normalized/1870_Friis_MoedetPaaLaesoe.txt

Første kapitel . 
Lidt om mig selv . Min hjemrejse begynder . Skipperen og 
hans styrmand . 
„ Jeg havde for længst sagt farvel til skolen , var 
bleven — hvad man i almindelighed kalder , „ en 
håbefuld ung mand på 33 år “ — vel dresseret 
i en urtekramhandel i en provindsby , hvor jeg 
havde „ stået “ i fem år — thi mine forældre 
sørgede selv for mine „ Klæder og vask , “ som jeg 
ellers skulle have tjent ekstra far — ; havde været , 
hvad man nuomstunder kalder kommis , men dengang 
simpelthen kun benævnede butikssvend , krambodkarl 
osv . , i et par årstid , og var derefter rejst fil 
England for ret at lære „ det fine “ ved handelen 
og da , efter hjemkomsten , efter så mange Års 
„ Ståen “ og omflakken , endelig at „ sætte mig ned “ 
I min fødeby , hvor mine forældres mange venner 
og min barndoms legekammerater gav mig udsigt 
fil at blive ligeså mange solide kunder for 

mig , for så vidt som de naturligvis ikke selv „ handlede “ 
Eller vare besvogrede med handlende , thi i 
så fald ville de selvfølgelig gøre mig al den 
skade , de formanede . 
Det var i „ Årene tyve “ , ot min rejse forefaldt ; 
men dengang kendte man kun af beskrivelse de dejlige 
dampskibe , hvis dæk alle rejsende nu betræde , pyntede 
som til stort selskab . Skulle man dengang rejse , skrabede 
man alle sine ældste og simpleste klæder sammen 
fra pulterkammerets skjulesteder og skabenes kroge 
thi hvor man vendte sig ombord i de små „ Pærestuder “ , 
blev man enten oversmurt af tjære eller 
flænget hist og her . 
Min rejse med jagten „ Ceeilie “ har forresten 
ikke stort med min historie at bestille , og jeg vil 
derfor kun flygtig dvæle ved den . 
Skipperen ejede selv halvdelen af skuden . Hr . 
Hørne , således hed han , var en mand med en vis 
belæsthed , men denne var for en del „ svedt ud “ ved 
de mange „ Dramme “ , han stedse tog sig på sine rejser . 
Iland skulle han ellers være mådeholdende 
nok . Disse drammes størrelse stod altid i omvendt 
forhold til stormens magt . Var det stille , tog 
han sig sin „ store dram “ , det vil sige , han var 
så omtrent pærcfuld ; var det frist kuling , holdt han 
sig til sin „ Mellemdram “ , hvilken han også plejede 

at kalde en „ Hallundat “ , og så var han altid behageligst ; 
men var det storm og uvejr , noget , jeg forresten 
ikke oplevede på rejsen , havde han kun „ en lille dram “ 
Inde og gjaldt da for en udmærket sømand ; men 
drammen måtte altid til . 
Hans følelser for sit skib svarede også til 
forholdenes natur . I frist kuling , når det flinke 
lille skib med rafl fart kløvede bølgerne , kaldte 
han detallid „ min cillemor “ , „ min halvpart “ osv . , 
men gik det over til en flyvende storm , gav han ' 
jagten de mest kælne navne , mindede den om , at 
den var hans halve liv , formanede den til at være 
ham i livets søgang en trofast hjælperinde og lovede 
enten at lade male hendes agterspejl , give hende 
„ nye skørter “ eller tjære dækket , når hun nu 
blot denne gang ville være ham tro . Da vi flere 
gange havde stille eller i det mindste så godt som 
stille , hørte jeg derimod hans tiltale til „ Halvparten “ 
Lyde ganske anderledes ; men da hans nidkærhed 
naturligvis blev forøget ved „ den store 
dram “ , nødes jeg til at forbigå hans udtalelser i 
deres enkeltheder . 
Men med alt dette var skipper hørne alligevel 
en morsom mand at være ombord hos , og , så længe 
ug ved hjælp af vindenes guder kunne holde ham 
i „ den mellemstore dram “ , endog fornøjelig at sladre 

med . Især morede det mig altid , at se hans anstrengelser 
for at få den lille dram gjort til mellemdrammen , 
og denne igen til den store . 
„ Hvordan står det , David , du kongelige 
mand ? “ 
„ Flaut , skipper , “ svarede kokken , idet hans brede 
ansigt viste sig i kahytslugen . 
„ Ieg vil gerne tro det , min stakkels dreng . 
Vil de lyde mit råd , så gift dem aldrig , hr . 
Nyholm ; hvad kan det nytte , at den ene part slæber 
som en hest , når halvparten ikke vil fremad . “ 
„ Kom frist vand på potten , min søn , “ vedblev 
han med et suk , „ Du kan også komme lidt blade 
på , David ! Ieg forsikrer dem , hr . Nyholm , at , 
bliver hun sådan ved , må jeg nøjes med en „ Slubbert “ * ) 
istedetfor en „ Knægt . “ Nu har jeg kun fire flasker 
tilbags . “ 
„ Hvad siger „ Cillemor “ , styrmand ? “ spurgte 
skipperen et par dage efter . 
„ Hun vådsker godt forud , det ser ud til at ville 
lufte op ! “ 
„ Det kan jeg ikke tro , styrmand . Det så det 
ikke ud til for en time siden . Du vil bare drille 
mig , milling , “ dette var styrmandens navn , „ ikke 
en slubbert kaldte han the med brændevin . 

sandt ? Men sådan skal du ikke bære dig ad imod 
dine medmennesker milling , og allermindst imod 
mig , som du kan takke for , at du flap ud af slaveriet , 
du skælm ! “ 
Det løb mig iskoldt ned ad ryggen . En fordrukken 
skipper og en styrmand , der havde været 
i slaveriet ! Pænt selskab , på minlere ! Og jeg , 
der netop syntes så godt om denne styrmand , hvem 
jeg betragtede som skikkeligheden selv . Men , når 
jeg så ret betænkte , hvor grim han var , denne kæmpemæssige 
figur , med det sorte , stride hår og øjenbrynene , 
der løb sammen over næsen i en tyk Duft , hans 
vældige „ Bakkenbarter “ af samme farve som håret 
og skæget , der begyndte at kappes med bakkenbarterne 
i længde , thi han „ ragede sig ? aldrig påsøen , 
så fik jeg i ham et sådant pragteksemplar af en 
forhenværende slave , at selv den mest fantasirige 
romanforfatter ikke kunne tegne ham bedre . 
„ Hvad tænker de på , hr. Nyholm , siden de 
pludselig bliver så stille ? “ spurgte skipperen , idet 
han skelede til mig over koppen , som han netop 
ville sætte for munden . „ Bliver de søsyg ? “ 
„ Nej endnu har det ingen nød ; jeg har jo desuden 
gjort Neptun min skyldighed , og så tænker 
jeg , at det er dermed forbi , “ svarede jeg , idet jeg nikkede 
farvel til styrmanden , der gik op på dækket , 

som det syntes , aldeles , uberørt af skipperens ord . 
„ Jeg tænkte kun på den stakkels milling ; jeg havde 
aldrig trot , at han var sunken så dybt , at han havde 
været i slaveriet ! Og hvorledes kunne de fri ham , 
hørne ? det var naturligvis ad ansøgningens vej . “ 
„ Ak , min kære Nyholm , der er fald for hver 
mands dør , siger ordsproget ; men , hvad der her er det 
sørgeligste , er dog det , atdet alene var hans godhed for 
en uværdig person , “ som bragte ham i ulykken , “ svarede 
skipperen med en så bedrøvet mine , at den næsten 
forekom mig komisk og ganske vist under andre omstændigheder 
ville have fremkaldt min latter . 
„ Men hvorledes kunne de fri ham ? “ spurgte jeg 
ivrig . 
„ Det er snart fortalt , “ svarede skipperen og tog 
sig alter en dygtig slurk as sin kop , „ og vil blot 
cillemor lade os i ro så længe , skal de gerne få 
historien at høre . “ 
„ For fire , fem år siden fik jeg en skrædersvend 
ombord , som var dømt til 8 Års slaveri for 
forstjellige bedragerier . Rejsen var noget langvarig , 
og den tid benyttede skræderen til at lave 
en historie om sine misgerninger , så at den 
godtroende milling fuldt og fast troede , at han var 
ligeså uskyldig i det , hvorfor han var dømt , som de 
eller jeg , og da han med det samme altid græd og bad 

og takkede gud for denne prøvelse , som han kaldte det , 
blev styrmandens hjerte endnu mere blødgjort . 
„ Da vi kom til København , hvor krabaten skulle 
afleveres , mødte der en kommando for at afhente ham ; 
men nu kom styrmanden hen til mig og bad om , 
han ikke nok måtte have orlov på en times tid , da 
han ville følge med fangen til slaveriet for at 
bede godt for ham . 
„ Er det det hele , “ spurgte jeg glad . 
„ På ingen måde , unge mand , så var det 
ingen sag . Det værste er tilbage ! “ svarede skipperen 
meget alvorlig . „ Da de ankom til slaveriet , blev 
skræderen og milling førte ind i et lukaf indtil kapifainen 
kom for at modtage fangen , og da underofficeren 
vel havde låset døren til , gik han sin vej 
med sine folk . “ 
„ En halv times tid efter kom kaptajnen med 
et par slavesergeanter , og så snart han så milling , 
udbrød han kort og bydende : „ Følg med , kæltring ! “ 
„ Nej , stop lidt , hr. Kaptajn , de tager fejl , “ 
Udbrød milling aldeles forfærdet , „ det er ham der , de 
skal have og ikke mig . “ 
„ Hvem er du da , “ spurgte kaptajnen mistroisk 
og mønstrede min stakkels styrmand fra top til 
tå , og sandt at sige , var kaptajnen aldeles undskyldt 
i sin fejltagelse ; thi milling er , som de selvser , just 

ikke køn af naturen at se til . Skæget var fjorten 
dage gammelt , og han gik i sine sjoveklædcr , medens 
skræderen , der fluide i sin nye tjeneste , havde 
pyntet sig på bedste måde og så helt stadselig 
ud . “ 
„ Jeg er styrmanden ombord på „ Cecilie , “ og 
er bare fulgt med for at bede godt for ham der , “ 
Svarede milling hastig og pegede på skræderen . “ 
„ Det er lutter opdigtelse , hr. Kaptajn , “ svarede 
denne med den største frækhed . „ Jeg rejste med 
jagten hertil , og , da jeg har af naturen et medlidende 
hjerte , fulgte jeg med det stakkels menneske 
herind , for at anbefale ham ttl sine foresattes godhed . 
Det havde jeg aldrig trot om ham ! “ 
„ Min stakkels styrmand stod aldeles målløs 
af forbavselse ; og dette forbedrede ingenlunde hans 
sag i kapitainens øjne . Det varede imidlertid ikke 
længe før milling fik munden på gang , “ tilføjede 
skipperen småleende , idet han atter fyldte sin kop , 
„ og nu regnede en sådan strøm af forbandelser ned 
over skræderen , og forsikkringer om sin uskyldighed 
til inspektøren , der var den førnævnte kaptajn , 
at vægtskålen atter begyndte at synke til fordel 
for styrmanden , men da skræderen ligeså ivrig 
påstod det modsatte , måtte der bud efter underofficeren , 
for at han kunne sige , hvilken var hvilken , 
idet kaptajnen på forhånd lovede den skyldige 

en solid velkomst i slaveriet for hans „ Vittighed , “ 
Som han kaldte det . “ 
„ Underofficeren var imidlertid gået bort i et 
andet lerinde , og så kom der bud efter mig , og 
imedens fik min brave styrmand rundelig tid til 
at anstille betragtninger over den menneskelige oprigtighed , 
i almindelghed , men hos fæstnings - 
flaver i særdeleshed . “ 
„ Så snart jeg ankom var gåden med det 
samme løst ; men , medens skræderen blev ført bort for 
at modtage sin velfortjente tugtelse , undlod inspektøren 
dog ikke at råde milling til at anvende sin 
barmhjertighed på en mere fornuftig måde en 
anden gang . “ 
„ Milling lovede også på det højtideligste , at 
han aldrig mere skulle bede godt for nogen passager , 
der havde samme bestemmelse for sin rejse som 
skræderen , men tilføjede som sin undskyldning , at 
han virkelig troede , at mennesket var uskyldigt , og i 
ethvert tilfælde en skikkelig Karl . “ 
„ Vi have ikke andre end lutter uskyldige og 
skikkelige folk herinde , “ svarede kaptajnen leende , 
„ spørg dem bare selv ad , “ og med den trøst gik min 
brave styrmand slukøret med mig ud af slaveriet 
igen , ' som de således vil indrømme , at jeg befriede 
ham for , hvor lidet han end havde fortjent det . “ 

„ Det var en alvorlig overhaling , skipper horns , “ 
Råbte jeg , idet jagten krængede så voldsomt , at jeg 
måtte holde mig fast med begge hænder for ikke at 
trille om på gulvet . 
„ Å , hvad , “ svarede denne , idet han atter tømte 
sin kop , „ vi le altid deraf , når vi tale derom . “ 
„ Nej , jeg mente ikke skræderhistorien , men den 
kuldbøtte , Cecilie nær havde forårsaget mig nys , “ 
Bemærkede jeg . „ Se ! nu begynder hun igen . “ 
„ Å , hun lægger bare øret til , det er så hendes 
vane , “ svarede skipperen i al koldblodighed . 
„ Hej , David , din køter , kan du ikke høre , frifler 
hun op ? “ 
„ Javel gør hun det , skipper . “ 
„ Jeg kan ikke få det i hovedet , hr . Nyholm , 
det så ud til alt andet i morges . Skal de ikke 
have dem en lille halv til ? man ved aldrig , hvad 
vi kunne få at døje — så tager jeg en med , alene 
for selskabs skyld . “ 
„ Nej , tak , hørne , kan jeg blot beholde det , jeg 
alt har fået , så er jeg veltilfreds . “ 
„ Å , hvad , de har kun fået en eneste ! Er de 
forknyt , fordi en dame nejer , og cillemor nejer 
galant , skal de se — men jeg synes flet ikke , hun 
er bleven friskere deroppe . “ 

„ Styrmanden siger , vi skal have et reb i fokken , 
skipper ! “ rapporterede kokkens rødkålshoved 
i lugen . “ 
„ Det kunne du have holst din mund med , til jeg 
havde såt min knægt , din lømmel ! nu kan i begge 
to — cillemor , min egen halvpart , så du vil 
rende gal på dine gamle dage . “ 
Med disse eller lignende ord tumlede den brave 
skipper op på dækket , hvor han altid blev så længe , 
hans nærværelse var nødvendig . 
Den første uge gik , og den anden var stærkt 
imod heldingen . Jeg begyndte også så småt at 
bande cillemor , endskønt hun gjorde , hvad hun 
formåede , og vi vare allerede i lag med at indføre 
den første „ Slubbert “ i kahyten , davi tæt ved Jyllands 
vestkyst fik -øie på en svensk fiskerbåd , der ligesom 
nu kunne finde vej til vore kyster , medens vore egne 
fiskere ikke kunne finde ud fra dem uden for det 
øjeblikkelige forbrugs skyld . Da jeg var hjertelig 
ked af livet ombord , spurgte jeg først skipperen , 
om jeg kunne blive sat i land på kysten , men 
da han var nær ved sin store dram , mente han , 
at det var for langt ud af hans kurs , fljøndt vi 
kun havde etpar mil til land . Kort efter fik han imidlertid 
selv øje på svenskeren , der lå omtrent midtvejs 

imellemos oglandet , ognnforefloghan mig , at sejle derhen 
og sætte mig af hos denne , så sendte han mig nok 
iland med en jolle , når jeg ville give ham en ubetydelighed 
derfor . Derpå gik jeg med glæde ind , 
og efter en lille times forløb vare vi på siden 
af fiskerfartøjet , hvis fedtede ådre og væmmelige 
stank fra de mange døde fisf , der lå i det åbne 
rum imellem for- og agterdækket , ville have betaget 
mig lysten til at gå ombord på det , dersom jeg 
ikke havde været inderlig ked af livet ombord på 
„ Cecilie “ og ventet , at slippe iland i løbet af nogle 
få timer . 
Ombord på jagten var kun styrmanden og 
kokken tilbage ; det øvrige mandflab var taget iland 
med skipperen for at købe proviant og for ved den 
samme gode lejlighed rimeligvis at få sig en glad 
dag — desværre en alt for glad , således som det 
sidenefter viste sig . Jeg måtte derfor blive så længe 
ombord , indtil han kom tilbage , og så afgøre det 
fornødne med ham ; men styrmanden mente , at det 
neppe kunne vare længe , da de alt havde været nogle 
timer borte . 
Jeg flap altså ombord , tog blot min vadsæk 
med det nødvendigste tøj med mig og bød farvel , 
ikke alene til skipper hørne , men også til hele 

mandskabet , inklusive „ den kongelige kok , “ og efter at 
styrmanden på „ Cecilie “ endnu havde købt nogle 
fisk af svenskerne , fjernede det gode skib sig langsomt 
fra mig og bød mig således farvel for evig . 

andet kapitel . 
Jeg kommer fra dynen i hælmen . Mærkelig kamp med 
fisk . 
„ Jeg vil ikke byde Herren ned under dækket , “ 
Bemærkede styrmanden ; „ thi både for og agter vrimler 
det således med alflens utøj , at jeg selv altid opholder 
mig både nat og dag heroppe , når jeg er ombord . “ 
Jeg takkede for god underretning , satte mig på 
fordækket til luvart af fiflestanken og gav mig til 
at betragte mine omgivelser , styrmanden og kokken , 
af hvilke især den sidste tiltrak sig min udelte opmærksæmhed ; 
thi vel var styrmanden nok værd at 
se på , eftersom han var en smuk Karl med mandige , 
alvorsfulde , for ikke at sige sørgmodige ansigtstræk , 
men når man blot en gang havde fået øje 
på kokken , kunne man umulig glemme hans hvide , 
stive hår , der strittede ud fra hans med smuds bedækkede , 
af sol og vind medtagne hoved , der sad på en så 
lang , tynd Hals , at hans hoved , på grund afdets fladtrykte , 

næsken ukendelige næse grangivelig lignede den 
støvekost , der er kendt i de fleste huse under navn 
af en „ Ugle “ . 
Ester et par timers forløb havde styrmanden 
tillavet et måltid , som han kaldte „ Køt , “ og 
bød mig med venlighed at spise med ham . Det var 
rogn af fiflen „ Lange , “ sagde han , og smagte mig 
fortræffelig , trods den beske sennop , der brugtes til 
den ; thi jeg var bleven dygtig sulten og havde ikke 
tænkt på at tage noget med fra „ Cecilie , “ hvor 
der var guds gaver i overflødighed . 
„ Ieg kan hverken byde dem øl , brød eller 
brændevin , “ bemærkede han , „ og har kun vand , som 
endda langtfra er frisk . Vel have vi nogen sur valle 
tilbage på et Anker , men den er værre end vandet . 
Alt er gået op . “ 
Ieg takkede ham , for hans gode villie , tog en 
slurk halvråddent vand , og da jeg forgæves 
havde forsøgt at knytte en samtale med ham , svøbte 
jeg mig ind i min kappe , som jeg heldigvis havde 
taget med , og ventede længselsfuld på skipperens 
tilbagekomst . 
Endelig , omtrent kl . 9 , skimtede vi et par joller , 
og snart hørte vi folkene råbe , huje og flråle om kap 
med hverandre . 
„ Jeg frygtede for det , “ sagde styrmanden med 

en synlig bekymring i sit altid alvorlige åsyn , 
„ Mandskabet har drukket sig fuld iland , og , hvad værre 
er , få er skipperen også fuld , ellers vare folkene heller 
ikke blevne det . Han er en brav mand til hverdag , 
men ubændig som en Bjørn , når han har fået sig 
en tår , hvilket heldigvis kun skeer sjældent . Jeg 
må bede dem om flet ikke at svare ham , men lade 
mig afgøre alt for dem . Når jeg har fået ham 
til ro , skal jeg selv ro dem iland . “ 
Jeg lovede at opfylde hans ønske , takkede ham 
for hans velvilje for mig , men ønskede mig forresten 
i stilhed atter ombord på „ Cecilie , “ selv om hørne 
som aftenens stilhed lod formode , havde sig en stor 
dram . 
„ Du har fået fint selskab i min fraværelse 
— må jeg spørge kaptajnen , om jeg tør komme ombord 
på mit eget skib , “ spurgte en før , lille mand 
nede fra agtersædet af jollen med en lallende stemme . 
„ Må jeg hjælpe skipperen ombord ? “ udbrød 
styrmanden uden at indlade sig på anden besvarelse 
af det opkastede spørgsmål . „ Hans , hal hen 
til agterdækket . “ 
„ Nej , med kaprtainens tilladelse så vil jeg helst 
forud for at tage den ferskvandsfisk i øjesyn . Er 
det en aborre , en skalle eller blot en hundesfeile , 
der jo lever både på landet og i vandet . Hahaha ! “ 
I en håndevending var styrmanden på fordækket , 

hvorpå skipperen ved mandskabets hjælp 
alt søgte at komme op . 
„ Han forstår ikke dette sprog , “ sagde styrmanden 
med et undskyldende blik til mig ; „ en jagt satte 
ham as , og han ville gerne iland med en jolle . “ 
„ Bis du en didfler — disse folk drukner jeg 
hellere , end jeg sætter dem iland , “ stammede skipperen . 
„ Han 
bød 5 daler for at komme iland , “ bemærkede 
styrmanden beroligende . 
„ Ikke for 5 gange 5 . Jeg kan ikke lide tydflerne 
og vil se dem hængte alle tilhobe , og hvor tør din 
kammerjunker tage folk ombord i min fraværelse 
og slutte akkord med dem i mit navn . Du bilder 
dig vel ind , at du er kaptajn endnu , dufuchssvandser . 
Kan du se , at også jeg kan latin . Jeg 
skal lære dig noget andet ! “ 
I det samme bukkede han sig ned og greb en 
rokke , der tilfældig lå ved hans fødder , i flaben , 
jvingede dens tornebesatte hale over sit hoved og 
ville netop til af slå styrmanden i ansigtet med 
dette forunderlige , men ingenlunde foragtelige våben , 
da denne bukkede sig , og slaget ramte en af det 
drukne mand flab . Denne gav et forfærdeligt brøl 
af sig og ser ind på skipperen , der tumlede bag 
over ned iblandt fiskene , fulgt af sin angriber og 

endnu en mand , som ville have stoppet skipperen 
i faldet . Den ene slog løs på den anden uden 
forfljel , men da skipperen var kommen underst , fik 
han de fleste prygl . 
„ Skil dem ad , Folkens ! “ råbte styrmanden 
men da blev først alt rent galt , thi nu sprang alle 
de drukne mænd , 10 i tallet , ned imellem fiskene , 
og snart var der et generalslagsmål , som jeg siden 
søgte af fremstille efter hukommelsen ved en tegning . 
Fist af alle arter fløj ombord og overbord ; thi fisk 
var det almindeligste angrebsvåben , som man endog 
søgte af stoppe ind i munden på sin modstander , 
når denne lå på ryggen og brølede om hjælp . 
Efter en halv times varm kamp lykkedes det endelig 
styrmanden af få dem skilte ad og den af blod og 
fjflesnavs tilsølede , halvdøde skipper slæbt ned i sit 
lukaf i agierenden . Derefter befalede han med en 
myndighed , som selv de drukne søfolk respekterede , 
det øvrige mandskab af gå ind under fordækket , 
idet han sagde , af han og kokken tog vagten den nat . 
„ Dersom de nu vil behage af følge med , “ sagde , 
han idet han sprang ned i den ene jolle , „ så skal de 
snart være iland . Jeg fortalte , af de havde lovet skipperen 
5 daler , men så meget behøver de ikke af 
give . Jeg sagde det blot for af formilde ham ; men 
det hjalp ikke . 2 eller 3 er nok . “ 

„ Jeg giver ikke alene gerne disse 5 , men vil 
de selv ikke forsmå ligeså meget til for den tjeneste , 
de har ydet mig , så vær så god , her er 
10 daler . Det vil glæde mig , om de vil tage 
derimod . “ 
„ Jeg tager kun imod de 5 , “ sagde han med en 
vis kulde , „ siden de vil give skipperen dem . Mig 
skylder de intet . “ 
Og dermed gav han sig til af putte de 5 nd . 
I sin lomme , idet han lagde resten på toften hos 
mig , da jeg ikke straks rakte hånden ud efter dem . 
„ Jeg vil ikke pånøde dem mine penge , “ sagde 
jeg , idet jeg med en vis fortrydelse skal dem i lommen 
igen ; „ men , før vi skilles , vil jeg dog sige dem 
så meget , af de har vundet min hjerteligste deltagelse , 
og af jeg inderlig beklager , af en mand , som de 
synes af være , skal leve i sådannc omgivelser . “ 
Styrmanden vedblev af ro uden af sige et ord . 
„ Jeg kan ikke gøre meget for dem , “ vedblev 
jeg efter en lille pause , „ men jeg kan måske dog 
skaffe dem en bedre ansættelse hos en landsmand 
af mig , dersom de vil opgive mig deres navn og 
opholdssted . “ 
„ Jeg forlader ikke skipper Svenningsen , “ bemærkede 
han kort . „ Ellers tak ! og allersidst tager jeg 
2 

tjeneste i Danmark , thi det er netop de danfle , der 
ere skyld i min ulykke . “ 
„ Må jeg spørge hvorledes , “ udbrød jeg heftig , 
„ for af i det mindste en dansk mands deltagelse kan 
bidrage til af mildne den sorg , som en anden dansk 
har beredt dem . “ 
„ Da jeg har sagt så meget , bør jeg også sige 
dem resten , herre , og det så meget mere , som det 
ingen hemmelighed er . Jeg anser dem også for 
en mand , der vil forstå , hvad jeg har lidt og lider 
endnu . “ 

tredie kapitel 
styrmandens levnetsløb . 
„ Mit navn er Ludvigsen . Jeg har tilbragt min 
meste ungdom på søen . Da jeg havde taget styrmandsexamen , 
fik jeg straks hyre hos kaptajn holmstrøm , 
der førte briggen „ Håbet “ fra Gøteborg . 
Kapitainen , som selv ejede skibet og var en velstående 
mand , var en gammel ungkarl på 60 år . Han 
fik mig snart kjæer : jeg blev hans første styrmand , 
og han viste mig en faderlig godhed , hvilken jeg 
så meget mere påskønnede , som jeg fra min tidligste 
ungdom er et fader- og moderløst barn . For 4 
år siden iåe vi i Havana , og her blev kaptajnen pludselig 
syg af den gule feber . Da han frygtede det værste 
lod han øjeblikkelig konsulen kalde , og ved hans 
hjælp gjorde han et testament , hvori han delte sine 
ejendele mellem mig og sin eneste Broder , der boede 
i skærene nogle mil fra Gøteborg , dog således , at 
jeg forlods skulle have briggen kvit og frit og af 

halvdelen af det øvrige betale broderen rente indtil 
hans død , hvorefter det hele fluide tilfalde mig . En 
ugestid efter døde min velgører , og jeg skulle nu 
førebriggen til st . Petersborg , hvortil den var fragtet . 
Alt gik heldigt , til vi kom i Nordsøen , hvor der opstod en 
frygtelig storm , der drev skibet ind på Jyllands 
kyst , netop på det sted , hvor vi nu befinde os . 
Da jeg mærkede , at vi måtte strande , fordi vi ikke kunne 
bære sejl , lagde jeg testamentet og skibets vigtigste 
papirer samt et par hundrede daler i en lefle , som 
jeg i en fart indsyede i sejldug og tog i et reb 
over skulderen således , at jeg bar den under min 
venstre arm . Endelig stødte skibet , og af dets 8 
mand kom kun jeg og en til levende iland . Jeg 
var aldeles bevidstløs , indtil jeg slog mine øjne op 
på kysten , hvor jeg fandt mig omringet af en halv 
snes fiskere , hvoraf et par trillede kokken frem og 
tilbage på stranden for at få liv i ham igen . 
Min første tanke , så snart jeg var kommen til mig 
selv , var en tak til gud for min vidunderlige frelse , 
min næste var at gribe efter min wfle , men — den 
var borte ! På mine ivrige spørgsmål efter den , 
sorsikkrede nogle mig , at den ikke var på mig , da 
jeg kom iland . Rebet måtte være sprunget ved mine 
anstrengelser isøen eller på en anden måde kommen 
af mig . Jeg troede det i begyndelsen , men da jeg 

siden efter så , hvor skændig man stjal fra skibet , ja at 
jeg endog , da jeg dam efter kom ombord , savnede 
et smukt sølvbeslagent merskums- pibehoved , som jeg 
lige fra rejsens begyndelse havde haft liggende i 
et kahytflab , som var aflukket , begyndte jeg at tvivle 
om sandheden af deres forsikkringer ; thi , hvor stor 
magt havet end kunne have , kunne det dog ikke lukke 
en forsvarlig lås op , tage et pibehoved ud og igen 
smække skabet i . Ulykken var vistnok den , at jeg 
også havde lagt pengene ilesken ; thi ellers havde 
jeg måfle dog nok fået den og papirerne tilbage . 
Hver dag gik jeg flere mil langs kysten for at se , 
om havet ikke skulle have kastet wsken op — jeg 
dåre , der kunne søge den i havet — , men mennesket 
klynger sig i sin nød lidt til det svageste håb . 
Jeg tiggede og bad alle , og man syntes virkelig rørt 
over min fortvivlelse . Jeg sagde fiflerne og øvrigheden , 
der omtrent vare to alen af et stykke , at jeg 
ikke alene ville give afkald på pengene , der vare 
i wfken , men desuden give , hvad man ville have , 
når man blot ville lade mig få papirerne igen , som 
alligevel ikke kunne være en eneste til mindste nytte ; 
men alt var forgæves , og kun præsten , i hvem jeg 
fandt en brav mand , trods alle hans forunderligheder , 
var den eneste , som gav mit arme hjerte nogen virkelig 
trøst . “ 

„ Herren må nu ikke tro , “ vedblev styrmanden , 
idet han en stund lagde sig på årerne og så noget 
forlegent hen for sig , „ af det for mig var alene om 
pengene af gøre , thi så havde det været af forvinde ; 
men Herren må vide , af jeg , ved af tage ud 
med kaptajnen , hver gang han besøgte sin Broder , 
var bleven bekendt med min nuværende skippers 
datter , Marie , og af det ikke var af tænke på 2egteskab 
imellem os , uden af jeg var en velstående 
mand ; thi dels har skipperen ikke så lidt til 
bedste , og dels , hvadder varværre , havdekapitainens 
Broder også kastet sine øjne på Marie og hadede 
mig af alle livsens kræfter , fordi han så , af hun 
foretrak mig for hans gamle , drikkelystne person . “ 
Nu begyndte styrmanden af ro igen . 
„ Så snart jeg vel kunne , rejste jeg straks til skærene , 
fortalte om testamentet og foreslog broderen , at 
dele det hele uden videre , så ville jeg intet skridt 
gøre til at få dets gyldighed bevist . Da han ikke 
ville indlade sig herpå , tog jeg hyre til Havana 
for at få bevislighederne ihænde på , at testamentet 
var affattet ; men det var , ligesom om ulykken forfulgte 
mig . Konsulen var død nogle uger efter min 
kapitain , og den kommis , der havde undersfrevet 
til vitterlighed , var et par måneder efter rejst til 
nev- Orleans , hvor jeg siden aldeles tabte hans spor . 

det andet vitterlighedsvidne var en af matroserne , 
som netop var iblandt de ved skibbrudet forulykkede , 
og kokken , som blev frelst , havde nok hørt , at kaptajnen 
havde givet mig briggen , ja mere til , men hvorsedes 
og i hvad udstrækning kunne han flet ikke sige mindste 
besfed om . “ 
„ Kapitainens Broder tog nu hele arven i besiddelse , 
hvilket for ham havde det gode , at han lod 
> mere af med at drikke , blot for at passe på sine 
penge . Jeg havde ikke råd til at føre proces , og 
man sagde mig desuden , uagtet alle troede mine ord , 
at jeg næppe ville vinde den . For endnu at gøre 
et forsøg , rejste jeg atter til strandingsstedet , og 
udlovede en belønning af flere tusinde rigsdaler . , om 
mit testament kunne komme tilveie , men alt forgæves , 
og nu er jeg , istedenfor en formuende kaptajn 
på mit eget stolte skib , en ussel styrmand på en 
stinkende fisterjagt . “ 
„ Menhvorfor er de det , “ spurgte jeg ivrig , „ hvorfor 
søger de ikke et bedre og behageligere erhverv på 
en anden fart ? “ 
„ Jeg burde vistnok gøre det , “ indrømmede han , 
„ men at det ikke fler , er alene Maries skyld . Hendes 
fader trænger til en pålidelig mand , da han ellers 
let drikker sig fuld og således bliver flammelig bedraget . 
Sidste gang skete det af en tydfler , og 
da dette endnu stod ham i frisk erindring , rejste hans 

tydflerhad sig deraf ; men ellers er det hans egne 
landsmænd , fiskehandlerne i Gøteborg , som tage ham 
ved næsen , fljøndt aldrig så grovt ad gangen , som 
hin tydsier . Marie har nu besvoret mig , at blive 
hos ham , og da jeg jo derved også samles med hende 
af og til , har jeg kun alt for villig givet mit minde 
dertil . Hertil kommer endnu dette , at min nærværelse 
holder den gamle , næsvise friers påtrængenhed 
noget itømme . Men længe vil det ikke blive ved at 
gå således . Holmstrøm bearbejder skipperen , hver 
gang jeg er hjemme , at han sial lade mig fare , og 
havde ikke hin tydfler bedraget ham så grovt , og 
jeg ikke ved næste hjemkomst derefter sluttet en udmærket 
handel for ham med hele ladningen , havde han ikke 
fornyet kontrakten for dette år , som efter alt at 
dømme således bliver det sidste , vi er sammen . “ 
Vi nærmede os nu stærkt kysten under den i 
et øjeblik opståede , gensidige pause , som jeg fandt 
det var min pligt at bryde ; thi jo længere den varede 
desto pinligere forekom den mig . Men hvad fluide 
jeg sige , som kunne trøste det stakkels unge menneske 
i hans bitre skuffelse om en sorgfri , lykkelig fremtid ? 
På den anden side troede jeg , at han var en del 
uretfærdig imod mine brave landsmænd , vestkystens 
djærve fiskere , som jeg , i mit ukjendflab til forholdene , 
ikke bedømte på den samme måde som han , og 
jeg ville heller ikke dølge det for ham . 

„ Deres fortælling har grebet mig på det dybeste , “ 
Begyndte jeg , „ og jeg kan kun af hjertet ønske dem 
en lykkeligere og bedre fremtid end den , der åbner 
sig for dem under deres nuværende livsstilling , 
hvorfor jeg oprigtig vil råde dem og deres Marie 
til at opgive denne , for at de kan søge erhverv 
på en fådan måde , at deres kundskaber og dygtighed 
kunne give dem et rigeligere erhverv . Jeg 
kan umulig tro , at forsynet har vist dem et så 
glimrende fremtidsbillede uden engang i tiden at 
gøre det til virkelighed på en eller anden måde . 
Hvorledes de nu end herefter vil bedømme os danske , 
flalde dog vide , at en danskmands hjerte herefter flår 
varmt for dem , og kan jeg , som tidligere bemærket , 
være dem til tjeneste , så har jeg her nedskrevet min 
adresse ; tag den kun , man kan jo aldrig vide , om 
jeg ikke kan være dem til nytte , chvor lidt jeg end endnu 
formaner , da jeg selv først nu skal til at danne mig 
en fremtid . “ 
„ Til gengæld for den hjertelige velvilje , jeg 
føler for dem , beder jeg dem blot om at tænke med 
mindre bitterhed på mine landsmænd og allermindst 
skære os alle over en kam . Med deres tilladelse 
står det heller ikke klart for mig , at man her på 
kysten har stjålet deres Leske , som efter mit skøn 
alligevel meget godt kan være kommen fra dem under 

deres fortvivlede kamp for at frelse livet , og da 
det i ethvert tilfælde jo dog er muligt , ja endog meget 
sandsynligt , at det kan være gået således til , gør 
de dem jo skyldig i en åbenbar uretfærdighed imod 
den , de uden andet bevis sigter for en få flammelig 
gerning , og denne bliver ikke mindre derved , at de 
af den grund nærer uvilje imod det hele folk , hvortil 
denne formodede usling hører . “ 
„ Når et folks love ikke er bedre ordnede , end 
at man med lovens navn kan stemple de snyderier , 
som jeg ved min stranding på dette sted lagde 
mærke til omtrent hver dag , jeg som en fortvivlet 
mand gik omkring her , kan et sådant folk i det mindste 
ikke gøre fordring på de menneskers velvilje , 
som ikke alene have været vidne til dem , men også 
for en del været offre for dem , selv om jeg vil antage , 
at havet har berøvet mig min fremtids lykke 
og derimod ikke de , der kaldte sig mine redningsmænd , “ 
Svarede styrmanden bittert . „ Men det er ikke værd at 
tale mere derom , herre , nu er vi straks ved stedet , 
hvor mine stolte fremtidsdrømme fik en brat ende 
— ja , der ser de endnu levningerne as mit gode 
skib — et billede på min livslykke , thi også den 
er nu at sammenligne med et — vrag “ 
„ Sig ikke det . Ludvigsen , sig ikke det , min ven , “ 
Udbrød jeg bevæget , idet vi gled hen imod nogle 

mægtige skibsplankcr , der ligesom voksede op af havet . 
„ Se engang —læs dog , hvad der står skrevet 
hist på plankerne , er det ikke som et opmuntrende 
vink til dem fra det kærlige forsyn , som 
har hvert menneskes skæbne i sin faderhånd ? “ 
Ordet „ Håb “ lyste med lueforgyldte bogstaver 
ned fra den gjennemsavede rest af agterstavnen . 
Forundret drejede Ludvigsen sig rast om på 
toften , men vendte sig ligeså hurtig tilbage med 
et misfornøjet udtryk i sit åsyn . 
„ Man har brudt det halve af navnebrædtet af , “ 
Sagde han tørt . „ De kunne ligeså godt have taget 
det hele . Nej ! for mig er der intet håb mere . 
Imidlertid må de ikke tro , at jeg er nfølsom for 
deres deltagelse , som både har trøstet og glædet 
mig og desuden bør de også vide , at jeg i sin tid 
sluttede vensfab med et par danske , som jeg gjords 
bekjendtsfab med iland og holdt meget af for deres 
trohjertighed ; men de har sagtens glemt mig i min 
ulykke , “ tilføjede han bittert . 
„ Sligt må de ikke sige , uden at de ved det , “ 
Udbrød jeg med en harme , jeg ikke kunne skjule „ De 
gør let hine mænd uret dermed . “ 
„ Jeg vil ønske det , “ svaredeludvigsenmed sin uforandrede 
rolighed , „ det er det hele , jeg kan indrømme ; men 
sætdem nuoppåinin ryg , så flaljegbæredem iland , 

og . , hvis jeg i fremtiden tænker mindre ilde om deres 
landsmænd i almindelighed , så vil jeg oprigtig 
sige dem , , at det er mit bekendtskab med dem , som 
alene har bevirket det . “ 
Med et hjerteligt håndtryk stiltes jeg fra den unge 
mand , der som et lyn var sprungen i jollen igen 
og roede bort med en hurtighed , som om en mængde 
onde ånder forfulgte ham . Længe stod jeg og vinkede 
ad ham , uden at jeg kunne se , om han besvarede 
mit Levvel . 

fjerde kapitel . 
Jeg antages for død , men bliver på en vidunderlig måde 
levende og fordyber mig ind i landet . 
Jeg stod altså nu på mit kære fædrelands 
strand i en mild maimånedsnat uden at vide , 
- hvor jeg i grunden befandt mig ; thi , mærkeligt nok , 
havde jeg helt glemt at spørge derom , således havde 
Ludvigsens fortælling optaget mine tanker . 
Da jeg hverken vidste , ad hvilken kant jeg fluide 
vende mig , og endnu mindre , hvor der lå nogen 
menneskelig bolig i nærheden , bestemte jeg mig til 
at gå op ved klitterne og sætte mig ned der , idet 
jeg besluttede mig til at begynde mine efterforskninger 
med den kommende morgensol . 
Jeg gik altså op imod klitterne , der her vare 
temmelig høje , og da jeg var nået hen under en af 
de største blandt disse , redte jeg mig et leje i det 
bløde sand , lagde min vadsæk under mit hoved , 

svøbte mig i min kappe og lavede mig til at sove 
den gode samvittigheds uforstyrrede slummer . 
Men jeg kunne ikke sove . 
Det pikante i min stilling , således at være 
henkastet på en kyst , tilsyneladende ligeså bar og 
nøgen , som om det havde været Sahara , pirrede 
min fantast , der viste mig de forfærdeligste billeder 
af blodige strandrøvere og blødende strandingsmænd , 
som på deres knæ bad om nåde , i det mindste 
for deres arme liv . Så forsvandt disse billeder 
igen , og jeg lykkedes atter at være ude på fiskerjagten , 
hvor jeg så kaptajnen putte kokken ind i 
en stor torsk , hvorfra hans støvekostagtige hoved 
grinede mig i møde ; men til sidst så jeg Ludvigsen 
og hans kæreste kysses på en sten midt ude i 
havet , medens den sorfmåede bejler forgæves 
truede dem og næsten streg sig hæs i sin harme over 
dette syn . 
Han streg atter , så at jeg virkelig vågnede derved 
af min urolige slummer , og lydelig hørte jeg 
oppe over mit hoved en stemme råbe : 
— „ En dødning ! “ 
Så nu begynder nok spillet for alvor , tænkte 
jeg , idetjeg bestemte mig til at blive liggende uforandret 
stille , alene fordi jeg ikke havde bedre at gøre ; men 
det kippede dog lidt i mig , og jeg ventede hvert øjeblik 

at fornemme den døde mands kolde pust på min 
pande , thi næsen var heldigvis skjult i kappens folder . 
„ Hvorfra kommer han der ? “ spurgte en anden 
stemme mere dæmpet . 
Ja , det samme gad også jeg nok vide , og jeg 
begyndte så småt at titte med det ene øje ud 
under kappen , men så kun hav og himmel . 
„ Der have vi „ Haltefanden , “ sagde den samme 
stemme hurtig , og min rædsel voksede ikke lidt ved 
disse ord ; men længe fik jeg ikke tid til at hengive 
mig til den . En rullende lyd foroven , et plump 
på mig og et greb i min kappe bagfra , alt dette 
var så håndgribelige vidnesbyrd for , at forstyr- ' 
rerne af min natlige ro måtte høre til denne verden , 
at jeg med et , glemmende både dødninge og 
djævlen selv , ved et vældigt skub kastede den person 
af mig , som var falden ovenpå mig , og i et 
nu var jeg på benene . 
Da jeg vel var kommen på ret køl , så jeg 
en mand af alle kræfter og med en humpende bevægelse 
ile op i klitten , hvor han snart efter forsvandt , 
medens den , jeg havde kastet af mig , langsomt 
rejste sig op og så på mig med et usikkert 
blik , hvori der tydelig lå det spørgsmål : „ Er 
du levende eller død ? “ 
„ Hvordan kom du dog til at falde ned på 
mødet på læsp 3 

mig , mennefle ? “ spurgte jeg forundret , „ og hvorfor 
pister han således afsted , som om fanden er i hælene 
på ham ? “ 
„ Han må undskylde mig , “ svarede den ubekendte , 
efterat han vel var kommen på benene , „ A så et 
, mennefle ligge hernede på stranden , og ved at 
bøje mig for langt ud for at se efter ham , fik a 
overvægten og trillede ned . “ 
„ Men den anden ? “ vedblev jeg . 
„ Ham kender a ikke . Gud ved , hvorfor han 
rendte . Men må a spørge , hvordan er han kommen 
her ? “ spurgte manden og mønstrede mig på det 
nøieste fra top til tå . 
„ Sat iland fra et skib , “ svarede jeg kort og 
tog nu også min fredsforstyrrer lidt nøjere i øjesyn . 
Han var en svær Karl med et hårdt , men dog ingenlunde 
frastødende ansigt . Var han en strandrøver , 
kunne han nok tage fire som mig på sin samvittighed . 
Jeg mente imidlertid , at det var bedst , at tage sagen 
koldblodig , og gjengjældte spørgsmål med spørgsmål 
idet jeg , kastende min kappe om mig , ganske ligegyldig 
spurgte : 
„ Men du , hvor kommer du fra på denne 
tid ? “ 
„ A skal ud at fifle , “ svarede han nølende . 
„ Jeg ser ingen båd , “ indvendte jeg . 

„ Hun ligger et bitte korn henne . A er på vejen 
til hende . Med forlov , skal han til auktionen ? “ 
Spurgte han igen . 
„ Å , der er velingen ting at gøre , “ bemærkede 
jeg undvigende . 
„ Nej , skuden er gammel og rådden , det er vist 
og sandt ; men der er jo endda altid andet at så , “ 
Henkastede han . 
„ Boer præsten langt herfra ? “ spurgte jeg , alene 
fordi jeg var i forlegenhed med , hvad jeg skulle tale 
om . 
„ Vil han til ham ? “ spurgte min mand med 
synlig overraskelse , „ og da jeg for at blive i „ Masten “ 
Nikkede betydningsfuldt — jeg måtte jo også ligeså 
gerne , ja hellere , tage til ham end til nogen 
anden “ — vedblev fiskeren : 
„ Han boer en bitte halv mil herfra . “ 
„ Kan du føre mig der hen for en drikkeskilling ? “ 
Spurgte jeg . 
„ Nej , ikke godt , for a skal på havet , som a 
sa ' e ; men a har en bitte bets , * ) som ellers fluide 
med , og han kan følge ham . Han er ligeså god 
som a dertil . “ 
Da han hørte , at jeg var tilfreds med denne 
ledsagelse , så han op imod klittoppen og råbte : 
* ) sn halvvoksen dreng . 

„ Laust ! “ - 
til min store forundring skal straks et hoved 
ud over klitranden . 
„ Kom ned en kende , bitte Laust , “ sagde fiskeren , 
og nu tumlede ørengen , en halvvoksen knøs 
ned ad klitvæggens skrå side på en måde , der 
gjorde mig begribeligt , hvorledes den værdige mand , 
som stod ved min side , tidligere havde kunnet falde 
på hovedet af mig . 
„ Kan du vise den fremmede mand hen tilpræstegården , “ 
Spurgte den jeldre . „ Tag hans tøj med . 
Så kan du derefter gerne gå hjem . “ 
Drengen udstødte en grynten , tog min vadsæk 
og kappe , som jeg havde rakt ham , og traskede afsted 
op i klitten , tilsyneladende aldeles ligegyldig for , 
om jeg fulgte ham eller ikke , så at jeg måtte skynde 
mig at lette på hatten , som farvel til fiskeren for i en 
fart at ile efter knegten og mit tøj . 
Sålænge vi vadede i sandet mellem sandbjergene , 
ved foden af hvilke stien snoede sig , som 
vi vandrede på , havde jeg nok at gøre med at 
passe mine ben og holde skridt med drengen , der , 
mere kendt med at vandre i det løse sand , kom 
langt raskere frem end jeg ; men da vi havde forladt 
klitrækkerne , kom vi ud på en vidtudstrakt hedeflade , 
bevokset med marehalm og overstrøet med hvide 

sandpletter , hvorpå foden bedre kunne fæste sig , 
og nu nåde jeg at komme på siden af „ Belsen “ , 
som fisferen kaldte ham , uden at han syntes at 
lægge mærke til denne venskabelige nærmelse . 
Hidtil havde vi ikke talt et ord sammen , men 
det var mig om at gøre , at få knyttet en samtale 
med ham , for at få de to vigtige spørgsmål afgjort , 
hvad den præst hed , på hvis gæstfrihed 
jeg agtede at lægge beslag , og hvad det sogn kaldtes , 
hvori jeg befandt mig . For ikke at blotte min 
topmålte myndighed måtte jeg naturligvis gå 
tilværks med den størst mulige diplomatisfe finhed . 
„ Hvad hedder den fisker , som skikkede dig med 
mig ? “ spurgte jeg . 
„ Huns ? * ) svarede drengen og skelede til mig , 
med næsen uafbrudt i den samme lige retning som 
hidtil . 
„ Er det måsfe hans ? “ spurgte jeg . 
„ Huns ? “ gentog drengen med samme lakoniske 
korthed . 
„ Det er et mærkeligt navn ! “ udbrød jeg . 
Drengen svarede intet , øg jeg vedblev : 
„ Boer han langt herfra ? “ 
„ Huns ? “ 
* ) hvad ? Hvorledes ? 

„ Ja , huns , “ svarede jeg , for nu ville jeg også 
være kort : men dette bevirkede blot , at drengen så 
på mig med et par store øjne og tav urokkelig 
stille . 
Her var altså ikke mere at gøre , og jeg kunne 
ligeså godt begynde på det , jeg egentlig ville vide . 
„ Hvad hedder din præst ? “ spurgte jeg . 
„ Huns ? “ svarede drengen . 
„ For fanden ! hedder han også huns ? “ udbrød 
jeg i den oprigtigste forundring . „ Det var dog et 
mærkeligt sammentræf . Hedder præsten virkelig 
huns ? “ 
„ Huns ? “ bekræftede drengen og skejede lidt ud 
fra den side , ved hvilken jeg gik , og , som det syntes 
mig , med en vis forskrækkelse i sine miner . 
Jeg var imidlertid ingenlunde tilfredsstillet 
ved denne oplysning og begyndre så småt at fritte 
ham ud om præsten , om han var gift , om menigheden 
holdt af ham , hvad nabosognet hed osv . ; 
men ethvert spørgsmål bevirkede kun , at drengen , 
uden at svare mig , i den grad fordoblede sine skridt 
at jeg havde den største møje med at følge ham . 
Træt af mine frugtesløse forsøg og i den bestemte 
formening , at drengen var enten halvdøv eller 
halvfjollet , fulgte jeg ham mekanisk . Kirken og den 
nærved liggende , som det syntes , faldefærdige præstegård 
trådte stedse skarpere frem i morgendæmringen . 

da vi vare komne præstegården på et tusind 
skridt nær , kastede drengen mit tøj midt på heden , 
pegede på præstegården med udråbet „ der ! “ 
Og dermed drejede han sig rundt på sin bare hæl og 
bød mig således et meget kort Levvel . 
„ Hej , Laust , ' her er en skilling for din ulejlighed , ! “ 
Råbte jeg efter ham . 
Det syntes , som om han standsede et sekund 
ved at høre disse ord ; men han måtte hurtig have 
taget sin beslutning , thi han ilede bort med en om 
mulig endnu større hurtighed . 
„ Rejs du Pokker ivold , “ mumlede jeg ved mig 
selv ; „ vil du ikke have mine penge , kan jeg beholde 
dem selv , “ vedblev jeg og puttede mønten igen i 
lommen . „ Lad mig nu se , hvad klokken er . Nå , 
ftrax 6 . På landet er man tidlig oppe , og , som 
fremmed kan jeg ligeså godt introducere mig kl . 6 som 
kl . 9 . Men blive her til klokken 9 , gider jeg ikke — 
her er så forbandet øde og kedsommeligt , og hører 
jeg siden , at hs . Velærværdighed enten har læsset 
gødning på eller siddet i sit studerekammer siden 
morgengry , vil jeg ærgre mig dobbelt ved at have 
spildt tiden i heden , og nogen anden menneskelig 
bolig foruden præstegården kunne jeg , der desværre 
er en del kortsynet , ikke opdage ; thi ellers kunne jeg 
jo være gået derhen et par timers tid . Desuden 

håbede jeg også , omkring gården at træffe et eller 
andet tyende , af hvem jeg kunne få at vide , om 
præsten allerede nu var at få i tale . 

femte kapitel . 
Min modtagelse ved præstegården og introdnktion i samme 
— begge dele noget usædvanlige . 
Medens jeg langsomt slentrede henimod gården 
med vadsækken i den ene hånd og kappen 
på armen , kunne jeg ikke andet end eftertænke , hvor 
højst sørgeligt opholdet i så øde egne , blandt så 
rå omgivelser måtte være for den dannede mand , 
som en ublid skæbne kastede herhen , og jeg kunne 
godt forstå , at en sådan mand måtte med liv 
og sjæl hengive sig til sit kalds pligter , dersom 
han ikke ville synke ned til at blive ligeså rå og 
ufordragelig , som alertellet af de mennesker , hvormed 
han daglig kom i berørelse , efter min anskuelse 
måtte være . Og så om vinteren , når snestormen 
og snemasserne for lang tid afskære al 
forbindelse med den kultiverede verden ! Ja , et hyggeligt 
og kærligt familieliv , der jo skal findes i de 
fleste præstegårde , og som jeg da også håbede 

at træffe på her , kan vel for en stor del bøde på 
disse mange ulemper ; men alligevel — mange tak 
for mig ! — så foretrækker jeg dog , at lare kræmmerhuse 
i en hyggelig butik og om aftenen at røge 
min pibe og spille min lhombre i byens „ borgerlige “ 
Klub . 
Under disse betragtninger var jeg da kommen 
ind i præstegården , der bestod af tre sammenbyggede 
længer . Det meste af hovedbygningens tag 
var revet af , og noget nyt for en del igen lagt op . 
Det lod til , at arbejdet var i fuld gang ; thi en 
stor stige stod op ad taget ; men hverken tyende 
eller arbejdsfolk vare til at opdage . 
Jeg kastede kappe og vadsæk ned foran indgangsdøren , 
såfnart jeg mærkede , at den var aflåset ; 
men da jeg så , at der var en dørhammer på 
døren , og antog , at den fornuftigvis måtte være anbragt 
for at den skulle bruges , eftersom døren i disse 
øde egne måske stadig var aflåset , gav jeg miguden 
betænkning til at slå nogle slag med den , hvilke 
gjorde en langt større allarm , end jeg havde ventet 
og upåtvivlelig måtte vække selv stokdøve folk af 
den tryggeste slummer . 
Mennesker hørte jeg nu rigtignok ikke noget til , 
men derimod begyndte et sådant kor af hunde i 
alle tonearter , lige fra den gamle værdige lænkehund 

med sin dybe Bas til den bjæffende hvalp , af slå 
så frygtelig an , af jeg antog , af hele huset var opfyldt 
af hunde , istedenfor af mennesker , og af jeg i denne 
forunderlige egn af en drillevorn hedetrold var ført 
hen til en højere dannelsesanstalt for disse agtværdige 
firbenede medskabninger istedenfor til en hyggelig og 
venlig indbydende landsbypræstegård . 
Jeg fik imidlertid ikke tid til lange betragtninger ; 
thi på en gang kom en halv snes lutter kulsorte 
hunde i alle størrelser , bjæffende og gøende , fejende 
omkring husets østre gavl henimod mig , så af jeg 
i en let forståelig angst for af blive opædt af disse 
glubende dyr var glad ved af kunne springe op på 
stigen , hvorfra jeg nu i fuldstændig sikkerhed kunne 
se ned på deres krumspring , når de dansede på 
bagbenene og gav Hals op imod mig . 
Min første tanke , efter at jeg var kommen i sikkerhed 
på stigen , vendte sig naturligvis til min vadsæk 
og min kappe , som jeg på grund af min hurtige 
retræte måtte lade blive i stikken ; men hvem kan 
tænke sig min forbavselse , da jeg så en stor slagterhund 
tage vadsækken i flaben , skrabe et øjeblik 
på døren med forpoten og derefter løbe sin vej med 
den lige under min ophøjede person , medens to køtere 
anstrengte sig på den rosværdigste måde for at følge 
den med min kappe , som de under transporten 

slæbte i sandet , idet de skiftevis tumlede omkuld , ved at 
de , af bare jvrighed for at komme hurtig afsfed , 
trådte på en eller anden flig af den . 
„ Nej , dette er dog for galt , “ sagde jeg til mig selv , 
„ her stjæle ikke alene menneskene , men , som det lader 
til , afretter endog deres værdige sjælesørger sine 
hunde til at efterfølge dette gode eksempel . Nå , 
dette klarer sig vel ; men fanden skal blive siddende 
længere end højst nødvendigt i denne latterlige stilling , 
og kan jeg ikke komme ned , ved jeg da , at jeg kan 
komme opad , og kan jeg ikke komme ind ad den reglementerede 
indgang , må jeg se , at bane mig vej , 
hyor jeg bedst kan . “ 
Med denne gode hensigt for øje og i grunden 
ærgerlig på præsten , der havde sendt mig hundeflokken 
på halsen , krøb jeg op til åbningen i taget , 
hvorfra jeg kiggede ned på loftet , der ikke frembød 
noget af mærkværdighed for synet . Alt syntes gammelt 
for ikke at sige råddent , øde og forfaldent . 
Jeg svingede mig fra stigen ind på den nærmest 
værende hanebjælke for derfra at komme ned 
på lostet , ligesom jeg hørte , at indgangsdøren åbnedes 
nedenunder ; men næppe havde jeg med mit 
hele legemes vægt kastet mig på denne bjælke , 
før den brast i flere stykker , der faldt tilligemed 
mig ned på det ligeså rådne loft , som naturligvis 

villig gik i stumper og stykker , og nu styrtede 
jeg med den smadrede bjælke og loftsfjælene i 
en sky af støv ned på en del sandtørv , og alt 
dette under et rabalder , der for et øjeblik overdøvede 
det infernalsfe kor af hunde , der ligesom fra 
enhver krog i huset hylede , tudede , gøede og bjæffede 
omkring mig . 
„ Her er han , hr . Pastor , inde i tørvehullet , “ 
Hørte jeg nu en ganske mærkværdig stemme rapportere , 
noget fra det sted , hvor jeg lå ; thi alt 
syntes forunderligt i dette besynderlige hus , og lidt 
efter hørte jeg nogm-nærme sig den dør , i hvis umiddelbare 
nærhed min person så ufrivillig havde taget ' 
sæde . 
„ Nero , marat , pugatschem , herhid ! “ lød det med 
en bydende røst fra en anden person end denførste . 
Ved at høre disse forfærdelige navne sprang 
jeg hurtig op , og da jeg mærkede , at nogen tog i 
døren for at åbne den , gjorde jeg mig ligeså megen 
umage for at holde klinken nede . 
„ Hvad for noget ! Han holder igen ! Vil de 
forbyde mig at gå omkring , hvor jeg vil , i mit eget 
hus ? “ lød det udenfor fra den persons læber , der 
havde hidkaldt hine drabelige hjælpere . 
„ På ingen måde , højstærede , “ svarede jeg og 
vedblev standhaftig at holde på klinken ; „ men som 

det lader til , kommer de i ledsagelse af så forfærdelige 
personligheder fra de forskelligste århundreder , 
at jeg anser det for heldigst , at der er i det mindste 
en dør imellem dem og mig . “ 
„ Sikken sludder ! “ råbte den ubekendte ; „ det 
er kun nogle hunde , som ikke gøre nogen fortræd . 
Luk nu op og lad mig se , hvem de er , som ødelægger 
det halve hus for at komme ind til mig . “ 
Jeg åbnede altså døren , oa det syn , jeg da 
så , skal jeg aldrig glemme . 
Foran mig stod en mand på omtrent 40 år , 
åbenbart kommen lige ud af sengen ; thi hans hele 
påklædning bestod af et par fedtede skindunderpermissioner 
og en skjorte , der begge lige meget trængte 
til en vaflekones venskabelige behandling . På de 
nøgne fødder bar han træsko . Ved siden af ham 
så jeg en del hoveder af mit tidligere bekendtskab 
ude fra stigen , deriblandt min vadsæks ransmand 
og bagved den ingenlunde høje præst en ganske lille 
ældre mand , fra top til tå klædt som en grønlænder 
— alle stirrende på mig med et udtryk af den 
grundigste forbavselse . 
„ Hvem er så de , må jeg spørge ? “ spurgte 
præstegårdens åbenbare ejer , efter at hans firbenede 
ledsagere ved hans gentagne formaninger havde 
holdt op med at give Hals , for igjennemlugteorganerne 

at gøre sig fortrolige med de egenheder ved min 
person , som blot kunne interessere hundesnuder . 
„ Tør jeg spørge , om jeg har den fornøjelse at 
tale med hr . Pastor huns , “ spurgte jeg med et let 
buk , meget beroliget ved at se det godmodige udtryk , 
der åbenbart udtalte sig i hans iøvrigt noget sarkastiske 
ansigtstræk og glad ved at kunne hilse ham 
med hans navn . 
Præsten studsede . 
„ Må jeg også spørge , “ sagde han : „ Skal dette 
være en vittighed ? “ 
„ På ingen måde . Jeg kan ikke sige vittigheder , 
og om jeg kunne det , er jeg af let forståelige 
grunde i øjeblikket ikke oplagt dertil , “ bemærkede jeg 
rolig . 
„ Alt dette vil jeg gerne indrømme , “ forsikrede 
præsten . „ Hold kæft , Nero , siger jeg . Jeg spurgte 
også kun , om det skulle være en vittighed ; thi 
for mig lød det som en flauhed . Mit navn er wad , 
og da huns på jysk er det samme som „ Hvad “ 
På andet dansk , ser de selv , at jeg kan have grund 
til at gøre dette spørgsmål . “ 
Nu gik der pludselig et lys op for mig , og 
jeg , der i grunden er munter af naturen og i alle 
forhold mere tilbøjelig til lystighed end til melankoli , 
gav mig til at le højt , hvilket atter bragte 

rynker på præstemandens pande , som hans hunde 
søgte at gøre mere betydningsfulde ved en megetsigende 
knurren . Endnu slående i den åbne dør 
fortalte jeg i størst mulige korthed hs . Velærværdighed 
årsagen til mit komme til sognet og måden , 
hvvrpå jeg var kommen hertil , samt hvoraf jeg var 
bleven foranlediget til at kalde ham pastor huns . 
Ved hvert ord formildedes han øjensynlig . Han 
udtalte nogle for mig uforståelige ord til gnomen 
ved hans side ; straks forsvandt han og alle hundene 
på vadsækkens ransmand nær , der , som jeg senere 
mærkede , var et meget vigtigt individ i præstefamilien , 
og med en meget venlig ligefremhed bad han mig 
nu om at tage tiltakke i hans hus , så længe jeg 
ville være der og kunne finde mig tilrette — noget , 
han med føje kunne drage i tvivl . 
Efterat han derpå meget nøjagtig havde efterset 
den vej , ad hvilken jeg var kommen ind til 
ham , og den skade på tag og fag , som derved 
var forårsaget , forsikrede han mig , at det 
glædede ham hjertelig , at jeg netop var falden 
på hans tørvebunke , da det ellers i det mindste 
kunne have kostet mig et knækket ribben , en følelse , 
jeg oprigtig delte med ham . Ester fuldendt undersøgelse , 
bød han mig derefter ind i sit værelse , inden 
han endnu havde fået mit navn at vide . 

sjette kapitel . 
Præsten og hans omgivelser . Jeg må arbejde for mit 
brød . 
Stuen , hvori jeg kom ind , var ligeså mærkelig 
som alle de andre omgivelser , jeg hidtil havde 
opdaget . Overalt så jeg genstande , der mindede 
mig om Grønland , og snart fik jeg også at høre , 
at manden havde været præst deroppe i seks år . 
„ Jeg fluide egentlig have været der i ti år , “ 
Sagde han , „ før jeg kunne få ansættelse i Danmark ; 
„ men da jeg så , hvorledes mansnød og forurettede 
de indfødte , gjorde jeg , hvad man i det grønlandske 
kompagni kalder , „ Vrøvl “ , og medens jeg havde 
ventet , at lægge mine ben deroppe , fik jeg pludselig 
kaldelse hertil , hvor forresten alt minder mig om 
mit kære Grønland , kun med den forskel , at her 
ere mine grønlændere komne så vidt i civilisation , 
at de snart kunne overgå deres læremestre i snyderi . 
Da jeg nu også begyndte at gøre vrøvl 
mødet på Læsø . 4 

herover , fik jeg alle endrægtig på halsen , og til 
fælles tilfredshed have vi trukket os tilbage fra 
hinanden , idet min brave degn , som også er forpagter 
af min smule jord , er det eneste neciinva 
mellem menigheden og mig . “ 
Nu kom gnomen med kaffe , der smagte mig 
ganske fortræffelig ; thi morgenstunden og de mange 
eventyr havde givet mig en udmærket appetit . 
„ Denne . Person der , som de ser så ofte og 
så vist på , hedder nangasakikok “ ( eller sådant noget , 
thi jeg hørte ikke navnet oftere ) , vedblev præsten , 
idet han anden gang fyldle sin kop ; „ men de 
kan nøjes med at kalde ham „ Kok “ , således som de 
andre gøre , og det passer også bedst for ham , da 
han er kok , kokkepige og , kort sagt , udretter alt , 
hvad Nero ikke formår at gøre , og jeg ikke gider 
være over . Vi sørge nemlig for os selv , hvilket 
har den store fordel , at Provst og biflop komme 
så lidt til os som mulig , og , når de komme , tage 
så hurtig bort igen , som de vel kunne . “ 
Jeg bemærkede , at dette dog i tiden måtte 
blive højst åndsfortærende . 
„ På ingen måde , “ forsikrede præsten , „ på 
ingen måde . For det første har jeg , som de ved , 
været 6 år i Grønland , hvor selflabeligheden just 
ikke er stor , da det derværende selskab består af 

en mere eller mindre fordrukken kolonibestyrer og 
til afveksling nogle rå , overvintrende skibskapitainer , 
i reglen lige så drikfældige som hine . Så foretrækkær 
jeg langt hellere omgangen med mine hunde , 
der er trofaste , men ikke falske og kloge istedenfor 
underfundige . For et par daler kvartaliter får 
jeg gennem avisen langt flere nyheder at vide , end 
jeg fkjøtter om , og iøvrigt har jeg ingen anden ven 
i den vide verden end denne grønlænder , som af 
mig uforklarlige grunde ikke ville forlade mig , da jeg 
sagde farvel til hans isbjerge . Hvad mine bekendte 
angår , så blev de få , jeg havde , aldeles borte 
for mig i de seks år , jeg tilbragte oppe ved Nordpolen . “ 
„ Tage 
deres hunde altid ligeså ublidt imod 
folk , iom komme til præstegården ? “ spurgte jeg . 
„ Altid , når de komme på usædvanlige lider , “ 
Forsikrede præstæn som noget , der faldt af sig selv . 
„ Det er nu engang en naturlig nødvendighed for 
disse forhold heroppe . Ellers stjal man mig ud 
as huset . Men de gøre ingen noget — det ved 
man godt . De omkredse kun personen og holde ham 
fangen , til jeg eller kok kommer til . Men denne 
tilfangetagelse holder man alligevel ikke as , og derfor 
kommer sjælden nogen til mig , hverken på sædvanlige 
k 

eller usædvanlige tider . Alt går igennem degnen . 
— hvad have vi ellers til middag i dag ? “ 
Kok sagde nogle for mig uforståelige ord , halv 
jysk og halv grønlandsk , kan jeg tænke . 
„ Ja , så må Nero til Mikkelsen , “ bemærkede 
præstæn . 
Han tog en lille bog ud af bordskuffen , skrev 
noget deri , lagde den i en kurv , kaldte på vedkommende 
hnnd , gav den kurven i munden og 
lukkede den ud , som kunne det have været et fornuftigt 
menneske , der skulle gå et mrinde . 
„ Degnen bor sålangt fra os , “ forklarede præsten , 
„ at tiden ville gå , om kok aune skulle løbe imellem 
os . Først havde jeg afrettet Herodes til at besørge 
mine lerinder , for jøder er jø ganske fortræffelige 
kommissionærær ; men det tyvetøi overfaldt ham , 
plyndrede hans kurv , ja slog ham endog ihjel , og 
hvad der ærgrer mig allermesf , er , at Chrisfen brændevin 
nu går med hans gode skind som hue . “ 
„ Gud ved , om det da ikke var ham , jeg traf 
på i morges , “ bemærkede jeg ; „ thi både han og 
ørengen , der fulgte mig , havde huer på af sort 
pudelhundeskind . Hvis så er , kan jeg godt begribe , 
hvorfor ørengen ikke ville følge mig lige til præ- , 
stegården . “ 
„ Det var ganske vist dem “ sukkede præsten vemodig ; 

„ men gid det blot er den eneste brøde , han bærer 
på sit syndige hoved ! Ved de forresten , hvorfor 
han således i ordets egentlige forstand faldt over 
dem ? Det står aldeles klart for mig . Man antog 
dem i morgendæmringen og i afstanden for et af 
havet opkastet lig , hvilket her kaldes en „ Dødning “ 
Og da Christen brændevin oppe fra klittoppen havde 
opdaget dem og med det samme så , at den halte 
Jokum , også kaldet haltefanden , var dem nærmere , 
kastede han sig ned af klitten for at kunne plyndre 
dem , før den anden kom til . Havde de virkelig 
været det , man antog dem for , ville man i dag have 
fundetdem in xnris nninralibus eller i dethøiesfemed 
et enkelt klædningsstykke på ; men da de heldigvis var 
lyslevende , blev Jokum så ræd derfor , at han gjorde 
et kort omkring , medens Christen måtte blive , 
fordi han var kommen dem så nær , at han ikke 
kunne gøre det samme som hin . Men sig mig nu , 
højstærede , “ vedblev den stedse mere vensfabeligsindede 
præst , „ tror de , at de kan holde ud at blive hos 
mig i tre dage ; thi ellers må de befordre dem 
selv på apostlenes heste , eftersom jeg med min 
bedste villie ikke kan skaffe dem en vogn før torsdag . 
Sagen er nemlig den , at min forpagters ene 
hest er syg , og den anden nedkom iaftes med et 
sundt , velsfabt føl , så at han er aldeles ude af 

stand til selv at køre og hverken i dag eller morgen 
kan skaffe vogn , om han end bød aldrig såmeget 
derfor ; thi i dag er man nede ved stranden 
for at lægge lodder ud til auktionen , og i morgen 
holdes selve auktionen , som ingen i sognet , der 
kan krybe eller gå dertil , vil forsømme . Nå , nå , 
de skal ikke straks sætte et så fortvivlet ansigt op , “ 
Udbrød han leende , da han så min åbenbare misnøie 
ved at skulle tilbringe hele tre dage på et 
sådant sted ; „ Tiden skal nok gå for os . I dag 
kan de hjælpe mig og kok med at tække færdig , og 
til gengæld skal jeg gå med dem til strandingsauktionen 
imorgen , hvor jeg ellers aldrig kommer . 
En sådan bør de dog se , da de nu engang er 
her . Vil de så rejse iovermorgen , skal de få så 
god en befordring , som jeg kan opdrive , og altid 
god nok til det brug ; men , når jeg før sagde , at 
de først kunne rejse om tre dage , så var grunden 
den , at jeg da selv kunne følge dem til byen , 
hvor jeg alligevel skal hen for min tiendes skyld . 
Uheldigvis har jeg berammet en eksamen til iovermorgen , 
og jeg kan derfor ikke rejse den dag : men 
kan de ikke blive så længe , skal de nok komme assted 
uden mig . “ 
Da jeg tydelig kunne mærke , at den gode præst 
lagde vægt på , at jeg blev , fil jeg kunne køre 

med ham , være sig nu , at han ville spare den ene 
kørsel , eller han virkelig satte pris på min behagelige 
nærværelse , syntes jeg dog , at jeg skyldte ham , 
at tage noget hensyn fil hans ønsker , og med en 
resignation , som jeg selv beundrede , erklærede jeg , 
at jeg gerne ville blive så længe , alene for at 
kunne få ham med fil neisekammerat . 
, præsten blev øjensynlig veltilfreds ved denne 
min beslutning , og efter at vi havde spist en solid 
frokost , bad han mig om at følge med udenfor fil 
tækningen , hvor jeg fik den opgave at bære kærv 
fra loen og kaste dem . . op fil ham , et arbejde , der 
i begyndelsen kostede mig mange frugtesløse forsøg 
og fremkaldte udbrud såvel af misnøie som af latter 
hos den over al måde flittige præst , medens kok 
„ syede for ham , “ som han kaldte defl inde på loftet . 
Da jeg blev lidt bedre vant fil at hive op , fik jeg 
ofte nogle ledige øjeblikke , eftersom den velærværdigs 
tækkemand ikke kunne tække så rafl , som jeg kunne 
levere tag , og disse anvendte jeg dels til at stifte 
venskabelige bekjendtflaber med gårdens hunde , 
hvoraf jeg , store og små iberegnede , talte to og tredive , 
samt til at anstille betragtninger over manden 
på taget , der ganske vist kunne anvende sin tid 
meget bedre i sin herres tjeneste , men alligeve 
røbede så mange dybe og rene følelser , at jeg , trods 

hans særheder , som blot kunne forklares til fulde af 
hans mig iøvrigt ubekendte livshistorie , alligevel 
allerede havde fattet den største agtelse og velvilje 
for ham . 
„ Nu er det bedst , at de kommer op og løser 
kok af , “ råbte præsten ned til mig fra sit ophøjede 
sæde ; „ thi han skal ned og lave det til , som Nero 
bragte fra forpagteren . Det er snart middag , og 
vejret ser ikke godt ud . Vi må have tækket færdig 
til i aften . “ 
„ Jeg er ikke Skræder af profession og forstå 
. ikke at sy , “ indvendte jeg med en forstilt uvilje . 
„ Så bør de netop lære at blive det , “ svarede 
han ; „ thi er de vis på , at det altid vil gå med 
handelen ? Man kan aldrig lære nok i denne verden , 
når man blot nogenlunde vil frem i den . Kom nu bare 
herop uden længere vrøvl ! Jeg kan da ikke sy og 
tække på en gang , og middagsmad vil de vist 
have , om jeg ellers forstod deres appetit ved frokosten ; 
men tag stigen hist henne fra gavlen og 
kryb op til mig igennem det hul , de selv sfabte i 
den tidlige morgenstund ; thi trappen er lovlig 
rådden , og det er ikke sagt , at deres næste kuldbøtte 
vild ' løbe lige så heldig af . “ 
Leende fulgte jeg hans befalinger , og gud ved , 
at jeg den dag tjente både kost og logis , så meget 

støv fik jeg i halsen , og således værkede det både 
i arme og fingerspidser . 
Henimod aften var huset tækket færdig , takket 
være min ufortrødne bistand . 
„ Man så straks , “ forsikrede præsten , „ at de 
ikke arbejdede for dagløn , men for leren . “ 
Såsnart aftensmaden var spist , bad jeg om at 
måtte komme tilkøis , da jeg var uhyre træt efter 
dagens mange uvante besværligheder , og han førte 
mig da ind i et værelse , hvor der stod to senge , 
som jeg antog , for ham og mig , medens en tredje 
var opredt på gulvet for kok , og nogle tæpper 
henkastede i en krog for favoriterne iblandt hundene , 
der allerede havde indtaget deres plads . 

syvende kapitel . 
Jeg vækkes på en ublid måde . Stormen og dens følger . 
Jeg faldt snart i søvn ; men vågnede noget 
ester ved en nysten , en knagen , en hylen og en 
brølen , som jeg i første øjeblik umulig kunne forklare 
mig . Da jeg fik øjnene op , stod præsten i 
begreb med at gå i seng på gulvet , hvor hundene 
gik frem og tilbage i en synlig uro , medens kok 
snorkede i sengen ved siden af . 
„ Men hvorfor lægger de dem dog der , hr . 
Pastor ? “ spurgte jeg forundret , idet jeg satte mig 
op i sengen og gned øjnene . 
„ Fordi jeg ikke har noget bedre sted , “ svarede 
han flegmatisk . „ Tror de , at jeg vil ligge som 
et femtal hele natten i koks lilliputske seng ? “ 
Spurgte han , idet hans blik fulgte mine øjnes retning 
henimod denne . 
Et nyt rusk , fulgt af en voldsom knagen i 
hele husets tømmerværk , afbrød ham . 

„ Men herregud , hvad i alverden er dog det , “ 
Udbrød jeg og kastede dynen af mig , rede til at 
fpringe ud af sengen . 
„ Det er bare en af vore storme , der forresten 
kommer noget sent i år , “ trøstede præsten mig . „ Jeg 
tænkte det nok iaftes , det så ud til allehånde , og 
derfor ilede jeg med at få taget færdigt , ellers 
var måske hele overet^ ) gået fløjten , og provsten 
havde fået mere ulejlighed i næste måned . 
Men bliv bare i sengen , mand ! Når det knager , 
holder det ! Gamle huse falde ikke i storm , men i 
tåge . Trøst dem ved det , og hvad vil de forresten 
gøre oppe ? Gå udenfor ? Bums ! Det er 
meget værre ! I vindsiden kan de ikke holde ud en 
time . Næsen sløj i det mindste af dem , og vil de 
stå ved gavlen , griber vinden dem og fører dem 
med næsen lige ud i havet , såfremt de ikke foretrækker 
at blive liggende på jorden , så lang de 
er ! men stiller de dem i læ af huset , får de 
det jo over hovedet alligevel , hvis det falder , og 
så synes jeg , det er bedre , at vi dele skæbne med 
hinanden herinde i godt selskab . “ 
„ Det er et forfærdeligt guds vejr , “ bemærkede 
jeg , ingenlunde beroliget ved præstens ord , idet jeg 
* ) det pverste af huset , inklusive tag og tømmer . 

atter tog dynen over mig uden dog at lægge mig 
tilbage i sengen . I 
„ Ja , det er et af de mere alvorlige , “ bekræftede 
han , da et nyt vindstød rystede huset i dets grundvold 
og bragte selv sengen , hvori jeg lå , til at 
sitre ; „ men jeg har kendt dem langt værre både i 
Grønland og her . Når de vil tale om stormenes 
rædsel , må det være snestorme . Den fine sne 
drives da igennem de usynligste åbninger ind i ! 
Husenes lønkamre , og ve det menneske , der overfaldes 
på den frie hede — om havet vil jeg nu 
flet ikke tale . Min næstformand sendte under en ' 
sådan sin 12-årige stifsøn ud til brønden , som 
de nok husker , for at hente vand ; men det stakkels 
barn kom aldrig tilbage og forsvandt så aldeles , 
at rygtet endog gik , at præsten , der var en lidet 
afholdt mand , det vil sige : ingen strandtyv som 
mine mange tidligere henfarne embedsbrødre her i 
kaldet , havde flåt ham ihjel og nedgravet liget . “ 
„ Det sidste er nok også det sandsynligste , “ 
Bemærkede jeg tørt , idet jeg nu vovede , at lægge hovedet 
på puden , „ eftersom der flet intet spor fandtes 
af menneflet . “ 
„ Dette beviser flet intet , “ forsikrede præsten med 
bestemthed , „ han kan være dreven i havet , i en af 
moserne eller i den tredive alen dybe brønd , som 

aldrig er bleven renset , det jeg ved . De kender ikke 
snestormens magt , Nyholm , ellers ville de give 
mig ret deri . I morgen gå vi forbi mølleren . 
Han kan tale med af erfaring . De vil se , at der 
kun er et par hundrede skridt imellem møllen og 
hans hus , og da han for en halv snes år siden 
en efterårsaften i en snestorm ville gå fra møllen 
til sit hjem , fik han et sådant vindkast lige i ansigtet , 
at han nødtes til at vende sig om et 
minut ; men nu var han kommen ud af kursen og 
det var ham senere ikke muligt at finde enten møllen 
eller huset , hvor alle lys vare slukkede . Nu gik 
manden uafbrudt den hele nat , fnart med , snart imod 
vinden , thi at sætte sig ned var omtrent det samme 
som den visse død , og således vandrede han om 
til kl . 7 om morgenen , da han endelig fik et glimt 
at se af sin mølle , hvilken han var gået rundt om 
den hele nat , og som han nu var omtrent fem hundrede 
alen borte fra . “ 
Ester en lille pause vedblev præsten : 
„ Nu kan jeg mærke , at stormen tager af ; thi 
der er længere mellemrum imellem stødene , og disse 
have også tabt i krast . Læg dem derfor ganske 
rolig til at sove ; thi måske skulle vi tidlig op i morgen 
for at stoppe nogle huller på taget , før vi gå 
til auktionen . “ 

jeg fandt det virkelig også fornuftigst , at følge 
dette gode råd og faldt snart efter isøvn på ny . 
Af tagstopningen den næste dag blev der heldigvis 
intet , fordi præsten efter et nøjagtigt eftersyn erklæredæ , 
at der ikke var sket værre skade , end at 
kok kunne udbedre den under vor fraværelse , og da vi 
havde indtaget en passende frokost , begav vi os til auktionsstedet , 
ledsagede af Nero og flere andre historist 
mærkelige personligheder , som er bievne mere berygtede 
end berømte ved deres bedrifter . 
„ Du , min frelsens gud , hvad er dog det , “ udbrød 
præsten pludselig , da ' vi vare komne op på en 
klitbakke , hvorfra vi overså strandbredden med de 
myldrende mennesker , heste , vogne og telte . „ Nu 
har jeg oplevet meget i to verdensdele , men jeg vil 
ønske , at jeg aldrig mere må se min gamle Rønne 
i heden , om jeg kan begribe dette . Hahaha , nu så 
vi rigtignok løjer ! Tænk dem , Nyholm , barkslibet 
som de ser derude med det engelske flag på stortoppen , 
er , kronedød — nu har jeg ikke bandet siden 
mine ungkarledage , tænk dem , skibet derude er det 
der skulle sælges i dag som vrag — hør bare : som 
vrag — mand . Dette går langt over præstens 
forsfand og ganske vist dybt ind i herredsfogdens ; 
thi ellers skal vraget altid sælges ved offentlig auktion , 
før det må forlade stranden i sejlbar stand . 

vi stod snart imellem folkene på stranden , 
som alle stirrede ud på skibet og talte i munden 
på hverandre . 
Jo , meget rigtig . Fuglen var fløjen , før auktionarius 
endnu var kommen . 
„ Læg mærke til den mand , der står hist i den 
klynge og slår sig for brystet som en anden tolder , “ 
Hviskedee præsten mig i øret , „ Det er min sognefoged . 
Pas på , når han taler , så er det ret , 
som om han lægger ørerne tilbage . Han ved meget 
mere om stranden end vi alle tilhobe hernede . “ 
Nu kom der en vogn kørende i susende galop 
langs hen ad stranden henimod det sted , hvor vi 
stod . 
„ Lad os holde os “ til , “ hviskedee præsten igen . 
„ En sådan komedie kan ikke få tilhørere nok . “ 
Vognen holdt tilfældigvis tæt ved os , og den , 
udpegede sognefoged skyndte sig med hatten i hånden 
og under dybe skrabud hen til den . 
„ Hvad er her foregået , Nielsen ? “ udbrød den 
sidst ankomne mand , som upåtvivlelig var herredsfogden 
i høistegen person ; han var aldeles kobberrød 
i ansigtet af en let forståelig forbittrelse . „ Hvad 
er det for historier ? “ 
„ Vi er ligeså uskyldige i denne sag , som barnet , 
der er født i går , “ forklarede den slebne sognefoged 

med et nyt skrabud . „ Vi have haft den allerstørste 
møje med at holde skibet ved kysten den hele nat 
under det usædvanlige højvande og den heftige fralandsstorm , “ 
Vedblev han i al oprigtighed , „ uagtet vi 
havde bragt begge ankerne iland ; men i dagningen 
kom kapifainen ned til kysten med hele mandskabet , 
og da han så , hvad vi døjede med at holde hende , 
forlangte han at sejle bort med hende . Dette sagde 
vi alle nej til , fordi vi frygtede for , at hun ville 
synke i rum sø , da der jo var vand i lasten ; men 
efterat han og mandskabet havde talt noget sammen , 
som vi ikke forstod , kom kaptajnen igen og sagde , 
at , kunne han ikke komme bort med det gode , var 
han mand for at bruge magt , og med det samme 
sprang han oz mandsfabet ned i fladbåden og 
ville sejle ud . Vi forbød det vel , men han trak en pistol , 
og mandskabet drog sine knive , og så sagde han , 
at nu kunne vi prøve på at stoppe ham . „ Vi gå 
til Frederikshavn , “ råbte han , „ og der kan jo øvrigheden 
komme til os , om den har lyst . “ Så satte 
de fra land , og da de vare komne ombord , befalede 
han vagten derude godvillig at gå i fladbåden 
ellers blev de tagne med til England , og så mente 
de , at det var bedst at gå iland . Så snart de vare 
nede af skibet , kappede man begge ankertovene og 
satte sejlene til , som deres velbårenhed selv ser . “ 

„ Jeg ser , at i have båret eder ad som 
nogle dosmere , “ bemærkede herredsfogden med ind ædt 
harme , „ og som nogle kujoner med . I skulle have sat 
magtimod magt . Devarefaldnepådsres gerninger . “ 
„ Vi vare for få , deres velbårenhsd ! “ undskyldte 
den bestandig bukkende sognefoged , „ og 
tilmed hørte vi jo , at han ville gå til Frederikshavn , 
hvor retfærdigheden nok vil finde ham . “ 
„ Det skal den også , “ sorsikkrede herredsfogden 
uden at ane , at han vendte sværdspidsen imod sig 
selv og sine medhjælpere , hvilket jeg senere erfarede 
af de offentlige blade . 
„ Lad os nu optage forhør over det forefaldne 
og derefter afholde auktion over det , der er bleven 
tilbage . Mere have vi ikke at gøre i dag , “ sagde 
retfærdighedens værdige tjener . 
„ Nu er vi også færdige hernede/ ' hviskedee 
præsten , „ lad os nu gøre en rundar , imellem teltene 
og de mange tililende mennesker , så skal jeg vise 
dem nogle mærkelige klitformationer , før vi vandre 
tilbage til præstegården . „ Se , der lister den tyveknægt 
til Christen brændevin sig bort med levningerne 
af den stakkels Herodes på hovedet . Han stammer 
sig dog ved at blive stående , til jeg kommer he n til ham . 
Var det ikke ham , de traf på i går Morges ? “ 
Jeg bejaede det , idet jeg tillige spurgte , hvorf ør 
s 

han havde fået dette underlige tilnavn , som ingenlunde 
var det allersmukkeste til at gå igennem 
verden med ; thi manden så ikke ud til at drikke . 
„ Det gør han heller ikke mere end de andre , “ 
Svarede præsten , „ men et sådant tilnavn er et adelsmærkæ 
ligesom hertug as nagusa , fyrste af Moskau 
o . l . er hæderstitler for glimrende bedrifter , der 
ere udførte enten af dem selv eller af deres brave 
forfædre . Christen har , så vidt jeg ved , endnu 
ikke været i jusfitiens hænder ; men hans bedstefader 
stat engang ikke have kunnet . klare sig for 
nogle brændevinstønder , som han trillede bort 
sra stranden , og som derfor trillede ham selv i 
tugthuset for nogle år . Ser de hine ftre mænd 
der i teltet , som ligge på knæ i sandet omkring 
en tønde og spille kort ? Hvem tror de , det er ? 
Det er fire af kystens største handelsmænd , som 
have fartøjer både på England og Norge og tilsammen 
kommandere en tønde guld eller to . De 
spille trekort , sagtens en daler stikket , for om 
mulig således at få noget ud af den mislykkede 
auktion . Hahaha ! jeg må le endnu , når jeg 
tænker på den . Der bliver ellers noget at klare 
for den godekancelliråd , og harman først fåetfat 
på enden af et sådant trådnøgle , kan man aldrig 

vide , om ikke tråden spindes ind i spindehuset 
for nogle . “ 
På hjemvejen til præstegården fortalte præsten 
mig mange strandingshistorier , og dette gav mig 
anledning til af spørge ham om hans mening med 
hensyn til den ludvigseyfle sag . 
„ Der kan næppe være to meninger om , af 
manden er bleven bestjålsn “ , forsikrede han , „ og 
dette er også den almindelige overbevisning her 
på kysten . Husk på , af skibet ikke stod mere 
end 300 alen fra land , og af man ikke kunne 
finde zeflen mellem alt det vraggods , som sidenefter 
drev iland . Var den sprungen løs i søen , og var 
den bleven funden , efter af man havde hørt hans 
gode tilbud , så havde han ganske vist fået den 
igen ; thi papirerne vare dem jo til ingen verdens 
nytte ; men jeg antager , af en har fla aret båndet 
over , samtidig med af man flæbte ham iland , og 
tilligemed et par andre løb til det nærmeste 
hus for af undersøge den , og af de ved af finde 
de ulykkelige penge øjeblikkelig have opbrændt leflen 
og papirerne for ikke ved en mulig husundersøgelse 
af blive røbede ; thi flige folk gå jo altid med en 
ond samvittighed . Nødvendigheden har altså tvunget 
dem til af holde tæt ; men det kan nok være , af 

flere endnu den dag i dag ærgre sig i stilhed over 
den ildebrand . “ 
Eftermiddagen hengik langt hurtigere for mig , . 
End jeg havde ventet ; thi præsten , der fortalte godt , 
gav mig så mange meddelelser om Grønland og 
de grønlandske forhold , af det var bleven sengetid , 
før jeg vel vidste deraf . 

ottende kapitel . 
Kommer fil eksamen på mine gamle dage , hvor jeg på 
skolebænken gør en mærkelig opdagelse . Stifter et nyt 
bekendtskab . 
Da vi den næste morgen vare på vejen fil 
skolen , hvor eksamen skulle holdes , spurgte jeg 
præsten , hvor længe denne vel kunne stå på , og 
da jeg fil min forfærdelse hørte , af den omtrent 
ville vare hele dagen , udbad jeg mig tilladelse 
fil af måtte stikke af , når jeg blev ked as den , 
hvilket jeg antog ville si i løbet af den første time , 
og det var da min bestemmelse af gå omkring i 
sognet og søge eventyr , indtil examenstiden var 
forbi . 
Jeg vil håbe , af den stigende oplysning også 
i den henseende har virket gunstig både på 
skolelæreren og hans skole . Han selv præsenterede 
sig i bare arme og med træsfo , og ' på den ene ledige 
bænk lå mdel nylig bagte rugbrød , fordi de ikke 

kunne have dem noget andet sted for „ de grå , “ som 
jeg siden fik at vide , at være det samme som mus „ og 
sådant utøj “ . Skolestuen havde små blyruder , 
stengulv og en uhyre lerovn . Loftet var så lavt , 
at jeg , som dog kun har almindeligt soldatermål , 
ikke kunne slå oprejst derinde , hvorfor jeg snarest 
mulig anbragte mig på det aderste af en bænk 
ved siden af en net lille bondepige , som desårsag 
skænkede mig langt mere opmærksomhed end både 
præsten og skolemesteren tilsammen . 
Børnene vare alle uden undtagelse velklædte ; 
men da deres navne opråbtes , undrede jeg mig 
ikke lidet over at høre enkelte af disse , så besynderlige 
forekom de mig . Der var således drenge , 
som hed ninus og Dusinus i men især overraskedes 
jeg ved at høre piger svare til navnene , ellevine , 
nitine og snesine . Da jeg senere udtalte min forundring 
derover for præsten , oplyste han mig om , 
at beboerne plejede , i mangel af bedre navne , at ! 
Bringe disse på bedst mulig måde i samklang 
med det tal , vedkommende barn indtog i række- ! 
Følgen af sine søskende , så snart alle familiens 
nærmeste slægtninge i forvejen vare blevne opkaldte , - 
hvilken hellig pligt i almindelighed var opfyldt ! 
Med det syvende eller ottende barn , hvorfor det niende 
blev kaldet ninus eller Nina , det tolvte Dusinus 

eller Dusine , alt efter kjønsforfljellen , og så fremdeles . 
„ Men mine og sne— sne— * 
„ Snesine “ supplerede præsten . „ Nå det er 
ligeså let at forstå . Nitine var den nittende i 
rækken og med snesine blev snesen fuld . Forresten 
fik disse forældre til deres store trøst endnu et 
barn til snesen , som også var i skole med sin 
søster . “ 
„ Jo det var virkelig til stor trøst for forældrene , 
at himlen velsignede deres legteskab med 3 
gange 7 , “ forsikrede præsten , da han bemærkede min 
overraskelse ; „ thi lige til den tid hed det altid : 
de tyve børn , der bor Claus med sine tyve og 
hvad andet , de vittige hoveder kunne finde på og 
når de husker salig Wessels ord : 
man sætte hjerte for , nran sætte hjerte bag , 
en tyn er dog en tyv , det er en afgjort sag , 
så kan de selv indse , hvor ubehagelig den 
gode mand Claus blev berørt af disse tyvesigtelser , 
som han alene havde sin ægteskabelige lykke at takke for . “ 
Men tilbage til eksamen igen ! 
Esterat man havde afsunget et psalmevers , som 
gik ret tåleligt , begyndte læreren at katekisere , hvilket 
havde en så søvndyssende virkning på mig , at 
jeg lagde mine hænder på skolebordet og hvilede 
hovedet derpå , og jeg ville ikke have været sikker 

på , at jeg jo ikke var falden virkelig isøvn , 
dersom han ikke var kommen ind på den kydfle Josefs 
historie , hvor han forelagde børnene et spørgsmål , 
som jeg til min store skam umulig kunne 
have besvaret . Om præsten kunne det , skal jeg lads 
være usagt . 
„ Kan i sige mig , børn , har Josef ikke været 
nyttig for et andet land end netop for legypten ? “ 
Børnene : „ Jo—o ! “ ! 
„ Rigtig , børn ! For hvilket land da ? “ 
Børnene : „ For os ! “ 
„ I mene sagtens : for Danmark , for vort elskede 
fødeland , ikke sandt ? “ 
Børnene : „ Jo—o ! “ 
„ I hvilken henseende da , børn ? “ 
Børnene : „ For han lærte Thyra Danebod , at . 
Bygge magasiner i dyrtiden . “ 
„ Rigtig , børn ! “ 
Mit beundrende blik mødte skolelærerens triumferende 
smil over et hans børn havde en så god 
hukommelsesevne . 
„ Men kan i også sige mig , bitte børn , hvad hed 
potifars kone , der ville forføre Josef , “ spurgte 
præsten nu , idet han så på mig , som om han 
ville sige , hjælp du dem kun , hvis du kan det . 
Men til min store skam måtte jeg i mit stille 

sind indrømme , af jeg ikke husfede det forbistrede 
navn , således kan man glemme sin børnelærdom . 
„ Ja , hvad hed hun ; “ gentog læreren . „ Nå , 
ud med det ! Du , Niels , og du , Martha , i pleje 
dog ellers af kunne svare . Det er dog forskrækkeligt , 
hvor de børn kunne glemme ! Har a , “ udbrød skolemesteren 
fortørnet , da børnene hårdnakket tav stille , 
„ ikke sagt jer det ti og femten gange ? “ 
„ Nå , så sig dem det da selv , Sørensen ! “ 
Udbrød præsten . 
„ Hun hed , ja , huns var det nu , hun hed . Det 
står mig lige på munden ! Det er dog ganske 
mærkværdigt , hvor man i et øjeblik kan glemme en 
ting . A er , sandt for dyden , ikke i stand til af 
komme på det , “ forsikrede den helt betuttede lærer 
og slog sig for panden . „ Vil deres velærværdighed 
ikke behage af nævne det ? “ 
„ Jeg formår det heller ikke , gods Sørensen , “ 
Svarede præsten blidt , „ thi det står ikke i bibelen . 
Jeg kalder hende potimo ' er , fordi manden hedder 
potifar . Det er det hele ! “ 
„ Børn , det behagede hs . Velærværdighed at 
spøge , “ udbrød nu skolemesteren med et lettet sind . 
„ Nu høner a det grant ; navnet står ikke i den 
hellige skrift , som kaldes — børn ? “ 
„ Bibelen , “ svarede børnene . 

„ Rigtig , “ svarede læreren , der nu gik videre 
i sine spørgsmål . 
Af disse hørte jeg imidlertid ikke flere ; thi da 
jeg , for ikke at briste i latter ved at se lærerens 
forlegenhed , dengang det kneb for ham med den 
ægyptiske skønne , slog mit blik til gulvet , faldt 
det i forbigåmde flygtigt på det papir , der 
indesluttede den lille piges mad , som lå på hylden 
under bordet , og nu blev mine øjne heftede så i 
fast til det , som om de vare fortryllede . 
Navnene „ Ludvigsen “ og „ Håbet “ stod så 
grangivelig at læse på dette papir , at jeg umulig 
kunne anse det for et sandsebedrag , hvilket jeg i det 
første øjeblik ganske vist gjorde . 
Jeg var ved dette syn kommen i en sådan bevægelse , 
at jeg for at skjule den lagde mit hoved på 
mine hænder og mit hjerte slog , som om det skulle 
sprænge sit fængsel . Alt løb rundt for mig ; jeg 
troede , at præstens , lærerens og alle børnenes øjne 
stirrede på mig , og jeg følte , at jeg var en afmagt ' 
nær . 
Gode gud ! Måtte jeg være bleven kaldet til 
at være det redflab , som ved det underligste tilfælde 
skulle skaffe en brav mand hans ret og derved også 
hans livs lykke tilbage . 
0 , lad det være så , lad ' det være så ! 

hverken før eller senere har jeg i mine tanker 
opsendt en inderligere bøn til det barmhjertige forsyn . 
Denne henvendelse til styreren af menneskenes 
færd hernede bragte efterhånden atter mit blod 
til rolighed og gav mig evne til at tænke med fornuftigf 
overlæg . Jeg kunne ikke tro på min lykke ; 
jeg måtte have vished om , hvorvidt den var tand 
eller falsk . 
Som om det var for at sysselsætte mig med at 
undersøge madpapirets indhold , medens jeg hørte 
efter lærerens grundige forklaring af , gud ved 
hvad , fog jeg maden ud af papiret , noget , som 
pigebarnet ved min side iagttog med et meget mistænksomt 
blik . Efter at have set på den et øjeblik , 
lagde jeg den ned på hylden , foldede papiret ud 
og gav mig fil at læse . 
Vel kunne jeg ikke forstå alt , thi det var naturligvis 
skrevet på svensk ; men der var ingen 
tvivl om , at det var testamentet , og for så vidt 
var jo alt godt . Men desværre var det kun den 
første del af samme . Slutningen , der ikke kunne 
være stor , manglede , og når slutningen manglede , 
manglede jo underskrifterne med . 
Man skulle nu have troet , at jeg var bleven 
ligeså fortvivlet , som jeg før var bleven glad ; men 
det var mærkelig nok ikke tilfældet . Et frejdigt 

håb gjennemglødede mig : jeg antøg det for en 
umulighed , at det kærlige forsyn ville på en så 
vidunderlig måde have , ladet mig finde den største 
halvdel af dette vigtige dokument og derefter fil evig 
tid skjule den sidste for retfærdighedens øjne . 
Jeg indså imidlertid , at jeg måtte handle med 
ro og besindighed , hvis mit forsøg på at finde 
det manglende skulle krones med held . 
Jeg lagde — fil pigebarnets synlige beroligelse 
— atter maden i det fedtede papir , rejste mig 
derpå og gik henimod præsten . 
„ Nå , vil de nu gå . Jeg troede ikke engang , , 
at de havde holdt ud sålængs “ , bemærkede han . ' 
jeg sagde , at jeg , før jeg gik , blot ønflede at 
tale et par ord med ham . “ , præsten så på mig 
med et overrasket blik . Der var noget både i min 
stemme og i mit udseende , som var ham påfaldende , 
trods al den beherskelse , jeg anvendte for at vise 
mig rolig og fattet . Da vi vare komne ud i forstuen , 
så han på mig med et spørgende blik . 
„ Udenfor , udenfor , “ hviskedee jeg og trak ham 
med mig ved hånden . 
Manden troede åbenbart , at jeg havde fået 
en raptus ; men han fulgte mig villig , uden at sige 
et ord . 
„ Tænk dem , pastor wad , “ begyndte jeg med en 

af bevægelse afbrudt stemme , „ jeg har fundet halvdelen 
af Ludvigsens bortkomne testament ! “ 
Præsten studsede , men sagde kun : 
„ Hvor ? “ 
„ Det er svøbt udenom den lille piges mad , ved 
hvis side jeg sad . Det er et halvark , men slutningen 
— det andet halvark — mangler , og uden 
det vil det første jo være uden værdi , hvorfor vi 
må og skal finde det . “ 
„ Kan det findes , vil det også blive fundet , “ forsikrede 
præsten tillidsfuld ; men hverken de eller jeg 
ville være i stand dertil . Er de blot vis på , al 
de ikke tager fejl . “ 
„ Derom kan der ikke være to meninger , “ svarede 
jeg bestemt , „ thi ihvorvel jeg ikke kunne læse dokumentet 
ord for ord , fordi det er skrevet på svensk , 
kunne jeg dog forstå så meget , al det var det testament , 
som holmstrøm engang udstedte til gunst 
for Ludvigsen ? “ 
„ Det er nok , “ svaredewræsten rolig , „ og de 
gjorde ret i al lægge det på sit sted igen ; thi 
her må der handles med stor varsomhed , ellers 
bliver al anstrengelse til intet , da mange kunne være 
interesserede i , al testamentet kommer bort , især da 
der nu vistnok kommer strenge tider for strandtyvene 
på grund af historien i går . Jeg betvivler ingenlunde 

rigtigheden af deres ' opdagelse ; thi der 
soregå i den henseende her de underligste ting ; men 
gå nu ganske rolig ind igen på deres plads 
og hold øje med deres skat . Lad mig råde for 
resten ! De kan nok begribe , al Ludvigsens vel 
ligger mig ligeså meget på hjerte som dem ; men 
jeg kender personer og forhold heroppe bedre 
end de . “ 
Præsten gik atter , fulgt af mig , ind i skolestuen . 
„ Ved 
nogen af eder , bitte børn , om den dobbelte 
Henrik er hjemme i dag ? “ spurgte han . 
Der indtrådte først en lille pause ; men endelig 
bemærkede en dreng , at han så ham „ blande 
mon * ) “ , da han i morges gik „ der omkring “ til 
skolen . 
„ Nå , det er vel , “ bemærkede præsten . „ Kan 
du løbe hen til ham og sige ham , at jeg vil tale 
enkjendemed ham ; men hanskul komme straks . Lad 
os så kun begynde igen , Sørensen . Når så 
Henrik kommer , kunne vi jo give børnene tid til 
at røre sig en stund . “ 
Tiden gik for mig så langsomt , som jeg aldrig 
før havde kendt magen til , ikke engang på „ Cecilie “ 
' ) gødning . 

eller fiskerjagten . Hvert øjeblik så jeg på mit 
Uhr ; det var som om viserne ikke ville flytte sig . 
Præsten bemærkede min uro og smilte . Han var 
den samme som altid . 
Endelig kom da drengen tilbage og hilste , at den 
dobbelte Henrik straks ville komme . 
Jeg blev så glad over denne efterretning , at 
jeg gav drengen en mark for hans ulejlighed , 
hvorover hans glæde om mulig blev endnu større 
end min . Tiden indtil den forventede mand ankom , 
anvendte jeg til betragtninger over , hvordan han 
vel så ud . At han havde fire øjne , arme og ben , 
kunne jeg da nok begribe , ikke var tilfældet : men 
da jeg vidste , at menigmand aldrig uden grund giver 
nogen tilnavne , antog jeg som givet , at han i højde 
eller i det mindste i drøjde , om ikke i begge henseender , 
måtte være det dobbelte af andre slikkelige folk 
og således en værdig ligemand til goliath , Holger 
danske og flige kraftkarle . Jeg vidste nemlig ikke , 
at hans navn var Henrik dobbel , og at han alene 
deraf havde fået sit underlige navn , som han forresten 
flet ikke svarede til ; thi da han endelig viste 
sig i skoledøren , stod der en mand for mig , som 
både var under middelhøjde og en ren spirrevip 
at se til . 

niende kapitel . 
En født diplomat . 
Såsnart præsten så ham , vinkede han ad mig , 
og vi snlgtes sammen ind i lærerens bedste stue , 
hvor en tarvelig frokost stod anrettet . i 
efteratvi vel vare komne indenfor , lukkede præsten 
døren og vendte sig derpå til Henrik , der blev stående 
som naglet til den , med disse ord : 
„ Jeg har sendt bud efter dig , Henrik , dels 
fordi jeg tror , at du er den dygtigste til den 
gerning , jeg ønsker udført , og dels fordi jeg under 
dig vel , og jeg vil da sige dig såmeget straks , 
' at du kan få lejlighed til at tjene et hundrede 
daler eller mere i en håndevending , om du ellers 
kan se dit snit . “ 
Præsten holdt lidt op for at give Henrik , der 
purrede op i sit hår af bare forlegenhed eller 
overraskelse , tid til at fatte sig ; derefter vedblev 
han : 

„ Du husker vel nok briggen „ Håbets “ Stranding 
og den alarm , kaptajnen gjorde for at få fat på 
sit testament ? “ 
Henrik syntes at huske sig om . 
„ Husker du det måske ikke , Henrik ? “ spurgte 
præsten kort . 
„ Jo , nu mener a , a houer * ) det ; men a har 
intet dermed at skaffe , “ svarede Henrik . 
„ Det ved jeg nok , ellers havde jeg naturligvis 
sidst af alle henvendt mig til dig , “ bemærkede præsten . 
„ Men nu må du vide , at denne person her , 
som er en god ven af kaptajn Ludvigsen , nu har 
fundet det halve af testamentet , og derpå kan der 
altså bygges en proces ; men resten mangler , og 
det er den , han gerne vil have med , for at undgå 
omkostningerne ved processen . Vil du nu hjælpe 
ham til at finde den , så skal du få alt at vide 
og måske mere til , end jeg før lovede dig , om du 
skaffer stumperne tilveie . “ 
„ Hvordan kan a det ,far ? “ spurgte Henrik 
srittende . 
„ Ja , det må du selv om , min gode Henrik , “ var 
præstens svar , „ for kunne han klaredetselv , så havde 
han naturligvis gjort det og sparet sine penge . Han vil 
forresten ikke have nogen sag for den genstands skyld , 
husker . 
6 

ja han vil gerne give den , der har resten , ligeså 
meget som dig og , om det behøves , tie stille , selv 
om den pågældende befindes at være den samme , 
som den , der dengang stjal papirerne . “ 
Dette sidste opklarede synlig den gode Henriks 
åsyn . Han krammede noget på sin lue * ) og sagde 
derpå med et sideblik til mig : 
„ A skal gøre , hvad a kan . A kan ligeså godt 
fortjene de penge som enhver anden . “ 
„ Det mener jeg med , Henrik , “ svarede præsten 
og klappede ham på skulderen . „ Papiret , hvorom 
talen er , har moumettes Karen om sin mad inde i 
skolen , og det skal du i det mindste svare manden 
til , hvad det så bliver til med resten . Jøvrigt kan 
du handle , iom du vil . “ 
Det var tydeligt , at Henrik blev meget overrasket 
ved denne meddelelse . Han havde åbenbart 
troet , at jeg alt havde den ene halvdel i min tegnebog . 
Han fattede sig imidlertid snart , syntes at 
drøfte Tingen hos sig selv , og endelig lod det til , 
at han havde fattet sin beslutning . 
„ Så vil a først se at så fat på den bitte 
Karen og papiret , “ bemærkede han eftertænksomt . 
„ Det er vist også det rigtigste , du kan gøre “ 
Svarede præsten . „ Nu skal jeg lade børnene gå 
* ) hue . 

ud ; lad os så vide , hvad du dernæst vil tage dig 
for . “ 
Præsten og Henrik gik ud , og snart efter forkyndte 
en klapren af træflo , at børnene vare i 
udmarsch fra skolen . En stund endnu , og præsten 
stak hovedet ind for at kalde på mig . 
„ Lad os høre , hvordan han tager pigebarnet , “ 
Sagde han hviskende . „ Han står ved hende udenfor 
det åbne skolevindue , og vi ville kunne høre hvert 
eneste ord derindefra . “ 
Vi gik altså derhen og stillede os op ad væggen 
efterat have sagt læreren , der var alt for optaget 
af sin eksamen til , at han kunne mærke noget usædvanligt , 
at vi blot endnu havde et par ord at tale 
sammen , så skulle vi straks komme ned og nyde „ to 
a tre stykker smørrebrød , “ som han udtrykte sig . 
„ God dag , bitte Karen , “ hørte vi Henrik begynde . 
„ God dag , “ svarede barnet . 
„ Nå , du æder din mellemmad ; det er 
ret ! Lad mig ft , hvad du har . Hilleminsæl ! en 
stegt ål ! Det spøger ikke , bitte Karen . A troede 
ikke , at din moder kunne give dig sådan mellemmad 
med til skolen . “ 
Barnet svarede ikke , men vedblev trøstig at spise . 
„ Hvad har du indsvøbt den i i dag ? “ vedblev 
Henrik . „ Lad mig se . A kan da også „ løse “ Skrift . “ 

hilleminsæl ! det er jo tysk . Kan du tysk , bitte 
Karen ? “ spurgte han . 
„ Nej , “ svarede barnet tyggende . 
„ Eller dinmor ? “ vedblev han . 
Barnet benegtede også dette . 
„ Ja men det kan a , “ forsikrede han . „ Lad mig 
se , hvad der står . „ Hahaha ! “ vedblev han efter en 
lille pause , i hvilken han upåtvivlelig lod , som om 
han gennemlæste papiret . „ Det var da en skøn 
historie . Nu skal i bare høre , børn , hvad her 
står : “ 
„ For hundrede år siden var en gammel mand 
ved navn Ole Mikkel ude på havet med sit garn 
og . fangede en dejlig havfrue . I har jo nok hørt 
tale om en havfrue , børn , har i ikke ? “ 
Et lydeligt „ Jo “ lød fra mange munde . 
„ Nå , ser i det , “ vedblev Henrik . „ Havfruen 
bad nu med grædende tårer , om hun måtte blive 
klar af Garnet , for havfolk kunne græde og grine 
ligesom vi ; men Ole Mikkel mente , at hun nok var 
værd at lade se for penge , og ville derfor ikke af 
med hende . Da sagde hun , at hun ville løskøbe ! 
Sig , og lovede ham , at han skulle blive en rig mand 
ved den første fisf , han den næste dag drog op . 
Da Ole Mikkel nu også var ræd for , at alle havmændene 
ville gøre ham en ulykke , når han 

kom tilsøs igen , dersom han ikke lød hende slippe , 
så lod han hende i guds navn løbe , efter at hun 
havde bandet på , at hun nok skulle holde ord . Den 
næste morgen var Ole Mikkel længe sør daggry 
på havet og fangede en jævningstorsk * ) ; men lidt 
efter også en hellefisk * * ) , der vejede 10 lispund , 
og nu troede han , at havfruen havde „ honet “ fejl 
og givet ham nr . 2 for nr . 1 . I forstår mig 
vel nok , børn ? Nå så videre . Han fik ikke mere 
den dag og solgte Torsten til sin nabokone , men 
hellefisken kørte han omkring med og fik også den 
ret slikkelig betalt . Men så heldig havde han da 
før været , og så mente han , at havfruen skulle sle 
en ulykke , fordi hun havde snydt ham . Han drog 
da atter tilhavs , og da han kom til det sted , hvor 
han havde fanget hende , gav han sig til af fuld Hals 
at skrige : „ Havfrue ! Havfrue ! “ 
Dette gjorde Henrik så udmærket , at vi begge 
nær havde stemmet med i børnenes latterkor . 
„ Madamen var også straks tilstede , og da Ole 
Mikkel havde sagt sit lerinde , svarede hun : „ Torsken 
bitte Ole ! i torsken lå din lykke , du nar ! “ Og 
dermed farvel , så var hun igen tilbunds . Nu roede 
* ) en torfl af almindelig størrelse . 
* * ) helleflynder . 

Ole Mikkel af alle kræfter tillands for at høre 
sig for om Torsten , som han endnu ikke havde fået 
penge for af nabokonen . Han nystrede * ) nu lidt 
efter , og så sagde konen , at der havde ligget en 
klar , hvid sten inde i maven på Torsten — og 
det havde sagtens været en ledelsten , som koster 
mange tusinde daler — men nu er ulykken den , 
børn , at her ikke står mere , for i ser selv , at 
enden er borte , så a ikke kan fortælle jer , om 
Ole Mikkel fik fat på stenen eller ikke , før a kan 
få fat på den sidste „ Løsning “ * * ) . Tror du ikke , 
bitte Karen , at dinmor har hende hjemme ? “ 
„ Jo , “ svarede barnet meget rask og bestemt , 
da hun sagtens gerne ville vide enden på historien . 
„ Det 
var dog dejligt . A gi ' er gerne to skilling 
for at så fat på den . Tror du ikke , du kan 
skaffe mig den ? “ 
Vi lyttede i spændt forventning . 
„ Det ved a ikke , “ svarede barnet langtrukkent . 
„ Men hvoraf ved du da , at dinmor har 
den ? “ spurgte Henrik , „ for har hun den , sår a den 
nok hos hende , og så skal du både så de to 
* ) frittede . 
« - ) løse o : læse . 

skilling og historien at høre til ende . Hvoraf 
ved du det , bitte Karen ? “ 
„ Jo , for a tror , at hun har brugt noget af 
det til at vinde garn på . “ 
Jeg kunne næppe beherske min bevægelse ; selv 
præsten kom noget ud af sig selv af glæde . 
„ Var det i morges , før du gik ? “ spurgte Henrik . 
„ Nej . “ 
„ Jgår da ? “ vedblev han . 
„ Nej , i andergårs * ) , tror a , “ sagde barnet , 
thi jyderne tale aldrig bestemt for ikke siden at 
komme i forlegenhed . 
„ Har du da haft dette papir med til din mad 
siden i andergårs ? “ spurgte Henrik . 
„ Ja , “ svarede barnet . 
„ Så , der har du nu de to skilling for dette 
stykke . Det er godt betalt for sådant et fedtet 
stykke papir , “ forsikrede Henrik . „ Nu vil a selv 
gå til dinmor med det og se , om hun kan hitte 
resten . Var det i det blå eller hvide garn det kom ? “ 
„ A tror , det var i det blå , “ svarede Karen . 
„ Nå , for det er godt , at a ved det , om din 
Mo ' er ikke houer det længer , “ bemærkede Henrik . 
„ Fovahl * * ) , bitte Karen . “ 
* ) iforgårs . 
* * ) farvel . 

„ Sig nu , at vendelboen ikke er en sødt diplomat , “ 
Udbrød præsten leende ; „ hvilken førsteminister 
kunne have gjort det så godt ? “ 
Med disse ord gik han ud af stuen , og vi 
traf umiddelbart efter Henrik , der stod med hænderne 
i lommen udenfor døren og så op i luften , 
som om han ville kige stjerner ved højlys dagpræsten 
vinkede ham ind til sig . 
„ Vi have hørt alt , og det er for så vidt godt . 
Hvad vil du så gøre videre ? “ 
„ Hen til moumette , “ var svaret . 
„ Det kan jeg tænke . Den unge mand kan vel 
følge med ? “ spurgte præsten , „ han vil have fornøjelse 
deraf . “ 
Henrik samtykkede med et nik . 
„ Nå , så lad os da først tage os en bid brød 
sammen og lad mig , så snart det kan fle , få at vide , 
hvordan det er spændt af . “ 
Skjøndt jeg intet kunne spise og helst ville afsted , 
fandt jeg det dog rigtigstat følge opfordringen ; men 
neppe var maden nede , før præsten gik ind i skolen 
med børnene , og jeg , ledsaget af den dobbelte Henrik , 
styrede hen til den såkaldte moumette , som 
Henrik af den bitte Karen havde fået at vide , var 
hjemme . Da vi alligevel fluide tæt forbi præftegården , 

gik jeg et øjeblik derind for at tage en del 
penge med mig ; thi , som jeg vidste , kan guldnøglen 
udrette de utroligste ting . 

tiende kapitel . 
„ Den dobbelte Henrik “ og „ Moumette “ . 
Vi havde omtrent en Fjerdingvei til moumettes 
hus , der lå imellem klitterne , ensomt og øde , som 
det sig hør og bør . 
„ Der har de nu papiret , « som de selv opdagede , “ 
Bemærkede Henrik ; „ det er bedst , at de tager det til 
dem og lad så forresfen mig pråte * ) . “ 
Henrik gik først ind i den lille stue , som ganske 
opfyldtes af en væv , hvorved moumette sad og arbejdede . 
„ God 
dag , bitte Mette , “ begyndte Henrik . 
„ Tak , “ svarede Mette kort og mønstrede mig 
uafbrudt med sine grå øjne , idet hun standsede 
væven . 
„ Det er noget fkjønt lat * * ) , du der har på 
væven , Mette , “ fortsatte Henrik . 
* ) snakke , o : tale . 
* * ) lærred . 

„ Ja , smænd * ) , “ svarede Mette , bestandig gloende 
på mig . 
„ Nej , du kender ikke denne fremmede person , 
som du ser så vist på , og a kan gerne sige dig , 
hvem han er , for han har lejet mig til at føre sig 
herhen , “ forklarede Henrik . 
Han gjorde nu et lille ophold for at give Mette 
lejlighed til at udtale sig ; men hun syntes ikke at 
vise mindste tilbøjelighed hertil , og da Henrik mærkede 
det , fog han fat på ny efter i forvejen at have pudset 
sin næse på „ Den pantsatte bondedrengs vis “ . 
„ Du så vel ham ikke ved „ Aktionen “ i går , 
Mette ? for han hari nogle dage været hos præsten . 
Han er ellers fra København og er sendt herover 
til os fra politiet derovre , og det kjøbenhavnfle 
politi er ikke til at spøge med , Mette , at sige , når 
man har noget at frygte for — men det har , gud fle 
tak , hverken du eller a . “ 
Skjøndt jeg iagttog Mette skarpt , var der dog 
ingen forandring eller forskrækkelse at mærke hos 
hende . Hun havde begyndt at pille lidt på væven , 
som om noget var kommen i uorden , men beholdt 
iøvrigt uforandret sin rolighed . 
„ Det , han er kommen herover for , “ vedblev 
* ) såmæn . 

Henrik , „ er at finde de papirer , som du nok houer , 
at der var så megen spørgsmål efter , da „ Håbet “ , 
der endnu står nede i sandet , strandede , og han har 
også allerede fundet nogle af dem . Vil de ikke 
vise Mette papiret , gode herre ! “ 
Med så megen højtidelighed som mulig tog jeg 
det ud af min tegnebog og holdt det hen for Mette , 
som så på det fra siden med et udtryk , som om 
hun ville sige : „ Å , ikke andet . “ 
„ Det var nu underligt nok , at han fluide finde 
det om den bitte Karens skolemad , “ tilføjede Henrik 
og så ud ad vinduet , som om han iagttog koen 
derudenfor , „ og han ville også straks have haft bud 
efter sognefogden ; men a sa ' e ham , at a vidste , du 
engang havde sundet et par stumper papir ude i 
heden , som du havde faget med hjem for at bruge 
det til madpapir og til nøglesylding , og han sa ' e 
så , at , når det hængte sådan sammen , så skulle 
du endogså have en dalers penge for denne stump 
og en daler for resten , når du nu straks vil tvinde 
de blå garnnøgler hist henne op igen , for det var 
synd for det gode Garns slyld , om det fluide flæres 
tværs igennem . “ 
Men nu kunne Mette ikke længere beherske sin 
forbavselse . Hun slog hænderne sammen , og idet 
hendes øjne fulgte mine bevægelser , så snart hun 

mærkede , at jeg raslede med pengepungen , udbrød hun : 
„ Herregud ! så det skulle være noget af disse 
papirer ? Det havde a aldrig tænkt , for a kan hverken 
løse eller skrive . Havde a bare vidst det , skulle a 
straks have givet dem fra mig , for a er en ærlig 
kone , må han tro . “ 
Da hun henvendte disse ord til mig , syntes jeg , 
at jeg nu passende kunne træde ud af min passive 
rolle og svarede da også meget høflig og ligeså 
sandt : 
„ Det ved jeg allerede , ikke alene af præsten og 
Henrik her , men også af andre , og som et bevis 
herpå skal du også have 5 specier istedenfor de 
dalere , Henrik før talte om , dersom du nu rapper 
dig lidt og giver mig alle resterne af papiret , så 
intet mangler ; men får jeg dem ikke , putter jeg 
pengene i lommen igen , og så må jeg fe at lede 
efter dem på anden vis . “ 
„ I hvilket af disse nøgler er så stumperne ? “ 
Spurgte Henrik og tog et knippe på sire nøgler , 
som hang under loftet , ned ; „ eller er der kanskesens 
papirer i dem alle ? “ 
„ Nej , “ svarede Mette , „ der er to * ) i de to ; men 
a tror nok , at der er noget papir i de andre . “ 
„ Lad os så tage fat alle tre , “ udbrød Henrik 
n 

muntert , og nu begyndte vi alle at vikle hver sit 
nøgle op . Mette ville hente en haspe til sit , men 
det , bemærkede jeg , tog for lang tid , og så gik hun 
da også til det på samme vis , som vi andre . 
Henrik blev først færdig med sit , men i hans var 
der kun den uld , hvorom Mette talte ; derefter blev 
jeg færdig , og meget rigtig lå deri den ene fjerdepart 
af det sidste halvark , den anden fjerdepart 
og den ene halvdel manglede altså endnu . Men 
på den , som jeg fandt , stod holmstrøms navn , og 
det var altså et vigtigt stykke . I Mettes nøgle 
var der også kun uld , men endelig viklede Henrik 
den anden fjerdepart ud af sit nøgle — den var 
blå at se til ligesom min på grund af Garnets 
smittende farve — men det sagde lige meget . 
Jeg sammenholdt nu alle tre stykker og så 
straks , at den nederste halvdel af arket manglede ; 
men da derpå vel sagtens kun havde stået navnene 
på vitterligshedsvidnerne , lagde jeg ikke videre vægt 
derpå . Hovedslaget var vundet , og jeg udbetalte 
med glæde Mette de 10 rigsdaler . , som hun modtog med 
megen taksigelse . 
„ Der mangler forresten endnu , som Mette ser , 
det nederste stykke , “ sagde jeg , „ og dette vil jeg nok 
give 1 daler for , om du i en fart kan finde det ; 
men ellers er det også det samme ; thi jeg har nok 

alligevel , og jeg giver dig også 1 daler for ethvert 
andet papir , som du ellers kan komme med , og som 
angår den sag , hvorfor jeg er kommen . “ 
„ Nå , Mette , “ udbrød Henrik i tilsyneladende 
henrykkelse , „ er det dog ikke en prægtig mand , den 
københavner ? Se nu godt efter overalt ; thi få 
bliver du en rig kone i dag . Bare a havde sådan 
noget at komme med “ . 
„ A tror nok , a kan hitte resten af det papir “ , 
bemærkede Mette efter en kort betænkning , „ for det 
lagde a til side til Karen at skrive på . Men mere 
har a ikke , for havde a det , skulle a nok komme 
med det , kan i vel forstå . “ 
Med disse ord rejste Mette sig fra væven og 
gik hen til et lille skab i væggen , hvor hun tog 
et stykke papir frem , der straks viste sig at være 
halvarkets manglende stump , på hvilken ikke alene 
vitterlighedsvidnernes , men også konsulens korte 
stadfæstelse af testamentets rigtighed samt hans og 
testators segl fandtes , og nu var alt så fuldstændigt , 
at Mette vel kunne fortjene sin daler . 
Da mit øje ufrivillig fæstede sig på et par 
andre papirer , der lå nedenunder det , hun havde 
rakt mig , tog Mette , der havde opfanget mit blik , 
ganske rolig papirerne ned og rakte mig dem med 
disse ord : 

„ Værs ' god , se kun selv efter . Det er kun skødet 
på huset , min moders aftægtskontrakt og den bitte 
Karens børneprikkeattest * ) . Nej , det var ikke såvel 
at der var noget af de andre , “ tilføjede hun med et 
suk , der viste , at hun talte af hjertens grund . 
Før jeg gik , tog jeg endnu en specie frem af 
pungen og bad Mette at give Karen den til et nyt 
madpapir , hvilket fremkaldte et bredt grin på moumettes 
ansigt . Desuden tilføjede jeg , at hun kunne 
levere de papirer , hun endnu kunne finde eller opspørge , 
til præsten , som nok fluide betale hende 
„ skikkeligt “ derfor . 
Ved afskeden bemærkede Henrik — være sig foralvor 
eller spøg — at han nok „ kunne eje at få 
en bitte kendelse “ af hende for den fortjenestes skyld , 
som han havde hjulpet hende til ; men Mette , som 
kendte sin mand , svarede kort og tørt : 
„ Du får nok det , du skal have , ja også mere 
til , foruden mig , om a ellers kender dig , bitte 
Henrik “ . 
Dette var vor afsked med Mette , som vi forresten 
aldrig senere hørte noget fra med hensyn til 
de tabte dokumenter . 
Jeg var så glad og lykkelig , som om det var 
vaccinationsattest . 

min egen arvepart , jeg havde frelst , og foreslog 
Henrik at følge med til havet , fljøndt det lå en 
halv mil borte , for at se , om vi kunne øjne fiskerjagten ; 
thi i så fald var det min hensigt , straks at 
tage der ombord . 
Dette håb skuffedes , og de fiskere , vi talte 
med , mente , at den var gået hjem den nat , da den 
stærke storm rasede , thi den havde da udmærket 
„ Lejlighed “ ; seneve havde de ikke set „ Farre til den “ * ) ; 
strandet kunne den ikke være med den vind , og meget 
mindre kunne den være forlist i rum sø , „ for det 
gør det slags fartøjer aldrig “ . Men forresten 
kendte de alleskipper svcnningsen godt , dels fra hans 
sidste landgang , der forresten hørte til det sjeldnere 
slags hos ham , men især fordi han i en række af 
år havde ligget og „ plastet “ derudenfor . Disse 
meddelelser vare mig iøvrigt ikke ligegyldige , da jeg 
nu skulle til at lede min ven Ludvigsen op på hans 
skær ovre ved den svenske kyst . 
På vejen til præstegården spurgte jeg Henrik 
om , hvordan han troede , at moumette var kommen 
til delte testament , hvor de andre papirer vare blevne 
af , og hvorfor de ikke vare komne frem , efter at de 
* ) færd af den . 
Mødet på Læsø . 7 

så ivrig vare blevne efterlyste ; thi at hun havde 
fundet dem på heden , kunne jeg nok begribe , var 
en pur opdigtelse af min diplomatiske ven . 
. „ Det var detnaturligvis også , “ indrømmede Henrik 
med et polisk grin , „ men a måtte sige det for 
at give Mette tilkende , at hun intet havde at være 
ræd for , om hun havde aldrig så mange af papirerne . 
Forresten kan a ikke forstå den hele „ Handel “ 
Med papirerne , men tænker kun som så , at Mettes 
mand , „ Hellemads “ kaldte vi ham , havde bjerget * ) 
leflen alene og bragt den hjem til sit , uden at 
nogen har vidst det mindste deraf . Nu hørte vel 
Mads straks pråten om papirerne , og at kaptajnen 
gerne ville have dem , men så har han vel 
tænkt , at det fladede ikke , om han så tiden lidt an , 
thi leflen kunne jo altid sindes på stranden , “ tilføjede 
Henrik med et ægts vendelbosmil , „ og jo længere 
tid , der gik , desto bedre for papirernes kurs . 
Men så indtraf det , som Mads ikke havde taget med 
i beregningen , af han blev øde på havet * * ) fire 
dage efter strandingen , og da Mette senere hen , 
ja måske først for kort tid siden , fandt disse papirer 
blandt andet skrammel et sted i huset , faldt det 
* ) tilegnet sig 
* * ) druknede 

hende ikke ind , af det kunne være de papirer , som 
nu snart vare glemte her for andre tings skyld . 
Hun kan jo heller ikke løse dansk end sige svensk . “ 
„ Men hvor er da de andre papirer blevne af , 
Henrik . “ spurgte jeg videre . 
„ A tænker , de er blevne brugte på samme 
måde som testamentet , “ bemærkede Henrik koldblodig , 
„ og af dette kun er bleven frelst derved , af kaptajnen 
havde lagt det først i lefken , fordi det var ham det 
vigtigste , og så har Mette brugt de andre først . “ 
„ Det undrede mig , af du ikke spurgte hende 
derom , da hun så , af hun intet havde af frygte , “ 
Bemærkede jeg . „ Jeg ville have gjort det , men tænkte , 
at hun blot havde sagt mig en løgn . “ 
„ A havde ikke fået bedre nytte deraf end de , 
forsikrede Henrik med fuld overbevisning , „ og derfor 
gad a heller ikke spørge derom . Men forresten kan 
det jo også være gået anderledes til med disse 
papirer . A har kun sagt min mening . “ 
Og denne mening tiltrådte også præsten senere . 
Retsom vi bøjede omkring en af de smukkeste og 
højeste klitter , som jeg endnu havde set , stod jeg pludselig 
foran en lille indsø , i hvis dybe mørkeblå « dens 
ville omgivelser aftegnede sig på en så yndig måde , 
at jeg uvilkårlig blev stående på stien , der 

snoede sig langs dens bredder , ligesom fortryllet ved 
synet af den . 
Jo mere jeg stirrede ned i søens mørke vande , 
desto sortere forekom de mig , og da jeg følte mig 
noget træt efter mine vandringer den dag i sand , 
hede og klit , bestemte jeg mig til at hvile her en 
liden stund . 
Jeg havde næppe kastet mig ned i klitgræsset tæt 
ved søens temmelig stejle bred , før Henrik mindede 
mig om , at det var bedst at jeg rejste mig igen 
jo før jo heller . 
„ Vi har tiden for os , min gode Henrik , “ svarede 
jeg venlig , „ Præsten kommer kun sent fra skolen , 
og du kan ikke vise mig noget bedre sted i 
sognet at hvile på end ved denne rolige sø herimellem 
disse mægtige klilter . Er den dyb ? “ 
„ Så dyb at ingen endnu har funden bund 
i den , “ svarede Henrik meget alvorlig . „ Men forresten 
har de bedre as at forlade den jo før jo heller ; thi 
bliver de her et stykke tid endnu , kan det ende med 
at de springer ud i den . “ 
„ Dertil har jeg allerede nu en mægtig lyst , “ 
Svarede jeg leende , „ thi dette indesluttede vand er 
ganske vist mere mildt end havet , som jeg før prøvede 
med hånden . “ 
„ Tænkte jeg det ikke nok ! “ mumlede Henrik med 

en synlig rædsel i sit markerede åsyn . „ Ja vist er 
vandet lunket , det er det altid og det har det let ved , 
for det kommer fra et sted , hvor der altid er hedt . “ 
„ Fra helvede altså , “ udbrød jeg leende , inderlig 
glad ved at stå lige overfor et sagn fra fortiden , af 
hvilke jeg fra min barndom af havde været en stor 
Elster . 
„ Netop , “ svarede min ledsager , der åbenbart 
blev stedse mere urolig . „ Men vil Herren nu kønt 
rejse sig og gå med mig så skal a fortælle dem , 
hvordan det hænger sammen med denne sø , for det 
er nok værd at høre . “ 
„ Det vil lyde bedst på selve stedet , min kære 
Henrik , “ svarede jeg , „ så modtager man det hele indtryk 
af fortællingen . Sæt dig derfor smukt ned hos 
mig , og jeg skal love dig en extrasopken i præstegården , 
om din historie er god . “ 
„ Ikke om de bød mig et helt oksehoved fuld 
af det bedste kjøbenhavnfle „ Aggevit “ , ville a gøre 
det , “ svarede Henrik meget bestemt . „ Vil de have 
historien , så må de gå med mig og det straks , 
for a bliver ikke længer på dette forbandede sted , 
som a blot gik forbi for at gøre vejen kortere for 
dem . “ 
Da jeg så , at det var mandens alvor , ville 
jeg heller ikke spilde et ord mere på ham . Jeg sprang 

hurtig op og efter at have kastet endnu et blik ud 
over søens mørke flade , gav jeg Henrik , som hele 
tiden havde iagtaget mig med åbenbar uro , et 
tegn til at han kunne fortsætte sin vandring . Vi 
havde næppe vendt den klitrække ryggen , hvilken 
for en del indesluttede søen , før den dobbelte 
Henrik fik fin gamle sikkerhed og snaksomhed tilbage . 
Han stod stille for at lade mig komme på 
siden af sig ; thi jeg havde tilladt mig , at løbe op 
på klittoppen for at se , hvordan søen tog sig ud 
derfra — og næppe havde jeg nået hen til ham , 
før han også var rede til at begynde sin fortælling , 
som den oplyste verden vil finde ligeså sand som 
den om havfruen . 
„ For mange , mange år siden boede en mand 
der , hvor søen nu ligger . Dengang vare klitterne 
ikke så høje , om der forresten var klitter til , for 
sognet var i gamle dage ikke sådan opfyldt med 
sand som nu og hvor der nu er øde hede , dyrkede 
man alskens godt korn . Så omskiftelig er verden . “ 
Efter denne filosophiske bemærkning , imod hvilken 
jeg intet fandt at indvende , begyndte Henrik 
igen : 
„ På den tid boede her en mand , som hedte 
hans rød , uden at a kan sige , om han var mere 
rød end andre mennesker . Men var han end ikke mere 

rød så var han mere ond og stjal ved stranden 
langt værre end alle andre . Men desuagtet var han 
vel anset rundtomkring , for han var hjælpsom imod 
dem , han undte det , og holdt intet for godt , når 
folk kom til ham . Herredsfogden og hans fuldmægtigæ 
bakkede han altid op for så det var svært , 
når de kom herud , og der fandt også flere læs 
tør fisk og andre guds gaver både fra landjorden 
og havet vej til dem i Frederikshavn , og med alle 
præsterne her var han den bedste ven . 
Så slete det da , at den gamle præst døde og 
en anden kom hertil . Hans rød modtog ham vel 
som en buden helligdag , men den ny præst så 
snart , hvad der boede i manden og da han var ligeså 
from og gudfrygtig som hans var ond og ryggesløs , 
kunne det ikke gå ret længe imellem dem . 
Hans begyndte med at „ pebermynte “ Præsten 
— men det brød han sig ikke om “ — 
„ Glem ikke hvad du har at fortælle ! hvad vil 
det sige , at pebermynte “ — spurgte jeg ham . 
„ Det er det samme som at „ krakile , “ forstår 
de det ? “ svarede Henrik efter nogen betænkning . 
Jeg nikkede bekræftende , og min ledsager vedblev : 
„ Hans 
begyndte så med at krakile præsten , 
men , som sagt , det brød han sig ikke om . Derefter 

blev han borte fra kirken og „ Guds bord , “ men det 
sagde præsten , at hans selv havde værst af , og da 
hans nu „ ingen vej “ kunne komme med præsten 
på den vis , fandt han på den gruelige gerning , 
som a nu skal fortælle . 
En dag kom han jagende ind i præstegården 
og bad „ Far “ om fluks at age med , da hans „ Gamlemor “ 
Ville til at fare heden . Præsten var straks 
rede , og de kom snart til gården . 
Hans gik først ind i sengekammeret , hvorfra 
han straks efter kom ud til præsten med den besked , 
at gamle mor vel levede endnu , men var for vag * ) 
til at tals og bad ham om at skynde sig , da hun 
var nær ved enden . 
Præsten tøvede ikke med at begynde den hellige 
handling , under hvilken han mente , at høre konen 
stønne inde i sengen , hvor han blot til nød kunne 
se noget af hende , dels fordi der var mørkt i stuen , 
eftersom det var silde på året , og dels fordi 
præsten selv ikke var meget grantsynet . Til sidst gik 
da præsten hen til sengen med det velsignede brød , 
men da han lettede ved dynen , for at række den gamle 
kvinde sakramentet , så han til sin skræk og gru , 
at der lå en so , forstår de , ikke et menneske , 
* ) svag . 

men et virkeligt svin , i sengen , og at man havde 
givet den et hovedklæde på , for at narre præsten . 
Men soen havde man drukken fuld i brændevin for 
at den fluide ligge stille . Præsten udstødte et skrig 
af forfærdelse , som blev besvaret med grin og skrål 
af hans nød , den gamle mor selv , konen , børnene , 
ja tjenestefolkene med , for de vare alle ligegvde . 
„ Forbandelse over dette sted , “ råbte præsten 
og ilede så hurtig hans ben ville bære ham ud af 
huset . 
„ Bi lidt så skal a læ for , * ) og age far 
hjem , “ råbte hans spottende efter ham . Det var 
de sidste ord , man har hørt af hans mund ; thi retsom 
præsten var kommen så langt bort , som passende 
kunne være , sank gården og alt , som var i 
den , ned til helvede , og der kom den sø isteden , 
som de før så . “ 
„ Aten hvorfor ville du bort fra den så ilsomt , 
Henrik ? Hvad kommer hans mød og hans ondflab 
dig eller mig ved , “ spurgte jeg . 
„ A ved ikke , “ svarede Henrik betænksomt , „ men 
folk vil sige , at alle , som kommer til søen og bliver 
der længere , end de behøve for at komme der 
* ) l « for , rimeligvis lede for , det samme som spænde 
for . 

forbi , drages ned i vandet til hans rød og hans 
kompagni , når de engang har begået en eller anden 
grov synd , for sådan er det just gået Ane 
vims , der var en stor troldhex , og en strandfoged , 
der ikke siuld e være „ rent fri “ for en stakkels skipper , 
hvis lig blev funden hernede ved kysten . For 
min egen skyld er a aldrig ræd for at komme der , 
for a har hverken stjålen eller troldet , og det tror 
a heller ikke om dem ; men ellers holde folk ikke 
af at komme der , for man har altid noget på sin 
samvittighed , og om de bød mig eller nogen alverdens 
skatte , blev ingen der natten over ; thi man 
kan aldrig vide , hvad satan kan finde på . “ 
Dette indrømmede jeg ligeså oprigtigt , som jeg 
i stilhed takkede Henrik for den gode formening 
om min ustraffelighed , som han havde udtalt . 
Vi nærmede os nu stærkt præstegården , og da 
jeg kunne have lyst til at høre hans mening — 
og derved også menighedens anskuelse — om 
præsten , bragte jeg så diplomatisi , som jeg var i stand 
til , denne og hans forhold lidt efter lidt på bane . 
Men Henrik var en langt bedre diplomat end 
min ringhed , og hvordan jeg end drejede og vendte 
det , fik jeg intet andet ud af ham end at præsten 
var en „ sijøn “ Mand , hvorpå han gik over til at 
anstille betragtninger over grønlænderne og holdt 

så urokkelig fast ved disse vore kære landsmænds 
natur og timelige forhold , idet han stadig gik ud 
fra den „ sølle “ Kok , at vi vare komne til præstegården , 
før han endnu var bleven enig med sig selv 
om grunden til at Vorherre havde skabt grønlænderne 
mindre end andre mennesker , thi at det var 
sfet , for at de skulle slippe for soldatertjeneste , „ ligesom 
andre undermålere hos os , “ kunne han dog 
ikke rigtig så i sit hoved . — 
i præstegården udbetalte jeg ham ikke alene 
den ham lovede duceur , men gav ham også håb 
om , at han skulle så endnu „ en kendelse “ af kaptajnen , 
der vist ville påfljønne hans Iver i den 
gode sags tjeneste . Dermed stak den dobbelte 
Henrik af , og det med en dobbelt glæde i sit „ ærlige 
hjerte “ ; thi nu kunne han ikke alene komme ud af 
al fin „ Iahst ' * ) , som han sagde , men måske også 
købe et „ Hedesfifte “ til , hvilket han længe havde 
ønsket sig , og som netop nu var tilfals . 
Naturligvis glædede præsten sig af hjertensgrund , 
da han fik det gode udfald af vor rejse af 
vide , hvilket jeg foreløbig underrettede ham om i 
et par ord ved Henrik ; thi jeg havde ikke mere lyst 
til af overvære eksamen , hvor meget end mine kund * ) 
gjæeld . 

flaber og min forstand derved kunne være lleven 
beriget . 
Såsnart han var kommen hjem , stavede vi os 
så godt , vi kunne , igennem det tilfedtede , hullede 
og blåfarvede papir , hvorpå præsten helt behændigt 
klistrede det sammen . Siden indsyede han det i 
min brystlomme og bød mig under straf af venskabs 
fortabelse ikke af aflægge frakken på rejsen , før 
jeg fluide benytte det i Sverige . 

ellevte kapitel . 
Den sidste aften i præstegården . 
Da vi havde spist vor aftensmad , der vestod 
i stegte rødspætter af en særdeles udmærket beskaffenhed , 
lavede præsten os en lille bolle , „ den første 
og sagtens den sidste “ , sagde han , „ som bliver drukken 
i min præstegård “ . 
„ Jdetmindste her , “ tilføjede jeg , „ thi nu vil jeg 
drikke på , af de snart må komme til andre og 
bedre omgivelser . “ 
„ Jeg forlanger ingen bedre , “ brummede præsten 
mut . 
„ Det kan de umulig mene , “ udbrød jeg ; „ disse 
firbenede skabninger kunne være gode nok af spøge 
med i nogle ledige øjeblikke , men af udfylde tiden 
for en mand som dem formå de ikke , og det vil 
tidlig eller sent straffe sig selv , tro de mig ! “ 
„ Det antager jeg ingenlunde , “ svarede præsten ; 
„ i ethvert tilfælde er de mig langt behageligere og 

mere trofaste omgangsvenner end , for af bruge nogle 
grønlandske udtryk , de indfødte og indførte her . Husker 
de endnu forsamlingen i går på stranden , Nyholm ? “ 
Fortsatte han , da han mærkede , af jeg ville 
gøre indvendinger , „ den krybende sognefoged , den 
snydende herredsfoged og de kortspillende individer 
på knæ omkring øltønden , med langt større alvor 
og oprigtighed i hjertet , end når de knæle 
ved Herrens alter for af modtage sakramentet ; — 
ere mine hunde ikke langt bedre end slige væsener ? “ 
„ Det benægter jeg aldeles , “ påstod jeg ivrig , 
„ og det gør mig inderlig ondt , at skulle høre , at en 
præst , og navnlig en mand som de , kan udtale 
flige ord . Naturligvis er der skyggesider såvel 
hos det enkelte menneske som hos de største samfundskredse , 
og jeg vil gerne indrømme , at de her , 
på grund af forholdene , kunne findes i en stærkere 
grad end andre steder , men de hæves ikke , ved at 
man lader dem fløtte sig selv . “ 
„ Er det en behagelig snert til mig ? “ spurgte 
præsten , halvt spøgende og halvt vred . „ Hvis så 
er , vil jeg meget bede højstærede om at sige mig , 
hvordan jeg med nogen nytte skal begynde . “ 
„ Det står ikke til et så ungt menneske som 
mig , at belære en mand som dem , “ svarede jeg , 
„ men vil de høre min oprigtige mening , kære pastor 

wad , er det den , at en præst i almindelighed og i 
særdeleshed en mand som de , med deres gaver 
og dybe følelse , vistnok kunne udrette ligeså meget 
udenfor som i deres kirke , om de ikke afskar dem 
selv så meget fra omgang med de mange vildledte 
sjæle , der vistnok findes i deres pastorat . “ 
„ Tror de da ikke , at jeg har begyndt derpå , 
Nyholm ? “ spurgte præsten alvorlig , „ men det gik 
snart istykker imellem os . Min næstformand kom 
herop med hjertet fuldt af kristenkærlighed og med 
de oprigtigste ønsker for at virke til disse „ Naturbørns “ 
— således kaldte han dem — åndelige og 
evige vel . Han gik hver dag , han kunne gå ud , 
fra hus til hus med snustobak i små kræmmerhuse 
til de gamle og grifler til børnene og blev 
naturligvis derfor hver gang hilset med glæde 
både af store og små , hvor han trådte ind . 
Man fik ham endog så kær , at man tilbød ham 
en bjergelod og selv ville arbejde for ham ved 
stranden , hvilket ganske vist var et stort bevis på 
deres godhed for ham ; men han frabad sig denne 
„ Indtægt “ . Dette satte en del ondt blod , men det 
gik dog . Så strandede her en jagt fra Fyen , som 
var skipperens ejendom og familiens eneste håb . 
Jeg lroer såmænd endog , at den hed „ Familiens 
håb “ , og den blev naturligvis kondemneret , det vil 

sige : erklæret for vrag . Skipperen lå syg hos en 
strandfoged , men havde bedt denne om at købe skibet 
til sig , når det ikke gik over en vis sum ; thi han 
vidste , af fartøjet var tæt og godt og let kunne 
komme på ret køl igen . Dette fortalte han tilfældig 
præsten , som ligeså tilfældig kom ned til 
auktionsstedet ; thi , som sagt , han gik meget omkring . 
Så blev jagten opråbt for 500 rigsdaler . — omtrent 
den sum , som skipperen ville give — og langt 
om længe bød den omtalte strandfoged 50 rigsdaler . ; 
atter bød en 60 rigsdaler . og dermed skulle det være 
forbi . Strandfogden tav stille . Men hvad enten 
der pludselig gik et lys op for præsten , eller han 
havde troet , af strandfogden havde fået urigtig 
besked — siden påstod han , af han havde misforstået 
skipperen , thi misforståelse er det nu altid 
— så byder han 65 nd . Dette bud bragte alle 
således ud af koncepterne , af enhver mund forstummede , 
og da auktionarius deraf troede , af præsten 
var med i komplottet , og af alt gik , som det skulle , 
slog han ham jagten til . Men snart kom gemytterne 
i bevægelse , og så viste det sig , hvad der boede i 
folkene . Man bod ham straks på stedet too rigsdaler . 
„ i fortjeneste “ , og da præsten i al enfoldighed forsikrede , 
at han kun havde købt skibet til den syge 
skipper , fordi han troede , at strandfogden , som jeg 

ifjor kastede muld på , stod og talte med en anden 
og derfor let kunne komme for sildig med sit bud , 
kendte fortørnelsen ingen grændser . Jagten blev 
naturligvis en nat ramponeret og en påfølgende 
storm fuldendte ødelæggelsen ; men dog tror jeg , 
at skipperen slap skadesløs fra det . Det var nu 
det ; men fra den stund vare hjerter og døre lukkede 
for den arme præst , tiltrods for snustobakken 
og griflerne , ja man sagde ham lige i øinens , at 
stranden ikke havde det mindste med religionen at 
bestille , at man ikke kunne leve af præstens prædiken 
og sådant noget . Den værdige mand , der var 
ugift som jeg , tog sig dette så nær , at han ville 
være død af hjertesorg derover , dersom han ikke 
kort efter var bleven forflyttet til et kald af 
samme størrelse , hvor han nu er en prydelse for 
sin stand og er elflet som ingen i sin menighed . “ 
„ Drik engang , så skal de høre lidt endnu . 
Så kom min formand , der til en forskel var gift . 
Han drog omkring ligesom den anden , men han var 
bleven klog ved dennes skade . Han talte i kirken 
om tro og dyd , så en sten måtte røres derved , 
og når han holdt ligtale over en hensovet strandtyv , 
henflød hele ligskaren i gråd . Biskoppen , der 
kun sjælden kan komme her , anså ham for en ganske 
rldmærket mand , kun provsten , der var ham nærmere , 
mødet på Læsø . 6 

havde sin egen mening . Han og konen , der forresten 
døde efter et par Års ophold her , var med 
til alle „ Forsamlinger “ , som gilderne heroppe kaldes , 
hvor han spillede sin firkort og trumfede i bordet 
som den bedste , og i slagtetiden gik han omkring 
og ffar ribbenene fra flæflesiderne ; thi „ det kunne 
ingen gøre bedre end han “ og fulgte det da af sig 
selv , at han altid fik et godt stykke med hjem for sin 
ulejlighed . Han fik ikke alene en , men endogså to 
bjergelodder : thi han vandt så megen tillid hos 
beboerne , at de valgte ham til at dele deres bjergelodder . 
Huset var aldrig tomt for gaver af fisk 
sigtebrød og slige gode ting , og da han til sidst 
lejede dem sin lads til pakhus for strandingsgods , 
var her en fra- og tilstrømmen af folk som hos 
den driftigste strandfoged . Ved sin død efterlod 
han sig 4000 rigsdaler . — hvad synes de ? og dog var 
han kun præst her i 7 år ; men i den tid indtraf 
der også nogle ganske fortrinlige strandinger “ . 
„ Så kom endelig jeg , “ fortsatte præsten , „ og 
det første , man lod mig vide , var det , at mage til 
præst , som min formand var , havde man aldrig 
før haft . Jeg kendte ikke manden og gav dem derfor 
net . Den første dag efter min ankomst til 
præstegården begik jeg min første uforsigtighed ; 
thi da jeg kom ud i laden , som jeg fandt fuld af 

hør istedenfor af halm , spurgte jeg karlen : forec man 
her med hør , siden her ligger fåmeget af den ? “ 
„ Denne dtring fløj som en løbeild fra mund 
til mund . Man følte straks instinktmæssig , at jeg 
aldrig kunne blive en så udmærket præst som min 
salig formand . Jeg modtoges vel med høflighed , 
men med en isnende kulde , hvor jeg kom ; — kulde 
avler kulde — jeg trak mig stedse mere tilbage fra 
mine omgivelser , fordi jeg mærkede , at de trak sig 
tilbage fra mig , og nu leve vi så adskilte fra hinanden , 
som min stilling tillaver det , idet man tænker 
om mig , at jeg mildest talt er en særling , for ikke 
af sige halv sorrykt , på grund af det tilbagetrukne 
liv , jeg fører , og de firbenede væsener , hvormed jeg 
omgiver mig “ . 
„ Jeg kan nu godt forstå de forhold , hvorunder 
de lever , “ sagde jeg efter en lille pause , „ og 
jeg kan godt begribe , af det ikke vil blive anderledes ; 
men ligefuldt beklager jeg både for deres menigheds 
og for deres egen skyld , af de er komne i 
en så skæv stilling til hinanden . “ 
„ For mit vedkommende frabedes al kondolance , “ 
Svarede præsten med en vis bitterhed i 
stemmen , „ og var min menighed her repræsenteret 
ved andre end kok , ville den sige det samme for 
sit . En præst har her kun valget mellem enten af 

lukke øje og øre for de skændigheder , der omtrent ved 
hver stranding foregå rundtomkring ham , lukke sig 
inde hver dag og prædike om lasten i dens almindelighed 
om søndagen ( men hvad krast har så 
guds ord ? ) eller gøre sig til strandtyv med , og 
så er udbyttet endnu siettere . Vor herredsfoged 
må først afsættes uden pension og højere titel , 
-t par af hans fuldmægtige jages på porten , 
nogle strandfogder tilligemed en snes strandtyve 
langs kysten sendes til Viborg på nogle år , ledsagede 
af et par strandingskommissionærer , før 
bliver luften ikke således renset , at religionens lys 
kan brænde , og dets klarhed finde vej til hjerterne . 
Jeg venter mig i den henseende meget af historien 
fra i går , som alene har fået betydning derved , at 
kaptainen ikke lod sig knjonere eller bestikke således 
som de tidligere , og de kan tro , at jeg så ikke 
sial glemme , på hvis vegne jeg er her , selv om 
jeg ligger på taget med kok eller gør hundekunster 
med Nero og tiberius . — men nu nok herom , “ 
Tilføjede han , idet han på ny fyldte glassene . 
„ Nu er det suart sengetid , og før vi skilles , ville 
vi først drikke kaptajn Ludvigsens og hans kærestes 
— hvad hedder hun ? “ 
„ Marie , “ skyndte jeg mig at sige . 
„ Nå , hans og hans Maries clcal . Jeg 

kunne næsten misunde dem den rejse , Nyholm ; men 
i ethvert tilfælde får jeg vel at vide , hvordan 
det hele bliver ordnet , skønt jeg nok kan tænke 
mig , at det vil ende med et muntert bryllup , ved 
hvilket de er dagens og nattens egentlige helt . 
De unge folks skål ! “ 
„ Deres vil også blive drukken med , “ forsikrede 
jeg ivrig , idet jeg klinkede med ham , „ ja , jeg tør ikke 
benegte muligheden af , at også moumette og den 
dobbelte Henrik ville blive erindrede . Men , når 
de misunder mig min rejse til de svenske skær , 
så er da herligheden ikke større , end at de kan 
dele både glæden og leren med mig ved at følge 
med mig derover . “ 
„ Hvad tænker de på , menneske ! “ udbrød 
præsten med et forundringsudråb , der bragte mig 
til at le højt : „ Ved de , hvad der udfordres dertil ? 
Jeg skal skrive lige til kancelliet desangående , og 
der vil omtrent hengå en måned , før jeg får 
svar ; thi både Provst og biskop flnlle først give 
deres høiærværdige betænkninger over dette vigtige 
spørgsmål . Kan de blot for deres egen skyld 
virkelig vente så længe , ej at tale om kaptajnen 
og hans Marie , af hvilke den første så allerede er 
på torskefangst ? De ved ikke , hvor stavnsbundne 
vi præster i grunden er ! Vil jeg blot ud af sogn-f 

på nogle dage , kan provsten forlange , at jeg skal 
bede ham derom , og vil jeg ud af stiftet , om det 
så blot er til Hobro , skal biskoppen have to præsters 
attest for , at min menighed vil blive forsynet med 
præstelig bistand i min fraværelse , og så kan han 
endda sige nej alligevel , om han vil . Nej , nu følger jeg 
dem til Frederikshavn i morgen tidlig , og det er al 
lere værd ; thi det er over et halvt år , siden jeg 
var der sidst . 

tolvle kapitel . 
Præsten begår efter sin mening en dumhed , som jeg 
kaldte en klog handling . 
Den næste morgen bød jeg farvel til min 
ven kok , der græd af rørelse ved afskeden , og til 
hans firbenede omgangsvenner , der hylede , være sig 
af høflighed eller bedrøvelse , da de så os køre 
bort , ledsagede af den høitbetroede Nero . 
Da vi kom til Frederikshavn var hele byen 
omtrent i oprør . 
Barkskibet var indkommen og lagt under beflag 
af øvrigheden ; men da man havde fået at vide , 
at kaptajnen havde sendt en ekspres med en fremstilling 
af den hele sag til den engelske gesandt i 
kjsbenhavn , var der udbrudt en så dydig harme 
i hele byen , hvor det siden viste sig , at et komplot 
af flere formuende mænd med byfogden i spidsen 
førte regimentet , at kaptajnen måtte påkalde sin 
konsuls beskyttelse , for at han og hans folk kunne 

gå i byen uden at blive molesterede . Insulterede 
bleve de bestandig . Overalt talte man om og tænkte 
kun på denne strandingshistorie , der iøvrigt ikke 
vedkommer denne fortælling , men igennem hele 
alarmen , kunne vi til vor hemmelige glæde dog 
skimte en slet skjult frygt før det mulige udfald af 
sagen , trods de store ord og de stærke trusler , 
der blev udstødte mod bretlands flegmatiske søn , 
den djærve skibskaptain , hvis navn jeg desværre 
siden har glemt . 
„ Der bliver intet andet før , end at de må 
tage til Sæby og gå over Læsø til Sverige “ , 
bemærkede pastor wad , da vi satte os ved frokostbordet . 
„ Folkene her løbe jo omkring som forstyrrede oldenborrer . 
Jmorgen sejler postbåden derover , og jeg 
skal gerne følge dem til Sæby , hvor jeg heller aldrig 
før har været og vel heller ikke kommer oftere “ . 
Da 
jeg indså det fornuftige i pastorens bemærkning , 
tog jeg med taknemmelighed imod tilbudet , 
og efter en times forløb sad vi atter sammen på 
hans vogn . 
I Sæby vare forholdene ganske anderledes ; 
man glædede sig åbcnbart over den lange næse , 
frederikshavnerne havde fået , men forresten ønskede 
man dem ingen videre ulykke , dertil havde man her 

altfor megen medfølelse med Ml , hvad der hedder 
bjergning og strandingsanktion . 
Jeg blev øjeblikkelig indskreven med postbåden , 
som skulle afgå den næste morgen kl . 8 , og da 
jeg formodede , af det ville blive det sidste måltid , 
den brave præst og jeg fluide nyde med hinanden , 
sørgede jeg for en så god middagsmad og en 
så ulastelig vin , som det var muligt af opdrive i den 
gode stad Sæby . 
Mine forhåbninger om i dethele taget af erholde 
noget til livets ophold , vare i første øjeblik ikke 
de lyseste . Gjcestgivergården var alt andet end 
komfortabel og alle værelser vare opfyldte af byens 
brave borgere , som rygtet om det , der havde tildraget 
sig i Frederikshavn , havde forsamlet på 
dette fælles mødested , når en eller anden usædvanlig 
begivenhed satte den lille by i bevægelse . 
Man undersøgte på det nøieste , om kaptajnen 
havde båren sig aldeles correct ad , hvilket forsamlingens 
retskyndige medlemmer på det bestemteste 
benægtede , hvad sognefogden fluide have gjort og 
hvad øvrigheden nu burde gøre , og under denne 
hæftige diskussion pro ot oontru , der iøvrigt foregik 
i al gemytlighed , benyttede man sig lige så 
ivrig af de rundtomkring slående glas , fyldte med 
forskellige spirituosa , som man betjente sig af de 

primitive spyttebakker , der i form af store huller 
enten med forsæt vare anbragte i værelsernes hjørner 
eller skyldte det skrøbelige gulv deres tilværelse 
— jeg tror næsten det første . 
Midt i al denne hurlumhej så vi blot et eneste 
væsen , der syntes at stå i forbindelse med gæstgivergården . 
Hendes navn var Laura , og denne 
Laura glemmer jeg aldrig ; ikke fordi hun havde mistet 
sit ene øje , der aldeles ikke vanzirede hende — 
så smuk var hun i forvejen — eller på grund 
af hendes usædvanlige højde , der end mere fremhævedes 
ved hendes slanke skikkelse , men alene fordi 
hun kom begrebet allestedsnærværelse så nær som 
nogen dødelig efter mit skøn kan gøre det . 
Jeg skal søge at give et kort billede af hendes 
virksomhed og den hele situation . 
„ Kan jeg få et særskilt værelse for os , “ 
Spurgte jeg hastig , da hun ville ile forbi mig . 
„ Ja , men kun med en seng , men den er bred , “ 
Svarede hun og fløj videre . 
„ Laura ! Syv og en halv , “ råbts en mand 
inde fra en anden stue . 
„ Straks , mester Corfits , “ lød svaret . 
„ Hvornår kan vi få middagsmaden , “ spurgte 
jeg idet jeg nappede hende i lermet , da hun atter kom 
forbi mig . 

„ Om en time , “ trøstede hun og rev sig los 
fra mig . 
„ Skal i have leg , Laura , “ råbte en mand 
ind af et åbent vindue . 
„ Gå i køkkenet . “ befalede hun . 
„ Ude i gangen til venstre er deres værelse , 
herre , “ tilråbte Laura mig , fra den anden ende 
af værelset , hvor hun samlede kaffekopperne sammen 
med en sådan alarm , at jeg antog at de alle tilhobe 
måtte blive hankeløse . 
Det var et trøstensord for os og vi fandt 
snart det anviste værelse , meget rigtig med det omineuse 
hul i det ene hjørne — de andre vare optagne 
af meubler . 
Ja , bred var sengen ! endog kok og Nero kunne 
rummes i den , side om side med os , uden at den 
ene ville blive generet i mindste måde af den anden , 
og så var den derhos således opfyldt med 
bjerge af sengeklæder , at jeg forudså , at jeg aldeles 
ville drukne i dem den forestående nat , om 
jeg ikke skilte mig af med den største del af deres overflødighed . 
„ Herregud , 
mon det flnide være vore kyllinger , “ 
Spurgte præsten , da vi pludselig hørte nogle af disse 
besjedrede medskabninger skrige af alle livsens kræfter . 
„ Nu kommer kyllingerne i gryden , herre , “ 

råbte Laura lidt efter ind til mig igennem det 
åbne vindue , ved hvilket hun så jeg stod med meget 
betænkelige miner , ret som hun ilede forbi mig 
med noget grønt i hånden , hvilket jeg i hurtigheden 
antog for den petersillie , der er en uafviselig 
ledsager for disse dyr på deres sidste vandring . 
„ Det må jeg kalde hurtig ekspedition , “ bemærkede 
hr . Wad aldeles forbavset , „ men endnu mere 
skal det overraske mig , om dette mærkværdige fruentimmer 
virkelig har tid til selv at lave mad til 
os , medens hele huset er fuldt af gæster og hun 
synes at være det eneste menneskelige væsen heri 
gæstgivergården , som bekymrer sigom de besøgendes 
tarv . Det er virkelig en kone for dem , Nyholm , 
da de jo dog nu skal til at gifte dem alligevel , 
når de kommer hjem . “ 
„ Jeg vil ikke være gæstgiver , “ bemærkede jeg 
leende . 
„ Enhver købmand er jo mere eller mindre et 
stykke af en sådan i de små byer , “ svarede 
præsten , „ så den indvending har intet på sig . 
Er hendes mad ligeså god som hun selv er flink , 
så står de dem virkelig selv i lyset , om de ikke 
følger mit råd . 
I dette øjeblik åbnede Laura døren og i 
samme nu var også bordet dækket og maden anrettet ; 

men uagtet jeg måtte indrømme min ledsager , 
af den smagte ganske fortræffelig , så kunne jeg 
dog ikke gå ind på hans atter gentagne forsiag 
med hensyn til den uvurderlige Laura , som han 
kaldte hende . Gud bevares ! hvilken mand kunne 
holde skridt i livet med en så rapfodet kvinde ! 
Præsten var øjensynlig i en meget oprømt stemning 
og nippede til sin Madeira med kendeligt velbehag , 
medens han dampede på sin cigar og vi 
begge ventede på kaffe . 
„ Når de nu kommer til Læsø , må de endelig 
besøge præsten der , Nyholm , og hilse ham fra 
mig “ , bemærkede han . „ Han er i grunden den eneste 
gode ven , jeg har i den hele kristenhed ; men derfor 
skrive vi aldrig hinanden til alligevel . Han er 
en særdeles brav mand , men så undseelig lige overfor 
kvindfolk , af jeg ikke kan forstå , hvorledes han 
kan vie folk og spørge om barnets navn , når det 
skal døbes , og så ængstelig , af jeg endnu mindre 
kan fatte , hvorledes han kan skrive en præsfeattesf . 
De må endelig hilse ham fra mig ! fortæl ham , 
hvorledes jeg har det , og sig ham , at jeg gerne 
ville have besøgt ham “ . 
„ Det første skal jeg gøre med fornøjelse , men 
det sidste vil jeg ikke nævne et ord om , da det jo 
er en åbenbar usandhed “ , svarede jeg . 

pastoren gjorde store dine . 
„ Ja , ser de , min gode mand , vil de virkelig 
besøgs ham , så er de nu nået såvel halvveien 
til ham , og intet i verden er lettere end at 
følge med mig i morgen og vende tilbage med posten 
igen . “ 
„ Er de gal “ ! 
„ Aldrig det mindste , det jeg ved “ , svarede jeg 
leende ; „ men hør , om også det er tilfældet , i det 
mindste mit forstag . Vi drikke vor kaffe , gå 
så hen og lade dem indskrive tur og netur . 
Jeg behøver ikke at sige dem , at , de er min gæst 
på hele rejsen , thi derpå ved jeg , at de ikke 
regner ; vi gå i eftermiddag ud i den smukke omegn , 
spise en fornuftig aftensmad , flyve over bølgerne 
til Læsø , fader legirs gamle kongesæde , blive 
der modtagne med åbne arme både af gejstlige 
og verdslige , fordi ingen ellers med sin gode 
villie kommer til denne o , og når de for sidste 
gang har befølt min frakke og forvisset dem 
om , af madpapiret og garnvindslerne er i sikker 
forvaring , byder de mig et sidste farvel på den 
sandede strandbred der ovre , for umiddelbart efter af 
tage tilbage til torru firmu “ . 
„ Ideen er i grunden ikke så gal “ , bemær . 
Kede præsten efter nogen overvejelse , „ og det kunne 

rigtignok heller ikke flade , af mine øjne fulgte 
frakken sålcenge som muligt , men . . . . . . . . nej . . . . . . . 
Det kan ikke gå . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hvad flak jeg gøre med 
vognen “ ? 
„ Naturligvis . . . . . . . . . . . . lade den køre “ , svarede 
jeg , glad over , af han ikke straks havde afslået min 
plan . 
„ Men kok og hundene “ ? indvendte han . 
„ Lad dem more sig med hverandre indbyrdes 
sålcenge “ ! 
„ Hahaha , det kunne i grunden være morsomt 
nok , af anstille en kort sammenligning imellem de 
gode læsøboere og mine egne kære får i hjemmet ; 
men , nej ! det går ikke . Det er en ren dumhed . 
Og så mine permissioner . . . . jeg skulle netop have 
bestilt mig et par nye i Frederikshavn . Ferdinand 
bliver aldeles altereret ved at se mig i disse . . . . . . 
Han , som altid er så pillen som et leg og aldrig 
går med halvslidte klæder , end sige med helflidte 
således som disse værdige unævnelige med sand 
hed kunne kaldes “ . 
„ Alle disse grunde have aldeles intet at betyde , 
når de virkelig vil gøre mig den fornøjelse 
og dem selv den nytte at sejle med “ , forsikrede 
jeg . 
„ Nytte , sa ' e de “ ! 

„ Ja , ganske vist også nytte for dem selv , 
kære hr . Pastor ; de har godt af engang , tilgavns 
at så støvet blæst af dem ; de vil føle dem vel 
ved for en stund at komme ud af de gamle folder , 
hvori de bevæger dem derhjemme , ikke at tale om 
mit behagelige selskab , som da også er noget 
værd “ , tilføjede jeg leende . 
„ Ja , mæn er det så “ , forsikrede præsten i 
største alvor „ . . . . . . . . men alligevel . . . . . . . . “ 
„ Tænker de på provsten “ ? spurgte jeg 
drillende . 
„ Å , blæse med ham ! han er desuden en honnet 
og brav mand . Nå , lad gå da , Nyholm , 
jeg tager med dem over til Ferdinand og læsøboerne ; 
men bliver jeg søsyg , skal de holde mig på 
panden , og trænger jeg til permissioner må de 
trække deres af , som jeg nok tror at kunne passe , 
når jeg sænker dem lidt , og så kan de for mig 
gå som sansculot omkring på Læsø ; bedre fortjener 
de ikke “ . 
Jeg blev inderlig glad over dette rejseselflab 
og sprang ud efter blæk og papir , for at præsten 
kunne skrive et par ord hjem til sin degn og 
midlertidige forpagter , hvis personlige bekjendtflab 
jeg desværre ikke fik tid til at gøre , da jeg 
var der . 

„ Det er ganske vist en slør dumhed ! “ bemærkæde 
præsten og holdt op med at tilklippe 
inituPinit==P aPiret . 
„ Skriv nu bare , præst , skriv bare “ , svarede jeg 
og puffede til ham . „ Ville vi have godt af vor 
spadseretur , må vi snart afsked “ . 
Med et suk satte præsten sig til at skrive , og 
kort efter rullede vognen bort . 
„ Hahaha , jeg gad se kok , når vognen kommer 
tomsædet hjem “ , bemærkede præsten , „ men 
jeg har da bedt Mikkelsen om at trøste ham så længe “ . 


trettende kapitel . 
Et uventet møde . 
Den næste morgen havde vi det dejligste vejr . 
Den vind , der blæste , var med os , men forresten 
var det næsten stille . Sejladsen gik altså kun 
med sneglefart , fljøndt båden førte navnet „ Den 
flyvende merkurius “ , men da jeg havde forsynet mig 
med en god madkurv , tog vi os det ikke videre nær . 
Hen på eftermiddagen nærmede vi os endelig øen , 
hvor vi så flere mennesker stå og vente på os 
ved strandbredden ; thi postens ankomst er altid 
en begivenhed for denne af naturen så stifmoderlig 
behandlede 0 . 
„ Nu har jeg oplevet mange forunderlige tilfælde 
i mit arme liv “ , begyndte hr . Wad med den 
højeste forundring udpræget i sit åsyn , „ og ikke 
mindst i den seneste tid , men dette er dog et af de 
mærkeligste . Nyholm , kender de ham , som slår 

der lidt fra de andre ved siden af den tykke 
mand ? Nej , det er sandt ! De ser jo ikke godt 
i frastand ! Nå , ved de , hvem det er ? Gæt 
engang “ . 
„ Deres Ferdinand , kan jeg tænke “ , svarede jeg 
og gjorde lang Hals for selv at tage personen i 
øjesyn . 
„ Ferdinand , pyh ! ville det være så forunderligt , 
skjøndt han rigtignok sjælden eller aldrig forlader 
sit studerekammer ? Nej , om jeg ikke skulle 
fejle , og jeg fejler umulig her , så er det den mand , 
til hvem de rejser , og udenlandsfarten kan således 
være endt her “ . 
„ Hvad , Ludvigsen ! “ udbrød jeg . „ Det er umuligt , 
det kan ikke være ham “ . 
„ Ja , enten det nu kan være ham eller ikke , så 
er det ham alligevel ; men han kender endnu ingen 
af os , thi nu går han igen lidt hen ad stranden 
og taler med den tykke mand “ . 
„ Det er vist skipper Svenningsen ! De kan tro , 
hr . Pastor , at de er strandede her i den sidste 
storm . Gudskelov ! 
„ Smukt sagt og vel ment ! “ mumlede sømanden 
ved roret . 
„ Lad os nu holde hemmeligheden hos os selv , 
til vi se , hvordan alt stiller sig , og forresten blive 
i 

inkognito så længe som muligt “ , bemærkede præsten . 
„ Ned med dig , Nero , ellers kunne han let kende dig , 
for din mage er ikke til , og lad os andre vende 
ryggen til det forjettede land “ . 
Under sejladsen ind til øen fik vi yderligere 
lejlighed til af drøfte med hinanden , hvordan vi 
ville tage sagen . Båden stødte , og vi skulle nu bæres 
iland på ryggen af de tobenede rideheste , 
som stod i begreb med af tage imod os . 
Neppe havde vi rejst os fra tofterne , før jeg 
straks kendte Ludvigsen , og han vs . Derimod var 
hans tykke sidemand en mig ubekendt person , og 
allermindst kendte jeg skipperen fra fiflerjagten i 
ham . Skønt Ludvigsen øjensynlig blev glad , ligeså 
snart han kendte os , syntes jeg dog , han bød 
os velkommen med en vis forlegenhed , idet han 
fsrsikkrede , af han mindst af alle havde ventet af 
træffe os med posten . 
„ Er de strandet her i den stærke storm natten 
efter , af vi skiltes , og hvordan gik det med de 
andre ? “ spurgte jeg deltagende . 
„ Skipper Svenningsen ligger sikkert nok med 
skuden i Sverige . Men han har givet mig afsked “ , 
forklarede Ludvigsen med stedse kjendeligere 
forlegenhed , „ og jeg er taget hertil Læsø til dels 
for af besøge skipper hus , som står her og som 

er mig en oprigtig ven , og jeg agter herfra at 
gå til Hamborg for at søge hyre “ . 
Vi blev nu forestillede for den brave skipper , 
som med en gæstfrihed , der siden viste sig , at , være 
en fælles dyd for alle læsøboere , bød os at følge 
med hjem til ham og blive der . 
Pastor wad takkede for indbydelsen , men 
bemærkede , at hans besøg gjaldt sognepræsten , 
og at i det mindste han agtede at tage ind til 
denne . 
„ Ham kan de altid komme til , hr . Pastor , “ 
Svarede skipperen , „ men nu skal de først se indenfor hos 
mig . Desuden må de lade ham have ro i dag , da han 
studerer på bryllupstalen til i morgen , som han 
skal holde ved min datters vielse . Til det bryllup 
må de da begge være med . “ 
„ Hvem skal hun ægte ? “ spurgte præsten , idet 
han gav mig et sideblik , hvis betydning jeg troede 
at forstå . 
„ En flink , ung sømand , som nu sial føre sluppen 
efter mig , “ forklarede skipper hus , „ han er en 
ligeså brav Karl som deres venludvigsen , sijøndt han 
kun har en stavelsei sit navn , thi han hedder blot brun . 
„ Gudskelov ! “ udbrød jeg uvilkårlig ; thi hvor 
tosset denne tanke end var , havde jeg og pastor 
wad på grund af Ludvigsens åbenbare forlegenhed 

pludselig fået den frygt , af det skulle have 
været ham , hvis uro synlig voxedemed hvert skridt , 
vi gik . 
„ Ja , de må nok sige gudskelov dertil , unge 
mand ! “ udbrød skipper hus venligt , idet han 
tog aldeles fejl af årsagen til mit udråb ; „ thi en 
fader kan ikke ønske sig noget bedre , end af hans 
datter får en retskaffen mand , og en fådan er 
ikke altid let af finde “ . 
Da jeg syntes , af Ludvigsen med flid sakkede 
agter ud , som sømændene sige , så gjorde jeg ligedan ; 
thi det forekom mig hele tiden , af der lå 
ham noget på sindet , som han måtte af med . 
„ De vil endnu træffe en person til henne hos 
hus ; kan de gætte , hvem det er , hr . Nyholm ? “ 
Spurgte Ludvigsen og bukkede sig ned , mere for af 
skjule sin forvirring end for af afplukke den hedeblomst , 
han netop gik forbi . 
„ Jeg kan tænke mig det “ svarede jeg meget alvorlig 
uden af nævne noget navn . „ Men sig mig 
først , hvordan er dette gået til “ . 
„ Sagen er ganske simpelt denne . Vi kom hjem 
to dage efter , at jeg havde sat dem iland . Vel 
havde vi ikke fuld last , men vi kunne ikke holde 
søen i det frygtelige vejr , og da vi alligevel måtte 
stå ind i Kattegattet , mente skipperen , at vi 

helst måtte løbe hjem med det samme . Om aftenen 
var han henne hos holmstrøm , med hvem 
han allerede måtte have truffet aftale før rejsen , 
og den næste morgen kaldte han mig til sig , sagde , 
at vi måtte skilles , og at han var villig til at betale 
mig hele sommerhyren , uagtet der var så 
langt tilbage af fisketiden endnu . Jeg spurgte ham , 
hvad jeg havde forset mig med , siden jeg ikke længere 
skulle fare med ham , men han svarede mig , 
at han havde solgt skude og ladning til holmstrøm , 
der havde løst kongebrev , og som i går skulle ægte 
Marie , og at hans svigersøn ikke ville have med 
mig at bestille . Jeg ved endnu ikke , hvad jeg 
gjorde eller sagde , så lamslået blev jeg på alle 
sandser , og jeg kom først til mig selv langt borte 
fra huset , idet man ruflede i mig , da jeg sad på 
en stor sten og stirrede ud i vandet . Da jeg 
havde lommen fuld af penge , måtte jeg være 
gået ind på skilsmissen , men ellers mindes jeg 
intet af vor samtale . Imidlertid var rygtet om 
Maries nærforestående giftermål og min afskedigelse 
snart kommen ud over hele øen , og man 
vidste ikke det gode , man ville gøre mig . En kone 
fik mig ind til sit . Her lettede en tårestrøm mit 
beklemte sind , og jeg begyndte at komme til mig 
selv igen . Konen forsikrede mig , at der „ stod et 

svært hus “ henne hos Svenningsens ; skipperen 
bandede , galede og drak brændevin , medens holmstrøm 
talte gode ord ; men Marie var ubøjelig . 
Man kunne gerne slæbe hende til alteret , sagde hun , 
men hun ville sige nej til det dderste , og hjalp det 
ikke , ville hun springe i vandet , når hun kom hjem . 
Om aftenen satte hendes fader og holmstrøm sig 
til at drikke , og denne lejlighed benyttede hun sig 
af til at løbe hen til mig . Vi faldt i hinandens 
arme og hulkede som børn , og de , der vare tilstede , 
græd med . Vi talte længe frem og tilbage , 
men enden på vor rådslagning blev , at vi blev 
enige om at rømme fra øen og flygte med hinanden . 
Medens Marie listede sig hjem for at samle 
sit nødvendigste tøj , fik jeg en jolle gjort klar . Vi 
gik alene ombord , og i morges ankom vi hertil , hvor 
jeg kendte hus fra gammel tid og håbede , at jeg 
kunne få Marie i kost , medens jeg sørgede for 
mig selv . Hun er imidlertid meget nedbøjet af 
Kummer og lengstelse for det skridt , hun har 
gjort , og selv er jeg ikke uden samvittighedsnag 
over at have taget hende fra hendes fader , nærmest 
fordi mine fremtidsudsigter er så usikkre . 
Dette er også den eneste årsag , hvorfor jeg har 
afvist hus ' s forslag om at holde bryllup i morgen 

tilligemed hans datter ; thi hvad kan jeg tilbyde 
Marie uden fattigdom , idetmindsle for det første “ , 
bemærkede han . 
„ Da synes jeg , at skipper hus ' s forflag er 
meget fornuftigt , og de bør ubetinget gå ind 
dsrpå , Ludvigsen “ , svarede jeg , som godt kunne 
mærke , at han i grunden blev glad ved at høre 
det . „ Lad præsten , der som de sægde , trods alle 
sine særheder er en brav mand , fælde dommen ! 
De og Marie er unge og holde begge inderlig 
af hinanden — og vil de ikke skilles for bestandig 
fra hende , har de jo i grunden intet andet at 
gøre . Bryllup bliver der jo til sidst alligevel , hvad 
enten de bliver rig eller fattig , og hvo ved , 
om ikke lykken på ny kan smile til dem . De er jo 
ligesom skabt til at finde venner overalt “ . 
Under denne passiar vare vi komne tæt hen 
til huset , udenfor hvilket præsten og skipperen ventede 
på os . 
„ Jeg har fortalt pastoren alt om dem og 
Marie “ , sagde den ligefremme sømand , „ og han 
mener som jeg , at de ligeså godt kunne ægte hinanden , 
først som sidst . Hvad har de rådet ham 
til , hr . Nyholm , for jeg kunne nok se af deres 
ivrige samtale , at Ludvigsen skriftede for 
dem “ . 

„ Jeg flutter mig aldeles til pastor wad “ , 
bemærkede jeg leende , „ og er der noget , jeg beklager , 
så er det kun det , at han ikke kan forrette 
vielsen “ . 
„ Ih , hvorfor kan han ikke det ? “ udbrød skipperen . 
„ Vor egen præst . vil helst have så lidt 
at bestille som muligt , og så vier hr . Wad min tøs 
med . Det ser jeg i grunden også helst “ . 
„ Nej , derom kan der nu ikke blive tale “ , svarede 
hr . Wad kort og bestemt . „ Lad stedets præst 
forrette vielsen , som jeg skal overvære , selv om posten 
desårsag fluide gå fra mig “ . 
„ Ja , så er det afgjort “ , udbrød skipperen 
fornøjet , „ og nu ingen sludder mere derom , Ludvigsen . 
Lad Marie gøre sig klar til i morgen . 
Når vi have fået en snaps og en bid brød , 
følges vi alle ad hen til præsten . Et dobbelt 
bryllup ! Nå , det har noget at sige “ ! 
Inde i stuen traf vi familien forsamlet ; mit 
øje søgte Marie , som jeg straks kendte på grund af 
hendes fra de andre kvinders forskellige dragt . 
Hun var ikke så smuk som skipperens datter , der 
var en særdeles nydelig pige , men hun havde et 
engleblidt udtryk i sit åsyn og måtte vinde alle 
ved første øjekast . 

„ Se , her kommer gjcester til dit bryllup , Marie “ , 
udbrød skipper hus leende , „ og det både en 
præst og en købmand . Hvor det bliver fint ! Ja , 
den Ludvigsen , den Ludvigsen ! jeg har altid sagt , 
at han var en fin konditor , hahaha ! “ 
Den unge pige vidste åbenbart ikke , om hun 
skulle tage det for spøg eller alvor ; hun blev 
imidlertid blussende rød og slog øjnene ned . 
„ De sige rigtignok alle sammen , at vi gøre bedst 
i at gifte os sammen med de andre i morgen , og 
jeg ved , at de mene os det godt . Hvad siger du , 
min pige ? “ spurgte Ludvigsen . 
„ Som du vil , min ven “ , svarede hun med en 
neppe hørlig stemme og forlod hurtig værelset , 
fulgt af den anden brud . 
„ Ja , så er det klappet og klart “ , bemærkede 
skipper hus og gned sig fornøjet i hænderne . 
„ Værs ' god at sætte dem ned , mine 
herrer , og velkomne skulle de være i mit hus . 
I dag må de tage tiltakke , som det kan falde 
sig ; thi dette bryllup sætter jo huset på den 
anden ende . De bliver vel hos mig , hr . Nyholm ? 
Thi præsten vil jo nu engang hen til sin 
kollega “ . 
Jeg takkede for indbydelsen , når det blot ikke 
faldt dem til besvær netop i disse dage . 

„ Pokker ivold med deres „ Besvær “ ! Hvor 
vil te hen ! så kender de ikke det mindste til Læsø ; 
der kommer aldrig nogen i bekneb , når det gælder 
om at modtage gæster “ . 

fjortende kapitel . 
En vielse , forrettet af en uventet præst og i nærværelse 
af uventede bryllupsgæster . 
Da vi havde spist og drukket så meget , som 
m sormåede , fulgtes vi alle ad hen til sognepræsten ; 
hr . Wad som hans gæst , men skipper hus 
og min ringhed som forlovere for Ludvigsen , der 
imidlertid havde talt i Enrum med sin Marie og nu 
var sjæleglad over den tagne bestemmelse . 
Præsten blev åbenbar behagelig overrasket ved 
at modtage besøg af sin gamle skolekammerat , og 
de kom snart således ind i deres ungdoms minder , 
at han rent glemte os , der tålmodig lod præsterne 
snakke . 
Præsten på Læsø var en høj , mager mand 
med et godt udtryk i sit ansigt ; men den lengstelighed , 
hr . Wad havde fremhævet som et af hans 
særkender , syntes jeg også at finde vidnesbyrd 
for i hans ufikkre øjekast . 
) 

„ Jeg tror forresfen , ot disse mænd ville tale 
med dig om en embedssag , “ bemærkede hr . Wad , 
da der indtrådte en lille pause i diskussionen . 
Jeg syntes virkelig , at hr . Pastoren ser sammen 
ved at høre ordet embedssag ; men det var 
rimeligvis kun indbildning . Imidlertid så han 
på os alle med et spørgende blik . 
„ Tre mænd på en gang ved du nok betyder 
bryllup , “ bemærkede hr . Wad smilende , for at føre 
forhandlingerne ind på deres rette spor . 
„ Det er meget rigtig , som pastoren siger , “ fog 
endelig hus tilorde , da han mærkede , at Ludvigsen 
ikke ville ud med sproget . „ Jeg ville gerne bede 
deres velærværdighed om at vie min ven Ludvigsen 
her , som i morges kom hertil med sin kæreste , samtidig 
med min datter , så er jo ulejligheden omtrent 
den samme . Hr . Købmand Nyholm og jeg 
ere forloverne . “ 
„ Med fornøjelse , “ svarede præsten og fog kirkebogen 
ned fra hylden på væggen . „ Må jeg 
bede om bevislighederne , hr . Ludvigsen ! “ 
„ Bevisligheder . . . hvilke ? “ spurgte Ludvigsen 
helt betuttet . 
„ Jeg mener : kongebrevet , dåbs- og konfirmationsattester , 
vaccinationsattester , skiftebrev , om 
de eller deres forlovede have været gifte før eller 

i så fald i det mindste skifteseddel , som den hedder ; 
fremdeles attest fra vedkommende præst og kirkesanger 
for , at disse have fået , hvad der tilkommer 
dem , attest fra sognet om , at de aldrig har modtaget 
fattigundersløttelse , og endelig attester fra 
brudeparrets forældre om , at de intet have imod 
gistermålet , hvis brud og brudgom er i den alder , 
af sådanne bevisligheder behøves . “ 
Ih , gudbevares ! Det var fanden til remse , 
tænkte jeg , holder det så hårdt af blive gift , så 
kan jeg nok forslå , af der gives så mange pebersvende . 
Ludvigsen 
stod som himmelfalden ; han havde 
hverken det ene eller det andet med af alt dette , 
fordi han var kommen så hurtig fra Sverige , hvilket 
han med mange undskyldninger gav tilkende . 
„ Så de er endog bosat i Sverige , “ udbrød præsten 
i største forskrækkelse . „ Jeg kan ikke begribe , af de 
kan tænke på af blive viet uden nogen som helst bevislighed . “ 
„ Ser 
de , hr . Pastor , “ tog nu skipperen til 
orde , men om det just var sandhed , han sagde , 
betvivler jeg høilig : „ I Sverige gør man ikke så 
mange omstændigheder , når et par vil splidses , og 
da nu Ludvigsen og hans kæreste kom hertil til 
Jettes bryllup og jeg , som de dog kender som en 

solid mand , ikke af tale om hr . Nyholm , vil 
gå i borgen for ham , synes jeg nok , af de 
kan vise ham den villighed , af tage den fortjeneste 
med i købet . Bevislighederne skulle komme med 
første lejlighed , det indestår jeg dem for . “ 
„ Om de så bød mig aldrig såmeget , turde 
jeg det dog ikke alligevel , hr . Hus , “ svarede præsten 
og lukkede sin protokol . „ Jeg ville have haft 
de største betænkeligheder , dersom der blot havde 
manglet en eneste attest . . . men dem alle sammen 
. . . hahaha , jeg tror de vil . “ 
„ Ja gu ' vil jeg , “ brummede hus ; „ men hørnu 
da ! Eftersom de engang ikke vil , har de så noget 
imod , at deres gode ven der vier ham , så kan 
han jo også tage Jette med ? Hvad ? “ 
„ Ole ? “ spurgte præsten leende , „ nej på ingen 
måde , om han vil og tør ! “ 
„ Hvad siger så de , hr . Pastor , “ spurgte 
hus og vendte sig til hr . Wad . 
„ Ja , ser du vel , Ferdinand ! jeg indrømmer , at 
det er aldeles imod lov og forordninger , og at enhver 
præst vil i det mindste få , hvad man kalder 
en alvorlig irettesættelse , dersom Provst og bistop fik 
sligt at vide , noget , jeg forresten ikke kan indse , vil finde 
sted her , når vi blot selv ikke ville sladre af skole . 
Der indtræffer ofte forhold i den præstelige embedsgjerning , 

hvor præsten nødes til at handle efter 
konduite , såleoes som strandtyven sagde , da han 
slog strandingsmanden for panden , der kom tillivs , 
ret som man var i færd med at plyndre ham , og et 
sådant tilfælde have vi efter min mening her for 
os . “ 
„ Det vil koste dig kraven , Ole ! i det mindste vil 
du få dig en drøj mulkt . . . Du slipper aldrig 
med en irettesættelse , “ forsikrede sognepræsten , rystende 
over alle lemmer . 
„ Jeg spørger flet ikke om følgerne , “ svarede 
hr . Wad med den største sindsro , men tillige med 
en værdighed , der gjorde et dybt indtryk på os 
alle . „ Jeg kender hele mit ansvar og skal vide at 
bære følgerne , så må de blive , som de ville . Men 
forresten må jeg gøre dig opmærksom på , kære 
Ferdinand , at vi i Grønland aldrig spørge om aftesfer 
eller lignende bevisligheder , men vie brudeparret 
i samme oieblik , som det træder ind i stuen 
og begærer at blive mand og kone , og nu kan 
jeg virkelig ikke begribe , hvorfor disse unge mennesker , 
om hvis agtværdighed jeg ikke nærer mindste 
tvivl , skal have mindre ret end et par grønlændere , 
som man ofte ikke har kendt , før de træde ind 
til en , især da det for dem gælder om at komcke 
ud af en højst mislig og usikker stilling . Jo , jeg 
mødet på lcesd . to 

vier dem , Ferdinand , hvis du ikke vil . . . lad 
så følgerne i guds navn , som sagt , blive , hvilke 
de ville . Gjort gerning er desuden halv forsvaret . “ 
Hans ven sank hen i dybe tanker . Vi kunne 
tydelig mærke , at han følte sig højst ulykkelig ; men 
endelig syntes han at have fattet sin beslutning . 
„ Jeg fortryder høilig , at jeg gik ind på skipper 
hus ' s forslag , “ udbrød han omsider , „ og vil 
angre det , så længe jeg lever , hvilke så end følgerne 
blive ; thi her er vi på Læsø og ikke i 
Grønland , og hvad lovgivningen må se igennem 
fingre med der , kan ikke gælde her ; det er og 
bliver en lovovertrædelse , Ole , og enhver retskaffen 
mand bør vogte sig for endog med forsæt at tillade 
sig en sådan . Men jeg kan nu være den , jeg være 
vil , så skal dog ingen kunne sige om mig , at jeg 
nogensinde har brudt et givet ord . Vi du dem 
derfor i guds navn , Ole , siden du vil , noget , jeg 
aldrig troede , at du havde bekvemmet dig til , 
fkjøndt jeg burde have anet det , om jeg havde betænkt 
mig rigtig ; thi du har nu altid haft dine egne 
indfald . Vi du dem kun , “ gentog han med et 
dybt suk , „ vi ville stå last og brast med hinanden , 
og hvad dem angår , unge mand , “ vedblev han , 
idet han vendte sig mod Ludvigsen , „ så overlader 
jeg aldeles til deres leresfølelse , for ikke at sige 

serlighed , så hurtig som mulig at sende mig de 
bevisligheder , uden hvilke de efter mit skøn ikke 
burde vies . “ 
Den smukke måde , hvorpå sognepræsten gav 
sin resignation tilkende og respekterede sit givne 
ord , gjorde et velgjørends indtryk på me . Ludvigsen 
forsikrede , at han uopholdelig skulle så de for . 
Nødne bevisligheder tilvejebragte , og skipper hus indestod 
for , at han ville bære det pekuniære ansvar , 
som kunne være forbunden dermed for præsten . 
Med et suk åbneds sognepræsten atter sin 
protokol og indskrev det fornødne . Da Ludvigsen 
ville række ham 20 rigsdaler . svensk , flød præsten venlig 
hans hånd tilbage , idet han bemærkede , at han 
umulig kunne tage imod penge for en gerning , 
som han ikke så sig i stand til af udføre . Ludvigsen 
blev meget forlegen derover , men hr . Wad fik 
også i en fart den sag klaret ved af gøre Ludvigsen 
det forslag , ot anvende den bestemte sum 
til de fattigste på øen , til hvilke sognepræsten 
nok ville være så god af uddele dem den næste 
dag . På dette forslag gik hans ven ind med 
en så øjensynlig glæde , af jeg ikke kan tro , af han 
ville have yttret en større , om pengene vare blevne 
hans egne . 
Efter af alt således nolsus valsns var vel 

ordnet , bød skipperen , Ludvigsen og jeg de to præster 
farvel , og nu tilbragte jeg resten af dagen 
og den derpå følgende formiddag med i forening 
med Ludvigsen af bese øen , hvor jeg håbede ikke 
oftere af komme . 
For mig havde denne 0 et øde og højst uhyggeligt 
udseende ; men de venlige ansigter , vi mødte 
allevegne , og den hjertelighed , hvormed man bød 
os forfriskninger , når jeg , mest af nysgerrighed , 
trådte ind i et par huse for af bede om noget 
af drikke , overbeviste mig om , af der , trods demoralisationen , 
som strandingsvæsenet upåtvivlelig må 
udøve på en befolkning , der for en stor del er 
henvist dertil , alligevel var en god bund i læsøboen , 
hvorpå hensigtsmæssige love og et kraftigt guds 
ord ikke ville virke forgæves . 
Da skipper hus havde løst kongebrev for 
fin datter , og vielsen således skulle foregå i 
huset , fordi hans kone , der var noget svagelig , 
ellers ikke kunne overvære den , blev det også bestemt , 
atludvigsens vielse skulle foregå på samme 
tid og sted , selv om mulkten derfor fluide blive 
noget højere — som skipper hus spøgende ndtrykte 
sig . 
Klokken 2 mødte pastor wad i kapellanens 
ørnat , thi sognepræstens var ham for langt , og 

straks efter begyndte den hellige handling . Ret som 
hr . Wad vendte sig til Ludvigsen og hans brud , 
syntes jeg , at kokkens mærkværdige uglehoved fra 
fiskerjagten smuttede forbi storstuens vinduer , 
men dels gjorde jeg mig ingen videre tanke herom , 
og dernæst optog hr . Wads tale i den grad hele 
mit sind , at jeg glemte alt for at lytte til de velsignede 
ord , der udgik fra hans mund , idet jeg i 
stilhed beklagede , at han således kunne være miskj 
endt af sin menighed og derved også kunne miskende 
sin egen stilling til den . Efter at han i 
korthed havde dvælet ved de ulykkelige forhold , der 
havde bragt dem herover , formanede han dem begge 
til at ile hjem for at bede faderen om tilgivelse , 
idet han udtalte den forvisning , at , så vist som 
intet fadcrhjerts kan give sit barn sten for brød , 
fåledes måtte også de være overtydede om , at 
han havde troet , at handle til sin datters bedste , 
da han foreslog hende en anden end den , hendes 
hjerte selv havde valgt . Datterens flugt havde 
ganske vist fyldt hans hjerte med sorg , thi nu stod 
han ikke alene barnløs tilbage på sin ensomme 0 , 
men han vidste ikke engang , hvor hun færdedes , og 
hvordan hun havde det . Når de nu begge i 
kærlighed søgte at afbede det skete , som vel kunne 
og burde undskyldes , men aldrig forsvares som absolut 

rigtigt , thi selv i det sidste øjeblik kunne Herren 
have grebet hjælpende ind , om de blot havde 
sat deres lid til ham , forjættede han dem først et i 
sandhed lykkeligt legteskab og en af Herren velsignet 
fremtid ; men navnlig måtte Ludvigsen aldrig 
glemme det uhyre offer og den urokkelige tillid , 
som hans brud havde vist ham , idet hun ligesom 
Rutt havde sagt : dit folk skal være mit folk , og 
din gud min gud . 
Maria henflød i tårer , Ludvigsen stod derimod 
ubevægelig , men derfor langtfra uberørt af præstens 
mægtige ord , som jeg kun svagt har formået at 
gengive . Da velsignelsen endtes og det sidste amen 
lød , gjentoges det tæt bagved mig af en fremmed 
nøst , der alligevel forekom mig så bekendt , at jeg 
hurtig vendte mig om . Jeg så nu til min forbavselse , 
at nogle fremmede mennesker havde listet 
sig ind i stuen under vielsen , og fremmest iblandt 
dem stod — Marias fader med et åsyn , bvori 
alt andet end vrede og had stod afpræget . Både 
Ludvigsen og hans unge kone havde hørt røsten 
og vendte sig ligeså hurtig om som jeg . Så snart 
Maria blev sin fader vaer , syntes hun at 
skulle styrte sammen , men Ludvigsen greb hende i 
sine arme , og hun skjulte sit ansigt ved hans bryst . 
Men længe forblev hun ikke i denne stilling : thi 

nu styrtede faderen hen til hende og slyngede ligeledes 
sin arm om hende . 
„ Min elsfede datter , mit søde barn , min eneste 
Marie ! Det er alt sammen meget godt ; meget godt , 
siger jeg . Jeg giver eder min velsignelse ; men i 
havde ikke haft nødig at rende væk . Holmstrøm 
er en slyngel ! ham skal du ikke bryde dig mere 
om . Jeg er kommen for at hente eder hjem . Alt sammen 
meget godt ! “ 
Dersom Marie nu havde været en rigtig fin 
frøken , ville hun sagtens være besvimet og en 
stund have sat hele huset i den største bevægelse , 
men da hun var af en solidere natur , endte det 
med , at hun kastede sig om faderens Hals og med 
de ømmeste ord bad ham om tilgivelse , idet hun 
bedækkede hans kinder og mund med Kys . 
„ Tilgivelse ! Lad os ikke høre noget derom . 
I skulle bare ikke være stukne af ! det behøvedes ikke ; 
men det kunne i rigtignok ikke vide dengang . Nå , 
nok om det ! jeg ønsker dig til lykke , svigersøn ! 
Vil du nu selv føre „ Helleflynderen “ ? Handelen 
med Holmstrom er gået i sin moder igen . Holmstrøm 
er en stor slyngel . Goddag , alle sammen ! 
Gratulerer også de andre unge folk . Pæne folk , 
min sjæl og gud ! Mage til sådanne to brudepar 
på en dag ser man ikke hvert år . Goddag 

igen til jer alle ! Undskyld , at jeg kom uindbudt 
med ; men det var jo vel det , ikke sandt ? “ 
Nu gik det løs med lykønskninger fra alle sider . 
Kokkens hvide hår strittede som svinebørster , 
og hans mund trak sig fra det ene øre til det 
andet i et bredt grin . 

femtende kapitel . 
Strid imellem gamle venner . 
Da den almindelige glæde havde sat sig , måtte 
Svenningsen fortælle , hvorledes det var gået til 
imellem ham og holmstrøm , og vi fik da såmeget 
ud af hans meget vidtløftige beretning : 
samme aften , som han om morgenen havde 
givet Ludvigsen afsked , var den nye svigersøn kommen 
hen til sin svigerpapa for at ordne det nødvendige 
til den forestående dags herlighed og , som vet 
burde være , drikke nogle glas sammen på godt 
familieskab , thi til sine tider holdt de begge lige 
meget af at kigs i glasset . Men hvad enten nu 
det værdige par havde set for dybt i samme , eller 
holmstrøms pengegjerrige natur pludselig vågnede , 
eller — som rimeligst er — begge dele fandt sted , 
ville holmstrøm straks have bestemt , hvad Marie 
skulle have i medgift , idet han kom til at yttre , 
at han ellers let kunne have „ købt “ hende for dyrt . 
D 

ordene skulle sagtens have været talte i spøg , 
men den mere end halvt drukne Svenningsen tog 
dem for ramme alvor . Nu blev også den anden 
vred og påståelig og gentog , at når Svenningsen 
endelig ville vide det , så havde han virkelig 
enten købt Marie rent ud , eller hun var i det mindste 
fulgt med i købet , thi ellers havde han aldrig givet 
såmeget før en ladning halvråden fisk og før 
et fartøj , der i bunden var hullet af orm som en 
bikage . Dette var nu det allerømmeste sted af 
røre Svenningsen på . Sit skibs lere satte han 
langt højere end sin egen . Han fløj i hovedet på 
svigersønnen med en vældig ed og sagde , af nu 
fluide han hverken så datteren , jagten eller fiskene , 
hvad enten de så . alle tilhobe vare halv- eller helrådne . 
Svigersønnen gav slag før slag , og nu tumlede 
de så længe omkring med hinanden , indtil Svenningsen 
fik smidt holmstrøm på hovedet ud af sit hus . 
Da han ikke straks fandt Marie , tænkte han ikke 
videre derpå , men esterat have tømt endnu et glas 
eller to gik han tilkøis med en forbandelse over 
den „ nedrige , slyngelagtige skurk “ , holmstrøm . 
Han vågnede først sent op ad formiddagen , 
og hans første spørgsmål var efter Marie , som 
han ventede , ville falde ham om halsen af glæde 
og taknemmelighed ; men ingen Marie lod sig se ; 

ingen vidste , hvor hun var „ støjet eller fløjet “ og 
nu blev Svenningsen før alvor hed om ørene , da 
han mindedes , hvor inderlig hun dagen forud havde 
bedet ham om at måtte flippe for dette giftermål , 
og at hun havde været borte hele aftenen . Han 
sprang straks ud af sengen og løb halvnøgen som 
en gal mand omkring , grædende , bandende , bedende 
og skrigende efter hende ; men uagtet så godt som 
alle , på ham og exsvigersønnen nær , vidste , hvad 
der var bleven af hende , ville eller turde dog ingen 
sige det til ham endnu . 
Imidlertid blev den stakkels mand mere og 
mere fortvivlet ; thi han troede ganske vist , at hun 
og Ludvigsen havde druknet sig i compagni , og da 
folk nu så , at der var alvor i hans sorg , kom 
endelig den kone , som havde tagetludvigsen tilsig , 
og fortalte , at hun havde hørt som et rygte , at de 
vare løbne deres vej ; men hun turde naturligvis 
ikke indestå for noget . 
Dette var imidlertid allerede en stor trøst for 
den stakkels fader , og han besvor hende , at hun 
endelig måtte se at skaffe ham sikker oplysning 
derom snarest mulig ; kunne hun tillige få at vide , 
hvilken vej de vare tagne , ville han give hende 
halvdelen af de fisk , „ som den skurk turde kalde 
rådne “ . 

konen gik bort for efter et par timers forløb 
atter at vende tilbage med et glædestrålende ansigt , 
idet hun forfatte , at Ludvigsen iaftes havde købt 
en båd af Nils Peter Nilsen , og at hun havde 
hørt , at Ludvigsen flnide have ladet sig forlyde med , 
at han ville sejls til Læsø . Men fejlet bort var 
han kl . 12 , og hun troede ganske sikkert , at det var 
til Læsø , han var sejlet ; men i ethvert tilfælde 
ville Nils Peter Nilsen straks være her og give 
fuld besked . 
I det samme trådte den omtalte mand ind 
ad døren og bekræftede med en drøj ed konens 
udsagn ( konen havde forresten selv fulgt Marie 
ombord ) , og nu blev Svenningsen så henrykt over 
denne gode efterretning , at han gav hende alle 
fiskene , hvilket var en stor velsignelse for den 
fattige kone . 
Han ville nu have lidt nøjere besked om datterens 
afrejse , og da konen på det vemodigsfe omtalte 
den fortvivlelse og den sorg , hvori hun havde hørt , 
at Marie var nedsunken , blev hendes fader så rørt , 
at han snarest mulig ville efter hende for at gøre 
ende på hendes Jammer , idet han meget uretfærdig 
gav holmstrøm skyld for det hele ; thi vi mennesker 
ville nu allerhelst se at skubbe ansvaret for vore 
egne dumme streger over på andre . 

da Nils Peter Nilsen nu ganske pludselig 
også kom ihn , at Ludvigsen ville tage til Læsø , 
alene fordi han så godt kendte skipper hus 
derovre , havde han et bestemt sted at gå til , da 
han landede på øen , og således skete det på 
en meget naturlig måde , at han endog kom til 
at overvære vielsen , hvilket han efter sin egen 
forsikkring ikke ville have undværet for en ladning 
fisk til . 
Pastor wad havde under denne lange fortælling , 
der på grund af dens mange biomstændigheder 
havde medtaget en god time , været 
i præstegården , som kun lå et lille stykke 
borte , og medbragte nu sin embedsbroder — 
kapellanen var ovre på fastlandet — som 
nu nok ville deltage i bryllupsglæden , da 
han fik at høre , at brudens fader var ankommen , 
og at alt var så godt , som det kunne 
være . 
Men nu mente jeg rigtignok også , at det 
var på den høje tid , at jeg kom frem med 
min hemmelighed , som hidtil havde brændt mig 
forskrækkelig i den venstre side ; men da denne 
er , som man siger , rosinen i pølsens ende , bør 
den også have det sidste kapitel for sig . 

sekstende kapitel . 
En uventet brudegave . Slutning . 
„ Dersom det kære brudepar ikke vil forsmå 
det “ , begyndte jeg , „ have brudgommens gamle venner , 
hs . Velærværdighed hr . Pastor wad og jeg , rigtignok 
medbragt hver sin brudegave til det . “ 
„ Nej , se ! det var da som fanden ! “ udbrød skipper 
hus . „ Hvordan hænger det sammen ? De vidste 
jo ikke , at de vare her , da de kom , end sige , at de 
fluide giftes . “ 
„ Meget rigtig , hoistærede , “ indrømmede jeg , 
„ men pastor wad og jeg have nu engang den skik , 
altid at medtage en lille brudegave til anvendelse 
ved given lejlighed , da der næsten allid bliver bryllup 
hvor vi komme . Men vi se nu , hr . Pastor , at vi 
herefter endog må have to hver — en slår ikke 
mere til for folk som os . 
Alle lo hjertelig . 
„ Sikke noget forbandet sludder “ , udbrød hr . 

hus , „ men indfaldet er alligevel godt . Kom kun 
frem med de narrestreger . “ 
„ Det er ingenlunde narrestreger , som de i 
deres store uvidenhed behager at kalde det “ , sagde 
jeg med en så fornærmet mine , at alle først nu lo 
af hjertens lyst , „ rigtignok er det tilsyneladende kun 
ubetyd eligt at se til . Hr . Pastoren har to garnvindsler 
til den smukke unge kone , og jeg et stykke 
madpapir , meget brugeligt , når han skal ud og pilke 
torsk med „ Helleflynderen “ . Desværre har det alt sammen 
været brugt før . Vi er kun småfolk , skal 
jeg sige os og det er dyre tider , vi leve i ; men med 
forsigtighed kunne de nok gøre god nytte i lang tid 
endnu . “ 
Da alle troede og måtte tro , at det var lutter 
løjer , jeg havde for , hengav de sig alle til den munterhed , 
som mine ord vakte , og Ludvigsen med sin 
Marie vare ikke de , der lo mindst . 
„ Men for at komme til det , må jeg rigtignok 
bede den unge kone om , at være mig behjælpelig med 
en saks “ , fortsatte jeg ; „ thi af vanvare fik jeg brudegaven 
syet ind i min lomme tilligemed mine penge . “ 
„ Marie , her er en saks “ , råbte en ung pige 
leende tog hun den og begyndte at klippe op under 
de omgivendes spændte forventning , vittige bemærkninger 
og hjertelige latter . 

endelig var arbejdet udført , og jeg tog papiret 
ud , lagde det i Maries hånd og sagde : 
„ Giv de , og ingen anden , det til deres mand . 
De vil se , at det himmelske forsyn endnu våger . “ 
Ved disse ord kom der en sådan bevægelse i 
min stemme , og mit ansigt måtte også have ndtrykt 
en iå dyb følelse , at alle så på mig i stum forbavselse , 
og en lydløs stilhed udbredte sig , medens 
Ludvigsen , der heller ikke var lleven uberørt as det 
indtryk , jeg imod min villie havde fremkaldt , langsomt 
udfoldede papiret . 
„ Hvad ser jeg . . . Marie . . . mit testamente . . . 
O gud , o gud . . . o gud . . . ja , det må være himlens 
styrelse . . . min ven . . . min Broder . . . hvorledes 
skal jeg kunne takke dig ? “ 
Med disse ord kastede den dybtbevægede mand 
sig i mine arme og græd som et barn . Marie lagde 
sine arme om os begge og kyssede mig på kinden , 
idet glædestårer strømmede ned ad hendes kinder . 
Intet øje var tørt . Øen dybeste bevægelse herskede 
i den hele forsamling . 
„ Jeg har kun gjort min pligt , Ludvigsen , mig 
har du intet at takke for “ , udbrød jeg , da jeg endelig 
kunne fatte mig , idet jeg viklede mig ud af det 
unge pars favntag , „ og i ethvert tilfælde deler pastor 
wad leren for arbejdet med mig ; men tak det nådige 

forsyn , som først førte mig ombord hos dig og siden 
satte mig på skolebænken ved siden af den lille 
pige , der brugte dit testamente som madpapir , ja , 
tak det , fordi det på en så vidunderlig måde 
bevarede det både omkring barnets skolemad og i 
moderens nøglegarn . “ 
„ Se så , Ludvigsen , nu skulle vi to tage sådant 
et tag i holmstrøm , at han skal huske det “ , udbrød 
den lige forbittrede Svenningsen . „ Den løgner , som 
turde sige , at jeg havde solgt ham mit barn , at mine 
fisk vare rådne , og at „ Helleflynderen “ var som en 
bikage i bunden . “ 
Dette udråb bragte os alle til besindelse igen . 
Efterat brudeparret ligeledes på det hjerteligste 
havde takket pastor wad , måtte Ludvigsen ifølge en 
almindelig opfordring læse testamentet , og da dette 
var flet , begyndte lykønskningerne på ny . 
„ Hvor kunne du dog tie så længe dermed ? “ 
Spurgte Marie med en mild bebrejdelse i sin smukke 
stemme . 
„ Gud ved , det kostede mig også nok , “ forsikrede 
jeg leende , „ og havde jeg været en kvinde , havde 
jeg vistnok sladret af skole i utide . Men jeg havde 
desuden en kaptajn over mig i præsten , og nu 
har da Ludvigsen derved fået den lykke til , at han 

ved , du har ægtet ham for hans egen skyld , da 
du endnu troede at han var en fattig Karl . “ 
„ Det vidste han nok i forvejen , at jeg ville “ , sagde 
Marie og trykkede hans arm til sit hjerte . 
„ Men lad os så så at vide , hvordan de 
egentlig gjorde dette mærkelige fund , “ udbrød sognepræsten 
på øen . 
„ Nej ! hør , ved de hvad , nu ville vi s ' gu til bords ! “ 
Kommanderede skipper hus ; „ Maden har 
allerede ventet længe nok , og så kunne vi få det 
ved kaffen , om ikke allerede ved bordet . “ 
Denne befaling tålte ingen modsigelse . 
Heller ikke den næste dag måtte vi slippe bort , 
thi på grund af Ludvigsens uventede lykke ville 
hans svigerfader have gilde på gæstgivergården 
med Dands til den lyse morgen . Pastor wad og 
jeg vare naturligvis de første og sidste til al hæder 
og lere , så at brudeparrene næsten blev fordunklede 
derved ; men de bidroge rigtignok også selv 
mest til vor udmærkelse . Det er umuligt at sige , 
hvor mange gange vor skål ble drukken , men 
såmeget er vist , at både „ Moumettes “ , „ den bitte 
Karens “ og „ den dobbelte Henriks “ heller ikke blev 
glemte . Det glædede mig høilig at høre , at Ludvigsen , 
som nu ville have sig et nyt skib , der skulle 
føre navnet „ Vennernes minde “ , ikke alene indfriede 

mit løfte til Henrik , men endog bad hr . Wad at 
sige moumette , at han årlig ville give hende 20 rigsdaler . , 
som skulle gå over til Karen , når moderen var dhd . 
Hvad pastoren og mig angik , kan jeg gerne sige 
straks , at vi begge i årets løb hver fik vor smukke 
gave fra det lykkelige par : præsten en bibel i fløilsbind 
med guldspænder , og jeg et meget kostbart Gulduhr 
med en ligeså værdifuld guldkæde og en mængde 
gulddingeldangel , som dengang var mode — man 
fluide jo ligne en omvankende guldsmedebutik . 
Da vi endelig forlod øen , fulgte naturligvis 
alle os ombord . Skipper hus lod os sejle lige 
til fredrikshavn , og endnu tone de hurraer i mit 
øre , der var den sidste afskedshilsen til os fra Læsø , 
som disse mange minder have gjort uforglemmelig 
og kær for os . 
Da jeg nu er færdig med min fortælling , skal 
jeg endnu blot tilføje lidt om de vigtigste af de 
personers senere skæbne , som have spillet en rolle 
i den . Pastor wad forflyttedes to år efter til et 
kald to mil fra mig ; jeg er nu hans købmand . 
Han ægtede præsteenken i kaldet , en særdeles vakker 
kone , der efterhånden fik ham vænnet af med hans 
hundemani , især da Herren velsignede ham med flere 
børn — „ og det er dog noget ganske andet , bemærkede 
han engang spøgende . Han har imidlertid 

endnu flere store og små hunde , og blandt disse 
lyder den ene stedse navnet Nero . 
Et par år efter blev hans ven Ferdinand 
hans nabopræst , og naturligvis omgås de jævnlig ; 
men hr . Ferdinand er forbleven pebersvend . 
Holmstrøm drak sig ihjel nogle år efter , og 
atter en del år , så gik skipper Svenningsen 
samme hæderlige vej . Gode venner blev de aldrig 
mere . 
Ludvigsen og hans Marie flyttede efter faderens 
død til Gøteborg , hvor de leve endnu , lykkelige og 
glade . De have 5 børn , hvoraf det ældste hedder 
Ole Nyholm Ludvigsen efter præsten og mig . Vi 
love nok hinanden i brevene , at vi ville besøge hinanden , 
men endnu er det ikke sket , og om det nogensinde 
vil ske , er et stort spørgsmål , thi vi begynde 
alle at blive gamle . Hvad mig selv angår , så 
har jeg nu „ de treds på bagen “ , og jeg går 
rimeligvis ugift i min grav . Vil nogen spørge 
mig om årsagen hertil , vil jeg ligeså oprigtig 
indrømme , at jeg selv ikke ved , hvoraf det kan komme , 
uden at det skal stamme fra den rædsel , der påkom 
mig , da præsten på Læsø opregnede alle de bevisligheder , 
der skal til , før legteflavets ømme bånd 
kan vorde knyttet . 
Ende .