texts/1870_Friis_MagnusHeinesen.txt

Første Kapitel . 
Venskabspagten . 
Aar 1579 gik den myndige Lehnsmand Christoffer 
Walckendorff med et fortrydeligt Udtryk 
i sit Aasyn op og ned i sin „ Skrivestue “ paa Bergenhus 
Slot , medens hans Sekretcer , Hans Lindenow , 
sad ved et Bord i et Hjørne af Værelset , ivrig beskjcrftiget 
nied at aabne og gjennemløbe en Del 
Brevskaber , der vare ankomne den samme Morgen 
baade fra Danmark og det øvrige Norge og 
udgjorde en meget betydelig Masse Dokumenter , 
eftersom der var gaaet flere Uger hen , siden Lehnsmanden 
havde modtaget en lignende Sending . 
Af og til kastede han et Blik i et aabent Papir , 
han holdt i Haanden , men tilsidst smed han det med 
en fortrydelig Mine paa Bordet , hvor Skriveren sad 
og udbrød , idet han atter begyndte sin Vandring 
omkring i Værelset : 

„ Hvor kan Hs . Naade , Kongen , dog forlange , at jeg 
skal kunne standse Fribytteriet ved de Færøifle Kyster , 
naar Han ikke sender mig et Krigsskib herop til Hjælp . 
Garperne * ) kan jeg nok holde i Øren , thi dem 
har jeg omkring mig ; men Fribytterne , der ere idag 
her og imorgen der , kan jeg umulig faa fat paa , 
uden et vel armeret Skib . De maa bjerge sig selv 
derovre , idetmindste indtil videre som de bedst kan 
og vil Folk beseile disse Eilande , maa de fage 
Mandskab med fil af forsvare Skib og Ladning . “ 
„ Jeg ser , af Hs . Naade Kongen , giver EderMyndighed 
fil selv af udruste ef vel bemandet Skib 
for af krydse imod Fribytterne “ , bemærkede Sekretæren , 
idet han gjennemløb Kongebrevet , „ det var dog altid 
værd , af gjøre ef Forsøg dermed . Idetmindste vil 
det indjage disse Skarnsmennesker en gavnlig Skræk , 
ja , maaske endog helt forjage dem af Farvandet . “ 
„ Men hvor skal vi faa ef saadant Skib fra og 
hvor skal vi sinde en Mand heroppe , der er dygtig 
nok fil af føre det og gjøre virkelig Nytte med det ? “ 
spurgte Lehnsmanden utaalmodig . — „ Nei , vi faa 
af skrive tilbage og forestille Hs . Majestæt , af der 
maa snarest mulig sendes ef Skib herop . Saa kan 
det blive fil Noget . “ 
* ) Et Spotnavn ti ! Lybekkerne . 

„ Men inden det sker kan mangen Ulykke foranlediges “ , 
indvendte Hans Lindenow . „ Færingernes 
Klager blive stedse mere lydelige . Præsten paa 
Syvers er jo flygtet og de ovrige Beboere maa 
skjule sig som de bedst kan i Huler og Kløster og fra 
Bjergtoppene se , hvorledes man afbrænder deres 
Huse , slagter Faarene , som ikke ere drevne til Fjælds , 
og bringer alt deres rsrlige Gods ombord . Fiskeri 
og Handel ligger saagodtsom stille og vi blokeres jo 
næsten her i Bergen af en eneste lumpen Sørøver . “ 
„ Alt dette behøver I ikke at opregne for mig 
da jeg jo ved det ligesaa godt som I “ , svarede 
Walckendorff halv fortrydelig , „ kunde jeg faa den 
Skjælm til Clerck , hængt , som forøvede den Skarnstreg 
paa Østers og nu ligger her udenfor , skulde jeg 
ikke spare en god Skilling . “ 
„ Jeg kjender en Mand her i Bergen , “ bemærkede 
Sekretæren , uden som det lod at lægge Mærke til 
sin Herres voxende onde Lune , „ og han vilde snart feie 
Farvandet rent for Alverdens Clercke , om I ellers vilde 
betro ham dertil . Kun ved jeg ikke , om han har 
Evne til at udruste et Skib og endnu mere frygter 
jeg for , at I , Herre , tykkes om mit Forslag , da I 
ofte har ladet ham søle Eders retfærdige Fortsrnelse . 
Jeg mener Mogens Heinesen , “ skyndte han sig 

at tilføie , da han saa , at Lehnsmanden hørte paa 
Hain med Opmærksomhed . 
„ Hvad for Noget ! den liderlige Fugl , den 
Drukkenbold og Slagsbrøder , der giver Bysvendene 
Mere af bestille end alle Bergen » Indvaanere tilsammen 
- hvor kan I finde paa af nævne ham ? “ 
spurgte Lehnsmanden hæstig . „ Men , nu husker jeg 
det , I har jo et par Gange bedet Godt for ham , 
uden af jeg kunde forstaa hvorfor . “ 
„ Mogens Heinesen er ganske vist et Menneske 
med tøilesløse Lidenskaber , som end mere ere blevne 
udviklede paa hans tidligere Kapertog i Spansk 
Tjeneste ; thi det er ikke paa slige Reiser , af Nogen 
fial lære Dyd og gode Sæder ; men “ , vedblev Hans 
Lindenow , da han bemærkede , af Walckendorff 
hørte roligere paa ham , „ han er alligevel i Besiddelse 
af Mod og en Snarraadighed , som gjør ham selvskreven 
til en saa farefuld Posf . At han har gjort 
mange gale Streger her i Bergen , er vel sandt , men 
Lediggang er Djcrvelens Hovedpude , siger Ordsproget 
og en Mand som Mogens gjør Spektakel af hare 
Tidslede , naar han intet Bedre har af fordrive 
Dagen med . Desuden er det jo kun Garperne , han 
er paa Nakken — Landets egne Børn rører han 
aldrig , uden af de holde med dem . “ 
Hans Lindenow bemærkede strax det gunstige 

Indtryk , hans Forestillinger havde gjort paa hans 
Herre saasnart han nævnede Garperne ; thi var der 
Nogen , Christoffer Walckendorff var forbittret 
paa og lod søle sin Myndighed saa var det netop dem 
og ganske vist er det , at Sekretærens tidligere Fordønner 
for Mogens Heinesen ikke vilde have 
frugtet saa godt , dersom det ikke havde været 
de Lybske i Bergen , de saakaldte „ Contoirske , “ han 
havde ladet søle sine Nævers Kraff . 
„ Hvoraf kommer al Eders Godhed for denne 
Vildkat ? “ spurgte Walckendorff synlig mere velstemt . 
„ Jeg har oftere tænkt derpaa ; thi jeg kan ikke forstaa , 
hvorledes I kan have Godhed for en Mand af hans 
Sæder . Jeg modte Eder jo ogsaa engang sammen 
med ham paa Bryggen * ) . Sig mig det oprigtig , 
Hans Lindenow ! det vil have megen Indflydelse 
paa min Beslutning . “ 
„ Jeg skal sige Eder det ligesaa oprigtigt som I 
spørger mig derom , Herre , “ svarede Lindenow med 
synlig Forlegenhed . „ Uagtet jeg ikke har nogen 
Grund til at glæde mig ved mit Skriftemaal , skal I 
dog aabent og ærligt faa det at høre . Men det maa 
jeg først sige Eder , at jeg vilde have anbefalet ham 
til denne Post , selv om jeg ikke paa en Maade stod i 
* j Havnen . 

Gjceld til ham , fordi han engang frelste mig af en 
selvforskyldt Nød . Derimod er det ganske vist , at jeg 
ofte har bedet Godt for ham hos Eder af Taknemmelighed 
for den Hjælp , han i sin Tid ydede 
mig . “ 
„ I ved Herre “ , vedblev Sekretären , „ at jeg for 
nogle Aar siden reiste udenlands med den unge 
Jørgen Friis , der døde i Dryssel . Jeg reiste 
derefter til Antverpen , for at trceffc et Skib , med 
hvilket jeg kunde gaa tilbage til Danmark ; men her 
blev jeg bekjendt med en Usling , jeg tidligere havde 
mødt i Dryssel . Han var en Mand af et behageligt 
Vasen og vandt i . faa Dage min Tillid og Fortrolighed . 
Da jeg kjedede mig i Byen , drev jeg med 
ham om paa de offentlige Steder og han førte mig 
en Aften ind i et Spillehus , hvor vi først drak en 
Del Vin , men derefter kom vi til at spille og jeg 
tabte snart Alt , hvad jeg eiede . Da jeg ikke havde 
flere Penge , vilde jeg laane hos min formentlige Ven , 
men nu viste han sig i sin sande Skikkelse og sagde , 
at han ikke laante Noget til en Prakker . Ophidset 
af Spil og Vin gav jeg et heftigt Svar , men nu 
gav han mig et Slag saa jeg tumlede og et par 
Andre af Komplottet reiste sig med det Udraab : Sund 
ham ud , smid ham ud ! 
„ Først tage hans Penge og saa banke ham , ret 

er før grov en Spøg , hørte jeg i det Samme en dansk 
eller rettere en norsk Stemme lyde og aldrig har jeg 
hverken før eller siden Hørt en lifligere Røst . 
Jeg stod aldeles maalløs , Langt mere ved at høre 
denne Stemme end ved den Forsmædelse , jeg havde 
lidt , men i samme Øieblik saa jeg en ung , kraftig 
Mand i Sømandsklæder springe som en Tiger ind 
paa mine Angribere . Der blev et forfærdeligt Røre , 
i hvilket Bordene væltedes , Lysene slukkedes og Brøl 
og Støi lød fra hver Krog i det store Værelse . 
Hvorledes jeg kom udenfor ved jeg ikke ; men neppe 
var jeg paa Gaden før min ubekjendte Ven ogsaa 
kom springende ud , blodig baade i Ansigtet og paa 
Hænderne . 
„ De Slyngler vare før mange , “ sagde han atter 
paa Dansk „ naa , der er han “ , vedblev han i samme 
Sprog : „ Løb din Vei før Vagten kommer “ , udbrød 
han paa daarlig Hollandsk og begyndte selv at løbe 
ned ad Gaden . 
Nu fik jeg min Samling og Mæle igjen . Jeg 
kaldte paa ham i vort fælles Modersmaal og han 
standsede Ligesaa lynskagen som jeg før . Snart var 
jeg ved hans Side og vi løb nu ned ad Gaden 
igjennem flere Stræder til vi naaede Havnen . 
„ Naa , saa Du er en Landsmand , “ sagde han , 
„ det maa jeg have havt paa Følelsen , ellers 

havde jeg vel ikke bundet an med hele Stuens Bescetning . 
— Hold bare op med din Taksigelse , men 
hvem er Du egentlig og hvordan er Du kommen 
paa den Galei ? “ 
Vi gik nu roligere ned ad Havnen og jeg fortalte 
ham Alt . — Han sagde mig til Gjengjæld , at 
han hedte Mogens Heinesen , var fra Fcerøerne , 
var kommen med et norsf Skib hertil , men at 
Skipperen havde jaget ham fraborde her i Byen , 
fordi han ikke kunde enes med det øvrige Mandskab . 
Da det var langt ud paa Aftenen skiltes vi nu , 
men satte hinanden Stæevne til næeste Dag ; — Vi 
mødtes paa den bestemte Tid og begyndte da at 
raadslaa om vor fcelles Fremtid , medens vi gik ind i 
et Vinhus og drak os et Krus , som han betalte , da 
jeg aldeles ingen Penge havde . 
Jeg var meget nedtrykt , uden Penge og Hjælpemidler 
i et fremmed Land ; hvorledes kunde jeg vcrre 
anderledes ? 
„ Ikke forknyt , gode Herre , “ sagde min Beflytter 
leende ; „ tabe vi Modet , tabe vi Alt . Se , her er hele 
min Rigdom og den vil vi nu drikke op , go før jo 
heller ; thi jeg faar aldrig Penge før jeg har givet 
den sidste Skilling ud . “ 
Retsom han udtalte disse Ord , kom en Flok vildt 
udseende Sømcend , der aabenbart hørte til et Kaperflib , 

ind i Stuen med stor Larm og Skraal . Den Ene 
af dem , der siden viste sig at være deres Fører , tog 
en Nævefuld Guldmønter op af Lommen og forlangte 
i en bydende Tone Kryddervin til ham og hele 
Banden . 
Derefter kastede han sine Dine paa os og efter 
at have sendt mig et flygtigt Blik , fæstede han sine 
gjennemborende Dine paa min Kammerat . 
„ Se ! saadan leve vi Kapergaster . Altid Lystighed 
baade tillands og tilsøs og have vi sat vore Penge 
overstyr , saa en rask Fægtning paa Liv og Død og 
vi slyre da iland igjen med fulde Lommer . Kom og 
drik med , min Gut “ , vedblev han og rakte Mogens 
et fuldt Krus ; „ jeg skulde feile meget , om Du ikke er 
en Mand før mig . Her er Vin og mangler Du 
Penge , saa hold din Haand ud , og flere kan Du 
faa , om Du gaar med paa „ Seierskrandsen , “ hvis 
bedste Blomster Du her ser for Dig . “ — Mogens 
lod sig ikke dette sige to Gange ; han tog imod det 
rakte Krus og tømte det til Bunden , under de vilde 
Mænds jublende Bifaldsraab . Han sad snart iblandt 
den larmende Skare , der pluddrede i ethvert Tungemaal , 
og syntes aldeles af have glemt mig , ligesom 
jeg forlængst var glemt af den hele Flok . Støien og 
Latteren blev stedse høiere ; Krusene fyldtes og tømtes ; 
Terningerne rullede paa Bordet ; snart kivedes man , 

snart var man gode Venner ; Latteren og Lystigheden 
nærmede sig Høidepunktet . 
Jeg vilde bort medens det endnu var Tid ; men 
forlade min Landsmand uden af advare ham og idetmindste 
uden af sige Farvel , var mig umuligt . 
Forsigtigt nærmede jeg mig den vilde Klynge , da 
En af de stærkeste Mænd greb mig og smed mig op paa 
Bordet imellem Krus , Penge og Terninger , idet 
han svor paa , af jeg skulde sige ham , om jeg virkelig 
var ef Mandfolk , eftersom jeg var saa spinkel af 
Væxt . Den vilde Flok tiltordnede ham Bifald ; men 
nu rev Mogens en Kniv fra Kapfajnen , ved hvis 
Side han sad , og svor paa , af den Forste , der vovede 
af lægge Haand paa mig , skulde høre ham til . 
„ Det er talt som en vordende Mand af „ Seierskrandsens “ 
brave Gutter , “ raabte Kapfajnen , der 
aabenbar havde Herredømmet over sig . „ Enhver 
ærekjær Gut forsvarer sine Venner med sit Hjerteblod “ , 
og uden videre greb han mig i Brystet og det ene 
Ben og satte mig ned paa Gulvet igjen ved Siden 
af sig . — 
„ Pil nu af saa godt dine Ben have lært Dig ! 
Du duer ikke engang til af pudse Solvtøiet ombord i 
„ Seierskrandsen “ , tilføiede han leende . 
„ Stop lidt “ raabte nu Mogens , der havde 
givet Kapfajnen sin Kniv tilbage og bemærkede de 

Afskedsblik , jeg tilkastede ham . „ Du tilbød mig før 
Penge , Kaptain Seierscel , thi det Navn bør 
„ SeierskranLsms “ Fører alene bære ; ræk mig en 
Ncevefuld i Navnefæste og jeg er Lin Mand paa 
fre Togter . “ 
„ Her har Du Guldstykker og flere kan Du faa , 
Du Guldfisk , som jeg idag har kapret “ , raabte Kapfajnen , 
synlig smigret ved det ham tildelte Navn ; 
„ men hust paa , af her drikker Du frit - idag er Du 
min Gjcest . “ 
„ Se ber , Hans “ udbrød nu Mogens uden at 
sige saameget som Tak før de modtagne Penge . „ Nu 
kan vi begge klare os . Hils gamle Danmark og saa 
en Skaal før Kaptain Seierscrl . “ 
Jeg var saa fortumlet ved Alt , hvad der var 
mødt mig og maa have set halvfjantet ud . Da jeg 
kom lidt til mig selv , puttede jeg mine Penge i 
Lommen og bestrcebte mig før idetmindsle at sige nun 
brave Landsmand Tak ; men han havde Øie og Øre 
før alt Andet og da der i det Samme opsfod et 
frygteligt Klammeri og jeg paa flere Steder saa 
Knivene blinke over Bordet , ilede jeg ud af dette 
forfærdelige Hus . 
Nceste Dag gik jeg derhen igjen , uden at trceffe 
min Landsmand og derpaa skyndte jeg mig ned til 

Havnen før at sinde ham der ; men „ Seierskrandsen “ 
var lettet om Morgenen og jeg traf ham først her i 
Bergen igjen , ligesaa blottet før Penge som han var 
i Antverpen , men ligesaa ligegyldig før den Dag 
imorgen som den Gang . “ 
Christoffer Walckendorff havde hørt paa 
sin Sekretcers Fvrtæelling med stigende Deltagelse . 
„ Er I kommen ud af Eders Gjceld til ham ? “ 
spurgte han endelig . 
„ Hvad Venskabsgjæelden angaar , da kan jeg aldrig 
saa den afbetalt , “ svarede Lindenow , med et Udtryk 
af Følelse , der gjorde ham megen SEre ; „ men , hvad 
Pengene betrceffer , da ligner han heri sig selv . 
Jeg tilbød ham ved vort første Møde , at afgjøre Alt , 
selv om jeg skulde have faget Forskud hos Eder , 
Herre , men han sagde leende , at jeg maatte afgjøre 
det med „ salig Seierscrls retmcessige Arvinger , 
naar jeg engang finder dem — ham flyldte jeg Intet ; 
men vilde jeg give et Krus Kryddervin for gammelt 
Bekjendtskabs Skyld , da han selv hverken havde Penge 
eller Kredit , saa vilde han med Fornøielse tømme det 
med mig . “ 
„ Jeg vil strax sende Bud efter ham “ sagde nu 
Lehnsmanden efter nogen Betænkning „ og kan han 
skaffe sig Skib og Mandflab , skal han ogsaa blive 

sendt ud efter Fribytterne — om blot for at fjerne 
ham fra Byen for Eders Skyld . Hænger han ikke 
Clerck saa hænger denne ham og i begge Tilfælde er 
Intet tabt . “ 

Andet Kapitel . 
Magnus Heinesen og „ Harperne “ . 
Vi vende os nu til et uanseeligt Hus i et af 
de mange smaa Strider , som findes i Bergen , næer 
ved Havnen og fil et endnu uanseeligere Vcerelse i 
samme Hus . 
Værelset havde kun en Dør , der ovenikjøbet hang 
paa sin ene Hcengsel og dannede den umiddelbare 
Udgang fra Stuen fil Stræedet , samt et eneste Vindue , 
der vilde have afgivet en endnu tarveligere Gjennemgang 
for Lyset , dersom ikke to af Le fire Hørnruder 
vare slagne ud , saa der var frisk Luft nok i 
samme Vcerelse . 
Møblementet var — endog naar man tager 
Hensyn fil Datidens Tarvelighed hos Smaafolk — 
høist ufuldstændigt . 
Et stärkt Bord paa fire raat tilhugne Stolper , 
der vare rammede ned i Jorden , med en Bordplade 
endnu med Barken paa Undersiden , en større og 

mindre Bænk , samt tvende Stole , hvoraf den ene 
kun havde tre Ben — baade Bænke og Stole ligesaa 
ufuldstændig udgangne fra deres Mesters Haand som 
Bordet —- om Rygstød var naturligvis ikke at tale — 
et bredt , ligesaa raat tildannet Sengested af uhsvlede 
Brædder — om dette Model forøvrigt kunde fortjene 
Navn af Sengested — opfyldt med gamle Seilstumper 
istedetfor Sengeklæder og tjenende fil Leie , fil Sofa , 
fil Spisekammer og fil Gud ved ellers hvad , fuldendte 
hele dette jammerlige Opholdssteds Udstyrelse . 
I Værelset befandt sig to Mænd ; den Ene laa 
med Hovedet paa begge sine Arme , der hvilede paa 
Bordet og syntes af sove . Den Anden laa paa 
Sengestedet , slettende sit Hoved paa sin Haand og 
saa paa sin Kammerat . 
Den Første var en hei , svær Mand med lyst 
Haar , men Ansigtstrækkene kunde man naturligvis 
ikke faa af se — ham i Sengen var mindre , men 
undersætsig , med merkt krøllet Haar , en bred , hverken 
hei eller lav Pande , en let opadgaaende Næse , en 
lille Mund og et Par blaa Øine , hvori Bestemthed 
og Kløgt aabenbar udtalte sig . Begge vare de i 
uldne Undertroier , medens Overtrøierne hang over 
Sengestedets Fodende . 
„ Jonas ! “ raabte den Yngre i Sengen „ Jonas ! “ 
gjentog han , „ hører Du ikke , Din Fyldevom ! “ 

En Grynten fra ham ved Bordet var dennes 
eneste Svar . 
„ Jeg er intet Svin og forstaar ikke dit Grisesprog “ , 
vedblev han i Sengen . „ Men fyld mig 
Kruset og ræk mig det flux , saa kan Du fortsætte 
med din Slægts Mæle for mig saalænge Du vil . “ 
„ Fylde Kruset ! Hvormed ? “ spurgte nu Jonas og 
vendte sit brede Ansigt , der forresten fremviste en 
Blanding af raa , men godmodige Træk . „ Hvormed 
skal jeg fylde det ? “ 
„ Med godt , gammelt Øl , naturligvis “ , svarede 
hans Kammerat ; „ men skal Du af Vanvare tage Feil og 
komme Kryddervin i det , skal det ikke være Dig til 
Fortræd ! “ 
„ Fyld det selv , Du Praler , om Du ellers kan , “ 
brummede Jonas atter med Næsen mod Bordpladen . 
„ Gaa hen og borg en Tønde Rostocker Øl eller 
Pryssing hos Karperne og lov dem bestemt Betaling 
naar Maanen falder ned , “ vedblev han i Sengen leende . 
„ Gaa selv , Du Spottefugl ! og velbekomme 
Traktementet “ , gryntede atter den Anden . 
— „ Ja , Øl maa vi have , hvor vi ^aa skal hente 
det “ , svarede den unge Mand og sprang ad af Sengen . 
„ Om jeg saa skal hente det i Garpernes egen ølkjelder 
med en Knippel i Haanden , maa oi have noget . 
Siden iaftes har vi hverken faaet Vaadt eller Tørt . “ 

„ Du mener nok : siden imorges , “ bemærkede 
Jonas tort og køstede atter Hovedet op fra Bordet , 
„ thi efter min Regning var Solen oppe før vi kom 
hjem . “ 
„ Det er en forbandet By “ , mumlede den unge 
Mand ; „ her i Bergen ligger Alt stille undtagen jeg 
og derfor kan jeg ingen Vei komme . Saaledes kan 
det ikke gaa . Tungen hænger tør i Halsen paa mig ; 
der maa Vædelse til , om jeg ellers skal leve til 
Aften . “ 
„ Hvor vil Du hen , Mogens “ , spurgteJonas , 
uden af svare paa sin Vens Bemærkning , da han saa 
ham trække i sin Trøie . — 
„ Hen til Karperne , naturligvis “ , svarede denne 
kort ; „ vi maa have Noget af drikke . “ 
„ Du henter Dig kun et blaat Øie og Buler i 
Hovedet “ , indvendte den Anden . „ Gaa Heller ud 
til Clerü herudenfor , som jeg sladig har raadet 
Dig . “ 
„ Ikke et Ord mere herom , Jonas , hverken for 
Spog eller Alvor , om vi ellers skal vedblive i vort 
Venskab “ udbrød Mogens , som Læseren allerede 
har gjettet af være Magnus Heinesen . „ Ikke et 
Ord mere derom . 
Mødes Clerck og jeg nogensinde bliver det ikke 
Gammensord , vi skifte , saasandt som jeg er en god 
2 

Færing og han har bragt stor Ulykke over Færøerne , 
ja brandskatter dem endnu den Dag i Dag . Heller 
gaar jeg med Fiskerskuderne til Vestfjorden og lever af 
raadent Vand og Fiskerogn “ , tilføiede han . 
„ Gaa hvorhen Satan Du vil , naar Du blot 
skaffer Øl i Kruset “ , svarede Ionas , aabenbar fortrydelig 
over hans Vens Tilrettevisning . „ Men Du 
maa have ham i Lommen , om Du presser saameget 
som en Slurk af nogen Garpe her i hele Bergen , 
med mindre Du lover dem , at de maa hænge Dig 
bagefter . “ 
„ Det lover jeg dem gjerne , om de saa kan faa 
fat paa mig “ , raabte Heine sen med Munterhed . 
„ Det kommer an paa en Prøve ! Farvel , Ionas , 
Din Dsdbider , og paa glædeligt Gjensyn . “ 
Retsom han aabnede Døren for at træde ud i 
Strædet stod En af Christoffer Walckendorffs 
velbekjendte Drabanter udenfor , aabenbar med det 
Forsæt , at se indenfor til ham . Dette Syn gjorde 
ingenlunde noget behageligt Indtryk paa He in es en , 
men han lod sig ikke forknytte : „ Hvad godt Nyt , min 
gode Andreas ? “ udbrød han ; „ kom kun indenfor , min 
Ven ! det sømmer sig ikke , at Du staar Længer herudenfor , 
om Du ellers har Budskab til mig eller 
Ionas Maibom . “ 
„ Det er Dig , mit Budskab gjelder , Mogens “ , 

svarede Drabanten med en vis Vigtighed . „ Den 
naadige Herr Lehnsmand , Christoffer Walckendorff , 
stævner Dig til at møde hos sig , naar først 
Du kan og jeg vil raade Dig til , at skynde Dig 
noget . “ 
„ Tak for god Underretning , Andreas , og for 
dif gode Raad “ , svarede Heinesen , med paafagen 
Munterhed . „ Havde jeg Øl i Kruset , skulde jeg have 
rakt Dig det ; men Jonas derhenne drak Resten ud , 
ret som han hørte , at Nogen rørte ved Døren . Det 
er saa hans Vane — Intet at levne til gode 
Venner . “ 
„ Ja , nu god Dag , Mogens , og lyd kun mit 
Raad og lad den naadige Herre ikke vente , om Du 
ellers vil vel fare . “ 
Med disse trøstelige Ord forlod den vcerdige Andreas 
de to Venner . 
„ Det var det Øl , Du skulde hente hos Garperne , 
Mogens “ , bemærkede Jonas med et ironisk Smil 
paa sit brede Aasyn . 
„ IngenSpot , Du Tørvetriller ! “ udbrød Magnus 
Heinesen ncesten i komisk Fortvivlelse . „ Det er galt 
nok , at komme til Lehnsmanden efter en saadan 
Kaldelse ; men komme til ham paa fastende Hjerte , 
det er aldeles fortvivlet . “ 

„ Du glemmer nu igjen , at Du havde en god 
Rus inde ved Daggry “ , trøstede hans Ven ham . 
„ Aa , den er jo forlængst sovet ud ! men hvad 
troer Du egentlig han vil tiltale mig for denne 
Gang , Jonas “ , spurgte Heinesen . „ Er det for 
det Lapperi med de to Garver næstførleden Nat hos 
Chrisfoffer Øltapper , eller for den Dukkert , Heckel 
fik eller for den Flænge , Bysvenden fik forrige 
Tørsdag — eller , 
„ Eller , eller , eller “ , vrængede I o n a s ; „ Du kan 
blive saaledes længe ved , Mogens . Det er ikke 
værd , af Du piller Dig med disse Betragtninger . 
Lehnsmanden har dem vist alle paa Papiret og han 
vil neppe glemme nogen af dem , naar Du kommer 
op til ham . “ 
„ Ja , men hvad kommer det altsammen Lehnsmanden 
ved “ , spurgte Heinesen . „ Vi have jo 
Borgemestre og Raad , for hvem jeg skal stande til 
Rette . “ 
„ Lehnsmanden ved sagtens , af Du kun lidt 
bryder Dig om de Faarehoveder ; men forresten kan 
Du jo sige ham det selv , saa faar Du det nok af 
vide “ , trøstede Jonas ham . 
„ Ja , hvordan det er , eller ikke er , saa maa jeg 
nu til ham , thi med alt det , er hanikke af spøge med “ , 
bemærkede Heinesen ; „ men forresten vil jeg sige Dig , 

at jeg Heller var med at entre et Kaperskib med 
Huggerten i Haanden . — Og saa ikke saa meget 
som et Krus Øl at styrke mig paa forinden ! 
Naa , farvel , Jonas , ligesaa godt hoppe i det 
som krybe i Let ! gaa Du om lidt Hen til Thomas 
Brakncese og beholder Lehnsmanden mig ikke , flat jeg 
gjerne fomme alle de Kruse , som Du i dit Venskab 
vil unde mig , naar vi atter ses . “ 
Medens Magnus Heinesen med saa tungt et 
Hjerte , som hans lette Sind kunde tillade ham , 
vandrede til Lehnsmandens Bolig , skal vi se , hvad 
der imidlertid er foregaaet , ja endnu tildrager sig der . 
Umiddelbart efter Drabantens Afsendelse vare 
tre tydske Handlende blevne meldte for Lehnsmanden 
og efter en passende Stunds Forløb tilstedte Adgang 
til ham . Disse lybske Kjøbmænd havde endnu i 
Bergen bevaret en Del af deres gamle Myndighed , 
dels paa Grund af deres Rigdomme og dels 
formedelst deri Viklieloshed , Borgemestere og Raad 
samt Le tidligere Lehnsmcmd vare optraadte med 
ligeoverfor dem . Christoffer Walckendorff var 
en ganske anden Mand . Han vilde ikke vide af 
anden Selvraadighed end hans egen . Det maatte 
derfor snart komme til Sammenstød imellem de 
mcegtige Handelsherrer og den myndige Lehnsmand , 
Ler imidlertid snart viste dem tilbage inden saa snever 

Grændser , at deres Anseelse fra den Stund lev ef 
uopretteligt Knæk og de indfødte Handelsmænd begyndte 
at udvikle en vis selvstændig Virksomhed . 
Denne Lehnsmandens store Uvillie mod de „ Contoirfle “ 
var Magnus Heinesens store Held ; fhi selv Hans 
Lindenows Mellemkomst vilde — som tidligere bemcerket 
— Intet have udrettet , dersom det havde været 
Landets egne Børn og ikke de lybske Pebersvende , med 
hvem han saa ofte ragede sammen , at der nasten var 
aabenbar Krig mellem ham og disse . 
„ Hvad er Eders Begjering , I gode Mænd “ , 
spurgte Walckendorff paa dansk ; fhi vilde de høres 
af ham , maatte de ogsaa betjene sig af samme Sprog 
— idet ban mynstrede dem med ef mere alvorligt end 
strengt Blik . 
„ Vi bede i den hele lybske Handelsstands Navn 
her i den gode Stad Bergen — Eder , naadige Herr 
Lehnsmand ! “ begyndte den Ene af dem , idet de alle 
Tre atter bukkede dybt— „ at I vil forskaffe os nogen Hjælp 
og Lindring i den store Ulempe , som vederfares vor 
Handel , derved at den grumme Fribytter Clerck har 
Iagt sig i Skjærene her udenfor Fjorden og optager 
det ene Skib efter det andet , baade dem , der skulle 
hertil og dem , der afgaa , af hvad Nation de end ere 
og til hvilke Havne , være sig inden- eller udenlandske , 
de end henrejse , til allerstørste Molest , Tab og Hindring 

for alle Handlende , men mest for os , som findes her 
paa Pladsen og knn have Handelen af leve af . “ 
„ Jeg har allerede taget denne Sag under fornøden 
Overveiede “ , svaredeLehnsmandenimødekommende , „ og 
vor allernaadigste Arveherre og Konge ikke mindre . 
Det er hans som mit alvorlige Ønske , af der skal 
gjøres Afbrcrk , ei alene paa Clercks Sørøverier , 
men ogsaa paa alle de Fribytteres dumdristige og 
flammelige Gjerninger , som i den sidste Tid have 
hjemsøgt disse Farvande og til den Ende har Allerhoist ' 
samme givet mig Myndighed til af udstede et Brev 
til en eller anden habil Mand , der vil krydse efter og 
opbringe disse Skarnsmennesker og vil siden selv 
' allernaadigst stadfceste mit Valg . Manden har jeg 
vel funden , og han skal være her om en føie Stund , 
men der rester Midler til Udrustningen af Skib , 
Mandflab , Proviant og Krigsfornødenheder . Kan 
dette ikke bringes tilveie , vil der gaa lang Tid hen 
før et Krigsskib kan sendes herop , og imedens kan der 
ske store Tab og Ulykker for Eder og Eders Handelsvenner . 
Jeg formener derfor , af det vil vcere Eder 
selv bedst tjenlig , om I udstyrede ham med de fornødne 
Midler , imod af han efter ncermere Overenskomsf 
svarede Eder en passende Afgift og Afbetaling 
af det forstrakte Beløb , af de indvundne Prispenge 
og « fler nu Eders Mening herom . “ 

De tre Pebersvende saa noget førlegne paa 
hinanden , men da Walckendorff tilsidst gjorde en 
ufaalmodig Bevcegelse , vovede de ikke af tie længer . 
„ Det er et alvorligt Spørgsmaal , I har forelagt 
os til Besvarelse , naadige Herre “ , begyndte endelig 
den , der førte Ordet , „ og I maa undskylde , af vi 
ikke kan give noget bestemt Svar før vi have raadført 
os med Handelslauget her i Byen . Imidlertid tvivler 
jeg ikke paa “ , tilføiede han hurtig , da han saa et Uveir 
trælle op paa Walckendorffs Ansigt , „ af Handelslauget 
vil bidrage sit til , af faa denne store Ulykke 
standset jo før jo Heller , om I vil være saa naadig 
af sige os , hvem I har tiltcenkt af føre Skibet . “ 
„ Jeg kjender kun En , der er habil dertil i hele 
Bergen og det er Mogens Heinesen , som I jo 
ogsaa kjender Noget til “ , svarede Lehnsmanden , 
imedens et ironisk Smil spillede om hans Læber . 
„ Mogens Heinesen ! “ udbrød Lybekkeren 
aldeles forfældet — „ den — den . “ 
„ Jeg kjender ligesaagodt som I hans Gal flader 
vi Tilbøieligheder og har , som I vel ved , ogsaa 
draget ham adskillige Gange til Ansvar derfor “ , svarede 
Lehnsmanden meget alvorlig , „ men giv ham Noget at 
bestille , og han vil anvende sin Kraft og sit Mod i 
en bedre Gjerning , derom er jeg overbevist . Han er 

øvet paa Kapertogter , og denne Kaldelse vil netop 
være en Virksomhed for ham . “ 
„ Eders Strenghed maa alligevel ikke vente , at 
vi betro denne Mand Skib og Gods “ , svarede en 
Anden nu med stor Bestemthed , „ fhi det er vor Tro , 
at han snarere gjør fcelles Sag med Fribytterne end 
han jager efter dem og navnlig hvad os tre angaar , 
da tør jeg sige , at vi aldeles Intet vil have med 
ham at skaffe ; fhi mig har han kastet ud i Havnen 
saa jeg var ncer . ved at drukne ; Burckart der overfaldf 
han en Aften udenfor sit eget Hus , som han 
maatte frelse sig ind i , og Hermann Wulfs vceltede 
han sig en anden Gang ind paa hos Christoffer 
Øltapper , og tilføiede ham og andre gode Venner 
megen Overlasf . Der er ncesten ingen lybsk Kjøbmand 
her i Bergen uven af han har dette , ja hvad 
Vcerre er , af beklage sig over — Altsammen foraarsaget 
af dette vilde Menneske , uden nogen skjellig 
Grund . “ 
Før Lehnsmanden endnu fik Tid til af svære 
meldtes Magnus Heinesen , som han øieblikkelig 
befalede af indlades . 
Saasnart Heinesen var traadt indenfor gjorde 
han etdybtBukfor Lehnsmanden , men da han fikøie paa 
de fre lybske Pebersvende , kom der et Udtryk i hans 
Ansigt som vilde han sige : Tcenkte jeg det ikke nok ! 

„ Du ser paa disse fre Mænd , Mogens , og 
ved vel saa med det Samme , hvad jeg kan have af 
sige Dig “ , begyndte Walckendorff , idet han 
besvarede Sømandens Hilsen med et let Nik . „ De 
føre svære Beskyldninger mod Dig for alskens Overlast , 
ja forsøgt Drab , idet Du endog har villet drukne 
Heckei , som her staar . “ 
„ Med Gunst af melde , strenge Herr Lehnsmand , 
saa har jeg aldrig fankt paa en saa gruelig Gjerning 
som af drukne den agtbare Herr Heckel fra Lybek “ , 
begyndte Magnus Heinesen med al Frimodighed , 
„ og det beviste jeg i samme Øieblik som jeg pirrede 
ham i Vandet ; thi jeg sprang selv ud efter ham og 
bjergede ham iland . “ 
„ Men , hvorfor pirrede Du ham i Vandet , som 
Du siger “ , spurgte den noget formildede Lehnsmand . 
„ Sagen er simpelthen den “ , svarede Magnus , 
„ af jeg bad ham om af laane mig Halvdelen af de 
Penge , jeg saa han stod med i en Pung for af 
betale nøgen Fisk , men da han saa sagde , af Fanden 
kunde laane mig Penge for den Nattesvarmer og 
Ødeland jeg var , gav jeg ham et ganske lille Skup , 
uden af jeg betænkte , af han var Vandet saa nær og 
stod saa ilde paa sine Fødder . “ 
„ Dær var ellers ikke Meget leiet i det , Heckel 

sagde . Mogens ! “ bemarkede Walckendorff med 
et let Smil . 
„ Det kan maaske næk vare saa- strenge Herr 
Lehnsmand “ , indrømmede Magnus Heinesen i al 
Oprigtighed , „ men enten det nu er Løgn eller 
Sandhed , hvad der saaledes siges , saa kan dog ingen 
Mand , der har Hjertet paa det rette Sted , lide af 
høre det sagt , allermindst lige i hans egne Øine , og 
jeg gad vel se , hvordan I selv vilde tage det , om 
disse Garper nu vilde sige Eder , hvad Enhver 
kan høre , af de snakke om Eder paa alle Ølhusene , 
naar de faa Lov til at lade Munden løbe . “ 
„ Stille “ , udbrød Walckendorff med en 
Myndighed , der ikke taalte nogen Modsigelse , da han 
bemcerkede , at alle tre Lybekkere vilde tage til Gjenmcele : 
„ Jeg kjender enhver saadan Wring , men 
foragter al Ølhussnak . Men hvad enten der nu er 
løiet Lidt eller Meget i Heckels Udtalelser , saa vare 
de døg flemme Uqvemsord , der maatte tirre et Sind 
som det Mogens har , og da han selv fik sig en 
vaad Trøie for sin Idrcet , saa mener jeg , at dette kan 
gaa lige op . De andre Klagemaal kan I fremføre 
for Borgemestere og Raad , det er jo ikke Lerfor I ere 
komne her ; men det hvorfor Du er stevnet hid , 
Mogens , er det , at jeg vil give Dig Brev paa at 
jage efter de flcendige Sørøvere , som gjøre Farvandene 

heromkring usikkre og især ere en Ødelæggelse for 
Færøerne , hvorfra Du jo selv stammer , og har anmodet 
de Contoirske om at udstyre Dig med Skib og Midler 
dertil . Kan Du paatage Dig denne Gjerning ? thi 
lover Du det , ved jeg , at Du holder dit Løfte , hvad 
Ondt Godtfolk ellers sige om Dig . “ 
Magnus Heinesen blev blussende rød og 
hans Øine straalede af Glæde . 
„ Jeg baade kan og vil , naadige Herre , og hverken 
I eller Nogen skal fortryde den Tillid , man viser 
mig . Men vil de Contoirske hjælpe mig fil et Skib , 
som kan bruges , saa maa de være anderledes Folk 
end jeg anser dem for , uagtet jeg ærlig skal give 
dem Part i Fortjenesten og det vil være fil deres 
eget store Gavn , at jeg løber ud . “ 
„ I høre , hvad Mogens siger “ , bemærkede 
Walckendorff , idet han vendte sig fil de Lybske . 
„ Hvad er Eders Mening ? Vil I tro ham paa hans 
Ord og tage mig god for hans Oprigtighed ? “ 
„ Som vi engang har sagt ; naadige Herre , vi 
maa først høre Laugets Mening “ , svarede Ordforeren 
for de Lybske og bukkede dybt , „ vi have aldeles 
ingen Myndighed fil at love Noget paa de andre 
Kjobmænds Vegne , og det , vi selv kan tilflyde , bliver 
for Intet at regne . “ 
„ Nu vel da “ , udbrød Walckendorff med en 

flet dulgt LErgrelse , „ lad mig saa Eders Mening at 
vide endnu inden Solnedgang ; thi hvad der skal 
udføres , maa begyndes jo før jo heller . I ville 
imidlertid selv have Barsk af , om I ikke høre mit 
Raad og glemme Eders Fjendskab mod Mogens 
Heines en . “ 
Han afskedigede de tre Kjøbmænd med en høflig 
Bevægelse med Haanden , hvorefter de , under dybe 
Skrabud forlod hans Værelse . 
„ Hvad tænker Du , at de bestemme sig til , 
Mogens “ , spurgte Lehnsmanden , efterat han var 
bleven ene med denne . 
„ Det er let at sige , hvad de ville gjøre , naadige 
Herre “ , svarede Heinesen med sin sædvanlige 
Frimodighed . „ De vil heller se mig hængt end betro 
mig saameget som en Jolle , ikke for Mistvivls Skyld , 
men for det store Nag , de bære til mig . Da de 
imidlertid holde meget af en sikker Handel og tillige 
vil gjøre Noget for at behage Eders Naade , som de 
ellers ikke holde stort mere af end af mig , vil de 
maaske udruste et Skib under en selvvalgt Skipper , 
der imidlertid Intet vil udrette . “ 
„ Hvorfor tror Du , at han Intet vil udrette “ , 
spurgte Lehnsmanden . 
„ Fordi de hverken vil udruste ham helt eller 
halvt “ , svarede Heinesen med sin sædvanlige Oprigtighed , 

„ dertil ere de for gjerrige , selv om de kunde 
finde en habil Skipper , hvilket jeg meget betvivler . 
Netop for deres Gjerrigheds Skyld , vil jeg heller 
ikke gjerne have med dem at gjøre ; thi det vil blive 
til Klammeri imellem os , uden Ende og uden Nytte . “ 
„ Og Du kan ikke selv finde paa Midler til at 
faa et Skib “ , spurgte Walckendorff . „ Du er jo 
ellers en snarraadig Mand , har man fortalt mig , og 
det er en hæderlig Gjerning hvortil jeg har udset 
Dig . “ 
„ Hvorledes skal jeg kunne det , naadige Herre , 
uden Penge , uden Kredit , og kan vel ogsaa tilføie : 
uden godt Navn og Rygte “ , svarede Heinesen , 
halvt i Spøg og halvt i Alvor . „ Havde jeg endda 
blot 100 Kroner i Lommen til at rasle med og kaste 
paa Bordet i Ølhusene , fik jeg nok Mandskab , og 
havde jeg det Mandskab , jeg ønsker , fik vi nok et 
Skib fat — det havde gode Veie . “ 
„ Nu vel , Mogens “ , svarede Walckendorff 
efter nogen Betænkning , idet han gik hen til et Skab , 
hvoraf han udtog en vægtig Pung . „ Jeg er ikke den 
Mand , der gjor Noget halvt , og jeg vil derfor heller 
ikke have halv Tillid til Dig . Her er netop 150 
Kroner i denne Pung , altsaa en halv Gang flere 
end Du ønsker . Benyt dem i den Gjernings Tjeneste , 
hvorpaa Du her har et aabent Brev , som Hs . 

Majestæet , vor allernaadigste Arveherre og Konge , 
senere vil give sin Stadfcestelse . Drikker Du dem op til 
Unytte , gjør Du ei alene Dig selv , men ogsaa mig 
til Spot for Garperne ; men bringer Du en Fribytter 
iland , vil det blive den cergerligste Streg , Du endnu 
har spillet dem , ikke at tale om , at Du bereder Dig 
en stor SEre og mig en Glæede derved . “ 
„ Tak , naadige Herre , tusind Tak “ , raabte 
Heinesen , og kyssede i sin Henrykkelse den Haand 
der rakte ham Brevet . „ Eders Tillid til mig stal 
ikke vorde befljcemmet . Garperne skal blive graagule 
af Wrgrelse og I redelig faa Eders Penge igjen ved 
den første Prise , jeg gjør . “ 
„ Jeg tror dine Forsikkringer , Mogens Heinesen “ , 
svarede Walckendorff venlig „ og venter 
mig Meget af dit Mod og din Raadsnarhed . Hvornaar 
tror Du , at Du kan løbe ud ? ' 
„ Imorgen “ , svarede Heinesen rafl . 
„ Hvad for Noget ! alt imorgen ! primer Du ? “ 
spurgte Lehnsmanden overrasket . 
„ Jeg kan ligesaa godt sige imorgen som om otte 
Dage , thi jeg er i Øieblikket lige næer derved “ , svarede 
Heinesen « åbenhjertig ; „ men skal der gjøres Noget , 
maa det ske sfrax . Jeg kan ikke ret lcenge gaa med 
saa mange Penge i Lommen og Clercken ligger 
herudenfor . Hos ham maa jeg først fil Messe , for 

af se , om Vorherre vil være med mig paa mine 
Togter . “ 
Med disse Ord gjorde han et rask Buk for 
Lehnsmanden og var i næste Oieblik ude af Deren . 
Walckendorff stod en Stund i dybe Tanker , med 
Dinene fæstede paa Døren , hvorigjennem Magnus 
Heinesen var forsvunden . Derpaa rystede han 
betænkelig paa Hovedet og gik langsomt hen fil sit 
Skrivebord , hvor han , siddende i sin Lænestol , syntes 
af fordybe sig i alskens Betragtninger . 

Tredie Kapitel . 
„ Messen “ hos Clerck . 
Et Par Mil syd for Mundingen af den Fjord , 
der fører ind fil Bergen , laa Dagen efter Magnus 
Heinesens Møde med Walckendorff en lille Brig 
for Anker bag en hei Klippeo . Skjøndt den kun var 
armeret med fire smaa Kanoner , var den dog 
aabenbar udrustet fil Krigsbrug , og et erfarent Øie 
saa desuden sfrax , ar den laa parat fil af lette 
Anker ved første Leilighed , som tilbød sig . 
Ombord paa Skibet slentrede en Snes Mand af 
vildt , forvovent Udseende enten omkring uden bestemt 
Beskjæftigede , eller de toge sig en eller anden let 
Bestilling for . Paa et Sted under Stormasten laa 
fem andre Matroser og spillede Terninger , idet de af 
og til vædede Læberne af de fo store Kruse , som stode 
ved dem , medens fo Mænd agter ude sad i en fortrolig 
Passiar med et Sølvkrus imellem sig , som Ingen af 
dem undlade af Lette paa . 

Skjøndt man dengang neppe var vant til den 
Properhed og Orden , som findes nutildags paa alle 
europæiske Skibe , men iscer paa Orlogsskibene , vilde 
enhver Sømand , som betraadte Briggens Dæel , dog 
finde , af dette gode Skib stod langt tilbage , hvad 
hine fo Egenskaber angaar , endog for Datidens 
Kjobmandsskibe , og Mandskabet selv havde Intet 
tilfælles med den flinke , renlige Matros ombord paa 
et Orlogsskib . 
„ Jeg siger Dig for sidste Gang , Clerck ! “ 
begyndte den Ene af de fo Mænd agter ude , „ af vi 
komme til af ligge her til Dommedag før vi faar 
nøgen Prise ; thi Kjobmcendene i Bergen maa have 
Signaler ude syd paa , og selv sende de intet Skib 
ud saalænge de se , af vi ere her . Og naar Ollet er 
forbi , saa er ogsaa Mandskabets Taalmodighed ude . “ 
Ham , hvem Ordet var rettet fil , svarede Intet , 
men gav sig fil at fløtte , idet han saa ud over 
Skibets Rceling ad Syd fil . 
„ Det var forbandet , at vi fluide jage den Hamborger , 
uden at tage ham “ , vedblev den Første efter 
en Pause , „ thi det er ham , der har advaret Folk i 
Bergen . Jeg forstod mig heller ikke paa „ Falken “ 
den Dag . “ 
„ Er det en Bebreidelse imod mig ? “ spurgte den , 

hvem Bemærkningen var rettet fil , og saa sin Kammerat 
i Øinene med et megetsigende Blik . 
„ Du kan tage det for hvad Du vil , Clerck “ , 
svarede denne studs , „ forresten mente jeg kun , at 
„ Falken “ den Dag ikke seilede saa godt som den 
pleier , hvad nu Grunden kunde væere . “ 
„ Hvad mener Du egentlig med al den Snak “ , 
spurgte Skipperen igjen i al Ligegyldighed . 
„ Jeg mener , at vi bør lette og staa et Par Dage 
tilsos , saa vil idetmindste alle Skibene i Bergen söge 
ud , og vi behøve da ' blot at vcelge iblandt dem , 
hvilket vi synes bedst om . Ia , maaske kan vi endog 
naa at kapre to istedetfor et — og jo flere jo bedre . “ 
„ Og hvad vandt vi saa derved ? “ spurgte Clerck , 
idet han tog sig en Slurk af Kruset . „ En Ladning 
Tømmer , eller , naar det blev høit , nogle Tønder 
Tjæere og tør eller saltet Fisk ! Puh ! Nei , vi maa have 
en Tydsker med Roslokker Øl , Vine , Silke og 
saadanne gøde Sager , og for at saa ham , kan vi ikke 
ligge bedre end vi gjør . Forresten er det bedst , at 
Du gjemmer dine gøde Raad fil jeg beder Dig om 
dem , eller Du selv faar „ Falken “ at føre . Det er 
dumt Vrøvl , at Ler er sendt Advarsler fil Skibene 
syd fra . Hvorledes skulde det gaa fil ? I din Visdom 
har Du overset , at alle Skibene syd fra have havt 
Modvind al den Tid vi have ligget her , paa en 

enkelt Dag nær , og da stod Vinden for kort fil at 
de kunde komme op . Vi maa snart faa Søndenvind , 
og saa vil alle dine Sorger for mig og Mandskabet 
være forbi . “ 
Med disse Ord rettede Skipperen sig i sin 
hele Størrelse og viste en Kæmpehoide og Muskelkraft , 
der rimeligvis havde bidraget fil at forskaffe 
ham den Plads , han indtog ; men heller ikke Styrmanden 
var en Karl at kimse af , og i det Hele faget var det 
velvoxne , stærkbyggede Mænd , som fandtes ombord . 
Kaptain Clerck var en Franskmand af Fsdsel , 
medens Styrmanden var en Svensker . Sproget , de 
og Mandskabet talte , var en Jargon af alle mulige 
Sprog , hvoraf dog Hollandsk var det fremherskende . 
„ Mon virkelig den Jolle vil ud til os ? “ bemærkede 
Clerck efter den lille Pause , som hans Ord til 
Styrmanden havde fremkaldt . „ Lad os holde en 
Baad klar til at tage ham , om han vil seile forbi . 
Det er mig magtpaaliggende , at jeg faar Underretning 
om , hvordan det staar til i Bergen . “ 
Disse Ord gjaldt en lille Jolle , der virkelig 
syntes at styre hen imod Skibet , som om den vilde 
til det . Da Folkene ombord i en Uge ikke havde 
set noget Fartøi i sin Nærhed , stort eller lidet , 
endsige noget , der lod til , at vilde til det , vakte dette 
hele Mandskabets Opmærksomhed , og selv Terningkasterne 

standsede med deres Spil , for at se , hvorhen 
Jollen slyrede . 
Da den kom nærmere saa man en Mand sidde 
til Rors ; men Jollens Fart var saa uregelmæssig , 
at alle Sømændene ombord let kunde indse , at det 
ikke var nogen kyndig Haand , der styrede det lille 
Farten , hvis eneste Seil heller ingenlunde stod efter 
Kunstens Regler tilsøs . 
Naturligvis fremkaldte alle disse Iagttagelser 
alskens vittige Bemærkninger , medens Jollen nærmede 
sig Briggen , og Alle imødesaa baade med Glæde og 
spændt Forventning dens Ankomst . Meget rigtig 
vedblev ogsaa Jollen sin Fart hell fil Fribytteren ; 
men da Manden var kommen Skibet paa Siden , 
sfete hans Manøvre saa keitet , af han vilde 
være dreven agter ud , dersom man ikke havde tilkastet 
ham et Toug , hvorved han endelig halede sig hen 
fil det . “ 
„ Hvad er Du for en Fist “ , raabte Styrmanden 
ned fil ham , idet han og Mandskabet kastede spørgende 
Blikke ned i Jollen , eller sagde Vittigheder paa den 
Ankomnes Bekostning . 
Denne var en ung Mand under Middelhøide og 
af et meget enfoldigt Udseende , klædt i de norske 
Landboeres almindelige Dragt . 
„ Jeg har ingen Fisk , men jeg har Lammekjød , 

om I vil kjøbe det “ , sagde Bonden og saa op fil de 
mange Ansigter , der stirrede ned paa ham . 
„ Ja vel vil vi det “ , svarede Styrmanden , „ kom 
kun op med det . Hvad Fanden er det , Du tager 
Dig for “ , spurgte han forundret , da han saa Bonden 
fylde sine Lommer med en Mcengde Stene , der laa 
i Bunden af Jollen , fra en Valnøds Størrelse fil en 
knyttet Nceves . 
„ 3H , jeg vil have mine Skydevaaben med mig . 
Det er ikke saa lige , af gaa ubevæbnet ombord fil 
Jer med saadanne Brumbasser paa Siderne . “ 
Dette Indfald fremkaldte naturligvis en skraldende 
Latter ombord , og Alle glædede sig fil en udmærket 
Spas med deres Gjcest . 
Endelig syntes denne , af være bleven vel forsynet 
med sine primitive Skyderedskaber , thi hans store 
Koftelommer struttede ud fil begge Sider som om det 
havde været Kornsække , og nu langede han forst sit 
Kjød op paa Skibet , hvorefter han blev staaende og 
gloede opad . 
„ Ih , for Fanden , hvorfor flynder Du Dig 
ikke “ , spurgte Styrmanden . 
„ Ih , for Fanden “ , vrængede han efter ham , 
„ hvorfor stikker Du ikke en Tougsfige ned fil mig , 
som man har paa andre store Skibe . Tror Du , af 
jeg kan kravle som en Flue op ad en Væg ? “ 

„ Vi har ingen Stiger her ornbørd “ , svarede 
Styrmanden leende , idet han nu og siden forklarede 
sine Kammerater , hvad Le ikke forskede af Bondens 
Tale , „ men hold nu dygtig fast ved denne Ende , saa 
skal vi hale Dig ombord . “ 
„ Men hvad skal jeg gjøre ved Jollen imedens ? “ 
spurgte Bonden betcenkelig . 
„ Ih , kast Linen til os , saa skal vi gjøre den fast 
i Vanterne “ , svarede Styrmanden . 
„ Vanterne ! “ udbrød Bonden forundret , „ det 
skulde hjcelpe godt ! I kunde ligesaa godt binde den 
om Jerre Huer . Her er Linen og hid den om 
Brumbassen over mit Hoved ; han kan bedre holde 
paa en Jolle end alle Jerre Vanter tilhobe , og vent 
saa til jeg har spyttet i Nærverne . Saa , hal nu til , 
au , au , mine Skinneben . Det var dog Fanden til 
Reise . “ Lystigheden var nu bleven almindelig ombord 
og Alle bød ham velkommen , da han trillede ind paa 
Dcekket , hvorved flere Stene rullede ud af hans 
Lommer . 
Bonden puttede disse ivrig ned igjen , hvor de 
vare komne fra ; derpaa reiste han sig møjsommelig 
op , omringet af hele Skibets Bescetniug . 
„ Aa , mine arme Skinneben “ , gjentog han igjen , 
idet han heftig gned dem med begge Hæenber . „ Er 
det en Maade , at hjcelpe Folk ombord paa ? Du kan 

vide , at jeg skal huske Dig det “ , vedblev han , vendende 
sig til Styrmanden , „ hvor lang Du saa er , og om 
Du saa ti Gange er Skipper ombord . “ 
Alle lo og beklagede Styrmanden . 
„ Men , hvor er min Krop ? “ spurgte Bonden 
pludselig og saa sig forsfrækket om i Kredsen . 
„ Fol paa Dig selv , saa finder Du den nok “ , 
bemærkede en af Mandskabet leende . 
„ Føle paa mig ! har jeg Lammekroppen hos mig ? 
I har jo taget imod den og enten skal I give mig 
den igjen eller Penge før den . “ 
„ Er det før at sælge den , Du er kommen herud ? “ 
spurgte Styrmanden . 
„ Ja , hvorfor ellers og I skal saa den før godt 
Kjob , før jeg selv har ingen Nytte af den “ , svarede 
Bonden . 
„ Kan Du da ikke spise Lammekjød ligesaa godt 
som vi Andre , “ spurgte Styrmanden forundret . 
„ Io , men jeg spiser aldrig Kjod af selvdøde Lam “ , 
svarede Bonden oprigtig . 
„ Hvad før Noget ! Er Du gal ! døde Faaret af 
sig selv ? Og det vover Du at sælge til os ? “ udbrød 
Styrmanden med forstilt Vrede , medens hele Mandskabet 
skoggerlo . 
„ Er det at tage paa Vei før ? “ spurgte Bonden 
uforfærdet . „ I kan jo lade være at kjøbe den , før 

saa smider jeg den i Søen . Jeg vil ikke seile hjem 
med den igjen . “ 
„ Men hvorledes kunde Du tro , at vi vilde spise 
Kjødet af dit selvdøde Faar “ , indvendte atter Styrmanden , 
tilsyneladende lige vred . 
„ Aa , jeg har set Jer ligge saalænge Herude , at 
jeg tænkte , at I vare svært lysfne ester fersk Kjød , 
selv om det var af et selvdødt Lam “ , svarede Bonden ; 
„ men ærlig vilde jeg være og sige det forud . 
Vil I saa have den eller ikke ? “ 
„ Hvad hedder Du ? “ spurgte Kaptainen . 
„ Christian Olesen “ , svarede Bonden ; „ men 
man kalder mig ogsaa Christian Degn , før jeg 
synger godt . “ 
„ Syng os en Vise “ , sagde Styrmanden . 
„ Ia giver I et Krus Dl , til at væde Halsen 
med ? “ spurgte Bonden . „ Ih , se hvilket fint Krus . 
Jeg har aldrig drukket af Tin før . Mig forlov . “ 
„ Hold dine Fingre fra det Krus og ræk ham 
et af dem derhenne “ , sagde Styrmanden barsk . 
„ Jeg beder mange Gange om Forladelse “ , sagde 
Bonden betuttet . „ Ja , jeg fænkte nok , af det var forfint 
før mig ; men er Øllet bare godt , saa er det 
mig lige Et , hvoraf jeg drikker det . —Tak , Tak ! aa , 
hvor det qvæger ! men maa jeg virkelig drikke det 
Altsammen ? Tak , mange Tak ! Ja , saa gjør jeg det 

ogsaa “ , vedblev han , da man havde betydet ham , af 
han gjerne maatte tømme Kruset . „ Saadant Øl har 
jeg aldrig drukket før . “ 
„ Kunde Du have Lyst til et Krus til “ , spurgte 
En af Mandskabet , der saa , af det stcerke Øl havde 
begyndt af gjøre Virkning paa Bonden . 
„ Om jeg har ? “ svarede han ivrig . „ Jeg sætter 
gjerne min Mund til Tappen og lader det løbe . 
Saadant Øl faar jeg ikke hver Dag . Men hvormeget 
koster det ? “ spurgte han forsigtig . 
„ Aa , Du kan jo give os lidt Kjøb paa dit 
Lammekjød “ , svarede Styrmanden , „ saa er det betalt ! “ 
„ Jeg drikker det gjerne op , før saa har jeg jo 
nogen Fornøielse deraf . O , Sidsel , Sidsel “ , vedblev 
han triumferende , idet han svang et nyt Krus 
over sit Hoved : „ Du kaldte mig et Fæ , fordi jeg 
vilde herud — nu skulde Du se mig , hvilken Karl 
jeg er ! “ 
Han trallede en Vise og dansede rundt med 
Kruset i begge Hæeuder . Saa drak han lidt , dansede 
og sang igjen -- bestandig under Mandskabets 
ustandselige Latter , indtil han ogsaa havde tømt dette 
Krus . 
„ Hei , hvormange Master har denne Skude ? “ 
raabte han som det synes mere end halvdrukken . „ Er 
der to eller tre eller sire ? og sikke Noget deroppe ! 

maa jeg krybe op ad Stigen . Jeg kan ganske vist se 
Sidsel deroppe . “ 
Med Glæede gav man ham den attraaede Tilladelse , 
da man nu først ventede rigtige Løier af 
ham . 
Han dinglede hen til Vantet og begyndte at 
kravle op med en drukken Mands hele Ubehæendighed . 
Da man strax saa , at han var ubevandret med flig 
Klattren , fremkaldte hans Keitethed endog et Smil 
paa den alvorlige Fribytterkaptains Ansigt , medens 
Mandskabet skoggerlo ligesaa ustandselig som Bonden 
brugte Munden . 
„ I maa have Eders Flag hsiere op “ , raabte han 
ned til dem , da han midt paa Vantet saa en af 
Kaptajnens røde Trøier , som var hængt derop til 
Tørre og løste den af . 
„ Hold nu op med den Kommers , I Grinebidere ! “ 
vedblev han atter , „ eller I skal faa lidt af grine af , 
naar jeg først er deroppe . “ 
„ Hurra ! her er jeg ! “ vedblev han : „ Aa hvor I er 
smaa mod mig . Kom herop med et Krus Dl , saa 
skal jeg flage for Eder . Hvad griner Du af , dit 
lange Spektakkel ! Tag den til din Fornøielse ! “ og 
dermed kastede han en Sten ned i Hovedet paa 
Styrmanden , hvem den traf midt i Ansigtet saa han 
tumlede . 

Da Mandskabet undfe ham det vel , blev Latteren 
endnu høiere . „ Naa , I vil ogsaa have Noget af 
grine af ! “ skreg han . „ I har nok glemt , af jeg tog 
mine Pistoler med mig . “ Og nu begyndte han af 
kaste Stene ned i Hovedet paa Mandskabet , som vel 
sprang tilside for enkelte , men ogsaa fik flere alvorlige 
Contusioner . 
„ Hold op dermed , i Djævelens Skind og Ben ! “ 
skreg Styrmanden , der ligesom det øvrige Mandskab 
blev kjed af dette Bombardement , „ eller vi kaste Dig 
paa din Hals i Havet . “ 
„ Kom herop om I kan ; jeg skal snart faa filet 
Tougstigen over “ , svarede Bonden forbittret og svang 
en Kniv i Luften . „ Hvad gaber Du efter ? “ skreg han 
ned til Kaptajnen , som han hidtil havde forskaanet . 
„ Kan Du gabe over denne Roe “ , og dermed kastede 
han en Sten efter dennes Hoved , men da Kaptainen 
gjorde en rask Bøining med dette , undgik han at blive 
ramf . 
Lystigheden var nu bleven forandret til Forbittrelse 
hos Mandskabet , men ligesaa vildt dette 
bandede og støiede , ligesaa ivrig blev Christian 
Degn , som man nu saa var overstadig drukken og 
den ene Sten efter den anden fløt ned i Hovederne 
paa Matroserne , hvergang ledsaget af en Strøm af 
hans Skjældsord og Forbandelser . 

„ Lad os faa Ende paa dette Spil , Kaptain , og 
lad et Par Mand gaa tilveirs og hive den ondskabsfulde 
Knegt overbord “ , sagde Styrmanden forbittret , 
efter at Bonden havde ramf ham med en ny Sten . 
„ Saa ødelcegger han os Vanterne , idetmindste 
paa den ene Side , og det kan blive os en slem 
Historie , om et Skib kom idetsamme “ , svarede Kaptajnen , 
„ det vilde Heller ikke vcere Løn til ham som 
forsfyldt . 
Hei , Robert , hiv hans Jolle los ! og gaa alle 
Mand ned at skaffe . Han bliver saa snart kjed af at 
vcere deroppe og naar vi saa faa ham ned , kjølhale 
vi ham et Par Gange , at han kan faa Øllet af 
Hovedet og beholde ham som Dcekspuler . Det er 
meget bedre . “ 
„ Hei , min Iolle “ , sfreg Christian , da han 
saa Jollen drive . „ Ser I ikke , hun driver , vil I 
Hundetampe ikke efter den . Herud , herud “ , og nu 
begyndte Bombardementet igjen til der ikke var flere 
Folk paa Tækket . 
„ Hurra , Seir , Seir ! “ sfreg han nu , „ Seirsflaget 
op ! “ og snart udfoldede Kaptajnens Uncevnelige sig i 
den friske Vind . Han tog nu en Pibe op af Lommen ; 
dansede , blceste og sfreg „ Seir “ , uafbrudt , men havde 
altid en Sten paa rede Haand , hver Gang Nogen 
lod sig se enten i Kahytskappen eller i Forlugen . 

„ Hvorlænge mon den Slyngel saaledes kan skabe 
sig ? “ spurgte Kaptajnen , der havde sat sig til at spise 
med Styrmanden i Kahytten . 
„ Jeg tænker , det ender med , at han dratter ned “ , 
svarede denne . 
„ Han maatte selv suste , at han gjorde det “ , 
bemærkede Kaptajnen koldt — „ men hvad i hede 
Helvede er det ? “ raabte han , da han pludselig saa en 
Flok ubekjendte Mænd , bevæbnede med Huggerter og 
Dxer , foran Kahytskappen . 
Larmen i Merset var ogsaa i samme Nu hört 
op og ligesaa uventet stod den drukne Christian 
Degn og kigede ind fil ham med en lang Kniv i 
sin Haand . 
— „ Velbekomme Middagsmaaltidet , Kaptajn 
Clerck ! “ raabte han muntert ned fil ham . „ Bliv bare 
ved af spise ; thi op kommer I ikke alligevel . Ingen 
Vrsvl , Styrmand , ellers bliver det Dig , der kommer 
overbord og ikke mig . Skuden er min ! Mandskabet 
forude er spærret inde , ligesom I ; men I skal inden 
Aften komme ud igjen . “ 
„ Vi sprænge Skibet i Luften “ , raabte Styrmanden 
med et truende Blik . 
„ SomI behager , gode Ben “ , svarede Heinesen 
leende , „ saa har I Allesammen hurtig og sikker Ende 

paa det . Vi stal nok bjerge os heroppe tcenker 
jeg . “ - 
Dermed smykkede han Døren fil Kahytten i og 
overlod Kaptajnen og Styrmanden fil deres ingenlunde 
lystelige Betragtninger . 

Fjerde Kapitel . 
Før og siden . 
Medens „ Falken “ med alle Seil fil scettcr Kurs 
efter Bergen , kunde Læseren maaske ønske af vide , hvad 
der var gaaet forud for Overrumplingen af Soroverflibef , 
hvilken vi have søgt af gjengive i Overenstemmelse 
med Historiens Beretning om denne virkelige 
Begivenhed . 
Efterat Magnus Heinesen havde forladt 
Christoffer Walckendorff , indfandt han sig efter 
Aftale hos Thomas Braknæse , hvor han traf 
sin Ven Jonas tilligemed nogle andre ligesindede 
Kammerater , der havde anvendt Tiden inden hans 
Ankomst fil af drøske det høist vigtige Spørgsmaal , 
om de vilde faa ham af se eller ikke ; thi de vidste 
alle , af Mogens havde Meget af svare fil og af 
Lehnsmanden ikke var fil af spege med . 
Da de havde ventet en Timestid og i dette 
Mellemrum indgaaet adskillige Væddemaal , om han 

kom eller ikke , saa endelig Jonas sin Ven , hurtig 
af bøie om Hjørnet og ile ind fil dem . Et almindeligt 
Frydeskrig modtog ham , da han aabnede Deren 
og da det Dl , hvorom der var væddet , var opdrukket 
paa det sidste Krus nær , tøvede Jonas ikke med af 
forlange dette af Værten . 
Før Heinesen endnu havde fuldendt sin Hilsen 
fil de Tilstedeværende , stod Kruset paa Bordet og 
han gjorde det saa god Besked som en Mand burde 
gjore , der med en tørstig Sjæl som hans , endnu 
Klokken fire om Eftermiddagen hverken havde nydt 
Vaadt eller Tørt den hele Dag . 
„ Hei , Braknæse , lad os faa en Kande af den 
bedste Kryddervin , Du kan lave , og Resten af den 
Svinesteg , som jeg lugtede igaar , men ikke smagte og 
saa min Regning for det Gamle — men snyd mig 
ikke mere end sædvanligt , Du Røver ! her er Penge 
for mine Venner og mig . Nap Dig saa Noget , Du 
Kamel ! “ Med disse fyndige Ord slængte Heinesen 
en Haandfuld gode nye Kroner paa Bordet . 
Det er ikke let af sige , hvis Forbauselse , der 
blev störst , Værtens eller Gjæsternes ; Overraskelsen 
var saa grundig , af hvert Glædesudbrud hendøde paa 
Læberne , medens Værten ikke glemte af skrabe Pengene 
til sig , idet han lovede hurtigst mulig Expedition . 
„ Men “ , udbrød endelig Jonas , da Heinesen 

fiuppede sig ind ved hans Side og slog ham glæededrukkxn 
paa Skulderen , „ men hvorledes ? “ begyndte han 
igjen . 
„ Hvorledes jeg er kommen til disse Penge , kan 
jeg tcenke , Du vil have af vide “ , svarede Heinesen , 
idet han afbrød sin Ven , „ det er snart fortalt . 
Hei , B r akn ce se ! lad os saa noget Øl til Vinen 
og Stegen bliver fcerdig . Oppe hos Lehnsmanden 
traf jeg Heckel og to andre Garper og Lehnsmanden 
forligte os saaledes , at jeg fik disse Penge og Løfte 
om flere til , naar jeg altid vilde vise mig søm disse 
brave Mcends sande Ven , saaledes søm jeg hidindtil 
bestandig har havt før Skik . —-Thi Ave skal der til ! “ 
„ Ja , det er nu en Tyveløgn “ , udbrød Jonas ; 
„ men det er det samme . Pengene har Du og Mad 
og Drikke faa vi ; lad saa Fanden spørge , hvor de 
kom fra . “ 
„ Det Bedste ved det Hele er , at I alle kan faa 
ligesaa mange Penge søm jeg har “ vedblev Heinesen 
„ og det er ikke saa faa endda — se her “ , og nu lagde 
han den ene Haandfuld Kroner paa Bordet efter den 
anden , „ det kommer bare an paa , om I vil 
gribe til . “ 
Nu kom Forundringsudbrudene først frem , ledsagede 
af de ivrigste Forsikkringer om , at det ikke skulde 

mangle paa god Villie dertil hos Nogen , naar det 
ikke kom an paa Andet . 
„ Saameget desfo bedre “ , svarede Mogens og 
puttede igjen Pengene i Lommen , „ men nu skal vi 
spise og drikke ; husk paa , at jeg er fastende endnu , 
paa de par Mundfulde nær , jeg drak før . Naar vi 
saa har spist , forlader jeg Eder igjen og dem , som saa 
vil med paa det Eventyr , jeg har for , møder hos mig 
iaften Kl . 8 . Der skal ikke mangle godt Øl og 
godt Selskab . Her har Du Penge fil Indkjobet , 
Jonas “ , vedblev Heinesen og rakte ham en Haandfuld 
Kroner , „ lad der Heller være for Meget end for 
Lidet ; træffer I sammen med en brav Karl af Eders 
Bekjendtskab underveis , saa tag ham kun med ; thi 
der bliver nok fil os Alle alligevel , om Jonas ikke 
kniber paa Skillingen . “ 
I det Samme kom Værten med Maden og nu 
sysselsatte denne de mer eller mindre hungrige Gjæster , 
medens Heinesen med en Spøg eller en Vittighed 
undgik at svare paa de mange nysgjerrige Spørgsmaal , 
som rettedes fil ham under Maaltidet . 
Saasnart dette var fil Ende , reiste ogsaa 
Heinesen sig og bød Selskabet „ Farvel indtil siden “ 
og forlod hurtig Stuen , idet han endnu engang lagde 
Jonas paa Sinde , „ ikke at spare paa nogen Ting “ , 
hvilket denne samvittighedsfuld lovede . 

tilses . Alt er parat fil Afreisen . Kan jeg stole paa 
Eder som I paa mig . skal vi gjøre en udmærket 
Prise . “ 
Da Heinesen mente , at Mandskabet havde saameget 
inde , som det vel kunde bære , gav han Tegn 
til Opbrud og bød dem , af iagttage den dybeste 
Taushed for ikke af vække nogen Opsigt . Han førte 
dem nu ned til Havnen , hvor de fandt en sforre og 
en mindre Jolle liggende , som han bød dem af fordele 
sig i og gik imidlertid med et Par Mand hen i 
et nærliggende Ølhus , hvor der henlaa en Del 
Oxer og Huggerter , hvoraf Enhver kunde vælge sin 
efter Bebag . 
Han befalede af sætte fra Land og under den 
Spænding , som det Usædvanlige i den hele Situation 
fremkaldte hos Mandskabet og den dermed i Forbindelse 
slaaende Taushed , roede de ud af Fjorden . 
Da de havde forladt Fjordmundingen , satte de 
Kurs imod Syd og efter et Par Miles Sejlads , 
kom de henimod Daggry til en lille Klippes , hvor de 
stode iland . 
Heinesen førsamlede nu sit Mandskab , fortalte 
dem , af den berygtede Fribytter Clerck laa bagved 
Øens modsatte Kysf , tæt ved Land og af det var 
hans Hensigt , af overmande ham ; men da han ikke 
kunde gjøre det ved Magt , maatte han bruge List . 

Han fortalte dem sin Plan , som han indrømmede , 
vilde blive for ham et Spil paa Liv og Død , uden 
Fare for dem . 
Men han tænkte , det gik nok , saafremt de vilde 
være parate til at ile ham til Hjælp , naar de saa et 
Signal i Vantet over Merset og som rimeligvis blev 
en Bondekofte , som han til den Ende havde ført med 
sig , foruden andre Klædningsstykker og en Lammekrop , 
som Mandskabet fra først af troede , var bestemt for 
dem ; desuden lovede han , at give Signal med en Pibe , 
hvorfor de maatte bruge baade Dren og Dine . 
Da det imidlertid var for tidlig , at begynde paa 
Vovestykket , udstillede han et Par Skilvagter for uformærket 
at holde Øie med Sørsveren og lagde sig 
derefter med det øvrige Mandskab til at sove nogle 
Timer . 
Hen paa Formiddagen bød han Kammeraterne 
Farvel , formanede dem endnu engang til Aarvaagenhed , 
Hurtighed og Mod , klædte sig i Hast i den medførte 
Bondedragt , sprang i den mindste Jolle , som han 
iforveien havde ladet Mandskabet kaste en Del Smaasten 
i og stod med et sorglest Sind ud i Søen . Det 
Dvrige er bekjendt . 
Vi ville antage , at „ Falken “ under denne Meddelelse 
er kommen ind i Bergens Havn . Da Byen 
havde været som blokeret i et Par Uger paa Grund 

af Sørøverens Næervcerelse , opvakte Skibets Ncærmelse 
et vist Røre og dette voxede ikke lidet derved , at 
man saa , at det var et bevæebnet Skib , der slyrede 
ind i Havnen og allevegne fra stimlede man til for 
at se , hvem det kunde væere , hvad han førte med sig 
og hvorfra han kom . 
Det varede ikke læenge , før man fra Land kjendte 
Flere af Skibets Besætning , som nogle af Byens 
vcerste Spektakkelmagere og mest forvovne Krabater , 
men der hengik längere Tid , før man i Bondemanden 
gjenkjendte den ikke mindre velrenomerede Magnus 
Heinesen og nu løb hans Navn om fra Mund til 
Mund , idet Alle følte , at han var Mesteren for det 
Hele . At det imidlertid skulde vcere den berygtede og 
almindelig frygtede Sørøver Clerck , som han bragte 
til Byen ligesom en Bjørn i sit Bur og hele hans 
vilde Mandflab med ham , overgik selv den drisfigsfe 
Tanke . 
Christoffer Walckendorff var netop gaaet 
sig en Spadseretur med Hans Lindenow og kom 
tilfældigvis til Havnen , da Rygtet om Magnus 
Heinesen og hans Kammeraters Ankomst var paa 
Alles Lceber . Dreven af en letførstaaelig Nysgjerrighed , 
gik Lehnsmanden hen imod Bolvcerket , hvor 
Enhver , trods Træengselen cerbodig gav Plads for 
den høit ansete Herre og saaledes stode disse tre 

Mcend , der spille saa mærkelige Roller i Magnus 
Heine se ns sørgelige Drama , foranlediget ved Opbringelsen 
af hans sidste Prise , Ansigt til Ansigt 
ligeoverfor hinanden , da den første indbragtes i den 
selvsanime Havn af den kjcekke Eventyrer . 
„ Velkommen i Bergens Havn , Mogens 
Heinesen “ , raabte Walckendorff ud til Skibet , 
da han saa , at han var bleven bemcerket af dets 
Fører , der crrbødig havde blottet Hovedet før den 
høie Herre , saasnart han blev ham og Hans 
Lindenow var : „ Hvilket Skib er det , Du fører 
herind til os og hvad bestaar Ladningen af ? “ 
„ Ladningen bestaar af lutter Fribyttere , strenge 
Herr Lehnsmand , og fremmest blandt disse er Clerck 
selv , paa sif eget Skib „ Falken “ , raabte Magnus 
Heinesen lystig ; men neppe var dette kommen til 
Alles Kundskab , før et vceldigt Hurra rystede Luften 
langs hele Bryggen , ja selv Tydskerne stemmede i med , 
i deres første glædelige Overraskelse . 
„ Har Du saa vigtig og uregjerlig en Last , 
Mogens , er det nok berst , at jeg hjælper Dig at 
losse den , “ svarede Walckendorff muntert . „ Tillykke , 
tappre , unge Mand ! og tillykke Enhver , der har 
hjulpen til med denne berømmelige Gjerning ! Jeg 
gaar nu hjem før at sende Dig en Trup Knæegte og 
selv venter jeg Dig imorgen ved denne Tid , for af 

børe Beretningen om dit Eventyr af din egen 
Mund . “ 
Efterhaanden samledes en Mcengde Mennesker 
nede i Havnen , der snart opfhldtes af Folk af enhver 
Alder , Stand og Kjøn , saa af Kncægtene havde ondt 
nok ved af bane sig Vei igjennem Trængselen hen til 
Skibet . 
Saasnart de vare naaede derhen , fordelte Anføreren 
sit Mandflab dels paa dette og dels paa 
Bryggen udenfor det og nu aabnede Heinesen 
Forlugen , for af lade de fangne Sørøvere komme op . 
De adløde nden Vcrgring ; Nogle med et trodsigt 
Mod , Andre med tilsyneladende Lystighed , men 
Enkelte ogsaa i indcedt Harme , der tydelig udtalte sig 
i det Blik , hvormed de saa paa Heinesen , der 
imidlertid ikke lod til af lægge Mcerke dertil . Efter 
af disse vare blevne forsvarlig bagbundne , kom Raden 
til Gjæsterne i Kahytten ; men her iagttog man en 
større Forsigtighed og stode nied Svcerdene rede til 
Slag , da Heinesen lod Kahytskappen aabne og 
befalede de Indespærrede af komme op . 
Ingen svarede . 
„ De ere da ikke slupne v « k “ , spurgte Høvidsmanden 
urolig . 
„ Aa , kom nu bare op uden videre Vrøvl “ , sagde 
Heinesen i Kapersproget og kigede forsigtig ned i 

Kahytten : „ vil Du skjule Dig Styrmand , maa Du 
trække dif ene Ben til Dig . “ 
Den samme Taushed . 
„ Hvad Fanden skal vi gjøre for at faa dem ud ? “ 
spurgte Høvidsmanden igjen . 
„ Aa , vi finde vel paa Raad “ , mumlede H eine sen . 
„ De vil mig tillivs , det er det Hele , og forøvrigt 
gjøre den Ulykke , de kan , da de nok kan indse , at 
det koster lige meget . „ Naa , har I ikke betænkt Eder 
endnu ? “ spurgte Heinesen atter i Kapersproget og 
stak Hovedet hen til Kahytsaabningen , „ eller skal jeg 
vise Eder , hvorledes man ryger Rotter ud af et 
Skib ? “ 
Med disse Ord stak Heinesen Hovedet lidt 
længere frem , rimeligvis for at se , hvad Virkning 
hans sidste Ord havde gjort ; men i samme Øieblik 
sprang Clerck til og greb Heinesen med begge 
Hænder i Koftekraven for at hale ham længere 
ned , medens Styrmanden stod parat med en lang 
Kniv bagved , for at slode den i Heinesen ved 
første Leilighed , forudsat man ikke vilde bemægtige 
sig ham levende , forat have ham som et Gidsel , 
hvorved de haabede at kunne slippe for bedre Kjøb . 
Heinesen gjorde et kraftigt Ryk tilbage og heldigvis 
var Koften , han havde paa , saa gammel af 
dens Skrøbelighed ganske vist blev hans Frelse . 

Heinesen faldt tilbage ved sin hæstige Anstrengelse 
og Clerck behøldt kun Stumperne af 
Køftekraven i sine Hændel ; men førend han endnu 
kunde træekke sig tilbage igjen , havde Jvnas Maibøm 
slaaet sin vceldige Ncæve øm Sørøverens ene Haandled 
og nu begyndte en ny Træekkekamp paa Liv og Død . 
Clerck stred naturligvis imød af alle Kræefter 
og hans Styrmand høldt øgsaa paa ham søm en 
brav Karl , med Kniven mellem Tæenderne , men 
Kampen var altfør ulige til af den kunde vare længe 
og efter nøgen Rykken frem og tilbage , blev Clerck 
ved førenet Bistand halet øp paa Dcekket og i en 
Haandevending bagbunden . 
„ Nu nok af det Gjøglespil “ , sagde Heinesen 
vred : „ En øm En og Tø øm Fanden “ , og med 
disse Ord var han , før Nøgen anede det , nede i 
Kahytten hos den tilbageværende Styrmand . 
„ Er det mig , Du venter paa , saa har Du mig 
her “ , udbrød Heinesen og svang sin Kniv i en 
ubehagelig Nærhed af Sørøverens Næse . „ Bliv kun 
deroppe “ raabte han op til Jonas Maibom , da 
ban bemærkede , af denne vilde stige ned til ham , „ vi 
kan nok afgjøre vort Mellemværende alene . “ 
Styrmanden var bleven aldeles slaaet af 
Heinesens Mod . 
„ Maa jeg beholde Livet ? “ spurgte han . 

„ Det raader Lehnsmandenfor “ , svaredeHeinesen ; 
„ men gjør Du mere Vrøvl , stal Du klæede Steile og 
Hjul , hvad Du saa ellers kan flippe med . 
Nu strax Kniven paa Gulvet og op til de 
Andre , om Du ellers vil dit eget Vel “ — og saa 
kraftig virkede He ine fens Uforfcerdethed og bydende 
Ord paa denne raa Natur , at den kcempestore Mand 
adlød som et Barn og lod sig rolig binde . 
Høvidsmanden stillede nu en Fange imellem to 
og to KnLgte og snart førsvandt den hele Ræelle i det 
bølgende Mennefkehav , af hvilket en stor Del fulgte 
bag efter den børtdragende Skare , under Huien , 
Forbandelser og vilde Skrig . 

Femte Kapitel . 
Et nyt Kapertog . 
Hein es ens Beboelseslejlighed tilbod saa 
faa Bekvemmeligheder for ham , er det intet Under , 
at han og hans Ven , Jonas Maib om , flyttede 
ombord paa „ Falken “ , hvor Le foge fast Ophold , og 
vi sinde dem saaledes , -nogle Dage efter Skibets 
Erobring ' , en Morgen ved Frokostbordet i Skibets 
lille Kahyt , samtalende om Gaarsdagens , inklusive 
den sidste Nats Begivenheder , og liggende Planer 
for den kommende Tid . 
„ Har Du ellers lagt Mcerke til , Mogens , 
hvor flittig Borgens Qvinder nu vandre op og ned 
ad Bryggen— ved Du , hvoraf det kommer ? “ spurgte 
Styrmanden under denne Passiar . 
„ Bryggen har jo altid vceret det mest besøgte 
Sted baade af Mcend og Qvinder i deres ledige 
Timer “ , bemcerkede Heinesen ligegyldig . 
„ Jamen , nu er den bleven det endnu mere “ , 

førsikkrede Jonas , „ og Aarsagen dertil er alene den , 
at alle Qvindfolk ere saa forhippede paa at se Dig , 
saa der ingen Ende er dermed . “ 
„ Jeg tror , Duprimer “ , sagde Heinesen leende . 
„ Aa , det ved Du bedre , at jeg ikke gjør “ , vedblev 
Styrmanden , „ og vil Du have yderligere Vidnesbyrd 
herom , saa kunde Du tjene Børge med at sige ham , 
hvornaar Du engang vil være at se paa Dækket 
eller et andet Sted . “ 
„ Hvad i Alverden kommer det Børge ved “ , 
udbrød Heinesen forundret , „ jeg ved da , at han 
intet Qvindfolk er , og tilmed ser mig hver evige 
Dag . “ 
„ Det er naturligvis heller ikke ham , der vil se 
Dig “ , svarede Jonas leende ; „ men han har en 
Kjæreste , der tjener hos en fornem Mand , ved Navn 
Axel Gyntelberg , og hans Døttre ere saa forgabede 
i Dig siden Historien med CL erck , af de endelig 
vil se Dig , og da de nu ere gaaede forgjæves to 
Gange , have de anmodet Børge om , af lade dem en 
Tid vide , hvor han tror , Du er af træffe . “ 
„ Gud velsigne de søde Pigeborn “ , svarede 
Heinesen smilende , „ jeg vil ikke alene vise mig for 
dem i min bedste Stads , men ogsaa byde dem 
ombord med , og de maa endda selv bestemme Tiden . “ 

„ Saameget desto bedre “ , svarede Jonas ; „ hvornaar 
maa saa Børge sige , af de kan komme ? “ 
„ Lad mig se “ , svarede Heinesen eftertænksom , 
„ idag kan det nu ikke fle ; thi skal jeg have dem 
ombord , vil jeg ogsaa have flere , og derfor skal jeg 
ncermere bestemme Dagen . Jeg har desuden nogle 
Sager af afgjøre hist og her i Byen , saa jeg ved 
ikke , naar jeg kommer tilbage paa „ Falken “ igjen . 
Men alligevel ønsker jeg , af mødes med Dig oppe i 
Byen , og vil Du vcere Klokken fire ved — lad mig 
se — Indgangen til Domkirken , saa skal Du strax 
trceffe mig der . “ 
„ Hvad for Noget ! ved Domkirken ! hvad stikker 
Dig nu , Mogens ? “ spurgte Jonas forundret . 
„ Er Ler ikke Øltappere i den Kant af Byen , maa 
jeg spørge ? “ 
„ Vi ville ogsaa siden besøge Øllapperne , 
Jonas “ , svarede Heinesen ; „ men nu vil vi døg 
mødes der — Du ved , af jeg altid har mine egne 
Veie . “ 
„ Du skal da aldrig ind af have Bryllup , 
Mogens ? “ spurgte Jonas , som ikke kunde faa 
denne Indgang til Domkirken ud af sit Hoved . 
„ Ja , hvem kan vide det , Jonas “ , svarede 
Heinesen leende , „ det er derfor ogsaa bedst , af Du 
isører Dig den bedste Stads , Du har . “ 

Dermed forlode de gode Venner Kahytten for af 
gaa hver til sin Gjerning , idet Jonas mumlede ved 
sig selv : „ Den Kirkeport , den Kirkeport ! der stikker 
ganske bestemt Noget under , hvad det saa er . “ 
„ Nu er En af Mogens Heinesens Folk herude 
og hilser fra Børge , af Jomfruerne kan faa hans 
Kaptain af se om en Timestid “ , rapporterede Axel 
Gyntelbergs Tjenestepige igjennem den aabne Dør 
-ind til Husets Damer , som rimeligvis befandt sig 
derindenfor . 
„ Det var dog yndigt “ , lød det fra en qvindelig 
Stemme , „ lad Manden komme ind til os , at vi kan faa 
nærmere Besked . “ 
„ Vil I virkelig vcere saa ufornuftige , Børn “ , 
hørte man nu en mandlig Stemme udtale sig ; „ indser 
I dog ikke det Upassende i , at unge Piger gaa paa 
Gaden , blot for at møde en fremmed Mand , og den 
ilde Omtale , I derved udsætte vort Hus for ? “ 
„ Gud ! Fader “ , svarede nu en anden Dame , „ hvad 
Ondt er der dog deri ? Vi gjøre jo kun , hvad alle 
Qvinder gjøre i Bergen . Desuden ved Ingen , 
hvorfor vi gaa ud , og en Vandring skal vi jo dog 
foretage os alligevel . “ 
„ Men , naar I gaa ned paa Bryggen , sige strax 
Alle , at det er for Mogens Heinesens Skyld “ , 

svarede Herren igjen . „ Jeg talte igaar med Slotsskriveren 
og han sagde , at der nu findes fast flere 
Qvinder paa Bryggen end Søfolk , hvad Tid man 
end kommer der . “ 
„ Aa , det er blot fordi han er bange for , at 
Mogens Heinesen skal snappe Cecilie fra Hain “ , 
svarede den af Damerne , der først havde talt ; „ det 
kan vi sket ikke regne . “ 
„ Peder Hansen bor da ogsaa ved Havnen , 
og det kan vel være , af det er ligesaa meget for hans 
Skyld som for Kaptajnens , af Inger er saa ivrig 
for af komme derned “ , hørte man nu en fredie 
Stemme bemærke , hvilken formodentlig Lilhørte den 
omtalte Cecilie . 
Nu blev Døren skudt langsomt op , og en ung 
Somand viste sig i dens Aabning . 
„ Med Forgunst af melde “ , sagde han , idet han 
bukkede let for fire unge Damer og en aldrende 
Herre , som befandt sig i Værelset , „ saa er det ikke i 
Havnen , De kan træffe Mogens Heinesen idag ; 
men om De vil ulejlige Dem hen forbi Indgangen 
til Domkirken , saa kan De finde ham der — nu om 
et Qvarterstid . “ 
„ Gud , nu har bestemt Børge fladdret af Skole , 
og dertil forstaaet os galt “ , udbrød den ene Dame , 

ker siden viste sig , atvcære den omtalte Cecilie , „ og 
Kaptajnen har opfattet det som et Stævnemøde . “ 
„ Paa ingen Maade , crrede Jomfru “ , skyndte 
Sømanden sig af berolige hende , idet han atter 
bukkede , „ Børge har luret ham af , af han netop 
har et Stævnemøde med en ung , skjøn Jomfru , som 
Faderen nægter , af give sit Samtykke til af indgaa 
Wgteskab med Kaptajnen , og saa mente Børge , af 
Jomfruerne havde dobbelt Fornøielse af Turen . “ 
„ Ja , det har han rigtignok Ret i “ , svarede den 
Søster , der kaldtes Inger , ivrig . „ Skynd Eder og 
lad os komme afsted . “ 
Nu gjorde ogsaa de fvende Søstre sig rede til 
af tage deres Tøi paa . 
„ Men vil Du ikke med , Sophie ? “ spurgte 
Inger , „ vil Du nu vcere sncerpet igjen ? “ 
„ Jeg vil ikke gaa et Fjed for et Mandfolks 
Skyld “ , svarede Sophie bestemt , „ og har som I 
ved , havt nok imod , af blive slcebt ned ad Bryggen , 
dengang I andre gik derned for af se Kaptajnen . “ 
„ Du er den Fornuftigste af alle dine Sødskende , 
mit Barn “ , bemærkede den gamle Herre , der siden viste 
sig , af vcere Avelsmanden Axel Gyntelberg selv , 
en velstaaende Mand , men en svag Fader ligeoverfor 
sine Børn , „ og det har Du altid vceret , skjøndt Du 
er den Angste af Eder alle fire . Gaa Du nu ud og 
5 ' 

sat Mad og Drikke paa Bordet før den unge Mand 
hist . Kom kun nærmere , min Gut , og fortæl mig 
Lidt om din Kaptain og hans Bedrift . Jeg er lam 
og kan ingenvegne komme , og derfor hører jeg ikke 
stort Andet fra Dderverdenen end hvad jeg kan opfange 
af mine Børns muntre Samtaler . “ 
„ Lad blot Tøiet ligge paa Bordet , Sophie ; vi 
komme strax igjen ; ellers blive vi aldrig færdige til 
imorgen “ , udbrød Inger , da hun saa , at hendes 
Søster vilde flytte noget Sytøj bort fra den ene 
Ende af Bordet . „ Farvel , Farvel saalænge “ , med 
disse Ord ilede de tre unge Piger , under Spøg og 
Latter , ud af Huset . 
„ Sæet Dig nu ned her , min Gut , og fortæl 
mig Lidt , — var Du selv med , da Mogens tog 
„ Falken ? “ , spurgte Axel Gyntelberg . „ Naa , der 
er Sophie allerede med Maden ! tag nu for Dig , 
som Du har Lyst til . “ 
Den unge Sømand lod sig ikke indbyde to 
Gange , og imedens tog Sophie atter fat paa sit 
Sytøi . 
„ Det er enMangde Stads , her ligger udbredt “ , 
bemæerkede Sømanden ; „ jeg kan tænke , at Jomfruerne 
skal med til Ballet imorgen paa Raadhuset . “ 
„ Ja vist skal de det “ , svarede den gamle Herre , 
„ de unge Piger skal jo dog have nogen Fornøielse 

af og til , og da det er tvende brave unge Mæend , 
som have indbudt dem , har jeg Heller Intet 
derimod . “ 
„ Det er sagtens Peder Hansen og Slotsskriveren , 
som har budet dem “ , bemcerkede Sømanden 
med et Smil . 
„ Hvoraf ved Du dog det , min Gut “ , spurgte 
den gamle Herre forundret . 
„ Ih , jeg gjæetter mig til det efter det , jeg hørte 
før “ , svarede den unge Mand ; „ men de to andre 
Jomfruer ere virkelig for smukke til af skulde gaa i 
Kjøbet med deres to Søstre , og var jeg blot fin 
nok dertil , vilde jeg øieblikkelig bede begge Jomfruerne , 
af være mine Damer ; men en simpel Kapergast kan 
aldrig faa den 2Ere , af komme paa et saa fint Bal , 
endsige danse med saa fornemme Jomfruer . “ 
„ Enhver er god for sig , min Gut “ , svarede 
Axel Gyntelberg godmodig , „ og hvad Du ikke 
nu kan naa , kan maaske Lykken bringe Dig sidenhen , 
naar Du strceber cerlig efter den . “ 
„ I ethvert Tilfcelde takker jeg paa min Søster 
Annas og egne Vegne for din gode Villie “ , sagde 
Sophie venlig ; „ men vi kunde jo ei engang have 
modtaget Tilbudet , da vi alt ere indbudne , hver af 
sin Kavaler , der flet ikke har behøvet at byde os med 
for vore Søstres Skyld , saa jeg ikke kan erkjende , at 

Anna og jeg gaa i Kjøbet med som Du sagde . 
Vidste jeg det , tog jeg ikke med “ bemcerkede hun 
lidt spidst . 
„ Jomfruen maa virkelig tilgive mig denne Bemcerkning “ , 
svarede Sømanden , der i Samtalens 
Løb havde kaldt sig Rasmus og som var bleven rød i 
Hovedet ved denne velfortjente Tilrettevisning ; „ jeg 
talte af bare Misundelse , da det fortrød mig , at to 
Herrer kunde hver faa to saa skjønne Jomfruer at 
danse med imorgen Aften , medens jeg maa nøies 
med , at staa udenfor og kige op til Vinduerne , indenfor 
hvilke de svinge sig . “ 
Retsom Sophie vilde til at svare , kom de unge 
Piger tilbage og idet de toge Tøiet af , udbrød Jomfru 
Jnger : „ Nei , Gud ! hvor han er cekel , og den 
Skjønne , han ventede paa , saa vi ikke noget til . “ 
„ Jomfruerne skulde blot have givet Tid “ , bemcerkede 
Sømanden ført . 
„ Jeg havde nu tcenkt mig ham ganske anderledes “ , 
begyndte Cecilie , „ og navnlig blev jeg forundret 
over , at han er saa høi og svær , da de Andre har sagt , 
at han var en Mand af Middelhøjde . “ 
„ Aa , Meningen om Høide og Drøide er jo 
høist forskjellig “ , bemcerkede Sømanden after , „ en 
Kaperkaptajn stal vcere stor og stcerk , maa Jomfruerne 
tro , da han ellers ikke kan magte sit Mandflab . “ 

„ Og saa dum , han saa ud “ , tog nu Anna 
Ordet ; „ denne sfore Mund og dette brede Ansigt , 
tykke Hænder og kluntede Fødder — ja , han er 
rigtignok ækel , saa det kan forslaa . “ 
„ Jeg kan ikke faa i mit Hoved , at den Mand 
kan se saa dum ud , der kunde fange Clerck , paa den 
Maade , som Mogens Heinesen gjorde “ , undskyldte 
Sophie ; „ men Sagen er , at I har havt for høie 
Tanker om ham — og saa maa han nu lide derfor . “ 
„ Ja , jeg maa nu byde Farvel og takke for denne 
Gang “ , sagde den unge Sømand og reiste sig fra 
sin Stol . „ Jeg gjorde denne Afstikker for min 
Kammerats Skyld , som ikke selv kunde komme , og 
træffer Kaptainen mig ikke ombord , kunde jeg vente 
mig en alvorlig Lussing . “ 
Den næste Morgen overraskedes de unge Damer 
ikke lidet , da en ung Sømand , ved Navn Einar , 
lod sig melde , med „ en flittig Hilsen “ fra sin Kaptain , 
Mogens Heinesen , som indbod de to Jomfruer , 
Sophie og Anna Gyntelberg , til af følge med 
ham til Ballet paa Raadhuset samme Aften . 
Damerne bleve langt mere forlegne end glade 
ved denne Indbydelse , og den unge Mand , en Knøs 
med et opvakt Ansigt , maatte ind til den gamle 
Herre for af gjentage Indbydelsen . 
„ Hvorfra kjender din Kaptain mig og mit Hus ? 

min Gut “ , spurgte Axel Gyntelberg ; „ det overrasker 
mig , af han viser os saa megen Opmærksomhed . “ 
„ Det ved jeg ikke “ , svarede Einar rask ; „ jo 
stop lidt ! han lod et par Ord falde om , af han 
havde set dem igaar . “ 
De tre Søstre , der havde vceret saa længselsfulde 
efter af se Kaptajnen , bleve endnu mere forlegne ; 
Sophie kunde derimod ikke undertrykke en munter 
Bemærkning , idet hun lo høit over deres Forlegenhed . 
„ Tcenkte jeg det ikke nok “ , sagde den gamle 
Herre helt gnaven ; „ det er Følgen af Eders usalige 
Lyst fil at løbe paa Gaden ; men jeg vil før Fremtiden 
Heller ikke vide deraf at sige . Naa , sig nu , at han er 
— er — ikke kan bruge sine Dine , skulde jeg sige . 
Nei , hils din Kaptain “ , vedblev Axel Gyntelberg , 
„ og sig ham , at mine Døttre alt have modtaget en 
Indbydelse fil iaften , men at han vil glæede mig ved 
at besoge mig , da jeg ikke kan komme fil ham , før 
at takke ham , eftersom jeg er lam paa begge mine 
Ben . “ 
„ Jamen , saa skulde jeg ogsaa hilse fra Kaprainen , 
om han maatte have den LEre , at trcede den første 
Dans med Jomfru Sophie “ , sagde Einar , der 
lod ül at være vel instrueret . 
Nu steg Forbavselsen endnu høiere , og Raden 
kom fil Sophie at blive drillet . 

„ Det maa være en Feiltagelse , min Ven “ , sagde 
hun smilende , „ Du husker bestemt feil . Jeg har 
aldrig set din Kaptajn eller han mig , hvorimod han 
meget rigtig har set min Søster Anna , saa det er 
rimeligvis hende , Du skal bede fil Dansen . “ 
„ Nei det var Jomfru Sophie “ , paastod Knøsen ; 
„ Jomfruen maa tro , af Mogens Heinesens Folk 
nok husker , hvad han siger dem . “ 
„ Det er mig aldeles ubegribeligt og jeg vedbliver af 
paastaa , af Du husker feil ; men det er det Samme : 
hils kun din Herre og sig , af kan han passe paa af blive 
den Første , som byder , skal han ogsaa faa den første 
Dans iaften med hvem det nu er , han har ment , 
min Søster Anna eller mig “ , og da Sophie 
Gyntelberg havde givet Einar denne Hilsen til 
sin Herre , forlod han med et Buk Familiens 
Dagligstue . 
„ Naa , Vorherre bevare dine Fødder , min kjære 
Sophie “ , bemærkede Inger , da Einar havde 
forladt dem „ og dine Hænder med , naar han kryster 
dem i Dansen ; thi kan den Mænd danse , saa kan 
en Kamel det lige saa godt . “ 
„ Aa , jeg frygter ikke saa meget for mit Vedkommende “ , 
svarede S ophie ; „ Du maa heller henvende 
din Bekymring paa Søster Anna ; men pas kun paa ! 

han er mere beleven end I ved første Øiekast har 
faaet Formening om . “ 
Under denne og lignende Passiar forløb den øvrige 
Tid indtil de fo unge Mænd ankom for af afhente 
Jomfruerne , der vel vogtede sig før af fortcelle disse 
Nøget om Mogens Heinesen , men derfor ogsaa 
gik med en saameget større Spcending Aftenen imøde . 
Endelig begyndte Giger , Pauker og andre Datidens 
Instrumenter , af lade deres Ncervcerelse høre 
og alle Danselystne begyndte , af ordne sig til af tage 
Del i den forestaaende Glæde . 
Inger og Cecilie stode allerede ved deres 
Udkaarnes Side og lod deres speidende Blik glide 
om i alle Kroge og bag de Dansendes Rækker før 
af opdage den kæmpestore Kaptain , medens Sophie 
halv af Undseelse og halv af Frygt holdt sig bagved 
dem , ikke mindre ivrig speidende til Indgangsdøren 
end hendes Sosfre . 
„ Er jeg saa lykkelig , af være den Første , fljønne 
Jomfru “ , spurgte en Stemme halv hviskende bagved 
Sophie Gyntelberg . 
Forundret vendte hun sig om og en blussende 
Rødme udbredte sig over hendes Ansigt og bedækkede 
hendes Hals og Barm med sit Farvesfjar , da hun i 
Spørgeren gjenkjendte ham , der havde bragt Børges 
Hilsen og som nu atter stod før hende , iført en smuk 

Sømandsdragt — men Alt blev nu ogsaa klart før 
hende i samme Øieblik . 
Hendes Søstres Forbauselse var ikke mindre ; 
men før de to Elskere kunde faa nogen Forklaring 
over den synlige Overraskelse , hvormed deres Udkaarne 
betragtede Heinesen , spillede Musikken op og 
Sophie Gyntelberg traadte ved Magnus 
Heine sens Side ogsaa ind i de Dansendes Rækker . 
„ I tilgiver mig da min dristige Spøg “ , spurgte 
han ærbodig , idet han ved Dansens Ophor førte sin 
Dame tilbage til hendes Plads . 
„ Men hvem var det , der forestillede Eder ved 
Kirkeporten ? “ spurgte Sophie Gyntelberg smilende . 
„ Min brave Styrmand , der forøvrigt endnu er 
uvidende om den Rolle , han spillede igaar “ , svarede 
Heinesen . 
„ Kommer han her ogsaa iaften ? “ spurgte Anna 
halv forskrækket . 
„ Nei ! Jomfruen kan være aldeles rolig for 
Eders smukke Fødder “ , trøstede Heinesen leende , 
„ Ionas Maibom passer ikke bedre for en Balsal 
end en Elefant paa et Vippebræt , men hvor kluntet 
han end ser ud , har han Hjertet paa Let rette Sted 
og langt mere Kløgt i Panden end til Exempel 
den Garpe , som histhenne krummer Ryg for Borgemesterens 
Frue . “ 

Skjøndt Mogens Heinesen ogsaa dansede 
med andre Jomfruer , var Axel Gyntelbergs 
Døttre , og af disse fornemmelig Jomfru Sophie , 
den , han skjænkede sin udelukkende Opmærksomhed under 
hele Ballet , og da han hen paa Morgenstunden 
skiltes fra sin Hjertes Dame og hun paa hans 
Spørgsmaal , om hun vilde tillade ham , at benytte 
hendes Faders Indbydelse , havde hvisket til ham med 
en yndig Blufærdighed : I skal være velkommen , 
opfyldte disse Ord Mogens Heinesen med en saa 
ren og salig Glæde , som han endnu aldrig havde 
felt . 
Naturligvis lod Heinesen blot en passende 
Tid hengaa , før han aflagde sit Besøg og han blev 
nu en daglig Gjæst i Axel Gyntelbergs Hus , 
indtil han efter Hjemkomsten fra Færøerne førte 
Sophie Gyntelberg som Hustru ind i det hyggelige 
Hjem , han havde ladet indrette i Bergen og hvor 
hun blev den gode Engel , der idet Mindste under 
hans Ophold i Hjemmet , gav ham Smag før en 
renere Glæde end den , han hidtil havde søgt i sine 
raa Kammeraters vilde Drikkelag . 
Men medens Heinesen saaledes vandt Meget i 
en Henseende , tabte han Heller ikke Lidet i en anden , 
idet hans tro Forsvarer , Hans Lindenow , forlod 
Bergen umiddelbart efter hans Bryllup med Sophie 

Gyntelberg , til hvilket han naturligvis havde 
været en selvskreven Gjæst . 
Det var nemlig aldeles utroligt , at en , i 
Grunden saa vild og hæftig Karakter kunde oieblikkelig 
omskifte sit hele Væsen , fordi han var bleven lagt i 
Hymens kløde Baand og det manglede derfor lidt 
efter lidt heller ikke paa nye Rivninger imellem ham 
og Garperne , hvem han aldrig kunde tilgive , af de 
saa haanligt havde afslaaet , af gaa ind paa Lehnsmandens 
Forslag , om af udruste ham som Kaper , 
ligesom de heller ikke kunde tilgive ham , af han 
aldeles ikke vilde træde i Handelsforbindelse med dem . 
Vel sloges nu ikke Heinesen mere selv med dem 
paa Ølhuse og lignende Steder , men desfo ivrigere 
gjorde hans Folk det paa hans Vegne og da han 
slog alle Klager over dem derfor hen i Vind og 
Veir , fik de Contoirske en til Vished grændsende Formodning 
om , af Heinesen i hei Grad begunstigede 
disse Angreb paa dem , om han end ikke ligefrem 
opfordrede dem dertil . De henvendte sig nu umiddelbart 
til Lehnsmanden med deres Besværinger , eftersom 
Heinesen som Kaperfører henhørte under hans 
Omraade og da hin maatte finde , af mange Klagepunkter 
vare grundede , kunde han ikke Andet end tilholde 
Heinesen et mere skærpet Tilsyn med fine Folks 
Forhold , Noget Heinesen aldeles ikke vilde indlade 

sig paa , idet han bemærkede , af Kapergaster og 
Garper slode udenfor de almindelige Regler for Ret 
og Lovlighed . Dette kunde Lehnsmanden aldeles ikke 
indse og det kom derfor stundom til heftige Optrin 
imellem dem , især fråden Tid Lindenows Mægling 
ophørte , og da de Udtalelser , Heinesen umiddelbart 
efter slige Seener lod falde paa et eller andet Ølhus 
imellem gode Venner , bragtes til Lehnsmanden igjen , 
spækket med de behørige Overdrivelser , kom der efterhaanden 
et saa spændt Forhold imellem ham og 
Walckendorff , af dette neppe har været aldeles uden 
Indflydelse paa dennes senere Forhold imod Heinesen . 
I ethvert Tilfælde kunde Heinesen have 
erhvervet sig en kraftig Skøtte i denne mægtige Mand , 
om han havde behandlet ham med slorre Hensynsfuldhed , 
medens han nu bragte Walckendorff til 
af tro , af han var en uskjønsom og uregjerlig Person , 
ved hvem der i Grunden Intet var af gjøre . 

Sjette Kapitel 
Thorshavn og Skuø . 
Henimod to Maaneder effer de i forrige Kapitel 
fortalte Begivenheder , se vi „ Falken “ i en smuk 
Morgenstund krydse op imod Thorshavn under alle de 
Seil , den friske Kuling tillod den af fore . Da 
Strømmen var med , gik det , trods Modvinden , 
ligesaa rask fremad som det vilde være gaaet med en 
strygende Medbør , naar hin havde været imod , en 
saadan Styrke har Strømmen omkring Færøerne , 
hvilken derfor ogsaa spiller en saa stor Rolle i Samfærdselen 
imellem de mange Klippeoer , hvoraf denne 
Øgruppe bestaar . 
Altsom man nærmede sig Thorshavn , saa man 
ei alene hele den lille Befolkning i denne Bygd i 
stor Bevægelse , men en lignende Uro viste sig ogsaa 
rundt omkring paa Klipperne , der omgave Pladsen . 
Allevegne hvorhen Øiet kunde naa , saa man Faareflokke 
drives tilfjelds , idet Hyrderne søgte , ved 

Hundenes Hjælp , af paaskynde Dyrenes Flugt til de 
frelsende Fjeldkløfter . Paa andre Steder saa man 
Qvinder , enten belæssede med store Bylter , møisommelig 
af følge Faarehjordernes Spor , eller føre en Flok 
sammenkoblede Heste tilfjelds , alle med saa store 
Byrder af det forskjelligste Bohave , af de smaa Dyr 
forsvandt for Øiet under deres Dragt , og den hele 
Karavane fik fra Skibets Dæk Udseende af en 
Mængde vandrende Løsøre . 
„ Ho , ho , ho “ , lo MagnusHeinesen , da han 
ved en ny Vending af „ Falken “ fik et nyt og fyldigere 
Overblik over hele den nærmestliggende Fjeldstrækning , 
henimod hvilken de stævnede . „ Ho , ho , ho . Jeg tør 
forbande mig paa , Jonas , af mine kjære Landsmænd 
derinde ikke fro Andet , end af det er Clerck selv , 
som fører „ Falken “ herind . “ 
„ Hvorledes kan de vel fro Andet “ , svarede 
Jonas “ , „ Falken “ kjende de nok af sørgelig 
Ihukommelse , og vi ere sagtens de Første , der bringe 
dem Underretning om af den har skiftet Herre . “ 
„ Men kan de Faarehoveder ikke se , af vi ere 
lastede saa svært som den mest tykmavede Koffardimand 
kan være ? Ho , ho , ho , se nu engang , Jonas “ , 
vedblev Heinesen , stadig leende , „ jeg tror , Gud 
forlade mig , af de Dumrianer endog tænke paa af 
forbyde os Landgang . Ser Du den Flok hist henne 

ved Kirken og de Andre , som løbe fil allevegne fra . 
Maaske er min egen Broder Kaptain for den hele 
Reisning . Det kunde ligne ham ; thi Søren 
Flue * ) furde ikke begynde derpaa , om han ogsaa 
vidste , af han skulde hænges for alle sine Kjeltringstreger , 
naar vi kom iland . Hör , ved Du hvad , 
Jonas ! nu vil vi ogsaa have Løier med dem fil 
Gjengjæld . Gjor Jollen klar og gaa iland med fire 
Mand og hils dem fra Clerck , af om de ikke strax 
sender ham de tolv sin ulke ste Piger ud paa Skibet , 
fil en Dans paa Dækket , saa skal han svie hele 
Thorshavn af , og holde Dans , endnu inat , i selve 
Kirken med dem Alle . “ 
Dette var for god en Spas fil af den ellers 
saa findige Jonas ikke med Glæde skulde gaa ind 
derpaa . Endnu ef Par Slag , og „ Falken “ laa paa 
Thorshavns Rhed , i samme Øieblik som man fra 
Land saa en Jolle , bemandet med femSomænd , støde 
fra Skibet og seile ind fil dem . 
Den iagttoges med lige Opmærksomhed , om end 
med twist forskjellige Følelser , baade fra Landet og 
fra Skibet , alt som den tilbagelagde det korte Stykke 
mellem dette og Kysten . Endelig naaede den samme , 
hvor de fire Mand bleve tilbage i Jollen , og man 
' ) Förden . 

saa nu den høie Jonas med sindige Skridt , at gaa 
henimod den Klynge Mænd , der havde samlet sig 
omkring det nærmeste Hus ved Kysten . Kun en 
Stund varede Samtalen , da gik Jonas og flere 
Mænd ind i samme Hus ; men kort efter kom en 
Mand ud af det igjen , og gik med raske Skridt ned 
fil det Sted , hvor Jollen laa . Her talte han under 
heftige Gesticulationer med Jollens Besætning , hvorefter 
denne slodte fra Land og satte Kurs efter Skibet . 
„ Hvad Djævelen mon de have for med Jonas “ , 
spurgte Heinesen nysgjerrig . „ Komedien bliver bedre 
og bedre . Hvad Nyt bringer Du , Halfred “ , raabte 
han ned fil en Mand i Jollen , ret som denne nærmede 
sig Skibet . 
„ Ganske mærkelige Nyheder “ , svarede denne leende . 
„ Dine Landsmænd ere ikke Børn , som man skal lege 
Blindebuk med ! Jeg bringer den Hilsen , af Jonas 
Maib om vil faa den Løn , som han forlængst har 
fortjent og aldrig vil undgaa , nemlig af blive hængt , 
dersom Du ikke oieblikkelig letter og slaar ud af 
Fjorden . Vil Du forresten have Piger af danse 
med , saa kan Du blot komme iland med faa mange 
Folk , Du vil , vi skulde da Alle faa Lov fil af danse 
Luftspring med Styrmanden , dersom ikke noget Værre 
hændtes os forinden . “ 
„ Jeg tør holde et Krus Kryddervm mød en 

Pot Skillingsøl , om jeg ellers drak det uden i Nødstilfælde , 
af denne Hilsen kommer fra min Broder 
Jon , Lagmanden herinde , og derfor kan Heller ingen 
Anden end jeg binde an med ham . Det er derfor 
bedst , af jeg klarer den Sag “ . 
Med disse Ord sprang Heinesen , der iøvrigt 
iforveien havde iført sig sin bedste Stads , ned i Jollen , 
som snart efter var ved den Kyst , som han ikke i syv 
Aar havde betraadt , hvorfor det Heller intet Under 
var , af Ingen af hans Landsmcend kjendte ham igjen . 
Ligesom Styrmanden gik han sindig og ubevcebnet 
hen imod den Skare bevcebnede Mcrnd , der ventede 
paa hans Ankomst i en mørk , uheldspaaende Taushed . 
Saasnart Heinesen var kommen fil dem , spurgte 
han med en bydende Stemme : „ Hvor er Føreren for 
denne Skare . “ 
„ Inde i Huset , hvor Du ogsaa kan sinde din 
Kammerat “ , svarede en Mand i Flokken . 
„ Sig fil ham , at han kommer herud . Veien er 
ikke lcenger for ham end for mig “ , sagde Heinesen 
i en Tone , der spillede stcerkt , i det Uforskammede . 
„ Ikke saa kjcephøi , Slyngel “ , lød Svaret , „ Lagmanden 
er for god fil at gaa et Skridt for en Karl 
som Dig , uden det er for at se Dig hcengt , og vil 
Du ikke fil ham med det Gode , finder jeg vel paa 
Raad , at trcekke Dig ind fil ham . “ 

„ Hvor stærk Du end tykkes at vcere , gode Ven ! “ 
svarede Heinesen , og maalte sin Mand med 
aabenbar Foragt , „ saa kunde maaske Rebet glide ud 
af din Haand . En Bredder er ikke altid let at holde 
paa . “ 
Denne Bemærkning gjorde et høist forskjelligt 
Indtryk paa den hele Skare , thi Heinesen sigtede 
derved fil en ulykkelig Begivenhed , der var 
foregaaet paa Øen , Aaret før hans Afreise fra 
sin Fcedreneo , idet en ung Fcering ved Navn Rut * ) 
paa en Fuglejagt var forulykket derved , af Rebet , 
hvori den , der holdt ham , var gledet ud af hans 
Hænder , en Keitethed , der altid vilde have fremkaldt 
de skarpeste Domme , men ved denne Leilighed gav 
Stof til endnu mere ond Omtale , da det var bekjendt , 
af begge beilede til en og samme unge Pige , og af 
denne havde foretrukket den Forulykkede . 
„ Disse Ord skal koste Dig dit Liv , om Du saa 
er Djævelen selv “ , raabte den forbittrede Færing , 
den ovennæevnte , forsmaaede Elsfer , og hæevede sin 
Øxe høit paa Skulderen , som om han alt beredte 
sig til af give det drægende Slag . 
„ Har Manden intet Andet forbrudt , end det , 
han NYS talte , vil din Oxe blive for kort til af række ham , 
Dette Navn betyderBredder “ . 

Ketil , “ raabte nu en anden Mand i Skaren , og køstede 
ligeledes sit Værge . „ Var det halsløs Gjerning , af 
tale om , af Du ikke bedre kunde holde fast paa min 
Broder Thorgeir , saa havde mangen brav Færing 
alt mistet Livet , og tilmed kjender denne Mand neppe 
Dig og din Historie , men talte paa Maa og Faa . “ 
Høirøstede Stemmer hævede sig rundt om * 
Klyngen , et sandt Billede paa Folkelivets Stridbarhed 
i hine Tider paa disse Øer . Endnu flere Øxer 
hævedes ; man talte for og imod , medens Andre søgte 
af mægle Fred . 
Midt i denne larmende Hob , der syntes aldeles 
af have glemt „ Falken “ og den , der havde foranlediget 
det hele Røre , stod Heinesen med Hænderne i 
Trøielommerne , aabenbar gottende sig ved sin Gjerning ; 
men retsom Ordskiffet havde naaet sit Høldepunkt , 
og truede med af gaa over fra Ukvemsord fil Dxeslag , 
traadte en høi , sværbygget Mand ud af Huset 
og bød Fred , med en Stemme , der syntes af være 
vant fil af skaffe sig Lydighed ; thi lidt efter lidt 
lagde sig den hele Ordstrid , der tilsidst tabte sig i en 
sagte Brummen . 
„ Grib mig den Mand “ , bød den Ankomne , og 
i en Haandevending var Heinesen omringet af flere 
haandfaste Mænd . „ Om jeg ikke feiler meget “ , vedblev 
han , idet han talte , som det sømmede sig en Høvding , 

saa er Du en Fcering af Fødsel ; jeg har hørt det 
af dit Maal , hvor godt Du end har forsøgt af skjule 
det , og hvad enten nu Clerck byder Lidt eller 
Meget for din Hals , saa skal Du dog dingle ved den 
inden Solens Nedgang . Det er haardt nok for os 
Fceringer , at skulde se en Nordmand som din Kammerat 
i Ledtog med hin Skurk , men den , som kan hjcelpe 
ham til at plyndre og haane sine egne Landsmænd , 
fortjener den forsmcedeligste Død . “ 
„ Jeg vil ikke ncegte Landsmandskabet , siden Du 
har gjcettet det “ , svarede Heinesen rolig , „ men om 
Landets Skik ikke er forandret her paa Øerne , saa 
straffer man Ingen før han er hørt og dømt . “ 
„ Den Skik staar ogsaa ved Magt endnu “ , 
svarede hans Modstander , og saa sig om i Kredsen , 
hvor man ved en Mumlen tilkjendegav , at man delte 
hans Anskuelse . „ Du skal baade blive forhørt og 
dømt , men begge Dele vil sfe i al Korthed , thi med 
en Sørøver gjør man her paa Øerne kun kort 
Proces , og om Du saa var min egen Broder “ — 
„ Hvad saa “ — afbrød Heinesen ham , tilsyneladende 
paa den impertinenteste Maade af Verden . 
„ Saa stal Du ligefuldt lide din velfortjente 
Straf , saa sandt jeg er Lagmand og hedder Ion 
Heinesen “ , svarede denne med Eftertryk . 
„ Saa Du vil virkelig hcenge din egen Broder 

Mogens ? “ spurgte han , og saa Lagmanden stift 
i Øinene . 
Denne tumlede tilbage , som ramt af et elektrisk 
Slag , og den dybeste Taushed indtraadte . 
„ Er Du virkelig min Broder Mogens ! “ 
udbrød Lagmanden med fast Stemme , men bleg som 
et Lig , „ og Du har bragt en saadan Skam over dine 
Fædreoer og din Faders Slægt , saa vil jeg ikke 
dømme Dig , men Loven skal dømme Dig , og jeg vil 
ikke gjøre et Skridt for din Frelse , thi saa maatte 
jeg ogsaa foragte mig selv . “ 
„ Ion , min kjære , ædle , brave Broder Ion “ , 
raabte nu Magnus Heinesen , idet han med udbredte 
Arme styrtede hen til ham og omfavnede den 
høie Skikkelse , uden at Broderen gjorde Noget til 
enten at forebygge eller gjengjælde Omfavnelsen . 
„ Ieg er vel en vild og gal Færing , men endnu 
kan jeg være mit Fødeland og min Slægt bekjendt 
og skal altid blive det . Skibet derude er mit . Ieg 
overlistede Clerck , som for en Maaned siden har 
faaet sin velfortjente Straf i Bergen tilligemed alle 
sine Staldbrødre ; jeg er udnævnt til Kaperfører for 
at fri Eder for de andre Skjelmer , der seile om 
iblandt Eder , og „ Falken “ er ladet med mange gode 
Ting , som to Bergenske Kjsbmænd tilbyder Eder . 

Tilgiver mig alle denne Streg . Det er saa min 
Vane . “ 
Ved disse Ord udbrød det overveiende Flertal 
iblandt Færingerne i høie Jubelraab , Lagmanden 
skuttede sin Broder , med Glædestaarer , i sine Arme , 
og Enkelte ilede ind for al løslade Jonas , der 
hidtil havde været holdt tilbage som Fange i det 
nærliggende Hus , medens Andre sendtes tilfjelds forat 
kalde de Flygtende tilbage . 
Men ikke nok hermed , saa udbredte Rygtet om al 
den forhadte Sørøver Clerck var død og al En af 
deres egne Landsmænd havde hævnet al den Ulykke , 
som han havde tilføiet dem , sig med Lynets Fart til 
alle Øer , saa al der ikke var en nok saa liden beboet 
Holm , hvortil Efterretningen ikke naaede inden nogle 
faa Dages Forløb , i Forbindelse med , al Enhver nu 
kunde erholde forskjellige Nødvendighedsartikler tilkjøbs 
i Thorsyavn , hvorhen de Heller ikke vare sene med al 
bringe deres egne Varer til Forhandling . 
Magnus Heinesens Navn var paa Alles 
Læber og Magnus Heinesen var Dagens Helt i 
de særøiske Bygder , ligesom kort iforveien i Bergen ; 
men hans ubetænksomme Ord til Ketil havde forskaffet 
ham denne til sin Dødsfjende , og da hans 
Slægt var stor paa Øerne , forvoldte dette Magnus 
Heinesen siden mange Ubehageligheder , ja bragte 

ham , som vi siden skulde faa af se , tilsidst i den 
yderste Fare . 
Hertil kom endnu dette , af Heinesens vilde 
Gaster hengave sig langt friere til deres toilesløse 
Levnet i Thorshavn end i Bergen , hvor de paa 
mange Maader holdtes i Ave , og da Færingerne 
mente , af Heinesen ikke optraadte imod disse Udskejelser 
med den fornødne Kraft , ramte Beboernes 
velbegrundede Forbittrelse ham mest . Det viste sig 
ogsaa snart , af Mange af de saakaldte Sørøvere ikke 
vare Andet end Snighandlere , der førte sig det 
trykkende Baand til Nytte , hvori den færøiske Enehandel 
var lagt , og da de bragte Øboerne langt 
billigere , om end ikke bedre Varer end dem , der filfortes 
dem fra den priviligerede Handels Skibe , var 
der Mange , som hemmelig holdt til med disse , idet 
de advarede dem for Heinesens Efterstræbelser . 
Det var især hans Broder Ion , der gav ham 
Meddelelser om disse uhyggelige Forhold , som Heinesen 
nu saameget Heller ønskede afskaffede , da man 
ved , af han selv var med af drive Enehandelen paa 
Færoerne , og da han af ham fik af vide , af 
Manden paa Skuø , en lille ø , beliggende imellem 
Syderøen og den nordlige Gruppe , var anset som 
den , der mest havde med Smuglerne af bestille , 
bestemte han sig til selv Anden af seile ned nl ham , 

for af tage Forholdene i Øiesyn og undersøge , om 
Beskyldningerne kunde være grundede . Han beordrede 
sin Styrmand til imidlertid af fortsætte med Skibets 
Ladning , men iøvrigt være parat til af stikke i Søen 
ved første Vink , hvad enten han selv kom tilbage , for 
af føre det , eller han sendte en Anden med fornøden 
Underretning derom . Hans Ledsager , Einar , som 
vi kjende fra forrige Kapitel , var en snu Knøs paa 
atten Aar , havde det Hverv af bruge baade Øine og 
Øren medens de opholdt sig paa Skue , men dog 
iagttage den størst mulige Forsigtighed ved sine 
Undersøgelser , som Heinesen aldeles overlod til 
ham . 
Det var hen paa Effermiddagen af Magnus 
Heinesen ankom til Øm , ved hvis Landingssted 
han modtoges af dens Eier , Skjalg Frille , der 
bød ham Velkommen , som Skik er , uden først af 
spørge om den Reisendes Navn . Imidlertid navngav 
Heinesen sig strax og yttrede , af man oppe i 
Thorshavn havde sagt ham , af en Sørøver krydsede 
ved de sydlige Øer og af han var løbet ud , for af 
indhente Efterretninger om ham ; men af han hidtil 
ingen havde faaet , hvorfor han bad Bonden om , 
af give ham de Oplysninger , han formaaede . 
Skjalg syntes ikke af blive ilde berørt ved disse 
Ord , men bød atter Heinesen Velkommen og bad 

ham og hans Ledsager øm af følge med sig op til 
Gaarden , idet han førsilkrede , af han heller ikke hos 
ham kunde faa bedre Efterretning , eftersom han ikke 
vidste af nøgen Sørøver af sige og Heller ikke trøede , 
af der var nøgen Saadan i Farvandene paa denne Tid . 
Ved Indtrædelsen hos Skjalg , fandt Heinesen 
alt Dugen bredet og Børdet førsynet paa det Bedste 
efter Datidens Skik og Stedets Leilighed , men 
desuagtet gjorde bøg Skjalg Undskyldning før Bevcertningen , 
idet han underrettede sin Gjcrst øm , af 
han ikke var gift og af et leiet Tyende aldrig kunde 
gjøre Besked , som en Husmoder . Deri gav Heinesen 
ham Ret . 
„ Er det længe siden din Kone døde “ , spurgte 
han deltagende . 
„ Jeg har aldrig havt nogen “ , var Skjalgs 
korte Svar . 
„ Da er dette en daarlig Handel og Du er af 
beklage “ , mente Heinesen . „ Qvindfolk kan Mænd 
ikke undvære , og derfor straffer det sig altid selv enten 
paa den ene eller den anden Maade , naar en Mand 
vil leve en Kone foruden . “ 
„ Forbindelsen med en Qvinde kan ogsaa føre 
Ulykke med sig “ , bemærkede hans Bært , idet han 
rakte ham Kruset . 
„ Meget rigtigt “ , indrømmede Heinesen leende . 

„ naar man er kommen paa Siden af en Havgasse ; 
men det maa en rask Mand altid vide Raad før og 
jeg vil sige Dig det , Skjalg , af jeg Heller vil leve 
ene Mand med alle de Rappenskralder , som findes 
paa Færøerne tilhobe — og deres Tal skal ikke være 
ringe , end have det saaledes som Du lever . “ 
Skjalg mente , af dette kom an paa hver 
Mands egen Tilbøielighed og af han var tilfreds 
med sine Kaar . 
Heinesen erklærede , af dette kunde han blot 
være , fordi han ikke kjendte det bedre ; men nu skulde 
han se , af kapre en ung , smuk Qvinde til ham og 
skulde det være nødvendigt , vilde hall selv gjøre deres 
Bryllup ombord paa „ Falken . “ 
Skjalg svarede Intet hertil , men blev fra den 
Stund endnu mere ordknap end han før havde været 
og skjøndt Modtagelsen havde været saa gjæstfri som 
Heinesen vel kunde ønske , var der dog Noget i 
Skjalgs og hans Hussinders Forhold , som sagde en 
saa erfaren Mand som Heinesen , af han langtfra 
var saa velkommen , som det skulde synes , og han følte 
sig sledse mere overbevist om , af der maatte være 
Noget , som trykkede den gode Mands Samvittighed 
paa en eller anden Maade . 
Det var med alt dette lakket ud ad Aftenen og 
Heinesen udtalte ønsket om af forblive paa Øen 

om Natten , hvortil Skjalg svarede , af dette havde 
han ogsaa fra forst af tænkt sig , idet han tilføiede , af 
han nødig vilde have havt , af han havde forladt ham 
samme Dag , som han var kommen . Han lod efterhaanden 
bringe et Par Kruse Dl til og Heinesen 
fordrev Tiden med af fortælle om sine Eventyr , 
paa sine Kapertog , indtil „ Sengelags Tiden “ var 
kommen , hvorpaa Pærten selv førte sin Gjæst 
og dennes Ledsager ind i det for dem bestemte 
Sovekammer , hvorpaa han bød dem Godnat og 
fjernede sig . 
„ Hvad har Du saa opdaget , Einar ? “ hviskede 
Magnus til sin Ledsager , da de vel vare komne til 
Sengs ved hinandens Side . 
„ Ikke det Mindste “ , sagde denne ligesaa sagte . 
„ Jeg har været rundt omkring og løb ogsaa lidt til 
Fjelds da jeg sagde , af jeg kjedede mig i Gaarden ; 
thi Ingen talede til mig mere , end de vel være nødte 
til ; men intet Mistænkeligt er at opdage og dog er 
Alt ikke her som Let skal være og de ønsker os begge 
gjerne Fanden i Vold . “ 
„ Det er ogsaa min Mening “ , bemærkede 
Heinesen „ og jeg maa snart med „ Falken “ ned at 
aflægge et nyt Besøg her . Saa finder jeg vel bedre 
Rede i det . Her er ikke mange Qvindfolk paa Øen “ , 
vedblev han efter en Pause . 

„ Knn to gamle Karter “ , forsikkrede Knøsen „ og 
de ere begge mere sure end fjorgammel Balle . Men 
har Skjalg ikke en Kone , saa har han i det Mindste 
en Søn . “ 
„ Hvoraf ved Du det “ , spurgte Heinesen forundret . 
„ De har forvaret ham i en Stue ovenpaa “ , 
forklarede Einar „ retsom om han kunde være 
Kontraband . 
Jeg saa ham et Øieblik , da han stak Hovedet 
ud af en Luge , men fik ikke Lov til at komme ind 
til Barnet , skjøndt jeg bad derom “ . 
„ Hm , det var mærkeligt “ , mumlede Heinesen 
eftertænksom . 
„ Havde det været en kjon , ung Qvinde kunde 
jeg bedre forstaa det “ , hviskede Einar med et fiffigt 
Smil ; „ det skulde ikke undre mig , at den langnæsede 
Tværbider kunde blive nidkjær , naar han saa Eder 
paa Øen . “ 
„ Maaske er Drengens Moder ogsaa skjult et 
eller andet Sted paa Øen “ , bemærkede Heinesen 
„ og vi træffe ganske andre Varer end vi vente , 
naar vi begynde vore Randsagninger næste Gang . Nu 
kan Du lette Dig imorgen , naar Du hører , at Folk 
begynde at røre sig i Huset “ , vedblev Heinesen , 
„ og medens jeg tager mig en Morgensøvn , kan Du 

fortsætte dine Undersøgelser , men saa uformærkt som 
mulig ligesom idag . 
Ja god Nat , Einar “ , sagde Heinesen høit , 
„ Gud ved , hvorlangt Jonas er kommen idag med 
„ Falken ? “ 
„ Naar Sondensfrommen kommer imorgen , vil vi 
besøge ham igjen . Hvor var Du ellers henne idag , 
den meste Tid ? “ 
„ Aa , jeg løb om til Fjelds , før jeg har aldrig 
før været paa Øen “ , svarede hans Ledsager ligeledes 
med lydelig Røst . 
„ Rendte Du efter Qvindfolk , din Spidsbub ? “ 
spurgte hans Sengekammerat . 
„ O , nei , de vare gøde nok , dem , jeg fandt her 
paa Gaarden “ , svarede denne leende . 
„ Ja , jeg ved nok , at Du er noisom i alle 
dine Ønsker , hvor ung Du end er “ , svarede 
Heinesen gabende . „ Naa , god Nat , din Skjelm . 
Idag blev Du altsaa heller ikke hængt . “ 
„ Heller ikke I , Kaptajn “ , svarede Knosen 
leende „ og det var endnu sorgeligere . Men bi 
til imorgen , saa vil Clercks Gjenfærd være herudenfor , 
for af spørge efter selvdøde Faarekroppe . 
Ha , ha , ha . 
Og saa god rolig Nat , Kaptain . “ 

Syvende Kapitel . 
Kampen paa Hesfø ! 
„ Kaptain ! Reis Eder i en Fart , Skjalg er 
borte , Fanden er løs “ , var den behagelige Morgenhilsen , 
Einar bragte sin Herre ved Daggry , idet han 
ruflede i denne , som endnu laa i den fryggeste Søv » . 
„ Hvad for Noget ? Hvem er borte ? Hvem er 
løs ? “ spurgte Magnus Heinesen og satte sig søvndrukken 
i Sengen . 
„ Skjalg og alle Karlsolkene ere borte “ , svarede 
Einar ivrig , „ og de har heller ikke været tilsengs 
inat . “ 
„ Hvoraf ved Du , af de ikke have været iseng 
inat ? “ spurgte Heinesen , som nu var bleven aldeles 
vaagen . 
„ Sengene vare urørte , og da jeg stak Haanden 
ind i dem , for af mærke om de vare varme , fandt 
jeg dem helt kolde “ , forklarede Einar . 
„ Godt , godt “ , svarede Heinesen og purrede 

sig i Haaret ; „ gaa ned til Landingsstedet og se om 
Øens Baade ligge der ; men er der nøgen borte , saa 
løb tilfjelds og se hen imod Dimon eller Sands ; 
thi jeg antager , af den Kjeltring er seilet bort med 
sine indsmuglede Varer og saa skader det ikke af se , 
fra hvad Kant han kommer tilbage . Imidlertid staar 
jeg op . “ 
Det unge Menneske forlod Huset som en Vind , 
og efterat Heinesen havde ordnet sin Paaklædning 
i al Sindighed , gik han ind i Dagligstuen , hvor han 
meget rigtig ikke traf et Menneske . Lidt efter saa 
han imidlertid En af de gamle „ Karter “ gaa ude ved 
et Udhus og han traadte hurtig ud til hende . 
Efter af have huden hende en venlig Godmorgen , 
hvilken hun besvarede med en Slags Knurren , spurgte 
han hende om , hvor hendes Husbond var henne , og 
dertil bemærkede hun , af hun ikke kunde give Besked 
derom . Heinesen undrede sig derover , samt over 
af han saa tidlig var gaaet ' ud ; men dertil svarede 
Qvindemennesket , af Sligt var hans Skik og at han 
aldrig gjorde Regnskab før , hvor han gik hen . 
„ Hvor er Karlfolket “ , spurgte Heinesen videre 
„ jeg ser Ingen heromkring . “ 
„ De ere sagtens med Skjalg “ , svarede Qvinden 
mut , „ det er saa deres Skik . “ 
„ De ere vel alle tilfjelds ? “ frittede Heinesen . 

„ Troligt nok “ , svarede denne vranfne Qvinde . 
„ Eller tagne tilsøs før at sisfe ? “ vedblev han . 
„ Ogsaa det “ , bekrceftede hun . 
„ Har Skjalg ogsaa taget al Føde med sig ? “ 
spurgte Heinesen igjen , „ saa vil det være det 
Bærste , da jeg er dygtig sulten efter Nattesøvnen . “ 
„ Jeg skal snart komme med Davren “ , svarede 
Fruentimret . „ Jeg troede , Du vilde vente med den 
til Husbond kom . “ 
„ Kommer han da snart ? “ spurgte Heinesen 
hastig . 
„ Jeg ved det ikke “ , svarede hun tørt . 
„ Ia , saa er det nok bedst , at Du breder Dugen 
jo før jo heller , min Engel “ , svarede Heinesen lige 
sorgfri ; men brummede i Skjæget — „ den sordømte 
Hex ! — endnu er jeg lige klog . “ 
I det Samme kom Einar løbende i fuld 
Firspring . 
„ Alle Baadene paa Firemandsfareren * ) nær ere 
borte “ , sagde han ganske forpustet , „ og vor egen Jolle 
har et Hul i Bunden . Ogsaa ere vore Øxer borte , 
søm vi løve ligge i den iaftes . “ 
„ Og hvad saa Du tilfjelds “ , spurgte Heinesen , 
med uforstyrret Ro . 
* ) En sforre Baad . 

„ Jeg kom ikke saa vidt . Jeg mente , at jeg 
først maatte fortcelle Eder dette “ , bemærkede Einar . 
„ Men , naar jeg giver Dig en Befaling , udfører 
Du den , Kncegt , uden at rende efter dit eget dumme 
Hoved “ , svarede Heinesen forbittret . „ Afsted med 
Dig , Slyngel , og bruger Du ikke dine Øine bedre 
end din dumme Forstand , skal jeg vel se , at klare 
begge Dele ved din Tilbagekomst . “ 
Atter ilede Knøsen afsted og Heinesen gik ind 
og satte sig ved Davrebordet , søm om Intet var 
forefalden . 
Han var endnu ikke kommen videre ned i Davresadet , 
før Einar kom farende ind i Stuen med 
aabenbar Uro i sit Aasyn . 
„ Naa , hvad saa Du saa ? “ spurgte Heinesen , 
med Munden fuld af Mad . 
„ En Skonnert krydser op imod Øen “ , rapporterede 
han , „ og enten er han en Smugler eller en 
Sørøver , for Reisningen er hverken dansk eller norsk . 
„ Tag Du det Lammelaar og det Brød , samt 
Kruset med Øl med Dig og gaa ned til Landingsstedet , 
hvor Du kan give Dig til af spise og drikke til jeg 
kommer til Dig “ , svarede Heinesen , idet han hurtig 
reiste sig fra Bordet . „ Du har løbet saa meget af 
Du nok kan trænge til Noget ! jeg gaar nu selv op , 
for af tage Seileren i Diesyn . “ 

Med en Hurtighed , som viste , af Heinesen , 
trods sin Rolighed ligeoverfor sin Undergivne , ikke 
oversaa den kritiske Stilling , hvori han mulig befandt 
sig , ilede han op paa en nærliggende Fjeldflrænt , 
der gav ham et frit Overblik ud over Havet , rundt 
om hele den lille O , og saa ogsaa ganske rigtig det 
lille Fartøi , langt ude i Søen , hvorom Einar 
havde falt . 
„ Skonnerten er ganske vist udenlandsk og Einar 
skal slippe for den Lnssing , jeg havde tiltænkt ham , 
fordi han har brugt sine Dine saa vel “ , mumlede 
Heinesen . „ Den holder ogsaa ind paa os og Skjalg , 
den Hund , har pcent faaet mig i Fælden . Min 
Jolle maa kunne flyde “ , vedblev han , i det han steg 
ned af Fjeldtoppen , „ ellers bliver her altfor lystig en 
Klapjagt idag paa Øen . “ 
Men Jollen vilde ikke flyde ! Dette indsaa 
Heinesen , saasnart han havde kastet et Blik paa 
den Ødelæggelse , den havde været Gjenstand for , og 
selv om dette havde været Tilfældet , saa vilde dog 
enhver Flugt have været umulig med den , da den 
forsynlige Skjalg havde borttaget baade Ror , Aarer 
og Seil . 
„ Her ere gode Raad dyre , Einar “ , udbrød 
Heinesen , og saa sig om : „ En Sørøver under 
Opseiling og to Baade uden Aarer , Seil og Ror 

til at flygte i , selv om vi kunde faa Jollen helet 
eller Firemandsfareren skudt i Søen . “ 
„ Knnde vi bare faa den ud “ , bemærkede Einar , 
„ saa kunde jeg skaffe Seil og Aarer , for det er bestemt 
dem , der ligge i det østre Skur deroppe ved Gaarden 
— om Le blot ligge der endnu . “ 
„ De skal ligge der og det er ogsaa troligt nok , at 
de ligger der “ , udbrød Heinesen glad , „ thi Skjalg 
har troet , at vi ikke kunde sætte Firemandsfareren i 
Søen . Lad os følges ad ! vor hele Frelse beroer 
derpaa . “ 
De ilede begge i største Hast til det betegnede 
Skur , hvor Einars speidende Blik havde opdaget 
Baadens Tilbehør , og til Begges fælles Glæde fandt 
de , hvad de søgte . 
I en Fart bleve alle Redskaber udtagne og , 
belæssede med disse , ilede begge atter ned til 
Landingsstedet . 
„ Nu først en Styrkedrik ! “ raabte Heinesen 
munter , „ og saa skal vi dog vise Skjalg , den Skalk , 
hvilke Bjornekræfter Mænd faa , naar det gjælder 
Livet . Se her , Einar , stik Du nu Resten ud og 
har Du i denne Stund Kræfter for to Karle , skal 
jeg vise Dig , at jeg har for sex . “ 
Nogle bældige Ryk ! Nei , Baaden lod sig ikke 
rokke ! 

„ Endnu engang , Einar ! Hive , hei , Baaden i 
Søen , eller Strikken om Halsen ! Vi har intet andet 
Valg ! hive , høi ! Hurra , den gaar ! “ 
Og virkelig gik den ! De to Mands overmenneskelige 
Anstrengelser lykkedes det , hvad Skjalg 
selv havde anset for en Umulighed , at faa det store 
Fartøi i Søen , og efter nogle Øieblikkes Forløb 
flød den paa de gyngende Vover . 
„ Det var en stram Tur , Einar ! men den bliver 
ikke den sidste idag “ , bemcerkede Heinesen lystig , idet 
han tilligemed sin Ledsager bragte Seil , Ror og 
Aarer ombord . „ Vi have fortjent et Krus efter den 
Tørn , min Gut ! men det maa vi have tilgode fil vi 
komme fil Thorshavn . Farvel Skuø og Tak for 
denne Gang ! men , hille Død , iland igjen , Einar , 
efter Brødet og Kjødet ; det er Synd at levne disse 
Guds Gaver fil den Skurk fil Skjalg . “ 
I et Øieblik vare de næevnte Gjenstande bragte 
ombord og Heinesen stod nu ud fra Øm , idet han 
satte Kursen mod Nord , Da Øen laa imellem 
Heinesen og hans Forfølgere , opdagede disse ikke 
strax hans Flugt , hvilket gav ham et betydeligt 
Forspring ; men saasnart man ombord paa Skonnerten 
fik Øie paa ham i rum Sø , forandrede ogsaa denne 
sin Retning . De havde neppe holdt samme Kurs 
begge To en føie Stund , før Heinesen indsaa , at 

han vilde blive afskaaren fra Dandsen , hvortil han i 
første Øieblik troede at kunne slippe over . Hans 
Haab stod nu fil at naa over fil Vaags , og han 
forandrede ogsaa Kursen efter denne 0 ; men da de 
havde seilet en Stund igjen , erkjendte han ogsaa det 
Umulige deri , eftersom Skonnerten seilede bedre end 
hans Baad , og det stod klart for ham , af han vilde 
blive tagen , førend han naaede hen fil denne 0 . 
Han lod imidlertid staa fil , fordi han ikke havde 
Andet af gjøre ; men Skonnerten nærmede sig med 
en foruroligende Hurtighed . 
Pludselig forandrede Heinesen atter Kurs , 
hvorved det lykkedes ham af faa en rummere Vind 
end Skonnerten , saa af den ikke halede saa stærkt ind 
paa ham , som tidligere . 
„ Vi maa anløbe Hests “ , bemærkede Heinesen , 
„ om vi ellers kan naa dertil , og der maa vi sælge 
vort Liv saa dyrt som mulig , Einar ; men et Par 
Dage kan vi nok holde os dem fra Livet , og maaske 
rygtes det saa fil Thorshavn , af her ligger en Ssrsver 
og Jonas faar i Hovedet af løbe ud efter ham . 
De Dummerhoveder fro , af jeg vil knibe langs 
Kysten til Thorshavn og derfor holder de stik mod 
Nord ; men dette vil forsinke dem nogle Timer og vi 
faa Tid fil af indrette os paa Øen . Skjær os hver 

en Humpel Kjød og Brød ; thi siden faa vi ikke 
megen Tid fil af spise . “ 
Heinesen havde gj rettet Skonnertens Plan ; thi 
neppe saa den , af han var landet paa Hestø , før den 
ogsaa satte Kurs derhen ; men nu løiede Vinden 
af og det var først hen paa Eftermiddagen , 
at den naaede samme Sted . 
Hestø er en af de mange Smaaøer , som udgjøre 
det Fceroifle Archipelag . Den er en høi , sleil Klippeø , 
med et eneste Landingssted og en eneste , meget sleil 
Adgang , til dens Overflade . Efterat man er kommen 
de to Trediedele op ad Øens Skraaning , danner 
Klippen en Afsats , en saakaldet Hylde , som fladt af 
Naturen til Hvile for den , der vil klattre op ad 
Klippens steile Side ; men fra denne Afsats bliver 
Adgangen endnu mere sleil og vanskelig . Det var 
paa denne Afsats at Heinesen vilde modtage sine 
Fjenders første Angreb , efterat han var kommen vel 
iland og givet Firemandsfareren et Spark ud i Søen , 
en høist ufortjent Tak for den gode Tjeneste , den 
hidtil havde ydet ham . 
Han lod Einar bæere Provianten op paa 
Klippeøens , dengang ubeboede , Overflade og anvendte 
den øvrige Tid til at samle sine gamle Vaaben , 
en Mcengde store og smaa Stene paa Afsatsen , 
medens han befalede sin Ledsager , at gjøre det 

Samme paa Klippens Overflade og vedblive dermed , 
uanset hvorledes det gik ham nedenunder . 
Han var netop fcerdig med sine Forberedelser 
til Fjendens Modtagelse , da den første Baad » 
Mandskab landede paa Øen med Skjalg i deres 
Spidse . 
Skjalg saa op til Mogens og Mogens saa 
ned til Skjalg og vil man vide , at Mogens gjorde 
det , som man kalder „ Langnæse “ ad Skjalg . 
„ Nu er din sidste Stund kommen , Mogens ! “ 
raabte Skjalg op til ham . 
„ Troligtnok , som Aase sagde “ , svarede Heinesen 
sorglos . „ Hvem er den Aase , Du nævner “ , spurgte 
Skjalg forundret . 
„ Ih , den Ene af dine to Skjønheder paa Skuø “ , 
svarede Mogens leende . 
„ Jeg skal selv lcegge Dig Strikken om Halsen “ , 
raabte Skjalg forbittret . 
„ Jeg er villig til at vise Dig den samme Tjeneste “ , 
forsikkrede Heinesen uforsagt . 
Nu sagde den fremmede Kaptain Noget ti ! 
Skjalg , som Heinesen ikke kunde høre . 
„ Skipperen her siger “ , raabte Skjalg igjen , „ at 
om Du ikke kommer godvillig ned , saa skal han 
sidenhen pine Dig til at rede dine egne Indvolde . “ 

„ Maa de blive kogte først “ , spurgte Heinesen , 
aldeles uberørt af denne forfærdelige Trusel . 
Af den Maade , hvorpaa Heinesen besvarede 
Skjalgs Ord , stod det klart for ham og hans 
Kammerater , at Heinesen igrunden drev Spot med 
dem ; men da de ikke vare Mcend , der fandt sig rolig 
i dette , beredte de sig ogsaa paa af aflcegge ham ef 
Besøg oppe paa Klippen . 
Skjalgs fire Karle og Fire af Smuglerne skulde 
foretage dette Vovestykke , hver iscer velbevcebnet med 
Huggerter , der vare spcendte om Livet . De begyndte 
af bestige Klippen i en spredt Række , hvilket nok 
kunde lade sig gjøre i Begyndelsen ; men naar de 
vare naaede op til den halve Afstand af den Vei , de 
havde af klavre før af naa Heinesen , blev det 
nødvendigt , af de maatte følge efter hinanden i en 
Række . 
Det var dette Tidspunkt , Heinesen havde 
ventet , og neppe saa han dem , den Ene efter den 
Anden , af klavre sig imøde , før han rullede ef 
mægtigt Klippesfykke ned paa dem . 
De med Klavring mere fortrolige Færinger fik 
paa En nær , Tid til af rykke sig tilside ; men denne 
Ene blev reven ned , da Stenen fløi forbi ham , uden 
af han dog fik anden Skade af Faldet end nogle 
stærke Kontusionen . Derimod ramte Klippestykket To 

af Smuglerne , af hvilke den Ene fik Hovedet knust 
og den Anden begge Benene brækkede . De fo Andre 
bleve saa forfærdede ved denne Hilsen , af de i største 
Fart lode sig glide ned fil Fjeldets Fod . 
Atter løslod Heinesen en Sten , for af ramme 
de tre Færinger , som vare tilbage paa Klippen , og 
det lykkedes ham ogsaa af træffe den Ene af disse , 
saaledes af han tumlede ned med et høit Skrig , 
medens de to Tilbageblevne søgte Dækning under et 
fremludende Klippesfykke , uden døg af furde vove paa 
af klavre videre . 
„ Vil Du ikke op af hente dine Folk , Skjalg “ 
raabte Heinesen ned fil denne . „ Jeg har gjemt 
den bedste Sten fil Dig . “ 
Men Skjalg svarede ikke . Han undersøgte 
Klippen paa det Nøiagtigste og fandt , af den ogsaa 
kunde bestiges indtil Halvveien fil Afsatsen fra endnu 
en Side fil . Saasnart Skipperen havde indset det 
Samme , befalede han fire andre af sine Folk , af 
begynde igjen paa Vovestykket og naar de vare komne 
fil det Sted , hvor kun En ad Gangen kunde krybe , 
da af forsøge det En for En , medens de Andre holdt 
sig dcekkede , idet han lovede den en rig Belønning , 
som først besteg Afsatsen . 
Det var aabenbart , af hans Folk ikke havde 

videre Lyst fil denne Vandring ; men de adløde døg 
uden Knur . 
„ Hei , Einar “ , raabte Heinesen op fil sin 
Ledsager , „ nu kan Du øve Dig paa de To , der 
komme fra Rør , saa skal jeg se , om jeg kan træffe 
En af dem fra Sønder . “ 
„ Einar lod sig ikke dette sige to Gange og snart 
begyndte Stene fra en Næves Størrelse indtil et 
Hvidkaalhoveds at regne saaledes ned over de 
klavrende Smuglere , at disse i al Hast opgave 
ethvert videre Forsøg , idet de saa hurtig som 
mulig steg ned til det Sted , hvorfra de kom . 
Skjalgs Forbittrelse kjendte nu ingen Grændser 
og det var ham aldeles umuligt at skjule den . 
„ Du skal ikke svinge saa ivrig med Huen , 
Mogens ! Enden er ikke endnu “ , raabte han ; „ vi 
vil nu se , om Du kan æde Græs og klare Dig 
med det . “ 
„ Og jeg vil se , hvorlænge Du og dine Folk 
kan fordøie mine Boller , Skjalg ; Halloi , Einar ! 
nu ville vi slaa Kegler med hinanden ! to Kruse Dl 
for Nikongen og et for hver af de Andre . “ 
Med disse Ord slyngede Heinesen en Sten 
efter Skjalg , som rimeligvis vilde have gjort det af 
med ham for bestandig , om denne ikke var sprungen 
tilside ; men fra nu af regnede der en saadan Mængde 

velrettede Stenkast ned over alle Angriberne , af disse 
indsaa Umuligheden af af holde sig paa den aabne 
Klippekyst , hvor ingen Dcekning var af finde og de 
nødtes til af indskibe sig alle tilhobe paa Smugleren . 
Da de to endnu tilbageværende Færinger , som 
laa bækkede oppe paa Klippens Side , mærkede , af 
Kammeraterne vilde bort , bleve de høisf urolige ; 
men ned turde de ikke slige af Frygt for Heinesens 
Stenregn . 
„ Herregud , Mogens ! “ bad den Ene , idet han 
kigede frem af sit Skjul , „ lad os uhindrede slige ned ! 
Vi ere dog Landsmænd ! “ 
„ Smukke Landsmænd , skal jeg svare for “ , 
bemærkede Heinesen leende , „ som gjøre fælles Sag 
med Sørøverne for af faa mig hængt . Men ikke 
desto mindre kryb I kun ned . Aase og Ingrid vilde 
græde deres smukke Øine ud , om de ikke fik Eder 
helskindede tilbage . “ De to Færinger lode sig ikke 
dette sige to Gange og snart havde de forenet sig med 
deres Kammerater . 
Saasnart Heinesen havde set dette , steg han 
op til sin Ledsager og lagde sig hos ham i det frodige 
Græs , der voxede paa Klippeøens Overflade . 
„ Beleiringen er nu forandret til en Blokade , 
Einar “ , udbrød Heinesen , „ oghavde Skjalg ikke 
selv giver Proviant , kunde den være bleven besværlig 

nok . Kommer Tid , kommer Raad og Imorgen har 
frelst saamangen Mand . “ 
Om Natten skiftedes Heinesen og hans Ledsager 
til af vagte , eftersom de ventede , af man vilde forsøge 
en Overrumpling paa den Tid ; men Angriberne 
forholdt sig aldeles rolige . 
„ Vi vil forsøge , om vi ikke kan faa dem indbildte , 
af vi have benyttet Natten til af svømme bort , 
skjøndt dette vilde have været et livsfarligt Foretagende “ , 
bemærkede Heinesen henimod Dag . „ Lad 
os derfor sørge for , af de ikke se os . Man maa 
forsøge alt Muligt ; thi kommer „ Falken “ ikke , kan 
het komme til af knibe nok for os i den sidste 
Ende . “ 
Heinesens Plan havde ikke det sorønskede 
Udfald . Imidlertid vidste man dog ikke ombord paa 
Skonnerfen , hvad man ret skulde tro , efterat man 
ikke havde set Noget til Mændene den hele Formiddag ; 
men paa den anden Side , var man for vel forsøgt 
fra Gaarsdagen , til af man skulde vove flere 
Menneskeliv end helst nødvendigt . Vare de derimod 
flygtede , kunde man vente „ Falken “ hver Time og 
det var et Møde , som Ingen begjærede . Der maatte 
altsaa foretages en Rekognoscering . 
Hen paa Eftermiddagen satte derfor en Jolle 
med Skjalg og fire Mand af fra Skonnerten og 

snart efter bemærkede Heinesen , af den Ene af disse 
begyndte af bestige Klippen , hvilket han kunde gjøre 
med noget Haab , da Alle saa , af Afsatsen var 
ubesat . 
Efter en kort Tids Forløb havde han ogsaa til 
de Nedensfaaendes Glæde besteget denne , da han , ret 
som han vilde klavre videre , saa Heinesen kige ned 
paa ham fra oven af . 
Færingen standsede lammet af Rædsel . 
„ Bliv Du kun trøstig ved af krybe op , Orm “ , 
raabte Heinesen ned til ham , „ og Du , Skjalg , kom 
Du kun selv med ! Jeg er nu ene heroppe ; tbi 
Einar er afgaaet efter „ Falken “ , som jeg haaber 
snart vil være her , for af snakke Gammelt med Eder , 
om I ellers ikke opfiskede ham inat , hvilket I selv 
bedst maa vide . “ 
Ja , hør ved Du hvad , Orm “ , vedblev 
Heinesen , idet han bøiede sig ned efter en Sten , 
„ vil Du ikke op , saa maa Du ned og dersom Du ikke 
rapper Dig lidt , skal jeg dog se , om jeg ikke kan faa 
Dig bedre paa Gled med denne “ og hermed svang 
han Stenen over sit Hoved . Skjalgs Karl lød sig 
ikke raade to Gange og med en Hurtighed , der gjorde 
hans Klavredygtighed den største Ære , gled han ned 
ad den Vei , han var kommen . 
Da Skjalg vidste af Gaarsdagens Erfaring , 

hvor umuligt oet var , af holde sig paa Kysten , varede 
det ikke længe , før Alle igjen satte fra Land 
og de havde Heller ikke været længe ombord , før man 
saa Smugleren gjøre sig klar til af stikke i Soen , 
i saadan Grad vare de blevne betagne af Rædsel 
over „ Falkens “ bebudede Ankomst . 
Heinesens List var lykket fuldstændig . 
„ Ved den store Sten , hvorpaa jeg staar “ , udbrød 
Heinesen og gav et Hop i Veiret af Glæde , „ nu har 
jeg sagt mangen god Løgn i mine Dage , men endnu 
aldrig en , der viste sig uforvarende af være den rene 
Sandhed . Einar , min Gut , kom kun herhen , lad 
kun Skonnertens Mandskab se din brede Næse ! 
Kjender Du de Seil hist ude , Einar ? Skonnerten 
kan ikke se dem endnu . O , bare jeg ikke havde prøvst 
paa af narre dem ! gid de dog vil blive en halv Time 
endnu ! Jonas Maib om ! jeg hænger Dig 
istedetfor Skjalg , dersom Du ikke først styrer til 
Hesfs . “ 
Disse og mange flere Glædæsudbrud strømmede 
fra den altid meget talende Heinesens Læber , da 
han havde opdaget „ Falkens “ hvide Seil i Horisonten ; 
men det varede Heller ikke længe , fsr ogsaa Skonnerten 
fik Die paa dem og nu kan det nok være , af den fik 
travlt med af gaa fra Land . 
Imidlertid viftede baade Einar og Heinesen 

med deres Troier , som de havde trukket af sig , for af 
give „ Falken “ af forstaa , af de vare paa Hesfs og til 
deres Glædæ saa de snart , af man ombord havde 
bemærket Signalerne ; thi Skibet lod Skonnerten 
skjstte sig selv og vedblev sin Kurs efter Hesfs . 
I störst mulig Hurtighed steg nu Heinesen og 
hans Ledsager ned af deres improviserede Fæstning 
og snart efter modtoges de ombord paa „ Falken “ af 
den jublende Besætning . 
Medens nu „ Falken “ med Alt til , hvad trække 
kunde , forfslger Skonnerten , vil vi gribe Leiligheden 
til af forklare , hvorledes Jonas kunde komme saa 
beleilig til Hesfs . 
Dct Hele gik meget naturligt til . 
Da Præsten paa Sands , havde bemærket den 
Iagt , en fremmed Skonnert gjorde paa to Mand , i 
en Firemandsfarer , indsaa han , af der „ stak Et eller 
Andet derunder “ , og af det i ethvert Tilfælde maatte 
være Heinesen kjært , af faa Underretning om den 
fremmede Seiler , hvorfor han afsendte en paalidelig 
Mand med den sornsdne Meddelelse , saasnart 
Strømforholdene tillod ham af seile til ThorshavnSaafage 
Styrmanden fik alt dette af vide , 
antog han med en erfaren Kapergasts hele Kløgt , af 
de to Mænd , der flygtede i Firemandsfareren , maatte 
være Heinesen og Einar , der paa en eller anden 
8 

Maade vare blevne berøvede Jollen og nu søgte af 
flygte paa denne Maade . Han lod derfor standse 
med Ladningen og havde Skibet klart til af løbe ud 
ved første Strømvending . 
Skjøndt Skonnerten seilede godt , var „ Falken “ 
med sin halve Ladning , dog aabenbart dens Overmand 
ogsaa heri , og henimod Solnedgang var den derfor 
kommen Smugleren saa nær , af Heinesen kunde 
sende ham sin første Kugle . 
Da Skonnerten ikke besad Skyts og Besætningen , 
inclusive Skjalg og hans Folk , ogsaa var „ Falkens “ 
Mandskab underlegen i Antal , kunde der ikke være 
Tale om nogen Modstand , og der behøvedes derfor 
blot endnu en Kugle , for af bringe Smugleren til af 
lægge bi . 
I næste Øieblik var „ Falken “ paa Siden af 
ham og Heinesen med sit Mandskab ombord paa 
det smudsige Dæk . 
„ Klyng mig den Mand op “ , bød Heinesen og 
pegede paa Kaptajnen ; „ men hvad Eder angaar “ , 
vedblev han , idet han vendte sig til Mandskabet , „ saa 
haaber jeg , at Livet bliver Eder skjænket , om det viser 
sig , at I ikke have befatter Eder med Fribytteri eller 
øvet Hærværk her paa Øerne “ . 
Kaptainen gik sin Død imøde som en Mand , 
der var vant til at se den under Øine og før erfaren 

i sit vilde Livs Skole til at vente , at kunne opnaa 
Forandring i den skrækkelige Dom . 
Indtil den var exeqveret , herskede en lydløs 
Tavshed paa Dækket . 
„ Nu kommer dit Regnskab , Skjalg ! “ udbrød 
Heinesen og vendte sig imod den ulykkelige Mand , 
der imidlertid mødte hans truende Blik med et 
fast og roligt Øie . „ Jeg lovede , selv at lægge 
Strikken om din Hals , men saamegen Ære er Du 
ikke værd , Du Usling , som før en lumpen Vindings 
Skyld holder til med Smuglere og forfølger Landets 
egne Børn . “ 
„ Jeg har aldrig holdt til med Smuglere før 
idag “ , svarede Skjalg stoll . 
„ Og vel Heller ikke forfulgt mig ? “ spurgte 
Heinesen spottende . 
„ Io , Mogens “ , svarede Skjalg lige uforfærdet , 
„ det har jeg og beklager jeg Noget , saa er det kun 
det , at jeg ikke har kunnet holde mit Løvte fil 
Dig . “ 
„ Men hvad er Aarsagen fil dette Had ? “ udbrød 
Mogens forundret . „ Jeg ved dog aldrig , at have 
skiftet hverken Ondt eller Godt med Dig . “ 
„ Kan Du endnu mindes Kolfinna ? “ spurgte 
Skjalg og saa Heinesen stift i Øinene . 
Magnus Heinesen sludsede . 

„ Jeg ser dog , Du mindes hende og det var 
næsten Mere end jeg havde ventet “ , bemærkede 
Skjalg med Bitterhed . „ Nu vel “ , vedblev han , 
„ hun var den eneste Qvinde , jeg nogensinde har 
baaren Kjærlighed fil og jeg troede ogsaa , at hun 
var mig god . Da kom Du fil hendes Moders 
Gaard og Du stjal den unge Piges Hjerte , der ikke 
kjendte Noget fil Menneskenes onde Lidenskaber . 
Hendes Moder stødte hende fra sig , da hendes Vanære 
blev hende vitterlig og jeg ilede fil Østers for at 
tage Hævn over Dig ; men Du var reist bort en 
kort Tid forud . Jeg vendte da tilbage fil Vaags 
og tog hende med mig fil Skue og begrov hende der 
med Løfte om at hævne hendes Skjændsel og min 
Ulykke , naar vi nogensinde mødtes . “ 
„ Hvorer Kolfinnas Barn “ , spurgte Heinesen , 
stærkt bevæget ved disse Ørd . 
„ Han er min Søn “ , svarede Skjalg , „ bærer 
mit Navn og skal arve mig , fordi han er hendes 
udtrykte Billede . Havde han et eneste af dine Træk , 
havde jeg knust hans Hoved mod Øens Klipper . “ 
Der var en vis Storhed i det uhyre Had , som 
aabenbarede sig i disse Ord og den Frimodighed , hvormed 
Skjalg udtalte det , saa at sige med Strikken om 
Halsen , var ret skikket til at gjøre et dybt Indtryk 
paa en Natur , som Magnus Heinesens . 

Han gik nogle Gange op og ned ad Agterdcekket , 
medens en lydløs Taushed herskede paa Skonnertens 
Dæck . 
Endelig standsede han foran Skjalg . 
„ Hvorfor myrdede Du mig ikke , da jeg var i 
dit Hus ? “ spurgte han endelig . 
„ Jeg er ingen Snigmorder , “ svarede Skjalg 
stolt . „ Havde jeg ikke vidst , at Brooks havde ligget 
ved Syderø , vilde jeg have udcesket Dig til en Kamp 
paa Liv og Død ved Kolfinnas Grav ; men da 
jeg forudsaa , at Du vilde fcelde mig , valgte jeg al 
gjøre det , som jeg foretøg mig . “ 
Atter gik Heinesen frem og tilbage paa Dcekket . 
Alle følte , at han kcempede en voldsom Kamp i sit 
Indre ; men tilsidst feirede hans bedre Natur og idet 
han igjen standsede foran sin Fjende , udbrød han : 
„ Du skal dog vide dette , Skjalg , at Kolfinna 
aldrig talte til mig om sit Forhold til Dig , ligesaalidt 
som jeg nogensinde hørte dit Navn i hendes Mund , 
eller har kjendt Dig før igaar . Jeg kan imidlertid 
forstaa , at Du ikke alene hader mig , men ogsaa har 
Grund dertil . Jeg fljcenker Dig derfor Livet idag , saa 
kan Du herefter frit forsøge din Lykke imod mig fra 
imorgen . 
Men det siger jeg Dig , at falder Du en anden 
Gang i min Magt under dit Forsøg paa at tage 

mig af Dage , saa vil Du ikke have Skaansel at 
vente . “ 
En svag Rødme farvede Skjalgs Kinder , da 
han hørte disse Ord ; men han sagde ikke saameget 
som Tak før sit Liv . 
„ Gjor Skonnertens Jolle klar til Skjalg og 
hans Folk “ , bød Heinesen . 
I et Øieblik var Befalingen fuldbyrdet og 
Skjalg gik i Jollen med sine Karle . 
„ Lad den lemlæstede Mand blive ombord , han 
kan bedre pleies i Thorshavn “ , bød Heinesen 
atter , da han saa , at Folkene vilde til at bringe den 
Saarede ned i Jollen . 
„ Hils Kølfinnas Son “ , udbrod atterHeinesen 
og saa ned i Jollen , der gled langs Skibets Side . 
Et Par Taarer perlede i hans Øine . Men han og 
Skjalg gjensaa aldrig hinanden . 

Ottende Kapitel . 
„ Falken “ og „ Samson ! “ 
Kampen paa Heste forhøiede ikke Lidet Magnus 
Heinesens Anseelse paa sine Fædreneoer , da Enhver 
maatte deromme det Mod og den Snarraadighed , 
han ved denne Leilighed havde lagt for Dagen . 
Umiddelbart efter Kampen var han seilet fra 
Thorsbavn til Bergen med sine to fuldtladte Skibe ; 
men den strenge Lehnsmand vilde aldeles ikke høre Tale 
om Skaansel , saasnart han erfarede , hvorledes 
Heinesen , hans udkaarne Kaperfører , var bleven 
angreben paa Hestø , idet han ansaa det for nødvendigt , 
at der blev statueret et Exempel , hvorfor ogsaa 
alle Smuglerne maatte bede med Livet ; thi dengang 
tog man det ikke saa nøie med blodige Straffedomme . 
Da Aarstiden under Alt dette var saa langt 
fremrykket , blev denne Udflugt Heinesens første 
og sidste Reise til Færøerne for dette Aar ; men 
Vinteren tilbragte han dog mere rolig end man 

skulde have ventet , hvilket hidrørte derfra , at hans 
unge Kone saa vel forstod af fængsle ham fil sig og 
Hjemmet . Denne gode Indskydelse paa hans vilde 
Tilbøieligheder udsvede Sophie Gyntelberg ogsaa 
ud over deres Ægteskabs første Aar , naar han var 
hos hende i Bergen ; men desto friere siger ogsaa 
Sagnet , af han fil Gjengjæld derfor levede paa 
Færøerne , og da hans Pligter holdt ham der den 
største Del af Sommeren , kunde det ikke undgaas , af 
Rygtet om hans forskjellige Udskejelser trængte over 
fil Bergen , ja kom endogsaa ved ondskabsfulde Tungers 
Beredvillighed fil hans Ægtefælles Kundskab , uden af 
dette dog havde nogen synlig Indskydelse paa 
Kærlighedsforholdet imellem Ægteparret . — Saameget 
kan den fromme , oposfrende Qvindes Hjerte bære , 
naar det engang har hengivet sig med hele sin 
Kjærligheds Fylde fil den Elskede . 
Paa Færøerne selv havde Heinesen sat sig i 
Forbindelse med Beboerne paa næsten alle Der , for 
af de kunde meddele ham Underrefning om , naar et 
fremmed Skib lod sig se et eller andet Sted , og da 
han havde lovet den , der gav ham det første Vink 
om et saadant , en Mands Part af Byttet , dersom noget 
blev gjort , kunde han ogsaa gjøre Regning paa 
af blive betjent med al mulig Hurtighed og Paalidelighed . 
Det Meste af Aaret var imidlertid gaaet og han 

havde endnu Intet hørt om noget fremmed Skib , ja , 
han begyndte allerede saa smaat af tænke paa den 
sidste Hjemreise til Bergen , da en Færing en 
Morgenstund kom ombord til ham og fortalte ham , 
af en mægtig Sørøver laa imellem Myggenæs og 
Vaagø og af han den foregaaende Dag havde 
plyndret Bø og Midtvaag paa sidstnævnte 0 , hvis 
Befolkning besvor ham , af komme dem tilhjælp . — 
Nu skulde det træffe sig saa uheldigt , af hans halve 
Mandskab var tagen til en Kammerats Bryllup paa 
Østers Dagen iforveien , hvorfra de endnu ikke vare 
komne tilbage , og dette var rimeligvis ogsaa Grunden 
til af Heinesen den Nat var forbleven paa Skibet . 
Tisse Folk maatte naturligvis først hentes ombord , 
medens Heinesen med detøvrige Mandskab gjorde Skibet 
klar til af lette og udspurgte imidlertid Færingen om Sørøverens 
Størrelse og Folkenes Antal ombord . Skjøndt 
han hørte , af han førte otte Kanoner og var altsaa 
dobbelt saa stærk som han , besluttede han sig ligefuldt 
til af løbe ud og idet Mindste se Forholdene an . 
Imidlertid kom Baaden tilbage fra Østers med 
13 Matroser , idet man førsikkrede , af det var til 
ingen Nytte , om malt havde taget de tilbageblevne 
Sømænd med , fordi de vare aldeles 
døddrukne , som en Følge af Nattens Orgier . Stjøndt 
Heinesen mente , af nogle Spande koldt Vand over 

Hovedet nok havde bragt dem i en Fart til Sands 
og Samling , indsaa han dog , af der vilde hengaa 
altfor lang Tid inden ban kunde faa dette Experiment 
udført og Folkene ombord ; men paa den anden Side 
kunde han heller ikke undvære saameget Mandskab , 
navnlig naar det gjaldt en Kamp med en langt overlegen 
Fjende , og han bestemte sig derfor til af skaffe 
sig Frivillige i Thorshavn . Han var ogsaa saa 
heldig , af bevæge en Snes unge Færinger , som 
rigtignok ikke vare vante til Seillads med sligt et 
Skib og endnu mindre bekjendte med Kanonexereits , 
til af følge sig ombord , idet han gav dem Udsigt til 
et rigt Bytte ; men da han saa kom ombord med dem , 
var en ny Ulykke brudt Los . 
Ved af udspørge Færingen , som var forblevet : 
ombord , fik Mandskabet snartat vide , af Sørøverens Skib 
idet Mindste var dobbelt saa stærkt som deres og 
denne Efterretning gav Alle den største Ulyst til af 
binde an med ham . Vilde derimod Heinesen love 
dem , af sinde paa en eller anden Krigslist saaledes 
som med Clerck , saa vilde Alle gjerne følge ham , 
hvorhen det skulde være ; men ellers ikke . 
Saasnart Heinesen kom til Skibet med sit 
hvervede Mandskab , sagde hans erfarne Blik ham i 
første Stund , af Alt ikke var som del skulde . 
Imidlertid lod han som om han ikke lagde 

Mærke dertil , befalede af lette Anker samt sætte Seil 
til og gik derpaa ned i Kahytten , efter af bave 
tilkastet sin Styrmand et meget talende Blik . I 
næeste Minut var denne hos ham . 
„ Hvad er paafcerde , Jonas , med Mandskabet ? “ 
spurgte Heinesen hastig . 
„ Intet mindre , end af det er ifcerd med 
af gjøre Mytteri , fordi de ikke vil imod Sørøveren “ , 
svarede Jonas . „ Jeg havde endog Møie med af 
holde dem ombord til Du kom , og det skete kun 
derved , af jeg forklarede dem , af Du nok fandt 
paa et Krigspuds , om Du ansaa ham for svcer 
for os . “ 
„ Naa , ikke Andet “ , svarede Heinesen koldblodig ; 
„ gaa Du blot op og faa Skibet bragt under Seil . 
Er der Nogen , som ikke vil lystre , kan Du lade mig 
det vide . “ 
Og det var der rigtignok ! thi neppe havde de 
nysankomne unge Mænd fra Thorshavn hørt 
Fceringens Beskrivelse af Sørøveren og hans Kanoner , 
før ogsaa de bleve aldeles rcedde og den Ene sætte . 
som det ved slige Leiligheder altid gaar , til Overflod 
endnu større S krak i den Anden , end denne ellers 
vilde have nceret . 
„ Mandskabet nægter af lette “ , rapporterede 
Jonas Mai bom igjennem Kahytskappen ned til sin 

Chef saa høit , af alle Folkene , der stode i en Klynge 
ved Stormasten , kunde høre det . 
I et Øieblik var Heinesen paa Dækket med en 
Huggert omkring Livet og en Entrebil i sin høire 
Haand . 
„ Du primer , Styrmand , hvorfor vil Mandskabet 
ikke lette ? Sei derhenne ! “ raabte han med forhøret 
Stemme . „ Hvad Satan staa I og glo paa mig 
før ? Har I ikke Hørt Styrmandens Befaling ? Rask 
til Ankeret og til Sejlene ! “ 
Men ikke en Mand rørte sig . 
„ Vil Du lystre eller ikke , Frederik ? “ spurgte han 
En af de fra Østers tilbagevendte Bryllupsgæster , 
der stod fremmest i Flokken og syntes , af være deres 
Fører ; men neppe havde denne udstødt et trodsigt 
„ Nei “ , før han med et kløvet Hoved slyrtede om paa 
Dækket . I samme Øieblik trak Flere af Mandskabet 
deres Huggerter ; men et nyt Slag og endnu et , 
lastede after to Andre af Skibets Besætning ned ved 
Siden af den faldne Oprører . 
„ Knivene i Skeden og strax til Eders Gjerning , 
I feige Uslinger ! eller I blive huggede ned til sidste 
Mand ! Kast Baadene los , Einar ! den , der forsøger 
paa , at forlade Skibet er dødsens . Naa , bliver der 
Noget af ? “ vedblev Heinesen og svang sin blodige 

Øxe høit over Hovedet „ eller har I ikke faaet nok 
endnu ? “ 
„ Vi skal gjerne feige Dig “ , begyndte nu En af 
„ Falkens “ faste Mandskab , efter at han dog havde 
været saa forsigtig at følge Kammeraternes Exempel 
og stukken Huggerten i Skeden ; „ men vi mene kun , at 
denne Sørøver er os for mandstærk , til en aaben 
Bataille . Men vil Du forsøge at overrumple ham , 
ligesom Du overrumplede Clerck , skal vi følge Dig , 
hvorhen Du vil føre os “ — og hele Mandskabet gav 
sit Bifald tilkjende , ved forskjellige Udraab . 
„ Naa , det vil I dog ! “ sagde Heinesen 
spottende ; „ Tak skal I ha ' e ! Saa jeg skal spørge Eder 
om , hvad I vil eller ikke vil ? og gjøre Eder Regnskab 
for , hvad jeg vil gjøre eller lade . Nei ! saadan lege 
vi ikke Blindebuk med hinanden . Endnu engang ! 
Hver Mand flux til sin Gjerning ! Den sidste Mand 
hører mig til ! “ 
Men nu var ogsaa al Modstand brudt og da 
Ingen skjøttede om af være „ den Sidste “ , flør alle 
Mand til den for dem bestemte Gjerning og „ Falken “ ' 
var i næste Øieblik under Seil . 
„ Tror Du virkelig , af Du kan binde an med 
Sørøveren , med denne Besætning ? “ spurgte Jonas 
sin Ven , da de med Strøm og gunslig Vind løbe 
ud af Nolsø Sund . 

„ Forholdene ere ikke de bedste “ , indrømmede 
Heinesen , „ ogvarsf er det , af de Færreste ere øvede 
Folk ; men kommer Tid , kommer Raad . Lad os nu 
først se , af komme henimod ham . “ 
Henpaa Eftermiddagen ankom „ Falken “ , til 
Midtvaag paa Vaagø , hvor den lod falde Anker ; 
men da Heinesen var kommen iland , fik han snart 
Underretning om , af Faringen ikke havde overdreven 
Sørøverens Størrelse , samt , af denne havde anvendt 
Dagen til af plyndre paa den frugtbare 0 
Myggenæs , om ellers nogen af disse Øer , kan 
sortsene en saadan Benævnelse . At binde an med 
sin Fjende i aaben Kamp , ansaa Heinesen for 
aldeles ugjørligt , især under de nuværende Forhold ; 
men paa den anden Sive forbød hans Wre og 
Hensynet til Vaagøboernes Stilling ham , af forlade 
Farvandet , uden af forsøge Noget , og hvad dette 
„ Noget “ , skulde være , blev han snart enig med sig 
selv om . 
Henpaa Aftenen syntes del , som om alle hans 
Forberedelser være trufne og man saa ham nu fra 
„ Falken “ , ro langs Kysten , ad den Kant , der 
førte ril Sørøveren , som han paa Grund af 
Strømmens Magt , ogsaa snart kom paa Siden af . 
„ Jeg vilde gjerne tale med Kaptajnen “ , raabte 

han op fil det Mandskab , der Hoved ved Hoved 
kigede ned fil barn . 
„ Kom herop da “ , Lød det fra En af Folkene , 
hvis Stemme overtydede Heinesen om , af denne 
var fra et af de skandinaviske Lande . 
„ Vil I først tage imod disse Fisk “ , svarede han 
og langede nogle store Torsk op fil dem , hvorpaa 
han selv svang sig ind paa Dækket . 
Det Syn , der ber mødte Magnus Heinesen , 
kunde nok skjære en Færing i Hjertet og bringe 
Blodet i Kog hos en Mand som ham . 
Rundt omkring stode Faar bundne , medens man 
forude var ivrig beskjæftiget , med af slagte og slaa . 
Sengeklæder , Bohave af alle Slags , især Kobber- og 
Tinkar Laa i store Dynger hist og her ; men det 
Tungeste ved det Hele var , af se en Færing ligge 
bunden paa Hænder og Fødder , ved den ene Kanon , 
med alle Kjendetegn paa , af han for kort siden havde 
været Gjenstand for en raa Mishandling , Altsammen 
en Følge af , af ban havde sat sig til 
Modværge , for af skaffe sin Kone Tid til af flygte , 
Noget Heinesen fik af höre ombord , idet man tillige 
fortalte ham , af han skulde hænges den næste 
Morgen . 
„ Der staar Kaptajnen henne og ser paa 
Slagtningen “ , bemærkede den Mand , der først havde 

talt til ham . . „ Nei , stop nu lidt ! Nu kommer han 
selv hen til Dig . “ 
Idet Heinesen mynstrede Kaptajnen , da denne 
slentrede tilbage fra Forstavnen , saa han strax , af 
han havde en ualmindelig Mand for sig . 
Hans Træk viste en Blanding af Raahed og List 
og da han var en spinkel Mand , af almindelig Hvide 
og dito Kræfter , antog Heinesen , af han nærmest 
kunde takke sin Aandsoverlegenhed for den fremragende 
Stilling , han indtog i det vilde Samfund , hvortil 
han horfe . 
„ Hvad vil Du mig ? “ spurgte Kaptajnen og saa 
skarpt paa Heinesen , der havde taget Hatten af og 
saa Helt forbløffet paa Sørøveren . 
„ Jeg har nogle Fisk , som jeg vil bede Kaptajnen , 
at fage imod “ , svarede Heinesen , med boxende 
Forlegenhed eller Frygt . 
„ Hvorfor vil Du give mig dine Fisk ? “ spurgte 
Kaptajnen igjen , paa sit halve Engelske og halve 
Hollandske . 
Det lod ikke til , at Heinesen forstod , hvad han 
spurgte om ; thi han saa med et spørgende Blik paa 
den Matros , der først havde tilfalt ham . 
„ Kaptajnen vil have at vide , hvorfor Du vil 
give ham dine Fisk “ , forklarede denne . 
„ Naa , saadan “ , svarede Heinesen . „ Jeg vilde 

gjerne seile ud , at fifle i Fred og jeg skal hver Dag 
bringe Kaptainen Noget af Fangsten , om det bliver 
mig tilladt . 
Det tør ellers Ingen , saalcenge Kaptainen ligger 
her ; men jeg har intet Andet at leve af , med Kone 
og Barn , uden denne Fortjeneste . “ 
„ Hvad hedder Du og chvor bor Du ? “ spurgte 
Kaptainen videre . 
„ Jeg hedder Rasmus og bor paa Sandø “ , 
svarede Heinesen . 
„ Saa maa Du vide , hvor Mogens Heinesen 
ligger med sit Skib “ , bemærkede Kaptainen , og saa 
atter fin Mand stift i Øinene . 
Atter lod Heinesen til at vcere uvidende om 
hvad Kaptainen sagde ; men efter at han havde faaet 
Meningen forklaret paa den ovenomtalte Maade , 
svarede han efter nogen Nolen : „ Ligger han der , 
hvor jeg saa ham i forrige Uge , saa er det ved 
Thorshavn . “ 
„ Hvad Dag var det i forrige Uge ? “ forhørte 
Kaptainen ham videre . 
„ Lad mig se ! idag er det Onsdag . Det var 
akkurat i Onsdags “ , svarede Heinesen bestemt . 
„ Hvormange Kanoner fører han ? “ vedblev den 
ufortrødne Spørger . 

„ To paa hver Side “ , svarede Heinesen med 
lige Bestemthed . 
„ Og hvormange Folk har han ? “ spurgte han 
fremdeles . 
„ Det kan jeg ikke sige , for jeg har ikke vceret 
ombord og har ikke talt dem ; men Saamange , som 
her ere tror jeg ikke han har , “ svarede Heinesen 
idet han lod sit Blik løbe hen over Dæekket . 
„ Det passer Altsammen med hvad jeg i Forveien 
vidste og forsaavidt er hancærlig nok “ , bemcerkede 
Kaptajnen til sit omstaaende Mandflab . „ Du kan 
fiske saameget Du vil “ , vedblev han , idet han igjen 
vendte sig til Heinesen , „ pg kan Du imorgen , naar 
Du kommer med Fisk , give mig sikker Underretning 
om , hvor Heinesen er , saa skal Du derhos faa 
nogle Penge for din Meddelelse . 
Giv ham Noget at leve af “ . Idet han henvendte 
disse sidste Ord , til en af Folkene , gik han atter forud 
for paany , at tage Slagtningen i Oiesyn . 
Efterat Heinesen havde faaet en nøiere Forklaring , 
over det , Kaptainen havde sagt ham , satte 
han sig til at nyde sin Mad , paa den Kanon , 
hvorved hans Landsmand laa med lukkede Dine , 
enten fordi han slumrede , eller fordi han var besvimet . 
Heinesen kjendte ham ikke ; men da Fangen slog 
Øinene op , lod denne saalcrnge og forskende sit Blik 

hvile paa Heinesen , at han blev noget urolig 
derved . Imidlertid lukkede Fangen atter øinene og 
Heinesen fortsatte med større indre Ro sit Maaltid . 
Da han var bleven fcerdig dermed , gjorde han 
en Tur omkring paa Dæcktet , hvor han henvendte sig 
især til den Matros , der forstod ham bedst , idet han 
var ham behjcrlpelig , med at udspile nogle Lammeskind 
for Vinden . 
„ Knnde Du ikke have Lyst til at blive hos os , 
Rasmus “ , bemcerkede Matrosen . „ Du kan her tjene 
Mere i en Dag , end i en Maaned paa dine nøgne 
Klipper . “ 
„ Havde jeg ikke Kone og Barn , ved jeg ikke , 
hvad jeg kunde sinde paa “ , svarede Heinesen 
frimodig ; „ men nu maatte de dø af Sult og Nød , 
om jeg forlød dem . “ 
„ Og hvad saa det ? “ spurgte den Anden koldblodig . 
„ Koner kan vi faa allevegne og Børn maa Enhver 
helst vcere fri for . “ 
„ Jeg ser , Du er her endnu , Rasmus , oghjoælper 
dertil mines Folk “ , begyndte nu Kaptainen , der som 
hanIsagtens jtroede , » formørket af Heinesen var 
kommen bagved de Talende : „ Det kan jeg lide ! 
Hvad tale I ellers saa ivrig om ? “ 
„ Jeg vil have Rasmus til af blive hos os “ , 
9 ' 

forklarede Matrøsen ; „ men han siger , af han ikke kan 
for Kone og Barns Skyld , ellers vilde han nok . “ 
„ Lad ham om det ! Du ved , af jeg kun vil 
have villige Folk ombord paa „ Samson . “ 
Da Kaptainen vilde til af gaa , trak Heinesen 
ham sagte i hans Trøie . Forundret vendte Sørøveren 
sig om og da Heinesen følte , af han havde gjort 
et Brud paa Disciplinens Love , satte han et saa 
forskrækket Ansigt op , af det aftvang Kaptainen et 
Smil . 
„ Jeg beder om Forladelse for min Dristighed “ , 
begyndte Heinesen , med Hatten i Haanden ; „ men 
jeg vilde blot bede Kaptainen , om jeg maa blive 
liggende ved Skibet til henimod Dag , da jeg ellers 
skal ro iland , hvilket jeg nødig vil , fordi man ser 
mig komme herfra . “ 
Kaptainen nikkede naadig med Hovedet , idet han 
atter forlod dem og Matrosen glemte ikke at tilføie : 
„ Kaptainen synes godt om Dig , Rasmus . Naar 
han misser med Øinene , idet han ser paa En , saa 
synes han vel om ham ; men naar han ligesom 
steler , saadan som han gjorde , da han første Gang 
tal ed e til Dig , saa er han ikke god at sfiffe Ord 
med . Du gjorde snart din Lykke , om Du blev her . 
Hvornaar kommer Du igjen ? “ 
„ Det kan jeg ikke sige bestemt “ , svarede 

Heinesen ; „ men I har mig før I ved af det , iscer 
om jeg kan faa Noget at vide , om Mogens 
Heinesen , for det kunde smide Mere af sig , end en 
hel Dags Fiskefangst . “ 
Han forlod nu sin nye Ven , af hvem han havde 
hørt Alt , hvad vi tidligere have berørt om hans 
fangne Landsmand og slentrede ad en Omvei hen til 
denne , saasnart han havde overbevisf sig om , at 
Kaptajnen havde forladt Dcekket . 
Den Fangne , saa paa ham , ret søm om han vilde 
sige Noget , hvorfor Heinesen bøiede sig ned imod 
ham , søm om han vilde tage Noget tilside . 
„ Frels mig , Mogens ! “ hviskede Fangen . 
Skjøndt Heinesen var en Mand , der førstød 
at beherske sig , jog disse faa Ord , dog Blodet op i 
hans Kinder ; men det var ogsaa kun en øieblikkelig 
Bevægelse . 
„ Imorgen “ , hviskede han . 
„ Saa er jeg hcrngt “ , svarede den Anden lige 
saa sagte . 
„ Jeg kommer først ! “ trøstede Heinesen . 
Men idetsamme kom Kaptajnen op paa Dcekket 
igjen og da han saa Heinesens mistcenkelige 
Ncerhed ved Landsmanden , gik han rask hen til ham 
og spurgte med et skummelt Udtryk i sine skelende 
Øine , hvad de havde falt sammen om , hvortil 

Heinesen svarede , at Fangen kun havde bedet om 
Noget at drikke . 
„ Kjende I hinanden ? “ spurgte Kaptainen 
mistæenksomt . 
„ Jeg ved aldrig at have set ham før idag “ , 
svarede Heinesen paa en saa oprigtig Maade , at 
det aldeles overbeviste den erfarne Kaptajn , søm 
befalede Folkene , at give Fangen Noget at drikke og 
efterse om hans Baand være uskadte , men tillige 
betydede den gode Rasmus , at han kom til at 
gjøre Fangen Selskab , om han oftere kom i hans 
Ncerhed . 
Bevceget herved og tillige fordi Nattevagten nu 
skulde scettes paa Sørøveren , gik Heinesen i sin 
Jolle , som han lod drive agter for Skibet og gjorde 
fast ved Roret toet ved samme og lagde sig derefter 
til at sove , under et Fiskegarn , som han havde 
medbragt , uden at Kaptainen og de andre Folk , som 
i Begyndelsen af og til kigede ned til ham over 
Hakkebræettet , saa Andet af ham end hans Fødder , 
der stak frem under Garnet . 
Henpaa Morgenstunden den næeste Dag , blev 
der pludselig et stcerkt Røre ombord paa Sørøverens 
Dcek ; thi Vagten havde meldt , at en Brig var i 
Sigte , og denne Brig kunde , efter Alt at dømme , ikke 

være nogen anden end Magnus Heinesens „ Falk . “ 
Kaptainen gned sine Hændel af Glæde . 
„ Smid Færingen hen ved Stormasten “ , raabte 
han leende ; „ han skal ikke gjøre Reisen tilveirs , uden 
godt Selskab . 
Rap Jer , Folk ! Hiv Godset ned i Lasten og 
lad os faa klart Skib . Han skyder god Fart og vi 
maa dog idetmindste være under Seil , naar han 
kommer . 
„ Op med Ankeret , ned med Stagseilet , Roret i 
Læ . Hvordan Satan staar Du og vrikker , Robert ! “ 
skreg Kaptainen rasende . „ Jeg skal knuse dine elendige 
Arme , naar Bataillen er forbi , dersom Du ikke 
rapper Dig . “ 
„ Roret kan ikke dreies , Kaptain “ , raabte Matrosen 
under Le hæstigste Anstrengelser for at bevæge det , 
medens Skibet drev villieløst for Vind og Sfrøm . 
„ Fordømt Vrøvl ! “ brølede Kaptainen ; „ tag I 
fat Max og Antonio ! skete Du din Ret , knuste jeg 
strax din Pandeskal . “ 
Men hverken Max eller Antonio , formaaede 
Mere end Robert . 
„ Hurtig i en Jolle , Styrmand ! og se efter , hvad 
der har gjort Roret uklart ! “ commanderede Kaptainen , 
og i et Nu var Befalingen udført . 
„ Roret er førnaglet med smeltet Bly og Søm “ , 

raabte Styrmanden op til Kaptajnen , der lornede sig 
ud over Hakkebrcettet . 
Kaptajnen blegnede . 
„ Fiskeren fra iaftes — og jeg Dummerhoved ! 
saa jeg ikke Snedigheden i hans Øie “ , udbrød han 
fortvivlet . Derncest maalte han med et prøvende 
Blik Afstanden imellem den sig stcerkt nærmende 
Brig og sig . 
„ Samson “ maa igjen til Ankers , Gutter ! af 
manøvrere med et Skib uden Ror , er det Samme , 
som af kæempe uden Sandser . Vi vil tage Tørnen 
heroppe , medens I dernede se af faa Roret klart . 
Maaske lykkes det hurtigere end vi tro . Her 
er Redsfaber , Styrmand ! Gjør det Umulige , 
Tømmermand ! „ Samsons “ Redning beroer nu paa 
Hammer og Tang , mere end paa Kanoner og 
Entrebiler . “ 
Imidlertid var „ Falken “ , som Skibet meget rigtigt 
viste sig af vcere , kommen „ Samson “ paa Kanonsfuds 
Afstand og gav snart efter Sørøveren sit glatte Lag 
forind . Derefter stod den langs ad hans Side , 
hvorved de vexlede Skud med hinanden ; men nu løb 
Heinesen ham igjen agter om og tvang ved et par 
Kardcetsker Mandskabet i Baaden , der laa og hamrede 
ved Roret , til af forlade denne farlige Plads . 
Da Kaptainen nu saa , af „ Falken “ vedblev af 

sende Kugler og Kardcefster langskibs agter ind over 
det værgeløse Skib , stod det klart for ham , af han 
maatte sfryge , dersom det ikke kunde lykkes ham , af 
entre sin Modstander , og han befalede nu alle Folkene , 
af gaa i Baadene , der havde ligget i Søen siden 
Gaarsdagens Plyndringstog . 
Dette var imidlertid et fortvivlet Foretagende , 
som derfor ogsaa havde sin egen Fordærvelse ifølge 
med sig . Efterat den ene Baad , hvori Kaptainen 
selv befandt sig , var seilet iscenk , hvorved han og den 
største Del af Mandskabet druknede , tyede de tvende 
andre tilbage til Skibet , hvor Styrmanden øieblikkelig 
strøg Flaget . 
Til Heines en s store Bedrøvelse havde den 
fangne Fcering modtaget et dødeligt Saar under 
den korte Kamp og udaandede nogle Timer , efter af 
Skibet var taget . Han var den eneste faldne Mænd 
paa Heine se ns Side ; men han døde , som han selv 
sagde , med Glæede , fordi Fødelandets Skjændsel og 
hans egen Gjenvordighed var hcevnet saa glimrende . 
Heinesen fik hans Navn og Hjemsted af vide og 
lovede , af vidne for Alle , af det var hans Troskab , 
han skyldte sin Seir . 
Havde han sagt Kaptainen , hvem „ Rasmus “ 
var , vilde denne upaatvivlelig have belønnet hans 
Meddelelse , med hans Frihed og maaske endnu andre 

Gaver ; men ædle Sjæle se paa Fædrelandets Tarv 
fremfor paa deres eget Bedste , og Gud ske Tak , tæller 
Danmark endnu mange Mænd , der Heller vil se 
Døden under Dine , end vorde Forrædere imod deres 
egne Landsmænd og Fødelandets hellige Sag . 

Niende Kapitel . 
„ Gjemt er ikke glemt . “ 
Siden den i forrige Kapitel beskrevne Kamp 
med Sørøverne , havde Færøerne været i Fred for 
disses og Smuglernes Besøg , i et par Aarstid , og 
„ Samson “ , som Heinesen havde ombyttet med 
„ Falken “ , var af den Grund alene bleven benyttet i 
Handelens Interesse , medens Skibet dog altid var 
klart til at tage imod Fjenden , saasnart nogen viste 
sig . For at gjøre saa Meget ud af sin Eneret som 
Handlende paa Øerne , og for at paase , at intet 
Smugleri fandt Sted , var Heinesen bestandig 
seilet om imellem disse om Sommeren , medens 
Vinteren ufravigelig tilbragtes i Bergen , og vi finde 
ham saaledes i Eftersommeren 1582 , med sit Skib 
til Ankers imellem de to smaa Øer , Svinø og 
Viderø , som tilligemed Fuglø danne den nordostlige 
Del , af den færøiske Gruppe . 
Den lille 0 Svinø , er den af den her saa 

stedmoderlige Natur , mest begunstigede Ø , idet 
Bjergene paa Nord- og Sydsiden sfilles fra hinanden 
ved et „ frugtbart “ Dalstrøg , der giver en let Adgang 
til Havet , baade imod Ost og Vest , og man finder 
derfor ogsaa Gaard ved Gaard , paa denne af de 
andre Fceringer , ofte misundte Plet Jord . 
I den Vestligste af disse Gaarde , gaar det lystigt 
fil den Dag . Store Baller Uld , en Masse Skind , 
en Mæengde Tønder , dels med Tran og dels med 
Lammekjød , en Mcengde Scekke , fyldte med Fjer og 
Dun , foruden en hel Del tørret og saltet Fisk , ligge 
ophobede i større eller mindre Partier , enten omkring 
Gaarden , eller imellem denne og Landingsstedet ; thi 
Beboerne fra de tre før noevnte Der , vare saagodt 
som alle stcevnede hid , dels før af forhandle deres 
Varer og dels før af gjøre Indkjøb af de Artikler , 
de behøvede . 
Overalt i og omkring Gaarden , hørtes Raab og 
Skrig , Latter og Banden ; der blev drukket og sungen ; 
man kivedes og bleve gode Venner i samme Øieblik . 
Ikke mindre varmt gik det fil inde i Storstuen , 
hvor Heinesen , under stadig Opfordring fil af 
smage det stcrrke Øl , der fyldte alle Kruse , afgjorde 
hver enkelt Mands Mellemværende , saagodt det lod 
sig gjøre i det Virvar og under det Drikkeri , som 
gik før sig rundt omkring ham . Men iøvrigt mcerkede 

man tydelig , af der herskede en vis cordial Stemning 
i hele den larmende Kreds indbyrdes ; thi Heinesen , 
var en nem Mand , af komme tilrette med , naar 
man ikke var alt for prutten paa det ; han havde 
altid et godt Ord paa rede Haand , og var ei alene 
Færingernes Stolthed , paa Grund af sine mandige 
Bedrifter , men beherskede dem , ogsaa ved sin aandelige 
Overlegenhed og bestemte Optråden , naar saa 
skulde være . 
Bi skulle i al Korthed sage , at give et lille 
Billede af det , som her foregik . 
„ Hei ! Mogens “ , raabte en Færing ind til 
ham , igjennem den aabenstaaende Luge fra Gaarden ; 
thi dengang kjendte man ikke til Glasruder , paa 
Færverne , hvor selv nu tildags , en saakaldet 
„ Glasstue “ , er en stor Raritet : „ Hei , Mogens ! 
din Bodsvend snyder mig ! “ 
„ Saa lægger jeg til hans Løn næste Aar ; thi 
kan han tage Dig ved Næsen , Christen Svendsen , 
saa er han den største Rævepelts her paa Oen , og 
Du har endelig truffen din Overmand . “ 
„ Ja , ved Du hvad , Jacob “ , vedblev han , vendende 
sig til en Anden : „ Du fik ikke Saameget for dine 
uldne Trøjer , dersom din smukke Kone ikke havde 
strikket dem ; men saa venter jeg ogsaa , hun giver 

mig et Kys i Ligkjøb , naar jeg engang kommer fil 
Fuglø . “ 
„ Kan Du saa det , skal det ogsaa vcere dit “ , 
svarede Bonden leende . 
„ Men er alle Helvedes Aander slupne løs ! “ 
udbrød han pludselig , da Larmen af en Mcengde 
vrede Stemmer , der hver iscer søgte at overdøve 
hinanden , trcengte ind fil ham . 
„ Det er Bjørn fra Viderø , som vil slaas med 
„ Ulven “ fra Fuglø “ , lød Svaret . 
Som et Lyn var Heinesen oppe , greb en 
nærstaaende Bonde om Livet og bar ham , trods hans 
Modstand , ud i den anden Stue , hvor Larmen strax 
standsede , da de saa dette Optog . 
„ Er I hungrige , I glubske Uhyrer ! “ raabte 
Heinesen , „ saa har I her en Fedekalv , I kan 
cede “ , — Bondens Navn var nemlig Kalv , — „ men 
vil I blot rive hinandens Skind for Tidsførdriv , 
tjen mig saa i , at blive endnu en Time , saa faar jeg 
Tiv at se derpaa , og saa skal jeg give den , som 
bider bedst , en Kande godt Øl fil at lcedske sig paa 
bagefter . “ 
Ved denne Spøg af Heinesen , blev hele 
Striden bilagt , og under Latter gik hver fil sine 
Forretninger igjen . 
„ Nei , det kan ikke nytte Dig noget , Harald , 

hvor venligt Du end ser paa mig , saa husker jeg 
nok dine Ræevestreger fra ifjor “ , vedblev Heinesen , 
vendende sig til en anden Kunde . „ Der var et 
Lispund Sand i hver Scek Fjer og det var for grovt , 
ser Du . Et Pund eller fo , havde jeg aldrig regnet ; 
thi Noget maa altid med i Tilgift , naar jeg handler 
med Dig . — Naa , det kan Du ikke forstaa “ , 
fortsatte han , som Svar paa en Bemærkning af den 
uheldige Speculant : „ ja , da forstaar jeg det prcegtig , 
hvor tykhoved jeg end er , og kort og godt : vil Du 
have , hvad jeg har budt Dig , kan Du tage det , hvis 
ikke , kan Du gaa ad hede Helvede til , ligesaa godt 
først som sidst . “ 
„ Naa , vil Du nu til at seile hjem , min 
brave Guttorm ! “ udbrød han mildere stemt , da en 
Færing havde rakt ham Haanden til Farvel . 
„ Ja , saa Farvel da ! Du er en støt Karl , 
der hverken bryder Dig om Svir eller Svcerm , 
saaledes som jeg og mange brave Folk med mig . 
Men stop lidt ! tag disse tvende Tørklceder med til 
dine fo vakkre Døttre , der lavede den velsmagende 
Plukfist fil mig , da jeg sidsf var hos Dig . “ 
Medens der herskede saamegen Støi i Dens 
vestligste Gaard , vare næesten alle Le andre Gaarde 
paa Øen blottede for Beboerne , der vare komne 
sammen paa Handelspladsen , ligesom Folk nu allevegne 

fra , løbe fil det Sted , hvor en Auetion afholdes paa 
Landet . Det var derfor intet Under , af der herskede 
en fuldstændig Stilhed i den sydligste af Dens 
Gaarde , i hvis Dagligstue vi sinde Eieren , Ketil 
G ormsen , siddende for Bordende med et saa 
mørkt Udtryk i sit Aasyn , af Enhver ved forsle 
Diekast kunde se , af Mandens Sind i denne Stund 
ikke var behersket af venlige eller glædelige Tanker . 
I det Samme aabnedes Døren fra en anden 
Stue , og en Qvinde , der snart efter viste sig af 
være hans Hustru , traadte ind . Hun syntes af 
være midt imellem „ de Tredive og Fyrretyve “ og 
var , uden af kunde kaldes egentlig smuk , en Qvinde , 
hvis Ansigtstræk gjorde et behageligt Indtryk paa 
Enhver , der saa hende . 
„ Du har ikke tænkt paa af bryde op endnu , 
Ketil ? “ spurgte hun venlig , idet hun lagde sin 
Haand paa sin Mands Skulder . 
Denne rystede paa Hovedet . 
„ Du kan altsaa hverken glemme eller tilgive 
hint ulykkelige Ord , uagtet jeg har bedet Dig om 
det for min Skyld “ , sagde hun vemodig ; „ og hvad 
skal dog Enden blive herpaa , Ketil ? føler Du ikke , 
at Du vil sfyrte mig , dine Børn og din hele Slægt 
med Dig selv i grændseløs Ulykke , om Du vil tage 

Hcevn over Mogens ; men vil Du det ikke , hvorfor 
Plager Du Dig da selv uden Maal og Med . “ 
„ Jamen jeg vil og maa hæevne mig , Kristiane “ , 
svarede hendes Mand hende hæeftig ; „ Mogens 
Heinesen og jeg kan ikke leve sammen paa Jorden . “ 
„ Ketil ! “ sagde hans Kone og lagde sin Arm 
kjcrrlig om hans Hals . „ Du ved , hvor kjcer 
Thorgeir var mig ; men jeg skal sige Dig nu , hvad 
jeg aldrig troede , at jeg skulde aabenbare Nogen og 
allermindst Dig : Denne Kjærlighed var saa inderlig , 
at jeg følte , at jeg aldrig kunde elske nogen Anden — thi 
en Qvinde elsker kun en Gang i sit Liv — men da 
jeg nu saa din dybe Bedrøvelse over den Ulykke , 
hvori Du var en uskyldig Aarsag , og mcerkede , hvor 
forskjellige Meningerne om dens Grund vare i den 
onde Verden , saa troede jeg , af jeg handlede i 
Thorgeirs Aand ved af give Dig mit Jaord ; thi 
jeg antog , af Lette Skridt vilde flade Fred i dit 
Hjerte og bringe alle ondskabsfulde Tunger fil af 
forstumme . 
Skjøndt min Ungdomskjcerlighed gik i Graven 
med Thorgeir saa vil Du dog vist erkjende , af jeg 
har vceret Dig en kjcerlig og trofast WgreMlæ , og 
vil Du nu lønne mig saaledes , af jeg skal takke Dig 
saalænge jeg lever , saa lad alle Hcevnplaner imod 
Mogens Heinesen fare ! 

„ Tal ikke mere derom , Kristi ane “ , afbrød hendes 
Mand hende hæftig — „ lovede jeg Dig af opgive 
min Hævn , lagde jeg endnu en ny Pinsel fil min 
Sjæleqvide . “ 
„ Øg dog vil Du komme fil af lide endnu mere , 
om Du giver efter for din Hævnlyst “ , bemærkede 
Kristiane ; „ men Gud raade derfor ! Lov mig blot , 
af Du vil opgive den for dennesinde , og Du skjænker 
mig en stor Glæde og en stsrre Beroligelse . “ 
Ketil taug . 
„ I aaben Strid kan Du jo dog Intet udrette 
imod Mogens “ , vedblev hans Husfru , „ og blive en 
Snigmorder — nei ! det vil Ketil Gormsen aldrig 
— men hvad anden Udvei har Du ellers før din 
Hævn , om Du vil følge den . “ 
Ketil mumlede nogle Ord , sorn hans Hustru 
aabenbart ikke forstod . 
„ Du sagde nys , af Jorden ikke kunde rumme 
Dig og Mogens “ , vedblev hun , uden af spørge ham 
om , hvad han før vilde have sagt ; „ men meget mindre 
kan I da leve sammen , om end aldrig saa kort en 
Stund paa den lille Svino . Du drage derfor 
saalænge bort til min Svoger paa Fugls , som jeg har 
bedt Dig om , og emstor Ulykke vil dermed blive forebygget 
idetmindste denne Gang ; thi hvor let kan Du 
og Mogens ikke mødes i disse Dage . “ 

„ Men jeg vil ikke vige en Fodsbred før Mogens 
Heinesen “ , indvendte Ketil trodsig . 
„ Du skal heller ikke vige før ham , Ketil “ , 
svarede Kristiane kjærlig ; „ men Du skal vige før en 
trofasl Hustrues Bekymringer før din Skyld og før de 
Bønner , dine Børns Moder i sit og deres Navn 
retter til Dig . “ 
„ Nu vel , Kristiane ! jeg skal ogsaa føie Dig 
denne ene Gang “ , svarede Ketil Gormsen og 
reiste sig med Hæftighed ; „ men det sker alene paa det 
Vilkaar , af Du ikke oftere taler fil mig om hin 
Mand , der uden skjellig Grund krænkede mig saa 
dødelig i saa mange gode Mænds Paahsr . Sagtens 
vil man fro derovre , at jeg er bleven ræd for 
Mogens , og jeg skal da lide den Krænkelse mere 
for hans Skyld “ , tilføiede han bittert ; „ men det vil 
saa ogsaa gjøre vor Afregning større og det kan 
aldrig skade . “ 
„ Der gives ondskabsfulde Mennesker allevegne “ , 
bemærkede hans Hustru med Mildhed ; „ men Enhver , 
som kjender Ketil Gormsen ret , vil blues ved at 
komme med “ flig Tale . 
Troer Du imidlertid , at Du vil faa Skam 
deraf , saa vil jeg drage med Dig for at dele den 
med Dig . “ 
„ Nei , Du skal blive her , Kristiane “ , svarede 
im 

hendes Mand og saa paa sin Kone med al den 
Ømhed , som en saa raa Natur kunde lægge i sit 
Blik ; „ thi vi have jo alt nogle Gjæster og flere 
kunne komme fil . Gud velsigne Dig for din 
Forstandighed og din Trofasthed ! Du er min gode 
Engel her i Livet . “ 
Met disse Ord , rakte hall sin Kone Haanden 
fil Afsked og gik den lige Vei ned fil Øens ostlige 
Bred , hvor han fljød en Jolle i Søen og gled ved 
Strømmens Magt hurtig hen imod Nabooen . 
Da hall havde passeret det første frenlsprillgen . de 
Næs af Fugleoen , saa han helt uventet eil Seiler 
som var ankret op , som han antog , fordi den ikke 
kunde seile imod den rivende Strøm . 
En pludselig Rødme farvede Ketils Kinder . 
Hans øvede Blik sagde ham nemlig strax , at hall havde 
enten en Sørover eller en Smugler for sig ; men hvilken af 
dem det var , maatte være ham aldeles ligegyldigt , 
da baade Smuglere og Sørøvere vare lige svorne 
Fjender af Magnus Heinesen , der havde ført 
Saamange af deres Haandtering i Doden og maatte 
vente , selv at komme samme Vei , om han ellers kunde 
magte dem . 
Hurtig var Ketils Beslutning fattet — hans 
„ gode Engel “ var ikke længer hos ham — og efter 
en halv Times Forløb var han paa Siden af det 

fremmede Skib , der var omtrent af samme Størrelse 
som „ Falken . “ 
Kaptainen var selv paa Dækket og bød ham ved 
En af sine Folk at komme ombord . 
Da Ketil var traadt hen til ham , mynstrede 
Kaptajnen ham med et mistroisk Blik , hvorefter han 
lod ham spørge , hvad han vilde . 
Ketil svarede kort og godt , at Mogens 
Heillesen , der gik paa Iagt efter fremmede Skibe , 
laa i et Sund tæt herved og var iland paa Svinø , 
hvor han vilde svire den hele Nat , og da denne 
Mand var hans Dodsfjende , saa vilde han , alene 
for af faa Hævn over ham , overgive ham i Fribytternes 
Hænder , om marr med nogle Folk vilde følge ham iland 
inat . Da Fribytteren havde faaet dette af vide , saa 
han endnu engang skarpt paa Ketil Gormsen , 
hvorefter han gik agter ud med sin Styrmand , med 
hvem han med dæmpet Stemme førte en længere 
ivrig Samtale . Sagen var nemlig den , af man var 
bleven yderlig forsigtig , efferat man havde erfaret den 
List , Heinesen tidligere havde brugt for af overmande 
sine Modstandere , og Styrmanden holdt bestandig 
paa , af om den fremmede Mand ikke var Heinesen 
selv , saa var han uden Tvivl en Spiem fra ham eller en 
Forræder , der skulde føre Skibets Besætning i en 
Fætre . 

Kaptajnen var imidlertid af en ganske anden 
Mening . 
Det Hævnblik , hvormed Færingen omtalle sit 
Had fil sin Fjende , og tilbød af overgive Hain fil dem , 
var altfor naturligt fil af være Komediespil , og han 
mente desuden , af det vilde være en let Sag , af 
sikkre sig for Forræderi , da man nu engang var 
paa sin Post . 
Han gik atter hen til Ketil og spurgte , 
hvorledes man skulde bære sig ad med af gribe deres 
fælles Fjende . 
Ketil foreslog , som den sikkreste Maade , af vente 
til henad Morgenstunden , saa var Drikkeriet forbi og 
saa laa Alle i deres trygge Søvn paa Svinø , da 
han ikke antog , af Heinesen vilde forlade det gode 
Lag paa denne Ø for af sove Rusen ud paa sif 
Skib . Man skulde da følge ham iland med en 
Halvsnes Mand , saa vilde han udpege dem den , de 
søgte ; men skulde han imod Forvenfning være kommen 
ombord , lovede han af føre Skibet hen til det Sted 
hvor han laa , og saa kunde de gjøre det af med ham 
i aaben Kamp , om de lystede det . For af 
Heinesen imidlertid ikke skulde faa Nys om sin 
Fjendes Nærhed , raadede han til , af staa ud fra 
Land til Mørket faldt paa . 
Det Hele var saa klart og tydeligt , af Kaptainen 

indsaa , af han havde en Mand for sig , der betragtede , 
dem som sif Redskab for af faa Hævn , og han 
betænkte sig ikke et Øieblik paa af gribe den Leilighed , 
der tilbød sig , af faa Heinesen i sin Magt . Han 
gav sfrax Ordre til af Lette , og snart vendte 
Sørøverskibet Agterstævnen imod Fugleoen og holdt 
det saaledes gaaende den hele Nat , indtil de omtrent 
Kl . 3 om Morgenen lod Ankeret falde , ud for det 
Sted , hvor Ketil var gaaet tilsøs . 
Her bemandedes Storbaaden med en Snes 
forvovne Karle , som vare bevæbnede lige til Tænderne , 
som man siger , og med disse roede Sfyrmanden 
iland fulgt af Ketil , der øiensynlig var i en hæftig 
indre Bevægelse , hvor megen Umage han end gjorde 
sig for af stjnle den . 
Da de vare komne til Kysten , befalede Sfyrmanden 
den halve Del af Mandsfabet af blive ved Jollen , 
af høre efter enhver Sfoi fra den Kant , de agtede sig 
hen og ile derhen , saa mandstærke som mulig , naar 
de mærkede noget Mistænkeligt , hvorefter han selv 
med de øvrige Folk fulgte med Ketil op i Landet , 
uden et eneste Øieblik af tabe Føreren af Sone . 
Da de kom til den af Ketil betegnede Gaard , 
listede Skaren sig paa ægte Stimandsvis ind i Huset , 
der bar de tydeligste Spor af det vilde Drikkelag , 
som havde fundet Sted den samme Nat . Allevegne 

laa døddrukne Mennesker , trygt sovende ligesaa vel 
paa Borde og Bcenke . som under disse og midt paa 
Gulvene , medens Varer , af alle Sorter , opfyldte 
de Mellemrum , som skilte de sovende Gjcæster fra 
hinanden . 
Fulgt af den vilde Flok , sneg Ketil sig ind i 
Storstuen , medens han med en Lygte belyste ethvert 
Ansigtstræk af de slumrende Mcænd , han kom forbi . 
Endelig faldt hans Blik paa en Løibcenk , 
hvor en Mand , som man syntes at have sørget bedre 
for end for nogen Anden , laa i en tryg Søvn . 
Ketil bøiede sig over ham og et ondskabsfuldt 
Smil spillede om hans Lceber . 
Ten hele Scene var en Malers Pensel vccrdig 
og kan bedre tcenkes end beskrives : den slumrende 
Mand , hans Dødsfjendes hcevnglødende Blik , som 
synes at dvcele en Stund , for ret at nyde Hcevnens 
Sødme , idet han holder Lygten hen over den 
Sovendes Ansigt ; den vilde Skare bag ved og 
omkring ham , det ene Ansigt mere forvørpent end Let 
andet , med Huggerter i Hænderne , seende snart paa 
Ketil , snart paa den Sovende , som om Le vilde 
spørge : „ er det ham ? “ og endelig Le mange trygt 
slumrende Mcænd overalt i Stuen , hvor der var Plads 
for et menneskeligt Legeme enten for Bohave eller 

for Varer - hvo kan tcenke sig et mere gribende 
Natstykke ! 
Saasnart Ketil havde betegnet den paa Løibcenken 
slumrende Mand , søm den , de søgte , bleve dennes 
Hcender og Fødder sfrax bundne , med al den 
Hurtighed , søm en lang Øvelse i slige Arbeider kan 
give , og fire slcerke Karle vare alt i Begreb med af 
løste Heinesen op paa deres Skuldre , da denne 
fuldstændig kom til Sands og Samling . 
Hans Bli : mødte Ketil S og sfrax stod Alt klart 
for ham ; men han indsaa ogsaa i samme Nu . af 
han intet Andet havde af gjøre , end af finde sig i sin 
Skjcebnc , og den vilde han gaa imøde søm en 
Mand . 
Uden af raabe om Hjælp , søm han baade fandt 
foragteligt og tilmed forudså « , ikke kunde bringes ham , 
lod han sig i Taushed bcrre bort fra Huset og 
ligesaa lidt hørte man enten en Beklagelse eller en 
Forbandelse komme over hans Leed er — hans Ulykke 
var for stor dertil ! 
Da Skaren var kommen filbage til Landingsstedet 
og Heinesen var bragt vel ombord i Jollen , 
saa Styrmanden sig om efter Ketil , søm han efter 
det heldige Udfald af Expeditionen ikke bavde bekymret 
sig videre om ; men han var forsvunden ! hans Maal 
var naaet og nu havde han Intet mere af bestille 

enten paa Fuglø eller paa Sørøverskibet ; — men 
fra den høiesfe Fjeldtop paa Svins skuede en mandlig 
Skikkelse ud efter Skibet saalceuge han kunde øine 
det ; thi neppe var Baaden stødt fil , før dette lettede 
Anker og stak atter i Søen . Opad Dagen lagde 
Sørøveren bi og nu befalede Kaptainen , af bringe 
Heinesen for sig . 
Heinesen , iom var bleven løst af sine Baand , 
saasnart han var kommen ombord , traadte frimodig 
frem , og de to M « nd maalte hinanden med et fast 
Blik . Der var ingen Bevægelse af spore i 
Heinesens mandige Aasyn ; men om Sørøverens 
Mund spillede et lunt Smil . 
„ Er Du Mogens Heinesen , der uden 
Barmhjertighed har h « ngt forskjellige Skibsmandskaber , 
som har seilet i disse Farvande ? “ spurgte endelig 
Kaptainen , og saa atter skarpt paa sin Mand . 
„ Jeg er den , hvis Navn Du ncevnede “ , svarede 
Heinesen i det samme „ Kapersprog , “ hvori Kaptainen 
tiltalte ham : „ jeg har paa mili Konges Befaling 
opbragt forskjellige Skibe heromkring og siden har 
Løven dømt Lem for deres Gjerninger . “ 
„ Nu stal Du ogsaa undgjæelde for dine “ , 
svarede Sørøveren ; „ gjør Strikken klar . Folk , og lad 
os faa den Karl klynget op med Let Samme . “ 
„ Da jeg ikke venter mig Bedre af Dig , vil jeg 

ogsaa helsf bave Eirde paa det jo før jo heller “ , 
svarede He irle sen koldblodig . 
Imidlertid var Strikken bleven lagt om den 
Ulykkeliges Hals og Folkene ventede kun et Tegn 
af Kaptainen før af hale til , da denne endnu engang 
vendte sig til Heinesen , hvis Ansigtstræk bestandig 
havde været Gjenstand før hans Iagttagelse . 
„ Dærsom jeg nu gav Dig fri , fordi jeg ser , af 
Du er en rask og modig Mand , hvorledes vilde Du 
saa lønne mig derfor ? “ 
„ Jeg vilde forlange af Dig , af Du strax skulde 
forlade disse Farvande “ , svarede Heinesen , idethan 
løsnede Strikken om Halsen en Kjende , rimeligviis 
før bedre af trække Veiret ; „ men vilde Du ikke det , 
vilde jeg slaas med Dig paa ærlig Sømandsvis , og 
fangede jeg Dig levende , vilde jeg bise Dig den 
Velvillie af hænge Dig her ombord , før af Du ikke 
skulde blive til Spot før Børnene i Bergen , naar 
Du og dine Kammerater førtes til Retterstedet . “ 
Kaptainen lo himmelhøit . 
„ Endnu et Ord før Du svinger rundt deroppe “ , 
vedblev han . „ Er det sandt , hvad jeg har hørt , af 
Du engang har været Gast paa en Kaper , der barNavnet 
„ Seierskrandsen “ fra Antverpen ? “ 
„ Du er meget nyfigen , Kaptajn “ , svarede 

Heinesen halv ængerlig ; „ men om saa var , kommer 
det ikke Dig ved . “ 
„ Jeg havde en Tvillingbroder , som hed „ den 
Nifingrede ; “ kan Du saa huske ham , og ved Du , 
hvorledes det er gaaet ham ? “ spurgte Kaptajnen med 
uforandret Lnne . 
„ Skulde jeg ikke huske ham ! Vi vare jo Le 
Første ved hver Entring “ , svarede Heinesen lige 
gnaven . 
„ Men hvorledes mon Let senere er gaaet ham ? “ 
vedblev den ufortrødne Spørger ; „ kan Du sige mig 
det , skal jeg spare dit Liv . “ 
„ Aa , han er sagtens for længefiden gaaet den 
Dei , jeg nu selv ftal paa “ , var Heinesens korte Svar . 
„ Nei , endnu ikke , Lin Skjælm ! men kan Du 
forresten skaffe mig denne Lillefinger igjen , skal 
jeg alligevel skjænke Dig Livet , Falk “ , sagde Kaptajnen 
leenve , idet han holdt sin venstre Haand hen under 
Heinesens Ncese . 
„ Men er det Dig , Willia m ? “ udbrød Heinesen 
og flød ganske ugenert Strikken af sin Hals . „ Hør , 
ved Du hvad , Thompson ! nu er jeg bleven spillet 
mangt et Puds i mine Dage , og har vel ogsaa været 
med af finde paa adskillige ; men Mage til denne 
Streg har jeg aldrig hørt eller set før . Hvordan 
Fanden har Dn baaren Dig ad , for af faa Fingre 

i mig , Du Tyrepande ! Stcerk ved jeg nok . Du er 
som en Bjørn , men Kløgten trykkede Dig ikke stort , 
da vi fore sammen . “ 
„ Forstanden kommer med Alderen , min Ven “ , 
svarede Kaptainen leende ; „ men forøvrigt var det 
alvorligere ment end Du maaske tror , og havde den 
Slyngel Mogens Heinesen ikke vist sig , af være 
den forvovne Krabat „ norske Falk “ fra „ Seierskrandsen “ , 
saa havde hin Slyngel nu dingtet for alle 
Vinde . “ 
De to Kaptajner fulgtes nu ned sammen i 
Kahytten , hvor de forbleve i en fortrolig Passiar , 
medens de drøftede mangt et lystigt Eventyr , 
de havde fristet med hinanden , og lod alle de gamle 
Kammerater passere Revy i deres Erindring . 
Paa Grund af det uventede glckdelige Møde , 
fik Mandskabet en „ Extrarativn “ og der herskede 
den allerfornoieligste Stemning ombord , baade 
forude og agter den hele Dag . 
Da Mørket var falden paa , bar Skibet atter 
imod Land . Äeriks Zolle blev halet frem , og 
med ef varmt Haandtryk som Farvel til hans 
gamle Kammerat , forlod Heinesen Skibet , idet han 
gled med Strømmen norden omkring Svino , før af 
komme tilbage til sif gode Skib . 

Tiende Kapitel . 
Afregningen . 
„ Aar jeg saaledes lært Eder , I Uslinger ! af 
holde Vagt , naar en Sørøver er i Farvandet ! “ lød 
en forbittret Stemme paa „ Samsons “ Dæk endnu 
før Solens Opgang , idet den Talende gav ef Par 
sovende Matroser hver sif dygtige Spark . 
I ef Øieblik vare de paa Benene , medens Styrmanden , 
der i samme Sfund kom styrtende op af Kahytten , 
tog Skibets Dæk i ef par vældige Spring og knugede 
Magnus Heinesen — thi denne var naturligvis 
Forstyrreren af deres Morgenhvile — i sine Jernarme , 
som om han vilde knuse ham af bare Glæde , og 
neppe var Støien Hørt forude , før ogsaa det øvrige 
Mandskab fornede op , før under levende Jubelraab , 
af hilse paa den tilbagevendte Chef . 
„ Stille , Børn , stille ! blot ingen Alarm før min 
Skyld “ , bød Heinesen , idet han rev sig ud af 
Jonas ' s Favn og tyssede paa de Øvrige med 

en Haandbevægelse . „ Naa , det glæder mig , af se , 
af I nedenunder Datlel ere mere aarvaagne end 
dem , der skulde have Udkig heroppe ; lad dem saa 
slippe for en Lussing dennegang ; men gaa I kun 
tilkøis igjen og kommer Nogen ombord , saa lad blot , 
som om I endnu ikke ved , hvor jeg er støjen eller 
floien . “ 
Med disse Ord gik Heinesen , fulgt af sin 
Styrmand net i Kahytten , hvor de gjensidig meddelte 
hinanden Gaarsdagens Begivenheder . 
Hvad der var bændet Heinesen selv vide vi 
allerede , og det , som Jonas Mai bom havde af 
berette , var kun saare Lidet . 
Han havde ikke selv været iland den Nat , 
Heinesen blev fangen , og da Ingen , mærkeligt nok , 
havde set Noget til Bortførelsen , havde Heinesens 
Forsvinden i første øieblik ingen Bekymring vakl . 
Alt som Dagen imidlertid skred frem og Handelen 
paany skulde fortsættes , begyndte man af untres over 
hans Udeblivelse ; men da man sorgsæmes forhørte sig 
om ham i alle Gaardene paa Øen , begyndte man 
efterhaanden af blive urolige og af gjøre den ene 
Slutning efter den anden , alle lige urimelige . 
Op ad Dagen kom der vel Bud fra Fugle , af 
rt fremmed Skib havde ligger til Ankers udenfor 
Kysten sen føie Tid ; men da dette after var styret 

Øster efter og ikke senere var bleven set , satte Ingen 
Hein esc ns Førsvinden i Førbindelse med det , og 
man var altsaa ligencer . 
Den eneste , der havde en bange Anelse øm , af 
der var slet en stør Forbrydelse , var Ketil 
Gørmsens Hustru , Kristiane ; thi føruden det , af 
hendes Mands Tilbagekomst i Dagningen , samtidig 
med Heine se ns Førsvinden , maatte vcere hende yderst 
paafaldende , kjendte hun ham desuden altfør nøie til 
af hun ikke med Bekymring skulde mcerke , af han 
undgik enhver Berørelse med hende den hele Dag , 
og hun saa heri et Bevis før , af han maatte bccre 
paa en Hemmelighed , søm han hverken kunde eller 
vilde gjøre hende bekjendt med . Skjøndt hun paa 
sin Side var ligesaa taus og tilbagehølden søm han , 
iagttøg hun døg hans mindste Bevægelse , og da hun 
tillige saa , af den Overraskelse , han lagde før Dagen , 
da Rygtet kom til Gaarden øm Heinesens Førsvinden , 
var fremkunstlet , tvivlede hun intet Øieblik øm , 
af Ketil vidste Mere derom end han vilde vcere 
bekjendt , og ønskede bløt i Stilhed , af det Uveir , som 
snart vilde vise sig , naar Efterretningen øm hin 
berømte Mands Undergang , kom ud øver hele Landet , 
maatte svinde ligesaa spørløst bort før deres Slcegt , 
søm Mogens Heinesens Førsvinden syntes at 
skulle vørde før Alle . 

At al Handel og Vandel aldeles standsede paa 
Svinø fra nu af , var en Selvfslge . Allevegne talede 
man kun om denne mærkelige Begivenhed , og Alle 
gave hver sin Mening til Bedste , medens „ Samsons “ 
Gaster drak og bandede værre end nogensinde og 
Jonas Mai bom gik som et Billede paa stum 
Fortvivlelse omkring iblandt Alle . 
„ Saa det er den fordsmte Skurk , Ketil 
Gorm sen herinde , som Du kan takke for denne 
Streg ? “ udbrød Styrmanden og slog med sin kraftige 
Næve i Bordet . 
„ Baade jeg og flere Andre tænkte hele Tiden paa 
ham , da vi hørte , at han havde været ude samme 
Nat . Jeg havde Heller ikke forladt Øen uden først at 
have set indenfor til ham , og mulig taget ham med 
til Thorshavn ; men hvad havde det hjulpen Altsammen ? 
og godt var det , at det var ham med de 
ni Fingre , Du traf paa ; thi der kunde have været 
En med langt færre , som vilde have behandlet Dig 
paa en ganske anden Maade . “ 
„ Det er nu min Mening , at Du skal afslutte 
Handelen derinde paa Øen , tage Resten af Varerne 
ind og naar Alt saa er klart fil Afreisen , skal vi sige 
Ketil Tak for Sidst “ , bemærkede Heinesen , der 
forfulgte sine egne Tanker i dette Dieblik . „ Naar 
det er forbi , gaa vi fil Thorsbavn og derfra fil 

Bergen , hvor jeg gvitterer Handelen , hvortil jeg med 
hver Dag har faaet mindre Lyst , fordi Færingerne 
bedrage mig vel grovt , og mine Medhandlende 
altid klage over , af jeg ikke bringer nok ud af 
Trafikken . Jeg er ikke skabt fil Kjøbmand , Jonas , 
og giver gjerne en hel Dags Fortjeneste hen for et 
godt Indfald eller et smukt Qvindeansigt . “ 
„ Det erkjender jeg fuldkommen Sandheden af “ , 
forsikkrede Styrmanden i al Oprigtighed ; „ men vil 
Du ikke vedblive med Handelen , saa indser jeg ikke , 
hvorledes Du skal bjerge Livet ved Kapertet alene , 
desførmedelst her kun i sjeldne Undtagelser gives 
Ssrovere og Smuglere , som vi kunne gjøre fil 
Priser . “ 
„ Aa , det fandt man vel Udvei for , min gode 
Jonas “ , svarede Heinesen , som en Mand , der alt 
har faget sin Beslutning , „ og kort af fortælle , saa 
vil jeg sige Dig , af jeg ogsaa har bestemt mig fil af 
give den vrantne Lehnsmand Bestallingen tilbage , og 
derefter seile fil Offende , hvor „ Nisingeren “ skaffer 
mig ef Kaperbrev fra den burgundiske Regering 
og saa gaa vi begge ud før i Forening af bjerge os 
Saameget , af selv Kokkene paa vore fo gode Skibe 
skal blive rige Folk , før vi skilles . — Hvad synes 
Du om det ? “ 
„ Det er talt som af mit eget Hjerte “ , udbrød 

Styrmanden henrykt , „ og Gutterne ombord ville ikke 
blive mindre fornøiede derved end jeg ; thi denne 
Tuskhandel er -grunden ikke Noget før gamle Kapergaster , 
det har de længe ymtet vin . Men sig mig 
engang , Mogens : hvad Fornemmelse havde Du 
egentlig , dengang Strikken blev Iagt om din Hals ? 
Man ved jo aldrig , hvorledes det sidenhcn kan gaa 
en brav Mand “ , tilføiede han leende „ og saa er 
det alfid godt , af kjende lidt forud til sin Stilling . “ 
„ Jeg følte blot en uhyre Forbittrelse imod 
Ketil Gormsen “ , svarede Heinesen i ak 
Oprigtighed , „ og hvergang jeg siden efter tænker paa 
den Forræder , er det ligesom jeg atter fornemmer Strikken 
om min Hals . “ 
I det Samme meldtes det , af en Baad lagde 
fra Øen og satte Kurs efter „ Samson “ , hvorpaa 
Styrmanden hurtig gik op paa Tækket , hvor han endnu 
engang tilholbt Mandskabet , af fortie Kaptajnens 
Tilbagekomst for Alle , og have Tilsyn med , af Ingen 
kom ned i Kahytten , hvor Heinesen havde kastet 
sig i sin Kvie , for af nyde en høist nødvendig Hvile , 
medens Jonas Mai bom fog ind fil Øen , for af 
faa de sidste Varer indslibede og afgjøre det sidste 
Mellemvarende med de tilbageværende Bønder , af 
hvilke de Fleste ved Middagstid førlode Svinø 
for af bringe Efferretningen om Heinesens 
in 

ubegribelige Forsvinden omkring fil de forskjellige 
Klippeøer . Den hele Dag gik imidlertid hen for 
Bescetningen med af bringe alle Varerne ombord og 
det var først langt ud paa Aftenen , af Styrmanden 
kunde melde Heinesen , af „ Samson “ var klar fil 
af afgaa . 
Vi vende os nu fil Ketil Gorm se ns Gaard . 
Dens Eier havde tilbragt en søvnløs Nat ; thi 
ei alene skal der et forstokket Sind fil af kunne sove 
umiddelbart efter en saadan Niddingsdaad som den , 
han havde fuldført korf i Forveien , men , som han 
laa allerbedst i sin Seng , opsfod pludselig den Tanke 
hos ham , af det mulig kunde lykkes Heinesen , hvis 
List og Talegaver være ham velbekjendte , paa en eller 
anden Maade , af slippe bort fra Sørøveren og da 
maatte han være forberedt paa en frygtelig Afregning . 
Jo mere han tænkte derpaa , destø sandsynligere 
blev denne Mulighed ham og han følte den onde 
Samvittigheds Qvaler i alle dens Rcedsler , idet han 
lyttede efter den mindsle Støi i eller ved Gaarden , 
og forbandede sin Dumhed , af han ikke var taget 
med ud paa Skibet , for af overbevise sig om , af 
hans onde Hensigt var slet Fyldest . 
Hans Hustru , som godt mærkede sin Mands 
Urolighed , behøvede ikke sin Skarpsindighed for af 
indse , af hendes Frygt for af Ketil tilfulde kjendte 

Sammenhængen ved Heinesens Forsvinden , kun 
var altfor velbegrundet , og tilbragte derfor en ligesaa 
søvnløs Nat som han , idet bittre Taarer i Stilhed 
vædede hendes Kinder , og hun bad til Gud for 
hendes ulykkelige Mand , sine Børn og sig selv . 
Da Natten henrandt uden Forstyrrelse , faldt en 
stor Sten fra Ketil s Hjerte , og da man heller ikke 
op ad Dagen hørte Noget om Heinesens 
Tilbagekomst , blev han endog forholdsvis veltilmode , 
idet han nu antog det for afgjort , af den Mand han 
hadede saa bittert ikke længer var i de Levendes Tal , og 
han trøstede sig med , af om end Mistanken en Stund vilde 
dvæle ved ham , saa vilde der aldeles mangle Beviser imod 
ham , selv om denne Mistanke fremkaldte en Anklage , 
hvorpaa han maafte forberede sig , alene fordi han 
havde været borte fra Øen hin skjæbnesvangre Nat , 
og var bekjendt som hans uforsonlige Fjende . 
„ Fader , ved Du , hvad Folk siger ? “ spurgte hans 
lille sexaarige Datter Maren , da hun stod ved 
Davrebordet , hvorved Ketil indtog sit Maaltid . 
„ De sagde saamænd igaar henne i Søren Laves 
Gaard , af Äu har lokket Mogens Heinesen til 
Dig og slaaet ham ihjel ! “ 
„ I skal aldrig høre efter , hvad onde Mennesker 
sige om Nøgen og mindst om Eders Fader ! “ rettede 
Moderen hende . 

„ Jamen , de sagde ogsaa , af Folkene paa 
„ Samson “ vilde komme og stikke Ild paa Gaarden “ , 
bemærkede hendes ældre Broder , som for af give en 
Undskyldning for Søsterens Meddelelse . 
„ Det er atter løs Tale , Børn “ , svarede Moderen ; 
„ Samson “ seiler jo op ad Dagen , om den ikke 
allerede er lettet . Desuden er her Lov og Ret i 
Landet , og de kom i stor Ulykke , om de tænkte 
paa en saadan Skarnsstreg , som af sætte Ild paa vor 
Gaard . “ 
Dagen gled nu hen uden af Ketil døg forlod 
Husenes Omraade ; men han følte tydelig , at der var 
reist Mistanke imod ham ; thi de faa Vender , som 
fra de nærliggende Øer havde nydt Gjæstfrihed hos 
ham under deres Ophold paa Svinø , talte ikke et Ord om 
Heinesen eller hans Forsvinden , da de kom for at 
tage Afsked med ham og takke ham for „ alt Godt . “ 
Man kan nemlig være overbevist om , at det er kun 
trofaste Venner og hemmelige Fjender , som bringe 
Ulykkesbudskaber fil Huse . De Mange , som staa i 
Forbindelse med en Familie uden at høre enten fil 
den ene eller anden af hule to Kategorier , fale vel 
med alle Andre om hint eller dette onde Rygte , der 
pludselig er opdukket , og glemme heller ikke at give 
deres Mening tilkjende , i Reglen , en meget skarp 
Udtalelse , om dette Rygtes slorre eller mindre 

Sandsynlighed ; men sætte den Paagjældende ind i 
Sagen , Let er en Ubehagelighed , de i de allerfleste 
Tilfælde helst skyde fra sig . 
„ Fader , nu kommer Folkene fra „ Samson “ og 
stikker Ild paa Gaarden “ , skreg den lille Ulrik , i det 
han kort før Middag styrtede ind i Dagligstuen , hvor 
Ketil sad ved sin Kones Side med Hovedet sløttet 
paa Armene , der hvilede paa Bordet . 
Ketil blegnede , og hans Kone tilkastede ham et 
Blik fuldt af den inderligste Bekymring , som om hun 
vilde spørge : „ vil Du blive eller fly ? “ 
„ Jeg har Intet af frygte for “ , svarede Ketil 
Gormsen , som Svar paa hendes Øiekast , „ og derfor 
vil jeg tage imod dem her i min Stue . De vil 
sagtens have Forklaring over min Fraværelse i 
forgaars , og den skal de faa . Vil de forresten øve 
Vold imod mig , saa vil det gaa dem selv væerst siden 
hen ; men ville de omgaas mig paa en tilbørlig 
Maade , vil Du , Kristiane , forsyne dem med Mad 
og Drikke . “ 
Som Svar paa denne Opfordring ilede hans 
Hustru med af brede en Dug paa Bordet , det visse 
Kjendetegn paa , af man er tilsinds , af vise de 
Ankommende al mulig Gjæstfrihed , og neppe var hun 
atter traadt ind og havde sat tvende Kruse Øl paa 
Bordet , før man saa Jonas Mai bom og ofte 

af Mandskabet fra „ Samson “ komme ind i Gaarden , 
hvor dog de sex førbleve , medens Styrmanden selv 
traadte ind til Ketil , der modtog dem med Rolighed 
og en tilsyneladende Velvillie , idet han dog bemcerkede , 
af det tyktes ham , af de vare komne meget mandstcerke 
til hans Gaard . 
„ Det er ogsaa altfor farlige Tider fil af man 
tør vove sig ud alene “ , svarede Jonas , uden af 
gjengjælde Ket ils Hilsen . „ Naar en Mand , som 
Mogens Heinesen , kan forsvinde midt i en Kreds 
af Venner og Kammerater , selv om disse sov som 
Stene — uden af man endog kan begribe , hvorledes 
dette er gaaet fil , saa maa man her paa Svinø tage 
baade Vaaben og Mandflab med , naar man vil se 
sig lidt om . “ 
Ketil bemærkede hertil , af deres Kaptain neppe 
var forsvunden , som flet var , om der blot havde 
staaet en Eneste af hans Folk ved hans Side , 
bevcebnet og aarvaagen , som de vare , Jonas havde 
medbragt . 
„ Aa , det vilde kun have fremkaldt nogen 
Spectakel “ , svarede Styrmanden tørt ; „ en Mand havde 
ikke kunnet klare det , om jeg ellers har gjcettet rigtigt 
med Hensyn fil den Maade , hvorpaa han forsvandt . 
Men for af gaa lige fil Sagen , vil jeg sige Dig 
rentud , Ketil , af vi lige fra Først af have havt 

Mistanke om , af Du har havt en Finger med i 
denne flammelige Sag , og af „ Samsons “ Mandskab 
har sat sig i Hovedet , af ville tilbunds i den , hvorfor 
vi ere komne herhid , for enten med det Gode eller 
Onde at føre Dig ombord paa „ Samson “ , hvor vi 
alle ville forhøre Dig og domfcelde Dig . “ 
„ I have ingen anden Ret til at forhøre og 
domfcelde mig end den , I fager Eder selv “ , svarede 
Ketil , tilsyneladende aldeles uforfcerdet , „ og vil I 
overfalde mig i min egen Gaard , ville I derved 
forbryde Eder imod Landets Love , og paadrage Eder 
stort Ansvar derfor . Jeg skal møde Eder til Thinge , 
hvor og naar I eller Øvrigheden ønsker det , og vil 
I ellers have Noget at vide af mig , skal jeg sige 
Eder det her — Mere eller Mindre faa I mig ikke 
til med Let Gode . “ 
„ Det er ikke Mere end vi have ventet “ , svarede 
Jonas lige bestemt , „ og netop Lerfor komme vi saa 
mandstcerke . Gaa derfor heller med det Gode , Ketil , 
og jeg lover Dig , at Du frit skal vende tilbage , 
saafremt ikke Enhver , endog din Kone , som slaar her , 
finder Dig skyldig . “ 
„ Hvad andet Bevis har I da imod mig “ , 
spurgte Ketil , som gjerne vilde have Sagen afgjort i 
fit Hus , „ uden den ulykkelige Ømstcendighed , at jeg er 
bekjendt som Mogens Heinesens Uven og at jeg 

var borte medens han forsvandt . Men ogsaa derom 
kan I faa tilstrækkelig Oplysning endog af min Kone , 
som Du før ncevnede . Lad os dog tale om det , som 
findige og rettænkende Mcend ! Her er Ol og Mad 
nok til Eder alle , og vi kunne endog komme til at 
stilles som gode Venner . “ 
„ M o g e n s H e i n e s e n s Fjende bliver aldrig hans 
Mandflabs Ven “ , svarede Jonas , med Stolthed , 
„ og ved en saadan Mands Bord spiser Heller Ingen 
af hans Folk . Gjør derfor Ende paa den lange 
Tale og følg os godvillig , Ketil ; thi Du faar 
intet andet Valg . “ 
„ Jeg skal ogsaa følge Eder , om Du vil tilsværge 
mig , at jeg uskadt skal komme tilbage igjen “ , udbrød 
Ketil , der syntes efterhaanden at tabe Nøget af sin 
rolige Holdning . 
„ Om Du findes uskyldig , ja ! “ var Jonas 
Maiboms korte og bestemte Svar . 
„ Men jeg kan ikke tro , at I ville være retfcerdige 
mod mig , alene førdi I ere Mogens Heinesens 
Mcend , og jeg hans erklcerede Uven “ , indvendte 
Ketil . 
„ Frygt ikke derfør “ , beroligede Jonas ham ; 
„ dersom vi ikke komme med saadanne Beviser imod 
Dig , af enhver Net maa fælde Dig , skal Du vcere 
fri før os . “ 

„ Men lad da saa en ordentlig Ret tiltale og 
dømme mig “ , bad Ketil . 
„ Du har hørt vor Mening derom , og den er 
urokkelig “ , forsikkrede Styrmanden . „ Jeg siger Dig 
derfør før sidste Gang : følg os med det Gode . “ 
„ Jeg skal ogsaa følge Eder , før jeg vil slæbes 
bort som et stædigt Faar “ , svarede Ketil med en vis 
Værdighed ; „ men Du , min Hustru , som har set og 
Hørt Alt , vil vidne , af jeg føres bort med Vold , 
hvis disse Mennesker tage mig af Dage i deres blinde 
Had til mig . “ 
„ Men først vil jeg dog følge med Dig , Ketil “ , 
sagde Kristiane ; „ thi Du vil mindes , af jeg er 
kaldet med til af udtale mig om din Skyld og jeg 
antager ikke , af man vil tage denne Indrømmelse 
tilbage . “ 
Jonas bed sig i Læben , men bemærkede dog , 
af hun kun . de følge med , om hun vilde , skjondt det 
ingenlunde var ment saaledes , som hun havde forstaaet 
hans Ord . Jøvrigt troede han , at hun helst maatte 
blive , hvor hun var ; men da Ketil syntes lettet ved 
at hans Kone ledsagede ham , sluttede hun sig saameget 
hellere til Skaren . 
I dyb Taushed Lilbagelagdes det korte Stykke 
fra Ketils Gaard til Kysten og fra Kysten til 
skibet . 

Saasnart Ketil og hans Kone vare komne op 
paa Tækket , kaldte Jonas Maib om Mandskabet 
agter ud , og ægteparret saa sig nu omringet af en 
Skare Somænd , der Alle saa paa Ketil med mørke , 
ildevarslende Blikke , trods den raa Godmodighed , 
hvoraf enkelte Ansigter bare Præg . 
„ Jeg adspørger Dig nu , Ketil Gormsen “ , 
begyndte Jonas med imponerende Alvor , « i hele 
Mandskabets Navn , om Du tør nægte at have Del 
i den Ulykke , der Hændies vor Kaptain næstforrige 
Nat ? “ 
„ I lovede mig Beviser ; kom med dem ! “ svarede 
Ketil tilsyneladende rolig . „ Om jeg siger Nei , tro 
I mig dog ikke alligevel . “ 
„ Du skal saa dem “ , svarede Jonas kort . „ Vil 
Du nægte , at Du har været ombord hos en Sørøver , 
der iforgaars krydsede ost for Svino ? “ 
„ Jeg seilede til Fugls , for at undgaa et 
Sammenstød med Mogens Heinesen “ , forklarede 
Ketil , „ og jeg vidsle ikke af det fremmede Skib 
at sige , før jeg var kommen hinsides Fuglo . Jeg 
maatte da ombord , da Strømmen ikke tillod mig at 
vende om ; men ud paa Natten , da Skibet passerede 
Svinø , gav man mig Tilladelse til at gaa iland 
igjen . “ 
„ Og Du førte ikke Sørøverne til Laves Gaard , 

hvor de grebe vor Kaptajn , bandt ham , og førte ham 
bort ? “ spurgte Styrmanden , og saa Ketil stift i 
Øinene . 
„ Jeg siger igjen : bevis denne Beskyldning ! “ 
svarede Ketil med Fasthed . 
„ Det skal ste saaledes som Du ønsker det “ , og med 
disse Ord slog Jonas Døren til Kahytskappen op . 
Ketil Gormsen tumlede tilbage — Magnus 
Heinesen stod for ham . 
„ Gjør Strikken klar “ , befalede Jonas , og i et 
Nu var den slynger om Ketils Hals . 
„ Naade , Mogens Heinesen “ , bønfaldt 
Kristiane , og vendte sig med foldede Hænder imod 
Skibets Fører : „ før min Skyld lad ham leve ! det er 
mig , som bragte Faren over Dig og ikke Ketil ! “ 
„ Dig ? “ spurgte Heinesen forundret . „ Hvad 
Ondt har jeg da gjort Dig , Qvinde , af Du vilde 
behandle mig saaledes ? “ 
„ Jeg har altid ceret Dig , Mogens , for dine 
fappre Gjerningers Skyld , og det gjør enhver 
Færing , være sig Mand eller Qvinde , som har 
Hjertet paa det rette Sted , og da jeg nu vidste , af 
Ketil hadede Dig for et Ords Skyld , Du engang 
lød falde i Thorshavn “ , forklarede Kristiane videre , 
„ saa besvor jeg ham , ligesaameget for din som for hans 
Skyld , af tage til min Svoger paa Fuglø og blive hos 

ham , indtil Du var seilet igjen . Dette gjorde han ogsaa ; 
men hvad der siden hændtes ham , ved jeg ikke . Kun 
Saameget er sikkert , af hverken han eller jeg vidste 
af nogen Sørøver af sige , da han forlod sin 
Gaard . “ 
„ Jeg vil tro , hvad Du siger “ , svarede Heinesen ; 
„ men pønsede din Mand ikke paa min Undergang , 
havde han aldrig søgt ud til Sørøveren for af faa 
den fuldbyrdet , og kunde Thørgeir Rut fræde frem 
for ham , saaledes som jeg nu kan , alene fordi 
Fribytterkaptainen var min gamle Kammerat , vilde 
han maaske ogsaa fortælle os noget ganske Andet , 
end hvad vi hidtil have Hørt om hans Fald i 
Afgrunden . “ 
„ Du gjør min Mand heilig Uret med disse Ord , og 
det havde jeg ikke ventet af Mo gens Heinesen “ , svarede 
Kristi ane og blev blussende rød af Ivrighed . „ Jeg 
faa Ketil strax efter hin sørgelige Begivenhed , som 
jeg aldrig har ophort at begræde , og jeg saa ham 
ogsaa efter hans Hjemkomst til Gaarden igaar i 
Dagbrækningen ; men der var ligesaa stor Forskjel paa 
Ketil dengang og Ketil igaar , som der er Forskjel 
paa Uskyld og Brøde . “ 
„ Nu vel da , Kone , saa vil jeg for din Veltalenheds 
Skyld og for din gode Villies Skyld for 
mig tilgive ham for mit Vedkommende “ , sagde 

Heinesen ikke uden Bevægelse ; „ men jeg vil lade 
Mandskabet dømme imellem ham og mig , og vil det 
frigive ham , saa skal han ogsaa gaa uskadt bort med 
Dig , skjøndt det ikke er hans Skyld , at jeg i dette 
Øieblik ikke dingler under Sørøverens Storraa , 
forudsat man ikke allerede havde kastet mit arme 
Legeme i Havet . “ 
„ Jeg havde aldrig tænkt , at Mogens Heinesen 
gjorde Noget halvt “ , udbrød den snilde Kone , hvis 
qvindelige Skarpsyn allerede lod hende føle , at hun 
begyndte at faa Magt med den igrunden høimodige 
Kaperkaptajn . „ At overgive ham til Folkenes Dom , 
er det Samme , som at lade dem tage Livet af ham , 
fordi Du , som hans Anklager , selv krymper Dig 
derved og tillige fordi det strider mod din Retfærdighedsfølelse . 
Jeg læser det jo tydelig paa Alles Aasyn . 
Lad derfor din Naade blive fuldsfændig , Mogens “ , 
bad hun med indsmigrende . Stemme , „ og Du vil 
erhverve Dig en ligesaa varm Ben i min Mand , 
som han hidtil har været Dig en bitter Fjende . “ 
„ Jeg skjøtter ikke om det Menneskes Venskab , 
der vil betale et henkastet Ord , som han dertil selv 
fremkaldte ved sin Uforskammethed , med en skjændig 
Død , “ svarede Heinesen strengt ; „ men for din 
Skyld skal hans Liv være ham skjænket . 

Han har da ogsaa nu selv ' mærket Strikkens 
Kildren om sin Hals og det er altid Noget . 
Lad ham saa løbe . Folk ! jeg beder Eder derom . 
— Hvem Fanden kan sige Nei fil en saadan 
Qvinde ! 

Ellevte Kapitel . 
Magnns Heinesens sidste Kamp . 
ligesom vi aabnede denne Fortælling , der helt 
igjennem saameget som mulig har holdt sig og vil 
holde sig fil de historiske Kjendsgjerninger , med at 
introducere Christoffer Walckendorff og Hans 
Lind en ow for Læserne , saaledes ville ogsaa disse 
tvende Mænd træde frem paany for dem i det 
Drama , der paa en saa sørgelig Maade afslutter 
Magnns Heinesens Løbebane , ja endog , ved 
Siden af Helten selv , blive de mest fremtrædende 
Personer i samme . 
Vi træffe Christoffer Walckendorff , der 
siden vort sidste Møde med ham havde forladt 
Bergen og opnaaet den høit ansete Stilling som 
Rigets Rentemester — hvad vi nu tildags nærmest 
vil kalde Finantsminister — af deltage i Regjeringsraadet 
i Kong Christian den Fjerdes Mindreaarighed , 
fordybet i en Bunke Aktstykker , der laa 
12 

foran ham paa Let Skrivebord ved hvilket han sad , 
da en Tjener meldte Landsdommer Hans Lindenow 
fra Jylland , Ler indtrængende ønskede , af faa Rentemesteren 
i Tale . 
Walckendorffs Aasim formørkedes ved al høre 
Lindenow » Navn og han betænkte sig en Stund , 
før han svarede Tjeneren , af den Anmeldte kunde 
indlades . 
„ I være velkommen , Hans Lindenow “ , 
udbrød Rentemesteren , idel han , efterat have kastet 
endnu et flygtigt Blik i Le foran ham liggende 
Papirer , reisle sig , retsom Lindenow traadte ind adDoren 
og rakte ham sin Haand . 
„ Jeg ønsker Eder fil Lykke med Eders Kjøb af 
Ørslevklosfer , som ganske vist var et fordelagtigt 
Mageskifte . Hvornaar var ellers Ankomsten ? “ 
« Iaftes , naadige Herre , “ svarede Lindenow , 
idet han meL Wrbødighed modtog Rentemesterens 
fremrakte Haand . „ Jeg er ilet over Hals og Hoved 
hertil , efter af den ulykkelige Mogens Heinesens 
Hustru havde sendt ef Ilbud til mig med Underretning 
om ben Fare , hvori hendes Mands Liv svcevede , og 
jeg fakker Gud , allersommcegtigst , inderlig , af jeg 
naaede af komme til Byen , sør Dødsstraffen er bleven 
fuldbyrdet , da jeg saaledes har Haab om af forebygge 
en stor Ulykke . “ 

„ Om I med denne Ulykke mener Sørøverens 
Henrettelse , hvorledes tror I da , af kunne forebygge 
den ? “ spurgte Walckendorff alvorlig . 
„ Ved af overbevise Eder om Mandens Uskyldighed 
og om dette skulde mislykkes , da bevæge Eder til af 
opsætte Dommens Fuldbyrdelse indtil jeg erholder de 
fornsdne yderligere Beviser derfor fra Drysse ! “ , 
svarede Linden ow frimodig . 
„ Skjondt Retten alt har afsagt sin Dom , og den 
er bleven stadfæstet af mig “ , svarede Rentemesteren 
med Effertryk , „ skulde dog Intet være mig kjærere , 
end om I har Grunde af fremføre , som vi ikke 
kjende , der vil give os en anden Mening om hans 
Strafskyldighed ; thi jeg vil ikke være uretfærdig imod 
Nogen , og allermindst imod en Mand , hvis Hoved 
det gjælder . I behage at tage Sæde og udtale 
Eder frit . “ 
„ Desværre har jeg for Tiden Intet at fremkomme 
med , som I , naadige Herre , ikke allerede 
kjender “ , svarede Landsdommeren ; „ men vil I tillade 
mig , at sige det , saa tror jeg rigtignok , at der skjænkes 
Heinesens Paastande langt mindre Troværdighed 
end de burde nyde , samt at den Omstændighed , at 
en stor Dronning optræder som Anklagerinde ved sine 
Gesandter , fo af Engellands fornemsfe Herrer , har 
stsrre Indflydelse paa hans Skjæbne end Tilfældet 

vilde være , om Beskyldningerne vare fremkomne fra 
en mindre høitstaaende Person . Men ogsaa hun kan 
skuffe sig selv eller blive skuffet af Andre og da den 
Anklagede , hvor forvildet et Liv han end har ført , 
endnu aldrig er greben i nogen Løgn , saa tror jeg 
ogsaa , at der bør indrømmes ham Tid til at skaffe 
de Bevisligheder for sin Uskyldighed tilstede , som han 
besfandig beraaber sig paa . “ 
„ Har I læst Sagens Dokumenter , Hr . Hans 
Lindenow ? “ spurgte Rentemesteren fort . 
„ Jeg har ikke alene læst dem , naadige Herre , 
nun jeg har endogsaa falt med Mogens Heinesen 
selv i Fængselet , umiddelbart efter min Ankomst til 
Byen “ , svarede Lindenow , idet et fint Smil spillede 
om hans Læber ; „ ellers kunde jeg neppe have været 
berettiget til af udtale mig om Sagen . Jeg finder 
kun deri fo Ankeposter af nogen Betydning imod ham : 
den ene , af han ssgte af forlade Byen , da Sagen 
indlededes imod ham , og den anden , af han seilede 
under dansk Flag , uagtet han siger , af han var 
spansk Kaperforer . “ 
„ Og hvad siger I til disse Lo Kjendsgjerninger ? “ 
spurgte Rentemesteren . 
„ At de meget godt lade sig forklare ved det , 
Heinesen anfører i den Anledning , idet han paastaar , 
af han forlod Byen for af ile til Bryssel og 

der skaffe de Bevisligheder , han nu saa haardt savner- . 
Bevis for , af ban virkelig havde Bestalling , som spansk 
Kapcrfører , og af han blot førte dansk Flag , for paa den 
Maade , af komme de mødende Skibe ncermere , da 
Danmark fortiden er i Fred med alle Lande ; men af 
han altid heffede spansk Flag , naar det kom til Kamp , 
ligesom det ogsaa er bevisf ved Mandsfabets edelige 
Vidnesbyrd , af det engelske Skib blev taget , medens 
han førte spansk Flag . “ 
„ En Sørøver fører altid mange Flag med sig , 
Herr Hans “ , bemærkede Reutemesferen . „ Jeg er 
overbevist om , at han ligesaa godt havde heffet franst , 
som spansk Flag , dersom Engelland havde havt Fred 
ined Spanien og Krig med Frankrig . 
„ Men hvorfor tog han da ikke Prisen under 
dansk Flag , naar han i Virkelighed ikke var spansk 
Kaperfører ? “ spurgte Lindenow . 
„ Jeg antager , fordi han saaledes troede , lettere 
at kunne slippe fra sil Sørøveri sidenhen “ , svarede 
Walckendorff koldt , „ og hvad Let angaar , at han 
søgte at komme fra Byen , for at reise til Bryssel 
efter sine Beviser , som han udtrykker sig , saa kan 
den tro Let , der vil . Jeg betragter dette Udsagn , som 
en af de scedvaulige Udflugter , Misdcedere altid pleie 
at komme med , naar det gjcelder , at klare et vanskeligt 
Spørgsmaal fra sig . “ 

182 
„ Naar Eders Naade har saadanne Anskuelser om 
Heinesen og hans Sag , saa indser jeg tydelig , at 
ethvert Forsøg paa at bibringe Eder en anden 
Mening om hans Strafskyld , vil vævre spildt Arbeide “ , 
bemærkede Hans Lindenow , ikke uden Bitterhed , 
idet han reiste sig fra sin Stol , „ og jeg har nu kun 
den sidste Bøn til Eder , at I vil opsafte Dommens 
Fuldbyrdelse , indtil der kommer Brev tilbage fra 
Bryssel , hvilket jeg antager vi ! kunne ske i Løbet af 
en Maaned . Jeg beder Eder derom , naadige Herre , 
ligesaameget for Eders egen Skyld , som for den 
Ulykkeliges ; thi hvormeget I end tror , at jeg har 
tilovers for Mogens Heinesen , saa har jeg visselig 
ogsaa hjertelig Godhed for Eders Naade . “ 
„ Det tror jeg ogsaa , Hr . Landsdommer “ , svarede 
Rentemesteren , idet han ogsaa reiste sig fra sin Stol ; 
„ men jeg kan ikke indse , hvad den Velvillie , I ncercr 
for mig , kan have at gjøre med hin Sørøver . “ 
„ Saa skal jeg sige Eder det frit ud , Herre , selv 
om I vil fortørnes paa mig derfor “ , svarede Lindenow 
dristig . „ Det er min bestemte Overbevisning , at 
I begaar et Drab paa et uskyldigt Menneske , om 
I imorgen tillader , at Hovedet hugges af Magnus 
Heinesen , og jeg skulde kjende Eders Retfærdighedsfølelse 
daarligt , om jeg ikke forudser , at det vil ryste 
Eder paa det Frygteligste og bevæege Eder paa det 

Smerteligste , naar I derefter bliver overbevist om , 
at have faget Feil . Tillad mig endnu et par Ord , 
naadige Herre , og jeg skal ikke ulerlige Eder mere om 
denne Mand , paa dette Sagens Standpunkt ; men 
naar jeg siger , af Heinesen er uskyldig i Anklagen 
for Sørøveri , saa begrunder jeg dette ei alene paa 
min urokkelige Tro paa Mandens Sanddruhed og 
paa den Frimodighed , hvormed han ser sin frygtelige 
Død imøde , hvilken er noget ganske Andet end den 
Forhærdelse , Misdædere “ — dette Ord betonede 
Lindenow stærkt — „ ellers lægge for Dagen i deres 
sidste Timer ; men jeg , der jo dog selv er Retskyndig , 
turde ikke dømme denne eller nogen Mand fil Døden 
efter det , som foreligger , uden af jeg havde en saa 
udmærket retslærd Herre som Rigskantsleren af 
raadføre mig med . Lad Eder dog i det Mindste 
bevæge fil af forelægge ham Sagen , naadige Herre “ , 
bad Lindenow med Taarer i Øinene . „ Niels 
Kaas er rigtignok , som jeg hører , for Øieblikket i 
Jylland ; men hans Mening kan I jo faa af høre i 
Løbet af en Uge , antager jeg , og lægge I saa blot 
en Uge fil , skal jeg , næsf Guds Hjælp , være tilstede hos 
Eder igjen , med det manglende Vidnesbyrd for hans 
Uskyldighed . Hvad kan det dog gjøre fil eller fra , 
om den Ulykkelige Lever nogle faa Dage længer - 
endog hans tidligere Bedrifter i Rigernes Tjeneste og 

Ven høisalige Konges velbekjendte Godhed for ham , 
turde gjøre ham fortjent til denne Naade , ei al tale 
om , al en stor Ulykke for ham , en stor Vanære for 
Retfærdigheden , og en stor Hjertesorg for Eder , 
derved vil vorde undgaaet . “ 
„ I er en brav Mand , Hans Lindenow “ , 
svarede Walckendorff , uden al det dog syntes , al 
dennes bevægede Ord havde gjort mindste Indtryk 
paa ham , „ og derfor har jeg velvillig Hørt paa 
Eders dristige Forbøn for hin Sørøver ; men Eders 
Venskab for dette Menneske , ef Venskab , hvis Grund 
jeg iøvrigt har al Agtelse for , gjør Eder aldeles blind for 
Sagens virkelige Sammenhæng , og lader Eder svække 
de Bevisers Gyldighed , der gaa ham imod . Jeg har 
aldrig yndet denne Mogens , det ved I nok ; jeg 
har i ham altid set en Slagsbroder , en Drukkenbold , 
en Brøder Liderlig , en Person , der satte sit Liv 
ivove for ef godt Ord , og ikke tog det saa nøie med 
sine Handlinger . Dette Vidnesbyrd kan I Heller ikke 
modsige ; thi i den Retning kjender I ham ligesaa 
godt som jeg ; men hvad forslaar nu ef saadant 
Menneskes løse Paasfande ligeoverfor en saa ædel , 
vis og retfærdig Dronnings Anklage , som Dronning 
Elisabeths i England , der ved sine Gesandter , som 
I før meget rigtig bemærkede , tvende af den engelske 
Adels første Mænd , giver os sit Ord og sin Ære 

paa sin Paastands Rigtighed ? Jeg vil ikke bencegre 
Muligheden af , af Heinesens Grunde , hvorfor han 
seilede under dansk Flag , og hvorfor han søgte af 
snige sig fra Byen , da han blev kaldet fil af stande 
fil Rette før sine Gjerninger , kunne vcere sande ; men 
ligesaa vist tror jeg ogsaa , af det ikke er Andet end 
Opspind af hans velbekjendte snedige Hoved , og jeg 
kan derfor ikke Andet end lade den Dom fuldbyrde , 
som er bleven fceldet over ham , efter den engang 
tagne Bestemmelse . “ 
„ Jeg har aldrig et Øieblik tvivlet om , af I 
virkelig tror , af Manden er skyldig “ , bemærkede 
Lindenow , „ og Lerfor forudser jeg ogsaa , hvad I 
kommer fil af lide , naar Let Modsatte bliver bevist ; 
men Rctfcerdigheden vil jo Intet komme fil af lide 
ved en kort Opfattelse af Dødsdommens Fuldbyrdelse , 
ja vil endog blive agtet endnu høiere , hvad 
enten jeg forskaffer de belovede Vidnesbyrd eller ikke , 
fordi den havde givet den Anklagede Leilighed fil af 
fremkomme med alle de Beviser før sin Uskyldighed , 
han beraabte sig paa , en Ref , der hidtil har vcerer 
indrømmet enhver Lilfalr , og heller aldrig kan ncegies 
en Saadan , hvor løse hans Paastande end ere , uden 
af han har Aarsag til af beklage sig over , af han 
vorder dømt uden af blive hørt til Ende . “ 
„ Dersom jeg ikke var saa overbevist som jeg er 

om , af oet blot vilde være en Opsættelse til ingen 
anden Nytte for Sørøveren , end af han kom til af 
leve den korte Tid længer , ja , dersom jeg sølle 
Fjendskab til ham , havde I ikke behøvet saamange 
Ord , for af faa denne Henstand bevilliget ; thi jeg 
vilde have givet den af mig selv “ , svarede den 
urokkelige Rentemester ; „ men selv om jeg havde den 
Godhed for ham , som exempelvis for Eder , saa lød 
jeg alligevel Dommen fuldbyrde imorgen , eftersom 
en unyttig Opsættelse vilde give Folk Formeget af 
tale om , og jeg desuden har lovet Gesandterne , 
af Exekutionen skal vorde fuldbyrdet imorgen , fordi 
de agte af forlade Byen i denne Uge . “ 
„ Er det Eders sidste Ord i denne ulykkelige 
Sag , Herr Rentemester ? “ spurgte Lindenow 
alvorlig . 
„ Mit sidste Ord , Herr Landsdommer ! “ svarede 
- Rentemesteren ligesaa koldt . 
„ Saa ske Herrens Villie ! Der staar altsaa kun 
tilbage for mig , at skaffe min ulykkelige Ven sit gode 
Navn og Rygte tilbage , efter at jeg har set hans 
Hoved falde for Bøddelens Sværd og saasandt hjælpe 
mig Gud ! skal jeg gjøre det . “ 
Med disse Ord styrtede den ædle Mand i den 
heftigste Bevægelse ud af Rentemesterens Kabinet . 

Læseren maa nu følge os til det Fængsel paa 
Raad- og Domhuset , hvor den Mand , hvis Minde 
vi have viet disse Blade , imødesaa sin sidste Time . 
Siden vi forlode Magnus Heinesen ved 
Færøerne havde han paany fristet Kaperlivets Eventyr 
og Farer , uden at han i Begyndelsen havde videre 
Held med sig , paa Grund af den engelske Marines 
store Udvikling , hvortil allerede Begyndelsen var lagt 
paa Elisabeths Tid , og som filfulde forklarer , hvorfor 
Magnus Heinesen altid seilede med det neutrale 
danske Flag paa sin Fortop . Overall vrimlede det 
nemlig af engelske Krydsere , og engang havde han 
endog en skarp Fægtning med en saadan , i hvilken 
hans tro Ven , Jonas , tilsalte Livet . Han higede 
derfor blot efter , at gjøre en eneste god Prise for 
derved at gjøre Ende paa sit privilegerede Sørøverhaandværk , 
og da det efter nogle Togter lykkedes ham , 
at komme paa Siden af et stort rigtladet Skib , 
tilhørende den rige engelske Kjøbmand Santa John 
i London , begav han sig med sin Prise til Ostende , 
hvor han selv kjøbte den tilligemed den størfte Del af 
Ladningen , som han derefter førte til Bergen og 
solgte med stor Fordel . Han bestemte sig nu til at 
forlade Bergen , hvor hans Fortid og hans gamle 
Forbindelser bragte ham forskjellige Ubehageligheder , 
og med Hustru og Børn drage til Danmark , hvor 

han da vilde opslaa sin Bolig i Kjøbenhavn , og mulig 
ende sine Dage som en dristig Kjøbmand , saaledes 
som Santa John selv og mangen dristig Kaperfører 
ser og siden have gjort ; men her var det nu , at hans 
onde Skjæbne modte ham , og bragte ham den Død , 
han ofte forgjæves havde udæsket i den vilde Kamp paa 
Fribytterskibenes blodige Dæk . 
Fængselet , hvori Magnus Heinesen , efterven 
Tids barbariske Sædvane , sad lænket ved Haand og 
Fod til den fugtige Mur , var en af de „ Ulykkens 
Huler “ , som syntes indretfede med det bestemte 
Formaal , om mulig at pine Livet af den Ulykkelige , 
som her skulde tage et midlertidigt Ophold . Kun en 
eneste lille , med tykke Jernstænger sikkret Aabning i 
den flere Alen tykke Mur , tæt ved Loftet bragte det Lys 
og den friske Luft , som kunde trænge ind i det fra den 
skumle , af Skarndynger opfyldte Fængselsgaard ; men 
- desuagtet maatte dette Fængsel betragtes som ef af 
de bedste , da de færreste paa den Tid havde andet 
Lys end det , der en føie Stund kunde sljæle sig ind 
fra den altid halvmorke Gang , saa ofte 
Døren aabnedes . At Bohavet , om der iøvrigt 
kunde være Tale om saadant , stod i Forhold til 
Opholdsstedet , var en Selvfølge ; men det syntes dog , 
af Fangevogteren , rimeligvis „ for gode Ord og 
Betaling “ , her havde gjort en Undtagelse , da der 

fandtes ef par Stole og en Loibænk samt ef gammelt 
Trcebord , paa hvilket endøg stod ef Krus med godt 
Øl , naturligvis anskaffet for Fangens egne Penge . 
I Fængselet , hvis Gulv bestod af raa Kampestene , 
befandt sig Heinesens Hustru , der sad 
ved Siden af sin Mand paa Løibænken , med 
hans , den høire Haand i begge sine , deres tre Børn 
— to Sønner paa otte og sex Aar , samt en Datter 
paa tre — tilligemed Einar , der havde været med 
paa Hesfs , og fra den Tid sluttede sig til Heinesen 
med urokkelig Hengivenhed . Nu aabnedes Tilgangen 
udenfra med stor Larm og Hans Lind enow viste 
sig i den aabne Dør , der atter lukkedes med lignende 
Støi efter ham . 
„ Kan I se , kjære Herre , at I kunde have 
sparet Eders Vandring til den strenge Rentemester ! 
Jeg læser Udfaldet paa Eders Aasyn , og jeg beklager , 
at I foretog denne forgjæves Gang ; men ligefuldt 
takker jeg Eder hjertelig derfor “ , udbrød Fangen , idet 
han trak sin Haand ud af sin Kones og rakte den til 
Lind en ow , som han bad tage Sæde , paa den ene 
skrøbelige Stol . 
„ Der er altsaa intet Haab ? “ spurgte hans Kone 
frygtsom . 
Linden ow rystede vemodig paa Hovedet , idet 
han tog Plads ligeoverfor Ægteparret . 

„ Saa skal I ogsaa vide det , som min Wgteherre 
hidtil har forbudet mig at omtale “ , udbrød hans Kone . 
„ Du tier , min Hustru ! “ bød Heinesen med 
en Mine og en Stemme , som om han endnu 
kommanderede paa „ Samsons “ Doet . 
„ Jeg adlyder Lig ikke , Mogens , om jeg saa 
selv skal aabenbare det for Rentemesteren , som jeg 
endnu ikke har været hos , fordi Du har forbudt mig 
det . Det gjalder her nun LEgfefalles Liv og hvad 
der er ligesaa meget værd , hans og hans Børns 
gode Navn og Rygte . “ 
„ Saa lad mig fortælle det selv “ , afbrød 
Heinesen hende ; “ men jeg siger Eder forud , af jeg 
benægter Alt for Retten , fordi Rentemesteren ligefuldt 
hugger Hovedet af mig imorgen , og selv om det 
Utrolige skete , af han skaanede mit Liv , vilde min 
Brøder Jon komme fil af lide en vandrende Død . 
Jeg vil derfor fage min Hemmelighed med mig i 
Graven , idet jeg forudscetter , af I ville agte en 
døende Mands sidste Villie ; thi det er dog langt 
bedre , af jeg dør uskyldig , end af min stakkels Brøder , 
der elsker mig inderlig , hvilket I nok skal faa af 
mærke , naar han erfarer min Død * ) , skal lide en 
Der fortælles , af han blev vanvittig af Sarg og døde 
saaledes samme Aar . 

forsmædelig Straf , som vil bringe uudslettelig Vanære 
over vor Slægt , og rimeligvis ogsaa have mange 
Færingers Ulykke fil Følge . 
Sagen er den “ , fortsatte Heinesen da han 
bemærkede den Spænding , hvori Lindenow var 
kommen ved af høre denne Indledning , „ af da jeg længe 
havde krydset uden videre Held , fik jeg Nys om , af S anta 
Jobn , der i mange Aar har dreven en levende Smughandel 
paa Færøerne , uden af jeg nogensinde kunde gjøre 
ham Noget , fordi ban brugte falske Papirer , og det altid 
hedte sig , af han var kommen ud af Kursen — atter 
udrustede et sfort Skib til denne Trafik . Jeg passede 
ham nu op , og da hans falske Papirer og andre Gavtyvstreger 
Intet kunde nytte ham , ligeoverfor det spanske 
Flag , fik jeg dog saaledes engang Magt med ham . 
Saasnart jeg fik Enehandelen paa Færøerne , 
opgav vel Jon denne Forbindelse ; men han havde 
beskyttet den lidligere som Lagmand , og mange 
Færinger vedblev af drive den , indtil jeg nu satte 
en Stopper derfor , skjøndt det koster mig min 
Lindenow betænkte sig Nøget , endelig udbrød 
han : „ Var jeg vis paa , af en Angivelse herom kunde 
frugte , saa vilde jeg gjøre endnu et Forsøg hos 
Rentemesteren ; men han vil sige , af dette er en ganske 
anden Sag , som det ester mit Skjøn ogsaa er , og 

Il 62 
Mogens har Ret , naar han mener , af han ikke vil 
udrette Andet end ogsaa af bringe Ulykke over sin Broder 
og mange Landsmænd med ham , Nøget , hvortil jeg 
ikke er berettiget af raade , især da han jo bestemt 
modsætter sig et saadant Skridt ; men jeg kan desuagtet 
godt forstaa , af en kjærlig Hustru , som gjerne vil 
forsøge Alt , for af frelse sin Mands Liv , ønsker af 
prøve ethvert Middel dertil . “ 
„ Naa , der fik jeg dog Ret endnu engang “ , sagde 
Heinesen med en vis Munterhed ; „ det var Mere 
end jeg havde venfet saa langt ude i Bestikket , som 
jeg er . “ 
„ I ser Døven under Øine med stort Mod , 
Heinesen “ , bemærkede Lindenow , næsten med en 
bebrejdende Stemme . 
„ Det har jeg altid gjort , kjære Herre “ , svarede 
Fangen uforbeholden ; „ men underlig nok , har jeg 
aldrig fænkt paa den med saa sorgløst Sind , som nu , 
da jeg ved , af den bestemt forestaar mig om nogle 
faa Timer . Jeg fænker , det kommer af , af jeg 
føler mig uskyldig , i det , jeg anklages for . “ 
„ I maa dog alligevel have Meget af angre 
og asbede “ , sagde hans Ven bekymret . 
„ Det ved Gud , jeg ogsaa har “ , svarede 
Heinesen oprigtig ; „ menden , jeg harforsetmig mest 
imod , er min Hustru , som her sidder , og hun har 

tilgivet mig af et godt Hjerte , og det er mig en stor 
Trøst . 
En anden stor Trøst er mig nu ogsaa den , af 
jeg ikke hængte Skjalg Frille og Ketil Gormsen , 
som begge stode mig haardt efter Livet , og saa 
haaber jeg forresten , af Vorherre vil være mig saa 
naadig , af afskrive min gamle Gjæld i min 
Afregningsbog , formedelst min uskyldige Død , naar 
jeg skal mønstre for ham . “ 
„ Tilgiver IWalckendorff ? “ spurgte Lindenow . 
„ Det kniber det med , kjære Herre “ , svarede 
Heinesen nolende . „ Man mister kun Hovedet 
engang . “ 
„ Gjor det dog for min Skyld ! Eders gamle 
Ven beder Eder derom “ , sagde Lindenow , og saa 
ham frohjertig i Øinene . 
„ Saa skal jeg ogsaa gjøre det og det af ganske 
Hjerte “ , svarede Heinesen og rakte Lindenow sin 
Haand . 
„ Der har I min Haand derpaa . Det er det 
Mindste , jeg kan gjøre for det Venskabs Skyld , I 
har vist mig . Lad ham leve for den gamle Stivnakke , 
haner — han har jo dog ogsaa engang gjort mig noget 
Godt . Mere kan jeg ikke sige . “ 
„ Det er ogsaa nok , min Ven “ , udbrød Landsdommeren 
i dyb Bevægelse , „ og da I nu har gjort 
13 

Saameget , fordi jeg bad Eder derom , saa skal jeg 
love Eder , ligesaa hellig og oprigtig , af jeg imorgen 
skal tiltræde en Reise lige til Bryssel , og naar jeg 
har faaet de Beviser før Eders Uskyldighed , som jeg 
venter , at erholde der , heller ikke skal hvile , før jeg 
har forskaffet Eders Navn den Oprejsning , Eders 
uskyldige Død fortjener . “ 
Heinesen sad som rørt af et Slag . Store 
Taarer strømmede ned af den ellers saa stærke Mands 
Kinder og han var styrtet paa Knæ før sin Vens 
Fødder , om denne ikke ved en hurtig Bevægelse havde 
forhindret det . 
„ Hvormed har jeg fortjent denne Guds Naade , 
og hvorledes skal jeg takke Eder , ædle , trofaste Ven . 
Og Du , min Hustru , og I , mine elskede Børn , 
tak denne herlige Mand nu og altid ; thi hvad han 
gjør er Mere til Bedste før Eder end før mig . Jeg 
har endnu aldrig sølt mig saa lykkelig tilmode som i 
denne Stund . Reis I kun trsstig til Bryssel ! en 
Doendes Velsignelse ledsager Eder . I vil ikke 
reise forgjæves ; hvad jeg har sagt er Sandhed . 
Kunde jeg lyve ligeover før Eder , fortjente jeg 
hundrede Gange Døden . “ 
Nu raslede det ved Døren og en Fangevogter 
viste sig , ledsaget af en Mand af et uhyggeligt 
Udseende . Det var Boddelen , som efter Datidens 

Skik kom for at sige Heinesen , at han vilde blive 
afhentet næeste Morgen Kl . 8 , samt spørge , om 
han skulde medtage et Klæede til at binde ham for 
Øinene . 
„ Jeg har set saamangen dragen Klinge i mine 
Dage til at jeg skulde frygte for , at se en saadan 
endnu engang “ , var Heinesens stolte Svar . 
„ Bliver Du blot ikke ræd , naar Du skal hugge 
Hovedet af en uskyldig Mand — jeg bliver det ikke . “ 
Derpaa mindede Fangevogteren de Tilstedeværende 
om , at han ikke længer kunde tillade dem at opholde 
sig hos Fangen , da Fængselet nu skulde lukkes for 
denne . Dag ; men at det stod Enhver frit for , at 
komme igjen næste Morgen . 
Heinesen kyssede kjærlig sin Kone og sine 
Børn , idet han saa længe paa Enhver især , som om 
han vilde indpræge sig deres kjære Ansigtstræk for 
Tid og Evighed . Derpaa rakte han Haanden til 
Einar , der hele Tiden havde staaet i Taushed og 
støttet sig til Muren ; men da han bød Lindenow 
Lev vel , hviskede han til ham : „ Endnu et eneste 
Ord . “ 
Da Lindenow saa , at Alle vare komne ud i 
Gangen , hvor Fangevogteren stod i den aabne Dør 
for at vente paa ham , vendte han sig til 
Heinesen med et spørgende Blik . 

„ Min sidste Time imorgen tilhører alene min 
Sjcrlesørger og min Gud “ , hviskede han . „ Bliv hos 
Sophie , indtil Alt er forbi , og den Algode lønne 
Eders Venskab . “ Endnu et Haandtryk , endnu et 
langt inderligt Blik og de to Venner toge Afsfed med 
hinanden for denne Verden . 

Tolvte Kapitel . 
Gjengjældelsen . 
Om Sommeren 1590 var der stor Bevcegelse i 
den lille By Kolding , der var opfyldt af Reisende 
ncesten fra alle Egne af Riget , dels for den forestaaende 
Herredags egen Skyld , hvor Mange havde 
Noget at forhandle , men øgsaa for at se den unge 
Konge , Christian den Fjerde , der iøvrigt endnu ikke 
havde tiltraadt Regjeringen , men som allerede fyldte 
Tvillingrigerne med de gladeste Forhaabninger , paa 
Grund af de mange Beviser , han alt havde givet 
paa fin Kløgt og Retfærdighedsfølelse . 
Saalcenge der endnu var Plads paa Slottet 
blev der velvillig flaffet Leilighed til de ankommende 
adelige Herrer ; men da deres Antal tiltog , maatte 
der øgsaa læegges Beslag paa de fornemme Borgeres 
Huse i Byen , og saaledes finde vi Landsdommer 
Hans Lindenow inlogeret hos en af Stadens 
Raadmcend , med hvilken han stod i tidligere venskabelig 
Forbindelse . 

Hans Lindenow var , sit Løfte tro , ilet til 
Bryssel snarest mulig efter Heinesens blodige 
Endeligt , og havde alt vceret en Maanedstid hjemme 
paa Ørslevkloster , uden af Nogen kunde faa af vide , 
om hans Reises Formaal var lokket eller ikke . Han 
var taus og indesluttet og dreiede stedse Samtalen 
hen paa andre Ting , han havde set eller oplevet paa 
sin Reise , saa ofte Nogen bragte dennes Øiemed paa 
Bane . 
Som en Følge af denne Lindenows Tilbageholdenhed , 
der lettest maatte scettes i Forbindelse med 
en mislykket Reise , troede ogsaa Mange , og deriblandt 
ikke mindst Rentemesteren , der havde givet en god 
Ven den Opgave , af udforsfe , hvad Udbytte Landsdommeren 
havde havt af den , stedse mere sikkert , af 
han var bleven bedraget af „ Sørøveren “ , og af han 
vilde faa baade Spot og Skade formedesi sin altfor 
store Tillid til hans Sandhedskjæerlighed . 
Efter af Herredagen havde væeret aabnet nogle 
Dage , uden af Lindenow havde overvåret noget 
Møde , indfandt han sig pludselig en Dag paa et 
saadant , i hvilkef en Sag skulde paatales , som 
Christoffer Walckendorff netop havde med 
Admiral Peder Munk , der havde klaget over de 
Skibes flette Udhaling , med hvilke han havde ført den 

danske Prinsesse Anna , der var bleven gift med den 
skotske Kong Jacob , til hendes nye Fædreland . 
Saasnart Walckendorff fik Øie paa Lindenow , 
lilnikkede han ham venligt , en Æresbevisning , som 
besvaredes med et dybt Buk og dermed gik den Dag . 
Den følgende Dag fældtes Dom i Sagen , og 
da Rentemesteren ved den aldeles blev frikjendt for 
Admiralens Tiltale , saa man et triumferende Smil 
spille omkring den mægtige Mands Læber . Endnu 
bleve et par mindre vigtige Sager indledede eller 
afgjorte , og man tænkte allerede paa at hæve Mødet 
for denne Dag , da Hans Lindenow paa engang 
reiste sig fra sin Plads , og udbad sig den unge 
Konges og de høie Herrers Opmærksomhed , i Anledning 
af en Klage , han havde at fremføre . 
Walckendorff blegnede . 
„ Som det er Mange af de høie Herrer bekjendt “ , 
begyndte Landsdommeren , efterat han bavde nærmet 
sig den Kongelige Thrones Fod med et nyt ærbsdigt 
Buk , „ blev en Færing , ved Navn Mogens 
Heinesen , dømt fra Livet og henrettet , paa Grund 
af en Klage for Sørøveri , som Hendes Stormægtige 
Majestæt , Dronningen af England , ved sine Gesandter 
rettede imod ham for denne Forbrydelse . Heinesen 
forsikkrede , at han , da han erobrede Skibet , som skete 
under spansk Flag , var spansk Kaperkaptajn , 

hvorfor han ogsaa seilede til Ostende og lød der 
sin Erobring prisdomme ; men da han paa sine 
Kapertog benyttede sig af det danske Flag , for bedre 
af kunne klare sig for de engelske Krydsere , da han 
havde fortiet for Mandskabet , paa nogle Enkelte nær , 
af han var spansk Kaperfører , og da han , ved af forlade 
den spanske eller rettere burgundiske Tjeneste , maatte 
give sit Kaperbrev tilbage , vilde man ikke fro hans 
Forsikkringer ligeover for en saa mæegtig Herskerindes 
Anklage , isår da han tillige havde begaaet den 
Uforsigtighed , af reise bort fra Byen , saasnart han 
mærkede , af Sagen gik ham imod — som han sledse 
paastod , alene for af reise til Bryssel for af skaffe 
Bevis for , af han som spansk Kaperfører havde faget 
Skibet . 
Han bad forgjæves om Udscettelse af Dommen 
indtil han siaffede de nødvendige Bevisligheder tilveie , 
og jeg forenede mine Bønner med hans ; thi 
Mogens Heinesen havde engang vist mig en 
stor Tjeneste , hvorfor jeg aldrig noksom kunde takke 
ham , og da hans Hustru havde underrettet mig om 
den Fare , hvori hendes Wgtefcelle svævede , var jeg 
saa hurtig jeg formaaede det ilet til Hovedstaden . 
Jeg opnaaede imidlertid ikke af frelse den 
ulykkelige Mands Liv ; dertil var Rentemesteren for 
sikker paa Dommens Retfærdighed ; men mit Løfte 

tro til ham ved vor sidste Sammenkomst , reiste jeg 
selv til Bryssel og medbringer her Hans Høihed , 
Hertugen af ParmaS egenhcendig skrevne Tilstaaelse 
for , af han bavde givet Mogens Heinesen Bestalling 
som Kaperfører , med Rang , som spansk 
Søkaptajn , samt Vidnesbyrd fra Priseretten i Ostende , 
af den lovlig har eondemneret det af Heinesen i 
Havnen indbragte Skib , hvorom Talen er . “ 
Her løftede Lindenow en Pakke Dokumenter , 
som han havde taget ud af sin Brystlomme , høit i 
Veiret . Den dybeste Taushed indtraadte og Alles 
Blikke hceftede sig uvilkaarlig paa Rentemesteren , der 
ligbleg var sunken tilbage i sin Stol — det var , som 
om Magnus Heinesens Aand svcevede igjennem 
den store Forsamling . 
„ Jeg kan ikke give min Ven tilbage til Livet “ , 
fortsatte Lindenow med dyb Bevægelse ; „ men hvad 
jeg formaar , det vil jeg gjøre , for af afvaske den Plet , 
der saa ufortjent er klæbet til hans Navn , og give 
det frigjort for Skæendselens Mcerke i Arv til hans 
dybt nedbøjede Efterleverske og umyndige Børn . Jeg 
ved , af jeg vil sinde Retfærdighed her ; ja selv den 
høibaarne Rentemester , hvis ulykkelige Overilelse 
Ingen beklager mere end jeg , vil ikke ncegte min 
hedenfarne og dybt krcrnkede Ven denne Oprejsning . “ 
Imidlertid havde Walckendorff tilkcrmpet 

sig sin Fatning , og da han sølle , af han burde tage 
Ordet , gjorde han det ogsaa paa en Maade , der 
var denne ædle Mand værdig . 
„ Jeg kjender Landsdommer Hans Lindenows 
Retsindighed alt for nøie til , af jeg ikke maa være 
kommen til den sørgeLige Overbevisning , af jeg har 
stadfæstet en Dsdsdom , som har kostet en uskyldig 
Mand Livet . Jeg skal efter af Vidnesbyrdene , som 
jeg desværre ikke tvivler om vil ske , ere kjendte gyldige 
af Herredagen , til hvilken jeg vil anse mig for lovlig 
indvarslet , underkaste mig dens Dom , uden af fremfore 
Noget af det , som mulig vilde tjene til af 
undskylde min ulykkelige Gjerning ; og jeg vil nu i 
denne store Forsamling aflægge det Løfte for Gud og 
Mennesker , af jeg skal være de efterlevende Børn i 
Faders Sted , hvad timelige Goder angaar , saa af 
hverken de eller deres Moder skal komme til af savne 
det Fornsdne til det daglige Brød , saalænge jeg selv 
eier Noget . Mere kan jeg arme Mand ikke gjøre . 
Saa være Gud mig forresten naadig og tilgive min 
store Uret . “ 
Han sank atter tilbage i Stolen og Herredagen 
var dermed hævet for den Dag . 
Nogle Dage efter faldt Dommen , som gik ud 
paa , af den Mogens Heinesen tidligere overgaaede 
Dom skulde udflettes af Raadhusprotokollen og ikke 

komme den Afdøde , eller hans Slcegt fil Skade paa 
ZEre , gode Navn og Rygte , af Magnus Heinesens 
Lig skulde optages af Graven paa Nikolai Kirkegaard , 
hvor det ved Enkens Omhu var flædt fil Jorden og 
hæederligen begraves , hvor Familien selv maatte ønske 
af bringe ham fil Hvile , samt af Rentemesteren , foruden 
af godtgjøre Enken det Tab , hun alt havde havt , og 
erstatte Lindenow alle Omkostninger for denne 
Sags Skyld , endvidere skulde betale en Bøde af 
6 , 000 Dlr . , en for den Tid meget betydelig Sum , og 
af disse Penge alene skulde komme Enken og Børnene 
tilgode . 
Kort efterat Lindenow var vendt tilbage fil sin 
Bopæel , indfandt en Tjener fra Renremesteren sig 
hos ham med Anmodning om , af møde hos hans 
Herre endnu samme Aften fil et givet Klokkeslet . 
Saasnart Landsdommeren var kommen op fil 
de Voærelser , som paa Slottet vare tagne i Brug af 
denne vigtige Statstjener , blev han ført ind fil ham 
uden først af vørde meldt . 
Han fandt Christoffer Walckendorff siedende 
i sin Læenestol , som et Billede paa den dybeste Anger 
og Sønderknnselse , hvilket var saameget mcerkeligere 
og hæederligere , som Faa eller Ingen i Danmark paa 
den Tid var saa myndig og tilsyneladende haardhjertet 
som denne Mand . 

Lindenow blev greben af den dybeste Medfølelse 
og Walckendorff bemærkede det snart . 
„ Sæt Eder hos mig , Hans Lindenow “ , 
udbrød han og rakte ham sin Haand . „ I har hørt 
Dommen ; den er hverken streng nok eller fuldstændig . “ 
„ Retfærdigheden kan ikke forlange nogen bedre , 
og den Afdødes Venner ønske ikke nogen anden , selv 
om de kunde faa den “ , bemærkede Landsdommeren , 
der havde taget Plads i en Stol ligeoverfor Rentemesteren . 
„ Den kan være fyldestgjørende for Eder og for 
Retfærdigheden , som I siger , men den er det ikke for 
mig “ , indvendte Walckendorff . 
Lindenow taug . 
„ I talede et sandt Ord , da I bad om Udsættelse 
af Dommen , ligesaa meget for min Skyld , som for 
den Anklagedes “ , vedblev han , idet han vred sine 
Hænder ; „ gid jeg kunde kalde ham ud af den Grav 
igjen , i hvilken jeg saa uretfærdig har bragt ham . 
Med hvilket Had til mig er han dog ikke vandret 
heden ! “ 
„ Det gjorde han langt fra “ , forsikkrede Landsdommeren . 
„ Hvad for Noget ? Gik han ikke sin sidste 

Vandring med Forbandelse over mig paa sine Læber ? “ 
spurgte Walckendorff ivrig . 
„ Han tilgav Eder , naadige Herre , saaledes som 
en god Christen bør gjøre “ , trøstede Lindenow . 
„ Hans Hustru og Børn ere mine Vidner ; thi de 
hørte det . “ 
„ Dette skylder jeg sagtens Eder “ , bemærkede 
Walckendorff . 
„ Jeg bad ham rigtignok derom “ , svarede han 
nolende . 
„ Det kunde jeg nok tænke “ , sukkede Rentemesteren , 
„ Sligt var han neppe falden paa af sig selv . Men 
fortæl mig desuagtet Alt , hvad han sagde . I ved 
ikke , hvor det frosfer mig . “ 
„ Han ansaa Eder for en retfærdig Mand “ , 
forsikkrede Lindenow , „ der blot skjænkede Dronningen 
af England mere Tiltro end ham , og det fandt han 
i Grunden ikke saa forunderligt , og naar I havde 
fattet en Beslutning , lod I Eder ikke rokke derfra . 
Derfor vilde han Heller ikke have , at jeg skulde gaa 
fil Eder , fordi han paastod , at det vilde blive en 
forgjæves Gang . “ 
„ Han kjendte mig bedre end jeg selv gjorde “ , 
mumlede Walckendorff . 
„ Da jeg saa kom tilbage fra Eder , havde han 
afgjort alt Timeligt , og jeg spurgte ham derpaa , om 

han havde tilgivet Eder , hvortil han svarede Nei , og 
saa bad jeg ham derom . “ 
„ Hvad sagde han saa ? “ spurgte han i næesten 
aandeløs Spænding ; „ skjul Intet før mig , Hans 
Lindenow ! jeg vil vide det Allermindsle ; hører I ! 
jeg besvcerger Eder ! “ 
„ Nu vel da , saa skal I ogsaa faa det at vide “ , 
svarede Landsdommeren , med et let Anstrøg af 
Forlegenhed . „ Han rakte mig sin Haand og sagde : 
jeg tilgiver ham ; her er min Haand derpaa . Lad 
Hain leve før den gamle Stivnakke , han er . Han har 
dog før gjort mig Godt . “ 
Rentemesteren sad lcenge i dybe Tanker med bøiet 
Hoved . Endelig hceoede han sit Aasyn igjen og en 
vis Fred og Glcede synes udbredt over det . 
„ Tak ! HansLindenow , inderlig Tak før Eders 
christelige Sind ! Gud lønne Eder derfor og han vcere 
takket før de trøstelige Ord , jeg hørte ! Gud velsigne 
Mogens Heinesen før dem ! “ 
Atter sank Hovedet ned paa Rentemesterens 
Bryst og en ny Pause indtraadte , som Lindenow 
ikke fandt passende at afbryde . 
Noget efter hcevede Walckendorff atter sit Blik 
op til Landsdommeren . 
„ Jeg sagde før , at jeg ikke var tilfreds med 
Herredagens Dom . Bøden var før liden . Jeg giver 

Arvingerne ligesaa Meget til “ , udbrød han „ og beder 
Eder , af modtage alle Pengene , naar I vil komme 
til København , saasnart jeg lader Eder vide , af jeg 
har faaet dem samlede ; thi før Dieblikket kan jeg ikke 
udrede saa stor en Sum . “ 
„ Naar I i christelig Kjærlighed vil forunde Enken 
og Børnene denne Gave , modtager jeg den i deres 
Navn med skyldig Taknemmelighed “ , svarede Lindenow 
ærbødig ; „ men lad blot Alt bero til egen Leilighed . “ 
„ Jeg skal da ogsaa afgjøre , hvad I med Rette 
bør have ; men forinden maa jeg bede Eder om 
Tilgivelse , Hans Lindenow . Nu , god ! , godt ! “ 
vedblev han , da han mærkede , af Landsdommeren vilde 
afbryde ham ; „ jeg vidste forud , af jeg fik den . 
Gud velsigne Eder før Alt ; men dog mest fordi 
I bad før mig hos Eders Ven . Gaa nu med Gud ; 
jeg ønsker af være ene . Ikke sandt , vi skilles som 
Venner ? Farvel , Farvel ! “ 
Han vinkede med Haanden af Lindenow , der 
havde reist sig fra sin Stol , og da denne mærkede , af 
Rentemesteren høilig ønskede , af afbryde en Samtale , 
der havde rystet ham saa slærkt , forlod han ogsaa 
den dybt nedbøiede Mand , idet han tilkastede ham et 
langt hjerteligt Afskedsblik . 
Hvor meget denne ulykkelige Sag var gaaet 
Christoffer Walckendorff fil Sinde , ses bedst 

derved , af dan , ncermest som en Følge deraf , umiddelbart 
efter udtraadte af Regjeringsraadet , der styrede Land 
og Rige i den unge Konges Mindreaarighed og vilde 
ogsaa have fratraadt Embedet som Rentemester , om 
ikke den unge Konge udtrykkelig havde bedet ham om , 
af vedblive , af bestyre det . 
At en saa stor Ulykke kunde vcere sket , uden af 
ogsaa Kong Christian den Fjerde lagde sin Medfølelse 
for Dagen , var ikke af vente , naar man kjendte 
Nøget fil dette cedle Køngehjerte , og der existerer 
endnu en Skrivelse fra hans Haand fil Abbedissen 
i Maribo Kloster , der paa engang bcerer Vidnesbyrd 
om den unge Konges store Medfølelse for de 
Efterladte , som for den Kjcerlighed , hvormed Sophie 
Gyntelberg omfattede sin ulykkelige Mands Minde . 
Paa Grund af Forholdet fil sine Børn kunde 
hun ikke blive optaget i denne milde Stiftelse , 
Reformationen havde taget i Arv fra de katholske 
Forfædre , og man ser derfor af et senere Kongebrev , 
af den unge Konge , fil Erstatning derfor , betænkte 
hende med en Gaard i Bergens Stift , hvor vi ville 
antage , af hun har endt sine Dage . 
Kommer Du , kjære Læser , nogensinde til den 
gamle Gaard Ørslevkloster i Salling Land , vil Du 
finde et smukt Epitafium over den Mænd , hvis 
Minde disse Blade ere helligede ; thi Lindenow 

vilde selv , i sin Kirke , gjemme Støvet af sin ulykkelige 
Ven og Ingen var mere værtig til denne Wre end 
netop han . 
Det er ikke her Stedet , af gjengive Epitafiets 
Ord , som bleve nedskrevne af Hans Lindenow 
selv ; men Saameget bør man dog vide , af den 
engelske Regjering fandt sig foranlediget til af gjøre 
Indsigelse imod enkelte Udtryk , som den endog forlangte , 
af faa udflettede . Dette lykkedes imidlertid ikke ; 
thi nu var Kong Christian selv kommen til Roret 
og den mæegtige engelske Dronning maatte finde sig i , 
af et Mindesmcerke blev staaende , der til de sildigste 
Slægter vil bære Vidne , ei alene om den menneskelige 
Skrøbelighed , men ogsaa om , af Retfærdigheden aldrig 
savner sine Talsmænd i Danmark , endog ligeoverfor 
Landets mægtigste Mænd . 
Men idet Hans Lindenow saaledes reiste en 
Mindesten over sin Ven , reiste Venskabet derved et 
ligesaa hædrende Mindesmærke over ham selv , medens 
den taknemmelige Efterflægt har fljænket Magnus 
Heinesen et lignende , blandt Landets berømteste Mænd , 
i den smukke Have ved Jægerspris .