texts/1870_Friis_MoedetPaaLaesoe.txt

Første Kapitel . 
Lidt om mig selv . Min Hjemreise begynder . Skipperen og 
hans Styrmand . 
„ Jeg havde forlængst sagt Farvel til Skolen , var 
bleven — hvad man i Almindelighed kalder , „ en 
haabefuld ung Mand paa 33 Aar “ — vel dresseret 
i en Urtekramhandel i en Provindsby , hvor jeg 
havde „ staaet “ i fem Aar — thi mine Forældre 
sørgede selv for mine „ Klæder og Vadsk , “ som jeg 
ellers skulde have tjent extra far — ; havde været , 
hvad man nuomstunder kalder Kommis , men dengang 
simpelthen kun benævnede Butikssvend , Krambodkarl 
osv . , i et Par Aarstid , og var derefter reist fil 
England for ret at lære „ det Fine “ ved Handelen 
og da , efter Hjemkomsten , efter saa mange Aars 
„ Staaen “ og Omflakken , endelig at „ sætte mig ned “ 
i min Fødeby , hvor mine Forældres mange Venner 
og min Barndoms Legekammerater gav mig Udsigt 
fil at blive ligesaa mange solide Kunder for 

mig , forsaavidt som de naturligvis ikke selv „ handlede “ 
eller vare besvogrede med Handlende , thi i 
saa Fald vilde de selvfølgelig gjøre mig al den 
Skade , de formanede . 
Det var i „ Aarene Tyve “ , ot min Reise forefaldt ; 
men dengang kjendte man kun af Beskrivelse de deilige 
Dampskibe , hvis Dæk alle Reisende nu betræde , pyntede 
som til stort Selskab . Skulde man dengang reise , skrabede 
man alle sine ældste og simpleste Klæder sammen 
fra Pulterkammerets Skjulesteder og Skabenes Kroge 
thi hvor man vendte sig ombord i de smaa „ Pærestuder “ , 
blev man enten oversmurt af Tjære eller 
flænget hist og her . 
Min Reise med Jagten „ Ceeilie “ har forresten 
ikke stort med min Historie at bestille , og jeg vil 
derfor kun flygtig dvæle ved den . 
Skipperen eiede selv Halvdelen af Skuden . Hr . 
Hörne , saaledes hed han , var en Mand med en vis 
Belæsthed , men denne var for en Del „ svedt ud “ ved 
de mange „ Dramme “ , han stedse tog sig paa sine Reiser . 
Iland skulde han ellers være maadeholdende 
nok . Disse Drammes Størrelse stod altid i omvendt 
Forhold til Stormens Magt . Var det Stille , tog 
han sig sin „ sfore Dram “ , det vil sige , han var 
saa omtrent pærcfuld ; var det frist Kuling , holdt han 
sig til sin „ Mellemdram “ , hvilken han ogsaa pleiede 

at kalde en „ Hallundat “ , og saa var han altid behageligst ; 
men var det Storm og Uveir , Noget , jeg forresten 
ikke oplevede paa Reisen , havde han kun „ en lille Dram “ 
inde og gjaldt da for en udmærket Sømand ; men 
Drammen maatte altid til . 
Hans Følelser for sit Skib svarede ogsaa til 
Forholdenes Natur . I frist Kuling , naar det flinke 
lille Skib med rafl Fart kløvede Bølgerne , kaldte 
han detallid „ min Cillemoer “ , „ min Halvpart “ osv . , 
men gik det over til en flyvende Storm , gav han ' 
Jagten de mest kjælne Navne , mindede den om , at 
den var hans halve Liv , formanede den til at være 
ham i Livets Søgang en trofast Hjælperinde og lovede 
enten at lade male hendes Agterspejl , give hende 
„ nye Skjørter “ eller tjære Dækket , naar hun nu 
blot denne Gang vilde være ham tro . Da vi flere 
Gange havde Stille eller idetmindste saa godt som 
Stille , hørte jeg derimod hans Tiltale til „ Halvparten “ 
lyde ganske anderledes ; men da hans Nidkjærhed 
naturligvis blev forøget ved „ den store 
Dram “ , nødes jeg til at forbigaa hans Udtalelser i 
deres Enkeltheder . 
Men med Alt dette var Skipper Hörne alligevel 
en morsom Mand at være ombord hos , og , saalænge 
Ug ved Hjælp af Vindenes Guder kunde holde ham 
i „ den mellemstore Dram “ , endog fornøjelig at sladre 

med . Især morede det mig altid , at se hans Anstrengelser 
for at faa den lille Dram gjort til Mellemdrammen , 
og denne igjen til den store . 
„ Hvordan staaer det , David , Du kongelige 
Mand ? “ 
„ Flaut , Skipper , “ svarede Kokken , idet hans brede 
Ansigt viste sig i Kahytslugen . 
„ Ieg vil gjerne tro det , min stakkels Dreng . 
Vil De lyde mit Raad , saa gift Dem aldrig , Hr . 
Nyholm ; hvad kan det nytte , at den ene Part slæber 
som en Hest , naar Halvparten ikke vil fremad . “ 
„ Kom frist Vand paa Polten , min Søn , “ vedblev 
han med et Suk , „ Du kan ogsaa komme lidt Blade 
paa , David ! Ieg forsikkrer Dem , Hr . Nyholm , at , 
bliver hun saadan ved , maa jeg nøies med en „ Slubbert “ * ) 
istedetfor en „ Knægt . “ Nu har jeg kun fire Flasker 
tilbags . “ 
„ Hvad siger „ Cillemoer “ , Styrmand ? “ spurgte 
Skipperen et Par Dage efter . 
„ Hun vådsker godt forud , det ser ud til at ville 
lufte op ! “ 
„ Det kan jeg ikke tro , Styrmand . Det saa det 
ikke ud til for en Time siden . Du vil bare drille 
mig , Milling , “ dette var Styrmandens Navn , „ ikke 
En Slubbert kaldte han The med Brændevin . 

sandt ? Men saadan skal Du ikke bære Dig ad imod 
dine Medmennesker Milling , og allermindst imod 
mig , som Du kan takke for , at Du flap ud af Slaveriet , 
Du Skjælm ! “ 
Det løb mig iskoldt ned ad Ryggen . En fordrukken 
Skipper og en Styrmand , der havde været 
i Slaveriet ! Pænt Selskab , paa minLEre ! Og jeg , 
der netop syntes saa godt om denne Styrmand , hvem 
jeg betragtede som Skikkeligheden selv . Men , naar 
jeg saa ret betænkte , hvor grim han var , denne kæmpemæssige 
Figur , med det sorte , stride Haar og Øienbrynene , 
der løb sammen over Næsen i en tyk Duft , hans 
vældige „ Bakkenbarter “ af samme Farve som Haaret 
og Skæget , der begyndte at kappes med Bakkenbarterne 
i Længde , thi han „ ragede sig ? aldrig paaSøen , 
saa fik jeg i ham et saadant Pragtexemplar af en 
forhenværende Slave , at selv den mest fantasirige 
Romanforfatter ikke kunde tegne ham bedre . 
„ Hvad tænker De paa , Herr Nyholm , siden De 
pludselig bliver saa stille ? “ spurgte Skipperen , idet 
han skelede til mig over Koppen , som han netop 
vilde sætte for Munden . „ Bliver De søsyg ? “ 
„ Nei endnu har det ingen Nød ; jeg har jo desuden 
gjort Neptun min Skyldighed , og saa tænker 
jeg , at det er dermed forbi , “ svarede jeg , idet jeg nikkede 
Farvel til Styrmanden , der gik op paa Dækket , 

som det syntes , aldeles , uberørt af Skipperens Ord . 
„ Jeg tænkte kun paa den stakkels Milling ; jeg havde 
aldrig trot , at han var sunken saa dybt , at han havde 
været i Slaveriet ! Og hvorledes kunde De fri ham , 
Hörne ? det var naturligviis ad Ansøgningens Vei . “ 
„ Ak , min kjære Nyholm , der er Fald for hver 
Mands Dør , siger Ordsproget ; men , hvad der her er det 
Sørgeligste , er dog det , atdet alene var hans Godhed for 
en uværdig Person , “ som bragte ham i Ulykken , “ svarede 
Skipperen med en saa bedrøvet Mine , at den næsten 
forekom mig comisk og ganske vist under andre Omstændigheder 
vilde have fremkaldt min Latter . 
„ Men hvorledes kunde De fri ham ? “ spurgte jeg 
ivrig . 
„ Det er snart fortalt , “ svarede Skipperen og tog 
sig alter en dygtig Slurk as sin Kop , „ og vil blot 
Cillemoer lade os i Ro saalænge , skal De gjerne faa 
Historien at høre . “ 
„ For fire , fem Aar siden fik jeg en Skrædersvend 
ombord , som var dømt til 8 Aars Slaveri for 
forstjellige Bedragerier . Reisen var noget langvarig , 
og den Tid benyttede Skræderen til at lave 
en Historie om sine Misgjerninger , saa at den 
godtroende Milling fuldt og fast troede , at han var 
ligesaa uskyldig i det , hvorfor han var dømt , som De 
eller jeg , og da han med det Samme altid græd og bad 

og takkede Gud for denne Prøvelse , som han kaldte det , 
blev Styrmandens Hjerte endnu mere blødgjort . 
„ Da vi kom til Kjøbenhavn , hvor Krabaten skulde 
afleveres , mødte der en Kommando for at afhente ham ; 
men nu kom Styrmanden hen til mig og bad om , 
han ikke nok maatte have Orlov paa en Times Tid , da 
han vilde følge med Fangen til Slaveriet for at 
bede Godt for ham . 
„ Er det det Hele , “ spurgte jeg glad . 
„ Paa ingen Maade , unge Mand , saa var det 
ingen Sag . Det Værste er tilbage ! “ svarede Skipperen 
meget alvorlig . „ Da de ankom til Slaveriet , blev 
Skræderen og Milling førte ind i et Lukaf indtil Kapifainen 
kom for at modtage Fangen , og da Underofficeren 
vel havde laaset Døren til , gik han sin Vei 
med sine Folk . “ 
„ En halv Times Tid efter kom Kapitainen med 
et Par Slavesergeanter , og saa snart han saa Milling , 
udbrød han kort og bydende : „ Følg med , Kjæltring ! “ 
„ Nei , stop lidt , Herr Kapitain , De tager Feil , “ 
udbrød Milling aldeles forfærdet , „ det er ham der , De 
skal have og ikke mig . “ 
„ Hvem er Du da , “ spurgte Kapitainen mistroisk 
og mønstrede min stakkels Styrmand fra Top til 
Taa , og sandt at sige , var Kaptainen aldeles undskyldt 
i sin Feiltagelse ; thi Milling er , som De selvser , just 

ikke kjøn af Naturen at se til . Skæget var fjorten 
Dage gammelt , og han gik i sine Sjoveklædcr , medens 
Skræderen , der fluide i sin nye Tjeneste , havde 
pyntet sig paa bedste Maade og saa helt stadselig 
ud . “ 
„ Jeg er Styrmanden ombord paa „ Cecilie , “ og 
er bare fulgt med for at bede Godt for ham der , “ 
svarede Milling hastig og pegede paa Skræderen . “ 
„ Det er lutter Opdigtelse , Herr Kapitain , “ svarede 
denne med den største Frækhed . „ Jeg reiste med 
Jagten hertil , og , da jeg har af Naturen et medlidende 
Hjerte , fulgte jeg med det stakkels Menneske 
herind , for at anbefale ham ttl sine Foresattes Godhed . 
Det havde jeg aldrig trot om ham ! “ 
„ Min stakkels Styrmand stod aldeles maalløs 
af Forbauselse ; og dette forbedrede ingenlunde hans 
Sag i Kapitainens Øine . Det varede imidlertid ikke 
længe før Milling fik Munden paa Gang , “ tilføiede 
Skipperen smaaleende , idet han atter fyldte sin Kop , 
„ og nu regnede en saadan Strøm af Forbandelser ned 
over Skræderen , og Forsikkringer om sin Uskyldighed 
til Inspekteuren , der var den fornævnte Kapitain , 
at Vægtskaalen atter begyndte at synke til Fordel 
for Styrmanden , men da Skræderen ligesaa ivrig 
paastod det Modsatte , maatte der Bud efter Underofficeren , 
for at han kunde sige , hvilken var hvilken , 
idet Kapitainen paa Forhaand lovede den Skyldige 

en solid Velkomst i Slaveriet for hans „ Vittighed , “ 
som han kaldte det . “ 
„ Underofficeren var imidlertid gaaet bort i et 
andet LErinde , og saa kom der Bud efter mig , og 
imedens fik min brave Styrmand rundelig Tid til 
at anstille Betragtninger over den menneskelige Oprigtighed , 
i Almindelghed , men hos Fæstnings - 
flaver i Særdeleshed . “ 
„ Saasnart jeg ankom var Gaaden med det 
Samme løst ; men , medens Skræderen blev ført bort for 
at modtage sin velfortjente Tugtelse , undlod Inspekteuren 
dog ikke at raade Milling til at anvende sin 
Barmhjertighed paa en mere fornuftig Maade en 
anden Gang . “ 
„ Milling lovede ogsaa paa det Højtideligste , at 
han aldrig mere skulde bede Godt for nogen Passager , 
der havde samme Bestemmelse for sin Reise som 
Skræderen , men tilføjede som sin Undskyldning , at 
han virkelig troede , at Mennesket var uskyldigt , og i 
ethvert Tilfælde en skikkelig Karl . “ 
„ Vi have ikke Andre end lutter uskyldige og 
skikkelige Folk herinde , “ svarede Kapitainen leende , 
„ spørg dem bare selv ad , “ og med den Trøst gik min 
brave Styrmand slukøret med mig ud af Slaveriet 
igjen , ' som De saaledes vil indrømme , at jeg befriede 
ham for , hvor Lidet han end havde fortjent det . “ 

„ Det var en alvorlig Overhaling , Skipper Horns , “ 
raabte jeg , idet Jagten krængede saa voldsomt , at jeg 
maatte holde mig fast med begge Hænder for ikke at 
trille om paa Gulvet . 
„ Aa , hvad , “ svarede denne , idet han after tømte 
sin Kop , „ vi le altid deraf , naar vi fale derom . “ 
„ Nei , jeg mente ikke Skræderhistorien , men den 
Kuldbøtte , Cecilie nær havde foraarsaget mig nys , “ 
bemærkede jeg . „ Se ! nu begynder hun igjen . “ 
„ Aa , hun lægger bare Øret til , det er saa hendes 
Vane , “ svarede Skipperen i al Koldblodighed . 
„ Hei , David , din Køter , kan Du ikke høre , frifler 
hun op ? “ 
„ Javel gjør hun det , Skipper . “ 
„ Jeg kan ikke faa det i Hovedet , Hr . Nyholm , 
det saa ud til alt Andet imorges . Skal De ikke 
have Dem en lille halv til ? man ved aldrig , hvad 
vi kunne faa at døie — saa tager jeg en med , alene 
for Selskabs Skyld . “ 
„ Nei , Tak , Hörne , kan jeg blot beholde det , jeg 
alt har faaet , saa er jeg veltilfreds . “ 
„ Aa , hvad , De har kun faaet en eneste ! Er De 
forknyt , fordi en Dame neier , og Cillemoer neier 
galant , skal De se — men jeg synes flet ikke , hun 
er bleven friskere deroppe . “ 

„ Styrmanden siger , vi skal have et Reb i Fokken , 
Skipper ! “ rapporterede Kokkens Rødkaalshoved 
i Lugen . “ 
„ Det kunde Du have holst din Mund med , til jeg 
havde saaet min Knægt , din Lømmel ! nu kan I begge 
To — Cillemoer , min egen Halvpart , saa Du vil 
rende gal paa dine gamle Dage . “ 
Med disse eller lignende Ord tumlede den brave 
Skipper op paa Dækket , hvor han altid blev saalænge , 
hans Nærværelse var nødvendig . 
Den første Uge gik , og den anden var stærkt 
imod Heldingen . Jeg begyndte ogsaa saa smaat at 
bande Cillemoer , endskjøndt hun gjorde , hvad hun 
formaaede , og vi vare allerede i Lag med at indføre 
den første „ Slubbert “ i Kahyten , davi tæt ved Jyllands 
Vestkyst fik -Øie paa en svensk Fiskerbaad , der ligesom 
nu kunde finde Vei til vore Kyster , medens vore egne 
Fiskere ikke kunne finde ud fra dem uden for det 
øjeblikkelige Forbrugs Skyld . Da jeg var hjertelig 
kjed af Livet ombord , spurgte jeg først Skipperen , 
om jeg kunde blive sat i Land paa Kysten , men 
da han var nær ved sin store Dram , mente han , 
at det var for langt ud af hans Kurs , fljøndt vi 
kun havde etPar Mil til Land . Kort efter fik han imidlertid 
selv Øie paa Svenskeren , der laa omtrent midtveis 

imellemos ogLandet , ognnforefloghan mig , at seile derhen 
og sætte mig af hos denne , saa sendte han mig nok 
iland med en Jolle , naar jeg vilde give ham en Ubetydelighed 
derfor . Derpaa gik jeg med Glæde ind , 
og ester en lille Times Forløb vare vi paa Siden 
af Fiskerfartøjet , hvis fedtede Ådre og væmmelige 
Stank fra de mange døde Fisf , der laa i det aabne 
Rum imellem For- og Agterdækket , vilde have betaget 
mig Lysten til at gaae ombord paa det , dersom jeg 
ikke havde været inderlig kjed af Livet ombord paa 
„ Cecilie “ og ventet , at slippe iland i Løbet af nogle 
faa Timer . 
Ombord paa Jagten var kun Styrmanden og 
Kokken tilbage ; det øvrige Mandflab var taget iland 
med Skipperen for at kjøbe Proviant og for ved den 
samme gode Leilighed rimeligvis at faa sig en glad 
Dag — desværre en altfor glad , saaledes som det 
sidenefter viste sig . Jeg maatte derfor blive saalænge 
ombord , indtil han kom tilbage , og saa afgjøre det 
Fornødne med ham ; men Styrmanden mente , at det 
neppe kunde vare længe , da de alt havde været nogle 
Timer borte . 
Jeg flap altsaa ombord , tog blot min Vadsæk 
med det nødvendigste Tøi med mig og bød Farvel , 
ikke alene til Skipper Hörne , men ogsaa til hele 

Mandskabet , inklusive „ den kongelige Kok , “ og efterat 
Styrmanden paa „ Cecilie “ endnu havde kjøbt nogle 
Fisk af Svenskerne , fjernede det gode Skib sig langsomt 
fra mig og bød mig saaledes Farvel for evig . 

Andet Kapitel . 
Jeg kommer fra Dynen i Hælmen . Mærkelig Kamp med 
Fisk . 
„ Jeg vil ikke byde Herren ned under Dækket , “ 
bemærkede Styrmanden ; „ thi baade for og agter vrimler 
det saaledes med alflens Utøi , at jeg selv altid opholder 
mig baade Nat og Dag heroppe , naar jeg er ombord . “ 
Jeg takkede for god Underretning , satte mig paa 
Fordækket til Luvart af Fiflestanken og gav mig til 
at betragte mine Omgivelser , Styrmanden og Kokken , 
af hvilke især den Sidsle tiltrak sig min udelte Opmærksæmhed ; 
thi vel var Styrmanden nok værd at 
se paa , eftersom han var en smuk Karl med mandige , 
alvorsfulde , for ikke at sige sørgmodige Ansigtstræk , 
men naar man blot en Gang havde faaet Øie 
paa Kokken , kunde man umulig glemme hans hvide , 
stive Haar , der strittede ud fra hans med Smuds bedækkede , 
af Sol og Vind medtagne Hoved , der sad paa en saa 
lang , tynd Hals , at hans Hoved , paa Grund afdets fladtrykte , 

næsken ukjendelige Næse grangivelig lignede den 
Støvekost , der er kjendt i de fleste Huse under Navn 
af en „ Ugle “ . 
Ester et Par Timers Forløb havde Styrmanden 
tillavet et Maaltid , som han kaldte „ Køt , “ og 
bød mig med Venlighed at spise med ham . Det var 
Rogn af Fiflen „ Lange , “ sagde han , og smagte mig 
fortræffelig , trods den beske Sennop , der brugtes til 
den ; thi jeg var bleven dygtig sulten og havde ikke 
tænkt paa at tage Noget med fra „ Cecilie , “ hvor 
der var Guds Gaver i Overflødighed . 
„ Ieg kan hverken byde Dem Øl , Brød eller 
Brændevin , “ bemærkede han , „ og har kun Vand , som 
endda langtfra er frisk . Vel have vi nogen sur Valle 
tilbage paa et Anker , men den er værre end Vandet . 
Alt er gaaet op . “ 
Ieg takkede ham , for hans gode Villie , tog en 
Slurk halvraaddent Vand , og da jeg forgjæves 
havde forsøgt at knytte en Samtale med ham , svøbte 
jeg mig ind i min Kappe , som jeg heldigvis havde 
taget med , og ventede længselsfuld paa Skipperens 
Tilbagekomst . 
Endelig , omtrent Kl . 9 , skimtede vi et Par Joller , 
og snart hørte vi Folkene raabe , huje og flraale omkap 
med hverandre . 
„ Jeg frygtede for det , “ sagde Styrmanden med 

en synlig Bekymring i sit altid alvorlige Aasyn , 
„ Mandskabet har drukket sig fuld iland , og , hvad værre 
er , faa er Skipperen ogsaa fuld , ellers vare Folkene heller 
ikke blevne det . Han er en brav Mand til Hverdag , 
men ubændig som en Bjørn , naar han har faaet sig 
en Taar , hvilket heldigviis kun skeer sjeldent . Jeg 
maa bede Dem om flet ikke at svare ham , men lade 
mig afgjøre Alt for Dem . Naar jeg har faaet ham 
til Ro , stal jeg selv ro Dem iland . “ 
Jeg lovede at opfylde hans Ønske , takkede ham 
for hans Velvillie for mig , men ønskede mig forresten 
i Stilhed atter ombord paa „ Cecilie , “ selv om Hörne 
som Aftenens Stilhed lod formode , havde sig en stor 
Dram . 
„ Du har faaet fint Selskab i min Fraværelse 
— maa jeg spørge Kaptainen , om jeg tør komme ombord 
paa mit eget Skib , “ spurgte en før , lille Mand 
nede fra Agtersædet af Jollen med en lallende Stemme . 
„ Maa jeg hjælpe Skipperen ombord ? “ udbrød 
Styrmanden uden at indlade sig paa anden Besvarelse 
af det opkastede Spørgsmaal . „ Hans , hal hen 
til Agterdækket . “ 
„ Nei , med Kaprtainens Tilladelse saa vil jeg helst 
forud for at tage den Ferskvandsfisk i Øiesyn . Er 
det en Aborre , en Skalle eller blot en Hundesfeile , 
der jo lever baade paa Landet og i Vandet . Hahaha ! “ 
I en Haandevending var Styrmanden paa Fordækket , 

hvorpaa Skipperen ved Mandskabets Hjælp 
alt søgte at komme op . 
„ Han forstaaer ikke dette Sprog , “ sagde Styrmanden 
med et undskyldende Blik til mig ; „ en Jagt satte 
ham as , og han vilde gjerne iland med en Jolle . “ 
„ Bis Du en Didfler — disse Folk drukner jeg 
hellere , end jeg sætter dem iland , “ stammede Skipperen . 
„ Han 
bød 5 Daler for at komme iland , “ bemærkede 
Styrmanden beroligende . 
„ Ikke for 5 Gange 5 . Jeg kan ikke lide Tydflerne 
og vil se dem hængte alle tilhobe , og hvor tør din 
Kammerjunker tage Folk ombord i min Fraværelse 
og slutte Akkord med dem i mit Navn . Du bilder 
Dig vel ind , at Du er Kapitain endnu , DuFuchssvandser . 
Kan Du se , at ogsaa jeg kan Latin . Jeg 
skal lære Dig noget Andet ! “ 
I det Samme bukkede han sig ned og greb en 
Rokke , der tilfældig laa ved hans Fødder , i Flaben , 
jvingede dens tornebesatte Hale over sit Hoved og 
vilde netop til af slaa Styrmanden i Ansigtet med 
dette forunderlige , men ingenlunde foragtelige Vaaben , 
da denne bukkede sig , og Slaget ramte en af det 
drukne Mand flab . Denne gav et forfærdeligt Brøl 
af sig og soer ind paa Skipperen , der tumlede bag 
over ned iblandt Fiskene , fulgt af sin Angriber og 

endnu en Mand , som vilde have sloppet Skipperen 
i Faldet . Den Ene slog løs paa den Anden uden 
Forfljel , men da Skipperen var kommen underst , fik 
han de fleste Prygl . 
„ Skil dem ad , Folkens ! “ raabte Styrmanden 
men da blev først Alt rent galt , thi nu sprang alle 
de drukne Mænd , 10 i Tallet , ned imellem Fiskene , 
og snart var der et Generalslagsmaal , som jeg siden 
søgte af fremstille efter Hukommelsen ved en Tegning . 
Fist af alle Arter fløi ombord og overbord ; thi Fisk 
var det almindeligste Angrebsvaaben , som man endog 
søgte af stoppe ind i Munden paa sin Modstander , 
naar denne laa paa Ryggen og brølede om Hjælp . 
Efter en halv Times varm Kamp lykkedes det endelig 
Styrmanden af faa dem skilte ad og den af Blod og 
Fjflesnavs tilsølede , halvdøde Skipper slæbt ned i sit 
Lukaf i Agierenden . Derefter befalede han med en 
Myndighed , som selv de drukne Søfolk respekterede , 
det øvrige Mandskab af gaa ind under Fordækket , 
idet han sagde , af han og Kokken tog Vagten den Nat . 
„ Dersom De nu vil behage af følge med , “ sagde , 
han idet han sprang ned i den ene Jolle , „ saa skal De 
snart være iland . Jeg fortalte , af De havde lovet Skipperen 
5 Daler , men saa Meget behøver De ikke af 
give . Jeg sagde det blot for af formilde ham ; men 
det hjalp ikke . 2 eller 3 er nok . “ 

„ Jeg giver ikke alene gjerne disse 5 , men vil 
De selv ikke forsmaa ligesaa Meget til for den Tjeneste , 
De har ydet mig , saa vær saa god , her er 
10 Daler . Det vil glæde mig , om De vil tage 
derimod . “ 
„ Jeg tager kun imod de 5 , “ sagde han med en 
vis Kulde , „ siden De vil give Skipperen dem . Mig 
skylder De Intet . “ 
Og dermed gav han sig til af putte de 5 Nd . 
i sin Lomme , idet han lagde Resten paa Toften hos 
mig , da jeg ikke strax rakte Haanden ud efter dem . 
„ Jeg vil ikke paanøde Dem mine Penge , “ sagde 
jeg , idet jeg med en vis Fortrydelse slak dem i Lommen 
igjen ; „ men , før vi skilles , vil jeg dog sige Dem 
saa Meget , af De har vundet min hjerteligste Deltagelse , 
og af jeg inderlig beklager , af en Mand , som De 
synes af være , stal leve i saadannc Omgivelser . “ 
Styrmanden vedblev af ro uden af sige et Ord . 
„ Jeg kan ikke gjøre Meget for Dem , “ vedblev 
jeg efter en lille Pause , „ men jeg kan maaske dog 
skaffe Dem en bedre Ansættelse hos en Landsmand 
af mig , dersom De vil opgive mig Deres Navn og 
Opholdssted . “ 
„ Jeg forlader ikke Skipper Svenningsen , “ bemærkede 
han kort . „ Ellers Tak ! og allersidst tager jeg 
2 

Tjeneste i Danmark , thi det er netop de Danfle , der 
ere Skyld i min Ulykke . “ 
„ Maa jeg spørge hvorledes , “ udbrød jeg heftig , 
„ for af idetmindste en dansk Mands Deltagelse kan 
bidrage til af mildne den Sorg , som en anden Dansk 
har beredt Dem . “ 
„ Da jeg har sagt saa Meget , bør jeg ogsaa sige 
Dem Resten , Herre , og det saameget mere , som det 
ingen Hemmelighed er . Jeg anser Dem ogsaa for 
en Mand , der vil forstaa , hvad jeg har lidt og lider 
endnu . “ 

Tredie Kapitel 
Styrmandens Levnetsløb . 
„ Mit Navn er Ludvigsen . Jeg har tilbragt min 
meste Ungdom paa Søen . Da jeg havde taget Styrmandsexamen , 
fik jeg strax Hyre hos Kapitain Holmstrøm , 
der førte Briggen „ Haabet “ fra Gøteborg . 
Kapitainen , som selv eiede Skibet og var en velstaaende 
Mand , var en gammel Ungkarl paa 60 Aar . Han 
fik mig snart kjæer : jeg blev hans første Styrmand , 
og han viste mig en faderlig Godhed , hvilken jeg 
saameget mere paaskjønnede , som jeg fra min tidligste 
Ungdom er et fader- og moderløst Barn . For 4 
Aar siden iaae vi i Havana , og her blev Kapitainen pludselig 
syg af den gule Feber . Da han frygtede det Værste 
lod han øjeblikkelig Konsulen kalde , og ved hans 
Hjælp gjorde han et Testament , hvori han delte sine 
Eiendele mellem mig og sin eneste Broder , der boede 
i Skærene nogle Mil fra Gøteborg , dog saaledes , at 
jeg forlods skulde have Briggen kvit og frit og af 

Halvdelen af det Øvrige betale Broderen Rente indtil 
hans Død , hvorefter det Hele fluide tilfalde mig . En 
Ugestid efter døde min Velgjører , og jeg skulde nu 
føreBriggen til St . Petersborg , hvortil den var fragtet . 
Alt gik heldigt , til vi kom i Nordsøen , hvor der opstod en 
frygtelig Storm , der drev Skibet ind paa Jyllands 
Kyst , netop paa det Sted , hvor vi nu befinde os . 
Da jeg mærkede , at vi maatte strande , fordi vi ikke kunde 
bære Seil , lagde jeg Testamentet og Skibets vigtigste 
Papirer samt et Par Hundrede Daler i en LEfle , som 
jeg i en Fart indsyede i Seildug og tog i et Reb 
over Skulderen saaledes , at jeg bar den under min 
venstre Arm . Endelig stødte Skibet , og af dets 8 
Mand kom kun jeg og Een til levende iland . Jeg 
var aldeles bevidstløs , indtil jeg slog mine Øine op 
paa Kysten , hvor jeg fandt mig omringet af en halv 
Snes Fiskere , hvoraf et Par trillede Kokken frem og 
tilbage paa Stranden for at faa Liv i ham igjen . 
Min første Tanke , saasnart jeg var kommen til mig 
selv , var en Tak til Gud for min vidunderlige Frelse , 
min næste var at gribe efter min Wfle , men — den 
var borte ! Paa mine ivrige Spørgsmaal efter den , 
sorsikkrede Nogle mig , at den ikke var paa mig , da 
jeg kom iland . Rebet maatte være sprunget ved mine 
Anstrengelser iSøen eller paa en anden Maade kommen 
af mig . Jeg troede det i Begyndelsen , men da jeg 

siden efter saa , hvor skændig man stjal fra Skibet , ja at 
jeg endog , da jeg DaM ester kom ombord , savnede 
et smukt sølvbeslagent Merskums- Pibehoved , som jeg 
lige fra Reisens Begyndelse havde havt liggende i 
et Kahytflab , som var aflukket , begyndte jeg at tvivle 
om Sandheden af deres Forsikkringer ; thi , hvor stor 
Magt Havet end kunde have , kunde det dog ikke lukke 
en forsvarlig Laas op , tage et Pibehoved ud og igjen 
smække Skabet i . Ulykken var vistnok den , at jeg 
ogsaa havde lagt Pengene iLEsken ; thi ellers havde 
jeg maafle dog nok faaet den og Papirerne tilbage . 
Hver Dag gik jeg flere Mil langs Kysten for at se , 
om Havet ikke skulde have kastet Wsken op — jeg 
Daare , der kunde søge den i Havet — , men Mennesket 
klynger sig i sin Nød tidt til det svageste Haab . 
Jeg tiggede og bad Alle , og man syntes virkelig rørt 
over min Fortvivlelse . Jeg sagde Fiflerne og Øvrigheden , 
der omtrent vare to Alen af et Stykke , at jeg 
ikke alene vilde give Afkald paa Pengene , der vare 
i Wfken , men desuden give , hvad man vilde have , 
naar man blot vilde lade mig faa Papirerne igjen , som 
alligevel ikke kunde være en Eneste til mindste Nytte ; 
men Alt var forgæves , og kun Præsten , i hvem jeg 
fandt en brav Mand , trods alle hans Forunderligheder , 
var den Eneste , som gav mit arme Hjerte nogen virkelig 
Trøst . “ 

„ Herren maa nu ikke tro , “ vedblev Styrmanden , 
idet han en Stund lagde sig paa Aarerne og saa noget 
forlegent hen for sig , „ af det for mig var alene om 
Pengene af gjøre , thi saa havde det været af forvinde ; 
men Herren maa vide , af jeg , ved af tage ud 
med Kapitainen , hver Gang han besøgte sin Broder , 
var bleven bekjendt med min nuværende Skippers 
Datter , Marie , og af det ikke var af tænke paa 2Egteskab 
imellem os , uden af jeg var en velstaaende 
Mand ; thi deels har Skipperen ikke saa Lidt til 
Bedste , og deels , hvadder varværre , havdeKapitainens 
Broder ogsaa kastet sine Øine paa Marie og hadede 
mig af alle Livsens Kræfter , fordi han saa , af hun 
foretrak mig for hans gamle , drikkelystne Person . “ 
Nu begyndte Styrmanden af ro igjen . 
„ Saasnart jeg vel kunde , reiste jeg strax til Skærene , 
fortalte om Testamentet og foreslog Broderen , at 
dele det Hele uden Videre , saa vilde jeg intet Skridt 
gjøre til at faa dets Gyldighed bevist . Da han ikke 
vilde indlade sig herpaa , tog jeg Hyre til Havana 
for at faa Bevislighederne ihænde paa , at Testamentet 
var affattet ; men det var , ligesom om Ulykken forfulgte 
mig . Konsulen var død nogle Uger efter min 
Kapitain , og den Kommis , der havde undersfrevet 
til Vitterlighed , var et Par Maaneder efter reist til 
Nev- Orleans , hvor jeg siden aldeles tabte hans Spor . 

Det andet Vitterlighedsvidne var en af Matroserne , 
som netop var iblandt de ved Skibbrudet Forulykkede , 
og Kokken , som blev frelst , havde nok hørt , at Kapitainen 
havde givet mig Briggen , ja Mere til , men hvorsedes 
og i hvad Udstrækning kunde han flet ikke sige mindste 
Besfed om . “ 
„ Kapitainens Broder tog nu hele Arven i Besiddelse , 
hvilket for ham havde det Gode , at han lod 
> mere af med at drikke , blot for at passe paa sine 
Penge . Jeg havde ikke Raad til at føre Proces , og 
man sagde mig desuden , uagtet Alle troede mine Ord , 
at jeg neppe vilde vinde den . For endnu at gjøre 
et Forsøg , reiste jeg atter til Strandingsstedet , og 
udlovede en Belønning af flere Tusinde Rd . , om 
mit Testament kunde komme tilveie , men Alt forgæves , 
og nu er jeg , istedenfor en formuende Kapitain 
paa mit eget slolte Skib , en ussel Styrmand paa en 
stinkende Fisterjagt . “ 
„ Menhvorfor er De det , “ spurgte jeg ivrig , „ hvorfor 
søger De ikke et bedre og behageligere Erhverv paa 
en anden Fart ? “ 
„ Jeg burde vistnok gjøre det , “ indrømmede han , 
„ men at det ikke fler , er alene Maries Skyld . Hendes 
Fader trænger til en paalidelig Mand , da han ellers 
let drikker sig fuld og saaledes bliver flammelig bedraget . 
Sidste Gang skete det af en Tydfler , og 
da dette endnu stod ham i frisk Erindring , reiste hans 

Tydflerhad sig deraf ; men ellers er det hans egne 
Landsmænd , Fiskehandlerne i Gøteborg , som tage ham 
ved Næsen , fljøndt aldrig saa grovt ad Gangen , som 
hin Tydsier . Marie har nu besvoret mig , at blive 
hos ham , og da jeg jo derved ogsaa samles med hende 
af og til , har jeg kun altfor villig givet mit Minde 
dertil . Hertil kommer endnu dette , at min Nærværelse 
holder den gamle , næsvise Friers Paatrængenhed 
noget itømme . Men længe vil det ikke blive ved at 
gaa saaledes . Holmstrøm bearbejder Skipperen , Hver 
Gang jeg er hjemme , at han sial lade mig fare , og 
havde ikke hin Tydfler bedraget ham saa grovt , og 
jeg ikke ved næste Hjemkomst derefter sluttet en udmærket 
Handel for ham med hele Ladningen , havde han ikke 
fornyet Kontrakten for dette Aar , som efter Alt at 
dømme saaledes bliver det sidste , vi ere sammen . “ 
Vi nærmede os nu stærkt Kysten under den i 
et Øieblik opstaaede , gjensidige Pause , som jeg fandt 
det var min Pligt at bryde ; thi jo længere den varede 
desto pinligere forekom den mig . Men hvad fluide 
jeg sige , som kunde trøste det stakkels unge Menneske 
i hans bittre Skuffelse om en sorgfri , lykkelig Fremtid ? 
Paa den anden Side troede jeg , at han var endel 
uretfærdig imod mine brave Landsmænd , Vestkystens 
djærve Fiskere , som jeg , i mit Ukjendflab til Forholdene , 
ikke bedømte paa den samme Maade som han , og 
jeg vilde heller ikke dølge det for ham . 

„ Deres Fortælling har grebet mig paa det Dybeste , “ 
begyndte jeg , „ og jeg kan kun af Hjertet ønske Dem 
en lykkeligere og bedre Fremtid end den , der aabner 
sig for Dem under Deres nuværende Livsstilling , 
hvorfor jeg oprigtig vil raade Dem og Deres Marie 
til at opgive denne , for at De kan søge Erhverv 
paa en faadan Maade , at Deres Kundskaber og Dygtighed 
kunne give Dem et rigeligere Erhverv . Jeg 
kan umulig tro , at Forsynet har vist Dem et saa 
glimrende Fremtidsbillede uden engang i Tiden at 
gjøre det til Virkelighed paa en eller anden Maade . 
Hvorledes De nu end herefter vil bedømme os Danske , 
flalDe dog vide , at en danskMands Hjerte herefter flaaer 
varmt for Dem , og kan jeg , som tidligere bemærket , 
være Dem til Tjeneste , saa har jeg her nedskrevet min 
Adresse ; tag den kun , man kan jo aldrig vide , om 
jeg ikke kan være Dem til Nytte , chvor lidt jeg end endnu 
formaner , da jeg selv først nu skal til at danne mig 
en Fremtid . “ 
„ Til Gjengjæld for den hjertelige Velvillie , jeg 
føler for Dem , beder jeg Dem blot om at tænke med 
mindre Bitterhed paa mine Landsmænd og allermindst 
skære os Alle over en Kam . Med Deres Tilladelse 
staaer det heller ikke klart for mig , at man her paa 
Kysten har stjaalet Deres LEske , som efter mit Skjøn 
alligevel meget godt kan være kommen fra Dem under 

Deres fortvivlede Kamp for at frelse Livet , og da 
det i ethvert Tilfælde jo dog er muligt , ja endog meget 
sandsynligt , at det kan være gaaet saaledes til , gjør 
De Dem jo skyldig i en aabenbar Uretfærdighed imod 
den , De uden andet Bevis sigter for en faa flammelig 
Gjerning , og denne bliver ikke mindre derved , at De 
af den Grund nærer Uvillie imod det hele Folk , hvortil 
denne formodede Usling hører . “ 
„ Naar et Folks Love ikke ere bedre ordnede , end 
at man med Lovens Navn kan stemple de Snyderier , 
som jeg ved min Stranding paa dette Sted lagde 
Mærke til omtrent hver Dag , jeg som en fortvivlet 
Mand gik omkring her , kan et saadant Folk idetmindste 
ikke gjøre Fordring paa de Menneskers Velvillie , 
som ikke alene have været Vidne til dem , men ogsaa 
for en Del været Offre for dem , selv om jeg vil antage , 
at Havet har berøvet mig min Fremtids Lykke 
og derimod ikke de , der kaldte sig mine Redningsmænd , “ 
svarede Styrmanden bittert . „ Men det er ikke værd at 
tale Mere derom , Herre , nu ere vi strax ved Stedet , 
hvor mine slolte Fremtidsdrømme fik en brat Ende 
— ja , der ser De endnu Levningerne as mit gode 
Skib — et Billede paa min Livslykke , thi ogsaa den 
er nu at sammenligne med et — Vrag “ 
„ Sig ikke det . Ludvigsen , sig ikke det , min Ven , “ 
udbrød jeg bevæget , idet vi gled hen imod nogle 

mægtige Skibsplankcr , der ligesom voxede op af Havet . 
„ Se engang —læs dog , hvad der staaer skrevet 
hist paa Plankerne , er det ikke som et opmuntrende 
Vink til Dem fra det kjærlige Forsyn , som 
har hvert Menneskes Skjæbne i sin Faderhaand ? “ 
Ordet „ Haab “ lyste med lueforgyldte Bogstaver 
ned fra den gjennemsavede Rest af Agterstavnen . 
Forundret dreiede Ludvigsen sig rast om paa 
Toften , men vendte sig ligesaa hurtig tilbage med 
et misfornøjet Udtryk i sit Aasyn . 
„ Man har brudt det Halve af Navnebrædtet af , “ 
sagde han tørt . „ De kunde ligesaa godt have taget 
det Hele . Nei ! for mig er der intet Haab mere . 
Imidlertid maa De ikke tro , at jeg er nfølsom for 
Deres Deltagelse , som baade har trøstet og glædet 
mig og desuden bør De ogsaa vide , at jeg i sin Tid 
sluttede Vensfab med et Par Danske , som jeg gjords 
Bekjendtsfab med iland og holdt meget af for deres 
Trohjertighed ; men de har sagtens glemt mig i min 
Ulykke , “ tilføiede han bittert . 
„ Sligt maa De ikke sige , uden at De ved det , “ 
udbrød jeg med en Harme , jeg ikke kunde skjule „ De 
gjør let hine Mænd Uret dermed . “ 
„ Jeg vil ønske det , “ svaredeLudvigsenmed sin uforandrede 
Rolighed , „ det er det Hele , jeg kan indrømme ; men 
sætDem nuoppaainin Ryg , saa flaljegbæreDem iland , 

og . , hvis jeg i Fremtiden tænker mindre ilde om Deres 
Landsmænd i Almindelighed , saa vil jeg oprigtig 
sige Dem , , at det er mit Bekjendtskab med Dem , som 
alene har bevirket det . “ 
Med et hjerteligt Haandtryk stiltes jeg fra den unge 
Mand , der som et Lyn var sprungen i Jollen igjen 
og roede bort med en Hurtighed , som om en Mængde 
onde Aander forfulgte ham . Længe stod jeg og vinkede 
ad ham , uden at jeg kunde se , om han besvarede 
mit Levvel . 

Fjerde Kapitel . 
Jeg antages for død , men bliver paa en vidunderlig Maade 
levende og fordyber mig ind i Landet . 
Jeg stod altsaa nu paa mit kjære Fædrelands 
Strand i en mild Maimaanedsnat uden at vide , 
- hvor jeg i Grunden befandt mig ; thi , mærkeligt nok , 
havde jeg helt glemt at spørge derom , saaledes havde 
Ludvigsens Fortælling optaget mine Tanker . 
Da jeg hverken vidste , ad hvilken Kant jeg fluide 
vende mig , og endnu mindre , hvor der laae nogen 
menneskelig Bolig i Nærheden , bestemte jeg mig til 
at gaa op ved Klitterne og sætte mig ned der , idet 
jeg besluttede mig til at begynde mine Efterforskninger 
med den kommende Morgensol . 
Jeg gik altsaa op imod Klitterne , der her vare 
temmelig høie , og da jeg var naaet hen under en af 
de største blandt disse , redte jeg mig et Leie i det 
bløde Sand , lagde min Vadsæk under mit Hoved , 

svøbte mig i min Kappe og lavede mig til at sove 
den gode Samvittigheds uforstyrrede Slummer . 
Men jeg kunde ikke sove . 
Det Pikante i min Stilling , saaledes at være 
henkastet paa en Kyst , tilsyneladende ligesaa bar og 
nøgen , som om det havde været Sahara , pirrede 
min Fantast , der viste mig de forfærdeligste Billeder 
af blodige Strandrøvere og blødende Strandingsmænd , 
som paa deres Knæ bad om Naade , idetmindste 
for deres arme Liv . Saa forsvandt disse Billeder 
igjen , og jeg lykkedes atter at være ude paa Fiskerjagten , 
hvor jeg saa Kapitainen putte Kokken ind i 
en stor Torsk , hvorfra hans støvekostagtige Hoved 
grinede mig imøde ; men tilsidst saa jeg Ludvigsen 
og hans Kjæreste kysses paa en Sten midt ude i 
Havet , medens den sorfmaaede Beiler forgæves 
truede dem og næsten sfreg sig hæs i sin Harme over 
dette Syn . 
Han sfreg atter , saa at jeg virkelig vaagnede derved 
af min urolige Slummer , og lydelig hørte jeg 
oppe over mit Hoved en Stemme raabe : 
— „ En Dødning ! “ 
Saa nu begynder nok Spillet for Alvor , tænkte 
jeg , idetjeg bestemte mig til at blive liggende uforandret 
slille , alene fordi jeg ikke havde Bedre at gjøre ; men 
det kippede dog lidt i mig , og jeg ventede hvert Øjeblik 

at fornemme den døde Mands kolde Pust paa min 
Pande , thi Næsen var heldigvis skjult i Kappens Folder . 
„ Hvorfra kommer han der ? “ spurgte en anden 
Stemme mere dæmpet . 
Ja , det Samme gad ogsaa jeg nok vide , og jeg 
begyndte saa smaat at titte med det ene Øie ud 
under Kappen , men saa kun Hav og Himmel . 
„ Der have vi „ Haltefanden , “ sagde den samme 
Stemme hurtig , og min Rædsel voxede ikke lidt ved 
disse Ord ; men længe fik jeg ikke Tid til at hengive 
mig til den . En rullende Lyd foroven , et Plump 
paa mig og et Greb i min Kappe bagfra , Alt dette 
var saa haandgribelige Vidnesbyrd for , at Forstyr- ' 
rerne af min natlige Ro maatte høre til denne Verden , 
at jeg med Et , glemmende baade Dødninge og 
Djævlen selv , ved et vældigt Skub kastede den Person 
af mig , som var falden ovenpaa mig , og i et 
Nu var jeg paa Benene . 
Da jeg vel var kommen paa ret Kjøl , saa jeg 
en Mand af alle Kræfter og med en humpende Bevægelse 
ile op i Klitten , hvor han snart efter forsvandt , 
medens den , jeg havde kastet af mig , langsomt 
reiste sig op og saa paa mig med et usikkert 
Blik , hvori der tydelig laa det Spørgsmaal : „ Er 
Du levende eller død ? “ 
„ Hvordan kom Du dog til at falde ned paa 
Mødet paa Læsp 3 

mig , Mennefle ? “ spurgte jeg forundret , „ og hvorfor 
pister han saaledes afsted , som om Fanden er i Hælene 
paa ham ? “ 
„ Han maa undskylde mig , “ svarede den Ubekjendte , 
efterat han vel var kommen paa Benene , „ A saa et 
, Mennefle ligge hernede paa Stranden , og ved at 
bøie mig for langt ud for at se efter Ham , fik A 
Overvægten og trillede ned . “ 
„ Men den Anden ? “ vedblev jeg . 
„ Ham kjender A ikke . Gud ved , hvorfor han 
rendte . Men maa A spørge , hvordan er Han kommen 
her ? “ spurgte Manden og mønstrede mig paa det 
Nøieste fra Top til Taa . 
„ Sat iland fra et Skib , “ svarede jeg kort og 
tog nu ogsaa min Fredsforstyrrer lidt nøiere i Øiesyn . 
Han var en svær Karl med et haardt , men dog ingenlunde 
frastødende Ansigt . Var han en Strandrøver , 
kunde han nok tage Fire som mig paa sin Samvittighed . 
Jeg mente imidlertid , at det var bedst , at tage Sagen 
koldblodig , og gjengjældte Spørgsmaal med Spørgsmaal 
idet jeg , kastende min Kappe om mig , ganske ligegyldig 
spurgte : 
„ Men Du , hvor kommer Du fra paa denne 
Tid ? “ 
„ A skal ud at fifle , “ svarede han nølende . 
„ Jeg ser ingen Baad , “ indvendte jeg . 

„ Hun ligger et bitte Korn henne . A er paa Veien 
til hende . Med Forlov , stal Han til Auktionen ? “ 
spurgte han igjen . 
„ Aa , der er velingen Ting at gjøre , “ bemærkede 
jeg undvigende . 
„ Nei , Skuden er gammel og raadden , det er vist 
og sandt ; men der er jo endda altid Andet at saa , “ 
henkastede han . 
„ Boer Præsten langt herfra ? “ spurgte jeg , alene 
fordi jeg var i Forlegenhed med , hvad jeg skulde tale 
om . 
„ Vil Han til ham ? “ spurgte min Mand med 
synlig Overraskelse , „ og da jeg for at blive i „ Masten “ 
nikkede betydningsfuldt — jeg maatte jo ogsaa ligesaa 
gjerne , ja hellere , tage til ham end til nogen 
Anden “ — vedblev Fiskeren : 
„ Han boer en bitte halv Mil herfra . “ 
„ Kan Du føre mig der hen for en Drikkeskilling ? “ 
spurgte jeg . 
„ Nei , ikke godt , for A skal paa Havet , som A 
sa ' e ; men A har en bitte Bels , * ) som ellers fluide 
med , og han kan følge Ham . Han er ligesaa god 
som A dertil . “ 
Da han hørte , at jeg var tilfreds med denne 
Ledsagelse , saa han op imod Klittoppen og raabte : 
* ) Sn halvvoxen Dreng . 

„ Laust ! “ - 
Til min store Forundring slak strax et Hoved 
ud over Klitranden . 
„ Kom ned en Kjende , bitte Laust , “ sagde Fiskeren , 
og nu tumlede Ørengen , en halvvoxen Knøs 
ned ad Klitvæggens skraa Side paa en Maade , der 
gjorde mig begribeligt , hvorledes den værdige Mand , 
som stod ved min Side , tidligere havde kunnet falde 
paa Hovedet af mig . 
„ Kan Du vise den fremmede Mand hen tilPræstegaarden , “ 
spurgte den JEldre . „ Tag hans Tøi med . 
Saa kan Du derefter gjerne gaa hjem . “ 
Drengen udstødte en Grynten , tog min Vadsæk 
og Kappe , som jeg havde rakt ham , og traskede afsted 
op i Klitten , tilsyneladende aldeles ligegyldig for , 
om jeg fulgte ham eller ikke , saa at jeg maatte skynde 
mig at lette paa Hatten , som Farvel til Fiskeren for i en 
Fart at ile efter Knegten og mit Tøi . 
Saalænge vi vadede i Sandet mellem Sandbjergene , 
ved Foden af hvilke Stien snoede sig , som 
vi vandrede paa , havde jeg nok at gjøre med at 
passe mine Ben og holde Skridt med Drengen , der , 
mere kjendt med at vandre i det løse Sand , kom 
langt raskere frem end jeg ; men da vi havde forladt 
Klitrækkerne , kom vi ud paa en vidtudstrakt Hedeflade , 
bevoxet med Marehalm og overstrøet med hvide 

Sandpletter , hvorpaa Foden bedre kunde fæste sig , 
og nu naaede jeg at komme paa Siden af „ Belsen “ , 
som Fisferen kaldte ham , uden at han syntes at 
lægge Mærke til denne venskabelige Nærmelse . 
Hidtil havde vi ikke talt et Ord sammen , men 
det var mig om at gjøre , at faa knyttet en Samtale 
med ham , for at faa de to vigtige Spørgsmaal afgjort , 
hvad den Præst hed , paa hvis Gjæstfrihed 
jeg agtede at lægge Beslag , og hvad det Sogn kaldtes , 
hvori jeg befandt mig . For ikke at blotte min 
topmaalte Myndighed maatte jeg naturligvis gaa 
tilværks med den størst mulige diplomatisfe Finhed . 
„ Hvad hedder den Fisker , som skikkede Dig med 
mig ? “ spurgte jeg . 
„ Huns ? * ) svarede Drengen og skelede til mig , 
med Næsen uafbrudt i den samme lige Retning som 
hidtil . 
„ Er det maasfe Hans ? “ spurgte jeg . 
„ Huns ? “ gjentog Drengen med samme lakoniske 
Korthed . 
„ Det er et mærkeligt Navn ! “ udbrød jeg . 
Drengen svarede Intet , ög jeg vedblev : 
„ Boer han langt herfra ? “ 
„ Huns ? “ 
* ) Hvad ? Hvorledes ? 

„ Ja , Huns , “ svarede jeg , for nu vilde jeg ogsaa 
være kort : men dette bevirkede blot , at Drengen saa 
paa mig med et Par store Øine og tav urokkelig 
stille . 
Her var altsaa ikke Mere at gjøre , og jeg kunde 
ligesaa godt begynde paa det , jeg egentlig vilde vide . 
„ Hvad hedder din Præst ? “ spurgte jeg . 
„ Huns ? “ svarede Drengen . 
„ For Fanden ! hedder han ogsaa Huns ? “ udbrød 
jeg i den oprigtigste Forundring . „ Det var dog et 
mærkeligt Sammentræf . Hedder Præsten virkelig 
Huns ? “ 
„ Huns ? “ bekræftede Drengen og skeiede lidt ud 
fra den Side , ved hvilken jeg gik , og , som det syntes 
mig , med en vis Forskrækkelse i sine Miner . 
Jeg var imidlertid ingenlunde tilfredsstillet 
ved denne Oplysning og begyndre saa smaat at fritte 
ham ud om Præsten , om han var gift , om Menigheden 
holdt af ham , hvad Nabosognet hed osv . ; 
men ethvert Spørgsmaal bevirkede kun , at Drengen , 
uden at svare mig , i den Grad fordoblede sine Skridt 
at jeg havde den største Møie med at følge ham . 
Træt af mine frugtesløse Forsøg og i den bestemte 
Formening , at Drengen var enten halvdøv eller 
halvfjollet , fulgte jeg ham mekanisk . Kirken og den 
nærved liggende , som det syntes , faldefærdige Præslegaard 
traadte stedse skarpere frem i Morgendæmringen . 

Da vi vare komne Præsfegaarden paa et Tusind 
Skridt nær , kastede Drengen mit Tøi midt paa Heden , 
pegede paa Præstegaarden med Udraabet „ der ! “ 
og dermed dreiede han sig rundt paa sin bare Hæl og 
bød mig saaledes et meget kort Levvel . 
„ Hei , Laust , ' her er en Skilling for din Uleilighed , ! “ 
raabte jeg efter ham . 
Det syntes , som om han standsede et Sekund 
ved at høre disse Ord ; men han maatte hurtig have 
taget sin Beslutning , thi han ilede bort med en om 
mulig endnu større Hurtighed . 
„ Reis Du Pokker ivold , “ mumlede jeg ved mig 
selv ; „ vil Du ikke have mine Penge , kan jeg beholde 
dem selv , “ vedblev jeg og puttede Mønten igjen i 
Lommen . „ Lad mig nu se , hvad Klokken er . Naa , 
ftrax 6 . Paa Landet er man tidlig oppe , og , som 
Fremmed kan jeg ligesaa godt introducere mig Kl . 6 som 
Kl . 9 . Men blive her til Klokken 9 , gider jeg ikke — 
her er saa forbandet øde og kjedsommeligt , og hører 
jeg siden , at Hs . Velærværdighed enten har læsset 
Gjødning paa eller siddet i sit Studerekammer siden 
Morgengry , vil jeg ærgre mig dobbelt ved at have 
spildt Tiden i Heden , og nogen anden menneskelig 
Bolig foruden Præstegaarden kunde jeg , der desværre 
er endel kortsynet , ikke opdage ; thi ellers kunde jeg 
jo være gaaet derhen et Par Timers Tid . DeSuden 

haabede jeg ogsaa , omkring Gaarden at træffe et eller 
andet Tyende , af hvem jeg kunde faa at vide , om 
Præsten allerede nu var at faa i Tale . 

Femte Kapitel . 
Min Modtagelse ved Præstegaarden og Introdnktion i samme 
— begge Dele noget usædvanlige . 
Medens jeg langsomt slentrede henimod Gaarden 
med Vadsækken i den ene Haand og Kappen 
paa Armen , kunde jeg ikke Andet end eftertænke , hvor 
høist sørgeligt Opholdet i saa øde Egne , blandt saa 
raa Omgivelser maatte være for den dannede Mand , 
som en ublid Skjæbne kastede herhen , og jeg kunde 
godt forstaa , at en saadan Mand maatte med Liv 
og Sjæl hengive sig til sit Kalds Pligter , dersom 
han ikke vilde synke ned til at blive ligesaa raa og 
ufordragelig , som Alertellet af de Mennesker , hvormed 
han daglig kom i Berørelse , efter min Anskuelse 
maatte være . Og saa om Vinteren , naar Snestormen 
og Snemasserne for lang Tid afskære al 
Forbindelse med den kultiverede Verden ! Ja , et hyggeligt 
og kjærligt Familieliv , der jo skal findes i de 
fleste Præstegaarde , og som jeg da ogsaa haabede 

at træffe paa her , kan vel for en stor Del bøde paa 
disse mange Ulemper ; men alligevel — mange Tak 
for mig ! — saa foretrækker jeg dog , at lare Kræmmerhuse 
i en hyggelig Butik og om Aftenen at røge 
min Pibe og spille min Lhombre i Byens „ borgerlige “ 
Klub . 
Under disse Betragtninger var jeg da kommen 
ind i Præstegaarden , der bestod af tre sammenbyggede 
Længer . Det Meste af Hovedbygningens Tag 
var revet af , og noget nyt for en Del igjen lagt op . 
Det lod til , at Arbeidet var i fuld Gang ; thi en 
stor Stige stod op ad Taget ; men hverken Tyende 
eller Arbeidsfolk vare til at opdage . 
Jeg kastede Kappe og Vadsæk ned foran Indgangsdøren , 
saafnart jeg mærkede , at den var aflaaset ; 
men da jeg saa , at der var en Dørhammer paa 
Døren , og antog , at den fornuftigvis maatte være anbragt 
for at den skulde bruges , eftersom Døren i disse 
øde Egne maaske stadig var aflaaset , gav jeg miguden 
Betænkning til at slaa nogle Slag med den , hvilke 
gjorde en langt større Allarm , end jeg havde ventet 
og upaatvivlelig maatte vække selv stokdøve Folk af 
den tryggeste Slummer . 
Mennesker hørte jeg nu rigtignok ikke Noget til , 
men derimod begyndte et saadant Kor af Hunde i 
alle Tonearter , ligefra den gamle værdige Lænkehund 

med sin dybe Bas til den bjæffende Hvalp , af slaa 
saa frygtelig an , af jeg antog , af hele Huset var opfyldt 
af Hunde , istedenfor af Mennesker , og af jeg i denne 
forunderlige Egn af en drillevorn Hedetrold var ført 
hen til en høiere Dannelsesanstalt for disse agtværdige 
firbenede Medskabninger istedenfor til en hyggelig og 
venlig indbydende Landsbypræstegaard . 
Jeg fik imidlertid ikke Tid til lange Betragtninger ; 
thi paa en Gang kom en halv Snes lutter kulsorte 
Hunde i alle Størrelser , bjæffende og gjøende , feiende 
omkring Husets østre Gavl henimod mig , saa af jeg 
i en let forstaaelig Angst for af blive opædt af disse 
glubende Dyr var glad ved af kunne springe op paa 
Stigen , hvorfra jeg nu i fuldstændig Sikkerhed kunde 
se ned paa deres Krumspring , naar de dandsede paa 
Bagbenene og gav Hals op imod mig . 
Min første Tanke , efterat jeg var kommen i Sikkerhed 
paa Stigen , vendte sig naturligvis til min Vadsæk 
og min Kappe , som jeg paa Grund af min hurtige 
Retræte maatte lade blive i Stikken ; men hvem kan 
tænke sig min Forbavselse , da jeg saa en stor Slagterhund 
tage Vadsækken i Flaben , skrabe et Øieblik 
paa Døren med Forpoten og derefter løbe sin Vei med 
den lige under min ophøiede Person , medens to Køtere 
anstrengte sig paa den rosværdigste Maade for at følge 
den med min Kappe , som de under Transporten 

slæbte i Sandet , idet de skiftevis tumlede omkuld , ved at 
de , af bare Jvrighed for at komme hurtig afsfed , 
traadte paa en eller anden Flig af den . 
„ Nei , dette er dog for galt , “ sagde jeg til mig selv , 
„ her stjæle ikke alene Menneskene , men , som det lader 
til , afretter endog deres værdige Sjælesørger sine 
Hunde til at efterfølge dette gode Exempel . Naa , 
dette klarer sig vel ; men Fanden skal blive siddende 
længere end høist nødvendigt i denne latterlige Stilling , 
og kan jeg ikke komme ned , ved jeg da , at jeg kan 
komme opad , og kan jeg ikke komme ind ad den reglementerede 
Indgang , maa jeg se , at bane mig Vei , 
hyor jeg bedst kan . “ 
Med denne gode Hensigt for Øie og igrunden 
ærgerlig paa Præsten , der havde sendt mig Hundeflokken 
paa Halsen , krøb jeg op til Aabningen i Taget , 
hvorfra jeg kigede ned paa Loftet , der ikke frembød 
Noget af Mærkværdighed for Synet . Alt syntes gammelt 
for ikke at sige raaddent , øde og forfaldent . 
Jeg svingede mig fra Stigen ind paa den nærmest 
værende Hanebjælke for derfra at komme ned 
paa Lostet , ligesom jeg hørte , at Indgangsdøren aabnedes 
nedenunder ; men neppe havde jeg med mit 
hele Legemes Vægt kastet mig paa denne Bjælke , 
før den brast i flere Stykker , der faldt tilligemed 
mig ned paa det ligesaa raadne Loft , som naturligvis 

villig gik i Stumper og Stykker , og nu styrtede 
jeg med den smadrede Bjælke og Loftsfjælene i 
en Sky af Støv ned paa endel Sandtørv , og Alt 
dette under et Rabalder , der for et Øjeblik overdøvede 
det infernalsfe Kor af Hunde , der ligesom fra 
enhver Krog i Huset hylede , tudede , gjøede og bjæffede 
omkring mig . 
„ Her er han , Hr . Pastor , inde i Tørvehullet , “ 
hørte jeg nu en ganske mærkværdig Stemme rapportere , 
noget fra det Sted , hvor jeg laa ; thi Alt 
syntes forunderligt i dette besynderlige Hus , og lidt 
efter hørte jeg NogM-nærme sig den Dør , i hvis umiddelbare 
Nærhed min Person saa ufrivillig havde taget ' 
Sæde . 
„ Nero , Marat , Pugatschem , herhid ! “ lød det med 
en bydende Røst fra en anden Person end denførste . 
Ved at høre disse forfærdelige Navne sprang 
jeg hurtig op , og da jeg mærkede , at Nogen tog i 
Døren for at aabne den , gjorde jeg mig ligesaa megen 
Umage for at holde Klinken nede . 
„ Hvad for Noget ! Han holder igjen ! Vil De 
forbyde mig at gaa omkring , hvor jeg vil , i mit eget 
Hus ? “ lød det udenfor fra den Persons Læber , der 
havde hidkaldt hine drabelige Hjælpere . 
„ Paa ingen Maade , Højstærede , “ svarede jeg og 
vedblev standhaftig at holde paa Klinken ; „ men som 

det lader til , kommer De i Ledsagelse af saa forfærdelige 
Personligheder fra de forskelligste Aarhundreder , 
at jeg anser det for heldigst , at der er idetmindste 
en Dør imellem dem og mig . “ 
„ Sikken Sludder ! “ raabte den Ubekjendte ; „ det 
er kun nogle Hunde , som ikke gjøre nogen Fortræd . 
Luk nu op og lad mig se , hvem De er , som ødelægger 
det halve Hus for at komme ind til mig . “ 
Jeg aabnede altsaa Døren , oa det Syn , jeg da 
saa , skal jeg aldrig glemme . 
Foran mig stod en Mand paa omtrent 40 Aar , 
aabenbart kommen lige ud af Sengen ; thi hans hele 
Paaklædning bestod af et Par fedtede Skindunderpermissioner 
og en Skjorte , der begge ligemeget trængte 
til en Vaflekones venskabelige Behandling . Paa de 
nøgne Fødder bar han Træsko . Ved Siden af ham 
saa jeg endel Hoveder af mit tidligere Bekjendtskab 
ude fra Stigen , deriblandt min Vadsæks Ransmand 
og bagved den ingenlunde høie Præst en ganske lille 
ældre Mand , fra Top til Taa klædt som en Grønlænder 
— Alle stirrende paa mig med et Udtryk af den 
grundigste Forbavselse . 
„ Hvem er saa De , maa jeg spørge ? “ spurgte 
Præstegaardens aabenbare Eier , efterat hans firbenede 
Ledsagere ved hans gjentagne Formaninger havde 
holdt op med at give Hals , for igjennemLugteorganerne 

at gjøre sig fortrolige med de Egenheder ved min 
Person , som blot kunne interessere Hundesnuder . 
„ Tør jeg spørge , om jeg har den Fornøielse at 
tale med Hr . Pastor Huns , “ spurgte jeg med et let 
Buk , meget beroliget ved at se det godmodige Udtryk , 
der aabenbart udtalte sig i hans iøvrigt noget sarkastiske 
Ansigtstræk og glad ved at kunne hilse ham 
med hans Navn . 
Præsten studsede . 
„ Maa jeg ogsaa spørge , “ sagde han : „ Skal dette 
være en Vittighed ? “ 
„ Paa ingen Maade . Jeg kan ikke sige Vittigheder , 
og om jeg kunde det , er jeg af let forstaaelige 
Grunde i Øieblikket ikke oplagt dertil , “ bemærkede jeg 
rolig . 
„ Alt dette vil jeg gjerne indrømme , “ forsikkrede 
Præsten . „ Hold Kjæft , Nero , siger jeg . Jeg spurgte 
ogsaa kun , om det skulde være en Vittighed ; thi 
for mig lød det som en Flauhed . Mit Navn er Wad , 
og da Huns paa Jydsk er det Samme som „ Hvad “ 
paa andet Dansk , ser De selv , at jeg kan have Grund 
til at gjøre dette Spørgsmaal . “ 
Nu gik der pludselig et Lys op for mig , og 
jeg , der i Grunden er munter af Naturen og i alle 
Forhold mere tilbøielig til Lystighed end til Melankoli , 
gav mig til at le høit , hvilket atter bragte 

Rynker paa Præstemandens Pande , som hans Hunde 
søgte at gjøre mere betydningsfulde ved en megetsigende 
Knurren . Endnu slaaende i den aabne Dør 
fortalte jeg i slørst mulige Korthed Hs . Velærværdighed 
Aarsagen til mit Komme til Sognet og Maaden , 
hvvrpaa jeg var kommen hertil , samt hvoraf jeg var 
bleven foranlediget til at kalde ham Pastor Huns . 
Ved hvert Ord formildedes han øjensynlig . Han 
udtalte nogle for mig uforstaaelige Ord til Gnomen 
ved hans Side ; strax forsvandt han og alle Hundene 
paa Vadsækkens Ransmand nær , der , som jeg senere 
mærkede , var et meget vigtigt Individ i Præstefamilien , 
og med en meget venlig Ligefremhed bad han mig 
nu om at tage tiltakke i hans Hus , saalænge jeg 
vilde være der og kunde finde mig tilrette — Noget , 
han med Føie kunde drage i Tvivl . 
Efterat han derpaa meget nøiagtig havde efterset 
den Vei , ad hvilken jeg var kommen ind til 
ham , og den Skade paa Tag og Fag , som derved 
var foraarsaget , forsikkrede han mig , at det 
glædede ham hjertelig , at jeg netop var falden 
paa hans Tørvebunke , da det ellers idetmindste 
kunde have kostet mig et knækket Ribben , en Følelse , 
jeg oprigtig delte med ham . Ester fuldendt Undersøgelse , 
bød han mig derefter ind i sit Værelse , inden 
han endnu havde faaet mit Navn at vide . 

Sjette Kapitel . 
Præsten og hans Omgivelser . Jeg maa arbeide for mit 
Brød . 
Stuen , hvori jeg kom ind , var ligesaa mærkelig 
som alle de andre Omgivelser , jeg hidtil havde 
opdaget . Overalt saa jeg Gjenstande , der mindede 
mig om Grønland , og snart fik jeg ogsaa at høre , 
at Manden havde været Præst deroppe i sex Aar . 
„ Jeg fluide egentlig have været der i ti Aar , “ 
sagde han , „ før jeg kunde faa Ansættelse i Danmark ; 
„ men da jeg saa , hvorledes mansnød og forurettede 
de Indfødte , gjorde jeg , hvad man i det grønlandske 
Kompagni kalder , „ Vrøvl “ , og medens jeg havde 
ventet , at lægge mine Ben deroppe , fik jeg pludselig 
Kaldelse hertil , hvor forresten Alt minder mig om 
mit kjære Grønland , kun med den Forskjel , at her 
ere mine Grønlændere komne saa vidt i Civilisation , 
at de snart kunne overgaa deres Læremestre i Snyderi . 
Da jeg nu ogsaa begyndte at gjøre Vrøvl 
Mødet paa Læsø . 4 

herover , fik jeg Alle endrægtig paa Halsen , og til 
fælles Tilfredshed have vi trukket os tilbage fra 
hinanden , idet min brave Degn , som ogsaa er Forpagter 
af min Smule Jord , er det eneste Neciinva 
mellem Menigheden og mig . “ 
Nu kom Gnomen med Kaffe , der smagte mig 
ganske fortræffelig ; thi Morgenstunden og de mange 
Eventyr havde givet mig en udmærket Appetit . 
„ Denne . Person der , som De ser saa ofte og 
saa vist paa , hedder Nangasakikok “ ( eller saadant Noget , 
thi jeg hørte ikke Navnet oftere ) , vedblev Præsten , 
idet han anden Gang fyldle sin Kop ; „ men De 
kan nøies med at kalde ham „ Kok “ , saaledes som de 
Andre gjøre , og det passer ogsaa bedst for ham , da 
han er Kok , Kokkepige og , kort sagt , udretter Alt , 
hvad Nero ikke formaaer at gjøre , og jeg ikke gider 
være over . Vi sørge nemlig for os selv , hvilket 
har den store Fordel , at Provst og Biflop komme 
saa lidt til os som mulig , og , naar de komme , tage 
saa hurtig bort igjen , som de vel kunne . “ 
Jeg bemærkede , at dette dog i Tiden maatte 
blive høist aandsfortærende . 
„ Paa ingen Maade , “ forsikkrede Præsten , „ paa 
ingen Maade . For det Første har jeg , som De ved , 
været 6 Aar i Grønland , hvor Selflabeligheden just 
ikke er stor , da det derværende Selskab bestaar af 

en mere eller mindre fordrukken Kolonibestyrer og 
til Afvexling nogle raa , overvintrende Skibskapitainer , 
i Reglen lige saa drikfældige som hine . Saa foretrækkær 
jeg langt hellere Omgangen med mine Hunde , 
der ere trofaste , men ikke falske og kloge istedenfor 
underfundige . For et Par Daler kvartaliter faar 
jeg gjennem Avisen langt flere Nyheder at vide , end 
jeg fkjøtter om , og iøvrigt har jeg ingen anden Ven 
i den vide Verden end denne Grønlænder , som af 
mig uforklarlige Grunde ikke vilde forlade mig , da jeg 
sagde Farvel til hans Isbjerge . Hvad mine Bekjendte 
angaaer , saa bleve de faa , jeg havde , aldeles borte 
for mig i de sex Aar , jeg tilbragte oppe ved Nordpolen . “ 
„ Tage 
Deres Hunde altid ligesaa ublidt imod 
Folk , iom komme til Præstegaarden ? “ spurgte jeg . 
„ Altid , naar de komme paa usædvanlige Lider , “ 
forsikkrede Præstæn som Noget , der faldt af sig selv . 
„ Det er nu engang en naturlig Nødvendighed for 
disse Forhold heroppe . Ellers stjal man mig ud 
as Huset . Men de gjøre Ingen noget — det ved 
man godt . De omkredse kun Personen og holde ham 
fangen , til jeg eller Kok kommer til . Men denne 
Tilfangetagelse holder man alligevel ikke as , og derfor 
kommer sjelden Nogen til mig , hverken paa sædvanlige 
k 

eller usædvanlige Tider . Alt gaar igjennem Degnen . 
— Hvad have vi ellers til Middag idag ? “ 
Kok sagde nogle for mig uforstaaelige Ord , halv 
Jydsk og halv Grønlandsk , kan jeg tænke . 
„ Ja , saa maa Nero til Mikkelsen , “ bemærkede 
Præstæn . 
Han tog en lille Bog ud af Bordskuffen , skrev 
Noget deri , lagde den i en Kurv , kaldte paa vedkommende 
Hnnd , gav den Kurven i Munden og 
lukkede den ud , som kunde det have været et fornuftigt 
Menneske , der skulde gaa et Mrinde . 
„ Degnen bor saalangt fra os , “ forklarede Præsten , 
„ at Tiden vilde gaa , om Kok aUne skulde løbe imellem 
os . Først havde jeg afrettet Herodes til at besørge 
mine LErinder , for Jøder ere jø ganske fortræffelige 
Kommissionærær ; men det Tyvetøi overfaldt ham , 
plyndrede hans Kurv , ja slog ham endog ihjel , og 
hvad der ærgrer mig allermesf , er , at Chrisfen Brændevin 
nu gaar med hans gode Skind som Hue . “ 
„ Gud ved , om det da ikke var ham , jeg traf 
paa imorges , “ bemærkede jeg ; „ thi baade han og 
Ørengen , der fulgte mig , havde Huer paa af sort 
Pudelhundeskind . Hvis saa er , kan jeg godt begribe , 
hvorfor Ørengen ikke vilde følge mig lige til Præ- , 
stegaarden . “ 
„ Det var ganske vist dem “ sukkede Præsten vemodig ; 

„ men gid det blot er den eneste Brøde , han bærer 
paa sit syndige Hoved ! Ved De forresten , hvorfor 
han saaledes i Ordets egentlige Forstand faldt over 
Dem ? Det staar aldeles klart for mig . Man antog 
Dem i Morgendæmringen og i Afstanden for et af 
Havet opkastet Lig , hvilket her kaldes en „ Dødning “ 
og da Christen Brændevin oppe fra Klittoppen havde 
opdaget Dem og med det Samme saa , at den halte 
Jokum , ogsaa kaldet Haltefanden , var Dem nærmere , 
kastede han sig ned af Klitten for at kunne plyndre 
Dem , før den Anden kom til . Havde De virkelig 
været det , man antog Dem for , vilde man idag have 
fundetDem in xnris nninralibus eller i detHøiesfemed 
et enkelt Klædningsstykke paa ; men da De heldigvis var 
lyslevende , blev Jokum saa ræd derfor , at han gjorde 
et kort Omkring , medens Christen maatte blive , 
fordi han var kommen Dem saa nær , at han ikke 
kunde gjøre det Samme som hin . Men sig mig nu , 
Høistærede , “ vedblev den stedse mere vensfabeligsindede 
Præsf , „ tror De , at De kan holde ud at blive hos 
mig i tre Dage ; thi ellers maa De befordre Dem 
selv paa Apostlenes Heste , eftersom jeg med min 
bedste Villie ikke kan skaffe Dem en Vogn før Torsdag . 
Sagen er nemlig den , at min Forpagters ene 
Hest er syg , og den anden nedkom iaftes med et 
sundt , velsfabt Føl , saa at han er aldeles ude af 

Stand til selv at kjøre og hverken idag eller morgen 
kan skaffe Vogn , om han end bød aldrig Saameget 
derfor ; thi idag er man nede ved Stranden 
for at lægge Lodder ud til Auktionen , og imorgen 
holdes selve Auktionen , som Ingen i Sognet , der 
kan krybe eller gaa dertil , vil forsømme . Naa , naa , 
De skal ikke strax sætte et saa fortvivlet Ansigt op , “ 
udbrød han leende , da han saa min aabenbare Misnøie 
ved at skulle tilbringe hele tre Dage paa et 
saadant Sted ; „ Tiden skal nok gaa for os . Idag 
kan De hjælpe mig og Kok med at tække færdig , og 
til Gjengjæld skal jeg gaa med Dem til Strandingsauktionen 
imorgen , hvor jeg ellers aldrig kommer . 
En saadan bør De dog se , da De nu engang er 
her . Vil De saa reise iovermorgen , skal De faa saa 
god en Befordring , som jeg kan opdrive , og altid 
god nok til det Brug ; men , naar jeg før sagde , at 
De først kunde reise om tre Dage , saa var Grunden 
den , at jeg da selv kunde følge Dem til Byen , 
hvor jeg alligevel skal hen for min Tiendes Skyld . 
Uheldigvis har jeg berammet en Examen til iovermorgen , 
og jeg kan derfor ikke reise den Dag : men 
kan De ikke blive saalænge , skal De nok komme assted 
uden mig . “ 
Da jeg tydelig kunde mærke , at den gode Præsf 
lagde Vægt paa , at jeg blev , fil jeg kunde kjøre 

med ham , være sig nu , at han vilde spare den ene 
Kjørsel , eller han virkelig satte Pris paa min behagelige 
Nærværelse , syntes jeg dog , at jeg skyldte ham , 
at tage noget Hensyn fil hans Ønsker , og med en 
Resignation , som jeg selv beundrede , erklærede jeg , 
at jeg gjerne vilde blive saalænge , alene for at 
kunne faa ham med fil Neisekammerat . 
, Præsten blev øiensynlig veltilfreds ved denne 
min Beslutning , og efterat vi havde spist en solid 
Frokost , bad han mig om at følge med udenfor fil 
Tækningen , hvor jeg fik den Opgave at bære Kjærv 
fra Loen og kaste dem . . op fil ham , et Arbeide , der 
i Begyndelsen kostede mig mange frugtesløse Forsøg 
og fremkaldte Udbrud saavel af Misnøie som af Latter 
hos den over al Maade flittige Præsf , medens Kok 
„ syede for ham , “ som han kaldte defl inde paa Loftet . 
Da jeg blev lidt bedre vant fil at hive op , fik jeg 
ofte nogle ledige Øjeblikke , eftersom den velærværdigs 
Tækkemand ikke kunde tække saa rafl , som jeg kunde 
levere Tag , og disse anvendte jeg dels til at stifte 
venskabelige Bekjendtflaber med Gaardens Hunde , 
hvoraf jeg , store og smaa iberegnede , talte to og tredive , 
samt til at anstille Betragtninger over Manden 
paa Taget , der ganske vist kunde anvende sin Tid 
meget bedre i sin Herres Tjeneste , men alligeve 
røbede saa mange dybe og rene Følelser , at jeg , trods 

hans Særheder , som blot kunde forklares tilfulde af 
hans mig iøvrigt ubekjendte Livshistorie , alligevel 
allerede havde fattet den slørste Agtelse og Velvillie 
for ham . 
„ Nu er det bedst , at De kommer op og løser 
Kok af , “ raabte Præsten ned til mig fra sit ophøiede 
Sæde ; „ thi han skal ned og lave det til , som Nero 
bragte fra Forpagteren . Det er snart Middag , og 
Veiret ser ikke godt ud . Vi maa have tækket færdig 
til iaften . “ 
„ Jeg er ikke Skræder af Profession og forstaae 
. ikke at sy , “ indvendte jeg med en forstilt Uvillie . 
„ Saa bør De netop lære at blive det , “ svarede 
han ; „ thi er De vis paa , at det altid vil gaa med 
Handelen ? Man kan aldrig lære nok i denne Verden , 
naar man blot nogenlunde vil frem i den . Kom nu bare 
herop uden længere Vrøvl ! Jeg kan da ikke sy og 
tække paa en Gang , og Middagsmad vil De vist 
have , om jeg ellers forstod Deres Appetit ved Frokosten ; 
men tag Stigen hist henne fra Gavlen og 
kryb op til mig igjennem det Hul , De selv sfabte i 
den tidlige Morgenstund ; thi Trappen er lovlig 
raadden , og det er ikke sagt , at Deres næste Kuldbøtte 
vild ' løbe lige saa heldig af . “ 
Leende fulgte jeg hans Befalinger , og Gud ved , 
at jeg den Dag tjente baade Kost og Logis , saameget 

Støv fik jeg i Halsen , og saaledes værkede det baade 
i Arme og Fingerspidser . 
Henimod Aften var Huset tækket færdig , takket 
være min ufortrødne Bistand . 
„ Man saa strax , “ forsikkrede Præsten , „ at De 
ikke arbeidede for Dagløn , men for LEren . “ 
Saasnart Aftensmaden var spist , bad jeg om at 
maatte komme tilkøis , da jeg var uhyre træt efter 
Dagens mange uvante Besværligheder , og han førte 
mig da ind i et Værelse , hvor der stod to Senge , 
som jeg anfog , for ham og mig , medens en tredie 
var opredt paa Gulvet for Kok , og nogle Tæpper 
henkastede i en Krog for Favoriterne iblandt Hundene , 
der allerede havde indtaget deres Plads . 

Syvende Kapitel . 
Jeg vækkes paa en ublid Maade . Stormen og dens Følger . 
Jeg faldt snart i Søvn ; men vaagnede noget 
ester ved en Nysten , en Knagen , en Hylen og en 
Brølen , som jeg i første Øieblik umulig kunde forklare 
mig . Da jeg fik Øinene op , stod Præsten i 
Begreb med at gaa i Seng paa Gulvet , hvor Hundene 
gik frem og tilbage i en synlig Uro , medens Kok 
snorkede i Sengen ved Siden af . 
„ Men hvorfor lægger De Dem dog der , Hr . 
Pastor ? “ spurgte jeg forundret , idet jeg satte mig 
op i Sengen og gned Øinene . 
„ Fordi jeg ikke har noget bedre Sted , “ svarede 
han flegmatisk . „ Tror De , at jeg vil ligge som 
et Femtal hele Natten i Koks lilliputske Seng ? “ 
spurgte han , idet hans Blik fulgte mine Øines Retning 
henimod denne . 
Et nyt Rusk , fulgt af en voldsom Knagen i 
hele Husets Tømmerværk , afbrød ham . 

„ Men Herregud , hvad i Alverden er dog det , “ 
udbrød jeg og kastede Dynen af mig , rede til at 
fpringe ud af Sengen . 
„ Det er bare en af vore Storme , der forresten 
kommer noget sent iaar , “ trøstede Præsten mig . „ Jeg 
tænkte det nok iaftes , det saa ud til Allehaande , og 
derfor ilede jeg med at faa Taget færdigt , ellers 
var maaske hele Overet^ ) gaaet fløiten , og Provsten 
havde faaet mere Uleilighed i næste Maaned . 
Men bliv bare i Sengen , Mand ! Naar det knager , 
holder det ! Gamle Huse falde ikke i Storm , men i 
Taage . Trøst Dem ved det , og hvad vil De forresten 
gjøre oppe ? Gaa udenfor ? Bums ! Det er 
meget værre ! I Vindsiden kan De ikke holde ud en 
Time . Næsen sløi idetmindste af Dem , og vil De 
staa ved Gavlen , griber Vinden Dem og fører Dem 
med Næsen lige ud i Havet , saafremt De ikke foretrækker 
at blive liggende paa Jorden , saa lang De 
er ! men stiller De Dem i Læ af Huset , faar De 
det jo over Hovedet alligevel , hvis det falder , og 
saa synes jeg , det er bedre , at vi dele Skæbne med 
hinanden herinde i godt Selskab . “ 
„ Det er et forfærdeligt Guds Veir , “ bemærkede 
jeg , ingenlunde beroliget ved Præstens Ord , idet jeg 
* ) Det Pverste af Huset , inklusive Tag og Tømmer . 

atter tog Dynen over mig uden dog at lægge mig 
tilbage i Sengen . I 
„ Ja , det er et af de mere alvorlige , “ bekræftede 
han , da et nyt Vindstød rystede Huset i dets Grundvold 
og bragte selv Sengen , hvori jeg laa , til at 
sitre ; „ men jeg har kjendt dem langt værre baade i 
Grønland og her . Naar De vil tale om Stormenes 
Rædsel , maa det være Snestorme . Den fine Sne 
drives da igjennem de usynligste Aabninger ind i ! 
Husenes Lønkamre , og Ve det Menneske , der overfaldes 
paa den frie Hede — om Havet vil jeg nu 
flet ikke tale . Min Næstformand sendte under en ' 
saadan sin 12-aarige Stifsøn ud til Brønden , som 
De nok husker , for at hente Vand ; men det stakkels 
Barn kom aldrig tilbage og forsvandt saa aldeles , 
at Rygtet endog gik , at Præsten , der var en lidet 
afholdt Mand , det vil sige : ingen Strandtyv som 
mine mange tidligere henfarne Embedsbrødre her i 
Kaldet , havde flaaet ham ihjel og nedgravet Liget . “ 
„ Det Sidste er nok ogsaa det Sandsynligste , “ 
bemærkede jeg tørt , idet jeg nu vovede , at lægge Hovedet 
paa Puden , „ eftersom der flet intet Spor fandtes 
af Menneflet . “ 
„ Dette beviser flet Intet , “ forsikkrede Præsten med 
Bestemthed , „ han kan være dreven i Havet , i en af 
Moserne eller i den tredive Alen dybe Brønd , som 

aldrig er bleven renset , det jeg ved . De kjender ikke 
Snestormens Magt , Nyholm , ellers vilde De give 
mig Ret deri . Imorgen gaa vi forbi Mølleren . 
Han kan tale med af Erfaring . De vil se , at der 
kun er et Par Hundrede Skridt imellem Møllen og 
hans Hus , og da han for en halv Snes Aar siden 
en Efteraarsaften i en Snestorm vilde gaa fra Møllen 
til sit Hjem , fik han et saadant Vindkast lige i Ansigtef , 
at han nødtes til at vende sig om et 
Minut ; men nu var han kommen ud af Kursen og 
det var ham senere ikke muligt at finde enten Møllen 
eller Huset , hvor alle Lys vare slukkede . Nu gik 
Manden uafbrudt den hele Nat , fnart med , snart imod 
Vinden , thi at sætte sig ned var omtrent det Samme 
som den visse Død , og saaledes vandrede han om 
til Kl . 7 om Morgenen , da han endelig fik et Glimt 
at se af sin Mølle , hvilken han var gaaet rundt om 
den hele Nat , og som han nu var omtrent fem hundrede 
Alen borte fra . “ 
Ester en lille Pause vedblev Præsten : 
„ Nu kan jeg mærke , at Stormen tager af ; thi 
der er længere Mellemrum imellem Stødene , og disse 
have ogsaa tabt i Krast . Læg Dem derfor ganske 
rolig til at sove ; thi maaske skulle vi tidlig op imorgen 
for at stoppe nogle Huller paa Taget , før vi gaa 
til Auktionen . “ 

Jeg fandt det virkelig ogsaa fornuftigst , at følge 
dette gode Raad og faldt snart efter isøvn paany . 
Af Tagstopningen den næste Dag blev der heldigvis 
Intet , fordi Præsten efter et nøjagtigt Eftersyn erklæredæ , 
at der ikke var sket værre Skade , end at 
Kok kunde udbedre den under vor Fraværelse , og da vi 
havde indtaget en passende Frokost , begav vi os til Auktionsstedet , 
ledsagede af Nero og flere andre historist 
mærkelige Personligheder , som ere bievne mere berygtede 
end berømte ved deres Bedrifter . 
„ Du , min Frelsens Gud , hvad er dog det , “ udbrød 
Præsten pludselig , da ' vi vare komne op paa en 
Klitbakke , hvorfra vi oversaa Strandbredden med de 
myldrende Mennesker , Heste , Vogne og Telte . „ Nu 
har jeg oplevet Meget i to Verdensdele , men jeg vil 
ønske , at jeg aldrig mere maa se min gamle Rønne 
i Heden , om jeg kan begribe dette . Hahaha , nu saa 
vi rigtignok Løier ! Tænk Dem , Nyholm , Barkslibet 
som De ser derude med det engelske Flag paa Stortoppen , 
er , Kronedød — nu har jeg ikke bandet siden 
mine Ungkarledage , tænk Dem , Skibet derude er det 
der skulde sælges idag som Vrag — hør bare : som 
Vrag — Mand . Dette gaar langt over Præstens 
Forsfand og ganske vist dybt ind i Herredsfogdens ; 
thi ellers stal Vraget altid sælges ved offentlig Auktion , 
før det maa forlade Stranden i seilbar Stand . 

Vi stode snart imellem Folkene paa Stranden , 
som alle stirrede ud paa Skibet og talte i Munden 
paa hverandre . 
Jo , meget rigtig . Fuglen var fløien , før Auktionarius 
endnu var kommen . 
„ Læg Mærke til den Mand , der staar hist i den 
Klynge og slaar sig for Brystet som en anden Tolder , “ 
hviskede Præsten mig i Øret , „ Det er min Sognefoged . 
Pas paa , naar han taler , saa er det ret , 
som om han lægger Ørerne tilbage . Han ved meget 
Mere om Stranden end vi Alle tilhobe hernede . “ 
Nu kom der en Vogn kjørende i susende Galop 
langs henad Stranden henimod det Sted , hvor vi 
stod . 
„ Lad os holde os “ til , “ hviskede Præsten igjen . 
„ En saadan Komedie kan ikke faa Tilhørere nok . “ 
Vognen holdt tilfældigvis tæt ved os , og den , 
udpegede Sognefoged skyndte sig med Hatten i Haanden 
og under dybe Skrabud hen til den . 
„ Hvad er her foregaaet , Nielsen ? “ udbrød den 
sidst ankomne Mand , som upaatvivlelig var Herredsfogden 
i høistegen Person ; han var aldeles kobberrød 
i Ansigtet af en let forstaaelig Forbittrelse . „ Hvad 
er det for Historier ? “ 
„ Vi ere ligesaa uskyldige i denne Sag , som Barnet , 
der er født igaar , “ forklarede den slebne Sognefoged 

med et nyt Skrabud . „ Vi have havt den allerstørste 
Møie med at holde Skibet ved Kysten den hele Nat 
under det usædvanlige Høivande og den heftige Fralandsstorm , “ 
vedblev han i al Oprigtighed , „ uagtet vi 
havde bragt begge Ankerne iland ; men i Dagningen 
kom Kapifainen ned til Kysten med hele Mandskabet , 
og da han saa , hvad vi døiede med at holde hende , 
forlangte han at seile bort med hende . Dette sagde 
vi Alle Nei til , fordi vi frygtede for , at hun vilde 
synke i rum Sø , da der jo var Vand i Lasten ; men 
efterat han og Mandskabet havde talt Noget sammen , 
som vi ikke forstod , kom Kapitainen igjen og sagde , 
at , kunde han ikke komme bort med det Gode , var 
han Mand for at bruge Magt , og med det Samme 
sprang han oz Mandsfabet ned i Fladbaaden og 
vilde seile ud . Vi forbød det vel , men han trak en Pistol , 
og Mandskabet drog sine Knive , og saa sagde han , 
at nu kunde vi prøve paa at stoppe ham . „ Vi gaa 
til Frederikshavn , “ raabte han , „ og der kan jo Øvrigheden 
komme til os , om den har Lyst . “ Saa satte 
de fra Land , og da de vare komne ombord , befalede 
han Vagten derude godvillig at gaa i Fladbaaden 
ellers bleve de tagne med til England , og saa mente 
de , at det var bedst at gaa iland . Saasnart de vare 
nede af Skibet , kappede man begge Ankertovene og 
satte Seilene til , som Deres Velbaarenhed selv ser . “ 

„ Jeg ser , at I have baaret Eder ad som 
nogle Dosmere , “ bemærkede Herredsfogden med ind ædt 
Harme , „ og som nogle Kujoner med . I skulde have sat 
Magtimod Magt . Devarefaldnepaadsres Gjerninger . “ 
„ Vi vare for faa , Deres Velbaarenhsd ! “ undskyldte 
den bestandig bukkende Sognefoged , „ og 
tilmed hørte vi jo , at han vilde gaa til Frederikshavn , 
hvor Retfærdigheden nok vil finde ham . “ 
„ Det skal den ogsaa , “ sorsikkrede Herredsfogden 
uden at ane , at han vendte Sværdspidsen imod sig 
selv og sine Medhjælpere , hvilket jeg senere erfarede 
af de offentlige Blade . 
„ Lad os nu optage Forhør over det Forefaldne 
og derefter afholde Auktion over det , der er bleven 
tilbage . Mere have vi ikke at gjøre idag , “ sagde 
Retfærdighedens værdige Tjener . 
„ Nu ere vi ogsaa færdige hernede/ ' hviskede 
Præsten , „ lad os nu gjøre en Rundar , imellem Teltene 
og de mange tililende Mennesker , saa skal jeg vise 
Dem nogle mærkelige Klitformationer , før vi vandre 
tilbage til Præstegaarden . „ Se , der lister den Tyveknægt 
til Christen Brændevin sig bort med Levningerne 
af den stakkels Herodes paa Hovedet . Han sfammer 
sig dog ved at blive staaende , til jeg kommer he n til ham . 
Var det ikke ham , De traf paa igaar Morges ? “ 
Jeg bejaede det , idet jeg tillige spurgte , hvorf or 
s 

han havde faaet dette underlige Tilnavn , som ingenlunde 
var det allersmukkeste til at gaa igjennem 
Verden med ; thi Manden saa ikke ud til at drikke . 
„ Det gjør han heller ikke mere end de Andre , “ 
svarede Præsten , „ men et saadant Tilnavn er et Adelsmærkæ 
ligesom Hertug as Nagusa , Fyrste af Moskau 
o . l . ere Hæderstitler for glimrende Bedrifter , der 
ere udførte enten af dem selv eller af deres brave 
Forfædre . Christen har , saavidt jeg ved , endnu 
ikke været i Jusfitiens Hænder ; men hans Bedstefader 
stal engang ikke have kunnet . klare sig for 
nogle Brændevinstønder , som han trillede bort 
sra Stranden , og som derfor trillede ham selv i 
Tugthuset for nogle Aar . Ser De hine ftre Mænd 
der i Teltet , som ligge paa Knæ i Sandet omkring 
en Tønde og spille Kort ? Hvem tror De , det er ? 
Det er fire af Kystens største Handelsmænd , som 
have Fartøjer baade paa England og Norge og tilsammen 
kommandere en Tønde Guld eller to . De 
spille Trekort , sagtens en Daler Stikket , for om 
mulig saaledes at faa Noget ud af den mislykkede 
Auktion . Hahaha ! jeg maa le endnu , naar jeg 
tænker paa den . Der bliver ellers Noget at klare 
for den godeKancelliraad , og harman først faaetfat 
paa Enden af et saadant Traadnøgle , kan man aldrig 

vide , om ikke Traaden spindes ind i Spindehuset 
for Nogle . “ 
Paa Hjemveien til Præstegaarden fortalte Præsten 
mig mange Strandingshistorier , og dette gav mig 
Anledning til af spørge ham om hans Mening med 
Hensyn til den Ludvigseyfle Sag . 
„ Der kan neppe være to Meninger om , af 
Manden er bleven bestjaalsn “ , forsikkrede han , „ og 
dette er ogsaa den almindelige Overbevisning her 
paa Kysten . Husk paa , af Skibet ikke stod mere 
end 300 Alen fra Land , og af man ikke kunde 
finde ZEflen mellem alt det Vraggods , som sidenefter 
drev iland . Var den sprungen løs i Søen , og var 
den bleven funden , efter af man havde hørt hans 
gode Tilbud , saa havde han ganske vist faaet den 
igjen ; thi Papirerne vare dem jo til ingen Verdens 
Nytte ; men jeg antager , af En har fla aret Baandet 
over , samtidig med af man flæbte ham iland , og 
tilligemed et Par Andre løb til det nærmeste 
Hus for af undersøge den , og af de ved af finde 
de ulykkelige Penge øieblikkelig have opbrændt LEflen 
og Papirerne for ikke ved en mulig Husundersøgelse 
af blive røbede ; thi flige Folk gaa jo altid med en 
ond Samvittighed . Nødvendigheden har altsaa tvunget 
dem til af holde tæt ; men det kan nok være , af 

Flere endnu den Dag idag ærgre sig i Stilhed over 
den Ildebrand . “ 
Eftermiddagen hengik langt hurtigere for mig , . 
end jeg havde ventet ; thi Præsten , der fortalte godt , 
gav mig saa mange Meddelelser om Grønland og 
de grønlandske Forhold , af det var bleven Sengetid , 
før jeg vel vidste deraf . 

Ottende Kapitel . 
Kommer fil Examen paa mine gamle Dage , hvor jeg paa 
Skolebænken gjør en mærkelig Opdagelse . Stifter et nyt 
Bekjendtskab . 
Da vi den næste Morgen vare paa Veien fil 
Skolen , hvor Examen skulde holdes , spurgte jeg 
Præsten , hvor længe denne vel kunde staa paa , og 
da jeg fil min Forfærdelse hørte , af den omtrent 
vilde vare hele Dagen , udbad jeg mig Tilladelse 
fil af maatte stikke af , naar jeg blev kjed as den , 
hvilket jeg antog vilde sie i Løbet af den første Time , 
og det var da min Bestemmelse af gaa omkring i 
Sognet og søge Eventyr , indtil Examenstiden var 
forbi . 
Jeg vil haabe , af den stigende Oplysning ogsaa 
i den Henseende har virket gunstig baade paa 
Skolelæreren og hans Skole . Han selv præsenterede 
sig i bare Arme og med Træsfo , og ' paa den ene ledige 
Bænk laa mdel nylig bagte Rugbrød , fordi de ikke 

kunde have dem noget andet Sted for „ de Graa , “ som 
jeg siden fik at vide , at være det Samme som Mus „ og 
saadant Utøi “ . Skolestuen havde smaa Blyruder , 
Stengulv og en uhyre Lerovn . Loftet var saa lavt , 
at jeg , som dog kun har almindeligt Soldatermaal , 
ikke kunde slaa opreisf derinde , hvorfor jeg snarest 
mulig anbragte mig paa det Aderste af en Bænk 
ved Siden af en net lille Bondepige , som desaarsag 
skjænkede mig langt mere Opmærksomhed end baade 
Præsten og Skolemesteren tilsammen . 
Børnene vare alle uden Undtagelse velklædte ; 
men da deres Navne opraabtes , undrede jeg mig 
ikke lidet over at høre enkelte af disse , saa besynderlige 
forekom de mig . Der var saaledes Drenge , 
som hed Ninus og Dusinus i men især overraskedes 
jeg ved at høre Piger svare til Navnene , Ellevine , 
Nitine og Snesine . Da jeg senere udtalte min Forundring 
derover for Præsten , oplyste han mig om , 
at Beboerne pleiede , i Mangel af bedre Navne , at ! 
bringe disse paa bedst mulig Maade i Samklang 
med det Tal , vedkommende Barn indtog i Række- ! 
følgen af sine Søskende , saasnart alle Familiens 
nærmeste Slægtninge iforveien vare blevne opkaldte , - 
hvilken hellig Pligt i Almindelighed var opfyldt ! 
med det syvende eller ottende Barn , hvorfor det niende 
blev kaldet Ninus eller Nina , det tolvte Dusinus 

eller Dusine , alt efter Kjønsforfljellen , og saa fremdeles . 
„ Men Mine og Sne— Sne— * 
„ Snesine “ supplerede Præsten . „ Naa det er 
ligesaa let at forstaa . Nitine var den nittende i 
Rækken og med Snesine blev Snesen fuld . Forresten 
fik disse Forældre til deres store Trøst endnu et 
Barn til Snesen , som ogsaa var i Skole med sin 
Søster . “ 
„ Jo det var virkelig til stor Trost for Forældrene , 
at Himlen velsignede deres LEgteskab med 3 
Gange 7 , “ forsikkrede Præsten , da han bemærkede min 
Overraskelse ; „ thi lige til den Tid hed det altid : 
de tyve Børn , der bor Claus med sine Tyve og 
hvad Andet , de vittige Hoveder kunde finde paa og 
naar De husker salig Wessels Ord : 
Man sætte Hjerte for , nran sætte Hjerte bag , 
En Tyn er dog en Tyv , det er en afgjort Sag , 
saa kan De selv indse , hvor ubehagelig den 
gode Mand Claus blev berørt af disse Tyvesigtelser , 
som han alene havde sin ægteskabelige Lykke at takke for . “ 
Men tilbage til Examen igjen ! 
Esterat man havde afsunget et Psalmevers , som 
gik ret taaleligt , begyndte Læreren at katekisere , hvilket 
havde en saa søvndyssende Virkning paa mig , at 
jeg lagde mine Hænder paa Skolebordet og hvilede 
Hovedet derpaa , og jeg vilde ikke have været sikker 

paa , at jeg jo ikke var falden virkelig isøvn , 
dersom han ikke var kommen ind paa den kydfle Josefs 
Historie , hvor han forelagde Børnene et Spørgsmaal , 
som jeg til min store Skam umulig kunde 
have besvaret . Om Præsten kunde det , skal jeg lads 
være usagt . 
„ Kan I sige mig , Børn , har Josef ikke været 
nyttig for et andet Land end netop for LEgypten ? “ 
Børnene : „ Jo—o ! “ ! 
„ Rigtig , Børn ! For hvilket Land da ? “ 
Børnene : „ For os ! “ 
„ I mene sagtens : for Danmark , for vort elskede 
Fødeland , ikke sandt ? “ 
Børnene : „ Jo—o ! “ 
„ I hvilken Henseende da , Børn ? “ 
Børnene : „ For han lærte Thyra Danebod , at . 
bygge Magasiner i Dyrtiden . “ 
„ Rigtig , Børn ! “ 
Mit beundrende Blik mødte Skolelærerens triumferende 
Smil over et hans Børn havde en saa god 
Hukommelsesevne . 
„ Men kan I ogsaa sige mig , bitte Børn , hvad hed 
Potifars Kone , der vilde forføre Josef , “ spurgte 
Præsten nu , idet han saa paa mig , som om han 
vilde sige , hjælp Du dem kun , hvis Du kan det . 
Men til min store Skam maatte jeg i mit stille 

Sind indrømme , af jeg ikke husfede det forbistrede 
Navn , saaledes kan man glemme sin Børnelærdom . 
„ Ja , hvad hed hun ; “ gjentog Læreren . „ Naa , 
ud med det ! Du , Niels , og Du , Martha , I pleie 
dog ellers af kunne svare . Det er dog forskrækkeligt , 
hvor de Børn kunne glemme ! Har A , “ udbrød Skolemesteren 
fortørnet , da Børnene haardnakket tav stille , 
„ ikke sagt Jer det ti og femten Gange ? “ 
„ Naa , saa sig dem det da selv , Sørensen ! “ 
udbrød Præsten . 
„ Hun hed , ja , huns var det nu , hun hed . Det 
staar mig lige paa Munden ! Det er dog ganske 
mærkværdigt , hvor man i et Øieblik kan glemme en 
Ting . A er , sandt for Dyden , ikke istand til af 
komme paa det , “ forsikkrede den helt betuttede Lærer 
og slog sig for Panden . „ Vil Deres Velærværdighed 
ikke behage af nævne det ? “ 
„ Jeg formaar det heller ikke , gods Sørensen , “ 
svarede Præsten blidt , „ thi det staar ikke i Bibelen . 
Jeg kalder hende Potimo ' er , fordi Manden hedder 
Potifar . Det er det Hele ! “ 
„ Børn , det behagede Hs . Velærværdighed at 
spøge , “ udbrød nu Skolemesteren med et lettet Sind . 
„ Nu honer A det grant ; Navnet staar ikke i den 
hellige Skrift , som kaldes — Børn ? “ 
„ Bibelen , “ svarede Børnene . 

„ Rigtig , “ svarede Læreren , der nu gik videre 
i sine Spørgsmaal . 
Af disse hørte jeg imidlertid ikke flere ; thi da 
jeg , for ikke at briste i Latter ved at se Lærerens 
Forlegenhed , dengang det kneb for ham med den 
ægyptiske Skjønne , slog mit Blik til Gulvet , faldt 
det i Forbigaamde flygtigt paa det Papir , der 
indesluttede den lille Piges Mad , som laa paa Hylden 
under Bordet , og nu bleve mine Øine heftede saa i 
fast til det , som om de vare fortryllede . 
Navnene „ Ludvigsen “ og „ Haabet “ stode saa 
grangivelig at læse paa dette Papir , at jeg umulig 
kunde anse det for et Sandsebedrag , hvilket jeg i det 
første Øieblik ganske vist gjorde . 
Jeg var ved dette Syn kommen i en saadan Bevægelse , 
at jeg for at skjule den lagde mit Hoved paa 
mine Hænder og mit Hjerte slog , som om det skulde 
sprænge sit Fængsel . Alt løb rundt for mig ; jeg 
troede , at Præstens , Lærerens og alle Børnenes Øine 
stirrede paa mig , og jeg følte , at jeg var en Afmagt ' 
nær . 
Gode Gud ! Maatte jeg være bleven kaldet til 
at være det Redflab , som ved det underligste Tilfælde 
skulde skaffe en brav Mand hans Ret og derved ogsaa 
hans Livs Lykke tilbage . 
0 , lad det være saa , lad ' det være saa ! 

Hverken før eller senere har jeg i mine Tanker 
opsendt en inderligere Bøn til det barmhjertige Forsyn . 
Denne Henvendelse til Styreren af Menneskenes 
Færd hernede bragte efterhaanden atter mit Blod 
til Rolighed og gav mig Evne til at tænke med fornuftigf 
Overlæg . Jeg kunde ikke tro paa min Lykke ; 
jeg maatte have Vished om , hvorvidt den var fand 
eller falsk . 
Som om det var for at sysselsætte mig med at 
undersøge Madpapirets Indhold , medens jeg hørte 
efter Lærerens grundige Forklaring af , Gud ved 
hvad , fog jeg Maden ud af Papiret , Noget , som 
Pigebarnet ved min Side iagttog med et meget mistænksomt 
Blik . Efter at have set paa den et Øjeblik , 
lagde jeg den ned paa Hylden , foldede Papiret ud 
og gav mig fil at læse . 
Vel kunde jeg ikke forstaa Alt , thi det var naturligvis 
skrevet paa Svensk ; men der var ingen 
Tvivl om , at det var Testamentet , og forsaavidt 
var jo Alt godt . Men desværre var det kun den 
første Del af samme . Slutningen , der ikke kunde 
være stor , manglede , og naar Slutningen manglede , 
manglede jo Underskrifterne med . 
Man skulde nu have troet , at jeg var bleven 
ligesaa fortvivlet , som jeg før var bleven glad ; men 
det var mærkelig nok ikke Tilfældet . Et frejdigt 

Haab gjennemglødede mig : jeg antøg det for en 
Umulighed , at det kjærlige Forsyn vilde paa en saa 
vidunderlig Maade have , ladet mig finde den største 
Halvdel af dette vigtige Dokument og derefter fil evig 
Tid skjule den sidste for Retfærdighedens Øine . 
Jeg indsaa imidlertid , at jeg maatte handle med 
Ro og Besindighed , hvis mit Forsøg paa at finde 
det Manglende skulde krones med Held . 
Jeg lagde — fil Pigebarnets synlige Beroligelse 
— atter Maden i det fedtede Papir , reiste mig 
derpaa og gik henimod Præsten . 
„ Naa , vil De nu gaa . Jeg troede ikke engang , , 
at De havde holdt ud saalængs “ , bemærkede han . ' 
Jeg sagde , at jeg , før jeg gik , blot ønflede at 
tale et Par Ord med ham . “ , Præsten saa paa mig 
med et overrasket Blik . Der var Noget baade i min 
Stemme og i mit Udseende , som var ham paafaldende , 
trods al den Beherskelse , jeg anvendte for at vise 
mig rolig og fattet . Da vi vare komne ud i Forsluen , 
saa han paa mig med et spørgende Blik . 
„ Udenfor , udenfor , “ hviskede jeg og trak ham 
med mig ved Haanden . 
Manden troede aabenbart , at jeg havde faaet 
en Raptus ; men han fulgte mig villig , uden at sige 
et Ord . 
„ Tænk Dem , Pasfor Wad , “ begyndte jeg med en 

af Bevægelse afbrudt Stemme , „ jeg har fundet Halvdelen 
af Ludvigsens bortkomne Testament ! “ 
Præsten studsede , men sagde kun : 
„ Hvor ? “ 
„ Det er svøbt udenom den lille Piges Mad , ved 
hvis Side jeg sad . Det er et Halvark , men Slutningen 
— det andet Halvark — mangler , og uden 
det vil det første jo være uden Værdi , hvorfor vi 
maa og skal finde det . “ 
„ Kan det findes , vil det ogsaa blive fundet , “ forsikkrede 
Præsten tillidsfuld ; men hverken De eller jeg 
ville være istand dertil . Er De blot vis paa , al 
De ikke tager Feil . “ 
„ Derom kan der ikke være to Meninger , “ svarede 
jeg bestemt , „ thi ihvorvel jeg ikke kunde læse Documentet 
Ord for Ord , fordi det er skrevet paa Svensk , 
kunde jeg dog forstaa saameget , al det var det Testament , 
som Holmstrøm engang udstedte til Gunst 
for Ludvigsen ? “ 
„ Det er nok , “ svaredeWræsten rolig , „ og De 
gjorde Ret i al lægge det paa sit Sted igjen ; thi 
her maa der handles med stor Varsomhed , ellers 
bliver al Anstrengelse til Intet , da Mange kunne være 
interesserede i , al Testamentet kommer bort , især da 
der nu vistnok kommer strenge Tider for Strandtyvene 
paa Grund af Historien igaar . Jeg betvivler ingenlunde 

Rigtigheden af Deres ' Opdagelse ; thi der 
soregaa i den Henseende her de underligste Ting ; men 
gaa nu ganske rolig ind igjen paa Deres Plads 
og hold Øie med Deres Skat . Lad mig raade for 
Resten ! De kan nok begribe , al Ludvigsens Vel 
ligger mig ligesaa meget paa Hjerte som Dem ; men 
jeg kjender Personer og Forhold heroppe bedre 
end De . “ 
Præsten gik atter , fulgt af mig , ind i Skolestuen . 
„ Ved 
Nogen af Eder , bitte Børn , om den dobbelte 
Henrik er hjemme idag ? “ spurgte han . 
Der indtraadte først en lille Pavse ; men endelig 
bemærkede en Dreng , at han saa ham „ blande 
Mon * ) “ , da han imorges gik „ der omkring “ til 
Skolen . 
„ Naa , det er vel , “ bemærkede Præsten . „ Kan 
Du løbe hen til ham og sige ham , at jeg vil tale 
enKjendemed ham ; men hanskul komme strax . Lad 
os saa kun begynde igjen , Sørensen . Naar saa 
Henrik kommer , kunne vi jo give Børnene Tid til 
at røre sig en Stund . “ 
Tiden gik for mig saa langsomt , som jeg aldrig 
før havde kjendt Magen til , ikke engang paa „ Cecilie “ 
' ) Gjødning . 

eller Fiskerjagten . Hvert Øjeblik saa jeg paa mit 
Uhr ; det var som om Viserne ikke vilde flytte sig . 
Præsten bemærkede min Uro og smilte . Han var 
den Samme som altid . 
Endelig kom da Drengen tilbage og hilste , at den 
dobbelte Henrik strax vilde komme . 
Jeg blev saa glad over denne Efterretning , at 
jeg gav Drengen en Mark for hans Ulejlighed , 
hvorover hans Glæde om mulig blev endnu større 
end min . Tiden indtil den forventede Mand ankom , 
anvendte jeg til Betragtninger over , hvordan han 
vel saa ud . At han havde fire Øine , Arme og Ben , 
kunde jeg da nok begribe , ikke var Tilfældet : men 
da jeg vidste , at Menigmand aldrig uden Grund giver 
Nogen Tilnavne , antog jeg som givet , at han i Høide 
eller idetmindste i Drøide , om ikke i begge Henseender , 
maatte være det Dobbelte af andre slikkelige Folk 
og saaledes en værdig Ligemand til Goliath , Holger 
Danske og flige Kraftkarle . Jeg vidste nemlig ikke , 
at hans Navn var Henrik Dobbel , og at han alene 
deraf havde faaet sit underlige Navn , som han forresten 
flet ikke svarede til ; thi da han endelig viste 
sig i Skoledøren , stod der en Mand for mig , som 
baade var under Middelhøide og en ren Spirrevip 
at se til . 

Niende Kapitel . 
En født Diplomat . 
Saasnart Præsten saa ham , vinkede han ad mig , 
og vi snlgtes sammen ind i Lærerens bedste Stue , 
hvor en tarvelig Frokost stod anrettet . i 
Efteratvi vel vare komne indenfor , lukkede Præsten 
Døren og vendte sig derpaa til Henrik , der blev staaende 
som naglet til den , med disse Ord : 
„ Jeg har sendt Bud efter Dig , Henrik , dels 
fordi jeg tror , at Du er den Dygtigste til den 
Gjerning , jeg ønsker udført , og dels fordi jeg under 
Dig vel , og jeg vil da sige Dig Saameget strax , 
' at Du kan faa Leilighed til at tjene et Hundrede 
Daler eller Mere i en Haandevending , om Du ellers 
kan se dit Snit . “ 
Præsten holdt lidt op for at give Henrik , der 
purrede op i sit Haar af bare Forlegenhed eller 
Overraskelse , Tid til at fatte sig ; derefter vedblev 
han : 

„ Du husker vel nok Briggen „ Haabets “ Stranding 
og den Alarm , Kapitainen gjorde for at faa fat paa 
sit Testament ? “ 
Henrik syntes at huske sig om . 
„ Husker Du det maaske ikke , Henrik ? “ spurgte 
Præsten kort . 
„ Jo , nu mener A , A houer * ) det ; men A har 
Intet dermed at skaffe , “ svarede Henrik . 
„ Det ved jeg nok , ellers havde jeg naturligvis 
sidst af Alle henvendt mig til Dig , “ bemærkede Præsten . 
„ Men nu maa Du vide , at denne Person her , 
som er en god Ven af Kapitain Ludvigsen , nu har 
fundet det Halve af Testamentet , og derpaa kan der 
altsaa bygges en Proces ; men Resten mangler , og 
det er den , han gjerne vil have med , for at undgaa 
Omkosfningerne ved Processen . Vil Du nu hjælpe 
ham til at finde den , saa skal Du faa Alt at vide 
og maaske Mere til , end jeg før lovede Dig , om Du 
skaffer Stumperne tilveie . “ 
„ Hvordan kan A det , Fa ' er ? “ spurgte Henrik 
srittende . 
„ Ja , det maa Du selv om , min gode Henrik , “ var 
Præstens Svar , „ for kunde han klaredetselv , saa havde 
han naturligvis gjort det og sparet sine Penge . Han vil 
forresten ikke have nogen Sag for den Gjenstands Skyld , 
Husker . 
6 

ja han vil gjerne give den , der har Resten , ligesaa 
Meget som Dig og , om det behøves , tie stille , selv 
om den Paagjældende befindes at være den Samme , 
som den , der dengang stjal Papirerne . “ 
Dette Sidste opklarede synlig den gode Henriks 
Aasyn . Han krammede noget paa sin Lue * ) og sagde 
derpaa med et Sideblik til mig : 
„ A skal gjøre , hvad A kan . A kan ligesaa godt 
fortjene de Penge som enhver Anden . “ 
„ Det mener jeg med , Henrik , “ svarede Præsten 
og klappede ham paa Skulderen . „ Papiret , hvorom 
Talen er , har Moumettes Karen om sin Mad inde i 
Skolen , og det skal Du idetmindste svare Manden 
til , hvad det saa bliver til med Resten . Jøvrigt kan 
Du handle , iom Du vil . “ 
Det var tydeligt , at Henrik blev meget overrasket 
ved denne Meddelelse . Han havde aabenbart 
troet , at jeg alt havde den ene Halvdel i min Tegnebog . 
Han fattede sig imidlertid snart , syntes at 
drøfte Tingen hos sig selv , og endelig lod det til , 
at han havde fattet sin Beslutning . 
„ Saa vil A først se at saa fat paa den bitte 
Karen og Papiret , “ bemærkede han eftertænksomt . 
„ Det er vist ogsaa det Rigtigste , Du kan gjøre “ 
svarede Præsten . „ Nu skal jeg lade Børnene gaa 
* ) Hue . 

ud ; lad os saa vide , hvad Du dernæst vil tage Dig 
for . “ 
Præsten og Henrik gik ud , og snart efter forkyndte 
en Klapren af Træflo , at Børnene vare i 
Udmarsch fra Skolen . En Stund endnu , og Præsten 
stak Hovedet ind for at kalde paa mig . 
„ Lad os høre , hvordan han tager Pigebarnet , “ 
sagde han hviskende . „ Han staar ved hende udenfor 
det aabne Skolevindue , og vi ville kunne høre hvert 
eneste Ord derindefra . “ 
Vi gik altsaa derhen og stillede os op ad Væggen 
efterat have sagt Læreren , der var altfor optaget 
af sin Examen til , at han kunde mærke noget Usædvanligt , 
at vi blot endnu havde et Par Ord at tale 
sammen , saa skulde vi strax komme ned og nyde „ to 
a tre Stykker Smørrebrød , “ som han udtrykte sig . 
„ God Dag , bitte Karen , “ hørte vi Henrik begynde . 
„ God Dag , “ svarede Barnet . 
„ Naa , Du æder din Mellemmad ; det er 
Ret ! Lad mig ft , hvad Du har . Hilleminsæl ! en 
stegt Aal ! Det spøger ikke , bitte Karen . A troede 
ikke , at din Moder kunde give Dig saadan Mellemmad 
med til Skolen . “ 
Barnet svarede ikke , men vedblev trøstig at spise . 
„ Hvad har Du indsvøbt den i idag ? “ vedblev 
Henrik . „ Lad mig se . A kan da ogsaa „ løse “ Skrift . “ 

Hilleminsæl ! det er jo Tydsk . Kan Du Tydsk , bitte 
Karen ? “ spurgte han . 
„ Nei , “ svarede Barnet tyggende . 
„ Eller din Mo ' er ? “ vedblev han . 
Barnet benegtede ogsaa dette . 
„ Ja men det kan A , “ forsikkrede han . „ Lad mig 
se , hvad der staar . „ Hahaha ! “ vedblev han efter en 
lille Pavse , i hvilken han upaatvivlelig lod , som om 
han gjennemlæste Papiret . „ Det var da en skjøn 
Historie . Nu skal I bare høre , Børn , hvad her 
staar : “ 
„ For hundrede Aar siden var en gammel Mand 
ved Navn Ole Mikkel ude paa Havet med sit Garn 
og . fangede en deilig Havfrue . I har jo nok hørt 
tale om en Havfrue , Børn , har I ikke ? “ 
Et lydeligt „ Jo “ lød fra mange Munde . 
„ Naa , ser I det , “ vedblev Henrik . „ Havfruen 
bad nu med grædende Taarer , om hun maatte blive 
klar af Garnet , for Havfolk kunne græde og grine 
ligesom vi ; men Ole Mikkel mente , at hun nok var 
værd at lade se for Penge , og vilde derfor ikke af 
med hende . Da sagde hun , at hun vilde løskjøbe ! 
sig , og lovede ham , at han skulde blive en rig Mand 
ved den første Fisf , han den næste Dag drog op . 
Da Ole Mikkel nu ogsaa var ræd for , at alle Havmændene 
vilde gjøre ham en Ulykke , naar han 

kom tilsøs igjen , dersom han ikke lød hende slippe , 
saa lod han hende i Guds Navn løbe , efterat hun 
havde bandet paa , at hun nok skulde holde Ord . Den 
næste Morgen var Ole Mikkel længe sør Daggry 
paa Havet og fangede en Jævningstorsk * ) ; men lidt 
efter ogsaa en Hellefisk * * ) , der veiede 10 Lispund , 
og nu troede han , at Havfruen havde „ honet “ feil 
og givet ham Nr . 2 for Nr . 1 . I forstaar mig 
vel nok , Børn ? Naa saa videre . Han fik ikke Mere 
den Dag og solgte Torsfen til sin Nabokone , men 
Hellefisken kjørte han omkring med og fik ogsaa den 
ret slikkelig betalt . Men saa heldig havde han da 
før været , og saa mente han , at Havfruen skulde sle 
en Ulykke , fordi hun havde snydt ham . Han drog 
da atter tilhavs , og da han kom til det Sted , hvor 
han havde fanget hende , gav han sig til af fuld Hals 
at skrige : „ Havfrue ! Havfrue ! “ 
Dette gjorde Henrik saa udmærket , at vi Begge 
nær havde stemmet med i Børnenes Latterkor . 
„ Madamen var ogsaa strax tilstede , og da Ole 
Mikkel havde sagt sit LErinde , svarede hun : „ Torsken 
bitte Ole ! i Torsken laa din Lykke , Du Nar ! “ Og 
dermed Farvel , saa var hun igjen tilbunds . Nu roede 
* ) En Torfl af almindelig Størrelse . 
* * ) Helleflynder . 

Ole Mikkel af alle Kræfter tillands for at høre 
sig for om Torsfen , som han endnu ikke havde faaet 
Penge for af Nabokonen . Han nystrede * ) nu lidt 
efter , og saa sagde Konen , at der havde ligget en 
klar , hvid Sten inde i Maven paa Torsfen — og 
det havde sagtens været en LEdelsten , som koster 
mange Tusinde Daler — men nu er Ulykken den , 
Børn , at her ikke staar Mere , for I ser selv , at 
Enden er borte , saa A ikke kan fortælle Jer , om 
Ole Mikkel fik fat paa Stenen eller ikke , før A kan 
faa fat paa den sidste „ Løsning “ * * ) . Tror Du ikke , 
bitte Karen , at din Mo ' er har hende hjemme ? “ 
„ Jo , “ svarede Barnet meget rask og bestemt , 
da hun sagtens gjerne vilde vide Enden paa Historien . 
„ Det 
var dog deiligt . A gi ' er gjerne to Skilling 
for at saa fat paa den . Tror Du ikke , Du kan 
skaffe mig den ? “ 
Vi lyttede i spændt Forventning . 
„ Det ved A ikke , “ svarede Barnet langtrukkent . 
„ Men hvoraf ved Du da , at din Mo ' er har 
den ? “ spurgte Henrik , „ for har hun den , saar A den 
nok hos hende , og saa skal Du baade saa de to 
* ) frittede . 
« - ) løse o : læse . 

Skilling og Historien at høre til Ende . Hvoraf 
ved Du det , bitte Karen ? “ 
„ Jo , for A tror , at hun har brugt Noget af 
det til at vinde Garn paa . “ 
Jeg kunde neppe beherske min Bevægelse ; selv 
Præsten kom noget ud af sig selv af Glæde . 
„ Var det imorges , før Du gik ? “ spurgte Henrik . 
„ Nei . “ 
„ Jgaar da ? “ vedblev han . 
„ Nei , i andergaars * ) , tror A , “ sagde Barnet , 
thi Jyderne tale aldrig bestemt for ikke siden at 
komme i Forlegenhed . 
„ Har Du da havt dette Papir med til din Mad 
siden i andergaars ? “ spurgte Henrik . 
„ Ja , “ svarede Barnet . 
„ Saa , der har Du nu de to Skilling for dette 
Stykke . Det er godt betalt for saadant et fedtet 
Stykke Papir , “ forsikkrede Henrik . „ Nu vil A selv 
gaa til din Mo ' er med det og se , om hun kan hitte 
Resten . Var det i det blaa eller hvide Garn det kom ? “ 
„ A tror , det var i det blaa , “ svarede Karen . 
„ Naa , for det er godt , at A ved det , om din 
Mo ' er ikke houer det længer , “ bemærkede Henrik . 
„ Fovahl * * ) , bitte Karen . “ 
* ) iforgaars . 
* * ) Farvel . 

„ Sig nu , at Vendelboen ikke er en sødt Diplomat , “ 
udbrød Præsten leende ; „ hvilken Førsteminister 
kunde have gjort det saa godt ? “ 
Med disse Ord gik han ud af Stuen , og vi 
traf umiddelbart ester Henrik , der stod med Hænderne 
i Lommen udenfor Døren og saa op i Luften , 
som om han vilde kige Stjerner ved høilys DagPræsten 
vinkede ham ind til sig . 
„ Vi have hørt Alt , og det er forsaavidt godt . 
Hvad vil Du saa gjøre videre ? “ 
„ Hen til Moumette , “ var Svaret . 
„ Det kan jeg tænke . Den unge Mand kan vel 
følge med ? “ spurgte Præsten , „ han vil have Fornøjelse 
deraf . “ 
Henrik samtykkede med et Nik . 
„ Naa , saa lad os da først tage os en Bid Brød 
sammen og lad mig , saasnart det kan fle , faa at vide , 
hvordan det er spændt af . “ 
Skjøndt jeg Intet kunde spise og helst vilde afsted , 
fandt jeg det dog rigtigstat følge Opfordringen ; men 
neppe var Maden nede , før Præsten gik ind i Skolen 
med Børnene , og jeg , ledsaget af den dobbelte Henrik , 
styrede hen til den saakaldte Moumette , som 
Henrik af den bitte Karen havde faaet at vide , var 
hjemme . Da vi alligevel fluide tæt forbi Præftegaarden , 

gik jeg et Øieblik derind for at tage endel 
Penge med mig ; thi , som jeg vidste , kan Guldnøglen 
udrette de utroligste Ting . 

Tiende Kapitel . 
„ Den dobbelte Henrik “ og „ Moumette “ . 
Vi havde omtrent en Fjerdingvei til Moumettes 
Hus , der laa imellem Klitterne , ensomt og øde , som 
det sig hør og bør . 
„ Der har De nu Papiret , « som De selv opdagede , “ 
bemærkede Henrik ; „ det er bedst , at De tager det til 
Dem og lad saa forresfen mig praate * ) . “ 
Henrik gik først ind i den lille Stue , som ganske 
opfyldtes af en Væv , hvorved Moumette sad og arbeidede . 
„ God 
Dag , bitte Mette , “ begyndte Henrik . 
„ Tak , “ svarede Mette kort og mønstrede mig 
uafbrudt med sine graa Øine , idet hun standsede 
Væven . 
„ Det er noget fkjønt Lat * * ) , Du der har paa 
Væven , Mette , “ fortsatte Henrik . 
* ) Snakke , o : tale . 
* * ) Lærred . 

„ Ja , smænd * ) , “ svarede Mette , bestandig gloende 
paa mig . 
„ Nei , Du kjender ikke denne fremmede Person , 
som Du ser saa vist paa , og A kan gjerne sige Dig , 
hvem han er , for han har leiet mig til at føre sig 
herhen , “ forklarede Henrik . 
Han gjorde nu et lille Ophold for at give Mette 
Leilighed til at udtale sig ; men hun syntes ikke at 
vise mindste Tilbøjelighed hertil , og da Henrik mærkede 
det , fog han fat paany efter iforveien at have pudset 
sin Næse paa „ Den pantsatte Bondedrengs Vis “ . 
„ Du saa vel ham ikke ved „ Aktionen “ igaar , 
Mette ? for han hari nogle Dage været hos Præsten . 
Han er ellers fra Kjøbenhavn og er sendt herover 
til os fra Politiet derovre , og det kjøbenhavnfle 
Politi er ikke til at spøge med , Mette , at sige , naar 
man har Noget at frygte for — men det har , Gud fle 
Tak , hverken Du eller A . “ 
Skjøndt jeg iagttog Mette skarpt , var der dog 
ingen Forandring eller Forskrækkelse at mærke hos 
hende . Hun havde begyndt at pille lidt paa Væven , 
som om Noget var kommen i Uorden , men beholdt 
iøvrigt uforandret sin Rolighed . 
„ Det , han er kommen herover for , “ vedblev 
* ) Saamæn . 

Henrik , „ er at finde de Papirer , som Du nok houer , 
at der var saamegen Spørgsmaal ester , da „ Haabet “ , 
der endnu staar nede i Sandet , strandede , og han har 
ogsaa allerede fundet nogle af dem . Vil De ikke 
vise Mette Papiret , gode Herre ! “ 
Med saa megen Højtidelighed som mulig tog jeg 
det ud af min Tegnebog og holdt det hen for Mette , 
som saa paa det fra Siden med et Udtryk , som om 
hun vilde sige : „ Aa , ikke Andet . “ 
„ Det var nu underligt nok , at han fluide finde 
det om den bitte Karens Skolemad , “ tilføiede Henrik 
og saa ud ad Vinduet , som om han iagttog Koen 
derudenfor , „ og han vilde ogsaa strax have havt Bud 
efter Sognefogden ; men A sa ' e ham , at A vidste , Du 
engang havde sundet et Par Stumper Papir ude i 
Heden , som Du havde faget med hjem for at bruge 
det til Madpapir og til Nøglesylding , og han sa ' e 
saa , at , naar det hængte saadan sammen , saa skulde 
Du endogsaa have en Dalers Penge for denne Stump 
og en Daler for Resten , naar Du nu strax vil tvinde 
de blaa Garnnøgler hist henne op igjen , for det var 
Synd for det gode Garns Slyld , om det fluide flæres 
tværs igjennem . “ 
Men nu kunde Mette ikke længere beherske sin 
Forbavselse . Hun slog Hænderne sammen , og idet 
hendes Øine fulgte mine Bevægelser , saasnart hun 

mærkede , at jeg raslede med Pengepungen , udbrød hun : 
„ Herregud ! saa det skulde være noget af disse 
Papirer ? Det havde A aldrig tænkt , for A kan hverken 
løse eller skrive . Havde A bare vidst det , skulde A 
strax have givet dem fra mig , for A er en ærlig 
Kone , maa Han tro . “ 
Da hun henvendte disse Ord til mig , syntes jeg , 
at jeg nu passende kunde træde ud af min passive 
Rolle og svarede da ogsaa meget høflig og ligesaa 
sandt : 
„ Det ved jeg allerede , ikke alene af Præsten og 
Henrik her , men ogsaa af Andre , og som et Bevis 
herpaa skal Du ogsaa have 5 Specier istedenfor de 
Dalere , Henrik før talte om , dersom Du nu rapper 
Dig lidt og giver mig alle Resterne af Papiret , saa 
Intet mangler ; men faar jeg dem ikke , putter jeg 
Pengene i Lommen igjen , og saa maa jeg fe at lede 
efter dem paa anden Vis . “ 
„ I hvilket af disse Nøgler ere saa Stumperne ? “ 
spurgte Henrik og tog et Knippe paa sire Nøgler , 
som hang under Loftet , ned ; „ eller er der kanskesens 
Papirer i dem alle ? “ 
„ Nei , “ svarede Mette , „ der er To * ) i de to ; men 
A tror nok , at der er noget Papir i de andre . “ 
„ Lad os saa tage fat alle Tre , “ udbrød Henrik 
n 

muntert , og nu begyndte vi Alle at vikle hver sit 
Nøgle op . Mette vilde hente en Haspe til sit , men 
det , bemærkede jeg , tog for lang Tid , og saa gik hun 
da ogsaa til det paa samme Vis , som vi Andre . 
Henrik blev først færdig med sit , men i hans var 
der kun den Uld , hvorom Mette talte ; derefter blev 
jeg færdig , og meget rigtig laa deri den ene Fjerdepart 
af det sidste Halvark , den anden Fjerdepart 
og den ene Halvdel manglede altsaa endnu . Men 
paa den , som jeg fandt , stod Holmstrøms Navn , og 
det var altsaa et vigtigt Stykke . I Mettes Nøgle 
var der ogsaa kun Uld , men endelig viklede Henrik 
den anden Fjerdepart ud af sit Nøgle — den var 
blaa at se til ligesom min paa Grund af Garnets 
smittende Farve — men det sagde ligemeget . 
Jeg sammenholdt nu alle tre Stykker og saa 
strax , at den nederste Halvdel af Arket manglede ; 
men da derpaa vel sagtens kun havde staaet Navnene 
paa Vitterligshedsvidnerne , lagde jeg ikke videre Vægt 
derpaa . Hovedslaget var vundet , og jeg udbetalte 
med Glæde Mette de 10 Rd . , som hun modtog med 
megen Taksigelse . 
„ Der mangler forresten endnu , som Mette ser , 
det nederste Stykke , “ sagde jeg , „ og dette vil jeg nok 
give 1 Daler for , om Du i en Fart kan finde det ; 
men ellers er det ogsaa det Samme ; thi jeg har Nok 

alligevel , og jeg giver Dig ogsaa 1 Daler for ethvert 
andet Papir , som Du ellers kan komme med , og som 
angaar den Sag , hvorfor jeg er kommen . “ 
„ Naa , Mette , “ udbrød Henrik i tilsyneladende 
Henrykkelse , „ er det dog ikke en prægtig Mand , den 
Kjøbenhavner ? Se nu godt efter overalt ; thi faa 
bliver Du en rig Kone idag . Bare A havde saadan 
Noget at komme med “ . 
„ A tror nok , A kan hitte Resten af det Papir “ , 
bemærkede Mette efter en kort Betænkning , „ for det 
lagde A tilside til Karen at skrive paa . Men Mere 
har A ikke , for havde A det , skulde A nok komme 
med det , kan I vel forstaa . “ 
Med disse Ord reiste Mette sig fra Væven og 
gik hen til et lille Skab i Væggen , hvor hun tog 
et Stykke Papir frem , der strax viste sig at være 
Halvarkets manglende Stump , paa hvilken ikke alene 
Vitterlighedsvidnernes , men ogsaa Konsulens korte 
Stadfæstelse af Testamentets Rigtighed samt hans og 
Testators Segl fandtes , og nu var Alt saa fuldstændigt , 
at Mette vel kunde fortjene sin Daler . 
Da mit Øie ufrivillig fæstede sig paa et Par 
andre Papirer , der laa nedenunder det , hun havde 
rakt mig , tog Mette , der havde opfanget mit Blik , 
ganske rolig Papirerne ned og rakte mig dem med 
disse Ord : 

„ Værs ' god , se kun selv efter . Det er kun Skødet 
paa Huset , min Moders Aftægtskontrakt og den bitte 
Karens Børneprikkeattest * ) . Nei , det var ikke saavel 
at der var Noget af de andre , “ tilføjede hun med et 
Suk , der viste , at hun talte af Hjertens Grund . 
Før jeg gik , tog jeg endnu en Specie frem af 
Pungen og bad Mette at give Karen den til et nyt 
Madpapir , hvilket fremkaldte et bredt Grin paa Moumettes 
Ansigt . Desuden tilføiede jeg , at hun kunde 
levere de Papirer , hun endnu kunde finde eller opspørge , 
til Præsten , som nok fluide betale hende 
„ skikkeligt “ derfor . 
Ved Afskeden bemærkede Henrik — være sig forAlvor 
eller Spøg — at han nok „ kunde eie at faa 
en bitte Kjendelse “ af hende for den Fortjenestes Skyld , 
som han havde hjulpet hende til ; men Mette , som 
kjendte sin Mand , svarede kort og tørt : 
„ Du faar nok det , Du skal have , ja ogsaa Mere 
til , foruden mig , om A ellers kjender Dig , bitte 
Henrik “ . 
Dette var vor Afsked med Mette , som vi forresten 
aldrig senere hørte Noget fra med Hensyn til 
de tabte Dokumenter . 
Jeg var saa glad og lykkelig , som om det var 
Vaccinationsattest . 

min egen Arvepart , jeg havde frelst , og foreslog 
Henrik at følge med til Havet , fljøndt det laa en 
halv Mil borte , for at se , om vi kunde øine Fiskerjagten ; 
thi i saa Fald var det min Hensigt , strax at 
tage der ombord . 
Dette Haab skuffedes , og de Fiskere , vi talte 
med , mente , at den var gaaet hjem den Nat , da den 
slærke Storm rasede , thi den havde da udmærket 
„ Leilighed “ ; seneve havde de ikke set „ Farre til den “ * ) ; 
strandet kunde den ikke være med den Vind , og meget 
mindre kunde den være forlist i rum Sø , „ for det 
gjør det Slags Fartøier aldrig “ . Men forresten 
kjendte de AlleSkipper Svcnningsen godt , dels fra hans 
sidste Landgang , der forresten hørte til det sjeldnere 
Slags hos ham , men især fordi han i en Række af 
Aar havde ligget og „ plastet “ derudenfor . Disse 
Meddelelser vare mig iøvrigt ikke ligegyldige , da jeg 
nu skulde til at lede min Ven Ludvigsen op paa hans 
Skær ovre ved den svenske Kyst . 
Paa Veien til Præstegaarden spurgte jeg Henrik 
om , hvordan han troede , at Moumette var kommen 
til delte Testament , hvor de andre Papirer vare blevne 
af , og hvorfor de ikke vare komne frem , efterat de 
* ) Færd af den . 
Mødet paa Læsø . 7 

saa ivrig vare blevne efterlyste ; thi at hun havde 
fundet dem paa Heden , kunde jeg nok begribe , var 
en pur Opdigtelse af min diplomatiske Ven . 
. „ Det var detnaturligvis ogsaa , “ indrømmede Henrik 
med et polisk Grin , „ men A maatte sige det for 
at give Mette tilkjende , at hun Intet havde at være 
ræd for , om hun havde aldrig saa mange af Papirerne . 
Forresten kan A ikke forstaa den hele „ Handel “ 
med Papirerne , men fænker kun som saa , at Mettes 
Mand , „ Hellemads “ kaldte vi ham , havde bjerget * ) 
LEflen alene og bragt den hjem til Sit , uden at 
Nogen har vidst det Mindste deraf . Nu hørte vel 
Mads strax Praaten om Papirerne , og at Kaptainen 
gjerne vilde have dem , men saa har han vel 
tænkt , at det fladede ikke , om han saa Tiden lidt an , 
thi LEflen kunde jo altid sindes paa Stranden , “ tilføiede 
Henrik med et ægts Vendelbosmil , „ og jo længere 
Tid , der gik , desto bedre for Papirernes Kurs . 
Men saa indtraf det , som Mads ikke havde taget med 
i Beregningen , af han blev øde paa Havet * * ) fire 
Dage efter Strandingen , og da Mette senere hen , 
ja maaske først for kort Tid siden , fandt disse Papirer 
blandt andet Skrammel et Sted i Huset , faldt det 
* ) tilegnet sig 
* * ) druknede 

hende ikke ind , af det kunde være de Papirer , som 
nu snart vare glemte her for andre Tings Skyld . 
Hun kan jo heller ikke løse Dansk end sige Svensk . “ 
„ Men hvor ere da de andre Papirer blevne af , 
Henrik . “ spurgte jeg videre . 
„ A tænker , de ere blevne brugte paa samme 
Maade som Testamentet , “ bemærkede Henrik koldblodig , 
„ og af dette kun er bleven frelst derved , af Kaptainen 
havde lagt det først i LEfken , fordi det var ham det 
vigtigste , og saa har Mette brugt de andre først . “ 
„ Det undrede mig , af Du ikke spurgte hende 
derom , da hun saa , af hun Intet havde af frygte , “ 
bemærkede jeg . „ Jeg vilde have gjort det , men tænkte , 
at hun blot havde sagt mig en Løgn . “ 
„ A havde ikke faaet bedre Nytte deraf end De , 
forsikkrede Henrik med fuld Overbevisning , „ og derfor 
gad A heller ikke spørge derom . Men forresten kan 
det jo ogsaa være gaaet anderledes til med disse 
Papirer . A har kun sagt min Mening . “ 
Og denne Mening tiltraadte ogsaa Præsten senere . 
Retsom vi bøiede omkring en af de smukkeste og 
høieste Klitter , som jeg endnu havde set , stod jeg pludselig 
foran en lille Indsø , i hvis dybe Mørkeblå « dens 
vilde Omgivelser aftegnede sig paa en saa yndig Maade , 
at jeg uvilkaarlig blev staaende paa Stien , der 

snoede sig langs dens Bredder , ligesom fortryllet ved 
Synet af den . 
Jo mere jeg stirrede ned i Søens mørke Vande , 
desfo sortere forekom de mig , og da jeg følte mig 
noget træt ester mine Vandringer den Dag i Sand , 
Hede og Klit , bestemte jeg mig til at hvile her en 
liden Stund . 
Jeg havde neppe kastet mig ned i Klitgræsset tæt 
ved Søens temmelig steile Bred , før Henrik mindede 
mig om , at det var bedst at jeg reiste mig igjen 
jo før jo heller . 
„ Vi har Tiden for os , min gode Henrik , “ svarede 
jeg venlig , „ Præsten kommer kun sent fra Skolen , 
og Du kan ikke vise mig noget bedre Sted i 
Sognet at hvile paa end ved denne rolige Sø herimellem 
disse mægtige Klilter . Er den dyb ? “ 
„ Saa dyb at Ingen endnu har funden Bund 
i den , “ svarede Henrik meget alvorlig . „ Men forresten 
har De bedre as at forlade den jo før jo heller ; thi 
bliver De her et Stykke Tid endnu , kan det ende med 
at De springer ud i den . “ 
„ Dertil har jeg allerede nu en mægtig Lyst , “ 
svarede jeg leende , „ thi dette indesluttede Vand er 
ganske vist mere mildt end Havet , som jeg før prøvede 
med Haanden . “ 
„ Tænkle jeg det ikke nok ! “ mumlede Henrik med 

en synlig Rædsel i sit markerede Aasyn . „ Ja vist er 
Vandet lunket , det er det altid og det har det let ved , 
for det kommer fra et Sted , hvor der altid er hedt . “ 
„ Fra Helvede altsaa , “ udbrød jeg leende , inderlig 
glad ved at staa ligeoverfor et Sagn fra Fortiden , af 
hvilke jeg fra min Barndom af havde været en stor 
Elster . 
„ Netop , “ svarede min Ledsager , der aabenbart 
blev stedse mere urolig . „ Men vil Herren nu kjønt 
reise sig og gaa med mig saa skal A fortælle Dem , 
hvordan det hænger sammen med denne Sø , for det 
er nok værd at høre . “ 
„ Det vil lyde bedst paa selve Stedet , min kjære 
Henrik , “ svarede jeg , „ saa modtager man det hele Indtryk 
af Fortællingen . Sæt Dig derfor smukt ned hos 
mig , og jeg skal love dig en Extrasopken i Præstegaarden , 
om din Historie er god . “ 
„ Ikke om De bød mig et helt Oxehoved fuld 
af det bedste Kjøbenhavnfle „ Aggevit “ , vilde A gjøre 
det , “ svarede Henrik meget bestemt . „ Vil De have 
Historien , saa maa De gaa med mig og det strax , 
for A bliver ikke længer paa dette forbandede Sted , 
som A blot gik forbi for at gjøre Veien kortere for 
Dem . “ 
Da jeg saa , at det var Mandens Alvor , vilde 
jeg heller ikke spilde et Ord mere paa ham . Jeg sprang 

hurtig op og efter at have kastet endnu et Blik ud 
over Søens mørke Flade , gav jeg Henrik , som hele 
Tiden havde iagtaget mig med aabenbar Uro , et 
Tegn til at han kunde fortsætte sin Vandring . Vi 
havde neppe vendt den Klitrække Ryggen , hvilken 
for en Del indesluttede Søen , før den dobbelte 
Henrik fik fin gamle Sikkerhed og Snaksomhed tilbage . 
Han stod stille for at lade mig komme paa 
Siden af sig ; thi jeg havde tilladt mig , at løbe op 
paa Klittoppen for at se , hvordan Søen tog sig ud 
derfra — og neppe havde jeg naaet hen til ham , 
før han ogsaa var rede til at begynde sin Fortælling , 
som den oplyste Verden vil finde ligesaa sand som 
den om Havfruen . 
„ For mange , mange Aar siden boede en Mand 
der , hvor Søen nu ligger . Dengang vare Klitterne 
ikke saa høie , om der forresten var Klitter til , for 
Sognet var i gamle Dage ikke saadan opfyldt med 
Sand som nu og hvor der nu er øde Hede , dyrkede 
man alskens godt Korn . Saa omskiftelig er Verden . “ 
Efter denne philosophiske Bemærkning , imod hvilken 
jeg Intet fandt at indvende , begyndte Henrik 
igjen : 
„ Paa den Tid boede her en Mand , som hedte 
Hans Rød , uden at A kan sige , om han var mere 
rød end andre Mennesker . Men var han end ikke mere 

rød saa var han mere ond og stjal ved Stranden 
langt værre end alle Andre . Men desuagtet var han 
vel anset rundtomkring , for han var hjælpsom imod 
dem , han undte det , og holdt Intet for godt , naar 
Folk kom til ham . Herredsfogden og hans Fuldmægtigæ 
bakkede han altid op for saa det var svært , 
naar de kom herud , og der fandt ogsaa flere Læs 
tør Fisk og andre Guds Gaver baade fra Landjorden 
og Havet Vei til dem i Frederikshavn , og med alle 
Præsterne her var han den bedste Ven . 
Saa slete det da , at den gamle Præst døde og 
en anden kom hertil . Hans Rød modtog ham vel 
som en buden Helligdag , men den ny Præst saa 
snart , hvad der boede i Manden og da han var ligesaa 
from og gudfrygtig som Hans var ond og ryggesløs , 
kunde det ikke gaa ret længe imellem dem . 
Hans begyndte med at „ pebermynte “ Præsten 
— men det brød han sig ikke om “ — 
„ Glem ikke hvad Du har at fortælle ! hvad vil 
det sige , at pebermynte “ — spurgte jeg ham . 
„ Det er det Samme som at „ krakile , “ forstaaer 
De det ? “ svarede Henrik efter nogen Betænkning . 
Jeg nikkede bekræftende , og min Ledsager vedblev : 
„ Hans 
begyndte saa med at krakile Præsten , 
men , som sagt , det brød han sig ikke om . Derefter 

blev han borte fra Kirken og „ Guds Bord , “ men det 
sagde Præsten , at Hans selv havde værst af , og da 
Hans nu „ ingen Vei “ kunde komme med Præsten 
paa den Vis , fandt han paa den gruelige Gjerning , 
som A nu skal fortælle . 
En Dag kom han jagende ind i Præstegaarden 
og bad „ Faer “ om flux at age med , da hans „ Gamlemoer “ 
vilde til at fare heden . Præsten var strax 
rede , og de kom snart til Gaarden . 
Hans gik først ind i Sengekammeret , hvorfra 
han strax ester kom ud til Præsten med den Besked , 
at gamle Moer vel levede endnu , men var for vag * ) 
til at tals og bad ham om at skynde sig , da hun 
var nær ved Enden . 
Præsten tøvede ikke med at begynde den hellige 
Handling , under hvilken han mente , at høre Konen 
stønne inde i Sengen , hvor han blot til Nød kunde 
se noget af hende , dels fordi der var mørkt i Stuen , 
eftersom det var silde paa Aaret , og dels fordi 
Præsten selv ikke var meget grantsynet . Tilsidst gik 
da Præsten hen til Sengen med det velsignede Brød , 
men da han lettede ved Dynen , for at række den gamle 
Kvinde Sacramentet , saa han til sin Skræk og Gru , 
at der laa en So , forstaaer De , ikke et Menneske , 
* ) svag . 

men et virkeligt Svin , i Sengen , og at man havde 
givet den et Hovedklæde paa , for at narre Præsten . 
Men Soen havde man drukken fuld i Brændevin for 
at den fluide ligge stille . Præsten udstødte et Skrig 
af Forfærdelse , som blev besvaret med Grin og Skraal 
af Hans Nød , den gamle Moer selv , Konen , Børnene , 
ja Tjenestefolkene med , for de vare Alle ligegvde . 
„ Forbandelse over dette Sted , “ raabte Præsten 
og ilede saa hurtig hans Ben vilde bære ham ud af 
Huset . 
„ Bi lidt saa skal A læ for , * ) og age Faer 
hjem , “ raabte Hans spottende efter ham . Det var 
de sidste Ord , man har hørt af hans Mund ; thi retsom 
Præsten var kommen saa langt bort , som passende 
kunde være , sank Gaarden og Alt , som var i 
den , ned til Helvede , og der kom den Sø isteden , 
som De før saa . “ 
„ Aten hvorfor vilde Du bort fra den saa ilsomt , 
Henrik ? Hvad kommer Hans Mød og hans Ondflab 
Dig eller mig ved , “ spurgte jeg . 
„ A ved ikke , “ svarede Henrik betænksomt , „ men 
Folk vil sige , at Alle , som kommer til Søen og bliver 
der længere , end de behøve for at komme der 
* ) l « for , rimeligvis lede for , det Samme som spænde 
for . 

forbi , drages ned i Vandet til Hans Rød og hans 
kompagni , naar de engang har begaaet en eller anden 
grov Synd , for saadan er det just gaaet Ane 
Vims , der var en stor Troldhex , og en Strandfoged , 
der ikke siuld e være „ rent fri “ for en stakkels Skipper , 
hvis Lig blev funden hernede ved Kysten . For 
min egen Skyld er A aldrig ræd for at komme der , 
for A har hverken stjaalen eller troldet , og det troer 
A heller ikke om Dem ; men ellers holde Folk ikke 
af at komme der , for man har altid noget paa sin 
Samvittighed , og om De bød mig eller Nogen Alverdens 
Skatte , blev Ingen der Natten over ; thi man 
kan aldrig vide , hvad Satan kan finde paa . “ 
Dette indrømmede jeg ligesaa oprigtigt , som jeg 
i Stilhed takkede Henrik for den gode Formening 
om min Ustraffelighed , som han havde udtalt . 
Vi nærmede os nu stærkt Præstegaarden , og da 
jeg kunde have Lyst til at høre hans Mening — 
og derved ogsaa Menighedens Anskuelse — om 
Præsten , bragte jeg saa diplomatisi , som jeg var istand 
til , denne og hans Forhold lidt efter lidt paa Bane . 
Men Henrik var en langt bedre Diplomat end 
min Ringhed , og hvordan jeg end dreiede og vendte 
det , fik jeg intet Andet ud af ham end at Præsten 
var en „ sijøn “ Mand , hvorpaa han gik over til at 
anstille Betragtninger over Grønlænderne og holdt 

saa urokkelig fast ved disse vore kjære Landsmænds 
Natur og timelige Forhold , idet han stadig gik ud 
fra den „ sølle “ Kok , at vi vare komne til Præstegaarden , 
før han endnu var bleven enig med sig selv 
om Grunden til at Vorherre havde skabt Grønlænderne 
mindre end andre Mennesker , thi at det var 
sfet , for at de skulde slippe for Soldatertjeneste , „ ligesom 
andre Undermaalere hos os , “ kunde han dog 
ikke rigtig saa i sit Hoved . — 
I Præstegaarden udbetalte jeg ham ikke alene 
den ham lovede Duceur , men gav ham ogsaa Haab 
om , at han skulde saa endnu „ en Kjendelse “ af Kaptainen , 
der vist vilde paafljønne hans Iver i den 
gode Sags Tjeneste . Dermed stak den dobbelte 
Henrik af , og det med en dobbelt Glæde i sit „ ærlige 
Hjerte “ ; thi nu kunde han ikke alene komme ud af 
al fin „ Iahst ' * ) , som han sagde , men maaske ogsaa 
kjøbe et „ Hedesfifte “ til , hvilket han længe havde 
ønsket sig , og som netop nu var tilfals . 
Naturligvis glædede Præsten sig af Hjertensgrund , 
da han fik det gode Udfald af vor Reise af 
vide , hvilket jeg foreløbig underrettede ham om i 
et Par Ord ved Henrik ; thi jeg havde ikke mere Lyst 
til af overvære Examen , hvormeget end mine Kund * ) 
Gjæeld . 

flaber og min Forstand derved kunde være Lleven 
beriget . 
Saasnart han var kommen hjem , stavede vi os 
saa godt , vi kunde , igjennem det tilfedtede , hullede 
og blaafarvede Papir , hvorpaa Præsten helt behændigt 
klistrede det sammen . Siden indsyede han det i 
min Brystlomme og bød mig under Straf af Venskabs 
Fortabelse ikke af aflægge Frakken paa Reisen , før 
jeg fluide benytte det i Sverige . 

Ellevte Kapitel . 
Den sidste Aften i Præstegaarden . 
Da vi havde spist vor Aftensmad , der vestod 
i stegte Rødspætter af en særdeles udmærket Beskaffenhed , 
lavede Præsten os en lille Bolle , „ den første 
og sagtens den sidste “ , sagde han , „ som bliver drukken 
i min Præstegaard “ . 
„ Jdetmindste her , “ tilføiede jeg , „ thi nu vil jeg 
drikke paa , af De snart maa komme til andre og 
bedre Omgivelser . “ 
„ Jeg forlanger ingen bedre , “ brummede Præsten 
mut . 
„ Det kan De umulig mene , “ udbrød jeg ; „ disse 
firbenede Skabninger kunne være gode nok af spøge 
med i nogle ledige Øjeblikke , men af udfylde Tiden 
for en Mand som Dem formaa de ikke , og det vil 
tidlig eller sent straffe sig selv , tro De mig ! “ 
„ Det antager jeg ingenlunde , “ svarede Præsten ; 
„ i ethvert Tilfælde ere de mig langt behageligere og 

mere trofaste Omgangsvenner end , for af bruge nogle 
grønlandske Udtryk , de Indfødte og Indførte her . Husker 
De endnu Forsamlingen igaar paa Stranden , Nyholm ? “ 
fortsatte han , da han mærkede , af jeg vilde 
gjøre Indvendinger , „ den krybende Sognefoged , den 
snydende Herredsfoged og de kortspillende Individer 
paa Knæ omkring Øltønden , med langt større Alvor 
og Oprigtighed i Hjertet , end naar de knæle 
ved Herrens Alter for af modtage Sacramentet ; — 
ere mine Hunde ikke langt bedre end slige Væsener ? “ 
„ Det benægter jeg aldeles , “ paastod jeg ivrig , 
„ og det gjør mig inderlig ondt , at skulde høre , at en 
Præst , og navnlig en Mand som De , kan udtale 
flige Ord . Naturligvis er der Skyggesider saavel 
hos det enkelte Menneske som hos de største Samfundskredse , 
og jeg vil gjerne indrømme , at de her , 
paa Grund af Forholdene , kunne findes i en slærkere 
Grad end andre Steder , men de hæves ikke , ved at 
man lader dem fløtte sig selv . “ 
„ Er det en behagelig Snert til mig ? “ spurgte 
Præsten , halvt spøgende og halvt vred . „ Hvis saa 
er , vil jeg meget bede Højstærede om at sige mig , 
hvordan jeg med nogen Nytte skal begynde . “ 
„ Det staaer ikke til et saa ungt Menneske som 
mig , at belære en Mand som Dem , “ svarede jeg , 
„ men vil De høre min oprigtige Mening , kjære Pastor 

Wad , er det den , at en Præst i Almindelighed og i 
Særdeleshed en Mand som De , med Deres Gaver 
og dybe Følelse , vistnok kunde udrette ligesaa meget 
udenfor som i Deres Kirke , om De ikke afskar Dem 
selv saameget fra Omgang med de mange vildledte 
Sjæle , der vistnok findes i Deres Pastorat . “ 
„ Troer De da ikke , at jeg har begyndt derpaa , 
Nyholm ? “ spurgte Præsten alvorlig , „ men det gik 
snart istykker imellem os . Min Næstformand kom 
herop med Hjertet fuldt af Kristenkjærlighed og med 
de oprigtigste Ønsker for at virke til disse „ Naturbørns “ 
— saaledes kaldte han dem — aandelige og 
evige Vel . Han gik hver Dag , han kunde gaa ud , 
fra Hus til Hus med Snustobak i smaa Kræmmerhuse 
til de Gamle og Grifler til Børnene og blev 
naturligvis derfor hver Gang hilset med Glæde 
baade af Store og Smaa , hvor han fraadte ind . 
Man fik ham endog saa kjær , at man tilbød ham 
en Bjergelod og selv vilde arbeide for ham ved 
Stranden , hvilket ganske vist var et stort Bevis paa 
deres Godhed for ham ; men han frabad sig denne 
„ Indtægt “ . Dette satte endel ondt Blod , men det 
gik dog . Saa strandede her en Jagt fra Fyen , som 
var Skipperens Eiendom og Familiens eneste Haab . 
Jeg Lroer saamæn endog , at den hed „ Familiens 
Haab “ , og den blev naturligvis kondemneret , det vil 

sige : erklæret for Vrag . Skipperen laa syg hos en 
Strandfoged , men havde bedt denne om at kjøbe Skibet 
til sig , naar det ikke gik over en vis Sum ; thi han 
vidste , af Fartøiet var tæt og godt og let kunde 
komme paa ret Kjøl igjen . Dette fortalte han tilfældig 
Præsten , som ligesaa tilfældig kom ned til 
Auktionsstedet ; thi , som sagt , han gik meget omkring . 
Saa blev Jagten opraabt for 500 Rd . — omtrent 
den Sum , som Skipperen vilde give — og langt 
om længe bød den omtalte Strandfoged 50 Rd . ; 
atter bød En 60 Rd . og dermed skulde det være 
forbi . Strandfogden tav slille . Men hvad enten 
der pludselig gik et Lys op for Præsten , eller han 
havde troet , af Strandfogden havde faaet urigtig 
Besked — siden paastod han , af han havde misforstaaet 
Skipperen , thi Misforstaaelse er det nu altid 
— saa byder han 65 Nd . Dette Bud bragte Alle 
saaledes ud af Koncepterne , af enhver Mund forstummede , 
og da Auktionarius deraf froede , af Præsten 
var med i Komplottet , og af Alt gik , som det skulde , 
slog han ham Jagten til . Men snart kom Gemytterne 
i Bevægelse , og saa viste det sig , hvad der boede i 
Folkene . Man bod ham strax paa Stedet tOO Rd . 
„ i Fortjeneste “ , og da Præsten i al Enfoldighed forsikkrede , 
at han kun havde kjøbt Skibet til den syge 
Skipper , fordi han troede , at Strandfogden , som jeg 

ifjor kastede Muld paa , stod og talte med en Anden 
og derfor let kunde komme for sildig med sit Bud , 
kjendte Fortørnelsen ingen Grændser . Jagten blev 
naturligvis en Nat ramponeret og en paafølgende 
Storm fuldendte Ødelæggelsen ; men dog troer jeg , 
at Skipperen slap skadesløs sra det . Det var nu 
det ; men fra den Stund vare Hjerter og Døre lukkede 
for den arme Præst , tiltrods for Snustobakken 
og Griflerne , ja man sagde ham lige i Øinens , at 
Stranden ikke havde det Mindste med Religionen at 
bestille , at man ikke kunde leve af Præstens Prædiken 
og saadant Noget . Den værdige Mand , der var 
ugift som jeg , tog sig dette saa nær , at han vilde 
være død af Hjertesorg derover , dersom han ikke 
kort efter var bleven forflyttet til et Kald af 
samme Størrelse , hvor han nu er en Prydelse for 
sin Stand og er elflet som Ingen i sin Menighed . “ 
„ Drik engang , saa skal De høre lidt endnu . 
Saa kom min Formand , der til en Forskjel var gift . 
Han drog omkring ligesom den anden , men han var 
bleven klog ved dennes Skade . Han talte i Kirken 
om Tro og Dyd , saa en Sten maatte røres derved , 
og naar han holdt Ligtale over en hensovet Strandtyv , 
henflød hele Ligskaren i Graad . Biskoppen , der 
kun sjelden kan komme her , ansaa ham for en ganske 
rldmærket Mand , kun Provsten , der var ham nærmere , 
Mødet paa Læsø . 6 

havde sin egen Mening . Han og Konen , der forresten 
døde efter et Par Aars Ophold her , var med 
til alle „ Forsamlinger “ , som Gilderne heroppe kaldes , 
hvor han spillede sin Firkort og trumfede i Bordet 
som den Bedste , og i Slagtetiden gik han omkring 
og ffar Ribbenene fra Flæflesiderne ; thi „ det kunde 
Ingen gjøre bedre end han “ og fulgte det da af sig 
selv , at han altid fik et godt Stykke med hjem for sin 
Ulejlighed . Han fik ikke alene en , men endogsaa to 
Bjergelodder : thi han vandt saamegen Tillid hos 
Beboerne , at de valgte ham til at dele deres Bjergelodder . 
Huset var aldrig tomt for Gaver af Fisk 
Sigtebrød og slige gode Ting , og da han tilsidst 
leiede dem sin Lads til Pakhus for Strandingsgods , 
var her en Fra- og Tilstrømmen af Folk som hos 
den driftigste Strandfoged . Ved sin Død efterlod 
han sig 4000 Rd . — hvad synes De ? og dog var 
han kun Prcest her i 7 Aar ; men i den Tid indtraf 
der ogsaa nogle ganske fortrinlige Strandinger “ . 
„ Saa kom endelig jeg , “ fortsatte Præsten , „ og 
det Første , man lod mig vide , var det , at Mage til 
Præst , som min Formand var , havde man aldrig 
før havt . Jeg kjendte ikke Manden og gav dem derfor 
Net . Den første Dag efter min Ankomst til 
Præsfegaarden begik jeg min første Uforsigtighed ; 
thi da jeg kom ud i Laden , som jeg fandt fuld af 

Hør istedenfor af Halm , spurgte jeg Karlen : forec man 
her med Hør , siden her ligger faameget af den ? “ 
„ Denne Dtring fløi som en Løbeild fra Mund 
til Mund . Man følte strax instinktmæssig , at jeg 
aldrig kunde blive en saa udmærket Præst som min 
salig Formand . Jeg modtoges vel med Høflighed , 
men med en isnende Kulde , hvor jeg kom ; — Kulde 
avler Kulde — jeg trak mig sledse mere tilbage fra 
mine Omgivelser , fordi jeg mærkede , at de trak sig 
tilbage fra mig , og nu leve vi saa adskilte fra hinanden , 
som min Stilling tillaver det , idet man tænker 
om mig , at jeg mildest talt er en Særling , for ikke 
af sige halv sorrykt , paa Grund af det tilbagetrukne 
Liv , jeg fører , og de firbenede Væsener , hvormed jeg 
omgiver mig “ . 
„ Jeg kan nu godt forstaa de Forhold , hvorunder 
De lever , “ sagde jeg efter en lille Pause , „ og 
jeg kan godt begribe , af det ikke vil blive anderledes ; 
men ligefuldt beklager jeg baade for Deres Menigheds 
og for Deres egen Skyld , af de ere komne i 
en saa skæv Stilling til hinanden . “ 
„ For mit Vedkommende frabedes al Kondolance , “ 
svarede Præsten med en vis Bitterhed i 
Stemmen , „ og var min Menighed her repræsenteret 
ved Andre end Kok , vilde den sige det Samme for 
sit . En Præst har her kun Valget mellem enten af 

lukke Øie og Øre for de Skændigheder , der omtrent ved 
hver Stranding foregaa rundtomkring ham , lukke sig 
inde hver Dag og prædike om Lasten i dens Almindelighed 
om Søndagen ( men hvad Krast har saa 
Guds Ord ? ) eller gjøre sig til Strandtyv med , og 
saa er Udbyttet endnu siettere . Vor Herredsfoged 
maa først afsættes uden Pension og høiere Titel , 
-t Par af hans Fuldmægtige jages paa Porten , 
nogle Strandfogder tilligemed en Snes Strandtyve 
langs Kysten sendes til Viborg paa nogle Aar , ledsagede 
af et Par Strandingskommissionærer , før 
bliver Luften ikke saaledes renset , at Religionens Lys 
kan brænde , og dets Klarhed finde Vei til Hjerterne . 
Jeg venter mig i den Henseende meget af Historien 
fra igaar , som alene har faaet Betydning derved , at 
Kaptainen ikke lod sig knjonere eller bestikke saaledes 
som de tidligere , og De kan tro , at jeg saa ikke 
sial glemme , paa hvis Vegne jeg er her , selv om 
jeg ligger paa Taget med Kok eller gjør Hundekunster 
med Nero og Tiberius . — Men nu nok herom , “ 
tilføjede han , idet han paany fyldte Glassene . 
„ Nu er det suart Sengetid , og før vi skilles , ville 
vi først drikke Kaptain Ludvigsens og hans Kjærestes 
— hvad hedder hun ? “ 
„ Marie , “ skyndte jeg mig at sige . 
„ Naa , hans og hans Maries Clcal . Jeg 

kunde næsten misunde Dem den Reise , Nyholm ; men 
i ethvert Tilfælde faaer jeg vel at vide , hvordan 
det Hele bliver ordnet , skjøndt jeg nok kan tænke 
mig , at det vil ende med et muntert Bryllup , ved 
hvilket De er Dagens og Nattens egentlige Helt . 
De unge Folks Skaal ! “ 
„ Deres vil ogsaa blive drukken med , “ forsikkrede 
jeg ivrig , idet jeg klinkede med ham , „ ja , jeg tør ikke 
benegte Muligheden af , at ogsaa Moumette og den 
dobbelte Henrik ville blive erindrede . Men , naar 
De misunder mig min Reise til de svenske Skær , 
saa er da Herligheden ikke slørre , end at De kan 
dele baade Glæden og LEren med mig ved at følge 
med mig derover . “ 
„ Hvad tænker De paa , Menneske ! “ udbrød 
Præsten med et Forundringsudraab , der bragte mig 
til at le høit : „ Ved De , hvad der udfordres dertil ? 
Jeg skal skrive lige til Kancelliet desangaaende , og 
der vil omtrent hengaa en Maaned , før jeg faaer 
Svar ; thi baade Provst og Biskop flnlle først give 
deres høiærværdige Betænkninger over dette vigtige 
Spørgsmaal . Kan De blot for Deres egen Skyld 
virkelig vente saa længe , ei at tale om Kaptajnen 
og hans Marie , af hvilke den første saa allerede er 
paa Torskefangst ? De ved ikke , hvor slavnsbundne 
vi Præster i Grunden ere ! Vil jeg blot ud af Sogn-f 

paa nogle Dage , kan Provsten forlange , at jeg skal 
bede ham derom , og vil jeg ud af Stiftet , om det 
saa blot er til Hobro , skal Biskoppen have to Præsters 
Attest for , at min Menighed vil blive forsynet med 
præstelig Bistand i min Fraværelse , og saa kan han 
endda sige Nei alligevel , om han vil . Nei , nu følger jeg 
Dem til Frederikshavn imorgen tidlig , og det er al 
LEre værd ; thi det er over et halvt Aar , siden jeg 
var der sidsl . 

Tolvle Kapilel . 
Præsten begaaer efter sin Mening en Dumhed , som jeg 
kaldte en klog Handling . 
Den næste Morgen bød jeg Farvel til min 
Ven Kok , der græd af Rørelse ved Afskeden , og til 
hans firbenede Omgangsvenner , der hylede , være sig 
af Høflighed eller Bedrøvelse , da de saa os kjøre 
bort , ledsagede af den høitbetroede Nero . 
Da vi kom til Frederikshavn var hele Byen 
omtrent i Oprør . 
Barkskibet var indkommen og lagt under Beflag 
af Øvrigheden ; men da man havde faaet at vide , 
at Kaptainen havde sendt en Expres med en Fremstilling 
af den hele Sag til den engelske Gesandt i 
Kjsbenhavn , var der udbrudt en saa dydig Harme 
i hele Byen , hvor det siden viste sig , at et Komplot 
af flere formuende Mænd med Byfogden i Spidsen 
førte Regimentet , at Kaptainen maatte paakalde sin 
Konsuls Beskyttelse , for at han og hans Folk kunde 

gaa i Byen uden at blive molesterede . Insulterede 
bleve de bestandig . Overalt talte man om og tcenkte 
kun paa denne Strandingshistorie , der iøvrigt ikke 
vedkommer denne Fortælling , men igjennem hele 
Alarmen , kunde vi til vor hemmelige Glæde dog 
skimte en slet skjult Frygt før det mulige Udfald af 
Sagen , trods de store Ord og de stærke Trusler , 
der bleve udstødte mod Bretlands flegmatiske Søn , 
den djærve Skibskaptain , hvis Navn jeg desværre 
siden har glemt . 
„ Der bliver intet Andet før , end at De maa 
tage til Sæby og gaa over Læsø til Sverige “ , 
bemærkede Pastor Wad , da vi satte os ved Frokostbordet . 
„ Folkene her løbe jo omkring som forstyrrede Oldenborrer . 
Jmorgen seiler Poslbaaden derover , og jeg 
skal gjerne følge Dem til Sæby , hvor jeg heller aldrig 
før har været og vel heller ikke kommer oftere “ . 
Da 
jeg indsaa det Fornuftige i Pastorens Bemærkning , 
tog jeg med Taknemmelighed imod Tilbudet , 
og efter en Times Forløb sad vi atter sammen paa 
hans Vogn . 
I Sæby vare Forholdene ganske anderledes ; 
man glædede sig aabcnbart over den lange Næse , 
Frederikshavnerne havde faaet , men forresten ønskede 
man dem ingen videre Ulykke , dertil havde man her 

altfor megen Medfølelse med Ml , hvad der hedder 
Bjergning og Strandingsanktion . 
Jeg blev øieblikkelig indskreven med Postbaaden , 
som skulde afgaa den næste Morgen Kl . 8 , og da 
jeg formodede , af det vilde blive det sidste Maaltid , 
den brave Præst og jeg fluide nyde med hinanden , 
sørgede jeg for en saa god Middagsmad og en 
saa ulastelig Vin , som det var muligt af opdrive i den 
gode Stad Sæby . 
Mine Forhaabninger om i detHele taget af erholde 
Noget til Livets Ophold , vare i første Øieblik ikke 
de lyseste . Gjcestgivergaarden var alt Andet end 
comfortabel og alle Værelser vare opfyldte af Byens 
brave Borgere , som Rygtet om det , der havde tildraget 
sig i Frederikshavn , havde forsamlet paa 
dette fælles Mødested , naar en eller anden usædvanlig 
Begivenhed satte den lille By i Bevægelse . 
Man undersøgte paa det nøieste , om Kaptainen 
havde baaren sig aldeles correct ad , hvilket Forsamlingens 
retskyndige Medlemmer paa det Bestemteste 
benægtede , hvad Sognefogden fluide have gjort og 
hvad Øvrigheden nu burde gjøre , og under denne 
hæftige Discussion pro ot oontru , der iøvrigt foregik 
i al Gemytlighed , benyttede man sig lige saa 
ivrig af de rundtomkring slaaende Glas , fyldte med 
forskjellige Spirituosa , som man betjente sig af de 

primitive Spyttebakker , der i Form af store Huller 
enten med Forsæt vare anbragte i Værelsernes Hjørner 
eller skyldte det skrøbelige Gulv deres Tilværelse 
— jeg troer næsten det første . 
Midt i al denne Hurlumhei saa vi blot et eneste 
Væsen , der syntes at staa i Forbindelse med Gjæstgivergaarden . 
Hendes Navn var Laura , og denne 
Laura glemmer jeg aldrig ; ikke fordi hun havde mistet 
sit ene Øie , der aldeles ikke vanzirede hende — 
saa smuk var hun i Forveien — eller paa Grund 
af hendes usædvanlige Høide , der end mere fremhævedes 
ved hendes slanke Skikkelse , men alene fordi 
hun kom Begrebet Allestedsnærværelse saa nær som 
nogen Dødelig efter mit Skjøn kan gjøre det . 
Jeg skal søge at give et kort Billede af hendes 
Virksomhed og den hele Situation . 
„ Kan jeg faa et særskilt Værelse for os , “ 
spurgte jeg hastig , da hun vilde ile forbi mig . 
„ Ja , men kun med en Seng , men den er bred , “ 
svarede hun og fløi videre . 
„ Laura ! Syv og en Halv , “ raabts en Mand 
inde fra en anden Stue . 
„ Strax , Mester Corfits , “ lød Svaret . 
„ Hvornaar kan vi faa Middagsmaden , “ spurgte 
jeg idet jeg nappede hende i LErmet , da hun atter kom 
forbi mig . 

„ Om en Time , “ trøstede hun og rev sig los 
fra mig . 
„ Skal I have LEg , Laura , “ raabte en Mand 
ind af et aabent Vindue . 
„ Gaa i Køkkenet . “ befalede hun . 
„ Ude i Gangen tilvenstre er Deres Værelse , 
Herre , “ tilraabte Laura mig , fra den anden Ende 
af Værelset , hvor hun samlede Kaffekopperne sammen 
med en saadan Alarm , at jeg antog at de alle tilhobe 
maatte blive hankeløse . 
Det var et Trøstensord for os og vi fandt 
snart det anviste Værelse , meget rigtig med det omineuse 
Hul i det ene Hjørne — de andre vare optagne 
af Meubler . 
Ja , bred var Sengen ! endog Kok og Nero kunde 
rummes i den , Side om Side med os , uden at den 
Ene vilde blive generet i mindste Maade af den Anden , 
og saa var den derhos saaledes opfyldt med 
Bjerge af Sengeklæder , at jeg forudsaa , at jeg aldeles 
vilde drukne i dem den forestaaende Nat , om 
jeg ikke skilte mig af med den største Del af deres Overflødighed . 
„ Herregud , 
mon det flnide være vore Kyllinger , “ 
spurgte Præsten , da vi pludselig hørte nogle af disse 
besjedrede Medskabninger skrige af alle Livsens Kræfter . 
„ Nu kommer Kyllingerne i Gryden , Herre , “ 

raabte Laura lidt ester ind til mig igjennem det 
aabne Vindue , ved hvilket hun saa jeg stod med meget 
betænkelige Miner , ret som hun ilede forbi mig 
med noget Grønt i Haanden , hvilket jeg i Hurtigheden 
antog for den Petersillie , der er en uafviselig 
Ledsager for disse Dyr paa deres sidste Vandring . 
„ Det maa jeg kalde hurtig Expedition , “ bemærkede 
Hr . Wad aldeles forbavset , „ men endnu mere 
skal det overraske mig , om dette mærkværdige Fruentimmer 
virkelig har Tid til selv at lave Mad til 
os , medens hele Huset er fuldt af Gjæster og hun 
synes at være det eneste menneskelige Væsen heri 
Gjæstgivergaarden , som bekymrer sigom de Besøgendes 
Tarv . Det er virkelig en Kone for Dem , Nyholm , 
da De jo dog nu skal til at gifte Dem alligevel , 
naar de kommer hjem . “ 
„ Jeg vil ikke være Gjæstgiver , “ bemærkede jeg 
leende . 
„ Enhver Kjøbmand er jo mere eller mindre et 
Stykke af en Saadan i de smaa Byer , “ svarede 
Præsten , „ saa den Indvending har Intet paa sig . 
Er hendes Mad ligesaa god som hun selv er flink , 
saa staaer De Dem virkelig selv i Lyset , om De ikke 
følger mit Raad . 
I dette Øieblik aabnede Laura Døren og i 
samme Nu var ogsaa Bordet dækket og Maden anrettet ; 

men uagtet jeg maatte indrømme min Ledsager , 
af den smagte ganske fortræffelig , saa kunde jeg 
dog ikke gaa ind paa hans atter gjentagne Forsiag 
med Hensyn til den uvurderlige Laura , som han 
kaldte hende . Gud bevares ! hvilken Mand kunde 
holde Skridt i Livet med en saa rapfodet Kvinde ! 
Præsten var øjensynlig i en meget oprømt Stemning 
og nippede til sin Madeira med kjendeligt Velbehag , 
medens han dampede paa sin Cigar og vi 
begge ventede paa Kaffe . 
„ Naar De nu kommer til Læsø , maa De endelig 
besøge Præsten der , Nyholm , og hilse ham fra 
mig “ , bemærkede han . „ Han er igrunden den eneste 
gode Ven , jeg har i den hele Kristenhed ; men derfor 
skrive vi aldrig hinanden til alligevel . Han er 
en særdeles brav Mand , men saa undseelig ligeoverfor 
Kvindfolk , af jeg ikke kan forstaa , hvorledes han 
kan vie Folk og spørge om Barnets Navn , naar det 
skal døbes , og saa ængstelig , af jeg endnu mindre 
kan fatte , hvorledes han kan skrive en Præsfeattesf . 
De maa endelig hilse ham fra mig ! fortæl ham , 
hvorledes jeg har det , og sig ham , at jeg gjerne 
vilde have besøgt ham “ . 
„ Det Første skal jeg gjøre med Fornøjelse , men 
det Sidste vil jeg ikke nævne et Ord om , da det jo 
er en aabenbar Usandhed “ , svarede jeg . 

Pastoren gjorde store Dine . 
„ Ja , ser De , min gode Mand , vil De virkelig 
besøgs ham , saa er De nu naaet saavel Halvveien 
til ham , og Intet i Verden er lettere end at 
følge med mig imorgen og vende tilbage med Posten 
igjen . “ 
„ Er De gal “ ! 
„ Aldrig det Mindste , det jeg ved “ , svarede jeg 
leende ; „ men hør , om ogsaa det er Tilfældet , i det 
Mindste mit Forstag . Vi drikke vor Kaffe , gaa 
saa hen og lade Dem indskrive Tur og Netur . 
Jeg behøver ikke at sige Dem , at , De er min Gjæst 
paa hele Reisen , thi derpaa ved jeg , at De ikke 
regner ; vi gaa i Eftermiddag ud i den smukke Omegn , 
spise en fornuftig Aftensmad , flyve over Bølgerne 
til Læsø , Fader LEgirs gamle Kongesæde , blive 
der modtagne med aabne Arme baade af Geistlige 
og Verdslige , fordi Ingen ellers med sin gode 
Villie kommer til denne O , og naar De for sidste 
Gang har befølt min Frakke og forvisset Dem 
om , af Madpapiret og Garnvindslerne ere i sikker 
Forvaring , byder De mig et sidste Farvel paa den 
sandede Strandbred der ovre , for umiddelbart efter af 
tage tilbage til torru firmu “ . 
„ Ideen er i Grunden ikke saa gal “ , bemær . 
kede Præsten efter nogen Overveielse , „ og det kunde 

rigtignok heller ikke flade , af mine Øine fulgte 
Frakken saalcenge som muligt , men . . . . . . . . nei . . . . . . . 
det kan ikke gaa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hvad flak jeg gjøre med 
Vognen “ ? 
„ Naturligviis . . . . . . . . . . . . lade den kjøre “ , svarede 
jeg , glad over , af han ikke strax havde afslaaet min 
Plan . 
„ Men Kok og Hundene “ ? indvendte han . 
„ Lad dem more sig med hverandre indbyrdes 
saalcenge “ ! 
„ Hahaha , det kunde i Grunden være morsomt 
nok , af anstille en kort Sammenligning imellem de 
gode Læsøboere og mine egne kjære Faar i Hjemmet ; 
men , nei ! det gaaer ikke . Det er en ren Dumhed . 
Og saa mine Permissioner . . . . jeg skulde netop have 
bestilt mig et Par nye i Frederikshavn . Ferdinand 
bliver aldeles altereret ved at se mig i disse . . . . . . 
han , som altid er saa pillen som et LEg og aldrig 
gaaer med halvslidte Klæder , end sige med helflidte 
saaledes som disse værdige Unævnelige med Sand 
hed kunne kaldes “ . 
„ Alle disse Grunde have aldeles Intet at betyde , 
naar De virkelig vil gjøre mig den Fornøjelse 
og Dem selv den Nytte at seile med “ , forsikkrede 
jeg . 
„ Nytte , sa ' e De “ ! 

„ Ja , ganske vist ogsaa Nytte for Dem selv , 
kjære Hr . Pastor ; De har godt af engang , tilgavns 
at saa Støvet blæst af Dem ; De vil føle Dem vel 
ved for en Stund at komme ud af de gamle Folder , 
hvori De bevæger Dem derhjemme , ikke at tale om 
mit behagelige Selskab , som da ogsaa er Noget 
værd “ , tilføjede jeg leende . 
„ Ja , mæn er det saa “ , forsikkrede Præsten i 
største Alvor „ . . . . . . . . men alligevel . . . . . . . . “ 
„ Tænker De paa Provsten “ ? spurgte jeg 
drillende . 
„ Aa , blæse med ham ! han er desuden en honnet 
og brav Mand . Naa , lad gaa da , Nyholm , 
jeg tager med Dem over til Ferdinand og Læsøboerne ; 
men bliver jeg søsyg , skal De holde mig paa 
Panden , og trænger jeg til Permissioner maa De 
trække Deres af , som jeg nok troer at kunne passe , 
naar jeg sænker dem lidt , og saa kan de for mig 
gaa som Sansculot omkring paa Læsø ; bedre fortjener 
De ikke “ . 
Jeg blev inderlig glad over dette Reiseselflab 
og sprang ud efter Blæk og Papir , for at Præsten 
kunde skrive et Par Ord hjem til sin Degn og 
midlertidige Forpagter , hvis personlige Bekjendtflab 
jeg desværre ikke fik Tid til at gjøre , da jeg 
var der . 

„ Det er ganske vist en slør Dumhed ! “ bemærkæde 
Præsten og holdt op med at tilklippe 
P apiret . 
„ Skriv nu bare , Præst , skriv bare “ , svarede jeg 
og puffede til ham . „ Ville vi have godt af vor 
Spadseretur , maa vi snart afsked “ . 
Med et Suk satte Præsten sig til at skrive , og 
kort efter rullede Vognen bort . 
„ Hahaha , jeg gad se Kok , naar Vognen kommer 
tomsædet hjem “ , bemærkede Præsten , „ men 
jeg har da bedt Mikkelsen om at trøste ham saalænge “ . 


Trettende Kapitel . 
Et uventet Møde . 
Den næste Morgen havde vi det dejligste Veir . 
Den Vind , der blæste , var med os , men forresten 
var det næsten Stille . Sejladsen gik altsaa kun 
med Sneglefart , fljøndt Baaden førte Navnet „ Den 
flyvende Merkurius “ , men da jeg havde forsynet mig 
med en god Madkurv , tog vi os det ikke videre nær . 
Hen paa Eftermiddagen nærmede vi os endelig Øen , 
hvor vi saa flere Mennesker staa og vente paa os 
ved Strandbredden ; thi Postens Ankomst er altid 
en Begivenhed for denne af Naturen saa stifmoderlig 
behandlede 0 . 
„ Nu har jeg oplevet mange forunderlige Tilfælde 
i mit arme Liv “ , begyndte Hr . Wad med den 
høieste Forundring udpræget i sit Aasyn , „ og ikke 
mindst i den seneste Tid , men dette er dog et af de 
mærkeligste . Nyholm , kjender De ham , som slaaer 

der lidt fra de Andre ved Siden af den tykke 
Mand ? Nei , det er sandt ! De ser jo ikke godt 
i Frastand ! Naa , ved De , hvem det er ? Gjæt 
engang “ . 
„ Deres Ferdinand , kan jeg tænke “ , svarede jeg 
og gjorde lang Hals for selv at tage Personen i 
Øiesyn . 
„ Ferdinand , pyh ! vilde det være saa forunderligt , 
skjøndt han rigtignok sjelden eller aldrig forlader 
sit Studerekammer ? Nei , om jeg ikke skulde 
feile , og jeg feiler umulig her , saa er det den Mand , 
til hvem Øe reiser , og Udenlandsfarten kan saaledes 
være endt her “ . 
„ Hvad , Ludvigsen ! “ udbrød jeg . „ Det er umuligt , 
det kan ikke være ham “ . 
„ Ja , enten det nu kan være ham eller ikke , saa 
er det ham alligevel ; men han kjender endnu Ingen 
af os , thi nu gaaer han igjen lidt henad Stranden 
og taler med den tykke Mand “ . 
„ Det er vist Skipper Svenningsen ! Øe kan tro , 
Hr . Pastor , at de ere strandede her i den sidste 
Storm . Gudskelov ! 
„ Smukt sagt og vel ment ! “ mumlede Sømanden 
ved Roret . 
„ Lad os nu holde Hemmeligheden hos os selv , 
til vi se , hvordan Alt stiller sig , og forresten blive 
i 

inkognito saalænge som muligt “ , bemærkede Præsten . 
„ Ned med Dig , Nero , ellers kunde han let kjende Dig , 
for din Mage er ikke til , og lad os Andre vende 
Ryggen til det forjettede Land “ . 
Under Seiladsen ind til Øen fik vi yderligere 
Leilighed til af drøfte med hinanden , hvordan vi 
vilde tage Sagen . Baaden stødte , og vi skulde nu bæres 
iland paa Ryggen af de tobenede Rideheste , 
som stode i Begreb med af tage imod os . 
Neppe havde vi reist os fra Tofterne , før jeg 
strax kjendte Ludvigsen , og han vs . Derimod var 
hans tykke Sidemand en mig ubekjendt Person , og 
allermindst kjendte jeg Skipperen fra Fiflerjagten i 
ham . Skjøndt Ludvigsen øjensynlig blev glad , ligesaa 
snart han kjendte os , syntes jeg dog , han bød 
os Velkommen med en vis Forlegenhed , idet han 
fsrsikkrede , af han mindst af Alle havde ventet af 
træffe os med Posten . 
„ Er De strandet her i den stærke Storm Natten 
efter , af vi skiltes , og hvordan gik det med de 
Andre ? “ spurgte jeg deltagende . 
„ Skipper Svenningsen ligger sikkert nok med 
Skuden i Sverige . Men han har givet mig Afsked “ , 
forklarede Ludvigsen med sledse kjendeligere 
Forlegenhed , „ og jeg er taget hertil Læsø tildels 
for af besøge Skipper Huus , som staaer her og som 

er mig en oprigtig Ven , og jeg agter herfra at 
gaa til Hamborg for at søge Hyre “ . 
Vi bleve nu forestillede for den brave Skipper , 
som med en Gjæstfrihed , der siden viste sig , at , være 
en fælles Dyd for alle Læsøboere , bød os at følge 
med hjem til ham og blive der . 
Pastor Wad takkede for Indbydelsen , men 
bemærkede , at hans Besøg gjaldt Sognepræsten , 
og at idetmindste han agtede at tage ind til 
denne . 
„ Ham kan De altid komme til , Hr . Pastor , “ 
svarede Skipperen , „ men nu skal De først se indenfor hos 
mig . Desuden maa De lade ham have Ro idag , da han 
studerer paa Bryllupstalen til imorgen , som han 
skal holde ved min Datters Vielse . Til det Bryllup 
maa De da Begge være med . “ 
„ Hvem skal hun ægte ? “ spurgte Præsten , idet 
han gav mig et Sideblik , hvis Betydning jeg troede 
at forstaa . 
„ En flink , ung Sømand , som nu sial føre Sluppen 
efter mig , “ forklarede Skipper Huus , „ han er en 
ligesaa brav Karl som Deres VenLudvigsen , sijøndt han 
kun har en Stavelsei sit Navn , thi han hedder blot Bruun . 
„ Gudskelov ! “ udbrød jeg uvilkaarlig ; thi hvor 
tosset denne Tanke end var , havde jeg og Pastor 
Wad paa Grund af Ludvigsens aabenbare Forlegenhed 

pludselig faaet den Frygt , af det skulde have 
været ham , hvis Uro synlig voxedemed hvert Skridt , 
vi gik . 
„ Ja , De maa nok sige Gudskelov dertil , unge 
Mand ! “ udbrød Skipper Huus venligt , idet han 
tog aldeles feil af Aarsagen til mit Udraab ; „ thi en 
Fader kan ikke ønske sig noget Bedre , end af hans 
Datter faaer en retskaffen Mand , og en faadan er 
ikke altid let af finde “ . 
Da jeg syntes , af Ludvigsen med Flid sakkede 
agter ud , som Sømændene sige , saa gjorde jeg ligedan ; 
thi det forekom mig hele Tiden , af der laa 
ham Noget paa Sindet , som han maatte af med . 
„ De vil endnu træffe en Person til henne hos 
Huus ; kan De gjætte , hvem det er , Hr . Nyholm ? “ 
spurgte Ludvigsen og bukkede sig ned , mere for af 
skjule sin Forvirring end for af afplukke den Hedeblomst , 
han netop gik forbi . 
„ Jeg kan tænke mig det “ svarede jeg meget alvorlig 
uden af nævne noget Navn . „ Men sig mig 
først , hvordan er dette gaaet til “ . 
„ Sagen er ganske simpelt denne . Vi kom hjem 
to Dage efter , at jeg havde sat Dem iland . Vel 
havde vi ikke fuld Last , men vi kunde ikke holde 
Søen i det frygtelige Veir , og da vi alligevel maatte 
staa ind i Kattegattet , mente Skipperen , at vi 

helst maatte løbe hjem med det Samme . Om Aftenen 
var han henne hos Holmstrøm , med hvem 
han allerede maatte have truffet Aftale før Reisen , 
og den næste Morgen kaldte han mig til sig , sagde , 
at vi maatte skilles , og at han var villig til at betale 
mig hele Sommerhyren , uagtet der var saa 
langt tilbage af Fisketiden endnu . Jeg spurgte ham , 
hvad jeg havde forset mig med , siden jeg ikke længere 
skulde fare med ham , men han svarede mig , 
at han havde solgt Skude og Ladning til Holmstrøm , 
der havde løst Kongebrev , og som igaar skulde ægte 
Marie , og at hans Svigersøn ikke vilde have med 
mig at bestille . Jeg ved endnu ikke , hvad jeg 
gjorde eller sagde , saa lamslaaet blev jeg paa alle 
Sandser , og jeg kom først til mig selv langt borte 
fra Huset , idet man ruflede i mig , da jeg sad paa 
en stor Sten og stirrede ud i Vandet . Da jeg 
havde Lommen fuld af Penge , maatte jeg være 
gaaet ind paa Skilsmissen , men ellers mindes jeg 
Intet af vor Samtale . Imidlertid var Rygtet om 
Maries nærforestaaende Giftermaal og min Afskedigelse 
snart kommen ud over hele Øen , og man 
vidste ikke det Gode , man vilde gjøre mig . En Kone 
fik mig ind til Sit . Her lettede en Taarestrøm mit 
beklemte Sind , og jeg begyndte at komme til mig 
selv igjen . Konen forsikkrede mig , at der „ stod et 

svært Hus “ henne hos Svenningsens ; Skipperen 
bandede , galede og drak Brændevin , medens Holmstrøm 
talte gode Ord ; men Marie var ubøielig . 
Man kunde gjerne slæbe hende til Alteret , sagde hun , 
men hun vilde sige Nei til det Dderste , og hjalp det 
ikke , vilde hun springe i Vandet , naar hun kom hjem . 
Om Aftenen satte hendes Fader og Holmstrøm sig 
til at drikke , og denne Lejlighed benyttede hun sig 
af til at løbe hen til mig . Vi faldt i hinandens 
Arme og hulkede som Børn , og de , der vare tilstede , 
græd med . Vi talte længe frem og tilbage , 
men Enden paa vor Raadslagning blev , at vi bleve 
enige om at rømme fra Øen og flygte med hinanden . 
Medens Marie listede sig hjem for at samle 
sit nødvendigste Tøi , fik jeg en Jolle gjort klar . Vi 
gik alene ombord , og imorges ankom vi hertil , hvor 
jeg kjendte Huus fra gammel Tid og haabede , at jeg 
kunde faa Marie i Kost , medens jeg sørgede for 
mig selv . Hun er imidlertid meget nedbøiet af 
Kummer og LEngstelse for det Skridt , hun har 
gjort , og selv er jeg ikke uden Samvittighedsnag 
over at have taget hende fra hendes Fader , nærmest 
fordi mine Fremtidsudsigter ere saa usikkre . 
Dette er ogsaa den eneste Aarsag , hvorfor jeg har 
afvist Huus ' s Forslag om at holde Bryllup imorgen 

tilligemed hans Datter ; thi hvad kan jeg tilbyde 
Marie uden Fattigdom , idetmindsle for det Første “ , 
bemærkede han . 
„ Da synes jeg , at Skipper Huus ' s Forflag er 
meget fornuftigt , og De bør ubetinget gaa ind 
dsrpaa , Ludvigsen “ , svarede jeg , som godt kunde 
mærke , at han i Grunden blev glad ved at høre 
det . „ Lad Præsten , der som De sægde , trods alle 
sine Særheder er en brav Mand , fælde Dommen ! 
De og Marie ere unge og holde begge inderlig 
af hinanden — og vil De ikke skilles for bestandig 
fra hende , har De jo i Grunden intet Andet at 
gjøre . Bryllup bliver der jo tilsidst alligevel , hvad 
enten De bliver rig eller fattig , og hvo ved , 
om ikke Lykken paany kan smile til Dem . De er jo 
ligesom skabt til at finde Venner overalt “ . 
Under denne Passiar vare vi komne tæt hen 
til Huset , udenfor hvilket Præsten og Skipperen ventede 
paa os . 
„ Jeg har fortalt Pastoren Alt om Dem og 
Marie “ , sagde den ligefremme Sømand , „ og han 
mener som jeg , at de ligesaa godt kunne ægte hinanden , 
først som sidst . Hvad har De raadet ham 
til , Hr . Nyholm , for jeg kunde nok se af Deres 
ivrige Samtale , at Ludvigsen skriftede for 
Dem “ . 

„ Jeg flutter mig aldeles til Pastor Wad “ , 
bemærkede jeg leende , „ og er der Noget , jeg beklager , 
saa er det kun det , at han ikke kan forrette 
Vielsen “ . 
„ Ih , hvorfor kan han ikke det ? “ udbrød Skipperen . 
„ Vor egen Præst . vil helst have saa Lidt 
at bestille som muligt , og saa vier Hr . Wad min Tøs 
med . Det ser jeg i Grunden ogsaa helst “ . 
„ Nei , derom kan der nu ikke blive Tale “ , svarede 
Hr . Wad kort og bestemt . „ Lad Stedets Præst 
forrette Vielsen , som jeg skal overvære , selv om Posten 
desaarsag fluide gaa fra mig “ . 
„ Ja , saa er det afgjort “ , udbrød Skipperen 
fornøiet , „ og nu ingen Sludder mere derom , Ludvigsen . 
Lad Marie gjøre sig klar til imorgen . 
Naar vi have faaet en Snaps og en Bid Brød , 
følges vi Alle ad hen til Præsten . Et dobbelt 
Bryllup ! Naa , det har Noget at sige “ ! 
Inde i Stuen traf vi Familien forsamlet ; mit 
Øie søgte Marie , som jeg strax kjendte paa Grund af 
hendes fra de andre Kvinders forskjellige Dragt . 
Hun var ikke saa smuk som Skipperens Datter , der 
var en særdeles nydelig Pige , men hun havde et 
engleblidt Udtryk i sit Aasyn og maatte vinde Alle 
ved første Øiekast . 

„ Se , her kommer Gjcester til dit Bryllup , Marie “ , 
udbrød Skipper Huus leende , „ og det baade en 
Præst og en Kjøbmand . Hvor det bliver fint ! Ja , 
den Ludvigsen , den Ludvigsen ! jeg har altid sagt , 
at han var en fin Konditor , hahaha ! “ 
Den unge Pige vidste aabenbart ikke , om hun 
skulde tage det for Spøg eller Alvor ; hun blev 
imidlertid blussende rød og slog Øinene ned . 
„ De sige rigtignok Allesammen , at vi gjøre bedst 
i at gifte os sammen med de Andre imorgen , og 
jeg ved , at de mene os det godt . Hvad siger Du , 
min Pige ? “ spurgte Ludvigsen . 
„ Som Du vil , min Ven “ , svarede hun med en 
neppe hørlig Stemme og forlod hurtig Værelset , 
fulgt af den anden Brud . 
„ Ja , saa er det klappet og klart “ , bemærkede 
Skipper Huus og gned sig fornøiet i Hænderne . 
„ Værs ' god at sætte Dem ned , mine 
Herrer , og velkomne skulle De være i mit Hus . 
Idag maa De tage tiltakke , som det kan falde 
sig ; thi dette Bryllup sætter jo Huset paa den 
anden Ende . De bliver vel hos mig , Hr . Nyholm ? 
Thi Præsten vil jo nu engang hen til sin 
Kollega “ . 
Jeg takkede for Indbydelsen , naar det blot ikke 
faldt dem til Besvær netop i disse Dage . 

„ Pokker ivold med Deres „ Besvær “ ! Hvor 
vil Te hen ! saa kjender De ikke det Mindste til Læsø ; 
der kommer aldrig Nogen i Bekneb , naar det gjælder 
om at modtage Gjæster “ . 

Fjortende Kapitel . 
En Vielse , forrettet af en uventet Præsf og i Nærværelse 
af uventede Bryllupsgjæster . 
Da vi havde spist og drukket saa Meget , som 
m sormaaede , fulgtes vi Alle ad hen til Sognepræsten ; 
Hr . Wad som hans Gjæst , men Skipper Huus 
og min Ringhed som Forlovere for Ludvigsen , der 
imidlertid havde talt i Enrum med sin Marie og nu 
var sjæleglad over den tagne Bestemmelse . 
Præsten blev aabenbar behagelig overrasket ved 
at modtage Besøg af sin gamle Skolekammeraf , og 
de kom snart saaledes ind i deres Ungdoms Minder , 
at han rent glemte os , der taalmodig lod Præsterne 
snakke . 
Præsten paa Læsø var en høi , mager Mand 
med et godt Udtryk i sit Ansigt ; men den LEngstelighed , 
Hr . Wad havde fremhævet som et af hans 
Særkjender , syntes jeg ogsaa at finde Vidnesbyrd 
for i hans ufikkre Øiekast . 
) 

„ Jeg troer forresfen , ot disse Mænd ville tale 
med Dig om en Embedssag , “ bemærkede Hr . Wad , 
da der indtraadte en lille Pavse i Diskussionen . 
Jeg syntes virkelig , at Hr . Pastoren soer sammen 
ved at høre Ordet Embedssag ; men det var 
rimeligvis kun Indbildning . Imidlertid saa han 
paa os Alle med et spørgende Blik . 
„ Tre Mænd paa en Gang ved Du nok betyder 
Bryllup , “ bemærkede Hr . Wad smilende , for at føre 
Forhandlingerne ind paa deres rette Spor . 
„ Det er meget rigtig , som Pasforen siger , “ fog 
endelig Huus tilorde , da han mærkede , at Ludvigsen 
ikke vilde ud med Sproget . „ Jeg vilde gjerne bede 
Deres Velærværdighed om at vie min Ven Ludvigsen 
her , som imorges kom hertil med sin Kjæreste , samfidig 
med min Datter , saa er jo Uleiligheden omtrent 
den samme . Hr . Kjøbmand Nyholm og jeg 
ere Forloverne . “ 
„ Med Fornøjelse , “ svarede Præsten og fog Kirkebogen 
ned fra Hylden paa Væggen . „ Maa jeg 
bede om Bevislighederne , Hr . Ludvigsen ! “ 
„ Bevisligheder . . . hvilke ? “ spurgte Ludvigsen 
helt betuttet . 
„ Jeg mener : Kongebrevet , Daabs- og Konfirmationsattester , 
Vaccinationsattester , Skiftebrev , om 
De eller Deres Forlovede have været gifte før eller 

i saa Fald idetmindste Skifteseddel , som den hedder ; 
fremdeles Attest fra vedkommende Præst og Kirkesanger 
for , at disse have faaet , hvad der tilkommer 
dem , Attest fra Sognet om , at De aldrig har modtaget 
Fattigundersløttelse , og endelig Attester fra 
Brudeparrets Forældre om , at de Intet have imod 
Gistermaalet , hvis Brud og Brudgom ere i den Alder , 
af saadanne Bevisligheder behøves . “ 
Ih , Gudbevares ! Det var Fanden til Remse , 
tænkte jeg , holder det saa haardt af blive gift , saa 
kan jeg nok forslaa , af der gives saamange Pebersvende . 
Ludvigsen 
stod som himmelfalden ; han havde 
hverken det Ene eller det Andet med af Alt dette , 
fordi han var kommen saa hurtig fra Sverige , hvilket 
han med mange Undskyldninger gav tilkjende . 
„ Saa De er endog bosat i Sverige , “ udbrød Præsten 
i slørste Forskrækkelse . „ Jeg kan ikke begribe , af De 
kan tænke paa af blive viet uden nogensomhelst Bevislighed . “ 
„ Ser 
De , Hr . Pastor , “ tog nu Skipperen til 
Orde , men om det just var Sandhed , han sagde , 
betvivler jeg høilig : „ I Sverige gjør man ikke saa 
mange Omstændigheder , naar et Par vil splidses , og 
da nu Ludvigsen og hans Kjæreste kom hertil til 
Jettes Bryllup og jeg , som De dog kjender som en 

solid Mand , ikke af tale om Hr . Nyholm , vil 
gaa i Borgen for ham , synes jeg nok , af De 
kan vise ham den Villighed , af tage den Fortjeneste 
med i Kjøbet . Bevislighederne skulle komme med 
første Lejlighed , det indestaaer jeg Dem for . “ 
„ Om De saa bød mig aldrig Saameget , turde 
jeg det dog ikke alligevel , Hr . Huus , “ svarede Præsten 
og lukkede sin Protokol . „ Jeg vilde have havt 
de største Betænkeligheder , dersom der blot havde 
manglet en eneste Attesf . . . men dem allesammen 
. . . hahaha , jeg troer De vil . “ 
„ Ja Gu ' vil jeg , “ brummede Huus ; „ men hørnu 
da ! Eftersom De engang ikke vil , har De saa Noget 
imod , at Deres gode Ven der vier ham , saa kan 
han jo ogsaa tage Jette med ? Hvad ? “ 
„ Ole ? “ spurgte Præsten leende , „ nei paa ingen 
Maade , om han vil og tør ! “ 
„ Hvad siger saa De , Hr . Pastor , “ spurgte 
Huus og vendte sig til Hr . Wad . 
„ Ja , ser Du vel , Ferdinand ! jeg indrømmer , at 
det er aldeles imod Lov og Forordninger , og at enhver 
Præst vil idetmindste faa , hvad man kalder 
en alvorlig Irettesættelse , dersom Provst og Bistop fik 
Sligt at vide , Noget , jeg forresten ikke kan indse , vil finde 
Sted her , naar vi blot selv ikke ville sladre af Skole . 
Der indtræffer ofte Forhold i den præstelige Embedsgjerning , 

hvor Præsten nødes til at handle efter 
Konduite , saaleoes som Strandtyven sagde , da han 
slog Strandingsmanden for Panden , der kom tillivs , 
ret som man var ifærd med at plyndre ham , og et 
saadant Tilfælde have vi efter min Mening her for 
os . “ 
„ Det vil koste Dig Kraven , Ole ! idetmindste vil 
Du faa Dig en drøi Mulkt . . . Du slipper aldrig 
med en Irettesættelse , “ forsikkrede Sognepræsten , ryslende 
over alle Lemmer . 
„ Jeg spørger flet ikke om Følgerne , “ svarede 
Hr . Wad med den største Sindsro , men tillige med 
en Værdighed , der gjorde et dybt Indtryk paa os 
Alle . „ Jeg kjender hele mit Ansvar og skal vide at 
bære Følgerne , saa maa de blive , som de ville . Men 
forresten maa jeg gjøre Dig opmærksom paa , kjære 
Ferdinand , at vi i Grønland aldrig spørge om Aftesfer 
eller lignende Bevisligheder , men vie Brudeparret 
i samme Oieblik , som det træder ind i Stuen 
og begjærer at blive Mand og Kone , og nu kan 
jeg virkelig ikke begribe , hvorfor disse unge Mennesker , 
om hvis Agtværdighed jeg ikke nærer mindste 
Tvivl , skal have mindre Ret end et Par Grønlændere , 
som man ofte ikke har kjendt , før de træde ind 
til En , især da det for dem gjælder om at komcke 
ud af en høist mislig og usikker Stilling . Jo , jeg 
Mødet paa Lcesd . tO 

vier dem , Ferdinand , hvis Du ikke vil . . . lad 
saa Følgerne i Guds Navn , som sagt , blive , hvilke 
de ville . Gjort Gjerning er desuden halv forsvaret . “ 
Hans Ven sank hen i dybe Tanker . Vi kunde 
tydelig mærke , at han følte sig høist ulykkelig ; men 
endelig syntes han at have fattet sin Beslutning . 
„ Jeg fortryder høilig , at jeg gik ind paa Skipper 
Huus ' s Forslag , “ udbrød han omsider , „ og vil 
angre det , saalænge jeg lever , hvilke saa end Følgerne 
blive ; thi her ere vi paa Læsø og ikke i 
Grønland , og hvad Lovgivningen maa se igjennem 
Fingre med der , kan ikke gjælde her ; det er og 
bliver en Lovovertrædelse , Ole , og enhver retskaffen 
Mand bør vogte sig for endog med Forsæt at tillade 
sig en saadan . Men jeg kan nu være den , jeg være 
vil , saa skal dog Ingen kunne sige om mig , at jeg 
nogensinde har brudt et givet Ord . Vi Du dem 
derfor i Guds Navn , Ole , siden Du vil , Noget , jeg 
aldrig troede , at Du havde bekvemmet Dig til , 
fkjøndt jeg burde have anet det , om jeg havde betænkt 
mig rigtig ; thi Du har nu altid havt dine egne 
Indfald . Vi Du dem kun , “ gjentog han med et 
dybt Suk , „ vi ville staa Last og Brast med hinanden , 
og hvad Dem angaaer , unge Mand , “ vedblev han , 
idet han vendte sig mod Ludvigsen , „ saa overlader 
jeg aldeles til Deres LEresfølelse , for ikke at sige 

SErlighed , saa hurtig som mulig at sende mig de 
Bevisligheder , uden hvilke De efter mit Skjøn ikke 
burde vies . “ 
Den smukke Maade , hvorpaa Sognepræsten gav 
sin Resignation tilkjende og respeklerede sit givne 
Ord , gjorde et velgjørends Indtryk paa Me . Ludvigsen 
forsikkrede , at han uopholdelig skulde saa de for . 
nødne Bevisligheder tilvejebragte , og Skipper Huus indestod 
for , at han vilde bære det pekuniære Ansvar , 
som kunde være forbunden dermed for Præsten . 
Med et Suk aabneds Sognepræsten atter sin 
Protokol og indskrev det Fornødne . Da Ludvigsen 
vilde række ham 20 Rd . svensk , flød Præsten venlig 
hans Haand tilbage , idet han bemærkede , at han 
umulig kunde tage imod Penge for en Gjerning , 
som han ikke saa sig istand til af udføre . Ludvigsen 
blev meget forlegen derover , men Hr . Wad fik 
ogsaa i en Fart den Sag klaret ved af gjøre Ludvigsen 
det Forslag , ot anvende den bestemte Sum 
til de Fattigste paa Øen , til hvilke Sognepræsten 
nok vilde være saa god af uddele dem den næste 
Dag . Paa dette Forslag gik hans Ven ind med 
en saa øjensynlig Glæde , af jeg ikke kan tro , af han 
vilde have yttret en slørre , om Pengene vare blevne 
hans egne . 
Efter af Alt saaledes nolsus valsns var vel 

ordnet , bød Skipperen , Ludvigsen og jeg de to Præster 
Farvel , og nu tilbragte jeg Resten af Dagen 
og den derpaa følgende Formiddag med i Forening 
med Ludvigsen af bese Øen , hvor jeg haabede ikke 
oftere af komme . 
For mig havde denne 0 et øde og høist uhyggeligt 
Udseende ; men de venlige Ansigter , vi mødte 
allevegne , og den Hjertelighed , hvormed man bød 
os Forfriskninger , naar jeg , mest af Nysgjerrighed , 
traadte ind i et Par Huse for af bede om Noget 
af drikke , overbeviste mig om , af der , trods Demoralisationen , 
som Strandingsvæsenet upaatvivlelig maa 
udøve paa en Befolkning , der for en stor Del er 
henvist dertil , alligevel var en god Bund i Læsøboen , 
hvorpaa hensigtsmæssige Love og et kraftigt Guds 
Ord ikke vilde virke forgæves . 
Da Skipper Huus havde løst Kongebrev for 
fin Datter , og Vielsen saaledes skulde foregaa i 
Huset , fordi hans Kone , der var noget svagelig , 
ellers ikke kunde overvære den , blev det ogsaa beslemt , 
atLudvigsens Vielse skulde foregaa paa samme 
Tid og Sted , selv om Mulkten derfor fluide blive 
noget høiere — som Skipper Huus spøgende ndtrykte 
sig . 
Klokken 2 mødte Pastor Wad i Kapellanens 
Ørnat , thi Sognepræstens var ham for langt , og 

strax efter begyndte den hellige Handling . Ret som 
Hr . Wad vendte sig til Ludvigsen og hans Brud , 
syntes jeg , at Kokkens mærkværdige Uglehoved fra 
Fiskerjagten smuttede forbi Storstuens Vinduer , 
men dels gjorde jeg mig ingen videre Tanke herom , 
og dernæst optog Hr . Wads Tale i den Grad hele 
mit Sind , at jeg glemte Alt for at lytte til de velsignede 
Ord , der udgik fra hans Mund , idet jeg i 
Stilhed beklagede , at han saaledes kunde være miskj 
endt af sin Menighed og derved ogsaa kunde miskjende 
sin egen Stilling til den . Efterat han i 
Korthed havde dvælet ved de ulykkelige Forhold , der 
havde bragt dem herover , formanede han dem Begge 
til at ile hjem for at bede Faderen om Tilgivelse , 
idet han udtalte den Forvisning , at , saa vist som 
intet Fadcrhjerts kan give sit Barn Sten for Brød , 
faaledes maatte ogsaa de være overtydede om , at 
han havde troet , at handle til sin Datters Bedste , 
da han foreslog hende en Anden end den , hendes 
Hjerte selv havde valgt . Datterens Flugt havde 
ganske vist fyldt hans Hjerte med Sorg , thi nu stod 
han ikke alene barnløs tilbage paa sin ensomme 0 , 
men han vidste ikke engang , hvor hun færdedes , og 
hvordan hun havde det . Naar de nu Begge i 
Kjærlighed søgte at afbede det Skete , som vel kunde 
og burde undskyldes , men aldrig forsvares som absolut 

rigtigt , thi selv i det sidste Øieblik kunde Herren 
have grebet hjælpende ind , om de blot havde 
sat deres Lid til ham , forjættede han dem først et i 
Sandhed lykkeligt LEgteskab og en af Herren velsignef 
Fremtid ; men navnlig maatte Ludvigsen aldrig 
glemme det uhyre Offer og den urokkelige Tillid , 
som hans Brud havde vist ham , idet hun ligesom 
Ruth havde sagt : Dit Folk skal være mit Folk , og 
din Gud min Gud . 
Maria henflød i Taarer , Ludvigsen stod derimod 
ubevægelig , men derfor langtfra uberørt af Præstens 
mægtige Ord , som jeg kun svagt har formaaet at 
gjengive . Da Velsignelsen endtes og det sidste Amen 
lød , gjentoges det tæt bagved mig af en fremmed 
Nøst , der alligevel forekom mig saa bekjendt , at jeg 
hurtig vendte mig om . Jeg saa nu til min Forbavselse , 
at nogle fremmede Mennesker havde listet 
sig ind i Stuen under Vielsen , og fremmest iblandt 
dem stod — Marias Fader med et Aasyn , bvori 
alt Andet end Vrede og Had stod afpræget . Baade 
Ludvigsen og hans unge Kone havde hørt Røsten 
og vendte sig ligesaa hurtig om som jeg . Saasnart 
Maria blev sin Fader vaer , syntes hun at 
skulle styrte sammen , men Ludvigsen greb hende i 
sine Arme , og hun skjulte sit Ansigt ved hans Bryst . 
Men længe forblev hun ikke i denne Stilling : thi 

nu slyrtede Faderen hen til hende og slyngede ligeledes 
sin Arm om hende . 
„ Min elsfede Datter , mit søde Barn , min eneste 
Marie ! Det er Altsammen meget godt ; meget godt , 
siger jeg . Jeg giver Eder min Velsignelse ; men I 
havde ikke havt nødig at rende vcek . Holmstrøm 
er en Slyngel ! ham skal Du ikke bryde Dig mere 
om . Jeg er kommen for at hente Eder hjem . Altsammen 
meget godt ! “ 
Dersom Marie nu havde vceret en rigtig fin 
Frøken , vilde hun sagtens være besvimet og en 
Stund have sat hele Huset i den slørste Bevægelse , 
men da hun var af en solidere Natur , endte det 
med , at hun kastede sig om Faderens Hals og med 
de ømmeste Ord bad ham om Tilgivelse , idet hun 
bedækkede hans Kinder og Mund med Kys . 
„ Tilgivelse ! Lad os ikke høre Noget derom . 
I skulde bare ikke være stukne af ! det behøvedes ikke ; 
men det kunde I rigtignok ikke vide dengang . Naa , 
nok om det ! jeg ønsker Dig til Lykke , Svigersøn ! 
Vil Du nu selv føre „ Helleflynderen “ ? Handelen 
med Holmstrom er gaaet i sin Moder igjen . Holmstrøm 
er en stor Slyngel . Goddag , Allesammen ! 
Gratulerer ogsaa de andre unge Folk . Pæne Folk , 
min Sjæl og Gud ! Mage til saadanne to Brudepar 
paa en Dag ser man ikke hvert Aar . Goddag 

igjen til Jer Alle ! Undskyld , at jeg kom uindbudt 
med ; men det var jo vel det , ikke sandt ? “ 
Nu gik det løs med Lykønskninger fra alle Sider . 
Kokkens hvide Haar strittede som Svinebørster , 
og hans Mund trak sig fra det ene Øre til det 
andet i et bredt Grin . 

Femtende Kapitel . 
Strid imellem gamle Venner . 
Da den almindelige Glæde havde sat sig , maatte 
Svenningsen fortælle , hvorledes det var gaaet til 
imellem ham og Holmstrøm , og vi fik da Saameget 
ud af hans meget vidtløftige Beretning : 
Samme Aften , som han om Morgenen havde 
givet Ludvigsen Afsked , var den nye Svigersøn kommen 
hen til sin Svigerpapa for at ordne det Nødvendige 
til den forestaaende Dags Herlighed og , som vet 
burde være , drikke nogle Glas sammen paa godt 
Familieskab , thi til sine Tider holdt de begge lige 
meget af at kigs i Glasset . Men hvad enten nu 
det værdige Par havde set for dybt i samme , eller 
Holmstrøms pengegjerrige Natur pludselig vaagnede , 
eller — som rimeligst er — begge Dele fandt Sted , 
vilde Holmstrøm strax have bestemt , hvad Marie 
skulde have i Medgift , idet han kom til at yttre , 
at han ellers let kunde have „ kjøbt “ hende for dyrt . 
d 

Ordene skulde sagtens have været talte i Spøg , 
men den mere end halvt drukne Svenningsen tog 
dem for ramme Alvor . Nu blev ogsaa den Anden 
vred og paastaaelig og gjentog , at naar Svenningsen 
endelig vilde vide det , saa havde han virkelig 
enten kjøbt Marie rent ud , eller hun var idetmindste 
fulgt med i Kjøbet , thi ellers havde han aldrig givet 
Saameget før en Ladning halvraaden Fisk og før 
et Fartøj , der i Bunden var hullet af Orm som en 
Bikage . Dette var nu det allerømmeste Sted af 
røre Svenningsen paa . Sit Skibs LEre satte han 
langt høiere end sin egen . Han fløj i Hovedet paa 
Svigersønnen med en vældig Ed og sagde , af nu 
fluide han hverken saa Datteren , Jagten eller Fiskene , 
hvad enten de saa . alle tilhobe vare halv- eller helraadne . 
Svigersønnen gav Slag før Slag , og nu tumlede 
de saalænge omkring med hinanden , indtil Svenningsen 
fik smidt Holmstrøm paa Hovedet ud af sit Hus . 
Da han ikke strax fandt Marie , tænkte han ikke 
videre derpaa , men esterat have tømt endnu et Glas 
eller to gik han tilkøis med en Forbandelse over 
den „ nedrige , slyngelagtige Skurk “ , Holmstrøm . 
Han vaagnede først sent op ad Formiddagen , 
og hans første Spørgsmaal var efter Marie , som 
han ventede , vilde falde ham om Halsen af Glæde 
og Taknemmelighed ; men ingen Marie lod sig se ; 

Ingen vidste , hvor hun var „ støiet eller fløiet “ og 
nu blev Svenningsen før Alvor hed om Ørene , da 
han mindedes , hvor inderlig hun Dagen forud havde 
bedet ham om at maatte flippe for dette Giftermaal , 
og at hun havde været borte hele Aftenen . Han 
sprang strax ud af Sengen og løb halvnøgen som 
en gal Mand omkring , grædende , bandende , bedende 
og skrigende efter hende ; men uagtet saagodtsom 
Alle , paa ham og Exsvigersønnen nær , vidste , hvad 
der var bleven af hende , vilde eller turde dog Ingen 
sige det til ham endnu . 
Imidlertid blev den stakkels Mand mere og 
mere fortvivlet ; thi han troede ganske vist , at hun 
og Ludvigsen havde druknet sig i Compagni , og da 
Folk nu saa , at der var Alvor i hans Sorg , kom 
endelig den Kone , som havde tagetLudvigsen tilsig , 
og fortalte , at hun havde hørt som et Rygte , at de 
vare løbne deres Vei ; men hun turde naturligvis 
ikke indestaa for Noget . 
Dette var imidlertid allerede en stor Trøst for 
den stakkels Fader , og han besvor hende , at hun 
endelig maatte se at skaffe ham sikker Oplysning 
derom snarest mulig ; kunde hun tillige faa at vide , 
hvilken Vei de vare tagne , vilde han give hende 
Halvdelen af de Fisk , „ som den Skurk turde kalde 
raadne “ . 

Konen gik bort for efter et Par Timers Forløb 
atter at vende tilbage med et glædestraalende Ansigt , 
idet hun forfalte , at Ludvigsen iaftes havde kjøbt 
en Baad af Nils Peter Nilsen , og at hun havde 
hørt , at Ludvigsen flnide have ladet sig forlyde med , 
at han vilde seils til Læsø . Men feilet bort var 
han Kl . 12 , og hun troede ganske sikkert , at det var 
til Læsø , han var seilet ; men i ethvert Tilfælde 
vilde Nils Peter Nilsen strax være her og give 
fuld Besked . 
I det Samme traadte den omtalte Mand ind 
ad Døren og bekræftede med en drøi Ed Konens 
Udsagn ( Konen havde forresten selv fulgt Marie 
ombord ) , og nu blev Svenningsen saa henrykt over 
denne gode Efterretning , at han gav hende alle 
Fiskene , hvilket var en stor Velsignelse for den 
fattige Kone . 
Han vilde nu have lidt nøiere Besked om Datterens 
Afreise , og da Konen paa det Vemodigsfe omtalte 
den Fortvivlelse og den Sorg , hvori hun havde hørt , 
at Marie var nedsunken , blev hendes Fader saa rørt , 
at han snarest mulig vilde efter hende for at gjøre 
Ende paa hendes Jammer , idet han meget uretfærdig 
gav Holmstrøm Skyld for det Hele ; thi vi Mennesker 
ville nu allerhelst se at skubbe Ansvaret for vore 
egne dumme Streger over paa Andre . 

Da Nils Peter Nilsen nu ganske pludselig 
ogsaa kom ihn , at Ludvigsen vilde tage til Læsø , 
alene fordi han saa godt kjendte Skipper Huus 
derovre , havde han et bestemt Sted at gaa til , da 
han landede paa Øen , og saaledes skete det paa 
en meget naturlig Maade , at han endog kom til 
at overvære Vielsen , hvilket han efter sin egen 
Forsikkring ikke vilde have undværet for en Ladning 
Fisk til . 
Pastor Wad havde under denne lange Fortælling , 
der paa Grund af dens mange Biomstændigheder 
havde medtaget en god Time , været 
i Præstegaarden , som kun laa et lille Stykke 
borte , og medbragte nu sin Embedsbroder — 
Kapellanen var ovre paa Fastlandet — som 
nu nok vilde deltage i Bryllupsglæden , da 
han fik at høre , at Brudens Fader var ankommen , 
og at Alt var saa godt , som det kunde 
være . 
Men nu mente jeg rigtignok ogsaa , at det 
var paa den høie Tid , at jeg kom frem med 
min Hemmelighed , som hidtil havde brændt mig 
forskrækkelig i den venstre Side ; men da denne 
er , som man siger , Rosinen i Pølsens Ende , bør 
den ogsaa have det sidste Kapitel for sig . 

Sextende Kapitel . 
En uventet Brudegave . Slutning . 
„ Dersom det kjære Brudepar ikke vil forsmaa 
det “ , begyndte jeg , „ have Brudgommens gamle Venner , 
Hs . Velærværdighed Hr . Pastor Wad og jeg , rigtignok 
medbragt hver sin Brudegave til det . “ 
„ Nei , se ! det var da som Fanden ! “ udbrød Skipper 
Huus . „ Hvordan hænger det sammen ? De vidste 
jo ikke , at de vare her , da De kom , end sige , at de 
fluide giftes . “ 
„ Meget rigtig , Hoistærede , “ indrømmede jeg , 
„ men Pastor Wad og jeg have nu engang den Skik , 
altid at medtage en lille Brudegave til Anvendelse 
ved given Leilighed , da der næsten allid bliver Bryllup 
hvor vi komme . Men vi se nu , Hr . Pastor , at vi 
herefter endog maa have to hver — en slaaer ikke 
mere til for Folk som os . 
Alle lo hjertelig . 
„ Sikke noget forbandet Sludder “ , udbrød Hr . 

Huus , „ men Indfaldet er alligevel godt . Kom kun 
frem med de Narresfreger . “ 
„ Det er ingenlunde Narresfreger , som De i 
Deres store Uvidenhed behager at kalde det “ , sagde 
jeg med en saa fornærmet Mine , at Alle først nu lo 
af Hjertens Lyst , „ rigtignok er det tilsyneladende kun 
ubetyd eligt at se til . Hr . Pastoren har fo Garnvindsler 
til den smukke unge Kone , og jeg et Stykke 
Madpapir , meget brugeligt , naar han skal ud og pilke 
Torsk med „ Helleflynderen “ . Desværre har det Altsammen 
været brugt før . Vi ere kun Smaafolk , skal 
jeg sige os og det er dyre Tider , vi leve i ; men med 
Forsigtighed kunne de nok gjøre god Nytte i lang Tid 
endnu . “ 
Da Alle troede og maatte tro , at det var lutter 
Løier , jeg havde for , hengav de sig Alle til den Munterhed , 
som mine Ord vakte , og Ludvigsen med sin 
Marie vare ikke de , der lo mindst . 
„ Men for at komme til det , maa jeg rigtignok 
bede den unge Kone om , at være mig behjælpelig med 
en Sax “ , fortsatte jeg ; „ thi af Vanvare fik jeg Brudegaven 
syet ind i min Lomme tilligemed mine Penge . “ 
„ Marie , her er en Sax “ , raabte en ung Pige 
Leende tog hun den og begyndte at klippe op under 
de Omgivendes spændte Forventning , vittige Bemærkninger 
og hjertelige Latter . 

Endelig var Arbeidet udført , og jeg tog Papiret 
ud , lagde det i Maries Haand og sagde : 
„ Giv De , og ingen Anden , det til Deres Mand . 
De vil se , at det himmelske Forsyn endnu vaager . “ 
Ved disse Ord kom der en saadan Bevægelse i 
min Stemme , og mit Ansigt maatte ogsaa have ndtrykt 
en iaa dyb Følelse , at Alle saa paa mig i stum Forbavselse , 
og en lydløs Stilhed udbredte sig , medens 
Ludvigsen , der heller ikke var Lleven uberørt as det 
Indtryk , jeg imod min Villie havde fremkaldt , langsomt 
udfoldede Papiret . 
„ Hvad ser jeg . . . Marie . . . mit Testamente . . . 
o Gud , o Gud . . . o Gud . . . ja , det maa være Himlens 
Styrelse . . . min Ven . . . min Broder . . . hvorledes 
skal jeg kunne takke Dig ? “ 
Med disse Ord kastede den dybtbevægede Mand 
sig i mine Arme og græd som et Barn . Marie lagde 
sine Arme om os Begge og kyssede mig paa Kinden , 
idet Glædestaarer strømmede ned ad hendes Kinder . 
Intet Øie var tørt . Øen dybeste Bevægelse herskede 
i den hele Forsamling . 
„ Jeg har kun gjort min Pligt , Ludvigsen , mig 
har Du Intet at takke for “ , udbrød jeg , da jeg endelig 
kunde fatte mig , idet jeg viklede mig ud af det 
unge Pars Favntag , „ og i ethvert Tilfælde deler Pastor 
Wad LEren for Arbeidet med mig ; men tak det naadige 

Forsyn , som først førte mig ombord hos Dig og siden 
satte mig paa Skolebænken ved Siden af den lille 
Pige , der brugte dit Testamente som Madpapir , ja , 
tak det , fordi det paa en saa vidunderlig Maade 
bevarede det baade omkring Barnets Skolemad og i 
Moderens Nøglegarn . “ 
„ Se saa , Ludvigsen , nu skulle vi To tage saadant 
et Tag i Holmstrøm , at han skal huske det “ , udbrød 
den lige forbittrede Svenningsen . „ Den Løgner , som 
turde sige , at jeg havde solgt ham mit Barn , at mine 
Fisk vare raadne , og at „ Helleflynderen “ var som en 
Bikage i Bunden . “ 
Dette Udraab bragte os Alle til Besindelse igjen . 
Efterat Brudeparret ligeledes paa det Hjerteligste 
havde takket Pastor Wad , maatte Ludvigsen ifølge en 
almindelig Opfordring læse Testamentet , og da dette 
var flet , begyndte Lykønskningerne paany . 
„ Hvor kunde Du dog tie saalænge dermed ? “ 
spurgte Marie med en mild Bebrejdelse i sin smukke 
Stemme . 
„ Gud ved , det kostede mig ogsaa nok , “ forsikkrede 
jeg leende , „ og havde jeg været en Kvinde , havde 
jeg vistnok sladret af Skole i Utide . Men jeg havde 
desuden en Kaptain over mig i Præsten , og nu 
har da Ludvigsen derved faaet den Lykke til , at han 

ved , Du har cegtet ham for hans egen Skyld , da 
Du endnu troede at han var en fattig Karl . “ 
„ Det vidste han nok iforveien , at jeg vilde “ , sagde 
Marie og trykkede hans Arm til sit Hjerte . 
„ Men lad os saa saa at vide , hvordan De 
egentlig gjorde dette mærkelige Fund , “ udbrød Sognepræsten 
paa Øen . 
„ Nei ! hør , ved De hvad , nu ville vi s ' gu tilbords ! “ 
kommanderede Skipper Huus ; „ Maden har 
allerede ventet længe nok , og saa kunne vi faa det 
ved Kaffen , om ikke allerede ved Bordet . “ 
Denne Befaling taalte ingen Modsigelse . 
Heller ikke den næste Dag maatte vi slippe bort , 
thi paa Grund af Ludvigsens uventede Lykke vilde 
hans Svigerfader have Gilde paa Gjæstgivergaarden 
med Dands til den lyse Morgen . Pastor Wad og 
jeg vare naturligvis de Første og Sidste til al Hæder 
og LEre , saa at Brudeparrene næsten bleve fordunklede 
derved ; men de bidroge rigtignok ogsaa selv 
mest til vor Udmærkelse . Det er umuligt at sige , 
hvor mange Gange vor Skaal ble drukken , men 
Saameget er vist , at baade „ Moumettes “ , „ den bitte 
Karens “ og „ den dobbelte Henriks “ heller ikke bleve 
glemte . Det glædede mig høilig at høre , at Ludvigsen , 
som nu vilde have sig et nyt Skib , der skulde 
føre Navnet „ Vennernes Minde “ , ikke alene indfriede 

mit Løfte til Henrik , men endog bad Hr . Wad at 
sige Moumette , at han aarlig vilde give hende 20 Rd . , 
som skulde gaa over til Karen , naar Moderen var dhd . 
Hvad Pasforen og mig angik , kan jeg gjerne sige 
strax , at vi begge i Aarets Løb hver fik vor smukke 
Gave fra det lykkelige Par : Præsten en Bibel i Fløilsbind 
med Guldspænder , og jeg et meget kostbart Gulduhr 
med en ligesaa værdifuld Guldkjæde og en Mængde 
Gulddingeldangel , som dengang var Mode — man 
fluide jo ligne en omvankende Guldsmedebutik . 
Da vi endelig forlod Øen , fulgte naturligvis 
Alle os ombord . Skipper Huus lod os seile lige 
til Fredrikshavn , og endnu tone de Hurraer i mit 
øre , der var den sidste Afskedshilsen til os fra Læsø , 
som disse mange Minder have gjort uforglemmelig 
og kjær for os . 
Da jeg nu er færdig med min Fortælling , skal 
jeg endnu blot tilføie Lidt om de vigtigste af de 
Personers senere Skæbne , som have spillet en Rolle 
i den . Pastor Wad forflyttedes to Aar ester til et 
Kald to Mil fra mig ; jeg er nu hans Kjøbmand . 
Han ægtede Præsteenken i Kaldet , en særdeles vakker 
Kone , der efterhaanden fik ham vænnet af med hans 
Hundemani , især da Herren velsignede ham med flere 
Børn — „ og det er dog noget ganske Andet , bemærkede 
han engang spøgende . Han har imidlertid 

endnu flere store og smaa Hunde , og blandt disse 
lyder den ene stedse Navnet Nero . 
Et Par Aar efter blev hans Ven Ferdinand 
hans Nabopræst , og naturligvis omgaaes de jævnlig ; 
men Hr . Ferdinand er forbleven Pebersvend . 
Holmstrøm drak sig ihjel nogle Aar efter , og 
atter en Del Aar , saa gik Skipper Svenningsen 
samme hæderlige Vei . Gode Venner bleve de aldrig 
mere . 
Ludvigsen og hans Marie flyttede efter Faderens 
Død til Gøteborg , hvor de leve endnu , lykkelige og 
glade . De have 5 Børn , hvoraf det ældste hedder 
Ole Nyholm Ludvigsen efter Præsten og mig . Vi 
love nok hinanden i Brevene , at vi ville besøge hinanden , 
men endnu er det ikke sket , og om det nogensinde 
vil ske , er et stort Spørgsmaal , thi vi begynde 
Alle at blive gamle . Hvad mig selv angaaer , saa 
har jeg nu „ de Treds paa Bagen “ , og jeg gaaer 
rimeligvis ugift i min Grav . Vil Nogen spørge 
mig om Aarsagen hertil , vil jeg ligesaa oprigtig 
indrømme , at jeg selv ikke ved , hvoraf det kan komme , 
uden at det skal slamme fra den Rædsel , der paakom 
mig , da Præsten paa Læsø opregnede alle de Bevisligheder , 
der skal til , før LEgteflavets ømme Baand 
kan vorde knyttet . 
Ende .