texts/1871_Gioerup_Fraskilt.txt

En smuk , solklar Oktobereftermiddag førtes en livlig 
Samtale i Grosserer Vorres hyggelige Dagligstue . 
Den følgende Dag ventedes Fruens Broder , Lægen 
CarlBrandt , hertil Byen , hvor han vilde bosætte 
sig , efter at han havde tjent en lille Formue i den 
jydske Søkjøbstad , hvor han i henved tyve Aar 
havde havt en udbredt Praxis . Hans eneste Barn , 
den attenaarige Marie , fluide ledsage ham . En 
passende Leilighed var bleven leiet i Gothersgade , 
men hans Bohave , som var sendt herover med en 
Skipper , var endnu ikke ankommet , man antog paa 
Grund af Modvind . Hans Søster , der gjerne vilde 
have havt Alt ordnet til Broderens Ankomst , havde 
i den sidste Tid beskjæftiget sig ligesaa meget med 
Veiret som de Dage , hvorpaa man om Sommeren havde 
berammet en Skovtour , og blæste det slærkt , svævede 
hun i Frygt for , at Skibet fluide forlise og Broderen 
ikke have assureret . 
Hendes ældste Datter Anna stod med sin Forlovede , 
Arkitekt Fred man , ved Vinduet og saae 
ud over Østervold , hvor Grossereren boede . De 
deeltoge ikke i Samtalen , der førtes mellem Vorre , 
hans Kone og deres yngste Datter Thora , de vexlede 

sværmeriske Bemærkninger om de halvt bladløse 
Træær , de gule Blade , som Vinden hvirvlede om i 
Luften , og om den dybe , blaa Efteraarshimmel . Da 
bleve de afbrudte af Fru Vorre , som spurgte : 
„ Har Vinden ikke vendt sig ? “ 
„ Nei , “ svarede Fredman , „ Møllens Vinger staae 
i samme Retning , hvori de have staaet de sidste otte 
Dage . “ 
„ Det er ogsaa fortrædeligt , “ vedblev Fruen , 
„ dersom Meublerne kom i Eftermiddag , vilde der 
endnu være Tid til at faae dem opstillede til imorgen 
Aften . “ 
„ Du tænker næsten mere paa Meublerne end 
paa din Broder , “ sagde Grossereren godmodigt , 
„ og dog fortjener han nok , at man tænker paa ham . 
Jeg har altid godt kunnet lide . ham , i sine yngre 
Dage var han af et livsfrisf Gemyt og havde Sands 
for Livets høiere Nydelser . “ 
„ Han har dog vist forandret sig meget siden 
dengang , “ svarede Fruen , „ det tyder just ikke paa 
stor Trang til høiere Nydelser , at han i tyve Aar 
har boet i en jydsk Provindsby , uden saa meget 
som een Gang at have aflagt et Besøg i Kjøbenhavn . “ 
„ Du mindes den Begivenhed , som indtraf et 
Par Aar efter , at han havde bosat sig i Iylland ; 
det er sandsynligviis den , som har holdt ham borte 
fra Kjøbenhavn . Nu har vistnok Tiden bragt Glemsel , 
og derfor kommer han til sin Fødeby . “ 
„ Hvilken Begivenhed sigter Du til ? “ spurgte 
Thora . 

„ Det er en Begivenhed , som kun din Moder 
og jeg bør kjende , som ikke engang din Kousine 
Marie kjender , og som . . . “ 
„ Staaer den i Forbindelse med min Tantes 
Død ? Onkel blev jo tidligt Enkemand . ' 
„ Du gjør bedst i ikke at fritte os mere ud om 
den Sag , “ sagde Grossereren , „ den kan ikke have 
nogen Interesse for Dig , og desuden er den nu 
velsagtens glemt af min Svoger selv . “ 
Thora vilde svare , men afbrødes af en Pige , 
som kom ind og meldte , at en Skipper Møller fra 
Jylland ønfkede at tale med Grossereren . 
„ Meublerne ere komne ! “ udbrød Fruen . 
Det viste sig , at hun havde Ret . Man blev 
da enig om , at Meublerne strax skulde kjøres op 
fra Jagten til Lægens Leilighed , hvortil Grossererens 
Familie strax vilde begive sig , medtagende 
Husets to Tjenestepiger . Arkitekten tilbød sin Hjælp , 
som strax blev modtagen . 
Saa store Anstrengelser maatte krones med 
Held . Det lykkedes i Løbet af Eftermiddagen og 
næste Formiddag at faae Meublerne ordnede i Brandts 
Leilighed . Fruen saae med et kritisk Blik paa ethvert 
Stykke og kom til det Resultat , at Meublementet 
var noget for simpelt og gammeldags . Døttrene 
undrede sig over den store Mængde Kjøkkentøi , og 
Anna mente , at det næsten saae ud , som hendes 
Onkel vilde nedsætte sig som Restaurateur . Hendes 
Forlovede var henrykt over et Par ældre Malerier , 
som han havde udpakket , og erklærede sig overbeviist 

om , at Doktor Brandt var i Besiddelse af en 
fortrinlig Smag . 
„ Man kan tidt , “ mente Fredman , . fra en 
Mands Bohave slutte sig til hans Karakteer . Disse 
gammeldags og solide Meubler fortælle os , at deres 
Eier maa være en ligefrem og retskaffen Mand , disse 
Malerier , at han har Skjønhedssands , og disse 
Kasser , som han selv vil aabne , og som indeholde 
Skeletter , at han er Læge . “ 
„ Dette lille Nøddetrææs Sybord , “ sagde Anna , 
„ tilhører Marie ; er der Noget ved dette Bord , som 
kan give Dig et Indblik i hendes Karakteer ? “ 
„ Nei ; dette Sybord er en Present , hun har ikke 
selv kjøbt det . “ 
„ Skjøndt Carl har to smukke Taffeluhre , “ sagde 
Fruen , „ har han dog medbragt dette gamle bornholmske 
Stueuhr . Han skulde helst have ladet Jyderne 
beholde det . Hvor skal vi sætte det ? “ 
» I Kjøkkenet , “ svarede Thora . 
„ Naar det Uhr er kommet paa sin Plads , “ 
sagde Moderen , „ er Alt i Orden . — Jeg lader 
Stine kjøbe noget Fyrrebrænde , nogle Tørv og 
Svovlstikker , for at min Broders Pige , som han 
bringer med fra Jylland , ikke strax skal faae for 
mange Byærinder . “ 
Kort før Middag saae Fruen sig endnu engang 
om i alle Værelser og sagde : 
„ Naar her kommer Gardiner op , og der bliver 
lagt Gulvtæpper , kan Leiligheden , skjøndt Meublerne 
ere noget gammeldags , blive ganske hyggelig . “ 

Hun lod de Andre gaae ud først , lukkede selv 
Døren af og stak Nøglen i sin Lomme . — 
Om Aftenen var det et pragtfuldt Maaneskin . 
Grossereren og hans Kone kjørte i aaben Vogn ud 
til Jernbanen for at hente Brandt og Marie . Efter 
et kort Ophold i Ventesalen kom Toget ; en Mængde 
Reisende strømmede ud af Koupeerne , og Fruen søgte 
ivrigt , men forgjæves efter sin Broder . Netop som 
hun fortrydeligt gjorde en Bemærkning til sin Mand , 
at de Ventede maatte have opsat Reisen eller taget 
med Dampskibet , sagde en oprømt Stemme : 
„ Godaften Rikke , Godaften Svoger . “ 
Søsteren udstødte et Glædesraab ved at see sin 
Broder , og de to Svogre vexlede Haandtryk . 
„ Maa jeg forestille min Datter , “ sagde Lægen 
og viste paa en ung Pige , der stod hos ham . 
Kort efter kjørte man fra Banegaarden ; den 
jydske Pige havde faaet Plads hos Kudsken , og Vognen 
var fyldt med en Mængde Smaasager , som Lægen 
ikke havde villet sende med Skipperen . De Ankomne 
skulde hjem til Grossereren og spise tilaften , før de 
toge til deres eget Hjem . Brandt var i en lykkelig 
Stemning , og han betragtede henrykt de Forandringer , 
som vare foregaaede paa den Kant af Byen . 
„ Sidste Gang , jeg var her , stod den gamle 
Vesterport endnu , “ sagde han , „ naar man kom til 
Kjøbenhavn , følte man sig tilmode , som skulde man 
ind i en Hule . Maanen forsvandt for os , og i 
dens Sted saae man en søvnig Tranlampe . Nu vedbliver 
Maanen at følge os ; hvor smukt tager ikke 

Møllen og Træerne sig ud i dens Belysning ? Er her 
ikke smukt , Marie ? “ 
„ Her er smukkere , end jeg har tænkt mig , “ svarede 
Marie . „ Hvad hedder den Gade , hvori vi nu 
kjøre ind ? “ 
„ Frederiksberggade , “ svarede Faderen , „ den 
Gade seer ud som i gamle Dage . “ 
„ Hvor længe har Du været borte fra Kjøbenhavn ? “ 
spurgte Grossereren . 
„ Jeg tog herfra 1850 , kun nødigt forlod jeg 
den kjære By , her var dengang Liv og Begeistring , 
her var godt at være . Men her var for mange 
Læger , og derfor maatte jeg vandre ud for at tjene 
Brødet . — Nu jeg seer Gammeltorv igjen , er det 
mig , som havde jeg aldrig været borte . “ 
„ Og dog er det næsten tyve Aar siden , “ sagde 
Søsteren . „ Meget har forandret sig i den lange 
Tid . Vore Børn ere voxede op og blevne store , 
vore Følelser og Tilbøieligheder ere blevne anderledes , 
og vi selv blevne ældre , skjøndt Du , Carl , har 
holdt Dig godt . “ 
„ Synes Du ? “ spurgte Lægen , „ det kommer 
maaskee af , at jeg har havt saa meget at bestille , 
at jeg ikke har havt Tid til at tænke paa at blive 
gammel . — See , Marie , nu kjøre vi ind i den saa 
berømte Østergade . Man er ved at lukke Boutikerne . “ 
„ Er det Østergade ? “ spurgte Marie og saae sig 
noget skuffet om . 
„ Hvad der gjør Østergade berømt , “ svarede Grossereren , 
„ er ikke dens Huse eller dens Boutiker , men 

dens Menneskefærsel . Paa Østergade er der om 
Dagen en Slags Menneskeudsfilling ; her udstiller 
Damen sin Pynt og sit Ansigt , og Lapsen sine 
nye Klæder fra Scholtländer < L Goldschmidt , sine 
Nakkekrøller og sin Svinehale . “ 
„ Sin Svinehale ? “ spurgte Marie forbauset . 
„ Saaledes kalder man den moderne Spadserestok , 
som er en Mellemting mellem en Stok og en 
Ridepidfl . “ 
„ Der er kommet Træer omkring Hesten paa 
Kongens Nytorv , “ sagde Lægen . 
„ Vi kalde det Salatbedet , “ svarede Svogeren . 
Man naaede tilsidst Grossererens Bolig ved 
Østervold . Her ventede Anna , Thora og Fredman 
med Længsel paa Gjæsterne . Endelig kom de , Lægen 
smilede til sin Søsters Børn og sagde : 
„ Lad mig see , at I og Marie blive rigtigt gode 
Veninder . “ 
Kousinerne havde strax kastet et prøvende Blik 
paa Marie , og Thora hvisket til Anna : 
„ Hun er nydelig . “ 
Anna nikkede og ilede til for at hjælpe Kousinen 
Reisetøiet af ; hun var nysgjerrig efter at erfare , 
om hendes Figur var ligesaa smuk som hendes 
Ansigt . Det var den . Maries Ydre var fuldkommen 
harmonisk , hun var lidt under Middelhøide , 
med mørkt Haar og mørke , smukt hvælvede Øjenbryn . 
Hendes Ansigtstræk vare ikke alene smukke , 
men der var udbredt noget ubeskriveligt Yndigt 
over dem . Hun talte med en Smule jydsk Akcent , 

men det tjente kun til at fremhæve hendes Stemmes 
Klarhed . 
De to Søstre fandt ikke noget særdeles Fremtrædende 
hos deres Onkel ; han lod til at have et 
muntert Sind , og Thora sagde til sig selv , at den 
Begivenhed , hvorom hendes Forældre den foregaaende 
Dag havde talt , neppe havde gjort stort Indtryk 
paa ham og sandsynligviis var glemt . 
Dengang man skulde gaae tilbords , sagde Anna 
og Fredman Farvel . Lægen saae forundret paa dem ; 
hans Søster forklarede ham da , at de Forlovede og 
en af Pigerne gik ned i Gothersgade for at tænde 
Lys ; thi det betød intet Godt , naar man kom ind 
første Gang i en mørk Leilighed . 
„ Jeg troede , at den Overtro kun gjaldt et Par 
Brudefolk , “ sagde Lægen leende , „ jeg mærker nu , 
at den strækker sig til Alle . — Jeg havde ikke ventet 
her i Hovedstaden at træffe en Overtro , som , og det 
er forklarligt , endnu findes paa de jydske Heder . “ 
„ Lidt Overtro hører med til et velordnet Huus , “ 
svarede Grossereren . 
„ Jeg kan lide , “ sagde Lægen , „ at det vedkjendes 
aabenlyst . “ 
Grossereren stødte sit Glas mod Svogerens og 
bød ham velkommen , og da Maaltidet var forbi , 
reiste Gjæsterne sig for at tage hjem ; thi det var 
blevet Midnat . Kort efter rullede Grossererens 
Vogn atter ud af Porten , og Kudsken havde faaet 
Paalæg om at bede Anna om at benytte Vognen 

hjem , for at spare hendes Forlovede at ledsage hende ; 
thi han boede i en anden Kant af Byen . 
Da nu Lægen var alene med sin Datter , blev 
hans Ansigt alvorligt og saae idetmindste ti Aar 
ældre ud end oppe ved Aftensbordet , hvor han var 
munter og glad . 
„ Nu kjøre vi altsaa til vort nye Hjem , “ sagde 
han til sin Datter , „ her i denne By agter jeg at 
tilbringe Resten af mine Dage . I hvad der end 
hændes , Marie , lov mig bestandigt at være min 
Trøst og Støtte . “ 
„ Hvor kan Du tvivle ? “ spurgte Marie . 
„ Jeg har jo ikke sagt , at jeg tvivlede . Min 
Kjærlighed til Dig , mit eneste Barn , indgav mig 
at sige det . Jeg har baaret Dig paa mine Arme , 
jeg har seet Dig voxe op , og skulde jeg miste Dig , 
vilde jeg maaskee miste Troen paa Guds Barmhjertighed . “ 
„ Er 
jeg ikke stærk , frygter Du for , at jeg skal 
døe ? “ spurgte hun . 
„ Nei , nei , Gud lader Dig vist overleve mig . — 
Men det siger jeg Dig , Marie : i denne Stund , da 
vi skulle træde over vor nye Dørtærskel , maa Du 
love mig , at Du aldrig vil forlade din Faders 
Huus , uden naar jeg fører Dig selv ud deraf som 
en retskaffen Mands Brud . “ 
Marie rødmede og svarede : 
„ Et saadant Løfte har Du ikke behøvet at affordre 
mig . — Du er bleven sær alvorlig , siden vi forlode 

Onkels Huus . Fortryder Du maaskee , at vi 
ere flyttede til Kjøbenhavn ? “ 
„ Dengang jeg kom iaften , følte jeg mig glad 
som et Barn over at gjensee min Fødeby , og nu 
gribes jeg af den modsatte Følelse , nu ønsker jeg , 
at jeg var bleven ovre i Jylland . “ 
„ Lader os da vende tilbage . “ 
„ Nei , nei , det vilde være taabeligt . — See 
saa , nu kaster jeg alle Grillerne ud af Vognen , de 
kunne flyve til Maanen , om de ville . — Her holder 
Kudsken , her skulle vi altsaa boe , og Nissen skal 
ikke faae Lov til at flytte med . “ 
Fader og Datter skyndte sig op i Leiligheden , 
mens Pigen og Kudsken havde travlt med at bære 
Reiseføiet og Pakkerne op til anden Sal . De Forlovede 
havde indrettet Alt paa det Hyggeligste , og 
Lægen fik en Følelse af Velvære , da han traadte 
ind i sin nye Bolig . De bøde ham velkommen , 
han takkede dem med sin gamle , fornøiede Mine , 
og kort efter sagde de Godnat . 
Lægens Soveværelse vendte ud til Gaden og 
Maries til Gaarden . „ Du kommer til at savne 
Blomsterne , som Du før havde udenfor dine Vinduer , “ 
sagde Lægen , , Du har Udsigt til en Gaard , 
som sandsynligviis er baade skummel og mørk . Men 
saa kan Du til Gjengjæld gaae ind i Dagligstuen 
og see paa den bølgende Folkemængde udenfor . — 
Ja , Maren , Pigekamret er ikke saa stort som ovre i 
Jylland , her i Kjøbenhavn er Pladsen kostbar ; men 
Du ønskede jo selv at følge os herover . — Hvad , 

man har stillet mit gamle bornholmske Stueuhr op 
i Kjøkkenet ! Det skal endnu iaften stilles op i mit 
Sovekammer , uden dets eensformige Tiktak falder 
jeg ikke isøvn . “ 
Maren maatte strax hjælpe Lægen med at flytte 
Uhret ind i hans Sovekammer ; Værket havde ingen 
Skade taget under Reisen , Perpendiklen blev heffet 
fast , Lodderne hængte paa , og Uhret sat igang . 
„ Og nu Godnat , ” sagde han og kyssede sin 
Datter , „ gid Du maa sove godt og drømme behageligt 
første Gang i vor nye Leilighed . — Det samme 
ønsker jeg Dig , Maren . “ 
Lægen lukkede sin Dør , men blev en Stund 
staaende i sit Vindue og slirrede ud paa Gaden , hvor 
af og til Folk endnu trods den sildige Time vandrede 
forbi . 
„ Ak , ” sukkede han , „ dengang jeg endnu var ung ! “ 
Først sent mødtes Lægen og Marie den følgende 
Morgen ved Kaffebordet . Begge havde nu udhvilet 
sig efter Reisen , og enhver mørk Skygge var forsvunden 
fra hans Ansigt . Han talte om , at han 
strax vilde give sig ifærd med at udpakke de endnu 
uaabnede Kasser , derefter vilde han vise sin Datter 
noget as Byen . 
„ Meget faae vi ikke seet idag , “ sagde Lægen , 
„ dertil vil Tiden ikke strække til , men vi have den 
jo for os . Du kan selv begynde med fra dit Vindue 
at sludere Gothersgade , der er en af Byens 
længste Gader ; den er Grændseskjellet mellem den 
gamle By og den i Frederik den Tredies Tid anlagte 

nye Stad . Dens første Navn var „ Ny-Kongensgade “ , 
men saa byttede den Navn med den 
nuværende Store Kongensgade , der først hed Gothersgade . 
Oppe ved Volden ligger Reformeert Kirke , 
hvorved der er den Mærkelighed , at paa dens Kirkegaard 
hviler Helten Olfert Fischer , der førte 
Overkommandoen i Slaget paa Rheden 1801 . “ 
„ Det er sælsomt at tænke sig at skulle boe i 
samme Gade , hvor en saa tapper Helts sidste Hvilested 
sindes ; Nutiden knyttes derved ligesom til Fortidens 
stolteste Minder . “ 
„ Der kan være Noget i , hvad Du siger ; jeg vil 
forøvrigt gjøre Dig opmærksom paa , at neppe en 
eneste af Gadens Beboere veed , at Olfert Fischers 
Grav findes oppe ved Volden . Kjøbenhavnerne bekymre 
sig saare lidt om deres Stads tidligere Historie . 
Naar der hist og her findes en Bombe indmuret 
i en Muur , veed Almuen , at den er et Minde 
om Kjøbenhavns Bombardement 1807 , men hvor 
Manges Kundskab strækker sig ud over dette Aarhundrede ? “ 
„ Da 
beskjæftigede man sig ovre i * * meget 
med Byens Historie . Almuen vidste god Besfed med 
Fortidens fremragende Mænd , ja , de beskjæffigede 
endogsaa saa levende dens Fantasi , at der fortaltes , 
at Nogle af dem gik igjen . “ 
„ Alt dette forholder sig rigtigt . Naar Byen 
er lille , bliver det let at gjøre sig bekjendt med dens 
Bygningers Historie , medens Hovedstadens Historie 
næsten er et helt Studium . Livet i Provindfen er 

roligt og eensformigt , der bliver Tid for Almuesmanden 
til at see tilbage ; Livet her er larmende og 
fuldt af Konflikter , og Almuesmanden maa fæste 
sine fleste Tanker paa Nuet . Desuden er Kjøbenhavn 
med Hensyn til historiske Bygninger en saare 
fattig By . Heller ikke træffer man her historiske 
Slægter , Handelshuse , som i flere Aarhundreder 
ere gaaede i Arv fra Fader til Søn . Derimod 
træffer Du en vidunderlig deilig Natur og elskværdige 
Mennesker . “ 
„ For os , som leve i Nutiden , er det i alle Tilfælde 
det Vigtigste , og saa er der Theatrene . . . “ 
„ I det kongelige Theater har jeg tilbragt nogle 
af mine herligste Timer , “ sagde Lægen med Varme , 
„ mangen Gang har jeg i de sidste tyve Aar maattet 
lukke Øiet for det Skjønne og kun seet paa det 
Nyttige . Prosaen havde trykket sit blytunge Segl 
paa den gyldne Æske , hvori Ungdomstidens Tilbøjeligheder 
laae indesluttede , nu er Seglet brudt , og 
nu er jeg tilmed saa lykkelig at have en Datter , 
der kan deeltage i og forstaae min Glæde over det 
Skjønne i vor Kunst og Literatur . “ 
„ Du har aldrig været sparsommelig , naar det 
gjaldt om at kjøbe en god Bog til mig ; men jeg 
har ofte bebreidet Dig , at Du næsten aldrig selv 
læste Bogen . “ 
„ Det var , fordi jeg frygtede for , at mine Tanker 
skulde blive formeget vendte bort fra mit Kald som 
Læge . “ 

„ Og vil Du aldeles opgive at søge Praxis her 
i Byen ? “ 
„ Jeg vil opgive at søge Praxis , men hvis 
Patienter skulde komme af sig selv , vil jeg ikke lukke 
Døren for dem . Forøvrigt er der mange Værker , 
som høre til den nyeste Lægevidenskab , jeg ikke har 
havt Tid til at studere ; nu vil det være interessant 
at sammenligne disse Værkers Resultater med dem , 
hvortil jeg selv er kommen i en udbredt Praxis . “ 
Fru Vorre traadte i dette Øieblik ind og afbrød 
Samtalen mellem Fader og Datter . Hun fortalte , 
at hun nærmest var kommen for at indbyde sin 
Broder og hans Datter til Middag samme Dag og 
derefter var det høist nødvendigt , at hun satte saavel 
Julie som Maren ind i , hvorledes en kjøbenhavnsk 
Huusholdning burde føres . Brandt takkede saavel 
for Indbydelsen som for Søsterens nyttige Vink og 
gav sig ifærd med at udpakke sine Kasser , thi Samtalen 
om Huusholdningen interesserede ham ikke . 
Efterat Fruen i henved en Time havde holdt et Foredrag 
for Husets kvindelige Deel og skarpt examineret 
Marie , om hun havde forstaaet Alt , kom hun 
ind til sin Broder og sagde : 
„ Jeg vil spørge Dig , om Du ønsker , at jeg skal 
invitere et Par gode Venner til Middag . “ 
„ Du gjør mig en Tjeneste ved ikke at gjøre 
det , “ svarede Lægen , „ jeg holder ikke af store Selskaber . “ 
„ Men 
det bliver ikke stort Selskab . “ 

„ Alligevel , lad være med at indbyde Nogen , 
lad os være on kæmills . “ 
„ Nu ja , siden Du ønsker det . — Men hvorfor 
har Du taget det gamle Skrammel fra Kjøkkenet “ 
— hun pegede paa det bornholmske Stueuhr — 
„ og sat det herind ? “ 
„ Fordi jeg er bleven vant til dets eensformige 
Tiktak , naar jeg skal falde isøvn . “ 
„ Det vansirer Stuen . — Dog , det maa Du 
om . — Saa sees vi til Middag ; vi spise Klokken fire . “ 
Hun gik , og Lægen vedblev at udpakke og ordne 
fine Sager . Da Klokken var bleven tolv , spurgte 
han Marie , om hun havde Lyst til at gaae den paatænkte 
Spadseretour , og hun sagde med Glæde Ja . 
„ Jeg vil ikke , “ sagde Faderen , da de gik ud 
af Porten , „ føre Dig til Byens stærkt befærdede 
Gader , der kunne dine Kousiner bedst være dine 
Førere , men vi ville begive os ud til mit Yndlingssted , 
hvor jeg saa ofte i gamle Dage har tilbragt 
glade Timer , Du sial see Langelinie og Sundet . 
En Deel af Byen vil Du dog komme igjennem , den 
lange Store Kongensgade . “ 
Det var Brandt en Glæde at svare paa alle de 
Spørgsmaal , hans Datter gjorde ham . Men jo 
længere han kom ned i Store Kongensgade , desto 
mere begyndte han selv at see sig nysgjerrig om . 
„ Her er jo blevet aldeles forandret , siden jeg 
var her sidst , “ sagde han . „ De gamle Nybodershuse 
ere borte , og et stort smukt Kvarteer har reist 

sig i deres Sted . Lader os engang gaae lidt omkring 
i de nye Gader . 
Det gjorde man , og Lægen udtømte sig i Roes 
over Alt , hvad han saae . Endelig løsrev han sig 
og kom ud paa Langelinie , hvor han ogsaa sandt 
meget forandret . 
„ Men det blanke , friske Sund vedbliver dog at 
væræ det samme , “ sagde han , „ og see , derovre ligger 
Sverigs Kyst . Her vil jeg dagligt spadsere ud og 
trække frisf Søluft . De fleste Kjøbenhavnere gaae 
til Frederiksberg , jeg har altid fundet Frederiksberg 
kjedelig og spidsborgerlig ; dens Natur er — saa 
forekommer det idetmindste mig — ikke ægte dansf , 
den er saa stiv , saa kunstig , her derimod rulle de 
friste Bølger , og her bringer det forbiseilende Skib 
os en Hilsen fra fjerne Lande . “ 
Pludselig drønede et Skud fra Sextus og flere 
paafulgle ; Marie foer angst sammen og saae paa 
sin Fader , der sagde : 
„ Bryd Dig ikke derom , det er Salut for et 
Krigsskib . Hør , nu besvarer det Saluten . Skibet 
fører dansf Flag , det er en af vore Fregatter , der 
kommer hjem fra en Reise . — Er det ikke et stoltere 
Skuespil end Frederiksbergs Forlystelsessteder kunne 
byde os ? — Du kjender dem ikke ; men det siger jeg 
Dig , at Befolkningens Sind løftes og styrkes langt 
bedre herude end i en spidsborgerlig Natur , fremelsket 
af en spidsborgerlig Tid . “ 
Hun svarede ikke paa dette , og tause vandrede 
de videre . Det Nye interesserede Marie , men hun 

havde dog foretrukket en Tour gjennem Byen med 
dens straalende Boutiker og dens Menneskemængde . 
Paa Hjemvejen kastede hun længselsfulde Blikke over 
Kongens Nytorv hen mod den gamle Stad , som 
hun forestillede sig langt interessantere end den nye 
med dens snorlige Gader . I Gothersgade var der 
dog livligt nok , og efter Hjemkomsten satte hun sig 
i Vinduet og betragtede den forbispadserende Mængde , 
til det var Tid at gaae til Onkel Vorre . 
Tidligt havde Marie mistet sin Moder , og en 
ældre Dame , en Søster til en jydsk Landsbypræst , 
havde bestyret Lægens Huus . Denne Dame havde 
været noget for eftergivende mod den lille Marie , 
som fik alle et forkjælet Barns Vaner og Nykker , 
heldigviis kom hun i et fortrinligt Insfitut , hvis 
Bestyrerinde forstod at opdage og rette sine Elevers 
Feil , og Omgangen med Jevnaldrende afsled Maries 
fkarpe Kanter . Efterhaanden , som hun voxede til , 
kom hun oftere ud til Byens Familier og fik en , 
maaskee for stor Smag for Selskaber og Baller . 
Kort efter hendes Konfirmation døde Husets Bestyrerinde , 
og Lægen lod nu sin Datter overtage hendes 
Plads . I Begyndelsen syntes Marie ikke om dette 
noget bundne Liv , men efterhaanden fik hun Smag 
for Husets Sysler . Efter hendes Konfirmation underholdt 
hendes Fader sig ofte og gjerne med hende 
og spurgte hende tilraads i alle vigtige Sager . 
Hun havde altid været hans kjæreste Tanke , han 
havde dagligt leget med hende , da hun endnu var 
et Barn , men nu , hun kunde følge og tilegne sig 

hans Tankegang , blev hun ham dobbelt kjær . Det 
var en Vane hos Brandt , at han næsten altid forlangle , 
at hun skulde følge ham paa hans Tankes 
alvorlige Veie , medens han sjelden lod hende give 
Samtalen dens Præg , lod den beskjæffige sig med 
de Ting , der mest interessere Ungdommen . Han 
lod gjerne sin Datter besøge Selskaber og Baller , 
men han brød sig ikke om at høre , hvad hun havde 
oplevet paa dem , og dog vilde hun saa gjerne have 
fortalt sin Fader derom . 
Marie havde hørt saa megen Tale om Hovedstadslivet , 
hun havde endog et Par Gange dristet 
sig til at anmode om at maatte besøge sin Tante 
Vorre , men Brandt havde afslaaet det kort og bestemt . 
Han havde seet , hvormeget disse Asflag havde 
smertet hende , og derfor modnedes den Beslutning 
hos ham at opgive sin Praxis og bosætte sig i Kjøbenhavn . 
I Stilhed blev Alt forberedt , og en Tag 
overraskede han sin Datter med , at de til næste 
Flyttedag vilde forlade Jylland for bestandigt og 
tage til Hovedstaden . Marie klappede af Glæde i 
Hænderne ; et Suk , som havde sneget sig fra Lægens 
Bryst , da han fortalte Nyheden , afløstes hurtigt af 
et Smiil . Imidlertid kunde han ikke afholde sig 
fra at sige : 
„ Du maa ikke føle meget for dine Venner her , 
siden Du sfilles saa glad fra dem . “ 
Nu blev Marie alvorlig , hun sagde : 
„ Jeg bærer mig tosset ad ; thi jeg holder meget 

af mine Venner her , og jeg sfilles nødigt fra dem . 
Fader , lader os blive her . “ 
„ Nei , nei , nu er det for silde . Desuden . . . 
jeg vil tilstaae , siden jeg har begyndt at gjøre mig 
fortrolig med den Tanke at tage til Kjøbenhavn , 
har jeg selv faaet Længsel efter at komme derover . “ 
» Hvorfor kunne vi ikke tage derover i et kort 
Besøg ? “ 
„ Fordi , er jeg først derovre , ville saa mange 
Minder vaagne , at de ville blive til en Tryllekreds , 
hvoraf jeg ikke faaer Styrke til at drage mig ud eller , 
selv om vi vendte tilbage hertil , vilde jeg bestandigt 
nære Ønsket om af gjensee min Fødeby , et Ønske , 
der i Længden vilde blive til en Pine , eftersom jeg 
er istand til af virkeliggjøre det . “ 
Og saaledes blev Familiens Overflyttelse til 
Hovedsfaden da bestemt . 
Ved Middagsbordet hos Grosserer Vorre herskede 
en munter og behagelig Stemning . Samtalen førtes 
i Begyndelsen mest af de Ældre , de Yngre deeltoge 
vel af og til i den , men da den dreiede sig om 
gamle Erindringer , der ingen Interesse havde for 
dem , bragte de mellem sig selv andre Gjenstande 
paa Bane . Fredman vilde gjerne give sin Kjærestes 
Kousine Prøver paa sin Dygtighed i af føre en 
Konversation ; Thora mærkede hans Hensigt og drillede 
ham ved bestandigt af modsige ham . De Unges 
Latter standsede , da Grossereren tog sit Glas , udbragte 
en Skaal for Marie og endte med spøgende 

af hentyde til Muligheden af , af hun om ikke lang 
Tid „ vilde blive godt forsørget . “ 
„ Maries Skaal drikker jeg gjerne med , “ svarede 
Faderen , „ men hun er endnu for ung til af blive 
godt forsørget . “ 
„ Naar en ung Pige bliver gammel , faaer hun 
ingen af vælge imellem , “ sagde Grossereren . 
Tanken om Maries Forlovelse var Lægen piinlig . 
Drog hun bort fra hans Huus , da stod han alene , 
der var Ingen til af opmuntre ham , og til hvem 
han kunde have fuld Fortrolighed . Fra hun var 
lille , havde han elsket hende med en Faders ømmeste 
og reneste Kjærlighed ; undertiden var den Mulighed 
vel falden ham ind , af den Tid kunde komme , da en 
ung Mand vilde anholde om hendes Haand , men 
han havde bortjaget saadanne Tanker , der forbittrede 
hans Sind . Nu udtalte Grossereren den frygtede 
Mulighed som Noget , der var ønskeligt , og 
Marie sad og hørte derpaa , og undseelig slødte hun 
sit Glas mod sin Onkels . Lægen besluttede af gjøre 
gode Miner til slet Spil ; thi han indsaae , af Ingen 
vilde kunne forstaae hans Følelser eller af man , 
hvis de forstodes , vilde kalde ham for en Egoist . 
Man reiste sig fra Bordet og tilbragte den 
øvrige Deel af Dagen i munter Samtale . Marie 
og hendes Konstner fandt gjensidig stor Behag i hinanden , 
og det blev aftalt , af Thora den følgende 
Dag skulde vise Marie om i Byen . Anna vilde 
gjerne have været med , men hun havde just lovet 
af gaae paa Visitter med sin Forlovede . 

„ Paa Torsdag ere Fredman og jeg budne til 
Selskab , “ sagde Anna , „ det er just vor Theateraften , 
vi have nemlig abonneret i det Kongelige , — jeg 
overlader Dig min Plads . “ 
„ Tak , “ svarede Marie glad , „ jeg antager ikke , 
at Fader har Noget herimod . “ 
Det havde naturligviis Lægen ikke . Han forhørte 
sig om , hvilket Stykke der gik , og da det var „ Eventyr 
paa Fodreisen “ , besluttede han selv at gaae i 
Theatret . 
„ Jeg har seet Stykket med Wiehe og Fru Heiberg 
i et Par af Elskerrollerne , “ sagde han , „ jeg 
har seet det , da det var nyt , nu vil jeg see , hvorledes 
det tager sig ud som gammelt . “ 
„ Saadanne Stykker blive aldrig gamle , “ sagde 
Fredman . 
„ Det har De Ret i ; de ere evigunge , og de 
kunne give os Ungdom paany . “ 
Dengang Lægen og hans Datter om Aftnen 
vandrede til deres Hjem , spurgte han : 
„ Nu , hvorledes synes Du om Kjøbenhavn ? 
Fortryder Du , at vi ere tagne herover ? “ 
„ Nei , “ svarede Marie , „ vel kjender jeg ikke 
meget til Byen , men Introduktionen er lovende . “ 
„ Hm , hm , “ rømmede Lægen sig , „ lad Dig endelig 
ikke smitte af en farlig Sygdom , der grasserer 
her i Byen . “ 
„ Hvilken Sygdom ? ' 
„ Fornøjelsessygen . ' 
Marie lo og mente , at det havde ingen Fare . 

Den næste Dags Formiddag kom Thora efter 
Aftale og hentede sin Kousine til en Vandring paa 
Østergade , paa samme Tid gik Lægen ud , hans Maal 
var Universitetsbibliotheket . 
Med et forventningsfuldt Sind vandrede Marie 
ved sin Faders Arm Torsdag Aften til det kongelige 
Theater . Over Kongens Nytorv laa en raakold 
Efteraarstaage , hvorigjennen de mange Gaslamper 
udenfor Theatret kastede deres vinkende Lys 
ud i Hverdagslivets Mørke . Brandt fulgte sin Datter 
op til Logen og forlod hende da for at opsøge 
sin Plads i Parkettet . 
Før Teppet gik op , saae han sig nysgjerrig 
om ; thi Tilskuerpladsen var jo bleven forandret , siden 
han sidst havde gjæstet den . Medens hans Øine 
saaledes vandrede rundt paa Dekorationen , faldt det 
ogsaa paa Marie , der sad imellem en Mængde andre 
Damer . Nu først opdagede Faderen , hvor smuk hun 
var . Hans Hjerte svulmede af Stolthed , han kunde 
ikke løsrive sine Øine fra hende , og først Kapellets 
Toner gave hans Tanker en anden Retning . 
Første Akt var forbi , Brandt saae op til sin 
Datter , og hendes Ansigt straalede af Glæde . Han 
lod sit Øie flygtigt løbe over Damerækken i de 
øvrige Loger . — Pludselig saae han som fortryllet 
paa en omtrent fyrretyveaarig Dame . Hans Been 
rystede under ham , han maatte sætte sig . Hun 
havde ikke bemærket ham , men vedblev at tale muntert 
med det Selskab , hvori hun var . Teppet gik 
op for anden Akt , men Brandt havde tabt al Interesse 

for Stykket , han vedblev at see op til Logen , 
hvori Damen sad . 
„ Hvis hun nu fik Øie paa mig ? “ mumlede han . 
„ Nei , nei , hun maa ikke see mig . “ 
Han reiste sig og forlod Theatret . Med Sorg 
i sine Miner og med hurtige Skridt ilede han afsted , 
han vidste ikke selv hvorhen . 
„ Jeg har gjenseet hende , “ mumlede han , „ jeg 
mistede min Ro ; men hvor kunde jeg ogsaa bevare 
den ? Hun har sorspildt min Lykke . Mon hun 
havde bevaret sin Ro , dersom hun havde seet mig ? 
— Maaskee . — Jeg elskede hende , jeg elsker hende 
endnu , men hun har aldrig elsiet mig . — Men er 
jeg ikke en Daare , at jeg ikke forlængst har revet 
denne Kjærlighed ud af mit Hjerte ? — Jo , jeg er 
en Daare , især naar jeg har Marie . “ 
Han erindrede nu , af hun var i Theatret , og 
af han maatte hente hende , naar Stykket var forbi . 
Lægen saae sig om , for af faae af vide , hvor han var , 
men han kunde ikke orientere sig , det forekom ham , af 
han var i en fremmed By . Klokken var imidlertid 
bleven mange , og han maatte siynde sig for ikke af 
komme forsilde . Han spurgte en Forbigaaende , hvor 
han var . 
„ Paa Gammelholm , i Tordenskjoldsgade , “ lød 
Svaret . 
„ Og Veien til Kongens Nytorv ? “ 
„ Blot lige ud , og De er strax derved . “ 
Brandt skyndte sig afsted , og det lykkedes ham 
af naae Theatret , inden Forestillingen var forbi . 

Den Dame , som havde bragt hans Sind i saa stort 
Oprør , sad paa den modsatte Side af , hvor Marie 
havde Plads , alligevel saae han sig sky og ængstelig 
om , da han gik op for af hente sin Datter . Hun 
kom ud , straalende af Glæde over , hvad hun havde 
seet , og i Travlheden med af søge efter sit Tøi , 
lagde hun ikke Mærke til Faderens tungsindige Mine . 
Han saae sig atter ængstlig om , da han forlod 
Theatret med Marie , men heldigviis mødte han ikke 
hende , der havde sat hans Sind i et saa stærkt Oprør . 
Paa Hjemveien anstrengte Lægen sig for at 
synes rolig , og det lykkedes ham at skjule sit Sinds 
Oprør for Marie , som udtalte sig med Henrykkelse 
om Skuespillet , hun havde seet . Hendes Fader 
lovede , at hun oftere skulde komme i Theatret , han 
vilde see at skaffe hende en Plads i en Loge . 
„ Helst Torsdag Aften , “ sagde Marie , „ thi saa 
have mine Kousiner abonneret . “ 
„ Jeg skal see , hvad jeg kan gjøre , “ svarede 
Lægen , men han lovede sig selv , at det ikke skulde 
blive Torsdag Aften ; thi den Dame , der havde sat 
hans Sind i saa stort Oprør , havde sandsynligviis 
abonneret om Torsdagen . 
Da Lægen var bleven ene paa sit Værelse , 
henfaldt han i dybe , smertelige Grublerier . 
„ Hvorfor tænke paa , hvorledes Alt kunde have 
været ? “ sagde han tilsidst . „ Hvorfor forbittre mit 
Sind over en Lykke , som er tabt ? — Var jeg ikke 
lykkelig , før jeg gjensaae hende iaften ? — Jeg 
havde Fred i mit Sind og Glæde over Marie . 

Denne Fred maa kunne tilbagevindes . Havde jeg 
vidst , at jeg ikke var stærkere , vilde jeg aldrig være 
vendt tilbage til Kjøbenhavn . Men jeg maa gjøre 
mig stærk ; jeg kan jo atter møde hende , og hvis 
hun seer mig , maa jeg ikke give hende Anledning 
til Triumf . Jeg maa ogsaa være stærk for Maries 
Skyld , skulle hun opdage Noget , vilde . . . ja , jeg 
vover ikke at forestille mig , hvad der da vilde skee . 
— Dette stille Liv , jeg fører , og som før var mig 
saa kjært , er mig iaften forhadt , jeg maa ud mellem 
Mennesker , jeg maa beskjæftige mig med Dagens 
Begivenheder , det vil maaskee hjælpe mig til at 
gjenfinde min Ligevægt ; Bøger formaae det ikke . “ 
Brandt kastede sig paa sit Leie , men det varede 
længe , inden han faldt isøvn . 
Næste Dag gjorde Marie bekymret den Bemærkning , 
at hendes Fader saae daarlig ud . Han indrømmede 
det og mente , at det var , fordi han havde 
forlidt Motion . Derfor vilde han nu forandre sin 
Leveviis , han vilde hver Formiddag gaae en længere 
Tour og derefter spise sin Frokost paa et Konditori . 
Marie fandt dette rigtigt , og Lægen tog strax sin 
Hat for at bringe sit Forsæt til Udførelse . Paa 
Spadseretouren vedblev hans Tungsindighed at følge 
ham , og kun daarlig oplagt til at nyde Noget traadte 
han ind paa et af vore større Konditorier og forlangte 
en Kop Kaffe . 
Ved at see Gjæsterne ivrigt læsende i Aviserne , 
kom han i Tanker om , at han endnu ikke holdt 
nogen Avis i sit Hjem ; han besluttede endnu samme 

Dag at tale med sin Datter om , hvilken Avis der 
skulde abonneres paa . Han tog et Blad i Haanden 
for at see , hvad der var passeret i Verden , siden 
han forlod Jylland . Neppe havde han begyndt at 
læse , før en noget korpulent Herre kom hen til ham 
og spurgte : 
„ Er det ikke Doktor Brandt ? “ 
„ Jo . Og De . . . Hvem er De ? “ 
„ Kjender Du mig ikke , Brandt ? Jeg er din 
gamle Ven August Vibe . “ 
„ Rigtigt , “ sagde Brandt , glad over at have 
truffet en gammel Bekjendt , , nu kjender jeg Dig igjen . “ 
„ Det er vel saadan en Snees Aar siden , at vi 
have seet hinanden , “ sagde Vibe , „ er Du i Besøg 
herovre ? “ 
„ Jeg har opgivet min Praxis og har bosat 
mig her i Byen . “ 
„ Rigtigt . Det kan jeg lide . — Hør , er Du gift ? “ 
„ Jeg er Enkemand , “ svarede Brandt , „ og har en 
voxen Datter . “ 
„ Saa bestyrer hun vel dit Huus . — Jeg er 
Ungkarl endnu , men jeg har egen Huusholdning ; 
vil man have Anseelse i Handelsverdenen , maa man 
engang imellem gjøre et Middagsselskab . “ 
„ Men hvorfor gifter Du Dig ikke ? “ 
„ Fordi jeg befinder mig bedst i Ungkarlestanden . 
Mine Tilbøieligheder have ikke forandret sig 
med Aarene , jeg . . . “ 
„ Ja , jeg husker , at Du altid har holdt af 
Eventyr , “ sagde Lægen med et Smiil , „ hvad mig 

angaaer , have mine Tilbøieligheder taget en ganske 
anden Retning end tidligere , jeg gaaer sjelden ud , 
jeg beskjæftiget : mig mest med mine Bøger og med 
at tænke over det Læste . “ 
„ Aa , man skal heller ikke slaae sig aldeles fra 
Verden . “ 
„ Det vil jeg heller ikke . “ 
„ Nuvel , kom hjem til mig en Aften og spil en 
lille L ' hombre . “ 
„ Med Fornøielse . “ 
» Jeg skal tage mig den Frihed selv at komme 
og overbringe Dig Indbydelsen saa kan Du med 
det Samme præsentere mig for din Datter . “ 
„ Det skal jeg meget gjerne . “ 
Grosserer Vibe tog en Dobbeltlorgnet op af 
Lommen og saae paa en Dame , der gik forbi , idet 
han sagde : 
„ Kjender Du hende ? Det er en af vore mest 
feterede Skjønheder . — Det er sandt , Du har jo 
været saa lang Tid borte fra Kjøbenhavn , at Du 
næsten er at betragte som en Fremmed . Kan Du 
huske , naar vi to for en Snees Aar siden gik ned 
ad Østergade , da vidste vi , hvad alle de smukke 
Damer hed , vi mødte . Øe ere nu alle ærværdige 
Mødre og fromme Tanter , det er nu deres Døttre , 
som tiltrække sig Opmærksomheden . — Brandt , meer 
end eengang ønsker jeg , at jeg var tyve Aar yngre . “ 
„ Du vilde da maaske forlove Dig ? “ 
„ Paa ingen Maade , men Ungdommen gjør 
altid størst Lykke hos Damerne . “ 

„ Og Ungdommen er berettiget til at sværme 
for Damerne . “ 
„ Du mener , at jeg skulde være uberettiget dertil ? “ 
. Det vil jeg just ikke sige , Du er endnu ikke for 
gammel til at gifte Dig . “ 
„ Jeg har jo sagt Dig , at jeg holder af Ungkarlelivet . 
— Men hvorfor gifter Du Dig ikke paany ? “ 
Denne Tanke var aldrig før falden Lægen ind . 
Spørgsmaalet bragte ham til at studse , og han 
udbrød : 
„ Min Datter vilde ikke holde af en Stedmoder . “ 
„ Aa , naar hun er voxen , vilde en Stedmoder 
være hende et behageligt Selskab . “ 
„ Nei , nei , “ sagde Lægen med Fasthed , „ jeg 
gifter mig aldrig mere . “ 
„ Hm , maaskee en ulykkelig Kjærlighed , “ yttrede 
Vibe ironisf . „ Men jeg maa nok til mine Forretninger , 
gaaer Du med ned ad Gaden ? “ 
Brandt og Vibe spadserede langsomt ned ad 
Østergade , den Første havde ikke været i den Gade , 
siden han var kommen til Byen . Vibe var uudtømmelig 
i at give Forklaringer over Alt , og de interesserede 
Lægen , han glemte sine Sorger og levede 
med i Nuet . Først paa Gammeltorv sfiltes de to 
gamle Bekjendte . 
Ved Middagsbordet var Brandt den Dag ualmindelig 
oprømt , og Marie glædede sig herover . Han 
fortalte hende om Mødet med Vibe og om Spadseretouren 
gjennem Byen . 

„ Det er morsomt at gaae gjennem Østergade , “ 
sagde Marie . 
„ Men en ung Pige bør ikke dagligt gaae gjennem 
Gaden ; thi da bliver hun for bekjendt ; onde 
Tunger ville da fortælle , af det er for af søge sig 
en Frier , af hun gaaer paa Øsfergade . “ 
„ O fy ! “ 
„ Saaledes er det dog . Jeg veed det fra tidligere 
Dage . “ 
„ Men Thora fortæller , af de største Kræmmere 
boe paa Øsfergade , derfor er hun nødt til ofte af 
komme i Gaden . “ 
„ En ung Dame gjør bedst i af gaae i Boutiker 
med sin Moder . “ 
„ Men naar hun nu som jeg ingen Moder har ? “ 
Denne Yttring af Marie gjorde Lægen noget 
forstemt . Maaltidet var netop forbi , han reiste sig 
og gik ind paa sit Værelse . Kort efter kom Thora 
og bad Marie gaae med i et Par Boutiker paa 
Øsfergade . Til hendes store Forundring nægtede 
Marie det og fortalte hende Grunden til sin Vægring . 
Thora gik strax ind til sin Onkel for af protestere 
mod hans gammeldags Opfattelse af , hvad 
der sømmede sig for en ung Pige . 
„ Marie maa aldeles have misforstaaet mig , “ 
sagde Lægen , » jeg mener blot , af en ung Pige ikke 
hver Dag bør være Gjæst paa Øsfergade . “ 
„ Og Du troer virkelig , af jeg spilder min Tid 
med af gaae paa Øsfergade , naar det ikke er nødvendigt ? “ 
spurgte Thora fortrydelig . 

„ Det være langt fra mig , “ svarede Lægen , „ jeg 
har slet ikke talt om Dig , men kun ved Middagsbordet 
gjort nogle almindelige Bemærkninger . “ 
Thora blev igjen mild , og kort efter gik hun 
med Marie . Paa Kongens Nytorv mødte de en 
ung Herre , som hilste . 
„ Det var en af Fredmans Venner , “ sagde Thora , 
„ han kommer undertiden hjem til os . Det er en 
juridisk Kandidat Hansen . Mærkværdigt , at jeg 
netop skulde møde ham sammen med Dig . “ 
„ Hvorfor det ? “ 
„ Fordi han igaar spurgte mig , om hvem den 
Dame var , han sidst havde mødt mig med paa Østergade . 
Han mente Dig . “ 
„ Ere alle Herrer saa nysgjerrige i Kjøbenhavn ? “ 
„ Det skal jeg ikke kunne sige . Maaskee spurgte 
han ikke alene af Nysgjerrighed , men ogsaa af Interesse . “ 
„ Af 
Interesse ? “ 
„ Jeg vil ikke omtale hans smigrende Yttringer 
om Dig for ikke at gjøre Dig forfængelig , “ sagde 
Thora leende . 
Marie rødmede . Det var første Gang , at 
Nogen fortalte hende , at en ung Herre havde brugt 
smigrende Yttringer om hendes Person . Hun blev 
noget undseelig ved at tænke paa , af hun hvert Øieblik 
var udsat for enhver forbigaaende Herres Kritik , 
og hun var glad , dengang Kousinen havde gjort 
sine Indkjøb , og de forlode Østergade . Ved et 
Tilfælde mødte de atter Kandidat Hansen , og Marie 

kunde mærke , af hun rødmede af Forlegenhed . Et 
flygtigt Blik , som hun ikke kunde afholde sig fra af 
kaste paa ham , havde overbeviist hende om , af han 
var smuk . 
„ Der mødte vi ham igjen , “ sagde Thora . „ Hvor 
han hilste ærbødigt ; han skal være af god Familie , 
og hans Onkel umaadelig rig . Fredman og Anna 
komme til Onklens store Baller . “ 
„ Hvad er Onklen ? “ 
„ Han er Grosserer . “ 
Kousinerne vare nu ved Maries Hjem og skiltes . 
Efter sin Hjemkomst vedblev Marie i Tankerne 
af dvæle ved Kandidat Hansen , det er jo behageligt 
af være blevet omtalt med smigrende Yttringer ; 
Marie var saa uskyldig og saa ukjendt med 
Verden og sig selv , af hun ikke saae det Urigtige i 
af lægge Vægt paa en henkastet Yttring og ikke vidste , 
af selv om hun havde været mindre indtagende , 
vilde Kandidat Hansen alligevel af Høflighed have 
omtalt hende med Roes overfor Thora . 
Da det begyndte af mørknes , kom Faderen ind 
og sagde , at han havde Lyst til at tilbringe Aftnen 
hos Vorre . Han og Marie begave sig derfor kort 
efter paa Veien til Grossererens Huus . 
„ Vi maae en Aften have hele min Søsters Familie 
hjem til os , “ sagde Lægen , „ vi maae gjøre et 
lille Aftenselflab . “ 
„ Dæt kan skee , naar det skal være , ″ svarede 
Marie . 

„ Du har seet hos din Tante , hvorledes en kjøbenhavnsk 
Opdækning skal være ? “ 
„ Den er langtfra saa vanskelig som en jydsk . “ 
„ Dæt har Du allerede opdaget ? “ lo Lægen , 
„ Du er et lille Huusholdningstalent . Hvis salig 
Jomfru Sanne , som i din Barndom bestyrede mit 
Huus , havde levet endnu og var fulgt os herover , 
vilde det paatænkte Aftenselflab have sorvoldt hende 
hundrede Bekymringer . Hver Gang , jeg gjorde et 
lille Herreselskab , bagede og brasede hun fjorten 
Dage iforveien . “ 
I dette Øieblik bleve de standsede af et „ Godaften , 
Hr . Doktor . “ En Mand fra den jydske By , 
de havde forladt , stod for dem . En kort Samtale 
udspandt sig nu om , hvad der var fleet siden Brandts 
Bortreise , og Jyden forsikkrede , at Alle længtes 
meget efter ham . 
„ Dæt er mig kjært at blive mindet med Venlighed , “ 
sagde Brandt , „ jeg har tilbragt lykkelige 
Aar ovre i Jylland . “ 
„ Men hvorfor forlod De os da ? “ 
„ Maaskee har jeg handlet urigtigt heri . Oprigtigt 
talt , længes jeg efter min gamle Praxis . “ 
, Saa seer man Dem maaskee igjen ovre hos os ? “ 
„ Det vil jeg ikke love , “ svarede Lægen , „ men 
det kunde maaskee være muligt . “ 
Da Jyden var gaaet , spurgte Marie forundret 
sin Fader , om han virkelig igjen tænkte paa at tage 
over til Jylland . 
„ Jeg tænker derpaa , “ svarede Lægen , „ jeg har 

endnu i denne Eftermiddag tænkt derpaa ; dengang 
jeg flyttede herover , saae jeg Byen i min Ungdoms 
Rosenfljær , nu derimod synes jeg at staae saa alene 
i min Fødeby , de fleste af mine gamle Venner ere 
spredte ad over hele Landet . “ Han kunde ikke sige 
sin Datter den egenlige Aarsag , at han frygtede for 
et nyt Møde med den Dame , han havde seet i Theatret . 
„ Vi burde aldrig være tagne fra Jylland , “ 
sagde Marie . 
, Deri har Du Ret . — Nu , jeg finder mig 
maaskee i Forholdene , naar jeg lærer dem nøiere 
at kjende . I hvert Tilfælde reise vi ikke før til 
næste Flyttedag . “ 
Ta Fru Vorre hørte , af hendes Broder tænkte 
paa af reise til Jylland , modsatte hun sig paa 
det Bestemteste denne Plan og understøttedes heri 
af sin Mand og sine Døttre . Hun forstod paa det 
Bedste af imødegaae Broderens Argumenter , og tilsidst 
hviskede hun til ham : 
„ Har Du maaskee en hemmelig Grund ? “ 
„ Paa ingen Maade , “ skyndte Brandt sig af 
svare , han forstod meget godt , hvad Søsteren mente 
med sit Spørgsmaal . 
I Løbet af Aftnen blev Brandt underrettet 
om , af Vorre næste Uge vilde give sit første Bal 
denne Vinter . Lægen samtykkede gjerne i , af Marie 
deeltog i Ballet , derimod yttrede han ingen Lyst 
til selv af komme ; det var jo lutter Ungdom , som 
var tilstede . Dette blev imidlertid benægtet ; thi 
Grossereren havde gjerne hver Balaften sit Spillevarti , 

og Fruen en Deel ældre Damer til af underholde 
sig med . Brandt lovede tilsidst af komme . 
Dengang han , efter af være vendt hjem fra sin 
Svogers Huus , tænkte over Dagens Begivenheder , 
blev det ham klart , af den dybe Smerte , han den 
foregaaende Aften havde følt , var bleven trængt i 
Baggrunden , og af det bedste Middel mod Fortidens 
bittre Minder vilde være andre Menneskers Selskab . 
Derfor besøgte han ogsaa den følgende Dag 
Konditoriet og gik en Tour gjennem Østergade , hvor 
han var saa heldig at møde et Par gamle Bekjendte . 
Han læste Bladene med Interesse , og , ved at gjennemsee 
Rigsdagsreferaterne , traf han paa et Navn , 
som erindrede ham om , at en god Ven , der var 
bosat ovre i Jylland , var Rigsdagsmand . Næste 
Dag opsøgte Brandt ham , og det blev aftalt , at de 
oftere skulde sees . Lægen glemte heller ikke sin 
Datter ; han var saa heldig efter et Avertissement 
i Adresseavisen at faae en Plads til hende om 
Fredag Aften i en af det kongelige Theaters bedste 
Loger . Marie vilde rigtignok helst have havt Torsdagen , 
men derved var nu Intet at gjøre 
Det gik ualmindeligt livligt til paa Grosserer 
Vorres Bal , og Marie var en af de mest feterede 
Damer . Hun var bleven engageret til første Dands 
af Kandidat Hansen , som havde ladet sig forestille 
af Thora , hans Konversation var livlig , og han var 
en fortrinlig Dandser . Medens første Dands endnu 
varede ved , kom der et Par Herrer hen og engagerede 
Marie til paafølgende Dandse ; Hansen skyndte 

sig med at udbede sig endnu en Dands , og de bleve 
enige om , at det skulde være Kotillon . Ingen af 
de Herrer , hvormed hun kom til at dandse , behagede 
hende saa meget som Kandidat Hansen ; der var hos 
nogle af dem en uheldig Jagt efter Vittigheder tilstede , 
medens Andre søgte at gjøre sig interessante 
ved at være blaserte . Thora fik Leilighed til at 
spørge sin Kousine : 
„ Hvorledes morer Du Dig ? “ 
Det korte Svar herpaa var : 
„ Udmærket . “ 
Brandt havde saaet Plads ved et L ' hombrebord ; 
han fordybede sig saaledes i Spillet , at han 
aldeles glemte Ballet . Med Velbehag vandt han 
den ene efter den anden af de Andres Beter . Netop 
som alle Beterne vare blevne spillede af , og man 
skulde begynde med nye Stambeter , blev man ved 
Spillebordet anmodet om at gjøre en Pause ; thi 
der skulde spises tilaften . Brandt reiste sig og gik 
ind for at see til sin Datter , som glad kom ham 
imøde og fortalte ham , at hun morede sig . Han 
kastede et Blik udover de Unge , som vare begyndte 
at spise , og han fik Lyst til efter Bordet at opgive 
L ' hombrespillet for at see paa Dandsen . 
Hans Søster kom hen til ham og anviste ham 
en Plads hos nogle ældre Damer . Da de saae 
Brandt , udbrøde de næsten alle i Gjenkjendelsesudraab 
; thi de vare som unge Piger og hans Søsters 
Veninder komne i hans Forældres Huus . En Mængde 
gamle , kjære Erindringer stormede nu ind paa Lægen , 

og den ene Frue efter den anden spurgte : „ Kan 
De huske ? “ Eller ogsaa hed det : „ Det var dengang , 
vi vare sammen der og der . “ Imellem dengang 
og nu laa henved en Snes Aar , et Tidsrum , 
hvori de Tilstedeværende havde været langt fjernede 
fra hinanden og rimeligviis aldeles havde glemt 
hinandens Tilværelse . En heel ny Generation var 
voxet op og var nu Eneherre derinde i Balsalen . 
Fru Vorre var den Eneste , som kunde knytte Traaden 
mellem Før og Nu , naar Samtalen paa Grund 
af Ubekjendtskab til de nuværende Forhold truede 
med at gaae istaa for Lægen . Hun skyndte sig da 
med at sige : 
„ Ja , Du har maaskee glemt , at Amalie Felsens 
Mand er Dampmøller . Deres Datter Kathinka er 
den unge Pige i Hvidt , som sidder nærmest Thora . 
Hendes ældre Søster Laura har ikke kunnet komme 
iaften , fordi hendes Kjæreste er bleven syg , hun 
syntes da ikke , det var passende at gaae paa Bal . “ 
Eller ogsaa sagde Fruen : 
„ Min Broder blev tidligt Enkemand ; hans 
Datter fik en Opdragelse saa god som den kan gives 
i en Provindsby . “ 
„ Deres Datter er nærved iaften at være Ballets 
Dronning , - sagde en Fru Karlsen . 
» Ja , hun er næsten aldrig af Gulvet , “ bekræftede 
Fru Felsen . 
„ Hvor smigrende det end maa være for en 
Fader at høre Sligt , “ sagde Brandt , „ maa jeg dog 
tilstaae , at jeg helst saae , at min Datter gjorde 

mindre Lykke , fordi hun ellers kan faae en Trang 
til at behage , der let vil kunne udarte til Koketteri . “ 
Heri 
gave de ældre Damer Lægen Ret , og da 
de i det Hele taget skjænkede hans Ord Opmærksomhed , 
følte han sig snart ligesaa vel tilmode som 
sin Datter . Grossereren lod skjænke flot rundt med 
Champagne , Munterheden tiltog , og Kandidat Hansen 
udbragte en særdeles smuk Skaal for Grosserer Vorre 
og Frue . I den Anledning forhørte Lægen sig om , 
hvem Kandidat Hansen var , men fik intet andet 
Svar , end at han var af god Familie , havde taget 
en glimrende Examen og vistnok havde en smuk 
Fremtid ivente . 
Dengang Dandsen begyndte paany , udeblev 
Lægen fra L ' hombrebordet og satte sig hen i en 
Krog af Balsalen for at see til . Musiken , de flagrende 
Kjoler , den dæmpede Latter , de straalende 
Blikke , de blussende Kinder , de lykkelige Smiil , 
alt dette rev ham med sig , Blodet strømmede raskere 
i hans Aarer , end det havde gjort i de sidste tyve 
Aar , han kom i den Illusion , at han var ung endnu , 
og da nu Thora skjelmsk kom hen og inklinerede for 
ham , reiste han sig rafl op og dandsede et Par 
Gange rundt med hende . 
„ Bravo , bravo ! “ raabte Grossereren , der var 
Vidne hertil . 
„ Det kan jeg lide , “ sagde hans Søster . 
„ Ja , ja , “ sagde Lægen og pustede lidt , „ jeg 

vilde forsøge , om jeg ikke var for gammel til at 
dandse . “ 
„ De er jo endnu en ung Mand , “ sagde Fru 
Felsen spøgende . 
„ Maa da den unge Mand byde den unge Kone 
op til en Dands ? “ spurgte Lægen ligeledes spøgende . 
Fru Felsen havde heller ikke dandset i mange 
Aar , Erindringen om hendes Ungdomstid , da hun 
ofte havde dandset med Brandt , var ved denne 
Aftens Samtale bleven livligere end sædvanlig , hun 
tog mod hans Tilbud , og nu var det ikke alene 
Maries Tour til at undre sig , men ogsaa Kathinkas , 
som halvt forsfrækket saae sin Moder blive 
svunget rundt af Lægen . 
Man var netop midt i Kotillon . Det gode 
Indtryk , som Kandidat Hansen havde gjort paa 
Marie , forhøiedes ved , at han udbrød i begeistrede 
Lovtaler over hendes Faders Livlighed , og han bad 
Grosserer Vorre forestille ham for Brandt , hvilket 
den Første gjorde med Fornøielse . Paa Grund af 
sin egen Deellagelse i Dandsen , lagde Lægen ikke 
Mærke til det Indtryk , som Hansen øiensynlig havde 
gjort paa Marie , hvis Ansigt straalede ganske anderledes 
lykkeligt , naar hun dandsede med ham end 
med en anden Kavalleer . 
Tiden løb hurtigt , og snart var det Tiden til 
at tage hjem . Grossererens Vogn holdt forspændt 
til Brandt og Marie . 
„ Hvorledes har Du moret Dig ? “ spurgte Brandt . 

„ Fortræffeligt , “ svarede Marie . „ Og Du , 
Fader ? “ 
„ Jeg morede mig saa godt , “ sagde Lægen , „ at 
jeg betragter denne Aften som en Dag af mit Livs 
Effersommer . “ 
„ Gid Du maa faae mange saadanne Dage , “ 
svarede Marie . 
Længe laa Marie den Nat , inden hun kunde 
sove , og da hun faldt isøvn , saae hun Kandidat Hansen 
i sine Drømme , og de dandsede hen over blomsterklædte 
Enge og smilende Marker , tilsidst kom de 
til en rivende Bæk , som standsede deres Dands . Da 
sagde han : „ Det beroer paa din Villies Energi , 
om vi skulle over . “ Hendes Kjærlighed gjorde hende 
stærk , og de satte over Strømmen . — Men da hun 
var kommen over , saae hun sig tilbage , og der stod 
hendes Fader og rakte Armene efter hende og græd . 
Hun vilde da tilbage igjen , men det var hende umuligt . 
Marie vaagnede , angst over denne uhyggelige 
Drøm , snart faldt hun dog isøvn igjen , og blidere 
Drømme gjæstede hendes Leie . 
Før Lægen denne Aften lagde sig til Hvile , 
sagde han : 
„ Jeg begynder at mærke , at jeg er kommen til 
Kjøbenhavn . “ 
Da Marie næste Formiddag stod i Vinduet og 
saae ned paa Gaden , hilste en Herre , idet han gik 
forbi . Det var Kandidat Hansen . Marie rødmede , 
idet hun besvarede hans Hilsen , og trak sig hurtig 
ind i Stuen . Hendes Drøm randt hende ihu . A 

skilles fra sin Fader for Hansens Skyld , nei , det 
var hende umuligt , og det vilde da heller aldrig 
kunne skee . Hun lo ad den „ tossede “ Drøm og 
spurgte sig selv , om Hansen maaskee hver Dag gik 
forbi hendes Vindue . Hun besluttede at lægge 
Mærke dertil , men det maatte han paa ingen Maade 
opdage ; hun vilde holde sig skjult bag Gardinerne . 
Derefter tænkte hun paa sin Fader ; hun var saa 
glad over , at han havde moret sig , han opgav 
maaskee at flytte over til Jylland ; idag vilde Marie 
saa nødigt bort fra Kjøbenhavn . 
Grosserer Vide kom efter Løfte en Tag op til 
Brandt og inviterede ham hjem om Aftenen til en 
L ' hombre . Brandt tog med Glæde mod Tilbudet ; 
Grossereren spurgte efter Marie , men hun var for 
Øieblikket ikke hjemme , hvorfor han maatte vente 
med at gjøre hendes Bekjendtskab til en anden Gang . 
Dengang Grossereren var gaael , kom Lægen i Tanker 
om , at han havde glemt at spørge om hvem , 
der skulde deeltage i L ' hombrepartiet . „ Aa , “ tænkte 
han , „ det er mig ligegyldigt , jeg kjender neppe 
Nogen af dem . “ Om Aftnen , da han gik , paalagde 
han Marie ikke at sidde oppe og vente paa ham , 
ligeledes fik Maren Ordre til at gaae iseng til rette Tid . 
Vibe boede i et af Byens mest befolkede Kvarterer , 
i en af de Smaagader , der sløde til Østergade , 
og hvor Folk kunne see lige ind ad Vinduerne 
til hinanden . Det var en mørk , flyfuld Efteraarsaften , 
og Lægen fandt , af et saadant Veir ret passede 
til af spille L ' hombre i . Vibes Bolig var 

hyggelig , og en svag Ild brændte i den elegante 
Kamin . De elegante Lamper vare tændte , og Spillebordet 
flyttet midt ud paa Gulvet under en Gaslysekrone . 
Ved sin Indtrædelse fik Brandt Øie paa 
to ham ubekjendte Herrer , for hvilke Vibe præsenterede 
ham , den Ene var en Kaptain Fist , den Anden 
en Grosserer Hansen Kort efter satte man sig til 
L ' hombrebordet , og under Spillet hændtes der intet 
Mærkeligt . Efter et Par Timers Forløb meldte 
Tjeneren , af Aftensbordet var dækket , og Spilleselstabet 
reiste sig da og begav sig ind i et Sideværelse . 
Lægen fandt Behag i sine to nye Bekjendtes 
Samtale . Han kom til af yttre , af han i flere Aar 
havde været Læge i en jydsk By , hvis Navn han 
nævnede . Da studsede Grosserer Hansen og saae 
meget vist paa ham , Brandt lagde dog ikke Mærke 
dertil ; Vibe havde anmodet ham om af sige sin Mening 
om en Sherry , og dermed var han beskjæftiget . 
„ Siden Du roser Vinen , “ sagde Vibe , „ vil jeg 
tillade mig at bede de andre Herrer tømme et Glas 
paa dit Velgaaende med det Ønske , at vi oftere maae 
have den Fornøielse at see Dig sammen med os til 
et Spilleparti . “ 
Vibe og Kaptainen slødte deres Glas mod Lægens , 
Hansen satte derimod sit Glas haardt i Bordet og 
sagde : 
„ Jeg drikker ikke med den Herre . “ 
Alle og ikke mindst Lægen saae forbausede paa 
Hansen , og Brandt udbrød : 
„ Te skylder mig en Forklaring . “ 

„ Den skal De faae , “ sagde Hansen , „ jeg er 
Betty Helsinges Mand . “ 
Brandt stirrede med et vildt Blik paa Hansen ; 
han maatte støtte sig til Bordet for ikke at falde 
om , endelig fattede han sig og sagde : 
„ De har Ret ; vi to kunne ikke drikke et Glas 
med hinanden . “ 
Vibe og Fist saae forbausede til , endelig sagde 
den Førsle : 
„ Dæmp Eders Hidsighed og siig os , hvorfor 
I ikke kunne drikke sammen ? “ 
„ Her er ikke Stedet for mig til at fortælle det ; 
jeg gaaer og overlader min Kones og mit Rygte i 
denne gamle Synders Hænder “ . 
Hansen reiste sig og skyndte sig bort . Vibe 
ilede efter ham og vilde holde ham tilbage , men forgjæves , 
Hansen forlod Huset . 
„ Vort Parti er forstyrret , “ , sagde Grossereren , 
da han kom tilbage , „ hvad gik der dog af Hansen ? 
Jeg har aldrig tidligere seet ham saa ophidset som 
iaften . Hvad har Du gjort ham , Brandt ? “ 
„ Jeg har Intet gjort ham , “ svarede Brandt , 
„ man maa have bagtalt mig for ham . Hvilket sælsomt 
Møde . — Undskyld mig , jeg befinder mig ikke 
vel , jeg maa gaae . “ 
„ Vil Du nu ogsaa gaae ? “ spurgte Vibe . 
„ Javisf . Luften er saa trykkende herinde . “ 
Lægen reiste sig , sagde Godnat og skyndte sig 
bort . Grossereren og Kaptainen bleve alene tilbage 
ved Bordet ; begge rystede paa Hovedet og 

vare enige om , af det Hele var en høist gaadefuld 
og mærkelig Hændelse . 
Dengang Brandt var kommen ned paa Gaden , 
stod han først stille og saae i dybe , smertelige Tanker 
ud for sig i Rummet . Den fine Støvregn , som 
faldt , bragte ham dog hurtigere end det maaskee 
ellers vilde have været Tilfældet til af tænke paa 
den ydre Verden . Han slog sin Paraply op og 
begav sig afsted . 
„ Skal jeg ved hvert Skridt mindes om hende ? “ 
spurgte han sig selv . „ Hver Gang hun krydser min 
Vei , forsvinder Tiden mellem Før og Nu , og jeg 
lider after de samme Kjærlighedskvaler som dengang 
jeg var ung . Jeg elsker hende endnu , jeg vil 
vedblive at elske hende til min Død . - - Den Herre , 
jeg mødte iaften , var hendes Mand , havde han ikke 
været , havde jeg nu været lykkelig . Han kaldte mig 
en gammel Synder . Gud skal være mit Vidne , at 
jeg aldrig har forsyndet mig mod hende . — Havde 
jeg dengang for mange Aar siden ikke modløs og 
kummerfuld givet efter , havde jeg optaget Kampen 
med Hansen og med hende selv , maaflee havde jeg 
tilsidst seiret , men jeg lod dem raade som de vilde “ — 
Marie omgikkes dagligt med sine Konstner og 
stundom ledsagede hun Fredman og Anna paa deres 
Vandringer langs Søerne , til Frederiksberg eller paa 
Langelinie . Det var paa en saadan Tour , at de en 
Dag mødte Kandidat Hansen . Han hilste og gav 
sig i Tale med dem ; heri var intet Paafaldende ; 
thi han var en god Ven af Fredman og kjendte 

desuden begge Damerne . Man dreiede fra Østerbro 
om ad Citadelsveien for at naae Langelinie . I 
Begyndelsen underholdt Hansen sig mest med Fredman , 
men da Marie ved af komme forbi Blindeinstitutet 
søgte en Oplysning om dette , og Fredman 
erklærede sig ude af Stand til af give den , henvendte 
Hansen Ordet direkte til hende , og efterhaanden 
kom de to til af gaae bagved Kjærestefolkene . 
Marie hørte med Interesse paa Hansen . Mange 
mene , af en vaagnende Kjærlighed helst vil tale om 
Ting , der kan give Aanden en høiere Flugt , men 
enhver Ting kan give Aanden Flugt , naar den Elskede 
med Interesse hører efter . Med Øiet , i Minespillet , 
i Talens Betoning forstaaer Kjærligheden af 
udtrykke sig , og det der siges , er kun et gjennemsigtigt 
Slør , for det der ikke siges . Dengang Marie og 
Hansen skiltes , grebes de øieblikkelig af en slærk 
Længsel ester igjen af mødes , og denne Længsel gav 
dem den første Anelse om , af der var vaagnet en 
Følelse , som ingen af dem endnu turde tilslaae var 
Kjærlighed , men de havde dog intet andet Navn 
for den . Marie havde opdaget , af Hansen hver 
Dag gik forbi hendes Vindue og saae op dertil ; , 
hidtil havde hun skjult sig bag Gardinerne , men 
den følgende Dag sad hun ved Vinduet og besvarede 
hans Hilsen . 
Ingen af hendes Omgivelser mærkede , hvad 
der foregik i hendes Indre . Hendes Fader var netop 
i disse Dage saa stærkt beskjæftiget med sine egne 
Tanker , at han ikke lagde Mærke til sin Datters 

Gjøren og Laden . En Dag bebreidede han sig dog , 
at han i den sidste Tid havde viist hende for ringe 
Opmærksomhed , han bad hende derfor gaae en Tour 
med sig i Byen . Det var hans Hensigt at overraske 
hende med en Present . Først da de stode 
udenfor en Juveleers Boutik paa Østergade , fortalte 
han Marie om den Present , han vilde give hende , 
og at hun maatte vælge det Armbaand , hun syntes 
bedst om . 
Marie blev glad over dette Beviis paa Faderens 
Godhed , og begge vandrede oprømte ester Ind - 
kjøbet i Juvelerens Boutik ned ad Gaden . Da stod 
en ældre Dame et Øjeblik stille foran dem ; hun betragtede 
først Lægen og derefter Marie med et besynderligt 
Blik og gik derpaa hurtigt videre . Brandt 
blev bleg og en Skjælven kom over ham . 
Hvad skulde det betyde ? Kjendte Du hende ? “ 
spurgte Marie . 
„ Ja , “ svarede Lægen , „ men spørg mig ikke 
videre om hende ; og skulde hun ville tale til Dig , 
naar hun møder Dig paa Gaden , da svar hende ikke , 
men skynd Dig bort . “ 
„ Du er saa bleg ; denne Dame maa være ond . “ 
„ Jeg bad Dig ikke tale mere om hende , “ svarede 
Brandt heftig . 
Marie taug og allehaande Tanker stormede ind 
paa hende . Da Lægen var bleven noget roligere , 
sagde han : 
„ Jeg skal maaskee engang fortælle Dig denne 
Dames Historie , indtil da , bring hende ikke mere 

paa Tale mellem os , og lov mig heller ikke at tale 
med dine Konstner eller Andre om dette Møde . “ 
Marie lovede det . Hele Dagen var Lægen i 
en nedtrykt Stemning , og viste sig mere end sædvanlig 
øm mod sin Datter . Hun grundede over , 
hvem den omtalte Dame kunde være , og hendes 
Sind fyldtes med bange Anelser . Da Faderen næste 
Formiddag gik tidligt ud , og hun saae , at Veiret 
var godt , besluttede hun , for at forjage de mørke 
Griller , at aflægge sine Konstner en Visit . 
Da hun gik gjennem Kronprindsessegade , saae 
hun i Frastand Kandidat Hansen komme sig imøde : 
hun følte den største Lyst til at vende om , men hun 
vidste ikke , om han allerede havde seet hende , og 
vendte hun om , vilde dette da ikke være ham høist 
paafaldende . Desuden vilde han jo blot gaae hende 
forbi og hilse , og Marie samlede hele sin Styrke 
til at gjengjælde hans Hilsen med den fornødne 
Ro . Hansen hilsede hende , da han kom hende nær , 
men han gik ikke videre , han standsede tvertimod og 
spurgte til hendes Befindende . Marie havde ikke 
ventet dette , hun blev forlegen og rødmede . Han 
udtalte den Formodning , at hun havde til Hensigt 
at besøge sine Kousiner , han kom ligefra Grosserer 
Vorres Huns og kunde fortælle , at Fruen og Thora 
vare gaaede ud for at gjøre nogle Indkjøb , og at 
Anna og hendes Forlovede ogsaa vare ude paa 
deres sædvanlige Formiddagstour . Hansen vidste 
hvilken Vei , de vilde gaae ; thi Touren skulde ende 
med en Visit hos hans Tante , der boede paa 

Gammelholm ; han foreslog Marie at gaae dem 
imøde ; de vilde komme gjennem Kongens Have ; 
hun kunde i en Hast ikke finde paa en Grund til at 
afslaae hans Tilbud og modtog derfor hans Ledsagelse . 
Vi vare midt i November , og Træerne strakte 
deres nøgne Grene mod den dybe , mørkeblaa Efteraarshimmel . 
Over Rosenborgs slanke Taarne svævede 
pragtfulde , sneehvide Skyer . Blikket vendte sig 
uvilkaarligt fra Jorden op mod det Høie , det foretrak 
Himlens Klarhed for Jordens mørke Nøgenhed . 
En kort Stund gik Marie og Hansen tause ves hinandens 
Side , da tog han først Ordet , og han talte 
om hvad det var at leve ; han meente , at mangt et 
kosteligt Minut blev bortødslet , fordi vi ængstligt 
holdt os tilbage , naar vi vare i Nærheden af vort 
Maal , men han havde altid grebet rast til , og det 
vilde han ogsaa gjøre nu . Derfor fortalte han 
Marie , hvor kjær hun var ham , og han spurgte 
hende , om han kunde gjøre sig Haab om hendes 
Gjenkjærlighed . Hans Kjærlighedserklæring kom saa 
pludselig , at hendes Følelser overvældede hende , 
hun vilde svare , men kunde ikke og brast i Graad . 
„ Har jeg fornærmet Dem ? “ spurgte Hansen 
bekymret . 
„ Nei , nei , “ svarede Marie . 
„ Men De græder . “ 
„ Lad mig græde ud . Jeg havde ikke ventet , 
at De — at De — “ 
„ At jeg elskede Dem . Frøken , jeg har elflet 

Dem fra den første Time , jeg saae Dem . O siig , om 
jeg derved har forbrudt mig imod Dem ? “ 
„ Det har De ikke . “ 
„ Tør jeg da haabe , at Te engang vil give 
mig et gunstigt Svar ? “ 
„ Ja , “ stammede hun . 
Hansen glemte Stedet , hvor han var , og skuttede 
hende glædestraalende i sine Arme . Marie rev 
sig undseelig løs og sagde : 
„ Hust paa , at jeg aldrig kan blive Deres uden 
min Faders Samtykke . “ 
„ Lad os strax gaae til ham . “ 
„ Han er ikke hjemme , og desuden er der i disse 
Dage Noget , som trykker hans Sind . Tal ikke med 
Fader , før jeg siger : Nu er det Tid . “ 
Hansen lovede naturligviis at opfylde Maries 
Ønsfe ; til da maatte de betragte sig som hemmeligt 
forlovede , og om muligt see at mødes hver Dag 
til en bestemt Tid i Kongens Have . Neppe var 
denne Aftale truffen , før de saae Fredman og Anna 
komme imod sig . De ilede dem imøde , og Hansen 
sagde til Fredman : 
„ Jeg veed , at Du og din Kjæreste har til Hensigt 
at besøge min Tante , Fru Hansen , jeg traf tilfældigviis 
Frøken Brandt , som var paa Vejen op til 
fine Kousiner , og den Tanke faldt mig ind , at Frøknen 
vist kunde have Lyst til at komme paa det 
store Bal , som min Tante giver om en fjorten Dage . 
Hvad om nu De , Frøken Vorre , idag præsenterede 
Deres jydske Kousine for min Tante ? “ 

„ De synes af interessere Dem meget for min 
jydske Kousine , “ sagde Anna leende . Hansen blev 
nogel forlegen , ban følte , af han maaskee havde 
givet sig en Blottelse ved sin Anmodning ; Marie 
rødmede og slog Øjnene til Jorden . 
„ Jeg interesserer mig for , af der kommer saa 
mange smukke Damer som muligt til min Tantes 
Bal , “ svarede Hansen , „ og har min Iver derfor 
drevet mig for vidt , gjør jeg en Undskyldning . “ 
„ Det behøves ikke , “ sagde Fredman , „ det er 
jo fortræffeligt , af din Tante skal have Bal om 
fjorten Dage , og den Idee er god , af Frøken 
Brandt idag følger med os derop . “ 
Da Fredman fandt Ideen god , fandt Anna 
den naturligviis ogsaa . Hansen tog Afsfed , idet 
han foregav Forretninger , og Marie begav sig med 
bankende Hjerte paa Veien til Hansens Tante . Hun 
spurgte Anna ud om denne Dame og fik høist kortfatfede 
Oplysninger om hendes Person , men desto 
mere udførlige om hendes Baller . De traadte 
ind i et stort Huus paa Gammelholm , Trappegangen 
var prydet med kostbare Potteplanter , og Trappen 
selv belagt med bløde Tæpper . De standsede ved 
første Sal og ringede paa ; en Tjener lukkede op 
og gik ind for at melde dem . 
Han kom strax efter ud og førte de Besøgende 
gjennem en stor Sal , hvis Vægge vare behængte 
med kostbare Malerier , til et slørre Kabinet , hvor 
en Dame sad ved Vinduet . Hun reiste sig og gik 
de Indtrædende imøde ; Marie gjenkjendte i hende 

den Dame , som hun og hendes Fader igaar under 
saa besynderlige Omstændigheder havde mødt paa 
Østergade . Hun blev greben af Angst og følte sig 
stærkt fristet til at tilsidesætte alle Hensyn og løbe 
sin Vei ; hun spurgte sig selv , om det ikke kunde betragtes 
som Forræderi imod hendes Fader at besøge 
denne Dame . Der blev dog ikke levnet hende 
Tid til flere Betragtninger . Synet af Marie gjorde 
ogsaa et overvældende Indtryk paa Fru Hansen , 
hun vaklede , hun maatte støtte sig til Bordet for ikke 
at falde , hun kæmpede en Kamp med sig selv for at 
beherske sig , men det var hende umuligt , hun slyrtede 
hen mod Marie , sluttede hende i sine Arme og 
raabte med halv kvalt Stemme : 
„ Mit Barn , min Datter ! “ 
Marie var ligesaa forbauset som Fredman og 
Anna . Den fremmede Dames Taarer faldt paa 
hendes Kind , og hun følte hendes Hjerte heftigt 
banke mod sit . 
„ Lad mig ret betragte Dig , “ sagde Fruen , „ hvor 
Du er smuk , og hvor Du seer god ud , min Datter , 
min Marie . “ 
„ Min Moder er død , “ svarede Marie . 
„ Man har fortalt Dig det , men det er ikke 
sandt , jeg er din Moder . “ 
„ Hvorledes kan De være min Moder ? “ 
Jeg var to Aar gift med din Fader , vi harmonerede 
ikke sammen og søgte derfor Skilsmisse . Du 
blev hos ham , og det var muligviis rigtigt , at han 
fortalte Dig , at jeg var død . Var Du bleven i 

Jylland , var Du maaflee for bestandigt bleven i den 
Tro ; Du kom hertil , jeg mødte Dig og Brandt 
igaar paa Gaden , og siden den Tid har mine Tanker 
været hos Dig ; jeg lagde tusinde Planer for at 
komme til at tale med Dig , da førte Gud Dig selv 
til mig . “ 
„ Jeg har en Moder ! “ raabte Marie og sank 
overvældet af sine Følelser om paa en Stol . 
„ Det er jo heelt romantisk , “ hviskede Fredman 
til Anna . „ Har Du ikke kjendt noget til dette før ? “ 
„ Nei , føde Fredman , ellers havde jeg naturligviis 
fortalt Dig det . “ 
„ Det havde jeg ogsaa ventet . “ 
Moderen havde taget Datteren paa sit Skjød , 
hun lagde hendes Kind op mod sin , og de talte ikke . 
Endelig foer Marie op og sagde med en hjerteskærende 
Stemme : 
„ Fader , stakkels Fader ! “ 
„ Elsker Du ham saa meget ? “ 
„ Om jeg elsker ham ! Han har jo været min 
eneste Ven , Støtte og Raadgiver i Verden . Jeg 
elsker ham meget . “ 
„ Og Du vil vende tilbage til ham ? “ 
„ Skulde jeg blive her ? Nei aldrig . Fader , min 
stakkels kjære Fader ! “ 
„ Kan Du da ikke skjænke din Moder nogen 
Kjærlighed ? “ 
„ Jo , “ svarede Marie . „ Men hvor jeg dog er 
ulykkelig ! Hvorfor blev Du og Fader ikke sammen ? 
Jeg havde da havt en Moder , til hvem jeg som 

Barn havde kunnet smile , og som jeg kunde have 
betroet mine Glæder og Sorger . O , lykkelige 
Børn , hvis Forældre leve i Kjærlighed . “ 
„ Maaskee har jeg seilet , “ svarede Moderen . 
„ Jeg kommer ikke med Bebreidelser , jeg føler 
mig kun saa ulykkelig , “ sagde Marie . „ Farvel 
Moder , Fader venter mig . “ 
„ Vil Du gaae allerede ? “ spurgte Moderen . 
„ Jeg bestyrer min Faders Huus . “ 
„ Men Du kommer dæ igjen ? Ikke sandt , Du 
kommer igjen , mit eneste , mit elskede Barn . “ 
„ Jeg skal komme , hvis Fader tillader det . “ 
„ Da seer jeg Dig aldrig mere ; han vil have 
din Kjærlighed heelt . Han vil ruge over Dig som 
Dragen over sin Skat . Marie , Du maa love mig 
at komme snart , idag , ja kom iaften . “ 
„ Jeg kommer gjerne , “ svarede Marte , „ men 
jeg underordner mig Faders Villie , det skylder jeg 
hans Kjærlighed til mig . “ 
„ Saa bed ham om at maatte komme ; maaskee 
vil han dog opfylde din Bøn . — Og hør , før Du 
gaaer , modtag en Erindring fra din Moder ; Marie , 
Du har jo Intet , som minder Dig om din Moder ? “ 
„ Jeg har Intet . “ 
„ Tag dæ dette Uhr , og naar Du seer paa det , 
dæ skjænk mig en venlig Tanke . “ 
Hun tog et kostbart Gulduhr med Kjæde af sin 
Hals og hængte det om Maries . Efter en lang Omfavnelse 
sagde hun sin Datter Farvel . 
Hun mindedes først Fredmans og Annas Nærværelse , 

dæ disse , den Sidste med fugtige Øine , traadte 
frem for at tage Afsfed . 
„ De er jo hendes Kousine , “ sagde hun til 
Anna , „ lov mig at bringe min Datter ret ofte herhen . “ 
„ Jeg lover paa min Kjærestes Vegne , at hun 
skal gjøre , hvad hun kan , “ svarede Fredman . 
Han havde taget Moderens Parti ; han havde 
hurtigt beregnet , at han vilde have større Fordeel 
af at staae sig godt med den rige og indflydelsesrige 
Grosserer Hansen end med den uformuende Læge , 
som førte et stille og tilbagetrukkent Liv . Det klang 
derfor som Musik i Arkitektensøren , da Fruen paa 
hans Yttring svarede ham : 
„ Gud velsigne Dem derfor . “ 
„ Da de vare komne ned i Porten , udbrød Anna : 
„ Hvor Du seer daarlig ud , Marie , sat Dig , 
Kjære , det vil ellers vække Opmærksomhed , naar vi 
komme ud paa Gaden . “ 
„ Jeg henter en Droske , “ raabte Fredman resolut 
og ilede afsted . 
„ Er min Kjæreste ikke sød og galant ? “ spurgte 
Anna . „ Jeg forsikkrer Dig , Marie , jeg græd ligesaa 
meget deroppe , som dengang jeg saae Axel og Valborg . “ 
Maries Hjerte var for fuldt til , at hun kunde 
svare . 
Kousine » vedblev : „ Det tænkte Kandidat Hansen 
ikke paa , dengang han bad os om at tage Dig med 
til sin Tante . “ 
„ Hansen ! “ tænkte Marie , og det sortnede for 
hendes Øine , „ min Moder er Hansens Tante . “ 

I dette Øieblik kom Fredman heldigviis med 
Drosten . 
Lægen ventede utaalmodigt paa , at Marie skulde 
komme hjem ; det var Spisetid , og hun havde aldrig 
før ladet sin Fader vente paa hans Middagsmad . 
Han formodede , at hun var ude med sine Koufiner 
og morede sig saa godt i deres Selskab , at hun rent 
glemte sit Hjem . Dette ærgrede Brandt , og han 
besluttede , at hun ved sin Hjemkomst skulde mærke , 
at han var fortørnet . Endelig blev der ringet paa , 
og kort efter traadte Marie ind , bleg og med forgrædte 
Øine . — Brandt glemte sin Vrede , blev bekymret 
og spurgte : 
„ Hvad er der hændet ? “ 
„ Fader , jeg har falt med min Moder . “ 
Det var fleet , som Brandt havde gjort Alt for 
at afværge , og som han med Skræk og Bekymring 
havde tænkt paa muligviis kunde skee . Den fuldbragte 
Kjendsgjerning gjorde dog ikke det overvældende 
Indtryk paa ham , som han maaskee selv havde 
formodet ; nu , Faren var der , saae han den med 
Rolighed i Øinene . 
„ Fat Dig , mit Barn , og fortæl mig Alt , “ sagde 
han og kyssede Marie paa Panden . 
„ Hvorfor har Du fortalt mig , at min Moder 
var død ? “ 
„ Det skal jeg senere forklare Dig ; fortæl mig 
nu , hvad der er hændet Dig . “ 
Dette gjorde Marie , og Faderen lyttede fil med 
spændte Miner . Da Marie fortalte om Moderens 

Opfordring fil et nyt Besøg , rynkede Lægen sin 
Pande , men den glattedes atter , da han hørte Datterens 
Svar . 
„ Og nu , Marie , “ sagde Lægen , „ vil jeg takke 
Dig for din Opførsel , for din Kjærlighed fil mig . 
Før jeg aflægger mit Skriftemaal , ville vi imidlertid 
spise fil Middag ; Maren har flere Gange stukket 
Hovedet ind ad Døren . 
„ Jeg har ingen Appetit . “ 
„ Du maa alligevel gaae tilbords ; Maren maa 
Intet mærke . “ 
Faderens Ro virkede beroligende paa Datteren ; 
hun satte sig tilbords , og , for at glæde sin Fader , 
nød hun nogle Mundfulde af Maden . Da Maaltidet 
var forbi , satte Brandt sig hos sin Datter og 
begyndte saaledes : 
„ For nogle og tyve Aar siden levede der her i 
Byen en Bataillonskirurg Helsinge . Han havde smaa 
Indtægter og ringe Praxis , men var forresten en 
yderst godmodig og jovial Mand . Saalænge hans 
Kone levede , omgikkes han ikke Mange , men da hun 
døde , opgav han det stille Liv og var en stadig 
Gjæst paa samme Kafo , hvor jeg søgte . — Naar 
han havde vanskelige Tilfælde at behandle , spurgte 
han gjerne mig tilraads , og jeg gav ham med Fornøielse 
de bedste Raad , jeg vidste , uden at lade nogen 
Selvbevidsthed om større Dygtighed komme tilsyne , 
hvortil Ungdommen i saadanne Tilfælde er saa tilbøielig . 
Der opstod lidt efter lidt mellem os et 
Forhold , som jeg næsten kunde kalde Venskab , men 

endnu aldrig havde jeg besøgt den Gamle i hans 
Hjem . 
Det var engang i Maneuvretiden ; den Gamle 
havde den Dag været ude med Bataillonen til Revue ; 
jeg mødte ham og et Par yngre Officerer , da Bataillonen 
var traadt af udenfor Sølvgadens Kaserne . 
De inviterede mig med ind paa Kasernen , hvor den 
ene Lieutenants Fødselsdag skulde høitideligholdes 
ved en Frokost og flere Flasker Viin . Det gik 
gemytligt til , der kom Liv i den gamle Bataillons 
kirurg , han fortalte Anekdoter fra Frederik den 
Sjettes og Gouverneurens Tid , og han forsømte ikke 
paa samme Tid hyppigt at tømme sit Glas . Følgen 
blev , at han var , lad mig sige , en Smule besijænket , 
da Flaskerne vare tømte , dog ikke mere , end at 
han med mig under Armen uden Opsigt kunde 
komme til sit Hjem i Rosenborggade . Jeg sulgte 
ham op ad Trapperne til tredie Sal og ringede paa 
en Dør , hvorpaa der fandtes en Messingdørplade 
med hans Navn . Han bad mig om at forlade sig 
og takkede mig for godt Følgeflab ; thi han mærkede 
godt selv , at han ikke var , hvad han kaldte 
„ normal “ . Jeg vilde til at gaae , da Døren aabnedes 
af en ung Pige , der blev noget forundret over at 
see sin Fader med en hende ganske ubekjendt Herre . 
Her maa jeg bemærke , at jeg ikke tidligere havde 
vidst , at Helsinge havde en Datter . Den unge Piges 
Skjønhed slog mig . Hun var ikke regelmæssig smuk , 
men havde deiligt Haar og deilige Øine , og saa var 

der i Ansigtsudtrykket noget , jeg vil kalde det Dristigt , 
som fængslede mig i høi Grad . 
„ Vi have været til „ Geburtsdag “ , min Pige , “ 
sagde Kirurgen , „ hihi , denne unge Mand har fulgt 
mig hjem , det er Doktor Brandt , hvorom jeg saa 
tidt har talt til Dig og sagt , at det er en flink Fyr . “ 
Datteren fandt Situationen piinlig , hun saae 
snart paa Faderen , snart paa mig og spurgte tilsidst : 
„ Hr . Doktor , vil De ikke træde indenfor ? “ 
„ Betty , “ sagde Faderen , „ Du veed , at jeg ikke 
har Raad til at leve efter den Klasse , jeg har i Rangforordningen , 
jeg flammer mig over mit simple 
Meublement . . . men Brandt er ikke af de Fine , 
bed ham derfor kun træde ind . “ 
Bataillonskirurgen beboede en lille Lejlighed 
paa tre Værelser , de vare ganske vist ikke elegant 
meublerede , men Helsinge behøvede dog ikke at flamme 
sig over Meublementet , der harmonerede ganske godt 
til de smaa Stuer . 
„ Undskyld Frøken , at jeg paa en Maade hovedkulds 
er kommen ind ad Døren , “ sagde jeg , „ deels 
ere Omstændighederne Skyld heri , og deels vidste jeg 
ikke , at Hr . Helsinge havde en Datter . Jeg troede , 
at han var barnløs . Dem , Hr . Helsinge , vil jeg 
raade til at tage en lille Middagssøvn . “ 
Dette vilde Kirurgen paa ingen Maade , han forlangte 
Sodavand og Spegesild ; jeg saae Datterens 
Forlegenhed , hvorfor jeg hurtigt sagde Farvel og gik . 
Efter den Dag kom jeg engang imellem til Helsinge , 
og hans Datter blev mig kjærere for hver 

Gang , jeg saae hende . Nogen Tid efter -lev han 
et Par Dage borte fra Kassen ; jeg undrede mig 
herover og gik op for at aflægge ham et Besøg . 
Betty modtog mig med Taarer i Øinene og sagde : 
„ Det var heldigt , De kom ; havde jeg kjendt 
Deres Adresse , havde jeg sendt Bud efter Dem . 
Min Fader er bleven heftig syg , han skriver selv de 
Recepter , som ffulle bruges , men jeg troer ikke , at 
han kjender sin egen Sygdom . “ 
Jeg skyndte mig ind til Bataillonskirurgen , som 
jeg fandt i Vildelse ; jeg eftersaae Medicinflaskerne 
og fandt , at Datteren havde Ret , og at den Medicin , 
han havde brugt , snarere bidrog til at forværre 
end til at kurere Sygdommen . Jeg skyndte 
mig paa Apotheket efter en ny Medicin , og ved 
min Tilbagekomst modtog Betty mig med det Spørgsmaal , 
om der var Fare for hans Liv . Saa nødigt 
jeg vilde , maatte jeg svare bejaende . 
„ O , red ham , hvis De kan , og jeg vil være 
Dem evig taknemmelig , “ sagde hun . 
. Jeg skal gjøre mit Bedste , “ svarede jeg . 
„ Gud velsigne Dem . “ 
Jeg vaagede selv ved den Syges Leie , jeg saae 
Krisen indtræde og tage en heldig Vending . Da 
listede jeg mig paa Taaspidserne ud til Betty og 
sagde : 
„ Han er frelst . “ 
Hun udstødte et dæmpet Glædesskrig , greb min 
Haand , trykkede den og sank derefter i stærk Sindsbevægelse 
om paa en Stol . Jeg listede mig ind til 

den Syge , og alleflags Tanker stormede ind paa 
mig . Det var i dette Øjeblik blevet mig klart , at 
Betty var nødvendig for min Lykke , hun maatte 
være min Hustru . Jeg vilde sige hende det , naar 
hendes Fader blev rafl . 
Fjorten Dage efter var Helsinge kommen sig 
saavidt , at han kunde gaae sig en lille Tour , men 
Sygdommen havde taget stærkt paa ham , og han 
blev ikke mere den rafle , rørige Mand , som han 
havde været før . Jeg var nu en daglig Gjæst i 
hans Huus , og en Dag , den Gamle sov sin Middagssøvn , 
fik jeg Leilighed til at fortælle Betty , 
hvor kjær hun var mig . Hun blev overrasket , hun 
saae forvirret paa mig , slog derefter Blikket ned og 
udbad sig Betænkningstid til næste Dag . 
Dette havde jeg ikke ventet ; Bettys Opførsel 
den Nat , hendes Fader svævede mellem Liv og Død , 
havde ladet mig formode , at jeg var gjenelflet , og 
at hun ikke vilde betænke sig paa at svare Ja paa 
Spørgsmaalet , om hun vilde være min Hustru . Paa 
den anden Side kunde det ogsaa være jomfruelig 
Undseelighed , der forhindrede hende i at svare mig 
strax . Ester et i ængstlig Spænding gjennemlevet 
Døgn , ilede jeg til hende for at faae min Skjæbne 
at vide . Du kan tænke Dig min Lykke , da hun gav 
mig sit Ja . 
Hendes Fader erklærede , ved at høre vor Forlovelse , 
at det var den lykkeligste Dag i hans Liv . 
Men kun kort skulde han nyde denne Glæde , hakblev 
pludselig bortreven af et apoplektisk Anfald . 

Bettys Sorg var stor og dyb ; jeg maatte ordne 
den Afdødes Affairer , og jeg saae , naar hans Smule 
Gjæld var betalt , vilde Betty ikke eie en Skilling . 
Dette kom mig imidlertid ikke uventet . Jeg fortalte 
hende en Dag Sagernes Stilling . Hun saae paa 
mig og spurgte : 
„ Hvad vil Du , at jeg skal gjøre ? “ 
„ Dumener , “ svarede jeg , „ hvad vi skulle gjøre ? 
— Vi skulle snarest muligt gifte os . Der er lovet 
mig en god Praxis i en By ovre i Jylland , lader 
os tage derover . “ 
„ Som Du vil , “ svarede hun og bøiede sit 
Hoved . 
Et halvt Aar efter vort Bryllup bosatte vi os 
i din Fødeby , Marie . Den første Tid gik lykkeligt , 
om end min Kones heftige og noget lunefulde Sind 
undertiden foraarsagede smaa Trætter , der dog hurtigt 
bleve bilagte , eftersom jeg i Reglen altid var 
den Eftergivende . Dengang hun var i sit Svangerskab , 
fik din Moder , som det undertiden kan være 
Tilfældet , Afsky for sin Mand , og hun bød mig 
Ting , som tidt irriterede mig i høi Grad , men jeg 
betvang mig og haabede paa , at min lykkelige Tid 
dog vilde vende tilbage . Da blev Du født , din 
Moder smilede til sin Spæde og til mig , og jeg 
haabede , at nu var den Sky borte , som i ni Maaneder 
havde formørket min Himmel . 
Det syntes , at mit Haab skulde gaae i Opfyldelse . 
Din Moder var venlig og kjærlig imod mig 
og lod til at ville gjøre sig Umage for at udflette 

Erindringen om den onde Tid . Jeg var ikke saa 
meget hjemme som før ; thi min Praxis havde tiltaget 
i en betydelig Grad . Da traf jeg en Dag ved 
min Hjemkomst din Moder badet i Taarer . Jeg 
spurgte ængstlig om Grunden dertil ; hun svarede 
mig , af hun led af Hovedpine og Humørsyge , men 
jeg skulde ikke bryde mig derom , det vilde nok gaae 
over . 
Og det gik over , men paa sin egen Maade . 
Hun blev mere paastaaelig og pirrelig end før , jeg 
fandt det nødvendigt for min Værdigheds Skyld 
ikke altid af være den Eftergivende . Nu begyndte 
hun imellem af slaae paa , af en Skilsmisse ikke vilde 
være hende ukjær . I Begyndelsen lod jeg som jeg 
ikke hørte det , men en Dag viste jeg paa Dig , som 
sov sødt i din Vugge , og spurgte hende , om hun 
kunde nænne af forlade Dig . Med Dristighed svarede 
hun Ja . Da tog jeg min Hat og gik , Stuen 
blev mig for trang . Jeg kjendte min Kones Hidsighed , 
jeg følte mig overbeviist om , af hun maaskee 
allerede bitterligt fortrød den Yttring , af hun vilde 
sfilles fra sit Barn ; men et Liv som dette vilde ikke 
i lang Tid kunne blive ved ; jeg vilde gaae aandelig 
tilgrunde . Derfor overveiede jeg , om jeg , naar hun 
næste Gang tilbød mig Skilsmisse , ikke skulde gaae 
ind paa hendes Tilbud . Men mit Hjerte hviskede 
Nei , jeg elskede hende endnu trods alle hendes Feil 
ligesaa høit som paa vor Forlovelsesdag , og jeg 
havde et ubestemt Haab om , af hendes Sinds skarpe 
Kanter ved et fortsat Samliv vilde blive afflebne . 

Hvor elskelig havde hun ikke været lige efter sin 
Barselseng ? Det pirrelige Sind var først kommet 
ret frem den Dag , hun havde klaget over Hovedpine 
og Humørsyge , maaskee var hun virkelig syg ? 
Jeg besluttede af iagttage hende . 
En Dag beklagede hun sig over , af jeg var saa 
lidt hjemme , jeg sagde hende , af mine Forretninger 
vare Skyld heri , og af hun da ikke vilde forlange , 
af jeg skulde give Afkald paa noget af min Praxis . 
Jo , det forlangte hun ; dersom jeg virkelig holdt af 
hende , maatte jeg see af indskrænke mine Patienters 
Antal . Jeg søgte af overbevise hende om det 
Urimelige i dette Forlangende , hun vilde ikke høre paa 
mine Grunde , hun talte baade sig og mig hidsigere 
og hidsigere , og tilsidst fremkom hun paany med 
det ulyksalige Tilbud om Skilsmisse . 
„ Som Du vil , “ svarede jeg hidsig , „ Du skal 
faae dit Ønske opfyldt . ' 
Det var som hun havde ventet paa , af disse 
Ord skulde komme over mine Læber . Hun sprang 
op og ilede ud af Stuen . I Døren vendte hun 
sig om og sagde : 
„ Farvel . Nu reiser jeg . “ 
I en ærgerlig Sindsstemning gik jeg op og ned 
ad Gulvet ; det kunde ikke falde mig ind at tillægge 
min Kones Yttring nogen Betydning , saa meget 
mindre som hun tidligere havde udslynget lignende 
Trufler . Et Kvarteerstid efter kom Pigen ind og 
spurgte : 
„ Veed Herren , at Fruen er rejst ? “ 

„ Reisf ! “ udbrød jeg , og det sortnede for mine 
Øine . 
„ Ja . Hun havde stor Hast med at komme afsted . 
Hun trykkede lille Marie i sine Arme og græd , og 
saa pakkede hun lidt af sit Tøi i en Reisetafle . “ 
„ Hvor gik hun hen ? “ spurgte jeg aandeløs . 
„ Hun løb ned til Dampskibsbroen . — Dampskibet 
gaaer i dette Øieblik til Kjøbenhavn . “ 
Jeg styrtede ned til Broen ; Skibet havde lige 
sat sig i Gang ; paa Dækket øinede jeg en Dame , 
der holdt et Lommetørklæde for Øinene og græd ; det 
var Betty , det var din Moder . Da mærkede jeg , 
hvor kjær hun endnu endnu var mig ; jeg raabte 
hendes Navn udover Bølgerne , men Afstanden var 
allerede for stor , til at hun kunde høre mig . Med 
Taarer i Øinene vandrede jeg hjem og modtoges af 
min Datters Skrig . Hvor gik de mig til Hjertet ; 
den lille Stakkel havde ingen Moder mere . 
Der hengik nu nogle Dage , hvori jeg bestandigt 
haabede , at min Hustru vilde vende tilbage , at 
hun vilde fortryde sin Hidsighed , og Alt kunde endnu 
blive godt . Dette Haab skulde ikke gaae i Opfyldelse . 
Hun skrev mig fra Kjøbenhavn et Brev til , hvori 
hun forklarede mig Grunden til sin Opførsel , et Brev , 
der viste mig , at et Samliv mellem hende og mig for 
Fremtiden vilde være umulig . 
Hun fortalte mig , at hun aldrig havde elflet mig , 
at hun elskede en ung Styrmand , om hvem det forinden 
mit Frieri var blevet fortalt , at han var død i Ostindien . 
Hun havde sørget dybt derover ; da indtraadte 

hendes Faders Sygdom og gave hendes Tanker en 
anden Retning . Min Godhed for hendes Fader 
havde rørt hende , hendes Taknemmelighed havde 
feg antaget for Kjærlighed ; mit Frieri havde over 
rasfet hende , hun havde udbedt sig Betænkningstid 
og tilsidst besluttet sig til at give mig sit Ja , deels 
af Frygt for at komme til at staae ene i Verden 
efter Faderens Død og deels fordi jeg ester den 
omtalle Styrmand var den , som hun havde syntes 
bedst om . — Strax efter vort Wgteflab havde hun 
troet at kunne blive lykkelig med mig , hendes Afsky 
for mig senere var hendes Svangerskabs Skyld , da 
hun var bleven rafl , havde hun besluttet ved forøget 
Ømhed at gjøre Alt godt igjen . Da modtog hun 
en Dag , jeg var ude i Forretninger , et Brev fra 
Styrmanden . Han var ikke død og nuvendt tilbage 
til Kjøbenhavn som Eier af en Formue og vilde nedsætte 
sig som Grosserer . Med dyb Smerte beklagede 
han , at hans Ungdomselflede for bestandigt var 
tabt for ham , og han lod et Vink falde om , at hun 
skulde lade sig flille fra sin Mand . Min Kones 
Kjærlighed vaagnede med fornyet Styrke efterat have 
læst dette Brev , hendes Lidenskab lod hende glemme 
Pligten mod sin Mand og sit Barn . Og saaledes 
kom det da til en Katastrofe . 
Jeg indvilligede naturligviis i Skilsmisse og 
indrettede mit Huus paa en anden Fod . Men hendes 
Billede kunde jeg ikke løsrive af mit Hjerte , og naar 
Du , mit Barn , red Ranke paa mit Knæ , stjal tidt 
rn Taare sig frem i mit Øie ved Tanken om , at Du 

endnu kunde have havt en Moder og jeg en elflet 
Hustru . Det er altid uhyggeligt for Barnet at 
vide , at dets Forældre ere blevne separerede , og 
derfor lod jeg Dig være i den Tro , at din Moder 
var død . 
Alt , hvad der tilhørte hende , sendte jeg tilbage , 
undtagen det gamle bornholmske Stueuhr , der havde 
været hendes Faders . Hvor ofte har ikke dets 
eensformige Tiktak bragt mit Hjerte til at banke 
stærkere , og mangen søvnløs Nat har jeg ligget og 
talt dets Timeslag . Jeg havde troet , at det gamle 
Saar var lægt , derfor flyttede jeg til Kjøbenhavn , 
havde jeg vidst , at det skulde komme saaledes , som 
det er kommet idag , var jeg bleven i Jylland . 
Marie , nu kjender Du Alt . “ 
„ Fader , kjære , elskede Fader ! “ raabte Marie 
og kastede sig til hans Bryst . 
„ Mit Barn , mit Alt paa Jorden , Du vil ikke 
forlade vin Fader for din Moders Skyld ? “ 
„ Nei ! “ -- -- -- -- -- -- -- -- - 
Dengang Anna og Fredman kom hjem , tøvede 
de ikke med at fortælle hvad der var fleet hos Fru 
Hansen ; Thora lyttede forundret til , og paa Vorres 
og hans Hustrus Ansigter saaes næsten Bestyrtelse . 
„ Have I vidst , at Brandts Kone endnu levede ? “ 
spurgte Anna sine Forældre . 
„ Ja , “ svarede Moderen . 
„ Det var vel den Begivenhed i Onkels Liv , 
hvortil I engang i min Nærværelse sigtede , og 
hvorom jeg Intet maatte faae at vide ? “ 

„ Det er nok muligt , “ svarede Vorre . 
„ Blot der nu ikke bliver Skandale ! “ udbrød 
Moderen . 
„ Hvorledes sknlde det gaae til ? “ spurgteFredman . 
„ Min Broder tillader aldrig , at Marie besøger 
sin Moder . “ 
„ Saa gjør hun det uden hans Tilladelse , “ sagde 
Fredman . „ Hun er intet Barn længer og maa have 
sin egen Villie . “ 
„ Lader os ikke forlede et Barn til at være 
ulydigt mod sine Forældre , “ sagde Grossereren . 
„ Ulydigt ! “ udbrød Fredman . „ Esterkoinnier hun 
ikke sin Moders Begjæring , er hun ulydig imod hende . “ 
„ Det er vist , “ sagde Anna . 
„ Marie er i en ulykkelig Stilling , “ svarede 
Grossereren , „ Forældres Uenighed bringer en uforskyldt 
Forbandelse over de stakkels Børn . Skilsmisse 
burde ikke være tilladt , “ vedblev Vorre med 
Varme , „ lad Parterne lukke Øinene op , før de gifte 
sig . Hvad er Forlovelsestiden andet end at man 
prøver , om man passer for hinanden ? “ 
„ Jeg maa protestere mod denne profane Opfattelse 
af Forlovelsestiden/ sagde Fredman , „ har 
man vexlet Ringe , har man derved tilkjendegivet , 
at man vil gifte sig med hinanden . En hævet Forlovelse 
og en ægteskabelig Skilsmisse komme for 
mig ud paa det Samme . “ 
„ Fredman har Net , “ svarede Fruen , „ før Parterne 
forlove sig , skulle de prøve , om de harmonere 

sammen . Ere de komne til Overbeviisning herom , 
forlove de sig . “ 
„ Hvad Nytte gjør da Forlovelsestiden ? “ spurgte 
Grossereren . 
„ Den er en Garanti for , at ingen af Parterne 
binder sig til nogen Anden , “ forklarede Fruen . 
„ Hahaha , “ lo Grossereren , „ det er altsaa en 
Garanti mod Utroskab ; Kjærligheden maa ikke være 
meget stor , naar en saadan Garanti behøves ? “ 
„ Jeg troer nærmest , “ svarede Fredman , „ at 
Forlovelsestiden er Kjærlighedens Morgenrødme ; den 
er Poesiens Tid , den er . . . “ 
„ Ja , det kan nu være godt nok , “ sagde Grossereren , 
„ men lader os ikke komme ind i Poesien , 
lader os blive ved Jorden . Det er en Kjendsgjerning , 
at Folk , som have levet lykkeligt som forlovede , 
ere blevne skilte ad kort efter , af de ere blevne gifte . 
Jeg mener , af naar man gifter sig efter f . Ex . af 
have været tre Aar forlovet , burde man ikke kunne 
søge Skilsmisse . “ 
„ Det vil jeg ikke ubetinget sige , “ sagde , Fredman , 
„ men man kunde maaskee forbyde Skilsmisse , 
naar Parret havde faaet Børn . “ 
„ Det vilde være retfærdigt , “ sagde Anna . 
„ Hvem var Skyld i , af Onkel og hans Kone 
bleve stilke ad ? “ spurgte Thora . 
» Det var hans Kone , efter hvad jeg veed , “ 
svarede Fruen , „ min Broder tilskrev os et langt 
Brev om Sagen . “ 
„ Javisf , jeg husker det , “ sagde Grossereren , 

„ det var Konen , som paa en uforsvarlig Maade løb 
fra sin Mand og sit Barn . “ 
„ De har kun hørt den ene Part , “ svarede Fredman , 
„ det kunde dog være muligt , af Skylden var 
paa begge Sider . — Dr . Brandt kan vist være betydelig 
gnaven . “ 
„ Han er det maaskee nu , “ sagde Fruen , „ men 
han var det ikke i sine yngre Dage . “ 
„ I ethvert Tilfælde maa han give Marie Tilladelse 
til at besøge sin Moder , “ yttrede Fredman . 
„ Det er en Sag , hvori vi gjøre bedst i ikke at 
blande os , “ sagde Grossereren . 
„ Men husk , Frøken Brandt er endnu saa ung , 
hun kan behøve en Veiledning . “ 
„ Den kan hun saae hos min Broder , “ sagde 
Fruen . 
Det lykkedes ikke Fredman idag at skaffe Fru 
Hansen nogen Talsmand i Grosserer Vorres Familie . 
Han opgav dog ikke Haabet om , at det engang 
kunde skee . Saaledes hengik et Par Dage ; Fru 
Vorre og hendes Døttre havde klogeligt ikke villet 
trænge ind paa Brandt og Marie og vise en Deeltagelse , 
som maaskee vilde være generende . Fredman 
havde faaet meget at bestille , og ham saae man 
derfor kun om Aftenen ; engang imellem bragte han 
Brandt og Marie paa Bane , men han opdagede 
snart , at det var Familiens Beslutning , at de selv 
skulde fortælle , hvad der var sieet . 
I Lægens Huus var der i disse Dage stille ; 
men aldrig nogensinde havde Forholdet mellem Fader 

og Datter været kjærligere end nu . Marie havde 
viist Brandt det kostbare Gulduhr , hun havde faaet 
af sin Moder ; han havde heftigt forlangt , at det 
strax skulde sendes tilbage . Hun havde erklæret sig 
villig til at gjøre det , da havde Faderen pludselig 
sliftet Mening og sagt : 
„ Nei , behold det . — Lader os hver beholde 
vor Erindring , Du dit Gnldichr , og jeg mit gamle 
bornholmske Stueuhr . “ 
Marie var i sit Hjerte glad over at maatte 
beholde denne Erindring , men hun sagde Intet 
herom . Jo mere Moderens Billede trængtes tilbage 
i hendes Hjerte , desto mere traadte Kandidat Hansens 
srem . Kjærligheden voxede ved Adskillelsen , 
hun indsaae ikke , hvorfor hun skulde give Afkald paa 
denne Kjærlighed , hun følte desuden , at hun ikke 
kunde . Hendes Moder var hans Tante , men naar 
Marie for sin Faders Skyld kunde give Afkald paa 
sin Moder , maatte Hansen for sin Forlovedes Skyld 
kunne give Afkald paa sin Tante . Hun vilde tale med 
ham derom , naar hun næste Gang saae ham , og 
hendes Længsel , efter at see ham , var stor . 
Hun gik derfor en Middagsstund til Kongens 
Have , hvor de havde aftalt dagligt at skulle mødes . 
Nu var der hengaaet tre Dage , siden hun havde 
seet Hansen , og hun frygtede for ikke at slulle træffe 
ham , at han var bleven vred . Hun saae ham med 
et glædestraalende Smiil komme imod sig , han greb 
hendes Haand og udbrød : 
„ Altsaa er dog din Kjærlighed sand som min ! 

I tre Dage har jeg forgjæves ventet Dig , og jeg 
er gaaet herhen fortvivlet og bedrøvet , fordi Du 
ikke kom . “ 
„ Undskyld mig , jeg har heller ikke været glad . “ 
„ Jeg veed det , “ sagde Hansen , „ Fredman har 
fortalt mig Alt . “ 
„ Den Sladderhank veed vel Intet om vor 
Kjærlighed ? “ spurgte Marie bestyrtet . 
„ Vær rolig , Ingen veed Noget derom . “ 
„ Hvad siger din Tante . . . min Moder ? “ spurgte 
Marie . 
„ Jeg har ikke seet hende , jeg vil ikke see hende 
i disse Dage . — Men Fredman har idag gjort 
hende en Visit og spurgt til hendes Befindende , 
han var jo Vidne til Gjenkjendelsesscenen forleden 
Dag ? “ 
„ Ja , han og Anna . “ 
„ Min Tante skal have beklaget sig bitterligt 
over , at hendes Datter , Du Marie , ikke senere har 
besøgt hende , og Fredman mente at have fundet 
en Maade , hvorpaa man kunde bevæge Dig til at 
komme . “ 
„ Der er kun een Maade , hvorpaa jeg kan 
komme , det er , naar min Fader giver mig Tilladelse 
dertil . Og det gjør han aldrig . -- 
„ Han er vel ikke uovervindelig , “ mente Hansen . 
„ Jeg troer det , “ sagde Marie , „ og det vil jeg 
sige Dig , dersom Du vil have min Faders Samtykke , 
maa Du give Afkald paa at see din Onkel 
og Tante . Du maa vælge mellem dem og mig . “ 

„ Saa vælger jeg naturligviis Dig , “ sagde Hansen , 
„ skjøndt jeg nødig viser mig utaknemmelig mod 
Onkel , der er min Velgjører . Men saavidt kommer 
det forhaabentlig ikke . “ 
„ Jeg frygter for det . Hvad er din Onkel 
for en Mand ? Min Fader fortalte mig igaar , at han 
fornylig havde fornærmet ham ved et L ' hombreparti . “ 
„ Det bedrøver mig . — Men min Onkel er sandsynlig 
ærgerlig paa den Mand , der berøvede ham 
hans Ungdomskærlighed . “ 
„ Da havde min Fader snarere Aarsag til at 
være forbittret paa den Mand , der berøvede ham 
selv en Hustru og hans Barn en Moder . Det siger 
jeg Dig Hansen . . . “ 
„ Kald mig hellere ved mit Fornavn , kald mig 
Rudolf . “ 
„ Jeg vil da sige Dig Rudolf , Du maa holde 
af min Fader , det er en elskelig og eiegod Mand , 
og Du maa tage ham i Forsvar . “ 
„ I Forsvar skal jeg gjerne tage ham . Men 
jeg maa dog først lære ham nøiere at kjende , før 
jeg kan holde af ham . “ 
„ Jeg skal fortælle Dig om ham . “ 
„ Ja , ja , “ sagde Hansen , „ jeg maa holde af min 
Elskedes Fader . “ 
Deres Samtale dreiede sig nu om Kjærlighed , 
og de glemte , at der existerede en Verden udenfor 
dem selv . Tiden , hvori de Elskende kunde sees , 
var kun kort , og de sfilles med gjensidigt Løfte om , 
at mødes næste Dag . Paa Veien hjem fra dette 

Møde følte Marie , at hendes Kjærlighed til Rudolf 
gav hende en Kraft , hun ikke før havde besiddet , 
til at møde Livets Tilskikkelser ; hendes Fader kunde 
ikke have Noget imod denne Kjærlighed , den fjernede 
jo ikke Datteren fra ham , tvertimod elsfede hun 
ham endnu høiere end før , og naar han lærte Rudolf 
at kjende , vilde han i ham finde et Selskab , 
som en Kvinde ikke altid kunde være ham . Endnu 
var Tiden dog ikke kommen til at betroe Lægen 
Alt , først maatte Forholdet ordnes mellem Marie 
og hendes Moder . Hun følte instinktmæssig , at det 
Haab , Lægen havde hengivet sig til , at Fru Hansen 
ikke vilde gjøre Forsøg paa paany at møde sin Datter , 
ikke vilde gaae i Opfyldelse . 
Og Marie havde Ret . Fredman havde ved sin 
Visit om Formiddagen hos Fru Hansen sundet hende 
badet i Taarer ; hun havde forgjæves ventet paa at 
see Marie ; Moderkjærligheden , som havde været 
holdt tilbage i saa mange Aar , var vaagnet i al 
sin Styrke . Efterat Fredman forgjæves havde søgt 
at trøste hende , sagde hun til ham , at det ikke var 
Trøst , hun behøvede , men et godt Raad . Han havde 
da spurgt hende , om hun kjendte Brandts Søster , 
Fru Vorre . Jo ; Fru Hansen havde , mens hun 
var forlovet med sin første Mand , flere Gange været 
sammen med hende , og var Brandt bleven her i 
Kjøbenhavn , havde der neppe været Tvivl om , at 
de vare blevne Veninder Fredman foreslog nu , at 
Fru Hansen skulde opsøge Fru Vorre , stemme hende 

gunstigt og søge at opnaae , at hun overtalte sin 
Broder til , at Marie paany maatte besøge sin Moder . 
Fru Hansen mente , at det ikke vilde kunne 
hjælpe ; thi Brandts Søster maatte vist være meget 
fortørnet paa hende i Anledning af Skilsmissen . 
Fredman forsikkrede , at hans tilkommende Svigermoder 
ikke vilde være saa vanskelig at vinde , naar 
man appellerede til hendes gode Hjerte . Det var 
imidlertid nødvendigt , at Fru Hansen traf hende 
alene , og derfor vilde han sørge , idet han endnu 
samme Formiddag vilde , naar han gik sin sædvanlige 
Spadseretour med sin Kjæreste , tage hendes 
Søster med . Grosserer Vorre var aldrig hjemme 
om Formiddagen . Fru Hansen gik da ind paa 
Planen , idet hun sagde : 
„ Ingen Ydmygelse gyser jeg tilbage for , kan den 
blot skaffe mig en Sammenkomst med min Datter . 
Selv om Fru Vorre skulde vise mig Døren , jeg forlader 
hende ikke , før jeg paa mine Knæ har tryglet 
hende om at staae mig bi “ 
Fredman fik Alt ordnet efter Ønsfe ; dengang 
Fru Hansen ringede paa , var Fru Vorre alene 
hjemme . Hun blev meget overrasket ved at see en 
fremmed , ukjendt Dame træde ind i Stuen . Idet 
de to Damer stode overfor hinanden , maatte man , 
ved at betragte dem , give Fredman Ret i , at det 
vist vilde lykkes Fru Hansen eller , om man vil , 
Betty at overvinde Fru Vorres Betænkeligheder . 
Den Sidste var lille , trivelig og med et yderst godmodigt 
Ansigt , den Første høi , ikke meget korpulent 

og med noget Bestemt i sit hele Væsen , hvilket 
dog idag var veget Pladsen for en nedslaaet 
Mine og en Stemme , hvis Klang tydeligt røbede den 
stærke indre Sindsbevægelse , hvori hun var stedt . 
„ De kjender mig nok ikke mere ? “ spurgte Betty . 
„ Jeg har ikke den Fornøielse , “ svarede Lægens 
Søster . 
„ Jeg er Fru Hansen , tidligere Betty Helsinge . “ 
„ Min Broders fraskilte Kone ! “ udbrød Fru 
Vorre med Indignation . 
„ Ja ; desuagtet vover jeg at komme til Dem ; 
thi jeg har faaet en stor Sorg ; De er saa god , og 
De kan maaflee hjælpe mig til at saae Lindring for 
min Smerte . “ 
„ Nei , nei , henvend Dem til en Anden , De 
maa kunne indsee det Upassende i , at . . 
» Lad det ogsaa være Upassende ; der gives 
Tilfælde i Livet , hvori man maa sætte sig ud over 
det Passende , og et saadant Tilfælde er dette . 
Jeg vil indrømme , at jeg har baaret mig urigtigt 
ad mod deres Broder , men derfor bør jeg ikke straffes 
saa grusomt som han nu straffer mig . “ 
„ Hvorledes kan min Broder straffe Dem ? Jeg 
forstaaer Dem ikke . “ 
„ Han straffer mig ligesaa haardt som den grusomme 
Plantageejer undertiden straffer Slavinden , 
idet han tager Barnet fra dets Moder . Kjære , 
gode Frue , Deres Broder har forbudt min Datter 
at see mig . Jeg veed , De har et ædelt og medfølende 
Hjerte , derfor er jeg overbeviist om , selv om 

De har nok saa meget imod mig fra Fortiden , De 
i dette Punkt ikke vil billige Deres Broders Opførsel . 
De er selv Moder , De kan derfor forestille 
Dem den Kval , det maa være , ikke at turde see sit 
Barn , sit eneste Barn ! “ 
„ Ja , ja , “ sagde Fru Vorre , og Taarer kom 
hende i Øinene . 
„ Jeg havde ikke seet hende , siden hun laa i 
Vuggen , da førte Hændelsen os sammen forleden 
Dag . Et nyt Liv begyndte for mig , jeg glemte Alt 
for min Datter . Hun er bestandigt i mine Tanker , 
jeg kan ikke leve uden at see hende . Men hun 
kommer ikke til mig , hendes Fader , Deres Broder , 
har forbudt hende det . Det er min inderlige , min 
brændende Bøn til Dem , om De vil tale med 
Deres Broder , om De vil forsøge at faae ham til 
at lade mig see min Marie . Hun er jo ligesaa 
fuldt mit som hans Barn . “ 
Fru Vorre var rørt ; hun svarede hulkende : 
„ Jæg har den største Medlidenhed med Dem , 
jeg skal gjerne tale med min Broder , men jeg troer 
ikke , at det kan hjælpe . 
„ Men De vil tale med ham , ikke sandt ? “ 
„ Jæg skal gjøre det endnu idag . “ 
„ Og siig ham , at De har talt med mig , fortæl 
Alt , hvad jeg har sagt , og De kan tilføie , at hans 
Vægring vil dræbe mig . “ 
„ Han vil dog neppe give efter for mine Bønner . 
De har behandlet ham grusomt , De har for 
bittret ham hans hele Liv . “ 

„ Ja , jeg har maaskee gjort det , men er det 
derfor smukt , at han gjør Gjengjæld ved at forbittre 
mig mit ? “ 
„ Nei , nei , “ svarede Fru Vorre . 
Dengang Betty Hansen forlod Fru Vorre , var 
den Sidste badet i Taarer , og først længe efter at 
hun var bleven ene , slandsede de . Hun var meget 
gudssrygtig , det forekom hende , at det var Vor 
Herres eget Wrinde , hun havde at udrette hos sin 
Broder , et saadant LErinde maatte ikke opsættes , 
derfor gik hun , saa hurtigt som de huuslige Anliggender 
Mode , til Gothersgade og var saa heldig 
at træffe sin Broder alene . 
„ Jeg har ikke seet Dig og Marie i flere Dage , “ 
begyndte hun . 
„ Din Datter Anna og hendes Forlovede have 
maaskee fortalt Dig Grunden ? “ 
„ Ja , jeg kunde nok tænke , det var fordi Du 
var kommen i stærk Bevægelse over , at Marie havde 
truffet sin Moder . “ 
„ Og fordi yderligere Konferencer i dit Hjem 
om denne Sag ikke behagede mig . “ 
„ Du vil altsaa ikke tale om denne Sag med mig ? “ 
„ Hvad siulds der i Grunden være at tale om ? 
Ulykken er nu engang flest , Marie har seet sin Moder , 
og naar det er sagt , er det bedst at sætte Punktum . “ 
Søsteren brast i Graad . Lægen saae forbanset 
paa hende og spurgte : 
„ Hvorfor græder Du ? “ 

„ Naar Du taler saaledes , tør jeg ikke komme 
frem med mit Wrinde . “ 
„ Hvilket LErinde ? Tal , jeg skal høre roligt 
paa Dig . “ 
Hun fortalte ham nu Betty Hansens Besøg , 
medens hun talte , gik Lægen frem og tilbage paa 
Gulvet ; han lod et Par Gange til at ville afbryde 
hende , men betvang sig . Da Søsteren faug , standsede 
han sin Gang og sagde : 
„ Søster , Du har fundet det passende at gaae 
hendes LErinde , som har forbittret mig mit Liv , 
Du optræder som hendes Advokat overfor mig , Du 
vil , at jeg skal bringe det slørste Offer , jeg her paa 
Jorden kan bringe , at jeg skal lade hende dele min 
Datters Kjærlighed med mi — Jeg gjør det ikke . “ 
„ Carl , havde Du seet hende , havde Du talt 
med hende , Du vilde være bleven rørt ved hendes 
Taarer og ved hendes Anger . “ 
„ Krokodilletaarer ! — Nu kommer i Sandhed 
Angren forsilde . “ 
„ Husk , hun er dit Barns Moder . “ 
„ Jeg husker det . . . jeg har aldrig glemt det . . . 
mangen søvnløs Nat har dette Minde kostet mig , 
og vil det komme til at kosle mig ; hun har ikke 
husfet paa , at hun var Moder før nu . Efterat hun 
flygtede fra sit Hjem , har hun levet i et Hav af 
Fornøielser og Adspredelser , hun boer som en Fyrstinde , 
og ethvert af hendes Ønsker bliver opfyldt . 
Nu har hun faaet et , som tilfældigviis ikke kan 
opfyldes , derfor græder hun som et forkjælet Barn . ' 

„ Carl , Carl , Du gjør hende grusom Uret . “ 
„ VarFattigdom og Usselhed bleven hendes Lod , 
havde hun , som lod mig lide saa bitter en Prøvelse , 
selv følt , hvad det er at lide , jeg sværger Dig til , 
Søster , hun skulde have faaet sit Barn at see saa 
ofte hun ønskede ; jeg vilde have hævnet mig for den 
lidte Uret ved at vise enhver Slags Imødekommen 
og Selvforsagelse ; nu kan jeg ikke . “ 
„ Vil Du straffe hende , fordi hun lever i Rigdom ? 
— Hvem har sat Dig til Dommer over 
hende ? Er hun din Slavinde , og kan Du slille 
Barnet fra dets Moder ? “ 
„ Hun er ikke min Slavinde ; hun har selv skilt 
sig fra sit Barn , hendes Mands Kjærlighed , hendes 
Spædes Smiil have ikke formaaet at holde hende 
tilbage . “ 
„ Det er sandt , “ svarede Søsteren , der havde 
brugt Betty Hansens Lignelse og nu saae , at den 
ikke passede , det er sandt , men naar hun bagefter 
fortryder det , naar hendes Moderkjærlighed er vaagnet , 
naar . . . “ 
„ Du rokker ikke min Beslutning , spar derfor 
din Veltalenhed . “ 
„ Men Marie , hvad siger hun ? “ 
Hnn er enig med mig , hun har høitideligt lovet 
mig , at hun aldrig mere uden min Tilladelse vil see 
sin Moder . “ 
„ Det er stor Synd af Dig at ville forbyde 
Marie at see sin Moder . “ 

„ Den Synd skal ikke forurolige min Samvittighed . “ 
„ Og 
hvis Marie nu af sig selv opsøger sin 
Moder ? “ 
„ Det slaaer hende frit for , men den Dag , det 
skeer , maa hun og jeg slilles . Hun har da gjort 
sit Valg . “ 
„ Det er vel ikke din Mening ! “ udbrød Søsteren 
og slog Hænderne sammen . 
„ Det er min Mening . — Verden har ikke gaaet 
paa Akkord med mig , den har altid forlangt fuld 
Betaling , og jeg har betalt saalænge , til jeg nu 
kun har een Skat tilbage , det er Marie . Hende 
vil jeg eie heelt , kan jeg ikke det , da betaler jeg 
Verden fuldt ud for sidste Gang , og saa vil jeg 
ønske , at jeg maa døe . “ 
„ Tal ikke saaledes . Husk dog paa , at ethvert 
Barn har en Fader og en Moder , at det udtrykkeligt 
er paalagt Barnet af Vor Herre at elsfe sin 
Fader og sin Moder , hvor kan Du da ville opkaste 
Dig til Herre over dit Barns Følelser ? “ 
„ Jeg gjør det jo eiheller , jeg siger : vælg . “ 
„ Her er intet Valg at byde ; et Barn skal ikke 
vælge mellem sin Faders og sin Moders Kjærlighed , 
hun eier begges og gjengjælder begges . “ 
„ Du har Ret , naar det gjælder almindelige 
Forhold , men her . . . “ 
„ Ere Forholdene for Maries Vedkommende ikke 
de samme som andetsteds ? Hun har en Fader , som 
elsker hende , og en Moder , som ogsaa elsker hende . “ 

„ Hun har en Moder , som paa den skjændigste 
Maade forlod sin Spæde i Vuggen , en saadan 
Moder kan ikke elske sit Barn . “ 
» Hvor Du hader din tidligere Hustru . “ 
„ Hader hende ! “ udbrød Lægen . Nei Søster , 
jeg elsker hende bestandigt , men hun har spottet 
min Kjærlighed , og hun spotter den endnu , en forsmaaef 
Kjærlighed fremkalder Stolthed ; hun skal 
ikke triumfere ved at berøve mig min Datter , og 
hvo veed , om Marie ikke i al Uskyldighed kunde 
fortælle hende Ting , som for min tidligere Hustru 
vilde være et Vidnesbyrd om , at jeg endnu er svag 
nok til at leve i Mindet om vort Samlivs første 
lykkelige Dage . “ 
„ Du elsker hende endnu , “ udbrød Søsteren forbauset , 
„ og dog vil Du bedrøve hende saaledes ? “ 
Her blev Samtalen afbrudt af Marie , der kom 
fra sit Møde med Hansen . — 
Fru Vorre underrettede i en Billet Fru Hansen 
om sin uheldige Ambassade ; Betty Hansen brast i 
Graad , og hendes Mand , som med Taalmodighed 
de sidste Dage havde fundet sig i sin Kones deels 
nedtrykle deels pirrelige Sindsstemning , blev nu 
fortrydelig og yttrede , af det lod til , hun glemte 
sin Mand for sin Datter , og af Marie ikke mere 
burde forstyrre deres ægteskabelige Lykke . Et heftigt 
Svar paafulgte , og Grosserer Hansen fik den Dag 
en Prøve paa , hvilket uhyggeligt Liv Brandt i sin 
Tid maatte have ført med sin Kone . Han gik til 
sidst afveien for Stormen , men da Marie vedblev 

udelukkende af være i hans Kones Tanker , erklærede 
han et Par Dage efter med Bestemthed , af der 
maatte fkee en Forandring heri . Det forekom ham 
besynderligt , af denne Datter , om hvis Tilværelse 
Moderen i saa mange Aar ikke havde bekymret sig 
stort , nu pludselig skulde kunne formaae af gribe 
forstyrrende ind i deres fredelige Familie . Betty 
gav et hidsigt Svar , for første Gang i deres LEgteskab 
opstod der en heftig Strid mellem dem , og hun 
sagde de samme Ord til ham som hun havde sagt 
til sin første Mand : 
„ Jeg er beredt fil at skilles fra Dig , naar Du 
ønsker det . “ 
Herpaa svarede Hansen Intet , men gik rasende 
ud af Døren , bestemt paa at gjøre de forberedende 
Skridt fil Skilsmisse . Da mødte han sin Brodersøn 
Rudolf , der strax kunde see paa Onklens Ansigt , 
at der var hændet noget Overordentligt . Rudolf 
saae spørgende paa ham , Onklen førte ham fil sit 
Kontor og udbrød : 
„ Du stal have Alt at vide . “ 
Grossereren gav Rudolf en Skildring af de 
sidste Dages Begivenheder . Brodersønnen blev dybt 
bedrøvet og gjorde Sit for at dæmpe Onklens Hidsighed . 
Grossereren mente , at Marie nu engang 
var bleven hans Kones fixe Idee , og at det vilde 
være umuligt at faae hende talt fil Fornuft . Rudolf 
benægtede ikke , at Længslen efter Marie fyldte 
hendes Moders Tanker i den Grad , at alle andre 
Ting vare hende ligegyldige , men naar denne Længsel 

blev tilfredsstillet , vilde hun vistnok blive den 
elskværdige Kone , hun før havde været . Og nu 
fortalte Rudolf , der var indsat fil Onklens Universalarving , 
om sin Kjærlighed fil Marie og endte 
med at bede om Grossererens Samtykke fil denne 
Forbindelse . Den fik han naturligviis med stor 
Glæde , og endvidere lovede Onklen at holde Alt 
skjult for sin Kone . Der blev aftalt , at Rudolf 
skulde forsøge at faae Marie bevæget fil om ikke at 
komme hjem fil sin Moder , saa dog fil at tale med 
hende i Kongens Have . Grossereren gned sig fornøiet 
i Hænderne ikke alene ved Tanken om , at hans 
huuslige Lykke vilde vende tilbage , men ogsaa om 
at kunne spille Lægen et Puds . Han bar , rigtignok 
uden Grund , et Nag fil sin Kones første Mand ; thi , 
skjøndt Betty altid havde benægtet det , troede han 
dog , at Brandt ikke havde været mod sin Kone som 
han burde have været . Grossereren klappede filsidst 
Rudolf paa Skuldren og sagde : 
„ Du er en prægtig Fyr , Rudolf . — Hør , veed 
Du hvad , troer Du ikke , at det kunde lykkes Dig 
at faae din Kjæreste fil at boe hos sin Moder ? “ 
Rudolf svarede : 
» Den Tanke er ikke før falden mig ind , men 
jeg troer ikke , at Marie lader sig bevæge fil at 
forlade sin Fader , hvem hun elsker høit . 
„ Hnn maa dog elske Dig høiere og saa sin 
Moder . . . Hendes Fader er desuden en sær , kjedelig 
Patron , der neppe under sin Datter og sig selv 
mange Fornøielser . . . Nu ja , Du maa selv bedst 

vide , hvorvidt Marie kan lade sig bevæge til at 
kalde mig Stedfader , maaskee er det ogsaa rigtigst , 
at hendes Moder forbereder denne Sag . “ 
„ Det er rigtigst , “ skyndte Rudolf sig at sige . 
Dengang Rudolf næste Gang traf Marie , ledede 
han Samtalen hen paa hendes Moder og de Kvaler , 
hun led , fordi hun ikke kunde faae en Sammenkomst 
med sin Datter . Taarer kom Marie i Øinene , og 
hun udbrød : 
„ Jeg vilde gjerne see hende og tale med hende , 
men Fader har forbudt mig det . “ 
„ Vil din Fader da forbyde Dig at elske din 
Moder ? “ 
„ Jeg troer det . “ 
„ Men det er jo et grusomt Tyranni ; det er at 
misbruge den Kjærlighed , Du føler for ham . “ 
„ Han mener , at min Moders Kjærlighed ikke 
kan være sand , fordi hun forlod mig . “ 
„ Du kjender naturligviis din Moders Historie ? “ 
„ Ja . “ 
„ Hnn forlod Dig , fordi hendes Kjærlighed til 
den Mand , hun elskede og havde troet død , vaagnede 
med fornyet Styrke , da hun hørte , at han var 
ilive . “ 
„ HendesPligt bød hende at blive , hvor hun var . “ 
„ Ja , hun har overtraadt sin Pligt , men man 
er ikke altid Pligtmenneske , naar man elsker . — 
Er det ikke din og min Pligt at underrette Doktor 
Brandt om , at vi ere forlovede ? Overtræde vi ikke 
Pligtens Bud ved at mødes her i Kongens Have ? “ 

„ Jo , “ svarede Marie , „ derfor var det vist bedst , 
at vi ikke mødtes oftere , før Du har talt med Fader . “ 
„ Det er ikke din Alvor . Vil Du fordømme mig 
til ikke at skulle see Dig , ikke at skulle tale med Dig 
i Gud veed hvor lang Tid ? Det vil Du ikke , 
dertil elsker Du mig for høit . “ 
Marie saae mod Jorden , hun følte , at hun 
ikke vilde kunne udholde et længere Savn af Rudolfs 
Nærværelse . 
„ Fordøm ikke din Moder , fordi hun fulgte sin 
Kjærlighed . “ 
„ Jeg har aldrig fordømt min Moder ; en Datter 
er ikke kaldet til at være sin Moders Dommer . “ 
„ Kom da hendes Kjærlighed imøde . “ 
„ Det vil berøve mig min Faders Kjærlighed . “ 
„ Nei , nei , det er umuligt , da er hans Kjærlighed 
til Dig ikke sand ; den er udelukkende bygget 
paa Egoisme . Han vil da ogsaa modsætte sig vor 
Kjærlighed , fordi Du truer med , af Du engang vil 
forlade ham for af have dit eget Hjem . “ 
Den Tanke , Rudolf her udtalte , havde Marie 
flere Gange selv havt , ængstlig spurgte hun : 
„ Hvis han modsætter sig vor Kjærlighed ? “ 
„ Marie , dit Valg bliver lettere end din Moders . 
Hun havde af vælge mellem sit Barn og sin 
Ungdoms Elskede , Du har af vælge mellem en Fader 
og en Beiler , som tilbeder Dig med Liv og Sjæl . “ 
„ Gud , lad det aldrig komme saavidt , “ udbrød 
Marie , „ min Fader kan ikke nægte os sit Samtykke . “ 
„ Lader os haabe det Bedste . — Dersom Du 

havde levet hos din Moder , min Tante , havde vi 
ikke behøvet af frygte for , af hun skulde have nægtet 
os sit Samtykke . — Marie , Du bør tale med 
din Moder ; din Fader kan jo umuligt tage Dig det 
ilde op , dersom hun tilfældigt skulde møde Dig og 
tale til Dig . “ 
„ Tilfældigt ? “ 
„ Ja . — Dersom hun f . E . ved et Tilfælde 
skulde møde Dig i denne Have . “ 
Marie rystede med en betænkelig Mine paa Hovedet , 
og Rudolf fandt det rigtigst ikke mere at 
berøre den Sag . Kort efter skiltes de , efterat have 
aftalt at skulle mødes den følgende Dag paa samme 
Sted . Paa et Spørgsmaal af Rudolf , om hun 
skulde tilbringe den øvrige Tid af Dagen alene med 
sin Fader , fik han at vide , at Marie om Eftermiddagen 
skulde en Spadseretour paa Volden med Fredman og 
Anna . 
Fredman havde bedt Marie med til denne Tour , 
fordi han ligesom Rudolf vilde søge at formaae 
hende til at besøge sin Moder . Han havde faaet 
Udfaldet af sin tilkommende Svigermoders mislykkede 
Forsøg hos Dr . Brandt at vide , og han brændte 
nu af Begjærlighed efter at modarbeide Lægen . 
Anna havde lovet at slaae ham bi . Neppe vare de 
derfor komne op paa Volden , før de Forlovede udviklede 
alle de Grunde , der talte for , at Marie 
burde besøge sin Moder ; hun hørte taus paa dem , 
indtil Anna endelig opfordrede hende til at sige sin 

Mening . Hun svarede , som hun havde svaret Rudolf , 
at hun derved vilde forspilde sin Faders Kjærlighed . 
En tæt tilsløret Dame , som en kort Tid 
havde fulgt dem , nærmede sig nu og sagde : 
„ Er en Moders Kjærlighed ikke mere værd end 
en Faders ? “ 
Marie udstødte et lille Skrig af Overraskelse , 
Damen slog Sløret tilside , det var hendes Moder . 
Fredman følte en hemmelig Tilfredsstillelse ved , at 
Fru Hansen havde været Vidne til , hvor godt han 
havde forsvaret hendes Sag . Efterat have hilst paa 
Fruen , skyndte han og Anna sig bort , og lode 
Moder og Datter alene . Marie saae sig ængstlig 
om og kunde ikke lade være at udbryde : 
„ Hvis Fader saae os her ! “ 
„ Skal han da stedse staae som en truende Skygge 
mellem os ? “ 
„ O nei , Gud give , at han vilde give mig Tilladelse 
til at see Dig , til at tale med Dig ; thi Du er 
dog min Moder “ 
„ Selv om jeg altid havde været hos Dig , kunde 
jeg ikke elske Dig høiere , end jeg nu gjør det . — 
For Dig , min Datter , vil jeg forlade Alt , hvad der 
er mig kjært , Mand og Hjem , jeg vil leve i den 
simpleste Hytte , har jeg Dig blot hos mig . “ 
„ Saa megen Kjærlighed fortjener jeg ikke . “ 
„ Dit Ansigt fortæller mig , at de Kjærligheds 
Offre , jeg kan bringe Dig , kun ere ringe mod dem , 
Du fortjener . — Nu først knuger Angren mig , fordi 

jeg i min Ungdom letsindigt forlod Dig ; dengang 
anede jeg ikke , hvor megen Salighed der kan ligge 
i at være Moder . Jo , jeg anede det maaskee et 
Øieblik , dengang jeg slirrede ind i min Nyfødtes 
klare Øine ; men saa kom Fristeren . . . Kjærligheden 
. . . den drog mig fra Dig , jeg levede i en Runs , 
jeg blev ældre , Rusen forsvandt , mit Blod flød roligere , 
alligevel savnede jeg Intet paa min Vei , til 
jeg saae Dig . Da fandt jeg en renere og herligere 
Kjærlighed , end der endnu var mødt mig i Livet , 
den var brødefri , og alligevel vil din Fader gjøre 
den til en Brøde . . . Med bankende Hjerte spørger 
jeg Dig , Viin Datter : Kan Du elske din Moder ? “ 
„ Ja , ja , “ svarede Marie , „ især naar hun er saa 
ulykkelig . “ 
„ Og Du vil ikke flygte bange for mig , selv 
om din Fader skulde forbyde Dig det ? “ 
Marie skjulte Ansigtet i sine Hænder og svarede 
ikke . 
„ Vil Du ikke give mig et Svar ? “ 
„ Moder , hvad Svar skal jeg give ? ' 
„ Du skal ikke frygte din Faders Vrede . Forsføder 
han Dig , har Du jo et Hjem hos mig “ 
Marie foer tilbage og sagde : 
„ Du er gift , og jeg skulde give din Mand Fadernavn ! 
Nei , nei . — Moder , hvorfor forlod Du mig , 
da jeg var saa lille ? Hvorfor forlod Du Fader og 
mig ? Han holdt saa meget af Dig . “ 
„ Marie , jeg har jo nylig forklaret Dig det ; jeg 
ælskede en Anden . “ 

„ Hvor var Du , dengang jeg red Ranke paa 
Faders Skjød ? Hvor var Du , dengang jeg stedtes 
første Gang til Herrens Bord ? Hvor var Du , dengang 
jeg modtog det Nøgleknippe , som Du skulde 
have baaret ? Man sagde , at Du var død . I 
Stilhed sørgede jeg tidt over , at jeg var moderløs , 
men det var min Trøst , at jeg havde en eiegod Fader . “ 
„ Jeg tier til dine Bebreidelser , jeg haaber kun , 
at min Dafter vil vise Skaansel mod sin Moder . “ 
„ Det vil jeg , det vil jeg , » raabte Marie , der 
fortrød at være gaaet saa vidt og derfor nu slyngede 
Armene om sin Moders Hals . 
„ Vil Du altsaa engang imellem møde mig og 
tale med mig ? “ spurgte Moderen . 
„ Jeg kan jo ikke forhindre , at vi som idag 
mødes tilfældigt . “ 
„ Det var intet Tilfælde , “ svarede Moderen , 
„ jeg vidste , at Du i Eftermiddag vilde komme herop 
paa Volden . “ 
Manes Hjerte begyndte at banke , hun frygtede 
for , at Rudolf skulde have fortalt sin Tante Alt , 
hun beroligedes dog , da Moderen fortsatte : 
„ Fredman har fortalt det til min Mands Brodersøn , 
der er hans Ven . “ 
Samtalen mellem Moder og Datter antog nu 
større Ro ; i nogen Tid vandrede de frem og tilbage 
paa den af kun Faa besøgte Vold . Da Mørket tiltog , 
skiltes de med en inderlig Omfavnelse . 
Siden Marie havde forladt sit stille Hjem i 
Jylland , var hun bleven kastet ud paa Lidenflabernes 

oprørte Hav ; hun var ung og fuld af Haab , 
derfor tvivlede hun ikke om , at Alt tilsidst vilde 
vende sig til det Bedste . Hun havde før ganske 
ladet sig lede af sin Fader , nu begyndte hun at tænke 
mere selvstændigt , og hun kunde ikke skjule for sig 
selv , at der var Forhold , som hun opfattede anderledes 
end Faderen . Hendes Moder havde veddet andet 
Møde gjort et stærkere Indtryk paa hende end ved 
det første ; Marie begyndte at føle en Datters Kjærlighed 
for hende , og hun bebreidede halvt sin Fader , 
at han aldeles vilde forbyde hende at søge Moderens 
Selskab . Men ikke nok med dette , Marie 
havde Frygt for , at han aldrig vilde give sit Samtykke 
til hendes Forbindelse med Rudolf , fordi denne 
var en Brodersøn til hendes Moders anden LEgtefælle . 
Den stakkels Pige følte sig meget ulykkelig ; 
før havde hun vel altid beklaget , naar en Skilsmisse 
fandt Sted , fordi det syntes hende , at LEgteskabets 
Hellighed derved blev krænket , men nu saae 
hun , at noget Mere derved krænkedes , den reneste 
Kjærlighed paa Jorden , Barnets Kjærlighed til dets 
Forældre . Hun fattede nu Ulykken i hele dens Betydning , 
at være et Barn af fraskilte Forældre . 
Dersom hendes Moder ikke havde giftet sig 
paany , vilde Marie have gjort sit Bedste for at 
bringe en Forsoning tilveie mellem hende og Faderen , 
nu kunde dette ikke skee . Hun havde af flere 
Tegn sluttet sig til , at hendes Fader endnu havde 
bevaret sin Kjærlighed til sin tidligere Hustru , netop 
dette var maaflee Grunden til hans besynderlige 

Opførsel , han frygtede for , at Saaret skulde springe 
op at bløde paany , naar hans Datter paa en Maade 
blev en Fredens Due mellem dem . Hendes Moder 
elskede sin nuværende Mand , men hun havde jo 
udtalt , at hun angrede sin Opførsel mod sin første 
Mand . Dersom Lægen fik dette at vide , kunde dette 
ikke muligviis blive en Balsam for hans Hjertes 
Saar ? Dette overveiede Marie paa Hjemvejen ; 
hun havde arvet noget af Moderens Hurtighed til 
at fatte en Beslutning og dristig sætte den iværk , 
og hun besluttede derfor at fortælle sin Fader , at 
hun paany havde talt med sin Moder ; han kunde ikke 
tage fin Datter det ilde op , fordi Mødet havde været 
en Overrumpling , og det vilde have været i høi Grad 
besynderligt , om Datteren ved Synet af Moderen 
pludselig havde taget Flugten . Brandts Sind var 
i de sidste Dage kommet i Ligevægt igjen ; han 
deeltog mere end tidligere i Livet udenfor Hjemmet 
og var bleven en af de tidligere omtalte Konditoriers 
Stamgjæster . Dette havde havt en heldig 
Indflydelse paa hans Humør , han blev ikke mere 
pirrelig over Smaating og sad ikke hjemme og 
rugede over Minderne om en tabt Lykke . 
Dengang Marie kom hjem , modtog Lægen hende 
med en Advarsel mod ikke at gaae paa Gaden , 
efterat det var blevet mørkt . Hun svarede , at hun 
vel havde glemt Tiden og fortalte nu rolig og ligefrem 
om Mødet med sin Moder . Lægens Ansigt . 
blev mørkt , han sagde : 

„ Du maa love mig ikke mere at tale med din 
Moder . “ 
„ Ja . — Jeg har jo heller ikke opsøgt hende . 
Kan jeg forhindre , at hun tiltaler mig paa en 
offenlig Spadseregang ? “ 
„ Du kan ; thi Du burde have vendt hende 
Ryggen og gaaet din Vei . “ 
„ Og det vil Du forlange ? — Har nogensinde 
din Fader forlangt af Dig , at Du skulde vende 
din Moder Ryggen ? “ 
Lægen sludsede og sagde : 
„ Det er en ny Maade , Du taler til mig paa . “ 
„ O nei , tro endelig ikke det , ' svarede Marie 
blidt , „ men Du har jo selv ofte opfordret mig til 
at danne mig en selvstændig Mening baade om hvad 
jeg læste og hvad jeg oplevede . “ 
„ Hvad er da din selvstændige Mening ? “ spurgte 
Lægen med Ironi . 
Uden at svare herpaa , sagde Marie : 
„ Moder fortalte mig , at hun angrede sin Opførsel 
mod Dig og mig . “ 
„ Ja saa . — Det troer Du ? — Hun har blot 
sagt det for at snige sig ind i dit Hjerte . “ 
„ Det troer jeg ikke . — Moder var saa bevæget ; 
hun græd . “ - 
„ Hør engang , Marie , hvad enten din Moder 
angrer sin Opførsel eller ikke , fordrer jeg bestemt af 
Dig , af Du ikke taler med hende . . . Du maa 
vælge mellem hende og mig . . . Foretrækker Du 

din Moder , godt , vi maae da slilles for aldrig 
mere af sees . “ 
„ Fader , det er grusomme Ord . “ 
„ Hun tog i sin Tid hverken Hensyn til Dig 
eller mig , derfor kan Du og jeg ikke tage Hensyn 
til hende . Hvad har hun af beklage sig over ? Hun 
har jo sin Mand . “ 
Marie vidste ikke , hvad hun skulde svare herpaa . 
Efter en kort Pause sagde Lægen : 
„ Jeg har nu sagt Dig min Mening , den er 
urokkelig ; tænk nøie over det . “ 
Han gik ind i sit Værelse og slog Døren haardt 
i efter sig . Havde Brandt ligesom efter Maries 
første Møde med sin Moder talt til sin Datters 
Hjerte , vilde hun være faldet ham om Halsen og 
lovet ham Alt , nu derimod vaagnede det Trodsige 
i hendes Natur , og hun begyndte af give dem Ret , 
som mente , af det var Egoisme , som lod Lægen 
forbyde sin Datter af gjengjælde Moderens Kjærlighed . 
Hun elskede sin Fader høit og følte sig knyttet 
til ham med Taknemlighedens stærke Baand , 
men forlangte han ikke for meget ? Før havde Marie 
aldrig tænkt sig anden Fremtid end ved sin Faders 
Side , hun fandt sig roligt i hans Luner , og alle 
hendes Tanker dreiede sig om at gjøre ham Livet 
saa behageligt som muligt ; efterat hun nu kun kunde 
tænke sig Fremtiden ved Rudolfs Side , saae hun Livet 
i et andet Lys . Hun elskede sin Fader saa høit som 
før , men Baandet mellem ham eller rettere Hjemmet 
og hende var blevet løsers , og efter den Maade , 

han var optraadt paa denne Aften , skimtede Marie 
Muligheden af et Brud , hun gøs ved at tæenke derpaa , 
og hun lovede sig selv , at Foranledningen ikke 
skulde komme fra hendes Side . 
„ Gud , bevar min Faders Kjærlighed til mig , “ 
hulkede hun , „ min til ham vil aldrig forgaae . “ 
Som vi erindre , var Lægens Kjærlighed blusset 
op paany ved Gjensynet af hans fraskilte Hustru . 
Han havde tilstaaet for sin Søster , at han elskede 
Betty Helsinge endnu , og Søsteren havde da forundret 
sig over , at hendes Broder saa bestemt modsatte 
sig , at han vilde forbyde Moderen at see sin 
Datter . Lægen havde angivet som Grund derfor , 
at han frygtede , at Betty , ved at udspørge sin 
Datter , maaskee skulde kunne slutte sig til , at hun 
endnu var elflet af den Mand , hun saa uforsvarligt 
havde forladt , og at dette vilde kunne give Anledning 
til en Triumf , som han betragtede som en 
Ydmygelse . Ganske vist havde Brandt tænkt sig 
Sligt , men den egenlige Grund var at søge i , at 
han , ved udelukkende at have levet for sin Datter , 
fordrede , at hendes Datterkjærlighed nu kun skulde 
tilhøre ham . Han mente at være i sin gode Ret 
til at opstille denne Fordring , han indsaae ikke , at 
derved sfete et Indgreb i Maries frie Villie . Hendes 
hele tidligere Opførsel imod ham havde kun 
tjent til at bestyrke ham i hans egoistiske Opfattelse 
af Forholdet , og da Marie selv begyndte at 
yttre en Mening , var han bleven vred og havde 
stillet Sagen paa Spidsen . Forbittret gik han i sit 

Værelse op og ned ad Gulvet , han var tilmode 
som den Dag , da han for mange Aar havde havt 
den sidste Strid med sin Kone . Hun havde nu igjen 
mødt ham paa hans Vei , og hun havde forlangt , 
at han skulde offre hende det Kjæreste , han eiede . 
Den , man kunde næsten sige ideale Kjærlighed , som 
Lægen i saa mange Aar havde følt for den Fraværende , 
begyndte af vige Pladsen for en anden Følelse , 
vel ikke Had , men en Slags Trods . Lægen 
bavde Lyst til af vove en Kamp med hende om 
Marie , af beseire hende og da maaskee vise sig højmodig . 
Han indsaae ikke , af hans tidligere Hustru 
allerede var den Beseirede , og af han i dette Øieblik 
kunde vise Høimodighed ved af give hende Tilladelse 
til af see sin Datter . Del var ham i høieste 
Grad ubehageligt , af Marie paany havde talf med 
sin Moder , han havde ventet , af det ikke skulde være 
skeet , og for af det ikke skulde skee oftere , mente 
han af burde gjøre sin faderlige Myndighed gjældende . 
Da han om Aftenen kom ind til Theebordet , 
viste han Marie paa flere Maader , af han var misfornøiet 
med hende , han gik ind paa sit Værelse , 
da Maaltidet var forbi , og blev saaledes ikke Vidne 
til Datterens Taarer . 
Dengang Marie næste Dag mødte Rudolf , omtalte 
han hendes Sammenkomst med Moderen den 
foregaaende Dag , og han lod falde nogle Yttringer 
om Maries høist ulykkelige Stilling til hendes to fraskilte 
Forældre . Hun brast i Graad , og han saae 

heraf , hvor tungt denne Sag hvilede paa hendes 
Sind . 
„ Der maa gjøres en Forandring heri , “ sagde 
han , „ Du gaaer jo sjæleligt tilgrunde ved dette 
Forhold . “ 
„ Jeg kan Intet gjøre , “ svarede hun . 
„ Men jeg maaflee , “ sagde Rudolf , „ jeg vil 
gaae til din Fader og bede ham om din Haand . “ 
„ Det vil Du ! “ raabte Marie høist forsfrækket . 
„ Tisse Stævnemøder kunne ikke fortsættes ; thi 
blive vi opdagede , kunde det let gaae ud over dit 
Rygte . — Din Fader kan ikke nægte mig sit Samtykke , 
og ere vi først offenligt forlovede , vil Du 
kunne optræde langt friere overfor din Fader . “ 
„ Naar han hører , at Du er Grosserer Hansens 
Brodersøn , nægter han sit Samtykke . “ 
„ Jeg troer dei ikke . Du har fortalt mig , at 
han elsker Dig , og han sætter vistnok sin Datters 
Lykke over Uvillie » mod min Onkel . Lad mig raade , 
jeg har det bedste Haab . “ 
„ Dersom Fader sorlanger som Betingelse for 
sit Samtykke , at Du skal asbryde al Omgang med 
din Onkel og Tante , vil Du da , som Du engang 
lovede mig , gjøre det ? “ 
„ Ja , jeg vil , idetmindste saalænge vi ere forlovede . 
Naar vi engang blive gifte , er det en 
anden Sag , din Fader har ingen Ret til at foreskrive 
Dig og mig , hvem der maa komme i vort 
Huus . Imidlertid , den Tid den Sorg ; kommer 

jeg dagligt til at tale med din Fader , haaber jeg 
efterhaanden at kunne paavirke hans Anskuelser . “ 
Rudolf havde som de fleste unge Mennesker den 
Feil at overvurdere sine Evner . Han var overbeviist 
om , at Brandt ikke vilde nægte ham Maries 
Haand , og han var ligesaa overbeviist om , at han 
om ikke lang Tid skulde faae Lægens Tilladelse til 
at Marie maatte see sin Moder . Marie saae ikke 
Sagerne i ef saa gunstigt Lys , og da hun var bleven 
ene , blev hun næsten syg af den ængstlige Spænding , 
som ganske naturligt greb hende ved Tanken 
om , at Rudolf endnu samme Eftermiddag vilde tale 
med hendes Fader . 
Hun sad i sit Værelse og kunde Intet bestille . 
Hver Gang det ringede , skjælvede hun , endelig hørte 
hun Rudolfs Stemme spørge Maren , om Dr . Brandt 
var hjemme . Marie faldt paa Knæ og bad Gud om 
st heldigt Udfald af hendes Elskedes Frieri . Han 
blev længe inde hos hendes Fader , i Begyndelsen 
var Samtalen dæmpet , senere blev den høirøstet , 
derpaa atter rolig , men det varede ikke længe , før 
den paany antog en høirøstet Karakteer . Endelig 
blev Døren reven heftig op , og Rudolf raabte : 
„ De siger , af De er sat til af vogte paa Deres 
Datters Lykke , men De vogter den kun daarligt , 
naar De vil forbyde hende af ægte den , hun elsker . “ 
„ Det veed jeg bedre , “ svarede Lægen , „ min 
Datter er et Barn endnu . De har fortalt mig , 
af det var paa min Søsters Bal , De satte hend- ' 

Fluer i Hovedet , jeg skal sørge for , af hun ikke 
oftere kommer paa Bal . “ 
„ Troer De ikke , af Deres Datters Kjærlighed 
udslukkes ved af holde hende under Laas og Lukke ? “ 
„ Hvad jeg troer eller ikke troer , skylder jeg ikke 
Dem Negnsfab for . — De bliver aldrig min Svigersøn . 
— Farvel . “ 
„ Elsfede jeg ikke Deres Datter saa høit , skulde 
De faae Svar paa Tiltale , “ sagde Rudolf og gik . 
Marie , som havde hørt hvert Ord af denne 
Samtale , laa badet i Taarer . Hun blev dog ikke 
længe ene med sin Sorg , Brandt aabnede Døren 
til hendes Værelse og sagde : 
„ Marie , kom et Øieblik ind til mig . “ 
Hun fulgte skjælvende efter sin Fader . 
„ Marie , “ begyndte han , „ her har været en Kandidat 
Hansen , som har friet til Dig . Han sagde 
mig , af Du elskede ham . Er det sandt ? “ 
„ Ja , “ svarede Marie og skjulte Ansigtet i sine 
Hænder . 
„ Han var oprigtig nok til af tilstaae , af han 
var en Brodersøn af den Grosserer Hansen , som er 
gift med din Moder . Har han fortalt Dig det ? “ 
„ Ja , “ svarede Marie , . men han har paa samme 
Tid sagt , af han vilde opgive enhver Omgang med 
sin Familie , dersom Du gav dit Samtykke til vor 
Forbindelse . “ 
„ Det har han ogsaa sagt til mig . Men jeg svarede 
ham , af selv om han opgav denne Omgang , 
vilde jeg dog aldrig lade min Datter ægte den Mand , 

hvis Onkel berøvede mig en kjær Hustru . Marie , 
mellem hans Slægt og min Slægt kan der aldrig 
blive Frændskab . “ 
„ Hvad kan han gjøre for sin Onkels Synd ? “ 
„ Det er sandt nok , han kan Intet gjøre for , 
hvad hans Farbroder har gjort mod mig , men skulde 
jeg give min Datter til min Dødsfjendes Brodersøn ? 
Nei aldrig . Det vilde dog tilsidst ende med , 
at Du kom i Hansens og hans Kones Huus , og at 
din Forlovede gjorde Alt for at vende din Kjærlighed 
fra mig og overføre den paa din Moder , hans 
Tante . Marie , jeg vil , at Du skal slaae denne 
Mand ud af dine Tanker . “ 
„ Du forbyder mig at elske min Moder , Du 
forbyder mig at elske Hansen . “ 
„ Jeg forbyder Dig ikke at elsfe dem , elsf dem , 
men vent da ikke , at jeg vedbliver at nære samme 
Følelser for Dig , som jeg nu nærer . “ 
„ Fader , jeg vil til mit Livs Ende vedblive at 
elske Dig med en Datters hele Kjærlighed , Du har 
været mig en god Fader , Du har været min eneste 
Støtte i denne Verden . Men kald Hansen tilbage , 
jeg elsker ham , elsker ham saaledes , at jeg for hans 
Skyld selv kan forlade min Fader . “ 
„ Hvad siger Du ! “ foer Lægen op , forfærdet 
over Maries sidste Yttring , „ Du vil forlade mig ? “ 
„ Maa enhver ung Pige ikke forlade sin Fader 
og sin Moder for at følge sin Mand ? — Det skeer 
jo hver Dag . “ 

Dette Argument slog i det første Øieblik Lægen , 
men kort efter yttrede han : 
„ Du kan have Ret . Kommer der en anden 
respektabel Mand og frier til Dig , skal han faae 
mit Samtykke , men Hansen aldrig . “ 
„ Jeg kan ikke elske nogen Anden . “ 
„ Tæssede Pige , det er Nykker , som jeg vel skal 
faae pillet ud af dit Hoved , “ sagde Brandt , som 
nu begyndte at blive vred . „ Jeg skal sørge for , at 
Du for Fremtiden ikke hver Dag render ud med 
dine Kousiner , og at Du ikke faaer Leilighed til 
oftere at see denne Hansen . Herefter gaaer Du kun 
ud med mig . “ 
„ Jeg har altsaa Arrest ? “ 
„ Kald det , hvad Du vil . Jeg skal dog vise 
Betty Helsinge og hendes Mands Familie , at jeg 
ingen Nathue er . — Gaa nu ind og tænk over , 
hvad jeg har sagt . “ 
Marie gik ind paa sit Værelse . Hun græd ikke 
mere , hun var forbittret paa sin Fader , som hun 
elskede saa høit . Hendes Stolthed oprørtes over , 
at han behandlede hende som et Barn og havde 
givet hende Stuearrest . Men hvad skulde hun gjøre ? 
Hun lagde tusinde Planer , men ingen af dem forekom 
hende brugelige . Da skrev hun til Rudolf og 
bad ham om Raad ; hun vidste ikke hans Adresse , 
og for Marens Skyld , der skulde besørge Brevet , 
vilde hun ikke have det adresseret til entzerre ; hun 
lagde derfor Rudolfs Brev i en Konvolut , og skrev 
paa denne sin Moders , Fru Hansens , Adresse . 

Dengang Lægen og hans Datter spiste til Aften , 
besørgede Maren Brevet , og da hun derefter 
kaldtes ind for at tage af Bordet , sagde hun i al 
Troskyldighed : 
„ Frøken , jeg har kastet Deres Brev i en Postkasse . “ 
Marie 
blev i høieste Grad forlegen , hendes 
Fader bemærkede dette , og da Maren var gaaet ud , 
spurgte Lægen : 
„ Til hvem har Du skrevet ? “ 
Herpaa nægtede Marie at give Svar , Lægen 
blev hidsig , men betvang sig dog , da Maren paany 
traadte ind . Han paatog sig en spøgende Mine og 
sagde til Maren : 
„ Er Du bleven flinkere til at læse Skrift , siden 
Du kom fra Jylland , lille Maren ? “ 
„ Jeg har altid godt kunnet læse og skrive . “ 
„ Ja saa , til hvem var det Brev da , som Du besørgede 
for min Datter ? “ 
„ Det var da tydeligt at læse , at det var til 
en Fru Hansen , som boer i Tordenskjoldsgade Nr . “ . “ 
Marie slog sine Øine ned , hun var bleven blussende 
rød ; hendes Fader sagde Intet , saalænge 
Maren var i Stuen ; da hun omsider var bleven 
færdig med at tage af Bordet , raabte Brandt : 
„ Marie , Du har bedraget mig . — Du har 
sirevet til din Moder , Du har beklaget Dig til 
hende over mig . — Du har altsaa valgt . — Marie , 
gaa ind , tag dit Tøi paa og forlad din Faders 
Huus . » 

„ Du — Du jager din Datter paa Døren ? “ 
„ Ja . “ 
„ Det nænner Du ? “ 
„ Du kommer til at føre et langt behageligere 
Liv hos din Moder . “ 
„ Fader , Brevet var vel adresseret til Moder , 
men det var til Kandidat Hansen , hvis Adresse jeg 
ikke kjender . “ 
„ Du skylder mig ingen Forklaring . Gaa og tag 
dit Tøi paa . “ 
„ Det er din Alvor . “ 
„ Min ramme Alvor . “ 
Marie reiste sig , gik ind og tog sit Tøi paa . 
Hun elskede sin Fader høit , men paa den anden 
Side optraadte han iaften med en Myndighed , som 
hun hverken kunde eller vilde finde sig i . Han 
havde nægtet Hansen hendes Haand , han havde 
dikteret hende Stuearrest , og nu jog han hende paa 
Døren . Marie var harmfuld . 
„ Maaskee , “ tænkte hun , „ er det rigtigst , at det 
kommer til et Brud . Han vil savne mig , og naar 
jeg en kort Tid har været hos min Moder , vil han 
sende Bud til mig , og jeg vil vende tilbage , og vi 
ville leve langt lykkeligere end nu . “ 
Efterat Marie havde taget sit Overtøj paa , 
gik hun ind til sin Fader og sagde : 
„ Fader , er det endnu din faste Beslutning , at 
jeg skal forlade dit Huus , mit Barndomshjem ? “ 
Han kæmpede en voldsom Kamp med sig selv , 
tilsidst sagde han : 

„ Ja , det er min faste Beslutning . “ 
„ Farvel da , Fader , “ sagde Marie hulkende , 
„ jeg gaaer nu til min Moder , men den Dag , Du 
sender Bud efter mig , vender jeg strax tilbage . “ 
Hun rakte ham Haanden , som han stærkt bevæget 
tog imod . 
„ Farvel , Marie , gid Du maa blive lykkelig . “ 
Langsomt gik Marie bort , hun opholdt sig 
endnu et Øieblik i Entreen i Haab om , at han 
vilde kalde hende tilbage , men det skete ikke . Endelig 
lukkede hun da Døren op og forlod sit Barndomshjem . 
Hendes Fader havde imens , overvældet 
af Smerte , kastet sig ned paa sin Sofa og udbrød : 
„ Jeg kunde ikke anderledes . — Nu er jeg ene , 
nu maa Døden komme , naar den lyster . “ -- -- -- -- -- - 
Man kan tænke sig Fru Hansens Overraskelse 
og Glæde , dengang hendes Datter traadte ind til 
hende og fortalte , hvad der var foregaaet . Hendes 
Mand var ogsaa nærværende , og han udbrød : 
„ Tør Deres Taarer af , ethvert af Deres Ønsker 
stal blive opfyldt . “ 
„ Ja , “ sagde Moderen , „ Rudolf var her i Eftermiddag , 
efterat Brandt havde givet ham Afflag , 
dengang han anholdt om din Haand . Han fandt 
nu ingen Grund til at holde Eders Forlovelse hemmelig 
for mig og min Mand , og han spurgte os 
om Raad . — Du behøver ikke at rødme , Marie , din 
Forlovelse med Rudolf er baade min Mand og mig 
kjærkommen . “ 
„ Og nu skal Forlovelsen blive deklareret . I 

næste Uge stal vi have Bal , da kan Deklarationen 
skee . “ 
Dengang Marie var bleven ene , gjennemgik 
hun paany Dagens Begivenheder . Hun maatte tilstaae 
for sig selv , at Lykken syntes at smile til 
hende , hun havde fundet et nyt og rigt Hjem , Mennesker , 
som elskede hende , og endelig Rudolf . Men 
paa den anden Side savnede hun sin Fader ; nu efter 
Adskillelsen syntes han at være bleven hende dobbelt 
kjær , hun forestillede sig ham i det gamle Hjem ene 
og kummerfuld , hun længtes efter at bringe ham 
Trøst og med Taarer i sit Øie faldt hun isøvn . 
Fredman , som havde talt med Rudolf , bragte 
den næste Dag Efterretning til Grosserer Vorres 
Huus , at Marie havde forladt sin Fader og var 
flyttet til sin Moder . Dette fremkaldte stor Sensation , 
og Fruen tog øieblikkeligt sit Tøi paa og 
ilede til Broderen for at faae at vide , hvorledes 
Sagen i Virkeligheden forholdt sig . Hun fandt 
ham meget nedbøiet og bedrøvet . Efterat hun havde 
fortalt ham Aarsagen til sit Komme , sagde han : 
„ Hvor Ting rygtes hurtigt i Kjøbenhavn . Ja , 
jeg har bedet Marie om at forlade mig . Du skal 
erfare det Hele . Jeg trænger til en Fortrolig , til 
En , med hvem jeg kan tale i min store Sorg . “ 
Han gav sin Søster en udførlig Beretning om 
Sagen . Hun hørte paa ham med en sørgmodig 
Mine , og da Broderen endte med af spørge , om 
han vel kunde have handlet anderledes , svarede hun : 
„ Jeg vilde have handlet anderledes . Du elsker 

din Datter høit , men Du maa ikke elsfe hende høit 
nok , ellers vilde Du have bragt din Faderkjærlighed 
Offre . Du har forlangt det ene Offer af hende efter 
det andet , men selv har Du intet villet bringe . 
Kun , din Stolthed , din Stivhed har Du bragt et 
Offer , din Datter . “ 
„ Betty Helsinge og Kandidat Hansen have berøvet 
mig hendes Kjærlighed . Og for af gjenvinde 
den , skulde jeg have givet Kjøb , skulde jeg have 
ydmyget mig , skulde jeg have ladet dem alle triumfere 
over mig ? “ 
„ Jeg er overbeviist om , af Marie holder mere af 
Dig end nogensinde ; hverken Fru Hansen eller hendes 
Mands Brodersøn have tænkt paa af berøve Dig 
hendes Kjærlighed . — Du maa erindre , af Marie er 
stillet under høist ulykkelige Forhold . Hendes Fader 
og Moder ere fraskilte . Du burde have gjort Alt , 
for af hun ikke skulde have lidt under Forældrenes 
Synd , Du burde ikke have forbudt hende af see sin 
Moder , og Du burde med Kyshaand have taget 
mod Kandidat Hansens Frieri ; thi først naar din 
Datter er gift , slaaer hun udenfor den Disharmoni , 
som Du og Betty Helsinge have bragt ind i hendes 
Liv . — Nu er Marie i sin Moders Huus , hun vil 
opfylde ethvert af Datterens Ønsker , og Maries 
Forlovelse med Hansen vil blive deklareret . Før 
stod hun alene i Taknemlighedsgjæld til Dig , nu 
vil hun ogsaa komme til at skylde sin Moder Taknemlighed . “ 
„ Marie 
sagde igaar veo Afskeden til mig , at hun 

strax vilde vende tilbage til mig den Tag , jegsendte 
Bud efter hende , “ sagde Lægen med svag Stemme . 
„ Det sagde hun igaar , men det siger hun 
maaskee ikke idag . — Carl , jeg har undertiden tænkt 
over , om Du ikke selv havde nogen Skyld i , at Du 
mistede din Kone . Jeg siger dette nu , fordi det 
forekommer mig , at den Maade , hvorpaa din Datter 
forlod Dig , har nogen Lighed med den , hvorpaa 
Du mistede Betty Helsinge . Du blev hidsig , Du 
lod din Kone , der ogsaa var hidsig , forlade dit Huus 
og løbe ombord i Dampskibet . Jeg veed fra en 
Veninde , som var med ombord dengang , at Betty 
var meget ulykkelig , at hun græd hele Veien , at hun , 
da Jyllands Kyst forsvandt , rakte Armene ud mod 
den og raabte : Mit Barn ! min Mand ! — Havde 
Du hiin skjæbnesvangre Dag kunnet holde din Hustru 
tilbage , havde Du talt saaledes til hende , at 
hun havde tilstaaet Dig sin Ungdomskærlighed , da 
vilde Du vistnok have kunnet overbevise hende om , 
at denne Kjærlighed burde glemmes for hendes Barns 
og for hendes Mands Skyld . Moderkjærligheden 
hos den gifte Hustru beseirer enhver anden Kjærlighed . 
For Børnenes Skyld bør Forældrene altid 
holde sammen , selv om de ikke elske hinanden . Dengang 
skulde Du have bragt Marie det største Offer , Du 
kunde have bragt hende , Du skulde have taalt en 
Ydmygelse af din Hustru , og af en Hustru kan en 
Mand nok taale en Ydmygelse for de uskyldige Børns 
Skyld , Du burde have reist efter hende til Kjøbenhavn 
og bevæget hende til at vende tilbage . Jstederfor 

lod Du Betty Helsinge gjøre , hvad hun vilde , 
ja , for Udenforstaaende saae det næsten ud som om 
Skilsmissen var Dig halvt kjærkommen . Og nu 
igaar med din Datter . Du elsker hende , hun nærer 
stor Datterkjærlighed til sin Fader , og saa ender , det 
med , at Du viser hende Døren . “ 
„ Har jeg handlet urigtigt , har jeg dog ikke den 
største Skyld . “ 
„ Det siger jeg jo heller ikke . Betty Helsinge er 
den egentlige Skyldige , det vil da sige med Hensyn 
til Eders Skilsmisse ; thi Du har Hovedffylden i 
Sagen med Marie . “ 
„ Du kjender min Betragtningsmaade af denne 
Sag , jeg kan ikke indrømme , at jeg har nogen Hovedftyld , 
men maaskee havde det være rigtigst af mig 
at fare lempeligere frem . “ 
Dengang Fru Vorre forlod sin Broder , var 
han i en Sindsstemning , hvori man kan ønske sig 
Døden ; det syntes ham , at han ikke mere havde 
Noget at leve for , at han var bleven til et overflødigt 
Hjul i Verdens store Maskineri ; han tænkte 
ikke paa , at Livet er ikke alene til for Verdens Skyld , 
men for Individets egen , der skal luttres igjennem 
Prøvelse . Marie havde for ham været Verden , nu 
var denne Verden forsvunden , og han slirrede ud i 
et uhyre tomt og stjerneløst Rum . — 
De nye Omgivelser , det nye Liv , og fremfor 
Alt Rudolfs Nærværelse bidrog til , at Marie ikke 
tænkte saa meget paa sin Fader som hun under andre 
Omstændigheder vilde have gjort . Det var muligviis 

Moderens Hensigt at opnaae dette ; thi hun førte 
hende fra Fornøielse til Fornøielse , og derefter fandt 
det store Bal Sted , paa hvilket Forlovelsen blev deklareret . 
Marie var den Men fuldstændig lykkelig , 
til Rudolf stødte sit Glas mod hendes og hviskede : 
„ Din Faders Skaal . “ 
En Taare kom i hendes Øie , og hun sagde : 
„ Tak , fordi Du minder mig om ham ; det var 
den bedste Skaal , Du kunde bedt mig om af drikke 
med Dig . Gid det havde været min Fader og ikke 
din Onkel , som iaften havde foranstaltet denne Fest . 
— Tys , Grossereren skulde vel ikke have mærket , 
af det var Faders Skaal , vi drak , see , hvor besynderligt 
han stirrer paa os . “ 
„ Onkel har Intet mærket , “ svarede Rudolf , 
„ han har de sidste Dage været meget tankefuld og 
havt meget af gjøre , fordi nogle af vore største Huse 
ere gaaede fallit . “ 
Denne Grund beroligede Marie . Dandsen begyndte , 
og hun gjenvandt snart sit gode Humeur . 
Dengang Ballet var forbi , vare Alle enige om , af 
de havde moret sig udmærket , og af det var det 
eleganteste Bal , Grosserer Hansen nogensinde havde 
gjort . Før Marie sov ind , sendte hun sin Fader en 
Tanke , og hun lovede sig selv af ville gjøre Alt for 
gjennem sin Tante , FruVorre , af hidføre en Forsoning . 
Men det skulde komme ganske anderledes . Tidligt 
næste Formiddag blev Marie vækket ved stor Tummel 
og Uro i Huset , og hun hørte sin Moder med 
skjælvende Stemme raabe paa en Læge . Skjøndt træt 

efter Ballet stod Marie op , klædte sig paa og gik 
ned i Dagligsluen . Der var Ingen tilstede . Endelig 
traf hun Stuepigen , som med forfærdede Miner fortalte , 
at Grossereren var død af Apoplexi . Marie 
udstødte et Skrig og sank om paa en Stol . 
„ Hvor er min Moder ? “ spurgte hun . 
„ Inde hos Grossereren , “ var Svaret . 
„ Hent strax min Forlovede . “ sagde Marie til 
Stuepigen , „ bed ham at komme øieblikkeligt . “ 
Neppe var Pigen gaaet , før Fru Hansen og Huuslægen 
traadte ind i Stuen . Den Sidste sagde : 
„ Den stærke Varme paa Ballet iaftes har han 
ikke kunnet taale ; han har jo længe været plaget af 
Kongeftioner til Hovedet . “ 
Fruen svarede med en Hulken , men da hun fik 
Øie paa Marie , ilede hun hen til hende og sagde : 
„ Mit Barn , Du er faderløs . “ 
„ Er min Fader ogsaa død ? “ spurgte Marie 
forfærdet . 
„ Nei , nei , det er sandt , han var jo ikke din Fader . “ 
Efterat Lægen var gaaet , søgte Marie af trøste 
fin Moder saa godt hun formaaede ; Moderens Sorg 
var heftig , hun raabte høit paa Mandens Navn , som 
om hun troede af kunne kalde ham tilbage fra de Døde , 
og selv da Rudolf kom , vedblev hun med sine hjerteskjærende 
Raab . Rudolf var sørgmodig , men fattet , 
han gik ind til Liget , fik af vide , i hvilken Stilling 
det var fundet , af Grossereren efter af være staaet 
op , havde været tilsyneladende rafl , og af Katastrofen 
først var fleet , efterat han havde modtaget 

en Telegrafdepesche . Brodersønnen søgte efter denne 
Depesche og fandt den paa Onklens Skrivebord ; 
den indeholdt Efterretning om , af et stort Huus i 
Hamborg var gaaet fallit . Denne Efterretning maatte 
have rystet Grosserer Hansen dybt , og Rudolf begyndte 
af frygte for , af Onklens Formuesomstændigheder 
maaskee befandt sig i en mindre god Tilstand . 
Denne 
Frygt viste sig af være grundet . Det 
hamborgsks Huses Fallit vilde drage Grosserer Hansens 
Fallit efter sig eller , rettere sagt , hans Bo erklæredes 
fallit , og der var ikke en Skilling tilovers 
til Enken . Hendes heftige Sorg havde hurtigt udraset , 
hun havde søgt og fundet Trøst i sin Datters 
Selskab , og Marie hørte roligt paa Moderens 
uudtømmelige Lovtaler over den Afdødes gode 
Egenskaber . 
Dengang Fru Hansen erfoer , at hun var en fattig 
Kone , vaagnede hendes Energi , hun indsaae , at 
der burde handles . I sin Ungdom havde hun levet 
under smaa Forhold , og dem skulde hun nu vende 
tilbage til . Hun betragtede det som et Vink af 
Skjæbnen , at hendes Faders gamle Leilighed i Rosenborggade 
stod ledig , gik sfrax derop og leiede den . 
Marie spurgte Moderen , om hun ikke laa hende til 
Byrde , men Svaret var : 
„ Paa ingen Maade , tvertimod , jeg har gjort 
Regning paa Dig for at kunne komme ud af det ; 
vi søge Syning hos Kræmmerne , og de bedste Værelse 
leie vi ud . “ 

Rudolf havde ogsaa lovet at hjælpe . Han 
havde en god Plads paa en Overretsprokurators 
Kontor . 
Dengang de Tre den første Aften vare samlede 
i den nye Leilighed , var der en alvorlig Stemning 
udbredt over dem . For en Maaned siden svælgede 
de i Rigdom og Velvære , og nu levede de i Fattigdom . 
„ Fattige 
Folk kunne ogsaa være lykkelige , “ 
sagde Marie . 
„ Jeg bebreider mig , “ sagde Fru Hansen , „ at 
jeg paa en Maade var Skyld i , at Du forlod din 
Faders Huus ; var Du bleven hos ham , havde Du 
ikke som nu behøvet at arbeide for dit Brød . “ 
„ Var jeg bleven der , havde jeg ikke kunnet 
hjælpe min Moder , “ svarede Marie , „ og jeg er saa 
lykkelig over at kunne gjøre det . “ 
„ Men dersom han nu beder Dig at komme 
til sig ? “ spurgte Moderen . 
„ Jeg vilde være kommen , dersom han havde 
anmodet mig tidligere derom , dengang Du endnu 
var rig ; nu vil det være mig umuligt at forlade Dig . “ 
„ Eiegode , elskede Datter ! “ udbrød Moderen og 
sluttede Marie i sine Arme . 
„ Marie , “ sagde Rudolf , „ vi gifte os , saasnart 
vi kunne , og din Moder skal boe hos os . “ 
-Ja , ja , hun skal boe hos os , “ raabte Marie glad . 
Fattigdom er ikke nær saa trykkende for den , som 
altid har været fattig , som for den , der har kjendt 
bedre Dage , men det er desværre den sidste Slags 

Fattige , som i Reglen modtage mindst Hjælp , fordi 
Stolthed , parret med Undseelse , holder dem fra at 
bede om Understøttelse . Havde de blot en lille 
Driftskapital til at begynde med , vilde de i Reglen 
kunne arbeide sig op paany til en nogenlunde sorgfri 
Stilling ; thi fremfor andre Fattige besidde de Intelligens . 
Marie og hendes Moder eiede ingen saadan 
Kapital , og snart saae de , at der maatte arbeides om 
Natten med , dersom de ikke ligefrem vilde lide Nød , 
og alligevel var der Dage , hvori de ligefrem sultede . 
Dette generede de sig for at sige til Rudolf , 
fordi han ædelmodigt havde tilbudt sig at ville betale , 
hvad der kom til at restere iHuusleien . Naar 
han om Aftenen forlod dem i den Tro , at nu gik 
de tilsengs , begyndte de først rigtigt deres Arbeide . 
Ingen af dem beklagede sig dog for hinanden ; Marie 
yttrede blot engang , at nu kunde hun forstaae , 
hvorfor fattige Folk havde saa ringe Sands for Livets 
aandelige Nydelser ; de havde ikke Tid til at beskjæftige 
sig med dem . Rudolf havde laant hende en nylig 
udkommen Bog og bedt hende om at læse den , men 
hun havde ikke havt Tid dertil . 
De havde ikke taget i Betragtning , at det 
uvante , stillesiddende Liv maatte indvirke paa deres 
Sundhed , især da de sjelden undte sig Fritid til at 
spadsere i , kun om Søndagen gik de en kort Tour 
til Grosserer Hansens Grav . Det varede derfor ikke 
længe , før Marie og hendes Moder kom til af see 
blege og sygelige ud , og den Sidste begyndte af klage 
over Stikken i Brystet . Marie lod da Moderen gaae 

tidligere tilsengs og paatog sig af fuldføre hendes 
Arbeide . Naar Marie saaledes sad ene oppe i den 
tause , sørgelige Nat , fløi hendes Tanker altid til 
hendes Fader , og hun spurgte sig selv , om han var 
aldeles uvidende om sin Datters Skjæbne , og , hvis 
han ikke var det , undrede det hende , af han ikke 
havde skrevet hende til , om af vende hjem . Dengang 
Fru Hansen var flyttet ind i sin fattige Leilighed , 
havde hun ladet udsprede , af hun var reist fra Byen ; 
selv om hendes tidligere Selskabskreds fik af vide , 
af det ikke var Tilfældet , var det dog Vink nok 
for den til ikke af ulejlige hende med Visiter . Rudolf 
havde trukket sig tilbage fra Fredman , men 
Længflen efter af faae Noget af vide om sin Fader , 
drev dog tilsidst Marie til af anmode sin Forlovede 
om af opsøge Fredman og . spørge ham , om 
hvorledes det gik Brandt i hans Eensomhed . Rudolf 
lovede det og bragte Dagen efter den Efterretning , 
af Fredman og Anna vare blevne gifte for 
otte Dage siden og reiste til Udlandet . 
Der kom nu en Tid , da det var vanskeligt at 
saae Arbeide ; for at kunne leve vare Damerne nødte 
til at sætte Stykke for Stykke af deres Tøi paa Laanekontoref . 
Den første Aften , Marie gik denne tunge 
Gang , græd hun i Stilhed , senere blev hun vant 
dertil , men hvert Stykke Tøi , hun og Moderen paa 
den Maade maatte flille sig ved , kostede Taarer . 
Rudolf havde ingen Anelse om . at det var kommet 
saa vidt . 
Tilsidst kom det dertil , at de maatte pantsætte 

nogle af deres daglige Klæder , og at snart hverken 
Moderen eller Datteren kunde gaae ud . Den Første 
yttrede engang imellem Lyst til at kunne komme til 
at tale med en Læge om sin Sygdom , men hun 
havde ikke Raad dertil , og med Fattiglægen vilde 
hun ikke tale . Man trøstede sig med , at Vinteren 
var snart forbi , og at man da vilde spare Penge for 
Lys og Brænde . 
Det var en Aften i Marts Maaned , at Marie 
sad ved Vinduet og saae op til den maaneklare Himmel . 
Hendes Tanker dvælede ved den Aften , hun 
første Gang saae Kjøbenhavn , med alle de lyse Forhaabninger , 
hun dengang havde havt , og nu neppe 
et halvt Aar efter vare Forhaabningerne borte , hun 
sad fattig og forladt i den store By . Nei , ikke 
forladt , hun havde jo Rudolf og sin Moder , og 
hun elsfede dem begge høiere end nogensinde . Rudolf 
traadte ind og sagde : 
„ Din Fader er her i Byen jeg har seet ham 
idag paa Gaden . — Maaskee hænger det sammen 
med et Brev , jeg har faaet , eller rettere en Konvolut , 
inden i hvilken der laa et Brev til Dig . “ 
„ Til mig ! “ udbrød Marie overrasket . 
Hun tog hurtigt Brevet , gjenkjendte Udskriften 
og sagde : 
„ Det er fra min Fader . “ 
Hendes Hjerte bankede heftigt , hun skyndte sig 
med at tænde Lys og bryde Seglet . Hurtigt gjennemløb 
hun Brevet og sagde : 
„ Jeg seer af Brevet , at et Par Dage efter , at 

jeg forlod min Faders Huus , fattede han den Beslutning 
at reise til Udlandet . Han har været borte 
til igaar . Af min Tante Vorre har han idag erfaret 
Alt , hvad der er hændet i hans Fraværelse , Tante 
kjendte ikke min Adresse , men Rudolfs findes i Veiviseren , 
derfor har Fader adresseret Brevet til ham . 
Fader anmoder mig om en Samtale , og med denne 
Anmodning ender Brevet . “ 
„ Nu forstaaer Du hans Taushed , “ sagde Rudolf , 
„ vil Du efterkomme hans Anmodning ? “ 
„ Jeg veed det ikke , “ svarede Marie . 
„ Jeg haaber , at Marie besøger sin Fader , “ 
sagde Moderen , „ dengang hun var hos ham , forbød 
han mig at see og tale med hende , mit Barn , nu 
er hun hos mig , og jeg vil ikke , at han skal gjøre 
mig samme Bebreidelse . — Marie , Du veed , hvorledes 
vore Kaar ere , skulde Du have Lyst til at 
blive hos din Fader , giver jeg Afkald paa dit Selstab , 
det vilde rigtignok være en Sorg at skulle sfilles 
fra Dig , men den vilde tilfulde opveies af Glæden 
over at vide , at Du er fri for Næringssorgens rædselsfulde 
Kvaler . Derfor forlad mig , tag til din 
Fader . “ 
„ Moder , Du fornærmer mig ved at tale saaledes . ' 
„ Det er smukt af Dig , Tante , “ sagde Rudolf , 
„ at ville sfilles fra det Kjæreste , Du eier , at ville 
sidde alene i den fattige Stue med dine bittre Minder 
og dine mørke Fremtidsudsigter , men Marie kan 
ikke tage imod dit ædelmodige Tilbud , dertil er hun 

en for kjærlig Datter og en for god og høihjertet 
Pige . “ 
„ Hvad bryder jeg mig om selv at lide Nød , “ 
sagde Moderen , „ naar Marie bliver fri derfor . “ 
. Havde Dn endnu siddet i Velstand , kjære 
Moder , “ sagde Marie , „ havde jeg rimeligviis forladt 
Dig efter at have modtaget dette Brev ; thi jeg 
lovede min Fader , dengang jeg forlod ham , at jeg 
strax vilde vende tilbage , naar han sendte Bud efter 
mig . Dette Løfte er det mig umuligt at opfylde 
nu ; det er min Pligt at dele de onde Dage sammen 
med min Moder “ 
„ Og elsker Du din Fader ligesaa høit som før ? « 
spurgte Rudolf . 
„ Ja . Adskillelsen har om muligt forstærket min 
Kjærlighed . “ 
„ Hvor kan det være anderledes , “ udbrød Moderen , 
„ han har jo været hende en sand Fader . — 
Jeg glæder mig over denne Kjærlighed , og jeg haaber , 
at Marie virkelig maa blive forsonet med sin 
Fader . Gaa , gaa strax til ham , Rudolf kan jo ledsage 
Dig og vente udenfor , til Du kommer tilbage . “ 
Det blev da vedtaget , at Marie strax skulde 
gaae til sin Fader . Paa Veien derhen var hun ' meget 
ængstelig , og hun talte med Rudolf , om det ikke 
lod sig gjøre , at Besøget opsattes til næste Dag . 
. Jeg veed , “ sagde hun , „ at dette Møde vil 
blive afgjørende for din og min Fremtid ; — jeg 
frygter for , at min Fader stiller saadanne Betingelser 

for vor fremtidige Omgang , at jeg ikke kan 
gaae ind paa dem . “ 
Med bankende Hjerte ringede Marie paa , Maren 
lukkede hende op og udslødte et Glædesraab ved at 
see hende . Dette Skrig tilkaldte Lægen , der strax 
trykkede Marie til sit Bryst og udbrød : 
„ Gud være lovet , at jeg har Dig igjen . “ 
„ Ja , “ svarede Marie , „ men desværre maa jeg 
sige Dig , at min Pligt byder mig ikke at blive hos Dig . “ 
„ Hvorledes ? “ spurgte Lægen . 
„ Fader , Du veed , at jeg altid har havt Dig 
inderlig kjær , og at jeg kun nødigt sliltes fra Dig . “ 
Og nu fortalte Marie Alt , hvad der var hændet , 
siden hun forlod sin Faders Huus . Hun skjulte 
Intet , men betroede Faderen , hvor stor hendes og 
Moderens Nød var , og endte med at spørge : 
„ Kan Du endnu fordre , at jeg skal forlade 
min Moder ? “ 
Med Taarer i Øinene raabte Lægen : 
„ Nei , tusinde Gange nei . — Stakkels Marie , 
mens jeg har været udenlands og faaet det Bittre 
rystet ud af mit Sind , har Du siddet hjemme og sultet . “ 
„ Du er altsaa ikke vred over , at jeg bliver 
hos min Moder ? “ 
„ Dengang jeg anmodede Dig om at besøge 
mig , “ sagde Brandt , „ var det min Hensigt at bede 
Dig blive hos mig , mod at Du kunde see din Moder , 
saa ofte Du ønskede det . “ 
„ Og Rudolf ? “ spurgte Marie . 
„ Nu , da hans Onkel er død , seer jeg ingen 

Grund til at modsætte mig Eders Forlovelse , “ 
sagde Lægen . 
Hulkende af Glæde kastede Marie sig om Faderens 
Hals . Lægen var selv stærkt bevæget og sagde : 
„ Du kan tage ham med herop imorgen . “ 
„ Han venter paa mig i Porten , “ sagde Marie . 
„ Saa lad ham strax komme op . “ 
Neppe vare disse Ord udtalte , før Marie glædestraalende 
fløi nedad Trappen og foer hen mod den 
overraskede Rudolf , der i alvorlige Betragtninger 
vandrede frem og tilbage i Porten . I faa Ord 
fortalte hun , hvad Faderen havde sagt , og kort efter 
stod hun med sin Forlovede for sin Fader . Lægens 
Øine straalte af Glæde , men pludselig foer en Skygge 
over hans Ansigt , og han sagde : 
„ Men hvorledes skal det gaae Betty . . . jeg 
mener Fru Hansen ? — De veed ikke , Hansen , hvor 
stor hendes Nød har været . “ 
Rudolf saae forundret paa Lægen og fik alt det 
af vide , som Marie havde fortalt . 
„ Jeg har Grund til af være vred paa Dig , 
Marie , “ sagde han , „ af Du har skjult Sligt for 
mig . “ 
„ Javisf , “ sagde Lægen , „ det har været et for 
vidt drevet Fiintføleri . “ 
„ Jeg skal sørge for , af hun ikke kommer til af 
mangle , “ sagde Rudolf . 
„ Gjør det , “ svarede Lægen , „ og De er en brav 
Mand . “ 
Marie havde ventet , af hendes Fader selv skulde 

have tilbudt Understøttelse , men ved nærmere Eftertanke 
indsaae hun , af han ikke vel kunde gjøre det , 
af selve Tilbudet derom vilde kunne geners hendes 
Moder . Lægen sagde til sin Datter : 
„ Ja , jeg kommer vel til af løse dit Tøi hjem 
fra Laanekontoret , hvor mange Penge behøver Du ? “ 
„ 40 Rdlr . “ 
„ See , her har Du 100 Rdl . , Du maa vist 
ogsaa have nyt Tøi , og skulde Du behøve flere 
Penge , ere de til din Tjeneste . “ 
Hun forstod nu , paa hvilken Maade han vilde 
understøtte hendes Moder . 
Kort efter erindrede Lægen sine kjære Gjæster 
om , at Fru Hansen sad hjemme og ventede paa 
dem , han bad dem derfor om at gaae , men at besøge 
sig næste Formiddag saa tidligt som muligt . 
Dengang Marie var kommen hjem til sin ængstelig 
ventende Moder og havde fortalt hende , hvad der 
var flest , udbrød Moderen : 
„ Brandt , Brandt , Gud velsigne Dig , og Gud 
tilgive mig den Uret , jeg har gjort imod Dig . “ 
Dengang Brandt denne Aften var bleven alene , 
følte han sig saa glad og lykkelig som ingensinde 
tidligere . Hans Udenlandsreise havde havt en heldig 
Indflydelse paa hans Betragtning af Hverdagslivets 
Forhold ; Smaating tabte den Betydning , som 
han var bleven vant til at tillægge dem i en for 
høi Grad , og han kunde , ved at see tilbage , neppe 
fatte , hvorledes det i sin Tid havde været ham 
muligt at tillægge Maries Sammenkomster med hendes 

Moder en saa stor Vægt . Nu var hans tidligere 
Hustru Enke og nedsunken i Fattigdom ; han vilde 
understøtte hende , men for at dette skulde kunne 
fler paa en Maade , der ikke saarede hende , mente 
Brandt , at det vilde være rigtigst som snarest at faae 
Rudolf og Marie gifte , og Fru Hansen optagen i 
deres Huus . 
. Men , “ indvendte han , „ Du vil da træffe sammen 
med hende , naar Du besøger din Datter . “ 
Denne Tanke at skulle gjensee sin forrige Hustru , 
fyldte Lægen med en underlig , dog langtfra uhyggelig 
LEngstelse . Han forestillede sig , hvorledes 
Gjensynet vilde blive , og han udmalede det for sig 
selv med saa levende Farver , at han ordentlig følte 
en Længsel efter , at Fantasten skulde blive til Virkelighed . 
Rudolf 
kom næste Dag alene op til Lægen . 
Han fortalte , at Marie var bleven hjemme for pleie 
sin Moder , som ikke havde kunnet taale Glæden over , 
hvad der var skeet den foregaaende Aften , og var 
derfor bleven syg . 
„ Dog vel ikke farligt ? “ spurgte Brandt . 
„ Jeg veed det ikke . Marie fortalte mig , at 
min Tante i den sidste Tid havde klaget over Stikken 
i Brystet . “ 
„ Der bør hentes en Læge . “ 
„ Det mente Marie ogsaa , og hun bad mig 
om at hente Dem . “ 
„ Mig , mig ! ' raabte Brandt og foer tilbage , 
„ er Tøsen fra Forslanden ? “ 

„ Hun har vist gjort det i den bedste Mening , “ 
skyndte Rudolf sig at sige . 
Brandt gik , som sædvanligt naar han var slærkt 
bevæget , hurtigt frem og tilbage paa Gulvet . Tidligere 
end han havde ventet det , frembød sig her 
en Leilighed til at at gjensee hende , til hvem hans 
Kjærlighed aldrig havde været udslukt . Og det var 
Marie , som sendte Bud efter ham ; del blev Lægen 
klart , at hun inderlig attraaede en Forsoning mellem 
sin Fader og sin Moder , derved vilde Disharmonien 
i hendes Liv opløses- Lægen tog en hurtig Beslutning 
og sagde til Rudolf : 
„ Bring mig til Betty . . . til Deres Tante . “ 
, De vil ! “ udbrød Rudolf sjæleglad . 
„ Ja . 
Da de vare komne udenfor , spurgte Brandt : 
„ Hvor boer Deres Tante ? “ 
Rudolf nævnede det , og Lægen studsede ; det 
var jo i samme Huus og i den samme Leilighed , 
hvor han første Gang havde mødt Betty Helsinge . 
At hun havde valgt denne Leilighed , var ham et 
Beviis for , at hendes Ungdomsminder ikke vare hende 
ukjære , og maaskee var det dog sandt , hvad Marie 
engang havde fortalt , at Moderen fortrød sin Opførsel 
mod sin første Mand ; ja , havde Lægens Søsler 
ikke fortalt det Samme ? Havde Betty ikke 
grædt ombord paa Dampskibet og rakt Armene ud 
mod Jyllands Kyster ? 
Der blev ikke talt meget underveis . Nølende 
steg Lægen op ad Trappen til sin fraskilte Hustrues 

Leilighed , Marie lukkede op , og da hun saae sin 
Fader , kastede hun sig til hans Bryst og udbrød : 
„ Tak , Tak , Fader , fordi Du bragte mig dette 
Offer ? “ 
» Jeg bringer intet Offer , “ sagde Lægen med 
Alvor , „ hvor er Patienten ? “ 
Marie førte sin Fader ind til den Syge , som 
ingen Anelse havde om at skulle gjensee sin fraskilte 
Mand . 
„ Moder , her bringer jeg Dig Fader , “ sagde 
Marie med Taarer i Øinene og trak sig tilbage . 
Fru Hansen udstødte et Skrig af Overraskelse og 
faldt tilbage i den Sofa , hvori hun sad , omgiven 
af Puder . 
„ Marie har sendt Bud efter mig , “ sagde Lægen , 
„ Du skal jo være syg . “ 
„ Det gaaer nok over , “ svarede hun . 
„ Jeg maa dog have at vide , hvad Du feiler . “ 
„ Interesserer det Dig endnu , om jeg lever eller 
døer ? “ 
Lægen svarede ikke paa dette Spørgsmaal , men 
gjentog : 
„ Hvad feiler Du ? “ 
Hun gav ham en Forklaring af sin Sygdoms 
Natur . 
„ Det er ikke Andet , “ sagde Brandt , „ end Overanstrengelse ; 
Du har ikke været vant til af sidde 
oppe om Natten og sye . ' 
„ Har Marie fortalt , af jeg har gjort det ? “ 

„ Ja ; hun har fortalt mig Alt , og jeg takker 
hende derfor . “ 
„ Hun burde ikke have fortalt , af vi havde det 
saa Smaat . “ 
„ Falsk Undseelse bringer tidt Ulykke . Hun fortalte 
mig Alt for af godtgjøre Nødvendigheden af , 
af hun blev hos Dig . “ 
„ Du vilde maaskee , ellers have berøvet mig 
hende paany ? “ 
„ Det var min Hensigt — Nu er det ligefrem 
en Pligt , af hun bliver hos sin Moder . “ 
„ Tak . — Du gjengjælder Ondt med Godt . “ 
, Du indrømmer , af Du har handlet utilbørligt 
mod mig ? “ 
„ Det har jeg altid indrømmet . . . Men lader 
os ikke tale om Fortiden ; gjort Gjerning staaer ikke 
til af ændre . “ 
„ Det skulde bedrøve mig , hvis det var sandt ; 
thi vor Skilsmisse har fremkaldt en Disharmoni i 
vort eneste Barns Liv , og den Disharmoni maa 
hæves ; det kan skee ved , af hun snarest mulig bliver 
gift , og Du kan da flytte i Huset til din Datter . “ 
„ Tak , fordi Du tænker saa meget paa mig , 
men erindrer Du , af Du ikke kan besøge din Datter , 
naar jeg boer hos hende . “ 
„ Hvorfor ikke ? “ 
„ Fordi Rudolf og Marie ikke bør føre noget 
Eneboerliv , fordi de ville see gode Venner og Bekjendte 
i deres Huus , og fordi det da vilde give 

Anledning til megen Forundring , naar den fraskilte 
Mand og Hustru deeltage i samme Selskabsliv . “ 
„ Herpaa har jeg ikke tænkt . “ 
„ Men jeg har Ret . “ 
„ Fuldkommen . — Betty , hvorfor gjorde Du 
mig ogsaa den Sorg af flygte fra mit Huus ? “ 
„ Du kommer bestandigt tilbage til Fortiden . “ 
„ Vi kunne ikke afkaste Broen mellem Fortid 
og Nutid , og det kunne vi fo mindst gjøre , hvis vi 
ville see en lykkelig Fremtid imøde . “ 
Lægen gav nu en udførlig Skildring af sit Liv 
fra den Dag . hans Hustru havde forladt ham ; han 
blev varm , han kom med haarde Bebreidelser , der 
bragte hende til at græde og skjule Ansigtet i sine 
Hænder , han talte om sin Ankomst til Kjøbenhavn , 
hans Stemme blev mindre haard , han indrømmede , 
at han ikke burde have forbudt Marie at besøge sin 
Moder , og han endte med at sige : 
„ Nu veed Du Alt , og derfor vil jeg gjøre Dig 
et Tilbud , som jeg haaber , at Du modtager , jeg vil 
understøtte Dig , og skulde jeg døe først , vil jeg sørge 
for , at Du faaer saa meget , at Du kan leve anstændigt 
deraf . “ 
„ Nei , nei , jeg kan ikke modtage dette Tilbud , “ 
svarede hun , „ desuden har Rudolf lovet at ville 
hjælpe mig . Du har fortalt mig din Historie , min 
kjender Du jo allerede . Det var en Ungdomskjærlighed , 
der bragte mig til at svigte min Pligt . 
Men jeg sværger Dig til , at dengang Dampskibet 
fjernede sig fra Land , fortrød jeg bitterligt , hvad jeg 

havde gjort , og at jeg vilde være vendt tilbage uden 
at see Hansen , dersom jeg ikke tilfældigviis havde 
mødt ham . Ta greb Kjærligheden mig saa stærkt som 
ingensinde før , og et Liv fuldt af Fornøielser bragte 
mig til at glemme , at jeg var Moder . Men dengang 
jeg nu ester mange Aars Forløb gjensaae min 
Datter , vaagnede Følelser , som jeg ikke havde kjendt 
før , jeg blev greben af Samvittighedsnag , og saavel 
vaagen som i Drømme stod hiin Time for mit Blik , 
da jeg sidste Gang bøiede mig over min Datters 
Vugge , da hun smilede sødt isøvne og ikke drømte 
om , at hendes Moder forlod hende . Stakkels Marie ! 
Og jo mere jeg tænkte derpaa , desto taknemmeligere 
var jeg Dig for den Omhu , hvormed Du havde 
ledet hendes Opdragelse , men Du fortørnede mig 
ved ikke at ville lade mig gjensee mit Barn . “ 
„ Du fik hende imidlertid at see , og Skjæbnen 
har ført det saa underligt med sig , at hun nu er i 
dit Huns , istedetfor i mit . “ 
Brandt reiste sig for at tage Afsfed . Han gav 
hende Haanden og sagde : 
„ Det glæder mig , at vi to endnu engang have 
talt sammen . Jeg havde ikke drømt om , at det 
nogensinde vilde skee . “ 
„ Det har ogsaa glædet mig , “ svarede Betty , 
„ og det er et sælsomt Træf af Skjæbnen , at det just 
er steet i dette Huns . “ 
„ Hvor vi første Gang saae hinanden ; i dette 
Værelse sad Du og græd den Nat , Du troede , at 

din Fader skulde døe , og her var det ligeledes , at 
jeg . . . “ 
„ Al Du tilstod mig din Kjærlighed , “ sukkede 
Betty . 
„ En oprigtig Kjærlighed . “ 
„ Den blev kun flet paaskjønnet af mig . Men 
de Dage , jeg endnu har tilovers at leve i , skulle 
blive anvendte til at gjøre Bod for min Ungdoms 
Synd . “ 
Dengang Lægen forlod Betty , var han meget 
alvorlig , men hans Ansigt opklaredes , da han saae 
Marie og Rudolf . 
„ Din Moders Sygdom , “ sagde han til Marie , 
„ har Intet at sige ; Du kan godt gjøre mig en lille 
Visit i Eftermiddag . “ 
Et Par Dage efter tog Lægen sin Datter og 
Rudolf med til Grosserer Vorre . Paa alle Sider var 
der stor Glæde over Gjensynet , men det var naturligt , 
at Grossererens Familie Intet fik at vide om 
Fru Hansen , der blev blot i Forbigaaende bemærket , 
at Marie endnu boede hos sin Moder . Det 
er allerede fortalt , at Fredman og Anna vare paa 
Reiser . Imidlertid er det ikke let at holde Noget 
hemmeligt i Kjøbenhavn ; det var blevet bemærket , 
at Lægen et Par Gange havde hentet Marie hos 
hendes Moder , nu fik Sladderen travlt , og en Dag 
mødte Fru Vorre hos Lægen og sagde : 
„ Maa jeg gratulere Dig ; Du tænker jo paa at 
gifte Dig igjen . “ 
„ Jeg ! “ udbrød Brandt i høieste Grad forbausef . 

„ Du kan jo sagtens betroe Dig til din Søster . “ 
Brandt brød ud i en høirøstet Lalter og spurgte : 
„ Men saa siig mig dog , med hvem vil jeg 
gifte mig ? “ 
„ Med Betty Helsinge . ' 
Nu blev Brandt alvorlig og sagde : 
„ Derpaa har jeg ikke tænkt . Jeg vil tilstaae , 
at vi ere blevne forsonede , at jeg en sjelden Gang 
kommer i hendes Huus , nærmest for at tale med 
Marie , men jeg har i Sandhed ikke talt til Betty om 
Giftermaal . “ 
„ Man fortæller dog , at I skulle giftes . Thora 
har hørt det af sin Modehandlerinde , der boer i 
samme Huus som Fru Hansen . “ 
„ Og saa kom Du herop for at raade mig fra 
denne Skandale ? “ 
„ Skandale , “ udbrød Søsteren forundret , „ jeg 
har talt med min Mand om Sagen , og jeg vil sige 
Dig , at det er en Skandale , at Du kommer i din 
fraskilte Kones Huus uden at have til Hensigt at 
gifte Dig med hende . — Jeg troede , at I for 
Maries Skyld vare blevne enige om endnu engang 
at holde Bryllup . “ 
„ Vi have ikke vexlet et Ord om saadanne Ting . 
— Hvor man dog her i Kjøbenhavn har travlt med 
andre Folk . — Du flak forresten have Tak for , at 
Du har fortalt mig den Bysladder . “ 
„ Det skyldte jeg Dig- Og nu har Du hørt 
min Mening . “ 
Fruen gik og efterlod sin Broder i mange Slags 

Tanker . Han havde ganske vist forestillet sig , at 
han og Betty for Fremtiden oftere skulde kunne 
mødes , men Maaden , hvorpaa det vilde skee , var 
ham ikke klar . Betty havde jo sagt , at det ikke var 
passende , de saaes sammen i Rudolfs og Maries 
tilkommende Hjem , men naar Moderen flyttede derind , 
kunde Lægen altsaa kun i Smug see til sin 
Datter . Han stod overfor Spørgsmaalet : det Passende . 
Men paa samme Tid tilstod han for sig selv , 
at han Intet havde imod et Giftermaal med Betty 
Helsinge , at han havde holdt den Tanke borte , fordi 
han frygtede , at Giftermaalet vilde give Anledning 
til Folkesnak , men naar nu det Modsatte gjorde det 
Samme , og maaskee i en endnu høiere Grad , da 
maatte det beroe paa Betty , hvorledes denne Sag 
skulde ordnes . Efterat være kommet til dette Resullat , 
begav Lægen sig strax til hendes Hjem . Hun 
følte sig nu fuldkommen rafl og stod i Begreb med 
at gaae en Spadseretour med Rudolf og Marie , da 
Lægen kom . Ved at see ham , vilde de Alle være 
blevne hjemme , men Brandt sagde til de Unge : 
„ Gaa I kun , imens sidde de Gamle hjemme 
og tale om Eders Lykke . “ 
Da Lægen var bleven ene med Betty , fortalte 
han , hvad Søsteren havde meddeelt ham . Betty 
blev blussende rød og sagde : 
„ Det er afskyeligt . “ 
„ Hvad skulle vi gjøre ? “ spurgte Lægen . 
„ Jeg veed det ikke . “ 
„ Dersom vi nu gav Rygtet Ret , dersom vi gifkede 

os ? . . . Ja , jeg veed jo ikke , om Du for anden 
Gang vil række mig din Haand . “ 
» Det er for meget ; jeg tør ikke tage mod dette 
Tilbud . “ 
„ Det er ikke alene for Maries Skyld , at jeg 
beder Dig derom , det er ogsaa for min egen . 
Betty , jeg elsker Dig endnu . “ 
„ Du elsker mig endnu , “ sagde hun langsomt , 
„ jeg fortjener det ikke , jeg har opført mig altfor 
urigtigt imod Dig . “ 
„ Idag er det mig , som beder Dig om at glemme 
Fortiden . “ 
„ Nuvel , jeg ffal blive Dig en trofast og kjærlig 
Hustru . “ 
„ Du siger altsaa Ja ? “ 
„ Dersom Du troer , at det kan bidrage til dit 
Livs Lykke . “ 
„ Hvor kan Du tvivle ? “ spurgte Lægen og sluttede 
hende med ungdommelig Fyrighed i sine Arme . 
En Maaned efter holdt de fraskilte Mgtefolk i al 
Stilhed Bryllup paany . Marie flyttede atter ind i 
fin Faders Huus , men hun kom ikke alene , hun 
bragte sin Moder med sig . Hun sendte en . brændende 
Takkebøn til Gud for hvad der var fkeet . 
Dengang hun sagde Godnat til Rudolf , med hvem 
hun om ikke lang Tid skulde have Bryllup , sagde 
han til hende : 
„ Ikke sandt , Marie , nu er al Disharmoni opløst 
i Harmoni ? “ 
„ Ja , “ hviskede hun , „ nu er jeg lykkelig . “