diff --git "a/normalized/1870_Anonym_StokhusslavenSoerenVintyvEllerForbryderensFjolledeDatter.txt" "b/normalized/1870_Anonym_StokhusslavenSoerenVintyvEllerForbryderensFjolledeDatter.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Anonym_StokhusslavenSoerenVintyvEllerForbryderensFjolledeDatter.txt" @@ -0,0 +1,13561 @@ +Første kapitel . +Et natligt drama i viinhandlerrns kælder . +I chrisfenbernikovsfræde boede i året 18 * * en +hsist besynderlig mand , som var detailhandler i dette +ords strengeste forstand . +Han var urtekræmmer , en af de mindre i faget , +som kun havde en liden formue at drive sin handel +med og måtte derfor hos fine med varer bedre forsynede +colleger sortere sin butik med de mere cou « +Rante artikler ; thi for egen regning at forskrive +barer , eller med grossererne at indlade sig på stsrre +partier , vovede han ikke . +I flere år havde han allerede boet på . dette +sted . Han var enkemand og havde en lille datter , +som på den tid , , da vor fortæelling begynder , omtrent +var 8 år . Foruden dette barn havde han +ingen hos sig , uden et frueutimmer som gjaldt for +hans husbestyrerinde og som havde været i hans hus +siden hans kones død . +Hr . Jocumsen — således hed denne handelsherre , +hvilket man iøvrigt kunne læse sig til på hans + +malede butiksdøre . — var i al sin ringhed dog en +mand med et godt hoved , og hvis han havde taget +fine ting fra den rette side , havde han måske set +sig i stand til at slå sig op til en stsrre handlende ; +men enten besad denne mand en større forkærlighed +til det meget gammeldags eller også han manglede +al foretagelsesevne , thi hans butiks udseende med de +tvende hvalfisfe over disken hvorpå vcægtflålene +vare ophængte og dens øvrige skidne udseende , var +just ikke noget middel til af indbvde kjoberne , og +selv tænkte han ikke på af afhjælpe disse onder for +af hans udsalgssted dog kunne komme til af ligne +hans andre collegers , som vare smukt oppudsede , og +fra hvis vinduer forskellige netordenede artikler indbøde +de lysthavende til af træde ind . +Meget mere syntes vor handelsmand , af ligesom +han i regnflabsbogen fik forskellige summer til +af gå op i hinanden og således en indre orden +var tilvejebragt , således måtte der også i butikken +være en indre symmetri være tilstede med hensyn til +udseende såvel af denne , som af dem , der forestod +udsalget og derfor var hr . Jocumsen , som hans +svend , dreng og Karl , hvilke tre sidste personer alle +vare indbefattede i jomfru Lenes person , to billeder +på den højeste skidenfærdighed , tvende sande +fugleskræmsler . +Af den grund kan man altså let begribe , af +hans søgning ikke var meget stor , så meget mere , +som han altid var et par skilling dyrere end fine +naboer . Ikke destomindre undte dog nogle gamle + +bekendte i nabolauget ham deres søgning , og dermed +syntes vor købmand at være tilfreds . +Flere af naboerne nærede den besynderlige mening +at hr . Jocnmsen var en velhavende , ja , en rig mand , +der var endog nogle som påstode , at hans tilsyneladende +armod , kun var et skjul , hvorunder han +bedre for verden kunne dølge fine skatte , hvilke han +hemmeligt forvarede i sin kælder , hvorfra stundom +den ensomme vandrer ved nattetider havde set et +svagt lys bevæge sig . +Ved dette natlige lys mente man , at hr . Jocumsen +syslede med fine gemte capitaler . Dog var +der andre , der nærede den modsatte mening , at han +var en meget fattig mand . +I de lange vinteraftener , hvor butikerne så meget +bidrage til at oplyse gaderne — det forstår +sig dengang langtfra som nu — hersfede der i +hans butik et næsten chaotifl mørke ; en ussel prås +kastede et sørgeligt skær over alle genstandene ; men +hvor klogt var ikke dette beregnet , selv om man ikke +tog oeconomifle hensyn , thi hvorledes kunne vel hr . +Jocumsens og jomfru Lenes påklædninger tåle en +stærkere belysning ? Nej , mørke og skummelhed +vare de elementer , de ene syntes at tilhøre og elske . +På den tid as dagen , vi her omtale , plejede +handelsmanden i almindelighed at overlade Lene butikens +pasning , og foretog sig derpå aldeles i sin +butiksdragt med en kort kridtpibe i munden en +rnnde om i nabolauget , hvor man ofte traf ham +stirrende ind i de andre butiker , hvor handelen gik + +muntert , og hvor belysningen var stærkere . Derved +havde han oftere erhvervet sig navnet „ Bussemanden “ , +thi mangen væver lille pige , som ofte kom +farende op fra butikken , var lidt bleven forskrækket +ved at se dette uhyre af en urtekræmmer stå så +stiv som en stenstøtte udenfor . +Mesf syntes han dog at dvæle udenfor en bemidlet +vinhandlers udsalg , der var beliggende på +hjørnet af Østergade og hvis dybe kældere rummede +et betydeligt varelager , der strakte sig så langt ind +i det snævre stræde , at hr . Jocumsens beskedne pakkjælder +umiddelbart stødte op til denne underjordiske +hvælving , hvor den store vinhandler gemte sine +varer . +Hensigten med hans ophold på disse steder +kunne man ikke forklare sig , ; ingensinde talte han derom +med sin veninde i omfru Lene , som han dog betroede alt ; +men indesluttet i sig selv syntes han at tage en inderlig +andel i alt hvid der foregik i vrinhandlerens +gård og kælder , i særdeleshed n��r nye varer +blev aflæssede og bragte i hus . — +en sådan vinteraften sad i den lille stue ved +siden af butikken hr . Jocumsen selv læsende i en +Avis , og ved samme bord sad hans husholderske +og den lille Anna som var beskæftiget med i et +gammelt rørsold at pille nogle elendige tørre rosiner , +der næste dag fluide figurere i butikken som +handelsvare . +Ikke et ord blev talt for ikke at forstyrre den +læsende herre ; kun engang imellem hørtes et lille + +klynk , som forårsagedes ved et smæck , hvilket Lene +af og fil tildelte den lille Anna der lysten puttede en +af de visne frugter i munden . +Det gamle stueuhr viste tre qvarteer fil ti , og +ved den næsten lydløse befljceftigelse kunne man bestandig +høre pendulens ensformige slag . +Barnets øjne blev efterhånden tungere og +tungere . Arbejdet faldt hende mere besværligt , og endelig +bad hun ganske sagte om tilladelse fil at gå +tilsengs . +„ Dertil kan jeg ikke give dig lov , “ svarede Lene +kort . „ Det kommer an på din fader , spørg ham +derom . “ +Barnet så frygtsomt hen fil sin fader , som +uafbrudt fortsatte læsningen , hvori hun vidste , +at ingen vovede at forstyrre ham . +Endelig faldt klokken fil slag . Hr . Jocumsen +lagde avisen fra sig og sagde : +„ Klokken er straks ti , jeg vil gå ud og lukke , +butiken , der kommer dog næppe flere købere i aften . +Tænd du imidlertid lygten , Lene , vi skal i pakkjælderen +iaften . “ +Med disse ord gik han ud for at lukke . +Lene greb straks den ved kakkelovnen stående +lygte , som hun forsynede med en prås og tændte . +Under denne befljæftigelse havde den lille pige rejst +sig ; hun syntes på engang at være bleven aldeles +vågen , men al rødme var ligesom pludselig vegen +fra den friske barnekind og tårer trillede ned over +hendes smukke ansigt . Hun nærmede sig Lene . + +„ Hvad flæber du nu for ? “ spurgte denne i fin +sædvanlige hårde tone . +„ Lene ! “ begyndte barnet , „ kunne du ikke overtale +fader til at lade være med at gå ned i kælderen +iaften — uh , den stygge mørke kælder ! jeg er +så angst hver gang i skulle derned . Kære Lene ! “ +Lagde hun indsmigrende til , „ bed ham om at opsætte +det til i morgen ved dagen ! — hører du ! “ +Lene så et øjeblik på barnet , derpå udbrød +hun i en skrallende latter : +„ Hvad går der af ungen ! Nu fluide vel din +fader spørge dig om , når han måtte gå i fin +pakkjælder , stig du det selv til ham . “ +„ Kæreste Lene ! “ vedblev barnet stille grædende , +„ hvis jeg var rig , ville jeg give dig alt , hvad jeg +ejede , hvis du bare kunne afholde fader fra at gå +i kælderen i aften . “ +„ Nej , har man nu hørt så galt ! “ svarede husholdersken . +„ Hvad har du da derimod , barn ? “ +Lagde hun noget meer opmærksomt til . +„ Det skal jeg fortælle dig , — men du må +ikke le af mig , “ sagde den lille Anna . „ Jeg drømte +inat at jeg var med fader nede i vor pakkjælder ; +du var der også Lene , og medens vi gik om mellem +Tønder og foustager , blev det på engang aldeles +mørkt , så vi ikke kunne se hinanden ; men da syntes +jeg , at muren åbnede sig , og en meget stor mand +med gloende ildsine , der oplyste hele den sorte kælder , +styrtede frem og greb min fader ; jeg kaldte på +dig , Lene , så højt , at jeg vågnede derved . Siden ' + +har jeg ikke den hele dag tænkt på min drøm , først +nu da fader talte om at gå ned i kælderen , står +den atter tydelig for mig . “ +Lene blev ligbleg , og stod et øjeblik ligesom i +slum bedøvelse ; men på engang stak hun igen i sin +forrige latter og sagde med en halv fremkunstlet rolig +stemme : +„ Sådant drømmesnak , bryder din fader sig +vistnok ikke om . “ +Barnet græd endnu heftigere . +I dette øjeblik slog klokken ti , og hr . Iocumsen +trådte ind af døren . +„ Hvad græder Anna for ? “ spurgte han opfarende . +Lene +gentog i korthed barnets drsm og hendes +bøn til faderen om at ville afslå fra sit +forsæt . +Den lille pige havde undseelig skjult sig bagved +den store kakkelovn ; men stak dog frygtsom hovedet +frem for at bemærke den virkning , hendes drsmmehistorie +ville frembringe på hans ansigt . +„ Kjærlingefludder ! “ råbte han vred , idet han i +et eneste øjeblik syntes at trække vejret lidt besværligt . +„ Nu +kan du selv holde lygten , Anna ! “ lagde +han til , „ så går arbejdet bedre fra hånden . +Det kan du have fordi du drømmer så dejligt . “ +Barnet nærmede sig hulkende sin fader . — det +var ikke angst for at gøre følgeskabet , ver talte ud +af de åbne uskyldige træk ; men det var den højeste + +rædsel , der gennem tårerne atter forgæves søgte +at bevæge den iskolde faders stenhårde hjerte . +Hun sank på knæ , og hævede de små hænder +som til bøn , men et vink af faderen og de ord : +» Jeg vil intet høre , kom mig ikke med sådant noget , “ +Bragte hende til at forstumme . +Sukkende greb barnet lygten , og kort efter satte +de dem alle tre i bevægelse til det omtalte sted . +Det var en kold , mørk nat , nogle dage før +iulefestens begyndelse . Stille gik de over den brolagte +gård , hvorfra en trælem som var forsynet +med en hævgelås førte ned til pakkjælderen . +Sneen faldt i store flokke og truede med at udslukke +lyset i den flet tillukkede lygte , så at den lille +Anna kun med møje kunne frelse den fra at gå ud , +et tilfælde , som hun i dette øjeblik frygtede mest +af alle . +Omsider var lemmen bleven åbnet og man betrådte +hr . Jocumsens varelager . Så der mørkt +og ment ud i handelsmandens butik , så var +det kun en skygge imod kælderens udseende . Det +var en græsselig hule , som vi ikke se os i stand til +at beskrive . En mephitisk dunst slog dræbende imod +de indtrædende , og lyset flagrede usikkert i denne +luft og i dette mørke , hvortil sjælden nogen solstråle +nåde . +Ankommen her greb han først et tømt Anker og +en stor dunk , hvormed han begav sig dybere ind i +kælderen . +Her standsede han ved den mur , der adskille + +naboens pakkjælder fra hans . Forsigtig belyste han +muren og lagde sit øre flere gange op mod samme . +Da han havde overbevist sig om at alt var roligt +, gav han sit følge et vink at de skulle nærme +sig , overgav derpå igen den lille skælvende Anna +lygten , og begyndte derpå at udtage den ene sten +efter den anden indtil åbningen var bleven så stor , +at et menneske netop kunne komme igennem . +Da dette arbejde var til ende , krøb han først ind +selv , lod derpå Anna følge sig og modtog af Lene +den omtalte tomme foustage samt dunken , og bad +hende derpå selv komme ind . Men enten det nu +var barnets drøm , der foresvævede hende mere levende +på dette uhyggelige sted , eller det var en eller +anden hemmelig anelse , der opstod hos hende , så var +hun i aften ikke til at bevæge til at foretage denne +vandring , som hun vistnok oftere havde gjort i forening +med sin herre . Enhver , som havde været nærværende +ved denne mørkets gerning , som handelsmanden +var i begreb med at udføre , ville med lethed +have set , at det ikke var første gang han befattede +sig med denne håndtering , ligesom man ved +første øjekast kunne opdage , at stenene vare løsnede +i muren , og atter løst stukne ind på deres plads +igen . +Hr . Jocumsen studsede i begyndelsen ved hendes +bestemte vægring , for at betræde den fremmede ejers +terrain , udstødte derpå nogle trudsler , der endte +med den meget høflige anmodning , „ om hun ville +rejse fanden i vold “ . + +den lille pige rystede af skræk og kulde ; hun +vovede endnu engang påmindende at gribe faderens +arm , men han gjorde en afværgende og truende bevægelse . +Lene +blev stående ubevægelig i åbningen , der +var gjort i muren og så ud som et skrækkebillede +i den svage belysning , +hvilken sælsom gruppe stod ikke her i den natlige +time oplyst af det matte , usikkre skin af en +lygte , som et lille grædende barn holdt i fine skælvende +hænder , for at belys : en handling , der flyede +dagens lys . Hun stod der som en åbenbaring fra +en bedre verden , der upåagtet lod sig til syne for de +forstokkede syndere , der kun havde en ussel vinding +for øje . +Handelsmanden betragtede først nøjagtig de forskellige +fade og foustager , som opfyldte naboens +kælder , derpå nærmede han sig et , der nylig var +anstukket og begyndte heraf at fylde ankeret . +„ Herre , “ hviskedee Lene fra fin krog , „ syntes de +ikke , at det var ligesom nogen rørte sig henne mellem +tønderne ? “ +„ Bryd du dig ikke derom , “ svarede den allerede +før fornærmede hr . Jocumsen . „ Det var vel +en frygtsom kat , der sprang over fadet . — en af +dit slags ! “ lagde han til med bitterhed . +Uagtet disse tvende forskellige pakkjældere kun +vare adskilte ved en mur , så der dog helt forskelligt +ud i deres indre . Vi have beskrevet den første , +der gemte Jocumsens varelager , og have fundet den + +som en mørk , forpestet hule ; denne derimod , hvor +den rige vinhandlers betydelige fvrråd var beliggende , +var af en temmelig betydelig udstrækning og +de meget renlige gange imellem de mægtige stykfade , +dannede ligesom gader til begge sider . Således +kunne det svage lygteskin kun oplyse en meget lille +del af denne rummelige kælder , hvor den største +del lå indhyllet i et dybt mørke . +„ De fluide dog se dem før , herre ! “ vedblev +tyendet . „ Kælderen er dyb og mørk , — man kunne +dog ikke vide . . . +„ Ja , min søde lille fader ! “ tog den lille til +orde , ' „ vær for guds skyld forsigtig . “ +„ For al ulykke ! “ råbte Jocumsen forglemmende +sig selv og stedet , hvor han var , „ jeg tror på min +sjæl , at ville gøre mig gal begge to . Gå +hellere bort , end stå her og klynk ! “ +Ved disse ord forlod virkelig Lene sin plads +i muråbningen , Jocumsen stod imidlertid bøjet over +ankeret , uden at bemærke hendes flugt . — men i +dette øjeblik hørtes et dæmpet skrig fra den lille +Annas læber ; hun segnede om på stengulvet , hendes +hoved tørnede mod fadets skarpe kant , og lyset +i lygten flukkedes . +„ Forbandet , “ stammede Jocumsen , samlende i +mørket . +„ Ja forbandet , du fordømte tyv ! “ lød en anden +skarp stemme , og en skjult lygte oplyste pludselig +rummet , hvor flere personer samlede sig om + +den ulykkelige handelsmand , der var falden på knæ +foran dem , og kun stammede : „ Nåde ! “ +„ Nej , nej , minfar , nu er det såmænd forsilde +at bede om nåde . Sådanne tyve må man +vel engang tage sig af . Du har alt længe lettet på +vor kælder , så må vi til gjengjækd besørge dig +i frit hus . “ +Og det var virkelig forsilde ! Ingen bønner , +ingen overtalelser bevægede de hårdhjertede — der +måtte statueres et eksempel , og en mand , som vel +overalt i nabolauget var anset for en særling , men +forresten som en ærlig mand , på hvem der hidtil +ingen plet havde hvilet , blev anklaget for et lumpent +tyveri , forbundet med indbrud og det for at tilvende +sig nogle dråber vin som han med lethed for egne +midler kunne have forskasfet sig , så meget mere , da +man senere ved at gjennemsee hans Bo og hans bøger +fandt , at han var en ret velstående mand . +I det ulykkelige øjeblik han blev grebet , vågnede +tanken om hans stakkels barn , hvis venlige +råd han havde forsmået , atter i hans sjæl . +„ Anna , lille Anna ! “ klagede han . +Men den lille Anna lå bleg og livløs på det +fugtige kjæeldergulv ved siden af den udslukke lygte . +Man havde ikke ændset hende . Nu lå hun kold og +ubevægelig , og selv de fremmede folk rørtes over +barnets hjælpeløse tilstand og bragte hende hjem og +til sengs . +Hun vågnede af sin dvale og var den næste +morgen sund og frisf som sædvanlig , ingen sygdomstegn + +var at se på den lille runde barnekind ; +men erindringen om det forbigangne , ja selv om +den sidst forsvundne aftens hændelser var udslukt i +hendes sjæl . +Stakkels lille Anna ! — hun var vanvittig ! +Andet kapitel . +Slaven Søren viintyv og tegnebogen . +Det havde trende gange været vinter siden hin +begivenhed , vi nylig have fortalt , tildrog sig . +Foråret var atter kommen . Det var en smuk +morgenstund i begyndelsen af April . +Klokkerne lade fra alle skibsværfter , fra holmen +og Nyboder , fra hvilket sidste sted de flinke +folk af „ Holmens faste stok “ begave sig til deres +forskellige arbejdssteder . +Klokken var endnu ikke fem . +Fra den lille gang , der løb bagom ved den såkaldte +„ Brokkens bod “ ved toldbodpladsen , trådte +en rejseklædt herre , som var i sine bedste år , tilligemed +en noget yngre dame ud af esplanaden og +gik henimod toldboden . +„ Gud ledsage dig på din lange rejse , min +Valdemar , “ begyndte damen , idet hun kastede et blik + +hvori den højeste ømhed forklarede sig , på fin ledsager . +„ 0 , gud give , jeg kunne følge dig og være +dig nær , om du skulle blive syg eller nogen fare +skulle møde dig — det er mig , som om jeg aldrig +skulle se dig igen , min dyrebare mand . “ +„ Vær ved godt mod , min velsignede Emilie ! +Jeg har jo så ofte været på rejser fra dig , lad +ingen mørke tanker opstå i din sjæl ; du skal +se “ ' lagde han trøstende til , „ at jeg gør en heldig +overfart og en lykkelig tilbagerejse og da har du +mig jo igen , og du kan tro , at denne rejse vsl +være af betydelig fordel for os , idet du ved , at +jeg foruden mit hverv for det store handelshus har +nogle andre ret indbringende private commisfioner ; +— o , hvor lykkelige skulle vi da gjensees . “ +„ Ingen fordele opveje dog den lykke at have +dig hos mig , at vide dig sund og tilfreds . Gid +dog et roligere liv end dette bevægede var bleven din +lod . Du kan tro at din fraværelse virker smertelig +på mit sind ; — men man må jo finde sig i +guds villie , “ føjede hun sukkende til . +„ Vore kære børn skulle forkorte dig dine ensomme +timer ! “ svarede manden , „ og i gjensynsøieblikket +fejre vi en fest , som ingen kender , der i +et bestandig samliv dagligen se hinanden . Enhver +stand har sine behageligheder og ubehageligheder . +Lader os være taknemmelige for himlens tilskikkelser +og håbe det bedste for fremtiden . “ +Under denne korte samtale vare de komne hen +til toldbodporten , der i dette øjeblik blev åbnet . + +udenfor et lille hus , som den gang lå til +højre side for indgangen , stod en lille pige , som havde +et helt sælsomt udseende . Omkring den meget venlige , +men fattige dragt havde hun , som en guirlande +slynget et halsbånd , ligesom hun også om den lille +pande havde viklet det gule strå som en kurv . +Denne dragt gav hende med al dens naragtig - +hed et besynderligt fantastiskt udseende , der forøgedes +ved hendes øjnes besynderlige glans , og ved de +ville skrig hun af og til gjorde . +De gjennemilende holmens folk skænkede ikke +barnet den mindste opmærksomhed , da de formodentlig +oftere havde set hende , men idet øjeblik de føromtalte +par nærmede sig , udstødte hun et uartikuleret +skrig , klappede i hænderne , fordoblede fine Spring , +og begyndte at synge den gamle sang om hr . Sinklar , +idet hun af og til udstrakte fin hånd imod de +fremmede . +Disse blev overraskede stående , dybt grebne ved +dette uhyggelige syn og ved den endnu skrækkeligere +sang i den stille , årke morgenstund , hvortil barnets +fljærende diskant sælsomt kontrasterede . Den uheldsvarslende +vise „ hvor en havfrue spår hr Sinklar +ilde “ trænger som en skærende smerte til sjælen . +Den unge kone greb hurtig nogle penge af sit +tørklæde , og gav den lille , idet hun spurgte hende , +hvoraf det kom , at hun var så tidlig oppe . +Men i stedet for svar fortsatte hun sangen . +Idetsamme trådte en gammel kone ud af huset +og rev barnet ind . Hun takkede herskabet for den + +godhed mod den lille , der var hendes plejebarn , og , +som hun udtrykte sig , ikke var ganske rigtig i hovedet . +Hun forsikrede , at barnet ofte gik ud af sengen +midt om natten og begyndte sin forunderlige +påklædning og sang . +Tiden tillod ikke de fremmede nøjere at erkende +sig om barnets skæbne , da skibet snart gik under +sejl . +„ Det var intet godt møde , min Valdemar “ , begyndte +den unge kone , da de fortsatte deres vej ned +til slæbsstedet . Hør , hvor hun endnu synger den +rædsomme ulykkessang inde i huset ! “ +„ Og hvorfor intet godt møde ? “ svarede hendes +mand „ Emilie , føl dig vor lykke ved at cie sunde +velsignede børn , der med klare uskyldige øjne , hvori +fornuftens og forstandens milde lys hviler , muntre +hilse den nykaldte morgen og deres forældre , ved +siden af dette jammerbillede , hvorover en tidlig +ulykke har sænket sin elendighed . O , tak gud , og +glæd dig ved hans godhed . “ +„ Ja , du har ret , Valdemars “ svarede hun beroliget +„ ja gud være lovet , vore sønner skulle trøste +mig , når du er borte . “ +Såmeget end disse Emilies ord vidnede om , +at en mere rolig følelse var indtrådt i hendes sjæl , +så vare de dog kun et skjul for en indre rædsel , +hun søgte at dølge , medens hemmelige anelser opstege +mørke i hendes sjæl i adskillelsens smertelige øjeblik . +Straks efter meldte en skibsdreng den fremmede + +herre , at hans sager vare bragte ombord , og at alt +var klart til afrejsen . +„ Hils vore børn ! “ råbte manden idet han +vendte sig til sin blegnede hustru , greb hende i sine +arme og trykkede et Kys på hendes læber , „ stol på +gud , Emilie , og tænk på din trofaste mand , når +jeg er langt herfra , således som jeg hvert øjeblik +tænker på dig og vore børn — gud velsigne dig , +farvel — “ +„ Farvel ! “ råbte hun , „ Farvel “ , og han vuggede +alt i båden , der roede ud imod skibet , en stolt coffardimand , +som i den friste morgenstund udfoldede +sine hvide sejl for den lette kuling , der luftede gennem +ætteren , ligesom en fugl udstrækker fine vinger +for at gjennemslyve denne . +„ Farvel “ , tonede det endnu engang hendøende +over bslgerne , og lette vinde bare den kærlige afskedshilsen +iland til den bedrøvede hustru , der flynder +fig hjem til sine kære små . -- -- -- -- -- +i grsnningen , hvor det kærlige ægtepar , der +tog afsted med hinanden , havde dvælet nogle øjeblikke +for mandens afrejse , herskede den dybe stilhed , der +betegnede den tidlige morgentime . -- -- -- -- - +der hsrtes en raslen igennem de tavse gange . +Det var en division slaver , som i de dages +uniform , grå kofter med brune ærmer , og belæsset +med klirrende lænker , dannede en modsigelse til den +skjsnne frihedssang , som de lystige sangere intonerede +hist i de høje trætoppe . +Et par justitssergeanter var deres bevogtere . + +ankomne i grønningen delte hoben sig i tvende +dele , hvoraf den første under en af sergeanternes +følge , trak på arbejde i castellet , den anden , der +kun bestod af nogle få mand , blev anvist jordarbejder +på pletten , hvor de vare . +Selv blandt disse ulykkelige hersker et vist forhold , +en vis distinktion , naturligvis dannet ved +forbrydelsens natur , men som i deres koloni udøver +en ligeså stor indflydelse , som de sociale forhold i +staten . Her var kun fire fæestningsflaver samlede ; +men af disse vare tvende dekorerede med halsjern +foruden den øvrige betydelige jernvægt , de havde om +benene , den tredje var uden halsjern , men havde +jern om begge benene , den fjerde derimod var , hvad +man kalder en ærlig slave , og kun forsynet med +et ganske tyndt jern om det ene ben . Altså tre +gradationer i denne lille forsamling . +Sergeanten anviste de tre værste forbrydere arbejdet +ved anlæget af en ny hække , den fjerde , som +han kun behøvede at have i øje , da han dels var +bekendt for sin gode opførsel i stokhuset , og dels +om otte dage havde udståct sin straffetid , anviste +han arbejde på den høje skrænt , for at klappe +jorden op ved volden . +Efter at have uddelt sine befalinger , satte han +sig i ro og mag på en bænk i grønningen , hvorfra +han kunne overse sit mandflab . +Den føromtalte ærlige slave havde begivet sig +til sit arbejde på den høje skrænt , hvorfra man har +en vid udsigt over reden , hvor i det smukke forårs- + +og sommerdage altid en stor mængde mennesker +forsamle sig . +Han havde alt begyndt på jordopkastningen , da +hans øje langsomt gled ud over havet , hvor netop +den coffardimand , hvormed hin fremmede skulle rejse , +var i begreb med at gå under sejl . +Det var en middelaldrende mand , i hvis ansigts +træk sås en meer end almindelig dannelse , der , +fljøndt han var klædt i forbrydernes dragt , rødede at +han havde tilhørt en bedre classe i samfundet . +Han lod i nogle øjeblikke spaden hvile og stirrede +på det bevægelige punkt , der måske om nogle +øjeblikke var skjult af den fjerne horizont , og havde +forladt hjemmets strandbred . +„ Hvem der kunne rejse , “ sukkede han , „ rejse langt +bort til en anden verdensdel , thi her gives næppe +lykke for mig yiere — hvad hjælper mig nu den så +længe savnede frihed , der om kort tid bliver mig +tildelt , når mit tilkommende liv skal være en fortsat +kede af armod og besværlighed , idet jeg aldrig +mere kan indtræde i min forrige stilling , men må +slå mit blik ned for hver en gammel bekendt — ak , “ +Vedblev han , „ vel har jeg sejlet , men straffen er større +end forbrydelsen , thi når den egentlige straffetid er +forbi , begynder en anden , endnu større , og det er kampen +for livet i denne forbandede verden . “ +Han kastede atter et blik over til skibet , som +endnu ikke var bortseilet , men meget mere lod en båd +sætte ud , hvori den tidtomtalte rejsende blev roet i land . +„ Er du alt ked af seiladsenl “ mumlede slaven , + +„ Gud give , jeg havde været i dit sted , da +kunne der måske blive noget af mig endnu . “ +Ved disse ord gjorde han et spadeflag men +kastede ved opkastningen en genstand hen i det friste +græs , som han med første øjekast så var en tegnebog , +der formedelst sin tykkelse lod til af indeholde +en mængde papirer . Hurtig åbnede han bogen , +idet han indtog en døjet stilling og iagttog til sin +højeste overraskelse , af den indeholdt en højst betydelig +sum i engelske papirpenge og anvisninger . +Frygten for af være opdaget lod ham kaste et +spejdende blik rundt omkring , men han bemærkede +ingen . Derimod så han af den fremmede rejsende +i samme øjeblik blev sat i land på skibsbroen . +Ved en hurtig jdeforbindelse satte han dennes ankomst +i sammenhæng med den fundne tegnebog , og efter +en kort og rafl betænkning stødte han med sin spade +en frisf græstørv op , og under denne lagde han sit +fund , så det usynligt var forvaret dybt under , det +grønne dække . Derpå fortsatte han rolig sit arbejde +som om der intet var forefaldet . +Hans formodning havde ikke bedraget ham , thi +nogle minutter efter så han den fremmede træde +ind i esplanaden i selskab med en anden mand , +hvilke begge forsigtig og ængsteligt søgende på den +vej de plisserede , forrådede at en genstand af +yderste vigtighed var tabt . +Justitssergeanten , som var bleven opmærksom herpå , +nærmede sig disse og spurgte hvad de søgte . +Den rejsende , der var dødbleg , og i en heftig + +bevægelse fortalte , at han , ved for en halv time tidligere +at have spadseret med sin hustru omkring i +grønningen , havde tabt en tegnebog , der indeholdt en +betydelig pengesum , og at det var umuligt , at han +kunne have tabt den på andre steder end netop her +eller inde på toldbodpladsen , thi nogle øjeblikke før +han trådte ind i esplanaden , forekom det ham at +han havde fornemmet den hos sig , men havde først +ombord gjort den opdagelse , at den var tabt igennem +en åbning i Foret på hans rejseschenille , hvori han +ved en feillagelse havde stukket den . +Den mand der fulgte med vor uheldige rejsende +var en sømand , som hørte til skibets besætning . +Øe grå hår som flagrede frem under hatten , +vidnede om , at han var bleven gammel i tjenesten +på den blå mark , og idet han kastede et vemodigt +blik på sin ledsager , sagde han : +„ Hvis de har tabt deres penge her , gode herre , +da beklager jeg dem , på min tro , thi her er komne +nogle flemme rovfugle siden de var her sidst . “ +„ De husker nok ikke på , min kære hr ' Matros +at jeg også er kommen her “ , sagde justitssergeanten +yderst fornærmet . „ Mit mandflab står under min +opsigt , og det fluide nok nødig spørges at de stokhusfanger , +som Jens Nielsen er betroet , skulle på +deres arbejdssteder gøre sig skyldige i forbrydelser , +derfor skal den sag fra min side snart være klarer , +altså : Christen flæfledrager , Lars gammelmand og +Peter murbrækker , frem til visitation . “ +Øe tre opråbte slaver trådte frem og lod , + +efterat have benægtet at der var fundet noget , sig +yderligere undersøge , men ingen funden genstand , +som den fremmede søgte , fandtes hos dem . +„ Jeg har endnu en mand “ vedblev sergeanten +efter fuldendt underssgelse , „ men let er en honnet fyr +som intet vil skjule , hvis noget var fundet , thi for +det første er han en ærlig slave , og desuden er han +snart frimand ; men jeg har ingen grund til at skåne +ham mere end de andre , derfor ville vi begive os op +til ham . “ +„ Også på dette sted , hvor hin slave arbejder , +dvælede jeg nogle øjeblikke med min kone ; fra +det høje punkt stod vi og så ud til skibet “ , sukkede +den fremmede ; „ hvo ved , om jeg ikke skulle have tabt +min tegnebog der , lader os flvnke os . “ +De nærmede sig hurtigt stedet og fortsatte deres +søgen . +Slaven vedblev at arbejde ufortrøden . Justitssergeanten +stillede sig sagte og udemærket bag ved ham +og råvte med en røst som fra helvedes afgrund . +„ Søren viintyv ! Frem med den tegnebog , +du har fundet , eller jeg vesiterer dig på stedet ! “ +Bleg som et lig og skælvende over alle lemmer +lod han spaden synke og vendte sig langsomt om . +„ Hvad fanden går der af dig , Søren , har +du fundet bogen , så ud med den , du er da ikke +så tosset at tro , at du sådan kan beholde hvad +du finder ; og så en halv snes år frit hus +igen , nu du er så nær ved at blive fri , har du +vel ikke lyst til ? “ + +under denne tiltale havde slaven atter overvunden +sin frygt , blodet vendte tilbage til hans kinder +og med en vis determineret rolighed svarede han : +„ Jeg har ingen tegnebog funden — hvorfor +skræmmer i livet af folk — må jeg ikke arbejde i +fred — visiter mig kun , hvis i har mig mistænkt “ . +„ Ikke så kjæphøi , min ven ! “ genmælede sergeanten . +„ Du er ikke din egen herre endnu — vort +bekendtskab kunne let forlænges “ . +Slaven kastede et foragteligt blik på ham og +svarede ikke på denne tiltale . +Den fremmede og matrosen havde nafladelig +søgt i det grønne ; men opmærksom på forbryderens +indre bevægelse vendte den rejsende sig om til ham +og sagde med en stemme , der forrådede den højeste +sjæleangst : +„ Min ven , har de funden den tegnebog , jeg +har tabt , da giv mig den for himlens skyld tilbage . +Den største del af dens indhold tilhgrte et +fremmed handelshus , og resten var min ejendom ; +men skal være deres , når jeg får den tilbage . Jeg +skal vise mig som en sand ven mod dem min hele +levetid , og min hustru og mine to uskyldige børn +skulle velsigne dem . De er jo snart fri , jeg skal ikke +glemme dem i deres frihed , men sørge for dem +så godt jeg kan , thi af denne tegnebog afhænger +hele min fremtidslykke , min ære og min velfærd . “ +Slaven rystede på hovedet og sagde : +„ Jeg har jo sagt , at jeg intet har fundet ! “ +„ Styrt for guds skyld ikke en hel familie r + +ulykke . — hvorledes vil de kunne skjule den store +sum , uden at blive vpdaget ? — har de selv en +sen eller datter , så tænk på mine ulykkelige børn . +— de har sejlet ; men de kan dog være ædel og +retskaffen . “ +Bed denne tale , som den rejsende førte i den +højeste affekt og i afbrudte sætninger , forblev slaven +aldeles urørt , kun da den fremmede nævnede „ en søn +eller datter “ , syntes den forrige bleghed atter at bedække +hans ansigt ; men det varede kun et øjeblik , og +med en vis selvbeherskelse fortrak han sine læber til +et hånsmil . +„ Hør , min herre ! “ tog opsynsmanden tilorde . +„ De duer min salighed ikke til at være slavesergeant , +troer de , at sådanne kj æltringer forstå sig på +sig tiltale ; nej , der må en anden konfekt til . — +koften af , din hundetamp “ , lagde han til , idet han +vendte sig om mod slaven , „ nu er det død og pine +alvor “ . +Visitationen var snart til ende og bragte , som læseren +ved , intet resultat . +Den rejsende stod hensunken i den dybeste fortvivlelse +; — endnu engang lod han sit blik glide hen +over hele esplanaden , ligesom han på en eneste gang +ville oversfue enhver hemmelig Vrå i det grønne +Kammer , men hans øjne fyldtes med tårer , som +langsomt rullede ned over han ; blege kinder . +„ Emilie ! “ råbte han , „ Emilie , o , hvis du nu +så min elendighed ! — o , mine stakkels , ' ulykkelige +børn ! “ + +„ Herre ! “ sagde den gamle sømand , „ slå dem +til tåls og hør dog lidt ræson ; seer de , igåraftes +fik vi deres store kasse med klæder ombord ; skulle +de ikke have stukket den derned , eller måske have +stiftet et klædningsstykke , hvori den var , og glemt al +tage den ud , for så må den jo min sandten være +i kufferten “ . +„ Men jeg syntes dog bestemt , al jeg havde den +hos mig , da jeg før spadserede herinde “ , sagde den +fremmede noget beroliget , idet han søgte at samle sine +tanker . +„ Ja , synes er et og vide noget bestemt er noget +andet ! “ tog justitssergeanten tilorde ; jeg syntes , det +var ikke værd at gøre en sådan allerhelvedes allarm +over ingenting og mistænke uskyldige folk , når man +ikke engang ved , om man har tabt noget eller ej . +Men jeg anser dem før at være en alt for galant +herre “ , lagde han indsmigrende til , „ til at de ikke +nok skulle betænke de stakkels ulykkelige mennesker med +en lille skadesløsholdelse før den ubehagelighed , der +er påført dem . “ +Mecanifl greb den rejsende i lommen og udtog +nogle småpenge . +„ Hør , gode herre ! “ råbte matrosen , „ nu hejse +de , gud hjælpe mig , signal på Toppen , vi må +skynde os , at vi komme med ; — de finder nok bogen +i klædekisten , når de kommer ombord . Kom +lad os skynde os “ . +De begave sig hurtig bort under justitssergeantens +høje taknemlighedsytringer . + +et ovarier efter var skibet forsvundet i den +fjerne horizont . +Justitssergeanten havde igen udstrakt sig magelig +på bænken , og slaverne stod rolige ved deres arbejde , +som før , men da havde også den stakkels rejsende +fået vished i sin skæbne . +Det var endnu tidlig på dagen . Esplanaden +var aldeles mennesketom , kun inde på toldboden begyndte +livet efterhånden at røre sig og merkurius , +handelens stærke gud , udstrakte sit mægtige Septer , +som med varme interesser forene jordens fjernere +folkeslag med hverandre . +Den ærlige slave , Søren viintyv , stod endnu +på sit høje standpunkt og klappede på jordvolden +idet han af og til kastede et stjålet øjekast til den +grønne jordtørv , hvorunder han havde gemt sit +fremtidshåb og en families timelige ro og lykke . +Han syntes at være i en indre bevægelse og +gav sine trykkende tanker luft i en selvsamtale . +„ Hvad er livet uden lykke , og hvorledes kan +lykke bestå uden rigdom ! Rigdom —det er altså +målet , og de midler vi bringe til at opnå den , +ere alle gode , undtagen de , der slå fejl . Stræb først +at blive rig ! Deraf følger et andet . Begår du en +uædel handling , hvorved du bliver rig — det er kun en +øjeblikkelig forseelse , hvis minde hele det øvrige liv +kan udflette . Gør du en forbrydelse , hvorved du +bliver rig — da kun nægte forbrydelsen , når du +ikke kan retfærdiggøre den , og skulle du komme til +at føle samvittighedsnag , mon den da skulle være + +mere pinlig end hunger og tørst . Er det anger +eller utilfredsstillede ønsker , der i søvnløse nætter +volde os den største plage ? ialt fald er jeg jo halvt +fortrolig med de smerter , som følge med en oprørt +samvittighed — havde en anden kommen i stedet for +mig , hvordan mon han da ville have handlet ? — +ja , hjertet kan blive hærdet i lastens skole — det +kan ingen nægte . Havde dette tilfælde mødt mig for +tre år siden , og den ulykkelige unge mand var trådt +hen for mig med blege kinder , havde skildret mig den +elendighed , hvori hans tab styrtede ham , jeg indestår +ikke for , at jeg vistnok straks havde gjort ham +glad og givet ham hans ejendom tilbage . Det var +handlet efter den fejlfri menneskekærlige moral , man +prædiker derude i verden , men langtfra efter den , der +læres , hvor jeg nu har hjemme , thi der hedder det : +„ Mennesket er det frygteligste rovdyr , der ene kan hæve +sig kækt ved de andres undergang , den stærkeste , +den heldige og den listigste har ret . Efter denne +sidste lære kan jeg endnu blive til noget i verden , +efter den anden bliver man kun en dåre hele sin +levetid , ja værre end en dåre — en tyv , en foragtet +usling , ja måske en morder ! “ +Dette var omtrent indholdet af den smukke samtale +slaven førte med sig selv . Det var forbrydelsens +sophistifle raisonnements , som måske , skulle +dæmpe samvittighedens stærke rsrelse , da endnu en +god streng klang i denmlykkeliges hjerte og ville afdrage +ham fra synden , i hvis tjeneste han ej aldeles +ville hengive sig . + +men det var forsilde . +Han fæstede sit blik med grådighed mod det +sted , hvor den fremmede ejendom var bevaret , det +var , som om han med sit øje ville gennemtrænge +den græstørv , der dækkede den , for ene at kunne fryde +sig ved de herligheder han nu kaldte sine . +Forsigtig anbragte han nogle store sten i jordvolden , +for at have et mærke , når han igen ville +afhente tegnebogen , som dog ikke kunne ske før hans +straffetid var forbi , hvilket først indtraf om nogle +dage . +Til denne frihedens time havde han vel ifølge +den menneskelige naturs fordringer ofte længtes efter +i stille øjeblikke , dog ikke med nogen brændende heftighed , +thi hver gang han gav disse tanker indgang , +knyttede billedet af den menneskelige nød sig levende +til det udkast af det liv , han fremdeles skuldr føre , og +den tanke , ved simpelt arbejde at skulle opholde fin +tilværelse , knugede hans hjerte med bitterhed og +afsky . +Men n u havde sagerne forandret sig . Nu kunne +han atter træde ud i verden , uden at falde nogen til +byrde . -med mange midler ville han snart erholde +venner , og hans fordums brøde ville snart blive +udflettet . Han vidste vel , at det er livets sædvanlige +gang , at man gerne tilgiver og glemmer den skyld , +højhed og rigdom har begået ; men den fattige må +bære brødens stempel hele sin levetid . +Ved jordarbejdet var der ikke bleven foretaget +meget den dag . Han vidste altså , at han den næste + +morgen ville blive kommandere ! til samme arbejde , +og det var ham nu det kæreste . +Denne plet indeholdt nu det dyrebareste for +ham , og han tog ved sin bortgang afsted fra den +med et tungt hjerte . +Tredie kapitel . +Husholdersken og beboeren af druknehuset . +Det var atter blevet efterår . +På den dengang mest afsides og øde strækning +af Christianshavn , der hvor mange år esteren +af stadens største og driftigste handelsmand lod opføre +en række nette og hyggelige småboligcr for +mindre familier , og hvorfra den lange og mørke reberbane +udstrakte sin mur vandrede en eftermiddag +henad aften en mand ganske alene . +Da det lod til , at han kun gik her for at spadsere , +måtte mon antage , at han var en ven af den +ville og oprørte natur , thi på en tid , hvor de fleste +mennesker søgte deres lune boliger , kom han gonsfe +rolig over Langebro , hvorover stormen fra kalleboderne +drev sit lystige spil . Han trådte derpå ud i +den mennesketomme , mørke alle , der var bedækket med +de raslende blade , som stærkt begyndte at falde ned +fra trætoppene . + +han havde allerede passeret Alleen og nået de +yderste huse , der støde op mod amagervold , da han nedsunken +i tanker atter vendte om og tog plads på +en i Alleen stående bænk . +Fordybet i fine betragtninger , bemærkede han +neppe , at en dame jog plads på samme bænk , kort +tid efter han havde sat sig , men på engang bøjede +han sig forover og skjulte sit ansigt i sine hænder +ved den klirrende lyd , som raslen af lænker forårsage +og som hidrørte fra en division slaver , som +hleve førte fra deres arbejde til stokhuset . +„ Det er da det afskyeligste sted jeg kender ! “ +Tog damen tilorde , da slaverne vare forbi . „ Var +det ikke fordi jeg var så forskrækkelig træt , havde jeg +virkelig gået igennem byen , men jeg har såmænd +måtte sidde på tre bænke i philosofgangen , inden +jeg kom så vidt . “ +Den tiltalte mand svarede kun med et ganske +ligegyldigt : +„ Ja så ! “ +„ Ja , for seer de , min herre ! “ vedblev hun , „ jeg +kommer tilforladeligt helt ude fra Frederiksberg by , +hvyr vi har vort landsted , og så har jeg hele eftermiddagen +gået ude på kirkegården , og pyntet en +venindes grav , og det har trættet mig meget ; men +nu er jeg , gudskelov , snart hjemme , thi vor gård +ligger her henne i Overgaden . +Manden svarede atter : +„ Ja så ! “ + +„ Jeg takker dig gud for at en galant herre sad +her på bænken , da disse afskylige mennesker kom +forbi — uh ! det er sådan nogle grove og ækle karle +som altid sige noget slemt til et ensomt stakkels fruentimmer , +men det forstår sig , de have jo også bidt +hovedet af al skam . “ +Manden havde ikke forandret den stilling han +havde indtaget dengang slavedivisionen kom forbi , +hans ansigt var tildeels skjult og det lod ikke til at +han havde lyst til at iagttage den ringeste høflighed +som en herre ellers viser det ondet kjsn , men han +forblev i sin stilling , idet han svarede . +„ Så de holder ikke af slaver ? “ +„ Ih gud bevares , min herre ! holde af slaver +hvorledes kan et menneske med nogenlunde den else +blot tåle uskuddet af alle skabninger , end sige holde +af — ? Nej , jeg hader , jeg foragter og afskyer dem ! “ +„ Har de da aldrig haft bekendtskab til en +slave ? “ spurgte manden rolig videre . +„ Vor herre fri mig vel ! Bekendtskab med en +slave ! Ih du fredsens gud ! jeg har ikke den ære +at kende dem , min herre , men hvad tænker de om +mig ? “ +„ Jeg tænker man kan være meget stikkelig fordi +man har en Broder eller fader , søn , kæreste eller +husbond i slaveriet . “ +„ Ja på den måde har de ret . Jeg havde +for eksempel en veninde , som havde en herre , der +var den største skurk , der kunne gå i to sko , og +han kom ganske rigtig ind i slaveriet , men han har + +ved gud siden den tid holdt sig meget ordenlig og +exemplarifl ! “ +„ Hvem var den mand de taler om ? “ spurgte +manden . +„ Å , de har vel ikke kendt ham . Han hed +ssren Jocumsen og var urtekræmmer men forresten +en stor gavtyv , men han faldt på sine gerninger . +Ak ja ! “ +„ Søren Jocumsen , jo ham kendte jeg nok , det +er jo den slave , der fornylig har gjort en ny tilståelse +i sin sag , idet han har angivet sin husholderske +impliceret deri , hvilket har vakt den højeste opsigt . +Man påståer , at sagen skal foretages på ny , uagjocumsens +straffetid snart er udløbet og man er af +den mening , at når han dandser tud af stokhuset , +så må hun nok hoppe ind i tugthuset ! “ +Damen gjorde en zittrende bevægelse , som om +hun skulle falde ned af bænken . +Manden blev ubevægelig siddende . +Mørket begyndte stærkt at falde på . +„ Så de kender altså Lene rafl ? Det seer +rigtignok lidt galt ud for hende , det skal jeg ikke +nægte . “ +„ Gud , min herre , de ved hendes navn ! “ udråbte +damen med et skrig . „ Hvorfra har de denne +efterretning ? “ +„ Skulle jeg ikke kende den “ , vedblev manden +ganske rolig , „ og jeg er i dette øjeblik i begreb med +på mit embeds vegne at gå hen i Overgaden , hvor + +den omtalte person er for at tilsige hende at give +møde for stokhusretten/ ' +„ Du milde himmel ! “ udbrød damen i den højeste +sjæleangst , men fattede sig dog hurtigt idet hun +sagde : „ De ulejliger dem forgæves , hvis de vil tale +med hende , thi jeg ved hun ikke er hjemme . “ +„ Nej jeg ved det nok ! “ svarede han med sin +sædvanlige koldsindighed , „ hun har sparet mig et par +skridt , og har været så forekommende imod mig , at +komme til mig , i stedet for at jeg skulle komme til +hende . “ +Ved disse ord greb han damen i armen og sagde : +„ Godaften jomfru Lene rafl ! “ +Men jomfru Lene gjengjeldte ikke denne kærlige +hilsen , hun udstsdte et stærkt hvin og faldt overmod +en af de tykke træstammer ved bænken og lod til at +være ubevidst . +„ Tag dog ikke så stærkt på vej , “ sagde manden +med en anden stemme , end den han hidentil +havde tiltalt hende med , „ kan , du ikke nok tåle at +en af dine gamle bekender iblandt slaverne har +lidt lejer med dig , og tak vor herre for at det kun +var løjer , thi du fortjente gud fordømme mig at +komme i tugthuset . “ +Langsomt åbnede Lene fine øjne , som hun nu +heftede på mandens ansigt , der nu aldeles var vendt +imod hende . +„ Hr . Jocumsen ! “ udråbte hun forfærdet — de +her ! Ak jeg stakkels elendige fruentimmer — de +vil vel ikke gøre mig ulykkelig ? “ + +„ Nej , det passer jo bedst , at jeg bærer denne +hele ulykke alene , det syntes du jo også , dengang +du retirerede fra kælderen og lod mig og barnet i +stikken — og siden gør du dig lystig over de +stakkels mennesker , der må afsone deres forbrydelse +i jern . “ +„ Herre ! Gode herre ! stammede Lene . +„ Fanden være din herre ! Jeg er ingens herre . +Men gør mig regnskab for mit barn , kvinde , hvor +har du det ? hvordan har du vist din skyldighed +imod den fængslede forbryders barn ? “ +„ Hr . Jocumsen ! De ved jo nok . . . . ! “ +„ At hun er tosset i hovedet vil du sige ! “ afbrød +han hende , „ ja desværre , det ved jeg , og hvis +du havde været skikkelig mod mig og barnet , da +havde du ikke rendt din vej , og den lille Anna +var ikke kommen til skade ; — men hvor er hun ? “ +„ Hun er i kost hos nogle skikkelige folk ude på +toldboden , og hun har det såmænd meget godt , jeg +seer jævnlig ud til den lille Anna og agenten har +også været god mod den lille , “ svarede Lene nedslået . +„ Hvad +er det for en agent , du er hos , Lene ? +Fortæl mig noget om det , er du måske hans — ? “ +„ Husbestyrerinde hos agent Hansen ! “ sagde +hun med en temmelig sikker stemme . „ Det er en +dejlig mand ; men han er så tungsindig . Hans +kone er død for hen ved to år siden og fra den tid +er han ikke lykkelig . Jeg må nu opdrage hans to +døttre , nogle vakre små piger ! “ + +„ Da har agent Hansen , død og pine , også +truffen på den rette at betroe sine pigebørn til . +Hør kvinde , du lyver bestemt for mig ; — tilstå +mig det kun ligefrem , du har prakket dig på den +forvirrende agent , og deler l ynd og skændsel med ham +— du går ham under øjnene og pynter hans +kones grav , for dristigere at kunne lcfle med ham ; +tilstår du det kun du skændsels kvinde , jeg +kender dit lumske slangehjerte . “ +I højeste grad overrasket trådte Lene et skridt +tilbage og indtog en stilling , der skulle imponere +Jocumsen og tog tilorde : +„ Ved i ! hvem i taler til hr . Slave , jeg er +agent Hansens forlovede brud og ret snart hans ægteviede +hustru . “ +„ Ikke så højttravende , min due , hust på at +du forinden , ved min hjælp , dandser i tugthuset , +vil så hr . Agenten annamme dig der , står det +ham frit for , men at du skal komme der , derfor skal +jeg sørge . “ +Skælvende for denne trudsel , sank Lene sin fordums +herre tilfode , og bad ham dog at skåne hende , +hun forsikrede , at hun ikke havde løjet . +„ Så tilstå da , at kun forbrydelse har ført +eder sammen , og fortæl mig straks uforbeholdent , hvor +ledes sagerne stå mellem eder — have i nogen +levende livsfrugt sammen ? “ +Lene tilhyllede sit ansigt . „ Ifjor efterår begrov +jeg den lille — ellers intet ! “ +„ Tænkte jeg det ikke nok . Et år efter hustruens + +død begravede du syndens frugt og vil nu tvinge +den ødelagde agent til at ægte dig , midt i fin elendighed ; +mens både hus og gård skal springe , du +seer , jeg er godt underrettet ; men så vidt skal det +ikke komme , derfor skal jeg drage omsorg . “ +„ Og hvad er da deres hensigt ? “ spurgte Lene +med en ængstelig tone , „ tænker de ikke på andet , +end at gøre ondt ? “ +Jocumsen tav . +„ De kan tro ! “ vedblev husholdersken , at vi have +sorg nok endda ; men det er noget , som de selv har +sagt , at de ved ligeså godt , som jeg kan fortælle +det ! “ +„ Hvad alverden ved , kan jeg jo også vide ! “ +Svarede Jocumsen mørk og tankefuld . „ Jeg er først +for et par dage siden kommen fra en rejse , og det +var noget af det første jeg erfarede , da jeg kom +iland . “ +Det begyndte at regne temmelig stærkt . Vinden +pidflede store dråber ned på de samtalende , som +ingen ly fandt under det utætte løvtag . +„ Hør Lene ! “ tog manden tilorde : „ kom her på +dette sted , og denne tid i morgen aften , jeg skal da +meddele dig en tanke , der er faldet mig ind , og vil +du være lydig og tavs , skal du se , at jeg også +tænker på andet end at gøre ondt . Møder du , +som jeg har sagt , kan du måske vente denne gang +at undgå vanære , i modsat fald skal jeg tage mine +forholdsregler , og da måtte gud eller fanden hjælpe +dig , hvis du skulle undgå mig ! “ + +Lene gav sit ord på at komme , men lagde dog +til , at han ikke måtte forstyrre hendes fremtidslykke , +ved at forhindre den forbindelse hun havde betroet +ham , at være et gærde mellem hende og agenten , +da alt så var forspildt for hende i denne verden . +„ Jeg indlader mig ikke på conditioner ! “ svarede +Jocumsen , „ vil du komme , beroer det på dig +selv , hvis ikke , ved du befleed ; men det fordrer jeg , +at du ikke siger til noget menneske , at du har set +eller talt med mig , thi vid , jeg er død ! “ +„ Død ! “ gentog Lene skælvende , og hun så +sig ængstelig om til alle sider , idet hun på dette øde +og uhyggelige sted fornemmede den største rædsel ved en +åbenbaring af denne natur . I hendes overtroiske +sind kunne ved den urolige samvittigheds røvelser +en sådan tilsyneladelse forekomme hende sandsynlig , +så meget mere da det gøglende halvlys der kastede +sit dæmrende skær over alle genstande , ikke lod +hende fliælne fin gamle herres træk så grant , men +derimod lod hende følge sin forvirrede indbildningskrafts +indflydelser . +„ Husk i morgen ved denne tid , “ lød det endnu +engang som et hvin gennem stormen , og da Lene +vendte sig om til sin herre , var han forsvunden . +Den tilstand , hvori Lene befandt sig efter denne +samtale lader sig næppe beskrive . +Som jaget af onde ånder gjennemilede hun den +mennesketomme alle , og når stormen løsrev en +green , eller hvirvlede i de tørre blade , troede hun , +af det var hendes døde husbond , der forfulgte hende , + +for endnu engang af minde hende om det berammede +stævnemøde . +Først på sit værelse samlede hun sine tanker +og gennemgik stykkevis den hele samtale , men hver gang +den overbevisende sandsynlighed trådte srem +og søgte af gøre sig gældende , demonstrerede hendes +overtroiske indbildningskraft og lod hende lide tusinde +helvedsqvaler . De blandede sig i hendes drømme +og gav hende måske en forsmag på de ondes tilstand +efter dsden . +Da tænkte hun med urolighed på , af hun langtfra , +som det havde været hendes hellige pligt havde +sørget for den lille Anna , hvis skæbne ene havde +afholdt barnets fader fra , af angive Lene som medskyldig , +idet han var vis på af hun ville sørge for +den ulykkelige lille . Nu frygtede hun for af også +denne hendes skjændighed ville blive opdaget og +straffet af den mørke , gjengjældelsens skikkelse , hun +atter fluide have et møde med . Hun fortvivlede jo +nærmere tiden til denne hemmelige sammenkomst +skulle finde sted ; og for første gang i mange år +hævede hun fin tanke mod det alvidende forsyn og +bad om nåde . Måske hun engang som barn med +lignende andagt , havde foldet sine hænder og blandet +en tåre i sin bøn . Nu gav hun gud sit løfte om +bod og bedring . Løfter , hvoraf den himmelske fader +modtager så mange , hver gang sekundet har drejet +tiden fremad . Løfter , som han forud ved kunsenere +ufuldkomment , eller aldeles ikke blive opfyldte . Og +hun følte sig om endog så dybt sønderknust , dog noget + +fattet til at gå eventyret i møde , thi udeblive vover +hun ikke , om det så gjalt hendes liv . +Allerede en time før den fastsatte tid var Lene +i Alleen og ventede på det menneske , hun nu frygtede +meest af alle . +Det var endnu lyst , da hun ankom på stedet , +thi hendes ængstelse for i msrke at gå derhen var +ligeså stor , som den onde samvittigheds frygt for +nat og ensomhed . Hun ville efterhånden vænne +sig til det indtrædende merke , for ikke ved at komme +i merket selv at blive overrasket og ængstet til døden . +Hun fordrev tiden dels ved at sidde på bænken , +og dels ved at gå op og ned ad Alleen . +Den samme division slaver som passerede forbi +igår vendende tilbage fra arbejde , var også i aften +gået hjemad , hvilket lod Lene formode , at nu var +øjeblikket nær , at jecumsen ville komme , men endnu +efter et godt qvarteers forløb var han ikke indtruffet . +Det +var snart blevet aldeles mørkt . Stormen +havde atter begyndt at rejse sig og stedets uhyggelighed +tiltog mere og mere . Da havde tålmodigheden +snart forladt den ventende husholderske , og fast besluttet +på kun at gå Alleen en gang op og ned +til , og da gå gem , hvis Jokumsen ikke kom , tiltrådte +hun fin gang . +Da hørte hun en fodgængers trin over broen +nærme sig mere og mere . Hun skælvede , det var +som om dødens kulde havde grebet hende . +Men hun havde taget fejl . Den kommende var + +en herre iført en fin klædes-chenille forsynet efter +nutidens brug med et par sølvløvehoveder til +hægter , forresten elegant klædt . Han var på samme +hvide som Jocumsen , men i stedet for at denne havde +et tyndt rødligt hår , havde hin fremmede en mørk , +yppig hårvæxc , hvilke bemærkninger , Lene , så godt +mørket ville tillade det , hurtig havde gjort . +Han var gået Lene forbi uden at ændse hende +og havde allerede nærmet sig den ende af Alleen , der +støder op mod Christianshavn , da han pludselig vendte +om og gik samme vej tilbage . +Lene havde netop fuldendt den halve del af sin +gang , og stod nogle øjeblikke ved broen og lyttede +om hun ikke kunne høre nogen komme , men da dette +ikke var tilfældet , vendte hun om i det faste forsæt +at gå hjem . +Omtrent midt i Alleen mødte den fremmede +hende igen . Dennegang standsede han foran hende , +tog sin hat zirligen af og spurgte om han havde den +ære at hilse på jomfru Lene røst . +„ Til tjeneste , min herre ! “ sagde Lene højst +forundret . +„ Hvis det er tilfældet ! “ vedblev den fremmede +i et mål , som røbede en udlænding , „ da har jeg +en hilsen til dem fra en vis hr . Jocumsen , som +de nok skulle møde her i aften . Det var ham umulig +at komme , han har fået et forfald , og har derfor +sendt mig , som er en af hans bedste venner ! “ +„ Og i hvilket ærinde , om jeg tør spørge ? “ +Spurgte den skælvende husholderske . + +„ Jeg har ordre , at ledsage dem til ham , “ +Svarede manden , „ måske tør jeg byde dem min +arm ? “ +Han havde alt grebet hendes arm , som hun +modstræbende søgte at trække til sig . +„ Men hvor vil de da føre mig hen ? “ råbte +Lene i den højeste angst . +„ O , han boer straks herved , vi skulle kun over +broen , der har han i det første lille sted til venstre +sit logis . Han beboer for øjeblikket hele lejligheden +alene — kom de kun , de er ham vistnok højst velkommen . “ +„ Tilvenstre , +min herre ! Der jo intet sted — +de tager bestemt fejl . . . . Der er jo intet andet +end . . . . “ +„ Druknehuset , meget rigtig ; men jeg havde +formodet , at hr . Jocumsen alt havde betroet dem , +at han var død . . . ? “ +Disse ord virkede som et elektrisk slag på +Lene , overbevisningen om , at ' hun var omgiven af +spøgelser og ånder , blev hende klar , og hun sank +med et skrig til jorden . +„ Lene ! Så hør dog ! “ vedblev manden med +en ganske anden stemme og akcent end om fremmede , +hvori han havde talt til hende . „ Vær dog +fornuftig og lad dig ikke skræmme af levende folk . +Det er fortræffeligt , du kender flet ikke din gamle +husbond mere . +Husholdersken slog øjnene i vejret , idet hun blev + +hjulpet op på bænken , men da hun fæstede dem +på manden rystede hun på hovedet og sagde : +„ Nej , det er umuligt . . . Det kan aldrig være +hr . Jocumsen . Nu har jeg kendt ham i så mange +år — nej , havde de endda hans gamle frakke på +som han holdt så meget af . . . “ +„ Kjolen gjsr ikke manden , Lene . Er det dig +meget om frakken al gøre , da har jeg den indenfor +chenille » ; men den og mit hele forandrede udseende +skal kun bevirke al hr . Jccumsen er dsd for verden , +og en anden er trådt i hans sted , — forstår du +den lille komedie jeg har spillet med dig ? Når +du ikke kendte mig , da kunne jeg være temmelig vis +på , al ingen anden let skulle genkende den mand , +som har levet så stille og indgetogent som jeg . “ +Lene kunne ikke komme sig af sin forundring , +da hun endelig havde overbevist sig om , al det virkelig +var hendes gamle herre . Nu fattede hun også +mod , thi hun mærkede al han var i et langt bedre +lune end aftenen forud , og med nysgerrighed længtes +hun efter at indvies i den plan , hvori han ville +deelagtiggjøre hende . +„ Seer du ! “ sagde han , „ det er mig om at gøre +under et fremmed navn og fri for alle tidligere forhold , +atter at træde ind i verden . Det vil sige i en +stilling , hvor jeg kan virke og fortjene ; thi med alle +mine flette egenskaber har jeg dog ikke lyst til at +ligge på den lade side . Når jeg ikke er i virksomhed , +bliver jeg mismodig og kunne gerne gøre +en ulykke på mig selv , ja , selv om natten kunne + +jeg ønske at være i aktivitet , for da plages jeg for +det meste af søvnløshed . I en sådan stilling , +Lene , skulle du bringe mig . “ +„ Jeg ! — hvorledes kan det falde dem ind ? “ +Udbrød husholdersken forundret . +„ Ja , vent kun . Du har alt hørt , at jeg er vel +underrettet om , hvorledes sagerne stå sig hjemme +hos eder . Agenten er slemt i vinden , og jeg ved , +at han inden otte dage må erklære sig insolvent , +og skal kreditorerne da have noget hver især , beholder +hr . Hansen død og pine intet . Men jeg kender +en mand , som vil frelse ham , det forstår sig +på betingelser . . . . “ +„ Frelse ham ! “ råbte Lene og slog hænderne +sammen , „ frelse ham , hvem er den guds engel ? “ +„ Det er s ' gu mig selv og ingen anden ! “ +„ De vil nok drive spot med mig igen hr . +Jocumsen , det har jeg aldrig hørt , at man bliver +rig i slaveriet , — bare de dog ikke er dsd . . . +„ Nu gælder det alvor , Lene ! “ svarede Jocumsen , +stødt over denne temmelige nærgående spsg . „ Jeg +er manden , og kan den dag i morgen bringe din +herre udaf sin nærværende trykkende stilling , når +kun han vil gå ind på mine forflag . Når han +nu antager den , skal han også lære mig st kende under +mit virkelige navn og hele mit forhold til fulde , thi +skalle han og jeg kunne virke sammen , må der ingen +hemmelighed være imellem os ; men for hele den øvrige +verden , dig og ham undtagen , er jeg en anden +person , har du nu forstået mig ? “ + +„ Javel ! “ svarede Lene , „ men hvilke forsiag vil +de da gøre min herre ? “ +„ Det skal jeg sige ham , når jeg først er kommen +så vidt , det er noget , fruentimmerne ikke forstå +sig på , du har kun , af underrette agenten om , af +en herre søger en hemmelig samtale med ham i morgen +formiddag på hans egne værelser , og ikke på +contoret . Du kan ja- gerne sige ham , af hans velfærd +er afhængig af denne samtale og søge af stemme +ham for den — men forresten venter jeg det bedste +udfald , thi nøden tvinger ham til af gå ind på +mine betingelser . Lad ham være nok så samvittighedsfuld +og retfærdig , selvopholdelse , krænket æresfølelse , +verdens omdømme og af nyde et sorgfrit +liv , er følelse og genstande , som er langt stærkere +end de første ! “ +„ De vil dog vel aldrig forføre min stakkels herre +til en forbrydelse ? “ +„ Vær du rolig , Lene , den , der gerne vil hoppe , +er let af lokke , du har selv forført ham , du var +dog den første slange i hans Paradis . “ +„ Men jeg kan dog ikke i alverden begribe , hvor . +Dan det hænger saqmien med deres mange midler . “ +„ Derom skal du ikke bekymre dig > “ svarede +Jocumsen halv vred , „ jeg er nu snart ked af dine +mange indvendinger og spørger dig kort og godt om +du vil besørge mit ærinde eller ikke ? “ +„ De er så forskrækkelig opfarende herre , “ svarede +Lene hurtig . „ De ved jo nok at jeg punktlig +vil opfylde deres befaling , men lidt nysgerrighed + +må de tilgive mig . Men hvis nu agenten spørger +om deres navn , hvad skal jeg da svare ? “ +„ Navnet gør intet til sagen , det er ligegyldigt , +du kan jo kalde mig hr . Top . Og nu godnat . +Jeg skal endnu et andet ærinde i aften . “ +Og hurtig ilede han bort fra den forbansede husholderske ; +som nu med helt andre følelser end aftenen +forud , ilede til sit hjem . +Fjerde kapitel . +Den hemmelighedsfulde bogholder . +Agent Hansen havde altid været anset som en +brav mand . Han var en rettænkende indsigtsfuld +handelsmand og en god og ædel familiefader . +Vidiflyvende planer , hvorved han troede at kunne +befæste sin stillings sikkerhed , bragte han i udførelse , +men havde flere gange måtte gøre den sørgelige +erfaring , at de floge fejl , og i stedet for at opnå det +forønskede mål , kom han til et resultat at det var +modsat af hans forhåbninger . Hans stilling forværredæs +år for år , han måtte bestå mangen +kamp for endnu at kunne vedligeholde sit navns +anseelse og den hemmelige^sjælekummer , som disse +bestræbelser forvoldte ham , nedbrød hans sindsro + +og sløvede ham for hans pligter . Han var med alle +sine gode grundsætninger for svag til at kunne bevare +den barnlige tillid til guds styrelse , som var +ham og enhver så nødvendig i ulykke , og han tabte +for tidlig modet . +Da døde hans ædle , kærlige hustru , som så +trofast havde trøstet ham i mangt et øjeblik , når de +mørke tanker trykkede ham og når han kastede et +bekymret blik ud i fremtiden . Med hende mistede +han sit livs gode engel , og hans tvende barn en +omhyggelig moder . Dette slag virkede så stærkt +på hans sind og kun for fine døttres skyld anstrengte +han fine sidste kræfter for at holde sig på +det synkende vrag , der endnu var tilbage af hans +lykkes fartøj . +Kort efter kom han på den tanke , at ville +give sine børn en vcilederinde , da hans forretninger +umuligt kunne tillade ham at give sig af med disses +opdragelse , så meget mere som dette hverv også +mere var stikket for en kvinde . Tilfældet eller omstændighederne +lod ham da vælge Lene rafl i dette +øjemed . +Det var vistnok det uheldigste valg , han kunne +gøre ; thi under et slebent og hyklerisk udvortes , +som skjulte en afgrund af slethed og onde tanker , +r h n det mindst passende væsen til at opdrage og +vejlede et par pigebørn , som vare i den alder , hvor +de er modtagelige for de første indtryk , og hvor de +Gs hjerter beGynder at udvikle de tanker oG G . undsætninGer , +som da blive nedlagte . + +men en god engel vågede over disse bør « . +Det indtryk , deres henfarne moders lærdomme og +advarsler havde gjort på deres sjæle var uudslettelig , +og det var den gode genius , som omgav deres +barndom og lod dem stå uberørte af den giftige +ånd , hvormed deres vcilederinde let kunne have +smittet dem , idet hun altid fyldte deres sind med +falste begreber om verden og menneskene . +Men lykkedes det hende nu ikke at kunne fordærve +disse stakkels moderløse , da havde hendes bestræbelser +en bedre indgang hos hendes herre , som +hun på en snedig måde forstod at besnære , og som +midt i ulykken lyttede til syndens tale , i stedet for +at han med kraft burde have gjort sig fri for de +uværdige bånd , hvori han blev hildet , og have åbnet +sit øje for ret at se , hvilken slange han nærede +ved sit hjerte , og hvilket flet valg han havde +gjort med hensyn til sine børns opdragelse . Men +som sagt , ulykken havde gjort ham svag . Ulykken og +synden gik hånd i hånd og læseren har alt set , +at den sidste havde bragt ham så vidt , at han ikke +kunne trække sig tilbage . +På det landsted , han ejede ved Frederiksberg , +måtte han skjule sin skændsel , som dog til hanglæde +en tidlig død tilintetgjorde ; men hans lykkes +bygning var knust , og til at rejse den så han +ingen udvej . +En tilstand , som aldeles måtte ødelægge ham , +var forhånden , og skændsel og armod ville blive +hans lod . Den mand , som forhen med glæde + +havde overskuet fin lykke og fin heldige stillings indre +fald , var nu en boldt for fortvivlelse , og måtte +stundom af et fruentimmer , som kun var hans tyende , +børe de bittreste bebrejdelser for svaghed og +mangel på forstand til at styre sine ting . +Det var syndens frugter . +Således stod sagerne i agent Hansens hus , +dengang det smukke par , vi have gjort bekendtskab +med , havde moder i Alleen og lagde råd yp med +hverandre om at begå større skændsel og større +synd . +Når håbet er forsvundet , kan det mere rygtede +hjerte ikke længer kæmpe mod sin skæbne . +Denne sætnings sandhed begyndte agent Hansen +at erfare , da alt ville briste for ham . +Derfor faldt en håbets stråle i den ulykkelige +mands hjerte , da Lene bragte ham efterretning +om , at en fremmed søgte en samtale med ham , +hvorpå hans velfærd beroede , hvilket hun efter Jocumsens +befaling skulle underrette ham om , men +ifølge sin sladderagtighcd kunne hun ikke tæmme sin +tunge ; men lagde indsmigrende til : +„ Nu vil alt snart blive godt , kære Hansen , og +vort inderligste ønske vil kunne blive opfyldt under +langt bedre omstændigheder , end vi havde ventet . +Pas på , jeg har ret ! “ +Agenten kunne ikke med det opgående håb +undgå at forene et suk med tanken om „ deres +inderligste ønske “ , som Lene udtrykte sig ; thi det var +naturligvis kun deres giftermål , det gik^ud^på . + +hvilket langtfra var Hansens inderligste ønske ; men +den svage mand havde engang , som ordsproget siger , +sagt a og nødtes nu også til at sige b . +Han kunne ikke undlade at ryste heftig på hovedet , +idet han med stærke skridt gik op og ned i +værelset , og lod dertil de ord falde : +„ Den dag den sorg , nu har jeg andet at +tænke på . “ +Men dermed var agentens husbestyrerinde ikke +tilfreds , dermed lod hun sig ikke nøle . Hun greb tit +til et universalmiddel , som hun ofte havde benyttet +med held , hun udbrød i en heftig gråd , idet hun +truede ham om hans hellige pligter imod hende , om +den store synd han ville begå , dersom han lod +et stakkels fruentimmer , han havde påført skam og +skændsel , blive udsat for verdens dom og vanære . +Og da dette endnu ikke gjorde tilstrækkelig virkning +på den tungsindige handelsherre , tiltog hendes +heffighed og hun truede ham med at blamere ham +for hele hans kontorpersonale og fortælle alle mennesker , +hvilken Karl han var . +Hansen kastede sig mekanisk ned på en stol , +og for husfredens skyld gentog han sine tidligere +løfter og bad hende lade ham være ene . +Med lettet hjerte forlod Lene ham , og agenten +tildækkede sit ansigt med sine hænder . Han knugede +dem heftig imod sine øjne , da hans småpiger kom +hoppende ind til ham og hængte sig ved hans arm . +Han turde ikke lade sine børn se hans ansigt , +en tåre trængte sig frem i den ulykkelige mands + +øje ; det var , som om han krænkede sine børn « helligste +rettigheder ved nogensinde at begå det skridt , +hvorom talen for nogle øjeblikke siden havde været . +Til den bestemte tid næste dag stod hr . Jocumsen , +nu kaldet hr . Top , for agenten i hans indre +værelser . +Hvem der nogensinde før havde set den skidne +urtekræmmer i Christenbernikovstræde , da han bar det +tynde rødlige hår tilskue , og nu så den elegante +mand med en kunstig anbragt paryk af sorte hår , +ville ikke have troet at det var en og samme person . +Dertil forstod han også at give sin tale en vis +overbevisende kraft og lod sine kundskaber i handelsfaget +spille på en for ham fordcelagtig måde , ' at +han med lethed duperede den efter midler higende +agent , som nu manglede det prøvende blik , han i sine +tidligere dage havde været i besiddelse af . +Jocumsen , som vi nu herefter ville kalde for +tov , agtede ikke straks at åbenbare agenten hele sin +hemmelighed , hvilket han havde sagt til Lene , var +hans hensigt . Først ville han indlede ham i fin +plan og lade ham deltage deri , inden han delagtig « +Gjorde ham i sit livs forviklede forhold . Når det +var for sildigt for Hansen at trække sig tilbage , mente +han , at det var tidsnok at underrette ham om , ved +hvilke midler han var bleven frelst . +Man vil let kunne opkaste det spørgsmål , +hvorfor han ikke med sit fund og for egen regning , +og måske i en anden stad eller by havde villet +grundlægge en handel , men dertil var han for klog . + +under en beskeden skikkelse , f . Eks . som contordetjent +og dertil som compagnon med et hus , hvis forretninger +vare betydelige , og som ved et øjeblikkeligt tilskud +kunne hjælpes på føde , var det ham lettere at +sikkre sig sin vinding , der jo var hans hovedfcrmål , +end når han fra begyndelsen skulle prøve derpå og +det stedse i den usikkerhed om at blive røbet . +Han fortalte derfor agenten at han , — som +også var tilfældet — for et par dage siden +var , over Hamborg retourneret fra udlandet , hvor han +havde hævet en betydelig arv , som han nu agtede +at gøre frugtbringende i et af Københavns større +handelshuse , under den betingelse , at han målte tiltræde +en post på contoret , som bogholder , med en +fast årlig gage , og dertil være compagnon i handelens +interesser , hvilken sidste begæring ikke var +mere end billig . Kun betingede han sig at have kassen +for de løbende handelsudgifter under hænder , idet +han ved en kontrakt , hvortil han kun mente , at de +tvende contrahenters underskrift var nødvendig , deponerede +den sum , som han ville indflyde i handelen . +„ De vil , hr . Agent , “ lagde han til , „ derved også kunne +spare dem selv ved en byrdefuld post , men tiden +vil vistnok vise dem , at de ikke har betroet deres +affairer til den urette mand ! “ +Hansen kunne ikke andet end indrømme at tops +fordringer vare ovcreensstemmende med billighed . +Hjertet hævede sig hos ham ; — tanken om , at nu +skulle hans nsd snart være til ende , lod ham overse +enhver betænkelighed . En nøjere forespørgsel om den + +fremmede » Familieforhold og nærmere forbindelser +blev ikke omtalt , og med ligestor hurtighed fra begge +sider blev sagen snart iværksat og tilendebragt . +Og Hansen havde heller ikke lang tid til nogen +overvejelse og prøvelse , fireogtyve timer efter at +samtalen fandt sted , ventede han en af de Veksler , +der skulle præsenteres ham , som han umuligt kunne +dække , og ved denne første mangel på susficance +ville alt være tabt og alle creditører styrte ind på +ham . +Derfor anså han det hele som en himlenstyrelse , +og det øjeblik , da husets bøger med statu » +Over dets aktiva og passiva , hvilke sidste langt oversteg +de første , blev forelagte hr . Top , og den højst +betydelige sum blev nedlagt i kassen , da takkede +Hansen gud , og velsignede denne dag som den lykkeligsle +i sit liv . +Den forandrede stilling , som ved disse midler , +indtrådte i Hansens oekonomifle affairer , berusede ham +i begyndelsen , og henrev ham i den grad , at han i +et sådant selvforglemmende øjeblik gav efter for Lenes +indtrængende bønner , hvilke hun som husholderske +altid havde ved hånden , for at kunne anbringe dem +ved passende lejlighed . +Ved hjælp af mange tårer og heftige nerveanfald +lykkedes det hende at overrumple den af sin +indbildte lykke begejstrede mand , der var svag nok +til at indgår en forbindelse , der kostede ham hele +hans sande lyksalighed og sindsro . +Kort efter fejrede han sit bryllup med sin hu » - + +holderske , et skridt , hvorved mange af agentenvenner +og bekendte famlende rystede på hovedet , +kun hans børn havde endnu ikke det rette begreb om +denne begivenhed . De havde ikke glemt deres forevigede +moder , men de vidste ikke , at noget kvindehjerte +kunne være aldeles det modsatte af hvad hun +havde været for dem . +Agent Hansens lykke varede efter dette tidspunkt +kun kort . Allerede otte dage efter brylluppet , +undslap nemlig navnet Jokumsen hans frues læber , +som hun nævnede ved at ville omtale top , og hvilken +selvforglemmelse naturligvis vakte Hansens opmærksomhed , +uagtet hun straks rettede den . Men mistankensæd +faldt i agentens hjerte , han begyndte hemmeligt +at lægge det ene sammen med det andet og anede +uråd . +Kun begreb han ikke , at hvis det var den omtalte +Jokumsen , hvis historie var ham fuldkommen +bekendt , hvorledes han da var kommen til denne +velstand . +Skrækkelige anelser opstege i hans sjæl , de +forvoldle ham den hemmeligste uro , og love ham ikke +finde hvile . +Han sagde vel intet , men tøvede ikke længe med +at skaffe lys i sagen . +Allerede næste dag lod han sin compagnon kalde +til sig og forelagde ham ganske ligefrem sin mistanke +om , at han var en anden , end den , han virkelig gav +sig ud for . +„ De kommer mig i forkøbet , hr . Agent , “ svarede + +top , „ jeg havde alt betænkt at meddele dem , +hvad de i så henseende ønsker forklaring om , kun +har jeg udsat det så længe som muligt , da tiden +ikke var moden nok dertil , men nu er alle vanskeligheder +i denne henseende hævede og jeg skal omstændelig +fortælle dem alt hvad der angår denne sag , deres +diskretion behøver jeg ikke forud at bede dem om , +det er jo noget , der følger af sig selv “ . +Øg derpå fortalte han agenten alt , hvad læseren +forud har erfaret , ord til andet ; — kun scenen +mellem den rejsende og ham fortaug han . +Under fortællingens løb var Hansen bleven mere +og mere bleg , øjnene rullede vildt i hans hoved , +der foregik en voldsom kamp i hans sjæl . +„ Hvor skændig har de bedraget mig , usle , nederdrægtige +menneske . Ved de , hvad de har gjort ? “ +Top tav . Ikke et træk forandredes i hans +ansigt ved denne tiltale , han stod ganske rolig . +„ Ved de , at de har gjort en hel familie +ulykkelig ? Har de set , at der er udsendt stikbreve +til alle europæiske havne for at sinde den formente +forbryder , mens han står her — her i denne stue . +Ha ! jeg ulykkelige . I hvilke hænder er jeg faldet ? “ +Top tav med iskold rolighed . +„ Svar mig da i djævelens skind og ben , +fordømte usling , ved de noget af alt , hvad jeg her +fortæller dem ? “ +„ Det kan de vel begribe , at jeg ved , hr . Agent ! “ +Svarede top uden nogen heftighed . „ Jeg ved meget + +mere , jeg har alt i nogen tid været postdrager i +de » Sag , nu er brevvekslingen ophørt ! “ +» Retfærdige gud ! “ udbrød agenten , „ og det +må jeg børe . De vil altså totalt ødelægge drn +arme retskafne familie . Ved de , hvilken sljændig +forbrydelse , de har begået ? “ +„ Fordeclaglige forbrydelser ! “ svarede top i sin +sædvanlige tone . » En ikke hverdags , der hører en +særdeles gunst til at tra ffe en sådan . Hos to +fjerdedele af menneskene er retskaffenheden kun en +følge deraf , at det er dem for vanskeligt at blive +forbryder “ , +„ Stokhuspassiar ! Filosof ! for slaver . Det +ligner eder , forstokkede kæltring ! “ råbte agenten i +den højeste affekt . +Ved denne heftighed styrtede Lene ind , som lurende +havde hørt den hele samtale . +„ Se , således har du tonnet mig , du træske +kvinde , for al min godhed imod dig , nu er alt +fordi , alt er brudt — ulykke , skændsel er min +lod “ . +Lene sank på knæ og begyndte at udstøde nogle +uartikulerede toner , eller rettere hyl , som skulle smelte +hendes vrede mands hjerte . Det var første gang +hun havde set ham således . +„ Ieg angiver det hele for politiet . Ieg vil +intet have at sloffe med disse midler , der har gjort +en stakkels familie så ulykkelig , “ vedblev agenten . +» De kan handle , som de finder for godt , hr . +Agent , “ svarede top ligegyldig . „ Ieg skal vide at + +hytte mig , men deres frue kommer under den omstændighed +i tugthuset ! “ +„ Ieg er uskyldig i * hylede Lene , idet hun krøb +på alle fire hen og omfavnede sin mands knæ . +Agenten tildækkede sit ansigt med sine hænder , +hans bryst arbejdede heftigt og på engang sank han +tilbage . Bevidstløs blev han båren til sengs . — — +næste dag var han bedre , men fra dette øjeblik +af havde han aldrig talt et ord mere om denne +begivenhed . +Femte kapitel . +Den fjollede Anna eller den besynderlige gave . +Seks år er forløbne , siden agent Hansen optog +bogholderen hr . Top i sit firma . +I agentens store handelsgård , hvis bagerste +facade vendte ud til en net anlangt have , beboedes +et værelse af den unge student , Carl bang . +Værelset var meget sirligt meubleret , et smukt bogflab +med grønne silkegardiner , et elegant skrivebord , +en magelig divan , og mange luxuriøse genstande , +som man kun sjælden finder i studentens hjem , +smykkede dette værelse og vidnede om en vis velstand . + + +den unge bang logerede hos fin onkel , grosserer +og agent Hansen , der velvillig tog sig af fin +søstersøn , og havde lovet dennes fader , hvis kår +ikke vare store , at understøtte det unge menneske , indtil +han havde absolveret fin attestats . +Carl bang og Adolf skov vare sande venner , +Adolf var ansat på agentens contor . -- -- -- -- -- -— +„ Jeg ved nok , jeg forstyrrer dig , Carl ! “ sagde +Adolf , idet han en aften trådte ind i førstnævntes +værelse , mellem kl . 9 og 10 , der just var fordybet i +nogle studier , „ men det får ikke hjælpe , “ lagde han +til . „ Du må døje mig en times tid , thi jeg har +ingen anden end dig , jeg kan udøse mit hjerte for , +og det er snart færdig at briste , hvis det ikke får +luft . “ +„ Kom kun min ven ! “ sagde Carl idet han skød +bogen til side , „ jeg er dog træt af at læse længere , +hvad går der af dig ? “ +„ Carl ! Jeg bliver med hver dag » lykkeligere . +Bogholderen piner og krænker mig , din tante tilkaster +mig af og til , når jeg møder hender , et par +sande tigerøjne , og din onkel — ja , ham forstår +jeg mig flet ikke mere på . “ +„ Lader os springe tanten og bogholderen forbi ! “ +Sagde Carl , „ hans lunkenhed og hendes katteøjne have +intet at betyde , men hvad mener du om min onkel , +du kender jo hanv luner — han er dog en retskaffen +mand i grunden . “ +, , ja , derfor har jeg altid anset ham , men , bliv + +ikke vred , min ven , nu tror jeg ikke , at han længere +tør handle efter sit gode hjertes indflydelse . “ +„ Tør ? Fy for en ulykke ! “ råbte Carl heftig . +„ Du ved det , ligeså godt som jeg selv , “ svarede +Adolf bekymret , „ han er sin kones slave ; han +må rette sig efter hendes onde hjerte og opfylde +hvad det fordrer . Det har været grunden til , at han +i dag i bogholderens nærværelse behandlede mig hårdt +og ubilligt , og jeg måtte have den smerte , at se +dette afskyelige menneske hemmelig smile over den +skam , jeg udstod . Jeg kunne græde af sorg derover , +— jeg havde aldrig troet , at agenten kunne være så +hård . “ +„ Men hvad har givet dig anledning dertil , jeg +syntes dog ikke , at onkel plejer vant at være så opfarende , “ +Spurgte Carl med deltagelse . +„ For at kunne besvare dig dette spørgsmål , +måtte jeg fortælle dig , hvilke følelser der fra min +side står i forbindelse dermed , og således vil du +lettere forstå , eller måske ligeså lidt som jeg forstå +din onkels strenge adfærd imod mig . Det +var også grunden , hvorfor jeg kom herop . “ +De rykkede deres stole sammen , og Adolf tog +tilorde : +„ For fem år siden trådte jeg første gang ind +i dette hus ved min moders side . Jeg var seksten +år gammel , og havde allerede dengang dragt det +temmelig vidt i mine skolekundskaber , så jeg vistnok +om to år kunne dimitteres , men min stakkels moders +formuesomstændigheder vare så m adelige , at hun + +måtte nægte mig og sig selv , vore hjerters varmeste +ønsker , at se mig gå frem på den begyndte +bane . +Jeg glemmer aldrig den aften , da hun med flet +undertrykt rolighed betroede mig , at jeg måtte gøre +afkald på de begyndte studier , idet hun forestillede +mig , at handelsstanden var ligeså agtværdig , som den +studerende stand , og ot man langt lettere nåde +målet ved hin . Hun kunne dog ikke undertrykke +en tåre , da hun tilstod mig , at hendes ockonomiske +omstændigheder ikke tillade hende at lade mig fortsætte , +det smertede hende endnu mere , da hun vidste , +hvor gerne jeg ville vedblive den nu påbegyndte +bane . +I de første øjeblikke fandt jeg mig tålmodig i +denne forandring i mit livs opgave ; da ungdommen +og barndommen i almindelighed glæder sig ved +nuancer og da jeg elskede min moder meget højt , +syntes jeg , at det var noget stort i den tanke , at +bringe hende dette offer , som dengang langtfra forekom +mig så betydeligt , som jeg senere har følt det . +Det var netop et Års tid efter at agent Hansens +omstændigheder vare forbedrede i den grad , at ma « +Alt begyndte at anse hans hus for et af de større , +og da min moder ved den påtænkt « forandring i +min livsstilling havde til hensigt at lade mig komme +på et sted , hvor jeg kunne lære faget fra grunden +og blive til noget , troede hun rigtigst at få mig +anbragt på denne mands contor . +I den anledning fulgtes vi et par dage efter + +sammen op på agent Hansens contor ; men vi blev +ved en af contorbetjentene vist ovenpå , hvor grossereren +netop spiste frokost . Min moder lod til at +være noget ængstelig ved denne gang , uagtet der jo +intet ondt var i , at hun ville sørge for sil barns +fremtid , men som hun senere fortalte mig , at den +skygge , der hvilede over min faders minde , gjorde +hende frygtsom , idet hun troede , at det skulle udøve +en fladelig indflydelse også i denne henseende . +Ved vor indtrædelse kom agenten os i møde , og +spurgte høflig , men med nogen alvorlighed , min moder +om hendes ærinde . +Da min moder nævnede sit navn , så jeg , at +en dødbleghed for over hans ansigt , som dog nogle +øjeblikke efter veg for hans sædvanlige farve , idet +han med godhed sagde : +„ Så det er madam Skou ; hvilket ærinde +har de til mig ? “ +Min moder ytrede det ønske at få mig anbragt +på hans contor , og fortalte ham , hvor vidt +jeg var kommet i kundskaber , samt sin uformuenhed +til at f��re mig frem på den videnskabelige vej . +Agenten syntes et øjeblik forvirret ved dette +spørgsmål , derpå drog han et dybt suk , vendte +sig til mig , klappede mig pan kinden og sagde : +„ Stakkels barn ! “ +Ved disse ord kom tårerne min moder i +øjnene , hun tilbageholdt ikke de følelser , som hun +hidtil havde søgt at skjule , men gav dem luft i et +udbrud af klager over den hårde skæbne , hun + +uskyldig havde lidt i så lang en tid , idet hun lagde +til , at hun var overbevist om , at min fader var +brødesri , og at en ulyksalig gådefuld hændelse var +skyld i det hele . Hun talte med megen inderlighed , +og med en moders varme og kærlighed skildrede +hun den beklagelscsværdige tilstand , hvori jeg ville +komme , hvis jeg ikke ved en agtet mands hjælp +kunne blive ført frem en i stilling , hvor jeg i fremtiden +kunne erhverve mit udkomme . +Agenten syntes at være bevæget , han gik nogle +gange heftig op og ned af gulvet , derpå standsede +han foran os og sagde : +„ Skønt jeg for tiden har den besætning af +contordetjente , som er tilstrækkeligt , vil jeg dog ikke +være deres øvste imod , madam skøn , men vil +antage deres søn i prøve en kort tid , seer jeg da , +at jeg kan være tilfreds med hans tjeneste , skal jeg +antage ham som volontair . “ +Derpå vendte han sig atter til mig og sagde : +„ Vil du være flink min dreng , skal jeg vide at +påskønne din flid . “ +Efter at have bedet min moder opholde sig et +øjeblik forlod han os hurtigt . +Et træk af salig følelse oplivede min moders +ansigt . Hun trykkede hemmeligt min hånd , jeg så +tydeligt , at hun takkede gud i sit hjerte . +Et øjeblik efter kom agenten tilbage . +Han tog min moder til side og sagde sagte , men +dog højt nok , at jeg kunne høre det : +„ Madam Skou ! Deres skæbne har lidt smertet + +mig ; men de har været mig for ubekendt til at jeg +har kunnet vise den min deltagelse . Tro ikke , at +jeg vil krænke deres æresfølelse , men kan denne +ubetydelighed være dem til tjeneste , dyder jeg dem +den af et godt hjerte . « +Min moder blev rørt . Det var måske første +gang i sit liv hun havde modtaget en velgerning +af en fremmeds hånd . Tårerne trillede ned over +hendes kinder . Min fattige moder greb den rige +mands hånd ; men hurtig drog han den til sig , +som om hendes tak var ham besværlig og hurtig tog +han afsted fra os . +Ved vor hjemkomst så min moder at den +ubetydelighed , som agent Hansen havde givet hende , +var en gave af 100 rigsdaler . +„ Hvor ædelt , hvor smukt ! « sagde Carl , „ dette +træk ligner ret min onkel , således som jeg ofte +tænker mig ham , når jeg vil gennemskue den isskorpe , +hvoraf han syntes at være indesluttet « . +„ Du kan også forestille dig min moder » +Glæde ved at se denne høimvdige foræring og hun +velsignede denne dag og den tanke , der havde ledet +hende på den beslutning at henvende sig til denne +mand . +Dette blev også en mægtig spire hos mig til +at være agtsom og flittig i min stilling , skønt jeg +snart i dette mit nye forhold bemærkede ' , at bogholderen +og fruen ikke kunne lide mig . +I de første par år tilstillede agenten min +moder af og til ved mig nagles gaver , som senere + +ofte kom hende ret tilpas , og medens hun stille glædede +sig derover , sørgede jeg hemmeligt over de kvaler , de +onde mennesker forvoldte mig . Flere gange faldt +det mig ind , at jeg ville bede min moder om , at +hun ville lade mig komme til en anden grosserer ; +men det var mig umuligt , at få denne bøn over +mine læber , det var , som en hemmelig magt bød +mig standhaftig at holde ud , idet jeg også vidste , hvor meget +det ville smerte hende . +Efterat de første to år vare forløbne , overdrog +agenten mig forvaltningen ved et af sine pakhuse i +forbindelse med de dertil hørende contoirforretninger , +hvilket hverv tildeels forskånede mig for bogholderens +herredømme over mig , da jeg kun nogle aftentimer +havde lidt conferenke med ham , og denne forandring +forsonede mig meget med min stilling . +Fra dette øjeblik blev der også anvist mig en +årlig gage , hvorved jeg blev sat i stand til at kunne +yde min moder en virksom hjælp , men jeg bemærkedæ +også , at agenten ikke senere sendte hende sådanne +understøttelser , som han tidligere skænkede hende . “ +„ Denne min onkels sidste foranstaltning , “ bemærkedæ +Carl , „ bærer præget af , at han ret inderlig +ville dit vel , det vidner umiskendeligt om et ædelt +hjerte og et delikat forhold , at han hellere ved din +fortjeneste vil lade din moder finde hjælpen , end +ved en ligefrem gave , som dog stundom er trykkende +at modtage “ . +„ Du har net , Carl , alt dette har jeg følt og + +vurderet . Mangen gang har agenten ved sin nærværelse +på pladsen opmuntret mig ved et kærligt +ord , idet han deltagende har erkyndiget sig om min +moders befindende , ja , på sådanne tider har han +vist mig en sand faderlig omgang , som står i en +skærende contrast til den kulde , hvormed han omgiver +sig i andres nærværelse . Og denne godhed , som +så ofte har rørt mig , som først vandt mig for ham +og som senere har givet mig håb til min sfjønneste +drsms opfyldelse , er måske nu for stedse tabt for +mig . +Du gætter , min ven , hvortil jeg sigter . Emma , +den iilbcdede Emma , er det mål , jeg i min dristige +ungdomsbegeistring har sat mig . Dadl mig ikke +derfor . Jeg ved du vil sige , at det er ungdomsdårskab , +men skal man da , hvis man lunde , dæmpe +de ædleste følelser , gud har nedlagt i vort hjerte , +de bedste og mest forædlede fornemmelser , der ligesom +give menneskene en forsmag på et bedre livs +glæder ? Jeg har ikke forsøgt på at udflette eller +tilbagevise de sødeste tanker , som have erstattet mig +så mangt et øjeblik , som så ofte uden håb har +opmuntret mig til dagens gerning , — men dadl +mig ej derfor , min ven . “ +„ Glem ikke Adolf , “ tog Carl tilorde , „ hvad jeg +i det gamle Års sidste aften sagde dig : „ Bevar din +kærlighed i et ædelt trofast hjerte , lad kun Emma « +Billede være din ledestjerne , da farer du aldrig +vild ; men bevar din følelse tans , og du skal se + +at gud vil høre dit ønske . “ Har du glemt det , +siden du tror jeg kunne dadle dig for din ædle , +uskyldige følelse . “ +„ Tilgiv mig Carl , men mit hjerte trænger til +noget håb , — og nu er alt ude — Emma elfter +mig ikke . “ +„ Hvoraf ved du det ? “ spurgte Carl , „ har du +erklæret dig for hende ? “ +„ Hør mig . Iforgårs aftes havde jeg sent +foretaget mig en udflugt i det frie , du ved hvor meget +jeg hænger ved den skønne natur , som nu +atter er vågnet til liv og virksomhed . Du var for +beskæftiget til at kunne følge med mig og derfor flendrede +jeg alene afsted . +Med tanken om hende , ja , kun om hende alene , +bemærkede jeg ikke , at jeg alt var kommen ud ved +Søndermarken , den dejlige plet , vi så ofte har besøgt +sammen . Hvis min tilbedede Emma nu var her , +tænkte jeg , da ville jeg dog selv tilstå hende mit +hjertes inderlige følelser , da ville jeg føle mod til , +at sige hende de tanker , der beskæftige mig ved dag +og nat , da ville jeg ofre hende en af det unge +forårs første børn , — og hun ville dog vistnok +modtage min tavse tilståelse i den simple markblomst , +som jeg kunne plukke ved hendes fod . Men hvad +forhindrer mig fra ved den første den bedste lejlighed +at lette mit hjerte ved at sige hende alt ? Ja , det +må være så , ret længe kan jeg ikke indeslutte min +følelse hos mig selv . Således tænkte jeg , og gik + +frem på den lidet besagte vej bagom frederiksberghave . +Solen var ved at gå ned , men bagved det +høje hvide slot luede en rødmende brand , som farvede +hele egnen med et glimrende carminfljæer , det +var nogle minutter før dæmringen indtrådte . +Da hørte jeg på engang en syngende stemme , +som af et barn , der lød i nærheden og blev højst +forundret , da jeg nogle øjeblikke efter så en simpel , +men rcenlig klædt pige på omtrent 17 eller 18 år , +træde frem ved et markhegn og gå hen ad vejen , +hvor hun omsider satte sig på en sten og fortsatte +sin sang . +Hendes gang havde noget forunderligt flæbende +ved sig og hendes stemme var som et lille barns . +Hun var beskæftiget med at binde nogle blomster +i små banketter , som hun omhyggelig samlede i et +tørklæde , og alt som hun bandt blomsterne sammen , +sang hun med en hjerteskærende stemme : +stakkels Anna har hverkenfar ellermor , +ensom hun står i menneskevrimlen , +hendesfar dybt nede i kælderen boer , +hendesmor er oppe hos gud i himlen . +Stakkels Anna har hverkenfar ellermor , +gud give jeg lå i den sorte jord . +Jeg blev højst forunderlig til mode . Du kan ikke +begribe , Carl , hvilken besynderlig følelse denne underlige , +forvirrede sang fremkaldte hos mig . Jeg nærmede +mig pigen som i sin stille syslen blev vakt +ved mine trin og så op på mig med et besynderligt , +næsten vanvittigt blik . — „ Lille Anna har + +blomster , — smukke blå violer . Køber Herren +blomster as den lille Anna ? — smukke blomster til +Herrens kjæresfe ? “ Således tiltalte hun mig , idet +hun rakte en buket efter anden op til mig . „ Jeg +har ingen kjæresfe , mit barn , “ svarede jeg hende . +Ved disse ord sprang hun hurtig op , greb en af de +største buketter og lagde den i min hånd , idet hun +sagde : „ Anna ved bedre , at Herren har en kjæresfe , +forær hende disse blomster fra den stakkels Anna , +der hverken har fader eller moder ! “ Det var mig +som et vink fra himlen ; når et menneske har et +vigtigt forehavende for , er den mindste begivenhed +der slår i forbindelse dermed , ham ikke ligegyldig . +Selv hos det meget fordomsfri menneske råder en +vis overtro til sådanne tider ; det er en hemmelig +magt som sjælen ikke kan bekæmpe . Ieg greb +hurtig i lommen og gav pigen en lille gave , som +vistnok langt oversteg det , som hun i almindelighed +fik for sine varer . Ieg kan ikke beskrive dig den +virkning , som dette pengestykke forårsagede hos hende . +Hun sprang omkring mig med en lethed , som hendes +gang ikke lod formode , hun var i besiddelse af , greb +min hånd , kyssede den og græd og lo på engang . +På engang ilede hun bort , men vendte straks +tilbage . „ Herre ! “ råbte hun til mig , som forundret +blev stående og så efter hende . „ Lille Anna har +en foræring til dem , men de må ikke bedrøve +mig ved at nægte mig ar modtage en , thi så græder + +jeg igen ! “ „ En foræring , “ sagde jeg , „ hvad vil du +da give mig ? “ +„ Noget , der skal bringe dem lykke — megen +lykke for dem og deres kæreste , gem det godt — +jeg har gemt det fra den tid , jeg var lille , og har +altid båret det hos mig “ . — „ Og nu vil du give +mig det ? “ spurgte jeg , spændt på virkningen af +denne besynderlige ide , som var opstået i pigens +vistnok forvirrede sind . „ Du kender mig dog +ikke “ . „ O ! Anna kender Herren godt , jeg har set +dem så lidt i mine drømme , når jeg i den sorte +kælder græd før min fader . Men det må de ikke +spørge mig om . “ Da begyndte hun at græde på ny . +Jeg søgte at berolige hende og da det var lykkedes +mig , trak hun mig hen til siden og skønt der ikke +var et menneske på vejen , hviskedee hun med en +hemmelighedsfuld mine til mig : „ Her er Annas foræring ! +Lov mig nu så , at de gemmer den godt , “ +Hvorpå hun trykkede mig et papir i hånden , hvori +en genstand i form af en bog var indsvøbt . Jeg +ville åbne pakken , men hun afværgede det og sagde : +„ Når de kommer hjem , ikke før . . . . Hører de +. . . . tænk på den stakkels lille Anna . “ Derpå +skyndte hun sig bort ; men vendte sig dog om og så +til mig . Jeg troede at hun ønskede et vederlag før +hendes mig endnu ubekendte gave og greb et blank +pengestykke op af lommen , men hun rystede stærkt +på hovedet , vinkede med hånden og ilede afsted . +Mekanisk stak jeg pakken i lommen , for i et + +og alt al følge den vanvittiges råd og ilede hjemad +i den forunderligste sindsstemning . +Det var næsten bleven mørkt , da jeg nærmede +mig mit hjem ; men ved en hemmelig tilskyndelse i +mit indre gik jeg herhen og ilede ud til haven , for +måske al kunne være så heldig al se Emma , der , +som du ved , ofte spadserede der om aftenen . Ved +det store kastanietræ , hvor det tætte lysthus er anbragt , +så jeg hende til min glæde ganske alene . +Blodet trykkede sig om mit hjerte , jeg følte , al det +afgjørevdc øjeblik var kommen , jeg anså alle disse +tilfældigheder , som vink fra himlen og fik mod . +Emma kendte mig . Med sin sædvanlige milde +hjertelighed bød hun mig god aften og spurgte om +grunden til mit usædvanlige sildige besøg . „ Jeg +ville bringe dem disse blomster “ , svarede jeg , „ Deres +have frembringe endnu ingen . . . . . . . . . . . . . . jeg troede , +al de måske ville behage dem “ , lagde jeg stammende +til . Hør Carl , jeg bar mig så kejtet og naragtig +ad , al den gode Emma ikke kunne bare sig for al +le . H . le min velstudercde tale gik i tusinde stykker . +Omsider tog hun blomsterne og takkede mig +med et ømt smil . Øet gav mig mod . „ Emma “ , +udråbte jeg , „ min dyrebare elskede Emma . . . ! “ +Men næppe var jeg kommen så vidt i mit begejstrede +foredrag , før hun vendte mig ryggen og skyndte +sig ud af haven . Forlegen og skrækkelig til mode gik +jeg hjem . Hvad syntes du om det , Carl ? “ +„ Jeg synes , du er uheldig Adolf “ , svarede Carl , + +„ men du har også båret dig lidt forkert ad . +Jeg har ingen øvelse i at gøre kærlighedserklæringer ; +men jeg tror dog , at jeg kunne have sluppet +bedre derfra . Men hvad var den forcering , du fik ? +Fortæl mig det , hvis det ingen hemmelighed er ! “ +„ Å , fanden ivold med den forcering ! “ svarede +Adolf , „ ved min hjemkomst troede jeg , at få lidt +erstatning for mit uheld i haven , og mine feilflagne +forhåbninger og åbnede nok så højtidelig +papiret og fandt eu gammel tegnebog med ingen +ting i — har jeg ikke været heldig ? “ lagde han lidt +ironisk til . +Carl smilede , men med en alvorlig mine vedblev +Adolf : +„ Slniningeu på historien mangler endnu . I +Morges , da agenten trådte ind på kontoret , gik +han mod sædvane hen til min pult , og forlangte +min pakhuuememorial . Jeg leverede ham den forundret . +Han gennemgik opmærksom de anførte poster +for de sidste dage ; men ved et par gange , at +have løbet dem igennem , sagde han i en vred tone , st +han fandt , at nogle iforgårs udleede varer endnu +rkke vare indførte deri . Jeg gjorde ham opmærksom på , +at de vare anførte i min kladde , og at jeg netop +stod i begreb med at indføre dem i memorialen ; +men hermed lod han sig ikke nøje , han tog på med +en heftighed , jeg endnu ikke havde bemærket hos ham +og sagde , at det var bedre , at sådanne døgenigte +som jeg , anvendte aftenen til at passe fine forretninger , + +end til at løbe på eventyr og gøre gale +streger . Jeg ville forsvare mig mod det ubefsiede +angreb , men han afbrød mig og sagde : at hvis han +endnu en gang traf mig i uefterretlighed , måtte +jeg vide , at han ikke havde brug for min tjeneste . +„ Skamfuld slog jeg øjnene op ; de faldt på den +vrede handelsherre , som vendte mig ryggen og forlod +kontoret , og dernæst på bogholderen , der grinede +i skjæegget med en helvedes ondskab . Carl er +jeg ikke ulykkelig ! Hvorfra kommer agentens vrede ? +Han som så ofte har rost mit forhold , og tilkendegivet +mig sin tilfredshed i de fem lange år , jeg har +været i hans brød . “ +„ Giv dig tilfreds , Adolf ! “ , svarede Carl , „ jeg +skal snart løse dig gåden . Fra mit vindne her +har jeg været ufrivilligt vidne til såvel din nærværelse +i haven , som til at endnu et par andre +personer have være ørevidner til dit uheldige +frieri til Emma . Du må vide , at min tante og +bogholderen just vare i lysthuset , da den scene foregik , +du nylig fortalte , og det har vistnok også været +grunden til Emmas hurtige bortgang . Fruen har +forrådt dig til den gamle , bogholderen har pustet +til — forstår du nu historien ? “ +„ Hænger det således sammen ! “ sagde Adolf med +synlig lettet hjerte . O , gud ske lov , da kan det +måske endnu blive godt ; — thi måske Emma +dog elsker mig . “ + +da forkyndte frelserens klokke midnat og de +to venner stilles ad . +Sjette kapitel . +Lureren eller bogholderens begæring . +En aften , et par uger senere vendte Carl bang +tilbage fra et lille studenterselflab , som var foranstaltet +i anledning af den lykkelig overståede eksamen . +Imod sædvane stilles selskabet fra hinanden førend +de ved sådanne lejligheder plejede at gøre , da en +af selskabet samme aften skulle rejse med posten , og +resten besluttede da alle at følge ham til postgården , +hvor de , efter at have taget afsted med ham , +skiltes ad . +Ved at nærme sig fin onkels gård , så bang +at der endnu var lys på kontoret og troede derfor +at den gamle sad og læste aviserne , som han +stundom plejede at gøre , når han først sent var +bleven færdig med at ekspedere forretningsbrevene om +postdagene . + +bang besluttede derfor først at hilse på ham +inden han gik til ro , da han ofte havde glædet ham +ved at tale med ham en times tid efter kontortiden . +Da bang kom op i stuctogen , hvor kontoret +var beliggende , fandt han at døren til samme stod +på klem , og ved at træde ind så han at der ingen +befandt sig i det første værelse . Kontoret var +nemlig delt i tvende afdelinger ved et tyndt skillerum , +som ikke nåde op til loftet ; men hvori var +anbragt en dør , der førte ind til et mindre bureau , +hvor hans onkel i almindelighed selv arbejdede og +modtog fremmede . I det største , hvor kontorpersonalet +arbejder , var hm netop trådt ind og bemærkede +ret snart , at hans onkel var i samtale med en +anden i sit indre kontor . Han ville netop trække +sig tilbage , da han hørte Emmas navn blive nævnt +og det af en ham velbekendt stemme , der ingen anden +tilhørte end bogholderen . +Bang hadede alt luren , men kunne dog ikke modstå +at høre , hvad den levende regnemaskine kunne +have at tale om hans konsine , der dog ikke kunne +bruges i hans italienske bogholderi , og lyttede . Ja , +det var som om en hemmelig magt tilskyndede ham +at blive vidne til denne samtale . +Hans onkel talte ikke i sin sædvanlige tone , +var i det hele meget nedstemt , af og til syntes han +at blive heftig . +„ Hvad de her forlanger af mig , hr . Top , kan +jeg ikke tjene dem i , — de indser jo , at det fra + +flere sider er en umulighed . Hvor kan de nænne +at såre mit hjerte med sådant et forflag , da de +ved , at jeg kender deres livs forhold så nsie . +Emma er endnu ikke fyldt 19 år , og de er jo tre +gange så gammel . “ +„ Hvad mit forhold angår , min højstærede hr . +Principal “ , sagde top i sin sædvanlige krybende +tone , „ da ved jeg ikke , at de i de hen ved 6 år , +jeg har arbejdet som deres bogholder og været deres +kompagnon , kan have noget på mig at klage ; +det måtte meget meer efter min formening være en +ære for deres datter at få et tilbud af en mand , +der ikke alene har været en trofast tjener i huset , +men også har bragt det på føde i de flette tider . +Og hvad min alder angår , da er jeg i mine bedste +år ; jeg vil med min erfaring kunne lede det unge +barn , og vistnok kunne gøre hende lykkeligere end en +ung spradebasse « . +„ Hr . Top , ved de , at den tid hen ved seks +år , som de omtaler , har været den ulykkeligste i mit +liv , ved de , at siden jeg så dem , er al ro og +indre lykke veget fra mit hjerte . Har de ikke set , +at mit hår er blevet til sne i det korte spand +af år ? Seer de ikke , at jeg er nedsunken i en +evig uendelig tungsindighed , som selv mine forretninger +ikke adsprede ? Og ved de , hvem der er +skyld deri ? Ved de det ? Det er dem selv , der +har gjort mig grænseløs ulykkelig , der har taget det +bedste fra mig — og nu kommer de for at berøve + +mig mit kære barn ; den ulykkelige oldings sidste +trøst vil de også tage “ . +„ De gør mig uret “ , svarede top med en kold , +klangløs stemme , „ når de beskylder mig for at +have gjort dem ulykkelig . Kalder de det ulykke for +en ødelagt handelsmand , der er redningsløst fortabt , +i et nu at se sine sager ordnede , at se sin ære +frelst , sin handel omomstre ? Er det ulykke ? Det +har jeg aldrig vidst . Der er vist mange , der ville +være så ulykkelige : de har jo intet at bebrejde +mig agent Hansen — og jeg synes , at jeg velkunde +fortjene at få mit ønske opfyldt . De har jo desuden +et barn endnu , så det er da ikke deres sidste +trøst , som de bemærkede . Den lille Laura er jo +også meget vakker og kan jo i mange år være om +dem , ja selv deres Emma kan jo daglig se dem , +fordi hun bliver min kone “ . +Bang hørte lydelig , at hans onkel ved disse +bogholderens ord udstødte et dybt suk . +„ Deres kone “ , gentog han . „ Dette ord i +deres mund gør mit blod til is . Jeg ulykkelige +fader . Hør et forflag , jeg vil gøre dem , hr . Top , +og himlen velsigne dem , hvis de vil modtage det . +Afslå fra deres forsæt , lad mig beholde mit barn , +og jeg betaler dem den dag i morgen kontant tusind +daler af min private kasse . Det er den sum , jeg +havde bestemt til Emmas udstyr engang i tiden , men det +får ikke at hjælpe , jeg kender dem , hr . Top , og +har her lært at forstå deres tænkemåde , derfor + +siger jeg rent ud , ligesågodt først som sidst min sande +mening . Tag pengene og lad mig beholde mit +barn “ . +„ Når en mand som jeg henvender sig til agent +Hansen for at bejle til hans datter “ , svarede top i +sin forrige tone , „ da står jeg ikke som en tigger +eller stodder for den rige mand , men aldeles selvstændig . +Jeg kan forsørge en kone , og gifter mig +ikke for udstyrets skyld . Jeg vil ikke forbedre min +stilling ved at ægte deres datter , men jeg har nu +lyst til at indtræde i ægtestanden og smage de huslige +glæder . Nej , hr . Agent , giv mig deres datter +og behold deres penge , dem trænger jeg ikke til “ . +Agenten gik heftig op og ned ad gulaet . +„ Lægge min uskyldige Emma hånd i deres -- -- -- -- -- -- -- “ +Bang hørte ikke det ord , som her blev udtalt . +„ Lader os ikke rippe op i de gamle historier — +det kunne måske blive galt for dem selv , minfar . +Tand for tunge . Det er et rart gammelt ordsprog , +som jeg her vil anbefale dem “ . +„ Men hvis Emma ikke elsker , eller hvad jeg ville +sige , — hvis hun aldeles ingen tilbøjelighed føler +for dem , da vil de vel ikke have , at jeg skulle +tvinge mit barn til et så ulige parti , som jeg dog +aldrig kunne forsvare for gud i himlen “ . +„ Hun er jo deres datter , altså har hun vel +ærbødighed for deres befaling eg har vel lært det +fjerde bud tilgavns , i den henseende håber jeg ikke +at møde nogen forhindring . “ + +„ Endnn engang , hr . Top ! sagde agenten i en +hjerteskærende tone , „ lad dem bevæge , asståe fra +deres forsæt , bersv mig ikke min datter , men tag +imod mit tilbud . Gode gud , at jeg skulle komme i +den stilling , at matte kjsbe mit eget barn . “ +„ Her er jo ikke tale om nogen handel , agent +Hansen ! “ vedblev top . „ Jeg vil jo deres datters +lykke , tal med hende derom , og i morgen henter jeg +besked . “ +„ I morgen ? “ for agenten op „ Nej så hurtig +kan det ikke ske . “ +„ Hvorfor ? “ svarede top med en heftighed som +bang ikke før havde bemærket , „ De befaler , hun adlyder . +Det er min villie at ægte deres datter forstår +de mig , hr . Agent ? “ +„ Hør da et forslag , det sidste , “ sagde agenten +med skælvende stemme . „ Jeg beder dem kun om +en frist og den må de tilstå mig — fjorten dage +fra dato giver jeg dem svar på dette sted . “ +„ Nu vel ! “ svarede bogholderen „ fjorten dage +fra dato samles vi her og da opfylder de i et og +alt mit ønske og min begæring . Da lægges deres +datters hånd i min , eller — “ her hviskedee han +noget , som det var umuligt for bang at høre . +Han hørte nu bogholderen gøre en bevægelse , +som om han ville gå , og bang ilede hurtigt bort +overrasket over hvad han havde hørt ved sit lurer ! . + +syvende kapitel . +De elskende . +Solen skinnede ind ad Bangs vinduer . +Klokkerne lød til arbejde på pladserne og +skibsværfterne . Arbejdsfolk og håndværkere strømmede +til deres tidlige dont . +Klokken var endnu ikke fem . +Bang sad just ved sit arbejdsbord ved vinduet +og så udover den store stad , som nu så tavs og +rolig lå for ham . Den aristokratiske del af verden +strakte sig endnu på de kløde hynder , medens +den arbejdende klasse , der træller for de riges fornødenheder , +hyldede det gamle ordsprog : „ Morgenstund +har guld i mund “ , og dog ved dagens slutning +kun har tilfredsstillet dagens nødtørft . +Stille overtænkte gang den besynderlige samtale , +hvortil han aftenen forud havde været et hemmeligt +vidne , og fra hans bryst steg et dybt suk , +da han tænkte på Adolf skov og sin stakkels kusine . +Da +faldt hans øje ned i den lille have under +vinduet , og han så lågen blive åbnet og hans +onkel træde ind . +Hvor han så ulykkelig ud ! Der gik den stolte , +rige handelsherre bærende på en hemmelig , nagende +sorg , der nægtede ham rolighed til at sove . Hans +blege , kummerfulde ansigt var bøjet mod jorden , hans + +hår flagrede i morgenvinden , han gik med sine +hænder samlede på ryggen , et billede på den dybeste +smerte . +Himlens fader ! Hvor underligt uddeler du ikke +dine gaver ? Her ilede en tømmermand med sin +økse på nakken , og hele sin rigdom i lommen , han +som måske har en talrig familie hjemme at forsørge , +sorgløs til sit arbejde , medens hans herre , måske en +af hovedstadens rigeste handelsmænd , ville bytte fine +herligheder for hans ubetalelige muntre sind , ak ! +Men enhver af disse må beholde fin lod . Den fattige +tømmermand tænkte vist stundom i sit hjerte , „ ja +gid du var i hans sted , men der opstod vist næppe +dentanke i hans sjæl , at et lignende omvendt ønske +kunne opstige i den rige grosserers hjerte . +Hensovne moder ! Du hvis stille og huslige liv +kun var en fortsat kamp og strid for livets smålige +frihed , en opoffrende tilværelse for din mand +og din store børneflok , med et mildt , med et saligt +smil lukkede du dit bie fra denne verdens herlighed , +thi du havde levet i kærlighed og i din +kreds nydt livets største lykke , og i din milde +kærlighed du havde levet , døde du savnet og begrædt . +Moder ! +Kunne du fra himlen se din stakkels +Broders smerte , nej , gud være lovet . Det kan du +ikke jordens småligheder blande sig ikke med lysets +herligheder — thi ellers måtte du sørge i din salighed +-- -- -- -- - . + +disse og lignende vare Bangs tanker . +Lidt efter overraskede sko » ham med et besøg . +„ Jeg tror af alle mennesker er tidlig oppe i dag +sagoe bang idet vennen trådte ind . +„ Ja Carl ! “ råbte han med et glædestrålende +ansigt , jeg kunne ikke sove — for glæde — hør Carl +kald mig en gæk , en tåbe eller hvad du vil , men +jeg er det lykkeligste menneske på jorden — jeg er +så glad af jeg lunde omfavne hele verden og alle +mennesker — om det så var bogholderen , — nej +stop “ lagde han til „ det kunne jeg s ' gu dog ikke . « +„ Og hvad er da grunden til din glæde ? “ +Spurgte gang . +„ Den , min ven , af Emma er min , o lykynsk +mig dog , og sid ikke og stir ud i luften , rører min +glæde dig da ikke ? Du som altid så trofast har +laget del i mit ve og vel , vil du da væreudeellagende +på mit livs skønneste glædesdag . Hun er +mm siger jeg dig , min ejendom , mit alt i . Verden , +af hun evig og altid vil elske mig— er jeg ikke lykkelig , +Carl ? “ +„ Du er lykkelig Adolf ! “ svarede bang „ og gud +give af du og hun altid må blive det , men tilgiv +mig af jeg ikke straks delte din opbrusende glæde , +thi jeg indser jo snart , af fordi i er komne overens +med eders følelser , var det dog ikke lige afgjort af +i stod lige ved målet . Du yar , Adolf , måske +ligesålidt , om hun tænkt på , af mange forhold + +kunne komme eder i vejen og forstyrre eder « rene +hjerters glæde . “ +Adolf så tans og forlegen hen for sig . Omsider +tog han tilorde : +„ Du nedflåer mine forhåbninger som haget » +Bygen den unge vårsæd , sådan plejer du ikke af +tale — Carl , jeg troede ret af se dig glædes med +mig . Er jeg da ikke Emma værd ? eller — dog du +har ret , det er umuligt , det tænkte jeg rigtignok ikke +på . “ +Og fra den højeste munterhed så bang Skou +nedsænket i den dybeste fortvivlelse . Det sårede bang +for hans ven , af han ubetænksom havde kastet en +skygge ind i hans første kjærlighedslykke . Det havde +først været hans hensigt at betro ham bogholderens +frieri , så snart de vare blevne ene , men nu var det +ham umuligt , da han så vennen træde så lykkelig +ind ad døren . Bang nøjedes med at advare ham , +ved at fortælle ham de uoverstigelige hindringer , der +muligt kunne lægge sig i vejen for hans og Emma « +Kærlighed , men selv ved denne advarsel syntes han +at være gået for vidt . Han troede det var rigtigst +nu at behandle ham , som man omgår visse uhelbredelige +syge , der leve i håbet om deres restitution +indtil døden hæver illusionen . Og desværre kunne +han ikke forudse at noget lys skulle opdæmre for de +elskende , hvis lykke lå ham ligeså meget på hjertet +som hans egen . + +„ Tilgiv mig , Adolf , “ sagde han „ at jeg har nedslået +dig : det første udbrud af din følelse , men +jeg har ikke villet krænke dig dermed , meget mere har +jeg troet derved at have givet dig et bevis på mit +oprigtige venskab , idet jeg har forsøgt på ikke atlade +dig sætte alt for stærke forhåbninger til at alt skulle +gå efter duffe . Men hvo ved det ? Gud kan lede +det til det bedste , og af mit ganske hjerte ønske jeg +eder tillykke . Den almægtige beskytte eders kærlighed . “ +Bed +disse ord greb han sin vens hånd , og et halvt +undertrykt smil drog over dennes ansigt . +„ Lad nu alle disse griller flyve “ vedblev bang +og fortæl mig hvorledes du kom til at tale med +Emma , om hvem du jo sidst fortalte at hun ikke elflede +dig . “ +„ Det skal jeg ! “ svarede Skou „ ja hør Carl hvor +besynderlig dog gud styrer alt . Iforgårs aftes +blev jeg temmelig tidlig færdig med mine forretninger , +da jeg ikke havde lyst til at gå ud , gik jeg +hjem til min moder for der i stilhed at tænke over +mine feilflagne forhåbninger og grublisere . Ved et +tilfælde var jeg nær bleven forhindret i denne plan ; +thi ved min hjemkomst blev jeg af min moder og +søster anmodet om at følge dem på en spadseretour , +da vejret var så smukt . Så gerne jeg under +andre omstændigheder havde føjet dem i deres dnfte , +sås liden lyst havde jeg nu dertil , og foregav +hovedpine , hvorpå de gik alene ud “ . + +stille hensank jeg i betragtninger og lod mine +følelser frit løb — jeg overtænkte gårsdagens hændelser , +da jeg ville bringe Emma et billede på min +troflad i de blå blomster , og til denne gave føjede +tilståelsen om min kærlighed . Jeg henryktes ved +at se hendes smil , som trængte dybt ind mit hjerte ; +men min sorg — ved at bemærke hendes kulde , ved +mit heftige udbrud , ved hendes flugt— var for stor +til at jeg kunne fatte den . Ja , le ikke ad mig , Carl , +men jeg sværmede som alle andre forelsfede dårer , +der glemme virkelighed for fantasi . Jeg tænkte +mig al forbindelse hævet mellem mig og hende , hvor +jeg bleg og glædesløs vandrede min vej alene og blev +gammel før tiden . Ja , min smerte blev , som den +for menneskene i almindelighed bliver , til begejstring . +Romantiske ideer fødtes i min sjæl , hurtig sprang +jeg op , gik heftig op og ned ad gulvet og begyndte +at grublisere over min elendighed . Og tænk dig , +Carl , min sygelige indbildningskraft gjorde mig til +digter . Under min ekstase randt tårerne mig ned +over kinderne og med høj stenime deklamerede jeg +følgende linier , idet jeg fra vinduet kastede mit blik +ud over den grønne vold . +Engang i tiden kunne det vel hænde , +at på et sted , hvor vrimlen samler sig , +du fluer blege træk , du tror at kende . +Du spørger , og mit navn man nævner dig , +— så gammel han ? Snart i graven hjemme , +så hvisker du og flj « lver bleg derved — +o , tænk dog på den dag , du bød mig glemme , +Emma , grumt min ømme kølighed . + +en sagte bevægelse bagved mig vakte mig af +mine drømme . Hurtig vendte jeg mig om , og du +kan begribe min forbavselse og overraskelse ved at +se Emma stå i værelset som en tavs tilhørerinde +ved min lyrisk - fantastiske underholdning . Jeg var +aldeles tilintetgjort . +„ De forundres over min tilstedeværelse her “ , +tog hin hsitrsdmende tilorde , idet hun tilkastede mig +et af de ubeskivelige smil , som for mig indeholder en +himmel af salighed . „ Jeg søger deres søster hr . +Skov . “ +„ Og træffer kim mig jomfru Hansen “ , svarede +jeg med en større rolighed end jeg havde tiltroet mig , +men jeg formodede at det afgørende øjeblik var kommen , +og ville dog have vished i min skæbne . +„ De har kastet et blik i mit hjerte “ , lagde jeg til , +„ skønt de kendte min hemmelighed forud , og seer +nu at den alene beskæftiger mig til enhver stund , +hvor jeg kan løsrive mig fra livets materielle forhold “ , +— Emma , nu har de set hvor ulykkelig den +sidste aftens hændelser har gjort mig , dengang de +koldt vendte mig ryggen og lod mig stå tilbage +nedslået og kummerfuld , med mit varme hjertebrudte +forhåbninger . “ +„ Jeg fortjener ikke denne bebrejdelse “ , svarede +Emma , idet hendes muntre livsglade ansigt blev +som overtrukket af en sky og en tåre viste sig +i hendes øje . „ De ved ikke hvor meget jeg selv +har lidt , som en følge af deres heftige udbrud de » + +aften , min stedmoder bar ofte krænket ' mig side « +Den tid og er mig ikke god — thi hun var vidne +til bin scene , og derfor skyndte jeg mig bort . “ +„ Så var det ikke vrede , som bevægede dem +til at forlade mig “ , udbrød jeg i den højeste glæde +over Emmas ukunstlede fremstilling af sagen . „ O , +Emma , her lurer ingen stedmoder allermindst bogholderen , +her er vi alene for guds åsyn , min tilbedede +Emma — — før jeg kalde dem således ? “ +Jeg havde^ grebet hendes hånd og så hende ind t +hendes smukke øjne , hvorfra tårerne hyppigt trillede +ned . Omkring hendes læber vibrerede en bevægelse , +der forhindrede hende fra at svare . Vi stod +tause i nogle sekunder . Det var et øjeblik , Carl , +så højtideligt , som når i kirken udtales velsignelsen +over den fause menighed “ . +„ Dertil giver aldrig min stedmoder sit minde “ , +sagde hun omsider med en af sagte gråd kvalt +stemme . +„ O , moder hvis du nu havde levet — moder . +Send mig styrke fra gud , jeg er jo endnu dit +barn , din Emma “ . +„ Carl , jeg blev dybt bevæget . Pigens andagt +greb mig i den højeste grad , det var , som om jeg +fornam en sagte viften fra en engels vingeslag , +som om den salige ånd selv var tilstede , stille lagde +jeg til : „ Ja gud give hun havde levet , da ville hun +ikke have trådt fjendtligt mellem os , da ville hun + +kærligt have forenet og velsignet os “ , — tror du +ikke det Emma ? « +Men i stedet for svar lagde hun fin arm om +min Hals og så mig ind i øjet . Da var pagten +fluttet , Carl , den skønneste pagt — , besiddelsen af +Emma havde gjort mig til det lykkeligste menneske . +„ 0 , kunne du , min ven , sætte dig i mit sted , +da ville hele din sjæl vågne til bevidsthed om en +salighed , du vistnok aldrig har anet . “ +Bang havde intet svar til sin vens heftige +udbrud . Han tænkte kun på augusfa , hans +egen elskede og på den usandsynlige mulighed , at +han nogensinde kunne kalde hende sin . — dog det +var ham umuligt at bedrøve Adolf , ved den mindste +berørelse af fin hemmelighed . +Augusfa var nemlig en søster til Adolf . +Bang greb hans hånd , lykønskede ham endnu +engang af sit ganske hjerte og bad ham underrette +Emma om , at han tog inderlig andel i hendes +lykke , og at hans ønske var , at gud måtte velsigne +deres pagt . +Beruset af salighed ilede Adolf bort , idet han +bad sin ven undskylde , hvis han ikke så ofte skulle +se ham på sit værelse , da Carl vel kunne begribe +at hans frihed nu ville blive ofret i kærlighedens +tjeneste , og at han ingen fare flyede for at se sin +Emma . +Bang anbefalede ham forsigtigbed og han gik . +Da Skou var borte nedsank bang i mørke grublerier . + +ak i det øjeblik , da Adolf og Emma havde +lovet hinanden evig kærlighed og bortdrømte tiden +i den første kjærlighedslykke , havde skæbnen en anden +bestemmelse med deres fremtid . +Bang gysede da han tænkte på Emmas ulykkelige +fader og den frygtede bogholder , og på de +korte fristdage , hvorefter tvende hjerter skulle knuses . +Og hvad bliver da følgen af alt dette ? Hvem kan +vide , hvorvidt deres-skuffede forhåbninger^ kan bringe +dem ? Hvad skal der blive af de stakkels hjerter , der +blive syge af deres utilfredsstillede trang til glæde +og lykke og som ikke mere vide hvad de skulle holde +sig til på jorden , uden måske til verdens bedøvende +larm og flygtige adspredelser . +Da det er nundgåeligt , at selve følelsens rigdom +bliver til deres skade , at bitterhed betager deres +sind og deres barnlige åbenhed forsvinder . +Men da er det ikke de tvende første offer for +verdens ondflab og svaghed . +Bang blev siddende længe fordybet i lignende +tanker . + +ottende kapitel . +Madam Skou og hendes datter . +I et lille kabinet , hvis vinduer vender ud mod +Nørrevold , stod en tidlig morgenstund i April måned +en ung pige foran spejlet beskæftiget med sit +toilette . De skrå stråler af den opgåede sol +søgte at finde en indgang i værelset gennem de nedrullede +Gardiner og farvede med sit dæmrende skær +bendes ansigt og omgav hende ligesom med en glorie . +Men den unge pige lignede også en engel , +således som man har set disse afbildet , når et trofast +kjærlighedsideal har foresvævet den begejstrede +maler og han på en altertavle har skænket den +den hellige dioder sin tilbedtes træk . Dog var det +ikke alene de ydre former , som måtte henrive til +beundring , men disse vare ligesom en åbenbaring +af det indre væsen og af det fromme uskyldige hjerte +der var et tempel for de skønneste følelser . +Og denne ringe pige var Augusta Skou , som +tidligere er omtalt . Hun var et billede på hvorvidt +en øm og omhyggelig moder kan , selv under de +meest trykkende forhold , bringe det i sit opdragelselsessystem . +Frisk +som den tidlige forårsblomst , der med +solen vækkes til nyt liv , havde hun også åbnet +sit øje med denne og stod alt ved en beskæffigelse , +hvorved man kun sjælden finder de fleste af hendes + +søstre før dagens planet bar beskrevet et betydelig +stykke på sin bane . +Da Augusta var færdig med sit toilette , tog +hun hat og kåbe på og stod næsten færdig til at +gå ud , da hendes moder , også fuldkommen påklædt +trådte ind . +Madam Skous åsyn røbede i dag mere end +sædvanlig hendes sjæls dybe Kummer . Stille bød +hun sin datter at følge sig og straks efter forlod de +den tarvelige bopæl , bnor den fattige enke nu snart +havde boet i ' en halv snes år . +Tause fulgte de volden henimod Østerport , Augusta +mærkede sin moders indre smerte , og , vant til +at følge hende nøje i alle hendes ønsker , frygtede hun +altid når hun var i en sådan stemning , at smerte +hende ved et eller andet udbrud , som så let kan undflippe , +når hjertet føler sig hævet om den sorg , +hvoraf andre lider . +Den smukke morgenstund tiltalte den unge livsglade +pige . Den dybe stilhed rundt omkring hævede hendes +sjæl til en begejstret andagt , og ved sin bekymrede +moders side tænkte hun ikke på verdens sorger , +men hendes hjerte fulgte de glade fugle på deres +flugt i den blå ætter . +Da de vare ankomne ved Østerport , tog mandam +Skou vejen over i grsnningen . +„ Augusta ! “ begyndte moderen omsider „ Du har +måske undret dig over at vi så tidligt have foretaget +os denne udflugt , men du ved jo heller ikke at + +jeg engang hvert år i de sidst forløbne ti år har +gjort denne spadseretour ved denne tid . Tidt vandrer +jeg , som du ved , på denne plet , hvor min +erindring altid dvæler , og i dag er det netop ti år +siden , at jeg sidstegang gik ved din faders side under +disse nys udsprungne træer . Hvert år siden +har jeg besøgt dette sted , og jeg har fundet alt her +uforandret som den uforanderligt gud , der lader +knopperne springe ud , når vårens tid er kommen : +kun mig selv har jeg fundet mere forandret , mere +håbløs og ulykkelig “ . +„ Min stakkels moder ! “ hviskedee augnsta . +„ Tidt har jeg fortalt dig om den morgentime , +hvor din ædle fader på dette sted i adskedsøieblikket +indgav mig mod , da det ville briste for mig , og +anbefalede mig eder , dig og din Broder , til min +varetægt , og trøstede mig med håbet om et snarligt +gensyn , ofte , ja meget ofte har jeg for eder begge +skildret den sørgeligste time i mit liv , som berøvede +mig og eder så meget . Mit hjerte lettes ved denne +meddelelse ; jeg kunne til alle tider tale derom , min +hele sjæl har indspunden sig i den times begivenhed , +som var så uendelig mærkelig for mig og fra +hvilken tid jeg aldrig så min dyrebare mand , eders +trofaste , kærlige fader “ . +En tåre glindsede i Augustas øjne , hendes forrige +munterhed veg for denne times stille alvor ; +hun skænkede sin fader et barnligt suk og var i sin +bevægede stemning ikke i stand til at trøste sin moder . + +„ Her fra dette sted « , vedblev moderen , dermed +fin datter havde besteget den hsie skrænt , hvorfra +man har en fri udsigt over sundet ; „ her stod jeg +ved hans side og så ud til det stolte farten , der +fluide bære ham over havet til hans fjerne bestemmelsessled ; +her , netop her er det , hvorfra min tanke +ikke kan løsrive sig , og jeg ved ikke selv hvorfor , +her har jeg hvert år dvælet længst af alle de steder , +der for mig gemme så mange erindringer , ja +det er mig ligesom her var hans grav og jeg han » +Sørgende enke , i det mindste engang hvert år måtte +dvæle her og ofre ham en tåre “ . +„ Men du ved dog moder “ , bemærkede Augusta , +„ at han ikke blev her , du så jo dog vor +fader gå ombord . Det har du jo fortalt så +tidt « . +„ Mit barn , du har net , men tusind og atter +tusindgange har det bedrøvet mig dybt i min sjæl , +at jeg ikke afventede det , øjeblik han gik ombord , +men forlod ham , da han i båden roede ud til +skibet , tusindgange har jeg fortrydt at min kærlighed +til eder drev mig så hurtig bort fra hans side , +og lod mig ikke oppebie da han gik ombord . Jeg +ved det er en grille , men det er mig altid , som om +jeg så ham på dette sted søgende , at strække sine +arme ud imod mig og eder . Jeg seer hans blege kummerfulde +ansigt vædet med tårer , og eders faders +billede træder aldrig for min indbildningskraft uden +at jeg på samme tid seer et skib for fulde sejl i + +horizonten og han selv » ridende sine hænder på +dette sted . “ +„ Og dog er vor fader vistnok død langt herfra , +det har du dog selv så ofte troet , kære moder “ , +sagde Augusta dybt bevæget ved denne samtale . +„ Ja , troet det har jeg vistnok altid , men en indre +overbevisning har stedse manglet mig , ingen bestemte +efterretninger have omtalt hans dsd , kan det +derfor forundre dig , at jeg så gerne vil drømme +den skønneste dram om igen ; endnu engang at +få ham at se , jeg ved vel , at jeg kun bedrager +mig ved et indbildt håb . „ Se , mit barn , “ vedblev +moderen , „ det stolte skib , som ligger histude +på reden , også det fuldftændiggjsr billedet på +hin morgenstund for ti år siden , også det vækker +levende de gamle erindringer i min sjæl . “ +Tause stod de en stund og så ud over +reden , hensunken i dyb vemod , glemmende +hele verden omkring sig , idet de kun vare i erindringens +land . Da bemærkede augusla , at en +båd blev sat ud fra hint skib , som moderen +først havde iagttaget . +„ Moder “ , tog hun tilorde for noget at adsprede +dennes mørke sindsstemning , „ se hvor smukt solstrålerne +blinke på havfladen , det seer ud som flammende +guld , hver gang de tage et årcflag hist ude i +båden ; se dog , moder , er det ikke dejligt ? “ +Madam Skou besvarede ikke sin datters spørgsmål , +me » Augusla mærkede , at hun begyndte at + +stjcelve , tættere trykkede hun sin moder op til sig og +spurgte ængstelig , hvorledes hun befandt sig . +„ Mit barn , hører du ikke den rædsomme sang , +det er hans lukkes gravsang , jeg har ikke glemt den ; +de rædsomme toner have genlyde i mit indre , i alle +de mange dage , der have lagt sig mellem denne morgen +og dengang jeg sidste gang hørte den “ . +Augusla hørte virkelig i dette øjeblik en vild +syngende stemme , som havde noget eget rædselsfuldt +ved sig ; tydelig hørte hun de alt læseren velbekendte +strofer : +„ Anna har hverkenfar ellermor , +ensom hun står i menneskevrimlen “ , +men på samme tid så hun , at hendes moder var +en afmagt nær . Hun blev betagen af den højeste +skræk , da hun stod ene og hjælpeløs ved siden af +fin stakkels besvimede moder , beder var sunken om i +hendes arme . Hun søgte at læne sig med den kære +byrde , øer snart blev hende for tung , over imod +volden , hvorved de stod , men stedet var for højt +til at hun kunne fluffe sig selv eller patienten hvile +da udstødte hun i den høje fortvivlelse et skrig . +En ung mand , solly et øjeblik tidligere fra hin +båd , der havde vakt Augustas opmærksomhed , +var stegen i land , havde netop taget vejen gennem +esplanaden og styrtede nu ved pigens skrig hid . +Med stærke arme greb han nu den besvimede dame +og bar hende forsigtig hen på en bænk i grønningen , + +hvor den syge dog ikke kom til sig selv , men +syntes at være hensunken i en feberagtig tilstand . +Det var erindringens hær , der med al styrke +greb den ulykkelige moder , der i ti lange år forgæves +havde ventet på opfyldelsen af sit skønneste +håb , det nemlig , atter at gjensee ham der vandt +hendes hjerte i de frie ungdomsdage . Dette håb +var nu tildeels udslukt , men så længe ingen tilintegjørende +overbevisning træder til , har håbet her +fæstet sine dybe rødder , der vokser dog et enkelt grønt +blad frem i det menneskelige hjerte , som vel har en +tid at glædes ved det milde forsarsskær , men som +igen hensygne og visner , som den spæde plante for +en nattefrost . +Medens den kærlige datter var beskæftiget med +at løsne et bånd , for at skaffe den syge et friere +åndedrag , ilede den unge mand bort for at hente +et glas vand eller anden fornøden hjælp , men +mødte alt ved udgangen af esplanaden en pige med +de fornødne rekvisttcr . Han vendte derfor tilbage +med hende , og ved deres fælles bestræbelser lykkedes +det dem omsider , at bringe hende til bevidsthed . +Da hun slog øjnene op faldt hendes første blik +på den fremmede pige , der endnu var beskæftiget +med hende . Ved dette syn kom den syge atter i +stærk bevægelse , men hurtig greb pigen hendes arm +og sagde : +„ Bær ikke vred på den lille Anna , Anna +kender den fremmede dame , men det er længe , længe + +sidens jegi så dem sidst , — dengang var de så +god smod den stakkels fattige pige , derfor har det +glædet mig så meget , at kunne bringe dem lidt hjælp , “ +Derpå ' sank hun på knæ foran maoam Skou , kyssede +hendes hånd og væddede den med tårer . +Dybt bevæget stirrede Augustas moder ned på +den vanvittige , der nu sprang op og ville ile bort +men hurtig standsede hun , som om hun havde betænkt +sig , derpå trådte hun nærmere hen til madam skøn +bøjede sig over mod hendes øre og sagde halvsagte : +„ Nu +kommer han snart — han vil nok komme . +Anna har set ham i drsmme , tør deres tårer +bort ! Anna siger han kommer ! ^ +i samme øjeblik var hun borte . +„ Hvem kommer ? « råbte madam skøn efter +hende , men hun var ikke til at se mere . +Hun hævede langsomt sine hænder mod himlen , +og hendes læber bevægede sig til en sagte bøn . +Augusta mindede sin moder om at gå , da +morgenluften var kold og let kunne virke skadelig på +hende . +Den fremmede herre , der havde vist dem så megen +deltagelse , tilbød sig at være deres ledsager +til hjemmet for , hvis et nyt anfald skulle komme , at +kunne være dem til tjeneste . +Taknemmelige modtoge de tilbudet , og fulgte » i +forening til madam Skous beskedne hjem . + +niende kapitel . +Den unge sømand . +Forsynets veje , som menneskene have døbt ved +navn af skæbne eller tilfælde , hvilke benævnelser +endeel philisopher have forkastet , idet de ikke +troede på disses tilværelse fordi de mere eller mindre +ere blevne dannede ved menneskenes egne handlinger , +havde her haft en mærkelig indflydelse på det +stille liv madam Skou førte . +Den unge mand , som hin dag viste den lille +familie en så væsenlig tjeneste , var en vakker sømand +ved navn Thompson . Med et ædelt udvortes +forenede han en brav og ærlig karakker , og hans +velvillie og beskedne opførsel , havde gjort et dybt ' +indtryk på såvel moder som datter . +Så forskelligt dette end ytrede sig for de tvende +personer smeltede de dog sammen hos dem begge i +tvende ligeartede følelser , idet det hos den første +vækkede en dyb taknemlighed , medens denne ædle +menneskelige følelse hos den sidste vågnede som den +første , den helligste kærlighed . +At en følelse af en lignende natur var apstået +i den unge sømands bryst , var antagelig , da han +efterat moderen ved den søgte sammenkomst i hjemmet , +havde fortalt ham sit livs sørgelige historie , +udbad sig den frihed engang imellem at turde besøge +dem . + +madam sko » fandt ingen betænkelighed i at +indrømme den beskedne unge mand dette ønske , og +såsnart det var passende , et par dage efter indfandt +han sig også og introducerede sig med et spørgsmål +om moderens befindende . +Med en dannelse , som synes at være over den , +som hans standsfæller i almindelighed besidder , forenede +han en let og behagelig måde til at underholde +i samtale , og da madam Skou fortalte ham +den sørgelige begivenhed , der var mødt hende før ti +år siden , synes en mere ved almindelig deltagelse +at være vakt hos ham før den lille familie . +- i sådanne øjeblikke , hvor hans hjerte strømmede +over af trøst og opmuntring før den ulykkelige +kone , hængte Augustas blikke ved ham , og før hun +vidste det fulgte hjertet med , idet en aldrig forhen anet +salighed gennemstrømmede det . +Med undtagelse af Carl bang , hvis følelser før +Augusta læseren allerede tidligere har gjort bekendtskab +med , kom så at sige ingen unge mennesker i +madam Skous hus og derfor var dette besøg nu +en behagelig adspredelse før hende , hvis sjæl ofte +var begraven i et dyb af tunghed . +Carl bang , hvis besøg på den senere tid , på +grund af hans studier havde været sjældnere , havde +vel med sit stille alvorlighed gjort et indtryk på den +unge piges hjerte , men dette var mere at betragte +som et søsterligt forhold , forenet med den dybeste agtelse +før den unge langs ædle hjerte og karakter . + +mensnu var ved thompson- ankomst den første +kjærlighedsfølelse vågnet i Augustas sjæl , den følelse +hvorfor alle de andre som hendes sljonne hjerte +indesluttede , måtte stå tilbage . Thompson udfyldte +hendes tanker og hendes drømme , de læste i hinandens +blikke , at de havde foi stået hinanden , men sømanden +var stedse tilbageholdende og stille , når de et +øjeblik vare alene , så ingen gensidig tilståelse +endnu vare komne over deres læber . +På den senere tid havde Adolf formedelst de +med det usædvanlige tidligt indtrådte forår vågnede +handelsforretninger , da skibe fra frcmm . de +havne begyndte at komme , måttet have sit nuuleie +i agentens hus , da hans nærværelse udfordrede » +På contoret til sent om aftenen og i pakhuset i +den tidlige morgenstund . +Kun sjældent var det ham muligt at -kunde give +et løb hjcm til sin moder i den sildige aftenstund +og da kun for en times tid . +En sådan aften kom han , omtrent otte dage +efter hin tildragelse i grønningen , hjem just da +endnu Thompson var tilstede og sad i samtalte med +moder og datter . +En usædvanlig ild lyste af hans øjne , som Carl +bang , hvis han havde set ham , ville have tilskrevet +hans kjærlighcdsforhold til Emma , men om denne +end havde en betydelig del deri , så var dog +dennegang den egentlige årsag dertil fra e « ganske +anden kilde . + +han syntes ubehagelig berørt ved at . træffe en +fremmed , da han havde en efterretning at fortælle +fin moder og søster riden v idner , ^og faldt dertil i +forundring over , at se etham ganflembekjendt mennefle +i det stille hus . +Madam skov forestillede » ham Thompson , Mt +hun fortalte ham de hændelser , der for nogle dage +siden havde mødt hende , og den inderlige deltagelse , +den unge mand havde taget i hendes skæbne . +Adolf søgte at fremstamme sin tak men røbede +i så høj grad sin distraktion , at det var lydeligt +for dem alle , at hans tanker vare andetsteds og at +den fremmedes nærværelse var ham byrdefuld . +Et øjeblik efter rejste Thompson og tog som +sædvanligt en venskabelig afsted med familien . +„ Hvor du dog er underlig i aften Adolf ? “ bebegyndte +hans moder , da den fremmede var borte , +» jeg flygter nu meget for , at du har stødt hr . Thompson , +som har viist mig så megen opmærksomhed — +du plejer dog vant til at iagttage velanstændigheden i +hoi grad . +Augusta tau , men hendes blussende kind vidnele +om , at hun delte moderens anskuelse . +„ Hør moder ! “ svarede Adolf „ Du må ingen bebrejdelser +gøre mig , jeg har ikke engang givet mig +tid til at spise tilaften for i al hurtighed at komme +til eder , der er mødt mig noget så overordentligt +i dag , så jeg ved hverken om jeg vågner eller drømmer . +Ja , jeg er bleven rent forstyrret i mit hoved + +af overraskelse , forundring og glæde , at jeg ikke tør +tro at det er sandt , hvad jeg står i begreb med +at fortælle eder . “ +„ Men for himlens skyld , hvad er det da , barn ? “ +Sagde moderen bevæget i højeste grad . +„ Du selv , moder “ , vedblev Adolf , „ behøver al +din sjælsstyrke for at høre den højst mærkværdige +efterretning — o gud , jeg svimler ved tanken om +den “ . +„ Har du haft efterretning fra din fader ? “ +Spurgte madam Skou i megen spænding . +„ Ja og nej , kan jeg svare , men hør , hvad jeg +har at fortælle “ . +„ Jeg havde i dag nogle forretninger at besørge +på toldboden ; da jeg midt under udførelsen af +disse blev tiltalt af en mig ubekendt mand med det +spørgsmål , om jeg var den unge Skou , hvis fader +for mange år siden rejste bort . Smertelig berørt +ved dette spørgsmål , svarede jeg ham bekræftende +på en måde , som lod ham ane , at det havde gjort +mig ondt . Han greb derfor straks ordet og sagde , at +han i ingen henseende havde haft til hensigt at krænke +mig , men at han meget mere havde en nyhed at +bringe mig , som måske ville glæde mig , hvis jeg +ikke forud var underrettet derom , en nyhed , som var +af den natur , at jeg absolnt ikke havde behøvet at +rødme , da han nævnede min faders navn , og derfor +allerede havde sagt ham , at jeg var uvidende derom . +Jeg erklærede , at mit liv i en række af år + +havde været så censformigt , at ingen nyhed af betydenhed +var forekommen deri , og at det derfor var +sandsynligt , at jeg var ubekendt med , hvad han ville +fortælle mig . +Den fremmede nævnede sig derpå som consul +blok . Han fortalte , at han var Broder og associe +til grosserer blok heri staden , men var mindre +kendt mellem handelspersonalet i staden , da han +fordetmeste måtte foretage rejser for huset . Han +bad mig fremdeles at komme op til min Broder , når +mine forretninger vare tilendebragte , da denne havde +en sag af yderste vigtighed at meddele mig . Jeg +lavede det , og en time efter stod jeg ved grosserer +bloks contoirdør for at træde ind . Ak , tænkte jeg , +da jeg stod på dette sted , over denne tærskel har +min ulykkelige fader trådt såmangen gang , indenfor +denne dsr har han så lidt virket og arbejdet ; +her var han hædret og agtet , men efter at han sidste +gang forlod dette hus har vanære og ringeagt +fulgt hans navn og hans minde . Retfærdige gud , +skulle timen være kommen , at hans uskyldighed er +bleven bevist . Mit hjerte bankede heftigt . Flere +gange gjorde jeg forgæves forsøg på at træde ind +ind , men kraften manglede mig ; omsider fejrede min +sønlige kærlighed , det var mig , som jeg så min +faders blege ansigt . Hans alvorlige træk indgav +mig mod ; i hans rene øje læste jeg , her står min +retfærdiggørelse . — rafl trådte jeg ind . “ + +tiende kapitel . +En glædelig efterretning +Adolf vedblev : +„ Grosserer blok var i sit indre contoir , hvorhen +en contoirbeijent viste mig . +Han var alene . Det er en imponerende mand +af høj statur med hvide hår . Venligt bød han +han mig at sidde og tog tilorde : +„ Hr . Skou , jeg har ladet dem kalde , idet jeg +imorges er bleven overrasket på en særdeles måde +og ønskede gerne af dem at erholde nogen nærmere +underretning om sagens egentlige sammenhæng , som +de dog vistnok må kende “ . +Derpå overrakte han mig dette brev , hvis udskriff +er : til dhrr . Blok f Comp . , og hvori med +en mig ubekendt håndskrift er nedskrevet følgende +linier . +„ Min herre ! +„ De har formodentlig ikke glemt deres commis +Valdemar Skou , som i sin tid i ærinde +„ for deres hus til Bristol forsvandt med samt +„ de betydelige remisser , der vare ham betroede . +„ Ti år er henrundne siden den tid , og idette tidsrum +har hans ærlige navn været bedækket med +„ en ufortjent skændsel , selv hans egen hustru , +„ har ingensinde besvaret hans kærlige skrivelser — +„ han har altså følt , at verden har brudt staven + +„ over ham , med den inderligste smerte har han +„ felt det , thi han er uskyldig . Hans ulykke be „ står +i et tab , hvoraf en skjæendig Nidding har +„ måttet benytte sig . At bevise sin uskyldighed an „ seer +han for en umulighed , på hans ord eroder +„ Ingen der mere vil tro ham . Han har derfor +„ kun tilbage , at opfylde sin pligt mod te foruret „ tede , +idet himlen ved hans anstrengelser har sat +„ ham i stand dertil “ . +„ Modtog derfor , min høisfærede herre , ved „ lagte +sum i gode engelske papirer , hvorved de +„ vil se deres tab dækket i sin helhed , da de på „ løbne +renter for den henrundne tid er ved „ føjede “ . +„ Som +kvittering for beløbets rigtige mod „ tagclse +kan de levere Skous kone , søn eller +„ Datter dette brev , hvis nogen af disse personer +„ endnu er i live “ -- -- -- -- -- -- -- +„ Store gud ! “ råbte madam Skou , og greb +brevet , men bogstaverne løbe i et for hendes tårefyldte +øjne . „ Der er ingen undersfrift , — ingen +oplysning om min hårdt krænkede mand , om eoers +ædle , uskyldige fader . Min Valdemar ! “ udbrød hun +højt , idet hun sank på knæ og hævede sine soldede +hænder mod himlen . „ Mine børns fader , kunne +du et øjeblik tvivle om , at din kærlige , trofaste +Emilie kunne dele verdens anskuelse om din skyld . +I mit hjerte stod du srikjendt , fra den første stund , +efterretningerne om at du var forsvnnden , vare indløbne + +til mig . Gud , fluide jeg blive så lykkelig at +gjensee ham . Børn , beder til himlens fader om at +skænke os denne lykke , som en erstatning for ti lange +Års lidelser . “ +Det var et højtideligt øjeblik . Renere og +kærligere tårer er vist ikke nedrundne , end disse +tre ædle mennesker fældede i glæde , i håb og forventning . +„ Som +du indser , “ vedblev Adolf , „ var det mig +ikke muligt at kunne give hr . Blok nogen oplysning +i denne sag , men jeg så , at han rørtes ved den +bevægelse , hvori han fandt mig . Han trykkede hjertelig +min hånd idet han sagde : +„ Unge mand , de kan tro mig på mit ord , +at modtagelsen af denne sum ikke har forvoldt mig +såmegen glæde som det , at vide deres værdige fader +retfærdiggjort . Men hans retfærdiggørelse skal +være fuldstændig . Endnu i dag skal jeg på børsen +offentliggøre det passerede . Himlen give , at deres +familie snart må glædes ved at se den så dybt +savnede igen . Hr . Skou , de skal nærmere høre +fra mig . “ +„ Se , det er den store nyhed , jeg bringer “ , +lagde Adolf til , „ og jeg beder , gud give , at det +måtte lykkes mig at opdage , fra hvilket sted dette +brev er adresseret , thi der må fader også være . +Lykkelige tanke , at han lever ; — vi skulle dog vistnok +gjensees “ . +„ Men ubegribeligt er det dog , “ svarede Augusta , + +„ hvorledes det har været ham muligt at indbetale den +store sum til handelshuset , — så blottet for alt , +vor ulykkelige fader må have været efter det store +tab , han led , er det næsten utænkeligt , at han i den +forløbne tid , har kunnet være i stand til at samle en +sådan formue “ . +Man udtømte sig i formodninger . Håbet +rejste atter sin grønne krone i deres hjerter . Madam +Skou , som i så mange år havde kæmpet med +nød og sorg og dog trofast havde opfyldt de hellige +moderpligter , så nu igennem et tågeflør +frelsens engel at komme . Nu vare hendes tanker +kun hos den elskede , nu hengav hun sig til forventningens +søde glæder , og hver gang hun fra sit vindue +i afstand så en skikkelse nærme sig , troede +hun , at det var ham , der atter ville flyve i hendes +arme . +De stærke sindsbevægelser , som i den senere +tid havde bemægtiget sig Augustas sjæl , lod hende +også hensynke i en sygelig drømmetilstand . Det +heftige indtryk havde angrebet hendes sjælelige tilstand , +og hun befandt sig , om end ikke ulykkelig , så +dog i en eksalteret stemning , der lidt bragte hende +tårer i øjnene . Da tænkte hun på fin fader , og +hendes hjerte svimlede ved tanken om den ikke i lang +tid følte lykke , at kunne nævne det dyrebare fadernavn , +ikke som en tom lyd , men med en datters +hele kærlighed til ham , der med hendes moder fra +hendes tidligste stund havde været alt for hende . + +men da trådte dette billede igen i baggrunden +for et andet , iført lysere farver , smykket med alle +ungdommens blomster , ' således som hendes rige +fantasi kunne udstyre det . Thompson « billede +trådte frem for hendes sjæls indre øje . Da bankede +hendes hjerte heftigere , da faldt hendes blik +ofte ned på gaden eller op på den grønne vold , +for ligesom hendes moder at se , om hun i en tililende +kunne opdage de elskede træk . Således levede +moder og datter i håb og forventning , og +i den sidstes hjerte var disse følelser , som nedarvede , +af dobbelt natur , og det var kun hendes friske +ungdom , der gav hendes sjæl krast til at bære og +gemme disse menneskets dyrebareste fornemmelser . +Næste formiddag trådte Thompson uformodet +ind til de to damer . +Efterat moderen havde beklaget , at hendes søns +nærværelse havde forvoldt , at han så hurtig havde +taget afsted aftenen forud , fortalte hun ham den +begivenhed , der netop dengang blev hende meddelt , +og supplerede således de oplysninger , hun tidligere +havde givet Thompson betræffende sine forhold . +„ Det er en tid , der er rig på begivenheder +for dem , madam Skou “ , begyndte han ; „ det forekommer +mig , som om der siden den dag , jeg mødte +dem , er indtrådt et heldigt vendepunkt i deres +skæbne “ . +„ De har net ! “ svarede madam sko » , bcsynsynderlig +greben af disse ord , hvis sandhed først i + +i dette øjeblik syntes at blive hende klar . „ De kom +også som vor trøster og hjælper i nødens stund “ , +lagde hun til . +Augusta blev blussende rød , hendes hjerte bankede +heftigt . Siden hin dag var der også indtrådt +et vendepunkt i dets historie . Hun ville hefte sine +dine på arbejdet , men mødte dog bestandig den +fremmedes . +„ Tro ikke at jeg gjorde den bemærkning , for at +de skulle gentage , hvad de alt så ofte har sagt +mig . Hvad jeg den dag gjorde , var aldeles værdiløst +og ikke mere end hvad enhver under disse omstændigheder +ville have gjort . Desuden blev jeg ved +denne lejlighed deres skyldner , thi de ubetalelige timer , +jeg fra den dog har nydt i deres selskab , skal +jeg aldrig glemme , lun må jeg beklage , at mine forhold +byde mig snart at afbryde disse besøg , som gud +ved have udgjort mit hjertes sande lykke , thi om +få dage forlader jeg alter Danmark “ . +Nu blev Augustas røde kind bleg , nu foregik +der en blomstcrforvandling i hendes åsyn . I hendes +hjerte knustes de friste Spirer og hun kastede et +glandsløst blik på Thompson . Han så på hende +stille og alvorlig . Han var i dag usædvanlig bleg , og +blev det endnu mere , da han så pigens ømme øjekast , +der ligesom ville bede ham om nåde . +Han fortalte , at han for nogen tid siden var +kommen hertil fra en amerikansk havn som styrmand +med det skib , de hi » Morgenstund havde set + +ligge ude på reden . Nu stod han i begreb med +at hyre sig på en længere tur , og ventede i løbet +af nogle dage at skulle afrejse . +Madam Skou hørte deltagende på hans meddelelse . +Hun spurgte ham , om han ingen pårørende +havde i hjemmet , hvem han ønskede at tilstille en +hilsen inden fin pludselige afrejse ; thi da ville hun +besørge den for ham . +Han takkede og ytrede , af han endnu engang før +fin afrejse skulle tage sig den frihed af besøge dem +og da medtage et brev til besørgelse . +„ Men da de har familie og bekendte i hjemmet , +hvorfor vil de da ikke opholde dem noget her ? “ +Spurgte Angusta frygtsom ; „ det vil dog nu , da sommeren +foreslår , ikke mangle dem på en ansættelse , +selv om de dvælede noget “ . +„ Og hvorfor fluide jeg vel vente , jomfru skøn ? “ +Sagde Thompson . „ Min fader er ikke her i byen , +min moder er for længst død , og mine søskende er +nu vante til af undvære mit selflab , så de savne +mig ikke , — der er såmænd ingen , der græder for +mig , når jeg er borte , og da tumler jeg mig helst +ude på elementet , hvor jeg har været hjemme lige +fra barnsbeen af ! “ +Ved nærmere beskuelse ville Augustas blik , der +fyldtes med tårer , have modsagt Thompsons sidste +sætning ; hun søgte af skjule sin bevægelse og så +udover bolden . + +» Har da de glæder , som det faste land tilbyder , +ingen tillokkelser for dem ? “ spurgte madam skøn . +„ Vær overbevist om , “ svarede Thompson , „ at +intet ville være mig kærere end at kunne nyde det +huslige livs glæder ; det er et ønske , der ligger +mig på hjertet , men udsigt til at se det opfyldt , +taber sig i det umådelige fjerne ; thi jeg er fattig , +og skønt der i den gamle sang er sagt så smukt : +„ Havet gi ' er velstand og brød “ , +da har jeg kun haft lejlighed til at erhverve det +sidste , men derfor takker jeg gud . “ +Samtalen gik nu over til det emne , som madam +skøn helst dvælede ved blandt alle , nemlig om +hendes mand . +Hun tabte sig i gisninger og formodninger og +søgte så fuldstændigt som muligt at give den fremmede +en beskrivelse over , hvorledes hendes mands +udseende var , dengang han forlod hende . Hun tænkte , +at sorg og Kummer havde forandret ham noget +siden hin tid — måske han ikke engang levede . +Hun sluttede med at bede Thompson om at være opmærksom , +når han i udlandet skulle støde på danske +folk , at han da , hvis et lykkeligt tilfælde skulle føre +ham den forsvundne i møde , kunne bringe ham en +hilsen fra hjemmet , og fortælle ham sagernes tilstand +der , samt hans hustrus og børns dybe sorg +over hans fraværelse . +Thompson lovede det . + +„ Ja , gud give det ! “ lagde han til , „ men trøst +dem , umuligt var det dog ikke . Tab derfor ikke +modet ; begivenhederne begynde at trænge sig sammen , +måske de kunne forenes til deres held . “ +Kort efter tog han a ! sted med løfte om , endnu +at tilbringe nogle timer i den kreds , der var bleven +ham så kær . +Da han var gået , udtømte moderen sig i lovtaler +over den unge vakre mand , hun syntes ret som +om et lys var opgåct i hendes sjæl efter hin morgen , +da de havde mødt ham . +Augusta var hensunken i stor bedrøvelse . I +hendes hjerte følte hun , at der også siden den dag +var oprunden et lys , som tændt med himmelst klarhed , +nu truedes med at skulle fordunklcs af tårer . +Moderen , som ikke anede sin datters sande +sindsbevægelse , bad hende at trøste sig , da hun nu +havde håbet om , at hendes fader snart ville komme . +Hun sim i så lang en tis havde trængt til al den +trøst , der kunne gives hende , trøst : de nu sit garn +med en moders hele ømhed , men hun vidste ikke , +at for hendes sorg var der ingen trøst uden de « +Som tamysons elskede billede kunne skænke hende , +uden i den beroligelse lyden af hans stemme kunne +forskaffe hende , uden i den salighed af være ham nær +thi Augusta elskede med et ungt følelsesfuldt hjertes +hele styrke . +Derfor skælvede hun ved tanken om , af hans +næste besøg var afskedens , derfor græd hun ved af + +forestille sig , af den grumme skæbne havde kastet en +så tung skygge i hendes rige hjertes første kærlighed . +Ellevte +kapitel . +Et optrin på kontoret . +Fire dage vare endnu tilbage af den frist , som +bogholder top havde sat agenten med hensyn til , af +denne skulle bringe ham Emmas ja og lægge hendes +hånd i hans . Men skønt denne dag var så nær , +havde Hansen dog bestandig udsat samtalen med sin +datter fra tid til anden . Det var ham umuligt , +så dybt af bedrøve sit kære barn med et forflag +eller rettere en befaling af denne natur . +Kun sjældent så han hende ene , men når +dette var tilfældet , afvæbncdcs han straks ved hendes +milde , hjertelige tilværelse . Faderhjertet smeltede ved +tanken om af give sit uskyldige barns hånd til +denne for ham så modbydelige skurk . +Men top havde i Fru Hansen , hvem han aldeles +beherskede , en mægtig allieret . Da han tvivlede om , +af agenten havde talt med sin datter om dette deltkate + +punkt , henvendte han sig til sin fordums veninde +med den begæring , af hun ville forberede Emma +på dette vendepunkk i hendes skæbne og dertil forestille +hende , af et fligt offer var nødvendigt for +hendes faders skyld , da top ellers ville trække fine +penge ud af handelen , — som sagt , sagen måtte +forestilles hende fra en side , som lod hende vide , af +hun ubetinget måtte samtykke og det var umuligt +af forandre denne plan . +Med sin sædvanlige lydighed imod sin gamle +herre lovede hun af opfylde hans ønske , kun bad +hun ham om , af lade hende selv oppebie en dertil beteilig +tid og troede da med sikkerhed på den berammede +dag af hun med lethed kunne bringe ham +det stakkels offer , som endnu var sorgløs og ubekymret +og hvis hjerte var gennemtrængt af den salige +lykke , som hendes kærlighed til adof beredte hende . +Men foruden den smerte agent Hansen følte +ved af bringe dette parti i stand , afholdtes han også +i de dage af bekymre sig meget om huslige anliggender , +da handelsforretninger af yderste vigtighed +krævede hans opmærksomhed og han desuden daglig +ventede et af sine skibe hjem fra en amerikansk havn . +Alt otte uger tidligere havde nhedercn haft budflab +om , at skibets kaptajn var afgået ved døden , og +en anden ung mand havde overtaget kommandoen +derpå for at føre det hjem . Denne efterretning +vakte såvel agentens som bogholderens urolighed i + +høj grad , så meget mere som det alt var udeblevet +langt over den tid man ventede det . +Da st ! Bogholderen på engang noget ganfle +andet at tænke på . Efterretningen om at huset +blok ck co . var dækket med hensyn til den bortrømte +Skous affairer , bragte ham i den yderste forbavselse . +I begyndelsen vakte det en hemmelig ængstelse hø » +Ham , idet han frygtede for , at denne hændelse skylle +lede til nogen opdagelse , men ved senere eftertanke +kom han til det resultat , at hans hemmelighed var +alt for godt bevaret , til at den ved nogen ydre omstændighed +kunne blive røbet , thi hans medvidere vare +vistnok ligeså frygtsomme som han , for at noget +lys fluide falde i det mørke . +Han hævede derfor stolt sit hoved , fyldte atter +fin tanke med planer om Emmas besiddelse , og +synes på den senere tid så fornøjet , som man i så +lang tid ikke havde set ham . +Selv agent Hansen følte ved den gådefulde efterrefning +om den vending , skousaffairer havde fået , +en tung sten væltet fra sit hjerte , men det var kun +et lysglimt , som når solen en flyfuld dag stundom +træder frem , det vifte sig på hans ansigt , tanken +om hans ulykkelige huslige forhold på han » +Datters skæbne , som forekom ham uundgåeligt , +fyldte atter hans sind med bekymring og ængstelse +da indløb pludselig den efterretning , at det +forventede skib var kommet velbeholdent hjem og lå +på reden . + +den overordenlig ? Fordel , som den betydelige +ladning , ville bringe huset , lod dette « entreprenører +for nogle øjeblikke glemme alt for interessens skyld , +budet som bragte den efterretning havde endnu +dertil det ærinde , at skibets koptain om et par +timer ville intsinde sig hos dhrr . Nhcdere , for at +aflægge beretning om overfarten og aflevere skibet « +Papirer , som vedkom ladning etc . +Det var en dog henimod middag , da Adolf +just var tilstede på kontoret , at den forventede +kaptain trådte ind . +Til sin forundring genkendte han den mand , +han for nogle aftener siden havde set hjemme hos +sin moder . +Agenten kom ham i møde , førte ham ind i sit indre +værelse , hvor han forblev mere end en tin e . +Adolf havde hin aften været for adspredt til at +lægge nøjere mærke til Thompson eller at indlede en +samtale med ham for at erfare , på hvilke havne +han for , kun havde han af Augusta fået at vide , at +han var ansat som styrmand , og snart agtede at +rejse igen . +Den modsigelse der lå i Thompson « ord +og hans fremtræden her som kaptajn , gav anledning +til , at Adolf anstillede mange formodninger og +betragtninger i denne henseende , hvilke dog alle ilk +førte til noget resultat . +Just som han stod i begreb med at forlade ko « - + +toret for at begive sig til pakhuset , trådte Thompson +i forening med agenten ud . +Den sidste gik hen til Adolf og bad ham give +fig en liste , som han for en tid siden hivde leveret +ham i kopie , for ved lejlighed at benytte denne . +Den indeholdt en fortegnelse over det nys ankomne +skibs ladning fra dettes sidste rejse . +Adolf ssgte i sin pult forgæves efter dette papir , +men erindrede dog snart , at han havde lagt del +i den gamle brevtaske , som Anna havde givet ham +og hvilken han siden den dag omhyggelig havde glem +i sin pult . +Nu tog 1 han iden frem for af den at udlagt +listen . +Medens han7var^ beskæftiget med at søge efter +denne , havde top anset det for passende , halvt sagte +at yttre sig over den unge Skous uefterreltelighed og +mangel på orden , hvilke bebrejdelser Adolf , som +sædvanligt , modtog tans og beskeden . +Men i det øjeblik , da brevtasken hvilede for alles +øjne på pulten oz Adolf m : d rolighed åbnede +den og udtog det forlangte dokoment , overfor en ligdleghed +tops ansigt , hans hænder fljælvede , idet han +udstrakte sin hånd efter tegnebogen , oz spurgte i +samme tone som før : +„ Hvorledes kommer de til denne tegnebog , +Skou ? “ +Nu troede Adolf ikke længere at burde tåle bogholderens +krænkelser i fremmede folks nærværelse , + +han vendte fig^imodkham , så ham stift i øjnene og +svarede i en tone , hvori , han ikke forhen havde tiltalt +ham : +„ De forglemmer dem selv hr . Bogholder , idet +de forlanger , at jeg skal give dem oplysning om , +hvor jeg har fået min ejendom fra , deres uforskammede +uartighed syntes at gå temmelig vidt . “ +„ Men bogen tilhører jo mig , “ svarede top , +med sin sædvanlige rolighed , dog kun halv sagte . +„ Hr . Agent ! “ tog Adolf tilorde „ det er vist ikke +med deres villie , at dette menneske fornærmer mig +uden grund . “ +Agenten blev forlegen ved Skous tiltale , søgte +efter et svar , men stammede . +Thompson som hidtil havde været en faus tilskuer +til dette lille optrin , tog derpå ordet og sagde +i en munter tone , men med en særdeles bestemthed +og kraft i udtrykket : +„ Mine herrer , sagen syntes at være forlide « +Til at vække nogen strid for , med hr . Agentens tilladelse +træder jeg til som voldgiftsmand . +Han vendte sig til Hansen , som samtykkende nikkede +med hovedet . +„ Hr . Skov ! “ vedblev han „ som jeg har ære at +kende , har bægen i sin værge , og hr . Bogholderen +paostaoer i vidners nærværelse at det er hans . Nu +tillader jeg mig , at tilegne mig den , indtil begge herrerne +have dccumcntcret sig : hr . Skøn , hvorledes +han er kommen besiddelse af den og hr . Bogholderen , + +hvorledes han har mistet ben , eller hvor længe +det er siden at han savnede den , derved undgås al +strid . Det er et universalmiddel , som jeg hyppigt +bruger , når der er strid mellem mine matroser , +med den forskel , at disse efter en tids forløb at +have været i kachotten , må referere deres sag . +Bogholderen faug og syntes fornærmet . Adolf +derimod rakte Thompson hånden og takkede for hans +velvillige bestræbelser for at mægle fred . Han udtømte +derpå tegnebogens indhold og leverede den +til ham . +, „ Øm et par dage sætter jeg retten , “ sagde +Thompson munter , idet han rakte agenten hånden +og gik . +Bogholderen tilkastede Adolf et djævelsk blik , +som lod denne forstå , at han pønsede på hævn . +Tolvte kapitel . +Afskeden . +Efter løfte indfandt Thompson sig i madam +Skous bolig for at tage afsted og bede om beførgelsm + +af et brev , hvilken tjeneste vi vide Augustas +moder velvillig havde tilbudt . +Da han lunde formode , at Adolf havde fortalt +at han havde ført handelshuset havsens skib hjem +som kaptajn , lagde han heller ikke skjul derpå , men +fortalte åbent og ligefrem sagens sande sammenhæng , +at han i Boston havde overtaget kommandoen +ved den forrige kapitains død , og nu , da hans hverv +var til ende , havde han til hensigt at gå under sejl +igen . +Cn dyb vemod , som dog var forenet med en +mandig rolighed , stod tegnet i hans træk , og moderen +sølle selv en stille smerte , ved atter at skulle +stilles med et ligestillet hjerte , hvis ædle karakter +på en så kort tid var bleven hende så kær , og +som hun skænkede sin inderligste højagtelse . +Dog var dette indtryk af en forbigående natur +hos madam Skou , der kendte verdens ustadighed , +og havde prøvet lykkens omskiftelser i så hsi en +grad . Det efterlod kun en af de torne i hjertet +hvis skarphed eindringen til sine tider atter fornyer +for mere at lade mennesket føle livets bitterhed . +At besinne Augustas tilstand i disse for hende +så afgørende øjeblikke er umuligt , men hendes bleghed +og hendes hjertes indre kamp stod tydelig malet +i hendes åsyn . +Da forlod moderen for nogle minuter værelset , +og de elskende blev alene . +„ Jeg har “ , begyndte Thompson , „ her medtaget et + +drev , små jeg » ilde bede dem , jomfru skøn , besørge +til stt bestemmelsessted , idet jeg er overbevist +om , at denne tjeneste ikke vil forvolde dem formegen +ulejlighed “ . +Augusfa modtog det med forsikkringen om , at det +ville være hende kært at kunne opfylde et så ubetydeligt +ønske , og begyndte alt at ville udtage det af et +papir , hvori det var indsvøbt , da Thompson pludselig +greb hendes hånd og sagde : +„ Vent til de er ene , jomfru Skou , jeg frygter +for , hvis de nu så adressen , da ville de ikke anse +den tjeneste , jeg beder dem om for så ubetydelig , +og de ville da måske levere mig det tilbage . +Nu har jeg deres ord og derpå bygger jeg som +på himlen “ . +En svag rødme overdrog Augustas kind . Hurtig +skjulte hun brevet ved sit bryst og sagde med +zittrende stemme : +„ Hr . Thompson ! Augusta Skou skal aldrig bryde +stt ord “ . +„ Vil de stundom tænke på den fattige , fraværende +Thompson ? “ begyndte han , idet hans sjæl fik mod +ved pigens elskværdige naivitet og uskyldige ord . „ Tør +jeg i det fjerne glæde mig ved tanken om , at et +hjerte her slår for mig med godhed , med . . . “ +Han havde grebet Augustas hånd i sin , — han +ville netop have udtalt det ord , der bedst fortolkede +deres gensidige følelser ; elskovsguden havde i dette +øjeblik ventet en afgørende sejr over de tvende + +hjerter , da pludselig Adolf trådte ind . +» God aften , hr . Kaptajn , og tak for i dag “ , +begyndte han ved sin indtrædelse , idet han trohjertig +rystede Thompson » Hånd . „ Jeg har forgæves søgt +dem og ønsker ret meget en samtale med dem . « +Var Adolf nogle aftener forud bleven ilde til mode +ved at se en fremmed i sit hjem , da han +ville fortælle familien sin vigtige nyhed , da blev +Thompson det ikke mindre ved i dette øjeblik at være +bleven forstyrret i en samtale , hvoraf han mente , at +hans livs lykke var afhængig . Ikke destomindre viste +han den højeste grad af selvbeherskelse , idet han forsikrede , +at han var til den unge Skous tjeneste . +Og da denne bad ham foretage en tur med sig i +den smukke aftenstund , var han straks beredvillig +dertil . +„ Vil de allerede forlade os , hr . Thompson « , +sagde madam Skou , som i dette øjeblik kom ind , +„ jeg mente , vi i aften skulle nyde deres behagelige +selskab for sidste gang ? « +„ Jeg beder dem om tilgivelse “ , genmælede +Thompson . „ Deres søn har ønsket mit selskab og +e « samtale « . +„ Du berøver os bestandig glæden af hr . Thompsons +nærværelse « , sagde moderen . „ Kan det ikke opsættes +til senere i aften , da kunne de jo følge » ad « . +„ Kaptajn Thompson får vistnok lejlighed til +at gøre sit besøg om igen « , indvendte Adolf , „ i morgen +er der også en dag « . + +„ Ja , hvis det var tilfældet , “ stammede Augusta +halvhøjt , idet hun kastede blikket mod jorden . +„ Ja ! “ råbte Thompson idet han tog afsted , +„ engang endnu lille vi gjensees , og da måske før +sidste gang eller før stedse “ . +Disse sidste ord sagde han , idet hans blikke +ufravendt vare henvendte på Augusta , og ligesom +indeholdt en hentydning til hende selv . +Et øjeblik efter vare de borte . +Det første Augusta foretog sig , da hun var ene , +var at efterse adressen på det brev , hun af Thompson +havde fået til besørgelse . +Hemmeligt skælvede hun ved at fremtage dette +papir , hvorpå den elskedes skrifttegn vare tegnede . +Enhver som kender kærlighedens hellige tryllekraft , +vil tilgive den unge piges begejstring , idet hun , endnu +inden hun havde gjort sig bekendt med adressens +indhold , trykkede brevet til sine læber . +Det var jo dog hans håndskrift — det var en +genstand , som kom fra ham , fra den unge mand , +hvis billede levede i hendes sjæl i en uforkrænkelig +kærlighed , i en stum og hellig tilbedelse . +Men hvor forsfrælkcdes hun ikke ved at se bogstaverne +på det lille fladcrum , det sammenlagte brev +indeholdt , — hvor forbavsedes hun ikke ved at læse : +„ Til jomfru Augusta Skou “ . +I en hast åbnede hun det første brevskab , hun +endnu i sit liv havde modtaget , og læste følgende : +, , hvis de , tilbedte augusfa , måske alt for „ tryder , + +ak de har modtaget dette brev til be » +„ sørgelse , beder jeg dem , inden de går videre , +„ ak tilintetgøre det , måske de da sparer dem +„ selv og mig en sorg . +„ Men hvis deres milde , kærlige dine falde +„ på disse linier , så må de erfare , ak de har +„ tændt den første kærlighed i min sjæl , og ak +„ mit hjerte kun banker for dem , både her og +„ langt herfra . +„ I deres hånd lægger . jeg nu mit livs +„ Skæbne , idet de har ak bestemme , om jeg for +„ evigt skal forlade mit fødeland , eller om deres +„ Gjenkærlighed vil berede mig den højeste lyksa „ lighed +i hjemmet . +„ Augusfa ! Ved hjemmet hænger dog stedse +„ min tanke ; hvor de er , bliver min sjæl , glem +„ det ikke , elskede pige , evigt bliver jeg +deres Thompson “ - +vi kende forud Augustus følelser og vide , +hvormeget de sympattiserede med brevets indhold . +Nu fyldtes hendes sjæl af den inderligste salighed ; +nu anså hun det for en hellig pligt ak tilstå +Thompson sin gjenkærlighed , for ak binde ham +til hjemmet og ikke overlade ham til det troløse hav . +Men da tænkte hun på sin moder , på sin +trofaste , kærlige veninde , lom hun alt fra sin tidligste +barndom havde lovet intet at skjule for , og i +sandhed , indtil dette øjeblik havde hendes sjæl +og hendes tanke også ligget for dennes blik som + +en opflage « bog , hvor enhver fold hidtil blev udglattet +af den ømme moders hånd . +Men kærligheden har en forbeholdenhed , der +er stærkere end de « den barnlige pligt , den vil hæve +sig med en vis uafhængighed , og indlemme sig i sit +eget væsen , idet en ydre verden ligger mere farveløs +for den . +Hun knugede det dyrebare brev mod sit hjerte , +og bedækkede det med Kys og tårer . +„ O Thompson ! “ hviskedee hun „ jeg vil evig være +din , og Augusta skal aldrig bryde sil ord . “ +Hendes moder fandt hende i heftig bevægelse , +forundret betragtede hun sit kære barn , uden dog at +være i stand til at vide den sande grund dertil , hun +spurgte hende derom , men Augusta svarede , at hun +havde tænkt på sin fraværende fader , men måtte +straks slå sit blik ned , idet hun skamfuld følte , at +hun for første gang i sit liv havde sagt en usandhed , +Adolf og Thompson , som vare fulgte med hinanden , +havde taget vejen ud mod toldboden . +Det var en mild og dejlig forårsaften . +Adolf tilkendegav sin ledsager , at en ham ubekendt +hjertelig følelse havde draget ham til ham , og +fra det øjeblik han på kontoret havde været vidne +til han » bestemte handlemavde , idet han indblandede « + +fig i striden om ejendomsretten til tegnebogen , havde +han beslattet at fortælle ham uforbeholdent sit livbegivenheder +og det forhold , hvori han i al den tid +han har været hos agenten havde stået til bogholderen . +Ifølge +heraf meddelte han Thompson alt hvad +læseren sorud ved , selv sin kærlighed til Emma skjulte +han ikke , og da han nærmede sig dette punkt i historien , +kom det også til forklaring om , hvorledes han +var kommen i besiddelse af tegnebogen . +„ Hvis det hænger således sammen “ sagde Thompson +„ da kan dog bogholderen gerne have ret , thi +hvem ved , om ikke han muligt har tabt denne bog +og hin pige har funden den , eller måske frastjålet +ham den . Forøvrigt gør jeg mig skyldig i en indiskretion , +ved at samtale med en af parterne om +denne sag uden den andens tilstedeværelse , det kunne +let få skinnet af partiskhed , og jeg må virkelig +flamme mig , hvis hr . Top havde mindste anelse om , +at en underhandling var igjære mellem voldgiftsmanden +og en part i sagen . “ +„ Ja , hvis de finder nogen betænkelighed derved “ , +svarede Adolf noget stødt , „ da vil jeg langtfra bebyrde +deres samvittighed med nogen skruppel i så henseende , +men den måde , hvorpå jeg her ligefrem og +åbent fortalte dem mit livs ubetydelige begivenheder , +for således at nærme mig målet , troede jeg +at have en anden værdi i deres øjne end hele sagen +selv med den kæltring af bogholder * . + +„ Kære Adolf Skou “ , sagde Thompson godmodig , +» misforstå mig ikke ; hvis det nu var bogholderen +istedetfor dem , med hvem jeg førte en samtale +af sådan en natur , som i denne i og for sig +ubetydelige sag skulle lede til noget overbevisende +for mig , ville de da ikke føle dem krænket derved , +og i hvilket lys ville jeg da komme til at stå i +deres øjne ? Seer de , jeg er kun en læg mand , +men jeg har så meget begreb om lov og ret , hvilke +jeg så ofte må håndhævc ombord , at jeg indser , +at sådant ikke kunne finde sted . Men jeg har fra +en anden kilde , som jeg endnu ikke tør meddele dem , +en anelse , ja næsten en vished om , at bogholderen +er en skurk , og jeg har alt undersøgt , hvor den vanvittige +pige , som de taler om , boer , ja de seer forundret +på mig , men jeg har alt for flere år siden +hørt tale om hende , og deres egen moder har vistnok +oftere fortalt dem om , at denne vanvittige pige +har stødt på hende . ' se , dertil har de nu ikke lagt +synderlig mærke . “ +Adolf forundredes over Thompsons besindige +fremgangsmåde i denne sag og over hans alvidenhed +i ting , der burde være ham ligeså bekendte . +De havde mere og mere nærmet sig toldboden , +„ Seer de “ , vedblev Thompson , „ i det lille hus +der ved jernporten boer den omtalte pige . “ +I det øjeblik , de nærmede sig huset , trådte +hun af døren , men hun syntes aldeles ikke at bemærke +dem , megetmere syntes hendes øjne fast at + +» « er henvendte på en anden gjensfand , der fra toldboden +nærmede sig stedet . +Det var en dame . +„ Lader os trælle os lidt tilbage “ , sagde Adolf , +„ jeg tror bestemt , jeg kender den dame , jeg vil ikke +gerne møde hende “ . +„ Som de vil ! “ sagde thcmpson , og de gik +tilside . +Lidt efter kom hun nærmere . Da hun var nogle +skridt fra huset , hvor Anna stod , styrtede denne +frem imod hende , greb hende i armen , rystede hende +heftig og voldsom . +„ Anna kender dig nok . fordi du er bleven så +stin på det . > . Anna kender nok Lene fra dengang +du var i kælderen , hvor du løb fra min +stakkels fader og lod ham blive i mørket . . . Uh ! +Anna skal kvæle dig . . . “ +Den vanvittige havde grebet heftig fat på Fru +Hansen , og hvis ingen hjælp var kommen og havde +slilt dem ad , da havde hun master opfyldt sin trudsel +at kvæle hende . +Med lethed fik nogle håndfaste sjovere , som +slode i nærheden , den fine dame befriet , og skyndsom +løb hun ind ad byen til , for ikke at høre de høje +skjeldsord og trudsler , Anna sendte rfler hende . +Adolf meddelte i korthed Thompson , hvem damen +var , og efter denne oplysning spurgte denne +Adolf , om de i fælledsslad fluide gå tnd i husets +hvor man havde bragt den vanvittige . + +Adolf var villig hertil , og de gik derpå +ind sammen . +Trettende kapitel . +Den ubekendte og hans fund . +Samme aften gik en mand gennem grønningen . +Han +så ud til af være 40 år og var tarvelig +klædt . +Han lod ikke til af bemærke sine omgivelser +men gik fordybet i sine tanker . +Pludselig stødte hans fod mod noget , der flyttede +sig fra det sted , hvorpå det lå . +Han så ned og fik øje på en pakke papirer +der var rullet sammen , og ombundet med et bånd . +Den ubekendte bukkede sig og tog pakken op og +stak den i lommen , hvorpå han fortsatte sin gang . +I en af byens smågader gik han op i et +hus , og trådte ind i et simpelt udstyret værelse i +lvistetagen . +Han tog hatten af , strøg en svovlstik og tændt « +Rt lys , der stod på bordet . + +derpå trak han en stol hen til bordet , satte +sig ned og støttede hovedet med begge hænder . +Hans ansigt var net , men der hvilede et sørgmodigt +udtryk derover . Han blev siddende længe i +anførte stilling . +Pludselig løftede han hovedet i vejret , idet han +udbrød : +„ Det er sandt lad mig se mit fund . Det er +velsagtens ikke andet end nogle gamle regninger eller +sådant noget . “ +Med disse ord tog han den fundne pakke op +af lommen , løste båndet og rullede papiret op og +så at det var et manuskript . +Han så på den første side hvor øverst på +bladet stod : +„ Fortsættelse af Carl Bangs album . “ +Ved at læse navnet Carl bang , blev den ubekendte +meget overrasket , hvilket tydelig viste sig på +hans ansigt . +Han læste nu videre og som det lod til med stor +interesse mannskriptet igennem . +Efter ovennævnte overskrift fortsattes det som +efterfølgende . +November 18 * * . +„ Hvorledes skal jeg beflrive min glæde ! Det +første mål er nået . Jeg er med borgerflab indviet +i Minervas helligdom . Jeg er student . O , hvilket +velklingende hædersnavn ! Det er om jeg begriber - +ret , fundamentet til den brede trappe , som fører + +op til det tempel , hvor den sande ære daler ned +over de dødeliges hoved +ja , for mig er det noget stort . +Det er længslernes mål , det er opfyldelsen +aff hjertets livligste ønsker hvilket jeg ved også +glæder min fader , thi jeg har , gud være lovet , +nåt mit mål med ære . +Her i min onkels hus har jeg det godt . Jeg +savner ingen af livets behageligheder , men lever +endogså ret elegant . +Mit værelse vender ud til en smuk have . Vel +er dens skjønhedspræg udstukket i disse vintrens +dage , men ikke destomindre kan jeg dog ret godt illudere +mig dens forsvundne herlighed og jeg længes +efter foråret for at se mine fantasier virkelig - +gjorte . Ja , vort hele liv er dog mere eller mindre +en illusion , det er det optiske glas , hvori vort øje +bedrages både for det nærværende og det tilkommende , +selv vor erindring lægger ved at stue deri +en mørkere eller lysere farve for det dæmrende blik . +Nu hensætter jeg mig ved mit vindue til mit +kære barndomshjem og de vemodig søde erindringer +smelte mit hjerte . +Jeg seer omgivelserne i hine lykkelige dage +og jeg elsker disse erindringer så højt , at jeg ikke +ændser min nuværende lykkelige velstand mod hin +tids enfoldige simpelhed og hjertelige ømhed . +Og dog er det behageligt at eje noget — atvære +rig ! — o , i dette ord har skæbnen lagt en vidunderlig + +klang , som regerer verden og virker med +en guddomsvælde på de stakkels dødelige . Og hvor +meget godt kan man ikke stifte , når man er rig . +Jeg ejer vel ikke meget , men min onkels godhed +giver mig dog så meget at jeg ofte kan berede +mine kammerater og venner en lille glæde , men +meget for lidet til , af jeg efter mit hjertes ønske +kan hjælpe dem , som jeg ville , til af jeg kunne føre +disse lyse hoveder langt hurtigere deres bestemmelse +imøde , end livets blytunge gang tillader , +af jeg ved det jordiske mammon kunne lette åndens +flugt , af den ikke af smålige hensyn stalde standses +— o , hvis dog den rige altid tænkte og følte således , +som jeg med al min uformuenhed i dette øjeblik +føler , da ville først en lykkelig stund oprinde +for videnskabens flittige dyrker , da ville ikke så +mangt et talent gå tilgrunde . +Men fra hjertet udstcømmer livets sande rigdom , +og derfor burde ethvert menneske bede , af ikke +verdens iskulde må tillukke hans hjerte , så af +dets varme følelser kan trænge ud i verden og give +en styrkende verdcrkvægelse til næsten som trænger dertil . +Her i min onkels hus har jeg fundet megen +hjertelighed og megen velvilje . +Min onkel selv er vel en mand , der ikke gør +mange ord , men er meget indesluttet i sig selv , — +dog tog han særdeles vel imod mig . +Han er vistnok en meget brav mand , altid alvorlig +og tavs , og begravet i et hav af forretninger + +følger han sine vidtudstrakte planer og spekulationer^ +han har skibe i søen der farer på fjerne lande +og hans hus er et af de betydeligste her på pladsen . +Således syntes han ikke meget at tilhøre det +selskabelige livs glæder , og jeg har lidt i stilhed +gjort den bemærkning , at det er beklageligt at et +menneske , der ejer så meget som han , og kunne gøre +sig livet så behageligt , forglemmer alt for talstørrelser . +Og dog tror jeg ikke , at hans hjerte er +lukket for ulykkeliges nød ; — jeg har ofte set ham +række den nødlidende hånden , men intet kærligt +smil ledsager hans gave , hans ansigt forbliver +koldt , mens hans hånd , jeg tør ikke med vished +sige hans hjerte , åbner sig for den fattige det er +meget mere en så islinktmæssig handling , som den +hvormed han fører en sum til indtægt eller udgivt +i sin hovedbog . Stundom udstøder han et suk , der +synes frembåret af en inderlig dyb smerte , og det +ofte på tider , hvor ethvert andet menneske ville se +ud som glæden selv , jeg mener når skæbnen har +ladet en af hans vigtige planer falde heldig ud , eller +opfylde et af ham længe næret ønske . +Også i et sådant øjeblik har jeg iagttaget +ham . +Nogle få dage efter at jeg var bleven student , +i afvigte måned , kom et af vore skide , en vesffarer , +hjem efter en besværlig overfart . +Jeg var netop tilstede , da det blev halet ind på + +pladsen , hvor dets rige ladning , der giver et betydelig +tilskud i min onkels kasse , skulle udlosses . +Endeel af kontorpersonalet var tilstede og omringede +lykønskede min onkel , der med skibets kaptajn +kom ned på pladsen . Et halvt undertrykt +smil spillede om hans læber , han vinkede med hånden , +som om disse lykønskninger vare ham højst byrdefulde , +drog der på et af sine sædvanlige dybe suk +og var i det næste øjeblik nedsunken i sin forrige +indesluttede stemning , hvori han kun meddeler , +så meget som der er nødvendigt for at give sin villie +tilkende . +Jeg kan ikke beskrive det indtryk denne lille +scene gjorde på mit sind , det var mig klart , at +min onkel var ulykkelig , thi en få ussel forretningstræl , +hvis hjerte ikke et øjeblik som dette kunne +udvide sig over livets sædvanlige snæverhed , kunne +jeg dog ikke tro han var . +Jeg seer ham endnu og dette syn glemmer jeg +aldrig — da vi atter en klar morgen , efter at skibet +var udlosset , vare samlede på værftspladsen og +min onkel i den anledning gav en lille fest ombord +for skibsmandskabet — hvor » deltagende og glædesløs +han stod midt i denne muntre støjende vrimmel +det danske flag udfoldede sin flig i den klare +friske vinterluft over hovederne på de lykkelige havets +sønner , der havde ført „ Elisabeth “ hjem og som +nu udbragte et tordnende hurra for deres reder og +kaptain , men den første af disse stod som en contrast + +til den høje levende glæde , hans mørke aåsyn midt +i det jublende mandskabs vrimmel måtte forårsage , +af man ufrivilligt måtte erindre , af glæden og +sorgen ligge hinanden såre nær . +For af søge en grund til en min onkels stemning , +har jeg snart tænkt mig dette , snart hint . +Stundom har jeg troet , af den måske kunne søges i +hans nuværende giftermål , som vist nok ikke er +lykkeligt . +Min tante er den eneste af familiens medlemmer , +som ikke behager mig , og så vakre og » enlige +mine tvende kusiner Emma og Laura er , sålidet +ynder jeg Fru Hansen , som i væsen og karakter +aldeles afviger fra disse . +Det var min onkels anden kone , hun er ikke +moder til børnene . Hun har et heftigt og opfarende +gemyt og besidder langt fra den dannelse , som man +i almindelighed finder hos en kone i hendes stand +og med hendes omgivelser . Kort efter at Hansens +første kone var død , overtog hun bestyrelsen af hans +hus , og senere ægtede han hende . +Det er ikke let at begribe , hvad der bevægede +ham til dette skridt , da hun langtfra er smuk eller +har nogle af de egensfaber , der kunne indtage en +mands hjerte , eller er i besiddelse af de åndelige +fortrin , man i almindelighed søger hos en brav ægtefælle +pigebørnene holde heller ikke af hende , de +må kun for faderens skyld holde gode miner +med hende . Jeg selv tror at være hende en torn i + +øjet , da hun formdelest en høj grad af gerrighed +ikke kan tåle , at min onkel har vist mig så megen +godhed . +Denne hendes sidste fejl kunne hun dog ikke +gennemført som et princip , der indvirker på det +oekonomiske husvæsen , da min onkels villie i den +henseende må betragtes som aldeles selvstændig , — +dog i andre henseender må han finde sig i at være +hendes luners slave . +Hun har måske bragt ham en så betydelig +medgiff , at han af hensyn til sin handels suffisance +har lukket øjet for al åndelig fuldkommenhed ? +Jeg ved det ikke , mere sørgeligt var det , hvis +det var tilfældet . +Vel har jeg erfaret , at for seks år siden , et +par år efter hans kones -død , vare hans formuesomstændigheder +langtfra gode . Et par gange +havde han måttet gøre opbud og man talte stærkt +om en tredje fallit , som aldeles ville ruinere ham , +da han på engang atter giftede sig , og på en højst +ubegribelig måde dækkede sine kreditorer , lod opføre +pakhuse og selv byggede skibe . Nu nævnes hans +hus som et af de solideste i staden . +Om min tantes herkomst ved jeg intet , men +jeg kan begribe , at et menneske af den tjenende stand +neppe kan hjælpe et synkende handelshus på føde , +— derfor er det hele mig en gåde . +Iblandt lyspunkterne i mine omgivelser kan jeg +sornemlig nævne mine ovennævnte tvende kusiner . + +Emma , den ældste , en meget vakker pige på +18 år , kom mig ved min første indtrædelse i huset +med søsterlig ømhed i møde . Hun førte den ubekendte +fætter ind i den fremmede kreds og hjalp +mig til hurtig at sætte mig ind i det forhold , som i +det første øjeblik for et ungt menneske er så vanskeligt , +især når man har tilbragt hele sin levetid +på landet og er beladt med den trykkende forlegenhed , +som er så byrdefuld både for sig selv og +andre . +Laura var to år yngre end Emma , en smuk +blondine med et par milde øjne , hvoraf den inderligste +hjertelighed og velvilje taler . Disse tvend e +søskende er mine gode engle her , deres munterhed +betager mangen sky fra min pande , og det er +øjensynligt , at faderen aldrig besinder sig bedre end , +når han efter kontortiden kan tilbringe et par aftenfimer +i deres selskab , hvor de da med musik +eller sang ssge at opmuntre den melankolske handelsherre , +der da for nogle øjeblikke atter syntes at +være strådt ud af den mørke , magiske kreds d « r +omtåger hans sjæl ; for kun at være fader . + +fjortende kapitel . +Bekendtskabet med Adolf Skou . +Manuskriptet fortsattes således : +december samme år . +Jeg glæder mig ret over et bekendtskab , jeg har +stiftet med et ungt menneske på min onkels kontor . +Hans navn er Adolf Skou , og han ør jævnaldrende +med mig . I en tid af fem år har han +været ansat hos min onkel , men han har tidligere +studeret . +Denne bane måtte Skou forlade formedelst +sin faders død ; thi hans moder , som blev efterladt +i trængende kår , kunne ikke lade sønnen fortsætte +sine paogyndte studier , hvorved han hængte med inderlig +lyst og ualmindelig flid . Det er et meget +vakkert ungt menneske med et mere stille end muntert +sind , der stundom syntes at røbe hang til tungsind . +Han elsker ikke handelslivet , jeg tror hos ham +at bemærke en hemmelig sorg over at skæbnen +nægtede ham at vedblive sin begyndte bane , og denne +sorg er tungere , end nogen , som ikke kender den +kan tro , det er sådanne brudte forhåbninger , for +hele livet , hvilke sjældent kan ophjælpcs , det er et åndeligt +tab , som ingen andre fordele kan erstatte . +Dernæst er hans forhold på kontoret ikke de +behageligste . +Han står nemlig nærmest under bogholderen , + +det er en kold og følelsesløs person , en af disse levende +regnemaskiner , som have gjort sig selv tilvandrende +hovedbøger , og hvis hele ånd og forstand +er bleven begraven i en journal over indtægter og +udgifter . +Denne mand skal for endeel år siden have været +detailhandler her i staden , men har formedelst +nogle grunde , som rygtet fortæller på forskellige +måder måtte hæve sin handel . +Senere kom han i min onkes tjeneste , just på +den tid , hvor de forbedrede lykkes omstændigheder indtraf , +og han står temmelig højt hos ham . +Ja , hvad der endogså er højst besynderligt , er , +at uagtet hr . Top , — således hedder bogholderen +— af naturen er en snedig og indsmigrende person , +der jævnlig kryber for min onkel , så har han ham +til visse tider aldeles i sin magt , og forstår al +sætte sin villie igennem , noget som flere gange har +forundret kontorpersonalet , der ved , al agentens villie +er en uforanderlig lov . +Adolf beklagede sig forleden aften , da han besøgte +mig på mit værelse , over hr . Tops rå behandling . +Han +forekom mig den aften halv fortvivlet og +var næsten uimodtagelig for den trøst , jeg søgte al +indgyde ham . +Disse sildige timer , som han stundom tilbringer +hos mig , har han forkortet ved al kaste sig over mine bø- - +ger , hvoraf mange , i særdeleshed nogle danske og + +fremmede belletrister behagede ham . Da sværmer han +om i arkadiske lunde mellem kunst og poesi og glemmer +den blytunge prosa som næste morgen kalder +ham til virksomhed på kontoret eller i pakhusene , +hvor han fungerer som forvalter . +Denne hans sidste forretning syntes mest al +forsone ham med handelsstanden , thi under udførelsen +af denne står han dog ikke umiddelbart under +bogholderens befaling , og der har det frie muntre +liv mellem de virksomme arbejder noget interessant +for ham , pladsens beliggenhed ved stranden som +flyver op mod pakhusene , forskaffer ham en behagelig +udsigt , hvor hans frie , dristige ånd kan tumle sig i +uhindret , og for set øjeblik lade ham glemme , hvad +han har tabt i åndelig henseende , +blandt mine akademiske venner er der dog ingen +jeg holder så meget af som Adolf . Vi stemme +fuldkommen i vore anskuelser om livet , og forholdene +i verden , og jeg har lidt ønsket mig rigdom +for at kunne drage ham ud af den handelssphære , +hvori han mod sin villie skal bevæge sig , og gjenfljænke +ham til Minerva og muserne som han tilhører . +Den +førstegang jeg lærte Adolf Skou at kende , +var nogle dage , efter at jeg var bleven student . Vi +vare da samlede i selskab hos min onkel hvor en +lille højtidelighed var foranstaltet i anledning af +Lauras fødselsdag og hvortil også kontorbetjentene +vare indbudne . + +Laura var min borddame og ved min anden +side sad Adolf . Da også jeg ved denne lejlighed +blev anseet^som en feteret person i anledning af mit +akademiske bsrgerbres jeg havde indfriet , blev min +skål proponeret — og dengang blev Adolf min ven . +Idet han med en ukunstlet hjertelighed trykkede min +hånd , og bad om mit venskab . Med glæde gav +jeg ham det , mit hjerte trængte altformegct til et +ligcstemt , til at jeg siulde støde en så hjertelig tilnærmelse +tilside , og således regner jeg hin aften , som +en af af de lykkeligste , jeg endnu har tilbragt i hovedstaden , +thi den gav mig en betydelig gevinst — +en sand ven ! +Nogle dage efter : +på en skrivelse til min fader , hvori jeg har +tilmeldt ham mit nye forhold til Adolf Skou , således +som jeg uforbeholdent meddeler ham alt væsenligt +hvad der foregår i mit livs ubetydelige omveksling , +har jeg i dag fået svar . Hvor min ædle +kjerlige faders brev har glædet mig . Idet han med +sædvanligt alvvr advarer mig for ethvertubetænksomt +skridt og pålægger mig forsigtighed med mit valg +af venner , berører han , at han vistnok har kendt +Adolfs fader . Han bemærker , at denne var en af +skæbnen hårdt forfulgt mand , som dertil havde +den største ulykke at bekæmpe , denne nemlig , at han +havde skinnet imod st- i en æressag , som sandsynligvis + +var grunden til hans død , og hvorved +hans efterladte enke og tvende børn kun fik armod +til lod . Min fader omtaler , at han personligt har +kendt den afdøde , der var kommis for et handelshus , +som en meget retskaffen mand , men at der hviler +et slør over hans livs sidste begivenhed , for øvrigt +nævner han ikke disse begivenheder ved et ord , +man taler stedse med højagtelse om ham . +Ved dette brev er mit venskabsforhold til Adolf +endnu bleven fastere knyttet , da jeg indser at verdens +uretfærdige dom over faderen — som jeg , jeg +ved ikke selv hvorfor , tror fri for hin bestykning — +også vil have en fladelig indflydelse på sønnens +fremtid . Hvad hint hemmelighedsfulde slør angår +da vil jeg ikke med en eneste hentydning derom til +min ven søge at løfte det , hvilket let kunne krænke +ham , eller måske oprive et gammelt sår . +Min fader taler om den forestående julehøjtid , +og bemærker , at der denne gang vil være lidt +uhyggeligt derhjemme , da min plads står tom . +O , hvilke skønne erindringer tilbagekalder han +ikke i min sjæl ved at nævne hjemmets glæder , +på denne for alverden så festlige højtid . +Med hvilken friskhed står ikke mindet om hine +lykkelige år for mig , da vi børn jublende dansede +om det pyntede juletræ , som skinnede af de mange +kouleurte lys , og bragte os de smukke gaver . +O , hvilken rigdom for barnets nøjsomme sjæl , +— man ønsker sig atter tilbage til barnets rige + +trylleverden , for endnu engang at være sorgløs , som +man ingensinde i verden bliver det mere . Jeg seer +tilbage til hine dage , da min fromme moder overraskede +os med disse herligheder og derpå kaldte os +til det festlig dækkede bord , hvor dog altid min fader +med alvorlig hjertelighed mindede os om be soreståendes +dages vigtige betydning . +Hvilken kreds af lykkelige ! og nu . — +min moder har for længst forladt os . Fire +gange har allerede sneen dækket højen , hvorunder +hun hviler , og hos gud fejrer hun barnefesten under +ly af det himmelske juletræ med himmelske stjernebilleder . +Mine +tøflende er spredte omkring i verden . +Min Broder Thorvald , som er styrmand med en +coffardifarer , er måske nu i Amerika — min ældste +søster er lykkelig gift med en landmand , og min +yngste søster Juliane er tilbage hos min fader i +barndomshjemmet , den kære præstegård . +Det minder mig i dette øjeblik mere levende end +nogensinde om et gammelt ordsprog , som jeg dog ikke +kan huske aldeles , — thi hvor meget forandrer ikke tiden +i menneskenes forhold og hjem , og hvor sandt +er det ikke , at også vi forandres med tiderne , thi +ellers måtte jo hjertet briste ved al den omskiftelse +og ved alle de savn , som den flygtige tid bringer +os . +Jeg bliver ret forunderlig bevæget ved at tænke +på alt dette . Fra mit ensomme vindue , kaster jeg + +et blik ud over den snebedækkede have , der udstrækker +sig nedenfor . Den ligger som indhyllet i sin +ligdragt og de sorte grene , der rage i vejret , på +de ligeså sørgelige minder fra en sådan tid , minder +fra et tillukket blomsterland . +Og under dette liglagen hviler min barndoms +ømme veninde , min elskede moder , derfor hænger +min sygelige indbildningskraft ved dette stivnende +dække i den ensomme aftenstund og jeg skænker mine +barndomserindringer et suk — et afskedssuk ? “ +O , nej en gjeuhilsen , der atter byde dem at +komme ! +Femtende kapitel . +Et jnle-selskab hos agent Hansen . +Fortsættelse af manuskriptet : +jeg har nu tilbragt en juleaften i hovedstaden . +Hvor forskellig var denne dog fra hin , jeg før +omtalte , — hvor forskelligt i sit væsen og udseende +fra den landlige simple enfoldighed . +Et selskab af nogle og tredive mennefler vare + +forsamlet hos min onkel , alle kontorbetjentene vare +indbudne , denne aften måtte ingen mangle . +Salene vare glimrende oplyste , og det var det +eneste , der antydede aftenens festlige højtidelighed , +thi intet juletræ vrangede med sine frugter og kager . +For ved uskyldig munterhed også at minde de +voksne om barnefestens glæde . +I denne julestue samledes man klokken syv . +Herpå delte selskabet sig i forskellige grupper , som +tilbragte fire til fem timer med at spille kort . +Det var besynderligt for mig at se disse mennesker +sidde som naglede til pletten , og med en ivrighed , +som om det gjalt den vigtigste handling , hån » +Terede disse malede blade , der lod dem glemme alt +om den . +Den yngre kreds flokkede sig først om min kusine +Emma , som på sit fortepiano ret smagfuld foredrøg +adskillige nummere , hvorefter man senere toge plads +om et bord i et sideværelse , for at spille halvtolv . +Hr . Top , som i begyndelsen af aftenen havde +nydt den ære at spille med sin principal , fik vi senere +over på vort parti , hvilket egentlig for os udgjorde +den største del af aftenens moro , thi så +stor en helt hr . Top var på sit kontor , og så +vigtig en person han er som bogholder , så kejtet og +forlegen i selskab , , og så lidet forstår han at +deltage i den almindelige konversationstone . Disse , +den gode regnemesters svage sider kom os unge +fortræffelig tilpas . + +Emma var ham i særdeleshed på halsen , og +ved sine vittige , spillende indfald , som bestandig drillede +den stakkels bogholder , ærgrede denne sig hemmeligt , +når en støjende latter lød fra vort bord . +Hr . Top tilkastede os af og til et fortrædeligt +blik , som endnu mere vakte den almindelige munterhed , +men i dette blik , som fornemlig var rettet +imod Emma og Adolf , tror jeg , at have læst en hævngerrig +følelse , som flet undertrykt , syntes at sige : +jeg flak vide at sinde eder ! +Henved midnat gik vi til bords , hvor vi forbleve +i tre stive timer , efter at mange forskellige retter +havde afløst hverandre . +Først hen ad klokken fem stilles selskabet ad , +og denne festlighed , der havde kostet mange dages forberedelser +forud , var nu forbi , og efterlod i mit sind +kun en tomhed og sløvhed , der tildeels sremkaldtes +ved den uvante nydelse af de givne retter og den +stærke vin . +Adolf skøn var denne Asten usædvanlig oprømt ; +det var første gang jeg så ham rigtig glad , og nu +fik jeg også en lejlighed til at kaste et blik i hans +hjerte . +Han havde foræret mine kusiner hver især en +lille ubetydelig genstand . Jeg stod netop i et sideværelsæ , +hvor min tante befandt sig , da Emma kom +derind . +„ Hvad er det for en prætension , du der bærer +om halsen , Emma ? * spurgte min tante . + +„ Det er en foræring fra hr . Skøn , “ svarede +den unge pige . +„ Sådant simpelt stads passer sig ikke . for dig +at bære , min gode , “ sagde moderen spodflf og koldt ; +„ men , “ lagde hun til , „ det forstår sig , det kan +jo være bekosteligt nok for sådan en stakkels skriverdreng . “ +Adolf +trådte netop ind ad døren og hørte disse +ord . Jeg så , at han blev bleg som et lig , men +i samme øjeblik trådte Emma hen , smilede venligt +til ham og sagde : +„ Synes de ikke , hr . Sko « , at denne nydelige +lille prætension , de før forærede mig , klæder mig +godt ? “ og idet skøn bekræftende bøjede sig og fremstammede : +„ Uforligneligt ! “ lagde hun hurtigt til : +„ Ja , jeg skal ingensinde stille mig ved den , men altid +bære den . “ +Fruen blev bleg af harme og ærgrelse og tilkastede +Emma et rasende blik , idet hun forlod værelset . +Vi +mærkede begge , at et truende uvejr trak +op . Adolf svarede Emma kun med et buk . +Han havde forsøgt at bringe et svar i stand , +men det var ham umuligt . +Overgangen fra smerte til den højeste triumf +havde for nogh øjeblikke berøvet ham hans mæle . +Stille trådte jeg hen til ham og trykkede hans +hånd . +Han så på mig med et af glæde strålende + +ansigt . Jeg havde læst i hans sjæl , og vi forstade +hinanden . +Sekstende kapitel . +Forklaringen . +Slutningen af manuskriptet lød således : +Sylvester . +Året er snart omme ! Jeg sidder endnu nogle +øjeblikke på mit værelse , før jeg går til ro . +Hvilket mærkværdigt år har dette ikke været for +mig ? Hvilken sum af lykke har gud ikke lagt i +mit liv , idet han lod mig nå mit mål ? +Selv den sidste aften i året har været mærkelig +for mig , og gerne dvæler jeg ved dens erindring . +Adolf +havde allerede for nogle dage siden bedet +mig om at dele denne aften med ham i hans families +kreds , hvor der foruden dagens almindelige anledning +skulle fejres en familiefest , det var nemlig hans +søster » Fødseldag . + +jeg var , så at sige , den eneste fremmed i den +lille kreds , der kun bestod af pårørende og i hvis +midte jeg befandt mig for første gang . +Madam skov er en middelaldrende kone med +ædle træk , hvori tunge sorger slå dybt prægede . +Tidens plougjern har for tidlig furet den forhen +glatte pande , dog er hun mild , stille og godmodig i +sit væsen . +Augusta , Adolfs søster , er — ja , hvorledes skal +jeg give denre beskrivelse , dertil er jeg for ufuldkommen , +eller også sproget er for fattigt — hun +er den smukkeste pige jeg til dato har set . +Endnu tør jeg ikke skildre hende træk for træk , +dertil har jeg betragtet hende for kort , men for at +betragte hende tilstrækkeligt , tror jeg , jeg behøver en +levetid og en evighed . +Jeg blev denne aften beruset og overrasket ved +synet af denne smukke beskedne pige , der netop fyldte +sit attende år . +Dog hvad tænker jeg på — jeg dåre ! Minerva +må endnu være alt for mig , før jeg vover at +dyrke de andre guder , men imidlertid vil jeg dog +tænke mig kærlighedens gudinde , Amors høje +moder , den evige Frei « , under augusfas yndige +skikkelse . +Denne aften var Adolf i en meget alvorlig +stemning . +Nogle øjeblikke før jeg ville tage afsted åbnede +han sit hjerte for mig . Han drog mig hen i en + +afsides vinduesfordybning og syntes at være bevæget . +„ Carl ! “ +Sagde han til mig , „ Du er et ædelt +mennefle . Det var mig ikke muligt , at lade det +gamle år udrinde , uden at betro dig noget , der +ligger mig tungt på hjertet , og jeg er vis på , at +i din sjæl ligger det ligeså tyst begravet som i +min egen . +Jeg rakte ham tavs min hånd , og han +vedblev : +„ Skulle dog noget mennefle tro , at hvad der +kan opfylde et bryst med det højeste mål af lyksalighed +på samme tid kan give det følelsen af de » +Dybeste ulykke ? “ +„ Forklar dig , Adolf , “ svarede jeg ham beroligende . +„ Hør +da min lykke og min ulykke . Jeg elsker +Emma , din skønne kousine , — det er min højeste +lykke , og ulykken står ved siden og siger med et +tilintetgørende blik : det er umuligt ! Du kender , +Carl , mit forhold og min stilling i din onkels +hus , det er allerførst en hindring , der er stor nok +til at modstå alle mine forhåbninger , men du +kender ikke min ulykkelige faders historie , som kaster +en skygge over hele mit liv . Og dog var han en +brav , retskaffen mand , en ædel , opofrende ven , en +god ægtefælle og fader . Som kommis for handelshuset +blok tß- kamp , stod han i begreb med at foretage +en forretningsrejse for dette hus til en engelsk + +havn med betydelige remisser i rede penge og anvisninger +vå den engelske bank , da han forsvandt , +og man har aldrig siden erfaret , hvor han er bleven +af , ligesålidt som det engelske hus af ham har modtaget +det beløb , som var ham betroet . Huset blok +< k Komp . har senere dækket hint beløb , men min +faders navn nævnes naturligvis aldrig der uden +med foragt , idet man fuldt og fast tror , at han har +indskibet sig til en amerikansk havn . Og dog har +min fader altid aflagt de største prøver på reellitet +og han var derfor , som du seer , overmåde meget +betroet . +Ti år er henrundne siden hin tid , men kun +vi , hans stakkels familie , der nøje kendte hans ædle +hjerte , er overbeviste om hans uskyldighed , og hans +sandsynlige død , hvorom ubestemte efterretningersyntes +at tale om for nogle år siden . Indse nu selv +kære Carl , hvor tung min lod er , du kan sige at +jeg er en dåre , som løber efter lygiemænd på +sumpene , og du havde ret , hvis du sagde så , +thi står jeg ikke på en vulkan , på en udhulet +grav , der dog engang vil briste under mig ? “ +„ O dog siger jeg ikke så , min kære Adolf , “ +Sagde jeg , idet jeg stille lagde min hånd på hans +skulder , „ jeg siger , bevar din kærlighed i et rent , +ædelt trofast hjerte , lad Emmas billede være din +ledestjerne , da farer du aldrig vid , men bevar din +følelse tans og du skal se , at gud vil høre dit +vistnok inderligste ønske at kunne bevise din faders + +uskyldighed og høre et „ Ja “ fra din elskedes læber , +måske endnu inden det nye år er udrundet . +„ Ja , gud give det ! “ råbte Adolf i hellig begejstring +og sank på knæ , „ Gud give det første , +men det er ikke muligt -- -- -- -- -ikke tænkeligt ! “ +„ For gud er intet umuligt ! “ bemærkede jeg +„ hvem kan dog vide det ! “ +„ Ja , gud give det ! “ begyndte han på ny , idet +han lod det fagre , usandsynlige håb få indgang i +sit hjerte , — og om jeg så skulle give afkald på +det sidste ønske , men da måtte mit hjerte briste , — +nej , o gud , som du , ikke som jeg vil ! “ +I det samme flammede et stjerneskud , som en +lang rødlig stribe ude på den af utallige kloder +oplyste vinterhimmel , det var , som et usynligt vidne +havde været tilstede ved vor stille samtale . +„ Det var et godt varsel , min ven , “ sagde jeg , +„ lader os gå tilbage til selskabet , at man ikke skal +bemærke os . Vær ved frisf mod , Adolf , gud vil +hjælpe . “ +Synlig opmuntret gik han et øjeblik efter arm +i arm med mig ind til familien . +Jeg er igen på mit værelse ; nu synker det +gamle år . Midnatsklokken forkynder , at et nyt er +oprunden . Se , det sidder alt , det unge år , med +den funklende stjernekrands om panden , med det +stærke glimrende stjernebillede . + +vil det fremtræde som trøsterne , for de mange +og dybe sår , dets afstedtagnr Broder slog ? — vil +det læge de fortvivlede hjerter ? — vil det hæve de +glade i tro og tilbedelse til ham , på hvis bud +årene synke og stige ! Gud give det ! +Det hæver også mit hjerte til ham , for mine +kære , for dem alle , for min gamle fader . Kunne +jeg nu trykke hans hånd , kunne jeg nu se hans +hvide hår , og høre hans kærlige stemme ; > — o , +jeg seer det alt i ånden ! Himlen velsigne hapr og +os alle ! +Ære være gud i det høje ! +Den ubekendte blev siddende nogle minutter ubevægelig . +Derpå +slukkede han lyset , satte albuerne på +bordet og støttede hovedet med begge hænder . +Således blev han siddende fordybet i fine +tanker . + +syttende kapitel . +Bogholderens arbejde . — brødrene . +Det var endnu tidlig morgen , dagen før at +agent Hansen skulle indløse sit givne løfte til bogholderen , +da begge herrene vare alene på kontoret . +Bogholderen var i begreb med at ordne endeel +fakturer over det hjemkomne skibs ladning , da han +lod blikket glide fra sit arbejde over på Hansen , +som med ivrighed gennemgik endeel poster i hovedbogen . +„ Hr . +Agent ! “ begyndte top med fin sædvanlige +sledflhed , hvormed han altid introducerede sig , „ De +erindrer vel , at det i dag er den sidste dag af den +fristtid , hvorom vi for fjorten dage siden blev +enige ? “ +„ Nu skal jeg straks , “ svarede Hansen , idet han +med en blyant afskrev endeel summer på et ved +siden af sig liggende papir , og derpå opsummerede +„ Hvad var det , de sagde , hr . Bogholder ? “ vedblev +han med et øjekast , hvoraf lyste en usædvanlig bestemthed . +„ Jeg +tillod mig kun at erindre hr . Agenten om +deres løfte til mig , hvorefter jeg skulle være så +lykkelig at — “ +„ Vær de ganske rolig , for hvad deres affaiere +angår , i så henseende er alt klappet og klart , afbrød + +agenten ham med kendelig uvilje . „ I morgen +har jeg lovet Deni fyldestgørende besked , og det skal +jeg holde . “ +„ Så er jeg tilfreds “ svarede top i en nedstemt +tone . +I dette øjeblik skød agenten hovedbogen over +til bogholderen og sagde : „ Jeg ønsker , at de i dag +vil lade disse faciurer hvile og kun til i aften have +balanceret alle hovedbogens Conti med fuldkommen +afslutning , samt opgørelse af husets activa og passiva . “ +„ Hr . +Agent ! “ sagde top forundret , „ De erindre +vel , at vi er i April ? Handelsåret går jo ikke +ud før i oktober , og der er jo aldeles intet i vejen +med status , vi kunne jo mere end ti gange dække +alt , hvad der løber på os , så er der jo aldeles intet +at befrygte . Hvorfor dette hastværk , med deres +tilladelse ? “ +„ For det er min villie , “ svarede Hansen med +fasthed , „ endnu i aften agter jeg bøgerne aldeles +afsluttede og torden , jeg ved , at de er en mand +for at ordne det ! “ +„ Som associe i handelen tror jeg mig dog berettiget +til at udbede mig en grund for denne forandring +i sagernes gang . De har dog ingen mistanke +mod min reellitet , jeg kan jo , om de vil , dpgjøre +min kasse-konto og se , om den stemmer med +beholdningen . “ + +„ Deres indvending , hr . Top , kunne jeg besvare +dem med et kontraspørgsmål af lignende natur . +De har vel ingen mistanke til mine handlingers +reellitet , og hvis de ikke vil stå deres egen lykke +iveien , anmoder jeg dem endnu engang at udføre +det arbejde , som jeg efter en engang afsluttet kontrakt +har ret at fordre af dem . “ +Bogholderen blev forbavset over denne bestemthed , +som han for første gang i al den tid han +havde været i agentens hus havde set . Taus +lagde han fakturæerne til side og tog øjeblikkelig fat +på arbejdet . +Et øjeblik efter forlod Hansen kontoret . +Længe sad top og grublede faus over denne +samtale og rystede af og til på . Hovedet . +„ Hvad Pokker mon der går af ham i dag , “ +Mumlede han for sig selv , „ hvad mon han har i sinde . +Alt skal være færdig i dag , og i morgen skulle mine +affairer være ordnede — i så henseende er alt +klappet og klart — sagde han , hvem i alverden +kan dog begribe det ? “ +Heftig gik han et par gange op og ned ad +gulvet , standsede igen og sagde : +„ Han førte mig sådan en bestemt tone i dag +— det er nogle slemme nykker han har fået , jeg +må se at få ham vænnet af dermed i tide . “ +Urolig satte han sig til sit arbejde , men det +ville ikke rigtig gå for ham , bestandig vendte hans +mismod tilbage og hans grublen tiltog . + +på engang sprang han op , slog hænderne sammen +og råbte : +„ Funtus ! Nu har jeg det ! Hansen vil trække +sig ud af handelen og til fordel for mig og Emma +— — ia , det er jo også rimeligt , at hans svigersøn +kommer til at bestyre huset alene , det er dog +mig , som har bragt det på føde . Ia , på den +måde kan jeg finde mig i , at han er rafl på det +— det er nu hans måde at gøre godt på . Men +så må jeg død og pine spænde for , at jeg kan få +arbejdet fra hånden , jeg må dog engang i dag se +mit snit til at få en samtale med Lene , for om +muligt at få lidt lys i sagen og dernæst høre , +hvorledes mit andragende hos Emma ved hende er +falden ud . “ +Derpå satte han sig fuldkommen beroliget hen +til bogen og arbejdede med en Iver , som selv overraskede +agenten , da han et par timer efter trådte +ind . +Medens bang anvendte sin tid til sine studier +og ikke deltog i nogen adspredelse , for ikke at abstraheres +fra det vigtigere , med tanken stadig heftet på +det dyrebare mål , hans hjerte havde sat sig , nemlig +Augusta « besiddelse , medens han dybt hos sig selv +bevarede sin stumme kærlighed , for først , når han +var pigens besiddelse værd , at kunne lade denn^ + +komme til udbrud , røvede en fjendtlig skæbne ham +alt , medens håbet levede friflt og ungt i hans +hjerte , knuste fremmede forhold den flittige anglings +glæde , og han havde ingen anelse om , at han +af sin smilende drøm om en yndig fremtid , skulle +vågne til en sørgelig virkelighed , der kastede en +skygge over hans hele liv . +Hans rastløse flid havde hos ham bevirket det +anstrøg af alvorlighed , som man ellers så sjældent +finder hos hans jævnaldrende , hans higen efter sit +mål havde gjort ham ældre end han virkelig var +og skønt i lige alder med Adolf skov , var denne +dog af en langt muntrere karakter , men forenede +hellerikke den modnere alders besindighed , som så +fremherskende ytrede sig i Bangs væsen og handlinger . +Men +denne hans karakteeralvor havde også inponeret +hans medstnderende , som syntes at betragte +ham som en autoritet , og for hans ven Adolf finde +vi ham ikke alene som en trofast rådgiver , men også +som en kærlig trøster . +Den samme morgenstund den omtalte scene +sandt sted mellem agenten og bogholderen , sad +Adolf hos Carl bang og græd bitterligt . +Emma havde aftenen forud fortalt ham , under +suk og tårer , hendes stedmoders meddelelse og +havde vel med bestemthed erklæret , at hun aldrig +under hvilkensomhelst omstændighed ville ægte dette +foragtelige menneske , men hun havde også tilføjet , + +at nu var vistnok alt håb ude for dem . Hun havde +den aften været nedslået , og denne stemning havde +i den grad smittet Adolf , som følte alt sit mod synke , +at der ikke manglede meget i , at de begge vare højst +fortvivlede . +Under sin fortælling havde Adolf udkastet en +lille romanstreg , idet han bad bang om at være ham +behjælpelig i at befordre deres flugt , da de havde +lovet , at de aldrig ville forlade hinanden . +Carl kunne ikke bare sig for at smile . Han fortalte +Adolf uforbeholdent , at denne historie havde været +ham bekendt i lang tid , men at han ikke havde +villet bedrøve ham ved at meddele ham den . Han +havde kun forestillet ham de vanskeligheder , som kunne +optårne sig for ham , og ville endnu ikke mistrøste +ham , da gud dog rådede for ethvert menneskes +skæbne . +„ Lad ikke modet falde , Adolf ! “ sluttede han , +„ har gud forenet eders hjerter i en hellig følelse , +da vil han heller ikke adskille dem ! “ +Adolf sukkede og tav . +„ Apropos ! “ begyndte Carl , hvad stads er her +i huset i morgen , da de indbyde fremmede til middagsselskab . +Jeg har såt underretning om , at vi +skulle spise nede i den store sal , men har forresten +ikke bekymret mig derom , det faldt mig kun ind i +dette øjeblik . Ved du det måske ? “ +„ Det er dig dog bekendt ! “ svarede Adolf „ at +et af vore skibe er hjemkommet . Du ved briggen + +„ Forhåbninger ! “ som kaptajn Poulsen førte , som jeg +for en tid siden fortalte dig om var bleven syg ' og +døde i Boston , hvorefter en ung mand , kaptajn +Thompson , overtog skibets retour — +jeg tror nok at han er indbuden fil middag +imorgen . Du vil vistnok glæde dig over at gøre +denne mands bekjendskab , Carl , det er en yderst behagelig +mand , med et fordelagtigt udvortes . Men +det er sandt , lagde han fil , jeg havde nær glemt , at +fortælle dig nogle andre nyheder , jeg er rent forstyrret +i hovedet , dels siden den sidste affaire med +huset blok co . og nu siden al håb er brudt for +mig . Min moder og Augusta er også indbudne fil +imorgen , hvad synes du derom , Carl ? “ +„ Er det sandt ! “ råbte denne i høj beundring +og sprang op fra stolen , „ kommer Augusta l hvor kan +det dog i alverden være . Du kan tro , denne indbydelse +står vist i forbindelse ved disse penge . “ +„ Jeg ved ikke , hvad jeg skal tro , “ svarede Adolf +mismodig „ og det kan vel også være mig det samme . “ +„ Ja sig ikke det ! “ sagde Carl med et ansigt , +hvorpå glæden begyndte at brede sinefarver . „ Hvilken +overordenlig nyhed ! “ +Adolf fortalte derpå historien om brevtasken , +Thompsons indblanding i sagen og at denne af og +fil kom i hans hjem , samt anledningen fil hans bekendtskab +der . +„ Man kan mærke , at en anden genstand nu +har afledt dine tanker , siden jeg først nu erfarer + +alt dette . Kommer kaptajnen hjem til din moder +alene fordi han gav hende denne håndsrækning ? “ +Spurgte Carl forundret . +„ Herregud ! Hvor kan du finde det så besynderligt ? “ +„ Besynderligt ! “ +Svarede Carl , „ vel ikke , men jeg +kender jo din moders stille hjem og hendes egen +indgetogenhed , derfor forundrede det mig . “ +„ Ja , du er nu ikke som andre mennesker , “ tog +Adolf tilorde . „ Du fluide kende Thompson , det er +så vakker en mand , at jeg tør vædde på , at du +selv vil synes godt om han . “ +„ Det kan gerne være ! “ svarede Carl i en tone , +som lod formode , at den opvågnede glæde i hans +bryst havde lidt et skår . Det var atter hjertets +mysterier , som kun de indviede kunne fortolke . +Lidt efter gik Adolf . +Carl sad nogle øjeblikke tans og alvorlig . Han +kunne ikke afholde sig fra at gjennemgåe den sidste +meddelelse om Thompson . Skinsyge , eller måske +kun en skygge af dette dæmoniske uhyre i den menneskelige +sjæl , begyndte at rejse sit hoved mod et +ham ubekendt , aldeles fremmed mennefle , dog trådte +den kun frem som anelse , men efterlod en torn i +hjertet . Stille trådte han hen for spejlet og betragtede +længe og tavs sine træk , hvorover et sygeligt +skær havde kastet ligesom et slør . +„ Ja , min røde kind er blegnet ! “ sagde han +roligt , „ men du ved , min gudinde , hellige Minerva , + +jeg har kun offret dens blomster i din tjeneste . +Vær mig god , og skænk mig din søster freias +skønneste roser til gengæld derfor , det er jo kun +blomst for blomst . Men kunne disse tvende guddomme +begge modtage min tilbedelse , at ikke den ene +skal vinde på den andens bekostning ? Giv mig lys , +o gud ; ikke min , men din villie ske ? “ +I dette øjeblik bankede det på hans dør . Han +sprang hen og åbnede den . +En fremmed trådte ind . +Carl ville tale , men stod som naglet til pletten , +ligesom for at besinde sig ; også den fremmede var +taus . +På engang styrtede de begge i hinandens arme , +og bryst til bryst stod de længe i en tavs omfavnelse . +„ Min +Broder ! Thorvald ! “ råbte Carl , og +en tåre trådte i hans øjne ; „ lykkelige øjeblik , at +vi skulle gjensees ! Himlen være lovet ! “ +Thorvald stod endnu stum , han ville tale , men +også på hans mandige brune kind randt en tåre . +„ Carl ! “ begyndte han omsider , „ Gjevsynets lykkelige +stund har overvældet mig , men tro mig , min +længsel efter at se dig har været større end du +troer , især da jeg alt i mange dage har kunnet opfylde +mig dette ønske , men tiden var ikke moden +, dertil ; thi vid , Carl , fortiden hedder jeg ikke bang , +men — Thompson . + +attende kapitel . +Sæbeboblen springer . +Bogholder top havde tilendebragt fine beregninger , +og var i den lykkeligste sindsstemning . Tanken +om at skulle bevise fin påståede ejendomsret til +tegnebogen havde nogle øjeblikke hin dag vakt hans +uro , men senere betragtede han denne sag med den +største ligegyldighed . Kaptajnens anmassende fremfærd +med at optræde som voldgiftsmand forekom ham +at være en af de almindelige sømandsfrækheder , for +at gøre sig vigtig , og han mente , at han var bleven +for gammel til at lade sig narre . +Kun var det ham umnligt at begribe , hvorledes +bogen var kommen i Adolfs hænder . +Med håb og forventning imødeså han næste +dag , der skulle opfylde alle hans ønsker og navnlig +det som var ham vigtigst : Emmas besiddelse . +I et til den store spisesal stødende sirligt meudlerel +sideværelse var dagen efter en del mennesker +tilstede . +Hvis man var i stand til at fleletere disse personers +følelser hver for sig , da ville resultaterne +blive højst forskellige . +Håb , smerte , forventning og nedslagenhed +syntes at være de herskende sindsbevægelser og at + +dræbe den selskabelige underholdning , som her kun +yttrede sig i en sagte hvisken . +Kun Thompson , eller som han hed , bang , vedligeholdt +sin fatning . +Carl bang var bleg og nedslagen , men af hans +øjne lyste dog en vis resignation , der antydede , at +en stor kamp var foregået i hans sjæl , og at denne +havde sejret på hjertets bekostning . +Adolf og Emma tilkastede hinanden stjålne og +bedrøvede øjekast . +Agenten gik med hænderne på ryggen op og +ned af gulvet . +Madam sko » var i en sagte samtale med Fru +Hansen , der søgte at give hende et stort begreb om +sit kvindevæcrd og den godhed , hun havde vist hendes +søn i den tid , han havde været i hendes hus . +Bogholderen stod i en krog og gned sine hænder , +medens han mønstrede gruppen , men af hans øjne +strålede en sælsom ild . +Da trådte Thompson frem og hævede sin +. Stemme . +„ Mine ærede damer og herrer ! “ begyndte han , +„ der opstod forgangen en strid mellem disse tvende +herrer der , “ han pegede på bogholderen og Adolf , +„ om eiendomsrctten til en tegnebog , sidstnævnte +herre havde i sit værge . Den blev mig overgivet , +da jeg påtog mig det hverv af være voldgiftsmand +i sagen , idet de i dag hver for sig havde af dokumentere , +hvorledes den var kommen i deres besiddelse . “ + +„ Disse bevisers tilvejebringelse er nu på en +måde bleven mig dobbelt nødvendige , da jeg har en +stærk formodning om , af ingen af parterne har nogen +adkomst til den . Jeg må derfor bede dem , hr . +Bogholder , af forklare dem over denne genstand . “ +„ Jeg må bede dem , hr . Kaptajn , eller hvad +de er , “ begyndte bogholderen sarkastisk , „ af forskåne +mig for noget omstændeligt , hvad denne gamle tegnebog +angår . Jeg har kjm den for mange år siden , +senere tabt den , og dermed er hele den historie ude , +som ikke er værd af vi gøre flere ophævelser om . “ +„ Er det alt , hvad de har i denne sag af erindre ? “ +Spurgte Thompson . +Bogholderen tilvinkede ham et „ Ja . “ +Derefter , opfordredes Adolf til at afgive sin erklæring , +hvilket han også gjorde , idet han omstændelig +fortalte den måde , hvorpå han var kommet til devs +besiddelse , som alt er læserne forud bekendt . +„ Af hr . Skous forklaring , “ vedblev Thompson , +da Adolf var til ende med sin beretning , „ se vi altså , +at bogen fra begyndelsen ikke har været hans , og +jeg tillader mig derfor at fortælle en lille tildragelse +af mit liv , som måske kunne give noget lys i sagen , +idet jeg påståer , at hr . Bogholder top aldrig har +ejet brevtasken , om han end på en underfundig +måde har sat sig i besiddelse af den , “ +Alles øjne faldt på top , som bleg og skælvende +havde hørt Adolfs fortælling , og nu ved Thompsons + +fornærmende hentydning ligesom antog en truende +stilling , uden dog at sige et ord . +Uden at give agt herpå , vedblev Thompson : +„ Med et handelsskib var jeg for tre nar siden +ankommen til Bordeaux , hvorfra jeg , da jeg var bleven +uklar med skibets kaptajn , søgte en ny hyre til en +anden havn . Under mit længere ophold der overraskedes +jeg engang ved et besøg af Fru Fortuna , +idet jeg på en lodseddel var så heldig at vinde +titusinde Franks . Jeg fordybede mig i spekulationer +over , hvorledes jeg skulle anvende denne sum , da den +til at købe skib for , tildeels var for lille , og til at +lade ligge uvirksom , for stor . Jeg var endnu ikke +kommen til nogen beslutning , da jeg en nat vågnede +op i den største forfærdelse , thi hele huset , hvor jeg +boede , stod i lys lue . Det var , som de fleste huse i +byen i det kvarter , opført af bindingsværk og var +således i et øjeblik omspændt af ilden . I den +største dødsangst sprang jeg op for at søge en ud » +Gang , men forgæves , næsten kvalt af hede og røg +sank jeg afmægtig til jorden , og havde intet begreb +om hvad der mere foregik omkring mig . Da jeg atter +kom til mig selv igen , befandt jeg mig i et lidet +værelse i et andet kvarter af byen . En middelaldrende +mand med blege alvorlige træk , hvoraf den +inderligste hjertensgodhed lyste , sad ved mit leje og +spurgte deltagende om mit befindende . Jeg led vel +heftige smerter i nogle brandsår , men ved hans +omhyggelige pleje var jeg snart helbredet . Mit liv , + +min formue og al min fremtids lykke har jeg denne +mand at takke for . To gange vovede han sig ind i +de rasende luer for at redde mig , og min formue +stod urørt ved min side i et lille jernskrin , jeg har +ført med mig på alle mine rejser . Under min +sygdom fortalte han mig sit livs historie ; den var +sørgelig , meget sørgelig . Forladt og ene stod han i +det fremmede land , hvor han havde taget tjeneste +vå et handelskontor , da en ulykkelig omstændighed +havde forjaget ham fra hans fødeland ; jeg vil kun +fortælle , at tabet af en brevtaske var grunden til +hele hans ulykke . +Ved min helbredelse var taknemlighed mod mit +livs frelser den første tanke , der vågnede i min +sjæl , og jeg tilbød ham min hele formue , for at +han kunne vende tilbage til sit fædreland , da jeg som +ung og rafl let kunne erhverve mig noget igen . +Men han var ubevægelig , kun når han var i stand +til at dække et beløb , der var fire gange større end +det , jeg kunne byde ham , var han villig dertil , skønt +længsel , en smertelig længsel , drev ham med liv og +sjæl hjemad . +Omsider formåede jeg ham til at forlade det +forhold , hvori han stod til Bordeaux , da det efter +min formening ikke ledede til noget resultat , og foreslog +ham at ledsage mig , som netop stod i begreb +med at gøre en fart til Nordamerika . Hertil fandt +jeg ham villig , og den største glæde jeg dengang nød , +var den dag , da han som lån — thi som gave + +ville han intet modtage — modtog mine rede penge , +for at stikke dem i en handel , han ville etablere i +new-iork . +To år efter besøgte jeg ham der . Skæbnen +havde været ham gunstig , hans foretagende var lykkedes , +han var ejer af en smuk ejendom og en betydelig +formue , hvorved han med lethed kunne dække +såvel mig som brevtaskens indhold . Vor fælles +glæde var ubeskrivelig , vort gensyn forenede os til +et forhold , som faderens til sønnens , og da jeg , +ved i Boston at overtage huset Hansens skib til +retour , endnu engang sank i hans arme , nedlagde +han den betydelige sum i min hånd , for at jeg +her skulle afgive den til fin bestemmelse . +Ved min ankomst her erfarede jeg til min højeste +forundring , at handelshuset netop dagen forud +havde modtaget en lignende sum , hvortil endogså +de påløbne renter vare tilføjede , det hele ledsaget +af en skrivelse . Jeg har forgæves grublet herover , +men har ikke haft andet at gøre end lægge den mig +betroede pengesum i den atter tilvejebragte brevtaske , +som nu igen er i den samme orden , som den var +den dag , da hr . Bogholder top i fæstningsslavernes +dragt , lydende navnet Søren +vintyv , fandt den og udtog pengene deraf . “ +Forfærdelse og forlegenhed stod malet i alles +træk ved denne udgang på Thompsons historie . +Bogholderen var sunken ned på en stol , og +bedækkede sit ansigt med hænderne . + +Fru Hansen var skrækkelig til mode . +Agenten stod rolig og tavs og betragtede disse +. forskellige indtryk fortællingen havde frembragt med +en indre selvbeherskelse . +Madam Skou var bleg og med tårefyldte øjne +sunken om i Augustas arme , da Thompson trådte +hen til hende og leverede hende tegnebogen med +de ord : +„ Madam Skou , de er nu den nærmeste til at +modtage denne bog , som blev nedlagt i min hånd , +og som jeg her overleverer dem . “ +„ O , gud , hvis de havde bragt ham selv — +h ' vrfor flyver han ikke i sin trøstesløse hustrues +arme ? Hvorfor vil han ikke , at hans kære børn +skulle gjensee deres dyrebare , så længe ventede fader , +nu er der dog intet til hinder for hans komme — +hr . Thompson , gud give at de havde bragt ham +selv ! “ - +der indtrådte en dyb taushed , som kun blev +afbrudt ved en sagte hulken eller et smertelig suk . +Nittende kapitel . +Gensyn . +Thompson afbrød tavsheden , idet han tog tilorde +med sit sædvanlige alvor . + +„ Hr . Bogholder , jeg har endnu et hverv fra mit +livs frelser , den ædle , høimodige , ulykkelige og forfulgte +Valdemar Skou , han har på det indstændigste +anmodet mig om , at hvis jeg nogensinde gjensåe den +mand , der så fkjændig havde stjålet hans livs ro +lykke , og bragt så megen sorg og bekymring over +hans stakkels forladte hustru og hans kære velsignede +børn , da skulle jeg bede ham om , at han ville forbedre +sit hjerte , og dernæst bringe ham hans tilgivelse . +Ved +min ankomst på toldboden begyndte tilfældet +straks at lede mig på spor , idet min vens +familie så at sige var de første personer , med hvem +jeg samtalede og deres egen vanvittige datter har +været deres angiver . Min herre , nemesis har +nået dem , deres eget kød og blod har forrådt +dem . Hun fandt brevtasken , som de bortkastede , +da de havde tilegnet dem indholdet . Nu seer de , +alt er klart . Men vær mere menneskekærlig end +hidtil mod det ulykkelige væsen , som deres forbrydelse +berøvede sjælens lys , og lær af den mand , +som de krænkede så hårdt , at det er skønt at tilgive +sine fjender og forlade vore skyldnere . — og +nu har jeg snart udrettet min ærinde , “ vedblev han , +„ kun et står tilbage . På den liste , de , mine +herrer handelsmænd , have ført over det hjemkomne +skibs ladning , har jeg fundet en forskel , en deficit , +idet på min er anført en post , som jeg på foden +har bemærket , og da genstanden er transportabel , + +har jeg ført den med mig . Her er listen , medens +de efterser den , skal jeg hente den hid ! “ +Et øjeblik efter forlod han værelset . +På den fremlagte liste læste man nederst på +foden : +„ Mr . Valdemar skov fra new-iork . “ +I næste sekund hvilede den genfundne , den så +længe savnede , den højtelskede , ved fine kæres hjerte . +Hvilket gensyn ! Hvilken lykke ! At beskrive +deres salighed formå vi ikke , dertil måtte en engel +leveres os en af fine vingers slagfjær , — det var +en forudfølelse af himlens glæder , der kun dunkelt +lader sig male . +I hans arme hvilede afvekslende moder , datter +og søn . +Thompson og Carl havde omslynget hinanden og +så med tårer på den skønne gruppe . +Agenten havde sat sig ned , hans hvide hår +hvilede i hans hænder — han var ikke lykkelig . +„ Se ! “ råbte den ældre skov begejstret , „ uden +denne hædersmand , kaptajn Thorvald bang , også +kaldet Thompson , havde i aldrig set mig — nu +troer jeg dog , jeg kan give ham en liden gengæld , +idet jeg kender et af hans ønsker , tag , , min søn , +min ædle Thorvald , en gave af min hånd , som +jeg selv i dag fik skøn og herlig udviklet tilbage igen +af forsynet , tag hende , og himlen velsigne eder ! “ +Her lagde han den højt rødmende Augusta over +i den lykkelige kaptajn Bangs arme . + +man omringede og gratulerede . +Carl nærmede sig stille . +„ Thorvald ! “ sagde han , „ blandt alle mennesker +på jorden er ingen , der er denne pige mere værdig +end du , og ingen kan mere end jeg ønske eders +lykke . “ +Han skjulte sit ansigt , hans håb var knust — +nu tilhørte han kun Minerva . +„ Nu mangler vi kun en oplysning , “ begyndte +skov , „ hvem var min skjulte , ædelmodige velgører , +hvem har vel så høimodigen dækket mit store tab ? “ +„ Ingen velgører , med deres tilladelse , hr . +Skou , “ tog agent Hansen tilorde , „ kun en skyldner , +en svag , forført mand — jeg har betalt en sum +tilbage , som jeg i et ulykkeligt øjeblik modtog af en +forræders hånd ; jeg lod mig dengang , uden videre +at undersøge med hvem jeg indlod mig på randen +af min undergang , bevæge til at indskyde disse penge +i min handel . Nu har jeg dækket dem , og kun opfyldt +en pligt , ihvorvel for sildig . Her er en gjmpart +af den skrivelse , hvormed jeg ledsagede den til +huset Bloch co . +Skou greb den omtalte skrivelse læste den og +sagde : +„ De har skrevet den , hr . Agent , som om jeg +selv havde dikteret den , men hvor blev de mange breve +af , jeg i den første tid sendte til mit hjem ? “ +„ Spørg ham der ! “ sagde Hansen , idet han +pegede på sin bogholder , der var mere død end + +levende , „ han har opsnappet dem alle , for bedre at +kunne nyde sit rov . “ +Skous øje faldt på den samme skikkelse , hvem +han for ti år siden med tårer tiggede om barmhjertighed , +hans ansigt bedækkedes et øjeblik med +dødens bleghed , da han så ophavsmanden til fine +store ulykker . Roligt sagde han : +„ Du ville mig ilde , men gud vendte det til det +bedre — jeg har tilgivet dig . “ +Kaptajn bang trådte frem i den til en ny og +mere glædelig bevidsthed vågnede kreds og sagde : +„ Mr . Skou i new-iork trænger ikke til denne +tegnebogs indhold ; jeg er vis på , at jeg handler i +hans ånd , når jeg nedlægger den i hans søns +hænder , for derved at kunne give den unge brave +mand nogen større kredit , når han fremtræder for +sin principal , hr . Agent Hansen , og beder om hans +datter Emmas hånd . “ +Skov greb kaptajnens hænder . +„ Det var bravt gjort , “ råbte han . „ Agent +Hansen ! De giver da deres minde ? “ +„ Ja , med den inderligste glæde ! “ råbte Hansen , +„ denne unge mand giver jeg af ganske hjerte min +datter , og for at fuldstændiggøre denne dags lykkelige +begivenheder , erklærer jeg herved , at jeg fra +igår aldeles har trukket mig ud af mine handelsforhold +til fordel for min tilkommende svigersøn , +hr . Adolf Skou , hvis forhold til min datter alt +længe har været mig bekendt . Fra i morgen begynder + +huset et nyt handelsår . De gamle bøger er alt +opgjorte og sluttede i denne anledning . Hr . Bogholder , “ +Vedblev han , „ den private formue , de som +min associe i løbet af ti år har erhvervet , anser +jeg for tilstrækkelig for deres levetid og tager derfor +afsted med demj idet jeg ønsker , at de aldrig mere +må komme for mine øjne . “ +Da nærmede Fru Hansen sig for at lægge et +godt ord ind for fin gamle ven . +- en mand med en så svag karakter som Hansen , +havde aldrig kunnet løsrive sig fra de uværdige lænker +han bar , hvis det ikke var flet ved en overordenlig +lejlighed , og så meget brud han end syntes at gøre +på livets delikateste forhold , mente han dog — da +han nu fandt en sådan lejlighed , hvor han så sig +omgiven af hengivne hjerter — det rigtigst at bryde , +idet han følte , at hvis det ikke skete nu , måtte han +til evig tid blive sin kones ulykkelige slave . Derfor +lod han sig ikke forstyrre , men vedblev rolig : +„ Mit hår er bleven hvidt under sorger og +samvittighedsnag , disse plageånder har du og han +der bragt mig , — for at bringe alt i orden såvel +i mit huns , som i mit hjerte , må jeg flille mig +såvel ved disse som ved årsagerne til disse . Jeg +har nedlagt en disposition til fordel for Fru Hansen +i stadens overformynderi , hvoraf hun kan leve anstændigt , +og i stadens magistrat en begæring om +vort ægteskabs fuldstændige ophævelse . Jeg håber + +ingen vanskeligheder at møde , da det ville være vedkommende +til for megen skade . “ +Fru Hansen ville improvisere en besvimelse , som +dog denne gang ikke var til nogen nytte ; men da +trådte hendes fordums beskytter til , greb hende fast +om armen og gik med hende ud af døren . +Tyvende kapitel . +Dagen før juleaften . +Vi må nu gå endeel tilbage i tiden , for at +meddele nogle begivenheder , der er foregåede , og +som står i meget nær berørelse med det som allerede +er meddelt læseren , og som senere vil vise sig +at have stor indflydelse på nogle af de alt bekendte +personer i denne fortælling . -- -- -- -- -- - +i et lille beskedent huns på tolddodveien sad +i et simpelt , men yderst renligt og hyggeligt værelse +et ungt , smukt fruentimmer med sine to faderløse +stedbørn , en dreng på ti år og en pige på +fire år . +Det var i skumringen , dagen før juleaften ; +gennem de halvt tilfrosne vinduer blinkede stjernerne +allerede ind i den lille stue , medens kakkelovnsilden + +med sin røde flamme oplyste det unge fruentimmer +Bertha s milde , fine skikkelse og det blomstrende +barn , der sad ved hendes fødder . +Med sit strikketøj i hånden/ med det tankefulde +ansigt vendt mod vinduet og den stjerneklare himmel +sad hun , som det syntes , hensunken i stille betragtninger , +medens den lille Olga sad på knæ på +gulvet og småsnakkede med to af papir udklippede +dukker , som hun opstillede på skamlen ved moderens +fødder . +Ved det ene vindue stod Vilhelm og søgte med +sin ånde og sine hænder at optøe en rude , for +bedre at kunne se ud på gaden . +Efter en lang pause lød endelig Berthas melodiske +stemme . +„ Lille Vilhelm ! gå nu fra vinduet , at jeg kan +trække gardinerne sammen og tænde lys , jeg har ikke +tid til at lade mit sytøj hvile længer . “ +Vilhelm adlød straks , men kastede dog endnu et +par længselsfulde blikke til gaden , idet han sukkede . +„ Jeg stod og så efter jomfru krog , det er +grueligt , hvor jeg længes efter hendes +en halvvoksen tjenestepige bragte lys i en plade +og satte det på bordet , medens Bertha løftede den +lille Olga op på en stol og stillede hendes papirsdukker +op for hende på kanten af bordet , idet han +selv satte sig ved siden og tog fat på sit arbejde . +Vilhelm gik sagte hen bagved hendes stol , slyngede +sin arm om hendes skuldre og sagde : + +„ Søde moder ! tror du ikke nok , at jomfru +krog bringer penge hjem med til dig ? “ +Bertha vendte sit ansigt smilende til ham og +sagde : +„ Jeg håber det , min dreng . “ +„ Du er da ikke vis på det ? “ +„ Nej , hvor kan man være vis på sligt ? Den +dame , som sial betale mig den lille regning , kan jo +være gået ud eller have fået forfald , hvem kan +vide det ? “ +„ Men ifald hun er ude , så kan jo jomfru +krog eller vores pige bringe regningen til damen +imorgen tidlig , og så kan vi endnu få penge tidsnok +til i morgen aften at få det juletræ i stand , som +du har lovet os , ikke sandt ? +„ Jo , det mener jeg vel , vi kan . Men , min gode +dreng , det juletræ bliver meget tarveligt i al fald . “ +„ O ! “ råbte Olga , „ jeg får dog en lille +dukke , der ikke er flad , sådan som disse papirsmadamer . “ +„ Dg +jeg ! “ udbrød Vilhelm , „ jeg får en farvelade , +papir at tegne på og sortkridt “ og blyant . +Ak , når jeg kun må tegne , så er jeg så lykkelig ! +Det forstår sig , et juletræ med små lys , kager +sg æbler er heller ikke at foragte . O , hvor jeg +er glad . “ +„ Ja jeg med , “ råbte Olga . +Bertha trak den lille pige hen til sig og kyssede « + +hende , medens hun slog den anden arm om Vilhelm +og sagde til ham : +„ Kære Vilhelm ! Du har været flittig i skolen , +du er en god og fornuftig dreng , og jeg ville være +ligeså glad som du og din lille søster , ved at +kunne glæde eder på den hellige og skønne juleaften , +men seer du , den hele rigdom , vi håbe på , +er syv rigsdaler , af dem vil jeg anvende fire til vor +juleglæde , det er næsten mere , end jeg kan gøre , » g +for fire rigsdaler får man ikke meget prægtige ting . +Den femte er bestemt til en kastet til dig , som du +trænger til . “ +„ Fem rigsdaler , ja det er jo grumme mange +penge . Men kan du da undvære så mange ? Så +ejer du jo kun to rigsdaler igen ! “ +„ Io , vore daglige nødvendige udgifter kan jeg +nok bestride dermed til dagen efter helligdagene , så +venter både jomfru krog og jeg at så nogle +penge ind , og medens jeg broderede pelerinen til den +dame , som jomfru krog informerer , så fornøjede +jeg mig ved den tanke , at indtægten var bestemt til +mine børns fornøjelse i julen , og jomfru krog har +også penge til gode for noget arbejde , som hun vil +anvende til et lignende brug i den familie , som hun +omgås så meget ! “ +„ Der er hun ! Gudskelov ! der er hun ! “ råbte +begge børnene og fløj henimod en høj , tør figur , +som i det samme trådte ind ad døren , indsvøbt i en +mørk kåbe , med en sort hat ned for ansigtet . + +„ Bedste gode krog ! hvad har du til os ? hvad +bærer du der ? “ udbrød den lille Olga , medens +Vilhelm mere beskeden indskrænkede sig til med sine +blikke ligesom at fluge den indtrædende . +„ Afvejen , afvejen , i småkreaturer , “ sagde +jomfru krog . „ Lad mig dog komme ind i stuen . +Se her ! Det , jeg bringer , er en julekage til to +mark . Den er ikke meget stor , men Vorherre ved , +at jeg har givet min sidste skilling ud for den , thi +noget , synes mig , måtte jeg have med herhjem , og +desværre “ — tilføjede hun med sagtere stemme , idet +hun henvendte sig til Bertha — „ forresten kommer +jeg tomhændet . Frøken Fanny var ikke at få itale , +hun lod sige , at hun ikke havde lejlighed til at brodere +med mig i dag . Jeg lod tjeneren gå ind til +hende igen og sige , at jeg heller ikke kom for at give +hende time i aften , men for at vise hende de mønstre , +hun havde forlangt , og bringe hende pelerinen , som +hun havde hastet så meget med , og at jeg udbad mig +blot et øjeblik at måtte tale med hende . Men hun +lod svare , at hun havde selskab og kunne ikke komme +ud til mig , men at hun bad mig at aflevere pelerinen +og komme igen dagen efter helligdagene for at hente +betaling for den samt mit eget tilgodehavende . Så +var jeg da nødt til at gå ! “ +Bertha sukkede og rystede på hovedet med en +bedrøvet mine uden at svare . +Den anden vedblev : + +„ Ja , det er slemt ! men hvad som nu er allerværst : +vi have vel ingen ting i huset af madvare ? “ +„ Nej , ikke mere end netop det fil i aften , og +knapt det ! “ +„ Ja , det tænkte jeg nok , og derfor vil jeg nu +straks løbe hen fil Fru Svendsen og låne nogle +så rigsdaler af hende . Hun er min gode veninde +og nægter mig det ikke . Jeg skal straks være her igen , +det er kun et par skridt herfra . Juletræet må i +slå jer af hovedet , børn , for den gang ! Men +slå nu ikke og tvin over det ! Sådan er verdens +gang . “ +Med disse ord ilede hun ud af værelset . +Vilhelm var imidlertid tyet hen fil en dunkel +krog af stuen . Han sad på en skammel med +bortvendt , nedbøjet ansigt , og mente , at ingen kunne +se , hvorledes tårerne strømmede ned i hans tykke , +dunkle hovedlokker , hvormed han aftørrede sine øjne . +Olga havde lagt sig på knæ foran ham , og +rakte sine små hænder op fil hans kinder , klappede +dem og aftørrede hans tårer , medens hendes egne +stød stille og ubemærket . +Bertha så tans og vemodig på denne gruppe , +hun lod børnene udgræde deres første smerte og +kaldte dem endelig hen fil sig . Hun satte Olga på +skødet , løftede kærligt Vilhelms forgrædte ansigt +iveiret og sagde mildt bebrejdende : +„ Vilhelm , min gode , fornuftige øreng , som skal +opvokse til at være min bedste ven og min støtte , + +er det for dig , ar tage dig sådan en lille modgang +så nær ? “ +„ Er det en lille modgang ? At miste en lykke , +som man i så lang tid har glædet sig til og tænkt +på både dag og nat ? “ +„ Men du behøver jo ikke ganske at miste den . +Dagen efter helligdagene får jeg jo penge , så vil +vi lave juletræ til nytårsaften . “ +„ Tak , kære moder , du er altid god , men der +er så længe til nytår for os , for hver morgen og +hver aften i — o jeg ved ikke , hvormange dage og +uger ! — have regnet efter og sagt med glæde til +hinanden : nu er der så og så mange dage til +jul , og i aften ^skulde vi have sagt : i morgen , +imorgen ! “ +Tårerne kvalte den stakkels Vilhelms stemme . +„ I morgen , “ gentog Bertha , „ så har du udgrædt +din sorg og trøster dig til nytårsaften . “ +„ Å , nytårsaften ! Det er jo ikke nogen helligdag +mod juleaften . Men hvad nart er der heller +ved julen uden juletræ og fornøjelse ? “ +„ Fy , Vilhelm ! Det er hæslige ord . Hvor kan +du så lidt tænke på , hvad julen betyder ? “ +„ Juleaffen , “ sagde den lille Olga , „ så kommer +det dejlige jesusbarn og besøger alle gode børn , og +så er de alle glade . “ +„ Ja , “ udbrød Vilhelm , „ alle børn have glæde , +undtagen vi , vor dør går jesusbarnet forbi . “ +„ Nej , Vilhelm ! “ sagde Bertha alvorlig . „ Han + +går ikke vor dør forbi , når han seer os sidde +herinde tålmodige og kærlige . Jesus selv var et +fattigt barn , og de fattige børn er ham nærmest , +og vi se ofte , at dem skænker han gaver , som de +rige gerne tilkøbte sig for al deres herlighed , thi +sundhed , gode forældre , et godt sind og mange +andre sådanne goder blive mangen gang nægtede +de stakler , der have alt , hvad der kan købes for +penge . Julen vender desuden hvert år tilbage og +kan mange gange bringe dig , hvvd den nægter dig +dennegang , og du kan heller ikke vide , om den endnu +kan bringe dig en eller anden uventet fornøjelse . “ +Når Bertha talte således med varme , hvilede +et ubeskriveligt , ligesom forklaret udtryk over hendeindtagende +ansigt . En indre ild farvede hendekinder +og oplivede hendes ellers temmelig blege ansigtsfarve . +Efterhånden +som Vilhelm opmærksom lyttede fil +hendes ord , antog hans træk mere og mere en rolig +karakfeer , han hæftede smilende sine smukke , kloge +øjne på den moderlige venindes , og da hun tav , +slog han begge armene om hendes Hals og lovede af +et ærligt hjerte den tilbørlige resignation . +Han opsøgte nu et stykke papir , og satte sig +bos sin lille søster , fil hvem han udklippede alltflags +dukker . Legen ville dog ikke ret komme igang , de +sukkede begge af og fil og syntes af kæmpe mod +kedsomhed . +Nu kom jomfru krog hjem og sagde fil Bertha : + +„ Ja , fjeg kommer igen tomhændet for så vidt , +men i morgen tidlig kan vi sende mine hen fil Fru +Svendsen , så får vi sire rigsdaler . Hun havde +ingen penge før hendes mand kom hjem i aften sildigt , +men så ville hun lægge fire rigsdaler i en konvolut +fil mig og så fly dem fil sin pige , så jeg i morgen , +få tidlig jeg ville , kunne sende bud efter dem . Så +beholder de de to rigsdaler , og jeg hjælper mig som +jeg kan med de andre to til mine juleforæringer . “ +Bertha takkede den velvillige veninde , beklagede , +at hun i aftenens mørke havde måttet gå i et så +lidet behageligt ærinde , og forlod derpå værelset +for at besørge aftensmåltidet . +Hun kom straks efter tilbage tilligemed mine , der +bar en stor thebakke med thetøi , brød , et lille fad +med kogte kartofler samt en ringe portion smør . +Medens hun nu tilligemed pigen dækkede bordet , +sagde hun : +„ Se engang hvor ferm vor mine bliver , se +hvor net og ordentlig hun har besørget alting uden +hjælp eller påmindelse . “ +„ Ja ! “ svarede jomfru krog , „ Mine kan aldrig +nok takke dem , thi de har gjort hende til mennefle ; +inden de flyttede sammen med mig , var hun en god +sjokke . “ +Bertha nikkede venligt til den unge pige , der +blev meget rød ved denne temmelig ublide Ros . +Børnene nærmede sig til bordet og betragtede + +julekagen med så glade øjne , at de lade til at forglemme +deres sorg ved dette syn . +Man satte sig til bords , og medens Bertha tillavede +theen , sagde hun : +, . Bi må takke vor gode jomfru krog for denne +julekage , den kommer ret tilpas i aften , da vort øvrige +forråd er meget knapt . “ +Jomfru krog star imidlertid kagen for idet hun +sagde : +„ Ja , denne er , gud bedre det , heller ikke stor , +men nu deler jeg den i syv dele , en til hver af os +voksne , en til mine og to til hver af børnene . “ +De små smilede så fornøjet og lade nu til at +være såre lykkelige . +Enogtyvende kapitel . +En uventet gæst . +I samme øjeblik hørte man en larm på trappen , +ledsaget af en vred menneskestemme og ynkelige +skrig , som det syntes af en hund . +Pigen , som i det samme på ny kom ind , sagde : +„ Det er intet andet , end en stakkels fremmed +hund , som er løben hjem med jomfrnen herovenpå , + +og som hendes Broder , den grove Karl , prygler og +sparker ned as trapperne . “ +Det lød som om det forfulgte dyr i sit fald +tumlede mod døren til værelset . +Vilhelm sprang hen og åbnede den , og en hund +for ind ; krybende hen af gulvet for hans fødder , +så den op til barnet med så rørende øjne , som +om den ville anmode ham om beskyttelse . +Med den varmeste ømhed bøjede drengen sig +ned over den , den lille Olga ilede til i samme hensigt , +også fruentimmerne nærmede sig , og det arme +dyr , som snart mærkede , at det var kommet i et +venskabeligt land , sprang med næsten ustyrlige kærtegn +omkring imellem dem alle . +Det var en meget stor , udmærket skøn , tigerplettel +hund , der bar et halsbånd med polititegn , +og uden om dette et sammenbundet taug , hvis sønderrevne +ender slæbte efter den . +Jomfru krog sagde : +„ Det er bestemt en fornem hund , det seer man +tydeligt på den . Den er sikkert kommen bort fra sin +herre og har været indesluttet og bunden af nogen , +som har optaget den . “ +„ Ja , “ svarede Bertha , det lader rigtignok til , at +den har revet sig løs af et fangenflab , derom vidner +jo dette taug , hvorfra jeg nu vil befri den . “ +Hun løste nu touget af dens Hals og klappede +den med sine små , bløde hænder , som den taknemmeligt +kyssede , idet den så op tjl hende med sine + +store , kloge øjne , som om den forstod at tale og +gerne ville , men kun manglede organet for at fremføre +ordene . +Børnenes henrykkelse over denne uventede gæst +var ubeskrivelig . Al sorg over de nys fejlslagne +forhåbninger var ganske forsvunden , det var ikke +uden møje , at man kunne få de små til bords +igen . +Hunden satte sig mellem børnene , dens hoved +rakte så højt over bordet , at ' det stod i lige linie +med Vilhelms ansigt . Med bedende mine så den +på sine unge naboer , den lod til at være meget +trængende til en vederkvægelse , og Vilhelm og Olga +delte med inderlig fryd deres hart med den , ja , ikke +blot det ene stykke af den dem tildelte portion af +julekagen blev offret til den , men tiltrods for jomfru +krogs formaninger blev endogså ^halvparten af +det andet stykke ganske hemmeligt puttede i dens +store gab . +Også Bertha tildelte den alt , som på nogen +måde kunne afknappcs det lille måltid , og således +viste sig det særsyn , at man ligesom var bleven +rigere ved gjæstfrt at dele sit allerede så ringe forråd +med en nødlidende fremmed , og denne fremmede +var oven i købet kun et dyr . +Da intet mere spiseligt fandtes i huset , lagde +hunden sig ved kakkelovnen og strakte sig velbehagelig +der . +Børnene ilede hen til den . Vilhelm satte sig + +på gulvet hos den og lagde dens hoved i fil skød , +medens Olga kastede sig ned over den , lagde kælende +ansigtet mod dens bryst , og slyngede de spæde arme +om dens Hals . +Det varede ikke længe , førend hele triumviratet +faldt i en sød ssvn . +Det var en yndig gruppe . +Endogså isøvne bøjede Vilhelm sit lokkede hoved +ved mod den lådne ven , og rørende var det at se +den lille pige mellem det store dyrs udstrakte poter +og mægtige kløer . Hendes rosenkind hvilede på +dens dunkle , spættede legeme , og de blonde lokker +spredte sig som skinnende blomster over dens mørke +Hals . +Fruentimmerne betragtede smilende dette syn , og +Bertha bemærkede , at det erindrede hende om et +maleri , der forestillede uskyldigheden som et barn , +der roligt sov imellem kløerne på en tiger og med +hånden i dens gab . +Skjøndt det allerede var børnenes sædvanlige +sengetid , nænnede hun dog ikke at forstyrre dem , og +de to stræbsomme veninder , der satte sig til deres +arbejde , talte imidlertid med hviskende stemme . +„ Der er , “ sagde Bertha , „ Noget , jeg ved ikke +selv , hvad jeg skal kalde det , — en tanke , en forestilling , +som i mørkere øjeblikke ofte har oplivet mig . +Det forekommer mig nemlig , som om der altid , når +noget ubehageligt mødte og forstemte mig , straks +var en lille trøst i nærheden , som ganske uventet + +oprejste det synkende mod . Med undseelse må jeg +bekende , at mangengang kunne ubetydelige ting gå +mig nær til hjertet , som for eksempel i aften børnenes +sorg over de feilflagne forhåbninger . Vilhelms +attring , at jesusbarnet gik vor dør forbi , satte mig +ret i et sørgmodigt lune , og jeg er ligeså barnagtig +som de små , thi denne hund , der forfulgt og vildfarende +har taget sin tilflugt til os , glæder mig +næsten ligeså meget som dem , ja , det forekommer +mig , som om den var sendt os af en usynlig trøster , +på det at også vi stalde have noget uventet behageligt +i julen . “ +Jomfru krog rystede smilende på hovedet . +„ Ja , da ville sådant et stort grådigt bæst kun +være en flet lykke i vor lille husholdning , om vi +skulle forblive belæssede med den . “ +„ Ja , det forstår sig , “ svarede Bertha undseeligt , +„ men jeg mener også blot , at i aften har den været +os en kærkommen gjæsf . “ +„ Ja , den hund vil nok blive efterlyst i avisen , +der er vistnok en stor sorg for dens tab der , hvor +den har hjemme , men forresten , kære Fru Bøgh , +så ville jeg af hjertet ønske og tro , at gud vil +sende dem uventet trøst og hjælp , hver gang de er +sørgmodig , thi det fortiener de visselig . Man kunne +gerne gå hele landet rundt og lede med lygte , uden +at finde et ungt fruentimmer på 24 år , der havde +deres dyder og tænkemåde , og som var sådan en +mageløs stedmoder . Det siger jeg også de mange + +steder , jeg sådan kommer omkring . I det sidste +Års tid — siger jeg — siden den kone er kommen +til mig , er der bleven ligesom et Paradis i mit +simple hjem . “ +Bertha greb hendes hånd . +„ Gode , kære krog , de er alt for god ! Se , +det er nu en ny glæde på denne aften , at de taler +således til mig , thi jeg har mavgengang , og iblandt +andet for et par timer siden , med bekymring tænkt , +ot de sikkert havde det bedre i den tid , da de kun +havde dem selv at sørge for . Var der da intet +hjemme , så kunne de gå ud til deres bekendte , +hvor de altid er velkommen , og lade hjemmet flytte +sig selv . “ +„ Bevares ! Hvor kan de falde på sådanne +griller ? Uden at tale om , at jeg i de senere år +har måtte holde mig en pige , som jeg dog ikke kunne +lade sidde ene hjemme og mangle det nødvendige , så +er det da forresten en dårlig fornøjelse for et stakkels +menneske som jeg , der er over 40 år , og som hele +dagen løber omkring og informerer og syer og mange +steder bliver behandlet , som om man tiggede de » +Fattige betaling og ikke surt fortjente den , for sådant +et menneske , ville jeg sige , er det kun en fattig +glæde at gå i visitter om aftenen . Nej , man kan +rigtignok hørlige » trænge til et hyggeligt hjem at tye +hen til og til en god omgang at styrke sig ved til +den næste dag . “ + +„ Ja , “ sukkede Bertha , „ var jeg blot i stand til at . +Bidrage lidt mere til vort udkomme ! “ +„ Men herregud ! bidrager de ikke troligt dertil ? +Gør de ikke detidersfe , hvad de kan ? Den smule +rentepenge , de har , går til børnenes opdragelse , +som ret og billigt er ; men af deres lille pension betaler +de jo vort brændsel og den halve huusleie , +uden at tale om , hvad deres flittige hænder bidrager +til vor lille husholdning . “ +Jomfru krog rev en saks , der lå på bordet , +ned på gulvet . +Toogtyvende kapitel . +Jomfru krogs meddelelser . +Hun tog saksen op fra gnlvet og vedblev : +„ Seer de ! I min eensomhedstid , da boede jeg +elendigt . Jeg havde kun et værelse med en lille mørk +alkove , heri boede jeg og den unge tøs , min tjenestepige , +sov der . Om dagen var jeg ude , og når jeg +sildig om middagen kom hjem , skyndte jeg mig at +fluge lidt usselt spisekoarteersmad , så løb jeg igen . +Gik jeg nu om aftenen til en eller anden familie for + +at adsprede mig lidt , så hændte det mangengang , at +der var fremmede , og jeg syntes , jeg var tilovers ; +en anden gang traf jeg folk i flet humør og tænkte , +jeg ikke var velkommen . Var jeg så ked af det og +blev hjemme en aften eller to , så sad min unge tøs +og sov , stuen var dunkel og trist , og ikke en sjæl +at tale et godt ord med . Se , et stakkels enligt +fruentimmer er rigtignok til at beklage , og dog er +den lykkelig , der , som jeg , kan ernære sig selv , og +ilke skal spise nådsensbrød hos andre . Ja , jeg har +i alt det dog takket gud for min frihed og mit eget +hjem , sådan som det var . Men hvad jeg ville sige , +da jeg nu så gerne ville leje denne bolig , som anstød +mig så godt , men jeg ikke kunne betale hele +vejen , medmindre Vorherre ville sende mig en skikkelig +logerende , så var jeg så lykkelig at træffe deres +svoger , som havde fulgt dem her til byen , og søgte +om et logis til dem — for nogle måneder , sagde +han ; men gudfleelov ! de måneder er blevne til et +år , og jeg håber , de skal blive til flere . Nu har +jeg det bedre end nogensinde ! Her har vi dog hver +sit sovekammer , foruden denne nette lille dagligstne , +som jeg lider så godt , og hvor pænt er alt dette +ikke blevet , siden de lod deres meubler komme herover +fra Fyen , og hvor ordentligt og sparsomt , og +dog hvor rart ved de ikke at indrette vor lille husholdning ? +Ja , det var en god stund , da de besluttede +dem til at blive her i København , og det var +fornuftigt , skønt jeg ved nok , at de hellere var rejst + +tilbage til deres søster og svoger , som de holder +så meget af . “ +„ Ja , jeg kan ikke nægte , at jeg ofte længes efter +min søster , at mit kæreste luftkastel er bygget ved +siden af hendes hus i samliv med hende , og at +jeg ofte om sommeraftenen medveemod tænker på , +hvorledes jeg i Fyen næsten hver aften vandrede med +min kære Petrea , medens hmdcs børn og mine +sprang foran os og omkring os , men uagtet jeg tilstår +dette , så må de dog ikke tvivle på , at jeg +dybt erkender , hvor lykkeligt det var , at jeg traf +dem . De modtog mig venlig hos dem og åbnede +mig vejen til , ved mit arbejde , at forskaffe , hvad +der manglede til min og børnenes underholdning , +se , også dengang var hjælpen nær , da nøden var +størst . Min søster og svoger have en stor familie +og mådelige kår . Hos dem kunne vi ikke være . +Jeg buster det så levende , da jeg kom her til byen , +mit hjerte var tungt , da jeg kom for at ansøge om +en enkepension , som man straks sorudsagde mig , ikke +ville blive betydelig , jeg så ingen udvej til at ernære , +end mindre opdrage disse to børn , som jeg +elsfede så højt , som af deres døende fader vare +bundne til min samvittighed . Ak , hun troede at +sikkre både deres og min skæbne ved at give dem +mig til moder , da han selv skulle forlade dem . Men +ret til at turde tilegne mig dem for verdens øjne +var alt , hvad vi vandt ved dette skridt , men — også +derfor takker jeg ham . “ + +efker et lille ophold sagde nu jomfru krog : +„ Jeg erindrer en ting , som jeg har glemt at +fortælle dem . En dog forleden faldt talen hen på +dem et sted , hvor jeg kommer og der var netop en +mand fra Fyen , en meget fornuftig mand , og han +sagde , at der var omgåct uforsvarligt med deres +salig mands Bo , at salig kammerråd Bøgh altid +havde været anset for en meget formuende mand og +havde selv anset sig derfor , og det var skammeligt at +tænke sig , at hele hans ejendom var sunket sammen +til de fem tusind daler , som er al den arv , som +både de og børnene fik . Dersom kammerråden +kunne se det , sagde samme fornuftige mand , så ville ' +han vende sig i sin grav . “ +„ Nej , det ville han næppe . Han ville indse , at +han ikke selv havde kendt sin konomiske forfatning . +Jeg tror ikke , at der er flet nogen uret i boet . +Min svoger var på mine vegne tilstede og påså +sikkert min og børnenes interesse . Men sådanne +tilfælde er jo ikke noget rent ualmindeligt i vore +tider . “ +„ Nu , ja , det være som det vil , alting kan blive +meget godt endnu . Det bæres mig for , at de vil +snart gøre en stor lykke . De kan tro , der bliver +tidt spurgt mig om den smukke dame , som bor hos +mig , og det især af herrer både unge og gamle , +pas på , der kommer nok den dag , at en rig og +brav mand kommer her som en redelig og pæn +frier . “ + +Bertha lo . +„ Nej , det har vist ingen nød . For alvor at +fri til en fattig ^nke med to børn , derpå vil vist +enhver betænke sig . “ +„ Men jeg sætter nu , at en virkelig kom i det +ærinde , ville de da ikke sige ham ja ? Ville de +ikke med glæde ægte en god og velhavende mand ? “ +„ Ak , nej , det synes mig ikke . jeg kunne . Det +forekommer mig langt bedre at leve med mine børn +stille og tarveligt , men i frihed og kærlighed , end +underkaste dem og mig en fremmeds villie . “ +„ En fremmeo ! Men når de elskede ham , var +han jo ikke længer en fremmed . “ +„ Ja , når jeg elsfede ham . “ +„ Var det^ da umuligt , at de kunne elsfe en +brav og smuk mand ? “ +, , jeg anser det for umuligt , at jeg nogensinde +mere kan elsfe i den forstand . “ +„ Nogensinde mere ! Herregud ! Vil de da aldrig +kunne glemme deres salige mand ? De seer forundret +på mig , de bliver blodrød . Ih . Du min +gud ! De behøver såmænd ikke at stamme demover +at sørge over deres salig ægtemand . Men nu er +det jo toår siden han døde . De er endnu så ung +og egenligt talt , så har de jo aldrig været gift ; thi +kammerråden var jo allerede opgiven af doktoren , +da de blev viet til ham . “ +Bertha tav og så ned på sit arbejde , endelig +sagde hun : + +„ Ak , min gode veninde , der foregår meget i et +menneskes sind , hvorover man ikke kan gøre regnflab +for sig selv og langt mindre for andre . “ +„ Nå , nå , min bedste , jeg vil ikke friste dem . +Det ville også være en skam , thi det har ret opmuntret +mig at sidde her og passiare med dem , thi +jeg skal sige dem , jeg var også fortrydelig stemt , da +jeg kom hjem . Jeg kan ret ærgre mig over en sådan +tosset tøs , som denne frøken Fanny . Sådan +en er , som om hun mente , at hun var ophøjet +over menneskelig modgang og trang , og at touren +aldrig kunne komme til hende . Fordi hun ikke gider +rejst sig eller forlade sit selskab i et lille minut , som +der behøvedes for at gå ind i en anden stue og +lnkke sin pengeskuffe op , så lader hun en stakkels +arbejder gå med tungt hjerte til et øde og tomt +hjem . Sådan en græder mangen gang , fordi hun +ikke får den stads , hun har bestilt til en Asten , +når hun skal pyntes , at man gerne kunne sidde oppe +om natten for at skaffe hende det færdig , men at +den , der har siddet oppe om natten og trællet for +hende , ikke skal gå grædende fra hende , det tænker +sådan en ikke på . “ +„ Ja kære krog ! Det er Tingen . Man tænker +ikke derpå . Dersom nogen gjorde en pige som +denne frøken opmærksom på hendes opførsel , så +gjorde hun sig vist ikke mere skyldig i denne uret . +De såkaldte lykkelige kende livet kun halvt , altså +leve de kun virkelig halvt , og vi andre , som kende + +både modgang og medgang , se straks i vort indre +fornemme og forstå hvad andre føle , vi er i grunden +de lykkelige ; thi vi have , i den rette forstand , +levet , inden vi dø . Men denne unge pige , om hvem +vi her tale , har de dog tilforn rost , synes mig ? De +har sagt , at det var en fornøjelse at lære hende . “ +„ Ja det er sandt nok , hun har Genie til at brodere +og finde på mange slags forandringer i sit +arbejde , og alt , hvad hun begynder på , det kan hun +straks komme godt fra . Men der er meget idet , som +husholdersken forleden sagde til mig , hun har ikke +forstand på des nødvendigste , hun ved næppe , at +man koger suppe på kød , eller kan se , om der +ligger singertykt støv i hendes stue . Sommetider +sidder hun og græder , ingen ved hvorfor , og hun +ved det ikke selv , til andre tider er hun som en vild +gal øreng . Den dag , sagde husholdersken , havde +der været et stort spektaklel . Frøkenen var faret om +på gulvet , og havde væltet bordet foran sin fader +og spildtalt hans tobak , som stod i et stort glas +og da manden blev gnaven herover , fløj hun hen og +løftede den lille paryk , han går med , af hans hoved , +satte den på sin fod og dansede med den , til +den så ud , så gud sig forbarme . Der var unge +herrer tilstede , der lo af alle kræfter , men den gamle +etastråd blev vred og lukkede sig inde i sin stue . +Han gør ellers en afgud af hende , men alligevel +ønsker han nok at blive af med hende , og få hende +vel gift . Der er en ung mand , en søn af en oberst + +han kommer der i huset , han , ville de nok gerne , +skulle frie til hende . Han ejer et gods ude i Sjælland , +som han har arvet efter sin onkel , men haner +i nærværende tid her i byen . Forresten siger husholdersken : +„ „ Det var synd , at hun skulle have hamhan +er meget for god til hende , det var bedre hun fik hans +yngste Brod er “ “ . Jeg har set dem alle tre . Obersten +er en dejlig mand , det er han , han seer endnu +ganske ung ud , og har et væsen , som er ubeskriveligt +så behageligt . Ingen af sønnerne er så smuk som +faderen . Det var dem , der vare oppe hos etatsråden +i eftermiddags , da jeg var der , derfor kunne +frøken Fanny nok ikke komme fra stuen . “ +Bertha , der allerede længe havde tabt tråden i +denne samtale , rejste sig nu for at vække børnene . +Jomfru krog kaldte pigen ind , gav hende meget +vidtløftig besfed om det pengebrev , der næste morgen +skulle hentes hos den føromtalte frue , og sagde +derpå godnat . +Da børnene blev vækkede tillige med deres stir - +benede sovekammerat , stredes de om , hvem af dem +der om natten skulle nyde den lykke at have den liggende +i sin nærhed . +Berthas dom gjorde udflaget til gunst for +Vilhelm . +Lille Olga sov i moderens eget sovekammer , +Vilhelm derimod i et lille Kammer indenfor dette , +hvor der ikke var mere plads , end til hans seng , +en stol og et lille bord , hvilket sidste blev flyttet + +ud for at gjorde plads for den store hund , hvis nat « +Teleie blev den anvist på et tæppe , som Vilhelm +bredte udenfor sin seng . Inden han gik No sagde +han : +„ O , kære moder , hvor du dog havde ret ! +Dette havde været så dejlig en juleaften , at jeg slet +ikke ' tænker på den i morgen . “ +Flere gange i nattens lsb vågnede drengen +og rakte hånden ud til hunden for at overbevise sig +om , at den ikke var borte , eller at den hele lvksalig « +Hed kun var en drøm . +Treogtyvende kapitel . +Efterlysningen . +Sildig næste middag kom jomfru krog ilende +hjem med en adresseavis i hånden og råbte : +„ Hvad sagde jeg ! her står hunden efterlyst . +I kan selv se , „ at det er den , der er ingen tvivl +om det . Den har været borte i mange dage , der +loves 5 rigsdaler . i douceur til den , som bringer den . +Se , det er din lykke , Vilhelm ! så kan du endnu +få juletræ i aften . + +hunden lyder navnet tiger , står der . Lad +se ! Tiger ! — tiger ! se , der kommer den straks . “ +„ Ak “ udbrød Vilhelm , hvem kunne falde på +det ? Er det et passende navn for det fromme dyr ? +Jeg har prøvet alle de hundenavne jeg vidste . Men +der behøves intet navn til den lydige hund , der kom +ved mindste vink . O tiger ! Tiger ! gode , rare dyr ! “ +Med disse ord omfavnede han hunden med +tårer i øjnene . +„ Men dreng er du da fra dig selv , “ råbte +- jomfru krog „ Jeg troede at gøre mine sager så +godt og glæde dig , derfor løb jeg hjem med avisen , +og skyndte mig noget udsædvanligt , da det er sildigt +og snart bliver mørkt . “ +„ Ja mange tak gode krog , men jeg » ilde så +grumme nødig miste denne hund . “ +„ Gud fri mig ! Du vil da ikke beholde folks retmæssigæ +ejendom . Det tør du hellerikke . “ +„ Nej , kære Vilhelm , det tør du ikke , “ gentog +Bertha . „ Så snart vi have spist , må hunden sendes +hjem . “ +Vilhelm vendte sig bort , for at fljule sine +tårer . +„ Men derimod får du fem rigsdaler , “ sagde +jomfru krog , „ så kan du endnu få købt dig +en farvelade og det øvrige , som er dig lovet , på +juletræet nær , thi det bliver vel for sildigt , men lys +og kager kan i nok få , børn . “ + +Bertha tog jomfru krog lidt til side og +hviskedee : +„ Jeg synes , det er så underligt at modtage +penge for bringe at folk deres ejendom , det bør man +jo gøre for intet . “ +„ Ih , gud forbarme sig ! “ udbrød jomfru krog . +„ det er da ikke værd at være så fornem eller at +vænne Vilhelm til så honnet en ambition . Det +var jo også synd mod børnene . Lad nu de +stakler få deres lille juleglæde . “ +Bertha rødmede men tav , og så snart det tarvelige +middagsmåltid var endt og troligt delt med +hunden , lavede Vilhelm sig til at bortføre sin gæst , +i hvis halsbånd han bandt sit lommetørklæde . +Den glæde , at skulle gå hele byen igennem +med sin lyredare fange syntes at trøste ham noget +for dens tab , det var ligesom han følte sig stolt af +at have det store dyr således i sin magt . +Da det imidlertid var bleven møkt , fik mine +befaling til at følge med til det langt fraliggende +hus , som avisen betegnede og derpå at følge +Vilhelm til de boutikker , hvor han kunne indkjøde de +ham og Olga lovede sager , hvortil det blev ham +tilladt at anvende den hele sum af de ventede 5 +rigsdaler . +Sorg og glæde sirede i drengens sjæl . +Medens jomfru krog vidtløftig forklarede ham +og pigen , hvorhen de skulle vende deres skridt for at +gøre det bedste kjøbmandsflab , så han på hende med + +glædedrukde øjne , men derpå vendte han sig til hunden , +og straks blev hans ansigt inderlig sørgmodigt . +„ Ak , “ sagde han , „ kære tiger , hvem ved , om +vi ses mere i denne verden ? “ +Han stod lidt og betragtede hunden , ^medens +denne på sin side med logrende hale også hæftede +sine øjne på hans . +„ Se , hvor rørende den ser på mig , den ved , +at den siger mig farvel ! Kunne jeg dog tegne den +således . “ +Med disse ord greb han i en hast en blyant +og udkastede med fine træk dens billede på en bred +kant af adresseavisen , som lå på bordet . +Hvor ubetydelig end denne handling syntes at +være , vil det dog senere vise sig at være af stor +betydning . +Endelig efter at både han og pigen med mange +tårer havde kysset det kære dyr , bekvemmede Vilhelm +sig til at tiltræde sin vandring tilligemed den +unge mine , der med ungdommelig , hjertelig latter +havde divånet hele denne rørende scene . +Jomfru krog lavede sig også til at gå , men +vendte tilbage med travle miner og sagde : +„ Hor , denne dag er bestemt lykkelig . Der er +bleven bestilt meget arbejde hos os , som jeg skal fortællæ +dem om i morgen , når jeg får bedre tid . +Dog må jeg straks levere dem dette broderi , som +de nok ser skal blive en sofapude , der er begyndt , +men Fru Svendsen , som den tilhører er ked af den + +allerede , og gider ikke sye den færdig , den skal foræres +bort til en brudegave om en måned , så de +må skynde dem — og se engang ! Alt det garn , +som jo er dobbelt så meget som der bruges til den , +har hun overladt mig for en rigsdaler og det har +kostet tre . “ +„ Nu , “ sagde Bertha , „ siden de mener , af dagen +er lykkelig , hvilket jeg også vil tro , da det er juleaften , +så vil jeg straks tage fat på arbejdet , inden +Vilhelm kommer , og måske behøver min hjælp til +indretningen af børnenes lille fest . imidlertid jvil +jeg begynde med af vinde dette garn , der synes mig +temmeligt uordenligt behandlet . “ +Ved disseord tog hun den meget omtalte +Avis , og uden af bemærke Vilhelms tegning +lagde hun den sammen og vandt den på +alle kanter fuld af garn . +Hun sad imidlertid ene , thi jomfru krog var +gået , og lille Olga var falden i søvn i en krog sat +værelset , og under dette lette arbejde , som beskæftigede +hende , syntes hun af en følelse af tilfredshed , +og en lykkelig anelse vederkvægede hendes hjerte . + +fireogtyvende kapitel . +Oberstens hemmelighed . +I det huns , hvortil den føromtalte lille karavane +styrede sin Cours , boede netop den af jomfru +krog tilforn nævnte oberst ved navn s nej der , og +hans to sønner . +Han selv sad i skumringen ved en munter kakkelovnsild +og røg en cigar . Ligefor ham sad på +samme måde hans ældste søn Otto , medens den +yngste , C h ar le s , stod foran dem . +Man mærkede straks , at der var blev n ført en +samtale mellem de tre personer , men som nu var +gået istå . +Charles tændte sin cigar , som var gået ud , og +forlod derpå værelset . +Obersten så efter ham og sagde derpå således : +„ Stakkels +fyr ! Han er stærkere skudt , end deler +tjenligt for en lieutenant uden formue . Rigtignok +er pigen rig , men hun bryder sig ikke om ham , tværtimod ! +Jeg synes , hun har ham til bedste . “ +„ Ja “ sagde Otto „ jeg har virkelig været ganske +ilde til mode for hans skyld , allerede forrige vinter , +da jeg var kommen her til byen og havde fornyet mit +gamle bekendtskab med det hjortenske hus , men jeg +har siden noget beroliget mig ved en betragtning , +som jeg har erfullet i den an l < dri ! g . Jeg herre + +lig troet at bemærke , at der i hans lidenskab for frøken +Fanny var mere forfængelighed , end sand inderlig +kærlighed . Hendes skønhed , hendes talenter +ville tabe endeel af fortryllelsen i hans øjne , dersom +de ophørte at være en genstand for verdens omtale +og beundring . “ +„ Ja så streng drøftelse “ kan man virkelig heller +ikke underkaste vore menneskelige følelser , og blandt +de forskellige elementer , hvoraf vor kærlighed danner +sig , er det vistnok ikke det ringeste , at verden +ærer vort valg , ja , endogså , at den misunder en +vor lykke . “ +„ Det synes mig ikke . Fra jeg var en dreng +har jeg priset mysteriumet , ubekendt for de uvidende , +som ikke kunne forstå det . “ +Efter en lille pause sagde obersten : +„ Efter alt , der er bleven talt im uem os , kunne jeg +jo rigtignok tage i betænkning at rykke ud med noget , +som jeg havde besluttet at gribe den første lejlighed +til at meddele dig . Jeg måtte meget tage fejl , om +ikke Fanny foretrak dig for alle andre mænd . Du +seer forundret på mig , men de er måske netop for den +omstændighed , at du er den eneste , der ikke gør +hende cuur . Det usædvanlige beskæftige » altid , og +modstand tiltrækker den , som aldrig møder den , men +just derfor keder sig ved sin lykke , og det , tror jeg , +er tilfældet med Fanny . -- -- -- -- -hør mig rolig , lad +mig tale ud . Pigen er smuk og har forstand , hu « +Er et forkælet barn , hun er forvænt af smiger , + +men falder hun i en fornuftig mands hånd og elsker +hun ham , kan hun blive en brav kone , som vil +være en ære for ethvert hus . Se nul du har +virkelig altid haft lykke med dig . Du har en gave +til at vinde hjerter . Du vandt allerede som barn +din brave lærers , som ikke ville flippe dig , men tog +dig med sig til Odense , hver han var ansat . Du +vandt senere din onkels i den grad , at han indsatte +dig til sin arving . Nu er du i forlegenhed +for den sidste sum , som du har at udbetale de holstenske +slægtninge efter testamentet , og — nu kommer +den gamle lykke , nu vinder du igen et hjerte , +en rig pige synes at finde behag i dig , hendes fader +lader til at hove samme ønske , han fortalte mig +ganske fortroligt , hvor stor hendes medgiff var . Det +er tvende gange mere end du for øjeblikket behøver +vogt dig nu for at gøre din lytke vred , ved at +støde den fra dig . Havde jeg endnu den formue , +som jeg ejede for ti år siden , få kunne jeg hjælpe +dig , men du ved , at den er fløjten . Øen eneste +flette side ved et parti mellem dig og Fanny , er Charles +kærlighed til den samme pige , men han ble » +Ialfald dog ikke den lykkelige . “ +„ Men desuagtet “ råbte Otto „ ville jeg på ingen +måde stå imellem ham og hans ønsker , men +dette uanset , så er Fanny ikke den , jeg kunne elske . +Min frihed er kostbarere end mit gods , men forresten +, hvad min øjeblikkelige forlegenhed angår , +så er den så godt som hævet . Øen gamle købmand + +stof , så stod i forbindelse med salig onkel +har givet mig bestemt løfte om de to tusinde , som +jeg skal udbetale holstenerne i juni termin efter +overenskomst , imod at jeg giver ham sikkerhed i huset . +Han risikerer intet , så vidt jeg kan indse , ved +at låne mig denne sum . Dens ubetydelighed i +forhold til det hele har ærgret mig meget i denne +forlegenhed , som jeg heller ikke var kommen i , uden +ved de uventede omstændigheder , som jeg har fortalt +dig . Men nu er jo således min værste sorg sluppet , +thi dermed er disse udbetalinger forbi , og iøvrigt +må jeg se at slå mig igennem , som jeg hidtil har +gjort . Det bliver jo hvert år bedre . “ +„ Kære Otto , du er nu 28 år , og jeg ønsker +ret at se dig gift , jeg nægter ikke , også for min +skyld . Jeg er ked af denne pebersvendehusholdning . +Når du bragte mig en vakker , dannet svigerdatter +så kunne vi udgjsre en familie . Vinterne kunne i +tilbringe i København hos mig , og en del af sommeren +kunne jeg tilbringe hos jer . Hvor et fruenfimmer +gør honneurs i huset er der straks et forandringspnnkt , +hvorom alle gerne samle sig , og dødt +og øde bliver dog livet til sidst uden kvindelig og opmuntrende +omgang . “ +Otto tav nogle øjeblikke , det var , som om +noget svævede på hans læber . Han fæstede så +øjnene på faderens af kakkelovnens lue oplyste ansigt +og sagde endelig , idet han tog hans hånd : +„ Min kære , gode fader , hvem jeg ærer og elsker + +over alt i verden ! Som en overbærende ven har +du stedse behandlet mig ; tør jeg tale til dig som en +ven , ikke som til en fader ? Der er jo hellerikke så +stor forskel på vor alder , som den der almindelig +' adsfiller en faders og søns , og et forhold som +mellem venner har jo altid sundet sted imellem +os . “ — +„ Tal dog , kære Otto , hvortil denne lange +fortale ? “ +Halv undseelig sagde Otto : +„ Du er ingen gammel mand , du er en meget +smuk mand . Gift dig selv og giv mig og min +Broder en god og elskværdig stedmoder . “ +Obersten lo højt . +„ Hvilket indfald ! Jeg er to og halvtreds , — +det ville væve et fornsieligt stof til bysnak , at +oberst Sneider , efter i tyve år at have været enkemand +nu tog sig en ung kone ! “ +„ Men , “ sagde Otto halv sagte , „ det behøvede jo +ikke at være en ganske ung kone . “ +„ En gammel jomfru eller solent enke ? Tusind +tak ! “ +„ Nej , “ sagde Otto med bestandig stigende forlegenhed , +„ heller ikke det . Men et andet tækkeligt +fruentimmer , en ferm ædel Na ur , en , hvis personlighed +tilfulde har behaget dig . “ +„ Hvad mener du ? — hvad skal det sige ? +Med nedslagne øjne vedblev Otto : + +„ Ude på mit god « lever et fruentimmer , som +jeg tilfældigt har lært at kende . Jeg ærer og agter +hende , skønt den strenge moralske verden vender +hende ryggen , fordi hun i sin uerfarne ungdom er , +blevet et offer for sin kærlighed til en ung mand , +som hun endnu elsker og begræder . Admyg og nøjsom +skjuler hun sig for alles øjne , og ved at sy +for bønderkonerne og informere deres pigebørn ernærer +hun sig og sin søn , en herlig øreng , som nu +er seksten år , og denne drengs fader er — er også +min . “ +Obersten tang nogle øjeblikke og så ned for sig . +— derpå løftede han pludselig hovedet og sagde +smilende : +„ Det er Sabine Poulsen , kan jeg tænke , om +hvem du taler . Nu kære Otto , jeg trøster mig ved , +at du og jeg , som du selv siger , altid har levet +sammen som venner , og jeg håber , at din fader +ikke står som en synder for dine øjne på grund +af en menneskelig svaghed , thi du har vel set nok +af denne verdens gang , for at finde svagheden +undskyldelig . Mdet er en gammel historie . Jeg havde +væræt syg og søgt permission for al tilbringe sommeren +på landet hos min svoger på det gods , +som nu er dit . Der var dødt og kedsommeligt . +Jeg besøgte alle egnens beboere . Degnens datter +kom mig selv i møde med en hengivenhed , som vist +var meget uskyldig , men netop derfor dobbelt fristende +og — jeg ved ikke selv — hvordan kommer man ind + +i et sådant virvar ? Jeg har aldrig lovet at ægte +hende , faderen døde på samme tid uden at erfare +noget om vort eventyr . Jeg satte hende i kost hos +en enke i næste købstad og betalte for hende i to +år . Derpå fik jeg et brev , hvori hun skrev , at +hun ikke længere behøvede min understøttelse , og +siden , må jeg bekende , har jeg næsten glemt den +hele historie . De mange sorger , de mange lykkens +omvekslinger , jeg efter den tid har prøvet , må være +min undskyldning . Men gud bevares , lider hun +nød , så sig blot hvad hun behøver , og — “ +„ Nej , hun mangler intet . En af de nette små +boliger , som onkel har ladet opføre , jeg ved ikke i +hvad hensigt , er hende overladt . I et par år +kommer hendes søn daglig til mig , og det har været +en af mine kæreste adspredelser at lære ham , hvad +jeg selv kan . Det er et meget godt hoved og et +meget fortræffeligt hjerte . Længes du ikke efter at +se ham ? “ +„ Nej , ingenlunde ! Ak , kære Otto ! Sådanne +børn have ikke den plads i vort hjerte , som de , vi +med glæde have modtaget i vore arme ved deres +fødsel , og som er opvoksede under vore øjne , have +delt vore gode og onde dage og skulle bære vort +navn . Det er underlig nok , men det går alle +mænd således — jeg er ikke værre end nogen af +de andre . “ +Efter et lille ophold vedblev obersten : + +„ Men hvordan var det nu , at vi kom på dette +kapitel ? Vi talte jo om giftermål ! Det var dog +for Pokker vel ikke din mening , at jeg skulle ægte +Sabine Poulsen ? “ +„ Io , fader , jeg tilstår , at jeg synes , at det +var i fin orden . “ +„ Menneske , er du forrykt ? Hvordan ville hun +tage sig ud i vor kreds ? Hvad ville verden sige +om en sådan frue i vort hus ? “ +„ Hvad verden ville sige er og bliver i evighed +min ringeste sorg , men hvad resten angår , så +ville du aldrig finde en bedre frue i dit hus , og +både i din og i vores og i enhver fornuftig kreds +ville hun tage sig godt ud . “ +„ Hun er uden al opdragelse ! “ +„ Ja , uden kundskaber og talenter , det er sandt , +ja , jeg vil endogså tilstå , at der er nogetd forlegenl +i hendes væsen , noget som viser , at hun altid +har levet på landet i en simpel kreds , men en ædel +natur , en sand indre finhed og takt , som dels er +medfødt , dels erhvervet i modgangs skole , sætter +hendes omgangstone langt over mangen dames , +som verden kalder velopdragen , hun er endnu ret +smuk — “ +„ Du er en underlig fyr , Otto , der seer denne +verdens handel og Vandel med sværmeriske øjne , +man kunne gerne sige med klosterlige øjne . Man +skulle tro , du var opdragen i en munkecelle . Nå , +nå , bliv ikke fortrydelig , noget ridderligt boer der + +også i dig og har del i dette , det har jeg ofte +tænkt , men urimelige vare mangengang dine meninger , +dog ingen værre end den du i denne sag har yttret , +thi ser du — heri er jeg af Charles mening : en +mand må være stolt af at vise fin kone for verden , +thi den plads , som hun optager i denne , kaster lys +eller skygge på ham . Og en simpel , landsbyagtig +brud , en voksen dreng , der var som falden ned fra +skyerne , skulle jeg indføre i mit hus og døje +damernes små spodfle træk ved munden og +herrernes ironiske lykønskning allerede dagen efter +brylluppet og dertil vide , at imellem dem sagdes : +nå ! har oberst Sneider siddet som enkemand i +tyve år , så har han rigtignok også vidst , hvad +han ville have ! — død og al ulykke ! Jeg bliver +hed og kold bare ved at tænke derpå . “ +Otto rystede på hovedet og ville endnu fremføre +noget , da i det samme tjeneren hurtig kom ind og +sagde med glade miner : +„ Her er en lille dreng med tiger . “ +„ Bravo ! “ råbte Otto og løb glad ud i forværelset . +Tjeneren +sagde : +„ De stå på trappen , de ville ikke komme +ind . Der er også en pige med . “ +På det øverste trin af den store trappe stod +Vilhelm og holdt endnu hunden bunden . +Idet Otto åbnede døren , så han drengen +bøje sig ned over dyret , og , med begge arme flyngebe + +om dens Hals , at lægge sit ansigt til dens +hoved . +Denne kærlige stilling og barnets skønhed +forbansede Otto . Med venlige ord bad han ham +komme nærmere , og med blussende kinder trådte +Vilhelm ind i værelset og løste tørklædet af hunden , +der med utålmodighed søgte at rive sig løs ved +synet af fin herre . +Mine var fulgt bag efter og blev stående ved +døren . +„ Jeg takker dig ret meget min gode dreng , “ +Sagde Otto „ Du gør mig en stor glæde ved at bringe +mig min hund igen . Hvorledes har du fået sat +på den ? +Undseeligt stammede Vilhelm : +„ Den kom iaftes til vor dør og blev hos os +inat , men da vi i dag erfarede af avisen , hvor den +hørte hjemme , befalede min moder mig at bringe +den herhen . “ +„ Du har altså gæstfri givet den husly i nat ? +Jeg er dig megen forbindtlighed skyldig . “ +Med disse ord fremtog Otto sin tegnebog og rakte +Vilhelm en femrigsdalerseddel . +„ Nu vær så god , “ tilføjede han , da drengen +ligesom betænkte sig på at modtage den . +Endelig modtog han den med et lille buk og +nedslagne øjne endnu et kærligt blik kastede han +til tiger og nærmede sig derpå døren . + +Otto standsede ham . +„ Sig mig dog , inden du går , hvad hedder +du min lille ven ? “ +„ Jeg hedder Vilhelm ! “ svarede han bestandig +nærmende sig døren . +„ Hvem er dine forældre ? “ +“ Mia fader er død , jeg er hos min moder . “ +„ Her i byen ikke fandt ? Men hvor ? “ +„ Langt herfra ! “ +Otto som mærkede at hans spørgsmål generede +drengen , gjorde ingen flere , men fandt så stor behag +i ham , at han dog ikke kunne afholde sig fra at +tilføje : +„ Min vakre dreng , jeg ville så gerne gjorde +dig en fornøjelse . Det er juleaften ! Er der nogle +småting som du har lyst til at købe dig ? Må +jeg ikke endnu tilføje en lille julegave ? — “ +Under denne replik havde han endnu fremtaget +et par rigsdaler af fin tegnebog . +Vilhelm gjorde et skridt tilbage og holdt begge +hænder på ryggen , medens han løftede øjnene op +til den ham fremmede mand , med eu blanding af +taknemlighed og skamfuldhed . Hans læber smilede +men tårerne stod ham i øjnene . +„ Nej på ingen måde , “ stammede han „ Jeg +takker for deres godhed , men min moder har tilladt +mig at købe , hvad jeg ville , for — disse fem rigsdaler . “ + + +de sidste ord fremførte han med en næppe hørlig +stemme . +Otto betragtede ham tavs . +„ Nu vel ! “ sagde han , idet han nærmede sig +mine „ lad mig i det mindste takke denne lille pige +for hendes ulejlighed med at følge min hund . “ +Med disse ord leverede han hende en rigsdaler , +som hun modtog med nejen og rødmende kinder , +-hvorpå hun fulgte den hurtigt bortilende Vilhelm . +Otto +så efter ham og sagde derpå ved sig +selv : +„ Den dreng forekommer mig som løveungen +i hundehuset . Først i striden med de ringere +dyr vil den erkende fin ædlere natur . “ + +femogtyvende kapitel . +Mødet på nytårsdag . +Nytårsdag , i et dejligt klart frostvejr , vare +Bertha og Vilhelm vandret ud as porten med hinanden , +og Vilhelm udøste sit hjerte for den moderlige +veninde medens han fortrolig hængte ved hendes +arm . +„ Således ! “ sagde han „ således som jeg nu +har fortalt dig , gik det til , og det var årsag i > at +jeg ikke var nær så glad juleaften , som jeg dagen +i forveein havde tænkt at blive , og som jeg +vistnok burde have været . Du må ikke være vred +derfor . Jeg ved nok , at jeg så muggen ud , og +jeg har også siden tænkt , at det måske var flaut af +mig , at jeg på ingen måde ville modtage de penge , +som den fremmede herre ville forære mig , han bød +mig dem så net og kaldte den en lille jnlegave . +Men det var mig næsten umuligt blot at modtage +de fem rigsdaler , som jo for så vidt tilkom mig . +Dersom det havde været en stolt kavaler , som havde +tilkastet dem til mig , så havde jeg uden videre snappet +dem og løbet min vej igen , men nu kom denne +venlige herre og talte så overmåde venligt til mig , +takkede og sagde , at han var mig forbunden , og så +flammede jeg mig ved at tage betaling for at bringe +ham hans egen hund . Noget , som jeg måtte og + +skulle gøre . Jeg blev så undseelig , det er aldrig +på den måde faldet mig ind , at jeg var en fattig +dreng . Jeg synes , det var , ligesom om jeg havde +ligget , da han rakte mig den femrigsdalerseddel . Jeg +kunne næppe bare mig for at græde , +„ Men kære dreng ! “ svarede Bertha „ jeg vil +også bekende for dig , at jeg havde en lignende følelse , +da du gik med hunden , og at det var mig +imod , at du fluide bringe den op , i stedet for at overlade +mine både ærinde og profit , men jomfru krog , +til hvem jeg ytrede min^betænkelighed , gav mig et +svar , der bragte mig selv på den tanke , at min +uvillie i denne anledning kom af en dårlig stolthed , +en vane fra bedre dage , som ikke passede på +min nuværende ydmyge stilling . Jeg ville også +unde jer børn den lille juleglæde , som jeg ellers +måtte have nægtet jer . Mindst tænkte jeg , at du , +min Vilhelm , fluide dele min anskuelse . Nu ved +jeg det til en anden gang , og vi to ville herefter +være enige i heller at give flip på vore ønsker , +end købe den med admygelser . Men vanskeligt er +det nok i trange kår at finde den rette , men smalle +sti mellem ædel og tåbeligdtollhed , og i disse helligdage , +når jeg har set dig sidde så lykkelig ved +dine farver og tegninger , så har jeg dog været glad +ved den lille uventede indtægt , som forskaffede dig +dem . “ +„ Ak ja , moder ! Når jeg kun sidder og tegner , +så glemmer jeg alting , jeg kommer altid tilbage + +til det samme omkvæd . Måtte jeg kun blive maler ! +Synes du ikke , at mine mange portraiter af +tiger ligne den meget ? Jeg har døg afbildet den i +så mange stillinger . Sådan kom den farende ind +ad vor dør , sådan kom den krybende for mine fødder , +sådan lå den ved kakkelovnen og sov , og sådan +så den på mig til afsted . O hvilke øjne havde dog +det prægtige dyr ! Du skal ikke bryde dig om , at +du har vundet garn på min første tegning på +avisen . Du seer , at jeg har truffet den siden efter +hukommelsen . Den gode hund . Hvor jeg længes +efter den , men den tænker vel næppe på mig , den +blev så usigelig glad , da den så sin herre , og sprang +op ad ham . “ +I esplanaden kom jomfru krog de spadserende +imøde med den lille Olga , som hun havde haft med +i et besøg . +Man gik nu sammen og var ganske nær ved +hjemmet , da det lille selskab blev standset af en bekjendf , +der ingen anden var , end den meget omtalte +hund , tiger , der med gøen og glædesytringer +kom farende bag efter dem , og med en sådan heffighed +sprang op af Vilhelm , at drengen var nærved +at falde . +Med ikke mindre henrykkelse , end hundens , modtog +begge børnene den savnede ven , og først efter et +par minuters forløb bled man vaer , at en velklædt +herre stod ganske nær og hilste selskabet . + +Otto Sneider nærmede sig Vilhelm , tog hans +hånd og sagde : +„ Nu , det glæder mig , min lille ven , at jeg +træffer dig her og kan ønske dig et glædeligt nytår ! +Er det din moder ? “ tilføjede han og viste på +jomfru krog . +„ Nej , “ råbte Vilhelm , „ der står min moder +med min lille søster ved hånden . “ +Da Ottos øjne faldt på Bertha , trådte +han ærbødig et par skridt tilbage og tog hatten +af hovedet . +Den unge kones fine , man kunne gerne sige +fornemme udseende , som snarere blev hævet end fordunklet +af hendes nette men simple dragt , var ham +påfaldende . +Han stod et øjeblik stille og så på Bertha , +som rødmede og kærligt bøjede sig ned til den lille +Olga . +Jomfru krog nejede og sagde : +„ Jeg er vel ikke så lykkelig , at hr . Sneider +erindrer mig ? Jeg har haft den ære at se dem et +par gange hos frøken hjort . “ +Otto svarede med en forlegenhed , som viste , at +han ikke erindrede hendes person , skønt han høflig +ikke tilstod det . +Jomfru krog vedblev derpå med flydende +tunge : +„ Ja , både dem , deres hr . Fader og Broder +har jeg haft den lykke at se i de læretimer , som jeg + +giver frøkenen hver tirsdag og fredag . Så det +var deres hund , den gode tiger , der kom til os i +julen ? Det stakkels dyr for mod vor dør med +stort spektakkcl . De onde mennesker , som boer oven +over os , floge og sparkede den , men vi toge imod +den som imod en god ven , og Fru Bøgh , som der +står , og hendes børn vare så glade for den som +for en guds gave . “ +De vare nu lige ved deres husdør . +Otto fnlgte dem til dørtærskelen , takkede for +deres godhed mod hans hund og fjernede sig , fulgt +af tiger , der endnu engang løb tilbage og tog en +kærlig afsted med Vilhelm , der blev stående i gadedøren +og så efter den , indtil den med fin herre var +forsvnnden om hjørnet . +„ Hvad var dog dette for et syn ? “ sagde Otto +til sig selv . „ Hvor har jeg dog set , når har jeg +dog drømt om disse dunkle , besynderlige rørende +øjne , ja det hele yndige ansigt . Dette billede har +altid stået i min fantasi . — men min gud ! +Denne dame erindrer mig dog alt for meget om +Bertha vestberg , den lille pige i Fyen , som jeg +holdt så meget af og kaldte min søster , og som jeg +virkelig rent havde glemt med såmangen anden erindring +fra min grønne ungdom . Og dog var jeg +ordenlig forelflet i det tolv- eller trettenårs barn . +Noget som vel sjældent er tilfældet med en dreng +på en seksten , sytten år . — skulle det være hende ? +Ak , umuligt ! Hun kan jo ikke være mere end tre + +eller fireogtyve år , og denne Fru Bøgh , som den +anden kaldte hende , er jo moder til den store +dreng . “ +Endnu mere tankefuld , mere adspredt end sædvanligt , +som Otto til sin faders hus , hvor der +var selskab , i hvilket han syntes den mest +fremmede . +„ Det var jo Otto smider ! “ udbrød Bertha , +såsnart hun med jomfru krog trådte ind i sin +stue . +„ Javist , kender de ham ? “ +„ Ja , jeg kendte ham straks . Det er jo min +ungdomsven , som jeg daglig har set i min søsters +huns . De ved jo nok , at da min moder døde , og +jeg lun var syv år , sendte min fader mig fra +Mona til min nygifte søster i Fyen , hvor min elskværdige +Petrea opdrog mig og var min anden moder , +Otto smider var i huset hos fin fordums lærer +og gik i Odense skole , men fine fleste fritimer tilbragte +han i min svogers hus , som lå lidt udenfor +Odense . Der legede vi i haven som børn — +hvilket vi jo også vare — læste sammen og spillede +duetter sammen . Han spiller godt på violin . +Den sidste gang , jeg så ham , reddede han mit liv . +— på en spadseertour , vi gjorde sammen , løb jeg +efter min søsters ældste datter , jeg gled og faldt i +mølledammen . Otto , der svømmede som en fist , +sprang ud efter mig og bragte mig straks iland . Jeg +blev syg af forskrækkelse og forkølelse , og da jeg + +kom mig , erfarede jeg , at min ven og redningsmand +imidlertid var rejst til København for at blive student , +så jeg ikke engang kunne takke ham for min +frelse . “ +„ Men gud forbarme sig , hvorfor talte de da +ikke til ham , nu da de mødtes ? “ +„ Ak , jeg mærkede , at han kendte mig ikke igen +og så ved jeg ikke — så kunne jeg ikke tale til ham , +så blev jeg forlegen . “ +„ Det var dog noget sært noget , synes jeg . “ +„ Ja , nu gør det mig også ondt , jeg havde +sågjerne talt med ham . “ +Seksogtyvende kapitel . +Frøken hjort . — det første besøg . +Da jomfru krog næste gang var hos frøken +Fanny hjort , indfandt også Otto sig . Han hilsede +den gamle pige med stor venlighed som en bekendt +og indledede straks en samtale , hvori han fandt en +villig hører og svarer , som af sig selv ledede samtalen +snart om jomfru krogs bolig og den familie , +som delte den . + +naturligvis erfarede Otto straks , at Fru Bøgh +virkelig ikke var nogen anden end den fordums Bertha +veftberg . +„ Men ! “ udbrød han , „ hvor er det muligt , at +hun kan være moder til så stor en søn ? Han er +dog vist en ti , tolv år ? “ +„ Ja , han er på ellevte år , men hun er heller +ikke hans egenlige moder , men både hans og pigebarnets +stedmoder . “ +„ Hun er enke ? Ikke sandt ? +„ Jo , stakkel , hun har såmænd allerede prøvet , +hvad denne verden giver . Hun var meget ung , kun +en fjorten , femten år , da det gik rent tiagters med +faderen , som havde været en formuende købmand . +Hun måtte da tage kondition og tjene som jomfru +og hvad det er for en bedrøvelig stilliog , det ved da +nok enhver . Til sidst kom hun til kammerråd Bøgh +i Fyen . Han var bleven enkemand og søgte et pålideligt +fruentimmer til at passe på fine børn og +hans hus . Der havde hun det nu ret godt , men +med et blev manden syg , og da han mærkede , at +hans endelig var nær , lod han sig vie til hende , for +at hun og børnene kunne blive sammen , og den formue , +han efterlod , også kunne blive samlet i hendes +hænder . Der var nok aparte nogle familiestridig - +heder og vrøvlerier mellem ham og en Broder , hvørom +jeg ikke ret ved besked . Men mod al formodning +smeltede den hele arv sammen til så grumme +lidt , at hun ikke ville kunne ernære sig selv , langt + +mindre børnene , hvis hun ikke var det sparsomme og +arbejdsomme menneske , som hun er . Lidt pension +har hun også , men den er meget ringe . “ +Otto stod stille som i tanker . +Frøken hjort betragtede ham opmærksomt og +alvorligt . +Endelig sagde han : +„ Altså først på sin dødsseng lod kammerråden +sig vie til hende ? “ +„ Ja , han døde tre dage efter . “ +„ Men , “ sagde frøken Fanny med et ironisk +smil , „ den syge herre havde vel længere været elsfer +en ægtemand ? “ +„ Elsteri “ råbte Otto med en fortrydelig mine +„ Hvorledes mener de det ? “ +„ Jeg mener , at kammeråden havde elflet denne +person , deri er vel intet ondt ? “ +„ Nej visselig , tværtimod , thi af sten måtte han +have været for ikke at elske så megen inde . “ +Fanny stiftede farve og begyndte hurtigt at arbejde . +Jomfru +krog fortsatte den afbrudte samtale : +„ Hvad kjæligheden angår , så kan jeg ikke sige +noget derom , men en stor agtelse må jo vistnok +salig Bøgh ' have næret for hende , siden han har overgivet +børn og al ejendom i hendes hænder . Derimod +har jeg rigtig nok tænkt , at hun sagtens har +elflet ham , det være sig nu af taknemlighed , eller + +fordi han var elskværdig , thi det er kun få dage +siden , hun sagde , at hun aldrig mere kunne føle kærlighed +for nogen . “ +En pause opstod . +Otto gik frem og tilbage på gulvet uden +at tale . +Endelig sagde frøkenen , at hun havde hovedpine +og kunne ikke længer tåle at austrenge sine +øjne . +Jomfru krog rejste sig , pakkede sine småsager +sammen og tog afsled tilligemed Otto . +I entreen hjalp han hende høflig hendes kåbe +på og bad hende om tilladelse til at måtte besøge +hende og forny sit bekendtskab med sin ungdomsveninde , +m bøn , der med den største beredvillighed +blev tilstået , og med gensidig tilfredshed stilles +man ad . +Fanny derimod var bleven så forstemt af den +foregående samtale , at hun lukkede sig inde i sit +sovekammer og græd , og da hun siden lod sig se , +var hun i et så ondt lune , at både hendes fader +og Charles Sneider , som spiste til middag hos dem , samt +husjomfruen , og hvem som ellers kom i hendes nærhed , +ligeledes — om ikke grædende så dog blev ligeså +forstemt som hun . + +allerede næste dag gik Otto til Bertha . +Hun sad ene med den lille Olga . Jomfru krog +var ude , og Vilhelm i skole . +Med glæde ilede hun mod den gamle ven , der +greb hendes hænder og kyssede dem . +„ O , min frue ! “ sagde Otto rørt , „ kære Bertha ! +Tillad deres broderlige ven at kalde dem med dette +tilvante navn . De kendte mig igen og ville ikke +tale til mig . Og jeg , hvor var det muligt , at jeg +kunne være i tvivl om , at den , jeg så var en anden +end dem ? “ +„ O ! “ sagde Bertha „ der er intet naturligere , +end det . Det er så mange år , siden vi sås , jeg +var jo endnu et barn . “ +„ Men det er dog ganske de samme træk , det +samme udtryk ! Ak gud ! Man tumler om i verden , +den ene erindring udfletter den anden , men jeg forsikrer +dem , deres billede har dog hvilet i grunden +af min fantasi , næsten sig selv ubevidst , som en sød +drøm , og nu , da de står for mig , nu er det mig +så levende , da jeg så dem sidste gang . Mindes +øe , når det var ? De så mig ikke , de lå i deres +seng og sov , de var syg . Ganske sagte førte deres +søster mig ind til dem , for at jeg skulle sige dem +farvel , inden jeg rejste fra Odense , hvilket fluide fle +samme dag , men da de sov så trygt , nænnede +jeg ikke at vække dem , og kun med mine øjne +og i tankerne kunne jeg tage afsted med dem . “ +„ Ak ! “ svarede Bertha , „ jeg græd mange tårer , + +da jeg erfarede , at de var rejst , uden at jeg havde +kunnet takke dem , fordi de havde frelst mit liv , thi +jeg var jo besvimet , da de drog mig op af dammen . +Hvor glæder det mig at kunne takke dem nu , “ tilføjede +hun , idet hun rakte ham hånden , som han +trykkede til sit bryst . +„ O ! jeg fortjener ingen tak ! “ råbte han . +„ Det var sandelig ingen heltegerning . At springe +i vandet er for mig ikke større fare , end for en anden +at være i en båd . “ +Tiger var fulgt med sin herre og havde allerede +indtaget sin bekendte plads ved kakkelovnen nærmest +ved Olgas kærtegn . +Den lille pige satte sig på gulvet hos den , +og de genfundne venner nøde imidlertid den glæde , +i fortrolig samtale på ny at kunne gennemleve +deres tidligste ungdoms små glæder og sorger . +Bertha sagde : +„ Mit Spring ud i mølledammen har i de senere +år forekommet mig som et Spring fra al min barndoms , +ja fra al min ungdoms lykke ; thi sørgelige +tider begyndte for mig fra den dag . Først var jeg +længe syg , og da jeg kom mig , fik jeg brev fra min +fader i Alton « , der forlangte , at jeg inden vinteren +fluide holde mig færdig til at rejse over til ham og +bestyre hans hus . Jeg adlød med stor smerte . Min fader +var næsten fremmed for mig , han var streng og alvorlig . +Jeg var endnu ikke tretten år og skulle påtage mig så +store pligter . Min gode søster Petreas fornuftige + +undervisning kom mig her godt tilpas , men adskillelsen +fra hende — min dybe ensomhed — thi intet +væsen havde jeg , som talte et venligt ord til mig , +— alt dette gjorde mig ældre end mine år , og siden +den tid har jeg ikke mere været i stand til at genvinde +det uforstyrrelige gode lune , som man altid tillagde +mig i de dage , da vi spillede boldt sammen i +min søsters have . Men de spørger flet ikke efter +Petrea og hendes mand , der holdt så meget af +dem ? “ +„ O , jeg har ikke glemt disse min ungdoms +velyndere , jeg har flere gange erkyndiget mig om +dem , men de sidste efterretninger vare ikke så synderlige +glædelige , men sagde mig , at deres svoger +havde nedlagt sit embede og var flyttet ud på en stor +landejendom iden ensomste egn i Fyen , hvorved hans +oekonomifle forfatning meget havde forværret sig . +Er det sandt ? “ +„ Ja desværre ! Det var en meget uheldig beregning , +der bragte min svoger til således al forandre +fin stilling . Den gård , som han troede så +fordelagtig , svarer så lidt til hans forventninger , at +han ikke er i stand til at redde sig ud af den største +forlegenhed , dersom hans Broder ikke kan og vil +hjælpe ham . I håb herom er han selv for en månedstid +siden rejst til thronhjem , hvor denne Broder +er bosat . Den stakkels Petrea er bleven tilbage med +fine børn på den øde gård og kan ikke vente fin +mand hjem før til foråret . “ + +jomfru krog såvel som Vilhelm , kom nu hjem +og blev meget forundrede over at finde det kærkomne +besøg , især glædede Vilhelm sig over Ottos ledsager , +den gode tiger . +Ved at omtale drengens kærlighed til denne +hund , kom det , som af sig selv , at hans mange afbildinger +af den blev srewtagne og foreviste . +Otto forbavsedes over det umiskendelige talent , +som udlyste af disse skizzer , og tilbød sig i mangel +af en dueligere lærer til at undervise og vejlede ham +i tegnekunsten , hvori han var en udmærket dillettant . +Med +udbrydende henrykkelse , kastede Vilhelm sig +om hans Hals , Bertha takkede med synlig glæde , og +de timer blev angivne , hvori Vilhelm var fri for +fine skoleforretninger , og i hvilke Otto nu så ofte +ville give ham den undervisning , som længe havdf +været gjensfand for drengens højeste ønske . +Det var bleven tildigt , og Otto lod sig lettelig +overtale til at dele familiens tarvelige aftensmåltid . +Begge +fruentimmerne fremtog alt , hvad de besad +af små , ellers omhyggelig gemte ziirligheder , for at +gøre deres ttebord så behageligt som muligt . Det +var første gang at en kær gæst havde oplivet deres +ensomme samliv . Og besynderlig livfuld og lykkelig +var denne aften . +Usædvanlige roser blomstrede på Berthas kinder . +Jomfru krog lo med hele ansigtet ; børnene + +sade i stille henrykkelse med tiger imellem sig , men +ingen var lykkeligere end Otto . +Han syntes som forflyttet til en skønnere tilværelse ; +hans øjne lynede , han var vemodig og lystig +på engang , og gik endelig hjem i en stemning , +som forbød ham at sove den hele nat , uden derfor +til næste dag at berøve ham det nye liv , som +udstrålede af hans ord og mine . +Seksogtyvende kapitel . +Giftermål ved dødslejet . — frøkenens nysgerrighed . +Otto +havde nu ofte tilbragt flere timer i Berthas +hjem for at undervise Vilhelm , der var desuden +blevet indflyttet et fortepiano , som Bertha spillede +på , da hun tidligere havde haft undervisning deri . +For at få Bertha til at modtage fortepianoet , havde +Otto foregivet , at . han havde lejet samme for al lære +at spille , men han kunne ikke komme efter det . +Samtalen fortsattes således : +„ De ved ! “ sagde Bertha , idet en yndig rødme +farvede hendes kinder . „ De ved at jeg i min første +> ør en « smøeo- . +Mands børn . Jeg havde ikke mod til at forlade +denne familie , srzøndt min sttmng var temmelig tornefuld . +Det hændte sig nu , at kammerråd b , + +som var beslægtet med huset , mistede fin unge kone . +Han rejste til Hamborg , for at adsprede sig og besøgte +ved denne lejlighed mine husfolk . Han behøvede et +fruentimmer til at bestyre sit hus og til at have +omsorg med de moderløse børn , han troede i mig +at finde , hvad han søgte , og da den familie , hos +hvem jeg opholdt mig ikke ville modsætte sig hans +ønske , fulgte jeg ham straks til Odense , hvor han +boede . +Her var jeg lykkelig , thi , uden at tale om , at jeg +daglig kunne omgås mine bedste og eneste venner , +min søster og svoger , havde jeg en virkekreds ganske +efter mit sind og en frihed , hvis sødhed jeg efter +så mange Års trang ret kunne påskønne . +Bøgh havde mange forretninger , der syntes at +være ham en byrde , og i al den tid , han kunne +unddrage fra dem , holdt han sig sladesløs ved at anvende +den til sin morflab . I en klub , på lysttoure +med sine omgangsvenner , fordrev han alle sine +fritimer . Man kan uden overdrivelse sm , at han +aldrig var hjemme . Hus og børn overlod han aldeles +til mig . Så stor en tillid til mig måtte naturligvis +pålægge mig dobbelt Iver for mine pligter , +men denne drivfjeder var ikke engang nødvendig . +De små moderløse børn opfyldte mit hele hjerte . +. Olga var ganske spæd , Vilhelm kun fem år . De +forekom mig ganske som mine egne børn , og jeg +følte , hvor den moderlige kærlighed lyksaliggjor og +ingen tomhed lader tilbage i sjælen . + +disse gode dage blev snart forstyrrede ; ved et +ulykkelig fald med en hest ødelagde « bsghs helbred . +Han lå længe syg og led meget , ikke blot af legemlige +lidelser , men den stærke , livsglade mand så +med sorg sin død i møde , og denne sindsstemning +tiltog kendeligt , hver gang han fik besøg af en Broder , +med hvem han i sine sunde dage næsten siet ikke +havde haft nogen omgang . Dette rå og hjerteløse +mennefle talte stedse til den syge om hans nærforestående +død og antog for afgjort , at det da ville +tilfalde ham , som børnenens formynder at bestyre +deres formue og opdragelse . +„ „ I forkælede unger “ “ , sagde han i den syge +faders nærværelse , „ „ I skulle komme til at tage +skeen i en anden hånd . “ “ +Tilsidst tog Bøgh ikke mere imod den forhadte +mands besøg , men derimod underholdt han sig meget +ofte med en juridisk embedsmand i byen , med +hvem det syntes at han rådførte sig og ordnede sine +jordiske anliggender . +En dag , da denne mand havde været hos ham , +bad han mig sætte mig ved hans seng , da han ville +tale med mig . +Meget rørende takkede han mig for min omsorg +for hans børn , ytrede med varme sin bekymring +for deres skæbne efter hans død , og foreslog mig +at sikre deres og min egen fremtid ved at lade mig +vie til ham , da han ijåfald ved testament kunne +indsætte mig til børnenes formynderfle . + +jeg blev meget forbavset ved denne tiltale og +kunne ikke straks indvillige i hans ønske . En indre +stemme talte mod denne handling . En forbindelse , +som jeg ellers aldrig ville indgå , skulle jeg benytte +i det håb , at døden straks fluide løse den . Med +ådanne følelser skulle jeg give min hånd til en +mand , som jeg skyldte taknemlighed , og hvis gode +hjerte jeg i hans sygdom havde lært at kende . — +nej , med en så tvetydig handling ville jeg ikke +købe en i udvortes henseende bedre fremtid . +Medens jeg ene og stille sad i disse betragninger , +kom børnene ilende ind fra haven . De holdt +nogle lange grene af bregner i hænderne og løb +hen til mig , de viftede mig med de grønne toppe +og omslyngede mig i overgiven lystighed . Hvor vemodig +følte jeg mig ved denne barnlige værgeløshed +et øjeblik , hvis vigtighed de uskyldige ikke anede . +Idetsamme trådte den hårde onkel ind og +hurtig for de stakkels børn hen og skjulte sig i en +krog , som små fugle der blive vaer , at en høg er +i vcæryeoen . Han gu > narl , og ^rax » tv » +Frem ganske alvorlig med den lille Olga ved hånden , +ver M på « ^roveren nu » +Cnr o . . L . . . . . c— . +„ „ vi ville ikke lege mere . — må vi blive her hos +disie ørd forekom mig lom mate ak en +stemme . Med en kærlighed , som gennemstrømmede + +mit hele væsen , omfavnede jeg de yndige børn og +gik straks ind til deres fader , takkede ham for hans +tilbud og lovede at fortjene det i liv og død , og +han syntes mere rolig efter denne samtale . +Tre dage efter blev vi viede , og ti dage efter +besøgte jeg med Vilhelm hans grav . “ +Otto havde lyttet til denne beretning , som et +menneske , der hører fin dom oplæse , der gælder +hans ære og velfærd og ingen frikendt kan med +mere lettet sind takke gud og menneskene , end han i +dette øjeblik . +Han greb Berthas hånd og kyssede den med +tårefyldte øjne og med så varme og begejstrede udbrud +af glæde over hendes fortræffelighed , at hun +undseeligt trak sig tilbage , og en dunkel anelse om +hans sande følelser for hende berørte hendes sind . +Men denne anelse blev dog ikke til tanke . Uden at +vide hvorfor , rødmede hun heftigt , men glædede sig +dog Iver fin vens lykkelige og frie stemning . +De blev afbrudte af Vilhelm , der kom hjem fra +t^oæn . +I Ottos kreds var hans hyppige besøg hos +„ ug . e . „ an . . . e e . o ea . te +derom , og dc h “ “ de +afhandlet denne materie . + +hans Broder , der først havde erfaret noget +derom , nævnede det først for sin fader , men kun +øseligt i samtalens gang . +Obersten , som i fin søns daglige gang til en +ung , smuk enke i ringe kår , så en almindelig forbigående +kjærlighedshistorie , var langtfra at bekymre +sig om sligt +Charles , der i denne henseende rigtigere bedømmede +Ottos tænkemåde , havde et ganske andet +begreb om dette forhold , men glædede sig særdeles +ved at vide sin Broder på en vej , hvor deres +planer ikke stod i nogen som helst fare for at carambolere . +Den +eneste , som denne sag havde foruroliget +noget , var Fanny . +Nogle formodninger angående hendes sindelag +mod Otto , som obersten i sin samtale havde yttret +for denne , gjorde visselig hans phsychologifle talent +al ære . +For Fanny , der var vant til i enhver ung mand +at finde en meer eller mindre erklæret tilbeder , var +det en pikant opgave at besejre en oprører , der +synes at trodse al i hendes omgangskreds indført +god orden . Det frie og mandige i Ottos væsen , +var noget , der i høj grad var tiltrækkende +for den unge pige , der ikke manglede forstand til at +stille guld fra glimmer . +Straks efter Ottos samtale med jomfru krog i +Fannys nærværelse , havde hun søgt at udforsle den + +sidste , for så snart som muligt at blive bekendt +med den ubekendte , som lod til at interessere +Otto . +Så velvillig jomfru krog end udbredte sig over +fin husvenindes fuldkommenheder , så var der dog +i hendes skildring af Berthas personlighed en vis +bleghed og sygelighed , der mod hendes villie gav +hendes skikkelse et mat og falmet anstrøg . Hvad +hendes talenter angik , så var det især de huslige , +som toge sig net ud i beskrivelsen , og skønt den +velsvede talerske også søgte at udhæve de øvrige og +fortalte om Berthas sprogkundskaber , der satte hende +istand til selv at undervise hendes børn og gjorde +hende fuldkommen duelig til alene at påtage sig +datterens opdragelse , om hendes færdige pianofortespil +og behagelige syngestemme , så blev det dog ved +Fannys nærmere inkvisition klart , at hun vel havde +ret gode sprogkundskaber , men ingen øvelse i at tale +andre sprog end danst og tysk , og at hun i +musikens udøvelse måtte indskrænke sig til små +sange og mindre vanskelige kompositioner for +pianoforte . +Det blev altså indlysende for Fanny , at denne +medbejlerinde stod alt for langt under hende til at +blive hende farlig . +Så gerne som jomfru krog end hørte sig selv +tale og så lidt hun forstod at veje sine ord , så var +hun dog verdensklog nok til at omtale Ottos besøg +hos dem , og hans opmærksomhed for Bertha med en + +ærdeles diskretion , for at ikke den mindste skygge +skuldr falde på hendes veninde , hvorvel hun derfor +i sit stille sind inderlig jublede over den erobring , +som hendes simple hjem havde frarevet det rige hus +og sammes frøken , der altid behandlede hende med en +vis fornemhed , af hvilken årsag hun hellerikke var +den unge dame gunstig . +Otteogtyvende kapitel . +To frelsende engle . +Således stod sagerne , da Otto Sneider i +juni-termin kom tilbage til København fra sit +gods . +V- » ° „ -n beskaffenhed . +Ottos +morbroder , m ved testament havde +indsat ham til “ egenlige arving , havde slægtninge +i Holsten , som vare nærmere til arven , når intet +testament havde fundet stev , « -ejønor o > » ie « - » « ges +' . ' , s-v -og ivromreoe +over , at den afdøde havde bortgrvet godset og kun +tilstået dem en kapital , som skulle udbetales r vestemte + +terminer , der vare temmelig langt fra hinanden , +og ikke var noget betydeligt i forhold til godsets +værdi , men blev dog ved mange indtrædende omstændigheder +svært at udrede for Otto , desuden vare +disse fraværende arvinger så strenge i deres fordringer , +og den kommissionair , der på deres vegne +sendtes til København , forstod så snildt at dreje +testamentets ord , at i mangel af prompte udredelse +kunne ejendomsretten til godset gøres Otto stridig +eller i det mindste give anledning til en vidtløftig +proces . +Den sidste as disse udbetalinger stod nu for +døreu , og ved sin ankomst fra landet modtog Otto +efterretning om , at den føromtalte kommisstonair +også var i byen , og allerede havde spnrgt efter ham . +En værre nyhed kom ham også forøre , nemlig , +at den gamle købmand , der havde givet ham løste +om bistand , var meget syg . +Han ilede til ham , men fandt ham bevidstløs , og +fik samme dag efterretning om hans død . +Ottos bekymring ved denne lejlighed forøgedes +endnu derved , at hans fader var bortrejst , så at +han ikke vidste , hvorhen han skulle vende sig for idet +mindste at så et godt råd . +Hans Broder , som tilfældet gjorde til hans +fortrolige , opregnede ham mangfoldige udveje , der +ikke tjente til andet end at gøre ham mere forvirret . +Mod aften besluttede han at gå til Bertha . + +„ Råd eller hjælp kan jeg ikke vente der “ , sagde +han ved sig selv , „ men når jeg seer hendes ansigt , +så glemmer jeg alle denne verdens trivielle +sorger “ . +Disse sorger efterlade dog et spor i hans væsen , +som ikke undgik Berthas blik , og da det just +traf sig , at de vare ene , udspurgte hun ham med en +så øm deltagelse , at han ikke var i stand til at +dølge sandheden . +Bertha rejste sig hurtig , åbnede sit hemmeligste +gemme , og med blussende kinder nærmede hun sig +Otto og sagde undseeligt : +„ Se , her er 2000 rigsdaler i kongelige obligationer . +De er vel lovlige mine ; thi en lidt større +sum står i overformynderiet , som børnenes formue , +men heller ikke disse anser jeg for mine , men +for børnenes ejendom . Jeg forstår mig ikke på +slige pengesager , men jeg tænker , at disse penge ikke +kunne være sikkrere , end i deres hænder , og er det +så , så vil deres fattige veninde føle sig rig og +lyksalig ved at erstatte den afdøde købmands gode +villie “ . +„ Bertha ! “ råbte Otto . „ Er det da ikke sandt , +at jeg her skal finde trøst for enhver modgang ? +Deres og de elskede børns ejendom vil de betroe i +min hånd ? Ja jeg kan ikke indse andet , end at +den skal være vel bevaret der , jeg vover at modtage +deres godhed . Det gør mig alfor lyksalig , at de + +skal tie del i det gods som er mit , og at hjælpen +rækkes mig af deres elskede , lille hånd . “ +Med disse ord greb han denne hånd og trykkede +den heftig til sine læber . +Berthas øjne hvilede på ham med et udtryk +af mildhed og glæde . +Hendes ansigt var ham så nær , den største +fristelse greb ham til at trykke et Kys på den lille +rosenrøde mund , dog vovede han ikke at give efter +for dette brændende ønske , der allerede ofte var overvunden +med stor smerte . +Imidlertid gik han hjem denne aften i en sand +glædesrus , ikke så meget over at være reddet af sin +forlegenhed , som ved tanken om Berthas tillid og +hengivenhed for ham . +Desuden forekom det ham som et lykkeligt forvarsel , +at hendes formue skulle være i hans værge . +Det håb , at hun snart fluide blive hans hustru , +at hendes egen fordel således var forenet med hans , +var i denne time så levende i hans sjæl , at det +synes ham let at erklære hende den kærlighed , som +hun jo umulig kunne være uvidende om , og som så +meget talte for , at hun delte . Han havde ikke villet +modtage obligationerne , førend han havde stillet +den samme sikkerhed for pengene , som var tilbudt » +Den afdøde købmand . +Da det endnu ikke var sildigt , gik han samme +aften til en forretningsmand for at aftalt det fornødne . + + +det var ham en glæde ved denne lejlighed at +se Berthas navn i et ham vedkommende dokument , +og han fornøjede sig ved at tænke , at han ville give +højere renter , end hun ellers havde erholdt af obligationerne . +Da +han kom hjem , var det sildigt . Det var +ham derfor påfaldende , da tjeneren sagde , at der +havde været to gange bud fra etatsråd hjort for +at bede ham komme derhen , når han kom hjem , da +man ønskede at tale med ham . +Han begå » sig straks derhen , og så snart han +trådte ind i huset , blev han ført ind til frøken +hjort . +Fanny var ene , hun var omhyggelig og smagfuld +klædt og så nydelig ud ; en jomfruelig rødme +for som en sky over hendes ansigt ved Ottos indtrædelse , +— hun var i dette øjeblik virkelig fortryllende . +Med +nedslagne øjne sagde hun , af hendes +fader allerede var gået til ro , men havde overladt +hende den fornøjelse af levere hr . Sneider en billet +hvis indhold hun håbede ville være ham meget behageligt . +Otto +åbnede hurtig sedlen , der var uforseglet +og lød således : +„ Da min datter siger mig , af hun af deres +„ Hr . Broder har erfaret , af købmand stops død +„ har sat dem i forlegenhed for 2000 rigsdaler , + +„ så har jeg herved den ære af meddele dem , af +„ det skal være mig en fornøjelse af overlade dem +„ denne sum mod den sikkerhed , de selv behager +„ af bestemme . “ +„ Jeg er deres fader overmåde meget forbunden “ , +sagde Otto . „ Jeg skal i morgen selv have den +ære af bringe ham en tak for hans godhed , som +jeg imidlertid ikke for øjeblikket skal misbruge , da jeg +allerede et andet sted er blevet hjulpet . “ +„ Ja , så , “ svarede Fanny kendeligt forstemt . +„ Det gør mig — det ville gøre min fader meget +ondt , af en anden har berøvet ham den fornøjelse af +tjene dem . “ +Hun påtog sig en lystig , ironisk mine og sagde +smilende : +„ Vi troede — de sagde selv forleden—sådan +i samtalens løb — at der imellem deres venner +ikke var en eneste egentlig formuende . Da min fader +har det ringe fortrin at være temmelig rig , så tænker +jeg , at nu kunne jeg uden hcxeri gætte , at de +ikke regnede os til deres venner , men i dag — “ +Otto afbrød hende : +„ Min bedste frøken , jeg ved ikke at erindre mig +at have sagt disse ord , men naturligvis har jeg i +det øjeblik forstået jævnårige ungdomssorbindelser , +hvad man sådan almindelig forstår ved venner , +ikke en ældre velynder , som deres hr . Fader . “ + +„ Elleren yngre velynderske , som mig , på hvem +der er så meget at udsætte , at en mand som hr . +Otto sneidcr ikke kan bryde sig om hendes venstad +eller regne det for noget . “ +„ Bedste frøken ! I sandhed ! De gør mig hel +forvirret . Enhver mand må jo være stolt af deres +venskab . Det er aldrig faldet mig ind , ah jeg +kunne enten erhverve eller fortjene det . Men jeg +ved ikke hvorledes vi er komne på en så besynderlig +afvej fra den egentlige materie i vor samtale +og for at kamme tilbage hertil så vil jeg sige dem , +at denne sum , for hvilken jeg var i forlegenhed , +er bleven mig tilbuden ganske nventet , fra et sted , +hvor det aldrig var faldet mig ind at ; øge den . “ +„ Dog har de en formuende ven , som de +forleden glemte at regne til deres venner ? “ +„ Nej , fra eu meget uformuende . At eje 2000 +rigsdaler som en kapital , man itke kan eller tør +formindsfe i det allerringeste , er vist ikke at være +rig . “ +„ Den meget værdige ven har altså leveret dem +al fin formue ? +„ Måske ! Englene glæde sig , når de fattige +hjælpe hinanden , så siger jo folke-visdommen . “ +En pause opstod hvori Otto gjorde mine til +at tage afsled . +Fanny betydede ham med tegn at blive siddende . + + +„ Sig ung , hr . Smider “ sagde hun med nedslagne +øjne „ hvorfor tænkte de flet ikke van at henvende +dem til min fader i denne sag ? “ +“ O , jeg havde virkelig > kke haft tid til nogen +spekulation i den anledning ! “ +„ Det tror jeg at vide bedre . Vær oprigtig ! +De mente herved at blive os forbunden , og det ville +de ikke være . Jeg siger os , thi naturligvis er +jeg den eneste , som har fordring på min faders +formue . +Otto tav og så forlegen på hende og Fanny +vedblev bestandig med et tiltvunget anstrøg af ironi : +„ Jeg er ikke vant til at påtrænge mig nogen +mit venskab , og det er visselig heller ikke min hensigt +i dette øjeblik , men vore fædre er nu engang +gamle omgangsvenner , jeg er så dristig at agte dem +meget højt , og mit tåbelige pigehoved tiltrods , erkender +jeg klart deres overlegenhed over alle yngre +mænd i mit bekendtskab og det smerter mig at +være så aldeles intet i deres øjne , at ingen opmærksomhed +fra min side kan møde den mindste +velvillie fra deres . “ +„ Men min gud kæreste frøken , jeg tror jeg +må drømme . Når har de skænket mig nogen +o^nærksomhed . Og når fluide jeg have været så +overmodig at vente noget sådan af dem , nævn mig +dog et eksempel . “ +„ Blandt andet : en aften — det er alt længe +siden , da de med varme omtalte de huslige stille + +dyder . Straks næste dog begyndte jeg at tage mig +af min faders hus og stræbte at indhente hvad jeg +i den henseende havde forsømt . Det ved de nu +heller intet af . Det gode taler ingen om . “ +„ Ak , ja , det hører til den kvindelige skæbne at +arbejde uden paoskjøndelse , stille og i løndom , men +det er just det skønne i denne virksomhed . “ +„ Ak , hr . Sneider ! Ethvert af deres ord tænde +et nyt lys i min sjæl . Jeg beder dem , skænk mig +deres vensfab , deres råd og vejledning . “ +„ Bedste frøken , jeg kan selv trænge til råd +og vejledning i de mange uklare tanker , som ofte +omspænde mig . “ +Fanny , der i hele den foregående scene havde gjort +sigumage sarien let , spøgende tone at fremføre sine alvor +lige ord havde imidlertid aflagt denne tone under samtalens +gang , og nu tav hun , og tårerne stod hende i +øjnene . +Otto følte sig inderlig forvirret . Han erindrede +fin længe forglemte samtale med sin fader . Utroligt +forekom det ham dengang , at denne pige kunne +give ham et fortrin , hvortil han aldrig havde bejlet , +men hendes egne ord og adfærd syntes nu tydelig +at røbe en følelse for ham , som på engang rørte og +smertede ham . +Med ømhed tog han hendes hånd og sagde : +„ Kære frøken Fanny ! Til rådgiver , til vejleder +duer jeg visselig ikke , men derfor er jea ikke +ufølsom for den nfortjente godhed , de viser mig , + +og trænger de nogensinde til en trofast ven , til en +Broders beskyttelse , da vær vis på , at denne time +har erhvervet dem en ven og Broder i mig ! “ +Med disse ord kyssede han hendes hånd og +tog afsted . +Fanny blev nu ganske alene tilbage og var misfornøjet +med sin egen opførsel i denne sammenkomst . +Hun +gennemgik i tanken hvert ord , der var +vekslet imellem hende og Dito , og vejede dem med en +bitter følelse . At den meget omtalte pengesum var +kommen fra den forhadte medbeilerinde , gættede hun +også af Ottos attringer , thi jomfru krog havde +engang nævnt , at Bertha ejede en ubetydelig formue . +Den +gamle venindes påstand , at Bertha ikke +gjengjældte Ottos kærlighed var det eneste håbets +Anker , hvortil Fanny nu støttede sig : +„ Thi ! “ sagde hun „ Såmeget tror jeg dog at +have vundet , at han ikke mere ringagter mig , nej ! +Hans venskab har jeg dog vist erobret , og enubelønnet +kærlighed kan vel umulig være af varighed . “ +Et raisonnements , der synes meget besynderligt +i en sjæl , der netop selv nærede en » belønnet kærlighed . +Hun +ønskede med utålmodighed at erfare noget +ret bestemt om Ottos forhold til Bertha , om +hendes personlighed , om hendes sande sindelag , om + +begges planer . Af jomfru krog var intet videre +at erfare , og hun fik nu en plan . +Hun fik det indfald selv at begive sig til der forhadte +hus , som hun flere gange på sine spadseretoure +var gået forbi og havde betragtet ligesom dreven +af en vis tiltrækningskraft . +Det var let nok at udfinde et ærinde til jomfru +krog , med hvem hun jo stod i stadig berøring . +Niogtyvende +kapitel . +Den eneste trøst . — på herregården . +Det var en aften i den kw sommertid . +Med skælvende fod betrådte Fanny den dørterskel , +den indgang , som Otto daglig plejede med +glad Iver at betræde , nemlig i det hus hvor beriha +boede . +Fanny sukkede ved denne tanke , og bankede +frygtsomt på en dør til et værelse , hvorinde hun +hørte musik af et pianoforte og violin . Skulle det +være Otto , som spillede med Bertha ? Var det ikke + +bedst hurtig at gå bort igen ? Men Otto var jo +ikke i byen ? +Medens Fanny således med tanken hurtig anstillede +disse betragtninger blev pludselig en anden +dør åbnet , og jomfru krog viste sig i denne med +forundrede miner over at se frøkenen i sit ringe +hus . +Hun bad hende med megen artighed at træde +ind i sil værelse , hvortil denne dør førte . +Her satte den stakkels Fanny sig ganske mat på +den stol , jomfru krog bød hende , fremførte forlegen +og ganske adspredt sil ærinde , og så ofte til døren +til det tilstødende værelse , fra hvilket musikken ikke +mere lød , men hvorfra nogle talende stemmer lod +sig høre , og Fanny troede tydelig at kunne skelne +Otto ' s +endelig tog hun afsted , og sagde til jomfru +krog , der fulgte hende ud : +„ De havde en smuk musik hos dem , da jeg +kom . “ +„ Ia ! “ svarede den anden „ det er inde hos +Fru Bøgh , hun spiller med hr . Sneider , som de +kender . “ +„ Er hr . Sneider her i byen ? “ +„ Ia , han er kommen hertil i aften og rejser igen +imorgen tidlig . “ +„ Ia så ! Godnat ! “ svarede Fanny og skyndte +sig bort , og jomfru krog gik tilbage og lukkede døren +efter sig . + +musikken begyndte igen . +Fanny , som allerede var i gadedøren listede sig +nogle skridt tilbage og lyttede til de langsomme , sammensmeltede +toner , hvori musikken nu lød , medens +hendes hjerte slog i et meget hurtigt tempo . +Inderlig forstemt gik den stakkels pige hjem , +bestormet af tusinde martrende tanker . +Den eneste lille trøst , hendes genius kunne +finde på at tilhviske hende , var den bemærkning , at +det musikstykke , hun havde hørt , var hende bekendt +som let , at der ingen virtuositet behøvedes til at udføre +det , og at hun selv var sig langt større kunsffærdighed +bevidst . +Ottos hurtige rejse og korte ophold i staden +dennegang havde intet andet øjemed end at formas +Bertha til at tilbringe en kort tid af sommeren på +hans gods . +Ved denne herregård , hvis hovedbygning var +meget simpel , var der — som før omtalt — et par +nydelig små huse , med ganske små haver , som stødte +til den yderste ende af den meget store og prægtige +lystflov som omgav selve gården og dens store +haver . +Til at beboe en af disse lejligheder under ferietiden , +da Vilhelm var fri før skolen , indbød han + +nu Berthe med jomfru krog børnene og pigen . +De skulle , sagde han , finde alt indrettet således , at +deres lille husholdning kan gå sin vante gang . +Han bad så hjertelig , så megen glæde over +denne plan lyste ud af hvert hans ord og mine , +børnenes jubel ved dette forslag , jomfru krogs +lyst til denne uforoentede fornøjelse , Berthas egen +kærlighed til landlivet , og hengivenhed for Otto +forenede sig med hans overtalelser , og den aftale +blev gjort , at han næste uge skulle afhente det lille +selskab . +Jomfru krog tog sig nu også ferie for sine +informationer , men søgte at samle så mange bestillinger +på arbejde , som muligt , på det at deres +erhvervskilde ikke alt for meget skulle lide under en +måneds fraværelse fra byen . +På den bestemte dag førte den henrykte Otto +med mange glade anelser sine fornøjede gæster til +den bestemte bolig , i hvis dør den venlige tiger +allerede kom dem farende i møde , delende sine kærtegn +mellem dem og sin herre , der ikke havde tilladt ham +at følge sig på denne korte rejse . Med glæde hilsede +de ankomne den gamle ven og anså dette første +møde som et lykkeligt forvarsel . +Ganske fortryllede blev begge fruentimmer ved +synet af deres landlige bolig . +Det var er lille smagfuldt hus , over hvis rode +tag hsie lindetræer hævede sig . Op ad murene + +slyngede sig rige vinranker , blandede med rosenhækker , +som for øjeblikket vare fulde af blomster . +Det indvendige af huset var udstyret og indrettet +med så megen smag og en så høj grad af +omhyggelighed og omsorg for alt fornødent og behageligt , +at jomfru krog , efter ret at have beset alting , +ikke kunne afholde sig fra at udbryde i forundring , +og tilføjede : +„ Men bedste hr . Smider , det er dog næsten +umuligt , at de , som en mandsperson , kan have så +stor forstand på alt , hvad der hører til et hus , at +de uden fruentimmers hjælp kan have indrettet alt +dette så fuldkommet . “ +„ Nej ! “ svarede Otto „ jeg har vel tildeels dog +ikke alene æren , ifald jeg er så lykkelig at have +truffet , hvad der behager dem i dette simple arrangement . +Et fruentimmer har virkelig gået mig +tilhånde med råd og dåd , en vakker kone , som +boer i det hus hinsides egnen , det er en enke , som +lever stille og veltilfreds med fin søn , et prægtigt +ungt mennefle , som jeg beder om at ma tte præsentere +dem . “ — — +næste dag ønskede Bertha at besøge den omtalte +naboerske for at takke hende for den del , hun +havde i hendes huslige indretning . +Denne naboerske var ingen andre end sabiue +Poulsen , som Otto i hin samtale havde stræbt at +gjenkaldc i sin faders erindring . +En sympathetisk følelse greb Bertha ved synet + +af denne blege , af udståede sorger kendelige berørte , +men dog endnu smukke skikkelse , der med ydmyg +venlighed modtog hende og indførte hende i sin simple +pæne hus , hvor et ganske ungt menneske kom dem +imøde . +Otto forestillede ham for Bertha ; +„ De seer her ! “ sagde han „ min kære unge ven +og lærling August Poulsen , om hvem jeg tilforn +har talt til demi “ +Bertha studsede og kunne næppe svare . +Det unge menneskes lighed med Otto var så +påfaldende , at hun næppe kunne undlade at yttre sin +forundring . +Da hans og Ottos alder imidlertid ikke gjorde +nogen mistanke med den sidste tænkelig , vovede hun +på hjemvejen at nævne denne overordenlige lighed , +ikke blot i ansigtstræk , skønt disse bar August endnu +noget af barndommens blødhed , men end også i +stemmen og manerer . +Otto svarede : +„ Det må være et særegent naturspil , thi jeg +troer ikke at have mindste lighed med den udmærket +smukke mand , som — var hans fader . “ +„ Så de har kendt hans fader ? “ +Otto bejaede dette , men afbrød forresten denne +samtale . +Sabine og Bertha sås efter denne tid jævnligere , +dog var det stedse , som om Sabine med en vis +frygtsom ydmyghed holdt sig tilbage , uagtet det var + +kendeligt , at hun følte sig smigret og lykkelig , når +Bertha nærmede sig hende . Berthas sine takt afholdt +hende stedse fra al bestræbelse efter at udforsfe +den sørgelige hemmelighed , som hun anede i denne +kones skæbne . Med venlig opmærksomhed kom +hun hende i møde og indlod sig gerne i de to materier , +hvorom Sabine helst talte , nemlig om hendes +inderlig elsfede søn og om Otto , hvis dyder hun +med begejstring udhævede . +„ Hvert menneske “ sagde hun „ hver familie på +godset skylder ham al sin velsignelse og velsigner ham . +„ Mig “ tilføjede hun „ fandt han forladt med mit stakkels +barn , fattig , modløs og nedtrykt . Jeg skylder +ham alt , også min største trøst , den glæde , jeg har +af min søn , som han selv har oplært , og antager +sig som en fader , også hænger August ved ham med +hele sin sjæl , følger ham overalt , når han er herude +hos os , og længes hjertelig , når han er fraværende . “ +En +varm og dejlig aften sad Otto ved bredden +af en åe , som dannede en naturlig kanal der gjennemflar +lyststoven . +En lille båd lå bunden ved den bro , som +på dette sted var anbragt . Otto satte sig i båden + +og stirrede tankefuld ned i det stille , let krusede +vand . +Pludselig hørte han en bevægelse mellem buskene , +og Bertha stod på broen og bød ham venlig +godaften , hun kom nemlig fra en lang spadseretour . +Bertha +fulgte hans indbydelse , om at han roede +hende et stykke ned af åen , og nu stod den lille +båd med ringe anstrengelse fra Ottos side +langt ind under de høje tætte træer , der bøjede sig +ud over vandet ag dannede ligesom en grotte , der +skjulte ham og hans elsfede for hele den øvrige jords , +ja for firmamentets blikke . +Seiltouren var endt , og — Otto havde benytket +lejligheden til at tilstå sin kærlighed til Bertha . +Disse vare lige stegne iland , da jomfrn krog +tilligemed børnene kom til syne . +Bertha havde sat sig på en bænk næppe i stand +til at holde sig i vejret . +„ Herregud hvad fejler dem ? “ råbte jomfrn +krog . +Bertha brast i en heftig gråd . +Den lille Bertha krøb op på bænken , klyngede +sig til moderen og begyndte også at græde , Vilhelm +satte sig halv knælende foran hende , omslyngede hendes +knæ og fremstammede enkelte kærlige ord , medens +den snaksomme krog i et væk gentog det ene +udråb efter det andet . + +endelig sagde Bertha . +„ Ieg har en forfærdelig hovedpine . “ +„ Men du min gud ! Når plejer de at græde +for sådan noget ? “ +„ Jeg er ! “ — stammede Bertha „ jeg ved ikke +selv ! Ak , jeg er ret hjertefyg ! “ +Otto , som imidlertid havde bundet båden fast , +nærmede sig og blev hel forfærdet ved at se Bertha +i en sådan sindsbevægelse . +Med usikker stemme talte han nogle usammenhængende +ord til hende og bad om at måtte følge +hende hjem . +Hun rejste sig og tog hans arm , som han bød +hende . +Undervejs tilhviskedee han hende ubemærket . +Sig mig Bertha ! Elsfer de en anden ? “ +„ Nej ! “ +„ I sandhed ikke ? “ +„ Ak , nej ! nej ! “ +„ Så forklar mig deres adfærd . Hvad kan +sætte dem i en sådan bevægelse ? Hvormed har jeg +fornærmet dem ? “ +Fornærmet mig ! Ak hr . Sneider tror de , at +jeg ikke føler det æcefulde i at være elflet af +dem ? “ +„ Men så sig mig dog bedste veninde . “ +„ Jeg beder dem , lad mig fatte mig ! I morgen ! “ +— + +„ Ak mellem nu og i morgen er en lang nat . +Dog jeg vil ikke plage dem . Lov mig , at de i morgen +vil skænke mig en fuldkommen fortrolighed , den +hele , rene . Sandhed , en klar fremstilling af deres +følelser ! Lover de mig det ? “ +Bertha tav et øjeblik , hvorpå hun sagde : +„ Ja , jeg lover det ! “ +Øe vare nu ved indgangen til hendes hns , og +med et tanst håndtryk tog Otto afsted . Børnene +løb ham forbi og fulgte moderen , men jomfru krog +som kom til sidst , holdt ham tilbage og sagde : +„ Kære hr . Sneider ! De , som er så klog på +alle ting , sig mig dog , hvad mener de om Fru Bøgh ? +Troer de , hun er meget syg ? Det stalde dog ikke +være farligt ? “ +„ Bevares , nej , en lille upasselighed , en hovedpine , +sagde hun jo selv “ svarede Otto utålmodig over +denne uvelkomne samtale . +„ Å , sig mig , tror de at hun virkelig er upasselig ? +Mon hun ikke har haft nogen fortræd ? Hvad +talte de om , medens de var allene i båden ? +„ Hvad vi talte om ? — det erindrer jeg virkelig +ikke . “ +„ Ja gode hr . Sneider , de erindrer det vist , +fortæl mig dog , hvad kan det vel have været ? Jeg +har aldrig set hende således ! “ +„ Vor samtale kan ikke have bedrøvet hende , det +kan jeg indse . Vi talte om mange ting , jeg ved +ikke selv mere hvad det var ! “ + +„ Nå ! om ligegyldige ting ? “ +„ Ja ligegyldige ! “ +„ Men så har det hele vel ikke noget at betyde , +så kommer det vel af varmen . Det har været en +behagelig aften . Ikke sandt ? Gid den næste må +være ligesom denne . “ +Hendes replik forekom Otto som et ildevarslende +fugleskrig , og han skyndte sig bort med et kort +„ Godnat . “ +Tredivte kapitel . +„ Den ubekjendtes “ Brøde . +Læserens nysgerrighed om hvem den ubekendte +er , som fandt et manuskript i grønningen , og som +indhvldt en fortsættelse af Carl Vangs album , skal +nu blive tilfredsstillet . -- -- -- +midnat var forbi . +Alle sov i Berthas bolig , hun selv undtagen , +stille og forsigtig , for ikke at bemærkes , stod hun op , +tændte lys og anvendte den øvrige del af natten +til at skrive til Otto . + +indholdet af dette brev vil omtale den ubekendte . +Hendes +brev lød , som følger : +„ En fuldkommen fortrolighed , den hele rene +sandhed , en klar fremstilling af mine følelser ! — +det er , hvad de forlanger af mig , og hvad har jeg +lovet dem , kære Sneider , det er min pligt imod +dem , det er mit eget ønske . Dog forekommer det +mig som en vanskelig opgave — tilgiv , at jeg vælgerat +gøre det skriftlig . — jeg er undseelig og frygtsom +ved det , jeg har at sige og behøver al min besindighed +til det skriftemål , som jeg vil aflægge for +dem . Hav tålmodighed til at læse det . Jeg +håber , at zeg ikke skal såre eller bedrøve , men , for så vidt +muligt at kuune gøre min følelse klarere for +dem , ja , måske for mig selv , må jeg gå langt tilbage +i tiden , til en periode af mit liv , som er +dem ubekendt . +Jeg tror at gætte deres tanker , medens de +læser dette . Det er ikke en vidtløftig fortælling om +forbigangne begivenheder i et ubetydelig liv , som +de længes efter at erf-re . Det er resultatet af alt +dette i henseende til vort forhold , det er et kort og +ærligt svar på et vigtigt spørgsmål , på et ærefuldt , +et ædelt tilbud , som de iaftes gjorde mig . +Velan ! lad mig begynde hermed . +De spørger mig — således forstår jeg +dem — : „ Elsfer de mig ? Vil de være min + +hustru ? “ — o , min kæreste , eneste ven , måtte +jeg nu formå at gøre mig forståelig ligeover for +dem ! Om jeg elsker dem ? Derpå kan jeg visselig +svare dem ja , dersom de ved kærlighed vil forstå +en følelse så varm , så stærk og så øm , at jeg vist +ved , intet af hvad verden kalder kærlighed i disse +henseender skal overgå den . Men dersom de derved +forstår en brændende lidenskab , en udelukkende +interesse , som løsner alle ældre bånd , vender sig +fra alle hidtil bestående — ak nej ! i den forstand +elsker jeg dem ikke . Ubeskrivelig var den smerte , jeg +iaftes led ved de lidenskabelige udbrud af deres følelser +for mig , som jeg troede så rolige , hvortil jeg +hengav ung så uforbeholdent . Med en søsters +trofaste kærlighed hænger jeg ved dem , og så +fast er denne anskuelse af vort forhold indgroet i min +sjæl , at jeg ville gyse ved tanken om at blive deres +hustru , som for en synd , for en vanhelligelse +af det rene bånd , som forener en Broder med +fin søster . Kan disse mine attringer vel fortørne +dem ? Lad mig tilføje , at hvad jeg ikke kan skænke +dem , vil jeg heller aldrig skænke nogen anden , at +den kærlighed , man kalder elflov , er bleven mig en +skræk . Det er unaturligt vil de sige , det er en +sjælesygdom — måfle — men jeg er at anse som +den , der har taget sløret og sagt den jordiske kærlighed +farvel . Mangengang er vistnok et sådant +farvel foranlediget af en tilgivelig ungdoms forvildelse , +der har efterladt et ulægeligt sår . At dette + +er tilfældet med mig , bekender jeg her for dem , og +skjøndt jeg ikke er uden skamfuldhed ved denne tilståelse , +føler jeg dog en vemodig trøst ved ganske +at udøse mit hjerte for dem , så at der i mit hele +liv og mit hele væsen intet gådefuldt findes for +. Deres øjne . +Jeg må begynde med en ubetydelig begivenhed , +der har haft en betydelig indflydelse på min skæbne . +Straks efter at jeg havde forladt mit lykkelige +tilflugtssted , min søsters hus , og var indtrådt i +min faders i Alton « , hændte det sig , at , da jeg en +morgen efter sædvane kom ind til min fader i +hans eget værelse , fandt jeg ham overordenlig opbragt . +Med hårde ord og trudsler overøste han en +ung kontorbetjent , der tavs , bleg og skælvende , stod +lænet til væggen , som om han ønskede , at den fluide +falde over ham og skjule ham . +Det unge menneske hed Gotfred Carlsen , han +var i familie med en nærbeslægtet af min fader , +en Provst bang , hvis kone var en søster til Carlsen +, og hans ansigt var det mest venlige , som havde +mødt mig i vort hus . +Det gjorde mig ondt , at se ham stå så sønderknust , +og med forfærdelse så jeg min fader ile +mod døren for , som han sagde , at angive den ulykkelige +for retten og lade ham arestere . +Jeg greb hans arm for at holde ham tilbage , +og den unge mand nærmede sig næsten knælende oz +sagde : + +„ Ak bedste frøken Bertha ! bed for mig , red mig +om de kan det ! Jeg har fortjent min skæbne , men +jeg har en kær søster , min skændsel og ulykke vil +knuse hendes hjerte . “ +Uden videre at bryde mig om sammenhænget i +alt dette , kastede jeg mig foran min faders fødder +og omslyngede hans knæ så fast , at han ikke var +istand til at fjerne sig , og jeg ved ikke , hvorledes det +blev mig indgivet at sige : +„ Fader tænk på din moder , du fortalte forleden , +hvor hjertelig hun græd , da du rejste fra +hende . Hans moder er død , men i hans søsters +navn beder jeg dig , for denne din egen slægtning . +Tro mig ! hun beder for ham igennem din datters +mund . “ +Min fader studsede ved disse ord . Det var +tydeligt , at jeg havde truffet den rette streng til at +røre hans hjerte . +Der blev nu talt med mere rolighed og jeg erfarede , +at Gotfred , forført af flet selskab og spillesyge , +havde bedraget min fader for en betydelig pengesum . +Det +unge menneske sagde , at en skibskaptain , +som lå sejlklar for at gå til en anden verdensdel , +havde tilbudt ham at følge med som skriver og +givet ham håb om ansættelse på et kjøbmandskonlor +i Jamaica , hvor man ønskede en sprogkvndig handelsbetjent . +„ Måske “ +Sagde han „ vil lykken være med mig , + +og min første tanke skal da være at betale min gæld +til dem . “ +Min fader lod sig overtale , og med tusinde +taksigelser for min forbøn rejste Gotfred samme +dag . +Om tabet as dette kyndige og dygtige menneske +virkede så fladelig på min faders forretninger , +eller om andre tilstødende uheld gjorde det , ved jeg +ikke , men så meget er vist , at der fra samme stund , +ikke hengik nogen dag , uden at han klagede over +at al lykke havde vendt ham ryggen , og altid endte +disse klager med bebrejdelser til mig , fordi jeg havde +bedt for Gotfred , der , som min fader altid sagde , +havde været hans første ulykke og havde taget al hans +held med sig . +Et Års tid efter denne tildragelse , kaldte han +mig en morgen ind til sig og sagde : +„ Jeg er en ulykkelig mand , en fallit står mig +lige for døren , og jeg kan ikke overleve en lådan +skam , thi zerekærhed er min anden natur . Jeg vil +ifald jeg ikre kan reddes , overgive alt til kreditorerne +indtil mit sidste stykke meubel , og leve min øvrige +tid som en stodder . “ +Han fortalte nu de nærmere omstændigheder ved +fin uheldige stilling , men som jeg tildeels ikke forstod , +tildeels overhørte i min egen ængstelige stemning . +Det eneste , jeg fattede , var , at en købmand i +Hamborg , som fra ældre tider var min fader forbindlighed +skyldig , lunde redde ham ved at låne ham + +en sum af femtufinde mark banko , eller gå i +kaution for samme , sg at min fader kunne give denne +mand sikkerhed , når han blot ville have tålmodighed +og tiltro til ham . +„ Dersom jeg nu ! “ sagde han , „ havde den sum i +hænder , som den slette Karl , den Gotfred bedrog mig +for , så kunne jeg klare for mig . For ham bad du +som en sten måtte røre , vis nu , at du ikke vil +vil gøre mindre for din fader . Gå til Hamborg +til den mand , som jeg figerdig han har stået fadder +til dig , han roser dig , hver gang han seer mig +tal for mig , som du talte for Gotfred , det vil +vistnok virke bedre , end om jeg selv henvendte mig til +ham . “ +For at lette mig denne mission , gav han mig +et brev , som nærmere forklarede ham hans ønske og +forpligtelser . +En gammel kontorbetjent i vort hus skulle +følge mig til det mig næsten ganske ubekendte Hamborg , +og , når han havde ledsaget mig til min bestemmelse , +forlade mig for at udrette nogle ærinder , +og hente mig igen om en time . +Således lød min faders befalinger , som aldrig +mødte mindste modsigelse enten af mig eller +nogen anden , og nu tiltrådte jeg straks min vandring . +Vel +var jeg usigelig forlegen ved at sendesi dette +ærinde , men på den anden side var det mig en + +stor glæde at kunne bringe min fader trøst , thi på +det gode udfald håbede jeg sikkert . +Man er så fuld af håb i den tidlige ungdom +og dømmer andres blødhjertethed efter fin egen . “ +Enogtredivte kapitel . +Under et ubekendt navn skjules en bekendt . +Fortsættelse af Berthas grev . +„ Det hus , jeg kom til , hvor min gudfader +boede , var overmåde prægtig . En tjener i livre +spurgte om mit navn og gik ind for at melde +mig . +Mit mod sank betydelig ved synet af den +elegance og fornemhed , som omgav mig . +Tjeneren kom tilbage og sagde — som mig syntes , +med en listig mine — at hans herre var tilstede +og ville modtage mig . Min gamle ledsager +forlod mig nu og med bankende hjerte fulgte jeg tjeneren +igennem flere værelser . +Endelig åbnede han en dør og bad mig at +træde ind , men hvor stor var min forbanselse , da jeg +så , at jeg befandt mig i et helt selskab af herrer , + +som sad om et frokostbord , besat meo fade , glas og +flasker . +Ganske forstenet blev jeg stående ved døren . +Den gamle husherre bød mig at komme nærmere +og befalede tjeneren at sætte en stol til mig +ved siden af hans . +„ Nå ! “ sagde ban , mit smukke barn ! min lille +guddatter ! hvad forskaffer vort mandfolkeselskad den +ære af en lille dames nærværelse ? “ +Allerede denne tiltale var ikke slikket fil at oplive +mit mod . +Jeg fremstammede , at jeg var sendt af min fader +, og udbad mig et øjebliks samtale under fire +øjne . +„ Gud bevares min lille jomfru . Lel er jeg en +gammel pebersvend , men tale med et allerkæreste barn +under fire øjne , det tør jeg ikke for disses herrers +onde tungers Skold , de ved ikke hvad det er for +karle . De ville straks blive skinsyge . “ +Endel af herrerne lo højt og sagde billigheder , +som jeg ikke forstod , men som dog forvirrede mig aldeles , +ganske tavs fremtog jeg min faders brev og +rakte husherren det . +Han læste det langtsomt og med et langt ansigt , +hvis udtryk ikke spåede noget godt , hvorpå han +sagde , ikke uden en vis forlegenhed . +„ Det gør mig overmåde ondt , at deres fader , +som jeg kender for en retskaffen og brav mand , +skal være i en så ulykkelig stilling , og det skulle + +være mig en fornøjelse at tjene ham i det , han ønsker , +hvis det var mig muligt , men det står for +øjeblikket ikke i min magt . Vil de sige ham det ? “ +Han havde imidlertid antaget en alvorlig mindre +stødende tone . +Han bød mig forfriskninger , som jeg ilke rørte , +og sagde derpå : +„ De er er min guddatter , og jeg ved , de er +en meget agtværdig lille pige og flægter deres salig +moder på , som var en from og fortræffelig kone +og da de nu første gang er så god at besøge mig , +så skal de heller ikke gå misfornøjet fra mig . “ +Med disse ord rejste han sig og forlod værelset . +Et +glimt af håb vågnede i min sjæl . En +herre af selskabet stod . op og nærmede sig til mig . +Med en stemme , bois milde velklang var dobbelt +påfaldende lige overfor min såkaldte gudstrders +tørre og hårde organ , bød han mig et glas limonade , +og bad mig nyde det for at læste og køle mig +efter den lange vej , jeg havde gået og endnu havde +tilbage . Jeg tog glasset af hans hånd og førte det +til mine læber . Jeg syntes min Hals var sammensnøret . +Husherren +kom nu tilbage og med en triumferende +mine kastede han et prægtigt schavl om mine +skuldre , idet han råbte : +„ Se øer min lille guddatter ! der har de et + +stykke , som ingen prindsesse flnide flamme sig ved +at bære . “ +Jeg rejste mig hurtig , og idet jeg nærmede mig +døren , kastede jeg schavlet over en stol og skyndte +mig ud af huset . +Uden at se til højre eller venstre ilede jeg til +enden af den stærkt befærdede gade . Her så jeg +under et stort træ en bænk , der syntes at slå noget +skjult . På denne kastede jeg mig ganske åndeløs +og søgte at fatte mig . +En ydmygelse , som den jeg nys havde lidt , havde +jeg aldrig tænkt mig som mulig , en anelse om , at jeg +havde gjort mig skyldig i noget upassende , greb mig +smertelig , thi skamfuldhed og forbittrelse sirede i min +sjæl med sorg over mit mislykkede foretagende , over +det svar , jeg flnide bringe min stakkels fader , og +dertil frygt for hans vrede , thi han havde utrykkelig +pålagt mrg at anvende al mulig overtalelse , og jeg +var mig bevidst næppe at have talt ti ord . Med +urolighed huskede jeg nu først på min gamle følgesvend , +som forgæves ville søge mig hos købmanden +til den bestemte time , som endnu ikke kunne være +udløben , men al gå tilbage for at møde ham og +nærme mig det hus , hvorfra jeg ^om , var mig en +modbydelig tanke . +Jeg havde ikke længe siddet i disse betragtninger , +da jeg blev tilalt af en stemme bag ved mig +og genkendte den herre , som havde budt mig limonaden . + + +med den elskværdigste anstand sagde han , at han +var ilet efter mig for at bevidne mig fin agtelse for +min opførsel og fin skamfuldhed over at have befundet +sig i et selskab , der havde vist en mangel på +delikatesse , hvorved han ikke havde lidt mindre end +jeg . Imidlertid , tilføjede han , fluide min barnlige +kærlighed ikke lønnes med at have gået sådan en +vej forgæves , og han bad mig derfor at føre ham +til min fader , hvis brev han efter min bortgang +havde læst , og hvem han ville tilbyde den forlangte +sum på de foreflagne betingelser . +„ Mit navn , “ sagde han , „ er haryson , jeg er +kaptajn i hannoveranfl tjeneste , og jeg skal altid +være deres fader en ligeså pålidelig ven , som +den hamvorgfle købmand har vist sig at være . “ +En engel til hjælp i nødens stund synes den +ubekendte mig at være . Jeg ved ikke , hvad jeg i +min taknemlige henrykkelse sagde til ham , jeg græd +og lo på engang . +Han smilede og så mig kærligt ind i øjnene +og kyssede min hånd , som havde grebet hans . +Nu først bemærkede jeg , at denne mand , der +kom mig som et himlens sendebud også i sit udvortes +bar præg af noget højere . Han var overordentlig +smuk , og en sådan skønhed mødte jeg for +første gang i et øjeblik som dette . Jeg var kun +fjorten år , og i min uskyldighed indsugede min hele +sjæl ubevidst dette billede . + +min gamle ledsager havde nu også indfundet +fig , og vi vandrede nu alle tre sammen til Altona . +Min fader , der kun i hovedsagen , nemlig købmandens +afslag , blev underrettet om min uheldige +sendelse , modtog med tak og glæede kaptajnens +tilbud , og alting blev foreløbigt aftalt . +Hary ; on sagde min fader , at han havde en kapital +stående i Hamborg hos en købmand , som var +min fader bekendt . +I denne kjødmands navn ville han , at sagen +skulle overgives , thi hans eget navn havde han +grunde til ikke at have villet nævne , eftersom han +opholdt sig udenfor sit fædreland , formedelst en æressag , +og i alle måder ville være udemærket . Han +gik snart , men kom næste morgen igen med den +omtalte købmand . +Under deres og min faders forhandlinger var +jeg ikke tilstede . Jeg gik nede i vor have og udsøgte +de skønneste blomster til vor velgører , som havde +stoffet mig de første kærtegn og berømmelser af min +glade fader . +Ved en lille stakitlåge , som førte ud til gaden , +passede jeg på , når de velkomne gæster gik . Til +min glæde så jeg , købmanden gå alene og først +nogle minutter efter kom kaptajnen . +Jeg åbnede hurtigt lågen , idet han gik forbi , +og bød ham blomsterne . Jeg bemærkede selv , at +min hånd skælvede , idet jeg rakte ham dem , og al +blodet brændte i mine kinder . Han fæstede sine + +øjne med synligt velbehag på mig , takkede mig +meget , roste blomsterne og trådte uden videre ind i +haven for at bese den . +Her vandrede vi nu hånd i hånd en halv +times tid . +Han spurgte mig om mine befljæftigelser , om +mit huslige liv , og med barnlig fortrolighed besvarede +jeg hans spørgsmål . +Da han ville gå , overfaldt mig en virkelig +ængstelse , og jeg kunne ikke lade være at spørge , om +jeg aldrig skulle se ham mere . +Mit spørgsmål bevægede ham kendeligt , og +han svarede : +„ Io , tilvisse , det skulle alt for meget bedrøve +mig ikke oftere at se så sødt et barn . Jeg går +næsten hver dag til Altona og skal stedse gå forbi +denne stakitlåge og titte ind i haven for at hilse +på dem , når de er her ! “ +En månedstid gik hen , hvori jeg næsten hver +aften til aftalte klokkeflet mødte haryson ved havelågen +og åbnede den for ham . +En halv eller højst en hel time sad vi hånd +i hånd i en tæt løvhytte og talte venligt og fortroligt +sammen . Han syntes at more sig over min barn « +Åtige passiar og at være rørt ved min uskyldige +kærlighed , som jeg ingenlunde tænkte på at skjule for +ham . +Han kaldte mig sin lille elskede , og hver gang +han gik , slog han sin arm om mig og kyssede min + +kind . — dette var det højeste punkt af vor fortrolighed . +Min +enfoldighed var så stor , at det aldrig faldt +mig ind at gøre mig skrupler , langt mindre bebrejdelser +for disse hemmelige møder . +Man må være så klosterlig opdragen , som de +selv ved , at jeg er det i min søsters partriarkalfle +hus , for at være så ubekendt med verden og dens +fordringer til os . Også jeg har i de senere år +genkaldt de blikke , hvormed haryson ofte betragtede +mig . Øer lå i dem en blanding af forundring , +og tvivl , af ømhed , som dengang bragte mig til at +spørge ham , hvorpå han grundede , men som jeg nu +med undseelse forklarer mig . Min hengivenhed for +ham fandt jeg så retmæssig , bygget på de ædleste +grunde , på taknemlighed , højagtelse og tillid . +Mine tanker vare langtfra af nogen som helst betænkelighed +over fremtiden , jeg forlangte ingen højere +lyksalighed end at sidde hos ham i haven , se hans +kærlige blikke , høre hans milde stemme og udøse +mit hjerte for ham . +I min faders hus kom aldrig noget besøg , jeg +gik sjældent ud , havde aldeles igen omgang , ikke +mindste adspredelse . Den time , jeg tilbragte hos +haryson , var et himmerig for mig . +En aften kom han tidligere , end han plejede , han stod +udenfor havelågen og ventede på mig , da jeg kom +ned , hvilket vist ikke var sildigere end det bestemte +klokkeslet . + +hver træk i hans ansigt var mig så velbekendt +og derfor bemærkede jeg straks et udsædvanligt udtryk +deri . +Med en uendelig blød stemme besvarede han +mine spørgsmål , om hvad der var hændet ham , han +trykkede min hånd til sine læber og sagde : +„ Min søde lille veninde ! Øer er ikke hændet +mig andet , end hvad ' jeg længe kunne vide , at der +måtte hændes mig , nemlig den sorg at skulle sige +dem farvel . Den æressag , som holdt mig udelukket +fra mit fædreland , er nu jævnet , og jeg må rejse +hjem . “ +Min skræk ved disse ord var ubestridelig . At +det nødvendigvis måtte komme således , var flet ikke +faldet mig ind , og kaptajnen havde aldrig talt til +mig om sine udvortes forhold . Jeg overlod +mig uforbeholdent til det ungdommelige udbrud af +min smerte og haryson blev meget sympatetisk rørt +derover . +Det løfte , jeg ville aftvinge ham , snart at komme +tilbage , undveg han ved at give mig , men han græd +med mig og bortkyssede mine tårer , han havde sat +mig på sit skød , og jeg slyngede min arm om +hans Hals . +Med et stod min fader for os . +Hans heftige vrede formår jeg ikke at beskrive . +Han greb mig i armen og kastede mig til siden , +så jeg styrtede til jorden , næppe i stand til at tale +for raseri udstødte han de græsseligste forbandelser + +mod haryson og spurgte ham , om det var med hans +barns skændsel , at han ville gøre sig betalt for +den tjeneste , han havde vist ham . +Forgæves søgte kaptajn harvson at berolige +ham . +„ Er de gift ? “ spurgte min fader . +„ Nej ! “ +„ Nu , er de fri , så må de vide , hvad der +påligger dem som en ærlig mand . Forlov dem +med min datter . Inden et år skal hun være komfirmeret , +da må de straks ægte hende . “ +„ Det kan jeg ikke ! “ svarede kavitainen , og det +behøvedes ikke heller . Deres datter er endnu et barn , +hendes godhed for mig har været barnlig ren og +uflvldig , og jeg bar aldrig misbrugt den . “ +Jeg ved næppe mere hvad der foregik i den afflvelige +scene , jeg var på mine knæ kravlet ben til +en busk og havde skjult mig bag dens grene , dog +tittede og lyttede jeg angstfuld til hvad der foregik . +Min faders skrækkelige fornærmelser opirrede +til sidst kaptajnen til lignende heftighed . +„ De er en gal mand ! “ sagde han , „ den lille +fornuftige Bertha kan næppe være deres datter , og +er hun det , så er det også det eneste ondt , der kan +siges om hende og som kan stå hendes lykke i vejen . +Hendes bekendtskab til mig skal ikke gøre det ! “ +Jeg så ham gå bort med stærke skridt og +stimlede gennem stakitdøren hans hurtig forbillende +skikkelse , og den nedgåede sol kastede hans skygge + +indtil det sted , hvor jeg skælvende sad og krøb +sammen . +Lad mig tavs forbigas , hvad jeg på denne +smertens aften led af min faders vrede . Af alle +de græsselige bebrejdelser , hvormed han overøste mig , +traf ingen mig smerteligere end den , at min opførsel +havde gjort mig til genstand for harysons foragt , +at denne mand forsmåede og forfljød mig . +I den nat der fulgte på denne Asten tænkte +jeg , at jeg aldrig kunne blive mere fortvivlet og +sønderknust end jeg var , og dog bragte den følgende +dag mig et endnu næsten føleligere stød , da jeg erfarede +at min fader — jeg ved ikke ved hvilken +pengeomsætning — straks havde tilbagesendt haryson +den af ham modtagne sum og med det samme opgivet +sit Bo . +En anden købmand , en gammel den , var hos +ham , da han underrettede mig herom . Han kunne , +sagde han , give enhver sit , men havde da intet tilbage +og ville fin øvrige tid leve som kontorbetjent +hos denne fin fordums ven , der nu skulle være hans +herre . Det var mig , sagde han , der var skyld i +hans ulykke , og han befalede mig derfor aldrig mere +at komme for hans øjne , men at blive hos min +tante , som skulle afhente mig samme dag . +Den gamle købmand formanede mig til herefter +at vandre i et bedre levnet , og min tante +modtog mig som et rent fortabt menneske , en skam + +og byrde for min familie , og jeg kunne ikke +selv finde rede i mine tanker , men i følelsen af +de skrækkelige følger , som mit forhold til haryson +havde haft , underkastede jeg mig denne dom som +fortjent . Jeg turde næppe opløfte mine øjne , næppe +bede til gud . +I denne stemning skrev jeg til min søster +nogle linier , der således forfærdede hende , at den +gode Petrea overvandt alle huslige vanskeligheder og +uopholdelig rejste over til mig . +Min Petreas forstandige , milde ord opklarede +mig både den uret jeg havde og den jeg led , hun +forligede mig med mig selv og stræbte — men forgæves +— at forlige mig med min fader . Hun bønfaldf +ham , ligeledes forgæves om at tillade mig at +følge hjem med hende . +Jeg forblev hos den hårde tante , jeg anså +dette mit fængsel som bod for min ungdoms letsindighed +ag bar tålmodig min skæbne . +I min tantes hus boede en gammel mand , +der havde sat sig i kost hos hende og daglig spiste +hos os . Han havde tilforn været professor ved et +tysk universitet og var berømt for sine mange kundskaber . +Han fik medlidenhed med mig og tilbød dagstg +at give mig timer i fremmede sprog som jeg +kun ufuldkommen forstod , på det at jeg dermed kunne +blive i stand til at påtage mig en lærerinde-plads , +og således omme ud af min nuværende stilliug . + +med særdeles godhed og interresse udførte han +dette forsæt , lånte mig desuden bøger , talte belærende +med mig ogaopmuntrede mig til flid og til +håb på bedre tider . +Endelig var det også denne min velgører , som +forskaffede mig en gouvernante plads i et rigt og +anseeligt hus , hvor jeg troede mig med et udreven +af alle mine trykkende forhold . +Jeg var dengang seksten år , og det varede en +tid lang , inden mit uerfarne sind fattede , hvorfra +den plumrede tordenluft kom , der altid hang over +dette , i alt udvortes , så lykkelige hus . +Fruen i huset var endnu en ung kone , hun var +altid sørgmodig , heftig , urolig , ligegyldig for mand , +børn og alt i verden , en elsker undtagen til hvem +hun havde sluttet sig med en til vanvid grænsende +lidenskab . Skindsyg på denne elsker , angst for at +hendes forbindelse med ham skulle blive opdaget , levede +hun selv i en uophørlig brændende feber . +Min ængstelse ved synet af dette forhold , der +egenlig ikke var nogen hemmelighed , uden for hendes +ægtemand , steg til en utålelig grad , da jeg selv +blev genstand for et lignende raseri . +En ung slægtning af husherren , en fornem +udlænding , kom i besøg til Hamborg og boede i vort +hus . Jeg begriber ikke hvorledes det gik til , at denne +glimrende herre kunne finde behag i min ydmyge +person men hvad der allerede tilforn havde indjaget +mig skræk og afsky for denne Art af hvad man kalder + +kærlighed , den blev endnu mere forstærket ved de +scener jeg oplevede med denne mand . Der var intet +vovestykke , han jo prøvede for at træffe mig ene +intet tilbud , ingen trudsel , hvormed han jo søgte al +overvinde den kulde og modbydelighed , som han indgav +mig . +Med min gamle professors hjælp søgte jeg en +lejlighed til at fjerne mig , da i det samme Bøgh kom +til min befrielse og førte mig til sit rolige hjem — +resten ved de . — jeg har intet mere at bekende . +-- -- -- -- -jeg kan ikke elske mere . +Og nu , min bedste ven ! nu har jeg sagt dem +sandheden , som de har fordret . Når de har læst +dette lange brev er de da vred på mig ? Eller +er de bedrøvet ? Ak ! så er jeg det også ! Menselv +om jeg var så ulykkelig at såre dem , tror jeg dog +at burde sende dem disse linier , thi jeg ærer dem +altfor højt til at prøve med forblommende ord at +skænke dem en salsf og forbiilende glæde . — derfor , +min ven og Broder , se i disse mine bekendelser , +i denne fortrolige fremstilling af mine tanker , +det bedste bevis på hvilen plads der tilhører dem +i Berthas hjerte . “ + +toogtredivte kapitel . +Et skuespil på herregården . +Bertha var endnu ikke færdig med dette brev , +da hun hørte det blive levende i huset ; hun gemte +derfor i en hast sit papir , og da jomfru krog kom +ind og bemærkede hendes af nattevågen anstrengte +dine og matte udseende , fandt hun det meget naturligt , +at hun straks efter frokosten lukkede sig inde i sit +sovekammer for at hvile nogle timer , hvilke hun +imidlertid ikke anvendte uden til at fuldende sit +brev . +August havde denne formiddag lovet at afhente +Vilhelm til en spadseretur , ham leverede hun brevet +og bad ham , når han på udveje « passerede hovedgården , +da at besørge det sikkert i hr . Sneiders +hænder , en kommission , som den velvillige unge ven +med fornøjelse påtog sig . +Hele dagen gik hen uden at Bertha så noget +til Otto . August , som om middagen kom tilbage med +Vilhelm , sagde , at han havde leveret brevet til hr . +Sneider selv , og at han og Vilhelm kort efter havde +set ham ride igennem skoven i en anden retning +end den , hvori de havde gået . +Om eftermiddagen gik Bertha ad de herregårde » +Nærmest omgivende veje for at møde ham +men forgæves . + +endelig henimod aften , da hun træt af den forgæves +søgen vendte hjem , blev hun pludselig vaer , +at noget rørte sig mellem de tætte buske dybt nede +ved åen . +Hun nærmede sig sagte og så nu fin sørgmodige +ven sidde på en ensomt stående bænk ganske stille +med hovedet lænet mod et træ . +„ Sneider ! “ udbrød hun med en stemme , hvori +den inderligste vemod lød . +Otto sprang op og for med hånden over +øjnene . Fremmed syntes ham den elskede skikkelse ; +det forekom ham i dette øjeblik , som om år vare +henrundne siden han så hende . +„ Sneider ! “ gentog Bertha med næppe hørlig +stemme , hun rakte begge hænderne imod ham , deres +øjne mødtes , heftig greb hans hendes hænder , og +de brast begge i gråd . +Ganske tavse satte de sig ned ved hinandens +side . +Den lange samtale der var bleven ført blev +afbrudt af en tjener , der ganske åndeløs meldte , at +han længe havde søgt sin herre for at melde , at der +var kommet fremmede på gården , nemlig lieutenant +Sneider , Herrens Broder , tilligemed en gammel +herre og en ung dame . +Otto sagde til Bertha : +„ Herrer og damer — de komme helt ubelejligt » + +gud hjælpe mig , hvor de vil komme til at kede dem +i mit selskab . “ +Derpå førte han hende ud fra de dunkle gange +kyssede hendes hånd med et par venlige ord og +fulgte derpå tjeneren . +De med Charles ankomne vare ingen anden end +Fanny og hendes fader . Dog var det så langt fra +at det var den førstnævntes skyld , at han tilførte +sin Broder selskab i et øjeblik , da denne var så +lidet stemt til at udføre en god Berts pligter , at +han tværtimod var i det vredeste lune over dette besøg , +der var ham ligeså uventet som Otto . Han +havde nemlig med etasråd hjort og hans datter +foretaget en lille reste omkring i Sjælland , hvilken +efter aftale skulle gå igennem ganske andre egne , +end den hvor Ottos gods lå , og til sidst have møens +klint til sit mål . Men med et fik Fanny sin fader +overtalt til at forandre touren og aflægge et +besøg hos Otto . +Den ellers for Fannys luner så eftergivende +Charles havde gjort tusinde indvendinger og med +meget flet mine ført dem til denne bestemmelse . + +et par dage vare forløbne , og i denne tid +havde Fanny stiftet bekendtskab med Bertha , ogien +samtale , der var bleven sørt imellem dem , vare de +blevne særdeles gode veninder . +Det var om eftermiddagen . +Otto havde indfundet sig i Berthas bolig , og +havde efter en kort samtale til slutning sagt : +„ Jeg har en gunst at udbede mig af dem . +Endnu i aften venter jeg min fader . Jeg ville gerne +vise ham det bedste , som findes i min omkreds , og +derfor beder jeg dem om at gøre mig den tjeneste +at spise til middag med ham i morgen hos mig ? “ +Da Bertha syntes at betænke sig vedblev han +„ Nægt mig det ikke ! , und mig den fornøjelse , +at se dem som min gæst . Naturligvis er også +jomfru krog indbuden . “ +„ Ja , når de ønsker det skal jeg også sikkert +komme . “ +Med en tilfreds mine forlod Otto hende , og da +det endnu var tidlig på aftenen , gik betta til Sabines +bolig , for at besøge hende . +Der holdt en vogn for døren , og både Sabine +og hendes søn August vare rejsefærdige . De +fluide , sagde de , tilbringe negle dage hos en bekendt , +nogle mile derfra . +Sabines udseende bar tydelig spor af at hun +havde grærdt , en besynderlig urolighed viste sig i al +hendes adfærd . + +August så forlegen ud og fulgte med bekymrede +miner enhver af moderens bevægelser . +Bertha fjernede sig straks , forundret og næsten +forstenet over det ildevarslende i denne korte scene . +Jomfru krog havde længe i stilhed antaget +Berthas og Ottos forening for afgjort mellem dem +selv og blot anset Berthas benægtende svar på +hendes daglige spørgsmål for en følge af en aftale +mellem de elskende om at holde deres forbindelse +hemmelig til oberstens hjemkomst og givne +samtykke . +Hun blev således meget glad over den nævnte +indbydelse , der , som hun sikkert håbede , bebudede en +forlovelsesfest . +Til den bestemte tid pyntede hun sig i sin bedste +stads og gjorde også sit til , at Berthas påklædning +fluide blive så zirlig og fordelagtig som mulig +hvorpå hun med triumferende mine trådte med +den beskedne veninde ind i herregårdene havesal . +Det derværende selskab var allerede samlet og +bestod , foruden obersten , hans sønner , Emma og +hendes fader , af en Major , der var fulgt med obersten +på hans rejse . +Otto gik med fornøjet mine fine gæster +imøde . + +obersten fulgte ham i en lille afstand . +Otto trådte et skridt tilbage og præsenterede +fin fader for de nys ankomne . +Med behag lod obersten sine blikke glide hen +over den yndige skikkelse , der stod for ham . og +sagde : +„ Jeg har den ære , min frue at -- -- -- -- -- -- -- -- -- - “ +Mere fik han ikke sagt . +Ved den første lyd af hans stemme slog Bertha +sine øjne op på ham , ved synet af disse øjne +forstummede han selv . +„ Bertha vesfberg ! “ råbte han , og ville skønt +noget forvirret , gribe hendes hånd . +„ Haryson ! udbrød hun med hendøende stemme +hun blegnede , men syntes at anstrenge sig for +at smile og holde sig i vejret , men med et forsagede +al kraft hende , og hun var falden om , dersom ikke +Otto havde grebet hende i fine arme . +Han selv var dødbleg og skælvede så heftig , at +han næppe var i stand til at bære den tilsyneladende +livsløse ind i et tilstødende værelse . Her lagde han +hende på en sofa og knælede tavs , men i rædsom +sindsbevægelse ved hendes side . +Fanny og jomfru krog vare fulgt med og stræbte ved +alleflags hjælpemidler at kalde den besvimede tillive . +Obersten og Charles holdt døren påklem og +tittede ind uden at tale . +Endelig slog Bertha øjnene op , og rejste sig halvt +iveret og så sig om . + +„ Hvor er jeg ? “ spurgte hun med meget svag +stemme . +Hun for med hånden over panden som for +at samle sine tanker , og bedækkede derpå sit ansigt +med begge hænder . +Obersten trak sig forsigtig tilbage og lukkede døren +stille . +Otto rejste sig og sagde : +„ Hvorledes er det med dem ? “ +„ Nu er det godt ! “ svarede Bertha , idet hun tog +hænderne fra øjnene og bestræbte sig for at smile . +„ Det gør mig meget ondt , at jeg vist har gjort ulejlighed +og forstyrrelse i selskabet . “ +„ Men gudbevares ! Hvordan var det ? “ råbte +jomfru krog . „ Hvoraf fik de så ondt ? Og hvordan +var det med obersten ? Blev de bange for ham ? “ +Fanny bøjede sig ned mod Bertha og sagde : +„ Vil de ikke nok , når de har hi ilel dem lidt +gå ind igen til selskabet . “ +„ O nej ! “ svarede hun som forskrækket „ jeg må +hjem , jeg er ganske syg ! “ +Hun rejste sig hurtig men kunne ikke stå , og +sank ned igen på sofaen . +„ Jeg takker dem alle for deres omsorg og godhed ! +Men jeg beder indstændig at de vil gå tilbage +til selskabet og lade mig være ene nogle øjeblikke , +få kommer jeg mig snart og får kræfter til at +gå hjem . Vejen er jo ganske kort . “ + +jomfru krog påstod , ikke at ville forlade +hende . +„ Jeg følger med dem hjem , “ sagde hun , „ jeg +har desuden ikke ro , førend jeg får talt ordenlig +med dem . “ +„ Når de vil have det , vil jeg gå lidt bort , “ +Sagde Fanny og nærmede sig salsdøren . +Otto fulgte ganske mekanisk efter og var så adspredt , +at han studsede ved at befinde sig omgiven af +de mennesker han nys havde forladt . +Han kom snart til sig selv ved at høre de repliker , +som blev vekslede mellem de ældre herrer . +„ Jeg forsikrer dem , “ sagde obersten , „ De er +aldeles på et falsk spor i denne sag . Den unge +dames fader og jeg har været uvenner , jeg frygter , +al måske — al vort mellemværende har haft en +fladelig virkning på hans affairer og derved desværre +også på datterens stilling . Derfor blev +hun forundret ved al se mig . Det gør mig meget +ondt . Det er en nydelig kone , hun var et barn , +da jeg så hende sidst . Faderen var en gammel Bjørn +og en dum Karl . “ +Majoren der var en aldrende mand og en ven +af obersten , nikkede med et ironisk smil . +„ Nej min ven ! “ udbrød etatsråden . „ Det flak +du ikke indbilde mig , et fruentimmer dåner , fordi +de møder cu , der har haft noget udstående med +deres salig papa ! Ja , lad gå , om det var en anden +end dig , men majoren og jeg , vi kende nok + +dine gamle streger , du mesterfljelm ! Det er nok +snarere dit mellemværende med datteren end med +faderen , der har stadet affairerne . “ +Begge herrerne lo højt , obersten rystede på +hovedet med en fortrædelig mine ; Charles , der så +ganske misfornøjet ud , kunne dog ikke bare sig for al +smile , især da Fanny kastede et sarkastisk blik til ham +og de vekslede nogle hviskende ord med hinanden . +Otto skælvede af harme , han forlod hurtig +værelset og kom straks tilbage med Berthas forhen +anførte brev i hånden . +Han tog obersten til side og sagde : +„ Læs dette brev , min fader . Det er kun skrevet +for mig , og aldrig havde jeg drømt om , at noget i +verden skulle bevæge mig til at give det ud af mine +hænder , men nu er det et uomstødelig bevis på den +ædleste , reneste sjæls uskyldighed , som jeg er beredt til +at forsvare på enhver måde . Jeg betroer dette mig +hellige papir i dine hænder . Læs det , min fader , +og når du har læst det , så vil du bedst selv vide , +hvad du har at gøre . “ +Med lynende øjne og brændende kinder fremførte +han disse ord , og det lod ikke til , at han havde +noget imod , at hans Broder , som stod i nærheden , +hørte disse og nærmede sig . +Obersten stak brevet til sig med en alvorlig +mine , Charles ville tale til sin Broder , men tav , +uvis om , hvad han skulle sige , og da Otto hurtig + +vendte sig om for at forlade salen , gjorde Charles +en bevægelse som for at holde ham tilbage , men +standsede dog og lod ham gå . +Han ilede til sit værelset som en såret løve +til fin hule , hvor den , langt fra fine forfølgere kan +udstøde sine klageskrig . +Han kastede sig udmattet i en stol , sprang op +igen og for som en rasende op og ned ad gulvet . +Hans fortvivlelse syntes tillige at forvirre hans hoved , +så at han ikke var i stand til at holde fast på nogen +tanke . +Hans tjener , et ungt , ham inderlig hengivent +menneske trådte ind og sagde : +„ Fru Bøgh har befalet mig at hilse Herren og +sige , at hun nu befandt sig så meget bedre , at hun +var i stand til at gå hjem , ledet af jomfruen , der er +hos hende . Hun bad Herren ikke tage det ilde op , +at hun ikke formåede at gå tilbage til selskabet , +da hun endnu ikke var vel og trængte til ro . “ +Ved Berthas hilsen kom Otto igen til fin besindelse , +og ved sin hurtige tankegang begreb han , abertha +ønskede at undgå videre opsigt og følte tilt +lige , at han ikke kunne tilintetgøre denne bestræbelseogså +fandt han en lettelse i at finde hende fjernet +fra det herværende selskab , og da nu altså tjeneren +tilføjede , at det var langt over den bestemte spisetid , tog +han alt sit mod sammen , befalede at der fluide servere » +Og begav sig ind til fine gæster , hvor han ved + +middagsbordet med en kraft , som næsten kunne +kaldes fortvivlet , anstrengte sig for at være en venlig +Vert . +Hans fader betragtede ham med en bekymret +mine , han bemærkede , at han blot lod som han +spiste , men slet intet nød uden vin , hvoraf han tømte +det ene glas efter det andet . +Også obersten anstrengte sig for at vise sit +sædvanlige gode lune , hellcrikke han kunne nyde noget , +og så snart måltidet var endt , fjernede han sig og +lukkede sig inde på sit værelse . +Otto , som ikke længere kunne udholde fin rolle , +foregav , at vigtige forretninger nødte ham til at forlade +sine gæster , og bad Charles i hans sted sørge +for deres underholdning . +En spadserefart tilvogns blev aftalt , en vogn +blev forspændt , og fem minutter efter var der så +stille på gården , som der almindeligvis plejede +at være . + +treogtredive kapitel . +Fader og søn . — lidt hemmelighed . +Påny tyet hen til sit ensomme fristed , gjorde +Otto det første skridt , som fører til fatning og rolighed , +han stræbte at se fin ulykke i øjnene og gøre +al dens omfang klar for sig . +„ Bertha er tabt for mig/ sagde han . „ Hendeførsfe +og eneste kærlighed lever endnu i hendes hjerte . +Derfor har jeg altid frygtet , og nu , nu seer jeg det +for mine øjne . — og denne så forhadte medbejler , +som jeg har foragtet og forbandet , og som jeg +ønskede udslettet af jorden , så hverken hun eller jeg +nogensinde fluide møde ham , ham have vi mødt ! Og +denne haryson , i hvis navn hvert bogstav var mig +et ondt tegn , det var ingen haryson ! Indtil navnet +er alting falskt ! Det er min fader , min kærlige , høitagtede +fader , ja mere end fader , min bedste , min +eneste ven ! O gud ! hvilken skæbne ! Jeg mister +ikke blot hende , som jeg elsker , og til mit livs ende +vil elske , men jeg mister også ham , som jeg fra mit +livs begyndelse har elflet , jeg mister hende ved ham +og ham ved hende . Gives der større smerte , end at +måtte havde det man elsker , og at måtte elske det +man hader ! “ — +Otto drog et dybt suk . * + +„ Men hvortil hjælpe disse frugtesløse klager ? +Lad mig betænke hvad der kan ske ? — oprejsning +skylder min fader den miskendte , der for hans skyld +har lidt så meget , hvis ære endogså ved denne dags +sammentræf er fornærmet . Vil han tilbyde hende +sin hånd ? O , gud , og jeg , og den arme Sabine +og August ! Jeg tænkte altid , at engang—o drømme , +tåbelige ungdom » Drømme . Forsvundne lykkelige +timer forglemte eder . I er som gamle bøger , kun +få tage jer frem og læse på ny . Ak Bertha i mine +arme ville du være mere lykkelig end i hans . Når +din skønhed falmede ville jeg ikke elske dig mindre . +Men han , hans kærlighed er ikke som min . +Men Bertha elsker ham ! Ak denne fortjeneste opvejer +alt ! “ -- -- -- -- -- -- +Ottos betragtninger blev afbrudte af en sagte +banken på hans dør . +Da den ikke var tillåset , gad han i sin mismodige +stilling ikke byde den bankende komme ind . +Men da denne lyd i små mellemrum vedblev , +gik han endelig hen og rev døren op . +Langsomt trådte hans fader ind og sagde med +' en næsten frygtsom stemme : +„ Jeg har længe stået udenfor din dør , jeg +var bange for at forstyrre dig , derfor gik jeg ikke +ind . “ +Med mere fatning tilføjede han . +„ Kom min gode Otto ! Sæt dig ned hos mig , +og lad os tale som gamle venner . Det er vi j » . “ + +han tog Berthas brev frem og leverede det til +fin sø « , idet han tilføjede : +„ Jeg har læst dette brev med stor bevægelse +og med stor overraskelse . Ja , hvad skal jeg sige ? +Jeg står jo her som en synder , og har rigtignok +mere at gøre godt , end der egentlig står i +et menneskes magt . Imidlertid kan jeg dog ikke +indse , at min brøde er så gruelig stor , som det +lader til ; når man læser denne beretning — uden +at jeg dermed vil sige , at den indeholder noget usandt . +Nej langt fra ! Hvert ord der angår mig er den +reneste sandhed og har oplivet disse erindringer , der , +som jeg tilstår vare så godt som udflettede af min +sjæl . Men herregud : „ „ Hvo , som er ren kaster +den første sten . “ “ Det var i min landflygtighedstid +da jeg nemlig , som du ved , selv gjorde mig landflygtig , +indtil tiden og retfærdigheden havde opklaret +den skygge , der hvilede på mit gode navn og rygte . +Afskediget fra mit embede og underkastet en retslig +undersøgelse , som jeg vistnok ingen grund havde at +frygte , var jeg dog i en så kedsommelig stilling at +jeg ikke gad vise mig , af frygt for at vække en ubehagelig +opmærksomhed . Hvor jeg derfor opholdt mig +i det nordlige Tyskland , gav jeg mig for fremmede +og uvedkommende et eller andet navn , som faldt +mig ind . +Således kom jeg til navnet haryson i den +heri omhandlede sag . Med købmanden som udbetalte +gamle bestberg pengene , havde jeg truffet en + +sådan overenskomst , at han ikke nævnede mit egenlige +navn for denne filister — thi som en sådan +måtte jeg , allerede inden jeg så ham , betragte en +mand , der sendte sin datter ene og ubeskyttet til det +sted , hvor jeg første gang så hende . +Den scene jeg var vidne til , pigebarnets skønhed +og opførsel , måtte naturligvis opvække ethvertmenneskes +deltagelse . I den bedste mening nærmede +jeg mig hende . Men ved vort næste møde +trådte hendes uskyldige kærlighed så klart frem for +mig , at det var mig umuligt at modstå den fort ryllelse , +som greb mit hele væsen . Jeg forelskede mig +ordenlig i dette barn og fem jeg var uden glæde og +opmuntring , overgav jeg mig ubetænksom til den +lykke , som jeg følte ved at se et så uskyldigt hjerte +så indtaget for mig . Denne ubetænksomhed er min +eneste brøde , thi gud ved , at ingen plan , mindst +en strafværdig , opstod i mine tanker , heller ikke lod +jeg mig noget øjeblik ved hendes side overraske af +min indre fristelse . Og her må jeg også , sandheden +til ære , bekende , at der i al den hengivenhed , +som den unge pige viste mig , dog var noget , som +jeg ikke ved at nævne eller beskrive , men noget , som +måtte bolde den nygesløseste i ave . +Da hendes dumme , rå fader med plumpe hænder +greb ind i vort stille forhold , fornærmede han mig +og opirrede mig i så høj en grad , at al anden følelse +i det øjeblik forstnmmede . + +siden i en roligere stemning , ængstede jeg mig +ved at tænke på datteren . Men hvad skulle jeg gøre ? +Gå ind på hans forflag , forlove mig med et +barn , som var yngre end min yngste søn , med en +— trods alle sine fortrin — efter verdens fordringer +ubetydelig lille pige med sådan en faders +datter . Ovenikjøbet tvunget af en sådan grobian . +Hvor latterlig ville jeg ikke slå ; i verden , i mine +børns , i mine egne øjne ! — jeg var nødt til at +rejse hjem næste aften , jeg erkyndigede mig inden min +afrejse om Bertha , men den ven jeg sendte i helte +ærinde , kom tilbage uden anden efterretning end den +at faderen hovde opgivet sit Bo og sat sin datter i +huset hos en pårørende . Inden aften sendte han +den sum , jeg havde lånt ham , tilligemed et grovt +brev . +Jeg kom hjem , jeg havde nok andet at tænke +på , og andre genstande og forhold bragte hin begivenhed +efterhånden i glemsel . Dog har jeg et +par gange i breve til min ven i Hamborg forespurgt +mig om Bertha , men forgæves . Nu står +hun i dag uventet for mine øjne ! Ti gange smukkere +end i hine dage og dog ganske den samme ! Det +blik hun fæstede på mig inden hun blev blegere og +blegere , sank hen som forfærdet ved synet af mig , +dette brev , du har ladet mig læse , har oplivet , ja +jeg kunne sige opflammet til virkelig ild den kærlighed , +som fordum var glød . Jeg har kostet hende +smerte og tårer , for min skyld er hun bleven + +miskendt . Ja endogså dette lille optrin i dag giver +skadefro tunger lejlighed til at styre deres lyst . Jeg +er hende en stor erstatning skyldig , og ifølge både +min sanvittigheds og mit hjertes tilskyndelse ville +jeg allerede have været hos hende for at bønfalde +hende om at modtage min hånd dersom ikke en +eneste betragtning havde holdt mig tilbage : du har +elflet hende ! hun er måske endnu genstanden for +dine forhåbninger ! Skal din fader være din +medbejler ? Kan du uden bitterhed se hende i et +ganske andet forhold til dig , end det du havde tænkt +og ønsket ? * +under hele denne lange replik havde Otto siddet +fæstet med øjnene på gulvet og korslagte arme , +uden allermindste bevægelse . Efter at obersten havde +ophørt at tale forblev han endnu siddende i denne +forstenede stilling . +„ Svar mig min søn , “ sagde obersten . „ Din +fader har talt til dig som ti ! en ven og fortjener +dog et svar . “ +Otto for sammen som om han vågnede af en +drøm . +Efter et suk , der lød som om han hentede det +fra et dyb af smerte , sagde han : +„ Ak , hvad skal jeg svare ? Sæt dig selv i mit +sted ! Hvad der i dag er hændet , er noget , jeg mindre +havde tænkt mig , end at himlen kunne falde ned . +Men , jeg har hørt alt hvad du nys sagde , jeg har +forstået hvert ord , ja jeg havde allerede tænkt mig + +noget lignende , du har ret ! Du skylder hende en +stor erstatning , og du kan give den , ja hun — hun +elsker dig . Hun har lidt længe nok , lad hende uu +blive lykkelig ! Jeg elsker hende højt nok til at ønske +det . Og desuden hvad ret har jeg i al fald til hende ? +Du har jo læst hendes ord . Min ville hun dog ikke +blive ! “ +Med et udbrud af ømhed og glæde greb oberbersten +hans hånd . +„ Nu kender jeg min Otto igen ! “ +Otto vendte sig fra ham . +„ O , min fader tilgiv mig , jeg kan ikke i dette +øjeblik gjengjælde din kærlighed . Heller ikke kan +jeg blive her og være vidne — jeg rejser bort i +denne time . Lad det ingen opsigt gøre . Alle vore +bekendte vide , at jeg har haft forretninger med vor +slægt i Holsten . Sig dem alle , sig Bertha , at en +uventet efterretning nødte mig til straks at rejse derover . +Men jeg rejser ikke derhen , jeg rejser omkring +hvor vinden driver mig . Når jeg har fattet mig +og tilkæmpet mig nogen rolighed , kommer jeg tilbage . +Imidlertid beder jeg dig , ikke at vente brev +fra mig , og heller ikke at skrive til mig . Jeg ønsker +at være fuldkommen uvidende om alt , som der foregår +her hjemme . Jeg vil ikke erfare det førend jeg +kan tåle at se det med egne øjne . “ +„ Som du vil min søn ! Alt , hvas du ønfler +skal jeg rette mig efter . Er der ellers intet , hvori + +jeg kan tjene dig ? Har du penge nok til hele +rejsen ? “ +„ Jeg takker dig , jeg har penge . Jeg fik i går +endeel udbetalt . Jeg har blot endnu noget at arrangere +med forvalteren for min fraværelsestid , min +tjener skal imidlertid pakke ind , og gøre sig selv +færdig til at følge med mig . “ +„ Når ses vi igen ? “ +„ Det ved kun gud ! “ +„ Nu så farvel , min kære søn ! Vil du dog +ikke omfavne mig til afsted ? Er du vred på +mig ? “ +Otto vendte sig mod obersten , han så tårer +i hans øjne , han kastede sig i fin faders arme og +trykkede ham med krampagtig hæftighed til sit bryst , +derpå rev han sig løs , trak hurtig og stærkt i klokkestrengen +og ilede ind i det næste værelse . +Obersten gik tilbage til sit , og efter halvanden +times forløb , så han sin søn køre ud af gården +med fin tjener , der kørte hestene for den lille +vogn , som Otto plejede at benytte til sit eget brug . +Støttet på jomfru krogs arm havde Bertha +nået sit hjem , ikke uden møje , thi hun følte sig ikke +blot meget mat , men en feberagtig gysen og kulde +flød gennem hendes årer . + +hendes snaksomme veninde kunne tiltrods for +fin deltagelse ikke afholde sig fra at bestorme hende +med tusinde spørgsmål . +„ Hvor alt dette ængster mig , bedste frue ! Der +er bestemt noget , som er galt fat ! Gud hjælpe os , +— skjul det dog ikke for mig , ihvad det så er . De +kender oberst Sneider ; men hvorfor har de aldrig +sagt det til mig eller til hans søn ? “ +„ Fordi jeg ikke kendte ham under hans virkelige +navn . “ +„ Ih gud forbarme sig ! — ja , obersten har +vistnok ord for at være en fæl en . Men sig mig +nu , kære veninde — de ved , jeg holder af dem +og er dem tro — det seer dog ud som — jeg er +rigtig bange for , at den oberst — at han , ville jeg +sige , er en gammel kæreste . “ +„ Ak nej , ikke en kæreste , men — i min første +ungdom har jeg truffet obersten og — “ +„ Og de har her elsket hinanden — ikke sandt ? “ +„ Ja , jeg tror , at — jeg har elflet ham . “ +„ Nå i guds navn ; men hvordan gik det da +videre ? “ +„ Min fader og han blev uvenner . — men +kære krog ! Jeg er virkelig så syg og den hele +historie er så lidet interessant eller betydelig , at jeg +umulig i dette øjeblik kan sige mere derom . Og i +det hele er der ikke mere at sige , end hvad jeg har +sagt og det er sandt . “ +Jomfru krog opsatte nu til en anden gang at + +forsfe mere i denne sag , som hun dog foresatte siz +ikke så let at slippe . +Bertha havde lagt sig i en sofa , og da hun +ønskede at være ene , lod hun som hun sov . +Jomfru krog forlod værelset , og Bertha gav +sit ængstede hjerte luft i en strøm af tårer . +Langt om længe faldt hun virkelig isøvn . +Hun blev vækket af jomfru krog , der sagte tog +hendes hånd og med et fornøjet ansigt sagde : +„ Nå , min lille frues om forladelse jeg +vækker dem af deres søde søvn , men her er nyt , +meget godt , fortræffelig nyt ! Her er et besøg til +dem . Hvem mener de vel ? Obersten står derinde +og beder om at få dem itale . Ja , man må sige +om oberst Sneider , hvad man vil . Et umodståeltgt +menneske er han . Han sagde til mig : „ „ Kære jomfru +krog , vi to er jo gamle bekendte , tal et godt +ord for mig . Forsfås mig en halv times audiens +hos deres smukke veninde . Det er mig af yderste +vigtighed at tale med hende . “ “ — seer de , min +bedste , sådan en mand er Vorherre ! Alting kan +endnu blive så grumme godt , ja mennesket spsaer , +men gud råder ! “ +Under denne tale var Bertha stået op fra sit +leje og havde rettet på sit halvt nedfaldne hår og +indsvøbte sig i et schavl , der indhyllede hende fra +top til tå . +„ Bed obersten at komme ind , “ sagde hun med +en noget skælvende stemme , og meget fornøjet løb + +jomfru krog straks til døren og åbnede den med +dyb nejen . +Den ranke endnu skønne mand trådte beskeden +ind , og jomfru krog forlod værelset . +Hurtig ilede han mod Bertha , der kom ham +imøde , han greb hendes hånd , med et ubeskriveligt +blik , så de tavse på hinanden . +Bertha gjorde en bevægelse for at bede ham +tage plads ved hendes side i sofaen , men han tog +en stol og satte sig ugeoverfor hende . +Længe talte de sammen . +Da han rar gået , syntes Bertha ganske afkræftet , +hu indlod sig ikke på noget egentlig svar på +jomfru krogs spørgsmål , men søgte hvile , hvortil +hun sagde , af hun høiligen trængte . +Næste formiddag kom obersten igen . +Han og Bertha havde en lang samtale , og da +han gik bemærkede jomfru krog med glæde , af han +med barme kyssede hendes venindes hånd og +trykkede den til sit bryst . +Den følgende dag sendte han efter berthaønske +Ottos rejsevogn , hvori denne ven havde bragt +den lille familie ud til sin gård og hvori den nu +uden ham kørte tilbage til København og igen betrådte +sin ydmygere bolig på toldbodveien . + +fireogtredive kapitel . +Dagen efter brylluppet . +Det var atter juleaften . +Otto kørte ad kongevejen og lå i skumringen +Københavns tårne i den tågede horizont . +Indsvøbt i sin kappe med fin vinterhue dybt +nedtrykt over panden sad han i fin lille let bepakkede +vogn ved fin tjeners side , som kørte de hurtig +ilende heste . +„ Se engang hvor de skynde sig , de ved ordenlig +af hjemmet er nær , og det er kært sågar for +de stakkels dyr , “ sagde tjeneren med en tone som +viste , at han også var af samme mening som +hestene . +„ Ak ! “ sukkede Otto ved sig selv , „ det er jo også +den uforklarlige længsel efter hjemmet som driver +mig her tilbage . Og nu , da jeg seer disse bekendte +tårne , er det , som de vinkede til mig og råbte : +vend om ! Vend om ! — nej , jeg vender ikke om ! +Felge hjerte , hvad frygter du for ? Har jeg ikke +fagt mig selv hundrede gange , hvorledes jeg ville +finde alting her ? Er der ikke altid en lægedom i +visheden , i sandheden , i den selvtilfredshed man +føler ved modig og værdig at bære sin ulykke ? Og +hvilken kval har ikke længslen været for mig ? Hvor +har jeg længtes efter hende , efter at se hendes øjne , + +høre hendes stemme ! Hun har mig dog hær ! Med +fordoblet venskab vil hun nu søge at trøste mig . — +men , Bertha min stedmoder ! — egoistiske +betragtninger i ligemeget , hun vil være glad og +lykkelig . Skal jeg misunde min elskede ? — og +min fader ? Savnet af mig har bedrøvet ham , har +stået som en msrk skygge i al hans lyksalighed , +det ved jeg vist , skønt ingen har sagt mig det . — +frist mod ! jeg vil se dem begge , jeg vil vise Bertha +at min kærlighed ikke var af dæmonisk natur . +Otto ville dog ikke køre lige til fin faders +hus . +Han steg af i en gæstgivergård , klædte sig +om og ilede nu gennem gaderne til det velbekendte +hus . +Det var en mørk aften , og den matte flamme +fra gaslygterne svævede for vinden . +Med bankende hjerte så Otto op til vinduerne +på det gamle hjem . +Det var stærkt oplyst . +Nye pragtfulde Gardiner i forskellige farver +vare trukne sammen og stivnede som transparenter +ved de mange lys indenfor . +Han stod lidt stille , inden han kunne samle mod +til at ringe på porten . +Hurtig sprang den op . +Også den og trappegangene vare usædvanlig +oplyste . + +Otto sneg sig sagte over gården og op ad +bagtrappen . +Også her tydede alt på festlighed . Dørene +bleve revne op , og imellem køkkenet og værelserne +for tjenere frem og tilbage . +En af dem nærmede sig den kommende . +Det var oberstens egen gamle tjener , der , +såsnart han genkendte Otto , højrøstet udbrød : +„ Nå , gudskelov ! Kære gode hr . Sneider ! +Nu vil den rette glæde først begynde ! “ +Otto tyssede på ham og bad ham for det første +at lyse ham ind på hans fordums værelse . +„ Ia med største fornøjelse , det står såmænd +til dem , ligesom da de forlod det . “ +Da de nu ganske stille og ubemærket vare +ankomne der , sagde Otto med en noget usikker +stemme : +„ Som jeg mærker er der nok selskab her i huset +iaften ? “ +„ Ia vi have stort middagsselskab i aften . Jeg +siger i aften , for de gik til bords ved lys , og er nok +netop ved desserten . Brylluppet i går gik for sig i al +stilhed , men bruden og brudgom vare ikke mindre +glade for det . Men de kan tro at obersten savnede +dem i al glæden . Da jeg havde klædt ham på +sagde jeg som sandt var : nå , gud ved , at Herren +seer ud , som de var ikke mere end tredivte år . +Den nye uniform klæder dem ganske mageløst , og +fornøjelsen gør vel sit , thi jeg ved da , at obersten + +er tilgavns fornøjet . Men ved de så hvad +han svarede ? — ia , sagde han , havde jeg bare min +søn Otto her , så skulle jo denne dag vistnok være +mig glædelig . “ +„ Nu vel ! så gå og sig ham , at hans søn +Otto er her . Men sig det så ingen hører det . +Bed ham komme herind , at jeg kan tale med ham . +Jeg er ikke klædt til at gå i et sådan selskab som +dette . “ +„ O ! De er meget god , som de er . De må +endelig gå ind og se den dejlige brud . Ja +de kender hende jo , og ved nok , at hun er smuk , +men i dag er hun vistnok smukkere end nogensinde +før . “ +Da Otto blev alene , følte han alt sit mod at +forlade sig . +Han satte sig ned , thi han syntes at stuen løb +rundt med ham . +Det varede ikke længe før obersten hurtig kom +ind i værelset , ilede til sin søn , omfavnede ham , og +sagde rørt og glad . +„ Velkommen ! tusinde gange velkommen , min +Otto ! Kom ind med mig i vort selskab , så vil jeg +først mærke at vi helligholde en familiefest . “ +„ Kære fader ! forsfå » mig ! For i aften er det +mig glæde nok at have , et og omfavnet dig ! I morgen +skal jeg komme ! Ak ! jeg troede mig så stærk , men +synet af denne festlighed — jeg ved ikke — bær +øver med mig . “ + +„ Hvad mener du ? Kan du blive forstemt øver +din Broders lykke ? “ +„ Min Broders ? Hvad siger du ? — “ +„ Ja , ved du ikke , at din Broder i går havde +bryllup med Fanny ? +Otto stod et øjeblik som stum . Hans kinder +farvedes med en pludselig rødme . +Endelig stammede han : +„ Det var min Broders og Fannys bryllup ? +Ikke dit og — “ +„ Og Berthas ? Var det ikke således du ville +sige ? Men gudbevares ! Har du da ikke fået mit +brev , som jeg sendte til Hamborg , to dage efter din +afrejse ? +„ Nej , jeg har flet ikke været i Hamborg , jeg har +rejst omkring i Sverrige og Norge . “ +„ Nå der seer du de gode følger af dit forbud +mod alle breve og efterretninger fra hjemmet . +Jeg brød mit løfte for at bringe dig en trøst , +som jeg troede du behøvede , den nemlig , at Bertha , +straks gav mig en kurv . “ +„ Hvorledes ? Har hun aflået din hånd ! Er +det muligt ? Jeg troede sikkert at hun elskede dig ! “ +„ Ja sandt at sige , jeg troede det med . Og +ganske på det Nene er jeg heller ikke , hvad denne +sag angår , undtagen i det punkt , at hun har sagt +mig et afgørende nej , det er rent og klart . “ +„ O kære fader ! fortæl mig hvad hun har sagt ! +Sig mig alting ! “ + +„ Nu have vi ikke tid ! — selskabet savner +mig ! “ +„ O , det trænger mindre til dig end jeg . O , +let mit sind med dine ord , du ved ikke , hvor +jeg har kæmpet med mig selv og hvad jeg +har lidt . “ +„ Nu , ja , det er snart fortalt , og jeg skal fortælle +dig det hele ærligt , således som det er forekommef +mig . +Da jeg samme aften , du rejste , gik hen til +hende , var jeg varm om hjertet . Jeg havde ordenlig +inddrukket et sødt sværmeri af hendes brev til dig , +som jeg nys havde læst . +Bøn om tilgivelse for det meget onde , jeg +mod min villie havde tilføjet hende , kærligheds +erklæringer , brændende ønsker flød over læberne . +Jeg havde i det øjeblik afkastet tredive år af min +alder . +Hun hørte på mig tavs og stille men dog med +kendelig bevægelse , hun så på mig med disse ubeskrivelig +fortryllende øjne , hvori jeg troede at læse +det ønskede svar , og . det lod , som om hun samlede +sine tanker , inden hun svarede mig med en stemme +så mild , så sød , at jeg synes endnu at høre den . +Hun takkede mig , sagde hun , den dag ville hun +stedse anse for et lykkeligt vendepunkt i sit liv , da +jeg ved mit smigrende tilbud , ved min uforstilte godhed +havde overbevist hende om , at jeg ikke foragtede + +eller sorsmåede hende , en tanke , der altid havde +nedtynget hendes sjæl , når hun i bedre øjeblikke +havde vovet at hæve sit hoved . Hun havde intet at +bebrejde mig , da jeg havde læst hendes bekendelser , +var hendes sindelag mig bekendt , og hun havde intet +videre at tilføje . Men at give mig fin hånd det +aspog hun aldeles . +„ „ De ved det ! “ “ sagde hun „ „ Deres søn elsker +mig . Bevar mig gud at stå som en ond genius +imellem fader og søn , fra at forstyrre et så +helligt forhold . Desuden kunne jeg aldrig være +glad ved noget , der kunne bedrøve Otto Sneider . +Han er det ædleste jeg kender , og hvad jeg har nægtet +ham skal jeg aldrig tilstå nogen mand . “ “ +Jeg vil bekende for dig , at jeg i min berusede +stemning var så lidt fader , at jeg vovede at bestride +hendes grunde , og at udhæve m i n kærlighed +og min smerte , men hun svarede : +„ „ Disse følelser ville engang forsvinde ; men de , +som binde dem til en elflet søn , og ham til dem , +ere indgroede i hjertet og kunne aldrig udrives af +det ! “ “ +Nu ! jeg gik hjem — og i nattens stilhed slog +jeg vand i blodet og — gudskelov i det treoghalv « +Tredfinstyvende år dør man da ikke straks af kærlighed . +Jeg +tænkte på dig , på det ansigt , hvormed +du forlod mig , noget , som jeg aldrig glemmer , og +da nu heller ikke jeg ville være tabt bag af en vogn , + +gik jeg til hende den næste formiddag , og prøvede at +tale til dit bedste . — jeg nægter ikke , at det kunne +være mig tungt nok at se hende som min svigerdatter , +thi lidt forelsket i hende er jeg bestandig , jeg vil +ikke lyve . Imidlertid , du ville vel leve ude på +din gård , jeg her i byen , jeg havde jo ikke nsdig +at se stort til hende . +Noget af dette var jeg ærlig nok til at sige +hende , og mente forresten at når man havde sådan +en hengivenhed for en mand , som hun ytrede for +dig , så var det mere end nok til et lykkeligt ægteskab . +— men heller ikke heri ville hun indlade +sig . +Hun elskede dig , sagde hun , med trofast , søsterlig +kærlighed , og kunne ikke anse dig anden som +en bwder . — nu vågnede igen den gamle Adam . +Når det ikke kunne nytte at tale for dig , tænkte jeg , +så havde jeg vel lov til at tale for mig selv . Det +gjorde jeg , jeg talte mig ind i en sådan lidenskabelig +hæftighed , at jeg fortjente at være en tyveårs +yngling . +Med et alvor , ja med en værdighed , som jeg +ikke havde kendt hos Bertha vestberg , sagde Bertha +Bøgh mig et afgørende nej . Se der har du +den hele historie . +Hun ønskede at rejse hjem den næste dag , og +jeg sagde hende farvel med en egen vemodig og kærlig +krybe » om hjertet . + +siden har jeg ikke set hende , men som sagt feberen +har så temvielig lagt sig . Gudskelov for +glemmekunsten ! Det er ikke den ringeste af de skønne +kunster . Men følg mig nu til selskabet ! Jeg ved , +de blive alle glade ved at se dig , skønt ingen er +så glad derved som jeg . “ +„ Som du vil , kære fader ! svarede den til et +nyt liv vågnede Otto . „ Men sig mig dog en +ting endnu ! Fanny har ægtet Charles ! Er hun +glad derved ? “ +„ Ja , det lader til det , det er virkelig en besynderlig +forandring , der efterhånden er foregået med +de to personers forhold . Han var tilforn så ydmyg , +og hun så stolt , nu derimod syntes hun ganske +at rette sig efter hans villie med kvindelig eftergivenhed , +medens han derimod er stolt af fin lykke . +Forresten tilbeder han hende og mener , at alle andre +bør gøre det samme . Jeg håber vist at de blive +meget lykkelige sammen , og etatsråden har sat dem +i fortræffelige omstændigheder hvad udkomme angår , +og indrettet alting sov dem på det prægtigste ! “ +„ Nu , gudskelov , af inderste hjerte skal jeg +glæde mig over Fannys og min Broders lykke . “ +Med et ansigt , der virkelig passede til en glad +festlighed , deltog nu Otto i det muntre selskab , +men efter et par timers forløb bad han om tilladelse +til at fjerne sig , da han foregav at være træt +af rejsen . + +dog søgte han ikke hvile ' , men ilede med hurtige +skridt til Berthas lille bolig , for atter at tale +med hende , som han ikke^ havde set de sidste fire +måneder . +Da Otto forlod^berthas bolig var han mørk +og forstemt , og et suk trængte sig af og til frem af +hans bryst , på hjemvejen . +Da han kom hjem kastede han sig på en sofa +og skjulte ansigtet i fine hænder . +Således blev han siddende til langt ud på +natten . +Femogtredive kapitel . +En oplysning . — ved dødslejet . +I termintiden var Ottos forvalter kommen til +Bertha for at udbetale renterne af den lille kapital , +hun havde stående i godset . +Denne forretning sagde han , var utrykkelig bleven +ham overdragen mellem de befalinger , som ottø +havde givet ham ved fin afrejse . + +forresten havde han siden den dag aldeles ingen +efterretning haft fra sin herremand . +Denne forvalter , en modig , god mand , der fra det +korte ophold på godset kendte de to fruentimmer , +og gerne talte med dem , følte sig vel til mode ved deres +gæstfri modtagelse og blev snaksom . +Blandt andet sagde han , at det var ham pålagt +af Sabine Poulsen at bringe Fru Bøgh de kærligsle +hilsener . +Han fortalte ved denne lejlighed en hel del +om August , hvor kært dette unge menneske var for +Otto , hvor meget denne stolede på ham , så at han +endogså havde overdraget ham et overopsyn med en +del af godsets bestyrelse . +„ Han behandler ham ! “ sagde forvalteren „ som +en søn og arving . Og det forstår sig ! “ tilføjede +han , „ det er jo heller ikke underligt , når man +ved hvem den såkaldte August Poulsen egentlig er . “ +Med største glæde greb jomfru krog denne +attring for at spørge : +„ Ja hvem er han da egentlig ? En søn af hr . +Otto Sneider kan han jo dog ikke være ? “ +„ En søn ! Nej på det lav ! Men en Broder +seer de , det er så , imellem os sagt , thi man taler , +ikke gerne derom , hvorvel det just ikke er nogen hemmelighed . +Ak herregud ! Det kan nu være en atten +år siden . Det var i den forrige salig herres tid . +Da kom obersten ud at besøge fin svoger , thi hansalig + +frue var en søster til justitsråden , obersten +var enkemand , men ganske ungj endnu , og et dejlig +menneske — ja han er da en smuk mand endnu for +den sags skyld . +Han forelskede sig nu og det tilgavns i degnens +datter Sabine , der vistnok også var det smukkeste +pigebarn , man ville se . +Jeg var dengang en ung knøs og gik min fader +tilhånde , thi før var min fader forvalter på +godiei , og jeg husfer det nu så grangivelig som det +var i dag , at når jeg om aftenen gik hjem — thi vi +havde just den sommer noget arbejde på hin side +af skoven — når jeg da — ville jeg sige - gik +hjem om aftenen , ; å jeg altid obersten , som dengang +kun var kaptajn , hvordan han gik i sin lysegrå +frakke , og luskede omkring degnens hus , for at +se om vindusjkuddet var lukket i den gamles sovekammer , +thi så vidste han , at degnen var iseng , +for han var dårlig det stakkels skrog og gik til +sengs klokken otte , halv ni , så gik oberstens +sol op . +Ja jeg bar lidt takket gud fordi han løste op +for den stakkels fader , uden han erfarede datterens +tilsland , thi pigen var hans øjesten . Og det er +såmænd også den dag , i dag er , et meget rart fruentimmer . +Herregud ! Vi er alle mennesker . +Det er da ellers underlig nok med sådan en +gammel kærlighed ! Når Sabine Poulsen hører , at +obersten ventes ud på gården — som sjelden^ + +fleer — så kan hun ikke blive i sit hus , hun kan +ikke tåle at se ham , så rejser hun bort til et sted +et par mile borte , og tager sønnen med sig , og alligevel +siger min kone , som hun meget omgås , at +hun endnu har så meget tilovers for obersten , at +når hun bare hører , at han har en snue , så græder +hun , og et par gange , da der gik det rygte , at +han ville gifte sig igen , kreperede det hende sådan , +at hun ordenlig blev syg . Det kunne hun ikke tåle , +ihvorvel det vist aldrig er faldet hende ind , at hun +kunne blive Fru oberstinde , til sådanne tanker er +hun alfor fornuftig . +Men det synes mig dog , at sønnen burde se +obersten . Det er ret kuriøst hvor han ligner vores hr . +Sneider , og jeg kan dog ikke sige at hr . Sneider +ligner sin fader ! “ +„ Jovist har han lighed med obersten , “ sagde +jomfru krog . „ Synes de ikke også det , frue ? “ +Tilføjede hun . +Bertha , hvis kinder vare blevne purpurfarvede +under forvalterens beretning svarede : +„ Det er aldrig faldet mig ind . “ +Da hun blev ene med jomfru krog sagde +hun : +„ Erindrer de , gode veninde , hvor vred de blev +på mig , da jeg endelig måtte bekende for dem , at +jeg havde afslået oberstens tilbud ? Hvad siger de +nu ? Må jeg ikke takke gud , som bevarede mig fra +på dobbel måde at forgribe mig på hellige rettigheder ? + +med hvilken ængstelse måtte jeg ikke tænke +på Ottos fraværelse , thi for denne sags skyld er +han dog vistnok rejst så pludselig bort ? Og med +hvilket sind måtte jeg møde den bedrøvede Sabine +og hendes søn ? “ +„ Å hvad , “ svarede jomfru krog . „ Når man +ville tage det så nøje med mandfolkene , så fik ikke +mange af dem enten kone eller kæreste . “ +Vinteren var forbi , foråret var kommet , og i +mellemtiden var Otto jo som omtalt vendt tilbage +fra fin rejse . +Det var koldt og stormfuldt og den første +sommermåned syntes hellerikke at ville ligne den +forrige milde og varme sommer . +En dag kom et ridende bud fra Ottos gods +med et brev til Bertha . +Det var fra Sabine Poulsen , og med forfærdelse +læste Bertha , at Otto lå farlig syg . +Ligesiden han kom hjem fra fin udenlandsrejse , +skrev Sabine , , havde han været særdeles irritabel , adspredt +og urolig , ofte havde han i den kolde ustadige +sommer vandret ensomt omkring i hele dage uden +at nvde det ringeste , ja , flere gange var han ved +nattens frembrud gået ud og havde tilbragt den + +hele nat under åben himmel , undertiden roende omkring +på åen uden at bemærke enten regn eller +storm . For otte dage siden fik han pludselig Feder , +som han i begyndelsen aldeles ringeagtede , ' og da ban +endelig lod hente en læge , havde sygdommen allerede +taget en farlig vending . Lægen gav ikke synderligt +håb . Den syge lå i bestandige feberfantasier , +kendte ingen af sine omgivelser , men råbte uophørligt +på Berthas navn , ytrede den heftigste længsel +efter hende og gentog , at når han så hende , ville +han straks blive helbredet . +„ Jeg må rejse straks ! “ råbte Bertha . „ Hvert +øjeblik er mig kostbart . “ +Hun bad den bondekarl , som bragte brevet om +at se at forskaffe hende en lejlighed med en eller +anden vogn , som skulle til den egn . +Han gik med løfte om snarest muligt at komme +tilbage og bringe bested . +Jomfru krog var ikke hjemme . +Bertha betænkte nu de nærmere anstalter til sin +rejse . +Den første vanskelighed mødte : uden penge +kunne hun ikke rejse , og hendes egen såvel som jomfru +krogs kasse var for øjeblikket næsten aldeles +udtømt . +Med det beklemte hjertes uroligste hastværk ledte +hun i sine gemmer for at finde noget , der kunne +gøres i penge . + +der var kun småting af ringere værd . +Det bedste stykke var et smukt lille ur , som +var et arvegods efter hendes moder , det eneste +minde som hun gennem alle tilskikkelsers havde bevaret +som en helligdom . +Med en vemodig følelse så hun på det : +„ Jeg får kun lidt for det , når jeg nu med +et vil sælge det og for mig har det så stort +værd . “ +På væggen hang et større ur , som havde til- , +hørt den afdøde Bøgh . Det var meget mere værd , +en meget kourantere ' vare . +Bertha så på det . +„ Nej , det er Vilhelms ejendom . Jeg vil sælge +mit eget . Ak ! lad mig blot se at komme bort . Alt +det øvrige er småting . “ +Med disse ord tog hun schavl og hat på og +skyndte sig til den nærmeste uhrmager , hvor hun +solgte uret til en uforholdsmæssig meget billig pris , +men som dog var ganske tilstrækkelig til rejsens omkostninger . +Da +hun kom hjem traf hun jomfru krog +meget forundret over at finde mine i færd med at +indpakke sin frues tøj i en vadsæk . +Den gamle pige var i overordenlig siet lune og +gjorde sin veninde de alvorligste forestillinger om +det urimelige i denne rejseplan , om de økonomiske +betragtninger der burde fraråde hende et sådant +foretagende . + +„ Og hvor skal vi gøre af børnene ? Dem kan +jeg dog ikke tage med i mine imformationer . Skal +de blitze ene her hos den unge tøs , denne mine ? “ +Olga stak i at græde og greb fat i moderens +kjole som for at holde hende tilbage . +Vilhelm råbte : +„ Nej , jeg må følge min moder , hun skal ikke +rejse alene , jeg er en stor og stærk dreng , jeg skal +forsvare og bevogte hende på rejsen . Og er vor +gode ven Sneider syg , så må jeg også se ham og +pleje ham . “ +„ Nuvel ! “ sagde Bertha . „ Jeg tager begge +børnene med . Jeg kan overlade dem til Sabine , +medens jeg selv bliver hos den syge . “ +„ Men betænk , “ sagde jomfru krog , „ at det +rimeligvis er en smitsom syge ! “ +„ Ligemeget ! Om det så var pest , måtte jeg +ile til ham , når han kalder mig . Ak gud ! jeg ville +dø af ængstelse , om jeg blev her . “ +De små tilberedelser til rejsen vare snart +gjorte , og efter at Bertha havde besørget et bud til +Fanny for at underrette familien om Ottos tilstand , +gik hun med den føromtalte bondekarl , der bar den +lille Olga , og Vilhelm , der bar randselen , til et +værtshus langt oppe i byen , hvor hun med fine +børn tog plads på et umagligt sæde i en med +alle slags sager fuldbepakket bondevogn . +Den ubekvemme og udmattende kørsel ville +Bertha i fin urolige stemning næppe have bemærket , + +når ikke den umådelige langsomhed havde været i +en så stærk modsigelse med hendes indre jilfærdighed . +Dagen +hældede allerede , og næppe var man +kommen en trediedel af vejen . +Ovenikjøbet sagde bonden , at længere end til sit +hjem kunne han ikke køre hende , men dette lå en +halv mil fra herregårde « . +Bertha begyndte at blive bange og fortrød , at +hun i sin utålmodighed havde valgt denne befordring +og ikke ventet til næste dag , da der afgik en postbefordrig +til en købstad ikke langt fra Ottos +gods . +Det begyndte at regne . +Bonden kørte ind i et skur ved en kro . +Han stod selv af vognen og gik ind i krostuen . +Der +støde flere vogne i skuret , men det var +så mørkt , at man kunne ikke skelne dem fra +hinanden . +Kort efter kom bonden ud igen tilligemed +en mand , der bar en lygte , og nærmede sig til +vognen . +Med glad forundring genkendte Bertha forvalteren +fra Ottos gods og erfarede , at han efter aftale +med August var kørt med rejsevognen for at +hente hende , hvilket Sabine i sin forvirring ikke havde +tænkt på at besørge . + +nu gik det i en flyvende fart den øvrige del +af vejen . +Undervejs søgte forvalteren at trøste Bertha i +henseende til Ottos tilstand , men hun mærkede godt +at han selv var inderlig bekymret . +Det var midnat , da vognen holdt ved den store +trappe på herregårde « . +August kom de ankomne i møde . +Han var forgrædt , og svarede kun på bettas +spørgsmål med tårekvalte ord . +Forvalteren påtøg sig at bringe børnene til Sabines +bolig , da August sagde , at hun ganske nylig +var vendt hjem efter hans indstændige anmodning , +og havde overladt ham at våge hos den syge . +Også lægen var på gården , men havde lagt +sig i et værelse nær patientens . +Bertha trådte nu , ført af August , ind i Ottos +eget værelse som stødte til hans sovekammer . +Den føromtalte unge tjener og en gammel stuepige +sad hver i fin krog , men rejste sig ærbødig ved +Berthas indtrædelse . “ +Med skælvende fod betrådte hun nu det sted , +hvor hun skulle se sin lidende ven . +En dunkel lampe brændte på et bord , besat +med mediftnflasker og andre flige ting . +Et vindue stod åbent , og som med ængstelig +urolighed bevægedæ gardinerne sig for blæsten , der +også bragte lampens flamme til at zittre . + +et skjermbrcedt stod for sengen , August trak det +lidt til side , og Bertha nærmede sig den syge . +Han lå ganske stille , dødbleg , med halv åben +mund , hvis bryst hævede sig og sank med heftig bevægelse . +Ved +dette syn brast Bertha i gråd , hun kastede +sig på knæ ved hans seng og vædede sengetæppet +med en strøm af tårer . +August nærmede sig med midicin og et gla « +Vand , som han gav Bertha , medens han løftede den +syges hoved sagte i vejret , og bragte en ske til hans +læber . +Otto sank lægemidlet , og derpå førte Bertha +vandglasset til hans mund . +Hun nævnede sagte hans navn . +Han åbnede øjnene , stirrede på hende og bevægedæ +læberne , uden at man kunne høre , om han +virkelig talte . +Han greb om glasset og drak , bestandig med +øjnene vendte mod det elskede ansigt . +„ Jeg tror han kender dem ! “ hviskedee August +glad „ O , gud være lovet at de kom ! “ +Otto lå stille , men det syntes , som om han +kæmpede efter at genvinde sin bevidsthed . +Bertha havde sat sig ned ved hans seng , hans +blikke forlod hende intet øjeblik og når hun gik +omkring i værelset , fulgte de enhver af hendes bevægelsær . + + +han tog medicin og drikke af hendes hånd +uden at tale , men dog uden at vende øjnene fra +hende . +Endelig faldt hans øjne til , som ganske udmattede , +og det lod , som han sov . +August og Bertha begyndte at fatte et lidet +håb . +Alting i værelset var stille , man hørte kun den +syges åndedræt , og perpendiklens slag i et ur +i stuen , tilligemed blæstens susen udenfor og dens +ryk i de flagrende vinduesgardiner . +August havde lukket døren til det ydre kabinet , +hvori de to tjenestefolk befandt sig , selv satte han sig +i en krog , og da han var udmattet af sorg og vågen , +faldt søvnen velgørende over hans unge +øjelåg . +Ved foden af sengen lå tiger , og rørende +var det at se den tro hund af og til at lægge forbenene +op på kanten af sengen , betragte sin syge +herre med fine kloge øjne og flikke hans hånd , +medens en lyd der lignede et suk , steg op fra dens +stumme bryst . +Bertha sad ved sengen , og med tårer med +inderlig bøn til gud betragtede hun den blege ven , +medens hendes hånd hvilede sagte på hans +arm . +Det gryede ad dag , hun rejste sig og gik hen +at flukke lampen . + +det forekom hende at hun hørte Otto sagte udtale +hendes navn , hun vendte sig hurtig , og så ham +vågen med smilende ansigt at række hånden ud mod +hende . +Hun ilede til ham , greb hans hånd , trykkede +den med glædestårer til fine læber . +„ O Bertha , “ sagde Otto med svag stemme : +„ De er her , hvilken lyksalighed ! hvor jeg takker +dem ! “ +„ Ak , jeg er selv lyksalig ved at være hos dem , +ved at kunne pleje dem , ved at se dem vende tilbage +til livet . “ +Med hviskende stemme sagde Otto : +„ Nej , min bedste veninde , jeg vender ikke tilbage +til dette jordiske liv . En bedre verdens morgenrøde +lyser allerede for mig . “ +Bertha så på ham , et forklaret udtryk omsvævede +hans træk og lyste ud af hans overordenlig +skinnende øjne . +Hun brast i heftig gråd og kastede sig ned +med ansigtet skjult i hans tæppe . +Sagte løftede han hendes hoved med sin matte +hånd og sagde : +„ O , græd ikke min elskede , min trofaste søster , +misund mig ikke den salige fred , som gennemstrømmer +mig , en fred , som jeg ikke kan beskrive , +som ikke er i denne verden , en forudfølelse af de +indre vinger som udfolde sig . O , lad mig , medens +de sidste sandkorn endnu falde i mit timeglas , + +nyde livets største gode , det , som jeg ikke skal tabe i +døden , glæde over min elskede ! Lad mig takke dig , +hulde veninde , elskede søster , for al din trofaste +kærlighed ! Nu falde støvets lænker , nu føler jeg +en kærlighed , som din . O ! und mig nu , hvad jeg +altid attråede , aldrig fik : giv mig et hjertelig Kys +og favntag til afsted , og lad mig nærme mig dine +Dines stjerner at de må lyse mig til himlen ! “ +Han løftede fine matte arme for at udbrede dem +mod hende . +Bertha tog ham sagte i fine arme og trykkede +et varmt og langt Kys på hans blege læber . +Et elektrisk stød syntes at gjennemfare ham , det +var som en stærk opblussen af livets flamme han +slyngede sine arme , fast om den elskede , derpå sank +hans hoved ned på hendes skulder , et par krampetræk +rystede ham , et dybt suk og han lå død i Berthas +arme . +Et dæmpet skrig undslap hende , August ilede til +og kaldte tjeneren og lægen rilhjælp . +Bertha var falden afmægtig om på sengen , +Otto hvilede endnu på hendes ene arm . +August bar hende ind i det tilstødende værelse . +Man +forsøgte alle midler for at bringe Otto +tillive , skønt lægen straks erklærede , at han allerede +den forrige aften havde vidst , at alt håb var +forbi . +Da alle bestræbelser vare forgæves , lagde August + +med varme , broderlige tårer det elskede +lig sagte tilrette på lejet , og lukkede Ottos venlige +øjne , der endnu stod som hævede mod den elskedes +aåsyn . Et smil svævede om hans mund . +August stod længe og betragtede ham med en blanding +af bitter smerte og stille andagt . +Sexøgtredivte kapitel . +Et optrin på kirkegården . +Lægen , en ung , godmodig mand , var imidlertid +gået ind til Bertha for at yde hende sin hjælp . +Det varede længe før hun vågnede af sin besvimelse . +Den +gamle stupige og hele gårdens personale +havde samlet sig om hende . De kendte hende +som deres herres højt ærede veninde og kappedes om +at vise hende omhyggelighed . +Efter lægens forskrift bragte de grædende fruentimmer +Bertha til sengs i et fraliggende gæsteværelse , +svor Sabine efter en times tids forløb +også kom ind til hende og søgte at dæmpe sin egen + +smerte før ikke at forøge den yderst angrebne venindes . +Vilhelm +kom sagte ind i værelset og nærmede +sig sagte moderens seng . +Han havde været inde og — som han udtrykte +ftg — sagt den gode hr . Sneider farvel , og denne +scene havde således virket på den livlige dreng , +at hans blege og kummerfulde udseende forfærdede +Bertha . +Hun omfavnede ham og anstrengte sig før at +oplive og trøste ham . +„ Ak ! “ sagde hun og lagde sit trætte hoved op +til hans barnlige bryst : „ Her slår endnu et hjerte , +før hvilket det er værd at leve ! “ — +ved middagstid holdt oberstens vogn før +døren . +Ottos unge tjener sad bedrøvet på en bænk i +gården . +Han rejste sig og trådte hen til vogndøren , +som oberstens egen tjener havde åbnet . +„ Hvordan er det fat ? “ spurgte obersten . +Den unge tjener svarede kun med fine tårer . +„ Hvad siger du ? “ sagde den ængstede fader : +„ Min gud det er vel dog ikke forbi ? “ +„ Jo , hr . Oberst ! “ hulkede tjeneren . +„ Luk vognen igen ! “ sagde obersten med kvalt +stemme . +Han vinkede ad sin egen tjener der stod som +forstenet ved siden . + +„ Lad kusken vende om , og køre mig hen til +min gamle Major i næste købstad . Og bliv du +her , gode , gamle Frantz , for at være tilhjælp med +hvad der forefalder . Kom til mig når — du forstår +mig ! “ +Han kunne ikke sige mere , vognen vendte og +kørte bort , og Frantz ilede op i huset og kyssede +med tusinde tåre sin kære unge herres kolde +hand . +På begravelsesdagen mødte Charles og nogle +få beslægtede og venner . +Obersten var ikke tilstede . +Den ulykkelige fader var ikke i stand til at udholde +synet af denne hjertegribende ceremoni . +En umådelig lang skare af godsets bønder , +gamle og unge , fulgt af fruentimmer og børn , ledsagede +med hjertelige tårer den sorte kiste , der , +båret af sognets mest ansete mænd , og smykket med +blomsterkrandse , bundne af Berthas og Sabines +hænder , blev nedsænket i den stille grav tilligemed +sommerens skønneste blomsterpragt og alle de tårer , +som havde bedukket denne . — — -- -- -- -- -- -- -- - +Bertha som netop samme dag havde forladt sit +sygeleje , gik mod aften med Vilhelm hen til den lille +kirkegård . + +de bare kurve med blomster og grønt , hvormed +de ville smykke den friste grav , over hvilken et +stort , højt bøgetræ hvælvede fine grene . +Pludselig satte Vilhelm sin kurv ned og udbrød : +„ Ak , +moder ! Se den stakkels tiger ! “ +Med utvetydige tegn på en virkelig bedrøvelse +lå den tro hund på graven med nedsænket hoved , +som et skønt , levende monument , fremstillende +troflabens symbol . +Bertha og Vilhelm ilede hen til hunden , og +søgte med kærtegn at lokke den fra sin plads . +Den flikkede deres hænder med en hed tunge , +men veg ikke fra stedet . +En Karl , som opholdt sig i nærheden kom hen +til dem og sagde , at hunden var fulgt med ligtoget , +og så snart graven var tilkastet , havde den lagt sig +på den , at siden forvalteren og flere havde søgt at +få den bort både med venlighed og magt , men +den havde vist tænder og ikke været til at fjerne . +Højt grædende kastede Vilhelm sig ned til +den . +Den kloge hund så på ham , den rejste sit +hoved , og begyndte at bortflikke hans tårer . +Vilhelm slyngede sin arm om den og kunne ikke +holde op at græde , endelig rejste tiger sig , og det +lykkedes drengens kærlige bestræbelser , at få den +trl at forlade graven . +Som hin juleaften bandt han sit lommetørklæde + +i ringen af dens halsbånd for at holde den fast , +den lod ham tålmodig gøre det , og da han satte sig +i græsset , lagde den sig på hans vink ved hans +side , og hvilede sit hoved i hans skød . +Bertha begyndte imidlertid at udfolde sine blomster +og at smykke graven . +Hun lå på knæ på jorden ivrigt beskæftiget +med sit arbejde . +Med et blev hun vaer , at obersten ganske stille +stod ved hendes side . +Han bøjede sig ned til hende , tog hendes hånd +kyssede den uden at tale . +Hun tav også . +Derpå knælede han , ligesom hun , ved blomsterkurven , +og tog uden videre del i at ordne og +plante blomsterne , medens mangt et suk , mangt et +kærligt farvel , sendtes fra hans tavse , beklemte bryst +til den , som hvilede i jorden . +Den hele grav så snart ud som om et broget +tæppe var bredt over den . +De vare færdige og rejste dem , da obersten i det samme +for heftig sammen , blegnede , og sagde halv +sagte : +„ Gud ! Hvad er dette ? “ +Berthas øjne fulgte retningen af huns , og opdagede +Sabine og August der i samme hensigt som +hun vare komne til graven med blomster , men ved +synet af obersten vare i færd med at trække sig +tilbage . + +Sabine var krøben i skjul bag en hæk , til +hvilken hun lænede sig , uden kraft til at gå videre . +August , som ville føre hende bort , vendte sig dog +endnu engang for at kaste et blik på den aldrig før +sete fader . +I dette øjeblik mødtes han af oberstens øjne , +der syntes at se den søn , ved hvis grav han stod . +Bertha begreb sammenhænget . +Som dreven af en indre indflydelse fløj hun +hen til August greb hans hånd , og førte ham næsten +med magt hen til obersten . +„ Se Ottos billede ! “ sagde hun „ hans Andling , +hans kæreste Broder , den store trøst , som guds +barmhjertighed sender dem i denne sorgens stund ! “ +Forbavset så obersten på den unge mand +der undseende stod for ham . +Pludselig rakte han hænderne ud mod ham og +råbte : +„ Kom i mlne arme , min søn , min kære +søn ! Vær mig i min Ottos sted , og jeg vil være +dig i hans ! “ +August kastede sig i hans arme med udbrydende +tårer . +„ Kan du tilgive din ukærlige fader ? “ spurgte +obersten rørt . +August pegede mod hækken og sagde : +„ Der står min moder ! “ +Skælvende og med nedslagne øjne kom + +Sabine nu frem , men blev stående som en +støtte . +Den simple sorte kjole faldt i rige falder om +den høje , ranke skikkelse , og det fine blege ansigts +regelmæssige træk gave hende udseende af en ædel +natur . +Obersten syntes dybt greben af dette syn , han +nærmede sig , tog begge hendes hænder , idet han +sagde : +„ Ak , Sabine ! Stakkels Sabine ! Tilgiv mig ! +Jeg beder dig , tilgiv mig for denne vor søns +skyld , for hvem jeg takker dig ! Tilgiv mig for +hans skyld som hviler her og som vi jo begge +begræde . “ +Bertha havde under denne samtale trukket sig +tilbage og listede sig nu sagte bort med Vilhelm , der +førte det sørgmodige dyr hjem med sig og følte sig +lykkelig ved således at have tilegnet sig det kære +dyr . +Den lille Olga var alt dagen i forvejen kommen +hjem fra Sabines hus . +Det smukke venlige barn stod med en af +pigerne udenfor døren for at vente på fin +moder . +Med jubel ilede hun hende i møde og klyngede +sig til hende . +Vilhelm greb Berthas arm , idet han med ubeskrivelige +øjne så hende ind i ansigtet . + +med den inderligste kærlighed omfavnede Bertha +fine elskede børn og bøjede sig med kærtegn til den +tabte vens tro hund , der med dyrets rørende blik +så på hende og ligesom bad om et nyt tilflugts ' sted +i hendes hjem . +Den næste dag derefter var bestemt til hjemrejsen . +Om +morgenen kom oberst Sneider ind til +hende . +„ Kæreste Bertha ! “ sagde han , „ trofaste veninde ! +Lad mig takke dem for alt deres venskab for +min Otto ! Ia , lad mig også takke dem for alt , +hvad de har været for mig . Det var ogiå dem +der tilførte mig min hidtil ubekendte søn . Ia , jeg +tilstår det med tak til gud . Forunderlig velgørende +er det indtryk som synet af min søn har +gjort på mit sårede hjerte . Det er jo som jeg så +Otto , han er dannet af ham , Otto har sikkert indgivet +ham noget af sin egen ædle sjæl . Ja , deres +ord vare sande : guds barmhjertighed sendte mig +denne trøst i den bittreste sorgens stund , og han +sendte mig den ved deres hånd . Lad mig nu også +udfolde mine tanker for dem , min inderlig kære +veninde ! Forunderligt vækker døden og sorgen vort +i verdens tummel sløvede hjerte . Synet af Sabine +har rørt mig dybt . Såmange skønne år har hun +kummerligt henflædt for min skyld ! Den af sin letsindige +fader forladte søn har hun været en trofast +moder . Otto talte engang hendes sag med varme , + +han ønskede , at jeg fluide give hende den erstatning , +som stod i min magt ! “ +„ Ja tilvisse , kære oberst . Jeg ved , at denne +brøders skæbne lå ham på hjerte , og at det ikke +er uden betydning , at forsynet ved hans stille hvilested +har sørt dem denne moder og søn i møde . — +de miste begge deres ven og støtte i ham . Lad +dem finde tilflugt i deres arme . “ +„ Ja , kære Bertha , jeg ville befinde mig alt for +ensomt uden denne min nye søn ; thi min gode +Charles er jo ikke længere i mit øde hus , og jeg +trænger til et barns kærlige nærværelse og her +genkender jeg også min Ottos lærling ; August afslog +alle jordens goder , ja , selv sin faders kærlighed , +når han ikke kunne dele den med sin moder , +ak ! Sabine elsker mig endnu , og min gamle ømhed +for hende er ikke uddød . Jeg har allerede tilbudt +hende min hånd og skal af et ærligt sind stræbe , +at hendes kommende år skulle hengå så lykkelige , +at hun aldeles skal forvinde de forbigangne^ +Kummer ! “ +Da Bertha med uforstilt deltagelse ytrede fin +tilfredshed over oberstens beslutning , tog han hendes +hånd og sagde : +„ Ak , Bertha ! Tro mig , jeg ved , at de er det +ædleste , det elskværdigste af alle mennesker . O , sig +mig , hvorledes skal jeg forsone al min uret imod +dem ? “ + +„ Kære oberst ! De har ingen uret imod mig . +Mit venskab , mine gode ønsker skal følge dem til +det sidste øjeblik ! “ +„ Er der da flet intet jeg kan gøre for at behage +dem ? Intet lille ønske , som det kunne stå i +min magt at opfylde ? “ +„ Jo , jeg har virkelig en bøn til dem . Tillad +mig at tage Ottos hund med mig og beholde den . +Min Vilhelm har lokket den med sig fra graven , +hvor den lå . Tillad at den må være ham et arvegods +og en erindring om vor tabte ven . “ +Denne bøn blev naturligvis straks tilstået +hende . +Vilhelms glæde ved efterretningen herom var +nbeskrivelig , og samme dag rejste den lille familie +tilligemed den tro tiger , ligesom forrige gang , i +Ottos rejsevogn tilbage til København og betrådte +igen sin ydmyge bolig på tolddodveien . + +syvogtredive kapitel . +Den gamle adresseavis med Vilhelms +tegning . +Det var atter juleaften . +Den lille families tarvelige middagsbord stod +dækket tidligere end sædvanligt , da jomfru krog ville +benytte det korte daglys til at gå ud og besørge et +og andet ærinde . +Bertha sad ved sit arbejdsbord , og lille Olga +stod ved vinduet og strikkede flittigt med sine små +hænder . +Vilhelm havde fået tilladelse til at gøre en +spadseretour med sin hund , og da der endnu var +en halv times tid til det bestemte klokkeflet , ventede +man på ham for at gå til bords . +Jomfru krog , som nylig var kommen hjem , +satte sig hen til Bertha og sagde venligt : +„ Det er dog virkelig underligt , hvor denne jul +ligner den for to år siden ? Da var vi i forlegenhed +for det nødvendigste og havde kun til den aften +og intet til den næste morgen , akkurat som i dag . +De gik jeg til Fru Svendsen og lånte nogle få +penge , det har jeg også allerede gjort i dag . Hnn +havde dem ikke ved hånden dengang og det havde +hun heller ikke nu , men jeg kunne hente dem , når vi + +have spist . Men dengang fik jeg fire rigsdaler , og +i dag får jeg kun tre , det er det værste . Jeg har +derfor også undskyldt mig i mit gamle juleselskab +og foregivet at de var syg . Gudskelov , at det ikke +er sandt . “ +„ Ak , det gør mig meget ondt , at de må undflå +dem for det selskab , i hvilke de i så mange +år har plejet at helligholde denne aften . “ +„ Å , jeg synes , at jeg ikke bryder mig derom +dennegang . Jeg vil ligeså gerne komme hjem , når +jeg har besørget mine ærinder . De fluide jo have +noget zephyrgarn , ikke sandt ? “ +„ Ja i aften bruger jeg det allersidste af det forråd , +som de købte , og som jeg vandt for to år +siden , den samme juleaften som de omtalte . Af dette +hvide garn fluide jeg have noget for at blive færdig +iaften med denne skærm , så kunne vi sende den +imorgen og måske få penge for den , eller i det mindste +noget af betalingen . Vil de se ? Den er +smuk ? “ +„ Ja , den er virkelig nydelig ! “ +I samme øjeblik trådte Vilhelm ind , og jomfru +krog henvendte sig straks til ham : +„ Nå min øreng ! er du der med din hund ? “ +Derpå klappede hun tiger og sagde : +„ Mit stakkels dyr , du var mig rigtignok ikke +velkommen til vort stadige kompagni , men nu synes +mig dog , vi kan ikke undvære dig , og jeg ville gerne + +traktere dig lidt i julen . Nå ! en iulekage bringr +jeg da vel hjem , så bliver du vel ikke glemt af børnene . +Det er også ligesom for to år siden , da +bragte jeg også en iulekage , og da fik tiger den +største part af ben . “ +Man satte sig derpå til bords og efter måltidet , +da det endnu vor dag , gik jomfru krog . +Bertha fremtog en æske og sagde til børnene : +„ Mine kære børn ! Det gør mig ret ondt , at +jeg ikke kan skaffe jer en fornøjelig jul . Intet jnletræ , +ikke engang små lys og kager kan jeg denne +gang bringe tilveie . Jeg vil derfor straks give jer et +par småting , som jeg selv har forfærdiget til jer , +så kan i more jer lidt over dem til thevandstid , +så bringer vor gode krog en julekage , dermed må +i nøjes for i dag . +Med disse ord åbnede hun æsken og fremtog +til Olga en dukke og en lille strikkekurv , og til +Vilhelm en af pap forfærdiget mappe til tegninger +og et pennefoderal af samme materiale . +Børnene vare henrykte og omfavnede hende med +varme takfigelser . +Idetsamme trådte en stor , smuk mand ind i +værelset , som med glad hurtighed ilede til Bertha +og sluttede både hende og børnene i fine arme . +„ Onkel ! “ råbte Vilhelm , og Bertha genkendte +fin kære søsters mand . +Efter de første udbrud af gensidig forundring + +og glæde , efter de første spørgsmål og svar sagde +Bertha . +„ Kære Anton ! sæt dig nu hos mig og fortæl +mig om dig og om vor Petrea ! Hendes breve have +ikke tilfredsstillet mig adgående eders egentlige forfatning . +Du har været længe fraværende . “ +„ Ja ! det var en lang og jammerlig rejse . Jeg +var borte over et h^lt år . Min Broder i tronhjem +kunne ikke hjælpe mig , dog ville han gerne og +fandt på tusinde projekter som alle førte til ingenting . +Tilsidst rejste han med mig til Bergen , hvor +hans rige svigerfader boer . Men tiden gik hen , +alting mislykkedes , og jeg rejste hjem fattigere end +jeg var kommen . Jeg havde hårdt bebrejdet mig den +dårlighed at give mig af med landvæsenet , som jeg +hverken forstod eller duede til . Du ved , kære Bertha , +jeg har — uden at rose mig selv — været en +duelig og agtet embedsmand . Mange mennesker have +givet deres pengesager i mine hænder og ingen har +havt grund til at fortryde det . Men slet har jeg +handlet mod mig selv og min familie , thi du kan +tro , at den stakkels Petrea har haft en ond tid . +Siden min hjemkomst er vore udsigter blevne siettere +og siettere . Det ville blive alfor vidtløftig at forklare +dig , til hvilken grad af forlegenhed vi er +komne . Men nu synes det at klare op for os . Min +fordums chef og velynder har underrettet mig om , +at ' en mand heri byen , som sidder i et tålelig godt +embede , vil borlbylte det for en landeiendvm . Jeg + +har korresponderet med ham og har allerede i dag været +hos ham og talt med ham . Konditionerne er +ret gode . Han vil overlade mig embedet og overtager +min gård med hvad gæld , der hæfter på +den , ja endogså betale mig renterne af de tretufinde +rigsdaler af mine egne midler , som jeg har sat i +den , imod at jeg straks gør udveje for totusinde , for +hvilke der ellers i næste uge bliver gjort indførsel +på gården . Det er nu alt sammen godt , men — +som du selv kan tænke — er der et men herved . +Dette kunne du måske klare , min bedste Bertha ! +Og i den anledning har Petrea skrevet et brev til +dig , som jeg herved beder dig læse , jeg går +bort en times tid og kommer så tilbage for at tale +med dig . “ +Med en noget forlegen mine sagde han disse +sidste ord , hvorved han trykkede det omtalte brev i +Berthas hånd og gik . +Med bange anelser bad Bertha straks om lys og +åbnede brevet . +Med kærlige ord bad Petrea sin søster at +låne hendes mand de to tusinde rigsdaler , som +hun ejede i kongelige obligationer mod at han naturligvis +svarede de tilbørlige renter og gav hende +sikkerhed i gården , hvori han selv , når det foreslåede +bytte kom i stand , ejede tre tusind rigsdaler . +En +hjertegribende skildring af det liv , Petrea + +med fine børn i de sidste år havde ført , og af det , +hun nu turde håbe at leve i Berthas nærhed , slukkede +denne skrivelse , som Bertha næppe havde læst +tilende , før hun , greben af den bittreste smerte , sank +grædende , med sit ansigt skjult af hænderne ned mod +bordet . +Børnene ilede forskrækket til og klyngede sig til +hende . +Vilhelm spurgte gentagne gange : +„ Hvad er beder hændet ? Er tante Petrea +syg ? “ +Endelig fattede Bertha sig og sagde : +„ Nej , hun er ikke syg men ulykkelig , og beder +mig redde sig . Fordum havde jeg formået det , men +nu kan jeg ikke . +Hun rakte Vilhelm brevet og sagde : +„ Læs dette brev , du er en fornuftig dreng ! “ +Da Vilhelm havde læst brevet , og Bertha desuden +havde underrettet ham om sammenhængen med +obligationerne , sagde han : +„ Det er jo grumme tungt , at du skal sige den +stakkels onkel nej . Han så så glad ud , og nu +bliver han så bedrøvet , men du er jo uskyldig deri . +Du kan jo ikke fortryde at have gjort dengode Sneider +en tjeneste ! “ +„ Nej , sandelig ikke , deri har du ret . O havde +vi blot han : endnu , så fandt vi vel nok på råd ! +Men nu er vi så forladte ! “ + +„ Hør , min egen kære moder , “ sagde Vilhelm +idet han slog sin arm om hende og så hende ind i +øjnene . +„ Der er noget , som jeg daglig tænker på , og +som jeg nu ikke kan lade være at sige dig . Den +morgen da Sneider var død , og jeg hørte det fortælle , +gik jeg straks op på gården , og trådte ind +i hans Kammer , hvor han lå . Jeg blev gruelig +angst og bedrevet , da jeg så ham ligge sådan , +så rent død , og gik langt bort fra sengen . Der +stod August og forvalteren , og August sagde : „ „ Min +moder og jeg er rent forladte “ “ , og så svarede +forvalteren : „ „ I er ikke de eneste “ “ . Derved kom +jeg til at tænke på , hvor usigelig meget Sneider +havde holdt af dig , og at du også var ene oa forladt +ved at miste ham , som du kaldte din Broder . +Det gjorde mig inderlig ondt , og jeg tænkte : jeg er +desværre endnu et barn , men jeg har allerede fyldt +de tolv år , tiden går hurtig , jeg kan snart blive +et voksent menneske . Jeg blev så højtidelig til mode +ligesom om jeg hørte orglet i kirken . Jeg var ikke +længere bange for den døde , jeg gik hen og tog hans +hånd og sagde sagte : farvel kære Sneider ! Tak +for al deres godhed . Jeg lover dem at jeg skal +være min moder en ven og Broder , som de har +været , og dertil en son , som jeg er . — da forekom +det mig som han smilede , og jeg kyssede hans +hånd og græd meget , men jeg var gerne bleven + +stående for at se på ham og tale til ham , så længe +det skulle have været ! “ +Vilhelms tårer flød , ham selv uafvidende , under +denne beretning . +Derpå sagde han med luende øjne . +„ Sig ikke at du er forladt ! Du har mig ! jeg +elsker og ærer dig ! Jeg skal være dig en søn , og +en Broder , og beflytter , fordi jeg endnu er et barn +er jeg ikke kraftesløs . En dreng kan nok forsvare +og tjene sin moder , når han har hjertet på del +rette sted . “ +Bertha omfavnede den vakre dreng og +. sagde : +„ Ak ! . jeg føler vel , at jeg er rig i min fattigdom ! “ +Vilhelm +vedblev med glad mine . +„ Du skal se , min søde moder , onkel vil nok +finde en udvej uden din hjælp . Du må ikke længere +græde . Kan du huske den jul for to år +siden . Da græd jeg og sagde at jesubarnet gik vor +dør forbi . Jeg har ofte senere tænkt på de ord +og angret dem . Kan du erindre , at så kom vor tiger +første gang til os ? “ +Han rakte hånden mod hunden , der logrende +nærmede sig og satte sig ved bordet , som om den +ville tage del i samtalen , men førsf rakte den hoveder +frem mod fin unge herre , som om den ville +bringe noget , som den bar i gader . + +„ Hvad bar du der ? “ sagde Vilhelm og tog det +med zephyrgarn omvundne bindsel fra den . +„ Mit garn ! “ sagde Bertha „ Det må være +falden på gulvet . “ +„ Se det bar den gode hund taget op , o , bringer +det så stikkeligt . “ +„ Men fy ! det er jo ganske vådt af tiger « +Mund . “ +Med disse ord vandt Bertha Garnet af papiret , +og udbredte begge dele på bordet . +Vilhelm tog papiret , betragtede det og udbrød : +„ Nej , +vil man se ! Det er den Avis , hvorpå +jeg har tegnet tiger på denne samme dag for to +år siden . Nå , der står min tegning , ja den er +dårlig nok ! “ +Han lo hjertelig og sagde derpå : +„ Nu vil jeg også læse det avertissement om +tiger ! “ +Han vendte avisen på alle kanter og sagde : +„ Hvor står det dog ? Jeg seer jo tydelig , at det +er den Avis -- -- -- -- -- men gudbevares ! -- -- -- -- -- -- -moder ! +Der står jo dit navn : — „ „ Dersom Bertha +vesfberg , datter af den afdøde købmand vesfberg i +Altona , skulle opholde sig her i byen , så anmodehu « “ “ +— +Bertha tog fat i avisen og læste tilligemed +Vilhelm : +eller i tilfælde af at hun ved døden skulle + +være afgået , hendes nærmeste arvinger , om at melde +fig på det kongelige hollandske konsulat-kontor eller +hos os undertegnede , for at modtage efterretning om +en hende tilfalden arv . “ “ +I dette øjeblik trådte Anton ind i værelset . +Den forbavsede Bertha rakte ham avisen og +tilføjede : +„ Det må være en fejltagelse ! hvem skulle jeg +arve ? — og desuden i to hele år intet nærmere +at have hørt derom ? “ +Men Anton greb denne nyhed med begærlighed +og råbte : +„ Jeg løber straks til vedkommende , jeg kender +den ene af de undertegnede advokaten , til ham går +jeg , del er ikke for silde . Men lever mig din døbeseddel , +som jeg ved du har , at vi kan legitimere os . +Hurtig åbnede Bertha et gemme , hvori hendepapirer +opbevaredes . +Anton tog deraf , hvad han anså for tjenligt , +og skyndte sig bort . +Vilhelm omfavnede Bertha og sagde : +„ O , kære moder ! Se , det var vor gode hund , +som bragte vs den lykke ! “ +„ Ja ! “ sagde Bertha , medens hun løftede denhoved +iveiret og klappede den „ Er der virkelig lilflikkel +os en lykke , så er det ikke » de « betydning , +at otto- hund hsr bragt den ! “ + +otteogtredivte kapitel . +Arven . +Et par timer gik hen , og den lille familie +kunne ikke afholde sig fra at føle en ængstelig spænding +og forventning , især jomfru krog , der imidlertid +kom hjem og erfarede , hvad der havde tildraget +sig . +Vilhelm stod igen i vinduet bag gardinet og +få ud på gaden efter den ventende , ja selv Olga , +som ikke rigtig begreb , hvad alt dette betydede , gjorde +ham selskab . +Endelig råbte børnene : +„ Der kommer han ! “ +Den forønskede lyd af klokken lød ved gadedøren , +og alle løb ud for at åbne den . +Med et par Spring var Anton inde i stuen , +kastede sin hat i vejret og råbte : +„ Hurra ! Viktoria ! Leve vor Bertha . Hun er +rig ! Hun er rig ! “ — +derpå sagde han : +„ Det er alt sammen rigtigt ! Afdøde købmand +hausmandi Hamborg , hansom din fader forsfere +år siden ønskede at du skulle begive dig til for at +gøre et lån , hvilke ! han nægtede , og tilkastede dig +et schavl for at du ikke fknlde gå aldeles forgæves , +han din gudfader har testementeret dig en + +sum af 20 , 000 preusifle daler . — pengene kan vi +få , så snart du personlig møder og med leveattest +og deslige legitimere dig for konsulatet og de to +mænd , som også have med sagen at gøre , samt +opfylde nogle forpligtelser , som vore love foreskrive . +Begge de herrer , med hvem jeg talte , forundrede sig +over , at ingen i hele to nar er bleven opmærksom +på denne indkaldelse , som også har stået i de tyske +aviser , men jeg kan let forklare mig det , thi dels er +bekjendtgjørelsen ikke affattet således , at nogen fremmed , +som læser den , kunne tro , at der var spørgsmål +om en så betydelig sag , dels har jeg været +borte , og både min familie og du har levet stille +og ubekendt . “ +. „ Jeg især ! “ tilføjede Bertha , „ for næsten ingen +kendte mig som Bertha vestberg , men som Fru +Bøgh . “ +„ Nu ! “ sagde Anton „ vil jeg blot tilføje , at angående +din bestemmelse om kapitalens hævelse kan +vi tale om i morgen ! “ +At den omstående replik mere en engang blev +afbrudt af tilhørernes forundring og glædesudråd +vil man lettelig formode . +Bertha sagde nu : +„ Kære Anton ! Jeg har allerede bestemt , at du +skal bestyre min uventede rigdom , som mine børns +formynder , til min Vilhelms mhndighedsår . O , +lad mig takke gud ! Forunderlig og nådig har han +styret min skæbne og stedse været mig nær , når + +nøden var størst . Nys græd jeg bitre tårer , fordi +jeg ikke kunne opfylde dit og Petreas ønske . Nu +kan jeg fige : mine venner er rige , siden jeg er +det ! “ +„ Nu da ! “ råbte Anton „ så . ville vi også lade +al sorg fare . Du seer bleg og angreben ud , min +kære Bertha . Jeg ved du har haft sorg nok , +men Petrea og jeg , vi skulle pleje dig , vi skulle bære +dig på vore hænder og ære dig som en skytshelgen . +Vor Petrea skal straks rejse herover . Bi ville +indrette os på det allerfliønneste . Bore børn skulle +opvokse sammen og lege sammen ligesom i forrige tider +du selv legede i min have . Ak tilgiv mig , det +er i min store glæde , at jeg taler sådan , som alt +dit , var mit . “ +„ Det er det kære Anton ! Dit og Petreas . Ja +nu ville udgøre en familie . 0 hvilken lykke , at +leve igen med min Petrea ! — og de , gode krog ! +De må heller ikke gjørd mig -en sorg at forlade +mig . Nej , som jeg før sagde : vi have delt de onde +dage , nu ville vi også dele de gode . “ +Jomfru krog kastede sig om hendes Hals og +sagde , vå engang leende og grædende : +„ Nå seer de nu , at mine anelser vare ikke +at foragte ? Sådan en mand er Vorherre ! “ +„ Det er juleaften ! “ sagde Anton . „ Klokken er +ikke mere end otte . Vi ville endnu helligholde den +gode fest . Kom , Vilhelm , og gå ud med mig . + +bi ville købe legetøj , lys og konfekt , og hvad vi +kunne finde på . Min sidste skilling skal springe +iaften , i morgen kan vi få penge nok . Ak ! om pr « +Trea dog kunne se alt dette ! “ +Straks efter at han og Vilhelm vare gåde , +kom August bærende med en stor kurv fuld af +adskillige julegaver , som hans moder sendte +børnene . +Bertha fortalte den unge ven om fin lykke , +og denne blev naturligvis inderlig glad derover . +Han svarede med barnlig fryd og gik straks +for at bringe sin fader og moder denne glædelige +efterretning , men på bertdas indstændige +indbydelse kom han siden tilbage og deltog derpå +hen ved en times tid i den lille families juleglæde . + + +niogtredivte kapitel . +Mødet med den vanvittige +hver den som af egen eller andres erfaring +kender den magt , hvormed næringssorgen nedtrykker +mod og kraft , vil indse , hvor let og befriet den +må føle sig , hvis kærlige sind tilforn var meget +bekymret for andre , og nu især glæder sig for andres +skyld . +Således gik det også Bertha . +Den lykke at have midler til efter ønske at +kunne , sørge for fine børns fremtid og opdragelse +ja endogså den glæde , hvilken hun barnlig delte , +at kunne forskaffe dem tusinde små uskyldige nydelser , +som de ser stedse måtte savne , den store trøst at +kunne forsøde den trofaste søsters liv , leve i hendes +nærhed , fæe den af skæbnen tilsidesatte jomfru +krog forynget af lyksalighed over sin nye stilling t +Berthas hus , k ort sagt , den lod at kunne udbrede +tilfredshed rundtomkring sig , syntes i nogen tid at +virke velgørende på Berthas i de senere måneder +sørgmodige sind og svage sundhed . +De forenede venner boede i samme hus , all +var indrettet beskedent , men intet manglede i sand +behagelighed . +Rolige og gode tider skulle nu begynde . Men +lidt efter lidt bemærkede Berthas omgivelse , at en + +hemmelig smerte ivntes ligesom dag for dag at +borttage mere og mere af hendes sinds munterhed +og ungdoms frisfhed . +Dog , hun klagede aldrig , men det er kendeligt , +at hun anstrengte sig for at holde sjæl og legeme +iveiret . +Det syntes som om hun med fordoblet kærlighed +hængte ved sine børn , og dobbelt søgte enhver +lejlighed til både i ord og handling , at vise alle +omkring hende , men især fin søster Petrea , en inderlig +hengivenhed . +Men flere gange overraskede denne bekymrede +veninde fin kære Bertha grædende i Enrum , men +da hun mærkede , at hun undrog hendes spørgsmål +afholdt hun sig fra at trænge nærmere ind håbende +men viste fin deltagelse med de små fine opmærksomheder , +der gemme så megen lægedom foren syg +sjæl , og ingen af disse gik Bertha ubemærket eller +upåskjøunet forbi . +Petrea havde alt for længe været verthas forrolige , +kendte alt for vel grundtonen i hendes sjæl +til ikke at forstå den tavse smerte , som den +nærede . +Sjeldent nævnede Bertha Ottos navn , men når +det slete , var det stedse med en tone , som ikke kan +beskrives , den kunne lignes ved lyden af en streng , +som vinden bevæger , man finder dens klang forstjellig +traden , som frembringes ved en mere materiel +berørelse . + +kom nogen med stærke skridt til døren , vendte +hun sig hurtig mod den . undertiden stiftede hun farve +og nedslog derpå øjnene med et dybt suk . +Kun to gange undslap nogen yttring af disse +følelser hendes læber . +Engang gik hun med jomfru krog forbi sin +gamle bolig på tolbodveien og sendte lange blikke +til fine fordums vinduer . +Hun valgte ofte denne vej , ligesom Fanny forhen +havde gjort . , +men denne gang sagde den fornøjede jomfru +krog : +„ Ja , min lille frue ! Det er rigtignok glædeligt +i de rige og gode dage at betragte det sted , hvor +man har levet fattigt og bekymret . “ +„ 0 , gud give , “ udbrød Bertha , „ at jeg boede +der igen , og at alle ting vare som for to år +siden ! “ +„ Ih , gud forbarme sig ! Hvad ville de vel +synes , om de fluide sidde oppe til over midnat og +plage deres øjne med at sy , for måske at fortjene +en rigsdaler til i morgen . +„ O mangen en nat har jeg siddet derinde og +arbejdet på en lille gave til Otto Sneider — eller +til børnene — og været lykkeligere , end jeg nu +nogensinde kan blive ! “ +En anden gang havde hun med fine nærmeste +ladet sig overtale til endelig efter mange indbydelser +at tilbringe en aften i oberstens hus . + +på hjemvejen talte dr andre om den behagelige +og livlige tone i dette hus , da sagde Bertha +sagte som ved sig selv : +„ Ak ! De kunne alle forvinde han- tab udentagen +jeg ! “ — +en smuk forårsaften spadserede et selskab ud +sf Vesterport til Frederiksberg . +Selskabet bestod af obersten , han- kone oq søn , +Charles med fin kone , samt Bertha og begge børnene , +jomfru krog og desuden af Anton , hans kone og +børn . +Bertha var ligeledes denne gang efter mange +overtalelser indvilliget i at gøre obersten selskab +på den lille aftentour . +Det øvrige selskab var muntert og glad kun +ikke Bertha , den omtalte tungsindighed hvilede over +hende . +Efterat selskabet havde spadseret igennem +Frederiksberg have . begav det sig ud i Søndermarken . +Det +var just kommet til et særdeles smukt parti , +da obersten , som gik forrest med fin kone , vendte +fig pludseligt » m mod det øvrige selskab » g udbrød +muntert : + +„ Jeg tager mig den frihed at foreslå , at hele +selskabet holder hvil på denne dejlige græsplaine +og udstrækker vore lemmer i det bløde græs . +Denne plan blev bifaldet of det øvrige selskab , +og man toge nu plads i græsset og salte sig omtrent +lamlet . +Børnene legede nu med hinanden , og de ældre +spøgede , passiarede og lo . +Vilhelm sad ved siden af Bertha og så på +de andres leg . +Efter en tagfat var legen et øjeblik hørt op , +og børnene hvilede sig nu i græsset . +Pludselig begyndte Vilhelm at lytte . +„ Tys ! “ sagde han sagte , men dog så højt , at +de øvrige hørte det og standsede pludselig i deres +samtale . +„ Hør ! “ sagde han ligesom før . +Selskabet lyttede . +Man hørte nu lige i nærheden en barnlig +slemme synge en sang med så besynderlige toner , +at alle blev grebne deraf . +Hele selskabet kunne nu høre hvert ord i +sangen . +Del var den læserne så bekendte sang , +der lød : +stakkels Anna har hverkenfar ellermor , +ensom hun står i menneskevrimlen , +hendesfar dybt nede i kælderen boer , + +hendesmor er oppe hos gud i himlen . +Stakkels Anna har hverkenfar ellermor , +gud give jeg lå i den sorte jord . +Alle vare blevne så bevægede ved disse forunderlige +ord og toner og uden endnu at have set +den , bvem stemmen tilhørte . +Pludselig stiller nogle buske sig fra hinanden , og +en lille pige imellem 12 til 13 år trådte frem , +idet hun igen begyndte forfra på sin sørgelige +sang . +Hun var simpel men renlig klædt og gjorde et , +om end forunderligt , få dog godt indtryk på det +lille selskab . +Det var den stakkels vanvittige Anna . +I hånden holdt hun nogle buketter violer , +som hun betragtede uden som det synes at . lægge +mærke til , at der befandt sig fremmede i hendes +nærhed . +Da hun atter havde sunget sangen til ende , fik +hun først øje på selskabet der tans betragtede +hende . +Obersten rejste sig , nærmede sig den vanvittige +og sagde venlig : +„ Lad mig få dine smukke blomster , mit barn +— de er så nydelige , at jeg får lyst til at købe +dem alle sammen . “ +„ Vil Herren købe alle stakkels Annas blomster +— hvor Herren er god — og seer god ud . Anna + +skal hver aften , når hun beder fin bøn , også +bede for dem — må jeg ikke nok det ? “ +„ Jovist må du så , kære barn , “ svarede +obersten dybt rørt , han havde nemlig straks opdaget , +at den lille pige var vanvittig . +Anna rakte ham blomsterne , og han lagde et +pengestykke i hendes hånd . +„ Hvad hedder du , mit barn ? “ spurgte han +deltagende . +„ Anna — stakkels Anna ! “ +„ Hvor boer dine forældre ? “ +Anna rystede på hovedet . +„ — forældre —mor er deroppe ! “ — ved +disse ord pegede hun mod himlen — „far — +han er dybt nede i ben sorte kælder — dybt nede i +kjældæren — — hu — hvor der er mørkt . — — +se ! “ vedblev hun idet hun pegede hen for sig „ kan +de se manden med ildøinene . -- -- -- -- -- -- -hvor han er +styg . — se , — nu griber han fader ved armen +— se — nu — nu — -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- ! “ +„ Hvad nu ! “ spurgte obersten med en blanding +af nysgerrighed og bedrøvelse . +„ Hvad nu ? “ vedblev den vanvittige , „ — nu — +intet ! -- -- -- -- “ +Pludselig vendte hun sig mod obersten og sagde +næsten hviskende : +„ Bed de hvad min fader er ? “ +„ Nej - i “ + +„ De ved det ikke , nu vil jeg så heller ikke sige +dem det , -- -- -- -- -han er en -- -- -- -- -i “ +Derpå tav hun pludselig stille . +Obersten spurgte : +„ Hvor boer du mit barn ? “ +„ Langt herfra — der hvor der er mange skibe , +— der boer også min anden moder . “ +Selskabet , der havde hørt den hele samtale-havde +imidlertid rejst sig op fra græsset , og hørte på de « +Vanvittiges tale . +Pludselig råbte den vanvittige højt : +„ Farvel ! — jeg skal nok husfe på dem , gode +herre ! “ +Med disse ord gav hun sig til at løbe så stærkt +hun kunne , og var snart ude af syne . +„ Hvor besynderligt ! “ sagde obersten , da han +ikke længer kunne se hende . +„ Stakkels barn ! “ sagde Sabine „ hvor det gør +mig ondt for hende . +„ Og ! “ tilføjede Bertha „ hvor sørgelig må hendes +historie være — thi jeg tror , at hendes vanvid +stammer fra en sørgelig ^ . Begivenhed , eftersom hun talte +om den sorte kælder og manden med ildøinene — +stakkels barn . “ +„ Sikkert må det være således “ bemærkede obersten , +det kunne i grunden interessere mig at vide hendes +opholdssted , og erholde nærmere underretning +om heude , og — måske ved lejlighed dette kan +fler . “ + +hvis man havde lagt nøjere mærke til August +og Vilhelm ville man have bemærket , hvilket dybt indtryk +denne begivenhed havde gjort på dem begge . +Selskabet besluttede nu at spise tilaften og drikke +the i pilealleen . +Man havde sørget for de fornødne spisevarer , +som medtoges i damernes tafler . +Begivenbeden i Søndermarken kom stadig i selskabets +tanker denne aften , men dog mest i August +og Vilhelms , og ikke alene den aften , men længe +ester . +Fyrretyvende kapitel . +Berthas hemmelighedsfulde opførsel . +Kort tid efter den sidstomtalte begivenhed forordnede +husets læge , at-bertha skulle tilbringe de +bedste sommermåncder på landet . +Hendes svoger og søster soresloge hende et og +andet af de skønneste lyststeder til sommerbolig , +men intet af disse syntes at behage hende . +August , som ville tilbringe sommeren på landet , + +indbød hende til st vælge sit landlige ophold +på det gods , som nu var hans . +Han bad hende hjerteligt og sagde : +„ De må dog se det særdeles skønne marmorkors , +som de selv har ladet sætte på min brodergrav . “ +Bertha +modtog denne indbydelse med kjendrlig +tilfredshed , og bad ham om , at hun måtte beboe +det landlige hus , som Otto havde indrettet til hende , +istedetfor de værelser på herregårde « , som vare +bestemte for hende . +Kort efter rejste hun derud med Olga , til fin +opvartning kun ledsaget af den unge mine , hun hav > e +beholdt i sin tjeneste . +Vilhelms skolegang og Antons emdedsforretninger +forbød den øvrige familie et stadigt ophold +langt fra byen indtil ferietiden . +Indtil da ville de alle tilbringe hver lørdag og +søndag ude hos hende . +Også jomfru krog ønskede st høre til dette +parti , eftersom nogle slægtninge af hende fra provindserne +netop en kort tid ophøldt sig i København . +Denne overenskomst lod til at behage de fleste +sf de pågældende . +Det var kendeligt , at Bertha søgte ensomhed , +g Petrea troede , at det ville være helbredende for +hendes søster at kunne uforstyrret henleve en tid i +fine sørgelige erindringer , hvilket efter hendes mening +ville svække deres magt . + +kun Vilhelm var bedrøvet over at undvære fin +moders bestandige nærværelse , og Olga græd også +i stilhed ved at forlade fin Broder og tante petre-s +yngste børn . +Bertha følte en vemodig trøst i at leve på +det sted , hvor alt , hvad der omgav hende , ligesom +talte om den tabte ven og om hans kærlighed . +I største eenssormighed tilbragte hun fin tid . +Om dagen sad hun i fin lille have . +Der var et stort kastanietræ , hvori Otto havde +skåret sit og hendes navn . +Under dets skygge valgte hun fin stadige +plads . +Hun beskæftigede sig med at undervise fin Olga +og når den lille pige , som nu var seks år , tilbragte sine +ledige timer med den i nærheden boende forvalters +små døtre , læste Bertha , eller vandrede omkring , +helst mod aften , og stedse endte disse vandringer ved +Ottos grav . +Ofte så man hende sidde på det brede fod , +stykke af det hvide kors , som hun havde ladet sætte +over graven , og en eller anden vandrer , som ikke +var bekendt med disse hendes veje , korsede sig ved +på dette sted at se den marmoret lignende skikkelse +i den sildige aftenskumring . +Når hendes nærmeste på de bestemte dage +kom ud til hende , var det tydeligt , at hun blev glad +over at se dem , hun var da den opmærksomst « +Vertinde , » g mod vilhelm især var hun idet ømhed + +og opfandt alt muligt for at glæde ham , men når +de rejste bort , var det , som om hun havde længtes +efter at blive ene for at kunne begynde fine bestandig +gentagne vandringer på ny . +Ferietiden , som dengang indskrænkede sig til , næppe +tre uger , gik på lignende måde som de foregå » +Ende dage , når familien var samlet . +Da det hus bretha beboede , var lidet , og prtreas +familie stor , så boede denne i det hus , som +tilforn havde været Sabine Poulsens bolig . +Bertha foretog således fin vandrmg til den +kære grav , enten om morgenen tidlig , når de andre +ikke endnu vare synlige , eller på en eller anden +belejlig time i dagens løb , når hun kunne være +ubemærket . +Iøvrigt var hun så mild , så rolig , så deltagende +i alt hvad man bragte på bane , at selv de « +Opmærksomme Petrea ikke vidste , hvad hun skulle tænke , +men overlod til tiden at bringe en lejlighed , der +tillod hende at gøre den gamle fortrolighed gældende +og formå Len elskede søster til at bryde sin ængstelige +taushed . +Således var hele sommeren hengået , og september +måned nærmede sig til ende . +Forgæves havde Berthas nærmeste aumodet +hende om , ifølge lægens forskrifter , at vende tilbage +til byen , inden det urolige eftersarsveir indtrøadte . + + +hun svarede kun undvigende , det lod til , at hun +ønskede at tilbringe vinteren på landet . +Dog kom hun ganske uventet en dag til byen +med Olga , men sagde straks ved ankomsten , at hun +blot kom for et besøg af nogle få dage . +Hun gik ud uden at sige hvorhen , og da Petrea +og jomfru krog forundrede sig og udspurgte hende , +lo hun og gav blot spøgefulde undvigende +svar . +Efter tre dages forløb rejste hun tilbage til +sit landlige opholdssted og tog Olga med sig og +også Vilhelm som hændelsesvis havde nogle dages ferie . +Ved afrejsen sagde hun til sin søster : +„ Min bedste Petrea ! Gud ved , at jeg længes +efter dig , men jeg kan endnu ikke rive mig løs fra +det sted , dvor jeg er . Jeg kommer imidlertid igen +her til byen for at tale med dig , eller jeg skal skrive +dig til . “ +Med disse ord omfavnede hun Petrea kærlig , +» g med et særdeles eget udtryk i sit blege ansigt , +hvorpå hun steg hurtig i sin vogn . +Da Petrea om aftenen blev alene med sin mand , +yttrede hun med dyb bekymring sine mørke anelser +om Berthas tilstand og fin forundring over hendes +hemmelighedsfulde opførsel . +„ Til dig ! “ sagde Anton „ kan jeg vel betroe det . +På hende » hemmelige gang , har jeg selv fulgt hende +det var til min be « , advokaten . Hun ville endelig +udsætte sit testamente så lovformeligt som muligt ! “ + +„ O min gud ! “ råbte Petrea grædende „ Jeg +tænkte det nok , hun seer sin død i møde ! “ +„ Nej , “ nej , kære Petrea ! tag det ikke i den mening ! +Hun sagde , at intet menneske jo noget øjeblik +er sikker på sit liv , og at det var en pligt at ordne +fine jordiske anliggender , medens man endnu har fin +fulde samling , og deri har hun jo ret , hor , lad uu +være at græde ! Du skulle glæde dig » når du vidste , +hvor fornuftig og ædel din søster har disponeret +over sit efterladenskub . Det sagde også advokaten . +Det meste af formuen tilfalder naturligvis børnene , +men dog ikke alt . En ikke ringe kapital skal sættes +i August Sneiders gods , for at fremme den afdøde +Broders planer . Rigelig har hun sørget for dig og +dine børn , og for jomfru krog . Seer du — ! “ +Petrea afbrød ham : +„ O , ti Anton ! Jeg kan ikke tåle at høre alt +dette . Jeg må tale med hende — endnu i morgen . +Lad mig rejse til hende i morgen ! jeg har ingen ro ! “ + +enogfyrretyvende kapitel . +På kirkegården . +Dej var henimod aften , da Petrea ankom til +godset . +Børnene vare hos forvalteren- , fruen var gået +ud , som hun plejede , sagde pigen . +Petrea gik også , uden at vide hvorhen . +Heldigvis mødte hun August , som hun i fin urolighed +talte til om fin søsters tiefland . +Han indlod sig med varme i denne materie , +fortalte alt , hvad han selv havde udtænkt og iværksat +for at opmuntre den fælles veninde . +„ Men ! “ tilføjede han „ det er klart , at hun vil +være ene . Som en skygge vandrer hun omkring ad +de samme veje , jeg har ofte fulgt hende i en afstand , +men ikke villet nærme mig , af frygt for at synepåtrængende . +Er hun ikke hjemme , så tor jeg sige , +at de finder hende ved min Broders grav . Jeg +skal følge dem derhen ! “ +Gennem det gitter , som omgav kirkegården , +så de det høje , snehvide marmorkors , der i de « +Opgående månes stråler lyste som et luftsyn +mod den dunkle baggrund af buskene , og det store +træ , som hvælvede sig over det . +Skønne , sildigt blomstrende planter duftede om - +kring det . + +på det brede fodstykke sad Bertha , hun støttede +fig med korset , hendes hænder l�� foldede i hendes +skød , hendes skønne ansigt så op mod himlen . +Månen spejlede sig i hendes klare øjne , og ved dens +blege lys jå hun endnu blegere ud end sædvanligt . +De kommende stod et øjeblik . +Derpå fjernede August sig stille og Petrea ilede +mod Bertha , og kastede sig , heftig grædende , i søsterens +arme . +„ O , Bertha ! “ sagde han „ skal jeg finde dig +her ! Så bleg , så kold , som om du allerede tilhørte +dette sorgens opholdssted ! “ +Da Petrea havde fattet sig noget , sagde hun : at +den hjerteligste urolighed førte hende hid . +„ Jeg ved , “ sagde hun „ hvilken forretning der +førte dig til byen , jeg ved alt . Jeg burde takke +dig , men jeg kan ikke . Grusomt handler du mod +den , der elsier dig , du bortkaster det skønne liv , +fortsætlig bortkaster du det af Kummer over en afdød , +og tænker ikke på , at du bereder den samme +sorg , som nu fortærer dig , du glemmer mig , dm +trofaste søster , du glemmer dine børn . “ +„ O , min Petrea ! “ råbte Bertha „ gør mig +ikke bebrejdelser ! Bær over med mig , som du gjorde +dengang , da du ligesom nu , med kærlig bekymring +ilede til mig i Altona . Ja ligesom dengang føler jeg +at din kærlighed bryder det segl , som sorgen trykker +på den nedslagnes læber , så alle tårer flyde +tilbage til hjertet og sammentrykker det . Ko « ! sæt + +dig hos mig på dette mig så kære og hellige +sted , hvor jeg hver dag har siddet alene , Petrea ! +Her hviler en kristen ridder ! Det er det sande udtryk +for Otto Sneiders karakter . Ingen elsker , som +han elskede mig , ingen er krofast , som han var +det . « +„ Jo , Bertha ! trofast var også du ! Jeg ved +alt væsenligt om eders forhold . Hvad du sselv i +i dine breve til mig har yttret , er ikke meget , men +sammenholdt med hvad jomfru krog udførlig har +fortalt og betroet mig , det er nok til at forklare mig +den store sorg . Jeg , som til fulde kender din rene , +åbne sjæl , jeg har forstået dig . Du har intet +at bebrejde dig ! “ +„ Ja , Petrea , det har jeg dog . Den gamle synd , +min hemmelige kærlighed til haryson , der har forfulgt +mig , gennem mit hele liv , thi den har , — som +Otto engang sagde , — lukket mit hjerte for ethvert +enere indtryk ! « +„ Ak , Bertha ! Din sorg , din ensomme indputten +i dig selv , har gjort din sjæl syg og fordunklet +dens klare blik . Du ved det selv bedst , du +har ikke kunnet handle anderledes , en dunkel skæbne , +ikke din brøde , har modsat sig din tabte bens +dnfte . « +„ Men , Petrea ! Det er dog vist , at han er død +for min skyld , sorg over mig har udhulet hantidlige +grav . Mørk og tans vandrede han i natlige +timer omkring . Denne tanke er mig så « smertelig . + +og nu da han er borte , da synes mig , at han +er mig tusinde gange kærere end da han levede , nu +føler jeg først , hvad han var for mig . Allevegne +savner jeg ham . Jeg kan ikke fatte , at han virkelig +er således ganske borte . Ofte i vinter , når den +time slog , da han plejede at komme om aftenen , +forekom det mig , som om jeg fornøjet hørte disse +slag og kunne vente ham . Kom nogen med hurtige +skridt til min dør , syntes jeg , det var hans gang . +Om natten drømte jeg , at han var bortrejst , og i +drømme tilskrev jeg ham breve fulde af længsel , for +at kalde ham tilbage . Ak men engang —ja , det er +utaknemlig mod forsynet , men mangengang har jeg +med bitterhed tænkt på den rigdom , , om tilfaldt +mig . Det forekom mig , som en spot af en ironist +skæbne at sende mig udvortes lykke , som en trøst , +ja som en erstatning for tabet af ham ! Tabet af et +menneske ! O kan noget i verden erstatte dette ? — +man siger : den døde , som døde kærligt sindet mod +os , den fraværende , om hvem vi vide , at han tænker +på os , ingen af disse er tabt , skønt vi ikke se +dem , ikke kunne tale med dem . O ! således siger +ikke ven , som ved hvad savn er , som har følt , at +den daglige skuen af det elskede åsyn , den duglige +vederkvægelse af de milde ord er for et menneske , +hvad sol og dug er for panterne ! — og nu her +i Sneiders fordums hjem , hvor Alling er fuldt af +minde o « han « godhed hans kærlighed , hvilken vemodig + +nydelse har jeg fundet her i at vandre på de +steder , hvor hans erindring mest omsvævede mig ! +Der henne i aåen har han i båden roet mig hen +under de tætte træer , hvor han første gang tilstod +mig sin kærlighed . Vi talte om nattergalen , den +slog igen i sommer , men han hørte den ikke , — jeg +syntes , at den sang om ham . Siden tav også den +mig ubekendte fugl som hin aften hørte vore ord , +derunder på den bænk vedaåbredden sad visammen +og græd begge . Nu sad jeg der ene og græd +for ham . Det syntes mig altid , at en dyb længsel +drev mig til denne grav . Her hvilede jeg mig . Her +syntes mig , at han var mig nærmere . Ia , Petrea ! +Jeg vil tilstå dig det ! Jeg har ofte tænkt , at han +endnu i sin bedre tilværelse også savnede mig og +kaldte mig til sig . Du ved det ikke ! Thi intet +mennefle har jeg sagt det . Han bad mig i fin +dødstime om et Kys , og i det øjeblik mine læder +for sidste gang berørte hans , lå han død i mine +arme . “ +Bertha kunne næppe fremføre disfe ord . +Efter et lille ophold vedblev hun : +„ Det forekommer mig undertiden , som om dette +Kys har trolovet mig med hin verden , og som om +mine dage vare talte . Ak , Petrea ! vend dig ikke +bort , lad disse ord ikke så dybt bedrøve dig ! Det +er ikke så smerteligt at dø ! O om du havde set +Sneider dø , så ville en stråle fra saligheden +havde vist sig for dine øjne ! Jeg misunder ham + +ikke hans himmel , jeg længes blot efter ham og den . +Og da jeg nu sidder så fortrolig ved din side , så +lad mig nu også udtale det , som jeg i går nævnede at +have at meddele dig . Lad mig overgive i dine hænder +det bedste , det kæreste , som jeg efterlader på +jorden , mine børn . — min Petrea ! trofaste søster ! +Vær dem en moder , som du har været for mig , +så ville de ikke savne mig . Indgiv min Olga dine +egne kvindelige dyder , at hverken rigdom eller skønhed +må beruse hendes unge sjæl i kommende år , +st hun aldrig må glemme , at en kvindelig sjæl må +sige , som vor herre og mester , at dens rige ikke er +af denne verden . Lad min Vilhelm følge sit ønske +— jeg håber at turde sige — sit kald , og blive +maler , at han i kunsten må finde en modgift mod +rigdommens fordærvelige indflydelse . Tal til mine +børn om mig ! lad dem ikke glemme mig . “ +Bertha kunne ikke sige mere . +Hendes tårer , der allerede under disse hendes +første og lydelige klager havde flydt , brøde nu frem +med den største heftighed . +Petrea græd også , og de to søstre holdt hinanden +fast omslyngede uden at tale . +Endelig sagde Bertha , idet hun lagde hånden +på sit bryst : +„ Hvor føler jeg mig lettet ved at have udgrædt +i dine arme , min Petrea , ved at have udøst mine +klager for dig ! “ + +Petrea svarede : +„ Dersom jeg er dig kær , dersom jeg har været +dig en moder og søster , — og min samvittighed +siger mig , at jeg har været det — så hsr mig , +Bertha , du må ikke dø . — din sygelighed kommer +fra sjælens lidelser , det siger også din læg « . +Overvind din sorg , vend tilbage til livet ! Jeg kender +dig ikke igen . Du , som har lidt så meget med +rolighed , med resignation , vil du nu forsage , fordi +en ven , en Broder er gået foran til det forjættede +land , hvorhen vi alle håbe at følge ? Hvorfor seer +dine tanker ned-i graven , hvor din ven ikke er ? +Hvorfor synes du , at han her er dig nærmest ? Se +heller op til det lyse kors , som du selv har ladet +sætte over graven . Dette vor hellige Troes symbol , +ved hvilket vi alle have lovet tålmod og håb , +det forener os alle , både os , som er her , og dem , +fem er hidset . Ikke på en plet som denne , der +nærer sorg og modløshed , men i vore bedste timer +i vor bøn , på den vej , som vi gå i vort kald , +der er de elskede afdøde os nær . “ +„ Ak , Petrea , du misforstår mig . Jeg er ikke +modløs , jeg har ikke fortvivlet , jeg bortkaster ikke +fortsætlig livet , jeg ved , det er skønt , jeg er gennemtrængt +af kærlighed til mine børn , til dig og +alt herligt og elskværdigt . Ikke for af hengive mig +til sorg og længsel , men for af lindre den , er jeg +draget til disse steder , og skønt jeg græder og længes , +så har jeg dog her haft salige følelser , ja flere + +gange ved denne grav har jeg , som Otto , hørt slaget +af de indre sjælens vinger , og en uforklarlig anelse +har bragt mig en hilsen fra paradisets fred . Hvad +jeg har lidt i livet , er kun ringe , thi lykkeligere end +tusind , har jeg altid mærket , af en kærlig ånd +styrede min skæbne , og var mig nær i sorgnes timer . +Alting i mig og om mig bringer ro i min +sjæl . Jeg takker nu gud for den gave , som julen +bragte mig , den formue som sikkrcr din og mine +børns skæbne , og som var et middel til af få +dig i min nærhed . O , min elskede Petrea ! Jeg +føler mig i dette øjeblik rolig og lykkelig . Jeg holder +dig i mine arme , jeg græder , men det er ikke af +smerte . Jeg velsigner dette liv og glæder mig til +det , hvorpå jeg håber ! “ +„ O ! “ udbrød Petrea „ bliv hos os , min kæreste +Bertha ! Følg tilbage med mig , til dit hus , til dine +børn ! “ +I dette øjeblik hørte man hurtige fodtrin og +Vilhelm og Olga styrtede begge i heftigt sindsbevægelse +hen i Berthas arme . +„ Børn ! “ sagde hun „ hvad er det ? hvor komme +i fra ? “ +„ Ak ! det var mig ! “ sagde Olga næppe i stand til +at tale „ jeg blev så gruelig angst ! “ +„ Ja ! “ begyndte Vilhelm , „ Olga kom ud i hoven +til mig , hvor jeg gik med forvalterens ørenge , +og hun græd og sagde — “ + +dit varede noget , inden børnene i deres forvirrede +stemning kunne forklare , at Olga , som havde +siddet ubemærket i en krog af forvalterens stue , +havde hørt en af de voksne omtale , at Bertha hver +aften besøgte Ottos grav , og en anden havde +svaret : +„ Ja , det vil vel sagtens ikke vare længe , førend +hun selv ligger nede i jorden ! “ +Denne talemåde havde i Olga » barnlige sind +næsten opvakt en forestilling om , at hendes moder +bogstavelig kunne synke ned i graven . +Hun forlangte at Vilhelm straks skulle følge med +hende til kirkegården , hvilket også stemte med hans +eget ønske . +„ Ak moder ! “ sagde Vilhelm , „ Du vil ikke mere +komme hjem med os til vort hus i byen , du vil +blive herude . Du vil forlade os , det mærker jeg nok ! “ +„ O , min Vilhelm , tal ikke således ! “ råbte Bertha +og rakte armene imod ham . +Han kastede sig knælende ned for hende og skjulte +sit grædende ansigt i hendes skød . +Olga klyngede sig til hende og sagde : +„ O , kære moder , følg med os ! Gå herfra ! +Jeg er så angst ! Hav medlidenhed m ; d mig stakkels +lille pige ! “ +„ Ja , mine børn , mine elskede børn “ , sagde +Bertha og trykkede dem til sit bryst , „ ja , jeg går +herfra ! jeg rejser med jer tilbage til vort hjem . Ja , + +jeg vil se jer , jeg vil tilhøre jer i hver time , jeg +har tilbage ! “ +Hun rejste sig og fulgte dem til udgangen af +kirkegården , her vendte hun sig hurtigt og gik tilbage +til graven . ' +med ængstelse udbrød Olga . +„ Ak ! Tante Petrea ! Se , se hvor moder bøjer +sig ned mod graven ! “ +„ Hun plukker en blomst ! “ sagde Vilhelm , „ Se +nu kommer hun til os . “ +„ Ak ! “ vedblev Olga „ Moder er så bleg , jeg +blev så bange for at hun allerede døde og gik ned i +graven . “ +„ Nej , mine kære børn , “ sagde Petrea , idet hur +bøjede sig ned til dem og omfavnede dem — neft +gentog hun og vendte sig bort for at skjule fine tårer : +„ Endnu ikke ! “ -- -- -- -- -- + +toogfyrretyvende kapitel . +Ex-bogholderen og ex-grossererfruen . +Seks år vare forløbne siden den i forrige kapitel +beskrevne begivenhed . +Lidt over en måned er forløben , siden den dag +der var fia uforglemmelig for to af vore hovedpersoner , +nemlig bogholder top og Fru Hansen . +Det var den dag , bogholderens forbrydelse +blev opdaget , og Fru Hansen måtte forlade det hus , +hun forhen havde kaldt sit . +Nu var bogholder top kun ex-bogholder , og +Fru Hansen ex-grossererFru . +Den dag havde været et dybt fald for dem +begge . Begge , som stadigt havde troet , at alt skulle +blive , som det hidtil var . +Da kom denne styrmand Thompson , og styrtede +bogholderen , og ved samme lejlighed styrtede den forhenværende +husholderske ned fra sin hvide . +Det var flet , som de aldrig havde anet . +Og bogholderen , som troede snart at se fin +lykke fuldstændig , at kunne kalde Emma sin kone , +hvor smerteligt måtte det ikke være for ham , og hvor +måtte han ikke hade denne Thompson , som trådte +mellem ham og hans lykke . +Dog både han og hans fordums husholderske +måtte finde sig i deres skæbne , men de fandt + +fig ikke deri med tålmodighed , og i den forløbne +måned , kan man gerne sige at det de tænkte +mest på var at flade dem som havde styrtet dette +„ hæderlige par . “ +Læseren erindrer vel , at den dag , som det hæderlige +par forlod det hansenfle hus , havde agenten +blandt andet sagt , henvendt til bogholder top . +„ — hr . Bogholder , den private formue , de +som min associe i løbet af ti år har erhvervet , +anser jeg tilstrækkelig for deres levetid og tager +derfor afsted med dem , idet jeg ønsker at de aldrig +mere må komme for mine øjne ! “ +Til Fru Hansen havde han sagt : +mit hår er bleven hvidt af sorger og +sanvittighedsnag , disse plageånder har du og han +* bragt , — for at bringe alt lorden såvel i mit hus +som i mit hjerte , må jeg stille mig , såvel ved disse +som ved årsagerne til disse . Jeg har nedlagt en +disposition til fordel for Fru Hansen i stadens +overformynderi , hvoraf hun kan leve anstændigt , og +i stadens magistrat en begæring om vort ægteskabs +fuldstændige ophævelse . Jeg håber ingen Van « +Fleligheder at møde , da det ville være vedkommende +til for megen skade . + +Fru Hansen ville som omtalt improvisere en +besvimelse , som dog denne gang ikke var til nogen +nytte , men da trådte jo hendes fordums beflytter +til , greb hende om armen og gik med hende ud af +døren . +Således havde dette par forladt det hansenfle +hus , og vi ville nu aflægge dem et besøg i deres +nye hjem , hvor de nu kun behøvede at leve af deres +midler . +Blandt andre steder lå der dengang et lille +net treetages hus ved Nørrevold . +På tredje sal tilgoden havde ex-bogholder +top ( vi ville herefter kalde ham ved hans rigtige +navn , nemlig Jocumsen ) samt ex-grossererfru Hansen +( hvem vi ligeledes ville nævne ved hendes pigenavn : +Lene rast ) som nu atter var Jocumsens hushvl- * +derfle , deres nye hjem . +Det var en formiddag og solen skinnede så +smukt ind ad vinduerne +lejligheden bestod af tre værelser og køkken . +Der var to værelser tilgaden og et tilgården . +Det inderste værelse tilgaden var Jocumsens +sovekammer , og det tilgården var husholderskens +sovekammer . + +det forreste værelse , nemlig det nærmest trappegangen , +var dagligstuen . +Alle tre værelser vare så net udstyrede i alle +retninger , og der var en sand hyggelighed i disse . +Siddende på en stol , og med benene overkors +hvilende på en anden stol , sad , eller rettere lå hr . +Jocumsen ved et af vinduerne og så ud på +volden . +Han røg af en lang pibe , og han sad indhyllet +i tætte røgskyer . +Om det var behagelige eller ubehagelige tanker +der i øjeblikket beskæftigede ham , var ikke godt at +sige , thi det kunne ikke læses på hans ansigt . +Han hvilede den venstre arm på en armpude , +der lå i vinduet , og hovedet holdt han tilbage , hvilende +på en pude , som han havde stillet fra ryggen +af stolen op mod panelet . +Således sad han i en , man kunne gerne sige , +drømmende tilstand , thi som ovenfor bemærket , at han +så ud på volden , er ikke til at svare for om han +virkelig lagde mærke til de så personer , der passerede +forbi . +Den , som så denne mands rolige træk i ansigtet , +og rygende så flegmatisk af fin pibe , hvorledes +kunne den tro , at se en mand , der havde været i +slaveriet , nej , det ville ingen tro ved at se ham . +Han så ud som en forhenværende handelsmand +( hvilket jo også var tilfældet ) , der havde opgivet fin + +forretning og nu på fine gamle dage ville nyde et +sorgfrit liv . +Ved det andet vindue sad Lene rast . +Man kunne ikke . sige om hende , at hun så ligegyldig +ud , hvilken forskel på hende og ham . +Hun var beskæftiget med at stoppe en strømpe . +I modsætning til Jocumsens ligegyldige udseende , +så hun derimod tvær og misfornøjet ud . +Hun , hvis plads før har været i et stort hus , +hvor hun , når hun havde selskab kunne blive feteret +og nyde alt , hvad der henhøre til sådan et liv , hun +måtte nu holde sig afsondret fra den øvrige verden +og leve stille og ubemærket . +Ingen brød sig nu om hendes selskab , thi den , +som før havde sat pris på hendes selskab , sorsfjød +og foragtede hende , thi skandalen var naturligvis +kommen ud iblandt folk og rygterne fortalte mere +end der var sandhed . +Jocumsen var vedbleven at ryge på fin pibe og +røgskyerne , som han pustede ud af munden , havde +til sidst udbredt sig om hans husholderske , der i førstningen +intet sagde , men hun kunne dog ikke lide +røgen . +Hun havde allerede flere gange pustet for sig +for at fordrive røgen , men da dette kun lidet nyttede , +blev hun til sidst utålmodig og udbrød i en halv ærgerlig +halv bedende tone : +„ Hvor de damper . Det er jo en forfærdelig + +damp hos os , man kan jo næppe trække vejret , +men . “ — +„ Du kan jo lukke vinduet op ! “ sagde Jocumsen +flegmatisk . +Lene benyttede sig øjeblikkelig af tilladelsen , og +lukkede et vindue op . +Hun havde ikke turde gøre det , før hun havde +fået hans tilladelse . +Dette kom nemlig af , at når hun sommetider +tidligere havde lukket et vindue op , uden at spørge +derom , og Jocumsen var kommet ind i værelset , havde +han sagt i en befalende tone : +„ Luk vinduet — her er jo en rædsom +. Træk ! “ +Det var kun et lune . +Nu lukkede hun aldrig et vindue op i dagligstuen +uden først at få tilladelse dertil . +Taushed indtrådte igm et øjeblik . +Uagtet vinduet nu var åbent , syntes der dog at +være ligeså megen røg som før . +Husholdersken åbnede atter munden og bemærkede : +„ Det +forekommer mig at de damper ualmindelig +iaften ! “ +„ Synes du ? “ spurgte hendes „ Herre “ i samme +tone som før . +„ Ja , jeg gør sandelig ! vedblev husholdersken . +De ruger vistnok over en eller anden plan ? “ +„ Tror du ! “ + +„ Det er så korte svar , jeg får i dag . “ +Jocumseu svarede intet herpå , men pustede en +stor røgfly ud af munden . +Husholdersken ville ikke lade samtalen gå istå , +hun ville øjensynlig udfritte „ sin herre . “ +Hun så igennem tobaksrøgen hen på ham og +sagde pludselig grædende : +„ O , havde de ikke den aften kommet til mig , +da jeg sad på bænken i filosofgangen , og overtalte +mig til at indlægge et godt ord for dem hos +Hansen , så havde jeg aldrig siddet her , og må nu +være forskudt af alle , så havde jeg nu været lykkelig +istedetfor . “ +Jocumsen afbrød hende , idet han spottende sagde : +„ Du taler om at overtale dig , jeg behøvede +vist ikke at overtale dig dertil , thi når jeg blot +sagde , du skulle , gjorde du det uden indvending , +thi du vidste , hvor meget du havde at resikere ved +ikke at adlyde mig . “ +Ex-grossererfruen hulkede kun , måske hun nu +angrede sin flette opførsel ? +Nej , aldeles ikke , kun var det hende en sand pinsel +at måtte tænke på sine gode dage i agentens hus , +og fine nuværende , og at hun nu ikke mere kunne se +. en god fremtid i møde . +Hun måtte have luft , om det så kun var i +ord , og derpå begyndte hun , at græde , og give sin +medskyldige skylden for alt , at det var ham , som +havde gjort hende ulykkelig . + +nu indtrådte en lang taushed , +husholdersken vedblev at stoppe på strømpen , +uagtet alle hullerne vare stoppede , og tillige tørrede +hun øjnene , der stadig svømmede i vand . +Endelig standsede gråden , og hun blev noget +overrasket , efter at hun for sidste gang havde tørret +øjnene , ved at se at hun havde stoppet et sted på +strømpen , hvor der ikke havde været hul . +Ex-bogholderen afbrød tavsheden idet han sagde +kort : +„ Det kunne vist være på tiden , at jeg fik min +kaffe ! “ +Husholdersken rejste sig tans og forlod værelset . +Et +kvaters tid efter kom hun tilbage med to +kopper kaffe på en bakke . +Den ene kop tog hun af og satte i vindueskarmen , +hvor hun før havde siddet . +Bakken med den anden kop satte hun hen til +Jocumsen . +Hun havde imidlertid vaflet sine øjne med koldt +vand , men de så alligevel røde ud . +Hun satte sig derpå på fin tidligere plads , og +begge nøde nu i taushed kaffen . +En lille stund efter at Jocumsen havde drukket +kaffen , udbrød han pludselig : +„ Ieg har en plan ! “ +„ En plan ! “ gentog Lene . +„ Ja ! “ + +„ Og det er , “ vedblev hun nysgerrig . +„ Ieg har tænkt på Anna ! “ +Husholdersken begyndte at blive urolig . +Det værste , at Jocumsen kunne tale om , var +hans datter . +Det var længe siden , han sidst havde talt om +hende , men når det var sket , var Lene stadig urolig +hun vidste egentlig selv ikke hvorfor . +Da nu talen vendte tilbage til denne datter , +vendte ligeledes hendes urolighed tilbage , og hun lyttede +nu næsten åndeløs efter hvad det var for en +plan , han havde angående hende . +Der indtrådte en pause , og da Jocumsen ikke +straks fortsatte , vovede hun at bemærke : +„ Og hende ? “ +„ Hun er jo i pleje hos nogle folk ude på +toldboden ? “ +„ Ja ! “ +„ Det er jo det lille hus , som ligger til højre for +indgangen ? “ +„ Ja ! “ +„ Efter middag skal du gå derud og — ! “ +Han tog her et par tag af piben , og syntes +derpå et øjeblik at tænke sig om . +Derpå gentog han . +— „ I eftermiddag skal du gå derud , og underrette +folkene om , at hun skal sættes i en anden +pleje ! “ +„ I en anden pleje ! “ gentog Lene overrasket . + +„ Netop ! “ +„ Hvem skal hun da herefter opholde sig hos ? “ +„ Hos mig ! “ +„ Her i huset ? “ +„ Ja ! “ +„ Men betænker de — ! “ +„ Jeg har overtænkt alt . “ +„ Men de glemmer sikkert , at det er hende , der +har angivet dem . Det var hende , der gav Adolf - +sko » Tegnebogem , — hende — deres ægen datter +har anklaget dem — ! “ . +„ Ti kvinde ! “ råbte Jocumsen vred , „ Du kan +ikke dye dig . — vogt dig . — jeg siger kun , bland +dig ikke i mine sager , når jeg ikke opfordrer dig +dertil og især her — det skal fle , som jeg ønsker det , +nu ved de det og dermed punktum . “ +Husholdersken vovede ikke at sig “ noget hertil . +Kort efter tilføjede Jocumsen : +„ Jeg har bestemt , at vi følges ad derud , — det +er nok det solideste . “ +Og dermed blev det . +Samme dags eftermiddag standsede Jocumsen +og Lene rafl udenfor det lille hus på toldboden . +Den +tidligere omtalte kone stod i døren . +Begge hilste på hende og trådte ind i huset . +Jocumsen spurgte efter Anna , og sagde , at han + +var hendes fader og ønskede at tæge hende til sig +igen . +Konen vidste at faderen havde været i slaveriet , +og årsagen dertil . Men husholdersken havde +naturligvis ikke talt om , at hun vidste noget om vintyveriet +i kælderen , førend den aften det blev opdaget , +hun havde fortalt , at Anna nogle aftener i forvejen +havde været med faderen nede i kælderen for +at holde lygten for ham , medens han havde noget at +bestille med sine varer , og hun ( husholdersken ) var +alletider bleven oppe i lejligheden , så at det aldrig +var faldet hende ind , at ' faderen gik i kælderen om +aftenen for at stæle vin . Desuden sagde hun , at +Anna aldrig havde talt derom til hende , da faderen +naturligvis havde forbudt det under straf . +Således stod husholdersken stillet i plejeforældrenes +øjne . +Hun har senere fortalt Jocumsen , hvorledes hun +havde båret sig ad for at ingen mistanke skulle falde +på hende . -- -- -- -- +konen sagde , efter at Jocumsen havde tilkendegivet +sig som Annas fader , og sagt , at han ønskede at +tage fin datter til sig — al pigebarnet sjælden kom +hjem før sent om aftenen og at han derfor ikke +kunne medtage hende før næste formiddag , da hun +så ikke skulle få tilladelse til at gå ud . +Jocumsen underrettede konen om , at han ville +komme igen næste dags formiddag . +Efterat parret havde opholdt sig en lille stund + +huset , og Jocumsen havde opgjort noget med konen , +forlode de huset . +Næste dags formiddag indfandt Jocumsen sig +alene i huset på toldboden . +Idet han trådte ind af døren viste konen sig . +Hun så meget forstyrret ud : +„ Tænk dem ! “ ndbrød hun „ Anna har flet ikke +været hjemme i nat . — vi har ikke set hende , siden +hun i går eftermiddags gik ud , for at sælge fine +blomster . “ +„ Så ! “ — sagde Jocumsen noget langtrukket . +„ Ja , såmænd ! “ +„ Men det er måfle flet før ? “ +„ Nej . aldrig ! “ +„ Det er da besynderligt ! Jeg ved jo hun er +vant til at gå fin vej ude omkring hvor hun finder +for godt . “ +Han tav et øjeblik , hvorpå han tilføjede mismodig +: +„ Men om der fluide være tilstødt hend et ulykkestilfælde ! “ +Konen +selv var virkelig bedrøvet over fin plejedatters +udeblivelse , men endnu mere ved at skulle +stilles ved hende , thi hun holdt virkelig af hende , da +hun nu havde haft hende i huset i så lang tid , og +var vant til hendes sørgelige færd . +Hun sukkede , idet hun sagde : +„ Hver morgen var hun tidlig oppe , og hun gik + +så ud i det frie , men ved frokosttid kom hun altid +tilbage og spiste , derpå gik hun igen og blev borte +til middag , og når hun så havde spist , gik hun +igen , men hun fik så et par stykker mad med i +et papir , som hun så havde i lommen , og spiste +ude , og da så vi hende ikke igen før om aftenen +sent ! — ak ja ! Stakkels pige ! “ +Jokumsen talte endnu noget med konen og sagde +da , at han ville komme igen om eftermiddagen , ^da hun +muligvis var kommen hjem eller der måske var +kommen underretning om hende . Konen svarede , +at pigen ikke selv kunne sige , hvor hun hørte hjemme , +hun sagde kun , at hun boede der , hvor der var mange +skibe , — det skulle kun være i tilfælde , at ' nogen , +som ofte kom på toldboden , fluide have set hende +og da vide lidt besked . +Derpå gik Jocumsen . +Lene stod ved det åbne vindue i deres fælles +lejlighed og så ned ad gaden for at se efter , når +hendes „ Herre “ vendte tilbage med sin datter . +Endelig fik hun øje på sin herre , men han +kom ganske ene . +Husholdersken undrede sig derover . +„ Hvorfor er pigebarnet ikke med ? “ spurgte hun +sig selv , han fluide efter bestemmelsen have hende +med sig hjem . +Hvor hun blev nysgerrig efter at kende grunden +hertil . + +såsnart hun havde fået øje på ham , lukkede +hun hurtig vinduet i . +Kort efter trådte Jocumsen ind i dagligstuen , +hvor hudholderflen befandt sig . +Han sagde ikke et ord . +Han satte hat og stok fra sig . +Derpå tog han fin pibe , stoppede den med +tobak , tændte ild deri og gav sig stiltiedde til at +ryge , idet han satte sig hen ved vinduet . +Husholdersken forundrede sig endnu mere , da +han ikke sagde et ord . +Han så så alvorlig og mørk ned , at hun ikke +vovede at udspørge ham . +Hvad er der flet ? +Dette spurgte hun gentagne gange sig selv . +Hun ventede , at han snart ville bryde tavsheden , . +Men det lod ikke til , at dette ville ske . +Nu kunne hun ikke dy sig længere . +„ Nå ? “ udbrød hun spørgende . +„ Nå ! “ gentog Jocumsen , idet han så på +husholdersken med et særegent udtryk i ansigtet . +Derpå tog han et par lange tag af fin +pibe . +„ Jeg mente — jeg mente — “ udbrød husholdersken +noget forvirret , „ hvorfor hun ikke var med +dem ? “ +„ Borte ! “ var det korte svar . +Hun forstod ham naturligvis fletikke og tilføjede +: + +„ Hvorledes ? “ +„ Hun har ikke været hjemme i nat , formodenti +g er der hændet hende en ulykke . — igrunden et +mærkeligt tilfælde netop nu da jeg ville tage hende +til mig . “ +Ved disse ord så han vist på husholdersken . +Men denne viste straks den største forundring i +ethvert af sine ansigtstræk . +Hun kunne ikke straks sige noget af forundring . +Lidt efter faldt forundringen for en vis glæde +hun syntes ligesom at blive lettere , og uagtet hun søgte +ikke at lade Jocumsen læse hendes tanker , forrådte +ansigtet dog hende . -- -- -- +den dag gik , næste dag og flere dage , men +Anna var ikke vendt tilbage til det lille hus på +toldboden , og eiheller havde man fået nogen underretning +om hende . ' +hvor var hun bleven af ? + +treogfyrretyvende kapitel . +Vilhelm og Anna . +To dage førend Anna er forsvunden , ville vi +føre læserne ud i Søndermarken . +På en høj , hvor der var en smuk udsigt over +Valby omegn , sad på en bænk et ungt menneske +på atten år . +En mappe hvilede på hans skød , og på denne +lå et stykke papir . +I hånden holdt han en blyant , og han var +ifærd med at aftegne et parti af det smukke prospekt +der viste sig for hans øjne . +Hvilket smukt menneske han var , hvor god og +elskværdig han så ud , og dersom en spadserende gik +forbi i nærheden , måtte vedkommende uvilkårlig +standse et øjeblik for at betragte ham . +Det unge menneske er læseren godt bekendt , thi +det er ingen anden end Vilhelm Bøgh . +Seks år er forløbne siden hans anden moder , +den uforglemmelige Bertha døde . +Otte dage efter hin omtalte dag p�� kirkegården , +da både Petrea , Vilhelm og Olga bade hende +så bønligt om at tage med dem til byen , døde hun . +Hun opfyldte deres ønske , men allerede dagen +ester blev hun fløv og næsten ligegyldig for alt , og +således svandt hun dag for dag indtil otte dage + +vare gåde , og da indgik hun til den evige hvile , +og fluide nu således samles med fin sorudgangne ven +Otto . +Således vare Berthas dage talte . +Vilhelm var som omtalt beskæftiget med at arbejde +på en tegning . -- -- -- -- - +„ Stakkels Anna har hverkenfar ellermor , +ensom hun står i menneskevrimlen “ +O . s . v . — +Vilhelm blev forstyrret i sit arbejde ved at høre +denne ham bekendte sang og stemme , som det var +første gang han hørte for seks år siden og som han +ikke havde hørt siden . +Han vendte overrasket hovedet til den side , hvorstemmen +kom og fik nu øje på en ung pige på +en atten år , der nærmede sig ham . +Da han sidst så hende , var hun kun et barn , +nu var hun bleven ældre og større , men havde dog +beholdt fin barnlige stemme , og sang fin sorgfuldt +sang ligeså uhyggelig som tidligere . +Hvor ofte havde han ikke i de forløbne seks +år tænkt på den lille vanvittige pige , som han havde +set i Søndermarken . +Det havde ikke været ham muligt at slå hende +ud af tankerne . +Og hvilken overraskelse nu at træffe sammen +med hende efter seks Års forløb og atter i Søndermarken . +Han +blev så dydt greben ved synet af den + +stakkels vanvittige , at han blev siddende næsten åndeløs +og stirrede på hende . +Anna var nu lige ved ham . +„ Lille Anna har blomster — smukke blomster ! +— køber Herren blomster af . lille Anna ? “ +Således tiltalte hun Vilhelm . +Vilhelm der ikke var i stand til at få et ord +over læberne , stirrede bestandig tavs på hende . +Mappen havde han lagt fra sig på bænken , og +blyanten var falden ned til jorden . +Anna gentog sit spørgsmål . +Endelig sagde Vilhelm halvhøjt , men i en så +besynderlig tone ! +„ Anna ! “ +Anna hørte sit navn blive nævnet . +Anna ! siger de ! “ vedblev hun „ De kender altså +Anna , hvor det er herligt , — men det er dog +besynderligt , — jeg kender flet ikke dem — jeg har +aldrig set dem før — og de kender mig , den stakkels +Anna ! -- -- -- -- -Anna kender ellers alle dem igen , +som hun har talt med , og det har jeg ikke med dem +— sig mig gode herre , hvorfra de kender den stakkels +Anna ! “ +Nu syntes fortryllelsen med Vilhelm at være +hævet , thi han udbrød sjælfuldt , » g med den inderligste +deltagelse . +„ Kom lille Anna , sæt dem ved min side , få +skal jeg fortælle dem det . —kom sæt dem så , så +skal vi nu tale sammen ! “ + +Anna satte sig uden tøven på bænken ved +hans side : +Vilhelm vedblev nu : +„ For seks år siden var jeg en dag med min +familie herude i Søndermarken , og da så jeg dem , +men de så vist ikke mig , thi jeg befandt mig mellem +det øvrige selskab . — +blandt disse var en herre , som talte med dem +og som købte alle deres blomster , og de sagde at +de ville erindre ham i deres bøn , og —i “ +„ Å ! “ afbrød Anna ham , idet hun så på ham +med et forvirret blik , „ det var ham , den smukke ældre +herre , der talte så godt , ja — nu husker jeg det — +kan de se at Anna ikke har glemt den gode herre ! “ +Hun tav og beskæftigede sig med blomsterne . +Vilhelm så nogle øjeblikke tavs på hende , derpå +vedblev han ikke uden en vis ængstelse : +„ Sig mig lille Anna , har de hverken fader eller +moder ? « +„ Jo ! “ svarede hun noget tøvende , idet hun stirrede +vildt hen for sig — „ jo ,far har jeg , men — +moder er deroppe ! “ +Ved disse ord pegede hun op mod himlen . +„ Men hvor er da deres fader ? “ vedblev Vilhelm +spørgende , med samme ængstelse som før . +„far — gentog den vanvittige — ja ! “ +„ Ja , deres fader ? “ +„ Nu skal jeg fortælle dem det — her er da in « + +gen , der hører det ? “ vedblev hun med en hemmelighedsfuld +mine . +„ Nej , her er ingen ! svarede Vilhelm . +Den vanvittige rykkede sig tættere op til Vilhelm , +og efter at have set sig omkring et øjeblik +vedblev hun i en langsom hjertegribende tone . +„ —fa ' er ! Nu skal de høre stakkels Annas historie . +— — — det er nu mange , mange år siden . +—far , Lene og jeg boede nede i butikken med de +mange varer . Når så den sorte nat kom , måtte +vi gå med fader ned i hans sorte kælder , og +holde lygten for at lyse i det sorte hul måtte jeg . +—far tog sten ud af muren , og så krøb han +igennem , og så tappede han af de store Tønder . — +ved de hvad der var i tønderne ? — der var vin , +så togfar den dejlige vin med sigveed +de hvad jeg tror ? —far måtte vist ikke +ta ' e vinen med sig — — nu skal de høre . — +det var den sidste aften , jeg var der hjemme . — +det var en sort nat og det tudede så fælt , så gav +fader mig lygten , og så fulgtes vi alle tre , Lene +med , ned i den stygge kælder .far krøb ind gennem +muren , og lygten holt jeg for atfar kunne +se at tappe vinen af tønderne . — +pludselig greb den vanvittige Vilhelm ved armen . +„ Hu , +hvor der er mørkt — — se ! “ vedblev +hun idet hun pegede hen for sig , „ kan de se manden +med ildøinene ? -- -- -- -- -hvor han er styg — se + +— nu griber hanfar ved armen — se — nu +— nu -- -- -- -- -- ! “ +I dette øjeblik udstødte hun et skrig og faldt +tilbage i Vilhelms arme . +Hendes øjne lukkede sig og hun lå ubevægelig . +Vilhelm +rystede over hele legemet , den vanvittiges +meddelelser havde dybt rystet ham . +Vel havde han ikke rigtig knnnet forstå den +vanvittiges usammenhængende ord , men hovedindholdet +kunne han dog forstå , og han fattede , at det +var sandhed , som den vanvittige havde talt om +til ham . +Da Anna sank om i hans arme og blev liggende +ubevægelig , som om hun var død , blev han ganske +rådvild . +Han ønskede at nogen ville komme og hjælpe +ham . +Men da det var formiddag , var der ikke mange +spadserende derude , og af dem der var der , befandt +ingen sig i nærheden . +Hvad fluide han gøre ved den vanvittige i en +sådan tilstand ? +Dette spurgte han sig selv . +Pludselig fik han en ide . +Han tog hende på fine arme og lagde hende +ned på græsplænen . +Derpå tog han et penalhus , som han benyttede + +til blyanter og lignende sager og tømte indholdet +ud på bænken . +Derpå løb han hurtig afsted med penalhuset . +Da +han havde nået det nærmeste vand , bøjede +han sig ned og fyldte penalhuset med vand , hvorpå +han ligeså hurtig ilede tilbage til bænken , hvorved +den vanvittige lå . +Han stænkede hende nu med vandet i ansigtet , +og lidt efter viste der sig atter liv hos den stakkels +vanvittige . +Endelig slog hun øjnene op , og udbrød med en +sørgelig glæde malet i ansigtet : +„ O , hvilken underlig drøm — jeg var ikke +mere Anna — kan de forstå det ? Hør hvad jeg +skal fortælle dem . — men sig mig først , hvad de +hedder . “ +„ Vilhelm ! “ svarede han . +„ Nu skal de høre Vilhelm — jeg havde ganske +andre klæder på , end dem jeg nu har , og ved de +hvad — jeg var ingen stakkels Anna , der gik omkring +og solgte smukke blomster — er det ikke mærkværdigt ? +-- -- -- -ved de hvad jeg var ? “ +„ Nej , “ svarede Vilhelm , idet hans øjne blev +våde . +Blomsterne som Anna havde båret lå spredte +omkring i græsset . +„ O , se alle mine smukke blomster ! “ udbrød hun +pludselig , idet hun fik øje på disse . + +medens hun fortalte Vilhelm drømmen , havde +hun rejst sig i en siddende stilling . +Nu hjalp han hende op på bænken og sagde : +„ Sæt dem på bænken Anna , så skal jeg +samle alle deres smukke blomster op til dem ! “ +Hun satte sig på bænken og Vilhelm +samlede blomsterne op . +Da dette var flet ville han lægge dem i hendes +skød , men hun sagde : +„ Behold de selv alle blomsterne ! Jeg vil forære +dem til dem . “ +Vilhelm tog nogle småpenge frem og lagde +dem i hendes hånd . +Dog hun ville ikke modtage disse , thi hun +rystede på hovedet . +„ Hvorfor vil de ikke modtage pengene ? “ spurgte +Vilhelm . +„ For det som Anna forærer , lader hun sig ikke +betale , “ svarede den vanvittige . +Da Vilhelm forgæves havde forsøgt at få +hende til at modtage pengene , sagde han : +„ Nuvel , Anna , så modtager jeg gaven , men +kan jeg så i morgen få et par ligeså smukke buketter +for betaling ? “ +„ Ja , derpå kan de stole , i morgen ved denne +tid skal jeg være her igen med et par smukke buketter +— men — hvem skal have blomsterne , som +de får i morgen ? “ — + +„ Min søster ! “ +„ Det må være rart at have en søster — +ikke sandt ? “ +„ Jo , det er ganske sandt ! “ +„ Hvor gammel er deres søster ? — er hun +ligeså gammel som jeg ? “ +„ Hvor gammel er de da ? “ spurgte Vilhelm . +Han gjorde ikke dette spørgsmål for at få +hendes alder at vide , da han formodede hendes virkelige +alder , men kun for at høre , om hun selv +vidste det . +Anna betænkte sig et øjeblik , inden at han +svarede . +„ Jeg tror atten år — sådan har vist min +moder sagt det . “ +„ Nej , min søster er ikke så gammel , hun er +kun 12 år — men de siger , Anna , at deres +moder siger , hvor gammel de er ? “ +Anna nikkede med hovedet . +„ Men ! “ vedblev Vilhelm , „ Deres moder er jo +oppe i himlen — er det ikke således de har +sagt . “ +„ Ja , “ svarede den vanvittige , „ men det er min +rigtige moder der er deroppe . — det er min tredje +moder der har sagt det . “ +„ Hvem er da deres anden moder ? “ , , +„ Det er Lene — ! “ +Vilhelm , der ikke ville have , af de sørgelige + +tanker om den sorte kjoælder skulle beskæftige hende +ved af omtale Lene , som Anna før havde talt om +var med i kælderen , sagde hurtigt : +„ Se Anna , hvilken smuk fugl , der sidder deroppe +i træet . “ +Idetsamme pegede han op mod det nærmeste +træ . +„ Øet var kedeligt ! “ udbrød han , „ nu fløj den +bort . “ +Således afledede han hende fra hendes sørgelige +tanke . +De passiarede endnu noget om denne fugl , som +han havde set , og endelig sagde Anna . +„ Nu må jeg gå igen , for nu skal jeg afsted +og plukke flere blomster og sælge dem , i morgen er +jeg her igen . “ +Hun nikkede med hovedet og skyndte sig hurtig +bort . +Vilhelm besluttede næste dag af følge efter den +vanvittige for af lære hendes opholdssted af kende , +han ville ikke gøre det i dag , da det jo kunne vare +længe inden pigen vendte hjemad , og han ville desuden +først sige fin tante det , for af hun ikke skulle +være urolig for hans lange udeblivelse , når han +skulle følge efter hende , da tiden på dagen til +hvilken han plejede af komme hjem jo kunne overskrides +endeel . +Han tog nu igen fat på fin tegning , men +da hans tanker nu vare beskæftigede med andet end + +tegningen , måtte han til sidst pakke fine materialier +sammen , og begav sig til sit hjem , hos hans tante +Petrea . +Fireogfyrretyvende kapitel . +Den unge redningsmand . +Næste dags formiddag ved samme tid som de » +Foregående dag var Vilhelm på den omtalte plads +i Søndermarken . +Rigtignok havde han fine tegnematerialier med , +men han benyttede dem ikke i dag . +Han sad i en flødesløs stilling på bænken , +og så sig af og til omkring , samt flere gange syntes +at lytte . +En halv times tid efter at han er ankommen +hørte han i nærheden den vanvittiges sørgelige +sang . +Lidt efter kom hun selv til syne . +I den ene hånd holdt hun to små buketter +simple blomster . +Da hun var kommen tæt hen ved Vilhelm hilste +hun på ham , idet hun nikkede med hovedet . + +„ Godmorgen Anna ! “ udbrød Vilhelm , idet han +nikkede venligt til hende , „ Hvor de er bestemt Anna ! +„ Det er Anna alletider ! “ svarede hun . +» Og jeg seer , “ vedblev Vilhelm „ at de ikke har +glemt blomsterne . “ +Sådant noget glemmer Anna ikke — se her +to smukke buketter ! “ +„ Ja , hvor de er nydelige ! “ sagde Vilhelm , der +lod som han virkelig fandt dem smukke . +Anna rakte ham buketterne ! “ +„ Tak ! “ vedblev han , og fremtog nogle småpenge +og rakte hende . „ I dag modtager Anna jo +penge for blomsterne ? Ikke sandt ? “ +„ Jo , det sagde jeg jo også i går . — og måske +de herefter vil købe buketter blomster af mig , +den stakkels Anna ! “ +„ Kom kun til mig når de har blomster og jeg +er herude , jeg kommer nemlig ofte herud , og skal da +alletider aflægge et besøg ved denne bænk , og ved +denne tid ! “ +Anna nikkede gentagne gange med hovedet , som +om hun takkede ham derfor . +Pludselig udbrød hun hurtigt : +„ De har jo en lille søster . — ikke sandt ? “ +„ Jo ! “ +„ Har hun et smukt navn ? “ +„ Hun hedder Olga ! “ +„ Hvor det er kønt — meget kønt synes jeg ! “ + +„ Det glæder mig virkelig Anna , at de finder +min søsters navn kønt . +Efter et kort ophold vedblev Anna : +„ Ieg ville så gerne se den lille pige ! “ +„ Hun er ikke så lille , Anna , hun er stor af fin +alder . +„ Men må jeg da alligevel se hende . “ +„ Ja så gerne , jeg skal bede hende om at følge +med mig herud en eftermiddag ! “ +„ Hvorfor må hun ikke komme med om formiddagen . “ +„ Hun +kunne nok få lov til det , men hun går +i skole på den tid af dagen , og derfor skal hun +bede sig fri for skolen for at komme med herud , +men om eftermiddagen da hun er fri for skolen , +kan hun gå med herud . “ +„ Hun går i skole , hvor det må være herligt +— ikke sandt ? “ +„ Jo , se der lærer de at læse , skrive og regne , +sy og strikke og meget mere ! “ +Anna var bleven tavs . +Vilhelm så på hende og sagde deltagende . +„ Jeg syntes de pludselig blev så bedrøvet — +sig mig , hvoraf det kom sig ? “ +„ Hvorfor er stakkels Anna ikke kommen i skole +— Anna er så ulykkelig ? “ +Som man har hørt , har Anna til enkelte tider +talt meget fornuftigt , men det rigtige vanvid , vendte + +da snart tilbage , men kunne ligeså hurtigt igen forlade +hende for et øjeblik . +Pludselig udbrød hun . +„ Jeg ville så gerne se — Olga — er det +således hun hedder ? — +„ Jo . “ +„ Jeg ville så gerne se Olga i dag — tag +hende med herud i eftermiddag — ja gør det — +så er de så god . “ +„ Nuvel jeg skal sige det til hende ! “ sagde Vilhelm +og hun går sikkert med mig herud i eftermiddag . “ +„ O , +tak gør det endelig — jeg ville så gerne +tale med hende — når hun så kommer , skal jeg +fortælle hende så mange smukke historier . “ +Kort efter skiltes Vilhelm og Anna ad efter at +førstnævnte havde lovet hende at være på samme +sted til en vis tid tilligemed fin søster Olga . +Sålænge Anna kunne se Vilhelm , vendte hun +sig af og til om og kyssede på fingeren af ham . +Vilhelm gik derpå hjem uden at have benyttet +blyant og papir . +Det var eftermiddag samme dag som sidst +» « talt . + +skyerne vare mørke , og det så ud til , at der +ville falde regn . +Det var desuden lidt koldt . +Der var kun så spadserende i Søndermarken +nærmest på grund af , at det så ud til at blive +regn . +Vi føre læseren hen til den så lidt omtalt « +Bænk . +Den var endnu tom . +Ingen folk sås i nærheden . +Pludselig lød fodtrin , og den vanvittige +trådte frem mellem træerne og ud på den åbne +plæne . +Hun fulgte ikke som andre gangene , men gik +over græsplænerne og mellem træerne som for at +flyde gjenvei . +Da hun havde nået bænken , satte hun sig ned +på den . +Hvad der var en mærkværdighed var , at hun +ingen blomster havde hos sig . +Da hun havde siddet lidt , tog hun en lille pakke +op af fin kjolelomme . +Pakken indeholdt tre stykker smørrebrød med +ost på . +Hun havde åbnet pakken og sat den fra sig +på bænken . +Hun gav sig nu til nafbrudt at stirre på +smørrebrødet . + +da hun havde siddet noget således , udbrød hun +pludselig halvhøjt i en besynderlig tone : +„ Stakkels Annas drøm ! “ +Derpå tog hun et stykke smørrebrød og gav +sig til at spise . +Da hun havde spist halvdelen , slog hun nogle +rynker på næsen og satte den anden halvdel ned +til den øvrige mad og lukkede derpå atter papiret +sammen . +En flig opførsel var endnu aldrig set hos +hende . +Tidligere havde hun spist fin mad med den +største velbehag . +Med et sprang hun op fra bænken , begyndte +at danse på den vildeste og vidunderligste måde . +Derpå råbte hun flere gange højt : +„ O , hvor det er herligt — nu skal stakkels Anna +dø — hun skal til finmor i himlen — o , hvor +det er herligt . « +Fra det øjeblik den vanvittige var sprungen +op fra bænken , havde Vilhelm været øjenvidne til +den besynderlige scene . +Han var bleven stående i nogenafsfand som fortryllet +af dette syn . +Nu nærmede han sig hurtigt . +„ Goddag igen , lille Anna ! « udbrød han +pludseligt . “ +Han troede , at hun ville holde op med fin Dands , +men deri tog han fejl . + +den vanvittige vendte sig om og stirrede nogle +øjeblikke på ham som om hun ikke kendte ham . +„ Kender de mig ikke Anna ? “ spurgte han bedrøvet . +„ Om +den fjollede Anna kender dem , jo det +gør hun rigtignok . Det er jo -- -- -- -- -- -- Vilhelm . — +ved de jeg er den fjollede Anna — ved de hvem , +der kalder Anna således — det gør folkene som +gå forbi huset hver dag . Ha ha ha — fjollede +Anna — kom og bands med mig — o hvor det er +herligt — kom hører de ikke ! — nu skal Anna dø +— hun skal til sin moder i himlen — tra la +la — tra la la . — +hun vedblev sin besynderlige ville Dands , og +Vilhelm stod dybt bedrøvet og så derpå . +„ Men Anna dog ! “ vedblev han . „ Hvorfor er +de så glad ? “ +Han sagde således , fordi hun udviste fin glæde +hvorimod det for ham var en sørgelig glæde at se +hende i den tilstand . +Han gentog de sidste ord . +„ Hvorfor er de så glad Anna ? “ +Den vanvittige standsede nu i fin ville Dands . +„ Hvorfor Anna er så glad ? spørger de . +Skulle hun ikke være glad , når hun ved at hun +stak til sinmor i himlen — er det ikke herligt , +synes de ikke selv det — det skulle jeg dog mene — +— — dersom de vil følge med , så må de +gerne ! “ + +„ Hvorhen , Anna ? * +„ Til minmor i himlen ! “ +Vilhelm , der aldeles ikke kunne blive klog på +den vanvittiges tale , sagde , for at få at vide , hvilken +ide hun nu havde , da der måske kunne ligge +sandhed i hendes ord . +„ Men hvorledes flak vi nu komme derop ? “ +„ Å det er nemt ! Anna skal vise dem vej — +og ikke sandt , så følges vi ad ? “ +„ Ja ! “ svarede vilhem , der havde besluttet at +følge den vanvittiges ide . „ Men sig mig , savner +de ingen her . “ +„ Hvem ? “ — +„ Nogen som skulle have været her nu ? “ +„ Nej ! “ — +„ Savner de virkelig ingen , Anna ? “ +„ Nej — hvem fluide det vel være — ved det +ikke ! “ +„ Savner de ikke min søster ? “ +„ Deres søster ? “ +„ Ja ! “ +„ Hvem er det ? “ +„ Olga ! “ +„ Kender hende ikke . “ +„ Husker de ikke , jeg talte om min søster Olga +i formiddags , da vi begge vare her ? “ +„ Nej — de har ikke talt om deres søster ! “ +„ Jeg lovede dem jo at hun skulle følge med +herud i eftermiddag , da de bad mig så meget derom + +da de ville tale med hende , og fortælle hende så +mange smukke historier — — haster de ikke +det Anna ! “ +Det lod til at Anna søgte at tilbagekalde noget +i sin erindring , men efter et øjebliks forløb rystede +hun benægtende på hovedet . +Vilhelm stod en stund tavs og betragtede hende , . +Derpå sagde han ved sig selv : +„ Stakkels pige . — hendes vanvid er på sit +højdepunkt . — hvor besynderlig , jeg har en anelse +om at der snart vil sfe noget overordenligt ! “ — +Anna , der var bleven stående så stille som en +statue , nærmede sig nu Vilhelm , og greb hans +hånd . +Vilhelm skælvede ved denne berørelse . +Han havde dagen forud besluttet , på denne +formiddag at følge efter hende , for at få hendes +opholdssted at vide , men da hun havde ønsket at se +hans søster om eftermiddagen , besluttede han at følge +efter hende om eftermiddagen . +Men nu havde han fået en sådan besynderlig +anelse , han vidste ikke hvorfra han nærede den tanke , +men han var næsten overbevist om , at han ikke vild +komme til at følge efter hende til hendes hjem den +dag . +Den vanvittige havde som omtalt grebet hans +hånd , og han kunne ikke lade være at skælve ved +denne berørelse . + +„ Kom ! “ sagde hun , „ vi følges jo ad — ikke +sandt ? “ +„ Jo ! “ svarede han ; „ men sig mig først , hvor vi +skal hen ? “ +„ Det skal de snart få at se . “ +„ Nuvel , så følger jeg med ! “ +Vilhelm følte sig rigtignok noget underlig tilpas +ved således hånd i hånd at måtte spadsere gennem +Søndermarken med den vanvittige , men han +kunne dog ikke modstå en indre indflydelse til at +følge hende . +De vare nu komne til kilden , der vender ud +mod Frederiksberg slotsbakke , og uden at have mødt +nogen spadserende , hvorfor Vilhelm blev mere +rolig . +Ved dette sted er som bekendt en bro der fører +over det urene vand , der befinder sig der . +Den vanvittige gav nu flip på Vilhelms +hånd . +Derpå istemte hun fin bekendte , sørgelige sang , +der var så hjertegribende . +Da sangen var endt , sagde hun til Vilhelm . +„ Kom nu — vi følges jo ad — o hvor det er +herligt , nu skal stakkels Anna til finmor i himlen ! “ +Vilhelm , +der indså at Anna ville op på broen , +anede den vanvittiges ide , +„ Nej Anna , bliv her “ , bad han bønligt og greb + +fat i hendes arm . „ Gå ikke på broen , hører de , +Anna , gå ikke derop . “ +Den vanvittige tilkastede ham et vildt vredt +blik og råbte , idet hun sled sig løs fra hans håndtag , +og løb op ad broen . +„ Å — de er bange — nu skal de se at +Anna ikke er bange — farvel — glem ikke stakkels +Anna , bed for hende og hendesmor . “ — +den vanvittige var oppe på broen , og et øjeblik +efter havde hun svunget sig over rækværket og +sprunget ned i det af mudder fyldte vand . +Vilhelm var et øjeblik bleven stående aldeles +målløs , men han fattede sig hurtigt , han rev fin +frakke og vest af , og i samme øjeblik var han i +vandet . +Straks efter kom han til syne tillige med den +vanvittiges legeme , endnu et øjeblik og begge befandf +dem på det tørre . +Men i hvilken tilstand vare de ikke . +Begge vare aldeles bedækkede med mudder og +Anna lå aldeles ubevægelig . + +femogfyrretyvende kapitel . +Hvorfor Anna ikke vendte tilbage til huset på +toldboden . +Vilhelm fremtog sit våde lommetørklæde og tørrede +snavset af Annas ansigt , hvorefter han tørrede +sig selv så godt han kunne i ansigtet , tilligemed +hænderne . +Han hægtede derpå Annas kjoleliv op , for at +hun kunne få luft , for at hun kunne trække vejret +lettere , han mærkede nemlig at hun åndede let . +Han gav sig nu til at tumle med hende frem og +tilbage , for at blodet kunne få frit løb . +Efterat han således i nogen tid , havde vist fin +omhu for hende , begyndte hun at drage fin ånde +lettere , men hun forblev liggende ubevægelig og med +tillukkede øjne . +Hvorledes skulle de beggeto komme til byen , +således som de så ud ? +Dette spørgsmål gjorde Vilhelm sig selv . +Han øjnede intet menneske han kunne kalde +tilhjælp . +Pludselig lyttede han . +Han kunne høre en vogn køre ned af slotsbakken . +Han +gav sig nu til at råbe så højt han kunne +gentagne gange efter hinanden : + +„ Hjælp ! — hjælp ! — hjælp ! “ +Han kunne hare at vognen nærmede sig udfør +stedet hvor de befandt dem . +Han vedblev at råbe . +Dersom han havde vovet , ville han gå ud til +landevejen , for at den eller de kørende , kunne høre +hans råb , da han frygtede for at de ikke kunne høre +ham fra det sted , hvor han nu befandt sig , men han +turde ikke forlade den vanvittige af frygt , for at hun +pludselig kunne vågne af sin besvimelse , og da atter +' springe i vandet ! +Han måtte således blive hvor han var , da han +ville frelse den vanvittige fra atter af søge døden . +Man gætter hans fortvivlelse , da han hørte af +vognen var kørt et stykke forbi . +Den kørende havde altså ikke hørt ham . +Han anstrengte sine lungers hele kraft , for af +råbe om hjælp . +Pludselig skælvede han af glæde . +Han hørte en grov stemme råbe : +„ Hjælpen kommer ! “ +Vilhelm formodede nu af vognen først måtte +ned af bakken , og af de eller den kørende ville gå +ind af hjørnelågen . +For af vedkommende kunne vide hvor hjælpen +behøvedes vedblev han af råbe , for af man kunne +gå efter lyden . +Nu hørte han den samme stemme som før råbe , +men denne gang i Søndermarken : + +„ Jeg er på den rette vej ! “ +Vilhelm formodede nu , af der kun var en +person , da stemmen sagde : jeg . +Desuden kunne han høre på dialeklen , af det +var en bondemand . +Endnu et øjeblik , og stemmens ejermand kom +tilsyne . +Det var ganske rigtig en Bonde , efter klædedragten +af dømme , og det var det i virkeligheden +også . +„ Tak for af de kom os tilhjælp ! “ udbrød Vilhelm +, som havde fået øje på manden . „ Jeg +frygtede i nogle øjeblikke for , at de ikke havde hørt +mig . — med forlov , er de alene ? “ +„ Ja ! “ svarede manden . +„ Vognen holder vel dernede ved hjørnelågen ? “ +„ Ja ! “ +„ Jeg håber de kører os til byen — jeg stak +betale dem derfor ! “ +« jeg skal nok køre for dem , men de skal ingen +betaling give mig derfor ! “ +„ Godt , som de vil , jeg er dem taknemlig for +deres villighed . “ +Vilhelm havde allerede rejst sig op , og han førte +derfor denne samtale med manden stående . +Han vedblev derpå : +„ Lad os så skynde os at komme ud til vognen . +Det er meget ubehageligt at være i slig en tilstand , +som vi er . Jeg skal nok forklare dem nærmere + +herom på vejen til byen . Jeg skal nok bære den +unge pige et stykke vej , når de så vil bære hende +resten , da det ikke er mig muligt at bære hende lige +ud til vognen ! “ +„ Naturligvis ! “ svarede manden . +Vilhelm tog nu Anna , hvor hun lå , og forlod +stedet , hvor den vanvittige havde udført fin +sørgelige plan , efterfulgt af manden . +Da Vilhelm havde båret den vanvittige et lille +stykke vej , begyndte han at snappe efter vejr . +Han var allerede udmattet . +Dette havde ikke været tilfældet , dersom han +ikke havde taget det omtalte bad , for at hente den +byrde , han nu bar . +Manden havde medtaget Vilhelms hat , frakke +og vest , som han bar . +Han sagde nu : +„ Lad mig nu bære hende — jeg kan se , at de +allerede er træt ! “ +Vilhelm ville gerne have båret hende noget +længere , da han ikke ville ulejlige manden med +formeget besvær . +Dog , han var så udmattet , at han modtog tilbudet , +idet han sagde : +„ Tak ! “ +Manden tog nu den vanvittige på sine arme , +og gav Vilhelm fine klædningsstykker . +Derpå fortsatte de vejen . +Manden bar nu fin byrde lige ned til vognen . + +han lagde hende på bunden af samme , der +var belagt med rent halm . +Vilhelm satte sig op på agebrædtet ved siden +af bonden . +Herved må bemærkes , ar bagdelen af vognen +ikke var tom , men at der befandt sig endeel fødevarer , +som bonden skulle ind med til byen . +Efterat Vilhelm havde vredet vandet af fin +frakke og vest , så godt som det var ham muligt , +fog han disse klædningsstykker på . +Bonden overlod ham sit store lommetørklæde til +at aftørre ansigt og hænder , så godt han kunne , +for at han ikke fluide vække opsigt på vejen . +Den vanvittige kunne ingen forbigående se +på bunden af vognen . +Pludselig udbrød Vilhelm : +„ Men når vi nu kører gennem gaderne , +kan man oppe fra vinduerne se den unge pige i +vognen , og det vil vække opsigt at se hende ligge +således ! “ +„ De har rer i , hvad de siger , “ svarede bonden , +„ vi må derfor sørge for at hun ikke kan ses . “ +„ Men hvormed skal vi tildække hende ? “ +„ Vi kan jo bruge dette dækken , vi sidder på ! “ +„ De har ret , lad os det . “ +De rejste dem begge op fra sædet , og Vilhelm +fremtog nu det omtalte dækken . +Dette bredte han nu ud over den vanvittige , +men dog således , at hun kunne få luft . + +derpå sattes vognen i bevægelse , og nu gik +det så hurtig , som det var muligt til byen . +Vilhelm ønskede , at den vanvittige ikke måtte +komme til sin bevidsthed , før vognen havde nået +hans hjem , da han ikke vidste , hvorledes han skulle +forholde sig med hende i dette tilfælde . +Dersom hun vågnede op under kjvrselen i +byen , ville det rimeligvis vække en umådelig opsigt , +da hun næppe ville forholde sig rolig i denne +situation . +Undervejs fortalte Vilhelm i korthed Annas +sørgelige færd . +Da dette var flet , spurgte bonden : +„ I hvilken gade skal de ? “ +„ På Nørregade er mit hjem ! “ svarede Vilhelm . +Endelig +holdt de udenfor det af Vilhelm betegnede +hus . +Den vanvittige var endnu ikke vågnet op af +sin besvimelse , eller hvad man skal kalde den tilstand , +hun var i . +Det kunne ikke være en rigtig besvimelse , dertil +havde hun været for længe i denne tilstand . +Under hele kørselen havde hun ikke bevæget et +lem . +Hendes åndedrag var let . +Vilhelm og bonden steg nu af , og efter at sidstnævnte +havde spændt skaglerne fra , tog han den vanvittige + +på fine arme og bar hende op i huset . +Vilhelm fulgte efter , op på anden sal , +hvor ban ringede på dørklokken . +Et øjeblik efter blev døren åbnet og Petrea +viste jeg . +„ Min gud ! “ udbrød hun forskrækket „ Hvad +seer jeg ! “ +„ Det er Anna ! Tantes svarede Vilhelm hurigt . +„ Men lad os komme ind at vi kunne så klædt +hende af og at hun kan komme iseng snarest . Jeg +skal snart fortælle dig hvad der har tildraget sig . “ +Petrea trådte nu tilbage , og lod bonden træde +ind efterfulgt af Vilhelm . +Petrea hentede hurtig et tæppe og bredte det over +en lænestol . +„ Vil de sætte hende her , “ sagde hun henvendt +til bonden . +Han efterkom opfordringen . +Bonden tog derpå afsted efter at have erholdt +mange taksigelser af Vilhelm . +„ Jeg løber nu til vor huslæge “ sagde Vilhelm +„ for at han kan komme herhen straks . “ — +„ Men ! “ tilføjede han straks efter . „ Det er jo +sandt , jeg er ganske våd , og kan derfor ikke løbe ned +af gaden således . — jeg må bede jomfru krog +hente ham . — imedens vil jeg stifte linned og klædningsstykker . “ +Han +gik ind i det tilstødende værelse : + +straks efter kom jomfru krog farende ind råbende : +„ Ih +du forbarmende gud , hvilken en redelighed . +— de har jo været i begreb med at drukne . +— men jeg må afsted efter lægen til hende der . “ +Med disse sidste ord mente hun Anna . +Hun havde hat og schavl på , og i en fart +var hun ude af døren til trappegangen , +den gode menncflekærlige Petrea gav sig nu til +at afklæde Anna . +Derpå vadflede hun hendes ansigt og hænder +der vare så smudsige af det urene vand , hun +havde været i . +Da dette var flet , bar hun hende ind i et andet +værelse og lagde hende hen i en seng . +Derpå vendte hun tilbage til det første værelse +før at tage den vanvittiges klæder bort . +Idetsamme trådte Vilhelm ind . +Han havde nu fået et andet sæt klæder på , +og havde desuden vadflet sig fuldstændig ren . +Han fortalte nu fin tante , hvad der var flet +denne dag i Søndermarken . +Dagen før havde han ligeledes fortalt sammenstedet +med den vanvittige , og jomfru krog , og hans +onkel , Petreas mand , vidste derfor forholdet . +Da Vilhelm havde talt til ende sagde tanten . +„ Men Vilhelm , er du nu ikke syg ovenpå den +tour ? “ +„ Nej aldeles ikke tante , “ svarede Vilhelm oprigtig . + +„ Jeg tilstår , det var et stygt bad , men nu +er det overstået , og jeg har frelst den stakkels Anna , +og det opvejer det andet . Måske ! “ tilføjede han langsomt , +„ at det ville have været bedre for hende , +om hun havde fundet døden , men iethvert tilfælde +kunne jeg dog ikke stå og se på , at hun skulle forlade +det jordiske på denne måde ! “ +Idetsamme vendte jomfru krog forpustet tilbage +: +„ Puh ! “ stønnede hun , „ Lægen er lige i hælene +på mig ! Hun er da vel kommen +iseng ? “ +„ Ja ! “ svarede Petrea . +„ Det var rart , så kommer han lige tilpas ! “ +Tilføjede jomfru krog . +Straks efter ankom huslægen . +Han blev vist ind i det værælse , hvor den vanvittige +lå , og Petrea fulgte med ham . +Jomfru krog , som blev tilbage med Vilhelm , +sagde nu : +„ Vilhelm du må endelig fortælle mig , hvorledes +alt dette er gået for sig ! “ +Vilhelm fortalte hende det , som han havde meddelt +fin tante . +„ Du er en herlig dreng , min gode Vilhelm ! “ +Sluttede jomfru krog . +Lægen kom nu tilbage , efter at have set til patienten +og forordnet noget midicin . + +„ Nå , hvorledes går det med hende ! “ spurgte +jomfru krog . +„ Den tilstand , hun nu er i , kan vedblive flere +dage ! “ svarede lægen . „ Det er et meget sjældent +tilfælde ! “ +Jomfru krog lod sig nøje med den besked , og +sagde henvendt til Vilhelm : +„ Bare vi nu vidste , hvor hendes hjem var ! “ +„ Ja ! “ svarede Vilhelm „ det længes jeg også +efter , måske hun vil blive efterlyst , og jeg skal derfor +hver dag ses efter i adresseavisen , og bliver hun ikke +det , så må vi , når hun atter vågner op af sin +besvimelse , indrykke et avertissement om hende . “ +Og derved blev det for den dag . +Dagen efter indfandt lægen sig igen , for at se +til sin patient , og atter fandt han hende i samme +tilstand , som den første dag , han havde set til +hende . +Man skulle tro at hun var død , thi hendes +åndedræt var tungt , men hun levede dog . +Lægen havde anordnet nogle dråber og disse +bleve heldte i munden på hende . +Hun måtte kun spise forskellige slags suppe , + +og det tynde heraf blev ligeledes heldt i munden på +hende . +Ved disse lejligheder måtte man åbne munden +på hende , da denne allerede var sammenknebet . +Således var patientens tilstand endnu . +Vilhelm havde i disse to dage efterset adresseavisen , +for at erholde underretning om den vanvittige , +blev efterlyst . +Men nej , dette var ikke flet . +Fjerde dagen efter at Anna var bleven bragt +til Vilhelms hjem var nu indtrådt . +Lægen indfandt sig som sædvanlig . +Det var om formiddagen . +Dag lægen havde set til patienten , sagde han +til Petrea : +inden en halv time vil hun vågne op . +I værelset befandt sig , foruden ovennævnte to +personer , jomfru krog og Vilhelm . +De hørte alle tre med glæde denne oplysning +— +en lille halv time sad de i længselsfuld forventning . +Pludselig +begyndte Anna at røre sig . + +efter en lille stunds forløb slog hun øjnene +op , og — hvilken overraskelse for Vilhelm , han troede +neppe fine øjne . +Vilhelms overraskelse var , at Annas øjne ikke +bare udtryk af vanvid , men vare så klare og +rolige . +Vidunder var flet — Anna havde igen erholdt +fin forstand . +Sexogfyrreogtyvende kapitel . +Annas tilstand . +Anna var som sagt vågnet af fin dvale . +Men i hvilken tilstand var hun ikke efter denne +opvågnen . +Hun , der fra fin barndom havde mistet sin +forstand , hun der nu i så mange år havde levet +i denne sørgelige tilstand , hun havde nu gjenerholdt +fin forstand . +Hvorledes måtte hendes tilstand være efter +denne vigtige begivenhed ? +Det skulle vi få at høre . -- -- -- -- -- -- + +Anna havde som sagt begyndt at røre sig og endelig +slog hun øjnene op . +Vilhelm var da blevet så overrasket over disses +klare udseende . +„ Se ! “ udbrød Vilhelm , sjæleglad henvendt til +de omkringstående . +Alles øjne hvilede på Annas øjne . +Lægen vendte sig om og sagde : +„ Det glæder mig , hendes vanvid har forladt +hende ! “ +Anna rejste sig nu op i en siddende stilling . +Efterat hun med bagen af hånden havde gnedet fine +øjne nogle gange , gav hun sig til afvekslende at +stirre på de omkringstående , ligesom med en høj +grad af nysgerrighed . +' hnn blev aldeles ikke bange ved at se de fire personer , +hun syntes derimod at betragte dem med interesse . +Vilhelm trådte nærmere hen til sengen . +Han rakte sin hånd hen til Anna og sagde : +„ Goddag Anna ! Bliv ikke bange for deres opholdssted , +de er i mit hjem , hos min tante Petrea +og nu kan de snart komme til at tale med min søster +— de ved nok Olga , som jeg har omtalt for +dem . “ +Anna stirrede under hans tale med en sand +overraskelse , der viste sig i ethvert træk i hendes +ansigt . +Da hun intet sagde , vedblev han : +„ Kender de mig ikke , Anna ? “ + +hun så endnu lidt på ham , derpå rystede +hun på hovedet . +Vilhelm blev noget underlig stemt over at hun +ikke genkendte ham . +„ Mon hun skulle have glemt , hvad der er foregået +under hendes vanvid . “ +Dette spurgte han sig selv . +Han ville gerne have dette at vide , og han vedblev +derfor , ikke uden frygt for , at dette skulle have +virkning på hende , men han kunne dog ikke tie : +„ Hvorfor løb de op på broen over det fæle +vand , og styrtede dem deri ? “ +Anna forblev aldeles ligegyldig under disse +ord . +Hun vedblev at stirre på ham uden at forstå +ham . +Med det samme at hendes forstand vendte tilbage , +havde erindringen om hendes vanvid forladt +hende . +Der var ikke det ringeste hun kunne mindes , det +var som hun var bleven født på ny , kun med den +forskel , at hun kunne tale og forstå , hvad andre +mennesker talte om . +. Hun vidste ikke af , at hun hed Anna , derfor kunne +hun ikke forstå Vilhelm , hun kunne ikke tro , at det +var hende , han mente , uagtet han så på hende +medens han talte . +Da han spurgte hende , hvorfor hun løb op på +broen og styrtede sig i vandet , var hu overbevidst + +om , at det unge menneske ikke vidste , hvad han +sagde . +Angående hende selv forekom det hende , som +hun havde haft en lang søvn og nu var vågnet op +et fremmet sted , men aldeles ikke kunne mindes sine +tidligere forhold . +I denne tilstand var Anna , og Vilhelm begyndte +nu at fatte noget lignende . +Det smertede ham dog at hun ikke genkendte +ham , og nu hentydede han ikke mere til begiven « +Hederne i hendes vanvid . +Lægen bøjede sig nu ned mod hende og sagde : +„ Er de tørstig eller sulten ? “ +„ Tak , jeg er tørstig , “ svarede hun , „ hvis de vil +give mig noget at drikke . “ +Han henvendte nu nogle ord til Petrea , og +denne forlod værelset . +Straks efter kom hun tilbage med et glas vim +i hånden . +Dette rakte hun Anna , idet hun sagde : +„ Drik , Anna , det er vin . “ +Anna tog glasset og stirrede nogle øjeblikke +på vinen deri . +Hendes øjne hvilede med et underligt udtryk +derpå . +Efter et par minuters forløb udbrød hun i +det ene ord : +„ Vin ! “ + +hun sagde dette ord i en sukkende og så besynderlig +tone . +Man skulle have troet at erindringen om vintyveriet +var kommen hende i tankerne . +Dog dette var ikke tilfældet . +Det måtte ligge i et instinkt , hun sagde det +uvilkårligt . +Derpå førte hun glasset til læberne og vædede +dem med nogle dråber vin . +Det så ud , som hun først ville smage derpå , +inden hun drak mere . +Det må dog have smagt hende , thi hun førte +atter glasset til læberne og tømte det . +Derpå rakte hun glasset tilbage som Petrea +modtog . +Lægen bad un sidstnævnte træde længere hen i +værelset . +Petrea efterkom straks opfordringen , og han +sagde nu : +„ Den unge pige er rafl , jeg har nu intet videre +at gøre her , kun vil jeg bede dem om , at de vil +give hende noget kraftig mad at spise , da det vil være +til hendes gavn . “ +„ Jeg skal sørge for at det skeer ! “ svarede +Petrea . +Lægen hilste nu til afsted og gik . +Anna lagde sig nu tilbage i sengen , efter at +have vinket af Petrea . +Petrea nærmede sig hende . + +„ Min gode dame ! “ begyndte Anna , „ vil de +ikke nok sige mig , hvorledes jeg er kommen her og hvor +jeg har været henne så længe , for jeg kan flet ikke +huske det , da jeg må have sovet en så lang tid — +og jeg kan flet ikke finde rede i , hvorledes det forholder +sig ! “ +Uagtet at hun havde ventet , at Anna ville gøre +hende et lignende spørgsmål , blev ' hun dog noget +forlegen derved . +Hvad skulle hun svare herpå . +Hun ville ikke fortælle , som det virkelig forholdt +sig , da hun jo havde hørt , jat den unge pige ikke +troede det . +Hun tænkte sig et øjeblik om , derpå svarede +hun : +„ Det skal jeg sige dig , mit barn — du har +været i pleje hos os i mange år , men for nogle +år siden blev du angreben af en sygdom , og den +sygdom var af den beskaffenhed , at du i al den tid +indtil nu har været således , at du ikke har vidst , +hvad der foregik omkring dig , og du kendte heller +ikke os . — den mand som nylig gik herfra , er vor huslæge +og han har frest dig . — således forholder +det sig . “ +„ Det unge menneske der ! “ ved disse ord pegede +hun på Vilhelm ; „ var det ikke til mig han talte +før ? “ +„ Ia ! det er ganske rigtigt , mit barn ! “ + +„ Men han kaldte mig jo Anna — hedder jeg +da således ? , ' +„ Ia du gør , kære . “ +„ Men så talte han jo om broen og vandet +— ved han , hvad han siger ? “ +„ Ia derpå kan du stole , Anna . — det er min +søstersøn , Vilhelm ! “ +„ Var det da sandt , hvad han fortalte ? “ +„ Ia , i vare ude at spadsere sammen , før du +holdt så meget af de grønne træer , og så løb du +fra ham og op på en bro og sprang ud i vandet . “ +„ Det +er mærkværdig . — men sig mig — hvor +kan det være , at jeg måtte gå ud , da jeg jo var syg +som de før sagde ? “ +, , jo — jo — seer du , mit barn , du kunne +godt gå ud og spadsere med Vilhelm , det var nemlig +godt før dig . “ +„ Hvor det er underligt at jeg flet ikke kan husfe +noget ! “ tilføjede Anna mere for sig selv end for +Petrea . +, , men jeg må endnu spørge dem om en tiug , “ +Vedblev hun , idet hun atter rejste sig op i en siddende +stilling : „ må jeg spørge dem om hvem der vare +mine forældre , for dem må de jo kende ! “ +Det var det værste spørgsmål at Anna kunne +have gjort Petrea . +Hun var aldeles ikke forberedt herpå , og hvad +fluide hun i en hast svare . + +dog hun fattede sig snart og svarede : +„ Jo seer du , mit barn , senere skal du få +nærmere oplysninger herom , men i dag må du lade +dig nøje med de oplysninger , jeg har givet dig — +og da du er en god pige , så lader du dig også +nøje dermed — ikke sandt ? “ +„ Jo — ! “ svarede Anna noget nølende ; „ men jeg +kan dog ikke begribe , hvorfor de ikke vil fortælle mig +noget om mine forældre i dag . — og underlig var +det at da jeg dog har set dem inden jeg fik den +sygdom , de omtalte , så kan jeg dog ikke huske at +have set dem før — men når de ikke vil sige +mig det nu , så — så , må jeg jo vente til de selv +finder det forgodt ! “ +„ Det er mig kært , Anna , at du taler således , “ +Svarede Petrea glad over at være sluppet fra at give +mere forklaring foreløbig . +„ Må jeg ikke komme op af sengen og klæde +mig på ? “ spurgte nu Anna . +„ Du må endnu blive liggende i dag , Anna , “ +Svarede Petrea , „ men i morgen skal du få lov til at +komme op . “ +Da Anna gjorde tit spørgsmål , indså Petrea +straks , at hun ikke kunne komme op den dag , det +kunne være galt nok næste dag , da hun i øjeblikket +ikke havde nogle klædningsstykker til at give hende +på , undtagen dem , som hun havde på , da hun +blev bragt derhjem , og dem ville Petrea ikke give + +hende på , da disse vare så tarvelige som de kunne +være . +Hun frygtede for , at når Anna så disse klædningsstykker , +fluide fatte mistanke om , at det ikke +forholdt sig som hun ( Petrea ) havde fortalt hende , +og det ville hun ikke have . +Anna lod sig nu nøje hermed . +Dagen efter var Anna endelig kommen op af +sengen . +Hun var nu iført en lang net kjole , og hendes +hår var sat smukt op med nette fletninger i +nakken . +Petrea havde sagt til hende , at hun skulle sige +du til hende , da hun jo på en måde var hendes +moder , og Anna gjorde det også . +Petrea havde sagt til Vilhelm : +„ Kære Vilhelm , du må skrive et avertisse - +ment angående Anna , for om muligt at forældre +eller dem , som hun hører til , mulige » kunne melde +sig . Jeg skal nok sørge for , at Anna bliver i den +tro , at det er således som jeg har fortalt hende +det . “ +Vilhelm skrev samme dag et avertissement angående + +Anna , og jomfru krog besørgede det på +adressekontoret . +Syvogfyrretyvende kapitel . +Fremlysningen . +Vi ville nu vende tilbage til to andre af vore +hovedpersoner , nemlig Jocumsen og hans huns « +Holderfle . +Dagen efter fidstomtalte dag sad eller rettere +lå Jocumsen på fin gamle plads ved vinduet . +Han røg ligeledes nu af fin pibe og læste desuden +i en Avis . +Husholdersken sad ved det andet vindue og var +beskæftiget med at sømme et lommetørklæde . +Da Jocumsen havde læst i avisen , hvad der +interesserede ham , lagde han den hen , lukkede øjnene , +dog det var ikke for at sove , thi han vedblev +at ryge . +Hlm lukkede øjnene som han mente for bedre +at tænke . +Hvad var det , der således beskæftigede hans +tanker ? + +hans datter ? +Ja således var det . +Hvad tænkte han vel om hende ? +Det skulle vi nu få at høre . +Hver dag fra den dag , at Anna var forsvundet , +havde han gennemgået i tankerne en monolog , omtrent +sålydende : +„ Anna er borte . — hvor er hun ? — vil hun +atter vende tilbage til sine plejeforældre ? — er hun +død eller levende ? — hvilket er det bedste ? — bar +det ikke bedst , når hun var død ? — hvis hun var +dsd , var det så ikke bedre for hende selv , og måske +for mig ? — hvor hendes liv må være sørgeligt ! +— og hvem er skyld deri ? — jeg er skyld deri , +kun jeg og ingen anden — dersom hun har samme +tanke . — hvad må jeg da ikke være for hende ? +— hun vil aldrig føle nogen kærlighed for mig . +— men jeg — føler jeg da ingen kærlighed for +hende ? O jo sikkert , det mærker jeg alt for vel — +blot hun vil vende tilbage , da måske hun vil kunne +tilgive mig — o , gid hun måtte vende tilbage , hvor +jeg da skulle gøre for hende hvad der stod i min +magt . — men nej , hun vender næppe tilbage , hun +er naturlig omkommen på en eller anden måde — +måske hun er druknet og hendes lig flyder i vandet , +hvorfor skulle der ellers fletingen underretning komme +om hende . “ +Når han var kommen sålangt , blev han så +underlig til mode . + +han mumlede da gerne halvhøjt : +„ Ak , Anna , kan du tilgive din fader ? “ +Sålangt kom han også i den denne dag , +da han med lukkede øjne verlod sig til sine tanker . +Husholdersken så med et skelende øjekast over +på fin herre ved disse sidste ord , som han mumlede +halvhøjt . +Hun fløg dog straks øjnene ned igen på sit +arbejde . +Jocumsens tanker fortsattes således : +„ Jeg føler med mig selv , at dersom Anna ikke +vender tilbage og bliver hos mig og vil skænke mig +sin kærlighed , da føler jeg nu at jeg intet vil have +mere her at leve for og ønsker mig døden langt hellere . +Han tænkte og overtænkte atter over det omtalte , +men fik kun det samme resultat ud deraf . +Han åbnede nu øjnene og stirrede uvilkårligt +ud på volden . +Da han havde siddet en lille tid således , +vendte han sig plndselig om mod^ husholdersken og +udbrød : +„ Har du hentet adresseavisen “ . +„ Nej ! “ svarede hun . +„ Hvorfor har du ikke det ? “ +„ Jeg vidste jo ikke , om de ville have den i dag ? “ +„ Det forekommer mig dog ? “ vedblev han i en +vredladen tone , „ at jeg har sagt til dig , at jeg +indtil videre ønsker adisen hver dag ! “ + +„ Så har jeg misforstået dem “ , svarede hun +kort . “ +Hun rejste sig op . +„ Skal jeg hente den nu ? “ tilføjede hun . +„ Naturligvis ! “ var såret . +Lene gik ind i tit eget værelse og tog et schavl +på , kom så tilbage og ville forlade værelset . +Jocumsen standsede hende med de ord : +„ Det er bedst , du gør dig et ærinde , se her +er penge — køb mig et pund tobak , af den sort +jeg plejer at få ! “ +Lene tog pengene og gik . +Jocumsen havde fra den dag , efter at han fik at +vide , at Anna var forsvundet , lånt adresseavisen i +urteboden i nærheden , som havde hans søgning . +Han så efter iblandt fremlysningerne , for at +få underretning om Anna var indlagt på druknehuset , +oa han som omtalt nærede den tanke , at hun +var druknet . +Lene var altså gået i urteboden for at købe +tobak til fin herre , samt lånte adresseavisen . +Hvorledes mon hun egentlig syntes herom , ikke +med hensyn til dette ærinde alene , da hun i den +forløbne måned havde mange sådanne , hvad mon +hun syntes om således at have en tjenestepiges +pligter , hende ex-grossererfruen , dette måtte være +tungt , unægtelig meget tungt for hende , men derved +var intet at gøre , det kunne ikke blive anderledes . +Hun havde nemlig straks , da de flyttede ind i + +deres nye lejlighed , villet overtale Jocumsen til at +holde en tjenestepige , men det ville han på ingen +måde indlade sig på . +Han havde til årsag , at han ikke ville holde nogen +sladdertaske , der kunne sortcelle andre om deres +forhold , og alt andet . +Lene havde sat et surt ansigt , ved dette afflag , og +var bleven meget fornærmet derover , men Jocumsen +havde da sagt , at ønskede hun det anderledes end han +ville have det , s�� kunne hun gerne gå straks og behøvede +ikke mere at betræde hans dørterflel . +Dog dette havde Lene aldeles ikke lyst til nu , da +han var det eneste menneske , hun kunne henvende sig +til ; nu vare jo alle andre mennesker fremmede før +hende . +Derfor blev hun og fandt sig stiltiende i at rette +sig efter sin fordums herre . +Lene havde udrettet sit ærinde , og vendte tilbage +med tobakken og adresseavisen . +Jocumsen tog nu avisen , og hvad han først så +efter var det sted , der bar til overskrift : +fremlysning . +Næppe havde han fået øje på de første linier +af indholdet før han formelig flugte resten . +Der var kun et avertissement under denne overskrift , +og det lsd som følgende : +„ Vedkommende , som måtte have bekendtskab til en +„ nng pige i en alder af 18 år , ved navn Anna , + +„ der lider af vanvid , anmodes om at indlægge +„ Billet mrkt . 107 på bladets kontor . “ +Da Jocumsen havde læst dette avertissement to +gange igennem rakte han avisen til Lene , viste hende +dette stykke og sagde : +„ Læs ! “ +Lene tog avisen og læste avertissementet . +Begge vare tvivlrådige +„ Er hun død eller lever hun ? “ +Dette spørgsmål gjorde de begge dem selv . +Lene ønskede at Anna . var død . +Jokumsen ønskede derimod , at hun var levende . +Avertissementet gav ingen oplysning herom . +„ Hun må sikkert leve “ udbrød Jokumsen , thi +det er fra private folk , eftersom der skal indlægges +billet ! “ +Lene tænkte det samme , men ønskede dog at det +ikke måtte være tilfældet . +Jokumsen drog et dybt suk , det var som en +sten var falden fra hans bryst ved at læse denne +efterretning . +Han strev straks en billet ' indeholdende de fornødne +oplysninger . +Da den var færdig måtte Lene afsted med den +på adresfeknotvret . + + + +otteogfyrretyvende kapitel . +Fader og datter . +Lene begav sig hen til adressekontoret med den +af Jocumsen skrevne billet angående hans datter , +Anna . +Som læseren ved lå det ikke i Lenes plan , at +fader og datter skulle genforenes . +På vejen til adressekontoret overtænkte hun , +om hun fluide lade være at indlægge den omtalte +billet . +Ville Jocumsen mon opdage hendes , man kunne +kalde , bedrageri ? +Dette spurgte hun sig selv . +Dersom billetten ikke blev indlagt , ville fader +og datter næppe blive genforenet . +Hun svarede sig selv : +„ Nej , det går ikke an . — dersom jeg ikke afleverer +billetten på kontoret , vil den averterende ikke +indfinde sig og Jocumsen vil da få mistanke til +mig , ja , han vil måske rent ud beskylde mig for , +hvad der i så tilfælde var sandhed . “ +Hun besluttede derfor at aflevere billetten på +det rette sted . +„ Måske at hun er død , “ tilføjede hun . „ I +stokhusslaven spren viintyv . + +ethvert tilfælde vil jeg få at vide , om det er så +— og — så tager jeg senere forholdsregler . “ +Og dermed blev det . +Lene indlagde derpå billetten på adressekontoret . +Det +var dagen efter . +Vi befinde os i Vilhelms hjem . +Klokken slog ti , da døren , der førte ud til +trappegangen , blev åbnet og Vilhelm med et glad +ansigt trådte ind . +Kun Petrea og jomfru krog befandt sig i det +første værelse . +Såsnart Vilhelm havde lukket døren , udbrød +han , idet han samtidig fremtog Jocumsens billet af +lommen : +„ Nu har vi oplysning og skal snart få endnu +mere . “ +„ Gudskelov ! “ udbrød de to fruentimmer på +engang . +Vilhelm rakte Petrea den åbnede billet , idet +ban vedblev : +„ Jeg åbnede den henne på kontoret , da jeg +avr for nysgerrig til at vente til jeg kom herhjem . + +vi kan henvende os til en hr . Jocumsen ved +Nørrevold . “ +„ Ja , det er ganske rigtig , “ svarede Petrea , der +nu havde læst billetten . +„ Men der er en ting , jeg finder besynderlig , “ +Sagde Vilhelm , „ den første dag , jeg traf Anna , fortalte +hun , da jeg spurgte hende om , hvor hun boede , +at det var der , hvor der var så mange skibe og +dette er da ikke tilfældet ved Nørrevold . “ +„ Kære Vilhelm , det er jo hellerikke sikkert , at +det er de folk , hun var hos , som har indlagt billetten , +det kan jo være nogen , som kender hende og derfor +vil meddele os nærmere oplysninger . “ +„ Ja , du har ret , tante , det kan være rigtigt , +det tænkte jeg ikke over . +„ Når vil du gå derhen ? “ +„ Jeg kan vel ligeså gerne gå straks . “ +„ Ja , gør du kun det ! “ +„ Desto hurtigere får vi jo nærmere oplysninger +— og jeg længes meget derefter . “ +„ Men , glem nu ikke hvorledes vi må forholde +os med Anna , og meddel ham det , da det vel +ikke er folkene , der tilhører hende , som har indlagt +billetten , så underretter naturligvis hr . Jocumsen +dig derom og gå så straks hen til de personer , som +han opgiver . “ +„ Stol derpå , tante . — det skal sle i en +fart ! “ + +Vilhelm forlod nu atter fil hjem og begav sig +på vejen til Nørrevold . +Udenfor det i billetten angivne husnummer +standsede han og så lidt op og ned af stedet . Derpå +gik han op i huset og bankede på Jocumsens +dør . +Han måtte banke to gange på , førend han +hørte at nogen nærmede sig døren . +Vi træffe hr . Jocumsen i sin gamle stilling +ved vinduet dampende af sin pibe . +Atter var han så fordybet i fine tanker . +Atter drejede hans tanker sig om hans datter . +Lene sad og læste i dagsavisen , som Jocumsen +nyligt havde læst i . +Det havde banket på døren , uden at hverken +den rygende eller den læsende havde hørt det . +Nu bankede det for anden gang , og nu hørtes +det af begge . +Jocumsen tog hurtig benene ned af den ene +stol . +Ved denne banken antog hans ansigt et udtryk +af glæde og forventning . + +„ Det må være angående Anna , “ var hans +tanke . +Han sagde nu , henvendt til Lene : +„ Luk op ! “ +Lene efterkom opfordringen . +Da hun havde åbnet døren , stod et ungt +menneske for hende . +Det var Vilhelm . +Lene havde anet det samme som hendes herre , +men der viste sig ingen glæde kun forventning i +hendes ansigt . +„ Tillad mig at spørge , om det er her at hr . +Jocumsen boer ? “ udbrød Vilhelm . +„ Ja ! “ svarede Lene . +„ Er hr . Jocumsen tilstede ? “ +„ Ja . Værsågod træd ind . “ +Vilhelm efterkom opfordringen . +Jocumsen havde rejst sig op . +Han besvarede Vilhelms hilsen . +„ Jeg kommer i anledning af en billet , som de +har indlagt på adressekontoret angående en ung +pige ved navn Anna . “ +Jocumsen satte en stol frem , idet han sagde : +„ Behag at sætte dem ned . “ +„ Tak ! “ +Vilhelm satte sig . +Da Jocumsen allerførst ønskede at vide , om hans +datter levede , spurgte han straks : +„ Jeg beder dem sig mig , lever hun ? “ + +„ Ja ! hun lever ! “ +„ Gudskelov ! “ udråbte han inderlig . +„ De er måske en slægtning til hende ! “ vedblev +Vilhelm . +„ Om jeg er en slægtning til hende . Ja . — +o ja ! “ — +Jocumsen blev pludselig tavs . +Vilhelm undrede sig over mandens tale , og han +afbrød den opståede taushed , idet han sagde : +„ De er måske nærbeslægtet med hende . Måske +de er så god at underrette mig om , hvem der +er hendes forældre ? “ +„ Jeg -- jeg er hendes fader ! “ sagde han i en +besynderlig tone ! “ +Vilhelm rejste sig overraskende op af stolen ved +dette udråb , og stirrede på faderen . +Han havde en dunkel anelse om faderens fortid , +eftersom Anna havde talt meget om denne i sin +vanvid . +Nu stod denne fader for ham ; og han blev så +underlig til mode . +Han fattede sig snart , og sagde , henvendt til Lene : +„ De er måske hendes moder ? “ +„ Jeg ! “ udbrød Lene overrasket , men tilføjede +straks efter : „ nej ! — hendes moder er død ! “ +„ Jeg beder dem undskylde mig ! “ +Lene bukkede , hun var bleven stående oprejst og +havde lyltet med stor forventning på samtalen og +hun ventede på at den skulle fortsættes . + +„ Men jeg beder dem ! tog Jocumsen atter tilorde , +, , at fortælle mig alt hvad de ved om hende . “ +Vilhelm fortalte nu alt hvad han vidste , og tilføjede +i slutningen hans tantes plan , om , at hun +havde ladet Anna blive i den tro , at hun havde +været i pleje fra barn af hos hans tante , og at +Anna måtte vedblive at være i denne tro , da det +jo også var det rigtigste . +Da Vilhelm havde talt til ende , greb Jocumsen +hans hånd , trykkede den og sagde med varme : +„ Tak fordi de har frelst min datter ; jeg kan +ikke noksom takke dem ! “ +Derpå tilføjede han , men rolig , da han nu +ville fortælle en usandhed , for at stå i et godt +lys hos det unge mennefle og dennes families +øjne . +„ Fra sit ottende år har min datter været i +pleje hos nogle folk ude på toldboden . Jeg var +nødt til at sætte hende i pleje , da jeg dengang +måtte gøre en forretningsrejse ; hendes moder var +død . Jeg har opholdt mig i Vestindien på grund af +private forhold , og er nu for nogen tid siden kommen +tilbage , og nogle dage efter hjemkomsten begav +jeg mig ud på toldboden for atter at tage min +datter til mig , men fik da den sørgelige tidende at +høre , at hun var forsvundet . Hun har været vanvittig +fra sit fjerde år . Det skete nemlig ved at +hun en dag faldt ud af et vindue fra 3die sal , +hvor vi dengang boede , stakkels barn . Hun har + +siden den tid haft den sørgelige ide , at jeg er +skyld i hendes ulykke og har leveret en skændig +fortælling om mig , som hun fortæller så ofte til +fremmede , hun har bestemt også fortalt dem det , +nemlig om den sorte kælder , og manden med jldøinene -- -- -- -- ! “ +Jocumsen +standsede , han fremtog sit lommetørklæde +og tørrede sveden af panden . +„ Jo , ganske rigtigt ! “ tog Vilhelm tilorde , idet +han så vist på Jocumsen , der ikke vovede at se +på det unge menneske . +Vilhelm mumlede : +„ Mon det skulle være sandt , hvad dette menneske +fortæller -- -- -- -- -- dog nej , jeg tror det ikke . +Han har en forbrydelse på sin samvittighed . Han +har måske været straffet , han vil retfærdiggøre sig +ved den historie , og gøre Annas ord til usandhed . +Men dog , han er måske straffet hårdt nok — desuden +har jeg jo intet dermed at gøre , lad ham få +sin datter tilbage . Måske ? jo jeg tror næsten +denne mand , eller ialtfald lader ham blive i den +tro ! “ +Hvad mon Lene tænkte om jocnmsens forklaring +? +Hun bifaldt hans historie med glæde ; thi ved +denne lejlighed blev hendes eget navn ikke nævnet . +Jocumsen var inderlig glad over at have givet +så god en forklaring , thi han var nu overbevidst +om , at det unge menneske troede ham , og denne fortalte + +det naturligvis til fin familie igen , og så +stod han , Jocumsen , nogenlunde uplettet i disses øjne +— vel ikke ganske , thi det var rigtignok unaturligt at +forlade fin vanvittige datter , men som sagt , det var +af nødvendige private grunde . +„ Måske det er muligt , at jeg kan følge med +dem hjem nu , da jeg længes efter at gjensee min +datter ! “ fortsatte han . +„ Som de ønsker ! “ svarede Vilhelm med tvungen +opmærksomhed , thi han nærede den største antipati +ved denne mand . +„ Lene ! “ vedblev Jocumsen , henvendt til husholdersken , +„ hent min overfrakke , hat og stok ! “ +Vilhelm gyste , da han hørte fruentimmeret blive +benævnet med navnet : Lene . +Det var jo dette navn , Anna i sit vanvid havde +omtalt , som sin anden moder ; Lene , der var med i +den sorte kælder . +Dette fruentimmer kendte altså iocumsens liv , +og måske var hun meddelagtig i forbrydelsen . +Vilhelm syntes ikke rigtig om , at Anna skulle +opholde sig i disse to personers umiddelbare nærhed , +men det kunne ikke blive anderledes . -- -- -- -- -- -- +Lene havde hentet Jocumsens overfrakke , hat og +stok , som han iførte sig . +„ Jeg er færdig ! “ sagde han , henvendt til Vilhelm . +Vilhelm +rejste sig . +Nu syntes det ham så besynderligt at skulle + +følge med denne mand ned af gaden , han kunne +ikke rigtig bekvemme sig dertil straks . +Dog , snart blev han enig med sig selv at følge +med ham . +De begav sig begge til Vilhelms hjem . +Dørklokken ringede . +Jomfrn krog trådte ind i det første værelse +og lukkede op . +Det var Vilhelm , der havde ringet . +Han trådte nu ind tilligemed Jocumsen . +„ Det er hr . Jocumsen ! “ udbrød Vilhelm , idet +han forestillede denne for jomfru krog . +Henvendt til Jocumsen , vedblev han : +„ Jomfru krog ! “ +Sidstnævnte besvarede nu førstnævntes hilsen . +Vilhelm vedblev henvendt til Jocumsen : +„ Vær så god at sætte dem ned , så skal jeg +imidlertid underrette min tante om deres nærværelse ! “ +„ Tak ! “ +Sagde Jocumsen , idet han satte sig . +Vilhelm og jomfru krog forlod un værelset . +Vilhelm underrettede fin tante om Jocumsens +nærværelse . + +efterat Vilhelm havde fortalt hende , i jomfru +krogs påhsr , hvad iocumsen havde meddelt ham , +gik hun med ind til iocumsen . +Jomfru krog fulgte selvfølgelig med . +Iocumsen rejste sig op ved Petreas indtrædelse . +Efterat de havde talt noget sammen , tilføjede +sluttelig Petrea : +„ Jeg skal nu underrette Anna om , at hendes +fader er her . Vi vil få at se , hvorledes hun vil +modtage dem , min herre , men jeg håber godt ! “ +Hun forlod atter værelset . +Kort efter vendte hun tilbage med Anna ved +hånden . +Såsnart Anna fik øje på sin fader , trådte +hun uvilkårlig et skridt tilbage og tog fin hånd +ud af Petreas . +„ Se Anna ! ^ sagde Petrea venligt , „ denne +herre er din fader . “ +„ Han ! “ +Dette ene ord sagde Anna i en så besynderlig +tone , ja næsten foragtende . +Iocumsen nærmede sig hende ; rakte hånden ud +mod hende , idet han meget bevæget sagde : +„ Kender du mig ikke , Anna ? — mig , din +fader , ham , du ikke har set så længe ? “ +Anna trådte endnu længere tilbage , og ville +ikke modtage hans fremrakte hånd . +Hun kunne ikke bekvemme sig til at tage den +i fin . + +og hvorfor ? +Det vidste hun ikke selv . +Hun syntes at have en vis afsky for sin +fader , dog kunne hun ikke selv forklare sig grunden +til , hvorfor hun viste sig så besynderlig frastødende +imod ham . +Hun kunne dog aldeles ikke erindre at have set +denne mand før , som kaldte sig hendes fader . +Idet hun gik henimod døren , sagde hun : +„ Nej , det er ikke min fader ! “ +„ Jo Anna ! kom , jeg er din fader ; følg med +mig til mit hjem , så skal du så det så inderlig +godt . Jeg- stak gøre alt for dig . -- -- -- -- “ +Jocumsen sagde disse ord i en så bønlig tone , +som det var ham muligt . +Men det gjorde intet indtryk på Anna . +Hun greb Petreas hånd og sagde bedende : +„ Min kære moder , jeg beder dig , må jeg +blive hos dig ? “ +„ Du hører jo , kære barn , at din fader agter +at tage dig til sig igen ! “ svarede Petrea . +„ Nej , jeg vil ikke med ham ! “ +„ Kære Anna , hvorfor vil du ikke mere hjem +hos din fader , “ vedblev Jocumsen bedende . +Anna svarede intet herpå . +I hvilken stemning måtte ikke hendes fader +være ? +Hvor det gjorde ham ondt , at hans datter forstødte +ham . + +han , som havde håbet , at hun skulle leve hos +ham , som da ville forbedre sig , for ham der havde +begyndt at angre . +Nu lige med et forsvandt hans skønne drømme . +Han indså selv , at alt andet ville være ham +ligegyldigt . +Det var hårdt for ham , men han måtte finde +fig i skæbnen . — det var en straf af gud . +Dog — han fattede et håb — måske Anna +vil betænke sig til dagen efter . +Han sagde derpå til hende : +„ Anna ! jeg vil komme igen i morgen , betænk +dig da og følg med mig , — i modsat tilfælde gør +du mig ulykkelig ! “ +Anna rystede benægtende på hovedet . +Hun sagde , henvendt til Petrea , i en hviskene +tone : +„ Moder , må jeg ikke blive her ! O , — o ! +Sig ja ! “ +Det var jo ikke så nemt for Petrea at svare +på — thi hun fluide jo opdrage og forsørge hende , +og eftersom hun ingen formue havde , kunne hun ikke +gå ind derpå . +Hun svarede derfor : +„ Lad os se tiden an til i morgen , så kan vi +jo tale nærmere derom . “ +Og derved blev det . +Jocumsen gik bedrøvet tilbage til sit hjem . + +han underrettede Lene om hvad der var forefaldet , +og denne glædede sig inderlig derover . +Anna skulle næppe holde sit indtog i dette +hus . +Dette var hendes lykkelige tanke . +Dagen efter indfandt Jocumsen sig atter i hans +datters nye opholdssted . +Han så ganske syg ud . +„ Mon hun skulle have fliftet tanke — hvorfor +vil hun ikke samles med mig ? — — det må vel +være en vis antipati , hun nærer mod mig , da hun +jo intet ved om fin fortid — ak ja ! “ +Disse og lignende vare hans tanker på vejen +derhen . +Kort efter befandt han sig atter i Vilhelms +hjem . +Petrea , Vilhelm og jomfru krog vare tilstede i +det forreste værelse . +Efterat Jocumsen havde hilst , var det første +udbrud : +„ Har hun betænkt sig ? “ +„ Nej , “ svarede Petrea , „ det er det samme som +igår . “ + +„ Måske de vil lade hende komme herind , jeg +vil endnu engang prøve på at overtale hende — vil +det da ikke lykkes mig , får det at være som det er , +jeg har i det tilfælde overtænkt en plan og vil høre +hvad de mener derom . “ +Petrea svarede intet på de sidste ord , men +sagde : +„ Jeg skal hente hende herud — måske det vil +lykkes dem , men jeg tvivler derom — jeg har selv +igår talt meget derom med hende , men forgæves — +bil de med magt føre hende til deres hjem , løber +hun sikkert derfra og — — de resikere hun gør +en ulykke på sig selv . “ +„ Det vil jeg hellerikke — kun med det gode +skal hun følge mig . “ +Petrea forlod værelset og vendte straks efter tilbage +med Anna ved hånden . +Den unge pige søgte at få sin hånd fri , men +Petrea holdt fast . +„ Men Anna dog ! “ udbrød Petrea . „ Du opfører +øig jo som et barn . — skam øig dog — der +er jo ingen , der vil gøre øig fortræd . +Hun havde straks fået øje på sin fader , og +i dag vedblev hun længe at stirre på ham . +Jocumsen kunne ikke udholde dette blik han +måtte slå øjnene ned . +Efter et øjebliks forløb talte han til hende , +han spurgte hende atter om hun ville tage hjem til +ham . + +hun rystede benægtende med hovedet . +Jocumsen søgte nu at overtale hende , på alle +måder , — men forgæves . +Han sagde da henvendt til de andre personer . +„ Må jeg ikke tale et øjeblik med hende i enerum ? +— måske da -- -- -- -- -- -- -- ! “ +Næppe havde Anna hørt dette , før hun , der havde +fået sin hånd ud af Petreas , var løbet ind i et +indre værelse . +Jocumsen tilføjede nu : +„ Jeg indser , mine overtalelser er unyttige . — +— vil de da indgå en overenskomst med mig , +da hun så gerne vil blive hos dem ! “ +„ Hvis det kan lade sig udføre ! “ svarede Petrea . +Jocumsen vedblev : +„ Sagen er den , at jeg i går havde overtænkt , at +hvis hun ikke skulle have stiftet tanker , da skulle +jeg forespørge hos dem , om de vil varetage deres +omsorg for hende , imod at jeg betaler dem rigelig +derfor . — hun skal naturligvis erholde undervisning +i læsning , skrivning og håndarbejde , og de må +da holde en privat lærer til hende . — de må også +klæde hende ; hvis de vil gå ind på disse betingelser , +da skal de hver måned erholde udbetalt +deres penge for hende . De har nu selv at bestemme , +om de vil gå ind herpå , og hvor meget de forlanger +om måneden . “ -- -- -- -- -- +sagen blev afsluttet til begges tilfredshed , + +i denne retning , og Anna skulle således for fremtiden +have sit hjem hos Petrea . +Da Jocumsen kom hjem fortalte han Lene hvad +der var passeret , og ingen glædede sig mere derover +end hun . +I de første otte dage nød Jocumsen kun liden +spiseniogfyrretyvende +kapitel . +Gamle bekendte . +Henimod aften gik Vilhelm sig en tur på +volden . +Han gik og overtænkte de sidste dages begivenheder , +der vare foregåede i hans hidtil ensformig +førte tilværelse . +Han var inderlig glad over at Anna ikke kom +til at leve hos hendes fader , og han kunne ikke selv +sige sig , hvorfor det glædede ham så meget , at hun +for fremtiden skulle være hos hans tante , så at +han daglig kunne være i hendes nærhed . +Han var så fordybet i sine tanker om Anna , +at han sleiikke bemærkede sine omgivelser . + +han blev forstyrret deri ved en stemme , der +udbrød : +„ Goddag , Vilhelm . — hvor du er dybt inde +i dig selv . “ +Vilhelm standsede og så op . +Et ungt menneske på nogleogtyve år stod for +ham . +„ Hvad , er det dig August ? “ udbrød Vilhelm +glad . „ Goddag , min ven . — hvordan har +du det ? “ +Det var virkelig August Poulsen eller som hans +nuværende navn var Sneider , der stod for Vilhelm . +August +svarede : +„ Tak , jeg har det godt og du vel ligeså . “ +„ Ubetinget . — men sig mig , du er vel kommen +hertil for at besøge dine forældre . — det er vel +ikke i forretninger ? “ +„ Net , min ven , det er det første . “ +„ Når er du kommen ? “ +„ I dag . “ +„ Det glæder mig , at jeg traf dig nu , jeg kan +fortælle dig nogle nyheder . “ +„ Og det er ? “ +„ Husker du Anna ? “ +„ Anna , “ gentog August spørgende . +„ Ja , den vanvittige Anna . “ +„ Hende som vi i Søndermarken havde et + +sammentræf med for en fem til seks Års tid +siden ? “ +„ Ja hende . “ +„ Hvad ved du om hende ? +„ Det skal jeg i korthed fortælle dig , kom , lad +os spadsere imedens . “ +De to venner fortsatte deres gang . +Vilhelm fortalte nu August alt , hvad der var +foregået i de sidste dage angående Anna . +Han tilføjede til slutning : +„ Jeg kan ikke begribe hvorfor , men jeg er så +glad over , at Anna skal blive hos os . “ +„ Du kan ikke begribe det , siger du , “ tog August +tilorde . „ Hvem ved hvad der stikker derunder — “ +„ Hvad mener du med disse ord ? “ spurgte +Vilhelm , idet han så overrasket på vennen . +„ Å intet , “ svarede August langsomt . +„ du^figer det dog ikke uden grund ? “ +„ Det var kun noget , der faldt mig ind . “ +„ Men forklar dig dog , August . — jeg forstår +sletikke din tale , den er så besynderlig . “ +„ Bryd dig ikke derom — måske tiden vil +løse denne gåde , som jeg formoder du kalder det . +— — men hør Vilhelm , fader har for en månedstid +siden blandt andet skrevet mig til , at tiger er død , +du er da meget bedrøvet derover ? “ +„ Det kan du nok tænke jeg er — men det kan +jo ikke nytte at blive ved at sørge over den . Du + +ved , hvor inderlig kær jeg havde den , og jeg græd , +da jeg erfarede ulykken . “ +„ Den blev jo overkørt — ikke sandt ? “ +„ Ja desværre , den gode hund løb ude på +gaden , og hvorledes det egentlig er gået til , ved jeg +ikke . Straks efter ulykken indfandt en nabo sig hos +os og underettede os om , at tiger lå et stykke +henne i gaden og var overkørt . Jeg ilede straks +derhen , men den var bød , hvilket naboen også +havde sagt . +„ Og Olga — hun sørger naturligvis også ? “ +„ I de første otte dage græd hun , hver gang vi +talte om hunden . Nu taler vi ikke mere om den , +for at hun ikke skal vedblive med sin gråd , ofte +hører jeg hende sukke , det er naturligvis den gode +tiger , hun skænker disse sukke . “ +Samtalen gik nogle øjeblikke istå , thi nu var +Vilhelms tanker blevne henledte på hans trofaste +hund , og han sørgede endnu , men stiltiende over +den . — +August afbrød tausheden idet han sagde : +„ Hvor skal du hen ? “ +„ Ingen bestemte steder , “ svarede Vilhelm , „ jeg +går kun en lille tur , jeg finder det så behagelig +ved denne tid . “ +„ Så kan du jo gå med mig hjem til mine +forældre . “ +„ Nej , jeg vil hellere gå lidt endnu . “ +„ Godt , som du vil . “ + +„ Sig mig , “ vedblev Vilhelm , „ Du har vel været +hjemme efter din ankomst ? “ +„ Ja , straks efter min ankomst i formiddag . “ +„ Ieg har ikke været hjemme hos dine forældre +siden dagen før jeg traf Anna , da jeg har været så +optaget angående hende ; dine forældre ved derfor +intet . Du har nu nyheder at fortælle så snart du +kommer hjem . “ +De to venner spadserede endnu noget sammen . +Derpå sagde Vilhelm : +„ Hvordan synes du om landlivet ? “ +„ Ieg studerer landvæsenet med liv og lyst , “ +Svarede August . +Vennerne toge nu derpå afsted med hinanden , +idet August sagde : +„ Hils hjemme , du kan sige , jeg aflægger et besøg +imorgen formmiddag . “ +Vilhelm svarede : +„ Jligemåde- — i morgen eftermiddag skal jeg +atter indfinde mig hos dine forældre . “ +Derpå sfiltes de ad . +Vilhelm fortsatte endnu noget sin tur . +August derimod flyndte sig hjem og fortalte de +omtalte nyheder . + +vi føre nu læseren hen i en Hovedgade og op i +et anseeligt hus på anden sal . +På dørpladen står : +u . Sneider , +oberst . +Vi træde ind i lejligheden . +I en smagfuldt udstyret dagligstue sidder en +ældre dame og broderer . +Det er oberstinde Sneider . +Det er ikke længere den fattige og tilbageholdne +Sabine Poulsen , men nu den velhavende oberstinde +Sneider . +En mild glæde var udbredt over hendes ansigt +og man kunne med vished sige til sig selv , ved at +betragte hende , at hun var så lykkelig i sin stilling , +at der var intet i verden hun ønskede anderledes end +det nu var . +Døren til det tilstødende værelse stod åben . +Det var salen man kunne se ind i . +Hvor der var elegant , hvilket yndigt hjem Sabine +havde såt , her indenfor disse mure herskede +ro og lykke . +Sabine vendte ryggen mod den åbne dør . +En skygge viste sig i salen . +Straks efter kom en skikkelse til syne . +Det var — oberst Sneider . +De seks forløbne år siden vi sidst så ham + +havde ikke efterladt noget videre mærke i den smukke +mands træk . +Han så ligesådan ud som for seks år +siden . +Han var endnu den samme muntre og venlige +mand og nu — en kærlig ægtemand . +Han standsede på dørtrinnet , da han så fin +kone beskæftiget . +Sabine havde ikke mærket hans komme , hun +vedblev at brodere . +Obersten listede sig sagte hen bagved hendes +stol . +Han blev et øjeblik stående og betragtede hendes +arbejde . +Derpå bøjede han sig hurtig forover hende og +trykkede et Kys på hendes læber . +Sabine sprang op med et lille skrig . +Dog så snart hun fik øje på , hvem det var , +udbrød hun smilende ; +„ Ah ! er det dig Nicolai , hvor du gjorde mig +forskrækket ! “ +„ Blev du virkelig forskrækket , “ spurgte han ligeledes +smilende , idet han lagde hånden på hendes +skulder . +„ Ja hvor kan du spørge derom , rigtignok tænkte +jeg på dig , men når du sådan kommer bagfra og +stjæler Kys , så har jeg jo også årsag til at blive +forflrækkeet — men ! “ tilføjede hun blidt , „ jeg må + +jo tilgive dig det , da du jo stadig er så overgiven . “ +„ Ja når jeg har din tilgivelse , kære kone , +så må jeg jo være tilfreds dermed , og du skal +til gjængjæld derfor erholde et Kys , dog -- -- -- -- -- -ikke +bagfra . “ +Han lod handling følge på ordet . +Sabine satte sig atter ned og tog fat på sit +arbejde . +Obersten rullede en lænestol hen ved hendes side +og satte sig deri . +„ Jeg kan flet ikke forslå , hvad der går af +Vilhelm ! “ tog han tilorde . „ Han har nu ikke været +her i flere dage . “ +„ Jeg kan heller flet ikke forstå , hvorfor han ikke +har været her i så lang tid , det er jo ikke sket før . +— mon han ikke skulle være bleven syg ? “ +„ Det tror jeg ikke , så havde vi sikkert fået +underretning derom . “ +„ Javel , det havde vi vel . — dersom han ikke +fluide komme i dag så kan jo August gå hjem til +ham og høre , hvad der er i vejen før hans lange udeblivelse . +— jeg savner ham sandelig . “ +„ Ia lille kone , lad os det , jeg vel tilstå at +også jeg savner ham — apropos , August er vil ikke +hjemme ? “ +„ Nej han gik ud før lidt siden , han sagde , han +ville gå en lille tur , og at han kom snart +igen . “ + +„ Har han sagt dig , hvor længe han opholder sig +her i byen ? “ +„ Ia , i tre til fire dage ! “ +„ Den kære dreng , han kan vel ikke længere +blive borte fra godset . — han har jo sit nu at +passe . “ +Obersten tog nu en bog , der lå på bordet , +og gav sig til at blade i den . +Et kvarter forløb ved at obersten af og til +henvendte nogle ord til sin kone . +Da trådte August ind . +„ Goddag igen , “ udbrød han . „ Jeg har nyheder +at fortælle eder . “ +„ Og det er ? “ spurgte obersten og hans kone +på engang . +„ Husker i den vanvittige Anna , som vi for +flere år tilbage traf sammen med i Søndermarken +og som du fader købte blomster af ? “ +Forældrene tænkte sig et øjeblik om , hvorpå +begge erindrede hende . +Obersten svarede : +„ Det var den lille pige , som sagde , at hun +skulle bede for mig i fine bønner . — er det ikke +så ? “ — +„ Jo , fader , det er ganske rigtigt . “ +August satte sig og fortalte dem nu mødet +med Vilhelm og hvad denne havde meddelt . +Obersten og hans kone lyttede “ med interesse +til Augusts meddelelser . + +da August havde fortalt til ende , udbrød oberst +Sneider . +„ Det er temmelig sent i aften , men i morgen formiddag +må vi hjem til ham og se til den lille +Anna — ikke sandt , Sabine ? “ +„ Naturligvis , kære Nicolai . “ +„ Jeg lovede også Vilhelm , at jeg skulle komme +hjem til ham i morgen formiddag — vi følges så +alle tre ad . — i morgen eftermiddag kommer Vilhelm +herhjem , da han ikke har været her siden sit +første møde med Anna . “ +Dermed blev det . +Næste formiddag indfandt den sneiderske familie +sig hos Petrea , for at se den vanvittige pige , som nu +havde gjenerholdt fin forstand . +Efterat den ældre Skou havde realiseret fine +ejendomme i Nordamerika , blev det ny handelshus +ført under firmaet : +sko « k Komp . +Agent Hansen havde overdraget sin forretning +til Adolf Skou , men på grund af dennes ungdom +førte faderen forretningen , og således blev det ovennævnte +firma til . + +agent Hansen havde købt et lille sted på +gamle kongevei og her var han flyttet ud tilligemed +sine to døtre . +Emma ønskede hellere at faderen havde villet +bo på Kristianshavn , da hun jo så var i Adolfs +nærhed , men hun fandt sig dog i faderens ønske , +da denne gentagne gange havde sagt : +„ Mit kære barn , jeg ønsker i denne sommer +at bo derude i det frie , da jeg der kan nydk en behagelig +ro — til vinter så — ja , du forstår +mig jo nok . — -- -- -- -- -- desuden kan din forlovede +jo alligevel ofte besøge dig . “ +Laura derimod gjorde ingen indvendinger mod +at flytte udenfor Vesterport , og derfor blev alle tre +da enige i denne retning . +Det var eftermiddag hen ved aften . +Solen var ved at gå ned og lod sin sidste +Glands hvile over naturen . +I et skyggefuldt lysthus sad Emma og læste i +en bog . +Det var en kjærligheds-roman . +Emma læste netop et kapitel der handlede om + +en ung pige , der sad i sit hjem og længtes efter fin +Elster , som var tilsøes . . +Fremdeles stod der : +den unge pige sad så melankolsk og stirrede +ud af vinduet , og hun udbrød sukkende : +„ Imanuel , når skal jeg atter se dig igen ? +Hvor det er tungt således ofte at være skilt fra dig +hvor ensformigt tiden svinder ! “ +Emma lagde bogen i skødet , sukkede let og udbrød +naivt : +„ Del går mig , som med den unge pige , jeg +længes også efter min ven , det er også kedeligt , +han kommer her kun en gang hver dag . — fader +kunne godt , for at føje mig , have blevet på Kristianshavn , +men ! “ Her sukkede hun „ jeg må j > finde mig +i det ? “ +Hun fremtog sit ur , og så derpå . +Atter et suk , idet hun hviskedee : +„ Endnn en time til han kommer , det er længe , +men jeg vil læse imedens . +Hun tog atter fat på bogen og gav sig til at +læse . +Pludselig hørtes en smuk stemme synge en operamelodi . +Emma +lagde atter bogen fra sig og lyttede : +„ Hvor hun synger smukt ! “ sagde hun til sig +selv . +Den syngende nærmede sig lysthuset . +Det var Laura . + +hun standsede i sangen , så snart hun fik øje +på fin søster . +„ Ah , så du sidder her du romantiske pige — +jeg tænkte ikke på , at du muligvis sad her , det skal +måske herefter være din plads , når du skal +læse . “ +„ Er du ondskabsfuld Laura ? “ spurgte Emma +godmodig . +„ Nej ikke det ringeste ! “ svarede hun , idet hun +skælmsk rystede med hovedet . +„ Hør søster ! “ vedblev Emma i en lidt drillende +tone . „ Du taler om , at jeg er romantisk , +men du er det flet ikke mindre selv . — du gik naturligvis +og sang for i din fantasi at fremtrylle dig , +at en skøn ridder trådte hen , kastede sig på knæ i +havegangen og råbte smægrende : — „ „ Skønne +jomfru , de har fortryllet mig ved deres sang , jeg +føler jeg elsker dem , vil de flygte med mig . “ “ — +„ Å din lille nar ! “ sagde Laura . „ Nu beviser +du endydermere dit romantiske sind ved at komme +med sådan noget børnesnak . “ +Laura-som var bleven stående ved indgangen til +lysthuset , trådte nu ind og satte sig ved siden af +søsteren . +De sad lidt og så smilende på hinanden . +Emma tog nu tilorde , idet hun greb søsterens +hånd . +„ Sig mig oprigtig Laura , er der ingen , du har +kær ? “ + +„ Kan du tvivle derom , “ spurgte Laura overrasket +! +„ Er det sandhed , så stig mig hvem det +er ? « +„ Ih naturligvis dig , fader , og — « +„ Nej — jeg mente ikke sådan ! « — +„ Hvordan da ? “ +„ Er der ingen ven du har kær ! “ +„ En ven — ? “ +, , ja , finder du det så underligt ? “ +„ Ja det gjsr jeg rigtignok . +„ Er der virkelig ingen af de unge mennesker , +som du endnu har set , som du har fattet kærlighed +for — ? “ +„ Kærlighed — ? “ +Emma nikkede med hovedet . +„ Hør stig mig Emma , hvor kan flige tanker falde +dig ind ? “ +„ Fordi jeg finder det naturligt . “ +„ Nej Emma , det er for tidligt endnu , husk på , +jeg er to år yngre end du . “ +„ Sandt nok , men — “ +„ Intet „ men “ Søster ! “ +„ Det er altså tilfælde , som du siger ? “ +„ Derom kan du være overbevist — men nu +skal jeg forlade dig , at du kan være ene med din +roman og nyde den uforstyrret . “ +„ Du skulle også læse romaner . Laura — det +er særdeles interessant . + +, , nej tak endnu ikke , det keder mig , jeg har mere +lyst til at spadsere i haven og brodere , end læse romaner +— farvel Emma . God fornøjelse med +bogen . +Med fingeren på munden kyssede hun skjelmsk +til søsteren , hvorpå hun forlod lysthuset . +Da hun var kommen noget bort derfra , istemte +hun fin omtalte sang . +Såsnart Emma ikke længere kunne høre søsterens +sang , fortsatte hun læsningen . +Det varede ikke længe , før hun atter blev forstyrret . +Hun +hørte fodtrin . +Disse vare bekendte og opfyldte hendes indre +med glæde . +Hun lukkede hurtig bogen i , kastede den på +bordet , rejste sig op og ilede den kommende +imøde . +Det var Adolf Skou . +„ Adolf ! “ +„ Emma ! “ +Med disse ord omfavnede de hinanden , og +Adolf trykkede et Kys på hendes læber . +Efterat de havde set lidt på hinanden sagd +Emma : +„ Kom med herhen i lysthuset , så kan vi i ro +passiare sammen . “ +N der sin forlovedes og vendte +tilbage til lysthuset . + +„ Du kommer lidt tidligere i dag end sædvanlig +Adolf , “ fortsatte Emma . +„ Er du misfornøjet dermed ? “ spurgte Adolf , +ihet han trykkede hendes hånd . +„ Hvor kan du spørge derom ? “ +„ Du spørger så besynderligt . “ +„ Å snak , min ven . — sig mig , har du +været oppe i husets +, , ja et øjeblik , jeg kommer just nu lige deroppe +fra . “ +„ Talte du med nogen ? “ +„ Ja , med din fader . — din søster så +jeg ikke . “ +„ Hvad sagde fader for godt ? “ +„ Det skal jeg sige dig , det er en nyhed , du +gætter vel hvorom det er ? “ +„ Måske , — men sig det , jeg er alligevel nysgerrig . “ +„ Lad +mig først høre din formodning ? “ +„ Brylluppet— ? “ +„ Netop . “ +„ Hvad sagde fader derom ? “ +„ Han svarede om et år , fluide vi blive mand og +kone ! “ +„ O , hvor det er herligt — den gode fader . “ +„ Ja , +det er sandhed , det er en kærlig fader , +derfor er vi to også blevne lykkelige . “ + +han bøjede sig ned mod hende og trykkede to +Kys på hendes læber . +„ Velbekomme ! “ lød en lattermild stemme . +Det var Laura som i samme øjeblik kom til og +blev vidne til denne scene . +„ Er du der igen Laura ! “ sagde Emma kærligt , +idet hun vendte sig om mod hende . „ Du har nok +ingen ro over dig ! “ +„ For min egen skyld havde jeg ro , men ikke +for din ! “ svarede søsteren med skjælmeri , „ jeg +frygtede for at du var falden i søvn under læsningen , +og at de slemme myg stak dig , og derfor +kom jeg her for at vække dig . Min anelse slog +noget nær til , thi så snart jeg fik øje på dig , så +jeg en stor bi suge honning af dine læber . “ +„ Nå , så frøken Laura sammenligner mig med +en bi , jeg kommer ved denne lejlighed til at tænke +på , at frøkenen måske ønskede at en anden bi , +ville suge honning af deres læber ! “ +„ Nej , hr . Skøn , det er en forkert anskuelse +de har ! “ +„ Det kunne dog være . “ +, , på ingen måde ! “ +, , Adolf , tro hende ikke så vel ! “ sagde Emma , +og tilføjede med et blik på søsteren , , , for det er +en rigtig gavstrik ! “ +„ Hvad du nu end siger om mig , så vil jeg +gå igen , da jeg er kommen til ulejlighed . “ +„ De kommer flet ikke til ulejlighed frøken , “ sagde + +Adolf , „ nu kan vi få den fornøjelse at ledsage dem +tilbage til huset . “ +„ Må jeg takke dem , jeg modtager deres meget +ærede tilbud ! “ tilføjede Laura skalkagtig . +Emma tog fin roman under den ene arm og +stak den anden ind under Adolfs . +Adolf bød Laura den anden arm , som hun modtog , +og de fulgtes nu ad tilbage til huset . +Den omstænvighed , at de to søskende ikke +mere stod under deres stedmoders opsigt , havde +gjort dem > å livsglade , hvilket især var tilfældet +med Laura . +Vi ville nu henflytte scenen på Christianshavn . +Den +lejlighed der tidligere beboedes af agent +Hansen beboedes nu af familien sko » . +I spisesalen stod aftensbordet dækket . +Døren åbnes , og madam eller rettere Fru +skov trådte ind med knive og gafler , som hun +ordnede på bordet . +Hendes tidligere sørgende udseende var forsvunden , +hendes ansigt udtrykkede kun glæde og tilfredshed . +Døren åbnede « og Augusta trådte ind . +„ Du er alene endnu , kære moder , “ udbrød +hun . „ Jeg troede de andre vare komne . “ +„ Nå , er du der mit barn , jeg venter dem også +hvert øjeblik ! “ svarede moderen . + +datteren omfavnede moderen , kyssede hende og +sagde : +, , o , hvor jeg er lykkelig på dine vegne . Længe +har vi sørget , men på engang lod gud al lykke +tilfalde os . “ +„ Ja , kære Augusta , og vi kan derfor ikke noksom +takke gud for hans store godhed ! “ +„ Hvor du er bleven meget forandret i dit udseende , +kære moder , i den forløbne måned . Du +seer nu så lykkelig ud ! “ +„ Det er jeg også barn , og du er jo også +lykkelig ! “ +„ Kan jeg være andet ? “ +, , nej , Augusta — ! “ +Idet samme trådte kaptajn bang ind . +Augusta ilede ham i møde , slyngede fine arme +om hans Hals og modtog ham med et Kys . +„ Nu bliver du altså hos os i aften ? “ spurgte hun . +„ Ja , min pige ! “ +Straks efter ankom den ældre Skou . +Man satte sig nu til bords , og samtalen drejede +fig om forskellige ligegyldige ting . +„ Men hvor bliver Adolf af ? “ spurgte omsider +Augusta . +„ Som du ved ! “ svarede faderen , „ gik han til +fin forlovede , og han er endnu ikke kommen tilbage +! “ +„ Jeg syntes heller ikke han plejer at blive så +længe borte , men kommer i reglen til — ! “ + +mere fik hun ikke sagt , thi i det samme trådte den +ventede ind . +Efterat han havde hilst tog han plads ved +bordet . +„ Hvorfor er du bleven så længe borte i dag ? “ +Spurgte Augusta , broderen . +„ Det skal ; eg sige ikke allene dig , men eder +alle . Min svigerfader har lovet at jeg må holde +bryllup med Emma om et år . Jeg havde så +mange ting at tale med Emma derom , hvorfor det +blev så sent . “ +„ Nå således , “ sagde Augusta , idet hun så +på sin forlovede , og henvendt til faderen vedblev +hun : +„ Jeg må nu minde dig om en ting , som +du snart har lovet at sige mig besked på , derfor +kan du gøre det i aften , da jeg syntes , der er en +udmærket lejlighed dertil ! “ +„ Hvad mener du , kære ! « +„ Å fader ! Du ved det meget godt , du forstiller +dig kun . “ +„ Nuvel da , “ sagde faderen smilende — lad det +så ske den samme dag , din Broder fører fin brud +til alteret . “ +„ O , tak fader ! ' ' sagde Augusta . „ Om et år , “ +Henvendte hun til Thorvald , „ kan du føre mig til +alteret . “ +Bang trykkede tavs hendes hånd og sendte fine +svigerforældre et taknemligt blik . + +man samtalede nu i nogen tid om denne genstand . +Da +det ophørte sagde Augusta hvidflende til fin +forlovede : +„ Hvordan går det med din Broder ? “ +, , han er bedre ! “ svarede han . +„ Gudfleelov ! — han har lidt , men det kunne +ikke være anderledes ; jeg elsker ingen anden end dig . “ +„ Han er så melancholsk , “ vedblev bang . „ Han +går altid alene ud om aftenen og spadserer på ensomme +veje . +Augusfa sukkede let , — hun er jo dog skyld i +Carls tavse lidelser . +Carl bang beboede ikke længere det tidligere omtalte +værelse , der vendte ud mod haven . +Da agent Hansen var flyttet fr ? Christianshavn , +var bang ligeledes flyttet . +Han boede nu i en af Københavns sidegader , +og havde her et ret hyggeligt hjem . +Onkelen betalte værelset , og da neveuen ikke +længer kunne få kosten hos onkelen , betalte denne +ligeledes hans kost , vadft , osv . +Carl var bleven inderlig glad over at gjensee sin +Broder , — men da han opdagede , at hans egen Broder +var hans rival — da vidste han ikke selv hvad han nu +følte for ham . +Den minderige dag da bogholder tops flændige + +bedrageri affløredes , havde den ældre skøn begejstret +råbt : +„ Se , uden denne hædersmand , kaptajn Thorvald +bang , også kaldet Thompson , have i aldrig +set mig — nu tror jeg dog , jeg kan give ham en +liden gengæld , idet jeg kender et af hans ønsker , +tag , min søn , min ædle Thorvald , en gave af min +hånd , som jeg selv i dag fik skøn og herlig udviklet +tilbage igen af forsynet , tag hende , og himlen velsigne +eder ! “ +Han hævde da lagt den rødmende Augusta over i +den lykkelige kaptajn Bangs arme . +Man hævde smigret og gratuleret . +Carl hævde nærmet sig stille og sagt : +„ Thorvald ! blandt alle mennefler på jorden +er der ingen , der er denne pige mere værdig end +du , og ingen kan mere end jeg ønske eder til +lykke ! “ +Det var ikke falske ord han hævde sagt , det var +oprigtig , men hans håb var knust , — han misundte +ikke Augusta sin lykke , men — måske misundte +han sin Broders lykke ? +Han vidste ikke selv hvorledes det var , kun vidste +han , af han var ulykkelig . +Hans kinder vare blege og indfaldne , hans livslyst +var slukt . +To dage efter af den ældre Skou hævde bestemt +af hans datters bryllup med kaptajn bang , skulle +finde sted samme dag som hans søns med Emma , + +gik Carl henimod aften , i den sidste tid , fin sædvanlige +tour . +Hans tur var ad Frederiksberg alle og pilealleen , +og tilbage ad samme vej . +Han var nu kommen pga vejen til pilealleen , +da han , idet han nærmede sig en bænk , flygtig bemærkede +en middelaldrende mand , i en simpel klædning , +sad der . +Hans tanker vare som sædvanlig ' bedrøvelige , +og han fortsatte langsom fin gang . +Idet han gik forbi bænken kastede han tilfældig +et ligegyldigt blik på den der siddende . +Han blev noget underlig greben ved synet af +denne mand . +Hvorfor så denne mand så stirrende på +ham ? +Pludselig udbrød manden i en bedende tone ! +„ Carl — hør ! “ +Carl standsede overrasket . +Han genkendte stemmen . +„ Onkel — ! “ råbte han halvhøjt . +„ Ja , det er mig , Carl . Dersom du ikke generer +dig for mit simple udseende , så sæt dig lidt her +ved siden af mig , at vi kan tale lidt sammen ! “ +Carl satte sig straks ved siden af ham , og han +stirrede så stift på manden . +„ Det er altså dig onkel ! “ redblev han , „ hvor +du har forandret dig — lider du ondt ? “ + +„ Ja , Carl , — men fra først af er jeg jo selv +skyld deri . Du er vel-bleven fortalt min brøde ? “ +„ Ja , onkel , men lad mig hare , hvad der senere +er flet . “ +„ Det skal du så at høre . Jeg vil begynde +med begyndelsen . — jeg var handelsbetjent hos en +købmand vestberg i Altona , i den tid blev jeg ført +i flet selskab , forledt til spillesyge , og i denne min +nød for at klare min gæld , bedrog jeg min principal +for en betydelig sum , og det blev opdaget . +Vestberg ville lade mig arrestere , men i det yderste +øjeblik kom hans datter Bertha , som jeg aldrig vil +glemme , ind i stuen , jeg kastede mig på knæ for +hende og bad hende gøre hvad hun kunne for at +frelse mig . Og , — den herlige pige , hun knælede +for sin fader og bad for mig , — til sidst blev han +rørt over hendes bønner for mig og han lovede ikke +at lade mig afstraffe , når jeg straks rejste bort +til et andet land . — en skibskapitain , som jeg +kendte lidt til , havde tilbudt mig at følge med ham +på en rejse til Jamaica , og givet mig håb om en +ansættelse på et kjøbmandskontor der , hvor man +manglede en sprogkyndig handelsbetjent . — jeg meddelte +dette til min principal og kom også til at +rejse ! “ +Gotfred Carlsen standsede et øjeblik , hvorpå +han vedblev : +„ Ieg kan erindre at jeg til slutning sagde : — +, „ , måske lykken er med mig , og min første tanke + +skal være , at betale min gæld til dem ! “ “ — +men desværre , det skulle aldrig ske . Ieg rejste +samme dag , og nåde efter en heldig overfart , Jamaica , +og her fik jeg også en plads hvor jeg var i +flere år , men da gik huset fallit , og jeg var ude af +min stilling . Da kom jeg her tilbage og opholdt +mig i nogen tid hos min kære søster , din salig +moder , men nu kom ulykken over mig , jeg blev mistænkt +for et tyveri , som var begået der i omegnen , +et tilfælde , som havde til følge , at jeg som tyv , +blev arresteret . Ieg sad længe i fængsel , indtil man +omsider opdagede den rette tyv . Ieg stod rigtignok +skyldfri i folks øjne , men — det er ikke værd +at tale mere derom . Ieg fik emploi efter nogen +tids forløb i en provinds , som du ved , men den +ulykkelige skæbne havde ikke forladt mig , efter et +par Års forløb , blev jeg en nat bestjålen for mine +bedste klæder og endeel penge jeg havde sammensparet , +det var et stort tab for mig , men jeg håbede , +da jeg havde emploi , snart at kunne få nogle klæder +igen , men til min ulykke skal en Neveu af min +principal tiltræde min plads . Jeg stod nu atter +uden emploi , ! ; og det var ikke så let en sag +at kunne erholde nogen nye . Jeg har siden den tid +levet ved det arbejde jeg tilfældig har kunnet fået +fat i . Igår og i dag har jeg næsten ikke fået spise . +Jeg flammer mig ved at henvende mig til din fader , +og jeg kan desuden hellerikke komme til præstegården , +da jeg ingen penge har . Nu ved du alt . Carl , + +kan du hjælpe mig i nogen retning , så vil jeg være +dig evig taknemlig derfor . “ +Carl tav , det smertede ham at høre , hvorledes +det var gået hans onkel . +„ Du sørger Carl ! Fortæl mig din sorg . Jeg +seer jo på dit ansigt hvor bedrøvet du er ! “ +„ Fritag mig derfor onkel ! Jeg ønsker ikke at . +Tale derom . “ +„ Som du vil , Carl , jeg respekterer din taushed . +Du undrer dig måske over at træffe mig +her , men da jeg i eftermiddag ikke har haft noget at +foretage mig , så gik jeg herud for at overgive mig +til mine mismodige tanker . “ -- -- -- -- -- -- -- - +de talte endnu længe sammen . +Carl fik nu at vide at onkelen havde fundet hans +manuskript , han blev glad over atter at kunne få +det tilbage . +Han meddelte onkelen at han ofte dengang henimod +aften gik ud på Langelinie og her sad han på +en bænk og nedskrev endeel af fin dagbog , således +kan man forstå , hvorledes han har tabt manuskriptet . +De +lovede hinanden at træffes næste aften på +samme sted , og til afsted gav Carl onkelen nogle +af sine penge . +Vi kan tilføje , at en uge derefter havde Carlsen +fået emploi hos firmaet Skou l kamp , hvorfor +han kunne takke sin Neveu . + +slutning . +Vi kunne nu til slutning tilføje , at det nye +handelshus , førte sit firma under held og velsignelse . +I +det lovede år blev Adolf Skou gift med +Emma Hansen og kaptajn bang ligeledes med +Augusta Skou . +Carl bang blev senere hen atter livsglad og +glemte efterhånden sin første kærlighed , og — men +dog først efter en halv snes Års forløb — giftede +han sig med en net pige af honnet borgerfamilie . +Gotfred Carlsen blev til fin dødsdag i firmaet +Skou l Komp . , hvor han ærligt virkede i sit kald , +lige til sit 60 år . +Fire år efter at Vilhelm havde frelst Anna +fra sit selvmord , forlovede han sig med hende . +Han havde til sidst mærket at han elskede hende , +havde tilstået det for hende , og hun havde da svaret , +at hun gjorde ligeså , og derfor blev der et lykkeligt +par ud af dem . +Anna havde i den forløbne tid erhvervet sig +hvad der hører til en ung dames opdragelse , hun +var lykkelig i nutiden , uagtet hun ikke vidste noget af +sin fortid . +Jocumsen og Lene vare omsider blevne kede af +hinandens omgang , og Jocumsen forsvandt på engang +med sine midler fra den sukkende Lene . + +denne flyttede derpå på landet hvor man i +lang tid intet hørte fra hende . +Omsider forfaldt hun mere og mere . +Hun ødelagde sine få midler og blev til sidst +greben i tyveri . +Cn sommeraften — netop på den dag , da +Vilhelm , der var bleven en dygtig kunstmaler , førte +Anna til alteret — blev Lene ført ind af stadens +Vesterport , for at indsættes i blåtårn . +Ved at nærme sig målet for hendes bestemmelse , +blev hendes følge standset ved en sammenstimlen +af mennesker , der omringede en båre , hvorpå +der lå en mand , man havde siflet op af +Kallebodstrand . +Nysgerrigt kastede hun blikket over til båren , +hvor underfogdens folk vare i begreb med at tage +klædet fra den dødes ansigt , for at optage hans +signalement , — og hvor forundret blev hun ikke ved +at genkende fin gamle herre , Jocumsen . +Således blev hun hans gjenboerfle , og de ord , +som Jocumsen hin aften ved stævnemødet havde +sagt i en spøgefuld overgivenhed , havde skæbnen +virkelig stadfæstet , idet han nu for alvor var beboer +af det lille hus , som dengang var det første sted +på venstre hånd , når man fra Christianshavn +kom over Langebro . +Ende .