diff --git "a/normalized/1870_CS_PaaRov.txt" "b/normalized/1870_CS_PaaRov.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_CS_PaaRov.txt" @@ -0,0 +1,7674 @@ +Hører du ej , hvor klokkerne klinge . +Sørgebudskab til folket de bringe , +kongen er død . +Folket det sørger ; med sukke og tåre +lægges kong Frederiks lig på båre , +død bringer nød . +Det var i november 1863 . Kong Frederik den +syvende var død på Gottorp slot ; to dage +senere var efterretningen derom først nået til +byen Tønder i det slesvigske . Sorg , skræk +og forvirring udbredte dette dødsfald overalt +i Danmark , men dog mest i Slesvig . Kongen +var død uden at underskrive fællesforiatningen , +så at enhver kunne indse , at Tyskland , dette +forsultne , umættelige og ærgjærrige uhyre , på ny +ville udstrække sin rovbegjærlige hånd efter sin +mindre og svagere naboes ejendele . +I selve Tønder by var befolkningen delt +i to polttiske partier , uemlig et tysk og et dansk ; desværræ +må vi tilstå , at det førstnævnte parti +var det overvejende ; fanatiske tysksindede borgere , + +med en gal minhandler i spidsen , samlede sig på +gæstgivergården „ Stadt Hamburg “ og under storartede +hyl debatterede de der spørgsmålet : +Slesvig-holsten som et selvstændigt rige . De +danske samlede sig i stilhed på humlekærren , +en beværtning , som var på torvet ; men heller +ikke der kunne de have fred , den tyske stortalenhed +forstyrrede ikke så sjælden den næsten tavse +dansksindethed , som ved en kaffepunsch eller et +glas toddy søgte ind under humlekærrens gæstfrie +tag . +For at gøre vore læsere bekendt med de +slædlige forhold , bliver det nødvendigt at vi +underrette dem om , at der en Fjerdingvei fra +Tønder ligger en lille by ved navn møgellønder +hvis indbyggere vare fuldstændig danske , men +deres godmodighed gik så vidt , at de tålte +wuhlernes forhånelser , ja man har endogså +havt beviser på at den omtalte vinhandler har +i møgellønder , ustraffet , ved lteenkast sønderskået +alle vinduerne hos en derboende dansk . +På byens Hovedgade , omireur udenfor den +derboende boghandler mødtes den 20de i nævnte +måned en købmand , hvem vi ville kalde +Hoffmann , med en lærer fra seminariet ved navn +Petersens + +„ Nå , Petersen , “ begyndte købmanden , efter +at de havde hilst på hinanden , „ hvorledes går +det ? “ +„ Sørgeligt ! “ svarede den tiltalte . „ De sidste +dages efterretninger har gjort , at lovløsheden +griber mere og mere om sig , i formiddag var der +stort spektaklel på skolestuen . Fire flensborgere +kom først midt under læsetiden , og med +en sådan støj , at rektoren måtte påbyde +dem taushed , men i stedet for at efterkomme opfordringen +gjorde vore fire cavalerer kun endnu +mere rabalder , ja de vare endog så frække , +at de vovede at udskælde den gamle rektor +for en dansk slyngel ! Følgen heraf udeblev +heller ikke ; thi under en almindelig misbilligelse +fra alle de andre elevers side blev de derpå +udviste . “ +„ Hvordan vil dog alt dette ende ? “ sagde +Hoffmann . „ Dette er destoværre ikke det første +forsøg på opsætsighed i de få dage siden +efterretningen om kongens død kom hertil . +Ved te ask at viiuhandleren iaftes har holdt +storartede taler imod den danske negering henne +på hotellet ; gildet endte med afsyngelsen af +schlesrvig-holstein mehrumschlnngen , og da gensd ' armen +kom , blev han tilbagevist med det råd + +at det var bedst for ham , om han ville pass « +Sig selv , da den danske despotismes tid nu +var forbi ; der var ikke andet for ham at +gøre end at gå sin vej , og det gjorde han +også ; men han gik lige op til borgermesteren , +til hvem han meldte det hele . Lidt efter kom +han tilbage med to politibetjente og en gensdarm +til ; men imidlertid havde hele selskabet +bortfjernet sig , og vore embedsmænd fik en lang +næse . “ +„ Det bliver en skem tid vi gå i møde , “ +Sukkede Petersen , idet han gik ned ad gaden med +købmanden . +„ Hvad straf tror te nu at vinhandleren +og de andre får ? “ spurgte sidstnævnte , da de +havde gået lidt . +„ Formodentlig en mnlkt ! “ var svaret . „ Hvis +autoriteterne under de nuværende forhold kan +tage sig af sagen . “ +Vore samtalende havde nu nået torvet . +„ Går de lidt ind med på humlekærren ? “ +Spurgte købmanden . +„ Ja , jeg spiser til middag der , “ svarede +læreren . +I humlekærren søgte mange slags mennesker , +ligefra bonden til embedsmanden , og på den + +dag vi omtaler var der eil usædvanlig masse +sav lede . Mange forskellige spørgsmål blev her +drønede , men hovedlhemaet var dog kongens død . +Da Hoffmann og Petersen trådte ind , førte +en musiker ved navn Christensen ordet : +„ Nu har jeg i fjorten år været statsmusikant +her , “ sagde han , „ men aldrig har jeg oplevet +mage til disse tider ; frækhed og nederdrægtighed +driver nu ganske åbenlyst sit spil , det lader jo +til at lovene kun er skrevne for et syns skyld ; +jeg kom i nat tilligemed mine sønner fra en ven +i g . øgeltønder , hos hvem vi havde tilbragt afte . +. . . nun i c ; pe vare ru komne midt på hjemvejen +tør el helt selskab uf syngende medlemmer standsede +os . Der har vi Christen Trompeter brølede +viinhanvieren på babylonisk dansk ; han kommer +som han var kaldet , og så har han begge ungerne +med sig ; — gå ind du og tag jeres tulhorn +så kan du og drengene tude os et stykke herude +på landevejen , der er en prøjser til dig , og en +rød til hver af de andre at fortjene ; kommer eensd ' urmerne +her , får de prygl , “ vedblev han henvendt +til de andre , som besvarede hans tale med +hurruråb . +„ Kongen er død , “ svarede jeg , „ og vi må +ikke blæse . “ + +„ Hold din mund , “ sagde vinhandleren , „ vi +har ikke haft nogen konge , han var kun hertug , +og om han lever eller er død , det kan være os +ligemeget ; nu vil vi have musik og det skal være +schlesvig-holskein ; henter du nu ikke jeres instrumenter , +så skal vi slå takt både på din og +drengenes ryg ; jeres skrål kan da gælde for +liedertaffel- musik . “ Hans tale blev modtaget med +stort bifald af det halvt berusede selskab som omgav +ham . „ Hvis du nu ikke gør det som vi vil +have , så slå vi et par ribben ind på dig +og ungerne ; jeg har længe haft både dig og +dine i kikkerten , du danske slyngel , hviskedee vinhandleren +mig i øret . — hvad var der nu for +mig at gøre , jeg måtte vise gode miner til sket +spil og bekvemme mig til at opfylde deres forlangende ; +men på vejen til mit hjem , hvortil +hele skaren fulgte mig , fik jeg en ide . Min +kone og mine andre børn vare i Møgeltønder i nat , +hvorfor jeg foreløbigt altså intet havde at frygte , +for dem ; pigen var den eneste , som var hjemme . +Som i ved , er mit hus det sidste her i byen , +og da vi kam dertil , kunne jeg på det brændende +lys se , at pigen endnu var vppe og ventede på +os . Gå nu op og hent jeres tutteretutter , sagde +vinhandleren , vi andre bliver nedenfor , for ikke + +at forstyrre hendes nåde , madamen . Da vi vare +komne indenfor døren , var det første jeg gjorde , +at skyde slåen for og stænge den . „ Op drenge , “ +Hviskedee jeg , „ sig til Maren at hun tager benene +på nakken ind til humlekærren , bag om huset . +I andre lister jer samme vej , jeg kommer siden . +Hans og Christian forstøde mig øjeblikkeligt , og +snart havde jeg den tilfredsstillelse at se dem alle +tre forlade huset , idet de ubemærket flygtede over +Marken ; nu var det først tid for mig mal tænke +på min egen sikkerhed ; i en fart låsede jeg +alle dørene , sad lyset i vandfadet , for at det ikke +skulle afstedkomme ulykker og fjernede mig ganske +sagte . Da jeg lykkelig og vel var kommet et stykke +ned på Marken , hørte jeg de rasende sønderflåe +mine vinduer med stenkast . — hvad skal jeg nu +gøre ? mit hjem tør hverken jeg eller min familie +søge til natten , da politiet ikke kan skænke mig +den fornødne assistance , thi det bliver nødsaget +til at sammenholde sine få kræfter for andre tilfældes +skyld ; mine ejendele vil jeg heller ikke +gerne miste , thi de få stumper jeg nu har , har +jeg været fjorten lange år om at samle . “ +„ Lad os hjælpe ham ! “ støjede forsamlingen . +„ Jeg kører ikke til Løgumkloster i aften , “ sagde +en af de tilstedeværende , en tyk , kæmpestor vogn2 + + +mand , „ jeg gad dog set hvad vinhandleren vil +sige , når jeg lægger min velsignede næve på +hans visne krop , jeg skal dælen gale mig lære +den giftblander at klinke vinduer hos folk . Gå +du kun hjem , Christensen , “ vedblev han henvendt +til denne , „ i nat må du huse mig og et par gode +venner , og skulle så de tyske wsler komme , så +skal de nok få hakkelse , såsandt som mit navn +er Christen persen . I morgen kan du pakke dine +pakkenilleker sammen og køre dem hjem tilmig og vor +Mo ' er ; når kongesorgen er forbi kan du jo altid +komme tilbage ; fanden skulle opholde sig imellem +kjæltringekrammet , når man kan være fri derfor ! “ +Den brave vognmand høstede almindeligt bifald +af de tilstedeværende . +Klokken kunne vel være 11 samme aften , da +en renlig vandrer gik på vejen mellem Tønder +og Møgeltønder , han kunne omtrent være gået +halvveien imellem de nævnte byer ; da han pludseligt +standsede og gav sigtil at lytte ; derpå satte +han begge hænderne for munden og efterlignede , +så godt som det var ham muligt , et ugleskrig og +gav sig atter til at lytte ; det var åbenbart +et signal , som han ventede besvaret , thi da alt +vedblev at være stille rundt om ham , udbrød han +ærgerligt : + +„ Gid da også fanden havde brevskriveren , . +Hvis jeg virkeligt skulle være bleven holdt for nar . +— jeg vil dog forsøge det endnu en gang , “ vedblev +han lidt efter og gjorde atter et forsøg med . +Ugleskriget . +Denne gang blev det besvaret , thi langt borte +på Marken hørtes et lignende . +„ Nå , endelig ! “ udbrød manden , da han , så +godt som mørket tillod det , noget efter skimtede en +skikkelse , som i stærkt løb styrede lige hen imod ham . . +„ Jeg mærker de er mere præsis end jeg , “ +Sagde den sidstankomns , „ jeg troede sandt for dyden +ikke at de var kommet . “ +„ Klokken er jo 11 , “ var svaret . +„ Herren har altså modtaget mit brev ? “ +„ Det seer de jo , eftersom jeg er mødt på +det deri angivne klokkeslet , skønt jeg ikke kan begribe , +hvad de har at sige mig , og isærdeleshed +på en landevej og på denne tid af aftenen . “ +„ Giv tid , gode herre , og de vil se at jeg +kan være dem til stor nytte ; af det tegn , som +stod i brevet , kunne te jo også straks se , at jeg +var indviet i forholdene ; jeg vil derfor blot sige +dem , at ham , som de undertiden har haft med +at gøre , han konimer ikke mere , og jeg kan derfor +om de så synes , godt træde i hans sted . “ + +„ Hvorfor kommer han ikke mere ? ' ' +„ Nej , for han har fået forfald . “ +Der blev nu en pause under hvilken de to +personer tavse ved hinandens side skrede frem +på vejen . +Endelig begyndte den første . +„ Hvad er det så de vil mig ? — og hvad +er deres navn ? “ +„ Navnet gør mindre til sagen , men siden de +ønsker at vide det , så kan jeg gerne sige dem +det ; jeg hedder Fischer , men skulle de tilfældigvis +støde på mig , så kan det gerne være , at de vil +erfare , at jeg også har andre navne , men for +deres egen skyld , så vil jeg bede dem om , altid +at lade som de ikke kender mig ; — se det var +nu det , — men jeg kan også lade dem vide , at +de ikke i nat kan komme til at hævne dem på +musikanten , da han har endeel gode venner oppe +hos sig , som blot venter på at de og deres skal +komme for at give dem tak for sidst . “ +„ Fordømt ! “ udbrød den anden , „ jeg har fra +en sikker kilde fået underretning om at han med +familien i morgen rejser til Løgumkloster . +„ Han rejser ikke , “ svarede Fischer med overbevisning . +„ Hvoraf ved de det , menneske ? “ + +„ Man kunne muligvis forhindre ham deri . “ +„ Men hvorledes ? “ +„ Jo seer de ; hans bestemmelse er , at køre +imorgen med Christen persens store fragtvogn , +men sæt nu , at hestene blev syge i nat så nødtss +han jo til at blive . “ +„ Ja , men hvordan skulle det gå til ? “ +„ Det patager jeg mig ! “ +„ Ja men hvad kan alt det nytte , han venter +jo at jeg vil hævne mig på ham , så hvis der +skeer det mindste , så vil han straks gøre anstalter +til at få mig fængslet , isærdeleshed da han i sin +pult har beviser imod mig . “ +„ Ville de gerne have dem tilintetgjorde ? “ +„ Jeg ville give hundrede prøjsere for at de +vare i mit værge . “ +„ Det er for lidt , hr . Vinhandler , mindre end +trehundrede kan ikke gøre det . “ +„ Såmeget vil jeg ikke give . “ +„ Godt ! Godnat ! “ og dermed begyndte Fischer +at gå . +„ Bliv dog et øjeblik , “ sagde viinh and leren , +idet han greb ham i armen , „ det er dog et forbandet +hastværk de på engang har fået . “ +„ Det er koldt og jeg begynder at fryse , desuden + +har jeg ikke lyst til at spilde hele min gode +nattesøvn for at tinge med dem . “ +„ Men vi kan jo dog tale om sagen , når de +skaffer mig papirerne , så vil jeg give dem de +tohundrede prøjsere , men mere har jeg sågu ikke +råd til . “ +„ Godnat ! “ +„ Hør mig dog , “ vedblev vinhandleren , „ jeg +kan gud hjælpe mig ikke give dem mere , da jeg +selv er i forlegenhed for øjeblikket , men ikke destomindre , +så skal jeg se om jeg ikke kan få 50 +Måns , og det kan måske være vanskeligt nok . “ +„ Hør nu brun , “ svarede Fischer , idet han +pludselig forandrede tone , „ hold bare op med det +klynken , for jeg tror ikke et ord af hvad de +siger , jeg ved med bestemthed , at de ligger inde +med 1000 daler som de har modtaget fra højere +vedkommender for at fremme agitationerne her i +Slesvig ; jeg kunne godt tage pengene fra dem , +men det vil jeg ikke , lerlighed , selv iblandt kæltringer , +fører dog bedst til målet . Altså vil de +give de trehundrede ? “ +„ Jeg nødes jo dertil , “ svarede vinhandleren +med et suk . „ Men hvorledes vil de bære dem +ad med at få papirerne , og hvorfra ved de +hvor Christensen opbevarer dem ? “ + +15 +„ Jeg ved alt ! “ svarede Fischer . „ Oho , jeg +er en gammel rotte , jeg har ikke fået hvide hår 1 +omsonst , — jeg ved endogså hvad de vigtige s +papirer indeholder , jeg ved , at de alene kan takke z +musikantens gode hjerte for at de ikke allerede k +for syv år siden er kommet på skafottet . “ z +„ Ti ! for himlens skyld , “ hviskedee den æng- z +stelige brun . +„ Kan de se , jeg ved alt ! “ vedblev Fischer +hoverende . „ Men jeg vil ikke benytte mig deraf , +jeg har brug for de trehundrede prøjsere , og dem +vil jeg have , det er det hele . — når kan jeg +få dem ? “ +„ Om en time , “ var svaret . +„ Godt , så vil jeg være her om en time , “ +Sagde Fischer , og dermed vendte han den anden +ryggen og gik . +Vinhandleren stod et par øjeblikke grundende , +derpå tog han en rask beslutning og gik +hurtigt . +En time senere træffe videm atter på vejen . +„ Dennegang var jeg også den første , “ sagde +Fischer da de atter mødtes . +„ Ja , jeg blev opholdt længere end jeg havde +formodet , “ svarede brun . +„ Sig hellere , at det næsten tog en halv time +d + +med at lure udenfor humlekærrens vinduer , for +om muligt at høre lidt af det , der blev talt om +derinde . “ +Brun så aldeles forbavset på ham , thi +det forholdt sig aldeles som han sagde . +„ Er dette menneske da djævelen i egen person ? “ +Mumlede han . +„ Ja , et stykke af ham , “ svarede den anden +grinende , „ forresten skal de aldrig nævne djævelen +ved midnatstid , for så kommer jeg altid , husk +på det , gamle . +Vinhandleren trådte et skridt tilbage og +korsede sig . +„ Har de pengene med ? “ +„ Ja , her er de . “ +„ Godt , så kan vi sætte os ned her ovre på +Marken og tælle dem . Med disse ord åbnede +han en hidtil skjult tyvelygte , og lod skæret +derfra lyse lige ind i Bruuns ansigt . +Denne veg forfærdet tilbage , idet han +udbrød : +„ Er de gal , menneske , der kunne let komme +nogen og se os . “ +„ Vær de kun rolig , skulle der komme nogen +vil vi nok blive advarede , der er både ugler +tilhøire og venstre , og de tuder godt ! Imod tøvejr + +er ugleskriget altid langt og skærende , omtrent +således , uhu ! “ vedblev han , og udstødte et langtrukkenl +skrig , som lidt efter blev besvaret fra to +steder . +„ Kan de høre , uglerne er på deres post . +Ja lad os så springe over grøften og gå ind +på Marken , skulle nogen se lyset , så tror de +det er spøgeri , og skulle en af gensdarmerne +komme , så tuder uglene to gange . “ +Fischer sprang nu over grøften med en +lethed , som man ikke skulle have tiltroet denne +gamle mand . +Brun måtte så nødig han end ville følge +ham . +Da de vare komne over sagde førstnævnte : +„ Jeg seer de har taget Kavai på , åja , det +kan også nok gøres nødigt , for kulden hun bider +iaften , jeg har også taget kappe på , behag at +tage plads , “ vedblev han og kastede et medbragt +lammeskind på jorden . „ Når vi sidder på +dette , behøver vi ikke , at frygte for at forkøle +os . “ +Lidt efter sad begge på lammeskindet . +„ Her er pengene , “ sagde brun med et lille +suk , og gav Fischer en lærredspose . +„ Død og plage , det er sølv alt sammen , “ + +sagde denne . „ Nå lad os tælle dem , “ og han +gav sig stiltiende i færd dermed . +Da han var færdig udbrød han : „ Det er +rigtigt ! — nu skal de også høre min plan ! +Imorgen må de rejse , lige meget hvorhen , efter +otte dages forløb kommer de atter tilbage , +imidlertid lader jeg den røde hane gale i morgen +nat hos musikanten , jeg skal nok sørge for at +sætte den således at hele kassen skal brænde af . +Jeg og mine folk komme da som ved et tilfælde +tilhjælp , under al den forstyrrelse og hurlumhej +som da vil opstå vil det blive os en let sag , +at kunne bemægtige os papirerne , som jeg har +vished om , er gemte i pulten . Huset og hele +dets indretning kender jeg aldeles nøje , ja jeg +har endogså forskasfet mig en aldeles nøjagtig +plan derover , så det er umuligt at tage fejl , +ønsker de det , skal jeg for samme betaling gøre +Christensen kold , som vel er det bedste , da han , +som kender papirernes indhold , efter fyrværkeriets +afbrændelse let kunne falde på at snakke . Da +de er borte fra byen vil der ingen mistanke +komme til at hvile på dem , jeg skal tillige sørge +for at dæn historie skal blive udbredt , at de i går +nat har været så drukken , at de ikke har vidst + +as dem selv at sige . — nå , hvad siger de til +denne plan ? “ +„ Fortræffeligt ! “ svarede brun . „ Om de +så havde været djævelen selv så kunne de ikke +have udruget dæn bedre . “ +„ Jeg har allerede engang sagt dem , at han +og jeg næstener et , kun er forskellen dæn , at min +herre og mester går på rov efter sjæle alene +jeg derimod vil have noget mere . Hver sit , +men fandens det bedste ! “ vedblev han med en +vild latter . +Brun rykkede sig uvilkårligt bort fra ham . +„ Bliv kun siddende , “ sagde Fischer som fandt +fornøjelse i at indjage vinhandleren skræk , „ jeg +brænder ikke endnu , men når jeg først lader hanen +gale , så skal der blive en sådan illumination , +at man selv på dette sted skal være isfand til +at kunne læse dæn nye psalmebog , og dæn udmærker +sig just ikke ved store typer . — der er +meget trøske i musikantens gamle Rønne , og det +er et ypperligt belysningsmiddel . “ +Hvem indestår mig for at de nu vil opfylde +deres løfte til mig ? “ spurgte brun . +„ Mit ord og denne , “ svarede Fischer , idet +han viste ham en kort dolk . „ Ville jeg ikke +handle ærligt imod dem , behøvede jeg blot at + +putte dette lille herlige instrument et par tommer +ind under vesten på dem , og bemægtige mig +deres proptrækker , som tillige er nøgle til det +fortræffelige lille pengeskrin , der indeholder de +tusind de forleden fik sendt i bomuld , skrinet +står i viinkjælderen nedsænket i det store oksehoved +til venstre , “ og med et grin , som satan +selv kunne have misundt ham , tilføjede han : „ Er +det ikke sandt ? — hvad fatter ? “ +„ Det er den onde selv , “ tænkte vinhandleren . +„ For nu at komme tilbage til vore forretninger , “ +Vedblev Fischer med ligegyldighed , „ så +vil jeg også foreslgae dem noget andet , jeg +ved , at de har eller tror at have en fjende +' til i musikantens gode ven , gartneren , hvad +/mener de om vi expederte ham med det samme , +så stå vi to fluer med et smæk . Når +gartneren hører at der er ild hos den anden +vil han naturligvis straks ile ham tilhjælp for at +redde , vi giver ham da en lille lussing på +hovedet , fyren bliver bange , og uden at skrige +opgiver vor gode blomsterplukker ånden . Så +hedder det sig at en bjælke er faldet ned og slået +ham ihjel . “ +„ Nej , ikke flere mord , et er næsten allerede +formeget , “ hviskedee brun . + +„ Å sladder , “ svarede den anden , „ det bliver +jo aldeles nødvendigt , husk han er i besiddelse +af deres hemmelighed , han kan jo hvilket øjeblik +han vil , bringe dem under øksen . “ +„ Ja , det er sandt , “ stammede vinhandleren , +„ mit liv hænger i en tråd , og det har det +gjort i mange år . “ +„ Nå ja , — der seer de selv , — altså musikanten +må dø ! “ +„ Musikanten må dø , “ gentog brun mekanisk . +„ Skal vi så tage gartneren med på slæbetøuget . “ +„ Nej , nej , det går ikke an ! “ +„ Jo vist så . -- de to er jo alt for meget +venner til at det ville være en blodig synd ikke +at lade dem følges ad . “ +„ Nej — nej — det må de ikke ! “ +„ Sig nu ja . “ +„ Aldrig i evighed , “ stønnede vinhandleren , +for hvem det begyndte at svimle . +„ Skal vi slå plat og krone om gartneren , “ +Sagde Fischer , og tog en daler frem og rakte brun +den , „ kast engang ; kommer kronen , så lever han , +får vi derimod plat , så dør han — kom nu ! “ +Brun tog uden at vide hvad han gjorde daleren +i hånden , men som om han pludselig vågnede + +af en drøm og huskede alt hvad der var +passeret , kastede han pengestykket langt fra sig med +udråbet : +„ Djævel ! “ +„ Jo , det er rigtigt , “ svarede Fischer , „ det er +mit navn , — forresten skulle de ikke kaste sådan +med pengene ; thi de er ikke så ganske billige i +vore dage , de vokse heller ikke på træerne , så +at man kan plukke dem , — hvor blev den nu af ? “ +Vedblev han , idet han lod skæret af tyvelygten +lyse lidt omkring , „ nå , lad den da blive liggende , +jeg gider ikke rejst mig ; men derfor må de ikke tro , +at de bliver fn , nej , tværtimod modstand fremkalder +altid mere virkelyst hos mig , og nu skal de enten +med det gode eller det onde kaste plat og krone +om gartneren ; tror de den gamle satan lader +sig snyde for kroppen , når han først har sjælen ! +Nej , nej , lille mundskænk , sådan lader jeg mig +ikke narre ; når jeg nu beviser dem at det er +nødvendigt , måske de da vil lade dem bevægr +til at føje mig . “ +„ Hvorledes ? “ +„ Hør da . Det kunne jo være at musikanten +havde fortalt hele sagen til gartneren , og sagt +til ham : Emil , hvis der skulle tilstøde mig nogen +ulykke , så er Brunn stifteren dertil , thi ved et + +tilfælde er jeg kommet til kundskab om en stor +forbrydelse , som han har begået ; han har budt +mig penge for at være tavs , men jeg har , hvor +fattig jeg end havde det dengang afskået det , jeg +ville før tilligemed mine sulte , end leve as blodpenge . +Brunn har budt mig fem hundrede daler +for disse papirer , men jeg sagde nej . “ +„ Også det ved han , “ mumlede vinhandleren +tilintetgjort . - +„ Jeg ved alt , det har jeg jo allerede sagt +dem flere gange i løbet af denne aften , men jeg +vil vedblive , jeg forudsætter at musikanten endvidere +har sagt : vil du læse disse papirer , Emil , +og vil du , hvis der tilstøder mig noget være min +hævner og gøre dit for at hjælpe min familie ? “ +„ Skulle det virkeligt være sket ? “ spurgte +brun . +„ Det er sket ; gartneren kender deres hemmelighed , +ved det mindste skridt imod Christensen vil +han gøre anmældelse imod dem , thi han er mindre +forsonlig end musikanten , idet tilfælde de vil ramme +den sidste må de også fælde den første . De +seer jeg råder dem som deres virkelige ven , — +altså : plat og krone ! “ +„ Hvad skal jeg gøre ? “ spurgte den vakelmodige +brun . + +„ Kaste mønten i vejret , “ svarede Fischer , „ og +lade den blinde skæbne afgøre resten . “ +„ Vig fra mig , frister ! “ +„ Det sagde Jesus ikke da han kyssede Judas , +men det forstår sig , han var hverken hykler eller +forbryder . , , +„ Nuvel da ! “ sagde brun efter en kort indre +kamp . „ Kom med daleren , jeg vil da forsøge +det , skæbnen og ikke jeg skal bestemme om gartneren +skal leve eller dø ! “ +Fischer tog fmåleende en anden daler frem . +„ Det er rigtigt , “ sagde han , „ lad skæbnen +afgøre det ; det er det sædvanlige kneb hvormed +enhver skurk søger at retfærdiggjøre- sig for +den lygtemand som dumme mennesker kalder for +samvittigheden . Kast nu ! “ +„ Ja . “ +Brun tog daleren i hånden , men uden +at kaste . +„ Nå , lad det i fandens navn få en ende ! “ +„ Jeg er syg , “ mumlede vinhandleren næppe +hørligt . +I „ Så , “ svarede fristeren hånligt , „ var de +» måske syg for syv år siden , dengang de druknede +den handelsrejsende ; de holdt ham dog så + +pænt nede under vandet , uagtet de hørte , hvor +det klukkede i ham . “ +„ Jeg skal kaste , “ svarede den af angst sveddryppende +brun , „ men hvorledes skal jeg bære +mig ad ? “ +„ Det skal jeg sige dem , når de holder mønten +således , så vil plat ved et stød fra musen ved +tommelfingeren nok komme opad , “ og han viste +ham , hvorledes han skulle kaste . +„ Gud stå mig bi , “ mumlede viinh and leren . +„ Kast nu , for satan ! “ råbte Fischer , og gav +ham et puf . +Brun kastede skælvende . +Det var plat . -- - gartneren skulle altså dø . +„ He , hel “ lo fischer- „ Jeg seer at de har +iagt den : mine ord på hjertet , ved lucifer ! det +var et godt kast ! når enhver ville lade skæbnen +råde ; på den måde , som de nu gjorde det , +så ville tilfældet altid komme en smukt tilhjælp . +Altså det er besluttet , musikanten dør , og gartneren +følger ham ? “ +„ Gartneren følger ham , “ gentog vinhandleren , +sig selv ubevidst . „ Bien , “ vedblev han , idet han +samlede sig , „ hvorledes får jeg papirerne ? “ +„ Dem skal jeg bringe , når de vil møde mig +3 + +i » , « » . » Mk . . -^ +26 +om otte dage ved midnatstid på det samme sted , +udstød et ugleskrig , og jeg skal da være her . “ +„ Hvorfor skal jeg netop komme på den tid ? +Kan de ikke ligeså godt sende dem til mig i mit +hjem ? “ +„ Tosse ! vil de , som ellers altid er så forsigtig , +vil de udsætte dem for , at de kostbare +og dyre dokumenter skulle falde i hænderne rå +andre ? “ +„ Nej , de har ret . “ +„ De rejser altså i morgen og kommer ikke igen +før om seks uger ? så vil det hele være forbi . “ +„ Jeg skal ikke komme igen før . +„ Pagten er altså sluttet ? “ spurgte Fischer , og +udstrakte sin hånd . +„ Pagten er sluttet , “ svarede niinhandlersn lidt +ængstelig , og gjengjældte hans håndslag . +„ Rejs så , om otte dage ses vi , husk ugleskriget ; +godnat og sov vel , men frem for alt , drøm +behageligt ! “ +Et øjeblik efter stod brun alene , den anden +var som ved et trylleslag forsvundet . +„ Man skulle næsten tro , det hele var en drøm , “ +Mumlede han . „ Vender de onde ånder da tilbage +i vore dage , jeg må næsten antage det , der nys +er passeret , for et sandsebedrag . “ + +et fjernt ugleskrig mindede ham om , at det +var virkelighed . +„ Drøm behageligt , “ mumlede han , idet den +kolde sved perlede på hans pande , og derpå +løb han som en besat indtil han nåde sit hjem . +Fischer havde imidlertid nået et lille hus , +som lå i udkanten af møgellønder , da han var +kommet dertil bankede han på en af ruderne , +først to slag , derpå tre , og døren blev åbnet +for ham af en ung , smuk mand , på hvem man +kunne se , at udsvævelsen havde trykket sit stempel , +hans klædedragt var heller ikke den bedste ; +et par grå bukser med trevler forneden og en +stortrøje af et noget tvivlsomt udseende , det var +hele hans påklædning . +„ Nå , “ sagde han , da Fischer var kommet ind +i den lave stue , som en osende tranlampe oplyste , +„ nå , gik så vinhandleren i tøjet ? “ +„ Hjælp mig først kavaien ask og giv mig en +snaps , så skal jeg svare dig . “ +Han hjalp nu i taushed den gamle af med +kappen , samt skænkede ham en snaps i et pægle +glas af en stor klugflaske som stod på bordet . +Det er nødvendig , at vi gøre vore læsere +bekendte med Fischers udseende , da han er bestemt +til at spille en vigtig rolle i denne roman . + +han var en kraftig mand på henimod de +treds , høj , med en skank figur , som alderen +ikke havde været i stand til at bøje , hans hoved +var omgivet af korte , hvide lokker , en høj +pande og en smukt formet romersk næse gjorde +ham næsten til en ældre Israel , kun var der noget +vist slikkende i hans blik , som fordærvede det +iøvrigt gode indtryk hele personen gjorde . Han +var iført grove mørke benklæder og en åbentstående +vest af samme farve , et sort silketørklæde +bundet i en flot sømandsknude , slyngede sig næsten +koket om hans Hals og lod en upåklagelig hvid +skjortekrave til syne , en lille pijekkert og høje støvler +fuldstændiggjorte denne påklædning . +Den unge havde som sagt skænket ham en +snaps , som han i et drag tømte . +Fischer smækkede med tungen og udbrød +ærgerligt : +„ Gid fanden annamme dette halvtydske pak , +med samt deres Kymmel , ikke engang en ærlig , +dansk dram kan man få hos dem , nej , da priser +jeg kongeriget , jeg vil sket ikke tale om udlandet , +hvor man for den tamme betaling drikker vin , +som man her pøler skillingsøl i sig . “ +Den unge svarede ham med et suk , og sad +sig tavs lige overfor ham . + +„ Nå ! “ vedblev den gamle , idet han rykkede +lampen længere frem på bordet . „ Du er så +stille , min dreng , har du nu igen fordybet dig +i fortidens lærde grublerier , og er bleven blød +om hjertet ved tanken om fordums glans og +herlighed , giv tid ! vor rolle er endnu ikke spillet +tilende , livets forfatter giver os nok endnu et +par scener fil at spille med i , og kommer vi først +ind faran lamperækken , så skulle det gå tilmed +fandens kunster , om vi ikke skulle extemporere +således , at publikum vil falde i forbavselse derover +og klappe , men det hele bliver , at bruttojndtægten +tilfalder os . “ +„ Bare det ikke er forbi med komedien for denne +gang , “ indvendte den yngre . +„ Vås ! her i verden gælder det blot om at +benytte lejligheden , og når den ikke er der , da +selv skabe den , det virkelige geni vil altid vide +at sinde sin rette plads , om det også undertiden +seer noget sort ud , så blæse være med det , efter +regn kommer solskin ! og torden renser luften ! +Som corsaren siger . “ +„ Ja , men lynet slår altid ned , og det er +mindre behageligt at blive ramt . “ +„ Nu snakker min gås ! — hvad har man +lynafledere fil ? man måtte være et stort fæ , +— + +når man ikke krøb i læ for uveiret . — sølv er +en herlig isolator , hvad siger du dertil ? “ og den +gamle tømte den lærredspose , hvori han havde +gemt pengene , som han havde modtaget af vinhandleren . +Den unges øjne funklede . +Han lod hånden med begærlig hast fare +omkring imellem mønterne . „ Penge , “ mumlede han , +„ Penge , nå gud være lovet ! “ +„ Vær stille ! “ svarede Fischer , „ rasl ikke med +dem , der var ellers let nogen som kunne høre det , +forresten har jeg ikke fået dem i guds navn , +men kun ved at fpille satan . Bed og tig i guds +navn om en skilling til brød , og ingen vil +hjælpe dig , truer du derimod med djævelen , ja +så kommer alle . “ +Den anden hørte ham ikke , han var alt for +beskæftiget med sine egne tanker . +Endelig sagde han : +„ Planen er altså lykkedes , han gik ind på +dit forlangende ? “ +„ Ja naturligvis , han blev jo tvunget dertil , +jeg havde ham alt for meget i min magt til at +han turde afslå at gå ind på mit forlangende . +Du skulle have set , hvor stymperen rystede +da jeg tvang ham til at kaste plat og krone om + +gartnerens liv , nu rejser han i morgen og vi have +vundet spillet for en kort tid ; de tusinde daler +som han ligger inde med , de skal snart få ben +at gå på og flere til , har jeg ham først skal han +ikke skippe så let , jeg skal pine og plage ham til +han ikke har en skilling tilbage , jeg skal bygge +hele min plan på hans overtro , og imedens +spadserer hans møntsorter stykke for stykke over +i vore lommer . “ +„ Vor rød er altså afhjulpet for øjeblikket , “ +Svarede den yngre bestandig tankefuld . +„ For øjeblikket , siger du , ja du mener da vel +for bestandig ; når brun er ødelagt , kommer +touren til en anden , vi skal blive rige , rige som +crøsus vardet ; endelig har jeg da fundet et middel +som er ufsilbarligt og det skal også blive benyttet , +det kan du stole på , jeg skal ikke længer som i +fordums dage gå blindt på rov ; nej , der gives +også andre , som tilfældet har kastet ind i de +højere stillinger her i denne verden , disse betjenede +og dekorerede forbrydere , del er i deres forbrydelser +jeg vil spekulere , finder jeg den mindste +glød , så skal jeg puste til den bliver flamme og +derfra til slutning går over til en mægtig brand , +der selvfortærende ødelægger alt , hvad der kommer +i dens nærhed . Penge skal kun være det eneste , + +som skal kunne dæmpe , men ikke slukke flammen ! +Gud , det er forstanden ; jeg har forstanden ! altså +jeg er gud ! +„ Fordømte Kymmel ! “ vedblev han efter at have +tømt sig et nyt glas , „ det smager som om det +var brækvand ! nå , det er kun i aften at jeg endnu +er tvunget til at skuge dette kartoffel-surogat i +mig , fra i morgen , så drikker jeg atter vin . “ +„ Du skulle ikke drikke så meget , “ svarede den +anden halvt ironisk . „ Drik skøver forstanden , og +forstanden er jo efter dine egne ord gud . “ +„ Lad mig om det , “ svarede Fischer , idet han +lod som om han ikke bemærkede den ingres ironi . +„ For at du imidlertid skal se at jeg ikke er skøv +endnu , så skal jeg fortælle dig min plan , hvori +du også skal medvirke ; indprænt dig nu nøjagtig +hvad du har at gøre , thi meget vil komme til at +bero på din snildhed ; jeg ' laver fælden og du +fanger vildtet , når det først er kommet deri , du +får leren og jeg arbejdet . “ +Han udviklede nu sin plan som vi senere skal +komme tilbage til . +Klokken blev tre og lampen slukkedes , vore +to samtalende havde i søvnens arme søgt trøst +for dagens besværligheder . + +-- -- i kuvveriffen , +kiuhobcn gløder , mens de køgte gifte » , +den blev » ddcelt som var det sakramentet , +langt flere sarte end jeg havde ventet +indfandt flg beder , og qnadcd he^esangen , +på bugen krot ' de , snildt som slangen . — — +( h . C . Andersen : . . Mnlaten “ . ) +hos Christensen havde , som vore læsere vel +kan tænke sig , ikke et eneste medlem af familien +lukket et øje den nævnte nat ; alle ventede , om just +ikke med lengstelighed , så dog med en vis spænding +på hvad der ville ske ; de kendte viinhandhandleren +for godt til , ikke af vide med bestemthed +af han ikke var den mand , der når han følte sig +fornærmet , da lod det gå upåagtet hen . +Christensen havde også en anelse om , af +brun ville gribe enhver lejlighed til af skade ham . +Men han tænkte dog ikke på , af han blev +stræbt efter livet , vognmanden var den eneste som +i tillid til den gode sag var aldeles rolig . +„ Lad dem kun komme , det hyklerpak , “ sagde +han , „ jegskal nok more dem , de skal hverken komme +for tidligt eller for sildigt , jeg skal slå en sådan +klo i vinhandleren , af han nok for det første +skal glemme at tappe vin af , jeg skal sådan baldyre +ham , at lysten til at slå vinduer ind , skal +forgå ham til en anden gang ! “ +Christensen derimod sagde intet , men han tænkte + +derimod ved sig selv : „ Jeg kan vente brun her +i nat med hans hele pæne selskab , han vil naturligvis +gøre alt muligt for at ophidse dem imod +mig , og under denne hurlumhej , der som en følge +af spektaklerne vil opstå , vil han gøre et forsøg +på at bemægtige sig de for ham kostbare papirer , +men det må jeg i tide sørge for , at det ikke skal +ske , men hvorledes ? det er netop knuden af det , +man kan jo aldrig vide hvilken ende historien kan +få . Jeg har det ! “ udbrød han pludseligt , „ det +er den eneste fornuftige måde at gribe sagen +an på . “ +„ Hør peerfen , “ sagde han til denne , „ vil du +gøre mig en stor tjeneste ? “ +„ Ja vel vil jeg det , “ svarede vognmanden , +„ er du i forlegenhed for penge , få skal du ikke +lade det genere dig , du kan godt få nogle hundrede +daler hos mig , men jeg har dem ikke hos +mig , når vi kommer til Løgumkloster , så skal jeg +gerne forstrække dig med så meget jeg kan . “ +„ Nej vist ikke , “ sagde Christensen . „ Kom , lad +os gå ind i det andet værelse , så skal jeg betro +dig , hvad der ligger mig på hjertet . “ +Da de vare komne ind i den stue , hvor pulten +stod , lukkede sidstnævnte omhyggeligt døren og +sagde : + +„ Hør persen , du har ved flere lejligheder +viist dig som en trofast ven ; jeg vil derfor betro +dig en stor hemmelighed , men det er kun under +tausheds løfte , du må love mig at tie og kun +åbenbare hvad jeg nu vil sige dig , hvis der skulle +tilstøde mig en ulykke som jeg har en anelse om +vil ske . “ +„ Du med dine anelser om ulykker , er du +bleven overtroisk , eller har du drømt om katte , +du , som ellers altid har været den lystigste af os +alle , jeg kan ikke forklare mig din pludselige misstemning . “ +„ Som oftest skjuler det lystigste ydre , den mørkeste +stemning , og jeg vil ganske oprigtig tilsfåe +dig at jeg er bange for hvad denne nat vil bringe +ikke så meget for mig selv som for min familie ; +men vil du som sagt , give ulig løfte med hånd +og mund på taushed , så skal jeg fortælle dig +hvad der i mange år , som en tung sten har +hvilet på mit hjerte og min samvittighed . “ +„ Så vist som jeg tror på en gud , så vist +lover jeg dig at tie , “ svarede vognmanden og udstrakte +sin-hånd imod Christensen . +Han modtog den og sagde med et suk : +„ Det er nu omtrent otte år siden , at jeg en +vinternat , efter at have spillet til et klubbal i + +Ribe , hvortil jeg grundet på den i byen værende +dårlige musik var bleven forskreven . Det var en +vinternat siger jeg , at jeg gik hjem ; jeg logerede +dengang på et lille gjæstgiversted nede ved havnen ; +jeg ved ikke hvad det var for et indfald jeg +fik , men jeg gik igennem den såkaldte slotshave +og derigennem løber som du jo vel ved , en å , +der udmunder henne ved vandmøllen . På engang +hørte jeg skrig , jeg ilede efter lyden og kom tidsnok , +i afstand at kunne skimte to kæmpende skikkelser +på broen , jeg kom tidsnok siger jeg , men +det var dog forsilde , thi den ene skikkelse blev +pludselig kastet i vandet , hvorpå den anden greb +en lang Stang og holdt ham nede . Morder ! +Råbte , jeg og løb så hurtigt som mine ben kunne +bære mig hen tll stedet ; imedens jeg løb hørte +jeg en kort rallen og alt var forbi . +„ Han har såt sin bekomst , “ sagde den tilbageblevne +og trak stangen til sig . +„ Ulykkelige , hvad er det de har gjort , “ udbrød +jeg . +Den tiltalte vendte sig om , og jeg stod ansigt +til ansigt med vinhandleren . +„ Brun ! “ udråbte persen . +„ Ja , brun ! Du kan tænke dig min forbavselse , +for ikke at sige skræk , ved at opdage hvem + +det var som jeg havde overrasket , — han var altså +en morder . “ +„ Ulykkelige , hvad har du gjort ! “ gentog jeg . +„ Stille ! For himlens skyld , “ svarede han , +„ forråd mig ikke , hvad du har set , er jeg næsten +bleven tvunget til ; han overfaldt mig og truede +mig på livet , efter at han først havde såt lokket +mig herhen , hvor han troede , at der ikke var et +menneske i nærheden , jeg skal fortælle dig , hvorledes +det hele hænger sammen . Som du ved , +blev min ældste datter Henriette i fjor forlovet med +den engelske handelsrejsende , og vi troede alle at +den hellige grav var vel forvaret , men tak ! der +skulle vi have det , for en månedstid siden , opdagede +vi til vor store sorg og bedrøvelse at +Henriette var i omstændigheder , jeg skrev til England +efter north , den handelsrejsende , om øjeblikkelig +at komme for at gøre sin fejl god igen , men +tænk dig så , vi vare alle blevne bedragne , der +havde aldrig eksisteret nogen north , min datters +forfører var altså en forbryder , der under et +falsk navn ikke alene havde forlokket hende , men +tillige bedraget mig for flere hundrede daler , et +stød som jeg nu ikke så mig i stand til at bære . +Jeg og min kone vare nærved at fortvivle , da +får jeg i går Morges et brev fra den falske + +north om ufortøvet at møde ham . i Ribe ; og jeg +rejste , efter at have truffet ham , overøste jeg ham +naturligvis med bebrejdelser og ville have at +han skulle holde sit løfte i henseende til min datter , +og han viste sig villig til at indgår på alt ; +men det var atter et bedrag , til slutningen fik han +lokket mig herud for omtrent en time siden og +ville nu med magt fratvinge mig beviserne for +hans gæld til mig , efter at han først havde fået +mig halvt beruset , ja , han gik endog så vidt , at +han trak kniv imod mig og ikke alene truede mig , +men gjorde forsøg på at berøve mig livet ; derved +opstod denne kamp som du har set , og at +jeg dræbte ham var kun nødværge for ikke selv +at blive dræbt ; nu ved du det hele og kan angive +mig om du vil , men husk på , at du da vil +få et mord på din samvittighed ; min anholdelse +overlever jeg ikke , thi med hurtig hånd vil +jeg gøre ende på en tilværelse , som skurken , +der nu er død , har bidraget til at gøre så glædesløs +som muligt ! “ +Således-talle brun til mig , og efter mange +overtalelser lykkedes det ham endeligt at få mig +til at love ham taushed . Jeg gik dybt rystet fra +ham , men da jeg var kommet til mit logis kunne +jeg ikke sove , og gik atter hen til stedet , hvor + +mordgjerningen var forøvet , og der fandt jeg en +tegnebog som gav mig fuldstændige oplysninger . +Brun havde løjet for mig . +I tegnebogen lå sire falsfe Veksler , som +han havde udstedt og forsynet med bekendte mænds +underskrifter . +Jeg kendte alt for godt Bruuns håndskrift +til et eneste øjeblik at kunne tvivle . +Det var altså for at komme i besiddelse af +disse sire Veksler , at han havde myrdet den handelsrejsende . +Tvivlrådig som jeg var , vidste jeg ikke hvad +jeg skulle gøre . +Efter nogen overvejelse besluttede jeg at +gemme tegnebogen , og se hvad tiden ville +bringe . +Jeg blev to dage længere i Ribe end nødvendigt , +for at se om der ikke ville blive indledet +nogen undersøgelse , når liget af north blev +fundet , men det fandtes aldrig . +Brun havde på en for mig ubekendt måde +vidst , at fkaffe det afvejen . +Jeg var nærved at antage alt for en drøm +eller følgen af en ophidset fantasi , dersom ikke +tegnebogen og dens indhold havde overbevist +mig om det modsatte . + +jeg gik i en stadig ængstelse , ligesom om +det var mig , og ikke brun , der havde begået +denne forbrydelse , hvortil jeg var blevet et ufrivilligl +vidne . +Efter et helt Års stadige pinsler af samvittighedsnag +kunne jeg en dag ikke længere holde +det ud , og gik op til brun og foreholdt ham +hans forbrydelse . +Han havde imidlertid frækhed nok til at nægte +det hele , og true mig med en anmeldelse for den +forbrydelse , som han havde begået . +Nu forgik tålmodigheden mig , og jeg viste +ham tegnebogen med samt dens indhold . +Da begyndte han at give køb , og tilbød +mig store summer for at komme i besiddelse +af dem . +Men jeg var ubøjelig . +„ Hvor har du gjort af liget ? “ sagde jeg . +„ Sig først hvor det er , før der kan være tale +om noget . “ +„ Hvilket lig ? “ spurgte han tilsyneladende +aldeles forbavset . „ Er du gal , Christensen , tag +dig i agt , at jeg ikke lader dig arrestere for momentalt +vanvid . “ +„ Hvad vover du at sige ! “ råbte jeg forbitret . +„ Vil du da måske også sragåe , at din datter + +er bleven besvangret af den , som du så skændigt +hak myrdet ! +„ Min datter har aldrig været besvangret , “ +Svarede han , „ og du må skamme dig over at +komme med sådanne beskyldninger imod en retskaffen +og ærbar pige , hvad ondt har jeg og min +familie gjort dig ! hvorfor vil du bringe skam +og skændsel over min datter og gøre mig til +morder ! Fy , du må skamme dig , “ vedblev +han , idet krokodilletårerne løb ham ned ad +kinderne . +„ Såmegen frækhed havde jeg ikke ventet mig +og jeg forlod aldeles målløs af forbavselse denne +skurk . +Men følgerne skulle ikke længe udeblive , ved +enhver lejlighed , som der kunne tænkes , følte jeg +Bruuns hadefulde angreb på mig , men jeg målte +tie af frygt for af blive anklaget for meddelagtig +i et mord , hvortil liget manglede . “ +„ Det skulle ikke have været mig , “ afbrød +persen , „ jeg skulle nok have viist denne fordømte +viiuhandler noget andet ; jeg har hidindtil kun +anset ham for af være fordrukken , men nu seer +jeg af han er en af de største kæltringer , som d > > r +kan gives . Meld ham , endnu er det ikke forsilde . “ +„ Hvem svarer mig så for af ikke hele se^en +-t + +bliver kastet over på mig , jeg kunne iet blive beskyldt +for af det var mig , der havde forfalsket vekslerne , +og af had til brun , nu søgte af styrte ham ; +desuden er han familiefader , og derfor ville jeg +nødig for deres skyld , berøve en mand hans borgerlige +lere , om han endogså ti gange fortjente +øksen , desuden hvor er liget . “ +„ Ja , hvor er liget ? “ gentog persen . „ Du +har også gået alt for længe og dulgt denne rædsomme +hemmelighed til af du nu kan opdage den , +du vil blive beskyldt som hæler og blive straffet +såvelsom brun ; men det er da også en forbandet +historie ! hvor er Henriette nu henne ? “ +„ Det ved jeg ikke , hun skal forresten nu være +i Amerika , thi hun rejste to år efter , som man +sagde til nem-kork og er senere bleven gift derovre +med , — jeg ved ikke hvem . “ +„ Fanden står også i det hele . Du har +nu ved din blødhjertethed lavet dig et ris til +din egen ryg , som det vil blive vanskeligt at tilintetgøre . +Når vinhandleren har kunnet dræbe +north , så er det mærkværdigt at du har fået +lov til at gå så længe . “ +„ Husk vexlernel “ +„ Ja , det er også sandt ; men nu vil han vel +benytte disse lovløse og bevægede tider , der ved + +kongens død efter al sandsynlighed vil indtræffe +til at gøre dig kold . “ +„ Ja , jeg frygter for det . “ +„ Hvad vil du nu gøre ? “ +„ Ja seer du , det er det jeg vil tale med dig +om . Brun vil naturligvis gribe lejligheden og +lade sine venner tilintetgøre mig , samt gøre min +familie forsørgelsesløs , samtidig dermed vil han +forsøge på at sætte sig i besiddelse af papirerne , +for at dette nu ikke skal ske , så vil jeg bede dig +om at gemme dem for mig , og hvis der skulle +tilstøde mig noget , og du kan indse at brun har +den mindste finger med i spillet , da gør hvad du +lyster , og jeg giver dig frit lov til at tale . “ +„ Hvor har du papirerne ? “ spurgte persen . +„ Her , “ svarede chrisfensen , idet han gik hen +og åbnede pulten samt tog en temmelig tyk tegnebog +ud deraf , „ her er de sire papirer , samt nogle +brevs som Henriette har skrevet til north . “ +Chrisfensen tog et ark papir og indsvøbte +tegnebogen deri samt slog et krydsbånd derom , +derpå tog han og forseglede det hele og påtrykte +sit signet . +Da han var færdig med disse forberedelser , +greb han en pen og skrev udenpå pakken : at +åbne efter min død . + +„ Se så , “ sagde han , „ nu er jeg mere rolig , +denne forbrydelse vil ikke være skjult , hvis at brun +skulle udøve en ny ved at lade mig forsvinde , som +den stakkels north ; gem pakken og benyt den først +efter min død ; hvad min kone og mine børn +angår , ja dem må gud sørge for . “ +„ Å , en anden får vel også lov til at +hjælpe lidt til , “ svarede persen godmodigt , idet +han gemte den modtagne pakke ; men endnu er +der da ingen fare på færde , i morgen rejse du og +dine hjem til mig , hvor i bliver indtil videre , +og kommer tid kommer råd , siger det gamle +ordsprog . “ +„ Ja , men natten er ikke forbi endnu , og jeg +har som sagt en anelse om , at det vil gå mig ilde . “ +„ Du er bleven en slem heldøre i den senere +tid , lad det fare og bliv igen som tidligere den +gamle , muntre Christen . Men kom , lad os igen +gå ind til de andre , det er ikke værd , at de +kommer til at gøre dem tanker om vor samtale . “ +Lidt efter gik begge vennerne tilbage til familien . +I spændt forventning blev de alle oppe for +at være forberedt på hvad der ville ske . +Men der skete intet den nat , alt forblev roligt . +Da dagen atter begyndte at lyse , forlod persen +dem for at se til sine heste . + +„ Gør eder nu i stand for så vidt i kan , “ sagde +han , idet han gik , „ om gud vil rejser vi i eftermiddag . +Tag det nødvendigste med og lad pigen +blive tilbage , for at jeg hos hendesenere kan hente +møblementet og de andre sager . “ +Da persen kom ind til Tønder , hvor han +havde sine heste stående i humlekærrens stald , +( vognen stod , som altid var tilfældet , på gaden ) +erfarede han , at begge hestene vare blevne syge , +og han måtte nu hente dyrlægen til dem . +Vinhandler brun var pludselig rejst til +Hamborg . +Henad formiddagen kom der en ung , elegant +klædt herre med mørkt hår og et stort sort skæg +ud til Christensen , han forlangte at tale med Herren +i huset , da han havde en vigtig meddelese at +gøre ham . +Christensen førte ham ind i det værelse hvor +pulten stod , samt bad ham om at tage plads . +„ Ere vi aldeles sikre her , så at ingen kan +høre os ? “ spurgte den fremmede , da de vare +blevne ene . +„ Aldeles sikre , “ svarede Christensen . +„ Nuvel da ! det som jeg har at sige dem vil +forekomme dem gådefuldt og besynderligt , men + +det skeer kun til deres eget bedste . — altså har +de ingen fjende ? “ +„ En fjende ! hvad mener de dermed , om jeg +må spørge ? “ +„ Jeg spørger dem , om de ikke har nogen +fjende ? “ +„ Det har vel alle mennesker , mere eller mindre , +hvem kan vel sige sig fri for det ? “ +„ Her er ikke tale om nogen almindelig fjende , +men om de ikke har en som de kender , en +som de kunne tænke dem , havde svoret deres +undergang , kort sagt , en der stræbte dem efter +livet ? “ +Christensen så studsende på ham . +Den fremmede vedblev : +„ Ja eller nej ! De gætter vel hvem jeg sigter +til ? Hvis det forholder sig således , så svar mig +oprigtigt , og jeg skal forklare mig nøjere . “ +„ Nuvel ! ja , jeg har en sådan , som de +omtaler , og det en , som jeg kan frygte det +værste af . “ +„ Godt ! jeg ved hvem de mener , det er brun , +vinhandleren , han vil deres død , for at tilintetgøre +et bevis imod ham , og tillige komme i +besiddelse af visse papirer , som de har liggende +i deres pult . “ + +„ De tager fejl , min herre , “ svarede Christensen . +„ De finder dem ikke mere i mit værge . “ +Den fremmede studsede lidt , men kort efter +tilføjede han : +„ Ja så har de overgivet dem i deres gode +ven , Buschs værge . “ +„ Heller ikke det . Papirerne befinder sig på +et sted , hvorfra , så snart der tilsløder mig det +mindste , vil blive gjort anmeldelse . “ +„ Det vil blive unødvendigt , thi deres fjende +vil falde før dem , men han har mægtige hjælpere , +som vi foreløbigt bliver nødsagede til at skuffe , +thi ellers vil hele vor plan ryge i lyset . Hør +mig , de bliver nødsaget til at lade deres familie +rejse , samt indbilde folk heri byen at de bliver +tilbage , men hvad dem selv angår , så må +de endnu i nat rejse til København , hvor de +må opholde dem under et andet navn . Tag +så meget af deres tøj med , som de kan overkomme , +thi jeg kan ikke frelse det tilbageblevne . +Den røde hane vil i nat gale på deres tag +og i ruinerne af det afbrændte hus vil man finde +et lig som vil gå for deres . Lad verden blive +i den tro , at det er deres , derved vil de stå +dem bedst for øjeblikket . Deres tid er ikke kommet +endnu . — kan deres kone være tavs ? “ + +„ Jeg tror det . “ +„ Ler er ikke tale om at tro , te må vide +det med bestemthed . “ +„ Ja hun kan . Jeg har øfte haft beviser +derpå . “ +„ Nu , så kan de sige til hende , hvorledes +alt hænger sammen , men kun til hende alene , +hører de ! “ +„ Men hvem er de , nun herre ? og hvem borger +mig for , at te vil mit vel ? “ +„ Det gør min alvidenhed i henseende til +deres sager , og jeg har desuden en stor gæld , +at afgøre med brun , mit navn er north , den +levende døde , ja så behøver jeg vel ikke at sige +dem mere . “ +Christensen var nærved at falde ned af stolen +af forbavselse . Brun var altså imod hans villie +ikke nogen morder . +„ Det er altså afgjort , at te vil fjerne dem +herfra , og følge mine råd i et og alt ? “ vedblev +den fremmede med en let overgang . +„ Ja , det lover jeg dem . “ +„ I henseende til penge er jeg desværre ikke +sådan stillet , at jeg for øjeblikket kan stå dem +ln , men senere kan jeg måske gøre det , dog , det +er ikke sagt , at jeg vil blive i stand dertil , tror de + +derfor , at de for det første kan hjælpe dem selv +i henseende til deres ophold ? “ +„ Ja ! thi da jeg med tenimelig bestemthed ved , +at der vil blive sørget for min familie , så at den +ingen nød vil komme til at lide , så kan jeg nok +med de få skillinger som jeg har sammensparet +mig , leve i et årstid . “ +„ Det er mere end tilstrækkeligt , inden den tid +håber jeg at alt vil være afgjort ; brun er købt +af agitationen og vil ved sin egen uforsigtighed +styrte sig selv i fordærvelse . — der foreslår +såvel Slesvig som Danmark tunge tider , men vi +ville håbe at den gode sag må sejre . “ +„ Bien stig mig , niin herre , “ spurgte Christensen , +„ hvor det kan være , at te , der er en englænder , +taler så godt dansk ? jeg havde hørt , at +de ikke var vort sprog mægtig . “ +„ Det er ikke altman skal svare til , og dekan +vel indse at et langvarigt ophold i et land , til +slutning må have nogen indflydelse på sproget ; +desuden er der ingen som lærer hurtigere +dansk end vi englændere . — det er altså afgjort , +de reiier . “ +„ Jeg rejser , og jeg lover dem at jeg skal holde +mig deres råd efterrettelig . “ +„ Godt ! Jeg seer at vi forstår hinanden , +s + +jeg skal nok vide at sinde dem i København , om +en måned skal de høre fra mig . “ +Den fremmede rejste sig og hilste høfligt på +familien og gik nynnende ned ad trapperne , som +om han havde haft den mest ligegyldigste samtale +med Christensen . +Da han var kommet ud på vejen stod han +og drejede sig til højre og til venstre , ligesom han +betænkte sig på hvilken side ban skulle vælge , +endelig besluttede han sig og gik ad Møgeltønder +til ; da han omtrent var gået halvvejs « , mødte +han en gammel , affældig tigger , som betlende udstrakte +hånden imod ham , idet ban med rystende +stemme bad : +„ En skilling til brød , gode herre , jeg er få +sulten . “ +Den fremmede standsede og tog sin portemonnaie +frem , men det lod til at han havde ondt ved +at sinde den mønt , som han ville give den gamle , +thi han ledte temmelig længe deri . +Tiggeren blev stående med udstrakt hånd +og ventede på gaven . +„ Hvilket resultat ? “ spurgte han derpå med +dæmpet stemme , idet hans øjne spejdede rundt +omkring for at se , om der ikke var nogen i nærheden . + + +„ Alt går efter -ønske , “ svarede den fremmede +og søgte endnu ivrigere i portemonnaien ; +musikanten og hans familie rejser i eftermiddag , +og den førstnævnte har indladt sig på at spille +død indtil videre . “ +„ Bravo , min dreng ! godt spillet , du skal +få guldmedaillen , hvis jeg forresten ellers skulle +udstede nogen ; men papirerne , fik du dem ? “ +„ Nej desværre , dem havde han ikke mere selv , +han har givet en anden dem i forvaring , han +ville ikke sige mig hvem , kun så meget fik jeg ud +af ham , at det ikke var gartneren , som havde +fået dem . “ +Tiggeren rynkede i vrede sin furede pande . +„ Gid da også fanden havde denne dumme +Karl , “ mumlede han , „ hvem har han da givet dem til ? “ +„ Ja , det ville han ikke sige ; han udlod sig +kun med , at hvis der ville tilstøde ham en ulykke , +så var der sørget for at det ville blive opdaget . +Fæet blev ganske glad , da jeg præsenterede mig +som north ; det var ligesom om en tung sten +blev lettet fra violingniderens hjerte . “ +„ Ja , ja , “ afbrød tiggeren , „ vi må altså +passe på musikanten , som han var guld , for skulle +der tilstøde ham noget ondt , så var hele vor +plan i stand til at gå i lyset . Nu må jeg ind + +i byen og gøre forberedelser ; giv mig en skilling , +thi jeg seer nogen komme nede på vejen , “ vedblev +han , idet han med lerbødighed blottede sit +hvide hoved og i en ydmyg stilling ventede på +gaven . +Den fremmede gav ham en skilling og bortfjernede +sig hurtigt , idet han gik ad Møgeltønder til . +Han havde næppe gået et bøsseskud , før han +mødte en ung , smuk dame , der med hurtighed gik +imod byen . +Den fremmede hilste hende med anstand , hun +gjengjældte rødmende hans hilsen , idet hun fordoblede +sine skridt . +„ På min lere , “ sagde han og vendte sig +efter hende , „ det var en smuk pige , hvem kan hun +vel være ? — nå , det kan jeg altid få at vide , +for øjeblikket er det vel det bedste at man søger +rønnen . “ +Og han gik atter ; da han havde nået det +hus , hvor Fischer aftenen forud bankede på , +forsvandt han ubemærket . +Den unge pige havde hurtigt nået den gamle , +hvem hun uopfordret gav nogle penge , og uden +af afvente hans taksigelser skyndte hun sig videre . +„ Hun var næsten meer end smuk , “ sagde tiggeren , +„ hun lignede Augusta ; — ja , det var dengang , + +man bar sig tosset ad , fordi man var ung , +og ved snildhed havde svunget sig op og fået +indflydelse , bildte man sig ind af være en allerhelvedes +Karl , men så blev man også så vigtig +af man var nær ved af sprække , — dumhed , +hestedum vigtighed , som altid følger med ungdommen , +— nå , ja , ja , bedre sent end aldrig . “ +Da persen havde fået hentet dyrlægen , +undersøgte han hestene , og erklærede , af hver af +dem havde fået slået et søm op i den venstre +baghov , så der kunne ikke være tale om af fortsætte +rejsen med dem , det ville mindst vare fjorten +dage før de atter kunne blive brugbare . +Persen rasede og beskyldte staldkarlen for af +det var hans forseelse , men der var intet ved +sagen af gøre . +Med denne efterretning kom han tilbage til +chrisfensen . +„ Det får intet af hjælpe , “ sagde denne , „ vi +må afsted alligevel i dag , thi der er sket meget +imedens du har været borte , “ og nu fortalte han +vognmanden hvad der var sket . +„ Da skulle fanden og ikke jeg rejse , når +sagerne stå således , “ svarede persen . „ Du er + +el godt fæ , når du går lige ind i den fælde , +som det er tydeligt at se , der er opstillet for dig , +hele historien går blot ud på at få dig væk ! “ +„ Ja , men jeg siger dig jo , al det var north +som var her ! “ +„ Snask north har du jo selv set , for mange +år siden blive druknet af brun . “ +„ Såsandt jeg lever , det var ham , hvem skulle +også uden ham kende det ? “ +„ Det er sandt , du ! “ sagde persen , hvis tankegang +ved navnet brun , fik en anden retning . +„ Vinhandleren er i morges rejst , jeg fik del at høre +af postmesteren . “ +„ Så må jeg afsted , “ svarede Christensen bestemt , +„ der er ingen tid at spilde ; gør mig den +tjeneste al låne heste hos gæstgiveren ; du kan +jo dog alligevel umulig ligge her og vente på +at Tine egne blive raske . “ +Da der begyndte at mørknes havde hele familien +pakket det meste af Christensens effekter og +møbler på peærsens store fragtvogn , resten af +tøjet var styrtet hen til hans gode ven , gartneren , +hvor det foreløbigt skulle stå indtil videre . +„ Stadsmusikanten havde allerede fået udbredt , +al han i den første måned ville blive hvor han +var ; senere ville han følge efter sin familie . + +hans kone og ' fire børn sad tillige med +pigen på vognen og persen stod og rettede noget +ned seletøjet . +„ Har du assurance-policen hos dig , Margrethe ? “ +Hviskedee Christensen til fin kone , idet han +strakte sig på tåspidserne for at komme nærmere +til hende . +„ Ja , “ svarede hun næppe hørligt , „ når seer +jeg dig igen ? “ +„ Iovermorgen , min kære , ejegode hustru , “ +Sagde han og trykkede varmt hendes hånd , „ tab +nu blot ikke modet , hvad der skeer er jo nødvendigt , +ikke alene for at frelse os , men tillige børnene . +Persen var nu bleven færdig med hestene +og tog plads oppe på vognen . +„ Farvel ! “ sagde han , „ Klokken bliver mange +og det er på tiden at jeg kører , hvis vi skal +nå Løgumkloster i nat . “ +„ Farvel , “ svarede Christensen og trak sig tilbage . +Den tungt belæssede vogn rullede bort . +Da han var bleven ene , så han længselsfuldt +efter de bortkørte . +„ Gid vi dog havde en ende på alle disse +jntriguer , “ mumlede han , „ for at leve som en +ærlig mand , bliver man af forholdenes magt +tvunget til at skjule sig som en forbryder ! Ak , + +havde kongen blot levet , så havde jeg ikke været +nødsaget til dette . “ +Og han gik atter ind i det nu aldeles tomme +hus . +Klokken var henimod to om natten , da ftre +skikkelser listede sig henimod Christensens hus . +„ Har i nu alt hvad vi skal bruge , “ hviskedee +en stemme til de andre . +„ Ja , “ svarede en anden , „ det skulle gå +løjerligt , til om ikke hele kassen skulle ryge i +lyset . “ +„ Råb dog ikke så højt , i djævelens skind +og ben , “ vedblev den første stemme . „ Du kan +jo let bringe en af snushanerne på halsen af +os , og så vare vi net deran ; når jeg nu har +lukketjer ind , “ sagde han endvidere til de to andre , +som bar en temmelig stor genstand , „ så lægger +i liget helt oppe under hanebjælken , samt stikker +ild på et par sider , således at det kan blive +rigtig forbrændt ! har i forstået mig ? “ +„ Javel , “ var svaret . +Da de vare komne til gadedøren , åbnede +den første den , og vore fire banditter forsvandt . +„ O , min gud ! så er det dog sandt ! “ sagde +nn Christensen , som skjult bagved et hjørne havde +været vidne til samtalen . „ Jeg havde lige indtil + +nn troet at det hele kun var sket for at forskrække +mig , men sku seer jeg desværre , at alt vil indtræffe +således som north sagde . “ +Lidt efter blussede den klare flamme ud fra +flere forskellige steder på huset . +Christensen blev stående ubevægelig med tårer +i øjnene og stirrede op mod det brændende +sted , indtil en hånd greb ham stærkt om armen +og en ubekendt stemme hviskedee ham i øret : +„ Afsted ulykkelige ! er te ikke videre endnu , +ved te da ikke , at det gælder deres liv . “ +Han vendte sig om og kom til at stå ansigt +til ansigt med en gammel hvidhåret mand . +„ Hvem er de ? “ spurgte han forbavset og betragtede +ham , hvilket han kunne , da flammerne +fra det brændende hus allerede lyste stærkt . +„ En , der vil deres vel , “ svarede den gamle , +„ men bliver de her kan jeg ikke frelse dem , og +de må dø ; seer de da ikke af det er alvor , “ +Vedblev han , da den anden endnu tøvede , „ om ti +minutter kan jeg ikke frelse dem og de vil være +fortabt , da jeg formoder , af de har luret da mordbrænderne +kom , så har te vel også set det lig +som nu forkuller , og som skal forestille dem . Løb +over markerne bort herfra , og kom ikke tilbage +før de hører af brun er fældet , i København + +skal de nok høre fra os ; men nu må de bort , +hører de kirkeklokken begynder allerede af gå . “ +„ Farvel mit kære hjem , “ sagde Christensen +vemodig , derpå styrtede han som pisket af furierne +bort , og forsvandt i mørket . +I byen begyndte der af blive nøre , vægterens +horn havde lydt og råbet brand havde ledsaget +del . +„ Hvor er ilden , vægter ? “ var der blevet +spurgt . +Og svaret havde været : „ Hos stadsmusikanten . “ +Kirkeklokken klemtede og byens sprøjter blev +med megen besvær trukne ud af skuret . +Da endelig brandvæsenet nåde til stedet +for deres virksomhed , var det allerede forsilde ; +huset var næsten nedbrændt , og resten som ilden +endnu ikke havde fortæret stod ikke til at redde . +Da klokken den var fire om morgenen var +der kun en rygende gruushob tilbage af det hele . +„ Stakkels chrisfensen , “ sagde nogle , „ han og +familie er i går rejste til Løgumkloster , det bliver +en ubehagelig overraskelse for dem . Han har da +mistet alt sit indboe . “ +„ Gud ved , om han havde assureret ? “ sagde +andre . +„ Vist havde han det ! “ svarede igen nogle . + +„ Jeg har hørt , al han ikke havde det ! “ +„ Den ild er nok kommet særdeles belejligt , “ +Hviskedee nogle skumlere . +Men da man fandt de forkullede levninger af +et lig , der nogle dage efter blev fremdragne af +ruinerne , fik talen en anden vending . +„ Stakkels chrisfensen ! “ hed det nu overall , +„ en sådan død havde han nok ikke drømt om ! +Det sørgeligste veo det hele er , at nu er familien +uden støtte , hvem skal nu tage sig af dem ? “ +Således gik det i lang tid , men der var +ingen som gjorde det mindste skridt i henseende +til , deres forsørgelse . Når der er sket en ulykke +taler alverden derom , men kun de færreste er +rilbøielige til ubemærket at afhjælpe den . +Der blev foranstaltet en indsamling i byen , +men beløbet , der kom ind ved samme , var så lille +ar det ikke engang er været at nævne . +Den eneste som der i virkeligheden tænkte på +ar hjælpe , var gartneren , men hans midler vare +så ringe , tilmed da det var vinterdage , hvor næsten +alle gartnere , som ikke er rige , hovedet småt . +„ Jeg tør give mit hoved på , at det er brun +som er ophavsmanden til dette , “ mumlede han , +ri han turde ikke tale højt derom . „ Men vent , + +min tid kommer vel også . Lad ham komme tilbage , +og jeg skal tale et alvorsord med ham . “ +Og brun kom tilbage . +Men gartneren tav . +Senere , omtrent en månedstid efter rejste +også han og familie fra byen ; ingen vidste +hvorhen . +Det var otte dage efter vinhandlerens samtale +med den ubekendte og han var atter kommet +tilbage til byen , han havde tilligemed de andre +udtalt sin beklagelse over den stedfundne ulykke +med Christensen , hvis formentlige jordiske levninninger +vare stedte til hvile på byens kirkegård . +Ja brun havde endogså været så ædelmodig , +at give ti rigsdaler til den efterladte familie . +Klokken var henimod tolv , da vinhandleren +begav sig hen til det af den ubekendte bestemte +mødested . +Han var ikke rigtig glad , omendskønt hans +ønsker tildeels vare opfyldte , han var opfyldt ligesom +af en vis ubestemt frygt , da han bævende +af skræk , overtroisk som han var , udstødte ugleskriget . + + +det var næppe hendøet , før en skikkelse ligesom +opvokset af jorden stod for ham . +„ De kaldte , her er jeg ! “ sagde denne . +„ Kald på djævelen , og han er dig nær , “ +Mumlede brun og veg forfærdet tilbage . +„ Te seer jeg er præcis , fatter , “ vedblev den +gamle , „ kan de forlange mere ? “ +„ Nej , det ville være ubilligt ! “ svarede han . +„ De seer , at hvad jeg lover , det holder jeg ; +huset ligger i Aske og musikanten er rejst heden +for at spille på basun for Vorherre , det var på +min 2ere en brillant illumination vi gav ham +med på rejsen , han behøvede ingen bengalske +flammer til at oplyse slutnings-tablauet med , +han gik med i løbet som brandoffer for satan ! “ +Brun gyste . +„ Det er forresten et kønt stykke arbejde jeg +har leveret , naturligvis efter bestilling ; men jeg +håber alligevel at få et lille orden fra helvede +derfor . De kan tro , fatter at musikanten våndede +sig svært imellem flammerne^ før han opgav +ånden ; men der hjalp ingen kære mor , han +skulle jo steges ! “ +„ Forfærdeligt ! “ udbrød vinhandleren . +„ Det værste af det hele var , at gartneren . +Hans gode ven ikke var tilstede , få han kunne + +ikke komme med denne gang , men giv bare tid , +imorgen nat afbrænder vi knaldhytten over hovedet +på ham og giver ham med det samme en +lille lussing , så han også stikker af til storarmeen . “ +„ Nej , ner , “ råbte brun i angst , „ Busch +må ikke dø , jeg vil ikke have det , hører de ! Christensens +ånd har i nat været hos mig , og stævnet +mig til gjengjældelse . O , det var rædsomt ! “ +„ Ha , ha , ha ! “ lo den anden , „ han kan altså +være på to steder , det er mærkværdigt , han må +altså være , hvad man kalder for dobbeltgænger . “ +„ Gud være mig nådig , “ stønnede skurken +og skjulte sit ansigt i sine hænder . +„ Når de først har overgivet dem til djævelen , +tro aldrig det , den ondes princip lader aldrig +den sjæl skippe , som han først har fået kløer sk +te er hans for tid og evighed , da de besluttede +dem til at gøre det af med north , underskrev +de dem selv uafvidende pagten med fanden , og +han bestilte plads og åbnede helvedes døre for +dem . “ +„ Ikke før ? “ vovede vinhandleren at spørge . +„ Jo vist , længe før , “ grinede den gamle . +„ Jeg ulykkelige ! der er altså intet som nu +kan frelse mig ? “ + +63 +z „ Intet ! “ +Z . Brun mere faldt end satte sig fortvivlet på +k den sneebedækte grøftkant , og der blev en pause ; +i . pludselig hævede han hovedet og sagde med bestemthed : +i +„ Gartneren må ikke følge den anden , jeg vil +det ikke , hører de , jeg har allerede nok på min +i samvittighed til at jeg vil forøge mine kvaler +med et biord endnu . “ +„ Godt ! som de vil , “ svarede den gamle +lakonisk , „ vi antager altså at gartneren har fået +kronen , dengang te for otte dage siden ved deres +behændighed var så heldig at tilkaste ham plat , +eller også har den hele historie kun været et +fixeerspil . “ +„ Kald det hvad de vil , men jeg vil ikke have +at der må tilføjes gartneren noget ondt . Lover +de mig det ? “ +„ Nuvel , jeg lover det , endskønt det var skade , +jeg var så godt i gang ; men det er det samme . +Kartoffellæggeren skal få lov til at leve , det har +de min hånd på . “ Og den gamle udstrakte +sin hånd imod ham . +Brun skulle nok vogte sig for at modtage den . +„ Hvor har de papirerne ? “ spurgte han . +„ Her ! “ svarede den ubekendte og samlede +i i , ' vi + +under kappen . „ Satan ; “ udbrød han efter nogen +tids søgen , „ jeg har glemt dem , men bi lidt , jeg +stat sende en af de tjenende djævle efter dem ; +forhold dem nu rolig og sig ikke et ord , ellers er +deres tid forbi . “ +Den gamle slog nu en kreds om sig med sin +stok og tog sin tyvelygte frem , lyttede og mumlede +en besværgelse i et for vinhandleren ubekendt +sprog , derpå råbte han med sine lungers +. fulde kraft : +„ Mollock ! “ +Han havde næppe udtalt før en mørk skikkelse +stod for ham og uden at sige et eneste ord rakte +en pakke ud imod ham . +„ Det er ikke til mig du skal give papirerne , “ +Sagde den ubekendte , „ men derimod til den , der +har betalt dem . “ +Skikkelsen nærmede sig brun . +„ Vig fra mig , satan ! “ streg denne forfærdet . +„ Gid jeg dog aldrig havde indladt mig med +mørkets magter . “ +Den gamle lo vildt . +„ Nu er det forsilde at trække dem tilbage , “ +Sagde han . „ Gjort gerning står ikke til at +ændre ; men skynd dem nu , mollock han venter , +og han må snart være tilbage , gør ham nu ikke + +vred , han var ellers i stand til at opføre en lille +nunddands med dem her i sneen til lere for sin +herre og mester , og jeg tror ikke , at den ville +bekomme dem videre vel . Tag den dog ! “ vedblev +han , da den anden endnu ikke havde bestemt sia . +Brun greb rystende pakken . +„ Og nu afsted , tilbage til helvede , mollock ! “ +Sagde den gamle . „ Hils vor fyrste , den gamle +arvefjende fra os begge , og sig , at vor fælles ven +her , med det allerførste vil komme for at blive hos +ham for bestandig . +Skikkelsen snurrede sig rundt som en top og +forsvandt med et hyl i nattens mørke . +„ En tro tjener , “ sagde den gamle , da den +var forsvundet , han er rigtignok undertiden noget +vild i sine bevægelser , men man kan dog tæmme +ham ; han er også noget ung i tjenesten endnu , +han er kun henimod tusinde år gammel , men +besindigheden kommer nok med tiden . +„ Enten er det en tung drøm , eller også er +jeg evig fordømt , “ mumlede brun . +„ Det sidste , fatter , det sidste , nu er de en +af vore ! tro aldrig det er en drøm , gå kun +et par skridt herfra og de vil få overbevisningen +i hænderne , ved at se på brandtomten +histhenne , føl også på papirerne , som mollock +6 + +nys gav dem , disse dyre papirer , som de nu i +snart otte år har smægtet efter , da de besluttede +dem til at dræbe north fik de vejen til helvede +at vide , og de har også senere troligt fulgt den , +nu kan de snart ikke komme videre . Dog , det er +sandt , lige for lige , når venskabet skal holdes , +når de skulle få bud må de holde dem +parat til at lyde , ihvad det så end er , thi vor +fælles behersker tåler ingen modstand , ellers +var han i stand til at blive vred , og skulle de +nogensind komme i en øjeblikkelig stor forlegenhed , +udstød så kun dristigt uglesfriget , hjælpen er da +nær . God nat skurk , og drøm behageligt ! “ +Og den gamle vendte ham ryggen og gik +med rasters skridt end man , efter hans tilsyneladende +alder , skulle have tiltroet ham tværs over +markerne . +Da vinhandleren var bleven ene greb samvittighedskvalerne +ham først rigtigt , han smed sig +med ansigtet ned i den kolde sne , og hulkede +som et barn , han foldede hænderne og forsøgte +på at bede til den gud , som han troede for evigt +havde forladt ham , men selve bønnen svigtede +ham , han kunne ikke finde den , og ikke et ord kom +over læberne , endelig rejste han sig op , idet han +stønnnede : „ Jeg vil tale med en præst , han mm + +kunne give mig midler ihænde til at blive frelst . “ +Og med denne nye forhåbning begav den nedbøieve +sig hjem , for at kaste sig på sit pinlige +leje , hvor søvnen , trods alle hans forsøg , +skyede ham . +Vi ville følge den ubekendte , der , som fortalt , +var gået over markerne . Så snart han var ude +af sigte for brun vendte han om og søgte ly +i det lille hus i Møgeltønder , hvor døren , efter +det givne signal , åbnede sig for ham . +„ Nå , min dreng ! “ sagde han til den der +ventende yngre . „ Hvad siger du dertil ? det var +en artig comedie jeg der lavede , du spiller også +ganske fortrinligt mollock , det må man lade dig , +en af de bedste skuespillere skulle have ondt ved +at gøre det bedre ; denne anstand , hvormed du +rejste dig op af grøften , denne taushed , hvormed +du overgav ham papirerne , alt var beundringsværdigt ; +ja selv dit djævelske hyl kunne en Fenris +have misundt dig . “ +„ Du smigrer mig virkeligt , Renard , “ svarede +den anden leende „ Du gav den forresten heller +ikke ilde som ånd eb esvær g er , der var noget vist +ærefrygtindgydende udbredt over dig , da du svingede +din hexesfav og påkaldte mig i nattens +mulm og mørke . “ + +„ Kan du nu se , “ sagde Renard , at det blot +gælder om , at stabe og benytte lejligheden , hidindtil +have vi begge været nogle store tosser med +al vor indbildte klogskab , i stedet for at stjæle fra +vinhandleren og igen udsætte os for at blive +jaget af politiet , tvinger vi nu brun il selv at +udlevere os alle pengene ; sådan er det at spekulere +i andres forbrydelser , det betaler sig langt +bedre . Politiet , disse velvise og indbilske sikkerhedsforsvarere +have selv givet mig ideen dertil . +I løbet af en måned skal alle pengene være +vore ; og så på rov et andet sted . Gud velsigne +vor tydstsindede vært , som tror at vi er +udsendte agitatorer . “ +„ Har da hørt noget om den unge pige , som +vi mødte forleden ? “ spurgte den yngre . +„ Nej , “ svarede Renard gnavent . „ Lad hende +skøtte sig selv , og tænk ikke på at begå nye +dumheder , husk blot på hvad tit fruentimmereommers +indbragte os i Paris , da du for grisettens +skyld slog gardisten ihjel , havde jeg ikke +været , så kunne du endnu pænt have siddet på +roerbænken med en slæbekammerat ved siden +lænket fast til dig , husker du kanonskudet som +lod om morgenen efter vi havde taget afsted fra +logissfibet , har du glemt at vi under vor flugt + +i flere dage ingen næring fik ; ses alt dette +kan vi takke din frusntimmerlidenskab for , jeg +skulle altså tro , at du har fået nok . Lad tøsen +fare , og tænk først og fremmest på at tjene penge +senere , når mønten har gjort os ærlige , så kan +du for min skyld gerne have ligeså mange +fruentimmer som der er dage i et år . “ +Den yngre svarede ikke , thi han havde formodentlig +indset , at den gamle havde net . +Lidt efter slukkedes lampen , og kammeraterne +havde heldigere end vinhandleren fundet søvnen . +Da brun den næste morgen , esteren søvnløs +tilbragt nat , ville begive sig til præsten for som +en angrende synder at bekende alt , ville han +dog først gjennemsee papirerne , der allerede havde +bragt ham til at begå to forbrydelser , man +tænker sig hans skræk da han åbnede den , og +fandt , at der på de tre af dem intet stod , hvorimod +der på det fjerde stod følgende linier +skrevne med en ziirlig håndskrift : +„ Da din herre og mester for øjeblikket trænger +til penge , så må du i nat inden klokken tolv +forstrække ham med 300 rigsdaler . , som du skal lægge +under det tredje kirkevindus til venstre , den femte +sten underkarmen er løsnet , dentagerduud og + +du vil sinde et dybt hul , deri nedlægger du din +skat og venter til klokken slår det tolvte +slag , når det er hendøet udstøder du ugleskrigef +til tegn på , at du har udført din +mesters ønske , du vil da blive besvaret af et +lignende , og kan gå rolig hjem . +Husk på mollock . “ +Den arme vinhandler var nærved at fortvivle , +gerrig som han var , at se sig berøvet sine penge , +brødefuld , og se sine forbrydelser blive offentliggjorte , +og endelig overtroisk som en katolik , tro +sig i djævelens magt , alt dette virkede med en +sådan kraft på hans i forvejen af drik tildeels +ødelagte helbred , at han fik en stærk feber . +Hans gode forsætter og præsten vare glemte +han syntes at north og Christensens ånder hver +på sin side forfulgte ham , den ene , forekom det +ham , ville ødelægge ham med vand , og den anden +med ild . +Han måtte bringes til sengs , og der blev sat +vagt over ham , men da natten indfandt sig så +han sit snit og slap bort fra sine bevogtere , +hvorfra han listede sig ned i kælderen og tog +alle de der gemte penge , nemlig de 1000 daler , +derpå slog han med en vanvittigs snildhed +kælderdøren hårdt til , for at de skulle tro at + +han havde gemt sig der , og da de , førte bag +lyset af ^den larm døren forårsagede , gjorde +forgæves forsøg på , at komme derned , ilede +brun til det i papiret angivne sted , hvor han +også fandt den løse sten , han tog den ud og +lagde forsigtigt pengeposen i gemmestedet , derpå +stak han atter stenen hen på sin plads og +ventede . +Da kirkeklokken havde forkyndt midnatstimen +udstødte han sit ugleskrig og sagde : +„ Helvede , jeg har opfyldt din begæring , nu +kan mollock hente prøjsernes penge . +Derpå løb han atter hjem . +Da hans bevogtere , kede af de forgæves +anstrengelser , atter søgte op i huset , fandt de +ham i sengen , hvor han modtog dem med et +fjollet smil . +Han havde fået — dilirium . + +ukomsio . +Armide vrist mod aræmdt er , +du h , ir net , o-m mre , +som en kende ban sig leer +mod sin søster stirre . +Crsrisno . +Etrngl to , drengen , iln hans had +kunne ln Dia ramme ; +gin er ofte i et blad +strå en ærdel siamm . ' . +( en gammel italiensk comedie . ) +købmand bang boede i Haderslev i godskærgadæn +og sad i en god forretning , han +handlede med manufacturvarer , og havde en +strygende handel , selv fra christiansfelterne , der , +når de kom til byen altid søgte hen til ham . +Han var en enkemand på nogle og fyrgetyve +år , og havde en datter på atten år , ved +navn Emilie , hun var smuk ; når vi benytter +ordet smuk , så mener vi det ikke således , som +det i almindelighed bliver yttret om enhver ung +pige , om hvem der , når hun har ungdom +og et nogenlunde tækkeligt ansigt , næsten altid +bliver sagt : +„ Det er en af de smukkeste piger , som er +her i byen . “ +Emilie var mere lille end høj , havde en +nydelig figur , blondt hår med naturlige krøller , +en smuk pande , blå , sjælsulde øjne , græsk næse , +friske kinder , en lille temmelig fyldig mund , +en upåklagelig hage , når dertil kommer en +smukt formet Hals , barm , arme og hænder med + +aflange rosenrøde negle og en lille smal fod som +selv en dandserinde kunne have misundt hende , +så have vi et complet blillede af hende . +Hun var kommet til Haderslev for et år siden , +efterat have tilbragt seks år i København , hvor +hun efter hendes moders død var bleven opdraget +hos en tante , der var gift med hendes faders +Broder . +Emilie var ikke eneste barn , hun havde en +Broder på 15 år ved navn Adolf , som var i +pension hos rektoren i Tønder ; ham havde hun +besøgt dengang da budskabet om kong Frederik “ +Den syvendes død indtraf , ved de deraf følgende +exesser rådede rektoren hende til at rejse og tage +Adolf med , for hvis der skulle indtræffe noget , at +han da kunne være ansvarsløs . +Emilie rejste følgelig med sin Broder . +Hende var det som nenard og den fremmede +havde mødt på deres vandring , da den sidstnævnte +havde været oppe og talt med Christensen . +Det var en måned efter de stedfundne begivenheder , +at vi en formiddag fører vore læsere +ind i Vangs dagligstue . +Adolf sad og læste i en roman da Emilie +åbnede døren og trådte ind . +„ Herregud , Adolf ! “ sagde Emilie , „ kan du + +da ikke lade denne romanlæsning være ? Du ved +at fader ikke kan lide det , hvorfor skal du altid +gøre ham imod ? “ +„ Man må danne ' sinånd , lille søster/ ' svarede +Adolf , „ en lang opløben dreng med et intetsigende +fløseagtigt ansigt . +„ Læg nu bogen fra dig og lad ikke fader +igen overraske dig i dette unyttige arbejde , så +ved du , at du atter får ubehageligheder . “ +„ Lad ham kun det , “ svarede Adolf uden at +se op fra bogen . +Der blev en pause under hvilken Emilie satte +sig til sin brodeerramme . +Lidt efter udbrød hun : +„ Hvad er det for en bog der interesserer dig +så meget ? “ +„ Det er Poul cis Kocks „ Gustave “ . “ +„ Fy , det er jo en nanstændig roman , og det +kalder du at danne din ånd . “ +„ Har du måaskee læst den , siden du ved +at den er nanstændig ? “ spurgte Adolf næsvis . +„ Nej vist ikke , jeg har blot hørt den omtale +som sådan . “ +„ Skab dig nu blot ikke ! det klæder så stygt , +du skulle have været i København og ikke have +læst hele Paul ske kosts frembringelser , jo stik mig + +den ud , nej , min pige , man er da ikke født ifjanterup , +den kan du bilde bønder ind , for jeg hopper +ikke på den , vi kender nok de københavnske damers +letfærdighed , og du har også nok fået en rem +af huden med derovre fra : +stil dig ej så hellig an , +vi kender dig jupitermand ! +Nynnede han , idet han med en fræk mine betragtede +søsteren . +Emilie svarede ham ikke , hun så kun bedrøvet +på ham . +„ Sådan så nok den hellige Cæcilie ud , dengang +hun sov hos munken , som hun senere ville +bilde verden ind var erkeengelen , “ vedblev Adolf , +som fandt sin fornøjelse i at drille hende . +„ Jeg vil slet ikke svare dig mere , “ sagde hun , +„ thi nu er du igen uartig . “ +„ Hvad hedder din kæreste , lille Mille , for du +har vel nok anskaffet dig et sådant stykke møbel +da du var i hovedstaden . “ +Emilie blev purpurrød . +„ Kan du se , hvor forlegen du blev , jeg traf +altså det ømme sted , det må være kedeligt at +være hemmelig forlovet , isærdeleshed når man +kun kan kysse hinanden på distance ; jeg har +engang kendt en mand , som skulle være lieutenani , + +han var i København , og han var hemmelig +forlovet med en lang tøs , som hed Emilie , men +der var ilke noget ved hende , for hun turde ikke +sige det til faderen ; denne Emilie hun havde også +en Broder , et prent , ungt menneske som hun +aldrig kunne lade være i fred , for hun skulle jo +have sin næse alle vegne , hvor hun ikke behøvede +den . En dag sandt dette pæne , unge menneske +alle lieutenantens breve , som han af en fejltagelse +tog til sig , og så sagde han til søsteren : „ Når +du ikke en anden gang lader mig læse og gøre +hvad jeg vil , samt giver mig penge , når jeg bruger +nogle , så skal jeg sige det til fader , som aldrig +vil give sit samtykke til at du får en fattig +sekondlieutenant til mand , — se det sagde han +til hende . Kan du blive spids på den , hvad +lille Emile ? “ Og med det samme rejste han sig , +gemte bogen og for ud af døren . +Emilie havde ved drengens tale tabt broderier +af forbavselse og skræk , thi hvad han sagde +var sandhed ; hun havde i København lært en +ung lieutenant ved navn Walter , at kende , han +havde bejlet til hende , og da hun elskede ham , +havde hun sagt ja , men da hun vidste at hendes +fader som var en streng mand ikke under nogen +omstændighed ville give sit samtykke til deres + +forbindelse for det første , besluttede de dem til at +holde forlovelsen hemmelig , de skrev til hinanden +og brevene fik Emilie af en veninde til hvem de +indlagte i en konvolut blev adresserede . +Hun havde lige indtil nu troet , at der i hendes +hjem ikke var en eneste som havde den mindste +anelse derom , man kan derfor tænke sig hvorledes +hun blev til mode da hun af hendes Broders +mund hørte , at hendes hemmelighed var opdaget . +Da Adolf var gået sad hun endnu en stund +aldeles ubevægelig imedens den ene klare tåre +efter den anden listede sig ud af hendes smukke +øjne , trillede sagte ned af kinderne og derpå +forsvandt i hendes skød , pludselig fik hun en ide , +thi hun rejste stg hurtigt og gik op på sit værelse +som var på kvisten . +Kommet der ilede hun straks hen til sin eomode +som hun med feberagtig hast åbnede , i den +øverste skuffe lå det hulter til bulter , så det +var let , at se , at der havde været nogen og efterset +den . +Emilie søgte efter brevene , men de vare forsvnndne +tilligemed et portrait af valler , som hun +havde modtaget af ham da hun rejste . +Hun var altså bestjålet . +Og Adolf var tyven . + +det var fra brevenes indhold , at han havde +hentet sin visdom , og som han nu benyttede på +sin skadefro måde for at underkue sin ældre søster +hvem han aldrig ret havde kunnet lide . +„ Jeg er ulykkelig , i hvad der så end skeer , +tænkte Emilie , “ fortier Adolf , så må jeg købe +mig hans taushed , som jeg ikke kan stole på , +hvem indestår mig for , at han ikke af lutter +kåde drengestreger går hen og viser brevene +frem til den første og den bedste , skaddrer han til +fader , få er det ligeså galt , thi han var i sin +heftighed i stand til , at jage mig bort , — hvad +skal jeg arme pige dog gribe til ! Men hvorledes +er dog Adolf kommet ind på mit værelse og +fået comodeskuffen op , døren såvel som comoden +har jeg jo selv nøglerne til , og der er ingen +ydere vold , at opdage . Hun skulle snart få +opløsning på gåden , thi hun fandt lidt efter +et stort bøjet søm på gulvet . +Adolf havde benyttet det som Dirk , og ved +hjælp af dette skaffet sig adgang til hendes +gemmer . +„ Monstro han også har været og vendt op +og ned på indholdet af den nederste skuffe , +der hvor jeg gemmer mine penge tænkte Emilie . “ +Hun så efter , og hendes formodning viste + +sig , at være begrundet det lille syskrin lå med +bunden i vejret og endeel mønter lå spredte hist +og her , da hun sukkende samlede den sammen +fandt hun en seddel , hvorpå der med store bogstaver +var skrevet . +„ Jeg har lånt 5 rigsdaler . på leutnantens conto ! +Når jeg trænger skal jeg nok komme igen , jeg +blev så forelsket før , da jeg ovenpå så officerens +portrait , at jeg gemte det til evig minde +om denne uforglemmelige stund . +Adolf . “ +„ Det er da ret en ondskabsfuld knægt , “ udbrød +Emilie højt , idet hun omhyggeligt gemte +papiret . „ Men nu har jeg ham , og jeg skal nok +holde ham i Schak , har han stjålet fra mig , så +har jeg nu beviset ihænde imod ham , og skal nok +tvinge ham til at tie med det han ved , for ellers +truer jeg ham med , at åbenbare fader , at han +har brudt ind hos mig , mine penge skal han nok +i fremtiden blive fritaget for at berøve mig , for +jeg vil bede Johanne omat gemme dem for mig . “ +Og Emilie klædte sig nu nogenlunde trøstet på , +for at besøge sin veninde , til hvem hun ville +fortælle det passerede , hun medtog sine penge +og Adolfs papir . Før hun forlod huset gik hun + +først ind i boutikken , hvor hun vidste at hendes +fader var tilstede . +„ Jeg går lidt hen til mølners , fader , “ +Sagde hun , „ men jeg kommer tilbage om en lille +halv time . “ +„ Ja , gør endelig det , min pige , “ svarede +bang , som netop var beskæftiget med at føre ind +i hovedbogen . „ Husk på at klokken snart kan +blive tre , og jeg vil nødig have at maden skal +vente , du ved , jeg spiser ikke før du kommer . — +hvor er Adolf , og hvad bestiller han nu ? “ +„ Jeg ved det ikke , “ stammede Emilie . +„ Jeg vil da ikke håbe , at han er rendt ud +igen , den laban , nu er han konfirmeret , og det +var på tiden at der kom nogen stadighed over +ham , og han tænkte på at foretage sig noget +nyttigt , kræmmer vil han ikke være ; man kan sket +ikke få ud af ham hvad han egentlig vil tage +sig til , hans eneste lyst er kun at læse disse fordømte +romaner , men det skal jeg , såsandt hjælpe +mig gud , nok få ham afvendt med ; — han er +vel allerede i begreb med at læse en igen ? “ +Spurgte bang , som talte sig selv heftig . +„ Nej , vist ikke , “ svarede Emilie , „ jeg tror +han skriver . “ +„ Nå , ja det kan jeg da finde mig i ! “ udbrød + +købmanden nogenlunde beroliget . „ Gå nu , +min pige , men bliv ikke forlænge borte ! “ +Emilie gik . +Da Adolf var kommet ned på gaden styrede +han sine fjed hen mod udkanten af byen til +torvet , hvor tteatret lå , her gik han nu og +spadserede frem og tilbage , samt morede sig med +at vælte nogle småpiger , der fornøjede sig med +at glide på en lille glidebane , da han var bleven +ked deraf , eftersom småpigerne grædende var +løbet bort , gikhan op på skulderbladet ( en slags +hotel eller beværtning ) og købte nogle cigarer , +samt drak en kop chokolade , derpå svadserede +han op i det lige derved liggende anlæg . +Han havde ikke gået længe , før en høj , mørk +elegant klædt herre standsede ham . +„ Goddag Adolf , “ sagde denne . „ Hvordan +har de det ? det var ikke rigtig af dem , at lade +mig vente forgæves i søndags , jeg ventede i +hele to timer henne hos Iversen , men der kom +ingen hr . Bang ! “ +Adolf , som følte sig smigret ved at blive tiltalt +med ordet , de , og , hr . Bang , var nær ved +at springe højt i luften af glæde og indbildskhed . +Han gjorde et mislykket forsøg på at skjule +fin overvættes henrykkelse , og svarede : + +„ Undskyld mig , hr Nielsen , at jeg lod dem +vente , men det var mig en umulighed at komme , +da min fader , den gnavpotte , havde disponeret +over min så kostbare tid , men jeg lover dem , +at jeg for fremtiden ikke skal lade dem vente +på mig ; — men , “ vedblev han særdeles vigtig , +„ må jeg ikke byde dem en god cigar , da jeg +seer , at de for øjeblikket ingen har , det er en +udmærket sort jeg kan presentere dem , den koster +seks skilling og er fra skulderbladet . “ +„ Tak skal de have ! “ svarede den fremmede , +og modtog den tilbudte cigar . +„ Her er ild ! “ sagde Adolf , og bød ham med +en vis flothed sin halvt ndrøgede cigarstump . +Den fremmede smille og tændte . +„ Hvad synes de om cigaren ? “ spurgte den +unge bang . +„ Den er vist meget god , kun forekommer det +mig at den ikke ret vil trække . “ +„ Så tryk på den , det vil hjælpe ! “ +„ Jo , nu tror jeg nok , at jeg får nytte +af den . “ +Vore to spadserende havde nu nået en stor +og smuk , ny pavillion , som lå oppe på en +bakke , omtrent midt i anlæget . +„ Her har tidligere den gamle også stået , “ + +forklarede Adolf , stolt af fine kundskaber , „ men +den brændte for et par år siden efter af to +svenskere havde lejet den , men kortesfer blev den +bygget , og jeg tror også af denne er mere +tidssvarende end den anden . +„ Besøges den meget ? “ spurgte den fremmede , +som kaldte sig Nielsen . +„ Ikke om vinteren , men om sommeren kommer +der mange herop , isærdeleshed søndag eftermiddag +da her så sædvanligvis er hornmusik . “ +„ Skal vi gå derind og drikke et lille glas +sammen ? “ +„ Det går vist ikke an , “ svarede Adolf lidt +ængstelig ved tanken om , af hans fader ikke +havde givet ham tilladelse til af gå , men af +han tværtimod selv havde taget sig den . +„ Har de lovet dem nogen steder hen ? “ +„ Nej ! men jeg skulle hjem og spise til +middag . “ +„ Vi kau jo spise her ; skænk mig nu denne +eftermiddag , det er så morsomt , af passiare med +hinanden jeg tænker ikke af de forsømmer noget +derved , da de er deres egen herre ! “ +„ Disse ord , deres egen herre , bestemte +Adolf , der ligesom alle drenge gerne ville være +herre . + +lidt efter sad ban og Nielsen inde i beværtningen +og regalerede dem med en araks toddy , +forat åbne maven til maden , som den sidste udtrykte +sig . +Da boufen kom på bordet , arriverede der +ligeledes en halv flaske vin tilmands . +Adolf gjorde et ligeså kraftigt indhug på +vinen som på maden , og snart følte han også +virkningen , da han ikke var vant til , at drikke . +„ Man spiser satans godt heroppe ! “ udbrød +den unge håbefulde bang , og lænede sig selvtilfreds +og vigtig tilbage i stolen . +„ Ikke så ilde ! “ svarede Nielsen , „ men sig +mig hvorledes har deres elskværdige søster det ? “ +„ Kender de hende ? “ spurgte Adolf nysgerrig . +. ' ja jeg havde den fornøjelse , at gøre hendes +bekendtskab for nogen tid siden i Tønder , +hvor jeg på en gjennemrejse opholdt mig i nogle +dage . “ +„ Det var mærkeligt , at jeg ikke så dem der +for jeg har også været i Tønder hos den gamle +kedelige rektor svor fader havde stoppet mig hen +forat hlive fri for mig ! jeg kommer altid til at +gabe , hver gang jeg tænker på dette gamle visne +stykke pergament . “ + +. „ Deres frøken søster , og jeg havde en længere +samtale , og jeg tilstår , jeg er kommet til +at interessere mig ubeskriveligt for hende ' “ +„ Den tøs , kan hun også gøre sig interessant , +udbrød Adolf hvem de nydte drikkevarer ikke alene +gjorde snakkesalig men tillige ondskabsfuld , „ lad +hende bare tåre , hun er dum som en gås også +har hun ligesåmange kærester som der er dage +i et år . “ +„ Har hun kærester ? spurgte Nielsen forundret . “ +„ Om hun har ! ja det kan de stole på , jeg +kom således efter en kjærlighedshistorie iformiddags ; +nu skal te høre ! Jeg havde glemt en bog +i hendes cvmodeskuffe og da jeg ville hente den +kom jeg as en fejltagelse til , at læse nogle nydelige +breve , som en palronbiddsr leutnant havde +skrevet hende til ; da jeg havde læst den første rørende +epistel , kan jeg ikke negte , at jeg blev nysgerrig +efterat få resten tillivs , jeg kunne derfor +ikke modsfåe videbegærligheden , men lærte dem +allesammen , de vare rørende kan de tro ; „ Evig +kærlighed ! Fortvivlelse over adskillensen ? Tro +indtil døden ! og en hel del andet vås : til +slutningen fandt jeg også vor bitte leutnants +portrait ; jeg tog naturligvis det hele til mig , + +og nu skal min rare , søde velsignede lille Emilie +bare forsøge på , at skaddre på mig , så skal +hun ikke dø i synden , nu har jeg endelig fået +hende i lommen ; og hun skal også få det , +at føle ! “ +Nielsen havde med synlig interesse lyttet til +Adolfs fortælling . +„ Har de brevene hos dem ? “ spurgte han . +„ Javel har jeg det ! dem skiller jeg mig ikke +så let fra . “ +„ Må jeg , uden at være alt for indiskret , se +dem , jeg er meget nysgerrig efter at se alle +kærestebreve eftersom jeg selv går på frierfødder +i denne tid . “ +„ Kan det fornøje dem , så vær så god , “ +Sagde Adolf og gav ham brevene . „ Men de +må ikke beholde dem , for jeg vil have dem igen . “ +„ Gud bevares ! det kunne aldrig falde mig +ind , at ville berøve dem disse dyrebare klenodier , +svarede Nielsen småleende . „ Men tør jeg nu ikke +byde dem en af mine cigarer , da de har været +så venlig , først at byde mig en , vi har også et +lille glas tilbage endnu . Skål ! Deres skål , +min unge ven ! “ +Og glassene blev tømte . +Lidt efter følte Adolf sig upasselig , og gik + +derfor lidt ud i anlæget imedens at Nielsen blev +tilbage . +Da han var bleven ene slugte han med begærlighed +brevenes indhold og da han var færdig +dermed , udsøgte han sig to af dem som han +gemte . +„ Se så , min skønne Emilie , “ udbrød han , +„ nu er jeg rustet , rustet til kamp , hvis du skulle +falde på at ville tilkaste mig en handske ; nu kan +jeg frejdig bejle til dig , giver du mig et nej , så +viser jeg dig et af din ømme tilbeders breve og +truer dig med excution , skulle det ikke hjælpe , +så må jeg ødelægge din fader , hvilket vil blive +værst for dig , thi så bliver du ikke min kone , +— jeg tror ved Pluto , at jeg er alvorlig forelsket +i dette pigebarn , “ vedblev han , „ aldrig har nogens +besiddelse været mig så magtpåliggende som +hendes ; men hun ' er også ualmindelig smuk , meget +smukkere end Sophie og alle de andre . — du skal +se gamle Renard , lykken kan endnu stnde mig i +den jnvbildning som vi mennesker kalde kærligheden ; +— kærligheden , “ gentog han , „ hvad er +kærligheden ? et sandsebedrag , der udtømmer sig +selv idet , det tror at besidde , — havde jeg evne +som villie , da ville jeg elske alle skønne kvinder ! “ +Vore læsere have vel gættet , at Nielsen ikke + +var nogen anden end nenard Fischers elev : +mollock . +Emilie havde gjort et dybt indtryk på ham , +da han så hende den første gang på vejen +imellem Tønder og møgelTønder , han havde fulgt +hendes spor og var således kommet til Haderslev , +hvor hun hørte hjemme ; han forhørte sig først i +byen om , hvorledes hendes fader stod sig og da +han erfarede , at han var en velhavende mand +var hans plan snart lagt ; før han talte til Emilie +søgte han først at gøre hendes Broders bekendtskaber +og at det var lykkedes over al forventning +have vi af det foregående set . +Han havde efter at have modtaget nogle hundrede +daler af Renard forladt denne uden at sige +ham farvel og på egen hånd ville han nu forsøge +sin lykke som han kaldte det . +Da Adolf længe efter at det var bleven mørkt , +sent på aftenen indfandt sig i sit hjem , hvor +både hans fader og søster havde været ængstelige +over hans udeblivelse , blev han af bang modtaget +med hårde bebrejdelser samt afæsket en forklaring +over hvor han havde været . +Drengen havde straks en hel historie på rede +hånd som han med en øvet løgners behændighed +bandt købmanden på lermet . + +Emilie søgte den aften forgæves lejlighed +til at komme til at tale med sin Broder , hver gang +hun blev alene med ham og ville bebrejde ham +hansskammelige tyveri og affordrede ham portraitet +og de stjålne breve smuttede han bort fra hende , +så hendes håb blev skuffet . +En gang troede hun dog det var lykkedes +hende , da bang et øjeblik blev kaldet ned i boutiken , +og hun sagde derfor : +„ Hør Adolf , jeg lover dig at tie med den +kåde drengestreg du har spillet mig , men brevene +og portraitet som du har berøvet mig , fordrer +jeg på det bestemteste at du øjeblikkelig skal +tilbagelevere mig , og det straks ! “ +Men med et : „ Gud velsigne dig Emilie , når +du igen nyser , og husk på det gamle ordsprog : +„ Frænde er frænde værst “ , løb han ned i boutiken +til bang . +Hun måtte altså opgive håbet den aften . +Emilie sov ikke den nat , hun grublede og græd +og efter lang overvejelse besluttede hun sig til den +næste morgen at skrive til Walther og underrette +ham om det passerede ; hun fuldførte det også , +og da brevet var blevet afsendt følte hun sig mere +rolig . + +Renard havde raset af forbittrelse , da han +havde opdaget sin staldbroders flugt . +„ Den dreng ! “ udbrød han , „ nu har han fået +penge og vil forsøge stg på egen hånd ; ved +sin dumhed vil han naturligvis styrte sig i nye +ulykker igen , de par hundrede daler han har , vil +snart være opbrugte , og så vil han på ny gå +på nov efter flere , men hans fuldstændige mangel +på klogskab , vil gøre ham til et bytte for politiet ! +— mangel og elendighed kan måske knuge +ham til at myrde , og så bliver det først rigtig +galt , nej , jeg må efter ham , men hvor skal jeg +finde ham den døgenigt ! hvilken vej kan han vel +have taget , —-nu bliver jeg nødsaget til at forstade +Tønder , og hele min dejlige plan går i lyset , +men det faner så være . Theodor må jeg frem for +alt have fingre i ! — måske kan jeg på +min vej opdage noget andet hvoraf jeg kan drage +nytte . Penge , det er det vigtigste , har man dem +kan man omtrent gøre hvad man vil . “ +Og Renard rejste for at opsøge Theodor ; han +vidste ikke grunden , men en indre indskydelse sagde +ham at han skulle søge ham i Århus , og derhen +rejste han . +Nogle uger vare forløbne efter de sidst fortalte +optrin hos bang , og Theodor havde vidst + +al skaffe sig adgang der i huset , han havde fortalt +en sindrig historie om al han ønskede al nedsætte +sig som købmand der i byen og havde viist +den godtroende bang endeel creditivsr , der godtgjorde , +al han havde lært handelen i Hamborg +og havde derfra , foruden udmærkede anbefalinger , +en næsten ubegrænset credit . +Bang nærede ikke nogen mistillid til ham , +så meget mere som der ikke var nogen grund dertil , +da Nielsen , som han kaldte sig , opførte sig stille +og beskeden , og ved flere samtaler som han havde +havt med købmanden , i den grad havde viist al +vinde ham for sig , al han tiltroede ham en stor +indsigt i et fag hvorom han ikke havde det mindste +begreb . +Emilie havde forgæves ventet på svar fra +Walther , hun kunne ikke forilare sig hans taushed , +da han endnu aldrig tidligere havde ladet +hende vente . +Theodor rykkede nmærkeligt sit mål nærmere . +Det var en søndag eftermiddag al købmanden +og Adolf vare tagne til christiansfelt , og Emilie +var ene hjemme da de i boutirken værende folk +havde frihed . +Denne dag havde Theodor bestemt sig til al +vove det afgørende slag . + +han kom og spurgte efter bang . +„ Min fader og Broder er i dag tagne til +christianfelt , “ svarede Emilie som der lige fra det +første øjeblik hun havde set ham , havde næret +antipati imod ham . +„ Det var kedeligt , “ udbrød Theodor , „ jeg +ville så uendelig gerne have talt med ham netop +i dag , da der er en sag af megen vigtighed og som +fordrer hastværk , hvorom før jeg bestemmer mig +gerne ville have hørt hans erfarne mening . “ +„ Ja , det må være ubehageligt , “ sagde Emilie +og bød ham tage plads . +Samtalen blev lidt efter lidt mere livlig , og +Theodor vidste så snildt at drage den hen på +emnet , „ Kærlighed “ . +„ Kærlighed , denne guddomsgnist , som det +allerhøieste væsen har ladet os dødelige blive +tildel , “ sagde han , „ den yttrer sig ofte på to +højst forskellige måder , i en salighed , der giver +os en forsmag på det himmelske Paradis , når +vi møder gjenkærlighed hos den listede genstand , +men den giver os tillige et begreb om helvedes +værste piinsker , når den ikke bliver gjengjældt . +Når jeg for eksempel henvendte mig til den +kvinde som jeg elskede over alt i verden , og bad + +om hendes hånd og hun nægtede mig den , så +ville jeg søge døden , den meesf grusomme dødsmåde +jeg kunne udtænke for af mit blodige mishandlede +lig kunne råbe til hende og til alverden : +„ Det har du gjort , du er min morderske ! “ +„ Fy , hr . Nielsen ! “ udbrød Emilie , „ det var +ikke ædelt tænkt , når nu den kvinde , som de henvendte +dem til ikke mere var fri , sæt af hun allerede +havde skænket sin kærlighed til en anden , +og hun åbent og ligefrem sagde dem det , ville +de så også dø og volde hende den smerte , af +blive beskyldt for . af have dræbt dem , thi i virkeligheden +var hun jo dog uskyldig ; når hun havde +givet sin tro til en anden og atter modtaget hans , +kunne hun jo dog ikke bekvemme sig til af være +forræderske imod ham som hun elskede . “ +„ Ligemeget , “ sagde Theodor , „ hun måtte +elske mig alligevel , ja jeg ved hvad de vil sige , +min frøken , min tale mangler logik , jeg vil give +dem ret ; thi jeg er en vanvittig , som er nær +ved af dø af kærlighed , jeg elsker og tør ikke +udtale mine følelser for den genstand der har +indgydt mig dem , jeg frygter for at få et nej ; +thi dette nej ville ikke alene have min død , + +men tillige hendes åndelige roligheds tab , +tilfølge . “ +„ De er et farligt menneske , “ svarede Emilie , +og trak sig ængsteligt tilbage . +„ Nej , jeg kan ikke længer skjule det , “ vedblev +Theodor , idet han gjorde et forsøg på at gribe +hendes hånd . „ Det må frem , så vid da , at +det er dem jeg elsker , deres ynde , deres skønhed , +deres kvindelighed , kort sagt , alt hvad de +besidder har opvakt en kærlighed i min sjæl , +der fruer med at tilintetgøre mig , bliv min elskede +eniilie , og jeg skal bære dem på mine hænder , +hver en ujævnhed skal jeg fjerne fra deres vej , +og de skal ved min side vandre livet igennem +uden at føle dets skyggesider , jeg er rig , jeg er +agtet , hvad vil de vel mere , vi er begge unge , +og en hel verden fuld af håb og salighed +stråler os i møde . “ +„ Det gør mig ondt , min herre , at jeg ikke +kan besvare deres følelser , “ svarede Emilie med +blidhed , idet hun langsomt drog sin hånd til sig , +„ men jeg vil være åben imod dem , idet jeg ikke +tvivler på , at de et eneste øjeblik vil misbruge +den tillid jeg nu vil vise dem . Deres ædle hjerte +vil borge mig for deres taushed . De må da +vide -- -- -- - “ , + +„ Jeg skulle misbruge deres tillid ! “ afbrød +Theodor , idet han derved forhindrede hende i at +tale . „ Tro ikke det , dertil elsker jeg dem for +højt . — bliv min , Emilie , og de skal aldrig komme +til at fortryde det , alt hvad det ene menneske kan +gøre for det andet , det skal jeg gøre for dem , +de skal ikke kunne have et eneste ønske uden at +jeg skal opfylde det , jeg tilbeder dem i den grad , +at uden dem , ville selve paradiset blive til et +helvede ! “ +Og hykleren kastede sig på knæ for hende , +og søgte atter at gribe hendes hånd . +„ Min herre , jeg kan ikke gjengjælde deres +følelser , “ sagde Emilie med bestemthed . „ Mit +hjerte er ikke mere frit . “ +„ Hvad ? “ råbte Theodor , og sprang op af +sin knælende stilling . „ De sorsmåsr mig ! De +håner mig måske til ! Hvem er den elendige +som har bagvasket mig for dem , hvem er han , +at jeg kan hævne mig på ham , han skal ikke for +intet have berøvet mig den kærlighed der var +mig det dyrebareste på jorden , jeg har allerede +engang sagt dem , at jeg elsker dem højere end +mit eget liv , og de skal blive min , selv om jeg +skal føre krig med dem selv , for at vinde dem , +jeg vil ikke forsømme noget middel der stiller sig + +til min rådighed , selv om jeg skal vanære dem +i verdens øjne , og gøre dem lige med en falden +kvinde ! “ +„ Det er nok , min herre , “ svarede Emilie med +-en energi og fasthed , som hun næsten ikke selv +havde tiltroet sig . „ Gå , og udsæt mig ikke længere +for at høre deres vanvittige udbrud ; hvad +ondt har jeg gjort dem , at de vover at behandle +mig på den måde , er jeg ikke min faders +datter , og er jeg ikke i hans hus , hvem giver +dem net til at true mig , fordi jeg siger , at jeg +ikke kan gjengjælde deres følelser , vanær mig +kun i verdens øjne , jeg frygter dem ikke , jeg +er ikke forsvarsløs , jeg har , gud være lovet , +både en fader og en Broder som kan våge +over mit rygte ! “ +„ En herlig Broder ! “ svarede Theodor spodsk +„ En dreng , som allerede i barnealderen hader dem , +som stjæler deres hemmeligheder fra dem og +finder sin største glæde i at publicere sin søsters +skændsel , idet han viser alle hendes kærestebreve +frem . “ +„ O , min gud ! “ mumlede Emilie fortvivlet . +„ Det har han gjort , få er jeg fortabt ! “ +„ Kan ikke nægtes , Lucretias nimbus er svunden +betydeligt , “ sagde Theodor med kulde , og + +triumferende vedblev han , idet han viste hende +nogle breve : „ Hvad siger de hertil ? Ifald jeg +overlod disse i deres faders hænder , hvad ville +de så gøre ? “ +„ Gå min herre , gå ! +„ Vil de give efter , og blive min ? “ +„ Aldrig i evighed ! “ +„ Vi får , at se , tro ikke , at jeg er den der +ustraffet lader mig vise tilbage ; jeg kan være blød , +og jeg kan være hård , alt som omstændighederne +byder mig , at være det ; deres fader er på vejen +til en fallit , jeg kan frelse ham , men om en måned +er det forsilde , har de ikke til den tid bestemt +dem , lader jeg ham falde . “ +„ De er en usling , gå ! “ +„ Straks ! men jeg har endnu et par ord , at +sige dem ; når de er fortalte , forlader jeg valpladsen , +men ikke som slået , nej som en der er +på vejen til , at vinde Sejer ! “ +„ Jeg vil intet høre , gå ! “ +„ Ja , men de skal nu høre mig , deres elsker , +hr . Lieutnant Walther er en falsk spiller , som ikke +alene er bleven greben deri , men han har også +udstedt falske Veksler , han er nu kommet ud af +tjenesten , for ved den civile ret , at få sin dom +det er grunden til , at de ikke har fået et eneste +på rav . 9 + +af deres breve til ham besvarede . De seer min +frøken , at jeg er godt underrettet , skulle det nu +alligevel lykkes dem i deres forestående fattigdom , +at bevæge deres fader til at give sit minde +til deres legteskab med forbryderen , da vil jeg +løse en straffeattest på ham og alle deres fordums +venner og bekendte vil med en let forklarlig +afsky trække dem tilbage , de kommer da til at +nøjes med en hytte og hans hjerte ! “ +„ De lyver , — jeg tror ikke et ord af hvad +de siger ! “ +„ Så være da krig imellem os , “ sagde theoidor +bittert , „ lad os kæmpe , kæmpe en kamp hvor +deres hånd er indsatsen ; tht jeg indser nok , al +deres hjerte kan jeg ikke vinde , men min hustru +skal te blive alligevel , det har jeg svoret , og jeg +holder ord , om jeg så skal sætte selve helvede +i beværelse , med det gode eller med det onde skal +te nu tvinges , jeg gad dog se hvad en sådan +svag skabning som de vil gøre imod mig , så +har jeg dem aldeles forsvarsløs i min magt . “ +„ De tager fejl , min herre , forsvarsløs er jeg +ikke , jeg har dog et middel til min rådighed , +som aldrig vil svigte mig , og det er døden . “ +„ Ja , men det middel vil de ikke benytte , thi + +de har alt for megen religion til at ville styrte +dem selv i den evige fordærvelse . “ +„ Gud er nådig , han vil tilgive ! “ +„ Ikke dem der egenmægtig søger ham , det +ved de alt for godt . — mennesket er skabt til at +lide og bære sit kors med tålmodighed , og det +vil de også gøre , nu hader de mig , men kærlighed +og agtelse vil komme senere . “ +„ Aldrig , uhyre ! “ +„ Tirer mig ikke ! “ råbte Theodor vred ; „ thi det +vil da blive til skade for dem selv . “ +„ Jeg foragter dem ! “ +„ Tag dem nu i agt , thi nu er målet fuldt , +der går ikke en dråbe mere deri . — farvel +du stolte kjøbmandsdatter , jeg sværger dig til , +endnu en gang , ved himmel og helvede , du skal +blive min , om så satan selv satte sig imod det . +Din kærlighed har jeg ikke kunnet vinde , men dit +legeme tilhører mig , — vi ses igen . “ +Og Theodor forlod det væsen , som han troede +at elske , men som han havde gjort så ulykkelig . +Da Emilie var bleven ene , var det første hun +gjorde , at låse døren , som om hun frygtede for +at den forhadte alter skulle vende tilbage . +„ Hvor kan st menneske dog være så slet , “ +Tænkte hun , „ og hvad skal jeg gribe til , jeg øjner + +ingen udvej ; skulle det virkeligt være sandhev , +alt det han fortalte mig , min fader på vejen til +ødelæggelser , og watlher en forbryder ; ja , det +kunne jo være tænkeligt , i København var der flere +som sagde om ham , at han gerne ville spille , og +nu denne taushed fra hans side , ja det må +være sandhed ! Hvad fader angår , da kan ingen +blive klog på , hvorledes det står sig med +ham , thi han er tavs og indesluttet nu , som altid , +spurgte jeg ham om hvorledes hans sager stod , +var han i stand til at betragte min deellagelse som +en simpel nysgerrighed , og afvise mig hårdt , +hvad skal jeg dog gribe til ? — gud være mig +nådig ! “ +Theodor havde lagt stn plan med snildhed , +at han ville blive afvist af Emilie med et nej , +det havde han forudset , men han havde også +indrettet sig verester . +Det var om eftermiddagen efter at den forudforfalte +samtale med Emilie havde fundet sted , +at vi træffe Theodor oppe i pavillonen i anlæget +ventende på Adolf , med hvem han havde sluttet +et tilsyneladende inderligt venskabsforhold , ja han +var endogså bleven dus med ham . + +Theodor havde ikke ventet længe , da døren +til beværtningen med heftighed blev reven op og +Adolf stormede ind . +„ Jeg har ventet længe på dig , “ sagde Theodor , +„ jeg troede såmænd ikke at du var kommet . “ +„ Det var også med den største møje at jeg +slap hjemmefra i dag ; Emilie er bleven syg og +fader vil absolut have at jeg skal agere barnepige +for hende ; men jeg skulle nok ikke have noget af +at give den som sygevogterske eller vågekone for +hende , ved den første lejlighed så jeg mit snit +og stak bort fra snerpen , idet jeg gjorde mig usynlig , +og nu er jeg her . “ +„ Er din søster bleven syg , hvad fejler hende ? “ +„ Åh , ingenting , det er måske kun en smule +hovedpine , og så bilder hun sig straks ind at være +dødssyg . “ +„ Ja vi vil da håbe at det kun er forbigående . “ +„ Ja , naturligvis , hvad skulle hun vel have +at blive rigtig syg af ; men for nu at tale om +noget andet , — giver du noget i dag ? for jeg +må oprigtig tilstå dig , min pung har i dag +en sådan Ebbe , at jeg næsten må skamme mig +ved den . “ + +„ Du kan få hvad du selv ønsker , reqvireer +blot , “ svarede Theodor tankefuld . +Efterretningen om Emilies sygdom havde +pludselig indgivet ham en ide , som han nu tænkte +på at fuldføre . +„ Hvad mener du om vi tog og bestilte os +to store portioner kyllingesteg ? “ spurgte den altid +sultne Adolf . +„ Gør søm du selv synes . “ +„ Med mange kartofler til ? “ +„ En ganske prægtig ide , “ svarede den falske +Nielsen , uden at have hørt et ord af hvad Adolf +sagde . +Denne , der omsider var bleven opmærksom +på hans adspredte tone , udbrød : +„ Men herregud , hvad er der i vejen med dig +i dag , du er jo ganske fraværende , er det fordi +at min søster skranter , det skal du såmænd ikke +tage dig nær , det er forbi i morgen , jeg har allerede +længe kunnet mærke at du har en lille klat +tilovers for hende , men det skal du ikke , for jeg +troer ikke at hun bryder sig om andre end hendes +brevskriver , løjtnanten . “ +„ Stille ! “ afbrød Theodor ham , „ det var ikke +hende som jeg tænkte på i dette øjeblik , jeg kom +blot til at huske på at jeg havde glemt min portemonnaie + +hjemme i en af mine andre frakker , nu +skal jeg hente den , bliv imidlertid her til jeg kommer +tilbage , og for at tiden ikke skal falde dig +for lang imedens jeg er borte , så tag denne bog +og læs i , det er en af Poul sko Kocks , „ det hvide +hus “ , hvis du ikke kender den ; bestil maden til +om en halv time , til den tid skal jeg nok være +her igen . Farvel så længe . “ +Theodor forlod nu skyndsomst Adolf , og styrede +sine skridt ikke hjem , men derimod til et af byens +apotteker , hvorfra han efter et kvartsers forløb +atter vendte tilbage . +Han havde altså løjet for drengen , han havde +dog penge hos sig . +Da han kom tilbage fandt han Adolf læsende +og spisende . +„ Jeg kunne sku ikke vente på dig , “ sagde +denne , „ Du blev så længe borte , og så blev jeg +så sulten , at jeg spiste min portion , og da du +efterat jeg havde fået den tillivs endnu ikke var +kommet , så gav jeg mig i færd med din mad for +at den ikke skulle blive kold . “ +„ Geueer dig ikke , “ svarede Theodor oprømt , +„ jeg kan bestille mig en ny halv kylling , jeg blev +opholdt hjemme , da der var en mand fra Hamborg +som ville tale med mig . “ + +„ Hvorom ? “ spurgte den anden næsvis . +„ Om forretninger . “ +„ Kan man ikke så de forretninger at vide , +eller måske de skulle være en hemmelighed . “ +„ Ja , det skulle de rigtignok være , men til dig , +som er min ven , kan jeg nok under tausheds +løfte betro dem . Seer du , vi har her i byen en +købmand , som er gruelig på knæerne , og ham +har jeg lånt 1000 daler . “ +„ Hvem er det ? “ +„ Ja , det tør jeg ikke sige dig . “ +„ Snak , har . Du sagt a , så kan du s ' gu også +sige b ; jeg gad dog nok kendt den pjalt , der +allerede endnu før du har åbnet din boutik , må +ydmyge sig og gøre lån hos dig ! sig mig +nu , hvem det er ! “ +„ Det går vist ikke an . “ +„ Nuvel da , så skal jeg gætte , hvis jeg træffer +den Nette , vil du så sige mig det ? “ +„ Ja , men du må være tavs som graven . “ +„ Det lover jeg dig , — det er Møller ? “ +„ Nej ! “ +„ Ja , så er det Jakobsen ? “ +„ Nej ! “ +„ Poulsen på hjørnet ? “ - +„ Nej ! — igen skudt forbi . “ + +„ Ja , så lan det ved gud ikke være nogen +anden end bohrmann , som etablerede sig i foråret . “ +Theodor nikkede hemmelighedsfuldt . +„ Se , se , “ vedblev Adolf , „ trænger han allerede +til penge , den storsnudede flab , han ville +ikke svare mig , forleden da jeg gjorde ham den +lere , at spørge til hans søsters besindende , nu +får han løn som forskyldt ; — hør Nielsen , gør +mig en tjeneste , du skal ikke låne ham en skilling ! “ +„ Det er forsilde , han har allerede fået dem . “ +„ Jeg troede at du var min sande ven , “ udbrød +drengen vigtig , „ sg at du ikke havde indladt +dig på et så stort foretagende , uden at spørge +mig tilråds først , — hvormange procent skal +slyngelen give ? “ +„ Fire ! “ sukkede Theodor . +„ Fire ! nej , ved du hvad , min Broder , +der har du mildest talt båret dig dumt ad , når +man indlader sig på en så vovelig spekulation , +så må man mindst være sikkret ti procent . “ +„ Gjort gerning står ikke til at ændre , siger +det gamle ordsprog ; men lad os få en flaske +vin til at skylle sorgerne ned med . — en flaske + +vin as den bedste , “ vedblev han til den med +maden indtrædende opvarter . +„ Et satans dejligt glas vin ! “ råbte Adolf +efter at have tømt det første glas . +„ Et endnu ? “ spurgte Theodor og skænkede . +„ Tak min ven , hør du skulle vel ikke i betragtning +af den for øjeblikket i min pung ind « +Trådte Ebbe finde dig beføjet til at låne mig +fem rigsdaler på kommende udsigter ? “ +„ Med fornøjelse , her er de , “ og de 5 rigsdaler . +Vandrede fra den ene lomme over i den anden . +„ Hør Adolf , du kunne også gøre mig en +stor tjeneste , “ vedblev han lidt efter , „ jeg vil +betro dig det « åbenhjertigt , jeg er aldeles forelsket +i din søster , og jeg bliver gal af kærlighed , +dersom jeg ikke får hende , nu kan du vel , efter +det jeg har fortalt , nok tænke dig , at jeg er meget +ængstelig , isærdeleshed da jeg erfarer , at hun er +syg , sig mig derfor ganske oprigtigt hvad det er +hun fejler ? “ +„ Im trippe , æe sautipps ! ^ lo Adolf . „ Bæer +du kun ganske rolig , i morgen er hun rask som en +fisk , hun og fader har for i nat byttet værelse , +for at hun kan ringe på pigen hvis hun skulle +befinde sig ilde . “ +Theodors øjne lyste af glæde . + +„ Skal jeg give dig et råd , hvorved hun +vi ! være aldeles helbredet i morgen ? “ +„ Hvad skulle det nytte til ? lad hende beholde +skn hovedpine , det har hun godt af . “ +„ Ja men da du ved , at jeg elsker hende , +så kan du vel nok tænke at jeg gerne vil have +hende rask . “ +„ Hvad er det da for et råd ? “ +„ Jeg ved ikke om du erindrer , at jeg har +fortalt dig , at for to år siden var jeg på en +forretningsrejse i rom . Der blev i det hus , hvor +jeg boede datteren , en ung pige på sytten år , +pludselig syg . de bedste læger blev hentede , men +der var ingen som vidste hvad de skulle gøre , +alle opgav hende , familien var nærved at fortvivle , +da kom der en dag en munk , en af de +såkaldte gråbrødre , han lovede at ville hjælpe +hende , og gav hende indholdet af en lille flaske +i et glas vand , hun nød det , og dagen efter +var hun rask ; jeg blev naturligvis nysgerrig +efter at gøre denne mands bekendtskab , der med +nogle dråber alens kunne redde et menneske fra +døden ; det lykkedes mig også , og vi skuttede snart +et venskabsforhold med hinanden , af Carlo , det +var menneskets navn , fik jeg overladt en flaske +af dette livets balsamelexir , som han kaldte det , + +den er her ; gør mig nu den tjeneste og giv din +søster , uden at hun ved af det , blot seksten dråber +heraf i et glas vand , “ og Theodor viste Adolf +en lille medicinflaske fuldt med en vandklar væske . +Den sidste , som med spændt opmærksomhed +havde lyttet til hans tale , udbrød : +„ Jeg tror næsten at du gør dig formange +og unødvendige bekymringer i henseender til Emilie , +imorgen vil hun selv uden elexiren være rask . “ +„ Ja , men gør mig dog den tjeneste alligevel +at give hende den ; du kan være aldeles rolig for ' +at hun ikke vil mærke det der bliver gjort for hendes +helbreds skyld , så meget mere som dråberne +ikke efterlader den mindste afsmag ; seer her , “ vedblev +Theodor , „ nu tæller jeg 18 dråber af i +denne lille flaske , de to dråber gør vi beregning +på , vil blive tilbage , resten tømmer du i +et glas vand , som du formår hende til at +drikke . “ +„ Det vil blive mig meget let , “ svarede den +overvundne Adolf , „ særdeleshed , da hun hver aften +før hun går til sengs , nyder sit glas vand . Giv +mig medicinen ; bagefter når hun er blevet rask +så skal jeg drille hende med at det er mig som +har kureret hende . “ + +„ Nej , det må du på det bestemteste love +mig at tie med , tillige må du bortkaste flasken . “ +„ Ja , ja da , jeg får vel føje dig , fkjøndt jeg +kan ikke begribe denne hemmelighedsfuldhed . “ +„ Det skal jeg sige dig , der klæber en smule +overtro ved det hele ; for det første skal dette +undervand tabe sin kraft , når den man vil kurere +får dej at vide , dernæst vil jeg oprigtigt tilstå +dig at jeg ikke er så ganske uegennyttig , da jeg +er dødelig forelsket i din søster , og gerne vil have +henve til kone , men ikke tør anholde om hendes +hånd af frygt for et nej , og da nu Carlo tillige +har betroet mig at drikken opvækker kærlighed +til den , der har åndet på den , således som jeg +nu gør , — ja , så kan du vel nok forstå hvorfor +det er mig så magtpåliggende at Emilie +kommer til at nyde den . “ +„ Kom med din djævleflaske , “ råbte Adolf +henrykt , „ Du skal være min svoger . Du er en +hædærsmand som jeg satans godt kan lide , du +skal få Emilie , og jeg giver dig mit azresord +på at jeg aldrig skal røbe dig . “ +Theodor kunne ikke undlade at gøre en slags +grimace , som Adolf imidlertid ikke så . +„ Hør Nielsen , “ vedblev sidstnævnte , „ for at +give dig et våben i hænderne imod mig , hvis +x + +jeg skulle røbe dig , så er her min søsters breve , +du ved , dem jeg tog fra hende , behold dem , og +skulle jeg nogensinde komme i forlegenhed for en +lille elskovsdrik , så kan jeg vel nok få et par +dråber hos dig ? “ +„ Såmange som jeg har , står til din rådighed , +men lad mig nu se at du i aften opfylder +dit løfte til mig , — når din søster har drukket , +kunne du så ikke give mig st tegn på , at det +er sket ? “ +„ Ja , hvad skulle det være for et tegn ? “ +„ Jeg ved ikke , — kunne du for eksempel ikke +sætte dit lys i vinduet før du gik i seng , så snart +jeg har set det skal jeg hoste og du kan da +roligt tage det bort . “ +„ En ypperlig ide ! det skal jeg gøre , hurra ! +Det bliver kommers , vi har altså sluttet et hemmeligt +forbund , det er ligesom i de tyske røverromaner , +hvor de gå på rov ! “ +Theodor blev med et ganske bleg ; thi drengens +ord mindede ham på engang om Renard , +som altid brugte dette udtryk , han fattede sig , imidlertid +snart og udbrød : +„ Jeg kan altså stole på dig ? “ +„ I liv og i død ! “ + +„ Vil du have et glas vin endnu før vi +skilles ? “ +„ Nej tak ! nu må jeg hjem . Klokken er mange ; +iaften skal du så snart Emilie har nydt sin hexedrik +få signalet . “ +Og de to venner skiltes . +Emilie var som en følge af de havte sindsbevægelsær +bleven syg , og da faderen af frygt +for , at når natten indtraf og hun skulle behøve +hjælp , der da ingen var i nærheden , havde han +bevæget hende til at bytte sit kvistværelse med hans +som var i stueetagen . +Emilie lå altså nede . +„ Hvordan har du det , lille Mille ? “ spurgte +Adolf om aftenen , idet han med et glas vand +trådte hen til hendes seng . +„ Tak Adolf ! “ svarede hun , „ nu tror jeg nok +det er noget bedre . Lægen har været her i eftermiddag , +og han sagde , af feberen ville lægge sig +til natten . Men hvor har du været henne ? Fader +har været meget vred fordi du atter var ude . “ +„ Åh , jeg var nede ved havnen for af se +om isen kunne bære , — jeg havde nær faldet st +for den er så tynd . “ + +„ Kære Adolf , lad det fare , “ udbrød Emilie +med virkelig bekymring , idet hun rakte broderen +sin hånd , „ Du kunne let drukne , og tænk få på +den sørg du derved ville forvolde fader og mig . “ +„ Bryd dig ikke derom , skulle jeg være så +uheldig af dumpe , så kan man træde vande . +Ukrudt forgår ikke så let , det ved du nok af +erfaring ; men det er sandt , her er et glas vand +som fader har sendt mig med til dig , han sagde +af når du drak det helt ud til bunden , så ville +feberen nok forlade dig til i morgen . “ +„ Tak Adolf , sæt det der på bordet . “ +„ Nej , vist ikke nej , du skal drikke det nu , for +så fager jeg glasset tilbage , når fader har sagt +at du skal drikke vand , så drikker du vand og +dermed Basta ! “ +> Emilie tog , for ikke at modsige sin Broder , +glasset og tømte det . +„ Se så , lille søster , “ sagde han med et +skadefro smil , „ nu da du er færdig , så vil jeg +sige dig godnat , og ønske at du må drømme +behageligt ; i morgen skal du se , så vil alt nok +være anderledes . “ +Og Adolf forlod hende . +Da han var kommet op på sit værelse satte +han sit lys i vinduet , og lidt efter hørte han en + +rr3 +stærk Hosten nede på gaden fra Nielsen , tsk tegn +på , at han havde set hans signal . +„ Se så , min gode , “ sagde drengen , idet +han tog lyset bort , „ nu kan du ganske rolig gå +hjem og sove på dit grønne øre . Emilie har +fået din elskovsdrik og i morgen vil hun være +ligeså forlibt i dig som en rotte i en sød ost ; +det bliver en herlig svoger jeg der får mig , +når han er bleven gift med Emilie , bliver han +nødsaget til at lade mig råde og forstrække mig +med de penge som jeg behøver til mine fornøjelser , +for ellers — ja så truer jeg ham med at fortælle +på hvilken måde hun er kommet til at elske ham . “ +Lidt efter sov han ind , ved tanken om de +glæder han havde ivente , når Emilie først var +bleven Fru Nielsen . +Det er , som kloden vejret ville nakke , +som luften bleven var for tnng og lnmmer ; +og bøllende sig kæver jordens dække , +lig kvindens brust , når det er fvidt med Kummer . +Dog liden standsning jorden fremad ruller , +i atthren taber sig det siærke bulder . — — +en kvinde skabtes ikkun til at lide ; +thi sorgens Kee , hun sit jo ved sin side . +Efterat Adolf havde forladt Emilie lå hun +endnu i nogen tid og tænkte på de sidste Tages +på nvv tit + +begivenheder ; hendes faders forestående fallit , +Walthers forbrydelser og Theodors trudsler . Alt +dette løb på en forunderlig måde sammen og +forstyrrede hendes tankegang ; hendes tilstand +blev lidt efter lidt mere omtåget , det forekom +hende som om ethvert af møblerne i stuen forandrede +sig til ubekendte gruopvækkende skikkelser . +Vangs skriverbord blev til et grønligt skjælbedæktet +uhyre med store grådige fremstående øjne , +det udstrakte sine kløer imod hende og nærmede +sig mere og mere ; pludseligt var det forsvundet +og hun så kun sire hvide vægge som langsomt , +men sikkert trak sig sammen og blev mindre , en +ligesom tung byrde lagde sig på hendes bryst ; +hun ville skrige , men formåede det ikke , hendes +tilværelse var skrækkelig , hun troede det var døden , +og i alle sineqvaler ønskede hun blot , at det +var forbi . +Omsider forlod bevidstheden hende . +Pludselig for hun sammen , en dør blev sagte +åbnet og Nielsen trådte ind . Emilie så og +hørte ham tydelig , men det var hende ikke muligt +at gøre selv den mindste bevægelse , hun var som +lamslået . +Hnn mærkede at han nærmede sig sengen +hvori hun lå , og ved lampens skin så hun + +den glødende lidenskab med hvilken han betragtede +hende ; med et bøjede han sig ned og trykkede er +langt flammekys på hendes læber . +Hun følte hans brændende ånde og det hede +Kys , men den uforklarlige og usynlige magt holdt +hendes legeme i en bestandig sløvhedstilstand . +Hnn hørte ham sige : +„ Hvor du er smuk Emilie , selv en engel fra +himlen kunne for din skyld forlade paradiset og +synde samt kaste sig i den evige fordømmelse , hvor meget +mere må jeg da ikke , jeg som kun er en +ussel dødelig føle din skønheds magt ; jeg har +svoret på at du skulle blive min , og jeg holder +ord , lad så følgen blive , hvad den vil . Lad et +helt livs foragt knn hvile på mig , søndertræd +mig med din fod , jeg skal villigt bøje min nakke +under hvilketsomhelsl åg du vil pålægge mig , +men min må du blive , jeg må hvile ved din +svulmende barm omslynget af dine dejlige arme , +det er kun det Paradis jegsøger , lad så det andet +for evigt være lukket for mig . Din elsker , Walther +bliver dog aldrig din , han har ved sine forbrydelser +selv bortkastet den lykke som du ville give +ham . Din fader er nær ved afgrundens rand , +jeg kan ene frelse ham , modtag da den hånd som +jeg vil byde dig . “ + +da Theodor halvt hviskende havde sagt dette , +fog han en lille flaske og holdt den hen under +Emilies næsehun +syntes , at sengen og alt veg bort fra +hende og hun sank ud i det tomme rum . +Te sjælelige evner vare ophørte med at virke , +og hun var fuldkommen bevidstløs . +Skurken havde foruden en almindelig sovedrik +også benyttet chlorform . +Vi ville drage et slør over det som nu skete , +og kun fortælle at et menneske omtrent to timer +fenere med sagte , men usikkre skridt forlod Vangs +hus . +Emilie var skændet , skændet uden at hun selv +havde det mindste begreb derom . +Den næste dag var hun endnu mere syg end +dagen i forvejen , men hun ville af frygt , for at +bedrøve sin fader , ikke lade sig mærke dermed ; hun +ville stå op , men det var hende næsten ikke muligt , +en mathed som hun ikke selv kunne gøre sig rede +for , overfaldt hende og hun tumlede tilbage i +sengen . +Ved mere end almindelige anstrengelser , overvandt + +hun sig imidlertid noget efter og det lykkedes +hende at komme op . +„ Herregud Emilie , hvor du dog seer medtaget +ud , “ udbrød bang , da hun viste sig ved theebordet , +„ det er nok det bedste , at du straks igen søger +sengen og vi sender bud efter doktoren . “ +„ Tak fader ! jeg befinder mig fuldkommen vel , “ +Svarede hun , „ men det matte , næsten stive blik , de +store blålige ringe omkring øjnene , og de blege +kinder , modsagde hende aldeles . +Adolf sad med en stor kop the , hvori han +dyppede et mægtigt stykke smørrebrød ; han skævede +over til søsteren , med dette ondskabsfulde +sideblik som var ham egent . +„ Nå , lille Mille , hvordan har du så sovet +inat , “ spurgte han , da han uden at tale i nogen +tid havde syslet med theetøiet . +„ Ikke rigtig godt ! “ svarede Emilie gysende +ved tanken om det om natten passerede , hvilket +hun anså som lutter feberfantasier . +„ Vi har allerede haft fremmede i dag , “ vedblev +Adolf , „ ja , hvad mener du , det var såmænd +købmand Nielsen . “ +„ Nielsen ! “ gentog hun i udråb , idet blodet +strømmede hende til kinderne . +„ Ja Nielsen , han havde en længere samtale + +med fader , som jeg ikke måtte høre , men det var +om dig , for jeg hørte ham tydeligt nævne dit navn , +da jeg gik udenfor vinduerne . “ +„ Hold mund dreng , og pas dig selv ! “ udbrød +bang , hvem det ærgrede at Adolf skulle have +sin næse alle vegne . „ Tn er altid nartig og sladderagtig , +det nytter kun lidet at jeg har sendt dig +ud blandt fremmede for at få kundskaber og +lære , thi du er og bliver altid lige vanartet . “ +„ Herregud ! “ svarede Adolf med krokodillegråd , +„ jeg kan da ikke gøre ved , af Nielsen har friet fil +Emilie . “ +„ Vil du pakke dig ! “ råbte bang rasende , +idet han sprang op +Adolf ønskede intet heller , thi som et lyn var +han nde af døren . +Da fader og datter vare ene blev der en +pause , som Emilie omsider brød : +„ Hvad var det som Adolf sagde om Nielsen ? “ +Spurgte hun . +„ Det skal jeg sige dig , mit barn , “ svarede +bang efter nogen tøven , „ Nielsen har ganske rigtig +anholdl om din hånd , men— ja kom nu herhen +hos mig og sæt dig her ved siden af mig i sofaen , +sådan ! giv mig nu din hånd og lad os +tale med hinanden som det anstår sig . Du er + +nu i den alder , af du ikke er et barn mere , af +du ikke er as de styggeste , det ved du godt — +nuvel , du har gjort indtryk på Nielsen , den unge +købmand , som agter af nedsætte sig her i byen ; +han har i dag henvendt sig fil mig og spurgt om +jeg havde noget imod partiet . “ +„ Og du svarede ? “ spurgte den skælvende +Emilie . +„ Jeg har svaret ham , af det aldeles beroede +på dig ; fra min side skulle der intet være til +hinder for eders forbindelse , dersom du syntes +om ham . “ +En voldsom indre kamp fandt i dette øjeblik +sted hos Emilie ; hun tænkte på Walther , sin +faders nærstående fallit , og det glædesløse liv , +som hun ville gå i møde ved Nielsens side . +Omsider fejrede datterkærligheden og hun +udbrød : +„ Ville du gerne se mig som Nielsens kone ? “ +„ Ja ! “ svarede den intet ahnende bang , „ jeg +vil være oprigtig imod dig , det er mit inderligste +ønske ; Nielsen er en brav ung mand , som jeg +længe godt har kunnet lide , han er en udmærket +forretningsmand , og vil vred tiden drive det til +noget stort , desuden kunne jeg mærke på det +hele , at han holder inderligt af dig , du vil der120 + +som du tager ham , nok blive lykkelig , det er jeg +overbevist om . “ +Tisse ord : „ Det er mit inderligste ønske “ , +var nok til at bestemme Emilie på samme tid som +hun nærede en hvis frygt for sin fader , elskede +hun ham også over alt . +„ Nuvel da , kære fader , “ sagde hun idet hun +grædende tog ham om halsen , „ jeg har bestemt mig , +jeg giver Nielsen mit ja ! er du så tilfreds ? “ +„ Det var da et underligt spørgsmål du +der kommer med , synes du ikke om ham , så kan +du jo sige nej ! da det er dig og ikke mig som skal +ægte ham , så må det jo blive dig , der skal være +tilfreds , — eller vil du måske ikke have ham ? “ +„ Jo , jo ! “ stammede den ulykkelige Emilie , idet +hun troede at hengive sig for at frelse sin fader +fra en undergang som aldeles ikke eksisterede . +„ I fruentimmer er og bliver dog nogle forunderlige +skabninger ! “ udbrød bang , idet han +kærtegnede sin hulkende datter . „ Har i sorg , +så græder i , nå ja , det kan jeg sinde mig i ; +tårerne er jo blevne skabte for at lindre kvindens +nød , men at i også græder , når glæden +banker på eders dør , det forstår jeg ikke . “ +„ O , min fader ! Tårerne overvældede mig + +så stærkt , at jeg ikke var mig selv mægtig , jeg +beder dig tilgiv mig . “ +„ Snak ! hvad skulle jeg vel have , at tilgive +dig . — nu vil jeg skrive et par ord til Nielsen +og bede ham komme , — nå , tro mig at han vil +blive glad , — nu seer du langt bedre ud , nu har +du fået blod i dine kinder . “ +Stakkels Emilie , det var feberen som med +hektisk rødme farvede dem . +„ Det var altså kærligheden som gjorde dig +syg , “ vedblev bang , „ Du elskede ham og vidste +ikke om han gjengjældte dine følelser , det var +altså det som der nagede dig , ja vi mennesker , +vi er dog alle nden undtagelse tåbelige . Din +stakkels moder , min pige , hun har været akkurat +ligesådan , og købmanden sukkede ved tanken om +hans afdøde kone ; derpå skrev han en billet til +Theodor , hvori han underrettede ham om hans +lykke . +Emilie hvilede i sofaen med ansigtet skjult +i sit lommetørklæde . +Udenfor stod der en lurer , som havde hørt hele +samtalen ; det var Adolf , han hoppede og sprang +og vidste ikke på hvilket ben han skulle stå +af glæde . +„ Sikken en satan ! den Nielsen , “ udbrød han , +på rov 11 + +„ hvem skulle have troet det ; det er altså en virkelig +elskovsdrik som jeg har givet hende , nå ! ja +nu skipper jeg ham ikke før han har givet mig +resten af det han har tilbage deraf ; jeg vil derpå +bringe flasken hen på apotteket for at få den +annalyseret , også vil jeg have mig en trepægleslaske +lavet deraf , så skal jeg blive en rigtig +Don Juan ! “ +En time efter kom Theodor strålende af +glæde , han havde modtaget Vangs billet og skulle +nu tale med Emilie . +„ Jeg har talt med min datter , “ sagde købmanden , +„ hun vil straks være her og er , som de af +brevet har set , ikke utilbøjelig til at gå ind på +deres tilbud , ja jeg er endogså temmelig overbevist +om , at hendes følelser stemmer overens +med deres ; tael nu med hende , og når alt er +afgjort , kald så på mig , min velsignelse til forbindelsen +har de . “ +Og den tilsyneladende kolde og ordknappe +handelsmand gik hurtig ud i boutiken for at skjule +sin indre bevægelse . Bang varet af disse mennesker , +der under et afmålt , undertiden næsten frastødende +ydre , dulgte et varmt og følende hjerte . +Livet havde hjemsøgt ham med sine storme ; fra +en fattig handelsbetjent havde han med jernskid , +v i i ' llo ! I . - + +redelighed og sparsommelighed arbejdet sig op til +den stilling han nu beklædte i samfundet ; han +giftede sig og var lykkelig ; da mistede han sin hustru , +det væsen han elskede overalt i verden , det var +ham det hårdeste stød ; sorgen gjorde ham ordknap +og tilsyneladende streng imod sine omgivelser , +sine børn måtte han lade opdrage ude , og det +var grunden af den blødhjertede og varmtfølende +Emilie frygtede , ligeså meget som hun elskede ham . +Hvad Adolf angik , så bar han i den alder han +var , ikke respekt for nogen , han var kun en tankeløs , +uartig og egenkærlig dreng , som den noget aldrende +rektor i Tønder ikke havde kunnet opdrage +tilstrækkelig , grundet på de mange pligter , der +ellers påhvilede ham . +Ta Theodor havde ventet lidt , åbnedes døren +til det indre værelse langsomt og Emilie trådte +bleg ind . +Offeret var ene med sin bøddel . +„ Jeg har for få øjeblikke siden modtaget en +billet fra deres fader , min frøken , “ begyndte +han , „ og den gør mig til det lykkeligste menneske +på jorden . “ +Emilie gjorde et forsøg på af svare , men +ikke en lyd kom over hendes læber . +„ De tier , min frøken ! “ vedblev han , „ det er + +da ikke en skuffelse de har beredet mig , deres +fader sagde mig nys , af de delte mine følelser , +skulle han have taget fejl ? — eller er det kun +jomfruelig undseelse der holder dem tilbage , hvis +så er , da skænk mig denne hånd som er det +eneste og det højeste mål jeg har at stræbe efter . “ +Og han greb hendes højre hånd . +En nervøs skælven gik igennem Emilie da +han berørte hende , hun følte ligesom om hendes +strube blev sammensnøret ; tusinde og atter tusinde +tanker krydsede i et øjeblik hendes hjerne , hun +stirrede Theodor , drevet af en hende uforklarlig +magt ind i øjnene , hun ville frigøre sin hånd , +men formåede det ikke . +„ Er de syg ? “ spurgte han forbanset over +hendes taushed , „ eller hvad er det ? “ +„ Stille , “ hviskedee hun , idet hendes øjne antoge +et glasagligt udseende , „ slip ikke min hånd , +hvis de vil vide noget , jeg seer ! “ +„ Hvilket ? “ +„ Hvem du er og hvad du har for , jeg ved +hvilke skændige midler du har benyttet for at +bringe mig i din magt , du har ført min fader +bag lyset , bedraget min Broder og skændet mig , +det var dig der sidste nat listede dig ind i huset +efterat du havde fået min Broder til at give de + +bedøvende midler ; Walther er ingen forbryder og +min fader har aldrig stået sig bedre end nu , — +men skæbnen må have sin gang , jeg tør ikke +forgribe den . “ +Theodor var aldeles forundret over det fænomen +der viste sig for Hain , at Emilie ikke var i +sin normale tilstand , det så han tydeligt ; hånden , +som han omfattede , var kold , klam og fugtig , +pulsen næppe følelig og øjnene mindede stærkt om +en søvngænger . +„ Hun er magnetiseret ! “ tænkte han . +Og som om han havde talt til hende , svarede +hun : +„ Ja jeg er , sjælens gave til at se , blev +nedlagt i mig ved min fødsel , men din berørelse +udvikler den endnu mere ; spørg og jeg er rede til +at svare dig . Naturen gjorde mig til din slavinde , +jeg fødtes jo kun til at lide . — benyt din +magt før tilfældet gør sig til herre over dine +handlinger . “ +„ Skulle det virkeligt være muligt at denne +kraft eksisterer , “ tænkte Theodor , „ eller er jeg i +dette øjeblik spilleboldt for en fixion . Renard +har rigtignok ofte fortalt mig om sligt , men jeg +har aldrig troet ham ; blot jeg havde ham her , han +kunne forklare . - “ + +„ Det som det højeste væsen har forbeholdt +sig selv , “ afbrød atter Emilie hans tankegang , +„ tro aldrig det , dertil skal du komme og ikke videre , +der er grændser for alt . “ +„ Hvad tænker jeg nu på ? “ spurgte Theodor , +gjort dristig ved det han hørte og så . +„ Du lænker på din staldbroder i mange af +dine forbrydelser , — du tænker på Renard . “ +„ Hvem er han ? “ +„ Vent lidt , lad mig først søge ham ; — nu +seer jeg ham , han går i dette øjeblik over en +bro , han tænker på dig , han forbander dig i +sine tanker fordi dir har forladt ham , men han +kan berolige sig , for du vil snart atter søge ham , +thi du trænger snart til hans hjælp ! “ +„ Hvor skal jeg søge ham ? “ +„ I Århus , hvor han vil opholde sig indtil +han rejser hertil byen med dig . “ +Theodor flap hendes hånd og den naturlige +tilstand indtrådte øieblikkel-g ; thi Emilie henvendte +sig til ham med en noget mat stemme og sagde : +„ Hr . Nielsen lad mig være oprigtig imod dem +i de få øjeblikke vi har at tale alene med hinanden . +Jeg elsker dem ikke , det ved de jo godt , +deres optræden lige overfor mig iforgårs har ikke +været ædel , men alt dette vil jeg sætte til side , min + +faders lykke er mig det dyrebareste her i verden , +og det er den jeg vil opofre mig for , jeg tror , +at de elsker mig oprigtigt , og at det kun var +skinsygen , der bragte dem til at behandle mig +således som sket er , nuvel jeg samtykker i at +blive deres kone imod at de redder min fader +fra den nær forestående fallit . +„ Det lover jeg dem , min frøken ! “ +„ Måske tiden kan bringe mig til at glemme +det , som de desværre kender alt for godt , foreløbigt +må de lade dem nøje med min agtelse , men +mere kan jeg ikke . “ +Gråden var her nærved at kvæle hendes +stemme . +„ Tilgiv mig , “ stammede Theodor , idet han +faldt på knæ for hende . „ Min grænseløse +kærlighed til dem er skyld i det alt sammen , +jeg elsker dem som en vanvittig , fordøm mig ikke , +Emilie , beklag mig snarers , som deres wgtefælle +vil jeg være roligere , jeg vil betragte dem som +en søster , en dyrebar skat , som gud har givet +mig at bevogte ; jeg skal være som en ældre +Broder lige overfor dem , hele mit liv skal være +dem viet , for et smil af deres dejlige læber skal +jeg pålægge mig ethvert savn ; nu kan det være , +at de på grund af , jeg tilstår det åbent , + +min iforgårs nederdrægtige opførsel lige overfor +dem , afskyer mig , men ved et sammenværen med +mig , sonl min hustru , vil de nok komme til at +bedømme mig anderledes , de vil i deres indre +hjerte sige , han har været endeel letsindig , men +hans kærlighed til mig må undskylde ham . “ +Theodor havde spillet sin rolle så godt , at +Emilie næsten var rørt , med tåre i øjnene rakle +hun hykleren hånden , som han med bortvendt +ansigt modtog , og med nedslagne øjne trykkede +et Kys på . +? Vi bede vore læsere bemærke den dobbelte +^tilstand , hvori Emilie befandt sig , den magnetiske +, åndelige , hvori kun sjælen virkede , og den legemlige , +som var aldeles uvidendende om det hun +nys så klartscende , påvirket af et tilfældigt +sammenstød af omstændighederne var kommet i +for nogle minutter . +Theodor havde set resullatet på en for +ham uopløselig gåde , og han trinmpherede i sit +indre . +Offeret var i hans magt . +„ Tillader de at jeg kalder på deres fader +og gør ham delagtig t vor lykke ? “ sagde han , +idet han rejste sig . +„ Ja , “ svarede hun . „ Men lov mig , at de + +vil gøre alt , hvad der slår i deres magt , for +at redde ham fra hans ulykke . “ +„ Vær rolig , dyrebars Emilie , hans sag er +fra dette øjeblik min , uden at han har den mindste +anelse deroni , skal den truende fare som svæver +over hans hoved være fjernet . Stol trykt på +mig , jeg har endnu aldrig bedraget dem , der satte +deres lid til mig . Deres fader er frelst . “ Og +Theodor kaldte på bang . +„ Heri bang , “ sagde han da denne var kommet . +„ Deres datter har i dette øjeblik gjort mig til +det lykkeligste menneske , hun har givet mig sit ja , +mit længe nærede ønske bliver således opfyldt +på den skønneste måde , og der mangler intet +uden deres samtykke , til at gøre vor lykke fuldstændig . +Giver te det ? “ +„ Af mit ganske hjerte , “ svarede købmanden . +„ Emilie er en god pige , der fortjener alt det +held , som livet kan lade hende blive tildel , +gør dit til , min søn , at hun får det , og gud +vil nok gjengjælde dig det . “ +Emilie var altså blevet forlovet . +Den der forbavsede sig mest derover , det + +var hendes veninde , som kendte og havde besørget +hendes brevveksling med valtter . +„ Du har altså holdt det stakkels menneske +for nar , “ sagde hun til hende . „ Ved du hvad , +Emilie , det havde jeg aldrig troet om dig ; vi +have kendt hinanden fra vi begge vare børn , og +jeg har ikke før nu opdaget noget underfundigt +hos dig . — hvorfor har du forlovet dig med +valtter ? “ +Emilie svarede hende ikke , hun følte alt for +vel det begrundede i venindens bebrejdelser . +„ Du svarer mig ikke , “ vedblev denne . „ Det +kan jeg så godt forstå ; thi du kan ikke svare +mig , men jeg fatter klart det hele ; det var altså +derfor at du så pludselig ophørte med at skrive , +du har været falsk , endogså ligeover for mig , +du har kun hyllet , idet du ængstelig og bedrøvet +kom og spurgte om der ikke var brev til dig fra +København , du vidste nok alt for godt , at der +intet var , thi du havde naturligvis allerede dengang +slået op med ham , da du begyndte at +synes bedre om den rige Nielsen end den fattige +lieutenant . — fy , det er skammeligt handlet +af dig . “ +Også det tålte Emilie , idet hun stiltiende +gav hende net . + +„ Du må heller ikke tro , at du er gået +fri for folks omtale her i byen , “ vedblev den +anden , „ thi der er i lang tid blevet mumlet om +at du havde stævnemøder med Nielsen oppe +i anlæget . Jeg har endnu ikke villet tro det , +men nu seer jeg desfoværre at det er alt for sandt . “ +Dette var dog Emilie for meget , og hun +udbrød : +„ Dem som har sagt dig det , have skammeligt +bagvasket mig ; thi , så sandt der er en gud til , +så forsikrer jeg dig at jeg aldrig udenfor min +faders hus har talt med Nielsen , ej heller er det +mig som har forladt valtter , men ham der har +bedraget mig , idet han — — “ , her holdt hun inde , +idet hun frygtede for at sige for meget . +„ Nå , bliv kun ved , hvorfor tier du så +hurtigt ? — nej lille Emilie , jeg tror dig ikke +itke mere ; thi din handlemåde har givet mig +altfor tydelige beviser på din flygtige og letsindige +charakteer , den stakkels godtroende valtter , +nu skal han formodentlig oven i købet udles , fordi +han holdt så meget af dig , og troede dig så +godt , men du kan tro , jeg skal skrive ham til , +og underrette ham om hvorledes han ved din +falskhed er bleven ført bag lyset ; vort venskab +er forbi , jeg vil lade som jeg aldrig havde kendt + +dig , thi jeg er ærlig , og holder mest af at mine +veninder er ligeså . “ Dermed gik hun rask ud +af værelset , og lod den bedrøvede Emilie være +alene tilbage . +Lidt efter forlod sidstnævnte huset for aldrig +mere at vende tilbage til den som var hendes +eneste oprigtige veninde . +Samme dag blev et brev afsendt til valtter , +hvori han blev underrettet om Emilies forlovelse +med Nielsen , samt om hendes nær forestående +bryllup . +Adolf jublede af glæde , han lånte penge +af sin tilkommende svoger , som han alle brugte +til slikkerier , den første februar var bestemt til +at skulle besegle hans søsters pagt med kirkens +velsignelse . +„ Sangforeningen skal synge ved min søsters +vielse , fortalte han med en vigtig mine til en anden +dreng , “ „ og seks hvidklædte brudepiger skal +hun også have , jo du kan tro der bliver stads . +' Nielsen fortalte , at han havde fået brev fra Hamborg , +der gjorde ham det aldeles nødvendigt , af +han måtte rejse dertil , og da krigen var udbrudt , +blev han tvunget til , af rejse over Sverrige , +men i løbet af fjorten dage skulle han atter være +tilbage . “ + +hele rejsen til Hamborg var ikke andet end +opdigtelse , den sande grund var , af han ville +opsøge Renard i Århus for af formå ham til +af forstrække sig med de nødvendige penge , thi +hans pung begyndte nu , af blive tom . +Theodor rejste og vi ville følge ham , i Århus +traf han ganske rigtigt , som Emilie havde forudsagt +ham , Renard der modtog ham med forbandelser . +„ Nå er du der din skurk ! “ udbrød han +såsnart han så ham , nu har du vel ingen flere +penge , og tyer igen hen til den gamle for af +han atter skal hjælpe dig ; men denne gang gør +du regning uden værd , jeg er ikke så tosset , atter +af indlade mig med dig du galgenfugl , gå +hen et andet sted , og lad dig hænge i et mere +værdigt compagni , thi imellem os er alt forbi ; nu +har du vel igen begået nye dumheder som du +vil have , af jeg skal klare for dig ! “ +„ Nej denne gang har jeg handle^ det klogeste +jeg endnu har gjort , “ svarede Theodor , „ jeg er på +vejen til at gifte mig . “ +„ Med djævelens cousine , “ afbrød den gamle +hånligt leende . +„ Nej med den smukke pige som vi mødte på +tønderveien , hende der gav dig almisse , og som + +du advarede mig for , erindrer du ikke hende ? +Hun er en datter af den rigeste købmand i Haderslev , +med hende skal jeg have bryllup den 1ste i +næste måned . “ +„ Nu lyver du vist for mig , min rare dreng ! “ +„ Nej , såsandt som jeg er ærlig , så er det +tilfældet ! “ +„ Såsandt som du er ærlig ! ja det var just +den rette ed , du seer også ud som lerligheden +selv , og du er ærlig , derom vidner alle dine bedragerier , +og nu kommer du til mig som en ærlig +kammerat for , at dele udbyttet af dit rov med +mig , fordi jeg har været dig behjælpelig med +flugten fra galejerne . Du har en herlig opoffrende +carakteer , og jeg kan aldrig glemme dig ; +giv mig så pengene , og gå fanden ivold ! “ +Theodor mærkede alt for tydelig at nenard +gjorde nar af ham , men han kendte den gamle +for godt til af vide , af når han først begyndte +dermed , så kunne han omtrent få ham til hvad +det skulle være , han sagde derfor : +„ Du spotter mig Renard , og jeg vil tåle det +fordi jeg ved af når du erfarer hele historiens +sammenhæng , så vil du få andre tanker og +istedeffor dine bebrejdelser vil du skænke mig dit +bifald . “ + +„ Det fluide da være den første gang af du +havde handlet klogt , hvis så er , — men jeg tror +det ikke . “ +„ Vil du høre mig med tålmodighed og +uden af afbryde mig , så skal jeg fortælle dig , +hvorledes jeg har spillet mine kort denne gang . “ +„ Tael da ! “ svarede Renard noget beroliget . +„ Tillader du , “ udbrød Theodor , idet han tog +sin overfrakke af og gjorde sig det bekvemt . „ Som +du vel nok erindrer , gjorde jeg mig usynlig for +dig i Møgeltønder efter at jeg havde medtaget +nogle så penge af vort fælleds bytte . “ +„ Sig hellere , efter at du havde nappet så meget +som du kunne få fingre i , “ afbrød nenard . +Theodor lod som om han ikke hørte hvad den +gamle sagde , men vedblev : +jeg forlod dig for af opdage den unge piges +spor , hvis syn havde gjort et uudsletteligt indtryk +på mit hjerte . “ +„ Et dejligt hjerte , — eninflameretkjødklump . “ +„ Det lykkedes mig efter nogen forgæves møje +at finde hende i Haderslev , hvor hun hørte hjemme , +hun var datter af kjømand bang , som har den +største købmandshandel der i byen ; jeg skaffede +mig adgang til familien under påstand af , at +jeg ville nedsætte mig og åbne en forretning + +dersteds . Jeg fortalte at jeg var rig , og at de +største handelshuse i Hamborg ville gøre alt for +at understøtte mig ; jeg vandt derved den ordknappe +bang , som optog min skumplan med velvilje med +datteren . Emilie havde jeg kun liden fremgang , +hun kunne åbenbart ikke lide mig , men jeg fandt +på råd alligevel . Emilie har en Broder , Adolf , +en lang dreng på femten nar , en laban , som kun +tænker på at æde og drikke og så på at læse +§ fordærvende romaner ; ham var det mig en let +sag at vinde ; jeg gav ham mad og vin , ligefiåmeget +han ville fylde i sig , samt lånte ham +che moraliserende bøger ; han undersøgte søsterens +skuffer for at stjæle penge fra hende , og ved en +sådan lejlighed fandt han endeel breve og et +portrait fra en lieutenant Walther i København +med hvem hun var hemmelig forlovet ; jeg fik ved +overtalelser brevene fra drengen , og nu havde +jeg hende , min plan var snart lagt ; jeg friede +med megen pattos til hende , og fik som jeg havde +forudset et „ Nm “ , det var det som jeg havde beregnet , +thi nu gik jeg fra bønner over til trudsler , +jeg lovede at hævne mig ; løjtnanten blev gjort +til en spiller og falsk vexelrytter , hendes fader +var på vejen til en fallit , som ville ødelægge +ham , og den kunne jeg forhindre , men ville ikke , + +med mindre at hun ægtede mig , kort sagt , før jeg +forlod hende havde jeg benyttet alle de våben , +som der stod til min rådighed ; hun blev syg af +skræk og fortvivlelse , og nu arbejdede jeg videre +på mit værk ; da Adolf fortalte mig at Emilie +var upasselig , huskede jeg på recepten til den +udmærkede sovedrik du engang havde givet mig , +denne mageløse opfindelse der lommer legemet , men +lader sjælen våge , ved at bilde Adolf en løgn +på lermet , fik jeg ham til at bibringe Emilie en +dosis i et glas vand , og ved nattetid besøgte jeg +min elskede på hendes værelse , efter at jeg endnu +en gang havde foreholdt hende af hun burde bestemme +sig til fordel for mig , bedøvede jeg hende +fuldstændigt og gjorde dernæst hvad jeg ville , — +sagte og lydløst forlod jeg lidt derefter huset og +den næste dag friede jeg til hende igennem faderen ; +min Donna var nu bleven mere føjelig , hun +gav mig sitja , og først i næste måned skal brylluppet +slå “ +„ Og så ? “ spurgte Renard , som i tanshed +havde hørt enden på Theodors historie . +„ Og så ? “ gentog denne . „ Har du da ikke +forstået mig ? Ved af ægte Emilie er min lykke +gjort , jeg bliver compagnon med bang , og det +skulle gå til med fandens kunster om ikke hans +på 12 + +formue snart skulle blive min , jeg har da en +nydelig ung kone , bliver en rig mand , og alt +det forbigangne er glemt . Du må nu være mig +behjælpelig med af låne mig nogle penge , til +af jeg i begyndelsen kan slå om mig med for +af gøre de andre trygge . “ +„ Og hvis jeg nu ikke vil ! hvad så ? “ +„ Det kan ikke være din mening , da du såvel som +jeg vil komme til af høste gavn af dette +coup ; men det er sandt , jeg glemte af fortælle dig +en ting og det er , af min tilkommende er clarvoyant , +jeg opdagede det da hun gav mig sit ja . +Du har så ofte fortalt mig derom , men jeg har +aldrig villet tro dig , nu har jeg lyn for sagen . “ +„ Hvorledes ? fortæl mig det ! “ udbrød nenard +med interesse . +„ Jo seer du , idet jeg tog hende i hånden , +blev den pludselig klam og fugtig , hendes øjne +hængte sig så af sige fast ved mine , og hun fik +aldeles udseende af af være en søvngjængersfe ; +hun sagde , af hun var min slavinde og rede til +af lyde mig og af jeg skulle benytte øjeblikket før +det var forsilde , — ja endogså mine tanker svarede +hun mig på . “ +„ Og du ? “ +„ Blev som du vel kan tænke dig aldeles forbanset , + +jeg havde hidindtil anset magnetismen +for lutter humbug eller i det højeste for et selvbedrag , +hvori såvel magnetiseuren som den magnetiserede +hildede sig , en hallunsination fremkaldt +ved let pirrelige nerver ; men nu opdagede jeg af +der var noget andet tilstede , jeg lod Emilie søge +dig , og hun fandt dig gående i Århus , soul +hun sagde , i dine tanker forbandede mig ; men det +mærkeligste af det hele er , at alt er slået til , +ja hendes fremsynether strakte endogså til at hun +sagde at du ville følge med mig til Haderslev . “ +„ Ved gud ! det vil jeg også ; endelig er da +det fænomen fundet , der kan give mig oplysninger +om det jeg i så lang tid har eftertragtet , men +hvorledes fik du hende vækket igen ? Hvilke midler +benyttede du , enten breads eller Humes +mettode ? “ +„ Jeg forstår ikke hvad du mener ; så snart +jeg slap hendes hånd var hun atter i normal +tilstand og erindringen om det nys passeerte var +i samme nu forsvundet . “ +„ Selvsom ophævelse uden system , men det +vil jeg snart kunne overbevise mig om , hvis det +forholder sig som du siger , da har du opdaget en +sand skat og vi ville begge blive rige og mægtige , +til hvilken nytte kan hun ikke være os , intet vil + +være skjult for vore øjne , endogså de andres +tanker vil ligge åbne for os , vi ville blive almægtige . +Min drøm skal da endelig gå i opfyldelse , +— jeg følger dig i morgen ; i aften har +jeg først en lille sag for med en mand ude ved +jernbanen , når den er endt , så med dig på +rov , men på en anden måde end tidligere . “ +„ Jeg har altså dog engang kunnet bære mig +rigtigt ad ? “ spurgte Theodor triumferende . +„ Det har du , “ svarede Renard , idet han gav +ham et håndslag , „ jeg har lere af dig , og nu +skal jeg også fortælle dig hvad det er jeg nu har +for ; seer du mine penge beløber sig nu ialt kun +til 950 nd . , resten har jeg forbrugt , med brun +i Tønder er der intet mere at gøre , da byen +fandsynligviis med det første bliver besat af preusserne , +og vinhandleren har desuden fået dilirium , +jeg har derfor opereret på en anden måde . +> en mils vej , syd for Århus , boer der en rig +i gårdmand , som vil være mormon , ham har jeg +» i aften lokket til at møde mig på kirkegården ved +jernbanen , han tager sine penge med sig , som nok +ikke er lidt , se , det er dem jeg vil fralokke ham , +han tror at jeg er mormonpræst , og jeg har lovet +at vise ham gud ; — nu kommer du mig ret tilpas , +thi vi ville i forening se at gøre vort bedste + +Im » +Til at få fingre i pengene , men ingen voldsomheder , +hører du ! jeg har forsvoret det , og den +ed man har gjort sig selv må man først og +fremmest holde . “ +„ Vær rolig , gamle , jeg skal nok være fornuftig , +omendskønt jeg ikke kan indse hvorfor vi +skulle være så ømskinnede , det simpleste var dog +at give fæet en på panden , og derpå at +plyndre ham . “ +„ Når vil du dog komme til at reflekfere før +du handler , husk på følgerne , politiet er ubehagelige , +selv oni man tager dem ved næsen , nej , +kan vi få den gale gårdmand til godvilligt at +give os pengene , så bliver det en anden sag , +om nogle dage vil han dog af familien blive +gjort umyndig ; thi de har allerede bemærket at +det ikke er rigtigt fat med ham , i dag har han +ifølge min anmodning taget alle sine penge ud +af spare-kassen . Iaften skal vi sørge for at der +skeer et changement , hvorved pengene vandrer +fra hans over i vore lommer , når det er sket +rejser vi i morgen . Her i byen går jeg under +navnet Winther , og denne mørke paryk og disse +blå briller , som du seer at jeg bærer vil gøre +det til en umulighed at genkende mig , gå over +på hotellet her lige over for , det er det sted , +_w , — + +som du kan se herfra på den anden side , men +indgangen er fra torvet , det hedder hotel Royal +og bliver kun besøgt af den såkaldte fine stok , +lad dig indskrive som Greve , baron , eller hvad +du vil , men frem for alt , med et slående navn , +jo fornemmere du er , desmindre mistanke vil der +komme til at hvile på dig , skulle du se mig +ved aftensbordet så lad som du ikke kender +mig ; når klokken er ni gå så ud af porten +og over imod kirkens hovedindgang , der vil jeg +være , så snart som du seer mig gå , følg da j +nogen afstand efter mig således at du ikke taber +mig af sigte , når det er tid , så skal jeg nok +tale til dig , og meddele dig hvad du har at +gøre , endnu ved jeg det ikke , men jeg finder det +vel nok . — hvorledes står det sig med dine +penge ? “ +„ Jeg har kun et par daler tilbage . “ +„ Ødeland , — se her , der har du to halve +brune , vær flot derovre , og spar ikke på drikkepengene +til opvarterne , thi de er vant til store +duceurer , farvel til vi ses i aften , når du går +ud af døren og seer nogen , da lad som du er +gået fejl , — stille , lad mig høre om der er +nogen . — naboerne holder meget af at lure , nej +der er ingen . Gå så ! “ + +Theodor forlod renord , og gjorde aldeles +som det var ham pålagt , han lod sig indskrive +under navnet grev lillienspare fra Malmø , og +brækkede på det svenske , ved bordet viste han +sig meget flot , idet han ikke alene selv drak , men +endogså trakterede alle de andre tilstedeværende +med vin . +„ Det er en flot Greve ! “ sagde opvarteren , +„ her vanker gøde drikkepenge , og alle opvartenspigerne , +hilste nejende med det sukkersødeste smil , +hvergang de så Theodor på trapperne . “ +Da Theodor havde spist gik han i den gamle +by , og spurgte efter dens mærkværdigheder , +alle anbefalede ham , domkirken , ellers vidste de +intet . +Drivende gik Theodor ned af gaden , indtil +han kom til en galanterihandler , i hvis vindue +en mængde smukke geværer og jagtknive vare +stillede tilskue . +Han betragtede dem så længe indtil han fik +lyst til en af dem , og gik ind og købte en meget +smuk jagtkniv . +Da han atter var kommet ud på gaden +ærgrede han sig over købet , idet han sagde til +sig selv , „ hvad skal jeg nu med dolk da jeg er +blevet et ærligt menneske ! “ + +ten omtalte gårdmand som nenard havde +i sinde , at bedrage var en ældre Aland , men +uden dannelse , og en indskrænket forstand ved +navn : Ole Andersen , han havde læst endeel religiøse +godtkjøbsskrifter , og disse i forbindelse med +Johannes åbenbaringer havde været nok til aldeles , +at forskrue hans i forvejen temmelig svage +hjerne . +Da nenard en tag havde truffet ham ved +frokostbordet på hotel cimbria var han kommet +i samtale med ham , og lidt efter lidt var talen +kommet ind på religiøse emner . +Det var en let sag for nenard straks , at opdage +Oles svage side og han besluttede også +øjeblikkelig , at føre sig den til nytte , han gav +ham ret i alle hans gale og dumme påstande , +og fik ham til , at gøre en spadseretur med sig +ud i riisskov , der fortalte han ham med storhemmelighedsfuldhed +og under tausheds løfte , at han , +nenard , var en af de udvalgte , og mormonpræsf , +mormonismen fortalte han endvidere var den +eneste sande tro som førte til saligheden hisset . +I begyndelsen ville Ole modsige ham , men +nenards udmærkede veltalenhed overvandt snart +den andens intetsigende og forvirrede ideer , og +da den snedige gamle fortalte ham , at han perselv + +havde haft en samtale med det højeste væsen +og lovede ham en lignende , var han aldeles +overvunden . “ +„ Hvis de hr. Pastor kan skaffe mig ham i +tale , kun en eneste gang , “ sagde Ole , „ så må +de forlange af mig , hvad de vil . “ +„ Det kunne måske lade sig gøre , “ svarede +Renard tankefuld , „ men det kan kun ske på en +eneste betingelse , og den vil de vistnok ikke gå +ind på . “ +„ Lad mig høre , jeg er villig til alt ! “ +„ Nuvel , jeg vil da betroe dem at en sig +samtale kun kan finde sted efter store prøvelser +og selvbetragtninger ; men før jeg går videre , +må jeg først spørge dem om de har nok af jordisk +Mamon , til at de kan forlade dette sted og +rejse til saltsøen , det eneste rette sjælehjem . “ +„ Mamon ! hvad mener de med det ? “ +„ Jeg mener om de har tilstrækkelige penge til +at de kan rejse over til de hellige stater ; thi vi +ere destoværre så fattige at det åndelige brødreog +søstersamfund ikke kan hjælpe dem over verdenshavet . “ +„ Lad det aldrig genere dem , jeg har 2000 +rd . i sparekassen foruden min gård med indbo +og jorder , samt kreaturer . Pengene er mine , men +på rov 13 + +alt det andet skulle gerne mine to tøse og vor +Mo ' er beholde . “ +„ Kan de uden videre få pengene i sparekassen ? “ +„ Ja , med otte dages opsigelse ! Altså på +tirsdag otte dage . “ +„ Godt ! sig så pengene op , og tag dem med +dem samme dag , som de har erholdt dem ; indfind +dem på slaget ti ude på kirkegården , jeg +skal da være der , og imidlertid have forsøgt de +nødvendige skridt for at muliggøre deres inderligste +ønskes opfyldelse , er det så lykkedes mig , +så kan det jo være , at der vil blive dem befalet +at rejse øjeblikkeligt , adlyd da ubetinget , bagefter +kan de jo få deres kone og børn over til dem . “ +��� Tror de da , at jeg skulle komme til at +rejse straks ? “ +„ Ja , man kan jo aldrig vide det . “ +„ Kan det ikke før vente til efteråret , efter +høstens tid ? “ +„ Jeg vil slet ikke have med dem at gøre , “ +Svarede Renard fortørnet , idet han lodsom om han +ville forlade ham . +Men gårdmanden lod ham ikke skippe . +„ Hør ! “ sagde han , „ når jeg nu opfylder deres +begæring , vil de så gøre deres til at jeg + +kan komme til at se som evangelisten Johannes +skriver . “ +„ Jeg har engang givet dem mit ord , og det +bryder jeg aldrig , “ svarede Renard med salvelse . +„ De blinde se , de lamme gå og de døve hører . “ +Ole tog ærbødigt hatten af . +„ Endnu et ! “ udbrød den falske mormonpræst , +„ De må lade som om de ikke kender mig , hvis +vi skulle mødes imidlertid , og lad aldrig et ord +komme over deres læber om denne samtale ; thi +ellers kan jeg intet gøre for dem ! “ +„ Vær rolig ! Ole Andersen er ingen barn . “ +„ Sværg mig det til ved deres sjæls salighed +! “ +„ Jegsværgær ! “ sagde stakkelen , idet han rakte +de tre fingre i vejret . +Lidt efter havde bedrageren og den bedragne +forladt hinanden . +Ole gik lige op i sparekassen og opsagde sine +penge . +Således stod sagerne da Theodor kom til +Århus , og det var netop den bestemte tirsdag +aften , hvor mødet skulle sinde sted . +Da klokken slog 9 , gik Theodor ud af hotellets +port , og så ligestrax over til kirken ved + +hvis hovedindgang en i kappe indhyllet skikkelse +havde posteret sig . +„ Der er han ! “ tænkte Theodor og styrede sine +skridt ligeover imod kappen . +Skikkelsen satte sig i bevægelse og den anden +fulgte . +Skikkelsen gik over kjødtorvet , igennem Kannikegade , +drejede til højre og kom over broen ; endelig +standsede de i dynkarken , ligeudenfor hospitalet +og stod nu ansigt til ansigt mod Theodor . +„ Fryser du , gamle ? “ spurgte sidstnævnte , +da han så af det var Renard . +„ Hvorfor spørger du om det , dreng ? “ +„ Fordi af du er kommet i rævepeltsen . “ +„ Hold din mund , med dine overflødige bemærkninger , +og hør mig ; nu går vi rundt og +kommer til kirkegården , der skilles vi ; se her , fag +denne , og han rakte Theodor en papirs cylinder , +når du hører uglen skrige , så tænd den , sæt den +fast bag en gravsten og forsvind ; det er en bengalsk +flamme , som jeg har købt hos fyrværkeren , +når bonden skulle være feig og gøre mig alt for +mange omstændigheder med udleveringen af penj +gene , så bliver jeg tvungen til at lade ham se +et bevis på min magt ; jeg tænker nok det vil +hjælpe , har paven i så mange år kunnet bedrage + +den halve verden med sine kunster , så vil det +vel sagtens kunne lykkes mig imod denne tåbelige ) +hellige . “ +„ Skal da din gode ven og tro tjener , djævelen +mollock ikke spille komedie i aften ? “ spurgte +Theodor spottende . +„ Nej han skal ikke ; han skal for sidste gang +kun lave et lille tyvestykke , når det er forbi , vil +vi ikke tjene penge mere på den måde , vi vil +da som ærlige mennesker tilbringe resten af vort +liv . Bondens penge skal være mitjndskud i forretningen , +det øvrige skal din lille kone , sig selv +uafvidende komme til at besørge , hun skal være +den guldmine af hvilken vi øser , og tro du mig , +hun vil snart indbringe os millioner . “ +„ Hvad mener du ? “ +„ Jeg har tænkt nøjere over hvad du fortalte +mig i henseende til den sag med hendes magnetiske +tilstand , hun må være modtagelig for det +klarseende i høj grad ; siden en fusker , som du , +uden at vide hvad du gjorde , kunne frembringe +et sådant eksperiment . Mesner erklærede det ligefrem +for en umulighed , men jeg seer deraf at han +har fejlet under min ledelse , som dog har nogen +kendskab dertil , vil man kunne frembringe de utroligste +resultater . “ + +„ Nå , så du tror altså at jeg vil overlade +hende i dine hænder , gamle libertiner ! “ udbrød +Theodor , „ nej , så tager du fejl , ikke i et minut +skal hun blive din , om du så var satan selv i +egen høje person , før skal jeg „ Små +slag , begynder du nu allerede igen +at gøre oprør , tror du jeg vil træde dig i vejen , +du har vel allerede for lang tid siden erfaret at +jeg ikke ynder kvinder ! det „ Skab “ har gjort mig +ulykker nok , “ tilføjede han med et suk , „ havde de +ikke været , så havde jeg nu ikke ham nødig , for +et par lumpne tusind dalers skyld al spille +narrefarcer . “ +„ Hvad er da din hensigt ? “ +„ Jeg vil efter alle kunstens regler magnetisere +hende , og da benytte hendes seekraft ; hun +skal sige mig , hvor de uhyre skatte er skjulte , som +i tidernes løb er blevne gemte for verdens øjne , +jeg vil da opsøge og tilegne mig dem ; hun skal +give mig midler ihænde til at forynge mit allerede +svindende liv . Intet vil da blive mig umuligt ! +Det vil da sige os ! “ tilføjede han lidt efter med +et listigt sideblik . +„ Hvor du er god , “ svarede Theodor med ironi . +„ Du vil da også lade opfinderen nyde lidt godt +af sin opfindelse , det manglede kun al du skulle + +beholde det hele for dig selv ! nå , lad gå , du +skal få lov til at eksperimentere , men jeg vil +være tilstede derved , uden in in nærværelse skal jeg +nok vide at forhindre enhver af dine kunster . Forføg +kun ikke på at bedrage mig , husk på , at om +endogså du kan styrte mig , så kan jeg gøre det +samme ved dig ; vore forbrydelser gøre , at vi +må følges ad , enten må vi begge stå , eller +også må vi begge falde ! “ +„ Fordømte dreng , du skal snart blive uskadelig ! “ +Mumlede Renard , „ Du ved allerede for meget , +derfor må du falde ; men først må jeg bruge +dig til udførelsen af min planer . “ +„ Hvad brummer du om ? “ sprugte Theodor , +hvem Renards mumlen forekom mistænkelig . +„ Om at vi nu er ved vort mål , “ svarede +denne , „ seer du her er kirkegården , nu må vi +skilles ; der henne kan jeg se vor mand , han er +præcis , lad ham nu ikke få øje på dig , men +overlad det hele til mig , og ingen dumheder , hører +du ! poster dig nu bag et træ eller noget +lignende , her er skjulesteder nok , men han må +for alting ikke se dig ; først når du får signalet +må du brænde flammen af , men jeg vil +helst undgå det for ikke at vække opsigt . Farvel +sålænge ! “ + +og den gamle gik , Theodor kunne ikke se +hvorhen , da det var alt for mørkt dertil . Månen +var skjult og hele himlen bedækket med en tyk +skymasse . +„ Så til helvede ! “ mumlede han , „ nu slår +jeg net i det , den gamle lucifer stikker af og lader +mig stå her i mulm og mørke , så jeg ikke engang +ved hvor jeg er ; han må have øjne som +en kat , siden han kan se noget i dette gudernes +tusmørke ; men hvor fanden er jeg dog ? “ vedblev +han , og søgte ravende ind på kirkegården . +Lidt efter hørte han stemmer , hvoraf han +straks genkendte Renards som den ene . +Han listede sig nu sagte nærmere efter lyden +og lyttede . +„ Her er jeg , deres velærværdighed , “ sagde +Ole Andersen med et noget tyk mæle , som forrådte +af han for af styrke sig til det forestående , havde +søgt af hente sig mod ved af kigge lidt vel dybt +i flasken . +„ Det var ikke mere end jeg havde ventet mig , “ +Svarede nenard med en værdig stemme , „ men +hvorledes er det du har båret dig ad , min søn , +møder du uforberedt på delte hellige sted , mig +synes af du lugter af brændevin , ej heller lyder +din tale ganske klar ? er det på den måde af + +du søger af nå den evige salighed , da vil det +aldrig lykkes dig . Hvo , som har øre han må +høre ! Hvo , som har øjne , han må se ! Siger +skriften ikke selv : uden af eders indvolde er +rene , vil intet lykkes for eders sjæle . Gjører ikke +eders bug til eders gud ; thi sandelig jeg skger +eder , ambra og myrha , det er det eneste , hvoraf +i må lugte ! “ +„ Amen ! “ svarede gårdmanden og blottede +sit hoved . +„ Hvad har du drukket , forstokkede ? “ +„ Jeg har kun nippet til fire kaffeknegte , henne +hos Jensen , for jeg frøs så forskrækkelig at tænderne +de slog tappenstreg i munden på mig , — +det er jo også så koldt at det er en skam . “ +„ Tag hatten på og lad os tale fornuftigt +med hinanden . “ +„ Ja , hr . Pastor ! “ +„ De er fuld , det kunne jeg straks høre , ligeså +snart som de talte , og det passer meget ilde for +et menneske , der ønsker at komme i forbindelse med +det åndelige ; ikke destomindre har jeg gjort de +forberedende skridt til deres ønskes opnåelss , +de vil her på dette sted komme til at se , men +der hører næsten mere end overmenneskeligt mod +til , har de det ? “ + +„ Ja , jeg har , “ stammede Ole Andersen , idet +han søgte at betvinge den angst , der trods rusen +beherskede ham , „ jeg har prøvet mig selv , og jeg +er fattet på alt ! “ +„ Også på at forlade deres hjemstavn , kone +og børn og rejse øjeblikkeligt , om det skulle forlanges ? “ +„ Det vil falde mig tungt , men også på det +er jeg forberedt ! “ +„ Har de forsynet dem med midler dertil ? “ +„ Ja jeg har , her i min lomme har jeg 2000 +rd . , som vel er nok for det første , og så har jeg +skrevet et brev til vormor og tøsene , så de +kan følge efter mig , når det skal være ; jeg ved +nok at de vil gøre en hel del vrøvl , men når +jeg først er rejst , så vil de nok blive tvunget til +at følge efter . “ +„ Har de været tavs og hemmelighedsfuld , så +at der ikke er et menneske , der har den mindste +anelse om noget ? “ +„ Taus som graven ! “ +„ Godt ! stil dem så her og rør dem ikke af +pletten . Blot deres hoved . “ +Renard stillede gårdmanden med ansigtet +vendt imod øst og med korslagte arme , imedens + +han selv faldt på knæ på en gravsten og +mumlede . +Efter nogle øjeblikkes forløb rejste han sig +med besvær og sagde med synlig anstrengelse : +„ Jeg har haft en åbenbaring ; ånden sagde +at de skulle give mig brevet og deres penge i +forvaring , og om otte dage komme her igen på +dette sted , så vil han vise sig for dem , men de +må ' ( vedblive at være tavs , giv mig altså det +forlangte ! “ +„ Nej guskgjør jeg ikke nej , “ svarede Ole , for +hvem det nu gik op at han var på vejen til at +blive et offer for et bedragen , „ det er altså fsr +at få mine penge lokket fra mig at i har fået +mig pusset herud , nej , nej gode karsk den var for +tydelig , og med en drukken mands halsstarrighed +vedblev han : „ Gå i fanden ivold mormonpræssk +jeg tror ikke mere et ord af hvad i siger ; det +var altså mine penge som i ville have fingre +i , nej tak ! Ole Andersen er ikke så dum som i +troer ; nu vil jeg gå min vej , så kan i tale i +alene med jeres habakuk og jerimias ! “ +Og han vendte sig om for at gå . +Renard som såekhelewn plan ryge i lyset , +tabte alligevel ikke mødet , men ville gøre endnu + +mm : +et forsøg , idet han sagde halvt for sig selv , men +dog så højt at den anden absolut måtte høre det : +„ Han tror mig ikke , o ja jeg måtte jo +vente det , den frommes lod er at blive miskendt +i denne verden ; nuvel ! “ tilføjede han højt , „ jeg +skal forsøge på at give eder et tegn , når i +seer det , så må i tro , forstokkede ! “ +Ole standsede tvivlrådig . +„ Tror i , “ vedblev den falske præst , „ tror +i at jeg bryder mig om guld , eller døde skatte +som møje eller rust kunne fortære , nej , det levende +ord , det er alt for mig , og det har jeg annammet +ikke igennem skrifter og bøger , jeg har modtaget +del af Herren selv , jeg er den indviede . — kommer +til mig alle i som fortabte er , selv fuglene +ville lyde mit råb ! “ Han udstødte nu sit ugleskrig +og ventede . +Lidt efter oplyste en blodrød flamme kirkegården . +„ Seer du nu , vantro Thomas ! “ råbte Renard +triumferende , „ der er sket et miraklel , himlen +tillader helvedes ild at vise sig for dine øjne , +vil du nu tro , seer du nu at der er mange ting +imellem himmel og jord , som vismanden ikke +drømmer om ; opfyld åndens begæring at du +kan blive en af de udvalgte eller gå og vær + +for evig forskudt , se de døde rejser sig af deres +grave ! “ vedblev han i ekstase , da han ved belysningen +fik øje på Theodor , som havde været +uforsigtig nok til at træde frem i stedet for at skjule +sig , som der var blevet ham pålagt . +„ Nåde ! “ stammede den forskrækkede gårdmand , +idet han foldede hænderne og faldt på +knæ . +Theodor , som hele tiden med stor møje havde +tilbageholdt sin munterhed , brast nu i en skoggerlatter . +„ Nu så skal da fanden tage ved jer , jkjellringekram ! “ +Råbte den opbragte gårdmand og +sprang op fra sin knælende stilling , i nogle få +Spring var han henne hos Theodor , hvem han +gav sig til af bearbejde kraftigt med næverne . +Theodor tog igen , men det varede ikke længe +før han af hans stærkere og mere øvede modstander +blev kastet til jorden . +Ole , hvem rusen og harmen , over af være +bleven bedragen , næsten gjorde til et vildt dyr , +vedblev af hamre løs på Theodor som lå underst , +idet han mere brølede end råbte : +„ Nå , så du vil spille død , mosjø uldrian , +— ja nu skal jeg straks bringe dig tillive igen , “ +Og slag fulgte på slag . + +Renard , som tænkte af Theodor nok kunne klare +sig til han kom ham tilhjælp , havde imidlertid +travlt med af flukke flammen . +Pludselig udstødte gårdmanden et halvkvalt +skrig og sank lallende sammen . +„ Hjælp ! “ stammede han . +Theodor havde under kampen fået lejlighed +til af trække den dolk , han om eftermiddagen havde +købt , og den var det , han havde stødt i sin modstanders +bryst . +Med et rask tag gjorde han sig nu fri for +gårdmanden , som mat og blødende næsten allerede +var bevidstløs . +„ Hvad har du nu gjort ? “ spurgte Renard , +som ilede fil . +„ Givet ham en bekomst , tænker jeg , “ svarede +Theodor , idet han rejste sig , „ han blev mig alt for +næsvis , denne Bonde , han hamrede jo løs på +mig , som om jeg kunne have været en ambolt , +det gjorde ondt og derfor blev jeg nødsaget fil at +give ham et par tommer stål , thi ellers havde +han slået mig ihjel . “ +„ Elendige ! har du dræbt ham ? “ +„ Det kan gerne være at han ikke har kunnet +tåle kniven , “ udbrød Theodor med frækhed , „ men +hvad kan jeg gøre derfor ; det var ikke mig , der + +var den angribende part , og for djævelen , hvad +ville han også anfalde mig forsom sket ikke havde +med ham at bestille ! “ +„ Theodor ! Theodor ! “ sagde den gamle forsikrende , +„ Du er og bliver dog en ulykkesfugl ! +Hvorfor skulle du nu myrde ham ? “ +„ Se først efter om han er død , før du kommer +med din moralprædiken . “ +Renard drog en hidtil skjult tyvelygte frem +og belyste Ole Andersens ansigt med . +Han havde ophørt med at ånde . +Den nys så kraftige mand var nu kun et lig . +„ Hans hjerte er ophørt med at banke , “ udbrød +Renard efter endt undersøgelse , „ nu har du +igen betyngt din samvittighed med et nyt mord . “ > +„ Sladder ! “ afbrød den anden ham , „ hvad jeg +har gjort , det var kun et simpelt selvforsvar ; han +var io lige ved at kvæle mig , — forresten klæder +det ilde for dig , at optræde som taler for dyden , +efter at du selv har arrangeret det hele ! “ +„ Jeg har aldrig anmodet dig om at dræbe . “ +„ Nej , men det er din skyld at dette gale +menneske overfaldt mig , havde du ikke givet mig +plads her som overfyrværker , så havde jeg aldrig +været nødsaget til det som jeg nu har gjort ! “ + +den gamle tav , thi han indså at den unge +havde ret i hvad han sagde . +„ Hvad skal vi nu gøre for at skjule din forbrydelse ? “ +Sagde han omsider . +„ Sig hellere vor fælles forbrydelse , så kommer +du sandheden nærmere . “ +„ Nå , ja ja da , vor fælles forbrydelse , hvad +skal vi gøre , thi her er gode råd dyre ; hvis +han sindes i morgen , er det i stand til at afstedkomme +store ubehageligheder , og frem for alt må man +ingen mistanke komme til at nære til mig . “ +„ Ved du virkelig ikke hvad du skal gøre ? “ +Fpurgte Theodor med ro . +„ Nej ! “ var svaret . +„ Deri genkender jeg ikke den gamle snarrådige +Renard , du er på retour , min ven , ja dr +er næsten på vejen til at blive idiot ; har vi ikke +jernbanen ? “ +„ Er du gal ? Du vil da vel ikke have at jeg +skal føre liget med mig på jernbanen ? “ +„ Det går tilbage med dig , Hakon ! Din +forstand begynder at blive noget omtåget ! “ +„ Forklar dig , hvad mener du ? “ +„ Du skal naturligvis ikke rejse med ham på +jernbanen , — men hvad mener du om vi lagde +ham under jernbanen ? “ + +der gik pludseligt et lys op for Renard . +Theodor havde fattet den djævelske plan at +kaste gårdmanden midt imellem skinnerne på et +kommende tog . +„ Har du ikke endnu forstået mig ? “ spurgte han . +„ Du er en djævel ! “ +„ Vist ikke , ideen er kun ny og original , på +den måde bliver vi bedst fri for ham ; folk vil +da tro at han har haft noget i hovedet , hvilket +jo forresten også har været tilfældet , thi da han +talte med dig var han ikke ganske ædru ; man vil +sige , at han i den søvnighed som er fulgt med +drukkenskaben har gået ud og søgt hvile på det +første og bedste sted ; ulykkeligvis har det truffet +at være på jernbaneskinnerne , man vil skrive hans +død på tilfældets regning , og dermed vil alt +være forbi . Ingen vil fatte mistanke til at her +foreligger et biord , som jo rigtignok kun er begået +for selvforsvar . “ +„ Ja , ja da , “ sukkede den gamle , „ det er vel +det eneste som vi har at gøre siden , sket er sket ! +— men pengene han har hos sig ? “ +„ Dem tager vi tilligemed brevet ! Du bliver +tilårs , gamle , det kan man godt mærke , du har +ikke så meget omløb i hovedet som tidligere ; men +kom nu , vi har ingen tid at spilde , når det sidste +på nvv . 11 + +tog først er arriveret fra stianders , så bliver det +forsilde . “ +Vore to kæltringer gave sig nu i hast i færd +med af undersøge den døde ; efter nogen forgæves +søgen fandt de også tegnebogen , hvori pengene +såvelsom brevet lå . +„ Her er min dolk , “ sagde Theodor , idet han +tog den op , „ da jeg i eftermiddag , jeg ved ikke +af hvilken grund købte den , da tænkte jeg ikke af +den skulle komme så hurtigt i brug , nu har den +frelst mig fra af blive kvalt af denne mands plumpe +hænder . “ +„ Hån ikke den døde , “ mumlede Renard , „ det +er nok af du har dræbt ham ; — kom nu og tag +fat og lad os bære ham bort herfra , men først +må vi så godt som det lader sig gøre , udflette +sporene af denne nats udførte dåd ; — lån +mig dit lommetørklæde , der er da ingen navn på +det , — nå , jeg seer af blodet er standset , kulden +har hurtig fået ham stiv . — du har stukket ham +lige i hjertet ; men her er en fæl blodplet midt i +sneen , hvad skal vi gøre derved ? “ +„ Vi dynger noget mere sne på , da det +fryser , så vil det ikke trænge igennem , og når +nogen senere seer det , vil de tro at det er en som +har haft næseblod . “ + +lidt efter var ethvert spor af det stedfundne +optrin fjernet . +„ Gid vi nu først havde nået jernveien med +ham , “ sagde Renard , idet han tilligemed Theodor +løftede liget op , som de havde indsvøbt i Renards +kappe . +Stille , og uden at tale , forlod de nu kirkegården , +og uden at møde nogen nåde de betyngede +med deres byrde hen til den afstukne vej +som toget havde at passere . +Her lagde Renard og Theodor sig ved en +stenkiste , dels for at se om nogen fulgte dem , +dels for at vente til baneopsynsmanden , som for +hvert tog inspicerer banen , var gået forbi . Efter +omtrent et qvarteers venten sås en skikkelse +på skinnerne som stadig kom nærmere . +„ Der er opsynsmanden , “ sagde Theodor , „ så +lad os skjule os så godt vi kan , ellers erdet ude +med os . “ +Passende sin beskæftigelse gik manden forbi , da +han var kommet et godt stykke forbi , sagde Renard : +„ Så lad os nu komme op på skinnerne i en +fart , signalet til togets ankomst er allerede +hejst . “ +Liget blev nu lagt midt over skinnerne , og + +vore to forbrydere skjulte sig for at oppebie udfaldet +af deres forbrydelse . +Nogle minutter senere kom toget , brusende og +i det mørke som herskede , blev lokomotivføreren +ikke engang opmærksom på at der lå nogen +iveien ; der hørtes en knasen , men det var også alt . +Toget for videre . +Gårdmandens lig var nu en eneste blodig +masse . +Aftenen efter stod der i byens Avis omtrent +følgende : +skrækkelig ulykke . Da jernbanetoget iaftes +kom fra Randers , hændte den skrækkelige ulykke +at det aldes overkørte et menneske , som lå midt +i sporet og sov ; lokomotivføreren mærkede det +ikke i den mørke aften , før det var forsilde ; det +var af de blodige levninger umuligt at opdage , +hvem den ulykkelige var , men ved de senere undersøgelser +har det viist sig , at en nærboende , formuende +gårdmand er forsvundet ; man formoder +at det er ham , som den nævnte aften skal have +besøgt flere offentlige steder , måske han som en +følge af de nydte drikkevarer og den stærke kulde +har søgt hvile , og været så uheldig at vælge sig +det leje , der således er blevet hans død . Man « mr + +den efterlader en enke og to døtre , der sidder i +gode kår . +Nenard og Theodors plan var altså lykkedes +over al forventning . +Dagen efter at den omtalte forbrydelse var +sket , rejste de begge , og ingen havde den mindste +anelse oni at den fornemme grev lilliensparre +var en morder . +I Haderslev blev der gjort anstalter til +Emilie Vangs bryllup . Købmanden troede at +hans datter var lykkelig , og i sin faderlige blindhed +så han ikke den sorg der viste sig alt for +tydelig på hendes ansigt . +Renard var tillige med Theodor kommet til +byen og blev af sidstnævnte forestillet som en +onkel af sig . +Den første februar kom , og Emilie blev i +kirken viet til Heinrich August thedor Nielsen . +Da hun ved sin mands arm ville begive sig +ud af kirken , så hun bag en pille et blegt +ansigt , med indfaldne træk og lynende øjne , stirre +hende i møde . +» 7-ti ' i + +det var Walther som , ifølge Johannes brev , +var kommet til byen . +Emilie udstødte ved synet af ham et smertefuldt +skrig , og besvimede . +Da hun atter kom til sig selv , var Walther +forsvundet . +Samme dag , som Emilie havde bryllup , skrede +tyskerne , Danmarks umættelige fjende fra Arilds +tid , over cideren . +Under gråd såvel som sang , +tiden går sin vante gang , +nogle drnger den med wre , +andre kjæliringer vil være . +( af banditbrudcn . ) +Christensen var rejst til København , og boede +i Nyhavn ; han ernærede sig med at give musikundervisning , +men det vilbe ikke ret lykkes ham +at få elever , da der , som man siger , var hundrede +hunde om hvert ben ; imidlertid havde han +dog erhvervet sig så mange , at han med nøjsomhed +nok kunne slå sig igennem . +Han gik under navnet Andresen , som var +hans moders jomfrunavn . + +lige over for ham , på den anden side , udi +til gården , boede en ung pige , Christine Petersen , +som ernærede sig kummerligt med at sy veste for +en stræder . +Hun arbejdede som oftest hele nætter for sin +føde , og giknæsten aldrig ud ; hendes eneste gang +var fra hendes bopæl og op i Skindergade , hvor +skræderen boede . +Christine var hvad man i daglig tale kalder +for en køn pige , men hun var tillige en anstændig +pige , eneste Darter af en arbejdsmand , som desværre +var noget forfalden til drik , hendes moder +var død imedens hun endnu var lille , da faderens +hang til spiritus tog mere og mere overhånd , +så hun sig til slutning nødsaget til at flytte +fra ham , isærdeleshed da han engang i et anfald +af drukkenskab havde mishandlet hende , hun lejede +sig desårsag et lille møbleret værelse , og ved +flid og arbejde skaffede hun sig nu en kummerlig +tilværelse . +Lige over for hende var det at Christensen +logerede . +Christensen havde undertiden mødt hende på +trapperne når han var kommet hjem fra sine +informationer . +En aften da Christine havde været henne hos + +skrædercn med en vest , som hun nylig havde +fået færdig , mødte hun en herre , en af disse +trækfugle , der , når mørket bryder frem , om +aftenen sværmer om på Københavns gader , +han tiltalte hende , og da hun ikke svarede ham +blev han mere og mere påtrængende , og gjorde +hende det ene tilbud efter det andet ; til sidst +havde han den frækhed , at gå op med til +hendes bopæl . +Den stakkels pige vidste ikke hvad hun skulle +gribe til , og i sin nød tyede hun ind til Christensen , +som just sad og skrev noder . +„ Min herre , “ sagde hun til ham , idet angst +og fortvivlelse stod malet i hendes ansigt , „ undskyld +at jeg sådan uden videre trænger mig ind +til dem , men jeg bliver forfulgt af et menneske , +som på ingen mulig måde vil lade mig være +i fred , at jeg ikke har svaret ham på hans +uforskammede tilbud har kun endnu mere forøget +hans påtrængenhed imod mig , jeg beder dem +derfor , hav den godhed at hjælpe mig imod ham +han står her udenfor på gangen , af frygt for +at han skulle følge efter har jeg ikke vovet at går +ind på mit eget Kammer . “ +„ Sid dem ned , lille jomfru , “ svarede Christensen , +idet han indigneret rejste sig . „ Den herre + +skal jeg snart give løsepas , “ og i en fart åbnede +han døren og sagde til den udenforstående : +„ Hvem ønsker de at tale med , min herre ? “ +„ Hvad kommer det dem ved , “ var svaret . +„ Pas de dem bare selv , og bland dem ikke i det , +der ikke vedkommer dem . “ +Christensen , der af naturen var noget hidsig , +udbrød : +„ Hvad ! vover de oven i købet at være grov ! +Pak dem , eller jeg skal snart give dem noget andet +at bestille , — hvad har de her at gøre ? har +en ung pige , som passer sig selv , nu ikke mere +lov til at gå i fred på gaden ; hvis de ikke +øjeblikkelig forlader dette hus , skal de snart komme +ned af trapperne , det kan de stole på ! “ +Og Christensen gik hen imod den ubekendte . +Denne , der sandsynligvis var vant til slige +scener , svarede hviskende : +„ Gå deres vej og lad mig være ene med +glutten ; og de skal få en specie , men mere har +jeg skgu ikke råditil at give for det . “ +„ Hvad er det du siger , din usling ! “ råbte +musikeren ude af sig selv . +„ Jeg siger , “ svarede den fremmede , „ at de +er en stor nar , dersom de ikke går deres vej , +der vil måske ikke så snart igen tilbyde sig en + +lejlighed for dem til at tjene to daler , og kvad +tøsen angår , så er hun jo vant til turen . I +må ikke tro at jeg vil give hende — — “ +„ Ned med sig ! “ råbte Christensen og gav ham +et slag i ansigtet . +Den fremmede gjengjældte det , og følgen +deraf var en almindelig kamp , hvorunder de to +modstandere begge rullede ned af trappen . +Christine kom løbende ud med Christensens +lys , og husets beboere lød sig med lamper og +lys i hænderne også til syne i de forskellige døre . +„ Hvad er her på færde ? “ tordnede viseværten , +en tyk uhrmager , som boede vå anden sal . „ Vil +i pak være rolige , skal i slås her på trapperne , +når man er lige ved at gå til sengs , — +hvad er det for noget ! jeg skal min sjæl bente +politiet ! “ +„ Tyve ! Tyve ! — stop tyven ! “ lød en spæd +stemme nede fra første sal . +„ Å mit sølvtøj , mit dejlige sølvtøj ! “ svarede +en anden , hvis skarphed ikke lod i tvivl om , at +den tilhørte en gammel jomfru . +„ Hvor er min stok ? “ brølede viseværten med +påtagen energi , „ giv mig min stok og lad Maren +hente politiet , jeg skal imidlertid nok bakse de to +tyveknegte . “ + +imidlertid vare næsten alle husets beboere +komne til syne og der blev pludselig oplyst på +trapperne . +„ Er det dem , hr . Andresen , “ sagde nu viseværten +i en noget mildere tone , da han genkendte +musikeren . „ Men du almægtige gud ! hvad går +der dog af dem , ligger de og slås med fremmede +folk her på gangen , eller er det måske en gavtyv , +få hold på ham . “ +„ Visk ikke nej , “ svarede den opbragte Christensen , +„ det er ikke andet end at denne pæne herre +vover at forfølge jomfru Petersen , som boer lige overfor +mig , med sine uforskammede tilbud , endogså +lige op til hendes dør , så at den stakkels +pige måtte tys ind til mig ; da jeg som en følge +deraf gik ud , og ville have ham til at gå sin +vej , var han grov imod mig , — det er grunden +til denne ubehagelige scene . “ +„ Hvem er de ? “ spurgte viseværten barsk idet +han vendte sig imod den fremmede . +Denne havde i en fart fået lommetørklædet +frem , som han holdt for ansigtet , for ikke at blive +kendt . +„ Hvem er de ? “ gentog uhrmageren atter sit +spørgsmål . + +„ En der helst ønsker at være ukendt , “ lød +svaret med en fordrejet stemme . +„ Værsågod at tage det lommetørklæde bort +fra deres ansigt , at vi kan se med hvem vi har +at gøre , “ vedblev viseværten kjæphøiet , „ tror de +vi lade dem skippe fra os på den måde , få +tager de pinedød fejl ; væk med lommetørklædet , +og frem med fjæset som det er , eller jeg lader +dem gud fordømme mig arrestere , det er påfide +at man statuerer et eksempel på en af disse snushaner , +som gaderne destoværre vrimler af og som +med deres næsvisheder forfølger enhver ung pige +som de møder . “ +„ Lad mig gå , “ svarede den fremmede og +gjorde et forsøg på at komme ned ad trapperne . +„ De kommer ikke af stedet , før vi ved hvem +de er , “ sagde Christensen , og stillede sig i vejen +for ham . +„ Maren er løbet efter politiet ! “ råbte en +spæd barnestemme . +Det var uhrmagerens lille dreng , som havde +set pigen gå ud af gadedøren . +„ Det var dog en fatal historie , “ sagde den +fremmede , wet han henvendte sig til viseværten , +„ tillader de , højstærede , at jeg går et øjeblik +ind til dem , så skal jeg sige dem hvem jeg er , + +samt grunden til denne uskyldige spøg , søm ikke +er en hundrede del af de ophævelser værd , der +nu bliver gjort over en sag , som når alt kommer +til alt kun er et væddemål , — altså om de +tillader . “ +Og uden at ændse de andre , gik han rask +forbi den forbløffede uhrmager , ind i dennes +værelser . +„ Vent lidt , tag mig med ! “ råbte denne efter +ham , så snart han var forsvundet , „ hør Andresen , “ +Vedblev han henvendt til Christensen , „ gå ikke +herfra , man kan ikke vide hvad det er for en gavtyv +der er skjult i ham ; man har før både hørt +og set at de største tyveknegte har gået med de +fineste klæder ; så snart jeg råber om hjælp , så +kom bare ind om de så skal sprænge dørene . “ +Og den modige visevært tradsksde lig et sor-ladt +får ind i sin egen stue . +Da han var kommet derind så han ikke andre +end den fremmede , som stod midt på gulvet ; +hans kone og børn havde klogelig taget flugten +ind i de indre værelser , og lukket dørene efter +dem . +„ Hvem er de så ? “ spurgte uhrmageren , idet +han gjorde et forgæves forsøg på at stramme +sig op . + +„ Luk først døren efter dem , få skal jeg sige +hvem jeg er . “ +„ Nu da , “ svarede den anden skælvende og +trak døren til efter sig . +„ Herregud Thorsen , kender de mig ikke , “ sagde +den fremmede og tog tørklædet bort fra ansigtet . +„ Hr . Kaptajn ! “ stammede viseværten og tumlede +forskrækket tilbage . +Den pågældende var kaptajn i et af de +borgerlige korpser og Thorsen stod under hans +kommando . +„ Hr . Kaptajn — Jensen , — nej , del ville jeg +gud hjælpe mig have forsvoret ! De som har den +nydelige unge kone , og så går de alligevel — +„ Er de gal , Thorsen ! “ afbrød Jensen ham +med en tvungen latter , „ De kan da nok begribe +af del hele kun var en spøg . “ +„ En spøg , del var da en løjerlig spøg ! “ +„ Jo seer de , der er en af mine venner , som +har kendt pigebarnet deroppe nøjere ; han fik mig +for løjer skyld til af gå efter hende , — han +væddede med mig om ti rigsdaler , af jeg kunne +få hende til af gå med mig hvorhen det skulle +være , jeg sagde derimod nej , og så — ja de forstår +mig vel nok , det skulle kun være en prøve . “ +Kaptajnen løj så eftertrykkeligt , som man ville + +ønske sig det ; han var en af disse moderne skurke , +der blot for af redde sig selv , uden betænkning +gerne besudlede en andens rygte . +„ Havde da den lille jomfru givet dem lov +til af gå op med sig ? “ spurgte Thorsen . +„ Ja vist havde hun så , “ svarede Jensen , „ det +var kun ifølge hendes anmodning af jeg gik herop , +så var det af vi mødte dette gale menneske , der +uden nogen som helst anledning gav sig til at hamre +løs på mig ; det er formodentlig hendes kæreste +og derfor ville han banke mig . “ +Thorsens tankegang havde ved kaptainens +beskyldning imod den stakkels Christine fået en ny +retning ; han tænkte nu ikke mere på Jensens +påtrængenhed i henseende til at forfølge en ham +ubekendt pige op i et fremmed hus , eller det +usandsynlige i den historie der blev bundet ham +på lermel , men kun på at jomfru Petersen levede +af uanstændighed og kun benyttede vesfesyningen +som en slags skindbestilling , for så vidt muligt +dermed al skjule sin rette håndtering . +„ De siger altså , at hun står på en intim +fod med en af deres venner ! “ udbrød han endelig . +„ Vist gør hun det , “ svarede kaptajnen glad +ved at kunne føre talen hen på noget andet . +„ Det er allerede over er halvt år siden at Møller , + +urtekræmmeren fik fat i hende , — de kender nok +den udhaler , når han først har haft nogen under +behandling , så er der ikke meget at gøre ved +dem . “ +„ Det var dog skade , “ sukkede uhrmageren , +„ det var dog sådan en net pige , og både jeg +og min kone har altid godt kunnet lide hende ; men +forholder det sig således , så skal hun pinedød ud +af huset , og det til den 1ste , jeg skal ikke have +noget af at være — noksagt ! sikken en laptaske ! “ +„ For guds skyld , bliv bare ikke hidsig hr . +Thorsen , styr dem bare og bland mig ikke ind i +noget , hvad jeg har fortalt til dem , må de love +mig , ikke at lade komme videre , i alle tilfælde vil +jeg være udenfor det ; jeg løber aldrig med sladdereller +er ondskabsfuld imod min næste , og dog kunne +jeg fortælle dem om nogle ganske artige volter , +som den forlorne uskyldighed har slået oppe på +kvisten . “ +„ Det skal hun , såsandt jeg hedder Thorsen +nok flippe fri for i eftertiden ; i morgen skal hun +siges op , og gør hun indvendinger , så melder jeg +hende til politiet . “ +„ Ja gør hvad de vil , men lad mig være +udenfor det hele ; — men klokken er mange , og + +jeg vil anbefale mig ; nu tror jeg vel at jeg står +retfæerdiggjort i deres øjne og kan gå . “ +„ Gudbevares , “ svarede uhrmageren , idet han +lyste ham ud , „ De har opført dem som en honnet +mand , det er kun syndigt , at de for deres velvilje +skulle blive således miskendt . Godnat , og +hils familien . “ +Udenfor på gangen stod Christensen og ventede +ifølge den opfordring som Thorsen havde stillet +til ham . +De øvrige huusbeboere havde en efter en +fjernet sig , da de vare blevne kede af at stå ude +på gangen og fryse . +Christensen blev meget forundret over den opmærksomhed , +der blev viist imod den fremmede af +viseværten , der næsten fulgte ham helt ned ad +trapperne . +„ Hvad var det så for en cavalleer ? “ spurgte +han , da uhrmageren atter kom tilbage . +„ Å , “ var svaret , „ det var en herre , som de +helst skulle have ladet gå i fred , i stedet for at +gøre mig denne storartede skandale ; dette hus +har altid fået ord for at være et særdeles anstændigt +og roligt hus , og jeg tror nok at jeg , +uden at lyve kan sige , at det også har været det , +— nok sagt , indtil de er kommet til at bo her ! “ + +„ Men hvad betyder dog dette ? “ +„ Det betyder , at de ikke skulle blande deres +næse i det , der ikke vedkommer dem , — er de ikke +fornøjet med at bo her , få må de pinedød +gerne skytte , hellere i dag end i morgen ; når man +ikke har rent mel i skn egen pose , så skulle +man nødigt rode i andres mask ! — godnat hr . +Andresen . “ +Og den opbragte visevært gik hurtigt ind og +slog døren heftigt i efter sig . +„ Gud må vide , hvad for historier der nu er +lavet , “ tænkte chrisfensen , og skyndte sig op ad +trapperne til Christine . +Denne sad rystende af sindsbevægelse og +lergrelse og ventede udfaldet . +„ De blev meget længe borte , “ stammede hun , +da hun så sin forsvarer , „ er del påtrængende +menneske gået ? jeg synes at han ville slå +dem . “ +„ Kendte de ham ? “ spurgte chrisfensen , idet +han lukkede døren . +„ Jeg har aldrig set ham for mine øjne før +raften , — fy ! det var et fælt menneske , han blev +øurere og mere nærgående , til sidst bød han mig s +daler , når han måtte gå op med , som om jeg +mødtog herrebesøg ; det er forfærdeligt , hvad man + +udsætter sig for , ene og alene ved at gå på +gaden om aftenen , — men hvorfor seer de så +underligt på mig ? “ +„ Fordi jeg , ja undskyld mig , jeg vil åbent +sige dem , hvad jeg tror : enten siger de ikke +sandhed , eller også har den nedrige , som forfulgte +dem , hvisket viceværten en sådan løgnedjævel +i øret , at skindet er imod dem . “ +„ Du , min gud ! hvad har han da sagt om +mig ? “ +„ Der ved jeg ikke , men noget godt har det +neppe været ; da den fremmede havde været nogle +øjeblikke alene med Thorsen , fulgte den sidste ham +meget høfligt og ærbødigt ned ad trapperne , og +viste sig overordentlig mut imod mig ; ja , han mumlede +endogså noget om , at jeg havde bedst af at +feje for min egen dør , samt det stod mig frit for +at flytte , når jeg selv ønskede . De kan vel tænke +dem , al når man som jeg har betalt lejen punktlig +og præcis , få lader man sig ikke sådant byde +lo gange ; jeg agter desårsag at sige op i morgen . “ +„ Milde himmel ! og i alt dette er jeg skyld , “ +Udbrød Christine grædende , „ men hvad har jeg da +gjort ? at jeg afslog det afskyelige menneskes påtrængenhed , +det kan jo ingen fortænke mig i , det +er skammeligt , al eil anstændig pige skal være udsat + +for sådanne fataliteter , — hvorfor seer de på +mig , med et sådant besynderligt blik , tror de +mig måske ikke ; såsandt som gud lever , sværger +jeg dem til at jeg har aldrig begået noget , hvorover +jeg behøver at skamme mig ; de beskyldninger +som der efter al sandsynlighed er udslyngede +imod mig , er lutter bagvaskelser . “ +„ Jeg tror dem , “ svarede Christensen overbevist , +„ men når en har fraløset en ung pige hendes +rygte , så er det ikke så let at overbevise verden +om det modsatte ; her i livet dømme de fleste desværre +kun efter omtalen . — har de ingen familie , “ +Vedblev han pludselig . +„ Jo , jeg har en fader . “ +„ Hvorfor er de da flyttet fra ham ? det synes +mig at ingen bedre end han måtte kunne tage +deres fdrsvar , — det er i det hele taget ikke godt +for en pige i deres alder at bo for sig selv . “ +Christine tav , men på hendes ansigt stod +altfor tydeligt at læse den sørgmodighed der beherskede +hende . +Christensen opdagede det også straks , thi han +fortsatte : +„ De bliver bedrøvet seer jeg , har jeg såret +dem med mit spørgsmål , da tilgiv mig , for det +var ikke min hensigt . De må naturligvis have + +grund til at bo for dem selv , som ikke vedkommer +mig ; man kan i det hele taget kun dømme om sine +egne sager , og mange gange næppe derom . “ +„ Hr . Andresen , “ sagde Christensen . „ Jeg vil +betro mig til dem , de er en ældre mand , og +deres handlemåde i aften har givet mig tillid +til dem , og jeg er overbevist om , at de ikke vil +misbruge den ; nuvel så hør mig da . Ethvert +menneske har jo sin historie , for ikke at sige +roman , og jeg har også min , omendskønt de +går deres egen gang og hverken seer til højre +eller til venstre , så har de måske bemærket , at +jeg også er meget indesluttet af mig , og heller +ikke søger omgang med nogen , det har sine årsager , +som jeg nu skal fortælle dem . Min moder +er død , og allerede som ganske lille blev jeg næsten +overladt til mig selv , og har så godt som aldeles +ingen opdragelse fået , at jeg kom til at gå i +skole , hvor jeg næppe blev oplært i de allernødvendigste +skolekunskaber , kan jeg takke en ældre +kone for , hun sørgede for at jeg kom til at nyde +undervisning i en almueskole på Christianshavn +min fader talte jeg kun lidt med ; tidligt om +morgenen gik han ud , da han skulle være på +sit arbejde kl . fem , og sent om aftenen kom han +først hjem , og var da som oftest beruset , den omtalte + +kone gav han fire mark om ugen , for at +hun skulle sørge for at jeg fik noget at spise , +hun var enke efter en bogbindersvend , som havde +efterladt hende i trange kår , og hun ernærede +sig kummerligt ved at gå omkring og vaske for +folk .mor Magnussen blev hun sædvanligvis +kaldt , og hun holdt meget af mig . „ Du lille +stakkel , “ plejede hun altid at sige til mig . „ Du +kan jo ikke gøre for at du må opvokse forladt +og i fattigdom , hvad jeg kan gøre for dig , det +skal jeg . “ Og hun holdt også redeligt sit løfte , +hende er det jeg kan takke for , at jeg ikke er opvokset +i aldeles uvidenhed , hun plejede mig , som +om hun var min moder , hun gav mig begrebet +om net og uret , gud fader i himlen lønne hende +for alt hvad hun har gjort for mig . Med de +andre børn i skolen havde jeg , som den fattigste +blandt de fattige , ingen omgang , forstødt , næsten +flyet , søgte jeg , så snart min skoletid var endt , +hjem til mit usle opholdssted , hvor min anden +moder boede lige over for . — jeg var blevet +henimod tretten år , da min fader , en vinteraften , +kom hjem med nogle venner , som han kaldte +dem , det var tre lurvet klædte skikkelser , som jeg +aldrig havde set før , af hele hans måde at +være på kunne jeg straks se han var , om just + +ikke helt , så dog halvt beruset . „ Her er mønt , +tøs ! “ sagde han , idet han kastede nogle småpenge +på bordet . „ Gå ned i urteboden og +køb caffe og sukker , samt en flaske brændevin , +lån så nogle kopper ovre hosmor Magnussen +og lad hende lave os lidt caffepunsch , vi vil bolde +os en gemytlig akten . “ „ Det er en køn tøs , “ +Udbrød en ak de fremmede , idet ban tog mig +under hagen . „ Er det din ? “ „ Ja , “ svarede min +fader . „ Det er sådan en lille forglemmigej +som min kone har givet mig før hun gik ben og +humbede , hun måtte forresten gerne bave taget +hende med sig , kor hun koster mig alt for mange +skillinger at holde . “ „ Det kommer igen ! sa ' e +bonden , han gav sin so flæsk , “ udbrød en anden +af de tre . „ Gud hjælpe mig for det hun skulle +kunne bringe mig , “ sagde min fader gnavent . +„ Hidindtil har jeg kun måttet sørge for mad og +drikke , samt klæder og skolegang til hende , hvordan +jeg skal få hende konfirmeret , det ved jeg +ingen råd for . “ „ Du er da også den dummeste , +når du ikke ved at gøre brug af den skat . +Som du der har fået ! “ råbte den første , og +hviskedee noget i øret på min fader , hvorover +han studsende for tilbage . „ Afsted med dig , +tøs ! “ sagde han vredt , idet han med et lynende + +blik så over på mig . „ Har jeg ikke sagt dig +hvad du skal købe ? Gå , eller jeg skal snart give +dig ben at løbe på ! “ I et nu var jeg ude af +døren og ned af trapperne . Da jeg havde gjort +mit lille indkøb gik jeg tilbage tilmor Magnussen +og fortalte hende alt hvad der var passeret . +„ Gud se i nåde til dig , du stakkels forladte +barn , “ udbrød hun , og foldede sine hænder . +„ Gid din fader ikke må lytte til fristerens +stemme ; thi da er du fortabt , fortæl mig alt +hvad der senere skeer , og jeg vil da se hvad jeg +kan gøre for dig . “ Jeg forstod hende ikke dengang , +men jeg skulle desværre senere komme til +at forstå hende . Da caffen var tillavet , og jeg +atter , tilligemed den og brændevinsflasken , kom +tilbage til vor stue , sad min fader tilligemed +hans gæster i begreb med at holde et lydeligt +råd , som imidlertid forstummedes så snart som +jeg viisfe mig , de betragtede mig alle fire så +forunderligt , at jeg næsten blev ganske skamfuld +derover . „ Kom herhen du , “ sagde min fader +endelig . „ Puds lyset , at man kan se på dig ! +Kom nu , og stå ikke der som et andet hængetræ . +Du er jo nu næsten en voksen pige , “ vedblev han , +idet han kærtegnede mig og trak mig ned på sit +skød , at han gjorde det for at give de andre + +lejlighed til at tage mig nøjere i øjesyn havde +jeg ikke den mindste anelse om . „ Lad mig se +på hende ! “ sagde en as de fremmede , og udstrakte +sin hånd imod mig . „ Fingrene af fadet , du ! “ +Tordnede min fader . „ Den frugt hænger alt for +højt , til af du kan nå den . “ Og henvendende +sig til mig , vedblev han : „ Gå over tilmor +Magnussen , lille Christine , når vi vil dig noget +skal jeg nok kalde ; gå nu ! “ Skælvende adlød +jeg ham , thi der var noget i mit indre , som sagde +mig , af det der var i gære , angik mig . Kommen +tilbage til min moderlige veninde fortalte jeg +hende straks alt . „ O , de skurke ! “ udbrød hun . +„ Mn jeg vil da håbe , af din fader ikke lader +sig lokke , jeg har hidindtil anset ham for af være +forfalden , men nogen egentlig slet charakteer har +jeg ikke troet der boer i ham , går han ind på +de andres forskag , så vil lønnen heller ikke +udeblive . “ „ Hvad mener du , moder ? “ spurgte +jeg ængstelig . „ Intet , “ svarede hun halvt i +tanker . „ Bien jeg skal nok modarbejde dem , det +kan de stole på . “ Sent på aftenen kaldte min +fader atter på mig , efter af have lukket sine +venner ud . Af hans tykke og lallende stemme +kunne jeg straks høre , af han nu næsten var aldeles +beruset , noget , som destoværre gik alt for ofte på . +På rav 16 + +* ' X » L +såsnart som vi hvilede på vort fattige leje +faldt han isøvn , hvorimod jeg lå længe vågen . +I søvne hørte jeg ham vånde sig , og sige : +„ Ner , jeg gør det ikke ! hun er dog mit barn . — +alle dine penge frister mig ikke ! — hvad vil du +mig , Marie ? “ Det var min moders navn . „ Jeg +har jo ikke solgt hende endnu ! “ Jeg trykkede mig +ængstelig op imod sengefjælen , thi jeg havde +aldrig før hørt min fader tale isøvne ; omsider +slumrede jeg også ind . Den næste morgen tidlig +stod min fader op som sædvanlig , og gik ud ; da +jeg kom over til madam Magnussen og fortalte +hende nattens hændelser , udbrød hun : „ Gud ske +lov , at det er løbet således ask din fader er kun +bleven fristet i drukkenskab af disse forfaldne +mennesker , men efter de varslende drømme han +har haft er han nok gået i sig selv , denne gang +håber jeg faren er forbi ; men når du er konfirmeret , +så må du straks ud at tjene ; thi man +kan ikke vide hvad der kan ske . “ Der kunne vel +omtrent være gået en uge , da min fader en +eftermiddag kom : hjem , noget som han ellers aldrig +plejede , denne gang var han ikke beruset , men tværtimod +sædvane meget bleg , han kaldte mig over +i vort værelse , og gik med store skridt frem og +tilbage på gulvet uden at sige et ord . „ Er + +du syg , fader ? “ vovede jeg at spørge , da hans +taushed begyndte at blive mig alt for trykkende . +Intet svar påfulgte . „ Skal jeg ikke hente dig +en snaps ? “ spurgte jeg lidt efter . Han standsede +nu pludseligt sin gang og blev stående lige over +for mig , og betragtede mig med en mine , som +om han vågnede af en drøm . +„ Tag dine pjalter af overtøj på , og følg +mig , “ sagde han . „ Vi vil gå ud , nu er jeg +ked af at føre denne usle tilværelse , du har +hidindtil heller ikke dandset på roser , men nu +skal du få det bedre , når du kun vil gøre +som jeg siger nå , skynd dig nu ! “ vedblev han +da han så at jeg endnu skovede . +Skælvende adlød jeg ham , thi jeg ønskede +uendelig gerne først at tale med madam Magnussen , +men det blev der ikke levnet mig tid til +jeg måtte følge ham , og vi begave os straks på +vejen . +Jeg erindrer ikke om jeg har fortalt dem , at +vi boede i en af smågaderne på Christianshavn +helt ude ved amagerport . Vi gik nu ind til +selve København , og han gik med mig i en lille , +snever gade og ind i en boutik , hvor det forekom +mig at der hængte en stor masse klæder , ved +disken i stuen stod der en lille kone af et stummelt + +udseende , til hende var det at min fader +henvendte sig og sagde : „ Hør , madam boller , jeg +skulle have en klædning på et par timerstid til +den lille her , ikke for flot , men dog anstændig . “ +„ Har de pant ? “ spurgte konen uden at se +på mig . +„ Dette kan vel gøre det ? “ svarede min fader , +og kastede seks sølvspisesleer på bordet . +I vort hjem havde jeg aldrig set sølvtøj , +jeg betragtede dem derfor nysgerrigt . +Konen , som blev kaldt madam boller , tog +skeerne og undersøgte dem nøjagtigt . Ja , det er +rigtigt ! “ udbrød hun efter endt undersøgelse . +„ Det er Københavns prøvesølv , det er mere end +tilstrækkeligt . — kom med mig , du lille , “ vedblev +hun , henvendt til mig , „ så skal jeg nok sørge for +din udpyntning . Stine ! “ råbte hun derpå . +„ Se efter boutikken et øjeblik , jeg kommer straks +tilbage . “ +Hnn tog mig med sig , og vi gik over en +gård , ind i en mørk bagstue , hvor der endnu +var flere klædningsstykker ophængte og nummererede +end i den stue hvor jeg først var . +„ Lad mig nu se hvor stor du er , “ udbrød +hun da hun havde tændt et lys . „ Ikke så ilde , “ +Vedblev hun og betragtede mig nøje . „ Kun noget + +vel ung , og ikke rigtig udviklet endnu ! Du er +kommet lidt vel tidlig efter det , din blomstringstid +vil ikke vare længe , du vil snart falme , men det +vedkommer ikke mig , — kom nu her ! “ +„ Jeg forlod hende ikke , og gud give at jeg +aldrig var kommet til at forlade hende . +„ Hun søgte nu imellem det ophængte tøj , og +snart havde hun fundet en fuldstændig klædning , +som jeg måtte iføre mig ; intet manglede i min +udstyrelse , ja , om det så var støvler og handsker , +så blev det mig leveret . +„ Da jeg var færdig med min påklædning , +betragtede madamen boller mig beundrende , og +sagde , idet af hun gav mig et spejl : +„ Du seer godt ud , du ! næsten som den pure +uskyldighed ; når man seer dig således , så skulle +man næsten kunne bande på , af du var kommet +lige fra præsten ! “ +„ Ja , men jeg har ikke været hos ham endnu , “ +Svarede jeg . +„ Hvad mener du ? jeg forstår dig ikke ! “ +„ Jeg er endnu ikke consirmeret . “ +„ Ikke consirmeret ! “ råbte hun og slog hænderne +sammen , og allerede kommet så dybt i det . “ l +„ Det var mig en umulighed af begribe , hvad + +hun mente , og jeg må desårsag have set dumt +på hende , thi hun brast i latter og vedblev : +„ Hør nu , spil blot ikke komedie for mig med +denne påtagne , uskyldige mine , jeg er alt for vant +til af omgås folk af din slags , alt det pjus +som du har fået på , ved du jo meget godt er +lejet , for i et par timers tid af stille dine yndigheder +i et bedre lys ; du bliver naturligvis pyntet +op , og har kun din gefreider med dig for af du +iaften bedre kan gå på nov efter det vildt som +der skal fanges . Du seer jeg er godt inde i den +slags historier , men jeg tror nok at du er en +af de yngste som jeg har haft at gøre med — “ +„ Min faders stemme afbrød hende med et : +„ Er du snart færdig , Christine ? — thi nu er +jeg ked af at vente . “ +„ Uden at svare hende løb jeg ud i gården +og standsede forbanset ved at se ham iført en ganske +anden dragt end den han før havde på ; han var +nu iført sorte benklæder og en smuk frakke , i stedet for +hans arbeidshue , som ellers var den eneste +han ejede , havde han en høj , sort hat på , og +lignede i det hele taget en ganske anden , end da +jeg forlod ham . +„ Uden at give mig tid til at yttre min forundring , + +greb han min hånd og førte mig ud af +gården , idet han råbte til konen : +„ Farvel madam boller , om nogle timer skal +de atter høre fra os ; i alle tilfælde skal jeg nok +komme tilbage . “ +„ Da vi vare komne ud på gaden , henvendte +han sig til mig , og sagde : +„ Hør ung nu , Christine og vær en fornuftig +pige , og jeg svarer dig for at såvel din som min +lykke er gjort ; vi gå nu hen til en gammel +herre , som har lovet atvære din beskytter og tage +sig af dig , da jeg med min bedste villie ikke længer +kan ; når han skulle spørge dig ud , så må du +svare ham , at din fader og moder er døde , men +frem for alt , nævn ikke at jeg er din fader , og +skulle han tilbyde dig noget , så tager du blot +imod det . “ +„ Uden at vide grunden gav jeg mig til at +græde . +„ Hold op med det flæberi , tøs ! “ sagde min +fader , idet han greb mig hårdt i armen . „ Folk , +som gå forbi os er i stand til at tro at jeg vil +gøre dig noget ondt , og hvad der skeer er jo kun +til dit eget bedste ; det kan heller ikke nytte at du +kommer hen til din beskytter med røde øjne , for +han er da i stand til at tro du er en kanin . “ + +„ Jeg dæmpede min gråd så godt som det +var mig muligt og fulgte ham tavs . +„ Vi gik nu igennem flere små gader indtil +vi kom til et stort torv som vi ligeledes passerede ; +senere er jeg kommet til det resullat , at det har +været kongens Nytorv , thi jeg har genkendt hesten +og hovedvagten . +„ I en bred gade , som jeg forgæves har gjort +mig nede for hvad den hedder , og hvor den er , +ringede min fader på en stor port som øjeblikkelig +blev åbnet , uden at jeg kunne opdage hvem der +gjorde det ; han gik derpå hen til et lille vindue +på hvilket han bankede . +„ Hvem er det ? “ råbte en stemme indefra , +og vinduet blev åbnet , en sagte , men kort samtale +blev afholdt , og han komatter tilbage med en +anden person klædt i tjenerkjole , som betragtede +mig med en mønstrende , listig mine , og derpå tog +mig under hagen og kneb mig i kinderne . +„ Min fader knyttede hænderne og sendte ham +et lynende blik , som om det var hans hensigt at +knuse ham , men han beherskede sig , og sagde med +sammenbidte tænder : +„ Hær er hun , men vil de ikke have den godhed +at føre hende op til greven . “ +„ Det er altså den lille pige som Anders talte + +« smr +øm , “ sagde tjeneren og vedblev at se vist på +mig . „ Å ja , hun er ganske net , og vil nok gøre +lykke , hun er altså ikke mere end tretten år , +og allerede udviklet som en fuldvoksen dame . +Gudsdød ! det kan man kalde en sjældenhed , vær +så god af gå ned i stuen , jeg skal straks være +tilbage igen ; greven venter . “ +Min fader rørte sig ikke af pletten , men +havde kun sine øjne henvendte på mig , i dette +øjeblik angrede han hvad han havde gjort . +„ Gå nu ned , “ vedblev tjeneren , idet han +næsten stødte ham ned i kælderen , og låsede +døren efter ham . +Derpå greb han min hånd og gik henimod +de brede trapper med mig , sigende : „ Lad mig +nu se , af du er en fornuftig pige , og ikke glemmer , +al det er mig som har den væsentligste del +i din lykke , så skal jeg nok sørge for af holde +den gamle i ånde . “ +„ Christine ! mit barn , kom fil mig ! — jeg vil +det ikke ! “ hørte jeg min fader råbe . +Det var for sildig , loddet var kastet . +Jeg ville ile ned fil ham , men tjeneren +standsede mig , idet han frækt greb mig om livet +og sagde : +„ Lad det fæ kun skrige , og følg med mig +på rov . 07 + +min lille . “ Han mere bar end ledede mig op as +trapperne , da vi vare komne til en høj og bred +dør standsede han og trykkede et Kys på mine +læber , sigende : +„ Det er fæstepenge , min glut , jeg håber +nok , at du vil være venlig stemt imod mig . +Først Herren , så tjeneren ! “ +Jeg ville rive mig løs fra ham , men før det +kunne ske , havde han åbnet dørene , og jeg stod +nu i en sal , der forekom mig at ligne et af de +smukke feepaladser , som jeg havde læst om i min +eventyrbog . +I en stor lænestol sad en gammel hvidhåret +herre og læste , han var så fordybet i sin bog , +at han ikke engang lagde mærke til vort komme . +„ Hr. Greve ! “ sagde tjeneren ærbødigt bukkende . +„ Her er den unge pige , som er bleven +anbefalet til understøttelse . “ +Med det samme puffede han mig frem , så +at jeg kom til at stå ansigt til ansigt med den +hvidhårede . Denne så op fra sin bog og betragtede +mig med et blik , som gjennemisnede mig +jeg ville slå øjnene til jorden , men det var +mig ikke muligt ; det var ligesom en usynlig magt +tvang mig til , ufravendt , al stirre på det stenansigt +med de stikkende øjne . + +» M » +Der blev en pause under hvilken greven +vedblev al betragte mig . +Endelig sagde han : +„ Det er godt , Alexander , gå så og lad os +være ene . “ +Tjeneren bukkede og gik , men ved sin bortgang +hviskedee han mig i øret : +„ God lykke , du lille , lad mig nu se , +al du er fornuftig ! — alt beroer nu kun på +dig alene . “ +„ Hvad hedder du , nit barn ? “ spurgte den +gamle Greve med al den venlighed som det var +ham muligt al lægge i sin stemme . +„ Christine ! “ svarede jeg skælvende . +„ Kom lidt nærmere hen til mig , Christine , “ +Vedblev han . +Jeg adlød , men med wngstelse , thi der var +en indre stemme , som sagde mig , al der var +noget der ikke var som det burde være . +„ Du skal ikke være bange for mig , jeg agter +ikke al gøre dig noget ondt , “ sagde han beroligende . +„ Tvertimod , giv mig din hånd , og lad +os passiare lidt sammen . “ +Jeg gav ham min hånd , og han greb den +med begge sine , der brændte som om de vare +af ild . + +„ Hvor gammel er du ? “ +„ Jeg er nylig fyldt tretten år . “ +Et glimt af uvilje fløj over hails ansigt . +„ Hun er næsten for meget barn , “ mumlede +han , men dog få højt at jeg kunne høre det , og +henvendt til mig vedblev han : +„ Du er altså endnu ikke konfirmeret ? “ +„ Nej , hr. Greve ! svarede jeg noget dristigere +ved den venlige tone hvori han talte til mig . +„ Men madam magnnssen har sagt at jeg vil +blive del om et årstid , og så skal jeg ud +og tjene . “ +„ Hvem er madamme magnnssen ? “ spurgte +greven . +Nu var jeg kommet ind på mit gebet , og +jeg fortalte ham fra først til sidst hvor god min +anden moder havde været imod mig , min glædesløss +barndom lå snart åben for hans blik , og +med spændt opmærksomhed lyttede han til mine +ord , idet han uafbrudt betragtede mig . +Pludselig flap hail min hånd og udråbte +forbavset : +„ Men , såsandt som jeg lever , det er jo de +samme klæder som chatarine havde på da hun +første gang kom her , hvor har du fået dem +fra ? — svar ! “ + +„ Det ved jeg ikke , “ stammede jeg på ny forskrækkef . +„ Min fader tog mig hen med på et +sted hvor jeg aldrig før har været , og der tog +en kone mine gamle klæder fra mig , og lod mig +tage disse nye og sine på . “ +„ Ah , nu forstår jeg hvorledes det hele +hænger sammen , man har ført dig hen til en af +disse elendige som udlejer brugte klæder , for at +du skulle tage dig bedre ud , man har pudset +dig op , ligesom et stykke meubel , før man bar +solgt dig . “ +„ Solgt mig ! “ r��bte jeg forfærdet . +„ Ja , solgt dig , for fanden ! — vidste du +da ikke hvorfor at du var kommet her ? “ +„ Nej , det har min fader ikke fortalt mig det +mindste om . “ +„ Nuvel da , så skal jeg sige dig det . Jeg ' +ønskede mig en lille veninde , som ikke ville være +altfor grusom imod mig , en smuk ung pige , som +lige var trådt ind i den jomfruelige alder , med +et ord , en uskyldig pige , som kunne vække de +skumrende livsånder hos mig , idet hun hengav +sin ungdom for min alderdom . Men nu har din +skurk af en fader bragt mig , ikke alene et barn , +men oven i købet sit eget , som han for nogle +lumpne penge vil sælge mig ; men ved gud , sådan + +skal det ikke gå , vel kan jeg have mine +fejl , men mod børn har jeg dog aldrig begået +forbrydelser . — Alexander ! “ råbte han derpå , +idet han heftig trak i en bag ved ham hængende +klokkestreng . +Tjeneren kom åndeløs styrtende . +„ Hvad er det du nu har haft for , du galgenfugl , “ +Sagde den vrede Greve til ham . „ Føer den +unge pige bort herfra , og hvis du endnu engang +vover at begynde på slige kunster , så jager jeg +dig ud af min tjeneste . “ +„ Jeg troede — jeg tænkte — “ stammede den +forbløffede tjener . +„ Du skal hverken tro eller tænke , men kun +udføre det som jeg pålægger dig , har jeg givet +dig ordre til at bringe mig børn ? “ og henvendende +sig til mig vedblev han i en mild tone : +„ Du , min lille pige , skal ikke have gået denne +gang forgæves , du er kommet her uden at vide +hvorfor , og derfox skal du også beholde et godt +indtryk af mig , se her er noget til hjælp til din +confirmation . “ Og greven stak mig en brun +seddel i hånden . „ Når du senere skulle komme +i betryk , så henvend dig kun dristigt til mig +og jeg skal gøre for dig hvod jeg kan , når du +er bleven voksen kan vi jo altid tales ved . “ + +med disse ord vinkede han med hånden til +afsked , og jeg blev ført ud af tjeneren . +„ Altså dog ikke aldeles slået , “ mumlede +denne da han førte mig ud . „ Kommer tid , kommer +råd , og denne gamle halstarrige snegl skal +alligevel nok komme til at danse efter min pibe . “ +Næppe vare vi atter komne ud på gangen , +før han med råhed sagde til mig : +„ Hør nu , du lille fjantede gås , hvad har +bevæget dig til at fortælle den gamle der inde +at du endnu ikke var konfirmeret , du seer jo +næsten ud som du var atten år , nu har du ikke +alene forspildt din egen lykke , men du har også +skaffet mig en hel del ubehageligheder på +halsen til løn for min gode villie , når jeg gjorde +dig din ret , så gav jeg dig en lille sandsekage , +men jeg vil være ædelmodig . Giv mig de penge +du fik af den gamle samvittighed , og jeg lader +dig løbe . “ +„ Nej ! “ svarede jeg bestemt . „ Dem skal min +fader have til hjælp til min confirmation . Det +sagde greven . “ +„ Hid med pengene , tøs , eller jeg lader dig +tilligemed din fader arrestere ! “ råbte den lumske +Alexander . „ Hvis du ikke straks opfylder min +begæring , få skal du få noget andet at føle . + +» I mi > +tak du din gud for at jeg lader dig skippe +beelskindet ud af porten . “ +Idetsamme greb han mig så hårdt om +håndledet , at jeg af skræk og smerte lod sedlen +falde . Hurtig som lynet greb handen , og puttede +den i lommen . +„ Det var ingen penge , din tosse , “ sagde han +med påtagen latter . „ Det var kun en gammel , +forfalden lotteriseddel der ikke duede , og som den +gamle særling havde givet dig ; men kom nu og +lad os gå ned til din fader , der er en lille +overraskelse som venter dig . “ +Han havde nu fået meget travlt med at +så mig bort . +Nede i portnerboligen ventede der mig virkelig +en overraskelse , — men ingen af den behageligste +slags . — +min fader lå aldeles beruset under bordet . +Man havde benyttet den tid jeg var borte fra +ham til at fylde ham med stærke drikke . +„ Løb hen og hent os en drosche , Frantz ! “ +Sagde Alexander til den i stuen værende tjener . +„ Men lad den holde henne på hjørnet , for at +det ikke skal vække opsigt , sig til kusken at han +skal sætte pakket af ved børnehuset , så kan de + +vel nok finde hjem , nu er det jo allerede mørkt , +så der er ingen , der vil lægge mærke dertil . “ +Tjeneren greb hurtigt sin hat og gik . +Da han var gået sagde Alexander : +„ Jeg skal alligevel vise mig som en gentil +herre imod dig , se her er en femdalersedbel , +som jeg vil give dig , men det er på den udtrykkelige +betingelse , at du holder din mund med +den lotteriseddel som du fik af den gamle deroppe , +sladrer du , så skal jeg nok hævne mig både på +dig og det fulde svin som der ligger . “ +„ Behold deres penge og lad os blot komme +hjem ! “ sagde jeg grædende . +„ Tag dem nu , og spil ikke den fornærmede , +vi to kan måske endnu komme godt ud af det +med hinanden . “ Og han ville gribe mig om +livet . +„ Rør mig ikke , eller jeg skriger ! “ råbte jeg , +idet jeg veg tilbage . +„ Så må jeg skrige med , min dukke , at det +kan blive en duet , “ han ville atter favne mig , +og denne gang lykkedes det for ham , han knugede +mig tæt op til sig , og ville , idet han med den +ens hånd greb mig under hagen , tvinge mig til +at kysse ham . +I min fortvivlelse slog jeg ham i ansigtet , + +og gud må vide hvad enden på det hele +havde blevet , dersom ikke den anden tjener var +kommet tilbage . +Alexander slap mig øjeblikkelig , men det blik +som han tilkastede mig , sagde at jeg kunne vente +det værste . +„ Vognen holder her henne på hjørnet ! “ +Sagde frankz +„ Det er godt ! “ svarede Alexander . „ Lad os +så få fyldebøtten støttet derhen . +De greb derpå fat i min fader , som , da han +var bleven hjulpet på benene , dog nogenlunde +kunne gå . Han blev nu ført til vognen og +pladseret deri , hvorpå jeg tog sæde ved siden +af ham . +„ Her er pengene , tøs , “ sagde Alexander , +idet han kastede en femdalerseddel ind til mig . +„ Vi ses igen ! — kør kusk ! “ +Vogndøren blev nu smækket i og vi rullede +hurtigt afsted . +Det var min første køretur . +Vognens bevægelse i forbindelse med den +friske luft som strømmede ind af de nedslåede +vinduer , gjorde at min fader kom nogenlunde +til sig selv , og da vi standsede på Christianshavns +torv kunne han dog så nogenlunde samle sig . + +„ Jeg er så sulten , “ sagde han , da vi vare +stegne ud . +„ Her er penge ! “ svarede jeg , og bød ham +de fem rigsdaler . +Som om han var bleven stukket af en slange +føer han nu tilbage , idet han betragtede mig med +rædsel . +„ Hvad er der sket med dig ? “ spurgte han +omsider . +„ Intet ! “ sagde jeg . „ Hr. Alexander gav +mig disse penge til dig . Han sagde , han ville +være gentil , ni en da han så ville kysse mig , +så slog jeg ham i ansigtet , og så lod han os +køre hertil . “ +Jeg hørte ligesom et lettende suk fra min +fader . +„ Hm ! “ sagde han noget efter . „ Lad os gå +her op og få os en bid varm mad . “ +Vi gik nu op i stuen på hjørnet af Overgaden +øver vandet , og spiste . +En time senere lå vi i sengen oppe på +vort lille fattige Kammer . +Den der tilbragte en kummerfuld og søvnløs +nat , det var mig . +Den næste dag var min fader syg , og holdt +sengen . + +noget op ad formiddagen , kom der et brev +til ham , som han efter endt læsning straks brændte , +derpå stod han op og bød mig at søge sengen , +da det var sket tog han klæderne og pakkede +dem i en bylt , samt pålagde mig at fortie +gårsdagens begivenheder for madam Magnussen , +derpå gik han . +Jeg var var næppe bleven ene før min moderlige +veninde indfandt sig hos mig for at erfare +hvad vor udgang havde haft at betyde . I begvndelsen +ville jeg , ifølge min faders bud , ikke +svare hende , men lidt efter lidt fik hun hele sagens +sammenhæng lokket ud af mig . +„ Gud i himmelen ! “ råbte hun , da jeg havde +fortalt hende alt . „ Hvortil har disse skurke forledet +din fader , er det kommet dertil , at han har +villet sælge sit eget kød og blod , lpkkeligviis er +det hele faldet ud til det bedste , men faren er +ikke forbi endnu , da dette forsøg er mislykkedes , +kan let disse mennesker uden samvittighed forlede +ham til et nyt skridt , og det må forhindres . “ +Jeg bad hende om at gå , da vi hvert +øjeblik kunne vente at min fader ville komme +tilbage og træffe hende , og det var det jeg ville +forhindre . +Ulykken modner forstanden tidligt . + +* r : x ' ^^ml^l . - +lidt efter at madame Magnussen havde +forladt mig , faldt jlg i søvn og vågnede +først ved , at min fader , som imidlertid var +kommet tilbage , vækkede mig , han havde mad med , +og spurgte migom der havde været nogen imedens +han var borte . +Jeg løj for ham , idet jeg svarede , at jeg ingen +havde set . +„ Stå op og klæd dig på , “ sagde han , og +gav mig mine gamle klæder . +Han selv var atter iført sin forældede dragt . +Der gik nu halvanden år i hvilken tid jeg +var bleven konfirmeret . Vore kår vare , jeg ved +ikke hvorledes , blevne betydeligt forbedrede , vel +beboede vi endnu vort fattige Kammer , men vi +manglede nu aldrig mere det nødvendigste , jeg +ejede tre kjoler , og min fader havde foruden sit +arbeidstøi , en så godt som ny klædning til om +søndagen , hvor han altid gik ud for at spadsere +med mig , ja jeg havde endogså to gange været +i tteatret med ham . +Hvad der var passeret hos den gamle Greve +omtalte han aldrig med et ord . +Det var lykkelige dage for mig , isærdeleshed +da jeg var kommet til at gå i en syskole , som +var på Christianshavn . +. . . . . Æ i - il W i ! ! „ g zls , uf + +en søndag eftermiddag da vi vare ude på +Langelinie , og jeg gik med ham under armen , +mødte vi pludselig Alexander , han standsede da +han så os , hilste og gik forbi ; men lidt efter +kom han tilbage og tiltalte os . +„ Goddag , hr. Petersen ! “ sagde han . �� Det +er længe siden jeg har haft den fornøjelse at se +dem , det er ikke pænt således at trække sig tilbage +fra gamle venner . “ +Det gav et sæt i min fader da han så +ham , og han modtog ikke den tilbudte hånd , som +blev strakt ud imod ham . +Alexander lod som om han ikke bemærkede +min faders overraskelse , men vedblev , henvendt +til mig : +„ Nej , hvor den lille Christine er bleven stor ! +De er jo bleven til en hel dame , ja , der kan +man se , hvor tiden den går . Da jeg sidst +så dem var de næsten et barn , men nu er de +en fuldstændig kvinde , og smuk , på min 2ece , +ja endogså overordentlig smuk . Hvordan lever +kæresten ? — ja , for de er vel forlovet ? “ +Jeg rødmede dybt , og rystede benægtende på +hovedet . +„ Hvad ! “ udbrød han overrasket . „ Ikke forlovet ? +— det er en umulighed , en så nydelig + +pige skulle endnu ikke have fundet sig en livsledsager , +det må være deres faders skyld . “ +Og henvendt til ham fortsatte han : „ Det er ikke +smukt gjort af dem , min gode hr. Petersen , at +lade en så yndig blomst , som deres datter , opvokse +i skyggen , hun trænger til solskin . De +murer hende naturligvis inde imellem fire vægge , +som i et kloster . Tag hende lidt mere ud , og +lad hende se mere af livets lyssider , kærligheden +er det eneste som giver tilværelsen Duft . “ +Min fader mumlede noget , som var mig +uforståeligt , og uden indvending fra hans side +fulgte Alexander med os ud til badehusene , da +vi vare komne til den derværende beværtning , +bød han os ind , og tilbudet blev modtaget med +glæde af fader , som desværre ikke kunne styre +sin lyst i henseende til nydelsen af drikkevarer . +Efter at herrerne havde nydt et par glas +punsch blev samtalen mere livlig , og det bestemtes +at vi den næste søndag atter skulle mødes , +henad aften forlod Alexander os , og vi endte +dagen med at tilbringe aftenen i tivoli . Mod +sædvane var min fader bleven mere ordknap +imod mig , end han plejede , når han så på +mig , var det “ som med en slags frygt , og hver gang +hans øjne mødte mine , vendte han hastigt + +hovedet til den modsatte side , noget , som jeg +dengang ikke kunne forklare mig . +Den næste søndag kom , og vi begave os +alter ud på Langelinie , men det var ikke med +glæde , at jeg denne gang fulgte med , det var ligesom +om en vis anelse tyngede mig . +Vi vare næppe komne indenfor gitterporten +før Alexander , tilligemed en anden herre , kom os +imøde . +„ Må jeg forestille dem^min Broder , Christian ! “ +Sagde han , idethan presenterede den anden . +„ Han er fornylig kommet her til byen efter en +længere udenlandsrejse . Jeg har ikke kunnet nægte +mig selv den fornøjelse at tage ham med mig , +» særdeleshed da jeg tænkte al det ikke ville genere +dem . “ +Alexander gav sig nu til at tale med min +fader , og Christian henvendte sig til mig . +„ Jeg må bede dem , min frøken , at tage +tiltakke med mit ringe . Selskab , “ sagde han med +anstand , idet han bød mig armen . „ Hvis min +conversation er dem til ulejlighed vil jeg forsøge +på at underholde dem imedens min Broder og +deres hr. Fader afgør hvad de har at tale om . “ +Dette sprog var jeg ikke vant til , og jeg +» nå have set meget forundret på ham , thi han + +smilede skalkagtig , og bød mig på ny sin arm , +idet han strøg sit smukke , sorte overskæg . +„ Jeg ved ikke om det er passende , min +herre , “ svarede jeg , og modtog med undseelse +hans tilbud . +Det var første gang jeg havde holdt en +fremmed under armen , og en underlig følelse +gennemstrømmede mig , da jeg fornemmede et sagte +tryk på min hvilende hånd , jeg mærkede at jeg +rødmede , og vendte desårsag mit hoved borsk +og få tilbage efter min fader . +Han var tilligemed Alexander standset , og +begge slode , fordybede i samtale , og stirrede ud +over sundet . +„ Det er esk mageløst behageligt vejer vi have +i denne eftermiddag , “ begyndte Chrisfian atter +samtalen . „ Det er ligesom den friske havluft +sendte os lutter sundhed og velvære , her ånder +man dog , det er noget ganske andet end Københavns +larmende og lummerhede gader , hvor alt +selv om helligdagene kun tyder på travlhed . “ +Jeg svarede ham ikke , thi jeg manglede ord +dertil . +„ Hvor rolig ligger ikke den solbeskinnede havflade +for os , “ fortsatte han . „ Hvem skulle nu +fro , at dette idyllisk roindgydende element kunne +på rov . 18 +uwwMM— i t M « » ' knur i + +være troløst , og dog er det så , dette lille hvide +skum der viser sig , ligesom flygtige smil , bliver +når boreas bestiger sin ganger og flyver frem +til vældige bølger , der frådende af harme fordrer +død og fordærvelse , i stedet for at lade sig +afskrække af den dristige sømand , som modigt +byder elementerne trods , fornyer bølgerne atter +og atter deres angreb på ham . “ +Med beundring så jeg op på den der +talte således , det var noget nyt for mig , der +hidindtil kun havde kendt den prosaiske del af +livet , en hel ny verden rullede ved hans ord +op for mit indre . +„ Har de aldrig været tilsøs ? “ spurgte han . +„ Nej aldrig ! “ var mit svar . +„ Så skulle de engang forsøge det . O ! “ +Vedblev han begejstret , idet han fulgte sin egen +tankegang . „ Nqar man i en storm har det +frådende hav at kæmpe imod , da lever man +først , en skrøbelig planke der næsten vånder sig +af smerte for søens heftige angreb , det er det +eneste der skiller os fra den visse død , som lurer +på os i den våde grav , bølge på bølge +vælter sig rasende hen over dækket , ve den sømand , +som ikke har surret sig fast , han er redningsløsf +fortabt , ved roret står styrmanden + +og har sit blik vexelviis rettet på compasset og +capitainen , skibet krænger , og er snart himmelhøjt +tilvejers på de opstående bølger , for +derfra at styrte ned i den gabende afgrund , hvorfra +en ny bølge atter hæver skibet . — og når +så stormen og dynningerne er ophørte , og +sømanden har sejret , med hvilken rolig tilfredshed +glider han da ikke ind i den venligt vinkende +havn . — kan der tænkes noget skønnere kald +end at være sømand ? “ +„ Det er gud hjælpe mig grev Robert ! “ +Sagde en ung og elegant klædt herre til hans +ledsager . „ Forklædt som tjener og ved højlys +dag med en glut under armen på Langelinie , +det er dog vel stærkt . “ +Chrisfian havde pludseligt fået et stærkt anfald +af hoste , og skjulte ansigtet i sit lommetørklæde , +idet han forstærkede sine skridt indtil vi +vare komne forbi herrerne . +„ Hvad var det de sagde ? “ spurgte jeg . +„ Intet ! “ svarede min ledsager ; det var kun +et par kåde lapse , lad os blot gå videre . “ +„ Aten se der har vi jo Alexander ! “ hørte jeg +endvidere Herren sige , „ ja så er alting let , at +forstå , greven han har sig en lille liason , og + +hans sikkerhedsvagt kommer bag efter . — god +fornøjelse ! Neptum ! “ +„ Chrisfian var først bleven højrød i ansigtet , +nu blev han ligbleg , jeg knude se , at det var af +harme ; thi han gjorde mine til at slippe min +arm , og ile efter spotterne , men han besindede sig +hurtigt og sagde med den roligste mine , som om +intet var forefaldet . “ +„ Det er kedeligt at være i en tjenende stilling , +thi så må man tåle enhvers ubebageligheder , +disse to cavallererer har set mig hos min +herre grev Robert , og fordi , at de har hørt ham +kalde mig Neptun , fordi jeg elsker havet , så tror +de straks , at de kan tillade dem enhver næsvished , +men ved gud det skal de atter få betalt , jeg +skal hævne mig . “ +„ Hvormed ! “ spurgte jeg forundret over at +høre en tjener tale om hævn imod sine foresatte . “ +„ Mit simple spørgsmål lod til , at sætte +Christian i forlegenhed : “ +„ De spørger hvormed ! “ sagde han , „ med — +med — ak med en dårlig opvartning naturligvis , +jeg skal give dem salt i stedet for sukker , og +desertcaffe skal jeg nok sørge for skal blive serveret +dem kold i stedet for varm . “ +Jeg begyndte så småt at tvivle på min + +« mr +ledsagers virkelighed som tjener , men jeg sagde +intet . “ +Samtalen drejede sig nu om ligegyldige ting , +og næsten uden at vide det , vare vi komne ud på +Østerbro , hvor min fader og Alexander atter sluttede +sig til os . +„ Skal vi gå ind og nyde en lille forfriskning ? “ +Spurgte Alexander , „ jeg stemmer for at vi +går ind i marsvinet og drikker os et glas +vin . “ +„ Ja , men så skal det være champagne råbte +Chrisfian overgivent . “ +Forslaget blev antaget , og snart sad vi i +en lille have med mange lysthuse , der blev bragt +os en flaske med sølv på , samt fire lange spidse +glas , proppen fløj under Christians øvede hånd +imod himlen og vinen skummede i glassene . +„ Lad os drikke mine venner , “ råbte Chrisfian +og greb sit glas , „ lad os drikke på et lykkeligl +udfald af den plan som jeg nu har for , gid +jeg må få glæde deraf . Lad os leve medens +vi er unge og livsfriske , snart kommer alderdommen +og så er det forsilde , det gælder om , at +gribe det flygtige minut og benytte det ; den +tid der er svunden kommer aldrig mere tilbage . “ + +„ Den ungdom som ej nydes , +er lig en sorgfuld , der ej vil frydes ! “ +Sang han , og tømte sit glas , vi andre fulgte hans +eksempel , Chrisfian var utrættelig i at tale , og +snart havde vi drukket så ofte af vore glas , at +der ikke var mere tilbage i flasken . +Det var . første gang , at jeg havde drukket +champagne , og denne sødlige skummende drik , +skulle heller ikke blive uden virkning på mig , jeg +følte mig i et forunderligt velvære , jeg var så +glad , så usigelig glad , hvad der blev talt om , +det hørte jeg ikke , hver gang der blev skænket i +mit glas , tømte jeg det i et drag med et uendeligt +velbehag . +Det var snndsynligviis nedarvet fra min fader , +at jeg følte hang til drik . +Ved hvert glas jeg tømte , følte jeg mig mere +og mere salig . Det var imidlertid bleven aften , +og de lette skyer som viste sig på himlen forekom +mig at være lutter små smilende engle der +vinkede af mig ; når jeg så hen på træerne +da var hvert et blad blevet til en nisse fra min +eventyrbog ; de røde huer skinnede , de store munde +trak dem næsten helt op til ørerne ; der sad de +nu og nikkede , idet de i bladenes raslen hviskedee : +„ God aften , Christine ! vi komme også her , + +i dag holde vi , ligesom du , søndag ; giv os noget +at drikke med dig ! “ +I min rus blev jeg bange for at nisserne +ville berøve mig noget af den mig så kosteligt +smagende drik , og jeg greb derfor mit glas nied +begge hænder og lod den sidste dråbe flyde ind +i min mund . +„ Behager frøkenen ikke et lille glas endnu , +så lade vi en ny flasfe komme , “ hørte jeg Christians +stemme sige , ligesom langt borte fra mig . +„ Meer , meer ! “ stammede jeg , idet jeg uvilkårligt +greb mit glas frem . +Det er alt , hvad jeg med bestemthed kan erindre , +jeg syntes nok at jeg kom i en vogn , samt +følte mig omslynget af et par arme , og fornemmede +hede Kys på min mund ; men alt dette er så +utydeligt , at det ligeså godt kan have været fantasi , +som virkelighed . +Kun en ting husker jeg , og det var , at da +jeg vågnede , så lå jeg afklædt i en seng i et +brillant værelse . +Jeg så mig forundret omkring , uden at kuime +fatte , hvorledes jeg var kommet der , jeg troede at +det hele kun var en drøm og lukkede derfor mine +øjne , men kort efter åbnede jeg dem atter , ag +det samme syn viste sig for mine blikke . +I * ! . 1 i » ' » Mi i » I « + +jeg gav mig til at tænke efter , og lidt efter +lidt blev min hukommelse klarere ; jeg erindrede +Langelinie , mødet med Alexander og hans brøder +chrislian , samt haven på Østerbro og vinen , jeg +der havde nydt , de forunderlige syner jeg havde +set , og vognen jeg kørte i . +Jeg rejste mig overrende i sengen , forfærdet +greb jeg mig med begge hænder om hovedet ; thi +jeg fornemmede en banken i mine tindinger , som om +de skulle sprænges og jeg sank mat tilbags ; nu +blev det først rigtig galt , sengen begyndte at hæve +sig , først ved fødderne og dernæst ved hovedgærdet , +det kom i en bølgende bevægelse , og jeg blev +nødsaget til at holde mig fast for ikke at styrte ud , +tillige forekom det mig , som om jeg følte en stærk +kvalme og skulle til at kaste op ; jeg blev nødsaget +til at vende mig om på siden og skjulte mit ansigt +i puderne ; dette syntes jeg skaffede mig nogen +lindring , og i milt halvt ubevidste tilstand skumrede +jeg ind . +Jeg ved ikke hvor længe jeg befandt mig således , +men efter nogen tids forløb kom jeg atter +til mig selv , ved at høre en sagte støj . +Jeg åbnede halvt øjnene , og så Alexander +komme listende med en bakke hvorpå der stod endeel +porcellain , og et helt kaffeservice , som han satte + +217 +på et lille bord foran sengen ; han gik ud af +værelset og kom øjeblikkeligt tilbage med nogle +dameklæder , som han ligeledes lagde tilrette foran +sengen . +Derpå listede han sig atter bort . +„ Jeg kunne ikke begribe hvad denne gådefulde +opførsel skulle betyde , og troede endnu bestandig +af være et bytte for en drøm . +„ Frygtsomt rejste jeg mig op , og strakte hånden +ud imod kaffekanden , jeg befølte den , og mærkede +den var varm . En stærk tørst bemægtigede +sig mig , og jeg skænkede mig en kop af kandens +indhold ; efter af have tilberedet den med sukker +og fløde , skyllede jeg den i mig med den største +begærlighed . +„ Det hjalp , thi noget efter befandt jeg mig +betydelig bedre ; jeg kunne nu begynde af tænke . +„ Hvor er du ? og hvorledes er du kommet +her ? “ det var de første spørgsmål som jeg gjorde +mig selv ; jeg kunne naturligvis ikke besvare dem , +men for om muligvis af få rede på det første , +sprang jeg øjeblikkelig op af sengen og søgte efter +mine klæder , men de vare forsvundne . +„ Jeg listede mig hen og forsøgte sagte på af +åbne døren . Den var aflåset . +„ En stærk sengstelse bemægtigede sig mig og +på rav 19 +M b ! » L » uM M l » » « i i » . - - + +med usikkre skridt vaklede jeg ben imod et as vinduerne +og tittede ud deraf bag de nedhængende +Gardiner . +„ Solen stod højt på himlen , og jeg så ned +i en smuk have hvori der ikke viste sig et menneske „ Mismodig +gik jeg atter tilbage i værelset og +sad mig på sengekanten ; kvad skulle jeg nu gøre ? +Mine klæder vare mig berøvede , og ene indelukket +på et fremmed sted . +„ Jeg frygtede for at jeg i den rus , som jeg +aftenen i forvejen havde haft , at jeg havde forladt +min mader og de andre og begivet mig . til en for +mig aldeles ubekendt bolig . +„ Jeg tænkte og tænkte , men forblev alligevel +lige klog ; mine øjne faldt uvilkårlig på de foran +mig liggende dameklæder . Omsider besluttede jeg +mig til at iføre mig dem ; jeg undersøgte dem og +fandt en til de mindste genstande fuldstændig +elegant damedragt . +„ Jeg ved ikke hvad der gav mig mod dertil , +men jeg gav mig rask i færd med at iføre mig den ; +da jeg først var underklædt , gav jeg mig til at +undersøge . Værelset nøjere ; i en elegant servante +fandt jeg hvad jeg behøvede til at foretage mig +toilette , og snart var jeg aldeles påklædt . Da +jeg var færdig dermed , gik jeg hen foran et stort + +spejl og betragtede mig selv deri ; jeg for forundret +og glad overrasket tilbage , thi jeg havde ikke +troet mig få smuk som jeg i virkeligheden var , +hvortil naturligvis de smukke klæder ikke lidet +bidrog . +„ Jeg kunne ikke blive ked af at betragte mig +selv i spejlet , og gud må vide hvor længe jeg +havde stået , dersom ikke , en sagte banken på døren +havde fået mig til at fare sammen , og hvorved +lengstelsen på ny indfandt sig . +„ Bankningen gjentøg sig og denne gang lidt +hårdere , med et sagte , næppe hørligt , „ Kom ind “ , +ventede jeg hvad der nu ville komme . +„ Døren åbnede sig og ind trådte en tjener +i livre , hvis ansigt var mig aldeles ubekendt ; +han havde en serviette under armen , og bukkede +for mig , som om jeg kunne have været en fyrstinde , +sagde han : +„ Jeg beder frøkenen mangfoldige gange om +forladelse , hvis jeg kommer ubelejligt , men jeg +skulle spørge om det ikke convenerede dem at spise +frokost , i så tilfælde er der serveret i den anden +stue . +„ Forbavset betragtede jeg ham , og kunne i begyndelsen +ikke svare ; endelig spurgte jeg ham : +„ Hvem er de , min herre ? “ . . . . + +„ Jeg er deres nådes underdanige tjener , “ +Var svaret , „ og man har givet mig ordrer til at +betjene deres nåde , og jeg vil prise mig uendelig +lykkelig , hvis de blot vil give mig befaling i hvilken +henseende de ønsker dem betjent . “ +„ Havde jeg ikke været forbavset før , så blev +jeg det nu . +„ Her må vist finde en fejltagelse sted , sagde +jeg , „ chi jeg kan aldeles ikke satte hvorledes jeg er +kommet her ; denne dragt som jeg har på er heller +ikke min egen , og det er kun af den yderste nødvendighed +jeg har iført mig den , da jeg ikke har +kunnet finde mine egne klæder , somere forsvundne . “ +„ Tjeneren så på mig med et smil , uden at +svare mig på mine spørgsmål . +„ Vil deres nåde ikke spise frokost ? “ spurgte +han endelig . +„ Vil de have den gødhed at sige mig , hvor +jeg befinder mig ? “ spurgte jeg bestemt . +„ Derpå har jeg ikke fået ordre , „ men hvis +de vil gå ind i det andet værelse og sætte dem +tilbords , vil de måske snart få opløsning på +det , der endnu forekommer dem som en gåde . “ +„ Betagen af nysgerrighed gik jeg ind , og +så et elegant opdækket bord med en masse , såvel +kolde som varme retter ; nu var jeg fast over221 + +bevist om at jeg drømte , thi det kunne umuligt +være virkelighed ; jeg tog derfor med tjeneren , bag +ved mig , ganske ugenert plads og lod netterne +smage mig . +„ Længe havde jeg ikke siddet til bords , før en +dør blev åbnet og chrislian iført en moderne +herredragt trådte ind . +„ Studsende så jeg på ham og rejste mig ; +jeg begyndte at ane sagens rette sammenhæng . +De to herrers udtalelser på Langelinie fra i går , +gav mig nøglen til gåden . Chrislian var ikke +tjener , men derimod grev Robert . Jeg var altfå +faldet i en snare . +„ Lad os alene ! “ sagde den falske chrislian til +tjeneren , som bukkende forsvandt , og uden den +allermindste forlegenhed , vedblev han henvendt til +mig , da vi vare blevne ene . „ Hvorledes befinder +min lille Christine sig ? “ +„ Hvem er de , og hvorledes kommer de til at +befale her ? “ spurgte jeg med lengstelse . +„ Spil nu blot ikke den knibske , “ svarede han +og nærmede sig , „ De ved jo meget godt hvorfor +de er kommet her . Denne hele lille comedie er +jo kun bleven opført efter deres eget ønske , for +halvanden år tilbage , altså da de endnu kun +var et uconfirmeret barn , har de jo allerede været + +her hos min fader , og de vil da ikke fortælle mig +af den gamle libertiner skulle have ladet en så +yndig blomst bringe til sig , uden af han også +ville nyde godt af dens Duft , — al forstillelse er +derfor unødvendig . “ +„ Den sørgelige sandhed viste sig veo grevens +ord for mig , jeg var solgt , solgt for anden gang +og det af min egen fader ; jeg indså godt af det +vist næppe ville lykkesmig af skippe så let fra den +unge , som det sidst skete , fra den gamle Greve , +der rørr af min barnlighed lod mig gå . +Fortvivlet skjulte jeg mit ansigt i mine hænder . +Greven , der sandsynligvis anså min fortvivlelse +for noget andet , nærmede sig mig , og oniskyngede +mig med begge sine arme , idet han halvt +hviskende sagde : +„ Du seer min glut , al jeg er godt underrettet +om fortiden ; men den ville vi slå en streg +over og kun leve for det nuværende . Du er smuk +nok til at man for din skyld kan begå dårskaber , +og i mig skal du ikke alene sinde en elsker , +men tillige en sand ven ; Robert skal ikke skuffe , +hverken din tillid eller de opoffrelse ! Du muligvis +skulle gøre for ham . “ +„ I et nu var jeg ude af hans arme , og flygtede +over på den anden side bag om bordet ; + +han blev øjensynlig forbavset over min modstand , +som han vist næppe havde ventet . +„ Del er altså derfor at man har beruset mig +og ført mig herhen , “ sagde jeg , „ jeg skulle falde +som et bytte for deres vellyst , men de tager fejl +Herr Greve , så vidt er det ikke kommet med mig +endnu , ve ! har jeg som barn været her engang +før , men jeg har ikke vidst i hvilken hensigt , det er +altså deres fader som jeg har talt med , han har +opførr sig ædelt imod mig , medens de derimod har +viist dem som en forfører ; aldrig har han med +et ord , et blik eller mine trådt mig for nær , +tvertimod , da min fader forlokket , jeg ved ikke +ved hvilke løfter , af Alexander , for halvanden år +tilbage førte mig herhen , blev greven fortørnet +over at man havde vovet det ; han tiltalte mig med +venlighed og lod mig gå ligeså ren som jeg +var kommet til ham , ja han var endogså gavmild , +idet han gav mig penge , som tjeneren atter fratog +mig , før jeg fik lov til at gå bort herfra . +Den unge Greve opskog en høj latter , og +sagde : +„ Bravo ! den historie var godt lavet og gør +virkelig deres opfindelsesevne lere , men jeg tror +dem ikke ; min fader skulle have overgået sig selv +og givet dem penge ! det ligner ham ikke ; forresten + +kan de spare dem alt komediespil , thi det er jeg en +hader af ; Alexander har fortalt mig det hele , og +jeg lader mig ikke skuffe ; de ved jo ligeså godt +som jeg , at vort møde i går på Langelinie var +aftalt , kun vidste de ikke hvem jeg var , og det var +en romantisk grille af mig at ville udgive mig som +tjener , jeg havde til hensigt i dag at overraske dem +med , at deres nye elsker var Greve , og nu vil de +spille den kyske suvanni lige overfor mig , men lad +det fare , — kom , lad os nyde glæden medens den +vinker os , livet er kort , vi ville derfor gribe de +korte minutter i flugten . “ +„ Og med et Spring var han atter henne hos +mig og greb mig i sine arnie , samt overvældede +mig med sine Kys . +„ Jeg stred imod , og en kamp påfulgte , hvorved +jeg mærkede at han til slutning måtte blive +den stærkeste ; han blev mere og mere ophidset +og jeg følte at mine kræfter vare i begreb med +at forlade mig . +„ Lad mig være ! skreg jeg , idet jeg gjorde de +meest fortvivlede anstrengelser for at komme fra +ham . Men i stedet for at lade sig bevæge , blev han +kun endnu mere påtrængende . +„ Pludseligt bed jeg ham af al magt i fingrene . +Med en ed slap han mig , og råbte : + +„ Satans tøs ! det skal du komme til at betale +mig . “ +„ Mere hørte jeg ikke , thi jeg havde uden selv +at vide hvorledes , nået døren som jeg havde fået +åbnet , og løb igennem et stort værelse , ned af +nogle trapper og kom ud i porten som jeg ligeledes +havde fået åbnet , jeg var nu på gaden , +hvor , vidste jeg ikke , men det var mig også ligegyldigt ; +så hurtigt som mine ben kunne bære +mig , løb jeg nu videre ; jeg har mange gange senere +forbavset mig over , at jeg ikke var bleven standset +og anholdt , men ingen bemærkede mit forstyrrede +udseende eller ilsomme flugt . Gud må vide , +hvorledes at jeg har båret mig ad dermed , men +jeg kom først til mig selv i madam magnnsens +lille Kammer ; hun var heldigvis hjemme , og snart +havde jeg i afbrudte sætninger fortalt hende det +passerede . +„ Ja , jeg har nok anet det ! “ udbrød hun , „ der +var noget , der ligesom sagde mig , at sent eller +tidligt ville der ske noget lignende ; men du kan +ikke blive hjemme mere , og din fader må frem for +alt ikke få at vide , hvor du opholder dig ; her +gælder det om at handle hurtigt ; jeg har nogle +spareskillinger som jeg har lagt til side , dem vil +jeg låne dig til at du- kan leje dig et lille bærejse + +for ; nu kan du jo bruge dine hænder til +syning , og for resten vil Vorherre nok sørge for +dig ; vent lidt , jeg vil låne et shawl og en hat +til dig nede i stuen , så kan vi samtidigt gå +hen og læse avisen ; måske kan vi være heldige +og straks finde el værelse til dig . “ +„ Og som sagt så gjort , den gode kone gik +med mig , og snart havde vi lejet et lille værelse +i Adelgade , hvor jeg kunne blive med det samme . +Madam magnnsen gik nu aller tilbage og hentede +mine få sager ; jeg havde nu forladt min fader +for aldrig mere af vende tilbage til ham igennem +min moderlige veninde høne jeg al han havde +truet og raset da han opdagede min flugt , men +del var også dievel derved , thi han har aldrig +gjort noget tilsyneladende skridt for af få mig +tilbage . +„ I begyndelsen har jeg havl del hårdt nok +med af kæmpe mig igennem med mit arbejde , men +gud har dog været med mig og lønnet min flid , +af og til har jeg endogså kunnet sende min fader +noget , uden af han derfor vidste hvor jeg opholdt +ung ; r mit stille og arbejdsomme liv som jeg har +føn , sølle jeg mig lykkelig og tilfreds ; men nu lader +del til af min ro atter skal forstyrres ved det derer +passeret i aften , en uheldig stjerne hviler over + +w —i- i +227 +mig , thi når jeg ret tror , af det begynder af +gå fremad , bliver jeg atter kasket tilbage . +„ Nu har jeg oprigtig , og uden af længe skjul +på det mindske , fortalt dem mit livs historiehar +jeg fejlet i det som jeg har gjort , da vil jeg +bede gud tilgive mig ; -— men det er blevet silde +og jeg må forlade dem . Godnat hr . Andresen . “ +Og Chrisfine gik . +Da hun var går , tænkte Christensen længe +og nøje over hvad hun havde fortalt ham , og han +besluttede sig til slukningen at stå hende bi og +hjælpe hende . +Den næste morgen havde han informationer +i byen , men da de vare tilendebragte gik han alter +hjem og bankede på hendes dør . +„ Kom ind ! “ lød Christines klare slemme +indefra . +„ Christensen åbnede døren og trådte over +dens tærskel ind i det lille , men nette og renlige +Kammer , — dets beboerinde sad grædende ved sit +arbejde . +„ Undskyld al jeg forstyrrer dem , “ sagde Christensen , +„ men det er i anledning af vor samtale +raftes , at jeg tillader mig at besøge dem , — men +hvad er der nu hændet ? De har jo grædt . “ +„ O , del har intet at betyde , “ svarede Chrisfine , + +idet hun tørrede sine øjne , „ det er af harme at +jeg græder , for lidt siden var viseværten her og +sagde at jeg skulle flytte den iste ; da jeg ville have +grunden at vide hvorfor , blev han næsten brutal +og sagde , at han ikke ville have letfærdige fruentimmer +skulle bo i dette hus ; jeg forlangte naturligvis +en forklaring over hans ord , men det +forøgede kun endnu mere hans heftighed ; han lod +en hel del upassende yttringer falde , og endte +til slutning med at sige : de kan gerne tage deres +elsker , den gale musikus med , thi jeg ønsker ikke +flere skandaler af den slags som der blev leveret +i aftes , og dermed gik han . “ +Christensen for op . +„ Det fandens menneske , som forfulgte dem +iaftes , har naturligvis lavet historien for at skippe +vel herfra ! “ sagde han , „ men jeg skal nok få en +forklaring af ham , thi jeg har bidt nøje mærke i +ham , — det skal ikke gå således af . I henseende +til at skytte , da er det vel det bedste , jeg +selv agter ikke at blive her længere ; men vær de +forøvrigt ganske rolig , de har fra nu af en beskytter +i mig , som ikke skal svigte dem ; de behøver +ikke at frygte for nogetsomhelsf fra min side , thi +jeg er gift og har næsten voksne børn , eiheller skal +jeg , hverken i minopførsel eller på nogen som helst + +anden måde træde dem for nær . Vil de betrø +dem til mig , da skal jeg som en sand ven stå +dem bi i råd og dåd . Han udstrakte sin hånd +imod hende , som hun rørt modtog . For det første , “ +Vedblev han , „ skal jeg i eftermiddag gå ud og +se efter et andet værelse til dem , hvor jeg vil +håbe at klaffertungerne ikke skal kunne nå dem , +— hvem ved , den tid ligger måske ikke så fjern +at jeg kan tilbyde dem et asyl hos min familie ; +skulle det ske , da vil jeg intet love , men de skal +da se at jeg vil holde ; nu tvinger forholdene +mig til at være tavs , jeg har , som de iaftes bemærkede , +også min roman , men jeg håber med +guds hjælp at opløsningen på knuden ikke skal +vare længe . “ +Da Christensen omtrent en time efter forlod +hende , gik han ud for at se på lejligheder , og +snart havde han på en af broerne fundet to værelser +som han lejede , de vare ikke i samme hus , +men dog ikke mange steder fjernede fra hinanden . +Den iste kom , og Christensen og hans protege +flyttede . Huusbeboerne fulgte deres fraflytning +med et skadefro smil . +De sagde , idet de småleende stak hovederne +sammen : + +„ Der flytter den gamle musikus med sin unge +kæreste ! “ +Ned kamp og kamp naturen kun består , +der er en sind ar kraft , ved egne kræfter , +den leger mod et mål , som ej den sclr forstår +og ubevidst boer skabning rolger efter . +Haderslev var bleven besat af fjenden , og de +fleste dansksindede som nogenlunde så dem i stand +dertil , havde forladt byen , blandt de bortrejste +vare købmand Nielsen og hans unge kone samt +hans onkel , som Renard nu stadigen blev kaldet . +Bang og Adolf vare imidlertid blevne tilbage , da +han ikke godt kunne overlade sin boutik og sit +varelager i fremmedes hænder . +Renard var meget glad ved at Emilie og Theodor +rejste til København , thi i det unge legtepars +hjem hos bang , havde han aldrig kunnet få +lejlighed til at erholde sit ivrigste ønske opfyldt i +henseende til at magnetisere Emilie ; hver gang han +tidligere havde henvendt sig til Theodor med anmodning +derom , havde denne altid på en snild +måde forstået . at dreje talen hen på noget +andet , så det for det meste endte alt andet end +Renards egentlige udgangspunkt . Lergerlig , såvel + +på sig selv som på Theodor , besluttede han sig +til næste gang ikke at lade ham flippe , før han +havde hans bestemte løfte . +„ Han snoer sig fra mig som han var en ål , “ +Sagde han til sig selv , „ jeg kan selv mærke jeg bebpnder +at blive gammel , det skulle ikke have værst +i forrige dage , så skulle jeg øjeblikkelig have +viist at sætte min villie igennem , men min tidligere +energi og snarrådighed er nu næsten forsvunden . +Theodor mener nu , at have nået det +mål han har stræbt efter , og tror at besinde sig +på lykkens tinde , hvorfra han med sin sædvanlige +letsindighed imidlertid snart selv vil nedstyrte +sig ; han er nu ked af mig og vil helst være mig +kvit , men det skal ikke lykkes ham , før jeg ved , +hvad jeg vil vide , — hvis han skulle forsøge nå +noget voldsomt middel imod mig for at få mig +fjernet , så må han falde tilligemed mig , vi ts , +vi er uadskillelige . “ +Theodor tænkte på sin side ikke på noget +mindre , end at forgive Renard så snart som han +kunne finde nogen lejlighed ; ved udøvelsen af sine +mange forbrydelser var han bleven så forhærdet +at et menneskeliv mere eller mindre , det var ham +det samme , han levede kun for sit eget jeg . +„ Renard er mig til ulejlighed , “ tænkte han , + +„ og derfor må jeg rydde ham afvejen ; jeg er jo +aldeles prisgivet til dette menneske , når han vil +kan han angive mig , og jeg vil ikke skippe derfra +med livet , — nej , der er ikke nogen anden udvej , +han må dø , ellers var han måske i stand til at +dræbe mig . “ +Imod Emilie var Theodor kun lutter opmærksomhed +og ømhed , men hun lod aldeles ikke til +at påskønne det , alt det som hendes mand gjorde +for hende modtog hun med en komplet ligegyldighed ; +det var som om det skulle være således , når +Theodor nærmede sig hende mere end almindeligt , +tilkastede hun ham kun et blik fuldt af fortørnelse +og kulde , og det var mere end nok til at holde +denne ellers så ville karakter iave . +Theodor led kvaler som en fordømt ; han +elskede sin kone , det vil sige på den måde som +han kunne elske ; han var gift , og havde efter sit +giftermål ikke nydt en legtemands rettigheder , +og han turde intet fordre ; hver gang han gjorde +et forsøg på at gribe Emilies hånd , så hun +blot på ham med sit klare , men isnende blik , og +han trak sig aldeles behersket tilbage . +Emilie havde den samme magt over ham , som +dyrtæmmeren har over dyret ; nu var det offeret , +der sig selv ubevidst tyranniserede bødelen . + +således stod sagerne da rejsen til København +skete . +I el smukt sted ved Nørrevold , på en første +sal , boede Theodor med sin unge kone ; nenard +havde lejet sig et værelse på Vestergade . +Emilie havde som fortalt , allerede tidligere +før været længe i København , og havde som en +følge deraf endeel bekendte , som hun nu besøgte . +Om Walther spurgte hun aldrig , men tænkte desto +mere på ham . Engang hørte hun fortælle , at +han skulle være bleven hårdt såret ved Fredericia , +hun vovede ikke at spørge videre , men kastede sig +hovedkulds ind i alle de fornøjelser , som den største +by i hele kongeriget har så stor en overflødighed +af . Det var ligesom hun i de købte glæders +tummel , ville søge forglemmelse for den sorg +der pinte hendes hjerte . +Tilsyneladende følte hun sig lykkelig , — men +var hun det også i virkeligheden ? +Det var morgen efter et bal , hvortil Emilie +tilligemed sin mand havde været ; hun havde næsten +dandset uafbrudt , medens Theodor , der ikke yndede +denne fornøjelse , havde søgt til et spillebord ; af +og til havde han set ind i salen og hver gang +havde hans blik truffet Emilie dansende ; med +uvillie stirrede han efter hende idet han mumlede - +på rov 20 + +„ Blot hun kan holde det ud , jeg frygter næsten +for at dersom hun bliver således ved , så vil +det ikke vare længe før hun mister sin helbred ; — +det er allerede det tredje bal som hun er til i +denne uge , og vi har først torsdag , — og som +om det havde været Emilie der havde bedraget +ham , og ikke omvendt — tilføjede han : „ Hnn har +taget mig godt ved næsen ; jeg troede at jeg giftede +j mig med en åndrig , ung pige , og så er det kun +en ganske almindelig sjælesløs dandsegås , der kun +lever og ånder for fornøjelser . “ Og ærgerlig gik +han tilbage til sit spillebord . +Den næste morgen finde vi Emilie som havde +henslængt sig på en sofa i dagligstuen , hvor +hun i en halvt liggende stilling hvilede sig ; det +blege ansigt med de store blå ringe om øjnene , +tydede ikke alene på en søvnløs tilbragt nat , men +tillige på en stor mathed ; hun læste med en kummerfuld +mine et gammelt forkrøllet brev , som hun +imidlertid hurtigt skjulte , da Theodor , efter at have +banket på døren trådte ind . +„ Hvorledes har du det , min kære ? “ spurgte +han . +„ Tak , godt ! “ var det korte svar . +„ Du har det dog vist ikke rigtig godt , efter +dit udseende at dømme i det mindste , du seer noget + +235 +inat ud ; — ja . Du fager vel ikke til bal hos kammerrådens +iaften ? “ +» In , jeg beder meget om forladelse , men det +har jeg rigtignok stærkt i sinde . “ +„ Hør Emilie , det skulle du lade være , du +ødelægger dig aldeles med din dandselyst , du +nyder den ikke med måde , men deler en formelig +jagen efter fornøjelser , og bliver du ved på den +måde , forvolder du mig den sorg at lægge dig +i en alt for tidlig grav . “ +Emilie rejste sig halvt op og stirrede med et +hadefuldt blik på sin mand . +„ En alt for tidlig grav ! “ gentog hun , „ o ja , +du kan have net , men hvem siger dig at det ikke +også er den jeg søger ? Lad det kun nu komme til en +forklaring imellem os , thi det erdet som jeg længe +har ønsket ; mine glade forhåbninger , ja hele mit +liv er ødelagt , og hvem har tilintetgjort alt for +mig ? Det hardu ! med snedighed og midler som +jeg ikke kender , hardu vidst af indtage min fader +for dig ; du har hyklet en kærlighed for mig , +som du aldrig har følt , thi du ved ikke hvad +kærlighed er , du kender kun elskov ! ved nedrig +bagvaskelse har du fældet den mand som du vidste +jeg havde kær , du har ikke alene tilintetgjort hans +lykke , af han af fortvivlelse måske har ladet sig + +dræbe , men du har tillige gjort mig til en mene +dorske . “ +„ Men Emilie dog ! -- -- -- -- - “ +„ Tie stille ! nu vil jeg tale for af du kan erfare +af jeg kender dig ; aldrig skal jeg glemme +det blik , der mødte mig fra den arme forsmåede , +da jeg gik ud fra kirken , efter af have svoret dig +troskab ved dens hellige alter , idet jeg derved troede +af redde min fader fra den fallit som kun har +eksisteret i din løgnagtige mund . Du har stjålet +min fred og min ro og gjort mig ulykkelig ; men +til gengæld sværger jeg dig til af jeg også skal +pine og plage dig så længe som jeg er ilive ; jeg +har fat mig et mål , og det skal jeg nok nå , +— du kender ikke en kvindes hævn , men du +« skal lære den at kende . O , vi fruentimmer er +slangt mere grummere end som nogen tror ; tidlig +, og silde skal jeg som en nagende orm gnave på +dit hjerte , jeg har fundet din svage side , og jeg +skal også vide at benytte mig deraf . Du er forfængelig , +og det er igennem din forfængelighed +at jeg vil fælde dig . “ +Theodor åndede lettere ; thi i begyndelsen af +Emilies tale , havde han følt sin strube ligesom +blive sammensnøret af angst ; han frygtede for at +han skulle være bleven røbet og at Emilie skulle + +kende hans hemmelighed , at han måske var +bleven forrådt af nenard ; men denne frygt , den +var nu forsvunden , — hans kone vidste ikke mere +end hvad alverden måtte vide . +Han hyklede en bedrøvet mine , og sagde : +„ Men hvad går der dog af dig , min kære ? +Jeg kender dig ikke igen , du må være syg og +have feber , siden du taler således til mig , thi +på anden måde kan jeg ikke forklare mig dine +udtalelser imod mig ; kom , lad mig føle din puls . “ +„ Rør mig ikke ! “ råbte Emilie , idet hun ligesom +stukket af en slangs for op fra sofaen , +da Theodor nærmede sig hende . „ Det er forgæves +at du lader som du ikke forstår mig , jeg har +gennemskuet dig , — og den eneste måde hvorpå +du endnu kan få nogenlunde fred , det er , +at du lader mig tumle mig således som jeg selv +lyster , jeg vil more mig , ja , jeg vil sågar dersom +det skulle falde mig ind , have elskere , jeg vil — +„ Nå , så det vil du ! “ råbte Theodor , +hvis harme begyndte at bryde frem . „ Men det +sætter jeg mig imod , hvorfor tror du , at jeg er +din mand og legteherre ? — tror du , at jeg +er det for at du skal tilsidesætte alle de pligter +som du er mig skyldig , så tager du fejl ! — du +vil have elskere , siger du , det er altså for at + +give fremmede det , som du nægter mig , men ved +guderne , det skal jeg sorpurre , ves den , som du +kaster dine øjne på , ham skal jeg dræbe , om jeg +så skal miste mit eget liv derfor . “ +„ Spar dine store ord , “ sagde Emilie med +kulde . „ Jeg kender dig tilstrækkeligt til at vide +at du er feig , imod en kvinde kan du måske +være modig nok , men hvis du kommer til at stå +lige over for en mand , da tør du ikke vove at +byde ham det mindste , træder han op med bestemthed +lige over for dig , vil du nok i hast bruge +harens gevær . “ +„ Så det tror du ! “ råbte Theodor ude af +sig selv . „ Tag dig i agt , Emilie , tir mig ikke ! +Du ved ikke hvad jeg er i stand til , når jeg +bliver vred — og jeg vil . . . . “ +„ Måske slå mig ! “ afbrød hun ham . „ Bærsågod , +slå til , det var ikke mere end jeg ventede , +jeg må jo være forberedt på alt ; men en ting +vil jeg forud sige dig , at ved det første slag +der falder fra din hånd så vil jeg dræbe dig ! “ +Theodor lod den opløftede hånd fynke , og +for forfærdet tilbage . +Det var den anden kvinde , der truede ham +på livet . +Emilie stod trodsig lige over for ham . + +„ Nå , hvorfor slår du mig ikke ? “ sagde +hun . „ Jeg venter på at du skal gøre alvor +af din trudsel , men selv dertil er du for feig , — +jeg foragter dig ! “ Og den ulykkelige og ophidsede +kvinde gik rask ind i sit soveværelse og aflåsede +sin dør . +Da hun var kommet derind og blevet ene , +var alt hendes fremkunstlede mod forsvundet , hun +sank hulkende om på sengen og udbrød : +„ Gud , min gud ! giv mig kraft til at stride +den kamp , som soresteståer , er denne mand en +forbryder , da lad mig blive det straffende redskab +i din hånd ; fejler jeg , ved endnu at elske valtter +min første og eneste kærlighed , da tilgiv mig , og +giv mig intet større kors at bære , end jeg er +istand til . “ +Da Theodor var bleven ene , stod han en tid +lang aldeles tilintetgjort , ved tanken om en hvis +magueritta , som engang havde gjort et forsøg +på at dræbe ham . +Derpå forlod han hurtigt værelset , og ilede +ud i den friske luft , noget efter gik han over på +volden og stirrede med længselsfulde , næsten frygtsomme , +blikke over mod sit nu så glædesløse +hjem . — +straffen begyndte . + +omtrendt et qvarteer efter det som nys var +passeret kom nenard . Han bankede på , og da +der intet svar påfulgte , trådte han rask ind i +Theodors værelse . +„ Theodor kommer vel snart , han kan ikke +være langt borte , isærdeleshed da dørene er +åbne , “ tænkte han og tog plads i sofaen . +Lidt efter hørte han Emilies hulken , som lød +ind til ham fra hendes soveværelse . +„ Ah ! der har formodentlig været en lille huslig +scene , “ fortsatte han sin tankegang . „ Theodor +er og bliver sig selv dog bestandig lig , i stedet for +at sfjøune på det held han har haft og +blive fornuftig , skal han altid lægge sig i strid +med sine omgivelser , hans ville charakteer fornægter +sig aldrig , jeg er dog den eneste som nogenlunde +kan holde ham i tømme ! “ +Emilies gråd vedblev at lyde ind til Renard , +ja , han hørte endogså afbrudte sætninger , som : +„ Skulle han være en forbryder ! — min fader , +— Adolf og Walther ! — hele mit liv er forspildt ! “ +Der opstod en tanke hos Renard . +„ Hvis jeg forsøgte på at magnetisere hende , +nu da lejligheden gives dertil , så kunne jeg måske +nå at få mit ønske opfyldt ! “ sagde han +. . i » — » — - . . « + +til sig selv , „ jeg tror jeg vil forsøge det ! jeg har ' +hørt , at dem , der er meget modtagelige derfor , på , +dem kan det virke selv igennem mure , forhindrin- , +ger og afstand , skal ikke være i stand til at kunne , +hæmme denne vidunderlige magt , — lad os da , +forsøge det . “ +Han listede sig hen til den yderste dør og +aflåsede den omhyggeligt , derpå gik han sagte +tilbage henimod den dør , hvor gråden lød +indenfor . +Med øjnene slivt heftede derpå og med udstrakte +arme begyndte han sine manipulationer . +Lidt efter blev alt stille derinde . +Derpå hørte han en let støj som om noget , +der modstræbende blev slæbt hen ad gulvet . +En hånd tog fat i dørlåsen . +„ Hun kommer , det er lykkedes ! “ jublede Renard +i sit indre , og lod armene synke . +Pludselig blev alt atter stille . +„ Fordømt ! “ udbrød han , da han opdagede +det , „ jeg har forglemt mig selv , kraften er ophørt +med at virke og skylden dertil er min egen tankeløshed ; +nu må jeg begynde forfra igen . “ Og +Renard begyndte alter sine manipulationer . +Virkningen udeblev heller ikke ret længe ; døren +blev åbnet og ud af denne trådte Emilie +på rov . 21 + +med langsomme og asmålte skridt , som om hun +kun var en maskine der blev sat i bevægelse af +indre skjult kraft ; hendes øjne vare stive og glandsløse +samt hele ansigtet havde antaget et stift og +ubevægeligt udtryk ; kort sagt , hun lignede en fuldstændig +automat . +Da Renard så hende , trak han sig med hænderne +stadigt udstrakte imod Emilie , et par skridt +tilbage . +Hun fulgte ham ligesom mekanisk indtil hun +var kommet midt i stuen ; her standsede hun . +„ Hvad vil du ? — jeg venter ! “ sagde hun +med en næsten klangløs stemme , og opspilede +øjnene . +„ De er altså rede til at lyde mig ? “ spurgte +han +„ Jeg nødes jo dertil , tilfældet eller skæbnen +har givet dig magt over mig ; benyt dig nu deraf , +medens det er tid , snart bliver det forsilde ! “ +„ Vil Theodor måske komme og forstyrre os ? “ +„ Nej ! han har for øjeblikket tanke for alt +andet , “ +„ Hvad tænker han da på , — kan de se hans +tanker ? “ +„ Ja . “ +„ Sig mig dem , “ + +„ Nuvel da , han tænker på mig , og er for +førstegang ulykkelig i ordets egentlige betydning ; +men se nu forandrer hans tankegang sig , nu er +det dig som han hader og i sit hjerte forbander , +han giver dig skyld for alle sine forbrydelser , i +sit blinde selvforsvar tror han at dersom du ikke +havde været , så var han blevet et bedre menneske ; +han pønser på , — han — han vil forgive dig/ +hans medskyldige ! “ +Renard for forskrækket tilbage , men han fattede +sig snart og spurgte videre : +„ Vil det lykkes ham ? “ +„ Nej ! Snaren vil vende sig imod ham selv . “ +„ Kan de se det tilkommende ? “ +„ Tildeels , ja ! men det er ikke godt for nogen +dødelig at kende ; thi dersom nogen vidste hvad +der ville ske , ville enhver gøre alt muligt for +at forhindre det ubehagelige , og derved ville de +kun fremskynde det ; hvad skæbnen forud har bestemt , +det står ikke til at ændre ! “ +„ Kan et menneske da ikke tildeels råde over +sin egen skæbne ? “ +„ Nej , vi er alle forsynets børn ; det er kun +det der benytter os til at tilbagelægge den bane , +hvorpå det har sat os , det evige øjemed har + +forbeholdt sig det selv . Naturens uopløselige gåde +består kun i kampen med sit eget jeg . “ +„ Jeg forstår dem ikke , forklar dem dog +tydeligere . “ +„ Dæt kan jeg ikke , thi jeg færståer mig ikke +lselv ; den magt , som tvinger mig til af tale , vil +årtusinder ikke være i stand til atudgrandske ; den +rastløse videbegærlighed vil standse herved , ligesom +tteologen standser ved døden . “ +„ Hvad er døden ? “ spurgte den dristige Renard , +„ og hvad følger der efter dette liv ? “ +„ Spørg mig ikke derom , “ sagde Emilie , idet +der viste sig et smertefuldt træk ved hendes mund , +„ hvis det kendtes , da ville tanken svimle derved ; +den eviges hemmeligheder kan ikke røbes , i det +øjeblik jeg med formastelig seekraft ville vove af +stue længere frem , da ville jeg ikke få udtalt +ordet før det jordiske liv var udskukt , og du alligevel +intet få af vide ; spørg mig om alt andet , +kun ikke om dette . “ +Renard gav sig til af tænke efter ; derpå +sagde han : +„ Kan de se mine tanker ? “ +„ Hvad beskæftiger dem mest for tiden ? “ +„ Dæt er tanken om din søn , hvortil der knytter + +sig endeel samvittighedsnag fra din side , thi +omendskønt du er bleven forhærdet ved dine mange +forbrydelser , så har naturen dog givet dig et +faderhjertes følelser . Du har kæmpet idet du +har troet , at kunne frigøre dig derfor , men det +er ikke lykkedes ; når du har våndet dig på +dit søvnløse leje om nætterne , er du idelig kommet +tilbage til : hvor er mit barn ! — vil jeg +nogensinde gjensee ham ? og under hvilke forhold ? +— du er i besiddelse af penge , mange penge som +du har erhvervet dig , alle på en ulovlig måde , +du har puget dem sammen med en gjerrigs griskhed , +ikke til dig selv , for du er gammel , og er +klog nok til at indse at du ingen nytte vil få +af dem , det er kun til ham , til din søn at du +har sparet ; når du træffer ham , da er din hensigt +at ville give ham alt dit guld , hvorved der +endogså klæber blod , du vil sige til ham : „ Alt +dette er disk når du blot engang vil kalde mig +fader ! “ +„ Drømmer jeg ! eller bliver jeg vanvittig ! “ +Udbrød Renard , „ selv mine skjulteste tanker bliver +igennem magnetismens mysterier afslørede for mig , +— på denne måde tvinges jeg jo til at tro +på det forsyn , . hvis tilstedeværelse jeg stadigen . +Har benægtet . “ + +„ Tvivlen vil straffe sig selv ! “ udbrød Emilie , +„ Før jeg endnu tør eller kan tro , så sig mig , +hvad hedder min søn ? kun et af hans navne og +jeg vil være tilfreds . “ +Emilie stirrede ud i det tomme rum , som om +hun søgte efter noget hun ikke kunne opdage ; endelig +sagde hun med synlig anstrengelse : +„ Han hedder Aksel ! “ +„ Vil jeg træffe ham ? “ spurgte Renard med +lengsielfe . +„ Ja , men ikke under de forhold , der ville +være gunstige for dig ! men væk mig , thi jeg er +træt . “ +„ Det skal jeg , “ svarede Renard , „ men sig mig +først , om min søn vil kendes ved mig , og hvor +jeg skal finde ham . “ +„ Det kan jeg ikke nu , da jeg er for træt dertil , +du har allerede holdt mig for længe i denne tilstand , +— hvis du spørger mig mere , vil jeg ikke +kunne svare dig . “ +Men det var nenard alt for magtpåliggende , +at få at vide hvor hans søn var , til at han +ville ophøre med at udspørge Emilie ; han sagde +derfor : +„ Hvor er min søn ? “ +„ Bæk mig ! “ + +„ Hvor er min søn ? — jeg vil at de skal +sige det/selv om de skal dø derved . “ +Emilies øjne lukkede sig og hendes ansigt +blev purpurrødt af den sjælelige anstrengelse , en +ligesom rallende lyd trængte sig frem fra hendes +bryst , men ikke et ord kom over hendes læber . “ +„ Nå , bliver det til noget ! “ råbte Renard +befalende , „ jeg vil det ! Hvor skal jeg søge min +søn ? “ +„ Tilfældet vil — lede — dine skridt ! “ stammede +Emilie , idet en blodstrøm banede sig vej ud +af hendes mund , og hun styrtede om på gulvet +som ramt af et slagtilfælde . +„ Jeg har været for ivrig , “ tænkte nenard , +idet han bar hende hen på sofaen , „ nu er hun +måske i stand til at dø , og jeg vil være lige nær , +men lad os være forsigtige , måske kan hun endnu +reddes , han lagde hende forsigtig fra sig , gik hen +og åbnede døren , derpå manipulerede han i +den modsatte retning , som tidligere og udtalte +magnetiseurens begyndte : „ Vågn . “ +Men det lod ikke til , at det denne gang +ville hjælpe ; thi Emilie var , og blev bevidstløs . +Renard kaldle på pigen og sagde : „ Jeg er +kommet i dette øjeblik for at tale med din herre , + +men da jeg åbnede døren , fandt jeg din frue +besvimet og badet i blod ; bliv hos hende , jeg vil +imidlertid gå ind fil den unge læge , som boer +her i huset ved siden af . “ +Og nenard skyndte sig ned ad trapperne og +ind i det næste hus , hvor han også var så +heldig , straks at træffe den han søgte . +Lægen viste sig øjeblikkelig beredvillig fil at +følge ham ; da han så Emilie , erklærede han , +uden betænkning , at hun i forbindelse med blodslyrtning +led af et stærkt krampeanfald . +At det var en sjælelig overanstrengelse , der +havde virket skadelig på legemet , det faldt ham +! kke et øjeblik ind at tro på , men hvor skulle +han vel også få den tanke fra , da den moderne +lægevidenskab aldeles forkaster magnetismen , og +ligefrem stempler den som — humbug . +Da nenard havde været noget tilstede ved de +forskellige oplivningsforsøg som blev gjorte uden +noget resultat , gik han , og jo mere han fjernede +sig , desmere kom Emilie atter tilbage i den normale +tilstand . +Ten unge læge tilskrev sin conduite skylden +fil hendes tilbagevendende bevidsthed . +Da Emilie atter havde fået sin samling , +følte hun sig fuldkommen vel , kun var hun meget + +mat , men det tilskrev hun blodtabet at være +skyld i . +Denne Asten kom hun ikke på bal , men måtte +holde sengen . +Det er på tiden at vi følger Theodor , vi +forlode ham sidst , da han gik på volden og stirrede +over til sine egne vinduer ; bekymret som han +var , vidste han ikke hvor han gik , og sig selv uafvidende , +gik han ud af Nørreport , indtil han nåde +assisientskirkegård ; her gikhan ind og læste med +den største opmærksomhed jndskribtionerne på alle +de gravsteder som han kom forbi ; som vore læsere +har gættet , havde han ingen anelse om hvad +han fortog sig , idet hans tanker vare ganske andre +steder . +Da det var en smuk eftermiddag , så havde +Christensen i forbindelse med Christine også foretaget +dem en lille spadserertour , og ligeledes valgt +kirkegården til deres promovering . +Christensen havde nu betroet sin protage sit +rette navn samt årsagen til at han skjulte det . +„ Jeg har været en god nar at jeg har ladet +mig skræmme af tomme ord , “ sagde han , „ men da +jeg så mit kære hus gå op i flammer , da + +blev jeg for alvor bange , thi den der kan brænde +et hus af og myrde et menneske , han kan gøre +mere end det ; forresten har måske alt vendt sig +til det bedste , var jeg blevet i Tønder , så havde +måske ikke alene mit smule bohave været spoleret , +men mit , såvel som min kone og mine børns +liv havde været udsat for fare . “ +„ De fortalte mig , at de blev advaret betids +af denne north , som de anså for at være død , “ +Sagde Chrisfine . „ Men hvilken hensigt kan han +vel have haft dermed , det kan jeg ikke forstå , +uden det skulle have været ren menneskekærlighed +der har bevæget ham dertil ; og hvorledes er han +kommet til kundskab om deres fjendes planer , +dem angående ? “ +„ Det må himlen vide , men at han kendte +dem , det så jeg alt for tydelige beviser på , han +har formodentlig villet hævne sig på den , der +havde gjort forsøg på at berøve ham livet . — +men , såsandt som jeg lever , det er jo ham der +står ! “ råbte Christensen , der fik øje på Theodor , +der var ivrigt i begreb med at læse indskriffen +på et gravkors . +„ Hvem ? “ spurgte Chrisfine , og fulgte retningen +af hans øjne , indtil hun opdage den læsende +skikkelse . + +„ Det er north , vent et øjeblik , jeg må tale +et par ord med ham i eenrum , “ sagde Christensen +og slap hendes arm , han gik nu hen til Theodor +og hilste ham , sigende : +„ Goddag , hr. North , undskyld , hvis jeg forstyrrer +dem , men det er mig meget magtpåliggende +at erholde en samtals med dem . “ +„ Hvem er de , og hvad vil de mig ? “ spurgte +Theodor mørk , idet han pludselig for op af sine +drømmerier . +„ Herregud , kender de mig ikke mere ! “ udbrød +Christensen forbavset . „ Jeg er jo den som de +så venligt advarede i Tønder , uden dem ville +jeg nu kun have været et lig . — jeg har fulgt +deres råd , og venter nu med længsel på at jeg +atter kan samles med min familie , når tror de +det kan ske ? “ +„ Det ved jeg ikke , “ svarede Theodor aldeles +fraværende . +„ Hvorledes har brun det ? “ spurgte Christensen +videre . „ Jeg har hørt , at han skal være +meget syg ; måske det er samvittigheden , som +endelig engang har siået ham — tror de ikke , +Herr norlh ? “ +„ Hvorfor kalder de mig nonh ? I djævelens +skind og ben , jeg hedder ikke north , men Nielsen , + +og hvad kommer deres brun og familie mig ved , +rejs de til deres hjemstavn så meget som de +vil , det bryder jeg mig ikke om , skaf mig blot +min kones kærlighed , det er det , hvad jeg +trænger til , nenards skurkestreger , dem må han +selv svare for . “ +Theodor havde pludseligt fået momentalt +vanvid ; den spænding , som han , siden mordet +på gårdmanden , havde gået i , havde i forbindelse +med den sidste scene med Emilie omtåget +hans hjerne , så af han ikke vidste hvad han +selg sagde . +„ Tager jeg fejl , “ tænkte Christensen , „ det er +umuligt , billedet af den mand , som advarede mig , +er alt for dybt præget i min hukommelse til af +jeg skulle forveksle det med en anden , men hvad +kan dej være , denne mand seer mig så forstyrret +ud ; skulle han måske også være et offer for +andres ondskab ? “ og højt vedblev han : +„ Men , kære herre , erindrer de mig ikke mere , +de kom jo hjem til mig og underrettede mig om , +af mit stakkels hus skulle afbrændes , samt , af +man tragtede mig efter livet , det var brun , +som — +„ Rigtig ! det var brun , Renard brød ind til +og ved samme lejlighed fik han foi i den dagbog + +som den fordrukne vinhandler skrev om sig selv , “ +Afbrød Theodor ham , idet han tog sig til panden +ligesom for at samle sin erindring . „ Nu husker +jeg det , Renard , den gamle skurk , forandrede øjeblikkelig +sin taktisk i stedet for at stjæle penge , stak +han kun bogen til sig , og spekulerede derefter i +vinhandlerens overtro , mig lod han spille djævel , +men pengene fik vi da ; — men musikanten og +hans familie måtte stikke af , da vi for at lave +lidt knald-effekf for brun blev nødsaget til at +svie kassen ask hvori den anden boede , tog vi et +lig fra kirkegården , som vi lå op under +hanebjælken ; på den måde gjorde vi nar af +forbryderen . — men skaf mig Emilies kærlighed , +thi ellers har jeg ikke mere at leve for . +Christensen vidste ikke hvad han skulle tænke +om denne forvirrede tale . Han var overbevist +om at det var north der stod for ham , hans +astringer om Tønder og minhandleren , gjorde , +at der samtidigt gik et lys op for ham , han indså , +at han var bedragen . +„ Denne mand må have mistet sin forstand , “ +Sagde han til sig selv . „ Det er klart , at jeg har +været offer for et bedrageri , lad mig da se , at +drage den størst mulige nytte af den tilstand , +hvori han besinder sig , “ og højt vedblev han , + +idet han lod som han gik ind på Theodors ide , +„ Deres kone har altså bedraget dem , min stakkels +ven ? “ +„ Hvem siger det ! “ råbte Theodor vred . „ Vov +at gentage det , og jeg knuser hovedet på dig , +Emilie har aldrig bedraget mig , hun kender ikke +til falskhed , som denne gamle skurk , denne Renard , +det er mig der har bedraget hende , tilligemed så +mange andre , hun troede at opoffrs sig for sin +gamle fader ved at ægte mig , hun sagde mig +ligeud at hun ikke elskede mig , men nu har alias +Fischer sagt hende hvem jeg er , og derfor hader +hun mig , og jeg er fordømt til at elske hende ! -- - +hør du , “ vedblev han fortroligt , idet han tog +Christensen under armen og trak ham nogle skridt +med sig . „ Jeg har aldrig været ærlig , hele mit +liv har kun været en eneste stor løgn , men nu +kommer nemesis , som grækerne kalde gjengjældelsen +for ; men jeg vil snarere kalde det for angeren , +— men tror du virkelig at der skulle være en +gud til ? “ +„ Tvivl aldrig derpå ! “ svarede Christensen +med en troendes overbevisning . +„ Så er jeg fortabt for tid og evighed ! “ +Råbte Theodor gysende , han bedækkede sit ansigt + +med begge sine hænder , og gav sig til at hulke +lydeligt . +Det gjorde Christensen ondt , at se denne +unge og stærke mand så nedslået . Han søgte +derfor at trøste ham , så godt som det stod i hans +magt . „ Det er vel ikke så slemt , som de forestiller +dem ! “ sagde han . „ Alt kan jo blive +godt endnu . “ +„ Men de døde vender ikke mere tilbage , “ +Afbrød Theodor . „ Hør , jeg vil betroe dig noget , +det var mig , som dræbte gardisten i Paris . +Gårdmanden slog jeg også ihjel , men det var +kun fordi at han overfaldt mig . — men hvad +var så det , som du ville vide ? “ +Christensen greb øjeblikket . +„ Kan jeg uden fare antage mit rette navn , +og atter samles med min familie , uden at der +påny vil blive gjort mordattentat på mig eller +mine ? “ spurgte han . +Theodor tænkte sig om , idet han med en +gals vigtighed lagde fingeren på næsen , ligesom +han grundede . Efter et lille ophold sagde han : +„ Ved at rejse hjem nu ville du måske udsætte +dig for fare . Bliv før hvor du er , og +få din familie herover , hvis du ingen penge +har , så skal jeg låne dig nogle , — se her ! “ + +vedblev han , idet han tog en tegnebog frem og +rakte Christensen den . „ Der har du 500 ndl . , +dem kan du beholde på ti år uden renter , +hvor jeg har fået dem fra , det kommer ikke dig +ved , brug dem bare , hvis jeg om de ti år er +død , så kan du give mig en krands og se til +min grav , du bliver da den eneste . — farvel +og hils Emilie , jeg boer ved —vold nr . * . “ +Derpå forlod han Christensen med raske skridt , +og da han kom til Christine hilste han hende ærbødigt +og forsvandt . +„ Det var dog et besynderligt møde , “ sagde +musikeren til Christine , da de vare blevne ene . +„ Dersom jeg ikke havde tegnebogen i min hånd , +så ville jeg have ansæet det hele for en drøm , +men ikke destomindre vil jeg i morgen gå hjem +til ham , hele hans opførsel forekom mig , at være +meget besynderlig . +Theodor gik ud af kirkegården , ned af +broen og drejede om til højre af den såkaldte +Blågårdsgade . Da han var kommen til åen +stod han tvivlrådig ligesom han ikke vidste , hvad +han skulle foretage sig , åen var belagt med et +tyndt lag is . +Pludseligt gik Theodor rask ud på isen . +„ Tag dem i agt ! Isen kan ikke bære , de vil + +falde igennem ! “ råbte nogle stemmer ud til +ham . — +Theodor hørte ikke , men gik videre . +„ Er han døv , gal , eller vil han tage livet +af sig ! “ vedblev en af stemmerne . „ Gå tilbage +imedens det endnu er tid , fire skridt endnu , og +de vil drukne . “ +Theodor vedblev at gå fremad . +Med et brag bristede det tynde jisdække og +han forsvandt derunder . +Fra land blev der øjeblikkeligt gjort alt +muligt for at forhindre ham fra at drukne , og +efter et qvarteers anstrengelser lykkedes det endelig +at få det tilsyneladende livløse legeme trukket +op af det kolde bad . +Han blev derpå båret ind på ladegården +hvor de almindelige oplivningsforsøg blev anvendte , +de lykkedes også ; thi efter en halv times +uafbrudt behandling , viste der sig de første spor +til et tilbagevendende liv . +„ Lad os blot ikke tabe modet , “ sagde den +tilsledeværende læge . „ Nu har jeg et sikkert håb +om hans helbredelse . — gud må vide hvem det +er , han er godt klædt , det må være uforsigtighed +der har fået ham til at vove sig ud på den +tynde is . +På rev . 22 + +noget efter slog Theodor sine øjne op , men +kun for at lukke dem straks igen . Han tabte atter +bevidstheden . +„ Nu har vi ham , om lidt vil han kunne tale , “ +Sagde den geskæftige doktor . +Det viste sig også at han havde ret . +Theodor åbnede atter sine øienlåge og lod +sit blik langsomt glide rundt i stuen og derfra +ned på bordet på hvilket han hvilede . +„ Hvor er jeg ! “ mumlede han , idet etkuldegys +for igennem ham , — ha ! hvor jeg fryser ! “ +„ Bring ham nu i en anden varm seng , “ sagde +lægen . +„ Hvorfor det ? “ spurgte Theodor , „ jeg kan godt +rejse mig , og gå , jeg behøver ikke at komme i +nogen seng ; hvis det for øvrigt er om mig der +tales ! “ Og han gjorde et forsøg på af rejse sig , +men faldt mat tilbage . +„ De overvurderer deres kræfter , unge mand , “ +Sagde lægen , „ efter et sådant bad som det , de +nys har taget , bliver man ikke så hurtigt herre +over sine bevægelse . “ +„ Hvilket bad , hvad mener de ? “ +„ Hvad ville de på den tynde is ? thi de +måtte da kunne sige dem selv , af den ikke kunne +bære dem . “ + +„ Har jeg været på isen ? “ +„ Min gud , ja ! De vedblev jo af vove dem +længere og længere frem , uagtet der blev råbt til +dem af de skulle tage dem i agt , — hvis de ikke +kan erindre det , så må de have været beruset . “ +„ Javist , ja ! jeg har måske nydt temmelig +meget i dag , “ svarede Theodor , hvis momentale i +vanvid atter ved det kolde vand havde forladt +ham ; nu huskede han aldeles ikke mere sit møde +med Christensen ; alt det han tænkte og tænkte , så +kom han dog ikke til noget resultat ; han erindrede +kun af være gået ud på kirkegården ; det øvrige +havde han glemt . +„ De er alt for svag endnu til af kunne nå +deres hjem , “ sagde lægen , „ men hvis de ønsker +det , kan vi jo sende et bud til deres familie og +underrette dem om deres uheld , eller når de absolut +vil og tror dem stærk nok dertil , så vil jeg +lade hente en vogn . “ +„ Nej tak , “ svarede Theodor , „ jeg vil dog hellere +blive hvor jeg er ; men tror de ikke nok at +jeg i morgen vil kunne være i stand til at gå uden +hjælp ? “ +„ Vi får at se , med bestemthed tør jeg ikke +love dem ; hos de fleste , som have været nærved +at omkomme i det våde element , indfinder der sig + +gerne dagen efter en stærk feber , som undertiden +kan blive ondartet nok , men der er også dem , +der slippe uden nogen følger , det kan jo være at +te er iblandt de heldige , lad os håbe det . “ +Lægen forlod Theodor , og han tilbragte denne +nat på ladegården i en af husets senge . +Den næste dag følte han sig så rask at han +kunne forlade fattiggården , som så gjæstsri havde +modtaget ham . +Da han kom hjem erfarede han Emilies sygdom ; +han følte en vis frygt ved atter at nærme +sig det væsen , som han havde gjort så ulykkelig , +og han måtte næsten gøre vold på sig selv for +at nærme sig hendes leje ; endelig tog han mod +til sig og trådte rask ind i hendes soveværelse . +Der lå Emilie på sengen ligbleg , hun +lignede ikke mere den fordums Emilie ; den sine +rødme der tidligere tjente til at forhøje de dejlige +øjnes glans , den var borte ; hun lignede nu et +smukt voxbillede , men det var også alt . Håbets +liv havde forladt det smukke ansigt for at give +plads for en fin rynke som tilhørte sorgen . +Emilie blundede . +Theodor blev forbavset stående og betragtede +hende , først nu lagde han mærke til den forandring +der var foregået . Hankom til , at tænke på hin + +nat , da han på niddingsviis listede sig ind i +hendes Kammer i Haderslev efter at han først havde +fået hende bedøvet , hvor smuk hun dengang var +og nu , — vel var Emilie endnu overordentlig +smuk , men det var ikke den skønhed hun tidligere +havde været i besiddelse af , kummeren havde afmagret +de bløde former . Det yndige ansigt var +koldt som marmor . +Theodors straf begyndte . Forsynet havde +ladet forbryderen føle den virkelige kærlighed , i +— man har haft beviser på at selv de største - +skurke have elsket oprigtigt , og Theodor elskede ; - +men det var som fordømt , hvem der er berøvet +den evige glæde ; han stod nu skælvende foran +hendes leje og turde ikke nærme sig hende ; han +ville have givet sit halve liv for af være gjenelsket , +her stod han nu foran denne kvinde , hvis herre +han var efter loven , men hvis slave han var i +virkeligheden . +Emilie slog øjnene op og gyste , da hun så +hendes mand , hun lukkede dem atter hurtigt og +vendte sit ansigt om mod væggen . +„ Vend dig ikke bort fra mig , “ hviskedee Theodor +med en bønlig stemme , „ Du ved ikkechvad +jeg lider Emilie , hvis du vidste det , da ville du +have medlidenhed med mig , jeg har været ved af + +drukne , siden du sidst så mig , og den sidste søvnløse +nat som jeg har tilbragt , den har overbevist +mig om hvor uendelig dyrebar du er for mig . “ +Emilie så koldt på ham . +„ Ja , “ vedblev han , „ jeg ved nok af jeg har +handlet som en skurk imod dig ; men jeg lider +navnløse kvaler ; thi jeg elsker dig som en dødsdømt +elsker livet , jeg ved af du foragter mig , og +af jeg aldrig kan blive det for dig , som du er +for mig , men skænk mig kun en smule venlighed , +og jeg vil være tilfreds , din kulde vil dræbe mig . “ +Emilie betragtede ham stift , derpå rejste hun +sig pludseligt overrende i sengen og sagde : +„ Du har været hos mig hin nat , som jeg +> dagen efter gav dig mit samtykke til vort +legteskab . “ +„ Ja ! “ stønnede han . +„ Det var altså virkelig dig som var hos +mig , “ vedblev Emilie med rædsel , „ jeg har hidindtil +ikke kunnet tro det , hver gang jeg har tænkt +derpå , har jeg været i tvivl med mig selv om +det ikke har været en drøm ; men også dette håb +er nu forsvundet , og sandheden står for mig i +hele sin skrækkelige nøgenhed , — jeg husker endnu +dine ord til mig , før jeg ligesom faldt ud i det + +tomme rum fra en umådelig højde ; hvad har +du så senere gjort ? “ +„ Intet ! “ stammede den forvirrede Theodor . +„ Du lyver ! lyver , som du altid har gjort , “ +Klagede den fortvivlede Emilie . „ O , min gud ! +Tilgiv du ham , hvis han har gjort det jeg ikke +vover at tænke på , for jeg kan ikke ! Bærer jeg ! +Under mit hjerte et pant på hans niddingsdåd/ +da kald mig til dig , lad mig ikke leve og se mine / +forfærdelige anelser opfyldte . “ +„ Emilie , du bedrager dig ! “ vovede theodort +at indføre . „ Jeg har ikke nærmet mig dig fpå +den måde , som du nu tænker , vel har jeg , det +tilstår jeg , begået en stor synd imod dig , som +jeg med et helt liv fuldt af anger vil gøre god +igen , men du er ikke faldet som et offer for min +lidenskab . “ +„ Give gud , at du dog denne gang må +sige sandhed , og at jeg ikke også heri må få +grund til at forbande dig , men tilstå nu også +at du har bagvadsket den stakkels valtter , han +har aldrig været hverken spiller eller falskner , +som du har beskyldt ham for . “ +„ Jo han har , “ sagde Theodor med bestemthed . +„ Jeg vil sige dig alt , men i dette punkt skal du +aldrig bringe mig til at aflægge en falsk tilståelse +i » I mwmm/ii ' » -kfor + +tig ; jeg er svag lige overfor dig , det ved +du kun alt for godt , og denne svaghed vil du +nu benytte for at få mig til at retfærdiggøre +dette menneskes sletheder ; du ved at jeg hader +og må hade ham , fordi han har stjålet og vidst +at bevare den kærlighed der med rette tilkommer +mig , — nævn ikke hans navn for mig , thi det er +allerede nok til at forjage mit bedre menneske , og +lade det siettere træde frem . “ +„ Tror du at jeg frygter dit siettere menneske , “ +Svarede Emilie med fuldkommen ro , „ så tager du +s fejl , jeg er forberedt på det værste , — mit liv +og min lykke , de er begge forspildte ved din slethed , +min blidhed er forsvunden , en dæmon er +trådt i stedet for , og denne dæmon lever og ånder +kun for hævn . Du har gjort mig så grænseløs +ulykkelig , men til gengæld vil jeg lade dig lide +endnu mere . O , du ved ikke hvad en kvindes +hævn har at betyde , vi er langt grummere end +mændene , når vi først er blevne pinte dertil . +Dag og nat sial jeg råbe dig et navn i øret , +som sial opirre dig , thi dette navn er : Walther . “ +„ Tie ! “ tordnede Theodor , idet han stampede +i gulvet , „ nu er det nok ! jeg vil ikke høre et ord +mere . Du har allerede længe nok sat min tålmodighed +på prøve . Manden er efter loven + +kvindens herre , altså jeg er din ! Vov ikke af +trodse mig eller ved den levende gud , du skal føle +min magt , jeg skal hviske dig et ord i dit øre , +der skal lyde som dommedags basunen for din +sjæl , fra den hovmodige kvinde med dette stolte +og uforsonlige åsyn , skal du blive til en bodfærdig +Magdalena , der vrider dig i støvet for mine +fødder ; jeg kender en hemmelighed , der , hvis jeg +udtalte den , ville berøve dig mere end livet , thi +den ville berøve dig håbet . “ +Emilie , der misforstod ham , soldede hænderne +og hævede blikket opad , idet hun sagde : +„ Wallher er død ! Gud , jeg takker dig , fordi +af du har gjort ende på hans lidelser . Fred +være med hans sjæl ! “ +„ Nej ! “ råbte Theodor , aldeles ude afsig selv . +„ Wallher er ikke død , han lever ! Du troede måske +af han var falden i krigen , men det er ikke +tilfældet , han er tværtimod i bedste velgående , +men jeg håber nok af det ikke varer længe før en +eller anden velsindel kugle gør ham til invalid , +det var da den mindste oprejsning som jeg kunne +få . “ +„ O , hvor du er ond , “ sagde Emilie , der gyste +ved tanken om at Walther kunne blive lemlæstet . +„ Og hvem har gjort mig så ond som jeg +på rov . 23 + +er ? “ spurgte Theodor . „ Du ! thi du og atter du +er skyld i at det onde sind i mig tager overhånd ; +jeg er kommet dig i møde med kærlighed og venlighed , +men du har stødt mig tilbage med kulde , +for ikke at sige had ; jeg var , efter at have giftet +mig med dig , på vejen til at blive et bedre menneske ; +min fortid og mine skette handlinger , dem +ville jeg have forsøgt på at glemme , som om det +kun havde været en fæl drøm , hvori jeg havde +været hildet , jeg ville have badet mig i det solskin , +der strømmede ud af dine øjne , men gud +hjælpe mig ! Dine øjne er efter vort giftermål +blevne til to lynstråler , der gerne gad knuse mig ; +jeg ville i min tåbelige kærlighed til dig gerne +have gået i døden for dig , men jeg fordrede til +gjengjæld også hengivenhed fra din side ; men +hvad er du blevet for mig ? Alt andet end en +hustru bør være for den mand som hun har valgt +til af være hendes beskytter , jeg må næsten tro , +af du kun har agtet mig af lav beregning . “ +„ For af frelse min fader , ja det har du ret +i , derfor har jeg agtet dig . Gud fader i himlen +ved bedst , hvad dette skridt har kostet mig , men +husk også af den hele historie som du fortalte +mig i den henseende var lutter opdigtelse ; jeg ved +nu med bestemthed af min fader aldrig har stået + +sig bedre end i de sidste år , — ja , jeg ved mere +endnu , jeg ved det som du mindst aner , jeg ved +af dit rette navn ikke er Nielsen , men af du derimod +er en eventyrer , der har stjålet dit navn +som så meget andet . “ +Theodor for tilbage ; han var altså røbet , +— men af hvem ? Det Emilie udtalte måtte være +mere end en ligefrem gisning , thi ellers havde +hun ikke fremkommet så bestemt med den ; som et +lyn for den tanke i hovedet på ham , af det +måtte være Renard , der havde forrådet ham ; +han fattede sig imidlertid hurtigt , og sagde med en +temmelig sikker stemme : +„ Hvem har fortalt dig denne historie ? den +er ikke så ilde lavet ; — hvis der blot var det +mindste spor af sandhed deri , så havde jeg sandsynligvis +nu stået som en arm synder lige overfor +dig , hvorimod jeg , da det modsatte er tilfældet , +kun må le af de løgne som ondskaben har +udspredt om mig . “ +„ Le ikke for tidligt , “ sagde Emilie , „ det kunne +måske være at jeg havde beviser ihænde på +hvem du var , — når man har penge kan man +forfølge et menneskes spor overalt i den civiliserede +verden , og jeg hverken har eller skal anvende mine +forgjæv es . “ + +Theodor havde nu såt hele sin koldblodighed +tilbage , han mærkede at det hele kun var mistanke , +men at visheden manglede ; for ham , der havde +frækhed nok til at træde op igen på sin forbrydelses +skueplads , var dette intet . +„ Jeg giver dig lov til at søge og udspionere +ligeså meget som du vil om mig , “ sagde han , +„ men tag dig blot i agt , at ikke al din møje bliver +forgæves . Dit had skal jeg imødegå , men mine +rettigheder lige overfor dig , skal jeg vide at gøre +gældende ; kan jeg ikke med det gode bringe dig +til at elske mig , så skal jeg alligevel tvinge dig +til at blive min ; jeg vil dog se på dem der vil +vove al beskylde mig for voldtægt imod min egen +kone ! “ +„ Du er en skurk ! “ sagde Emilie med et foragteligt +blik . +„ Vel , lad mig davære det , “ svarede han drillende , +„ jeg er ked af al føre denne huslige krig +med dig ; du sagde mig i går , al du ville have +elskere , nuvel da , tag dem ! men jeg vil være en +af dem , og det den første . Livet er en herlig ting , +lad os da nyde det , — men den første elsker som +du får , ham skal jeg knuse hovedet på , det +sværger jeg dig til ! — kom i mine arme , du , +min sjæls udkårne . “ + +og Theodor hos hvem det dyrisfe ved synet +af Emilie i sengen atter tog overhånd , nærmede / +sig hende med udbredte arme . +„ Tilbage ! “ streg hun , idet hun drog en hidtil +skjult jagtkniv frem og truede ham . „ Du seer al +jeg har væbnet niig for hvad der ville komme . “ +Theodor så på kniven og blev dødbleg ; +det var den samme som han havde myrdet gård- - +manden med ; nu var der ingen tvivl længer , han +var forrådt , og det var Renard , som havde gjort +det , thi han havde taget kniven til sig på kirkegården +i Århus . +„ Du hader mig altså i den grad , af du vil +gøre alvor af din trudsel fra i går , med af dræbe +mig ? “ spnrgte han , idet han langsomt trak sig tilbage +med øjnene stadigt fæstede på kniven , „ nuvel +da ! lige for lige , lad masken da falde , det er +ikke værd af skåne dig længere , — vil du dræbe +mig , så gør det og lad det få en ende , thi jeg +er ked af af føre denne tilværelse , fuld af denne +evige kval , jeg har midler til min rådighed , der +giver dig aldeles i min magt , og dem skal jeg +anvende , thi du er kun et vilieløst redskab lige overfor +de naturkræfter der behersker dig . Nu +har du pint , mig så længe , af det ikke er mere +end billigt af jeg piner dig lidt til gengæld ; — + +så vid da af du længe har været min ! det som +du kæmper for af bevare , det ejer du ikke mere ; +jeg har i din bevidstløse tilstand hvilet i dine arme +og plukket de søde blomster som din uskyld bød +mig , selv i det øjeblik jeg skulle dø , så vil mit +billede alligevel , lig fønix af sin Aske slige frem +og sige dig at det er en affødning af din mand , +thi du bærer mit kød og blod under dit hjerte , +— ha , ha , ha ! “ lo han , „ Du seer jeg kan være +ligeså erotisk som du , når det kniber ; når jeg +trænger til din kærlighed så kommer jeg til dig , +men først skal jeg være få forsigtig at bedøve dig , +— jeg skal da tage dit mordvåben fra dig og +du skal forbavset finde dig selv igen , idet du +omfavner mig , din kære mand og ægtefælle ! “ +Han bukkede og gik bort med et spottende smil +på læberne . +Theodor var nu kommet til det resultat at +Emilie aldrig ville få en god tanke tilovers for +ham , endsige nogensinde elske ham , han troede sin +kærlighed bortdunstet og hadet trådt istedet , nu +da han var sikker på besiddelsen , men i virkeligheden +var det kun ideernes trods ; den sande +kærlighed som Theodor følte , den kan ingen , når +den kommer frigøre sig for . +' da Theodor havde lukket døren til Emilies + +sovekabinet og atter kom ind i dagligstuen , studsede +han ved at befinde sig ansigt til ansigt med +Christensen . +Som vore læsere vel erindrer havde Theodor +ikke den mindste erindring om gårsdagens begivenheder , +efter at han var gået ind på kirkegården . +Man tænke sig derfor hans forbavselse ved at +se et fremmed og dog bekendt ansigt . +„ Hvad vil de ? “ spurgte han kort . +„ Undskyld , “ svarede Christensen , „ hvis jeg kommer +til ulejlighed , men jeg har tilladt mig at henvende +mig til dem i anledning af de 500 rigsdaler . som +de i går var så god at give mig i foræring . “ +„ Hvilke 500 rigsdaler . ? “ spurgte Theodor forundret . +„ Ieg forstår dem ikke , fat dem i korthed , thi +min tid , den er knap ! “ +„ Det skal jeg også hr . North ! “ svarede Christensen +betuttet . +„ Hvorfor kalder de mig north ? —jeg hedder +Nielsen . “ +„ Nej , jeg beder tusinde gange om forladelse , “ +Sagde den godtroende musikus , „ De hedder north +eller i det mindste hed de det dengang de besøgte +mig i mit hus i Tønder , og reddede mig og mine +fra den visse død ; mit stakkels hus måtte jeg + +da miste , det blev da brændt aflige til grunden . “ +Førsf nu genkendte Theodor Christensen , men +han lod som om det hele var en fejltagelse . +„ Hør , min gode mand , “ sagde han , „ her må +finde en misforståelse sted — jeg hedder ikke north , +ej heller har jeg nogensinde været i Tønder , og +hvad de 500 rigsdaler . angår , så må det have været +en anden som de har fået dem af ; mig har det +ikke været , det kan jeg forsikre dem på . “ +„ Hvadbehager ! “ udråbte Christensen , „ sagde +de mig ikke at de boede ved —vold nr . * * , og +står desforuden ikke deres bopæl i denne tegnebog , +hvori pengene var som de gav mig , — her +står rigtignok også Theodor Nielsen , men det +er måske mandens navn af hvem de har fået +bogen ; “ hermed tog han tegnebogen frem og viste +Theodor den . +Denne genkendte han øjeblikkelig , den sørgelige +sandhed viste sig nu først for ham i sit +rette lys . +Han havde været vanvittig . +Han havde imidlertid åndsnærværelse nok +til at lade som om han var aldeles fremmed for +det passerede . +„ Det må have været en anden , som de har +antaget for mig , “ sagde han , „ den tegnebog som + +de der viser mig , har aldrig været min , jeg ved +heller ikke hvad der skulle bevæge mig til at give +dem en så betydelig sum penge . De seer at +jeg er oprigtig , jeg har ikke i sinde at smykke mig +med lånte fjer ; nu kunne jeg ligesågodt have +anstillet mig som om jeg virkelig havde været så +ædelmodig og gavmild lige overfor dem og modtaget +en tak af dem , der når alt kommer til alt tilhører +en anden . “ +Christensen så tvivlrådig på ham , han +vidste ikke hvad han skulle tænke ; personen , klædedragten , +ja alt indtil stemmen tilhørte north , som +han i dagen i forvejen havde talt med , men hvad +kunne dæchevægæ ham til denne nægtelse ; det var +ham ubegribeligt . +„ Ja , ja , så må jeg have taget fejl , endskønt +jeg turde endnu sværge på , at det erden samme , “ +Tænkte han , og højt udtømte han sig i undskyldninger +idet han gik ned ad trapperne fulgt af theodorda +de vare komne ned på gaden , gik hver +hilsende høfligt til sin side . +Christensen havde imidlertid ikke gået mange +skridt , før en pige åndeløs kom løbende og +standsede ham . +„ Jeg skulle hilse fra min frue og bede om + +de ikke ville skænke hende nogle øjeblikkes samtale , “ +Sagde hun . +„ Gerne , “ svarede han , idet han beredvilligt +fulgte hende . +Pigen var afsendt fra Emilie , fra sit sovekabinet +havde hun hørt den hele samtale og fattet +mistanke ; næppe vare Theodor og Christensen komne +ud af døren , før hun havde kaldt på pigen , åbnet +et vinduet og viist hende den som hun ønskede +tilbagekaldt . +Da Christensen atter var kommet tilbage til +den stue som han npligen havde forladt , sagde +pigen : +„ Må jeg bede dem om at tage plads , min +frue vil straks være her . “ +Lidt efter trådte Emilie fuldstændig påklædt +ind i stuen . +„ Jeg må bede dem tilgive mig , at jeg ulejliger +dem et øjeblik . De var her før nogle øjeblikke +siden , og henvendte dem til — denne mand +som da var tilstede ; de kaldte ham north , hvis +jeg ikke fejler , og han ville ikke vedgå at han +hedder således , ikke sandt ? og dog er de overbevist +om , at det er ham ? “ +„ Ganske vist ! “ svarede den intet anende Christensen , +„ jeg turde sværge på , at det er samme mand + +som før en tid tilbage , advarede mig og min familie +før en stor ulykke , som ellers ville haveramt +mig og mine i Tønder , hvor vi ved flere Års +stræben havde forskaffet os et hjem ; endnu i går +satte han kronen på sine velgerninger ved at +skænke mig en betydelig pengegave , men som han +i dag aldeles fragår , den hemmelighedsfuldhed +hvormed han vil undskylde sig , er mig så meget +mere uforklarlig , så meget mere som alt hvad han +har bevist mig , kun synes at gå ud fra de reneste +bevæggrunde . “ +„ Det kunne måske dog være at der var andre +hensigter skjult derunder som de ikke kender , “ +Svarede Emilie tankefuld , „ men jeg beder dem at +betro dem til mig — hans kone ! “ +„ Ja så , “ sagde Christensen , „ så skal jeg fortælle +det hele , for så vidt de kan lede noget ud +deraf , det er en lang historie , hvorved et menneske +som der ved flere lejligheder har viist sig som min +bittreste fjende vil komme til at figurere i . De +må derfor tilgive at jeg ikke nævner ham ved +navn , da han , som jeg formoder endnu indtager +en agtet stilling i samfundet . “ Og nu fortalte +Christensen det som vore læsere allerede i forvejen +kende . +Emilie hørte til med den dybeste opmærksomhed ; + +da han var til ende med sin fortælling tænkte +hun om Theodor : „ Enten er han , hvad jeg bar +anset ham for , en af de største skurke som jorden +ejer eller også bedømmer jeg han : falsk , men jeg +må overlade til tiden at oplyse mig om det rette . +„ Tillader de at jeg seer den tegnebog som +indeholdt den pengesum han i går gav dem ? “ +Spurgte hun . +„ Vær så god , her er den ! “ svarede han . +Emilie tog den og bladrede ivrigt for om +mulige « af de der løst henkastede notitser , at erholde +nogle oplosninger . +Men dette håb blev skuffet . Mismodig gav +hun den tilbage , da hendes øjne med det samme +faldt på et brev som udentvivl havde været indesluttet +deri , men som ved undersøgelsen sandsynligvis +var faldet ud deraf , — hurtigt tog hun det +op og læste : +„ Min kære kammerat og lidelsesbroder ! +Nu vil jeg for sidste gang lade dig vide , +at jeg er ked af at vente længere , du har givet +mig løfte på at jeg måtte magnetisere din kone , +men du har kun dårligt holdt det , altid har du +lig en slange forstået at snoe dig fra mig , men +nu skal det være alvor ; lader du mig nu ikke +få mit inderligste ønske opfyldt , så rejser jeg + +til Amerika , thi jeg har nu penge nok til i fremtiden +at kunne leve et sorgfrit liv , men det kunne +måske være at jeg efter min bortrejse af en fejltagelse +kom til at underrette såvel det franske som +det danske politi om , hvor en vis galaislave som +er bortrømt fra toulou befinder sig , det var mindre +behageligt for dig , ikke sandt lille Theodor ? —jeg +forbliver din altid tro og hengivne +staldbroder og lænkekammerat +Renard . +Emilie var efter læsningen af dette brev nær +ved at segne om . Hun havde altså ægtet en galaislave ; +sandheden lå alt for tydelig og klar +for dagen , hun kunne ikke tvivle mere . Enhver +anden end Emilie ville måske have givet sig til i +at larmentere , ved at have gjort en slig opdagelse , +men hun var ikke nogen almindelig kvinde , hun +forstod at bære sit kors med tålmod , intet skrig +eller nogen gråd forrådte hvor ulykkelig hun +blev , kun en let skælven for igennem hendes +legeme ; men det var også alt . +„ Besinder de dem ikke vel , min frue ? “ +„ Å jo , men jeg har i længere tid været syg +og søler mig endnu ikke stærk . Jeg tager mig +derfor den frihed at forlade dem for i dag . Vi +ses vel senere igen . + +hun kaldte på pigen som ledsagede Christensen +ud . +Da Emilie var bleven ene brød hendes fortvivlelse +først rigtig løs , hun havde også grund +dertil ved af tænke på den uendelige afgrund +hvori hun ved sin selvopoffrelse havde kastet sig , +nu var hun ene uden nogen støtte eller rådgiver , +— bundet til et menneske , der var en forbryder +af den groveste slags , ja måske en morder ! +Hvad skulle hun nu gøre ? Bryde med ham og +forlade ham , det kunne hun ikke godt , da hun i +så tilfælde måtte give sin familie en forklaring , +der ville smerte dem ligeså meget som hende selv , +og blev hun , da måtte hun jo udsætte sig for det +værste , selv for den skam af måtte resikerer af +blive inddragen i den proces som det offentlige +ville anlægge imod hendes mand , når det kom +til kundskab om hvem han virkelig var . Detallid +ledende forsyn skulle imidlertid hjælpe hende . +Rask vandre vi fremad far målet af nå +mod ukendte steder ved vinter og sommer , +og ind af en port vi alle skal gå ; +med ud af den samme ci nogen der kommer ! +( af en gammel rejsevise . ) +Renard sad i sit hyggelige værelse , og havde +gjort sig det behageligt , da det bankede på døren + +og Theodor trådte ind , han var meget bleg , men +på hans ansigt stod der en fast og urokkelig beslutning +at læse . +„ Hvad fejler dig ? “ spurgte Renard , da han +så ham . „ Du seer jo ud , som om du havde +været til alters og fået syndsforladelse for de +synder som du muligvis endnu havde i sinde , +at begå . “ +„ Det har jeg også ! “ svarede Theodor med +et tvungent smil , idet han kastede sig på +en stol . +„ Hvordan er det med din kone ? — da jeg +igår kom hjem til dig fandt jeg hende liggende +besvimet på gulvet , den tilkaldte læge , som jeg +i en hast fik hentet , erklærede at hun havde fået +blodstyrtning . +„ Ja det var nok også sådan noget , “ sagde +Theodor adspredt . „ Men hvad er det du læser , +Renard ? “ vedblev han , idet han greb en af de +på bordet liggende bøger , og læste dens tittelblad . +„ Fransk ! “ udråbte han . „ Spiritismen og +mesmerismen ! Du studerer altså endnu det +dumme tøjeri i det håb , at komme til at magnetisere +Emilie , slå dig de tanker ud af hovedet , +Emilie er aldeles ikke modtagelig derfor , det som + +jeg tidligere har fortalt , det var kun en lille plade +jeg slog dig . “ +„ Du har vel modtaget mit brev ? “ spurgte +Renard . +„ Ja jeg har , men jeg vil for fremtiden bede +dig , at lade slige berørelser i dine breve fare , +det var meget uforsigtigt af dig at sende en sådan +epistel afsted , sæt nu , at den var faldet i +urette hænder , så havde vi begge været ulykkelige , +men giv mig et glas vin , jeg er så tørstig , at +min tunge klæber sig fast til ganen ! “ +Renard rejste sig uden at sige et ord , og gik +hen til et lille skab , som var anbragt under et af +spejlene , han åbnede det , og udtog en vinflaske +samt to glas , som han satte på bordet . +„ Det var herligt ! “ sagde Theodor , idet han +med en lommeproppetrækker , som han havde hos +sig , åbnede flasken . „ Du er og bliver dog en +gammel sardanapal ; du holder af , at leve godt , +ægte burgunder , det duer ikke mere , end til at +slukke tørsten . Skål ! “ vedblev han og stødte sit +glas imod Renards . „ Det minder mig om de +gode gamle dage i Paris . — hvem der nu havde +en god kage dertil ! “ +„ Også det kan du rå hos mig , “ sagde +Renard idet han atter rejste sig , og gik henimod + +skabet . Men næppe havde han vendt Theodor +ryggen , før denne strakte sin hånd ud , og sagte +gød indholdet af en lille flakon i hans glas . +Han havde udført dette så hurtigt , at det var +sket inden Renard endnu havde nået skabet . +Da han atter kom tilbage med kagerne , varder +foregået en synlig forandring med ham , han +var ligbleg , en kold sved bedækkede hans pande , +og han måtte holde sig fast ved bordet for ikke +at falde . +Theodor sad roligt og trommede med fingrens +på bordtæppet , idet han fløjtede dertil . +„ Det var dejligt ! “ udbrød han muntert og +greb en kage , som han spiste med velbehag . +„ Det er Fru Heibergs kager , en af mine livretter , +de minder mig om mine studenterdage . “ +Nenard betragtede ham tans , idet et smertefuldt +smil lejrede sig om hans mund . +Theodor så op , og opdagede hans tilstand . +„ Men hvad fejler dig , Renard ? “ spurgte han . +„ Er du ikke vel ? —så angreben har jeg aldrig +før set dig . “ +„ Men hvad er der hændet ? “ vedblev han , +da den anden ikkke svarede ham . +Omsider sagde Renard med anstrengelse : +„ Jeg ved ikke om det var en vision , men da +på rov . 24 + +jeg åbnede skabet , og tog kagerne , så jeg en +blodig afhugget hånd ved siden af på hylden , +jeg ville ikke tro mine egne øjne , og derfor greb +jeg også derefter , men tænk dig min skræk , da +jeg følte den i virkeligheden var der . “ +„ Du er en nar ! “ råbte Theodor overgivent . +„ Tror du på spøgelser ved høj lys dag , du , +som så ofte selv har ageret det om natten ; nu +skal jeg overbevise dig om , at du seer syner , thi +der er intet . “ +Og Theodor rejste sig raskt , og gik hen til +skabet . +Renard blev stående på den samme plet , +således , at han med sin ryg skjulte spejlbilledet +af bordet for Theodor . +Imedens denne rumsterede på hylderne i +skabet og endevendte alt derinde , ombyttede Renard +lynsnart glassene , så at hans glas kom +til at stå hvor Theodors før havde stået , og +omvendt . +„ Han har selv villet det således , “ mumlede +han . „ Han falder i sin egen snare . “ +Spejlet havde viist ham hvad Theodor havde +gjort imedens han havde hentet kagerne til ham . +„ Her er forræderen ! “ råbte Theodor og +kom leende tilbage med en kogt rullepølse som + +han havde fundet . „ Kan du nu se gamle , hvor +frygtsom du er bleven , en rullepølse er nok til ak +skræmme dig . “ +Han tog atter plads i sofaen , og greb +sit glas . +„ Skål du ! “ sagde han og klinkede på ny . +Renard tog langsomt sit glas og tømte det . +Et glædeslyn funklede i Theodors øjne , og +i et drag tømte han ligeledes sit . +„ Jeg er ikke vel ! “ sagde Renard , „ jeg må +ud i luften går du med ? “ +„ Ja jeg gør ! thi denne stue er mig for varm +sagde Theodor ider han førte hånden tilpandenthi +han følte et let ildebefindende som imidlertid +atter hurtigt forlod ham . Lidt efter gik han og +nenard over Gammeltorv , her toge de afsked frch +hinanden og gik hver til sin side . +Renard vendte imidlertid næsten øjeblikkeligt +om og fulgte i afstand efter sin troløse ven . +Theodor gik ned af Nørregade og pludseligt +styrter han om . +I hast ilede der nogle mennesker hen til ham , +og forsøgte på at rejse ham op , men det ville +ikke lykkes . +„ Vinen ! Vinen ! — jeg har taget det feilq + +glas ! “ det var alt hvad han kunne sige , og med +et gennemtrængende skrig udåndede han . +Nenard havde som vi ved fulgt efter ham , +da han styrtede om standsede han , men da Theodor +udstødte det gennemtrængende skrig nærmede han +sig , betragter nøje liget , vendte sig om og mumlede : +„ han har selv villet det , hvorpå han skyndte +sig til sit hjem , og det første han foretog sig det +var , at vaske glassene omhyggelig af , dernæst sad +han sig til at skrive et brev til Emilie af følgende +indhold : +„ Min frue ! “ +En ubekendt tillader sig herved , at underrette +dem om , at deres mand er død ! et slagtilfælde +har ramt ham , og gjort ende på hans dage ; +for at de kan give ham en hæderlig begravelse , +vil jeg underrette dem om , at hans lig er indlagt +på almindelig hospital , de er nu fri , ær hans +minde ! men begræd ham ikke , thi han har ikke +fortjent det . “ +„ Lev vel ! og bliv lykkelig : “ +„ Og nu afsted for af opsøge min søn , sagde +Renard idet han lagde brevet sammen , „ jeg vil +dog endnu engang gå op til Theodors enke , og +forsøge på , af magnetisere hende , måske kan det + +da lykkes mig , af jeg kan få , af vide hvor jeg +skal søge ham . +Renard afsendte sit brev , og næste dag gik +han op til Emilie , men skæbnen lod ikke til , af +være ham gunstig , thi hun var gået ud , han +gentog i løbet af dagen sit besøg flere gange , +men med et ligeså uheloigt resultat , ærgerlig forlod +han huset , efter af han den dag havde været +der fire gange . Da han to dage senere atter gik +derop overraskedes han ikke lidet ved af træffe +købmanden som var kommet fra Haderslev for af +besøge sin datter . +Renard blev af købmanden modtaget med +kulde , thi han havde aldrig ret kunnet lide ham , +og efter et kort besøg anbefalede han sig og gik . +Theodor var nu blevet begravet , og reuard +havde flere gange under forskellige påskud været +i huset hos Emilie uden af det havde været ham +muligt af komme under fire øjne urede hende , men +en dag overraskedes han af høre af Emilie med +sin fader var rejst til købstaden l * * i Jylland , l +den samme aften rejste Renard til-l * * , som +var besat af prøjsere . Da han kom i nærheden +af byen blev vognen hvori han kørte , anholdt +af en streifpatrouille som ville have nøjagtig + +underretning om hvorfra hankom og hvorhen han +ville . +Renard som blev meget hidsig , svarede den +prøissiske feltpatrouille hårdt , og enden på striden +blev at han fik et godt kolbeskag . +Mat og blødende blev han nu bragt ind til +byen l * * , hvor hospitalet var taget til lazarett ; +byfogden åbnede gæstfrit sit hus for den sårede +og gav ham al den pleje der stod i hans +magt . +Nenard led frygtelige pinsler og indså godt +at han ikke kunne leve ; som han en nat lå således +hen , åbnedes døren til hans sygeværelse +og ved lampens skin så han en ældre mand +komme hen til ham og bøje sig over sengen . +„ Fortryder du dit forbigangne liv , “ hviskedee +skikkelsen . +„ Hvem er de ? “ spurgte Renard , idet han med +møje rejste sig halvt op i sengen , idet han brugte +sin albue son : støttepunkt . +Skikkelsen bøjede sig længere ned til ham og +hviskedee ham et navn i øret . +„ Ha ! “ råbte den gamle , „ Augustas Broder ? +— hvor er min søn , min Aksel , lever han endnu ? +— såsandt som du tror på den evige salighed , + +så sig mig , hvor er mit barn , at jeg kan skænke +ham mine rigdomme . “ +„ Dine rigdomme er erhvervede ved bedragerier , +måske endogså ved mord , de ville tilfalde +kirken og de faderløse ; din søn skal aldrig +erfare at hans fader var en så stor forbryder +som du er , for ham er du død , han tror at jeg +har dræbt dig i en duel ; — tænk hellere på din +sjæls evige frelse , henvend dig i bøn til den +barmhjertige gud , hos ham er ene nåden at +sinde ! “ +„ Skal jeg se min søn , min Aksel ? “ stammede +Renard tilintetgjort . +„ Ja , når døden som ikke er langt borte fra +dit leje kommer for at hente dig , få skal jegforinilde +din sidste kamp ved at lade ham give dig +sin hånd , men det er kun på den betingelse , at +du ikke siger ham hvem du er . “ +„ Såsandt som jeg hist oppe venter at få en +nådig dommer , så lover jeg at være tavs . “ +„ Det er godt , jeg tror dig ! Godnat . “ +Og skikkelsen gik . +Den næste eftermiddag begyndte Renards +dødskamp , og byfogden , ( en ung , smuk mand ) +i hvis hus den gamle var bleven modtaget , +trådte fulgt af en ældre herre hen til hans leje . + +„ Den syge ønskede gerne at takke dig for +din venlighed og gæstfrihed imod ham , “ sagde +sidstnævnte til byfogden , idet han førte ham hen +til sengen . +„ Stakkels mand , “ sagde byfoged Hansen , idet +han nærmede sig den såredes leje , „ hvorledes +har te det ? “ +„ Bedre , “ stammede Renard , idet hans øjne +søgte den fremmede som først havde talt . +„ Denne nikkede betydningsfuldt , idet han sagde : +„ Seer du ikke Aksel , at den syge byder dig hans +hånd ? “ +Byfogden gav ham den . +Nenards næsten brustne øjne oplivedes på +engang med en sælsom glans . „ Gud ! min gud , +jeg takker dig ! “ mumlede han og trykkede den tilbudte +hånd , derpå udstødte han et ligesom lettende +suk og sjælen havde forladt legemet . +Emilies forudsigelse var gået i opfyldelse . +„ Ær denne mands grav og giv ham af og +til en krands , “ sagde den bevægede fremmede til +byfogden . +Ende .