diff --git "a/normalized/1870_Gundersen_EnPolitimandsErindringer.txt" "b/normalized/1870_Gundersen_EnPolitimandsErindringer.txt" new file mode 100755--- /dev/null +++ "b/normalized/1870_Gundersen_EnPolitimandsErindringer.txt" @@ -0,0 +1,12256 @@ +Falskmøntneri og mord . +Julen var forbi med alle sine glæder , og det gamle +Års sidste dag var næsten forløben . Selv en politimand +holder et slags ferie i den glade juletid , og +jeg gjorde mig håb om at kunne tilbringe årets sidste +aften i familiens hygge , — men det skulle være anderledes . +— jeg var nær ved mine tarvelige ønskers mål ; +dagens forretning var sluttet . Vor chef havde ønsket +os et glædeligt nytår , og enhver var vandret hjemad +for at nyde hvile og ro . +Midt i aftenens glæde hørtes dørklokkens monotome +klang , og man ilede med lengstelse til for at se , om +den frygt , man følte for en afbrydelse i ferien , ville +blive stadfæstet af sendebudet . — jo , ganske rigtigt . +„ Hr . — venter dem straks ! “ bemærkede min værdige +kollega . At nå pågjældendes bolig og erfare , at +nytårsdagen måtte tilbringes i forretninger og langt +fra hjemmet , var kun en lille times værk . Glæden i +hjemmet var således forstyrret . +Sagen var , at man i løbet af de sidste måneder +havde fået underretning om , at en på Amager boende +svensk arbejdsmand forbrugte en mængde penge , som +han angav , at han havde vundet i lotteriet . Der var +imidlertid anledning til at antage , af han drev en industri , +som loven forbyder . Angiveren troede med be1 » + + +stemthed af turde påstå , af Carl Johan — som vi +kunne kalde ham — enten var leder for en tyvebande +eller af han hælede med en sådan . Carl Johan var +altid i besiddelse af mange sølvsager og Uhre og havde +meget selskab med svenskere af den laveste klasse . +Det var denne gåde , der blev mig pålagt af løse i +begyndelsen af det ny år . +At begynde og fortsætte dette arbejde alene var +umuligt , og jeg var så heldig af få en medhjælper , +som — lad mig sige ham det til 2ere — var ufortrøden +og forstod af spille sin rolle godt . Det var +meget vanfleligt af trænge ind i Carl Johans forhold ; +thi huset , som han beboede , lå forladt og ensomt på +en mark . Man kunne kun ubemærket i aftenens mørke +søge hen til huset , og måtte endda frygte for af blive opdaget . +Man måtte altså benytte „ Stikkere “ — et slags +håndlangere , som politiet undertiden betjener sig af . +Det lykkedes os i en klodset bondedreng af få en +fådan hjælper . Hans udseende spåede ganske vist +intet godt . Han så så dum ud , af man måtte antage , +af han ikke kunne påtage sig en sådan mission . +Ikke destomindre vovede vi forsøget . +Det blev ham pålagt at trænge sig ind i huset +under et eller andet påskud . Næste aften kom han +tilbage og fortalte , at han havde erfaret , at svenskeren +havde udlejet ejeren af huset , som tidligere selv havde +beboet det ; — thi han ville , efter at han var bleven en +rig mand , bo mere komfortabelt . Værten var derefter +flyttet til Brønshøj , og den hytte , som var på Marken +og blev benyttet til opbevaring af klude , henstod nu +ubenyttet . Efter at have søgt oplysning om værten , +på hvis karakter man ikke havde noget at udsætte , + +erfarede man , at han havde lejet sig et hus i Brønshøj +for der at fortsætte sin kludehandel . Han havde +gjort en meget fordelagtig forretning , idet han nemlig +havde fået udbetalt 500 rdl . for at overlade svenskeren +huset i et årstid . +Der måtte en særlig tiltrækningskraft til for at +bringe en simpel arbejdsmand til at henleve sin tid +uden beskæftigelse i et forfaldent hus på Amager , +og han måtte være en aparte fyr , når han betalte +500 rigsdaler . for i et år at have en kludesamlers hytte +til sin rådighed , — selv om han havde vundet „ alle +de 50 , 000 rigsdaler . “ , som der blev sagt . +En eftermiddag blev der os meddelt , at der et sted +på Kristianshavn var blevet begået et meget stort +tyveri . Natten havde været bælmørk med skylregn , +så at kun få mennesker begave sig ud . Tyvene havde +havt mange vanskeligheder at overvinde . En stor plads +adskilte ejendommen fra gaden , og for at få adgang +til pladsen måtte de bestige et højt plankeværk , besat +med pigge . Bag huset lå et pakhus , som vendte ud +til vandet . +Intet tydede på anvendt vold ; man måtte have +havt falske nøgler og en båd til at transportere tøjet +bort i . Tyveriet opdagedes først om formiddagen , da +en af forretningens betjente ville hente et stykke silketøi +fra den afdeling i lageret , hvor tyveriet var begået . +At flere personer måtte have deltaget i tyveriet , +var indlysende , thi det ville have været nmuligt for en +mand at føre 27 stkr . Silketøi fra 2den sals etage +ned i båden , der kun med vanskelighed kunne lægge +til ved husets bagside . +Hertil kom , at varerne måtte være blevne hejsede + +ned fra et lille vindue i stueetagen ; — men det mest +gådefulde var dog den omstændighed , at man i almindelighed +anså det for umuligt at bane sig vej +derind . +Ingen af forretningens folk måtte ifølge bestjålnes +ønske på nogen måde mistænkes . +Efter de meddelelser , der forelå , blev mistanken +henvendt på Carl Johan . +Der tildrog sig imidlertid en begivenhed , som satte +hele omegnen i bevægelse , og hvorved der blev kastet +et lys i dette mørke . +Ovennævnte tyveri var forøvet en nat mellem søndag +og mandag . Den følgende torsdag aften kørte +en amagerbonde hjem herfra byen til sundbyvester . +Da han passerede den mark , hvor Carl Johans hus +lå , bemærkede han , at der steg en let røg op derfra . +Dette var et særsyn og efter at være kommen lidt +forbi , steg han ned og sneg sig hen mod huset . Vognen , +på hvilken hans tiårige søn var bleven tilbage , +holdt , som anført , noget derfra . Omtrent 10 minuter +efter hørte drengen et skud og derpå stærke råb , +blandt hvilke han troede at genkende faderens stemme . +Han blev angst , piskede på hestene og kom snart +efter hjem , hvor han satte gårdens besætning i stærk +bevægelse . To karle besluttede at begive sig til øvrigheden +for at forklare dette og få hjælp , men betænkte +sig efter det skete dog på i nattens mørke at passere +et sted , som hele omegnen nu havde fået en sand +rædsel for . +Man håbede stadig , at manden skulle komme tilbage , +og først da dagen brød frem gjorde man anstalter +for at meddele øvrigheden det passerede . + +først ud på eftermiddagen næste dag nåde beretningen +om denne begivenhed til København . Man +begav sig med en lille afdeling betjente til stedet , +men fandt her ingen mennesker , hvorfor man slog døren +ind og foretog en undersøgelse . Husets indre tydede +på en hurtig flytning , thi klædningsstykker , våben +og forskelligartede rekvisiter lå spredte overalt . Efferat +den første afsøgning havde fundet sted , begyndte man +nøiere at føge . Da man kom ned i kælderen , fandt +man liget af Kasper , amagerbonden , fuldstændig nøgent . +Her forelå altså et mord . Manden var bleven +såret af en kugle , tilsyneladende affyret af en almindelig +jagtbøsse , men efter lægens skøn havde dette +ikke været tilstrækkeligt til at dræbe , hvorimod det +måtte antages , at det store blodtab havde svækket og +senere dræbt ham . Vi afsøgte nu alle gemmer i huset +og det tilstødende skur uden at finde andet end nogle +stumper tin . Da vi ærgerlige over det ringe udbytte +af beviser stødte til et klædeskab for ligesom at bringe +det til at tale , løsnedes en skuffe , hvis tilværelse ikke +tidligere var bemærket , og ud af denne faldt — en +gibsform . +Læserne ville mulig straks antage , at dette kun var +et ubetydeligt bevis mod en morder . Det var heller +ikke morderen , vi egentlig i øjeblikket søgte , — det var +hans motiver . Her var i det mindste en antydning . +Gibsformen bar præget af en speciedaler . +Når man har en falskmøntner for sig , da er al +mulig forsigtighed nødvendig . Her var altså nu en +tredie forbrydelse tilstede , i forvejen havde vi jo +tyveriet og mordet . +Denne oplysning ligesom spændte nerverne . Vi + +vidste , at det gjaldt om at finde beviser ; de måtte +skaffes frem . En så hurtig foretagen udflytning tydede +på , at man havde grebet til denne udflugt på grund +af angst for at blive overrumplet , og muligt kunne en +eller anden genstand findes , som endnu yderligere +kunne tjene til oplysning . Her måtte være noget +skjult , som forbryderne i deres hastværk ikke havde +kunnet medføre , — og hvorfor var den ulykkelige mands +lig blevet berøvet sin beklædning ? — dette tydede på , +at man heller ikke var meget godt forsynet med klæder . +Der blev nu sat vagt til at forblive ved huset , +medens omegnen blev afsøgt . +Der sattes poster på alle mulige overgangssteder , +og ved amagerport passerede der vistnok næppe nogen , +uden at en opdagers spejdende blik søgte at genkende +en eller anden mistænkelig person . +Man troede nemlig i ethvert tilfælde at have en +tidligere straffet person for sig , men det viste sig at +være en fuldstændig skuffelse . +Den næste dag deltoge flere embedsmænd i afsøgningen , +og en af vore dygtigste overbetjente , som +med bestemthed påstod , at beviser måtte fremkomme , +lod til sidst panelet brække fra i det Kammer , som husets +beboere sandsynligvis havde benyttet til soveværelse , +og her fandt man , foruden en del tinsfænger , fire forstjelligartede +smeltedigler og endvidere en tegnebog , +som indeholdt en dåbsattest og andre dokumenter for +tjenestekarl Anders Andersson af Kalmar Lehn i Sverig , +en del svenske rigsdalersedler , et Pas , udstedt fra +Gøteborg politikammer for jøns Pehrson , og endelig , +hvad man tog for en god prise , et brev — formodentlig +fra en kæreste — til en mand ved navn Anders + +Pehrsson , hvilket brev var adresseret til en familie i +Borgergade . Den ufortrødne overbetjents opmærksomhed +var bleven henledet på dette gemmested derved , +at man havde tilstoppet åbningen over panelet med +hø . Her var der dog måske mulighed for at få oplysning . +Glad ilede man ud . Den pågældende , der +havde boet der , var flyttet foregående oktober flyttedag , +formentlig ud på enghaveveien . Efter lang søgen +udfandt man endelig , at den eftersøgte boede i Valby , +og her fik man at vide , at familiefaderen i de sidste +to måneder ikke havde været hjemme , men søgt arbejde +på Amager . Konen var ikke meget glad over +hans fraværelse ; han havde i de sidste måneder før +sin afrejse søgt dårligt selskab , navnlig med en svensker +ved navn Carlsson . På grund af omstændighederne +var det nødvendigt at undersøge hjemmet , men +alt , hvad man fandt der , var et brev , skrevet på svensk +og undertegnet Carl . Det var alle de oplysninger , +som kunne gives på stedet . Fra Amager indtraf der +imidlertid melding om , at der på Marken var fundet +spor af , at der etsteds havde været gravet kort tid , +før undersøgelserne begyndte , og ved eftergravningen +stødte man på en fjerding , som var nedgravet i +jorden . +Den indeholdt 3 stykker silketøi , 1 vest , som genkendtes +at have tilhørt den afdøde amagerbonde , og +endelig en mængde sølvfkeer , Uhre og nogle armbånd . +På et andet sted fandt man atter en fjerding , som +indeholdt falske marker , rigsdalere og specier , såvel +danske som svenske , og endelig nogle slet udførte preussiske +dalere . +Fra Dragør indfandt sig en dag en tømmermand + +og meddelte , at hans hustru havde , ved at oprede +sengen for en hos ham boende logerende , en svensk +arbejdsmand , bemærket , at der faldt en hård genstand +ned bag sengen . Ved at optage pakken og undersøge +den fandt hun , at den indeholdt nogle sølvspiseskeer +og et par Uhre samt flere småting af guld , +hvilke genstande formodedes at være stjålne , da bemeldte +perfon for øvrigt var fattigt klædt . +Han angav at arbejdes omtrent en mil derfra , +men da dette ved undersøgelsen , hvilken fandt sted +på Taren ud , viste sig at være falskt , blev han , da +man heldigvis traf ham på vejen i nærheden af angiverens +hjem , anholdt . Når undtages en pistol , +fandtes der for øvrigt intet andet mistænkeligt i hans +logi , men hans forklaring var få forvirret , at man +ikke kunne få noget sammenhæng . Til Bertels hus , +historie og forhold kendte han naturligvis intet . +Da han var ført til København , blev han af konen +fra Valby genkendt som en person , hun ofte havde +fet fammen med sin mand ; i hendes hjem i Borgergade +havde han aldrig været , derimod havde hun ofte +set ham i en værtshnsholderkjælder i Adelgade , hvor +hendes mand søgte , og hvorfra hun undertiden lørdag +aften hentede denne hjem . +Med hensyn til de hos ham forefundne koster , da +erklærede han bestemt , at disse sager vare ham aldeles +ubekendte , og at de måtte være blevne henkastede bag +sengen uden hans vidende , enten før han tiltrådte +logiet , eller samme dag , han blev anholdt . Han søgte +således at kaste mistanken over på sin vært , som , +om han end var en mand i trange kår , dog havde +et så udmærket vidnesbyrd både fra præst , politi + +og medborgere , at der ikke næredes tvivl om hans +angivelses rigtighed . +Tiden , da man anvendte våde skjorter , fugtige +værelser osv . for at bringe hårdnakkede forbrydere til +bekendelse , er heldigvis forbi ; nu har erfaringen godtgjort , +at intelligens og velvilje selv hos den mest forhærdedæ +forbryder kan udrette mere end alle hine brutale +midler , som kun en rå tidsalder kunne hylde . +Således også i denne sag . +Efter et par ugers forløb var den anholdte , hvis +navn var Nils , genkendt af en værtshusholder i +Adelgade , som oplyste , at Nils indtil for ca . 2 måneder +siden i løbet af et par år jævnlig havde søgt +hos ham med flere andre , såvel danske som svenske , +arbejdsfolk . +En aften havde de erklæret at skulle rejse til Sverig , +og siden havde værten ikke set dem . +Værten , der iøvrigt var en skikkelig mand , fortalte +om en af de anholdtes venner , som han kaldte seven , +at han sjælden , når de vare sammen , talte om andet +end at lave penge ; men hvor seven var , det kunne +man ikke få nogen oplysning om . +Endelig indtraf der en , som det kunne synes , ubetydelig +begivenhed , hvilken omsider kastede lys i denne +mærkværdige sag . +En dag gik en opdagelsesbetjent over høibroplads +og bemærkede , at der ved en af amagernes vogne +dersteds blev opløb . Da han kom derhen , erfarede +han , at man af en pige , som ville købe nogle grøntsager , +havde modtaget til veksling en falsk sølvdaler . +Pigen blev anholdt , men forklarede , at hun havde +modtaget daleren tilligemed flere andre af sin kæreste , + +en svensk landmand , som ejede en gård i nærheden +af Hasleholm , hvorhen han var rejst for kort tid siden . +Hun havde gjort bekendtskab med ham for hen ved 3 +måneder siden en aften på Frederiksberg . Til hende +havde han opgivet at have haft ansættelse på en +mølle ved noskilde og anmodet hende om at opbevare +en kiste med nogle klæder , samt havde , da han forlod +hende , givet hende 5 sølvdalere , af hvilke hun netop +den dag havde forsøgt at udgive den første . Der var +nu håb om , mulig at pågribe hovedpersonen i dette +drama . +En opdagelsesbetjent sendtes op til Hasleholm og +afsøgte i forening med det svenske politi omegnen , +uden at det lykkedes at opdage det mindste spor . +Pigens tidligere forhold vare således , at de ikke +kunne give plads for nogen mistanke . +Omsider besluttede man sig her i byen til at lade +pigen ledsage betjenten i hans eftersøgning , da man +jo aldeles ikke havde andet end det af pigen opgivne +signalement . Iblandt sagerne i kisten fandt man en +optegnelse over en del berygtede personer her i byen , +til hvilke man dog havde betænkeligheder ved at henvende +sig for ikke at skade sagens fremgang . +Omtrent 14 dage senere vendte pigen og betjenten +tilbage fra Sverig uden noget udbytte af denne rejse . +En aften fulgtes de ad ud til Amager for at skulle gøre +nogle ny forespørgsler . Pludseligt greb pigen betjenten +i armen , idet hun hviskedee : „ Der går hans ven ! “ — +i et nu var betjenten på den modsatte side af gaden +og tiltalte en person , som også viste sig at være svensk . +Tiltalen var så uventet og spørgsmålene skete så +direkte , at manden gik i fælden , det vil sige , han tilstod + +straks at kende Sven carsson , — dette var navnet +på den mand , som man hovedsagelig søgte som leder +af en tyve- og falskmøntnerbande , tillige skyldig i mord . +Man vendte om , og svenskeren fulgte rolig med . Da +man kom til børnehusbroen , og betjenten , der , hvor +stenbroen hæver sig lidt , ville gå op ad trinene , +følte han pludselig en tung fod træde på hans , — +der undslap ham et skrig , — han bukkede sig halvt +ned , — han gled og brækkede i faldet den venstre arm . +Svenskeren var væk ! For ikke længe siden fortalte +den gamle betjent mig atter om , hvorledes han endnu +mindes at kunne se svenskeren løbe ned ad Torvegade , +og under løbet kaste noget ud af sine lommer . Det +viste sig at være nogle falske markstykker . +På samme tid hændte der sig en anden begivenhed , +som satte politiet i bevægelse . Fra Kristiania +modtog man nemlig meddelelse om , at en mand var +ankommen med dampskibet „ Kronprinsesse Louise “ , og +som , da man undersøgte hans rejsegods , nægtede toldvæsenet +tilladelse til at gennemse en lille kasse , som +han førte med sig . Da han ikke kunne slippe fri for +undersøgelsen , lod han kassen falde overbord . Da +det var hans ejendom , kunne jo ingen hindre ham i +af ødelægge den , — men politiet , som blev underrettet +derom , fandt det dog meget mistænkeligt og søgte af +holde øje med mandens bevægelser . Han var kommen +til Norge herfra , og derfor tog politiet i Kristiania +anledning til af underrette politiet hersteds derom . +Manden opgav sit navn som Carl Jønsson og af være +svensk smedesvend . + +læseren må nu springe over et tidsrum af 3 måneder , +i hvilken tid man aldeles intet hørte om den +forannævnte sag . Fra Norge erholdt man kort tid +efter den ovenfor omtalte efterretning om , af bemeldtemand +var forsvunden . +Da man ikke længere havde manden , fik et kløgtigt +hoved det indfald ved dykkerhjælp af få kassen op . +Det lykkedes — , den indeholdt dirker , smeltedigler , +tin , glasstumper og et par brækjern . +En dag stod grossereren , hos hvem det i begyndelsen +af denne fortælling omtalte storartede tyveri +blev begået , og talte med sit bud , en mand , som i +mange år havde været i hans tjeneste . Denne mand +var i det sidste halve Års tid bleven meget drikfældig , +og der blev derfor passet nøjere på hans handlinger +end tidligere . +Budet , hvis navn var hans , kom tilbage ; efter at +have ndført sit lerinde betalte han grossereren blandt +andre penge også en specie . Der blev ikke i øjeblikket +gjort nogen bemærkning om den , men da kassereren +om eftermiddagen — et par timer senere — +eftertalte pengene , opdagede han , at specien var falfk . +Man vidste med bestemthed , at den var indleveret af +hans og adspurgte ham derfor , men han svarede , at +han om formiddagen måtte have fået den blandt de +andre penge i byen . Der var tilfældigvis ikke andre +specier tilstede . +Grossereren og hans folk havde naturligvis haft +anledning af de forfkjellige opdagelser , som tid efter +anden fandt sted , til at anstille betragtninger angående +muligheden af , at Carl Johan kunne være den +virkelige tyv . + +at hans stod i nogen forbindelse med tyvene , havde +man aldrig tænkt ; nu var det dog , som om der blev +givet plads for en svag tanke . Mandens ulykkelige +tilbøjelighed til de stærke varer netop efter begivenheden +syntes påfaldende , ligesom man også troede at +have bemærket en vis lengstelighed hos ham , når man +tilfældigvis kom til at omtale tyveri og mord , når +han var nærværende i beskænket tilstand . +En formiddag , et par dage efter sidst omtalte begivenhed , +kom en ældre opdagelsesbetjent ud til grossereren +på Kristianshavn i et sagen vedkommende anliggende . +Hans , som i almindelighed lukkede porten , +kendte betjentene godt , og da han derfor bemeldte formiddag +hilsede betjenten med det sædvanlige godmorgen , +tilføjede han : „ Har de endnu ikke fundet den +tyveknegt ? “ — men fik uventet det rolige svar : „ Jo +nit har jeg ham , “ ledsaget af et så fast og udholdende +blik , at hans slog øjnene til jorden . Betjenten lagde +sin hånd på skuldren af hans og sagde til ham : +„ Du skal ikke være bange , for din straf kan ikke blive +stor , du har jo ikke fået nogen af kosterne . “ Svaret +herpå var : „ Jo , hr . Betjent , jeg fik jo de 600 rd- , +men jeg har siden erfaret , at de vare falske . “ +„ Gav du dem da ud ? “ — „ Omtrent 100 rigsdaler . har +jeg byttet mig til i grossererens penge , resten er på +mit Kammer . “ +Mange år er hengåede siden denne tildragelse , +men endnu kan det more den gamle politimand at tale +om sin egen overraskelse ved så let og uventet at få +oplysninger . Det var altså frygt og en ond samvittighed , +der havde gjort hans til en dranker , og + +ordsproget havde denne gang ret , når det hedder : +af fulde folk og børn erfares sandheden . +Da hans var bragt til rette sted , hvor forhør +kunne optages , forklarede han meget omstændeligt , hvorledes +han havde gjort bekendtskab med to svenske arbejdsmænd +ved navn Bertel Jønsson og Niels Petterson , +som efter nogen tids forløb havde gjort ham bekendt +med , at de kunne forfærdige svenske seddelpenge og +havde mange endalersedler at vise ham . Da de efter +nogen tids forløb havde bragt ham ind på drukkenskabens +veje , blev han omsider delagtig i deres forbrydelser +og udgav penge for dem . +Disse penge blev navnlig udgivne til folk , som +rejste til Sverig . De havde derved omtrent tilvendt sig +et par tusinde dalere , og nu ville Bertel Jønsson , +at de skulle få sig et tilholdssted eller et slags +pengefabrik . Tillige ville dette jo også være et heldigt +gemmested for de mange tyvekoster , som svenskerne +— hans deltog nemlig ikke i deres tyverier — +tid efter anden samlede . Sådanne sager vare ikke +altid afsættelige , thi pantelånerne og assistentshuset er +ikke noget godt sted for afsætning . Derfor besluttede de +sig til at leje det før nævnte hus på Amager . Hans +forklarede om Bertel , at han var en snu og durkdreven +kjeltring , der altid søgte af få folk til af begå +forbrydelser , selv tage fordelen og altid holde sig +således , af han dog ikke kunne blive straffet . Det var +gået ret heldigt med forfærdigelsen af pengene , og +denne fandt i almindelighed sted om natten i det lille +hus på Amager . I lang tid løb det heldigt af , uden +af nogen uvedkommende søgte af trænge ind i hemmelighederne , +men eftersom lykken begunstigede dem , blev + +Bertel mere havesyg , og da pengefabrikationen ikke +fuldstændig lykkedes , opfordrede han idelig hans til af +skaffe dem adgang til sin principals hus . Dette var +han dog uvillig til ; men da Bertel truede med af ville , +efter af være flygtet bort herfra , angive dem alle , så +gav han omsider efter . Han lukkede derfor en aften +sildig tre af sine kammerater ind , og det omtalte tyveri +blev udført . Da han nogle aftener senere var nde hos +Bertel , meldte den mand , som bestandig havde post +udenfor huset , af en ham ubekendt person sneg sig +henad Marken . Han blev råbt an , og da han ikke +gav noget svar , affyrede Bertel sit gevær , der altid +holdtes i beredskab . Anholdte kunne ikke give nogen +videre forklaring om det øvrige , thi han var af rædsel +flygtet bort . Samme aften modtog han som løn for +sit arbejde de omtalte 600 rigsdaler . , hvilke han dog senere +udfandt vare falske . +At liget var fundet afklædt , fandt han ikke forunderligt , +thi der var altid en mængde svenske vagabonder , +som nok kunne bruge klæder . +Da han blev konfronteret med den endnu anholdte +Nils , genkendte han i ham straks Bertels ven og følgesvend +Nils Pettersson , og han tilstod nu åbent og ærligt +sin delagtighed i de begåede forbrydelser . Han meddelte , +at Bertels rette navn var seven Pehrsson , og +at han , da de ved det frygtelige udfald af formandens +ildesindede handlemåde blev ængstelige for følgerne , +havde de besluttet at opgive det hele . +Da de ikke kunne føre penge og værdisager med +sig , havde de nedgravet det øvrige på Marken . De +resterende stykker silketøi vare indførte til Sverig , +tildels som smuglegods . + +anholdte havde haft brev fra seven , hvori denne +fortalte ham , at han ville til Norge . Nu antog man +derfor , at den der omtalte person var identisk med den +så meget eftersøgte . +Der var imidlertid intet håb om at kunne få fat +på hovedmanden for denne bande , indtil man i +aviserne læste om , at der i blekingen var anholdt en +mandsperson , som havde udgivet falske penge . Eu +betjent afsendtes straks dertil , ledsaget af hans , og +endelig lykkedes det at møde den med så megen udholdenhed +eftersøgte forbryder . +Det var en nagelsmedsvend seven Pehrsson fra +elmhult , men han nægtede bestemt at kende hans ellerat +vide noget om den ham forelagte sag . +Han skulle imidlertid føres hertil for at konfronteres +med Nils og hans tidligere kæreste , hvorfor rejsen +tiltrådtes . +Alan ankom med fangen til Malmø , hvor han af +politiet genkendtes som en meget slet person , af hvem +flere ulykkelige personer vare blevne forledte til at begå +falsk , som nu vare på Malmøs fæstning . Selv +havde han altid vidst at klare sig . +Da man om morgenen ville afhente ham for at +fortsætte rejsen hertil , fandt man ham svømmende i sit +blod . Om natten havde han med en knappenål stukket +hul på flere af årerne på armen og navnlig pulsårerne . +Han var ikke død , mens , i meget lidende tilstand , +og først om aftenen døde han af forblødning . +Nils og hans blev dømte , dog efter omstændighederne +med en mild straf , og hans rejste forrige +sommer til Amerika . +Den tid , han tilbragte i straffeanstalten , har mulig + +været ham til gavn , for så vidt han der blev asvænnet +fra sin tilbøjelighed til drik , og han kan måske således +endnu imødese en bedre fremtid . +Nils fik derimod aldrig friheden , han døde få +måneder efter , at straffetiden var begyndt . +Ladegårdsklubben . +Regnen styrtede ned , og stormen tudede på en +mørk novemberaften i året 186— > da 2 mænd gik +ud over Knippelsbro . En sådan aften går man ikke +den vej , uden at det er fuldkomment nødvendigt ; man +møder heller ikke mange på sin vej , og dersom man +derfor „ hører til faget “ , lægger man særlig mærke til , +hvem man møder . Den ene af de to mænd gik blandt +„ Gårdens folk “ under navn af „ Pølse-peter “ , fordi +han debuterede på forbryderbanen som pølsetyv , og +det var dels ved at træffe ham på dette strøg sent +om aftenen , dels derved , at jeg i forbigående hørte +bemærkningen : „ Messingens lader vente på sig “ , at +jeg fulgte dem , indtil jeg traf en af de „ Velvillige “ , +som jeg anviste vejen til at „ puste “ de forfulgte , som +det hedder i kjeltringesproget . Pølsepeter var en alt for +durkdreven kjeltring til at det kunne nytte politiet selv +at forsøge at fange ham , der måtte altid bruges „ Stikkere “ +Til at nappe ham . +Hvad der senere passerede , fortælles mulig bedst ved +at følge handlingens gang . +2 * + +pølsepeter og den ubekendte fortsatte deres gang +op mod Sofiegade . Her standsede de midt i gaden , +og kort efter hørte man en lyd , omtrent som når en +kat rusaner . Dette gjentvges tre gange med kort +mellemrum , og straks ' derefter ville man have bemærket , +at et vindn t en tredje etage blev belyst as en lampe +eller et lys . Så snart pølsepeter og den ubekendte +så dette , gik de hen til gadedøren , og pølsepeter lukkede +døren op , hvorefter de begge listede sig ind . +I en kælder i Dronningensgade sinde vi et lille +selskab af forskellige industririddere samlede , som fordrive +tiden med at spille kort . Deres vært er en +meget fornuftig mand , som „ hører og dog ikke hører “ ; +thi når politiet vil have underretning om det ene +eller det andet , svarer han bestandig , at det har han +ikke hørt . Fornuftigvis kan han heller ikke se alt , hvad +der foregår hos ham , derfor har han aldrig set tyvekoster , +som man spørger efter , og da forretningen er +temmelig godt besøgt , kan man ikke forundre sig over , +at værten ikke altid kan erindre , hvem der har besøgt +hans beværtning de sidste tre ugers tid , eller om +nogen særlig har haft „ Mønt “ i den sidste tid . På +et sådant sted ved politiet alt for vel , at det ikke +nytter at arbejde selv , men det må for at få pålidelige +oplysninger benytte hjælpere . +Vi forlods pølsepeter og den ubekendte , da de gik +ind i huset i Sofiegade ; lad os nu besøge den omtalte +kælder , som blandt gæsterne bærer navnet „ Gensynet “ . +Dette navn har den formodentlig fået af venner , som +dersteds træffe sammen , ofte efter længere tids „ Udenlandsrejse “ , +et udtryk , forbryderen bruger om sit ophold +i en straffeanstalt . + +den Asten , vi besøge „ Gensynet “ , er der kun tarveligt +besøgt . På en stol i krogen ved skænken sidder +værten og sover , medens hans tre gæster drikke og +spille kort . Disse tre gæster er stadige kunder , og +derfor er værtens årvågenhed me så nødvendig , +som når der er fremmede tilstede . +Pludselig farer værten op , han har hørt en sagte +fløjten udenfor . Han går efter lyden , og da han +kommer tilbage , bringer han en stærkbygget Karl +med sig . +„ Messingens fortæller , at snushanerne er på +sporet , “ siger han , idet han skænker et glas for den +nys jndtrådte ; „ have vi nogen forræder blandt os ? “ +„ Forræderi er ; det samme som død , “ råbte alle +gæsterne tilsammen ; „ hvor er Markus ? “ +„ Vor anfører melder forfald , „ Spåkvinden “ er +nappet , og han må sørge for hendes „ Udstyr “ “ ( „ Udstyr “ +Er det samme som tyvekoster ) , svarer messingens . +„ Jmorgen må alle træffe sammen i hulen . “ +Her afbrydes samtalen ved , at en meget dårlig +klædt person træder ind . Han lader til at være kendt +og forlanger en forfriskning , som værten stiller hen +til ham . +„ Kommer du fra gården i dag , Lars ? “ spørger +messingens ham , esterat have betragtet ham i nogen tid . +„ Nej — jeg er fri . “ +„ Hvad lever du as ? “ +„ Tilfældigt arbejde . “ +„ Giver det noget af sig ? “ +„ Sidste nat fik jeg kun en gammel kande og et +shavl , men i morgen nat skal jeg nok få smæk for +skillingen . “ + +„ Hvordan blev du fri ? “ +„ Jeg stjal „ Herrens “ Slobrok , pantsatte den for +1 rigsdaler . og tiggede mig resten til , og Jørgensen tog mig +naturligvis i arbejde . “ +Jørgensen var formand for kulsjoverne , som ofte +tog sådanne folk i arbejde . Som oftest var det dog +kun et skin , og det er senere blevet oplyst , at han modtog +en daglig betaling , f . Eks . I mk . , for at foregive +at have dem i arbejde . +Den påbegyndte samtale fortsattes indtil henimod +kl . 1 , da de tre spillere brøde op for at gå . Lars +havde imidlertid drukket endeel , og da værten rakte +ham det sidste glas , tabte han det ud af hånden og +faldt tilbage på bænken . +Dette var ikke noget usædvanligt syn , og der blev +ikke lagt videre mærke dertil . Gæsterne begave sig bort , +og snart var alt roligt . Lars lå på en bænk , og +en lydelig snorken tilkendegav , at han for længst havde +givet sig søvnen i vold . +Vi forlod pølsepeter og den ubekendte , da de efter +et givet signal begave sig ind i et hus i Sofiegade . +De personer , vi have set samlede i „ Gensynet “ , +henhørte til en tyvebande , som til motto havde valgt +denne sætning : „ Det urette i at stjæle består i at +blive opdaget . “ +Foreningen bestod af lutter demitterede forbedringshusfolk , +som dels levede på fri fod , dels vare indlagte +på ladegården . +Alan vil erindre , at Peter og hans ven vare forfulgte +af en af det hemmelige politis agenter , og vi +ville derfor følge deres bedrifter , eftersom de foregå +på de forskellige steder . + +da politiagenten så pølsepeter og hans ledsager +gå ind i huset i Sofiegade , vidste han , hvem de besøgte , +nemlig en gammel polsk Skræder , som i mange +år havde været her og levede i en yderlig fattigdom . +Han var ofte mistænkt for at huse forbrydere , havde +ofte været under anholdelse , tiltalt og flere gange +straffet for at være truffen i besiddelse af tyvekoster , +men aldrig straffet ifølge tilståelse : han fastholdt vedholdende +nægtelsessystemet . +Da politiagenten så dette , vidste han , at det gjaldt +at benytte den tid , de ville opholde sig der , så godt +som muligt . Han var en omvendt forbryder og politiets +fuldtro ven . Beslutningen var snart fattet . +Med raske skridt styrede han sin gang hen i Amagergade , +op i en næsten faldefærdig bygning . På kvisten +standsede han udenfor en dør , som førte ind til et elendigt +aflukke , der tjente til sovekammer for mand , hustru +og to børn . Fire faste slag på ' døren , en sagte +puslen , og en mand trådte ud i sin lette natdragt . +Man kunne næppe høre den hurtige hvisken , og mindre +end ti minuter efter ville vi finde de to personer standse +på hjørnet af Dronningensgade og Amagergade , og +fem minuter efter finde vi „ Druen “ , som vor første +hjælper kaldtes , på sin post i Sofiegade , og den +anden genfinde vi i „ Gensynet “ som Lars , der , da +vi forlod ham , tilsyneladende sov på en bænk i +værtshuset . +Da beboerne af „ Gensynet “ havde hvilet i et par +timers tid , ville en iagttager have bemærket , at tre +mandspersoner forlod huset i Sofiegade , hvilket blandt +bandens medlemmer bar det lovende navn „ Håbet “ . +Deres gang gik mod „ Gensynet “ , og ankommen hertil + +hørte man en person nyse . At de tre mænd vare +ventede , fremgik deraf , at døren øjeblikkelig åbnedes , +og de forsvandt straks i „ Gensynets “ Dyb . +I stuen , som var mørk , befandt sig ingen anden +end Lars , der endnu lå på bænken og ved sin +snorken søgte at overbevise enhver tvivler om , at +han sov . Mørket blev snart hævet ved hjælp af en +blændlygte . Man kunne forsfå , at der var uro over +de tre mænd ; de blev stående midt på gulvet og +syntes aldeles ikke at bemærke Lars ' s nærværelse . +„ Hvorledes skulle vi klare dette ? “ spurgte den ene +af mændene , i hvem vi genkende pølsepeter , „ Markus +er gået til Hvidovre for at møde Birgittes moder ; +vi fkulle passe på dem i morgen aften ved a . -kroen . +Det var bestemt , at Sidses og Birgittes moder skulle +snige sig ind på forpagtergården for at åbne døren , +så at Markus tilligemed „ Filen “ og „ Tinsoldaten “ kunne +komme ind i nat . +„ Efter at den lille forretning var gjort , var det påtænkt +at gæste kroen , hvor hans Poulsen i går har indbetalt +1 , 800 ndlr . , og dette var nok egentlig hovedsagen , +thi jeg så „ Tinsoldaten “ slibe sin store kniv og skærpe +sine stemmejern . Jeg har ventet og jaget hele aftenen +efter messingens , uren kan ikke finde ham . Han var +den første , der fik underretning om Birgittes anholdelse . +Hvad jeg mest frygter for , er , at de finde på at sprætte +skørtet op og tage pengene — å , det er et kostbart +skørt — å min søde kæreste — å mine stakkels +penge . . . Hvad skal vi gøre , du gamle jøde , kom +med et råd ; hvordan skal vi få kosterne flyttede i +en fart ; jeg er angst for , at hun ikke holder pinen ud . +Bare jeg kunne få fat på messingens . “ + +han blev afbrudt ved at værten viste sig i døren , +som førte til gangen . Han talte ikke , men lagde betegnende +hånden på læberne og pegede hen til det +sted , hvor Lars lå . I et nu stod de alle omkring +Lars og rustede ham så djærvt , at , om han end havde +sovet nok så stærkt , måtte han dog være vågnet . +Kjeltringerne , der kendte hans tidligere og senere +noget forandrede liv , rejste ham noget ublidt op , og +da han efter megen rysten og puffen endelig syntes +at være vågnet , blev han nøje udspurgt . Det varede +ikke længe , før de , med undtagelse af jøden , anså +ham for usfadelig og ville netop kaste ham ud , da +jøden og værten fik ny skrupler . Værten , til hvem +pølsepeters ovenstående forklaring var bleven gentaget , erindrede sig pludselig , at messingens havde +meddelt om det bestemte møde i hulen næste aften . +Lars havde hørt dette , og da han efter værtens mening , +hvilken harr støttede på flere „ respektable “ Herrers +forklaring , var bleven mistænkelig o : upålidelig +for banden , ansås det bedst at holde ham under +bevogtning , indtil man nærmere så begivenhedernes +gang . +De forsamlede mænd besluttede sig til at følge +værtens nåd , og Lars blev derfor transporteret til +portkammeret , hvor han blev indespærret . Han vidste , +at det ikke nyttede at råbe eller skrige om hjælp , men +at det ville være bedst at afvente den næste nats komme . +Kort efter hørte han gadedøren blive lukket , men kunne +ikke se , hvem der begav sig ud , thi vinduerne vare forsynede +med indvendige skodder . + +„ Druen “ havde imidlertid ikke forladt sin post på +gaden , hvor mørket tillod ham ubemærket fra en gadedør +at iagttage , hvem der passerede ud af huset . Han +så således kort efter jøden og pølsepeter komme ud , +og uagtet han blev urolig over ikke at se Lars , fulgte +han dog i frastand deres gang . +De vandrede ud af Nørreport , langt ud på utterslevmark , +hvor de forsvandt i en af de usle hytter , som dengang +fandtes der . At dette var et asyl , vidste „ Druen “ +Meget godt , men dagen brød frem , og stedet var farligt , +han måtte derfor trække sig tilbage . +Hans næste værk var at sætte vedkommende i +kundskab om det passerede . Han selv vidste jo ikke +meget , men at der var noget i gang var afgjort , så +meget mere , som man fik underretning fra Sorø om , +at en bekendt kvindelig tyv ved navn Birgitte Asbjørn +var anholdt som sigtet for meddelagtighed i et indbrudstyveri +og for at være i besidddelse af tyvekoster . Denne +Birgitte var et af de drisfigsfe og frækkeske medlemmer +af den store tyvebande , hvormed vi i det foregående +have gjort læserne bekendte . Moderen til dette fruentimmer +var ofte straffet og sdeltog kun sjældent direkte +i tyveriernes udførelse , men rejste sædvanlig i forening +med et gammelt fruentimmer , Sidse , dels til Sverig , +dels her i landet for at afsætte kosterne . +Man vidste imidlertid ikke noget med bestemthed , +og efter at have truffet forholdsregler afventede man +den næste nats begivenheder . +Lars forblev rolig i sit fængsel . Om formiddagen +var der blevet bragt ham noget mad ; hen ad +aften kom værten ind til ham og indledede en samtale +med ham om „ Forretninger “ . Det lod til , at + +han havde mærket sig indholdet af den samtale , +som ved Lars ' s ankomst i „ Gensynets “ Gæstestue førtes +mellem denne og messingens , og hvori Lars +havde hentydet til muligheden af , at han den påfølgende +nat ville begå en forbrydelse , som kunne „ kaste +noget af sig “ . Værten var naturligvis hæler eller i +ethvert fald stadig medvider om bandens bedrifter , og +at han havde sit udbytte deraf , var udenfor al tvivl . +Det var ikke usandsynligt , at han forsætlig havde sørget +for at få Lars indespærret ; han vidste jo , at de andre +om aftenen skulle samles i „ Hulen “ , et sted vi senere +skal besøge , hvor der blev opbevaret tyvekoster , og +hvor man i almindelighed samledes hver lørdag aften +for at indberette ugens begivenheder og dens udbytte . +Da man nu var sikker på , at Lars ikke ville blive afhentet +før næste dag , havde værten fattet den beslutning +at drage fordel af ham og søgte derfor at få +ham til at gå ind på sin plan . +Han kom derfor snart frem med sin mening og forklarede +blot , at han , dersom han ville benytte natten +til sit arbejde , kunne blive fri , mod at værten fulgte +med på ekspeditionen . Lars , der så en udvej til at +undkomme og vel vidste , at man ' under disse særlige +begivenheder havde øje med huset , og at der derfor +nok ville findes hjælp , indvilligede i planen og fortalte +nu , at han havde i sinde at begå et større indbrudstyveri +på Frederiksberg , men at han både manglede +værkføi og medhjælper . Dersom værten ville +assistere og skaffe redskaberne , ville han prøve lykken +endnu engang . Han vidste , at der var „ Sølv “ nok , +og stedet var ubeboet , med undtagelse af en gammel +tjenestekarl , som havde opsyn med bygningen . Herskabet + +boede i byen . Værten var villig til at gå ind +på forslaget , og nu beroede det kun på , at Lars +tidsnok kunne slippe fra ham på vejen for at kunne +give underretning om , hvad der skulle passere samme nat . +Denne kom . +Omtrent kl . 10 trådte værten ind til Lars forsynet +med en blændlygte og noget værkføi indsvøbt i +et tørklæde . De begave sig begge ud og gik ind til +byen over Langebro . Værten så sig ofte tilbage , som +om han frygtede for , at , nogen forfulgte ham . De +kom ned i filosofgangen . +Lars og værten gik med hinanden under armen , +og der blev ikke ført nogen samtale imellem dem . Da +de passerede forbi Stormgade , kunne de have hørt en +vogn komme rafl kørende op ad denne gade . Lars +forklarede fenere , at han ikke hørte den , men derimod , +da de vare komne lidt længere hen i Alleen , at 2 +mænd løb rask efter dem . Han gjorde sin ledsager +opmærksom derpå , og idet denne ville trække sin arm +ud af hans for lettere at tage flugten , holdt Lars , +der var en kraftig mand , ham fast som i en skruestik . +Lars havde ikke taget fejl , det var undsætning ; +man havde holdt øje med , hvad der foregik , og da +man så Lars og værten forlade huset for at gå +over Langebro , tog man med en drosche , som stod parat +i Torvegade , den modsatte vej for at standse dem . +Øer var ingen udvej . Værten erklærede , at han +kendte intet til bandens foretagender , og at Lars +havde forledet ham til at følge sig ud på Vesterbro . +Redskaberne havde han fastet fra sig , da pågribelsen +fandt sted , og de blev fundne få skridt derfra . + +Lars afgav den beretning om det passerede , og +hvad der skulle ske om natten , som vi kende . +Hurtig blev kræfterne fordelte . +En vogn , hvori fire betjente og Lars befandt sig , +kørte kort efter ud ad strandvejen , og en anden afdeling +sendtes ud for at besætte „ Gensynet “ . Ved +ankomsten hertil fandt man i gæstestuen kun 2 gæster , +der vare politiet vel bekendte personer . De blev +anholdte . Huset undersøgtes , og man fandt blandt +kosterne nogle sager , som længe havde været eftersøgte . +De anholdte ville ikke afgive nogen sand forklaring , +og man måtte derfor sætte sin tillid til , at +det ville lykkes at overrumple hele banden i dens +tilflugtssted . +Læseren bedes at erindre , at „ Druen “ s iagttagelser +standsede , da han havde bemærket , at jøden og pølsepeter +vare gåde ind i en hytte på utterslevmark . +Efter at have givet underretning til politiet derom , +søgte han atter derud , og var så heldig i et nærliggende +værthus at knnne iagttage , at jøden og pølsepeter +om eftermiddagen gik ud ad Hvidovre til . +Straks efter at „ Gensynet “ var blevet lukket for +„ Uvedkommende “ , kom en gammel kone til og gjorde +tegn ved et af vinduerne , hvorefter man også lukkede +hende ind . +Hun genkendtes straks som Birgittes moder , og da +hun indså , at spillet var tabt , og hun dertil var +stærkt beruset , meddelte hun heldigvis adskillige oplysninger . +Man +indbildte hende , at Markus var anholdt og +lignende ; hun fortalte til gengæld , at hun i forening +med Sidse havde været på rejse , og i Helsingør + +solgt nogle sølvstager og skeer til en hamborgerjøde , +som jevnlig kom der og afventede hendes ankomst . +Hun førte over 300 rigsdaler . med sig , som hun skulle +have givet Markus , der havde lovet at ville gøre en +„ Forretning “ på en forpagtergård her i nærheden ; +men efter at de i a . -kro forgæves havde ventet på +Markus og hans ledsagere , antoge de , at ekspeditionen , +på grund af indtrufne omstændigheder , var bleven +opsat , og de begave sig herind til byen . +Sidse , der levede sammen med Joseph , var gået +hjem til ham . Man tog straks derhen , men her indtraf +en uventet begivenhed . +Birgittes moder , der formodentlig var bleven ædru +og vidste , at hendes straf ville blive meget stor , dersom +visse beviser fandtes , skreg højt på gaden , da +man gik ind i huset : „ Sluk lyset “ . Straks hørtes en +dør smækkes hårdt i . Da man kom op , var døren +fra gangen til den trappe , som førte op til polakkens +usle tagkammer , smækket i og kunne kun åbnes med +magt . Der hengik omtrent 10 minuter , og da man +kom op og efter noget besvær fik døren til kammeret +åbnet , var der stukket ild i halmen , som lå i sengen , +og en mængde papirer sås at brænde deri . +Hurtig ilede man til og fik også snart ilden slukket , +men de fragmenter af papirer , man fandt i affen , +tydede på udenlandfke pengesedler . +I det første øjeblik tænktes kun på ildens slukning , +men da man senere søgte efter kammerets beboer , +fandt man hende hængt ude på gangen . +Hun blev straks nedskåren , og oplivningsmidler anvendtes , +men uden nytte . +Det viste sig i en senere sag , som vil blive fortalt + +under navn af „ Polakkerne “ , at hun ville have knnnet +afgive fortrinlige vidnesbyrd i en falsfmøntnersag . +Her var ikke mere at gøre ; huset blev besat , en +uendelighed af koster tagen i bevaring , og jeg skal +nu kun sortælle læseren , hvorledes den ekspedition , i +hvilken Lars deltog , endte . +Samme nat som det sidst fortalte passerede ville +man ved at passere over den om sommeren så livlige +dyrehavsbakke have bemærket , at tre mænd i længere +tid stod stille eller gik på en kortere strækning . Det +var Markus , messingens og jøden , som her afventede +nogle kammeraters ankomst . Endelig hørte de en vogn +komme kørende og to lydelige stød i en fløjte . På +dette signal blev der svaret på samme måde , og nu +begave mændene sig ned mod stranden . Efter en langvarig +gang gå de ind i et udhus på en mark , tilhørende +et af de meget store og pragtfulde lyststeder , +som ligge der . Her oplyses lokalet hurtigt ved hjælp +af blændlygter . Markus fortæller sine kammerater , +hvad der er passeret med Birgitte , at han aftenen forud +på vejen til a . Kroen var eftersat af en københavner , +men heldigvis var sluppen fra ham , at han ikke kunne +komme i forbindelse med Birgittes moder og Sidse , og +endelig , at han er overbevist om , at der foregår aparte +ting i København , at han antager , at en eller anden +forræder har angivet dem , samt at det gælder om at få +den store masse sølv- og guldsager bort , som findes +der på stedet . Hurtigt blive hakker og spader tagne +frem , og man begynder på Marken udenfor i et hjørne , +hvor Markus og et par af vennerne vide , at skatten +er nedgravet , at opgrave denne . Det varer ikke længe , +før messingens , som har post ved ledet , der fører ind + +tik Marken , høres at være kommen i ordstrid med +nogen . Det er den afdeling af politiet , som Lars er +fulgt med . Den fløjte , som vi omtalte , da mændene +befandt sig på dyrehavsbakken , var det tegn , som +stedse blev givet fra de fvrskjellige partier , som ankom +til skoven fra fvrskjellige sider , om at de vare tilstede , +og begave sig til den såkaldte hule . +Såsnart messingens var overmandet , blev det stille +et øjeblik , men forbryderne , som havde hørt fremmede +stemmer , ilede frem til det sted , hvor messingens +havde stået , og der opstod en rasende kamp mellem +begge partier , hvori politiets 6 mand , Lars iberegnet , +led frygteligt , thi røverne sloge om sig med spaderne , +hvorimod politiet jo ikke var udrustet til sådanne kampe . +Ledet blev „ taget “ af banden , og de for afsted ud over +Marken og vejen , og politiet var naturligvis aldeles +afskåret fra at forfølge forbryderne . +I lang tid blev der senere holdt vagt for at pågribe +en eller anden af banden , som mulig ville forsøge +at tilvende sig noget af alt det gods , som fandtes +nedgravet , og som undgik politiets opmærksomhed , men +det lykkedes aldrig . +Man fandt naturligvis en mængde sager på stedet , +men at der ved bandens pågribelse ville have været +hævet et stort onde , er udenfor al tvivl , men politiets +anstrengelser vare frugtesløse . Jøden Josef var den +første , man anholdt , idet han to dage senere ville tage +sin gamle bolig i besiddelse . Hans næsten 4 måneders +fængsling virkede intet . Birgittes moder forviklede +sig efterhånden således i løgn og modsigelser , at +hun efter at være funden i besiddelse af ulovligt erhvervede +penge kunne straffes . Hendes datter blev + +også idømt en mangeårig straf , men ladegårdsklubbens +medlemmer vare spredte , og det var først +længe efter , at man på ny mærkede en sådan bandes +virksomhed . Værten blev dømt for hæleri og døde i +straffeanstalten . Josef blev efter sin straf sendt ud af +riget , — nren et par år senere traf man ham atter +udfoldende en livlig virksomhed som agent for en udenlandsk +falfkmønterbande . Om dennes bedrifter senere . +-i- , h +Markus Erik h . havde som otteårig dreng modtaget +den første irettesættelse af lovens håndhævere . +Han havde senere i løbet af 25 år fulgt lastens bane +slag i slag , ofte straffet , sidst med 8 Års tugthusarbeide . +Han var en herkuliff skikkelse at se til , og +hans blik talte om mod , uforsagthed og snille . Han +havde også anvendt disse egenskaber , — men på en +lastværdig livsbane . Og dog , uagtet alt dette , var +der en kvinde , som elskede ham højt , så højt , at hun , +da det bragtes i erfaring , at han velbeholden var +kommen over til Amerika , besluttede sig til at følge ham +for mulig nu , da han var borte fra sine kammerater +og vante livsforhold , at kunne indvirke så meget på +ham , at han i fremtiden ville føre et bedre levnet . +Men det behøvedes ikke . +Omtrent et år eller noget derover efter de nys fortalte +begivenheder påstod en straffet person , som var +vendt tilbage fra et ophold i Stockholm , at Markus +Erik h . opholdt sig der . Man troede det i begyndelsen +ikke , men nogle måneder senere , da man på ny blev +underrettet om hans tilstedeværelse , blev der sendt +en opdagelsesbetjent dertil for at undersøge sagen . + +Markus havde arbejdet hos en Garver , — et håndværk , +han havde lært , og som han endog udmærkede sig i . +Han havde derfra begivet sig til jønkøping , men var +senere flyttet til Kristiania . Her fortaltes det , at han , +der bestandig omtaltes som en agtværdig og ordenlig +Karl , var gået over til mormonernes lære og fulgt +med en af disses udvalgte til Throndhjem . Politiet +ligesom tvivlede om alt dette , uagtet han overalt +blev genkendt efter et portræt , som var tilstede ; men +da man var kommen på spor efter ham , fulgte man +dette , indtil man erfarede , at han fra stavanger var +rejst i selskab med den udvalgte på et dampskib , som +skulle til Danmark . +At han ikke var ankommen hertil , antoges med bestemthed ; +thi den overbetjent , som havde vagt på +toldboden den dag , bemeldte dampskib kom , kendte +ham personlig . +Imidlertid oplystes det ved forespørgsel på dampskibet , +at to mænd , af hvilke den ene gjenkjendkes i +portrætet af Markus Erik h . , vare stegne iland i Helsingør . +Det +var nu vanskeligere at følge sporet , men hvad +gør ikke en opdagelsesbetjent for at komme tilbunds i en +sag , — han går endogså hen og bliver mormon . Manden +må have spillet sin rolle godt , thi han fik inden +lang tids forløb at vide , at Markus og pølsepeter +vare sammen i Ringsted . +Markus arbejdede i sin profession de seks dage i +ugen . Om søndagen holdt han mormonforsamlinger . +Pølsepeter var formodentlig degn eller i det mindste noget +lignende . +Begge blev anholdte , men efter sire måneders + +fængsel blev de demitterede , da der intet bestemt kunne +påvises imod dem . +Nogle dage til , og begge forlod Danmark for ikke +oftere at vende tilbage , et løfte , de have holdt , — men +politiet vistnok angret ; thi ikke et år efter opkom der +så bestemte oplysninger og indicier imod dem , at de +ville være blevne inddømte på livsvarigt fængsel . +Garibaldi . +Den aften da hovedstadens beboere havde erholdt +vished om , af danevirkestillingen var forladt , vil man +erindre , af byen viste et sjældent skue på ophidselse +og forstyrrelse . Enhver , der mindes hin mærkelige +aften , erindrer også , hvorledes det eksekutive politi var +ude sn koros for af opretholde orden . Opdagelsespolitiets +medlemmer vare ingenlunde ledige , og hovedstationen +stod underlig forladt , thi centralpunktet for +allarmen var jo Amalienborg . +Jeg sagde , af politiets hovedstation var underlig +forladt . Der var ikke den sædvanlige travle løben ud +og ind ; når nogen kom eller gik den aften , var der +en særlig langsomhed over bevægelserne , — alt syntes +af sørge — ja , selv en politibetjent kan sørge , navnlig +i et sådant tilfælde , hvor den store sorg koncentrerede +sig i : „ Alt for fædrelandet ! “ +Aldeles uden besætning var hovedstationen imidlertid +ikke , men de få , der vare der , ventede kun med + +længsel på afløsning for af kunne komme ud og tage +del i den ualmindelige „ Forretning “ . +Dog — den rolighed , som tilsyneladende var tilstede , +var ikke til i virkeligheden . Sent på aftenen +indløb der meddelelse fra straffeanstalten på Kristianshavn +om , af fangerne Thomas og Johan vare undvegne , +og — dette var heller ikke nogen hverdagsbegivenhed . +Der blev straks truffet forberedelser til at forfølge de +undvegne . Vi kunne ikke nævne alle forfølgerne , men +ville holde os til to af dem , som satte kursen mod +Helsingør . Jernbanen var endnu ikke åbnet for færselen , +og langsomt traskede hestene hen over de snebedækkede +veje . Ofte måtte der standses , spørges og +gøres små rekognosceringer ; ingen kro blev passeret +uden at blive nøje ransaget ; men ingen af de undvegne +fandtes . — effersom forbryderne vare undvegne +i fangedragter , måtte der vel snart sindes et spor , +og tilliden hertil opgaves ikke af de flinke opdagelsesbetjente . +Vognen blev forladt i Helsingør , og de begave +sig tilfods tilbage . +Lad mig nu først fortælle lidt om forbryderne : +Thomas — i forbryderverdenen bekendt under navnet +Garibaldi — var en gammel durkdreven gavtyv ; han +var for en mængde indbrudstyverier idømt tugthusarbeide +på livstid , og hans kammerat , Johan , var +almindelig bekendt som en snu og listig bedrager , der +for falskmøntneri var inddømt på 16 år . Den første +havde , efter hvad der senere oplystes , fattet planen til +undvigelsen allerede for 3 måneder siden , og de havde +skuffet deres bevogtere ved et påtaget fjendskab imellem +sig indbyrdes . Johan havde derefter ladet sig +indlægge som patient på anstaltens sygestue og ved + +sin listighed vundet opsynet lidt for sig . Han havde +fundet lejlighed til at få en synål og lidt tråd , +og havde tilvendt sig et par lagner , af hvilke han +havde dannet en slags kappe . Hvorledes han havde +kunnet skjule dette , kan næsten ikke forklares . Imellem +fangerne var det aftalt , at Johan , når der blev anledning +dertil , skulle give Thomas et tegn på , at +han var færdig til at modtage ham som patient på +stuen . Dette lykkedes . Thomas spillede syg og blev +indlagt på sygestuen . Under opsynets nærværelse +blev der ikke talt et ord imellem dem , og man anså +det for klart , at de nærede et dødeligt had til hinanden . +Endelig kom dagen , da de begge havde gjort +deres forberedelser . Tilfældet ville , at den netop +faldt på den ovennævnte mindeværdige aften — og +nu foretoges flugten . +Den aften , undvigelsen fandt sted , blev lamperne +meget sent tændte på sygestuen . Oppasserne havde +formodentlig hørt tale om den store nyhed i byen og +søgte anledning til i tusmørket at få sig en lille +passiar om denne begivenhed . Da fangerne mærkede , +at der var stille og dørene åbne , beredte de sig til +flugten . +Fangerne forsynes , når de indlægges på sygestuen , +med en klædning af hvidgråagtig multum , og +således påklædte snege Thomas og Johan sig ud af +stuen over gangen og fandt , ved et særdeles tilfælde , +døren til gården åben . Det gårdsrum , som her +omtales , er meget lille og støder op til st . Annagade , +hvor en skildvagt med skarpladt gevær er posteret . +Muren er ikke høj , og det lykkedes derfor fangerne +med lethed at komme op på og over den , da + +der fandtes en stige fastgjort til samme , hvorpå de +kunne få fodfæste . Siddende på kanten af muren +var deres stilling meget kritisk ; thi de hørte et skrig +inde i bygningen , nemlig oppasserens anskrig . Det +var netop lyst nok til , at fangerne kunne se , at skildvagten +stod på hjørnet af Overgaden , og hurtigere +end tanken lod Thomas sig falde ned på gaden . +Han forstuvede i faldet sin venstre hånd , men ænsede +under sådanne omstændigheder naturligvis ikke +dette , rejste sig og tjente ved at stå op ad muren +sin følgesvend til nedstigning . Friheden var vundet , +— men det gjaldt nu om at komme bort fra gaderne +i en fart . +De undvegne drejede til højre om ad Prindsessegade , +toge vejen langs med Langebrogade over broen og +op ved kirsebærgangen , der fører til nysensten . Da +disse veje i almindelighed ikke på den tid vare meget +befærdede , var det ikke utænkeligt , at de undvegnes +påstand om , at de ingen mødte på deres vej , kan +være sand . I kirsebærgangen søgte de efter bedste +evne at ordne klædedragten , og af Foret i Johans +trøje dannedes der en hovedbedækning . De opholdt +sig i kirsebærgangen til ud på natten , hvorefter de +fortsatte vandringen , stadig en ad gangen , ikke langt +fra hinanden , indtil de nåde Vesterbros passage . Forbryderne +vare selvfølgelig blottede for fødemidler ; de +havde kun fået den ration af brød med sig , som +daglig tildeltes dem på sygestuen . Påfaldende var +det dem naturligvis at fin . de gaden aldeles ubefærdet , +da de ikke havde nogen anelse om urolighederne i +byen . De kom uhindrede til enghaveveien , hvilken de +fulgte for at undgå den befærdede noskilde-landevei . + +på den øde vej langs stranden fandt de en hytte , +som tjente til opbevaringssted for fiskeredskaber , og +heri toge de ophold . Det var dem klart , at de lleve +efterstræbte , men de turde ikke fortsætte vandringen +længere , og med den kommende nat var det nødvendigt +for dem at fe til at komme videre samt gøre udvej +for mad og andre fornødenheder . +Medens politiet her i byen anstrengte sig af yderste +evne for at opspore de undvegne forbrydere , sad de i +den lille hytte ved Kallebodstrand . Så snart mørket +faldt på , begyndte de deres vandring . Deres plan +var at søge ned til kjøgeegnen for muligen derfra at +få lejlighed til at komme bort . +Da de midt om natten passerede en bondegård i +nærheden af Høietåstrup , besluttede de her at tilvende +sig noget . Alt var stille på gården , og ved undersøgelsen +fandt de en dør i staldlængen uaflåset . +Johan gik ind og så , at det var karlekammeret . Han +borttog nogle på en stol liggende gangklæder , men +da han mærkede , at en af de sovende bevægede sig +og talte i søvne , undlod han at borttage et på væggen +hængende ur , som han netop stod i begreb med +at tilvende sig . Da han kom ud af kammeret , og de +derefter begge ville forlade gården , begyndte gårdhunden +at gø ; men Thomas tog den spade , som +han , medens han stod på vagt , havde fundet i +gården og bemægtiget sig i tilfælde af overrumpling , +og slog med denne hunden , så den styrtede +død om . Han har senere omtalt dette som noget , han +havde gjort meget imod sin villie ; men det var nødvendigt +for dem ikke at blive forstyrrede , thi de måtte +have levnetsmidler . De søgte nu hen i mælkestuen , + +hvortil de banede sig vej ved at ituslå en rude og +derefter at åbne vinduet . Her forsynede de sig rigelig +med fløde og mælk og borttoge også fra en +hylde , hvor der var henlagt nogle oste , en mindre af +disse . Derimod lykkedes det dem ikke at få adgang +til spisekammeret . +Henimod morgenstunden lykkedes det dem at få +adgang til fadeburet hos en gårdmand , hvor de +tilvendte sig 2 brød og afskare et stykke skinke . +Iført de stjålne klæder begave de sig videre mod +Køge . Hele den næste dag holdt de sig skjulte bag nogle +gjerder og fortsatte om aftenen deres vandring . Da +de den næste nat passerede en kirke , besluttede de at +gøre indbrud her , og gjorde det på følgende måde : +Thomas hentede i præstegårdens have en stige , som +han havde set der , da han ville skaffe sig adgang til +præsteboligen . Ved hjælp af stigen steg Thomas op +til et af kirkevinduerne , ituslog ruden og steg derpå +ind i kirken . Han ventede nu her , til Johan havde +lagt stigen ned , og medens denne passede på udenfor , +ransagede Thomas alle gemmer i kirken , men +fandt kun i kirkeblokken et par daler og bag alteret +en gammel frakke . +Udbyttet af dette indbrud var altså ikke stort ; +men de havde dog nu både klæder og penge . De +undvegne flakkede nu om i nogle dage uden at kunne +finde anledning til at foretage noget betydeligt tyveri . +Deres få penge opbrugtes snart , og da de sjette +dagen efter undvigelsen befandt sig i nærheden af +Vordingborg , besluttede de at foretage et indbrud på +en herregård der i nærheden . De begave sig henimod +aften til en kro tætved gården og forbleve her + +til ud på natten . Medens de ventede her , ankom der til +kroen en fragtmand fra København , som fortalte om +de store nyheder : revolutionen , de 2 forbryderes undvigelse , +samt at disse havde begået indbrud i en kirke +og afbrændt en del bøndergårde . Thomas og Johan , +der havde forklaret at de vare rejsende håndværkssvende +og at rejsens mål var Falster , hørte denne +beretning med lengstelse . Var indbrudet i kirken +bekendt i København , så var politiet heller ikke langt +fra deres daværende opholdssted . Man mærkede imidlertid +ikke noget til uro hos dem , og kort efter rejste +de sig for at gå videre . Fragtmanden , der havde +stiftet bekendtskab med dem , anmodede dem om at +køre med sig , da han ikke syntes godt om at køre +alene i den mørke nat , og , „ man kunne jo ikke vide , +om man måske kunne blive overfaldet af disse udbrudte +slaver “ . Fragtmanden skulle til Vordingborg , men det +sted , hvor de havde påtænkt at stjæle den nat , lå +i modsat retning . Dog , Thomas var ikke rådvild , +han slog til , og de begave sig atter på rejsen . +Natten var mørk , og den tunge fragtvogn bevægede +sig kun langsomt hen ad den snebedækte landevej . De +rejsende mødte ingen på vejen . +Læseren har vel allerede gættet , hvilken beslutning +de 2 gavtyve havde fattet da de toge mod fragtmandens +venlige tilbud . Johan var den mest veltalende +af dem ; han kunne udbrede sig vidt og bredt +om alt , og han søgte derfor af yderste evne at aflede +fragtmandens opmærksomhed fra alle omgivelserne . +Den opmærksomt lyttende mand var aldeles indtagen +i Johans fortælling . Thomas , der sad bag på læsset , +var sysselsat med at opløse nogle snore . Pludsekig + +følte fragtmanden et slag i nakken , Johan greb +hans hænder og stoppede , da fragtmanden begyndte +at skrige , sit halsklæde i munden på ham . De fratoge +nu manden hans penge , omtrent 400 rigsdaler . , og , +efter at have bundet hænder og fødder på ham , forlod +de stedet . +Nu gjaldt det om at være rask i handling . +At de måtte skilles , var jo en afgjort sag , og +derfor delte de også byttet og toge hver sin kurs . +De forsikrede hinanden ubrødelig troskab og at ikke +den ene ville angive den anden ; endvidere aftalte de , +at de ville søge at komme til Hamborg . +I den nærmest påfølgende uge hørte man intet +til forbryderne , og politiet begyndte at antage , at de +vare slupne over til Sverig . De flinke opdagelsesbetjente , +som vi forlod ved Helsingør , vare komne +trætte tilbage til København , og , som det så ofte er +tilfældet i deres stilling , uden nesullat . Mange andre +af deres kolleger var det gået ligeledes , og politiels +blik rettedes nu hinsides sundet . Forskellige +hold af opdagelsesbetjente afsendtes derhen ; men snart +henlededes opmærksomheden på midtsjælland , hvorfra +der kom beretninger out det ene indbrudstyveri efter +det andet . Nu blev alle kræfter opbudne , og endelig +lykkedes det en dag at finde nogle stjålne koster hos +en pantelåner . Heldigvis skete dette meget kort efter , +at den omhandlede genstand var pantsat , og manden +erindrede derfor fuldkommen signalementet , der passede +nøjagtigt på den undvegne Thomas . Næste nat blev +der forøvet et meget betydeligt indbrudstyveri på +Frederiksberg , og den påfølgende dag anholdtes hos +forsfjellige pantelånere en del af de stjålne koster . + +pantelånerne meddelte stadig et signalement , som +passede på Thomas . Al politiet var i uophørlig virksomhed , +er naturligt , men man sandt intetsomhelst spor +af tyven i gæstgivergårdene eller logishusene , og man +fik heller ikke noget udbytte af adskillige strejftog , som +foretoges i omegnen af byen . I løbet af den første ugestid +blev der intet hørt om Thomas , og man formodede , at +han , uagtet der fra politiets side blev passet godt på +både her og i Helsingør , dog var fluppen over til Sverig . +Pludselig kom en beretning fra Jylland , som gav politiet +formodning om , at Thomas var kommen derover . +To af de dygtigste betjente sendtes straks over for æt +komme på spor efter ham , og ved deres ankomst til +Århus var der grund til at antage , at han ikke var +langt borte . Han forøvede i løbet af 6 nætter 6 meget +store og dristige tyverier , hvilke forskaffede ham meget +udbytte i sølvsager og rede penge . Hans stadige held +og den omstændighed , at intet blad omtalte hans handlinger , +gjorde ham , nu da han var bleven lidt vant til +friheden , tryg , og han slog sig derfor atter til ro . +I samfulde fem uger hørte man aldeles intet om +ham , og til sidst blev håbet opgivet om at anholde ham . +Foråret var kommet , og folk havde fået meget +andet at tænke på end at udgrunde , på hvilken +måde Thomas og Johan havde iværksat deres flugt . +Disse personer vare glemte af publikum ; men politiet +erindrede dem endnu . Medens man således ivrigt +arbejdede på at anholde dem , var der blandt andet +truffet foranstaltning til at give en del forretningsfolk , +som ofte komme i berøring med deslige folk , anledning +til at se veludførte portræter af de to undvegne +forbrydere . Omtrent fire måneder efter kom en mandsperson + +ind hos en juveler her i byen og falbød et +meget kostbart armbånd . Da juveleren fik det i hånden , +genkendte han straks et af sine egne sjeldnere arbejder , +hvilket for en del år siden var solgt til en adelig +godsejer og bestilt i en bestemt form for at jbenyttes +til en datters bryllup . At ejeren af dette smykke ikke +var nødsaget til at sælge det , vidste han alt for vel . +Da han ved at betragte den , som falbød smykket , kom +til det resultat , at der var noget i vejen , spurgte han , +om det var sælgerens ejendom og om det var et +familieklenvdie . Hertil svarede sælgeren ja , samt at +han i sin moders store sygdom og nød var nødsaget +til at sælge det . Juveleren bemærkede nu , at der ofte +var et skjult gemmested i et så kostbart smykke , men +dette benægtede Thomas , thi det var ham , der var tilstede , +og tog nu et andet armbånd frem , som han +også tilbød juveleren . Denne spurgte nu om prisen , +og da svaret var tilfredssfillende , mente juveleren nok +at ville købe det , men ytrede , at han var bange for +at købe sådanne sager af ubekendte personer . Denne +attring bragte Thomas til besindelse , han tog sin hat +og løb ud ; og inden juveleren havde åbnet disken +og var kommen ud på gaden for at gøre allarm , var +Thomas naturligvis udenfor al fare . +Der blev naturligvis søgt alle vegne , og man håbede +snart at gribe den dristige forbryder . Imidlertid hørte +man i den følgende ugestid intet , indtil man fra Engelholm +i Sverig modtog underretning om , at en danfk +person var bleven anholdt som delagtig i et slagsmål , +og at denne person forekom det derværende politi +at have lighed med det signalement , som det herværende +politi havde sendt derover . Man sendte et + +par betjente , som straks ved deres ankomst genkendte +Johan i den omhandlede person . Hans forklaring gik +ud på , at han efter at have forladt Thomas ved Vordingborg +var gået til Helsingør og derfra heldig fluppen +over til Sverig . Sine penge havde han efter nogen +tids forløb forbrugt og havde derefter begyndt at begå +mindre tyverier omkring på landet . Han havde megen +omgang med bønder og benyttede altid lejligheden til +at gjengjælde deres godtroenhed med bedrageri . Til sidst +havde han fluttet sig til nogle omrejsende svenskere , +og det var i selskab med disse , at han en Asten +på et værtshus havde yppet klammeri og var bleven +anholdt for delagtighed i et derpå følgende slagsmål . +Om Thomas påstod han ikke at vide noget , +men efter at han var ført hertil og havde hensiddet +nogen tid i arresten , fortalte han en dag i forhøret , +at han omtrent 5 uger forinden sin anholdelse på et +værtshus i lund havde mødt sin kammerat . Han vidste +ellers ikke noget om ham ; men Thomas havde sagt , at +han ville søge hen til Stockholm for muligvis der at +få arbejde . Nu eftersøgtes der på mangfoldige steder +i Sverig , indtil man i en anden sag bestemte sig til +at sende en betjent til sidstnævnte by , hvem man overdrog +samtidig at have sin opmærksomhed henvendt på +Thomas . +Den udsendte opdagelsesbetjent havde tidligere set +Thomas , og det var derfor sandsynligt , at han kunne +være så heldig at få fat i personen . Hans efterspørgseler +på fvrskjellige steder i Sverig vare uden +resultat , og han var allerede beredt til sin hjemrejse , +da man en dag i Stockholms aviser læste om , at en +landfiskal var bleven overfalden i nærheden af wexiø , + +ihjelslået og plyndret . Denne sag , der vakte megen +opsigt , syntes vel ikke at kunne stå i forbindelse med +Thomas , — men vor opdagelsesbetjent bemærkede sig +dog sagen og gjorde et ophold i wexiø . Her forespurgte +han sig nøje på herberger og gjæstgiversteder +om nogen dansk person var set der i egnen . Hans +efterforskninger ledede ham til at antage , at Thomas +var der i nærheden , og da denne var en fræk og dristig +forbryder , hvorfor kunne han da ikke også være delagtig +i mordet på landfiskalen ? +Han blev ikke træt af sin eftersøgning og endelig +lykkedes det ham at erfare , at der arbejdede en danfk +mand på en gård ikke langt fra det sted , hvor +mordet var begået . Han tog derud og genkendte +straks Thomas . Den flinke opdagelsesbetjent havde +assistance ved hånden og man satte sig i besiddelse +af Thomas og hans gods . +Nu var endelig knuden løst — og Københavns opdagelsespoliti +var gået sejrrigt ud af kampen . Thomas +var greben , og der var grund nok til at antage , at +han var delagtig i mordet på landfiskalen . +Han var efter sin anholdelse uvillig til at give nogen +tilståelse , men eftersom tiden gik , kom der så mange +indicier frem imod ham , at han omsider gav efter og +afgav en omstændelig bekendelse . Denne gik , hvad +den svenske sag betraf , hvilken nu var bleven til +hovedsagen , ud på , at han i følge med et par i nærheden +tjenende karle en søndag eftermiddag havde +været i wexiø , og at det var blevet dem bekendt , at +en embedsmand fra omegnen var kørt dertil i kariol +og uden følge . Da tre af dem i beskænket tilstand gik +hjemad , begyndte de at tale om nævnte mand og blev + +enige om , at dersom han kom ad vejen , ville de +plyndre ham , thi han var bekendt for en rig mand , +og det var ikke usandsynligt , at han førte en del penge +med sig . De besluttede sig nu til at afvente hans ankomst +på landevejen . Da han om natten omtrent +kl . 3 passerede dem i sin kariol , standsede de hans +heste og forlangte hans penge . Han svarede dem med +at slå en af dem over armen med skaftet af fin +kjørepidsk , men de to andre , opirrede over denne modstand , +faldt nu over deres bytte og brugte knivene , +indtil de indså , at manden havde fået nok . Derpå +bemægtigede de sig hans ur med kæde og brevtaske , +som dog kun indeholdt omtrent 100 rigsdaler . svensk . Efter at +Thomas havde modtaget sin part af pengene og kæden , +begav han sig hjem . De andre øeltagere i denne udåd +påstod han ikke senere at have set , og efter at disse +vare pågrebne , synes det også af deres forklaringer at +fremgå , at dette hans udsagn var fandt . +Thomas blev tilligemed sine medskyldige dømt til +fæstningsarbeide på livstid for denne forbrydelse . +Da han havde samme dom på sig i Danmark for indbrudstyveri , +blev han , efter at være bragt hertil og efter at +have afgivet fuldstændig tilståelse om sine mangfoldige +tyverier , samt lidt en korporlig straf for sin undvigelse , +atter bragt tilbage til Sverig , hvor han på +en fæsfning endnu forrige sommer ærbeidede i sine +tunge lænker . +Johan havde forøvet endeel tyverier såvel i Sverig +som i Danmark og blev for sine forbrydelser i +førstnævnte land dømt til 4 Års cellefængsel , — hvilken +straf han dog ikke vil komme til at afsone , da han , + +efter her at have fået dom på livsvarigt fængsel , +en nat så lejlighed til at hænge sig i arresten . +Et forspildt liv . +Ved du , min læser , hvor tivoli er ? +Javel ved jeg det , er dit hurtige svar , og du vil +undres over , at jeg kunne opkaste et så simpelt spørgsmål . +Og +dog , kære læser , går du i øst , medens jeg +spørger i vest ; du mener naturligvis det navnkundige +tivoli , hvor københavneren fordriver tiden og ihjelslår +sine penge , medens jeg sigter til et andet tivoli , +et sted , hvor sang og skæmt er forbudt , et sted , +hvor solens venlige stråler kun med vanskelighed +kunne trænge ind , kort sagt — til et fængsel . +Når du over den ærværdige bygning på Nytorv +læser : „ Med lov skal man land bygge “ , — se så lidt +hen i krogen til venstre , ind igennem den mørke port , +der åbner sig på sine tunge hængsler . +Ja , der er jo arresthuset , svarer du ! Nuvel , netop +der i arresthuset er der en afdeling , som på grund +af sin afsondring fra de ��vrige dele af bygningen +kaldes tivoli . Her henføres i almindelighed de forbrydere , +som man håber ved ensomhed at få til at +bekende . +Jeg vil dog ikke bringe dig derind , gode læser ; +men jeg har en lille fortælling fra en af beboerne i + +dette sorgens tivoli , som opholdt sig der for nogle +år siden . Mulig kan denne lille beretning underholde +dig i nogle få øjeblikke . +Fortællingen drejer sig om en ung mand , som var +opdraget i et stille hjem i Jylland og blev sendt til +hovedstaden for at uddannes . Han faldt i dårlige +hænder , kom på afveje og endte omsider i fængsel . +Da han udgik herfra , indså venner og slægtninge , +at alt var tabt for ham her i landet , og ville derfor , +at han udenlands skulle bryde sig en ny bane . Han +blev godt udrustet med klæder og penge , men i stedet for +at udføre venners og slægtninges plan , tumlede +han sig en kort tid i nye letsindigheder , indtil atter +loven udstrakte sin arm imod ham . +Jeg tror , at da jeg modtog hans lille fortælling , +havde oprigtig anger virkelig indfundet sig hos ham . +Det var en smuk , varm juni eftermiddag , medens +københavnerne fejrede deres frihedsdag , at jeg tilfældig +besøgte den omtalte fange . Om få dage skulle atter +fængslets døre åbne sig for ham , og med dem en ny +virkekreds . Han skulle drage til fremmede lande , for +således at flåne familien for vanære . Overbevist +om , at hans fremstilling af det ville liv , han havde +ført , er sand , tør jeg rolig fremdrage den for dem af +mine læsere , der ville følge mig , medens jeg fortæller +Frantz Emils erindringer fra sit forbryderiske liv . +Ja , når jeg ser tilbage på de svundne år — +fortalte e . F . — , så må jeg vel kalde mit liv forspildf . +Hvor ofte har ikke lykken ligesom med magt +villet holde fast på mig , men jeg har tumlet mig i . + +letsindigheder så længe , indtil jeg ikke kunne undvære +dem , og således svækket al energi og villiekraft til at +modstå lastens tiltrækkelser . +Da jeg var omtrent 14 år gammel , blev jeg udtaget +af skolen i den lille købstad , hvori jeg havde +tilbragt min barndom . Min fader var en alvorlig +mand , der inderlig ønskede , at hans søn skulle tage +skræderbordet i arv efter ham , men jeg havde aldrig +yttret nogen lyst hertil . Derimod havde min moder +opdaget , at jeg besad en „ mageløs dejlig sangstemme “ , +og at jeg vistnok ville blive „ uhyre bekendt “ , dersom +jeg kom til det „ Kongelige “ . Men herimod protesterede +fader på det bestemteste ; thi han havde som svend +arbejdet i København og kendte nok disse folk , som +sang på tteatrene ; thi en af hans mestre havde altid +måtte holde en bydreng , „ bare for at løbe til disse +komediantspillere “ . +Det blev da med megen sorg bestemt , at jeg skulle +til kramboden , thi at jeg var en regnemester , det påstod +onkel Hendrik . Jeg havde nemlig engang nøjagtig +udregnet for ham , hvor mange penge han om året +brugte til snustobak . +Jeg kom da altså til boden , og efter 5 Års forløb +blev jeg svend og skulle nu over til hovedstaden , +for der at lære flere „ Fiffigheder ved handelen “ , som +gamle onkel viselig bemærkede . +Dagen kom , dampflibet lå færdig , tøjet var ombord , +vennerne tilstede for at tage afsked , — og farvel +var sagt til alle ; men moder måtte jo endnu engang +kysse sin dreng . Herved fik hun tid til at ledsage sine +ord med en bevægelse , hvorved jeg forstod , at ingen + +skulle se en lille pakke , som hun stak ned i lommen +på min overfrakke . +Langsomt gled skibet ud af fjorden , og kort efter +kunne jeg kun svagt øjne det gamle kirkespir i min fødeby . +Også dette svandt , — og nogle timer efter satte jeg +foden i land i København . Her henvendte jeg mig til +en af min moders gamle fættere , som modtog sin unge +slægtning meget venligt . Han gav adskillige gode +råd — og lod mig forresten flytte mig selv . +Den lille pakke , moder havde givet mig ved affleden , +indeholdt en lille spareskilling , som jeg formodentlig +skulle bruge for at opmuntre mig , når længselen +efter hjemmet blev for stærk . +Da jeg ikke havde noget jevnaldrende bekjendtflab , +søgte jeg min adspredelse på offentlige steder , blandt +andet ofte i tteatrene . +Jeg har engang læst , at tteaterbesøget ikke var det +værste , men det sted , hvor man søgte hen efter tteatret , +— og det var i alt fald tilfældet med mig . Ved +hyppig efter tteatertid at besøge et sangerlokale i en +af smågaderne , hvor vel ikke det bedste publikum +samledes , men hvor jeg syntes , at mine provindsmanerer +faldt mindre i øjnene , traf jeg personer , som uden +tvivl helst ønskede , at deres fortid var glemt , hvis +nutid ikke var glimrende , og som ved et glas punsch +samtalede om måden at tjene mange penge på , for +således at forskaffe sig en behageligere fremtid . Blandt +disse personer var der navnlig to , som jeg særlig sluttede +mig til , nemlig warmer og tutmann . Den sidste +var jeg s��rlig bleven opmærksom på derved , at han +som oftest blandt sine bekendte blev kaldet „ Snap “ . +Grunden dertil lærte jeg destoværre for sent at kende . + +en aften kom jeg til vort samlingssted . Jeg var +i godt humør , havde haft brev fra hjemmet , hvori +var indlagt en lille „ Blå “ fra moder , og en sådan +forstærkning var særlig velkommen ; thi jeg brugte +mange penge -— dog endnu ikke flere , end jeg fortjente ; +men allerede dengang havde fristelsen et par gange +været stor , når jeg så min principals godt forsynede +pengeskab åbent ; thi hvor let var det ikke her at kunne +forskaffe sig adgang til mange lystige timer , og det +var ingen sag at skjule en sådan bagatel . Min principal +var en godmodig mand og havde overladt meget +af sin forretningsførelse til mig . +Som sagt , jeg var i godt humør ; — thi jeg var , +imellem os , bleven forelsket i den skønne Helene , — ja , +skøn var hun vel egentlig ikke , men hun kaldtes således , +fordi hun hed Helene . At hun sang godt , var +vist , og da tilhørerkredsen just ikke var den mest kunstforstandige , +gik det an engang imellem at lade sin +„ dejlige “ Stemme høre i forening med hendes . +Ved min indtrædelse i lokalet blev jeg hilset med +jubel , og det har altid været min fejl at lytte til +smiger , hvorfor jeg naturligvis straks følte mig dreven +til at rekvirere en bolle punsch og cigarer . +Nu gik det varmt til . Den „ Blå “ var snart brugt +og endnu lidt til , som jeg havde til rest . Nu var jeg +bleven hed , og da tutmann irriterede mig ved at traktere +min elskede Helene med fin vin , chokolade etc . , +tog jeg mod til mig og forlangte en flaske champagne . +„ Lad mig få en med ! “ råbte tutmann . +Jeg blev forbavset ; en sådan ødselhed hos en person , +der var tarvelig klædt , og om hvem jeg vidste , at +han ikke havde arbejde , det gik for vidt . + +„ Man er nok kapitalist i aften ? “ udbrød jeg til +tutmann , der sad ved siden af mig . +„ Å ja ! — let tjente penge gå i almindelighed +let , “ svarede tutmann . Øet , at fortjene penge let , var +noget , jeg kunne lide , — jeg var overhovedet allerede +så småt ked af at trælle den hele dag bag disken . +Champagnen kom , og med den min tur til af betale . +Jeg bad værten om af vente til næste dag ; men +han trak på det , og jeg blev derfor meget glad ved +af se tutmann åbne en velspækket tegnebog , idet +han sagde : +„ Må jeg tilbyde min hjælp ? “ +Først afslog jeg hans tilbud ; men da han ytrede , +af det var en bagatel for ham , tog jeg derimod , og , +for af jeg ikke oftere den aften skulle komme i forlegenhed , +stak han mig en tyvedalerseddel i hånden . +Den ene udskejelse fulgte nu den anden . Om morgenen +var jeg kun lidet skikket til af arbejde i mine +forretninger , og jeg følte mig trykket ved tanken om +den gæld , der hvilede på mig . Det var første gang , +af jeg havde pådraget mig en sådan gæld , og navnlig +pinte det mig , af jeg ligesom følte mig bunden til dette +uværdige selskab . +Jeg vedblev af besøge sangerlokalet , og lidt efter +lidt blev forholdet imellem Helene og mig fortroligere . +Snart mærkede min principal , af jeg var efterladende +ved mit arbejde , og uagtet det ærgrede mig meget , af +han fratog mig et tidligere tillidshverv , formanede dette +dog ikke af kue min tilbøjelighed til det udsvævende +liv , jeg havde begyndt . +En aften henvendte tutmann sig fil mig , medens +vi vare i sangerlokalet , med anmodning om , hvis det + +var mig belejligt , af betale de før omtalte 20 rigsdaler . Jeg +svarede hertil , af det i øjeblikket var vanskeligt for mig , +men ved næste måneds begyndelse skulle han så sine +penge . +„ Næste måned ? “ råbte han . „ Ha , ha , ha , — +næste måned ? Er du da ikke Karl for af nappe sådan +en bid ? Jeg skulle regere mesters pengekiste , — +han skulle sikkerlig ikke blive fed derved . “ +Man vil indse , uden af jeg behøver af forklare det , +på hvilken fortrolig fod vi allerede vare komne fil af +stå lige overfor hinanden . +I det samme kom Helene hen fil os . +„ Søde Frantz , du må endelig tage mig med på +kasinomaskeraden i morgen aften , “ sagde hun , idet hun +stak sin arm ind under min ; „ og for af jeg ret kan behage +dig , håber jeg , af du er så venlig af forstrække +mig med lidt mønt fil nogle småting , som jeg absolut +må have . “ +„ Kære Helene , det kan jeg ikke ; du ved ikke , i hvilken +forlegenhed jeg er . . . “ +„ Ja , ja , “ afbrød hun mig , „ det er dog , som jeg +siger : tutmann vinder mig dog til sidst , — altid gentil , +altid ruttende med penge ; . . . når han kun klædte sig +en smule mere flot , var jeg kæreste med ham straks . +Å — men du mener det heller ikke således , søde +Frantz , du er jo dog så god og . . . Du er så smuk +. . . jeg holder forresten også meget af dig . . . “ +/ , ja , ja , min ven , nu skal jeg se , hvad jeg kan +gøre . Der er destoværre kun så kort tid at løbe +på . . . “ +„ Du kan jo blot gøre , som jeg har sagt , “ sagde + +tutmann , „ så blive vi begge hjulpne . Men du har +intet mod . “ +Den aften gik jeg ikke meget glad hjem . Det var +som om der hvilede en tung byrde på mig , og som +om jeg fluide synke under den . Slige muligheder havde +aldrig fremstillet sig for mig , jeg var uforberedt på at +træde i kamp mod fristelsen . Hvad havde jeg ikke givet +for et råd , blot for et øjeblik at kunne tye til mit +fædrenehjem ? Tanken om dette blev mig pinlig , bitter , +og da dagen kastede sit første lysfljær ind i min stue , +fandt den mig endnu siddende i sofaens hjørne , hvor +jeg havde kastet mig efter min hjemkomst . „ Denne dag +skal blive afgørelsens dag ! “ råbte jeg , idet jeg rejste +mig . „ Jeg tager min afsked , og så — ja så — kan +jeg blive sangerselskabs-direktør ! “ +Jeg gik længe op og ned ad gulvet . Jeg indså +nemlig , at direktørplanen ikke kunne betale sig i længden , +og da min værtinde i egen person bragte mig +kaffen , havde jeg halvvejs betænkt at kvittere al letsindighed , +gøre åben bekendelse for forældre og +principal , og blive fornuftig — som man siger . +„ Nej , vil man se , Herren så tidlig oppe , og allerede +fuldt påklædt ! “ ytrede værtinden lidt ironisk , +idet hun skottede hen til den urørte seng . „ Det er +forresten meget heldigt , at jeg træffer Herren vågen ; +thi jeg frygter for , at de ikke hørte min bemærkning +for nogle dage siden om , at huslejen allerede for over +otte dage siden var forfalden , og at jeg trænger til +penge . “ +„ De skal få penge til middag , “ svarede jeg kort ; +„ og herved opsiger jeg med det samme min lejlighed . “ + +„ Jeg håber , at Herren undskylder , “ indvendte konen , +„ jeg er fattig . . . “ +„ Ja , det har jeg ikke med at gøre , “ afbrød jeg +hende kort . +„ Stakkels unge mand ! man skulle næsten tro , at der +forestod ham en ulykke , “ mumlede hun , idet hun gik ud +af døren . — ja , ulykke ! det er vist og sandt , at der +i dagens løb ramte mig en ulykke . +Jeg gik til mit arbejde . Kedelig og fortrædelig +var jeg mod enhver og fast besluttet på at opsige min +plads . Just som jeg stod og tænkte over , hvorledes +jeg skulle komme frem med det , sagde min principal , +som sad lige overfor mig : +„ Vil deruPder==de erindre , at der i deruPder==dag til deruPder==P . i deruPder==Frankfurt +bliver sendt hans tilgodehavende beløb . “ +„ Ja , “ svarede jeg . +„ Erindrer de , hvor stort beløbet er ? “ spurgte han +lidt efter . +„ Jeg skal se efter , “ svarede jeg , og medens jeg gik +hen til hovedbogen , fik jeg den ide , som senere bragtes +til udførelse — og som førte mig i ulykke . +Min ide var , at når jeg modtog brevet til aflevering +på posthuset , ville jeg have et andet lignende , +men værdiløst i beredskab , modtage og afgive kvittering +for det værdiløse , og beholde pengebrevet . Jeg ville +derefter gå på maskerade , pludselig forsvinde der , — +og næste morgen være på vejen til Amerika . +Den første del af min plan blev straks udført ; +jeg havde afgivet kvitteringen til min principal , som +intet kunne erfare om sagens rette sammenhæng før +i løbet af 3—4 dage . Jeg slog mig derfor til ro den +første dag , thi jeg fandt , at afskeden pinte mig . + +som te ved , vedblev fangen , afrejste jeg til Sverig +og tog til Stockholm . Her levede jeg ganske rolig , +og mit betydelige pengebeløb satte mig i stand til at +bo hyggeligt ; tiden forslog jeg med musik og læsning . +Foråret var allerede langt fremrykket . De fremmede +begyndte at ankomme ; det smukke vejr og den +fuldkomne taushed , der herskede med hensyn til min +sag , gjorde mig tryg . Jeg begyndte at gå på offenlige +steder . Nu søgte jeg fint selskab , men sluttede +mig dog ikke særlig til nogen ; min adspredelse bestod +hovedsagelig i at besøge djurgarden . +En aften spadserede jeg der . Foran mig gik to +herrer , som jeg bemærkede talte dansk . Ved nærmere +at lytte til , hørte jeg på engang Helene M . ' s navn +blive nævnet . +Dette navn bragte mig til eftertanke ; først antog +jeg , at Helene mulig var der , men så tænkte jeg igen , +at man muligt endnu søgte efter mig . +Jeg blev ikke længe i djurgarden , men gik hjem og +forblev indesluttet der i samfulde otte dage . Da tænkte +jeg på ny , at der ikke længere var nogen fare , og det +var jo nødvendigt for mig , at jeg begyndte at søge beskjæffigelse , +chi pengene måtte jo engang få ende . +En dag spadserede jeg ned ad drottninggatan og +bemærkede , at en net klædt herre i længere tid gik +på den modsatte side af gaden . Han gik stadig +samme vej som jeg , og jeg besluttede derfor , da jeg +blev ængstelig , at gå hjem . Ved min indtrædelse i +værelset gik jeg hen til vinduet for at se , om den fremmede +endnu var på gaden ; men i samme øjeblik lød +en stærk banken på min dør . Jeg anede , hvad der +forestod . + +„ Goddag , hr . F . E . ! “ lød den indtrædendes venlige +tiltale , idet han nikkede fortroligt ; „ jeg har såmænd +længe ønflet at tale med dem . “ +„ F . E . ? De tager fejl , min herre , “ svarede jeg med +så megen rolighed som muligt ; „ mit navn er ikke +f . E . “ +„ Å snak ! — lad nu tæppet rulle ned for første +akt af den komedie , eller ønsker de måske at gøre +bekjendtfkab med politiet her ? Jeg bringer dem blot +en venlig hilsen fra deres principal for at bede dem +tage med til København ; — de var nok så uheldig +før deres pludselige afrejse at forveksle et brev for +ham ? “ +Nu indså jeg , at der ikke var mere at gøre for +mig , et forsøg på at skuffe manden var frugtesløst , +og snart var jeg atter på vejen til København . +De erindrer vel nok , vedblev den unge mand , at +det blev bestemt , at jeg skulle rejse til Amerika . Dog , +medens jeg i Hamborg måtte vente på befordring , +kom jeg oftere i berøring med en ung mand , som jeg +snart blev fortrolig med . Hurtig glemte jeg de pligter , +der påhvilede mig , og hvirvlede mig i en vild Dands +af lystigheder , indtil pengene næsten v-re opbrugte . +Jeg tog atter til København , og indtil jeg havde opbrugt +resten af mine rejsepenge levede jeg i idet +vildflab . +Da jeg ikke havde flere penge , søgte jeg dårligt +selskab , gjorde gæld , hvor jeg kunne , og førte et +jammerligt liv . +En aften i August måned var jeg taget ud til +Charlottenlund , men traf ingen af mine kammerater +der . Penge havde jeg ikke og måtte derfor gå tilfods + +tilbage . Det var en smuk og yndig aften . Månen +lyste klart over sundet , jeg blev vemodig stemt , følte , +hvor dybt jeg var falden , og længtes efter mit hjem . +Som jeg gik , hørte jeg fra et af de små lyststeder en +yndig pigestemme , som sang en nydelig lille sang , +hvilken jeg så ofte før havde hørt i hjemmet . Jeg +standsede , lyttede og kunne ikke løsrive mig fra stedet +— alt var så yndigt . Jeg håbede at få hende at +se , var vis på at skulle kende hende , om hun end var +blandt mange andre ; men jeg opnåede ikke mit ønske . +Næste dag var jeg en ganske anden . Fast besluttet +på at få underretning om , hvem den ubekendte var , +gik jeg atter ud ad samme vej . Dog , det vil tage for +lang tid at fortælle alt , hvad der derefter foregik . +Resultatet var , at jeg begyndte på at søge mig en levevej , +og dette lykkedes til dels , indtil jeg , for af nå mit +mål hurtigt , var ubesindig nok til af begå en ny +forbrydelse . Denne ved de bestod i , af jeg forfalskede +en mig betroet veksel til et større beløb , idet jeg derved +håbede , af det skulle have lykkedes mig af komme +bort ; thi nu var det min faste beslutning af arbejde +hen til af nå det eftertragtede mål . +„ Men , “ spurgte jeg , „ endnu ved jeg ikke , hvorvidt +den unge dame er medinteresseret i deres bestræbelser . +Talte de aldrig med hende ? “ ' +„ Jo , “ vedblev den unge mand , „ jeg har talt med +hende , og det var mit håb engang af blive hende +værdig ; men nu skeer det vist aldrig . “ +„ Hvorfor ikke ? “ +„ Nej , det er vist ikke tænkeligt , af hendes pårørende +ville tillade det , — og selv om de ville det , så er der +jo så langt til Amerika . Kommer den tid , af jeg kan + +forsørge hende og byde hende et ligeså venligt hjem , +som hun har her , så har hun vistnok glemt mig . “ +Her sluttede fangen sin fortælling . Jeg så , af det +var ham pinligt af vedblive , og forlod ham . Den +næste dag afrejste han til sin nye virkekreds , og jeg +har siden ikke hørt noget fra ham . +En udvalgt . +Da jeg en aften , efter at have foretaget min sædvanlige +tur til toldboden , passerede igennem grønningen +for at nå mit hjem , bemærkede jeg omtrent +ved husarkasernen en tarveligt klædt mand siddende på +en bænk , idet han lænede sit hoved i begge hænder . +Idet jeg gik forbi ham , hævede han sit hoved , og da +hans ansigt bar præget af stærk sindsbevægelse , gik +jeg uvilkårligt hen imod ham og tiltalte ham . Snart +erfarede jeg , at han var i nød og trængte til hjælp , +og da jeg erindrede at have set ham før , og han lod +til at have været en bedre stillet mand , søgte jeg at +afhjælpe hans nød ved en øjeblikkelig hjælp . Ved +nærmere undersøgelse viste det sig , at han i nogle år +havde opholdt sig her i byen , hvor han for øvrigt var +barnefødt , men i mange år havde været fraværende +og i udlandet været i forskellige livsstillinger , hvilke +han bestandig ved sit udsvævende levnet havde ødelagt . +Hans slægtninge her vare velhavende og formående , +men uden lyst til at hjælpe manden ; dog fandtes der +omsider en , som af medlidenhed lovede at hjælpe ham + +bort . Dette skete , men forinden spurgte jeg ham om , +hvad hans hensigt var den aften , da jeg traf ham i +grønningen . Han nølede noget med tit svar , men +svarede endelig , at han havde søgt at opgøre sit livsregnskab , +og at han derefter ville have druknet sig i +kastelsgraven . Ved min mellemkomst havde han atter +fået lyst til at leve . Efter at han var bortrejst , modtog +jeg en dag med posten en pakke , som , da jeg « åbnede +den , indeholdt et manuskript og et brev , hvori +følgende : — — — vedlagte papirer indeholde nogle +optegnelser fra mit bevægede liv . Måsfe kunne de +forunderlige situationer , hvori jeg har befundet mig , +interessere demmanuskriptet +har siden aldrig været læst af nogen . +Dets forfatter er død , og jeg tør nu byde det til +læsere , der ville følge en svindlers eventyr og bedrifter . +„ Da +jeg var 12 år gammel , døde min fader , og +min moder var ikke i stand til at lade mig fortsætte +den opdragelse , min fader havde påbegyndt ; men da +jeg var en flittig og rask dreng , tilbød institutbestyreren +moder , at jeg kunne få fri undervisning . Nogle år +efter trådte jeg ud af institutet og blev anbragt på +et herværende vexellerkontor , hvor jeg havde det godt . +Jeg havde dog en del mere frihed , end der var +tjenligt for mig , da moder havde forkælet mig og ikke +holdt fkarpt opsyn med mig . Følgen var , at jeg kom +i selskab med andre letsindige , unge mennesker , og +til sidst blev ked af mit arbejde og ønskede at komme i +besiddelse af flere penge . Dette var imidlertid vanskeligt ; + +thi moder passede på at hæve mine penge for +mig hos vexellereren , og det var meget lidet , hvad +hun tilstod mig fil lommepenge . +En dag blev jeg sendt fil et privat låneinstitut +her i byen med en veksel , hvorpå jeg skulle hæve +200 rigsdaler . +På vejen mødte jeg en af mine lystige kammerater , +som jeg kom fil at omtale mit lerinde for . +Vi havde netop aftenen forud været på kommers +sammen og ødelagt alle vore penge ; vi vidste ingen +udvej fil at skaffe flere , dels fil at betale lidt gæld +med , dels fil at fortsætte vor lystighed med . +På engang faldt den tanke mig ind , at jeg kunne +beholde pengene og rejse bort , f . Eks . fil Amerika . +Men 200 rigsdaler . var så lidt — jeg kunne næppe klare +mig selv dermed , end mindre hjælpe min ven . Medens +vi gik og grundede på mit forflag , som jeg havde meddelt +til min ven , fik jeg pludselig den ide , at jeg lettelig +ved en lille tilsætning , som jeg sagtens måtte kunne +udføre , da jeg selv havde skrevet vekslens indhold , kunne +tilvende mig en større kapital . Jeg udtalte mit forflag +for min ven , hvem jeg fulgte til hans logi , hvor +jeg udførte forfalskningen , idet vekslen forandredes fra +200 til 1200 rigsdaler . +Det næste skridt var at flippe godt igennem i +banken . Det var tilfældigvis lørdag , på hvilken +dag der sædvanlig er meget travlt . +Da jeg daglig kom der , var jeg godt kendt af +kassereren , af hvilken grund denne i det store hastværk +ikke underkastede dokumentet nogen meget nøjagtig +eksamination , hvilket måske ellers var tilfældet , +og jeg fik pengene udbetalte . + +min ven havde trolig fulgt mig . Udenfor døren +traf vi på hinanden og vare aldeles ude af os selv +af glæde over foretagendets heldige udfald . Hvad +skulle vi nu gøre ? +Jeg bestemte , at vi , efter at jeg havde leveret min +principal de 200 rigsdaler . , skulle forblive ganske rolige den +eftermiddag og forsøge på at komme bort med aftentoget . +Derfor gik jeg tik kontoret og arbejdede min +sædvanlige tid , indtil jeg gik til middag . Da jeg gik +fra moder , erindrer jeg endnu i dag , med hvilken særdeles +venlighed hun bad mig om at komme tidlig hjem +om aftenen ; hun ventede , at nogle af min ældste søsters +veninder ville besøge os den aften . +For at hun ikke alt for tidlig skulle blive urolig , +sagde jeg til hende , at jeg havde meget arbejde netop +den aften og vistnok kom sent hjem . +Min ven , August , traf jeg udenfor . +Vi besluttede os nu til at forlade byen om aftenen +og rejse til Hamborg . +Da vi jo aldeles intet tøj havde med os , købte +vi en stor kuffert , og hos sorskjellige skrædere en del +elegante klæder og ekviperingssager . Vi frygtede nemlig +for ved at gøre et stort indkøb på et sted at +vække mistanke . +Da vi havde disse sager samlede , hvilke vi kode +bringe tik et Hotek på Vesfergade , var der kun en +timestid tik jernveistogets afgang . +Vi samtalte med ungdommelig lystighed om vor +forestående rejse og de eventyr , vi håbede at opleve , +og besluttede os tik at forsyne os med pistoler +og dolke , for at være bevæbnede mod overfald . Efter +at have købt disse sager , toge vi en drosche og kørte + +tik jernveisstationen , hvorhen vore sager vare bragte +af hotellets tjener . +Vor ungdom gav os et mod og en dristighed , +hvilken en forbryder vistnok sjældent har , når han +efter en udført gerning står i begreb med at forlade +sit hjem og befinder sig blandt travle rejsende i den +store ventesal . Men vi glemte hele mængden omkring +os og anså os selv som meget betydelige personer . +En sådan luksus i udstyr og så mange penge ! Det +kunne jo aldrig få ende . +Vi fortsatte rejsen til Hamborg . Her indlogerede +vi os i hotel l ' Europe , hvor man behandlede os med +megen forekommenhed ; vi blev mere hovmodige dag +for dag . Jeg kunne ret godt tysk og fransk , og +klarede mig udmærket ; min ven spillede derimod en +meget passiv rolle . Vi ilede naturligvis meget for at +komme afsked — men hvor længe var Adam i Paradis ? +En morgenstund bankedes der noget ublidt på vor +dør . Jeg sprang op -— det var en uvant lyd , forhen +havde man altid ventet , indtil vi ringede . +„ Hvem der ! “ råbte jeg på tysk . +„ Å , tal kun dansk , lille ven , men luk hurtigt op . “ +Jeg lukkede op . Det var politiembedsmænd fra +København , som vare på jagt efter os . Vi gjorde +ingen modstand , og blev førte tilbage til vor fødeby . +Da vi ankom hertil , gik det os bedre end vi havde +ventet . Vor straf var højst ubetydelig — formodentlig +på grund af vor ungdom — i forhold til forbrydelsen . +Nogle venner toge sig af os , og vi blev sendte +til Amerika . +Jeg vil ikke dvæle ved de sørgelige dage , jeg tilbragte +i fængslet , eller ved min moders sorg over + +sin vanartede søn ; men bede læseren springe over et +tidsrum as 3 måneder , og han vil sinde mig i New +dørk , kort efter min ankomst til verdensstaden . +Rejsen havde været behagelig , og med vore ungdommelige +ideer lyste de mest glimrende forhåbninger +vs i møde . Min ven , hvem jeg havde styrtet i ulykke +med mig selv , havde stort talent for tegning , og det +lykkedes ham at få beskæftigelse hos en arkitekt . En +god ven af min afdøde fader havde ladet sig overtale +af min bror til at skrive et anbefalende brev for mig +til den danske konsul . Denne gamle elskværdige mand +modtog mig med særlig velvilje , og udtalte sig om , +at jeg , som næsten var et barn , altid skulle finde en +beskytter i ham . +Nogen tid gik hen , jeg havde opbrugt mine penge +og havde intet arbejde . Nu henvendte jeg mig til forskellige +landsmænd , men den tjenstvillighed , man tidligere +havde talt så meget om , var det mig umuligt +at få andel i . Da jeg derfor en skøn dag hverken +havde arbejde , penge eller noget til at skaffe penge +for , kog jeg mod til mig og søgte arbejde efter avisen . +Det var jo lige meget , hvad jeg fik , og min opmærksomhed +faldt da først på , at en plakatopklisfrer ønskede +en medhjælper . Hvorfor ikke ? Man fortalte , at +folk vare blevne hovedrige ved den trafik , hvorfor +kunne jeg ikke blive det . — jeg tog fat på arbejdet . +Lønnen blev beregnet efter akkord , så meget for hvert +hundrede . Det var et forfærdeligt slid , og da jeg +undertiden måtte kravle op på taget af en 6 etages +bygning på Broadway , for , lænende mig ud over +husets mur , at opklæbe nogle alenlange plakater , som +skulle kunne læses flere engelsfe alile borte , eller balancere + +på en stige , som kun havde et dårligt støttepunkt +på bygningens tag — så tog jeg efter kort +tids forløb min afsked . +Det var godt , at jeg var stor og stærk ; thi nu var +der kun tilbage enten at tage sjoverarbeide i dokkerne +eller at save brænde . Jeg valgte det sidste ; fortjenesten +var ikke dårlig . Jeg søgte imidlertid at opretholde +et ydre skin af velvære . Ved min ankomst til +new-iork havde jeg taget et ret godt logi i henrv +Stroot , og havde , uagtet det var mig lidt dyrt , beholdt +det , fordi det var en „ pæn gade “ . Men uagtet man +ikke i Amerika føler noget nedværdigende ved at forrette +en daglejers arbejde , så ses der dog meget på , +under hvilke forhold en ung mand lever , og min tanke +var ingenlunde fæstet på fremtiden , den gjaldt kun +øjeblikket ; derfor gav jeg med glæde fortjenesten ud +for at vedligeholde mine gode bekendtskaber , og jeg +ville ikke for alt i verden have haft , at nogen af +mine landsmænd skulle vide , at det var gået så +meget tilbage for mig . Om morgenen begav jeg mig +ned til 8outb b ' errz- , hvor jeg hos en høker havde mine +rekvisiter stående , og derefter gik jeg på arbejde . Om +aftenen vendte jeg tilbage til mit logi , omklædte mig +og gik på kommers . +En eftermiddag passerede jeg gennem den nedre +del af ^all ltrsot på vejen hjemad , da jeg blev tiltalt +af en elegant klædt herre . Han spurgte , om jeg +ville tjene penge , hvortil jeg naturligvis svarede ja . +Efter at jeg var fulgt med ham ind i et nærliggende +værtshus og trakteret med et par glas lagerbier , +måtte jeg , medens vi nød disse , fortælle ham mit +levnetsløb , hvorfra jeg kom og hvad jeg var . Da + +han så meget flot ud , troede jeg , at han mulig — +da jeg var så ung og forresten så ret godt ud —- +var en af disse amerikanske filantroper , jeg havde hørt +så meget om , og at han havde i sinde at sørge for +min fremtid . Men det varede ikke længe , førend jeg +fik en anden mening . Han tog op af sin lomme en +pung fyldt med — hele og halve — hvilke +han lod rulle ud over bordet , for ret at lade mig +høre deres velklingende lyd . +„ Hvad synes de om sådanne penge ? “ spurgte han . +„ Godt , “ svarede jeg , „ når man blot havde mange +af dem . “ +„ Vil de have disse , “ udbrød han , „ værsgod ! Jeg +har nok af dem . “ +Jeg vidste ikke ret , hvad jeg skulle svare . Sådan +uden videre at blive budt en 1 , 000 , måske 1 , 500 rigsdaler . +På engang af en ubekendt mand på et værtshus , +hvis publikum/ om det ikke var bærmen af folket , +dog ingenlunde hørte til „ Lrst elass « — det var ufatteligt ; +det kunne ikke hænge rigtigt sammen . +Jeg så på ham . Taus pillede jeg det ene guldstykke +op efter det andet — men da jeg få den store +guldstabel for mit blik greb jeg den , stak den i lommen +og rejste mig for at gå , idet jeg takkede ham . +Han ville imidlertid ikke lade mig løbe den gang . +Vi sad i det bageste værelse , og jeg havde bemærket , +at værten af og til gav min ubekendte velgører et +eller andet mystisk tegn . +„ Ven , “ sagde han , „ har du sorstået mig ? “ +Han ledsagede disse ord med en særegen bevægelse +med hånden . +Da jeg rystede på hovedet til svar , ytrede han + +halv gnaven æutcb block boaæ , men gjorde mig nu +med få ord bekendt med , at pengene vare stjålne , +at han havde a tdousanæ times så mange , og i mange +dage havde fulgt mig , når jeg efter mit arbejde vendte +tilbage fra Brooklyn , for jeg så ud til at kunne bruges , +navnlig fordi jeg var en æutodman . Foreløbig +ville han have mig til at opbevare sine penge . Han +havde store planer for , og til disses udførelse behøvede +han min hjælp ; dog ville han ikke gøre mig +bekendt med sine venner . Store pengesummer skulle +vi tjene snart , dersom jeg blot var trofast . +Jeg var til hans tjeneste . Han bragte næste dag +til mit logi en stor kuffert , i hvilken han havde skjult +sine stjålne penge . +Nu var han jo på en måde i min magt . — formodenlig +har det anet ham , at jeg mnlig kunne finde +på at tilvende mig hele hans kapital , og han fortalte +mig nu , hvad jeg dengang ikke anså for utroligt , at +han var anføreren for en stor bande , som havde sat +sig til opgave at stjæle fra alle hovedbankerne i staterne +og to gange havde gjort forsøg på at bryde +ind i uniteæ ltates bank , hvilket dog var mislykkedes +formedelst en upålidelig kammerats troløshed . Da +banden fik vished om denne utroskab , blev bemeldte +kammerat i en af deres forsamlinger skudt ; samme +skæbne måtte jeg gøre regning på , hvis jeg var +utro . Flere af bandens dygtigste folk kendte mig , +uden at jeg vidste deraf . Jeg var aldeles ikke bange +for denne advarsel , men tænkte kun på pengene . +Min ny ven tilrådede mig at fortsætte mit arbejde +som brændeskærer , men det havde jeg dog ingen lyst +til . Jeg fordrev derfor tiden på bedste måde og + +ventede med længsel på , hvad den næste overraskelse +ville blive . +Den lod ikke længe vente på sig . +En aften , da jeg kom sent hjem , fandt jeg min ven , +hvis navn var Wentworth , i mit logi . Han meddelte +mig , at det var bestemt , at der skulle begås tyveri +i posthuset i > v . , som lå 400 engl . Mil borte . Man +havde sat sig i forbindelse med en person , som var +ansat der , ikke for direkte at skaffe dem adgang , men +for at skaffe mig en ansættelse . Når dette var opnået , +skulle jeg få nærmere underretning . +Nogle uger senere finder man mig installeret som +yngst betjent i koreizn æspartment af posthuset i ^v . +Det må her bemærkes , at det ingenlunde er så vanskeligt +at opnå en sådan stilling i Amerika , når +man har indflydelsesrige venner , og for en tyvebande +var det nok værd at skaffe en af sine medhjælpere adgang , +thi mod kvartalets slutning var der i posthusets +pengehvælvinger samlet meget betydelige beløb . Forinden +jeg tiltrådte min virksomhed , fik jeg instruks +om at forskaffe min ven aftryk af nøglerne i voks . +Han flyttede sit opholdssted til og jeg talte daglig +med ham . I løbet af nogle dage havde han modtaget +voxaftryk af samtlige nøgler , der vare i mine +hænder , og som jeg kunne få adgang til ; dog manglede +vi aftrykket til en væsenlig nøgle , nemlig til det +store pengeskab i den inderste hvælving . Det lod til +' af være en umulighed af skaffe dette ; men den , som +vil fremme en forbrydelse , finder nok på en udvej . +I flere dage gik jeg med voks i opblødt tilstand , rede +til ved første given lejlighed af tage et aftryk ; en hændelse +skaffede mig det langt hurtigere end jeg ventede . + +jeg blev en dag kaldt op til chefen , og det pålagdes +mig af bære nogle pakker , indeholdende værdipapirer , +ned til pengeskabet . Da vi kom derned blev +jeg anmodet om af vente , indtil chefen havde afhentet +nogle papirer i et af kontorerne i stueetagen . Da +der foruden de omtalte pakker , som vare blevne nedlagte +i et særligt rum , kun fandtes sølv- og guldpenge +i poser , og jeg selvfølgelig ikke kunne bære nogen +af disse bort , tænkte chefen ikke på nogen fare ved +af lade mig blive ved skabet , men aflukkede dog for +sikkerheds skyld hvælvingens yderste dør . +Såsnart jeg hørte , at nøglen var taget af døren , +tog jeg mit voks frem og dannede et godt affryk af +nøglen . Lidt efter kom chefen tilstede igen , og da +han lukkede døren , fandt han mig stående foran den +og betragte en på den anbragt sindrig mekanisme , +hvis betydning jeg ikke kunne forstå . Han spurgte +mig , om jeg vidste hvad det var , hvortil jeg svarede , +at jeg ikke på nogen måde kunne forstå , hvad nytte +den var til . Derpå forklarede han mig , at det var +et revolverbatteri , som hver aften , når alt blev lukket , +ved en særlig nøgle , som kun han var i besiddelse +af , blev sat i forbindelse med låsen , hvorved en tyv , +som ville forsøge på at opbryde låsen , var ganske +sikker på at få 6 kugler i livet på sig . +Jeg stod som forstenet . En sådan hindring havde +vistnok næppe nogen af mine venner tænkt sig , og jeg +forbandede det øjeblik , jeg havde givet efter for min +lidenskabelige lyst til penge . +Opdagelsen meddelte jeg straks til Wentworth , som +ikke lod sig afskrække deraf ; thi han mente , at jeg måtte +kunne få lejlighed til at lade mig indelukke og ved medbragte + +instrumenter fjerne det farlige batteri fra døren . +Dette var imidlertid en fuldstændig umulighed , og jeg +påstod , at dersom man ikke ved en tilfældig omstændighed +kunne fjerne chefen fra kontorerne den eftermiddag , +således at han hindredes i at udføre sin funktion i +pengehvælvingen , ville al umage være spildt . +Efterat Wentworth havde konfereret med sine kammerater , +meddelte han mig , at alt var færdigt til forbrydelsens +udførelse . +Mit hverv bestod i , at jeg om aftenen i stedet for at +forlade lokalerne skulle lade mig indelukke , for at jeg +ved bandens ankomst kunne anvende den mekanisme , +hvorved jernflodderne , som dækkede hele husets frontside , +bleve opheisede , og således åbne tyvene en let +indgang . +De to vægtere , som vare posterede i kælderetagen +ved de døre , der førte til pengehvælvingen , måtte +enten overgive sig eller bøde med livet . +Aftenen kom . +Omtrent kl . 7 kørte en doktorvogn op for døren +til chefens private indgang , og en elegant herre trådte +ud og gik ind til ham . Nogle minuter senere så man +både chefen og den fremmede stige ind i vognen . +Jeg vidste nu , at der ville blive sørget for , at han +ikke kom til at besvære os den aften ; han var nemlig +bleven narret ud til en slægtning på landet . +Kort efter , kl . 8 , blev jernskodderne sænkede , og +den ene efter den anden fjernede sig . +Jeg havde taget min hat og var gået ud af døren , +men på gangen listede jeg ind på et derværende +kloset , hvor jeg forholdt mig rolig , indtil jeg kunne + +forstå , at alle vare gåde , og jeg så , at der var +mørkt . +Det var blevet bestemt , at jeg skulle åbne en lem i +skodderne kl . 12 og således give mine venner adgang . +Da den bestemte tid kom , handlede jeg i overensstemmelse +dermed , og udenfor stod ganske rigtig en mig +ubekendt person . Da åbningen var helt åben , steg +han ind , og fulgtes i løbet af nogle minuter af 4 andre . +Derefter blev åbningen atter tillukket , og vi begave +os nu til kælderen . På vejen blev kassererens pult +undersøgt , hvori der ikkun fandtes omtrent 200 dollars , +hvilke dog blev medtagne . +Endelig kom vi til det længe eftertragtede pengeskab . +— efter vor formodning skulle der for tiden +være hen ved 100 , 000 dollars , og det var jo nok værd +at gøre sig ulejlighed for . Alle dørene åbnede sig +med lethed for os , thi nøglerne vare godt eftergjorte . +Da vi kom til vagten , blev denne så fuldstændig +overrasket , at der ikke var tale om at sætte sig til +modværge . +Rask tog vor anfører fat på at åbne det inderste +skab —- døren bevægede sig tungt på sine hængsler +— og vi kunne se , hvad der var at tage . +Hurtig blev tyve til tredive poser med sølvpenge +flyttede ud på gulvet . En mængde meget værdifulde +papirer blev dernæst tagne ud af skufferne , og da +man antog at have et omtrentligt udbytte af en 50 , 000 +dollars , begave tyvene sig atter på tilbagevejen . +Da vi kom til den åbning , igennem hvilken tyvene +vare indladte , blev skoddet trukket op , og Wentworth +krøb først ud . Han gav straks efter signalet til , +at de andre kunne følge efter . + +byttet var allerede delt imellem os , og en for en +listede vi os ud . +Natten var bcrlmørk , og aftalen var , at vi alle +skulle liste os ned til gadens ende , hvor vi ville +sinde en båd , der lå færdig til at føre os over til +den anden side af floden . Jeg var den sidste i rækken ; +min formand var en meget smidig og spinkel fyr +og havde listet sig frem med stor forsigtighed . Da +han var omtrent hundrede fod fra hjørnet af gaden , +hørte han et svagt skrig fra den mand , som var gået +forud — han standsede og gik langsomt tilbage ( altså +henimod mig ) . Da vi mødtes , lagde han sin ene hånd +på min mund , og jeg forstod , at det gjaldt at være +taus . Han tog mig under armen , og vi gik fod for +fod tilbage og ind igennem åbningen til kontoret . +Da vi vare komne ind , sagde min kammerat til +mig , at der måtte være tilstødt vore kammerater noget , +hvilket kunne han ikke tænke sig , men at vi måtte søge +os en udgang til den alle , som var bag ved bygningen , +da begge gadens ender upåtvivleligt vare +besatte af politiet . Det var imidlertid ingen let sag ; +thi hvert øjeblik kunne man vente , at vore forfølgere +ville attrapere os ; desuden havde vi aldeles intet +middel til at bane os vej igennem bogholderens +værelse , hvorfra den letteste udvej var til den nævnte +alle . +Min kammerat var en kæmpestærk fyr og med forenede +kræfter sloge vi fyldingen ud . +Nu vare vi snart atter ude af huset , idet vi toge +flugten ud af vinduet , og med et langt Spring nåde +vi jorden . Vi fkyndte os af alle kræfter at nå over +den store plads , og gennem en mængde små sidegader + +kom vi hurtig ud af den mest befærdede del af +byen . +Det var ingen let sag for os at gøre os rede for , +hvad udfaldet var blevet for vore kammerater , eller +hvorledes vi skulle stille os . Vi vidste ikke , om vi vare +mistænkte , eller måske blot en tilfældig omstændighed +havde foranlediget opdagelsen . I ethvert tilfælde +vare vore forfølgere ikke forberedte på at fange os ; +thi ellers måtte man have haft en større vagt tilstede +og navnlig passet på at modtage os lige ved udgangen . +Vi måtte i ethvert tilfælde søge at komme +bort , men delte var heller ingen let sag . +Vi rådsloge ikke længe , men vandrede frem . Kommunikationsmidlerne +ere så talrige i Amerika , at det +var let at komme bort ; men selv om man ikke kendte +de andre tyve , ville man dog i ethvert tilfælde favne +mig og naturligvis sætte min fraværelse i forbindelse +med tyveriet . Derfor var det ikke muligt foreløbigt at +benytte jernvejen , og vor plan var derfor at nå en +lille by ved ohio-floden omtrent 20 engelske mile derfra , +som ofte anløbes af floddamperne . +Da det var blevet dag , søgte vi at orientere os +lidt , og vi fandt , at vi vare i aldeles modsat retning +af målet for vor vandring . Vi formåede omsider +en farmer til at køre for os , og nåde ud på eftermiddagen +vort bestemmelsessted . Ved ankomsten erfarede +vi , at man allerede ved telegrafen var underrettet +om det storartede indbrudstyveri i W . +Vort udbytte havde ikke været stort ; min kammerat +havde omtrent 2000 dollars og jeg selv omtrent 3000 +dollars . Forøvrigt indeholdt de aviser , vi kunne få +at se , ingen meddelelse om , hvorledes gerningen var + +opdaget . Den næste dag kom der et skib , som var +bestemt til New Orleans , og vi toge med det . Min +nylig fundne ven og kammerat var en lystig fyr , som +ikke lod modet falde , selv om man havde god grund +til at tro , at alle vore omgivelser vare spioner . Vi +ankom til memphis . Her kom mange passagerer ombord ; +blandt disse nogle herrer , som straks fatte sig til +spillebordet . Min kammerat , der altid søgte adspredelse , +deltog med megen jvrighed i spillet og siede +kort tid efter ikke en skilling . Han bad mig om at +låne sig penge , hvortil jeg var uvillig , men da han +truede med at angive os begge , gav jeg efter . Han +havde imidlertid ikke held med sig og tabte på ny . +Spillet blev nu afbrudt på en meget ubehagelig måde , +idet nemlig hans medspillere erklærede , at han spillede +falsk , og fordrede ham ilandsat straks , noget , der kan +finde sted , når omstændighederne er meget graverende . +Der opstod et storartet skænderi , og da kaptajnen kom +tilstede , fandt han sig beføjet til at lade min den John +tætte i arrest ombord . Nu var situationen meget uheldig +for mig , thi min letsindige kammerat , der for øjeblikket +var under stærk indflydelse af nydte spirituosa , +kunne måsl ' e fristes til at angive os . +Det var aften . Jeg gik op på salonens dæk , røg +mig en cigar og tænkte over min kedelige stilling . Min +hele formue bestod af omtrent 50 dollars — og jeg +var forfulgt på alle steder . Jeg frygtede for at blive +anholdt og for at min straf skulle blive livsvarig . +Snart blev jeg udreven af mine drømmerier . Damperen +standsede ved en lille by , og det kun for at afsætte +min ven , som var bleven overbevist om falsk spil . +Nogle dage senere ankom vi til New Orleans . Her + +håbede jeg at være fuldkommen sikker og var glad over +at være sluppen så godt fra den historie . Nu var det +min oprigtige hensigt at ophøre med at begå ulovligheder , +men det er besværligt at holde sligt , især når +man bestandig er omgiven af svigagtige rådgivere . +Da jeg en dag gik i st . Catharine street blev jeg +tiltalt af en sømandsklædt person . +Jeg svarede ham på hans spørgsmål , og da vi +havde talt lidt sammen , fortalte han mig , at det var +hans hensigt at rejse til Europa , men at han manglede +penge ; dog kunne han mulig skaffe disse ved et værdipapir , +som han var i besiddelse af . +Da jeg af hans udtalelser forstod , at her var tale +om at begå et nyt bedrageri , asslog jeg først hans +tilbud . Han gjorde mig mere bekendt med sin historie +og fortalte , at han var bleven anholdt under udøvelsen +af et stort tyveri i ' vv . , og var flygtet fra fængslet +med to andre , hvilke atter vare blevne grebne på +flugten . Iderligere forklarede han , at man var på +jagt efter ham og et par andre , som vare slupne heldigere +bort fra scenen for deres forbrydelse . Derfor +var det ham om at gøre at komme bort snarest muligt . +Jeg havde således en af mine kammerater for mig , +og jeg vidste nu alt for vel , at jeg måtte hjælpe ham +for at hjælpe os begge . Men jeg frygtede meget for +at præsentere det værdipapir , han var i besiddelse af , +da man derved let kunne blive opmærksom på os . +Jeg foreslog ham heller at søge en anden udvej , men +det var umuligt ; og da han trak en Avis op af lommen , +hvori var indrykket en efterlysning efter mig og +oplysning , som kunne lede til forbryderens opdagelse , + +forsvandt alke mine indsigelser , og jeg besluttede mig +til et dristigt forsøg . +At beskrive dette vil tage for lang tid ; men enden +på det blev vor anholdelse . +Vi blev befordrede til ' vv . og måtte udstå skrækkelige +lidelser i fængslet . Jeg havde påtaget mig at +præsentere vekslen til udbetaling i banken ; jeg blev +anholdt der , men påstod naturligvis , at sømanden +havde givet mig den , hvilket han benægtede og påstod +aldrig at have set mig førend samme dags morgen . +Da han kom til ' iv . , blev han imidlertid genkendt +som den bortrømte fange , og uagtet ingen af de andre +ville tilstå deres forbrydelse , blev de dog på min +uforbeholdne tilståelse straffede med 2 og 1 år , +medens jeg selv slap med den ubetydelige straf af +3 måneder . +Denne korte straffetid var omsider til ende , og i +straffeanstalten havde jeg ved min adfærd vundet en +ven i fængselsdirektøren , som , da jeg forlod fængslet , +forskaffede mig ansættelse hos en advokat , hos hvem +jeg kunne have banet mig en god fremtid , dersom jeg +ikke ved min idelige letsindighed havde forspildt mine +venners tillid . +En vexelhisforie . +For nogle år siden bemærkede jeg ofte en ung , +gentil klædt mand , som besøgte de eleganteste kafeer , +stadig kom i tteatret og på andre offenlige forlystelsessteder . + +dette var vel ikke så ualmindeligt ; men da jeg +tilfældigvis fik at vide , at han var søn af en skolelærer , +forekom det mig , at hans luksuriøse levnet måske +var lovlig flot . Jeg begyndte derfor at undersøge hans +forhold , men der passerede imidlertid noget , der kom +mig i forkøbet . Politiet modtog nemlig i nogle nær +på hinanden følgende dage meddelelser fra en del +juvelerers om , at en ung mand , der snart udgav sig +for en søn , snart for en Neveu af den eller den højtstående +embedsmand , havde indfundet sig hos de pågældende +og udbedet sig medgivet forskellige sager . +I et tilfælde havde han præsenteret en skriftlig anmodning +om at erholde 6 spiseskeer , i et andet tilfælde , +ligeledes med skriftlig anmodning , erholdt han +l vz dusin skeer , en tredje juvelerer var bleven bestjålet +for et kostbart armbånd , bestandig af den samme person , +som i sin optræden ganske viste sig som en gentleman , +på hvis udsagn man aldeles ikke tvivlede . +Da man imidlertid efter et par dages forløb ingen +efterretning modtog og derefter sendte bnd til bemeldte +familier , ville ingen as disse vedkende sig at have +sendt bud efter de omhandlede sager , og de skriftlige +anmodninger , som vare tilstede , vare falske . Falskneren +måtte være velbekendt med forholdene ; thi juvelererne , +til hvem han havde henvendt sig , stod i stadig forbindelse +med de pågældende familier , og han havde +ved enkelte lejligheder haft anledning til at samtale +med dem om denne eller hin slægtning af vedkommende +familie . En af de bedragne havde noglx dage efter , +at bedrageren havde været hos ham , truffet denne på +et konditori og spurgt ham , om hans fader havde +været tilfreds med de afhentede skeer , hvortil han + +svarede : „ Jo , meget vel ! “ og forblev rolig siddende , +medens juvelereren var tilstede . +Her var altså en „ fin plattenslager “ tilstede , som +endøg brugte falsum for at skaffe sin sag fremgang . +En tyv er farlig , men en listig bedrager er langt farligere ; +dog , København åbner ikke så vid en mark +for den slags folk , at de længe kunne holde sig , og +det varede naturligvis heller ikke længe , før det energiske +opdagelsespoliti havde fyren fat . +Kosterne fandt man i alle tilfælde pantsatte på +assistenshuset , hvorfra man også fik lejlighed til at +anholde ham . +Da jeg traf ham , genkendte jeg i ham min bekendt +fra kafeerne . Han tilstod naturligvis straks sin +brøde , men tilføjede , at han havde håbet at blive +straffet for „ falsk foregivende “ og ikke for „ Falsk “ , thi +han havde i intet tilfælde forsøgt at efterligne de pågjældendes +håndskrift , men benyttet sin egen håndskrift . +Han kom imidlertid snart til et andet resultat . Men +midt i sin ulykke havde han dog held med sig . Den +overpolitibetjent , som overtog at afhøre ham , havde +blandt hans sager fundet et par lotterisedler . En +dag bad arrestanten en af politiets embedsmænd om +at få oplysning om de i sidste trækning udkomne +numere . Denne oplysning blev ham straks meddelt , og +han påviste nu , at en af hans Sedler lød på et af +de udkomne numere . +Der var endnu en særegenhed ved dette held : det +var årets sidste trækning og den sidst udkomne tillægsgevinst . +Dette +held hjalp nok på hans fremtid . Hvorledes +hans straf blev , erindrer jeg ikke ; kun ved jeg , + +at han var i stand til at dække de tab , han havde forårsaget +ved sine bedragerier , og jeg tror , at de pågældende +frafaldt påstand om hans strås , eller mulig +er han bleven benådet ; vist er det , at ikke længe efter +rejste han til Amerika . Det tør man vel med rette +kalde held i uheld . +Et snildt gemmested . +Når man ser hen til de daglige beretninger +om tyverier , forundrer man sig over , at forbrydelsen +har et så stort område , men vil man se hen +til , hvem udøverne er , så får man lettelig indsigt +i , at nøden i reglen driver til den slette handling . +Men det er dog heller ikke altid nøden , som er motivet , +der gives undtagelser , og det ikke få , hvor ligefrem +hang til at tilvende sig næstens gods har ledet forbryderne . +Politiets efterforskninger er oste kronede +med held ; ofte har det vist sig , at man har været +tyven meget nær , ja , man har endog haft eksempel +på , at man i en senere sag har haft ham under anholdelse +og endog haft de eftersøgte koster i hænderne , +uden at der er tænkt på den af sigte tabte sag . Et +sådant tilfælde kan muligt interessere læseren . +For en del år siden indfandt sig på stationen i +Pilestræde en mand , som meddelte , at han i et hus +på høibrvplads havde bemærket en ung mandsperson , +som gik fra dør til dør i kvistetagen , hvor anmelderen +selv boede , og der undersøgte , hvorvidt nogen + +var hjemme . Da han ikke kunne afgive forklaring over , +hvem han søgte , fandt anmelderen sig beføjet til at +sikre sig hans person og fik et par mænd i huset til +at passe på ham . Da politiet derefter kom til stedet , +fandt det en ung mand , som straks vedgik , at han havde +begivet sig op i huset for at stjæle . Han tilstod også +åbent at have begået flere kvistkammertyverier , om +hvilke politiet i den sidste tid havde søgt oplysning . +I hans hjem fandtes mange tyvekoster , og politiet fandt +i ham en ung og farlig forbryder . +Den unge mand var maler af profession og havde +i vintertiden godt arbejde . Hans profession førte det +med sig , at han ofte havde adgang til beboelsesleiligheder +og kunne gøre sig fortrolig med disses lokaliteter , +hvorefter han udsøgte sit bytte . Han udførte sine tyverier +enten om aftenen eller om morgenen . Blandt hans +forklaringer havde følgende særlig interesse : +nogle år tidligere var han på sin profession rejst +til Lolland . Her arbejdede han ofte på landet for sin +mester og boede undertiden et par ugers tid ad gangen +omkring på gårdene . Herved blev han , der var en +livlig og net fyr , bekendt med de fvrskjellige gårdes +beboere og ofte gjort fortrolig med de huslige forhold . +Således arbejdede han i længere tid hos en rig gårdejer +og fik lejlighed til at blive godt kendt med dennes +datter . Hun fortalte ham , at hendes fader havde +mange penge liggende i chatollet , og dette bevirkede +hos vor unge mand lyst til at dele rigdom med bonden . +Som tænkt , så gjort . På landet er i sommertiden +som oftest hele befolkningen ved middagstid +hvilende i søvnens arme . En dag foregav maleren , +at det var nødvendigt for ham at vedblive med sit arbejde + +hele dagen , hvilket naturligvis ingen havde noget +imod . Da alt var stille på gården , steg maleren +ind ad vinduet i storstuen , og fra det derværende +chatol tilvendte han sig — efter hans senere forklaring +ved med en kniv at trykke låsen ned — 200 rigsdaler . Han +gik derefter rolig til sit arbejde , hvilket han tilendebragte +om aftenen , og tog derpå til en anden gårdmand +i sognet . Da storstuen ofte i længere tid ikke +besøges , hengik her også nogle dage , inden tyveriet +opdagedes . Skønt uvillig , var bonden dog nødt til +at mistænke maleren , eftersom han var den eneste , man +kunne henlede opmærksomheden på . Ved det derværende +politis tilstedekomst var maleren imidlertid +gået hjem til sin mester . Han eftersøgtes her , men +formodenlig ængstet for følgerne af det begåede tyveri , +havde han taget afsked fra mesteren og var rejst til +København . +Han var en af de tyve , som forstå at gemme +deres koster godt og ikke lade deres omgivelser mærke +med , at de er i besiddelse af større pengesummer . +Han gjorde derfor sin rejse tilfods , og man troede , +da han ved eftersøgning fandtes i Vordingborg , at nu +var fuglen fangen . Ved anholdelsen var han imidlertid +fuldkommen rolig , og hans forklaring så tilfredsstillende , +at man efter en omhyggelig foretagen visitation , +hvorved intet fandtes , var nødsaget til at lade ham +gå . Han kom derefter til København og ernærede sig +ved sin profession . +Politiet i Vordingborg kunne imidlertid ikke fæste +rigtig lid til , at maleren ikke havde stjålet pengene . +Det satte sig derfor i forbindelse med Københavns +politi , hvilket i lang tid virksbmt fulgte malerens bevægelse , + +dog uden resultat . Engang var han anholdt +som mistænkt for et andet tyveri , men ingen oplysninger +kunne fås om de før nævnte 200 rigsdaler . +Vi ville ikke længere for læseren fortie den sindrige +måde , på hvilken maleren havde gemt de stjålne +penge . Da han rejste fra Lolland , frygtede han for at +blive forfulgt , og da han var bange for , at pengene +ved eftersøgning mulig skulle blive fundne , skar han +sig en såkaldet naturstok , og i denne udhulede han det +hul , hvori håndgrebet fastsattes , så dybt , at der i +dette blev plads til de to hundrededalersedler . Da +politiet anstillede undersøgelsen i Vordingborg , tænkte +det ikke på , at stokken , som det havde ihænde , skjulte +den eftertragtede skat . +Her i byen havde maleren haft godt arbejde , og +de stjålne penge havde han anvendt , lidt efter lidt , +til klæder , fornøjelser etc . , men altid opført sig således , +at man ikke kunne fatte nogen mistanke til ham . +Da han bestandig havde arbejde , havde han således +et vedvarende skjul for sin forbrydervirksomhed . Men +— det går til en tid og så bliver det opdaget —- +som man siger , og således blev det også tilfældet +her . Kun en tilfældig omstændighed ledede til at standse +denne farlige indbrudstyv i hans virksomhed . +To undvegne forbrydere . +En sommermorgen for nogle år siden bemærkede +lodsfolkene på toldboden , at en sejlbåd kom ind + +på reden søndenfra og i stedet for at gå op til toldboden , +styrede ret hen til en ved forbiseiling henliggende +engelsk damper , på hvilken de i båden værende gik +ombord . Kort efter kom en mand iland med båden , +købte noget proviant og tog atter ombord på skibet , +som straks efter skulle sejle . Det vakte en del opmærksomhed , +at tyskeren , som kom iland med båden , så +yderst forkommen ud og fortalte , at han havde fejlet +fra Stralsund og hertil i den lille båd . Da derfor +netop på samme tid en overbetjent tilfældig kom ud +på toldboden , omtaltes det for ham , og han begav +sig ombord på dampskibet . Efter at have samlet en del +oplysninger der , hvilke tydelig viste , at der måtte +være noget galt , tog han op på politikammeret for +at hente assistance . Da politiet atter kom ombord på +damperen , var det på høje tid ; den skulle netop til +at afgå . +Dampskibets besætning angav , at de tidlig om morgenen , +straks efter at de vare ankomne hertil , vare blevne +pralede af den ældste af de to mænd , som vare ombord +i båden . Da disse kom ombord , sank den yngste af +dem , der var mest forkommen , bevidstløs om , og den +ældre forklarede nu , at de vare bievne enige om at +bruge båden til at sejle herover i , og tilbød den som +betaling for passagen til England eller også at betale +denne kontant . Penge syntes de ikke at mangle . Man +henvendte sig nu til den ældste og spurgte ham om +navn etc . Han angav at hedde r . , at være fifler fra +en lille by ved Østersøen og at han var på vejen til +England , for i forening med sin yngre ven at søge +hyre på oversøiske havne . Denne forklaring kunne +være meget god , og da han dertil fremviste en søfartsbog + +og andre papirer , der fuldkommen viste rigtigheden +af hans udsagn , så var det vel muligt , at han kunne +have duperet en mindre forsigtig opdagelsesbetjent . Ved +at efterse papirerne udfandt man , at han måtte være +omtrent 29 år gammel , hvorimod papirernes ejermand +bar præget af at være omtrent 45 år . Hans +ledsager , som han udgav for at være Jungmand og +at have faret tilsøs i 4 år , havde „ mistet sine papirer “ +— meget uheldigt ; men endnu uheldigere var +den omstændighed , at han fuldstændig bar præget af +en modejunker , og i klæder og optræden aldeles +manglede sømandens ejendommelige væfen . Han så +ud til at være c . 22 år . Politiet kunne ikke gøre lang +parlamentation ; med kaptainens samtykke førtes de +mistænkelige personer iland og til hovedstationen . +Situationen var noget gådefuld . Hvor vare de +fra ? Hvad havde de forbrudt ? Den ædste bar præget +af udholdenhed og djærvhed — en rigtig rask sømand . +Der var ikke forbryderens ængstelige kryben , men bestemthed +og fasthed læstes i hans blik . Hans kammerat +var eiheller nogen forhærdet forbryder — hvorledes +vare disse to mennesker , forfljellige i stand og +alder , blevne enige om at foretage en sådan sejlads +over Østersøen . +Den leldste var meget rolig og resigneret ; blev han +tiltalt , svarede han ja eller nej , og syntes at have +meget vanskeligt ved at forstå betjentene , som tiltalte +ham på tysk . Den angre var så afkræftet , at han +straks faldt i søvn . Da han havde sovet noget , blev +han vækket , og vågnede med udråbet : „ Ach , meine +liebe mutter ! “ +Den , som vækkede ham , tog anledning til at spørge + +ham , hvor hans moder var , og fik til svar , at hun +boede i Berlin i —gade . Lidt efter beklagede han sig , +stadig i en halv døs , over den skrækkelige nat , han +havde tilbragt På deruPder==søen , og sPurgte hvor deruPder==P . var . heruPher==nu +vidste man altså , at deruPder==r . hed deruPder==P . heruPher==efter at have sovet +nogle timer og nydt god forplejning tilstod han , at +hans deruPder==navn var deruPder==s . , at han tilligemed deruPder==P . havde været +arresteret i N . N . fæsfNiNg ved østersøeN , hvorfra de +havde set lejlighed til at undfly . Han var for omtrent +et halvt år siden bleven arresteret for utroskab mod +sin principal , en købmand i en mindre by i Tyskland , +og indsat i byens fængsel . Bekendt med fangevogteren +fra sin barndom havde han fået flere små +friheder , som han til sidst benyttede til at gå bort en +dag , da fangevogteren af uforsigtighed havde ladet +porten stå uaflåset et øjeblik . Han skjulte sig nu i +nærheden af byen til det blev mørkt , og gik derpå til en +slægtnings hus nogle mile ude på landet . Her fik +han hjælp i klæder og penge , og søgte at komme til +Hamborg . +I buchen , hvor vognene dengang skiftede , kom han +ind i en kupe , hvor han uheldigvis blandt de rejsende +traf på — sin principal . Resten er ikke langvarig at +fortælle . Han blev på ny anholdt , arresteret og ført +til fæstNiNgeN N . N . , hvor haN skulle afveNte siN dom . +InituPinit==her kom han kort deruPder==tid efter til at dele deruPder==celle med deruPder==P . +Denne var arresteret som mistænkt for smugleri , og da +dette ikke var første gang , og hans smuglerier vare +så dristige , at han var en sand skræk for toldvæsenet , +blev der passet nøje på ham . Hang til smugleri +havde han taget i arv fra sine forfædre , familiens +navn var almindelig bekendt langs Østersøen . + +at sætte en så uforfærdet sømand sammen i fængslet +med en ung mand , der allerede havde vist tilbøjelighed +til at søge friheden , var næppe nogen klog handlemåde , +og deruPder==følgerne udebleve ikke . Aldrig så snart erfarede deruPder==P . +Af sin medfange , at han ventede 8 Års tugthusarbeide , +før han opmuntrede ham til i forening med sig +at søge friheden . Denne behøvede ikke mange overtalelser , +før han indvilligede , og nu var der altså kun +tilbage at finde en måde for dem at flippe ud på . +InituPinit==da deruPder==P . havde vundet sin deruPder==medfanges deruPder==fortrolighed , betroede +han ham , at han havde en meget fin lille Fil +indlagt i sålen på den ene af sine meget tykke sko . +I det vat , som fandtes i hans kastet , var der et papir , +som var overklæbet med et ætsende stof , tjenligt +til at afgive betydelig hjælp ved overfiling af jernstængerne . +Man kan således se , at han altid tænkte +på at være forberedt på eventuelt fangenskab og +flugt . +Tiden gik . Det strenge opsyn , som i begyndelsen +vedholdende blev holdt med dem , aftog lidt ; de fik tilladelse +til at gå på den almindelige arbeidssal , dog +med forbud mod at tale til nogen . Også dette var +beregnet ; man arbejdede der med at oppille tovværk , +og daglig at føre en lomme fuld deraf med sig tilbage +til cellen , samt at fabrikere et tov , var en let sag for +en smugler . Endelig var tovet færdigt — men hvorledes +skulle de komme ud af cellen og ud af forgården ? +En +søndag eftermiddag ringede det stærkt på vogteren +fra vore heltes celler . Da han kom til dem forlangte +smugleren at tale med dommeren ; han ville +bekende sin brøde . Da dette ikke kunne finde sted den + +dag på grund af dommerens fraværelse , måtte det opsættes +til næste dag , og vogteren , der var en godmodig +fyr , indlod sig i samtale med fangerne . De +klagede over , at der var så varmt i cellen , og bad +ham om at lade ventilerne og dørene på gangene +helt ned til gården stå åbne for at få frisk luft . +Han beklagede , at inspektøren var ude , og at overvagtmesteren +heller ikke var tilstede , for at han dog +kunne have skaffet dem nogen extraforpleining og måske +en extratur i gården . Fangerne hørte disse bemærkninger , +ytrede deres glæde over vogterens forekommenhed +og udtalte stor taknemmelighed for at få så +megen frisf luft som mulig . Da vogteren var gået , +begyndte smugleren sit værk . For cellen var der to +døre , hvoraf den ene ikke var tillukket nu . Med lethed +arbejdede han ved hjælp af filen , så at låsen svækkedes , +og med nogle stærke stød fløj døren op . Men +der var endnu langt tilbage , inden fangerne kunne nå +udenfor fængslets mure . +Begge fangerne toge skoene af og listede sig , efter +atter at have tillukket døren , op fil loftet . Her fandt +de lugerne åbne fil den indre gård ; fangevogteren +så de i samtale med sin familie i en lille have udenfor +fængselsgården , og da deres aftensmad allerede +for lang tid siden var tildelt dem , og da eftersynet , +som almindelig fandt sted om aftenen , først ville blive +foretaget , når overopsynsmanden kom tilstede , formodede +de at have nogle timers frist . Ved at undersøge +loftslokalerne fandt de det værelse , hvor fangernes +klæder opbevares , og her henstod s . ' s kuffert . Nøglen +var i , og hurtig samlede de en bylt klæder og andre +fornødenheder i et tørklæde , og nu gik de rundt på + +loftet for at finde et passende udgangspunkt . Endelig +fandt de , at de måtte gå ud af den luge , som førte +ned til baggården , således at de mulig kunne slippe +ild gennem inspektørens have . De målte tovet , og +til deres store glæde fandt de , at det var tilstrækkeligt +langt . +Endelig var tovet forsvarligt fastgjort , og nu lod +smugleren sig først fire ned , idet han samtidig førte +bylten med sig . +Da han og derefter s . vare komne ned , befandt de +sig på taget af en lille bygning , som vendte ud til +den nævnte have , men til deres skræk opdagede de +mellem haven og landevejen en kanal . Bygningen , +de stod på , var omtrent 8 alen høj , og den letteste +måde at undslippe på , var at springe i vandet og +svømme over på den anden side . +Dette foreslog smugleren , men s . , der var bange +og ikke kunne svømme , nølede med at give sit samtykke . +Medens han stod og betænkte sig , greb smugleren ham +om livet og sprang ud i vandet med ham . Kæmpestærk +og en dygtig svømmer , som han var , lykkedes +det ham at bringe sin lidelseskammerat velbeholden i +land . Bylten med klæderne gik naturligvis tabt , men +smugleren og hans ven vare i frihed . +Mørket var faldet på , og de begave sig straks til +smuglerens hus , omtrent 1v , mil derfra , hvor familien +naturligvis blev meget overrasket . +De turde ikke opholde sig længe , men gjorde aftale +med smuglerens Broder om at træffe ham næste nat +et sted i nærheden ved stranden , hvor han da skulle +have en båd i beredskab , for at de dermed kunne +flygte videre . Derpå forlod de smuglerens hjem , + +efter at han havde forsynet sig med penge og lidt +proviant , og gik tik en 2 mil derfra liggende skov , +hvor de skjulte sig til næste aften . Da natten faldt +på , gik de til det aftalte sted , hvor broderen ganske +rigtig ventede dem , og efter en hjertelig afsked med +denne satte de fra land , for i den lille båd at foretage +rejsen over Østersøen . Det var oprindelig hensigten +at tage over til Sverig , men de blev førte herop +af vinden , og da smugleren bemærkede , at det engelske +dampskib gik herind på reden , anså han dette for +en gunstig lejlighed . Overfarten havde været meget +anstrengende og varet i 2 nætter og 1 dag , og oet +måtte kun tilregnes smuglerens raskhed og dygtighed +i sin sømandskunst , at de kom velbeholdne hertil . +Da derefter smugleren blev forhørt , ville han aldeles +ikke kende noget til den as hans kammerat afgivne +forklaring . Efter at politiet havde telegraferet +til alle østersøiske havne om oplysninger og navnlig +til N . N- , fremkom også derfra bekræftelse på s . ' s +forklaring . Desuagtet vedblev smugleren sin påstand . +En af de yngre betjente , hvis tjenesteforretninger +ofte bragte ham på toldboden , fik at vide , at +en deruPder==skibsProvianteringshandler i sin deruPder==tid , da deruPder==P . førte +en skonnert , havde handlet med ham , da han med sit +skib var her i havnen . Den handlende havde endog +et deruPder==bevis ihænde fra deruPder==P . , og ved at lade deruPder==P . skrive nogle +linier , viste hans håndskrift sig at være fuldkommen +lig den , hvormed beviset var skrevet . Han vedblev sin +nægtelse , ja endog da hr . F . , den omtalte handlende , +der var tilkaldt og bestemt havde genkendt ham , tiltalte +ham og erindrede ham om det skyldige beløb . Men +endelig kom der da et bevis , som han ikke kunne modsige . + +iNitupiNit==fra N . N . iNdløb 2 dage efter 2 fotografiportræter +på de efterlyste forbrydere , og nu nægtede +smugleren heller ikke længer sin identitet . +Han fortalte nu , hvorledes han gentagne gange +havde været anholdt som mistænkt for smugleri og +at hans fader i mange år forud med held havde +drevet denne trafik . I sin tilståelse forklarede han , +at det kun var af hensyn til den unge mand , at han +standsede her på reden , thi han frygtede for , at +hans ledsager ikke kunne udholde endnu en nats anstrengelser . +Som vinden var ville han med lethed +have ført sit skrøbelige fartøj til Frederikshavn eller +Skagen , hvor han håbede ubemærket at kunne have +gjort landgang . +Jeg havde lejlighed til at tale med smugleren i +fortrolighed , og det var et hjerterørende syn at se +den kraftige sømand græde , når han talte om sine +kære små sønner . +Måske mine læsere er trættede ved smuglerens +historie — jeg kan også nu slntte med at tilføje , at +begge de undvegne fanger kort efter blev oversendte +til N . N . , ledsagede af 2 overpolitibetjeNte , idet rejseN +gik over Malmø og Stralsund . Fangernes skæbne var +respektive 8 Års tugthusarbeide for s . og 5 Års +inituPinit==fæstningsarbeide for deruPder==P . + +en hemmelighed . +„ Hvem er den herre , som ledsager dem ? “ — spurgte +jeg en bekendt , jeg en aften mødte på en basar i +1864 , der afholdtes i et velgørende øjemed . „ Altid +nysgerrig “ , var svaret , „ forresten kan det dog måske +interessere dem at få at vide , at det er en amerikaner +ved navn gray , udsendt af de konfødererede — ja , +hvorfor , det forstår jeg ikke . “ +Manden lignede påfaldende en tysker , som jeg +tidligere havde mødt i Amerika , og skønt det var mange +år siden , genkendte jeg ham , så snart jeg blev forestillet +for ham . Vor samtale henledtes på forskellige +ting , men mandens adfærd var besynderlig , og jeg +trak mig tilbage for at iagttage ham her og ved senere +lejligheder . +Den næste dag søgte jeg oplysninger om ham , og +disse satte manden i et meget mystisk lys . Han var +ankommen få dage forud og havde taget ophold i +et mindre hotel i Nyhavn . Han var kun tarvelig , ja , +næsten lurvet klædt , førte kun en lille vadsæk med sig +— han syntes derfor ikke at kunne være engageret til +at rejse i den konfødererede regerings tjeneste . +Snart erfaredes det , at han søgte at „ slå “ hos +forskellige højtstående familier , og at dette var lykkedes +på flere steder . +Han søgte kredit hos en stræder i nærheden — +det lykkedes ham også som udlænding og „ Gesandt “ +— og han fik sig en bedre klædning . Skræderen fik +derimod ingen penge . +Nogle dage efter indfandt en herre sig hos mig + +på politikammeret og bad mig at ledsage sig til det +omtalte hotel , da han meget ønskede en forklaring af +mr . Gray . +På vejen fortalte den fremmede mig , at han +vidste , at jeg på flere steder havde spurgt om pågældende +gray , som vexelvis , formodentlig af rangsyge , +— kaldte sig kaptajn og oberst . +Han havde flere gange modtaget besøg af gray , +som ønskede at sælge en opfindelse på at tilberede et +galvanisk stof , som kunne benyttes til at forsølve sager +med således , at de blev fuldstændig lig ægte sølv . +Pågældende , som var juveler , havde også halvvejs +indladt sig med gray , og da denne samme formiddag +havde været hos ham , var han et øjeblik bleven kaldt +ud af sit kontor , og imedens havde mr . Gray set +lejlighed til at tilvende sig et etui , indeholdende en +kostbar brystnål . +Juveleren kom tilbage og tilbragte omtrent en times tid +med , i forening med gray , at eksperimentere . Derefter +fjernede gray sig , som om intet var passeret , og +uagtet etuiet havde været placeret ligefor juveleren +på bordet , bemærkede denne dog ikke dets forsvinden +før flere timer efter grays bortgang . +Han ilede straks til hotellet , men fik den besked , at +mr . Gray aldrig kom hjem før kl . 7 om aftenen . Nu +var det , at vi skulle besøge ham . Men fuglen var +fløjet . Hans vadsæk var imidlertid uaflåset efterladt +i værelset , og man forsøgte nu af dens indhold at +forskaffe sig nogen kundskab om , hvem manden egentlig +var . Der fandtes engelske breve fra næsten alle egne +af Amerika adresserede til kaptajn , oberst eller Major +gray , andre til mr . Thomsson , atter andre til i . Jester , + +esq . Liverpool — , de fleste breve vare adresserede til +sidstnævnte sted , medens atter andre vare adresserede +til London , Paris , Berlin og mange andre steder kost +restants , så at manden måtte have ordnet sin tur +forud og stå i stadig korrespondance med nogen . Af +brevene fremgjjk det , at han blev anmodet om pengebidrag , +uagtet det af andre korrespondancer syntes , +som om han stadig var forfulgt . Hans øvrige korrespondance +tydede på , at han agtede at udgive et værk , +af hvilken natur var det imidlertid umuligt at fatte . +Forøvrigt kunne man ingen oplysning få , og da det +den aften var for sent for eftersøgning hos pantelånere +og juvelerer , så skiltes vi ad . Tidlig næste +morgen begyndte atter forfølgelsen . Man fik snart +underretning om , at gray var « frejsf med middagstoget +til Korsør , og på flere steder havde forsøgt at +pantsætte den stjålne juvel . +Manden var altså en rejsende tyv , og hans forretninger +havde formodentlig ikke været meget glimrende +i den sidste tid , thi ellers havde han vel sørget for en +gentilere optræden . At han imidlertid var en begavet +mand og forhen havde været i karriere , det mindedes +jeg tydeligt , men hvorledes han var kommen i denne +situation , var mig uforklarligt . På hotellet havde +han fortalt , at hans kuffert var bortkommen for ham +i Hamborg , og havde meget beklaget , at han derved +havde mistet såvel klæder som særdeles vigtige papirer . +Der blev naturligvis sendt en opdagelsesbetjent +til Hamborg , men denne vendte snart efter tilbage uden +resultat . +Omtrent 6 uger senere modtog den bestjålne brev +fra en hamborgerjøde h . , boende i stubbenhuk , som + +tilbød ham at forskaffe ham det stjålne smykke for +en sum af 800 rigsdaler . Uden at underrette politiet afrejste +han uopholdelig til Hamborg og trådte i forbindelse +med jøden , med hvem han dog ikke kunne blive +enig om afståelsessummen . Jøden påstod , at han +havde købt det af en fornem Russer , som havde opgivet , +at juveleren under russerens ophold i København +havde tilbudt ham 600 rigsdaler . for smykket . Da +juveleren indså , at det var umuligt for ham at få +fat i smykket , besluttede han sig til at forlange politiets +medvirkning . Et par opdagelsesbetjente afsendtes +for at assistere ham , og jøden blev anholdt af hamborgerpolitiel . +Jøden opgav straks sin hjemmelsmand , +boende i wandsbeck . Man fandt også denne mand , +en ældre Russer af et nobelt ddre , og en personlighed , +som røbede , at han havde tilbragt sit liv i mangeartede +forhold . Han tøvede ikke med at fortælle , at +en sachser ved navn Schwabe , som han i sin ungdom +havde lært at kende ved universitetet i Jena , +havde henvendt sig til ham og anmodet ham som +mellemmand at foranstalte salget af et meget kostbart +smykke , som han , der for videnskabelige studiers +fremme havde opholdt sig nogen tid i København , +deNgaNg ville have solgt til juvelerereN N . N . , dersom +denne ville have givet ham 800 rigsdaler . derfor . +Nu var hans nød bleven alvorligere , vinteren stod +for døren , og han måtte til enhver pris afsætte +sin skat . +Russeren havde nu henvendt sig til jøden , og denne +var pr . Kommission trådt i forbindelse med juveleren +her i byen . +Hvor sachseren Schwabe alias amerikaneren gray + +var , det vidste russeren naturligvis ikke . Han kom +stundom til ham om aftenen , efter at det var blevet +mørkt , men hvor han boede , det kunne man ingen +underretning få om . +Årvågenheden blev ikke lønnet med noget heldigt +resultat , og en måned efter vendte opdagelsesbetjentene +tilbage til København i forening med juveleren , som +jo egentlig selv havde fundet sin juvel . +Hvad der blev af gray , det forblev en hemmelighed , +hvorimod vor ny ven , russeren , et år senere +atter dukkede op i en større sag . +Sølvtyven . +For en del år siden var landet hjemsøgt af en +mand , som med en påfaldende dristighed forøvede +indbrudstyverier , snart i en provinds , snart i en anden , +uden at lovens håndhævere kunne gribe ham . En +tilfældig omstændighed ledede imidlertid til hans opdagelse , +han blev anholdt og inddømt til 16 Års +tngthusarbeide . +Da han blev løsladt , skulle han som sædvanlig +føres til den kommune , hvor han hørte hjemme , men +han havde opsparet sig ikke mindre end 400 rigsdaler . og +ytrede lyst til at rejse til Amerika . Dette ønffe var +der naturligvis ingen , der havde noget imod , men +årstiden var uheldig , og han blev derfor rådet til +at vente her i byen nogle uger til skibsfarten fra + +Hamborg var mere regelmæssig . Han fandt imidlertid +ingen lyst til at vente og blev derfor sendt bort , idet +man antog , at han nok passede at komme bort fra +Hamborg , han var jo en løsladt fange , som havde +udstået hele sin straffetid , og ville vel ikke så snart +begynde igen . Han rejste . Et par måneder efter +meddeltes der fra nordre Birk om nogle hurtig på +hinanden udførte indbrudstyverier hos nogle af beboerne +på strandvejen . Kosterne blev eftersøgte her , +men man fandt intetsteds noget spor af disse . Kort +efter anmeldtes dristigt udførte indbrudstyverier her i +byen , men intet spor af kosterne . Politiets største +årvågenhed blev sat på prøve , men der kom kun +idelige meddelelser om ny forbrydelser , og intet spor , +ikke det allerringeste var at finde . Omtrent i juni +måned meddeltes der underretning fra skjelskør egnen +om et indbrud i en kirke , hvor blandt andet et par +meget svære alterstager vare stjålne . Et par dygtige +opdagere blev sendte derned , og de oplysninger , de +samlede på stedet , havde i ethvert tilfælde nogen +værdi . Tyven havde for at skaffe sig adgang til kirken +båret en stige omtrent vz mil fra det sted , hvor +den var borttaget . Ved at ituslå ruden , hvorved +han banede sig vej ind ad kirkevinduet , havde han +benyttet en klud oversmurt med grøn sæbe , og efter +at have skåret ruden ud , trykket det løsgjorte glas +til sig med sæbekluden , hvorved han undgik al støj . +Beboerne af landsbyen kunne for øvrigt ikke give nogen +oplysning ; men bemærkede , at dagen før tyveriet +blev begået , havde en ældre mand , som foregav at +forhandle kniplinger og bomuldstøi , af hvilke sager +han medførte en prøvebog , besøgt byen . Han havde + +ytret lyst til at se den smukke kirke indvendig . Synet +af den havde gjort et godt indtryk på ham , da han +passerede den på landevejen . Dette hans ønske blev +opfyldt , og han var bleven lukket ind og ud af bagdøren , +idet hans vejviser havde sagt , at nøglen altid +sad i hoveddøren , hvilken også af tyven var bleven +benyttet til udgang . Betjentene fremviste et portræt +af den fange , jeg før omtalte , som afrejst til Hamborg , +men bønderne genkendte ham ikke , for han havde jo +intet stjæg . Måden , hvorpå hans tyverier vare +udførte , navnlig det her nævnte kirketyveri , var særegen +for den løsladte fange , som vi ville kalde X , og +man var nu vis på , at han var den længe eftersøgte +tyv . Omtrent en uge senere meldtes der fra et af de +kongelige slotte i omegnen , at dersteds var begået +et meget dristigt tyveri , thi tyven havde forøvet sin +gerning ved højlys dag i et værelse , hvori han var +steget ind frahaven og havde fra et bord sammesteds borttaget +et Gulduhr , nogle nipssager samt en brosche , +som havde et særligt kendemærke . At politiet under +disse omstændigheder anstrengte sig af yderste evne , +er selvfølgeligt . Forskellige hold blev udsendte i +landet , og såvel Jylland som øerne blev gjennemstreifede +tilfods for mulig at opspore den Aland , man +så vel kendte , men hvis gådefulde tilstedeværelse og +forsvinden man ikte ret kunne forklare sig . Aledens to +betjente holdt stadig opsyn med dampskibene i Korsør , +Helsingør , Helsingborg og Malmø , var der allerede +længe forud afsendt en overbetjent og inspektionsbetjent +til Hamborg , hvor de underhånden undersøgte +X . s forhold , siden hans ankomst dertil . Man fik snart +at vide , hvor han havde indlogeret sig efter sin ankomst . + +snart erfarede man , til hvilken udvandreragent +han havde henvendt sig , og nu gik det rask med oplysninger . +Han havde været nødsaget til at opholde +sig der omtrent 4 uger for at komme bort . Imidlertid +havde han gjort bekendtskab med et dansk fruentimmer , +som opholdt sig i en derværende privatanstall , havde +udkjøbt hende deraf og en tid levet sammen med hende . +For nogen tid tilbage havde man tabt begge personer +af syne , dog var der enkelte , som da de tilspurgtes , +ytrede , at de havde set X . fornylig . Politiets +udsendinge vare begge dygtige mænd , som nok kunne +løse opgaven , dersom det var muligt . Overbetjenten +udgav sig for udvandreragent herfra byen , navnlig +fordi han ikke talte videre godt tysk ; inspektionsbetjenten +havde tidligere som håndværker arbejdet i +Tyskland i mange år , og besad i forening med sine +udmærkede kundskaber i sproget en personlighed , der +vanskeligt kunne bringe nogen til at tvivle , når han +udgav sig for hestehandler fra Holsten . De skiltes ad +og boede hver for sig , passede de steder , som det var +nødvendigt at holde oie med , og stod naturligvis i +stadig rapport til hinanden . +Daglig modtoge de meddelelser om ny tyverier +begåede her , samt beskrivelse over sager , som kunne +antages at blive falbudte i Hamborg . Betjentenes anstrengelser +lønnedes omsider , da de hos en juveler +fandt den tidligere omtalte , let kendelige brosche . +Man foreviste juveleren X . s portræt — og han gjenkjendfe +i det den person , af hvem han havde købt +broschen . Men hamborgerne er ikke så lette at få +noget ud af , og det blev senere meget vanskeligt at få +udleveret de købte stjålne sager . + +herhjemme fremkom der ikke noget spor af tyven . +Snart mærkedes hans virksomhed i nordsjælland , snart +i sydsjælland , men altid på herregårde og lyststeder +eller kirker — og altid med rigt bytte — sølv og +rede penge . På et lyststed ved Vedbæk sad et selskab +en aften i haven og spøgte om dagens helt , som +nn daglig omtaltes i bladene . Man var ved at skulle +gå til bords , da en af husets beboere bemærkede et +lysskær i sit soveværelse . Han gik derop , men da han +ingen fandt i værelset , gik han atter ned for at spørge +tjenestefolkene , hvem der havde tændt lyset . +Ingen vidste noget derom eller kunne forklare , hvorledes +det var gået til , og da den unge mand havde +slukket lyset og aflåset døren , tænkte han ikke mere +på den sag , før han , da han om aftenen gik til sengs , +på sit natbord fandt en lille seddel , tilsyneladende +udrevet af en lommebog , hvorpå var fkrevet med +blyant : „ De spøgte nede i haven om X . Han har +besøgt dem i aften , men ikke fundet noget , der var +værd at have . “ +Nu blev der allarm på gården , straks sendtes +der bud hertil , og så hurtig fle kunne , udgik der ny +strejftog til egnen , men ' forgæves . +Tyverierne begyndte nu at indskrænke sig til hovedstaden . +Man var overbevist om , at det var X . , thi +den dristighed hvormed tyverierne udførtes , var ham +egen — men hvor kosterne blev af , det var endnu en +gåde . Et af disse indbrud kunne måfle interessere +læserne . I en af hovedgaderne var herskabet bortrejst , +og opsynet med værælserne var anbetroet et ældre +fruentimmer , som familien i mange år havde kendt , +og om hvis troskab man ikke nærede tvivl . En aftenstund + +i juli måned indfandt der sig en ældre mandsperson +og spurgte om en familie , som ikke boede der i +huset . Han vidste at komme i så behagelig samtale +med den skikkelige tjenestepige , at hun tillod ham at +måtte besøge sig igen . Der hengik en hel ugestid , før +hun fik et nyt besøg — konversationen førtes altid på +trappegangen — og nu opfordrede han hende til at +foretage en spadseretur med sig på den smukke sommeraften , +istedetfor at sidde hjemme . Hertil var hun dog +uvillig , men han inviterede hende derpå med sig i +tivoli næste søndag . Tjenestepigen har vel tænkt , at +det aldrig kunne sorvolde hendes herskab nogen skade , +om hun tog sig en billig fornøjelse . Vi er jo alle +mennesker . Søndagen kom , og hun gik i tivoli med +sin ny ven . Han var meget beleven , gentil men ikke +flot , dog lod det til at være en „ rigtig pæn mand “ — +hendes eget udtryk . Af forsigtighed — damerne er +jo let udsatte for lommetyve — bar han hendes nøgler . +Man morede sig fortræffeligt , og da den galante kavaler +om aftenen tog afsked ved damens dør , blev man +enig om mange ting , blandt andet skulle man næste +søndag i dyrehaven . +Det må imidlertid bemærkes , at indbrudstyverierne +ingenlunde vare standsede . De forefaldt meget hyppigt +med 4 æ 6 dages mellemrum . +Vort par tog på den bestemte dag i dyrehaven . +Læseren ved jo nok af erfaring , at en smuk søndag +eftermiddag i dyrehaven er alt for behagelig til , at +ikke enhver københavner , som kan , tager anledning til +at ryste støvet af sig og trække frisk luft . Selvfølgelig +var der meget fuldt alle vegne . Da man skulle hjem +fra klampenborg-stationen , var der så megen tumult , + +at det ikke var så forunderligt , at Herren og damen +bleve adskilte i trængselen . +Således kan det hænde uden overlæg — men her +var det beregnet . Den stakkels tjenestepige kom først +meget sent hjem , og ventede ved husets dør at finde +sin „ gode ven “ , men fandt i stedet for at han , for at +spare hende ulejligheden med at lukke op , havde åbnet +døren med en af de nøgler , som hun af forsigtighedshensyn +havde betroet ham . For at hun ikke oftere skulle +ulejliges med at føre opsyn over herskabets sølvtøj , +havde han taget det i midlertidig bevaring . At udbyttet +af denne forretning ikke har været ringe kan +man se deraf , at han tillige stjal en torvekurv til at +bære det bort i . +Jeg ytrede , at han havde taget det i midlertidig +bevaring . +Tivoli havde besluttet at fejre sin stiftelsesdag med +giands og pragt , men det skulle være anderledes . +Regnen styrtede ned i strømme , den røde plakat gjordes +aldeles overflødig , man kunne ikke gå ud i den stærke +regn . Ud på natten blev det dog bedre vejr , og +den patrouillierende betjent foretog sig en tur langs +Kristi ans havns vold . Det forekom ham , at han i et +tæt Bustads nær ved amagerport bemærkede et lys , +ligesom fra en lygte . Da han stod stille for nærmere +at iagttage det , bemærkede han , at lyset skiftede plads . +Han turde ikke nærme sig stedet for ikke at vække opmærksomhed , +og han ventede derfor ihåb om at der mulig +kunne komme hjælp . Efter at have ventet en god times tid +kom der en inspicerende til ham , som han meddelte +sin opdagelse . Man tænkte naturligvis straks på X . +Og traf forholdsregler . Et par betjente blev fra de + +nærliggende gader i stilhed hentet til , og man søgte +at omgå lyset . Endelig kom man til stedet , hvor +man , da man kom nær nok , bemærkede en mand gravende +i jorden . Rask gik betjentene ind på arbejderen . +På tilspørgsel svarede han , at han i en drøm havde +fået meddelelse om , at der henlå en skat på dette +sted , og da han ikke turde betro nogen sin hemmelighed , +havde han besluttet sig til alene at undersøge , om +det forholdt sig rigtigt . Nogen bekræftelse troede han +at have fået , idet han netop , som betjentene kom til +ham , havde fundet et stykke af en sølvsie . Betjentene , +der troede at genkende X , mente dog , at det var +bedre , at denne søgen efter skatten blev foretagen i +vidners overværelse , og helst at der skete en meddelelse +til politiet , som vistnok gerne ville være ham +behjælpelig . +Drømmeren indså , at her ikke var noget at stille +op med indsigelser og fulgte med til stationen . På +politikammeret genkendtes han som den længe savnede +X . +Atter var en byrde lettet for de flittige opdagelsesbetjente , +af hvilke mange havde gennemgået hårde +strabadser . Som en kuriøsitet kan nævnes , at to betjente , +som i flere uger i træk havde vandret omkring +på landet fra landsby til landsby , i den grad vare +ukendelige , at da de i en købstad henvendte sig til +en embedsmand , ville denne ikke tro deres udsagn , +før de forskaffede fyldestgørende beviser herfra . Da +de kom hertil , lignede de et par rejsende „ Geseller “ . +Da udgravningen blev fuldendt , fandt man særdeles +mange as de stjålne koster . X . ' s forklaring var omstændelig +og klar , og for over 20 , 000 nd . s værdi i + +sølvtøj erhvervedes tilbage fra Hamborg , hvorhen han +omtrent hver 14de dag var rejst med sit bytte . Hans +elskerinde havde ikke været ham tro — hun havde forladt +ham kort efter , at han havde opofret sine i straffeanstalten +surt erhvervede penge for at redde hende fra +at føre et nedværdigende liv , og da han atter trængte +til penge , hengav han sig til sin gamle lidenskab , +hvorimod han med den lille sum , han havde opsparet +i straffeanstalten , kunne have nået Amerika og være +bleven et agtværdigt medlem af samfundet , og undgået +den straf , han forud vidste , der ventede ham — +livsvarigt fængsel . +Frigivne fanger . +Foråret var kommet . Solen havde fået kraft til +at rydde de store snemasser afvejen , og alt antog et +livligt præg , alt i den ydre verden — men indenfor +fængslets mørke mure herskede den samme tunge taushed +som før , og solen havde ikke kraft til mere end +at kaste en svag dæmring ind i den mørke celle . +Men også i fængslet gives der solskinsdage . Disse +ere imidlertid ikke afhængige af årstiderne , men det +er sådanne dage , på hvilke nådens sol viser sig +for den livstrætte fange . +Vor fortælling begynder den 8de April 1864 . +Det var vor konges fødselsdag — og det var +hans første fødselsdag som regent ; nådesolen antoges +derfor at ville glimre med dobbelt styrke . + +hvor mangt et suk rejste der sig ikke hin morgen +fra mangen angrende synder ? Dersom en alvorlig og +indtrængende bøn kan bedes af syndige læber , måtte +man vel antage , at hine ulykkeliges bønner måtte +være alvorsfulde og komme fra hjerterne . Hvor mangt +et dristigt håb blev ikke skuffet den dag , hvor mange +tårer fløde ikke den dag udenfor fængslerne af slægtninge , +som med tillid havde håbet på kongens nåde . +Men håbet blev ikke ganske beskæmmet . Kongens +nåde strakte til — ja hvor mange , det ved jeg ikke ; +men to for mord og manddrab inddømte fanger kender +jeg , som den dag løstes af fangeskabet og benådede +vandrede ud i livet . +Det er deres levnet før og efter fængslet vi ville +dvæle ved . +På en sådan nådens dag blive de fanger , for +hvem der er indgivet bønskrivelse om benådning eller +formildelse i straf , fremstillede for fængslets direktør . +En fange kan nemlig blive „ forfremmet “ , d . v . s . få +en formildende straf f . Eks . fra tugt- og rasphusarbeide +til forbedringshuset , og allerede dette anses +for en meget stor nåde . På den anførte dag var +der fem , som håbede at blive frigivne , men kun to +bleve de lykkelige ; de andre måtte vende tilbage til +sorgens bolig og afvente en anden højtidsdag . +Carl Severin var en gammel mand på næsten +50 år , da han atter åndede frihedens milde luft . +I 28 år havde han håret lænken om sin fod , og +aldrig klaget , aldrig søgt anledning til at bryde ud , +men stedse håbet på kongens nåde . I disse 28 +år var hans herkuliske kraft forvandlet til en henvisnet +skikkelse , men under de grå lokker læste man + +dog endnu jydens godmodige og ærlige ansigtstræk . +Han var ikke en af disse forhærdede forbrydere , hvis +list og underfundighed ofte har berøvet mange mennesker +hvile og ro for uger og måneder , men han havde +vist at være i besiddelse af for megen håndkraft til at +kunne have tilladelse til fri brug af samme . Da Carl +Severin blev frigiven , var det kun betingelsesvis . Kunne +han ikke forlade fædrelandet , så måtte han forblive +i fængslet . Men en flittig fange kan godt lægge sig +noget op i straffeanstallen , og således var det tilfældef +her . Carl Severin havde i 28 år foruden at +forunde sig lidt extra-forpleining , hvilket var tilladt i +straffeanstallen , haft lejlighed til ved overarbejde at +sammenspare sig over 200 rdl . , og det var mere end +nok for amerikarejsen . +Det faldt i mit lod at ledsage de to frigivne fanger +til det sted , hvorfra de skulle afgå videre til den ny +verdensdel . En aften , medens gamle „ Gnome “ dampede +ud gennem Kattegat , spurgte jeg mine „ Frifolk “ , +om de ikke ville fortælle mig deres historie , og efter +en lille opmuntring begyndte Carl Severin at få +munden på gang , noget hvortil han i almindelighed +var ten . +Han fortalte , at hans fader , en rig gårdmand i +vensyssel , havde holdt ham til bogen , og at han havde +havt i sinde at blive skolelærer . Dette opgav han dog +senere og forblev hos faderen og hjalp til på gården . +Han var stor og stærk og havde mange gode +venner . Af og til kom han med disse til gæstebud , +og han tilstod at have holdt meget af et slag kort +og et glas punsch . Således var han en aften kommen +med en del af disse unge venner til et bryllup , havde + +drukket godt og spillet højt . Der var opstået klammeri +mellem selskabet , det gik over til håndgribeligheder , +og her havde Severin , da han blev opirret og fortrædiget , +slået fra sig , så at to mænd senere afgik +ved døden på grund af de hårde slag , han havde +tildelt dem . +Da han gik hjem , besindede han sig ; blodet blev +kølet af , og han indså , at han ikke var sikker . Han +tog kursen mod Nørresundby , og næste dag var han +på den anden side af Ålborg . Med få klæder , +og kun med omtrent 50 rigsdaler . — hans spillepenge — i +lommen fortsatte han turen mod syd . I Århus +læste han i aviserne sit navn som efterlyst og erfarede +sin forbrydelse i dens helhed . Straks forlod han byen +og traskede videre . Omsider kom han til Ribe . Han +antog nu , at faren vel ikke kunne være overhængende , +og da det var i høstens tid , tog han arbejde . Tiden +gik , og han troede , at alt var glemt . Politiet var i +de dage ikke så hurtigt i sine bevægelser , og Carl +Severin kunne meget godt have gæstet sin faders hus +og forsynet sig både med penge og klæder før sin +rejse , uden at behøve at frygte nogen standsning fra +politiets side . +Men straffen udeblev ikke . I tårslev sogn , ikke +langt fra Carl Severins fødested , boede gårdmand +Jens Thyge med sin datter , Karen . Karen og Carl +havde lovet hinanden troskab gennem livet ; oa Carl , +der i grunden var et godt menneske , var bedrøvet , +fordi han ikke kunne få kundskab om sit hjertes veninde . +Længe gik han ængstet og bekymret , men endelig +tog han mod til sig og skrev til sin fader . Han havde +naturligvis ingen anelse om , at der kunne være fare + +for at blive opdaget ved at sende brev med posten — +men man havde dog haft sin opmærksomhed henvendt +derpå , og faderen måtte afhente sit brev hos øvrigheden , +læse det der , og opgive sønnens opholdssted . +Jstedetfor svar modtog Carl Severin besøg af en +politiembedsmand og — dermed var hans frihed endt . +Hans « åbenhjertige tilståelse kunne måske have gjort +fordring på medlidenhed , men to menneskers liv var +formeget — og hans dom lød på livsvarigt fængsel . +Vi have omtalt hans frigivelse , 6 gange forud +havde han været indstillet , men måtte vandre tilbage +til sit ensomme fængsel . Omsider var frihedens dag +kommen , og nu stevnede han mod det fri Amerika . +Uagtet de mange år havde påvirket hans ådre , +var han dog i besiddelse af ungdommeligt lune . Han +gik med stolte forhåbninger mod det ny fædreland , +og lykken har heller ikke svigtet ham . Et par år +efter døde hans fader , og han fik et par tusind daler +sendt til sig i sit ny hjem . Han ernærede sig som +jordbruger og var bleven en agtet mand i sin kreds . +For 2 år siden hørte man fra ham ; han havde købt +sig en ejendom i en dansk nybyggerkoloni i wiskonsin +og håbede at se en blid fremtid iinøde . +Hermed må vi slutte med hans fortælling , idet vi +tilføje , at den , for hvis skyld han udsatte sig for faren +ved at blive opdaget , i mange år med lønlig længsel +ventede på sin vens frihed , men et par år inden +hans frigivelse blev bortkaldt til det andet liv . +Den anden af de ved kongens nåde frigjorte fangerhavde +forinden sin fængsling begået en gerning , der , +hvis den blev fortalt her , endnu ville erindres af +mange . Ifølge et hans slægtninge givet løste vil + +jeg ikke berøre hans fortid , men skal indskrænke mig +til at meddele hans færd , efter at han var gengivet +til friheden . Hans udseende fortalte kun alt for vel , +at en nagende smerte langsomt pinte ham , og at han , +om end fri , var genstand for indre kvaler . Svagelig +af helbred havde han kun arbejdet , for så vidt det var +nødvendigt , og hans slægtninge hjalp ham bort . +Han havde ikke lagt sig nogen plan , et håndværk , +som kunne ernære ham , kendte han ikke , og han var i +det hele taget uheldigt stillet . Hans personlighed kunne +umulig indgyde tillid , og ubekendt med sproget var +der ikke gods udsigter for ham . +Da jeg for nogle år siden besøgte New aork , +måtte jeg , for at træffe en person , jeg søgte , oste besøge +disse lastens huler , som findes i Washington +street under navn af „ Umigrant boarding iwusss « . +På et sådant sted , hvor danske søfolk samledes , +traf jeg en tidligere straffet person , som genkendte +mig . Ved at tale lidt med ham erfarede jeg , at han +søer tilsøs som fyrbøder med et af dampskibene på +New Orleans . Blandt andet fortalte han , at han for +et år tilbage havde truffet en landsmand , som han +syntes tidligere at have set i forbedringshuset . Ved +at omtale hans signalement måtte jeg antage , at +han talte om den frigivne fange , jeg et par år før +havde ført ud af landet . Min ny meddeler fortalte , +at han havde truffet den danske mand i en kælder . +Han var husvild , uden penge og subsistensmidler . +Meddeleren havde derfor taget sig af ham og forskaffet +ham arbejde som „ Kullemper “ ombord på det skib , +med hvilket han selv ser . Han led meget af heden +og sank ofte afmægtig om ved sit arbejde . Meddeleren , + +der var vant til klimaet og arbejdet , hjalp ham oste +med vagterne . En nat , da han var gået op på +dækket for at afsvale sig , fandt han sin kammerat +stående ved rælingen og stirre ned i dybet . +„ Hvorfor går du ikke til ro ? “ fpurgte han . — +„ Jo , jeg vil straks gå til ro “ , svarede han , steg et +par trin op på hjulkassen , og inden min meddeler +kunne ile til , styrtede han sig ud i dybet . +Den ulykkelige var af heden bleven berøvet sin +forstand . +Et menneskeliv har ikke megen betydning for en +amerikansk dampskibsfører , og skibet fortsatte uasbrudt +sin fart . Det var jo kun „ a firsman « . +Om det var „ min mand “ kan jeg jo ikke påstå . +Meddeleren havde kun kaldt ham Johan , men tid og +omstændigheder talte for , af det måtte være ham . +En ven . +Pintseaften 18— var en af fæstningsslaverne i Varberg +beskæftiget med noget arbejde i inspektørens have . +Da vagtmesteren havde kukket fangerne ind , bemærkede +han , af der savnedes en i tallet ; man fik af opsynet +af vide , af denne slave , ledsaget af en opsynsmand , +var sat til et arbejde ude på vejen og dersor snart +ville følge efter . Da det varede noget længe , inden +han kom tilstede , tog man anledning til af se efter +ham . Man fandt ham også — men uden sin fange , +og siddende fast i kanalens mudder . Hans forklaring + +gik ud på , at Torben — således hed fangen — +pludselig havde slået ham omkuld og efter en kort +kamp kastet ham ud i kanalen , og da ingen havde +hørt hans nødskrig , havde Torben fået tid til at +undfly . Langt kunne han ikke være kommen , men borte +var han imidlertid . Man hjalp opsynsmanden op på +land og nu begyndte forfølgelsen . +Torben hasbeck var 30 år gammel . Han var en +smuk , kraftig mand , og man så , at bag hans grove +fangedragt skjultes der en karakter , som vistnok kunne +tiltvinge sig sine medmenneskers agtelse . +Han var eiheller nogen forbryder i ordets egenlige +betydning , han var et offer for sin hævn — skinsygens +hævn . +Men ulykken kan ofte medføre anledning til et +dybere fald , og således blev også Torben tvungen +af omstændigheder til handlinger han vistnok ellers +aldrig forhen havde tænkt på at begå . +Med sin unge hustru havde han boet i nogle år +som bestyrer på sin principals store fabrik „ Agnesminde “ +I småland . +Han var en dygtig mand med store forhåbninger +til fremtiden . +Da kom der til fabrikken en ung englænder som +ejerens medinteressent , og snart forstod Torben hasbeck , +at det ikke så meget var for fabriksdriftens +skyld som for hans unge frues skyld , at John Harrison +vedblev at udsætte sin rejse . Torben kendte sin +hustru , og en gentaget klage fra hende over Harrisons +påtrængenhed . gjorde ham rasende . Med lynets fart + +ilede han til dennes værelser og lemlæstede ham i den +grad , at lægerne længe tvivlede om livet . +Men han kom sig . Han var nedrig nok til at frigøre +sig ved en falsk forklaring , og Torben blev dømt +til i 6 år at henslæbe sin tilværelse på Varberg +fæstning . Hans hustru flyttede fra småland og opslog +med sin lille søn sin bolig i Varberg for dog at +være den elskede nær . +Dette var den fange , hvis flugt vi have beskrevet +ovenfor . Hans hele opførsel i straffeanstalten var +bleven til et ordsprog formedelst det tålmod , han +udviste . Han talte aldrig til nogen , men ofte , når +han stod på fæsfningsmuren og arbejdede , så man +hans øje tårefyldt , når han stirrede ud over byen +til det ham ubekendte sted , hvor hans hustru og barn +boede . At han ved tanken om hjemmet , under indtrykket +af kirkeklokkernes klang på helligaftenen , ved +at se sig ene med en mand han kunne overmande og +ude af skudvidde fra fæstningen , kunne lade hjertets +stemme overdøve pligtens , det var vel ikke utænkeligt +— , men det syntes mere end dumdristigt . I byen +måtte hans undvigelse være kendt inden en time , +og hvorledes ville han kunne komme bort . Vi skulle +se , at det lykkedes ham . +Torben var efter at have fået opsynsmanden ud +i mudderet , ilet gennem „ Plantagen “ til den yderste +del af haven , hvor han var steget over muren . Da +han sprang over var han heldig nok til at gøre det +på en tid , da ingen passerede chausseen . Men han +var jo i sin fangedragt . Der var altså såre lidet +håb om frelse — den første tanke , at ile til byen +og opsøge konen og barnet — ak , den var for længe + +siden opgivet . Han vidste , hvad fare det ville medføre . +Han gik ikke langt , før han slog ind på Marken , +og bag et hegn føgte han nu at fkjule sig ; thi han +vidste godt , at det ikke ville vare længe , før „ Sporhundene “ +Vare efter ham . Medens han stod der , faldt +det ham ind , at hans fangedragt var foret med et +mørkegrønt stof , -og ved at vende hele klædningen , +skaffede han sig hurtigt et forandret udseende . +Natten faldt fnart på . At det var denne , der +måtte benyttes til vandring , forstod Torben meget +vel ; men hvilken vej fluide han tage — til gøtheborg ? +Nej , der ville man søge ham ; thi hans principal , der +forøvrigt altid havde holdt af ham , boede jo der , og +man ville vel antage , at fangen ville bede ham om +hjælp . Til fabrikken i småland vovede han ikke at +gå , thi også der kunne man mulig søge efter ham — +etsteds måtte han dog ty hen . Da mindedes han , at +en af hans flinkeste folk i tidligere dage ved hans +indflydelse havde fået en god plads i Halmstad . +Hertil var vejen ikke lang , og der ville man dog +næppe søge ham straks . Afsted gik han da i nattens +mørke . Han var arkgst for at se sig tilbage , thi han +frygtede for at tabe modet , og da morgenen brød +frem , var han kun få mil fra Halmstad . +Da han aldeles ingen udvej havde til at skaffe sig +føde , var fristelsen stor , da han gik forbi en bondegård +og få , at adgangen til huset var fri . Men +hans sind blev dog lettet , da han , idet han trådte +ind ad døren , så en gammel kone pusle ved ildstedet . +Han henvendte sig til hende om en drik mælk , og fik +både den og et stykke brød . Han kunne ikke udtrykke + +sin tak og skyndte sig bort , for at konen ikke skulle +lægge mærke til hans underlige påklædning . +Pintsedags aften silde bankede det på hos „ Smedgesellen “ +Hakon Jønsson i halmsfad , og ikke lidet forundret +blev denne over at se sin fordums mester . Der +behøvedes ingen lang forklaring , og beslutningen fattedes +snart . Et lille dampskib afventede netop morgenens +frembrud for at afsejle tik København , og på +det rådede Jønsson Torben at rejse bort og forblive +i København , indtil man fik meddelelse fra konen eller +der blev truffet foranstaltninger til , at han kunne rejse +til Amerika . +Rig var Jønsson ikke , men villig til at hjælpe i +enhver henseende , og han fik snart , uden at hans familie +mærkede det , Torben påklædt i nogle af sine +egne brugte klæder , og fangedragten pakket sammen . +Den , mente man , var det bedst at skille sig ved på +søen ; thi om den blev funden på landet , kunne det +mulig give anledning til mistanke . Lidt rejsepenge +blev Torben også forsynet med , og da den næste dags +sol gik op over Sverig , havde Torben — vel ikke uden +sorg — sagt sit fødeland farvel . +Den påfølgende søndag finde vi den bekendte +inituPinit==fabrikeier deruPder==P . i deruPder==Gøteborg ivrig beskæftiget i sit Private +kontor . På gulvet leger hans sårige søn , Hannibal , +og på barnets utallige spørgsmål svarer faderen +tankeløst . +Lydløst åbnes døren , og som en skygge nærmer +den gamle tjener sig til Herren , som forskrækket springer +op , da Gustaf siger : „ Torbens hustru er ude og +ønsker at tale med Herren . “ + +„ Så , aldrig bliver man da fri for det tiggerpak ; +sig hende , at jeg ikke er hjemme . “ +„ Så skal da Gustaf lyve , “ udbrød barnet , som +hørte faderens svar , „ og du har jo selv sagt , at +menneskene må ikke lyve . “ +„ Jo , somme tider får det gå an , jeg vil ikke +tale med hende ; Gustaf , lad hende gå . “ +Men ordren var meddelt for sent . Torbens kone +var fulgt efter og stod i døren . +Gustaf fjernede sig . Med få ord fortalte den stakkels +kone , hvorledes Torben var undveget og at han +befandt sig i København . Ved en ven havde hun +fået underretning om hans flugt og den hjælp , der +var ydet ham ; men nu gjaldt det om at hjælpe ham +længere bort , og derfor var det , at hun kom fil den +tidligere principal og tilbød nogle få sølvsager , som +hun endnu ejede , fil pant for 50 rigsdaler . , som manden +måtte have . +Principalen var længe hård og truede endog med +at ville angive sagen fil politiet , men endelig blev +han rørt over konens sorg og lidelser , da hun fortalte , +hvorledes hun havde gået de 4 mil fra Varberg +og båret sit lille barn . Han lånte hende pengene +og ville ikke modtage noget pant . +Det ville tage for lang tid at fortælle det omstændelige +ved denne del af sagen . Torben var heldig +kommen fil København og meddelte sin ven alt . +Denne var rejst fil Varberg og havde der talt med +konen , som naturligvis havde været underkastet et strengt +forhør . Hun havde straks erklæret , at den eneste udvej +var at henvende sig fil fabrikherren og søge hjælp hos +ham . Vi have fortalt , hvorledes udfaldet blev . Pen8 * + + +gene sendtes fil Torben i København , og man trøstede +sig med , at nu måtte han vel kunne klare sig . +Han var en dygtig arbejder og havde straks søgt +og fået beskæftigelse heri byen . Lidt efter lidt blev +han bemærket , og man fandt ham anvendelig , hvorfor +man betroede ham større arbejder . I denne stilling +havde han det ret godt , og hans største sorg var , at +han ikke engang så meget som kunne høre fra sit hjem . +Til vennen i Halmstad frygtede han for at betro sig . +Det var hans ønske at komme til Amerika , men han +havde fået den ide at ville begynde en forretning selv , +og dertil behøvedes penge . Dette blev hans ulykke . +Uagtet han levede meget stille , kunne han naturligvis +ikke undgå at komme i berørelse med folk og +stifte bekjendtsfaber . Således kom han i forbindelse +med en landsmand , Wallin , som gik for at være en +rig mand . Han syntes at tage sig særdeles af Torben , +og vandt tid efter anden hans fortrolighed . +Omsider kom Torben frem med sin plan om at rejse +til Amerika , og spurgte vennen om , hvorledes man +på en „ let måde kunne få rejsepenge og . lidt til ' . “ +Efter Torbens senere forklaring har dog egentlig vennen +fået ham på tanker om at begå en forbrydelse . +Nok er det , lidt efter lidt modnedes tanken hos ham +om at skaffe sig adgang til sine principalers pengeskab . +Han betroede dette til Wallin , og i et tillidsfuldt øjeblik +fortalte Torben derpå hele sit livs sørgelige historie . +En +lørdag eftermiddag , da Torben hasbech skulle +opgøre sit regnflab med folkene og havde modtaget +ca . 500 rigsdaler . til udbetaling , kom han ikke i rette tid . +Man ventede indtil kl . 6 , og da nran ikke fandt ham + +i hans hjem , anmelvtes sagen til politiet . Her meddelte +man anmelderen , af man netop stod i begreb +med af underrette firmaet om , af Torben var i politiets +hænder , som anklaget for af være en udbrudt +fæstningsflave og samme dag af have frastjålet dem +et beløb af ca . 500 rigsdaler . +Hans „ Ven “ havde forrådt hemmeligheden og lønnet +hans fortrolighed ved af angive ham , efter først trolig +af have styrket hans plan om af begå en ny forbrydelse . +Torben blev ført tilbage til Varberg , men blev +på kongens nåde forskånet for tillægsstraf , og til +hans forbrydelfe her blev der taget henfyn , da han +et par år efter blev benådet af den svenske konge +og ved en ubekjendts velvilje hjulpen til Amerika tilligemed +familien . +„ Damerne “ . +„ Følg den dame , indtil hun er hjemme ! “ lød en +forbigående overordnets ordre en aften , medens jeg +gik ude i tivoli , „ meddel smig alt i morgen “ — og +jeg fulgte . Hvem var det ? Ingen , selv ikke de i demimonde-damernes +hemmeligheder indviede kolleger , som +jeg under touren traf på , vidste noget derom . Der +måtte altså være passeret noget mellem hende og en +eller anden på pladsen , som havde gjort hende mistænkelig . +Næste +morgen kendte jeg dog så meget af hendes + +nutidshistorie , at jeg turde påstå , at hun uden al +tvivl var årsag til , at en mand ved navn Adolf +Warner var „ skejet ud “ . Han var ansat i en af de +større manufakfurbutiker og havde indtil for nogle +måneder siden altid passet sine forretninger med +orden og ro , men siden det tidspunkt havde man bemærket +en sløvhed hos ham , som var uforklarlig . Man +havde også mærket , at han var fraværende fra sit +hjem til langt ud på natten , ja , ofte hele nætter , +uden at man vidste , hvor han tilbragte tiden , men +uagtet hans pårørende underhånden havde bestræbt +sig for at få oplysninger , var det ikte lykkedes dem +at trænge ind i hans hemmeligheder . Den bemeldte +aften havde en af opdagelsespolitiets embedsmænd , som +var underrettet om hans forhold , tilfældig iagttaget , +al han ved indgangen til tivoli havde talt med den +nævnte unge dame og derfor blev hun genstand for +iagttagelse . +Hendes navn var Henriette s . — hun var født i +Haderslev , men kom som lille barn hertil og var indtil +sit 15de år hos faderen , en arbejder på en større +fabrik heri byen . Da han var en net mand og havde +gode indtægter , fik hun som eneste barn en god opdragelse . +Snart efter hendes konfirmation døde hendes +moder , og Henriette , der var begyndt at gå på en +systue , var dels overladt til sig selv , dels under en +slags inspektion af en md . Hansen , en af moderens +veninder . Denne md . Hansen var af et tvetydigt +rygte , og Henriette , der foruden at være en meget smuk +pige i sit væsen og sin optræden havde noget særdeles +venligt og tiltalende , havde vistnok allerede længe været +udset til offer for md . Hansens planer . + +jeg erfarede inden ret længe , at Adolf Warner +flere gange daglig fås at passere det sted , hvor +Henriette arbejdede , og om aftenen ventede hende i +nærheden . Derefter toge de ud enten til tivoli , Frederiksberg +eller skoven og morede sig på en eller anden +måde . +Henriette var dog altid hjemme før kl . 12 . Faderen , +der siden konens død havde slået sig til drik , tog +intet hensyn hertil , md . Hansen var derimod mere hensynsfuld . +Det var dog ikke , fordi Henriette var så længe +ude , at madamen var vred , men det var , fordi hun +ikke ville indlede bekjendtstab med en ældre mand , for +hvem md . Hansen var agent — med andre ord , md . +Hansen var et af disse slette fruentimmer , som lokker +unge , uerfarne pigebørn til det første fejltrin , og derefter , +når deres ulykke er begyndt , giver dem anvisning +til fortjeneste på den mest nedværdigende og +oprørende måde . +For dette forhold var der naturligvis ingen anledning +til at afæske Henriette nogen forklaring , og der +hengik nogen tid , uden at der i denne blev foretaget +andet , end at man fik at vide , at Adolf Warner ved en +festlig anledning var set i Malmø eller på rejsen dertil +ledsaget en dame med en yderst elegant påklædning +etc . , og da hans pårørende nu ønskede at vide , om +Adolf havde givet hende disse sager , blev der afæsket +Henriette — thi hende var det , som han var set i +selskab med , — en forklaring . Til den optagne rapport +påstod hun , at hun ikke havde modtaget disse sager +af Adolf , som dog var hendes „ rigtige kæreste “ . Yderligere +forklarede hun , at hun nu var i tjeneste som +syerske hos en svensk dame , og at der hos denne ofte + +kom fornemme svenske herrer , til hvem enhver af de hos +damen arbejdende syv unge piger på en eller anden +måde stods i forbindelse . Således havde Henriette +stiftet bekjendtsfab med en grev lagerstrøm fra Skåne , +som syntes at være meget indtaget i hende , og med +hvem hun flere gange havde gjort udflugter , ja , engang +endog til Sverig , hvor de havde opholdt sig i „ Hotel +Svea “ i Malmø . Her havde hun også ved en anden +anledning truffet greven og havde da forladt Adolfs +selskab og ladet greven sørge for sig , thi — det tilstod +hun — greven var mere gentil . I den tid hun +havde kendt ham , havde hun ved Fru Cederberg , således +hed den dame , i hvis tjeneste hun var , modtaget +meget kostbare smykker og toiletgjenstande . Selv +havde hun aldrig modtaget noget af greven , men hun +vedgik , at han brugte store beløb til deres fælles fornøjelse , +når de vare ude sammen . Af Adolf modtog +hun derimod ofte beløb , som hun til ham foregav , at +hun anvendte til en del af sit toilette . Sandheden var +imidlertid , at hun indsatte en del deraf i „ Bikuben “ +For at danne sig en reservefond , hvormed hun i tidens +løb agtede at etablere sig som modehandlerinde — eller +som Fru Cederberg . +Det var kun i løbet af et par måneder , at Henriette +havde forandret sig så betydeligt og var blevet +moralsk fordærvet . Md . Hansen var den , som havde +henvist hende til Fru Cederberg , en dame , der boede +i et af de bedste kvarterer i byen , nær et stort hotel , +og som „ ernærede sig ved syning “ . +De seks andre unge piger , som på det omhandlede +tidspunkt fandtes i „ Fruens “ Tjeneste , vare alle på +en eller anden måde i hendes garn . + +hendes hus var samlingsstedet for en mængde +udenlandske herrer , men besøgtes ofte af rige og ansete +folk herfra , og hun modtog rigelige gaver af +disse for at lokke de unge piger i den mands vold , +som havde fundet behag i en af dem . Hun var et +klogt fruentimmer , der altid stillede sig således til +sagen , at hun ikke kunne tiltales derfor . +Der gik endnu nogen tid , inden der indtraf en +begivenhed , som , om den end ikke gav nogen dom +over dette stygge fruentimmer , dog udrev Adolf af +dette mislige forhold og mulig derved reddede ham +fra et ynkværdigt liv . +En dag meddelte Adolf sin fader uforbeholdent , +at det var hans faste beslutning at rejse til Amerika +og der gifte sig med Henriette . Faderen , der naturligvis +blev yderlig opbragt herover , søgte længe at overtale +ham uden nytte , og endte samtalen med at erklære , +at han ikke ville vide noget af ham , og at han +aldeles ingen hjælp ville yde ham , dersom han vedblev +med sin påstand . Derefter forlod de hinanden +i vrede . +Om aftenen var Adolf intetsteds at finde , og da +man næste dag endnu intet hørte fra ham , blev Henriette +afhørt . Hun forklarede , som altid meget ligefrem , +at hun den foregående aften havde modtaget et besøg +af Adolf , og at han havde sagt hende , at det var +hans bestemmelse at rejse til Amerika , hvor hun da +senere skulle komme til ham . For tiden kunne hun +ikke følge ham , han vidste ikke , hvad følgerne ville +blive af et skridt , han den dag havde foretaget , og +bad han hende at være tålmodig indtil hun hørte +fra ham . + +hvad der senere var blevet af ham vidste Henriette +ikke . Han havde været i meget eksalteret stemning , +men hun vidste ikke noget om ham . +Tilspørgselen om hun ville følge ham , når han +sendte bud efter hende , bejaede hun , idet hun tilføjede , +at det nok var været at gøre det for at redde sig fra +total undergang . Det ville jo blive enden på det +liv hun nu førte . +Nu begyndte der en vidtløftig undersøgelse om , +hvad Adolf havde foretaget sig . Jeg blev sendt til +Hamborg og erfarede der , at han var befordret ved +Knorr l ko . til Amerika via Liverpool , og medens jeg +afventede svar på min meddelelse herom var man +i København bleven underrettet om , at Adolf forinden +sin afrejse havde tilvendt sig nogle obligationer , tilhørende +hans principal , og solgt disse til — Fru +Cederberg for 1500 rigsdaler . Obligationernes værdi var +jo ikke dårlig , og Fru Cederberg , som anede uråd , +havde straks sat dem i penge igen , for ikke at blive +stoppet i tide . De lød på ihændehaveren , og hvorfra +kunne hun vide , at en så rig herre som Adolf — +således forklarede hun — havde stjålet dem . +Han havde sagt hende , at han var bleven uenig +med sin fader og nu ville rejse til Amerika . Disse +obligationer havde han arvet efter en gammel tante , +og ville overlade „ Fruen “ dem for spotpris , blot for at +få penge straks . Ordren lød nu : „ forfølg Adolf +til det aderste . “ +Afsted gik det videre til Søes , og jeg nåde Liverpool +netop aftenen før skibet , hvormed han skulle +rejse , skulle afgå . +Da jeg ud på natten trådte ind på hans værelse , + +trafjeg ham oppe og i selskab med en herre . Han +kendte mig personligt og hilste mig med de ord : +„ Nå , det er vel mig , som de vil hente ? “ +Det gjorde mig ondt for fyren , at jeg måtte bekræfte +hans spørgsmål , men jeg blev uhyggeligere +tilmode , da han forklarede mig , at han allerede var +under anholdelse . +I Liverpool havde han nemlig , gjort dristig ved sit +held , forsøgt på at udgive en af ham skreven anvisning , +udstedt i hans principals navn til dennes +agent i Manchester , og han var heldig sluppet igennem , +indtil han om aftenen , kort før min ankomst , blev anmodet +om at komme til den danske generalkonsul i +Liverpool . Her måtte han afgive forklaring , og det +viste sig , at generalkonsulen , Adolf uafvidende , var +interesseret i hans principals og manchester-agentens +forretning , og til ham havde derfor den „ brøker « , som +havde købt anvisningen , henvendt sig , hvorefter ler var +sket anmeldelse til politiet , af hvem han nu var anholdt . +Han +måtte derfor forblive i Liverpool , indtil hans +to måneders straf var udstået , og formodentlig har +en hjælpsom hånd været tilstede , da han blev fri der ; +thi han vendte ikke oftere tilbage til Danmark . +Om Henriettes skæbne er der ikke meget at sige +— det gik hende , som blomsterne ; medens de stå i +deres skønneste farvepragt , blive de beundrede , når +de er falmede , kastes de bort . Og Fru Cederberg , ja , +hun lever nu et „ tilbagetrukket liv “ ved hjælp af de +midler , hun erhvervede sig ved de mange ulykkeilge +ofre , som faldt i hendes garn , og hun har senere +ikke manglet efterfølgere i sit „ Fag “ . + +ågerkarlene +eller +greven af Monte Christo . +For en del år tilbage lå der i falkoneralleen et +enligt hus , omgivet af en stor have . Alt syntes at +være prisgivet til ødelæggelse . Gangene i haven vare +overgroede med græs og ukrudt , vinduer og døre +bare spor af , at de aldrig blev åbnede , og aldrig +så man nogen besøge denne forladte ejendom . Alan +sagde , at den tilhørte den rige grevinde s— , og at +det havde været hendes andlingsopholdssted som barn , +men at en af hende tilbagevist elsker havde aflivet sig +der , og at hun siden den tid aldrig havde været der , +eller villet lade den vedligeholde . +En dag , nogle år senere , blev beboerne deromkring +ikke lidet forundrede over , at håndværksfolk +vare i færd med at istandsætte huset . Rygtet , som +altid har travlt , fortalte nu , at grevindens føromtalte +elsker var bleven overrasket af hendes mand i en tete +a tete med hende i det nævnte hus og derefter var +flygtet til Frankrig , hvor han senere havde opholdt sig . +Nu skulle han og hans søn være komne hertil og tagne +til nåde af grevinden , de skulle nu bebo det „ grønne +hus “ , som det i daglig tale kaldtes . +Penge blev der i ethvert tilfælde ikke sparet på +for at omdanne det uanseligeß lille havehus til et +sandt feflot . +Haven blev hurtigt gjort ryddelig og anlagt efter +datidens smag ; bygningen blev malet , og fuldstændigt +inventarium bragt tilveie fra de bedste magasiner . + +snart var alt færdigt , kun beboerne manglede . Nogle +uger hengik engnu , og den gamle tjener , der formodentlig +nok kendte historien tilbunds , fortalte da en +dag , at nu var herskabet , hr . Poitrovitz og hans søn +Louis , ankommet . +Om herskabet vidste tjeneren ikke andet , end at hr . +Poitrovitz havde været bankier i Paris , men nu havde +trukket sig tilbage fra forretningslivet , for at leve i +Danmarks hovedstad , hvor han som ganske ung mand +havde opholdt sig i flere år ved et gesandtflab , og +af en agent var huset nu købt og listand sat for hans +regning . +I lang tid mærkede man intet til stedets beboere . +De levede stille og roligt , kørte ud engang imellem , +men modtoge sjældent besøg . Den gamle herre varen +høj , smuk mand , man ville intet øjeblik tvivle om , +at der flød aristokratisk blod i hans årer , hans hår +var hvidt , og hans blege , stærkt markerede træk vidnede +om , at han ikke havde undladt at „ nyde livet “ og givet +efter for sine lidenskaber . Sønnen var omtrent 20 år +gammel , høj , velbygget og megetimuk . Hans sorte , +lynende øjne , mørke hår og noget gulagtige teint +viste , at han var et sydens barn +vinteren kom . Det sædvanlige liv begyndte , baller +og soireer afløste hverandre . Overalt så man Poitrovitz +og hans , ' søn . Ingen salon syntes at være +lukket for ham . Han dansede ikke mere , men ved +spillebordet fandt man ham som en stadig gæst . +Louis nød derimod balsalens glæder med ublandet +fornøjelse . +Morgenen efter et sådant bal ville man have set +den gamle hr . Poitrovitz begive sig uden ledsager ind + +til hovedstaden . Han fortsatte ! sin gang , indtil han +nåde Brolæggerstræde , hvor han udenfor et smalt , +højt hus standsede og syntes at overveje , om det var +det sted , han søgte . Omsider gik han ind og vedblev +sin gang , indtil han nåde den øverste etage , hvor +en seddel på en dør viste , at her boede „ Peter +Carlsen , kommissionær “ . Hr . Poitrovitz bankede på , +og et lydeligt „ Kom ind “ bød ham selv at åbne døren . +Lad os træde med ind . Værelset er stort og smagfuldt +møbleret . Ved et skriverbord midt på gulvet +sidder kommissionæren , en ældre smuk mand , som idet +hr . Poitrovitz kommer ind , rejser sig og byder ham en +stol . +„ Nu , Carlsen , kan de arrangere den sag , som jeg +talte med dem om forleden dag ? Drengen begynder +nu at tage sagen alvorlig . “ +„ Ja , når jeg bliver anstændig betalt . “ +„ Hvad fordrer de ? “ +„ Tusind daler . “ +„ De er deres , men de må sørge for , at jeg ikke +kompromitteres . De ved , at hr . Petersen er en farlig +mand . “ +„ Ja , men meget rig , meget dum og meget skinsyg . “ +„ Det første er hovedsagen , — kror de , at de kan +få de 20 , 000 rigsdaler . af ham , før^ . Brevene blive ham +overbragte ? “ +„ Nej , brevene må jeg være i besiddelse af , når +jeg gør ham forslaget , ellers betænker han sig og angiver +os til politiet . “ +„ Nu vel , så kan vi jo forsøge med ham — behøver +han alle brevene straks ? “ + +„ Ja , — og hr . Poitrovitz — lad os være ærlige +mod hinanden , ingen kunster . “ +„ Kunster — hvad mener de ? “ +„ Naturligvis at brevene skulle være ægte . “ +„ De tvivler , Carlsen . “ +„ Ja , man bliver mistroisk , — der var engang en +lignende historie , — det var med en grevinde -- -- -- -- -- “ +„ Tak , Carlsen , det er altså afgjort , at de kan arrangere +denne sag således , at jeg får de 20 , 000 +rdl . og de sår 1 , 000 rdl . af mig ? “ +„ Ja , de kender mig jo af erfaring , de ved jo , +at de kan stole på mig , kun , som sagt , lad det være +ægte sager , de bringer — “ +„ De skal høre fra mig om en otte dages tid “ , +svarede hr . Poitrovitz , og idet han gik ud , fulgt af +Carlsen til døren , vedblev han med undertrykt stemme : +„ De 1 , 000 rigsdaler . er deres . “ +„ Og brevene skulle vandre over på Gammeltorv , +og du i tugthuset , din kjeltring , “ — mumlede Carlsen +idet han satte sig ned , — „ jeg skal dog nok få +hævn engang , — min gode hr . Greve ! “ — +læserne må nu følge vor helt , hr . Poitrovitz , omtrent +20 år tilbage i tiden , da ville de en aftenstund +træffe ham på en plantage i syd-carolina i Amerika . +Han var dengang i sin ungdoms blomstrende alder , +var nylig ankommen fra Frankrig til sit daværende +opholdssted , hvorhen han var fulgt med planteren +mr . Burham som lærer i fransk hos dennes eneste +barn , den 16-årige Lucie . +Han havde lært familien at kende i Paris og var + +antaget som lærer der , men blev så afholdt af familien , +at de opfordrede ham til at drage med til deres +hjem i den ny verdensdel . +Fran^ois Poitrovitz var født i st . Petersborg af +velhavende forældre , og var allerede tidlig kommen ti ! +En militair læreanstalt , hvorfra han udgik som officer . +Han var af en stolt og hovmodig karakter og nogle +år efter — hvorfor ved man ikke — havde han taget +ophold i Stockholm , hvor han gav undervisning i +mattematik . Man antog ham dog her for en russisk +spion — formodentlig ikke uden grund ; et år senere +skal han have opholdt sig i Paris og Tyskland , hvorimod +han først for ca . 30 år siden første gang fremtræder +som lærer hos et greveligt hersfab heri landet . +Også her blev han ikke længe , men var som sagt ved +det omtalte tidsrum hos mr . Burham på en plantage +i syd-carolina . +Den aften , vi træffe franyois Poitrovitz på dette +sted , finde vi ham i verandaen i selskab med mr . +Burham , hans frue og datter . Man røg og samtalede , +og navnlig fængslede Poitrovitz sine venners +opmærksomhed ved at fortælle om sit fødeland og de +mange steder , hvor han havde været . +Nogle timer senere syntes alle plantagens beboere +at være overgivne til søvnen . — alt var lukket , og +man kunne høre et blad falde til jorden . Det var +en af disse fljønne nætter i syden , hvor den , som +våger , føler fornyet liv ; thi luften er kølig og mild +at indånde efter den brændende dag . +Lidt efter midnat kunne man have set en hvidklædt +dame spadsere i havegangen nedenfor plantagen , ømt +/ + +lænende sig til en ung mand . Det var franyois potrovitz +og Lucie . +„ Jmorgen må du tale til fader — vort forhold +kan ikke skjules mere “ , siger Lucie , „ tænk , om Robertson +engang møder os , han er rasende forbitret på +mig og lurer kun på hævn . “ +„ Ieg har sagt dig , at jeg ikke vil tale til din +fader om denne sag , før der kommer breve til mig +fra Europa . Robertson er mig ligegyldig . “ — +„ O Frank , hvor du er grusom . — jeg vil ikke møde +dig oftere på denne måde , — ak , det er for sent . “ +Samtalen førtes i en dæmpet tone , og de vare +snart ved indgangen til verandaen . Havde de set tilbage , +ville de have bemærket en skikkelse , som sneg +sig fra busk til busk , bestandig nær dem . +Da Lucie efter en øm afsfedsscene havde forladt +Poitrovitz , vendte denne sig mod plantagens højre +fløj , hvor hans værelser vare , og forsvandt snart +mellem træerne . +Såsnart han var ude af syne , hørte man en +stemme råbe : „ Nanny “ . — en kvindelig skikkelse +viste sig , og havde det været dag , ville matt have +genkendt kammerpigen hos Lucie . Hun var en mulatinde +og havde været med familien i Frankrig . +Siden fran^ois poitrovikz var kommen i huset , var +der foregået en mærkelig forandring med dette barn . +Fra en livsglad pige var hun bleven stille og indesluttet +og talte sjælden fil nogen , og aldrig hørte man +hende synge de vakre „ minstrsl scmks « , hvoraf hun dog +kunne så mange , og hvormed hun ofte i fortiden +havde glædet sin lille mistrsss . +Hun var blevet forelsket i poitrovikz , og da hun bemærkede + +færholdet mellem ham og Lucie , gik denne +kærlighed over fil had . I sit had fandt hun en kraftig +støtte i opsynsmanden på plantagen , Robertson , +som længe havde elsket Lucie , men naturligvis ikke +turde fremføre sit ønske , og han blev selvfølgelig en +hadefuld fjende af „ Partiet “ , dog navnlig dets mandlige +del . +Den Asten , vi have beskrevet , var det bestemt mellem +Nanny og Robertson , at de skuldeloverraske Lucie +og poitrovikz ved deres stevnemøde ; men Robertson , +der var en ligeså ondskabsfuld mand , som han var +hæslig , havde imidlertid fattet en anden plan . +Da Nanny kom frem af sit skjul , fortalte Robertson +hende , at han havde bestemt den næste aften til +at føre den gamle Burham til stedet , og at denne da +i sit rasere vistnok ville skyde poitrovikz . Tildeels beroliget +ved denne meddelelse , forlod Nanny Robertson . +Da vi tabte poitrovikz af syne , gik han ganske vist +over mod plantagens højre fløj , men han gik ikke til +sin bolig . +Derimod drejede han til venstre og ind på sukkermarken , +hvor der stod en lille kottage , der var nettere +end de øvrige . Det var opsynsmandens . Døren stod +påklem , og da poitrovikz så dette , trådte han ind . +Han blev i den lille forsfue slående ret op ad muren , +og det varede ikke længe , før man hørte tunge fodtrin +nærme sig til hytten . +Det var Robertson . +„ Tag det , din sorte hund ! “ vare de ord , hvormed +han modtog den indtrædende , idet han jog sin dolk i +hans bryst . Robertson styrtede om , — en dyb rallen + +lod formode , at han et oieblik stred med døden . Snart +var alt stille . +Francois poitrovikz ilede ud og op til plantagen . +Han gik hen til et vindue i stueetagen , og da disse i +den varme årstid kun er tillukkede med et slags +jalousi , lykkedes det ham snart at gøre sig bemærket . +Nanny — thi det var ved hendes vindue — kom — +et tegn , og hun var udenfor . Kærlighedens magt er +stor , et vink af den elskede , og alt er glemt ! — +„ Nanny , frels mig , jeg ved , du elsker mig ! “ råbts +poitrovikz næsten højt . +„ Master elsker miss Lucie . “ +„ Nej , nej , min egen Nanny , jegsshar troet det , jeg +er ked af hende , lad mig komme ind i Burhams kontor +og skaf mig stalddøren op “ . Endnu nogle ord +veksledes mellem dem . Poitrovikz var meget spalteret ; +efterat han havde kysset Nanny flere gange , rev hun +sig løs fra ham og ilede ind . Snart blev en dør +åbnet , og poitrovikz havde adgang til den afdeling +af huset , hvor plantagens kontor befandt sig . Han +var godt kendt der . Snart havde han bemægtiget sig +guld og Sedler nok , og da han ilede ud , fandt han +udenfor havelågen Nanny med en hest . Sadlen er +mindre vigtig i Amerika , for et tilfælde som dette +kom den ikke i betragtning . +„ Følg efter mig , elskede Nanny , træf mig om en +måned i New Orleans i hotel — “ +Forinden Nanny kunne svare , var morderen , forføreren +og elskeren , fran^ois Poitrovitz , langt borte . +Da solen kastede sine første lysstråler over plantagen , +og dens sorte beboere rejste sig til arbejde , +bemærkede man snart , at der var noget galt på færde . + +negerne løb mellem hinanden , dog ingenlunde sorgfulde +over den nyhed , som bragtes dem om Robertsons drab , +han var nemlig almindelig forhadt . +Mr . Burham kom hurtig tilstede og bragte snart +olden i sagerne . Hans tab af penge var stort , men +tabet af Robertson , der i mange år havde styret +hans anliggender , lå ham dog tungere på hjertet . +Der forestod ham imidlertid smerteligere sorger . +Der blev straks foranstaltet en jagt efter Poitrovitz , +men naturligvis uden nytte . Man søgte ham forgæves +i New-orleans , charlestown og andre af sydens større +stæder . Han var og blev borte . +Det var atter nat . +I plantagens anden etage sad Lucie ved det åbne +vindu og stirrede ud over den aflade mark , som begrænsedes +af mississippiflodens klare strømme . Hun +hvilede sit smukke , lille hoved på sin højre hånd , +medens hendes venstre holdt et miniaturbillede op til +lyset , som stod bag hendes stol . +Det var fran^ois Poitrovitz ' billede . +„ O , så højt elskede han mig , at han myrdede sin +rival , — vil jeg atter få ham at se — ak , hvad vil +fader sige — “ +Hun fuldendte ikke sætningen , men kastede sig på +knæ ved sin stol og lagde hulkende hovedet i begge +sine hænder . +„ Miss Lucie , miss Lucie — mr . Frank er greben +i boton rouge “ , råbte en stemme bag hende lidt +efter . +Det var Nanny . Hun hadede nu sin herskerinde , +da hun troede selv at være genstand for Poitrovitz ' s +kærlighed , og antog derfor med rette at indgyde + +hende skræk ved denne efterretning . Endnu nogle ord +veksledes mellem dem , og Nanny fortalte , at franxois +Poitrovitz var bleven anholdt af sheriffen , netop som +han ville gå ombord på en dampbåd til neworleans . +„ Han +er altså fortabt , “ råbte Lucie . +„ Ja , stakkels mr . Frank , han vil blive hængt , “ ytrede +Nanny . +Dersom man kunne have set det uhyggelige smil , +som viste sig på hendes ansigt , ville man have fået +et begreb om hendes had . +Endnu sad Lucie nogle minnter nted hovedet begravet +i sine hænder , derpå ser hun op og ilede ud . +Nanny ville følge hende . +„ Lad mig være alene . Jeg må trække luft , jeg +kvæles herinde -- -- -- -- “ +Hun gik ud af haven , over markerne , ned gennem +plantagens strandparti , og snart kunne man ikke øjne +hende mere fra det vindue , hvor Nanny søgte at iagttage +hendes bevægelser . +Man så hende heller aldrig mere i live . Den +næste dag fandtes hendes lig opskyllet på mississippiflodens +strandbred . +Hun var det andet offer for Fran ? ois Poitrovitz ' s +skurkestreger . +Atter må læseren springe over et tidsrum af hen ved +10 år . +Vi ville da bede læseren at følge med ind til walbrook +i city-london . Her findes en del advokaters kontorer . +På et sådant , beliggende i en 3die etage , ville + +vi træde ind , og der træffe vi da to mænd i ivrig +samtale med hinanden , medens de ryge af små kridtpiber +ved kulilden . De synes meget fordybede i deres +samtale , og en masse papirer er udbredte på et +bord ved siden af dem . Den leldre er en statelig +mand på omtrent 45 år og bærer præget af en +„ business man “ , hvorimod den angre åbenbart er „ Faders +søn “ — kentlewan , som englænderne kalde det . +Den mldsfe var ingen anden end vor gamle ven , +fran^ois Poitrovitz . Tiden havde taget på ham , hans +ansigtstræk vare blevne markerede , og hans kolde , blege +træk viste , al lidenskaberne nu blev besejrede af beregningen . +Han +havde opholdt sig i London siden — — ja , +det vidste man ikke så bestemt . — rig var han , ja , +umådelig rig , og han spekulerede med sine skatte på +alle mulige måder , men var navnlig bekendt som +diskontør o : ågerkarl . Han lånte fjeldent ud under +200 pct . —- men det var også kun herrer med „ Ambition “ , +som gjorde forretninger hos ham . +Den angste var Benjamin Calvers , en rig godsejers +søn fra Irland , som forødte umådelige summer . +Når hans hjælpekilder vare udtømte , henvendte +han sig på ny til mr . Jenkins , som Poitrovitz her +kaldte sig , som også forstrakte ham — naturligvis mod +veksel , endosseret af faderen . Dette endossement vidste +mr . Jenkins , som vi nu ville kalde Poitrovitz for , meget +godt var falskt , men han vidste tillige , al faderen ville +indfri alt , hvad sønnen underskrev . +Det var ved et sådant forretningsforetagende , al +vi træffe dem samlede . +, Mt vel ben , jeg kan ikke gå ind på disse forretninger + +uden mod mere sikkerhed ; sådanne papirer +ere ubehagelige at have dersom de ikke betales i tide . “ +„ De ved dog , mr . Jenkins , at min fader ikke lader +mig gå til botany Bay for en lumpen bagatel af +5 , 000 lstr . — han vil dog i ethvert tilfælde redde +sit navn “ , svarede den unge mand . +„ Ja — jeg har erfaring for mig , ben “ , vedblev +Jenkins , „ hufk på John wilfons måde at behandle +mig på . “ -- -- -- -- - +„ Nej nej , Jenkins , fejlen var vel nærmest deres , +havde de ventet nogle dage , kunne John have skaffet +pengene — det gør mig ondt at tænke på den historie “ , +sagde Calvers , idet han rejste sig op — det var +dog mig , der forledte ham til at fkrive den veksel . “ — +„ Den nar , hvorfor skrev han ikke faderens i stedet for +onkelens navn . Og så at gå hen og jage sig +en kugle gennem panden for en sådan bagatel — ha +— ha — +„ Ti usling “ — råbte Calvers — husk dog på +Sarah Benton — kan ikke hendes ulykkelige vanvid +bringe deres samvittighed til at vågne ? “ +„ Ha , min lille ven , samvittigheden må en diskontør +ikke indlade sig med , “ — skoggerlo Jenkins — +„ vi tænke kun på guld . Hvad kommer Sarah mig +ved . John Wilson reddede sin faders penge ved at +aflive sig ; men jeg skal dog vel ikke hænge mig , fordi +hans kæreste bliver gal . “ +Calvers havde taget fin hat og var ved at forlade +værelset . „ Vil de få hente pengene i aften ? “ henvendte +Jenkins sig atter til Calvers , „ jeg skal endnu +for denne gang tage disse Veksler for gode , men husk , +min gode Calvers , næste gang — “ + +„ Jeg ville ønske , at jeg ikke behøvede deres hjælp . +— de er for flet til at indlade sig med , hvad vil de +gøre , om jeg ikke betaler dem om 14 dage ? “ +Jenkins gik hen til et pengeskab , som stod i værelsets +ene hjørne . Døren drejede sig på de velsmurte hængsler , +og fra et lille aflukke tog han en pakke ud . +„ Tik sir John Calvers — — ser de — — +hviskedee Jenkins idet han viste Benjamin Calvers pakkens +adresse . +Benjamin blev ligbleg , ilede ud af døren , idet han +råbte : — „ Jaften kl . 10 . “ +Aftenen kom . +Vi finde Jenkins i sit kontor bøjet over en mængde +papirer på hans skrivebord . Lampen oplyser værelset +fuldstændigt ; det synes , som om dets beboer ikke ynder +mørke . Måfle var han optaget af urolige tanker , +når han var ene . +„ Calvers kommer ikke — hvad mon der er i vejen +— — “ mumlede skurken mellem tænderne . I det +samme trådte en bleg , mørkklædt kvinde ind og lagde +lydløst et brev foran ham på bordet . +„ Hvad venter du på , Nanny “ , råbte han vredt , +da han havde læst brevet — „ gå “ . +„ Den unge herre venter på svar “ , hviskedee hun +sagte , „ vær god imod ham , du har jo gjort ondt nok +nu , og du er jo så rig “ . +„ Ti ! Dit sorte dyr eller jeg dræber dig , “ rasede +Jenkins vildt , „ jeg har nu født dig i 10 år , og du +vover bestandig at plage mig med dine bebrejdelser , +gå , eller du skal undgælde for det “ . +„ Ikke før jeg har hævnet mig “ , sagde Nanny sagte , +idet hun gik . + +da hun var gået , lagde Jenkins atter sine papirer +ned , tog derefter en lille pakke op af en skuffe +i sit pengeskab og lagde den på bordet . Han fremtog +derefter af sin bordsfuffe et lille pulver hvis indhold +han heldte i den vandkaraffe , som stod på bordet . +Da alt dette var ordnet , gik han hen til den tapetdør , +som førte ud til korridoren , og åbnede den . +Han fandt Nanny siddende ved udgangsdøren ; på et +vink åbnede hun denne og en herre trådte ind . +Da han havde nået døren til kontoret , standsede +han som for at betænke sig . Han trådte ind . +Han underrettede hurtigt Jenkins om , at han , som +Calvers havde omtalt i brevet , var sendt af b . Calvers +for at betale 5 Veksler og fremtog sin tegnebog for +at optælle pengene . Pengene vare optalte , vekslerne +udleverede . +„ Og nu gamle skurk , “ udbrød den fremmede pludseligt , +idet han rejste sig i sin fulde højde og med et +sæt over gulvet stod ved siden af Jenkins , som forskrækket +for op , „ lad mig nu afgøre et privat anliggende +med dig . “ +Med disse ord holdt han Jenkins en sexløbet revolver +for øjnene . +„ Hvem er du ? “ råbte Jenkins , „ jeg kender dig +ikke “ . +„ Franøois Poitrovitz , alias Jenkins , kender du ikke +Georg Robertsons Broder , Harry , som du sparkede og +slog , da du var på plantagen hos mr . Burham . +Har du også glemt det knivstik , som du gav min +Broder hin nat ? “ +„ Harry Robertson “ , mumlede Poitrovitz alias Jenkins , +„ Harry Robertson , ja , det er ham . Hvad vil de ? “ + +„ Dit liv , din skurk — men først åbner du mig +det skab der , jeg vil have dine penge med . “ +„ Ha , ha , det er pengene du vil have , min lille “ , +begyndte Poitrovitz ligesom i håb om redning , „ det +er pengene , ja , der er ikke meget i skabet , måske +nogle tusind pund — men lad mig skrive en anvisning +på min bankier -- -- -- -- - “ +Robertson syntes at være bleven koldblodig , han +sænkede revolveren . +„ Skurk , hvad nytter dit usle liv mig , giv mig +dine skatte , og du skal få lov at leve . “ +Begge satte sig . Der førtes en vild samtale mellem +dem , dog var det navnlig Robertson , som havde ordet . +I samtalens hede greb Poitrovitz karaffen og +slugte med grådighed en slurk vand . +„ Fordømt “ , udbrød han , idet han slængte karaffen +hen ad gulvet , „ det glemte jeg dog . “ +Han støttede hovedet på hånden , stirrede en tid +lang hen for sig , medens Robertson tavs betragtede +ham . Endelig gjorde han et forsøg på at rejse sig , +men kunne ikke . Han faldt tilbage på sin stol , som +ramt af et slag . +Robertson rejste sig forbanset fra sin stol , gik hen +til Jenkins og rystede ham . +„ Enten er han ved at dø , eller også sover han +godt — det var formodenligt tiltænkt stakkels ben . — +du skal blive overrasket din kæltring , når du engang +vågner . “ +Robertson kaldte på Nanny og pegede hen på +Jenkins . +„ Alin gud , er han død ! “ +„ Jeg tror han sover ; hvad skal vi gøre ? “ + +Nanny havde , som Poitrovitz befalede hende , fulgt +ham , efter at han forlod plantagen hin nat , da han +dræbte Robertson . Hun havde gjennemstreifet det meste +af de forenede stater for at træffe sin elskede ven , og +omsider truffet ham i Baltimore . Herfra var hun fulgt +med ham til England . +Hun havde snart erfaret , at han ikke var den kærlighed +værd , som hun ofrede på ham , men hun vedblev +dog at blive hos ham og passe ham mere trofast , +end fremmede ville have gjort . +I de sidste par år havde han imidlertid behandlet +hende ligefrem slet og hensynsløst , og hendes lidenskab +for ham var kølnet . Hun ventede på en anledning , +som kunne berøve ham hans formue , da antog hun +atter at skulle kunne tilbagevinde ham . +Stakkels Nanny , hun vidste ikke , at dette umenneske +kun benyttede hende som et værktøj i sin hånd . +En dag blev hun tiltalt af en herre i en af smågaderne +i city . Hun gjenk ' jendte straks sin barndoms +ven , Harry Robertson , som hurtigt fortalte hende , +hvorledes han i mange år havde rejst fra sted til +sted for at finde Poitrovitz , på hvem han ville hævne +sig , eller i det mindste afpresse ham penge . +Robertson kom altså hendes plan til hjælp . Tilfældet +ville , at han „ på livet “ havde mødt Benjamin +Calvers , ja endog var dennes fortrolige , og havde , +da han hørte , hvorledes Calvers var indviklet i Jenkins +alias Poitrovitz ' s garn , besluttet sig til at få +lejlighed til at pine den gamle . +Han tilstod åbent sagens beskaffenhed til Calvers , +og i forening skaffede de penge tilveie , så at de +kunne møde ågerkarlens fordringer . + +aftenen kom , og vi have set , hvorledes han i sin +overraskelse og angst selv nød den sovedrik , som han +havde beredt for Calvers ven , i den hensigt at kunne +komme til at bestjæle ham . Vi forlod Nanny og +Robertson i det øjeblik , da de tvivlrådige stod ved +poitrovikz bevidstløse skikkelse . — — +de bare poitrovikz ind på hans seng , og Robertson +søgte nu og fandt også en betydelig kapital i +banknoter . Det var nok for ham , og tilfredsstillet på +denne måde forlod han huset . +Nanny vågede ved poitrovikz ' s sygeleje indtil den +næste formiddag . Endelig rørte han sig og ligesom +våndede sig i smerte . Han vågnede og klagede over +hovedpine . En læge blev kaldet , og poitrovikz måtte i +lang tid holde sengen . Lægen antog sygdommen for en +følge af sjælslidelser og anordnede ro frem for alt andet . +At opholde læseren her ville blive trættende , og vi +kunne derfor i korthed fortælle , at da poitrovikz efter +flere måneders sygdom omsider atter kunne tænke på +sine planer , fandt han kun bitre skuffelser . +Mange kostbare dokumenter vare borte . Største +parten af hans rede penge savnedes , og en skøn morgen +var også Nanny forsvunden med enffkke ubetydelig kapital , +som vederlag for „ Tort og møje “ . Derefter hengik +nogle år , i hvilke man ikke kendte noget egenligt til +poitrovikz ' s foretagender ; man ved kun , at han til +ubestemte tider blev set i Paris og flere andre steder +i Frankrig , Tyskland og Italien , navnlig ved badesteder , +hvor han tid efter anden ved sin mystiske personlighed +og sin flotte optræden erhvervede sig tilnavnet +„ Greven af Monte Christo . “ + +et år forud for nærværende fortællings begyndelse +træffe vi atter fran^ois Poitrovitz . Det var sommer . +Han havde opholdt sig i længere tid i Paris , og +vi træffe ham straks efter hans ankomst derfra til badestedet +i travemunde , hvor vi finde ham ledsaget af sin +søn — den samme , som vi have omtalt tidligere . +Det var aften . +Solen strålede endnu i havkanten , da vi på +altanen i det store kurhus finde d ' hrr . Poitrovitz +sammen , rygende deres cigarer og tilsyneladende noget +nedstemte . +„ Jeg opbyder alt for at bringe dig i selskab med +damer , min kære Joseph , du må oppe dig , være +mindre tilbageholdende , nærme dig mere , f . Eks . til +baronesse t— eller den smukke , lille frøken Caroline +p— , kort sagt , alt hvad der er nobelt , men hold dig +endelig borte fra al denne simpelhed , som findes her . +Jeg tog netop herhen , fordi jeg erfarede , at der ville +indtræffe meget fornemme partier . +„ Det er ikke adspredelser , jeg mangler — jeg længes +efter mit sydlige moderland og efter min moder . “ +„ Din moder — lever hun da endnu ? “ +„ Ja , kære fader , fkjøndt jeg vel kender deres +vrede , må jeg dog tilstå , at jeg ikke kan opgive +tanken om endnu engang at træffe min stakkels moder . “ +„ Nævn hende ikke oftere , Joseph , thi da må vi +skilles . Dig elsker jeg , thi du er god , men din moder +hader jeg -- -- -- -- - se , der går den rige grosserer k . ' s +frue og datter i haven , skal vi gå ned og hilse på +dem ? vi skulle i morgen aften til et spilleparti hos +dem . Det er en Pokkers charmant dame , den lille +frøken -- -- -- -- -- -- ikke sandt ? “ — + +Joseph svarede ikke , men ledsagede sin fader ned i +haven . Her skiltes de snart ad , for hver for sig at +søge sit . Den ældre valgte spillebordet , den yngre +søgte det smukke køn . +Badesæsonen var forbi , nogle måneders ophold i +Hamborg og Berlin , og vi møde dhrr . Poitrovitz i det +gamle grønne hus i falkoneralleen . +Læseren kender nu frantzvis Poitrovitz ' levnetsløb , +— at han var i stand til at begå en så slet handling , +som gav anledning til , at vi lærte ham at kende , +vil derfor ikke være forunderligt . +Det var hos Carlsen i Brolæggerstræde , vi traf +poitrovikz . Det lod til at de to vare gamle bekendte . +Hvorfra dette bekendtskab hidrørte , vide vi ikke . +Aftenen før den dag , vi have set den ældre poitrovikz +og Carlsen sammen , afholdt den rige grosserer +Petersen et glimrende bal i sin ejendom i —gade . +Alt , hvad der var ungt og smukt af den gentile +verden , var tilstede . +Medens fran^ois poitrovikz opholdt sig ved spillebordet , +var Joseph i de tandsendes rækker , og en opmærksom +iagttager ville have bemærket , at han særlig +søgte at behage husets unge og smukke frue . +Hun havde endnu ikke været herskerinde i dette +hus et helt år , og man påstod , at hr . Petersen aldeles +forglemte sin forretning for sin frues skyld . +Såmeget vidste man også , at fruen havde megen +villie i srt hus — og hende skyldtes de mange baller +og selskaber i denne vinter . +I et kabinet mellem bal- og spisesalen , finde vi +samme aften den unge Fru Petersen hvilende sig på +en af de Fløiels sofaer , som prydede værelset . I + +sin hånd har hun en frisk rose , noget usædvanligt +midt om vinteren . Hun stirrer tankefuldt hen for sig +og bemærker ikke , at en ung herre træder ind og nærmer +sig hende , før han vil tage plads ved siden af +hende . +Idet hun opdager ham , siger hun sagte : +„ Vogt dem dog , Joseph , husk på , hvor vi er . “ +„ Intet i verden kan forhindre mig fra at bringe +dem min tak for den lille billet i Morges — tak , +fandt de den lille seddel i blomsten ? “ +„ Ja , men gå — jeg tør ikke blive her . “ +„ Jeg har jo ikke fået at vide , når vi træffes . “ +„ På mandag . “ +„ Hvor ? “ +„ På samme sted , i Søndermarken . “ +„ Tid ? “ +„ Kl . 10 -- -- -- -- -- -- gå — gå , der kommer nogen . “ +Joseph stod ærbødigt foran Fru Petersen og ytrede +nogle ord om varme og håb om , at den smukke +viffe , hun havde tabt på gulvet , ikke havde lidt +nogen skade , da den ældre Poitrovitz fra balsalen +kom gående med hr . Petersen i en meget fortrolig +samtale . +„ Ah ! min nådige frue , “ udbrød poitrovikz med +varme , „ man hviler sig efter ballets anstrengelser . “ +„ Ja , hr . Poitrovikz , deres hr . Søn beviste mig +den artighed at ledsage mig hertil , — jeg var så +træt af dansen — nu tror jeg , vi må tilbage , før +de favne os . “ +Dersom man havde brugt sine øjne godt , ville man +have set den ældre poitrovikz trække et lille kort op af +vestelommen og lade det falde ved siden af sig . + +selskabet begav sig ud af kabinettet ; idet poitrovikz > +ville forlade det med hr . Petersen , ytrede han : +„ Det forekommer mig , at jeg ser et visitkort ligge +på gulvet , lad os se . “ +Han gik hen og tog det samme kort , som han nys +lod falde ned , op . +„ Det er besynderligt , “ ytrede den gamle skurk , +„ intet navn , kun tallet „ 11 “ og ordet „ Kom “ — det +synes at være en indbydelse til et stevnemøde . “ +„ Stævnemøde “ , udbrød Petersen , „ Stævnemøde , +mellem hvem ? “ +„ Ja , hvor kan jeg vide det , hr . Petersen , den gåde +må de løse selv . “ +„ Stevnemøde “ , mumlede Petersen , medens de gik +ind i spisesalen . +Omtrent en uge senere rullede en aften en elegant +ekvipage ud ad strandvejen . +Vi ville ikke betegne stedet nærmere , hvor den +standsede , men den ventede ikke længe , før en elegant +klædt herre trådte ud af en havelåge og stod ind i +vognen . +Kusken syntes at vide besked , thi straks efter vendte +han , og vognen standsede først ved det bekendte landsted +i falkoneralleen . +Morgenen efter finde vi Joseph Poitrovitz i sit +studereværelse . Han hviler sig på sofaen og synes +at være tankefuld . +Formt ham ligger en lille elegant brevtaske , som +han har taget op as skuffen i sit skrivebord , hvorfra + +han har fremtaget nogle sirlige billetter — øjensynligt +breve fra en dame . +I sine drømmerier vækkes han af sin tjener , som +meddeler ham , at en herre ønsker tale med ham . +„ Hvem er det ? “ +„ Han vil ikke opgive sit navn . “ +„ Lad ham komme ind — er min fader hjemme ? , , +' „ Nej , han gik vistnok til byen i Morges . “ +Såsnart tjeneren havde forladt Joseph Poitrovitz , +pakkede han brevene sammen , og idet han udstødte et +let suk , aslåsede han sit skrivebord . Derpå ringede +han . En sagte banken lød på døren , og ind trådte +en mand i sine bedste år . +„ De ønsker at tale med mig , “ udbrød Joseph , idet +han bød ham tage plads , „ hvad vil de ? “ +„ Bede dem være på deres post . “ +„ På min post , hvad mener de ? “ udbrød Joseph , +idet han blegnende rejste sig . +„ At de må vogte dem for flere stævnemøder +med en vis ung frue . “ — +„ De tager fejl , hvad er deres mening ? “ +„ Som jeg har sagt dem , de må være forsigtig +— min unge ven , de kender mig ikke , jeg kommer til +dem af lutter vensfab — mit vigtigste råd til dem +er , at de skal vogte dem for deres fader . . . “ +„ Min fader — vogte mig for min egen fader . . . “ +„ Ja , netop deres fader . . . Jeg bør ikke sige +mere her , men vil bede dem for hendes skyld at +tilintetgøre de breve , de har fået fra hende . “ +„ Hvilke breve ? “ +„ Vær dog fornuftig , unge mand , når de hører , +at jeg er underettet om , at de iaftes havde et stævnemøde + +med Fru Petersen , — når jeg siger dem , at +de i dag for ikke en time siden modtog et brev fra +hende , — vil de da endnu ikke erkende , at jeg er vel +underrettet og følge mit venlige råd , som jeg kun +meddeler dem af hensyn til deres moder . “ +„ Min moder — er hun her ? “ +„ Det ved jeg ikke , men jeg ved , at deres fader +for et par dage siden har modtaget brev fra hende , +og at hun nok truer ham med at komme hertil . “ +Samtalen fortsattes endnu nogen tid . Carlsen +vidste så vel at tale for Joseph , at han formåede +ham til samme aften at foranstalte et stævnemøde med +Fru Petersen , ved hvilket hendes breve skulle tilbagegives +hende , og aftvang ham det løfte , at ende denne +forbindelse . +Om aftenen var alt stille på det lille landsted . +Kun bag et eneste vindue skimtedes der et svagt lysskær , +og når vi træde ind der , finde vi den ældre +Poitrovitz ved sit skrivebord . Han er i færd med at +skrive et brev . Han standser ofte og kaster sig tilbage +på stolen som for at betænke sig . Endelig er han +færdig . +„ Hvorfor har han dog i dag taget brevene med sig ? “ +Udbryder Poitrovitz ved sig selv . „ Ja , ja , nu skal +Petersen dog i det mindste overraske dem ved det næste +møde , og så få vi nok brevene imedens . “ +Et par timer før dette foregik i Poitrovitz ' s arbejdsværelse , +foregik der en anden scene i den modsatte +del af huset . +Da alt var mørkt , ville man have set en mandsperson +indhyllet i en kappe træde ind af havelågen . +Han begav sig til den del af huset , hvor Josephs + +værelser vare beliggende , og idet han stødte hårdt +mod havesfuedøren , gik denne op . +„ Netop som jeg tænkte , “ mumlede han , „ jeg vidste , +at riglerne ikke vare satte fast . Nu til den unge +mands værelse . “ +Carlsen , thi ham var det , sneg sig sagte over en +korridor til Josephs værelse , og her fandt han ved +hjælp af en blændlygte snart den skuffe , hvori Joseph +om formiddagen havde skjult sine elskovsbilletter . +„ Godt “ , udbrød han , „ nu skal jeg redde dig , min +dreng , i morgen skal du få forklaring . Hvor dog +disse unge mennesker er tåbelige og uforsigtige . . . “ +Den næste dag om morgenen var Joseph ikke at +finde på sit værelse . Man ventede og ventede til ud +på aftenen , men han kom ikke . +Den ældre Poitrovitz gik “ ind til byen . Vi træffe +ham atter hos Carlsen . +„ Nu “ , siger Carlsen , „ har de så brevene ? “ +„ Jeg forstår intet af alt dette “ , svarede Poitrovitz , +„ siden i går har jeg ikke set Joseph , og ved at rydde +op i hans skrivebord , findes der ikke spor af breve . “ +„ Nej , det vil jeg nok tro , din gamle skurk , “ råber +Carlsen , idet han rejser sig og åbner en dør til et +sideværelse , — „ behag , mine herrer , at træde ind , +her er den mand , som jeg har anklaget . “ +Fran^ois Poitrovitz stod som forstenet , idet to politiofficianter +viste sig . +„ Hvad betyder dette . Din usling ? “ råbte han , +idet han sank ned på en stol . +„ Kun at de i lovens navn er arresteret , “ svarede +den ene betjent , „ for at have begået falsk . Deres + +søns Veksler , som er udstedte til firmaet i ) . L z . +Heri byen , er skrevne af dem , ikke sandt ? “ +„ Nej , det er ikke sandhed , det er den usling der +står , som har skrevet dem . “ +„ Ja , det skal vi nok blive enige om senere . Desuden +er der andre småting , hvorfor vi ønske deres +nærværelse . . . De vil måske også nægte , at de +har købt Carlsen til at stjæle nogle breve fra en vis +dame til deres søn ? “ +Poitrovitz svarede intet . Ligbleg blev han ført ud +af huset op til politikammeret . +Vi have omtalt , at Joseph Poitrovitz ikke fandtes +i sit hjem om morgenen . Han havde været hjemme , +men straks savtiet sine breve . Et øjebliks eftertanke , +og han troede , at Carlsen havde ret , da han advarede +ham mod hans fader . Han skrev nogle linier , forseglede +dem og ilede atter ud . +Nogle timer senere finde vi ham igen hjemme , +hvilende på sin sofa . Men han har ingen ro . Hvert +øjeblik farer han op og går raskt over gulvet . +„ Fordømt “ , udbryder han sagte , „ at jeg dog ikke +handlede , som Carlsen bad mig . Nu er hun fortabt . +Når dog min billet må nå hende tidsnok til , at +hun kan komme ud . O , min ulykkelige Agathe , hvad +skal jeg dog gribe til ? “ +Atter gå et par timer . Dagen begynder at gry . +Joseph går til sit skrivebord , tager nogle pengesedler +fra dette og går atter ud . +Omtrent kl . 11 samme formiddag , ville man have +truffet Agathe og Joseph spadserende på strandvejen . +De så blege og forstyrrede ud , og gik hurtig op mod +Klampenborg . + +„ Hvad vil du gribe til , elskede Joseph ? “ spørger +Agathe . +„ Der er kun to udveje — enten flygte eller — dø , “ +Svarede Joseph . +„ Dø ! “ udråbte Agathe . Du vil dø . . . så unge +. . . dø . . . umuligt ! “ +„ Nuvel , så flygte vi , — men er du forberedt på +flugt ? “ +Man hørte ikke svaret . Kort efter vare de forsvundne +i skoven . +Franyois Poitrovitz ville ikke tilstå sin brøde , men +blev dog på de mange indicier , som Carlsen skaffede +imod ham , dømt til 2 Års forbedringshusarbeide . +Efter endt straffetid blev han sendt ud af landet . +Siden har man ikke hørt noget om ham . +Og Agathe og Joseph ? +Få dage efter at man havde set dem forsvinde i +skoven , fandt nogle fiskere ved gilleleie ligene af en +herre og dame , som havde sammenbundet armene med +et silketørklæde — formodentlig for ikke at adskilles i +dødskampen . +Det var Agathe og Joseph Poitrovitz . +Spåkvinden . +At spå i kaffe og kort er den almindelige beshæftigelse , +som man i det daglige liv tillægger en + +spåkvinde , og hendes personlighed forestiller man sig +i almindelighed så modbydelig som muligt . Det er +bekendt nok , af der oftere har været sådanne „ Koner “ +Under tiltale for af have påstået af kunne forudsige +fremtidens begivenheder til personer , som de forud +aldeles ikke kendte , og om hvem det da også i al +mindelighed viste sig , af de havde været såre uheldige +i af give meddelelser om pågjældendes fortid — og +af tale om fremtiden , ja , det er vel ikke så vanskeligt +for en „ klog kone “ lige overfor indskrænkede og overtroiske +folk . +Hvorledes sådannes overtro imidlertid i et par +tilfælde er bleven særlig påvirket ved en spåkvindes +ildsagn , vil efterstående fortælling kunne give et +billede af . +Der , hvor det nu så bebyggede „ Rosenvænge “ er +beliggende på Østerbro , lå i gamle dage et lille +hus , som beboedes af en ældre mand ved navn Johansen +og hans datter . +Han havde været „ Noget ved hoffet “ , men det var +længe siden , og han plejede af udtale sin lergrelse +over , af den tid , han levede i , var så fordærvet , af +den efter hans begreber ikke lagde tilstrækkelig lerbødighed +for hoffet for dagen . +Hans datter , Amalie , havde været bestemt til +„ Hoffet “ , men moderens tidlige død og de pligter , +som hun måtte udføre for sin gamle fader , havde affkåret +hende fra at realisere denne fagre ungdomsdrøm . +De ejede nogle tusind daler , ja , der var endogså +folk , der ville sige , at gamle Johansen „ var +/ + +sine tyve tusind værd “ , men det var ikke mange , der ville +tro det . Deres huslige liv var meget ensformigt . +Amalie læste meget , hendes fader havde pålagt +hende at „ vinde kundskab og erfaring “ og håbede +stadig , at hans meget dannede datter nok skulle gøre +et heldigt parti , skønt hun ikke var kommen til +hoffet . +Således stod sagerne , da vor fortælling begynder . +Amalie var en god pige . Hun havde fra moderen +arvet lyst for huslig virksomhed , som ikke lod sig +fornægte i al hendes forskruethed , der blev fremkaldt +ved overdreven romanlæsning og moderens alvorlige +bestræbelser for at få sin datter godt anbragt . I sit +hjem havde hun aldrig set noget ondt , men siden den +tid , der blev tanke og tale om at finde en forsørger +for hende , havde hun heller aldrig hørt tale om andet , +end af denne måtte høre hjemme i højere kredse og +være noget stort . Hendes alder — ja , det var et +spørgsmål , som ikke let lod sig besvare i hast , thi +hendes blonde hår og livlige blå øjne kunne nok i +en fart få et bankende hjerte til af antage hende 5 +s . 6 år yngre , end hun virkelig var . På adskillige +mandtalslister fandt man hendes alder vexelvis angivet +til 22 og 23 år . ' +på en yndig sommermorgen gik gamle Johansen +med sin uadskillelige pibe og puslede i sin lille have . +Amalie var som sædvanlig tidlig oppe og sad på +en bænk i nærheden , så af faderen af og til kunne +henvende en bemærkning til hende . Hun var dybt +hensunken i betragtninger over en „ dejlig roman “ , +hun samme nat havde fuldendt læsningen af . +„ Der kommer han igen “ , udbrød hun pludseligt , + +idet hun rejste sig og gik lidt fremad mod vejen , +„ Fader , kender du den herre ? “ +„ Ja , det er ham , som så gerne vil have en blomst +af dit rosentræ derhenne ; du får vel give ham en +for af blive ham kvit , “ svarede Johansen , medens han +vedblev med sit arbejde . +„ Nej , fader forstod mig ikke ; jeg mener , om fader +vidste , hvem han er . Han ser så pæn ud — han er +vist kancellist — — “ +„ Ja , eller måske pensionist . . . han ligner sådan +en gammel knark , som jeg selv er . . . ham vil du +vel ikke have , Amalie ? Nej , du må rigtignok have +en anderledes mand . . . “ +Den fremmede var kommen helt hen til lågen , +hvortil også Amalie ubevidst havde fundet vej . Han +hilste med udsøgt opmærksomhed på den unge dame , +der var „ så frisk som morgenluften “ , og bad om den +omtalte rose . +Efter nogle minuters konversation med faderen , +kom Amalie tilbage og overrakte ham en rose , idet +den fremmede som tak for den talte noget om , at +den skønneste rose dog endnu forblev tilbage i haven . +„ Det er i grunden en beleven herre , fader , han +må dog være noget “ , ytrede Amalie , da han var +gået , „ man kan tydelig se , at han hører hjemme i den +fornemme verden , han går med franske handsker og +lakerede støvler . . . han er virkelig net . “ +„ Du skulle , dersom han kommer igen , “ svarede Johansen , +„ se at få ham til at nyde en kop-kaffe med +os her i haven . . . så får du nok ud af ham , +hvor han hører hjemme . “ + +„ Å , han kommer vist ikke mere , nu har han jo +fået rosen , han tiggede så meget om . . . “ +„ Så , har han det , du hørte måste ikke , at han +sagde , at den „ skønneste rose “ var tilbage . Han +kommer nok efter den , fkal du se , min lille malle . “ +Vi må nu bede læseren at følge med os ind i en +as hovedstadens uanseligste gader , nemlig Prindsensgade . +Omtrent midtvejs ligger en ældre bygning , som +bebos as en stor mængde familier , og her ville vi +over gården begive os op til en 2den sals lejlighed , +hvor vi på en smudsig dør finde navnet „ Sine Gotfredsen “ +Skrevet med kridt . +Lad os træde indenfor i den lille mørke stue og se +dens beboere . Møblementet skal ikke friste til at antage , +at der er skatte tilstede . På en feltseng i +stuens baggrund står bag et skærmbrædt en gammel +seng , på hvis pjalter hviler en gusten , afmagret +skikkelse . Hun synes at sove , øjnene er tillukkede , +men når man nøje iagttager hende , vil man fe , at +den højre hånd stadig bevæger sig ligesom tællende +noget . Ved vinduet sidder en yngre kvinde , hvis +lighed med den sengeliggende ikke giver nogen plads +for tvivl om , at de er søskende . +„ Marie , hvorfor bestiller du ikke noget , “ spørger +den syge søster . +„ Jeg passer på , om Clausen ikke kommer i dag , vi +have nu ventet på ham i flere dage ; gud ved , hvor +han bliver af “ , svarede den yngre søster , idet hun gik +hen til sengen , „ har du „ set “ Noget siden ? “ +„ Ja , jeg ser , at ulykker og sorger ville følge os , +og derefter rigdom , — jeg ser en ung pige , som blev +forført . . . “ + +„ Å , den snak har vi hørt så lidt , at jeg ikke tror +længere på , hvad du siger . “ +Læseren har vel allerede gættet , at vi er i spåkvindens +hjem . +Sine Gotfredsen havde i mange år været bekendt +som spåkone , og hendes kunder vare ikke få . Hun +lod sig også bruge som redskab for andres ondskab , +og havde i et par tilfælde været under tiltale , uden +at det dog var lykkedes at få noget ud af sagen . +Største delen af de folk , som besøgte hende , vare +naturligvis tjenestefolk , og vederlaget for hendes +„ Knnst “ var forskelligt , men i de fleste tilfælde blev +hun dog „ anstændig “ betalt , som hun kaldte det , og +som oftest lød hendes spådomme også til pågjældendes +fordel , hvorved de blev „ godt stemte “ for +spåkoneu . +Der findes overalt en del folk , som give sig af +med så smudsige sager , at man ikte tænker derpå i +det daglige liv , og som oftest ikke tror det , når en +sådan sag kommer srem for offentligheden . Man +falder ikke let på , at nogen t . Eks . lader en andens +liv forsikre , og så senere leder denne på afveje , som +med rivende hurtighed søre ham mod afgrunden , og +således gøre ende på hans liv tidligere , end under +naturlige forhold — blot for at tilvende sig en betydelig +assurancekapital . Når sådant kan passere , +er det vel ikke forunderligt , at en spåkvindes indflydelse +kan gøres gældende lige overfor en enfoldig , +ung pige . +Blandt spåkonens protektorer var der en mand +ved navn Clansen , som udgav sig for partikulier . Han +ydede hende ofte en rigelig skærv som vederlag for + +de tjenester , hun beviste ham . Disse bestode i at fortælle +en eller anden ung pige , som kom til hende , at +„ en sådan mand skulle hun få “ , hvis beskrivelse da +stemmede overens med de oplysninger , som Clausen +havde givet hende . +Hun var naturligvis i forvejen underrettet om pågjældendes +forhold i fortiden , og oplysningerne , som +hun gav den unge pige , vare naturligvis afpassede +efter vedkommendes ønske . +Adolf Clausen var en i bund og grund fordærvet +mand . Som ganske ung havde han debuteret på den +slibrige bane med at sælge sin moders ejendele , medens +hun engang var fraværende på et besøg på Fyen . +Han havde dengang ansættelse i et af kollegierne , +som det dengang hed , men var senere af ubekendte +grunde bleven ansat som underordnet embedsmand på +en af de vestindiske øer , hvorfra han , nogle år +før vor fortælling begynder , var vendt tilbage . Spil , +drik og andre lidenskaber vare hans uadskillelige ledsagere , +og når som oftest hans ret anstændige pension +ikke slog til , måtte hans venner „ bløde “ . Han havde +ofte været mistænkt for sine forhold til adskillige unge +piger , som han under wgteskabs løfte havde forført +og senere forladt . +Vi have nu gjort læseren bekendt med helten og +heltinden i vor fortælling og kunne derfor lade dens +handling skride fremad . +Den omtalte dag , da Adolf Clausen , thi ham var +det , havde besøgt pensionist Johansens lille have og +af Amalie fået den blomst han så meget ønskede , +træffe vi om eftermiddagen Amalie i havens hyggelige +lille lysthus med sin veninde , Flora petersen/ + +Flora er noget yngre end Amalie . De have kendt +hinanden fra tidlig barndom og er indbyrdes indviede +i hinandens hemmeligheder . Deres samtale , da vi +træffe dem , er naturligvis angående morgenens begivenheder . +„ Ja , +du kan sagtens være ligegyldig , Flora “ , +mener Amalie , idet hun drikker sin kaffe , „ når man +er så godt som forlovet , få har det jo ingen nød . “ +„ Ha , ha “ , udbryder Flora , „ det har jeg jo været +lige siden min konfirmation . Nej , det bliver der såmænd +aldrig alvor af . Han tør ikke . Du kan dog +være glad , malle , at der af og til kommer en frier i +syne , det gælder blot , at du forstår at „ fange “ ham . “ +„ Å , det har vel ingen nød , når man blot turde +for fader , men han tillader mig jo næsten aldrig at gå +ud . Nu få vi se i aften , for jeg lod ham da forstå , +at vi skulle i „ Kasino “ i aften . “ +„ Ja , er hæn oprigtig , så vær du vis på , at hæn +nok kommer og passer på dig . Jeg skal såmænd ikke +være i vejen . “ +Her blev samtalen afbrudt ved , at Johansen kom +til og meddelte , at hæn ville følge pigebørnene til +tteatret , men de måtte selv se til at komme hjem . +Adolf Clausen var naturligvis også i „ Kasino “ . +Efterat det første stykke var forbi , fandt hæn Bei op +til damerne , som havde plads på balkonen , og hvem +hæn tiltalte som gamle bekendte . +Ved udgangen tilbød hæn naturligvis sin ledsagelse , +og snart vare damerne hjemme i god behold . Dette +gav atter anledning til et besøg den næste formiddag . +Adolf Clausen var en net mand , og ved en lejlighed +som denne var hæn naturligvis yderst elegant og opmærksom , + +hæn medbragte således nogen meget fin +frugt , som hæn bød de unge piger , hvilke vi atter sinde +samlede i lysthuset . +Samtalen drejede sig om den foregående aftens +begivenheder og hvad der hørte til dagens brændende +spørgsmål , men lidt efter lidt blev den , uden at pigebørnene +lagde mærke dertil , ført hen til fremtiden . +På en utring af Amalie , at det ville være behageligt +at kunne vide besked om , hvad der skulle +hændes det næste årstid , svarede Clausen , ligesom hen +i spøg , at det var vel ikke vanskeligt at få underretning +om fremtidens mysterier , da der i Prindsensgade +boede „ en klog kone “ , som gav sig af med at spå . +De unge damer lo naturligvis hjerteligt over denne +bemærkning og uden nærmere hentydninger til denne +sag forløb tiden . +Selskabet brød op , og Clausen tog afsked med løfte +om snart at se ind til dem igen . +Da Clausen var gået , var han naturligvis genstand +for de unge pigers kritik . De vare begge indtagne +i ham , dog var det navnlig Amalie , som syntes +„ rigtig godt “ om ham . Flora mente , at han var lidt +for „ rask “ , men derfor kunne han jo gerne være en +skikkelig mand . +Gamle Johansen , der naturligvis var vidende om +besøget , syntes eiheller at være uvillig stemt mod den +„ nette mand “ ; dog fandt han , at han var noget +„ løjerlig “ og at han vistnok var „ slem efter pigerne “ . +Henad aften spadserede begge veninderne til byen . +Deres vej faldt — formodentlig dem selv ubevidst — +ad Borgergade . Da de kom til Prindsensgade standsede +Amalie pludseligt foran denne gade og udbrød : + +„ Det var jo i Prindsensgade , af Clausen fortalte , +af der boede en spåkone . “ +„ Ja “ , svarede Flora , „ men du tænker da vel ikke +på af besøge hende . “ +„ Jo , naturligvis — når man kan få sin lykke af +vide for en så billig pris , vil jeg nok have besked +om min fremtid . “ +„ Men du vil da vel ikke gå derhen alene , du +vil da vel tage din fader med ? “ +„ Nej , hvor kan det falde dig ind , nej , fader skal +rigtignok ikke have det af vide , han ville da sætte +huset på den anden ende , — nej , jeg g år derhen +alene . “ +Med disse ord gik hun over gaden , men vendte +pludselig om igen til den forbansede Flora , idet hun +ytrede : +„ Hvor dumt , jeg ved jo intet numer på huset , +men det kan jeg da få af vide af Clausen . “ +„ Vil du da sige ham , af du virkelig er så dmn , +af du vil tro på , hvad en gammel kælling siger , +— da kan han såmænd ingen agtelse få for dig — +langt mindre kærlighed . “ +Amalie svarede intet , og de gik tavse hjemad . Fra +nu af blev spåkonen ikke omtalt mellem dem , og Flora +troede sagen glemt ; men Amalie ventede kun på en +anledning til at kunne spørge Clansen , som nu kom +flere gange om ugen , hvor spåkonen boede . Anledningen +kod ikke vente længe på sig . +En aften , medens de sad i det lille lysthus , ledede +Amalie atter samtalen hen på fremtiden og „ kom til +at le ved at tænke på spåkonen “ — og Clansen +ytrede , at det var jo let at overbevise sig om sandheden , + +hun kunne jo blot for løjers skyld „ prøve “ +Spåkonen , hun boede i nr . — i Prindsensgade . Forholdet +mellem Clansen og Amalie blev daglig fortroligere , +men på stævnemøder havde Amalie dog endnu ikke +indladt sig . +Samme aften , som Amalie på ny havde talt om +spåkonen , kunne man have set Clansen gå over den +snevre gårdsplads for at nå hemtil sine Gotfredsens +tarvelige bolig . Under armen bar han en større pakke , +og da han kort efter var ved døren , åbnedes denne +som af sig selv , uden at han bankede på . +Det var Marie , som havde set ham komme og lukket +ham ind . +„ Hvor du har været længe borte , Clansen “ , ytrede +sine Gotfredsen , „ nu er du formodentlig på jagt +igen . I en hel uge har du ikke været her , og du +ved dog , at vi trænge så hårdt til din hjælp . +Hvad bringer du i dag ? “ +„ Alt , hvad du behøver , lille sine “ , svarede Clausen , +idet han kastede en pakke fra sig . „ Lad mig nu se i +få pudset op , — der kommer „ sornemt “ Besøg en +af dagene . +Clausen , der i mange år havde kendt sine +Gotfredsen og havde stået i et meget fortroligt forhold +til hende , mente med den sidste hentydning , at +et større værelse ved siden af , som var ret net møbleret , +skulle være rede til at modtage et besøg , som han +ville foranstalte . +Med få ord fortalte han sine om Amalie +Johansen , hendes alder , forhold osv . , mere end tilskrækkeligt + +for at overbevise det stakkels pigebarn om , +at den „ kloge kone “ måtte have en overnaturlig evne +til at se ind i andres forhold . Med hensyn til fremtiden +fik sine også visse ordrer . +Efter således at have instrueret „ den kloge kone “ , +forlod Clausen hende , idet han lovede at komme igen +den næste dag . Efter at han havde forladt søstrene , +samtalede de om , hvilken plan Clausen nu kunne have +for , og Marie , hvem han aldeles ikke havde talt til +eller taget notits af under sit ophold , udtalte sig +bittert imod ham . Det lod til , at de ikke vare venner . +Den næste dag fandt Flora , da hun besøgte sin +veninde , denne i meget nedstemt humør , og hun formåede +ikke at få årsagen at vide . Imod sædvane +kunne hun ikke få Amalie til at foretage en spadseretur +og forlod hende , da hun antog , at Amalie mulig +ventede Clausen , og at denne måske dagen forud +havde „ erklæret “ sig eller gjort udtalelser , hvorover +Amalie nu grundede . +Såsnart Flora var borte , ilede Amalie til sit +værelse , klædte sig på og forlod huset . +Vi behøve næppe at sige , hvorhen vejen gik . En +halv time efter finde vi hende ved sine Gotfredsens +dør . Den åbnedes som af sig selv . Halv forskrækket +trådte hun ind , og i det samme åbnedes døren til +et halvmørkt værelse , hvor hun blev ført ind af Marie . +„ Vent , min søster forbereder sig til at tale med +dem “ , sagde Marie til Amalie , idet hun bad hende sidde . +For vinduerne vare ophængte mørke Gardiner , og +i værelset fandtes foruden et bord midt på gulvet +kun 3 stole . På bordet brændte 7 lys , som vare + +opstillede i en korsform . En bibel , psalmebog og +nogle kort lå spredte over bordet . +Efter omtrent et kvarters forløb kom Marie atter +tilbage , denne gang ledsaget af sine , som hun næsten +bar . Da hun var bleven sat på en stol , begyndte +ceremonien : +„ Du ønskert vide din fremtid “ , spurgte sine . +„ Ja “ , svarede Marie . +Herpå slog sine med en sort rund stav nogle +gange over lysene og mumlede derpå nogle uforståelige +ord . +„ Jeg ser , at du , Amalie Konstance Emilie Johansen , +er over 25 år , — er det rigtigt ? “ +„ Ja “ . +„ At du er bestemt til at indtage en høj stilling i +livet , at du vil blive rig og elsket af en ældre mand , +at du vil have sorg af en søn , at du derefter bliver +gift med din elsker , — — og at din fader dør . “ +„ Hvem er min elsker ? “ +„ Han er høj — har ædle træk -- -- -- -- -- -- -- -du vil engang +møde ham i dette hus . Du har en veninde , der modsætter +sig dit besøg her . Stol ikke på hende . Hun +har en utro elsker , som vil skade dig — tro ham ikke . “ +Og således vedblev spåkvinden med en lang tirade +om ting , som Clausen underhånden havde skaffet +sig underretning om , for ved dette middel at få den +stakkels pige i sine kløer . +Efter en halv times ophold forlod Amalie spåkonens +hus og begav sig i en ynkelig tilstand til sit +hjem . Hun måtte bringes til sengs ; hendes fader +blev meget ængstelig for hende og lod en læge kalde , +som påstod , at der var en sindsrystelse tilstede . +Ri + +da Amalie gik ud af spåkvindens hus , ville hun +kunne have bemærket , at en kvindelig skikkelse hurtig +ilede efter hende og ikke standsede , før hun var ved sit +hjem . +Det var Marie , sine Gotfredsens søster . +Den næste dag om aftenen , medens Johansen gik +og vandede sine blomster og ærgrede sig over denne +Clausen , „ som dog nok havde sat hans egen malle +fluer i hovedet “ , så han pludselig et ældre fruentimmer +stå foran sig . — +„ Hvad vil de ? “ spurgte Johansen vredt . +„ Jeg vil redde deres barn for dem , “ svarede Marie +Gotfredsen ; thi hende var det . +„ Redde mit barn , er der da nogen ulykke på færde “ , +udbrød Johansen ængstelig , idet han lod vandkanden +falde ud af hænderne . +„ Ja “ , — og nu begyndte Marie med få ord at +skildre Clausens kjæltringestreger og Amalies besøg +hos spåkvinden , idet hun ytrede , at hun længe havde +havt i sinde at angive såvel ham som søsteren , men +af hensyn til den sidstes ulykkelige sygdom havde +hun afholdt sig derfra . +Amalies veninde , som havde bemærket samtalen +mellem Johansen og det ubekendte fruentimmer , forlod +den syge for at erfare årsagen til Johansen » +Ophidsede sindsstemning . +Da hun hørte , hvad det angik , takkede hun Marie +venligt og bad hende endelig at give alle de oplysninger , +hun kunne , for at man da måske kunne standse +Clausen i hans videre planer . +Det blev nu aftalt , at Johansen og Flora næste + +formiddag , for så vidt Amalies tilstand tillod det , +fluide besøge Maries søster og gøre nogle forespørgsler . +Den næste dag var Amalie bedre , men hendes +fader og veninden vovede ikke at trænge ind på +hende for at erholde nogen kundskab om årsagen til +hendes sygelige tilstand , som de jo nu alligevel kendte +og derfor ville modarbejde uden hendes vidende . +Henad middag begave de sig begge til sine Gotfredsens +bolig , men vi ville ikke trætte læseren med +at beflrive den scene , som foregik der imellem Johansen +og spåkonen . +Flora , som holdt meget af Amalie og var meget +bedrøvet for sin stakkels veninde , blev stående i gangen +for at lette sit hjerte ved en længe tilbageholdt gråd . +Medens hun stod der , kom et yngre fruentimmer +og gik op til sine Gotfredsens dør ; men da hun +hørte , at der blev talt højt , gik hun tilbage og stillede +sig lige overfor Flora . +Ved at se denne med tårefyldte øjne , er formodentlig +hendes egen pinlige stilling trådt stærkere +frem for hende , thi hun begyndte også at græde . +Fælles sorg giver ofte anledning til gensidig for- . +Trolighed ; dette blev også tilfældet her . +Flora , der snart så , hvad der var i vejen , trængte +med sine spørgsmål så meget ind på den stakkels +pige , at denne inden lang tøven fortalte lidt af sit +livs hændelser . Disse vare kun sørgelige for den +sidste tids vedkommende . Hun var ' et par år forud +kommen hertil byen og havde her gjort bekjendtstab +med en tømmersvend , af hvem hun var bleven forført . +Forældrene , til hvem hun for nogle uger siden var +tyet , havde forstødt hende , og efter at hun var kommen + +hertil igen , havde hun ladet sig overtale til at få +„ et godt råd “ hos sine Gotfredsen , som også gav +sig af med dette slags forretninger . +Medens pigen fortalte resten af denne fortælling , +var Johansen kommen tilstede og Flora meddelte ham +sagen , hvorefter de besluttede , at hun skulle ledsage +pigen op til sine , som skulle sælge hende nogle +„ Dråber . “ +Planen lykkedes . Få dage efter blev det ved flere +fremkomne oplysninger konstateret , at sine Gotfredsen +i længere tid havde givet sig af med at „ spå , “ „ kurere +folk “ samt i to tilfælde givet svangre fruentimmer +midler til fosterfordrivelse . Hun forklarede i +flere tilfælde at have været hendes ven , Adolf Clausen , +behjælpelig med at forlede unge piger til at tro hendes , +med hans ønsker samstemmende forklaringer . +Sine Gotfredsen fik et par Års forbedringshusarbeide +til straf for sine kunster ; Adolf Clausen havde +naturligvis taget flugten i tide , og senere lod han +sig ikke se her . Amalie var snart atter den livsglade +pige , som hun før havde været , men om hun fik nogen +fornem mand — det ved jeg ikke . +Tivoli på Amager . +Medens solen langsomt sank ned over Øresund , og +setternes snehvide sejl tydelig trådte frem i horizonten , +kunne man fra pynten på Dragør have iagttaget + +— det vil sige gennem kikkert — at tre fiskerbåde +støde ud fra land på den svenske kyst . Da +solen var gået ned , og mørket længe havde ruget +over den fredelige strandbred , ville en iagttager have +bemærket , at disse både nærmede sig den danske kyst +med forsigtighed og altid i passende afstand fra hverandre . +Man ville have set , at bådene ofte vare ret +nær ved land , men pludselig stod ud igen . Årsagen +var nemlig den , hvad læserne måske allerede have +gættet , at det var smuglerbåde , som hertil indførte +brændevin og andre sager , hvoraf der fordredes høj +told . Derfor vare de meget forsigtige , thi toldvæsenet +var begyndt at komme på spor efter dem ; dog var +endnu alt gået godt . +Den aften , vi omtale , vare de tre både gåde fra +skannes kyst fuldt ladede med brændevinstønder . Man +havde aftalt at skulle indtræffe til Dragør omtrent kl . +L , og Steffen kalk var derfor urolig , fordi han ikke +så noget tegn . Dette forventede tegn bestod nemlig +i , at medhjælperne på land gav signal ved hjælp +af en lygte , som blev svunget tre gange over hovedet . +Når dette var foretaget af tre , på tre forskellige +steder posterede mænd , så vidste Kall — således +hed skipperen , at alt var vel . Men denne aften lod +tegnet vente længe på sig . Endelig viste det sig , og +rask stod bådene nu indefter , idet de bagerste vandt +ind på den forreste , så at de alle omtrent samtidig +vare ved stranden , hver båd ved et af de steder , +hvor lygtesvingningen nylig havde ladet sig se . +Forinden vi gå videre , er det bedst at give læserne +en beskrivelse af de personer , som de følgende blade +skulle omtale . + +Steffen Kall var en dragørboer , som i mange år +havde været vel kendt for den dristighed , hvormed +han begik lovovertrædelser . Han havde i mange år +boet på Dragør , og hans hus var tilflugtsstedet for +mangen en løsladt forbryder . Det var derfor heller +ikke at undres på , at det blandt forbryderne gik under +navn af tivoli . +Foruden Steffen , som vi for kortheds skyld ville +kalde ham , var der flere andre bekendte størrelser +samlede i hans hus den aften , vor fortælling begynder . +„ Manden med jernhånden “ , som havde sit +navn af , at hvad han fik fat i , var det meget +vanskeligt at formå ham til at gøre regnskab for , +og hans kammerater havde for længe siden brudt med +ham , dersom de ikke havde frygtet for , at han senere +skulle angive dem . De vare derfor meget forsigtige +med at betro ham noget hverv alene , men desuagtet +vedblev han stadig at søge deres selskab , og var også +en af deres bedste mænd til at få varer i land og +gemme dem , samt til at vildlede politiet i dets bestræbelser +for at opdage komplottet . Jens langfinger +og Rasmus vilborg vare folk , der ypperlig forstode at +handle med bønderne og dertil dristige sømænd , der +med uforsagthed gik faren i møde . +De her nævnte fire personer havde i mange år +drevet denne trafik i forskellige retninger , og mange +dristige indbrudstyverier i Skåne tilskrev man disse +folk og deres kollegaer i Sverig . Vi have nu bestreuet +de folk , som vare tilstede i bådene , og medens +de foranstalte en sikker landgang , lad os da begive +os en knap halvfjerdingvei op på øen , og vi træffe +der et hvidtkalket hus , Steffen kalks hjem , i daglig + +tale kaldet tivoli . Læseren vil forhådentlig ikke +angre denne lille udflugt efter at have gjort sig bekendt +med husets „ faste “ Beboere , og de besøgendes +livsforhold kunne måske også være af interesse . +For at komme ind i det ovennævnte hus er det +nødvendigt at gå til bagdøren . Husets forside har +ganske vist en dør , men den er kun tilgængelig for +uvedkommende og det er først efter megen banken at +man omsider lukker nogen op . Men er man som sagt en +bekendt af huset , så er det let at komme ind af +husets bagdør ved at flå et par korte slag på en +af ruderne i døren . Denne åbner sig da som af sig +selv , og man befinder sig i et lille rum , næppe fire +alen i kvadrat og kun oplyst af vinduet over døren . +En lille lem i døren lige overfor åbner sig derefter +og et smudsigt , kvindeligt hoved kommer til syne , hvorefter +følgende dialog vil udspinde sig — dersom den +besøgende ikke hører til den faste stok . +„ Hvor kommer grisen fra ? “ +Den besøgende må herpå som svar opgive det +sted , hvorfra Steffen Kall sidst er sejlet . +„ Er den fed ? “ +Dette svar afhænger af den besøgendes kendskab +til den sidste forretnings udfald . +„ Kan du spille ? “ +„ Ja . “ +„ Kan du vinde ? “ +„ Ja . “ +Meningen hermed er , om vedkommende er villig til +at hjælpe til i udførelsen af deres bedrifter og det +sidste hentyder til om pågjeldende har haft held +med sig . + +formodentlig kender enhver , der besøger dette tilflugtssted , +den rette opløsning på disse gåder , thi man +har aldrig set nogen blive udvist derfra . Efter at altså +gåderne er løste , åbner døren sig og man kommer +ind i storstuen , som den i daglig tale benævnes . +Huset har kun 4 rum , thi som værelser bør de ikke +benævnes . Bag storstuen ud til „ Gaden “ , som +lanveveien kaldes , og op til gangen er der et mindre +værelse , som i daglig tale kaldes „ Salen “ . På den +anden side af gangen er også mindre rum og her +ser det meget broget ud . Fiskergarn og andre redskaber +ligge mellem hverandre , og mange sømandsklæder +tyde på , at her fler „ Udrustningen “ til de +dristige tog , for hvilke Steffen Kall er anfører . Aldrig +har han været greben i sin gerning eller i sit hus , +når dette var fyldt med stjålne koster og smuglergods , +og aldrig har han kunnet forklare , hvorledes det +var kommet der , men han har også flinke hjælpere og +med disse er det at vi nu skulle stifte bekjendtstab . +Vi er altså indenfor døren . Den mand ved hvis +hjælp vi kom ind , er en gammel „ Besøger “ ; han er +godt kendt og synes at være ventet . +„ Hvor kommer du fra , Søren ? “ +„ Fra den langbenede . “ +„ Har i været ude sammen på fangst ? “ +„ Net , men vi aftalte at træffes her i aften ved +denne tid for at tale med Steffen og Knud om at nappe +den durkdrevne lods , som nu ligger på lur efter os . “ +Denne samtale , som førtes mellem Steffens hustru +og Søren , blev afbrudt ved en heftig banken på bagdøren . +Det var mørkt , og Ella , således hed Steffens +hustru , kunne ikke se , hvem det var . Hun forlangte + +derfor den sædvanlige meddelelse med hensyn til grisen . +Det varede dog ikke ret længe , før hun genkendte den +ankomne og udbrød : +„ Nå , jeg anede ikke , at vi havde så gode venner +i vente , værs ' artig hr . Grosserer , træd ind i salen . +Denne gang blev en tør til højre åbnet og gennem +en mørk corridor fandt man vejen til den såkaldte sal . +Det var for mørkt til at man kunne iagttage , hvem den +såkaldte grosserer var , og han bad nu at være fritaget +for lys , han ville kun tale alene med Ella . +Formodentlig ønskede han ikke at blive set af de andre +kjeltringer . Ella opfyldte hans ønske og spurgte , efter +at de vare komne ind i salen i dæmpet tone : +„ Har grøsseren fået noget skib ? “ +„ Nej , “ var svaret , „ jeg antog at Gustaf Jønsson +ville have påtaget sig arbejdet , men det lader til at +han har betænkeligheder for denne tur . Nu vil jeg +tale med din mand , men det varede så længe ved +stranden , så antog jeg , at han var kommen herop . +Når venter du ham ? “ +„ Hvert øjeblik , “ svarede Ella hurtigt , idet hun ilede +hen til vinduet og åbnede dette . „ Jeg hører signalet +til at samles ; det er nu for tredje gang . Han kommer +snart . . . “ +Det varede heller ikke længe før et stærkt bulder +på bagdøren forkyndte , at der var nogen , som ville +ind med hast . Ella gik denne gang helt hen til +døren , og ind trådte en mand , der uagtet det var +mørkt , dog syntes at være stor og noget voldsom i sine +bevægelser . +„ Hvem er her , skaf lygterne i stand i en fart , vi +blive forfulgte , der er noget rådent i farvandet i + +dag . Hvor Pokker er alle folkene henne , ellers plejer +huset da at være fuldt nok af snyltegæster , men når +man engang trænger til dem , så er der naturligvis +ingen . . +Inden Steffen havde endt denne lange monolog , +var huset oplyst . En 5—6 mand var kommen tilstede +og stod i storstuen med lygter og touge , rede til at +drage ud på eventyr . +„ Giv mig min stive ven , “ bad Steffen . +Lidt efter kom Ellen løbende med en vældig trækølle , +som Steffen tog imod , og idet han ligesom +mønstrede sine folk , ytrede han : +„ Har i mod , kammerater , eller bliv hjemme og +forsvind . “ +„ Vi har aldrig svigtet dig , Steffen , vil heller aldrig +gøre det , “ svarede en høj , sortskjægget Karl . +„ Det tror jeg heller ikke du vil , Poul , men det +er bedst at Søren bliver hjemme , du har gået for meget +„ i byen “ i den senere tid . Jeg stoler ikke på +dig mere . “ +Hurtig veksledes der nogle ord endnu og Søren gik +henimod døren . Men et kraftig tag af Ellen , som +havde post der , standsede ham og satte ham ind i +stuen igen . +„ Nej , nej , kammerat her kan du blive indtil videre . “ +Derefter forlod Steffen og hans folk huset , men +idet Steffen gik gennem døren , stak Ellen ham en +seddel i hånden . Efter at have aflåset begge de +døre , som førte til storstuen , og sikret sig Sørens +person , gik hun atter ind til grossereren . +„ Om en lille times tid har vi Steffen igen , dersom + +han flipper godt fra det “ , ytrede Ella , idet hun traf +grøsseren , „ men det kniber nok i nat . “ +Det er også uforsigtigt at tage så meget med +på engang , “ sagde grossereren . +„ Ja , man vil jo gerne tjene så meget som muligt , +— det vil de jo også , gode grosserer “ , bemærkede +Ella . +„ Rigtigt , min ven , men nu skal vi til at spekulere +på at tjene endnu flere penge — med — med . . . “ +„ Ja , det er det samme , jeg forstår mig jo ikke på +det , tal med Steffen om det . “ +Det varede omtrent 2 timer , forinden nogen atter +bemærkedes ved døren . Den blev oplukket og Steffen +trådte atter ind . Nu var der lys , så at man tydeligt +kunne se denne herkuliske skikkelse . Han var en +svær kraftig mand . Søluften havde gjort hans ansigt +brunt , og hans mørke hår og øjne gav hans udseende +meget tilfælles med „ Natmændenes “ . — der var +djærvhed og forvovenhed parret med den disse egenskaber +egne godmodighed , og han gjorde på den , der +var ubekendt med hans livs skyggesider , indtrykket +af at være et godt menneske . +„ Så flap vi da denne gang fra landkrabberne , “ +Yttrede Steffen , idet han trådte ind , „ og fik grossererens +brændevin reddet . Næste gang vi gå på togt , +skal jeg nok sørge for at vinden blæser fra en anden +kant . “ +Ella havde imidlertid hjulpet ham af med hans +overtrøie og hans store støvler . Han trådte ind i +salen . +„ God dag , god dag , groshandler , “ sagde Steffen , + +da han bemærkede grossereren , „ hvad bringer jer hid +i nat ? “ +„ Jeg må slutte akkord med dig om den tur til +Norge , min gamle ven . “ +„ Ja så , groshandleren kan ikke få andre til at +gå i tøjet , og så kommer man til stessen igen , — +men om nu Steffen ikke vil , hvad gør vi så ? “ +„ Å , min gode Steffen , der findes nok den skåning , +som endnu vil vove trøjen for en 1000 dalerslap . “ +„ Ha , ha , “ udbrød Steffen , „ 1000 daler , ha , ha , +man lægger på lønnen . Nu vel da , hvad fordres der +for alle disse penge ? “ +„ Mod , minfar , mod , ikke andet end mod . Lav +skuden til , at den holder i smukt vejr , som vi nu har , +op til den svenske kyst . Så driver den for vinden +til et belejligt sted . . . ja du kender jo nok måden +. . . fra tidligere tid . “ +„ Nå , i mener ligesom vi i sin tid gjorde med +„ Gustave “ . . . Nej tak , den tur gør Steffen Kall +ikke om igen . . . nej ikke engang for 2000 daler . “ +„ Ja så , bevares , hvad hændtes da med Gustave . “ +„ Nå , din svenske tyveknægt , husker du ikke , at +assurancen ikke blev udbetalt på grund af mistanken , +og at Steffen i dag er en fattig mand netop af den +årsag . . . nej , for sådan en bagatel vil jeg nok +ikke resikere min trøje . . . der skal mere til . . . “ +„ Bliv nu ikke hidsig , lille Steffen , lad os engang +tale fornuftig sammen . Betænk dig til i nat og tag +din Broder på råd . . . han er jo en modig gut +. . . men betænk dig ikke for længe , thi skuden må +købes , og det er ikke sikkert , at skipperen står længe +ved sit ord . . . Altså i aften . . . “ + +„ Nej . . . Din svenske rad . . . lad os slutte +akkorden i dag , nu med det samme . Steffen behøver +ingen til at hjælpe sig med råd . . . jeg tager skuden +under behandling for 3000 rdl . og 2 procent . . . +Betænk jer nu på det . “ +Svaret hørtes ikke . Grossereren var allerede ude +af døren , da Steffen nævnede summens størrelse . +Steffen kastede sig tilbage på den bænk , hvorpå han +havde taget plads , og snart efter , det første dagslys +kastede sit skær ind gennem de små ruder , var der +roligt og stille i det lille hus . +Men nede ved båden , hvor vi forlod det kække +mandskab , havde det ikke været så roligt . Brændeviinstønderne +vare kastede i land , og de to vogne , som +længe havde ventet på bådenes ankomst , vare læssede +og færdige til kørsel , da man til sin forfærdelse hørte +ikke tooo skridt fra stedet en signalfløites skiingrendelyd . +„ I vandet , “ -— lød Steffens commandoord . +De 6 Tønder rulledes ned med lynets fart og ud +i vandet . Deres kammerater på land fulgte dem , +og inden 5 minntters forløb vare alle mand ved +årerne og bugserede ved hjælp af bådene tønderne +langt ud . Her lå de stille i nattens mørke og ventede +på ordre ; — thi „ Mester “ var bleven i land . Det +her beskrevne optrin gav anledning til Steffens første +hjemkomst , og da han atter kom til stranden , så han +gennem natkikkerten bådene styre mod Sverig . Der +blev fra bådene givet ham signal , at han næste dag +ventedes til Sverig , at tønderne vare opfiskede og at +toldvæsenet havde sat efter dem . Så fortrinligt var + +Steffens folk udstyrede , at de med lethed kunne give +deres „ Mester “ Budflab om under hvilke forhold de +befandt sig . +Steffen gik derfor rolig tilbage , og vi have hørt +samtalen eller noget deraf mellem ham og grossereren . +Hvem var grossereren ? Det var naturligvis en af +disse „ kommissionærer “ , som er blevne for bekendte +under denne kategori , og derfor nu skjule sig under +grossererkappen . Sagen drejede sig naturligvis om +en assurancesvig , som skulle udføres tilsøes , nemlig ved +at bore et skib i sænk . +I den anledning havde grossereren , hvis navn var +h— , henvendt sig til en ved Dragør liggende skipper +og tilbudt denne en fragt af huder og skind til England . +Dette ville skipperen imidlertid ikke indlade sig +på , da han indså , at hans skib var for svagt til at +udholde en sådan rejse , men da skibet netop egnede +sig til det brug , som grossereren ønskede det anvendt +til , tilbød han nogle dage efter ved en commissionairs ' +mellemkomst skipperen en forholdsvis meget betydelig +sum for skibet . Denne var henrykt over dette tilbud , +indgik straks på at få de fornødne papirer ordnede , +hvorefter skibet senere blev transporteret til grossereren +som rette ejer . Alt dette var nu ordnet , og man skulle +nu blot have en dristig fører til skibet . Denne skulle +desforuden være godt inde i „ Kunsten “ , det vil sige +i „ Synkekunsten “ , nemlig den rette måde at bore et +skib i sænk på . Tanken faldt vel straks på Steffen +Kall , men denne havde engang før været med til den +leg , og da han ikke fik sin andel således , som det var +ham lovet , blev han vred , og det var vanskelig for +grossereren at formå ham til mere at indlade sig på + +andet end ligefremme smuglersager . Han havde også +på denne måde først afslået tilbudet , men senere +havde han dog tilbudt at ville gøre det for en større +betaling . Men grossereren , der kun indlod sig på +deslige svigagtige forretninger , ville jo tage „ det bedste +stykke af kagen “ og så sig nu om efter en anden +skipper , der for en billigere betaling ville drage omsorg +for at skuden fprang læk . Men det var ikke så let +at finde den rette mand , og derfor var det , at grossereren +atter kom tilbage til Steffen . Han vidste , at han den +aften var vis på at finde ham , eftersom Steffen +havde underrettet hans „ Agent “ om , at der den aften +ville være god anledning til at sætte over fra Sverig +med alle tre både . Udfaldet af samtalen have vi +erfaret . +Den næste nat træffe vi atter Steffen i hans hjem . +Han er ene og går tankefuld op og ned ad storstuens +gulv . Ella har kort før bragt ham et brev . Det er +vist ikke glædelige efterretninger , der bragtes ham , thi +harmfuld knuger han brevet i sin næve , som han holder +tæt op til brystet . +„ Forbandede kjeltring , — han respekterer intet , “ +Udbryder han , idet han pludselig standser og lader +brevet fortæres af det osende lampeblus , „ han tog +gerne brødet fra sin egen moder for at tilfredsstille +sin grådige lidenskab for guld ! Men der er penge +at tjene , . . . skønt det ser sarligt ud . . . “ +Medens han udtalte dette i en forbitret tone , var +vor gamle bekendt grossereren trådt ind . Steffen +bemærkede ikke hans nærværelse , før han stod ved hans +side og tiltalte ham . + +„ Nå , brave Steffen , hvad synes du nu om tilbudet ? “ +„ Jeg +ville ønske , at jeg aldrig havde kendt jer , “ +Svarede Steffen vredt ; „ forvoven er jeg og vil gerne +gøre forsøget , men tilsætte menneskeliv , det er for +galt . . . “ +„ Du gør jo manden en velgerning , han er jo +skrøbelig og ussel . . . han har jo selv bedt om at +være med , og kan du lade ham blive ombord , så lad +ham det ; du får da den halve del af policens +værdi . “ +De satte sig begge . Grossereren trak et beskrevet +papir op og bad Steffen om at læse det . Efter at han +havde læst det , lagde han det fra sig og sad en stund i +tanker , hvorefter han pludselig udbrød : +„ Ja , jeg indvilliger på en betingelse . “ +„ Hvilken ? “ +„ At i selv følger med . “ +„ Jeg — følge med , “ udbrød grossereren , idet han +sprang op og blegnede , „ aldrig ! “ +„ Nu vel , så lad os ikke lade tiden gå ubenyttet +hen , jeg har en del at varetage , “ vedblev Steffen , idet +han rejste sig , gik hen til døren og kaldte på Ella . +Hun kom , og Steffen bad hende sørge for , at „ den +langfingrede “ og Søren straks kom tilstede . Et qvarler +efter finde vi dem med husets herre i salen . +„ Kammerater , “ udbrød Steffen , da han så sine +venner komme ind , „ jeg trænger til mønt , vi må +klare det i nat , — svar ? “ +Begge kammeraterne studsede . De anede ikke , at +Steffen manglede penge . Han var anset for en rig +mand . + +„ I betænker eder noget lovligt længe , “ fortsatte +Steffen . +„ Jeg tænker blot på stedet , “ svarede den langfingrede , +-—jeg kender steder nok , men det er Pokkers +langt ude , og vi må føre værktøj med . “ +„ Nuvel , — det gælder vel ikke livet . Jeg har en +plan , men lad mig først blive færdig med den gamle +skurk , grossereren , som sidder derinde . “ Idet han +forlod dem for at gå ind i storstuen til grossereren , +hviskedee Søren til den „ Langfingrede “ : „ Lad os tage +ad strandvejen . . . Jeg vil arrangere det fornødne +med hensyn til politiet . “ +„ Nej , vi må til svenskeren på farimagsveien , +han har netop fået penge hjem nu efter terminen og +det er let at få adgangffra søen . Sørg du imidlertid +for at få fat i „ Bjørnen , “ thi ham må vi have med . “ +„ Men han er jo på gården ? , , +„ Du ved , at hans kæreste , Karoline Spiers , altid +passer på tegnet ved stakitporten , for at han +kan få underretning i rette tid . Gå du blot derud +i eftermiddag kl . hen ved 3 og lav tegnet til , så +skal du se , det varer ikke længe , før du har din ven +hos dig . “ +„ Jeg kender ikke tegnet , hvordan er det ? “ +„ Du begiver dig blot hen til stakitværket ved +arbejdspladsen og lyder ligesom du skændes med en +eller anden af folkene på pladsen . Tag et par +småsten med dig i lommen og kast dem ned på +folkene ; når du har gjort det to gange , så vil du +mærke at nogen trækker dig i benene , og når du +vender dig om , da ser du din ven , bjørnen . “ + +denne samtale blev fortsat et øjeblik endnu , indtil +Steffen atter kom tilstede . +„ Nu kammerater , har i slagplanen færdig ? “ +„ Ja , “ mumlede den langfingrede , „ vi vil gæste +svenskeren på farimagsveien . “ +„ Ganske godt , “ råbte Steffen , „ lad den tyveknægt +blive „ vasket “ , men hør lidt folk . “ +De satte sig i en klynge midt på gulvet . Lyset +kastede sit matte skær ud over stuen og belyste disse +ville mennesker . Ligeså venlig , som Steffen så ud , +når han var i godt humør , ligeså vild så han ud +nu , da han var bleven bitter . Efter nogen tids rådslagning , +hvilken førtes i en halv sagte tone , rejste de +sig atter og fortsatte samtalen , høil . +„ Alle varerne komme hid i overmorgen , “ ytrede +Steffen , „ Grossereren påståer , at ballerne indeholde +kohuder , men vi kende jo bedre til sagen . Jeg foreslår , +at vi stikke ild på hele stadsen , så tænker +jeg nok at politiet selv finder vej derhen og hjælper +til med slukningen . De vil da nok se , hvad slags +varer ballerne indeholde . “ +„ Ja , men så kunne vi jo ikke komme ud med skibet , “ +Bemærkede Søren , „ og vi få da ingen penge . “ +„ Fanden ivold med pengene ! — har jeg nu ikke søgt +i 2 timer at gøre eder sorståelig , at jeg vil angive +den kjeltring , men man vil jo nødig selv med i +suppen ; . . . kunne i tænke eder en bedre plan . - . “ +„ Jo , “ svarede Søren bestemt , „ Du har jo ikke modtaget +hans tilbud , så kan du jo sagtens lade sagen +gå sin gang . Lad ham blive hængende ved den . “ +„ Godt nok , lille Søren , du er nok bleven „ dydig “ +Nu , ja , det bliver man jo ved at være i så godt selskab , + +som du har været i den sidste tid . Du husker +nok heller ikke godt mere ; — mindes du ikke gamle +sager ? “ +Søren tav . Han var bange for at gøre Steffen +vred og måske blive hindret i at udføre sin plan . Ester +nogen rådslagning blev forbrydernes plan lagt/ +bestemmelsen blev nu , at de til næste nat skulle +sørge for at være underrettede om , hvorledes man lettest +skaffede sig adgang til et prægtigt hus , som var beliggende +på ladegårdsveien nærved farimagsveien . +Man besluttede sig til at benytte sig af „ Bjørnens “ +Hjælp . . Denne var en dristig tyv , som ofte med stor +dristighed havde ledet storartede indbrudstyverier . +Aftenen kom . Henved kl . 9 kom Søren , og i følge +med ham en ung mand , som lod til at være ukendt +med lokaliteterne , hvorfor det varede noget , inden han +blev tilstedet adgang , men efter at være kommen ind i +storstuen blev han modtaget af Steffen med megen +glæde . Det blev bestemt at begive sig på vejen +snarest muligt , og en times tid efter finde vi huset +uden andre beboere end Ella . +Værket var ikke så let at udføre , som det fra først af var +tænkt . Man havde håbet på muligheden af at havestuedøren +var åben , men dette håb slog fejl , idet man +fandt denne vel forsynet med smæklås . Søren blev +posteret ved haveindgangen og „ Bjørnen “ søgte nu at +finde en indgang . Pludselig opdagede han et åbentstående +vindu . Det var rigtignok højt tilveirs , men +der var en tagrende ved siden af , og med en kats +behændighed klattrede han op ad denne og steg ind af + +vinduet . Få minuter efter vifte han sig nede ved +hovedindgangen og havde åbnet døren . Den „ Langfingrede “ +Gik ind med , hvorimod Steffen blev stående +udenfor . Han havde ikke lyst tik at anholdes som +tyv , havde han ytret , men kom nogen af „ Djævlene “ , +således titulerede han politiets funktionærer , ham for +nær , skulle pågjeldende i ethvert fald mærke at Steffen +Kall var nærværende . Det var imidlertid en ugrundet +frygt . Søren , som i den sidste tid var bleven betragtet +med mistroiske øjne , stod ganske vist i forbindelse +med politiet , men planen var endnu ikke lagt til ; +hvorledes og under hvilke forhold at Steffen og hans +folk skulle anholdes . Steffen var alt for klog til at +samle for mange af sine folk på engang i sit hus +eller på nogen ekspedition . Han benyttede sjælden mere +end en eller to ad gangen og tog som oftest anledning +til at være så lidet aktiv som muligt og var helst således +posteret , at han kunne komme bort i en fart så snart +han mærkede uråd . Ved denne lejlighed var han +særlig forsigtig , han havde længe anet at der gærede +noget op imod ham , men han kunne ikke forstå sagens +rette sammenhæng . Den eneste , han havde mistænkt +for utroskab , var som sagt Søren , men denne havde holdt +sig yderst forsigtig og var altid rede til at „ gå med “ , +når det gjaldt et eventyr . Det varede næppe et +kvarter førend den „ Langfingrede “ kom styrtende ud +af døren , idet han i favnen bar alt det sølvtøj , han +kunne flæbe afsted , og straks i hælene på ham fulgte +„ Bjørnen “ , som naturligvis heller ikke var uden bytte . +„ Afsted , afsted , “ skreg bjørnen , da han kom ned , +„ Husjomfruen vågnede , da jeg tog nøglerne under +hendes hovedpude , og hun ligger meget urolig med + +mit lommetørklæde i munden og bagbundne arme , men +man må have hørt larmen ovenpå , thi da jeg kom +ud , hørte jeg , at en mand kom farende ned ad trappen . +For Pokker , skynder eder ! “ +Inden „ Bjørnen “ var færdig med sin tirade , vare +vore folk naturligvis udenfor den allerførste fare . +De vare komne hen til den dør , som dengang førte +ind til gangstien , og ved nogle kraftanstrengelser +lykkedes det „ Bjørnen “ at komme omkring det stakitværk , +som stod nede ved vandet , og op på den indre +side af søen . Her stod en kagekones hus , og enten +nu „ Bjørnen “ var kendt med forholdene eller ikke , +nok er det , ved et stærkt ryk i dørens nedre del , gik +denne op , og „ Bjørnen “ tog en nøgle , som han vidste +hang der , og åbnede døren til gangstien . Hans +kammerater var snart ude og døren lukket . Alt var +atter roligt , og hurtig skyndte tyvene sig ned ad gangstien +for at nå den modsatte ende , hvor man af en +havevei kom ind gennem det dengang så lidet bebyggede +terræn og ud på Nørrebro . Vejen fortsattes , +dog ikke ud til Dragør , nej langtfra . Steffen +var klogere ; han havde bedre gemmesteder . En times tid +senere træffe vi ham på jagtveien , tæt ved en +latrinentreprenørs oplagsplads . Her har han posteret +sig alene , idet han har trukket sig tilbage ved grøften , +men det varer ikke længe før han ved lyden af en +kommende vogn træder ud på landevejen for at se , +hvem kusken er . Han har gættet rigtig . +„ Mads Madsen “ , råber Steffen højt nok til at +dette kan høres gennem nattens stilhed . Den tilråbte +kusk standser . +„ Hvad godt ? “ + +„ Hvad vej flak du , lille Mads ? “ spørger Steffen , +idet han kommer helt op til vognen . +„ Ud til kulen , “ råbte Mads Madsen fra sit ophøjede +sæde . „ Det er jo klart . “ +„ Kan du bringe noget med for mig ? “ +„ Jeg har snavs nok på børen , men har du +noget der „ flinner “ , så lad gå . “ +„ For det første dette . “ +„ Bagatel . “ +„ Her er en Dito , min ven . “ +„ Lad mig få en til . . . nej , tre er et ulige tal , +lad mig få den fjerde med . +„ Du er dyr . “ +„ Det er også et farligt lerinde . “ +„ Snak , du er jo øvet . “ +„ Godt nok , min ven , men det bliver dog mig , der +må holde for , når den engang opdages . Den revner +dog vistnok engang . Men før den tid håber jeg at +være torpere i Sverigs skønne småland . Nå Steffen , +hvad skal jeg så gøre for dig ? +Mads Madsen var en gammel svensk tugthusfange , +nu kørte han , som vi have set , med de „ ildelugtende “ +Vogne til Amager . Her havde Steffen gjort hans +bekjendtsfab . Kulen var jo et rart sted til at gjenrme +skatte ; de fintfølende betjente ville ikke vove deres +lugteorganer så langt . Steffen havde derfor mod +rigelig betaling formået „ svenske Mads Madsen “ til +at finde et passende sted til at skjule sølvtøj og andre +sager , som man ønflede forvaret . Steffen var altid +selv med til denne forretning , og efter den samtale , +vi have hørt , varede det ikke længe , før Søren , „ den +„ Langfingrede “ , „ Bjørnen “ og Steffen alle fade på + +vognen , som nu med stærk fart rullede ind mod byen . +Ankomne tik amagerport stege „ Bjørnen “ og Søren +af og gik langsomt ud til Steffens tivoli , hvor de op +ad dagen fknlde træffes sammen . Undervejs blev +Søren og „ Bjørnen “ mere fortrolige , de fortalte hinanden +om deres store bedrifter i fortiden og om deres +lidelser i tugthuset . — omsider spurgte Søren : +„ Hør du „ Bjørn “ , har du aldrig været politispion ? “ +„ Nej , hvor kan du tro det . “ +„ Fordi jeg har hørt , al du taler så lidt med „ Stokken “ , +— melder du dig aldrig syg , så al du kan få +lidt frihed ? “ +„ Nej , men jeg har tænkt på al tale med „ Børsten “ +Om al tjene lidt ved dette hersens spioneri . . . man +bliver så gode venner med dem , og så kan man +bedre gøre forretninger på egen hånd . Man må +jo være om sig . Det siak jeg dog . huske på , når jeg +trænger tik penge næste gang . . . men dette hersens , “ +Vedblev han , idet han viste Søren en pakke med papirer , +„ det gør det det vel nok en god stund . “ +„ Ah ha ! Kammerat , du gør allerede forretninger +på egen hånd , men du vil vel dele med mig ? “ +„ Det forstår sig , men 2erlighed varer længst min +bro ' er . Det første kny jeg hører om , at du går +med sladder , så er du „ leveret “ min far . Vil du +ekspedere disse Sedler ? “ +Den opgående sol lyste nu stærkt nok til at man +kunne iagttage de to folk . Det var frække fyre begge +to , men „ Bjørnen “ , der var noget plump i sine bevægelser , +så rigtignok mest durkdreven ud . Søren +smilte med en vis glæde , da han en kort stund havde +betragtet sedlerne og råbte : + +„ Ah . . . ah obligationer . . . nå da . . . de er +ikke dårlige . . . to . . . fire . . . otte . . . tolv , hver +på 100 rdl . , . . . en . . . tre . . . syv på 500 rdl . +Hør , du er min sandten en Pokkers lykkelig knægt . “ +„ Hvordan skulle vi få dem afsatte , du ? “ +„ Hvor har du stjålet dem . “ +„ Dit fæ . . . hvor have vi været i nat ? “ +„ Du har jo ikke været alene mere end i fem minutter +. . . og i den tid ekspederet så mange penge . . . +Nå , det kalder jeg godt gjort . “ +„ Sig mig hellere , hvor vi skulle sælge dem . “ +„ I Skåne , det forstår sig . Du går til mad +i dag , og jeg til Malmø og Helsingborg , og så sælge +vi dem enkeltvis på banken . Men i dag minfar , +for i morgen er det for sent . Det er en selvfølge , at +manden har numrene op skrevne , og der bliver telegraferet +straks alle vegne . . . men først tænke de naturligvis +på Hamborg o . s . v . . . . Kom min ven , afsted . . . “ +Det lod til at Søren aldeles havde opgivet sin +plan . Nu var pengene alt for ham . Han antog +nu , at han sagtens kunne gøre sin lykke , — så mange +penge på engang . Vennerne rejste sig og vandrede +ind mod København . +-i- rj * +da +Steffen Kall ud på aftenen af den dag , hvis +morgen bragte Søren til en aldeles forfkjellig anstuelse +end han tidligere havde haft , kom hjem til sit hus , +ventede han der at finde Bjørn og Søren ; men blev +flufset i sin forventning . Da ingen af dem endnu næste +morgen vare komne tilstede , besluttede han sig til at +tage over stil Skåne for om muligt der at få oplysnutzer + +og den hjælp , han ønskede til udførelsen af det +hverv , han havde påtaget sig med hensyn til grossererens +skib . Ni må nu forlade ham en stund , medens +vi følge Søren og „ Bjørn “ på deres eventyr . +Efter at de sidstnævnte havde nået ind til byen , +toge de en drosche og kørte til qvæsthusgaden , hvor +de gik ombord på et af de dampstibe , som flere gange +dagligen går til Malmø . Da de nåde hertil , ville +man have set , at de ikke vare ubekendte på stedet , +thi de søgte straks hen til et mindre velbekendt værtshus , +hvor de også straks blev modtagne med velvilje +og viste ind i et bagværelse , hvorhen også værten +begav sig formodentlig for at erfare årsagen til den +måske noget uventede ankomst . +Om aftenen var der stort gilde i dette simple +værtshus , man drak i det uendelige , og ved midnatstid +vare tilsyneladende alle berusede . Men Søren og „ Bjørn “ +Vare , skønt det så anderledes ud , dog endnu ædru , +og en efter en fnege de sig bort fra lokalet for at +forfølge deres lagte plan . Da de vare komne ud på +gaden , gik de hen til porten og banede sig gennem +gården , vej til stalden , toge hver en hest og rede +derpå rask ud ad landevejen ad lund til . Dette ridt +fortsattes til langt ud på formiddagen den næste dag +indtil de vare nåde op til esløf egnen , og nu troede +de det sikkrest at flippe hestene . De gik derfra i fire +dagsrejser , indtil de nåde jønkjöbing , og da denne +by var nået , fortsatte de deres vej pr . Jernbane til +Gothenborg . Hensigten var her at emigrere til Amerika , +men uagtet de havde mange kontante penge , så syntes +dog Søren , at det var bedst at have så meget +som muligt , og da der iblandt papirerne fandtes nogle + +obligationer , lydende på ihændehaveren , troede han +at det ville være heldigst at sælge disse i Gothenborg +og således betydeligt sorøge capitalen . Dette blev +imidlertid deres ulykke . +Medens der omtrent var hengået et tidsrum af +en ugestid med denne „ Bjørns “ og Sørens rejse i +Sverige , var der her forefaldet en begivenhed , som afslørede +flere af de forbryderes liv , med hvilke vi her have +befljæftiget os , og vi skulle nu i korthed fortælle denne . +Nogle dage efter det omtalte indbrudstyveri på +farimagsveien , blev der af en fragtkjører meddelt +politiet underretning om , at han , ved at køre noglevarer +ud til et skib på Dragør , havde mærket , at et par af +ballerne , som det var foregivet skulle indeholde huder +og skind , kun indeholdt sten , grus , kalk og hår , +hvilket han opdagede ved , at et par af ballerne vare +blevne iturevne . Politiet satte sig straks i bevægelse +for at skaffe sig underretning herom , og de fandt snart +ud , at ballerne tilhørte en grosserer l . , som var velbekjendf +for sine dristige spekulationer og ofte mindre +hæderlige handeler . Ved den nærmere undersøgelse +hos pågældende blev det bekendt , at grossereren +havde købt et skib , som var bestemt til England med +huder og skind , hvilket skib han havde været nødsaget +til at købe , da han umuligt kunne så noget +passende fartøj fragtet og var nødsaget til ufortøvet +at skaffe varerne bort for at kunne overholde en af +ham indgået contrakt om , at varerne skulle være tilstede +på stedet inden en vis datum . Som bevis på +dette udsagns rigtighed fremvistes da nogle breve fra + +et handelshus i England , og det blev også meddelt , +at grosserer l . havde fået udbetalt en del penge +på connossementerne , som vare udstedte på disse darer . +Grossereren og hans fuldmægtig påstode at ballerne +kun indeholdt huder og skind af prima qvakitet , og +at det kalk og hår , som sandtes , vare tilsatte for at +varerne kunne holde sig . Imidlertid ville ingen af +dem straks angive nogen bestemt fører af skibet +uagtet der stod capitain Jensen anført på connossementerne , +men denne Jensen kunne de ikke påvise , og +de tvivlede om , at han kom til at føre skibet , men at +dette i ethvert tilfælde ville blive ført af en søkyndig +mand . Ved et optaget skøn af sagkyndige mænd +kom man til det resultat , at skibet aldeles ikke egnede +sig til den bestemte rejse , idet det var alt for skrøbeligt +og gammelt . Dets forrige ejer fremstod også til +forklaring , og da denne navnlig beviste , at han havde +været tilbudt fragten , men ikke villet modtage den , og +derefter var tilbudt en god betaling for skibet , så +var man snart på det Rene med , hvorledes sagerne +støde , hvorefter grosserer l . skulle anholdes . +Men han havde nok anet uråd , og man fandt , ham +ikke på sin bopæl , han var draget over til sit fødeland +Sverige . Straks blev der afsendt folk for af anholde +ham , men Sverige er stort , og man traf ikke +manden på de steder , hvor der først var sandsynlighed +for , af han kunne være . Han var og blev usynlig , +uagtet der blev gjort store anstrengelser for af pågribe +ham . Hans fuldmægtig blev imidlertid belagt +med arrest , men forholdt sig meget tavs med hensyn +til sagen , og da man ikke kunne holde ham længer , +blev han , dog navnlig fordi man antog , af man mulig , + +når han kom ud , kunne komme efter , hvor grossereren +var . Fuldmægtigæn rejste også straks efter sin løsladelse +til Hamborg , hvor han i lang tid blev forfulgt +dag og nat , uden af det lykkedes af opdage , +af han havde nogetsomhelsf møde med grossereren . +Det blev derfor anset for rettest , dersom han , fuldmægtigæn , +muligen ville rejse til Amerika , da af anholde +ham . Men heller ikke dette lykkedes , thi en sljøn +dag fik man underretning om , af fuldmægtigæn var +spørløst forsvunden , og da hans kone samtidig hermed +« frejsfe fra København til England , måtte det anses +for aldeles vist , af fuldmægtigæn i ethvert tilfælde +og sandsynligvis med ham grossereren , vare „ fløjne . “ +Indbrudstyveriet på farimagsveien havde naturligvis +opvakt stor alarm , og der blev søgt fjernt og nær , +men uden held . Den bestjålne håbede imidlertid +stadig på en heldig løsning , da han havde numrene +opskrevne på sine obligationer og straks havde +meldt dette til banken , hvorefter der foretoges de sædvanlige +forholdsregler hos bankierer og vexellerer , der +atter igen underrettede deres venner i udlandet om +at tage sig i agt for sådanne papirer . Da Søren derfor +en dag efter , at han i forening med „ Bjørn “ +Havde løst billet til Amerika , kom ind til en bankier +i Gothenborg og falbød de ofte omtalte papirer , blev +det ham meddelt , at udenlandsfe statspapirer aldrig +omsattes straks , men først efter en eller to dages forløb . +Dette fandt han kunne være i sin orden , og +da de endnu havde nogle dage at opholde sig i +Gothenborg i , så morede de sig muntert til den sidste + +dag , da skibet skulle afgå om aftenen . Henad +middagstid indfandt de sig på banken og blev meget +høfligt anmodede om at træde ind i et sideværelse +for at påtegne dokumenterne , „ en forholdsregel , der +var nødvendig i Sverige “ , blev der sagt . Søren , der +syntes at det varede noget længe inden man forelagde +dokumenterne til underskrivning , blev ængstelig +og ville gå ud i kontoiret , men fandt , døren — +aflåset . +Betænkningstiden var ikke lang , thi i næste øjeblik +gik døren op og ind trådte en politiembedsmand med +tre betjente . Der blev ikke gjort mange omstændigheder +med dem , og inden næste dags aften vare de +ombord på „ Exelencen toll , “ bestemt til København . +Da de ankom hertil , gik „ Bjørn “ straks til bekendelse +om sin delagtighed i indbrudstyveriet på farimagsveien , +og han tog ikke i betænkning at blotte alle sine +meddeltagere så fuldstændigt som muligt . Man indfandt +sig i tivoli en aftenstund i efteråret og troede +at træffe Steffen Kall , — men det var for sent . Han +var alt for fiffig en forbryder til at lade så meget +falde over sig , og han havde derfor taget flugten i +tide og ført Ella med sig . Huset var tomt , og alle +de mange kostbare genstande , som engang opbevaredes +der , vare sporløst forsvundne . Man søgte og søgte efter +Steffen Kall såvel her som i Sverige , men aldrig +hørte man noget om ham . Formodenlig har også +han fundet et fristed „ bejonl tbe sea “ . +Vore bekendte , Søren og „ Bjørn “ , blev som deltagere +i det store indbrudstyveri på farimagsveien , +straffede med 7 og 12 Års forbedringshusarbeide . +Søren havde dog den glæde , da han atter blev fri , + +at han ved en asdød slægtnings godhed var bleven +betænkt med en lille sum penge , for hvilken han drog +over til Amerika . Hans kammerat , „ Bjørn “ , kom tilbage +til ladegården , og der er han endnu . +Rædselshuset i Sophiegade . +Det var en kold , mørk , stormfuld vinteraffen , da +jeg gik ud til doktor zyk , som dengang boede i Strandgade +på Christianshavn , for at erfare grunden , hvorfor +. han havde anmodet mig om en samtale . Sneen +fløj i store flokke , og det var med stor møje , at man +kunne bane sig vej frem mod udveiret , men jeg nåde +omsider det hus , hvor doktoren boede . Han havde +kendt mig under tidligere livsforhold , og jeg antog , +at han nu søgte min hjælp i et eller andet privat anliggende . +De forhold , som hin aften satte mig ind i , +gjorde et så dybt indtryk på mig , at jeg ikke kan +undlade at meddele mine læsere den , eftersom de vise , +til hvilken grad af grusomhed den menneskelige begærlighed +kan synke . Jeg skal derfor i de to fortællinger , +som ligge under dette kapitel , lade begivenhederne +rulle frem , fåledes som de passerede . +Da jeg ankom til huset , bemærkede jeg lys i doktorens +studereværelse og antog derfor , at jeg ventedes , +da jeg havde angivet det tidspunkt , på hvilket jeg kom , + +om det omtrentlige , jeg kunne ankomme . Tjeneren , +som lukkede mig op , lod også til at være bekendt +med min ankomst , thi han bad mig blot om at vente +et øjeblik , da lægen netop i samme stund var hjemkommet +sra et sygebesøg , men straks ved sin ankomst +havde spurgt , om jeg havde været der . +Kort efter sad jeg i det hyggelige lille studereværelse +hos doktoren og lyttede til hans fortælling . +Den gik ud på , at han for nogle dage siden var +bleven kaldet til en mand ved navn Hansen , som boede +i en as de bedre ejendomme i Sophiegade . Her havde +han fundet datteren , Emilie , i en meget betænkelig +tilstand , og de midler , som han janvendte for at redde +hendes liv , syntes enten ikke at blive anvendte eller +modarbejdede af andre årsager . Der syntes desuden +at være en hjertesorg eller noget lignende tilstede , som +trykkede den unge pige , men han kunne ikke sorklare +sig dette . Hun var en broderdatter as Hansen , som +var en velhavende mand . Hendes fader var død få +uger forud . Han havde været skibsfører og i mange +år enkemand , i hvilken tid hans hus var bleven bestyret +af en husholderske , Fru Rasmussen , — som +havde opdraget hans datter . Han var anset for en +meget rig mand , var nylig hjemkommen fra en flerårig +rejse , var straks bleven syg og efter et par ugers +forløb død . Derefter var den unge pige kommen i +fin onkels hus , men var allerede dengang meget sygelig , +og senere havde sygdommen gradvis tiltaget . +Fru Rasmussen var efter faderens bestemmelse fulgt +datteren i huset hos broderen og syntes at bære en +moderlig omhu for hende , -- -- -- -- -- - menlægen kunne ikke +lide hende og frygtede for , at der var noget galt på + +færde . Hvad det var , kunne han ikke i øjeblikket +forklare sig , men bad mig , dersom det var mig muligt , +at skaffe sig underretning og oplysning , som +måske kunne klare nogle af disse underlige forhold . +Det var i sandhed en vanskelig mission , der her blev +overgivet mig , men af lægens forklaring kunne jeg +jo nok forstå , at der måtte være noget galt på +færde , og at der upåtvivleligt forelå en eller flere +forbrydelser . Jeg begyndte undersøgelserne . +Mit første skridt var at udfinde , hvem Fru Rasmussen +egenlig var . Det viste sig kun alt for snart , at +hun var en velbekendt „ flygtig “ Dame , som kaptajnen +for mange år siden under et af sine ophold her i +hjemmet havde stået i et intimt forhold til , hvilket +havde ledet ham til at overgive sit uskyldige barn i +hendes hænder . +Emilie , som på den tid fortællingen begynder , +var omtrent 17 år gammel , havde i flere år vist en +vis vekvillie for en ung mand , nogle år ældre , som , +havde været hendes lærer i musik , en velvilje , der +var bleven afløst af en dybere følelse . Herover var +Fru Rasmussen bleven rasende , og efter at hun gentagne +gange havde advaret Emilie mod dette forholds +vedbliven , var Ludvig Holm , den unge mand , bleven +borte fra huset . Kort tid derefter var Emilie bleven +syg , men efter et par måneders forløb var hun atter +helbredet . +Således stod sagerne ved faderens hjemkomst . +Det var ikke muligt at få nogen underretning om +hans sygdom og død , kun at doktor s . havde været +hans læge . Da doktor zyk erfarede dette , fik han +ved en kollega kundskab om , at skibskapitain Hansen + +var død af en mavesygdom og havde testamenteret sin +datter hele sin formue . Fru Rasmussen havde man +bestandig antaget skulle blive hans kone , og der var +tale om , af den formue , som skibskapitain Hansen +havde efterladt sig , fluide tilfalde hende , dersom hun +overlevede hans datter . +Denne sidste antydning og skibskapitainens hurtige +død og datterens pludselige sygdom straks derefter +bidrog stærkt til af lade mig formode , af sagen +var alvorlig , og af det gjaldt om af få beviser +ihænde mod Fru Rasmussen . Forgæves søgte jeg efter +Ludvig Holm , men han var nogle måneder forud +rejst til Paris , dels for af uddanne sig , dels for muligt +af forvinde en sindssygdom , som truede med af tage +overhånd . Hans fader troede nok , af det var kærestesorger , +men han kunne ikke begribe , af Ludvig , der altid +var sådan en munter fyr , kunne finde på sådanne +griller . +Tiden gik . Emilies sygdom forværredes vel egentlig +ikke , men hunzvar ikke den livsglade- unge pige , +hun havde været før . Hun syntes ikke af ville tage +del i nogen ting , og var ikke af formå til af gå +ud , når hendes tilstand nogenlunde tillod det . Hun +blev bestandig plejet af Fru Rasmussen , og hendes +smerter syntes vedblivende at holde sig i underlivet +og brystet . +En dag traf jeg på gaden et ældre fruentimmer , +hun hørte til den mistænkelige protokol , men havde i +mange år været fri og lod til at have forbedret +sig betydeligt , og da jeg i længere tid ikke +havde hørt noget om hende , så tog jeg anledning til +at tiltale hende . På mit spørgsmål om , hvad hun + +beskæftigede sig med til jsit livsophold , svarede hun +med at beklage sig over sin gode kapitains død . Dette +slog mig ; jeg spurgte om , hvem hun mente , og fik til +svar : „ Ih , naturligvis kaptajn Hansen , “ hos hvis +familie hun i mange år havde gået tilhånde . +Snart fik jeg nu en omstændelig forklaring over , hvorledes +kapitainen var kommen hjem i syg tilstand , og +den kære Fru Rasmussen , som havde haft så meget +imod , at den lille søde frøken Emilie blev forelsket i +den yndige Holm , havde naturligvis plejet kaptajnen +med den sædvanlige omhu , for det havde nok været +bestemmelsen , at de fluide giftes , når han blev rask . +Da det imidlertid lod til , at det ville blive hans sidste +sygdom , vedblev hun at overtale ham til at gøre +testamente , noget , hvortil han var meget villig , men +derimod uvillig til at overlade sin datters formue til +Fru Rasmussens bestyrelse . Således havde Karen , +som den gamle kone hed , og som ofte under kapifainens +sygdom havde været der både dag og nat , +engang haft . Anledning til at høre noget af en samtale +mellem kaptajnen og frit Rasmussen , hvori +fruen på det ivrigste søgte at overtale kaptajnen til +at overlade barnets fremtid til hende , da hun ikke +antog , at hun ville leve længe , og det derfor var bedre +at datteren var afhængig af sin formynderske . Dette +havde han dog ikke villet indvillige i , men omsider +givet efter for hendes indtrængende anmodning om at +erholde nogen „ Erstatning for al sin ulejlighed ved +barnets opdragelse “ , således at hun blev arving +efter barnets død . Formodenlig har kaptajnen indvilliget +i dette ønske , thi næste dags formiddag kom +hans forretningsven , advokat s . , og nedskrev hans + +testamente , der også lød overensstemmende med husholderskens +ønske . To dage senere var kaptajnen +død , og så snart begravelsen var forbi , havde kapifainens +Broder udtalt ønsket om , at hans Broderdatter +kom i huset hos ham med sin plejemoder , og da denne +formodentlig ikke uden mistanke kunne modsætte sig +dette , vare de henflyttede til onklen . Siden havde +Karen ikke haft beskæffigelse for fruen , men hun havde +dog besøgt hende et par gange , navnlig siden frøken +Emilie blev syg . Hun vidste meget godt , at Fru Rasmussen +havde forårsaget , at Ludvig Holm blev borte +fra kaptajn Hansens hus , men dog kunne hun ikke +give nogen meddelelse om , hvorledes dette var forårsaget . +Sagen +var meget pikant . Ludvig Holm , som var +den eneste , der kunne give nogem sand meddelelse om +forholdet , han var borte . +Læseren må nu forlade denne del af fortællingen +og lade mig fremstille nogle andre forhold , der ved +samme sag kom til min kundskab og bragte lys i +denne gådefulde sag . +En tidlig morgenstund vandrede jeg over den såkaldte +„ lukkede envelope “ på Christianshavn . Jeg +havde i lang tid søgt en person , som ofte var straffet +for tyveri og indbrud , og havde nogle dage forud +erfaret , at han i nogen tid daglig havde passeret den +nævnte vej . Det var nemlig ikke meningen at anholde +ham på stående fod , han skulle blot „ pustes , “ +Og derefter fluide man undersøge hans forhold og +sætte andre på spor efter ham , da han var stærkt + +mistænkt for et meget dristigt indbrudstyveri på Christianshavn , +ved hvilket der var anvendt en fremgangsmåde , +som aldeles svarede til den , som den pågældende +tidligere bestandig fulgte ved udførelsen af +sine forbrydelser . Men han var en hårdnakket fyr , +der altid holdt sig til benægtelsessystemet og kunne +holde ud , indtil det ikke længer kunne nytte at holde +ham ; han var vel bleven straffet nogle gange , men +aldrig uden på mistanke . Efter flere timers ørkesløs +vandren i envelopen kom endelig den søgte , som vi +ville kalde Per Søren . Han blev tiltalt i al venlighed , +og vi fulgtes ad mod byen . Sit opholdssted angav han +at være Sophiegade nr— på Christianshavn i kjelderen , +et sted , som jeg havde let ved at erindre , da det i +den senere tid havde været så meget i mine tanker , +nemlig i anledning af Emilie Hansens sygdom , lægens +fortælling og den forunderlige Fru Rasmussen . Jeg +lod naturligvis ikke Per Søren have den ringeste +anelse om noget af denne sag . Per Søren lod sig +ikke let mærke med noget , men han udtalte sig dog +dadlende mod den mand , hos hvem han angav at bo , +og det med så tilsyneladende alvorlig mishag , at +man sristedes til at tro , at hans mishag måtte være +grundet på faktiske begivenheder . Han nærede således +mistanke om , at Ole Petersen , således hed +hans vært , stod i forbindelse med nogle fruentimmer , +som toge børn i pleje for en bestemt betaling en +gang for alle , samt at Ole Petersens kone deltog i +denne forretning . Han forklarede som et væsenligt +støttepunkt , at Ole Petersen i de sidste 6 måneder +2 gange havde begravet småbørn , som hans kone +havde haft i pleje en 8 til 14 dage , — men det var + +også alt , hvad han ( Per Søren ) dengang kunne +fortælle . +Den næste dag var jeg ivrig beskæftiget med at +erfare noget nærmere om de mystiske begivenheder , som +Per Søren havde omtalt . Jeg søgte længe , forinden +jeg kunne få det allermindste holdepunkt , men omsider +sik jeg ved hjælp af det „ oplivende “ Brændevin en +på kvisten i huset lige overfor boende gammel skomagersvend , +som jeg erfarede arbejdede for Ole Petersen , +til at give mig lidt underretning . Jeg begav mig op +til skomagersvenden og lod , som om jeg boede der i +nærheden , for at få et par gamle sko skårne af til +tøfler . Samtalen drejede sig snart om „ Tiderne “ , og +ved hjælp af „ den blå lærke “ , som jeg foranledigede +fyldt , fortalte nu skomagersvenden , at der „ var mange +nederdrægtige folk til i verden , “ og at han så ofte +blev holdt for nar . Da jeg villig indrømmede ham +rigtigheden af denne sætning , begyndte han at tale +om snart den ene snart den anden af sine mange +naboer , hvoraf de fleste mere eller mindre havde holdt +ham for nar . Omsider slog også timen for den +„ pæne mand i rullekjælderen , “ han havde nok ikke +været meget flink til at betale , men på „ det sidste “ +Havde han dog klaret sig godt , ja , han skulle „ sågar “ +Have et par nye vandstøvler til 7 rdl . , for nu tjente +han mange penge som sandgraver . Han kendte ikke +meget til familiens øvrige forhold , men så meget +kunne han jo nok forslå , at der måtte være noget +„ muggent “ , for konen græd alletider og manden var +bleven meget grov og brøsig i den sidste tid . Vi +skiltes ad for denne gang , og jeg bad ham skaffe mig +underretning om , hvad konen var så bedrøvet over . + +næste gang vi samledes , fortalte han , at han havde +hørt , at konen havde mistet 2 børn i den sidste tid , +og at manden havde mange penge at råde over , +samt at det nok ikke hang rigtig sammen med arbejdet , +for md . Mikkelsen på 2den sal havde bemærket , at +han var alt for meget hjemme til , at han kunne være i +noget regemæssigt arbejde . +Nu troede jeg at være nogenlunde underrettet , og j +jeg opsøgte derfor Per Søren , som jeg nu vidste havde +været pålidelig i denne sag og derfor mulig kunne +blive nyttig under sagens yderligere forfølgelse . Nogle +dage hengik inden jeg traf Per Søren , og han var +straks villig til at følge den ordre , jeg gav ham , men +påstod dog at ville handle efter konduite , idet han +antog , at det var bedst at tage Ole Petersen i gerningen +og lovede at underrette mig om en beleilelig +tid der hengik et par ugers tid uden at man +hørte noget særligt , men en aftenstund , meget sent , opsøgte +Per Søren mig og forklarede , at der et par Tage +efterat Per Søren havde fået underretning af mig , +var kommet et barn i huset for at plejes af md . +Petersen . Han havde vel ikke hørt dem tale om , hvad +betaling de fik derfor , men forunderligt nok var også +dette barn blevet syg straks efter at det var kommen i +huset hos Petersen , som også havde beklaget sig over +dette besynderlige tilfælde . Samme eftermiddag , som +Per havde taget beslutning om at tale til mig derom , +var barnet falden hen i en dødlignende dvale , som +vedvarede endnu da Per gik fil byen . +Situationen var vanskelig . Jeg fulgte hjemover +med Per Søren for at se , om der måske var mulighed +for at få yderligere oplysninger , men da vi ankom + +fil gaden , så vi den opfyldt af mennesker . +Sagen var , at md . Petersen pludselig var faret op af +kælderen og løbet ned ad gaden , idet hun skreg : +„ Mord ! Mord ! “ og da nogle forbigående standsede +hende , havde hun med voldsomhed revet sig løs og +ytret , at hun ikke ville anholdes , før hendes mand +kom tilstede , „ den skurk “ , for det var hans skyld . +Hun var imidlertid straks bleven gjort uskadelig , og +det viste sig , at hun var bleven vanvittig . Barnet , +som hun havde i pleje , fandt man i en søvlignende +tilstand , hvilket lægen erklærede kunne være fremkaldt +ved den sygelige tilstand , hvori barnet tilsyneladende +befandt sig . Md . Petersens spetakel havde naturligvis +fremkaldt storartet opløb , som dog snart adspredtes , +navnlig da den forsamlede mængde erfarede , at konens +atringer om mord vare ubegrundede , og at manden +var bleven anholdt for at afgive forklaring . Ole +Petersen fandtes på et værtshus i Strandgade og +var ved sin anholdelse i besiddelse af over 200 ndl . , +— et beløb , han angav at være resten af 250 ndl . , +som han foregav at have vundet ved sidste trækning i +lotteriet , men hos hvilken kollektør eller på hvilke +numre , derom ville han ingen oplysning give . Han +var hårdnakket i sin forklaring og navnlig stolede +han på , at retten ikke ville kunne komme til bunds +i sagen , da hans kone i sin sindsforvirrede tilstand +ikke kunne benyttes til at afgive nogen forklaring . +Tiden gik . Barnet kom sig ved omhyggelig lægehjælp +og pleje efterhånden , og i Ole Petersens +gemmer , der blev eftersøgte , fandt man nogle breve +fra en Stine r . , som indeholdt anmodning til Petersen +om at vente „ nogle uger endnu “ , og „ at pengene ikke + +vare rede , men snart blev det , “ osv . Han ville ikke +vedkende sig disse breve og kunne ikke forklare sig +deres tilstedeværelse , og da brevene , som havde været +indesluttede i konvolut , således ikke bar noget stempelmærke +samt vare uden datum eller adressesfed , så +var det vanskeligt at finde nede i denne historie . Per +Søren havde imidlertid ikke været ledig ; han indfandt +sig også en dag og meldte nu , at han havde fået +oplysninger , som mulig kunne lede til af se sagen +noget klarere . Han havde nemlig erfaret , af en Fru +Rasmussen , som havde boet i Strandgade , men nu +boede i Sophiegade , havde slået i forbindelse med +Ole Petersen og haft nogle forretninger med ham , og +af den ene af de piger , som havde anbetroet sit barn +til ham , havde været på hans bopæl og spurgt om +barnets klæder . Derved havde Per Søren fået oplysning +om , hvorledes det hang sammen med hendes +barn . Hun havde meddelt , af hun , som tjente , af +barnefaderen var tilbudt 200 ndl . til hjælp engang +for alle ; hun havde derefter averteret i adresseavisen om +en pleje for barnet . Herpå havde Fru Rasmussen +svaret ved af indlæge billet og havde da ved deres +møde erklæret , af det vel ikke var hende , som ville +have barnet i pleje , men af hun på det bedste kunne +anbefale en familie uden børn . Denne familie var +Ole Petersen , rullefolkene i kælderen , og den stakkels +tjenestepige , som ikke troede andet end det bedste om +den fine frue , indlod sig derefter med Petersen , som +snart indvilligede i af indgå på , mod en sum af +150 rdl . , af opdrage barnet til dets konfirmation . +Pengene blev udbetalte , men uden vidner og uden +kontrakt , da efter Petersens sigende sådant noget + +blev udført under fire øjne . Omtrent to uger efter +da pigen besøgte barnet , fandt hun det lidende , men +håbede at dette snart ville gå over , hvilket dog +ikke blev tilfældet , da barnet døde en månedstid +efter . Petersen havde beklaget sig over , at han nu +allerede måtte betale begravelsesomkostninger , og da +pigen opfordrede ham til at tilbagebetale sig nogle af +pengene , talte han om , at han ville melde hende til +politiet og truede hende således , at hun , den stakkels +enfoldige pige , af angst bad ham at skåne sig og +lovede , at han skulle få 10 rdl . i erstatning for +begravelsen , når han blot ville vente nogle uger . +Han havde troligen affordret hende dette beløb , og da +hun , som tjente hos et godt herskab her i byen , srygtede +for , at Ole Petersen , at dømme efter hans attringer , +måske kunne finde på at angive denne historie for +herskabet , som hidtil havde været ukendt med den +ulykkelige piges fortidshistorie , udbetalte hun ham også +beløbet , som hun til dels skaffede tilveie ved at +pantsætte noget af sit gangtøj . +Såvidt Per Sørens fortælling af pigens udsagn +til ham , men det gjaldt nu om at få besterntere oplysninger +af hende selv og muligen at sinde de to andre +offers for Ole Petersens ondskab . Han vedblev bestandig +at nægte og . påstod , at han havde taget +børnene i pleje af nåde og barmhjertighed , og at +hans kone havde gjort det bedste for dem , men da de +havde været sygelige før de kom i hans hus , vare de +fnart efter asgåede ved døden . +Endelig kom der dog lys i denne frygtelige sag . +En dag kom moderen til det barn , som var i pleje +hos Petersen , da denne blev anholdt . Hun forklarede + +noget lignende , som den ovenfor omtalte , og +kunne give oplysning om den tredje . Det var bestandig +pr . Avertissement i avisen at denne trafik var indledet , +bestandig på Fru Rasmussens anbefaling , at de stakkels +piger faldt i hænderne på Ole Petersen , og han +havde i alle tilsælde fået hen ved et par hundrede +daler for sin ulejlighed . Han blev konfronteret med +pigerne , men påstod med den største frækhed , at han +aldrig havde set pigerne , og han ville kun yderligere +forklare , at børnene vare komne i huset ved Fru Petersens +foranstaltning , da hun havde sagt , at pigerne +vare meget trængende , og derfor havde Petersen givet +efter for sin hustrues ønsker og taget børnene i huset . +Han kunne ikke hjælpe , at de vare døde straks efter , og +det havde forvoldt ham meget bryderi . Under sagen +oplystes det , at han ikke havde haft arbejde i lang +tid , at han aldeles ikke havde været i stand til at betale +sin husleje den flyttedag , som gik forud for disse +begivenheder , men at hail ifølge værtens forklaring , +netop få dage efter at han af pigen Johanne havde modtaget +betaling for det første barn , havde betalt sin +leje , og i det hele siden den tid været meget flot med +penge . Han kunne jo ikke modsige disse kjendsgjerninger , +men han nægtede ivrigt at give oplysninger , som kunne +lede til at kaste noget lys i denne uhyggelige sag . +Der var imidlertid anledning nok til at antage , at Fru +Rasmussen havde en ikke ubetydelig del i denne sag , +og det var heller ikke usandsynligt , at hun havde haft +nogen fordel deraf , og hun blev desårsag anholdt og +belagt med arrest . Da hun havde haft anledning til +at se Ole Petersen , men ikke talt med ham , og på +hendes spørgsmål om hans stilling i sagen havde +s + +fået det svar , at Petersen vistnok havde tilstået alting , +så tilstod hun øjeblikkelig , at hun var skyldig , +ja endog , af det var en forståelse mellem parterne , af +børnene ikke havde lang levetid efter at de vare komne +i huset hos Petersen . Af de indkomne summer havde +Fru Rasmussen hver gang fået 50 rdl- som sin andel . +Som middel til af fremskynde børnenes sygdom og +død havde hun anvendt en giftsort , som ikke bør +nævnes her , da den er alt for almindelig og alt for let +af få fat på , til af man bør overlade dens navn og +anvendelse til enhver ubetænksom læser . Hun vedgik , +af madam Petersen vel havde ladet sig lede af manden +i det første tilfælde , men derimod i det sidste havde +hun haft en sådan rædsel for denne sags følger , af +hun aldeles ikke havde været til af formå til af have +trogen andel i denne grusomme handling , men af +manden selv havde måttet varetage den . I det sidste +tilfælde havde der været heftige skænderier mellem +legtefolkene , hvilke , da barnet var henfalden i en slags +dødlignende søvn af omtrent 2 dages varighed , havde +endt med af madam Petersen var gået fra forstanden . +Fru Rasmussen havde under sagen været meget ængstelig +for dens udfald , men håbet af Petersen ville holde +hende udenfor den og lade sagen få et for parterne +tilfredsstillende udfald ved stadig af nægte af give oplysninger . +Da Fru Rasmussen senere erfarede , at hutl +ved denne tilståelse var „ gået i fælden “ , ærgrede +hun sig i den grad , at hun blev syg og efter et par +måneders sygeleje døde . Denne omstændighed benyttede +Ole Petersen så godt han kunne , men indicierne +mod ham vare så stærke , at han blev dømt til livsvarigt +tugt- , rasp- og forbedringshusarbeide . Om + +han er død , vides ikke . Hans stakkels hustru forblev +vanvittig til sin død . +Vi må nu vende tilbage kil Emilies sygdomshistorie . +Nu vil det vel ikke falde så vanskeligt for +læseren at forstå denne , så meget mere , som man vil erindre , +at Fru Rasmussen i skibskapitain Petersens testamente +var indsat som Emilies arving . Sagen var også +meget simpelt anlagt . Ved en langsom gift søgte +„ Fruen “ at blive fri for Emilie og havde formodentlig +allerede forud ved lignende midler skaffet kaptajnen ud +af verden . Men det var vanskeligt at bevise . Med +hensyn til Emilie , var det klart , at hun led af +følgerne af giften , men der var intetsomhelst at finde +i hendes hjem , der kunne lede til denne forbrydelses +fuldstændige opdagelse . +En sådan række af forbrydelser kunne nok skaffe +det sted , hvor de vare begåede , navn af rædselshuset . +Til slutning kan vi meddele , at omtrent et halvt år +efter var Emilie fuldstændig helbredet , og endnu et halvt +årstid derefter fejredes hendes og Ludvig Holms +bryllup med stor pragt i den unge dames hjem hos +onkelen . +Gazetspillerne . +Vi ville i dag føre vore læsere til en skueplads , +hvor lidenskaben har opslået sit tempel , og fra denne + +skueplads skildre nogle træk , der kunne vise den +uindviede til hvilken grad letsindigheden kan gå , +selv i kredse , hvor man skulle tro , at dannelse og +intelligents måtte få overhånd over og kue lidenstaben . +Når +man læser politinyt og dagligdags hører +tale om simple tyverier , bedragerier etc . , da tænker +man sig jo bestandig ved en tyv en simpel mand af +lav karakter og fædvanligviis lav stilling i samfundet . +Men , når talen er om en spiller , da gribes man +almindeligvis af en egen nysgerrighed . Man tænker +sig en mand af intelligents , en mand , som bevæger +sig i gode kredse , — og som vel kan være aldeles +hengiven til sin lidenskab ; — men som tyv tænkes han +aldrig . Hvorfor ikke ? Tro ikke , at spilleren kan styre +sin lidenskab , selv om man har set ham sidde kold og +bleg ved spillebordet ; — i hans indre gærer der et +rædselsfuldt raseri , og kan han ikke få penge til sit +spil på rette måde , så findes der altid en udvej . +Et arvestykke , en erindring , sin hustrues smykker eller +lignende , — intet er helligt for spillerens hånd . +Og når sådant ikke kan fås , da har man endogså « +Eksempel på , at en spiller er tyet til ved +tyveri at forskaffe sig midler til at fortsætte spillet +med . +Der findes nogle enkelte steder heri byen , hvor +bazetspillet drives , og det endogså « efter en meget stor +målestok . Undertiden læser man om , at politiet +attraperer et eller andet spillehus , — men ak ! Spillerne +ere håndværkssvende , og banken såre lille . Og dog +er der intet , som opdagelsesbetjenten med mere Iver +kaster sig over , end netop over spillehusene . Men han + +ledes ofte på vildspor ; — thi spillerne er snedige +folk , — i dag her , i morgen der og aldrig hvor politiet +søger dem . +For flere år siden var der på Vesterbro et lille +hus , som hver aften benyttedes af spillere . Huset +lå afsides , havde 2 værelser , og var kun et enetages +sted . Adgangen til det var derfor meget let ; men af +frygt for , at uvedkommende skulle trænge sig derind , +var værten i huset posteret i det forreste værelse , hvilket +var mørkt . Da politiet fik underretning om forholdet +i dette hus , var der mange vanskeligheder at overvinde ; +men omsider llykkedes det en nat at overraske +selskabet . Dette bestod af håndværkssolk ; banken +var vel ikke stor , men vidnede dog om , at spillet efter +forholdene måtte have været højt . +Blandt de personer , som ved denne lejlighed anholdtes , +ville vi fremhæve bi . bl . Han havde i mange +år været bekendt som spiller , og det havde ofte forundret +folk , hvor h , an vel fik penge fra til sit spil ; +thi han var ikke heldig i spillet , og arbejde befattede +han sig ikke med . Men grunden blev omsider løst . +Et par år senere indløb der til politiet i et kort +tidsrum en stor mængde anmeldelser om indbrudstyverier . +De vidnede om dristighed i udførelsen og en +påfaldende omhu for at fkjule udbyttet . Politiet +søgte ufortrødent , men uden held . Endelig hændte det , +at en ung dame overraskede en mandsperson i sin +faders værelser på en tid , da det måtte formodes +at hele familien var ude og ville blive ude for den +aften . Uagtet manden ikke tabte sin fatning og kom +bort fra stedet , havde den unge dame dog taget et +så godt mærke af ham , at hun nogle aftener efter + +med bestemthed genkendte ham på tivoli . Politiet +geNkeNdte i ham dets gamle bekeNdt N . N . +INitupiNit==haNg til spil havde gjort N . N . ked af at erNære +sig på ærlig vis og efter at være blevet straffet , om +vi mindes ret , i gluckstadt , kom han hertil , hvor han , +for at få midler til spil , begyndte sin vidtomfattende +virksomhed som indbrudstyv . Kun for at tilfredsstille +sin ulykkelige lidenskab , udførte han tyverierne +i Hyfkenstræde findes et hus , hvor også spillere +en tid havde tilhold . Lejligheden var ligeledes her indrettet +med et mørkt værelse foran . Til dette hus +søgte unge handelsfolk , og her var banken ofte høj . +Politiet har måske aldrig kendt dets tilværelse , og +vi have blot sremdraget det for at skildre et par +scener , som vise dels en smuk handling af en spiller , +dels hvilken ulykke spillelysten kan medføre . +Viggo u . besøgte spilleklubben i selskab med Harald +inituPinit==P . heruPher==begge vare unge herlige deruPder==mennesker af velhavende +forældre , men lidenskabelige spillere . Naturligvis +varede det ikke længe , før de havde tabt den sum , +som stod til deres rådighed . +En aften kom de sammen i spillehuset . En time +senere havde ingen af dem penge . Viggo rejste sig +bleg og skælvende , han famlede i sine lommer , men +der var intet . +„ Vent et kvarter , — jeg skal straks være her med +penge ! “ råbte han , greb hat og overfrakke og stormede +ud af døren . +De øvrige spillere fortsatte spillet indtil hans +tilbagekomst . Da han fremtog sin tegnebog , kom +han til at se på Harald , som sad ligbleg og stirrede +på ham . + +„ Hvor har du fået penge fra ? “ spurgte Harald . +„ Jeg har hentet dem i „ Kassen , “ hviskedee Viggo , +„ jeg ved , at jeg vinder i aften . . . “ +„ Vogt dig , Viggo ! “ råbte Harald , idet han rejste +sig , „ tøv ikke et minut her længer . . . Gud fle lov , +nu har jeg lært . . . Viggo , gå , gå bort fra disse +kæltringer ; — taber du dine penge , er du ulykkelig , +og ingen af dem , der her vinder dine penge , vil have +så meget tilovers for dig , at han så meget som vil +beklage dig ! “ +„ Ja , unge mand , lad deres ven være i ro , “ +Yttrede en ældre bleg mand , hvis træk viste , at han +var herre over sin lidenskab ; „ måske ville hans venner +her være hurtigere til at handle , når han trænger til +deres hjælp , end de ville være i stand til , om han behøvede +deres . . . “ +Harald gik , Viggo blev . Han tabte alt og var +om morgenen ude af stand til at gå til sin forretning . +Han blev siddende på sit værelse uden at +kunne fatte sig . Penge måtte han skaffe , og det straxen +stund endnu . . . han rejser sig . . . går ud . +Omtrent samtidig modtogharald etbrevfrahrr . Xxhan +åbnede det og læste : +hrr . H . P . +Indlagt findes det beløb , som deres ven tabte +til mig lastes . Jeg ønsker ikke at beholde penge , +som jeg ved er stjålne , men jeg troede det rettest +at lade den unge mand føle byrden as at have begået +en forbrydelse . Endnu er det tid . Il med +at bringe deres ven vedlagte sum . Jeg ønsker at +/ + +de skal bringe ham budskabet , da de i aftes var +så venlig at stemple os som kæltringer . +Xxharald +glædede sig vel over disse linier og var i +sit hjerte taknemmelig for det gode udfald , men mente +dog , at Viggo havde godt af af vente lidt endnu . +Et par timer senere gik han til det sted , hvor +Viggo havde sine forretninger . Her blev han underrettet +om , af Viggo havde været der , men havde igen +måttet gå hfem formedelst ^ildebefindende . Harald +ilede til Viggos bolig . Han løb hurtig op til hans +værelse , bankede på , og , idet han lagde hånden på +dørgrebet . . . lød knaldet af en pistol ; — døren fløj +op , og . . . på gulvet lå Viggos afsjælede legeme . +Til andre tider har der dannet sig store foreninger , +som dreve bazetspillet som indtægt , og hvilke i deres +organisation have været så forgrenede , af det var meget +vanskeligt af komme tilbunds i denne sag . Der var +således engang en spillebule i Gothersgade , som drev +sit uvæsen i meget lang tid , inden det allermindste +spor kunne fås til af bringe denne pestbyld til af +springe . Klubben blev besøgt af mange højtstående +personer , og en vis grosserer , som særlig gjorde +sig bemærket ved sin øvelse i af narre fremmede , som +bleve hentede ind af „ Slæberne “ , som de folk kaldtes , +der foranledigede en eller anden , der var ubekendt +med delte spillehelvede , til af prøve lykken , og som +naturligvis , når de kom under grossererens behandling , +vare sikre på at tabe indtil den sidste skilling . + +i dette spillehus var der tildelt enhver af de faste +gæster , eller rettere bandens medlemmer , visse bestemte +roller , som de havde at udføre . Nogle skulle +således sørge for , at den spillende , når han var +fremmed og ikke kendte spillet , pointerede således , +at han nundgåelig måtte tabe , og andre vare således +indstruerede , at de , selv om de fremmede blev +indførte til spillet uden introduktion , straks kunne gå +„ ind i rollen “ og naturligvis „ banke “ den pågældende +dygtigt af . +En afteu — det var sent på høsten — gik to +unge mænd fra deres hjem på Østerbro , hvor de +havde alt , hvad unge mænd kunne ønske sig i et konfortabelt +hjem . Men dog vare disse unge mennesker +blevne kastede ud på livets slibrige bane , og da de +havde været uden venner , medens de styrtede sig i +lidenskabernes hav , så var det jo ikke så forunderligt +at de blev ledede as disse „ Menneskevenner , “ som +findes overalt , villige til at gøre fortræd og rede til +hvilketsomhelst øjeblik at ødelægge en mands hele +fremtid . +Disse to unge mænd havde ikke længe været hengivne +til ( den fortvivlede lidensfab : bazetspil . De +arbejdede endnu tilsyneladende rolig ved deres respektive +besfjæftigelser , men et par måneder forud for +de begivenheder , vi ville skildre her , vare de faldne i +„ Kløerne “ på en grosserer , som havde lokket dem +med sig til det sted , hvor han var „ Herre “ , nemlig +på bazetklubben . Dengang var . det jo ikke meget bekendt , +det var vanskeligt for politiet at så fat i slige +knejper , og det var som oftest kun ved , at en af de +„ Flåde “ , der måtte gå til bekendelse for sin papa , + +blev et ufrivilligt vidne og benyttet som stikker til at +åbne døren for uvedkommende . +Den aften , vi have omtalt , havde de begge bestemt +at ville tilbringe i spillesalen ; men af deres samtale +lod det til , at der ikke var store summer at råde +over . +Vi vil følge dem til det bekendte hus i Gothersgade . +Vejen fører over en gårdsplads op i baghuset +ad en skummel trappe , og her bemærker man i +gangen en mand , som går frem og tilbage som om +han ventede nogen . Dette er også tilfældet ; han +venter de spillere , som den Asten ville sriste lykken , +eller rettere give sig til offer for bedragere , som hige +efter deres guld . Når alt er vel , og den vagthavende +kender de kommende , da kan man passere +uden videre op til husets øverste etage . Her skinner +et blændende lys de spillelystne i møde , og man træder +ind af den dør , over hvilken dette lys er anbragt . +Indenfor døren er der atter en vagthavende , og de +fremmede , som den aften indføres i selskabet , må +først anmeldes , forinden det tilstedes dem af komme ind . +Den aften , vi følge Alexander og Christoffer b . til +stedet , var der mange forsamlede . Lokalet var overfyldt +og der var stor spænding blandt gæsterne , thi +en fransk baron var tilstede og havde store summer +til sin nådighed . Det lod til , af „ han skulle vinde +stadig “ , i ethvert tilfælde havde han afgjort lykken +med sig ; han syntes aldrig af fejle hvadenten han +vovede sin indsats på rødt eller sort ; når han +spillede , så vandt han . Nogle af de angre vovede +endog af holde på ham , det vil sige , de indgik indbyrdes +væddemål om hans eventuelle held . Han indhøstede + +store summer , og spillet var meget animeret , da +endelig en af vore venner , Alexander , pludselig sprang +op og højt erklærede , af der måtte foregå falsk ved +dette spil . “ +„ Hvad mener de , min herre ? “ råbte straks en af +de sammensvorne , ( en af dem , som holdt huset ) „ hvad +mener de ? “ +„ At der bliver spillet falsf ! “ gentog Alexander i +vildt raseri . +„ Min herre ! “ tog hans Broder til orde , „ undskyld +min stakkels Broder , han har tabt alt , og vi er meget +uheldigt stillede i denne sag , undskyld de mtringer , +som han i sin hidsighed har udtalt . . . I morgen angrer +han det . . . jeg indestår dem derfor . . . “ +Det var formodentlig ikke første gang at sådanne +talemåder faldt her ; thi den mand , som havde faget +til orde , betvang sin hidsighed og ytrede efter at +have vekslet nogle ikke hørlige ord med grossereren , +som denne aften præsiderede som bankier : „ Før deres +Broder bort , og sørg for at han ikke viser sig her +oftere . . . “ +De gik . Spillet fortsattes indtil dagens lys +trængte ind til det ville selskab og de sfiltes ad . +Lad os , indtil vi atter have anledning til at træffe +dette værdige selskab , følge brødrene og se , hvad de +foretage sig . +* q * +såsnart +de vel vare komne ud , begyndte Christoffer +at bebrejde broderen hans opførsel , hvortil denne +svarede , at han var overbevist om , at han havde ret +og at det kun var tanken om den retfærdige hævn + +han ville tage , som havde ledet ham til at lade være +med på stedet at vide sin ret . Christoffer spurgte +ham derefter , hvor meget han havde tabt den nat , og +da han til svar fik at vide , at denne sum beløb sig +til over 300 rdl . , råbte han forskrækket : +„ Men gud , hvor har du dog fået den mængde +penge fra ? “ +„ Stjålet dem . . . “ +„ Stjålet . . . Alexander . . . umuligt . . . Alexander +. . . det er umuligt , at du har stjålet . . . “ +„ Jo . . . det er sandhed ! . . . I eftermiddags , da +de alle vare ude hos onkel , . . . tog jeg nøglen til +sølvskabet , som moder opbevarer i sin sykurv , og +tømte alt i mil gamle kuffert , som jeg da fik et bud +fra gaden til at bære hen til o . . . , der straks udbetalte +mig 300 ndl . som lån på sølvtøjet . . . jeg +havde bestemt troet at vinde i nat . . . men denne forbandede +grosserer , han drev sit spil for vidt . . . +Han må straffes . . . vi må have hævn . . . “ +„ Men gud , Alexander . . . Du taler om hævn . . . +Tænker du da aldeles ikke på , hvorledes du vil +dække dit tyveri i morgen ? Du kan da nok begribe +at fader melder det til politiet . “ +„ Ja , hvad så ? . . . så bliver jeg da i værste tilfælde +sendt til Amerika . . . det er jo mit ønske . +„ Tænker du aldeles ikke på forbrydelsen ? . . . +Som du har begået , . . . Alexander . . . vær dog ej +så letsindig ! “ +„ Hør nu , min egen Christoffer , . . . bliv nu ikke +altfor barmhjertig ; . . . Du har jo selv spillet . . . +„ kannte “ Du ikke forleden 50 rdl . hos din principal +for at dække din kassemangel , og gik du ikke som + +med livet i hænderne for at få pengene i rette tid , +. . . hvad ville du have gjort , dersom du ikke havde +fået pengene . . ? “ +Christoffer svarede intet . Begge gik langsomt hjemad , +og plagen begyndte allerede at bryde frem , da de nåde +Peblingesøen ikke langt fra deres hjem . Pludselig +standser Alexander . Christoffer tog ham blidt under +armen og udbrød , idet han førte ham fremad : „ Kom +min ven . “ Men Alexander ville ikke . Inden Christoffer +kunne fremføre noget for at indlede en ny samtale +eller få forklaring af Alexander , var denne allerede +langt inde mod byen igen . Broderen fulgte langsomt +tilbage efter ham , men da han ikke kunne nå ham , +vendte han atter om og var snart hjemme . +Alexander var en meget smuk , ung mand . Han +havde ansættelse i et af ministerierne og var særdeles +afholdt af alle med hvem han stod i berørelse . Bien +han var også meget afholdt blandt de yngste af de +ovennævnte , og derfra hidrørte den omstændighed , at +han for at fkaffe penge til sine lystige gilder og store +selskaber engang gav efter for fristelsen at forsøge +lykken ved spillebordet . Han vandt , forsøgte atter og +vandt atter . En aften da han gik fra tteatret tilligemed +sin noget yngre Broder Christoffer , ville denne +absolut følge ham på hans „ Nateventyr “ og fik ogfå +efter mange indvendinger endelig tilladelse til at +følge med op i spillebulen . Her forsøgte han også +sin lykke . . . vandt . . . og havde atter held med +sig . . . Næste nat finde vi , at Christoffer selv har +taget vejen til spillehuset , — han drives af denne +indre lidenskab , som kaldes „ Spilledjævelen “ . Han ville +ikke opgive sit håb om at han var i stand til at sprænge + +banken og at blive ejer af dens storartede capitaler . +Senere havde han været en stadig gæst , uden at lykken +havde tilsmilet ham i nogen synderlig grad . Han +havde ganfle vist af og til vundet større beløb , men +som oftest var han dog den tabende , og han begyndte +selv at undres over , at hans lidenskab dag for dag +blev heftigere for spillet . Hans Broder Alexander +derimod spillede ganske vist ofte og med mere heftighed +og uro , men det var kun indtil han ved gevinst havde +fordobblet sin indsats at han holdt ud ; thi da forlod +han spillebordet og ødelagde sin gevinst ved de flotte +gilder , som i nattens løb afholdtes på en eller anden +af vore gentile restaurationer . +Christoffer , der var mindre heldig udstyret af naturen , +søgte sjælden eller aldrig adspredelse ad den +vej , som hans ulykkelige Broder var slået ind på . +Spillet var blevet „ hans hovedsag ; dog hengav han +det roligt og tabte , med resignation , håbende at +lykkens herre snart ville vendes sig til ham . Han +havde befkjæffigelfe på et kontor her i byen , var +en „ betroet ung mand “ og havde således med pengene +af gøre . Kun engang havde han under en fraværelse +af sin principal „ lånt “ 50 rdl . af kasseir og var +naturligvis derefter gået til spillebordet , hvor han +i tillid til håbet om lykke havde holdt ud til +spillets slutning , naturligvis 50 ndl . fattigere end +han kom . Med megen lengstelse havde han afventet +fin principals ankomst og omsider fået pengene tillåns +hos en jøde , ved navn o , . . . . mod af betale +100 rdl . inden 3 måneder . Det var denne handling , +som Alexander havde hentydet til , da han samtalede +med sin Broder om nattens begivenheder . + +vi forlod Alexander , idet han gik mod byen . +Hans vej gik i modsat retning af , hvad den tidligere +havde været påtænkt , thi pludselig drejede han af og +gik ad farimagsveien . Han fortsatte , til han nåde +Vesterbro , og efter af have nået op til jernporten , +gik . han endelig ind i et af de nye steder på Vesterbro . +Det var nu bleven dag , og man kunne tydelig +i Alexanders ansigtstræk læse ' , hvilke lidenskaber der +huserede i hans bryst . +Han gik op til tredje salsetage i et elegant hus . +Ankommen dertil , standsede han lidt , ligesom for at +tænke , men greb rask i klokken og ringede på . Han +blev straks modtaget af en tjener , som syntes at vente , +og ført ind i et lille kabinet . Efter at have opholdt +sig noget , ser hatt endelig døren åbne sig , og en høj +smuk herre træde ind . +„ Nu vel , hvad ønsker de så tidlig . . . ? “ spurgte +den indtræd ende . +Deres hjælp , hrr . — for at få ende på den +spilleklub , som de kender . “ +„ Ah . . . endelig flåt tilgavns . “ +„ Her er tale om falsf spil . “ +„ Alene mod dem ? “ +„ Nej , vi er fire , som med sikkerhed have bemærket +det , men sagen er den , at vi ingen kan få ind . “ +„ Nok , når i kun vidne imod den skyldige . +Kom til mig i aften og lad mig vide , hvad aftale +der er truffet for næste nat . “ +„ Jeg kan ikke konnne der , hrr . — “ +„ Hvorfor ikke ? “ +Han svarede med at fortælle nattens begivenheder . +„ Ulykkelige mand , “ svarede embedsmanden , thi en + +sådan var det Alexander havde henvendt sig til , +„ ulykkelige mand . . . det er alt for galt . . . se af +sikre dem så mange nidner , som de kan , men sørg +for , af de er pålidelige , og bed deres Broder om +af komme til mig i eftermiddag . +Alexander gik bort . Eftermiddagen kom , og han +søgte sin Broder , som meddelte ham , af tyveriet var . +Opdaget , og af han ( Alexander ) naturligvis var mistænkt , +da hans udeblivelse fra hjemmet om natten +havde gjort ham mistænkelig . Christoffer havde formået +faderen til ikke af foretage noget skridt før +den næste dag , for at Alexander mulig kunne findes og +sagen ordnes uden politiets mellemkomst . Alexander +fortalte derpå Christoffer indholdet af den samtale +som havde fundet sted mellem hr . — og ham samme +morgen og bad broderen om af gå derud . Tillige +anmodede han ham om af meddele hr . — , af vidnerne +vare parate og af det var et almindeligt ønske , af det +måtte lykkes af få døren åben til den frygtelige +spilleklulu +aftenen kom , og de to brødre indfandt sig på en +cafs , hvor de altid vare sikre på af træffe hinanden +ved dette tidspunkt , dersom ingen besterntere aftale +havde fundet sted . Alexander erfarede nu , at der om +aftenen ville blive stillet nogle betjente til hans rådighed , +for at han kunne bane sig vej . Han meddelte +sin Broder , at der var to mænd , som oftere i den sidste +tid vare blevne opmærksomme på den måde , hvorpå +der tabtes penge og endelig ved nøje at følge „ Grossererens “ +Bevægelser havde opdaget , at han begik „ Rævestreger “ +Og at spillet var falskt . Disse to mænd ville +komme til om aftenen og assistere Christoffer , og ved + +et tegn skulle Alexander og nogle betjente styrte ind +og overrumple spillerne . +Nogle timer senere ville man have bemærket , at +Alexander sneg sig ind i porten på det sted , hvori +spillebanken holdtes i Gothersgade . Kort efter ville +man have bemærket , at fire velklæ dtepersoner , den ene +efter den anden listede sig ind ad porten , og havde +man fulgt med , ville man have set , at de langsomt +listede sig op af trappegangen , hvor der endnu ikke var +nogen vagt . Det var vel , at de kom urette tid ; thi næppe +vare de oppe på det for dem udsøgte skjulested , før de +hørte fodtrin på trapven neden under og bemærkede , +at vagten blev sat og de sædvanlige forholdsregler +tagne . Det vanskeligste ville dog være at få anledning +til at komme ind gennem den første dør . +Efterhånden ankom de sædvanlige gæster , og da +klokken var 12 var alt i fuld gang og huset for øvrigt +roligt som graven . Havde man besøgt loftet over det +værelse , hvor spillet fandt sted , ville man have +bemærket 5 personer , liggende med øret vendt ned til +gulvet for om muligt at opfange ord , som blev vekslede +underneden . Dette svar , eiheller noget , som hørte til +umulighederne , for det tynde brædeloft var alt for +utæt til at udeholde den livlige samtale , som efterhånden , +eftersom spillet udviklede sig , blev mere og +mere høirysfet . +Pludselig hørte de på loftet posterede folk nåbet : +„ Falsk , falsk , din kjeltring , vil du give slip . “ +Neppe vare disse ord udtalte , før de posterede mænd +rejste sig op med lynets fart og styrtede ned af de +smalle trapper , jsom førte til døren , gennem hvilken +man fik adgang til den lejlighed , hvor spillet gik for sig . + +døren var naturligvis i neglen aflåset , og i et +sådant tilfælde , som det nærværende , var det naturligt , +at dørvogteren særlig ville tage sig as den ham anbetroede +post , for at ingen af spillerne skulle komme +ud før det almindelige signal til opbrud blev givet . +Denne gang var det uden nytte af være forsigtig ; thi +indenfor den aflåsede dør var der 5 angivere , som +havde vogtet ethvert skridt , der blev soretaget af +grossereren og hans medhjælpere . De havde derfor +i det rette øjeblik , da man ved visse tegn havde givet +hinanden af forstå , af nu var tiden kommen til demaskeringen , +styrtet sig over dørvogteren og bemægtiget +sig døren , som netop blev åbnet , da de på loftet +posterede lovens håndhævere ilede ned for af bemægtige +sig banden . +Det var et frygteligt øjeblik . +„ I kongens navn , “ lød det fra politiembedsmanden , +idet han kastede den kronede „ Hånd “ , tegnet +på hans myndighed , ud over spillebanken , som endnu +lå urørt på bordet . Blege og forvirrede havde alle +de tilstedeværende , omtrent 25 personer , rejst sig og +fordelt sig i mindre grupper i værelsets forskellige +hjørner . Forgæves så de efter døren , som førte ind +til en bagved liggende lejlighed . Med et voldsomt +spark gik fyldningen ud , og den forvovne spiller +søgte af undslippe derigjennen , men blev modtaget af +— to politibetjente , som man afsforsigtighed havde +posteret der . +Ja , der er ikke stort mere af fortælle om denne +sag . Banden blev ført til det rette sted for af afgive +forklaring , men forunderligt nok vovede ingen +af dem , som dog havde lovet af ville afgive vidnesbyrd + +nok til , af grossereren eller de andre kunne blive +tiltalte for falsk spil , og hele resullatet var af deltagerne +bleve idømte meget store pengebøder , som dels +bleve betalte dels afsonede . +* +vore unge venner skulle vi endnu dvæle noget ved . +Alexander måtte naturligvis for sin fader bekende sin +fejl og love aldrig oftere af røre ved kort , før han +havde overvunden sin lidenskab . Dog det er let nok af +love , men det er undertiden besværligt af holde et løfte , +og det varede da eiheller længe før stakkels Alexander +atter var på „ gale veje “ . Denne gang var det af en +sådan natur , af det aldeles ikke lod sig gøre af nøjes +med tilgivelse , men man måtte skaffe ham bort . Det +blev da også bestemt , af han skulle rejse til Amerika . Han +blev bortsendt , men det varede ikke længe , forinden +man atter så Alexander b . vandre her på gaderne +og deltage i sine venners lystighed . Nu indså man , +af der måtte være længere afstand fra „ det gamle +Danmark “ , og da broderen Christoffer på samme tid +ytrede lyst til af udvandre til Australien , var det jo +ikke så forunderligt , af begge blev ekspederede til +dette land , hvorfra man senere har erfaret , af Alexander +er død , og af Christoffer befinder sig i bedste velgående . +Grossereren og hans venner skulle vi nærmere omtale +i et andet assnit af denne bog . + +tiggerne . +Min læser må ikke kro , af jeg vil indbyde ham til +af gøre bekjendtsfab med en af de mange dagligdags +tiggere , som vi i massevis træffe på gader og +stræder eller som besvære os med deres nærværelse +ved vore døre . Nej , der gives andre tiggere af langt +farligere natur , tiggere , som er blevne tildelte det +mere passende , om end mindre velklingende navn af +„ Snylleplanter “ . De er snylleplanter i det sociale +liv , som trænge sig ind alle vegne , hvor der gives anledning , +som as de mest forskellige årsager søge +anledning til af påtrænge sig naboer , venner , bekendte +og navnlig folk , med hvem de aldrig have +ftået i forbindelse . De kunne af den mindste ubetydelighed +søge lejlighed til af trænge sig ind på os , og +de er almindeligvis så vel begavede med talegaver , +af de som oftest forstå af tale deres sag så godt , +af de kunne formå „ bedre stillede “ til at hjælpe i , +hvad de kalde deres „ store nød . “ Den stakkels moder , +som på en kold og bitter vinterdag tager sit diende +barn med sig og forsøger at skaffe sig hjælp ved fra +dør til dør at beklage sig for sine medmennesker , er +virkelig at beklage , men den dovne mand , som går +for at være- en „ bedre mand “ , som har været i en god +stilling , hvorfra han „ uforskyldt “ er bleven fjernet , og +som nu , forsynet med anbefalinger fra ældre tid , går +fra rigmand til rigmand for at tigge , han fortjener +at blive stillet frem og hans gerninger stillede i et +sådant lys , at de , som er velvillig stemte for at +hjælpe den virkelig trængende , må forarges derover , + +og , når sådanne folk i fremtiden vise sig for dem , +da lade pågjældendes forhold undersøge for nt ! +Bringe tilstrækkelige oplysninger frem , om der virkelig +er nød på færde , og om den søgende er værdig til +den hjælp , han attrår . +De efterfølgende småtræk kunne måfke give et +billede af tiggerlivet iblandt os . +I længere tid havde jeg gentagne gange ved besøg +hos en af mine venner hørt fruen omtale , at en +dame , som var bleven anbefalet af en af hendes syjomfruer , +var i stor nød , og at hun ( fruen ) havde sat +et cirkulære i gang blandt sine venner for at skaffe +hende en , lille sum penge , for hvilken hun kunne anlægge +en lille handel eller på en eller anden måde +søge sit erhverv den stakkels dame , hvis navn var +r . , blev skildret som overordenlig arbeidssom og flittig , +og at hun , der var enke efter en afdød kaptajn , ved +sygdom var kommen i stor nød . Hun havde i flere +år ernæret sig som syerske , medens hun , for at kunne +passe sit arbejde med mere orden og ro , havde været +nødsaget til at udsætte sit barn i pleje . Den betaling , +som herfor erlagdes , havde hun en tid erholdt i understøttelse +af en af hendes afdøde mands onkler , men +for et årstid siden havde denne af en eller anden +„ ubegribelig “ Årsag trukket sig tilbage , og det derved +fremtvungne overanstrengende arbejde havde , som anført , +bidraget til den sygelige tilstand . Da hun nu +var aldeles ude af stand til at hjælpe sig selv , +havde den omtalte frue af medlidenhed taget sig af + +hende og tænkte nu på at forskaffe hende udveje til +fremtidig existents . +Dette var jo alt sammen meget rart , men jeg havde +så oste hørt sådanne tilfælde omtale , at det forekom +mig lidt mistænkeligt . Jeg har aldrig haft nogen +tillid til disse „ Syenker “ , og i dette tilfælde var der +adskilligt , som gav anledning til mistanke . En dag +havde fruen , da hun mod sædvane kom gennem +Borgergade , taget anledning til at besøge den omtalte +enkes bolig , men da hun kom i det opgivne sted , +var det aldeles umuligt at få hende opspurgt . Der i +huset boede jugen ved det navn , og det var aldeles +umuligt at så nogen oplysning om hende der . Noget +urolig herover , spurgte hun „ Enken “ derom , ' da denne +næste dag kom til hende , og fik til svar , at fruen +var gået fejl , det var nr . 87 ikke nr . 89 . — nuvel , +det kunne jo tænkes , at fruen havde taget fejl , men +man havde nu engang fået ligesom en slags mistanke +og forsøgte altså i nr . 87 , men med samme ugunstige +resullat . Næste gang „ Enken “ kom , var man ikke slet +så venlig mod hende og fremkom til slutning med +den bemærkning , at man eiheller kunne finde hende i +Borgergade nr . 87 . Hertil svarede enken med en +mageløs frækhed , at det var ikke forunderligt , thi hun +havde aldrig opgivet Borgergade , men Adelgade . Nu +var man lige nær ! Med bestemthed kunne man +ikke påstå , om gadens navn ved forrige anledning +havde været nævnet , men hun påstod , at det +skulle fruen nok se var rigtigt og „ forresten var hun +vant til at blive troet på sit udsagn . “ Den stakkels +frue var ganske forlegen lige over for „ Enken “ og +kunne nu aldeles ikke tvivle om , at hun var en + +redelig kone ; thi ellers ville hun ikke være bleven fornærmet +over denne sag . > +da jeg en aften kort efter kom ud til min den , +kom vi til at omtale „ Enken “ , og man fortalte mig +de ovenfor omtalte tildragelser . Det kunne jo være +rigtigt , men det kunne også være galt . Jeg besluttede +mig til at undersøge sagen . +Ved at efterspørge i Adelgade nr . 87 fandt jeg +efter megen søgen endelig en gammel kone , som fortalte , +at en jomfru r . havde boet der for længere tid +tilbage . Hun havde først boet på første sal , hvor +hun i længere tid havde levet sammen med en jøde , +med hvem hun efter sigende havde to børn , i det mindste +havde der været to børn hos hende dengang . +Senere , efter at manden , som hun kaldte ham , var rejst +fra hende , havde hun ernæret sig ved syning og var +flyttet op på et lille kvistværelse . Hun havde imidlertid +fået sig en ny kæreste , og , så vidt meddelersken vidste , +boede hun nu i store Kongensgade . Det yngste af +børnene var død , kort før hun forlod ' huset . Den gamle +kone skildrede hende som en meget venlig og tjenstvillig +pige , men hun „ var nok noget vild af sig “ og var ikke +flittig ved sit sytøj , men dog havde hun altid penge , og , +„ så var hun så gal efter at danse “ og var ofte ude om +natten . +Det var altså en „ forloren enke “ . — +men hvor skulle man nu finde hende i store Kongensgade , +forsåvidt hun boede der . Dagen efter at jeg +havde erfaret det her omtalte , meddelte jeg det til min +ven , som blev meget glad for udfaldet af min ekspedition , +men jeg advarede ham mod at forhaste sig , thi således +som sagen nu stod , ville det være ønskeligt at kunne + +tilbunds i den og navnlig lede til at opdage en svindelhistorie +i stort omfang . Da jeg nogle dage efter +atter kom til min ven , erfarede jeg , at man havde +modtaget en billet , undertegnet Julie r . , hvori blev +meddelt , at hun på grund af de trængende omstændigheder , +hun havde levet i , var bleven nødsaget +til at tage et endnu tarveligere opholdssted , +nemlig i Møntergade nr . — 3die sal . Det opgivne +hus kendte jeg og vidste i samme øjeblik , at det kun +beboedes af respektable familier , og at der ingen +småleiligheder fandtes . Imidlertid , da det var et +hjørnested , tænkte jeg muligheden af , at der dog måfle +i baghuset kunne være en sådan lejlighed og bestemte +mig derfor til at undersøge det . +Jeg gik altså til stedet . Ja , på 3die sal boede +ganske rigtig — ifølge en seddel på døren — Julie +r— , enkemadam . Jeg bankede længe på ; endelig blev +døren åbnet og for mig stod en gammel bekendt , +Berthe Larsen , et berygtet fruentimmer . +„ Hvad , “ udbrød jeg leende , „ hedder de nu Julie r— ? +„ Nej , — Julie boer hos mig , men hun er ikke +hjemme “ , svarede Berthe forlegen , „ hun kommer først +hjem sent i aften . “ +„ Ja så , “ svarede jeg , „ danser hun da hver aften ? “ +„ Nej , “ var svaret , „ hun danser såmænd ikke , hun +er en alt for ærbar pige til det . Nej , hun er flittig +og syer til langt ud på natten . . . “ +„ Jeg troede hun var enke , “ afbrød jeg Berthe , +„ kom nu ikke med snak . De kender mig jo nok ? “ +„ Ja , det var blot en talemåde , hrr , — jo hun +er såmænd enke efter en pæn mand . “ +„ Hvad er manden da ? “ + +„ Han er nok rejst . “ +„ Ja , men hvad var han , da han var her ? “ +„ Han rejste nok for andre folk , jeg ved ikke andet . “ +Imidlertid var jeg kommen indenfor . Der stod en +tarvelig seng i en krog af værelset , et bord og et +par stole . Med den ugenerthed , man kan tage sig +overfor den slags folk , . gik jeg hen og åbnede et +hjørneskab , som måtte antages at skulle indeholde +madvarer . Der fandtes også lidt , men det forekom +mig , at det så noget gammelt ud og tillige som om +Berthe ikke syntes rigtig godt om min nærgåenhed . +„ Hvor fører den dør hen ? “ spurgte jeg , idet jeg +pegede på en dør i værelset . +„ Til min værts lejlighed , “ svarede hun . +Det var klart , at jeg ikke kunne få mere at vide +dennegang , og jeg ville derfor forsøge på at skaffe mig +oplysninger gennem en eller anden af husets beboere . +Jeg fandt dog ikke straks nogen , som jeg kunne +henvende mig til , og tog derfor anledning til at henvende +mig til værten , som også velvillig imødekom +min opfordring . Han fortalte således , at den nævnte +lejlighed havde stået ledig i flere måneder og atter +for omtrent 14 dage siden havde været averteret i +adresseavisen , hvorefter en herre havde indfundet sig +og beset den . Derefter var han senere kommen tilbage +med en dame , og de havde nu lejet lejligheden . +Det lod til at være velhavende folk ; han var nok +ansat i et af ministerierne ; men det lod også til , at +han var meget ustadig , thi værtens tjenestepige havde +iagttaget , at han ikke var hjemme hver nat ; dog , da +han havde letalt lejen , kom del jo ingen ved , +hvad han . foretog sig . Hans kone var en overorden- - + +lig rar dame , og de havde lejet et værelse ud til en +gammel kone , som hjalp fruen i huset , da de ikke +holdt pige . Forøvrigt vidste han intet . Hvem den +gamle kone var , som boede hos „ Agenten “ , således +kaldte lejeren sig , det kunne han aldeles ikke give nogen +oplysning om , men lovede , dersom han uden at +gøre opsigt kunne skaffe efterretninger , ville han +gøre det . +Der hengik vel omtrent en ugestid . I dette tidsrum +var der imidlertid indløbet mange meddelelfer om +et fruentimmer , som havde indfundet sig på flere +steder og anmodet om understøttelse til sit barns +begravelse . Snart havde hun foregivet , at hendes +mand var rejst bort fra hende , fnart at han var død , +og i nogle tilfælde havde hun forklaret , at det afdøde +barn var en datter , i andre tilfælde en søn . +Hun havde naturligvis altid haft held med sig , og det +lod til , at hun fra de foreliggende anmeldelser havde +erhvervet sig nok til at begrave 10 børn for . Således +var nu opmærksomheden henledet på denne sag , og +det var lettere at bearbejde den . I ethvert af de foreliggende +tilfælde havde plattenflagersken opgivet en +falfk adresse . Hun havde altid påstået , at nøden +var forhånden og at hun trængte til understøttelsen +straks , og for at give et eksempel på folks lettroenhed , +bør det her nævnes , at hun i flere tilfælde fik summer +så betydelige som 10 rdl . af en enkelt . Det var +derfor ikke så forunderligt , at da alle disse tilfælde +bleve opsummerede , fandt man , at et beløb af over +100 rdl . var indkasseret af den frække bedragerske . +Nu begav jeg mig atter til Møntergade , men denne +gang gik jeg ikke ene . Min medhjælper lod jeg gå + +til Julie r . ' s bolig , medens jeg selv af hovedtrappen +søgte adgang til samme lejlighed og læste navnet +„ Sophus— “ . Da døren her åbnedes , blev jeg modtaget +af en elegant , sørgeklædtdame , som på minforespørgsel , +om jeg mulig havde den „ Lere “ at tale med Julie r . , +blev blodrød i ansigtet , — et godt kendemærke på , at +der var noget galt på færde . — overraskelsen var +så stor , at hun aldeles ikke svarede ; men jeg var nu +kommen ind , og vejen var ikke lang for at nå den +dør , jeg havde en anelse om dannede skillevæggen +mellem rigdom og fattigdom . Og ganske rigtigt ! +I dette tilfælde var den ikke engang aflåset , men i det +lille , uhyggelige værelse , som dannede en så slående +kontrast til Fru — komfortable beboelse , så jeg min +gamle bekendt Berthe Larsen i samtale med min +medhjælper . Man tog nu alvorlig fat på sagen , og +inden en time vare begge „ Damerne “ i sikker forvaring , +deres hjem konfiskeret og undersøgelsen frembragte +det herligste vidnesbyrd såvel om de anholdte +som om deres cavalleer . Denne skulle jo også anholdes +med forsigtighed , og det blev derfor bestemt , at min +medhjælper ffulde lade sig indelukke i lejligheden og afvente +hans komme . Det varede imidlertid til næste dag , +inden han lod sig se , og det kan ikke nægtes , at han +blev meget overrasket ved den uventede beboer , +som havde taget ophold i hans lejlighed . Han +gjorde naturligvis ingen modstand , men var tans og +stridig og ville på ingen måde afgive nogen forklaring , +idet han erklærede , at han . ikke kendte noget til +Julies øvrige forhold . Han havde gjort hendes bekjendtffab , +medens han boede i adelgaden , havde +lejet denne lejlighed til hende og understøttede hende + +i det hele så , at hun ikke behøvede nogen andens hjælp . +Endvidere angav han , at han var ansat i et af ministerierne +og desforuden ejer af en betydelig formue . +Nu begyndte naturligvis undersøgelsen mod de anholdte +at blive vidtløftig . Man søgte oplysninger om +denne mand , og det viste sig straks , at han ikke +var ansat i noget ministerium ligesom han heller ikke +havde nogen formue at råde over . Det blev snart +klart , at også han havde drevet tiggerprofessionen +i en stor udstrækning , og efter at man havde erholdt +nogle oplysninger med hensyn til denne anklage , blev +det endelig muligt ved hjælp af Julie r . ' s meddelelser +og tilståelser at overbevise hr . Sophus — +om , at han var identisk med en fra det holstenske forbedringshus +for flere år siden bortrømt bogholder , +som havde besveget sit firma for flere tusinde rigsdaler . +Han tilstod da også omsider dette og måtte +tillige vedgå at have været vidende om Julies bedrifter . +Hun selv tjente ikke ubetydeligt ved agenturforretningen , +men hun var udsvævende og letsindig , og +da Julie havde foreslået ham den af dem brugte +erhvervskilde , var han gået ind på hendes forslag . +De havde drevet plattenslageriet efter en stor målestok , +og det tog meget lang tid , inden alle de mange , +som vare blevne førte bag lyset , blev tilkaldte og afgave +forklaringer . Det var en almindelig fremgangsmåde +for dem , at Julie gik omkring til familier , hvis godgørenhed +var bekendt , og foregav , at enten manden +eller broderen var død , og hun havde , som vi have set , +ofte været begunstiget af held . Endelig havde der dog +indtruffet et tilfælde , hvor pågældende personlig ville +undersøge forholdet , og hun havde derfor søgt at skuffe + +de lettroende med den lejlighed , hvor vi til slutning +fandt hende . Hun havde her givet sin fortrolige , Bertha +Larsen , frit hus og tillige en del af udbyttet mod at +hun modtog de besøg , som mulig blev aflagte , og i +almindelighed var da Julie ikke tilstede ; dog var hun +naturligvis nødt til i ekstraordinære tilfælde at lade +sig se , men når dette skete , da var hun langtfra den +„ gentile dame “ , som hun viste sig at være på den +modsatte side af kammerets dør . Der var naturligvis +ikke stort at gøre ved hendes sag , men hun fik +dog en alvorlig advarsel mod oftere at inlade sig på +slige ting , og hendes elsker blev , efter at have været +underkastet et forhør her , hjemsendt til den by , hvor +han i rejsens hastighed havde glemt at gøre rede +for de ham betroede pengemidler . Dette havde nok +sine store vanskeligheder , og man hørte ikke længe efter , +at han der var idømt flerårigt fængselsstraf . +Under jorden . +I året 18— opholdt jeg mig i lang tid i Englands +forskellige hovedstæder og var der vidne til en +mængde gruopvækkende handlinger , hvoraf jeg skal +tillade mig at skildre et tilfælde , som jeg fandt så +sjeldent , at det fortjener at omtales . + +en aften gik jeg , fulgt af en af Londons læger , ud +igennem mammouthstreet , st . Giles , da vor samtale +pludselig blev afbrudt af et spøgelseagtigt udseende +fruentimmer , som styrtede op af en dyb underjordisk +kælder , en af disse huler , der synes at udmunde i +gaden , som en glubende løve , beredt til at sluge det +forbigående bytte . Den usle kvinde ser med flagrende +hår og rædsel malet i sit ansigt hen ad gaden og +råbte : +„ Min gud ! min gud ! han dør , . . . uden læge +eller præst . . . han dør . . . ! “ +Hun standsede netop foran os , og min ven udbrød +ufrivilligt : „ Jeg er læge , kan jeg hjælpe dig ? “ +Idet det hæslige fruentimmer hørte disse ord , +sprang hun nærmere hen mod os og greb i vore frakkeskøder +som for at fastholde os , at vi ikke fluide flippe +fra hende og udbrød : +„ En doktor , oh , en doktor ! Gud velsigne dem ! — +kom , kom til ham , men tungen må falde ud af +munden på den , der fortæller noget om ham , “ tilføjede +hun vildt . +Lægen henvendte , idet vi fulgte efter konen , en bemærkning +til mig om , at jeg fluide lade som om jeg +var en af hans kollegaer og følge med ham , da han +ved fruentimmerets ophidsede tilstand og noget besynderlige +dttringer omtrent kunne slutte sig til , at der +måtte være noget galt på færde . Naturligvis var +jeg villig til at følge min ven på dette eventyr , der +var lovende begyndt ; — det var netop noget for mig . +Vel ! — vi fulgte altså den hæslige gamle kvinde , +som , om hun end lignede den personificerede ondflab , +dog havde vist , at hun endnu besad en gnist af menneskekig + +følelse i sit bryst , da hun på gaden havde råbt +om hjælp for en døende . Snart kom vi til nedgangen +til en dyb kælder , fra hvis underjordiske dyb +en væmmelig atmosfære slog os jimøde . Med hast +steg vor førerske ned ad den næsten lodrette trappestige , +som fra gaden ledede ned i dette underjordiske +usselhedens hjem . +„ Doktoren ! Doktoren ! “ råbte fruentimmet , idet hun +kom ned i kælderrummet og krampagtig vred sine +hænder , „ Doktoren kommer ! “ +„ Ah Nora ! “ sagde en mandsperson , „ hvor fangede +du ham ? “ +Ved et mat , ustadigt lysfljær bemærkede jeg , at der +var tre personer forsamlet i kjelderen , hvor de havde +taget plads omkring en udgående kulild , . rygende +af deres små , korte piber . Nogle drikkekruse gave os - +anledning til af formode , af de forsamlede venner ikke +havde forsømt af nyde noget af det stærke stof , uden +hvilket den simple mand ikke finder nogen tilfredsstillelse +her i verden . Min ven lægen var just i færd med af +spørge om , hvor den syge var , da en herkulifl Karl +med et ualmindelig stort skæg kom henimod ham , og , +idet han holdt en bog hen til ham , ytrede : +„ Sværg ved den hellige bog , du har i hånden , +af hvad du hører og seer her må synke tilbage i +din sjæl , som snavset vand i sand , — sværg — tag +den hellige bog . . . “ +„ Aldrig i livet gør jeg det , “ svarede min ven . +, /jeg og min ledsager blev anmodede om af komme herned +for af se til en døende . Endnu have vi ikke set +ham , og dersom i have noget derimod , er vi beredte +til atter af gå . Effersom vi for øjeblikket ikke vide + +noget , kunne vi jo heller ikke fortælle noget , og vi er +fuldkommen villige til af gå igen “ . . . “ +„ Nej , nej , “ udbrød det gamle fruentimmer , „ han +kom her for at se til den gamle , han kan mulig redde +hans liv . “ +„ Og vore liv da ? “ råbte manden rasende . +„ Ah for en ulykke , du lever vel så længe , indtil +du dør , “ vedblev kvinden , idet hun nærmede sig til +ham . Han syntes at blive angst for hende og trak sig +tilbage i en krog af værelset . Og i sandhed , den +strøm af eder og forhånelser , som hun udslyngede +mod denne mand , var forbavsende og nok til at bringe +den mest forstokkede usling til at fkjælve . Han forstummede +straks , og derefter greb den gamle furie os +begge ved armene og førte os til den modsatte side +af kælderen . +Ligefor indgangen , på den modsatte væg , hængte +et snavset tæppe , som , da hun trak det tilbage , viste os +en åbning så stor som en almindelig dør . +Det var nok til , at selv den dristigstes mod kunne +svinde . En mørk gang åbnede sig , — hvor langt ind +under jordens overflade ? I samme nu , som forhænget +gled tilbage , fremstod for min erindring alt , +hvad jeg i min tid havde læst om romanhelle og +røveriske overfald og om londonske kvælere etc . Men +min forkærlighed for eventyret , min interesse for +forbryderlivet og den vistnok afgørende omstændighed , +at jeg stod midt i eventyret , gjorde , at mit mod steg +som barometeret på en smuk dag , og vi fulgte kækt +med , da vor hæslige ledsagerske råbte : +„ Denne vej , mine herrer , denne vej ! “ — +det næste halve minut blev vi af vor grimme ledsagersfe + +førte gennem en smal , kroget gang , hvis mure +syntes at være af stampet ler , og hvis gulv , i stedet for +brolægning , var overstrøet med småsten . Kort efter +stødte vi atter på et tæppe , men da dette blev trukket +tilside , så vi et andet lys , foruden det vor ledsagerske +bar , som søgte at tilvejebringe et lyssfjær i denne underjordiske +hule . Dette var dog stærkt nok kil at vise os , +at vi befandt os i et firkantet rum , omtrent 15 fod i +kvadrat , hvori den ophedede luft var forfærdelig +trykkende . +Ved vor indtrædelse hørte vi et rædsomt brøl . +„ Lægen er her ! “ råbte den gamle kvinde , idet hun +klappede i sine hænder , en særegen måde , hun syntes +at have optaget , for derved at give sin glæde udtryk . +„ Lægen er her ! Hys dog , brøl ikke således . Hører +du ikke , doktoren er her ! “ +Et endnu frygteligere brøl , end det , viforud havdehørt , +lod os forudsætte , at den givne meddelelse ikke oplivede +den stakkels syges sind i nogen ^beroligende grad . +Vi gik straks i den retning , som lyden kom fra ; og der , +udstrakt på et usselt leje , lå et af de mest rædselsfuldt +udseende væsener , jeg nogensinde i mit liv har +havt anledning til at se . +Det var en mand af stor legemsbygning , så vidt +jeg kunne se . Hans hår hængte ned ad hans hoved +i væmmelig uorden , og på ansigtets venstre side +viste der sig en stor blodmasse . Min ven bemærkede +sagte til mig , at intet , undtagen et frygteligt sår , +kunne have foranlediget en sådan tilstand . +„ Jeg frygter for , at jeg ikke kan hjelpe denne mand , “ +Yttrede lægen højt . +Lyden af en fremmed stemme syntes at vække den + +såredes hendøende sandser . Der viste sig en krampagtig +trækning af ansigtsmusklerne , en blodstrøm +styrtede ud fra det frygtelige sår i hovedet og han +syntes at forsøge på at tale . En rallen hørtes i +struben , — armene faldt slappe ned , — han var død . +„ Nå , doktor , rejs ham op af sygesengen , “ sagde +den afskyelige gamle kvinde , „ forbandet være den +hånd , som skød ham , — — han ville jo kun have +et par gamle sølvskeer eller lidt andet pilleri , som ikke +blev brugt i et herskabs hus — — “ +„ Han kan ikke reddes , “ svarede lægen , „ han er død . “ +Kvinden hævede ved disse ord lyset til sit ansigt , +og aldrig forglemmer jeg det syn , jeg så ; hun lignede +en sand dæmon . I samme nu tabte hun af forfærdelse +lyset , — gav et hyl og rasede omkring i +rummet . Herved kom hun til at støde til den stol , +hvorpå det lys stod , som havde oplyst det usle hul +før vor ankomst , og følgen var , at også dette lys +faldt på gulvet og hulen var fuldstændig mørk . Endnu +et hyl fra hende , og vi hørte , at hun med hurtige +skridt ilede bort , efterladende os i ægyptisk mørke . +Min ven og jeg havde selvfølgelig kun en tanke : +vi søgte begge at sinde den udgang , gennem hvilken +vi vare komne ind . Forgæves søgte vi at famle +os frem , men stødte snart mod hinanden uden at +have fundet udgangen . Alt var roligt . Det svage +ekko af vore egne hvidfkende stemmer var alt , hvad +vi hørte , og jeg begyndte næsten at blive ilde til mode +ved tanken om mulig i længere tid at måtte opholde +mig på et sted , som , efter hvad den gamle +kone havde sagt og jeg selv set , vistnok var en tyvebandes +hemmelige tilflugtssted . At den nys afdøde + +var en as bandens medlemmer , og at han var død af +et sår , han havde erholdt under udøvelsen af en forbrydelse , +derom var der ingen tvivl . +„ Ja , men vi må ud , “ udbrød jeg heftigt til min +ven , „ vi må ud , — vi må forsøge igen . Der var +jo intet til . Hinder for at komme ind , så er der vel +neppe noget til hinder for at komme ud . “ +Vi forsøgte på ny . Endelig fandt vi tæppet . Vi +vidste , at gangen var kroget og tænkte os muligheden +af , at der kunne være skjulte faldgruber , hvorfor vi +besluttede , at den ene af os skulle blive tilbage , indtil +den anden havde nået det andet tæppe og derpå +givet et signal . Det blev min lod at gå først . +Gangen var så smal , at jeg med udstrakte arme +kunne nå fra side til side , og således passerede +jeg gangen fod for fod af frygt for , at der mulig +var en skjult faldgrube , som nu var åbnet for at +hindre vor tilbagegang . Det forekom mig imidlertid , +at gangen nu , da jeg gik tilbage , var meget længere +end dengang , kællingen havde ført os igennem . Pludselig +troede jeg at høre en samtale blive ført i den +anden ende af gangen . Jeg standsede , — lyttede , jo +rigtig ! en samtale blev ført mellem en mand og en +kvinde , men lyden kom fra gangens højre side , det +måtte være et sidekammer . +„ Du , — du vil , “ hørte jeg en grov mandsstemme +udtale , „ Du vil ? Oh , vi vil se ! Jeg foretrækker at +ffære halsen over på ungen , da jeg — “ +' „ Tys ! vil du da myrde dig selv ? “ afbrød en +kvindelig stemme ham ; „ lad hende løbe for 20 . “ +„ Nej , — ikke for 2 gange 20 , — nej , jeg vil ikke , “ +Faldt den mandlige stemme atter ind . + +„ Min mamma , mamma ! Oh , hvor er min mamma , +min egen mamma ? “ lød en yndig barnestemme ; „ bring +mig til min egen mamma ! “ +„ D . . . tage ungen ! “ skreg manden , „ hun er altid +noget værd som død . Hvor er min kniv ? Hendes hår +og tænder kan betale mig . Min kniv , siger jeg . “ +Barnet skreg , — fruentimmeret hvinede og jeg blev +rasende . Forgæves samlede jeg om på væggen for at +finde en udgang , men jeg kunne ikke finde nogen ; og , +som den sidste udvej , råbte jeg mig selv ubevidst : +„ Vogt dig ! “ +Virkningen sulgte øjeblikkelig ; — enhver lyd forstummede +og den opståede tavshed var som gravens . +Jeg lyttede i spændt forventning . Så meget som +et minut efter bemærkeds jeg et svagt glimt af lys +langt nede i den modsatte ende af gangen ; dette lys +tog til i styrke ligeså hurtig , som jeg søgte at skjule +mig op ad muren . Alt , hvad jeg havde at værge mig +med , var en pennekniv , og denne åbnede jeg og holdt +mig beredt til kamp , besluttet på at sælge mit liv +så dyrt som muligt . +Den skikkelse , som jeg så bevæge sig frem imod +mig , må have skiftet mening ; thi straks efter så jeg +atter lysskæret tage af og manden forsvinde . Jeg +vidste nu , at der måtte være flere gange i denne +hule og vendte derfor tilbage til det rum , hvor min +ven opholdt sig . Denne , som havde hørt mit udråb +og set manden med lyset komme og gå , var som ude +af sig selv af rædsel . Vi flygtede begge ind i det . +Mørke rum , og jeg tog plads bag sengen , hvorpå +liget lå . Min ven ville også skjule sig der , men , +idet han krøb ned bag sengen , så han et stærkt lysskær + +nærme sig og hørte lyden af tunge fodtrin . Med +lynets fart greb en god ide ham . Han rejste liget +halvt op i sengen , således at han til dels skjulte sig +bag det og havde magt til at bevæge dets arme . +Tavs ventede vi den kommende . Men vi ventede +ikke længe , før tæppet heftigt blev revet til side og en +mand viste sig med en lygte . Det var en af de såkaldte +tyvelygter , og årsagen , hvorfor lysskæret +havde vist sig så mat før , var den , at han havde +holdt glasfet ind mod sin person . Nu rettede han imidlertid +hele lysstyrken mod det indre af hulen . Min +ven hævede liget lidt og bevægede dets arme . Med +et udråb af rædsel jlod manden lygten falde til +jorden og flygtede . +At springe op fra vort skjul og bemægtige os lygten +var et øjebliks værk . Et flygtigt blik over hulen +viste os straks en anden udgang , der også var skjult af et +tæppe , og vi måtte formode , at det var ad denne vi +vare blevne førte ind fra hulens ydre rum . Mørket +havde hindret os i at iagttage dette før , og nu indså +vi , at der måtte være flere afdelinger i dette røveriske +helvede , som vi vare blevne forledte til at besøge . +Med hurtige skridt ilede vi ud ad den^amme gang , +som vi vare komne igennem før , og med lygten til at +lyse for os fandt vi fnart vejen til det rum , hvor vi +forud så høfligen vare blevne anmodede om at aflæggæ +ed . +Der var et sådant spetakel og en fådan råben +og skrigen , da vi trådte derind , at vi aldeles ikke +bleve bemærkede før et par minuter efter vor indtrædelsæ , +da pludselig en stor stærk bandit sprang hen +og greb os i armene , idet han råbte : + +„ Hvem er det , -- -- -- -- -- -hvem er det ? I er komme for +at dø ! “ +„ Nej , “ sagde vor gamle befkytterinde , som havde +kaldt os ned , „ det er doktorerne , lad dem gå . “ +Vi nåde snart trappen , — dersom den burde have +navn af trappe , — og steg hurtig op , stadig medførende +lygten , som ingen syntes at have bemærket , at vi førte +med os . Hvorledes fkal jeg beskrive vor glæde , da vi +indåndede den friske luft ? +Med hurtige skridt ilede vi ned ad gaden . Ankomne +til hjørnet , bemærkede vi , at et ungt fruentimmer +vedblev at følge os . Min ven , der skulle besøge +en patient i city , ville forlade mig , da i det +samme en omnibus passerede os , som skulle samme vej ; +jeg ønskede at køre , hvorfor jeg , der vgr meget træt +og overanstrengt , steg op i den , efter at det var bestemt , +at vi skulle træffes på hans bolig næste formiddag . +Den næste morgen læste jeg til min forbavselse i +„ limes “ , at en tyvebande sent i denne nat var +bleven anholdt , og at det tillige ved samme lejlighed +var oplyst , at . nogle af dennes mandska bog medhjælpere +særlig havde beskæftiget sig med at stjæle små børn , +som de holdt tilbage , indtil forældrene gennem +aviserne udlovede en eller anden sum til den , som +kunne give oplysning om barnets opholdssted . Derefter +kunne forældrene nogle dage se et andet avertissement , +som underrettede dem om , at det nævnte +barns opholdssted kunne meddeles , dersom en bestemt +sum , som da var betydelig større end den af forældrene +tilbudte , blev udbetalt inden en bestemt dag . På denne + +måde og under forbehold af diskretion tjente disse +kjeltringer store summer . Mangt et barn er naturligvis +også blevet opofret , — enten dræbt eller solgt til +skorsteensfeiere , bander og andre kvælertrouper . Men +nu var denne bande , som sagt pågreben , og man håbede , +at dens uvæsen soreløbig var standset . Jeg ilede straks +til min vens contoir og traf ham netop i færd med +at læse „ Mmas “ . +„ Hvad betyder denne , meddelelse ? “ spurgte jeg leende , +idet jeg satte mig ned . +„ Artiklens slutning er en beskrivelse af fortsættelsen +på vort eventyr i aftes . “ +Min ven lod sig ikke bede to gange , men fortalte +straks følgende : +„ Som de . vil erindre , bemærkede vi straks , efter at +vi havde forladt kælderen i mammouthstreet , at et ungt +fruentimmer vedblev at følge os . Jeg var næppe bleven +alene , før hun henvendte sig til mig og sagde : +„ Om forladelse , min herre ! de^vil vistnok ikke beholde +den lygte , de bærer der . Den tilhører en af +mine venner , som ikke vil dem noget ondt . “ +„ Ja så ! “ svarede jeg , idet jeg hurtigst muligt hastede +fremad , da jeg havde besluttet straks at gå til politistationen . +„ Ja +ganske vist , min herre . Det vil blive slemt for +dem , dersom de erindrer noget om denne aftens begivenheder , +men det ffal blive deres ulykke , dersom de +beholder den lygte . Betaling for at besøge den syge +mand skal blive dem tilstillet , dersom de vil sige , hvor +den kan sendes ! “ +Hun fulgte mig stadigt , uagtet jeg gik meget raskt , +og snart vare vi ude i Soho . + +„ Bil de virkelig have lygten tilbage ? “ spurgte jeg +hende . +„ Ja — jeg må — jeg skal have den — jeg kan +ikke udtale mig aderligere ! “ +„ Du er min fange ! “ udbrød jeg pludselig , idet jeg +greb hende med et hurtigt tag om håndleddet , så +at hun ikke kunne bevæge sig . „ Du er min fange , og +du skal ikke undslippe . “ +„ Fange ? “ +„ Ja ! — hjælp ! hjælp ! hjælp ! “ +„ De vil angre det , uagtet de nu tror , at de gør +en heltegerning . Jeg råber også : hjælp ! hjælp ! +Hjælp ! “ +Det lod til , at hendes råb om hjælp hurtigere +blev hørt , end mit ; måske var det på grund af den +pibende fruentimmerstemme , vist er det , at et øjeblik +efter gjorde et par af gadebetjentene deres opvartning +for at erfare årsagen til råbene om hjælp . +„ Denne mand har bestjålet mig ! “ råbte den frække +kvinde . „ Se , han har stjålet mit Gulduhr og kæde ; +se der , han har det jo i lommen , kæden hænger jo +udenfor ! “ +Det var meget rigtigt . Der hængte virkelig en +stump af en kæde ud af min vestelomme . Jeg har +nemlig den vane , når jeg går ud om aftenen og +kommer i byens farlige kvarterer , at jeg stopper min +uhrkjæde ned i lommen . +„ Jeg er doktor — , vil de anholde dette fruentimmer . +Hold hende godt , eller tillad mig at gøre det , +. . . hun er farlig . Lad os skynde os til stationen . +Det er muligt , at et menneskeliv afhænger af vor hurtighed . +Kom , lad os ile ! “ + +betjenten så forbavset på os begge og vidste i +øjeblikket ikke , hvem han skulle tro , men mit ønske om +at komme på stationen syntes imidlertid at afvise +hans tvivl og vi gik . Pludselig gjorde fruentimmeret +et voldsomt undvigelsesforsøg , og dette lod til at +fjerne al tvivl hos politimanden , for han ytrede , idet +han tog således fat på det unge fruentimmer at der +ikke var tale om at hun kunne undvige , noget om , at +det var vanskeligt at forstå , hvem der havde ret , thi +fangen var ligeså vel klædt som jeg . +Al tale var overflødig . Vi ilede kun afsted , og +jeg nærede stor frygt for at komme for sent . Endelig +vare vi der . Idet vi trådte ind , hørte jeg en dyb +hulken og stønnen , som om der var nogen , der tog +sig en sorg meget nær , medens en grov , men dog ikke +uvenlig stemme sagde : +„ Jo frue , de må gerne opholde dem her , dersom +de ønsker det , og erfare mine mænds meddelelser så +hurtig , som de komme ind . Blen de kan forlade dem +på , at de , så snart jeg erfarer det allermindste spor , +øjeblikkelig skal blive underrettet . “ +„ Ja moder , “ udbrød en yndig dreng på en halv +snes år , „ ja moder , vær nu rolig ; kære moder ! +Politiinspektøren finder nok vor lille Marie til os igen , +— kom nu med hjem , kære moder . . . “ +Jeg fik nu først anledning til at se de søgende . — +det var en elegant klædt dame , hvis optræden vidnede +om , at hun hørte hjemme i den bedre del af samfundef . +Hun havde plads på anklagebænken . Såvel +hun som barnet , der nys havde talt , vare iførte +sørgedragter . Damen var , skønt sandsynligvis enke , + +dog endnu ung , og hendes blege åsyn vidnede om , at +der dog endnu var sjælden kvindelig skønhed tilbage . +Den tilstedeværende politiinspektør havde imidlertid +henvendt sin opmærksomhed på os , og jeg tiltalte +ham , idet jeg ytrede : +„ Jeg er doktor , — her er mit kort ; for øvrigt +stiller jeg min hele person til deres rådighed , for +at de kan overbevise dem om min indentitet . Det er +mit ønske , at de vil lade to eller tre af deres mænd +følge mig til monmark street , hvor jeg antager der +foregår ting , som politiet vistnok ønsker at standse . “ +Dernæst fortalte jeg ham , hvad der var passeret , og da +jeg omtalte den skrækkelige scene med barnet i kjelderen , +styrtede den dame , som jeg før omtalte , henimod mig +og udbrød : +„ O , min herre , sig mig , havde barnet smukt krøllet +mørkt hår —- — lange lokker - — ? “ +„ Det ved jeg ikke , frue , “ var mit svar , „ jeg har +ikke set barnet . “ +„ Denne dame har mistet sit barn i går , “ afbrød +inspektøren mig , „ og vi frygte for , at det er faldet i +hænderne på en bande børnestjælere , som i den sidste +tid have huseret slemt i st . Giles , og hvis skjulested +vi endnu ikke , til skam for styrken , have været i stand +til at opdage . De beholde børnene , indtil forældrene +forstå , at politiet ikke kan hjælpe dem til deres +børn ; tilbyde fuldstændig taushed og udlove en betydelig +belønning . Og desuagtet er et par børn fuldstændig +forsvundne . “ +„ Kan de undvære tre mænd ? “ spurgte jeg hastigt . +„ De skal få seks , og de bedste af dem , der ikke er +på vagt , “ gjensvarede inspektøren ; „ jeg vil desuden + +gå med selv . I et sådant tilfælde kan jeg forlade +inspektionen her . “ +Det var meget vanskeligt at sormå den unge enkefrue +til at opholde sig på stationen til hun fik underretning +fra os , eftersom hun absolut ville følge med . +Omsider kom vi da assted . Det blev besluttet at tage +den første kælder med storm og derefter at gå videre +i vor forfølgelse . +Vi nåde atter kjældermundingen i monmouth +street . Da jeg lyttede efter , hørte jeg en forfærdelig +summen af stemmer og larm nede i kælderen , og +idet jeg steg nogle trin ned , medens politiet ventede +ovenover , råbte jeg ned i kælderen : +„ Halloi der ! Doktoren kommer igen , han har glemt +noget ! “ +Eftersom jeg talte , gik jeg længere ned og stod straks +efter blandt en forfærdelig hob . Der var tre mænd +og tre kvinder , drikkende og sludrende i munden på +hverandre . En mand havde hatten på , som om han +just var kommen ind eller skulle ud . Jeg var kommen +meget uventet og havde , forinden nogen tænkte på +at hindre det , nået hen til forhænget . Her fremtog +jeg en pistol , som inspektøren havde lånt mig , og , idet +jeg holdt den hen imod de overraskede kjeltringer , +råbte jeg : +„ Den første , som vover at komme herigennem , skyder +jeg ned , såvist gud lever . +I samme øjeblik var inspektøren med alle sine folk +kommen ned og trådte ind i rummet . Kun en as +røverne gjorde forsøg på modstand , men han var +snart ligesom de andre overmandet og iført håndjern . +Nu var en politibetjent nok til at holde vagt , og på + +mit udråb : „ Følg mig ! “ gik det hurtigt ned ad den +smalle gang , indtil vi nåde det rum , hvor den nylig +afdøde indbrudstyv endnu lå . Han og hans historie +interesserede os dog i dette øjeblik ikke så meget , som +ønsket om måske endnu at kunne frelse et barns liv . +Jeg gav betjentene tegn til at gå forsigtigt frem , og +langsomt sneg vi os nu , lyste ved politiets lygter , ned +ad den gang , som de ved en fejltagelse mr kommen +ind i . +Alt var stille , -- -- -- -- vi nåde en anden døråbning , +også forsynet med tæppe . Betjentene blændede deres +lygter . Jeg trak tæppet til side , — — hvilket syn +mødte mit blik ! -- -- -- -- +sovende eller død lå en yndig lille pige omtrent +5—6 år gammel henstrakl på en pjaltet seng , +medens den samme mand , som tabte lygten i åbningen , +lænede sig over hende og holdt fast i hendes lange +blonde lokker . Den gamle heks , som fra først as indbød +os til kælderen , lå på knæ ved siden af og holdt +et lys for ham . +„ Hør du , “ mumlede røveren , „ jeg gør dog bedst +i at skære halsen over på den unge først som sidst . +Der er et grueligt skrig og hyl om hende , men moderen +har ingen penge . Det er bedst at gøre det af med +det samme ! “ +„ Ikke så længe jeg lever , “ svarede den gamle kvinde , +„ vi er børnestjælere , men jeg vil ikke være barnemorder . +Jeg -- -- -- -- -jeg -- -- -- har engang haft et barn +selv . Nej — nej , det skal du ikke , — det tør du ikke . . . “ +„ Tør jeg ikke ? “ brølede skurken . +„ Vogtdig ! “ udråbtejeg af al magt , idet jeg styrtede +ind i rummet . + +„ Solgt ! “ råbte røveren , og idet han drejede sig +rundt , lod han sin store , skarpe kniv trænge ind i den +gamle kvindes bryst . +Efter en kort , men hård kamp , blev den grove for- , +bryder bunden , og snart efter var hele banden i sikker +forvaring . Det hele havde næppe taget så lang tid , +som jeg har behøvet til at fortælle det . Jeg havde den +glæde for nogle timer siden at overbringe den smukke +enke sit savnede barn ; — thi det var virkelig hendes . +— og således endte vort eventyr . Der måtte rekvireres +en stor politistyrke for at besætte alle udgangene +på denne underjordiske røverhule , som midt i +det folkerige London havde vidst med list og udholdenhed +at trodse politiets efterstræbelser . +Jeg skal endnu kun tilføje , at min ven nogle dage +senere blev almindelig rost i de forskellige londonske +aviser for sit udviste mod , og røverne endte et par +måneder efter deres liv på skafottet . +I England . +Det var en lummerhed eftermiddag i juli måned . +Eksprestoget til døver skulle netop afgå fra London , +og på banegården var der den sædvanlige støt og +larm , som ledsager en sådan begivenhed . +Blandt passagererne på perronen , sinde vi en + +ældre herre , som med synlig utålmodighed afventede +togets afgang . Han bar præget af at være en velhavende +mand , i det mindste burde det antages ved at +betragte den svære guldkæde , som prydede hans vest , +og skinnet ast det massive Gulduhr , som han utålmodig +gentagne gange tog op af sin lomme for at +se , hvad klokken var . Som helt i dette lille eventyr +tør vi måske trætte læseren et øjeblik med at beskrive +ham lidt nøjere . +Charles Caldwell var en mand på circa so år , +høj og stærk bygget . Hans joviale runde ansigt gjorde +et godt indtryk på enhver , han kom i berørelse med , +og han var en anset mand i sin kreds . Som ungt +menneske var han kommen i arbejde hos en brygger +og havde senere svunget sig op til medejer af forretningen , +som nu blev dreven efter en storartet målestok . +Han var nu på rejsen til et af bryggerierne i +Kent og medførte i sin portemontean en meget betydelig +sum penge . +Medens han således vandrede frem og tilbage på +perronen for at afvente togets afgang , blev han tilfældig +opmærksom på , at der var opslået en meget +stor plakat , som bar overskriften „ Mordbelønning l 200 “ . +— ved at læse plakaten igennem , erfarede han , at en +mand ved navn Charles Wintringham ( alias Carlo +bertolacci ) blev efterlyst som beskyldt for at have overfaldet , +plyndret og myrdet flere rejsende . +Disse ugerninger havde han udført når han rejste +alene med sit offer i en første klasses jernveiskoupee . +Der var nu som anført udlovet en betydelig dusør +for hans pågribelse . +„ Gudsdød ! “ udbrød Charles Caldwell , „ myrder de + +nu folk i jernveisvognene , — — jeg synes formelig , +at jeg bliver ganske nervøs ved tanken derom . Hør +lidt , konduktør ! “ +En konduktør , som netop var i nærheden , trådte +hen til ham . +„ Min ven , “ sagde Coldwell , idet han lod en større +sølvmønt glide ned i konduktørens hånd , „ min ven , +jeg vil køre alene . “ +„ Det er umuligt , min herre , “ gjensvarede kunduktøren , +idet han gemte sølvmønten i lommen ; „ alle +vognene er besatte . Hvor langt skal de rejse ? “ +„ Til sandwich , “ svarede Coldwell . +„ Så må de skifte vogn ved minoter . “ +„ Ja vel , det skulle jeg vel antage , at jeg ved ; — +spørgsmålet er kun : kan jeg få en vogn eller ikke ? “ +Vedblev Coldwell utålmodig , idet han tog en souvereign +op af lommen og lod den skinne i solen for konduktøren . +Jernveisbetjentens +blik strålede ved dette syn . +„ Følg mig , min herre , “ udbrød han , idet han begyndte +at gå , „ vi ville se , hvad der kan gøres . “ +Den gamle mand fulgte , og resultatet var naturligvis , +at den gyldne nøgle , som kan åbne alle +døre , også åbnede bryggereil adgang til en ubesat +første klasses koups +„ Værs ' god , herre ! — men jeg glemte , at de skal +skifte vogne ved Ashford . . . “ +„ Ja det ved jeg nok , “ svarede Coldwell , idet han +satte sig til ro i koupeen . +Bryggeren udbredte nu et eksemplar af „ limes “ +På sit skød for ret at nyde dets indhold i god ro , + +da konduktørens stemme ved vinduet atter bragte +ham ud af fatning . +„ Om forladelse , herre , “ lød det udenfor , „ tillader +de ikke , at en eneste passager får adgang til koupeen +. . ? “ +„ På ingen måde ! — hvad havde jeg da betalt +min plads for ? +„ Men , det er en dame , “ bad konduktøren indtrængende , +„ det er en dame , som . . . “ +„ Nå -- -- -- -- -- -en dame , ja det forandrer sagen . . +Begyndte den gamle venligt . +„ Jeg vil ikke være den gamle herre til ulejlighed +mod hans villie , “ sagde damen i en indsmigrende +tone , — „ så må jeg hellere vente til næste tog . “ +„ På ingen måde , “ råbte bryggeren ud af vinduet ; +„ skynd dem konduktør , luk døren op . +Hurtig slør den op , og den smukke lille dame gjorde +en ærbødig kompliment for den gamle herre . Signalet +til afgang lød og toget bruste hen over Kents +yndige marker . +Den gamle brygger var meget tilfreds med sin +rejsefælle . Hun var elegant klædt og hendes dragt +sad med stor zirlighed om hendes smukke velskabte +figur . Hendes ansigtstræk vare ejendommelig smukke , +og hendes mørke hår dannede en behagelig modsætning +til hendes blå øjne og lyse teint . +„ Uh , ha ! “ mumlede bryggeren ved sig selv , „ var +jeg blot 20 år yngre , — nå da . . . “ +Lidt efter lidt , da de mange formelle høfligheder , +som iagttages mellem dannede rejsende , vare endte , +kom de i en ret livlig konversation . Bryggeren følte +sig meget smigret ved den opmærksomhed , den unge + +dame viste ham ved at lytte til hans fortællinger , medens +hun på samme tid blev venligere og mere ligefrem , +end hun havde været før . +„ Det er behageligt at rejse med eksprestoget , “ bemærkede +bryggeren , „ man kommer så hurtigt afsted . “ +„ Ja , de har ret , “ svarede damen , „ og så indtræffer +der sjeldnere ulykkestilfælde med eksprestogene . “ +„ O , frøken , nævn dog ikke ulykkestilfælde , “ udbrød +bryggeren uvilkårligt . +„ Er de måske nerveus , min herre ? “ +„ Ja , jeg tilstår det , der gives . - . . “ +„ Der gives — hvilket ? “ . . +„ Nu , der gives andre ulykkestilfælde , end netop de , +der møde selve toget . . . “ +„ Hvad da . . . ? “ vedblev den unge dame med +synlig interesse . +„ Nuvel frøken , siden Muller og Briggs . . . “ +„ Ah ! jeg forstår dem , min herre , “ vedblev damen +med en fljælmsk latter , „ De er bange for at blive +myrdet . . . ha , ha . . +„ Å , . . det kan jeg dog ikke sige . . . “ +„ Forsøg ikke at undskylde dem ; . . . jeg kan nok +forstå , at en mand kan være en kujon , når han . . . “ +„ Kujon , min frøken ? “ udbrød bryggeren noget stødt . +„ Ja ! “ vedblev hun med hjertelig latter , „ De er vel +bange for at blive mr . Briggs nr . 2 , . . . sådanne +forbrydelser finde ikke sted nu . . . “ +„ Finde ikke sted nu ? “ råbte bryggeren med opspilede +øjne , „ læste jeg ikke for lidt siden på perronen +om . . . “ +„ Jo . . . jeg har selv læst det , “ afbrød damen ham . +„ Har de ? “ sagde bryggeren . + +„ Ganske vist , “ var svaret , „ hvorfor ikke ? “ +„ Så seer de dog , at sådanne hændelser endnu +kunne passere ! “ +„ Å ja . . . “ indvilligede damen , „ men de er dog +enestående . “ +„ Det kunne dog hænde , at jeg blev et sådant +enestående eksempel . “ +„ Ja , det har de ret i , “ gjensvarede damen med +et ironisk smil . +„ Vil de da nu indrømme mig , at der er årsag +for en gammel mand til at være ængstelig . . . “ +„ Var det derfor , de lod dem indelukke i denne +coupes ? “ +„ Ja ! “ +„ Nu forstår jeg det , “ vedblev damen , „ da er jeg +såmæn aldeles ikke ængstelig ! “ +„ Er de ikke ? “ råbte den gamle . +„ Nej , langtfra ! Hvorledes kan jeg vel være ængstelig , +sålænge jeg har dem til at beskytte mig ! “ +Nu blev samtalen ført over på andre ttemaer . +Den gamle cavalleer tog en lille forfriskning , som han +havde medbragt , og delte den med sin neisefælle , som +venligt modtog hans tilbud . Snart efter standsede - +toget ved tunbrigde stationen . +Da toget atter skulle afgå , kom en herre i stor +hast købende ud på perronen for at tage plads i +toget . Han påstod , at han måtte have plads , thi +han var på vejen til døver i meget vigtige forretninger +og havde mistet det forudgående tog , medens +han i restaurationen indtog et hastigt måltid . +„ Jeg må og skal afsted ! “ råbte han heftigt til +konduktørerne , som påstode , at han ikke kunne komme + +med , da alle vognene vare besatte . „ Jernveisbestyrelsen +skal skaffe mig frem . “ +„ De kan ikke komme med dette tog , “ gjensvarede +togføreren , som var tilkaldt , „ alle pladser er optagne . “ +„ Kan jeg ikke komme med , “ vedblev Herren , „ se , — +her er jo plads , “ tilføjede han , idet han trådte hen til +den coupe , hvor bryggeren og den unge dame sad . +„ Optaget . Jeg vil ikke lukke dem ind , “ ytrede togføreren , +idet han gik . +„ Ikke komme ind ? “ råbte Herren , „ vi får at se ! “ +„ Med disse ord trådte han nærmere til coupeen , +trak en nøgle op af lommen , åbnede døren til coupeen ! +Og steg ind , idet han hilste på de rejsende . +„ Han har nøgle . Ah ! “ udbrød conduktøren , „ en af +direktørerne ! “ +Men der var ingen tid til at gøre undskyldninger , i +næste minut susede toget atter afsted . +Bryggeren ærgrede sig over denne nye tilvækst i +rejseselskabet og så meget vred ud . Den unge dame +var derimod ved at høre den fremmedes stemme og se +ham bleven ligbleg , uden at bryggeren havde bemærket +det . Så snart han trådte ind , satte han sig ligefor +hende , optog af lommen en engelfl Avis og lod som om +han var dybt hensunken i læsningen . Damen syntes +fuldstændig optagen i læsningen af Henry Danton . +Bryggeren havde , for at kunne få sin sædvanlige middagssøvn , +taget plads i det modsatte hjørne , og inden +ret længe hørte man af hans lydelige snorken , at han +fuldstændig havde overgivet sig i søvnens arme . +Den nys indkomne rejsende havde som sagt taget +plads lige overfor den unge dame , men da han over sin +Avis så , at denne læste så ivrigt i sin bog , begyndte + +han at betragte hende nærmere . Lidt efter lidt antog +hans ansigt et udtryk af overraskelse . Hans sorte +funklende øjne syntes ligesom at ville gennemtrænge +hans genbo . Hans højre hånd syntes at famle i +lommen , og det var som om han ikke kunne blive enig +med sig selv om at tage en beslutning . +„ Lejligheden er god , “ mumlede han sagte , „ og dog — “ +Da endelig toget var nogle mil fra Ashford , syntes +han omsider at have fattet en beslutning . +„ Jeg må vove det , “ vedblev han ved sig selv , „ jeg +må vove det . “ +Klik ! Klik ! +Herren havde endelig taget hånden ud af frakkelommen , +hvor han havde holdt den skjult , og ved lyden +af det klik klik , som fulgte på denne bevægelse , +vågnede bryggeren op af sin søvn . Den unge dame , +vor fortællings heltinde , sad med — håndjern . +„ Hvad , — hvad er det ? “ råbte bryggeren halvt +forskrækket ; „ hvad , hvem er de ? “ +„ Inspektør t— af opdagelsespolitiet “ , var svaret . +„ Og hvad har den dame da gjort ? “ indvendte +bryggeren . +„ Er de vis på , at det er en dame ? “ +„ Ja , hvem kunne tvivle om det ? “ +„ Jeg tvivlede om det “ , sagde inspektøren hurtigt , +og det var godt for dem , at jeg tvivlede ; thi jeg har +ganske vist reddet deres liv . “ +„ Reddet mit liv ? “ udbrød bryggeren med komisk +forbavselse . +„ Ja . “ +„ Men , hvorledes det ? “ spurgte bryggeren . +„ Se ret på den dame , som dæ kalder hende “ , + +svarede embedsmanden ; har dæ nogensinde set nogen , +lig hende ? “ +„ Jeg ? “ stammede bryggeren , „ jeg . . . nej . . +„ Eller læst om nogen , som lignede hende ? “ vedblev +inspektøren . +„ Aldrig ! “ råbte den anden . +„ Dæ har altså ilke læst de store plakater fra politiet , +som sindes på alle stationerne ? +„ Hvilke plakater ? “ +„ Ih , om mordene , som fornylig er blevne begåede +i jernveisvognene . “ +„ Jo , dem har jeg læst , men jeg ser ikke , hvad det +vedkommer den unge dame . “ s +selv fangen smilte med naivitet . ' +„ Se da , “ vedblev embedsmanden , idet han løsnede +fangens hovedpynt og viste , at der under en masse +forlorent brunt krøllet hår skjulte sig et lysegult ægte +hovedhår . „ Får dæ nu lys i sagen ? “ j +„ Ah ! “ udbrød bryggeren , idet han blev ligbleg . +„ Så denne dame er . . . skulle være . . +„ Charles Wintringham , alias Carlo bertolacci , “ +Sagde politimanden . +„ Du gode gud ! “ råbte bryggeren forskrækket , +„ hvilken fare jeg dog har været udsat for . “ +„ Ja , de ville upåtvivlelig være bleven det næste +offer , og det er kun ved et ualmindeligt held at det +er lykkedes mig at pågribe denne skurk , som upåtvivlelig +var i færd mrd at flygte til kontinentet . “ +„ Alen hvorledes kunne de genkende ham i denne +dragt ? “ +„ Ja , jeg tilstår , at han tager sig godt ud i disse +dameklæder , men da jeg hørte ham tale , forekom + +stemmen mig noget mistænkelig og endelig , da han løste +hattebåndene lidt formedelst den trykkende varme , så +opdagede . . . “ +„ Hvad opdagede de ? “ +„ Vorten under hans hage . . . “ +„ Rigtig , . . . fuldkommen rigtig , hr . Inspektør . . . +Hvorledes skal jeg nogensinde gjengjælde dem den tjeneste , +de har gjort mig ? “ +„ O ! jeg har kun gjort min pligt og kan kun takke +tilfældet for det held at pågribe denne skurk , . . . men +nu er vi i Ashford . +Toget standsede . Her steg inspektøren ud med sin +fange for at afvente retourtoget til London . Den gamle +brygger lod , da han tog afsked med inspektøren , +ubemærket en fempundsnote glide ned i hans hånd og +byttede vogn for minoter , idet han følte sig stolt som en +romanhelt . +„ Ah ! ah ! “ mumlede han ved sig selv , da han steg +ind i vognen , som han denne gang sørgede for var fyldt +med passagerer , „ hvilken historie jeg i aften kan fortælle +Margareta , når jeg kommer hjem . “ +Lad os håbe , at han nåde sit hjem i god behold . +Polakkerne +eller +falskmøntnerne . +Det var i november måned . Den tykke , gulagtige , +stinkende tåge , som er dens følgesvend , var også denne + +gang fulgt med , og det var derfor ingenlunde nogen behagelig +mission at blive stillet på vagt ved afgående +og ankommende dampskibe for med et opdagende øje at +iagttage de rejsendes udseende og derefter „ fange “ den +„ Enkelte “ , som havde forset sig mod loven . Men , nød +bryder alle love . +På en sådan efterårsdag stod jeg ved dampskibet +l . I . Bagger ' s ankomst og betragtede de rejsende , som +ankom fra Lybek , for om muligt atsee den længe savnede . +Ja , jeg burde vel egentlig have sagt „ de længe savnede “ ; +thi det viste sig dog bagefter , at det var et legtepar . +Der var netop den dag usædvanlig mange folk med for +den årstid . Efter at have opholdt mig en stund , og +jeg ikke så flere passagerer slige i land , var jeg +allerede belavet på at gå bort , da skibets restauratør , +som havde bemærket mig tidligere , kom på dækket og , +idet jeg stod tæt ved ham , spurgte : „ Kan de tale polsk ? “ +Jeg benægtede dette spørgsmål , men han påstod , +at jeg måtte „ klare “ en sag for ham nede i kahytten , og +følgen deraf blev , at jeg , i tillid fil nogle ubetydelige +kundskaber i et par andre sprog , lod mig overtale +fil at vove forsøget . Vi blev snart enige : det var en +ung polsk „ Adelsmand “ med frue , som på grund af +de politiske forviklinger i sit fædreland var flygtet fil +Frankrig og berejste nu det nordlige Europa for at udsøge +sig et behageligt opholdssted . Den unge dame var +en fuldkommen polsk skønhed og havde , som restauratøren +fortalte , overalt indtaget enhver , så at der +blandt passagererne var et sandt stormløb for at få +adgang fil hendes selskab . Hun syntes også at være +særlig skikket fil at bevæge sig blandt fremmede ; thi hun +talte ndmærket fransk og engelsk og var langt mere + +beleven end hendes mand , som syntes noget tilbageholden +og stille , hvorimod hun kunne tale med om alt . +Jeg antog ved mig selv , at han i sit fædreland havde +været godsbesidder og tilbragt sin meste tid på +landet og derfor havde dette indesluttede væsen , hvorimod +jeg antog , af fruen var en stadsdame , som +for rigdoms skyld havde indgået en misallianee . +Hvad der i særdeleshed undrede mig , var den omstændighed , +af „ Herskabet “ aldeles ingen tjenestefolk +havde med sig , noget , som var så meget mere påfaldende , +som fruen var klædt med en elegance , der +udfordrede lang tid til toilettet og gav formodning +om , af hun måtte have været vant til af blive hjulpen +af en kammerjomfrues tjenstvillige hånd . Dog , denne +tanke faldt bort ved beundringen af den skønne dame , +som lod til af være meget tilbøjelig til af stifte bekendtskaber . +På min forespørgsel om , hvilket hotel +de agtede af opholde sig i , fik jeg til svar , af det +havde de endnu ikke tænkt på , og jeg nævnte derfor +flere af vore bedste hoteller +der gik nogle dage . Den person , som havde +forårsaget , af man måtte holde så skarp udkig med +dampskibene , var imidlertid „ nappet “ andetsteds , og +man var kommen tilbage til sin daglige dont . +På samme tid blev der daglig gjort anmeldelser +om begåede lommetyverier , som vare blevne forøvede +i tteatret enten ved udgangen eller under forestillingen . +Det lod til , at det måtte være en tyv , som +bevægede sig blandt bedre folk , thi tyverierne vare +altid forøvede på sådanne og enten i parketterne +eller 1ste etages loger . Der blev nu holdt skarpt udkig +på disse steder , men i lang tid uden resultat . + +jeg havde imidlertid en dag tilligemed en kollega +mødt det polske par på gaden , og disse havde meget +venlig indbudt mig til et besøg i deres hjem i hotel +Royal . Nogen tid efter passerede jeg dette hotel og +gik for nysgerrigheds skyld ind og spurgte , om de +vare der . Folkene , som jeg kendte personlig , lo af +mig og svarede , at de folk vistnok ofte forandrede +opholdssted . De havde boet der os . 14 dage og levet +flot , gået i tteatret hver aften ; men da regningen +efter 8te dages forløb blev presenteret , var den gamle +historie om forventede remisser atter fremkommen , og +da dette var gentaget i de næste 8te dage , havde +værten , der anede uråd , da de rejsendes garderobe +ikke syntes at være rig på afveksling , bedet dem at +tage et andet logi , og når den forventede remisse +indløb , da venligen tilsende ham beløbet . Dette havde +„ Fruen “ optaget med ntegen ; indignation , og man forberedte +sig desuagtet på at ville slå sig til ro , da . +Værten underhånden meddelte „ Herren “ , at han havde +ham stærkt mistænkt for tyveriet af en tegnebog , som +en rejsende havde efterladt på et bord i hotellets +læseværelse , hvor Herren samtidig havde siddet , og +som formodentlig på grund af , at den kun indeholdt +værdiløse papirer , nogle dage senere var funden på +en sofa , hvor Herren kort i forvejen havde siddet . +Der opstod et storartet skænderi og følgen blev , at +herskabet rejste nden endog at betale ^dussører til +tjenerskabet . De havde derefter føgt adgang til de +øvrige første klasses hoteller her i byen , men det var +dem umuligt at få plads ; der var som sædvanligt +overfyldt af folk , en undskyldning , som hotelejerne er +tilbøjelige til at fremkomme med , når det gælder om + +at holde ubehagelige ( ubetalende ) gæster borte fra +deres hotel . +Denne efterretning fortalte jeg min kerede kollega , +som i sin tid havde haft anledning til at se de +fremmede , og han studsede , idet jeg omtalte det , da han +netop erindrede sig at have bemærket den fkjønne lille +frue i tteatret hver aften i den senere tid . Han +troede endog at have bemærket , uden at han dog turde +påstå det , at hun ikke var blandt de besøgendes , men +blandt de ventendes tal . Nu ville han særlig lægge +mærke til hende . Et par aftener efter havde han +atter vagt i tteatret og bemærkede der , at kort før +forestillingens slutning , kom Fru k . ind i garderoben +til 1ste parquet , hvor hun opholdt sig , til folk begyndte +at strømme ud , hvorefter hun blandede sig i +mængden og navnlig i et par tilfælde trykkede sig +tæt op til damer , medens disse i den stærke trængsel +opsøgte og fik udleveret deres overstykker . +Næste dag blev der af en dame anmeldt et lommetyveri , +som netop måtte være forøvet på det nævnte +sted og tidspunkt . Nogle aftener senere lod den +lille frue sig atter se og arbejdede på samme måde +som sidst . Denne gang var man så heldig endogså +at bemærke , at hun , efter at have fået sin fangst +til sig , gik ud til manden , som opholdt sig udenfor +og afventede hendes komme . Også denne gang +havde hun været heldig og stjålet to portemonaier , +hvoraf den ene indeholdt et betydeligt beløb i pengesedler +samt nogle obligationskoupons . Det var nu +besluttet , at hun næstegang , når hunblev antruffen , enten +i tteatret eller på gaden , skulle anholdes , men der +hengik et par ugers tid , i hvilken man aldeles ikke + +så hende eller hendes mand , og det antoges derfor +almindelig , at de vare rejste her fra byen . Det vare +de i grunden også , men kun foreløbig . I Malmø , +lund og Helsingborg blev der på samme tid givet +nogle koncerter og theaterforestillinger , og i disse +byers aviser læstes der stadig efter sådanne forestillinger , +at en eller anden gentil dame var bleven +bestjålen . Dette blev dog først bemærket senere , da +den hændelse , som nedenfor vil blive omtalt , bragte +lys i denne underlige sag . +En dag blev der i en bankierforretning i Malmø +presenteret nogle jernbane-koupons til salg . Bogholderen , +der oste opholdt sig i København , og som +tilfældigvis havde talt med den dame , som ovenfor +omtaltes at være bleven bestjålen for sådanne , havde +for en kuriositets skyld optegnet kuponernes nummere , +og dette , som kun var gjort af velvilje og personlig +agtelse for den bestjålne , uden at der var +nogensomhelst anledning til at antage , at det ville , +bidrage til at lede til en eventuel opdagelse , — foranledige +denne sags afsløring . Idet som sagt bogholderen +modtog kuponerne og bemærkede , at de henhørte +under den kategori , som de stjålne , efterså +han sit memorandum for at finde numrene , og se , +ganske rigtigt , det var de stjålne koupons . Det blev +nu sælgeren meddelt , at han om et par dage kunne j +indfinde sig for at erholde svar , og imidlertid meddelte +bogholderen sin ven i København underretning +om det passerede . Denne gjorde straks anmeldelse derom , +og det bestemtes at foretage skridt for at bemægtige +sig den formentlige tyv . ! +Der blev nu straks afsendt to opdagelsesbetjente til + +Malmø , som også ved deres ankomst anholdt begge +ihændehaverne af de omtalte kupons . Det var ved +vintertid , og da de anholdte skulle føres til København , +hindrede jstilstauden dampskibsfarten , så at de +måtte føres pr . Vogn til ^helsingborg . Dette havde +også sine store vanskeligheder , thi de anholdte talte +et for deres vogtere ubekendt sprog , og det kunne +ikke undgås , at de kom til at udveksle nogle ord med +hinanden , som formodentlig havde betydning for sagens +fremme . Matt besluttede derfor at dele dem i to hold , +og de blev derefter transporterede til Helsingborg i +to vogne , hvorefter de måtte opholdes nogle dage , +da dampskibet eiheller kunne gå over til Helsingør . +Ankomne hertil påstode de begge , som efter en aftale , +at manden havde købt kouponerne deri byen af +en „ Ubekendt “ , og denne påstand vedholdt de i flere +måneder . Men omsider blev fængselsluffen alt for +trykkende for manden , og han begyndte at fortælle en +del om sit bekjendtsfab til andre forbryderiske forhold , +navnlig til forskellige personer , som vare stærkt +mistænkte for at være delagtige i falskmøntneri . +Denne forklaring blev noteret , og man søgte nu i udlandet +endel oplysninger , som bekræftede mandens udsagn , +og i det hele kom der mere og mere op om +denne sag . +Det viste sig nu , at der i lang tid var bleven forfærdigæt +falske russisfe penge af en polsk bande , som +havde drevet efterlignelsen til en så sjælden fuldkommenhed , +at selv bankens embedsmænd blev skuffede . +Men komplottet var så vel organiseret , at det var +meget vanskeligt at komme på spor efter dets medlemmer . +Der blev søgt i England og i Sverig , hvor + +man med bestemthed vidste , at de havde deres agenturer , +og navnlig i Stockholm , hvor man endog kunne +påpege et bestemt hus , hvor fabrikationen havde gået +for sig . Men alt forgæves . Man lod endog fangen , +ledsaget af et par overbetjente , rejse tik forskellige +steder i udlandet , hvor han selv ledede undersøgelsen . +Sådanne personer , som han angav , havde også til +sine tider været der tilstede , men på den tid , undersøgelsen +fandt sted , vare de ikke at finde nogetsteds . +På samme tid indløb der fra et stort handelshus +meddelelser om , at en mand i udlandet benyttede dets +navn til at erhverve kredit for meget store varepartier , +som blev afskibede hertil og modtagne af en bekendt +mand , men at vekslerne for disse varer aldrig blev betalte +eller at der i det hele taget fandtes noget firma i +København af det navn , som rekvirenten i udlandet +påstod at præsentere . Han medbragte store kreditiver +fra de mest ansete pengeinstituter , men disse ville +aldrig honere hans anvisninger . Han talte mange +sprog , var en beleven , særdeles dannet mand , — og +nedstammede fra polsk adel . Uden at man på den +tid tænkte på hans andel i den før omtalte forbrydelse , +tog man naturligvis straks fat på at få +fingre i fyren , men det var meget vanskeligt . Endelig +lykkedes det en meget dygtig politibetjent , som i +mange måneder før den tid opholdt sig i udlandet , +at skaffe så bestemte og tydelige beviser tilstede mod +ham , at han kunne anholdes . Det var imidlertid +umuligt at formå ham til bekendelse , og det var +først over næsten et årelangt fangenflab , at han lod +sig bevæge til at indrømme enkelte ting . På disse +blev han da dømt til et flerårigt fængsele under + +den egenlige sag var der dog nok opkommet adskilligt , +som tydede på , at han også havde medvirket i den +bemeldte falskmøntnerbande . Han benægtede imidlertid +dette , så at han kun bødede for den forbrydelse , +som han bevisligen havde gjort sig skyldig i . +Efterforskningerne vedbleve imidlertid uafbrudt , og +man søgte på alle mulige måder at få et spor , +hvorefter man kunne udlede den virkelige kilde . Men +forgæves . Der var vistnok næppe en polak , som i +dette tidsrum besøgte hovedstaden , uden at hans forhold +undersøgtes ; men det var altid uden nytte , thi +man fandt intet , der tydede på , at de pågældende +slode i forbindelse med de anholdte falskmøntnere . +Da derfor de for lommetyverierne anholdte personer +ikke kunne fravristes nogen yderligere forklaring , og de +i deres egen sag holdt sig således , at de ikke kunne +straffes for andet end at have været i ulovlig besiddelse +af stjålne koster , for hvilket de fik en forholdsvis +ubetydelig straf , udsendtes dej af landet ' , og senere +hørte man intet til de polske falskmøntnere . +En kasinomaskerade . +En kold efterårseftermiddag spadserede to ældre +mænd ud over Vesterbro , og forbigående ville have +kunnet bemærke , at den ene af dem var meget bevæget , + +idet man ofte så , at tårerne uvilkårligen trådte +ham i øjnene , uden at han søgte at skjule dette . Han +holdt den anden fast under armen og hans heftige +bevægelser viste , at han søgte at overbevise sin ledsager +om rigtigheden af deres samtales emne . De +vedbleve at gå , indtil de omsider standsede langt forbi +„ Sorte hest “ , hvor de skiltes ad . Idet den , som havde +talt så meget , forlod sin ledsager , ville man have +hørt udbrudet : „ Gør det , kære Broder , for Andreas +skyld ! “ +Wilhelm b . var en ung mand med en fremtid så +lys og levende , som nogen kunne ønske sig den . Han +var rig og smuk , hans fader havde hurtig fået sønnen +frem over de vanskeligheder , som ynglingen altid træffer +på sin vej , og med udmærkelse havde Wilhelm bestået +sine examina . Han var derefter bleven ansat i +et af menisterierne , og alverden troede så sikkert , at +han engang ville blive en stolthed for sin slægt og +en embedsmand as stor rang . +Men det er ikke altid givet , at vuggesangen skal +blive opfyldt , — det er undertiden , at der træffer den +bedst stillede i samfundet noget på hans vej , som +bliver en hindring for hele hans livskarriere . Hos +ethvert menneske er der nedlagt lidenskaber , som må +have luft , og dersom de ikke tilfredsstilles efter ønske , +fører de som oftest deres offer ind på afveje , der +føre til undergang . +I mange år havde Wilhelms omgivelser troet , +at han udelukkende var beskæftiget med sit studium . +Han var flittig , ja meget flittig , men hans klare forstand + +gjorde ham studiet let , og han fandt tid til +andre spekulationer . Blandt disse var det ham navnlig +en kær tanke at udregne , hvorledes lotteriet kunne +sprænges , og hans opofrelser for denne sag vare +storartede . Hans beregninger i denne henseende vare +sande mesterværker . +Wilhelms forældre og nærmeste slægtninge tvivlede +ikke om , at der jo engang ville blive et par af ham +og den smukke Andrea h . De havde leget deres barndomslege +tilsammen , de havde i overgangsperioden +sluttet sig nærmere til hinanden , og det blev altid af +enhver , som kendte dem , anset for en afgjort sag , +at de indbyrdes havde forstået hinanden . Vi vil tillade +os i nogle skizzer at vise , hvorledes forholdet +virkelig var . +Udenfor en stor og prægtig gård på et af hovedstadens +torve var på en aften i januar 18— samlet +en stor menneskemasse , som med ægte københavnsk nysgerrighed +iagttog de elegante besøgende , som stege ud +af ekvipagerne , når disse rullede ind i den store +og prægtigt oplyste port . Det hed sig , at man fejrede +et bryllup , en forlovelse eller en fødselsdag ; — rygterne +ere aldrig sikre , og denne gang toge de fuldstændig +fejl . Det var familiens julebal , som man havde udsat +„ indtil videre “ for at kunne tage alle med , idet +man vidste , at dersom det afholdtes i selve julesæsonen , +så var man ikke sikker på , at den yndige lieutenant +h . , eller den belevne candidat b . og den elskværdige +baron G . kunne komme med , oG hvad ville ballet +være , når ingen af disse elskværdige personligheder + +var tilstede . Man havde derfor som en selvfølge udsat +tiden til efter nytår . Noget godt kommer jo +aldrig for sent . Men denne årsag kendte ikke den +nysgerrige folkemængde udenfor , og derfor var det , at +den gættede på alt andet end netop det rettte . +Nu ruller der en let og elegant ekvipage ind i +porten . Tjenerne have allerede samlet sig ved trappens +nederste trin . De få af den nysgerrige folkemængde , +som kunne få plads til at kigs ind i porten , vente +med grådig hu på at se nogle elegante dametoiletter . +Døren rives op . . . Tjeneren udstrækker sin hjælpende +hånd , men ud træder en høj stadselig mand , sortklædt +og med et udenlandsk ordensbånd i knaphullet . +Tjenerne studse . Man ser efter på fortegnelsen +over de ventede gæster og mumler indbyrdes noget +om selvbudne gæster . Skal vi følge gæsten ? Han +synes at kende vejen . Ingen tjener har ledsaget ham , +og dog , — se der , han står jo udenfor balsalens +dør . Hurtig har han imidlertid overtjeneren ved sin +side . +„ Min herre . . . “ begynder tjeneren . +„ Afgive mit kort ? . . . det er rigtig nok . Jeg er +ikke blandt de indbudne , — men dog sikkert en velkommen +gæst , “ svarer den fremmede med en stærk +fremmed accent , idet han afleverer et kort , som han +udtager af et lille med diamanter besat sølvkortetui . ! +Dette syn var nok for tjeneren , som med et hos +sig selv udtalt : „ Det er en fin fyr , “ begiver sig ind i +balsalen , åbner døren på vid gab og udråber : +„ Hrr — “ og iler frem i salen for at finde husets +herre ved spillebordet . +Der var imidlertid sket en afbrydelse . Man var + +ifcerd med at begynde conkerten , men pludselig sås +husets frue at omfavne den fremmede og med jubel +at råbe : +„ Min Broder , min dyrebare Broder Andreas . . . +Hvornår er du kommen ? . . . kære dyrebare Andreas +. . . oh , at jeg dog atter skulle gense dig . . . ! “ +Den „ dyrebare “ Broder blev nu præsenteret for +gæsterne , og da værten , agenten , kom til , gentog +den samme scene sig som før , ligesom også da den . +Yndige 18årige Andrea kom tilstede . Snart var man +atter kommen til ro i balsalen , og dansen fortsattes +af de unge , medens Broder og søster trak sig tilbage +til et af de fmå sidekabinetter for uforstyrret at tale +med hinanden . +Spillebordene vare besatte , og et par herrer , som +ikke dansede , men en tidlang havde betragtet spillet , +dansen og de oversiddende damer , trak sig tilbage +bag de svære Gardiner hen i en vindusfordybning , +hvor de jagttoge alt , hvad der foregik . Lad os et øjeblik +standse der ; måske samtalen kan røbe en elleranden +mysterie . +„ Hvor kommer han fra ? “ +„ Gud ved det . Denne Broder Andreas har jo ikke +været omtalt i de sidste ti år . Han skal som meget +ung , ja længe før agentindens giftermål , være gået +tilsøs og faret en del på China . Senere hørte man , af +han havde siået sig op derovre og var kommen i +regeringens tjeneste , men i de sidste ti til tolv år +ved jeg sikkert , af man aldrig har talt om ham eller +kendt hans bedrifter . +„ Og dog kendte fruen ham straks . . . øjeblikkelig +ved indtrædelsen . . . Det seer noget løjerligt ud „ . . . . + +skulle den 16 Års gut efter så mange Års forløb +virkelig straks være genkendelig i den middelaldrende +mand , som sidder der og gør sig elskværdig for fruen +. . . se , med hvilken ømhed han betragter hende . . . +Han ligner ingen sømand , . . . han ligner jo en fuldslændig +cavaller af , første rang . . . Jeg tror , der +er noget galt . . . “ +„ Heller ikke jeg tror , af den sag hænger rigtig sammen . +Da agentinden for nogle år siden i meget lang +tid var i Paris . . . talte man jo så meget om en vis +Greve . . . men agenten er jo blind for alt , hvad der +angår fruen , fljøndt gud skal vide , af han er bleven +holdt for nar i det uendelige . “ +„ Ja min ven . . . lad os ikke tale om det , vi have +jo alle fejl . . . , men sådan en comedie synes jeg +dog er for gal at spille den stakkels legtemand . . . +Men hvad skal vi gøre ? “ +„ Tie stille og iagttage , hvad der foregår herefter , +lad os være enige om det . . . “ +„ Ja vel . “ +De to venner stod en stund i taushed , derefter +forlode de en ad gangen deres skjulested og taltes +ikke den aften ved om denne sag . +Ballet var til ende . Gæsterne vare tildeels dragne +bort . Endnu sad hist og her nogle efternølere og nøde +forfriskninger efter den anstrengende Dands , medens +man passiarede i lystig spøg med hinanden . +I de to cabinetter sad to par . Tilvenstre fra +balsalen sad Andrea og Wilhelm , som ikke havde talt +meget sammen den aften . Wilhelm syntes nedflået . +Hans smukke høje pande var mørk . Om Andreas + +mund lejrede der sig et spodfl smil , idet hun leende +udbrød : +„ Nej tak , — jeg vil nok ikke binde mig ved noget +løfte . . . et frit og sorgløst liv hører os unge kvinder +til . . . jeg vil nyde det i fuldt mål . . . “ +„ Svar mig blot på mit nu få ofte og taften for +sidste gang gentagne spørgsmål : vil du blive min +hustru ? “ +„ Ieg har sagt dig , jeg giver intet svar . “ +„ Ieg giver dig tre dage . . . Det er i dag onsdag , +. . . altså onsdag , torsdag , fredag . . . på fredag +gør jeg dig atter min ærbødige opvartning og afventer +et gunstigt . . . “ +„ Men ikke bindende svar . . . “ afbrød Andrea ham +- - - „ jeg gør det ikke . . . “ +„ Du bringer mig i ulykke , Andrea . . . “ +„ Er du en mand ? Kan en kvindes letsind bringe +dig ud af fatning ? “ +Hun standsede . Der var formegen sandhed i disse +ord . De rakte hinanden hånden til afsked — vekslede +et blik og forlod hinanden . +På den anden side af balsalen førtes samtalen +i en meget hviskende tone . Alt , hvad man hørte og +forstod , var fruens slutningsreplik : > „ Du er godt +introduceret . . . benyt anledningen min dyrebare . . . “ +„ Broder . . . “ afbrød den , som fruens Broder introducerede +ven , hende leende . +De rejste sig , og hvilende sig med „ øm søsterlig +kærlighed “ til sin cavalleers arm , trådte de ind i +balsalen . +„ Det var min sandten en lang tete s . teto , min +kære svoger ! . . . “ udråbte agenten , som af idet + +glæde havde drukket skåler på den ankomne svogers +velgående , indtil han selv befandt sig yderst animeret , +„ var jeg ikke så overbevist om min kones dyd , kunne +jeg gerne blive skinsyg . . +„ Det var der da noget sandt i . hviskedee en +stemme halvhøjt blandt de endnu tilstedeværende +gæster , hvilke straks efter alle havde forladt huset . +Snart efter var alt roligt og stille . +Læseren vil erindre , at Wilhelm efter tre dages +forløb fluide gjensee sin udkårede brud for at erholde +hendes bestemte løfte . Tre dage er en lang ventetid , +men heldigvis er det behageligere at fortælle begivenhedernes +gang i de tre dage , end at henslæbe +tiden i uvishedens ubehagelige lengstelse . Vi ville +imidlertid inden vi går over til at fortælle videre , +skildre nogle af de personligheder , som her er fremtrådte , +og som ville komme til at spille hovedrollerne +i denne fortælling . +Omtrent tyve årf orud for de begivenheder , vi her +have omtalt , beboede en enkefrue med sin datter og +søn et lille elegant hus ved strandvejen . Sønnen +havde tidlig vist anlæg til sølivet , og straks efter hans +konfirmation blev han anbragt på et stort skib og ser +udenlands . Senere erfarede man , at han var i China +og andre steder , samt endelig , at han havde slået +sig fast et eller andet sted — det var så længe siden , +at man aldeles havde glemt det , — og var bleven „ en +stor mand “ . Enkelte gange havde man hørt lidt fra +ham , men omsider ophørte disse meddelelser fuldstændigt , +og efter moderens død blev der aldrig talt om broderen , + +datteren Julie var overordentlig smuk , og hun vandt +straks ved sin indtrædelse i salonlivet tilbedere , som +vare utrættelige i at fortælle hende dette . Hertil kom , +at hendes moder uheldigvis ikke holdt stramt i tøjlerne , +og den unge feterede dames rygte var derfor snart +ødelagt . Da dette ikke er så let at oprejse , greb man +naturligvis med begge hænder lejligheden , da en rig +grosserer tilbød hende sit hjerte og sin hånd . Med +den sidste fulgte der en umådelig formue som stedfortræder +for mandens mangel på dnde og ungdom . +Man tog ikke et øjebliks betænkning . Partiet var +brillant , og næppe 6 uger efter fejredes brylluppet med +overdreven luksus . +Den unge frue blev ikke i sit nye hjem svigtet af +den store skare af veninder , der altid havde lejret sig +om hende , og eiheller forglemt af sine fordums venner +og tilbedere . Der blev ført et gæstfrit hus , og enhver , +som fruen introducerede , blev modtagen med +udsøgt høflighed af grossereren . Således gik sagerne +godt i lang tid da den næppe lkårige frue blev +moder , skulle man have antaget , at dette mulig havde +forandret forholdet , men nej ! var det muligt , måtte +man næsten antage , at hun samlede en ivrigere skare +om sig og ikke kunne blive ked af at høre deres idelige +smigerier . Blandt alle tilbederne var der dog +ingen , som syntes at have noget særligt fortrin , det +var , som om hun lige uskånsomt mishandlede dem alle +og lod dem ved enhver anledning høre sin spot . Man +talte dog om en „ lønlig kærlighed “ . Således fortaltes +der , at hun om sommeren ofte alene foretog +udflugter på landet i hovedstadens omegn , uden at +man kendte disse udflugters anledning , og at disse + +altid forefaldt på dage , da hr . Grossereren var befkjæftigef +et eller andet sted på landet , hvor han +havde magasiner og fabriker . Ja , der var endog dem , +som ville påstå , at hun var bleven set køre i en +elegant ekvipage med en jævnaldrende herre af udenlandsk +præg og anstand , en herre , som aldrig sås i +fruens saloner . Men , som sagt : det var kun rygter , +og dem kan man jo aldrig stole på . Dette var også +grossererens stadige svar , når et par af hans gode +venner fortalte ham , at det og det sagde rygtet . +Nogle år tilbage opholdt fruen sig en Saison i +Paris . Atter havde rygtesmedene travlt ; men denne +gang må der dog nok være opstået en styg tanke +hos grossereren ; thi en sfjøn morgen kom han tilbage +med sin gemalinde . Men forholdet var om muligt +ømmere end nogensinde sør . Han havde „ taget fejl “ , +erklærede han atter til sine omtalte venner . For en +tid forstumniede rygterne , og da endelig den yndige +Andrea var vokset op til en dejlig kvinde , tabte alle +sig i beundring af hende . Moderen måtte vel træde +i baggrunden ligeoverfvr den opvoksende generation af +tilbedere , men hendes jevnlige og beundrere måtte +endnu erklære , at hun i modsætning til naturens love +ligesom blev vakkrere år for år . +Vi vil ikke lade læseren være uvidende om sagens +rette sammenhæng . Fru „ Agentinden “ , — grossereren +var nemlig ved dette tidspunkt bleven udnævnt til +agent , — havde virkelig en elsker , som hun dog ikke +havde svigtet . Hun havde mødt ham en halv snes +år før disse begivenheder forefaldt på et af vor +hovedstads glimrende baller . Han var en fransk-spansk +adelsmand , som havde besøgt Norden , for ligesom han + +havde gjort alle andre steder på jordkloden at kende +landet , dets nation og folkeliv . Han var meget rig , +og omgav sig med en pragt som var meget forbavsende . +Blændet af hendes virkelige ånde og skønhed havde +han ladet sig ladet sig henrive til en så lidenskåbelig +kærlighed , at han endog gennem årene og ved adskillelsen +ikke formåede at overvinde sin lidenskab , og +rive sig bort fra hende . Fru agentinden forenede med +sin skønhed endnu en farlig egenskab — skarpsindig +list . Så snart „ de forstode hinanden “ — det var på +den tid udflugterne fandt sted på landet — fordrede +hun straks , som bevis på sin elskers oprigtighed , at +han skulle forlade landet , for ikke at vække mistanke , +og når han atter aflagde besøg heri landet , da måtte +han love at gøre det inkognito . Og han kom ofte . +Men så blev han syg under et ophold i Paris og hans +trofaste , gamle tjener Jean ilede til Danmarks hovedstad +for at meddele det til sin herres elskerinde . Snart +måtte hun nødvendigvis rejse til Paris , for at søge +adspredelse efter den sorg som tabet af en elsket , få +måneder gammel søn havde forvoldt hende . Og hun +rejste . Men hvor folk dog er onde ; agenten blev +fortalt af sine bekjendtere som vendte hjem fra Paris , +at hans frue daglig sås at køre på boulevarderne +og i Paris ' s omegn , ledsaget af en herre som så noget +spansk ud . Og så rejste agenten til Paris , men han +så naturligvis ingen spansk herre , men hans frue var +dog meget glad for at han kom , da hun inderlig længtes +efter at komme hjem til sin kære mand og datter . +Og Greven , — thi han var Greve — kom sig , og +ikke længe efter var han atter i Danmark . Nu opslog +han sin bolig ikke langt fra hovedstaden og lærte i + +løbet af et par årtid så meget dansk , at han nok +kunne gå for at være en „ hjemvendt amerikaner “ , som +man jo kalder dem for , der i mange år har været +ude i det fjerne og glemt modersmålet . +Thi således at leve fjernt fra hinanden , det var +dog for galt . +Planen var formodentlig fattet allerede i Paris . Vi +have jo set , at fruens Broder blev venlig modtagen +på det omtalte bal . Den hjemvendte Broder var +imidlertid ikke at formå til at tage ophold i sin +svogers hus . Nej , han var så vel vant til ungkarlelivel , +at han foretrak sin egen bolig , sine egne tjenere , +sin egen ekvipage og heste frem for at være til byrde +i sin svogers hus . Der blev afholdt soireer og selskaber +i det uendelige for den nys hjemvendte Broder , +men han var kun lidet modtagelig . Han kunne intet +erindre om barndommen . Tilfældigvis var der på +den tid ingen af fruens „ virkelige “ Broders barnsdomsvenner +tilstede i byen , men der var vist heller ikke +nogen der tvivlede om hans identitet . . . Jo , der +var dog de før omtalte agentens venner . Disse vare +hans oprigtige venner , men mod hans dumhed og +stubiditet havde de hidtil kæmpet forgæves . Dog , +der skulle også komme lys i denne sag . +Tre dage vare hengåede siden det omtalte bal +hos agenten , hvor fruens elsker under brodermasken +var dleven introduceret i familien , og dagen , på +hvilken Wilhelm havde sagt , at han ville afhente svar +hos sin elskede Andrea , var oprunden . +Om aftenen finde vi agentens saloner fyldte af et + +glimrende selskab , således som det i almindelighed +var tilfældet 3 æ 4 gange om ugen . Man passiarede +og sludrede om dagens begivenheder . De „ satte “ +Damer , som endnu ikke havde vundet nogen hjertenskær , +gjorde sig yderst umage for at vinde den hjemkomne +svoger , som også viste sig yderst galant , men +også yderst koldblodig lige over for de stormende angreb , +der blev rettede mod hans hjerte . +Vi vil træde ind i et af sidekabinetterne , og der +finde vi Wilhelm og Andrea . Hos den sidste er der +endnu det samme frie og sorgløse smil , hos den første +er alvor og bekymring skreven med tydelige tegn på +hans pande . +„ Du løber hurtigt ned mod afgrunden , kære Andrea , +dersom du vedbliver på denne måde , — og +jeg tilbyder dig derfor min hånd . . . inden det er +for sent . . . “ +„ Lad os være fri for moralprædikener , hr . B— , +tak for behagelig underholdning . . . De har min agtelse +og dermed må de være tilfreds . “ +„ Farvel da , Andrea . . . “ +„ Lad dette forhold ophøre . . . nu er jeg ked +deraf . . . “ +Wilhelm blev ligbleg , og idet han nærmede sig til +Andrea , hviskedee han hende i øret : +„ Der vil dog komme en dag , da de vil bede mig +om hjælp . “ +De skiltes ad i salonen og mødtes ikke oftere den +aften . +Man vedblev med fester og selskaber i agentens +hus og alt var idet glæde . En aften , efter at man +i længere tid havde savnet Wilhelm ved de ugentlige + +sammenkomster , begyndte en af hans rivaler , en ung +lieutenant , at tale om ham på en sådan måde , at +det vakte mishag hos det øvrige selskab . Svogeren +eller vennen , hvad man nu vil kalde ham , tog , til alles +forbavselse , hans forsvar og ytrede nogle fornærmelige +ord mod den unge lieutenant , som denne , dersom +der havde været en gnist af ridderlighed hos ham , +kunne have besvaret med en udfordring . Dette gjorde +han imidlertid ikke , — men idet han beskæmmet rejste +sig , ytrede han til sig selv : „ Det skal han ikke have +gjort forgæves ; jeg fkal hævne mig . “ +Og dagen efter havde agentens venner en trofast +allieret i den unge lieutenant . Man begyndte da sine +operationer , og det varede ikke længe , før man erfarede , +at det ganske rigtig var den samme Greve , som fruen +havde kørt med i Paris . Men man forholdt sig rolig , +indtil en passende anledning indtraf . +Vinteren var forbi , og vårens milde luftning bragte +hovedstadens velhavende befolkning til at erindre de +behagelige ophold på landet . Således også agenten , +hvis familie vi hen i juni måned sinde indkvarteret +i deres elegante sommerresidents i det nordlige Sjælland . +Det var en yndig sommeraften . Solen dalede yndigt +over øresundet , medens setternes hvide sejl endnu +tydelig trådte frem i den klare aftenluft . Agentens +lyststeds have grænsede tæt ned til snndet , og man +havde anlagt haven med særligt hensyn til udsigten +over land og sø . Der var anbragt høje , hvorfra den +skønne udsigt kunne nydes , og når huset var fritaget +for gæster og haven selvfølgelig uden besøgende , var +der her for den ensomme et behageligt tilflugtssted . +En sådan aften er det , at vi træffe Fru + +agentinden og hendes „ Broder “ på en af havens +smukkeste partier . Alle ubehagelige gæster vare fjernede +fra huset . Det var en lørdag aften , — altså i aften +ro , i morgen den sædvanlige forstyrrelse . +„ Kom , min elskede , “ høre vi fruen hvidste ; „ kom , +lad os gå ind i lysthuset , det begynder at blive køligt +her . “ +„ Jeg frygter for at nogen uventet kan overraske os . +Du er for dristig , min lille ven . . . jeg har fået +bange lengstelser . . . navnlig siden den fatale historie +med løjtnanten . “ +„ Oh , ham har det ingen fare med . . . han vover +intet af frygt for at miste Andrea . . . ha , ha , ha , +han indbilder sig virkelig at hun vil have ham . . . +Den nar . . . +De rejste sig for at gå . Idet de lukkede havedøren +efter sig , så man en ung mand træde op på højen . +Han satte sig på bænken og mumlede : „ Fordømt , at +ikke agenten er tilstede . . . min hævn skal jeg nok få +frem engang . . . “ +Langsomt gik han op imod huset . I den skyggefulde +veranda sad Andrea , meget fordybet i læsningen +af en bog , og som det syntes uden at iagttage den +kommende . Dog , da han var hende meget nær , ville +han have kunnet høre hendes blide stemme hviskende +udtale : „ Atter en plageånd . “ +„ Altid så alvorsfuld , min frøken , “ udbrød løjtnanten , +idet han hilste på den unge dame . „ Hvilken +forfatter er det , som hædres i så høj grad ved frøkenens +fuldstændige opmærksomhed . +„ Ak , — jeg var langt borte fra bogen . . . jeg + +tænkte på den svundne vintersæson med dens herlige +baller . . . erindrer de kandidat Wilhelm b . ? “ +„ Wilhelm b . . . . jeg har engang hørt tale om ham +. . . er han ikke noget forfalden . . . jeg tror jeg har +hørt det . . . “ +„ De har nok engang selv ført det på bane , min +herre , hvis jeg ikke husker fejl , — men grev . . . “ +„ Onkel . . . mener de vel . . . “ +„ Jeg mener greven , “ svarede Andrea hurtigt og +bestemt ; „ jeg har kun kendt ham som en fremmed . . . +Han er for spansk til at være min onkel . . . “ +Der var noget så sårende og spottende i Andreas +ord , at løjtnanten , uagtet han med glæde hørte +denne udtalelse , så dog blev ligesom skræmmet ved +denne ondskabsfulde hentydning . +Vi må atter springe > over et tidsrum af nogle +måneder og lade^vor fortælling nærme sig sin opløsning . +Det var atter blevet vinter . Man glædedes +atter ved baller , og karnevalerne vare i fuld gang . +Man bekvemmede sig endog i højere kredse til at besøge +de sidste og også hos agenten havde man en +aften lovet hinanden at ville samles til karneval i +kasino , og det således kostumerede uden gensidig at +kende hinandens dragter , at man skulle have løjer +deraf . Mellem løjtnanten og Andrea var der imidlertid +opstået et meget intimt forhold , og rygtet havde +allerede begyndt at mishandle den unge pige uden +skånsel . Agentens gode venner havde også sat hinanden +Stevns på karnevalet . Man havde besluttet + +at agenten den aften skulle overbevises om sin hustrus +brøde . +Sneen kastede sine hvide masser mod stenbroen på +Københavns gader og alt var på den mørke januaraften , +da slutningskatastrophen på vor fortælling indtraf , +indhyllet i sin fuldstændige vinterdragt . Men ude +i Amaliegade var der dog etsteds præg af forår og +sommer ; det opdagede man gennem ruderne på de +mange vogne , som holdt til langt op i Strandgade , +og når disses passagerer i sine lette og fantastiske +dragter forlod kjøretøiet for at begive sig op i kasinos +elegante haller . +Musikens toner brusede ud igennem den store sal +og lokkede ungdommen til at deltage i dansens glæder . +Vi ville imidlertid standse i pergolaen , hvor man på +bænkene ser mangfoldige nationers repræsentanter , udhvilende +sig efter at have deltaget i dansen eller at +afkøle sig efter nydelsen af de oplivende drikke . Ved +at sidde der en lille stund og være en opmærksom +iagttager , kan man bemærke , at enkelte dominoer bære +et eller andet tegn særligt fra den almindelige vrimmels . +Lad os for nogle øjeblikke stille os under springvandet +og lade øjet gå rundt for at mønstre bænkenes besiddere . +Se der ! den ærværdige spidsmunk , som trods +sin „ Kæde “ dog bærer en ny fuldt udsprungen rose i +sin kappes knaphul . Se hvor omhyggeligt han udvælger +sin plads , som om han frygter for at optage +en fejlagtig i stedet for den , som han formodentlig forud +har bestemt . Og se nu ! så snart han har sat sig ser +han sig opmærksom omkring , og inden han får ordnet + +sin munkekappe , har en yndig „ barmhjertig søster “ +Taget sæde ved hans side . Han har vistnok ventet +hende ; thi de falde straks i konversation , og underholdningen +synes at være underholdende , da man ser +den ærværdige munk rykke nærmere til sin åndesøster . +Øjet bliver træt ved dette syn , man ser vel læberne +bevæge sig , men ak ! Afstanden er for stor til at man +kan opfange de vistnok oplivende ord . Derfor må +man henvende opmærksomheden videre , og øjet vender +sig naturligvis uvilkårlig til den anden side af pergolaen . +Se der ! — også munkeordenen repræsenteret , +men her er det dog kun den mandlige orden . Det vil +blive for langvarigt at skildre disse masker , og vi vil +kun bemærke , at parret vi så til højre var agentinden +og hendes „ Broder “ , de tre mænd til venstre er agenten +og hans venner , som have famlet sig for at iagttage +agentindens foretagender . Minen er i færd med at eksplodere . +Efter +nogen tids konversation rejser „ Parret “ sig +og begiver sig arm i arm ned i basaren og nærmede +sig udgangen . Da de havde forladt portalens indre +dør og stod i begreb med at træde ind i en fremkjørt +vogn , tordnede et vildt „ Holdt “ bag dem og +masten faldt fra den „ barmhjertige søsters “ Ansigt . +Den mand , som så ublidt havde udøvet denne handling , +borttog straks sin maske , og man så lige overfor +hinanden — hrr agenten og Fru agentinden . +Det er unødigt at beskrive denne scene yderligere . +Man søgte at fjerne parterne fra hinanden og førte +dem til et afsides kabinet , hvor man gensidig gav +hinanden forklaring . + +Wilhelm b . , som vi i den første del af denne forlæelling +har omtalt , fukkede endnu for sin ungdoms +kscerlighed . Han havde med stor flid fortsat sine studeringer , +og man havde megen tillid til hans fremtid . +En aften kom hans fader til ham i hans studereværelse +og talte uforbeholdent til ham om hans veninde . +Hendes rygte var ødelagt og familiens skandale +stor , og hun ville udentvivl snart være genstand +for rygternes bidende sønderlemmelse . Hun tog sig +det på sin sædvanlige måde let , men havde dog tilbagevist +lieutenanten . Nogle aftener efter faderens +samtale med Wilhelm b . besøgte han sin veninde , men +fandt hende endnu lige letsindig . Dog , hans store +kærlighed til hende overvandt ham og han tilbød +hende atter sit hjerte og sin hånd . Hun svarede +intet , men rakte ham stiltiende sin hånd . I samme +øjeblik kom hendes fader til . Han fulgte med Wilhelm +til dennes hjem , og dst var dem vi omtalte på vejen +til Vesterbro i begyndelsen af denne fortælling . Det +var faderens ord som bevægede Wilhelm ; thi han +indså alt for vel , at den unge letsindige pige ikke ville +blive nogen trofast hustru , — men han ville dog redde +hendes 2ere . +Indusfriridderne . +Man må ofte forundre sig over hvorledes en mængde +individer , om hvem man noterisft ved , at de ikke have + +nogen bestemt erhvervskilde , dog bestandig er yderst +elegant klædte og altid føre et flot liv . Hvorledes +kommer de i besiddelse as penge til at føre et sådant +levnet ? Hvorledes er det muligt , at de , uden at anvende +tiden til nyttig arbejde , dog er i stand til at +henleve sin tid på offentlige restaurationer og ølkældere +og danne disses stamgæster . Spørges de om +hvorvidt de have tid til dette eller hint arbejde , vil +man altid erholde det „ vigtige “ Svar „ at forretningerne +ikke tillade det . “ — af deres omgivelser benævnes de , +når det ikke høres , som industririddere . Hvad vil +da dette sige ? I det efterstående skal vi forsøge at +give nogle oplysninger derom . +For endeel år tilbage modtog en dag en embedsmand +en skriftlig meddelelse omtrent sålydende : +„ Hr . N . N . Dersom de ikke inden 24 timer +„ udbetaler til Charlotte et beløb af 1000 rdl . , vil +„ jeg kompromittere dem fuldstændigt . “ +Hendes fader . +„ Pengene kan i billet indlægges på min bolig . +Den omhandlede embedsmand havde for mange +år tilbage haft en laison med en ung dame af det +omhandlede navn . Han som nu var gift og „ hjemfaren “ +Ønskede naturligvis ikke for nogen pris at blive genstand +for en skandale , som han , der kendte faderens +dårlige characteer , vel vidste at denne ikke var forknyt +for at sætte i scene . Uden betænkning indesluttede +han derfor næste aften 10 nye hundredalersedler i en +convolut , og afsendte beløbet efter bestemmelsen . Nu +s + +troede han sagen vel forvaret , han skulle kun alt for +snart erfare , at han havde taget fejl . +Omtrent en måned senere meddelte hans tjenerham +en aften , at en dame ønskede at tale med ham . +Noget urolig over dette besøg , kom dog heldigvis indtraf +på en tid , da hans unge frue var i tteatret , +befalede han tjeneren at sige at han ikke var hjemme . +Denne kom dog kort efter tilbage med den besked , at +damen havde erklæret med bestemthed at vide , at +Herren var hjemme , og at hun , dersom hun ikke fik +ham i tale straks , da ville opholde sig i porten og afvente +hans eller fruens tilstedekomst . Dette hjalp . +Herren var straks visibel , og ind trådte en tæt tilsløret +dame . +Efter at tjeneren havde fjernet sig , løftede damen +sløret til side og der viste sig et af de fkjønneste kvindeåsyn +man kan tænke sig . Det var intet under , at en +mand kunne blive forført ved et sådant syn . +„ De kender mig vel ikke mere ? “ spurgte den unge +dame halvsagte . „ De har jo aldeles forladt mig i det +sidste år . “ +„ Charlotte , “ svarede Herren , „ De ved jo hvorledes +min stilling er , de ved jo , at jeg ikke kan vedblive +vor forbindelse . . . . “ +„ Ja , det er så behageligt at bortstøde sin elskerinde +på den måde . . . men vi skal tales ved om +den sag , min gode ven . . . husk på følgerne af vor +forbindelse . . . “ +Herren , hvis navn var Hilmer , sad tavs og bleg ; +han stirrede ubevægeligt hen for sig indtil han ængstelig +udbrød : +„ Lever barnet endnu ? “ + +„ Lever ! “ udråbte Charlotte , „ lever . . . ja , jeg +fluide nok tro at barnet lever . . . og kommer til at +ligne sin fader mere dag for dag . . . “ +Hilmer blev urolig over denne meddelelse . Han gik +nogle gange over gulvet og standsede omsider foran +Charlotte . +„ Hvad er nu din fordring ? “ +„ At de opfylder min faders begæring om de +1000 daler . . . “ +„ Tusinde daler . . . jeg sendte dem jo straks . “ +„ Det er ikke sandhed , det er en lumpen løgn . Min +fader har aldrig fået pengene og vi lide nød ; men +dersom de ikke til i morgen indfinder dem med pengene , +da vil det blive dem ubehageligt . . . “ +Hilmer havde fattet sig . +„ Anmod deres fader om at komme til mig i morgen +eftermiddag , “ sagde han idet han nærmede sig hende , +„ og forlad mig nu , for ikke at min hustru skal træffe +dem . “ +Hun forlod værelset . +Da hun var ene på gangen udbrød hun i en +skoggerlatter og udråbte : „ ja ja , min gode Hilmer , +du skal såmænd komme til at fortryde , at du foretrak +den fljævryggede rige frøken for din egen Charlotte +. . . ha , ha , ha . . . “ +Den næste eftermiddag indfandt Charlottes fader +sig meget nøjagtigt hos Hilmer . Denne søgte at samle +sig med al mulig koldblodighed lige overfor denne +blodhund af en bedrager . +Endelig afbrød Hilmer tausheden . +„ Hvad ønsker de ? “ spurgte han . + +„ Jeg vil have satisfaction for den skam og tort +de har forvoldt mig , da de vanærede min datter . “ +„ Det gør mig ondt , hrr — , men det forekommer +mig , at de har fået så megen erstatning , som jeg +for tiden kan give dem ved de 1000 daler , som jeg +sendte dem for en månedstid siden . “ +„ Skurk ! Kjeltring ! Løgner ! vil han komme med sådanne +jnsuniationer mod en fader , der fordrer oprejsning +for sit barn ! Ud med de 1000 daler eller +. . . jeg gør skandale her i huset . “ +„ Vil de give mig bevis ? “ +„ Ja for modtagelsen af 1000 rdl . , ja . “ +Roligt satte Hilmer sig ned ved sit skrivebord . Han +skrev på et kvartark papir en kvittering for det omtalte +beløb og præsenterede den til underskriff . Hrr— , +der var noget ophidset af den modstand som nylig var +vist ham , greb med heftighed pennen og underskrev +med faste træk sit navn . +Hilmer tog imod kvitteringen , gik hen ved vinduet +for nærmere at betragte underskriften , hvorefter han +atter vendte sig imod skrivebordet , oplukkede en skuffe +og lagde kvitteringen deri . Da dette var gjort rejste +han sig og gik over mod hrr . — +„ Vil de nu forføje dem bort snarest muligt . . . +Eller jeg kalder tjeneren for at kaste dem ud . . . “ +„ O din skurk . . . “ udbrød herr— , at jeg dog +ikke tænkte på din kjæltringesjæl . . . men vent . . . +Jeg skal hævne mig . . . “ +Hilmer ringede . Tjeneren kom . +„ Vær så god at vise denne herre ud , “ ytrede +Hilmer idet han satte sig ned . +Hrr— forsvandt gennem døren . Han var blodrød + +i ansigtet , og enhver , som i dette øjeblik så ham , +kunne sige til sig selv , at om end Hilmer ved sin snildhed +havde narret denne mand til at gøre fyldest , så +havde han også i ham fået en dødsfjende , og han +bekræftede det , da han , idet han gik ud af døren +råbte : „ Vent , din skurk , jeg skal hævne mig ! “ +Hrr— var en industriridder . Han havde , da hans +datter Charlotte næsten endnu kun var et barn , ledet +hende ind på veje , som kun den letsindigste fader kan +bekvemme sig til . Derefter var hun bleven overladt til +sig selv , og faldt naturligvis snart som et offer for +letsindighed . Hun var overordenlig smuk , og vel opdraget +havde hun fået et gentilt væsen , hvorved hun +tiltrak sig alles opmærksomhed . Det var dog et held +i hendes ulykke , at det var Hilmer som havde forårsaget +hendes fald ; thi hun fandt i ham en kraftig +støtte og en ven , som sjælden findes . Dog — han +blev også somsider ked af den blodsugende fader . . +Denne , som naturligvis havde haft sit fvrmål med at +„ fange en guldfugl “ , ville ikke med blidhed slippe sit +bytte . Hilmer var rig , men dog ikke rig nok til at udholde +denne tyrans udsugelser . Omsider blev der en +forandring i sagernes stilling . Hilmer formåede +faderen for en meget stor sum til at asstå fra al +påtrængenhed i fremtiden , men der må have været +en mangel ved dokumentet ; thi kort efter hans bryllup +blev der ham pr . Post meddelt , at hrr— ville anlægge +sag mod ham , dersom han ikke betalte 500 rdl . Således +var det gået et par gange . Omsider drev +hrr— , der mærkede at Hilmer ikke for nogen pris ville +have sin hemmelighed røbet , sine fordringer højere og +højere , og vi have nylig set hans sidste forsøg . Dette + +blev imidlertid gentaget så hurtig efter et tidligere , +at hrr— som undskyldning foregav ikke at have modtaget +det forudgående beløb . Vi have set , hvor snildt +Hilmer fik ham til at afgive bevis . Men hrr— lovede +hævn , og han — så bundløs fordærvet , — han var +nok manden , der kunne udklække en grusom hævnplan . +Nogle dage passerede efter det ovenfor omtalte , +uden at der forefaldt noget , som på nogen måde +kunne forurolige Hilmer . Han blev derfor roligere og +trøstede sig med at hrr— ' s trudsel ku var et tomt +mundsvejr og at han nu var fri for denne blodhund . +Men glæden var kun kort . Få dage senere så man +et avertissement i adresseavisen sålydende : +hr . — som i Mai måned blev gift med frøken +— bedes at afhente 7 breve , efterladte hos Charlotte , +— hvilke udleveres til den som udbetaler — rdl . +Hilmer læste dette og blev atter urolig . Han havde +aldrig tænkt på nogen sådan udvej . Ja naturligvis +havde han skrevet breve til Charlotte , — ja hvad der +var værre , endog siden sit giftermål havde han tilsendt +et par billetter for at trøste hende med at han +ville drage omsorg for at hun ikke skulle savne noget . +Nu var det altså dette , som den nedrige fader ville +benytte som værktøj for sin hævn og det var naturligt , +at han ikke ville lade det blive ved avertissementet , +nej han ville nok finde udvej til at skade på en anden +måde . +I denne elendighed vidste Hilmer ikke hvad han +skulle gribe til . Han var som sædvanlig angst for +hvert øjeblik at møde sin fjende , som han vidste var + +en højst eksalteret mand , og han troede allerede at mærke +på sine omgivelser , at de vidste „ Noget “ , som de ikke +ville omtale , og han troede endogså hos sin unge +frue at spore en vis uvilje og tilbageholdenhed , som +foruroligede ham . Han var imidlertid resolveret på at +købe brevene til enhver pris og henvendte sig derfor +til hr . — i den anledning . Hans fordring var +altfor stor . 5000 rdl . engang for alle . Det var for +meget . +Der hengik atter nogle Tage . En aften var nogle +af husets venner samlede og man havde hengivet sig +til munter adspredelse . Dog Hilmer selv var tavs og +indesluttet , det var ham umuligt at frigøre sig for en +indre angst for at denne aften ville medføre ulykke . +Pludselig blev fruen kaldt ind . En dame ønskede +at tale med hende . Det var sket ubemærket ; Hilmer +savnede hende først da hun havde været borte nogen +tid . Han spurgte sin svigerinde , men fik til svar , at +hun vidste ikke hvad der opholdt hende , og ilte derfor +til hendes bordeur . Her fandt han hende siddende ved +sit toiletbord , bleg som en dødning med et brev i , +hånden , stirrende derpå med vidt opspilede øjne . +Hurtig gik han hen mod hende og kaldte på hende . +Hun svarede ikke . . . +Den næste morgen var Fru Hilmer et lig . Det var +Charlotte som havde besøgt hende . Hun havde vist +hende en yndig lille dreng , som hun påstod var Hilmers +søn . Ligheden syntes at bekræfte det . Og dernæst +overrakte hun fruen en pakke med breve , hvoraf hun +særlig anbefalede hende to , fkrevne siden Hilmers giftermål . +Det +var hr . —s hævn . Hilmer var i lang tid + +syg , og da han rejste sig fra sygelejet , var hans +ralske kraft knust , han faldt i fristelser som han +kunne modstå , og blev et subjekt som var skyet af sine +tidligere venner . Det var industriridderens dobbøsja +hævn . +-- -- -- -- -- -- 7 tl +gå +på en af vore mest bekendte restaurationer sm +jeg i længere tid et par middelaldrende mænd , søm +med megen veltalenhed bestandig samlede en talpig , +tilhørerkreds om sig . Disse to mænd , som vi pilsy , +kalde a . og b . fortalte , at de i mange år havde mf , +holdt sig i forskellige lande , og for tiden ernæpedy +sig som commissionærere , idet de havde agentur for syp^ +skjellige udenlandske fabrikker . De vare altid vel fm > +synede med penge , og deres hele optræden vidnehp , +om at de havde været med i verden . Som sagt , deres . +Underholdning var livlig og interessant og de vidste alkjh , +at fængsle en del tilhørere om sig . Blandt disse vaks , +der altid en eller anden som med særlig interesse +bød d ' herrer til at nyde forfriskninger , ja endog mgaltider , +og når man iagttog disse mænds hele færdm , ^ +ville man have bemærket at de så at sige levede fm^ +det var altså også et slags industri . +En formiddag bemærkede jeg , at kun den ene-mdisse +herrer var tilstede , og da det samme gjentog^ssg , - +i løbet af et par dage , skaffede jeg mig underretmm , +om hvad der var blevet af ham . Jeg fik da at vidsat +han havde påtaget sig at være en sjællandsk propretasr ; +behjælpelig med at købe en ejendom i Sverrige . Dehej +var der jo intet ondt i , men der tildrog sig snart , + +anden omstændighed , som bidrog til at sagen fik særlig +interesse for mig . +En dag da som sædvanlig hr . A . havde samlet +endel tilhørere om sig , kom en mand ind på restaurationen +og spurgte efter ham . Den fremmede viste sig +at være en landmand fra Fyen , som a . havde besørget +nogle forretninger for , navnlig indkøbt noget gødning +heri byen . Men denne forretning var imidlertid ikke +blevet udført til landmandens tilfredshed ; thi han +meddelte hr . A . af det hele var „ noget snyderi “ , og +af han ville melde sagen til politiet . Hr . A . blev +meget forlegen over denne tiltale og begyndte stammende +af tale om af der måtte foreligge en fejltagelse , som +snarest ninligt skulle blive undersøgt og bragt i orden ; +hans „ Collega “ var fraværende på en forretningsrejse +etc . . . . Da manden nogenlunde var tilfredsstillet , +tog sagen en anden vending , og inden ret længe vare +hr . A . og landmanden de bedste venner af verden , +og hr . A . havde allerede håb om en anledning til af +bortsælge en „ udmærket “ Ejendom i Sverrige . +Et par dage senere indfandt den sjællandske proprietær +sig og spurgte om hr . B . De havde været +på rejse sammen i Sverrige og beset en ejendom , men +da landmanden ikke kunne blive enig med sælgeren om +prisen , havde de atter begivet sig på hjemtouren . De +vare imidlertid blevne indhentede af sælgeren , som da +var villig til af sælge sin ejendom for den tilbudte +pris . Derpå udbetalte landmanden sælgeren et beløb +af 1500 rdl . svensk og erholdt nogle papirer udleverede , +med hvilke han skulle henvende sig til lensmanden +og foranstalte salget ordnet . De skulle derefter +træffes i Malmø to dage senere . Hr . B . havde +/ + +undersøgt papirerne og erklæret dem for „ ægte “ , og +man havde derefter hver rejst sin vej . Da de ankom +til den by hvor lensmanden befandt sig , var hr . B . +Imidlertid totalt forsvunden , og hos lensmanden , hvor +landmanden indfandt sig , havde han erfaret at det var +et fuldstændigt bedrageri . Papirerne vare fuldstændig +intetsigende og man lo ad den danske landmand , formedelst +hans godtroenhed . Straks ilede han hertil og +søgte efter hr . B . på det sted , hvor han havde truffet +ham før , men erfarede , at han allerede for et par +uger siden havde forladt byen , hvorhen vidste man +intet om . +Nu ventede man at hr . A . skulle indfinde sig og +at man da kunne få en forklaring , men der kom ingen +hr . A . Han var og blev borte . Det viste sig snart +efter at de tilsammen havde drevet en mængde juridiske +forretninger heri byen og haft ikke ubetydelige indtægter . +Og alt dette kun bygget på den godtroenhed , +som er et særkende hos os danske , at hengive sig med +tillid til en mand , som man gør bekjendtsfab med +på et værtshus . +Forførerne . +„ Er hr . Baronen tilstede ? “ +„ Hvem ønsker at tale med ham ? “ +„ Aksel . “ +Denne samtale førtes en aften i januar måned + +18— omtrent ved „ borgerlig sengetid “ i porten til en +gammel gård ved filosofgangen . Det ægyptiske mørke , +som rugede over porten og dens nærmeste omgivelser , +tillod ikke at man så hvem de samtalende vare , men +man kunne af stemmerne slutte sig til , at den ene +måtte være ung og den anden ældre . Det varede ikke +længe før man atter hørte den ældre tale . Dennegang +lød det som følger : +„ Træd ind . “ +Ligeså mørkt som der fornd havde været i porten , +ligeså prægtigt oplyst var der i det værelse , der nu viste +sig for den indtrædende . Han var en ung mand , ikke +meget over de tyve år , og hans blege ansigtstræk +viste at han allerede var bekendt med livets udyder . +Hans påklædning var meget omhyggelig , ja næsten +luxnriøs . Den anden mand vi have hørt tale , var en +ældre person . Han var isørt en sort tjenerdragt , og +man så i ham straks en af disfe gamle „ fine tjenere , “ +Som ved langvarig omgang med „ bedre folk “ tilvende +sig en del af disses væsen og manerer . Så snart den +unge fremmede var kommen ind , bastede han sig træt +ned på en stol og udbrød : +det er kedeligt at der er så mange omstændigheder +for at træffe hans exellence . Jeg er dog en af +hans bedste hjælpere , og netop i aften har jeg en +„ Fangst “ , som der ikke er megen tid at spilde ved . +Hvem er nu inde ? “ +„ Amandus . “ ' +„ Ja så , Amandus ! Går han også baronens +lerinder . Ja så ! Har baronen været i Sverrige siden +jeg var her sidst ? “ +„ Ja , han kom netop hjem . “ + +„ Og straks er Amandus ved hånden . Ja så ! “ +„ Amandus var med i Sverrige . “ +„ Endnn bedre . Hvem er den skønne ? +„ Ubekendt . +„ Ja vist ubekendt . Ja min ven , er der nogen som +kender baronen og hans meriter . . . “ +Det ringede . Tjeneren gik ind , og straks efter vendte +han tilbage med den befked , at hr . Baronen var til +tjeneste . +Døren åbnede sig til baronens værelser . Den +unge mand trådte ind . Han blev ligesom blændet ved +det syn som her viste sig for ham . I et værelse , udstyret +med mere end fyrstelig pragt , lå på en chaiselong +en udmagret skikkelse henstrakt . Det var som om +han udhvilede sig efter en besværlig dag . Med en +håndsbevægelse bød han den unge mand at tage plads +og rejste sig halvt for at tale med ham . +„ Hvorledes befinder de dem , min unge ven ? “ fpurgte +baron s . i en blid indsmigrende tone . +„ Meget vel , “ udbrød den fremmede ; „ jeg har for +nylig været i Sverrige . “ +„ I Sverrige . Har de haft forretninger der , Aksel ? “ +„ Ja forretninger . . . Forretninger . . . for dem +« r . Baron . “ +„ For mig Aksel , hvorledes ? “ +„ Jeg skal i korthed fortælle det . For 14 dage +uden rejste jeg en tur til Helsingør og kom på hjemvejen +til i postvognen at sidde i selskab med en +ældre og yngre dame . Jeg kunne ikke modstå fristelsen . +Den unge dame var skøn som en gudinde . Hendes +yppige lokker bølgede tled over hendes skuldre , og + +mørke øjne vidnede om en ildfuld sjæl . — kort sagt , +jeg var forelsket . . . på deres vegne , hr . Baron . “ +„ På mine vegne , ha , ha . . . Hvad mener de , +min unge ven ? “ +„ Overenskomsten mellem os kender de jo , — så +naturligvis , der var jo ikke tale om mig selv . . . desuden , +hvad kan jeg stakkel , — jeg lever kun af deres +nåde . . . nå , jeg slap ikke den unge dame af sigte +før jeg vidste hvor hendes bopæl var . . . og min venlige +forekommenhed forskaffede mig tilladelse til at +nærme mig den unge dame næste dag , da jeg mødte +hende på en spadseretour på Langelinie . Jeg var +atter galant . — det vil tage for lang tid at fortælle +det så omstændeligt alt sammen . . . kort og godt ! I +løbet af 4—5 dage vidste jeg , at moderen var en pensioneret +enkefrue efter en svensk officer , død for mange +år siden , og da enken , som er dansk , soretrak at opholde +sig her , har den nu 17årige dame fået sin +opdragelse her . Fruen er ikke rig , og naturligvis på +jagt efter en mand til sin datter . Dag for dag +vandt jeg naturligvis mere og mere terrain , og en aften +formanede jeg hende til at foretage en udflugt med +mig . Hun gik ind på forslaget . To dage senere +kom der et brev fra onklen , som boer i nærheden af +Malmø , med en indstændig anmodning om at niecen +måtte komme derover . Naturligvis . Fruen ledsagede +selv sin datter ned til dampskibet . . . og jeg . . . ja jeg +havde indelukket mig i et af kabinetterne på dampskibet +og lod mig ikke se før skibet svingede rundt om Trekroner +. . . “ +„ Og så , “ udbrød baronen , son : med glødende åsyn +stirrede på den unge mand , „ og så videre . . . “ + +„ Ja . . . Baronen kender jo nok slutningen . . . +De ved jo hvorledes vi altid forhen har båret os +ad . . . “ +„ Vi . . . hvad mener de ? “ +„ Nu ja . . . vi . . . De og jeg er jo forud enige +om tingene . . . jeg har to gange før fået mit honorar +efter at de skønne i god orden vare afleverede på +—holm . “ +„ Hvor er hun da nu . . . “ +„ Hos forpagteren på — gård . . . men i morgen +bringer jeg hende til — holm . . . eller dersom hr . +Baronen ikke ønsker det , så kan jeg jo . . . “ +„ Hvilket ? “ +Aksel nærmede sig til baronen og hviskedee ham +nogle ord i øret . +„ Hvad “ råbte baronen , idet han rejste sig , blodrød +i det afmagrede ansigt og med et så lynende blik +at det måtte være nok til at skræmme selv den frækkeste +. . . hvad , te vover at tale således . . . “ +„ Ja , jeg vover det , hr . Baron . . . husk påmin søster +. . . ganske vist jeg kan ikke styrte dem , uden at jeg går +med selv . . . men vogt dem , hævnen udebliver ikke . . . “ +Baronen greb sin tegnebog , tømte dens værdifulde +indhold på skrivebordet og rakte det til Aksel med +de ord : +„ Tag dette i aften , i morgen eller en anden dag +skal de få mere . . . men ti . . . “ +Aksel samlede pengene med en ulvs grådighed +idet han svarede : +„ De kender mig , hr . Baron . . . De har jo selv +lært mig . . . husker de grosserens Veksler og den lille +Julie eller den smukke henrivende . . . “ + +„ Ti dog mand , ti dog for djævlen . . . ti dog +wlle . . . kom i morgen — i dag har jeg ikke mere . “ +Aksel havde samlet pengene og var ved døren , , +pludselig vendte han om . +^8 “ „ Vær forsigtig , hr . Baron “ , råbte han ind i værelset , +mk han åbnede døren og forsvandt . +Baronen rejste sig fra sit leje . Ligeså rødmusset +han før var , ligeså bleg så han nu ud . Han var +bleven 20 år ældre i udseende . Han støttede sig til +vbrdet og kom hen til en ved vinduet hensat slum +essener , hvorpå der var placeret en karaffe med cognac . +Langsomt greb han flasken , skænkede sig et glas af dens +indhold og slugte det . +E ' han kom atter tilbage til sit leje . Han ringede . +Tjeneren trådte ind . +§^ „ Jdseph , du skal i morgen rejse til — holm . Sørg +at den venstre fløj hurtigt bliver fuldstændig færdig +w^at modtage min niece . . . “ +„ Hr . Baronens niece . . . “ +“ ^ „ Ja vist . . . Amandus rejser med dig . Du lyder +hmr som om han var min søn . . . “ +' ' „ Deres søn . “ +„ Ja vist min søn . . . hvor du er dum i Asten , +mfeph . . . jeg må tale med Aksel straks i morgen +tidlig . . . gå til ham straks . . . er han endnu ikke +^kittet til sengs , da bed ham at følge dig . “ +Tjeneren forlod baronen . Denne søgte atter hvile +chaiselongen , tændte en cigar og synes gennem +de tætte røgskyer at se billeder fra den svundne tid +æäde frem . +Medens hisse tågebilleder fremrulle sig for hr^ + +baronen , vil vi fremføre nogle andre personligheder i +denne fortælling for den ærede læser . +Langt ude i frederiksbergalle lå i gamle dage , +— længe før at dette sted blev et samlingssted for ungdom +og skønhed og et tilflugtssted for dem som +osre sin skærv til forlystelsessyge og adspredelse — +et gammelt forfaldent hus langt tilbage i en stor +have , hvis gamle skyggefulde træer til dels skjulte huset +sra vejen , så at man om sommeren ofte havde stor +vanskelighed ved at se dette . Herved var imidlertid +jo også udsigten hindret for husets beboere , idet +husets øverste vinduer næppe nåde til Toppen as +træerne og beboerne således kun kunne se ud i en +snever omkreds . Det var vanskeligt at sige noget om +husets beboere ; thi alt gik så roligt af der . Man +hørte aldrig nogen støj , og kun sjældent sås nogen +gå igennem den lille låge , som førte ud til Alleen . +Imidlertid kendte man dog husets beboere ved navn . +Det var en ældre dame fra Sverrige , som for en del +år siden havde købt denne ejendom , og beboede den +tilligemed sin datter , dennes gouvernante og nogle få +tjenestefolk . Her levede de et indesluttet liv og det +var vanskeligt for fremmede at trænge ind i deres forhold . +Det gik således nogle år . Omsider var den +unge dame vokset op , men gouvernanten var endnu i +huset , dog begyndte der at blive mere livligt , det var +den unge dames veninder , som nu med deres munterhed +og sfjæmt søgte at oplive huset . Det er sorunderligt . +Såsnart at unge damer komme over i den voksne +alder , da er det aldeles umuligt at undgå at de unge + +herrer snige sig ind i huset . Således gik det også +her . Trods alle gouvernantens advarsler havde dog +den lille Olivia fordristet sig til at gøre bekjendskab +med den unge smukke lieutenant baron — ved garden , +og han havde så indtrængende gennem hendes veninder +bedet om tilladelse til at aflægge et besøg . Og +veninderne ! ja det var jo dem der førte ham ind — +det var der da ingen ulykke i . Baronen mødte dem i +Alleen og se — der stod netop både gouvernanten +og Olivia og ventede på venindernes ankomst . Hvad +var da naturligere end at byde ham indenfor lågen ! +. . . at nyde en kop the , — og at han udstrakte besøget +til at følge de unge damer tilbage til byen . +Følgen heraf var at der naturligvis fulgte andre lignende +besøg , og efter nogle måneders forløb var der i det +gamle hus i frederiksbergalle ligeså meget liv og +lystighed som man forud havde savnet der . +Det vil tage for lang tid at fortælle alt det omstændelige +ved dette bekjendtsfab og dets følger . Inden +næste vår var Olivia forlovet med baron — . Han +var en rig mand , men den medgift , han havde i vente , +var dog langt større end han havde ventet eller kunne +have nogen anelse om . Ten gamle frue ejede et meget +stort herresæde i Sverrige , og havde desforuden meget +store pengesnmmer disponerede i nationalbanken her . +Det unge par blev gifte , og i de første år kendes +der intet videre til deres liv , end at familien forøgedes +med nærværelsen af en datter . Man levede stille og +roligt på det store gods i Sverrige . Efter 10 Års +forløb døde den gamle frue og nu kom hr . Baronen +i besiddelse af den hele arv . I de sidste par år +havde ondskabsfulde rygtesmede haft travlt med at fortælle + +at baronen førte et udsvævende liv , og navnlig +havde hengivet sig til spillebordets spændende tillokkelser . +Der var desværre vistnok noget sandt deri ; thi den unge +frue var bleven meget nedslået og blev ofte når , hun +overraskedes i Enrum , fundet med tårer i øjnene . +Baronens pengesager vare også i høj grad derangerede , +og det var kun ved at han under sin svigermoders sygelige +tilstand havde været anbetroet styrelsen af hendes +formue , havde set sig i stand tik at møde fine forpligtelser . +Efter hendes død syntes alt straks at tage en anden +vending . Jstedetfor som tidligere at være venlig og +blid mod baronessen , var han nu hård og brutal . +Han havde fået fuldstændig nådighed over hendes +formue , men da hans adfærd bestandig blev værre , +fandt han en sksøn dag , at hun havde taget flugten ' +med sit barn . Hun havde taget ophold — således +meddelte hun ham — hos en langtude beslægtet i +småland , hvor hun ville opholde sig indtil han meddelte +hende under hvilke forhold hun i fremtiden +havde at stille sig . På dette fik hun snart svar . Jstedetfor +at erkende sin fejl , rejste baronen vanærende beskyldninger +mod hende og meddelte hende , at han af +sin godhed ville tilstå hende en vis , dog temmelig +betydelig sum om året , til at leve af . Derefter hørte +han intet til hende i mange år . Snart erfarede han +at hun var død , snart at hun levede stille og indesluttet +på et lille gods i Skåne . Han bekymrede sig aldeles +ikke derom , men hengav sig udelukkende til sine glæder . +Nogle år senere , da rygtet gjorde ham alt for upopulair , +begav han sig hertil staden , og opholdt sig her bestandig , +idet han dog ofte foretog udflugter til Sverrige +og besøgte sin ejendom der . Han var en stor Ander + +af det smukke køn , og da han senere blev ældre og i +sit ådre var meget frastødende og bidende , formåede +han yngre karakterløse mennesker til at agere håndlangere +for sig . Det er denne mand , som vi ovenfor +har gjort bekjendtsfab med gennem hans samtale +med Aksel . Han var på den tid , vi træffe ham , fuldstændig +bundløs fordærvet ; der var ikke gnist af 2eresfølelfe +hos ham . Men han var rig , og han levede ene og +alene for sine tilbøjeligheder . Vi have hørt , hvilke +ordrer han gav sin gamle trofaste tjener Joseph . I +Sverrig , på hans smukke lyststed , der var nu „ fanget +en fugl “ til ham , han ilede nu for at nyde sin triumf ; +— dog , da han havde eftertænkt Aksels fortælling , var +der ligesom opslået en anelse hos Hain , om hvem den +unge pige kunne være , og derfor var det at han atter +ønskede at tale med Aksel . +Dagen efter at den tidligere omtalte samtale havde +sundet sted mellem baronen og Aksel , træffe vi dem +atter hos den første . I dag er han tilsyneladende en +anden mand . Han er iført en meget smagfuld klædedragt +og over hans aftenen forud så blege ansigtstræk , , +er der nu et stærkt rødligt skær , som dog ved +nærmere eftersyn viser sig at være kunstigt . Hans +mørke hårfarve synes eiheller at være ægte , og hans +bevægelser i det hele tyder på at man her har en +„ oppustet “ Skikkelse for sig , og at han vistnok næppe +kan holde sig så rank og vprejst uden ved kunstige +midler . Han har taget plads ved sit skrivebord og +ladet Aksel sætte sig ved hans side . Man kan ikke høre +deres samtale , den føres i en dæmpet tone , men man +kan dog nok slutte sig til at det må være et behageligt +ttema , — det kan man se på baronens glødende + +kinder og blik . Alen det synes også som om han +søger at presse Aksel for at meddele noget som han ikke +vil . Endelig synes det som om baronen opgiver sin +plan . De rejse sig begge fra deres pladser , idet baronen +udbryder : +„ Nuvel da , så lad det blive derved . Vær kun +tans som hidtil . “ +I et lille hus på toldbodveien boede enkefru b . +Med sin voksne datter Carrie . Det var i det mindste +den almindelige mening af moderen var enke , og den +gamle pige , som efter sit eget udsagn havde været hos +fruen siden hendes giftermål , fortalte det samme . +Hun var for øvrigt ikke meget meddelsom , og både +hun og fruen syntes af bære på en hemmelighed . +Ofte foretoge de udflugter til Sverrige , dog sjælden mere +end et par dage . Carrie var moderens øiesteen og +det var sjældent af man så hende alene på spadseretour , +men kort tid før de begivenheder indtraf , vi her +omtale , bemærkede man dog af Carrie oftere spadsere +med en ung herre , men de som toge interesse i denne +sag antoge alt i orden , da man oftere havde bemærket +af moderen var nærværende . En dag afrejste Carrie +atter til Sverrige , det hed sig af hun skulle besøge sin . +Onkel , og mulig forblive der i længere tid . Dette +fandt man ikke så underligt . +Læseren må nu meddeles af Carrie var den samme +unge pige som Aksel havde pralet af af have bortført +under et falskf foregivende . Sagen var nemlig den +at den bland vi have omtalt ved navn Amandus , +var en ungdomsven af Carrie . Aksel , der vel forstod + +at han selv ikke kunne opnå noget hos Carrie , havde +benyttet omstændighederne til at fortælle at Amandus +lå meget syg i Sverrige . Carrie der nok havde noget +mere end almindelig venskabsfølelse tilovers foramandus , +indvilligede straks i at tage til Sverrige for at se til den +syge ven . Vi have hørt hvorledes det hele gik til . +Nu står der kun tilbage at skildre begivenhedens +slutning . +Amandus k . var en håbesuld mand , der som så mange +af hans jevnlige ved letsindighed var kommen +ud fra sin rette vej og ikke havde haft kraft nok til +at styre skibet i ret kurs igen . Han studerede medicin , +men havde trykket as formuesomstændigheder måtte +opgive sine studier i nogle år , og ernærede sig ved +information . I denne periode var det at han havde +lært den yndige Carrie at kende , og da bevidstheden +om at der hos hende næredes mere end almindelig +venskabsfølelse vandt indgang hos ham , fik han atter +mod til at genoptage de nedlagte studier . På sin +ville færd i livet havde han mødt Aksel og var ved +denne bleven kendt med baronen . Amandus som var +en højst begavet ung mand , havde ved nogle simple +råd , om ikke helbredet , så dog i ethvert tilfælde +lindret den lidende baron , og derved vundet hans hele +fortrolighed , ja baronen havde fattet en ubeskrivelig +godhed for ham . Amandus glædede sig derover , fordi af +han derved kunne fuldende sine studeringer , men undlod +dog aldeles af omtale Carrie . Det var ligesom en hellig +tanke for ham , af drømme om hendes besiddelse og +af tænke på sin fremtid og hendes . Han modtog kun + +baronens velvilje som et lån , han følte sig overbevist +om atter af kunne tilbagebetale det . Baronens +godhed for ham steg dag for dag , og med denne fik +Amandus mere magt over ham , så af han turde fremkomme +med påstande lige overfor ham , som man ellers +ikke gerne hører af nogen . Amandus påstod således +af baronen måtte ophøre med sit udsvævende levnet +og forholde sig rolig , dersom han ikke inden ret længe +ville fuldstændig ødelægge sin constitution . Baronen +lo ad disse indvendinger , og Amandus følte omsider +en sådan aversion for baronen og de skandalhisforier +han tid efter anden hørte omtale , af han inderlig +ønskede af være fri for af modtage nogen understøttelse +fra baronen . Men uden denne kunne han ikke vedblive +sine studier . Således stod sagerne den dag , da +tjeneren Joseph meddelte ham baronens ønsker om at +Amandus skulle følge med til Sverrige . Men Amandus +søgte at undgå dette ved at erklære sig upasselig , og +efter en samtale med baronen blev det bestemt at han +skulle forblive nogle dage , indtil han kom sig , hvorimod +baronen straks tog assted . Da Amandus havde +iet Aksel to gange i huset den dag , vidste han af erfaring +at der var noget galt på færde ; thi han +kendte alt for godt kil Aksels karakter . Blen at få +underretning om hvad det var , ville blive meget vanskeligt . +Baronen var rejst . Ud på aftenen sad Amandus +på sit værelse og forsøgte at fordybe sig i en meget +grundig afhandling om visse sygdommes karakter , da +tjeneren uanmodet trådte ind til hanr og meldte , at +en ældre kone ønskede at tale med ham . Da han ikke +havde nogen anelse om hvem det kunne være , rejste +han sig for at modtage den fremmede , men da tjeneren + +atter ville gå ud , stod den fremmede udenfor døren . +Hun trådte ind . Amandus bød hende at tage plads +og udtrykte sin overraskelse ved at se hende med at +udbryde : +„ Men Margrethe , hvorledes ! søger de mig her ? “ +„ Tilgiv hr . — jeg har altid vidst hvor de var at +sinde . Jeg ved meget godt at lille Carrie holder af +dem , og jeg tror også at de holder af Carrie . . . +Så var det jo nødvendigt at jeg holdt øje med hvor +de var . . . stakkels barn . . . stakkels barn ! . . +„ Men gud dog , Margrethe . . . tal . . . tal . . . +Hvad er der på færde . . . “ +Det var den gamle frues trofaste tjenestepige , den +unge Carries barnepige . Hun havde ikke været blind +for de unge folks følelser , det er ikke let at skjule +kærligheden hvor den virkelig er tilstede . . . Med få +ord fortalte hun hvad der var passeret i den sidste +månedstid . Fruens rejse til Sverrige , bekendtskabet +med Aksel på tilbagevejen , hans introduktion i familien +og endelig Carries rejse . Det var blevet foregivet +at denne gjaldt et besøg til onkelen i nærheden +af Malmø , men — nu kom det mystiske ved sagen . +Man kan ikke tænke sig Amandus ' s forbavselse , da +han erfarede , at baronen var fruens biand . Det var +den kone som baronen hyklerisk angav som død . Det +var hendes uhyre formue , hvis renter han ødelagde , +medens hun selv henlevede sit liv i stilhed . Nn var +Margrethe altid årvågen med hensyn til baronen , +og hun havde sine spioner ude , som altid gav hende +underretning om hvad der passerede på —holm og +den dertil hørende forpagtergård , og ad den vej +havde hun for et par tinrer siden erfaret at den unge + +frøken til meddelerens store forbavselse var ankommen +i selskab med en ung herre . Margrethe var overbevist +om at der måtte være noget galt på færde , thi +frøkenen havde ikke noget der at bestille , og var vis +på at fruen ikke vidste noget derom , og i sin nød +havde den trofaste pige henvendt sig til den eneste , som +hun vidste ville være villig , sfjøndt han stod i forbindelse +med baronen , til at afsløre dennes planer +med den unge frøken og til i tide at afværge at måsfe +en skrækkelig forbrydelse fandt sted . +Hurtig havde Amandus fattet sig . Få minnter +efter kørte han tilligemed Margrethe til fruens bolig . +Uden formaliteter gik Amandus lige til den gamle +dame og fortalte hende med få ord at han kendte +sagernes sammenhæng st det hele , og det var en selvfølge , +at fruen med glæde modtog hans bistand om +at forfølge baronen . Næste morgen begave de sig tidlig +til Sverrige . Hen på eftermiddagen ankom de til +forpagtergården . Her blev de modtagne af forpagteren , +som med glæde fortalte dem , at han endelig +havde været i stand til at rive masten af den gamle +skurk baronen . Denne havde om ^formiddagen indfundet +sig med Aksel for at afhente frøkenen , men denne , +som havde mærket at der var uråd ' , havde allerede +straks tilkendegivet for forpagteren hvem hun var , og +da baronen ankom havde forpagteren anbefalet ham +snarest muligt at forlade stedet , som , sfjøndt det var +hans eget , ville blive ham et ubehageligt opholdssted , +dersom han tøvede længe . Det vil være frugtesløst at +skildre moderens og datterens møde . Da moderen +erfarede , at Carrie havde ladet sig forlede af Aksel til +denne udflugt , i håb om at se den elskede Amandus , + +som han havde foregivet lå meget syg på forpagtergården , +kunne hun ikke gøre andet end give sin velsignelse +til deres forening . +Få uger efter var baronen nødsaget til at holde +sengen som følge af en nervelidelse , og inden to uger +var han gået bort til den evige domstol . Fruen erholdt +sin store formue til at råde uindskrænket over . +Amandus og Carrie blev straks efter at den første +havde taget sin embedseksamen gifte , og gamle Margrethe , +— ja , hun er atter bleven barnepige . — +hvis skyld var det ? +( en ung piges lidelseshistorie ) . +En dør åbnes — et stærkt lysskær kastes ned +igennem havegangen , — en fast og bestemt stemme +høres råbe : +„ Bertha ! Bertha ! kom straks ind ! Jeg tillader dig +ikke på nogen måde at stå derude i aftenkulden . . . +Hvad bestiller du så længe ude ? “ +Da den talende var sikker på at hendes ord vare +blevne hørte , vendte hun tilbage til værelset hvorfra +hun var kommet . +Indenfor havelågen stod den ulydige Bertha ; fra +den ydre side lænede en ung mand sig over mod hende +og fastholdt begge hendes små hænder og stirrede ind + +i hendes klare blå øjne , som med så megen ømhed +mødte hans . Det var det sidste „ Godnat “ ; hvormange +man sorud havde udvekslet , det kunne kun stjernerne +fortælle , men nu måtte det være det „ sidste “ , thi +moderen havde kaldt , og Bertha må adlyde . +„ Må du gå , Bertha ? “ +„ Ja vist . . . hørte du ikke ? . . . hørte du ikk at +moder kaldte ? Du ved hun er imod at jeg bliver få +længe ude . . . men du holder mig jo fast . . . skip +mig dog . . . “ +„ Og du . . . Du er vel meget vred for at blive +holdt fast . . . ikke sandt , lille Bertha ? “ +„ Ikke nu , “ svarede Bertha , „ lad mig gå . . . Moder +bliver vred . . . “ og med et rask ryk havde hun frigjort +sig fra den unge mands faste håndtag . +Idet hun søgte at undvige fra ham , fik han atter +fat i hendes ene hånd og pressede den heftig til sine +læber . Derpå ytrede han , idet han bøjede sit smukke +hoved ned mod hendes , nogle kærlige ord , og dersom +det ikke havde været så mørkt , kunne man have opdaget +at han trykkede et ømt Kys på hendes yndige +læber . Idet hun fjernede sig blev han stående og +tilvinkede hende sin hilsen , indtil hun var ude af syne . +Da Bertha trådte over dørtærskelen , syntes det +som om hendes bevægelser antoge mindre liv , og +skjøndt rødmen af den stærke bevægelse endnu var på +hendes kinder , og hendes læber og hænder endnu +brændte af hendes elsiers brændende Kys , var dog det +åsyn , som kun skulle have lyst af glæde , overflygget +forinden hun nåde dagligstuens dør . Forinden hun +træder ind , lad os for et øjeblik betragte baerth kalby . +Få ville have kaldt hende smuk . Hendes figur manglede + +proportion og elegance og hun havde intet regelmæssigt +ansigtstræk . Men hendes yppige hårvækst var et juvel , +et smykke som hun mesterligt forstod at benytte . Medens +de yppige lokker bølgede ned over hendes skuldre og +den svulmende barm talte om en fuldtudviklet kvinde , +talte det blå frifke øje med dets yndige øjenbryn +om slumrende lidenskaber . Hun var en elskværdig i6årig +kvinde som så livet i et rosenskær . Hidtil havde +ingen større sorg afpresset hende et suk end vanskeligheden +ved at overvinde et påbegyndt arbejde . Ingen +modstand havde hidtil mødt hende i livet . Hun havde +altid været i sit hjem , altid fået sine ønsker opfyldte , +og kendte ingen sorg i livet . +Hvor vidt forskellige vare ikke de ord som mødte +hende ved indtrædelsen fra den nys afbrudte samtales +yndige Melodi som endnu lød for hendes øre . Hendes +fader hr . Particulier kalby sad fordybet i at studere +den nys udkomne Avis , han løftede blot sit hoved og +så på sin datter med et alvorsfuldt blik , hvorefter +han atter tank tilbage i sine betragtninger . Hendes +moder derimod fortsatte den lektion hun havde påbegyndt +i havestuens dør . +„ Jeg kan ikke forstå hvorledes du gider hænge +derude ved havelågen så sent på aftenen . Således +er det bestandigt når du kommer hjem fra Marie +Willemoes . Det ender med at jeg forbyder dig at gå +derover . “ +„ Herregud da , moder , det var jo blot hr . Petersen +som fulgte mig hjem . Du ved jo at Marie har ingen +Broder . “ +„ Men hvorfor kan Karen ikke følge dig , således +som hun gør for andre steder . Jeg skal sige til hende + +at hun ikke må forlade dig , når hun er sendt efter +dig . “ +Denne udtalelse nedtrykte Berthas håb for fremtiden . +Hun samlede sig straks og svarede moderen : +„ Hvad ondt er der da i at jeg bliver ledsaget tik +mit hjem af en kavaller , i stedet for af en tjenestepige , +moder ? +„ Der er vel egentlig ikke noget ondt deri , “ gjensvarede +moderen , „ men det er dog løjerligt at en mand +som hr . Petersen bestandig står parat til at ledsage +dig . . . sådant et barn . . . “ +„ Jeg antager ikke at han ville gøre det , dersom +han ikke havde lyst dertil “ afbrød Bertha moderen , +hvis anskuelse om hendes aftentoure hun ikke delte . +„ Naturligvis . . . han fortæller dig vel at han er +forelsket i dig . . . ikke sandt . . . Sig mig engang +. . . hvad har han egentlig at fortælle ? “ +Fru kalby endte denne sætning med hin latter , +som til alle tider svækker tilliden hos modparten . Denne , +halv sårende halv opmuntrende latter var også her +tilstrækkelig til at afvende den naturlige tillid Bertha +burde have haft til sin moder . +„ Å . . . “ stammede Bertha til gensvar , . . . „ jeg +ved ikke , han taler om sine rejseeventyr , bøger , tteatrene , +. . . og . . . og . . . “ +Her svigtede stemmen hende , hun kunne ikke for ' +tælle resten . Ikke udtrykke hvorledes hans ord vare +sunkne i hendes sjæl , hvorledes hans blik endnu stod +for hende . . . hvorledes alt det „ Nonsens “ som han +talte om , dog havde en ubegribelig virkning på hende . +„ Snak , “ udbrød moderen , der mærkede pigebarnets +forlegenhed , „ er det noget at tale om . . . han burde + +hellere lære dig din regnskabet . . . sådanne narrestreger +. . . jeg forbyder dig at tale til hr . Petersen +i fremtiden . . . “ +„ Lad os nu være færdige med den konversation , “ +Holdt hr . Kalby ind , „ Du sætter jo nykker i pigebarnet +som du vil komme til af angre . “ +Ja ! Moderen havde ved sin adfærd vakt følelser +hos den unge pige , som hidtil havde været hende ubevidst . +Hun tang stille , trådte hen til bordet , tog et +lys og gik , efter af have sagt godnat , med bankende +hjerte og glødende kinder til sit eget lille værelse . +Ester af have aflåset døren kastede hun ! sig på sengen +og græd . Her fik endelig hjertets følelse luft . Herkunde +hun endelig tænke ud — og udtale for sig selv +hvad der tyngede på hendes unge sind . +„ Hvorfor skænder moder dog altid således på +mig for hans skyld ? Hvorfor kan han ikke få lov +af følge mig hjem når han vil ? Hun ved af jeg +synes om ham , — og han må dog også synes om mig +— ellers kom han vel ikke . Jeg vil slet ikke af han +skal være „ forelsket “ i mig — her ser blodet op i +hendes hvide kinder — jeg bryder mig flet ikke om +andet end af være nær ham , af han kan tale til mig , +. . . ja selv om han slet ikke taler til mig , når han +blot ser mig og nikker til mig . . . det er nok . . . +Det er nok at se hans smukke ansigt . . . at se ham +smile nu og da . . . “ +Stakkel ! hun røbede i denne selvsamtale sit hjertes +hemmelighed og dets ubevidste dybde . +„ Dersom moder “ — fortsatte hun „ blot ville lade +mig tale til ham engang imellem , og ikke gøre nar +ad mig hver gang der er anledning til at nævne ham , + +. . . Jeg vil elske ham ! . . . han kalder mig sin „ lille +Bertha “ . . . og det er jeg . . . og må jeg ikke tale +om ham . . . så kan jeg tænke . . . tænke . . . tænke +om ham , — og det vil jeg . “ +Således rejste lidenskaben sit banner højt i den +unge piges hjerte . Så ung , næsten kun et barn , +glemte hun snart i sit hjertes eneste attrå alt andet ; +forældre , venner , og alt for hans skyld . Med dette +billede for øje varede det ikke længe før at hun træt +af aftenens lidelser slumrede ind til drømmenes rige . +Efter at have iagttaget Berthas hurtige forsvinden +fra havelågen ind i fædrenehuset , vendte hendes +kavaler sig om for at begive sig til , sit hjem . Den +cigar som han havde tilladt at gå ud medens hans +hænder og læber vare behageligere beskæftigede , blev +atter tændt , og vi ville medens vi følge ham på hans +vej til hr . Willemoes hus , hvor han opholdt sig , høre +den samtale han førte med sig selv , og deras danne +os en ide om hans karakter . +Hans ydre personlighed er tiltrækkende nok . Hans +høje spinkle figur mangler ikke den fornødne styrke . +Hans klædedragt er elegant og han ser ud til at være +en komplet modejunker . Han er i det hele en smuk +mand . Hans høje smukke pande er omgivet af kruset +sort hår , og svære sorte bakkenbarter pryde hans +friske ansigt . Når dertil kommer at han er i besiddelse +af denne bløde melodiske stemme , som er særegen +for enkelte mennesker , og disse store blå øjne +som er „ farlige “ , — farlige for den unge uerfarne +pige , som af dem øser kærlighed uden at ane det . + +— farlige når de lyne af vrede og had , er det ikke +så forunderligt at han kunne fortrylle en 16årig pige . +Det var denne person , som havde formået at vinde +den unge uskyldige Berthas første kærlighed . +„ På lere , det er en sød pige , “ — mumlede han +idet han gik hjemad , „ rigtig en sød lille pige . . . og +hun er ganske „ skudt “ i mig . Det er længe siden at +leg har taget nogen således med storm . . . å ! hvor +det er yndigt at se hende se op til mia ligesom en +guddom . . . Og hvad har jeg da egentlig gjort for +at fortjene al denne kærlighed ? . . . flet ingen ting +. . . set lidt mildt til hende engang imellem . . . det +er det hele . . . Hun er en lille nar . . . jeg har talt +til hende som til en kvinde ti år ældre . . . Var hun +blot en halv snes år ældre . . . så kunne det kanske +betale sig at blive forelsket i hende . . . men under +disse omstændigheder er det dog ikke været . Hun har +imidlertid lagt sit hjerte for min fod . . . jeg har jo +ikke kigget hende derom . . . Nu . . . her er vi jo ved +døren . . . “ +Hr . Thorvald Petersen var en formuende landmand +sra Jylland . I de sidste 6 måneder havde han opholdt +sig hos hr . Willemoes , godsforvalteren på et +større gods i Københavns nærhed , medens denne +ordnede en sag for ham , angående hans arveret til +et meget stort gods i Jylland . Godsforvalterens døtre , +Marie og Ane , havde været skolekammerarer med Bertha , +og efter at skoletiden var sluttet havde man vedblevet +venskabet , og Bertha var en stadig gæst på lauralyst , +således hed godsforvalterens lille ejendom , som +lå mellem Charlottenlund og hr . Kalby ' s betydelige +landejendom . Her var det , at berthv havde mødt hr . + +Thorvald Petersen , søg han , som var en stor Ander af +det smukke køn , havde ikke taget i betænkning at fange +det ubetænksomme barn i sit næt . Hun var så ufornuftig +at indbilde sig at han elskede hende , dag for +dag blev det hende vanfkeligere at frigøre sig for ham , +og tanken om ham og hans kærlighed forfulgte hende +allesteds . To dage var særlig mærkede i hendes kalender . +Tirsdag når hun så hr . Petersen i tteatret +og fredag når hun traf ham hos sine veninder . Det +var efter disse besøg at han stedse fulgte den unge +dame til hendes hjem , og på disse Toure var det +at han nærede hendes hjerte med den gift , som skulle +fortære hendes ungdom . Det var derfor ikke uden +grund at Fru kalby var imod disse besøg , men istedet +for på en fornuftig måde at vejlede barnet , vildledte +hun det ved sine hensynsløse udtalelser . +En eftermiddag , — det var vel en ugestid efter de +begivenheder vi nys have omtalt , spadserede Bertha +som sædvanlig fra sin musiktime til omnibussen for +at køre hjem , da hun pludselig ved at dreje om hjørnet +på Kjøbmagergade stod ansigt til ansigt med — hr +Petersen . +„ Ah ! min smukke lille Bertha , “ udbrød elskeren begejstret , +„ jeg er altså så lykkelig at træffe dem . De +ser noget bedrøvet ud i dag , min kære , — jeg kan læse +det i deres ansigtstræk . “ +„ Virkelig ? — ja , det var usædvanligt at møde dem +her . “ +„ Og derover blev de bedrøvet ? “ spurgte Petersen , +„ nej min lille ven , “ vedblev han idet han greb hendes +hånd og så ind i hendes øjne , „ nej nej , vær oprigtig , + +min søde pige , de savnede mig i aftes hos +Willemoes , ikke sandt ? “ +Bertha tøvede med at svare . +„ De har i den senere tid været en så regelmæssig +gæst , at man naturligvis savnede dem , “ ytrede Bertha . +„ Og da jeg netop ved at de Bertha savnede mig , +forsøgte jeg at træffe dem i dag her for . . . for at sige +dem farvel . . . “ +Ligesom ramt af et lyn rejste Bertha sit hoved og +stirrede Petersen ind i hans blå „ farlige “ Øjne , og +udbrød forbavset : +„ Farvel ! . . . farvel ! . . . vil de rejse ? rejser de +bort . . . når . . . hvor . . . svar dog ! “ +Petersen så virkningen af hans ord . Han så +hvad indflydelse han allerede havde over hende . +„ Jmorgen tidlig rejser jeg til Jylland i meget vigtige +forretninger . “ +„ Når kan de ventes her tilbage ? “ +„ Det er demæ kedelige eiendvmsproces , som foranlediger +min rejse . Jeg må over for at skaffe nogle +vidner tilstede . . . ja , når jeg vinder den proces , da +bliver jeg en hovedrig mand , Bertha . Jeg skal bringe +dem en gentil present , hvad skal det være : halssmykke +eller armbånd . — nu står de jo der med tårefyldte +øjne , lad det være , kære , for min skyld , — +lad det være . . . det er et uheldigt tegn . . . græd +ikke , søde lille kære Bertha . — ønsker de mig ikke held +på min rejse ? “ +„ Jo ganske vist . . . det vil blive så kedeligt når +de er rejst . . . så ensomt . “ +„ Ensomt ! ih , de taler jo kun høisf to gange om +t + +ugen med mig . . . tænk på mig så meget de vil , +. . . jeg skal visselig ikke glemme dem . “ +„ Det håber jeg de ikke gør . . . De har altid +været så venlig mod mig . Men . . . men . . . nu vil +de møde så mange . . . og der vil blive andre ting +som vil aflede deres tanker fra mig . . . og måfke +de aldrig kommer her igen . . . “ +„ Jo det gør jeg ganske vist , “ sagde Petersen , idet +han greb hendes hånd , „ jo det er ganske vist , thi +mine forretninger fordrer min nærværelse her senest +om to måneder . . . “ +„ Det er en lang . . . meget lang tid , “ sukkede +Bertha . +„ Ja , men hos Willemoes vil de jo høre hvorledes +det går mig . “ Han tav nogle minntter og vedblev +derefter i en ligegyldig tone : „ men . . . måfke lille +Bertha foretrækker at få meddelelserne direkte . . . +Hvad . . . min lille Bertha ? “ +„ Vil de skrive til mig , Thorvald . . . Petersen . . . +Oh , det vil blive dejligt . . . “ +„ Ja så gerne , min lille ven . . . Du skal få +noget til af befljæftige din lille sjæl med . . . istedet +for mit eget uværdige jeg . . . “ +„ Ikke uværdige , “ afbrød Bertha ham . +„ Å ! Du ved ikke hvad jeg er for en slyngel , “ +Ytrede Petersen med et af sine mest indsmigrende smil +og øjekast , „ sådanne små yndige væsener som du +og dine lige , ved ikke hvor uværdige vi unge mandfolk +i grunden er . Vi have gæld nok til af ødelæggæ +formuende mænd . . . “ +„ Ja , men når du nu får det store gods . . . “ + +„ Det har du ret i . . . da skal det blive rigtig godt +. . . nå , hvilket liv jeg da skal føre . . +„ Ja , da bliver lille Bertha glemt . “ +„ Aldrig i evighed . . . men jeg må skynde mig . +Jeg har meget af varetage i eftermiddag . Og her har +jeg stået med disse roser i hånden den lange , lange +tid og ikke givet dem til den for hvem de vare bestemte . “ +Berthas +strålende blik takkede ham idet han gav +hende blomsterne , efter let at have berørt dem med +sine læber . Stedets offenlighed hindrede enhver anden +demonstration . Og med det kælne blik , som han så +vel vidste at benytte , hviskedee han farvel og forlod +Bertha , idet han endnu engang vendte sig om for at +se den unge piges glødende elsfovsfulde blik ledsage +hans skikkelse idet den fjernede sig . +Hr hr +* +„ Hvor er din kavalier i aften ? “ spurgte Fru kalby , +da Bertha næste aften kom hjem fra sit besøg hos +Marie Willemoes og kun ledsaget af Karen . +„ Han er rejst jtil Jylland for at . . . for at ordne +den bekendte proces , som han har om det store —gods . +Dersom han vinder den vil han blive en meget rig +mand . “ +„ Og så vil han se sig om efter en rig kone , kan +du tro , “ svarede moderen . Uagtet Bertha ligesom selv +havde næret en sådan formodning , var det hende dog +meget imod at moderen udtalte sig således . +„ Når kommer han tilbage ? “ vedblev Fru kalby . +„ Han bliver nok borte et par månederstid , “ svarede +Bertha , „ således har han selv sagt . + +„ Vel , jeg håber at du indtil den tid har opgivet +ham . . . og fået fornuftigere tanker . I de sidste +6 måneder har det ikke været andet end hr . Petersen +her og hr . Petersen der . . . nu er det forhåbenlig +forbi med den snak . . . “ +Bertha undrede sig stiltiende om , hvorledes det skulle +gå med brevene som Petersen havde lovet at sende , +når moderen allerede nu havde sådanne fvrhåbninger . +Således blev altså hendes lyse kjærlighedsdrøm +ubehagelig forstyrret ved tanken om ikke at kunne +nyde den sødhed , som disse breve skulle indeholde , +uforstyrret af moderens indblanden . For første gang +i hendesliv blevposfbudet den personlighed , hvis ankomst +hun imødeså med bankende hjerte , og længe før det +billigvis kunne ventes , afventede hun budets regelmæssige +gang med en elskende kvindes hele længsel . +Der er intet så trættende som at vente den ene +dag efter den anden på et brev , som ikke kommer . +Dag for dag står man op i håb og aften efter aften +går man til hvile med skuffelse . Thi hvor trofast +og ærlig vi end ved at den bortrejste er , så er dog +denne følelse ikke i stand til at dække en sådan skuffelse . +Fjorten dage hengik således for Bertha . Det var +en hård prøve for Berthas utålmodighed . Endelig +bemærkede hun en morgen , da hun trådte ind i spisesalen , +at hendes fader som nød sin frokost , med megen +opmærksomhed betragtede et brev , hvis adresse var +skrevet med en ubekendt hånd . Anelsen sagde hende +straks , at det var den længselfulde ventede epistel , og +med bankende hjerte nærmede hun sig faderen , som +rakte hende brevet og spurgte : +„ Med hvem korresponderer du , min lille Bertha ? “ + +„ Det er vel fra hr . Petersen , fader , han talte om +at han ville lade mig vide hvorledes det stod til med +hans sag “ , svarede Bertha , medens hendes kinder blev +purpurrøde , da hun bemærkede moderens blik . +„ Det er noget løjerligt at unge damer modtage breve +fra deres herrer bekjendtere , “ afbrød hr . Kalby hende +„ menmor ser vel efter at alt er i god orden , og +så kan det jo være det samme . “ +Man vil se at hr . Kalby aldrig blandede sig i sin +hustrus anliggender med hensyn til børnene . Det havde +måske været bedre om han havde gjort det . +„ Vel mit barn “ spurgte moderen , medens hun tillavede +kaffen „ hvorfor læser du ikke din kostbare skat . +Er du bange for at den skal bide dig . “ +Berthas hænder rystede , medens hun brød seglet +på sit første kærlighedsbrev , thi det følte hun hos +sig selv at det var , og som sådant vidste hun at det +ikke ville møde moderens bifald . Og hun havde +ret ; thi da hun gav sin-moder det til gennemsyn , +bemærkede Bertha at moderen under læsningen påtog +sig sit ildevarslende blik og smil . +Man kundef ristes til at spørge om Fru kalby og +kvinder lig hende havde nogensinde været unge ; nogensinde +næret følelser i deres hjerte , som de , der fylder +den nu opvoksende generation , om de ikke , ligesom deres +efterfølgere , havde haft deres kærlighed og had , glæde +og sorg osv . Fru kalby var en overordentlig hæderlig +dame , en god hustru og moder , altid rede til at +offre og blive opoffret for sine børns lykke og velfærd +— der var nemlig en mindre datter Angusta , som +på den tid vor fortælling soregåer opholdt sig hos +en tante på Fyen . — dersom børnene vare syge , + +kunne ingen findes utrætteligere til at pleje og hjælpe +dem , men hun var ufølsom , og hverken ville eller kunne +indlade sig på sit barns ungdomsfriske følelser for den +genstand , som det sig selv ubevidst havde givet sit +hjertes hele kærlighed — den opgave kunne hun ikke +løse . Hun var ufornuftig . Thi i stedet for at advare +den unge pige for at begå feilskridt på denne for +hende ubekendte sti , og med varsomhed at bortrydde +de fejlagtige anskuelser hendes barn havde +antaget , troede hun med hårdhed at kunne tilintetgøre +disse følelser og disse tanker med et eneste slag . +Da brevet var læst , kastede Fru kalby det fra sig +med vrede og udråbte : „ Det er den værste snak jeg +endnu har set . . . Jeg håber at du ikke indbilder +dig at jeg vil tillade dig at svare på samme måde . +Han burde skamme sig over at skrive således til nogen +og i særdeleshed til et barn som dig . Du kan få +tilladelse til at besvare dette brev , og sige ham , at +din moder aldrig tillader dig at modtage sådanne +breve . . . “ +„ Meget vel , moder , “ svarede Bertha , idet hun knugede +det lille sirlige brev sammen mod sit bryst , med den +bestemte beslutning , at jntetsomhelsf skulle afholde +hende fra at gemme det , og opbevare det tilligemed +den anden skat— de små visnede roser — som Petersen +havde givet hende ved afrejsen . +Længe før aften var aften var svaret færdig til +hr . Petersen . Det var formelt og korrekt , uden et eneste +ord , som kunne hentyde til brevskriverindens virkelige +følelse . Da det var sammenlagt og fruen var vis på , +at det var godt og rigtigt affattet , forlod hun sin +datters værelse for at overtage husets gerning . + +fruen havde næppe lukket døren efter sig før Bertha +skyndte sig med som efterskrivt at tilføje : +„ Det er ikke mit brev , kære Thorvald , det er +„ Moders . Tilgiv mig , glem ikke din lille Bertha . “ +Stakkels barn ! det var ikke rigtigt . . . det var +meget urigtigt . Men hun kunne ikke undlade at lade +ham vide , at hendes hjerte ikke havde dikteret indholdet +af den epistel , som lå foran hende . Stakkels Bertha ! +Havde hun blot vidst hvad følgerne ville blive af dette +skridt . +Tiden gik som sædvanligt for Bertha . Det var +blevet efterår og vinter , og med den tristhed som +følger årstiden , kom der også en vis sørgmodighed +og nedstemthed i Berthas hjerte . En morgenstund +kom hun tidligere ned end sædvanlig . Tilfældigvis +— eller formodentlig et spil af skæbnen — kom postbudet +og Bertha modtog brevene . Se , hvilken glæde +der afspejlede sig i hendes ansigt . Der , blandt brevene +til hendes forældre , var også et adresseret til „ Frøken +Bertha kalby “ . O ! hvilket lykkeligt tilfælde som førte +hende ned så tidligt denne morgenstund . Hun betænkte +sig ikke længe . Glad ilte hun med sin skat +fil sit eget værelse for at øse ny kraft af det elskelige +indhold . Denne gang kunne hun nyde glæden uforstyrret , +uden moderens bitre indblanden og irettesættelse . +Han bad hende nu om et brev , „ dikteret af +hendes eget gode hjerte “ — og det skulle han også +få . Og han fik det og flere fil , uagtet det ligesåvel +bedrøvede som glædede Bertha , når hun afsendte disse +epistler ; thi om hun end meget godt forstod det urigtige i +at skjule handlingen for sin moder , så var der dog noget +sødt ved denne hemmelighed . Der var næsten noget + +farlig ved denne modtagen og afsenden , og det gjorde +situationen endnu mere tillokkende . +Og hvorledes henlevede Thorvald Petersen sin tid , +medens Bertha var fuldstændig optaget af tanken om +ham ? Erevi nødsagede fil attilståe , at hans tanker yderst +sjelden nåde hende ? Ja . Det var kun , når det „ bevægede +budflab “ bragtes ham fra Bertha , når det +kærlighedsfulde hjertes udtømmelse lå for ham , og +når han følte sig nødsaget fil at besvare dem , at han +værdigede hende tanker og ord . Men da var hun +også tilsyneladende alt for ham . Således udtalte hans +breve et g lød ende håb om snart atter at „ møde sin +lille Bertha . “ +H s +s +det var atter blevet vår . Thorvald Petersens +rejse havde varet længere , end man fra begyndelsen +af havde ventet . Men hos Bertha havde savnet ikke +været så stort ; det var , som om hun vandrede i en +yndig drøm — stadig længselsfuldt håbende efter brev +— og altid erholdt hun svar den dag , som var bestemt +. . . det var altså kærlighed uden skuffelse . +I sit hjem var hun overgiven og munter ; det gamle +forhold mellem moderen og barnet var indtrådt , og +man nævnede aldrig Thorvald Petersens navn . Bertha +kom endnu til Willemoes . Man talte ofte om Petersen +der . Hans sag var nok ikke gået så heldig +som ønsket , men han havde dog fået en meget stor , +ja endog en overordentlig stor erstatning . Man ventede +ham snart tilbage . +En aften var Bertha i besøg hos sine veninder +på lauralyst . De unge piger havde tumlet sig omkring + +i have og eng med ungdommelig munterhed , +indtil endelig mørket til dels faldt på , og husets pigebørn +gik ind for at servere the , medens Bertha træt +og udmattet havde kastet sig på en bænk i et af +havens lysthuse . Hendes tanker vandrede straks til ham , +som var hjertets ideal . . . Pludselig hørte hun raske +fodtrin i haven ; hun rejste sig halvt , men før hun ret +kunne tænke sig om , lå hun i armene på sin „ bedste +ven “ . +Det er umuligt og ville desuden blive for trættende +for læseren at beskrive den scene , som påfulgte i den +næste halve time . Alt , hvad Bertha kunne udtale af +ømhed og kærlighed , blev ødslet på hendes dyrebare +ven , som også med al sin elskværdighed forsikrede , at +det var den „ lykkeligste time “ i hans liv , og at han +virkelig oprigtigt „ elskede sin lille Bertha “ . +Tiden kom , da man skulle skilles . Søstrene ønskede +at ledsage Bertha , ligesom de så ofte forud havde gjort +i den sidste tid , og det var kun med vanskelighed , at +de fik deres villie sat igennem , idet hr . Petersen protesterede +og påstod , at han havde ret til fra gammel +tid at ledsage Bertha hjem . +Imidlertid fik de dog lejlighed til at veksle nogle +ord med hinanden . Lige ved hjemmet hviskedee Bertha +sin elsfer i øret : +„ Må jeg sige det til moder , kære Thorvald ? “ +„ Din moder . . . jeg tror , du vil . . . Bertha . . . +Nej . . . på ingen måde . “ +„ Det er dog min pligt . . . det er en stor skam +ikke at tale om det til hende . “ +„ Nej min skat . . . lad mig dog have dig for mig + +selv . . . jeg vil ikke have , at din moder skal forstyrre +vor kærlighed . . . “ +„ Men kære Thorvald , det er min pligt . . . lad +mig dog opfylde min pligt . . . det er virkelig sandt , +at jeg har været så angst , hver gang jeg skrev til +dig . . +„ Og al din angst er dog unyttig . . . Sagen er , +Bertha , at jeg rejser bort om kort tid . . . og så . . . “ +„ Og så . . . “ spurgte Bertha sørgmodigt . +„ Mød mig ved havelågen i morgen aften , og jeg +vil fortælle dig mere . Nu er det ikke tid . . . vi er +næsten hjemme . . . “ +Tanken om atter at miste ham standsede Berthas +tanker . . . og med følelser , mere nedtrykte og forvirrede , +end hun nogensinde havde tænkt sig muligt , +sagde hun ham godnat . Da hun kom ind , søgte hun +at undgå moderens spørgsmål om , hvorledes hun +havde moret sig , og hvem der havde været i besøg hos +Willemoes , o . s . v . , — men søgte straks tilflugt til sit +lille Kammer , hvor hun ubemærket i så mange måneder +havde kunnet overgive sig til glæde og sorg . Hun +var nu gået et trin videre på fordærvelsens vej . +Medens Thorvald Petersen den nat tænkte på sin +lille Bertha , kunne han ikke frigøre sig for sin samvittighed , +som bebrejdede ham den måde , hvorpå +han vedblev at føre det stakkels barn til fordærvelse . +Han ville ikke erkende , at det var uret , det var jo kun +„ Løjer “ , — men på den anden side vidste han også +vel , at det hos Bertha var fuld alvor , og at hun nu +var i en sådan sindstilstand , at han kunne bringe +hende til at følge sig til det aderste . . . Skulle han +forspilde hendes liv på samme måde , som han havde + +gjort det for andre . . . Var hun ikke så ren og +uskyldig . . . en sand blomst i sit flor . . . netop +udsprungen . . . skulle han med hensynsløs letsindighed +afplukke denne blomst og ødelægge dens livskraft . . . +At den falmet og visfen inden ret længe skulle synke +under byrdens vægt ? +Den næste aften kom . Han havde overvundet samvittighedens +stemme og forelagde hende sin skumle +plan . Det gik ikke ud på noget mindre end at forlade +hjemmet og flygte med ham . til England for der +at blive hans hustru . Bertha modsatte sig dette af al +magt , men Petersen vedblev sin påstand . +„ Du kan jo skrive til din moder straks efter vort +bryllup , “ sagde Petersen indsmigrende , „ og da vil alting +blive godt . Når først vi er viede , da kan dine forældre +ikke på nogen måde forhindre os det . . . og +jeg kan ikke leve uden min egen lille Bertha . . . “ +„ Moder vil aldrig tilgive mig , “ svarede Bertha +grædende . +„ Jo , hun vil , når hun ved , at det ikke lader sig +ændre , og når du er min hustru . . +„ Men hvorledes kan vi da blive viede , såat ingen +ved noget derom ? “ +„ Det skal jeg nok arrangere ; sig blot , at det må +ske . Oh ! lille Bertha , du elsker mig ikke , dersom du +kan nægte det . “ +„ Oh , du ved jo , at jeg elsker dig . . . det ved du +altfor vel . . . men det er alt for rædsomt . . . “ +„ At blive min kone ? “ +„ Nej , kære Thorvald . . . men at forlade mit hjem +uden mine forældres vidende . . . “ +„ Du er ikke den første pige , som gør det , og bliver + +nok heller ikke den sidste tænker jeg . . . men gør som +du vil . . . Du har jo valget . . . “ +Han vidste alt for vel , at disse ord ville bringe den +tvivlende sjæl til ham , og han tog ikke fejl . Idet +Bertha trykkede sig tæt op til hans bryst , sukkede hun : +„ Jeg kan ikke lade dig gå alene . . . jeg skal følge +dig . “ +Løftet blev bekræftet med en storm af Kys og kærtegn , +og atter havde ondskab sejret , hvor kun det ledle +og det gode skulle have hersket . +H ri « +S +en uge efter den sidste omhandlede aftens samtale +stod en høj smuk mand og en skælvende ung pige +hos en magistratsperson i hulk , og en handling blev +foretaget , som skulle besegle en pagt mellem mand og +kvinde , og da Fru kalby samme aften vendte tilbage +fra hovedstaden , hvor hun havde været i besøg en +ugestid , fandt hun . „ sit hjem bestjålet og sin ældste +dattel flygtet . +En time efter , at den „ ægteskabelige forbindelse “ +Var etableret mellem Bertha og Petersen , skrev den første +et ømt og inderligt brev til sine^ forældre , hvori hun +bad dem om tilgivelse for det begåede fejltrin , men om +postbudet glemte at jaflevere det , eller om det aldrig +blev afgivet til forsendelse , bliver en sag mellem hr . +Petersen og hans samvittighed . Hvorledes det end +hænger sammen , så er det dog aldrig kommen til sit +bestemmelsessted , og de ængstelige forældre søgte forgæves +deres barn , medens Bertha ' s så dyrt købte +lykke blev knust i det første øjeblik ved , at den tilgivelse , +som hendes elsker havde forsikret hende ville + +komme , aldrig indtraf . Men hun var jo hos ham , tilhørte +jo ham og han hende , og medens han var elsfværdig +og god , søgte hun at forskyde de sørgelige og +mørke tanker , som undertiden opstode , for kun at tænke +på ham og hans kærlighed . . . +En tanke kunne hun dog ikke frigøre sig for , den +nemlig , hvorfor ikke han , den rige , ja så overordentligt +rige mand , som omgav hende med pragt og elegance , +hvorfor han ikke offentlig ville være sit aegteskab bekendt . +Men han havde altid et eller andet påsfud +rede , som tilfredsstillede hendes uforbeholdne tillid til +ham fra tid til anden , og da han rejste med hende +fra sted til sted , var hun , uagtet alle disse ængstelige +tanker , som undertiden opstode hos hende , dog lykkelig +og glad . +Skjøndt hendes ideal vel ikke forekom hende så +glimrende som forhen , så var det jo dog alt for hende +ligesom i de første dage . Selv guld kan ved brug +miste sin glans , men det faldt aldrig hendes trofaste +hjerte ind at tænke på ordsproget : alt , som glimrer , +er derfor ikke guld . +I en lille nydelig og smagfuldt udstyret cvttage , +omgivet af en yndig have , som var beliggende på +kysten ved et af de sydlige svenske badesteder , finde vi +efter et par Års forløb en syg bleg , elsfværdig kvindeskikkelse , +hvilende på en sofa ved vinduet for at +nyde den yndige milde luft , som strømmer hende i møde +fra haven . Blomsterne og slyngplanterne kappes om +at nå til det lille vindue , for at hendes lille hånd +kan nå blomsten , som hun nu forgæves rækker efter . + +skjøndt den unge dames øjne endnu funkle af liv , +brænder der på hendes kind denne farlige rødme , +som taler om , at en sygdom er indtrådt , hvis følger +ere sikre og uundgåelige . +Den unge pige stirrede ud over den smukke egn +og syntes at tænke på noget , der fremkaldte erindringer +om en kær svunden tid ; thi om hendes læber spillede +et yndigt smil , og hun bemærkede ikke den venlige gamle +kone , som kom ind i hendes værelse , før denne blidt +lagde sin hånd på hendes skulder . +„ Ih , god morgen , Fru Jonssen . . . er de vis på , +at deres søn Adolph tog mit brev med i tirsdags +. . udbrød den unge dame . +„ Jo ganske vist , min kære . . . Deres moder kan +være her i dag . . . vær ikke urolig . . . hun kommer +nok . . +Vi behøve næppe at meddele , at den unge dame er +Bertha . Syg og døende havde hun på ny bedet +sin moder om tilgivelse , og endnu , stjøndt 3 dage +vare hengåede , havde hun aldeles ikke hørt noget fra +moderen . +Og hvor var Thorvald Petersen , hendes mand ? +Ak ! det var gentagelsen af den sørgelige fortælling +om kvindens kærlighed . Havde hun kun haft lidt erfaring +i livet , ville hun jo have vidst , at hendes giftermål +var ugyldigt , på grund af at hun ikke havde +opnået myndighedsalderen . Men det var Petersens +interesse at holde dette skjult for hende ; derfor blev ceremonien +udført^ af en magistratsperson og ikke af en +præst . +Der hengik over halvandet år , forinden den ulykkelige +pige erfarede , at hun ikke havde ret til at kalde + +sig Thorvald Petersens hustru , men da han meddelte +hende denne omstændighed , faldt efferretningen som +et lyn i hendes sjæl og lammede hele hendes kraft +og energi . Straks efter blev hun alvorlig syg , — en +sygdom , efter hvilken hun aldrig genvandt sit helbred . +Såsnart hun erfarede sagens virkelige sammenhæng , +opfordrede hun hr . Petersen til at forlade huset +og ikke vove at vende tilbage . Hendes medfødte følelse +for ret og sandhed , som var bleven overdøvet og forblindel +ved hendes heftige og lidenskabelige kærlighed , +blev atter fremkaldt , og ikke et eneste øjeblik senere fristedes +hun af lidenskaben til at give efter for sine følelser , +men , — sfjøndt hun led frygteligt , bortviste hun +sin nedrige elsfer . +Thorvald Petersen var meget nedbøjet . Han havde +virkelig elsket den hengivne unge pige , i det mindste så +meget som et så egoistisk hjerte kan elsfe nogen +anden . Men Bertha var fast besluttet . Hendes stemme +svigtede hende ikke , ikke en tåre vædede hendes øjne , +da han forlod hende efter hendes gentagne afslag på +alt , hvad han tilbød hende . Han lovede , at han ville +med blidhed og kærlighed søge at glæde og opmuntre +hende , men hun svarede ikke derpå , og da Susanne , +værtindens datter , nogle timer senere trådte ind i +soveværelset , fandt hun den unge dame liggende bevidstløs +på gulvet . Dette passerede under et ophold +i nærheden af et svensk badested , hvor de tilbragte +denne sommer . Den gode Fru Jonssen , deres værtinde , +gættede nok årsagen til , at Petersen blev borte +for bestandig , og gjorde alt , hvad der var muligt , for +den stakkels syge , indtil hun selv kunne give sine ønsker +tilkende . Ligesom forhen alt havde været for den troløse , + +således var nu al tanke kun for moderen , og efter +nogen kamp sendte hun også denne et brev , hvori +der kun blev moderen meddelt , at datteren var syg og +døende , og tanken om at gjensee hende tjente endnu til +at oplive det stakkels væsen og give det matte øje en +feberagtig glans . +En dag , da Bertha var mere lidende end sædvanlig , +og den skrækkelige tanke om moderens ubønhørlige +sind fremstillede sig stærkere for hendes sjæl end almindelig , +blev hun , medens hun betragtede det smukke +landflab udenfor sine vinduer , gjort opmærksom på , +at der underneden opstod en støj og hørtes fremmede +stemmer . Man behøvede ikke at sige hende , hvad årsagen +var , og da hendes værtinde et øjeblik efter +trådte ind for at meddele hende beføget , råbte Bertha +hende i møde : +„ Lad hende komme ind ! “ og næppe vare ordene udtalte , +før hun lå ved sin moders bryst . Der opstod +en lang pause . Den ene var alt for bevæget , den +anden alt for svag til at tale ; men omsider løftede +Bertha hovedet og spurgte : +„ Vil du tilgive mig , moder ? “ +„ Tilgive dig ! — jo ganske > vist , mit barn ! men +hvorfor , oh , hvorfor har du aldrig ladet os høre fra +dig ? Vi have lidt så ubeskriveligt og antaget dig +for død . “ +„ Modtog du da ikke mit brev . . . Dagen efter at +jeg havde forladt mit hjem . . . hvori jeg meddelte om +mit giftermål . . som Thorvald Petersen . . . som . . . “ + +Bertha standsede . Hun havde ikke ret til at tale +om giftermål . +„ Vi have aldrig modtaget noget brev fra dig , mit +barn , hverken dengang eller senere . Men din mand , +hvorfor er han ikke her ? Hvor er han ? og hvorledes +er du bleven så syg ? “ +Meddelelsen om Petersens nedrige adfærd med af +tilbageholde brevene , som i det mindste kunne have været +til en beroligelse for forældrene fra deres stakkels +barn , rystede den stakkels syge i høj grad , og hun +svarede ikke før efter lang taushed . Endelig udbrød +hun grædende og stammende : +„ Oh moder ! han siger , han er ikke min mand . . . +Det er det , som dræber mig . — jeg bad ham forlade +mig , så snart jeg erfarede det . . +Den anstrengelse , som disse ord kostede Bertha , +fremskyndede hendes sygdom , og dødens kolde sved +perlede på hendes pande . Fru kalby , der nu forstod , +hvilken skrækkelig ulykke , hun havde bragt over sit barn , +lagde kærlig sin hånd på hendes mund og ytrede : +„ Vær nu ikke bedrøvet , lille Bertha . . . jeg vil +tage dig hjem med mig , og . . . så skal du se , af det +snart bliver godt . . . “ +„ Nej dioder , jeg kommer ikke hjem mere . Jeg +kommer aldrig fra dette sted . . . det føler jeg , kære +moder . “ +Og nu fortalte det døende barn med lange pauser +moderen om sine lidelser , siden hun forlod hjemmet , +og vedblev at bønfalde om tilgivelse . +„ Jeg har bedraget dig , moder . . . jeg har fortjent +min straf . . . men , kære moder , lad min søster +aldrig lide således . . . lad hende kunne komme til + +dig med sin barnlige tillid og tale med dig om sit +hjertes hemmelighed . . . dersom du ikke så bittert +havde vist mig tilbage , da jeg fortalte dig om Petersen +. . . så havde alt været godt . . . Du kære moder . . . “ +Fru kalby tænkte , medens Bertha syntes at sove , +over disse Berthas ord , og for første gang i sit liv +indså hun , hvor forfejlet hendes opdragelsesplan var , +— men det var for sent . Inderlig bad hun i sit stille +sind , at Bertha måtte overleve denne sygdom og +endnu blive lykkelig her i livet , men det var anderledes +bestemt . +„ Kys mig , moder , “ mumlede Bertha en kort stund +efter , „ jeg ønskede kun at leve , til du kom . Nu kan +jeg dø . “ +Efter disse ord faldt den stakkels pige tilbage i sin +seng , og en time efter var hun død . Således var +hun et offer for en nedrig skurks letsindighed , og +„ hvis var skylden “ ? — det var hendes moders ; thi +dersom barnet var bleven vejledet på rette måde i +begyndelsen af sin kjærlighedshisforie , så ville alt +have vendt sig til det bedste . — +en spiller af profession +eller +bortførelsen . +„ Hvorledes ! “ udbrød en ven til mig en aftenstund , +da vi fulgtes hjem fra tteatret „ hvorledes er det + +muligt , af Charles karremer i aften tilligemed sin yndige +frue viste sig i en 1sfe etages loge — og i forgårs , +netop i forgårs . . . ja såvist som jeg lever , netop +den dag var han hos mig . . . lurvet , elendig . . . +Pjaltet . . . og tiggede om en almisse . . . det er +nfattelig ! “ +„ Og de hjalp ham ? “ +„ Javist jeg hjalp ham lidt ; jeg har altid holdt +af Charles . Han er en ypperlig selskabsbroder og en +herlig ven , når han har noget . . . hans eneste fejl +er , af han er så ulykkelig hengiven til rouletten . . . “ +„ Ganske vist , “ svarede jeg , som vel vidste , af om +Charles end var uhyre letsindig , var han dog , sljøndt +spiller , ærlig . „ Måske har de penge , de gav ham , +bragt ham lykke . . . måske har han virkelig realiseret +den ide , som i så mange år beskæftigede manden , +nemlig at udgrunde det mystiske ved „ Rouletten . “ +Vor samtale bragte os dog ikke i stand til at fatte , +hvorledes det var gået til , at Charles var kommen i +besiddelse af så mange penge , at denne store forandring +så pludselig havde kunnet sinde sted . Den næste dag +kom min ven atter til mig og meddelte , at hans forbavselse +steg mere og mere . Han havde i dag modtaget +en invitation fra Charles til at besøge ham på hans +villa i — , og det var jo den bekendte X , som havde +indlagt sig så megen lere ved opførelsen af denne +villa , og den rige grev Xx ' s ødselhed var jo bleven +til et almindeligt mundheld formedelst den uhyre pragt , +som var anvendt på villaens udstyrelse . Og her +skulle man nu finde den for så dage siden så forarmede +Charles i en luksus og elegance og i besiddelse +s + +af en rigdom , om hvilken han selv ikke havde drømt +midt i fine mest sangvinske drømmerier . +Den bedste måde at fortælle sagen på er ved at +berette den begivenhed , som få dage efter gjorde ende +på Charles ' s liv , og trylleriet bliver fremstillet for +læseren i sin helhed . +* +Charles karremer var bekendt i hele hovedstaden +som en i høiesfe grad til spil hengiven ung mand , +men for øvrigt som en særdeles venlig og beskeden personlighed . +Han havde som ganske ung begyndt på +af studere og var også nået til anden eksamen , +da han uheldigvis på dette tidspunkt traf på personer +„ på livet “ , som ledte ham på fordærvelsens +vej . Lidt efter lidt tabte han lysten til sine studier +og henfaldt så fuldstændigt til spilledjævelen , af det +var en umulighed af standse ham . Han rejste fra +badested til badested om sommeren , og engang , da +lykken havde været med ham , — og den havde favoriseret +ham adskillige gange i en påfaldende høj grad +— besluttede han sig til af ægte den yndige Henriette +z . , en ung dame , som han havde mødt i Sverig på +et badested , hvor moder og datter opholdt sig den +foregående sommer , og hvor et forhold var kommet +istand mellem de unge folk , som uagtet moderens anstrengelser +blev mere og mere fortroligt . I håb om , +af Henriette ved sin indflydelse skulle være i stand til +af betvinge hans heftige lidenskab , gav moderen efter +for de unge folks indtrængende bønner . Men af sorg +og lidelse over den ulykke , som hendes datter var bragt +i , døde hun et par år senere , dog med den bevidsthed , + +ak hendes datter havde haft frit valg i sit hjertesanliggende ! ; +thi igennem alle de idmygelser , de unge +folk tid efter anden måtte udholde , når Charles +havde været „ lidt uheldig “ , som han kaldte det , vedblev +Henriette dog med kvindelig trofasthed og hengivenhed +at klynge sig til den unge mand . +Henriette var overordentlig smuk . Hun var netop +fuldstændig skikket til at bevæge sig ved badesteder . +Livlig og særdeles behagelig i det daglige liv , var hun +i almindelighed festens dronning ved assembls og +bal , og det var derfor ikke så forunderligt , at der stedse +samlede sig en flok beundrere om hende . Rygtet havde +naturligvis ikke skånet hende mere end andre „ Skønheder “ , +og man fortalte altid en eller anden historie , +navnlig i forbindelse med Charles ' s held . Man havde +flere gange sat hans spilleheld i forbindelse med en +vis grev X . , som man påstod tabte uhyre summer +til Charles , og som var en meget intim ven af fruen . +Imidlertid var der ikke noget bestemt om denne sag , +uden for så vidt som det forekom adskillige forunderligt , +at greven stedse opholdt sig på de samme steder som +Charles . Dog var det ikke altid , at Charles blev +hjulpet , og det tidsrum , der gik kort forud for den +tid , på hvilken denne fortælling passerede , havde +været meget sørgeligt for Charles og hans kone . De +vare ankomne i efteråret 18— , og hele vinteren havde +man set Charles dag for dag blive mere reduceret , +fåat han til sidst måtte forlade det gentile hotel , +hvor han havde beboet flere elegante værelser . Men +her var ingen fremmede i byen , spilleklubben havde +ingen tilførsel , og den indbyrdes omsætning var meget +ubetydelig . Grev X sagdes at være i Stockholm , men + +ingen vidste noget med bestemthed om ham . En skøn +dag erfarede man , at han var vendt tilbage hertil , og +at han havde købt den nys opbyggede villa i — og +ladet denne udstyre med en her hidtil uhørt pragt . +Man så Charles i grevens selskab , men hans financielle +omstændigheder måtte være meget slette , derom +vidnede hans garderobe og hele optræden . En dag +kom han imidlertid hjem til sin frue og fortalte med +glædestrålende åsyn , at nu havde han fundet hemmeligheden +. . . han indbildte sig naturligvis , at han nu +havde lært kunsten at kunne controllere rouletten . +Hans venner overraskedes ved den næste dag at +se ham i den gamle stil , — nemlig yderst gentil påklædt +og med mange penge til sin rådighed . Han +var overgivenheden selv og spøgte og lo med enhver , +som kom ham nær . Hans yndige frue blev klædt i +silke og fløjl igen , og man optog atter sin gamle +bolig i hotel — ' s første etage , dog , dette varede +kun nogle få dage , så udspredtes det som et lyn , at +Charles havde købt den elegante villa — af grev X +for en uhyre sum , og dagen efter bekræftede han +sandheden af rygtet ved at tage villaen i besiddelse . +Han havde købt villaen fuldstændigt , — med et og +alt , som den var , — ja endog tjenerne sorbleve i deres +tjeneste som før . +Sagen var næsten uforklarlig . Min ven havde som +sagt modtaget indbydelse til at besøge Charles i dennes +nye bolig og besluttede også at gå derhen næste +aften . Da han nåde enden af den fmukke lille alle , +i hvilken villaen var beliggende , bemærkede han et hus , +hvorfra lysskæret færlig trængte ud , og ved at se +nøiere efter fandt han , at det netop var det samme , som + +han søgte , nemlig Charles ' s bolig . Han ringede på , +og en tjener i liberi lukkede op . Min vens forbavselse +var så stor , at han aldeles forglemte at tale +til tjeneren , før denne gentagne gange havde spurgt , +hvem han ønskede at tale med . Efter at have afgivet +sit kort , blev han straks anmodet om at træde ind . Der +var som tidligere sagt en pragt og luksus tilstede , som +vidnede om en uhyre rigdom . Min ven blev aldeles +forblændet deraf , og det hele gjorde et dybt indtryk +ligesom også de omstændigheder , som senere indtraf . +Med læserens tilladelse ville vi meddele dette med min +vens egne ord . +Ved vor indtrædelse i salen blev jeg modtaget af +Charles r . , som formodentlig læste min forbavselse i +mit ansigt , thi han for frem mod mig og udbrød : +„ Ja , er det ikke herligt min ven ? Min gode gamle +ven ? Er dette ikke en lykke for mig ? Hvad synes du +om dette ? Ha , ha , ha ! “ +Han kastede sig på en sofa og skoggerlo . Jeg +begyndte at tro , at det hele var en drøm eller et eventyr , +og at manden var gal . +„ Men sig mig dog Charles , hvad er meningen med +dette ? Er du ikke rigtig klog ? Vær dog rolig , og +fortæl mig sagens sammenhæng . “ +Han vedblev at le , indtil han var aldeles udmattet . +Derpå sagde han : +„ Jeg kan ikke hjælpe dig , min ven ! siden denne +uventede , storartede lykke er bleven mig tildel , har jeg +været ude af mig selv af glæde . Sig mig , hvad vil +du drikke , Cherry , portvin eller champagne . . . eller + +nævn et navn på den vin , du vil drikke , lad den +blive så dyr som mulig . . . ja vi skal ha ' e den , om den +så skal graves op as jorden . “ +„ Jeg tror , du er gal . “ +„ Tror du det ? Ja det er en meget kristelig formodning . +Men du fager fejl . . . ja ved guderne , +du fager fejl . Nej min ven , nu er jeg netop kommet +til mine sandsers rette brug . “ +„ Er du det ? Ja så ! “ +„ Ja . . . jeg må vel antage , at en bruger sin fornuft +på rette måde , når han udtænker en ide til +at spille lykken et puds . Hvad behager ? Se dig omkring +her . . . hvad synes du om dette ? “ +„ Her er virkelig meget net . . . overordentlig smukt +skulle jeg have sagt . “ +„ Ja vist er det så . Vi tog det , som det var . . . +Aldeles som det stod . Vi skal betale 2000 rdl . om +året for det i 11 år , og vi betalte straks det første +år forud . Du seer så forundret ud , min ven . Jeg +skal sige dig hemmeligheden . Seer du , jeg spillede , som +du ved , ja det gør jeg jo endnu . . . men dengang +tabte jeg alt . . . men nu har hjulet vendt sig , og +følgelig er jeg den vindende . Kan du den , min ven ? +Ha , ha , ha , ha ! . . . “ +„ Og al denne lykke og rigdom . . . det er alt sammen +et spil af skæbnen ? “ +„ Ja vist min gut . . . der er dog intet så herligt +som terningerne . . . “ +„ Intet ? “ +„ Det er , som om du ikke glæder dig over din vens +lykke . For Pokker , man skulle næsten tro , at du ærgrede +dig derover ? “ + +jeg var halvvejs i færd med at bekræfte hans formodning , +men syntes dog , at det var synd at forstyrre +hans glæde og ytrede derfor : +„ Det skal stedse være mig behageligt af erfare , af +lykken tilsmiler dig , og jeg håber , af du er så fornuftig +af holde , hvad du ejer , udenfor terningekastets område . +Du forstår mig vel ? Jeg mener , af du i det mindste +nu holder op med af spille ; thi du ved , af lykkens +gudinde er blind , og det kunne jo hændes , af hun i sin +blindhed lod dig miste , hvad du nu har . . . derfor +frist hende ikke . . . “ +„ Friste hende . . . Pyt ! “ svarede Charles , „ nej min +ven . . . Du kender ikke noget til det ejendommelige +ved spil . Det er en stor hemmelighed . Der gives en +måde , hvorpå man kan sikre sig mod ethvert tab . +Jeg har , det må jeg desværre tilstå , i mange år +uden nytte søgt af udgrunde denne hemmelighed , men +endelig er det lykkedes mig . Jeg har vundet alt dette +i spil og en meget stor kapital foruden . . . nu kan +jeg ikke tabe oftere . . . “ +„ Hvem har du vundet det fra ? “ +„ Fra grev X naturligvis . . . Jeg har lovet af +give ham revanche i aften . Men hvor er min kone . . ? +Henriette . “ „ Her er hr . — han ønsker at lykønske dig +i din nye bolig . “ +Fra et indre værelse kom nu Fru k . og hilste +os meget venlig . Hun var i sandhed skøn , som hun +stod der i sit elegante toilette og omgiven af al denne +pragt . Hendes øjne tindrede med usædvanlig glans , +og det syntes , som om også hun var beruset af +den overvældende lykke , der så pludselig var oprunden +for hende , og hun betragtede sine omgivelser +t + +som i en drøm , eller som om hun ikke ville lroe +på deres virkelige tilværelse . Jeg lykønskede hende +naturligvis i anledning af den uventede omskiffelse i +hendes forhold . +„ Ja kære hr . — det er i sandhed forunderligt , “ +Ytrede hun . +„ Ganske vist , Fru k . “ gjensvarede jeg , „ men gid det +længe — ja altid må forblive fåledes . “ +„ Nu kan der sikkert ikke ske nogen uheldig vending +. . . nu siden at Charles har været så lykkelig at udfinde , +på hvad måde man sikrer sig mod uheld i +spil . “ +„ Ja , det har jeg for længe siden fortalt vor værdige +ven , “ svarede Charles , „ ring på tjeneren , vi må +have en forfriskning . “ +Fruen trak i den prægtige klokkestreng , og tjeneren +viste sig øjeblikkelig . +„ Champagne ! “ råbte Charles med en trinmpherende +mine ; „ Champagne ! “ +Tjeneren bukkede , og tre minutter efter var champagnen +serveret . Charles nikkede muntert til mig . +„ Nej , “ udbrød han , „ sådan skal det være . Kom , +min ven , lad os drikke på — ja på lykken . . . Ha , +ha , ha ! “ +Pludselig blev han opmærksom på et brev , som +tjeneren bragte ham . +„ O hvilken plage ! “ udbrød han , „ jeg må formodentlig +læse det . Ventes der på svar ? “ +„ Grevens tjener venter , “ var tjenerens svar . +„ Å ! er det fra greven ? Ja så må jeg vel læse +det , den høflighed må jeg dog i det mindste vise ham . +Undskyld kære hr . — ha , ha ! ja tænkte jeg det ikke + +nok . . . han er bange for , at jeg ikke vil give ham ovrejsning +. . . ja ja min Greve . . . De får nok deres +lyst styret . . . bliver nok ked af at spille med mig +. . . Å du , Peter . . . sig til grevens tjener , at jeg +skal komme . . . han kan hilse sin herre , at han kan +være ganske rolig . . . på bestemt tid skal jeg være +der efter hans ønske . . . ganske præcis . . . jeg gider +ikke skrive . . . det er en forfærdelig plage . . . Ha , ha ! +Hvor han er angst . . . “ +Tjeneren gik . Jeg rystede betænkeligt på hovedet . +„ Ak min gode Charles ! . . . min barndomsven ! “ +Udbrød jeg , idet jeg greb hans hånd , „ kan du dog +ikke få denne lidenskab dæmpet ? Vær dog nu tilfreds +. . . Du — med så gode kundskaber , og den kapital , +du nu er ejer af . . . Du må kunne flabe dig en +smuk virkekreds og en hæderlig eksistens . . . stands +dog , kære ven , medens det er tid . “ +„ O nej ! “ afbrød Fru k . mig , medens Charles atter +brød ud i en hysterisk latter , „ De forglemmer jo aldeles +hovedsagen , Charles har udfundet hemmeligheden +ved kortspil . Han kan i fremtiden kun vinde . “ +Endelig ophørte Charles at le . Jeg ønskede ikke at +blive , det forekom mig , som en ulykke stod for døren , +og dog kunne jeg ikke gå . En uvilkårlig magt holdt +mig tilbage , og jeg vedblev at rette de mest indtrængende +anmodninger til Charles om i det mindste i aften at forblive ' +og søge at fatte sig . Men det var unyttigt at +tale til ham . Han syntes at befinde sig i en fuldstændig +deliriums-tilstand . Hvad der imidlertid mest +forundrede mig var , at Fru r . bestandig opfordrede +Charles til at gå og stadig imødegik mine bemærkninger . +Skulle hun virkelig fæste lid til denne vending + +af den ustadige Fru Fortuna ? Desværre ! for sent +erfarede jeg årsagen . +Kort efter blev Charles urolig . Han så ængstelig +til et pragtfuldt . Taffeluhr og på sit eget ur , og jeg +forstod , at tiden var kommen , da han skulle mede sin +modstander , grev X . , dersom han havde i sinde at gå . +„ Nu , min ven , “ udbrød jeg , idet han rejste sig , „ Du +vil vistnok besinde dig bedre herhjemme i aften . “ +„ Jeg må gå for at holde mit løfte , “ svarede han . +„ Der er såmænd ingen fortræd i , at min mand +går “ , afbrød fruen vor samtale , „ han er fuldstændig +sikker på sejren . “ +„ Vel , når det virkeligt er tilfældet , så i guds +navn . Men jeg ønskede oprigtigt at have set , at denne +forandring var foregået på en hæderligere måde +end ved spil . . . og jeg råder dig som en oprigtig +ven , Charles . . . til at ophøre dermed . . . thi . . . “ +Ingen af dem ville høre mig ud . Charles lo og +slog mig fortrolig på skulderen , medens hans hustrus +blik og hele optræden syntes mig meget uhyggelige . +„ Ganske vist , ganske vist ! “ råbte Charles , „ det er +ikke meget høfligt af mig således at indbyde dig min +ven og så forlade dig . . . jeg ved det . . . Pligten +. . . Løftet binder mig . Men , min ven , medens jeg +går . . . så flan du jo blive og underholde min +kone og nyde champagnen . Jeg er aldeles ikke jaloux , +min ven . “ +„ Det tror jeg ikke heller ; du er , min ven , “ svarede +jeg , „ men jeg må også gå ; jeg ville kun ifølge +din venlige indbydelse overbevise mig om din lykke +. . . Du behøver aldeles ikke at gøre nogen undskyldning +for mig . God aften , Fru k . “ + +Charles fulgtes med mig ned . Jeg kunne ikke på +nogen måde gøre mig fortrolig med hans hoverende +tone . Han syntes at være ophidset i en forfærdelig +grad . Jeg var så påtrængende imod ham , som jeg +på nogen mulig måde kunne være ifølge vort benflabsforhold +uden at såre ham , indtil jeg indså , at +jeg ikke kunne gå ' yderligere , dersom jeg ikke ville +fornærme ham . +Da vi vare komne til enden af Alleen , drejede hail +tilhøire , medens jeg tog den modsatte vej , og jeg kunne +ikke afholde mig fra at se efter ham , så længe han +var i syne , hvorefter jeg gik til mit hjem , medens jeg +undervejs beklagede den stakkels Charles og menneskenes +demoralisation . +„ Holdt ! “ udbrød jeg pludselig , „ min stok ! Jeg +har glemt den . “ Men denne stok var , fljøndt i sig +selv af ringe værdi , dog en skat for mig , som jeg ikke +på nogen måde ville miste , eftersom den var en +erindring om en kær afdød . Jeg gjorde derfor hurtig +omkring og var snart udenfor min vens bolig , og +medens jeg ringede på , søgte jeg efter nogle sniåmynter +til tjeneren for hans ulejlighed . Efter at have +ventet noget blev jeg overrasket ved , at døren åbnedes +som af sig selv . Jeg trådte ind i forstuen , men så +ingen , og antog derfor , at døren mulig var efterladt +uaflåset , medens tjeneren i al hast aflagde et besøg +i nærheden . Da jeg mindedes at have sat stokken i +en vinduesfordybning på første sal , ilede jeg rask op +ad trappen . Ja ganske rigtig , der stod min stok på +den plads , hvor jeg havde glemt den ; jeg greb +den , og ville just vende tilbage igen , da jeg blev + +opmærksom på , at en damestemme i salen , hvis dør +netop stod på klem , med en fortvivlet angst udråbte : +„ Nej , nej ! . . . jeg angrer det . . . ja jeg angrer +det dybt . Jeg har ikke haft ro et øjeblik siden , og +jeg har ej heller givet noget bestemt løfte . . . således +som de nu vil påståe . “ +Sagte listede jeg mig hen til dørens åbning , som +just var stor nok til , at jeg kunne se ind i salen , når +jeg stod meget nær . Hvilken forbavselse ! Jeg formår +ikke at beskrive , hvorledes jeg følte mig til mode over +det syn , som nu viste sig for mit blik . +Midt i salen stod lænet til et bord en høj mager +mand med et overordentlig indtagende væsen . Han +holdt sin hat i hånden og bukkede for Fru k . , som +skælvende stod foran ham . Der opstod efter fruens nys +udtalte wring en paufe , hvorpå greven — thi ham +var det — sagde : +„ Men Fru k . . . jeg har holdt mit løfte ! “ +„ O alt for sandt ! alt for sandt ! “ udbrød fruen på ny . +„ Jeg har opfyldt , hvad jeg lovede , “ vedblev greven +i en satirisk spottende tone . +„ Vil de da ikke have medlidenhed ? Tag alt tilbage , +og lad os atter synke ned til vor uselhed . O ! +Tag al denne flitterstads fra os . Jeg bønfalder dem +derom hr . Greve . . . hører de , jeg bønfalder dem +derom . . . vær dog medlidende . . . “ +„ Frue ! “ udbrød greven med en fast stemme , „ jeg +har holdt mit løfte som en adelsmand . Det er nu +deres pligt at indfrie deres ord . “ +„ Ak min gud ! — min gud ! “ +Fruensank efter detteudråb ned på ensopha og vred , +hensunken i sorg og lidelse , med fortvivlelse sine hænder . + +„ Er det ret , frue ? “ sagde greven , idet han tog +plads ved hendes side og forsøgte trods hendes modstand +at slynge sin arm om hendes liv , „ er det ret +at handle således mod mig , efter at jeg indtil det +ubetydeligste har opfyldt min forpligtelse mod dem +. . . at de derpå således vil bryde med mig . Har +jeg ikke så ofte sagt dem , at jeg elsiede dem , og at +jeg ville omgive dem med pragt og glans , således +at de ikke skulle kunne ytre et ønske uden at få det +opfyldt . Har jeg ikke allerede givet dem bevis på +min kærlighed ved at forandre dens livsforhold på +enmåde , som aldeles ikke forårsager dem nogensomhelsf +uro eller mistanke . . . ved at lade deres mand vinde +så store beløb fra mig . . . ja ved for disse penge , +som jeg tabte til ham , at lade ham købe dette lille +palads . . . “ +„ Ja , ja . . . det ved jeg jo alt sammen . Men for +guds skyld tag det hele tilbage . Lad min mand atter +tabe , lad ham atter gå tilbage til sin armod . . . +Jeg bliver gal over dette . . . jeg har næsten mistet +min forstand . . +„ Næsten gal , “ svarede greven spydigt , „ er det ikke +bedre at sige , at de er komplet gal ? “ +„ Ja ja , jeg har mistet min forstand . “ +„ Godt ! “ udbrød skurken , „ og i denne sindstilstand +kan du tilhøre mig , henrivende Henriette , og da du +nu engang er vendt tilbage fra den usle armod , som +omgav dig med sin uhyggelige virkelighed , til rigdom +og pragt , måtte du i sandhed være gal , dersom du +atter for din dyds skyld vendte tilbage dertil . Som min +maitresse kan du bo her . . . Din mand skal altid , +sålænge det behager dig , vinde nok til at holde det + +i god stand , medens jeg i al hemmelighed aflægger +dig ømme visiter . Ikke sandt , min due ! Du vil som +jeg ? Obersten , som nu spiller med din mand , er min +agent , det er mine penge , din mand vinder fra ham . “ +„ Nej , nej , nej , frels mig ! skån mig ! “ +„ Skåne dig . . . frelse dig . . . efter sådanne +opofrelser . . . aldrig . Du er mig alt for kær min +engel . . . Væer nu fornuftig , min søde . . . hold nu +dit løfte . . . som jeg har opfyldt mit . . . og du vil +blive lykkelig . . . eller sæt dig til modværge . . . +Og Charles k . skal kende hele historien inden en +time . “ +„ Rædsel , rædsel . . . ak min stakkels Charles ! “ +„ Glæde mener du vel min engel , glæde ! “ +„ Hør mig et øjeblik , hr . Greve ! “ udbrød den ulykkelige +frue , idet hun samlede sin hele styrke og rev sig +løs fra ham , „ hør mig ret , om jeg nu gav efter for +deres djævelske plan . . . De har intet begreb om , +hvilket rædselsfuldt liv jeg vil komme til at føre . Tænk +dog på , at en opdagelse kan koste begge livet . “ +„ Hvem ? Hvilke ? “ +„ Os . “ +„ Ha , ha ! Bilder de dem ind , at deres mand er +så forrykt . Nej . . . men jeg kan ligesågodt sige dem +hele sandheden , måske den straks flår alle deres +indvendinger til jorden . To af mine venner skulle i +aften søge at yppe klammeri med deres mand og tildele +ham en sådan lemlæstelse , at han ikke kan leve +længe . Her er du jo i mit hus , omgiven af tjenere , +som er mig hengiven . De er vante til mine spilopper +og blive for godt betalte til , at de skulle tage nogen +notits om , hvad der foregår her . Her skal du blive + +uindskrænket herskerinde og naturligvis indtage den første +plads i mit hjerte . Hvad synes du om det min engel ? +. . . Hvad Pokker ! hun er jo besvimet . . +En stærk larm ved gadedøren afbrød vistnok skurkens +monolog , men i samme øjeblik kunne jeg ikke styre min +hidsighed , og med et skrig styrtede jeg ind i salen , +idet jeg råbte : +„ Skurk ! . . . Kjeltring ! . . . Morder ! “ +Greven bukkede sig ned mod gulvet , som om han +frygtede et slag , og ved denne bevægelse saldt en elegant +udstyret lille pistol ud af hans lomme . +„ Skurk ! “ udråbte jeg heftigt , „ Du er i et land , +hvis love nok fkal ramme dig , om du var forgyldt +— ja om du var af guld . Jeg ved alt , og tro ikke , +af du skal undslippe . . . det nytter ikke af gøre noget +forsøg . “ +Hurtig greb jeg pistolen og kastede den ind i et +sidekabinet , som kun adskiltes fra salen ved et prægtigt +silkedraperi ; thi jeg troede af hans blik af gætte hans +hensigt . +„ Uforskammede Karl ! “ brølede han , ilte hen mod døren +og stillede sig foran denne og trak en dolk frem , som +han skjult bar under sin vest , men forinden han kunne +gøre sig færdig til angreb , blev døren heftigt reven +op , og en halv snes mand , som bare et blodigt legeme +trængte ind . +„ Så hurtigt ! “ udbrød greven forbavset . +„ Min gud ! “ udbrød jeg angst , „ før ham herhen +på sofaen , Charles . . . Charles . . . tal . . . tal +dog , kære ven . . . ^hvorledes er dette passeret . . . ? +Tal dog . . . ! “ +Blodet strømmede ned af ansigtet , og hovedet var + +en blodig masse . Han måtte være blevet slået med +et sløvt jernvåben i hovedet . Jeg bandt hurtigt mit +lommetørklæde omkring hans sår og skreg : +„ Hent en læge , den sørste den bedste ! “ Straks efter +hørte jeg nogen styrte ned ad trapperne . +„ Charles , “ vedblev jeg , idet jeg lænede mig over +den ulykkelige , nys så glade og tillidsfulde unge mand , +„ Charles , kan du aldeles ikke give nogen oplysning +om denne begivenhed ? “ +„ En mand . . . overfaldt . . . Mord . . . Greven +. . . Henriette . . . “ Det var alt , hvad den ulykkelige +stammende udtalte , og straks efter faldt hans hoved tilbage +på sofapuden og han var — død . I samme +øjeblik trådte Fru k . ind i salen og kastede sig ved +den dødes leje . , +„ Bort . . . skændige kvinde . . . bort ! “ råbte +jeg heftig , og hun flygtede ind i kabinettet . +Der var imidlertid stimlet etc mængde folk til fra +gaden , deriblandt adskillige bekendte . Først da jeg +til disse måtte fortælle begivenheden , kom jeg atter +til at tænke på greven . +„ Hvor er greven ? “ udbrød jeg , „ hvor er greven ? +Han må straks anholdes . “ +Men greven var borte . I forstyrrelsen havde han +ubemærket set lejlighed til at smutte ud . Et øjeblik +efter hørtes knaldet af et pistolskud . Man ilede ind i +kabinettet og fandt , at Fru k . havde benyttet grevens +pistol , som jeg kort forud havde kastet derind , til at +skyde sig med . +Begge de ulykkelige blev jordede i en grav . Greven +og hans venner hørte man aldrig noget til senere . +De vare formodentlig straks flygtede for den retfærdige + +straf for deres rædsomme handling og have føgt en +anden virkekreds for deres bedrifter . +En fisker . +Det var en mørk , regnfuld søndageftermiddag i +August måned i året 18— . Himlen var overtrukken , +og kun af og til formåede solen at bryde igennem , +og når dette skete , da ligesom oplivedes københavnerens +håb om , af det dog ville blive bedre vejr ud på +aftenen , for at han kunne få anledning til af ødelægge +sine penge . +Men mange havde allerede fra morgenstunden begivet +sig på eventyr og søgt de „ billige fornøjelser “ , +hvortil der unægtelig i Københavns omegn er så +megen anledning . Således havde snedkersvend Peter +Nielsen og tømmersvend Nicolai Hansen besluttet af +drage ud til lundehussøen for af fiske . De havde også +iværksat deres plan og vare meget tidlig på +stedet . Da de nærmede sig en plads , hvor de forhen +ofte havde anvendt deres søndage til denne idræt , +bemærkede de tre personer , som sagde i en dyb samtale +med hinanden . Disse personer vare tillige beskæftigede +med af søge efter noget ; thi med en lille spade gravede +de hist og her , men udenat iagttagerne kunne +opdage , af de fandt noget . De to „ Svende “ toge +plads bag et par buske så nær de søgende , af de +meget tydeligen kunne overhøre disses samtale . + +„ Sagde han da ikke , hvor langt det var fra buskene , +Sivert ? “ spurgtes der blandt andet . +„ Omtrent tredive alen har jeg jo sagt dig , Andreas , “ +Svaredes der . +Der hengik atter en stund i taushed . Endelig +udbrød den tredje mandsperson : +„ Det er dog satans ! Vi må ind til melmanden +og få forklaring på dette . Her kan vi søge til evige +tider . “ +„ Jeg tør ikke gå ind , Mads , “ sagde Andreas , +„ idetmindsfe ikke , så længe det er dag . Men gå du , +så blive vi tilbage og vogte over skattene . “ +„ Nej tak , det er ikke været . Jeg skal nok finde +råd foruden . Vi må alle tre følges ad til byen , +desuden har jeg en lille ekspedition at udføre på +Østerbro . . . . . . . “ +„ Ja så , hvordan det ? “ +„ Jo , seer i , førend jeg kom ud på . Slottet ' * ) , +tjente jeg en tid hos general — , og der var jeg rigtig +meget afholdt , men det kunne jo ikke nytte mig +noget . Da lysten til generalens Gulduhr blev mig +for stor , så glemte jeg både de gode forsætter og +den straf , som ventede mig . . . . og . . . . men , som +sagt , jeg var afholdt og meget betroet og blev rigtig +godt kendt med alle mulige lokaliteter , og da jeg nu +af erfaring ved , at generalen og sønnerne spise til +middag hos svigersønnen i København om søndagen , +har jeg tænkt på at aflægge ham et lille besøg , for . . . . “ +„ For at hilse på ham . . . . men han er jo ikke +hjemme , “ afbrød Andreas ham . +* ) Vridsløselille fængsel . + +„ Ganske rigtigt , Andreas . . . . Du er endda ikke så +dum , “ bemærkede Mads ; „ men du må være sikker +på , at hans sølvskeer er hjemme , og dem holder +jeg mere af end af generalen . . . . “ +„ Men tjenestefolkene ? “ spurgte Sivert . +„ Jeg er underrettet . Ttrine og Johannes , tjeneren , +flak ud i eftermiddag , så er der kun den gamle Johanne +tilbage , og hende må det vel ikke være så vanskeligt +at dreje en knap . Er i med ? “ +„ Ja vel , kammerat , men jeg kan ikke indse , hvordan +vi skal arrangere os . “ +„ Ja , seer i , kammerater , det er netop sagen . Jeg +har tænkt meget derpå , men det er en vanskelig historie +at klare ; man skal være Pokkers forsigtig . Du , Sivert , +du er jo et gammelt lem og har hørt så mange ting ; +har du aldrig hørt , hvorledes man drejer sådan en +gammel troskyldig tjenestepige en voxnæse ? “ +Efter en lille pause ytrede Sivert : +„ Jeg har eu gammel uniform hjemme ; den har +gjort mig tjeneste et par gange . “ +„ Hvad slags uniform ? Borgeruniform ? “ spurgte +Mads . +„ Vrøvl , dit fæ ! . . . . Bybud . . . . naturligvis bybud , “ +Svarede Sivert . „ Nu har jeg det ; lad os gøre +os færdige til opbrud . Vi må hurtig til byen . “ +„ Jeg tør s ' gu ikke gå til byen så tidligt . . . . +Husk på i torsdags . . . . jeg er vis på , at jeg blev +kendt . . . . “ +„ Snak ! . . . . Snushanerne søge nu af alle kræfter +på Amager og ad Køge til . . . . nej , netop nu i dag +er terrainet frit på Østerbro , man kan være ganfle +rolig . Kom du blot med . “ + +„ Hvormeget faner jeg ? “ +„ Som sædvanlig . “ +„ Altså faner hovedmanden to tredjedele , og de +andre halvt hver . “ +„ Javel ! “ +„ Afsted ! “ +„ Nej , kammerat , først planen ; ingen klog general +fører krig uden at have sin plan færdig . Og jeg har +svoret dem krig derude . . . . men uden at blive taget +tilfange . “ +„ Jeg hylder samme tænkemåde , “ ytrede Sivert , +idet han atter satte sig ned . „ Nuvel , vi gå altså +ind ad byen til ; men når vi komme til vibenshus , +blive vi der i nærheden , til kl . er hen ved tre . Når +kl . er sem , går generalen ind til byen , og der må +et par af os holde udkig for at komme til kundskab +om , hvorledes den gamle er påklædt . Du , Mads , +må jo kende hans garderobe , og sådan en gammel +, knasu kan jo altid trænge til et extrastykke , især på +en sådan våd og kold aften , som det lader til at +blive i aften . Når vi så har regnet det ud , så +følge vi generalen til det sted , hvor han skal hen i +byen , og nu passer du på , Sivert , om nogen af +dem atter sinder på at gå tilbage til Østerbro . Kl . 7 +afløser Andreas dig , og du begiver dig ud til mig , +som imidlertid har taget munderingen på . Når vi +så træffes på broen , så går jeg ind og siger til +pigen , at Herren skal have det eller det straks , og at +hun selv skal bringe det . Det gør hun vel nok , håber +jeg , og når hun er gået , så . . . . “ +„ Så går du ind og besørger forretningen . “ +„ I vil altså ikke have mig med ? “ spurgte Andreas . + +„ Ja , du holder vagt , til du seer pigen komme med +en byldt under armen og gå ind ; derefter kommer +du straks ud på broen . Derved er du mindst udsat +for fare . . . nå , kammerater , hvad synes i om den +historie ? “ +„ Brillant , udmærket , minfar ! “ udbrød Mads ; +„ den er ikke dårlig . “ +„ Ja , i burde egentlig give mig en extradusør , “ +Mente Sivert . +„ Går den historie vel fra hånden , så skal i +høre om en anden ekspedition , som jeg tænker på , +men den er vanskelig . Tys ! det forekom mig , jeg hørte +nogen tale . “ +„ Å snak ! det er bare vinden , som ryster buskene +derhenne ; men nu må vi afsted . “ +De famlede deres klæder og redskaber sammen og +begave sig på vejen . Så snart de vare langt nok +borte til , at de to „ Svende “ ikke kunne iagttages , rejste +disse sig op . +„ Hvad skal dette betyde ? “ sagde Peter Nielsen . +„ Du kan da begribe , at det var en „ regulær “ Tyvebande . +Den må ta ' es . “ +„ Ha , ha ! hvordan det , du vil da vel ikke ta ' e den ? “ +„ Nej , men jeg vil naturligvis meddele politiet det . “ +„ Nej . . . Du vil nok være betjent kan jeg forstå , +nej lad os nu aldrig blive vigtige . “ +„ Nu skal jeg sige dig noget min ven . Det er altid +godt for os at tjene en pæn lille „ Kage “ . . . Tror +du ikke , den general gi ' er en halv hundred aler for den +opdagelse . . . “ +„ Nej , det tror jeg slet ikke , du . . . men jeg er ligeså +klog som du , minfar . Lad du bare dem stjæle ! + +men vi følge naturligvis lige i hælene på dem og +se , hvor de gemme kosterne , og hvor disse gavtyve +boe , men så i morgen , så „ har vi hørt i byen “ +Om tyveriet , og så gå vi på kamret og sige , at +vi kan give oplysning , men vi vil ha ' e mønt for det . +Og der få vi det , det kan du være multen på , min +gamle dreng . . . hvad behager ? “ +„ Nåda ! den var jo rigtignok regnet ud . . . nå . . . +Og når de så opdage , at vi havde vidst den historie +forud , så var vi jo hælere . “ +„ Hvad , kan vi være hælere , når vi ikke har fået +noget af kosterne ? “ +„ Ja ja , lad os nu blot holde øje med dem . Jeg +troer nok , jeg gør min lykke ved denne historie . “ +„ Så skulle du straks gifte dig . “ +„ Ja hvorfor ikke . Nå , lad os nu være fornuftige , +min dreng . Tiden går hen med snak , og vi må +skynde os . “ +Vennerne begave sig også ind mod byen . Vi +må nu forlade dem for at følge forbrydernes bevægelsær +og senere fortælle , hvorledes deres pågrib +else fandt sted . +Henpå eftermiddagen ville en iagttager have bemærket , +at en mandsperson af et temmelig fordægtigt +udseende bevægede sig på et lille terrain mellem lille +vibenshus og trianglen på Østerbro . Det var Mads , +og hvis man omtrent klokken 7 havde bemærket samme +person , ville man have set ham i samtale med et bybud . +Samtalen varede ikke længe , men straks efter gik +budet ind i general —s ejendom og forsvandt snart + +bag huset , hvor indgangen til køkkenet dengang var . +Heller ikke der varede hans ophold længe , og da han +atter udenfor samtalede med Mads , syntes det , som +deres plan var ved at gå i opfyldelse . +„ Er du nu vis på , at hele familien er ude ? “ +Spurgte Sivert . +„ Ja vist , “ svarede Mads , „ og du siger jo selv , at +hun , den gamle pige , ytrede , at der ikke var nogen til +at gå med rejsekappen til Herren . . . Se der , nu +kommer hun . . . “ +I samme øjeblik viste der sig en ældre tjenestepige +i døren med en stor pakke under armen . De to forbrydere +fulgte hende længe med øjnene , og da man +havde overbevist sig om , at der virkelig ikke var nogen +tilbage i huset , begyndte man operationen . Sagte krøb +Mads hen til køkkendøren , og ved at ituslåe en rude , +som befandt sig i dørens øverste fylding , fik han sin +hånd ind , såat han kunne nå en nøgle , som hang +ved døren , og som han vidste kunne oplukke døren . +Snart stod begge gavtyvene i køkkenet , og det varede +ikke længe , førend de havde forsynet sig med de sølvsager , +som henlå på køkkenbordet fra om middagen , +og hvilke fruen endnu ikke havde gemt . Imidlertid +måtte de bane sig vej til de andre gemmer , og da +Mads var noget bekendt , var dette ikke vanskeligt . De +gik derfor til højre ind i et meget elegant udstyret sovekabinet . +„ Hvad +skal vi her ? “ råbte Mads , „ tag dig i agt +for disse sager . Det mindste heraf kan være nok til +at fange os . Lad os blot holde os til det „ Reelle “ . . . +Her du . . . tag det til din kæreste . “ +Med disse ord kastede Mads et prægtigt guldarmbånd , + +som var henlagt på et bord , hen til Sivert , +som med en grådig ulvs begærlighed greb det . +„ Lad os skynde os , “ råbte Mads , „ sølg mig , vi +må ind i spisesalen . “ +Han kendte vejen og var snart på stedet , hvorefter +de begyndte en fuldstændig ransagning . I mangel +af nøgler benyttede Mads en Dirk , og sølvtøjet vandrede +nu raskt fra generalens gemmested til tyvenes pose . +Ester omtrent en halv times ophold der i huset , troede +Mads med sikkerhed at have sørget for , at generalens +sølvtøj var bragt i orden . „ Lad os engang fe , om +ikke sønnerne skulle have en smule vinterfrakke at +låne mig , “ udbrød Sivert , „ min er gammel og slidt , +og det begynder at blive koldt . Jeg vil sørge for , at +han får den tilbage . “ +„ Vær nu ikke gal , du Sivert , “ afbrød Mads ham , +„ hust på , at det mid gælder om at komme hurtig +bort fra sin virkeplads , og vi har jo ikke engang tænkt +på et sted , hvor vi kan gemme vore koster . Hvem +stat vi henvende os til ? “ +„ Du nar , “ svarede Sivert , „ tænk dig dog om , +husker du ikke aftalen med melmanden . Ham tænker +opdagerne ikke på , han er jo netop retonneret fra sin +udenlandsrejse . Han må også skaffe plads til at +smelte . “ +„ Tys , “ afbrød Mads ham atter , idet han løb hen +mod køkkendøren . +„ Hvad er det ? “ spurgte Sivert . +„ Guds død , “ svarede Mads , „ jeg feer to mandspersoner +liste om nede i haven . Vi er „ forlorne “ , dersom +de fange os . Hvad Pokker skal vi gribe til ? “ +Medens Mads talte , handlede Sivert . Idet han + +gik hen tik døren , kukkede han denne , og rned nøglen , +som tilfældig sad på den indre side , aflåsede han +den . Han havde således afspærret forfølgerne vejen , +men det gjaldt nu at få en udgang tilvejebragt . +Hurtig ilede de mod gangen og fandt snart gadedøren , +hvor også nøglen sad indvendig i . At åbne +døren og at flygte ud ad haven med den lille pose +under armen var et øjebliks sag , og uden at spørge hinanden +om planen fliktes begge udenfor , hvorefter den +ene gik tik høkre , den anden den modsatte vej . +Situationen var alt andet end behagelig . Det var +dem ikke bekendt , hvem deres forfølgere vare , eller i hvor +stort antal disse egentlig vare tilstede . Ej heller vidste de , +om de blev yderligere forfulgte og havde derfor som +sagt anset det for rigtigst at skilles ad . Da Mads var +kommen ned til kjærlighedsstien , blev han stående under +lygten og eksaminerede enhver forbigående . Det varede +ikke længe , før han bemærkede Andreas på det modsatte +fortov . Ved et tegn fik han denne tik at følge sig , og +først da de , skjulte af mørket på stien , vare ubemærkede , +nærmede de sig hinanden , idet Andreas udbrød : +„ Hvordan går det kammerat ? “ +„ Tys , der er noget galt på færde , “ svarede Mads , +„ der kom to personer efter os , men vi flap heldigvis +væk i tide . Hvad ved du ? “ +„ Da pigen kom , omtrent for en times tid siden , var +hun i selskab med to personer , som syntes at fortælle +hende om planen , i det mindste hørte jeg dem sige hende +disse ord : Mads , karlen , stjæle , Gulduhr . . . hvorfor +jeg nok tænkte , at der måtte være noget galt . Jeg blev +stående , og lidt efter kom der to andre herrer ud ad +porten og ilede i al hast hen til drosken , som holder på + +hjørnet . Udenat de mærkede det , fulgte jeg dem lige i +hælene og fik så meget ud af deres samtale , at de vare +på vejen hjem for at se , om det stod rigtig til , men at +de to mænd , jeg havde set følge pigen , vare mistænkte +for at have villet lokke hende til at lade dem bringe +pakken hen til generalens svigersøn . Da jeg ikke kunne +følge dem så hurtigt , som de kom afsted , kunne jeg blot +håbe , at sådanne dygtige folk , som du og Sivert , vel +nok slap ordenlig fra det , så længe der kun var mand +mod mand og det ikke var „ Snushanerne . “ +„ Men hvordan kan nogen have fået noget at vide +om vor plan ? “ ytrede Mads , „ men her er ingen tid +at spille . . . kom afsted , hver sin vej til lygtekroen . Der +træffes vi . “ +Formodentlig have de to andre kammerater forud +været enige om et eventuelt mødested ; thi ti timer efter +træffe vi alle tre forbrydere ved den lille bro , som findes +på den anden side af den nævnte kro . +„ Det var godt gjort , “ ytrede Mads , „ men jeg tror , +at det bedste er , at vi søge at få vore sager gemte . Lad +os straks bryde op , melmanden boer jo ikke så langt +herfra . Om en times tid kan vi være der . “ +Medens vore bekendte , d ' hrr . Andreas , Sivert , +og Mads føge deres tilflugtssted langt ude i Emdrup , +ville vi et øjeblik gå tilbage til generalens ejendom og +se , hvad det var , som forårsagede tyvenes hurtige +flugt . +Jstedetfor at d ' hrr . Håndværksfvende og søndagsfiskere +skulle have begivet sig til politiet og meddelt +dette underretning om tyvenes forehavende , forfulgte + +de selv disse . Da de så , at tyvenes list med at få +pigen fra hjemmet var lykkedes , besluttede de at følge +hende og formå hende til at gå tilbage og at lade dem +bringe hendes herskab budflab om det passerede . Pigen +troede straks , at det var håndværkssvendene , som ville +bedrage hende , og den samme mistanke faldt på disse +ærlige folk , da de fremstillede sig for herskabet . Den +ene af sønnerne lod dem straks føre ind i et værelse +og befalede en tjener at passe godt på dem , til han og +en fætter til ham kom tilbage fra Østerbro . Det vatdisse +to herrer , som Andreas havde bemærket . Da de +vare komne til stedet , havde de set lys i værelserne til +baghaven og vare derfor gåde ad køkkenet ind . Her +havde de håbet at overrumple tyvene og gjorde derfor +så lidt støj som muligt , men hørte desuagtet +pludselig , at gavtyvene havde været på vagt og +slap ud af hænderne på dem . +Nu var det først , at de ville tro , hvad snedkeren og +tømmersvenden havde fortalt , og den ene af herrerne +ilede nu straks afsted til byen . Anmeldelse til politiet fandt +straks sted , men nu begyndte man at tro , at det måske +var en aftalt plan mellem håndværkerne og tyvene , +forat de måske ved at besørge pakken til generalen +i byen kunne have undgået en hurtig opdagelse . Men +da håndværkerne fortalte om „ Melmanden “ , så blev +det pludseligt lyst for politiet , som nøje kendte denne +kæltring . Han ' blev straks eftersøgt , men de steder , hvor +han plejede at søge , der havde han ikke været længe , og +da det kun var få dage siden , at han var løsladt af +fængsel , var det jo muligt , at han havde valgt sig bedre +skjulesteder for fremtiden . Før havde han haft sit +tilflugtssted på Amager og Dragør , men han havde , +- + +som vi have set , forandret sit opholdssted . Politiet ledtes +dog noget på sporet ved navnene Andreas , Sivert og +Mads , alle tre gavtyve af stor betydning . Men i flere +dage ledte man uophørligt uden resultat , og endelig besluttede +man sig til at holde en permanent vagt på det +sted , „ Søndagsfiskerne “ havde gjort deres opdagelse . +Efter fire døgns vagthold blev man omsider lønnet +for den store udholdenhed . Henad natten på den fjerde +dag , medens fem betjente vare posterede på en meget +lang strækning , men dog så nær hinanden , at man +kunne blive opmærksom på det aftalte signal og derefter +komme hinanden tilhjælp , bemærkede to betjente , +at en kvindelig skikkelse nærmede sig det sted , der af +„ Søndagsfiskerne “ var betegnet som det , hvor de havde +overhørt den samtale mellem de tre gavtyve , efter hvilken +de havde eftersporet disse . Man lod naturligvis +fruentimmeret udsøge sin plads og bemærkede nu , at +hun med en blændlygte hurtigt , men med korte mellemrum , +søgte at oplyse Marken . Efter nogen tids søgen +fremtog hun af en pakke , hun førte med sig , en lille +spade og begyndte gravningen . Nu styrtede de to betjente +sig over hende , men i samme øjeblik hørte man +en stærk piben som af en signalpibe , dog meget forfljellig +i sut lyd fra politiets signalpiber , og man +fattede derfor , at det var fra en eller anden af tyvebanden , +som havde været posteret der i nærheden , som +havde givet et signal til de andre , for at de skulle +vogte sig . +Med forbavselse så politiet nu for sig en gammel +bekendt „ Kommodemarie “ — et tilnavn , hun havde +forskaffet sig på grund af , at hun , som var en meget +dristig indbrudstyv , altid stjal fra aflåsede eller uaflåsede + +kommoder , og da kun guld- og sølvgjenstande . +Forøvrigt kunne der godt hænge løse klæder i værelset +— hun rørte dem ikke , hendes hele attrå var at bane +sig vej til kommodens indhold . Politiet havde ikke +ventet at træffe „ Kommodemarie “ her ; man troede sikkert , +at hun var i vel behold ovre i Jylland , hvor hun var +hensendt et årstid forud efter en her udstået meget +lang straffetid . Der var nu mange ting , som pludselig +forklarede sig ; man antog rimeligvis , at man ville +komme på spor efter en mængde tyverier . Men her +var ingen tid at fpilde ; man fatte en vagt og lod +straks tilkalde arbejdsfolk for at begynde på en eftersøgning +af hele terrainet . Man fandt også i sølvthekande , +10 sølvspiseskeer og nogle gamle sølvuhre , udenat +nogen af disse genstande kunne henføres til tyverier +begåede i de sidste 20 år . Disse koster måtte stamme +andetsteds fra , måfke fra Sverig , da jo , som bekendt , +Danmark er et meget yndet tilflugtsted for svenske forbrydere . +„ Kommodemarie “ +Var ubevægelig . Hun blev lovet +god behandling og fritagelse for straf for løsgængeri , +thi det var det eneste , man kunne tildele hende +efter forholdene ; men hun vedblev sin påstand , at +hun kun et par dage forud var ankommen hertil og +allerede dagen før den nat , hun blev antruffen , havde +mødt Andreas i Nyhavn . Denne havde trakteret hende +med „ Snaps og mad “ , og derefter havde han overtalt +hende til at gå ud på det betegnede sted for „ at +lugte “ ( det vil sige : undersøge om politiet var på +vagt eller ikke ) . Hun påviste også en kælder i Nyhavn , +hvor værten erklærede , „ at et fruentimmer , hende +lignende , en dag , sandsynligvis den nævnte , havde været + +tilstede i kscelderen med en mandsperson , og at de +havde forladt kælderen i en noget befkjænket tilstand ; +men senere havde han ikke set noget til dem . “ At +hun vel havde været sammen med Andreas , måtte +derfor antages , men at hun ikke vidste „ Noget “ om +deres bedrifter var aldeles usandsynligt . Om det aftalte +mødested kunne hun ikke give anden forklaring , +end at hun næste morgen skulle gå igennem Nyhavn +og der møde Andreas , men uagtet man søgte at træffe +ham , mislykkedes det , hvilket naturligvis hidrørte fra , +at han fåvelsom de andre vare underrettede om det +passerede . +I nogle uger forefaldt der aldeles intet , som kunne +lede til oplysning om denne sag , og man måtte hengive +sig til den fortrøstning , at en så stor forbrydelse +i almindelighed altid bliver opdaget , selv om det varer +længere tid . „ Kommodemarie “ fandt man det dog rettest +at sikre sig , idet man antog , at hun måfke kunne +gøre mere fortræd ved at blive løsladt . +Vore læsere ville mulig ledsage os ud på Christianshavn . +Det er i nærheden af straffeanstalten i +en dyb mørk kælder på en regnfuld aften en af de +første dage i oktober måned . I kælderen drives +værtshushold , og dens gæster henhøre til samfundets +laveste classer . Dersom væggene i det værelse , hvor +vi ville indføre vore læsere , kunne tale , da ville de +kunne meddele sælsomme ting om storartede planer , +som her er blevne udrugede af disse samfundets udskud , +der i mange henseender ofte er langt bedre begavede +end deres bedre stillede medmennesker . + +den Asten , vi indføre læserne i værtshuset , var +der seks personer tilstede . På bordet stod der en rygende +bolle punsch , og de tilstedeværende syntes at +nyde „ Livet “ , at glæde sig over en snildt udført handling , +at tale om forbigangne tider og at lægge planer +for fremtiden . Lader os følge conversationen . +„ Vi må forsøge at . lændse ' hans pengekasse , “ ytrede +en ældre mand , i hvem vi genkende Andreas ; +„ vi må — vi seks kammerater , som have udholdt så +mange strabadser og genvordigheder sammen — vi +må forsøge med et coup at samle os en formue . +Nu har vi fået . Dirkepeter ' ud af . Slottet ' , og han +er ligeså god som . Kommodemarie ' , som jo endnu må +sidde deroppe i casernen . . . nu vil det ikke være os +vanskeligt at få de instrumenter , vi behøve . “ +„ Er du vis på , Andreas ? “ spurgte den nysintroducerede +. Dirkepeter ' , „ at han har penge nu ; thi at +gøre det forsøg ville være vor begravelse , dersom vi +bleve grebne i det . “ +„ Ja , det er ganske vist , “ svarede Mads ; „ jeg har +nu i 8 dage set ham hver dag tage imod penge . . . “ +„ Så frygter jeg for , at han ingen har , “ afbrød +. Dirkepeter ' ham ; „ han bringer fornuftigvis sine penge +i banken . “ +„ Nej , du kan tro nej , min ven , “ gjensvarede Mads ; +„ jeg kender den fyr altsor godt . Jeg har jo tjent hos +ham i sire år , og jeg var et fæ , som engang så +over ti tusinde blanke dalere på engang . . . ligeså +let som at tage dette glas kunne jeg have taget +de penge . “ +„ Ti tusinde dalere . . . nå . . . ja , så var du +rigtignok et fæ . . . det skulle have været mig ! “ udbrød + +en mand med et listigt , magert ansigt , som sad +ligeoverfor Mads . „ Nå , hvor meget tror du , han +har nu ? “ +„ Spørg hans tro tjener , der , “ svarede Mads ; „ det +er ham , vi kan takke for meddelelserne . Men han skal +også have en fjerdedel af summen førsf , førend vi +dele lige mellem os . “ +„ Det er for meget , “ mente manden med det magre +ansigt ; „ det er alt for meget . . . jeg tror , du er +gal . . . er det ikke nok , når han deler lige med os +andre ? “ +„ Lille ven , “ ytrede , den tro tjener ' , idet han klappede +. Franskmanden ' ( så benævntes den magre ) på +armen — „ lille ven , tænk på omstændighederne . Ville +det være behageligere at få et lille besøg . . . sådan +et ganske uventet besøg . . . hvad behager . . . “ +„ Du er nok ikke første gang i byen i aften , “ bemærkede +. Franskmanden ' , idet han rejste sig . „ Hvornår +skal denne historie gå for sig ? “ +„ Så snart . Dirkepeter ' bliver færdig , “ svarede Mads ; +„ før kan vi ikke gøre noget . Alting må være i god +orden . . . af vi ikke få sådan en extravisit som +sidst . “ +„ Nå , ja , som den på Østerbro — ja , den kunne +være bleven slem nok , “ mumlede Sivert ; „ men med +sådanne venner , som min hæderlige melmand der , +så kan det jo nok gå an . “ +„ Det er dog ellers mærkeligt , af . Snushanerne ' slet +ikke kan få fat på os , “ ytrede Mads ; „ vi , som nu +i fjorten dage hver eneste aften have været her . . . +Af vi ikke er blevne nappede eller i det mindste . jagede ' . + +— du melmand , “ tilføjede han , efter et øjebliks betænkning ; +„ Du melmand , jeg må have nogle penge ! “ +„ Hvormange vil duhave ? “ spurgte denpågjældende . +„ Lad mig få 100 daler . . . jeg vil hen til min +kæreste . “ +„ Melmanden “ fremtog en stor tyk tegnebog af en +lomme , som var anbragt indenfor hans skjorte , udtog +de forlangte penge og noterede beløbet i bogen . +„ Du har kun 700 rdl . tilbage af din sum , Mads . “ +„ Ja , lidt lystig må man jo leve . . . nu blot et +lille slag til . . . og så . . . så . . . til frihed og +lighed . . . ud af denne kamp mod politi og lovens +håndhævere . “ +„ Bilder du dig ind , at du ustraffet kan stjæle i +Amerika , så tager du fejl , min ven . “ +„ Nej , så dum er jeg ilke ; men jeg antager dog , +at det er landet , hvor jeg kan arbejde mig op til at +blive . . . “ +„ En større kæltring , “ afbrød melmanden ' ham +leende . +„ Nej , til en redelig mand , “ svarede Mads med fast +og rolig stemme . Efter nogle minuters pause tilføjede +han : „ Du . Dirkepeter ' , hvornår vil du tage mål ? “ +„ Jaften , dersom Chrisfian vil lade mig få anledning . “ +„ Ja , +der er ikke noget i vejen , øren det må ikke +være førend i morgen tidlig omtrent kl . 4 . “ +„ Godt . “ +„ Og når kan du være færdig ? “ +„ Jmorgen aften . “ +„ Godt , kammerater , “ svarede Mads , idet han hævede +sit glas ; „ godt , lad os tømme glassene på , at + +vi i morgen må sejre over politiets snilde svende +og høste os en rigdom , som kan være tilstrækkelig til , +at vi seks kan blive velhavende folk . “ +„ Det drikke vi på ! “ råbte alle kæltringerne i +munden på hinanden . +„ Og så mødes vi . . . hvor . . . her ? “ +„ Nej . . . ikke her . . . en ekspedition herfra kunne +let blive opdaget . “ +„ Hvor da ? “ +„ Udenfor slotskroen . “ +„ Godt . “ +„ Og instrumenterne ? “ +„ Bringer jeg , “ svarede . Dirkepeter ' . +„ Lad os få endnu en bolle på et lykkeligt udfald , “ +Råbte Mads til værten , „ og så nogle af de +allerfineste cigarer . “ +Man kunne nemlig også få „ gode varer “ på +dette sted , men de vare mindst tredobbelt så dyre +som på de bedste restaurationer ; thi værten vidste , +at pengene vare „ let komne “ , de måtte derfor ogfå +efter hans mening „ gå let “ . +Vi fkulle nu se , hvorledes udfaldet af den påtænkte +ekspedition blev . +Selskabet brød omsider op . Man drog hver til +sit efter gentagne gange at have svoret hinanden +ubrødelig taushed . +Den næste aften kom . Læseren må nu følge os til +slotskroen . Allerede fra det var begyndt at blive +mørkt , havde der i gæstestuen indfundet sig nogle personer , +som værten antog ikke at have set hos sig tidligere . +Disse gæster ventede ikke længe på hinanden , +og når to vare komne , begave de sig bort efter at + +have drukket en halv Bayer . Det besynderligste af det +hele syntes værten var , at han hørte en af gæsterne +tale om en fraværende ved navn „ Dirkepeter “ . Dog , +han tog ingen notits deraf , før man den næste dag +foretog en forespørgsel hos ham . +Henved klokken 11 vare endelig alle medlemmerne +samlede , og man begav sig ned ad falkoneralleen til +Nørrebro . På strøget mellem fælledveien og Frederik +den syvendes gade lå der for nogle år siden et +meget gammelt hus med en have soran . Huset beboedes +af en ældre mand , som lånte penge mod „ billige +renter “ , således hed det altid i hans avertissementer . +At disse renter ikke altid vare billige , det +måtte hans ofre bekende , og mangen en forarmet +håndværker og handelsmand forbandede ham for den +ulykke , han havde bragt over deres hoved . Hans hele +opgave var at samle penge , og han havde aldrig noget +tilovers for andre , dog var han hengiven til at ofre +ikke ubetydelige summer på sit eget velvære . Han +førte derfor , uagtet han var ugift , en husholdning , bestående +af tjener , husholderske og tjenestepige , holdt +en stor beboelse , levede godt og havde sit hus udstyret , +om ikke med pragt , så dog komfortabelt . Dette +var ejendommens øverste etage , i den nederste derimod +stod det anderledes til . Her var indrettet et slags +lånekontor , hvor alle mulige sorter varer opbevaredes ; +thi også på panter lånte den gode mand . Dog , +han var ikke ubillig i denne retning , > — mente han +selv , — thi de til ham anbetroede sager kunne endog +efter 2 Års forløb atter erholdes , når blot renten +blev betalt . I denne nederste etage var som sagt hans +forretningslokale , og idettesfod en gammeldags egetræeskiste , + +i hvilken han gemte sine oste meget store pengebeløb . +Han var i grunden ikke mistænkelig , det vil +sige med hensyn til , at hans penge skulle blive ham +frastjålne . Dog , forsigtighed er en borgemesterdyd , +og han mente ikke , at det var afvejen , at hans , hans +trofaste tjener , som havde tjent ham i over 10 år , +og mod hvis lerlighed han aldrig havde haft noget +at indvende , havde sin soveplads der , for i forening +med en ligeså trofast vagthund at modtage de natlige +besøg , som mulig kunne indtræffe . Disse to vægtere +havde også meget troligt passet tjenesten , som navnlig +var bleven lettet derved , at ingen nogensinde havde +forsøgt på at berøve gnieren hans skat . Men derfor +var det også vist , at der af og til havde været +kæltringer , som nok havde haft lyst til at hjælpe +Møller , således hed pantelåneren , af med hans formue . +Dog var dette navnlig strandet på den omstændighed , +at man var bekendt med , at hans og hunden +var tilstede , dels på at man ikke altid vidste , om der +var penge nok til løn for den store ulejlighed , som +var forbunden med dette foretagende , idet der nødvendigvis +måtte anvendes 5 til 6 mennesker ved denne +lejlighed , og disse måtte være af de „ allerbedste “ ; +det kunne ikke nytte noget at anvende begyndere ved +denne ekspedition . Mads , som langt tilbage i tiden +havde tjent hos Møller , havde fra først af undfanget +denne ide , men den var ofte strandet på den omstændighed , +at en eller anden af hans „ Udkårede “ +Havde fået „ Forfald “ . Nu var det imidlertid lykkedes +ham at få kræfterne samlede , og efter at han i 4 +uger ikke mindre end 3 gange havde „ ledet “ store ekspeditioner , +var også hans mod vokset , og han havde + +nu det bedste håb om ret snart at kunne slutte sit +uhæderlige liv , — et ønske , som han i lang tid havde +næret , men som han , da han ikke kunne fatte , at det +lod sig gøre uden ved at være i besiddelse af en stor +kapital , hidtil ikke havde forsøgt at realisere . +Men det vigtigste ved ekspeditionen var , at han +havde formået den trofaste tjener hans til at dele +udbyttet af den foreståaende ekspedition . Hans ville +nemlig aldeles ikke være deltager . Planen var derfor , +at han skulle drage omsorg for , at hunden ikke gjorde +spektakler , og dette blev arrangeret ved , at hans om +aftenen bragte hunden ud på en gård ved jagtveien , +hvor han indelukkede den i et skur . +Da han bemærkede , at tyvene nærmede sig , åbnede +han døren , hvis lås forud var løsnet , således at +det fik udseende af , at den var bleven opbrudt af +tyvene . Arbejdet var snart besørget , kisten åbnet +og pengene , en betydelig sum , udtagne , og foruden +dette fandtes der en stor samling af guld- og +sølvgjenstande . Alt samledes i stor hast , hvorefter +man bandt hans og lagde ham på sengen , som om +han havde været genstand for overfald . Derefter begave +de sig atter på flugten med godt håb om , at +nu var alt vel , og at der kun stod tilbage at gemme +de stjålne sager således , at de ikke blev opsnappede , +eller at man ved deres tilstedeværelse kunne fatte nogen +mistanke til de dristige tyve , dersom nogen skulle +blive attrapperet i de nærmest påfølgende dage . +Man skyndte sig derfor afsted , og Mads — han var +altid tildelt den mest ansvarsfulde del af foretagendet +— gik forud . + +da Andreas mødte Sivert i slotskroen , ville de +have bemærket , at der i den indre stue sagde to yngre +mænd , som , idet de , tyvene , satte sig for at nyde den +forlangte forfriskning , vare blevne forbavsede og med +stort hastværk havde forladt kroen . Det var vore +gamle bekendte , håndværkssvendene , som endnu ikke +havde opgivet at forfølge de af dem sigtede forbrydere +og derfor havde begyndt at iværksætte en almindelig +forfølgelse . Således havde de i den sidste tid hver +aften besøgt et eller andet beværtningssted i det håb +engang at træffe en eller anden af forbryderne . Vi +se her , at denne udholdenhed omsider lykkedes . +Hurtigt ilede de ud og besluttede nu at stilles , den +ene for at følge forbryderne og den anden for i al +hast at nå København og der anmelde det passerede . +Det blev vedtaget , at der fra København skulle udgå +to partier , det ene ad vester- , det andet ad Nørrebro . +Såsnart tømmersvenden , der fulgte forbryderne , så , +at disse begave sig til Nørrebro , fik han fat på en +mand og formåede denne til at stå vagt på et +sted , som blev ham anvist , for , når han så nogen +forlade huset , nøje at bemærke sig , hvilken vej personerne +toge . Men førend dette behøvedes , var allerede +angiveren retourneret tilligemed sin ven og en betydelig +hjælp . +Såsnart som Mads og alle de fire andre kom ud +af huset og begyndte på at tage vejen mod uttersløv , +bleve de pludselig overraskede ved at finde sig omringet +af fremmede . Disse betjente havde holdt sig skjulte i +en port ved siden af og vare derfor ikke blevne bemærkede +af tyvene eller deres forposter . Det var for +sent . Nogen modstand søgte de at gøre , men uden + +nytte , og snart efter vare de alle i god behold på +politikammeret . Her var det jo unyttigt at forsøge +på at nægte forbrydelsen , eftersom de vare grebne +straks efter dens udførelse og med samtlige koster i +hænderne . Efter meget lang fængsling brød endelig +Andreas det til sine kammerater givne trostabsløfte +og fortalte alt om de mange tyverier , som han i +fællessfab med de andre havde udført . Han opgav +melmandens opholdssted , og ved eftersøgning dersteds +fandtes der også mange ting , som afgave så stærke +beviser imod alle disse kæltringer , „ Kommodemarie “ +Indbefattet , at deres tilståelse var aldeles overflødig . +De blev derefter alle idømte meget store straffe , hvilke +dog de fleste af dem nu have udstået . Søndagsftflerne +fik naturligvis en god douceur for deres udholdenhed +i denne sag , uden hvilken det ikke ville +være lykkedes politiet at træffe disse kæltringer på +et så overordenlig heldigt tidspunkt . +Ltillingsconimisstonairen . +Commissionair — det er navnet på en samfundsklasse , +som desværre ikke er meget agtet i almindelighed , +idet de folk , som henhøre hertil , som oftest have +indtaget bedre stillinger , fra hvilke de enten med eller +uden skyld er fjernede , eller dersom de frivillig føge +denne erhvervskilde , da er det som oftest som commissionairer +for forretninger , til hvilke en agtet forretningsfører +ikke vil låne sin hånd og sit navn . + +man har forskellige slags commissionairer . Blandt +dem , som dog i sin tid have vakt mest forargelse , men +vistnok tjent flest penge , er , — eller rettere vare , thi +nu eksistere jo disse forretninger ikke mere — de såkaldte +stillingscommissionairer . Et enkelt træk af den +måde , hvorpå disse folk behandlede deres ofre , kan +være nok til at oplyse læseren om forretningens +karakter . +Det var straks efter , at krigen var erklæret i 1863 . +Mangen en af de tapre fædrelandsforsvarere , som +havde udtjent sin værnepligt , havde nok lyst til endnu +engang at lugte krudtet og tilbød sig villig til at gå +istedetfor en anden . En aften kom således en dårlig +klædt person ind på en commissionairs kontor i +København og spurgte , om der var anvendelse for ham . +„ Nok muligt , “ var svaret . +„ Hvormeget kan man få ? “ +„ Hvad er de ? “ +Den vordende soldat svarede med at fremtage en +lille pakke med papirer , som han forsigtigt havde +gemt på brystet . Commissionairen mynstrede papirerne +meget forsigtigt og udbrød : +„ Ja , papirerne er gode nok . De kan få 200 rdl . +Kom igen i morgen . “ +„ Jeg har kone og børn , “ svarede soldaten , „ kan +hr . Commissionairen ikke give mere ? — stillingsprisen +er jo 1200 rdl . nu . “ +„ Hvad ! tror din slyngel ikke , at man skal have +noget for sin ulejlighed ? Vil du have 220 rdl . og +20 rdl . straks udbetalt ? “ + +man seer her , med hvilken brutalitet manden blev +afvist , på samme tid , som kommissionæren lagde +20 rdl . til summen , et bevis for , at han nok ønskede +at ordne „ Handelen . “ Manden tøvede med svar . Imidlertid +var en dårlig klædt lille mandsperson , som sad i +kontoret , trådt hen til pulten , ved hvilken commissionairen +sad . Sidstnævnte hviskedee nogle ord til den lille +mand , som straks efter forsvandt . Derpå ytrede soldaten : +„ Ja +når Herren ikke tror , at jeg kan få mere , +så må jeg vel være tilfreds . Tør jeg bede om en +udbetaling straks ? “ +„ Kom igen om 2 timer , så skal jeg betænke mig . “ +Da manden kom udenfor , blev han tiltalt af det +før omtalte subjekt , som på kontoret havde figureret +som fuldmægtig . Denne indlod sig nu i en meget fortrolig +samtale om de forhold , i hvilke han var så +godt instrueret og indbød derpå soldaten til at drikke +en flaske vin med sig . Dette var denne naturligvis +straks villig til , og man begav sig ned på et af de +mindre vel ansete beværtningssteder , som findes i nærheden +af Gammeltorv . Efter at der var drukket et par +flasker , var tiden kommen , på hvilken soldaten skulle +møde hos stillingscommissionairen . Denne havde imidlertid +truffet sine foranstaltninger , hvilke læserne ville +erfare ved læsningen af næste afsnit . +I en lille landsby et par mil herfra hovedstaden +boede gårdmand Søren Sørensen eiby og hans hustru +med deres eneste barn , også kaldet Søren Sørensen , +hvorfor han som oftest blev kaldet „ unge Søren + +Sørensen “ . Det var forældrenes håb , at krigens +rædsler fluide gå deres dør forbi . Søren havde jo +forrige år været inde at tjene i kongens arme , men +nu taltes der om , at soldaterne atter fluide møde , og +denne gang gjaldt det nok liv og blod ; thi man fortalte +nu for ganfle vist , at preusserne og østerrigerne +allerede vare komne op til Dannevirke . Og snart efter +fik gårdmanden et besøg af sognefogden , og det var +slet ikke noget behageligt besøg . Især var det meget +ubehageligt for sognefogden , for det var almindelig +bekendt , at hans datter Karen var „ hemmeligt forlovet “ +Med „ unge Søren Sørensen “ , og det var nok +snart på tiden , at dette forhold blev offenliggjort +— men nu kom denne fordømte krigshistorie , — og +her kom nu sognefogden selv med indkaldelsesordre . +„ Ja , Søren Sørensen , det er jo bedst , vi ta ' er ind +til staden i morgen for at få en stedfortræder for +unge Søren , “ mente sognefogden . +„ Ja — så — men jeg kan ikke få pengene indsamlede +så hurtigt , “ svarede gamle Søren . +„ Vel , så får jeg låne de 500 rdl . — for vi +kan da ikke skille de unge folk ad , “ ytrede sognefogden , +„ men . . . ja . . . ja . . . jeg skal forsøge at +skaffe dig 1000 rdl . , om det behøves . “ +„ Ja , tak skal du ha ' e . “ +Den næste dag holdt sognefogdens „ de brune “ +Forspændte foran en elegant lille jagtvogn for at tage +både unge og gamle Sørensen med til staden . Ankomne +hertil erfarede de snart , at det var bleven til +alvor med krigen , og at stedfortræderne vare i høj +pris . De henvendte sig blandt andre til den stillingscommissionair , +som vi før omtalte . Han var straks villig + +tik at slutte kontrakt med dem om at skaffe en god mand +for unge Søren tik en pris af 1200 rdk . kontant udbetakt . +Gårdmanden og sognefogden vare fortrædekige +over dette sagens udfald ; thi de havde dog håbet +at få manden for ca . 800 rdl . — men trods alle +indvendinger og de hos andre commissionairer anstillede +forsøg lykkedes det ikke , og de vare derfor efter +5 dages forløb nødsagede til at skutte kontrakten om +det bevidste beløb . +Det var for unge Søren Sørensen , som imidlertid +var nødsaget til at opholde sig heri byen , at soldaten , +som henvendte sig tik stillingscommissionairen , blev bestemt . +Derfor var manden straks bleven „ fanget “ , da han +kom ud fra kontoret . Da han senere var bleven noget +mere „ let “ og havde fået adskillige flasker vin tillivs , +blev han behageligere at behandle for commissionairen +og hans offer . Omtrent et par timer efter +fulgtes både fuldmægtigen og soldaten ad tik stillingscommissionairens +kontor , hvor de blev meget forbavsede +ved at finde en landmand , der meddelte , at +han ventede på „ Herren “ , som skulle „ gå istedet “ . +Ved en feiktagekse var bonden kommen tik at opholde +sig i kontoret , og hans talelyst kunne vistnok meget +let have skaffet commissionairen en del vanskeligheder +på haksen , men hekdigvis var hans fuldmægtig endnu +ikke fuldstændig beruset , såat det lykkedes ham at +så bonden ud og ført op på første sal , hvor +commissionairen havde sit private kontor og beboelse . +Nu blev der forhandlet med soldaten , og denne , som +vær under indflydelse af de stærke drikkevarer , gik ind +på at tjene i armeen for en sum af 120 rdl . , medens + +stillingscommissionairen havde kontrakt med bonden +om 1200 rdl . +Det varede ikke mange dage , førend alt var i orden , +og stedfortræderen overlod familien til forsørgelse +af fattigvæsenet , hvorimod stillingscommissionairen +„ fedede “ sig ved den store gevinst , han således fortjente +ved at sælge en anden mands liv — og ligefrem +bedrage ham for pengene . +Det er en lykke for landet , at dette uvæsen er +ophørt . +En kone søger efter sin mand . +„ Jeg vil opsøge ham , om jeg så skal forfølge ham +fra det gode håbs forbjerg til Cap stat , “ udbrød +en aften en gammel irlænder , som jeg havde fået +det hverv at ledsage på en opdagelsesrejse . +Udsigten til en så behagelig og vedvarende rejse +virkede ligesom en elektrisk strøm på mig . Det var +en overordenlig nyhed at komme til kundskab om , +muligvis for flere måneder at blive fjernet fra hovedstaden +og det trivielle forretningsliv for at muntre +sig på rejser i forskellige egne af Europa , medens +man på samme tid ikke behøvede at tage størst hensyn +til , hvor store udgifterne blev . Men da jeg med min +nye ven var ankommen til hotel „ Fønix “ og bleven +præsenteret for hans døtre , to unge damer , som ledsagede +ham , sorhøiedes rigtignok udsigterne til en +munter rejse meget betydelig , da det jo altid er langt +behageligere at rejse i dameselskab end med en + +gammel gnaven forretningsmand . Den tildragelse , +som havde foranlediget mr . Mike Giles til denne +kostbare opdagelsesrejse , vil jeg forsøge at fremstille i +nedenstående fortælling . +I grevskabet Limerick i Irland ejede mr . Mike +Giles ikke mindre end 5 meget store godser , som han +tid efter anden ved arv var kommen i besiddelse af . +Foruden denne rigdom havde han dog endnu en stor +skat i sine to meget elskværdige døtre Annie og Mary . +Den første , tillige den ældste , havde et årstid forud +for denne fortællings tildragelse forelflet sig i en +ung , meget smuk dansk mand ved navn Henderson , +som hun under et ophold med faderen i London havde +gjort bekjendtflab med , og da Henderson , hvis danske +navn var Hendriksen , var en stor jagtelsker og fuldendt +gentleman i sin optræden , var det ikke så sorunderligt , +at gamle mr . Giles indbød ham til at deltage +i hans jagtpartier . Disse jagtglæder bragte +endnu med sig , at inden 3 måneders forløb var det +besluttet , at Henderson og frøken Annie skulle have +bryllup i løbet af den første måned , og beslutningen +kom også til udførelse . På bryllupsdagen fljænkede +den glade irlænder sin svigersøn en meget betydelig +medgift , nemlig godset deanhill og 6 , 000 pund +Sterling i rede penge . +Man levede nu i fryd og glæde , og det syntes , +som om man aldrig skulle kende til sorg . Det ene +lystparti blev afholdt efter det andet , og omegnens +beboere blev mere og mere indtagne i den overordenlig +elskværdige unge „ Danske “ , som han kaldtes blandt +bønderne . Mary , den unge frues søster , opholdt sig +dels på deanhill , dels på sin faders gods . Hun + +var en stille , tilbageholdende ung pige , som hidtil havde +yndet romanlæsning og sin faders selskab . Siden +„ Svogerskabet “ var begyndt , fandt ogfå hun i sin +svoger en særdeles opmuntrende ven , og hun deltog +ofte i jagtpartierne med faderen , svogeren og søsteren . +En skøn forårsdag kom Henderson ridende op til +den gamle irlænders gods , steg af og trådte ind +i huset . Han fandt den „ Gamle “ ved sit skrivebord +ifærd med at besvare en londonercorrespondance . +„ Nå , min kære Henderson , hvorledes står det +til i dag ? “ spurgte mr . Giles . +„ Jo tak ! Har de hørt om den store hesteauction , +som skal afholdes i Dublin på torsdag ? Tager de +derhen ? “ +„ Nej , “ svarede den gamle , „ nej , jeg har forkølet +mig på jagten i lørdags og tør ikke udsætte mig +for kulden . Man bliver gammel og grå , min søn , +jeg må vogte mig . Men tag du derhen , min søn . “ +„ Ja , men jeg synes ikke , at jeg har godt råd til +disse udgifter , nu kommer skatterne snart , og der vil +blive adskillige ekstraudgifter denne vinter med hensyn +til jagthundene . +„ Å snak , “ udbrød svigerfaderen , „ køb du blot +heste , så mange du vil . Vil du have penge i dag ? “ +„ Et så godt tilbud er ikke værd at forkaste , min +kære hr . Svigerfader , men jeg frygter for , at de bliver +træt af min påtrængenhed . “ +„ Er 2 , 000 pund nok i dag ? Jeg vil ikke gerne +trække mere i dag . Men på mandag kan du få +flere . . . mange flere . . . “ +Henderson var forbavset over dette tilbud . Han +blev så slået , at han ikke formåede at svare . Hr . + +Giles så hans forundrede mine og begyndte at skrive +en anvisning . Efter at have fuldendt den rakte han +den til Henderson med de ord : +„ Værs ' god min søn . Tag afsted i morgen tidlig , +men klæd dig varmt på ; thi det er koldt som en +ulykke . Tager du børnene med ? “ +„ Nej , jeg synes , at årstiden ikke er skikket for +damer til at tage til hestemarked ; desuden , jeg kan jo +ikke blive tilbage efter at have købt heste , men må +sørge for , at de øjeblikkelig blive bragte herud . “ +„ Ja , ja , min søn , som du selv vil . Lad mig +straks få underretning , når du er kommen tilbage . “ +„ Naturligvis , kære svigerfader . Ja , måske Annie +og Mary kommer herover . “ +„ Godt , jeg skal forsøge at more dem , så godt jeg +kan . “ +Den næste morgen tog mr . Henderson efter en øm +afskedshilsen fra sin unge hustru og svigerinde for at +rejse til Dublin . Man ventede ham tilbage i løbet af +højst 4 dage , men da disse og andre 4 og derpå en +hel uge forløb , udenat hr . Henderson lod høre fra +sig eller man fik underretning om ham , søgte man alvorlige +oplysninger om ham . Da man erfarede , at +han ikke havde været i det sædvanlige hotel i Dublin , +så antog man naturligvis , at han var bleven myrdet +på landevejen af folk , som mulig kunne have fået +underretning om , at Henderson var taget til Dublin +i anledning af markedet , og som da med god grund +formodede , at han førte en større capital med sig . Han +blev også eftersøgt alle vegne , udenat man dog på +nogen måde kunne få fat i den allermindste oplysning +angående den forsvundne person . + +omsider fik man dog at vide , at Henderson var +bleven set 14 dage efter sin forsvinden . Han var +bleven set i selflab med en overordenlig smuk ung +dame , som hans derværende venner påstode , at han +forhen havde stået i et meget intimt forhold til . Man +kunne nu forfølge sporet , og omsider syntes det , som +om den unge mand var flygtet hertil i selskab med +en ung dame , som han udgav for sin hustru . Man +fulgte nu nøje sporet og ganske rigtig , — da man fik +fat i et photographieportrait , viste det sig at være den +samme mand . Nu blev irlænderen tilgavns vred , og +straks begav han sig på rejsen og medtog sine døtre . +Ankommen hertil byen fik han imidlertid den sørgelige +nyhed , at hans svigersøn var rejst dagen i forvejen +til Sverig , sandsynligvis for at rejse videre til Stockholm . +Straks besluttede irlænderen sig til at drage videre , +og nu gik rejsen til gøtaborg , hvor man desværre +erfarede , at man atter var kommen en time for sent . +Rejsen fortsattes videre til Stockholm , og her lykkedes +det endelig at attrappere mr . Henderson i selskab med +den unge dame . De opholdt sig i hotel Rydberg , +men førte for øvrigt et stille liv , kun hengivet til den +„ ægteskabelige “ Lyksalighed . Men skulle man efter den +gamle irlænders hårdnakkede forfølgelse antage , at +han ville have forsøgt at føre , mgtemanden “ tilbage , +noget , hvortil Henderson i ethvert tilfælde ikke +kunne tvinges ved politimyndighedens indblanding , — +men det var langtfra tilfældet . Vi erfarede næste +morgen ved at søge den unge herre i hotellet , at han +netop var i begreb med at nyde sin the , og den +gamle irlænder begav sig straks til værelset . Mr . +Hendersen syntes at være fattet på denne begivenhed , + +det har vistnok ikke været ham aldeles ubekendt , at +han var forfulgt . Han modtog sin virkelige svigersader +meget forekommende : +„ Hvad vil de ? “ +„ Vil du underskrive en afståelsescontract ? Straks ! +Hvad forlanger du i erstatning ? “ +Disse sætninger besvarede Henderson med roligt at +spvrge : +„ Har de contracten her ? “ +„ Her “ , udbrød irlænderen , „ her . Skriv under ! +Hvormeget forlanger du ? “ +Henderson nævnede en uhyre sum . +Irlænderen fremtog sin tegnebog , udskrev en ordre +og modtog derpå contracten , underskreven af mr . +Henderson . +„ Hm ! “ mumlede irlænderen , „ lad os så straks rejse +tilbage , nu har jeg atter min datter fri . “ +Det syntes , at denne fremgangsmåde var overensstemmende +med datterens ønsker ; thi hun var overordenlig +glad over atter at være „ fri “ . — efter fire +dages ophold i Stockholm vendte vi atter tilbage til +København , udenat jeg fik mit ønske opfyldt at flakke +omkring fra pol til pol på den rige irlænders bekostning . +En +episode fra krigen . +Nemesis udebliver som bekendt sjældent , og det fik +jeg da også til sidst at føle . I løbet af adskillige år + +havde jeg hjulpet adflillige mindre honnette mandspersoner +og fruentimmer til kost og logis i Københavns +arrester , men til sidst lykkedes det mig dog også engang +selv at blive arresteret . +Det var i foråret 1864 , at preusserne havde besat +hele Slesvig , og Als var belejret . Da blev det mig +overdraget at skaffe forskellige oplysninger tilveie med +hensyn til fjendens styrke og materiel , og i tillid +til et flerårigt ophold i Amerika , der i flere retninger +havde givet mig et vist jankeesnit og tillige bevirket , +at jeg talte engelsk som en indfødt , begav jeg mig på +Beien . Til Åbenrå gik det overmåde glat , men her +forledte min nysgerrighed mig til en spadseretour +nede ved havnen , hvor jeg udelukkende talte engelsk , og +følgen heraf var , at jeg , da jeg kom hjem til hotellet , +hotel Voss , hvor jeg var taget ind , blev beæret med et +besøg af en høikongelig preussisk politibetjent , der på +embedsvegne fluide forhøre sig om min stilling i samfundef . +Med megen forekommenhed meddelte jeg den +videbegærlige statstjener , at jeg var amerikansk borger +og agtede mig til Hamborg efter et besøg i mit fødeland +for derfor at tage over til Amerika , at jeg kun +rejste for min fornøjelse , og at jeg derfor gerne ville +over og se Sønderborg , men om ti timer skulle jeg +allerede videre . +Politimesteren blev nu tilkaldt , og han forsøgte straks +at indlede en tydfl konversation med mig , men da jeg +underrettede ham om min ukyndighed i det tyske sprog , +bleve vi da enige om at tale dansk , hvilket tilsyneladende +generede mig betydeligt . Han var i begyndelsen „ så +bister som den vrede Bjørn , “ men da jeg tilbød ham at +gise ham al min bagage og mine penge etc . , stilledes + +han dog tilfreds — heldigvis . Thi havde han set , at +jeg ikke havde mere end et halvt hundrede daler hos +mig til min amerikatour , havde jeg næppe så frit fået +lov til at rejse . +Jeg kom altså til Hamborg , rigtignok uden at have +set Sønderborg , men adskilligt havde jeg dog „ opdaget “ +Undervejs . Det første , jeg opdagede i Hamborg , var +imidlertid en lang tynd gripomenus , der syntes at have +ofret sig helt og holdent til min person , idet han vågede +over mig med en omhyggelighed , som jeg siet ikke formanede +at påskønne . Han luskede om mig som katten +om den varme grød , men han var åbenbart bange +for at brænde sig , thi han angreb mig ikke , og jeg fik +derfor lejlighed til at smutte ud af byen efter at have +fået mit tøj carteret til Lubeck . En milsvei fra Hamborg +steg jeg op i toget , og nu gik det raflt til Lubeck , +hvorfra jeg med damskibet kunne tage hjem til København . +Nu +var den hellige grav velforvaret , og jeg mente +nok , at jeg kunne tillade mig den lille extrafornøielse +at se ind imod Hamborg og min lange bevogter og +udbryde : „ Fikst du pæren , Zacharias ? “ +Min glæde var dog kun af kort varighed , thi ikke +såsnart trådte jeg ud på perronen , førend jeg blev +attrapperet af et par overmåde høflige mandfolk , der +imidlertid underrettede mig om , at jeg var designeret +as hamborgpolitiet som en mistænkelig person , der over +Hals og hoved var rejst bort fra byen . Signalementet +stemmede beundringsværdigt ; en hidkaldt senator var +„ sittlich entrusfet , “ og jeg måtte trods alle mine forsikringer +om , at jeg var en uskyldig københavnsk skatteog +spidsborger , udi brummen . Her sad jeg nu i flere + +timer , befljæftiget med at løse det interessante problem , +hvorvidt jeg i tilfælde af , at det gik galt , da +fluide flydes , hænges eller i heldigste tilfælde i tugthuset +i spandau på livstid , da omsider døren gik +op og politimesteren i egen høje person trådte ind for +at tage mig i forhør . Jeg gentog mit tidligere udsagn , +idet jeg vedblivende hævdede min stilling i +samfundet som kjøbenhavnfl borger . På hans spørgsmål +om , hvem jeg kunne referere til , da han så ville +telegrafere til København , svarede jeg : „ Ja , de kan +jo blot forhøre hos øvrigheden . “ +„ Ja , det kjøbenhavnfle politi må jo kende dem , +hvis de er en bosat borger . “ +„ Ja gudbevares ! det kan de telegrafere til . “ +Og så gik politimesteren i gyngen , forhørte sig +hos politiet i København , som jo netop havde sendt +mig . „ Fanden hytter jo sine , “ siger man , og jeg blev +fri — heldigvis ! siger fvrhåbentlig læseren , da jeg +ellers næppe ville kunne have begyndt og nu sluttet „ En +politimands erindringer . “