diff --git "a/normalized/1871_Gioerup_Fraskilt.txt" "b/normalized/1871_Gioerup_Fraskilt.txt"
new file mode 100755--- /dev/null
+++ "b/normalized/1871_Gioerup_Fraskilt.txt"
@@ -0,0 +1,3930 @@
+En smuk , solklar oktobereftermiddag førtes en livlig 
+samtale i grosserer vorres hyggelige dagligstue . 
+Den følgende dag ventedes fruens Broder , lægen 
+carlbrandt , hertil byen , hvor han ville bosætte 
+sig , efter at han havde tjent en lille formue i den 
+jyske søkjøbstad , hvor han i hen ved tyve år 
+havde haft en udbredt praksis . Hans eneste barn , 
+den attenårige Marie , fluide ledsage ham . En 
+passende lejlighed var bleven lejet i Gothersgade , 
+men hans bohave , som var sendt herover med en 
+skipper , var endnu ikke ankommet , man antog på 
+grund af modvind . Hans søster , der gerne ville 
+have haft alt ordnet til broderens ankomst , havde 
+i den sidste tid beskæftiget sig ligeså meget med 
+vejret som de dage , hvorpå man om sommeren havde 
+berammet en skovtour , og blæste det stærkt , svævede 
+hun i frygt for , at skibet fluide forlise og broderen 
+ikke have assureret . 
+Hendes ældste datter Anna stod med sin forlovede , 
+arkitekt fred man , ved vinduet og så 
+ud over Østervold , hvor grossereren boede . De 
+deeltoge ikke i samtalen , der førtes mellem vorre , 
+hans kone og deres yngste datter Thora , de vekslede 
+
+sværmeriske bemærkninger om de halvt bladløse 
+træær , de gule blade , som vinden hvirvlede om i 
+luften , og om den dybe , blå efterårshimmel . Da 
+bleve de afbrudte af Fru vorre , som spurgte : 
+„ Har vinden ikke vendt sig ? “ 
+„ Nej , “ svarede Fredman , „ Møllens vinger stå 
+i samme retning , hvori de have stået de sidste otte 
+dage . “ 
+„ Det er også fortrædeligt , “ vedblev fruen , 
+„ dersom meublerne kom i eftermiddag , ville der 
+endnu være tid til at få dem opstillede til i morgen 
+aften . “ 
+„ Du tænker næsten mere på meublerne end 
+på din Broder , “ sagde grossereren godmodigt , 
+„ og dog fortjener han nok , at man tænker på ham . 
+Jeg har altid godt kunnet lide . ham , i sine yngre 
+dage var han af et livsfrisf gemyt og havde sands 
+for livets højere nydelser . “ 
+„ Han har dog vist forandret sig meget siden 
+dengang , “ svarede fruen , „ det tyder just ikke på 
+stor trang til højere nydelser , at han i tyve år 
+har boet i en jysk provindsby , uden så meget 
+som en gang at have aflagt et besøg i København . “ 
+„ Du mindes den begivenhed , som indtraf et 
+par år efter , at han havde bosat sig i iylland ; 
+det er sandsynligvis den , som har holdt ham borte 
+fra København . Nu har vistnok tiden bragt glemsel , 
+og derfor kommer han til sin fødeby . “ 
+„ Hvilken begivenhed sigter du til ? “ spurgte 
+Thora . 
+
+„ Det er en begivenhed , som kun din moder 
+og jeg bør kende , som ikke engang din kousine 
+Marie kender , og som . . . “ 
+„ Står den i forbindelse med min tantes 
+død ? Onkel blev jo tidligt enkemand . ' 
+„ Du gør bedst i ikke at fritte os mere ud om 
+den sag , “ sagde grossereren , „ den kan ikke have 
+nogen interesse for dig , og desuden er den nu 
+velsagtens glemt af min svoger selv . “ 
+Thora ville svare , men afbrødes af en pige , 
+som kom ind og meldte , at en skipper Møller fra 
+Jylland ønfkede at tale med grossereren . 
+„ Meublerne er komne ! “ udbrød fruen . 
+Det viste sig , at hun havde ret . Man blev 
+da enig om , at meublerne straks skulle køres op 
+fra jagten til lægens lejlighed , hvortil grossererens 
+familie straks ville begive sig , medtagende 
+husets to tjenestepiger . Arkitekten tilbød sin hjælp , 
+som straks blev modtagen . 
+Så store anstrengelser måtte krones med 
+held . Det lykkedes i løbet af eftermiddagen og 
+næste formiddag at få meublerne ordnede i Brandts 
+lejlighed . Fruen så med et kritisk blik på ethvert 
+stykke og kom til det resultat , at meublementet 
+var noget for simpelt og gammeldags . Døttrene 
+undrede sig over den store mængde kjøkkentøi , og 
+Anna mente , at det næsten så ud , som hendes 
+onkel ville nedsætte sig som restauratør . Hendes 
+forlovede var henrykt over et par ældre malerier , 
+som han havde udpakket , og erklærede sig overbevist 
+
+om , at doktor Brandt var i besiddelse af en 
+fortrinlig smag . 
+„ Man kan lidt , “ mente Fredman , . fra en 
+mands bohave slutte sig til hans karakter . Disse 
+gammeldags og solide meubler fortælle os , at deres 
+ejer må være en ligefrem og retskaffen mand , disse 
+malerier , at han har skjønhedssands , og disse 
+kasser , som han selv vil åbne , og som indeholde 
+skeletter , at han er læge . “ 
+„ Dette lille nøddetrææs sybord , “ sagde Anna , 
+„ tilhører Marie ; er der noget ved dette bord , som 
+kan give dig et indblik i hendes karakter ? “ 
+„ Nej ; dette sybord er en present , hun har ikke 
+selv købt det . “ 
+„ Skønt Carl har to smukke taffeluhre , “ sagde 
+fruen , „ har han dog medbragt dette gamle bornholmske 
+stueuhr . Han skulle helst have ladet jyderne 
+beholde det . Hvor skal vi sætte det ? “ 
+» I køkkenet , “ svarede Thora . 
+„ Når det ur er kommet på sin plads , “ 
+Sagde moderen , „ er alt i orden . — jeg lader 
+Stine købe noget fyrrebrænde , nogle tørv og 
+svovlstikker , for at min Broders pige , som han 
+bringer med fra Jylland , ikke straks skal få for 
+mange byærinder . “ 
+Kort før middag så fruen sig endnu engang 
+om i alle værelser og sagde : 
+„ Når her kommer Gardiner op , og der bliver 
+lagt gulvtæpper , kan lejligheden , skønt meublerne 
+ere noget gammeldags , blive ganske hyggelig . “ 
+
+hun lod de andre gå ud først , lukkede selv 
+døren af og stak nøglen i sin lomme . — 
+om aftenen var det et pragtfuldt måneskin . 
+Grossereren og hans kone kørte i åben vogn ud 
+til jernbanen for at hente Brandt og Marie . Efter 
+et kort ophold i ventesalen kom toget ; en mængde 
+rejsende strømmede ud af koupeerne , og fruen søgte 
+ivrigt , men forgæves efter sin Broder . Netop som 
+hun fortrydeligt gjorde en bemærkning til sin mand , 
+at de ventede måtte have opsat rejsen eller taget 
+med dampskibet , sagde en oprømt stemme : 
+„ Godaften Rikke , godaften svoger . “ 
+Søsteren udstødte et glædesråb ved at se sin 
+Broder , og de to svogre vekslede håndtryk . 
+„ Må jeg forestille min datter , “ sagde lægen 
+og viste på en ung pige , der stod hos ham . 
+Kort efter kørte man fra banegården ; den 
+jyske pige havde fået plads hos kusken , og vognen 
+var fyldt med en mængde småsager , som lægen 
+ikke havde villet sende med skipperen . De ankomne 
+skulle hjem til grossereren og spise tilaften , før de 
+toge til deres eget hjem . Brandt var i en lykkelig 
+stemning , og han betragtede henrykt de forandringer , 
+som vare foregåede på den kant af byen . 
+„ Sidste gang , jeg var her , stod den gamle 
+Vesterport endnu , “ sagde han , „ når man kom til 
+København , følte man sig til mode , som skulle man 
+ind i en hule . Månen forsvandt for os , og i 
+dens sted så man en søvnig tranlampe . Nu vedbliver 
+månen at følge os ; hvor smukt tager ikke 
+
+møllen og træerne sig ud i dens belysning ? Er her 
+ikke smukt , Marie ? “ 
+„ Her er smukkere , end jeg har tænkt mig , “ svarede 
+Marie . „ Hvad hedder den gade , hvori vi nu 
+køre ind ? “ 
+„ Frederiksberggade , “ svarede faderen , „ den 
+gade seer ud som i gamle dage . “ 
+„ Hvor længe har du været borte fra København ? “ 
+Spurgte grossereren . 
+„ Jeg tog herfra 1850 , kun nødigt forlod jeg 
+den kære by , her var dengang liv og begejstring , 
+her var godt at være . Men her var for mange 
+læger , og derfor måtte jeg vandre ud for at tjene 
+brødet . — nu jeg seer Gammeltorv igen , er det 
+mig , som havde jeg aldrig været borte . “ 
+„ Og dog er det næsten tyve år siden , “ sagde 
+søsteren . „ Meget har forandret sig i den lange 
+tid . Vore børn er voksede op og blevne store , 
+vore følelser og tilbøjeligheder er blevne anderledes , 
+og vi selv blevne ældre , skønt du , Carl , har 
+holdt dig godt . “ 
+„ Synes du ? “ spurgte lægen , „ det kommer 
+måske af , at jeg har haft så meget at bestille , 
+at jeg ikke har haft tid til at tænke på at blive 
+gammel . — se , Marie , nu køre vi ind i den så 
+berømte Østergade . Man er ved at lukke boutikerne . “ 
+„ Er det Østergade ? “ spurgte Marie og så sig 
+noget skuffet om . 
+„ Hvad der gør Østergade berømt , “ svarede grossereren , 
+„ er ikke dens huse eller dens boutiker , men 
+
+dens menneskefærsel . På Østergade er der om 
+dagen en slags menneskeudsfilling ; her udstiller 
+damen sin pynt og sit ansigt , og lapsen sine 
+nye klæder fra scholtlænder < l Goldschmidt , sine 
+nakkekrøller og sin svinehale . “ 
+„ Sin svinehale ? “ spurgte Marie forbavset . 
+„ Således kalder man den moderne spadserestok , 
+som er en mellemting mellem en stok og en 
+ridepidfl . “ 
+„ Der er kommet træer omkring hesten på 
+kongens Nytorv , “ sagde lægen . 
+„ Vi kalde det salatbedet , “ svarede svogeren . 
+Man nåde til sidst grossererens bolig ved 
+Østervold . Her ventede Anna , Thora og Fredman 
+med længsel på gæsterne . Endelig kom de , lægen 
+smilede til sin søsters børn og sagde : 
+„ Lad mig se , at i og Marie blive rigtigt gode 
+veninder . “ 
+Kousinerne havde straks kastet et prøvende blik 
+på Marie , og Thora hvisket til Anna : 
+„ Hun er nydelig . “ 
+Anna nikkede og ilede til for at hjælpe kousinen 
+rejsetøiet af ; hun var nysgerrig efter at erfare , 
+om hendes figur var ligeså smuk som hendes 
+ansigt . Det var den . Maries ydre var fuldkommen 
+harmonisk , hun var lidt under middelhøjde , 
+med mørkt hår og mørke , smukt hvælvede øjenbryn . 
+Hendes ansigtstræk vare ikke alene smukke , 
+men der var udbredt noget ubeskriveligt yndigt 
+over dem . Hun talte med en smule jysk akcent , 
+
+men det tjente kun til at fremhæve hendes stemmes 
+klarhed . 
+De to søstre fandt ikke noget særdeles fremtrædende 
+hos deres onkel ; han lod til at have et 
+muntert sind , og Thora sagde til sig selv , at den 
+begivenhed , hvorom hendes forældre den foregående 
+dag havde talt , næppe havde gjort stort indtryk 
+på ham og sandsynligvis var glemt . 
+Dengang man skulle gå til bords , sagde Anna 
+og Fredman farvel . Lægen så forundret på dem ; 
+hans søster forklarede ham da , at de forlovede og 
+en af pigerne gik ned i Gothersgade for at tænde 
+lys ; thi det betød intet godt , når man kom ind 
+første gang i en mørk lejlighed . 
+„ Jeg troede , at den overtro kun gjaldt et par 
+brudefolk , “ sagde lægen leende , „ jeg mærker nu , 
+at den strækker sig til alle . — jeg havde ikke ventet 
+her i hovedstaden at træffe en overtro , som , og det 
+er forklarligt , endnu findes på de jyske heder . “ 
+„ Lidt overtro hører med til et velordnet hus , “ 
+Svarede grossereren . 
+„ Jeg kan lide , “ sagde lægen , „ at det vedkendes 
+åbenlyst . “ 
+Grossereren stødte sit glas mod svogerens og 
+bød ham velkommen , og da måltidet var forbi , 
+rejste gæsterne sig for at tage hjem ; thi det var 
+blevet midnat . Kort efter rullede grossererens 
+vogn atter ud af porten , og kusken havde fået 
+pålæg om at bede Anna om at benytte vognen 
+
+hjem , for at spare hendes forlovede at ledsage hende ; 
+thi han boede i en anden kant af byen . 
+Da nu lægen var alene med sin datter , blev 
+hans ansigt alvorligt og så i det mindste ti år 
+ældre ud end oppe ved aftensbordet , hvor han var 
+munter og glad . 
+„ Nu køre vi altså til vort nye hjem , “ sagde 
+han til sin datter , „ her i denne by agter jeg at 
+tilbringe resten af mine dage . I hvad der end 
+hændes , Marie , lov mig bestandigt at være min 
+trøst og støtte . “ 
+„ Hvor kan du tvivle ? “ spurgte Marie . 
+„ Jeg har jo ikke sagt , at jeg tvivlede . Min 
+kærlighed til dig , mit eneste barn , indgav mig 
+at sige det . Jeg har båret dig på mine arme , 
+jeg har set dig vokse op , og skulle jeg miste dig , 
+ville jeg måske miste troen på guds barmhjertighed . “ 
+„ Er 
+jeg ikke stærk , frygter du for , at jeg skal 
+døe ? “ spurgte hun . 
+„ Nej , nej , gud lader dig vist overleve mig . — 
+men det siger jeg dig , Marie : i denne stund , da 
+vi skulle træde over vor nye dørtærskel , må du 
+love mig , at du aldrig vil forlade din faders 
+hus , uden når jeg fører dig selv ud deraf som 
+en retskaffen mands brud . “ 
+Marie rødmede og svarede : 
+„ Et sådant løfte har du ikke behøvet at affordre 
+mig . — du er bleven sær alvorlig , siden vi forlod 
+
+onkels hus . Fortryder du måske , at vi 
+ere flyttede til København ? “ 
+„ Dengang jeg kom i aften , følte jeg mig glad 
+som et barn over at gjensee min fødeby , og nu 
+gribes jeg af den modsatte følelse , nu ønsker jeg , 
+at jeg var bleven ovre i Jylland . “ 
+„ Lader os da vende tilbage . “ 
+„ Nej , nej , det ville være tåbeligt . — se 
+så , nu kaster jeg alle grillerne ud af vognen , de 
+kunne flyve til månen , om de ville . — her holder 
+kusken , her skulle vi altså bo , og Nissen skal 
+ikke få lov til at flytte med . “ 
+Fader og datter skyndte sig op i lejligheden , 
+mens pigen og kusken havde travlt med at bære 
+rejseføiet og pakkerne op til anden sal . De forlovede 
+havde indrettet alt på det hyggeligste , og 
+lægen fik en følelse af velvære , da han trådte 
+ind i sin nye bolig . De bøde ham velkommen , 
+han takkede dem med sin gamle , fornøjede mine , 
+og kort efter sagde de godnat . 
+Lægens soveværelse vendte ud til gaden og 
+Maries til gården . „ Du kommer til at savne 
+blomsterne , som du før havde udenfor dine vinduer , “ 
+Sagde lægen , , du har udsigt til en gård , 
+som sandsynligvis er både skummel og mørk . Men 
+så kan du til gengæld gå ind i dagligstuen 
+og se på den bølgende folkemængde udenfor . — 
+ja , Maren , pigekamret er ikke så stort som ovre i 
+Jylland , her i København er pladsen kostbar ; men 
+du ønskede jo selv at følge os herover . — hvad , 
+
+man har stillet mit gamle bornholmske stueuhr op 
+i køkkenet ! Det skal endnu i aften stilles op i mit 
+sovekammer , uden dets ensformige tiktak falder 
+jeg ikke isøvn . “ 
+Maren måtte straks hjælpe lægen med at flytte 
+uhret ind i hans sovekammer ; værket havde ingen 
+skade taget under rejsen , perpendiklen blev heffet 
+fast , lodderne hængte på , og uret sat igang . 
+„ Og nu godnat , ” sagde han og kyssede sin 
+datter , „ gid du må sove godt og drømme behageligt 
+første gang i vor nye lejlighed . — det samme 
+ønsker jeg dig , Maren . “ 
+Lægen lukkede sin dør , men blev en stund 
+stående i sit vindue og stirrede ud på gaden , hvor 
+af og til folk endnu trods den sildige time vandrede 
+forbi . 
+„ Ak , ” sukkede han , „ dengang jeg endnu var ung ! “ 
+Først sent mødtes lægen og Marie den følgende 
+morgen ved kaffebordet . Begge havde nu udhvilet 
+sig efter rejsen , og enhver mørk skygge var forsvunden 
+fra hans ansigt . Han talte om , at han 
+straks ville give sig i færd med at udpakke de endnu 
+uåbnede kasser , derefter ville han vise sin datter 
+noget as byen . 
+„ Meget få vi ikke set i dag , “ sagde lægen , 
+„ dertil vil tiden ikke strække til , men vi have den 
+jo for os . Du kan selv begynde med fra dit vindue 
+at studere Gothersgade , der er en af byens 
+længste gader ; den er grændseskjellet mellem den 
+gamle by og den i Frederik den tredies tid anlagte 
+
+nye stad . Dens første navn var „ Ny-kongensgade “ , 
+men så byttede den navn med den 
+nuværende store Kongensgade , der først hed Gothersgade . 
+Oppe ved volden ligger reformert kirke , 
+hvorved der er den mærkelighed , at på dens kirkegård 
+hviler helten Olfert Fischer , der førte 
+overkommandoen i slaget på reden 1801 . “ 
+„ Det er sælsomt at tænke sig at skulle bo i 
+samme gade , hvor en så tapper helts sidste hvilested 
+sindes ; nutiden knyttes derved ligesom til fortidens 
+stolteste minder . “ 
+„ Der kan være noget i , hvad du siger ; jeg vil 
+forøvrigt gøre dig opmærksom på , at næppe en 
+eneste af gadens beboere ved , at Olfert Fischers 
+grav findes oppe ved volden . Københavnerne bekymre 
+sig såre lidt om deres stads tidligere historie . 
+Når der hist og her findes en bombe indmuret 
+i en mur , ved almuen , at den er et minde 
+om Københavns bombardement 1807 , men hvor 
+manges kundskab strækker sig ud over dette århundrede ? “ 
+„ Da 
+beskæftigede man sig ovre i * * meget 
+med byens historie . Almuen vidste god besfed med 
+fortidens fremragende mænd , ja , de beskjæffigede 
+endogså så levende dens fantasi , at der fortaltes , 
+at nogle af dem gik igen . “ 
+„ Alt dette forholder sig rigtigt . Når byen 
+er lille , bliver det let at gøre sig bekendt med dens 
+bygningers historie , medens hovedstadens historie 
+næsten er et helt studium . Livet i provindfen er 
+
+roligt og ensformigt , der bliver tid for almuesmanden 
+til at se tilbage ; livet her er larmende og 
+fuldt af konflikter , og almuesmanden må fæste 
+sine fleste tanker på nuet . Desuden er København 
+med hensyn til historiske bygninger en såre 
+fattig by . Heller ikke træffer man her historiske 
+slægter , handelshuse , som i flere århundreder 
+ere gåde i arv fra fader til søn . Derimod 
+træffer du en vidunderlig dejlig natur og elskværdige 
+mennesker . “ 
+„ For os , som leve i nutiden , er det i alle tilfælde 
+det vigtigste , og så er der tteatrene . . . “ 
+„ I det kongelige tteater har jeg tilbragt nogle 
+af mine herligste timer , “ sagde lægen med varme , 
+„ mangen gang har jeg i de sidste tyve år måttet 
+lukke øjet for det skønne og kun set på det 
+nyttige . Prosaen havde trykket sit blytunge segl 
+på den gyldne æske , hvori ungdomstidens tilbøjeligheder 
+lå indesluttede , nu er seglet brudt , og 
+nu er jeg tilmed så lykkelig at have en datter , 
+der kan deltage i og forstå min glæde over det 
+skønne i vor kunst og literatur . “ 
+„ Du har aldrig været sparsommelig , når det 
+gjaldt om at købe en god bog til mig ; men jeg 
+har ofte bebrejdet dig , at du næsten aldrig selv 
+læste bogen . “ 
+„ Det var , fordi jeg frygtede for , at mine tanker 
+skulle blive for meget vendte bort fra mit kald som 
+læge . “ 
+
+„ Og vil du aldeles opgive at søge praksis her 
+i byen ? “ 
+„ Jeg vil opgive at søge praksis , men hvis 
+patienter skulle komme af sig selv , vil jeg ikke lukke 
+døren for dem . Forøvrigt er der mange værker , 
+som høre til den nyeste lægevidenskab , jeg ikke har 
+havt tid til at studere ; nu vil det være interessant 
+at sammenligne disse værkers resultater med dem , 
+hvortil jeg selv er kommen i en udbredt praksis . “ 
+Fru vorre trådte i dette øjeblik ind og afbrød 
+samtalen mellem fader og datter . Hun fortalte , 
+at hun nærmest var kommen for at indbyde sin 
+Broder og hans datter til middag samme dag og 
+derefter var det højst nødvendigt , at hun satte såvel 
+Julie som Maren ind i , hvorledes en københavnsk 
+husholdning burde føres . Brandt takkede såvel 
+for indbydelsen som for søsterens nyttige vink og 
+gav sig i færd med at udpakke sine kasser , thi samtalen 
+om husholdningen interesserede ham ikke . 
+Efterat fruen i hen ved en time havde holdt et foredrag 
+for husets kvindelige del og skarpt eksamineret 
+Marie , om hun havde forstået alt , kom hun 
+ind til sin Broder og sagde : 
+„ Jeg vil spørge dig , om du ønsker , at jeg skal 
+invitere et par gode venner til middag . “ 
+„ Du gør mig en tjeneste ved ikke at gøre 
+det , “ svarede lægen , „ jeg holder ikke af store selskaber . “ 
+„ Men 
+det bliver ikke stort selskab . “ 
+
+„ Alligevel , lad være med at indbyde nogen , 
+lad os være on kæmills . “ 
+„ Nu ja , siden du ønsker det . — men hvorfor 
+har du taget det gamle skrammel fra køkkenet “ 
+— hun pegede på det bornholmske stueuhr — 
+„ og sat det herind ? “ 
+„ Fordi jeg er bleven vant til dets ensformige 
+tiktak , når jeg skal falde isøvn . “ 
+„ Det vansirer stuen . — dog , det må du 
+om . — så ses vi til middag ; vi spise klokken fire . “ 
+Hun gik , og lægen vedblev at udpakke og ordne 
+fine sager . Da klokken var bleven tolv , spurgte 
+han Marie , om hun havde lyst til at gå den påtænkte 
+spadseretour , og hun sagde med glæde ja . 
+„ Jeg vil ikke , “ sagde faderen , da de gik ud 
+af porten , „ føre dig til byens stærkt befærdede 
+gader , der kunne dine kousiner bedst være dine 
+førere , men vi ville begive os ud til mit yndlingssted , 
+hvor jeg så ofte i gamle dage har tilbragt 
+glade timer , du sial se Langelinie og sundet . 
+En del af byen vil du dog komme igennem , den 
+lange store Kongensgade . “ 
+Det var Brandt en glæde at svare på alle de 
+spørgsmål , hans datter gjorde ham . Men jo 
+længere han kom ned i store Kongensgade , desto 
+mere begyndte han selv at se sig nysgerrig om . 
+„ Her er jo blevet aldeles forandret , siden jeg 
+var her sidst , “ sagde han . „ De gamle nybodershuse 
+ere borte , og et stort smukt kvarter har rejst 
+
+sig i deres sted . Lader os engang gå lidt omkring 
+i de nye gader . 
+Det gjorde man , og lægen udtømte sig i roes 
+over alt , hvad han så . Endelig løsrev han sig 
+og kom ud på Langelinie , hvor han også sandt 
+meget forandret . 
+„ Men det blanke , friske sund vedbliver dog at 
+væræ det samme , “ sagde han , „ og se , derovre ligger 
+Sverigs kyst . Her vil jeg dagligt spadsere ud og 
+trække frisf søluft . De fleste københavnere gå 
+til Frederiksberg , jeg har altid fundet Frederiksberg 
+kedelig og spidsborgerlig ; dens natur er — så 
+forekommer det i det mindste mig — ikke ægte dansf , 
+den er så stiv , så kunstig , her derimod rulle de 
+friste bølger , og her bringer det forbiseilende skib 
+os en hilsen fra fjerne lande . “ 
+Pludselig drønede et skud fra Sextus og flere 
+påfulgle ; Marie for angst sammen og så på 
+sin fader , der sagde : 
+„ Bryd dig ikke derom , det er salut for et 
+krigsskib . Hør , nu besvarer det saluten . Skibet 
+fører dansf flag , det er en af vore fregatter , der 
+kommer hjem fra en rejse . — er det ikke et stoltere 
+skuespil end Frederiksbergs forlystelsessteder kunne 
+byde os ? — du kender dem ikke ; men det siger jeg 
+dig , at befolkningens sind løftes og styrkes langt 
+bedre herude end i en spidsborgerlig natur , fremelsket 
+af en spidsborgerlig tid . “ 
+Hun svarede ikke på dette , og tavse vandrede 
+de videre . Det nye interesserede Marie , men hun 
+
+havde dog foretrukket en tur gennem byen med 
+dens strålende boutiker og dens menneskemængde . 
+På hjemvejen kastede hun længselsfulde blikke over 
+kongens Nytorv hen mod den gamle stad , som 
+hun forestillede sig langt interessantere end den nye 
+med dens snorlige gader . I Gothersgade var der 
+dog livligt nok , og efter hjemkomsten satte hun sig 
+i vinduet og betragtede den forbispadserende mængde , 
+til det var tid at gå til onkel vorre . 
+Tidligt havde Marie mistet sin moder , og en 
+ældre dame , en søster til en jysk landsbypræst , 
+havde bestyret lægens hus . Denne dame havde 
+været noget for eftergivende mod den lille Marie , 
+som fik alle et forkælet barns vaner og nykker , 
+heldigvis kom hun i et fortrinligt institut , hvis 
+bestyrerinde forstod at opdage og rette sine elevers 
+fejl , og omgangen med jevnaldrende afsled Maries 
+fkarpe kanter . Efterhånden , som hun voksede til , 
+kom hun oftere ud til byens familier og fik en , 
+måske for stor smag for selskaber og baller . 
+Kort efter hendes konfirmation døde husets bestyrerinde , 
+og lægen lod nu sin datter overtage hendes 
+plads . I begyndelsen syntes Marie ikke om dette 
+noget bundne liv , men efterhånden fik hun smag 
+for husets sysler . Efter hendes konfirmation underholdt 
+hendes fader sig ofte og gerne med hende 
+og spurgte hende tilråds i alle vigtige sager . 
+Hun havde altid været hans kæreste tanke , han 
+havde dagligt leget med hende , da hun endnu var 
+et barn , men nu , hun kunne følge og tilegne sig 
+
+hans tankegang , blev hun ham dobbelt kær . Det 
+var en vane hos Brandt , at han næsten altid forlangle , 
+at hun skulle følge ham på hans tankes 
+alvorlige veje , medens han sjælden lod hende give 
+samtalen dens præg , lod den beskjæffige sig med 
+de ting , der mest interessere ungdommen . Han 
+lod gerne sin datter besøge selskaber og baller , 
+men han brød sig ikke om at høre , hvad hun havde 
+oplevet på dem , og dog ville hun så gerne have 
+fortalt sin fader derom . 
+Marie havde hørt så megen tale om hovedstadslivet , 
+hun havde endog et par gange dristet 
+sig til at anmode om at måtte besøge sin tante 
+vorre , men Brandt havde afslået det kort og bestemt . 
+Han havde set , hvor meget disse asflag havde 
+smertet hende , og derfor modnedes den beslutning 
+hos ham at opgive sin praksis og bosætte sig i København . 
+I stilhed blev alt forberedt , og en tag 
+overraskede han sin datter med , at de til næste 
+flyttedag ville forlade Jylland for bestandigt og 
+tage til hovedstaden . Marie klappede af glæde i 
+hænderne ; et suk , som havde sneget sig fra lægens 
+bryst , da han fortalte nyheden , afløstes hurtigt af 
+et smil . Imidlertid kunne han ikke afholde sig 
+fra at sige : 
+„ Du må ikke føle meget for dine venner her , 
+siden du stilles så glad fra dem . “ 
+Nu blev Marie alvorlig , hun sagde : 
+„ Jeg bærer mig tosset ad ; thi jeg holder meget 
+
+af mine venner her , og jeg stilles nødigt fra dem . 
+Fader , lader os blive her . “ 
+„ Nej , nej , nu er det for silde . Desuden . . . 
+Jeg vil tilstå , siden jeg har begyndt at gøre mig 
+fortrolig med den tanke at tage til København , 
+har jeg selv fået længsel efter at komme derover . “ 
+» Hvorfor kunne vi ikke tage derover i et kort 
+besøg ? “ 
+„ Fordi , er jeg først derovre , ville så mange 
+minder vågne , at de ville blive til en tryllekreds , 
+hvoraf jeg ikke får styrke til at drage mig ud eller , 
+selv om vi vendte tilbage hertil , ville jeg bestandigt 
+nære ønsket om af gjensee min fødeby , et ønske , 
+der i længden ville blive til en pine , eftersom jeg 
+er i stand til af virkeliggøre det . “ 
+Og således blev familiens overflyttelse til 
+hovedstaden da bestemt . 
+Ved middagsbordet hos grosserer vorre herskede 
+en munter og behagelig stemning . Samtalen førtes 
+i begyndelsen mest af de ældre , de yngre deeltoge 
+vel af og til i den , men da den drejede sig om 
+gamle erindringer , der ingen interesse havde for 
+dem , bragte de mellem sig selv andre genstande 
+på bane . Fredman ville gerne give sin kærestes 
+kousine prøver på sin dygtighed i af føre en 
+konversation ; Thora mærkede hans hensigt og drillede 
+ham ved bestandigt af modsige ham . De unges 
+latter standsede , da grossereren tog sit glas , udbragte 
+en skål for Marie og endte med spøgende 
+
+af hentyde til muligheden af , af hun om ikke lang 
+tid „ ville blive godt forsørget . “ 
+„ Maries skål drikker jeg gerne med , “ svarede 
+faderen , „ men hun er endnu for ung til af blive 
+godt forsørget . “ 
+„ Når en ung pige bliver gammel , får hun 
+ingen af vælge imellem , “ sagde grossereren . 
+Tanken om Maries forlovelse var lægen pinlig . 
+Drog hun bort fra hans hus , da stod han alene , 
+der var ingen til af opmuntre ham , og til hvem 
+han kunne have fuld fortrolighed . Fra hun var 
+lille , havde han elsket hende med en faders ømmeste 
+og reneste kærlighed ; undertiden var den mulighed 
+vel falden ham ind , af den tid kunne komme , da en 
+ung mand ville anholde om hendes hånd , men 
+han havde bortjaget sådanne tanker , der forbittrede 
+hans sind . Nu udtalte grossereren den frygtede 
+mulighed som noget , der var ønskeligt , og 
+Marie sad og hørte derpå , og undseelig stødte hun 
+sit glas mod sin onkels . Lægen besluttede af gøre 
+gode miner til slet spil ; thi han indså , af ingen 
+ville kunne forstå hans følelser eller af man , 
+hvis de forstodes , ville kalde ham for en egoist . 
+Man rejste sig fra bordet og tilbragte den 
+øvrige del af dagen i munter samtale . Marie 
+og hendes konstner fandt gensidig stor behag i hinanden , 
+og det blev aftalt , af Thora den følgende 
+dag skulle vise Marie om i byen . Anna ville 
+gerne have været med , men hun havde just lovet 
+af gå på visitter med sin forlovede . 
+
+„ På torsdag er Fredman og jeg budne til 
+selskab , “ sagde Anna , „ det er just vor tteateraften , 
+vi have nemlig abonneret i det kongelige , — jeg 
+overlader dig min plads . “ 
+„ Tak , “ svarede Marie glad , „ jeg antager ikke , 
+at fader har noget herimod . “ 
+Det havde naturligvis lægen ikke . Han forhørte 
+sig om , hvilket stykke der gik , og da det var „ Eventyr 
+på fodrejsen “ , besluttede han selv at gå i 
+tteatret . 
+„ Jeg har set stykket med Wiehe og Fru Heiberg 
+i et par af elskerrollerne , “ sagde han , „ jeg 
+har set det , da det var nyt , nu vil jeg se , hvorledes 
+det tager sig ud som gammelt . “ 
+„ Sådanne stykker blive aldrig gamle , “ sagde 
+Fredman . 
+„ Det har de ret i ; de er evigunge , og de 
+kunne give os ungdom på ny . “ 
+Dengang lægen og hans datter om aftnen 
+vandrede til deres hjem , spurgte han : 
+„ Nu , hvorledes synes du om København ? 
+Fortryder du , at vi er tagne herover ? “ 
+„ Nej , “ svarede Marie , „ vel kender jeg ikke 
+meget til byen , men introduktionen er lovende . “ 
+„ Hm , hm , “ rømmede lægen sig , „ lad dig endelig 
+ikke smitte af en farlig sygdom , der grasserer 
+her i byen . “ 
+„ Hvilken sygdom ? ' 
+„ Fornøjelsessygen . ' 
+Marie lo og mente , at det havde ingen fare . 
+
+den næste dags formiddag kom Thora efter 
+aftale og hentede sin kousine til en vandring på 
+Østergade , på samme tid gik lægen ud , hans mål 
+var universitetsbibliotteket . 
+Med et forventningsfuldt sind vandrede Marie 
+ved sin faders arm torsdag aften til det kongelige 
+tteater . Over kongens Nytorv lå en råkold 
+efterårståge , hvorigjennen de mange gaslamper 
+udenfor tteatret kastede deres vinkende lys 
+ud i hverdagslivets mørke . Brandt fulgte sin datter 
+op til logen og forlod hende da for at opsøge 
+sin plads i parkettet . 
+Før teppet gik op , så han sig nysgerrig 
+om ; thi tilskuerpladsen var jo bleven forandret , siden 
+han sidst havde gæstet den . Medens hans øjne 
+således vandrede rundt på dekorationen , faldt det 
+også på Marie , der sad imellem en mængde andre 
+damer . Nu først opdagede faderen , hvor smuk hun 
+var . Hans hjerte svulmede af stolthed , han kunne 
+ikke løsrive sine øjne fra hende , og først kapellets 
+toner gave hans tanker en anden retning . 
+Første akt var forbi , Brandt så op til sin 
+datter , og hendes ansigt strålede af glæde . Han 
+lod sit øje flygtigt løbe over damerækken i de 
+øvrige loger . — pludselig så han som fortryllet 
+på en omtrent fyrretyveårig dame . Hans ben 
+rystede under ham , han måtte sætte sig . Hun 
+havde ikke bemærket ham , men vedblev at tale muntert 
+med det selskab , hvori hun var . Teppet gik 
+op for anden akt , men Brandt havde tabt al interesse 
+
+for stykket , han vedblev at se op til logen , 
+hvori damen sad . 
+„ Hvis hun nu fik øje på mig ? “ mumlede han . 
+„ Nej , nej , hun må ikke se mig . “ 
+Han rejste sig og forlod tteatret . Med sorg 
+i sine miner og med hurtige skridt ilede han afsted , 
+han vidste ikke selv hvorhen . 
+„ Jeg har gjenseet hende , “ mumlede han , „ jeg 
+mistede min ro ; men hvor kunne jeg også bevare 
+den ? Hun har sorspildt min lykke . Mon hun 
+havde bevaret sin ro , dersom hun havde set mig ? 
+— måske . — jeg elskede hende , jeg elsker hende 
+endnu , men hun har aldrig elsiet mig . — men er 
+jeg ikke en dåre , at jeg ikke for længst har revet 
+denne kærlighed ud af mit hjerte ? — jo , jeg er 
+en dåre , især når jeg har Marie . “ 
+Han erindrede nu , af hun var i tteatret , og 
+af han måtte hente hende , når stykket var forbi . 
+Lægen så sig om , for af få af vide , hvor han var , 
+men han kunne ikke orientere sig , det forekom ham , af 
+han var i en fremmed by . Klokken var imidlertid 
+bleven mange , og han måtte siynde sig for ikke af 
+komme forsilde . Han spurgte en forbigående , hvor 
+han var . 
+„ På Gammelholm , i Tordenskjoldsgade , “ lød 
+svaret . 
+„ Og vejen til kongens Nytorv ? “ 
+„ Blot lige ud , og de er straks derved . “ 
+Brandt skyndte sig afsted , og det lykkedes ham 
+af nå tteatret , inden forestillingen var forbi . 
+
+den dame , som havde bragt hans sind i så stort 
+oprør , sad på den modsatte side af , hvor Marie 
+havde plads , alligevel så han sig sky og ængstelig 
+om , da han gik op for af hente sin datter . Hun 
+kom ud , strålende af glæde over , hvad hun havde 
+set , og i travlheden med af søge efter sit tøj , 
+lagde hun ikke mærke til faderens tungsindige mine . 
+Han så sig atter ængstlig om , da han forlod 
+tteatret med Marie , men heldigvis mødte han ikke 
+hende , der havde sat hans sind i et så stærkt oprør . 
+På hjemvejen anstrengte lægen sig for at 
+synes rolig , og det lykkedes ham at skjule sit sinds 
+oprør for Marie , som udtalte sig med henrykkelse 
+om skuespillet , hun havde set . Hendes fader 
+lovede , at hun oftere skulle komme i tteatret , han 
+ville se at skaffe hende en plads i en loge . 
+„ Helst torsdag aften , “ sagde Marie , „ thi så 
+have mine kousiner abonneret . “ 
+„ Jeg skal se , hvad jeg kan gøre , “ svarede 
+lægen , men han lovede sig selv , at det ikke skulle 
+blive torsdag aften ; thi den dame , der havde sat 
+hans sind i så stort oprør , havde sandsynligvis 
+abonneret om torsdagen . 
+Da lægen var bleven ene på sit værelse , 
+henfaldt han i dybe , smertelige grublerier . 
+„ Hvorfor tænke på , hvorledes alt kunne have 
+været ? “ sagde han til sidst . „ Hvorfor forbittre mit 
+sind over en lykke , som er tabt ? — var jeg ikke 
+lykkelig , før jeg gjensåe hende i aften ? — jeg 
+havde fred i mit sind og glæde over Marie . 
+
+denne fred må kunne tilbagevindes . Havde jeg 
+vidst , at jeg ikke var stærkere , ville jeg aldrig være 
+vendt tilbage til København . Men jeg må gøre 
+mig stærk ; jeg kan jo atter møde hende , og hvis 
+hun seer mig , må jeg ikke give hende anledning 
+til triumf . Jeg må også være stærk for Maries 
+skyld , skulle hun opdage noget , ville . . . ja , jeg 
+vover ikke at forestille mig , hvad der da ville ske . 
+— dette stille liv , jeg fører , og som før var mig 
+så kært , er mig i aften forhadt , jeg må ud mellem 
+mennesker , jeg må beskæftige mig med dagens 
+begivenheder , det vil måske hjælpe mig til at 
+genfinde min ligevægt ; bøger formå det ikke . “ 
+Brandt kastede sig på sit leje , men det varede 
+længe , inden han faldt isøvn . 
+Næste dag gjorde Marie bekymret den bemærkning , 
+at hendes fader så dårlig ud . Han indrømmede 
+det og mente , at det var , fordi han havde 
+forlidt motion . Derfor ville han nu forandre sin 
+levevis , han ville hver formiddag gå en længere 
+tour og derefter spise sin frokost på et konditori . 
+Marie fandt dette rigtigt , og lægen tog straks sin 
+hat for at bringe sit forsæt til udførelse . På 
+spadseretouren vedblev hans tungsindighed at følge 
+ham , og kun dårlig oplagt til at nyde noget trådte 
+han ind på et af vore større konditorier og forlangte 
+en kop kaffe . 
+Ved at se gæsterne ivrigt læsende i aviserne , 
+kom han i tanker om , at han endnu ikke holdt 
+nogen Avis i sit hjem ; han besluttede endnu samme 
+
+dag at tale med sin datter om , hvilken Avis der 
+skulle abonneres på . Han tog et blad i hånden 
+for at se , hvad der var passeret i verden , siden 
+han forlod Jylland . Næppe havde han begyndt at 
+læse , før en noget korpulent herre kom hen til ham 
+og spurgte : 
+„ Er det ikke doktor Brandt ? “ 
+„ Jo . Og de . . . Hvem er de ? “ 
+„ Kender du mig ikke , Brandt ? Jeg er din 
+gamle ven August vibe . “ 
+„ Rigtigt , “ sagde Brandt , glad over at have 
+truffet en gammel bekendt , , nu kender jeg dig igen . “ 
+„ Det er vel sådan en snes år siden , at vi 
+have set hinanden , “ sagde vibe , „ er du i besøg 
+herovre ? “ 
+„ Jeg har opgivet min praksis og har bosat 
+mig her i byen . “ 
+„ Rigtigt . Det kan jeg lide . — hør , er du gift ? “ 
+„ Jeg er enkemand , “ svarede Brandt , „ og har en 
+voksen datter . “ 
+„ Så bestyrer hun vel dit hus . — jeg er 
+ungkarl endnu , men jeg har egen husholdning ; 
+vil man have anseelse i handelsverdenen , må man 
+engang imellem gøre et middagsselskab . “ 
+„ Men hvorfor gifter du dig ikke ? “ 
+„ Fordi jeg befinder mig bedst i ungkarlestanden . 
+Mine tilbøjeligheder have ikke forandret sig 
+med årene , jeg . . . “ 
+„ Ja , jeg husker , at du altid har holdt af 
+eventyr , “ sagde lægen med et smil , „ hvad mig 
+
+angår , have mine tilbøjeligheder taget en ganske 
+anden retning end tidligere , jeg går sjælden ud , 
+jeg beskæftiget : mig mest med mine bøger og med 
+at tænke over det læste . “ 
+„ Å , man skal heller ikke slå sig aldeles fra 
+verden . “ 
+„ Det vil jeg heller ikke . “ 
+„ Nuvel , kom hjem til mig en aften og spil en 
+lille l ' hombre . “ 
+„ Med fornøjelse . “ 
+» Jeg skal tage mig den frihed selv at komme 
+og overbringe dig indbydelsen så kan du med 
+det samme præsentere mig for din datter . “ 
+„ Det skal jeg meget gerne . “ 
+Grosserer vibe tog en dobbeltlorgnet op af 
+lommen og så på en dame , der gik forbi , idet 
+han sagde : 
+„ Kender du hende ? Det er en af vore mest 
+feterede skønheder . — det er sandt , du har jo 
+været så lang tid borte fra København , at du 
+næsten er at betragte som en fremmed . Kan du 
+huske , når vi to for en snes år siden gik ned 
+ad Østergade , da vidste vi , hvad alle de smukke 
+damer hed , vi mødte . De er nu alle ærværdige 
+mødre og fromme tanter , det er nu deres døtre , 
+som tiltrække sig opmærksomheden . — Brandt , meer 
+end engang ønsker jeg , at jeg var tyve år yngre . “ 
+„ Du ville da måske forlove dig ? “ 
+„ På ingen måde , men ungdommen gør 
+altid størst lykke hos damerne . “ 
+
+„ Og ungdommen er berettiget til at sværme 
+for damerne . “ 
+„ Du mener , at jeg skulle være uberettiget dertil ? “ 
+. Det vil jeg just ikke sige , du er endnu ikke for 
+gammel til at gifte dig . “ 
+„ Jeg har jo sagt dig , at jeg holder af ungkarlelivet . 
+— men hvorfor gifter du dig ikke på ny ? “ 
+Denne tanke var aldrig før falden lægen ind . 
+Spørgsmålet bragte ham til at studse , og han 
+udbrød : 
+„ Min datter ville ikke holde af en stedmoder . “ 
+„ Å , når hun er voksen , ville en stedmoder 
+være hende et behageligt selskab . “ 
+„ Nej , nej , “ sagde lægen med fasthed , „ jeg 
+gifter mig aldrig mere . “ 
+„ Hm , måske en ulykkelig kærlighed , “ ytrede 
+vibe ironisf . „ Men jeg må nok til mine forretninger , 
+går du med ned ad gaden ? “ 
+Brandt og vibe spadserede langsomt ned ad 
+Østergade , den første havde ikke været i den gade , 
+siden han var kommen til byen . Vibe var uudtømmelig 
+i at give forklaringer over alt , og de interesserede 
+lægen , han glemte sine sorger og levede 
+med i nuet . Først på Gammeltorv sfiltes de to 
+gamle bekendte . 
+Ved middagsbordet var Brandt den dag ualmindelig 
+oprømt , og Marie glædede sig herover . Han 
+fortalte hende om mødet med vibe og om spadseretouren 
+gennem byen . 
+
+„ Det er morsomt at gå gennem Østergade , “ 
+Sagde Marie . 
+„ Men en ung pige bør ikke dagligt gå gennem 
+gaden ; thi da bliver hun for bekendt ; onde 
+tunger ville da fortælle , af det er for af søge sig 
+en frier , af hun går på Øsfergade . “ 
+„ O fy ! “ 
+„ Således er det dog . Jeg ved det fra tidligere 
+dage . “ 
+„ Men Thora fortæller , af de største kræmmere 
+boe på Øsfergade , derfor er hun nødt til ofte af 
+komme i gaden . “ 
+„ En ung dame gør bedst i af gå i boutiker 
+med sin moder . “ 
+„ Men når hun nu som jeg ingen moder har ? “ 
+Denne yttring af Marie gjorde lægen noget 
+forstemt . Måltidet var netop forbi , han rejste sig 
+og gik ind på sit værelse . Kort efter kom Thora 
+og bad Marie gå med i et par boutiker på 
+Øsfergade . Til hendes store forundring nægtede 
+Marie det og fortalte hende grunden til sin vægring . 
+Thora gik straks ind til sin onkel for af protestere 
+mod hans gammeldags opfattelse af , hvad 
+der sømmede sig for en ung pige . 
+„ Marie må aldeles have misforstået mig , “ 
+Sagde lægen , » jeg mener blot , af en ung pige ikke 
+hver dag bør være gæst på Øsfergade . “ 
+„ Og du tror virkelig , af jeg spilder min tid 
+med af gå på Øsfergade , når det ikke er nødvendigt ? “ 
+Spurgte Thora fortrydelig . 
+
+„ Det være langt fra mig , “ svarede lægen , „ jeg 
+har slet ikke talt om dig , men kun ved middagsbordet 
+gjort nogle almindelige bemærkninger . “ 
+Thora blev igen mild , og kort efter gik hun 
+med Marie . På kongens Nytorv mødte de en 
+ung herre , som hilste . 
+„ Det var en af Fredmans venner , “ sagde Thora , 
+„ han kommer undertiden hjem til os . Det er en 
+juridisk kandidat Hansen . Mærkværdigt , at jeg 
+netop skulle møde ham sammen med dig . “ 
+„ Hvorfor det ? “ 
+„ Fordi han i går spurgte mig , om hvem den 
+dame var , han sidst havde mødt mig med på Østergade . 
+Han mente dig . “ 
+„ Ere alle herrer så nysgerrige i København ? “ 
+„ Det skal jeg ikke kunne sige . Måske spurgte 
+han ikke alene af nysgerrighed , men også af interesse . “ 
+„ Af 
+interesse ? “ 
+„ Jeg vil ikke omtale hans smigrende yttringer 
+om dig for ikke at gøre dig forfængelig , “ sagde 
+Thora leende . 
+Marie rødmede . Det var første gang , at 
+nogen fortalte hende , at en ung herre havde brugt 
+smigrende yttringer om hendes person . Hun blev 
+noget undseelig ved at tænke på , af hun hvert øjeblik 
+var udsat for enhver forbigående herres kritik , 
+og hun var glad , dengang kousinen havde gjort 
+sine indkøb , og de forlod Østergade . Ved et 
+tilfælde mødte de atter kandidat Hansen , og Marie 
+
+kunne mærke , af hun rødmede af forlegenhed . Et 
+flygtigt blik , som hun ikke kunne afholde sig fra af 
+kaste på ham , havde overbevist hende om , af han 
+var smuk . 
+„ Der mødte vi ham igen , “ sagde Thora . „ Hvor 
+han hilste ærbødigt ; han skal være af god familie , 
+og hans onkel umådelig rig . Fredman og Anna 
+komme til onklens store baller . “ 
+„ Hvad er onklen ? “ 
+„ Han er grosserer . “ 
+Kousinerne vare nu ved Maries hjem og skiltes . 
+Efter sin hjemkomst vedblev Marie i tankerne 
+af dvæle ved kandidat Hansen , det er jo behageligt 
+af være blevet omtalt med smigrende yttringer ; 
+Marie var så uskyldig og så ukendt med 
+verden og sig selv , af hun ikke så det urigtige i 
+af lægge vægt på en henkastet yttring og ikke vidste , 
+af selv om hun havde været mindre indtagende , 
+ville kandidat Hansen alligevel af høflighed have 
+omtalt hende med roes overfor Thora . 
+Da det begyndte af mørknes , kom faderen ind 
+og sagde , at han havde lyst til at tilbringe aftnen 
+hos vorre . Han og Marie begave sig derfor kort 
+efter på vejen til grossererens hus . 
+„ Vi må en aften have hele min søsters familie 
+hjem til os , “ sagde lægen , „ vi må gøre et 
+lille aftenselflab . “ 
+„ Dæt kan ske , når det skal være , ″ svarede 
+Marie . 
+
+„ Du har set hos din tante , hvorledes en københavnsk 
+opdækning skal være ? “ 
+„ Den er langtfra så vanskelig som en jysk . “ 
+„ Dæt har du allerede opdaget ? “ lo lægen , 
+„ Du er et lille huusholdningstalent . Hvis salig 
+jomfru Sanne , som i din barndom bestyrede mit 
+hus , havde levet endnu og var fulgt os herover , 
+ville det påtænkte aftenselflab have sorvoldt hende 
+hundrede bekymringer . Hver gang , jeg gjorde et 
+lille herreselskab , bagede og brasede hun fjorten 
+dage i forvejen . “ 
+I dette øjeblik blev de standsede af et „ Godaften , 
+hr . Doktor . “ En mand fra den jyske by , 
+de havde forladt , stod for dem . En kort samtale 
+udspandt sig nu om , hvad der var flet siden Brandts 
+bortrejse , og jyden forsikrede , at alle længtes 
+meget efter ham . 
+„ Dæt er mig kært at blive mindet med venlighed , “ 
+Sagde Brandt , „ jeg har tilbragt lykkelige 
+år ovre i Jylland . “ 
+„ Men hvorfor forlod de os da ? “ 
+„ Måske har jeg handlet urigtigt heri . Oprigtigt 
+talt , længes jeg efter min gamle praksis . “ 
+, så seer man dem måske igen ovre hos os ? “ 
+„ Det vil jeg ikke love , “ svarede lægen , „ men 
+det kunne måske være muligt . “ 
+Da jyden var gået , spurgte Marie forundret 
+sin fader , om han virkelig igen tænkte på at tage 
+over til Jylland . 
+„ Jeg tænker derpå , “ svarede lægen , „ jeg har 
+
+endnu i denne eftermiddag tænkt derpå ; dengang 
+jeg flyttede herover , så jeg byen i min ungdoms 
+rosenfljær , nu derimod synes jeg at stå så alene 
+i min fødeby , de fleste af mine gamle venner er 
+spredte ad over hele landet . “ Han kunne ikke sige 
+sin datter den egenlige årsag , at han frygtede for 
+et nyt møde med den dame , han havde set i tteatret . 
+„ Vi burde aldrig være tagne fra Jylland , “ 
+Sagde Marie . 
+, deri har du ret . — nu , jeg finder mig 
+måske i forholdene , når jeg lærer dem nøjere 
+at kende . I hvert tilfælde rejse vi ikke før til 
+næste flyttedag . “ 
+Ta Fru vorre hørte , af hendes Broder tænkte 
+på af rejse til Jylland , modsatte hun sig på 
+det bestemteste denne plan og understøttedes heri 
+af sin mand og sine døtre . Hun forstod på det 
+bedste af imødegå broderens argumenter , og til sidst 
+hviskedee hun til ham : 
+„ Har du måske en hemmelig grund ? “ 
+„ På ingen måde , “ skyndte Brandt sig af 
+svare , han forstod meget godt , hvad søsteren mente 
+med sit spørgsmål . 
+I løbet af aftnen blev Brandt underrettet 
+om , af vorre næste uge ville give sit første bal 
+denne vinter . Lægen samtykkede gerne i , af Marie 
+deltog i ballet , derimod ytrede han ingen lyst 
+til selv af komme ; det var jo lutter ungdom , som 
+var tilstede . Dette blev imidlertid benægtet ; thi 
+grossereren havde gerne hver balaften sit spillevarti , 
+
+og fruen en del ældre damer til af underholde 
+sig med . Brandt lovede til sidst af komme . 
+Dengang han , efter af være vendt hjem fra sin 
+svogers hus , tænkte over dagens begivenheder , 
+blev det ham klart , af den dybe smerte , han den 
+foregående aften havde følt , var bleven trængt i 
+baggrunden , og af det bedste middel mod fortidens 
+bittre minder ville være andre menneskers selskab . 
+Derfor besøgte han også den følgende dag 
+konditoriet og gik en tur gennem Østergade , hvor 
+han var så heldig at møde et par gamle bekendte . 
+Han læste bladene med interesse , og , ved at gjennemsee 
+rigsdagsreferaterne , traf han på et navn , 
+som erindrede ham om , at en god ven , der var 
+bosat ovre i Jylland , var rigsdagsmand . Næste 
+dag opsøgte Brandt ham , og det blev aftalt , at de 
+oftere skulle ses . Lægen glemte heller ikke sin 
+datter ; han var så heldig efter et avertissement 
+i adresseavisen at få en plads til hende om 
+fredag aften i en af det kongelige tteaters bedste 
+loger . Marie ville rigtignok helst have haft torsdagen , 
+men derved var nu intet at gøre 
+det gik ualmindeligt livligt til på grosserer 
+vorres bal , og Marie var en af de mest feterede 
+damer . Hun var bleven engageret til første Dands 
+af kandidat Hansen , som havde ladet sig forestille 
+af Thora , hans konversation var livlig , og han var 
+en fortrinlig Dandser . Medens første Dands endnu 
+varede ved , kom der et par herrer hen og engagerede 
+Marie til påfølgende dandse ; Hansen skyndte 
+
+sig med at udbede sig endnu en Dands , og de blev 
+enige om , at det skulle være kotillon . Ingen af 
+de herrer , hvormed hun kom til at danse , behagede 
+hende så meget som kandidat Hansen ; der var hos 
+nogle af dem en uheldig jagt efter vittigheder tilstede , 
+medens andre søgte at gøre sig interessante 
+ved at være blaserte . Thora fik lejlighed til at 
+spørge sin kousine : 
+„ Hvorledes morer du dig ? “ 
+Det korte svar herpå var : 
+„ Udmærket . “ 
+Brandt havde såt plads ved et l ' hombrebord ; 
+han fordybede sig således i spillet , at han 
+aldeles glemte ballet . Med velbehag vandt han 
+den ene efter den anden af de andres beter . Netop 
+som alle beterne vare blevne spillede af , og man 
+skulle begynde med nye stambeter , blev man ved 
+spillebordet anmodet om at gøre en pause ; thi 
+der skulle spises tilaften . Brandt rejste sig og gik 
+ind for at se til sin datter , som glad kom ham 
+imøde og fortalte ham , at hun morede sig . Han 
+kastede et blik udover de unge , som vare begyndte 
+at spise , og han fik lyst til efter bordet at opgive 
+l ' hombrespillet for at se på dansen . 
+Hans søster kom hen til ham og anviste ham 
+en plads hos nogle ældre damer . Da de så 
+Brandt , udbrøde de næsten alle i gjenkjendelsesudråb 
+; thi de vare som unge piger og hans søsters 
+veninder komne i hans forældres hus . En mængde 
+gamle , kære erindringer stormede nu ind på lægen , 
+
+og den ene frue efter den anden spurgte : „ Kan 
+de huske ? “ Eller også hed det : „ Det var dengang , 
+vi vare sammen der og der . “ Imellem dengang 
+og nu lå hen ved en snes år , et tidsrum , 
+hvori de tilstedeværende havde været langt fjernede 
+fra hinanden og rimeligvis aldeles havde glemt 
+hinandens tilværelse . En hel ny generation var 
+vokset op og var nu eneherre derinde i balsalen . 
+Fru vorre var den eneste , som kunne knytte tråden 
+mellem før og nu , når samtalen på grund 
+af ubekjendtskab til de nuværende forhold truede 
+med at gå istå for lægen . Hun skyndte sig da 
+med at sige : 
+„ Ja , du har måske glemt , at Amalie Felsens 
+mand er dampmøller . Deres datter Kathinka er 
+den unge pige i hvidt , som sidder nærmest Thora . 
+Hendes ældre søster Laura har ikke kunnet komme 
+iaften , fordi hendes kæreste er bleven syg , hun 
+syntes da ikke , det var passende at gå på bal . “ 
+Eller også sagde fruen : 
+„ Min Broder blev tidligt enkemand ; hans 
+datter fik en opdragelse så god som den kan gives 
+i en provindsby . “ 
+„ Deres datter er nærved i aften at være ballets 
+dronning , - sagde en Fru Karlsen . 
+» Ja , hun er næsten aldrig af gulvet , “ bekræftede 
+Fru Felsen . 
+„ Hvor smigrende det end må være for en 
+fader at høre sligt , “ sagde Brandt , „ må jeg dog 
+tilstå , at jeg helst så , at min datter gjorde 
+
+mindre lykke , fordi hun ellers kan få en trang 
+til at behage , der let vil kunne udarte til koketteri . “ 
+Heri 
+gave de ældre damer lægen ret , og da 
+de i det hele taget skænkede hans ord opmærksomhed , 
+følte han sig snart ligeså vel til mode som 
+sin datter . Grossereren lod skænke flot rundt med 
+champagne , munterheden tiltog , og kandidat Hansen 
+udbragte en særdeles smuk skål for grosserer vorre 
+og frue . I den anledning forhørte lægen sig om , 
+hvem kandidat Hansen var , men fik intet andet 
+svar , end at han var af god familie , havde taget 
+en glimrende eksamen og vistnok havde en smuk 
+fremtid ivente . 
+Dengang dansen begyndte på ny , udeblev 
+lægen fra l ' hombrebordet og satte sig hen i en 
+krog af balsalen for at se til . Musiken , de flagrende 
+kjoler , den dæmpede latter , de strålende 
+blikke , de blussende kinder , de lykkelige smil , 
+alt dette rev ham med sig , blodet strømmede raskere 
+i hans årer , end det havde gjort i de sidste tyve 
+år , han kom i den illusion , at han var ung endnu , 
+og da nu Thora skjelmsk kom hen og inklinerede for 
+ham , rejste han sig rafl op og dansede et par 
+gange rundt med hende . 
+„ Bravo , bravo ! “ råbte grossereren , der var 
+vidne hertil . 
+„ Det kan jeg lide , “ sagde hans søster . 
+„ Ja , ja , “ sagde lægen og pustede lidt , „ jeg 
+
+ville forsøge , om jeg ikke var for gammel til at 
+dandse . “ 
+„ De er jo endnu en ung mand , “ sagde Fru 
+Felsen spøgende . 
+„ Må da den unge mand byde den unge kone 
+op til en Dands ? “ spurgte lægen ligeledes spøgende . 
+Fru Felsen havde heller ikke dandset i mange 
+år , erindringen om hendes ungdomstid , da hun 
+ofte havde dandset med Brandt , var ved denne 
+aftens samtale bleven livligere end sædvanlig , hun 
+tog mod hans tilbud , og nu var det ikke alene 
+Maries tur til at undre sig , men også Kathinkas , 
+som halvt forskrækket så sin moder blive 
+svunget rundt af lægen . 
+Man var netop midt i kotillon . Det gode 
+indtryk , som kandidat Hansen havde gjort på 
+Marie , forhøjedes ved , at han udbrød i begejstrede 
+lovtaler over hendes faders livlighed , og han bad 
+grosserer vorre forestille ham for Brandt , hvilket 
+den første gjorde med fornøjelse . På grund af 
+sin egen deellagelse i dansen , lagde lægen ikke 
+mærke til det indtryk , som Hansen øjensynlig havde 
+gjort på Marie , hvis ansigt strålede ganske anderledes 
+lykkeligt , når hun dansede med ham end 
+med en anden kavalleer . 
+Tiden løb hurtigt , og snart var det tiden til 
+at tage hjem . Grossererens vogn holdt forspændt 
+til Brandt og Marie . 
+„ Hvorledes har du moret dig ? “ spurgte Brandt . 
+
+„ Fortræffeligt , “ svarede Marie . „ Og du , 
+fader ? “ 
+„ Jeg morede mig så godt , “ sagde lægen , „ at 
+jeg betragter denne aften som en dag af mit livs 
+effersommer . “ 
+„ Gid du må få mange sådanne dage , “ 
+Svarede Marie . 
+Længe lå Marie den nat , inden hun kunne 
+sove , og da hun faldt isøvn , så hun kandidat Hansen 
+i sine drømme , og de dansede hen over blomsterklædte 
+Enge og smilende marker , til sidst kom de 
+til en rivende bæk , som standsede deres Dands . Da 
+sagde han : „ Det beroer på din villies energi , 
+om vi skulle over . “ Hendes kærlighed gjorde hende 
+stærk , og de satte over strømmen . — men da hun 
+var kommen over , så hun sig tilbage , og der stod 
+hendes fader og rakte armene efter hende og græd . 
+Hun ville da tilbage igen , men det var hende umuligt . 
+Marie vågnede , angst over denne uhyggelige 
+drøm , snart faldt hun dog isøvn igen , og blidere 
+drømme gæstede hendes leje . 
+Før lægen denne aften lagde sig til hvile , 
+sagde han : 
+„ Jeg begynder at mærke , at jeg er kommen til 
+København . “ 
+Da Marie næste formiddag stod i vinduet og 
+så ned på gaden , hilste en herre , idet han gik 
+forbi . Det var kandidat Hansen . Marie rødmede , 
+idet hun besvarede hans hilsen , og trak sig hurtig 
+ind i stuen . Hendes drøm randt hende ihu . A 
+
+skilles fra sin fader for Hansens skyld , nej , det 
+var hende umuligt , og det ville da heller aldrig 
+kunne ske . Hun lo ad den „ tossede “ Drøm og 
+spurgte sig selv , om Hansen måske hver dag gik 
+forbi hendes vindue . Hun besluttede at lægge 
+mærke dertil , men det måtte han på ingen måde 
+opdage ; hun ville holde sig skjult bag gardinerne . 
+Derefter tænkte hun på sin fader ; hun var så 
+glad over , at han havde moret sig , han opgav 
+måske at flytte over til Jylland ; i dag ville Marie 
+så nødigt bort fra København . 
+Grosserer vide kom efter løfte en tag op til 
+Brandt og inviterede ham hjem om aftenen til en 
+l ' hombre . Brandt tog med glæde mod tilbudet ; 
+grossereren spurgte efter Marie , men hun var for 
+øjeblikket ikke hjemme , hvorfor han måtte vente 
+med at gøre hendes bekendtskab til en anden gang . 
+Dengang grossereren var gået , kom lægen i tanker 
+om , at han havde glemt at spørge om hvem , 
+der skulle deltage i l ' hombrepartiet . „ Å , “ tænkte 
+han , „ det er mig ligegyldigt , jeg kender næppe 
+nogen af dem . “ Om aftnen , da han gik , pålagde 
+han Marie ikke at sidde oppe og vente på ham , 
+ligeledes fik Maren ordre til at gå iseng til rette tid . 
+Vibe boede i et af byens mest befolkede kvarterer , 
+i en af de smågader , der støde til Østergade , 
+og hvor folk kunne se lige ind ad vinduerne 
+til hinanden . Det var en mørk , flyfuld efterårsaften , 
+og lægen fandt , af et sådant vejr ret passede 
+til af spille l ' hombre i . Vibes bolig var 
+
+hyggelig , og en svag ild brændte i den elegante 
+kamin . De elegante lamper vare tændte , og spillebordet 
+flyttet midt ud på gulvet under en gaslysekrone . 
+Ved sin indtrædelse fik Brandt øje på 
+to ham ubekendte herrer , for hvilke vibe præsenterede 
+ham , den ene var en kaptajn fist , den anden 
+en grosserer Hansen kort efter satte man sig til 
+l ' hombrebordet , og under spillet hændtes der intet 
+mærkeligt . Efter et par timers forløb meldte 
+tjeneren , af aftensbordet var dækket , og spilleselstabet 
+rejste sig da og begav sig ind i et sideværelse . 
+Lægen fandt behag i sine to nye bekendtes 
+samtale . Han kom til af yttre , af han i flere år 
+havde været læge i en jysk by , hvis navn han 
+nævnede . Da studsede grosserer Hansen og så 
+meget vist på ham , Brandt lagde dog ikke mærke 
+dertil ; vibe havde anmodet ham om af sige sin mening 
+om en Sherry , og dermed var han beskæftiget . 
+„ Siden du roser vinen , “ sagde vibe , „ vil jeg 
+tillade mig at bede de andre herrer tømme et glas 
+på dit velgående med det ønske , at vi oftere må 
+have den fornøjelse at se dig sammen med os til 
+et spilleparti . “ 
+Vibe og kaptajnen stødte deres glas mod lægens , 
+Hansen satte derimod sit glas hårdt i bordet og 
+sagde : 
+„ Jeg drikker ikke med den herre . “ 
+Alle og ikke mindst lægen så forbavsede på 
+Hansen , og Brandt udbrød : 
+„ Te skylder mig en forklaring . “ 
+
+„ Den skal de få , “ sagde Hansen , „ jeg er 
+Betty Helsinges mand . “ 
+Brandt stirrede med et vildt blik på Hansen ; 
+han måtte støtte sig til bordet for ikke at falde 
+om , endelig fattede han sig og sagde : 
+„ De har ret ; vi to kunne ikke drikke et glas 
+med hinanden . “ 
+Vibe og fist så forbavsede til , endelig sagde 
+den første : 
+„ Dæmp eders hidsighed og sig os , hvorfor 
+i ikke kunne drikke sammen ? “ 
+„ Her er ikke stedet for mig til at fortælle det ; 
+jeg går og overlader min kones og mit rygte i 
+denne gamle synders hænder “ . 
+Hansen rejste sig og skyndte sig bort . Vibe 
+ilede efter ham og ville holde ham tilbage , men forgæves , 
+Hansen forlod huset . 
+„ Vort parti er forstyrret , “ , sagde grossereren , 
+da han kom tilbage , „ hvad gik der dog af Hansen ? 
+Jeg har aldrig tidligere set ham så ophidset som 
+iaften . Hvad har du gjort ham , Brandt ? “ 
+„ Jeg har intet gjort ham , “ svarede Brandt , 
+„ man må have bagtalt mig for ham . Hvilket sælsomt 
+møde . — undskyld mig , jeg befinder mig ikke 
+vel , jeg må gå . “ 
+„ Vil du nu også gå ? “ spurgte vibe . 
+„ Javist . Luften er så trykkende herinde . “ 
+Lægen rejste sig , sagde godnat og skyndte sig 
+bort . Grossereren og kaptajnen blev alene tilbage 
+ved bordet ; begge rystede på hovedet og 
+
+vare enige om , af det hele var en højst gådefuld 
+og mærkelig hændelse . 
+Dengang Brandt var kommen ned på gaden , 
+stod han først stille og så i dybe , smertelige tanker 
+ud for sig i rummet . Den fine støvregn , som 
+faldt , bragte ham dog hurtigere end det måske 
+ellers ville have været tilfældet til af tænke på 
+den ydre verden . Han slog sin paraply op og 
+begav sig afsted . 
+„ Skal jeg ved hvert skridt mindes om hende ? “ 
+Spurgte han sig selv . „ Hver gang hun krydser min 
+vej , forsvinder tiden mellem før og nu , og jeg 
+lider atter de samme kjærlighedskvaler som dengang 
+jeg var ung . Jeg elsker hende endnu , jeg vil 
+vedblive at elske hende til min død . - - den herre , 
+jeg mødte i aften , var hendes mand , havde han ikke 
+været , havde jeg nu været lykkelig . Han kaldte mig 
+en gammel synder . Gud skal være mit vidne , at 
+jeg aldrig har forsyndet mig mod hende . — Havde 
+jeg dengang for mange år siden ikke modløs og 
+kummerfuld givet efter , havde jeg optaget kampen 
+med Hansen og med hende selv , måflee havde jeg 
+til sidst sejret , men jeg lod dem råde som de ville “ — 
+Marie omgikkes dagligt med sine konstner og 
+stundom ledsagede hun Fredman og Anna på deres 
+vandringer langs søerne , til Frederiksberg eller på 
+Langelinie . Det var på en sådan tur , at de en 
+dag mødte kandidat Hansen . Han hilste og gav 
+sig i tale med dem ; heri var intet påfaldende ; 
+thi han var en god ven af Fredman og kendte 
+
+desuden begge damerne . Man drejede fra Østerbro 
+om ad citadelsveien for at nå Langelinie . I 
+begyndelsen underholdt Hansen sig mest med Fredman , 
+men da Marie ved af komme forbi blindeinstitutet 
+søgte en oplysning om dette , og Fredman 
+erklærede sig ude af stand til af give den , henvendte 
+Hansen ordet direkte til hende , og efterhånden 
+kom de to til af gå bagved kjærestefolkene . 
+Marie hørte med interesse på Hansen . Mange 
+mene , af en vågnende kærlighed helst vil tale om 
+ting , der kan give ånden en højere flugt , men 
+enhver ting kan give ånden flugt , når den elskede 
+med interesse hører efter . Med øjet , i minespillet , 
+i talens betoning forstår kærligheden af 
+udtrykke sig , og det der siges , er kun et gennemsigtigt 
+slør , for det der ikke siges . Dengang Marie og 
+Hansen skiltes , grebes de øjeblikkelig af en stærk 
+længsel efter igen af mødes , og denne længsel gav 
+dem den første anelse om , af der var vågnet en 
+følelse , som ingen af dem endnu turde tilslåe var 
+kærlighed , men de havde dog intet andet navn 
+for den . Marie havde opdaget , af Hansen hver 
+dag gik forbi hendes vindue og så op dertil ; , 
+hidtil havde hun skjult sig bag gardinerne , men 
+den følgende dag sad hun ved vinduet og besvarede 
+hans hilsen . 
+Ingen af hendes omgivelser mærkede , hvad 
+der foregik i hendes indre . Hendes fader var netop 
+i disse dage så stærkt beskæftiget med sine egne 
+tanker , at han ikke lagde mærke til sin datters 
+
+gøren og laden . En dag bebrejdede han sig dog , 
+at han i den sidste tid havde viist hende for ringe 
+opmærksomhed , han bad hende derfor gå en tur 
+med sig i byen . Det var hans hensigt at overraske 
+hende med en present . Først da de stod 
+udenfor en juvelers boutik på Østergade , fortalte 
+han Marie om den present , han ville give hende , 
+og at hun måtte vælge det armbånd , hun syntes 
+bedst om . 
+Marie blev glad over dette bevis på faderens 
+godhed , og begge vandrede oprømte efter ind - 
+købet i juvelerens boutik ned ad gaden . Da stod 
+en ældre dame et øjeblik stille foran dem ; hun betragtede 
+først lægen og derefter Marie med et besynderligt 
+blik og gik derpå hurtigt videre . Brandt 
+blev bleg og en skælven kom over ham . 
+Hvad skulle det betyde ? Kendte du hende ? “ 
+Spurgte Marie . 
+„ Ja , “ svarede lægen , „ men spørg mig ikke 
+videre om hende ; og skulle hun ville tale til dig , 
+når hun møder dig på gaden , da svar hende ikke , 
+men skynd dig bort . “ 
+„ Du er så bleg ; denne dame må være ond . “ 
+„ Jeg bad dig ikke tale mere om hende , “ svarede 
+Brandt heftig . 
+Marie tav og allehånde tanker stormede ind 
+på hende . Da lægen var bleven noget roligere , 
+sagde han : 
+„ Jeg skal måske engang fortælle dig denne 
+dames historie , indtil da , bring hende ikke mere 
+
+på tale mellem os , og lov mig heller ikke at tale 
+med dine konstner eller andre om dette møde . “ 
+Marie lovede det . Hele dagen var lægen i 
+en nedtrykt stemning , og viste sig mere end sædvanlig 
+øm mod sin datter . Hun grundede over , 
+hvem den omtalte dame kunne være , og hendes 
+sind fyldtes med bange anelser . Da faderen næste 
+formiddag gik tidligt ud , og hun så , at vejret 
+var godt , besluttede hun , for at forjage de mørke 
+griller , at aflægge sine konstner en visit . 
+Da hun gik gennem Kronprinsessegade , så 
+hun i frastand kandidat Hansen komme sig i møde : 
+hun følte den største lyst til at vende om , men hun 
+vidste ikke , om han allerede havde set hende , og 
+vendte hun om , ville dette da ikke være ham højst 
+påfaldende . Desuden ville han jo blot gå hende 
+forbi og hilse , og Marie samlede hele sin styrke 
+til at gjengjælde hans hilsen med den fornødne 
+ro . Hansen hilsede hende , da han kom hende nær , 
+men han gik ikke videre , han standsede tværtimod og 
+spurgte til hendes befindende . Marie havde ikke 
+ventet dette , hun blev forlegen og rødmede . Han 
+udtalte den formodning , at hun havde til hensigt 
+at besøge sine kousiner , han kom lige fra grosserer 
+vorres huns og kunne fortælle , at fruen og Thora 
+vare gåde ud for at gøre nogle indkøb , og at 
+Anna og hendes forlovede også vare ude på 
+deres sædvanlige formiddagstour . Hansen vidste 
+hvilken vej , de ville gå ; thi touren skulle ende 
+med en visit hos hans tante , der boede på 
+
+Gammelholm ; han foreslog Marie at gå dem 
+imøde ; de ville komme gennem kongens have ; 
+hun kunne i en hast ikke finde på en grund til at 
+afslå hans tilbud og modtog derfor hans ledsagelse . 
+Vi vare midt i november , og træerne strakte 
+deres nøgne grene mod den dybe , mørkeblå efterårshimmel . 
+Over Rosenborgs slanke tårne svævede 
+pragtfulde , snehvide skyer . Blikket vendte sig 
+uvilkårligt fra jorden op mod det høje , det foretrak 
+himlens klarhed for jordens mørke nøgenhed . 
+En kort stund gik Marie og Hansen tavse ves hinandens 
+side , da tog han først ordet , og han talte 
+om hvad det var at leve ; han mente , at mangt et 
+kosteligt minut blev bortødslet , fordi vi ængstligt 
+holdt os tilbage , når vi vare i nærheden af vort 
+mål , men han havde altid grebet rast til , og det 
+ville han også gøre nu . Derfor fortalte han 
+Marie , hvor kær hun var ham , og han spurgte 
+hende , om han kunne gøre sig håb om hendes 
+gjenkærlighed . Hans kærlighedserklæring kom så 
+pludselig , at hendes følelser overvældede hende , 
+hun ville svare , men kunne ikke og brast i gråd . 
+„ Har jeg fornærmet dem ? “ spurgte Hansen 
+bekymret . 
+„ Nej , nej , “ svarede Marie . 
+„ Men de græder . “ 
+„ Lad mig græde ud . Jeg havde ikke ventet , 
+at de — at de — “ 
+„ At jeg elskede dem . Frøken , jeg har elflet 
+
+dem fra den første time , jeg så dem . O sig , om 
+jeg derved har forbrudt mig imod dem ? “ 
+„ Det har de ikke . “ 
+„ Tør jeg da håbe , at te engang vil give 
+mig et gunstigt svar ? “ 
+„ Ja , “ stammede hun . 
+Hansen glemte stedet , hvor han var , og skuttede 
+hende glædestrålende i sine arme . Marie rev 
+sig undseelig løs og sagde : 
+„ Hust på , at jeg aldrig kan blive deres uden 
+min faders samtykke . “ 
+„ Lad os straks gå til ham . “ 
+„ Han er ikke hjemme , og desuden er der i disse 
+dage noget , som trykker hans sind . Tal ikke med 
+fader , før jeg siger : nu er det tid . “ 
+Hansen lovede naturligvis at opfylde Maries 
+ønsfe ; til da måtte de betragte sig som hemmeligt 
+forlovede , og om muligt se at mødes hver dag 
+til en bestemt tid i kongens have . Næppe var 
+denne aftale truffen , før de så Fredman og Anna 
+komme imod sig . De ilede dem i møde , og Hansen 
+sagde til Fredman : 
+„ Jeg ved , at du og din kæreste har til hensigt 
+at besøge min tante , Fru Hansen , jeg traf tilfældigvis 
+frøken Brandt , som var på vejen op til 
+fine kousiner , og den tanke faldt mig ind , at frøknen 
+vist kunne have lyst til at komme på det 
+store bal , som min tante giver om en fjorten dage . 
+Hvad om nu de , frøken vorre , i dag præsenterede 
+deres jyske kousine for min tante ? “ 
+
+„ De synes af interessere dem meget for min 
+jyske kousine , “ sagde Anna leende . Hansen blev 
+noget forlegen , ban følte , af han måske havde 
+givet sig en blottelse ved sin anmodning ; Marie 
+rødmede og slog øjnene til jorden . 
+„ Jeg interesserer mig for , af der kommer så 
+mange smukke damer som muligt til min tantes 
+bal , “ svarede Hansen , „ og har min Iver derfor 
+drevet mig for vidt , gør jeg en undskyldning . “ 
+„ Det behøves ikke , “ sagde Fredman , „ det er 
+jo fortræffeligt , af din tante skal have bal om 
+fjorten dage , og den ide er god , af frøken 
+Brandt i dag følger med os derop . “ 
+Da Fredman fandt ideen god , fandt Anna 
+den naturligvis også . Hansen tog afsted , idet 
+han foregav forretninger , og Marie begav sig med 
+bankende hjerte på vejen til Hansens tante . Hun 
+spurgte Anna ud om denne dame og fik højst kortfatfede 
+oplysninger om hendes person , men desto 
+mere udførlige om hendes baller . De trådte 
+ind i et stort hus på Gammelholm , trappegangen 
+var prydet med kostbare potteplanter , og trappen 
+selv belagt med bløde tæpper . De standsede ved 
+første sal og ringede på ; en tjener lukkede op 
+og gik ind for at melde dem . 
+Han kom straks efter ud og førte de besøgende 
+gennem en stor sal , hvis vægge vare behængte 
+med kostbare malerier , til et større kabinet , hvor 
+en dame sad ved vinduet . Hun rejste sig og gik 
+de indtrædende i møde ; Marie genkendte i hende 
+
+den dame , som hun og hendes fader i går under 
+så besynderlige omstændigheder havde mødt på 
+Østergade . Hun blev greben af angst og følte sig 
+stærkt fristet til at tilsidesætte alle hensyn og løbe 
+sin vej ; hun spurgte sig selv , om det ikke kunne betragtes 
+som forræderi imod hendes fader at besøge 
+denne dame . Der blev dog ikke levnet hende 
+tid til flere betragtninger . Synet af Marie gjorde 
+også et overvældende indtryk på Fru Hansen , 
+hun vaklede , hun måtte støtte sig til bordet for ikke 
+at falde , hun kæmpede en kamp med sig selv for at 
+beherske sig , men det var hende umuligt , hun styrtede 
+hen mod Marie , sluttede hende i sine arme og 
+råbte med halv kvalt stemme : 
+„ Mit barn , min datter ! “ 
+Marie var ligeså forbavset som Fredman og 
+Anna . Den fremmede dames tårer faldt på 
+hendes kind , og hun følte hendes hjerte heftigt 
+banke mod sit . 
+„ Lad mig ret betragte dig , “ sagde fruen , „ hvor 
+du er smuk , og hvor du seer god ud , min datter , 
+min Marie . “ 
+„ Min moder er død , “ svarede Marie . 
+„ Man har fortalt dig det , men det er ikke 
+sandt , jeg er din moder . “ 
+„ Hvorledes kan de være min moder ? “ 
+Jeg var to år gift med din fader , vi harmonerede 
+ikke sammen og søgte derfor skilsmisse . Du 
+blev hos ham , og det var muligvis rigtigt , at han 
+fortalte dig , at jeg var død . Var du bleven i 
+
+Jylland , var du måflee for bestandigt bleven i den 
+tro ; du kom hertil , jeg mødte dig og Brandt 
+igår på gaden , og siden den tid har mine tanker 
+været hos dig ; jeg lagde tusinde planer for at 
+komme til at tale med dig , da førte gud dig selv 
+til mig . “ 
+„ Jeg har en moder ! “ råbte Marie og sank 
+overvældet af sine følelser om på en stol . 
+„ Det er jo helt romantisk , “ hviskedee Fredman 
+til Anna . „ Har du ikke kendt noget til dette før ? “ 
+„ Nej , føde Fredman , ellers havde jeg naturligvis 
+fortalt dig det . “ 
+„ Det havde jeg også ventet . “ 
+Moderen havde taget datteren på sit skød , 
+hun lagde hendes kind op mod sin , og de talte ikke . 
+Endelig for Marie op og sagde med en hjerteskærende 
+stemme : 
+„ Fader , stakkels fader ! “ 
+„ Elsker du ham så meget ? “ 
+„ Om jeg elsker ham ! Han har jo været min 
+eneste ven , støtte og rådgiver i verden . Jeg 
+elsker ham meget . “ 
+„ Og du vil vende tilbage til ham ? “ 
+„ Skulle jeg blive her ? Nej aldrig . Fader , min 
+stakkels kære fader ! “ 
+„ Kan du da ikke skænke din moder nogen 
+kærlighed ? “ 
+„ Jo , “ svarede Marie . „ Men hvor jeg dog er 
+ulykkelig ! Hvorfor blev du og fader ikke sammen ? 
+Jeg havde da haft en moder , til hvem jeg som 
+
+barn havde kunnet smile , og som jeg kunne have 
+betroet mine glæder og sorger . O , lykkelige 
+børn , hvis forældre leve i kærlighed . “ 
+„ Måske har jeg sejlet , “ svarede moderen . 
+„ Jeg kommer ikke med bebrejdelser , jeg føler 
+mig kun så ulykkelig , “ sagde Marie . „ Farvel 
+moder , fader venter mig . “ 
+„ Vil du gå allerede ? “ spurgte moderen . 
+„ Jeg bestyrer min faders hus . “ 
+„ Men du kommer dæ igen ? Ikke sandt , du 
+kommer igen , mit eneste , mit elskede barn . “ 
+„ Jeg skal komme , hvis fader tillader det . “ 
+„ Da seer jeg dig aldrig mere ; han vil have 
+din kærlighed helt . Han vil ruge over dig som 
+dragen over sin skat . Marie , du må love mig 
+at komme snart , i dag , ja kom i aften . “ 
+„ Jeg kommer gerne , “ svarede Marte , „ men 
+jeg underordner mig faders villie , det skylder jeg 
+hans kærlighed til mig . “ 
+„ Så bed ham om at måtte komme ; måske 
+vil han dog opfylde din bøn . — og hør , før du 
+går , modtag en erindring fra din moder ; Marie , 
+du har jo intet , som minder dig om din moder ? “ 
+„ Jeg har intet . “ 
+„ Tag dæ dette ur , og når du seer på det , 
+dæ skænk mig en venlig tanke . “ 
+Hun tog et kostbart Gulduhr med kæde af sin 
+Hals og hængte det om Maries . Efter en lang omfavnelse 
+sagde hun sin datter farvel . 
+Hun mindedes først Fredmans og Annas nærværelse , 
+
+dæ disse , den sidste med fugtige øjne , trådte 
+frem for at tage afsted . 
+„ De er jo hendes kousine , “ sagde hun til 
+Anna , „ lov mig at bringe min datter ret ofte herhen . “ 
+„ Jeg lover på min kærestes vegne , at hun 
+skal gøre , hvad hun kan , “ svarede Fredman . 
+Han havde taget moderens parti ; han havde 
+hurtigt beregnet , at han ville have større fordel 
+af at stå sig godt med den rige og indflydelsesrige 
+grosserer Hansen end med den uformuende læge , 
+som førte et stille og tilbagetrukkent liv . Det klang 
+derfor som musik i arkitektensøren , da fruen på 
+hans yttring svarede ham : 
+„ Gud velsigne dem derfor . “ 
+„ Da de vare komne ned i porten , udbrød Anna : 
+„ Hvor du seer dårlig ud , Marie , sat dig , 
+kære , det vil ellers vække opmærksomhed , når vi 
+komme ud på gaden . “ 
+„ Jeg henter en drosche , “ råbte Fredman resolut 
+og ilede afsted . 
+„ Er min kæreste ikke sød og galant ? “ spurgte 
+Anna . „ Jeg forsikrer dig , Marie , jeg græd ligeså 
+meget deroppe , som dengang jeg så Aksel og Valborg . “ 
+Maries hjerte var for fuldt til , at hun kunne 
+svare . 
+Kousine » vedblev : „ Det tænkte kandidat Hansen 
+ikke på , dengang han bad os om at tage dig med 
+til sin tante . “ 
+„ Hansen ! “ tænkte Marie , og det sortnede for 
+hendes øjne , „ min moder er Hansens tante . “ 
+
+i dette øjeblik kom Fredman heldigvis med 
+drosten . 
+Lægen ventede utålmodigt på , at Marie skulle 
+komme hjem ; det var spisetid , og hun havde aldrig 
+før ladet sin fader vente på hans middagsmad . 
+Han formodede , at hun var ude med sine koufiner 
+og morede sig så godt i deres selskab , at hun rent 
+glemte sit hjem . Dette ærgrede Brandt , og han 
+besluttede , at hun ved sin hjemkomst skulle mærke , 
+at han var fortørnet . Endelig blev der ringet på , 
+og kort efter trådte Marie ind , bleg og med forgrædte 
+øjne . — Brandt glemte sin vrede , blev bekymret 
+og spurgte : 
+„ Hvad er der hændet ? “ 
+„ Fader , jeg har talt med min moder . “ 
+Det var flet , som Brandt havde gjort alt for 
+at afværge , og som han med skræk og bekymring 
+havde tænkt på muligvis kunne ske . Den fuldbragte 
+kjendsgjerning gjorde dog ikke det overvældende 
+indtryk på ham , som han måske selv havde 
+formodet ; nu , faren var der , så han den med 
+rolighed i øjnene . 
+„ Fat dig , mit barn , og fortæl mig alt , “ sagde 
+han og kyssede Marie på panden . 
+„ Hvorfor har du fortalt mig , at min moder 
+var død ? “ 
+„ Det skal jeg senere forklare dig ; fortæl mig 
+nu , hvad der er hændet dig . “ 
+Dette gjorde Marie , og faderen lyttede fil med 
+spændte miner . Da Marie fortalte om moderens 
+
+opfordring fil et nyt besøg , rynkede lægen sin 
+pande , men den glattedes atter , da han hørte datterens 
+svar . 
+„ Og nu , Marie , “ sagde lægen , „ vil jeg takke 
+dig for din opførsel , for din kærlighed fil mig . 
+Før jeg aflægger mit skriftemål , ville vi imidlertid 
+spise fil middag ; Maren har flere gange stukket 
+hovedet ind ad døren . 
+„ Jeg har ingen appetit . “ 
+„ Du må alligevel gå til bords ; Maren må 
+intet mærke . “ 
+Faderens ro virkede beroligende på datteren ; 
+hun satte sig til bords , og , for at glæde sin fader , 
+nød hun nogle mundfulde af maden . Da måltidet 
+var forbi , satte Brandt sig hos sin datter og 
+begyndte således : 
+„ For nogle og tyve år siden levede der her i 
+byen en bataillonskirurg Helsinge . Han havde små 
+indtægter og ringe praksis , men var forresten en 
+yderst godmodig og jovial mand . Så længe hans 
+kone levede , omgikkes han ikke mange , men da hun 
+døde , opgav han det stille liv og var en stadig 
+gæst på samme kafo , hvor jeg søgte . — når 
+han havde vanskelige tilfælde at behandle , spurgte 
+han gerne mig tilråds , og jeg gav ham med fornøjelse 
+de bedste råd , jeg vidste , uden at lade nogen 
+selvbevidsthed om større dygtighed komme til syne , 
+hvortil ungdommen i sådanne tilfælde er så tilbøjelig . 
+Der opstod lidt efter lidt mellem os et 
+forhold , som jeg næsten kunne kalde venskab , men 
+
+endnu aldrig havde jeg besøgt den gamle i hans 
+hjem . 
+Det var engang i maneuvretiden ; den gamle 
+havde den dag været ude med bataillonen til Revue ; 
+jeg mødte ham og et par yngre officerer , da bataillonen 
+var trådt af udenfor sølvgadens kaserne . 
+De inviterede mig med ind på kasernen , hvor den 
+ene lieutenants fødselsdag skulle højtideligholdes 
+ved en frokost og flere flasker vin . Det gik 
+gemytligt til , der kom liv i den gamle bataillons 
+kirurg , han fortalte anekdoter fra Frederik den 
+sjettes og gouverneurens tid , og han forsømte ikke 
+på samme tid hyppigt at tømme sit glas . Følgen 
+blev , at han var , lad mig sige , en smule besijænket , 
+da flaskerne vare tømte , dog ikke mere , end at 
+han med mig under armen uden opsigt kunne 
+komme til sit hjem i Rosenborggade . Jeg sulgte 
+ham op ad trapperne til tredje sal og ringede på 
+en dør , hvorpå der fandtes en messingdørplade 
+med hans navn . Han bad mig om at forlade sig 
+og takkede mig for godt følgeflab ; thi han mærkede 
+godt selv , at han ikke var , hvad han kaldte 
+„ normal “ . Jeg ville til at gå , da døren åbnedes 
+af en ung pige , der blev noget forundret over at 
+se sin fader med en hende ganske ubekendt herre . 
+Her må jeg bemærke , at jeg ikke tidligere havde 
+vidst , at Helsinge havde en datter . Den unge piges 
+skønhed slog mig . Hun var ikke regelmæssig smuk , 
+men havde dejligt hår og dejlige øjne , og så var 
+
+der i ansigtsudtrykket noget , jeg vil kalde det dristigt , 
+som fængslede mig i høj grad . 
+„ Vi have været til „ Geburtsdag “ , min pige , “ 
+Sagde kirurgen , „ hihi , denne unge mand har fulgt 
+mig hjem , det er doktor Brandt , hvorom jeg så 
+tidt har talt til dig og sagt , at det er en flink fyr . “ 
+Datteren fandt situationen pinlig , hun så 
+snart på faderen , snart på mig og spurgte til sidst : 
+„ Hr . Doktor , vil de ikke træde indenfor ? “ 
+„ Betty , “ sagde faderen , „ Du ved , at jeg ikke 
+har råd til at leve efter den klasse , jeg har i rangforordningen , 
+jeg flammer mig over mit simple 
+meublement . . . men Brandt er ikke af de fine , 
+bed ham derfor kun træde ind . “ 
+Bataillonskirurgen beboede en lille lejlighed 
+på tre værelser , de vare ganske vist ikke elegant 
+meublerede , men Helsinge behøvede dog ikke at flamme 
+sig over meublementet , der harmonerede ganske godt 
+til de små Stuer . 
+„ Undskyld frøken , at jeg på en måde hovedkulds 
+er kommen ind ad døren , “ sagde jeg , „ dels 
+ere omstændighederne skyld heri , og dels vidste jeg 
+ikke , at hr . Helsinge havde en datter . Jeg troede , 
+at han var barnløs . Dem , hr . Helsinge , vil jeg 
+råde til at tage en lille middagssøvn . “ 
+Dette ville kirurgen på ingen måde , han forlangte 
+sodavand og spegesild ; jeg så datterens 
+forlegenhed , hvorfor jeg hurtigt sagde farvel og gik . 
+Efter den dag kom jeg engang imellem til Helsinge , 
+og hans datter blev mig kærere for hver 
+
+gang , jeg så hende . Nogen tid efter -lev han 
+et par dage borte fra kassen ; jeg undrede mig 
+herover og gik op for at aflægge ham et besøg . 
+Betty modtog mig med tårer i øjnene og sagde : 
+„ Det var heldigt , de kom ; havde jeg kendt 
+deres adresse , havde jeg sendt bud efter dem . 
+Min fader er bleven heftig syg , han skriver selv de 
+recepter , som ffulle bruges , men jeg tror ikke , at 
+han kender sin egen sygdom . “ 
+Jeg skyndte mig ind til bataillonskirurgen , som 
+jeg fandt i vildelse ; jeg efterså medicinflaskerne 
+og fandt , at datteren havde ret , og at den medicin , 
+han havde brugt , snarere bidrog til at forværre 
+end til at kurere sygdommen . Jeg skyndte 
+mig på apotteket efter en ny medicin , og ved 
+min tilbagekomst modtog Betty mig med det spørgsmål , 
+om der var fare for hans liv . Så nødigt 
+jeg ville , måtte jeg svare bejaende . 
+„ O , red ham , hvis de kan , og jeg vil være 
+dem evig taknemmelig , “ sagde hun . 
+. Jeg skal gøre mit bedste , “ svarede jeg . 
+„ Gud velsigne dem . “ 
+Jeg vågede selv ved den syges leje , jeg så 
+krisen indtræde og tage en heldig vending . Da 
+listede jeg mig på tåspidserne ud til Betty og 
+sagde : 
+„ Han er frelst . “ 
+Hun udstødte et dæmpet glædesskrig , greb min 
+hånd , trykkede den og sank derefter i stærk sindsbevægelse 
+om på en stol . Jeg listede mig ind til 
+
+den syge , og alleflags tanker stormede ind på 
+mig . Det var i dette øjeblik blevet mig klart , at 
+Betty var nødvendig for min lykke , hun måtte 
+være min hustru . Jeg ville sige hende det , når 
+hendes fader blev rafl . 
+Fjorten dage efter var Helsinge kommen sig 
+såvidt , at han kunne gå sig en lille tur , men 
+sygdommen havde taget stærkt på ham , og han 
+blev ikke mere den rafle , rørige mand , som han 
+havde været før . Jeg var nu en daglig gæst i 
+hans hus , og en dag , den gamle sov sin middagssøvn , 
+fik jeg lejlighed til at fortælle Betty , 
+hvor kær hun var mig . Hun blev overrasket , hun 
+så forvirret på mig , slog derefter blikket ned og 
+udbad sig betænkningstid til næste dag . 
+Dette havde jeg ikke ventet ; Bettys opførsel 
+den nat , hendes fader svævede mellem liv og død , 
+havde ladet mig formode , at jeg var gjenelflet , og 
+at hun ikke ville betænke sig på at svare ja på 
+spørgsmålet , om hun ville være min hustru . På 
+den anden side kunne det også være jomfruelig 
+undselighed , der forhindrede hende i at svare mig 
+straks . Ester et i ængstlig spænding gennemlevet 
+døgn , ilede jeg til hende for at få min skæbne 
+at vide . Du kan tænke dig min lykke , da hun gav 
+mig sit ja . 
+Hendes fader erklærede , ved at høre vor forlovelse , 
+at det var den lykkeligste dag i hans liv . 
+Men kun kort skulle han nyde denne glæde , hakblev 
+pludselig bortreven af et apoplektisk anfald . 
+
+Bettys sorg var stor og dyb ; jeg måtte ordne 
+den afdødes affairer , og jeg så , når hans smule 
+gæld var betalt , ville Betty ikke eje en skilling . 
+Dette kom mig imidlertid ikke uventet . Jeg fortalte 
+hende en dag sagernes stilling . Hun så på 
+mig og spurgte : 
+„ Hvad vil du , at jeg skal gøre ? “ 
+„ Dumener , “ svarede jeg , „ hvad vi skulle gøre ? 
+— vi skulle snarest muligt gifte os . Der er lovet 
+mig en god praksis i en by ovre i Jylland , lader 
+os tage derover . “ 
+„ Som du vil , “ svarede hun og bøjede sit 
+hoved . 
+Et halvt år efter vort bryllup bosatte vi os 
+i din fødeby , Marie . Den første tid gik lykkeligt , 
+om end min kones heftige og noget lunefulde sind 
+undertiden forårsagede små trætter , der dog hurtigt 
+bleve bilagte , eftersom jeg i reglen altid var 
+den eftergivende . Dengang hun var i sit svangerskab , 
+fik din moder , som det undertiden kan være 
+tilfældet , afsky for sin mand , og hun bød mig 
+ting , som lidt irriterede mig i høj grad , men jeg 
+betvang mig og håbede på , at min lykkelige tid 
+dog ville vende tilbage . Da blev du født , din 
+moder smilede til sin spæde og til mig , og jeg 
+håbede , at nu var den sky borte , som i ni måneder 
+havde formørket min himmel . 
+Det syntes , at mit håb skulle gå i opfyldelse . 
+Din moder var venlig og kærlig imod mig 
+og lod til at ville gøre sig umage for at udflette 
+
+erindringen om den onde tid . Jeg var ikke så 
+meget hjemme som før ; thi min praksis havde tiltaget 
+i en betydelig grad . Da traf jeg en dag ved 
+min hjemkomst din moder badet i tårer . Jeg 
+spurgte ængstlig om grunden dertil ; hun svarede 
+mig , af hun led af hovedpine og humørsyge , men 
+jeg skulle ikke bryde mig derom , det ville nok gå 
+over . 
+Og det gik over , men på sin egen måde . 
+Hun blev mere påståelig og pirrelig end før , jeg 
+fandt det nødvendigt for min værdigheds skyld 
+ikke altid af være den eftergivende . Nu begyndte 
+hun imellem af slå på , af en skilsmisse ikke ville 
+være hende ukær . I begyndelsen lod jeg som jeg 
+ikke hørte det , men en dag viste jeg på dig , som 
+sov sødt i din vugge , og spurgte hende , om hun 
+kunne nænne af forlade dig . Med dristighed svarede 
+hun ja . Da tog jeg min hat og gik , stuen 
+blev mig for trang . Jeg kendte min kones hidsighed , 
+jeg følte mig overbevist om , af hun måske 
+allerede bitterligt fortrød den yttring , af hun ville 
+stilles fra sit barn ; men et liv som dette ville ikke 
+i lang tid kunne blive ved ; jeg ville gå åndelig 
+tilgrunde . Derfor overvejede jeg , om jeg , når hun 
+næste gang tilbød mig skilsmisse , ikke skulle gå 
+ind på hendes tilbud . Men mit hjerte hviskedee 
+nej , jeg elskede hende endnu trods alle hendes fejl 
+ligeså højt som på vor forlovelsesdag , og jeg 
+havde et ubestemt håb om , af hendes sinds skarpe 
+kanter ved et fortsat samliv ville blive afflebne . 
+
+hvor elskelig havde hun ikke været lige efter sin 
+barselseng ? Det pirrelige sind var først kommet 
+ret frem den dag , hun havde klaget over hovedpine 
+og humørsyge , måske var hun virkelig syg ? 
+Jeg besluttede af iagttage hende . 
+En dag beklagede hun sig over , af jeg var så 
+lidt hjemme , jeg sagde hende , af mine forretninger 
+vare skyld heri , og af hun da ikke ville forlange , 
+af jeg skulle give afkald på noget af min praksis . 
+Jo , det forlangte hun ; dersom jeg virkelig holdt af 
+hende , måtte jeg se af indskrænke mine patienters 
+antal . Jeg søgte af overbevise hende om det 
+urimelige i dette forlangende , hun ville ikke høre på 
+mine grunde , hun talte både sig og mig hidsigere 
+og hidsigere , og til sidst fremkom hun på ny med 
+det ulyksalige tilbud om skilsmisse . 
+„ Som du vil , “ svarede jeg hidsig , „ Du skal 
+få dit ønske opfyldt . ' 
+det var som hun havde ventet på , af disse 
+ord skulle komme over mine læber . Hun sprang 
+op og ilede ud af stuen . I døren vendte hun 
+sig om og sagde : 
+„ Farvel . Nu rejser jeg . “ 
+I en ærgerlig sindsstemning gik jeg op og ned 
+ad gulvet ; det kunne ikke falde mig ind at tillægge 
+min kones yttring nogen betydning , så meget 
+mindre som hun tidligere havde udslynget lignende 
+trufler . Et kvarteerstid efter kom pigen ind og 
+spurgte : 
+„ Ved Herren , at fruen er rejst ? “ 
+
+„ Rejst ! “ udbrød jeg , og det sortnede for mine 
+øjne . 
+„ Ja . Hun havde stor hast med at komme afsted . 
+Hun trykkede lille Marie i sine arme og græd , og 
+så pakkede hun lidt af sit tøj i en rejsetafle . “ 
+„ Hvor gik hun hen ? “ spurgte jeg åndeløs . 
+„ Hun løb ned til dampskibsbroen . — dampskibet 
+går i dette øjeblik til København . “ 
+Jeg styrtede ned til broen ; skibet havde lige 
+sat sig i gang ; på dækket øjnede jeg en dame , 
+der holdt et lommetørklæde for øjnene og græd ; det 
+var Betty , det var din moder . Da mærkede jeg , 
+hvor kær hun endnu endnu var mig ; jeg råbte 
+hendes navn udover bølgerne , men afstanden var 
+allerede for stor , til at hun kunne høre mig . Med 
+tårer i øjnene vandrede jeg hjem og modtoges af 
+min datters skrig . Hvor gik de mig til hjertet ; 
+den lille stakkel havde ingen moder mere . 
+Der hengik nu nogle dage , hvori jeg bestandigt 
+håbede , at min hustru ville vende tilbage , at 
+hun ville fortryde sin hidsighed , og alt kunne endnu 
+blive godt . Dette håb skulle ikke gå i opfyldelse . 
+Hun skrev mig fra København et brev til , hvori 
+hun forklarede mig grunden til sin opførsel , et brev , 
+der viste mig , at et samliv mellem hende og mig for 
+fremtiden ville være umulig . 
+Hun fortalte mig , at hun aldrig havde elflet mig , 
+at hun elskede en ung styrmand , om hvem det forinden 
+mit frieri var blevet fortalt , at han var død i Ostindien . 
+Hun havde sørget dybt derover ; da indtrådte 
+
+hendes faders sygdom og gave hendes tanker en 
+anden retning . Min godhed for hendes fader 
+havde rørt hende , hendes taknemmelighed havde 
+feg antaget for kærlighed ; mit frieri havde over 
+rastet hende , hun havde udbedt sig betænkningstid 
+og til sidst besluttet sig til at give mig sit ja , dels 
+af frygt for at komme til at stå ene i verden 
+efter faderens død og dels fordi jeg efter den 
+omtalle styrmand var den , som hun havde syntes 
+bedst om . — straks efter vort wgteflab havde hun 
+troet at kunne blive lykkelig med mig , hendes afsky 
+for mig senere var hendes svangerskabs skyld , da 
+hun var bleven rafl , havde hun besluttet ved forøget 
+ømhed at gøre alt godt igen . Da modtog hun 
+en dag , jeg var ude i forretninger , et brev fra 
+styrmanden . Han var ikke død og nuvendt tilbage 
+til København som ejer af en formue og ville nedsætte 
+sig som grosserer . Med dyb smerte beklagede 
+han , at hans ungdomselflede for bestandigt var 
+tabt for ham , og han lod et vink falde om , at hun 
+skulle lade sig flille fra sin mand . Min kones 
+kærlighed vågnede med fornyet styrke efter at have 
+læst dette brev , hendes lidenskab lod hende glemme 
+pligten mod sin mand og sit barn . Og således 
+kom det da til en katastrofe . 
+Jeg indvilligede naturligvis i skilsmisse og 
+indrettede mit hus på en anden fod . Men hendes 
+billede kunne jeg ikke løsrive af mit hjerte , og når 
+du , mit barn , red ranke på mit knæ , stjal lidt 
+rn tåre sig frem i mit øje ved tanken om , at du 
+
+endnu kunne have haft en moder og jeg en elflet 
+hustru . Det er altid uhyggeligt for barnet at 
+vide , at dets forældre er blevne separerede , og 
+derfor lod jeg dig være i den tro , at din moder 
+var død . 
+Alt , hvad der tilhørte hende , sendte jeg tilbage , 
+undtagen det gamle bornholmske stueuhr , der havde 
+været hendes faders . Hvor ofte har ikke dets 
+ensformige tiktak bragt mit hjerte til at banke 
+stærkere , og mangen søvnløs nat har jeg ligget og 
+talt dets timeslag . Jeg havde troet , at det gamle 
+sår var lægt , derfor flyttede jeg til København , 
+havde jeg vidst , at det skulle komme således , som 
+det er kommet i dag , var jeg bleven i Jylland . 
+Marie , nu kender du alt . “ 
+„ Fader , kære , elskede fader ! “ råbte Marie 
+og kastede sig til hans bryst . 
+„ Mit barn , mit alt på jorden , du vil ikke 
+forlade vin fader for din moders skyld ? “ 
+„ Nej ! “ -- -- -- -- -- -- -- -- - 
+dengang Anna og Fredman kom hjem , tøvede 
+de ikke med at fortælle hvad der var flet hos Fru 
+Hansen ; Thora lyttede forundret til , og på vorres 
+og hans hustrus ansigter sås næsten bestyrtelse . 
+„ Have i vidst , at Brandts kone endnu levede ? “ 
+Spurgte Anna sine forældre . 
+„ Ja , “ svarede moderen . 
+„ Det var vel den begivenhed i onkels liv , 
+hvortil i engang i min nærværelse sigtede , og 
+hvorom jeg intet måtte få at vide ? “ 
+
+„ Det er nok muligt , “ svarede vorre . 
+„ Blot der nu ikke bliver skandale ! “ udbrød 
+moderen . 
+„ Hvorledes skulle det gå til ? “ spurgtefredman . 
+„ Min Broder tillader aldrig , at Marie besøger 
+sin moder . “ 
+„ Så gør hun det uden hans tilladelse , “ sagde 
+Fredman . „ Hun er intet barn længer og må have 
+sin egen villie . “ 
+„ Lader os ikke forlede et barn til at være 
+ulydigt mod sine forældre , “ sagde grossereren . 
+„ Ulydigt ! “ udbrød Fredman . „ Esterkoinnier hun 
+ikke sin moders begæring , er hun ulydig imod hende . “ 
+„ Det er vist , “ sagde Anna . 
+„ Marie er i en ulykkelig stilling , “ svarede 
+grossereren , „ Forældres uenighed bringer en uforskyldt 
+forbandelse over de stakkels børn . Skilsmisse 
+burde ikke være tilladt , “ vedblev vorre med 
+varme , „ lad parterne lukke øjnene op , før de gifte 
+sig . Hvad er forlovelsestiden andet end at man 
+prøver , om man passer for hinanden ? “ 
+„ Jeg må protestere mod denne profane opfattelse 
+af forlovelsestiden/ sagde Fredman , „ har 
+man vekslet ringe , har man derved tilkendegivet , 
+at man vil gifte sig med hinanden . En hævet forlovelse 
+og en ægteskabelig skilsmisse komme for 
+mig ud på det samme . “ 
+„ Fredman har net , “ svarede fruen , „ før parterne 
+forlove sig , skulle de prøve , om de harmonere 
+
+sammen . Ere de komne til overbevisning herom , 
+forlove de sig . “ 
+„ Hvad nytte gør da forlovelsestiden ? “ spurgte 
+grossereren . 
+„ Den er en garanti for , at ingen af parterne 
+binder sig til nogen anden , “ forklarede fruen . 
+„ Hahaha , “ lo grossereren , „ det er altså en 
+garanti mod utroskab ; kærligheden må ikke være 
+meget stor , når en sådan garanti behøves ? “ 
+„ Jeg tror nærmest , “ svarede Fredman , „ at 
+forlovelsestiden er kærlighedens morgenrødme ; den 
+er poesiens tid , den er . . . “ 
+„ Ja , det kan nu være godt nok , “ sagde grossereren , 
+„ men lader os ikke komme ind i poesien , 
+lader os blive ved jorden . Det er en kjendsgjerning , 
+at folk , som have levet lykkeligt som forlovede , 
+ere blevne skilte ad kort efter , af de er blevne gifte . 
+Jeg mener , af når man gifter sig efter f . Eks . af 
+have været tre år forlovet , burde man ikke kunne 
+søge skilsmisse . “ 
+„ Det vil jeg ikke ubetinget sige , “ sagde , Fredman , 
+„ men man kunne måske forbyde skilsmisse , 
+når parret havde fået børn . “ 
+„ Det ville være retfærdigt , “ sagde Anna . 
+„ Hvem var skyld i , af onkel og hans kone 
+bleve stilke ad ? “ spurgte Thora . 
+» Det var hans kone , efter hvad jeg ved , “ 
+Svarede fruen , „ min Broder tilskrev os et langt 
+brev om sagen . “ 
+„ Javist , jeg husker det , “ sagde grossereren , 
+
+„ det var konen , som på en uforsvarlig måde løb 
+fra sin mand og sit barn . “ 
+„ De har kun hørt den ene part , “ svarede Fredman , 
+„ det kunne dog være muligt , af skylden var 
+på begge sider . — dr . Brandt kan vist være betydelig 
+gnaven . “ 
+„ Han er det måske nu , “ sagde fruen , „ men 
+han var det ikke i sine yngre dage . “ 
+„ I ethvert tilfælde må han give Marie tilladelse 
+til at besøge sin moder , “ ytrede Fredman . 
+„ Det er en sag , hvori vi gøre bedst i ikke at 
+blande os , “ sagde grossereren . 
+„ Men husk , frøken Brandt er endnu så ung , 
+hun kan behøve en vejledning . “ 
+„ Den kan hun så hos min Broder , “ sagde 
+fruen . 
+Det lykkedes ikke Fredman i dag at skaffe Fru 
+Hansen nogen talsmand i grosserer vorres familie . 
+Han opgav dog ikke håbet om , at det engang 
+kunne ske . Således hengik et par dage ; Fru 
+vorre og hendes døtre havde klogeligt ikke villet 
+trænge ind på Brandt og Marie og vise en deltagelse , 
+som måske ville være generende . Fredman 
+havde fået meget at bestille , og ham så man 
+derfor kun om aftenen ; engang imellem bragte han 
+Brandt og Marie på bane , men han opdagede 
+snart , at det var familiens beslutning , at de selv 
+skulle fortælle , hvad der var siet . 
+I lægens hus var der i disse dage stille ; 
+men aldrig nogensinde havde forholdet mellem fader 
+
+og datter været kærligere end nu . Marie havde 
+viist Brandt det kostbare Gulduhr , hun havde fået 
+af sin moder ; han havde heftigt forlangt , at det 
+straks skulle sendes tilbage . Hun havde erklæret sig 
+villig til at gøre det , da havde faderen pludselig 
+stiftet mening og sagt : 
+„ Nej , behold det . — lader os hver beholde 
+vor erindring , du dit gnldichr , og jeg mit gamle 
+bornholmske stueuhr . “ 
+Marie var i sit hjerte glad over at måtte 
+beholde denne erindring , men hun sagde intet 
+herom . Jo mere moderens billede trængtes tilbage 
+i hendes hjerte , desto mere trådte kandidat Hansens 
+srem . Kærligheden voksede ved adskillelsen , 
+hun indså ikke , hvorfor hun skulle give afkald på 
+denne kærlighed , hun følte desuden , at hun ikke 
+kunne . Hendes moder var hans tante , men når 
+Marie for sin faders skyld kunne give afkald på 
+sin moder , måtte Hansen for sin forlovedes skyld 
+kunne give afkald på sin tante . Hun ville tale med 
+ham derom , når hun næste gang så ham , og 
+hendes længsel , efter at se ham , var stor . 
+Hun gik derfor en middagsstund til kongens 
+have , hvor de havde aftalt dagligt at skulle mødes . 
+Nu var der hengået tre dage , siden hun havde 
+set Hansen , og hun frygtede for ikke at slulle træffe 
+ham , at han var bleven vred . Hun så ham med 
+et glædestrålende smil komme imod sig , han greb 
+hendes hånd og udbrød : 
+„ Altså er dog din kærlighed sand som min ! 
+
+i tre dage har jeg forgæves ventet dig , og jeg 
+er gået herhen fortvivlet og bedrøvet , fordi du 
+ikke kom . “ 
+„ Undskyld mig , jeg har heller ikke været glad . “ 
+„ Jeg ved det , “ sagde Hansen , „ Fredman har 
+fortalt mig alt . “ 
+„ Den sladderhank ved vel intet om vor 
+kærlighed ? “ spurgte Marie bestyrtet . 
+„ Vær rolig , ingen ved noget derom . “ 
+„ Hvad siger din tante . . . min moder ? “ spurgte 
+Marie . 
+„ Jeg har ikke set hende , jeg vil ikke se hende 
+i disse dage . — men Fredman har i dag gjort 
+hende en visit og spurgt til hendes befindende , 
+han var jo vidne til gjenkjendelsesscenen forleden 
+dag ? “ 
+„ Ja , han og Anna . “ 
+„ Min tante skal have beklaget sig bitterligt 
+over , at hendes datter , du Marie , ikke senere har 
+besøgt hende , og Fredman mente at have fundet 
+en måde , hvorpå man kunne bevæge dig til at 
+komme . “ 
+„ Der er kun en måde , hvorpå jeg kan 
+komme , det er , når min fader giver mig tilladelse 
+dertil . Og det gør han aldrig . -- 
+„ Han er vel ikke uovervindelig , “ mente Hansen . 
+„ Jeg tror det , “ sagde Marie , „ og det vil jeg 
+sige dig , dersom du vil have min faders samtykke , 
+må du give afkald på at se din onkel 
+og tante . Du må vælge mellem dem og mig . “ 
+
+„ Så vælger jeg naturligvis dig , “ sagde Hansen , 
+„ skønt jeg nødig viser mig utaknemmelig mod 
+onkel , der er min velgører . Men så vidt kommer 
+det forhåbentlig ikke . “ 
+„ Jeg frygter for det . Hvad er din onkel 
+for en mand ? Min fader fortalte mig i går , at han 
+fornylig havde fornærmet ham ved et l ' hombreparti . “ 
+„ Det bedrøver mig . — men min onkel er sandsynlig 
+ærgerlig på den mand , der berøvede ham 
+hans ungdomskærlighed . “ 
+„ Da havde min fader snarere årsag til at 
+være forbitret på den mand , der berøvede ham 
+selv en hustru og hans barn en moder . Det siger 
+jeg dig Hansen . . . “ 
+„ Kald mig hellere ved mit fornavn , kald mig 
+Rudolf . “ 
+„ Jeg vil da sige dig Rudolf , du må holde 
+af min fader , det er en elskelig og ejegod mand , 
+og du må tage ham i forsvar . “ 
+„ I forsvar skal jeg gerne tage ham . Men 
+jeg må dog først lære ham nøjere at kende , før 
+jeg kan holde af ham . “ 
+„ Jeg skal fortælle dig om ham . “ 
+„ Ja , ja , “ sagde Hansen , „ jeg må holde af min 
+elskedes fader . “ 
+Deres samtale drejede sig nu om kærlighed , 
+og de glemte , at der eksisterede en verden udenfor 
+dem selv . Tiden , hvori de elskende kunne ses , 
+var kun kort , og de stilles med gensidigt løfte om , 
+at mødes næste dag . På vejen hjem fra dette 
+
+møde følte Marie , at hendes kærlighed til Rudolf 
+gav hende en kraft , hun ikke før havde besiddet , 
+til at møde livets tilskikkelser ; hendes fader kunne 
+ikke have noget imod denne kærlighed , den fjernede 
+jo ikke datteren fra ham , tværtimod elsfede hun 
+ham endnu højere end før , og når han lærte Rudolf 
+at kende , ville han i ham finde et selskab , 
+som en kvinde ikke altid kunne være ham . Endnu 
+var tiden dog ikke kommen til at betroe lægen 
+alt , først måtte forholdet ordnes mellem Marie 
+og hendes moder . Hun følte instinktmæssig , at det 
+håb , lægen havde hengivet sig til , at Fru Hansen 
+ikke ville gøre forsøg på på ny at møde sin datter , 
+ikke ville gå i opfyldelse . 
+Og Marie havde ret . Fredman havde ved sin 
+visit om formiddagen hos Fru Hansen sundet hende 
+badet i tårer ; hun havde forgæves ventet på at 
+se Marie ; moderkærligheden , som havde været 
+holdt tilbage i så mange år , var vågnet i al 
+sin styrke . Efter at Fredman forgæves havde søgt 
+at trøste hende , sagde hun til ham , at det ikke var 
+trøst , hun behøvede , men et godt råd . Han havde 
+da spurgt hende , om hun kendte Brandts søster , 
+Fru vorre . Jo ; Fru Hansen havde , mens hun 
+var forlovet med sin første mand , flere gange været 
+sammen med hende , og var Brandt bleven her i 
+København , havde der næppe været tvivl om , at 
+de vare blevne veninder Fredman foreslog nu , at 
+Fru Hansen skulle opsøge Fru vorre , stemme hende 
+
+gunstigt og søge at opnå , at hun overtalte sin 
+Broder til , at Marie på ny måtte besøge sin moder . 
+Fru Hansen mente , at det ikke ville kunne 
+hjælpe ; thi Brandts søster måtte vist være meget 
+fortørnet på hende i anledning af skilsmissen . 
+Fredman forsikrede , at hans tilkommende svigermoder 
+ikke ville være så vanskelig at vinde , når 
+man appellerede til hendes gode hjerte . Det var 
+imidlertid nødvendigt , at Fru Hansen traf hende 
+alene , og derfor ville han sørge , idet han endnu 
+samme formiddag ville , når han gik sin sædvanlige 
+spadseretour med sin kæreste , tage hendes 
+søster med . Grosserer vorre var aldrig hjemme 
+om formiddagen . Fru Hansen gik da ind på 
+planen , idet hun sagde : 
+„ Ingen ydmygelse gyser jeg tilbage for , kan den 
+blot skaffe mig en sammenkomst med min datter . 
+Selv om Fru vorre skulle vise mig døren , jeg forlader 
+hende ikke , før jeg på mine knæ har tryglet 
+hende om at stå mig bi “ 
+Fredman fik alt ordnet efter ønsfe ; dengang 
+Fru Hansen ringede på , var Fru vorre alene 
+hjemme . Hun blev meget overrasket ved at se en 
+fremmed , ukendt dame træde ind i stuen . Idet 
+de to damer stod overfor hinanden , måtte man , 
+ved at betragte dem , give Fredman ret i , at det 
+vist ville lykkes Fru Hansen eller , om man vil , 
+Betty at overvinde Fru vorres betænkeligheder . 
+Den sidste var lille , trivelig og med et yderst godmodigt 
+ansigt , den første høj , ikke meget korpulent 
+
+og med noget bestemt i sit hele væsen , hvilket 
+dog i dag var veget pladsen for en nedslået 
+mine og en stemme , hvis klang tydeligt røbede den 
+stærke indre sindsbevægelse , hvori hun var stedt . 
+„ De kender mig nok ikke mere ? “ spurgte Betty . 
+„ Jeg har ikke den fornøjelse , “ svarede lægens 
+søster . 
+„ Jeg er Fru Hansen , tidligere Betty Helsinge . “ 
+„ Min Broders fraskilte kone ! “ udbrød Fru 
+vorre med indignation . 
+„ Ja ; desuagtet vover jeg at komme til dem ; 
+thi jeg har fået en stor sorg ; de er så god , og 
+de kan måflee hjælpe mig til at så lindring for 
+min smerte . “ 
+„ Nej , nej , henvend dem til en anden , de 
+må kunne indse det upassende i , at . . 
+» Lad det også være upassende ; der gives 
+tilfælde i livet , hvori man må sætte sig ud over 
+det passende , og et sådant tilfælde er dette . 
+Jeg vil indrømme , at jeg har båret mig urigtigt 
+ad mod deres Broder , men derfor bør jeg ikke straffes 
+så grusomt som han nu straffer mig . “ 
+„ Hvorledes kan min Broder straffe dem ? Jeg 
+forstår dem ikke . “ 
+„ Han straffer mig ligeså hårdt som den grusomme 
+plantageejer undertiden straffer slavinden , 
+idet han tager barnet fra dets moder . Kære , 
+gode frue , deres Broder har forbudt min datter 
+at se mig . Jeg ved , de har et ædelt og medfølende 
+hjerte , derfor er jeg overbevist om , selv om 
+
+de har nok så meget imod mig fra fortiden , de 
+i dette punkt ikke vil billige deres Broders opførsel . 
+De er selv moder , de kan derfor forestille 
+dem den kval , det må være , ikke at turde se sit 
+barn , sit eneste barn ! “ 
+„ Ja , ja , “ sagde Fru vorre , og tårer kom 
+hende i øjnene . 
+„ Jeg havde ikke set hende , siden hun lå i 
+vuggen , da førte hændelsen os sammen forleden 
+dag . Et nyt liv begyndte for mig , jeg glemte alt 
+for min datter . Hun er bestandigt i mine tanker , 
+jeg kan ikke leve uden at se hende . Men hun 
+kommer ikke til mig , hendes fader , deres Broder , 
+har forbudt hende det . Det er min inderlige , min 
+brændende bøn til dem , om de vil tale med 
+deres Broder , om de vil forsøge at få ham til 
+at lade mig se min Marie . Hun er jo ligeså 
+fuldt mit som hans barn . “ 
+Fru vorre var rørt ; hun svarede hulkende : 
+„ Jæg har den største medlidenhed med dem , 
+jeg skal gerne tale med min Broder , men jeg tror 
+ikke , at det kan hjælpe . 
+„ Men de vil tale med ham , ikke sandt ? “ 
+„ Jæg skal gøre det endnu i dag . “ 
+„ Og sig ham , at de har talt med mig , fortæl 
+alt , hvad jeg har sagt , og de kan tilføje , at hans 
+vægring vil dræbe mig . “ 
+„ Han vil dog næppe give efter for mine bønner . 
+De har behandlet ham grusomt , de har for 
+bittret ham hans hele liv . “ 
+
+„ Ja , jeg har måske gjort det , men er det 
+derfor smukt , at han gør gengæld ved at forbittre 
+mig mit ? “ 
+„ Nej , nej , “ svarede Fru vorre . 
+Dengang Betty Hansen forlod Fru vorre , var 
+den sidste badet i tårer , og først længe efter at 
+hun var bleven ene , standsede de . Hun var meget 
+gudssrygtig , det forekom hende , at det var vor 
+herres eget wrinde , hun havde at udrette hos sin 
+Broder , et sådant lerinde måtte ikke opsættes , 
+derfor gik hun , så hurtigt som de huslige anliggender 
+mode , til Gothersgade og var så heldig 
+at træffe sin Broder alene . 
+„ Jeg har ikke set dig og Marie i flere dage , “ 
+Begyndte hun . 
+„ Din datter Anna og hendes forlovede have 
+måske fortalt dig grunden ? “ 
+„ Ja , jeg kunne nok tænke , det var fordi du 
+var kommen i stærk bevægelse over , at Marie havde 
+truffet sin moder . “ 
+„ Og fordi yderligere konferencer i dit hjem 
+om denne sag ikke behagede mig . “ 
+„ Du vil altså ikke tale om denne sag med mig ? “ 
+„ Hvad siulds der i grunden være at tale om ? 
+Ulykken er nu engang flest , Marie har set sin moder , 
+og når det er sagt , er det bedst at sætte punktum . “ 
+Søsteren brast i gråd . Lægen så forbanset 
+på hende og spurgte : 
+„ Hvorfor græder du ? “ 
+
+„ Når du taler således , tør jeg ikke komme 
+frem med mit wrinde . “ 
+„ Hvilket lerinde ? Tal , jeg skal høre roligt 
+på dig . “ 
+Hun fortalte ham nu Betty Hansens besøg , 
+medens hun talte , gik lægen frem og tilbage på 
+gulvet ; han lod et par gange til at ville afbryde 
+hende , men betvang sig . Da søsteren faug , standsede 
+han sin gang og sagde : 
+„ Søster , du har fundet det passende at gå 
+hendes lerinde , som har forbitret mig mit liv , 
+du optræder som hendes advokat overfor mig , du 
+vil , at jeg skal bringe det største offer , jeg her på 
+jorden kan bringe , at jeg skal lade hende dele min 
+datters kærlighed med mi — jeg gør det ikke . “ 
+„ Carl , havde du set hende , havde du talt 
+med hende , du ville være bleven rørt ved hendes 
+tårer og ved hendes anger . “ 
+„ Krokodilletårer ! — nu kommer i sandhed 
+angren forsilde . “ 
+„ Husk , hun er dit barns moder . “ 
+„ Jeg husker det . . . jeg har aldrig glemt det . . . 
+Mangen søvnløs nat har dette minde kostet mig , 
+og vil det komme til at koste mig ; hun har ikke 
+husfet på , at hun var moder før nu . Efter at hun 
+flygtede fra sit hjem , har hun levet i et hav af 
+fornøjelser og adspredelser , hun boer som en fyrstinde , 
+og ethvert af hendes ønsker bliver opfyldt . 
+Nu har hun fået et , som tilfældigvis ikke kan 
+opfyldes , derfor græder hun som et forkælet barn . ' 
+
+„ Carl , Carl , du gør hende grusom uret . “ 
+„ Varfattigdom og usselhed bleven hendes lod , 
+havde hun , som lod mig lide så bitter en prøvelse , 
+selv følt , hvad det er at lide , jeg sværger dig til , 
+søster , hun skulle have fået sit barn at se så 
+ofte hun ønskede ; jeg ville have hævnet mig for den 
+lidte uret ved at vise enhver slags imødekommen 
+og selvforsagelse ; nu kan jeg ikke . “ 
+„ Vil du straffe hende , fordi hun lever i rigdom ? 
+— hvem har sat dig til dommer over 
+hende ? Er hun din slavinde , og kan du stille 
+barnet fra dets moder ? “ 
+„ Hun er ikke min slavinde ; hun har selv skilt 
+sig fra sit barn , hendes mands kærlighed , hendes 
+spædes smil have ikke formået at holde hende 
+tilbage . “ 
+„ Det er sandt , “ svarede søsteren , der havde 
+brugt Betty Hansens lignelse og nu så , at den 
+ikke passede , det er sandt , men når hun bagefter 
+fortryder det , når hendes moderkærlighed er vågnet , 
+når . . . “ 
+„ Du rokker ikke min beslutning , spar derfor 
+din veltalenhed . “ 
+„ Men Marie , hvad siger hun ? “ 
+Hnn er enig med mig , hun har højtideligt lovet 
+mig , at hun aldrig mere uden min tilladelse vil se 
+sin moder . “ 
+„ Det er stor synd af dig at ville forbyde 
+Marie at se sin moder . “ 
+
+„ Den synd skal ikke forurolige min samvittighed . “ 
+„ Og 
+hvis Marie nu af sig selv opsøger sin 
+moder ? “ 
+„ Det slår hende frit for , men den dag , det 
+skeer , må hun og jeg stilles . Hun har da gjort 
+sit valg . “ 
+„ Det er vel ikke din mening ! “ udbrød søsteren 
+og slog hænderne sammen . 
+„ Det er min mening . — verden har ikke gået 
+på akkord med mig , den har altid forlangt fuld 
+betaling , og jeg har betalt så længe , til jeg nu 
+kun har en skat tilbage , det er Marie . Hende 
+vil jeg eje helt , kan jeg ikke det , da betaler jeg 
+verden fuldt ud for sidste gang , og så vil jeg 
+ønske , at jeg må dø . “ 
+„ Tal ikke således . Husk dog på , at ethvert 
+barn har en fader og en moder , at det udtrykkeligt 
+er pålagt barnet af vor herre at elsfe sin 
+fader og sin moder , hvor kan du da ville opkaste 
+dig til herre over dit barns følelser ? “ 
+„ Jeg gør det jo eiheller , jeg siger : vælg . “ 
+„ Her er intet valg at byde ; et barn skal ikke 
+vælge mellem sin faders og sin moders kærlighed , 
+hun ejer begges og gjengjælder begges . “ 
+„ Du har ret , når det gælder almindelige 
+forhold , men her . . . “ 
+„ Ere forholdene for Maries vedkommende ikke 
+de samme som andetsteds ? Hun har en fader , som 
+elsker hende , og en moder , som også elsker hende . “ 
+
+„ Hun har en moder , som på den skjændigste 
+måde forlod sin spæde i vuggen , en sådan 
+moder kan ikke elske sit barn . “ 
+» Hvor du hader din tidligere hustru . “ 
+„ Hader hende ! “ udbrød lægen . Nej søster , 
+jeg elsker hende bestandigt , men hun har spottet 
+min kærlighed , og hun spotter den endnu , en forsmåef 
+kærlighed fremkalder stolthed ; hun skal 
+ikke triumfere ved at berøve mig min datter , og 
+hvo ved , om Marie ikke i al uskyldighed kunne 
+fortælle hende ting , som for min tidligere hustru 
+ville være et vidnesbyrd om , at jeg endnu er svag 
+nok til at leve i mindet om vort samlivs første 
+lykkelige dage . “ 
+„ Du elsker hende endnu , “ udbrød søsteren forbavset , 
+„ og dog vil du bedrøve hende således ? “ 
+Her blev samtalen afbrudt af Marie , der kom 
+fra sit møde med Hansen . — 
+Fru vorre underrettede i en billet Fru Hansen 
+om sin uheldige ambassade ; Betty Hansen brast i 
+gråd , og hendes mand , som med tålmodighed 
+de sidste dage havde fundet sig i sin kones dels 
+nedtrykte dels pirrelige sindsstemning , blev nu 
+fortrydelig og ytrede , af det lod til , hun glemte 
+sin mand for sin datter , og af Marie ikke mere 
+burde forstyrre deres ægteskabelige lykke . Et heftigt 
+svar påfulgte , og grosserer Hansen fik den dag 
+en prøve på , hvilket uhyggeligt liv Brandt i sin 
+tid måtte have ført med sin kone . Han gik til 
+sidst afvejen for stormen , men da Marie vedblev 
+
+udelukkende af være i hans kones tanker , erklærede 
+han et par dage efter med bestemthed , af der 
+måtte fkee en forandring heri . Det forekom ham 
+besynderligt , af denne datter , om hvis tilværelse 
+moderen i så mange år ikke havde bekymret sig 
+stort , nu pludselig skulle kunne formå af gribe 
+forstyrrende ind i deres fredelige familie . Betty 
+gav et hidsigt svar , for første gang i deres legteskab 
+opstod der en heftig strid mellem dem , og hun 
+sagde de samme ord til ham som hun havde sagt 
+til sin første mand : 
+„ Jeg er beredt fil at skilles fra dig , når du 
+ønsker det . “ 
+Herpå svarede Hansen intet , men gik rasende 
+ud af døren , bestemt på at gøre de forberedende 
+skridt fil skilsmisse . Da mødte han sin brodersøn 
+Rudolf , der straks kunne se på onklens ansigt , 
+at der var hændet noget overordentligt . Rudolf 
+så spørgende på ham , onklen førte ham fil sit 
+kontor og udbrød : 
+„ Du skal have alt at vide . “ 
+Grossereren gav Rudolf en skildring af de 
+sidste dages begivenheder . Brodersønnen blev dybt 
+bedrøvet og gjorde sit for at dæmpe onklens hidsighed . 
+Grossereren mente , at Marie nu engang 
+var bleven hans kones fikse ide , og at det ville 
+være umuligt at få hende talt fil fornuft . Rudolf 
+benægtede ikke , at længslen efter Marie fyldte 
+hendes moders tanker i den grad , at alle andre 
+ting vare hende ligegyldige , men når denne længsel 
+
+blev tilfredsstillet , ville hun vistnok blive den 
+elskværdige kone , hun før havde været . Og nu 
+fortalte Rudolf , der var indsat fil onklens universalarving , 
+om sin kærlighed fil Marie og endte 
+med at bede om grossererens samtykke fil denne 
+forbindelse . Den fik han naturligvis med stor 
+glæde , og endvidere lovede onklen at holde alt 
+skjult for sin kone . Der blev aftalt , at Rudolf 
+skulle forsøge at få Marie bevæget fil om ikke at 
+komme hjem fil sin moder , så dog fil at tale med 
+hende i kongens have . Grossereren gned sig fornøjet 
+i hænderne ikke alene ved tanken om , at hans 
+huslige lykke ville vende tilbage , men også om 
+at kunne spille lægen et puds . Han bar , rigtignok 
+uden grund , et nag fil sin kones første mand ; thi , 
+skjøndt Betty altid havde benægtet det , troede han 
+dog , at Brandt ikke havde været mod sin kone som 
+han burde have været . Grossereren klappede filsidst 
+Rudolf på skuldren og sagde : 
+„ Du er en prægtig fyr , Rudolf . — hør , ved 
+du hvad , tror du ikke , at det kunne lykkes dig 
+at få din kæreste fil at bo hos sin moder ? “ 
+Rudolf svarede : 
+» Den tanke er ikke før falden mig ind , men 
+jeg tror ikke , at Marie lader sig bevæge fil at 
+forlade sin fader , hvem hun elsker højt . 
+„ Hnn må dog elske dig højere og så sin 
+moder . . . Hendes fader er desuden en sær , kedelig 
+patron , der næppe under sin datter og sig selv 
+mange fornøjelser . . . Nu ja , du må selv bedst 
+
+vide , hvorvidt Marie kan lade sig bevæge til at 
+kalde mig stedfader , måske er det også rigtigst , 
+at hendes moder forbereder denne sag . “ 
+„ Det er rigtigst , “ skyndte Rudolf sig at sige . 
+Dengang Rudolf næste gang traf Marie , ledede 
+han samtalen hen på hendes moder og de kvaler , 
+hun led , fordi hun ikke kunne få en sammenkomst 
+med sin datter . Tårer kom Marie i øjnene , og 
+hun udbrød : 
+„ Jeg ville gerne se hende og tale med hende , 
+men fader har forbudt mig det . “ 
+„ Vil din fader da forbyde dig at elske din 
+moder ? “ 
+„ Jeg tror det . “ 
+„ Men det er jo et grusomt tyranni ; det er at 
+misbruge den kærlighed , du føler for ham . “ 
+„ Han mener , at min moders kærlighed ikke 
+kan være sand , fordi hun forlod mig . “ 
+„ Du kender naturligvis din moders historie ? “ 
+„ Ja . “ 
+„ Hnn forlod dig , fordi hendes kærlighed til 
+den mand , hun elskede og havde troet død , vågnede 
+med fornyet styrke , da hun hørte , at han var 
+ilive . “ 
+„ Hendespligt bød hende at blive , hvor hun var . “ 
+„ Ja , hun har overtrådt sin pligt , men man 
+er ikke altid pligtmenneske , når man elsker . — 
+er det ikke din og min pligt at underrette doktor 
+Brandt om , at vi er forlovede ? Overtræde vi ikke 
+pligtens bud ved at mødes her i kongens have ? “ 
+
+„ Jo , “ svarede Marie , „ derfor var det vist bedst , 
+at vi ikke mødtes oftere , før du har talt med fader . “ 
+„ Det er ikke din alvor . Vil du fordømme mig 
+til ikke at skulle se dig , ikke at skulle tale med dig 
+i gud ved hvor lang tid ? Det vil du ikke , 
+dertil elsker du mig for højt . “ 
+Marie så mod jorden , hun følte , at hun 
+ikke ville kunne udholde et længere savn af Rudolfs 
+nærværelse . 
+„ Fordøm ikke din moder , fordi hun fulgte sin 
+kærlighed . “ 
+„ Jeg har aldrig fordømt min moder ; en datter 
+er ikke kaldet til at være sin moders dommer . “ 
+„ Kom da hendes kærlighed i møde . “ 
+„ Det vil berøve mig min faders kærlighed . “ 
+„ Nej , nej , det er umuligt , da er hans kærlighed 
+til dig ikke sand ; den er udelukkende bygget 
+på egoisme . Han vil da også modsætte sig vor 
+kærlighed , fordi du truer med , af du engang vil 
+forlade ham for af have dit eget hjem . “ 
+Den tanke , Rudolf her udtalte , havde Marie 
+flere gange selv haft , ængstlig spurgte hun : 
+„ Hvis han modsætter sig vor kærlighed ? “ 
+„ Marie , dit valg bliver lettere end din moders . 
+Hun havde af vælge mellem sit barn og sin 
+ungdoms elskede , du har af vælge mellem en fader 
+og en bejler , som tilbeder dig med liv og sjæl . “ 
+„ Gud , lad det aldrig komme så vidt , “ udbrød 
+Marie , „ min fader kan ikke nægte os sit samtykke . “ 
+„ Lader os håbe det bedste . — dersom du 
+
+havde levet hos din moder , min tante , havde vi 
+ikke behøvet af frygte for , af hun skulle have nægtet 
+os sit samtykke . — Marie , du bør tale med 
+din moder ; din fader kan jo umuligt tage dig det 
+ilde op , dersom hun tilfældigt skulle møde dig og 
+tale til dig . “ 
+„ Tilfældigt ? “ 
+„ Ja . — dersom hun f . E . ved et tilfælde 
+skulle møde dig i denne have . “ 
+Marie rystede med en betænkelig mine på hovedet , 
+og Rudolf fandt det rigtigst ikke mere at 
+berøre den sag . Kort efter skiltes de , efter at have 
+aftalt at skulle mødes den følgende dag på samme 
+sted . På et spørgsmål af Rudolf , om hun 
+skulle tilbringe den øvrige tid af dagen alene med 
+sin fader , fik han at vide , at Marie om eftermiddagen 
+skulle en spadseretour på volden med Fredman og 
+Anna . 
+Fredman havde bedt Marie med til denne tur , 
+fordi han ligesom Rudolf ville søge at formå 
+hende til at besøge sin moder . Han havde fået 
+udfaldet af sin tilkommende svigermoders mislykkede 
+forsøg hos dr . Brandt at vide , og han brændte 
+nu af begærlighed efter at modarbejde lægen . 
+Anna havde lovet at slå ham bi . Næppe vare de 
+derfor komne op på volden , før de forlovede udviklede 
+alle de grunde , der talte for , at Marie 
+burde besøge sin moder ; hun hørte tavs på dem , 
+indtil Anna endelig opfordrede hende til at sige sin 
+
+mening . Hun svarede , som hun havde svaret Rudolf , 
+at hun derved ville forspilde sin faders kærlighed . 
+En tæt tilsløret dame , som en kort tid 
+havde fulgt dem , nærmede sig nu og sagde : 
+„ Er en moders kærlighed ikke mere værd end 
+en faders ? “ 
+Marie udstødte et lille skrig af overraskelse , 
+damen slog sløret til side , det var hendes moder . 
+Fredman følte en hemmelig tilfredsstillelse ved , at 
+Fru Hansen havde været vidne til , hvor godt han 
+havde forsvaret hendes sag . Efter at have hilst på 
+fruen , skyndte han og Anna sig bort , og lod 
+moder og datter alene . Marie så sig ængstlig 
+om og kunne ikke lade være at udbryde : 
+„ Hvis fader så os her ! “ 
+„ Skal han da stedse stå som en truende skygge 
+mellem os ? “ 
+„ O nej , gud give , at han ville give mig tilladelse 
+til at se dig , til at tale med dig ; thi du er 
+dog min moder “ 
+„ Selv om jeg altid havde været hos dig , kunne 
+jeg ikke elske dig højere , end jeg nu gør det . — 
+for dig , min datter , vil jeg forlade alt , hvad der 
+er mig kært , mand og hjem , jeg vil leve i den 
+simpleste hytte , har jeg dig blot hos mig . “ 
+„ Så megen kærlighed fortjener jeg ikke . “ 
+„ Dit ansigt fortæller mig , at de kærligheds 
+offre , jeg kan bringe dig , kun er ringe mod dem , 
+du fortjener . — nu først knuger angren mig , fordi 
+
+jeg i min ungdom letsindigt forlod dig ; dengang 
+anede jeg ikke , hvor megen salighed der kan ligge 
+i at være moder . Jo , jeg anede det måske et 
+øjeblik , dengang jeg stirrede ind i min nyfødtes 
+klare øjne ; men så kom fristeren . . . Kærligheden 
+. . . den drog mig fra dig , jeg levede i en runs , 
+jeg blev ældre , rusen forsvandt , mit blod flød roligere , 
+alligevel savnede jeg intet på min vej , til 
+jeg så dig . Da fandt jeg en renere og herligere 
+kærlighed , end der endnu var mødt mig i livet , 
+den var brødefri , og alligevel vil din fader gøre 
+den til en brøde . . . Med bankende hjerte spørger 
+jeg dig , vin datter : kan du elske din moder ? “ 
+„ Ja , ja , “ svarede Marie , „ især når hun er så 
+ulykkelig . “ 
+„ Og du vil ikke flygte bange for mig , selv 
+om din fader skulle forbyde dig det ? “ 
+Marie skjulte ansigtet i sine hænder og svarede 
+ikke . 
+„ Vil du ikke give mig et svar ? “ 
+„ Moder , hvad svar skal jeg give ? ' 
+„ Du skal ikke frygte din faders vrede . Forsføder 
+han dig , har du jo et hjem hos mig “ 
+Marie for tilbage og sagde : 
+„ Du er gift , og jeg skulle give din mand fadernavn ! 
+Nej , nej . — moder , hvorfor forlod du mig , 
+da jeg var så lille ? Hvorfor forlod du fader og 
+mig ? Han holdt så meget af dig . “ 
+„ Marie , jeg har jo nylig forklaret dig det ; jeg 
+ælskede en anden . “ 
+
+„ Hvor var du , dengang jeg red ranke på 
+faders skød ? Hvor var du , dengang jeg stedtes 
+første gang til Herrens bord ? Hvor var du , dengang 
+jeg modtog det nøgleknippe , som du skulle 
+have båret ? Man sagde , at du var død . I 
+stilhed sørgede jeg lidt over , at jeg var moderløs , 
+men det var min trøst , at jeg havde en ejegod fader . “ 
+„ Jeg tier til dine bebrejdelser , jeg håber kun , 
+at min datter vil vise skånsel mod sin moder . “ 
+„ Det vil jeg , det vil jeg , » råbte Marie , der 
+fortrød at være gået så vidt og derfor nu slyngede 
+armene om sin moders Hals . 
+„ Vil du altså engang imellem møde mig og 
+tale med mig ? “ spurgte moderen . 
+„ Jeg kan jo ikke forhindre , at vi som i dag 
+mødes tilfældigt . “ 
+„ Det var intet tilfælde , “ svarede moderen , 
+„ jeg vidste , at du i eftermiddag ville komme herop 
+på volden . “ 
+Manes hjerte begyndte at banke , hun frygtede 
+for , at Rudolf skulle have fortalt sin tante alt , 
+hun beroligedes dog , da moderen fortsatte : 
+„ Fredman har fortalt det til min mands brodersøn , 
+der er hans ven . “ 
+Samtalen mellem moder og datter antog nu 
+større ro ; i nogen tid vandrede de frem og tilbage 
+på den af kun få besøgte vold . Da mørket tiltog , 
+skiltes de med en inderlig omfavnelse . 
+Siden Marie havde forladt sit stille hjem i 
+Jylland , var hun bleven kastet ud på lidenflabernes 
+
+oprørte hav ; hun var ung og fuld af håb , 
+derfor tvivlede hun ikke om , at alt til sidst ville 
+vende sig til det bedste . Hun havde før ganske 
+ladet sig lede af sin fader , nu begyndte hun at tænke 
+mere selvstændigt , og hun kunne ikke skjule for sig 
+selv , at der var forhold , som hun opfattede anderledes 
+end faderen . Hendes moder havde veddet andet 
+møde gjort et stærkere indtryk på hende end ved 
+det første ; Marie begyndte at føle en datters kærlighed 
+for hende , og hun bebrejdede halvt sin fader , 
+at han aldeles ville forbyde hende at søge moderens 
+selskab . Men ikke nok med dette , Marie 
+havde frygt for , at han aldrig ville give sit samtykke 
+til hendes forbindelse med Rudolf , fordi denne 
+var en brodersøn til hendes moders anden legtefælle . 
+Den stakkels pige følte sig meget ulykkelig ; 
+før havde hun vel altid beklaget , når en skilsmisse 
+fandt sted , fordi det syntes hende , at legteskabets 
+hellighed derved blev krænket , men nu så 
+hun , at noget mere derved krænkedes , den reneste 
+kærlighed på jorden , barnets kærlighed til dets 
+forældre . Hun fattede nu ulykken i hele dens betydning , 
+at være et barn af fraskilte forældre . 
+Dersom hendes moder ikke havde giftet sig 
+påny , ville Marie have gjort sit bedste for at 
+bringe en forsoning tilveie mellem hende og faderen , 
+nu kunne dette ikke ske . Hun havde af flere 
+tegn sluttet sig til , at hendes fader endnu havde 
+bevaret sin kærlighed til sin tidligere hustru , netop 
+dette var måflee grunden til hans besynderlige 
+
+opførsel , han frygtede for , at såret skulle springe 
+op at bløde på ny , når hans datter på en måde 
+blev en fredens due mellem dem . Hendes moder 
+elskede sin nuværende mand , men hun havde jo 
+udtalt , at hun angrede sin opførsel mod sin første 
+mand . Dersom lægen fik dette at vide , kunne dette 
+ikke muligvis blive en balsam for hans hjertes 
+sår ? Dette overvejede Marie på hjemvejen ; 
+hun havde arvet noget af moderens hurtighed til 
+at fatte en beslutning og dristig sætte den iværk , 
+og hun besluttede derfor at fortælle sin fader , at 
+hun på ny havde talt med sin moder ; han kunne ikke 
+tage fin datter det ilde op , fordi mødet havde været 
+en overrumpling , og det ville have været i høj grad 
+besynderligt , om datteren ved synet af moderen 
+pludselig havde taget flugten . Brandts sind var 
+i de sidste dage kommet i ligevægt igen ; han 
+deltog mere end tidligere i livet udenfor hjemmet 
+og var bleven en af de tidligere omtalte konditoriers 
+stamgæster . Dette havde haft en heldig 
+indflydelse på hans humør , han blev ikke mere 
+pirrelig over småting og sad ikke hjemme og 
+rugede over minderne om en tabt lykke . 
+Dengang Marie kom hjem , modtog lægen hende 
+med en advarsel mod ikke at gå på gaden , 
+efterat det var blevet mørkt . Hun svarede , at hun 
+vel havde glemt tiden og fortalte nu rolig og ligefrem 
+om mødet med sin moder . Lægens ansigt . 
+Blev mørkt , han sagde : 
+
+„ Du må love mig ikke mere at tale med din 
+moder . “ 
+„ Ja . — jeg har jo heller ikke opsøgt hende . 
+Kan jeg forhindre , at hun tiltaler mig på en 
+offenlig spadseregang ? “ 
+„ Du kan ; thi du burde have vendt hende 
+ryggen og gået din vej . “ 
+„ Og det vil du forlange ? — har nogensinde 
+din fader forlangt af dig , at du skulle vende 
+din moder ryggen ? “ 
+Lægen studsede og sagde : 
+„ Det er en ny måde , du taler til mig på . “ 
+„ O nej , tro endelig ikke det , ' svarede Marie 
+blidt , „ men du har jo selv ofte opfordret mig til 
+at danne mig en selvstændig mening både om hvad 
+jeg læste og hvad jeg oplevede . “ 
+„ Hvad er da din selvstændige mening ? “ spurgte 
+lægen med ironi . 
+Uden at svare herpå , sagde Marie : 
+„ Moder fortalte mig , at hun angrede sin opførsel 
+mod dig og mig . “ 
+„ Ja så . — det tror du ? — hun har blot 
+sagt det for at snige sig ind i dit hjerte . “ 
+„ Det tror jeg ikke . — moder var så bevæget ; 
+hun græd . “ - 
+„ Hør engang , Marie , hvad enten din moder 
+angrer sin opførsel eller ikke , fordrer jeg bestemt af 
+dig , af du ikke taler med hende . . . Du må 
+vælge mellem hende og mig . . . Foretrækker du 
+
+din moder , godt , vi må da stilles for aldrig 
+mere af ses . “ 
+„ Fader , det er grusomme ord . “ 
+„ Hun tog i sin tid hverken hensyn til dig 
+eller mig , derfor kan du og jeg ikke tage hensyn 
+til hende . Hvad har hun af beklage sig over ? Hun 
+har jo sin mand . “ 
+Marie vidste ikke , hvad hun skulle svare herpå . 
+Efter en kort pause sagde lægen : 
+„ Jeg har nu sagt dig min mening , den er 
+urokkelig ; tænk nøje over det . “ 
+Han gik ind i sit værelse og slog døren hårdt 
+i efter sig . Havde Brandt ligesom efter Maries 
+første møde med sin moder talt til sin datters 
+hjerte , ville hun være faldet ham om halsen og 
+lovet ham alt , nu derimod vågnede det trodsige 
+i hendes natur , og hun begyndte af give dem ret , 
+som mente , af det var egoisme , som lod lægen 
+forbyde sin datter af gjengjælde moderens kærlighed . 
+Hun elskede sin fader højt og følte sig knyttet 
+til ham med taknemlighedens stærke bånd , 
+men forlangte han ikke for meget ? Før havde Marie 
+aldrig tænkt sig anden fremtid end ved sin faders 
+side , hun fandt sig roligt i hans luner , og alle 
+hendes tanker drejede sig om at gøre ham livet 
+så behageligt som muligt ; efter at hun nu kun kunne 
+tænke sig fremtiden ved Rudolfs side , så hun livet 
+i et andet lys . Hun elskede sin fader så højt som 
+før , men båndet mellem ham eller rettere hjemmet 
+og hende var blevet løsers , og efter den måde , 
+
+han var optrådt på denne aften , skimtede Marie 
+muligheden af et brud , hun gøs ved at tæenke derpå , 
+og hun lovede sig selv , at foranledningen ikke 
+skulle komme fra hendes side . 
+„ Gud , bevar min faders kærlighed til mig , “ 
+Hulkede hun , „ min til ham vil aldrig forgå . “ 
+Som vi erindre , var lægens kærlighed blusset 
+op på ny ved gensynet af hans fraskilte hustru . 
+Han havde tilstået for sin søster , at han elskede 
+Betty Helsinge endnu , og søsteren havde da forundret 
+sig over , at hendes Broder så bestemt modsatte 
+sig , at han ville forbyde moderen at se sin 
+datter . Lægen havde angivet som grund derfor , 
+at han frygtede , at Betty , ved at udspørge sin 
+datter , måske skulle kunne slutte sig til , at hun 
+endnu var elflet af den mand , hun så uforsvarligt 
+havde forladt , og at dette ville kunne give anledning 
+til en triumf , som han betragtede som en 
+ydmygelse . Ganske vist havde Brandt tænkt sig 
+sligt , men den egenlige grund var at søge i , at 
+han , ved udelukkende at have levet for sin datter , 
+fordrede , at hendes datterkærlighed nu kun skulle 
+tilhøre ham . Han mente at være i sin gode ret 
+til at opstille denne fordring , han indså ikke , at 
+derved sfete et indgreb i Maries frie villie . Hendes 
+hele tidligere opførsel imod ham havde kun 
+tjent til at bestyrke ham i hans egoistiske opfattelse 
+af forholdet , og da Marie selv begyndte at 
+yttre en mening , var han bleven vred og havde 
+stillet sagen på spidsen . Forbittret gik han i sit 
+
+værelse op og ned ad gulvet , han var til mode 
+som den dag , da han for mange år havde haft 
+den sidste strid med sin kone . Hun havde nu igen 
+mødt ham på hans vej , og hun havde forlangt , 
+at han skulle ofre hende det kæreste , han ejede . 
+Den , man kunne næsten sige ideale kærlighed , som 
+lægen i så mange år havde følt for den fraværende , 
+begyndte af vige pladsen for en anden følelse , 
+vel ikke had , men en slags trods . Lægen 
+bavde lyst til af vove en kamp med hende om 
+Marie , af besejre hende og da måske vise sig højmodig . 
+Han indså ikke , af hans tidligere hustru 
+allerede var den besejrede , og af han i dette øjeblik 
+kunne vise høimodighed ved af give hende tilladelse 
+til af se sin datter . Del var ham i højeste 
+grad ubehageligt , af Marie på ny havde talt med 
+sin moder , han havde ventet , af det ikke skulle være 
+sket , og for af det ikke skulle ske oftere , mente 
+han af burde gøre sin faderlige myndighed gældende . 
+Da han om aftenen kom ind til theebordet , 
+viste han Marie på flere måder , af han var misfornøjet 
+med hende , han gik ind på sit værelse , 
+da måltidet var forbi , og blev således ikke vidne 
+til datterens tårer . 
+Dengang Marie næste dag mødte Rudolf , omtalte 
+han hendes sammenkomst med moderen den 
+foregående dag , og han lod falde nogle yttringer 
+om Maries højst ulykkelige stilling til hendes to fraskilte 
+forældre . Hun brast i gråd , og han så 
+
+heraf , hvor tungt denne sag hvilede på hendes 
+sind . 
+„ Der må gøres en forandring heri , “ sagde 
+han , „ Du går jo sjæleligt tilgrunde ved dette 
+forhold . “ 
+„ Jeg kan intet gøre , “ svarede hun . 
+„ Men jeg måflee , “ sagde Rudolf , „ jeg vil 
+gå til din fader og bede ham om din hånd . “ 
+„ Det vil du ! “ råbte Marie højst forskrækket . 
+„ Tisse stævnemøder kunne ikke fortsættes ; thi 
+blive vi opdagede , kunne det let gå ud over dit 
+rygte . — din fader kan ikke nægte mig sit samtykke , 
+og er vi først offenligt forlovede , vil du 
+kunne optræde langt friere overfor din fader . “ 
+„ Når han hører , at du er grosserer Hansens 
+brodersøn , nægter han sit samtykke . “ 
+„ Jeg tror dej ikke . Du har fortalt mig , at 
+han elsker dig , og han sætter vistnok sin datters 
+lykke over uvilje » mod min onkel . Lad mig råde , 
+jeg har det bedste håb . “ 
+„ Dersom fader sorlanger som betingelse for 
+sit samtykke , at du skal asbryde al omgang med 
+din onkel og tante , vil du da , som du engang 
+lovede mig , gøre det ? “ 
+„ Ja , jeg vil , i det mindste så længe vi er forlovede . 
+Når vi engang blive gifte , er det en 
+anden sag , din fader har ingen ret til at foreskrive 
+dig og mig , hvem der må komme i vort 
+hus . Imidlertid , den tid den sorg ; kommer 
+
+jeg dagligt til at tale med din fader , håber jeg 
+efterhånden at kunne påvirke hans anskuelser . “ 
+Rudolf havde som de fleste unge mennesker den 
+fejl at overvurdere sine evner . Han var overbevist 
+om , at Brandt ikke ville nægte ham Maries 
+hånd , og han var ligeså overbevist om , at han 
+om ikke lang tid skulle få lægens tilladelse til 
+at Marie måtte se sin moder . Marie så ikke 
+sagerne i et så gunstigt lys , og da hun var bleven 
+ene , blev hun næsten syg af den ængstlige spænding , 
+som ganske naturligt greb hende ved tanken 
+om , at Rudolf endnu samme eftermiddag ville tale 
+med hendes fader . 
+Hun sad i sit værelse og kunne intet bestille . 
+Hver gang det ringede , skælvede hun , endelig hørte 
+hun Rudolfs stemme spørge Maren , om dr . Brandt 
+var hjemme . Marie faldt på knæ og bad gud om 
+st heldigt udfald af hendes elskedes frieri . Han 
+blev længe inde hos hendes fader , i begyndelsen 
+var samtalen dæmpet , senere blev den højrøstet , 
+derpå atter rolig , men det varede ikke længe , før 
+den på ny antog en højrøstet karakter . Endelig 
+blev døren reven heftig op , og Rudolf råbte : 
+„ De siger , af de er sat til af vogte på deres 
+datters lykke , men de vogter den kun dårligt , 
+når de vil forbyde hende af ægte den , hun elsker . “ 
+„ Det ved jeg bedre , “ svarede lægen , „ min 
+datter er et barn endnu . De har fortalt mig , 
+af det var på min søsters bal , de satte hend- ' 
+
+fluer i hovedet , jeg skal sørge for , af hun ikke 
+oftere kommer på bal . “ 
+„ Tror de ikke , af deres datters kærlighed 
+udslukkes ved af holde hende under lås og lukke ? “ 
+„ Hvad jeg tror eller ikke tror , skylder jeg ikke 
+dem negnsfab for . — de bliver aldrig min svigersøn . 
+— farvel . “ 
+„ Elsfede jeg ikke deres datter så højt , skulle 
+de få svar på tiltale , “ sagde Rudolf og gik . 
+Marie , som havde hørt hvert ord af denne 
+samtale , lå badet i tårer . Hun blev dog ikke 
+længe ene med sin sorg , Brandt åbnede døren 
+til hendes værelse og sagde : 
+„ Marie , kom et øjeblik ind til mig . “ 
+Hun fulgte skælvende efter sin fader . 
+„ Marie , “ begyndte han , „ her har været en kandidat 
+Hansen , som har friet til dig . Han sagde 
+mig , af du elskede ham . Er det sandt ? “ 
+„ Ja , “ svarede Marie og skjulte ansigtet i sine 
+hænder . 
+„ Han var oprigtig nok til af tilstå , af han 
+var en brodersøn af den grosserer Hansen , som er 
+gift med din moder . Har han fortalt dig det ? “ 
+„ Ja , “ svarede Marie , . men han har på samme 
+tid sagt , af han ville opgive enhver omgang med 
+sin familie , dersom du gav dit samtykke til vor 
+forbindelse . “ 
+„ Det har han også sagt til mig . Men jeg svarede 
+ham , af selv om han opgav denne omgang , 
+ville jeg dog aldrig lade min datter ægte den mand , 
+
+hvis onkel berøvede mig en kær hustru . Marie , 
+mellem hans slægt og min slægt kan der aldrig 
+blive frændskab . “ 
+„ Hvad kan han gøre for sin onkels synd ? “ 
+„ Det er sandt nok , han kan intet gøre for , 
+hvad hans farbroder har gjort mod mig , men skulle 
+jeg give min datter til min dødsfjendes brodersøn ? 
+Nej aldrig . Det ville dog til sidst ende med , 
+at du kom i Hansens og hans kones hus , og at 
+din forlovede gjorde alt for at vende din kærlighed 
+fra mig og overføre den på din moder , hans 
+tante . Marie , jeg vil , at du skal slå denne 
+mand ud af dine tanker . “ 
+„ Du forbyder mig at elske min moder , du 
+forbyder mig at elske Hansen . “ 
+„ Jeg forbyder dig ikke at elsfe dem , elsf dem , 
+men vent da ikke , at jeg vedbliver at nære samme 
+følelser for dig , som jeg nu nærer . “ 
+„ Fader , jeg vil til mit livs ende vedblive at 
+elske dig med en datters hele kærlighed , du har 
+været mig en god fader , du har været min eneste 
+støtte i denne verden . Men kald Hansen tilbage , 
+jeg elsker ham , elsker ham således , at jeg for hans 
+skyld selv kan forlade min fader . “ 
+„ Hvad siger du ! “ for lægen op , forfærdet 
+over Maries sidste yttring , „ Du vil forlade mig ? “ 
+„ Må enhver ung pige ikke forlade sin fader 
+og sin moder for at følge sin mand ? — det skeer 
+jo hver dag . “ 
+
+dette argument slog i det første øjeblik lægen , 
+men kort efter ytrede han : 
+„ Du kan have ret . Kommer der en anden 
+respektabel mand og frier til dig , skal han få 
+mit samtykke , men Hansen aldrig . “ 
+„ Jeg kan ikke elske nogen anden . “ 
+„ Tæssede pige , det er nykker , som jeg vel skal 
+få pillet ud af dit hoved , “ sagde Brandt , som 
+nu begyndte at blive vred . „ Jeg skal sørge for , at 
+du for fremtiden ikke hver dag render ud med 
+dine kousiner , og at du ikke får lejlighed til 
+oftere at se denne Hansen . Herefter går du kun 
+ud med mig . “ 
+„ Jeg har altså arrest ? “ 
+„ Kald det , hvad du vil . Jeg skal dog vise 
+Betty Helsinge og hendes mands familie , at jeg 
+ingen nathue er . — gå nu ind og tænk over , 
+hvad jeg har sagt . “ 
+Marie gik ind på sit værelse . Hun græd ikke 
+mere , hun var forbitret på sin fader , som hun 
+elskede så højt . Hendes stolthed oprørtes over , 
+at han behandlede hende som et barn og havde 
+givet hende stuearrest . Men hvad skulle hun gøre ? 
+Hun lagde tusinde planer , men ingen af dem forekom 
+hende brugelige . Da skrev hun til Rudolf og 
+bad ham om råd ; hun vidste ikke hans adresse , 
+og for Marens skyld , der skulle besørge brevet , 
+ville hun ikke have det adresseret til entzerre ; hun 
+lagde derfor Rudolfs brev i en konvolut , og skrev 
+på denne sin moders , Fru Hansens , adresse . 
+
+dengang lægen og hans datter spiste til aften , 
+besørgede Maren brevet , og da hun derefter 
+kaldtes ind for at tage af bordet , sagde hun i al 
+troskyldighed : 
+„ Frøken , jeg har kastet deres brev i en postkasse . “ 
+Marie 
+blev i højeste grad forlegen , hendes 
+fader bemærkede dette , og da Maren var gået ud , 
+spurgte lægen : 
+„ Til hvem har du skrevet ? “ 
+Herpå nægtede Marie at give svar , lægen 
+blev hidsig , men betvang sig dog , da Maren på ny 
+trådte ind . Han påtog sig en spøgende mine og 
+sagde til Maren : 
+„ Er du bleven flinkere til at læse skrift , siden 
+du kom fra Jylland , lille Maren ? “ 
+„ Jeg har altid godt kunnet læse og skrive . “ 
+„ Ja så , til hvem var det brev da , som du besørgede 
+for min datter ? “ 
+„ Det var da tydeligt at læse , at det var til 
+en Fru Hansen , som boer i Tordenskjoldsgade nr . “ . “ 
+Marie slog sine øjne ned , hun var bleven blussende 
+rød ; hendes fader sagde intet , så længe 
+Maren var i stuen ; da hun omsider var bleven 
+færdig med at tage af bordet , råbte Brandt : 
+„ Marie , du har bedraget mig . — du har 
+sirevet til din moder , du har beklaget dig til 
+hende over mig . — du har altså valgt . — Marie , 
+gå ind , tag dit tøj på og forlad din faders 
+hus . » 
+
+„ Du — du jager din datter på døren ? “ 
+„ Ja . “ 
+„ Det nænner du ? “ 
+„ Du kommer til at føre et langt behageligere 
+liv hos din moder . “ 
+„ Fader , brevet var vel adresseret til moder , 
+men det var til kandidat Hansen , hvis adresse jeg 
+ikke kender . “ 
+„ Du skylder mig ingen forklaring . Gå og tag 
+dit tøj på . “ 
+„ Det er din alvor . “ 
+„ Min ramme alvor . “ 
+Marie rejste sig , gik ind og tog sit tøj på . 
+Hun elskede sin fader højt , men på den anden 
+side optrådte han i aften med en myndighed , som 
+hun hverken kunne eller ville finde sig i . Han 
+havde nægtet Hansen hendes hånd , han havde 
+dikteret hende stuearrest , og nu jog han hende på 
+døren . Marie var harmfuld . 
+„ Måske , “ tænkte hun , „ er det rigtigst , at det 
+kommer til et brud . Han vil savne mig , og når 
+jeg en kort tid har været hos min moder , vil han 
+sende bud til mig , og jeg vil vende tilbage , og vi 
+ville leve langt lykkeligere end nu . “ 
+Efterat Marie havde taget sit overtøj på , 
+gik hun ind til sin fader og sagde : 
+„ Fader , er det endnu din faste beslutning , at 
+jeg skal forlade dit hus , mit barndomshjem ? “ 
+Han kæmpede en voldsom kamp med sig selv , 
+til sidst sagde han : 
+
+„ Ja , det er min faste beslutning . “ 
+„ Farvel da , fader , “ sagde Marie hulkende , 
+„ jeg går nu til min moder , men den dag , du 
+sender bud efter mig , vender jeg straks tilbage . “ 
+Hun rakte ham hånden , som han stærkt bevæget 
+tog imod . 
+„ Farvel , Marie , gid du må blive lykkelig . “ 
+Langsomt gik Marie bort , hun opholdt sig 
+endnu et øjeblik i entreen i håb om , at han 
+ville kalde hende tilbage , men det skete ikke . Endelig 
+lukkede hun da døren op og forlod sit barndomshjem . 
+Hendes fader havde imens , overvældet 
+af smerte , kastet sig ned på sin sofa og udbrød : 
+„ Jeg kunne ikke anderledes . — nu er jeg ene , 
+nu må døden komme , når den lyster . “ -- -- -- -- -- - 
+man kan tænke sig Fru Hansens overraskelse 
+og glæde , dengang hendes datter trådte ind til 
+hende og fortalte , hvad der var foregået . Hendes 
+mand var også nærværende , og han udbrød : 
+„ Tør deres tårer af , ethvert af deres ønsker 
+stat blive opfyldt . “ 
+„ Ja , “ sagde moderen , „ Rudolf var her i eftermiddag , 
+efterat Brandt havde givet ham afflag , 
+dengang han anholdt om din hånd . Han fandt 
+nu ingen grund til at holde eders forlovelse hemmelig 
+for mig og min mand , og han spurgte os 
+om råd . — du behøver ikke at rødme , Marie , din 
+forlovelse med Rudolf er både min mand og mig 
+kærkommen . “ 
+„ Og nu skal forlovelsen blive deklareret . I 
+
+næste uge skal vi have bal , da kan deklarationen 
+ske . “ 
+Dengang Marie var bleven ene , gennemgik 
+hun på ny dagens begivenheder . Hun måtte tilstå 
+for sig selv , at lykken syntes at smile til 
+hende , hun havde fundet et nyt og rigt hjem , mennesker , 
+som elskede hende , og endelig Rudolf . Men 
+på den anden side savnede hun sin fader ; nu efter 
+adskillelsen syntes han at være bleven hende dobbelt 
+kær , hun forestillede sig ham i det gamle hjem ene 
+og kummerfuld , hun længtes efter at bringe ham 
+trøst og med tårer i sit øje faldt hun isøvn . 
+Fredman , som havde talt med Rudolf , bragte 
+den næste dag efterretning til grosserer vorres 
+hus , at Marie havde forladt sin fader og var 
+flyttet til sin moder . Dette fremkaldte stor sensation , 
+og fruen tog øjeblikkeligt sit tøj på og 
+ilede til broderen for at få at vide , hvorledes 
+sagen i virkeligheden forholdt sig . Hun fandt 
+ham meget nedbøjet og bedrøvet . Efter at hun havde 
+fortalt ham årsagen til sit komme , sagde han : 
+„ Hvor ting rygtes hurtigt i København . Ja , 
+jeg har bedet Marie om at forlade mig . Du skal 
+erfare det hele . Jeg trænger til en fortrolig , til 
+en , med hvem jeg kan tale i min store sorg . “ 
+Han gav sin søster en udførlig beretning om 
+sagen . Hun hørte på ham med en sørgmodig 
+mine , og da broderen endte med af spørge , om 
+han vel kunne have handlet anderledes , svarede hun : 
+„ Jeg ville have handlet anderledes . Du elsker 
+
+din datter højt , men du må ikke elsfe hende højt 
+nok , ellers ville du have bragt din faderkærlighed 
+offre . Du har forlangt det ene offer af hende efter 
+det andet , men selv har du intet villet bringe . 
+Kun , din stolthed , din stivhed har du bragt et 
+offer , din datter . “ 
+„ Betty Helsinge og kandidat Hansen have berøvet 
+mig hendes kærlighed . Og for af genvinde 
+den , skulle jeg have givet køb , skulle jeg have 
+ydmyget mig , skulle jeg have ladet dem alle triumfere 
+over mig ? “ 
+„ Jeg er overbevist om , af Marie holder mere af 
+dig end nogensinde ; hverken Fru Hansen eller hendes 
+mands brodersøn have tænkt på af berøve dig 
+hendes kærlighed . — du må erindre , af Marie er 
+stillet under højst ulykkelige forhold . Hendes fader 
+og moder er fraskilte . Du burde have gjort alt , 
+for af hun ikke skulle have lidt under forældrenes 
+synd , du burde ikke have forbudt hende af se sin 
+moder , og du burde med kyshånd have taget 
+mod kandidat Hansens frieri ; thi først når din 
+datter er gift , slår hun udenfor den disharmoni , 
+som du og Betty Helsinge have bragt ind i hendes 
+liv . — nu er Marie i sin moders hus , hun vil 
+opfylde ethvert af datterens ønsker , og Maries 
+forlovelse med Hansen vil blive deklareret . Før 
+stod hun alene i taknemlighedsgæld til dig , nu 
+vil hun også komme til at skylde sin moder taknemlighed . “ 
+„ Marie 
+sagde i går veo afskeden til mig , at hun 
+
+straks ville vende tilbage til mig den tag , jegsendte 
+bud efter hende , “ sagde lægen med svag stemme . 
+„ Det sagde hun i går , men det siger hun 
+måske ikke i dag . — Carl , jeg har undertiden tænkt 
+over , om du ikke selv havde nogen skyld i , at du 
+mistede din kone . Jeg siger dette nu , fordi det 
+forekommer mig , at den måde , hvorpå din datter 
+forlod dig , har nogen lighed med den , hvorpå 
+du mistede Betty Helsinge . Du blev hidsig , du 
+lod din kone , der også var hidsig , forlade dit hus 
+og løbe ombord i dampskibet . Jeg ved fra en 
+veninde , som var med ombord dengang , at Betty 
+var meget ulykkelig , at hun græd hele vejen , at hun , 
+da Jyllands kyst forsvandt , rakte armene ud mod 
+den og råbte : mit barn ! min mand ! — Havde 
+du hin skæbnesvangre dag kunnet holde din hustru 
+tilbage , havde du talt således til hende , at 
+hun havde tilstået dig sin ungdomskærlighed , da 
+ville du vistnok have kunnet overbevise hende om , 
+at denne kærlighed burde glemmes for hendes barns 
+og for hendes mands skyld . Moderkærligheden 
+hos den gifte hustru besejrer enhver anden kærlighed . 
+For børnenes skyld bør forældrene altid 
+holde sammen , selv om de ikke elske hinanden . Dengang 
+skulle du have bragt Marie det største offer , du 
+kunne have bragt hende , du skulle have tålt en 
+ydmygelse af din hustru , og af en hustru kan en 
+mand nok tåle en ydmygelse for de uskyldige børns 
+skyld , du burde have rejst efter hende til København 
+og bevæget hende til at vende tilbage . Jstederfor 
+
+lod du Betty Helsinge gøre , hvad hun ville , 
+ja , for udenforstående så det næsten ud som om 
+skilsmissen var dig halvt kærkommen . Og nu 
+igår med din datter . Du elsker hende , hun nærer 
+stor datterkærlighed til sin fader , og så ender , det 
+med , at du viser hende døren . “ 
+„ Har jeg handlet urigtigt , har jeg dog ikke den 
+største skyld . “ 
+„ Det siger jeg jo heller ikke . Betty Helsinge er 
+den egentlige skyldige , det vil da sige med hensyn 
+til eders skilsmisse ; thi du har hovedffylden i 
+sagen med Marie . “ 
+„ Du kender min betragtningsmåde af denne 
+sag , jeg kan ikke indrømme , at jeg har nogen hovedftyld , 
+men måske havde det være rigtigst af mig 
+at fare lempeligere frem . “ 
+Dengang Fru vorre forlod sin Broder , var 
+han i en sindsstemning , hvori man kan ønske sig 
+døden ; det syntes ham , at han ikke mere havde 
+noget at leve for , at han var bleven til et overflødigt 
+hjul i verdens store maskineri ; han tænkte 
+ikke på , at livet er ikke alene til for verdens skyld , 
+men for individets egen , der skal luttres igennem 
+prøvelse . Marie havde for ham været verden , nu 
+var denne verden forsvunden , og han stirrede ud i 
+et uhyre tomt og stjerneløst rum . — 
+de nye omgivelser , det nye liv , og frem for 
+alt Rudolfs nærværelse bidrog til , at Marie ikke 
+tænkte så meget på sin fader som hun under andre 
+omstændigheder ville have gjort . Det var muligvis 
+
+moderens hensigt at opnå dette ; thi hun førte 
+hende fra fornøjelse til fornøjelse , og derefter fandt 
+det store bal sted , på hvilket forlovelsen blev deklareret . 
+Marie var den men fuldstændig lykkelig , 
+til Rudolf stødte sit glas mod hendes og hviskedee : 
+„ Din faders skål . “ 
+En tåre kom i hendes øje , og hun sagde : 
+„ Tak , fordi du minder mig om ham ; det var 
+den bedste skål , du kunne bedt mig om af drikke 
+med dig . Gid det havde været min fader og ikke 
+din onkel , som i aften havde foranstaltet denne fest . 
+— tys , grossereren skulle vel ikke have mærket , 
+af det var faders skål , vi drak , se , hvor besynderligt 
+han stirrer på os . “ 
+„ Onkel har intet mærket , “ svarede Rudolf , 
+„ han har de sidste dage været meget tankefuld og 
+havt meget af gøre , fordi nogle af vore største huse 
+ere gåde fallit . “ 
+Denne grund beroligede Marie . Dansen begyndte , 
+og hun genvandt snart sit gode humeur . 
+Dengang ballet var forbi , vare alle enige om , af 
+de havde moret sig udmærket , og af det var det 
+eleganteste bal , grosserer Hansen nogensinde havde 
+gjort . Før Marie sov ind , sendte hun sin fader en 
+tanke , og hun lovede sig selv af ville gøre alt for 
+gennem sin tante , fruvorre , af hidføre en forsoning . 
+Men det skulle komme ganske anderledes . Tidligt 
+næste formiddag blev Marie vækket ved stor tummel 
+og uro i huset , og hun hørte sin moder med 
+skælvende stemme råbe på en læge . Skønt træt 
+
+efter ballet stod Marie op , klædte sig på og gik 
+ned i dagligsluen . Der var ingen tilstede . Endelig 
+traf hun stuepigen , som med forfærdede miner fortalte , 
+at grossereren var død af apopleksi . Marie 
+udstødte et skrig og sank om på en stol . 
+„ Hvor er min moder ? “ spurgte hun . 
+„ Inde hos grossereren , “ var svaret . 
+„ Hent straks min forlovede . “ sagde Marie til 
+stuepigen , „ bed ham at komme øjeblikkeligt . “ 
+Neppe var pigen gået , før Fru Hansen og huslægen 
+trådte ind i stuen . Den sidste sagde : 
+„ Den stærke varme på ballet iaftes har han 
+ikke kunnet tåle ; han har jo længe været plaget af 
+kongeftioner til hovedet . “ 
+Fruen svarede med en hulken , men da hun fik 
+øje på Marie , ilede hun hen til hende og sagde : 
+„ Mit barn , du er faderløs . “ 
+„ Er min fader også død ? “ spurgte Marie 
+forfærdet . 
+„ Nej , nej , det er sandt , han var jo ikke din fader . “ 
+Efterat lægen var gået , søgte Marie af trøste 
+fin moder så godt hun formåede ; moderens sorg 
+var heftig , hun råbte højt på mandens navn , som 
+om hun troede af kunne kalde ham tilbage fra de døde , 
+og selv da Rudolf kom , vedblev hun med sine hjerteskærende 
+råb . Rudolf var sørgmodig , men fattet , 
+han gik ind til liget , fik af vide , i hvilken stilling 
+det var fundet , af grossereren efter af være stået 
+op , havde været tilsyneladende rafl , og af katastrofen 
+først var flet , efter at han havde modtaget 
+
+en telegrafdepesche . Brodersønnen søgte efter denne 
+depesche og fandt den på onklens skrivebord ; 
+den indeholdt efterretning om , af et stort hus i 
+Hamborg var gået fallit . Denne efterretning måtte 
+have rystet grosserer Hansen dybt , og Rudolf begyndte 
+af frygte for , af onklens formuesomstændigheder 
+måske befandt sig i en mindre god tilstand . 
+Denne 
+frygt viste sig af være grundet . Det 
+hamborgsks huses fallit ville drage grosserer Hansens 
+fallit efter sig eller , rettere sagt , hans Bo erklæredes 
+fallit , og der var ikke en skilling tilovers 
+til enken . Hendes heftige sorg havde hurtigt udraset , 
+hun havde søgt og fundet trøst i sin datters 
+selskab , og Marie hørte roligt på moderens 
+uudtømmelige lovtaler over den afdødes gode 
+egenskaber . 
+Dengang Fru Hansen erfoer , at hun var en fattig 
+kone , vågnede hendes energi , hun indså , at 
+der burde handles . I sin ungdom havde hun levet 
+under små forhold , og dem skulle hun nu vende 
+tilbage til . Hun betragtede det som et vink af 
+skæbnen , at hendes faders gamle lejlighed i Rosenborggade 
+stod ledig , gik sfrax derop og lejede den . 
+Marie spurgte moderen , om hun ikke lå hende til 
+byrde , men svaret var : 
+„ På ingen måde , tværtimod , jeg har gjort 
+regning på dig for at kunne komme ud af det ; 
+vi søge syning hos kræmmerne , og de bedste værelse 
+leje vi ud . “ 
+
+Rudolf havde også lovet at hjælpe . Han 
+havde en god plads på en overretsprokurators 
+kontor . 
+Dengang de tre den første aften vare samlede 
+i den nye lejlighed , var der en alvorlig stemning 
+udbredt over dem . For en måned siden svælgede 
+de i rigdom og velvære , og nu levede de i fattigdom . 
+„ Fattige 
+folk kunne også være lykkelige , “ 
+Sagde Marie . 
+„ Jeg bebrejder mig , “ sagde Fru Hansen , „ at 
+jeg på en måde var skyld i , at du forlod din 
+faders hus ; var du bleven hos ham , havde du 
+ikke som nu behøvet at arbejde for dit brød . “ 
+„ Var jeg bleven der , havde jeg ikke kunnet 
+hjælpe min moder , “ svarede Marie , „ og jeg er så 
+lykkelig over at kunne gøre det . “ 
+„ Men dersom han nu beder dig at komme 
+til sig ? “ spurgte moderen . 
+„ Jeg ville være kommen , dersom han havde 
+anmodet mig tidligere derom , dengang du endnu 
+var rig ; nu vil det være mig umuligt at forlade dig . “ 
+„ Ejegode , elskede datter ! “ udbrød moderen og 
+sluttede Marie i sine arme . 
+„ Marie , “ sagde Rudolf , „ vi gifte os , så snart 
+vi kunne , og din moder skal bo hos os . “ 
+-ja , ja , hun skal bo hos os , “ råbte Marie glad . 
+Fattigdom er ikke nær så trykkende for den , som 
+altid har været fattig , som for den , der har kendt 
+bedre dage , men det er desværre den sidste slags 
+
+fattige , som i reglen modtage mindst hjælp , fordi 
+stolthed , parret med undseelse , holder dem fra at 
+bede om understøttelse . Havde de blot en lille 
+driftskapital til at begynde med , ville de i reglen 
+kunne arbejde sig op på ny til en nogenlunde sorgfri 
+stilling ; thi frem for andre fattige besidde de intelligens . 
+Marie og hendes moder ejede ingen sådan 
+kapital , og snart så de , at der måtte arbejdes om 
+natten med , dersom de ikke ligefrem ville lide nød , 
+og alligevel var der dage , hvori de ligefrem sultede . 
+Dette generede de sig for at sige til Rudolf , 
+fordi han ædelmodigt havde tilbudt sig at ville betale , 
+hvad der kom til at restere ihuusleien . Når 
+han om aftenen forlod dem i den tro , at nu gik 
+de til sengs , begyndte de først rigtigt deres arbejde . 
+Ingen af dem beklagede sig dog for hinanden ; Marie 
+yttrede blot engang , at nu kunne hun forstå , 
+hvorfor fattige folk havde så ringe sands for livets 
+åndelige nydelser ; de havde ikke tid til at beskæftige 
+sig med dem . Rudolf havde lånt hende en nylig 
+udkommen bog og bedt hende om at læse den , men 
+hun havde ikke haft tid dertil . 
+De havde ikke taget i betragtning , at det 
+uvante , stillesiddende liv måtte indvirke på deres 
+sundhed , især da de sjælden undte sig fritid til at 
+spadsere i , kun om søndagen gik de en kort tur 
+til grosserer Hansens grav . Det varede derfor ikke 
+længe , før Marie og hendes moder kom til af se 
+blege og sygelige ud , og den sidste begyndte af klage 
+over stikken i brystet . Marie lod da moderen gå 
+
+tidligere til sengs og påtog sig af fuldføre hendes 
+arbejde . Når Marie således sad ene oppe i den 
+tause , sørgelige nat , fløj hendes tanker altid til 
+hendes fader , og hun spurgte sig selv , om han var 
+aldeles uvidende om sin datters skæbne , og , hvis 
+han ikke var det , undrede det hende , af han ikke 
+havde skrevet hende til , om af vende hjem . Dengang 
+Fru Hansen var flyttet ind i sin fattige lejlighed , 
+havde hun ladet udsprede , af hun var rejst fra byen ; 
+selv om hendes tidligere selskabskreds fik af vide , 
+af det ikke var tilfældet , var det dog vink nok 
+for den til ikke af ulejlige hende med visiter . Rudolf 
+havde trukket sig tilbage fra Fredman , men 
+længflen efter af få noget af vide om sin fader , 
+drev dog til sidst Marie til af anmode sin forlovede 
+om af opsøge Fredman og . spørge ham , om 
+hvorledes det gik Brandt i hans ensomhed . Rudolf 
+lovede det og bragte dagen efter den efterretning , 
+af Fredman og Anna vare blevne gifte for 
+otte dage siden og rejste til udlandet . 
+Der kom nu en tid , da det var vanskeligt at 
+så arbejde ; for at kunne leve vare damerne nødte 
+til at sætte stykke for stykke af deres tøj på lånekontoret . 
+Den første aften , Marie gik denne tunge 
+gang , græd hun i stilhed , senere blev hun vant 
+dertil , men hvert stykke tøj , hun og moderen på 
+den måde måtte flille sig ved , kostede tårer . 
+Rudolf havde ingen anelse om . at det var kommet 
+så vidt . 
+Tilsidst kom det dertil , at de måtte pantsætte 
+
+nogle af deres daglige klæder , og at snart hverken 
+moderen eller datteren kunne gå ud . Den første 
+yttrede engang imellem lyst til at kunne komme til 
+at tale med en læge om sin sygdom , men hun 
+havde ikke råd dertil , og med fattiglægen ville 
+hun ikke tale . Man trøstede sig med , at vinteren 
+var snart forbi , og at man da ville spare penge for 
+lys og brænde . 
+Det var en aften i marts måned , at Marie 
+sad ved vinduet og så op til den måneklare himmel . 
+Hendes tanker dvælede ved den aften , hun 
+første gang så København , med alle de lyse forhåbninger , 
+hun dengang havde haft , og nu næppe 
+et halvt år efter vare forhåbningerne borte , hun 
+sad fattig og forladt i den store by . Nej , ikke 
+forladt , hun havde jo Rudolf og sin moder , og 
+hun elsfede dem begge højere end nogensinde . Rudolf 
+trådte ind og sagde : 
+„ Din fader er her i byen jeg har set ham 
+i dag på gaden . — måske hænger det sammen 
+med et brev , jeg har fået , eller rettere en konvolut , 
+inden i hvilken der lå et brev til dig . “ 
+„ Til mig ! “ udbrød Marie overrasket . 
+Hun tog hurtigt brevet , genkendte udskriften 
+og sagde : 
+„ Det er fra min fader . “ 
+Hendes hjerte bankede heftigt , hun skyndte sig 
+med at tænde lys og bryde seglet . Hurtigt gennemløb 
+hun brevet og sagde : 
+„ Jeg seer af brevet , at et par dage efter , at 
+
+jeg forlod min faders hus , fattede han den beslutning 
+at rejse til udlandet . Han har været borte 
+til i går . Af min tante vorre har han i dag erfaret 
+alt , hvad der er hændet i hans fraværelse , tante 
+kendte ikke min adresse , men Rudolfs findes i vejviseren , 
+derfor har fader adresseret brevet til ham . 
+Fader anmoder mig om en samtale , og med denne 
+anmodning ender brevet . “ 
+„ Nu forstår du hans taushed , “ sagde Rudolf , 
+„ vil du efterkomme hans anmodning ? “ 
+„ Jeg ved det ikke , “ svarede Marie . 
+„ Jeg håber , at Marie besøger sin fader , “ 
+Sagde moderen , „ dengang hun var hos ham , forbød 
+han mig at se og tale med hende , mit barn , nu 
+er hun hos mig , og jeg vil ikke , at han skal gøre 
+mig samme bebrejdelse . — Marie , du ved , hvorledes 
+vore kår er , skulle du have lyst til at 
+blive hos din fader , giver jeg afkald på dit selstab , 
+det ville rigtignok være en sorg at skulle stilles 
+fra dig , men den ville til fulde opvejes af glæden 
+over at vide , at du er fri for næringssorgens rædselsfulde 
+kvaler . Derfor forlad mig , tag til din 
+fader . “ 
+„ Moder , du fornærmer mig ved at tale således . ' 
+„ Det er smukt af dig , tante , “ sagde Rudolf , 
+„ at ville stilles fra det kæreste , du ejer , at ville 
+sidde alene i den fattige stue med dine bitre minder 
+og dine mørke fremtidsudsigter , men Marie kan 
+ikke tage imod dit ædelmodige tilbud , dertil er hun 
+
+en for kærlig datter og en for god og høihjertet 
+pige . “ 
+„ Hvad bryder jeg mig om selv at lide nød , “ 
+Sagde moderen , „ når Marie bliver fri derfor . “ 
+. Havde du endnu siddet i velstand , kære 
+moder , “ sagde Marie , „ havde jeg rimeligvis forladt 
+dig efter at have modtaget dette brev ; thi jeg 
+lovede min fader , dengang jeg forlod ham , at jeg 
+straks ville vende tilbage , når han sendte bud efter 
+mig . Dette løfte er det mig umuligt at opfylde 
+nu ; det er min pligt at dele de onde dage sammen 
+med min moder “ 
+„ Og elsker du din fader ligeså højt som før ? « 
+Spurgte Rudolf . 
+„ Ja . Adskillelsen har om muligt forstærket min 
+kærlighed . “ 
+„ Hvor kan det være anderledes , “ udbrød moderen , 
+„ han har jo været hende en sand fader . — 
+jeg glæder mig over denne kærlighed , og jeg håber , 
+at Marie virkelig må blive forsonet med sin 
+fader . Gå , gå straks til ham , Rudolf kan jo ledsage 
+dig og vente udenfor , til du kommer tilbage . “ 
+Det blev da vedtaget , at Marie straks skulle 
+gå til sin fader . På vejen derhen var hun ' meget 
+ængstelig , og hun talte med Rudolf , om det ikke 
+lod sig gøre , at besøget opsattes til næste dag . 
+. Jeg ved , “ sagde hun , „ at dette møde vil 
+blive afgørende for din og min fremtid ; — jeg 
+frygter for , at min fader stiller sådanne betingelser 
+
+for vor fremtidige omgang , at jeg ikke kan 
+gå ind på dem . “ 
+Med bankende hjerte ringede Marie på , Maren 
+lukkede hende op og udstødte et glædesråb ved at 
+se hende . Dette skrig tilkaldte lægen , der straks 
+trykkede Marie til sit bryst og udbrød : 
+„ Gud være lovet , at jeg har dig igen . “ 
+„ Ja , “ svarede Marie , „ men desværre må jeg 
+sige dig , at min pligt byder mig ikke at blive hos dig . “ 
+„ Hvorledes ? “ spurgte lægen . 
+„ Fader , du ved , at jeg altid har haft dig 
+inderlig kær , og at jeg kun nødigt sliltes fra dig . “ 
+Og nu fortalte Marie alt , hvad der var hændet , 
+siden hun forlod sin faders hus . Hun skjulte 
+intet , men betroede faderen , hvor stor hendes og 
+moderens nød var , og endte med at spørge : 
+„ Kan du endnu fordre , at jeg skal forlade 
+min moder ? “ 
+Med tårer i øjnene råbte lægen : 
+„ Nej , tusinde gange nej . — stakkels Marie , 
+mens jeg har været udenlands og fået det bittre 
+rystet ud af mit sind , har du siddet hjemme og sultet . “ 
+„ Du er altså ikke vred over , at jeg bliver 
+hos min moder ? “ 
+„ Dengang jeg anmodede dig om at besøge 
+mig , “ sagde Brandt , „ var det min hensigt at bede 
+dig blive hos mig , mod at du kunne se din moder , 
+så ofte du ønskede det . “ 
+„ Og Rudolf ? “ spurgte Marie . 
+„ Nu , da hans onkel er død , seer jeg ingen 
+
+grund til at modsætte mig eders forlovelse , “ 
+Sagde lægen . 
+Hulkende af glæde kastede Marie sig om faderens 
+Hals . Lægen var selv stærkt bevæget og sagde : 
+„ Du kan tage ham med herop i morgen . “ 
+„ Han venter på mig i porten , “ sagde Marie . 
+„ Så lad ham straks komme op . “ 
+Neppe vare disse ord udtalte , før Marie glædestrålende 
+fløj nedad trappen og for hen mod den 
+overraskede Rudolf , der i alvorlige betragtninger 
+vandrede frem og tilbage i porten . I få ord 
+fortalte hun , hvad faderen havde sagt , og kort efter 
+stod hun med sin forlovede for sin fader . Lægens 
+øjne strålte af glæde , men pludselig for en skygge 
+over hans ansigt , og han sagde : 
+„ Men hvorledes skal det gå Betty . . . jeg 
+mener Fru Hansen ? — de ved ikke , Hansen , hvor 
+stor hendes nød har været . “ 
+Rudolf så forundret på lægen og fik alt det 
+af vide , som Marie havde fortalt . 
+„ Jeg har grund til af være vred på dig , 
+Marie , “ sagde han , „ af du har skjult sligt for 
+mig . “ 
+„ Javist , “ sagde lægen , „ det har været et for 
+vidt drevet fiintføleri . “ 
+„ Jeg skal sørge for , af hun ikke kommer til af 
+mangle , “ sagde Rudolf . 
+„ Gør det , “ svarede lægen , „ og de er en brav 
+mand . “ 
+Marie havde ventet , af hendes fader selv skulle 
+
+have tilbudt understøttelse , men ved nærmere eftertanke 
+indså hun , af han ikke vel kunne gøre det , 
+af selve tilbudet derom ville kunne geners hendes 
+moder . Lægen sagde til sin datter : 
+„ Ja , jeg kommer vel til af løse dit tøj hjem 
+fra lånekontoret , hvor mange penge behøver du ? “ 
+„ 40 rdlr . “ 
+„ Se , her har du 100 rdl . , du må vist 
+også have nyt tøj , og skulle du behøve flere 
+penge , er de til din tjeneste . “ 
+Hun forstod nu , på hvilken måde han ville 
+understøtte hendes moder . 
+Kort efter erindrede lægen sine kære gæster 
+om , at Fru Hansen sad hjemme og ventede på 
+dem , han bad dem derfor om at gå , men at besøge 
+sig næste formiddag så tidligt som muligt . 
+Dengang Marie var kommen hjem til sin ængstelig 
+ventende moder og havde fortalt hende , hvad der 
+var flest , udbrød moderen : 
+„ Brandt , Brandt , gud velsigne dig , og gud 
+tilgive mig den uret , jeg har gjort imod dig . “ 
+Dengang Brandt denne aften var bleven alene , 
+følte han sig så glad og lykkelig som ingensinde 
+tidligere . Hans udenlandsrejse havde haft en heldig 
+indflydelse på hans betragtning af hverdagslivets 
+forhold ; småting tabte den betydning , som 
+han var bleven vant til at tillægge dem i en for 
+høj grad , og han kunne , ved at se tilbage , næppe 
+fatte , hvorledes det i sin tid havde været ham 
+muligt at tillægge Maries sammenkomster med hendes 
+
+moder en så stor vægt . Nu var hans tidligere 
+hustru enke og nedsunken i fattigdom ; han ville 
+understøtte hende , men for at dette skulle kunne 
+fler på en måde , der ikke sårede hende , mente 
+Brandt , at det ville være rigtigst som snarest at få 
+Rudolf og Marie gifte , og Fru Hansen optagen i 
+deres hus . 
+. Men , “ indvendte han , „ Du vil da træffe sammen 
+med hende , når du besøger din datter . “ 
+Denne tanke at skulle gjensee sin forrige hustru , 
+fyldte lægen med en underlig , dog langtfra uhyggelig 
+lengstelse . Han forestillede sig , hvorledes 
+gensynet ville blive , og han udmalede det for sig 
+selv med så levende farver , at han ordentlig følte 
+en længsel efter , at fantasten skulle blive til virkelighed . 
+Rudolf 
+kom næste dag alene op til lægen . 
+Han fortalte , at Marie var bleven hjemme for pleje 
+sin moder , som ikke havde kunnet tåle glæden over , 
+hvad der var sket den foregående aften , og var 
+derfor bleven syg . 
+„ Dog vel ikke farligt ? “ spurgte Brandt . 
+„ Jeg ved det ikke . Marie fortalte mig , at 
+min tante i den sidste tid havde klaget over stikken 
+i brystet . “ 
+„ Der bør hentes en læge . “ 
+„ Det mente Marie også , og hun bad mig 
+om at hente dem . “ 
+„ Mig , mig ! ' råbte Brandt og for tilbage , 
+„ er tøsen fra forstanden ? “ 
+
+„ Hun har vist gjort det i den bedste mening , “ 
+Skyndte Rudolf sig at sige . 
+Brandt gik , som sædvanligt når han var stærkt 
+bevæget , hurtigt frem og tilbage på gulvet . Tidligere 
+end han havde ventet det , frembød sig her 
+en lejlighed til at at gjensee hende , til hvem hans 
+kærlighed aldrig havde været udslukt . Og det var 
+Marie , som sendte bud efter ham ; del blev lægen 
+klart , at hun inderlig attråede en forsoning mellem 
+sin fader og sin moder , derved ville disharmonien 
+i hendes liv opløses- lægen tog en hurtig beslutning 
+og sagde til Rudolf : 
+„ Bring mig til Betty . . . til deres tante . “ 
+, de vil ! “ udbrød Rudolf sjæleglad . 
+„ Ja . 
+Da de vare komne udenfor , spurgte Brandt : 
+„ Hvor boer deres tante ? “ 
+Rudolf nævnede det , og lægen studsede ; det 
+var jo i samme hus og i den samme lejlighed , 
+hvor han første gang havde mødt Betty Helsinge . 
+At hun havde valgt denne lejlighed , var ham et 
+bevis for , at hendes ungdomsminder ikke vare hende 
+ukære , og måske var det dog sandt , hvad Marie 
+engang havde fortalt , at moderen fortrød sin opførsel 
+mod sin første mand ; ja , havde lægens søster 
+ikke fortalt det samme ? Havde Betty ikke 
+grædt ombord på dampskibet og rakt armene ud 
+mod Jyllands kyster ? 
+Der blev ikke talt meget undervejs . Nølende 
+steg lægen op ad trappen til sin fraskilte hustrues 
+
+lejlighed , Marie lukkede op , og da hun så sin 
+fader , kastede hun sig til hans bryst og udbrød : 
+„ Tak , tak , fader , fordi du bragte mig dette 
+offer ? “ 
+» Jeg bringer intet offer , “ sagde lægen med 
+alvor , „ hvor er patienten ? “ 
+Marie førte sin fader ind til den syge , som 
+ingen anelse havde om at skulle gjensee sin fraskilte 
+mand . 
+„ Moder , her bringer jeg dig fader , “ sagde 
+Marie med tårer i øjnene og trak sig tilbage . 
+Fru Hansen udstødte et skrig af overraskelse og 
+faldt tilbage i den sofa , hvori hun sad , omgiven 
+af puder . 
+„ Marie har sendt bud efter mig , “ sagde lægen , 
+„ Du skal jo være syg . “ 
+„ Det går nok over , “ svarede hun . 
+„ Jeg må dog have at vide , hvad du fejler . “ 
+„ Interesserer det dig endnu , om jeg lever eller 
+døer ? “ 
+Lægen svarede ikke på dette spørgsmål , men 
+gentog : 
+„ Hvad fejler du ? “ 
+Hun gav ham en forklaring af sin sygdoms 
+natur . 
+„ Det er ikke andet , “ sagde Brandt , „ end overanstrengelse ; 
+du har ikke været vant til af sidde 
+oppe om natten og sye . ' 
+„ Har Marie fortalt , af jeg har gjort det ? “ 
+
+„ Ja ; hun har fortalt mig alt , og jeg takker 
+hende derfor . “ 
+„ Hun burde ikke have fortalt , af vi havde det 
+så småt . “ 
+„ Falsk undseelse bringer lidt ulykke . Hun fortalte 
+mig alt for af godtgøre nødvendigheden af , 
+af hun blev hos dig . “ 
+„ Du ville måske , ellers have berøvet mig 
+hende på ny ? “ 
+„ Det var min hensigt — nu er det ligefrem 
+en pligt , af hun bliver hos sin moder . “ 
+„ Tak . — du gjengjælder ondt med godt . “ 
+, du indrømmer , af du har handlet utilbørligt 
+mod mig ? “ 
+„ Det har jeg altid indrømmet . . . Men lader 
+os ikke tale om fortiden ; gjort gerning står ikke 
+til af ændre . “ 
+„ Det skulle bedrøve mig , hvis det var sandt ; 
+thi vor skilsmisse har fremkaldt en disharmoni i 
+vort eneste barns liv , og den disharmoni må 
+hæves ; det kan ske ved , af hun snarest mulig bliver 
+gift , og du kan da flytte i huset til din datter . “ 
+„ Tak , fordi du tænker så meget på mig , 
+men erindrer du , af du ikke kan besøge din datter , 
+når jeg boer hos hende . “ 
+„ Hvorfor ikke ? “ 
+„ Fordi Rudolf og Marie ikke bør føre noget 
+eneboerliv , fordi de ville se gode venner og bekendte 
+i deres hus , og fordi det da ville give 
+
+anledning til megen forundring , når den fraskilte 
+mand og hustru deltage i samme selskabsliv . “ 
+„ Herpå har jeg ikke tænkt . “ 
+„ Men jeg har ret . “ 
+„ Fuldkommen . — Betty , hvorfor gjorde du 
+mig også den sorg af flygte fra mit hus ? “ 
+„ Du kommer bestandigt tilbage til fortiden . “ 
+„ Vi kunne ikke afkaste broen mellem fortid 
+og nutid , og det kunne vi to mindst gøre , hvis vi 
+ville se en lykkelig fremtid i møde . “ 
+Lægen gav nu en udførlig skildring af sit liv 
+fra den dag . hans hustru havde forladt ham ; han 
+blev varm , han kom med hårde bebrejdelser , der 
+bragte hende til at græde og skjule ansigtet i sine 
+hænder , han talte om sin ankomst til København , 
+hans stemme blev mindre hård , han indrømmede , 
+at han ikke burde have forbudt Marie at besøge sin 
+moder , og han endte med at sige : 
+„ Nu ved du alt , og derfor vil jeg gøre dig 
+et tilbud , som jeg håber , at du modtager , jeg vil 
+understøtte dig , og skulle jeg dø først , vil jeg sørge 
+for , at du får så meget , at du kan leve anstændigt 
+deraf . “ 
+„ Nej , nej , jeg kan ikke modtage dette tilbud , “ 
+Svarede hun , „ desuden har Rudolf lovet at ville 
+hjælpe mig . Du har fortalt mig din historie , min 
+kender du jo allerede . Det var en ungdomskærlighed , 
+der bragte mig til at svigte min pligt . 
+Men jeg sværger dig til , at dengang dampskibet 
+fjernede sig fra land , fortrød jeg bitterligt , hvad jeg 
+
+havde gjort , og at jeg ville være vendt tilbage uden 
+at se Hansen , dersom jeg ikke tilfældigvis havde 
+mødt ham . Ta greb kærligheden mig så stærkt som 
+ingensinde før , og et liv fuldt af fornøjelser bragte 
+mig til at glemme , at jeg var moder . Men dengang 
+jeg nu efter mange Års forløb gjensåe min 
+datter , vågnede følelser , som jeg ikke havde kendt 
+før , jeg blev greben af samvittighedsnag , og såvel 
+vågen som i drømme stod hin time for mit blik , 
+da jeg sidste gang bøjede mig over min datters 
+vugge , da hun smilede sødt isøvne og ikke drømte 
+om , at hendes moder forlod hende . Stakkels Marie ! 
+Og jo mere jeg tænkte derpå , desto taknemmeligere 
+var jeg dig for den omhu , hvormed du havde 
+ledet hendes opdragelse , men du fortørnede mig 
+ved ikke at ville lade mig gjensee mit barn . “ 
+„ Du fik hende imidlertid at se , og skæbnen 
+har ført det så underligt med sig , at hun nu er i 
+dit huns , i stedet for i mit . “ 
+Brandt rejste sig for at tage afsted . Han gav 
+hende hånden og sagde : 
+„ Det glæder mig , at vi to endnu engang have 
+talt sammen . Jeg havde ikke drømt om , at det 
+nogensinde ville ske . “ 
+„ Det har også glædet mig , “ svarede Betty , 
+„ og det er et sælsomt træf af skæbnen , at det just 
+er steet i dette huns . “ 
+„ Hvor vi første gang så hinanden ; i dette 
+værelse sad du og græd den nat , du troede , at 
+
+din fader skulle dø , og her var det ligeledes , at 
+jeg . . . “ 
+„ Al du tilstod mig din kærlighed , “ sukkede 
+Betty . 
+„ En oprigtig kærlighed . “ 
+„ Den blev kun flet påskønnet af mig . Men 
+de dage , jeg endnu har tilovers at leve i , skulle 
+blive anvendte til at gøre bod for min ungdoms 
+synd . “ 
+Dengang lægen forlod Betty , var han meget 
+alvorlig , men hans ansigt opklaredes , da han så 
+Marie og Rudolf . 
+„ Din moders sygdom , “ sagde han til Marie , 
+„ har intet at sige ; du kan godt gøre mig en lille 
+visit i eftermiddag . “ 
+Et par dage efter tog lægen sin datter og 
+Rudolf med til grosserer vorre . På alle sider var 
+der stor glæde over gensynet , men det var naturligt , 
+at grossererens familie intet fik at vide om 
+Fru Hansen , der blev blot i forbigående bemærket , 
+at Marie endnu boede hos sin moder . Det 
+er allerede fortalt , at Fredman og Anna vare på 
+rejser . Imidlertid er det ikke let at holde noget 
+hemmeligt i København ; det var blevet bemærket , 
+at lægen et par gange havde hentet Marie hos 
+hendes moder , nu fik sladderen travlt , og en dag 
+mødte Fru vorre hos lægen og sagde : 
+„ Må jeg gratulere dig ; du tænker jo på at 
+gifte dig igen . “ 
+„ Jeg ! “ udbrød Brandt i højeste grad forbausef . 
+
+„ Du kan jo sagtens betroe dig til din søster . “ 
+Brandt brød ud i en højrøstet lalter og spurgte : 
+„ Men så sig mig dog , med hvem vil jeg 
+gifte mig ? “ 
+„ Med Betty Helsinge . ' 
+nu blev Brandt alvorlig og sagde : 
+„ Derpå har jeg ikke tænkt . Jeg vil tilstå , 
+at vi er blevne forsonede , at jeg en sjælden gang 
+kommer i hendes hus , nærmest for at tale med 
+Marie , men jeg har i sandhed ikke talt til Betty om 
+giftermål . “ 
+„ Man fortæller dog , at i skulle giftes . Thora 
+har hørt det af sin modehandlerinde , der boer i 
+samme hus som Fru Hansen . “ 
+„ Og så kom du herop for at råde mig fra 
+denne skandale ? “ 
+„ Skandale , “ udbrød søsteren forundret , „ jeg 
+har talt med min mand om sagen , og jeg vil sige 
+dig , at det er en skandale , at du kommer i din 
+fraskilte kones hus uden at have til hensigt at 
+gifte dig med hende . — jeg troede , at i for 
+Maries skyld vare blevne enige om endnu engang 
+at holde bryllup . “ 
+„ Vi have ikke vekslet et ord om sådanne ting . 
+— hvor man dog her i København har travlt med 
+andre folk . — du flak forresten have tak for , at 
+du har fortalt mig den bysladder . “ 
+„ Det skyldte jeg dig- og nu har du hørt 
+min mening . “ 
+Fruen gik og efterlod sin Broder i mange slags 
+
+tanker . Han havde ganske vist forestillet sig , at 
+han og Betty for fremtiden oftere skulle kunne 
+mødes , men måden , hvorpå det ville ske , var 
+ham ikke klar . Betty havde jo sagt , at det ikke var 
+passende , de sås sammen i Rudolfs og Maries 
+tilkommende hjem , men når moderen flyttede derind , 
+kunne lægen altså kun i smug se til sin 
+datter . Han stod overfor spørgsmålet : det passende . 
+Men på samme tid tilstod han for sig selv , 
+at han intet havde imod et giftermål med Betty 
+Helsinge , at han havde holdt den tanke borte , fordi 
+han frygtede , at giftermålet ville give anledning 
+til folkesnak , men når nu det modsatte gjorde det 
+samme , og måske i en endnu højere grad , da 
+måtte det beroe på Betty , hvorledes denne sag 
+skulle ordnes . Efter at være kommet til dette resullat , 
+begav lægen sig straks til hendes hjem . Hun 
+følte sig nu fuldkommen rafl og stod i begreb med 
+at gå en spadseretour med Rudolf og Marie , da 
+lægen kom . Ved at se ham , ville de alle være 
+blevne hjemme , men Brandt sagde til de unge : 
+„ Gå i kun , imens sidde de gamle hjemme 
+og tale om eders lykke . “ 
+Da lægen var bleven ene med Betty , fortalte 
+han , hvad søsteren havde meddelt ham . Betty 
+blev blussende rød og sagde : 
+„ Det er afskyeligt . “ 
+„ Hvad skulle vi gøre ? “ spurgte lægen . 
+„ Jeg ved det ikke . “ 
+„ Dersom vi nu gav rygtet ret , dersom vi gifkede 
+
+os ? . . . Ja , jeg ved jo ikke , om du for anden 
+gang vil række mig din hånd . “ 
+» Det er for meget ; jeg tør ikke tage mod dette 
+tilbud . “ 
+„ Det er ikke alene for Maries skyld , at jeg 
+beder dig derom , det er også for min egen . 
+Betty , jeg elsker dig endnu . “ 
+„ Du elsker mig endnu , “ sagde hun langsomt , 
+„ jeg fortjener det ikke , jeg har opført mig alt for 
+urigtigt imod dig . “ 
+„ I dag er det mig , som beder dig om at glemme 
+fortiden . “ 
+„ Nuvel , jeg ffal blive dig en trofast og kærlig 
+hustru . “ 
+„ Du siger altså ja ? “ 
+„ Dersom du tror , at det kan bidrage til dit 
+livs lykke . “ 
+„ Hvor kan du tvivle ? “ spurgte lægen og sluttede 
+hende med ungdommelig fyrighed i sine arme . 
+En måned efter holdt de fraskilte mgtefolk i al 
+stilhed bryllup på ny . Marie flyttede atter ind i 
+fin faders hus , men hun kom ikke alene , hun 
+bragte sin moder med sig . Hun sendte en . brændende 
+takkebøn til gud for hvad der var fkeet . 
+Dengang hun sagde godnat til Rudolf , med hvem 
+hun om ikke lang tid skulle have bryllup , sagde 
+han til hende : 
+„ Ikke sandt , Marie , nu er al disharmoni opløst 
+i harmoni ? “ 
+„ Ja , “ hviskedee hun , „ nu er jeg lykkelig . “