Første Kapitel . 
Det var en raakold Dag i Februar , et tykt Lag Snee laa paa 
Jorden , Himlen var overtrukken med blygraa Skyer , alle Mennesker 
saae kjedelige og forfrosne ud og skyndte sig igjennem Gaderne , 
hvor Vognenes Rumlen blev dæmpet af Sneen . Mellem Mængden , 
der bevægede sig gjennem Købmagergade , syntes en noget foroverboiet 
Skikkelse , med Ansigtet vendt imod Jorden , ikke at have saa 
stort Hastværk som alle Andre . Han vandrede i dybe og , efter Udtrykket 
i hans Ansigt at dømme , neppe meget behagelige Tanker . 
Den temmelig medtagne Hat skjulte ikke alle Pandens Rynker , og 
naar han en enkelt Gang vendte Øinene bort fra Sneen , laa der i 
dem noget Sørgmodigt , Noget , der ligesom vilde opfordre de Forbigaaende 
til at trøste og hjælpe . Men de ilede forbi denne nedbøiede og forøvrigt anstændig klædte Skikkelse uden at lægge Mærke 
til den ; to Steder føler Mennesket sig forst ret forladt og ene , i 
Ørkenen og i en stor Stads Menneskevrimmel . 
Maaskee Manden havde en Følelse heraf , dengang han , betynget 
med Kummer , vandrede videre , maaskee snskede han sig hellere 
i Ørkenen end i de befærdede Gader ; Kampen mod de vilde Dyr 
var ham maaskee kjærere end den Kamp , han her førte for Livets 

Ophold . Han havde erfaret , at der i Byens Vrimmel gaves Mennesker , 
der vare ligesaa listige som Slangen , graadige som Hyænen 
og grusomme som Tigren , for dem kunde han ikke flygte , ja mod 
dem turde han ikke engang forsvare sig ; thi de vare dækkede af et 
Pantser , mere uigjennemtrængeligt end Krokodillens , og dette Pantsers 
elastiske Ringe var den danske Lovgivnings Kapitler og Paragrafer 
om Gjæld . 
Han havde engang været en gjældfri , ja velstaaende Mand , 
dengang levede han et lykkeligt og sikkertLiv og havde neppe nogen 
Anelse om den Kamp , der førtes udenfor hans Hjem mellem Debitor 
og Kreditor . Da styrtede Ulykker ind over ham , falske Venner 
bedroge ham , han troede Verden for godt , og tilsidst maatte han 
lukke sin Cigarboutik og erklære sig fallit . Det lykkedes ham at 
komme til Akkord med sine Kreditorer , men da han havde betalt 
dem , eiede han ikke en Skilling . Dengang var han 45 Aar gammel 
og havde Kone og en næsten voxen Datter . Hvormed skulde Ørbæk 
ernære dem og sig selv ? — Det var øiensynligt , at Sorgen 
for Udkommet havde ikke alene nedtrykt Madam Ørbæks Sind , men 
endogsaa havt en fladelig Indflydelse paa hendes Helbred . Et Par 
Gange havde hun havt Krampetilfælde , naar en Stævning raktes 
ind ad Deren eller naar Fogdens Folk kom før at gjøre Indførsel . 
Hver Gang Dørklokken ringede , gjennemfoer hende en nervøs Zittren ; 
thi hun ventede , at en eller anden Rykker eller hans Befuldmægtigede 
skulde træde ind i Stuen . Uagtet sin sygelige Tilstand syede hun 
og Datteren flittigt før Kræmmerne , før at skaffe Udkommet , medens 
Ørbæk gik om før at søge efter en ny Stilling . 
Al hans Søgen var forgjæves , skjøndt han var en saa fuldtro , 
arbeidsfør og i flere Retninger opvakt Mand som Nogen . 
Enkelte Gange troede han at have naaet sit Maal , men det svandt bort , 

ligesom han vilde gribe det . Allerhelst vilde han have begyndt igjen 
paa en Handel , men den Smule Kapital , som behøvedes hertil , var 
det ham umuligt at opdrive . Saaledes henslæbte sig et Par Aar , 
og endnu var han lige vidt ; hans Kone var bleven pirreligere end 
før og gjorde ham tit heftige Bebreidelser , fordi han ikke kunde ernære 
sin Familie . Disse Bebreidelser gik ham dybt til Hjertet ; de 
fremlokkede Taarer , og naar hans Datter Martha saae dette , gik 
hun stille hen og kyssede sin Fader . 
Martha var Husets Lysalf . Hun lignede Faderen mere end 
Moderen , var mild , venlig , stræbsom og selvopoffrende . Naar Moderen 
begyndte at udmale sig Fremtiden i det sorteste Lys , vidsle 
Martha snildelig at faae Haabets glade Solstraaler listede ind i 
Billedet , og undertiden kunde derved Madam Ørbæks Fortvivlelse 
gaae over til en Freidighed , som desværre ikke varede længe . Martha 
var nitten Aar gammel og meget smuk , dog vidsle hun selv Intet 
af dette ; thi hun havde Andet at tænke paa end at studere sit Ansigt 
i Speilet . Indtil hendes 16de Aar havde Forældrene Intet 
sparet paa hendes Opdragelse , hun var Elev i et os Byens bedste 
Pigeinstituter , da indtraadte de sørgelige Forhold , som ogsaa greb 
ind i hendes Liv , hun blev tagen ud af Jnstitutet og konfirmeret . 
Hun fandt sig uden Klage i Skjæbnens Omskiftelser , den lykkelige 
Skolepige blev til en tilfreds lille Sypige , tilfreds over at kunne 
hjælpe til at fortjene Forældrenes og sit eget daglige Brød . 
Faderen elsfede sin Datter høit , derfor hville hans Blik tit med 
Bekymring paa hende , og han spurgte sig selv : „ Hvorledes vil 
hendes Fremtid blive , hvis jeg tidlig skulde blive kaldt bort herfra ? “ 
Maaskee var det herpaa , han tænkte , da han langsomt , men 
ikke mere ganske ubemærket , vandrede gjennem Mængden . I de sidste 
ti Minuter havde tre Personer fnlgt ham med stor Opmærksomhed ; 

den Ene af dem var en Mand lidt under Middelhøide , med noget 
Haardt , blandet med noget Listigt , i sit Ansigt . Han var klædt 
som en jevn Borgermand og havde om sin Hals et tykt , skidengult 
Tørklæde . Lidt bagved ham gik to , noget ældre Mænd , hvoraf den 
Ene havde et opvakt og tiltalende Ansigt og en livlig Gang , medens 
den Anden saae skummel ud for sig og bevægede sig gravitetisk 
ved Siden af sin Ledsager . 
Endelig fandt den Forreste Øieblikket kommet til at nærme sig 
Ørbæk . Denne standsede og spurgte med ængstlig dirrende Stemme : 
„ Hvad vil De mig , Prokurator Bach ? “ 
„ Jeg har en Arrestordre mod Dem fra Skrædermester Hermansen , 
hvem De skylder 100 Nd . De veed , at han har Dom 
over Dem . “ 
„ Jeg veed det , “ svarede Ørbæk med en fortvivlet Mine . 
De to Netsbetjente , der fulgte med Prokuratoren , vare traadte 
nærmere for at være Vidner . Bach selv var noget forlegen ; thi den 
„ Forretning “ , han havde at udføre , var af den Slags , hvortil en 
hæderlig Prokurator saare nødig lader sig bruge ; Bach hørte til 
dem , som ikke lod nogen Fortjeneste gaae fra sig , medens han dog 
ved enhver Leilighed sagte at bevare Skinnet . 
„ Vil De slrax have den Godhed at salge med mig i Slutteriet ? “ 
spurgte Prokuratoren . 
„ De vil arrestere mig paa aaben Gade ! “ udbrød Ørbæk . 
„ Lad os ikke gjøre Skandaler , “ sagde Prokuratoren . 
„ Det tænker jeg ikke paa , “ svarede Ørbæk , „ det tænker jeg 
virkelig ikke paa . — Men jeg maa først hjem og tage Afsfed med 
min Familie . “ 
„ Hm . “ 

„ De vil ikke give mig Tilladelse hertil ! Hvor kan De være 
saa grusom at ville negte mig det ? “ 
„ Jeg har jo ikke sagt , at jeg vil negte Dem det ; jeg vil blot 
gjøre Dem opmærksom paa , at jeg og de to Relsbetjente maa følge 
med til Deres Bopæl ; den er jo heromme i Silkegade ? “ 
De fire Personer satte sig i Bevægelse , Ørbæk og Prokuratoren 
foran , de to Betjente nogle Skridt bagefter . Bach talte til sin Arreslant 
med dæmpet Stemme om at finde sig i det Uundgaaelige ; Ørbæk 
var dybt bedrøvet og paa samme Tid bitter mod den Mand , som 
havde ladet en Arrestordre udtage mod sin Skyldner . 
„ Han har været langmodig mod Dem , “ sagde Prokuratoren ; 
„ han har nu i over et Aar ventet paa sine Penge . “ 
„ Ja , det er sandt . Men han veed , hvor fattig jeg er ; han 
veed , at jeg ikke kan betale . “ 
„ Det veed han . “ 
„ Men hvorfor sætter han mig da i Slutteriet ? “ spurgte Ørbæk 
forundret . 
„ Fordi der da bliver en Mulighed for , at Deres Familie vil 
betale for Dem . “ 
„ Mine Svogre ! “ udbrød Ørbæk , „ tro ikke det , “ 
„ Tiden vil vise det , “ sagde Bach , listigt smilende . 
Man var nu kommen til den tidligere Cigarhandlers Bopæl . 
De to Betjente bleve nede paa Gaden , Prokuratoren fulgte Ørbæk 
op til Kvisten og traadte med ham ind i den af to Værelser bestaaende , 
tarvelig møblerede Leilighed . Madam Ørbæk og Martha 
sad ved Vinduet og syede travlt . Ørbæk gik hen imod sin Kone 
og sagde : 
„ Denne Herre er Proknrator Bach . “ 
Madamen blegnede ved at høre , at hendes Mands Ledsager 

var en Proknrator . Hnn saae hen paa ham med et bedende Blik , 
som ban ikke vilde bemærke ; derimod sagde han meget høflig : 
„ Mine Damer , det gjør mig ondt , at jeg nogen Tid maa berøve 
Dem Hr . ØrbækS Selskab ; Skrædermester Hermansen har sorlangt 
ham sat i Slntteriet . “ 
Madam Ørbæk udstødte et hjertefkjcrrende Skrig ; Martha brast 
i Graad . 
„ Lad det ikke vare for længe , “ sagde Bach , henvendt til Ørbæk , 
„ min og Betjentenes Tid er kostbar . “ 
Ørbæk bad sin Hustru træde med sig ind i Værelset ved Siden 
af . Hnn fulgte ham mekanisk . 
„ Græd ikke , kjære Clara , “ sagde han , „ jeg er ikke den Første , 
som bliver sat i Slntteriet , og jeg bliver vel heller ikke den Sidste . 
Han kan høist holde mig to Maaneder derinde , en Maaned for hver 
50 Rdlr . , den Tid gaaer hurtig . Du og Martha have jo længe 
ikke ålenes skullel ernære Eder selv , men mig med , I behøve næppe 
al frygte for ligefrem at komme til at sulte ; jeg selv har nok af de 
24 Skilling , som Skræberen bliver nødsaget til at give mig om 
Dagen , “ 
„ Det er frygteligt , jeg holder det ikke ud ! “ raabte Madam 
Ørbæk . 
„ Du har jo Lov til at besøge mig , “ sagde Ørbæk , „ Du og 
Martha kunne komme ind til mig med Eders Arbeide . “ 
„ Alligevel er det frygteligt ! “ 
Hun kastede sig om hans Hals og brast i en krampagtig Graad . 
Han forsøgte paa at faae hende til at fatte sig , men det vilde ikke 
lykkes ; da aabnede Martha Døren og sagde : 
„ Prokuratoren siger , at han ikke har Tid til at vente længer . “ 
„ Farvel da , kjære Clara , “ sagde Ørbæk dybt bevæget , „ naar 

Du besøger mig imorgen , ville vi kunne aftale det Fornødne om 
hvorledes Huset skal indrettes i min Fraværelse . “ 
Hun svarede kun ved at klynge sig tæt ind til ham . Han 
maatte næsten med Magt rive sig los , anbefalede Moderen til Datterens 
Omsorg , gik derpaa ud til Prokuratoren og sagde : 
„ Jeg er til Deres Tjeneste . “ 
„ Lad os da skynde os , “ sagde Bach . 
Neppe vare Begge komne ud af Døren , førend Prokuratoren 
vendte om under Paaskud af at have glemt en Handske . Han ilede 
hen til Madam Ørbæk og sagde : 
„ Gaae snarest muligt til Deres Mands Familie , den betaler 
nok , Søsfrene ville ikke have den Skam , at Broderen sidder i 
Slutteriet . “ 
Efter at have givet dette Vink , bortfjernede Prokuratoren sig 
skyndsomst . 
Andet Kapitel . 
Ørbæks Fader havde været Embedsmand med ikke store Indtægter , 
hvorfor han ikke havde havt Raad til at lade Sønnen studere . 
Han var kommen i Handelslære , havde været flittig og paapasselig , 
og allerede tidlig havde han selv kunnet begynde paa en 
Tobakshandel , der lovede godt for Fremtiden . Medens Faderen 
levede , vare begge Søstrene blevne gifte , den ældste , Bolette , med 
en velstaaende Grosserer , den yngste , Nikoline , med en Fuldmægtig 
ved en af vore større Banker . 

Kort efter Faderens Død havde Christian Ørbæk giftet sig 
med en ung Pige , der et Aarstid havde været Jomfru i hans 
Butik . Familien havde meget at sige mod dette Giftermaal , Søsirene 
mente , at deres Svigerinde ikke var „ dannet “ nok , men efterhaanden 
forsonede de sig med , hvad der var skeet , og det uden nogen 
særlig Tilnærmelse fra Svigerindens Side ; thi Clara var stolt og 
mente at være en ligesaa dygtig Kone i sit Huus som Fru Bolette 
Sørensen og Fru Nikoline Varro i deres . 
Dengang det gik tilbage med hendes Mands Formuesomstændigheder , 
trak hun sig efterhaanden bort fra hans Familie , som hun 
nu ikke havde seet i flere Aar . Denne føgte heller ikke Ørbæks , 
og den rige Grosserer havde afslaaet at give sin Svoger en hjælpende 
Haand , da det endnu var Tid . Man kan derfor tænke sig , 
hvilket Indtryk Prokuratorens Opfordring gjorde paa den allerede i 
stærk Sidsbevægelse værende Kone . 
Hun saae med Forfærdelse hen imod Dsren , hvorigjennem han 
var forsvunden . 
„ Jeg skulde ydmyge mig saaledes ? Nei aldrig ! “ raabte hun . 
„ Berolige Dig , kjære Moder , “ sagde Martha , „ Du skal ikke 
ydmyge Dig ; vi komme nok ud af det uden mine Onkler og 
Tanter . “ 
„ Nu beklager jeg , hvad jeg aldrig har gjort for , at jeg selo 
er af en fattig Familie ; havde jeg blot en rig Familie , jeg skulde 
gaae til den , og Din Fader skulde endnu idag komme ud af Slutteriet . 
— Det maa være frygteligt at sidde i Slutteriet , at være 
berøvet sin Frihed . Ørbæk har hverken stjaalet eller bedraget , han 
er den meest retskafne Mand under Solen . Skal da Ulykken straffes 
ligesaa haardt som Forbrydelsen ? Det er umuligt , at den gode 
Gud har villet dette . “ 

„ Kjære Moder , man maa nu engang være tilfreds med Lovene 
i det Land , hvori man lever . “ 
„ Men alle menneskelige Love ere ikke retfærdige . “ 
Moderen skjulte Ansigtet i sine Hænder og hulkede . 
„ At tænke sig . “ udbrød hun kort efter , „ at nu sidder min 
kjære , kjære , ulykkelige Mand alene i det skumle og uhyggelige 
Fængsel , og at han maaskee sulter , tørster og fryser ! — Det er 
ikke til at udholde at tænke paa ! — Men jeg vil befrie ham , selv 
om jeg skal ydmyge mig nok saa meget ; endnu idag gaaer jeg til 
hans Svogre . “ 
„ Moder , Du vil — ? “ 
„ Det er min Pligt . O , hvor angrer jeg nu ikke , at jeg tit 
har ladet ham høre , at vi vare fattige , at jeg ikke har skaane ! ham , 
men gjort ham Bebreidelser ! — Han gistede sig med mig , den 
stakkels fattige Pige , dengang Lykken smilede til ham , han lod mig 
dele sin Overflod , og nu har jeg været daarlig nok til ikke med et 
taalmodigt Sind at dele hans Fattigdom . “ 
„ Moder , Du gjør Dig for haarde Selvbebreidelser . Ethvert 
Menneske kan lade sig overvælde af Ulykken . “ 
„ Men jeg har ladet mig overvælde altfor tidt , “ hulkede Moderen . 
„ Jeg vil nu gjøre Bod herfor , jeg vil gaae til hans Familie . 
Martha , giv mig min Kaabe . “ 
„ Moder , Du skulde dog forst overveie Sagen med Fader . 
Husk paa , at Du ikke er slærk , at Du ikke taaler stor Sindsbevægelse , 
og at Du har havt megen Sindsbevægelse idag . Din Kind 
blusser endnu ? “ 
„ Martha , hold mig ikke tilbage ! Giv mig Kaaben . Jeg maa 
afsted . Jeg har været et stridbart , syndigt Menneske . “ 
„ Har Du betænkt , at de kunne sige Nei ? “ 

„ Siger en Moder Nei til sit Barn , der beder hende om 
Bred ? — Han er deres Broder , forstaaer Du ? deres Broder , 
og vilde Du kunne sove rolig nogen Nat , naar Du vidste , at Din 
Broder sad i Fængsel , og Du kunde hjælpe ham ud ? “ 
„ Det vilde jeg ikke , “ svarede Martha . „ Men vilde det ikke 
være bedre at skrive dem til ? “ 
„ Hvad formaaer det kolde , døde Bogstav mod det varme , 
levende Ord ? Skal eg sikkre mig mod , st De ikke sige Nei , maa 
jeg tale med dem . “ 
Der lynede en feberagtig Ild i Moderens Øine . MarthaS 
Indvendinger forbleve frugtesløse , Moderen vilde afsted . 
„ Jeg gaaer først til Sørensen , “ sagde hun , „ han boer tæt 
herved , paa Høibro Plads . “ 
„ Indskrænk Dig til at gaae til ham idag , “ bad Martha . 
„ Tante Nikoline boer helt nde paa Nørrebro , og Veiret er raakoldt . “ 
„ Faaer 
jeg Nei hos den Ene , maa jeg til den Anden . “ 
„ Skal jeg ikke ledsage Dig ? “ 
„ Nei , nei , bliv Du hjemme . Men bed til vor Frelser , at han 
vil see i Naade til mig . “ 
Taarerne strømmede hende ned af Kinderne , dengang hun sagde 
Farvel . Martha blev staaende i Døren , til hun tabte Moderens 
Skikkelse assyne nede paa Trappegangen , da gik hun langsomt tilbage 
i Værelset og foldede sine Hænder til Bøn . — — 
Grosserer Sørensens Familie bestod af Mand , Kone og to 
voxne Døttre , Caroline og Eleonora . Man var lige gaaet 
fra et velbesat Middagsbord ind i Dagligstuen for at drikke Kaffe , 
da Madam Ørbæk blev indladt . Grossereren og hans Kone modtoge 

hende med Forundring og Nysgjerrighed og en for den stakkels 
Gjæst følelig Kulde ; Døttrene forholdt sig ligegyldige . 
„ Det er Nyt at see Dem , Fru Ørbæk , “ sagde den korpulente 
Grosserer , som undgik at tiltale hende med Svigerinde , „ der maa 
vel være skeet noget Overordentligt . “ 
„ Min Broder er vel ikke bleven farlig syg ? “ spurgte Fru Sørensen . 
„ Jeg 
kommer for at fortælle Dem , at Deres Broder idag er 
bleven sat i Slutteriet . “ 
Grossererens Kulde tiltog betydeligt , og han undlod at byde 
sin Svigerinde en Stol , hvilket han havde betænkt at gjøre . 
„ Er Christian kommen i Slutteriet ! “ udbrød Fru Sørensen 
med Følelse . 
„ Kjære Kone , “ sagde hendes Mand , „ den Ulykke er ikke saa 
stor ; det kan hændes selv for den Bedste af komme op i Hestemølle « 
stræde . Slaaer der ikke i Visen : Man kan i Slutteriet leve saa 
herlig og saa godt . — Vil De hilse Deres Mand fra mig , naar 
De seer ham ? “ 
„ Jeg meente , “ stammede Clara forlegen , „ jeg meente , af De 
vilde hjælpe ham ud af Arresten . Hele Summen , han er bleven 
sat for , er kun 100 Rd . “ 
„ 100 Rd . , “ sagde Grossereren , „ er mange Penge , jeg har 
dem ikke liggende disponible , og selv om jeg havde dem , fik De 
dem ikke ; thi man maa dog først og fremmest tænke paa af efterlade 
sine Børn Noget . “ 
Her tilkastede Grossereren sine Døttre et faderligt Blik . 
„ Om Forladelse , “ svarede Clara , „ af jeg er fremkommen med 
min Begjæring , jeg troede , af De var en saa rig Mand , af 100 
Rd . hverken kunde gjøre Dem fra eller til . “ 

„ De tager feil ; jeg er ingen rig Mand , idetmindste ikke saa 
rig , af jeg kan bortgive store Summer som 100 Nd . “ 
„ De har altsaa ingen Medlidenhed med min stakkels Mand 
spurgte Clara , hvem Taarer nu kom i Øinene . 
„ Jo , jeg har , “ var Svaret , „ jeg ønsker oprigtig , at han var 
ude af Slutteriet . “ 
„ Ja , ja , det ønske vi oprigtig , “ sagde Fru Sørensen , „ men 
desværre ere vi ikke rige nok til at kunne hjælpe ham ud deraf . — 
Vil De ikke drikke en Kop Kaffe med ? “ 
Kaffen blev i dette Øieblik bragt ind af Pigen , og Fru Sørensen 
syntes , at hun ikke kunde være Andet bekjendt end at byde 
sin Broders Kone en Kop med . Clara afslog Indbydelsen og sagde , 
henvendt til Grossereren : 
„ De afslaoer altsaa al Hjælp . Jeg siger da Farvel og vandrer 
fra denne varme Stue ud i den kolde , mørke By for at søge Hjælpen , 
jeg saa vist ventede at finde her . Jeg skal hilse min Mand fra 
dem Alle . “ 
„ Tak , mange Tak , “ sagde Grossereren synlig glad over , at 
Clara vilde gaae . 
„ Og jeg skal sige ham . . . . nei , jeg vil Intet sige ham , “ 
endte Clara og ilede ud af Stuen . 
Hun slød atter nede paa Gaden , Mørket var faldet paa , og 
det var begyndt at blæse stærkt . Den stakkels Kone græd over , at 
hendes sikkre Haab var bristet ; hun var forbittret paa sin rige 
Svoger , forbittret over den uforstyrrelige Ro , hvormed han havde 
hørt paa , at Ørbæk var bleven sat i Slutteriet , og den Kulde , 
hvormed han havde afslaaet at hjælpe ham ud . Men hun var ogsaa 
dybt bedrøvet over , at nu vare Udsigterne til Hjælp blevne 
mindre , Det sortnede for hendes Øine ; hun vaklede og var lige 

ved at falde . Hun mærkede , at hun var syg ; hun overveiede et 
Øieblik , om hun skulde gaae hjem , men Haabet om dog muligviis 
at finde Hjælp hos sin anden Svoger , Fuldmægtig Varro , bestemte 
hende til at gaae til ham , skjøndt han boede langt ude paa Norrebro . 
Med et tungt Sind begyndte hun sin lange Vandring . Gadens 
Gasblus brændte uroligt i den tiltagende Blæst . Engang 
imellem faldt der fiin Snee . Klokken slog sex , da hun gik forbi 
Trinitatis Kirke . Jo mere hun higede efter at naae sin Vandrings 
Maal , desto mere beklagede hun , ikke at kunne gaae hurtigere . Hun 
sukkede ved at tænke tilbage paa sin Ungdoms lette Sind og lette 
Gang . Dengang hun var kommen ud af Porten , sortnede det paany 
for hendes Øine , men hun satte al sin Villies Energi mod Sygdommen , 
og hun betvang den . Hun syntes , at Blæsten forfriskede 
hende ; hun blev varmere , og Gangen hurtigere . Der kjørte en 
Sporvogn forbi ; hun ønskede at kunne kjøre med , men havde ingen 
Penge hos sig . 
Fuldmægtig OskarVarro boede i en af de halvt bebyggede 
Gader , der ligge tæt op til Fællederne . Clara Ørbæk havde aldrig 
der besøgt ham og hans Familie ; hun havde altsaa nogen Uleilighed 
med at finde Huset . En lille Dreng viste hende det . Efler at være 
gaaet gjennem en Have , kom hun til en Bygning paa een Etage , 
hvorfra Lyset gjennem Vinduerne kastede sit Skin paa de udenfor 
værende sneeklædte Buske og Frugttræer . Efler nogen Søgen fandt 
hun Indgangen og befandt sig kort efter Ansigt til Ansigt med sin 
Svoger og Svigerinde , der Begge strax meget høflig bøde hende en 
Stol og spurgte til hendes Befindende , eftersom hun saae paafaldende 
daarlig ud . 
„ Jeg feiler Intet , “ sagde hun , „ derimod er min Mand . . . . “ 
„ Han er da vel ikke syg ? “ faldt Fru Varro hende i Talen . 

„ Han er idag sat i Slutteriet . “ 
„ I Slutteriet ! “ udbrod Varra og foer op af den Stol , hvorpaa 
han sad . 
„ Det er derfor , jeg er kommen herud . “ 
„ Hvem har sat ham i Slutteriet ? “ spurgte Varro . 
„ Skroædermester Hermansen , det vil da sige , Prokurator Bach 
hentede ham . “ 
„ Slutteriet er en afskyelig Institution , der maa afskaffes , “ sagde 
Barro med en Mine , som om han var en Selvhersker , paa hvis 
Vink Alle maatte bøie sig . 
„ Hvor længe skal han sidde derinde ? “ spurgte Fru Varro . 
„ Jeg troer to Maaneder ; han skylder Skræberen 100 Rd . “ 
„ Hvad ønsker De af mig ? “ spurgte Varro med en halv deeltagende , 
halv forretningsmæssig Mine . 
„ Jeg ønsker , at De vil hjælpe min Mand ud af Arresten . “ 
„ Hin , har han selv bedet Dem om at henvende sig til mig ? “ 
„ Nei , Prokurator Bach opfordrede mig hertil . “ 
„ Sikken Æsel ! “ — Dernæst vedblev Varro med Pathos : 
„ Og jeg skulde medvirke til , at denne blegnæbede Skræder og hans 
Prokurator triumferede ! Aldrig ! — Ørbæk selv vilde sætte sig herimod . “ 
„ Ønsker 
De da , at min stakkels Mand nu i de haarde Vinterdage 
skal blive siddende i Arresten og fryse ? “ 
„ Jeg ikke alene ønsker det , men selv om han kunde opdrive 
100 Rd . , vilde jeg opfordre ham til at blive , hvor han er . — 
Vi ville bruge hans Arrestation til at faae Slutteriet afskaffet . “ 
„ For mig er det ligegyldigt , om Slutteriet afskaffes eller ikke ; 
jeg ønsker blot , at min Mand bliver tagen ud deraf . “ 

„ Bedste Svigerinde , jeg skal sarge for , at han aldrig mere 
bliver sat derind , selv om han skylder Millioner bort . “ 
„ Min Mand kommer neppe til at skylde mere bort , end han 
nu gjsr ; thi Ingen vil laane ham Noget . ' 
„ Siig mig engang , har De været hos Sørensens ? “ 
„ Ja . “ 
Hun fortalte nu , hvorledes det var gaaet hende hos den rige 
Grosserer . 
„ Det var en fkjændig Modtagelse , “ sagde Varro , slog Armene 
overkors og gik med martialske Skridt op og ned ad Gulvet , hvilket 
saae heelt komisk ud , da han var en lille Mand . 
„ Han er saa rig , “ sagde Fru Varro . 
„ Var jeg saa rig som han , vilde jeg strax have givet Dem de 
Penge , De forlangte , forstaae mig vel , ikke til at Isse Deres Mand 
ud af Slutteriet før , men til Underhold før ham , Dem og Deres 
Datter , medens han sidder derinde . Ja , var jeg Grosserer Sørensen , 
havde jeg strax henvendt mig til vore forste Bladredaktører og 
opfordret dem til at arbeide før Slutteriels Afskaffelse . “ 
„ De vil altsaa ikke hjælpe min Mand ud ? “ spurgte Clara 
sagtmodig . 
„ Havde jeg Pengene , vilde jeg dog ikke hjælpe ham ud alligevel ; 
man maa sætte Sagen , her Slutteriels Afskaffelse , over Personen , 
her min Svoger Ørbæk ; men jeg har ikke Pengene . Fem 
Born koste mange Penge . Det er sandt , hvorledes har Martha 
det ? “ 
„ Hun er rafl , “ sagde Clara Ørbæk og reiste sig , „ og hun vil 
blive meget bedrevet ved at erfare , at hendes Fader ikke kommer ud 
af Arresten . “ 
„ Jeg skal see ind til ham imorgen , “ sagde Varro . 

„ Hils ham fra mig og Børnene , “ sagde Fruen . 
„ Tak , “ sagde Clara og gik langsomt bort , fulgt til Døren af 
Varro og Nikoline , der sukkede , da Broderkonens Skikkelse tabte sig 
i Aftenens Mørke : 
„ Stakkels Kone ! “ 
Med vaklende Skridt begav den i Sandhed stakkels Kone sig 
hjemad . Blæsten var tiltogen mere end før , og den ledsagedes nu 
af Snee ; Jorden var skinnende hvid . Hun gik imod Stormen , 
Sneen trængte ind gjennem hendes Støvler , den pidskede hende i 
Ansigtet , den hang sig i hendes Haar og paa hendes Klæder . Ikke 
et Menneske mødte hun i denne afsides Gade . Hendes Taarer blandede 
sig med Sneen paa hendes Kind ; nu var jo ethvert Haab ude . 
Hun glemte Veiret og sin egen elendige Tilstand ; hun tænkte 
kun paa sin Mand ; hun spurgte sig selv , om Stræder Hermansen 
vilde have sat Ørbæk i Slutteriet , dersom han havde vidst , hvor 
stor den Elendighed var , han havde afstedkommet . Pludselig følte 
hun et stærkt Sting i sit Bryst ; hun vaklede , og maatte sløtte sig 
mod den nærmeste Muur . Her stod hun stille et Øieblik , Klokken 
slog i det Samme Otte paa St . Johannes Kirken , hendes Tanker 
faldt paa Martha , der sad hjemme og ventede og maaskee var urolig 
over Moderens lange Udeblivelse . 
Atter fortsatte hun sin Vandring , men hun følte sig saa træt . 
Langsomt gik det gjennem den øvrige Deel af Nørrebro , Sneen føg 
omkring hende og syntes at hviske uhyggeligt , naar den paa Stormens 
Vinger foer hen ad Jorden , til den endelig fandt Hvile i et eller 
andet Hjørne eller i en eller anden Grøft . Menneskene , der giede 
hende lydløst og af Sneen ukjendeliggjorte forbi , syntes hende næsten 
at være Aander . 
Hnn kom ind i Byen , hvor Blæsten var mindre skarp ; hendes 

Tanker flest imod Hjemmet , hun ønskede , at hun var vel hjemme . 
„ Jeg vil strax gaae iseng , “ sagde hun , „ jeg er virkelig ikke rigtig 
rafl . “ 
V ' ed Rundetaarn fik hun atter det slærke Sting i Brystet , ledsaget 
af stor Angst , hun var lige ved at falde , da greb en Mand 
hende og sagde : 
„ Tag Dem iagt , det er glat . “ 
Hun saae op , det var Prokurator Bach . Han gjenkjendte ogsaa 
hende og vedblev : 
„ Jeg kan hilse Dem fra Deres Mand , han finder sig ret taalelig 
i sin Skjæbne . Han venter Deres Besøg imorgen . . . Men 
hvad er det , jeg troer at De vakler ? “ 
„ Ja . . . ja . . . jeg befinder mig ikke vel . . . jeg fulgte Deres 
Raad — jeg var hos Familien . . . fik Afslag begge Steder . . . 
Hvor jeg er syg . “ 
„ Jeg skal følge Dem hjem , “ sagde Prokuratoren og bød hende 
Armen . 
„ Tak ; jeg bliver nødt til at tage mod Tilbudet . . . O , hvor 
det sneer ; men jeg synes , at det er rød Snee . . . hvor det bliver 
mørkt I “ 
„ Fat Dem , “ sagde Prokuratoren , „ nu ere vi strax ved Deres 
Hjem . “ 
„ Det naaer jeg aldrig , “ sagde hun pludselig og stod stille , „ jeg 
føler , at jeg staaer ved Indgangen til det evige Hjem . . . Hils min 
Mand og mit Barn . . . min Gud ! “ 
Hun sank om paa den sneebelagte Steenbro og var død . Prokuratoren 
tog Sagen med stor Rolighed , han vinkede ad en forbikjørende 
Droschke og befalede Kudsken at kjøre en Kone , som var 
bleven syg paa Gaden , ud paa Kommunehospitalet . Da en Politibetjent 

kom til , lod han denne foretage det videre Fornødne og gik 
selv hurtig bort , idet han mumlede : 
„ Da Silkegade er lige herved , vil jeg dog springe op og fortælle 
den forbandet kjønne Datter den sørgelige Nyhed . “ 
Tredie Kapitel . 
Efter at have bedet ret inderlig til Gud , følte Martha sig 
trøstet og satte sig til sit Arbeide ; hun lovede sig selv for Fremtiden 
at være dobbelt flittig . Hun tænkte paa sin stakkels Fader , 
som ubarmhjertige Mennesker havde sat ind i et skummelt Fængsel ; 
hun spurgte sig selv , om der da ikke gaves noget Haab om en 
bedre og lysere Fremtid ? Efterhaanden faldt hun hen i Drømme , 
lyse , deilige Drømme , hun saae sin Fader atter blive en velstaaende 
Mand , og sig selv omgiven af Barndommens lysende og straalende 
Ansigter . Der løde Toner for hendes Øre ; hun holdt meget af 
Musik og havde havt et smukt Fortepiano , som var blevet solgt 
tilligemed det øvrige Bohave , dengang Kreditorerne skulde dækkes . 
Hun længtes i Stilhed efter dette Fortepiano , men hun lod sig 
aldrig mærke dermed . 
Det blev mørkt , og hun forlod sit Arbeide for at tænde Lampen . 
Hun tænkte paa sin Moder ; hendes lange Udeblivelse tydede paa , at 
hun hos Grosserer Sørensen havde faaet Afflag paa sin Begjæring 
og derfor var gaaet ud paa Nørrebro . Som en Følge heraf kunde 
hun ikke være hjemme endnu . Martha satte Kjedlen ind i Kakkelovnen , 

for at Moderen kunde faae en Kop varm Thee , naar hun 
kom hjem . Kort efter at hun igjen havde begyndt paa sit Arbeide , 
blev der banket paa Døren og ind traadte med et smilende Ansigt 
Husets eneste Omgangsven Hr . M a a ge . Martha reiste sig og bod 
ham velkommen , glad over at kunne have Selskab , til Moderen 
kom hjem . 
Klans Maage hørte til en Klasse Mennesker , som tildeels 
paa Grund af egne Feil og tildeels paa Grund af en uheldig Stjerne , 
maa kaldes mislykkede . Var Klans fra sin forste Ungdom kommen 
mellem de rigtige Omgivelser , var hans Aand bleven luget og pleiet , 
vilde han maaskee have bragt det til noget Betydeligt som Digter ; 
men han havde ikke havt den Lykke , og derfor var han bleven en 
godmodig , forfængelig og lidt livlig , gammel Pebersvend , der var 
en Slags Snyltegjcest hos mindre Borgerfamilier , hvor han skrev 
Vers til Fødselsdagene og gik for at være en Digter af Betydning . 
Han havde engang havt Audients hos Kong Christian den Ottende , 
hvem han havde overrakt et Heltedigt i sex Sange . Majesfæten 
havde modtaget ham meget naadig og tilstaaet ham en maanedlig 
Underststtelse paa 20 Nd . af Cioillisten . Denne Understøttelse var 
vel ikke under de følgende Konger bleven inddragen , men nedsat til 
det Halve . Imidlertid var den Kjendsgjerning , at Kongen understøtfede 
Klans Maage , tilstrækkelig til at overbevise Smaaborgerne 
om , at Maage var en mere end almindelig Mand . 
Han var nu henved de tredsindstyve Aar , men bar sin Alder 
godt . Ligefra den Tid , Martha kunde huske , var han kommen i 
hendes Forældres Huus . Engang imellem paalagde han dem høitidelig 
og indtrængende at opbevare de Sange , som han Tid efter 
anden havde skrevet til deres Priis ; thi han agtede med det Forste 
at udgive „ Samlede Digte af Klaus Maage i to Bind “ , og det 

var muligt , at han ikke havde Afskrifter af alle sine Sange . Det 
følger af sig selv , at Digterens Opfordring blev fulgt . 
Dagen efter at Ørbæk var gaaet fallit , traadte han ind til 
den dybt Nedbøiede og sagde : „ Det er i Nøden man skal kjende 
sine Venner , Ørbæk , jeg forlader Dig aldrig . “ Han trykkede dybt 
rørt Ørbæks og Claras Haand , og holdt et længere Foredrag om , 
at en fattig Mand ofte kunde være langt lykkeligere end en rig . 
Siden kom han regelmæssig en Aften om Ugen til Familien og var 
da utrættelig i at fortælle Anekdoter eller synge de nyeste Viser fra 
Sangerindepavillonerne , hvortil han havde fri Adgang , en Udmærkelse , 
hvoraf han var ikke lidet stolt . 
Efterat Martha havde fortalt ham , at Faderen var bleven sat 
i Slutteriet , antog hans Ansigt en dybt bekymret Mine ; han sukkede , 
sad en kort Tid taus og sagde da : 
„ Mærkværdig nok , jeg har selv aldrig været i Slutteriet , jeg 
kunde have Lyst til at prøve det . Troer De ikke , Frøken , at et 
Bind Digte med Titel „ Stemninger i Slutteriet “ vilde vække Opsigt ? 
Var Deres Fader Digter , kunde han nu blive berømt ; han 
skulde naturligviis tilegne Sfræder Hermansen Bogen . — Jeg skal 
imorgen besøge min gamle Ben . “ 
„ Troer De , at min Fader har det slemt derinde ? “ 
„ Jeg har aldrig været der . Efter Komedierne skal det i Slutteriet 
gaae overmaade gemytligt til . “ 
„ Del vilde dog være godt , om han snart kom ud . “ 
„ Javist vilde det være godt . — Men hvorledes skulle vi faae 
ham ud ? Troer De , at det kunde nytte , om jeg gik op til Suhr 
eller Stoltenberg eller en anden af vore Rigmænd ? — Jeg mener , 
at det ikke vilde nytte noget . “ 
„ Jeg ikke heller . “ 

„ Saa gaaer jeg ikke derop . — Jeg kommer rigtignok i Huset 
hos en meget rig Mand ; jeg troer , at jeg er velseet af hele Fami- » 
lien , men jeg skal sige Dem ; jeg har en Mistanke om , at Manden 
er Aagerkarl ; De kan altsaa begribe , at han næppe hjælper Nogen 
ud af Slutteriet . “ 
Det kunde Martha godt begribe . Hun fortalte ham , at hendes 
Moder var ude for at gjøre et Forsøg paa at skaffe Pengene tilveie 
hos Ørbæks Familie . Maage rystede paa Hovedet og sagde : 
„ Hun faaer dem ikke ; jeg tør bande paa , at hun faaer dem 
ikke . Nutildags skal man sidst gaae til sin Familie for at opdrive 
Penge . Jeg siger Dem , Frøken , at vi leve i Egenkærlighedens > 
Tidsalder ; Egoisten har ingen Familie , i det Allerhøieste nærer han 
nogen Følelse for sine Børn ; Brødre og Søstre betragter han som 
Fremmede , som Folk , der undertiden anmasse sig Net til i hans 
Nærværelse at tale om hans Feil . — Jeg vil nødig spaae ilde , 
men Ørbæks Familie hjælper ham ikke ; hvorfor har den ikke tidligere ! > 
hjulpet ham ? — Men ' Deres Moder bliver længe borte . “ 
„ Det synes jeg ogsaa . — Hun skulde vel ikke være kommet 
Noget til ? “ spurgte Dateeren urolig . 
„ Vær uden Frygt . Hun er vist bleven opholdt hos en af sine 
Svigerinder , og hvo veed , om hun ikke alligevel har faaet Pengene , 
siden hun bliver saa længe borte , “ sagde Maage trøstende . > 
„ Troer De ? “ spurgte Martha og begyndte at haabe . 
„ Hun er maaskee gaaet lige hen til Prokuratoren og har betalt 
ham ; i saa Tilfælde kan Deres Fader endnu iaften være i sit Hjem . “ 
„ Gud give , at De talte Sandhed , men jeg tør næppe haabe 
det . — Hvor det stormer ude ! Hører De Sneen slaae imod Ruderne ? 
Det er en slærk Sneestorm . “ 
„ Deres Moder maa strax være her . “ 

„ Jeg bliver pludselig saa angst . Hør , hvor Stormen igjen 
slaaer Sneen mod Ruderne ! Blot Moder ikke er bleven syg . “ 
„ Trost Tein . Jeg hører Nogen komme op ad Trapperne ; det 
er maaskee Deres Moder . “ 
„ Gud give det var ! “ raabte Martha og ilede hen til Døren , 
som hun aabnede . 
En kold Luft foer ind i Stuen og bragte den unge Pige til 
at gyse . Isfedetfor Moderens kom Prokuratorens Ansigt tilsyne i 
Døren . Han hilste med stor Alvor og sagde : 
„ Jeg er ilet herop for at fortælle Dem , at Deres Moder er 
bleven syg paa Gaden og kjørt ud paa Kommunehospitalet . “ 
Martha ndstødte et Skrig og spurgte aandeløs : 
„ Dog ikke farlig syg ? “ 
„ Jeg frygter farlig syg , “ svarede Prokuratoren . 
Martha brast i Graad ; Maage tog nu Ordet og spurgte : 
„ Hnn er vel ikke død ? “ 
„ De gjorde maaskee rigtigt i at ledsage Datteren strax ud paa 
Hospitalet , “ svarede Prokuratoren ; „ der vil De kunne faae de bedste 
Oplysninger . Farvel . “ 
Han hilste og gik . Martha sank ned paa en Stol og hulkede : 
„ Moder , Moder , Du maa ikke døe ! “ 
Klaus Maage befandt sig ikke vel i denne Situation . Han gik 
helst til Side for Livets Alvor , skjøndt han undertiden glædede sin 
Omgangskreds ved at oplæse „ sørgelige “ , af ham selv forfattede 
Digte . Forlegen saae han paa den grædende Pige og ledte efter 
„ den mest passende Maade “ at tiltale hende paa . Han havde 
endnu ikke sundet „ det rette Udtryk “ , da hun saae op og sagde : 
„ Maage , vil De følge mig ud paa Kommunehospitalet ? “ 

„ Meget gjerne , “ svarede Maage , „ men betænk , at det er et 
græsseligt Veir . “ 
„ Lad Veiret være som det vil ; jeg maa derud . “ 
Hun gik ind og tog sit Toi paa , slukkede Lampen og sagde : 
„ Vil De saa følge mig ? “ 
Da de stode udenfor paa Gaden , vilde ban byde hende Armen , 
men hun afslog det , idet hun sagde , at man gik hurtigere alene . 
Og hurtigt gik hun , saa hurtigt at Maage knap kunde følge hende . 
Der blev ikke talt meget underveis . Stormen foer imod dem , og 
Sneen omhvirvlede dem og skjulte hurtigt deres Fodspor . Udenfor 
Kommunehospitalet stod Martha stille , rakte Armene mod Himlen 
og sagde : 
„ Herre Christus , hjælp mig ! Lad ikke min Moder do I “ 
De gik ind af Porten og stode kort efter i Kontoiret , hvor 
Maage forte Ordet for Martha og bad om Oplysning om Madam 
Ørbæk . Man fortalte ham , at hun var bleven bragt som et Lig 
til Hospitalet . Martha maatte gribe fat i Skranken for ikke at 
falde . Hun bad om at maatte see Moderen , men fik den Besked , 
at det først næste Dag kunde lade sig gjøre . 
Saa stode de To igjen ude i den rygende Sneestorm , han alvorlig 
og hun opløst i Sorg . Han stak hendes Arm ind under 
sin , den naturlige Følelse , han virkelig var i Besiddelse af , havde 
sprængt Skallen eller , som han senere fortalte , „ jeg undfangede 
uden at tænke paa Formen “ , milde , hjertelige Ord strammede fra 
hans Læber . 
Langsomt gik de hjemad . Hendes Tanker dvælede bestandigt 
hos Moderen . Da sagde Maage : 
„ Hvor Deres Fader vil tage sig den Sorg nær ! “ 

„ Fader , stakkels Fader , Dig havde jeg næsten glemt ! “ udbrod 
hun . 
„ For Deres Faders Skyld maa Øe see at fatte Dem , “ sagde 
Maage , „ Øe er nu hans eneste Glæde . “ 
„ Ja , ja , . . . hvor det er grusomt , at de have sat ham i 
Slutteriet . “ 
„ Det forekommer mig , at Skræderen har myrdet Deres 
Moder . Havde han ikke kastet Deres Fader i Slutteriet , vor 
Deres Moder ikke gaaet ud i dette forrygende Veir , og saa havde 
Ørbæk , hun , Øe og jeg siddet lykkelige iaften i Deres lille , hyggelige 
Stue . “ 
' „ Det var Prokuratoren , som opfordrede Moder til at gaae , “ 
agde Martha . 
Øe vare nu komne til hendes Bopæl . Maage bod Godnat 
og sagde , at han vilde see op til hende de » følgende Dag ; thi det 
var høist sandsynlig , at han kunde være hende til Hjælp med Et 
og Andet . Hun takkede og gik op i Leiligheden , hvori der om Morgenen 
havde boet Tre , og hvori hun nu boede alene . 
Ilden var gaaet ud i Kakkelovnen og Værelset koldt og uhyggeligt . 
Hun tændte Lampen og satte sig til at græde . Saaledes 
sad hun vel en Timestid , da foer hun pludselig op og sagde : 
„ Nei , det gaaer ikke an , jeg maa salte mig . Herefter maa 
jeg alene ernære Fader , til han faaer Beskjæftigelse . Han havde 
ikke en Skilling i Lommen , da de idag satte ham i Slutteriet . Jeg 
maa skaffe Penge til imorgen . Det kan skee , naar jeg inat faaer 
dette Sytoi færdigt . “ 
Hun fik det til at brænde i Kasfelovnen , satte Vand over til 
Thee og tog da med Iver fat paa sit Arbeide . Engang imellem 
faldt hendes Taarer derpaa , og hun sukkede : 

„ Moder , Moder ; jeg har mistet min kjære Moder . “ 
Hun tænkte tilbage paa sin lykkelige Barndomstid , hun gjenkaldte 
sig i Erindringen Moderen saaledes , som hun var dengang , 
munter , livlig og fuld af Kjærlighed mod Mand og Barn . Da 
kom de onde Dage og dem formaaede hun ikke at bære . 
„ Hvorlænge vil Fader kunne bære dem ? “ spurgte hun sig selv 
og gjos . 
Stormen vedblev at tude udenfor og Sneen at pidske mod 
Ruderne . Martha syede flittigt , hun hørte Klokkerne paa fjerne 
Kirketaurne slaae Tre . Tilsidst overvældede Savnen hende , hun 
lagde Hovedet paa Kanten af Bordet , for blot at sove et Øieblik . 
Bien dengang det første Dagslys skinnede ind ad Ruderne , sov 
hun endnu og vækkedes forst af den tiltagende Færdsel ude paa 
Gaden . 
Snestormen var ophørt , og det var blevet Tsoeir . 
Fjerde Kapitel . 
Fuldmægtig Oskar Varro var fuldt overbeviist om at være 
en stor Mand , og naar dette ikke blev anerkjendt af Samtiden , var 
det ikke Barros , men Samtidens Skyld . Han havde seet Ungdomsbekjendte , 
som vistnok stode under ham i Begavelse , blive 
Etatsraader og Konferentsraader og bære indenlandske og fremmede 
Ordener , medens han endnu var slet og ret Fuldmægtig . Hvad 
kunde Grunden være til deres Held ? Han var kommen til det 

Resultat , at det var , fordi de havde erhvervet sig Formue . Hele 
Barros Tragten gik derfor ud paa at erhverve sig Formue , ikke for 
Pengenes egen Skyld , men fordi de skulde hjælpe ham til at blive 
en stor Mand , en Mand , til hvis Protektion man beilede . Varro 
havde den Svaghed gjerne at ville optræde protegerende overfor Enhver , 
som vilde tage derimod , ja , selv Skomagerdrengen , som bragte 
ham Støvlerne fra sin Mester , protegerede han og havde lovet ham 
en ny Vest til Nytaar , et Lofte , der sandsynligviis ikke vilde blive 
indfriet . 
Varro viste sig gjerne overfor Mængden som den formaaende 
Mand og talte om sine indflydelsesrige Bekjendtskaber . Den , som 
ikke kjendte ham nærmere , lod sig ofte bedaare ; thi Varro yttrede 
sig med Suffisance og fortalte , at han havde hjulpet A . til et Embede , 
B . til et Ridderkors og C . til et Laan osv . Hans Hjælpsomhed 
steg til en utrolig Høide , naar han havde drukket et Glas 
Viin , og Varro holdt meget af et Glas Viin , Nogle mente altfor 
meget . Men Gud naade den , han fik Noget imod , ham nedrev 
han uden Skaansel og paaloi ham Attringer og Handlinger , som 
Vedkommende end ikke i Drømme havde tænkt paa . Havde Varro 
havt et saa skarpt Blik for sine egne Feil , som for sin Næstes , 
vilde han have opdaget , at jdet var disse Feil , som vare Skyld i , 
at han ikke kom frem i Verden . 
Mellem Barros og Sørensens Familier var Forholdet just ikke 
det Hjerteligste . De to Søstre kom vel oftere sammen , men ikke 
saaledes deres Mænd . Varro bar Nag til Grossereren , fordi denne 
var en rig Mand og bød sin Svoger til splendide Middage , som 
ikke kunde gjengjældes . Dengang Clara Ørbæk havde forladt Barros 
Huus , faldt det ham ind , at han kunde benytte hendes Ulykke til 
at sige sin Svoger dreie Sandheder . Sørensen havde negte ! at 

hjælpe hende ; det var jo afskyeligt . Varro saae paa sin Kone med 
et bedrøvet Blik , kastede sig i en amerikansk Gyngestol og sagde : 
„ Gid jeg kunde have hjulpet Clara og Ørbæk . Den hele Historie 
smerter mig som den kunde være hændet mig selv . “ 
„ Ja , det er en bedrøvelig Historie . “ 
„ Clara maa være en meget opoffrende Kone , siden hun i dette 
Veir gik den lange Vei ud til os . — Denne Vei kunde hun have 
sparet , dersom Sørensen , som det var hans Pligt og Skyldighed , 
havde hjulpet sin Svoger . Sørensen er en A§sel . “ 
„ Kjære Varro , Du bruger altid saa slærke Udtryk . “ 
„ Ieg nævner altid Sagen ved dens rette Navn . Sørensen er 
en LEsel . “ 
„ Han burde ganske vist i dette Tilfælde have hjulpet . . . “ 
„ Ieg skal gaae til ham imorgen og sige ham Sandheden . “ 
„ Det har Du saa tit gjort , men hvad har det nyttet ? “ 
„ Det har nyttet saa meget , at han har en svag Tvivl om 
ikke min Hjerne opveier alle hans fyldte Pengeposer . Han har en 
vis Frygt for mig ; havde han ikke det , vilde han for længe siden 
have afbrudt al Omgang med os . — Man maa indjage Frygt , 
saa kommer man frem i denne Verden , saa bliver man respekteret 
og anseet for at være et godt Hoved . “ 
„ Troer Du ikke , man vilde komme hurtigere mod Maalet , 
naar man forstod at gjøre sig elsket af Alle ? “ 
„ Du taler som en Kvinde . — Et elskværdigt Menneske bringer 
det ikke vidt hertillands ; han kan allerhøjst opnaae et lille Embede 
eller en Plads paa et Kontoir ; et Menneske , man frygter , kommer 
man paa alle mulige Maader imøde , for at han ikke skal sfade . 
Jeg har derfor besluttet at gjøre mig frygtet ; man skal være bange 
for mig . “ 

Det klædte den lille Fuldmægtig i hsi Grad komisk at fortælle , 
at han vilde gjøre Alverden bange for sig . Hans Kone saae ikke 
dette , og sagde for fuldt Alvor : 
„ Varro , det er ingen klog Politik . “ 
„ Du skal faae at see , at det er en klog Politik . — Jeg vil 
ikke vedblive at være Fuldmægtig og at sulte med Kone og sire 
Børn . “ 
„ Men vi sulte jo ikke . “ 
„ Jeg kalder det at sulte , ikke paa en passende Maade at kunne 
optræde overfor sine Venner og Bekjendte . “ 
„ Lad mig ikke glemme at sige Dig , at Grosserer Holm har 
været her idag og spurgt ester Dig . “ 
„ Det var heldigt , at jeg ikke var hjemme . Du veed , at jeg 
skylder ham 1000 Nd . ; han faaer dem ikke . “ 
„ Det vil vel sige , at Du har dem ikke ? “ 
„ Selv om jeg havde dem , fik han dem ikke . Skal jeg lade 
Kone og Børn lide Mangel for det Fæhoveds Skyld . “ 
„ Du maa dog være ham taknemmelig for , at han har laant 
Dig disse Penge . “ 
„ Han har snarere Grund til at være mig taknemmelig ; jeg 
har jo skrevet alle de Taler , som han sidste Vinter holdt ved de 
Gilder , hvortil han kom . Det kostede ham Kval nok at lære dem 
udenad . Jeg har ogsaa skrevet i Avisen om hans Jernbaneprojekl ; 
det var ikke min Skyld , at det ingen Lykke gjorde . Og han vil 
have sine Penge , hahaha . “ 
„ Du skulde dog ikke gjøre ham til Din Fjende . “ 
„ Jo netop , saa er jeg fri for hans Overhæng . . . . Men jeg 
fryder mig til Besaget hos Ssrensen imorgen . “ 

„ Jeg er bange for , at Du tilveiebringer et Brud , at jeg ikke § 
mere kan komme til at tale med min eneste Safter . “ 1 
„ Vær uden Frygt ; jeg siger Dig , at Sørensen tør ikke bryde ! 
med mig . “ / 
Næste Formiddag begav Varro sig paa Veien til sin Svoger . 
Han var i Perlehumør ; thi han frydede sig til den Rolle , han vilde 
kunne spille overfor den Sørensenfke Familie . Bed Nørreport traf 
han Martha ; han slandsede hende med Anmodning om at sige til 
sin Moder , at nu gik han op til Sørensen for at tale Ørbæks Sag . 
„ Men Du græder jo , “ sagde han . 
„ Veed De ikke , at min Moder iaftes faldt om paa Gaden og > 
døde ? “ 
Varro sprang et Skridt tilbage af Overraskelse . 
„ Er det muligt ! “ raabte han . 
„ Hun kom vist lige sra Dem . “ 
„ Det er frygteligt , “ sagde Varro . „ Hun faldt om paa Gaden 
og døde ? “ 
„ Ja . Hendes Lig blev kjørt i en Droschke til Kommunehospitalet ; 
jeg gaaer nu ud for at see det . “ 
„ Stakkels Martha , kom hjem til os og bliv hos os idag . “ 
„ Min Fader aner endnu Intet ; jeg gaaer fra Hospitalet lige 
ind til ham . “ 
„ Maaskee mødes vi derinde . — Ulykkerne storme ind over 
Din Fader . — Hvorfra vil han nu faae Penge til Begravelsen ? “ 
„ Jeg veed det ikke , “ stønnede Martha . 
„ Jeg er paa Veien til Sørensen ; han skal og maa hjælpe . 
Havde han ikke givet Din Moder Afslag igaar , var hun ikke gaaet 
ud til mig , og da havde hun ganske vist endnu levet . — Martha , 
det er Din Onkel Sørensen , som har slaaet Din Moder ihjel . “ 

„ Nei , nei , saa maae vi snarere sige , at det er Skræberen og 
Prokuratoren . “ 
„ Det er Din Onkel , “ sagde Varro , „ og jeg skal sige ham det . “ 
„ Nei , nei , siig Intet . . . . Stakkels Moder ; igaar paa denne 
Tid var hun sund og frisk , og min Fader anede ikke , at han skulde 
sættes i Slutteriet . “ 
„ Martha , Du maa love at tilbringe Resten af Dagen ude hos 
os , naar Du har været hos Din Fader . “ 
„ Jeg kan ikke , jeg skal sye . “ 
„ En Fader i Slutteriet , en Moder , som ligger Lig , og saa 
skal Du sidde og slide strengt for Din Føde og maaskee for Din 
Faders med . Det er altfor haardt . “ 
I et Anfald af overstrømmende Følelse trak Varro sin Pung 
op af Lommen og gav Martha fem Rigsdaler . 
„ Der , min Pige , tag tiltakke med disse Penge ; flere kan jeg 
ikke undvære , og saa seer Du ud til os i Eftermiddag . “ 
Uden at vente paa Svar ilede han videre . Han var virkelig 
dybt rørt over den unge Piges Ulykke , men saadanne Følelser , der 
undertiden greb ham , varede aldrig længe , og snart havde han glemt 
Marthas Sorg for den Triumf , han skulde have over sin Svoger . 
Med et kraftigt Tog ringede han paa Grossererens Dørklokke ; en 
Pige kom derfor i største Skyndsomhed og lukkede op . 
„ Er Sørensen hjemme ? “ spurgte Varro med høi Stemme . 
„ Han er i Begreb med at gaae ud . “ 
„ Godt , “ sagde Varro og traadte med en indigneret Mine ind 
til Familien . 
Grosserer Sørensen stod med sit Overtøj paa , han var i Begreb 
med at sige Farvel til sin Kone og sine Døttre . Uden at 

værdige Sørensen et Blik , gik Varro hen til hans Kone , gav hende 
Haanden og sagde : 
„ Undskyld , at jeg ikke giver Deres Mand Haanden , han er 
en Morder . “ 
Barro udtalte Ordet Morder med en skummel Mine . 
„ Gud fri os ! “ raabte Fruen . 
„ Hvad siger Du ? “ spurgte Sørensen . 
„ Jeg siger , at Du er en Morder . “ 
Grossereren saae paa Varro med en Mine , som vilde han 
sige : „ Det er noget tidlig paa Dagen , at min Svoger har taget 
sig en Laar over Tørsten . “ Han rystede paa Hovedet og sagde høit : 
„ Du kan fortælle min Kone Resten ; jeg har ikke Tid til at 
høre paa Dig . “ 
„ Du skal høre paa mig , “ sagde Varro , slampede med den ene 
Fod i Jorden og lagde Armene overkors . „ Her i Din Kones og 
Dine Børns Nærværelse skal Du have at vide , at Du er Skyld 
i , at vor Svigerinde Fru Ørbæk igaar er falden om paa Gaden 
og er død . “ 
„ Er Clara død ? “ raabte Fruen . 
Døttrene saae heelt betuttede ud , og Sørensen tænkte ikke mere 
paa at gaae . Varro saae sig om i Kredsen med en Jmperatormine , 
han følte , at han beherskede Situationen . 
„ Ja , Clara Ørbæk er død igaar Aftes paa Gaden , og hendes 
Lig i en Droschke kjørt ud paa Kommunehospitalet . Det er Sørensens 
Skyld . Hun var først her , hun bad Sørensen om 100 Rd . , 
for at hendes Mand kunde blive udløst af Slutteriet , hun fik dem 
ikke ; i sin store Fortvivlelse gik hun ud til mig for at bede om 
Raad . ( Varro følte ingen Lyst til at sige : bede om Penge . ) Hun 
forlod mig nogenlunde trøstet , og jeg lovede hende at gaae til Dig 

idag og paany forelægge Dig Sagen . Det oar iaftes et grueligt 
Veir ; hendes svage Helbred taalte det ikke , og hun bukkede under i 
Sneestormen . Havde Du givet hende Pengene , var hun ikke gaaet 
ud til mig , og som en Folge deraf ikke bød . Du er saaledes 
hendes Morder . “ 
„ Der hører megen ond Villie til at faae det ud deraf , at min 
Mand er Claras Morder , “ sagde Fruen noget spydig . 
„ Jeg kan forsikkre , at den onde Villie er tilstede i en høiere 
Grad end De troer . Børsen vilde blive henrykt , hvis den fik Historien 
at vide , ikke sandt , Sørensen , Du vilde paa en for Dig 
ubehagelig Maade blive Bøisens Løve . “ 
„ Du vil da ikke gaae paa Børsen og skandalisere Din egen 
Svoger ? “ spurgte Sørensen . 
„ Der er maaskee Andre , som ville . “ 
„ Jeg kan ikke indsee , at denne Sag kan skade min Mand , “ 
sagde Fruen . „ Vi havde ingen Anelse om , hvor hun vilde gaae 
hen , dengang hun forlod os , ei heller vidste vi , at hun var bleven 
svagelig ; dengang vi holdt Omgang med hende , havde hun et godt 
Helbred . — Men maaskee onfl-r min Svoger at gjøre en Skandale 
ud af Sagen ? “ 
„ Det just ikke , “ svarede Varro , „ men jeg fordrer , at Sørensen 
strax medgiver mig 100 Rd . til Ørbæk , at han dermed kan 
besørge sin Kones Begravelse ; jeg har allerede selv hjulpet , saavidt 
mine ringe Evner strakte til . “ 
„ Ja , Noget skal jeg ganske vist bidrage til Begravelsen , “ sagde 
Sorensen , der ikke befandt sig ganske vel tilmode , „ men jeg synes , 
at 50 Rd . . . . . . . . . . “ 
„ Fy ! “ raabte Varro indigneret , „ prutter Du ? Vor Svigerinde 

skal begraves paa en passende Maade , det skylde vi os selv ; Du 
og jeg maa følge hende . . . 
„ Det har jeg ikke tænkt paa , “ sagde Grossereren . 
„ Du maa følge hende , “ sagde Varro , der her fandt et sint 
Sted , „ Du kan ikke trække Dig tilbage , det vilde give Anledning 
til ny Folkesnak . Ja , Du maa ikke alene følge hende , men Du 
maa lose hendes Mand ud af Slutteriet , at han kan følge hende ; 
er Du , men ikke Ørbæk med i Følget , ville Folk sige : istedetfor 
selv at følge hende , burde den rige Grosserer have lost sin Svoger 
ud , at han kunde have fulgt sin Kone . I maa Begge med i 
Følget . “ 
„ Nu vil jeg sige Dig Noget , “ sagde Sørensen , „ Du skal paa 
Stedet saae de 100 Rd . , men ikke til Begravelsen ; jeg giver dem 
til at udløse min Svoger af Slutteriet , saa kan han følge sin Kone 
til Graven , selv følger jeg ikke , jeg gjør det bestemt ikke . “ 
„ Det kommer an paa Dig , “ svarede Varro , „ men Du kan 
da indsee , at 100 Nd . er ikke nok , at Begravelsen — “ 
„ Jeg synes , “ sagde Fruen , „ at Du er ligesaa nær som min 
Mand til at hjælpe min Broder , og at Du derfor kunde bekoste 
Begravelsen . “ 
„ Dersom jeg kunde , vilde jeg gjøre det ; var jeg saa rig som 
Sørensen , stalde De ikke have seet mig her idag ; jeg har , som De 
veed , ikke mere end mit daglige Udkomme . Gid jeg var rig , jeg 
skulde med Glæde opfylde de Pligter , som paahviler Rigdommen , 
jeg fluide være en Hjælper for de Fattige , jeg vilde ikke lade min 
stakkels fattige og syge Svigerinde gaae » hjulpen fra mig ud i en 
forrygende Sneestorm , jeg vilde . . . “ 
„ Det er meget smukt , “ svarede Grossereren , „ men jeg har 

Forretninger ; vil Du komme med for at faae de 100 Rd . til 
Ørbæk ? “ 
Varro antog det for rigtigst at efterkomme Opfordringen ; han 
hilste formelt paa Damerne og fulgte med Grossereren ind i dennes 
Kontoir . 
Femte Kapitel . 
Fra Nytorv til Hestemollestræde er der i Raadhuset en Gjennemgang , 
der selv ved Middagstid er mark og slummel . Paa 
denne Gangs ene Side ligger Slutleriet og andre Fængsler . En 
Vægter gaaer Dag og Nat udenfor den jernbeslagne Port og holder 
Øie med Enhver , som banker paa med den tunge , ringformede 
Jernhammer . Bag de store , med tykke Jernstænger forsynede Vinduer 
tilhøire for Porten sidde Gjældsarrestanterne , for Fremmede et 
Vidne om , at vi ikke i alle Retninger ere fulgte med den Tid , 
hvori vi leve ; thi en Skamplet som et saadant Fængsel findes ikke 
mere i et eneste af Europas og Amerikas civiliserede Lande . 
Dagen var ved at hælde , da Ørbæk efter de uundgaaelige 
Formaliteter befandt sig alene i et stort , skummelt Værelse , beklædt 
med simpelt , blaablomstret Tapetpapir . En stor , to Etages Kakkelovn 
befandt sig midt paa Værelsets ene Side , Møblementet bestod 
af et lille Fyrretræes Bord , to dito Stole og en Seng med nogle 
gamle Madratser . Ørbæk var bleven underrettet om , at han selv 
maatte holde sig med Brændsel , og at det stod ham frit for at 
moblere Værelset med saa mange af sine egne Møbler , som han 

vilde . Fra Kl . 9 Formiddag til Kl . 9 Aften var det ham tilladt 
at tage mod Besag . 
I hsi Grad nedtrykt gik Ørbæk , da han var bleven alene , 
frem og tilbage i det skumle Værelse . Han var altsaa nu berøvet 
sin Frihed og saaledes enhver Udsigt til at kunne skaffe sig et Erhverv . 
To Maaneder skulde dette Værelse være hans Hjem ; Sfræder 
Hermansen vilde , stod det til ham , vist hellere forlænge end forkorte 
Tiden , og Ørbæk tænkte ikke paa at ville henvende sig til sine Søstre 
om at skaffe sig ud . Havde han vidst , at hans Kone vilde gjøre 
det , havde han paa det Bestemteste forbudt det . Af Andre vilde 
han maaskee have modtaget en Haandsrækning , men ikke af sine 
Søstre , som havde trukket sig tilbage fra ham , da de onde Dage 
kom . Han ventede , at hans Kone allerede denne Aften vilde aflægge 
ham et Besøg , men da Veiret blev daarligt , opgav han Haabet 
derom . 
Det begyndte at blive mørkt ; han ændsede det ikke ; thi , til at 
tænke over sin ulykkelige Forfatning , behøvede han ikke Lys . Det 
var raakoldt ; han lagde ikke Mærke dertil ; han havde beholdt sit 
Overtoi paa og gik frem og tilbage i sit Fængsel . Aldrig havde 
han drømt om at skulle komme paa dette Sted ; han havde ærligt 
og trofast røgtet sit Livs Gjerning ; han havde kæmpet haardt for 
at naae Land , dengang Strømmen gik ham over Hovedet , og han 
kunde have reddet sig , dersom hans Kreditorer havde villet vente . 
Men Alle vilde de have deres Penge paa eengang . Ørbæk opfyldte 
deres Forlangende , og han selv var en Stodder . Havde han villet 
være uærlig , kunde han have frelst en Deel af sin Formue til dermed 
at begynde en ny Forretning ; han tænkte ikke derpaa . 
Siden havde han gjort ny Gjæld for at kunne leve . Stræder 
Hermansen havde givet ham Klæder paa Kredit ; han kjendte Ørbæks 

Formuesomsfændigheder ; thi denne havde i mange Aar været hans 
stadige Kunde . Skræderen havde lovet lang Henstand med Pengene , 
men , da han selv en Dag kom i en øieblikkelig Pengeforlegenhed , 
stevnede han Ørbæk i det Haab , at Familien vilde betale for ham . 
Han overgav Sagen i Prokurator Bachs Hænder , da denne var bekjendt 
for at være en baade hensynsløs , haard og snild Mand , hvorfor 
han i Almindelighed gik under Navnet „ Blodiglen “ . Han 
havde faaet Ørbæk til at indgaae det Forlig , at Pengene skulde betales 
paa eengang og ikke afdragsoiis , og Ørbæk tænkte , at det ene 
Forlig var omtrent ligesaa godt som det andet , eftersom han ikke 
kunde betale Pengene hverken afdragsoiis eller alle paa eengang . 
Desuden havde Ørbæk en vis Sky for Prokuratorer og Alt , hvad 
der angik vort Lov- og Retsvæsen . For Kriminalretten kunde man 
til Nød tage sig iagt , fkjondt det tit med den bedste Villie kunde 
falde en ærlg Borger vanskelig nok , men Civilretten forekom ham 
at være som en stor Edderkop , der havde sine Garn ude allevegne 
for at fange Fallitboer , Dødsboer og mange , mange andre Sager , 
hvorom kun de vidste Besked , der i et vist Antal Aar vare blevne 
belærte derom paa Universitetet . Ørbæk havde ogsaa hørt , at det 
ikke saameget kom an paa at have Net som at visse , meget indviklede 
Formaliteter bleve iagttagne , ja , sfete ikke det Sidste , blev Net 
forvandlet til Uret . Disse Formaliteter være Prokuratorernes Hemmelighed ; 
derfor være de saa mægtige Folk , og man gjorde klogt i ikke 
at lægge sig ud med dem . 
Det var endvidere blevet Ørbæk klart , at den Fattige ingen 
Ret havde i Danmark ; til at anlægge Sag mod en Kontrapart behøvedes 
der Penge ; havde man ingen Penge , maatte man stikke Fornærmælsen 
i Lommen . Rigtignok havde Øebæk hørt noget om fri 
Proces , men han havde ogsaa hørt , at den kun sjelden bevilgedes . 

Som Folge af denne Opfattelse gav den stakkels Gjældsarrestant 
tabt overfor Enhver , der havde noget at gjøre med dansk Lov og 
Ret , men haabede , at den Tid vilde komme , da Loven vilde søge 
sig et andet Offer , og den Tid vilde sandsynligviis ikke være fjern ; 
thi Edderkoppen maatte jo snart komme til Kundskab om , at forhenværende 
Cigarhandler Christian Ørbæk ikke mere var nogen 
fed Bid . 
Medens Ørbæk , gik op og ned ad Gulvet i sit Fængsel , dukkede 
der rigtignok iaften en Slags Trods op i hans Sjæl ; den 
indskrænkede sig dog kun til de beskedne Ønsker , at alle Fattige 
maatte faae fri Proces , og at Loven maatte blive skreven saaledes , 
at den vilde kunne forstaaes af Alle ; det sidste Ønske frafaldt han 
dog som altfor formasteligt mod den hæderlige , hsitansete og gudSfrygtige 
Advokat- og Prokuratorstand ; thi vilde vi være ansete for 
et civiliseret Samfund , dersom vi manglede en Høieste- , Over- og 
Underret med dertil hørende , for hver Ret særskilte Dommere , Advokater 
eller Prokuratorer , Retssekretærer , Fuldmægtige , Skrivere , Vidner 
og Betjente , for ikke at tale om Lommeprokuratorernes talløse Skarer , 
Sø- og Handelsretten og den offentlige Politiret ikke at forglemme ? 
Og saa var der Rigsretten og Krigsretten og Søetatens kombinerede 
Net og maaskee flere Retter , som Ørbæk kun kjendte af Navn . Danmark 
gjorde Krav paa at staae paa Civilisationens Høidepunkt , og 
hvad Landets Retsvæsen angik , maatte dette ubetinget være Tilfældet ; 
thi intet andet Land havde i Forhold til sin Størrelse og sit Indbyggerantal 
en saa fyldig Skare af juridiske Embedsmænd , og den 
juridiske Civilisations Blomst maatte aabenbart Slutteriet være ; 
Gjældsarrestanterne vare Blomstens Blade , og Prokuratorerne de 
flittige Arbeidsbier , som sugede Blomsten af disse Blade . 
Ørbæks Trods varede kun et Øieblik ; han forlod sine Betragtmager 

over den danske Civilisations hsie Standpunkt , for at dvæle 
ved sine Finantsers lave , og derfra gik han over til at tænke paa 
sin Kone og sit Barn , og hans Tanke fæstede sig tilsidst med al sin 
Inderlighed paa den Første . Han beklagede hende ; thi havde han i 
sin Tid kunnet see ud i Fremtiden , vilde han aldrig have giftet sig 
med hende og ladet hende dele saamegen Nod og Elendighed . Var 
hun bleven syg efter hans Bortgang , og var Sygdom og ikke Sneeveiret 
Aarsage « til hendes Udeblivelse ? Han grebes af en slærk 
Længsel efter hende og sit fattige Hjem ; en Gjæld paa 100 Rd . 
var Skyld i , at han havde mistet begge . I Tanken saae han Kone 
og Datter sidde ved deres sædvanlige Arbeide , men denne Aften gik 
det ikke fra Haanden som ellers ; deres Tanker vare hos ham , som 
hans vare hos dem . Da vækkedes han op af sine Tromme ved , 
at et stærkt Vindstod foer susende og brummende gjennem Gjennemgangcn 
udenfor ; derefter indtraadte en pludselig Dodsstilhed , hvori 
han hørte sin Kones Stemme langt borte kalde : „ Christian ! “ Han 
blev et Øieblik noget underlig tilmode ; Tanken droges hen mod 
høiere og lysere Magter end dem , som havde Biagt til at beholde 
denne Bygning . Ørbæk var ikke bleven opdragen i nogen stor Gudsfrygt ; 
hans Fader var ikke langtfra at være en Fritænker . Sonnen 
skjænkede Religionens Sandheder sjelden nogen Opmærksomhed , selv 
ikke dengang Ulykken stormede ind over ham . Han manglede derfor 
et fast Holdepunkt i Livets Kampe ; han tabte rigtignok ikke Haabet 
om en bedre materiel Fremtid , men dette Haab var en usikker Trøst , 
i hvert Fald var det ikke skikket til at give ham Kraft til at bevare 
Aandens Friskhed ; Ørbæk var derfor sunken hen i en Slovhedstilsland , 
hvoraf kun en Begivenhed som den idag kunde vække ham . 
Hin forunderlige Stemme bragte ham , som sagt , bort fra hele den 
Verden , hvori hans Tanker pleiede at bevæge sig ; han erindrede sig , 

at der var en anden Lovbog end den juridiske , og at den var saa 
simpel , at ethvert Menneske kunde forstaae den , og han spurgte sig 
selv , om han ikke i Guds Lov kunde sinde Trøst mod dansk Lov . 
Der er maaskee Flere , som , med somme Opfattelse som Ørbæk af 
vore Retstilstande , stiller Spørgsmaalet paa samme , ganske vist urig- ' 
lige Maade . 
Gjældsarrestanten afbrødes i sine alvorlige Betragtninger ved 
at Døren aabnedes og en gemytlig Slemme raabte : 
„ Hvad ! Sidder De i Mørke ? “ 
„ Hvem er De ? “ spurgte Ørbæk . 
„ Jeg er Slutteriets Velgjører , jeg er Anstaltens autoriserede 
Vært . Hr . Ørbæk , jeg har den LEre at underrette Dem om , at 
jeg har en Beværtning tæt herved , der har til Stamgjæster en 
Skare udsøgte Honoratiores , det er saavel Arrestforvarere som Overbetjente , 
Skrivere som Inspektører ved Renovationsvæsenet og andet 
Væsen . Jeg forsikkrer Dem , at engang imellem om Formiddagen 
har jeg den LEre , at en Fuldmægtig paa en Prokurators Kontoir 
drikker sin Kaffe hos mig ; han faaer den 6 Skilling billigere end ' 
hos Schweizeren . . . Hr . Ørbæk , kan jeg forøvrigt tjene Dem 
med Noget ? “ 
„ Hvad skulde det være ? “ 
„ Der er en vis mismodig Klang i Deres Stemme , forjag 
Deres daarlige Humør , det passer ikke i Slutteriet . De vil snart 
erfare , at Gjæsterne i dette Magistratens Hotel ere nogle af Byens , 
lykkeligste Mennesker . Det tør maaskee være uimodsagt , at De 
jevnlig , jeg vover at sige daglig , har havt Besøg af uforskammede 
Rykkere , det er De fri for herinde ; saalænge De er her , kan De 
betragte Dem som en gjældfri Mand ; Selskabet er altid udsøgt , 
for Øieblikket vil De sinde en ung Mand , der lever paa den mest 

komfortable Maade , min Regning til ham er mindst 100 Nd . hver 
Maaned , og han betaler prompte ; saa er der en Dame , hun er 
ikke mere i Livets Vaar , men dog neppe over 40 Aar , hun klæder 
sig med udsøgt Smag , og saa er der den berømte Kommissionær 
Svingfjer , hahaha , hans Kreditorer have nu taget ham ved 
Svingfjerene . Vittigheden er ikke min , han har selv lavet den . . . 
Men her er fordømt mørkt , og Ingenting er der i Kakkelovnen . 
Hr . Ørbæk , De maa aabenbart have dem noget Godt for Tanden 
iaften , og en lille Toddy ovenpaa . Det vil imidlertid vare længe , 
inden her bliver varmt . Hvad om De hilste paa Hr . Petersen , 
den unge , flotte Herre , Deres Nabo , han inviterer Dem til Aften , 
han er meget gjæstfri . . . ja , saaledes bør det være , saa kan Te 
imorgen eller en anden Dag invitere ham til Frokost ; De , kan være 
overbeviist om , at Frokosten skal blive excellent . “ 
„ Jeg føler ingen Trang til Selskab . “ 
„ Hr . Ørbæk , det er bare Geni . “ 
„ Hvad mener De ? “ 
„ Jeg mener , at det bare er , fordi De generer Dem . — Ingen 
Trang til Selskab ! — Undskyld ! “ 
SlutterietS autoriserede Vært , som vi ville kalde Tamsen , 
forlod Værelset ligesaa hurtigt som han var kommen . Da Ørbæk 
var bleven ene , begyndte hans Mave alvorlig at bebreide ham , at 
han ikke havde bestilt nogle Spisevarer hos den snakkesalige Vært . 
For at glemme sin Sult besluttede han at søge sit Leie , men der 
var saa mørkt i Værelset , at han neppe kunde finde det , endsige 
faae Sengen ordentlig redt . Han besluttede da at gaae ud paa 
Gangen og forhøre sig , om Værten var gaaet hjem , og hvis dette 
ikke var Tilfældet , da bestille et Lys og nogle Spisevarer . Neppe 

havde han gjort et Skridt henimod Døren , for den aabnedes paany 
af Tamsen , der ledsagedes af en ung Herre . 
„ Hr . Petersen — Hr . Ørbæk ! “ sagde Værten forestillende . 
„ Jeg hører , “ tog Petersen Ordet , „ at De er kommen herind 
i Eftermiddag , og at De ikke har indrettet Dem endnu . De vilde 
gjøre mig en Fornøielse ved at spise tilaften med mig . “ 
Ørbæk modtog Tilbudet , hvilket bevægede Tamsen til at udbryde : 
„ Det 
kan jeg min Salighed lide . “ 
Jernstængerne for Vinduerne vare i Petersens Stue det Eneste , 
som mindede om Slutteriet , og selv disse Jernstænger bleve tildeels 
skjulte af grønne Damasfes Gardiner . Bohavet var i hoi Grad 
elegant , et BrySselertæppe lagt over Gulvet og Sengen skjult af et 
Skjærmbrædt . Aftensbordet stod dækket og frembød en Mængde 
kolde Spiser at vælge imellem . Glas og Karafler vare slebne , og 
Platdemenagen og Gaflerne af Sølv . Ørbæk studsede ved at see 
al denne Elegance , der stod i saa slærk Kontrast til Stedet , hvor 
han befandt sig . 
Petersen var en ung Mand paa omtrent fem og tyve Aar ; 
hans Væsen tydede hen paa , at han hørte til Samfundets bedre 
Klasser , men at han just ikke udelukkende havde bevæget sig i Selskabslivet ; 
thi der var noget Flot ved hans Maade at udtrykke sig 
paa , som mindede om Kafeerne og Billarderne . Hans Ansigt var 
aabent og tiltalende , med et Udtryk af Djærvhed . Han bad venlig 
Ørbæk om at tage Plads og sagde til Tamsen , at han ikke mere 
behøvede hans Tjeneste . 
„ Ikke sandt , “ sagde Petersen , da de havde begyndt at spise , 
„ man kan have det ret hyggeligt herindej ? Jeg venter at blive her , 

saalænge en Mand kan holdes i Slntteriet , det er tre Aar . Jeg 
har været her et halvt Aar . Som De seer , har jeg indrettet mig 
derpaa . “ 
„ Jeg seer det , “ svarede Ørbæk , „ men det er noget dyrt . “ 
„ Aa hvad ! Jeg har Raad dertil . “ 
„ Det er en anden Sag , “ svarede Ørbæk , noget forundret 
over , at hans Vært ikke ligesaa godt havde Raad til at udlsse sig 
af sit Fængsel . 
„ Jeg er bleven sat for 6000 Rd . , “ sagde Petersen skjødesløst . 
„ Og jeg for 100 Rd . , “ svarede Ørbæk . 
„ Hvad ! Er der virkelig Folk , som for 100 Nd . sætte deres 
Skyldnere herind ? Det havde jeg ikke tænkt mig Muligheden af . “ 
Ørbæk fortalte sit Forhold til Stræder Hermansen . 
„ Hvis den Historie blev offentliggjort , “ sagde Petersen , „ vilde 
Skræderen upaatvivlelig miste en Deel af sine Kunder . — Deres 
Velgaaende , Hr . Ørbæk , paa et nærmere Bekjendtskab . “ 
De klinkede og drak . Ørbæk , som ikke i lang Tid havde siddet 
foran et saa godt Aftensbord , tog dygtigt for sig af Retterne , og 
Petersens Selskab indvirkede fordeelagtig paa hans nedtrykte Sindsstemning . 
Efterat der var taget af Bordet , fremsatte Petersen Karafler 
med Rom og Kognae , og bad sin Gjæst om at lave sig en 
Toddy . Da dette var skeet , kastede Petersen sig i en amerikansk 
Gyngestol og sagde : 
„ Hvor man kan forandre sig . Dersom jeg var to Aar yngre , 
vilde jeg være i et høist fortrædeligt Humør , fordi der er Kasinomaskerade 
iaften . “ 
„ De sværmer for Kasinomaskerader ? “ 
„ Nu ikke mere , men der var en Tid , da jeg gjorde det . Mærkværdigt , 
jeg var ved at blive fornuftig , og til Belønning herfor blev 

jeg sat i Slutteriet . Fælles Ulykke aabner Hjerterne ; De skal høre 
min Skjæbne . Min Fader er den rige Grosserer G . B . P et ersen ; 
han lod mig sludere , og naar jeg er kommen ud af denne Anstalt , 
haaber jeg , at jeg endnu er istand til at blive juridisk Kandidat . 
Strax efter at jeg var bleven Student , blev jeg reven med af Byens 
mange Forlystelser ; som Son af en rig Mand var det mig let at 
faae Penge tillaans hos vore Aagerkarle , og en af dem kom jeg til 
at skylde 800 Nd . Alting gik godt en Tid ; da modtog min Fader 
en Dag et anonymt Brev , hvori fortaltes , at jeg hos sidstnævnte 
Velgjører havde stiftet en betydelig Vexelgjæld . Jeg har en Anelse 
om , at Aagerkarlen , der i den sidste Tid havde yttret et levende 
Ønske om , snart at komme til sine Penge , selv har været Brevskriveren . 
Min Fader blev rasende , gik op til min Velgjører og 
spurgte ham om Brevet indeholdt Sandhed . Svaret var ubetinget 
bejaende , men istedetfor at betale Pengene , skjældte min Fader Aagerkarlen 
Huden fuld og mig bagefter , kan De tænke . Min Kreditor 
blev saa rasende paa Fader , at han kastede mig i Slutteriet , og 
min Gamle sagde , at det havde jeg vel fortjent , jeg skulde faae Lov 
til at blive her i tre Aar , maaskee kunde jeg da komme til Besindelse , 
imidlertid skulde jeg ikke mangle Noget — og De har seet , 
at jeg ikke mangler Andet end min Frihed . — Det er haardt nok 
at mangle den , men paa den anden Side mærker jeg det ikke saa 
meget , fordi jeg alvorligt har taget fat paa at indhente , kvad jeg i 
mine Lømmelaar har forsømt . For den , som ikke herinde kan stille 
sig en eller anden Opgave at løse , maa Opholdet være aandsfortærende . 
Heldigviis kan Deres mageløse Skræder kun holde Dem 
herinde i to Maaneder . “ 
Efter en behagelig tilbragt Aften gik Ørbæk ind i sit eget 
uhyggelige Værelse . Petersen havde givet ham en Stump Lys til 

at see at komme i Seng ved . Vinden hylede udenfor , og denne 
Hylen , der havde forekommet Ørbæk saa hyggelig at børe paa inde 
hos Petersen , bragte ham kun til at føle Kulden og Ensomheden 
desto slærkere ; hans Sengklæder vare af en saa luftig Beskaffenhed , 
at han maatte beholde Klæderne paa for ikke at fryse . Han slukkede 
Lyset , lagde Hovedet paa Halmmadratsen og forsagte paa at 
falde i Savn . 
Det var ham længe umuligt . Nu , han var bleven ene , vendte 
hans Tanker alter tilbage til Kone og Datter , maaskee sov de nu ; 
nei , han var overbeviisf om , at de sad oppe og arbeidede . Han , 
Forsørgeren , var bunden til Uvirksomhed ; han følte det Bittre , det 
ydmygende heri . Efterhaanden bleve Tankerne mindre klare , endnu 
nogen Tid lød Stormens Hyl og Betjentens taktfaste Skridt for 
hans Øren , da faldt han tilsidst i en urolig Slummer . 
Sjette Kapitel . 
En Dag med Taage og Tø brød frem over Byen , ret en 
Dag til at staae sildig op , til at være tung i Sindet og til nødig 
at ville gaae ud til sine Forretninger . Det var en Dag , paa 
hvilken Kakkelovnene sole Trang til at ryge , Trappegangene til at 
blive smndsige , og de blanke Dørhaandgreb til at løbe an , en Dag , 
paa hvilken hele Byen er opfyldt af Kobenenes uharmoniske Klang 
mod Steenbroen , der skal befries for sit Is- og Snelag . Senere 
end andetsteds tittede Dagen ind gjennem Slutteriets Jernstænger ; 

hvad Nytte skulde den ogsaa gjøre der saa tidlig ? Der var ingen 
stræbsomme Kjøbmænd , ingen flittige Haandværkere , som længtes efter 
Dagslyset ; der var tvertimod et af Staten autoriseret og protegeret 
Asyl for Lediggang og Sløvhed . Endelig naaede Dagen dog ind 
til Gjældsarrestanterne ; sildig slode de op , gabede , saae ud gjennem 
Jernstængerne og meente , at paa en taaget Dag var det ikke nær 
saa ubehageligt at være i Slutteriet som naar Solen skinnede udenfor . 
Ørbæk var den Forste , som var oppe . Han var stiv i alle 
Lemmer ; thi han havde ikke havt tilstrækkeligt til at beskytte sig med 
mod Kulden . Han gik ud paa Gangen og fik Arrestforvarerens 
Kone til at besørge sig noget Brænde kjøbt . Det varede længe , 
inden den store Stue blev varm ; endelig naaede Ørbæk dog saa 
vidt , at han ikke ligefrem frøs . Lidt efter traadte Klaus Maage 
ind til sin arresterede Ven og bød ham Godmorgen med en yderst 
nedslaaet Mine . 
„ Tak , fordi Du seer til mig , “ sagde Ørbæk ; „ Du er den 
Forste , som besøger mig . Min Kone og Datter maae vel snart 
være her . “ 
„ Din Kone , “ svarede Maage med et Suk , „ Din Kone — ja 
saa — Du veed ikke . . . 
„ Hvilket ? “ 
„ Jeg troede , at Din Datter allerede . . . . “ 
„ Men saa tal dog ; hvad feiler min Kone ? “ 
Maage rystede paa Hovedet og sagde : 
„ Gid jeg i dette Øieblik var Præst ! “ 
„ Hvorledes taler Du ? Hvad skal det betyde ? Du har aldrig 
før yttret Trang til at blive Præst . “ 
„ Kjære Ven , “ sagde Maage med Salvelse , „ bed Gud skjænke 
Dig Trost ; Din Kone er meget syg ; Gaarsdagens Hændelser . . . “ 

„ Hun var syg , dengang de kom og slæbte mig fra mit Hjem , “ 
sagde Ørbæk ; „ Sygdommen har altsaa taget en farlig Vending ? “ 
„ Du maa forberede Dig paa det Værste ; Du maa vente , at 
hun bøer . “ 
„ Doer ! “ raabte Ørbæk . Saa har Loven slaaet hende ihjel , 
den grusomme Lov , som tillader , at en retskaffen , men forgjældet 
Mand rives ud af sine Kjærcs Arme . — Maage , Du seer saa forlegen 
ud , siig den fulde Sandhed ; min Kone er maaskee allerede død ? “ 
„ Ja , “ svarede Digteren hult og foldede sine Hænder foran sit 
Bryst . 
Ørbæk vaklede og var lige ved at falde om , men pludselig opmandede 
han sig , saae vist paa Maage , som vilde han gjøre ham 
et Spørgsmaal , glemte , hvorom han vilde spørge og begyndte langsomt 
at gaae frem og tilbage i Fængslet . Maage stod taus og betragtede 
ham ; han følte , at han burde vente med yderligere Meddelelser , 
til Enkemanden var bleven roligere . Efter en Stunds Forlob 
saae Ørbæk op og spurgte : 
„ Hvorledes døde hun ? “ 
Klaus Maage fortalte simpelt og ligefrem , hvad han vidste . 
Ørbæk hørte i Taushed paa ham ; endelig udbrød han : 
„ Hvad vilde hun hos min Familie ? . . . . Kjære Clara ; Din 
Kjærlighed til mig var faa stor , at Du overvandt Din Stolthed og 
udsatte Dig for Krænkelser og Mmygelser , blot for at hjælpe mig . “ 
Ørbæk brast i Graad , rakte Maage Haanden og sagde : 
„ Den Vensfabstjeneste , Du iaftes har viist min Datter , skal 
jeg aldrig glemme Dig . . . . Men jeg trænger nu til at være ene . “ 
Maage nikkede taus og gik . 
Længe sad Ørbæk alene , hensunken i Sorg . Han gjennemgik 
i Tankerne de mange Aar , han og hun havde døiet Godt og Ondt 

med hverandre . Han saae hende ung , smilende og fuld af Haab , 
og han saae hende gammel , bøiet og kummerfuld . 
„ Gid feg snart maatte følge efter hende , “ sukkede han , men 
tænkte i det Samme paa , at saa vilde Martha komme til at staae 
ganske ens i Verden , „ Nei , nei , “ rettede han sig selv , „ Du maa 
leve for Marthas Skyld , Du har endnu en Gjerning at opfylde i 
Verden ! “ 
HunS Tanker dvælede ved Martha , han længtes efter hende , 
kun hun kunde tilfulde dele hans Sorg , og han spurgte sig selv 
gjentagende , hvor hun blev af . Der bankedes paa Døven , han 
troede , at det var Martha , men istedetfor viste sig Tamsens smilende 
Ansigt . 
„ Sovet godt inat ? “ spurgte Værten . „ Endnu i daarlig Humor ? 
Jeg kjender et fortræffelig Middel herimod . Prsv min 
Portviin til 1 Nd . Flasken . “ 
„ De maa undskylde mig , “ sagde Ørbæk , „ jeg har for et Øieblik 
siden faaet Underretning om , at min Kone er bød inat . “ 
„ Dat > ! Død inat ! “ udbrød Tamsen , „ Sligt er endnu ikke 
forekommet i min Praxis . Skulde det ikke være muligt , at et lille 
Glas Sherry — ? “ 
„ Nei , nei , “ sagde Ørbæk bestemt , og Tamsen trak sig tilbage , 
kløende sig forlegen bag Øret . 
Kort efter dette ubeleilige Besøg kom Martha . Hun styrtede 
sig i Faderens Arme og udbrød : 
„ Stakkels , stakkels Fader ! “ 
„ Martha , lille Martha , “ sagde Faderen , og Taarerne randt 
ham ned ad Kinderne . 
Længe talte de To om den Afdøde , og de følte , at nu vare 
de ligesom komne hinanden nærmere end før , at de foruden Kampen 

for Livets Ophold havde faaet et tungt Kors at bære , et Sorgens 
Kors , der blev endnu tungere , fordi han var berøvet sin Frihed . 
Martha havde flere Gange havt et Spørgsmaal paa Tungen , men 
beholdt det for sig selv ; endelig udbrød han fortvivlet : 
„ Men Begravelsen ? “ 
„ Jeg har tænkt derpaa , “ sagde Martha forknyt , „ hvor skulle 
vi faae Penge fra til Moders Begravelse ? “ 
„ Hun skal have en anstændig Begravelse ! “ udbrød Ørbæk . 
„ Penge ! Penge ! Man kan ikke gjøre et Skridt uden Penge , de 
ere den fattige Mands Forbandelse . Jeg vil ud af dette Fængsel , 
jeg maa ud , jeg maa tale med Byens Aagerkarle , jeg giver 100 
Proeent , dersom de ville laane mig saameget , at jeg kan faae min 
Kone begravet paa en anstændig Maade . “ 
„ Du vil neppe kunne komme ud herfra , “ sagde Martha . 
„ Desværre , Du har Ret . — O , nu mærker jeg , at det er 
en Forbandelse at være fattig . Jeg kan ikke skaffe min Kone en 
anstændig Begravelse , og jeg kan ikke følge hende til Jorden . Aldrig 
har jeg forbrudt mig mod Samfundets Retsorden , og dog er jeg 
fængslet her og kan ikke for sidste Gang see dette mig saa kjære , 
kjære Ansigt , kan ikke sige det Tak for alt Godt i Livet , kan ikke 
følge hende den sidste tunge Vei . “ 
„ Jeg skal bringe hende Din Tak , “ sagde Martha . 
„ Maaskee var det godt , at hun ikke fik mig at see herinde ; 
Gud har sparet hende for en stor Sorg . Martha , naar Du kommer 
igjen , tag da hendes Portræt med , at jeg bestandig kan have de 
mig saa kjære , saa dyrebare Træk for Øie . . . Men det var Begravelsen 
, . . “ 
„ Fader , kjender Du ikke en Eneste , til hvem Du kan henvende 

Dig eller til hvem jeg kan henvende mig i Dit Navn i vor store 
Nsd . “ 
„ Jeg kjender ikke en Eneste . “ 
Han sukkede dybt og taug længe . 
Martha kom i Tanker om Mødet med Onkel Varro , og at 
hun endnu havde hans Femdalerseddel urørt i sin Lomme . Hun 
talte til Faderen derom . 
„ Det var smukt handlet af ham , “ sagde Ørbæk ; „ han har 
ellers kun Tanke for sine egne Sager ; man taler ikke godt om ham 
i Byen . “ 
„ Taler Byen ikke ondt om saa Mange , som dog ere meget 
hæderlige Folk ? Hvorledes ville Folk ikke tale om Dig , naar de 
hare , at Du er kommen i Slutteriet ? “ 
„ Der er Noget hos Varro , som altid har stsdt mig fra ham , “ 
svarede Ørbæk . 
Idetsamme traadte den Omtalte ind med et Ansigt , der viste 
den høieste Grad af Medfølelse ; han greb Ørbæks Haand og sagde 
med bevæget Stemme : 
„ Jeg kondolerer Dem . “ 
„ Tak , “ svarede Ørbæk . 
„ De er en høist ulykkelig Mand , jeg har ret Medlidenhed 
med Dem ; desværre kan jeg ikke selv hjælpe Dem , mine Evner ere 
ringe — “ 
„ Jeg veed det , “ sagde Ørbæk undskyldende og sigende til sig 
selv , at han dog mulige » havde taget feil af denne Svoger . 
„ Jeg har imidlertid , “ vedblev Barro , „ bestræbt mig for at 
skaffe Dem nogen Hjælp , og jeg har den Glæde at kunne bringe 
Dem 100 Rd . fra Sørensen . “ 
„ 100 Rd . fra Sørensen ! “ udbrød Ørbæk overrasket og samtidig 

i sit stille Sind overbeviist om , at Varro , naar Alt kom til 
Alt , var en fortræffelig Svoger . 
“ „ Hvor fmukt af Onkel Sørensen ! “ udbrod Martha . 
„ Du skal ikke rose ham , “ skyndte Varro sig at sige , „ jeg 
maatte presse disse Penge ud af ham , jeg maatte næsten true med 
Skandale . Han gav dem , for at De , Ørbæk , kunde komme ud af 
Slutteriet og følge Deres Kone til Graven , men vil De følge mit 
Raad , skal De blive her og anvende Pengene deels til at Deres 
Kone kan faae en anstændig Begravelse og deels til at leve af under 
Opholdet herinde . To Maaneder gaae snart . “ 
„ Jeg sknlde ikke følge min kjære Clara til Jorden ? “ spurgte 
Ørbæk med et Suk . 
„ Gjor som De vil , “ svarede Barro , „ men siig mig , hvorfra 
vil De skaffe Penge til Begravelsen , naar De giver Prokuratoren 
de 100 Nd . ? Skal han desuden have den Triumf , at have tvunget 
Pengene ud af Deres Familie ? Jeg sagde til Deres Kone iaftes , 
at selv om jeg kunde hjælpe Dem ud af Slutteriet , vilde jeg ikke , 
nei , jeg vilde ikke være med til at lade en ondskabsfuld Sfræder 
trinmfere ikke alene over Dem , men ogsaa over mig og Sørensen . “ 
„ De talte iaftes med min Kone ? “ 
„ Ja , jeg gjorde . “ 
Varro gav en omstændelig Beretning of den Afdødes Besøg , 
og begge . Tilhørerne fik det Indtryk , at hun ude hos Fuldmægtigen 
havde fundet den allerstørste Imødekommen . 
„ Havde jeg vidst , at hun var syg , “ sagde Barro , „ havde jeg 
fulgt hende hjem . “ 
„ Te og min Søsler vare altsaa de sidste Mennesker , hun talte 
med i dette Liv . O , hun mente det saa godt , hun gik den lange 
Vei for min Skyld , hun osfrede sit Liv for min Skyld . “ 

„ Behersk Deres Sorg , saa godt det er Dem muligt , “ sagde 
Varro . „ Husk paa , at nu er De MarthaS eneste Stolte , og at 
De , naar De kommer ud herfra , rimeligoiis behøver alle Deres , 
Kræfter for ikke at skylles under af Livets Strom . — Det er en 
Skandale , at De er herinde , og Deres Historie vil jeg bruge som 
en Løftestang til at faae Slutteriet afskaffet . “ 
I dette Øieblik reiste Tamsen sig igjen og spurgte : 
„ Maaskee lidt Frokost ? “ 
Ørbæk vilde til at give et afslaaende Svar , men Varro , der 
fandt Leiligheden passende til at drikke et Glas Viin , tog Ordet og 
bestilte ikke alene Frokost , men ogsaa Portviin . 
„ Jeg kan Intet nyde , “ sagde Ørbæk . 
„ Har Du Intet spist , siden Du kom herind ? “ spurgte Martha 
forskrækket . 
Faderen fortalte nu , hvad der den foregaaende Aften var 
hændet ham . 
„ Petersen maa være en fortræffelig Mand , “ sagde Varro . 
„ Deres Fortælling bringer mig til at tænke paa , at De endnu idag 
maa sørge for at faae nogle Møbler og Sengklæder flyttede herind . 
De har ikke ligget varmt inat . “ 
„ Nei , jeg frøs dygtigt . “ 
„ Stakkels Fader , “ udbrød Martha rørt , „ det var smukt af 
Onkel , at han huskede os paa , at den Levende ikke bør glemmes for 
den Døde . Jeg skal inden Middag faae dette Værelse gjort saa 
hyggeligt som muligt . “ 
„ Og naar det er gjort , “ sagde Varro , „ kommer Du vel ud 
til os Resten af Dagen ? “ 
„ Nei nei , “ svarede Martha , „ min Plads er her . “ 

„ Du har Ret , “ sagde Varro , „ derpaa har jeg ikke tænkt . 
Men husk paa , at Du altid skal være velkommen hos os . “ 
„ Tak , “ svarede Martha . 
„ Vi leve efter andre Principer end Grosserer Sørensens , “ 
sagde Varro med en vis Skadefryd , 
Tamsen kom med Frokosten og Portvinen . Da han var gaaet , 
sagde Varro : 
„ Forsøg at spise med , Ørbæk , kom , tag Plads . Med en 
sulten Mave ndretter man Intet . Martha , kom , gjør Din Fader 
og mig Selskab . “ 
Det lykkedes Varro at bevæge Fader og Datter til at spise . 
Den Sidste havde Intet nydt hele Dagen . Varro vedblev at føre 
Ordet ; han skjænkede i Glassene og drak et Mindebæger for den 
Afdøde . Derefter drak han et Glas for , at Ørbæk „ snart maatte 
komme ind i Noget “ ; han fik Ørbæk og Martha til at høre paa 
sig med Interesse og , da de begge vare sultne , toge de dygtigt for 
sig af Retterne . 
„ Jeg antager , at De staaer ved et Vendepunkt i Deres Liv , “ 
sagde Varro ; „ jeg antager det , fordi Ulykkerne storme ind paa Dem , 
fordi det ikke kan blive værre end det er . — — Jeg lover Dem . 
her ved dette Glas , at jeg skal gjøre , hvad jeg kan , for at skaffe 
Dem Besfjæftigclse , og jeg haaber , at De vil følge mine Raad . “ 
Det vilde Ørbæk . 
Da Maaltidet var forbi , tog Varro Afsfed , og lovede hver 
Dag at komme ind at see til sin Svoger . — — 
Tamsen havde fortalt de andre Gjældsarrestanter , at deres sidst 
ankomne Lidelsesfælle havde mistet fin Kone . De holdt sig derfor 
borte fra ham og følte Medlidenhed med ham . Dagen før Begravelsen 
sendte hver af dem en Krands ind til ham og bad ham 

skaffe den lagt paa sin Kones Kiste . Ørbæk blev dybt rørt over 
saa megen Medfølelse ; og Martha var næsten tilbøielig til at troe , 
at de , som bleve satte i Slntteriet , vare bedre Mennesker end de , 
som havde sat dem i Fængsel . 
Paa selve Begravelsesdagen var Veiret smukt . Graaveiret var 
blevet afløst af en let Frost , Solen skinnede og havde allerede Magt 
til at overvinde Frosten og at optøe Sneen , store Istapper hang 
ned fra Tagene , hvor Spurvene sad og kviddrede nok saa lystig som 
kunde de mærke , at det slundede ad Vaar . Men i Slutteriet var 
der lige mørkt og skummelt ; Solen fandt aldrig Vei gjennem Jernstængerne , 
og Spurvene holdt sig borte fra Gjennemgangen udenfor , 
hvor Betjentens afmaalte Skridt løde Nat og Dag paa Steenbroen 
og kun hørte op , naar han skulde aabne den jernbeslaaede Dør , der 
førte saavel til Slutteriet som til Forbrydernes Fængsel . 
Der var stor Stilhed i Ørbæks Værelse den Dag , hans Hustru 
slededes til Jorden . Ingen kom og forstyrrede ham og saae ham 
sidde dybt nedbøjet , medens Taarerne rullede ham ned ad Kinden . 
Han var i Tanken ude paa Kirkegaarden ; han saae Kisten blive 
sænket i Graven , og han hørte de tre Spadefulde Jord falde paa 
Laaget med en dump Lyd . „ Farvel , farvel , “ klang det i hans 
Sjæl , „ Du har været mig en god og trofast Hustru , gid vi maae 
gjensees . “ Tanken om et Gjensyn bragte ham til at dvæle ved , om 
det var rimeligt , at det vilde skee . Han kunde ikke forestille sig , at 
hans Hustru skulde være død baade paa Sjæl og Legeme , at hendes 
Person skulde være forsvnnden af Verdensaltet , at en saa stor Sum 
af Tanker og Følelser , Minder og Forsætter skulde være henveiret 
som det visne Blad i et Efteraar , som Døgnfluen , naar Nattekulden 
udslukker dets korte Liv . Han kunde ikke forestille sig det ; der maatte 
være et Liv efter dette , hvor hun nu svævede luttret og forklaret , 

men paa dette Liv havde han aldrig alvorlig tænkt før nu ; Jordelivet 
havde lagt Beslag paa alle hans Kræfter , alle hans Tanker . 
Han tænkfe idag ikke paa det Forbigangne ; hans Sjæl svang 
sig ud i det fremtidige Hinsides , hvor han skulde møde hende igjen , 
straalende og mild som i hendes Livs unge Aar , og han syntes i 
Aanden at see hende vinke til ham fra det Høie og at bede ham 
om ikke at forsage , men at holde ud til Enden . Han lovede det ; 
han følie sig saa lettet ; han syntes , at hans Sorger vare blevne 
mindre og hans Haab storre , og henrykt rakte han Armene mod 
Himlen og hvislede : 
„ Clara , jeg takker Dig før Din Trost . “ 
Nu traadte Martha og Præsten , der havde sledet den Asdøde 
til Jorden , ind i Fængslet . Det var en yngre Præsf , fuld af Iver 
før sit Kald og med sand og virkelig Medfølelse før den lidende 
Menneskehed . Ørbæk blev forundret ved at see ham , ja , generede 
sig lidt ved sin Stilling , men Præsten talte faa venlig og fortrolig 
til ham , at han ganske hengav sig til hans Forelse , og de Tre holdt 
paa et Sted , hvor Solen ikke skinner , den Dag en Gudstjenesle , 
som bragte Lyset ned i Sjælen og Fængslet til at hvælve sig som 
en Kirkehal , hvis mægtige Buer naaede heelt op til de Saliges Boliger 
og Englenes Halleluja . 
Længe efterat Præsten var gaaet , sade Fader og Datter tause ; 
endelig sagde han : 
„ Denne Dag glemmer jeg aldrig . “ 
„ Jeg ikke heller , “ svarede Martha . „ Hvor han ogsaa talte 
smukt ved Moders Grav ! “ 
Hun gjmgnv nu Indholdet af Præstens Tale . 
„ Folget , “ vedblev hun , „ var storre end jeg havde ventet . Der 
vare Mange tilstede , som kom hjem til os i vore gode Dage . 

Onkel Varro gjorde mig dog opmærksom paa , at Onkel Sørensen 
manglede i Folget . “ 
„ Maaskee har jeg miskjendt Menneskene , “ sagde Ørbæk ; „ jeg 
har været bitter imod dem , fordi de have trukket sig tilbage fra mit 
Huus , men er det ikke min egen Skyld ? Har jeg ikke selv trukket 
mig tilbage fra dem ? Jeg vil for Fremtiden vogte mig for Bebreidelser 
mod Andre . “ 
Henad Aften kom ClanS Maage , Han medbragte en af ham 
selv forfattet Kantate , som skulde have været afsungen ved Graven , 
dersom der havde været Nogen til at synge den . Effersom dette 
ikke havde været Tilfældet , oplæste han den nu for Ørbæk og 
Martha , der Begge takkede ham dybt rsrte . 
„ Jeg troer , at Kantaten er ganske smuk , “ sagde Maage . 
„ Den har rsrt mig , “ svarede Ørbæk . 
„ Synes De ikke , “ henvendte Maage sig til Martha , „ at den 
minder Noget om Heibcrg ? “ 
„ Aa jo . “ 
„ Ikke sandt , der er maaskee ogsaa et lille Stænk af H . P . Holst 
i den ? “ 
„ Det er en god Kantate , og De skal ret have Tak for den , “ 
sagde Ørbæk . 
Dengang Martha om Aftenen vendte tilbage til sit Hjem i 
Silkegade , forekom det hende saa forladt og øde som ingensinde for . 
En stor Deel af Møblerne vare blevne flyttede op til Faderen i 
Slutteriet , hvorfor Stuerne saae ud , som om Familien laa under 
Flytning . Martha havde de foregaaende Dage havt saa travlt med 
Begravelsen , at hun ikke havde skjænket sit Hjem en Tanke , nu 
stalde hun atter til at tage fat paa sit Arbeide og sy flittigt , nu 
skulde hun opholde sig en stor Deel af Dagen i delte Hjem ; thi 

Symaskinen vilde hun ikke flytte ind til Faderen i Slutteriet ; hun 
mærkede , at hun aldrig mere vilde komme til at fsle sig hyggelig 
tilmode i disse Stuer , som bestandig vilde minde hende om hin 
Aftens sørgelige Hændelser . Hun besluttede næste Dag at tale 
med Værten , om han vilde give hende Tilladelse til at flytte , skjøndt 
Leiligheden ikke var bleven opsagt i rette Tid . 
Syvende Kapitel . 
Et Par Uger vare gaaede , og Ørbæk havde gjort Bekjendtskab 
med sine to andre Medfanger ; men med sin Nabo , Student Petersen , 
kom han dog oftest sammen , Denne syntes ogsaa at finde 
Behag i Ørbæks Selskab eller maaskee rettere i Marthas , og der 
gik ikke nogen Dag , uden han aflagde Ørbæk et Besøg . Martha 
havde ligeledes gjort den arresterede Dames Bekjendtskab ; det var 
en Enkefru Delmenhorst . Hun fortalte bestandigt om sine store 
Forbindelser , men mærkværdig nok hjalp Ingen af dem hende ud 
af Slutteriet , skjøndt hun kun var bleven „ sat for “ 400 Rd . Forøvrigt 
var det hendes Svoger , som havde sat hende i Gjældsarrest , 
og det af Hævn . 
Fru Delmenhorst havde en yngre Søster , som var gift med en 
Landinspektør Turgan ; denne havde engang været en formuende Mand 
og laant sin Svigerinde 400 Nd . Da han indsaae , at hun vanskelig 
vilde kunne betale ham Summen tilbage , havde han som Betaling 
faaet nogle større Malerier ; Fru Delmenhorst havde ikke forlangt 

nogen Kvittering , hun mente , at det ikke behøvedes mellem 
saa Nærbeslægtede . Kort Tid efter mistede Tnrgau sin Formue i 
mislykkede Spekulationer . Han faaer et Laan hos sin Kones Broder , 
der er en høitslaaende Embedsmand , som vi ville kalde Eigilsen . 
Da Laanet ikke bliver tilbagebetalt i rette Tid , stevner Eigilsen sin 
Svoger ind for Retten , Tnrgau bliver rasende og beslutter at hævne 
sig . Han indstevner sin Svigerinde for de 400 Rd . , svin hun har 
tilbagebetalt , hun kan ikke fremvise nogen Kvittering og dømmes til 
at betale Summen . Neppe er Dommen falden , for Turgau øieblikkelig 
sætter fin Svigerinde i Slutteriet og skynder sig med at 
underrette hendes Broder Eigilsen derom . Fru Delmenhorst skriver 
selv til Broderen , der i et meget høfligt Brev beklager hendes 
Skjæbne , men forsikkrer , ikke at have Raad til at hjælpe hende ud . 
Dengang Fuldmægtig Varro fik denne Historie at høre , svor 
han paa , at han vilde skrive en Artikel om Sluttcriets Ophævelse . 
Han var en jevnlig Gjæst i Slutteriet , hvortil Aarsage « var , at 
Petersen havde en fortræffelig Sherry , der altid stod til Barros 
Tjeneste . Det var et interessant Syn at see den lille , om sin egen 
Storhed overbeviste Mand sidde i en amerikansk Gyngestol og tal « 
med Suffisance om de Reformer , som Samfundet burde undergaae , 
medens han samtidig saae ned paa Gjældsarrestanterne med en Befkytfermine 
og lagde Planer for deres Fremtid . Klaus Maage 
havde han vundet ved at stille ham i Udsigt , at han muligviis 
kunde skaffe ham en Forlægger til hans Digte . 
De tre Arrestanter holdt sig noget tilbage fra den fjerde , Kommissionær 
Svingfjer ; Varro satte sig derimod ud over denne Mands 
mindre vel ansete Stilling i Samfundet og motiverede det ved , at 
han af ham kunde faae mange Oplysninger , der vilde være ham 
til stor Nytte ved Udarbeidelsen af hans Artikel om Slutteriets 

Ophævelse . Ørbæk bad en Dag sin Svoger om at tænke lidt 
mindre paa Artiklen og lidt mere paa om muligt at skosse ham 
( Ørbæk ) et Erhverv , naar han kom ud af Slutteriet . Hertil svarede 
Varro , at han forst maatte have Artiklen skreven , han kunde umuligt 
overkomme to Ting paa een Gang . Dette Svar nedslog Ørbæks 
Haab om , ved sin Svogers Hjælp at skalle gjenfinde et anstændigt 
Udkomme . 
„ Min Artikel “ var den staaende Gjenstand for Barros Samtaler 
med Gjældsarrestanterne , som begyndte at tro , at det var en 
Begivenhed af stor Vigtighed , at Fuldmægtig Varro tog sig for at 
skrive om en Sag , og at Sagen da var sikker paa at blive gjeM 
nemfsrt . Han havde forstaaet at vække deres Interesse for sin Artikel 
og med en vis Spænding imodesaae de det Øieblik , da den 
var færdig . Endelig blev Student Petersen sat istand til at udstede 
Indbydelse til en Frokost den førstkommende Søndag med Tilføiende , 
at efter Frokosten vilde Fuldmægtig Varro have den JEre 
at oplæse sin længe bebudede Artikel om Slutteriet . Martha og 
Klaus Maage , der netop Begge vare tilstede i Besag hos Ørbæk , 
bleve medoptagne i Indbydelsen . 
„ Man gjor ikke saa meget Væsen af , at De har skrevet et 
Digt og vil oplæse det , “ sagde Ørbæk til Maage . 
„ Kan man vente Andet af en saa prosaisf Tid som denne ? “ 
svurgte Maage . „ Digterne ere gaaede af Mode , siden vi have saaet 
Politikere og Nedaktorer . Stilles der Mennesket Valget mellem al 
hare en Afhandling om en Forbedring af sine Kaar eller en Forbedring 
af sin Smag , foretrækker han ubetinget at høre den forste 
Afhandling . “ 
Næste Formiddag kom , og Tamsen havde dækket et med mange 
gode Netter besat Frokostbord i Petersens Stue . Et Antal Flaster 

med Sherry vinkede den indtrædende Fuldmægtig Varro imøde og 
hilstes med et længselsfuldt Blik efter et snarligt nærmere Bekjendtskab . 
De øvrige Gjæster vare samtlige modte ; Fru Delmenhorst , 
elegant klædt og med en noget overlegen Mine ; Martha i en simple 
og klædelig Dragt og glad over at kunne tilbringe hele Dagen i sin 
Faders Selskab . Man havde taget den Beslutning at spise først , 
inden man hørte den med saa stor Længsel imodesete Afhandling . 
Varro tog galant Fru Delmenhorst tilbords , og Petersen skyndte sig 
at byde Martha Armen . 
Alle Gjæsterne vare i Besiddelse af en ypperlig Appetit , der 
hos Varro forenedes med en ikke ringe Tørst . Samtalen indskrænkede 
sig i Begyndelsen til korte Sætninger , indtil Værten tog Ordet 
og gjorde opmærksom paa , hvorledes Slntteriet sorte Folk af de forskjelligste 
Aldre og Livsstillinger sammen , og hvorledes den fælles 
Ulykke aabnede Hjerterne , og at man i Slutteriet blev nøiere bekjendt 
med hinanden paa en Dog end udenfor Kommune-Fri-Hotellet i et 
Aar . Han var i det Hele taget vel fornøiet med de nye Bekjendtskaber , 
han havde gjort i Slutteriet ; især vilde han nævne forhenværende 
Kjøbmand Ørbæk ; havde Skjæbnen i Skikkelse af en Skrædermester 
ikke fort ham ind i den danske Civilisafions Pengetempel , 
vilde man næppe have gjort den begavede Fuldmægtig Barros Bekjendtskab , 
og havde Taleren idag ingen Anledning havt til at indbyde 
sine Medarreflanter til en gemytlig Frokost . Han vilde derfor 
tillade sig at udbringe en Skaal for den hæderlige Kjøbmand Ørbæk 
og udtale det Haab , st det maatte gaae ham vel , naar han engang 
— gid det snart skee — kom ud af Beværtnmgssfedet „ Aagerkarlenes 
Lyst “ eller Slntteriet . 
Denne Skaal modtoges med Bifald , og Ørbæk takkede med 
faa Ord ; Skaalen gav tillige Petersen Leilighed til af klinke med 

sin Dame og af suste , af hun ikke vilde glemme ham , naar deres 
Veie udenfor Slutteriet skiltes . Dette lovede hun . Den Opmærksomhed , 
Petersen i den sidste Tid havde viist Martha , var ikke undgaaet 
Fru Delmenhorst ; hun tog sig den Frihed af spørge Martha , 
om hun havde seet en Vaudeville , der hed „ en Forlovelse i Slutteriet “ , 
hvortil Petersen noget skarpt svarede for sin Dame , af det 
havde hun ikke , eftersom et saadant Stykke ikke existerede ; derimod 
bavde hun rimeligviis seet et Stykke , der hed „ en Fødselsdag i 
Slutteriet “ . 
„ Gud ja , saaledes hedder jo Stykket , “ sagde Fruen noget forlegen . 
„ Jeg 
har skrevet et Digt , som jeg har kaldt „ Kjærlighed i 
Slutteriet “ , sagde Maage . 
„ Det er sandt , De er jo Digter , “ svarede Fruen løst henkastende . 
„ Har 
De Digtet med , saa lad os høre det , “ udbrød Varro . 
„ Ja , ja , lad os det , “ opfordrede Ørbæk . 
„ Jeg har rigtignok Digtet med , “ sagde Maage , „ men Selskabet 
her er samlet i en ganske anden Anledning , og derfor vel næppe oplagt 
til at høre Poesi . “ 
„ Hvorfor ikke ? “ udbrød Varro . „ Et godt Digt er tusinde 
Gange mere værd end en god Bladartikel . “ 
Denne Wring hævede Varro betydeligt i Manges Øine ; han 
svarede beskeden : 
„ Jeg drister mig ikke til at tro , at mit Digt er godt , men 
eftersom Selskabet ønsker det , staaer det til Tjeneste . Naar jeg har 
oplæst det , tillader jeg mig at overlevere vor Vært Manuskriptet , 
som en Tak for Indbydelsen til denne Frokost . “ 

Maage bukkede for Petersen og fremtog sit Digt , som han opl « st « 
med høi Stemme . Det lød saaledes : 
Han var , hvad man kalder , en høist gemytlig Fyr , 
Han spilled ' paa de lystigste Strenge , 
Han havde været med til saa mange Eventyr 
Og havde laant og brugt en Mængde Penge . 
Men saa blev han standset i sin lystige Flugt , 
Og Kummer og Modgang med Fyren fik Bugt , 
Og Aarsage » dertil var ikkun , fordi 
Han sattes herind i det skumle Slutteri . 
Han sad just en Morgen i et daarligt Humør , 
Han kunde ikke Rykkerne magte , 
Han var i deres Hænder et villieløst Rør , 
Da bankedes paa Døren der sagte . 
Ind traadte undseelig en Jomfru saa smnk 
Og sagde bekymret , med Taarer og Suk : 
„ Nu er jo for lang Tid Din Lykke forbi , 
Du sattes herind i det sfumle Slutteri . 
Maaskee har Du glemt mig , men haster Du , engang 
Du sagde , at Du elsked ' mig saa saare , 
Det var en Sommeraften , paa Rosen Duggen hang , 
Det syntes mig , den var en Glædestaare . 
Vi mødtes da siden ved den duftende Hæk , 
Der speiler sine Blomster i sølvklare Bæk . 
Men saa blev Du borte , o siig , var det , fordi 
Du sattes herind i det skumle Slutteri ? “ 
Han svarte : „ Margrethe , jeg sige Sandhed vil , 
Jeg droges bort af lystige Venner , 
Jeg droges fra min Pige af usselt Gjøglespil , 
Og derfor som en Daare jeg ender . 

Men Du maa ei mere besage mig igjen , 
Uværdig jeg er til at taldes Din Ven ; 
Mellem Lyset og Market er ingen Harmoni , 
Og Market regerer i det skumle Slutteri . “ 
Hun kastede glad sig til Elskerens Bryst : 
„ Jeg blive vil Dig tro indtil Døden ; 
Jeg dele vil Din Kummer som jeg delte Din Lyst , 
Og snart skal jeg frelse Dig af Nøden . 
Min Tante har jeg arvet , og hun døde igaar , 
Og Penge i tusindviis sikkert jeg faaer . 
Det derfor er min Mening , at sidste Gang vi 
Ei msdtes herinde i det skumle Slutter ! . “ 
„ Margrethe , jeg har ikke al Din Godhed fortjent , 
Lad her mig kun blive med min Kummer . “ 
„ Nei , nei , al Din Kummer skal snart være endt , 
Forlang blot de nødvendige Summer . “ 
Hun trygled og hun bad , og han rørt sagde Ja , 
Og Dagen derefter saa drog han herfra , 
Og Maaneden efter saa blev han lænket i 
Et Mgteskabs herlige og lyse Slutteri . 
Selskabet hilste Digtet med Bravo , og Barro udbragte Digteren 
Maages Skaal , idet han bemærkede , at han ikke havde vidst , 
at der existerede en Digter KlanS Maage , for han havde den LEre 
at gjøre hans Bekjendtskab i Slutteriet . Varro maatte gjøre Hr . 
Maage en Undskyldning herfor , og han haabede , at den vilde blive 
modtagen , naar han lilssiede , at han ikke var anlagt for Poesi og 
kun beskjæftigede sig med Statskonst og Journalistik . Havde Klaus 
Maage været en Statsmænd , vilde Varro upaatvivlelig have kjendt 
ham . Paa denne Tiltale svarede Maage „ dybt rort “ , at han ikke 
var en Statsmænd , at han ikke gav sig af med at besynge Statsmænd , 

men kun „ Stasmænd “ , og at han følte sig yderst smigret ! 
ved den Modtagelse , hans lille Digt havde fundet . ! 
Medens Barro og Maage udvexlede disse Komplimenter , hviskede 
Petersen til Martha : ' 
„ Vilde De udløse mig af Slutteriet , hvis De kunde ? “ 
„ Jeg vilde ønske , at jeg kunde udløse Alle herinde , “ svarede 
Martha . 
Dengang Frokosten var forbi og Bordet asdækket , tog man 
paany Plads for at høre Fuldmægtig Barros med saa stor Spænding 
imødesete Artikel . Varro tømte sit Glas , fyldte det paany og 
begyndte at læse . Eftersom vi have meddeelt Maages Digt , finde 
vi det i sin Orden , at Læseren ogsaa gjøres bekjendt med Barros 
Artikel . Den lød saaledes : 
„ I alle eiviliserede Lande er Gjældsfængslet blevet afskaffet af 
moralske Aarsager , som i det Følgende nærmere ville blive udviklede , 
og man har i Udlandets Presse forundret spurgt , om Danmark i 
den Retning stillede sig udenfor Civilisationen , om dets Retsvæsen 
endnu var bygget paa Middelalderens barbariske Fundament . I 
England kan Ingen arresteres for en Sum under 20 Lstr . ; en 
Arrest for slørre Summer kan kun vare 80 Dage , men Arrestanten 
kan komme tidligere ud , naar hans Insolvens bliver anmeldt for 
Retten , hvilket sædvanlig skeer Dagen efter Arrestationen . Ikke 
alene denne Reform er af stor Betydning , men ogsaa den Bestemmelse , 
at kun Dommeren kan diktere de 30 Dages Arrest , efter at 
have undersøgt Forholdene . Paa denne Maade afhænger Gjældsarrest 
alene af Dommerens Kjendelse , og er ikke som hos os lagt i 
Kreditors Haand . 
Den amerikanske Lovgivning er endnu mildere . Der findes 
intet Slutteri . Med Hensyn til Mobiliar-Exekution er den Bestemmeste 

given , at Kreditoren skal lade sin Debitor beholde Effekter 
eller Kapitalformue til en Værdi af 300 Dollars , for at Fallenten 
ikke skal blive en Tigger , men see sig istand til snarest muligt at 
begynde paa en ny Forretning . Alligevel nyde de smaa Handlende 
en udstrakt Kredit , som meget sjelden bliver misbrugt . Den amerikanske 
Lovgivning gaaer ud fra den Grundsætning , at Kredit er en 
frivillig Overeenskomst , fordi Ingen er tvungen til at give Kredit . 
Man siger endvidere i Amerika , at Krediten er ingen Drivhuusplante , 
at den ikke skal omgjærdes med Lovenes Beskyttelse , men at den 
slak bygges paa den offentlige Moral . 
Der gives ikke Faa herhjemme , som paastaae , at Slutteriets 
Afskaffelse vil svække Kapitalens Sikkerhed ; dem ville vi fpørge , om 
Pasfriheden befolkede Landevejene med Stratenrøvere ; om Pinebænkens 
Afskaffelse bragte færre Forbrydere til at bekjende , og om 
Pryglestraffens Afskaffelse formindskede Hærenes Disciplin ? 
En ordentlig Mand laaner ikke Penge ud , fordi han veed , at 
han i Nødstilfælde kan lade sin Debitor arrestere , og det er ingen 
Skade til , at den Kredit forhindres , som hviler paa et sligt Grundlag . 
Slutteriets Afskaffelse vil ikke bidrage til nogen væsentlig Forandring 
i den sunde Kredit , men derimod forhindre mange Uretfærdigheder . 
Den største Uretfærdighed bestaaer i , at Fængselsstraffen ikke 
bestemmes af Dommeren , men af Kreditoren . Herved bliver Gjældsarrest 
ingen Straf , men noget langt værre ; et Udpresningsmiddel , 
der i mange Tilfælde ikke bliver rettet mod Debitoren , men mod 
hans nærmeste Slægt og Venner . Stjæler en Tyv 50 Rigsdaler , 
bliver han straffet med nogle Dages Vand og Brød , og Dommeren 
afsiger Dommen ; skylder en Mand 50 Rigsdaler bort , og kan han 
ikke betale dem , har ikke Dommeren , men Kreditoren en Ret til at 
sætte ham en Maaned i Fængsel . Der gjøres heller ingen Forskjel 

paa , om en Mand ikke vil betale eller ikke kan betale . Hævngjerrighed 
og Raahed have saaledes frit Spillerum . Læg Mærke til , , 
hvem der især gjor Brug af Slutteriet , og man vil finde , at det i 
er de Vampyrer , som opkjobe daarlige Fordringer paa Spekulation . , 
Vee Enhver , som falder i faadanne Folks Hænder , og vee det ! 
Land , der har et Retsvæsen , som tager saadanne Folk under 
Armene ! E 
Saalænge Rentefoden ikke var frigiven , kunde det maaskee forsoareS , 
at Staten optraadte som Formynder i Kreditvæsenet , nu 
derimod bør Staten ikke skride ind , uden naar Insolvensen falder 
under det kriminelle Omraade . Til Slutning skulle vi blot bemærke , 
at et Gjældsfængsel strider mod al sund Statsøkonomi ; thi 
Fangen er berøvet enhver Adgang til Erhverv , og hans Familie har 
Udsigt til at maatte paakalde FattigvæsenetS Understøttelse . Kjøbenhavns 
Borgere komme saaledes indirekte til at svare Skat til 
Byens Aagerkarle . Saavel fra et moralsk som fra et sundt statsøkonomisk 
Standpunkt er det derfor paatrængende nødvendigt , at 
Slutteriet ophører at existere . “ 
Selskabet udtalte sin Tak for den fortræffelige Artikel . En 
mere uhildet og i flige Sager bevandret Dommer , vilde dog have 
havt ikke saa lidt at indvende mod Barros Fremstilling , der ligesom 
han selv bar Præget af noget halvt Fuldendt , af brugbare Motiver 
som ikke tilstrækkeligt vare benyttede . Kommissionær Svingfjer tog 
sig den Frihed at bemærke , at Varro aldeles havde forbigaaet Forligelseskommissionerne , 
hvortil Varro svarede , at de jo aldeles ingen 
Indflydelse havde paa , om en Kreditor ønskede at sætte sin Skyldner 
i Slutteriet . 
I hvert Tilfælde havde Artiklens Fremkomst bidraget til , at 
Selskabet en Formiddag havde moret sig godt . Man længtes nu 

efter at see Artiklen offentliggjort , men hermed syntes det at have 
lange Udsigter ; de fleste Blade erklærede , at Slutterifagen ikke stod 
paa Dagsordenen , og kun et mindre Blad lovede at oplage Artiklen , 
saasnart det fik Plads . Imidlertid kom Varro i Tanker om , at 
det vilde skade hans Anseelse , hvis han ikke fik sin Artikel optagen 
i et større Blad , og han besluttede derfor , St den foreløbig ikke 
stalde trykkes . 
I Slutteriet fortalte han , at han havde opdaget , at alle Bladene 
vare underkjødte af Prokuratorerne til ikke at optage nogensomhelst 
Artikel for Slutteriets Ophævelse , og at det heller ikke 
kunde nytte at henvende sig til Rigsdagen , hvor det juridiske Element 
i saadanne Spørgsmaal havde en overveiende Indflydelse . 
Varro havde imidlertid et Haab om i en Fremtid at blive „ noget 
Stort “ , og da vilde han gansfe vist optage Slutteriets Afskaffelse 
paa sit Program . 
„ Der kom ingen Suppe ud af den Polsepind , “ sagde Svingfjer 
med Resignation . 
Ottende Kapitel . 
Dagene snege sig langsomt hen for Slutteriets ulykkelige Beboere ; 
Mørket i de sfumle Værelser lagde sig om deres Sind og 
kvalte næsten alle Spirer til Daadskraft . Udenfor begyndte Sneen 
at smelte ; ' Martssolen skinnede og Himlen var straalende blaa . Men 
der kom intet Foraar til Fangernes Hjerter , og ingen Sol formaaede 

at trænge ind gjennem Fængslets Gitter . Ørbæk grundede paa , 
hvad han skulde tage sig far , naar han atter blev en fri Mand , 
men han havde ikke kunnet sine nogen Udvei til at skaffe sig et 
tarveligt Udkomme ; thi forst og fremmest behøvedes der Penge , og > 
han havde ingen Kredit . Martha søgte at trøste ham saa godt hun 
kunde og fortalte , at hun ved at sye kunde skaffe Brødet til dem 
Begge , især da de nu efter Moderens Død kunde flytte ind i en 
billigere Leilighed ; deres nuværende Vært havde ingen Vanskelighed 
gjort ved at lade dem flytte til April Flyttedag , skjøndt Leiligheden 
ikke var bleven opsagt til rette Tid . Ørbæk forsikkrede , at han ikke 
vilde leve af sin Datters Arbeide ; da vilde han for melde sig til 
Fattigvæsenet . Det var imidlertid temmelig vist , at han , naar han 
kom ud , ikke vilde tage i Betænkning at lade sig underholde af 
Martha og gjøre sig selv en Undskyldning med , at det kun var foreløbigt , 
og at han , naar han engang fik Noget , vilde erstatte hende 
hendes Udlæg rigelig . Der maatte snart tages Bestemmelser ; thi 
om fjorten Dage var Ørbæks Fangetid udløben . 
En Middagsstund midt i Marts Maaned havde man i Slutteriet 
en Følelse af , at Solen maatte skinne lystigt udenfor , og Luften 
være i Besiddelse af den forunderlige Friskhed , der ligesom synes at 
fortælle , at nu er Foraaret kommen . Petersen traadte mismodig , 
ind til Ørbæk og sagde : 
„ Det er deiligt Foraar udenfor , og her skal man sidde indenfor 
disse skimlede Mure ; er det ikke harmeligt ? “ 
Ørbæk indrømmede det . 
„ Det er det første Foraar , jeg er her , og jeg har Udsigt til 
herinde at opleve tre Somre endnu . Jeg holder det næppe ud . 
Var jeg endda en Forbryder ; havde jeg stjaalet eller røvet , da vidste 
jeg , at det var en retfærdig Straf , og jeg vilde finde mig deri med 

Taalmodighed , men det kan ikke siges , at jeg har begaaet en Forbrydelse 
mod Samfundet , fordi jeg har laant Penge hoS en Aagerkarl . 
De veed , at man kan arrestere en Mand en Maaned for 50 
Nd . ; skylder jeg 1800 Rd . bort , kan man sætte mig herind i tre 
Aar . Jeg skylder min Kreditor akkurat 1800 Nd . , det vil sige , jeg 
har kun faaet 1200 Rd . udbetalt , men har maattet give en Forskrivning 
for 1800 Nd . ; for de 600 Rd . , som jeg ikke har modtaget , 
skal jeg holdes et Aar indespærret . Haha ha , et prægtigt 
Samfund , soul lader saadanne Love staae ved Magt . “ 
Idetsamme traadte Martha ind ad Døren ; strax forsvandt 
Studentens daarlige Humor , og han sagde : 
„ De seer saa glad ud ; De bringer bestemt gode Efterretninger . “ 
„ Jeg bringer ingen Efterretninger ; jeg blev i godt Humor , da 
jeg gik herhen ; det er den første Foraarsdag , vi have havt iaar . 
Alle Mennesker , jeg mødte , saae fornoiede ud , og man kan paany 
mærke Solens Barme . “ 
„ Hvem der kunde følge Dem ud i Foraaret , “ sagde Petersen . 
„ Hvor længes jeg ikke idag efter de grønne Marker , hvorover Lærken 
synger ; efter det første Pust ude fra Sundet ; efter Solen , Træerne 
og Blomslerne . “ 
„ Siden De ikke kan komme til Blomslerne , “ sagde Martha , 
„ komme de til Dem ; maa jeg forære Dein denne lille Bouket 
Violer ; den var bestemt for min Fader , men jeg haaber ikke , han 
har Noget imod , at De faaer den . “ 
„ Ikke det mindste , “ svarede Ørbæk . 
Petersen modtog Bouketten og sagde : 
„ Jeg skal opbevare denne Bouket ; den skal være mig en smuk 
Erindring om en lykkelig Stund i et ulykkeligt Huus . “ 
„ Den vil snart visne , “ sagde Martha . 

„ Men selv om den visner , forgaaer delt ikke . Den skal blive 
hos mig alle Dage , og jeg forsikkrer Dem , at de Følelser , hvormed 
jeg har modtaget den , aldrig ville visne . “ 
„ Vi faae altsaa tidligt Foraar , “ sagde Ørbæk . „ Det er heldigt , 
at jeg kommer ud , naar Vinteren er forbi . Gid vi alt vare 
i April Maaned . “ 
„ Jeg deler ikke Deres Ønske , “ sagde Petersen ; „ hvorledes skal 
jeg holde det ud , naar jeg ikke har Deres og Deres Datters Selskab ? “ 
„ Vi skulle besøge Dem , “ sagde Ørbæk . 
„ Lover De mig virkelig del ? “ 
„ Ja , “ svarede Ørbæk , „ vi skylde Dem det for Deres Forekommenhed . “ 
Nu 
tog Martha Plads hos de to Fanger , og under snart alvorlig , 
snart munter Samtale hengik Eftermiddagen , og alle Tre 
følte sig vel i hinandens Selskab . Ørbæk talte om sin forestaaende 
Løsladelse , og Petersen sukkede over den lange , lange Tid , han endnu 
skulde blive indenfor disse Mure . Martha følte Medlidenhed med 
den stakkels Student ; han var ung endnu og dog allerede saa haardt 
forfulgt af Skjæbnen . 
Foraarssolen dalede ned i et Hav af Purpur , Lærken sang sin 
Aftensang over de grønne Straa , Viben skreg i Engen og de smaa 
Violer lukkede sig ; de Tre hørte og saae ikke alt dette , derimod 
naaede Skyggerne dem tidligere end alle Andre i den store By , men 
iaften hilsede de Skyggerne i hinandens Selskab , og maaskee derfor 
syntes de , at de ikke vare saa mørke og alt Haab nedknugende som 
ellers . 
En Formiddag traadte Varro med en vigtig Mine ind til sin 
Svoger ; han kastede sig paa en Stol , lagde Armene overkors og 
sagde : 

„ Jeg har besluttet at gjøre Dem til en formuende Mand . “ 
Varro betonede meget stærkt det personlige Pronomen og saae 
skarpt paa Ørbæk , der noget tvivlende spurgte : 
„ Hvorledes skulde det gaae til ? “ 
„ For jeg udtaler mig herom , “ sagde Varro , „ vil jeg have at 
vide , om De vil gaae i Kompagni med mig . Det vil være til 
Fordeel for oS Begge . “ 
Ørbæk havde Intet at indvende mod dette Kompagniflab . 
„ Nuvel , “ vedblev Varro , „ kontante Penge formaaer jeg ikke at 
skaffe , men jeg kan skaffe den nødvendige Kredit . Vi etablere en 
Tobakshandel ; De bestyrer den , og vi dele Indtægten . “ 
„ Tak , tak , “ udbrød Ørbæk med Varme ; „ jeg skal altsaa see 
mit kjæreste Ønske gaae i Opfyldelse ; jeg skal igjen være Tobakshandler 
! “ 
„ Det har jeg besluttet , “ svarede Varro med Værdighed . 
„ Men De maa fortælle mig hele Deres Plan ; jeg forgaaer 
af Nysgjerrighed . “ 
„ Min Kredit er ikke stor nok til , at vi kunne etablere en større 
Handel ; vi maae derfor begynde smaat . “ 
„ Naturligviis . “ 
„ Efterhaanden maa vi see at udvide vor Handel . “ 
„ Ia , ja . “ 
„ Boutiken maa ligge i en af vore befærdede Smaagader . Hvad 
mener De om Antonistræde ? “ 
„ Hvorfor just Antonistræde ? “ 
„ Fordi jeg tilfældigviis har hørt , at en passende Stue erledig 
i del Stræde . Hør , men jeg gjør ogsaa væsentlig Regning paa 
Deres Datter , det er en smuk Pige , hun maa slaae i Boutiken , det 
vil trække Kunder til Huset . “ 

„ Det er dog et Spørgsmaal , om Martha ikke foretrækker at 
blive ved sit Sytsi . “ 
„ Hun maa ikke blive ved at sye . De maa gjøre Deres faderlige 
Myndighed gjældende . Jeg har Brug for Martha . “ 
„ Men hvis hun ikke vil ? “ 
„ Saa gaaer det Hele overstyr , og De , Hr . Svoger , vil vedblive 
at være en Tigger , til liden Glæde for Dem selv og Deres 
Familie . “ 
„ Jeg skal tale med Martha om Sagen , og jeg tvivler ikke om , 
at hun tilsidst indvilliger i at slaae i Boutiken “ . 
„ Forstaae mig vel , hun skal ikke slaae i Boutiken hele Tiden , 
hun skal kun expedere de yngre og bedre Kunder , de andre expederer 
De selv . Den Tid , Martha ikke er beskjæftiget i Boutiken , stak 
hun anvende til at rulle Cigarer . “ 
„ Men hun kan ikke rulle Cigarer “ , 
„ Det kæres snart . Jeg har seet en Mand avertere i Adresseavisen , 
at han paa kort Tid lærer unge Piger at rulle Cigarer . 
Ham maa vi have opspurgt “ . 
„ Knnde hun ikke anvende Tiden bedre til at sye ? “ 
Dette modsatte Varro sig af den hemmelige Grund , at Udbyttet 
af Syningen vilde gaae i MarthaS egen Lomme , medens en 
Deel af Besparelsen ved st lade hende rulle Cigarer vilde blive til 
Fordeel for den fælles Kasse . Han vedblev at udmale Planens 
Lyssider for Ørbæk . 
„ Naar Handelen gaaer godt “ , sagde Varro , „ udvide vi den 
lidt efter lidt , vi anlægge en Tobaksfabrik , ja , maaskee kjøbe vi Jord 
ovre ved Horsens eller Fredericia og avle selv vore ringere Tobakssorter . 
De kjøber Dem et nyt Borgersfab som Grosserer , jeg 
faaer Raad til at holde Heste og Vogne , og maaskee lykkes det mig 

at faae Dem valgt til Borgerrepræsentant , medens jeg , ved den Anseelse 
som Formue giver , har Udsigt til at blive Rigsdagsmand for 
en af Byens Kredse . Først da kommer det Tidspunkt , da jeg med 
behørig Kraft kan tage mig af Slutteriets Afskaffelse . “ 
Ørbæk blev mere og mere begejstret for sin Svogers Plan , og 
det var at forudsee , at han vilde blive alvorlig vred paa Martha , 
saofremt hun viste Vanskeligheder . Fuldmægtigen sagde , inden han 
forlod ham : 
„ Tal nu fornuftigt med Martha , tag hende fra Hjertets Side , 
og siig hende , at der bliver Intet af det Hele , hvis hun viser 
Vanskeligheder “ . 
„ Jeg skal gjøre mit Bedste . “ 
„ Godt . Jeg seer herind imorgen og faaer da Resultatet at 
vide . Farvel . Inden jeg forlader Slutteriet , maa jeg ned at hilse 
paa Studenten , jeg har ikke seet ham i de sidste Par Dage “ . 
Det var ikke saa meget Studenten som Sherryen , at Varro 
folie Trang til at hilse paa , endvidere vilde han gjerne vise sig for 
Petersen som Ørbæks Velgjorer , Efter nogle almindelige Bemærkninger 
sagde Varro : 
„ Jeg kommer inde fra min Svoger , jeg har gjort ham glad ; 
thi jeg har lovet at etablere ham som Tobakshandler . “ 
„ Det er smukt gjort af Dem . “ 
„ Jeg har imidlertid gjort det til en Betingelse , at Martha 
skal hjælpe sin Føder med Bvutikshandelen . “ 
„ Vil hun det ? “ spurgte Studenten med Interesse . 
„ Jeg veed det endnu ikke . “ 
„ Men synes De , at det er rigtigt passende , at Deres Niece 
bliver Boutiksjomfru ? “ 
„ Bah , synes Te , at det er passende , at hun ødelægger sine 

smukke Øine ved Syning ? — Desuden kan hun , strengt taget , ikke 
kaldes Bouliksjomfru , hun hjælper blot sin Fader . “ 
„ Hun har havt en god Opdragelse , hun er Dame , og jeg 
troer , at hun vil betragte den tiltænkte Stilling som en Degradation . “ 
„ Maa jeg spsrge Dem , Student Petersen , om De vil synes 
mindre godt om hende , fordi hun hjælper sin Fader i Bontiken ? “ 
„ Nei , det vil jeg ikke “ , sagde Petersen med Varme . 
„ Seer De ! “ raabte Varro triumferende . 
„ Her er ikke Tale om mig , men om hende . Husk , at enhver 
Laban fra Gaden kan komme og gjøre sig behagelig for hende . “ 
„ Det er jo neiop det , der skal opnaaes “ , sagde Varro , „ Marthas 
Skjønhed skal trække Kunder til Huset . Naar saa disse Labaner 
have givet dygtig i Bøssen , naar Handelen gaaer strygende , 
trække vi Indsatsen tilbage ; da maa Ørbæk anskaffe sig en rigtig 
Boutiksjomfru , medens Martha kan gaae i Silke og Floil . “ 
„ Hin , det er nu ikke saa afgjort , at en smuk Jomfru altid 
trækker Kunder til Huset , men selv om saa var , vil det dog siden 
være en Hindring for Martha at komme i det gode Selskab , naar 
Byens Herrer kjende hende fra Bontiken . “ 
„ De taler som om Martha hørte til en anseet Familie , det 
gjør hun ikke ; thi hendes Fader er en falleret Tobakshandler , og 
hendes Moder var det samme , som jeg nu ønsker , at Datteren skal 
blive , Boutiksjomfru . Dersom hendes Fader ikke faaer en Tobakshandel 
etableret , vil han , og det vil han selv fortælle Dem , tilsidst 
ende som Fattiglem , efterat Martha først ved Syning har ødelagt 
sin Helbred for at ernære sin Fader og sig selv . — Synes De om 
saadanne Fremtidsudsigter ? “ 
„ Nei , nei , de ere bedrøvelige . “ 
„ Er Tobakshandelen ikke at foretrække ? “ 

„ Jo , naar det forholder sig som De siger . “ 
„ Det forholder sig saaledes . Oprigtigt talt , er jeg kommen 
herind til Dem idag for at bede Dem om at hjælpe Ørbæk med 
at omstemme Martha , hvis hun skulde gjøre Indvendinger . Hun 
vil sandsqnligviis foretrække at ødelægge sig selv med Syning . “ 
„ Det maa forhindres “ , udbrød Petersen med Varme . 
„ Ja , vistnok maa det forhindres ; som De seer , er det ikke alem 
en Velgjerning , jeg vil vise min Svoger , nei , jeg har tænkt ligesaa 
meget paa Datteren . “ 
„ Det er ædelt af Dem “ , sagde Petersen . 
„ Det er ikke mere end min Pligt . Jeg vil drikke et Glas 
med Dem i det Haab , at min Svoger maa faae sin Tobaksforretning 
i Gang . “ 
Kort efter gik Fuldmægtig Varro . Han havde arbeidet sig selo 
ind i den Tro , som han forøvrigt havde faaet Studenten til at 
dele , at han var i Begreb med at vise sin Svoger en stor Velgjerning , 
medens Sandheden var den , at han skulde arbeide for Varro , 
der var nederdrægtig nok til at spekulerer i sin NieceS Skjønhed . 
Paa Martha var hele hans Plan bygget . Med stolt Bevidsthed 
om at være en af Menneskeslægtens Vclgjørere vandrede Varro ned 
ad Gaden og syntes , at hans Knaphul flammede sig paa den danske 
Regerings Vegne , fordi det ikke allerede var blevet forsynet med et 
Ordensbaand . 
Dengang Ørbæk om Eftermiddagen meddeelte sin Datter Barros 
Tilbud , blev hun strax rørt over Onklens LEdelmodighed , men da 
ban derefter tilføiede , at dette Tilbud kun gjaldt , saafreint hun vilde 
hjælpe til i Boutiken , brast hun i Graad og sagde , at det kunde 
umuligt være Meningen . Faderen skyndte sig med at sige , at det 

netop var Mennigen , og at Fuldmægtigen tog sit Tilbud tilbage , 
hvis Martha ikke gik ind paa den opstillede Betingelse . 
„ Enhver , der kommer ned for at kjøbe en Cigar til en Skilling , 
skal altsaa have Ret til at sige Dumheder til mig ? “ spurgte hun . 
„ Det er Skillingen , som tæller “ , sagde Faderen . 
„ Du veed ikke , hvad en Jomfru i en Cigarboutik er udsat for , “ 
sagde Martha . 
„ Det skulde jeg mene “ , svarede Ørbæk , „ jeg har havt Boutik , 
for Du blev født . Var Din Moder ikke Boutiksjomfru , for hun 
blev gift med mig ? “ 
„ Jo , jo . Men havde hun levet , havde hun aldrig tilladt dette . 
Fader , lad mig vedblive at ernære Dig og mig ved at sye , vi skulle 
blive saa lykkelige . “ 
„ Troer Du , at jeg vil spise en fattig Datters Naadsensbrod ? “ 
spurgte Faderen med Pathos . „ Nei , det tilkommer mig at ernære 
Dig ; her tilbyder sig en Leilighed , og jeg griber den med Glæde . “ 
„ Det er ikke smukt af Onkel , at han har stillet en saadan Fordring 
til mig . “ 
„ Det kommer an paa Dig at aabne os en ny Udsigt til at 
blive lykkelige . “ 
„ Jeg forstaaer , at Du kan blive lykkelig , men jeg vil blive 
ulykkelig . Nu kan jeg engang imellem paa Gaden tale med mine 
gamle Veninder fra Skolen , men høre de først , at jeg er bleven 
Boutiksjomfru i Antonistræde , ville de vende mig Ryggen . “ 
„ Vi kunne ikke leve af , at Dine Skoleveninder hilse Dig paa 
Gaden . “ 
„ Det er sandt nok , men . . . . nei , Du forstaaer mig ikke . “ 
„ Jeg forstaaer , at Du er greben stærkt sf en honnet Ambition , 
men den passer sig ikke for en Pige , hvis Fader sidder i Slutteriet . “ 

Student Petersen kom nu til og deeltog i Samtalen . 
„ Det er smukt af Dem , “ henvendte han sig til Martha , „ at 
De vil ernære Dem selv og Deres Fader ved at sye , men De 
husker ikke paa , at anstrengt Syning svækker Deres Helbred , Om 
et Par Aar ville Deres Øine maaskee være saa daarlige , at De i 
bedste Tilfælde ikke kan bruge dem mere ved Lys , og da maa De 
opgive ved Syning at kunne ernære Dem selv endsige Deres Fader . “ 
„ De ønsker , at jeg skal blive Jomfru i Faders Boutik ? “ 
spurgte Martha noget forundret . 
„ Mit Ønske har her Intet at sige ; men jeg synes , det er 
Synd , at De tidlig skal faae svage Øine og et svagt Bryst . Jeg 
har talt med Deres Onkel idag ; tro mig , han mener Dem og 
Deres Fader det rigtig godt . “ 
„ Det gjør han , “ udbrød Ørbæk ; „ det vilde baade bedrøve og 
fornærme ham , hvis vi ikke toge mod hans Tilbud . “ 
Som det var at forudset , indvilligede Martha tilsidst i den af 
Onklen opstillede Betingelse , men det slete med Taarer i Øinene . 
Ørbæk nikkede fornøiet og sagde : 
» Nu er Du igjen en god Pige . “ 
„ Det er et Offer , De bringer , “ sagde Petersen , „ men tro mig , 
dette Offer vil bringe Lykke . “ 
„ Hvad mener De ? “ spurgte Martha . „ Lykke ? “ 
„ Jeg mener , “ slammede Petersen , „ at det Hjem vilde være 
lykkeligt , hvori De . . . . “ 
„ Hvori jeg var Offerlammet , “ sagde Martha halvt spøgende ; 
hun anede , hvad Petersen vilde have sagt , men hun ønskede ikke at 
høre det . 
Hvor syntes Ørbæk ikke , at de sidste Dage , han tilbragte i 
Slutteriet , vare lange og kjedsommelige . Der var saa meget for 

ham at gjøre , naar han kom ud ; han skulde træffe alle fornødne 
Forberedelser til at kunne begynde sin nye Tobakshandel fra førstkommende 
Flyttedag , og denne Dag var ikke mange Uger borte . 
Med Varro og Martha pleiede han lange Forhandlinger ; den Førstes 
Iver var usvækket , og hans Haab om at tjene Penge ved den paatænkte 
Forretning var stegen til Overbeviisning . Martha fandt sig 
taalmodig i sin Skjæbne , men naar hun var alene , græd hun , og 
ønskede , at Tobakshandelen ikke maatte komme istand . 
Endelig naaede Ørbæk den sidste Aften , han skulde tilbringe i 
Slutteriet . I Anledning af hans Afreise havde Studenten arrangeret 
et lille Afskedsgilde . Til dette mødte Wresgjæsfen med Datter , 
Klaus Maage og Fru Delmenhorst . Kommissionær Svingfjer var 
for nogle Dage siden kommen ud af Gjældsarresten . Det lod til , 
at den Aagerkarl eller de Aogerkarle , hvormed Kommissionæren stod 
i Forbindelse , dikterede Svingfjer Arrest paa kortere eller længere 
Tid , naar de vare misfornøjede med ham . Svingfjer er forøvrigt 
ikke den Eneste , der staaer under Aagerkarlenes , af Staten autoriserede 
Jurisdiktion . 
Afskedsgildet løb meget fornøieligt af , og Ørbæk og Datter 
maatte gjentagne Gange høitidelig love , at de jevnlig vilde besøge 
de to Tilbageblevne . Et lignende Løfte maatte Klaus Maage afgive ; 
han gav det med stor Beredvillighed ; thi Fruens fornemme 
Væsen havde begyndt at gjøre Indtryk paa den stakkels Digter , og 
han havde i den sidste Tid skrevet en Mængde Sonetter med Overskriff : 
„ Til Hende “ ! Der var en stor Sandsynlighed for , at „ Hun “ 
aldrig vilde faae dem at see ; hertil var Klaus Maage for bly af 
sig ; at vise hende dem , forekom ham at være det Samme som en 
formelig Kjærlighedserklæring . 
Medens Fru Delmenhorst ivrig iagttog , om der ikke skulde vise 

sig Tegn til en begyndende Kjærlighed mellem Petersen og Martha , 
anede hun ikke selv , at hun var Gjenstand for en Digters Iagttagelse 
og omme Følelser . Vinene vare gode , og Værten opfordrede 
med Iver sine mandlige Gjæster til at drikke . Selskabet blev lidt 
efter lidt oprømt , og Klaus Maage fik Mod til at udbringe en 
Skaal for Fru Delmenhvrst . Han begyndte temmelig ædruelig , men 
lidt efter lidt lidt blev han begejstret og brugte temmelig dristige 
Billeder . 
„ Hun er , “ sagde han , „ en Juno . Jupiter er død ; hans Enke 
hersker nu alene i Olympen . Hun er derfor Verdens og , isom en 
Folge heraf , Hjerternes Beherfkerinde . Havde Paris levet i Kjøbenhavn , 
havde han her i Slutteriet været indespærret med Juno , Minerva 
og Venus , vilde han have givet Juno Wblet . Ja , dette 
skumle Fængsel er i dette Øieblik blevet til et Skjønhedens Tempel ; 
thi det huser en Gudinde . “ 
„ Jeg troer , at Fru Delmenhorst ikke lider disse Overdrivelser , “ 
sagde Studenten . 
„ Overdrivelser ! “ gjentog Maage noget forbløffet . „ Ja , ja , 
jeg beder da om Forladelse . Jeg vilde blot udtrykke min . . . min 
Wrbsdighed for den ærede Frue . HendeS Skaal ! “ 
Fru Delmenhorst takkede og sagde , at man kunde høre , at Hr . 
Maage var Digter , og at hun haabede , at han vilde sende hende 
sine Digte , naar de kom ud . 
„ Ja , ja , i Guldsnit , “ sagde Maage . 
„ Maage , “ sagde Studenten spøgende , „ det bliver vel sagtens 
et Bind Kjærlighedsdigte . “ 
„ Jeg veed virkelig ikke , “ sagde Maage forlegen . 
Fruen begyndte nu at indsee , at hun havde gjort en Erobring . 
Hun morede sig herover og var fornuftig nok til at lade som om 

hun Intet havde mærket . Maage gik derfor hjem med den Overbeviisning , 
at hans Kjærlighed ikke var bleven opdaget . Hvor forbanset 
blev han ikke , da Martha , som han havde fulgt hjem , leende 
sagde i sin Gadedør : 
„ Godnat Hr . Maage , De drammer vel sagtens inat om Fru 
Delmenhorst . “ 
„ Fru . . . Fru Delmenhorst ! “ 
„ Ja . Man troer , at hun drømmer om Dem ! “ 
„ Frøken Martha , De spøger . “ 
„ Hun er smuk , hun gjør Deres Smag LEre , “ sagde Martha 
leende , „ Godnat Hr . Digter . “ 
Hun lukkede Døren . Maage stod et Øieblik maalløs og saae 
paa Stjernerne , men snart fattede han sig og gik hjem , digtende 
paa en ny Sonet , der skulde hedde „ Hendes Drømme ! “ 
Niende Kapitel . 
Det var et rigtigt Flyttedagsveir , Regnen strømmede ned , og 
Halmen seilede i Rendestenen . De , som flyttede , saae fortvivlede 
ud og holdt ikke af , at Skyerne toge sig af at vaske Indboet ; de , 
som ikke flyttede , sade i Vinduet , saae ud paa Gaden og vare glade 
over ikke at skulle flytte . Som bekjendt hørte Ørbæk til de Førstes 
Tal , heldigviis er Veien fra Silkegaden til Antonistræde ikke lang , 
desuden havde Ørbæk ikke mange Meubler at flytte . 
Med et Suk forlod Martha den gamle Leilighed , hvori saa 

meget mindede hende om Moderen , Ørbak var derimod glad over 
at skulle flytte og begynde paa et nyt Liv . Efter Flytningen skulde 
der strax tages fat paa at sætte det forreste Værelse istand til at 
kunne benyttes til Cigarboutik , det bageste skulde tjene til Familiens 
Dagligstue , Spisestue og Soveværelse for Martha , Ørbæk vilde 
sove under Disken i Boutiken . Kjøkkenet var meget lille og vendte 
ud til en Gaardsplads , der var af Størrelse som det Indvendige 
af en større Skorsteen og ligesom denne paa alle fire Sider omgiven 
af Mure . Som en Følge heraf herskede saavel i Kjøkkenet som i 
Gaarden ved Middagstid et komplet Tusmørke , og om Sommeren 
trængte Stanken fra Priveterne ind i Værelserne og forpestede Luften 
i disse . Fuldmægtig Varro fandt imidlertid Leiligheden at være 
meget hyggelig , og Ørbæk , der i den sidste Tid betragtede Alt med 
sin Svogers Øine , var enig med ham heri . Martha saae noget 
nedslaaet ud , hun havde givet sig meget at bestille med at sætte 
Meublerne paa deres Plads for om muligt derved at forjage sine 
sørgmodige Tanker . 
Varro havde ladet en Flaske Portviin hente fra den nærmeste 
Viinkjælder . Han og Ørbæk satte sig i den forreste Stue til at 
drikke paa , at den nye Leilighed maatte bringe Held . Om et Par 
Dage skulde allerede Tobakshandelen aabnes ; Varerne stode og ventede 
paa at blive afhentede hos en af Byens større Fabrikanter , 
der havde givet Fuldmægtig Varro tre Maaneders Kredit . 
„ Der forestaaer Dem en anden Tilværelse end at sidde i 
Slutteriet og Intet bestille , “ sagde Varro , „ jeg skal hilse Dem fra 
Anstallen , jeg besøgte Petersen igaar . “ 
„ Hvorledes har han det ? “ 
„ Han længes efter den Tid , da De var hans Nabo . Nu har 
han faaet en meget uhyggelig Nabo , en stakkels afskediget Embedsmand 

med Kone og syv Born . Han sidder og græder hele 
Dagen . “ 
„ Stakkels Fyr “ , sagde Ørbæk . , 
„ Der er kommet en Kjøbmand og en Spækhøker ind i Slutteriet , 
esterat De forlod det . “ > 
„ Tamsen faaer Søgning . Fru Delmenhorst er der vel 
endnu ? “ 
„ Ja , hun modtager ofte Besøg af sin store Beundrer Klaus 
Maage . “ 
„ Hahaha , Martha har talt lidt til mig derom . Jeg havde 
troet , at Maage hele sit Liv igjennem vilde sværme paa Frastand 
og indskrænke sig til at give sine Følelser Luft i Kjærlighedsdigte . 
Men hvorledes optager hun hans Kour ? “ 
„ Hun kjeder sig ; Maages Besøg ere hende derfor en velkommen 
Adspredelse . “ 
„ Hun gjør altsaa , ærlig talt , Nar af ham ? “ 
„ Ja , “ sagde Barro . 
„ Det gjør mig ondt . “ 
„ Fortjener Maage det bedre ? Er det ikke latterligt af ham at 
gjøre Kour til en Dame paa henved 40 Aar , uden Penge og i 
Slutteriet . Det var en anden Sag , dersom hun havde Penge , 
Maage vilde da ved et Giftermaal kunne forbedre sine Formuesomstændigheder . “ 
„ De 
mener , at man helst bør see at gifte sig for Pengenes 
Skyld ? “ 
„ Jeg svarer ubetinget Ja . Giftermaal bliver mere og mere 
en Forretningssag , og det er i Tidens Aand , at vi have indført 
borgerlig Vielse . I gamle Dage , dengang Hjertet var med i Spillet , 
var det rigtigt , at Hjerterne bleve lovligt forenede foran Herrens 

Aller , nu er det overflødigt . — Hør engang “ , endte Varro og dæmpede 
sin Stemme , „ lader os drikke paa , at Deres Datter maa gjøre 
et godt Parti . “ 
„ Den Skaal drikker jeg gjerne med . “ 
„ Ved et godt Parti forstaaer jeg naturligviis et rigt Parti . “ 
„ Det vilde være et reent Lykketræf , hvis det skete . “ 
„ Hun bliver snarere gift fra en Tobaksboutik , hvor Mange 
komme til at gjøre hendes Bekjendtskab , end sra en Kvist , hvor hun 
er lukket inde med sit Sytøj . Skjøndt Martha har saa meget mod 
det herværende Arrangement , vil det dog vise sig at være til hendes 
Bedste . — Hun er vel nu ganske flink til at rulle Cigarer ? “ 
„ Ja , hun har været flittig . Tager hun sig af en Sag , skeer 
det med Iver . “ 
Masken var nu tømt , Varro tog derfor sin Hat og gik . Han 
var i et Perlehumeur . Ved en Kaution var han bleven sin Svogers 
Kompagnon , og medens Ørbæk og Martha fled og flæbte for 
at tjene til Livets Ophold , var Halvdelen af Gevinsten hans . 
Varro udtalte sig altid med stor Indignation om Byens Aagerkarle , 
han var dog ved denne Leilighed en endnu større Aagerkarl end 
nogensomhelst Anden af det hæderlige Laug , men Sligt var det ham 
umuligt at indsee , han betragtede sig tvertimod som sin Svogers 
sande Velgjører , og fordrede Taknemmelighed af ham og Martha . 
Det var en klar , men kold og stormfuld Dag i Slutningen af 
April , at Ørbæk aabnede sin Boutik . Over Indgangen hang tre 
eftergjorte , forgyldte Skraatobaksruller , endvidere fandtes et Skilt 
tilvenstre for Gadedøren , paa dette Skilt havde Konstneren afbildet 
en nøgen Neger , der holdt et stort Bundt friske Tobaksblade i den 
ene Haand og i den anden en vældig Cigar , som han brugte til 
Spadserestok . Paa Hovedet bar dette afskrækkende menneskelige Indioid 

en Krone af Strudsfjer , og han stod i et Landskab , som meget 
lignede Landskabet paa Meelhandlerens Skilt i Christenbernikovsiræde 
og forestillede et Parti af Kjøbenhavns Vold . Man kom uvilkaarlig 
til at have Medynk med den stakkels nøgne Neger , som aabenbart 
maatte fryse i sin luftige Paaklædning , hvilket ogsaa syntes at fremgaae 
af Benenes fortrukne Stilling og en vis Stritten ud til Siderne 
med begge Armene . 
Den nye Tobaksboutiks Aabning undlod ikke at vække en vis 
Opmærksomhed hos Antonistrædes mandlige Befolkning , der maatte 
forsøge , om Varerne vare gode . Baade Ørbæk og Martha havde 
derfor den første Dag travlt med at expedere Kunder . Varro kom 
ind og bad med en høi Latter om en Cigar til en Mark , det , syntes 
han nu , var vittigt . Martha var i høi Grad undseelig og rødmede 
hver Gang det hed : „ Maa jeg be ' e om En til En eller om Tre 
for Fire eller Fem for Otte . Første Gang maatte hendes Fader 
belære hende om , at En til En betød en Cigar til en Skilling . 
Der var Kunder , som især kunde faae Blodet til at slige op i 
Marthas Kinder , det var unge Haandværkssvende , som med stor 
Iver betragtede hende og fulgte hver Bevægelse , hun gjorde , og 
undertiden gave deres Beundring tilkjende ved Udbrud som : „ De er 
nysselig , Jomfru . ' ' „ De sfulde vel ikke ville vise mig den Villighed 
at tage med mig ud i „ Klodsen “ paa Søndag ? “ „ Jeg hører til 
de Følsomme , Jomfru , derfor slige mine Følelser for pæn Levemaade , 
naar jeg seer Dem , og derfor maa jeg idag bede om Fem for Otte 
og ikke som ellers om Ti for Otte . “ 
Lidt efter lidt begyndte Ørbæk at faae faste Kunder , som hilste 
fortrolig , naar de kom ind i Boutiken og undertiden gave Ørbæk 
Haanden . Disse Kunder bleve altid modtagne med et „ Goddag Hr . 
Petersen “ eller Jensen , og naar de gik , lød Ørbæks „ Tak Hr . Petersen , 

see snart ind igjen . “ Martha kunde ikke overvinde sig selv 
til at sige sligt ; der saaes sjelden et Smil paa hendes Ansigt , og 
naar hendes Fader gjorde hende milde Bebreidelser herfor , svarede 
hun , at det var hende umuligt at vise sig anderledes end hun gjorde . 
Varro havde ogsaa lagt Mærke til Marthas slilfærdige Optræden . 
En Dag sagde han til hende : 
„ Martha , Du maa vise Dig mere venlig mod Kunderne , ellers 
jager Du dem fra Huset . “ 
„ Jeg kan ikke forandre mit Væsen , “ svarede Martha , „ jeg har 
allerede sagt fra Begyndelsen , at jeg duede ikke til at være Boutiksjomfru . 
Tag en Anden dertil . “ 
„ Paa ingen Maade , “ svarede Varro , „ det vilde blive os for 
dyrt . Jeg siger Dig , Martha , at Du maa forandre Dig . “ 
„ Maa ? “ gjentog Martha spørgende . 
„ Jeg ønsker det , og Din Fader forlanger det . Søgningen vil 
stige betydelig , naar Du koketterer med Kunderne . “ 
„ Det gjør jeg aldrig , “ svarede Martha harmfuld , „ aldrig ! “ 
„ Jeg synes dog . . . “ begyndte Ørbæk . 
„ Vil Du virkelig , at Din Datter skal synke saa dybt , at 
hun taber sin Selvagtelse , “ spurgte Martha . „ Jeg vil sige Dig , 
at jeg forandrer mig ikke , nei , nei , jeg gjør det ikke . “ 
„ Du har endnu Damenykker , “ sagde Varro , „ men jeg maa 
gjøre Dig opmærksom paa , at Damenykker hos en Boutiksjomfru i 
Antonistræde er en Latterlighed . “ 
„ Onkel har Ret , “ svarede hun , „ Damenykker vilde være en 
Latterlighed , derfor har jeg heller ingen saadanne Nykker , men jeg 
har Begreber om Kvindens Værdighed , og dem vil jeg aldrig opgive . “ 
„ Kasf dem overbord , “ sagde Varro . 
„ Det er vel Deres Spøg , Onkel ? “ spurgte Martha . 

„ Maa jeg spørge , om Din Kvindeværdighed indbringer os en 
eneste Skilling ? Tvertimod , den formindsker vore Kunders Antal . 
Du har fra Begyndelsen ikke opfattet Situationen rigtig . Det 
gjælder blot om at tjene Penge , at tjene mange Penge . Ere vi 
blevne rige , da kan Du paany tage Din Kvindeværdighed frem , da 
er den paa sin rette Plads . “ 
„ Men den vil ikke kunne findes igjen , naar den engang er 
mistet . “ 
Efter denne Samtale kom der et koldt Forhold tilstede mellem 
Varro og Martha . Hun begyndte at foragte ham , og han at hade 
hende . Naar han saae Leilighed dertil , kritiserede han hendes Opfsrsel 
for Faderen , og denne var efterhaanden kommen til at see Alt 
med Barros Øine . Martha græd ofte , naar hun var ene ; hun beklagede 
den Dag , hun var bleven Boutiksjomfru , men paa den anden 
Side vilde hun ikke forlade sin Fader , især ikke nu , efterat han 
havde faaet en Ven og Raadgiver , til hvem Martha havde den 
største Mistillid , og som maaskee endogsaa vilde være istand til at 
bedrage fin Kompagnon . 
Blandt Kunderne var der en Mand , som kom daglig og kjøbte 
en Cigar til en Skilling og ved denne Leilighed opbød Alt for at 
gjøre sig behagelig for Martha . Forste Gang viste han sig i Boutiken 
uden Frakke , men i en skidenrød Vest , der lade hans uldne 
Nattrøieærrner tilsyne , og med en gammel lodden Kabuds paa Hovedet . 
Marthas Skjønhed mya vist strax have gjort et stærkt 
Indtryk paa ham ; thi Dagen efter mødte han i Frakke og græsgrøn 
Vest . Han fortalte , at han drev en lille Pantelaanerforretning , at 
han var Enkemand , og at han havde havt en Datter , som var død , 
Ikke utydelig gav han tilkjende , at han havde Penge paa Kistebunden , 

og at han havde Lyst til endnu engang at dele sine Rigdomme med 
en ung , smuk Kone . 
Marthas Væsen holdt ham dog i behørig Respekt eller , som 
han sagde , han kunde ikke blive klog paa hende . Jesper Beenløse 
var en af Antonistrædes Honoratiores ; han eiede det Sted , 
hvori han boede , og Gadens Smaafolk bidroge hver Dag til o ! 
forøge hans Formue ved at begjære Penge tillaans paa alle Slags 
Panter ; af disse Laan var Beenlsse ruennefkekjærlig nok til kun at 
tage 100 pCt . i Rente . Selv boede Pantelaaneren i Kjælderen , i 
hvis Vinduer fandtes en Mængde uindløste Panter udstillede tilsalgs . 
Der saaes Uhre , Kjøkkentøi , Urter , Skeer , Hatte osv . Kjælderen 
var meget dyb , og igjennem Vinduerne faldt kun et sparsomt Lys . 
Pantelaanerkontoiret var temmelig stort , men Bagstuen , der vendte 
ud til Gaarden , ikke større end at der var Plads til en Seng . 
Kjøkkenet anvendtes til Oplag og dets Vinduer vare i lige Høide 
med Gaardsrummets Nendesteen , der i slærkt Regnvejr flød over 
. sine Bredder og undertiden truede med at oversvømme Kjælderen . 
I denne usunde Leilighed havde Beenløse boet i henved 40 Aar ; 
den havde ikke formaaet at nedbryde hans Sundhed . Han var 
noget over 60 Aar , med graasprængt Haar , en Smule foroverbøiet 
Gang , af Middelhøjde og slærkt bygget . I Ugens Slutning saae 
han ældre ud end i dens Begyndelse ; dette kom af , at han kun 
barberede sig om Søndagen ; det ubarberede Ansigt gav ham ikke 
blot et ældre , men ogsaa et mere frastødende Udseende . Der laa 
noger Lurende , men tillige noget Trodsigt i hans graa Øine , der 
tindrede under slærkt busfede Øjenbryn . Hans eneste Selskab i 
Kjælderen var en sort Kat , som han omfattede med stor Ømhed . 
En Kone var hos ham nogle Timer om Dagen før at passe Boutiken , mens han besørgede de fornødne Ærinder i Byen . Om denne 

Kone hed det sig , at hun spaaede Folk for Penge . Hun skulde boe 
et eller andee Sted paa Gammelmønt . 
Naar Martha ikke expederede Beenløse i Boutiken , havde han 
Intet imod at faae en Samtale med hendes Fader , i hvis Gunst 
han aabenbart søgte af komme . Det varede ikke længe , for han 
kjendte Ørbæks og Marthas Historie og Familieforhold ligesom det 
heller ikke blev en Hemmelighed for ham , af Fuldmægtig Varro var 
Eier af Boutikens Halvpart . Martha anede ikke , af hun havde 
nogen Beundrer i den gamle Pantelaaner , og havde hun anet det , 
vilde hun have leet deraf eller maaskee fslt Afsky . Hun hsrte 
rolig paa hans Fortællinger , der mest dreiede sig om hans egne 
Bedrifter , men dog ogsaa en enkelt Gang gik ud paa af nedsætte 
Naboer og Gjenboer . En Dog , Ørbæk var tilstede , tog Beenlsse 
sig for af gjøre et Stormangreb paa Faderens og Datterens Hjerter , 
idet han , efterat have faaet Ild paa sin Cigar , udbrød : 
„ Hor Ørbæk , skulde De engang behøve nogle Penge tillaans 
for af kunne udvide Deres Handel , kan De faae dem hos mig , 
naturligviis mod Renter og god Sikkerhed , den sidste kommer til af 
beroe paa fælles Overeenskomst , “ her skelede Beenløse hemmelig til 
Martha . 
„ Tak , “ svarede Ørbæk , „ jeg skal erindre det . Min Handel 
gaaer heldigviis godt , saa jeg kommer næppe til af benytte Deres 
Tilbud . “ 
„ Hvem kan vide det , “ sagde Beenløse og gik . 
En Aften , Martha var alene hjemme , aflagde Klaus Maage 
et Besøg . I Boutiken stod der en Kunde , som Martha var hjertelig 
kjed af ; han havde i en halv Timestid sagt at konversere hende 
og at bibringe hende den Mening , at han hørte til Byens meest 
udsøgte Selskab . For at godtgjort dette , bar han Skilning i Nakken 

og havde forlangt Tre for Otte . Det lod til , at han kjendte 
Maage , men at denne just ikke fslte sig synderlig smigret ved Bekjendtskabet . 
Den Fremmede syntes at mærke dette og gik med et 
dybt Buk for Martha . Maage saae efter ham og spurgte : 
„ Han har vel ikke friet til Dem ? 
„ Friet ! “ udbrød Martha overrasket og rødmede . 
„ Han gaaer i denne Tid omkring og søger sig en Kone . For 
et Aarstid siden blev han Enkemand ; han var gift med en Jordemoder . 
Det behagede ham særdeles at lade sig forsørge af sin Kone , 
han drev hele Dagen omkring paa Gaderne og spillede Kavalleer . 
Dette Liv vil ophøre , hvis han ikke snart gifter sig . “ 
„ Det kommer da vel an paa , hvem ban gifter sig med ? “ 
„ Aldeles ikke . Han forlanger ester Brylluppet , at hans Kone 
skal studere til at blive Jordemoder ; nu har jeg sagt Dem det , for 
at De kan tage Dem iagt . “ 
„ Gud fri mig ! “ 
„ Han faaer sig nok en Kone . Ja , ja , for tyve Aar siden 
kjendte jeg en ung Pige , som sukkede efter at blive gift for at 
kunne blive Jordemoder , hun var uheldig , hun fandt ingen Mand 
og endte paa Bidstrup . Skade , at det Tilfælde med Frandsen , 
saaledes hedder Fyren , ikke indtraf for tyve Aar siden . “ 
Til Maages Overraskelse brast Martha i Graad . 
- „ Har jeg fornærmet Dem ? “ spurgte han . 
„ Nei , nei , “ svarede hun , „ men er jeg ikke ulykkelig ? Jeg er 
udsat for Fornærmelser af saadanne Mennesker som denne Jordemoderenkemand . “ 
„ Han 
vil vistnok ikke fornærme Dem . “ 
„ Er det ikke en Fornærmelse , at han vil fri til mig , og at 
han har saadanne Hensigter . Jeg kan ikke undgaae ham , han behover 

blot at træde herind i Boutiken , og sæt saa , at jeg er ene 
som iaften , kan jeg ikke engang kalde Fader til Beskyttelse . “ 
„ Det er slemt nok “ , sagde Maage . „ Jeg beklager Dem . “ 
„ O , kunde jeg blot komme bort herfra . “ 
„ Det lader sig næppe gjøre , “ meente Maage . „ Dog jo , den 
lille Gud Amor kan hjælpe Dem . “ 
Martha saae forundret paa ham . 
„ Jeg mener , “ vedblev Maage , „ dersom De blev gift , maatte 
dette Liv ophøre af sig selv . “ 
„ Gift , “ udbrød Martha , „ nei , nei , jeg onster ikke at 
blive gift . “ 
„ Kjærligheden er sod , “ udbrød Maage begejstret , „ jeg kan forsikkre 
Dem , at Verden faaer et høist poetisk Skjær , naar man elsker . 
O , hvor Verset da bliver velklingende ! Det er iaften deiligt stjerneklart 
; jeg maa ud at see paa Stjernerne og dramme om hende . “ 
Maage sagde med en drømmende Mine Martha Farvel og 
gik . Hun glemte for en kort Tid sin ulykkelige Stilling ved at 
tænke paa Digterens sværmerisfe Kjærlighed til Fru Delmenhorst . 
Ikke uden en vis Nysgjerrighed imødesaae hun Opløsningen paa en 
lille Roman , som var begyndt i Slutteriet . Kort efter kom Ørbæk 
hjem og hjalp hende med at lukke Bouliken og opgjøre Dagens 
Regnskab . Efferat dette var opgjort , sagde han : 
„ Handelen gaaer godt , havde jeg ingen Kompagnon , vilde jeg 
snart kunne blive en velstaaende Mand . „ 

Tiende Kapitel . 
Det var første Pintsedag , Foraarshimlen var straalende blaa , 
og Træerne smykkede med unge , grønne Blade . Folk saae saa festlige 
ud , Damerne vare i deres nye Sommertsi , og overalt mødte 
Øiet lyse Farver , der vare ganske anderledes opmuntrende end Vinterens 
kolde og eensformige Dragt . Nogle Enkelte kontrasterede 
mod den lyse , bølgende Menneskevrimmel , det var dem , som bare 
Sorg for kjære Afdøde ; Martha hørte til disses Tal . 
Hun og Faderen besøgte første Pintsedag Assistentskirkegaarden , 
hvor en lille Marmorplade fortalte , at under det unge Rosentræ 
laa Clara Ørbæk , født Smidt , begraven . Vandringen ud til Kirkegaarden 
havde virket oplivende paa dem Begge , men da de stode 
foran Graven , brast Martha i Graad , ogsaa hendes Fader blev 
alvorlig . 
„ Hun holdt saa meget af Blomster , “ sagde Martha , „ og hun 
skulde ikke opleve det deilige Foraar . Sneestormen bortførte hendes 
sidste Suk og Ingen hørte hendes sidste Ønsker . . . Hun var en 
god Moder . “ 
„ Og en god Hustru , “ sagde Ørbæk bevæget . 
„ Jeg vil forsøge at vandre i hendes Fodspor . Skjæbnen har 
villet , at jeg skulde blive , hvad hun i sin Ungdom ogsaa var : Boutiksjomfru . “ 
„ Gid , hun kunde have deelt vore nye Kaar med os . “ 
„ Maaskee vilde hun alligevel ikke have været lykkelig . “ 

„ Hvorfor ikke ? “ 
„ Fordi vi ikke ere ene om at nyde Udbyttet af vort Arbeide . “ 
„ Du mener , at Clara og Barro ikke vilde være komne ud af 
det sammen ? “ 
„ Det er min Mening . Han er i den sidste Tid bleven ubehageligere 
end for ; han vil kommandere baade over mig og Dig , 
og Du fsier Dig for meget efter ham . “ 
„ Hvad skal jeg gjøre ? Bliver Kautionen opsagt . . . . “ 
„ Knnde Du ikke kjede ham ud af Firmaet ? “ 
„ Nei , nei , det indlader han sig ikke paa . “ 
„ Kan Du ikke selv træde ud og begynde en ny Forretning ? “ 
„ Endnn ikke . Du veed , at vi netop have det Tilstrækkelige til 
at kunne leve for . “ 
„ Det vil sige , at var Varro ikke , havde vi dobbelt Tilstrækkeligt 
til at leve for . — Dog , det er ikke det , som ligger mig meest 
paa Sinde , men hele Onkels Maade at optræde paa . Dn bør vise 
mere Fasthed . “ 
„ Jeg holder ikke af Strid . “ 
„ Barro hører til den Slags ufordragelige Mennesker , at han 
tyranniserer Enhver , som vil taale det , men bøier sig for den , som 
viser Villiestyrke . Han er krybende overfor Overmænd og tyrannist 
mod Undergivne . Jeg er overbeviist om , at han mangler borgerligt 
Mod . “ 
„ Du har studeret ham nøie . “ 
„ Det har jeg gjort , fordi en Deel af vort Velfærd afhænger 
af ham . “ 
„ Du kan have Ret i Noget , af hvad Du har sagt . Jeg skal 
tænke herover og see Tiden an . “ 
De havde under denne Samtale forladt Kirkegaarden og vare 

komne ud paa Nsrrebro , hvor , som bekjendt , Fuldmægtig Varro 
boede . Ved Blaagaardsgade mødte de ham , hans Kone og Børn , 
der vare ude at spadsere . Varro gnffede „ Glædelig Fest “ , og en 
Samtale kom igang , der endte med , at han indbød sin Svoger og 
Niece til at spise til Middag hos sig samme Dag . 
„ Og bliv ogsaa hos os til Asten , “ sagde Fru Varro . 
„ Det kan ikke skee , “ svarede Varro skarpt . „ Klokken sex skal 
Boutiken aabnes . “ 
„ Jeg havde dog ikke tænkt paa at aabne den idag , “ sagde 
Ørbæk . 
„ Ikke ? De faa Tobakshandlere , som have aabent om Søndagen , staae sig aabenbart derved ; Folk kunne ikke gaae til deres 
sædvanlige Tobakshandlere . Især tjene de Handlende , som trods 
Politiforbudet have aabent i Kirketiden . Vi maae herefter have 
aabent hver Søndag . “ 
„ Jeg har gjort den Erfaring , “ svarede Ørbæk , „ at det ikke 
betaler sig at have aabent Søndag Eftermiddag om Sommeren ; thi 
der er da næsten ingen Folk i Byen . “ 
„ Maaskee , “ sagde Varro ; „ jeg skal tænke over Sagen . Idag 
lukke vi altsaa ikke op . Men lad os gaae hjem ; jeg er sulten . “ 
„ Fader og jeg , “ sagde Martha , „ have betænkt at ville tage i 
Skoven idag ; vi kunne derfor ikke modtage Onkels Indbydelse til 
Middag . “ 
Varro saae paa Martha med et fortørnet Blik og sagde , henvendt 
til Ørbæk : 
„ Jeg har indbudt Dem og Deres Datter til Middag ; maa 
jeg spørge , om De modtager Indbydelsen ? “ 
„ Naturligviis , “ svarede Ørbæk . 
Martha bed sig i Læberne og taug . Hendes Tante indledede 

strax en venlig Samtale med hende ; Fru Varro lignede sin Broder 
og var ligesaa godmodig som han ; Martha fandt det ikke rigtigt 
at lade hende mærke sin Fortrydelse og lyttede med Opmærksomhed 
til en Skildring af hendes Børns gode og sjeldne Egenskaber ; der 
var to Drenge og tre Piger . Ørbæk og Varro gik foran og talte 
om Forretningen . 
Det Huus , hvori Varro boede , saae ganske anderledes indbydende 
ud idag end hin uhyggelige Vinteraffen , da Fru Ørbæk besagte 
det . Foran laa en stor og smuk Have , vel vedligeholdt og 
med flere sjeldne Træer . Vaaningshuset havde noget landligt og 
venligt ved sig ; man glemte , man var en stor By saa nær . I 
Huset boede foruden Fuldmægtig Varro kun Stedets Eier , en gammel 
Enkemand , hvis Hovedbeskjæftigelse var at passe Haven . Han havde 
i sin Ungdom været Somand og sammensparet sig en lille Kapital , 
hvoraf han levede paa sine gamle Dage . Jublende foer Børnene 
ind i Haven , hvor en net klædt Tjenestepige meldte sin Frue , at 
Maden var færdig . De gik begge ind for at dække Bord ; imens 
viste Varro sin Svoger og Martha om i Haven , og hun sukkede 
uvilkaarlig ved at tænke paa den snevre Gade , hvori hun var fordomt 
til at leve , langt fra frisk Luft og Blomster . 
Ved Middagsbordet hersfede en glad og fornøiet Stemning ; 
Varro var særdeles høflig mod Martha og lod til at have glemt 
deres Uenighed ; der blev drukket Viin i Anledning af Dagen , og 
Varro udbragte med meget anerkjendende Ord en Skaal saavel for 
Ørbæk som for Martha . Hun var noget forundret over den Forandring 
hos hendes Onkel , og begyndte at troe , at han var en 
anden Mand i sit Hjem end ude mellem Fremmede . Dengang de 
ester Bordet vare gaaede ned i Haven for at drikke Kaffe , troede 

hun dog at opdage en mere sandsynlig Grund til hans forandrede 
Opførsel . 
Efterat Fuldmægtigen nemlig havde beklaget , at hans Formuesomstændigheder 
ikke vare gode , fortalte han , at han blev nødt til at 
gjøre et Laan til den kommende Termin ; thi et andet Laan var 
blevet ham opsagt . Han havde forgjæves henvendt sig til Flere om 
Hjælp ; nu troede han at have fundet en heldig Udvei . For nogen 
Tid siden havde han gjort Bekjendtskab med en ung , meget rig 
Mand , der bavde giftet sig med en Dame af tvetydig Rygte . Det 
var denne Mand meget om at gjøre , at hans Kone blev . optaget i 
det gode Selskab , men hidtil havde det næret ham umulig at opnaae 
dette . Varro vilde hjælpe ham dertil og til Gjengjæld have 
et Laan hos ham paa 1000 Rd . 
„ Hans Kone skal blive nobilitant , “ sagde Varro ; man skal 
glemme hendes Ungdomsfeil , der rigtignok vare temmelig store og 
desværre for vel bekjendte , man skal glemme dem ; thi jeg gjør et 
stort Aftenselsfab og indbyder hende og Manden . “ 
„ Hvad ville de andre Gjæster sige ? “ spurgte Ørbæk . 
„ Intet . Jeg har betroet nogle af dem Formaalet med mit 
Selskab , og de have lovet at staae mig bi . Der vil komme en 
Justitsraad med Frue , en Kancelliraad med Frue og to Døttre , en 
Intendant med en ugift Søster og flere Rangspersoner . Det vil 
smigre Fru Hedeby at komme i et saadant Selskab , og Manden vil 
ikke ret vel kunne negte mig de 1000 Nd . “ 
Ørbæk beundrede sin Svogers udmærkede Hoved . 
„ Det er saa sjeldent , at Martha har en Fornøielse , “ vedblev 
Varro , „ derfor vil jeg bede hende med til mit Selskab . “ 
Fru Varro kom i det samme med Kaffen , hvorfor Martha fik 
Tid til at betænke sig , inden hun svarede : 

„ Jeg maa takke meget for Indbydelsen , men jeg kan desværre 
ikke modtage den ; thi min Garderobe er ikke i den fornødne 
Stand . “ 
„ Jeg synes dog , st Du har ganske godt Tøi , “ sagde Ørbæk . 
„ Men ikke til st komme i et saadant Selskab med . “ 
„ Du behøver ikke at være elegant , “ sagde Fru Barro , „ blot net . 
Den Silkekjole , Du har paa , vil godt kunne bruges den Aften . “ - 
„ Hører Du , hvad Din Tante siger ? “ spurgte Barro . 
„ Ja , “ svarede Martha , „ men jeg maa dog vedblive at forsikkre , 
at min Garderobe ikke er i Orden , desuden er det saa længe 
siden , at jeg har været i Selskab , jeg vilde føle mig genert . “ 
„ Det har ingen Nød ! “ udbrød Varro leende . 
„ Desuden er det ikke passende , at en Boutiksjomfru kommer i 
saa fiint Selskab . “ 
„ Det skal vel være en Spydighed ? “ spurgte Varro . 
„ Jeg mener , “ sagde hans Kone , „ at Ingen spørger efter , hvad 
Du er , naar Du præsenteres som min Broderdatter . “ 
„ Det er rigtigt , Nikoline , “ udbrød Ørbæk . 
„ Jeg ønsker , at Deres Datter kommer til mit Selskab , “ sagde 
Varro til Ørbæk . 
„ Jeg ønsker det selv , “ svarede Ørbæk . 
„ Saa er jo al videre Tale ufornøden , “ vedblev Varro , „ Deres 
Ønske maa være hende en Befaling . “ 
Denne Yttring foranledigede , at Ørbæk noget forbløffet saae 
paa Martha , der sagde : 
„ Onkel misforstaaer det Forhold , der bestaaer mellem Fader og 
mig ; jeg adlyder ham af Kjærlighed , og han behøver ikke at befale . 
Det veed han , og derfor veed han ogsaa , nægter jeg at opfylde et 
af hans Ønsker , er det . . . “ 

„ Ikke for at bedrøve mig eller gjøre mig Noget imod , “ sagde 
Ørbæk . 
„ Det er det ikke . Det vil ikke bedrøve Fader , at jeg nægter 
at deeltage i Onkels Selskab . “ 
„ Nei , “ sagde Ørbæk . 
„ Med Tilladelse at faae et Ord indført , “ sagde Varro , „ jeg 
troer dog , at det vil bedrøve Din Fader , at Du viser Dig utaknemmelig 
mod mig , hans Velgjører ; thi det vil han vel ikke nægte , 
at jeg er . Og nu skal jeg sige Dig den sande Grund , hvorfor Du 
asslaaer min Indbydelse , det er hverken fordi Din Garderobe er 
mangelfuld eller fordi Du generer Dig eller fordi Du er Boutiksjomfru , 
men fordi Du anseer Dig for god til at være i Fru Hedebys 
Selskab . Nægt ikke , at dette er den sande Grund . Men det 
er deels et uforskammet og latterligt Hovmod og deels en Fornærmelse 
saavel mod det agtede Selskab , som har lovet at komme , som 
mod Din Tante , der Intet har imod at see Fru Hedeby i 
sit Huus . “ 
„ Det kan umuligt være Marthas Mening , “ sagde Ørbæk . 
„ Spørg hende ad , “ raabte Varro . 
Ørbæk saae spørgende paa sin Datter , der svarede : 
„ Om nu Onkel har gjættet min egenlige Grund , hvad saa ? “ 
„ Saa er Du en indbildsk , dum , storsnudet Tos ! “ foer Varro 
rasende op . „ Men jeg skal vide at knække Din Stolthed . “ 
Ørbæk og hans Søster saae forskrækkede paa Varro ; Martha 
blegnede , reiste sig , brast i Graad og ilede ind i Huset . 
„ Varro , Du er for hidsig , “ sagde hans Kone . 
„ Jeg taaler ikke hendes Nykker ; jeg har mærket dem længe ; 
kan hendes Fader ikke faae dem pillet ud af hende , skal jeg . Ørbæk , 
jeg fordrer , jeg forlanger , at hun skal deeltage i mit Selskab . “ 

„ Jeg skal tale med hende . “ 
„ Gjør det nu strax . Hun skal dog vide , at jeg er hendes 
Overmand , “ sagde Barro og lagde Armene martialsk overkors over 
Brystet . ' 
Næppe havde han udtalt , før Martha kom tilsyne , iført Hat og - 
Shawl . Hun traadte hen til Selskabet og sagde : 
„ Efter den Fornærmelse Onkel har viist mig , kan jeg ikke 
længer blive i dette Huus . Farvel Tante , tænk med Venlighed paa 
mig ; jeg kommer her aldrig mere . “ 
„ Hvad vover Du at byde os ! “ raabte Varro og foer op af 
Stolen . 
Martha tilkastede ham et Blik fuld af Foragt og gik ud af 
Haven . 
„ Ørbæk , skynd Dem , bring hende tilbage ! “ raabte Fuldmægtigen . 
Ørbæk 
skyndte sig bort , og Fru Varro begyndte at gjøre sin 
Mand blide Bebreidelser paa Grund af hans Hidsighed . 
„ Ti , “ sagde han bydende til sin Kone , „ jeg vil ikke lade mig 
haane af . . . af en saadan Tøs . Men hun skal bort fra Boutiken , 
hun skal bort endnu imorgen . “ 
„ Jeg meente dog , “ vovede hans Kone at indvende , „ at hun 
trak Kunder til Boutiken . “ 
„ Man kan ogsaa kjøbe Guld for dyrt . — Nu falder der mig 
Noget ind , “ raabte Varro , og hans Ansigt fik et næsten satanisk 
Udtryk , „ hun har en fortrinlig Garderobe , hun forsøgte at skjule 
det , hvorfor gjorde hun det ? Fordi hun stjæler Penge af Skuffen 
og bruger dem ti ! Pynt . “ 
„ Gud fri os ! “ raabte Fru Varro . 
„ Jo , jo , hun bestjæler sin Fader og mig , og jeg skal nok faae 

hende overbeviist , og saa skal hun paa Stedet blive meldt til 
Politiet . “ 
„ Du vil da vel ikke . . . ? “ 
„ Vi Dansfe ere bekjendte for vor Øllebrødsbarmhjertighed , 
men jeg skal vise Folk , at jeg gjør en Undtagelse , — Hun vender 
naturligviis ikke tilbage med sin Fader , bet er godt , saa faaer jeg 
Tid til at lægge en Plan og til at beherske min Hidsighed . Jeg 
forsikkrer Dig , var hun her i dette Øieblik , jeg troer , at jeg lagde 
Haand paa den Tyvekvinde . “ 
„ Vogt dog paa , hvad Du siger . “ 
„ O , det Hele staaer nu tydeligt for mig . Jeg har ikke kunnet 
forstaae , at vi ikke fortjente mere , skjøndt Handelen gik saa strygende , 
nu forstaaer jeg det , der falder som Skjæl fra mine Øine . Det 
er hende , som stjæler Brødet ud af mine Børns Mund . “ 
„ Det er en grusom Mistanke , Du kaster paa Martha , sæt 
den var ugrundet . “ 
„ Den er grundet . Jeg tør gjøre min Saligheds Eed paa , at 
den er grundet . Men hun skal dyrt komme til at betale , hvad hun 
har gjort . Hvilken Tid man lever i ! Hun kan takke mig for , at 
hun og hendes Fader ikke forlængst ere døde af Sult , og saa gaaer 
hun hen og bestjæler mig . Jeg har altid sagt , at vor Tid var 
umoralsk og manglede Religiøsitet . “ — — — 
Ørbæk var , som meddeelt , ilet efter sin Datter , hvem han 
traf ved St . Johanneskirken . Hun gik hurtigt , og havde slaaet 
Sløret for sit Ansigt , for at Ingen sfalde blive Vidne til hendes 
Taarer . 
„ Martda , Du maa strax vende tilbage og gjøre Din Onkel 
en Undskyldning , “ sagde Ørbæk . 
„ Jeg vender ikke tilbage . “ 

„ Men betænk dog . . . “ 
„ Han kaldte mig en indbildsk , dum , storsnudet Tos ; en saadan 
Fornærmelse er for stor til , at jeg kan vende tilbage til hans 
Huus . “ 
„ Du veed , at han er hidsig ; vend om , han gjør Dig maaskee 
en Undskyldning . “ 
„ Saa kjender Du ham ikke rigtig ; han forlanger tvertimod , 
at jeg skal gjøre ham en Undskyldning . “ 
„ Husk paa , at han er Din Onkel ; det Forhold , hvori han 
staaer til Dig . . . . “ 
„ Dersom dette Forhold giver ham Net til at fornærme mig , 
vil jeg langt heller omgaaes Fremmede . Desuden er det maaskee 
godt , at det er kommen til et Brud ; han er bleven mig heelt 
utaalelig . “ 
„ Du udsætter mig for mange Ubehageligheder . “ 
„ Hvis han ønsker det , forlader jeg Boutiken hellere idag end 
imorgen , “ 
„ Nei nei , jeg mener , at en Kompagnon kan skaffe En hundrede 
Fortrædeligheder . “ 
„ Lader os da arbeide paa at komme ud af Kompagniskabet . 
Skulde han vove paa at fornærme Dig , da siig til ham , at Du 
ønsker Kompagniskabet ophævet . “ 
„ Skulde jeg sige det ? “ 
„ Ja . Du skal see , at han da vil blive høfligere ; han onffer 
ikke at miste sin Kompagnon ; thi ban faaer næppe nogen redeligere , 
stræbsommere og taalmodigere . Han troer at kunne byde os Alt ; ' 
mærker han det Modsatte , forandrer han vistnok sin Opførsel . “ 
„ Det er muligt ; , men Du veed , at jeg holder ikke af heftige 
Optrin . “ 

„ Undertiden kunne de ikke undgaaes , og i dette Tilfælde er det 
nødvendigt , at Du optræder med Fasthed for herefter at kunne skaffe 
os Fred og Ro . “ 
„ Jeg skal tænke derpaa . — Men det forekommer mig , at Du 
idag ikke var uden Skyld i Striden . Hvorfor afslog Du hans velmeente 
Indbydelse ? Han vilde gjøre Dig en Fornøielse , vise Dig 
en Opmærksomhed , og Du vilde være bleven præsenteret før en 
Mængde aglbare og dannede Folk . Du beklager Dig jo faa tit 
over , at Du mangler dannet Omgang . “ 
„ Varro “ — hun kunde ikke faae Ordet over Læberne — „ fattede 
meget godt Grunden til mit Afslag . Jeg vil ikke tjene til 
Staffage før denne Fru Hedeby , der før sit Giftermaal var et ligefrem 
berygtet Fruentimmer ; nei , jeg vil ikke synke saa dybt . “ 
„ Du hørte jo , at Selskabet bliver det Bedste ; der kommer Justitsraader 
og Kaneelliraader og andre Embedsmænd med deres Fruer 
og Døttre . “ 
„ De ere i en Stilling , hvori de maaskee kunne sætte sig ud 
over Adskilligt ; jeg derimod er en stakkels fattig Pige , som kun eier 
Eet til at holde mig fra at synke ned i den plumrede Strøm , som 
omgiver mig , og det er et godt Rygte . Maaskee vilde det Intet 
lide i min Tantes Huus , men saa føler jeg tillige Noget , det er 
mulig , at det er Stolthed , som fortryder mig at underordne mig 
Fru Hededy ; thi før hende bliver Selskabet jo gjort . Det er denne 
Stolthed . . . . “ 
„ Eller maaskee Fiinfølelse , “ sagde Ørbæk , „ thi i den Retning 
ligner Du Din salig Moder . “ 
„ Kald det Stolthed eller Fiinfølelse ; det er denne , som Varro 
vil have knækket og “ — her brast Martha paany i Graad — 
„ maaskee vil det lykkes ham med Tiden ; thi det Liv , jeg nu lever , 

nedbryder lidt efter lidt min Sjæls Spændkraft . Du fortalte mig 
igaar , at Du engang var kommen i en Embedsmands Huus , hvor 
der var to dannede og elskværdige Døttre . Fornylig havde Du 
truffet den ene af dem som Tjenestepige , og hun havde ganske faaet 
en Tjenestepiges raa Stemme og flotte Udtryksmaade ; vil det ikke 
gaae mig tilsidst som den stakkels Pige ? “ 
„ Du er ikke Tjenestepige . “ 
„ Men jeg er Boutiksjomfru , og hendes Stilling er i Meget 
værre end Tjenestepigens ; hun tjener kun sit Herflab , men Enhver , 
som kommer i Boutiken for at kjøbe , er jo paa en Maade mit 
Herflab . “ 
„ Kjære Martha , Du tager Dig Verden for nær . Det havde 
maaskee været bedst for Dig , at Du ikke i Din Ungdom bavde faaet 
en saa god Skoleopdragelse . “ 
„ Nei , nei , jeg er Gud taknemmelig for hvad jeg har lært . 
Det har givet mig Styrke til at modstaae Fristelser , til taalmodig 
at offre mig for Andre og til med et fromt Sind at bøie mig for 
Forsynets Tilskikkelser . Selv midt i al min Kummer har jeg et 
aabent Blik for alle de smaa Glæder , som Gud altid fender den 
Forladte , saaledes nu iaften ; thi see , hvor deilig gaaer Solen ikke 
ned og kaster sit Guld over Træer og Marker , og see hisset ude 
Bølgerne og Skibene ! Ved at betragte Alt dette glemmer jeg , at 
jeg har en Onkel Varro , og at mit Hjem er en Boutik uden Sol , 
Blomster og Fuglesang . “ 
„ Martha , Du er ikke flabt til at være Boutiksjomfru ; Du 
havde meget mod at blive det , og Du blev det kun for min Skyld ; 
det var et Offer , Du bragte mig . “ 
„ Fader , kjære Fader , jeg vil bringe Dig ethvert Offer , som 
kan give Dig Lykke . — Hvor smukt lyse Dine graae Haar ikke i 

Solglandsen ; varsler det om , at Dit Livs Aften vil bringe Dig 
Lykkens Solglands ? Lader os haabe det . — Ia , ja , jeg vil gjøre 
Alt for at Din Alderdom kan blive lykkelig . “ 
„ Tak , Martha , “ sagde Ørbæk rørt ; „ Du er en rigtig god 
Pige . “ 
„ Men Varro vil hverken bringe Dig eller mig Lykke ; han er 
Egoist ; han bruger os kun til at tjene sine egne Formaal . “ 
„ Man kan maaskee med Tiden blive min Svoger kvit . “ 
„ Men Tiden iler . Fader , desværre er Du snart over Dine 
bedste Aar . Nu burde kun Du kunne nyde Frugten af Dit Arbeide . “ 
Glade 
over hinandens Selskab vandrede de hjemad . Solen 
var forlængst gaaet ned , da de kom til deres Hjem i Antonistræde . 
Martha skjænkede Thee til sin Fader og sig selv , og da den var 
drukket , begave de sig til Ro . Hun kunde ikke strax sove ; Tanken 
om Fremtiden holdt hende vaagen ; forgjæves prøvede hun paa at 
raade de mørke Gaader . I Mørket stod der for hendes Tanke en 
Skikkelse , lysere end de andre ; hun dvælede ved den ; hendes Drømme 
bleve saa smukke , men hun overvandt sig selv til at lade Skikkelsen 
træde bort ; hun sukkede lidt , men hviskede Ordet Pligt og faldt 
snart i en rolig og tryg Slummer . 

Ellevte Kapitel . 
Anden Pintsedag begyndte med en ligesaa straalende Sol som 
første , men ingen Straale formaaede at trænge gjennem Slutteriets 
marke Mure , oppe i Raadhuusporten var der altid Graaoeir . Et 
Vindpust bar engang imellem Klangen af Frue Kirkes Klokker over 
til Arrestanterne , som derved mindedes om , at det var en høibellig 
Dag . Den hellige Aand var paa den Dag kommen over Apostlene 
og havde budt dem at tale i fremmede Tungemaal , og kristne 
Menigheder vare blevne sliftede over Alverden , men det rette kristne 
Sind var endnu ikke efter atten Hundrede Aars Forløb trængt ind 
i Statssamfundene , thi ellers vilde der næppe reises saadanne 
Fængsler som Gjældsfængslet i den kristne Stat Danmark . 
Man stod sildig op i Slutteriet ; thi man havde Intet at anvende 
sin Dag til ; Søvnen havde ikke sorfrisket Legeme og Sjæl , 
men syntes tvertimod at have gjort dem større . Ingen spurgte efter , 
hvad Dag det var i Ugen ; thi alle Dage vare eens , og Ingen 
skyndte sig med sin Paaklædning ; thi man havde jo en Overflødighed 
af Tid til sin Raadighed . 
Fru Delmenhorst var derfor endnu i Morgenkjole , da Klaus 
Maage fremstillede sig for hende med en stor Blomsterbouket i Haanden , 
som han overrakte med en glædelig Pintse-Hilsen . 
„ Den er ikke synderlig glædelig for mig , “ sukkede Fruen , „ jeg 
har endnu over to Maaneder tilbage at være her i . “ 
„ Hvor det er sørgeligt , af De ikke faaer Foraaret af see , “ 

sagde Maage , „ og dog , hvor De er , udbreder De altid Foraar 
om Dem . “ 
„ Hr . Maage , De er for gammel til af sige Komplimenter , og 
jeg for gammel til af modtage dem . “ 
„ De gammel ! De er ung , ung som Vaaren . Det er Hjertets 
Ungdom , som det kommer an paa . “ 
„ Jeg troer saamæn , af De er forelsket i mig , “ sagde Fruen 
spøgende , „ men befri baade Dem selv og mig fra af blive latterlig . “ 
„ Latterlig , “ stønnede Maage , „ o , latterlig ! “ 
„ Javist . Jeg er 40 Aar gammel , og Dem anslaaer jeg 
til 60 . “ 
„ Frue , naar De vidste . . . “ 
„ Jeg veed Alt , men Spøgen maa engang have en Ende . “ 
„ De gjør mig saa ulykkelig . “ 
„ Det er blot Fantasi . Giv ikke Verden Anledning til af 
tale om Ildebrand i gamle Huse . “ 
„ Vilde De blot læse de Digte , som jeg i den sidste Tid har 
skrevet , skulde De . . . “ 
„ Nei , nei , jeg vil ingen Digte læse . “ Fru Delmenhorst fik 
pludselig en Indskydelse og sagde , „ og , oprigtig talt , holder jeg ikke 
meget af Deres Digte . “ 
Denne Yttring frembragte den tilsigtede Virkning , Maages 
Forfængelighed følte sig krænket , og han sagde : 
„ Min Frue , jeg kan dog forsikkre Dem , at de gjøre megen 
Lykke . Tillad mig at læse et Digt op , som jeg netop har hos mig 
i Lommen , “ 
„ Undskyld mig , Hr . Maage , min Tid tillader mig det ikke ; 
De seer , at jeg endnu er i Morgendragt . “ 
» 3a , ja , jeg skal strax gaae , men jeg forsikkrer Dem , at De 

vil faae en ganske anden Mening om mine Digte , dersom De blot 
vilde tillade mig at læse en Snes Stykker op for Dem . “ 
Fruen gjøs uvilkaarligt ved Tanken herom og svarede : 
„ Det tillader jeg aldrig . — Glædelig Fest Hr . Maage , min 
Tak for den smukke Bouket . “ 
Maage saae forvirret paa hende , bukkede stift og skyndte sig 
ud af Døren med et Godmorgen . Hun rystede paa Hovedet og 
sagde til sig selv : 
„ Jeg troer , at han er kureret . Han vil ikke kunne vedblive at 
være forelsket i en Dame , der ikke kan lide hans Digte . “ 
Fuld af Fortvivlelse begav Maage sig til Student Petersen , 
der var i meget daarligt Humør . 
Tak for Deres venlige Pintsehilsen , “ sagde han , „ men det er 
ingen glædelig Pintse for mig . Her er faa mørkt som paa en sfumniel 
Vintereftermiddag , ingen venlig Solstraale formaaer at trænge 
ned til mig i mit Fængsel . Maa jeg ikke fortvivle over , at der 
nu udenfor er deilig Sommer , at Folk tage i Skoven , at Lærken 
synger , og at Luften er saa frisf og oplivende , at man ligesom lever 
op paany ? Jeg trænger til frisf Luft , hvis jeg ikke snart slak gaae 
tilgrunde . Maage , hvor jeg misunder Dem , at De kan gaae ud i 
Foraaret . “ 
„ Misund mig ikke , jeg er idag saa ulykkelig , “ sukkede Maage . 
„ De ulykkelig ? “ udbrød Studenten , „ kan en Mand være 
ulykkelig , der har sin Frihed ? — Naa , fortæl mig da , hvad der 
feiler Dem . “ 
„ Hun kan ikke lide mine Digte . “ 
„ De mener vel Fru Delmenhorst ? “ 
„ Ja , men hvorledes kunde De gjætte Dem til det ? “ 
„ De har ikke kunnet skjule , at de følte en levende Interesse 

for denne Dame . Hun har fortalt Dem , at hun ikke kunde lide 
Deres Digte ? “ 
„ Men troer De ikke , at hun har meent , at det i Grunden er 
mig , hun ikke kan lide ? “ 
„ Det er muligt . “ 
„ For jeg troer , at mine Digte maa tiltale Enhver . “ 
„ Ganske vist . “ 
„ Ja , ja , det maa have været mig . “ 
„ Jeg kan ikke sige Andet , end at det forekommer mig , at 
baade De og Fru Delmenhorst ere for gamle til at gifte sig . “ 
„ Men jeg er meget ulykkelig ; o , hvilke sørgelige Digte ville 
herefter ikke flyde fra min Pen . Jeg føler mig oplagt til at skrive 
et Bind Digte , som jeg vil kalde „ Taareperler . “ “ 
„ Gjør det , maaskee vil dette trøste Dem . “ 
„ Naar De seer hende , vil De da sige til hende , at hun har 
knust mit Hjerte ? “ 
„ Nei , nei , Deres Hjerte er ikke knust . De skal see , at Deres 
Forelskelse er gaaet over , naar De har fældet Deres „ Taareperler . “ “ 
„ Jeg vil vedblive at fælde dem til min Grav . “ 
Her blev Samtalen afbrudt af Fuldmægtig Varro , der traadte 
ind med en mørk Mine . Efterat de første Hilsener vare udvexlede , 
kastede han sig i Sofaen og sagde : 
„ Denne Pintse har ikke bragt mig noget Godt . “ 
„ Det lader til , at alle Mennesker idag ere i daarligt Humør , “ 
sagde Studenten , „ kom lader oS drikke et Glas Viin . “ 
Han satte Flaste og Glas paa Bordet , og klinkede med sine 
Gjæster ; Varro drak sin Viin med en mørk Mine . 
„ Det er just ikke oplivende at have saadanne Gjæster , “ sagde 
Varro , „ jeg skal derfor strax gaae min Vei . Men først vil jeg 

dog fortælle Dem og den hæderlige Digter Maage Aarsagen til mit 
daarlige Humør . “ 
„ Bi ere ganske nysgjerrige , “ sagde Petersen . 
„ Jeg troer at kunne sige om mig selv , “ begyndte Varro , „ at 
jeg er en hæderlig og retflaffen Mand ; at jeg oftere seer paa Andres 
Fordeel end min egen . Maaskee det er derfor , at jeg ikke er kommen 
frem i Verden . Jeg er bleven behandlet paa den skandalöseste Maade 
af Folk , jeg har beviist Velgjerninger , Folk , som jeg har frelst fra 
at sulte ihjel , jeg mener Ørbæk og hans Datter . “ 
„ Umuligt ! “ raabte begge Tilhørere som med een Mund . 
„ Det er baade muligt og beviiSligt . Ja , studs kun mine 
Herrer ; jeg studsede selv , dengang jeg gjorde Opdagelsen . Nu veed 
jeg , hvorfor Martha i den sidste Tid fly har holdt sig borte fra 
mig , hvorfor hun igaar afslog en Indbydelse til et Aftenselflab hos 
mig , og hvorfor hun skyndte sig slukøret bort , dengang jeg forlangte 
en nærmere Forklaring over dette Afflag ; det var , fordi hun havde 
stjaalet Penge af Boutiksfluffen . “ 
Maage udstødte et Raab af Overraskelse . Studenten sprang 
forbittret op og sagde : 
„ Det er ikke sandt ! “ 
„ Desværre er det sandt , “ sagde Varro ; „ hun har stjaalet 
Penge af Skuffen og brugt dem til Pynt . “ 
„ Det er Løgn ! “ raabte Petersen med harmfnysende Blikke . 
„ De skal ikke sige Løgn til mig , “ sagde Varro ; jeg skal skaffe 
Beviser . “ 
„ Jeg troer Dem ikke alligevel . “ 
„ Det er kommet vidt i vor Tid ; man tager Parti for Bedrageren 
mod den Bedragne . Men jeg har lovet mig selv ikke at 

vise Øllebrødsbarmhjertighed ; jeg overgiver Sagen i Politiets Haand , 
ja jeg gjør . “ 
„ I Politiets Haand ! “ udbrød Maage med Forfærdelse . „ Deres 
smukke Niece vil De overgive til Politiet ? “ 
„ Ja . “ 
„ Nu skal jeg sige Dem , hvad jeg vil , “ sagde Petersen ; „ jeg 
vil kaste en Slyngel som Dem paa Døren . “ 
„ Kaste mig paa Døren ! “ udbrød Varro og saae noget ængstelig 
ud . 
„ De er det meest demoraliserede Menneske , jeg har kjendt , og 
jeg har Lyst til at give Dem en Dragt Prygl . Dog , jeg vil ikke 
tilsmudse mine Hænder ved at røre ved Deres Person , men skynd 
Dem at gaae , at jeg alligevel ikke forgriber mig paa Dem . “ 
Dengang Varro stod med Haandtaget i Haanden , sagde han : 
„ Deres Fader gjør klogt i at holde en saa vanartet Søn under 
Laas og Lukke . “ 
Da Varro var forsvunden , sagde Studenten : 
„ Det er ligesom jeg aander friere , efterat den Fyr har forladt 
Stuen . Jeg har i Grunden aldrig kunnet lide ham , men naar 
man sidder her , kan man ikke være kræsen med sit Selskab . “ 
„ Hr . Petersen , “ sagde Maage , „ denne sidste Attring . . . . “ 
„ Om Forladelse ; jeg mærker , at den kan misforstaaes . Dem , 
kjære Maage , sætter jeg meget høit . De er mig altid velkommen . 
Tag næste Gang Deres Digte med ; jeg skal læse dem ; her er Tid 
nok dertil . “ 
„ Saa megen Godhed . . . . “ 
„ Aa nei , jeg har virkelig Lyst til at lære Dem at kjende som 
Digter . Men denne Fuldmægtig , denne nedrige . . . . “ 
„ Han lovede at skaffe mig en Forlægger til mine Digte . “ 

„ Det har aldrig været hans Mening at holde dette Lofte ; han 
har blot gjort det for at bilde Dem ind , at han var en formuende 
Mand . “ 
„ Jeg havde allerede skrevet dem saa smukt reent . . . . “ 
„ De finder vel nok en Forlægger uden hans Hjælp . Hvilken 
Sørg vil han ikke berede Frsken Ørbæk , naar han fremsætter sine 
uforskammede Sigtelser . “ 
„ Maaskee kjender hun dem allerede . “ 
„ Det er muligt . “ > 
„ Jeg skal strax gaae ned til Ørbæk og fortælle , hvad her er 
passeret . “ 
„ Gjsr det . Kom tilbage hertil og fortæl mig , hvorledes det 
staaer til med Familien . Det er endnu tidlig paa Dagen ; jeg 
venter med Frokosten , til De kommer . “ 
Da Maage var borte , gik Studenten urolig op og ned i sit 
Fængsel . Han vidste , hvor let det var at sfade en ung Piges Rygte , 
og at Folk i Reglen vare tilbøjelige til at troe det Værste , og i 
dette Tilfælde var desuden Onklen hendes Bagtaler . Det faldt ham 
ikke et Øieblik ind at troe , at Martha var skyldig . Hans Harme 
mod Varro syntes at tiltage istedetfor at lægge sig , og han fortrød 
næsten , at han ikke med Magt havde kastet ham paa Døren . I 
længere Tid havde han ikke seet noget til Ørbæk eller hans Datter , 
men havde jevnlig faaet Hilsener gjennem Maage . Nu længtes han 
meget efter at tale med dem og ønskede , at han havde anmodet 
Maage om at bede dem om at besøge sig . Netop som han tænkte 
derpaa , traadte Fader og Datter ind ad Døren med et „ Glædelig 
Pintse . “ 
„ Glædelig Pintse ! “ raabte Studenten glad . „ I Sandhed , 

De bringer Pintsen med Dem , Frøken Ørbæk , “ tilføiede han , da 
hun rakte ham en Bouket . 
„ Jeg syntes , “ sagde Martha , „ at da De ikke kan komme til 
Blomsterne , bør Blomsterne komme til Dem . “ 
„ Har De ikke Haab om snart at komme ud ? “ spurgte Ørbæk . 
Petersen rystede paa Hovedet og bad sine Gjæster om at sætte 
sig . Derefter sagde han : 
„ Jeg har aldrig havt en saa stærk Længsel efter Frihed som i 
dette Øieblik , ikke alene fordi den deilige Sommer vinker mig ud 
til sig , men ogsaa fordi jeg da bedre kunde blive mine Venner til 
Nytte . Fuldmægtig Varro har i Formiddag besøgt mig . . . . “ 
„ Det var heldigt , at vi ikke traf ham , “ sagde Ørbæk . 
„ Jeg anseer det ogsaa for et Held , “ vedblev Petersen , „ thi 
han var yderlig opbragt . “ 
„ Har han fortalt Dem , hvad der skete igaar ? “ spurgte Martha 
rødmende . 
„ Han har fortalt , at De , Frøken Ørbæk , igaar har afslaaet 
en Indbydelse , han gjorde Dem til et Aftenselskab ; at De ikke kunde 
nærmere motivere dette Afslag , men at han senere havde udgranfket , 
at De var forlegen overfor ham , fordi — ja jeg haaber , at De 
leer derved — De havde taget Penge af Boutiksskuffen og brugt 
dem til Pynt . “ 
Martha lo ikke , dengang hun hørte dette ; hun udstødte et 
Skrig og faldt halv besvimet om paa en Stol . Studenten blev 
forfærdet over den Virkning , som hans Beretning havde havt og 
begyndte at fordømme sin Uforsigtighed og Aabenmundethed . Ørbæk 
knappede med en determineret Mine sin Overfrakke og sagde : 
„ Jeg vil strax gaae hen og give den Karl en Dragt Prygl . “ 
„ Nei bliv Fader , “ sagde Martha , og Taarerne rullede hende 

ned ad Kinderne , „ Du træffer ham dog ikke nu i sit Hjem , og vi 
skulle ikke gjengjælde Skandale med Skandale . — Lad mig forst 
spørge Dem , Hr . Petersen , om De et eneste Øieblik har troet paa 
hans usande Fortælling , og hvad De har svaret ham ? 
„ Min Frøken , jeg har kaldt ham en Løgner , og jeg truede 
med at kaste ham paa Døren , hvis han ikke gik godvillig . “ 
„ Fortræffeligt , “ sagde Ørbæk , „ han skal ogsaa blive kastet paa 
Døren , naar han kommer hjem til os . “ 
„ Hr . Maage , “ vedblev Studenten , henvendt til Martha , „ var 
tilstede , dengang Varro fremførte sine løgnagtige Paastande , Digteren 
blev ligesaa indigneret som jeg , og han er for Øieblikket 
henne i Antonistræde for at see , om de ere hjemme og anmode dem 
om at komme herhen , han maa strax være her tilbage . “ 
„ Maage er en brav Fyr , “ sagde Ørbæk . 
„ Det er forfærdeligt at have en Onkel , der er en saa stor 
Skurk , “ sagde Martha , „ De skal høre Alt , hvad der igaar passerede 
ude hos ham . “ 
Martha fortalte nu om sit og Faderens Besøg hos Barros 
Familie , Petersen hørte til i Taushed og sagde , da hun havde endt : 
„ Jeg kan ikke Andet end i Eet og Alt billige Deres Handlemaade , 
der gjør Dem LEre . De skal ikke tage Dem hans fljændige 
Opførsel saa nær , som De idag har gjort ; thi deels er han 
for bekjendt eller berygtet til , at hæderlige Folk ville troe paa hans 
usandfærdige Paastande og deels tager han sig nok iagt for aldeles 
at ville bryde med Deres Fader , der er hans Kompagnon . “ 
„ Det Kompagniskab skal snart være forbi , “ sagde Ørbæk . 
„ Vær forsigtig , her handles om Deres Udkomme . “ 
„ Jeg skal vel nok vide at finde mit Udkomme alligevel . “ 
„ Jeg sætter ikke min Fod mere i Boutiken , “ sagde Martha , 

„ ligeledes overgiver jeg imorgen Regnskabet til min Fader , af dette 
vil fremgaae , at Varro har faaet flere Penge , end der i Grunden 
tilkom ham . “ 
„ Ja , ja , det har han , “ sagde Ørbæk , „ vi have flere Gange 
betalt en Viinregning for ham , og en Skomagerregning , og . . . “ 
„ Bring dette til Afdrag paa hans Konto , “ raabte Petersen . 
„ Det vil jeg , “ sagde Ørbæk . „ Ieg har hidtil ikke seet saa 
nøie paa , at han har faaet mere end der tilkom ham ; thi jeg meente 
at slaae i en Taknemmelighedsgjæld til ham . “ 
„ De er , “ svarede Petersen , „ hvad man kalder en skikkelig 
Mand , ja De er en for skikkelig Mand . Med Hensyn til Kompagnisfabets 
Ophævelse , siger jeg , at det ganske vist bør ophæves , 
men at det maa blive Varro , som kommer til at fortrække . Herom 
ville vi tale siden , nu vil jeg blot bemærke , at Frøken Martha paa 
ingen Maade maa forlade Boutiken . . . “ 
„ Hvorledes ! “ udbrød Martha , „ skal jeg blive i Boutiken , 
efter at være beskyldt for at have . . . at have stjaalet af Pengestuffen ? “ 
„ Ieg 
svarer ubetinget ja ; thi Deres Onkel er , som vi have 
seet , en stor Kjæltring ; forlader De Boutiken , vil han kunne fortælle , 
at han har jaget Dem bort . “ 
„ Men det er usandt . “ 
„ Gansfe vist , men naar han kan fortælle een Usandhed , kan 
han ogsaa fortælle flere . De maa idetmindste i den første Tid 
blive i Boutiken . “ 
„ Maaskee har De Ret , “ sagde Martha , „ o , jeg kan knap 
tænke , efter Alt , hvad De har fortalt mig . “ 
Maage traadte nu ind ad Døren , med en Pakke under Armen . 
Han hilste paa Ørbæk og Martha og fortalte , at han havde været 

i deres Hjem , dernæst henvendte han sig til Studenten , overleverede 
ham Pakken med en vis Højtidelighed og sagde : 
„ De var saa god at love mig at ville læse mine Digte , jeg 
har været hjemme at hente et Bind af dem . “ 
„ Tak , “ svarede Studenten , jeg er overbeviist om , at de ville 
interessere mig , og see , der kommer Frokosten meget belejlig . “ 
Ørbæk og Martha afsloge at spise Frokost med de Andre , men 
Ørbæk maatte love at drikke et Glas Viin . 
„ Man skulde ikke troe , “ sagde Petersen under Maaltidet , „ at 
en Karakteer som Barros kunde findes i vort skikkelige Land , han 
synes nærmest at høre hjemme i en fransk Roman . Men man maa 
ikke glemme , at Nutidens ulyksalige Tilbedelse af de jordiske Goder 
og deres Mangel paa Gudsfrygt sætte Lidenskaber i Bevægelse , 
hvis Livsyttringer maa blive de samme enten de fremtræde i Kjøbenhavn 
eller i Paris . Folk , som have deres daglige Udkomme , 
komme næsten aldrig i Berøring med disse „ sorte Sjæle , “ men vi 
Andre , som paa en eller anden Maade ere kastede ud i Pengenes 
Bølgegang , mærke det desto mere , og vi lære at tage vore Forholdsregler 
mod disse Afskum , som Loven ikke kan ramme . “ 
„ Hvilke Forholdsregler skal jeg da tage mod min Onkel ? “ 
spurgte Martha , og saae med stor Spænding paa Studenten . 
„ Ingen , flet ingen skal De tage eller rettere Te kan ingen 
tage ; en ung Pige kan ikke give sig i Kamp med en Fuldmægtig 
i en af Byens meest ansete Banker , en Mand , der tilmed er HendeS 
Onkel og hendes Faders Kompagnon . “ 
„ Er jeg da værgeløs overfor hans skammelige Bagtalelse ? Skal 
mit gode Navn og Rygte være ødelagt for sledse ? “ 
„ Det forbyde Gud , “ svarede Studenten , „ selv er De rigtignok 
værgeløs , men Deres Fader og vi Andre skulle vide at beskytte 

Dem . Lader os strax paa Stedet slifte en Sammensværgelse mod 
Fuldmægtig Varro . Desværre er jeg lænket til Stedet , jeg kan 
derfor kun optræde som raadgivende og ikke som handlende . “ 
„ Ia , lader os sammensværge os , “ sagde Maage theatralsk . 
„ Forsf og fremmest^maa han tilbagetage sine ærerørige Sigtelser 
mod Frøken Martha . Det vil han , saafremt De , Hr . Ørbæk , 
optræder med den fornødne Energi . Mænd som Varro , der beklæde 
en anseet eller betroet Stilling i Samfundet , have en stor Skræk 
for Offentlighed . Det er deres Akilleshæl , og den skal man sfaanselsløs 
angribe . “ 
„ Vil De da , at jeg skal sætte ham i Avisen ? “ 
„ Dermed maa Maage ved Leilighed true ; De skal , naar han 
fremsætter for Dem sine løse Sigtelser mod Deres Datter , true 
ham med at stævne ham ind for Retten , De skal vende Forholdt 
om , saaledes at De bliver den Angribende . “ 
„ Blot Fader har Styrke nok til at gjøre det ? “ 
„ Jo jeg har , Martha , jeg skal vise Dig det . “ 
„ Te skal gjøre ham Helvede saa hedt , at han selv fremkommer 
med Forslag om Kompagniskabets Ophævelse . “ 
„ Man kan mærke , at De studerer Jura , “ sagde Maage med 
Beundring . 
„ Mine Raad have Intet med Juraen at bestille , “ svarede 
Petersen . 
Det havde været Bestemmelsen , at Ørbæk og Martha , efterat 
have besagt Slutteriet , vilde tage i Skoven , men den Sidste følte 
sig ikke oplagt dertil , hun bad sin Fader om at maatte gaae hjem . 
Ørbæk gik paa Tivoli . Da Martha var bleven ene , brast hun i 
Graad , hendes Kraft var brudt , og hun havde en Følelse af , at 
hun fra idag lidt efter lidt vilde synke ned i den plumrede Strøm , 

der omgav hende . Det kunde jo ikke hjælpe st slaae imod , det vilde 
kun bringe nye Ydmygelser og nye Wrgrelser . Hvad nyttede dei at 
klamre sig fast til Ungdommens deilige Minder , naar disse Minder 
ikke i en Fremtid vilde blive fornyet ? Det vilde være rigtigst at betragte 
Verden fra Boutiksjomfruens Standpunkt og at forjage alle 
Illusioner . 
Hun kæmpede en haard Kamp med sig selv ; den samme Kamp 
havde engang hendes Fader kæmpet ; tilsidst bøiede han sig og blev 
den Mand , han nu var ; Martha følte , at hun vilde komme til at 
ligne sin Fader . Forgjæves speidede hun efter en Udvei til at kunne 
flippe bort fra den haarde Nødvendighed ; der fandtes ingen . Strengt 
Arbeide for at kunne leve var og vilde vedblive at være hendes Lod . 
Solen var gaaet ned , og Tusmørket indtraadte . Martha lagde 
ikke Mærke dertil , for der bankedes paa Boutiksdøren . Hnn vaagnede 
af sine Drømme og gik for at lukke op i den Tro , at det var 
en Kunde . 
Tolvte Kapitel . 
Samme Dag som Ørbæk og Martha havde besøgt Slutteriet , 
sad Jesper Beenløse om Morgenen foran et lille Speil og barberede 
sig . Han anstillede ved den Leilighed forskjellige Betragtninger over 
sit Ansigt og kom til det Resultat , at han ikke saae gammel ud , 
men godt kunde gaae for en Mand paa lidt over de Treds . Der 
var vel hist og her nogle Rynker i Ansigtet , men de vare ikke mange . 

Han vilde imidlertid tage Madam Gurth paa Raad med om Muligheden 
af at kunne forynge sit Udseende endnu mere . Madam Gurth 
var den Kone , som i Jespers Fraværelse passede Pantelaanerforretningen , 
og som i al Hemmelighed spaaede Folk . Efterat Jesper 
var færdig med at barbere sig og med stor Omhyggelighed havde 
aftsrret og gjemt sine Barbeerapparater , udsøgte han sig en smuk 
Vest mellem de uindloste Panter . De fleste vare for smaa eller 
havde den Feil at være for snevre i Ryggen ; Jesper var nemlig 
noget krumrygget . Endelig fandt han en lysebrun Vest med kuglerunde , 
gule Glasknapper , den iførte han sig ; en sort , meget langskødet 
Frakke fuldendte hans Paaklædning . 
Næppe var han færdig med denne , før han modtog Besøg af 
Kommissionær Svingfjer , der bød ham en glædelig Pintse . Jesper 
svarede ham med en Mumlen og saae paa ham med en spørgende 
Mine . Svingfjer begyndte ogsaa strax at aflægge sin Beretning ; 
han var Kommissionær for Jesper Beenløse i dennes Aagerforretning . Han maatte deels skaffe Jesper Kunder og deels indhente 
Oplysninger om deres Soliditet ; herfor lønnedes han med 4 pCt . 
af Udlaanene . Jesper hørte fornøiet til ; thi der var gjort gode 
Forretninger . 
„ Ja , ja , “ sagde Svingfjer , „ det vil vedblive at gaae strygende . 
Jo knappere man aflægger Embedsmændene , desto mere faae vi at 
fortjene . Embedsmanden maa leve paa den Maade , som nu engang 
er anseet for at være anstændig , men for at kunne det , strækker 
Gagen ikke til , især naar han har mange Børn . Han kommer i 
Pengeforlegenhed og henvender sig til os . Faa Penge ere mere sikkre 
end de , vi laane til en Embedsmand . Finantsministeriet gjør os 
den Tjeneste , at den paa Ansøgning anviser Embedsmandens Gage 
til Udbetaling til Kreditoren i et vist Tidsrum ; vi beskytte os endvidere 

mod Tab ved at lade Laantageren forsikkre sit Liv ; af disse 
aldeles sikkre Penge have vi fra 50 1il 100 pCt . Hihihi . “ 
„ Det er rigtigt , “ sagde Jesper , „ og kan De faae flere Penge 
anbragte hos Embedsmænd , kan De henvende Dem til mig . “ 
Meget fornøiede med hinanden skiltes Jesper og hans Kommissionær . 
Den Forste gik derpaa hen , aabnede et lille Skab og udtog 
et Stykke Rugbrod , noget kogt , koldt Flæsk og en Brændeviinsflafke ; 
det var hans Frokosts Bestanddele . Han spiste med en ypperlig 
Appetit og drak en Snaps til . Da han var færdig og havde sat 
Sagerne ind igjen , gav han sig til at besigtige de laante Panter og 
at notere dem , som vilde være forfaldne i den kommende Uge . Medens 
han var beskjæftiget hermed , overveiede han , om det ikke vilde 
være fordeelagtigere at opgive Pantelaanerforretningen og hellige sig 
Bagerforretningen alene . Han kom til det Resultat , at begge Forretninger 
vare omtrent lige indbringende , men at der var mindre 
Uleilighed forbunden med at drive Aager . Efter endnu engang at 
have overveiet Sagen , besluttede han at ville ophæve sin Pantelaanerforretning . 
Hvad der ogsaa tilskyndede ham hertil var hans stigende 
Længsel efter at tilbyde den smukke Boutiksjomfru sin Haand og sit 
Hjerte . Han vidste meget godt , at en Pantelaaner ikke nød stor 
Anseelse hos Befolkningen , og at mangen ung Pige vilde betænke sig 
paa at give en saadan Mand sit Ja ; til disse Pigers Tal henregnede 
han Martha , der var „ saa fiin paa det “ . Tredie Sal i Huset 
stod ledig ; Jesper vilde flytte derop og , om mulig , forsøge for en 
god Betaling at faae Pantelaanerforretningen overdragen til en Anden . 
Da han var kommen saa vidt i sine Betragtninger , traadte Madam 
Gurth ind ad Døren . Pludselig faldt den Tanke ham ind , at Madamen 
var den , til hvem Forretningen i Grunden bedst kunde overdrages . 


„ Goddag , Madam , “ sagde han , „ hvorledes er Veiret ? “ 
„ Aa , det er ret et velsignet Veir , ret et Pintseoeir , “ svared 
Madam Gurth , en lille , mager og vever Kone med sort Haar og 
sorte , spillende Øine . „ Havde jeg Raad dertil , tog jeg saamæn i 
Skoven idag . Den halve Gade er tagen i Skoven . Brændeviinsbrænderen 
har faaet en ny Wienervogn ; det kunde nok hænde sig , 
at hans Kone sad og kroede sig i den ; hun vil give den Dannede , 
hun ! Jeg har kjendt hende som en Tøs , der gik Mrinder i Byen 
for Børstenbinder Fahrenheit . “ 
„ Folk more sig meget , “ sagde Jesper . „ Pintseløverdag havde 
jeg fuldt op at bestille . Folk satte deres Toi ud for at faae Penge 
til at more sig for i Helligdagene . “ 
„ Del er Folk faa tilbøielige til . “ 
„ Det er længe siden , at jeg har været i Skoven . Veien derud 
er mig for lang . “ 
„ Gaaer De da til Skoven ? “ 
„ Jeg har aldrig været en saadan Tosse , at jeg har givet 
Penge ud for at kjøre . “ 
„ Kjorslen langs Strandveien er dog Skovtourens halve Fornoielse . 
Det er længe siden , at jeg har været paa en Kaffemølle . “ 
„ Hør Madam , De kan maaskee engang komme saavidt , at De , 
naar De lyster , kan tage i Skoven . “ 
Madamen rystede sørgmodig paa Hovedet og sagde : 
„ De mener , jeg tjener godt ved at spaae , men jeg vil sige 
Dem , at Søgningen i den sidste Tid har kun været daarlig . “ 
„ Fanden i Bold med Deres Spaadomskonsler , “ brummede 
Jesper . „ Tag Dem i Agt , at De ikke kommer i Politiets Kløer . 
Jeg har et Forflag at gjøre Dem ; hør nu efter og forstaae mig . “ 
Madamen saae forundret paa Pantelaaneren , der vedblev : 

„ Jeg kunde maaskee have Lyst til at overdrage min Pantelaanerforretning til Dem . “ 
Hun truede , at Jespers Tilbud var et indirekte Frieri , slog 
rødmende Øinene ned og sagde : 
„ Det kommer saa uventet . “ 
„ Jeg har ogsaa først idag taget min Beslutning . Jeg opstiller 
deels nogle Betingelser angaaende Pengene . . , “ 
„ Men jeg bar ingen Penge . “ 
„ Det veed jeg ; endvidere maa De være mig behjælpelig med 
mit Frieri , thi jeg . . . “ 
„ Jeg vil strax bringe den Sag i Orden , “ sagde Madamen , 
„ jeg har Intet imod at blive Deres Kone , jeg har nu kjendt Dem 
i saa mange Aar , og jeg har . . . “ 
„ Er De gal ! “ buldrede Jesper los , „ hvem Fanden har friet 
til Dem ? “ 
Madam Gurth fandt det passende at udstøde et lille Skrig og 
at synke om paa en Stol . Uheldigviis laae Jespers Dribling , den 
sorte Kat , paa Stolen , hun faldt paa dens Hale , den gav sig til 
at mjaue ynkeligt og at slaae med Kløerne efter hende . 
„ Min Kat , min Kat ! “ raabte Jesper . 
Madamen foer forskrækket op , og Katten flygtede ind under 
Disken . 
„ Om Forladelse ! “ stønnede Madamen . 
„ Det er dog mærkeligt ured de Fruentimmer , “ sagde Jesper , 
„ man kan ikke tale om Frieri , saa troe de strax , at uran vil fri 
til dem . Nei , lille Madam , jeg vil ikke have Dem , opgro alle 
Tanker derom , men jeg vil afslaae min Pantelaanerforretning til 
Dem paa billige Konditioner , mod at De flaffer mig en ung Pige , 
som jeg holder af , til Kone , “ 

„ Jeg skal gjøre , hvad jeg kan , “ skyndte Madamen sig at sige . 
„ Hvad er det for en ung Pige ? “ 
„ Det er den nye Cigarhandlers Datter . Hun slaaer i 
Boutiken . “ 
„ Hendes Navn ? “ 
„ Faderen hedder Ørbæk , og han kalder hende Martha , saa 
maa hun vel hedde Martha Ørbæk . “ 
„ Det maa hun vel . Har De givet Deres Følelser tilkjende 
for hende . Er De gjenelsket ? “ 
„ Hun veed Ingenting endnu . Jeg kjøber hver Dag en Cigar 
i Boutiken og passiarer med hende . “ 
„ De kjøber kun een Cigar ? “ 
„ Jeg ryger ikke flere om Dagen . “ 
„ Og hvad giver De for den Cigar ? “ 
„ En Skilling . “ 
„ Vil De spolere Dem selv , Mand ! “ raabte Madamen . „ Troer 
De , at nogen ung Pige kan elske en Mand , der kjøber en Cigar 
til en Skilling ? “ 
„ Hvad forstaaer jeg mig paa det . “ 
„ De maa lære at forstaae Dem paa det , hvis De skal kunne 
gjøre Dem Haab om at faae Martha til Deres anden Kone . “ 
„ Jeg skal tænke paa , om jeg har Raad til at ryge To-Skillings 
Cigarer . “ 
Madam Gurth saae utaalmodig paa ham og sagde : 
„ De vinder hende ikke ved at kjøbe Cigarer . “ 
„ Hvad skal jeg da gjøre ? “ 
„ De skal sørge for at være pæn i Klæder , De skal fortælle 
hende , at De er rig , De skal lade en Anden tale Deres Sag 
hos hende . “ 

„ Det Sidste besørger De vel , Madam ? Det er Betingelsen for , 
at jeg overdrager min Pantelaanerforretning til Dem . “ 
„ 2a , ja , jeg skal gjøre , hvad jeg kan . — Men lad mig nu 
see lidt paa Dem . Sæet Dem ned , saa skal jeg studse Deres Haar . 
Langt Haar giver et gammelt Udseende , især naar Haaret er graat . “ 
Jesper fatte sig paa en Stol og lod sig klippe af Madamen . 
„ De skal see , at jeg kan forynge Dem , “ sagde Madamen , 
„ hihihi , de Mandfolk , de Mandfolk ! De store Øjenbryn klæde Dem 
ikke , de maae med Deres Tilladelse gjsres mindre . Veed De hvad , 
De kan blive en ganske kjon Fyr , Beenløse . “ 
„ Det var vel derfor , at De for strax slog til , da De troede , 
at jeg friede til Dem ? “ 
„ Aa ! Hvorfor vil De nu drille mig ? — Hør , De maa gaae 
med Flipper , et rødt uldent Torklæde i Halsen er simpelt . “ 
„ Jeg har nogle Flipper liggende et Sted , jeg skal tage dem 
frem . — Hør , det er egentlig et forfærdeligt Brøvl , man maa gjøre , 
for at blive gift med et Fruentimmer . “ 
„ Saaledes ere nu engang Pigebørnene . 
„ De mener vel sagtens , at jo kostbarere de gjøre sig , desto 
mere kommer man til at holde af dem . Hihihi , men naar man 
forst har havt Bryllup , faaer Piben en anden Lyd , da bliver det 
os , der gjor Vrsvlet . “ 
„ See Dem nu i Speilet , “ sagde Madamen . 
Jesper saae sig i Speilet , lo fornsiet og sagde : 
„ Jeg kan s ' gu knap kjende mig selv igjen , hihihi . De er en 
Pokkers Kone . Jeg skal overdrage Dem min Forretning for 
Noverkjøb . “ 
„ De er altsaa nu rig nok til at leve af Deres Penge ? “ 

„ Det har jeg ikke sagt , nei , det har jeg ikke sagt , jeg vil begynde 
en anden Forretning . “ 
„ Det kommer ikke mig ved , “ sagde Madamen , „ jeg vil blot 
spørge , om jeg ikke herefter skal kalde Dem Hr . Partikulier ? “ Hun 
udtalte Ordet Partikulier saaledes , som det skrives , idet hun stærkt 
betonede det og snurrede paa det sidste r . “ 
„ Det maa De gjerne , “ sagde Jesper . 
„ Ja , for Partikulier er fornemmere end Pantelaaner . “ 
„ Saa kald mig derfor . “ 
„ Iaffen aflægger jeg Deres Øiesteen en Visit , hvis hun er 
hjemme , og jeg kommer strax herover for at give Dem Beretning 
om , hvorledes det Hele er løbet af . “ 
„ De kjender hende jo slet ikke , “ sagde Pantelaaneren , „ troer 
De , at hun aabner sit Hjerte for Alle og Enhver ? “ 
„ Lad De mig om det . Hor , fortæl mig Alt , hvad De veed , 
om denne Cigarhandler Ørbæk . “ 
„ Det skal jeg gjerne , De skal ikke alene faae at vide , hvad jeg 
selv har erfaret om Ørbæk , men ogsaa hvad Kommissionær Svmgsjer 
har fortalt mig . Han har siddet i Slutteriet sammen med 
Ørbæk . “ 
„ Ørbæk har været i Slutteriet . “ 
„ Javisf . Men hør nu efter . “ 
Pantelaaneren fortalte Madamen , hvad han vidste om Ørbæks 
Forhold . Hun lyttede opmærksom til og gjorde engang imellem et 
Spørgsmaal eller udbad sig en Forklaring . Da Jesper erklærede , 
at han ikke vidste mere , sagde hun ham Farvel og lovede at komme 
igjen om Aftenen . 
Det var Madam Gurths Banken , som havde forstyrret Martha 

i hendes sørgmodige Betragtninger ; hun lukkede op i den Tro , at 
det var en Kunde , og da hun saae den lille Kone , spurgte hun : 
„ Ønsker De Snus ? “ 
„ Nei , men jeg ønsker at tale med Dem , “ svarede Madamen 
og traadte ind i Boutiken . „ Mit Navn er Madam Gurth , Josefine 
Gurth , Enke efter Skjærsliber og Klinkemand Gurth . De fleste 
ungePiger i Nabolauget kjende mig ; jeg har trøstet mangen Jomfru , 
naar hun har været bedrøvet , ved at forudsige hende hendes Fremtids 
Skjæbne ; jeg er med Deres Tilladelse en Smule Spaakone . “ 
Martha kunde ikke afholde sig fra at smile ved denne Tilstaaelse 
og sagde : 
„ Jeg har ingen Brug for Dem . “ 
„ Man har altid Brug for en Spaakone , selv om man ikke 
troer paa hendes Evner til at spaae . Det er underholdende at lægge 
Kort op , og er man bedrøvet , giver det Tankerne en anden Retning . “ 
Denne Bemærkning gjorde Indtryk paa Martha , og hun beslutfede 
at lade sig spaae , for at hendes Tanker for en kort Tid 
kunde faae en anden Retning . Hun bad Madamen følge sig ind i 
Bagstuen , tændte Lys og lod hende begynde at lægge Kort op . 
Madam Gurth satte et Par store cirkelrunde Hornbriller paa Næsen , 
hvorved hun ikke blev en Ugle ulig . Derefter tog hun et gammelt , 
fidtet Spil Kort op af sin Lomme og begyndte med stor Alvor at 
lægge dem paa Bordet i 4 Rækker , 9 Kort i hver Række . Dette 
gjentog hun 3 Gange , og efter hver Oplægning fortalte hun Martha , 
hvad der formeentlig havde staaet i Kortene . 
„ De er kommen hertil fra en Leilighed , hvor der var Jernstænger 
for Vindnerne , “ sagde Madamen . „ De tænker endnu tidt 
paa denne Leilighed . Øer ligger nogen Sorg til Dem ; den bringes 
Dem af en mørk Mand paa en Dagvei . “ 

Madamen fortalte her Noget , som hun tilfældigviis fandt i 
Kortene ; Martha kunde ikke afholde sig fra at tænke paa Varro . 
Den snu Madam Gurth saae , at Martha røbede en Smule Bevægelse ; 
hun vedblev derfor : 
„ Den mørke Mand skal De tage Dem i Agt for ; han vil ikke 
Dem og Deres Fader noget Godt . Her ligger ogsaa en lys Dame 
til Dem ; hun er Dem heller ikke venlig sindet . “ 
Da dette intet Indtryk gjorde paa Martha , talte Madamen 
ikke mere om den lyse Dame . Efterat Kortene anden Gang vare 
lagte op paa Bordet , begyndte hun : 
„ Der ligger en ældre Mand til Dem paa en Dagvei . Han 
bringer Dem meget Godt , mange Penge . Vil De see , hans Tanker 
ligge til Dem . Den morke Mand ligger her igjen ; han er omgiven 
af Ondt , men den ældre Mand ligger mellem ham og Dem , og 
derfor kan det Onde ikke skade Dem . “ 
Hun blandede Kortene paany og lagde dem for tredie Gang 
paa Bordet . 
„ See , see , raabte hun , „ her ligger den ældre Mand igjen . 
Han synes at være slyrtende rig . Han frier til Dem paa en Aftenvei . 
Deres Tanker ligge ogsaa til ham . Den onde , morke Mand 
er borte . Nei see , hvor Alt omkring Dem er rsdt ; De bliver 
lykkelig . “ 
Martha smilte vantro . Madamen sagde : 
„ Nu skulle vi tilsidst see , hvad Stjernen siger ? “ 
Madamen lagde en saakaldet Stjerne op og udbrød : 
„ Jo jo , De faaer den rige gamle Mand ; De bliver lykkelig . 
Hans Tanker ligge til Dem ! Undertiden er en ældre Mand saamæn 
langt bedre end en ung . Mener De ikke ogsaa , Jomfru ? Deres 

Tanker ligge til den ældre Mand ; det lader til , at Kjærligheden er 
gjensidig . “ 
Madamen pakkede derefter Kortene sammen og sagde , at hun 
var færdig . Martha gav hende en Mark , som hun med mange 
Taksigelser tog imod . 
„ Jeg skal tage mig den Dristighed ved Leilighed at see herind 
igjen , “ sagde Madamen . „ Godnat Jomfru , drsm behageligt ; De 
skal see , at hvad jeg har spaaet , vil gaae i Opfyldelse . Godnat og 
mange Tak . “ 
Spaakonens Besøg gav Marthas Tanker en anden Retning end 
før ; thi hun begyndte at overveie det Spørgsmaal , om hun , dersom 
det af Madamen forudsagte Tilfælde indtraadte , skulde give den nye 
Mand sin Haand . Strax gøs hun , da hun tænkte derpaa ; thi der 
stod et Billede for hendes Sjæl og smilede saa veemodigt og dog 
usigelig kjærligt , men allerede for længe siden havde hun sagt sig 
selv , at den smukke Drøm aldrig vilde blive opfyldt . Netop derfor , 
meente Martha , var det ligegyldigt , hvad der slete . Med Bitterhed 
tænkte hun paa , at en fattig Pige ikke havde Raad til at sværme 
for Idealerne ; thi de droge hendes Tanker bort fra de daglige Sysler 
og gave hende Lede før dem . Men opgav man forst Idealerne , 
blev der kun Eet tilbage at stræbe efter — Penge . Havde hendes 
Fader været en velstaaende Mand , vilde hun ikke have været udsat 
før alle de Ydmygelser , der havde mødt hende , og endnu vilde møde 
hende . Blev hun pludselig ved et rigt Giftermaal formuende , vilde 
Barros Pile miste deres giftige Braad , og hans Forbittrelse over 
sin Nieces formodede Lykke vilde være en tiltalende Triumf . 
„ Drømme , “ sagde Martha pludselig , „ taabelige Drømme ! Har 
Spaakonen gjort mig forrykt ? Desuden , vilde jeg virkelig blive lykkelig 
, hvis disse Drømme gik i Opfyldelse , hvis jeg fik en Triumf 

over min Onkel ? Nei , nei , thi hele Livet vil jeg vedblive at elske 
ham , som ikke elsker mig , og hvis Brud jeg aldrig vil blive . Men 
har jeg Styrke til at kæmpe den haarde Kamp ud ? Foler jeg mig 
ikke allerede træt ? Ja , jeg er træet og iaften trættere end nogensinde 
før , og jeg er begyndtjat blive flov og ligegyldig . Min Gud , 
hvorledes skal dette ende ? — — “ 
Madam Gurth fandt Jesper staaende i sin Gadedør . Han 
havde netop røget en Cigar ud og anvendte nu , før at Intet skulde 
gaae tabt , Resten som Skraa . Hun gav ham en Fremstilling af 
sit Møde med Martha og udtomts sig i Lovtaler over Pigens Skjønhed . 
Han hørte fornøiet til og sagde tilsidst : 
„ De er en klog Kone , Madam Gurth ; derfor vil De nol 
bringe det til Noget i Verden . Nu skal De høre , hvad jeg har 
staaet her og udspekuleret . Jeg har hørt , at det skal være saa sint 
at have Visitkort . “ 
„ Det er det , “ bekræftede Madamen . 
„ Jeg spenderer en syv Marks Penge paa Visitkort . “ 
„ Og lader Dem skrive for Jesper Been ! o se , Pa rtikulier . “ 
„ Naturligviis . Hver Gang jeg gjør en Visit hos Jomfru 
Ørbæk og kjøber en Cigar , aflægger jeg mit Visitkort . Hun vil 
deraf see , at jeg har Levemaaade ; desuden bliver det mig ikke dyrere 
end om jeg vilde begynde at kjøbe To-Skillingscigarer . “ 
Heri gav Madamen ham Net og meente , at Ideen med Visitkortene 
var overmaade god . Endnu længe efter at hun havde forladt 
ham , blev han staaende i sin Kjælderdør og tænkte paa Boutiksjomfruen , 
som han agtede at frie til . Stjernerne begyndte at funkle 
paa den Strimmel Himmel , som hun kunde see over Gadens Huse , 
han saae derop , men Tanken droges ikke mod det Høie ; den smukke 
Himmel fortalte ham blot , at det var godt Veir . En ældre Mand 

gik forbi og slirrede ligeledes i Veiret ; det var Klaus Maage , som 
i dette Øieblik udslukkede sin Fortvivlelse til Stjernerne over sin 
ulykkelige Kjærlighed til Fru Delmenhorst . Maage snublede over et 
Rendesteensbrædt og vilde være falden , hvis Jesper ikke havde grebet 
ham i sine Arme . 
„ See Dem bedre for , “ sagde Pantelaaneren , „ og lad Deres 
Øine blive ved Jorden . “ 
Trettende Kapitel . 
Man kan undertiden høre Folk sige om en Mand : Han fortæller 
saa længe en Løgn , til han troer , den er Sandhed . Fuldmægtig 
Varro endte tilsidst med at troe paa , hvad hans Fantasi i 
et af hans ondskabsfulde Øieblikke havde fortalt ham . Naar han 
engang havde dannet sig en Mening , kunde de mest soleklare Beviser 
ikke faae hans Tro rokket paa denne Menings Rigtighed . Han 
var fuldt overbeviist om , at Martha havde stjaalet Penge af Boutiksskuffen 
for at bruge dem til Pynt , og han ansaae sig for 
en i høieste Grad forurettet Mand , der fortjente Medynk og Beklagelse . 
Han 
blev vred paa Enhver , som ikke vilde gaae ind paa hans 
Opfattelse af en Sag , hans Forbittrelse mod Student Petersen 
kjendte ingen Grændser , fordi denne ikke alene havde modsagt ham , 
men endogsaa viist ham Døren . Forgjæves havde Varro tænkt paa , 
hvorledes han kunde „ gjengjælde “ Studenten hans Uforskammethed , 

han besluttede derfor at opsætte sin Hævn til en bedre Leilighed , 
og at tage desto mere energisi fat paa sin Opgjørelse med Martha . 
Han hadede hende , ja , dengang han tredie Pintsedags Morgen gik 
hjemmefra , syntes han aldrig at have hadet Nogen saa stærkt som 
sin Niece . Det var hans faste Beslutning at tilføie hende alt det 
Onde , han formaaede ; hun var i hans Tanker en Hyklerfle , og 
han ansaae det for en fortjensllig Gjerning at rive Masten 
af hende . 
Fuglen kviddrede i Luften , Sortedamsøens Bolger blinkede i 
Solen , Kjærlighedsstiens grønne Træer speilede sig i Søen og en 
mild Vaarluftning foer gjennem deres Kroner . Varro skjænkede ikke 
al denne Skjønhed en Tanke , han saae mod Jorden og rugede over 
sin Hævn . Han naaede Antonistræde , gik forbi Martha , som stod 
i Boutiken , uden at hilse paa hende og ind i Bagstuen , hvor han 
traf Ørbæk . Denne blev ikke glad ved at see sin Svoger ; thi han 
vidste , at en Katastrofe forestod , og Ørbæk var ikke hos sig selv 
sikker paa , om han kunde magte Situationen . 
„ Goddag , “ begyndte Varro Samtalen med tilkæmpet Rolighed , 
„ jeg er kommen herind for at tale ret alvorlig med Dem , Ørbæk , 
jeg veed , at De er LErligheden og Retskaffenheden selv , at De ikke 
bedrager Nogen for en Hvid eller Skilling , De har min fulde Tillid , 
men paa den anden Side er De for godmodig , altfor godmodig “ , 
og navnlig lader De Dem for slærkt paavirke af Deres 
Datter , ja , jeg fristes næsten til at sige , at hun har Dem i Lommen 
. . . Afbryd mig ikke , lad mig tale ud , Man er sig selv 
nærmere end sine Børn , og jeg ønsker ikke , at De sial komme i 
Ulykke for Deres Datters Skyld . Det gjør mig ondt at sige 
Dem det , men Martha bedrager os , hun stjæler Penge af Boutiksskuffen . “ 


„ Har De Beviser for det ? “ spurgte Ørbæk med tilkæmpet 
Rolighed . 
„ Det vil jo freuigaae ved en Opgjsrelse af vore Bsger og ' 
af Lageret . “ 
„ Men for det er beviist , skal man ikke fortælle i Byen , at 
min Datter er en Tyv , “ sagde Ørbæk med dirrende Stemme . „ De 
har igaar i Slutteriet fortalt det til Petersen og Maage . “ 
„ Veed De det ? “ spurgte Varro noget forlegen . „ Ja , jeg har 
igaar fortalt det i Slutteriet . Og hvorfor skulde jeg ikke det ? “ 
spurgte han med hævet Stemme , „ jeg er en skammelig forurettet 
Mand . “ 
„ Jeg synes , at Martha er den forurettede . “ 
„ Hvad ! “ raabte Varro , „ tager De hendes Parli ? De har 
maaskee selv været i Ledtog med hende s or at bestjæle mig ? “ 
„ Tag Dem iagt for , hvad De siger . “ 
Varro faae Ørbæk i Begreb med at gjøre Oprør . Han havde 
betragtet ham som en tjenende Aand , hvem han kunde byde , hvad 
han vilde , det var til Barros Fordeel , at dette Forhold bevaredes 
deels for Handelens Skyld og deels for hans Hævns Skyld over 
Martha . Det blev derfor nsdvendigt , at Svogerens Trods øieblikkelig 
knustes . Med en truende Mine sagde Varro : 
„ Jeg veed , hvad jeg siger , og jeg gjentager det , dersom De i 
denne Sag tager Deres Datters Parli , knuser jeg Dem og hende . 
Jeg slaffer jer Begge i Tugthuset . “ 
Næppe var dette udtalt , for Ørbæks Haand faldt vægtig paa 
Fuldmægtig Barros Kind , et Slag paa den anden Kind paafulgte ' 
før Barro forskrækket tumlede tilbage og raabte : 
„ Mord ! Mord ! Brand ! “ 
Martha kom ind og gjættede sig til , hvad der var foregaaet . 

„ Lad ham i Fred , “ sagde hun til sin Fader , „ hans Ondskab 
vil bringe ham i Fordærvelse uden at vi behøve at hjælpe med dertil . “ 
„ Nei , nei , han har gjort mig rasende , “ raabte Ørbæk , “ og 
derfor . . . “ 
Varro havde imidlertid naaet Døren , han vendte sig om med 
et hæonfnysende Blik og sfreg : 
„ Jeg skal bringe jert Kjeltringepak i Tugthuset . Fordømte 
gemene Fruentimmer , det er Dig , som er Skyld deri . “ 
Han styrtede afsted , Ørbæk saae efter ham og spurgte : 
„ Hvad nu ? “ 
„ Nu er en ond Aand fordreven fra vort Huus , “ svarede 
Martha , „ jeg stoler paa , at Gud vil beflytte de Uskyldige . “ 
Fjorfende Kapitel . 
De nærmest paafølgende Dage hørte Ørbæk og Martha Intet 
fra Varro , de gik i en spændt Forventning om , hvad der vilde 
komme . Dengang Fuldmægtigen var styrtet ud af Boutiken , havde 
hans første Tanke været at ile hen til den nærmeste Politistation 
og at fordre Ørbæk og Martha arresterede for Tyveri , og den Første 
for roverfl Overfald paa hans Person . Imidlertid betænkte Varro 
sig dog ; thi der var jo en Mulighed for , at de formeentlige Skyldige 
ikke kunde overbevises , og desuden var det ingen behagelig Sag 
for en Fuldmægtig i en anseet Bank at lade Offentligheden blive 
bekjendt med , at en Ørefigen var bleven modtagen . 

Den kjøbenhavnske Spidsborgerlighed vilde maaskee sinde det 
underligt , at Varro meldte en Svoger og en Niece for Bedrageri ; 
den vilde tage Parti for dem , og sæet , at de bleve frikjendte , kunde 
Varro i Anledning heraf miste sin Plads i Banken , hvis Direktører 
havde den største Skræk for Alt , hvad der hed Skandale . Først 
og fremmest maatte Barro see at sikkre sig selv . Han gik ned i en 
Viinkjælder og forlangte et Glas Portviin . Tilfældet vilde , at han 
der skulde træffe Kommissionær Svingfjer . Ved enhver anden Leilighed 
vilde Varro have følt sig for stolt til paa et offentligt Sted 
at drikke med Kommissionæren ; idag vinkede han denne til sig og 
bød ham et Glas Viin . Svingfjer bukkede høflig og satte sig med 
et opmærksomt Blik overfor Varro . 
„ Har De nylig besøgt vore gamle Bekjendte i Slutteriet ? “ 
spurgte Varro . 
„ Nei , min Tid har ikke tilladt mig det . “ 
„ De har altsaa meget at bestille ? “ 
„ Ja , Forretningerne gaae ganske godt . De erindrer vel nok , 
Hr . Fuldmægtig , at jeg inde i Slutteriet tilbød Dem min Tjeneste , 
hvis De skulde komme i en øieblikkelig Forlegenhed ? “ 
„ Ieg erindrer det ; maaskee har jeg Brug for Deres Tilbud 
om ganske kort Tid . “ 
„ Lad mig blot vide det . Forretningen skal vel gjøres paa 
sædvanlig Maade ? Gage , Livsforsikkring . . . . “ 
„ Nei , jeg ønsker helst at stille Sikkerhed i et Varelager . . . . “ 
„ Et Varelager ? Ieg vidste ikke . . . . “ 
„ Ieg er bleven Tobakshandler . Det er mig , der eier den 
Handel , som min Svoger Ørbæk bestyrer . “ 
„ Hvad hører jeg ! “ 
„ Ieg er forøvrigt allerede kjed af den Handel , “ 

„ Gaaer den da ikke ? “ 
„ Jo , Handelen gaaer godt , men jeg er bange for , at jeg bliver 
bedragen . “ 
„ Af Deres Svoger ? “ 
„ Ja , og af hans Datter . “ 
„ Skulde en saa smuk ung Pige ? . . . . “ 
„ Skinnet bedrager . “ 
„ Skulde hun ikke være anstændig ? “ 
„ Desværre , jeg har Grund til at troe , at hun ikke er det . 
Nok sagt , jeg kan slille Dem Sikkerhed i mit Varelager , men allerhelst 
ønskede jeg at kunne faae en Anden til at overtage Forretningen 
mod at udbetale mig nogle hundrede Daler . “ 
„ Det vilde være det Bedsle . “ 
„ Kan De skaffe en Kjeder , vil jeg betale Dem godt derfor . “ 
„ Jeg skal gjøre mig Umage , men jeg kjender ikke StatuS ; De 
maa give mig et Overslag over hvad Forretningen indbringer aarlig . “ 
Varro brast pludselig i en høi Latter , forlangte mere Viin og 
sagde : 
„ Ideerne komme , mens man drikker . “ 
„ Hvad mener De ? “ spurgte Svingfjer forundret . 
„ Jeg har sagt til Ørbæk , at jeg vilde have en Opgjørelse af 
Bøgerne og af Lageret ; jeg giver Dem Fuldmagt til at repræsentere 
mig , derved vil De bedst kunne faae et Indblik i Status . “ 
„ Der vil jeg unegtelig . “ 
„ Og skulde De opdage det ringeste Bedrageri , meld mig det 
strax ; jeg vil ikke have , at det skal gaae upaatalt hen . “ 
„ Det er dog Deres Svoger og Niece . “ 
„ Jeg hader dem . “ 

„ Nuvel , jeg er jo blot Deres Kommissionær ; hvad angaaer 
det mig ? “ 
„ Det er sandt ; Ørbæk vil maaskee fortælle Dem , at han er 
min Kompagnon , at Halvparten er hans , det er usandt . Han har 
den halve Fortjeneste for at bestyre Forretningen , men denne er heelt 
og holdent min . “ 
„ Er der ingen Kontrakt ? “ 
„ Nei . “ 
' „ Men hvorledes vil hans Paastand kunne overbevises ? “ 
„ Ganske simpelt derved , at Varerne i Boutiken ere mine . “ 
„ Kan De bevise det ? “ 
„ Ja . Fabrikanten har krediteret mig Varerne . Maaskee vil 
Ørbæk fortælle Dem , at Fabrikanten har krediteret ham dem , og at 
jeg har kautioneret for dem ; det var ogsaa min første Bestemmelse , 
men jeg forandrede den derhen , at jeg tog Varerne paa Kredit og 
at Grosserer Hansen kautionerede for mig . “ 
„ Veed Ørbæk det ? “ spurgte Svingfjer og saae skarpt paa 
Varro . 
„ Jeg har sagt ham det , “ svarede Varro forlegen , „ men jeg 
har Grund til at troe , at han ikke forstod mig . “ 
„ Troer De , at han vil gjøre det til en Retssag ? “ 
„ Hvorfra skulde han faae Penge til at fore Proces for ? “ 
„ De har Ret . Desuden har De jo ham og hans Datter 
mistænkt for Bedrageri , saa han vogter sig nok . “ 
„ Han vogter sig , “ lo Varro ondskabsfuld . 
Der blev nu taget den Bestemmelse , at Svingfjer og Varro 
ffulde have endnu en Samtale før at træffe en endelig Ordning af 
Sagen , og at Svingfjer allerede kunde begynde at see sig om efter 

en Kjeder til Tobakshandelen . Da Varro forlod Viinkjælderen , lyste 
hans Øine af ondskabsfuld Glæde . 
„ Man skal ikke ustraffet slaae Oskar Varro paa Øret , “ mumlede 
han ; „ man skal ikke have Lov til at bestjæle ham . Nu er jeg 
paa bedste Vei til at gjøre Ørbæk og hans Datter til Tiggere , 
Hvor det var heldigt , at Fabrikanten ikke vilde tage min Kaution 
før god før Ørbæk , og at jeg derfor fik Hansen til at kautionere 
før mig . Dengang anede jeg ikke , hvor nyttigt dette kunde blive mig . “ 
Et Par Dage efter havde Varro sit store Aftenselskab . Det 
maa være nok at sige , at Varro opnaaede sin Hensigt , og at den 
unge Frue , hvis Rygte før hendes Giftermaal havde været mildest 
talt tvetydigt , blev feteret af de tilstedeværende Rangspersoner med 
deres Fruer og Dsttre ; derimod forfeilede Varro sit egentlige Maal , 
idet den unge Frues Mand negtede at kunne gjøre Fuldmægtigen 
det ønskede Laan . Dette havde sil Følge , deels at Varro begyndte 
til sine Bekjendte paany at rippe op i den unge Frues gamle Historier , 
deels at det blev ham en Nødvendighed at skaffe sig Penge 
ved Svingfjers Hjælp . 
Dengang han efter Aftale mødte Kommissionæren paa Viinkjælderen , 
tog han strax Fuldmagten frem til at undersøge Varelageret 
og Bøgerne i Antonistræde . Derefter spurgte han , om Svingfjer 
havde fundet en Kjøber . Herpaa fik han et benegtende Svar . 
„ Det er mig magtpaaliggende , at jeg snart bliver denne Forretning 
kvit , “ sagde Varro ; „ før det er fleet , kan jeg ikke tage fat 
paa et nyt Foretagende . De gaaer vel hen i Boutiken idag ? “ 
„ Ja , jeg har blot ventet paa Deres Fuldmagt . “ 
„ See Alting rigtigt efter i Sømmene ! “ 
„ Stol paa mig . “ 

! 
„ De skal ikke taale det ringeste Vrøvl af Ørbæk eller hans ! 
Datter . Det er sandt , vil De give mig , hvad De finder i Kassen ? “ 
„ Ja . — Men det er faldet mig ind , at det vilde være rig- ' 
tigst ikke at berøre , at De er alene Eier af Forretningen . “ 
„ Hvorfor ikke ? — Lad Ørbæk faae den LErgrelse . “ 
„ Som De vil . Men hvem garanterer Dem for , at han da , 
ikke øieblikkelig forlader Boutiken ? Her er jo ingen Kontrakt . 
Eller har De maaskee en Anden , der strax kan træde i Ørbæks Sted ? “ 
„ Nei . “ 
„ Saa bliver De nødt til at lukke Boutiken , og derved for- , 
ringes dens Værdi . “ 
„ Svingfjer , De er en praktisk Mand . Hihihi , Ørbæk skal 
Intet vide , før Boutiken er solgt . Det vil blive en eklatent Hævn ! 
Den nye Eier maa overraske ham ved ikke alene at vise ham ud af 
Boutiken , men ogsaa at kaste ham ud af Huset . Hihihi , han og 
Martha blive nødte til at melde sig hos Politiet som Hunsvilde . “ 
„ De vil ikke selv tale med Ørbæk ? “ 
„ Nei , nei , Alt skal herefter gaae gjennem Dem . “ 
„ Jeg haaber at skulle skille mig ved mit Hverv til Deres 
fuldstændigste Tilfredshed , “ sagde Svingfjer , „ en Kjøber er maaskee 
heller ikke saa vanskelig at faae . “ 
Fuldmægtigen og Kommissionairen vare den Dag overordentlig 
tilfredse med hinanden , og den Forste nød allerede i Tankerne den 
Hævn , som den Sidste skulde skaffe ham . 

Femtende Kapitel . 
Ørbæk og Martha vare lidt urolige over , at Varro ikke lod 
høre fra sig . De vidste , at han pønsede paa Ondt , men havde 
ingen Anelse om , hvor Slaget skulde ramme . Strax efter at hav 
havde forladt Boutiken , havde Fader og Datter havt en lang Samtale , 
hvis Udbytte blev , at Martha fritoges for at fungere som 
Boutiksjomfru og at have noget med Forretningen at bestille , dog 
maatte hun have indtil videre at passe Boutiken , naar Ørbæk havde 
et ZErinde at udrette i Byen . 
Det var i et saadant Øieblik , at Jesper Beenløse , hvis Visitkort 
endnu ikke vare blevne færdige , den følgende Dag traf Martha . 
Han bad som sædvanlig om en Cigar til en Skilling og hostede og 
smidskede mere end ellers . Martha kunde ikke lade værd med at 
smile over Mandens underlige Fagter , han syntes herved at faae 
Mod og sagde : 
„ Ja , ja , lille Jomfru , jeg bliver altid i godt Humeur ved at 
see Dem , derfor kommer jeg her ogsaa hver Dag . Jeg kan forresten 
fortælle Dem , at jeg opgiver min Forretning og herefter vil 
leve af mine Penge . “ 
„ Det mas være en behagelig Stilling . “ 
„ Det mener jeg med . Hihihi , jeg har saa Meget , at To 
godt kunne leve af mine Penge . Og hvorfor skulde jeg ikke lade 
To leve af dem ? “ 
„ Ja , hvorfor ikke ? “ 

„ Synes De , at jeg er for gammel til at gifte mig ? “ 
„ Herom kan jeg ingen Mening have . Det maa De selv bedst 
kunne dømme om . “ 
„ Jeg mener , at det vel nok kunde lade sig opføre , at jeg giftede 
mig . Hihihi , men hvor skal jeg faae en Kone fra ? Kan De 
ikke give mig Anviisning paa Een , lille Jonifru ? “ 
„ Hvorledes skulde jeg kunne det ? “ 
„ Aa , jeg troede blot . . . hihihi . . . De kunde jo f . Ex . give 
mig Anviisning paa Dem selv . “ 
„ De er altfor spøgefuld idag . “ 
„ Det er mit ramme Alvor . Vil De være min Kone ? “ 
Jesper tilkastede Martha et Øiekast fuld af glubsk Kjærlighed . 
Hun lo og sagde : 
„ Nei , nei , det kan ikke være Deres Alvor . I hvert Tilfælde 
beder jeg Dem om ikke oftere at genere mig med saadanne Forslag . 
Heldigviis vil De næppe mere træffe mig her i Boutiken , thi jeg 
har anmodet min Fader om at engagere en anden Jomfru . “ 
Jesper saae et Øieblik maalløs paa hende , dernæst sagde han : 
„ Ja saa . Hm , De betænker Dem vel . Jeg holder af Dem , 
Jomfru , og jeg har sat mig i Hovedet at ville have Dem til Kone , 
tænk nu over mit Forslag . Jeg kommer imorgen herop og taler 
med Deres Fader . “ 
Bestandig smidskende og smilende gik Jesper ud af Boutiken , 
og Martha saae efter ham halvt leende og halvt harmfuld . Da 
hendes Fader kom hjem , fortalte hun ham , hvad der var skeet . 
Ørbæk optog Sagen med større Alvor , end hun havde tænkt sig , 
og sagde : 
„ En rig Frier bør man ikke sløde for Hovedet , man veed ikke , 
om man kan komme til at trænge til hans Penge . “ 

„ Du vil da ikke have , at jeg skal gifte mig med ham . “ 
„ Nei . Men han har fattet Interesse far Dig , og det kunde 
være , at han betænkte Dig i sit Testamente . “ 
„ Det er en sælsom Forventning . “ 
„ Du behøver ikke at blive fortrydelig . Jeg siger Dig blot , 
at vi ikke bsr slode Nogen fra os i disse Dage , vi ikke vide , hvad 
min Kjæltring af Svoger kan finde paa . “ 
„ Jeg skal altsaa modtage den naragtige Mands Kour ? Nei , 
det gjør jeg ikke . Jeg gaaer ikke oftere ud i Boutiken , naar han 
kommer . “ 
„ Han er vist en meget rig Mand . “ 
„ Fader , vor Fattigdom har givet Dig altfor stor Respekt for 
Penge . Men jeg siger Dig , Lykken kan ikke kjøbes for Penge . “ 
„ Havehække vore Ulykker ikke Deres Udspring fra vor Fattigdom ? 
Jeg siger Dig , en fattig Mand maa betragte Verden paa en 
ganske anden Maade end en rig . Du kan ikke glemme , at vi engang 
have været velstaaende , Du seer paa Verden med samme Blik 
som en ung Pige , der ikke kjender til Næringssorg . “ 
„ Fader , jeg fortjener ikke Dine Bebreidelser . “ 
„ Jeg bebrejder Dig Intet ; Du er en god , offerberedvillig 
Pige , der hellere selv lider Mangel end hendes Fader skal gjøre 
det . Det Offer , jeg forlangte af Dig nys , var ikke stort . “ 
„ Men det kunde blive det , “ sagde Martha . 
„ En Kunde traadte ind og afbrød Samtalen . Den følgende 
Dag traf Jesper ikke Martha i Boutiken , han spurgte da hendes 
Fader , om det var sandt , at hun ikke mere skulde expedere Kunderne . 
Svaret lød bekræftende , hvorfor Jesper rystede paa Hovedet 
og sagde : 
„ Det vil skade Deres Handel , Ørbæk , ja det vil . Mange 

kom herind for at faae sig en Passiar med Deres Datter . Ieg 
bar igaar sagt hende min Mening , og den gik ud paa , at jeg vilde 
have hende til min Kone . Hvad siger De om at faae mig til 
Svigersøn ? “ spurgte Jesper og kneb Øinene sammen . „ Hm , jeg er 
Partikulier ; jeg lever af mine Penge , hihihi . “ 
„ Det er en Sag , som angaaer min Datter og ikke mig . “ 
„ Ieg troede dog , at den ogsaa angik Dem . Hihihi , De er 
hendes Fader , og hun har vel ikke taget Kommandoen fra Dem ? 
Ieg havde en Datter , som døde ; -havde hun levet til denne Dag , 
skulde jeg vel have sørget for , at hun ikke havde havt anden Mening 
end min . En Datter maa ikke gifte sig med nogen Anden end 
med den , som hendes Forældre synes om , og min Datter vilde ikke 
have faaet Lov til at gifte sig med nogen Anden end en rig Mand . 
Det vilde have været min Pligt som Fader at have seet hende vel 
forsørget . En fattig Mand kan ikke forsørge en Kone , og kommer 
der Børn til , bliver det reent galt ; det er Faltiggaarden . “ 
„ Der er meget i , hvad De siger . “ 
„ Ja , er der ikke ? Jeg vidste nok , Ørbæk , at De var en fornuftig 
Mand . Man skal ikke lade sine Børn have for meget frit 
Spil . Og nu mener jeg , at naar en Mand som jeg gjør Deres 
Datter et Tilbud , bør det modtages . “ 
„ Jeg forsikkrer Dem , at jeg ikke har Noget mod Deres Forbindelse 
med Martha . “ 
„ Vil De understøtte mit Frieri ? “ 
„ Hvorledes skulde jeg kunne det ? “ 
„ Det synes jeg ikke , at De behøver at spørge mig om . “ 
„ Nei , det er sandt , “ svarede Ørbæk forlegen . 
„ Jeg regner fra idag afgjort paa Deres Bistand , “ sagde Jesper . 
„ De kan til Gjengjæld gjøre Regning paa mig , hvis det kniber med 

at betale en lille Vexel . Deres Forretning er saa ny , derfor forekommer 
der vel sagtens engang imellem en lille Uregelmæssighed . 
Stol paa , at den skal blive ashjulpen . “ 
Jesper forlod Boutiken meget vel fornøiet med , hvad han havde 
udrettet . Ørbæk stod tankefuld tilbage ; han var uenig med sig selv , 
om han skulde meddele sin Datter , hvad der var bleven sagt . Tilsidst 
besluttede han sig til at fortælle hende i al Almindelighed , at 
Beenløse havde gjentaget sit Frieri . Martha modtog Efterretningen 
herom med en saa stor Uvillie , « at Faderen ikke fandt sig kaldet til 
paany at gaae nærmere ind paa dette Emne . 
En Aften i Skumringen traadte Madam Gurths lille vevre 
Skikkelse neiende og feiende gjennem Kjøkkendøren ind til Martha , 
som var beskjæftiget i Kjøkkenet . Martha kjendte hende ikke strax ; 
Spaakonens Besøg var , paa Grund af de seneste Dages Tildragelser , 
gaaet hende af Glemme . 
„ Jeg tager mig gjerne den Frihed , “ sagde Madamen , „ at gjøre 
en lille Visit hos Dem , jeg har spaaet , for at faae at vide , om 
mine Spaadomme ere gaaede i Opfyldelse . Det er i en saadan 
Anledning , at jeg kommer her i Aften . “ 
„ Nu gjenkjende ! jeg Dem , “ sagde Martha ; „ det er jo Madam 
Gurth . Saavidt jeg veed , har De ingen Lykke havt med Dem , 
dengang De spaaede mig . . . . “ 
„ Det kan jeg ikke troe , “ raabte hun ; „ har De ikke seet noget 
til den mørke Mand , som vilde gjøre Dem Fortred ? “ 
Martha tænkte paa sin Onkel og taug . 
„ Nu ja , De behøver ikke at sige mig det , naar De ikke vil , 
saamæn gjør De ei . Har den gamle , rige Frier heller ikke meldt 
sig endnu ? “ 

„ Hvad buffer De mig paa , “ raabte Martha ; hun tænkte paa 
Jesper Beenlsse . 
„ Har han maaffee været her ? De husker nok , at jeg lovede 
Dem , at De ffulde faae ham og blive lykkelig . “ 
„ Jeg vil ikke have ham ! “ udbrød Martha uvilkaarlig . 
„ I Kortene stod der , at De fik ham , og Kortene troer jeg paa . 
Han har altsaa allerede været her , den gamle , rige Frier ? “ 
„ Jeg troer ikke paa Deres Spaadomme af Kort . Ved et sælsomt 
Tilfælde har imidlertid Deres Spaadom med Hensyn til den 
gamle Frier denne Gang slaaet til . “ 
„ Mine Spaadomme ville altid slaae til . Men jeg mærker paa 
Dem , at De har givet den gamle Frier Kurven ; det ffulde De ikke 
have gjort . De skal see , at De alligevel faaer ham . Og hør , veed 
De hvad , selv om De ikke kan lide ham , skal De dog tage ham . 
En gammel Mand bøer snart , og saa sidder De som Enke med en 
svær Mængde Penge . “ 
„ Det er nu Deres Anskuelse ; jeg mener , at Penge ikke bør 
være det Bestemmende , at . . . . “ 
„ Aa , De mener , at De kun vil gifte Dem af Kjærlighed ; det 
er nogle gammeldags Anskuelser . Det er kun rige Folk , som kunne 
gifte sig af Kjærlighed ; fattige Folk maa see sig om efter , hvorledes 
de bedst kunne slaae sig igjennem Verden . En rig Mand kan faae 
hvilkensomhelst fattig Pige , han vil . Tog ikke den smukke Alvilda 
Nielsen den gamle pukkelryggede Skrædersvend Hjaltebeen , fordi han 
eiede 4000 Rd . ? Havde Marie Steffensen Noget imod at blive 
Hosekræmmer Ansgarius ' s fjerde Kone og at gaae ind til fjorten 
Born ? Nei , hun tog ham med Kyshaand . “ 
„ De bliver saa ivrig , Madam , “ sagde Martha . 
„ Jeg skal sige Dem , det er mig om at gjøre , at De tager ben 

gamle Frier , thi saa venter jeg en Dussr af Dem paa Bryllupsdagen , 
fordi jeg har været den , der har forudsagt den lykkelige Begivenhed . “ 
„ For 
Deres Skyld beklager jeg , at De ingen Dussr vil faae . “ 
„ Tor jeg driste mig til at være næsviis og spørge om , hvem 
den gamle Frier er ? “ 
„ Det tør De godt . Han hedder Jesper Beenløse og er nok 
Pantelaaner . “ 
„ Beenløse ! Har Beenløse friet til Dem ! “ raabte Madamen 
med godt forstilt Forundring . 
„ Kjender De ham ? “ 
„ De fleste Fattige her i Nærheden kjende ham . Han er den 
Pantelaaner i Kjøbenhavn , som tager færrest Procenter , og mangen 
Gang tager han slet ingen Procenter , naar han seer , at han har 
med meget fattige Folk at bestille . “ 
„ Det er smukt af ham . “ 
„ Det vil gjøre Mange ondt , at han nu vil ophæve sin Foretning . 
Jeg har et Shavl staaende hos ham ; naar jeg faaer Penge 
til at indløse det for , skal jeg sige ham , hvor det bedrøver mig , at 
jeg maa give en Anden min Søgning . Jeg maa fortælle Dem , at 
Beenløse har A§re af sit Valg , stakkels Mand ; det gjør mig ondt 
for ham , at De har givet hoOi en Kurv . “ 
„ Han maa see at finde en Anden , der troer at kunne harmonere 
med ham . “ 
Der var ingen Grund for Madamen til at forlænge Samtalen , 
hvorfor hun sagde Farvel og gik . Martha faldt i Tanker . Hnn 
havde ikke forestillet sig Beenløse som en godgjorende Mand , men 
antaget ham for at være det Modsatte . Hun hørte Maages Stemme 
i Stuen og gik ind ; han pleiede at bringe en Hilsen fra Slutteriet . 

Ørbæk kunde ikke om Søgnedagen forlade Boutiken , og det 
sømmede sig ikke for Martha alene at aflægge Student Petersen 
noget Besøg , Klaus Maage var den , som vedligeholdt Forbindelsen 
mellem Antonistræde og Slutteriet . Petersen havde faaet en udførlig 
Beretning om Ørbæks Sammenstød med Varro og glædet sig sær- ' 
dæles meget over Tobakshandlerens Energi . Han havde opfordret , 
Maage til at besynge Barros Nederlag og at sammenligne det med 
den bekjendte romersfe Feltherres af samme Navn i Teutoburgerwald , 
men Maage havde undskyldt sig med , at han ikke var Epiker . 
Den stakkels Digter havde forgjæves haabet paa , at Fru Delmenhorsf 
skulde indbyde ham til et Besøg , dette uopfyldte Haab formerede 
i en næsten utrolig Grad hans „ Taareperler “ , og han fandt 
kun Lindring ved , at Petersen en Dag fortalte ham , at han syntes 
ganske godt om hans Digte . 
Martha traadte til rette Tid ind i Stuen for at forhindre , 
at hendes Fader gav Digteren en Beretning om Beænloses Frieri . 
Hun skyndte sig med at henlede Samtalen paa Barros formodede 
Hensigter , om hvilke Maage meente , at de vare „ skumle . “ Det 
skulde være den følgende Dag forbeholdt at give de Ventende Oplysning 
i saa Henseende ; thi da traadte Kommissionær Svingfjer 
ind ad Døren med Barros Fuldmagt . Det var Ørbæk kjært , at 
en Opgjørelse ved en Trediemand fandt Sted , fordi Barros uforskammede 
Sigtelser derved vilde blive flaaede til Jorden , lun undrede 
det ham , at hans Svoger havde gjort Svingfjer til sin Befuldmægtigede . 
Denne optraadte med stor Høflighed og lod som han 
i sit Hjerte stillede sig paa Ørbæks Side . Martha betragtede 
Kommissionæren med nogen Mistro , hun aflagde ham det meest 
fuldstændige Regnsfab for den Tid , hun havde fort Bøgerne , og 

Svingfjer gjorde hende en Kompliment for den Akkuratesse , hvormed 
de vare blevne førte . 
Dengang man var i Begreb med at optælle Lagerets Beholdning , 
traadte Beenløse ind ad Døren . Han blev høist forundret 
ved at see Svingfjer bag Disken , og denne forklarede ham da , at 
det blot var den maanedlige Opgjørelse af Lageret , som han foretog 
paa Fuldmægtig Barros Vegne . Beenløse spurgte ikke om meget , 
men gav Svingfjer at forstaae , at han ønskede st tale med hrm . 
Efterat have givet Ørbæk Haanden og forgjæves seet sig om efter 
Martha , der var smuttet ind i Bagstuen , gik Beenløse med den 
Bemærkning , at man ikke skulde spilde Folks Tid med Snak , n « ar 
de havde travlt . 
„ De kjender Beenløse ? “ spurgte Ørbæk . 
„ Ja , “ svarede Svingfjer , „ det lader til , at han er Deres 
Kunde . “ 
„ Det er han . Hvad er det egentlig for en Mand ? “ 
„ En meget flink Mand . Jeg gjør undertiden Forretninger 
med ham . “ 
„ Han skal være formuende . “ 
„ Han er rigere , end han giver sig ud for at være . “ 
Svingfjer ønskede ikke at lade sig udspørge altfor meget om 
Beenløse , han gik derfor over til at fuldføre Lagerets Optælling . 
Da han var færdig , gjorde han sig stiltiende den Indrømmelse , at 
Ørbæk og Martha snarere havde forurettet sig selv end Varro . 
„ Veed De ikke , “ spurgte Ørbæk , „ om min Svoger ønsker at 
forlade Forretningen ? “ 
„ Han har aldeles Intet sagt mig herom “ , ! svarede Svingfjer , 
„ men ønsker De , at jeg skal spørge ham . . . ? “ 
„ Nei , det behøves ikke . “ 

Svingfjer var ligesaa hoflig ved Afskeden , som ved Ankomsten . 
Da han var borte , sagde Ørbæk : 
„ Jeg troer , at han vil sælge sin Part . “ 
„ Gid han snart maatte finde en Kjeder , “ sagde Martha . 
Sextende Kapitel . 
Jesper Beenløses Beundring for Martha var i en bestandig 
Tiltagen , og det var efter hans Tilskyndelse , at Madam Gurth 
havde aflagt en Visit hos den unge Pige . Han maatte dog indrømme , 
at hun ikke var saa let at vinde , som han havde troet , og 
at der maatte gribes til overordentlige Midler , hvis hun skulde 
blive hans Kone . Hvori disse Midler burde bestaae , vidste han 
ikke endnu ; han havde spurgt Madam Gurth , om hun ikke forstod 
at tilberede en Elskovsdrik . Madamen havde svaret , at hun kjendte 
en Kone , som gav sig af med at tillave saadanne Drikke , men at 
det var den rene Humbug , den eneste Virkning , Drikken øvede paa 
den Paagældende , var en affsrende . Hun var overbeviist om , at 
man i gamle Dage havde kjendt saadanne Drikke , men Recepten var 
bleven glemt eller forvansket . Efter at Jesper og Madamen yderligere 
havde diskuteret Maaden at kunne vinde Martha paa , gav 
hun ham det Raad at gjøre Alt for at stemme HendeS Fader gunslig 
for Forbindelsen . Dette Raad fandt Jesper at være godt , og 
da han derefter tilfældigviis traf Svingfjer i Ørbæks Boutik , besluttede 
han at udspørge ham , om hvad han vidste om Tobakshandlerens 

Familie- og Handelsforhold . Det var en lummer Sommeraften 
med overtrukken Luft at Svingfjer dukkede ned i Kjælderen 
til Pantelaaneren , som sad halvt blundende med sin sorte Kar paa 
Skjødet . Han blev strax lysvaagen ved Besøget , tog en gammel 
Stol frem med Læderbetræk paa Sædet og indbød Svingfjer at 
sætte sig . 
„ Jeg traf Dem idag i Ørbæks Boutik , “ sagde han , „ er der 
Noget iveien med Manden ? “ 
„ Hm , jeg veed ikke , om jeg er berettiget til at sige , hvad 
jeg veed . “ 
„ Aa , det vedbliver vel ikke længe at være nogen Hemmelighed . “ 
„ Det kan De have Ret i . — Maaskee De endogsaa er istand 
til at skaffe mig en Kjøber til Forretningen . “ 
„ Skal den sælges ? “ 
„ Ja , jeg har i Kommission at sælge den . “ 
„ Jeg kan maaskee skaffe Dem en Kjøber , “ sagde Beenløse , „ men 
jeg maa naturligviis have at vide , hvorledes det Hele hænger 
sammen . “ 
„ I saa Tilfælde , nemlig at De interesserer Dem for at fkasse 
mig Boutiken solgt , skal De faae Alt at vide , “ sagde Svingfjer . 
Han gav nu en udførlig Skildring af sine Forhandlinger med 
Varro . Jesper hørte opmærksomt til og sagde , da Svingfjer 
havde endt : 
„ Denne Fuldmægtig Varro maa være en meget klog Mand . “ 
„ Javisf . “ 
„ Og en stor Kjæltring . — Havde saa Jomsruen stjaalet af 
Skuffen ? “ 
„ Jeg fortalte Dem jo , at Ørbæk snarere havde forurettet sig 
selv end sin formeentlige Kompagnon . Enhver vil strax kunne see 

paa hans Datter , at hun ikke er af den Slags Piger , der stjæler 
af Skuffen . Hvorfor skulde hun ogsaa gjøre det , naar hendes Fader 
giver hende Alt , hvad hun forlanger ? Der er hos Fuldmægtigen ef 
personligt Had tilstede mod Ørbæk og hans Datter , Aarsagen ti ! 
Hadet kjender jeg ikke . “ 
„ Aa , i Grunden hader en Kjæltring kun dem , som have forstaaet 
at bedrage ham selv , og dem , som han har til Hensigt at 
bedrage . “ 
„ Det kan være mig ligegyldigt , hvorfor han hader sin Svoger ; 
Hovedsagen for mig er at faae Boutiken solgt . “ 
„ Er Fuldmægtigen Ørbæks Svoger ? “ 
„ Ia . “ 
„ Jeg har altid sagt , at Slægtsfab er noget Djævelskab . Jeg 
har heldigviis ingen Familie . Men hvad vil Ørbæk sige , naar han 
faaer at vide , at Boutiken skal sælges , og at han ingen Part har 
i Forretningen ? He , han vil vel gaae hen og bande sin Svoger ? “ 
„ Jeg kjender Ørbæk for lidt til at kunne sige , hvad han vil 
gjøre , men hvis han vil følge mit Raad , skulde han rolig finde 
sig i det Hele og see at faae en ny Forretning istand , Det vil 
ikke nytte ham at gaae Nettens Bei , og desuden har han ingen 
Penge dertil . “ 
„ Men hør , hvis han nn meldte Sagen til Politiet ? Det er 
jo Bedrageri . “ 
„ Hvem kan overbevise Fuldmægtigen ? Han hører til de fine 
Bedragere , som aldrig komme i Politiets Kloer , og som endogsaa 
forstaae at bevare de fleste Medborgeres Agtelse . “ 
„ Aa , i vore Dage er enhver Mand , som har Penge , en agtet 
Mand . “ 
„ De talte om en Kjeder , “ afbrød Svingfjer . 

„ Hvad vil Fuldmægtigen sælge Forretningen for ? “ 
„ Jeg tænker en 300 Rd . “ 
„ Den er ikke 100 Rd . værd . “ 
„ Hr . Beenløse , jeg har idag gjennemseet Bøgerne , og den er 
godt og vel sine 300 Rd . værd . “ 
„ Jeg kjender maaskee en Mand , som vil give Dem 20 Nd . 
for Deres Uleilighed , naar De skaffer ham Forretningen for 100 Nd . “ 
„ Men betænk , at jeg maa varetage Fuldmægtig Barros Tarv . “ 
„ Aa hvad ! Maa det ikke kunne være morsomt at snyde saadan 
en snu Rad ! He ! De fortæller ham imorgen , at Boutiken næppe 
er 100 Rd . værd , at det vil blive vanskelig at faae den folgt , og 
hvad De nu ellers kan finde paa at sige . Tyve Rigsdaler er en 
god Skilling at fortjene . “ 
„ Var jeg endda vis paa , at jeg havde en solid Kjøber . “ 
„ Det er De . Kjøberen er mig selv . “ 
Vil De være Tobakshandler ? “ 
„ Noget skal man jo tage sig for . De veed , at jeg forlader 
Pantelaanerforretningen . Jeg vil forresten betinge mig , at mit Navn 
hemmeligholdes saa længe som mulig for Ørbæk og hans Datter ; 
jeg har mine Grunde dertil . Naar seer De Fuldmægtigen ? “ 
„ Imorgen . “ 
„ Gjør nu Deres Sager godt og skaf mig Forretningen for de 
100 Rd . “ 
Dengang Svingfjer forlod Jesper , var han glad over saa hurtig 
at have fundet en Kjøber , men han brød forgjæves sit Hoved med 
at udfinde , af hvilken Grund den gamle Pantelaaner vilde være Tobakshandler . 
Beenløse meente , at Kjøbet af Tobakshandelen vilde 
befordre hans Forbindelse med Martha ; desuden var det en i og 
for sig god Forretning at kjøbe en Boutik , som var 300 Rd . værd , 

for 120 Nd . Han foresatte sig at drøfte Sagen nøiere med Madam 
Gurth , naar hun kom den følgende Morgen . 
Madamen deelle Tobakshandlerens Opfattelse . Kjøbet af Forretningen 
vilde sætte Beenløse istand til at optræde som Ørbæks 
Velgjører , thi denne vilde pludselig see sig berøvet al Fortjeneste . 
Blev Martha Jespers Kone , kunde hun vedblive at staae i Boutiken 
og saaledes bringe Indtægt istedetfor , som paaregnet , Udgift . 
„ Ja , ja , “ raabte Jesper og gned sig fornøiet i Hænderne , „ det 
havde jeg s ' gu ikke tænkt paa . “ 
„ Og saa husker De jo nok paa min Kontrakt ? “ spurgte Madamen . 
„ Det 
kan De være vis paa . Jeg afstaaer Dem Pantelaanerforretningen 
for 1000 Rd . , som De betaler mig afdragsoiis i Løbet 
af 3 Aar . “ 
„ Saaledes er Aftalen . “ 
Dengang Svingfjer kom ned paa Viinkjælderen for at aflægge 
Beretning om Lagerets og Bøgernes Effersyn , fandt han allerede 
Fuldmægtig Varro siddende der med et stort Glas Portviin foran 
sig . Det lod til , at Fuldmægtigen var i meget daarligt Humør , 
og at Vinen skulde tjene til at oplive det . 
„ Hvad Nyt bringer De ? “ spurgte han nysgjerrig Svingfjer . 
„ Jeg har foretaget det aftalte Effersyn . “ 
„ Og jeg er bleven grusomt bedragen , ikke sandt ? “ 
„ Jeg maa sige , at jeg fandt Alt i den bedste Orden , og at 
Deres Konto snarere var bleven tilskreven for meget end for lidt . “ 
„ De maa ikke have seet rigtig efter . Jeg er bleven bedragen ; 
det er afgjort . “ 
„ Jeg forsikkrer Dem , at jeg har foretaget det Nøiagtigste 
Eftersyn . “ 

„ Martha har naturligviis forfalsket Regnskabet . De maa 
gjennemsee det paany . “ 
„ Resultatet vil blive det samme . “ 
„ Hvad end Resultatet bliver , vil jeg dse paa , at jeg er bleven 
bedragen paa det Skammeligste . Gud være lovet , at jeg fik Øinene 
op i Tide , ellers vilde jeg være bleven en ruineret Biand . Blot 
jeg snart maatte finde en Kjeder . Hvor meget , mener De , er Forretningen 
værd ? “ 
„ Den er , efter hvad jeg har seet , ikke meget værd . Det er 
en ganske ny Forretning , ikke et halvt Aar gammel ; vil De afhænde 
den , finder De næppe en Kjsber , som vil give Dem mere for den 
end hvad De har lagt ud til Anskaffelse af Inventariet . “ 
Barros Ansigt forlængedes betydeligt , og han sagde : 
„ Jeg havde troet at kunne sælge Forretningen for mindst 
500 Nd . “ 
„ Prov derpaa , averteer i Avisen . De veed , at det er min 
Fordeel , at De faaer saa meget som mulig for Boutiken . De har 
jo lovet mig 5 pCt . af Kjøbesummen . “ 
„ Det har jeg . Altsaa , De mener , at Forretningen er saa godt 
som Intet værd . Det falder mig ind , at for Ørbæk maa den ganske 
vist have nogen Værdi ; vil han give mig 400 Rd . for den , skal 
han faae den . “ 
„ Jeg troer , at Deres Svoger er saa fattig , at han tit har 
ondt ved at opdrive 400 Skilling . “ 
„ Han kan laane Pengene . “ 
„ Hvem vil laane ham dem ? “ 
„ Kunde Te ikke skaffe ham et saadant Laan ? “ 
„ Nei , nei , det vil være mig umuligt . Jeg husker i dette Øieblik 
paa , at en af mine Bekjendte for nogen Tid siden yttrede Lyst 

til at begynde paa en Handel ; hvis han vil kjobe Tobakshandelen , 
kan jeg maaskee skaffe ham en 50 Nd . tillaans . “ 
„ Mener De , at jeg sælger Handelen for 50 Rd . ? “ 
„ Jeg mener , at Noget er bedre end Ingenting , og naar De 
seer hen til , at denne Handel i Grunden slet Intet har kostet 
Dem . . 
„ Den har kostet mig LErgrelier nok , dem vil jeg have betalte . 
Jeg sælger ikke Boutiken under 100 Rd . “ 
Svingfjers Øine lynede triumferende . 
„ Jeg skal strax gaae hen og tale med min Bekjendt . Maaskee 
kan jeg skaffe ham et Laan paa 100 Rd . De maa dog ikke gjøre 
Dem for store Forhaabninger , Hr . Varro . “ 
„ Hør engang , jeg vil sige Dem endnu Eet . Hvis Boutiken 
bliver solgt , maa De gaae hen til Ørbæk , fortælle ham det og befale 
ham ved den nye Eiers Komme strax at flytte bort , hvis ikke , 
blive hans Meubler kastede paa Gaden . “ 
„ Vil De ikke selv sige ham det ? “ 
Dette vilde Varro i Grunden uhyre gjerne , men han var 
bange for en ny Dragt Prygl , han svarede derfor Nei paa Svingfjers 
Spørgsmaal . 
„ Jeg skal besørge dette AErinde , “ sagde Svingfjer , „ og skal 
endnu idag bringe Dem Besfed , om min Bekjendt vil kjøbe Boutiken 
for de 100 Rd . “ 
Sving jer ilede til Jesper Beenlsse og fortalte ham , at Sagen 
var saa godt som i Orden . 
„ Men , “ endte han , „ har De tænkt paa , hvem der skal forestaae 
Udsalget ? “ 
Jesper nikkede . 
„ Thi jeg vil blot sige Dem , at Fuldmægtigen har paalagt 

mig , naar Boutiken er overdragen til Dem , da strax at kaste Ørbæk 
og hans Datter paa Gaden . “ 
„ Ei , ei , det lader til at være en streng Herre . Kast dem paa 
Gaden saa meget De vil , de stnder vel nok et Huus . “ 
„ Jeg gaaer nu med Deres Tilladelse tilbage til Barro og opsætter 
Kontrakten . “ 
„ Gaa De kun . Pengene skulle være parate . “ 
Jesper fortalte Madam Gurth den nye Ulykke , der hang over 
Hovedet paa Ørbæk og Martha . 
„ Det kunde aldrig træffe sig heldigere , “ sagde Madamen , 
„ naar de ere allermest fortvivlede , kommer De som den nye 
Eier og . . . “ 
„ Ja , men hvad skal jeg med Ørbæk ? Jeg vil ikke give ham 
Halvdelen af Fortjenesten . “ 
„ De maa gjøre det , til De har havt Bryllup med Datteren . “ 
„ Ja , ja , jeg faaer vel bringe dette Offer . Det bliver mig 
tilsidst en dyr Kone . “ 
„ Men hun er Pengene værd , “ svarede Madamen , og Jesper 
modsagde hende ikke . 
Syttende Kapitel . 
Dersom Ørbæk havde været fri for Modgang , dersom han 
havde vedblevet at have sit gode Udkomme , vilde han næppe være 
bleven , hvad han nu var , en svag og egoistisk Charakteer , men fordi 

han overalt havde mødt Egoisme , var han selv bleven Egoist , og 
fordi han oftere havde erfaret , at det kun tjente til at opægge Modstanderen 
endnu mere at pukke paa sin Ret , var han gaaet til den 
modsatte Dderlighed og gav efter før Enhver , som optraadte med 
Fasthed overfor ham . Den daglige Kamp før Udkommet havde 
bragt ham til at ansee Penge før at være Verdens hoiesfe Gode ; 
han forsømte ikke nogen Leilighed til at fortælle Martha dette , og 
hun var ikke bleven ganske upaavirket deraf . Endnu kæmpede hun 
en sidste Kamp før at bevare sin Ungdoms Idealer , men Dag før 
Dag stod hun overfor en Virkelighed , der mere og mere lagde Beflag 
paa hendes Tanker , og som næsten syntes at tilraabe hende , at 
Idealerne vare kun til før dem , der ikke behøvede at kæmpe før Livets 
Ophold . Naar hun ret følte sin forladte og ulykkelige Tilstand , 
naar hendes Sjæl bedende henvendte sig til Gud , følte hun 
vel stærkt og inderligt , at der var noget Høiere og Bedre end Kampen 
før den jordiske Tilværelse , men hun syntes ikke mere at kunne 
naae det paa samme Maade som før ved at uddanne Aanden i forskjellige 
Retninger , men ved Udmyghed og Offerberedvillighed . Hun 
nærmede sig ikke det Høie med den tidligere Sjælsro og Glæde , 
men med en Slags Exaltation . 
Det var Martha indlysende , at hendes Onkel ikke havde ladet 
Lageret og Bøgerne eftersee alene fordi han maaskee agtede at sælge 
sin Part , men fordi han havde hende mistænkt for uredeligt Forhold . 
Dengang Varro udslyngede den Beskyldning til Student 
Petersen og siden til hendes Fader , havde hun troet , at hendes 
Onkel var overbeviist om , at han sagde en Usandhed , nu derimod 
gav hans Handlemaade l ende Vished om , at han virkelig selv havde 
troet paa Beskyldningens Sandhed . At et ondskabsfuldt Menneske 
for at hævne sig kunde sige en Løgn om hendes Person krænkede 

hende ikke nær saa meget som om det virkelig kunde troes , at hun 
havde gjort sig skyldig i et uredeligt Forhold . Hun havde , som vi 
vide , besluttet ikke mere at vise sig i Boutiken , og hun overveiede , 
om hun ikke skulde tage ud as Huset og søge som tidligere at ernære 
sig ved Syning . 
Da traadte Maage om Aftenen ind i Boutiken med en halvt 
forstyrret Mine , og Grunden hertil var et Mode med Fuldmægtig 
Varro . Dengang denne havde faaet de 100 Nd . udbetalt for 
Boutikens Afstaaelse , havde han ikke kunnet modstaae Fristelsen til at 
tage sig et Extra-Glas . I et lykkeligt Humeur vandrede han hjemad , 
men Skjæbnen vilde , at han skulde møde Maage . Nu var han 
forbittret paa Digteren , fordi denne hiin Formiddag i Slutteriet 
havde stillet sig paa Studentens Side ; det syntes derfor Varro at 
være en ypperlig Spas at tage Oprejsning ved at fortælle ham , at 
Martha virkelig var bleven befunden skyldig i at tage Penge af 
Skuffen . Vel var dette usandt , men Varro kjendte Maage saa 
godt , at han vidste , at han ikke udsatte sig for Ubehageligheder fra 
hans Side ved at lade ham høre med paa den Historie , og Ørbæk 
og Martha hadede han saa grundigt , at han ikke tog mindste Hensyn 
til dem . Maage havde haabet at kunne gaae forbi Varro uden 
at blive bemærket . Dette lykkedes imidlertid ikke , Fuldmægtigen gik 
lige hen imod ham og sagde med en spottende Latter : 
„ Det betaler sig ikke i vore Dage at opkaste sig til Dydens 
Forsvarer ; thi man bliver da en Don Quixote , jeg mener , at Dyden 
bliver til en Veirmslle , jeg vil sige Dem , at jeg har ladet Lageret 
og Bøgerne eftersee af Kommissionær Svingfjer , og at det er 
godtgjort , at Martha Ørbæk har taget Penge af Skuffen . “ 
Varro benyttede sig af Udtrykket „ at tage Penge af Skuffen “ , 
der deels kunde betyde i al Almindelighed at tage Penge af Skuffen 

for til Exempel at vexle en slørre Mønt i Smaapenge og deels betyde 
at sljæle Penge af Skuffen . Efter at have talt saae Varro 
forst , at han havde udtrykt sig tvetydig , og han forstod paa Stedet 
at benytte sig deraf . Paa hans Meddelelse svarede Maage : 
„ Hvad De der fortæller mig er umuligt . “ 
„ Ieg sværger Dem til , at hun har taget Penge af Skuffen . “ 
„ Men . . . men . . 
„ Ieg siger Dem , at jeg har ladet Lageret og Bøgerne eftersee , 
og at . . . “ 
„ De vil da ikke gjøre hende noget Ondt ? “ 
„ Ieg har overgivet Sagen i Kommissionær Svingfjers Haand . 
Imorgen vil saavel Ørbæk som Martha faae lidet behagelige Ting 
at høre . Man slaaer ikke ustraffet Oskar Varro paa Øret . “ 
„ Fy ! Det er stygt at være saa hævngjerrig . “ 
„ Det er endnu slyggere at være en Pjalt . Ønsk Dem ikke i 
Ørbæks Sted imorgen ; det vil blive den frygteligste Dag i hans 
Liv . Farvel Hr . Maage . “ 
Varro skyndte sig bort og efterlod den stakkels Digter i en 
Tilstand af Rædsel . Hvod skulde Maage nu gjøre ? Havde Martha 
virkelig gjort sig skyldig i nogen forbryderisk Handling ? Han maatte 
indrømme , at han havde kjendt flere end een ung Pige , som var 
bukket under for Fristelsen i dens forskjellige Skikkelser . Hendes 
egen Onkel vilde vel næppe paastaae , at hun var skyldig , naar han 
ikke havde Beviser ihænde herfor . Taarer kom Maage i Øinene . 
Han erindrede , at Varro havde truet med , at noget Frygteligt vilde 
flee den følgende Dag ; han kunde ikke troe Andet end at det var 
Marthas Arresfation , og han besluttede at gaae lige til den unge 
Pige og advare hende . Dengang Maage traadte ind , saae Ørbæk 
og Martha strax , at der var hændet ham noget Overordentligt . 

„ Hvad er der paafærde ? “ spurgte Ørbæk . 
„ Frygtelige Ting ! “ 
„ Angaae de Dem selv ? “ 
„ Nei , nei , gid de gjorde . De angaae Martha . “ 
„ Mig ? “ spurgte Martha . Det er vel sagtens en ny Ondskab 
fra min Onkels Side . Jeg er forberedt paa Alt fra den Kant . “ 
„ Er De ogsaa forberedt paa , at han imorgen vil lade Dem 
arrestere for at have taget Penge af Boutiksfkuffen ? “ 
Martha udstødte et Skrig af Forfærdelse . 
„ Hør Maage , “ sagde Ørbæk , „ De er Digter . Er det ikke et 
Digt , De der fabrikerer paa staaende Fod ? “ 
„ Nei , nei , „ jeg har selv talt med Fuldmægtig Varro , “ sagde 
Maage . 
„ Og han sagde , at jeg skulde arresteres ? “ spurgte Martha hulkende . 
„ Gud i Himlen , vil Du lade en saadan Uretfærdighed skee ! “ 
„ Sagde han ligeud , at Martha skulde arresteres ? “ spurgte 
Ørbæk . 
„ Jeg skal fortælle Dem , hvorledes det Hele gik til , “ sagde 
Maage . „ Han mødte mig paa Nørrebro og slandsede mig for med 
en hoverende Mine at fortælle , at han havde ladet Bøgerne og Lageret 
eftersee af Kommissionær Svingfjer , og at det var godtgjort , 
at Martha havde taget Penge af Skuffen . “ 
„ Hvilken Usandhed ! Svingfjer roste tvertimod den Orden , hvori 
han forefandt Alt , “ sagde Martha . 
„ Svingfjer er en upaalidelig Person , “ svarede Maage . 
„ Hvilke Mennesker man dog kommer i Forbindelse med , naar 
man er fattig , “ svarede Martha . „ Er da den fattige Mand omgiven 
af lutter Skurke og Kjæltringer ? “ 
„ Svingfjer har dog næppe sagt en saadan Usandhed , “ sagde 

Ørbæk . „ Jeg er overbeviist om , at min Svoger kun har villet forskrække 
os . Men sagde han ellers intet Andel ? “ 
„ Jo , han sagde , at jeg ikke imorgen skulde suste mig i Deres 
Sted , Hr . Ørbæk , thi den Dag imorgen vilde blive den frygteligste 
Dag i Deres Liv . “ 
„ Vi maa imorgen belave os paa noget Ondt , “ sagde Ørbæk 
ængstelig . Hvad kan det være ? “ 
„ Jeg kan ikke forestille mig Andet end at Deres Datter . . . 
„ Jeg spurgte Dem før , om han sagde ligeud , at hun skulde 
arresteres ? “ 
„ Nei , det sagde han just ikke , men fremgaaer det ikke af hans 
Tale ? “ 
„ Det fremgaaer af hans Tale , at han er en Skurk , “ sagde 
Martha forbittret . „ Bliver jeg ikke arresteret , tvivler jeg ikke om , 
at der alligevel vil skee Et og Andet , som vil berede os Sorg . “ 
„ Havde han dog sagt , hvad det var ; denne Uvished er pinlig , “ 
sagde Ørbæk . 
„ Kunde man ikke iaften opsøge Svingfjer ? “ spurgte Maage . 
„ Det vil blive før sildigt . “ 
Kort efter gik Maage og efterlod Fader og Datter i en ængstelig 
Uvished om , hvad der næste Dag vilde skee . Martha græd ; 
hendes Kraft var brudt og lig et villieløst Nør vilde hun lade sig 
drive ned af sin Skjæbnes mørke Strøm . Hver Ledestjerne forekom 
hende at være flukt , og hun havde intet Begreb om , hvorledes hun 
skulde kunne kæmpe sig ud af det Net af Ondskab og Usandhed , som 
omgav hende . Hendes Fader gav hende ikke megen Trosf ; selv 
trængte han til Trosf og sad slille i en Krog og saae hen for sig . 
Hver var saaledes hensunken i sine egne Tanker og sin egen 

Sorg , at de ikke mærkede , at det blev over Midnat . Endelig saae 
Martha op og sagde : 
„ Skulle vi gaae til Sengs ? “ 
„ Ja , det er vel bedst . Jeg er ikke oplagt til at sove . “ 
„ Jeg heller ikke , men vi maae see i Savnens Arme at finde 
Styrke til at modstaae , hvad den kommende Dag vil bringe . “ 
„ Det er faa forfærdelig varmt iaften , “ sagde Ørbæk . „ Det 
bliver næppe nogen vederkvægende Savn . “ 
„ Denne Sommer er usædvanlig hed , “ svarede Martha . „ Det 
er , som vil den give Erstatning for sidste Vinters strenge Kulde . 
Godnat , Fader , sov ssdt , og forføg et Øieblik at glemme Din 
Frygt for imorgen . “ 
„ Kan Du selv glemme den ? “ 
„ Jeg veed det ikke , “ svarede Martha . „ Jeg vil forsage derpaa . 
Fader , jeg begynder at give Dig Ret ; det er en Ulykke at 
være fattig . “ 
Altende Kapifel 
Jesper Beenlsse var oppe hver Morgen Klokken fem og pleiede 
at staae en halv Timestid i sin Kjælderdør for „ at trække frisk Luft “ . 
Inden han gik ned igjen i sit Pantelaanerkontoir kom Madam 
Gurth for at gjøre Leiligheden reen og bagefter feie Gaden . Denne 
Morgen ventede han med Længsel Madamens Komme ; thi store Begivenheder 
forestod . Jesper saae paa sit Uhr , det viste endnu ikke 
halv sex ; han saae op mod Gjenbohusenes Tage , hvor Skorstenene 

og Spurvene badede sig i Sollyset ; han saae endelig ned paa Gaden , 
hvor Kattene skyndte sig hjem fra natlige Kjærlighedseventyr . 
Efterhaanden vaagnede Gadens sorige Beboere , Haandværkere ! ! 
gik paa Arbeide , og Konerne skyndte sig til Bageren for at kjsbe 
Bred . Enkelte Børn kom ud paa Gaden for at lege , og Kjælderfolkene 
fik travlt med at feie Brostenene rene . Klokken blev halv 
sex , og Madam Gurth viste sig med et smilende Ansigt . 
„ En velsignet Morgen , “ sagde hun . 
„ Javist . Jeg vil haabe , at denne Morgen varsler noget Godt , “ 
svarede Jesper . „ De veed , at idag skal Slaget staae , “ 
„ De vil seire , Beenløse , jeg er vis paa , at De vil seire . 
Men skulde jeg ikke nede i Urteboden kjøbe for et Par Skilling 
Haarolie , det vil give Deres Haar et bedre Fald og gjøre Dem 
yngre . “ 
„ Aa , jeg er ung nok . Men De kan forresten gjerne kjsbe Olie . 
Svingfjer lovede at komme Klokken ni . “ 
„ Beed han Noget om Deres Hensigter ? “ 
„ Hvad komme de ham ved ? “ 
„ Det er sandt nok , men . . . “ 
„ Naa , hvad vil De sige ? “ 
„ Jeg har tænkt paa , om det ikke er bedst , at han tages med 
paa Raad . “ 
„ Hvad forstaaer han sig paa Fruentimmer ? “ 
Madamen lo polidfl og sagde : 
„ De erindrer nok , at De igaar bad ham opsætte en Kontrakt , 
hvorved jeg overdrages Pantelaanerforretningen . “ 
„ Hvad kommer det mit Frieri ved ? Beviser det , at jeg troer , 
at han forstaaer sig paa Fruentimmer ? “ 

„ Jeg vil betroe Dem , at han iaftes var hos m g og gjorde 
mig Tilbud om Mgteskab . “ 
„ Fanden heller . “ 
„ Han meente , at jeg ikke godt kunde bestyre Forretningen alene , 
og at han vilde være en passende Mand før mig . Men jeg vil 
saamæn ikke tage ham , før jeg har høri Deres Mening , saamæn 
vil jeg ei . “ 
„ Det var meget pænt as Dem . He , men jeg tænker , at De 
gjerne vil have Dem en Mand . “ 
„ Fy Beenløse , hvor kan De sige Sligt ? “ 
„ Fordi De strax slog til , før jeg havde talt ud . . . De husker 
nok den Pintsedag , jeg forste Gang betroede Dem min Mening om 
Martha derovre . “ 
„ Aa Beenløse , Te har en altfor god Hukommelse . “ 
„ Hihi , vi kunne jo holde Bryllup samme Dag . Nu , siden 
Sagerne slaae saaledes , indseer jeg ingen Grund til , at Svingfjer 
ikke faaer det Hele at vide . Han maa jo nu være interesseret i , 
at Betingelsen før at jeg afslaaer min Pantelaanerforretning til 
Dem , opfyldes . “ 
„ De mener altsaa , at jeg skal gifte mig med Svingfjer ? “ 
„ Giffer De Dem ikke med ham , gifter De Dem vel med en 
Anden , “ brummede Beenløse . 
„ De maa saamæn ikke troe , at jeg er giftesyg , “ sagde Madamen 
med paatagen Snerpethed . 
„ Det er alle Fruentimmer . “ 
„ Ogsaa Deres Flamme derovre ? “ 
„ Naa , sfund Dem nu at feie Gaden , “ brummede Beenløse , der 
ikke fandt Noget al svare paa Madamens sidste Wring . 
Til den fastsatte Tid kom Svingfjer og traf Madam Gurth 

hos Pantelaaneren , hvem han skyndsomst overrakte et Udlasf til en 
Kontrakt , der overdrog Madamen Forretningen . Jesper sagde med » 
ec lunt Smil : 
„ De har havt stor Hast med at faae den Kontrakt færdig . “ 
„ De veed , at jeg altid prompt udfører de Forretninger , man 
overdrager mig “ , svarede Svingfjer . 
„ Aa ja . Men denne Gang har De været overordentlig expepedit . 
Det skulde ve ! aldrig være , fordi De bliver Medinteressent 
i Forretningen ? 
„ Hvad mener De ? “ 
„ Jeg mener , at De har friet til Madamen . “ 
„ Har hun fortalt . . . ? “ stammede Svingfjer forlegen . 
„ Ja , jeg har rigtignok spurgt Beenlsse tilraads , “ sagde Madamen , 
„ Giftermaal er et saa voveligt Skridt , at man ikke bør 
stole paa sig selv alene . “ 
„ Og hvad har De svaret hende , Hr . Beenlsse ? “ 
« Jeg har ikke raadet hende til at give Dem nogen Kurv . “ 
„ Maa jeg takke Dem , De kan slole paa min Taknemmelighed . “ 
„ Den ikke alene sloler jeg paa , den gjør jeg Regning paa , “ 
sagde Beenlsse , „ jeg skal sige Dem , der er en lille Hage ved Overdragelsen 
af Pantelaanerforretningen . “ 
Svingfjer saae forundret paa Jesper , som nu fortalte den 
egentlige Grund til sit Kjed af Tobakshandelen . Derefter udviklede 
han den Plan , han sammen med Madamen havde lagt for at vinde 
Marthas Haand og Hjerte . Kommissionæren hørte til med uforstilt 
Forbauselse , og da Jesper havde endt og opfordrede ham til 
at sige sin Mening , kløede han sig bag Øret og saae dum ud . 
„ Men saa siig dog Noget , “ sagde Jesper ærgerlig . 
„ Jeg veed i Grunden ikke , hvad jeg skal sige . — Jeg har 

læst engang i en Roman , at en Ridder lod nogle af sine Svende 
bortfare en Jomfru , og at han derefter befriede hende fra de foregione 
Røveres Kløer ; thi han meente , at hans Daad skulde vinde 
ham hendes Hjerte . Men han havde forregnet sig . Det synes 
mig , at De Hr . Beenløfe vil spille samme Rolle som den Ridder . 
— Havde Ridderen bortført Jomfruen uden alt Komediespil , 
vilde han kunne have beholdt hende i Kraft af Erobringens Ret . “ 
„ Jeg synes , det er forsilde at lægge en ny Plan , “ sagde 
Jesper . 
„ Vor Plan er god , “ sagde Madamen . 
Svingfjer rystede paa Hovedet og sagde : 
„ Hun maa tages med Overrumpling , ellers smutter hun fra 
Dem , Hr . Beenløse . De maa ikke optræde som den stEdelmodige , 
hvilket blot vil føre til , at hun lover at indflette Deres Navn i 
sine Bønner , De maa optræde som . . . som Magthaveren . “ 
„ Der er jo Noget i , hvad De siger , “ sagde Beenløse , „ jeg 
kan ikke godt slikke mig i den nye Rolle at være ædelmodig , men 
hvorledes skulle vi gribe Sagen an ? “ 
„ Vil De overlade til mig at bringe den Sag i Orden ? “ 
spurgte Svingfjer . 
„ Kan De bringe den i Orden ? “ 
„ Jeg troer , at jeg kan gjøre det . Jeg skaffer Dem en Kone , 
og jeg skaffer mig selv en ved samme Leilighed . “ 
Efter nogen Snakken frem og tilbage blev det afgjort , at 
Svingfjer overdroges Fuldmagt til at handle i Sagen som han 
syntes bedsl . 
„ De skal see , “ sagde han til Beenløse , „ man frier undertiden 
bedsl ved Kommissionær . “ 
„ Saa slalde De virkelig have gjort det iaftes , “ sagde Madamen . 

„ Med Enker er det en anden Sag “ saarede Svingfjer leende . 
Dengang Kommissionæren gik over Gaden for at underrette 
Ørbæk om Boutikens Salg , stod Jesper og Madamen i Kjælderhalsen 
og saae efter ham . Hans Gang var langsom og sikker , og 
han syntes ligesom forud at være vis paa et gunstigt Udfald . 
„ Det gaaer nok , “ sagde Madamen . 
„ Jeg troer det næsten selv , “ sagde Pantelaaneren . „ Aa , spring 
nu hen og kjøb mig for de to Skilling Haarolie . Her er Pengene . 
Naar Boutiksdøren gik , saae Ørbæk og Martha ængstelig hen 
til den ; de ventede hver Gang , at nu vilde Budskabet komme om 
det Frygtelige , som forestod . Ørbæk trippede urolig frem og tilbage 
i Boutiken ; Martha sad bleg , men fattet ved noget Sytoi . Endelig 
viste Svingfjer sig , og nu vidste de , at Afgjørelsen var der . 
Kommissionæren var overordentlig hoflig ; han traadte bag Disken 
og sagde , at han med Ørbæks Tilladelse havde noget Vigtigt at 
meddele ham fra Fuldmægtig Varro . 
„ Det er næppe noget Godt , “ sagde Ørbæk . 
„ De gjætter rigtig ; Nyheden vil ikke være behagelig for Dem . 
Deres Svoger har solgt sin Tobaksforretning og beder Dem om at 
flytte øieblikkelig . “ 
„ Hvorledes kan han falde paa at bede mig om at flytte ? Halvparten 
af Forretningen er min , og den kan han ikke sælge . “ 
„ Hr . Ørbæk , De befinder Dem i en sørgelig Vildfarelse ; Halvparten 
af Forretningen er ikke Deres ; Fuldmægtig Varro eier eller 
rettere har eiet den Hele . “ 
„ Det er en flammelig Løgn ! “ raabte Ørbæk . 
„ Kan De give et fuldt gyldigt juridisk Beviis herfor ? “ spurgte 
Svingfjer . „ Det kan De ikke . “ 
„ Var ikke Aftalen lige fra den første Tid , at jeg skulde-være 

bans Kompagnon ? Har ban nogensinde til mig gjort Paastand paa 
at eie hele Forretningen ? ' Maa jeg spørge , hvad jeg og min Datter 
ellers skulde gjøre her ? “ 
„ Bestyre Forretningen for ham mod Halvparten af Netto-Indtægten , “ 
sagde Svingfjer . 
„ Har han fortalt Dem det ? “ 
„ Ja . Men vil De sige mig , om De kan føre juridisk Beviis 
for , at det forholder sig anderledes end Deres Svoger har fortalt mig ? “ 
, Jeg veed ikke hvad Te mener ? “ 
„ Har De en Kontrakt at fremlægge ? “ 
„ Nei . Varro meente altid , at det var tidsnok at opsætte en 
Kontrakt . “ 
„ De maa finde Dem i , at Fuldmægtigen har overdrage ! Boutiken 
til en Anden , og at De strax maa see Dem om efter en anden 
Leilighed . “ 
„ Vi skulle altsaa kastes paa Gaden ? “ spurgte Martha skjælvende . 
„ Jeg indrømmer , at Fuldmægtigen ikke har baaret sig ganske 
rigtig ad , “ sagde Svingfjer . 
„ Jeg protesterer mod , at han har solgt min Halvpart , “ sagde 
Ørbæk . „ Jeg gaaer strax til en Prokurator . “ 
„ Det vil blive en meget indviklet Sag . Prokuratoren vil forlange 
et Forsfud paa en 30 til 40 Nd . ; disse Penge gjør De klogt 
i strax at tage med . Dem . “ 
„ Hvor skal jeg faae de Penge fra ? Jeg har dem ikke . - Mand « , 
stakkels Martha , skulle vi da nu vandre ud i den vide Verden uden 
at vide , hvorfra vi skulle faae Huusly og Føde ? Jeg havde ikke 
troet , at noget Menneske kunde være saa flet , som Varro har viisf 
sig at være idag . “ 

„ Fader , lad os pakke vort Tsi sammen og gaae , “ sagde Martha . 
„ Jeg stoler paa , at Gud vil forbarme sig over os . “ 
„ De veed , Jomfru , “ sagde Svingfjer , „ at man siger : Naar 
Nøden er slørst , er Hjælpen nærmesf . Jeg kan sige Dem et Middel , 
som vi ! kunne ende al Deres Nød og Forlegenhed . “ 
„ Saa skynd Dem at sige det ! “ raabte Martha . 
„ Den nye Eier af Boutiken , “ vedblev Svingfjer , „ er Partikulier 
Beenløse . Han tilbyder Dem sin Haand . Tag mod Tilbudet , 
Jomfru , det er en hovedrig Mand . Desuden vil det vist i høi 
Grad ærgre Deres Onkel , som allerede forud har frydet sig til at 
see Dem og Deres Fader ligge paa Gaden . “ 
„ Jeg skulde gifte mig med den gamle Mand ! “ 
„ Det er en overmaade flink Mand . Hvad mener De , Ørbæk ? “ 
„ Jeg mener , dersom Martha holder af sin gamle Fader , vil 
hun ikke lade ham kaste paa Gaden . “ 
„ Fader ! “ 
„ Du har saa tit talt om del Smukke ved at bringe Offre , “ 
vedblev Ørbæk . „ Dette Offer vil blive det Sidste . “ 
„ Men det vil ogsaa blive det Største , “ sagde Martha hulkende . 
„ Der er faa unge Piger , som komme til at gjøre et saa rigt 
Parti , “ sagde Svingfjer . „ Lad saa være , at del er en gammel 
Mand , betragt ham som Deres hæderlige Velgjører og ikke som 
Deres Mand . “ 
„ Jeg skulde ikke have opfordret min Datter til at gifte sig 
mod sin Tilbøielighed , hvis vi bavde været rige , “ sagde Ørbæk . 
„ Betragt engang Deres Stilling , som den i Virkeligheden er , “ 
sagde Svingfjer til Martha med en , om man kan kalde det saaledes , 
varm Forretningsmæssighed . De og Deres Fader eie Intet ag 
have ingen Udsigter til nogensinde at komme til at eie Noget , i dette 

Øieblik veed de ikke et Hjem , de have maaskee ikke engang Penge 
til at fæste Huus for , en saadan Stilling er fortvivlet , og jeg kan 
godt forstaae Deres Taarer , Jomfru Ørbæk ; paa den anden Side 
har der uventet viist sig en Dør til Lykken . En brav og retskaffen 
Mand , rigtignok noget gammel , beder om Deres Haand ; giver De 
ham Ja , har De ikke alene et Hjem , men Deres Fader faaer det 
ogsaa . Jeg kan godt forstaae , at det koster Dem nøgen Overvindelse 
at sige Ja ; thi en ung Pige betragter i Almindelighed Forlovelse 
og Giffermaal med en Romanforfatters Øine . Som det 
gaaer til i Romaner , gaaer det i Neglen ikke til i det virkelige Liv ; 
jeg mener , at det maa De allerede have lært at indsee . Romanheltinderne 
have Allesammen deres gode Udkomme , derfor kunne de 
vrage adskillige Friere , indtil der kommer En , som de synes om . 
Jeg mener , at i det virkelige Liv gives der Situationer , hvor det 
er Pligt for den unge Pige ikke at vrage , naar forøvrigt Frieren er 
en hæderlig og veltænkende Mand . “ 
„ Hr . Svingfjer har allerede udtalt mine Tanker , “ sagde Ørbæk . 
„ Hvis Du ikke tager Beenløse , indseer jeg ikke Andet , end 
at jeg strax gaaer ud og melder mig til Optagelse som Lem paa 
Almindelig Hospital eller , kan jeg ikke komme der , paa Ladegaarden . “ 
„ Jeg vil blive saa ulykkelig , “ stønnede Martha . 
„ Du vil næppe blive ulykkeligere end Du nu er , “ sagde 
Faderen . 
„ Giv mig Betænkningstid . “ 
„ Desværre kan jeg ingen Betænkningstid indrømme , “ sagde 
Svingfjer , „ hvis De afslaaer Beenløses Tilbud , har han allerede 
truffet sine Dispositioner med Hensyn til Tobakshandelen . “ 
Martha skjulte Ansigtet i sine Hænder , lagde sin brændende 
Pande mod Bordets Rand og blev siddende saaledes nogle Øieblikke . 

En Skjælven gik gjennem hendes Legeme , hun saae op med 
et halvt forvirret Blik og sagde : 
„ Nuvel , hils Hr . Beenløse og siig ham , at jeg er beredt til 
st blive hans Hustru . “ 
„ Martha , min egen , kjære Pige , “ raabte Faderen sjæleglad . 
„ De skal see , at De vil komme til at glæde Dem over den 
tagne Beslutning , “ sagde Svingfjer , „ jeg tillader mig strax at gaae 
over og underrette Hr . Partikulier Beenløse om hans Lykke . “ 
„ Og bed ham om , “ sagde Martha , „ ikke at komme herover 
for , i Eftermiddag , for jeg er saa fattet , at jeg kan tage imod ham . “ 
„ Jeg skal sige ham det , “ sagde Kommissionæren og skyndte sig 
ud af Døren . 
, , Onkel Varro har Net , “ hulkede Martha , „ det blev den frygteligsle 
Dag i mit Liv . “ 
Beenløse og Madam Gurth havde med stor Spænding ventet 
paa Kommissionærens Gjenkomst . Endelig traadte han ind med 
det Udraab : 
„ Det er den vanskeligste Kommission , jeg har havt at udrette 
i mit Liv . “ 
„ Er den lykkedes ? “ spurgte Madam Gurth . 
Svingfjer gav hende et Smadst paa Munden og sagde : 
„ Ja den er , min Engel , maa jeg gratulere Dem , Hr . Beenlose 
til Deres Forlovelse med Jomfru Ørbæk ? “ 
„ Ih nei da ! “ raabte Beenløse , lo over hele Ansigtet og gned 
forneiet sine Hænder . 
„ Maa jeg ogsaa gratulere ? “ spurgte Madam Gurth . 
„ Ja De maa , “ svarede Beenløse og tog sig den Frihed at 
kysse hende . 

„ Fy , pas Dem selv og hold Dem til Deres Kjæreste , “ sagde 
Madamen . 
Svingfjer benyttede sig af Beenløses gode Humeur til at faae 
Kontrakten underskreven , hvorved Pantelaanerforrcmingen afstodes til 
Madam Gurth . 
„ Og naar skulle vi saa have Bryllup ? “ spurgte Svingfjer 
Madamen . 
„ Jeg tænker samme Dag som Hr . Beenlsse , “ svarede hun . 
„ He , jeg har tænkt , “ lo Jesper , „ at jeg vil lose Kongebrev , 
saa gaaer det hurtigere . Jeg holder Bryllup allerede i næste Uge . “ 
„ Vi have ikke Raad til at Isse Kongebrev , “ sagde Madamen . 
„ Det er rigtigt , at De baster med Brylluppet , “ sagde Svingfjer , 
„ thi De vil langt lettere kunne komme ud af det med Deres 
Kone end med Deres Kjæreste . “ 
„ Det mener jeg med , “ lo Beenløse , „ men pas paa , at De 
ikke lettere kommer ud af det med Kjæresten end med Konen . “ 
„ Aa fy , hvor De er ondskabsfuld idag , “ sagde Madam Gurth . 
„ Men det er nok bedst , at jeg allerede begynder at fænke paa at 
gjøre tredie Sal reen til den unge Madam Beenløses Ankomst . “ 
„ Ja , ja , gjør det , “ svarede Beenlsse , „ det er min faste Beslutning 
at holde Bryllup idag om otte Dage . “ 

Nittende Kapitel . 
Endelig var den stærke Barme trængt ind gjennem Slutteriets 
tykke Mure ; Luften var bleven kvalm og trykkende og fremkaldte 
Ønsker om en Tonr til den grsnne Skov og det friske Sund . Det 
invelukkede Liv havde bleget Student Petersens friske Kind og berøvet 
ham hans Ungdoms Freidighed , Han tilbragte sin Dag med 
at læfe i en eller anden Roman ; thi et alvorligt Studium havde 
hav , efter at have forsøgt derpaa , maattet opgive , og naar han var 
træt af Læsning , sad han og stirrede halvt tankeløs over paa den 
graae Gjenbomuur , Naar han om et Par Aar kom ud af sit 
Fængsel , vilde han maaskee være bleven saa sløv , at Samfundet i 
ham havde tabt et opvakt og driffigt Medlem . Denne Nat laae 
han og kastede sig frem og tilbage paa sit Leie , det var dog ikke 
Barmens Skyld , at han ikke kunde sove , han havde om Dagen faaet 
at vide af Maage , at Martha skulde giftes med en forhenværende 
Pantelaaner , og del var denne Efterretning , som forstyrrede hans 
Søvn og bragte Taarer i hans Øine . Han følte forst nu , hvor 
inderlig han elskede den unge Pige , han havde haabet at være gjenelsket , og at han ved hendes Bistand igjen skulde gjenvinde sin tabte 
Kraft og sit lyse Blik , naar han engang blev en fri Mand . Grusomt havde han skuffet sig . 
Maage havde givet ham en temmelig udførlig Beretning af sit 
eget Sammensfød med Varro og of de derefter paafulgte Begivenheder 
i Antonistræde , Petersen havde heraf seet , al det var den 

bittre Nød , som havde tvunget Martha til at række JeSper Beenløse 
Haanden . Alligevel syntes han dog , at hun burde givet ham 
et Afslag , at hun hellere burde have førsagt endnu en Kamp for 
selvstændig at vinde Livets Ophold . Nu var hun tabt for ham 
for bestandigt . 
I Nattens merke Timer stod hendes Billede klart og tydeligt 
for hans indre Syn , han gjenkaldte sig hvert Møde med hende og 
hvert Ord , der var blevet vexlet mellem dem . Han gjorde sig det 
Spørgsmaal , om hun dog ikke elsiede ham og havde opgivet denne 
Kjærlighed som haabløs . Tanken herom bragte ham til Fortvivlelse . 
Hvor rasede han over ikke at kunne komme ud af sit Fængsel , han 
tænkte paa at sirive et Brev til sin Fader , men opgav Tanken 
igjen ; thi han kjendte for godt hans halsstarrige Charakteer , og 
vidste , at en Bøn om Løsladelse vistnok vilde fremkalde den modsatte 
Virkning af den tilsigtede . Desuden , hvad kunde det hjælpe , 
at han var fri ? Han kunde ikke faae det Skete til at blive uskeet . 
Den korte Sommernat var forbi , men dens Tanker fulgte 
Studenten ind i den nye Dag , og de vedbleve at følge ham alle 
Nætter og Dage . Hvor længtes han ikke efter Maage for at kunne 
tale med ham om Martha , og den gamle Digter kom hver Dag 
og fortalte Nyt fra Antonistræde . Han fortalte , at Martha var 
bleg og taus , at hun vist altid græd , naar hun var ene , og at 
hun Intet havde svaret , dengang Maage havde overbragt hende 
Studentens Lykønskning til hendes Forlovelse med Beenløse . Ørbæk 
var derimod i fortræffeligt Humør , for ham var Livets Udkomme 
blevet Hovedsagen , og der var opstaaet et fortroligt Venskab 
mellem ham og hans tilkommende Svigersøn . 
Maage sagde en Dag Studenten tidligere Farvel end sædvanligt , 
det var Bryllupsdagen . Da han var gaaet , brast Petersen i 

Graad , det forekom ham , at nu vilde det være bedst at bøe , at nu 
havde han Intet at leve for i denne Verden . Han saae i Tankerne 
Martha og hendes gamle Brudgom kjøre til Præsten for at blive 
viede ; han saae dem kjøre hjem som Mand og Kone ; han saae den 
gamle Mand trykke det forste Kys paa sin unge , modstræbende 
Bruds Læber . 
Det var dette Døgn en usædvanlig slærk Varme , den lumre 
Luft besværliggjorde Aandedrættet og sløvede Tanken ; Studenten , 
udmattet af saa mange Dage og Nætters sjælelige Kamp , faldt i 
Søvn i sin amerikanske Gyngestol . Øa han vaagnede , var det Nat . 
Han saae sig et Øieblik forvirret om , endelig erindrede han sig Alt , 
han udstødte et Skrig og raabte : 
„ Hendes Brudenat ! Min Elskedes Brudenat ! “ 
Tyvende Kapitel . 
Beenløse og Martha vare kjørte til Præsten for at blive viede ; 
det var en Løverdag Aften Klokken sex . Efter Vielsen skulde Martha 
slige af i sit nye Hjem , hvor Madam Gurth ventede paa de Nygiftes 
Ankomst . Svingfjer passede i hendes Fraværelse Pantelaanerforretningen 
i Kjælderen . Om Aftenen skulde der være et lille Gilde , 
hvortil Mange var indbudt . Madamen gik endnu engang gjennem 
Leiligheden , der bestod af to Værelser og Kjøkken , og holdt en lille 
Enetale for at faae Tiden til at gaae . 
„ Ja , ja , “ sagde hun , „ jeg har faaet Huset gjort pænt istand . 

Det kostede Anstrengelse at faae Grund i Gulvene , de vare rigtignok 
slemme . Var Beenløse ikke en saadan Gnier , havde hans Kone 
faaet mere Ksøkkentoi . Møblerne kunde være bedre , det er kun 
simple Fyrretræes Møbler med Undtagelse af Sofaen , som han 
kjøbte af Skomagerenken for en Specie ; Sofaen er af Egetræ , men 
kjøn er den ikke . Jomfru Ørbæk , ja nu er hun vel Madam Beenløse , har ikke været heroppe og seet , hvorledes det Hele er blevet 
indrettet . Hun bryder sig om Ingenting og jeg tør sværge paa , 
hun bryder sig heller ikke om sin Mand . Hvad kommer det mig 
ved ? Han er forelsket i hende , den gamle Nar ; hvis hun vil , kan 
hun faae Kommandoen over ham . Jeg maa dog see efter dem . “ 
Madamen saae ud ad Vinduet og vedblev : 
„ De komme ikke endnu . Ørbæk lukker allerede Boutiken ; det 
vil Beenløse ikke synes om , men idag vil han vel ikke sige det til 
sin Svigerfader . See , nu kommer Ørbæk herover . Det er for 
hans Skyld , at Datteren har taget den Gamle , det tør jeg sværge paa . “ 
Kort efter traadte Ørbæk ind i Stuen . Han var i fortræffeligt 
Humør . , 
„ Deres Datter gjør rigtignok Lykke , “ sagde Madamen . 
„ Aa ja , “ svarede Ørbæk , „ men hun fortjener det ogsaa . “ 
„ Troer De , at hun holder meget af sin Mand ? “ 
„ Hm , javist , jeg skal sige Dem , naar der er saa stor Forskjel 
i Alder , maa Kjærligheden yttre sig paa en anden Maade end naar 
man gifter sig med en Jevnaldrende . Men jeg hører en Karet , det 
maa være dem . “ 
Og det var dem . Bleg og kold som en Støtte førtes Martha 
ind i Stuen af Jesper , der var iført sorte Klæder . Hans Figur 
lignede i dem et nied Klædningsstykker behængt Skræderstativ , kun 
at Klæderne ikke her vare nye . Med en høi Latter modtog han 

Øibceks og Madamens Gratulationer og tog et blaastribet Lommetørklæde 
af Lommen for at tørre Sveden af sin Pande . 
„ Naa , hvorledes har Du det , min Putte ? “ spurgte han Martha , 
„ Det lader til , at Vielsen har taget paa Dig . “ 
„ Det har den , “ svarede Martha . 
„ Det gaaer nok over , “ sagde Madam Gurth . „ Jeg kan endnu 
huske , hvordan Vielsen tog paa mig . “ 
„ Og nu skal De snart til del igjen , “ lo Jesper . 
„ Men nu er jeg vant til det , “ svarede hun . 
„ Banen gjør Mester , “ lo Ørbæk . 
Kort efter traadte Maage ind ; han bukkede formelt for Brudgommen 
og overleverede Bruden et Digt i Dagens Anledning . 
„ Naa , “ sagde Beenløse , „ det havde jeg min Salighed ikke troet , 
at der nogensinde skulde blive skrevet Vers til mit Bryllup . “ 
Kort efter begyndte Madam Gurth at dække Bordet . Martha 
reiste sig fra sin Plads og sagde : 
„ Lad mig hjælpe Dem . “ 
Svingfjer kom imedens op fra Kjælderen og medbragte et Ragoutfad 
som Brudepresent . Fadet var et uindløst Pant . Mange 
skjemtefulde Ord bleve vexlede mellem Mændene i Dagens Anledning 
og med god Appetit og i straalende Humør satte man sig til Bords . 
Drikkevarerne slege Selskabets mandlige Deel til Hovedet , og Jesper 
bad Madam Gurth lukke saa mange Vinduer op som mulig . Efferat 
forskjellige Skaaler vare drukne , tog Svingfjer Ordet og fagbe : 
„ Jeg er ikke Taler af Profession ; jeg vil derfor kort og godt 
udbringe en Skaal for , at vi idag om et Aar maa være her tilstede 
ved en lille Beenløses Daab . “ 
Martha gøs , men Beenløse kom til at lee voldsomt ; pludselig 

standsede Latteren , Blodet strømmede ham ud af Munden og plettede 
Marthas Brudeslør . 
„ Han døer ! En Læge ! “ raabte Ørbæk . 
Svingfjer reiste sig og styrtede afsted . Ørbæk og Madamen 
bar den Døende hen paa Sofaen ; han havde udaandet , inden Lægen 
kom . Saaledes var Glædens Huus pludselig bleven forvandlet til 
et Sorgens , og paa sin Brudeseng kom Brudgommen nu til at ligge 
kold , stiv og alene . Ingen af de Tilstedeværende fældte nogen Taare ; 
Martha sad følelsesløs og stirrede hen for sig , og de Øvrige slode 
om Liget for at høre , hvad Lægen sagde . Det var ikke mange Ord : 
. Jeg har her kun at udstede Dødsattesten . “ 
Da Lægen var borte , nærmede Svingfjer sig Martha og sagde : 
„ Jeg maa gjøre Dem opmærksom paa , at De er den Afdødes 
eneste Arving , og at De ved Deres Giftermaal er bleven myndig . “ 
„ Tak for Deres Underretning , “ sagde Martha . 
„ Jeg har havt en Deel med Deres salig Mands Affærer at 
gjøre , “ sagde Svingfjer , „ og det vilde være mig kjært , om De vilde 
benytte min Assistance . “ 
„ Tak , jeg skal tænke herover . “ 
„ Assistance er fornøden , “ vedblev Kommissionæren , „ thi den 
Afdøde har efterladt sig en betydelig Formue , som tildeels er anbragt 
paa en meget forviklet Maade . “ 
Martha nikkede med Hovedet og sagde : 
„ Iaften er der ikke Tid til at tænke paa dette . Forlader mig 
Alle og lad mig vaage alene over min Mands Lig . “ 
„ Lad mig hjælpe Dem , “ sagde Madam Gurth . 
„ Nei , jeg ønsker at være alene . Fader , imorgen har jeg meget 
at tale med Dig om . Godnat Allesammen . “ 
Saa stod hun da alene i det lille Værelse i sin hvide , blodbestænkte 

Brudædragt . Uvilkaarlig rakte hun sine Arme mod Himlen 
til Bon , thi Gud havde løftet en stor Byrde fra hendes Bryst , 
større end hun selv vidste ; thi Beenlsses egentlige Charakteer havde 
hun aldrig kjendt , det var jo altid blevet fortalt hende , at han var 
en hæderlig og retsindig Mand . Bonnen styrkede hende som ingensinde 
før , hun syntes , at hun var i umiddelbar Forstaaelse med 
Gud , og at hun ligesom voxede under hans Naades Smil . Hun 
havde ydmyget sig dybt , hun havde bragt et stort Offer , dette Offer , 
var blevet modtaget med Velbehag , og nu sknlde et nyt og sfjounere 
Liv begynde . Hendes Sjæl sknlde faae Lov til , « paavirkef af 
Bekymring før Livets Ophold , at svinge sig mod Idealerne og at 
leve for dem . 
Beenlsse forekom hende at være Repræsentant for Materien , 
den havde allerede omsluttet hende med sine Arme , Dragen havde 
opløftet sit Gab for at opsluge hende , da havde Gud udsendt et 
Lyn for at frelse hende . Med Lampen i Haanden gik hun ind og 
betragtede den Dsdes Ansigt , det saae fordreiet og afskrækkende ud . 
Hun gjos ved at tænke sig , at hvis han havde levet , havde hun nu 
hvilet i dette Menneskes Favn . Hun erindrede sig at have læst et 
Sted om en Reisende , der ved Nattetide havde overskredet farlige 
Stier og Afgrunde , og som uvilkaarligt kom til at gyse , da han 
om Morgenen saae sig tilbage . Hun var selv en saadan Reisende . 
Efterat have bedet en Bøn ved den Dødes Leie , lod hun 
Lampen staae ved Leiet , og gik ind i Stuen til Gaden , hvor Vinduerne 
endnu vare blevne staaende aabne . Hun satte sig ved et 
Vindue og kostede et Blik op til Stjernerne , der smilte saa venligt 
ned til hende i den stille Sommernat . Hendes Tanker gled fra 
Nuet ud i Fremtiden , nu var hun rig , hun behøvede ikke mere at 
frygte for at mangle et Hjem , det Huns , hvori hun var , eiede hun , 

og man havde fortalt , at Beenløse ogsaa eiede et Par store Gaarde 
i en af Byens Hovedgader . Hvor det var deiligt at være rig , og 
at have prøvet Fattigdom forinden , først da skjønnede man ret paa 
sin Rigdom og vidste rigtigt , hvor man skulde træffe de Trængende 
iog husvale dem . 
Martha vedblev at slirre og slirre op mod Stjernerne , hendes 
Tanker bleve mindre og mindre klare , hun faldt isøvn med Ansigtet 
vendt mod det Høie . Og i Drømme fremstillede sig for hende den 
Skikkelse , som havde været hendes kjæreste Tanke , til Ulykken styrtede 
over hende ; Skikkelsen syntes at vinke og at aabne hende sin 
Favn . Da vaagnede Martha af sine Drømme , den korte Sommernat 
var forbi , og Solen skinnede allerede muntert paa Gjenbohusenes 
Skorstene . 
Madam Gurth og Svingfjer kom begge tidligt op for at hilse 
paa hende . De være begge yderst kattevenlige og tilbød at gjøre 
hende alle mulige og umulige Tjenester . Martha overdrog Kommissionæren 
at besørge Alt , hvad der angik Beenløses Begravelse , og 
Madamen lovede at holde Leiligheden reen ; thi Martha vilde endnu 
samme Formiddag forlade den og flylte over til sin Fader . Efferat 
Madamen havde bragt Martha Thee , kom Ørbæk , og Fader og 
Datter være ene . 
„ Hvad har Du nu tænkt paa at gjøre ? “ spurgte han . 
„ For det Første forærer jeg Dig Tobakshandelen , gid den maa 
bringe Dig gode Indtægter , det troer jeg , at den vil , og dernæst 
vil jeg henvende mig til en hæderlig Prokurator og overdrage ham 
Bestyrelsen af mine Pengeaffærer . “ 
„ Ja , det er rigtigt ; jeg har ingen Tillid til Svingfjer . “ 
„ Jeg selv vil tinge mig i Kost hos en dannet og anseet 

Familie , hvis Omgang muligen igjen kan give mit Sind den Ligevagt , 
det har mistet . “ 
I dette Øieblik blev der banket paa Døren , og til Ørbæks 
og Marthas store Forbauselse traadte Fuldmægtig Varro ind i 
Stuen . Svingfjer havde nemlig for nogle Dage siden givet ham 
Anviisning paa Beenlsse som en Mand , der maaskee ikke var uvillig 
til at udlaane nogle Penge mod behørig Sikkerhed og gode Procenter . 
Det var for at tale om dette Laan , at Varro idag var kommen . 
Han studsede og blev forlegen ved at see sin Svoger og Niece , 
men fattede sig strax og spurgte med en fræk Mine : 
„ Boer Hr . Beenlsse ikke her ? “ 
„ Hvad vil Øe ham ? “ spurgte Martha og reiste sig . 
„ Jeg vil ikke tale med Dem , men med Hr . Beenlsse , “ svarede 
Varro , der ikke som tidligere sagde Du til sin Niece , 
„ Men jeg vil nok tale med Dem , “ sagde Martha , „ jeg vil 
opfordre Dem til at bevise , hvad De har sagt til Flere og sidst 
til Hr . Maage , at jeg har taget Penge af Boutiksskuffen . “ 
„ Og mod mig har De baaret Dem ad som en Kjæltring , “ 
sagde Ørbæk , „ idet De har benægtet , at Halvparten af Tobaksbontiken 
var min og solgte hele Boutiken til en Anden . “ 
„ Hele Boutiken var min , “ svarede Varro fræk , „ troer De , at 
der er fleet Dem Uret , saa anlæg Sag . — Men jeg ønsker ikke at 
staae her og fljændes med Dem , hvor er Beenløse ? “ 
„ De forlader ikke dette Værelse , “ sagde Ørbæk , „ før De har 
gjort min Datter og mig en Undskyldning for Deres . . . Deres 
kjæltringeagtige Opførsel . “ 
„ Kommer De med verbale Injurier ! De vil maaskee endogsaa 
overfalde mig som De har gjort tidligere . Det lader til , at jeg er 
gaaet feil . “ 

Varro vilde gaae , men stødte i Døren paa Kommissionær 
Svingfjer . 
„ Aa Hr . Svingfjer , luk Døren af , “ sagde Martha , - „ og lad 
ikke den Herre komme ud , før han har fortalt Dem , at han har 
sagt en Usandhed , dengang han paastod , at jeg havde taget Penge 
af Skuffen . “ 
„ Jeg er ganske til Deres Tjeneste , “ sagde Svingfjer og lukkede 
Døren og stak Nøglen i Lommen . 
„ Et Komplot , et skjændigt Komplot ! “ raabte Varro , „ Kommissionær 
Svingfjer har lokket mig herop ved at fortælle , at Hr . 
Beenløse boede her , og istedetfor ere to Mennesker tilstede , 
som . . . . “ 
„ Som De har mishandlet paa det Skjændigste , “ sagde Ørbæk . 
„ Her er ikke Tale om noget Komplot , “ svarede Svingfjer , 
„ Partikulier Beenløse boer virkelig her , men han er pludselig død 
iaftes , og der seer De hans Enke . “ 
„ Martha , Martha , hans Enke ! “ raabte Varro og tumlede 
tilbage . 
„ Jeg er ikke mere den fattige og umyndige Pige , “ sagde Martha , 
„ jeg er den rige og myndige Enke . Dersom De ikke tager Deres 
ondskabsfulde Sigtelser tilbage , lader jeg min Prokurator indstævne 
Dem , og da maa De tage mod Følgerne . Hr . Svingfjer , De 
undersøgte jo Bøgerne og Lageret , siig mig , fandt De Alt i Orden ? “ 
„ Jeg ikke alene fandt Alt i Orden , men Hr . Ørbæk havde 
snarere forurettet sig selv end Hr . Fuldmægtigen . “ 
„ Jeg har rigtignok sagt , at De har taget Penge af Skuffen , “ 
sagde Varro til Martha , „ og det har De ogsaa , har De ikke ofte 
taget Penge op af Skuffen for at give igjen ? “ 

„ De vil altsaa reducere Deres uforskammede Sigtelse til en 
daarlig Vittighed . “ 
„ Hvor visse Folk dog kunne være uimodtagelige for Humor , “ 
sagde Varro . „ Jeg har aldrig meent , at De har gjort Dem skyldig 
i uredelig Adfærd mod mig eller nogen Anden . “ 
„ Den Maade , hvorpaa De snoer Dem fra Sagen , “ sagde 
Martha , „ staaer i fuldkommen Overeensstemmelse med Deres øvrige 
noble Adfærd . “ 
„ Martha , lad mig komme til at tale Lidt med Din Onkel , “ 
sagde Ørbæk , og nærmede sig Varro med en Mine , der bragte denne 
til at flygte bag en Stol . 
„ Hr . Svingfjer , “ sagde Martha , „ luk Døren op ; han er min 
Onkel , og derfor fkal han gaae uantastet herfra . Men vover han 
igjen at betræde mit Huus , vil han blive viist Døren paa en anden 
Maade . “ 
„ Men Martha , “ sagde Ørbæk , „ jeg kunde dog have Lyst til . . . “ 
„ Nei , Fader , hust paa , store Ulykker kunne maaskee undskylde 
Mangel paa Selvbeherskelse , men i Lykken maa man beherske sig selv . “ 
Før Martha havde udtalt , var Varro allerede langt nede ad 
Trapperne . 
Enogtyvende Kapitel . 
Student Petersen tilbragte sit Liv i en Døs efter den Nat , 
fuld af Sindslidelser , vi i et foregaaende Kapitel have skildret . Han 
havde ventet Maage den følgende Dag , men Digteren kom ikke , og 

han var paa en Maade glad derover ; thi hans Beskrivelse af Brylluppet 
vilde have forvoldt nye heftige Smerter . Tamsen havde viist 
stor Bekymring for Studentens Mangel paa Appetit og raadet ham 
til at bruge en ypperlig Pale-Sherry , som Værten netop havde paa 
Lager , til at forjage Sygdommen med . Studenten havde ogsaa 
adet komme et Par Flasker af den nævnte Sherry og et Øieblik 
tænkt paa i en Ruus at fordrive sin Sorg , men hans bedre Folelser 
havde vundet Overhaand , og Flaskerne slode endnu uoptrukne i en Krog . 
Dagen efter Marthas Bryllup var forbi ; atter sænkede Natten 
sine Skygger over Studentens Fængsel . Af Træthed og Udmattelse 
faldt ban i Sovn og sov uafbrudt til næste Morgen . Han følte 
sig noget styrket , men Sorgen over den Elskedes Tab vedblev at 
hvile knugende over hans Sjæl . Maaskee vilde han have følt Lindring , 
dersom han havde været en fri Mand og kunde have seet 
Mennesker , Sol og grønne Træer . 
Da traadte en sørgeklædt Dame ind ad Døren til ham . Han 
gjenkjendte Martha , og alt Blodet foer ham til Hjertet . 
„ Jeg kommer , “ sagde hun med usikker Stemme , „ for at underrette 
Dem om , at De i Formiddag vil kunne forlade dette Fængsel . 
Deres Gjæld til Aagerkarlen er bleven betalt . “ 
„ Fri ! “ raabte Petersen . „ Min Gjæld betalt ! “ 
„ Ja . “ 
„ Har min Fiber . . . . ? “ 
„ Nei , jeg har betalt Deres Gjæld . “ 
„ De ! “ raabte Studenten . „ Det kan jeg ikke tage imod . Jeg 
vil ikke skylde Deres Mand nogen Forbindtligheb . 
„ Min Mand , “ sagde Martha , „ er bod . Han døde pludselig 
kort efter Vielsen . “ 
„ Død , død , Hurra ! “ raabte Petersen , men besindede sig og 

vedblev forlegen : „ Undskyld mig , Frue . . . De veed ikke . . . og nu , 
De er bleven rig , skal De heller aldrig faae del at vide . “ 
„ Jeg haaber , De ikke misforstaaer mig , “ sagde Martha , og en 
Sky foer over hendes Pande . „ Øe har været en af min Faders 
og mine faa deeltagende Venner i vor Ulykke ; derfor er det kun en 
Toknemmelighedsgjæld , jeg har afbetalt , ved at gjengive Dem Deres 
Frihed . “ 
„ Bien denne Taknemmelighedsgjæld er altfor stor ; jeg haaber 
engang at blive saa rig , at jeg kan tilbagebetale Dem hele den 
Sum , Øe har lagt ud før mig . “ 
„ Det overlader jeg ganske til Dem . Jeg har selv villet overbringe 
Dem det glædelige Budskab ; derfor anmodede jeg Maage om 
kke at besage Dem , før jeg havde været her . “ 
„ Tak , tak , dobbelt glædeligt blev Budskabet ved at jeg har 
dørt det af Deres Mund , og dog , “ sagde Studenten og kunde i 
sin overstrømmende Glæde ikke mere tilbageholde sine Følelser , „ er 
det ikke mig det glædeligste Budskab , at jeg er fri , men at Øe er del . “ 
» Jeg ? “ 
„ Ja , Deres Skjæbne er ikke mere uigjenkaldelig knyttet til en 
Andens ; Baandet brast i samme Øieblik , det var blevet knyttet ; 
dette Baand har i disse Dage og Nætter ligget som en centnertung 
Jernlænke paa mit Bryst . “ 
Martha taug og slog Øinene ned . 
„ Hvorfor skal jeg ikke kunne sige til den rige Frue , hvad jeg 
havde svoret mig selv at ville sige til den fattige Pige , at jeg elsker 
hende , at jeg har elsket hende fra den første Gang , jeg saae hente ; 
dengang var hun ogsaa klædt i Sorg . “ 
Han vedblev at tale ; hun hørte i Taushed paa ham , hun lod 
ham gribe sin Haand , hun var saa glad og saa forvirret . Den 

Mulighed , som hun aldrig havde haabet paa , skjøndt den havde 
været hendes kjæreste Drøm , var nu en fuld Virkelighed : Stndenten 
elskede hende . Dengang han henrykt trykkede det første Kys paa 
hendes Læber , lød der Skridt udenfor . Man kom for at fortælle 
ham , at ban var fri . 
Endnu staaer det skumle Gjældsfængsel deroppe ved Hestemøllestræde , 
Mængden iler forbi , og tænker næppe paa , at det er til , men 
den Mand og den Kvinde , som Ulykken forfølger , og som have det 
Uheld at falde i hjerteløse Kreditorers Kloer , skjælve tidt og ofte 
for det frie og oplyste Penge-Bastille . To Aar ere bengaaede siden 
den Dag , Stndenten blev fri , ban er nu Marthas Mand , vil snart 
tage sin juridiske Examen og bar besluttet at anvende de derved erhvervede 
Kundskaber til at beskytte de Svage og de Ulykkelige mod 
de juridiske Blodigler ; heldigviis staaer han ikke alene i denne sin 
Stræben ; thi faa Lande tæller flere hæderlige Mænd i Advokatstanden 
end Danmark ; — naar Modsætningerne til dem ere tilstede i 
en altfor stor Grad , maa Grunden tilskrives forældede Institutioner . 
Petersen er bleven forsonet med sin Fader , som er henrykt 
over sin smukke Sønnekone . Ørbæk bar en betydelig Indtægt af 
sin Tobakshandel , og Pantelaaner Svingfjer og Hustru staae sig 
saa godt , al de have kjøbt Huset , hvori de boe , af Martha . Barros 
nærmere Bekjendte spørge hinanden : „ Hvorlænge kan det gaae med 
den Mand ? “ Det vedbliver imidlertid at gaae , ja , han nyder 
endogsaa i nøgle Handelskredse en vis Anseelse som et godt Hoved . 
Vi ville ikke haabe , at det er et Tegn paa , at vor Handelsstand 
begynder at blive amerikaniseret . 
Klans Maage er død og glemt , dans Digte ere glemte med 
ham . Han kunde have opnaaet en smuk Plads i den danske Literatur , 
men hans Skjæbne vilde det anderledes . Hvert Aar lægger 
Martha paa hans Dødsdag en frisk Krands paa hans Grav . 
Ende .