Første Kapitel . Moder og Datter . Paa 2den Sal i et af de netteste Huse i rue « i « I « p-Ux ( Fredensgade ) i Paris , sad en Vinteraften i Aaret 18 * * en ældre og en yngre Dame , ivrig beskæftigede med Dameskrædersyning . Flere Gange lød den ældre Dame Haanden mat synke ned i Skjødet , medens en Taare langsomt gled ned ad hendes blege Kind . Uagtet hendes simple Paaklædning , hendes sygelige Udseende og det Sørgens Udtryk , der var udbred , over hendes Ansigt , saaes dog tydeligt , af hun engang havde været overordentlig smuk , men af Modgang og Bekymring altfor tidligt havde tilintetgjort hendes Skjønhed . Alle Folk i Nabolaget følte Interesse for hende , — skjøndt hun aldrig talte til Nogen og skjøndt Ingen vidste hvem hun var , — thi hendes Væsen , hendes Manerer , kort sagt Alt tydede paa , af hun var af fornem Herkomst , men af en eller anden uforudseet Ulykke havde nedslødt hende i den dybeste Armod og Elendighed . Den unge Pige — hendes Datter — var et sandt Mønster paa kvindelig Skjønhed . Hendes høie , ranke Skikkelse var en Madonna værdig ; hendes fyrige Øine , hendes ravnsorte Haar og hendes livlige Væsen tydede paa , af hun af Fødsel var en Spanierinde . Dog , over begge disse Kvinder var udbredt et saa dybt Præg af Sørgmodighed , at selv det mest ligegyldige Menneske maatte røres derved og indse , at en dyb , en sørgelig Hemmelighed beherskede dem Begge . — Græd ikke , kjære Moder , sagde den unge Pige , idet hun kjærlig omfavnede den ældre Dame . Idag er det jo den ! 3de November , altsaa maa der snart komme Brev og Penge fra Fader . — Ak , Hulda , Du veed ikke hvormeget jeg lider , sagde den ældre Dame , idet hun aftørrede de Taarer , der sneg sig ned ad hendes blege Kinder . Jeg kan nok bære , hvad Skæbnen paalægger os , men Du , — Du , englegode Pige , — Du , som endnu er saa ung og ikke kjender Verdens Slethed og Livets Skuffelser , Du kan umuligt forstaa hvad en Moder maa lide ved at se sit elskede Barn — der er født og opdraget i Rigdom og Overflod — hentæres i Nød og Elendighed . — Fy , kjære Moder , det smerter mig meget at Høre Dig tale saaledes . Troer Du ikke at jeg med Glæde sidder oppe hele Natten , for at tjene de Penge , der ere nødvendige til vort Underhold ? Troer Du — Jo , mit Barn , afbrød Moderen hende ; jeg veed af Du er en sand Engel , men Du kan ikke udholde dette Liv , og jeg — ak , siden jeg fik knust min høire Arm paa den ulykkelige Kjøretur — er det mig umuligt af holde Stand med Dig . — Naa , tal nu ikke om det , kjære Moder , men gaa hellere hen paa Posthuset og se om der er kommen Brev og Penge fra Fader , thi reent ud sagt , jeg er meget sulten og det maa Du ogsaa være , siden vi sket ikke have nydt noget idag . — Du har Ret , Hulda , jeg vil strax gaa til Posthuset . Gud give , af jeg maa have bedre Lykke med mig denne Gang end forrige Maaned ; thi da jeg den Gang skulde hente Pengene , fik jeg til Svar , af en ung Herre havde begjæret Pengene udbetalte , og da jeg gjorde Indvendinger , raabte man til mig , af dersom jeg ikke skyndte mig bort , blev jeg udleveret til Politiet , thi de kunde nok se , af jeg var en snedig Bedragerske , der vilde tilvende mig andre Folks Eiendom . — Stakkels , ulykkelige Moder , sagde Hulda med Taarer i Øinene . Du en Bedragerske 2 Nei , før vilde Du give den sidste Bid Brød bort , før Du vilde bedrage Nøgen . Det er skammeligt at byde Grevinde Tadlos Sligt ; o , hvor det er skrækkeligt at høre ! — Tys , tys , mit Barn , tal ikke saa høit ; husk : her i Paris er jeg ikke Grevinde TadloS , jeg er kun Dameskræderinden Garique ! — Gud give , vi atter vare i Spanien ! raabte Hulda uvilkaarlig . — Ja , deri har Du Ret , mit Barn . Naa , nu vil jeg gaa til Posthuset , maafle vi faae gode Efterretninger . Jeg haaber , at Roligheden atter er tilvejebragt derovre , saa at vi snart kunne forlade Paris og atter tage over til vort kjære Spanien . Farvel Hulda , jeg kommer snart tilbage . — Farvel , kjære Moder , og god Lykke ! raabte Hulda efter hende og tog atter fat paa sit Arbeide . Omtrent fem Minuter efter bankedes der paa Døren , og Hulda , der troede , ak det var Postbudet med Brev og Penge til dem , raabte glad : Kom ind ! Døren aubnedeS og ind traadte en elegant klædt Herre . Et triumferende Smil fortrak hans skumle , ondskabsfulde Ansigt , da -an saae , at Hulda var ene . — Endelig kan jeg da engang tale i Ro med Dem , min elskede Hulda , uden at den gamle Drage skal sætte en Skranke imellem os , sagde han og nærmede sig den unge Pige . Hulda foer op . — Konrad ! raabte hun harmfuld ; vel har De den Stærkeres Ret ligeoverfor mig , men tro ikke , at jeg giver fortabt derfor , og allermindst naar De vover at benævne min kjære Moder saaledes . Jeg har sagt Dem og siger Dem det endnu engang : Jeg vil aldrig binde min Skæbne til Dem , jeg vil aldrig blive Deres Hustru , selv om De kunne give mig Alverdens Skatte derfor . — Er det Deres sidste Ord ? spurgte Konrad rasende . — Ja , det er ufravigeligt mit sidste Ord i denne Sag , svarede Hulda bestemt . Et djævelsk Udtryk fortrak Konrads iforveien hæs « lige Ansigt og gjorde det endnu afskyeligere . — De vil fortryde det , Hulda , sagde han med dirrende Stemme ; De vil fortryde det . Dog , jeg vil endnu engang give Dem Betænkningstid ; om to Dage kommer jeg igjen . . . giver De mig atter et Afslag , da vogt Dem ! Med disse Ord slyrtede han ud af Døren og Hulda var nu atter ene . Andet Kapitel . I Spanien . Vi ere nødsagede til at gaa omtrent et Aar tilbage i Tiden for at den ærede Læser kan blive indviet i de omtalte Personers Livsforhold . Nogle Miil fra Madrid , i en yndig , skovrig Egn , ligger et meget pragtfuldt Gods , udvendig førsynet med en Mængde kostbare Forsiringer og indvendig udstyret med en sand kongelig Lurns . Dette Gods tilhører Grev Tadlos , en spansk Adelsmand , der har gjort sig berømt ved sit Mod og sin Uforfærdethed i de mange Uroligheder , der i den senere Tid har været fremherskende i Spanien . Han er en Mand paa omtrent 50 Aar , med et godmodigt Ansigt , en rank Vært og adelig Holdning . Han har i mange Aar beboet dette Sted med sin Gemalinde og deres eneste Datter Hulda , og Lykke og Rigdom tilsmilede denne brave Mand , der rundt omkring var bekjendt for sin overordentlige Godgjørenhed mod Egnens Fattige og dem , hvem Sørg og Elendighed havde lænket til Sygeleiet . Da Hulda var 14 Aar gammel antog Greven en Huslærer , der skulde undervise hende i de forskjellige Sprog og uddanne hendes iforveien meget udviklede Aand . Skæbnen vilde , at Grevens Valg faldt paa den unge Student Konrad Gautin , der havde erhvervet sig uhyre Kundskaber ved de franske Universiteter , og som desuden var førsynet med brillante Anbefalinger fra flere bekjendte Mænd i Madrid . ' I de to første Aar gik det meget flinkt med Undervisningen , og Hulda , der let opfattede hvad han forklarede hende , lærte meget i disse Aar . Men da indtraf et for hende aldeles usvrudseet Tilfælde . Uagtet Hulda flere Gange havde ladet Konrad mærke , at hun flet ikke sympathiserede med ham , blev han dog forelsket i hende , rimeligvis paa Grund af Grevens umaadelige Formue . — Han friede , men hun gav ham et bestemt Afslag . Harmfuld herover henvendte han sig til Treven , men denne betragtede hans Frieri som en ligefrem Fornærmelse , og gav ham øieblikkelig Afsfed . Konrad , der var af en ondskabsfuld og hævngjerrig Karakfeer , svoer en skrækkelig Ed paa , at selv om hele Verden ville sætte sig derimod , skulde Hulda dog blive hans Hustru . Vi skulle senere erfare hvorledes han opfyldte denne Ed . Det var en raakold , stormfuld Novemberdag . — Greven og hans Familie vare just samlede om Middagsbordet , da en gammel , tro Tjener kom styrtende ind , idet han raabte : — Hr . Greve ! der er kommen Ilbud fra Madrid ! store Skarer af Oprørere drage mod Grevskabet , — øver 1000 bevæbnede Personer nærme sig hertil . Under Raadet : „ Ned med Adelen ! “ størme ve fremad . I Løbet af en Time ere de her udenfor . — Hvad for noget , Oprørere ! raabte Greven og foer op . Hvad vil de her ? — Røve og plyndre , svarede Tjeneren . Igaar er Revolutionen udbrudt i Landet ; overalt hærje store Bander af disse Kabylere , der mene , at Adelsmænd og Borgere bør være ligestillede , at der ingen Forskjel bør være mellem Arbejdsmanden og Adelsmanden . Men skynd Dem , Hr . Greve ! red hvad De kan , imidlertid skal jeg se at hverve Folk , som kunne forsvare Godset . — Ja , Du har Ret , jeg maa redde hvad jeg kan , svarede Greven . Gjør imidlertid din Pligt , se at hverve saa mange Folk som muligt , jeg skal lønne dem godt derfor ; og send Bud til Politiet og søg Hjælp derfra . — Politiet , sagde Tjeneren ! nei , fra den Kant maa vi ikke vente Hjælp . Politiet har nok at bestille i Hovedsladen ; men jeg skal nok samle en heel Armee her fra Egnen , vi skal snart vise Røverne hvad vi ere for Folk . Da Tjeneren var gaaet , faldt Greven i dybe Tanker . Efter et Øiebliks Forløb reiste han sig , omfavnede sin Hustru og Hulda og sagde med rystende Stemme : — I maa reise strar , det er aldeles nødvendigt for at redde Eder . Tag til Paris , opsøg Eder en lille , men hyggelig Leilighed . Antag et andet Navn , f . Er . Garrique , og lad Folk tro , at Du er Dameskræderinde . Lad for Guds Skyld Ingen mærke , at I høre til Adelen , men optræd saa simpelt og tarveligt som muligt . — Ak , jeg har allerede længe anet , at det vilde ske , sagde Grevinden sørgmodig . En halv Time efter var Grevinden og Hulda allerede underveis til Paris . Det var en lang og meget besværlig Reise , men de haabede at være uden Fare , naar de først kom til Frankrig , og ved dette Haab lettedes Veien betydelig for dem . I det Øieblik de forlod Grevskabet steg en ung Mand tilhest i nogen Afstand derfra . Et triumferende Smil krusede hans Læber . og langsomt red han efter Vognen , der førte Hulda og Grevinden paa Reisen . Vi ville ikke beskrive den besværlige Reise , men kun bemærke , at den unge Mand , der tilhest fulgte efter Vognen , hele Veien ledsagede de Reisende , uden at blive bemærket af disse . - Mine Aktier slige ! sagde han med et djævelsk Grin . Nu skal Hulda blive Min ! Tredie Kapitel . De to Brødre — Ja i Tankerne kan man kjøre i Kareth , min Dreng ! Troer Du , at en saadan Skjønhed , som Du siger hun er , vil nøies med at faae en fattig Kunstmaler til Mand . Nei , nei , der skal saamæn mere til Lad Du den Fugl flyve ! — Ja , jeg har just ikke meget Haab , kjære Moder , men jeg maa dog forsøge min Lykke — jeg kan ikke leve uden Hulda . — Aa , det er kun en Idee . — Nei , Moder , det er Sandhed . Overalt hvor jeg gaaer , slaaer hendes kjære Ansigt for mig , hver » gang jeg sætter mig til Stafeliet , seer jeg kun hende , og hendes Billede kommer paa Lærredet istedetfor en Andens . Nei , Moder , naar Du ikke vil gaa derop og tale min Sag , saa vover jeg mig selv . op til Hulda iaften . Du har aldrig seet hende , men hvis Du havde seet hende , da vilde Du kunne forstaa , hvor ulykkelig jeg maatte være , hvis hun gav mig Nei . — Hör , Charles , kan Du ikke faae din Broder til at tale din Sag ? sagde Moderen ; thi jeg troer at forværre din Sag istedenfor at forbedre den , hvis jeg gaaer derop . Jeg har sket ikke Ordet i min Magt ligeoverfor Fremmede , men lad Du ham gaa , han er vant til at bevæge sig . . . — Nei , Konrad skal ikke blande sig i mine Affærer , afbrød Charles hende ; han er saa ondskabsfuld , han haaner og spotter mig ved enhver Leilighed . Rigtignok er han min Broder , ja ovenikjøbet min ældste Broder , men jeg vil rent ud sagt lade Dig vide , , at jeg hader og afskyer ham -- ja , han er det eneste Menneske , jeg hader her i Frankrig . — Fy , Charles , hvor xan Du tale saaledes , sagde Moderen og saae sig ængstelig omkring . — Hvor besynderligt det end lyder , maa jeg døg sige Dig , at jeg bliver helt uhyggelig tilmode hvergang han seer paa mig med sine ondskabsfulde Øine , sagde Charles og saae fortrædelig hen for sig . Hvis Charles havde seet ind i Værelset , der stødte op til det , hvori han befandt sig , saa vilde han bestemt have talt noget sagtere , thi bag den halvt aabne Dør stod Konrad ; med et skrækkeligt fordreiet Ansigt hørte han Charles ' Ord , og flere Gange hævede han Haanden , som Tegn paa at han agtede at knuse Broderen , der vovede at tale saaledes . — Ja , jeg vil selv gaa derop , vedblev Charles , Kl . 7 iaften bliver det vist den meest passende Tid at komme paa , ikke sandt , Moder ? — Jo , min søde Dreng , svarede Moderen og aftørrede en Taare , der var fremkomme » ved at hun sammenlignede sine » o Børn , og derved kom til det Resultat , at Konrad var en sand Djævel , hvorimod Charles var et ungt uskyldigt Menneske , der ikke kjendte Verdens Slethed , men kun levede for sin Kunst og for — Hulda . — Hulda ! sagde Konrad halvhøjt inde i det andet Værelse ; min Hulda ! Nei , Charles , Du skal aldrig komme i Besiddelse af hende , det sværger jeg ved min evige Salighed ! Troer Du , at jeg har gjort den lange og besværlige Reise fra Spanien til Frankrig for at lade mig skyde tilside af min egen Broder , en Hvalp , der neppe kan staa paa fine egne Been ! Nei , tusinde Gange nei , det skal aldrig ske ! Før skal Jorden drikke dit Blod , forbandede Grønskolling . — Gaaer Du til Hulda iaften , da vær vis paa , at jeg kommer med , men jeg møder ikke alene , mine tro Pistoler følger mig , thi Ingen skal ustraffet nærme sig min Hulda , hun skal blive Min , ingen Andens ! Charles var en smuk ung Mand paa omtrent 24 Aar ; hans høie , ranke Vært , hans aabne , ærlige Ansigt og fremfor Alt hans beskedne Optræden gjorde ham elsket og æret af alle dem , han kom i Berøring med . Kun en eneste Fjende havde denne « age Mand , men det var en Fjende , der var hævngjerrig for ti , og som , naar han engang havde faaet Nag til et Menneske , da med den slørst mulige Udholdenhed forfulgte det , indtil han engang ved Hjælp af sine udmærkede Vaaben kunde skille sig fra det . En saadan Fjende havde Charles i fin egen Broder , Konrad . Af Naturen ond og heftig , blev han endnu mere ophidset ved at høre , at Charles havde vovet at fatte Kjærlighed til Hulda — det var ham for meget , — det var det Værste noget Menneske havde budt ham , — det skulde hævnes , ja hævneS blodigt ! Kl . 7 samme Aften , efter at have iført sig de fineste Klæder , han var i Besiddelse af , forlod Charles Moderens Hus for af tolke sin Kjærlighed for den smukke Hulda . I sin Iver efter af komme hen til hende , bemærkede han ikke , af en høi , skummel Person fulgte efter ham og med indædt Raseri betragtede hans indtagende Skikkelse . Charles slandsede et Øieblik udenfor Huset i Fredensgade , hvor Hulda boede . Han syntes af samle fine urolige Tanker . Derefter trak han en Tegnebog op af Lommen , udtog deraf et lille Portræt , kyssede det flere Gange , og løb ind i Huset idet han sagde : — Frisk Mod , Charles ! Hun vil nok opfylde min Bøn , naar hun seer hvor ulykkelig jeg er ! Beskedent bankede han paa Døren , men da Ingen bød ham træde ind , aabnede han den selv . Et henrivende Syn viste sig for hans beundrende Blik . Udstrakt paa Sofaen laa den skjønne Kvinde , hun var nylig falden i en dyb Slummer og vaagnede ikke da den unge Maler traadte ind . Charles kastede sig paa Knæ foran Sofaen ; opfyldt af en inderlig Kjærlighed betragtede han hende , — han var saa lykkelig ved uforstyrret af kunne se hende , af han ikke bemærkede af Døren aabnedes og af Huldas Moder traadte ind . Hun saae forundret paa den unge Mand , men da hun opdagede hans aabne , ærlige Ansigt , fik hun strar Tillid til ham , og idet hun lagde sin Haand paa hans Skulder , sagde hun smilende : — Tag dog hellere Plads paa en Stol , min Herre , thi det er jo en meget ubekvem Stilling , De for Øieblikket indtager ! Charles foer op , gjorde en keitet Undskyldning og fremstammede Noget om , at han havde dristet sig derop for at bede hende om at modtage det lille Billede han havde malet . Madame Garrique — eller rettere Fru Grevinde Tadlos — saae forundret paa Billedet . — Min Gud , det er jo Hulda ! raabte hun med inderlig Glæde . — Ja , Frue , det er Deres elskværdige Datter , sagde Kunstneren og bukkede . — Men hvorledes har De kunnet male dette udmærkede Portræt ? — Min Frue , jeg har kun seet Deres Datter en Gang , svarede Charles ; men denne ene Gang var nok , thi hendes Billede staaer saa dybt indpræget i mit Hjerte , at jeg aldrig kan udflette det deraf . — Hvad siger De ? raabte Grevinden . — Ak , jeg kan ikke skjule det . O , Frue , gjør mig ti ! det lykkeligste Menneske paa Jorden , skjænk mig Deres Datters Haand . — Men De maa da først faae Huldas Loste , før jeg kan give Dem mit Samtykke . I dette Øieblik vaagnede Hulda ; hun reiste sig hurtigt og vilde forlade Værelset , men Charles slandsede hende , faldt paa Knæ og tolkede hende sin dybe , inderlige Kjærlighed . Vi ville ikke gjengive hele den rørende Scene , men kun bemærke , at da Charles forlod hende var et lykkeligt Smil udbredt over hans Ansigt ; Hulda havde givet ham Haab . I Gadedøren ligeoverfor stod Konrad . Hans skumle Ansigt var endnu uhyggeligere at se end ellers , og da Charles i den lykkeligste Stemning forlod sin elskede Hulda , skar Konrad Tænder af Raseri . Med en skrækkelig Ed fremtog han Pistolen , med vildt rullende Øine betragtede han den lykkeligere Broder , der ester hans Mening absolut maatte have faaet Ja . — Den Dreng ! mumlede han , saa han vil træde iveien før mig ? . . . Nei , det taaler jeg ikke , — ved Alt hvad der er mig helligt , han skal komme til at betale mig dette Skridt , han skal ikke rane hende fra mig — hun er min Hulda , min alene , og jeg skal , ved Hjælp af mine tro Pistoler , forsvare min Net til hende , ja , forsvare den til det Mersfe . Kom mig ikke nær , forbandede Røver , kom mig ikke nær , elendige Tyv ! . . . Et Skridt endnu , og Du er dødsens ! Charles , der intet Ondt anede , gik videre , idet han nynnede en Elskovsarie . I den høieste Ophidselse trykkede Konrad nu løs paa Pistolen . Et Skud hørtes og udslødende et forfærdet Skrig slyrtede Charles baglænds om paa Gaden . — Brodcrmortcr ! Brodermordcr ! lød det i Konrads Øre , og som en forfulgt Hare flygtede han ned ad Gaden , saa hurtig hans Been kunde bære ham . Han saae ikke hen til Broderen , men fortsatte uafbrudt sit Løb , uden at bekymre sig om hvorledes det gik hans stakkels Offer . Fjerde Kapitel . Et skjult Vidne . — Haha ! det er en Fyr før mig ! han passer som om han var slobt til mig ! sagde en ung Herre , der i det samme traadte ud fra en Gadedør , i Nærheden af hvor Konrad havde staaet , hvorfra han havde » æret et skjult Vidne til den skrækkelige Scene der var foregaaet . Med Lynets Hurtighed lob han efter Flygtningen , og det varede ikke længe før han indhentede ham . — Halløi , min Ven ! løb dog ikke saa stærkt , raabte han i en gemytlig Tone ; man spolerer jo sine Lunger ved den skrækkelige Pusten ! Konrad svarede ikke , men forslærkede sit Lød : han haabede at kunne undslippe i en af Sidegaderne . — Holdt ! raabte den unge Herre after ; jeg maa tale med Dem , min Ven , det er absolut nødvendigt , hvis De vil reddes . Konrad lød endnu stærkere , han ønskede ikke at tale med Regen . Hans Forfølger vedblev at raabe og skrige , men det hjalp Intet , Konrad forblev døv for alle hans Forestillinger . Idet den unge Herre tænkte paa at opgive Forfølgelsen , kom en svær , robust Mand langsomt gaaende « ed ad den øde Gade , hvori de nu befandt sig ; denne Mand , der var klæedt som Kuldrager , hilste æerbodigt paa den unge Herre , og blev staaende med Huen i Haanden , som om han bad om en Almisse . Herren tog fin Portemonnaie op af Lommen og nærmede sig Kuldrageren . — Skal jeg gribe ham ? spurgte Kuldrageren sagte . - 3a , Jules , jeg v i l have fat i ham , skynd Dig , thi det er en Fyr , der kan vsre os til megen Nytte . Uden at sige et Ord gav Kuldrageren sig til at løbe efter Konrad , og det varede ikke loænge inden han havde indhenter og greben ham . — De løber meget godt , min Herre , sagde Kuldrageren og greb Konrad i Nakken . - Hvad vil De mig ? spurgte Konrad med barsk Stemme , idet han harmfuld saae paa sin Overmand . — Aa , i Grunden veed jeg det ikke , men De sfa ! ftrar faae det af vide . Kort ester kom den unge Herre til . Han var en overordentlig smuk Mand , sfjsndt hans spinkle , fine Ansigt havde et komplet kvindeligt Præeg , hans Hinder vare smaa og hvide , han var like og spinkel , men desuagtet var han i Besiddelse af sand KEmpekraft , der skaffede ham en særdeles Agtelse og Hengivenhed hos hans Underordnede . Han var neppe 24 Aar gammel , og saae endnu yngre ud . Den unge Herre greb KonravS Haand , trykkede den med Barme , og sagde i en venlig , indtagende Tone : — Min Ven , De har Intet af frygte ; vel yar De begaaet en Forbrydelse , dog da jeg alene har været Vidne dertil , kan De være aldeles silker paa , af , Let aldrig skal komme videre , men del er lun paa en Betingelse . — En Betingelse ? slammede Konrad . — Ja , en eneste Betingelse , nemlig at De ubetinget lystrer enhver af mine Befalinger — jeg fører Dem ikke paa nogen Forbryderbane , nei tvertimod , jeg har en stor , en ædel Stræben til Formaal , en Stræben , der om meget kort Tid vil erkjendeS og lovprises af hele Frankrig . — Jeg forslaaer Dem ikke , sagde Konrad , idet han med synlig Interesse betragtede den smukke unge Mand , der med bevæget Stemme falte saaledes . — De skal nok lem me til at forslaa mig , svarede han ; dog her er ikke Stedet til at give nogen Forklaring — følg mig , vi ere snart ved Maalet ! I Taushed førtsatte de nu Veien . I et skummelt , faldefærdigt Hus i en af Smaagadcrne i City-Kvarteret rar det at de førte Konrad ind . I den bcelmorke Gang aabnede de en Lem , og det forekom Konrad at de vedblev at gaa ned ad endel Trapper . I over et kvarteer gik de fremad i det uhyggelige Mørke ; endelig slandsede de . De to Mænd slap ham og fjernede sig lydløst . Konrad , der i det fætte Mørke ikke kunde se en Haand for sig , lyttede og ventede aandeløs paa hvad der nu vilde ske . Pludselig følte han sig greben bagfra ; en jernfast Haand holdt ham fast omllamret , og det forekom ham at han blev baaren ud i den fri Luft . - Hvor fører I mig hen ? spurgte han med dæmpet Slemme , men i det samme greb en tredie Mand ham i Struben — Vover Du at kny er Du dødsens ! sagde han og holdt en Pistol for Panden af Konrad . Kort efter standsede de og med knyttet Haand slog han fire Slag paa Væggen . — Hvem der ? spurgte en Stemme indenfor . — „ Kunstens Sønner “ , lød Svaret . — Hvor komme I fra ? — Fra Jerusalem , svarede Kuldrageren . — Hvor agte I Eder hen ? — Til Paradis . Ester at disse Spørgsmaal vare besvarede , aabnedes en Dør og Konrad blev hovedkulds puffet ind i en underjordisk , glimrende oplyst Hvælving . Konrad blev slaaende ved Døren og de Andre toge Plads omkring Bord « . Over halvtredsindstyve bevæbnede Mænd , med skumle , uhyggelige Ansigter , vare grupperede flere Steder i Hallen . Ester at den unge Herre , der havde ført Konrad herned , med et hurtigt Blik Havde overskuet Forsamlingen , reiste han sig og vinkede Konrad hen til sig . — Hvad er dit Navn ? spurgte han strengt . — Det staaer paa min Døbeseddel , svarede denne kjækt . Vreden fortrak den unge Mands Ansigt og med dirrende Stemme sagde han : — For anden Gang spørger jeg : hvad er dit Navn ? Svar , det er til dit eget Bedste . — Først maa jeg vide dit Navn , sagde Konrad aldeles rolig . — Mit Navn er Jean Petit , lod Svaret . — Og mit Navn er Konrad Gautin . — Godt . Altsaa , Konrad Gautin , Du er nylig bleven greben , efter at Du havde snigmyrdet et Menneske , Du har . . . — Det vedkommer Ingen , afbrød Konrad ham . — Du er en Snigmorder , vedblev Jean Petit ; dog , det hæver Dig netop i vor Forening . Du har myrdet en Anden , tør Du nu ogsaa selv se Døden i Øinene ? Konrad blegnede , men fattede sig dog hurtigt og sagde med sikker Stemme : - Jeg frygter Intet . — Godt , vi ville forsøge det . Fire Mænd førte nu Konrad ind i et ander Værelse , fra Midten af hvilket et vældigt Baal udsendte en utaalelig Hede . - Her skal Du opholde Lig i fem Minuter , sagde den ene af Mændene og smækkede Døren i for Næsen af ham . Konrad blev strax halvt bedøvet af den utaalelige Varme . Rasende sparkede han paa Døren for at flippe ud , men det var forgæves . Vildt løb han omkring i det lille Værelse , men det hjalp ham Intet , han blev endnu mere ophidset derved . Blodet steg ham til Hovedet , hele Stuen dandsede rundt for ham og han vilde netop til at raabe om Hjælp , — da aabnedes Døren og de fire Mænd trak ham hurtig ind til de forsamlede Medlemmer . — Du har udstaae » din Prøve , sagde Jean Petit ; herefter betragtes Du som Medlem af vor Forening , og skal nu erfare i hvilken Hensigt den er stiftet . Konrad bukkede . — I vore Tider er det Adelen og de velhavende Mænd , der undertrykker og mishandler den arbeidende Klasse , men det er galt , siger jeg , rent galt ; thi den Magt har de tilranet . . . — Tillad mig , afbrød Konrad ham ; hvad er egentlig Foreningens Formaal ? — Vort Valgsprog er Frihed og Lighed , vi ville Alle være Ligemænd , ingen Adel , ingen Keiser , nei : „ Leve Republiken , leve Republiken ! “ det Raab vi ! om kort Tid lyde over hele Frankrig , og det er vor Forenings Formaal at bidrage saa meget som muligt til at fremme denne vanskelige Sag . — Men ved hvilke Midler kan Foreningen bestaa ? — Vi understøttes fra mange Sider og dersom det ikke slaaer til , da berøve vi de Rige hvad de have erhvervet sig ved Arbejderens Sved . — Bravo ! raabte Konrad ; ^ja , jeg er Foreningen hengiven med Liv og Sjæl . — Vel , Broder Gauiin , sagde Jean Petit ; men Hvis vi skal tro det , maa Du udføre en eller anden Handling , der kan være Foreningen til Nytte . Troer Du Dig istand dertil ? Konrad sludsede ved at børe dette ; han saae forundret paa den forsamlede s Mængde og rystede benægtende paa Hovedet . — Du har ikke nødig at udføre det strax , men det er en Betingelse at ethvert nyt Medlem skal udføre noget Stort , noget Eiendommeligt , før han kan betragtes som et virkeligt Led af vor Forening . Konrad betænkte sig lidt ; pludselig foer et djævelsk Emil over hans Læber og med feberagtig Hast sagde han til Formanden : — Er her ingen Kvinder her i Foreningen ? — Nei , svarede Jean Petit . — Nuvel , jeg skal skaffe Foreningen en ung , smuk Kvinde , ovenikjøbet en Adelsmands Datter , den skjønneste Kvinde i hele Frankrig , og blid som den venlige Sommervind . — Bravo ! Bravo ! raabte Alle i Kor . — Hun skal lave Eders Mad , hun skal sy Eders Klæder og frem for Alt , hun skal underholde Eder , i de ledige Timer ved Sang og Spil . Hun vil styrke Eders Mod naar I droge i Kampen , hun vil . . . — Hvem er denne overordentlige Kvinde ? spurgte Iran Petit . — Hun er en spansk Adelsmands Datter , bar jeg jø sagt , endel fornem er hun , det er naturligt ; men ellers finder hun sig taalmodigt i hvad Skæbnen tilforer hende . — Hvad hedder denne Engel ? spurgte Formanden . — Hulda ! svarede Kcnrad triumferende . — Og hendes Familienavn ? — Det bliver min Hemmelighed . — Men hvorledes skal vi faae hende herned ? — Hun maa bortføres . V-d samme Leilighed faae vi fo Hævn over en Adelsmand og det oveniksøbet en af den strenge , gammeldags Skole . — Leve Broder Gautin ! leve den skjønne Hulda ! raabte Flere i Forsamlingen . — Havde feg hende her , skulde jeg strax erklære mig for hende , sagde en skummel Person , der sad ved Siden af Konrad . Nei , holdt ! raabte Konrad . Hulda føres kun herned paa den Betingelse , at hun skal være min Hulda , ingen Andens . Dersom I ikke gaa ind herpaa , da skal hun aldrig komme herned . Det sværger jeg ved min evige Salighed ! — Sværg ikke , sagde Jean Petit ; dine Rettigheder til hende skal blive respekterede . Og henvendende sig til Forsamlingen vedblev han : — Den Første , der paa nogen Maade fornærmer den skjønne Hulda eller søger at frarøve Broder Gautin sin Ret til hende , bliver straffet efter Lovens Strenghed . Kun under denne Forudsætning taaler jeg at nogen Kvinde føres herned . Fire dampende Voller Punsch blev nu bragt ind og under umaadelig Begeistring drak den forsamlede Mængde en Skaal for Konrad Gautin og for — den skjønne Hulda . Konrad takkede for Skaalen og lovede , at hun inden fire Dages Forløb skulde befinde sig i deres Kreds . Femte Kapitel . En Engel . — Moder ! hørte Du del ? raabte Hulda og reiste sig ængstelig ved ar høre et Pistolskud lige udenfor deres Hus . - Gud i Himlen ! hvad var det ? sagde Grevinde Tadlos og reiste sig ligeledes . Hun gik hen til Vinduet , aabnede dette og saae ned paa Gaden , hvor hun strax fik Øie paa Konrads Offer . — El Mord ! . . » Kunstmaleren ! streg hun forfordæl . Skynd Dig , Hulda , bjcelp mig . Hurtig lsd de rs barmhjertige Kvinder ned ad Trapperne og ud paa Gaden , hvor Charles aldeles bevidstlss Laa udstrakt paa Fortovet - Ak , hvilken Ulykke , hvilken Ulykke ' raabte Hulda , rystende over hele Legemer . - — Del er bestemt Konrads Dcer ? , sægde Grevinden gysendeDer frygter jeg ogsaa , sægde Hulda , idet hun ligbleg betragtede den saarede unge Mand . Snart vare en Mængde Mennesker samlede , og Alle betragtede med Deltagelse det bevidstlsse unge Menneske . Paa Grevindens Opfordring bar et Par Mcend ham op i hendes Leilighed ; en Lcrge blev henret , han erklærede at Saaret var meget dybt og at en omhyggelig Pleie var aldeles nsdvendig , hvis man ønflede at redde hans Liv . Et temmeligt farligt Saar i den hsire Side , . . hm , hm ! De : er bedst at transportere ham til Hospitaler ; thi her kan han vist neppe faae den nødvendige Pleie og Hygge , sægde Loegen og saae mis-cenksom paa den simpelt medierede Stue og den tilsyneladende fattige Familie . — Nei , nei , han maa ikke feres bort herfra ! raabte Hulda , idet hun bedende saae op til Læagen . Jeg skal nok pleie ham og vcerne om ham . Dag og Rat stal jeg vaage over ham og han slak faae de : saa godt her at . . . — Naa , i Guds Navn , sagde Lcegen og klappede Hulda venligt paa Kinden ; hvis De troer at kunne offre al den Tid og de mange Penge , der fordres til at redde ham , saa bliver han naturligvis her . Dog Et maa jeg underrette Dem om , det er aldeles nødvendigt at kjøbe Medicin og Bandager til ham og senere , hvis han alter skulde komme sig , da maa der god og kraftig Ncrring til , for ar han kan gjenvinde fine tabte Kræfter . Har Te Evner til at offre saa meget ? — Ja , Hr . Doktor , svarede Grevinden med Værdighed . Hvad hans Pleie koster skal jeg nok udrede * — Naa , der glider mig , sagde Lcegen og bukkede * Han vaskede nu det dybe Saar og skrev et Par Recepter . — Da jeg nu veed at han er i saa gode Hcender vil jeg anbefale mig , vedblev han . Imorgen Formiddag kommer jeg igjen og seer til Patienten . Lad ham frem for Alt have Ro , chi de : er en af de første Betingelser for hans Helbredelse . Da Lcrgen var gaaer kastede Hulda sig grædende om Moderens Hals . — Der er min Skyld ! raabte hun fortvivler . — Hvor kan Du komme med saadan en Snak , sagde Grevinden og kyssede hende venligt » Væer idet » mindste rolig indtil vi faae at vide hvorledes Sagen forholder sig . Vi veed jo heller ikke hvad det er for et Menneske vi bar liggende der . Der er maaske en Forbryder , en . . . — Tys , Moder , siig ikke det ! afdrsd Huld « hende heftigt . Seer Du ikke paa hans sedle Ansigt ar han er et godr , et skikkeligt Menneske ? — Jo , Hulda , det er ogsaa min Mening , men da vi ikke vide , hvem han er , maa vi vcrre Lidt tilbageholdne imod ham . — At han er Kunstmaler , det veed jeg , og dermed maa vi soreløbig lade os vore , indtil vi af hans egen Mund kunne erfare , hvem han er , - Ja , lad os vcrre rolige saalænge , sagde Grevinden smilende . Nu gaaer jeg paa Apotheket , Hulda/ imidlertid maa Du laase Døren , for at Ingen sial troen ge ind til Dig . Jeg lommer strax tilbage , Farvel saalænge . I tø Dage og Nættier laa Charles aldeles devidstlos . Lcrgen kom daglig flere Gange og saae til ham . Hver Dag ordinerede ban ny Medicin , hvilket kostede særdeles meget , men den brave Fru Tadlos sparede Intet for af bringe den unge Kunstner paa Benene igjen — hendes gode Hjerte Led meget ved af se del stakkels Menneske lide saameget . Endelig den tredie Dag - ester af LEgen havde -EL Kuglen ud af Saaret — aabnede Charles Vinene . - Hvor er jeg ? sagde han neppe hsrligt , idet han forvildet saae sig omkring . Et lykkeligt Smil fortrak hans blege Ansigt , da han fik Vie paa Hulda . Han gjorde sig Umage for af komme sy , men del var forgjæves — han formaaede del ikke . — Hulda , Hulda ! sagde han mat og rakte Hænderne ud imos hende . Siig mig , er del Virkelighed eller er del kun en fljøn Drøm ! Hulda vilde svare , men Lsgen advarede hende . For Gud i Himlens Skyld , væer taus , hvis De snsfer af redde ham , hviskede han til hende . Gaa ind i del andet Værelse - lad mig vcere ene med ham , del gjælder hans Liv . Jeg stal kalde Dem ind , naar han uden Fare kan se Dem . Taus , men Med store Taarer i Vinene , forlod Hulda Sygestuen . I to Timer var Læegen alene med Charles . Hvad der passerede i den Tid , vide vi ikke § men pludselig kaldte Lcrgen paa Hulda , hun traadte ind og saae til sin Forbauselse , at Charles sad opreist i Sengen , En mærkelig Forandring var foregaaet med ham . — HuLda ! sagde han med kraftig Røst . Hulda ! jeg veed nu , ar en Engel her paa Jorden har vcernet vM mig og pleier mig i min Sygdom . O , elskede Hulda , hvorledes skal jeg gjengjælde Dem alt det Gode , De har udvist imod mig . Hulda sormaade ikke at svare — Glædestaarer trillede ned ad hendes blege Kinder , da hun saae den unge Kunstner i saa god Bedring Grevinde Tadlos traadte nu ind . Med hjertelig Glæde trykkede hun den Syges Haand og lykønskede ham i Anledning af den hurtige Bedring . — Min Frue , sagde Charles dybt rørt ; jeg veed ikke , hvorledes jeg skal takke Dem og Deres Frøken Datter for al den Godhed , De have udvist imod mig , men vær overbevist om , at jeg , naar jeg atter gjenvinder min Hilsen , vil offre Liv og Blod for dem Begge . Jeg formaaer ikke at udtrykke mine Følelser , men det vil jeg sige : at hvor De end begiver Dem hen i Verden , skal De altid i mig finde en trofast Ven og Støtte , der vil kæmpe til det Aderste for at forsvare Dem imod mulig indtrædende Farer . — Tak , Hr . . . . ja jeg veed rigtignok ikke Deres Navn , sagde Grevinden , og saae med inderlig Deltagelse paa den lidende unge Mand . — Mit Navn er Charles Gautin og jeg er . . . — Gautin ! Gautin ! raabte Grevinden forfærdet . For Gud i Himlens Skyld , siig mig , er De i Familie med Konrad Gautin ? — Konrad , sagde Charles og rynkede Øjenbrynene ; ja , Konrad er min Broder . — Deres Broder ! raabte Hulda blegnende . — Ja , Frøken , han er min Broder . — Vogt Dem for ham , sagde Grevinden gysende . Vogt Dem for ham , thi han er en Djæevel § menneskelig Skikkelse . — Ak , jeg veed der altfor godt , svarede Charles . Han er forhadt af Alle , selv af mig . Jeg har en Anelse om , at han er Aarsag i min nuværende ulykkelige Tilstand — jeg siger kun , at jeg har en Anelse om det — Himlen forbyde mig at kaste en ligefrem Beskyldning paa ham , men han har forfulgt mig paa saa mange Maader , at jeg absolut maa tro at han er delagtig i enhver Ulykke , der hæender mig . — Det er gyseligt , sagde Hulda med Taarer i Vinene . — De skal ikke cengstes derfor , sagde Charles ; hvx han Virkelig skudt paa mig hin Aften , saa kan jeg vcere ganske rolig for , at han ikke oftere vover at træede mim for mig , thi han maa da have seet mig falde og antaget at have myrdet mig med det samme . — De har Ret , sagde Grevinden ; vi maa se at faae Bud hjem til ham , det vil da snart vise sig om han er skyldig eller ei ; thi hvis han . . . — Jeg skal gaa derop , sagde Læegen , der taus havde Hørt paa denne besynderlige Tale . Det vilde glæde mig meget , hvis jeg kunde bringe noget LyS i denne uhyggelige Sag . Hvor boer den omtalte Konrad Gaulin ? Charles fortalte ham det og bad ham tillige om ak berolge hans Moder , der sandsynligvis ærngstedes meget over hans lange Udeblivelse . — Lægen lovede det , og forlod dem med det Løste , at han om et Par Timer skulde bringe Besked paa hvad han havde udrettet Tillige paalagde han dem , ikke at tale mere med Patienten for dei Første , da man ellers kunde befrygte et Tilbagefald . Grevinden og Hulda forlod øieblikkelig Sygeværelset . Nogle Timer efter kom Lægen tilbage . Mistanken havde bekræftet sig - Konrad havde ikke været hjemme siden hin Aften og hans gamle Moder , der naturligvis kjendte ham allerbedst , var meget ængstelig over hans Udeblivelse . Da hun fik at høre hvad der var hændet den ulykkelige Charles blev hun ligbleg og udbrød med bævende Stemme : — Gud i Himlen ! er det Kønrads Værk ? — Vi frygte det , svarede Lægen . — Ak , min Gud , hvilken Slethed , at skyde paa fin egen Broder ! sagde den gamle Kone , medens Sorgens tunge Taarer gled ned ad hendes magre Kinder . — Maaske vi tage Feil , sagde Lægen tröstende ; vi tro kun at det er ham , vi vide det ikke , og jeg vil ret af Hjertet ønske at det ikke er ham der har begaaet denne Niddingsdaad , men er det ham , — bliver han overbeviist , da vee ham , thi da skal han ikke undgaa sin velfortjente Straf . Den gamle Kone gav intet Svar , hun var altfor bevæget til at tale . Efter at hun havde fattet sig noget bad hun om at faae Charles hjem til sig , hun skulde nok pleie ham omhyggeligt og værne om ham . — Ja , det er netop min Mening , sagde Lægen ; de brave Folk , der saa kjærligt have passet ham under bans farlige Sygdom , ere vist meget fattige , efter hvad jeg kan indse , det maa absolut være en Byrde for dem at have ham derhjemme . — Ja , De har Ret , jeg vil strar gjøre Anstalter til at faae ham hjem ; aa Herregud , den stakkels Dreng . En Time derefter blev Charles i en Fiakre kjørt til hendes Hjem . Sjette Kapitel . Held i Uheld . Det var en mørk , regnfuld Aften . Hulda skulde ud med Dagens Arbeide , og paa Grund af det flette Veir skyndte hun sig hen ad Gaden saa hurtigt hun formaaede . Men da hun var kommen et godt Stykke Vei fra Hjemmet var hun saa uheldig at snuble over en glat Gjenstand , der var henkastet paa hendes Vei . Hulda udstødte et svagt Skrig ; Benene gled fra hende og hun faldt om paa Gaden . Forgjæves søgte hun at reise sig , men det var hende aldeles umuligt , hun havde forvredet den venstre Fod . Foranlediget ved Skriget kom en ung , elegant klædt Dame løbende hen til hende . Venlig saae hun paa den smukke unge Pige ; hun tilbød hende sin Hjælp og spurgte deltagende om hun var kommet meget tilsfade . Hulda forsikrede hende , af hun aldeles ingen Smerter følte , men ar hun kun manglede Kræfter til ar reise sig . Den unge Dame hjalp hende nu op , men det viste sig desværre , af Hulda ikke formaaede af sløtte paa Benet . I samme Øieblik foregik en mærkelig Forandring med den stakkels unge Pige ; hun blev ligbleg og store Taarer perlede i hendes smukke Øine . - Min Gud , føler De mange Smerter ? spurgte den unge Dame og greb deltagende hendes Haand . -- Ak nei , det er ikke derfor jeg er bedrøvet , svarede Hulda , men min Moder . . . — Deres Moder ? — Ak ja , min stakkels Moder venter . . . Her standsede Hulda pludselig , men den unge Dame saae saa hjertensgod ud , og da hun indtrængende opfordrede Hulda til af betro sine Sorger til hende , var det , som om en Stemme i hendes Indre tilhviskede hende af være » åbenhjertig imod den elskværdige Kvinde , der saa beredvillig lom hende tilhjælp . Hulda fortalte hende nu af hun var Grev Tadlos Datter , af Oprøret i Spanien havde fordrevet hende fra hendes Fædrehjem , og af de Penge , hendes Fader sendte til hende , bleve opsnappede , rimeligvis af en Mand ved Navn Konrad Gautin , der overalt forfulgte hende med sine afskyelige Kjærlighedserklæringer og da han bestandig fik Nei svoer han at hævne fig . — Hvad er denne Konrad Gautin ? spurgte de » unge Dame . - Han er Sproglærer , svarede Hulda , Dengang jeg opholdt mig paa Grevskabet blev han antazen som min Huslærer ; i Begyndelsen gik Alt godt , thi Konrad er en meget lærd Mand ; men da jeg var bleven større friede han til mig og fik et bestemt Afslag . Rasende herover henvendte han fig til min Fader , der er af en gammel adelig Slægt . Han afviste strar den paatrængende Frier , og gav ham øieblikkelig Afsked . Siden den Tid har Konrad forfulgt mig overalt . Han har svoret at hævne sig , og han har allerede udført en Del af sin Hævn : min stakkels Moder , der aldrig tidligere yar kjendt til Fattigdommens skrækkelige Kvaler , sidder nu og mangler det Allernødvendigste ; jeg kan bedre bæere det , thi jeg er ung og stæerk , men hun . . . hun . . . En Taarestrøm kvalte den ulykkelige Huldas Ord , hun formaaede ikke i Oieblikket at sige mere . Inderlig deltagende kyssede den unge Dame hendes taarevcedede Kind . En Fiakre kom idetsamme kjorende hen ad Gaden ; hun kaldte paa Kudsken , der strar hjalp Hulda ind i Vognen og nu blev hun forsigtig transporteret til sit Hjem i Fredensgade . Underveis tilbød den unge Dame at ville hjcelpe hende med en større Pengesum , men dette crdle Tilbud vilde Hulda paa ingen Maade tage imod . Man forestille sig Grevindens Skrcek , da hun saae sin elskede Datter komme hjem i denne Tilstand , men den unge Dame forklarede hende strar at der ingen Fare var paafærde , da det kun var en Forvridning af den venstre Fod . Efter at have tröstet Grevinden saa god : hun formaaede , kastede den fremmede Dame ubemærket sin Pengepung hen paa en Stol og forlod Huset . Hulda kom oieblikkelig i Seng og da Lcegen tilfceldigvis kort efter kom derop , erklærede han , at hun maatte holde Sengen mindst i otte Dage , Det var en sørgelig Tid for de to Kvinder ; intet Arbeide blev fcerdigt , ingen Penge havde de — thi ffjøndt Grevinden strar havde fundet den unge Dames Pengepung , der indeholdt omtrent 10 Louisdorer , vovede hun døg ikke at bruge nogle af disse . Hulda bar sin Smerte og Sorg med Taalmødighed , men Grevinden var utroftelig . Kun Et pinte Hulda . Hvor var Konrad henne ? Hvilken Hcevn havde han nu besluttet at tage over hende , - thi hun vidste altfor godt at han endnu psnsede paa Hæevn , hun kjendte hans Ondskab . Her i den store fremmede By kunde han jk > saa let udføre sine skumle Planer , thi Ingen vilde her bryde sig om disse to væergelose Kvinder . Dog nei , En kjendte Hulda — en ung smuk Mand — der gjerne vilde offre Liv og Blod for hende . Den unge Pige blev purpurrød ved at tæenke derpaa og uvilkaarlig udtalte hun Charles ' Navn ; men ak , han var jo Konrads Broder og hun havde desværre seet at Hcevnen ogsaa gjaldt ham . Tre Dage var saaledes gaaet hen og Hulda sølte endnu ingen Bedring . Fru Tadlos var utroflelig , dels over Huldas Sygdom , dels over deres skrækkelige Pengemangel . Hulda gjorde sig Umage for at tilfredsstille hende , men dek var forgæves . — Herregud , Moder , væer dog taalmodig , sagde hun med Taarer i Vinene . Det kan snart blive lyst for os igjen . — Ja , mit Barn , dek er sandt hvad Du siger : dek kan snart blive lyst for os igjen , men jeg har ikke Kraft til ret læenge at leve i den Fattigdom og Elendighed hvori vi for Øiedlikket befinde os . — Man maa taalmodig bære hvad Gud tilskikker os , sagde Hulda og saae kjærligt paa Fru Tadlos , der ikke formaaede at tilbageholde et dybt Suk , — et Suk , som kun kan opslige fra den Sorgfuldes Hjerte . Da — midt i deres Ulykke — bankede det paa Døren . Hulda foer sammen , hun havde en Anelse om hvem det var . Skælvende gik Fru Tadlos ud for at lukke op , efter at hun først havde trukket Gardinet for Huldas Seng . Syvende Kapitel . Et mislykket Forsog . Det var Konrad der havde banket paa Fru Tadlos ' Dør . Med det mest ondskabsfulde Ansigt betragtede han den forskrækkede Kvinde , der lukkede op for ham . — Hvad vil De her ? spurgte Fru Tadlos , idet hun foragtelig saae ned ad Forbryderen . Konrad svarede ikke , men stødte hende tilside og trængte sig med Magt ind i Værelset . Da han var kommen derind saae han speidende omkring , og gik derpaa over Gulvet hen til det ander Værelse . Men nu tog Grevinden Mod til sig ; hun ' lød hen til Døren , stillede sig for denne og sagde med dirrende Stemme : Min Herre ! hvem har tilladt Dem saa ugeneert at trænge ind i mine Værelser ? — Gaa , gamle Taabe , sagde Konrad med et hæsligt Smil ; gaa , siger jeg , og lad mig komme ind til min Forlovede , min elskede Hulda . — De kommer ikke et Skridt videre , undtagen over mit Lig . Aldrig skal mit Barn blive en saadan Niddings Hustru ! Forlad øieblikkelig mit Hus , elendige Brodermorder ! Grevinden var dybt rystet ; hun begreb ikke hvorfra Hjælpen skulde komme , men hun indsaae godt af hun ikke kunde slaa sig mod det ondskabsfulde Menneskes Forfølgelser . Konrad dirrede af Harme ved af høre disse Ord . Vildt løb han hen til Grevinden , greb hende haardt i Armen og raabte med haanlig Stemme : — Tilbage , elendige Kvinde ! troer De af jeg lader mig skræmme af Kjællingesnak ? Nei , tilbage siger jeg , eller jeg svarer ikke for Følgerne ! Med disse Ord greb han fat i den ulykkelige Grevinde , og af al fin Kraft stovte han hende tilbage i Værelset . — Jeg vil holde mit Løfte til Foreningen , selv om hele Verden sætter sig derimod , mumlede han og aabnede Dørrn ind til Huldas Soveværelse . I samme Øieblik aabnedes Døren fra Gangen og tre bevæbnede Mænd slyrtede ind i Værelset . De kastede sig strar over Konrad , kneblede og bandt ham , skjøndt han af al Kraft stred imod , og bar ham sliltiende bort . Da de vare borte aabnedes Døren atter og en tæt tilfløret Dame traadte ind . Grevinden traadte hende imøde . — Hvis De kommer for at slifte nye Ulykker , da vil jeg sige Dem at jeg er aldeles magtesløs ! raabte hun fortvivlet . Tag hvad her er , men lad mig beholde mit Barn , min Hulda , det Eneste jeg eier , det Eneste jeg lever for ! Den tilflørede Dame rystede paa Hovedet . Hun gik hen til Grevinden , overrakte hende en Billet og fjernede sig derpaa lydløst . Hurtig aabnede Grevinden Billetten , men i det . samme trillede 2 Louisdorer ud deraf . Hastig tog hun disse op og læste nu Billetten , der indeholdt Følgende : „ Fru Grevinde ! „ Den Mand , der saa uforsonligt forfølger „ Dem , er nu i min Magt . Frygt Intet for „ Øieblikket , men søg Dem en anden Leilighed saa „ hurtigt det er Dem muligt . — Inden otte Dage „ maa De være ude af Huset , thi længer tør jeg „ ikke holde ham fangen , og opdager han Deres „ Opholdssted , da frygt det Forfærdeligste , thi han „ pønser paa at bortføre Deres Datter og gjøre „ hende til fin Elskerinde eller noget endnu Værre . „ Indlagte 2 Louisdorer beder jeg Dem mod „ tage til at fæste en anden Leilighed for . Lad „ ikke en for nærværende Øieblik aldeles over „ flødig Æresfølelse afholde Dem fra at tage imod „ dette Tilbud , men vær overbeviist om at dettil „ bydes Dem fra En , der føler særdeles Interesse „ for Dem , og meget beklager den Ulykke , der for „ Liden behersker Dem og Deres Datter . Deres Alice P . “ Da Grevinden havde læst Billetten stod hu » al » deles ivivlraadig . Skulde hun virkelig tro hvad der blev tilskrevet hende , eller var det kun for at lokke hende i en ny Snare ? Ak , hun vidste det ikke , og hun havde ingen Idee om hvor hun skulde henvende sig for at finde Hjælp i denne fortvivlede Stilling . D og , hvad kunde det nytte at tænke mere derover , der maatte handles , det sølle hun nu . Hun gik nu ind til Hulda for at raadfsre sig med hende , men den unge Pige sov og Moderen nænnede ikke at vække hende . I Hast tog hun Hat og Overtøj paa og lydløst forlod hun Værelset , idet hun sagde : — Ja , jeg vi ! gaa hen til ham , han maa give mig et Raad i denne Sag , det er jo til hans eget Bedste . Vi ville imidlertid se hvad der hændtes Konrad , De tre Mcend , der forhindrede ham i at bortfere Hulda , førte ham ned til en Vogn , der holdt foran i Freden sgade . Ester at han var bleven ført ind i Vognen toge de to Mcend Plads ved Siden af ham , medens den tredie Mand fra Bagscrdet nøie iagttog ham . Konrad rystede af Raseri ; han vilde frigjøre fig , men formaaede det ikke , han vilde finge , men Knebelen forhindrede ham deri . Med indcedt Harme betragtede han de tre Mcend , som ganske roligt holdt Vagt over ham . — Hvad mon de have i Sinde med mig ? tcenkre han efter at vcere bleven lidt mere rolig . Jeg gav gjerne min halve Formue for at vide det . . . maaske ferer de mig i Fcrngse ! eller dræeber mig , uha ! det vilde vcere skrækkeligt , hvis jeg skulde tilbringe Resten af mine Dage i et skummelt , kvælende Fcrngsel ! Medens Konrad filosoferede saaledes , kjørte Vognen afsted over Stok og Steen , som om det gjaldt et Væddemaal . I over en Time kjørte de , indtil Vognen var langr udenfor Paris . Endelig standsede den udenfor en stor , meget gammel Borg . Forventningsfuld saae Konrad op imod Borgen , men den saae saa skummel og uhyggelig ud i den msrke Aften , at selv Konrad — der ellers spottede Alt , hvad der kom ham iveien -- uvilkaarlig gyste ved at se den uhyggelige Bygning . Uden at sige et Ord bar de tre Mcænd ham ud af Vognen og ind i den store Bygning . De gik gjennem en Mæengde forskjellige Gange , og op ad en halv Snes Trapper . Endelig standsede de udenfor en hsi , massiv Jernder . En af Mændene trak en stor Nøgle ov af Lommen og aabnede denne Dsr . En kold , fugtig Luft slog dem ünøde , da Døren aabnedes , et Bevis paa , at Værelset ikke rar beboet . De w Mæend bar Konrad ind i Værelset , medens den tredie rændte en Lygte . Derefter reg de Kneblen ud af Munden paa Fangen , loste hans Baand og led ud af Værelset og smykkede Jerndøren i efter denne . Som en glubende Ulv slyrtede Konrad henimod Døren ; han rev og sted i den , men det var ham naturligvis umuligt at faae den aabnet . Derefter lød han hen til Vinduer . Med fortvivlet Kraft angreb han Jernstængerne , der vare anbragte foran dette , men Alt trodsede ham - Alt modstod hans Kræfter . Ved Hjælp af Lygten undersøgte han nu Varelset , men han kunde ikke tilbageholde et svagt Skrig ved Den Opdagelse Undersøgelsen ledede til . Han befandt sig i et Jern-Foængsel Bæegge , Loft , Gulv , Seng , Bord , kort sagt Alt var af Jern . Det var et Fangetaarn , indrettet efter gammel Skik . Det Laa omtrent 50 Alen fra Jorden , i et tzjorne af Børgen , og stod kun i Forbindelse med selve Bygningen ved nogle lange , smalle Gange . I delte Taarn havde under Voldsmændenes Herredømme . mangen en djcrrv Ridder sukket efter Friheden , mangen Ungersvend havde for nogle hundrede Aar tilbage endt deres jordiske Tilværelse her ved af rende Panden imod de ubøielige Vcrgge eller ved , paa Grund af den uhyggelige Ensomhed , af blive angreben af Vanvidets forfærdelige Rasen . Konrad , der havde læest meget om disse Fangetaarne , gyste uvilkaarligt ved den Opdagelse , han gjorde . Jeg troer Djcevlen forfelger mig ! mumlede han med en Ed . Netop som jeg troede af vcere ved Maalet for min Stræeden , bliver jeg puttet ind i et saadant Jernbur . Men nei , jeg vil ikke blive her -- -- -- jeg vil ikke ! Han begyndte paany sin Under segelse , men det var ham umuligt at finde nogen Udvei . — Hvad vil Foreningen tcenke ! raabte han tsenverficerende . Jeg lovede bestemt at bringe Hulda ned i Lokalet iaften — jeg gav Formanden mit ZEresord , ja mit Liv paa at være mit Løste tro — og nu , ha , skrækkelige Skæbne , hvorfor forfølger Du mig bestandig ! — Brodermorder ! lød en kvindelig Røst gjennem Fængslet . Konrad foer sammen . — Hvem der ? raabte han blegnende , men han fik intet Svar , den uhyggelige Stilhed indtraadte atter . Konrad undersøgte nu Fængslet paany , men opdagede Intet , der kunde lede ham paa Spor efter Den , der havde udtalt det for ham saa skrækkelige Ord . — Naa , det kan ikke nytte at hænge med Næbet ! raabte ban heftigt . Frisk Mod , Konrad ! det gaaer nok . For Øieblikket gjælder det kun at indrette min „ nye “ Leilighed saa bekvemt som muligt . Med disse Ord gik han hen til Sengen , kastede Dynerne ud paa Gulvet og lagde dem tilrette , saaledes som han bedst syntes om at hvile . Derefter tog han en Cigar op af Lommen og han var just i Begreb med at tænde denne , da han atter hørte den omtalte Kvindestemme . Hvorfra den kom vidste han ikke , men tydeligt hørte han disse Ord udtales : — Konrad Gautin ! veed De hvorfor man har indespærræt Dem her ? — Nei , jeg veed det ikke , svarede Konrad . — Nuvel , jeg skal fortælle Dem det . Da De , for henved en Time siden var ifærd med at begaa den afskyelige Handling i Fredensgade , var feg i Nærheden . Jeg saae Deres raa Opførsel , jeg gyste ved at se den og jeg lovede at straffe Dem . — Men hvad vedkommer mine Handlinger Dem ? spurgte Konrad opfarende . — Mere end De troer , lød Svaret . Dog vil jeg ikke tale om det nu , men kun underrette Dem om , at dersom De ikke lader Hulda være i Ro , da skal De holdes indespærræt her i Fængslet saa længe De lever . Aldrig skal De saae noget Menneske at se , Ingen skal trøste Dem i Deres Fortvivlelse , Ingen skal bryde sig Noget om . . . — Holdt ! raabte Konrad rasende ; jeg lader mig ikke skræmme af Fruentimmerpræk . Træd aabent og ærligt frem for mig , lad mig se hvem jeg har at underhandle med , da skulle vi nok komme overens om Betingelserne . Konrad lyltede , men fik intet Svar . Han gjentog sit Forslag tre Gange , men den samme Stilhed vedblev . Da betog et sandt Raseri den Indespærrede . Han sparkede paa Døren , han raabte og skreg , han bandte og svoer en skrækkelig Hævn , dersom man ikke aabnede Fængslet før ham ; da Hørtes endelig atter den kvindelige Røst : — Hold op at lärme , unge Mand ; man vil Dem intet Ondt . Dog flipper De kun ud paa den Betingelse jeg udtalte før . — Den opfylder jeg aldrig ! skreg Konrad . — Godt , saa bliver De her , lød Svaret . Derpaa hørte Konrad nogle lette Trin henad Gangen , og Alt forblev stille som i Graven . — Hvad mon det er før en Her ? mumlede Konrad og slirrede gjennem Nøglehullet ud paa den mørke Gang . — Hvor Pokker kan hun kjende mine Hemmeligheder fra ! tænkte han , da han havde samlet sine Tanker lidt mere . Det forekommer mig at have hørt den Stemme før , men hvor , hvor ? Han grundede længe derøver , men kunde ikke komme til noget Resultat . I tre Dage og Nætter udholdt Konrad Fængselslivels Ensomhed . Flere Gange var han nær ved at give tabt — ofte bankede han paa Jerndøren for at bede om at komme ud , men hver Gang kom han til at tænke paa Betingelsen , og han bestemte sig strar om . Da han havde været indespærret i tre Dage , fik han tilsidst en Idee . — Jeg frasiger mig al Ret til Hulda , sagde han , fornøiet over sit Indfald . Men naar jeg først har faaet min Frihed igjen , gad jeg nok see Den , der kan forhindre mig i at tage hende alligevel . — Nei , min gode Fru Usynlig , vedblev han og truede hen mod Jerndøren ; De har i mig fundet en Mand , som ogsaa forstaaer sig paa at underhandle . Ja , ja , saadan maa det være . Hvor hun vil blive lang i Ansigtet naar hun hører , at Konrad Gautin alligevel har faaet sit Ønske opfyldt - har faaet sin Hulda , som han saa længe har længtes efter . Ved denne Tanke blev han saa oprømt , at han fløitede en Dandsemelodi , medens han hastigt vandrede op og ned ad Gulvet . Han havde ikke gaaet ret længe saaledes , før han hørte Heiseindretningen sættes i Bevægelse og Middagsmaden blev sørt ned til ham . Samtidig hermed hørte han oppe fra Loftet en Stemme hviske til ham : -- Hvad vilde De vel give Den , der udfriede Dem fra dette Fængsel ? Konrad foer sammen . — Hvad jeg vilde give ! raabte han med hæs Stemme ; jeg vilde give hvad De forlanger , før at saae min Frihed igjen . — Kan De udrede 1000 Franks , saa skal De være ude inden Aften . — Uforskammede , hvad forlanger Du af mig ! raabte Konrad med Vrede . Du mener vel 100 Franks ? — Som jeg har sagt saa bliver det , vedblev Stemmen . Vil De ikke , nu , saa kan De lade være . Dermed smækkede han Lemmen i og Konrad var atter ene . — Aa , han kommer nok igjen , tænkte Konrad ; men han var saa bevæget , at han ikke formaaede at nyde Middagsmaden . Hele Eftermiddagen spekulerede han pas , hvorledes han bedst skulde flippe bort , uden at betale den høie Løsesum eller underhandle med den usynlige Dame , men han fandt intet Raad , — der var altsaa Intet at gjøre derved , han maatte betale . — Gid han snart vilde lade høre fra sig igjen ! udbrød Konrad og slampede i Gulvet af Utaalmodighed . Jeg kan jo altid love ham 1000 Franks , men om han faaer dem , se det bliver et Spørgsmaal . Forgæves ventede han den ene Time efter den anden , men han kunde ikke høre noget til sin Befrier . — Ak , gid jeg dog havde slaaet til strar , sagde Konrad fortvivlet . Nu kommer han vist neppe igjen , og saa — ak , saa maa jeg maaske blive her hele min Levetid . Dog , endnu havde han Haab , maaske Manden otier lod høre fra sig naar Aftensmaden blev heiset ned . Konrad ventede med Spænding paa at Aftenen skulde indtræde — det forekom ham at Dagen var forfærdelig lang . Endelig hørte han Lemmen aabnes . Hurtig sprang han op og lyttede , men ingen Stemme Hørtes ; Maden blev heiset ned og Lemmen blev atter lukket til . — Holdt ! raabte Konrad med feberagtig Hast . Holdt ! jeg vil gaa ind paa dit Forslag . Intet Svar fulgte paa beste Udbrud . — Jeg har spoleret det Hele for mig , mumlede den Fangne . Jeg kunde maaske allerede nu have været paa fri Fod , hvis jeg ikke havde været saa nysgjerrig . O , jeg Daare , at jeg ikke kunde indse det strax . Han satte sig hen til Bordet for at spise , men formaaede ikke at faae en Krumme ned . Endelig ved Midnatstid aabnedes Lemmen sagte og en Stemme hviskede ned til ham : — Naa , har De saa betænkt Dem ? — Ja , ja , raabte Konrad ivrig ; lad mig komme ud , lad mig før Himlens Skyld komme ud ! Jeg lover Dig at Du bestemt skal faae de 1000 Franks naar jeg kommer hjem , thi her har jeg naturligvis ingen Penge , og hvis Du lader mig skippe bort strax skal Du ovenikjøbet erholde en god Ducør . — En Ducør ? — Ja , min Ven , jeg skal nok paaskjønne din Flid , naar jeg kommer ud , svarede Konrad . — Nei , det er lovlig seent , lød Stemmen sraoven . Jeg vil først have mit Honorar , siden . . . — Men Gud bevares ! hvorledes skal jeg skaffe Penge her , det er jo en total Umulighed . — Aa nei ; De kan jo skrive en Anvisning paa af Deres Venner , — saasnart jeg faaer den udbetalt erholder De Deres Frihed , ikke før . Konrad sludsede . Han mærkede at den Anden var endnu mere snu end han selv ; men hvor skulde han finde en Ven , der vilde laane ham 1000 Franks . I Sandhed , han vidste det ikke . Fortvivlet vandrede han frem og tilbage i Fængslet , før at finde paa Raad , men det var forgæves — han kjendte ikke et Menneske , der vilde betro ham 1 Franks og langt mindre 1000 . — Nei , raabte han endelig , nei , det er mig umuligt . Jeg kjender Ingen , der vil betro mig en saadan Sum . Dog , nu kom den Anden ham til Hjælp . — Jean Petit ! sagde han . — Jean Petit ! gjentog Konrad betydelig lettet . Ja , Jean Petit vil hjælpe mig , det er Foreningens Skyld at jeg befinder mig i denne skrækkelige Hule — det var jo kun for at tilfredsstille dens Medlemmer , at jeg vovede mig op til hende . Ja , ja , Jean Petit maa hjælpe mig , Jean Petit skal hjælpe mig ! — Underskriv dette Bevis , sagde Manden oppe fra , idet han kastede et sammenlagt Papir ned til Fangen . Konrad greb Papiret , aabnede det med feberagtig Hast og læste : „ Hr . Jean Petit ! „ Ved et Forsøg paa at opfylde mit Løste til „ Foreningen er jeg bleven forraadt og fængslet . „ Overbringeren heraf ( en Ven i Nøden ) vil udfri „ mig , men jeg mangler i Øieblikket Løsepengene , „ 1000 Franks . “ „ Hvis De sætter Pris paa atter at se mig „ i Foreningen , da bevis mig den Tjeneste at ud « „ betale Overbringeren heraf den omtalte Sum ; „ saasnart jeg kommer i Frihed skal jeg tilbage „ betale Dem Alt . Men i alle Tilfælde maa De „ lade Overbringeren heraf uhindret passere , thi „ alene paa ham beroer min Løsladelse . Deres ulykkelige Konrad Gautin . “ Den følgende Dag ventede Konrad med Uro paa at høre Svar fra Iran Petit ; men hele Dagen gik , uden at han erfarede Noget . Ved Midnatstid aabnedes Lemmen endelig . — Nu slaaer din Gefrielfcstime , sagde Manden oppe fra Loftet . Er Du beredt til at følge mig ? — Ja , svarede Konrad aandeløs . — Nuvel , saa tag Plads ! Heiscindretningen sattes igang , og da den var kommen ned tog Konrad Plads i den Kasse , hvori Madkarrene ellers stod . Hurtig blev han heiset opad , det svimlede for ham , men han holdt sig godt fast . Endelig var han oppe ved Loftet ; han udstedte et Triumfskrig , thi han saae nu Veien til Frelse . Men da — lige i det Øieblik han skulde til at stige ud af Kassen — brast Tvuget og Konrad styrtede ned i Fængslet . — Død og Pine ! raabte Manden og slirrede forskrækket ned paa Fangen . Men et Smil udbredte sig atter øver hans skumle Ansigt og beroliget fortsatte han : — Naa , han flap dog ret godt derfra ! Oftende Kapitel . En hemmelig Forlovelse Fru Tadlos var , efter at have forladt sit Hjem , gaaet op til Charles , der raadede hende til saa snart søm muligt at forlade sin gamle Bolig , da man jo ikke kunde vide om Konrad med der Første kom paa fri Fod igjen . Fru Tadlos var naturligvis af samme Mening , og Charles ' Moder , der strar i hende havde fundet en kjær Veninde , besluttede at hjælpe hende med at opsøge en bekvem og billig Leilighed . Det varede ikke længe inden en saadan blev funden i er af de mest afsides liggende Kvarterer i Paris , og Fru Tadlos flyttede strar derind . Hulda var aldeles forbauset ; hun vidste ikke hvad det skulde betyde , at hun , der endnu var syg , saa pluvselig ffulde slaa op og begive fig hen i en anden Leilighed . Hun bad Moderen om en Forklaring , men denne lagde hemmelighedsfuldt Fingeren paa Munden og sagde : — Mit Barn , Du faaer det saamæn tidsnok at vide . Hulda saae nu Taarer i hendes Øine , det var hende nok , hun spurgte ikke mere . Hulda havde neppe opholdt sig otte Dage i den nye Leilighed , før hun befandt sig fuldkommen rask . Arbeidet begyndte atter og de befandt sig snart i en bedre Stilling end tidligere . Fru Tadlos tillod aldrig sin Datter at gaa alene paa Gaden . Arbeidet gik hun selv med og naar hun gik ud , aflaasede hun Døren , før at Ingen skulde trænge ind til Hulda , medens hun var borte . En Maaned var saaledes gaaet hen , og Hulda havde hverken hört noget til Charles eller Konrad . Da kom Fru Tadlos hjem en Dag , efter at hun hos vedkommende Kræmmer havde afleveret det Arbeide , de havde syet færdigt . Ligbleg slyrtede hun op ad Trapperne , og førmaaede neppe at holde sig opreist . Hulda ilede hende imøde . — Gud i Himlen , hvad er der iveien , kjære Moder ? raabte hun grædefærdig . Er Du syg , eller har Du faaet Ubehageligheder før vort Arbeide , siig mig det ? Og da Fru Tadlos taug , klyngede Hulda sig kjærligt op til hende og sagde : — Herregud , er jeg da ikke dit Barn , kan Du ikke mere betro Dig til mig ? Fru Tadlos førmaaede ikke at svare , afmægtig faldt hun om paa Gulvet ved Siden af Hulda . Huldas Fortvivlelse kjendte ingen Grændser . Hurtig bragte hun Moderen tilsengs , og faldt paa Knæ og anraabte Gud om Hjælp i Nøden . Der var slille som i Graven medens den unge Pige knælede saaledes , og hun var saa dybt hensunken i Bønnen , at hun ikke bemærkede at Døren sagte aabnedes og at en ung Mand traadte ind . Han blev taus staaende ved Døren og betragtede med Henrykkelse den smukke unge Pige . Hvor tog dette Engleansigt sig døg godt ud , naar det saaledes var badet i Taarer ! Manden lagde Haanden paa Hjertet , og sukkede dybt . I dette Øieblik reiste Hulda sig , slyrket ved Bønnen . Hun vendte sig om og betragtede med Glæde den unge Mand . En blussende Rødme bedækkede hendes Kinder og neppe sig selv bevidst fremstammede hun : — O , er det Dem , Hr . Gautin ! — Ja , Frøken Hulda , det er mig . Jeg kommer for at takke Dem for den Venlighed og Opoffrelse De har viist mig under min Sygdom . De bliver vel ikke vred paa mig fordi jeg kommer herop , men det er mig meget om at gjøre at faae Deres Moder i Tale , thi jeg har noget meget vigtigt at meddele hende ! — Ak , Moder er syg , svarede Hulda , og jeg veed ikke Hr . Charles . . . Hr . Gautin . . . men jeg tør ikke forlade hende , jeg maa blive i hendes Nærhed , thi hun er meget syg . — Men hvad feiler Deres Moder ? — Hun kom hjem for et Kvarteerstid siden , bleg og skælvende , og hun formaaede ikke at sige mig hvad der var iveien . — Herregud , der maa bestemt være hændet Noget underveis , sagde Charles og gik hen til Fru Tadlos ' Seng og lyttede til hendes Aandedræt . Hulda gik hen til Vinduet ; tvivlraadig saae hun ned paa Gaden — hun vidste ikke hvad hun skulde gjøre . Hun var forlegen over at være alene med den Mand , som — det følte hun — var hende mere velkommen end nogen Anden . Hun skælvede slærkt , da Charles kom over imod hende . Hun havde vendt ham Ryggen , og dog var hun saa bevæget , at hun ikke kunde bringe noget Ord over sine Læber , da han gjorde hende nogle Spørgsmaal . Charles var nu kommet helt hen til hende ; med en inderlig Glæde betragtede han hende , idet han sagde : — Hulda , elskede Hulda , vil De bønhøre mig ? Da Hulda intet Svar gav ham , greb han hendes Haand og kyssede den ærbødigt . Derefter blev han mere dristig , han lagde sin Arm om den unge Piges Liv , og hun — ja hun kunde ikke afværge det — det var som om en pludselig indtraadt Lamhed beherskede hende . Da Charles ikke mærkede nogen Modstand trykkede han hende inderligt til sit Hjerte og undseelig skjulte hun det . lille , blussende Ansigt ved hans Bryst , efter at Charles havde trykket det første Kys paa hendes friske Læder . Charles tolkede nu sin inderlige Kjærlighed for hende , fortalte hende hvor ulykkelig han vilde blive hvis hun gav ham Nei , samt at hele hans Fremtid beroede paa hendes Svar . I over en Time talte Charles saaledes til hende og Hulda — der atter havde gjenvundet Herredømmet over sig — tilstod , at han ene og alene var den hun tænkte paa , og at hun ikke kunde give ham noget Afslag , thi dertil holdt hun altfor meget af ham . Aldrig havde de to unge Mennesker været saa lykkelige som i denne Time . Saaledes sad de i en fortrolig Samtale da Fru Tadlos atter fik sin Bevidsthed tilbage . Hun saae paa det unge Par , et lykkeligt Smil foer over hendes blege Ansigt og i en stille Bøn takkede hun Gud for at han i hendes Ulykke dog lod fremskinne enkelte lykkelige Øieblikke . — Hulda , mit Barn , sagde hun , kom hen fil mig . Jeg seer paa dit lykkelige Ansigt at mit inderligsle Ønske er bleven opfyldt . Kom , mit søde Barn , modtag min Velsignelse . Hulda nærmede sig rodmende - en undseelig Fslelse beherflede hende , og dog var jo Moderen den Første hun kunde betro sig fil . Haand i Haand vandrede det unge Par hen fil hende . Velsignende lagde Fru Tadlos sine HEnder paa deres Hoveder idet hun sagde : — Mine kjcere Børn , jeg vil nu forst ret a Hjertet ønffe Eder tillykke og lade Eder vide , at I har mit fuldstcendige Samtykke ti ! Eders Forbindelse ; derncest vi ! jeg sortcelle Eder det Skrækkelige , der hcrndte mig idag . Hun taug lidt , ssm for at samle sine Tanker , medens Hulda og Charles cengstelige ventede paa hvad hun vilde fortcelle dem . — Ak , kjcere Børn , jeg har idag vceret indviklet i en rædselsfuld Scene . Jeg var , som Du nok veed , Hulda , henne med vort Arbeide og fik ogsaa Penge derfor ; beroliget vendte jeg hjemad , glad over at jeg nu kunde overraske Dig med en lille Present fil din Fødselsdag . Da blev jeg pludselig tiltalt i en raa , uforskammet Tone af en simpel klcedt Mand . Da jeg lod som om jeg ikke bemæerkede ham , puffede han mig saa haardt i Siden , at jeg uvilkaarlig gav et høir Skrig fra mig ; men jeg fattede mig dog hurtigt og vilde bortfjerne mig . Dog dette lod ikke til at behage Manden , thi han greb mig haardt i Armen og sagde ; — Følg mig , gamle Pulverher ! Jeg skal opgjøre et gammelt Regnskab med Dig ! — Jeg skreg om Hjcrlp , men Ingen kom til for at tugte den Uforskammede , og i det samme gav han mig et saadant Slag i Hovedet , at jeg bevidstløs slyrtede om paa Gaden . — Hvorledes det gik mig senere veed jeg ikke , men da jeg atter kom til mig selv befandt jeg mig i et Bcertshus , eller rettere sagt i en Hule , hvor der bevæntedes med Bræendevin og Dl . — En Snes Moænd , med de afskyeligste Forbryderfysiognomier , slode leirede omkring mig ; de haanede og spottede mig og lo ad min Fortvivlelse . — Da dette havde varet i nogen Tid aabnedes Døren og Konrads grinende Ansigt kom tilsyne . — Min Broder ? raabte Charles blegnende . — Ja , desvæerre . — Gud i Himlen , er han atter sluppen los , sagde den unge Maler i den dybeste Fortvivlelse . Skal jeg da aldrig kunne leve i Ro før den Slyngel . — Ja , det var ham , vedblev Fru Tadlos ; hvorledes han er kommen paa fri Fod igjen , veed jeg ikke , men sandt er det , at han slak sit grinende Ansigt ind ad Døren . — Ah , Fru Grevinde ! streg han haanende ; er det Eders Høihed man saaledes morer sig med ? Naa , det skulde Eders Hr . Gemal se ; han vilde bestemt æergre sig gul og grøn , hvis han var ncervoerende i øieblikket . — Jeg kunde ikke svare ham , Let var som om Ordene bleve siddende i Halsen paa mig . Jeg blev saa blussende rød af Harme , at Konrad spydigt demoerkæde : — De skal saamæn ikke rødme derfor , Fru Grevinde , jeg har seet Folk , der var meget høiere paa Straa end De , synke ned i Snavset til os Smaafolk . Nei , Fru Grevinde , vcer ikke saa gemen , det er jo pæene Folk De er iblandt ! — Neppe havde Konrad udtalt disse Ord , før Døren hastig aabnedes og en Snes bevoebnede Mcend træengte sig ind i Stuen . - Tre af disse kastede sig strar over Konrad , kneblede og bandt ham , medens de Andre vare indviklede i et storartet Slagsmaal med Konrads Tilhcengere . — Da Konrad var gjort uskadelig kom de tre Mcend hen til mig ; de » losle mine Baand og uden af sige et Ord bar de mig ud paa Gaden , hvor en Fiakre holdt beredt til af modtage mig . — Jeg blev baaren ind i denne , og kjørt her til Gaden . — Ingen af Mcendene sagde et Ord til mig — da Vognen holdt stille hjalp de mig ud og da de forlod mig leverede den ene mig denne Seddel . Med disse Ord rakte Fru Tadlos er sammenlagt Papir til Charles , der forundret lcrste følgende Ord : „ Jeg kom tidsnok til af redde Dem — væer „ mere forsigtig en anden Gang . Gaa aldrig ud , „ medmindre De har Følgeflab . Alice P . “ — Hvem er denne Alice ? spurgte Charles . — Det er en Dame , der flere Gange har reddet os fra Konrads Forfølgelse , svarede Fru Tadlos ; en Dame , der kun vil vort Vel ! Niende Kapitel . Et Uveir Vi bede den ærede Læser om af gjøre en like Udflugt med os til Spanien , for af vi kunne se hvorledes det gaaer den rige Grev Tadlos . Store Skarer af Oprørere droge hujende og syngende hen ad Veien , der fører fra Madrid til Grevsfadet . Det var unge , kraftige og godt bevæbnede Mænd , der — i den Tro at Adelen undertrykte og haanede Arbeideren — nu havde forenet sig for at lugte den dem formeentlig tilføiede Fornærmelse . Det var en sørgelig Vildfarelse , der beherskede disse Folk , men det var en total Umulighed ai bevise dem det , og Den , der vovede derpaa , var sikker paa al gaa den visse Død imøde . Disse Skarer af Oprørere , over 1000 Mand , droge som sagt støiende og larmende mod Grevskaber og forlangte under Skældsord og Trusler al faae Grev Tadlos i Tale . Greven , der var en modig Mand , betænkte sig intet Dieblik , men traadte rask nd paa Altanen og saae uden Frygt ned paa den forsamlede Mcengde . Et vildt Skrig Hørtes , da man fik Øie paa Greven , og Mange hcevede Bøssen for at flyde Adelsmanden ned ; men hans urokkelige Mod imponerede dem , og Bøsserne sæmledes som efter Kommando . Grev Tadlos hcevede Stemmen og talte til dem , men Mcrngden overdøvede ham med Raabet : -- Ned med ham ! ned med den Røver , der udsuger os stakkels Smaafolk , ned med det Pak , der lader vore Koner og Børn sulte og trcrder os Andre under Fødder ! Man slog samtidig paa Porten , saa Huset rystede derved , og raabte og sfreg i Munden paa hverandre . Grev Tadlos lod dem larme . — De blive nok trcette , tcenkte han , lad dem kun larme — siden kommer Turen til mig . Endelig blev der mere roligt udenfor . Greven traadte nu atter ud paa Altanen og tiltalte den forsamlede Mcengde saaledes : — Modige Mænd ! I tage feil , hvis I tro at kunne samle Eder Skatte hos mig , thi jeg eier Intet , der kunne gavne Eder . Vil I derimod . . . -- Ned med ham ! brølede den ophidsede Hob . — Vil Z derimod forholde Eder rolige , vedblev Tadlos , da vil jeg underhandle med Eders Formcend eller Ledere og vi kunne maaske da komme overens . — Ned med ham ! raabtes der atter , — Nuvel , I vil ikke ! raabte Greven opbragt . Desværre for Eder , thi I vil faae en svæer Kamp at bestaa med mine Folk , der ere Eders overlegne i Antal ; desuden er Borgen solid og velforsynet med Skyts . En tcrt Kugleregn besvarede denne hans Tale og en sloerk Dundren paa Porten tilkjendegav , at de ikke Vilde gaa ind paa nogen Betingelse . Krigen var altsaa erklirret . I ro Dage udholdt Greven Belejringen , men denne Tid var ogsaa tilstrækkelig for ham til at faae alt Guld og Selv samt forskjellige Kostbarheder ned i de store Hvcelvinger under Borgen . Den tredie Dag foretoges en almindelig Storm mod den store Jernport ; lcenge modstod den det heftig “ Angreb , men tilsidst vaklede den og styrtede ind i Forgaarden . Udstødende et Begeistringssfrig styrtede en Mcrngde af disse raa Mennesker ind i Borgen ; de fegte Greven , men han var intetsteds at finde , der saaes ikke en eneste af Grevens Folk . Da de trcrngte ind i Spisesalen , modtoges de her af en frygtelig Gevcerild , hvorved over et halvt Hundrede af dem , der vare forrest , styrtede om paa Gulvet . Forfærdede trak de Andre sig tilbage for at hente Forstærkning , — de kunne ikke forstaa hvorfra denne frygtelige Salve kom — Skuddene lød fra alle Kanter i Værelset , fijøndt ikke et Menneske var at se derinde . Kort efter var Spisesalen omringet af Oprørernr . Paa engang Lrcengte flere Hundreder af disse raa Mennesker ind i Salen — bevidnede med Skydevaaben mylrede de ind ; Alle søgte at opdage hvorfra den skrækkelige Gevcerild kom , men de fik ikke Tid dertil , chi Enhver , der kom indenfor , vendte hurtigst muligt om , for uskadt af flippe bort fra den Helvedesild , der udspyedes imod dem . — Tab ikke Modet ! raabte Äussreren for Banden ; vi skal nol faae Bugt med de Krystere , der krybe i Skjul for os Lad os vise dem , af vi ikke ere komne her for af lege Skjul med dem , men af vi have et sterre Maal for Øie . Ned med det Kryb , der lever paa vor Bekostning , ned med Adelen , ned med ham , der har myrdet vore Kammerater og som nu er beredt til af myrde os med . Fremad , mine Venner , lad os hcrvne vore faldne Grødre , lad os drcece Forbryderen r hans egen Hule ! Fremad , ned med med Adelen ! - Ned med Adelen ! raabte Alle som med en Mund , . og stormede som vilde Dyr ind i Salen . Med Lynets Hurtighed udsendte de deres Kugler til alle Sider — Ingen eæenkte paa af undfly , Enhver vilde vcere den Forreste . Ved dette uventede Angreb forstummede den tidligere Gevcersalve ; kun enkelte Kugler faldt endnu ned mellem Oprsrerne , men uden af trceffe disse . Forvirrede slode Angriberne — d . ' vidste ikke til hvilken Side de skulde vende sig for at storme los . Ikke et Skydehul var at se i Væeggen , og det var dem ikke muligt at opdage hvor Trevens Folk holdt sig skjulte . Pludselig vendte Anfereren sig om — et Glcedeslyn foer over hans Ansigt og med cverdovende Resf raabte han : — Holdt , mine Venner ! spar Eders Krudt ; lad os ryge Rcrven ud af Hulen ! — Bravo ! Bravo ! lød det rundt omkring ham . I slorrc Hurtighed end vi kunne beskrive det bleve store Knipper Hø bragte op i Spisesalen , de frygteligste Forberedelser bleve gjorte til at indebræer . de de kjække Mcend , der ofrede Liv og Blod for den retfærdige Sag . Overalt i hele Salen bleve Hsknipperne placerede , men i samme Dieblik disse skulde antæendes udsendtes atter den frygtelige Gevcerild mod Angriberne . Dødelig truffet slyrtede Anføreren og en Mæengde af de Andre til Jorden , medens de , der endnu vare slupne uskadte derfra i vildeste Flugt stormede ud af Borgen , men svor en dyr Ed paa snart at vende tilbage for at hEvne deres faldne Kammerater . Da Roligheden atter var tilvejebragt aabnedes en skjult Dør i Tapetvæeggen og Grev Tadlos traadte lydløst ind i Spisesalen . Han var frygtelig bleg og saae med dyb Bekymring paa de mange Offre , der vare bukkede under i den uretfærdige Kamp de førte mod en fredelig , venligsindet Adelsmand . — Gud i Himlen ! hvilken Ddeloæggelse ! størmede Greven , da han opdagede hvad hans Mæend havde udrettet mod Fjenden . Dog , jeg takker Dig , almcegtige Gud , ar Du holdt din beflcermende Haand over mine Folk og mig , saa at vi kunne drive den mærglige Fjende paa Flugt . Med foldede Hcender kncelede Greven ned i et Hjørne af Salen og bad Gud om Beskyttelse i den farefulde Fremtid , der forestod . Derefter reiste han sig , kaldte sine Folk ind i Salen og befalede disse at forbinde de Saarede og begrave de Døde , Grev Tadlos var dog ikke rolig endnu ; han kjendte den spanske HEvngjerrrghed og vidste , at han maatte vente et nyt og frygteligt Angreb . Dette maatte forebygges , det koste hvad det vilde . Ester at Roligheden atter var tilvejebragt udsendte Greven et Cirkulcere i hele Omegnen , hvori han opfordrede Enhver til at undertrykke de opstaaede Uroligheder , og han opfordrede alle de i Egnen boende Godsejere til at slaa ham bi , hvis et nyt Angreb foretoges imod ham . Dog , over en Maaned hengik , uden at Roligheden forstyrredes , og Greven begyndte allerede af gjøre smaa Udflugter i Omegnen -- han haabede , af Urostifterne havde faaet altfor dyre Lærepenge til atter af vove sig i Kamp med ham . Desværre , dette Haab gik ikke i Op yldelse . Tiende Kapitel . Gid Aventet Møde . Bi forlod Konrad Gautin i det Øieblik da han hovedkulds slyrtede ned i Fængflet og vi hørte hans Befrier udbryde : „ Naa , han flap dog ret godt derfra ! “ Dette Udraab tydede paa , af Konrad , — uagtet det var fra en betydelig Hvide han slyrtede ned , og uagtet Fængflet udelukkende var sammensat af tykke Jernplader , - dog var fluppen heldig fra det farlige Fald . Ja , saaledes forholdt det sig . Ved et sandt Vidunder slyrtede han ned i Sengen ; vel slog han sig temmelig alvorligt , men Sengklæderne tog dog betydeligt af for Stødet , og ester en kort Besvimelse reisfe Fangen sig atter ; han var lidt fortumlet i Høvedet , men havde flet ikke lidt nogen Skade . Manden befæstede nu et ander Tsug i Heiseindretningen og det varede ikke fem Minutter inden Konrad var heiset op paa Loftet . — Forhold Dem ganske rolig , hvad jeg end føretager mig med Dem , hviskede Manden , idet han bandt ham for Øinene . Konrad stred imod , han vilde se hvor han var , men atter hviskede Manden til ham : — Forhold Dem rolig , eller , ved Gud ! De kommer atter ned i Fængslet . Konrad gyste , Fængselslivet var noget af det Skrækkeligste han kunde tænke sig . Han fandt sig derfor taalm odigt i at blive bunden for Øinene medens han blev ført bort . Sagte sneg de sig hen ad de lange Gonge ; ofte slandsede Manden og lyttede , men fortsatte atter sin Gang , uden at blive forstyrret af Nogen . Udenfor holdt en Vogn beredt til at modtage Fangen . Konrad var nu atter i Frihed . Med Velbehag trak han Veiret , da han var ude i den behagelige , kjølige Natteluft — det var søm om der faldt en tung Byrde fra hans beklemte Bryst . Da de havde kjørt en Stund » og Manden Bindet fra hans Øine . Begærlig saae han ud ad Vognvinduet , for at orientere sig ; men Natten » ar dælmør ? og han kunde Intet se . Vognen holdt nu slille og Manden steg ud , idet han befalede Kudsken at kjere tilbage til Hovedstaden . Ankommen hertil holdt Vognen slille i en af Hovedgaderne ; Konrad sprang strar ud og skyndte sig ned ad Gaden , idet han grundede paa hvem den Kvinde kunde vcere , der kjendte hans Hemmeligheder saa nøie . — Jeg skal , min Salighed , nok faae Fingre i hende , brummede Konrad , og da fla ! hun tage sig iagt , thi jeg er ikke til at spege med . — Naa , det kan ikke nytte at tæenke paa hende nu , vedblev han . Nei , Hulda , Hulda er det Maal hvorefter jeg strceder — jeg giver ikke Slip paa hende , om saa Alverdens Kvinder sættter sig paa Bagbenene derfor . Gud veed hvor hun nu opholder sig ? Jeg gad vide hvilke Forholdsregler de to Kvinder har taget . Det er dumt af dem at gjøre Modstand , thi hvad vil disse to svage Skabninger kunne udføre mod en Mand som mig , der er i Besiddelse af en saa kraftig Villie ! Nei , hun kommer dog til at give fortabt , hun forhaler kun Tiden , det er det Hele . Konrad lettede foragtelig paa Skuldrene , som om han derved vilde hentyde til , at han allerede havde vundet Seir . Næeste Morgen begav han sig til Huldas Hjem i Fredensgade , men som Læsieren allerede veed var Fru Tadlos flyttet . Da Konrad erfarede dette stampede han af Wrgrelse i Gulvet ; han havde ikke ventet dette , da han vidsle at de to Kvinder vare aldeles blottede for Penge . Hvor skulde han nu begive sig hen for at finde dem ? Paris var jo saa stor og det var ikke godt at finde to ubekjendte Kvinder mellem den talrige Befolkning . Konrad opgav dog ikke Haabet . Han var utrættelig i at söge og meente , ved Hjælp af Foreningens Medlemmer , med Tiden at opdage deres Skjulested . Saaledes var en Maaned forleden uden noget Resultat , da Konrad en Aften drev omkring i Gaderne , i Haab om at finde ei Spor til Flygtningenes Hjem . Aldeles tilfældig standsede han udenfor en Butik med færdigsyet Herrelinned ; ligegyldig betragtede han de opstillede Varer , men pludselig gav det et Sæt i ham , hans Øine fik Liv , hans Næseboer udvidedeS og krampagtig knugede han Hænderne i Lommen . Hvad var det der saaledes tildrog sig hans Opmærksomhed ? Der stod en ældre Dame inde i Butiken , hende var det , der havde sat ham i saa stærk Bevægelse . - Ah , endelig træffer jeg Dem igjen , Fru Grevinde ! sagde han med et uhyggeligt Grin . Nu skal De ikke saa let skippe fra mig ! Paa den anden Side af Gaden , ligeoverfor Butiken , stod en svær , muskulös Mand . Med synlig Interesse betragtede han enhver af Konrads Bevægelser ; flere Gange udstødte han truende Udraab mod Konrad , og da han saae , at denne havde opdaget Grevinden , forlod han skyndsomt Gadedøren og ilede ned ad Gaden . Imidlertid kom en Mand drivende fordi Konrad . — Holdt , hviskede Konrad til Manden . — Er der Ugler i Mosen ? spurgte denne . — Ja , seer Du den Dame inde i Butiken ? Det er Huldas Moder , hun maa ikke flippe fra os , men da hun kjender mig , vil jeg trække mig tilbage og lade Dig udføre Resten . Manden nikkede — han forstod en halvkvædet Vise . Vi vide Følgerne af disse Mænds Optræden samt hvorledes Grevinden blev reddet ud af deres Kløer . Da Konrad saaledes saae sig forraadt , skar han Tænder os Raseri og rev og sled i de Baand , man havde lænket ham i . Dog blev han roligere , da han saae , at man ikke paany førte ham i Fængsel . De bevæbnede Mænd bortsjernede sig , uden at bekymre sig om ham ; deres Foretagende gik kun ud paa at redde Grevinden . Værten i Værtshuset befriede ham snart for de Baand der bandt ham og han begav sig nu til Foreningen for i Fællesskab med de øvrige Medlemmer at drøfte det Besynderlige i den uforklarlige Dames Optræden . Ellevte Kapitel . Et nyt Offer I en af Paris ' mange Smaagader boede , paa jamme Tid søm det ovenfor Fortalle foregik , en Arbejdsmand ved Navn Gontran med sin Hustru og deres eneste Datter Asta . Manden var meget fattig , men ærlig og stræbsom , hans Kone derimod var ikke ganske af samme Mening søm ham , især hvad Ærligheden angik . Hun holdt mest af det der tilhørte Andre og bekymrede sig ikke om paa hvilken Maade hun kom i Besiddelse af Penge , naar blot hun kunde „ samle til Bunke “ . Dette gav ofte Anledning til Kiv og Strid mellem Ægteparret , der ikke kunde slemme overens i denne Sag . Asta var Faderens eneste Glæde ; hun var en smuk Pige paa 18 Aar , med ravnsorte Lokker og mørke Øine og en Teint saa hvid søm en Lilie ; intet Under at man kaldte hende „ Paris ' Skjønhed “ , thi hun var i Sandhed overordentlig smuk , og dertil saa hjertensgod , at Lille der kjendte hende „ hævede hende til Skyerne “ , søm man siger . Moderen vilde , at Asta skulde være fornem og fin ; hun meente , at Datteren ved sin ualmindelige Skjønhed skulde tiltrække sig en eller anden fornem Herre , helst en Baron eller Greve . Der boede en yngre Dame ved Siden af dem ; hun førte et meget flot Hus og Folk i Nabolaget hviskede Noget om Herrebesøg og deslige . Astas Moder meente , at det var en herlig Maade at tjene sig en Kapital paa , og skjøndt den unge Pige harmedes ved at høre paa denne Tale , var Moderen dog utrættelig i at overtale sin Datter . Asta syede fra Morgen til Aften for at tjene sit Underhold . Hun overleverede Moderen Lønnen for sit Arbeide , og skjøndt den unge Pige mange Gange overanstrengte sig , for at saae sit Arbeide færdig , blev hun dog overøst med Skænd , ja ofte med Prygl , fordi hun ikke skaffede nok ti ! Huset . Naar flige Optrin havde fundet Sted , maatte Asta ofte skjule sine Taarer naar Faderen kom til , thi fik han at vide at Moderen havde pryglet den unge Pige , saa blev han rasende og der fandt i Almindelighed et svært Sammenstød Sted mellem Ægtefolkene , hvilket Asta for enhver Pris vilde forebygge . Saaledes var Forholdet i denne Familie En Aften var Asta gaaet en lille Tur efter Dagens moisommelige Arbeide ; den stakkels Pige trængte til at bevæge sig lidt i den friske Luft , thi ofte kom hun ikke udenfor Huset i flere Maaneder . Hun var imidlertid ikke kommen ret langt før hun blev tiltalt af en høi , mørk Herre , der ivrig betragtede hende gjennem sin Lorgnet . Asta blev meget forvirret og vilde skynde sig hjem , men den mørke Herre standsede hende med de Lrd : — Hvorhen , min smukke Frøken , paa denne Tid af Aftenen ? Det er ikke godt før en ung Dame at gaa alene saa silde . Tillad ar jeg ledsager Dem til Deres Hjem . Asta vendte sig mekanisk om , før ai undfly , men den mørke Herres djcevelfie Blik virkede lammende paa hende ; hun formaaede ikke at flytte en Fod , skjendt hun saa gjerne vilde Ak , nu fortrød hun haardt at hun var gaaet ud . Hvad vilde denne Herre hende , hvorfor stirrede han paa hende med dette besynderlige Blik ? Asta forstod det ikke . Den Fremmede - greb nu hendes Haand og ferie hende ned ad Gaden . Han talte kjcrrlighedsfulde . bedaarende Ord ril hende , og Asta , der var en ung , uskyldig Pige , forstod ikke hans besynderlige Sprog . Istedenfor at følge hende hjem , førte han hende rundt i den store Stad . Han forstod ar gjøre sig elskværdig ligeoverfor den uerfarne Pige og paa Grund af hans dannede Vcesen og sine Manerer antog hun ham for en fornem Herre . Han fulgte hende nu lige ril Gadedoren og da de skiltes , kunde hun ikke ncegte ham sit Samtykke til et nyt Mode den nceste Aften ved samme Tid . Da Asta var kommet op , tæenkte hun uvilkaarlig paa den mørke Herre ; han havde gjort et saadant Indtryk paa hende , at hun ikke formaaede at glemme ham . Hnn kunde ikke sove hele den Nat - sledse stod hans Billede for hendes Blik , sledse henførtes hendes Tanker paa ham , og sfjondt hun gjorde sig Bebreidelser over at foenke paa ham , kunde hun dog ikke udrive hans Billede af sit Hjerte . Den nceste Aften msdte hun til det bestemte Klokkeflet , og Asta følie nu , at hun elsfede ham af sit Hjertes hele Fylde . Hun elskede for første Gang , med en varm , en inderlig Følelse , som den første Kjærlighed i Almindelighed er besjælet af . Den mørke Herre vidste Let , og grundede allerede paa at benytte sig deraf . Men var den unge Pige gftnelflet ? Ak , hun vidste det ikke ; thi den fremmede Herre viste ikke noget Tegn til Kjærlighed ; han beherskede hende ved sit gennemtrængende Blik , men viste kun en kold Hoflighed imod hende . — Men hvem er denne Herre ? spsrger vel den « rede Læeser . Han er Dig vel bekjendt , kjcere Lceler , — det er - Konrad Gautin . Vi maa beklage den uforsigtigt unge Pige der saa ubetcrnksonu har kastet sig i Armene paa en saadan Djoevel , Der kun levede for at udføre nn Hæevn mod de Mennesker , der vare traadte iveien for ham — om Kjcrrlighed kunde der ikke væere Tale hos ham . Konrad havde naturligvis strar mcerket den unge Piges Sympathi for ham , og det morede ham ar betragte de fljønne Øine , naar de tillidsfuldt skuede op til ham . Astas Moder havde faaet Nys om Sagen . Det var snart bekjendt , at en fornemklEdt Herre fulgte hende hjem , og den flette Kvinde glædede sig meget herover . Men der var en Anden , der græed dirre Taarer ved at erfare , hvad der var skeet . Asta havde fra sin tidligste Barndom væeret Legekammerat med Naboens Søn , Arnold , og endnu da de bleve konfirmerede , herskede ber det inderligste Venskabsforhold imellem dem . Arnold havde dog ikke , da ve bleve celdre , tæenkt paa nogen Forbindelse med Asta , kun æergrede det ham , naar nogen Herre saae paa hende , og han sølte da , at det sfar ham i Hjertet . Han desøgte aldrig Asta , thi han var flere Gange bleven tilbageviist af hendes Møder , og siden havde hans Stolthed forbudt ham af besage sin lille Benrnde . Ofte talte han med hende paa Gaden , men i den sidste Tid bavde han flet ikke seet hende . Arnold fik snart af vive , af Asta var bleven forlovel med en fornem Herre ( thi dette blev fortalt rundt omkring i Gaden ) , og han sørgede inderlig derover . — Saa har hendes flette Møder dog faaet Magt over hende ! sagde Arnold ssnderknuft ; ak ja , jeg har lcenge ventet det ! Det unge Menneske var aldeles overdevirst sm , af Moderen havde tvunget hende fil dette Parti , og han fortred nu bittert , af han ikke havde ladet Asta forstaa , hvad han selte for hende . Læenge gik han og grundede paa , hvad han skulde foretage sig ; han saae meget lidende ud , og Ingen formaaede af trøste ham i hans ulykkelige Stilling . Daglig gik han forbi Astas Bolig , svr om mulig af træffe hende , men den ene Dag gik efter den anden , uden af han kom sit Maal næermere . Endelig mødte han hende en tidlig Morgen , da hun skulde besørge et Byæerinde . Hun blev blussende rød — ban blev ligbleg . Forvirret rakte hun ham Haanden , han greb den stiltiende og de fulgtes et Stykke ben ad Veien , uden at Nogen as dem talte et Ord . Man kunde se , at der var Noget der pinte Arnold , Noget , han ikke turde komme frem med ; ogsaa Asta følte sig ubehagelig berørt . Endelig slandsede Arnold og sagde , idet han greb hendes Haand : - Asta ! . jeg har idag passet Dem op for at tale med Dem om en Ting af stor Vigtighed for mig , en Ting , der ligger mig meget paa Hjerte . Jeg har nemlig ogsaa hørt , hvad der allerede er vidt og bredt bekjendt , at De er bleven forlovet . Nu kom Turen til Asta at blive bleg . - Er Let sandt ? vedblev Arnold . Svar mig , for Gud i Himlens Skyld , svar mig , er det sandt ? Jeg maa høre det af Deres egen Mund , for at jeg kan vide hvor stor min Ulykke er ; thi jeg kan ikke udholde at pines længer af denne dræbende Uvished . Asta taug . — Svar mig , Asta , vedblev den unge Mand lidenskabeligl ; pin mig ikke længere — vær barmhjertig og lad mig høre min Dom af Deres egen Mund . Asta taug endnu , hun vidste ikke hvad hun skulde svare . Endelig hævede hun Hovedet og sagde med en paatagen Kulde : — Maa jeg spørge Dem , Hr . Arnold , hvor De tør beskylde mig for at pine Dem og gjore Dem ulykkelig ? Arnold sludsede . — As min egen Mund skal De erfare at jeg ikke holder af at De passer mig op paa Gaden , vedblev den unge Pige . Jeg skylder vel ikke Dem Regnskab for hvad jeg foretager mig - og nu tillader De maaske at jeg gaaer alene . Asta neiede og vilde forlade ham , men han greb begge hendes Hænder , og hans lidende Ansigt udtrykte den dybeste Sorg idet han sagde : — O , kjære Asta , De veed godt hvorfor at jeg spørger , De veed godt hvorfor jeg bebrejder Dem det Skridt De har gjort . Asta blegnede . - Og De maa dog vide , vedblev Arnold bevæget , at jeg . . . jeg elsker Dem . . . — Men Arnold . . . — At jeg elsker Dem af mit Hjertes hele Fylde , skreg den ulykkelige unge Mand med overmenneskelig Kraft . Han slog Øinene ned , som om han var bange for at have sagt for meget , som om han var bange for at høre et Vredesudbrud for disse Ord . Asta sittrede stærkt , og langsomt drog hun sin Haand til sig . — O , Arnold , hvorfor lov De mig ikke erfare dette tidligere , saa kunde jeg have hørt det med et roligere Hjerte , men nu ? — Nu , udbrød Arnold bevæget . — Ak , nu er det for silde , alt for silde , vedblev den unge Pige grædefærdig ; det Hjerte , som sidder her , er optaget af et andet Billede , som ikke ligner Deres i fjerneste Maade . Dog , det er Deres egen Skyld , hvorfor har De aldrig talt til mig derom ? Jeg havde da maaske faaet andre Tanker . Arnold svarede ikke . Fortvivlet sænkede han Hovedet , medens et frygteligt Uveir herskede i hans Indre . Han greb atter hendes Haand og knugede den krampagtig . Han leed - leed forskrækkeligt . Endelig tog han Mod til sig og sagde med ry slende Stemme : — Asta ! kjære Asta ! De veed ikke , hvor meget jeg lider , De ved ikke , hvor Livet er mig ligegyldigt nu , da jeg veed , at De ikke har en eneste Tanke tilovers for mig . — Arnold , siig ikke det ! raabte den unge Pige og greb atter hans Haand . Arnold sølte sig lidt tröstet ved hendes Venlighed . — Jo , eet kan De love mig , nemlig Deres Venskab , det troer jeg nok at have fortjent . Og nu Farvel , elskede Asla , Farvel for bestandig ! En Taare perlede i hans Øie , men Asla borttorrede den med sit Lommetørklæde . Da kom der atter Liv i den unge Mands Blik , han saae paa Asla , søm om han vilde fluge hende med Øinene , og han gik tæt hen til hende , idet han hviskede : — Asla , det jeg nu beder Dem om kan De godt opfylde , uden Samvittighedsnag . - Naa , hvad er det da ? — Lov mig først at De ikke vil sige Nei . Jeg er ulykkelig nok i Forveien og hvis De svarer Nei , da , da . . . — Arnold , afbrød Asla ham ; jeg lover at opfylde Deres Forlangende , hvis det nogenlunde er udførligt . — Nuvel , sagde Arnold frimodigt ; saa giv mig et Kys , Asla , det førsle og maaske det sidste ; De kan , De maa ikke nægte mig det , thi da , da gjør jeg en Ulykke paa mig selv ! Asla blev blussende rød og kunde ikke faae et Ord over sine Læber . Hendes Haand skælvede i Arnolds Haand — han lagde Mærke til hendes Kamp og det smertede ham endnu mere . — Ak , lille Asta ! er jeg Dem da saa modbydelig ? sagde han med halvkvall Stemme . Er jeg Dem da saa modbydelig , at De ikke engang vil give mig et Kys ? Nuvel , saa vil jeg tage mit Forlangende tilbage ! O , det er firæekkeligt ! Med feberagtig Hast greb han atter hendes Haand og sagde neppe hørligt : — For sidste Gang , Farvel Asta , og Gud være med Dem ! Hans Stemme kvaltes af Graad og han vendte sig bort fra hende . Langsomt og med sænket Hoved skred han hen ad Veien , men han var imidlertid ikke kommen ret langt før han hørte Astas Stemme dag ved sig . — Arnold , Arnold ! raabte den unge Pige ; jeg vil give Dem det De bad mig om . Arnold vendte sig hurtig om , greb hende om Livet , og trykkede et Kys paa hendes Læber , — saa langt saa inderligt , som om det skulde vare evigt . Endelig rev hun sig løs fra hans Favntag . — Farvel , Farvel ! hviskede den unge Mand ømt og forlod hende hastigt . En Mand havde skjult været Vidne til hele denne Kjærlighedsscene . Hans Øine luede Had , hans Læder vare fordreiede af de skrækkelige Forbandelser , ver hvilede paa dem , og med dirrende Slemme mumlede han : - O , I Kvinder , saa falske ere I Alle ; men Du , Troløse , Du skal snart faae din velfortjente Løn , ha , hvilket lykkeligt Øieblik vil det ikke være for mig at skue din Smerte og Ulykke , naar jeg har . . . Han standsede pludselig og stirrede efter Arnold , idet han rasende udbrød : — Og Du , skægløse Dreng , som har lokket hende i dine Garn , vent ! din Tid skal ogsaa komme ! Tolvte Kapitel . En djævelsk Plan . Vi ville atter indfinde os hos Hulda og hendes Moder efter at Charles har besøgt dem . Der var kommen en uforklarlig Uro over begge de værgeløse Kvinder og Hulda , der vilde skjule fin Angst for Moderen , gjorde sig al Umage for at synes rolig ; men hun kuyde dog ikke lade være at tænke paa , at hendes Liv var eftertragtet og at en ond Aand lurede paa hende ; hun var angst for at være alene , hun var angst for at gaa ene ud , — hun havde ikke været ude siden de vare flyttede , og det uagtet Charles flere Gange havde bedet hende om at følge med ham op til hans Moder , der længtes meget ester at se HendeEster at Fru Tadlos var bleven rast gik Arbeidet døg meget raskt , Moder og Datter syede fra Morgen til Aften , og da der Ingen besøgte dem , undtagen Charles , saa henrandt Livet meget stille for dem . En Dag , jusf som de sade og syede , bankedes der paa deres Dør , men da Fru Tadlos gik ud for at lukke op , sprang Hulda pludselig op fra sin Stol , bleg som et Lig , og sagde med skælvende Stemme : - Kjæere Moder ! luk for Guds Skyld ikke op , gjer det ikke , jeg beder Dig ; jeg har saa forunderlig en Anelse — det forekom mig at jeg for kort Tid siden saae Konrad Gautin staa derovre ved det hvide Hus og stirre herop til vore Vinduer . - Aa , taabelige Barn , hvor kan Du tro det , sagde Fru Tadlos , idet hun ncermede sig sren ; han veed jo rkke hvor vi bo og selv om han vidste det , vilde han døg vist neppe paa den Tid af Dagen vove sig herhen ; nei , nei , det er kun din ophidsede Fantasi der foregjøglcr Dig disse Billeder , thi hvis han saaledes midt paa Dagen vilde vise sig for os , kunde vi jo strar gjenkjende ham , og selvfølgelig ikke lukke op for ham , naar han forsøgte at komme herind . Men Hulda lod sig ikke berolige ; med Taarer i Vinene bad hun Moderen om endelig at lade væere at lukke op , sfjondt der flere Gange bankedes paa Døren . — Nei , Hulda , der vilde vcere meget upassende hvis jeg lod Døren vcere lukket for den der agter at besøge os , sagd ? Fru Tadlos ; det er desvcerre saa sjeldent at Nøgen seer op til os og adspreder os i vor sørgelige Tilværelse . Desuden kunde det jo vcrre Charles . Med disse Ord aabnede hun Døren , og hvo beskriver hendes Forbauselse , da hun seer en ung , meget smuk og elegant klcedt Dame slaa for sig . Fru Tadlos bad hende undskylde , at hun saalænge havde maattet slaa paa Gangen , men den unge Dame smilede venffabeligt ti ! hende og bad hende om ikke at tage nogen Notits heraf ; hun kunde nok indse at de vare fordybede i deres Arbeide , og af den Aarsag ikke havde observeret at hun vilde ind . Hulda blev meget overrasket , da hun saae den unge Pige træede ind . — Jeg kommer for at bestille nogle Kniplinger , som skulle vcrre fcrrdige inden otte Dages Forløb og som fremfor Alt maa broderes overordentlig smukt , sagde den unge Dame henvendt til Hulda , idet hun med særdeles Interesse betragtede den unge , blege Pige . - Det vi ! vcrre os en scerdeles LEre , sagde Hulda , idet hun med Venlighed trykkede den unge Dames Haand . I lcengere Tid opholdt den unge Dame sig hos dem ; hun talte saa hjerteligt og saae saa god ud , at Hulda ikke kunde lade vcere at betragte hende . Ogsaa Fru Tadlos blev strar indlågen af hendes beskedne Væsen . Hun talte med dem om Arbeidet og hun lagde en saadan Erfaring for Dagen , at man absolut maatte tro , at hun hele sin Levetid havde arbeidet for sit Brød , skjøndt hun saae saa elegant og fornem ud . Hulda skuttede strar en inderlig Venskabsforbindelse med den unge Dame , der saa nedladende indlod sig i Samtale med hende . Efter kort Tids Forløb skiltes man og Hulda følie sig saa glad , saa glad , som hun i lang Tid ikke havde følt sig . Den næste Dag kom den unge Dame atter igjen og derefter var hun i over en Maaned en daglig Gjæst i deres Hus ; dog , om Aftenen formaaede de ikke at faae den unge Dame til at blive hos dem , uagtet Hulda fortalte hende at Charles kom , og at han var saa gemytlig og underholdende . Charles kom regelmæssig hver Aften ; han læste for Fru Tadlos og Hulda , medens de syede . Saaledes henrandt Tiden i No for dem . uden at de mærkede at der arbejdedes paa deres Fald . En Aften kom Charles som sædvanlig . Han medbragte en lille Pakke , omsvøbt af et elegant Papir , og han overrakte Hulda den med de Ord : — Kjære Hulda ! forsmaa ikke hvad jeg her bringer Dig — det kommer fra et godt Hjerte . Det er dit elskede Billede , kjære Hulda , og Portræter af en anden Skjønhed , — en Skjønhed , som har Vanskelighed ved at finde sin Lige ; jeg kjender idetmindste kun En , der kan lignes ved hende . - Og hvem er denne Ene ? spurgte Hulda skjælmsk — Dig , ene Dig , svarede den unge Maler , idet han fyrigt slyngede sin Arm om hendes smækkre Liv . Et lykkeligt Udtryk udbredte sig over hendes Ansigt . Hun greb Pakken , tog Papiret af og udbredte dets Indhold paa Bordet . Det Første hun fremtog , var hendes eget Portræt , og Fru Tavlos udstødte et Forundringsudraab , saa træffende var Ligheden . Da Hulda havde takket Charles for det udmærkede Portræt , fremtog hun det andet Billede , men foer forbauset tilbage , da hun fik Øie paa det , og udbrød med rystende Stemme : - Min Gud , det er jo hende . — Hvem ? spurgte Fru Tadlos og Charles overraskede , idet de Begge betragtede Portræter ; men idet Fru Tadlos saae det , raabte hun høilig overrasket : — Ja , ja , det er hende ! - Hvem ? spurgte Charles , idet han atter saae paa Portrætet . — Ja , det er sandelig en stor , en behagelig Overraskelse , udbrød Fru Tadlos . Det var uhyre smukt af Dem og jeg takker Dem meget derfor ; men siig mig , hvor har De gjort Bekjendtskab med . hende ? — Her har De jo aldrig seet hende . — Nei , jeg har ikke engang vidst , at De kjendte denne unge Dame , svarede Charles ; idetmindsfe har De aldrig talt til mig om hende . — Nei , det bar vi aldrig , sagde Hulda skælvende ; men Du , Charles , hvor kjender Du hende fra ? Hun er maaske en , der er dit Hjerte nærmere , end Du selv vil tilstaa ! Disse sidste Ord udtalte Hulda temmelig heftigt , men Charles smilede og tog hende om Livet idet han sagde : — Nei , kjære Hulda , der bebreider Du mig rigtignok Noget , søm er meget langt fra mine Tanker ; Ingen uden Du er mit Hjerte nær , — aldrig tænker jeg paa Andre end Dig . Og han trykkede et saa inderligt Kys paa hendes Læber , at Mistanke » aldeles svandt bort . Hulda takkede ham nu før Billederne og Fru Tadlos kunde ikke tilbageholde et Smil , da hun saae Hulda meget omhyggeligt pakke det andet Billede ind . — Dette er naturligvis en Present til mig , ikke sandt Charles ? udbrød Fru Tadlos og tog Portræter . — Ja , hvis det kan more Svigermoder , saa staaer dette Billede aldeles til din Tjeneste , svarede Charles Jeg kjender ikke den unge Dame , hun kom op paa mit Atelier før omtrent 14 Dage siden , og ønskede at jeg skulde portrætere hende . Jeg sandt hende saa smuk , jeg syntes , at hun lignede Hulda , derfør troede jeg at kunne glæde Dig med dette Billede . — Hvad hedder den smukke Dame ? spurgte Hulda . — Asta ! lød Svaret Charles havde neppe udtalt dette Navn før der bankedes paa Døren , og da man lukkede op slød Asta udenfør . Det lød fil at hun blev overrasket ved at træffe den unge Maler her ; endeel geneert traadte hun ind og spurgte , om hun ikke havde tabt en lille Medaillon hos dem den foregaaende Dag . Fru Tadlos bød den unge Dame indenfør , og skjøndt Asta forsikkrede , at hun ikke havde Tid dertil , kunde hun døg ikke undsiaa sig for at følge Fruens Indbydelse . Medaillonen blev imidlertid ikke funden , og det lod fil , at Frøken Asta ikke var saa rolig som hun saae ud fil . Man spøgede og lo og tilbragte en rigtig behagelig Aften sammen . Under deres gemytlige Spøg hørtes pludselig tre stærke Slag paa Gadedøren . Asta sprang op , ligbleg og rystende af Skræk . - Nu maa jeg gaa , nu maa jeg gaa ! sagde hun med feberagtig Hast . Det er allerede seent paa Aftenen , min Moder er vist ængstelig for mig . Asta holdt hele Tiden Øie med Døren , medens Hulda hjalp hende Tøjet paa . Charles tilbød at følge hende hjem , og Asta mod ' tøg med synlig Uro Tilbudet . Ak , havde Charles vidst , hvad der forestod ham , vilde han neppe have tilbudt at ledsage den unge Dame ! Hulda var meget ængstelig tilmode — hun vidste ikke hvorfor , hun forstod ikke hvad det var , der gjærede i hendes Bryst , hun følte ligesom en slikkende Smerte i Hjertet , der ikke lod hende have Ro . Da de to Damer havde fulgt deres Gjæster til Døren , gik Hulda vaklende tilbage i Stuen . Hun pressede Haanden mod Hjertet og store Taarer perlede i hendes smukke Øine . — Men Barn , hvad feiler Dig ? sagde Fru Tadlos ængstlig ; er Du syg ? - Nei , Moder , jeg er ikke syg , men jeg veed ikke hvorledes det er fat med mig , jeg har en Fornemmelse , som om jeg skulde kvæles . Jeg føler mig saa græsselig ulykkelig . — O , Moder , gid vi vare i Spanien hos Fader , - gid vi aldrig havde seet Paris ! Fru Tadlos søgte at trøste hende saa godt hun formaaede , skjondt hun selv var grædefærdig . Ak , der var jo Ingen , der længtes mere efter Spanien end netop hende . Sildig gik de to Damer tilsengs , og den næste Dag gik som sædvanligt , kun med den Forskjel , at de endnu vare mere nedtrykte end ellers . Om Aftenen ventede man Charles — han pleiede hver Aften at komme bestemt Kl . 7 — men den ene Time gik efter den anden , Kløkken blev 8 , den blev 9 , og Charles var endnu ikke kommen . — Hvorfor bliver han dog saalænge borte ? sagde Hulda modløs . Han veed ikke , hvor ængstelig jeg er før hans Skyld , ellers var han nok kommen før længe siden . Ak , gid han var her , saa vilde jeg atter blive rolig . Men Charles lod Intet høre fra sig ; Kl . blev 10 , den blev 11 , og endnu var han ikke kommen Hulda var ligbleg og Taarer trillede ned ad hendes Kinder , uden at Fru Tadlos bemærkede det . Da Kløkken var lidt over 11 , reiste Hulda sig op , tog sit Overtøi paa og vilde gaa ud , men da hun kom hen ti ! Døren , bemærkede Moderen hende ; hun sprang hurtig op og raabte : - Men Hulda , hvor skal Du hen paa denne Tid af Aftenen ? — Jeg kan ikke udholde denne skrækkelige Uvished , sagde Hulda . Kan Du sige mig , hvor Charles bliver af ? Han pleiers ellers at komme Kl . 6 og nu er den 11 . — Troer Du , at han altid kan komme , naar Du snffer det ? Han har maaske faaet Hasfværksarbejde — en eller anden slørre Bestilling . - Du kan da heiler ikke være bekjendt at gaa alene paa denne Tid af Natten , og hvad troer Du , at Charles ' Moder vilde tænke om Dig ? - Ja , Du har Ret , Moder , jeg maa blive hjemme , sagde Hulda og tog Overtøiet af . Aa , der er vist Frøken Astas Medaillon , vedblev hun , idet hun bukkede sig ned og tog en lille glindsende Gjenstand op , der stak frem under Gulvtæppet . Hulda betragtede den lille Guldkapsel med megen Intæresse ; det forekom hende , at hun havde seet den før . — Se , Moder , den ligner akkurat den Medaillon , jeg fik af Fader til min forrige Fødselsdag . Hun lukkede Medaillonen op , men foer forfærdel tilbage ; det Billede , der var indfattet deri , var saa fængslende , at hun ikke formaaede at vende Blikket fra det . - Moder , Moder ! fremstammede hun endelig ; se engang , kjender Du dette Portræt ? Fru Tadlos gik hen til hende , hun saae paa Portrætel , men udstødte et svagt Skrig og raabte : - Min Gud ! det er jo Konrad Gautin ! Ak , Moder ! jamrede Hulda , her foreligger vist et storartet Forræderi . Du fiol se , Frøken Astas Besøg her slaaer ganske vist i Forbindelse med noget Andet . Charles bliver borte , og vi ere alene ; men nei , jeg vil have Vished . Imorgen tidlig gaaer jeg ud før at søge ham op — jeg maa tale med ham , før faaer jeg ingen Ro . 0 Moder , Du veed ikke , hvor skrækkeligt jeg lider . Trettende Kapitel . Djævelens Seir . Neppe havde Hulda udtalt før Døren aabnedes og en høi , msrk Herre hurtig traadte ind . - Endelig , min Hulda , endelig skal jeg atter omfavne Dig og trykke Dig til mit Hjerte ! raabte han og nærmede sig den unge Pige Der er før mig hengaaet mange ensomme Timer siden vi sidst saaes , men Du har naturligvis ikke længtes saa meget ester mig , som jeg efter Dig - ak , hvor ofte har jeg ikke sukket ester at se dit kjæere Ansigt . Naa , lille Engel , kom hen til mig og kys mig , jeg loenges saa fircekkeligt derefter ! Hulda vendte sig om ; en forfcerdelig Tanke opsteg i hendes Indre . Hun rystede over hele Legemet og maatte holde sig fast ved en Stol , før ei at falde om . - Konrad ! sagde hun med mat Stemme ; hvorfor forfslger De mig saa vedholdende ? — Fordi jeg elsker Dig , svarede Konrad , idet han betragtede de to Kvinder med Blikke , som naar Ulven betragter sit Bytte . Han gik hen til Hulda , greb hende om Livet og stirrede haanligt ind i hendes smukke Dine . Hulda sølte sig en Afmagt næer . Men nu greb Fru Tadlos ham af al Kraft i Armen og trak ham bort fra hende . Rasende foer Konrad frem igjen idet han raabte : — Tilbage , gamle Djævel ! Hvad vover De at gjøre ? Nu ffal De saamæn faae Løn som forskyld » , kan De tro ! Han vendte sig om , trak den gamle Dame ved Haaret og kastede hende hen i en Krog i Værelset . Hulda udstedte et fortvivlet Skrig da hun saae dette . Hun faldt paa Knæ før sin Bøddel og anraabte ham om Barmhjertighed . Dog , en Sten kan ikke røres og langt mindre en saadan Barbar som Konrad Gautin . Hans Elskov opfiammedes endnu mere ved at se den smukke Pige med Taarer i Øinene ligge paa Knæ før sig . — Jo , Hulda , jo , jeg vil lade Eder Begge i Fred , og virkelig vise Barmhjertighed imod Eder , men Du kjender Betingelserne og Du veed , at jeg vil seire , enten med det Gode eller med det Onde . Hulda skjulte sit Ansigt i Hænderne , hendes lille Hjerte slog hæftige Slag , hun bestod en frygtelig Kamp . Endelig reiste hun sig ; hun var nu mere fattet . — Siig mig , hvor Charles er henne , siig mig det ! raabte hun truende . Konrad trak paa Skuldrene . — Han bliver naturligviis forfulgt for min Skyld , vedblev hun . Han har ikke tilføiet Dem noget Ondt . Han er min Broder og han elsker Dig , sva « rede Konrad , det er mig nok til at forfølge ham , han skal ikke have Fred saalænge Du er her . Naar vi først som Ægtefolk ere komne til Spanien , da skal han leve i Fred for mig . — Og dersom jeg nu indvilgede i at blive Deres Hustru , hvilken Lod vilde der da vente mig indtil vi kom til Spanien ? — En herlig Lod , elskede Hulda , svarede Konrad begejsfret . Jeg vilde naturligvis altid være hoö Dig , del har jeg jo Ret til , naar jeg er din Mand . Jeg vil vogte ethvert af dine Skridt og jeg — jeg vil dræbe Enhver , der vover at nærme sig Dig . Hulda foer tilbage . — Nei , raabte hun ophidset , tusind Gange Nei , jeg vil ikke være en saadan Bøddels Hustru ! Jeg vilde have opoffret mig for min stakkels Moder og Charles , men nu , nei aldrig , aldrig ! Hulda havde forglemt sig selv , forglemt den Fare , hun svævede i , forglemt at hun stod ene ligeoverfor en saadan Mand som Konrad Gautin , der var istand til Al « . Hun havde overilet sig , det følte hun , hun frygtede nu for Følgerne , der Heller ikke udeblev . Konrad var bleg af Harme . Hans Øine tindrede , hans Hænder knugedcs krampagtigt og Læberne vare skrækkeligt fordreiede . Han stillede sig ligeoverfor Hulda og sagde i en truende Tone : — Komtesse Hulda de Tadlos , herved underretter jeg Dig om , at inden Klokken slaaer i inat , skal Du være min Brud , og jeg , jeg vil glæde mig til denne Stund , den lykkeligste i hele mit Liv . Han gik frem for at gribe hende , men Hulda wrang bag Spisebordet og tog dette som Værn ; hun saae græsselig fortvivlet ud i dette høist farefulde Øieblik . Konrad stod paa den anden Side af Bordet og laa skadefro Paa den unge Piges Anstrængelser . — Hvad vil Du nu , min skjønne Elskerinde ? sagde han smilende ; Du er mit Bytte , tro det , og vær ikke saa dum at gjøre Modstand . — Saalænge dette Hjerte slaaer , overgiver jeg mig ikke ! Kom mig ikke nær , Djævel ! skreg hun , da Konrad lig en Kat sneg sig hen til hende for at gribe hende . — Nei , nu er det nok med denne Leg , sagde Konrad og slog tre haarde Slag paa Bordet . sirar aabnedes Døren og en sværlemmet Karl traadte ind . Svir og Sværm stod at læse i hans Øine , og Hulda søgte forgæves at finde Spor af Medlidenhed hos ham . — Naade , Naade ! raabte hun fortvivlet . — Den kjender jeg slet ikke , svarede Karlen , idet han nærmede sig hende . — Gud i Himlen , jeg døer ! stønnede den ulykkelige unge Pige og sank bevidstløs tilbage paa Gulvet . — Naa , endelig har jeg da naaet mit Maal ! mumlede Konrad og saae med en Seirherremine paa den overvundne Kvinde . — Ja , jeg har længe ventet det , vedblev han . Der , JakinS , ftynd Dig , tag den unge Dame og bring hende ned i Lokalet . — Ja , Hr . Løjtnant , svarede Karlen , idet han løftede Hulda op fra Gulvet . — Ah , hvor hun er smuk , mumlede han ; en allerkjæreste lille Due , og let som en Fjer . Det er bestemt en af Løjtnantens Kjærester , ao hvor hun er sød ' Manden bøiede sig ned over hende og trykkede et Kys paa hendes Haand , men i det samme ttldeelte Konrad ham et saadant Slag i Hovedet at Karlen forbløffet flap sit Dytte . — Slyngel ! skreg Konrad heftigt ; hvor tør Du vove at besmitte den unge Dames Hænder med dine drukne Læber . Vogt Dig , eller Du skal faae med mig at bestille ! Karlen brummede Noget , der sandsynligvis skulde være en Undskyldning , tog derefter Hulda paa sine Arme og forlod hurtig Værelset med sit Bytte . — Se saa , sagde Konrad , idet han truede ned til -en bevidstløse Grevinde . Nu kan De lede efter hende saa længe De lyster -- faaer De hende engang tilbage , tør jeg bande paa at hun vil være endel forandret . Konrad forlod nu Værelser og lød hende blive liggende paa Gulvet . fjortende Kapitel . En Ven Vi ville nu se hvorledes Charles befinder sig . Som Læseren erindrer tilbød han at ledsage Asta hjem , efter hendes korte Ophold hos Grevinde Tadlos . De vare imidlertid ikke komne ret langt ned ad Gaden , før Asta følte en tung Haand hvile paa sin Skulder . En nervøs Sittren gjennemfoer den unge Pige . — Slip hans Arm ! hviskede en barst Stemme hende i Øret ; ellers kan jeg ikke faae fat i den Forræder . Hun gjenkjendte strar Konrad . Skælvende adlød Asta Ordren . — Hvorfor tæger De Deres Arm tilbage ? spurgte Charles henvendt til den unge Pige ; dog han hørte intet Svær , thi i samme Øieblik var han omringet af en halv Snes Mænd og uagtet han stred imod af al fin Kraft , blev han dog ført bort fra hende . - Konrad ! hviskede Asta , da Mændene havde dortfjernet sig ; nu har Du vel et Øieblik tilovers for mig , saa af Du kan forklare mig hvad dette Optrin har af betyde ? Hun lagde kjærligt sin Haand paa hans Skulder , men Konrad slødte hende barsk tilbage , idet han sagde : — Nei , Asta , jeg har ikke nøgen Tid tilovers for Dig nu . . . min Tid er mere kostbar , jeg har Forretninger i Foreningen , som ikke kan opsættes . Farvel Asta ! Imorgen Asien sees vi atter . Han forlod hende og lod den bedrøvede unge Pige staa alene paa Veien i den silde Aften . — Ak , Gud ! udbrød hun smerteligt ; han elsker mig ikke , uagtet jeg elsker ham saa høit . O , det er skrækkeligt ! - Ja , stakkels Arnold , vedblev hun kort efter ; nu — først nu kan jeg fatte din Smerte , først nu kan jeg forstaa hvad Du har maatte lide ved af trække Dig tilbage fra Den , der var dit Hjerte saa kjær . Og jeg , har jeg da ikke faaet Straf for den Smerte jeg har tilføiet Dig ! . . . O , hvor jeg lider ! Konrad er saa kold og ligegyldig imod mig , altid taler han haardt til mig — aldrig viser han sig venlig imod mig . Naar jeg udfører hans Befalinger , som han tvinger mig til af udføre , hvad Løn faaer jeg saa derfor ? Ja , han behandler mig meget afskyeligt , det er Lønnen for al min Kjærlighed og Opofrelse ; o , det er græsseligt ! Asta bemærkede ikke af en ung Mand havde været Vidne til hendes fortvivlede Udbrud , hun bemærkede flke , af den samme unge Mand havde fulgt hende Skridt for Skridt hele Aftenen , og da Asta , overvældet af Sørg satte sig paa en Trappe for af samle nye Kræfter gik han hen til hende og sagde : — Hvad bestiller lille Asta her paa denne Tid af Aftenen ? Asta vendte sig om for af se hvem det var ver tiltalte hende saaledes . Et glad Smil foer over hendes Ansigt og betydelig lettet udbrød hun : — Arnold , er det Dem ? — Ja , Asta , det er mig , sagde den unge Mand tungsindigt ; vet bedrøver mig meget af træffe Dem i denne ulykkelige Stilling . Siig mig , lille Asta , jeg er jo Deres Ven , betro Dem derfor til mig , lad mig erfare hvad det er der smerter Dem saa meget ? — Ak , Arnold , det er Hjertesorg der knuger mig saa meget . Jeg elsker ham , men jeg bliver ikke gjenelsket . O , Arnold , De veed hvad det vil sige , De maa søle som jeg ! Arnold svarede ikke , hans Tanker vare henvendte paa Fortiden . Han greb Astas Haand og trykkede den heftigt . Endelig brød han Tavsheden idet han sagde : — Hør Asta ! hvem er den Uværdige De elsker saa høit , tør jeg erfare det , saa skal jeg tale til ham om , hvilken Skat det er han støder fra sig — jeg skal lade ham vide , af . . . — Nei , nei , afbrød hun ham ; jeg vil for Alt i Verden ikke have af De skal underrette ham derom , men en Tjeneste kan De gjøre mig , De kan raade og seilede mig , og det vil De jo nok , ikke sandt , Arnold ? Den unge Mand svarede bekræftende . — Seer De , Arnold , min Forlovede er Medlem uf en Forening , hvis Formaal er at hjælpe den Fatlige og Lidende , ester hvad han siger . Han har bedet mig om at være ham behjælpelig i denne Retning , at opsøge værdig Trængende og paa en eller anden Maade hjælpe dem fremad , dog skulde Alt foretages hemme * ligt , Ingen maatte erfare , hvorfra Understøttelsen kom . Jeg var naturligvis strar beredt til at offre min Tid for bette smukke Hverv ; især da jeg veed , hvad det vil sige at lide Mangel . — Ja , desværre , det veed De , stakkels Asta , sagde Arnold beklægende . — Han bad mig om at gaa op i et Hus her i Nærheden , hvor der boer en fattig Enkefrue og hendes Datter Hulda . De led ligefrem Nød , sagde han , og dertil kom endnu , at en ung , flet Mand havde forelsket sig i Datteren , samt at Moderen absolut vilde have , at hun skulde tage dette flette Menneske , endskjøndt den unge Pige hadede og afskyede ham . Det blev da beslemt , af de alligevel skulde hemmelig giftes uden af den stakkels unge Pige vidste Noget deraf før i det sidste Øieblik . Jeg blev naturligvis meget oprørt over af høre dette og stod ganske til hans Tjeneste . — Naa , og Du frelste vel den unge Pige ? sagde Arnold bevæget . — Ja , hør nu videre , Arnold . Min Forlovede befalede mig af gaa op ril en Kunstmaler ved Navn Charles Gautin og lade mig portrætere , blot for af lære den unge Mand af kjende . Jeg gjorde som han sagde ; Kunstmaleren var en smuk og dannet Mand , ham turde jeg ikke tilbyde nogen Understøttelse , thi han saae ud til af væere meget velhavende . Den nceste Dag gik jeg op til Enkefruen , jeg bestilte nogle fine Kniplinger hos hende . Den æeldre Dame var saa elffvoerdig , saa forekommende imod mig , og hendes Datter — ja hun var en saa fuldendt Skjonhed , af jeg blev helt forbauset ved af se hende — jeg vidste flet ikke hvorledes jeg fluide bæere mig ad med af rykke frem med mit egentlige LErinde . — Ja , jeg kan begribe det , sagde Arnold . - Datteren og jeg sluttede strar et inderligt Venffab , og paa Grund heraf kom jeg daglig i deres Hus . Men Tiden gik og den Dag ncermede sig , paa hvilken den store Handling skulde foregaa . Nu fortrsd jeg ncesten hvad jeg havde lovet , nemlig af forhindre den unge Piges Giftermaal thi det forekom mig meget underligt , af naar Hulda talte til mig om sin Forlovede , slete dette altid med en saadan Kjærlighed , en saadan Inderlighed , af jeg umuligt kunde sfuffes , og Fruen talte ogsaa saa venligt og godt om dam , af jeg begyndte af tvivle om Sandheden af min Forlovedes Udsagn Her taug Asta et Øieblik — en Taare verlebe i hendes Øie — det lod til af hun anede hvilken flet Handling hun var Deeltager i . — En Aften yttrede jeg noget om min Tvivl til Konrad , men han vilde Intet høre derom , han sagde , af dersom jeg ikke punktlig udførte , kvad han paalagde mig , da vilde jeg snart komme til af fortryde det , thi Hæevnen , Straffen vilde da ramme mig , og det saa eftertrykkeligt , af jeg ikke skulde glemme det saa let . Han saae saa uhyggelig og skrækindjagende ud , da han udtalte disse Ord , af jeg blev ganske angst ved af se paa ham . — Efter den Tid vovede jeg aldrig af tale om min Tvivl , men udførte trolig enhver af hans Befalinger . Dog , naar jeg saae paa den unge Malers aabne og ærlige Ansigt , og naar jeg hørte Frøken Hulda tale om fin Kjærlighed til ham , saa skar det mig i Hjertet — det var som om en Stemme tilhviskede mig , at jeg skulde vende om fra den flette Vei jeg betraadte . Her standsede den unge Pige atter ; det var som om hun ikke formaaede at sige mere . Arnold tog atter hendes Haand , trykkede den med Varme og sagde i en hjertelig Tone : — Bliv ved , kjære Asta ! Du veed ikke hvormeget din oprigtige Tale interesserer mig . — Ak , Arnold , jeg har ikke meget tilbage at fortællæ Dig . Den skæbnesvangre Aften — det var iaften , — jeg skulde atter op til Enkefruen og Hulda . O , jeg vilde gjerne have givet mit Liv , for at kunne fritages derfor , men der hjalp Intet , han tvang mig . Jeg begav mig altsaa op til Enkefruen — jeg havde et Paaskud , thi den foregaaende Aften havde jeg tabt en Medaillon , og jeg antog , at det var oppe hos hende . — Jeg blev ført ind i Stuen , Medaillonen var der ikke , men derimod befandt den unge Kunstmaler sig derinde , han var jo forlovet med Frøken Hulda . Jeg kom med til Bords , vi spøgede og lo , kun jeg var meget urolig , thi jeg tænkte hele Tiden paa hvad der forestod . Da Klokken var 11 , Hørtes tydeligt tre Slag paa Gadedøren ; dette var det aftalte Signal . Jeg foer op og vilde gaa , den unge Maler tilbød mig fit Følgeskab , og jeg var sket nok til at tage mod Tilbudet . — Vi vare neppe komne udenfor , før Konrad med fine Mænd kom hen til os ; de greb den ulykkelige unge Mand og førte ham bort . Hvor han kom hen , veed jeg ikke , kun det veed jeg , at Konrad forlod mig med Kulde og lod mig ene og forladt slaa her . Arnold rystede paa Hovedet og sagde : — Stakkels Asta ! Du har været et Redskab i flette Menneskers Hænder . Du har selv været delagtig i en uretfærdig Handling . Gud tilgive Dig denne Brode — vogt Dig for Konrad ! Arnold fulgte hende hjem og lovede at hjælpe hende saa godt han formaaede . Saaledes skiltes man . I Hjertet beklagede han den stakkels unge Pige , der ved Kjærlighedens Magt var bleven et Redskab til at udføre en elendig Niddings afskyelige Planer . Femtende Kapitel . En rar Broder . Da Mændene havde grebet Charles , stak de strax et Tørklæde i Munden vaa ham , for at ban ikke skulde skrige , og førte ham nu bort saa hurtigt de formaaede . Charles værgede sig saa godt han kunde , men han indsaae snart , at det Intet kunde nytte at sætte sig til Modværge mod saa mange , oz villieløs lod han sig føre afsted . I over en halv Time vandrede de saaledes fremad , Ingen forhindrede dem i Bortførelsen . For Enhver , der kom dem imøde , trak de sig hurtig tilbage , for ikke at indrodes i Slagsmaal eller Lignende . Endelig naaede de Maalet for Vandringen . Mændene bar ham nu ned i en dyb Kjælder ; Charles gyste , han kunde indse hvad der ventede ham . Han saae intet Menneske dernede , uden sine Vogtere , der dog ikke talte et Ord til ham . Da Charles var kommen herned , befandt han sig meget utilpas , som en Følge af den raakolde Natteluft og den uhyggelige Spænding , han havde været underkastet ; døsig sad han paa Sengekanten og lod sine trætte Øine undersøge det skumle Værelse . Der fandtes ikke Andet deri end en Seng , to Stole og et Bord . Charles fik imidlertid ikke Tid til lang Betragtning ; thi kort efter at Vogterne havde forladt ham , traadte Konrad haslig ind . Han bukkede dybt og iro ' nist for Broderen og sagde spottende : — Naa , min unge Galning , hvorledes befinder Du Dig i din nye Leilighed ? Ikke sandt , det er noget Andet , end at ligge hjemme hos Moder ! Disse sidste Ord udtalte han saa kjælent , at Charles ' Blod kom ikog derved , men han beherskede sig og saae taus paa Broderen . Konrad vedblev grinende : — Jeg har en Ting al tale med Dig om , en Ting af megen Vigtighed for os Begge . Seer Du , jeg vil nemlig fortælle Dig , at jeg fler ikke holder af ar Du saa ofte besøger min Forlovede , for det er ikke kjønt af Dig . — Jeg veed ikke hvem der har den Ære at kaldes din Forlovede , svarede Charles koldt . — Hvem der er min Forlovede ? det veed Du godt , det er den Smaa fra Fredensgade , eller rettere sagt : hun er min tilkommende Elskerinde , hahahaha ! Charles , der taus havde hørt paa Broderens ondskabsfulde Tale , sprang op ved at høre disse Ord og foer ind paa Broderen idet han sagde : — Hvad ! vover Du Nidding at tale saaledes om en ordentlig og ærbar Pige , som hader og afskyer Dig og som — det tilstaaer jeg — er min retmæssige Brud ! Vogt Dig , siger jeg , eller det skal gaa Dig ilde ! Konrad stod ganske rolig , han havde ventet dette Udbrud . Charles , der blev rasende over hans Ro og foragtelige Mine , greb ham i Struben som for at kvæele dam , men idetsamme slog Konrad ham med den flade Haand L Ansigter og sagde hovmodig : — Naava , vjankede Dreng , vi ! Du forholve Dig rolig naar Konrad Gautin taler . Ingen fordrister sig ustraffet til at angribe en saadan Mand som mig eller at mødsatte irg min Villie , det lader jeg Dig herved vide ! Han gik hen til Døren og aabnede denne idet han sagde : — Om nogle Dage skal Du atter komme hjem til din Moder , thi jeg kan nok indse , stakkels Dreng , at Du ikke kan undvcere hende længer ! Dermed gik han og aflaasede Døren efter sig . Charles var aldeles fortvivler . Han bad til Gud for den stakkels Hulda og for alle dem han havde kjcrr , thi han var saa vis paa ak dø , at han ligefrem forberedte sig derpaa . Efter nogle Timers Forløb faldt han i en urolig Slummer ; han vaagnede flere Gange op og lyttede , men Alt forblev stille . Da Klokken var 4 hørte han ligesom en Dør sagte aabnes og lette Trin lød i hans Værelse . En lille blød Haand lagde sig paa hans Mund og en kvindelig Stemme tilhviskede ham : — Charles Gautin ! man flrceber Dem ikke efter Livet denne Gang ; forhold Dem blot rolig og De erholder snart Deres Frihed igjen . Charles studsede . — Hvem er der der taler faa tröstende til migL spurgte han aandeløs . - Det kør jeg ikke sige Dem ; dog væer forvisset om , at jeg ene har sneget mig ind til Dem for al underrette Dem om ar jeg vil frelse Dem og hende , hører De , jeg vil ogsaa frelse hende , men De maa forholde Dem rolig , ellers er Alt tabt . Charles var som forstenet ved at høre disse Ord . Han hørte atter de Lette Trin bortfjerne sig og Alt forblev stille . Nu var han , glad i sin Ulykke ; han vidste , at -er var En der interesserede sig for Hulda og ham og han havde en Anelse om hvem det var . — Ja , der maa vcrre hende , tænkte han ; Hulda har saa ofte omtalt hende ; den hemmelige Dame har allerede ro Gange tidlige reddet min egen kjcere Hulda ! Beroliger ved denne Tanke faldt han snart i Søvn og vaagnede først da der var høilys Dag . Hele Dagen gik hen uden at der indtraf Nøget ; den tidligere Tungsinvighed beherskede atter den ulykkelige Maler — han vidste ikke naar han atter skulde komme ud i den fri Luft , naar han atter skulde gjense sin elskede Hulda . En overordentlig Uro beherskede ham ; han frygtede , han anedede al der forestod Hulda noget Rædselsfuldt , men hvad der var vidste han ikke * Pludselig , da Klokken var lidt over 12 om Natten , hørte han en Kvindestemme skrige om Hjslp . Skrigene vare saa gjennemtrængende , ar de tydeligt hønes inde hos Charles og ramte ham lige i Hjerter . Han vidste ikke hvem det kunde vcere , men han syntes at have hørt den Stemme før . Pludselig slog han sig for Panden og foer rasende om i Fængslet idet han raabte : — O , min stakkels Hulda ! Du trænger til min Hjælp , og her staaer jeg indespærret indenfor disse Mure . O , min Gud , frels hende ud af denne Niddings Hænder , frels hende fra ham , der ikke vil betænke sig paa at gjøre hende æreløs . Da lød atter det gjennemtrængende Skrig og tyde/ ligt hørte han det fortvivlede Raab : — Charles , Charles ! red mig ! for Gud i Himlens Skyld , red mig ! Som ef vildt Dyr stormede Charles mod Døren ; han rev og sled i den af al sin Kraft for at faae den op , men ak , den modstod al hans Anstrængelse . Sextende Kapitel . I Fangenskab . Bi skylde den « rede Læeser en Forklaring over hvorledes Hulda var bleven transporteret eil den politisfe Forenings Lokale , samt hvorledes det gaaer den unge Pige der . Da Manden med Hulda paa sine Arme var kommet ned paa Gaden , holdt en Vogn parat til at modtage dem . Manden steg forsigtig op og lagde Hulda paa Bagsædet , hvorpaa Vognen hurtig kjørte afsted . . Da den omtrent havde kjert ef Kvarteerstid opvaagnede Hulda af sin Besvimelse . -- - Min Gud , hvor er jeg ! raabte hun , men da hun fik Øie ' paa Manden stød den skrækkelige Sandhed klar for hende . Dog , hun fik pludselig Mod — hun besluttede at ville kæempe til det Sidste , selv om hun ffulde tilscrtte Livet derved — og denne Beslutning opretholdt hende i Farens Dieblik . Da Vognen holdt kom Konrad for ar brere hende ind i Huset , men han blev forbauset staaende , da han saae hende træve ud af Vognen . Han havde saa trygt stoler paa af hun endnu var -ewimetr af han fler ikke havde tcenkt paa af hun vilde gjøre Modstand . Dog i den Retning blev han snart beroliget . Hulda steg som sagt ud af Vognen og Konrad nærmede sig hende , bukkede ironisk for hende og bød hende Armen , hvilken hun , til hans Forundring , strar modtog . — Hvad mon denne Føielighed har af betyde , tænkte Konrad , medens han gik ved hendes Side . Øieblikkelig da hun traadte ud af Vognen blev hun omringet af ser Mænd , og Konrad gav disse ved en Bevægelse med Haanden af forstaa , af tre af dem skulde gaa foran , de andre tre bagefter . Konrads Øine straalede ved af se sit Offers Skjønhed . Hulda gik taus ved hans Side ; hun indsaae af det var umuligt for Øieblikket af gjøre Modstand . Da hun var kommen ind i Huset og op ad de første Trapper , vendte hun sig stolt om og sagde : — Det er bravt , det er mandigt , af saa mange stærke Mænd forene sig for af passe paa en svag Kvinde . Var jeg Mand vilde jeg skamme mig som en Hund ved af vise den Slags Mod . Troer I virkelig at jeg vilde sætte mig til Modværge blot mod en eneste af Eder ? Nei , dertil er jeg altfor svag . Mændene svarede ikke , men fortsatte deres Gang . Man naaede endelig Maalet ; en Der aabnede sig som ved Trylleri og Hulda saae ind i ef Værelse , der var hendes eget Bøurdoir i Spanien saa ligt , at hun glemte sig selv og raabte : — Min Gud , det er jo mil eget . . . Men hun holdt inde , traadte rask over Dørtærskelen til denne Ulykkesbolig , og Døren lukkedes efter hende . Hulda vendte sig om for at se om Konrad var traadt ind med , men nei , hun var alene . Træt af Anstrængelser » kastede hun sig ned paa en Sofa for at samle sine Tanker . Med sænket Hoved sad hun længe saaledes , ef sandt Billede paa den dybeste Fortvivlelse . — Ak , hvad skal jeg gjøre , hvad skal jeg foretage mig ? slønnede hun bekymret . Jeg maa tænke paa mit Forsvar , det er nødvendigt . Hun trak nu en Revolver frem , som hun havde skjult i sin Lomme , undersøgte den nøiagtig for at se , om den var i Orden . Til al Lykke var det en serløbet Revolver , der var omhyggelig ladet . Et Glædeslyn funklede i den unge Piges Øine . — Enten ham eller mig ! sagde hun næppe hørligt ; han har selv villet det , nuvel , saa maa han ogsaa tage , hvad der følger paa ! O , hvor jeg er ængstelig ved at være alene her , Gud give , at det Hele kun var en Drøm . Dog , tys , man kan jo ikke vide om man bliver udspioneret , her have Væggene maaske ligesaa mange Øine , som der er Blomster paa Tapetet . O , gid det virkelig var mit Værelse hjemme hos Fader , saa var jeg ikke her i Fangenskab hos min elendige Forfølger . Og min stakkels Moder , hvor er Du nu ? Leder Du efter din Datter , der var dit Hjerte saa kjær , der var din eneste Trøst i denne fremmede By ? Mon jeg faaer Dig mere at se eller er Du tabt for mig ! — Dog , jeg takker min Gud for , at jeg fik listet denne Revolver fra min fulde Oppasser , thi ædru kan han ikke have været , eftersom han sad og sov i Vognen , istedenfor at passe paa mig . Ved Hjælp af dette Vaaben skal jeg vide at frelse mig , om ikke paa anden Maade saa ved Døven ! Et dybt Suk opsleg fra den unge Piges Bryst , og hun vedblev med rystende Stemme : — O , Fader , kunde Du se , hvad den Elendige føretager sig med din Kone og Datter , da vilde Du ile hertil og frelse os . Ja , ja , naar Moder og jeg engang kommer tilbage til Spanien , da vil Du straffe denne Røver , Konrad Gautin , da vil Du ikke lade ham i Fred , før han har gjort Regnskab for sin flette Handlemaade imod os ! — Hvad siger Du , min lille Due ? Nei , den Tid kommer aldrig , hviskede en Stemme i det samme til hende , og Hulda følte en Arm om sit Liv , der trykkede hende saa fast , at hun udstødte et svagt Skrig af Smerte . Hastig vendte hun sig om , hele hendes Legeme sittrede af Harme , og hun slog den Frække saa stærkt over Haanden at han derved løsnede fin Arm saa meget , at hun formaaede at rive fig løs . Med et harmfuldt Blik betragtede hun ham idet hun sagde : - Jeg troede ikke at Konrad Gautin var et ædelt Menneske , dengang han var min Lærer , men dog vilde jeg aldrig have troet , at han kunde udføre en saa nedrig Plan , som han for Øieblikket er ifærd med . Konrad lod hende tale ud , derpaa nærmede han sig hende atter , uden at sige et Ord til sit Forsvar . Kun saae man paa det bittre Smil om hans Mund at den unge Piges Tale havde gjort Indtryk paa ham døg , det var kun paa den Maade , at de havde ophidset ham endnu mere imod hende . Han vilde atter omfavne hende , men modigt slødte hun ham tilbage idet hun raabte : — Bliv mig fra Livet , elendige Nidding ! eller jeg dræber Dem ! — Nei , det gjør Du iffe , min søde Putte , svarede Konrad smilende . Du erindrer nok at jeg lovede Dig , at Du inden Klokken 1 inat skulde blive min Brud , — nuvel Tiden er strar udløben , derfor , kom til mit Hjerte , min elskede Hulda ! bønhør mig , — det kan jo døg ikke være anderledes . Hulda gav et saa hjerteskærende Skrig fra sig , at Charles , som vi vide , hørte det ind i sit Fængsel . Konrad greb hende atter om Livet med en saadan Kraft , at hun ikke formaaede at frigjøre sig . Han førte hende hen til en skjult Tapetdør i Baggrunden af Værelset , men da han for at aabne denne maatte skippe hende med den ene Haand , fik Hulda derved fin høire Haand fri . Hurtig trak hun Revolveren op , rettede den mød Konrads Pande og raabte : — Jeg sværger ved den levende Gud , at jeg gjør Brug af dette Mordvaaben , dersom De ikke flipper mig ! Jeg er fortvivlet . . . Liv eller Død , det er mig ligemeget , naar jeg kun kan frelse min Ære ! Konrad blev meget forbauset over saa megen Energi , døg tabte han ikke Modet . — Vel havde han floppet hende , men han haabede døg atter at faae fat paa hende ved at bruge List . Hulda havde indtaget en Forsvarsstilling og befalede som en General . — Forlad øieblikkelig Stuen , min Herre ! raabte hun , medens hun bestandig holdt Revolveren rettet mød hans Pande . — Saadanne , gaa kun baglænds , vedblev hun ; det klæder Dem ret godt , det viser hvor mandig De er ! Konrad veeg virkelig tilbage for den modige Kvinde , men da han var kommen ud paa Gangen og idet han lukkede Døren efter sig , sagde han harmfuld : — Vær kun halssfarrig , taabelige Pige , engang vinder jeg døg Seir . O , hvor jeg skal fryde mig i det Øieblik , det skal være det lykkeligste i hele mit Liv ! Han lukkede Døren og Hulda hørte hans Trin tabe sig mere og mere i den lange Gang . Hun faldt paa Knæ og takkede Gud for den Fare hun var undsluppen . Nu forberedte hun sig til en overordentlig Kamp , thi hun tvivlede ikke om at hendes Forfølger atter vilde komme tilbage , og hendes Frygt var ikke ubegrundet , thi kort efter hørte hun Trin i Gangen . Vildt føer hun omkring i Fængslet , som den forskrækkede Fugl i sit Buur , for at søge et Skjul , men nei , skjøndt hun saa ivrig søgte derefter , var det dog ikke til at finde . Skridtene udenfor lød nærmere og nærmere . Huldas Angst tiltog bestandig , hvor skulde hun søge Ly i denne fortvivlede Stilling . Ak , nu lød Skridtene lige udenfor Døren , en Nøgle blev stukken i Laasen og Hulda flygtede tilbage i Værelset . I samme Øieblik aabnedes en lille Dør i Tapetet , stor nok til at Hulda kunde flippe derigjennem . Med Lynets Fart sprang hun hen til denne , med Revolveren i Haanden , til Forsvar i paakommende Tilfælde . Hun blev imidlertid ikke lidet forundret ved at se en meget smuk ung Dame slaa ved Døren . — Skynd Dem , skynd Dem , bedste Frøken TadloS , han er i Hælene paa Dem ! raabte hun ivrig og trak Hulda ind til sig . Neppe havde hun udtalt disse Ord før Døren til Gangen aabnedes og Konrad traadte ind i Værelset . Han havde denne Gang forsynet sig med en Slynge og en Strikke , for ved Hjælp af disse Gjenstande at binde den unge Pige , saaledes at hun ikke kunde undflippe ham , desuden havde han en Revolver i Haanden . Han blev meget forbauset ved ikke at finde Hulda i Stuen . — Ah , hun har gjemt sig , den lille Engel ! raabte han smilende . Han søgte nu i alle Kroge , men hun var intetsteds at finde . Vi ville lade ham lede og blive rasende saa meget han lyster og imidlertid se lidt til en anden Person denne Fortælling . Syttende Kapitel . En vigtig Meddelelse Det var Dagen efter at Hulda var sluppen ud fra det Værelse , hvori Konrad havde indespærret hende . Hele Natten søgte dette flette Menneske efter hende i Foreningens forskjellige Lokaler ; først henad Morgen da han indsaa , at al hans Søgen var forgæves , undte han sig lidt Hvile . Han kastede sig tilbage i Sofaen og grublede . Omtrent en halv Time havde han siddet saaledes , da Døren sagte aabnedes og Jean Petit traadte ind . Han saae meget forvirret ud og nærmede sig Konrad med en hemmelighedsfuld Mine . — Broder Gautin ! sagde han med Fingeren paa Munden ; Broder Gautin , ere vi ene ? — Ja , ganske ene , brummede Konrad . — Nuvel , det var rart , vedblev Jean Petit , jeg har noget Vigtigt at meddele Dig . Det gav et Sæt i Konrad , da han hørte disse Ord . — Er det angaaende Hulda ? spurgte han ivrigt . -- Pokker i Bold med Hulda ! raabte Iran Petit , hvis Tanker vare meget langt fra hende . Nei , Broder Gautin , det er om en ganske Anden , jeg vil tale . Jeg er Formand for vor Forening , og som saadan har jeg altid søgt at virke gavnligt for denne ; maaske min Tid snart er omme , Broder Gautin . . . — Min Gud , hvad er der passeret ? sagde Konrad overrasket og sprang op . — Der er sket ikke passeret Noget , sagde Petit ; men der vil , der skal , der maa passere Noget ; thi i den undertrykke Stilling , hvori vi nu leve , kan Frankrig ikke trives , det franske Folk maa vcere et frit , et uafhængigt Folk , det maa kunne handle , som det selv vil , uden at spørge ham om Tilladelse dertil . — Hvem ? spurgte Konrad . — Napoleon ! hviskede Iran Petit . — Hvad mener Du dermed ? spurgte Konrad med en uhyggelig Glands i Øiet . — Hvad jeg mener ! . . . Jeg mener hvad hele Frankrig for Øieblikket tænker . . . jeg mener , at han maa ryddes as Veien . . . det kan ikke ske med det Gode , nuvel , saa skeer det med det Onde . Frankrig er Intet som Keiserdømme , aldeles Intet , nei , tusinde Gange nei , siger jeg . Det franske Folk forstaaer hvad der mangler det , det franske Folk veed , at det er en Republik ; istedenfor det nu i Dvale hvilende Folk vil der derved fremkomme et djærvt , et livligt Folk , der vil forstaa at vurdere den Skat , Republiken i Sandhed vil være for os Alle ! Jeg er af Forsynet udkaaret til at udføre denne Bedriff , og jeg . . . — Du ! raabte Konrad ivrigt . — Ja , jeg , ene jeg . Om nogle Dage vil Alt se anderledes ud , end nu for Tiden . . . om otte Dage vil et frit , et uafhængigt Folk takke mig og vor Forening for den modige Handling jeg har udført for at befri og lyksaliggjøre det . En kort Pause opstod ; det var som om begge disse Mænd overtænkte denne afskyelige Plans Udforel se . Endelig brød Konrad Tausheden . — Hvornaar skal det foregaa ? spurgte han . — Imørgen Aften ; — Hvor ? — Ved Fyrværkerifesten i Tuilleriernes Have . — Imørgen Aften ? Guds Død ! kan Du saa hurtig være forberedt ? — Være forberedt ! sagde Jean Petit ; jeg har været forberedt i over et halvt Aar . Hør nu opmærksomt paa hvad jeg vil sige Dig — kun Dig alene vil jeg betro mig til , thi det er mit Haab , mit Ønske , at Du — hvis mit Foretagende mislykkes , hvis jeg buler under for Overmagten — at Du da vil indtage min Plads som Formand i Foreningen og søge at fuldføre mit Frihedsværk . Konrad trykkede taus hans Haand . — Imørgen Aften Kl . 9 , fortsatte Jean Petit , begiver jeg mig alene til Tuillerierne ; jeg har Adgang , thi jeg er Adelsmand . Indsvøbt i min store Kappe spadserer jeg omkring i Haven , Ingen vil bekymre sig videre om mig , thi de høie Herrer vil ikke kjendes ved den fattige Adelsmand . Et bittert Smil foer over hans Læber ved disse Ord , men han beherskede sig strar og fortsatte : — Seer Du , Broder Gautin , Klokken 10 skal den store Blomslerfontæne afbrændæs ; jeg veed hvilken Spektakel det vil gjøre , naar en saadan Fontæne afbrændæs . Jeg veed hvilket henrivende Syn det er at se den Masse Raketter , der udsendes fra Blomsterne . Det er nu min Plan midt under Begejstringen at nærme mig Keiseren med min Revolver skjult under Kappen . Naar Alles Opmærksomhed er henvendt paa Fyrværkeriet , tager jeg Sigte , skyder og — Keiseren har udspillet sin Rolle . Der vil naturligviis opstaa en skrækkelig Forvirring , midt under denne sniger jeg mig bort . . . jeg vover mit Liv , det veed jeg , men hvilken Betydning har mit Liv overfor saa Manges Lykke . — Det er en meget smuk Tanke , Broder Petit sagde Konrad tilsyneladende dybt bevæget . Jeg forstaaer at skatte dit Værd , ædle Broder , og tro mig , i mig har Du funden en sand , en oprigtig Ven , der gjerne vil dele Faren med Dig . Hvis Jean Petit i dette Øieblik havde seet paa Konrad , vilde han sikkert have ovdaget , hvilken „ Den “ det var , han havde funden , thi Haan og Spot stod tydelig at læse i hans skumle Ansigt . — Nei , min kjære Gautin , sagde Jean Petit , Ingen uden jeg maa udsættes for Faren , men saavel Du som alle Foreningens Medlemmer maa hjælpe mig . I maa placere Eder udenfor Haven imellem de andre Tilskuere ; saasnart I hører Forvirringen , maa I af fuld Hals raabe : „ Leve Republiken ! “ Det vil gjøre fin Virkning — Alle vil deellage i Raabet , Alle vil forstaa , hvilken Vending Sagen har taget , Enhver vil mærke , af deres FrihedStime er slaaet . — Bravo ! det er brillant udtænkt , sagde Konrad med begeistret Stemme . Imorgen Asten vil Paris have et andet Udseende . — Ja , i Sandhed , et ganske andet Udseende , hvis Lykken vil føie os . — Ja , det er der vel ingen Tvivl om ? — Nei , Broder Gautin , sagde Jean Petit med dyd Alvor ; Forræderi kan her ikke være Tale om , thi jeg har kun betroet min Plan til Dig , og paa Dig stoler jeg som paa mig selv . “ Jeg har altid været overbeviist om dit ærlige Venskab for mig . — Ja , det kan Du slole paa , sagde Konrad aldeles roligt . Jeg sværger ved . . . — Sværg ikke , afbrød Jean Petit ham ; en Ed gjør altid et uhyggeligt Indtryk paa mig . — Naa , det er jo ogsaa overflødigt , sagde Konrad let henkastet . — Nu maa jeg forlade Dig , Broder Gautin , sagde Jean Petit kort efter . Jeg haaber , at Du har forstaaet Alt , hvad jeg har betroet Dig ? — Ja , fuldstændig , lød Svaret . — Godt , saa vil jeg ønfle Dig en god Morgen . — Tak , i lige Maade . Iran Petit forlod tankefuld Værelset . Næppe havde han lukket Dørrn efter sig , før Konrad som et galt Menneske foer omkring i Værelset . — Myrde Napoleon ! myrde Napoleon ! mumlede han i afbrudte Sætninger . Nei , min gøde Jean Petit , det taaler jeg ikke . . . ikke fordi jeg er en Tilhængær af Keiseren , thi det er jeg langtfra , men fordi , fordi . . . fordi jeg vil være Formand i Foreningenfordi at jeg alt længe har pønset paa en Leilighed til at komme til at indtage din Plads blandt disse brave Mænd . Du giver mig selv Anledningen i Hænde , nuvel , din Rolle skal snart være udspillet . Attende Kapitel . Cn Audients hos Keiseren . Henad Aften se vi Konrad Gautin , iført elegante sorte Klæder , begive sig til Keiserens Slot . En fast og bestemt Villie stod præget i hans Ansigt ; han forstærkede sin Gang før ei at komme før silde , men vendte sig dog flere Gange om før at se om han blev forfulgt . Dog , han blev snart beroliget i denne Henseende , ingen af hans Bekjendte vare i Nærheden , og før at undgaa nogensomhelst Udspivneren , steg han ind i en Fiakre og kjørte direkte til Slottet . Hvad vilde denne Djævel hos Keiseren , og hvorfor iagttog han disse Forsigtighedsregler ? Vi skulle snart erfare det . Da han var ankommen til Slottet , forlangte han Audients hos Keiseren , men dette Forlangende blev paa det Bestemteste afflaaet . — Nuvel , sagde Konrad hovmodigt ; det gjælder Keiserens Liv , — faaer jeg ikke Audients , har Frankrig ingen Keiser imorgen . Det er min Pligt at søge at redde vor elskede Monarks dyrebare Liv » — bliver jeg forhindret heri , falder Skylden paa Dem selv . Man konfererede nu om , hvorvidt det var raadeligt at underrette Keiseren om den Fremmedes Nærværelse og om hans Ærinde . Endelig tog man en Beslutning . Man forespurgfe hos Keiseren , om han vilde tilstede Konrad den forlangte Audients . — Lad ham komme , jeg vil nok se , hvem det er . Konrad blev ført ind . Han bukkede meget dybt for Keiseren og sagde med fast og sikker Stemme : — Sire ! Deres underdanigste Tjener vover af anmode om en Audients . En stor Fare truer Deres dyrebare Liv , Sire , og da jeg har været saa heldig af opdage Faren iiide , iler jeg med af advare Deres Majestæt . Imorgen Aften , ved Fyrværkerifesten , agter en Fantast , en fattig , ilde anseet Adelsmand , der hader Keiserfamilien og Adelen , af myrde Dem , Sire . Han vil være forsynet med en serløbet Revolver og forskjellige andre Skydevaaben . — Hvad er denne Adelsmands Navn ? spurgte Keiseren aldeles ligegyldigt . — Jean Petit , svarede Konrad . — Petit ! sagde Keiseren og grundede . Ah , Petit ! Keiseren vinkede til en af de omkringstaaende Herrer , pegede paa Konrad og sagde : — Fører ham bort ! Konrad blegnede ; et heftigt Raseri greb ham , men han beherskede sig , bukkede dybt for Keiseren og fulgt af den omtalte Herre og to Soldater , blev han ad en anden Trappe ført ned i SlotSgaarden , hvor en Vogn holdt beredt til af modtage ham . — Hvor fører man mig hen ? spurgte Konrad gysende , da han pludselig erindrede FængselSlivetS Uhyggelighed . — Det faaer De snart af vide , svarede Soldaterne og toge Plads ved hans Side . Hurtig kjørte Vognen ud as SlotSgaarden og Konrad forbandede den uheldige Stjerne , der stedse fulgte ham , hvad han end foretog sig . Nittende Kapitel . De Elskende . Vi ville nu atter vende tilbage til Hulda . Da hun lykkelig var sluppen ind til den unge Dame , tog denne hende venligt om Halsen og sagde med Hjertelighed : — Stakkels Hulda ! det var en svær Kamp De havde at bestaa , dog , lader os takke Gud at De seirrig flap ud af denne . Hulda drog et dybt Suk og brast i Graad . Damen aftørrede hendes Taarer og fjernede sig , for at lade den ulykkelige unge Pige samle fine Tanker . Hulda kastede sig ned paa en Støl og græd hjerteligt . Som hun saaledes sad børte hun Deren sagte aabnes ; hastig vendte hun sig om , angstfuld for atter at faae Øie paa sin Forfølger , men glad overrasket sprang hun op , udbredte begge sine Arme og raabte : — Min egen kjære Charles , er Du ogsaa her ? — Ja , ja , elskede Hulda , jeg er ogsaa her , sagde han idet han atter og atter kyssede den unge Pige . Ak , hvor det er længe siden at leg har seet Dig . Han frydede sig ret inderligt ved atter at kunne trykke hende til sit Hjerte . Længe sad de og talte om deres Lidelser i Fangenskabet . Tillige fortalte Charles at de skulde blive sammen i dette Værelse , indtil den unge Dame kom for at gjengive dem Friheden . I Samtalens Løb sagde Charles : — Men hvad er dog det Du har der i Haanden ? Hulda sprang leende op . — Det er mit Forsvarsvaaben , sagde hun ; Gud naade Konrad , dersom det træffer hans Hjerte . — Du havde ikke kunnet skyde paa ham , selv om det havde været nødvendigt . — Jo , svarede Hulda bestemt , og hendes Øine skjød Lyn . Jeg vilde i Farens Øieblik ikke betænke mig derpaa , men bagefter , ja saa havde jeg bestemt skudt mig selv af Samvittighedsnag . — Du har sandelig Mod , kjære Hulda ; jeg gad vide hvilken ung Pige i din Alder , der kunde forsvare sig saa tappert . Og Gud naade mig , naar vi engang blive gifte og jeg ikke vil som min lille Frue , saa skyder Du mig bestemt en Kugle for Panden , sagde Charles og saae hende skjælmsk ind i de smukke Øine . Hulda var lykkelig ; de spøgede og lo saalænge at Tiden svandt uden at de mærkede det . Pludselig sprang Hulda op idet hun sagde : — Men hvor skal Du hen , Charles ; den unge Dame kommer jo sket ikke og afhenter Dig . — Saa maa jeg blive her , for Du jager mig vel ikke ud , sagde Charles muntert . — Nei , jeg faaer vel at finde mig i at Du opholder Dig her , Du Grusomme ! sagde hun og saae kjærligt paa ham . Det er rigtignok sommetider mindre behageligt saa uventet at faae Besøg . Følgen af disse Øre blev , at han løb efter hende og sik ogsaa snart fat i hende og nu var Løsenet — et langt Kys . De havde aldeles forglemt at de vare i Fangenskab , saa lykkelige vare de over at være sammen . Nu hørtes Trin udenfor og Charles sprang op , idet han sagde : — Det er hende ; nu maa vi skilles , Hulda . De omfavnede hinanden inderligt og da Charles havde givet Hulda et sidste Kys gik Døren op og den unge Dame stod smilende for dem . Hulda saae rødmende paa hende ; hun følte fig truffen ; hendes smaa Kinder havde aldrig været saa røde af Kys som netop i dette Øieblik , derfor følte hun fig lidt mindre geneert da Døren lukkedes og hun atter var ene . Tyvende Kapitel . Bed Fyrv « rkerifesten i Tnilleriernes Have . Størstedelen af Frankrigs Adel var samlet i Tuille « riernes Have , for at overvære den smukke Fyrværkerifest , der var foranstaltet til Ære for Keiserfamilien . Allerede en Time før Fyrværkeriet fluide asbrændes , var Haven overfyldt med Hofmænd og deres elegantklædte Damer . Her lod det til at Lighedsprincipet var gjennemført , thi man saae Prindser og Grever , Baroner og Kaptainer Arm i Arm vandre gjennem Haven pasfiarende om deres forskjellige Heltebedrifter og af og til lorgnetterende de overordentlig smukke Damer , der passerede forbi dem . Dog , blandt denne fornemme Mængde se vi en smuk ung Mand , iført en lang Slængkappe , ene spadsere omkring i Havens forskjellige Gange . Ingen bekymrede sig om ham , skjøndt Mange kjendte ham fra tidligere Tid , — ja det lod ofte til at man ligefrem trak sig Mage , saasnart man fik Øie paa ham . — Alt gaaer brillant ! mumlede den unge Mand og fortsatte fin Gang . Ingen — ikke engang mine bedste Venner — ville kjendes ved mig . Men vent , vent blot til imorgen , saa faaer Piben eu anden Lyd , da vil Enhver fetere mig , Alle ville synes at jeg er en stor Mand , thi Foreningen , med mig i Spidsen , skulle være de Første til at proklamere Republiken . Den unge Mand var , som den ærede Læser vel alt har gjættet , Jean Petit . Pludselig slandsede han sin Gang og skævede til Siden . Det forekom ham , at nogle Mænd sneg sig efter ham . Dog , han fik ikke Øie paa Nogen . — Aa , det er kun min Ophidselse , der foregjsgler mig disse Forfølgere , sagde han halvhøit og fortsatte fin Gang . Han passerede netop i dette Øieblik forbi nogle tætte Buske , han gav ikke videre Agt paa disse , men gik rolig videre . Just som han var kommen forbi Buskene , kom flere Hoveder tilsyne imellem de tætte Grene . — Det er ham ! hviskede en dyb Stemme , paa hvilken vi strar kunne gjenkjende Konrad Gautin . — Godt , saa lad os følge ham , sagde de Andre og krøb frem fra deres Skjul . I betydelig Afstand , dog saaledes at de kunde holde Øie med ham , fulgte de nu efter Jean Petit . I dette Øieblik lød Hornmusik og Trommehvirvel gjennem hele Haven og Raabet : „ Leve Keiseren ! leve Keiseren ! “ overdøvede næsten Musikens mægtige Toner En nervøs Gysen gjennemfoer Iran Petit , uvilkaarlig stak han Haanden ind under Kappen og knugede Revolveren fast til sig . De tre Mænd , der fulgte efnr ham , havde nærmet sig betydelig . Jeg maa trække mig tilbage , hviskede Konrad til den ene af Mcrndene ; ellers . . . — Nei , stop , det gaaer ikke , lød Svaret . De har faaet udtrykkelig Ordre til at være os behjælpelig med Paagribelsen , saa her hjæelper ingen Udflugter . Konrad beed sin Læbe tilblods af Raseri ; han sagde dog Intet , men fulgte taus ved Siden af de Andre . I dette Oieblik lødde tre Kanonskud , der forkyndte Festens Begyndelse . Vildt stormede Jean Petit over i den Del af Haven , hvor Keiserfamilien befandt sig ; han anvendte al Kraft for at trcenge gjennem den lcrtte Mcengde , der var førsamlet i denne Del af Haven , og det lykkedes ham tilsidst at komme Keiseren paa Skudvidde nær . Ved denne Manöver var der lykkedes ham at undfly sine Forfølgere , og disse søgte nu ivrig omkring i Havens forskjellige Gange for at opsøge den Forsvundne . Enhver Politisoldat , enhver Betjent , kort sagt alt Militcrr og Politi fik Ordre paa at opsøge Jean Petit og anholde ham , saasnart de fik Oie paa ham . Midt under den Forvirring der opstod herved , saae Konrad Leilighed til at liste sig bort . Han opsøgte de mest afsides liggende Gange , sneg sig omkring i Haven , indtil han sandt en Udgang og befandt sig snart blandt den nysgjerrige Menneskemængde , dær havde forsamlet sig udenfor Haven , for dog at faae Noget at se af den storartede Fest . Medens han saaledes listede sig bort fra sine Forfolgere , opsteg adskillige Raketter mod Himlen og Tiden næermede sig paa hvilken den store Blomsterføntcene skulde asbrcrndes . Jean Petit holdt sig endnu rcet ved Keiserfamilien . En uhyggelig Glands funklede i hans Øine og en feberagtig Rødme bedækkede hans Kinder . — Tiden nærmer sig , mumlede han og saae sig cengstelkg omkring . Endnu et Minut , og Frankrig er befriet for sin Hersker . Uvilkaarlig stak han Haanden ind under Kappen ogfølte paa Revolveren . - Den er fuldstændig i Orden , fortsatte han . Gid mit Foretagende nu maa lykkes ! I samme Oieblik antcendtes Blomsterfontæmen ; Keiserfamilien og alle de Ncermesfstaaende betragtede med øiensynlig Interesse de umaadelig pragtfulde Jldstraaler- dær udsendtes fra hver Blomst , — et begejstret Jubelraab lsd gjennem den store Have da Keiser Napoleons Navnetræk klart og smukt fremsteg fra Fontcrnens Midte . Kun Jean Petit deltog ikke i den almindelige Jubel , det susede for hans Oren , Haven dandsede rundt for ham og ligbleg stirrede han uafbrudt paa Keiseren . — Nu eller aldrig ! mumlede han og trak Revolveren frem . Han hævede det skrækkelige Mordvaaben , tog Sigte paa Keiseren og lagde Fingeren paa Aftrykkeren for at give Ild . I dette Øieblik kom en ung Dame styrtende hen til ham . Hun var ligbleg og rystede over hele Legemet . — Holdt , Jean , sagde hun og søgte at vriste Mordvaabenet fra ham . For Gud i Himlens Skyld , slygt Iran , Du er forraadt , man er paa Spor efter Dig ! . . . I samme Øieblik trængte fire Mænd sig gjennem den tætte Tilskuerkreds ; hurtigere end vi kunne beskrive det naaede de det Sted hvor Jean Petit stod . Den unge Dame fik strar Øie paa dem . — Min Gud ! min Gud ! jeg kom for silde ! raabte hun , og med et hjerteskærende Skrig slyrtede hun afmægtig om for Iran PetitS Fødder . De fire Mænd kastede sig over ham , rev Mordvaabenet fra ham og vilde føre ham børt , men han stred imod , bukkede sig ned over den asmægtige Dame , kyssede hende paa Panden og hviskede til hende : — Tilgiv mig , Alice , jeg anede ikke at denne Handling skulde ramme Dig saa haardt , — jeg anede ikke , at den eneste Ven jeg betroede mig til var en F orræder . De fire Mænd trak ham med Magt bort fra Haven og førte ham til et af Paris ' strengeste Fængsler . Medens denne uhyggelige Scene foregik i Tuilleriernes Have , vare de Udenforstaaende Vidne til noget endnu uhyggeligere . Kort efter at Festen var begyndt saaes en ældre Kone , iført et simpelt Underffjort og et let Shavl , langsomt at bevæge sig hen mød den uoverskuelige Mængde , der var samlet udenfor Haven for at se saa meget som muligt af Festen . Det lod til at hun gik i sine egne Tanker , uden at lægge Mærke til sine Omgivelser og uden at observere den umaadelige Masse Raketter , der hvert Øieblik sendtes tilveirs ; thi ofte slandsede denne Kone , en forfærdelig Smerte afprægede sig i hendes Ansigt og med halvkvalt Stemme udbrød hun : — O , Hulda , Hulda . hvor er Du henne ? kan Du nænne saaledes at forlade din stakkels Moder ? Efter disse Udbrud fortsatte Konen atter sin Gang ; med vildt Blik saae hun omkring til alle Sider , idet hun ofte nævnede Huldas Navn . Ved saaledes at gaa fremad var hun , uden selv at lægge Mærke dertil , kommen midt ind i den tætte Menneskesværm , der med Beundring betragtede det skjønne Fyrværkeri Konen arbeidede sig stedse fremad , ofte ledsaget af medlidende Blikke fra de Nærmesfsfaaende , der kunde se hvor ulykkelig hun var . Pludselig gav Konen et Skrig fra sig . Med ufravendt Blik slirrede hun paa en høi , mørk Herre , der tilsyneladende betragtede Fyrværkeriet med en overordentlig Interesse , men i Virkeligheden med en vis Skræek ficevede hen til den besynderlig klcedte Kone . — Hulda , Hulda , hvor er Du henne ? sagde Konen i en uhyggelig , monoton Tone , idet hun mere og mere næermede sig den omtalte Herre ; Hulda , elskede Hulda , kom til din ulykkelige , forladte Moder . Da den mørke Herre saae hende saa ncer ved sig , søgte han at trcekke sig tilbage , men det var ham aldeles umuligt ar slippe bort , han var helt indesluttet af Moængden . Imidlertid lød det begejstrede Udbrud inde fra Haven , og Folket udenfor istemte med et mcegtigt Brøl . Midt under Jubelen sølle den mørke Herre sin Hals omklamret uf et Par magre Hceuder , og et Raad Hortes , saa gjennemtrængende , saa hjerteskærende , at endel af de Omkringslaaende forskrækket vendte sig om . — Tyv , Rover ! raabte den ulykkelige Kone aandelos ; hvor er min Datter , min Hulda ? . . . Siig mig det . . . hurtigt , hurtigt , eller ved Gud , jeg kvceler Dig ! Konrad — thi ham var det — vendte sig sorfiroekker om ; han indsaae , at han maatte tage en hurtig Beslutning , hvis han vilde flippe helskindet fra dette Favntag . Han lod som han var en Afmagt ncer , og streg med halvkvalt Stemme : — Hjæelp ! Hjcelp ! hun . kvceler mig ! Hjcelp , hun er gal , hun er vanvittig ! Hjcelp ! Øieblikkelig kom flere Mænd ilende til ; de trak den fortvivlede Kone bort fra ham , men strar efter havde hun revet sig løs og foer atter ind paa Konrad , der ikke formaaede at modstaa hendes rasende Angreb . Hun kradsede ham i Ansigtet , bed ham i Skulderen og raabte og skreg som en Afsindig . Tilsidst tabte Konrad Taalmodigheden . Da hun fornyede sit Angreb og atter foer ind paa ham , hævede han sin knyttede Haand og lod den tungt falde ned paa hendes Hoved . Slaget var saa stærkt , at den ældre Kone , eller rettere Fru Taolos , thi hende var det , udstedte et Skrig og vaklende gav Slip paa ham , der havde berøvet hende det Kjæreste , hun eiede , det Eneste , hun levede for i sin ulykkelige Tilværelse . — Hjælp mig , sagde hun til de Omkringstaaende . Hjælp mig til af faae min Datter tilbage , som han har sljaalen fra mig . De Fleste af dem lo ad hende . — Var hun smuk ? spurgte En . — Lignede hun Dem , var hun rigtignok en kjøn ToS , sagde en Anden . — Fandens Oldemoer er rigtignok lidt kjønnere , meente en Tredie og skoggerlo . Over denne Haan blev Fru Tadlos end mere forbittret ; men hun var dog saa fornuftig af tie stille dertil og henvendte sig nu til nogle Andre . — For Gud i Himlens Skyld , hjælp mig , af jeg kan faae min Datter tilbage , sagde hun med Taarer i Øinene ; den Røver , Kønrad Gautin , har stjaalet hende fra mig . Ak , min Gud , hvor jeg er ulykkelig ! Imidlertid havde Kønrad funden det raadeligst af forsvinde , og da der endelig fandtes Nogle , der lod sig bevæge til af hjælpe hende , var han ikke til af finde . — Ak , min Datter , min Datter , jamrede den ulykkelige Grevinde , gid Du atter var hos mig . Fyrværkerifesten var tilende , Folk strømmede fra Pladsen , kun Fru Tadlos blev endnu slaaende en kort Tid der . Endelig gik hun videre ; hele Natten gjennemvandrede hun Paris ' Gader , for atter at træffe Konrad , men det lykkedes hende ikke . — Gud i Himlen , led mig paa det rette Spor , viis mig Vei til hende , sagde Grevinden og knælede ned foran Notre-Dame Kirken , hvor hun i en inderlig Bøn anraabte Gud om Naade og Bistand . En ung Herre kom i det samme forbi ; han saae hende knæle , antog hende for en Detlcrske og stak hende nogle Smaapenge i Haanden . Grevinden blegnede — det var første Gang , at Nogen havde givet hende en Almisse . Hun gav den unge Mand Pengene tilbage og sagde med bævende Stemme : — Tak , min Herre , jeg trænger ikke til Penge , men hjælp mig , hjælp mig til at faae min Datter tilbage , og jeg vil være Dem evig taknemmelig . — Deres Datter , sagde den unge Mand , hvor er hun da henne ? — Man har stjaalet hende fra mig , sagde Fru Tadlos hulkende . Den unge Mand saae deeltagende paa hende . — Hvem har udført denne Skændselsgjerning ? spurgte han . — Et Uhyre , et nedrigt Menneske ved Navn Konrad Gautin . — Hvad siger De ? Konrad Gautin , har den Djævel faaet fat i hende , da Gud hjælpe hende , da er hun fortabt . Grevinden stirrede maalløs paa ham . — Hvad hedder Deres Datter ? spurgte han og greb hendes Haand . — Hulda , svarede Fru Tadlos — Ak , er det hende ? Hun var forlovet med en ung Kunstmaler , ikke sandt ? — Ja , ja , men . . . — Kunstmaleren forsvandt en Aften , da han fulgte en ung Dame hjem . . . — Min Herre , De veed Alt , De vil hjælpe mig ! raabte Grevinden og greb begge hans Hænder . — Ja , jeg vil hjælpe Dem ; jeg skal ikke hvile , før jeg faaer fat i denne Slyngel , thi ogsaa jeg har et stort Mellemværende at afgjøre med ham . Lad os skutte et Forbuud — vi arbeide Begge til det samme Maal — og jeg skal ikke hvile , før jeg har knuust ham , først naar han er gjort uskadelig kan jeg atter tilbagevinde min tabte No . Arnold — thi ham var det — talte med en saadan Barme , at Fru Tablos uvilkaarlig blev henreven deraf . — Jeg Lakker Dem , min Herre , fordi De saa beredvillig imødekommer min Bøn , sagde hun ; vcer forvisset om , at De ikke skal arbeide for Intet . Om kort Tid vil De i mig se en anden Person end De i Diedlilket antager mig for , og da fial jeg vide at paafijonne deres crdle Opoffrelse . Arnold gjorde en afvcergende Bevægelse med Haanden , overleverede hende sin Adresse og bad hende om at komme fil ham , saasnart hun indsaae , at han kunde vcere hende fil Nytte . Enogtyvende Kapitel . En Tilstaaelse . Br forlode Asta , da hun bedrevet over Konrads Adfcerd imod hende , blev fulgt hjem af Arnold . Hendes Følelser for Konrad var , efter hvad hun syntes , betydelig i Aftagende , fil Fordeel for Arnold . Han var saa god , saa opoffrende for hende . — Han var ulykkelig for hendes Skyld , og dog tilbød han hende sin Hjcrlp i enhver Henseende . — At , tcenkte hun , det er nu for seent , havde jeg dlor ikke Hørt paa ham , den Falffe , Gud give , at jeg aldrig havde seet ham , saa havde jeg ikke vceret saa ulykkelig ; men nu , Moder , Moder , vidste Du , hvor lydig jeg hör væeret Dig , vidste Du , at jeg har fulgt dine flette Raad , saa vilde Du glcede Dig . Gud hjcelpe mig for Følgerne , jeg mæerker dem allerede . . . De ere slemme . . . Ak , Du Lille , som aander under mit Hjerte , vidste Du , hvor syndig din Moder er , da vilde Du ikke elfte mig , thi jeg er Dig ikke væerdig . Asta sad saaledes oppe en Nat , hun kunde ikke sove , Ulykken overvældede hende og hun grærd som et Barn . Hun kunde ikke udholde den kvalme Luft , hun kastede sit Overtøi paa og vilde forlade Stuen , men hendes Fader , der skjult havde vceret Vidne til hendes Sorg og Smerte , sprang op og tog sit Barn i sine Arme , idet han sagde : — Lille Asta , betro Dig til mig , hvilken Sorg er det , der tynger saa haardt paa Dig ? Asta foer sammen . — Ak , Fader , kjcere Fader ! hulkede hun ; vidste Du blot hvor flet jeg er , da vilde Du . . . — Mit Barn , trsst Dig , sagde den gode Mand ; Du er ikke fler , nei , Du er god , god som en Engel > . Herregud , Du veed jo , at din Fader holder as Dig , hvad vi ! Du saa bryde Dig om alt Andet ! Asta stod rystende for ham . — Fortcel mig hvad der piner Dig , mit Barn , vedblev den godhjertede Mand ; jeg skal nok vide at faae Dig i godt Humør ! — O , kjære Fader , jeg er ikke værdig at kaldes din Datter , fremstammede den unge Pige . - Kom nu ikke med den Snak , jeg er din Fader , jeg har Ret til at vide , hvad der er iveien ! — Ja , ja , jeg skal fortælle Dig Alt , sagde Asta ; jeg trænger til Trøst og stoler paa , at Du vil være overbærende imod mig , - jeg vil derfor strar begynde mit Skriftemaal . En Aften , da jeg som sædvanlig gik mig en lille Tur , var Klokken — uden at jeg lagde Mærke dertil — bleven temmelig mange , inden jeg tænkte paa at vende hjem . Jeg stod netop ved en Butik og betragtede nogle overordentlig skjønne Broderisager , da en mørk Herre nærmede sig til mig og tiltalte mig , men hvor gjerne jeg end vilde , formaaede jeg dog ikke at fjerne mig fra ham — hans Øine hvilede paa mig og jeg stod som fastnaglet til Jorden . Her slandsede Asta . — Videre , videre , raabte hendes Fader utaalmodigt . — Han fulgte mig hjem hin Aften , vedblev Asta , og hans Øine stod bestandig for mig , saavel naar jeg var vaagen som naar jeg drømte . Nogen Tid efter følte jeg at jeg elskede ham — ikke koldt og ligegyldigt , nei vild og heftig var min Kjærlighed til ham — jeg kunde kun tænke mig en Fremtid ved hans Side . — Dog lod det til at han ikke brød fig videre om mig , thi han behandlede mig med Kulde , men desuagtet blev min Kjærlighed til ham mere og mere heftig . — Imidlertid havde Moder faaet Nys om Sagen , hun kaldte mig en Dag hen til sig - saa venlig som hun var den Dag har hun aldrig væeret tidligere — det gjorde mit Hjerte godt at tale med hende , jeg troede at hun havde forandret sig . Jeg vilde allerede til at fortcelle hende om min Konrad , men hun kom mig i Forkjøbet ; hendes Venlighed tiltog idet hun sagde : — Her , lille Asta , jeg har tilfældigvis faaet at vide at Du er bleven forlovet med en fornem Herre , lad mig nu se at Du bcerer Dig fornuftigt ad —- lad ham blot punge ud , han har jo Raad til det , skulde der imidlertid indtrceffe Noget , ja Du forstaaer mig nok , saa husk , at Du har en Møder , der for en lille Betaling vil skjule din Skam for Verden . Astas Kinder bleve purpurrede ved at tæenke paa sin flette Møder . Hendes Fader sad taus , med vildt slirrende Blik og Armene overkors . - Møder taug et Dieblik , for at se hvilken Virkning hendes Ord gjorde paa mig ; jeg havde imidlertid vendt mig om , for at samle Mod ti ! at høre , hvad der videre vilde komme ; da jeg atter vendte mig om mod Møder var jeg fuldkommen rolig og smilede endogsaa fil hmde . — Du skal ikke sige det fil din Fader , vedblev Møder , thi saa veed Du ( M Let gacreT mr Mnr mig . Naar Ds vü ! vdr -mm ma skrive Dw ar faae en KfcrreLe fil , M iwmr erL ÄLL^ kied af Diz , er Da mu iL 2Mmr mmlad : . , Dr STir . Du is holde Dig fil der EM . . — Zeq gjorde e^ AirnLQWÄE ^rr ur deherffe Mig og ' 2 . are MW^LF WßiA : — Jeg lo deller Me n aor lbm Dig , kjsere Weder , ' -om er W Mkr > m-ett mig . — Du har Äcc , ir . m I^r . . nmn bE s^w M EL saadan brstascr Lcd ^cn . ^r — KrZ s^DMlrLmr det ALernodVeydrAne , kM iacrmcLn WL Äwr DL§ forstue til Du ^aer TL M mr Kßcerest^ . — Äk . ^d57 , k . ^t Du LLe ' ÄÄE WM 2^ at bore dis « e Ord , kar ; Du MÄLL am -ft . g vcrr ulLWlz ? - Jeg Kred mr : Tor UÄlE Moder , ? LL^r æl ! værdige hende et Dl : k DM Lmnr PMde In^en Venner bavde reg . , “ M rrMdr LuL dMD Tmr ov for de » » Lykkelige AKa ldv . g . En ksendtL M , men hvad vüde ban rcenkc , . rm « ? ^g kom cv Ä ' llcr . nr^ ak , Fader , jeg bavde inte : LD ' LLü W . ÄlH . — Jeg gik altsaa äM Modtog mr-Z Md aabne Arme , hans Orne KrrnmLT ^f Lokke , dæ : Kan saae mig , idetmindste troede HrZ M DLt var ^ykke „ men jeg kom desVLerre svar : til dM TLHendette , at ded Be var saaledes . — Han bavde et rærstem LD^ZMiiAt Hjem , en Lurnb . saa overordentlig , crt jeg nwann ^cenkedes derved . — Da jeg havde kastet mit Overtsi nsdede han mig til at tage Plads paa en Sofa , der var betrukken med det kostbareste Floil . -- Jeg fortalte ham nu at min Moder havde væeret lidt urimelig imod mig og at jeg som en Følge deraf ikke kunde væere hjemme , og da jeg ikke havde noget Bekjendtskab havde jeg søgt Tilflugt hos ham for at bede dam vcere mig dehjæelpelig med at leie et Vcerelse , da jeg var aldeles blottet for Penge . — Han var strar villig dertil og jeg fslte mig nu mindre ulykkelig . — Hans ualmindelige Kjærlighed og Venlighed forbausede mig ikke , da jeg holdt saameget af ham . Da jeg havde opholdt mig en Time hos ham , sprang jeg hastig op fra Sofaen og greb mit Tøi , idet jeg gav ti ! Undskyldning , at jeg nu maatte tæenke paa at se efter en Leilighed , da det allerede var temmelig seent . — Det var egentlig fordi jeg syntes , at Konrad saae saa besynderlig paa mig ; dog , han var lige saa hurtig som jeg og han sagde , idet han tog mig i sine Arme , at det jo var tidsnok endnu . — Han trykkede nzig saa inderligt op til sig , og jeg — ak jeg var saa lykkelig over hans Kjærlighed , at jeg næesten ikke rcenkte paa Andet . — Han bad mig om at tage Plads igjen i Sofaen , og jeg var svag nok til at tage mod Tilbudet . Vi passiarede en lang Tid — Mørket var faldet paa , men vi bemærkede det ikke — vi vedbleve at tale om vor Kjærlighed , og hans Kys bleve varmere og varmere — jeg kunde ikke rive mig ud af hans Favntag , saa fast holdt han mig omklamret . — O , Gud , Fader ! han talte saa længe og saa inderligt om fin Kjærlighed til mig , at jeg . . . ak jeg forglemte mig selv og min stakkels Fader . Og nu — nu er jeg saa ulykkelig som Nogen kan være . Ofte har jeg villet tilintctgjøre min usle Tilværelse i Seinefloden , men nei , jeg formaaede det ikke , det var som om en Stemme tilhviskede mig : „ Gjør det ikke , thi Du vil derved dræbe din egen Fader ! “ Den unge Pige var dybt bevæget . Hun faldt paa Knæ for Gontran , foldede Hænderne og sagde med en dybt bevæget Stemme : — Fader , kjære Fader , kan Du tilgive din stakkels Asta ! kan Du tilgive mig den Sorg jeg tilføiede Dig ? Han lokkede mig , han bad paa fine Knæ for mig , og jeg , ak , jeg elskede ham for høit til ikke at glemme mig selv . Asta havde endt sit Skriftemaal . Hendes Fader stod opreist foran hende ; hans ellers saa godmodige Ansigt var smertelig fortrukken og hans Øine slode fulde af Taarer . En kort Tid stod han taus foran Asta — det var som om han havde tabt Mælet . Den ulykkelige unge Pige , der tidligere tillidsfuldt havde seet op til ham , blev saa angst , at hun faldt paa Knæ for ham og foldede Hænderne idet hun sagde : — O , Fader , skal ogsaa din Unaade følge mig ! Ak , Ingen , Ingen bryder sig mere om den stakkels Asta ! En frembrydende Taarestrøm kvalte hendes Ord . Faderen fog hende i sine stærke Arme , skuede hende ind i de smukke Øine og sagde bekymret : — Hvor boer din Forlovede ? Asta skælveds ved dette Spørgsmaal . — Fader , han har forskudt mig , han vil ikke mere kjendes ved mig , sagde hun fortvivlet ; jeg har mange Gange ventet paa vort sædvanlige Mødested , men han kom ikke . Kun en eneste Gang indfandt han sig , dog , det var kun for at jeg skulde gjøre ham e « Tjeneste , som heller ikke var videre hæderlig . Gontran havde sluppet Asta , og gik i slærkt Oprør frem og tilbage paa Gulvet . — Jeg træffer vel nok den Elendige , mumlede han saa høit , at Asta kunde høre det . Hun gyste . — Del maa forhindres , tænkte hun ; Konrad er istand tü at dræbe min Fader , og jeg — ak , jeg holder af dem Begge ! Hendes Fader vedblev med truende Stemme : — Gud naade ham , den Slyngel ; hvis disse Hænder komme til at knuge ham , da svarer jeg ikke for Følgerne . Medens Astas Skriftemaal stod paa var det bleven Morgen og Solen begyndte allerede at titte ind ad Ruderne . — God Morgen , min kjære Mand ! løv det spydigt henne fra en Krog i Stuen , hvor Sengen stod . Gm . tran saae derhen , men da han fik Øie paa den Kvinde , som han for Gud og Mennesker skulde kalde fin Kone , da fortrak hans Mund sig til st bittert Smil , og med truende Stemme sagde han : -- Du taler saa spydigt til mig , ja , Du kan ogsaa glæde Dig . . . Du har faaet dit Ønske opfyldt og mig har Du beredet en forfærdelig Smerte og en sørgfuld Fremtid ; men det skal blive betalt , vær forvisset derom ! Hans Kone saae forbauset paa ham og sagde : — Tør jeg maaske erfare hvad del er for en Smerte jeg har forvoldet Dig , vel aldrig den , at Asta med mit Samtykke har forlovet sig ? Gontran blev rasende , da han hørte hendes spotske Tale . — Ja , sagde han heftigt , Du skal erfare det . Du Ravnemoder ; Du har forvoldt mig den Smerte , at jeg maa se mit Barn ulykkelig ; hendes elendige Forfører har ikke skaanet hende — her slaaer hun for dine Øine som den skyldige Kvinde , der maa skjule sig for Verdens Øine , tilmed nu , da hendes fine Forlovede har forladt hende , som et Kreatur , han intet Brug har for mere . Kan Du nu forstaa min Smerte , Du Umenneske ? Og havde Du passet paa dit Barn fem enhver anden Moder vilde have gjort , da havde hun nu været lykkelig ! Lcengere kom han ikke , chi en skraldende Haanlatter lod fra den unaturlige Moder . Gontran vendte sig forbauset om . Vel troede han at hun var flet , men dog haabede han at hans Ord vilde have gjort Indtryk paa hende . Asta , der hele Tiden havde sidder med sæenket Hoved , saae uvilkaarlig op ; hendes forgrædte Oine hvilede med Foragt paa Moderen . Gontran stod med HEnderne i Siden og hans Kone sad opreist i Sengen og saae frcekt paa ham » Hendes Latter lød endnu i hans Oren , og det Smil , der var udbredt over hendes Ansigt , opirrede ham endnu mere . Han sprang hen til hende , greb hende i Haaret og raabte med tordnende Rest : — Dril mig nu ikke lcenger med dit djcevelfle Smil , eller , ved Gud , jeg veed ikke hvad jeg gjør i Vrede . Uden at forandre en Mine Lod hun ham gribe fat , men da han rykkede hende i Haaret og gjorde Mine til at anvende sine uhyre Kræfter paa hende , da gav hun et høit Skrig fra sig og raabte saa høit hun formaaede : * — Hjcelp , han myrder mig , han myrder mig ! Nu kom Nabokonen beredvillig løbende ind til dem ; da hun saae Gontran staa og rufle sin Kone i Haaret , da sprang hun hen til ham og raabte i en truende Tone : — Dit afskyelige Menneske , vil Du myrde din Kone , der er saa god som Dagen er lang , nei , det skal kke sfe , jeg . . . jeg vil redde hende ! Med disse Ord greb hun fat i den ulykkelige Mand og rev og sled i ham , uagtet han havde sluppet sit Bytte . Asta , der under hele denne Scene havde vcerer et taust Vidne , gik hen til sin Fader , greb hans Haand og sagde : - Kom kjcrre Fader lad os forlade dette Helvede . Hastig tog hun sit Tøi paa og Begge forlod nu dette Hjem , hvor Ulykken , i Skikkelse af en ond Kvinde , havde taget Scrde . De agtede aldrig mere ar vende tilbage . Toogtyvende Kapitel . En lykkelig Time . Vi forlode Charles og Hulda da de ved den unge Dames Mellemkomst bleve adskilte . Lidt vranten fljcevede Hulda hen til Døren , hvorigjennem han blev ført bort , og sagde med fortrydelig Stemme : — Jeg skulde jo ogsaa føres bort fra dette Fæengsel , det lovede den unge Dame mig , men det lader næesten ti ! at hun har glemt det ! — Aa , trøstede hun sig selv ; hun kommer nok . Den unge Dame saae saa god , saa cerlig ud , det er umuligt at hun kunde bedrage mig ! Hun tog nu atter Plads paa Stolen , holdt Haanden under Kinden og sad og grundede . Pludselig sprang hun op . — Min stakkels Moder ! Gud veed hvorledes Du har det ! raabte hun grEdefæerdig . Ak , jeg har vceret et flet Barn , at jeg har kunnet glemme Dig og din Smerte et eneste ØiedlL ? ! Hulda gav sig til at græede bitterlig . Jo mere hun tcrukte paa sin ulykkelige Moder , desto tydeligere stod det for hende , at Konrad Heller ikke havde flaanet hendes dyrebare Liv . Medens Hulda sad og sørgede derover , førtes en Samtale mellem den lykkeligere Charles og den Dame , der havde hjulpet ham saa godt . I et meget elegant Bcerelse blev Charles ført ind , da han forlod Hulda . Den unge Dame forlod dam ved Døren og Charles blev cerbodig staaende , idet han gjorde et dybt Buk for en læet tilfløret Dame , der sad paa en Forhøining . Hun var aldeles sort klæedt og Charles kunde ikte opdage Andet end et fint , majestætisk Ansigt under det tælte Slør . — Kom nærmere , min unge Ben , sagde en melodisk Stemme , og en lille hvid Haand raktes ud imod ham . Charles traadte henimod hende , det forekom ham , at han nærmede sig noget Ophøiet , noget mere Ædell , end han nogensinde tidligere havde seet . Da han var lommen helt hen til hende , greb han den lille Haand og kyssede den . — Sid ned , Hr . Gautin , sagde Damen venligt ; jeg har meget at tale med Dem om . Charles tog Plads ved Siden af hende . — Da jeg erfarede Deres Broders skændige Anslag , besluttede jeg at forstyrre ham i hans afskyelige Foretagende ; det er desværre ikke aldeles lykkedes mig ; jeg kom for seent til at forhindre ham i at fuldføre en Forræders Gjerning , derimod er det lykkedes mig at frelse Deres lille Hulda . Jeg havde besluttet at føre dem Begge hjem til Deres Moder , men dette lader sig nu ikke gjøre , da jeg antager , at han derved lettere vil komme paa Spor efter mig , der allerede flere Gange har forhindret ham i Udførelsen af hans skjændige Planer . Derfor vil jeg nu spørge Dem , hvad De har at indvende imod at blive her indtil De med Deres Forlovede kan reise tilbage til Spanien . Det vil sandsynligvis kunne ske om et Par Maaneder , skyndte hun sig at tilføie , da hun saae Charles ' Uro . — Men Hulda ? sfammede Charles , idet han rødmede let , hvor skal hun da væere saalcrnge ? -- Bæer rolig , unge Mand , sagde den Morede Dame . Hun skal bo høiere oppe i Slottet . Jeg skal indrette det paa det Behageligste for hende og hendes Moder . — O , udbrød Charles henrykt , De vil ogsaa sørge for , at Grevinde Tadlos er uden Fare ! O , hvor det er « dell og smukt , og jeg takker Dem ret af Hjertet paa min tilkommende Svigermoders Vegne . — Det er altsaa afgjort , sagde den tilflørede Dame ; saa vil jeg strar sende Bud til dem Begge . Hun rakte ham sinss lille Haand til Kys og forlod ham slolt som en Dronning . Da hun var gaaet , faldt Charles i dybe Tanker , der var noget saa Interessant ved denne Dame , af han ikke kunde lade vcere af tcænke paa hende . Vi ville forlade Charles et Øieblik , for af begive es hen ti ! Fru Tadlos . I det ellers saa venlige lille Hjem herskede nu Tomhed og Ode ; Fru Tadlos sad sammenkrøben i et Hjsrne af Stuen . — De sidste Par Dage havde forvandler den stolte Grevinde til en sand Marmorstatue . Der sad hun , et Billede paa den dybeste Fortvivlelse ; Taarerne havde forlæengst holdt op af rinde — hun kunde ikke græede mere . Af og til opsleg et dybt Suk fra hendes Barm og Navnet Hulda kom ofte over hendes Læber . Der bankedes gjentagende Gange paa Døren , men hun hørte det ikke . Døren lukkedes op , men hun mærkede det ikke . Man tiltalte hende , hun svarede ikke . Hendes hele Jeg var optaget af det Barn , der var hendes Skat , hendes Lykke og Glæde i denne VerdenForst da man slog hende paa Skulderen , foer hun op som af en Drøm . — Ak , min Gud , hvad er det ? stønnede hun . En Tjener i Liberi stod for hende og overrakte hende en Billet . Fru Tadlos modtog den tankefuldt og Tjeneren fjernede sig lydløst . Fru Tadlos faldt atter i Tanker og hun sad meget længe saaledes , thi Mørket var indtraadt inden hun reiste sig . Idet hun foer op , faldt den Billet paa Gulvet , som Tjeneren havde overleveret hende . Først nu erindrede hun den ; hurtigt aabnede hun den og læste Følgende : „ Min Frue ! „ En vigtig Hemmelighed skal blive meddeelt , , Dem , vaar De Klokken 8 iaften vil indfinde „ Dem ved Nolre-Dame Kirken , hvor en Vogn „ vil vente Dem for at føre Dem til Deres ærbødige Alice P . “ . Fru Tadlos tænkte sig om . Det forekom hende , ar hun tidligere havdt hørt dette Navn . — Men jeg slaaer her og falder i Tanker , udbrød hun ; lad mig blot komme afsted . Klokken maa snart være 8 , og jeg vil være præcis . I Hast kastede hun sit Overtøi paa og forlod Leiligheden . Da hun var kommen til Notre-Dame Kirken holdt Vøgnen allerede der . Hun steg ind og rask gik det fremad et Kvarteerstid . Da slandsede Vøgnen og Fru Tadlos steg ud . Samtidig hermed slandsede en anden Vøgn lige ved Siden af den , ' der havde befordret Fru Tadlos hertil . Ud af denne Vøgn steg en anden ældre Dame , og — Fru Tadlos og Fru Gautin stod ligeoverfor hinanden . — Min Gud ! udbrød begge Damerne paa engang og et inderligt Favntag bevidnede det Venskab der herskede imellem dem . De fik dog ikke Tid til at tale nøiere sammen , thi en Tjener ventede dem ved Opgangen , og han hjalp dem Begge høfligt op ad Trapperne . De bleve nu Begge førte ind i en meget stor Sal , hvor de maatte vente en kort Tid . Endelig traadte en tæt tilfløret Dame ind til dem . Begge de ældre Damer reisfe sig strar , men Damen vinkede med Haanden , som Tegn paa at de skulle blive siddende . Lydløst gik hun hen mod en lille Dør i Baggrunden af Salen ; hun aabnede denne og Hulda og Charles styrtede ind . Damen fjernede sig øieblikkelig . Fru Tadlos gav et Skrig fra sig , og Hulda hvilede kort ester i hendes Arme , hvorimod Fru Gautin maalløs blev staaende , da Charles kastede sig om Halsen paa hende . — Min Hulda , min egen kjære Hulda ! jublede Fru Tadlos , ude af sig selv af Glæde ; Du er her virkelig , her i mine Arme ! Og hun trykkede den unge Pige inderligt op til sig Hulda førmaaede ikke at svare ; Glædestaarer perlede ned ad hendes fine Kinder . - Og jeg , som troede at jeg aldrig mere skulde zjense Dig , mit stakkels Barn ! Hvorledes har Du det ? Du seer saa sund og frisf ud , og rødmusset er D « ovenistober . Hulda skævede hen til Charles og rødmede endnu mere . Fru Tadlos fulgte Retningen af hendes Blik og smilede . - Du seer saa lykkelig ud , mit Barn , sagde hun sukkende . Min Gud , jeg takker Dig , at Du atter har ført mig til hende . Ak , lille Moder , Du maa ikke sukke , thi din Hulda er meget lykkelig fordi hun er hos Dig — og ham . Charles ' Moder havde taget det mere roligt ; hendes Lykke bestod i uafbrudt at se paa sin Søn og Hulda , og det Smil , der udbredte sig over hendes godmodige Ansigt , var talende nok . Da Fru Tadlos havde talt læenge med sin Datter , traadte Fru Gaulin hen til Hulda , greb hendes Haand og sagde : — Tør jeg kalve Dem ved det Navn , jeg saa lcenge har lcengtes efter af give Dem , tør jeg kalde Dem : min inderlig elskede Svigerdatter ? Uagtet min celdre Søns Efterstræbelser haaber jeg dog , af jeg om kort Tid skal se Eder forenede som er lykkeligt Wgtepar . Dyb : rsrt takkede Hulda hende før disse hjertelige Ord og sagde , af det vilde væere hende sErdeles kjcrn hvis Fru Gaulin vilde kalde hende saaledes . Fru Gaulin omfavnede hende og kyssede hende inderligt . I der summe traadte en Tjener ind og meldte , af Thebordet var dcekket . De fire lykkelige Menneffer tilbragte en behagelig Aften sammen . Da Klokken omtrent var 11 traadte den unge Dame ind og meldte , af deres Soveværelser vare i Orden . Hun fulgte først Hulda og hendes Moder op . Deres Leilighed bestod af 4 Vcerelser , smagfuldt indrettede . er lille Bourdoir til dem hver samt et Sovevcrrelse og en slorre Sal , udslyret med en overordentlig Lurus . Fru Tadlos og Hulda vare henrykte ved af se dette . 156 — Det er altfor megen Uleilighed vi volde den ubekjendte Dame , sagde Fru Tadkos . — Ja , dtt er ogsaa min Mening , svarede Hulda ; og hvad siger Du til af den elskværdige Dame ene og alene har indrettet dette for os . Ar , hvorledes vilde det have gaaet mig tilsidst , uden hendes Mellemkomst . Kort efter gik de Begge til Ro , efter af have bedet Gud bevare den gode Dame , der saa kjærligt havde taget sig af dem . Charles og hans Moder fik en lignende Leilighed , kun med den Forskjel , af der til Charles var indrettet et stort og meget kostbart Atelier , hvor den unge Kunstner kunde fortsætte sin afbrudte Virksomhed . Da Charles saae dette gjorde han et hsü Spring af Glæede , og han kunde ikke faae Søvn i sine Dine den Nat , for blot af tæeuke paa al den Herlighed . Treogtyvende Kapitel . Et ssrrderknnst Hjerte . Medens disse Lykkelige Mennesker vare samlede , havde den tilfløredc Dame trukken sig tilbage til sine Værelser . Her lod hun det mørke Slor falde og maa saae nu hende staa som en henrivende ung Kvinde , med et fint Lille Ansigt og deilige blaa Dine . Det gullokkede Haar hang hende heelt ned til Livet og naar hun smilede , hvilket henrivende Syn ! Hun var saa god , saa elskelig , men der laa . tillige noget Sørgmodigt i hendes cedle Trcek . Hun gik stille omkring , talte ikke til Nogen , oplukkede ikke sin Mund for sige en Bebudelse , Saaledes var denne henrivende Skabning . Hun havde neppe fyldt sit 22de Aar , da vi gjøre hendes Bekjendtskab , men hendes mageløse Forstand gav hende Fortrinet for de fleste Damer i hendes Alder . Ester ar have kastet sit Slør rog hun Plads paa en Stol tæet ved Vinduet . Hun tog sit Broderi frem og arbeidede læenge paa dette , medens den ene Taare efter den anden Langsomt sneg sig ned ad hendes Kinder . Hun trak et Brev og et Ponrcæt op af Lommen og lceste Brevet gjentagmde Gange , medens hendes Graad blev mere og mere heftig . — Min Gud , hvad Har jeg gjort , at jeg skal lide saaledes ! sagde hun med taarekvalt Stemme . Hun tog Ponroætet og kyssede det atter . — Min Gud , min Gud ! vedblev hun ; hvorledes skal jeg kunne overleve denne Dag , paa hvilken Eugen skal formes med en Anden , - hvorledes skal jeg kunne bcere denne tunge Smerte ? O , Jean , gid jeg havde Dig her , Du vilde da kunne tröste mig i min Sorg . Dog , jeg vil sende Eugen en Diller . . . Rosttta kan bringe ham den , thi jeg kan ikke udholde denne Taushed længer . Hun gik nu hen til Bordet og skrev i Hast følgende Billet : „ Kjære Eugen ! „ Min Ulykke er fuldstændig . . . jeg pines „ saa forfærdeligt , at jeg absolut maa blive syg „ derved . Min Broders Fangenskab , dit Bryllup „ med en anden og elskværdigere Dame , og min „ grusomme Hemmelighed , Alt dette knuser mil . . Hjerte „ O , det er rædsomt at være ene , ikke et „ Menneske tør jeg bnro mig til ; min Hemmelig „ lighcd maa jeg tage med mig i Graven . . . og „ min Kjærlighed ogsaa . Dog , jeg vil ikke plage „ Dig mere med at skildre Dig min Smerte , -hi „ ogsaa Du maa jo lide . „ Dog Et vil jeg bede Dig om , giv Over „ bringeren min Medaillon med Portrætet i til „ dage , Du har jo ikke mere Brug for den . „ Og nu , elskede Eugen , Farvel ! Farvel „ Du min første og eneste Kjærlighed . Jeg dar „ elsket Dig saa høit , at selv ikke min Hemmelighed „ har formaaet at rive mig fra Dig , men nu , ak „ nu maa jeg søge at glemme Dig . Dog , jeg „ beder Dig , skjænk engang imellem en venlig „ Tanke til Din ulykkelige Alice Petit . “ Da Alice havde skrevet dette Brev , kastede hu « sig afkræftet ned i Sofaen ; hendes Ansigt saae meget lidende ud — Nei , det gaaer ikke an , jeg vil ikke sende ham denne Billet — han skal jo have en Anden , derfor . . . derfor maa jeg trække mig tilbage . I samme Øieblik kom hendes Kammerjomfru ind ; hun listede sig sagte hen til Alice og sagde til hende : - Jeg har talt med ham . Han sagde , han var -aa ulykkelig . . . han saae forskrækkelig ud . ja han lignede komplet en Død . Han bad mig med Taarer i Øinene om at forskaffe ham en Samtale med Dem , maaske den sidste ! Alice soer rødmende op af Sofaen , idet hun sagde : — Hvor er han , Rositta ? . . . Er han her , saa lad ham komme . . . dog nei . . . jeg vil ikke tale med ham , det vil kun gjøre Ondt værre . — Ak , han er saa ulykkelig , stammede Rositta med Taarer i Øinene ; han bad mig saa inderlig om at bevæge Dem til en Samtale med ham , thi . . . — Jeg froer Du græder , kjære Rositta , afbrød Alice hende tankefuld . Hvorfor Taarer . . . er Du maaske ogsaa ulykkelig ? — Nei , nei , svarede Rositta hulkende ; men det gjør mig saa ondt for dem Begge . — Ja , Du har Net , Rositta , græd for mig , thi ingen Ulykke rammer mig som denne . . . jeg elsker ham saa høit , saa høit , at . . . Længere kom hun ikke , thi sagte Fodtrin hørtes udenfor og en ung , smuk Adelsmand traadte strar efter ind . Hans deilige sorte Øine , der ellers skinnede med Liv , vare sørgmodige sænkede mod Gulvet . Han traadte hen til Alice , greb hendes Haand og sagde : - Hva ? siger min lille Alice til alt dette ? Sørger hun meget derover ? — Ak , sagde Alice sukkende . Du burde ikke have besøgt mig mere ! Hendes Ansigt udtrykte døg en levende Glæde ved at se ham igjen ; det lod ogsaa til at han bemærkede hendes Glæde , thi fortrolig tog han hende om Livet og kyssede hende inderlig . Hun gjorde en afværgende Bevægelse med Haanden , men formaaede døg ikke at rive sig løs fra hans Favntag . Rositta , der ikke havde fjernet sig , saae paa delte med et luende og hadefuldt Blik ; hendes lille Haand knugede sig krampagtig sammen og Øinene skjøde Lyn . Hendes lille sortlokkede Hoved kastedes foragteligt bagover , og hun mumlede en afskyelig Ed , id t hun fjernede sig . Eugen havde imidlertid sat sig paa Sofaen ved Siden af Alice . De sade Haand i Haand og talte fortrolig sammen . — Ja , sagde Eugen , jeg vilde ønske at Alt var i Orden , saa at vi kunne reise , da vilde Du vel ikke betænke Dig , Alice ? — Jo , derpaa vilde jeg rigtignok betænke mig , svarede Alice . Hvad vilde din Brud sige , naar Du var borte ? Det vilde blive en rædsom Skuffelse for hende , og jeg — ak , jeg vilde mindst berede hende den , jeg veed hvad Skuffelser er ! - O , dei mener Du ikke , kjære Alice ; din Stolthed , din Kjærlighed taaler ikke , ar jeg skal lænkes til en anden Kvinde : Taler jeg Sandhed , Alice ? Svar mig oprigtig ! — Ja , Du har Ret ; jeg kan ikke taale det , men jeg maa taale det , om saa delte stakkels Hjerte fial briste derved . - O , Du lille Stivnakke , sukkede han ømt og omfavnede hende ; Du er altsaa ligesaa ubøielig som min Fader . Endnu imorges sagde jeg til ham : — Fader , jeg vil nødig modsætte mig dine Befalinger , men her , i dette Tilfælde , bør Du lade mig selv raade , og fritage mig for Giftermaalet med denne Pige , som jeg hader , skjøndt jeg aldrig har seet hende . Mit Hjerte siger mig , at jeg aldrig kan blive lykkelig med hende . — Min Fader , der gik frem og tilbage paa Gulvet , blev blodrød i Hovedet , og sagde , idet han næsten truende gik hen til mig : — Du skal adlyde mig , eller — jeg har ingen Søn mere ; forstaaer Du , Eugen ? — Dermed gik han og overlod mig til den dybeste Fortvivlelse . Jeg var ikke langt fra at bade ham . — Endnu har feg ikke vovet at tale om Dig til ham , thi jeg frygter for Følgerne , Alice , min Fader er af en meget heftig Karakteer , han var istand til at forgribe sig paa Dig . Alice bøiede Hovedet og en Taare sljal sig ned ad kendes Kind , Eugen kyssede den bort , idet ban sagde : — Trøst Dig , kjære Pige , ved min Modstand bar jeg dog faae « ham til af udsætte Brylluppet . Først om et Aar skal min Skæbne bindes til hende — hende som jeg hader , hader af hele min Sjæl , thi hun , hun forslyrrer min Lykke , hun forslyrrer vor Lykke . Rigtignok har jeg aldrig seet hende , og det lyder besynderligt af man kan hade et Menneske , man aldrig bar seet , men dog er det Tilfældet , Alice , jeg hader hende og frygter den Stund , da jeg skal føres til hende — jeg vil ikke se hende før i det afgjørende Øieblik , jeg vil ikke vide hvem hun er , før jeg staaer Ansigt til Ansigt med hende . - Det er ikke rigtigt , Eugen . — Jo , Alice , det maa være saaledes , jeg kan ikke taale af tænke paa hende , og kjendte jeg hendes Navn vilde det være endnu værre . — Hun veed ikke en Smule af det Hele , det er hendes Broder og min Fader , der have undfangen den uheldige Idee . Dog , jeg er glad over den Frist jeg har opnaaet , thi Du , kjære Alice , Du vil jo ikke slaa Haanden af mig , Du vil jo ikke gjøre mig mere nlykkelig end jeg allerede er ? Alice sukkede dybt . — Lad os ikke tEnke mere paa Giftermaalet , kjsere Alice , vedblev han ; et Aar er jo langt , lad os nyde vor Kjærlighed saalæenge . Inden den Tid se vi maaske Leilighed til at flygte bort , thi , vedblev han heftigt , jeg vil ikke have nogen Anden end Dig - Dig alene , kjcere Alice , om jeg saa skal flygte fra Hus og Hjem . Da han udtalte disse sidste Ord foer der et Vredeslyn over Alices smukke Ansigt og med dirrende Stemme sagde hun : Nei , Eugen , nei , jeg flygter ikke med Dig , jeg forlader ikke min Broder og mit Barndomshjem . Jeg vil ogsaa lade Dig vide , at Du , da Du jo fiol vcere en Andens Mand , maa afholde Dig fra at komme her , thi LEren forbyder mig herefter at modtage dine hyppige Beseg . Eugen foer op ; hans Smerte var græendselos . - Alice , Alice , vil Du gjøre mig vanvittig ' jeg elsker Dig saa inderlig . Du maa ikke slaa Haanden af mig , ak , jeg kan ikke undvcere Dig ! - Eugen , væer fornuftig , sagde Alice med Alvor ; det Du foreslaaer er os ikke vcerdig , lad os da tröste os saa godt vi formaaer , og naar Aaret er omme gifter Du Dig og jeg reiser bort fra Paris . — Giffe mig ! sfreg Eugen i en fortvivlet Tone ; nei , aldrig , aldrig , langt hellere dø , saa har man da Fred . Tag ikke Sagen saaledes , Eugen ; tro mig , Du vil snart have glemt mig , og hvis din tilkommende Kone er smuk , da . . . . da faaer Du jo en god Erstatning for mig , og da vil mit Minde kun slaa kom en dunkel Drøm for Dig . — Glemme Dig ! raabte Eugen ; troer Du mig virkelig saa lav , Alice ? Nei , nei , jeg vil aldrig glemme Dig ! Alice taug . Eugen nærmede sig hende igjen , men med Bestemthed sagde den unge Pige : — Eugen Du maa ikke komme hen til mig ; viis Dig som en Mand og bær hvad Gud tilskikker os , — jeg er kun en svag Kvinde , men jeg , jeg stal vise Dig af jeg formaaer af bære Skæbnens tunge Tilskikkelser . Eugen bøiede Hovedet og sagde vemodig : — Du har Ret , Alice , jeg maa være en Mand , jeg maa ikke lade mig regjere af en lunefuld Fader - i Hjerteanliggender dør man følge sin egen Fornuft , jeg skal ogsaa vise . . . - Tys , Eugen , siig ikke det , man bør lystre sine Forældre i enhver Henseende . Eugen svarede ikke herpaa . Han reiste sig , dukkede for Alice og sagde bedende : — Alice , kjære Alice , tillad at jeg giver Dig et Asskedskys inden jeg forlader Dig , og jeg lover at jeg ikke skal besøge Dig mere end nogle saa Gange i det kommende Aar , skjøndt det er mig umuligt at tænke mig en Tilværelse , undtagen ved din Side . Alice taug et Øieblik , hun havde en svær Kamp at bestaa med sit Hjerte — hun vidste ikke hvad hun skulde svare . Eugen bemErkede hendes Kamp , et bittert Smil foer over hans Læeber , og med dirrende Stemme sagde han : — Du synes at betæenke Dig , Alice . . . ber Du det ? Haabet om at faae Dig til Hustru er dog endnu ikk ' ganske uddset hos mig , saa Du burde dog ikke vise Dig som en Fremmed for mig , men naar Du synes at det skal væere saaledes , da vil jeg sinde mig deri - det er ikke den første Skuffelse jeg har lidt . Han næermede sig Døren , dog varede det nogle Minutter inden han naaede denne , og hans Dine fulgte hele Tiden den , der var hans Hjerte saa dyrebar . Hun sad tilsyneladende rolig og kold ; hun havde atter taget sit Broderi frem og syntes af sæere ivrig befloestiget dermed . Eugen var imidlertid kommen helt ben til Døren ; da Alice saae dette foer hun hurtig op , men kom derved til af smide det Brev paa Gulvet , som hun havde skrevet til ham . Eugen fik Øie paa Brevet , tog det op , og inden Alice kunde forhindre Let , havde han læest hvad det indeholdt , — Min stakkels , stakkels Alice ! raabte han med Varme . Ak , ogsaa Du maa lide , Du englegode Pige , men det svæerger jeg , af inden 2 Aars Forlød skal Du væere min Kone . . . eller mit LLvslys sæere udflukt ! Han trykkede et Kys paa hendes seberheve Pande og forlod skyndsomt Værelser , med Brevet i Haanden . Neppe havde han forladt Alice , før hun kastede sir Broderi , og de læenge tilbagetrængte Taarer slyrtede nu frem . — Min Gud , hjæelp ham til af devcege sin Fader ? bad hun halvhoit . O , hvor det smerter mig af stilles fra ham saaledes — dog , jeg kunde ikke gjøre Andet , det er jo min Pligt ar afholde ham fra ar komne her . ^oenzere kom hun ikke i sin Tale ; hun hørte hastige Fodtrin udenfor Døren og syntes at gjenkjende sin Broders Trin . Hurtig aftørrede hun Taarerne og rog far paa sit Broderi ; det var paa den høieste Tid , fhi i samme Aiebkk traadte hendes æeldsie Broder ind Det var en høi , msrk Mand paa omtrent 40 Aar , med er strengt , barsk Aasyn . De store sorte Knebelsbarter , de mørke , lynende Dine og den majestætiske Drnencrse gav ham er cegte aristokratisk Prceg . Hele hans Person og Holdning tydede paa noget saa Strengt og Haardt , at man uvilkaarlig gjøs tilbage , naar man fik Dre paa ham . - Alice , sagde han i en kort , afmaalt Tone , idet han traadte hen til hende ; nu har Du jo igjen modtaget Besøg af en ung Herre . Men jeg vi ! vide hvem de ; er , forstaaer Du ? Jeg har Ret til at fordre det , da jeg er din Broder og da det er min Pligt ar vaage over ethvert af dine Skridt . Han saae meget vred ud , da han udtalte Disse Ord , og Alice rystede næsten for ham . Hun tog hastig sit Broderi og vilde forlade Stuen , uden at give ham noget Svar . Men da greb han hende i Armen og sagde : — Alice , jeg fordrer , at Du bliver her , svar mig i din afdøde Moders Navn , hun som bad mig om ar værne om Dig , saalænge mine Øine kunne følge Dig , svar mig : hvem var den unge Mand , der nylig besøgte Dig ? Alice vendte sig om og sagde langsomt : — Du behøver ikke at frygte for mig , kjære Philip ; jeg bar aldrig begaaet noget Skridt som jeg lommer til at fortryde . Den unge Mand , som nylig gik herfra , har jeg engang havt Leilighed til ar bevise en stor Tjeneste , derfor . . . - Og det siger Du saa roligt , afbrød Broderen hende . — Skulde jeg være urolig for det ? spurgte Alice forundret . Broderen slampede i Gulvet af Heftighed . — Du bør aldrig modtage Besøg af unge Mænd , sagde han brutalt ; jeg forbyder Dig det , og skal nok vide at tage mine Forholdsregler derimod . Du er rigtignok for gammel til at blive bevogtet , men ligemeget , Du skal ikke være uden Tilsyn . Med disse Ord gik han og smækkede Døren haardt i efter sig . fireogtyvende Kapitel . Landsforviist Jean Petit var , som den ærede Læser alt veed , bleven greben og ført til et af Stadens mørkeste Fængsler . Hans Mod havde imidlertid ikke forladt ham er eneste Øieblik . — Jeg døer for mit elskede Fædreland , tænkte han ofte ; og jeg skal bevise den samlede Ret , at det eneste jeg beklager er , at jeg ikke fik dræbt ham , ai jeg ikke fik befriet mine elskede Landsmænd . Han tænkte tidt derover og rugede besfandig over ny Hævn . Vi træffe ham en Dag , siddende med Haanden under Kinden , rugende over sin mislykkede Plan , oz forbandende den skændige Forræder , ved hvilket Navn han betegnede Konrad Gautin . Han sad længe saaledes i det mørke Fængsel ; da reiste hav sig pludselig ; han slirrede op mod det lille Vindue , hans Tanker vare vistnok langt borte fra det uhyggelige Fængsel , thi et lykkeligt Smil havde udbredt sig over hans blege , indtagende Ansigt , og han rakte Armene ud , som for at omfavne Nogen . — Jutta , elskede Jutta , for din Skyld vilde jeg gjerne leve ! udbrød han halvhøjt . O , Du lille Engel . Du vilde gjerne gjøre mig lykkelig , men din pengegridske Familie , der lever i den Trø , at man ingen Lykke kan finde , uden ved Guldets Glands , den giver vist neppe efter før mine Bønner , thi jeg er fattig — ja fattig søm en Kirkerøtte . Og nu , nu da jeg kun har Udsigt til at blive Føde før Ormene , nu vil jeg dø med dit elsfede Navn paa Læberne ; min sidste Tanke vil være helliget Dig , som jeg elsker øver Alt paa Jorden Jeg stak paa Skafottet vise , at jeg har Mød til at dø før den retfærdige Sag , og dette skal være et Erempel før mine Efterfølgere . Længere kom han ikke i sin Tale , thi Fængselsdøren aabnedes og Fangevogteren traadte ind for at føre ham i Førhør . Dommerne havde Medlidenhed med ham , for hans støre Ungdoms Skyld og fordi han var af gød Familie . De ansøgte øm Keiserens Naade for ham og efter nøgle Ugers Forløb blev Jean Petit ført til det sidste Forhør . Hans Dom blev fældet , der lød saaledes : „ Majestætsforbryderen , Jean Petit , der ved „ Fyrværkerifesten i Tvislenernes Have er truffen „ med en skarpladt serløbet Revolver i Haanden , „ og som efter al Sandsynlighed havde til Hensigt „ at snigmyrde vor elskede Keiser , dømmes for „ denne Forbrydelse til at have sit Liv forbrudt og „ Dommen erekveres inden Udløbet af denne „ Maaned . “ Med en overnaturlig Ro hørte Jean Petit sin Dom , han havde ikke ventet den mildere . Da fremtog Dommeren et stort Brev forsynet med de keiserlige Segl . Han aabnede det langsomt , medens han havde sit Blik stift heftet paa Forbryderen , der aldeles rolig stod for ham . Dommeren reiste sig , og med hei , klangsuld Røst oplæste han Følgende : „ Grundet paa vot elskede Keisers store Naade „ bliver Majestætsforbryderen Iran Petit benaadet „ for fin velfortjente Straf . Dog stal han , inden „ 24 Timers Forlød , for føie sig ud af Landet og „ hereffer betragtes som landsforviist . Modsætter „ han sig denne Befaling , eller viser han sig efter „ nogen Tids Forlød atter her i Landet , da bliver „ han strar anholdt og Dommen erekseret . “ Nu aabnedes Fængselets Mure for ham og Jean var alter fri , - men han skulde forlade sit dyrebare Fædreland , for aldrig mere ac vende tilbage . Han fik dog Tilladelse til at tage Afsked med sin Familie , men kun med der Forbud , ar han inden 24 Timer skulde være ude af Paris og hurtigst mulig forlade Frankrig . Da han traadte ud af Fængselet og befandt sig i den frie Luft aandede han alter let . Han fremskyndede fine Skridt indtil han kom til sti Barndomshjem ; her standsede han , idet han halvhøit sagde : — Til Philip kan det ikke nytte ar jeg henvender mig , derimod vil jeg tale med den stakkels Alice . Han gik ind ad Slottets ssndre Pon og nogle Minuttet efter traadte han ind til sin Tøfter . Hun sad som sædvanlig og broderede , men vendte sig halvt om før at se hvem de ; var , der saa frit traadte ind . Neppe havde hun faaet Øie paa sin yngste Broder , før hun udstødle er høit Skrig , og kort efter hvilede dun i sin Broders Arme . - Kjcere Jean , sagde hun med en inderlig Glcede ; Gud fle Lov at Du atter er fri Hvorledes er det gaaer til ? Vi have ikke hørr en Smule til Dig . . . Philip har tidt talt om Dig , men han veed endnu ikke , ar det var Dig , ver forsøgte a ? - . . — Tys , sagde Zean ; tael ikke saa høit , thi ellers frygter jeg at han faaer det at høre . Forresten er det kun en korr Afsfed vi maa tage , og jeg har meget at meddele Dig , inden jeg reiser . - Reiser ! hvor vil Du hen uden Penge og uden Erhverv ? Hvorfor vil Du ikke blive her ? Du veed jo at jeg har det utaaleligt hos Philip , og naar jeg ikke har Dig ar trøste mig med , saa vil jeg fler ikke vcere her . — Ja , rro mig , kjcere Alice , naar jeg kunde blive ber , va sknlde Intet vcere mig kjcerere ; men jeg er lanvssorviist . - Hvad , er Du landsforviist , sagde Alice langform , ligesom om hun dobbelt sølle den nye Smerte , der nu overvældede hende . — Men hvor kunde Du ogsaa vEre saa dum a : tro , ar Du kunde vinde en saadan Seir ? jeg vidste ikke et Ord af det Hele , Du havde fler ikke talt til mig derom , derfor kom jeg før seent til at redde Dig . — Nei , kjcere Alice , siig ikke at det var dumt , thi stod der til mig , da sknlde jeg gjøre det om igjen ti ! min Tilfredshed ; men lad os nu ikke tale mere herom . Iaften reiser jeg til Spanien , men før jeg reiser vilde jeg gjerne bede Dig om ar besørge en , . . Han rødmede og Alice sagde smilende : — Ja , saa veed jeg Resten ; jeg skal besørge er eller andet Wrinde til hende , som . . . - Se , kjcere Alice , her er det , afdrød han hende ' leende , idet han trak et sammenfoldet Papir op af Lommen og rakte Alice det ; men siig hende , at hun maa vcrre parat til Klokken er 8 iaften . Alice foer op . — Vil Du tage hende med , Jean ? sagde hun forfærder ; der er ikke smukt af Dig . Husf hvor ung hun er . Dog , Jean vilde Intet høre og Alice gav tilsidst efter . Fernogtyven-e Kapitel . Jean og Jutta . Vi bede den « rede Læeser at sslge os til et af de netteste Huse i Gaden Montorgeuil . Dette Hus beboedes alene af dets Eier , en forhenværendæ Kjsbmand ved Navn Levallam , med hans eneste Datter , Jutta . Han var en haard , gjerrig Mand , der laante Penge ud til de mindre velhavende Adelsmænd , mod meget høie Renter , men ligesaa ond og haard Faderen var , ligesaa god , smuk og elflvcerdig var Datteren . Det Eneste , som den Gamle elskede her paa Jorden foruden sine Penge , var Jutta ; hun kunde næsten faae ham til hvad det skulde vcere , - kun fik hun sjelden Lov kil at gaa ud , da han frygtede for at Nogen fluide møde hende og indlade sig i Samtale med hende . Dog formaaede han ikke ganske at skjule hende , thi daglig kom — som en Følge af at han laante Penge ud — en Mæengde unge Adelsmand i hans Hus , dog lagde hun ikke saameget Mcerke til dem , som de til hende , men en Dag stod Jutta netop paa fin Faders Kontor , for at hcrve sine Naalepenge , da en ung , smuk Adelsmand traadte ind ad Dsren . Han blev først lidt forlegen staaende , idet han gjorde et dybt Buk for Jutta , der næesten blLenvedes af dans Skjønhed , og da Faderen sagde at hun skulde dortfjerne sig , var det NLsten som om hun var fastnaglet til Stedet « . Hun gik , men den den unge Mands smukke Øine stode for hende og hans Billede var dybt præeget i vendes lille Hjerte . Det var ikke gaaet den unge Adelsmand en Smule bedre : Dag og Nat tcrnkte han paa hende . Der var hengaaet en Tid , og de unge Mennesker vare ofte truffen sammen paa Faderens Kontor , hvor hun daglig kom . Om det var for den unge Piges Skyld , eller for at laane Penge , skal vcere usagt , men en Dag kom den unge Adelsmand derop , og han traf Jutta ganske alene . Rødmende og med Taarer i Vinene fortalte hun , al hendes Fader var bleven heftig syg , og at hun derfor maatte besørge Forretningen . Jean Petit , thi ham var det , forsikrede vende om sin Deltagelse og dristede sig til at bukke sig ned og kysse hende paa Haanden . Det gav et Sætt i Jutta og hun fik pludselig et saadant Hastræerk med sit medbragte Arbeide , at hun flet ikke kunde se op fra det . Jean blev der i over en Time . Han tog Plads ved Siden ^af kende og talte til hende med en saadan Barme , at det ordentlig bragte Roser paa hendes Kinder . — Tør jeg , uden at vcrre altfor fri , spørge , om De er forlovet , Froken Jutta ? — Jeg ? sagde Jutta . Nei og Ja kan jeg næesten sige , thi jeg . . . — Hvorledes ? sagde Jean . Er De forlovet , og skal maaske snart giftes ? — Nei , sagde hun smilende , det varer nok en Tid endnu , thi Fader har endnu ikke ganske bestemt hvem jeg skal have , - ban maa først nøiagtig vide , hvormange Penge Vedkommende bar , og hvor stor Renten aarlig kan blive . — Naa , saaledes , sagde Jean ; Deres Fader seer altsaa paa Rigdom . — Ja , sukkede Jutta , og han har bestemt mig for en Olding , en Mand paa mindst 70 Aar , men han skal vcrre uhyre rig , og dermed er den Sag klaret . — Og det siger De saa roligt , Frøken Jutta ; har ^ . e aldrig elsket , siden De saadan uden videre giver Dem hen til en saa gammel Mand ? Jutta børede Hovedet dybt ned over sit Arbeide . Jean saae op paa hende og sagde vemodig : — Jeg tæenkte det nok , De elsker ikke denne gamle Mand , men De elsker en Anden . O , Jutta , De maa ikke tage hin Gamle , De veed ikke hvor ulykkelig De vil blive hele Deres Liv . Han vil ikke kunne forstaa Deres ungdommelige , glade Sind ; naar De Leer er det galt , naar De grceder er det ogsaa galt . Ti ! Bal maa De ikke komme , thi da seer man paa Dem ; i Theatret maa De Heller ikke komme , thi der er altfor mange Herrer , der vil betragte hans unge Hustru , — i Selskab ? Nei , Vorherre bevares , vi vil ikke have al den Støi her , og naar man tager mod Indbydelser maa man indbyde igjen og det koster Penge . Saaledes vil han raisonnere , og De vil tage Deres Død derover — Ja , De afmaler ham nu saa forskrækkeligt , sagde Jutta smilende . Det er dog ikke alle gamle Mænd , der vil opføre sig saaledes . - Ja , gjør De som De vil , jeg har kun villet give Dem et Raad , sagde Jean Petit . — Ja , De skal have Tak , men De vilde maaske være saa god at give mig et til . — Ja , med Fornøielse , svarede han . — Saa siig mig , sagde Jutta med bortvendt Ansigt , hvorledes jeg skal faae den Mand , som jeg elsker , men som ikke elsker mig . — Det er der et godt Raad for , Frøken . De skal blot se rigtig paa ham med Deres milde Øine , saa vil han nok elske Dem . — Men hvis han nu elsker en Anden ? sagde Jutta . — Ja , saa er De ulykkelig , lød Svarer . Saa findes der intet Raad . — Ak , det var kjedeligt , sagde Jutta . — Nei , det var ikke saa kjedeligt , thi De kan være overbeviist om , at han ikke kan elske nøgen Anden , » aar han har seet Dem . Jutta lo . — Tør jeg spørge om den unge Mands Navn ? vedblev Jean . - Jeg kan ikke sige Dem det , thi jeg veed det ikke . — Veed De det ikke ? sagde Jean leende . Ja saa ! Jutta blev taus , hun var bange for at have fortalt formeget . Nogle Minutter herskede der en pinlig Taushed . Jean reiste sig endelig og sagde : — Ja , ja , De kan maaske faae hans Navn at vide en anden Dag naar jeg kommer , for saa kan jeg maaske give Dem er godt Raad . Men Tiden iler , jeg vil anbefale mig vedblev han , idet han tog sin Slængkappe , som han havde lagt fra sig . Jutta reiste sig og fulgte ham til Døren . — Farvel ! sagde han og saae vist paa hende , idet han trykkede hendes Haand . Jean havde seet i de smukke Øine , og der stod hans Billede , ligesaa klart og rent som i Originalen . Han kunde ikke gaa bort . — Jutta . . . Jutta ! sagde han . Jeg elsker Dem ! Bliv ikke vred paa mig , naar jeg siger , at jeg troer at De gjengjcelder min Kjærlighed ? Hun vendte sit Ansigt bort , men han vedblev at holde hendes Hcender i sine . Han omfavnede hende kjærligt og deres Lceber mødtes til et inderligt Kys . Han sprang ud af Døren og borte var han . — Jean Petit ! hviskede Jutta lykkeligt , da han var gaaet . Dette Navn havde Jean hvisket hende i Øret , da han forlod hende . Efter den Tid var Jean daglig kommen i Huset , de « vil sige , naar Hr . Levallant ikke var tilstede . Efter at denne hemmelige Forlovelse havde varet i et halvt Aar , besluttede Jean at erklære sig for Faderen . Han kom en Dag op paa Kontoret og da han havde talt endel frem og tilbage om forskjellige Ting gik han lige til Sagen og fortalte hvem han var og hvormeget han eiede , men først og fremmest talte han dog om sin uhyre Kjærlighed til Jutta . Den gamle Mand hørte paa ham med et eiendommeligt Smil , halvt medlidende og halvt haanligt . Dette bemærkede Jean dog først , da han havde endt sin Tale og vilde se hvilken Virkning den havde gjort . Levallant gik uden at sige et Ord hen til Døren , aabnede denne og begav sig ganske rolig tilbage til fin Pult , hvor han , uden at sige et Ord , tog Plads og skrev videre . Jean stod taus et Øieblik ; men da han mærkede at det var den Gamles Alvor , kogte det i ham as Raseri ; heftig løb han hen til ham , greb ham kraftigt i Armen og raabte lidenskabeligt : — O , min Herre ! De maa svare mig . . . gjør mig ikke fortvivlet . . . jeg maa have Vished , thi jeg . . . jeg elsker Deres Datter , jeg elsker hende over Alt paa Jorden ! De maa ikke være saa kold , jeg kan ikke udholde den Tanke , at hun fiol blive en Andens Hustru ! Den Gamle reiste sig , dukkede ironisk for Jean og sagde tørt : — Min Datter Jutta er forlovet ! Derpaa gik han sin Vei lige saa rolig som Jean var heftig . Med Hjertet fuldt af Bitterhed gik den ulykkelige unge Mand omkring i Værelset for om mulig at faae et Glimt at se af Gjenstanden for sin Kjærlighed , men nei , han maatte gaa med sin Sorg , uden at faae den allermindste Trost . Han kom imidlertid ikke længer end ned til Hjørnet af Gaden , da han saae en omhyggelig tilhyllet Kvindeskikkelse langsomt at bevæge sig henad Gade « . Da han vilde passere forbi hende , kaldte en blød Stemme ham ved Navn . Hurtig vendte han sig om idet han overrasket udbrød : — Jutta , elskede Jutta ! vi maa fly . . . eller Du bliver aldrig min Hustru . Din Fader vilde ikke engang besvare mit Spørgsmaal . Jutta bøiede sørgmodig sit lille Hoved og sagde med rystende Stemme : — Ak , Jean , jeg tænkte det nok . Nylig saae jeg Fremont gaa hjem til min Fader ; han skal være min Brudgom , saa . . . — O , nei , nei , Jutta , Du maa ikke udtale disse Ord , afbrød Jean hende ; jeg vil have Dig , og Du maa ikke tage nøgen Anden ! — Nei , Jean , jeg skal se at saae min Fader bevæget , - maaske han giver efter , men jeg troer det knapt . Da han imorges hilste paa mig , fortalte ban mig med glædestraalende Øine , at han havde opdaget at Fremvnt var en hovedrig Mand . Han eiede flere Millioner foruden 8 forskjellige Bygninger her i Staden og ved ham vilde jeg desuden blive Marquise . — Det er jo mageløs glimrende Udsigter , sagde Jean bittert . Et Par Millioner i Medgift og saa . . . et sønderbrudt Hjerte i Tilgift ; jo , Du vil blive lykkelig , Jutta . — Aa , Du behøver ikke at udmale det saa sort , min Ven , sagde Jutta smilende . Det kan jo være at Manden ikke er saa urimelig , som vi tro ; ja han er maaske endog en meget behagelig Person . — Ja saa , Jutta , det var en anden Sag , sagde Jean heftigt . Du vil vel dermed sige , at jeg Intet har at haabe . Nuvel , det er godt at Du siger mig det , saa veed jeg hvad jeg har at rette mig efter . — Nei , Jean , det var ikke meent saaledes , raabte Jutta hurtigt , men det undrer mig høilig , at Du taler i denne Tone til mig , jeg synes ikke at jeg har fortjent det . — Tilgiv mig , Jutta , at jeg i et ubesindigt Øieblik ikke har været saa galant , som jeg burde være , men min Ulykke er saa overvældende , at jeg næsten ikke kan taale at tcenke derpaa . — Der kommer vor Tjener nede . , raabte Jutta pludselig ; seer ha « mig her , saa veed Fader det inden Asten . Altsaa , Farvel , Jean . — Farvel Jutta , Du vil nok tilhøre mig , ikke sandt ? sagde Jean ømt og greb hendes Haand . — Ja , Jean , slol paa , at jeg ene vil tilhøre Dig ! hviskede Jutta og løb hurtig ned ad Gaden . Nøgle Dage efter denne Samtale var Let af Jean fattede den ulykkelige Plan , der næer havde kostet Frankrigs Keiser Livet . Vi behøve ikke af beskrive Juttas Sorg , da hun erfarede dette . Havde Jean tidligere Lndseet hvor vanskeligt det var af faae Jutta til Hustru , saa indsaae han nu , af det vilde vcere en komplet Umulighed . Jutta var fortvivlet og ofte bønfaldr hun sin haarde Fader om Medlidenhed , men jo mere hun talte om Jean , desto hurtigere fremskyndedes Brylluppet om en Maaned var det besluttet af hun skulde binde sin Skcebne ti ! en anden , meget rigere , men tillige meget crldre Herre . Jutta var fortvivlet , men hendes Fader forblev udønhørlig , fljøndt han saae sit Barns dybe Sorg , og skjsndt han elskede hende , ja elskede hende med Liv og Sjcel . En Dag , da hun atter gjentog fine Bønner for Faderen , foer han rasende op og svoer paa , af han aldrig vilde høre den Snak mere , samt af han , for af faae en Ende paa det , vilde arrangere Brylluppet til om otte Dage . Jutta grced , og sagde af hun vilde gjøre en Ende paa sin Tilværelse , hvis hun skulde giftes med Denne Fremont . Faderen gik dort i Vrede og Jutta vedblev at græede . Hun var meget ulykk lig , thi hun elskede Jean over Alt . Da bankedes der ganske sagte paa Døren . Hun lukkede op , og saae Rositta staa udenfor Døren med et Brev i Haanden . — Fra Jean ! udbrød Jutta glad , da hun kjendte Haandskriften . Hastig aabnede hun Brevet og lceste Følgende : „ Min inderlig elskede Jutta ! „ Endnu iaften maa jeg forlade Frankrig af „ Grunde , som jeg først senere kan forklare Dig . „ Elsfer Du mig , Jutta , saa flygt med mig til „ Spanien , hvor jeg med Lethed vil kunne bane „ mig en Bei Nu eller aldrig bliver Du min „ Hustru , betcenk det , og betæenk : at jeg elsker Dig „ saa hsit , at Du er mit Alt i denne Verden . „ Lad hellere een Dag blive syndig i dit Liv , „ end at henleve hele din Levetid i ; Smerte og „ Fortvivlelse . Husf : det maa vcere iaften . Din Jean . “ Juttas Hjerte bankede da hun læste dette ; en synlig Glæde afspeilede sig i hendes Ansigt , men hun maatte døg betænke sig en Stund , thi det var jo et meget vigtigt Skridt hun blev opfordret til at gjøre . Dog , hun havde snart fattet en Beslutning . Ud af Faderens Pult tog hun et Stykke Papir og skrev Følgende : „ Elskede Iran , jeg kommer ! “ Rofitta fik Billetten og gik . Da Jutta atter var ene faldt hun i dybe Tanker . Hun , der var Faderens eneste Glæde , skulde forvolde ham denne dybe Sorg . Det var hende søm om hun begik en stor Uret mød Faderen , der nu gik og glædede fig til at hun skulde være en rig Mands Hustru , og saa flygtede hun bort med en Anden . Hendes Øine fyldtes med Taarer ved denne Tanke . — Men han kan jo ogsaa lade være at paanøde mig en saa afskyelig Mand , sagde hun og slampede i Gulvet med fin lille Fod ; og naar jeg ikke maa faae den Mand , jeg elsker , saa flygter jeg bort og da kan Fader have det til Straf . Jeg veed godt at han holder af mig , men hvorfor vil han da modsætte sig min Fremtidslykke , — han er altfor ivrig i at foranstalte „ min Lykke “ , søm han kalder det , da han lever i den Tro , at Lykken kun kan findes , hvor der er Rigdom og Pragt ! Da Jean fik hendes Svar blev han uhyre glad , og nu pakkede han lystigt ind , sukkende efter af Klokken skulde blive otte . — Mon hun virkelig skulde komme ? tænkte han ved sig selv . Medens han pakkede ind havde Jutta ligeledes travlt med af samle Alt sammen , hvad der tilhørte hende . I Hast pakkede hun det ned i Kufferten , tilligemed alle de Smykker og Kostbarheder , hun havde saaet af Faderen i de senere Aar . Alt var indpakket og nu stod kun tilbage af paaklæbe sig til den lange Reise . Da bankedes der atter paa hendes Dør , men hun havde dennegang forsvarlig aflaaset den . Hurtig tog hun Kufferten og bar den ind i Sovekamret ; derpaa lukkede hun op . Det var hendes Fader , der stod udenfor . Han saae mistænksom omkring i Værelset , fordi han havde maatter vente saa længe . — Men , kjære Barn , hvorfor nøler Du med af lukke op for din egen Fader ? sagde han i en vranten Tone . Klæd Dig hurtig om , tag din bedste Stads paa , thi din Brudgom sidder inde i Salen og venter med Længsel af tale med Dig . Jutta blev ligbleg ved af høre dette . — Klokken var allerede 6 og hun skulde jo afsted Klokken 8 . Men hun overvandt snart alle Betænkeligheder og sagde næsten muntert : — Ja , Fader , jeg skal strar komme . Levallant traadte et Skridt tilbage af Forbauselse ; han havde ventet at møde aabenbar Modstand , men istedenfor dette var Jutta overordentlig venlig . Da han havde ventet i 10 Minutter kom Jutta ud . Hun var aldeles forvandlet . En kostbar lyseblaa Atlaskes Kjole bedækkede hendes smukke Former , flere Diamantsmykker prydede den snehvide Hals , og Faderen saae paa hende rned sandt Velbehag . Han tøg hende ved Haanden og førte hende ind i Salen , hvor den aldrende Betler befandt sig . Jutta ficelvede let , da hun stod ved Salsdøren , men hun tcenkre paa Jean og overvandt sin Frygt . Freidig traadte hun ind og stod snart Ansigt til Ansigt med Fremont . Han betragtede hende skarpt og rakte hende venligt Haanden , idet han sagde : — Goddag mit smukke Barn ' . . . De er vel ikke altfor vred paa mig , fordi jeg anmoder om Deres lille Hjerte , og Deres Haand i Tilgift ! Jeg haaber at kunne gjøre Dem lykkelig , thi min Hensigt er kun at ovfylre Alt hvad De begjærer , eller med andre Ord at skabe Dem en lys og klar Fremtid . Hans Venlighed gjorde et saa dybt Indtryk paa Jutta , at hun uvilkaarlig læenkte : — Ak , hvis jeg havde en saadan Fader , da kunde jeg vistnok saaet Jean . Agtelse kunde Jutta have for den aldrende Mand , men Kjærlighed — nei , der formaaede hun aldrig at søle for ham . Dog svarede hun Ja paa hans Frieri , for bedre at kunne flippe for dem , naar Tiden til Flugten kom . Da hun havde opholdt sig en halv Timestid hos dem , vilde hun bortfjerne sig , men Fremont sagde bedende : — De bliver vel her og spiser tilaften med os , kjcrre Jutta , saa at vi , samlede med vore Venner , kunne feire denne glade Fest ? . — Nei , sagde Jutta , jeg føler mig altfor bevceget ved denne høitidelige Vending i min Fremtid , og hvis De tillader det , da vil jeg tilbringe Aftenen paa mine Vcerelser . — Ja , som De vil , sagde hendes Tilbeder og bukkede galant . Jutta lod sig det ikke sige to Gange , men skyndte sig op . Hun iføne sig hurtig Reiseklcederne og var nu beredt til at forlade sit Barndomshjem med alle dets glade og sørgelige Minder . Hun flottede hen til sin Moders Portrcæt , og . Taarerne kom hende i Øinene ved at betragte dette englegode Ansigt . — Moder ! stammede hun . Ak , Moder , hvis Du kunde se hvor ulykkelig jeg er , da vilde Du tilgive mig og ikke vredes for det Skridt jeg nu er ifcrrd med at gjøre , men jeg kan ikke leve uden ham . O , min Gud , jeg har havt mange lykkelige Timer i dette Hjem , men nu . . . nu , jeg maa , jeg kan ikke Andet , jeg følge ham i Livet som i Døden ! Det maa vcere saaledes , vedblev hun og kyssede sin Moders Portrcet . Langsomt forlod hun Vcærelset og befandt sig snart nede paa Gaden . Hun gik hurtigere og hurtigere og var snart er godt Stykke Vei fra Hjemmet . Endelig ankom hun til Medestedet paa det aftalte Klokkeflet , ffjøndt Veien havde vcrret saa tun g for hende . Jean var der allerede , og da han i Frastand saae Jutta komme , ilede han hende imede , og med det Ungdommen egne sorgløse Sind slog han begejstret Armene om Livet paa Jutta og kyssede hende atter og atter . - Men Jean , hvor kan Du dog vcrre saa overgiven ! raabte Jutta og kyssede ham . Betcenk hvilket alvorligt Oieblik det er for os Begge . - Alvorligt ! raabte Jean . Kalder Du dette Øieblik alvorligt , naar Alt hvad jeg tragter efter staaer her ved min Side , og det sværger jeg , Du stal ikke flippe fra mig saalcenge jeg lever ! Og nu begyndte Jean at fortælle , hvorledes de skulde have det , naar de vare komne til Spanien , og han bekræftede sine Ord ved det ene Kys efter det andet . Endelig ankom man til Slottet , hvor Alice med sin Skriftefader og flere Vidner vare tilstede . Vidnerne ved dette hemmelige Bryllup vare nøgle as Alices trofaste Mcrnd . Vielsen var snart forrettes og kort efter toge de Nygifte afsled ; de begave sig skyndsomt ned til Skibet , der netop laa seilsærdigt . Underveis saae de i nogen Frastand to Mæend komme dem Lmøde . En sloerk Gysen gjennemfoer Jutta og hun trykkede sig ængslelig op til Jean , da hun fik Øie paa disse Mæend . — Min Gud , min Gud , det er Fader ! raabte hun bæevende , idet hun forfærdet slirrede hen for sig . - Jutta , elskede Jutta , kom lad os fly , hurtig , hurtig ! raabte Jean og greb hende om Livet , idet han med hende i Armen dreiede ned ad en Sidegade . WngsteLig saae Jutta sig tilbage , hun saae atter de to MEnd , og med det Udraab : „ Gud i Himlen , staa mig bi ! “ sank hun bevidstløs om L Jeans Arme . Serogtyven-e Kapitel . En Pagt Vi forlod Asta , da hun og hendes Fader gik bort fra Hjemmet , for aldrig mere ac vende rildage ; de var deres faste Beslutning . De havde leiet en lille Leilighed langt fra deres tidligere Hjem , for ak Asta her kunde afvente sin Nedkomst . I Sorg og Fortvivlelse svandt de kvalfulde Dage for hende , fljøndt hendes Fader gjorde Alt hvad der stod i hans Magt for at tröste hende ; men Alt hvad ban sagde var forgæves , — siden Konrad havde forladt hende var hun utrøstelig . Arnold kom stadig hos dem Begge ; han var den eneste Tröster , som de ulykkelige Mennesker havde i deres Ensomhed . Asta gjorde Alt hvad hun formaaede for at skjule sin Tilstand for ham , men det lykkedes ikke ganske , og hvergang deres Line mødtes , ønflede hun sig tusinde Favne under Jorden , thi Arnold saae med et medlidende Blik paa hende . Et Fjerdingaar var forløden og i den Tid havde Arnold stadig besøgt dem . Det forekom Asta at Arnold flere Gange opførte sig som om der var Noget han havde at foreslaa , Noget han vilde frem med , mm hvergang Asta saae paa ham , var det som om hendes Blik holdt ham tilbage . En Aften kom Arnold som sædvanlig ; han var temmelig bleg og rystede stcrrkt . Da Asta saae dette sprang hun angstfuld op og raabte , idet hun udbredte Armene imod ham : — O , Arnold , Arnold , der sattes Dem Noget , De er bestemt ulykkelig ! Men ligesom hun sagde dette scenkedes hendes Blik og hun satte sig taus ned igjen . Det var Hjertets første Indflydelse der havde grebet hende ; thi nu elskede hun virkelig Arnold , hans Omhu , hans Godhed og Opofrelse , alt dette rørte hende og hendes Hjerte følte det store Tab , det havde lidt , men nu . . . ak , nu var det jo en Umulighed af tilstaa det for ham . Arnold saae taus paa hende ; hans Hjerte bankede heftigt og en Taare stjal sig ned ad hans blege Kinder . Han skjulte Ansigtet L sine Hcender . for af hans Smerte ikke skulde blive synlig . Asta Listede sig sagte hen til ham , omslyngede ham med begge sine Arme og sagde grcrdende : — Arnold , kjcære Arnold , vcer ikke saa bekymret , der findes jo saa mange Piger , Der ere langt cedlere end jeg . Tag en af dem og vcer lykkelig . Bel vil det smerte mig^ grusomt at se Dem ved en Andens Side , men endnu mere smerter det mig at se Dem i denne Fortvivlelse . Arnold saae bedrøvet op paa hende . — Nu , Arnold , vedblev hun , idet hun børede Hovedet ; nu elsker jeg Dem , men ak , det er for seent , — jeg vilde ikke have tilhørt nogen anden Mand , dog Skcrbnen . . . — Hvad ! hvad siger De , Asta ? raabte Arnold synlig bevceget . O , hvor det gjør mit Hjerte godt at høre dette . Asta svarede med et dybt Suk . — Men Asta , vedblev han , hvorfor vil De afsondre Dem fra Verden , hvorfor vil De leve saa ensomt ? Gjør mig lykkelig , Asta , og jeg svcrrger ved den levende Gud , at jeg aldrig skal winde Dem om den ulykkelige Tildragelse , der har gjort os fremmede for hinanden . Bliv min Hustru , og vi skulle have det saa godt , saa godt , som Nogen kan have det her paa Jorden . Han greb hende om Livet og trykkede hende op til sig , idet han vedblev : — Ikke sandt . Asta , De siger ikke Nei , De kan ikke give mig Afslag ? Jeg vil ikke gjøre Dem ulykkelig , svarede Asta langsomt ; og det vilde jeg gjøre , hvis jeg lod Dem binde Deres Skæbne til mig , thi husk — — — O , Asta , afbrød han hende ; ved disse Ord gjør De mig ligesaa fortvivlet som jeg tidligere var glad . Lad mig dog ikke bede mere ; hvorfor skal vi henskæve vort Liv hver for sig , naar vi kunne tilbringe det lykkeligt sammen ? Døren gik pludselig op i dette Øieblik , og Gontran stod for dem . Asta vilde rive sig løs af Arnolds Favntag , men han holdt hende saa fast , at hun ikke formaaede at skippe bort . — Gotttran , her staaer min Kone , sagde Arnold , idet han pegede paa Asta . Gontran saae paa dem Begge , medens han langsomt sagde : — Er Asta gaaet ind derpaa , Arnold , og er Du vis paa , at Du kan blive lykkelig med hende ? Asta bøiede Hovedet og gjorde atter et Forsøg paa at rive sig løs . — Fader , Du maa ikke tro det , sagde hun med Taarer i Vinene . — Jeg veed , hvad Du tcenker paa , Asta , sagde Faderen ; men lad det i Guds Navn gaa som han vil . Kom , Arnold , min kjcere Dreng , lad os helligholde denne glade Aften ! En heftig Banken afbrød ham ; Døren sprang op og ind foer Madam Gontran , lig en forurettet Amasone . — Hvad , er det Dig , der gjør en saadan Allarm ? spurgte Gontran ubehagelig berørt . Madamen stillede sig midt paa Gulvet med Hænderne i Siden , og saae paa de tre Mennesker med et alt andet end venligt Blik . — Naa , saa her have I Eders Rede ! raabte hun haanligt , og nu begyndte en sand Lavastrøm af Skjældsord , som vi ikke kunne gjengive her . Alle forholdt sig tause , men dette opirrede Madamen endnu mere , og hun begyndte nu af slaa i Bordet og fortcelle , af hun sultede siden Gontran havde forladt hende , men hun skulde nok vise , af han ikke skulde flippe saaledes , — kort sagt , hun var aldeles rasende og de havde megen Møre med af stille hende tilfreds . — Og Asta , Asta , vedblev hun , idet hun truede hen til den unge Pige ; Dig , som jeg har opdraget i Tugt og Herrens Formaning , hvor kan Du næenne af forlade din stakkels gamle Moder og lade hende blive saa ene og forladt tilbage i den dybeste Nød og Elendighed . Bi maa her bemcerke , at Madam Gontran var bleven endel gudfrygtig , siden vi sidst saae hende ; dette havde hun lcert af en Veninde , der meget ofte bessgte Kirken , men endnu oftere helligede sig til Broendevinsflaslen . Begge disse Dyder havde Madam Gontran lagt sig efter , og forresten erncerede hun sig ved at spaa r Kort . Asta formaaede ikke at sige et Ord , men da GonLran mcerkede , at det skulde gaa ud over hende , blev han vred og nu begyndte en almindelig Ballade . Asta rystede af Skræek og Arnold blussede af Vrede . Endelig tog begge Mcendene fat i hende og flcebte hende ned paa Gaden . Da Madam Gontran var kommen derned udsendte hun en Strøm af Skjældsord , men blev snart afbrudt heri af en tililende Gensdarm , der bragte hende til den ncrrmeste Politistation , hvor hun blev endnu mere rasende . Syvogtyvende Kapitel . En Kamp . Bi ville nu se lidt til vor ærede Ven , ? Konrad Gautin , som vi forlod udenfor Tuillericrnes Have , i i det Øieblik Fru Tadlos vilde fornyr sit Angreb paa ham . Han sneg sig bort as Frygt for at blive indviklet i en Scene , der let kunde have en skadelig Indflydelse paa hans Fremtid ; thi ligeoverfor saa mange Mennesker vilde det jo være vanskeligt at forsvare sig . Han begav sig hen til den politiske Forening , for at fortælle Medlemmerne den sørgelige Nyhed , og Konrad Gautin var virkelig en saa stor Hykler , at han havde Taarer i Øinene , da han forklarede dem Jean Petits sørgelige Skæbne . — Brødre ! sagde han med bævende Stemme ; Brødre ! Eders elskede Formands sidste Ord til mig , som han havde betrøet det Hele , var : „ Min Ven og Broder ! vil Du høitideligt love mig , at Du , som Formand for vor Forening vil bøde paa min Fraværelse og føre vore Brødre fremad til store Handlinger , dersom jeg skulde bukke under ? Lov mig det , og jeg vil roligt gaa Døden imøde . “ — Jeg lovede det , vedblev Konrad høitideligt , og nu , mine Venner , slaaer jeg her for at spørge Eder , om I ville opfylde Jean PetitS Ønske , — jeg spørger s Eder , brave Franskmænd , om I vil kaare mig til Formand for vor mægtige Forening ? Hans Spørgsmaal blev besvaret paa den meest sløiende Maade , og vi behøve vel ikke at tilføie , at Konrad Gautin , for at staa sig godt med alle disse Mænd , ikke sparede saa Smiger og tomme Løfter . Da han længe havde talt , og flere Gange lovet , at føre Foreningen fremad til store Handlinger , trak ban sig tilbage til sine Gemakker , ledsaget af den forsamlede Mængdes Jubel . Neppe var han traadt over Dørtærskelen før han fruede med Haanden ud mod Veien , idet han mumlede : — Saa , nu slaaer jeg ved Roret , - — jeg , der kun vil Ebers Undergang ! Ve Eder , I Elendige ! jeg skal knuse Eder Alle trods usynlige Damer og alleskags Djævler . — Jeg skal vise at jeg er en Grevedatter værdig , vedblev han kort efter ; giver man mig hende ikke med det Gode , nu vel , saa tager jeg hende , og da — ja da skal jeg vise den hovmodige Grev Tadlos og hans gamle Kjælling , at jeg er en Mand , der slaaer ved mit Ord , og da skal jeg vise hende , den lille Snerpe , at hun ikke for Intet skal have holdt mig for Nar saa længe ! Men som om han pludselig havde taget en anden Beslutning , sagde han halvhøjt : — O nei , ikke nogen ilde Medfart mod hende , jeg elsker hende dog , netop fordi dun ikke er som Andre , - var hun som Asta , der lige kastede sig i mine Arme , raabende paa sin Kjcerligbed og førdrende Venlighed af mig - ja , da vilde hun blive behandlet som denne , men hun , ja hun haaner og spotter mig , derfor skal dun bvile i disse Arme , og min Mund skal atter og atter kysse hendes Læeder . Ja , ja , jeg vil have hende om det saa skal koste Blod , thi hun er en Kamp vcerdig ! Han faug pludselig , han syntes at børe Huldas Stemme . Han lyttede og lyttede atter - jo , det var ingen Drom , det var Virkelighed . Stemmen udtalte tydelig de Ord : — Men , kjæere Charles , jeg siger Dig at det ikke gaaer an at holde Bryllup nu ; om et halvt Aars Tid er det jo tidsnok . — Og hvorfor ikke nu , kjæere Hulda ytrede en mandlig Stemme ømt . Siig nu Ja , og Du veed , at jeg er paa Lykkens Høldepunkt . Konrad hørte nu et lang og inderligt Kys . Han sfar Tcender as Raseri og læennede sig helt øp til Vceggen , indenfor hvilken de Elflende befandf sig . Hans dodlignende Bleghed viste at hans Hjerte var i et heftigt Oprør . Det bruste og sydede derinde . Hcevnen . den rasende , umæettelige Hæevn , stod malet i alle hans Træet , og da Kysset Hørtes , sittrede det i alle hans Lemmer , og ra * sende foer ban imod Muren , saa det gav Gjenlyd i der ander Værelse , hvor Hulda og Charles befandt sigDe hørre Stølen og trak sig hurtig tilbage til den modsatte Ende af Værelser . Dette kunde Konrad høre , og han opslog derved en saa hceslig Latter , at selv der haardeste Menneske maatte forfcerdes derved . Latteren gjenlød i det andel Vcærelse og Konrad hørte Hulda udstøde et forfærder Skrig , hvorpaa de Begge angstfuld fjernede sig » — Ah , saa hun er her alligevel ! sagde Konrad harmfuld ! men hvor er Døren , der fører ind til Værelset . Luk op , luk op , siger jeg — eller ved Djcevelen , jeg sparker Vceggen indHan løb om i Stuen som en Rasende , raabte og sfreg paa Hcevn , og reede sig som om han vilde rive hele Huset ned . Da hørte han pludselig at Nøglen udvendig fra blev dreiet to Gange rundt i Laasen paa hans egen Dør . — Ah , det er nok min fljønne Ubekjendte , der vil lukke mig inde , sagde Konrad forundret . Mon hun ogsaa regjerer her i denne underjordiske Hvælving ? Men vent , jeg skal nok lure Dig det af ! og han opslog atter en hceslig , skraldende Latter , saa det rungede i hele Vcerelset . Derpaa gik han hen midt i Stuen , aabnede en Lem og en gammel , skrøbelig Trappe kom tilsyne . Konrad steg hastig ned ad Trappen og gik hen til der Vcerelse , hvor han havde holdt Charles fangen , men dette var , som vi allerede vide , forladt af den Indespærrede . Konrad var imidlertid neppe kommen over Dørtærskelen før 4 Mcend kastede sig over ham før at kneble og binde ham . Konrad forsvarede sig tappen og forlangte at vide hvem det var , der vovede at lcrgge et Baghold før ham . Han fik intet Svar , men Mændene gik ham bestandig mere og mere ind paa Livet . Konrad var saa rasende , at han , da han indsaae at han efter al Sandsynlighed maatte bukke under i denne ulige Kamp , trak en Dolk frem og bibragte to af Angriberne saa dybe Saar , at de bevidstløse styrtede om paa Gulvet , badede i deres Blod . Da de lo Andre saae dette , trak de hurtig deres Kaarder , og den Ene greb Konrad i Nakken , medens den Anden angreb ham forfra . Hurtig vendte han sig om og gav den Mand , der stod bagved ham , et saadant Slag i Ansigtet , ar han bestyrtet foer tilbage ; medens den Anden sprang til for at hjcelpe ham , saae Konrad Leilighed til at tage Flugten . Han stormede lige op til sine Værelser . Her søgte han at samle sine Tanker . Han havde ikke ventet at trceffe Hulda her — han havde søgt efter hende , men forgæves , og da han paa samme Tid fik Andet at tcenke paa , havde han ikke gjort videre Estersporgsel om hende , som han holdt fangen ; men nu havde han atter Tid til ar fortsætte sine Heltegjerninger og han vilde gjøre sig Flid for at naae sit Maal ; hvad det end skulde koste maatte hun findes . Han sad just og udkastede en Plan , da hans Dør hurtig aabnedes og et Brev kastedes ind ad Døren til ham . Konrad reiste sig saa hurtigt , at han nær var falden , og ilede hen til Døren , der førte ind til det andet Vcerelse , hvorfra Brevet var bleven kastet ind . Han ilede gjennem dette og ind i et andet Vcerelse , og i sit Hastvcerk saae han ikke , at en Page rystende og bcevende stod skjult bag et Skæermbroedt , og lovede for at han ikke var bleven bemcerket . Da Konrad ikke saae Nogen , gik han atter ind i sit Vcerelse og laasede Døren forsvarligt . Han var neppe kommet ind før Pagen hurtig leb hen til den anden Dør og forsvandt gjennem denne . Konrad , der hørte Laasen smcekke , løb atter derind , og sandt til sin Forundring Døren aaben , uagtet han var sig bevidst at have lukket den før han gik ind . Dennegang tog han imidlertid Nøglen äst før at forhindre Nogen at trcenge ind og gik atter ind paa sit Vcerelse , hvor han strar fik Øie paa Brevet , der laa paa Gulvet . Han tog det op og læeste Følgende : „ Min Herre ! „ Gjor Dem ikke latterlig ved at fege efter „ Komtesse Tadlos , thi hun er gjemt saa godt , „ at det vil være forgæves Uleilighed før Dem at „ opsoge hende . „ Desuden kalder Keiseren Dem idag , saa „ saa De har vigtigere Ting at iagttage ; belav „ Dem paa er godt , fedt Embede , samt Bryster , , behcengt med Ordener , som Løn før Deres „ Forrcederi mod en Mand , der meente der cerlig : „ og godt med Dem . „ Jeg tegner mig med den dybeste Foragt „ som „ Deres bestandige Forfølger . “ -- Det er bestemt alter fra den hemmelige Dame ! sfreg Konrad og trampede harmfuldt paa Brevet . Gid jeg blot kunde trceffe hende engang , hun ffulde da ikke flippe levende ud af mine Hcrnder , der sværger jeg ved Alt hvad der er mig kjcert . O , hvor jeg fluide fryde mig ved at se hendes Smerte , og hvor det vilde glcede mig at se hendes Dødskamp ! Bed denne Tanke lynede Konrads Øine som en Djcevels , der alt har sit Bytte i Kløerne . Da pørte han pludselig en dyb , sorgmodig Tone gjennemboeve Værelset . Det syntes at komme fra en af Krogene , et smerteligt Suk og en dyb Rallen hortes , hvilket tilkjendegav , at et Menneske , der kæmpede med Doven , befandt sig i Værelset . Konrad , der tidligere med koldt Blod kunne affyre en Pistol paa sin egen Broder , blev ligesom Lamslaaet ved at høre dette . Han turde neppe forvisse si . ; der var et Mennefle der sukkede , eller om det kun var hans ophidsede Fantasi , der foregjøglede barn dette . Han ncermede sig den Krog , hvorfra han syntes at Lyden kom , men han foer forfcerdet tilbage , thi en Mand laa der og vred sig L heftige Krampetrcekninger . Han faae paa Konrad med sine halvbrustne Øine , medens et gabende Saar i den venstre Side tilkjendegav hvormeget Manden leed . Da han sif Øie paa Konrad reiste ban sig halvt op , og med en umiskjendelig Foragt betragtede han Konrad , idet han sagte hviskede : — Morder ! Morder ! jeg døer , men vent , din Tid kommer ogsaa snart . Konrad , der nu havde overvunden sin Frygt , saae haanligt paa den Ulykkelige . — Hvad vil Du mig ? sagde han smilende . Du kommer vel ikke for at drcebe mig , hahaha ! Der ligger Du og kan Intet udføre . . . gid alle Mennesker vare i samme Tilstand , da skulde jeg herske over Eder og dø skulle I Alle for min Haand . en Beende anstrengte sig for at tale , og endelig kom de Ord over hans Lceber : - Hende , hende formaaer De dog aldrig at faae fat i , thi hun slaaer over Dem som Engelen over Djcevelen ! Dermed lukkede Manden sine Vine , drog et dybt Suk , og hans Livslys var udflukt . — Nei , Du maa ikke dø endnu , raabte Konrad heftigt . Siig mig , hvor hun findes , at jeg kan dræbe hende , hende , som altid er iveien for mine Planer , hende , som har sljaalet min Hulda og frelst min skændige Broder . Siig mig hvor hun er , Du maa jo vide det ! Og han var saa umenneskelig , at han sparkede til den Døde , som øm han derved bedre kunde opfylde hvad Umenneske » forlangte . Men da Manden ikke kunde svare ham , gik han bandende hen i den anden Ende af Værelset og ringede paa Klokken . Strar efter kom en sværlemmet Mand ind , — vi kjende ham allerede fra den Gang han hjalp Konrad med at bortføre Hulda . — Der , Jakins , sagde Konrad , idet han pegede hen i Krogen , hvor den døde Mand laa . Tag ham og kast ham ned i Hvælvingen , men laas Døren godt efter Dig og giv mig Nøglen . -- Io , Hr . Løjtnant , skal ske , men hvor er Manden , som jeg skal begrave ? — Aa , Klodrian , kan Du ikke se , han ligger derhenne i Krogen . Men den gode Jakins anstrengte sine Øine , uden ak kunne opdage nogen Mand . — Ja , Hr . Løjtnanten maa undskylde , men her er Ingen . Konrad reiste sig heftig og udbrød : — Nu skal jeg sige Dig Noget , Du Kører , dersom Du endnu engang kalder mig Hr . Løirnant , saa stal Du saae med mig at bestille Herefter kalder Du mig „ Erellence “ eller „ Hr . General “ . Du veed jo at jeg nu er Formand for Foreningen , og derfor fordrer jeg at Du behandler mig med den behsrige Respekt . Den rykke Jakins stod læenge og mumlede halvhøit : — Erel . . . ja , Hr . Løitnanten maa undskylde , men jeg kan Pmedod ikke husfe det Krimskrams . Karlen flcevede lidt polidsk til den Side , hvor Konrad stod , da han sagde dette , og det overmodige Ansigt han satte op , irriterede Konrad i den Grad , at han vendte sig om og bibragte Jakins et saadant Slag paa Kinden , at han ncesten tumlede om . — Saa , nu kan Du vel nok sige Erellence ! raabte han heftigt . Gaa nu hen og tag Manden bort og giør ikke mere Snak . Jakins gik flukøret den til Krogen , m . n blev forbauset staaende , thi det var ham ikke muligt at se nogen Mand . Da Karlen i nogen Tid havde staaet og slirretsagde Konrad heftigt : - Naa , Jakins , bliver det til Noget ? — Ja a , sagde Karlen forlegent og kloede sig bag Ørei ; men Manden er bestemt fløiet bort , thi her er ingen Mand at se . Dumrian , sagde Konrad sncerrende , idet han reiste sig , er Du da bleven blind , siden Du ikke kan se ham . Han gik hen til Krogen , men foer overrasket trlbage , da han saae at Manden ikke var der . Kun saaes der nogle store Blodpletter paa Gulvet hvor han havde ligget . — Du kan gaa , Jakins , sagde han tankefuldt og pegede hen til Døren , og Karlen sneg sia ud af denne saa hurtigt det var ham muligt . Otteogtyvende Kapitel . Adskillelsen . Hulda og hendes Moder , Charles og Fru Gautin , disse fire lykkelige Mennesker , havde nu opholdt sig omtrem en Maaned paa den hemmelige Dames Slot . De samledes jevnlig hver Aften i den store Spisesal , og deres Samtale dreiede sig i Almindelighed om den Dame , der saa kjærligt tog sig af dem . De havde endnu ikke seet hende , uden at det lange sorte Slør gjemte hendes cedle Ansigt , men deres Nysgjerrighed pirredes endnu mere derved . En Aften , da den sæedvanlige Samtale var kommen igang , reiste Charles sig op , bankede paa sin Thekop og sagde spøgende : — Mine Damer , jeg har en vigtig Nyhed at meddele dem . I længere Tid bar jeg gjennem Telegrafen sogt Underretning OM Forholdene i Spanien og idag har jeg erholdt den glædelige Efterretning , at Roligheden atter er tilvejebragt derovre . Längere kom Charles ikke , thi et stormende Udbrud af Fru Tadlos og Hulda asbrsd ham . — Charles , Charles er det virkeligt sandt , udbrød Hulda ; o Gud sie Lov , saa komme vi atter hjem , raabte Hulda og dandsede omkring paa Gulvet . Charles , jeg takker Dig for dette Budskab , Du veed ikke hvor lykkelig Du gror mig . Det lod ikke til at Charles delte hendes Glæede , thi han saae paa hende med en vemodig Mine og sagde : — Er Du saa glad for det , Hulda ? jeg synes at Du bar det overordentlig godt her . — Ja det er vist , men det er dog Intet imod Spanien , sagde hun overgivent . — Ja , saa vil jeg slrar skrive til min Gemal , at ban sender os Penge til Overreisen , sagde Fru Tadlos muntert , idet Glæeden afspeilede sig i hendes æedle Aasyn . Men idetsamme kom den unge Dame ind ad Deren vgoverrakte Fru Tadlos et Brev . Hun bred Seglet og læeste Brevet . Det indeholdt Efterretninger fra Spanien og Budskab fra Grev Tadlos at hans Kone og Datter snarest mulig skulde komme hjem , da Urolighederne nu vare overstaaet . Huldas Glcede kjendte mgen Grcændser , da hun saae sin egen Faders Haandskrift . Hendes Ansigt skiftede imidlertid Farve ved at se paa Charles . Den unge Mand havde taget Plads i Sofaen og læste tilsyneladende ivrig i en Bog . Hans Bleghed slak dog besynderlig af for den Ivrighed hvormed han læste . — Men , kjære Charles , hvad gaaer der dog af Dig , er Du ikke rask ? spurgte den unge Pige bekymret . — Nei , kjære Hulda , jeg er ikke rask ; jeg vil se at gaa til Ro , det vil maaske blive bedre imorgen . Han bukkede dybt for Damerne og gik . — Min Gud , tænkte Hulda , da han var gaaet , hvad gik der dog af ham ? Han , som ellers pleier at kysse mig og sige Godnat , han gaaer nu uden at værdige mig et Blik . Hun blev lidt urolig ; det smertede hende meget at han skiltes saa koldt fra hende . Damerne forlod nu ogsaa Spisestuen . Da Fru Gautin kom ind i sin Leilighed sad Charles der allerede . Med Hovedet sløttet i Haanden sad han i Sofaen ; en pinlig Tanke syntes at beherske ham . — Hvad , er Du endnu « ' tfe gaaet iseng , min Dreng , sagde hun venligt . — Nei , Moder , jeg ventede paa Dig , jeg vilde gjerne tale med Dig om Noget , som tynger paa mit Hjerte . — Hvad , jeg troer Du er helt melankolsk ? — Spøg ikke , kjære Moder , jeg forsikrer Dig at det er Alvor . — Naa , naa , min Dreng , saa siig mig hvad det er ? sagde Moderen , idet hun venligt klappede hans Kind . - Seer Du , Moder , jeg har faaer mange Betænkeligheder ved al ægie Hulda ; jeg elsker hende bøje det veed Du , men nu er det først faldet mig ind , ar det er en Komtesse Tadlos og hvad kan jeg , den fattige Kunsfner , byde hende ? Intet glimrende Navn , ingen Tiiler og ingen Formue , nei , kun sin Kjærlighed , den alene . — Ja , kjære Charles , men hun er jo riig , og Du vil , ved Hjælp af hendes Formue , bedre komme frem i Verden ; til at fuldføre din Kunst hører mange Penge , og dem har Du desværre ikke . — Nej , Moder , ægte en riig Dame , naar man selv ikke eier det Mindste , - nei , en saadan Mand fortjener hun ikke , — en Mand , som hun først skulde hjælpe frem i Verden ; nei , hun skulde have en Fuldendt , ikke en Begynder . Og desuden , hvad vilde Greven sige til at jeg , en ung Maler , vovede at beile til hans rige Datter . Jeg vilde blive miskjendt og forhaanet . - Ja , men Hulda kjender Dig jo saa nøie , ytrede Fru Gautin ; hun vilde vistnok ikke asslaa dit Tilbud . — Ak , Moder , hvem veed - naar hun kommer tilbage til sin tidligere Herlighed , da vil hun føle at jeg er hende uværdig . Jeg saae blot iaftes hvor hun glemte mig før at tale med sin Moder om Spanien , hun var saa optaget , at hun ikke havde et eneste venligt Ord tilovers før mig . Da fattede jeg fsrst hvilken Vildfarelse jeg bavde svcevet i , thi jeg tæenkte ikke tidligere paa , at hun var en Grevedatfer og jeg en fattig Kunstner . — Tael ikke saaledes , Charles , asbrød Moderen ham ; Du maa erindre , at ogsaa Du er af god Familie . — Ja , ganske vist , kjcere Moder , men desuagtet staaer min Beslutning fast . Jeg har faaet Reisestipendium og tager strar imorgen tidlig direkte til Rom , og kommer neppe hjem før om to Aar , — er Hulda ikke gift til den Tid , da skal jeg vcrre lykkelig ved at kunne tilbyde hende Rigdom og Rang . Moderen rystede taus paa Hovedet . — Kommer jeg derimod ikke tilbage til den Tid , da . . . ja da har jeg opstillet falske Forhaabninger , men Døden . . . - Fat Dig dog , min kjcere Dreng , sagde Moderen ømt . Du maa ikke tale saaledes , Du gjsr mig io ganske angst . Charles skjulte Ansigtet i fine Hcrnder , og Taarerne perlede i hans Orne . — Nei , Charles , bliv hos din Moder , og jeg skal væerne om Dig . Du miskjender vist ogsaa Greven og hans Familie — hvor kan Du tro , at han vil modsæette sig sit eneste Barns Lykke . -- Jo , Moder , det vil han bestemt ; troer Du , at han vil kaste sin Datter hen til den første den bedste Stodder , der vover at fatte Kjærlighed til hende . — Hvad siger Du , stakkels Charles , vil Du betragte Verden fra det Synspunkt ? Nei , nei . Du vil ikke reise , Du kan ikke nænne at forlade din gamle , svage Moder , — Lin Broder gjør mig saa mange Sorger , — min eneste Glæde er Dig og naar Du nu forlader mig , saa . . . saa . . . Længere kom den bedrøvede Meder ikke , en Taarestrøm kvalte hendes Ord . Charles reiste sig og omfavnede hende kjærligt idet han sagde : — Moder , det kan ikke være anderledes ; jeg maa afsted ! Dermed gik han ind paa sit Værelse . Solen stod høit paa Himlen da Fru Gautin den næste Morgen vaagnede . Ængstelig lyttede hun og hørte at hendes Søn var ivrig beskæftiget med at ind , pakke sine Sager til den forestaaende Reise . Hun stod op og gik ind til ham . Hans Ansigt udtrykte just ikke Bedrøvelse — et glad Haab stod at læse deri . — God Morgen , min kjære Dreng , sagde Fru Gautin ; hvorledes har Du det idag ? Har Du talt med Hulda ? Der foer et Smertensglimt over Charles ' Ansigt ved dette Spørgsmaal , men det forsvandt dog snart , og smilende sagde han : — Tak , jeg har det godt , men jeg har ikke seet Hulda idag . — Pakker Du allerede ind til din Reise ? vedblev Moderen . — Ja , Moder , thi Skibet gaaer om to Timer , og inden den Tid maa jeg være færdig . — Du tager vel forst Afsked med hende ? — Nei , Moder , jeg kan ikke , det vil blive altfor smerteligt for mig . Jeg vil skrive et Brev til hende , Du vil vel nok overrække hende det og bede hende , ikke at blive vred paa mig ; siig hende , at . . . at hun , hvis hun elsker mig , maa vente paa mig i to Aar , og at hun , dersom jeg ikke kommer tilbage til den Tid , ikke maa vente længer paa mig , thi da . . > da . . . — Charles , afbrød Moderen ham , Du er altfor ærekjær . Betænk , at Du bereder den kjære Pige en tung og ulægelig Sorg , — betænk , at hun er af en meget svag Natur og vil maaske blive syg , naar hun erfarer din Bortreise . Charles smilede bittert og rystede paa Hovedet . Han bad nu Moderen om at være ham behjælpelig med Indpakningen , og hun indvilligede , skjøndt med en dyb Bekymring . I Taushed fortsattes Indpakningen og den var næsten fuldendt , da Moderen forlod ham . — Jeg kommer strar tilbage , sagde hun , idet hun forlod Værelset ; jeg skal blot hente nogle af din Faders Sager , som ere uundværlige paa din lange Reise . Hun skyndte sig bort , men ikke for at hente de omtalte Sager ; et triumferende Smil viste sig paa hendes Ansigt , og hun begav sig lige til Grevinde Tadlos ' Værelse . Begge Damerne bleve heilig forbausede ved at se den høitidelige Mine , hvormed Fru Gautin traadte ind til dem . Efter al have taget Plads fortalte hun Ord for Ord hvad Charles havde betroet hende . Et overrasket Skrig undslap Huldas Læber , da hun hørte hvad Fru Gautin havde at sige . Fru Tadlos forholdt sig aldeles taus ; hun iagttog Hulda for at se hvilken Virkning denne Meddelelse gjorde paa hende , men den unge Pige havde ikke engang skiftet Farve , det var bleven ved Overraskelsen . - Hvad siger Du dertil , kjære Hulda ? skuttede Fru Gautin sin Meddelelse . — Jeg siger at det er talt som en Mand bør tale , og jeg elsker ham dobbelt høit for den Energi hvormed han nu optræder . Om to Aar er det tidsnok for ham at blive bunden til Familielivet ; hans Kunst behøver al hans Tanke , al hans Birken , Intet bør hæmme ham — fri og ubunden bør han være , for ganske at hellige sig Kunsten . Saalænge han er her , tænker han stedse paa at afværge de Farer , der muligen nærmer sig mig , han beherskes af sin uhyre Kjærlighed til mig , og derved maa hans Arbeide staa tilbage . Nei , Fru Gaunn , det er smukt og ædelt tænkt af ham , og jeg kan ikke beundre ham nok derforFru Gautin havde taus hørt paa hende og hendes Ansigt antog et lidende Udtryk . Dette bemærkede Hulda og hun vedblev derfor ivrig : —- Tro derfor ikke , kjære Fru Gautin , al jeg elsker ham mindre derfor ; nei , tvertimod , han er mit Liv , min Sjæl , men netop derfor vil jeg ikke være Skyld i at han maa forlade den Kunst , der er ham saa kjær . Hulda reiste sig og gik ind i det andet Værelse . Da hun var kommen derind kastede hun i Hast et Shavl over sig og begav sig til Fru Gaulins Leilighed ; hun gik lige hen til Charles ' Der og lukkede denne sagte op . Charles var hensunken i Betragtninger over Noget , han holdt i Haanden . Hulda gik sagte hen til ham , for at se hvad det var , der i saa høi Grad vakte hans Interesse . Det han holdt i Haanden var hendes eget Portræt ; han saae paa det , smilede til det og trykkede det heftigt op til sin Mund , idet et lydeligt Smertenssuk undslap hans Læber . Hulda lagde sagte sine bløde Arme om hans Hals og det lille Hoved hvilede snart derefter ved hans Bryst . — Hulda , Hulda , Gudskelov at Du netop kom nu , — om en Time vilde del have været før seent . — Tys , jeg veed det , og jeg agter Dig hsit derfor , sagde Hulda hastigt . Du maa vcere fri og ubunden , ikke have mig at tcenke paa , og . . . — Troer Du da ikke at jeg fcenker paa Dig naar jeg er borte fra Dig ? udbrød Charles henrykt og kyssede hende inderligt- Io , jeg skal male dit hare Ansigt som en Madonna , som en Helgeninde , overalt skal man se Dig ; i Rom , i Paris , kort sagt i alle Verdens Hovedstceder skal man beundre dit sfjenne Hoved . — Nei , nei , det er dog før galt , Charles , sagde Hulda leende ; tro Du mig , naar Du først er kommen derover , saa vil Du glemme Hulda før en lille smuk Grisene — hun vil bedaare den tidligere saa standhaftige Charles . — Fy , flam Dig , Hulda , hvor kan Du tro at jeg vil bæere mig saaledes ad , nei dertil holder jeg altfor meget af Dig . — Ja , de gode Herrer ere ikke til at stole paa , de have en Pige her og en Pige der , og dog lade de saa uskyldige , som om det var ganske i sin Orden . — Jeg vil slet ikke svare Dig paa det , thi jeg troer ikke at Du mener det , sagde Charles muntert . — Det troer jeg heller ikke , sagde en Stemme bag ved dem og Fru Gautin traadte frem . — Det kan jeg lide , Hulda , her er netop din Plads ; jeg anede rigtignok ikke at træffe Dig her . — Nei , jeg veed det nok , udbrød Hulda ; De tænkte fler ikke saa godt om mig . De troede at jeg havde glemt ham , det kunde jeg se paa Deres Ansigt . — Ja , jeg skal ikke nægte at . . . — Tal ikke mere om det , kjære Moder , afbrød Charles hende ; det er ikke pænt at Du mistroer hende . Fru Tadlos kom nu ogsaa ind til dem . Hun nærmede sig Charles og sagde til ham : — Det er altsaa Deres faste Beslutning at reise bort fra os ? — Ja , Frue , jeg tager bort , svarede Charles ! men om to Aar kommer jeg tilbage og da haaber jeg at træffe Dem i Spanien . — Ja , med Guds Hjælp ; vi fage dorr med det første Skib der gaaer til Spanien , ikke sandt , Hulda ? — Ja , Moder ; men skynd Dig nu , Charles , udbrød hun ; vi ville Allesammen følge Dig til Dampskibet . Charles gjorde sig i Hast færdig til at fage afsted og en halv Time derefter befandt han sig allerede paa Skibet . — Farvel , Hulda , hviskede han ømt og omfavnede hende ; Du venter vel nok paa mig i de fo Aar . — Ja , slol kun paa mig , sagde Hulda med Taarer i Øinene . Jeg skal være Dig tro som Guld , og naar Du kommer tilbage , da skal Du finde mig lige saa kjærlig imod Dig som nu . Intet skal forandre min Kjærlighed til Dig — jeg skal altid tænke paa Dig og de første Ord jeg vil sige til min Fader skal være : „ Fader , Charles er saa god og kjærlig imod mig og holder saa meget af mig , Du maa ikke sige Nei ; thi jeg elsker ham saa høit , at jeg ikke kan leve uden ham/ Charles hørte smilende paa hende , u ; en i dei samme ringede Klokken tredie Gang og nu tog han Afsfed med Alt det der var ham kjært paa Jorden . Skibet sattes i Gang ; Hulda og hendes Ledsagerinder viftede med Lommetørklæderne saa længe de kunde øine Skibet , men da det var ude af Sigte , da kunde Hulda ikke længer tildageholve den fremdrpdende Taarestrøm , og Moderen havde megen Besvær med at stille hende tilfreds . Man begav sig nu paa Veien til Slottet , men man var ikke kommen ret langt , før Fru Tadlos opdagede at en mørk Herre fulgte efter dem . Rystende og skælvende støttede hun sig paa sin Datters Arm og sagde : — Hulda , vend Dig om og se i hvilken Fare vi svæve . Hulda vendte sig om og saae Konrad skyndsomt nærme sig dem . Hun blev ligbleg og formaaede ikke at sige et eneste Ord . Da Konrad indsaae at han var bleven opdaget , gik han lige hen til Fru Gautin , død hende Haanden og sagde : — Goddag , kjære Moder , hvorledes har Du det ? Det er saa længe siden jeg har seet Dig- Tillad mig at spørge , hvorledes min kjære Broder besinder sig ? — Han er reist , var det kolde Svar han erholdt . — Reist . . . ja saa ! Lidt efter henvendte Konrad sig til Hulda : — Tør jeg spørge , Frøken , hvornaar De skal have Bryllup ? Dette blev sagt i en saa haanlig Tone , at Fru Gautin fik Taarer i Øinene ved at høre derpaa . — Maa jeg bede Dem om ikke at tale til min Datter , sagde Fru Tadlos bittert . — Og af hvilken Grund , maa jeg spørge ? — Fordi hun er meget bevæget og ikke øplagt til at tale med Dem . Hendes Gemal er nemlig reist for faa Øieblikke siden . Det gav et voldsomt Sæt i Konrad , men han beherskede sig snart . Trolig fulgte han hele Veien med dem . De havde allerede gaaet adskillige Omveie i den Tro , at han vilde gaa , men deri toge de Feil ; det lød til at han havde god Tid . Saaledes havde man gaaet den halve Eftermiddag , da fandt Hulda pludselig paa Raad . — Fru Gautin , hviskede hun ; lad os tage ind i et Hotel , thi jeg er vis paa at han ikke forlader os for det Første . — Ja , Du har Ret , lad os det ; jeg har tænkt paa det samme , men vilde dog nødig foreslaa Dig det . De toge nu ind i det første Hotel de kom til , men Konrad fulgte lige i Hælene efter dem . Fru Tadlos vendte sig om mod ham og sagde : — Min Herre , her bo vi , saa vi se os nødsagede til at renoncere paa Deres behagelige Selskab ; thi det vilde være meget upassende at modtage Herrebesøg naar man bøer paa et Hotel . — Aldeles ikke , svarede Konrad tøn ; thi jeg bøer ogsaa her , saa det træffer sig ganske udmærket ; maaske jeg maa have den Fornyelse at ledsage Damerne til deres Værelser . Med disse Ord bed han Hulda den ene Arm og sin Moder den anden . Men Hulda vendte sig foragtelig bort fra ham ; hun ilede ind i Hotellet og skyndte sig ind i det første det bedste Vcerelse og forlangte at faae Væmen i Tale . Der sad en Dame i Værelset ; hun foer forskrækket op , da hun fik Oie paa Hulda og vendte sig hastig om ; men Hulda ilede hen til hende , idet hun sagde : — O , Froken , hjcelp mig , skjul mig her , jeg bliver forfulgt , hører De , hjcelp mig ! I det samme bankedes der paa Døren og Fru Tadlos og Fru Gautin , frfigt af Konrad , traadte hastlg md . Idet Konrad traadte ind fik han Oie paa den unge Dame , og han blev forbauset staaende ved at se hende . Hendes overordentlige Skjønhed henrev ham saa meget , at han rent glemte den rystende Hnlda . Den unge Dame bød dem med en stolt Kompliment ar tage Plads . Konrad gjorde en keitet Undsiyldning for deres Paatrængenhed , men gik desuagtet hen til den unge Dame og tog Plads ligeoverfor hende . Det lod til at hun fandt Naade for hans Ome , M han vendte ikke sit Blik fra hende . Hendes lange gule Lokker , hendes himmelblaa Øine og den overordentlig smagfulde Klædedragt hun var iført , syntes at henrive ham . Hun bemærkede det , men det lod til at hun ikke syntes saa ganske derom . Hun reiste sig og sagde , ider hun neiede for Damerne : — Vil De ikke gaa ind i mit Toiletværelse og tage Overtøjet af , thi her er temmelig varmt al beholde det paa . Imidlertid vil jeg kalde paa Værten . — Ja , Tak , sagde de Alle . Men da Hnlda gik derind tænkte hun : — Gud veed hvorledes dette skal ende ! Hun gik sidst ud af Døren , og idet hun gik forbi den unge Dame , hviskede denne til hende : — Der er en Udgang i Toiletværelset . Hnlda smilede taknemligt til hende . Da de vare gaaede sagde den unge Dame til Konrad : — Hvor hun var smuk , den unge Pige , og hvor hun saae god ud ; synes De ikke det samme , min Herre ? — Aa , jo , men det er dog Inter imod en Skjønhed som Deres , min Frøken . Damen lød som om hun Intet høne ; hun gik hen til Døren , der vendte ud til Gangen og forsvandt gjennem denne . Konrad sad omtrent en Time og ventede paa , al hun sknlde vende tilbage ; hun indfandt sig imidlertid ikke og Hulda og hendes Ledsagerinder vare ogsaa forsvundne . Han reiste fig og gik hen til den Dør , der førte ind ti ! Toiletværelset , men den var aflaaset . Rasende vendte han sig til den anden Dør ; men den formaaede han Heller ikke at faae op . - Hvad i al Verden er dette for et Forræderi ! brølede han og dundrede paa Døren , saa det lød gjennem hele Huset . Han hørte tunge Trin nærme sig og Værten kom brummende hen til hans Dør . Han lukkede den op , og Konrad føer ud paa Gangen , idet han bibragte Værten et saadant Slag i Hovedet , at denne bevidstløs slyrtede om . Uden at bekymre fig om dette fortsatte Konrad fit rasende Løb indtil han kom ud paa Gaden ; her speidede han omkring til alle Sider , før at opdage hvor Flygtningerne vare blevne af , men han kunde Intet opdage . — Jeg troer Ulykken forfølger mig , sagde han halvhøit ; men Gud hjælpe dem Allesammen , — dersom jeg atter faaer fat i dem , da skal de Alle bøde før den Streg , de har spillet mig idag . gaaende Skib , thi vi have ingen Ro paa os før vi ere langt herfra Byen . — Ja saa . Alice reiste sig , gik hen til Bordet og ringede . En Kammerpige traadte ind . — Tag de to Peltsværkskaaber , der hænge i Pulterkammeret , og bring mig dem herned , sagde Alice . Pigen gik og kom kort efter tilbage med der For , langte . — Her skal De se . Fru Tadlos ; naar De hver tage en af disse paa , da vil det være umuligt før Konrad at kjende Dem , selv om han skulde faae at vide ar De reiser . — Tak , Tak » jublede Hulda ; saa komme vi dog til Spanien . Men hör , min elskede Velgjorerinde , jeg har endnu en Bøn til Dem , inden vi tage bort . — Lad høre , mit smukke Barn ; formaaer jeg at opfylde den , da gjør jeg det med Glæde . — Jeg vilde bedeem om at lade Sløret falde et Øieblik , for at vi kunne se hvem vi har at takke for alt det Gode , der udvises imod os . — Ja , jeg gjør det rigtignok meget nødigt , men i Betragtning af , at De tager bort og at jeg maaske aldrig seer Dem mere , saa . . . Hun slog Sløret tilside og det deilige Ansigt kom tilsyne . Hulda og hendes Moder udstedte et Forundringöudraab . — Ah ! raabte Hulda ; det var altsaa Dem , der hjalp mig , dengang jeg faldt paa Gaden , . . . og det var Dem der frelste os fra KonradS Forfølgelse , da han løb efter os ind i Hotellet . O , jeg takker Dem hjerteligt , hvorledes havde det gaaet mig uden Deres Mellemkomst . Hulda lød hen til hende , faldt hende om Haller ! og kyssede hende inderligt . En Time efter steg Fru Tadlos og Hulda op i en Jernbanekoupee for at føres til den nærmeste Havn . Da de havde vendt Paris Ryggen udstødte Hulda et dybt Suk og sagde lettet : — Gud ste Lov ! nu er jeg først rigtig rolig , — nu kan han da ikke forfølge os længer . Da Toget holdt gik de strar ombord i Dampskibet , der afseilede en halv Time derefter . Hulda befandt sig meget ilde paa denne Reise , hun var slærkt angreben af Søsygen . En Morgen træffe vi hende paa Dækket ; det var netop smukt Veir og Hulda -- der hele Tiden havde opholdt sig i Kahytten — syntes af trænge til lidt frisk Luft . Hun indaandede med Velbehag den kjølige Søluft og tænkte imidlertid paa Charles og paa den Glæde , der ventede hende i Faderens Hjem . Et lykkeligt Smil foer over hendes Læber ved denne Tanke og hendes Ansigt antog et himmelsk Udtryk ved Udsigten til atter af kunne betræde sit Barndomshjem . Hun anede ikke af hun blev iagttaget i Frastand af en smuk ung Mand , der aldeles var hensunken i Beskuelsen af hende , og da hun smilede , udbrød han beundrende : — Ah , hvilken Skjønhed ! I det samme vendte Hulda sig om . Da hun bemærkede ham , rødmede hun og sagde paa Fransk : — Tør jeg spørge Dem hvorlænge det kan vare inden vi øine de spanske Kyster ? — Ak , bedsle Frøken , det veed jeg ikke , svarede Herren . — Ja saa , sagde Hulda smilende . De har maaske ikke reist før ? Han fik ikke Tid til af svare , thi Kaptaiuen kom op paa Dækket og Hulda ilede ned i Kahytten . Den unge Mand , i hvem vi gjenkjende Alices Forlovede , Eugen , nærmede sig Kaptainen og spurgte hvem den unge Dame var . — Det er Komtesse Tadlos , en Datter af den rige Grev Tadlos i Spanien . Fruen og HendeDatter have været i Paris i nogen Tid , medens Urolighederne stod paa . — Er den ældre Dame Grevinde Tadlos ? — Ja . — Naa , saaledes , og den . . . — Undskyld , min Herre , afbrød Kaptainen ham ; men jeg maa bede Dem om at ty ned i Kahytten , thi om et Øieblik bryder et heftigt Uveir løs . — Uveir ! og det er et saadant prægtigt Veir idag , bemærkede Eugen . — Ja , men se paa disse Skyer , der næsten svæver over vore Hoveder , det tyder ikke paa noget Godt . Om en Timestid har vi en ordentlig Orkan . Den unge Mand gik , men raabte i det samme hen til Kaptajnen : — Jeg tvivler dog paa at det vil ske , Hr . Kaptajn ! — Det har De jo Lov til , svarede denne heftigt . Om en Time , naar De seer Bølgerne skylle over Skibet , vil De desværre faae Vished . Kaptajnen havde Ret . Der var neppe hengaaet en halv Time , før Stormen rasede saa heftigt , at man neppe kunde holde sig opreist paa Dækket . Lidt efter lidt steg Bølgerne — høiere og høiere taarnede de sig op , og den ene Bølge efter den anden skyllede hen over Skibets Dæk , og tøge forskjellige Ting med sig . Damerne , der nede i Kahytten hørte den skrækkelige Støi og mærkede Skibets Slinzren , listede sig op paa Dækket før at erfare Grunden til dette . Hulda kom først op og da hun saae Bølgernes Nasen udstedte hun et høit Skrig af Forfærdelse . I det samme slog en Bølge hen over hende og hun styrtede over mod sin Moder . Den svage Kone , der ikke taalte meget , faldt om ved Stødet . Hulda kom dog snart paa Benene igjen , hun bukkede sig ned over Moderen , før at hjælpe hende ; men Skibet slingrede fra den ene Side til den anden og Hulda faldt atter omkuld , men denne Gang blev hun bevidstløs liggende og Blodet randt ud af et dybt Saar i Hovedet Kaptainen og hele Mandskabet havde travlt med at redde det , der stod paa Dækket og de saae ikke noget til Hulda og hendes Moder . Begge Damerne laa over fem Minutter , uden at faae Hjælp ; da kom endelig den unge Mand op , han havde holdt sig saa længe som muligt nede i Kahytten , da han skammede sig over at have tvivlet paa Kaptajnens Udsagn . Han saae de to Damer og løb hurtig hen til dem . Han greb den bevidslløse unge Pige og vilde ile ned i Kahytten med hende , men en Bølge slyrtede sig over ham og han havde Møie med at holde sig opreist , han vaklede hen til Kahytsdøren , men et tordnende Brag og et heftigt Stød slandsede ham . Stormen bavde kastet Skibet mod en fremstaaende Kiippcspids . Skibet kom strar løs igjen , men Vandet strømmede nu heftigt ind og Mandskabet havde nok at bestille med Pumperne . Saaledes hengik den halve Nat . Stormen rasere og Bølgerne skyllede Aln ' ng bort , hvad der stod dem iveien . Eugen havde endelig faaet Fru Tadlos og Hulda ff ned i Kahytten og han anvendte forskjellige Midler før at bringe dem til Bevidsthed igjen . Endelig lykkedes det ham — Hulda slog Øinene op . Rødmende undskyldte hun , at hun havde voldet ham saa megen Uleilighed og takkede ham meget før den Hjælp han havde ydet hende , men han vilde aldeles ikke hore Noget herom . Han forlod hende et Øieblik , for at hjælpe Fru Tadlos , og hans Anstrængelser kronedes med Held . Et Kvarteer efter var Fru Tadlos atter kommet til sig selv , men hun leed meget . De stakkels Mennesker kastedes fra den ene Side til den anden , hvilket aflokkede begge Damerne høie Smertensskrig . Eugen var netop ifærd med at forlade dem , da Kaptainen ligbleg traadte ind til dem . — Alt er tabt , sagde han hændervridende ; Skibet er synkefærdigt — det kan neppe holde sig i 2 Timer endnu - Intet Skib er i Sigte , Stormen har bortreven RedningSbaaden , — ingen Frelse er mulig , vi ere Alle fortabte ! — Min Gud ! raabte Hulda i den høieste Fortvivlelse ; ak , stakkels Fader , hvilken Skuffelse venter der Dig . Hun brast i Graad ; Fru Tadlos gav ogsaa sin Sorg Luft i Taarer . Hun syntes forlængst at havgjort sig fortrolig med Døden , denne kolde , uhyggelige Skikkelse , der truende viser sig med Leen i Haanden , ved Hjælp af hvilken han overskærer saavel den Unges som den Gamles Livsiraad . Eugen Legner stormede om i Kahytten som en Rasende , idet han raabte : — Alice , Alice , jeg døer . . . tro ikke ar jeg bedrager Dig ! De to Aar vil gaa , uden af Du seer mig , — først i Himlen skal vi atter samles . O , min Gud , min Gud ! Fru Tadlos og Hulda havde kastet sig paa Knæ og bad en inderlig Bøn til Gud om Frelse . Dog forberedte de sig paa Døden , thi Kaptajnen havde jo forklaret dem , ar ingen Frelse var mulig . Kort efter kom Kaptajnen ned til dem . — De maa gaa op paa Dækket , sagde han hastigt ; om et Øieblik trænger Vandet ind til Dem — snart er Alt forbi , hvis Gud den Almægtige ikke sender os Frelse . — Ak , min Gud , min Gud ! jamrede de Ulykkelige ; se i Naade til os stakkels Mennesker ! Da de kom op paa Dækket viste et skrækkeligt Syn sig for drm En Kone med et Barn paa Armen skreg og jamrede sig , medens hun gyngede det paa sine Arme . Barnet vedblev dog af græde høit , fordi Bølgerne skyllede hen over det , og Moderen trykked : Barnet fastere til sin Barm og holdt sig krampagtig fast ved en af Skibets Sider , men da hævede Stormen Skibets ene Side , medens den anden sank ned under Havfladen , og med et hjerreffcerende Skrig slyrtede den ulykkelige Kone og Barnet ned i de fraadende Bølger . En Mand , som tidligere flittigt havde arbeidet ved Pumperne , slyrtede ligbleg frem og raabte : - Min Anna , Anna ! og min lille Dreng ! O , bfcrlv mig , hjcelp mig , ellers omkomme de ! Et Par raske Søfolk , tilligemed Manden slyrtede sig i Bølgerne for at redde Konen og Barnet . En Stund bleve de borte i det graadige Element og man havte allerede opgivet alt Haab om at se dem mere , men da saae man pludselig et sort Punkt noget borte fra Skibet ; Redningsredffaber kastedes ud — og endelig lykkedes det dem at redde Konen og Barnet samt dem , der havde vovet Livet for at redde disse To . Manden og Konen vare bevidstløse og Barnet saae ud som det var dsdt . Begge Søsolkene vare udmattede af Anstrengelsen , de havde havt , ved at arbeide mod det oprørte Hav . — Det var bravt handlet ! raabte Kaptainen dem Lmøde , da de — klyngende sig til ffaldrebsstigen - kreb sagte op ad denne . Endelig naaede de Dæekket ; det var paa høie Tid , thi begge Søfolkene vare saa udmattede , at de slyrtede om , saasnart de havde betraadt dette . Hulda , der selv ikkun havde Døven for Øie . fik nu travlt med at HMpe disse brave Msend . Hun var aldeles optaget af delte Barmhjertighedsarbeide , hun saae sig ikke omkring , men vedblev uafbrudt at hjæelpe de Ulykkelige . Da brøgede det atter ; Stormen , der i de sidste Par Minutter havde hvilet , foer nu med en uimodstaaelig Kraft mod Skibet , vceltede dette paa Siden , og bortfeiede alle , der ikke havde sikkret sig et fast Støttepunkt . Et Skrig , saa forfærdeligt , at selv det modigsle Menneske maatte gyse ved at børe ret , Lød over hele Skibet , og over en Snes Mennesker slyrtede ud j Seen , for aldrig mere at vende tilbage ; det graadig ? Element opslugte dem i sin store , dybe Grav . I den fircekkeligste Dødsangst klamrede Hulda og hendes Moder sig fast ved en fremragende Ting paa Skibet , som de dog ikke kunde se for det oprørte Hav , der kastede de mæegtige Bølger over dem . De indsaae , at det var ved et sandt Miraklet at de dennegang bleve reddede , men ak , hvorlcrnge kunde de udholde at blive i denne Stilling , hvad ville de nceste Minutter bringe dem ? Ak , alt Haab var udflukt for dem , — overalt saae de den visse Død ! Tredivte Kapitel . Flygtningene Bi forlod Jean da han , med Jutta paa sine Arme , skyndte sig ved ad en Sidegade , for af undgaa fin formodede Forfølger . Han bar hende ind i et nærliggende Hus , og her mødte han saa megen Venlighed og Imødekommenhed , af han glad overgav Jutta fil de tilstedeværende Damer . Nu gjaldt det kun om af sikre sig mod hendes Faders Forfølgelse . Han gik ud i Gadedøren for af speide , om de To endnu vare i Nærheden . For af være ukjendelig havde han slaaet Kappen op over Ørene og trykket Hatten ned i Panden . Saaledes stod han da begge de omtalte Herrer kom forbi ; de havde dog vist neppe noget Ondt i Sinde , thi de slentrede ligegyldigt forbi ham og gik ned i en Vinkjælder . — Ah , vi have nok ængstet os uden Grund , sagde han muntert . De gode Herrer have nok andre Ting af tænke paa , end af forfølge os , de have vist ikke engang mærket vor Flugt . Han gik nu dristigt op fil Jutta , der imidlertid var kommen fil sig selv igjen , og fortalte hende hvor ugrundet deres Frygt havde været og han opfordrede hende fil af tage afsted strar , da Tiden fil Skibets Afgang nærmede sig . De skyndte sig nu ned fil Skibet og det var ogsaa paa den høieste Tid , bavde de kommet fem Minutter efter , vilde det have været for seent . De kom dog ombord og snart efter befandt de sig i rum Sø . De havde erholdt en Kahyt for dem selv og her henlevede de de forste Hvedebrødsdage . Deres Reise gjaldt ogsaa Spanien , thi der haabede Jean at kunne komme , i en Stilling , passende saavel for ham som hende . Nogle Maaneder ere forløbne . Vi ville nu atter begive os til Spanien , for at se hvorledes det unge Par befinder sig . Ikke langt fra Grev Tadlos ' Slot ligger et lille , men pragtfuldt Hus , en Slags Villa , der hører til Trevens Jorder . Dette Hus har han udleiet til et Par unge Folk , der fra Frankrig var kommen til Spanien for at tilbringe deres øvrige Levetid der . Vi ville begive os hen til disse unge Folk . Det er tidlig Morgen . Paa den sirlige Veranda sidder en ung Dame . Hun har sin Opmærksomhed henvendt paa en Bog , der ligger i Skjødet fpran hende . Hun er meget smuk . De førte Lokker hænge hende ned paa Brystet og dannede en smuk Ramme til det drømmeriske Ansigt , der end mere fremhæves af den hvide Mousselins-Morgenkjole , der klæder hende fortræffeligf . I nogen Tid læste hun meget ivrig , men lidt efter lidt syntes hun at falde i dybe Tanker , thi hun skuede ligegyldigt ud for sig ; de smaa Hænder hvilede ørkesløse i Skjødet . Da aabnedes Døren sagte og en ung , smuk Herre stod bagved hende . — Hvad tænker min lille Kone paa ? sagde han og slyngede Armen om hendes Liv . Hun lagde sit Hoved op til hans Bryst , men gav ham intet Svar . — Er Du bedrøvet Julia ? sagde han langsomt ; eller er Du vred paa mig ? — Vred , Iran ! Nei , hvad skulde jeg være vred for , Du er saa god og kjærlig imod mig . - Nei , Iran , jeg tænkte paa min Fader og paa Frankrig , mit kjære Fødeland . Efterretningerne derfra lyde meget foruroligende , thi Aviserne meddele , a « Preusserne husere der . De have nok allerede gjort adskillige Erobringer . — Ja , det er sørgelige Efterretninger , Jutta , men Du skal ikke tænke derpaa nu . Jeg har Noget at sige Dig , noget mere behageligt , sagde han spøgende og kyssede hende . Men nu skal Du , til Straf fordi Du er saa kold imod mig idag , selv gjætte hvad det er . Hun smilede og sagde : — Skal vi til Bal hos Gesandten iaften ? - Nei ! — Er Du bleven antaget ved Ministervalget ? — Nei . — Ja saa kan jeg ikke gjætte det . — Naa , saa faaer Du det heller ikke at vide . — Ja , ja , saa kysser jeg Dig saamæn ikke i fjorten Dage , sagde Jutta og vendte ham spøgefuld Ryggen . - Nei , den Straf er for haard for mig , jeg vilde bestemt dø deraf . Jeg maa nok heller sige Dig hvad det er : Jeg er enstemmig bleven valgt til Konge ! sagde ban og kneisede slolt med Nakken . Jutta foer op . — Men det er kun for en Forening , som bestaaer af lutter Adelsmænd , vedblev han . — Naa , saaledes , sagde Jutta og indtog atter sin Plads paa Stolen ; ikke Andet end det ! — Ikke Andet end det , siger Du . Det vil mindst indbringe mig 6000 Dukater om Aaret . — Ja . det kan jo være meget godt , men kom Jean , sagde hun og reiste sig , lod os gaa ind og spise Frokost , saa kunne vi tale videre om det med det samme . De gik nu ind i Huset , der var særdeles elegant udsfyret . Væggene i Spisesalen vare malede blaa og Møblerne vare betrukne med lyseblaat Fløil . Begge de unge Mennesker toge Plads ved det rigt besatte Bord . — Det er sandt , sagde Iran pludselig ; jeg har saaet Brev fra Alice . Hvad mon hun skriver ? Han aabnede Brevet og læste det . Hans Ansigt blev blegere og blegere jo videre han lsste , og han maatte fløtte sig ti ! Bordet , thi det svimlede for ham . Jutta ventede en Stund , ti ! Jean havde læest Brevet . Hans Bleghed overraskede hende , og da han havde lsest det tilende , udbrød hun : — O , Jean , siig mig hvad der er iveien ; din Taushed piner mig . Han læenede sig bagover i Stolen , idet han sagde : — O , det er skrækkeligt , Jutta ! Hun skriver at din Fader er paa Spor efter os ; han er rasende , og den Kaptajn , der førte os herover , har forraadt os til ham . Din Fader er paa Veien hertil , Jutta ! hvor skal vi -skjule os , jeg veed det ikke . Din Fader er ubønhørlig , og han vil strar vcrre her , o , det er sfrcrkkeligt ! — Men vcer døg rolig , Jean , sagde Jutta ; har Du vort LEgteflabsbeviis , saa lad ham kun komme , oq jeg skal vise ham hvorlykkelig jeg er . — O , Jutta , Du trøster Dig med falske Forhaabninger ; han er rasende , og vi kunne vente ham strar , thi Brevet er afsendt samme Dag som han reiste . — Men , saa maa vi gjøre Alt istand til hans Modtagelse , raabte Jutta , idet hun ringede , og hele Tjenerskabet blev strar sat i Virksomhed . Paa Landeveien , som førte op til Grev Tadlos ' Gods , gik hin Dag en gammel , affceldig Mand ; hans Haar vare hvide og man kunde paa hans langsomme Gang se hvor froet ban var . Hans Hcender vaklede synlig og Hovedet rokkede frem og tilbage af Trcethed . Han bar en stor Pose paa Ryggen , som øiensynlig anstrengte ham meget . Af og til mumlede han nogle uforstaaelige Ord , og fortsatte derpaa atter sin Gang . Dersom Du bavde seet ham , kjcere Læeser , vilde Du have havt Vanskelighed ved at gjenkjende ham ; det var den rige Levallaru , der med sin Pengesæek paa Nakken , saa msisommelig flsbte sig frem paa Landeveien . Han slyrede sine Skridt mod sin Datters Bolig , den Datter , der havde voeret ham kjcerere end Alt paa Jorden , den Datter , der havde forladt sin gamle Fader og sit Barndomshjem , for at flygte med en fremmed Mand , der ovenikjøbet var stemplet som en Forbryder , — hende vilde han opsøge . Han vilde tale til hendes Hjerte og bede hende om at vende tilbage med ham . Hans Skridt forstærkedes , alt eftersom han tcenkte paa hende , der udfyldte den største Del af hans Hjerte . Den gamle Mand var nu naaet til et smukt lille Herberge ; han gik derind og spurgte Vserten hvor langt der var til Grev Tadlos ' Gods . — En god halv Wil , svarede Vcertem Den Gamle gav sig alter til at vandre fremad , og efter omtrent en Times Forlød stod han udenfor den smukke Villa , paa Grev Tadlos “ Grund . Han saae lcenge op og ned ad den . Pludselig fik hans Sine Liv , hans Boeder dirrede og den gamle Mand flap Posen , han havde paa Nakken . Overrasket blev han slaaende paa samme Plet . Hvad var det , der saaledes fcengflede hans Opmærksomhed ? Paa den Veranda , som vi tidligere have beskrevet , sad Jean og Jutta . Han havde taget hende om Livet og hendes lille Hoved hvilede trygt paa hans Skulder . Hun saae ud mod Veien , medens Jean læeste høit for hende af en Bog , ban havde liggende foran sig . Denne Bog var øiensynlig meget moerlom , thi den aflokkede ofte Jutta en hjertelig Latter . Det var dette Billede , der fængslede den Gamle til den Plet hvor han stod . — Ak , sagde -an , da han hørte Juttas glade Latter ; hun tcenker altsaa ikke paa sin gamle Fader , der er bleven hvidhaaret for hendes Skyld . O , Barn , Barn , Du forfærder mig ! Han slog de magre Hcrnder sammen , en Ligbleghed bedæekkede hans Kinder , Alt ! sb rundt for ham , og udstsdende er svag : Skrig faldt han baglæends om paa Veien . I Faldet var han saa uheldig at slode Hovedet mod en Steen , saa Blodet langwmt banede sig Vei gjennem et dybt Saar i Nakken . Jutta , der L det samme reiste sig og vilde gaa ind i Huset , saae Manden falde og hendes gode Hjerte bød hende at sende Tjeneren ud for at bwre ham ind i Villaen . De opdagede hans Pengesæl og tog denne med ind . Han blev daaren ind i Gjæsteværelset og en Læge blev ilsomt hentet . Jutta gik selv ned til den Syge . Hun var langt fra at ane , at han var hendes Fader , hun antog ham derimod for en Landflygtig . Endelig kom Doktoren ; han saae til den Syge og rystede betænkelig paa Hovedet . — Vil De sende ham til Fattighuset , sagde Lægen ; thi de ! er for megen Uleilighed for mig at komme her hver Dag . og det fordres , at han daglig faaer Lægetilsyn . Jutta saae foragtelig paa ham og sagde : - Min Herre ! De skal faae rigelig Betaling for Deres Besøg , saa kan De maaske komme ; ellers er ber Doktorer nok inde i Byen , som ville uleilige sig herud mod god Betaling . — Gud bevares , Deres Naade , jeg kan meget godt blive her og komme hver Dag ; ja , det skal jeg saamæn nok . Han begyndte at lytte efter den bevidstløse Mands Aandedræt ; Saaret efttrsaac han ogsaa omhyggelig . Trods alle Oplivelsesforsøg vedblev ben gamle Mand at henligge bevidsfløs paa sit Leie . Doktoren holdt dog trolig ud og henad Asten lykkedes det ham al faae den Gamle til at slaa Øinene op , men han var aldeles fra Forstanden . Han rasede og larmede og fortalte de utroligste Linz om bortførte Damer , raabte paa fin Datter og paa fine Penge . Snart sagde han at han vilde hævne sig , snart bad han sin Datter om Tilgivelse . Da traadte Jean og Jujta ind ad Døren . Den Gamle spilede sine Øine op , pegede paa Jean og raabte : — Se , se , der er han , den Forræder , som røvede mit elskede Barn fra mig . O , Jutta , Jutia , hvorfor hørte Du ogsaa hans falske Ord , — Du skulde have seet din gamle Fader , da Du var borte , han var Intet uden Dig og derfor søger han efter Dig ti ! han engang finder Dig ! O , mit Barn , kom i mine Arme og jeg skal velsigne Dig ! Lad os reise tilbage til Frankrig , kom , kom , Jutta ! Den gamle Mands Tale havde anstrengt ham saa meget , at han faldt hen i en dødlignende Sløvhedstilstand . — Min Faker ! skreg Jutta og faldt paa Knæ for ham , men han kunde Intet høre ; han aabnede Øinene , men lukkede dem strar igjen . Jutta blev liggende foran Sengen , Jean og Lægen forblive tause Vidner dertil . Endelig reiste Jutta sig og vaklede - understøttet af Jean — hen til en Stol ; hun var dødbleg i Ansigtet og Læberne vare blaa og tæt sammenpressede . Endelig kom de Ord over hendes Læber : — Iran ! jeg har myrdet min Fader , og Gud vil straffe mig haardt derfor . O , hvor kunde jeg ogsaa forlade ham ! Jean talte for hende , forklarede hende , st det ogsaa var en Feil af hendes Fader , at ville tvinge kende til en Mand , som hun flet ikke kunde sympathisere med ; men Jutta syntes at hun var saa brødefuld , at hun aldrig kunde erholde Tilgivelse derfor . Hun vaagede hele Natten ved Faderens Leie og Intet lunde rive hende derfra . Saaledes hengik 3 Dage , uden at hans Tilstand forbedrede sig . Jutta var utrættelig i at vleie ham og værne om ham , og ofte maatte Jean med Magt rive hende bort fra den Syges Leie , for at hun kunde faae et Par Timers Søvn . Jean opholdt sig meget lidt hjemme om Dagen , thi Grev Tadlos , som altid var alene , havde fattet Godhed for den unge , muntre Adelsmand , og Iran tilbragte derfor sin meste Tid hos Greven . Denne , ber i Neglen var meget utaalmodig over sin Kones og Datters Udeblivelse , var ikke god at omgaaes ; men Jean , ver meente at hav kunde høste Godt af dette fornemme Bekjendtskab , gik ind paa alle hans Anskuelser og modsagde ham aldrig . Saaledes vare de blevne saa vante til hinanden , at det sket ikke ku ude falde dem ind at de skulde skilles . En Dag , da Jean som sædvanlig var der , kom den gamle Tjener løbende ind og bad om at faae Greven i Tale . Greven gik da ind med ham i sit Kabinet . — Hr . Greve , sagde Tjeneren ; De maa ikke fage mig det ilde op , men jeg længes saa gruelig efter vor Frue og den unge Frøken , og jeg har i den Anledning søgt Efterretninger overalt , for at høre , af hvilken Grund de endnu ikke ere komne . — Naa , og hvad erfarede Du ? — Jeg kom engang forbi Posfkontoret , vedblev Tjeneren ; der traf jeg en af mine tidligere Medtjenere , og han fortalte mig , at det Skib , som seilede fra Frankrig til Spanien , og hvorpaa den naadige Grevinde og Frøken Hulda rimeligvis befandt sig , er gaaet under med Mand og Mus , ikke et Menneske er bleven reddet ! Greven saae tvivlende paa ham . — Jeg forsikrer Hr . Greven , at jeg taler Sandhed , sagde Tjeneren ; og han har ovenikjøbet seet det paa Tryk , og saa maa det da være sandt ! — Ja , Tak skal Du have for din Trofasthed , min gode Pedro ; men Du kan tro , han har villet have Dig til Bedste . — Ak , udbrød Pedro med Taarer i Øinene ; Gud give at De sagde Sandhed ! saa vilde den gamle Pedro endnu have en glad Time i sit Liv . — Tro Du kun mig , sagde Grev Tadlos , idet han klappede den tro Tjener paa Skulderen ; vor Skæbne slaaer i Guds Haand , og han vil nok lede Alt til det Bedste . Pedro forlod Greven , men rystede betænkelig pa « Hovedet , da han var bleven ene . — Hvor han tog det koldt , sagde han halvhøjt ; mon han skulde have glemt dem ? Nei , nei , det kan jeg umulig tro . Grev Tadlos havde nok tilsyneladende beroliget den gamle Tjener , men Tvivlen , den grusomme Tvivl , der foruroligede Greven , var næsten mere end han kunde udholde . Hans Hjerte pintes ved Tanken om , at hans elskede Kone og Datter skulde være omkomne i Havet . Saaledes traf Jean ham , da han , efter i lang Tid at have ventet paa Audients , begav sig ind i Kabinettet . Greven var sket ikke oplagt til at modtage Besøg , og da Jean mærkede at han kom til Uleilighed , bortfjernede han sig snart . Vi ville gaa forud for ham , til hans hyggelige Hjem i den lille Villa . Juttas Fader , den rige Levallant , var ikke bleven bedre , hans Sygdom syntes tvertimod at have forværret sig , - Feberen beherskede ham aldeles , og den stakkels Jntta veeg ikke fra hans Leie ; Dag og Nat holdt hun ud , ikke hvilende før han var falden i en rolig Søvn og dette indtraf meget sjeldent . Hun havde saaledes » aaget tre Dage og Nætter itræk , og var allerede meget overanstrengt ; dag sad hun endnu ved hans Seng og betragtede hans Ansigt , der var hende saa kjært . Hvor forandret var han ikke siden hun havde seet ham sidsf . Dengang smilede han glad og lykkelig ved at se sin Datters Skjønhed og ved at tænke sig den Lykke hun vilde gjøre ved at blive gift med den rige Fremont . Dette tænkte Jntta og hendes Øine fyldtes med Taarer , hvergang den Syges Anfald vare saa heftige . Naar Krampen angreb hans slivnede Lemmer , da kastede hun sig paa Knæ og bad om Tilgivelse før sine Synder . Saaledes laa hun foran Sengen da Jean traadte ind ; dette Syn angreb ham saa meget , at han faldt paa sine Knæ og førte begge Hænder op til sit Hoved , som om det smertede ham der . — O , min Gud , hun viger ikke fra ham ! udbrød han smerteligt ; jeg frygter at hun bliver vanvittig tilsidst , hun taler ikke , spiser ikke , og siger jeg Noget til hende , da seer hun paa mig med sine store , melankolske Øine og giver mig intet Svar ; jeg seer aldrig mere noget Smil paa hendes Læber . O Ulykke , Ulykke , Du forfølger mig overalt ; hvor jeg end træder hen , følger Du mig med din hævnende Haand . — Skal jeg da aldrig finde Ro , fial jeg aldrig opnaae nogen sand , nogen virkelig Lykke ? Jean talte temmelig høit , og Jutta hørte ham . Hun vendte sig om imod ham , og sagde ligesom i Drømme : — Ak , ogsaa han ! Det var de første Ord , der vare komne over hendes Læber siden hin Dag , da hun erfarede at det var hendes Fader , der var bleven faget op paa Landeveien . Jutta gav sig derpaa til at sysle om Patienten ; hun lyttede til hans Aandedræt , tog hans Haand i sin , kyssede og klappede den og den ene Taare efter den anden faldt ned paa hans Haand ; da trykkede hun den fast imellem sine Hænder , saa fast , at den Syge gav et dybt Suk sra sig og klynkede af Smerte , men hun bemærkede det ikke . Hun havde omtrent siddet saaledes i ser Timer , da vaagnede Patienten , han reifte sig helt op i Sengen og sagde : - Saa , nu trøer jeg , af jeg har det bedre . . . vil Du gaa ind paa mit Kontor , Jutta , og tage de Verler , der lyde paa den unge Adelsmand , Jean Petit , som har friet til Dig , — de ere udløbne idag . Jutta saae bedrøvet paa sin Fader og sagde : — O , Fader , Fader , husker Du da ikke , af . . . Den gamle Mand greb hendes Haand og sagde , idet han betænksom strøg sin anden Haand hen over Panden : — Nu husker jeg det , Jutta , jeg kom vandrende hertil for af søge efter Dig , dog , Du vilde ikke følge med mig , og saa veed jeg ikke hvad der videre passerede . . . men jeg har saa mange Smerter i mit Hoved . . . O , Jutta , hvor kunde Du nænne af forlade din Fader , som holdt saa meget af Dig ? Du gjorde mig saa bedrøvet , men nu er jeg atter glad , da jeg er hos Dig . . . Dæk mig lidt til , jeg fryser . . . saadan , det er gødt ! O , Gud ske Lov , nu har jeg Dig igjen . . . nu har jeg det rigtig gødt . O , hvor det maa være rart af dø saaledes . . , Jutta , jeg vilde ønske af jeg kunde dø nu . — O , Fader , hulkede Jutta ; tal dog ikke saaledes , Du gjør mig saa bedrøvet ; jeg vil netop af Du skal leve og være lykkelig hos din Jutta . Du vil jo blive her , ikke sandt , kjære Fader , og saa vil jeg atter blive glad og gjøre Alt for af Du kan faae der rigtig gødt , og Jean vi ! ogsaa holde saa meget af Dig ! - Ja , jeg vil iro Dig , Jutta , men det er kun for mine Penges Skyld af han vil holde af mig , hvorfor skulde han ellers have beilet til Dig » Du som er en borgerlig Pige ? — Det maa Du ikke sige , Fader ; han er altfor « dellænkende til af have gjort den Beregning , og han vilde blive meget vred , hvis han hørte Dig tale saaledes . I det samme traadte Jean ind . Han saae forundret ben til Sengen , men Jutta gik ham imøde og sagde med et glad Smil : — Fader har sovet længe idag , og da han vaagnede var han betydelig bedre ; hans Vildelse har forladt ham og han taler meget fornuftigt med mig . — Naa , Gud ske Lov , sagde Jean og kyssede hende ; saa vil vi atter være glade . Den gamle Mand laa ganske rolig i Sengen og saae paa de Unges Kjærlighed ; det ligesom oplivede ham paany og et let Smil krusede hans blege Læber . Jean og Jutta saae det og forstod det ; de ilede hen til ham , omfavnede og kyssede ham inderligt , og Jutta var saa glad og lykkelig , som hun aldrig havde Været tidligere . — Ikke sandt , sagde hun til Faderen ; er han ikke god ? Vil Du ikke nok holde rigtig meget af ham ? — Jo jeg vil , svarede den Gamle ; naar blot han vil være god imod Dig , saa vil jeg i Guds Navn finde mig i hvad Skæbnen tilskikker mig , da det vel ikke skal være anderledes Der blev nu en ubeskrivelig Glæde , men endnu større blev den da Levallant befalede den indtrædende Tjener af hente Pengesækken . Et Øieblik efter kom Tjeneren med den , men Levallant var for svag til af bære den tunge Sæk og sagde derfor til Iran : — Der , tag den , den tilhører Dig og hende . Jeg selv behøver Intet , jeg bliver jo hos Eder , og maaske min Tid er omme før I vente det . Jean tog Sækken og sagde : — Disse Penge , kjære Svigerfader , ville vi gjemme godt , thi før Øieblikket mangle vi Intet . Jeg har faaet et godt Embede , som jeg skal tiltræde i næste Uge , og som vil indbringe mig en kolossal Formue . Den Gamle lagde sit Hoved tilbage paa Puden , han var træt af den megen Anstrengelse , og snart efter faldt han i en dyb Søvn . Vi ville nu forlade dem , før at se hvorledes Grevinde Tadlos og Hulda befinde sig . Enogtredivte Kapitel . En rædselsfuld Nat Skibet reiste sig atter i sin tidligere Stilling , men det var bleven betydelig beskadiget . Dog lod det til at Havet var bleven noget roligere ; vel brusede og larmede det en Tid endnu , men Stormen lagde sig døg lidt efter lidt . Med Rædsel imødesaae man Nattens Komme , thi Skibet var synkefærdigt og intet andet Skib var i Sigte . Hulda leed forfærdelige Smerter i Hovedet ; vel var hun bleven forbundet saa godt det lod sig gjøre , men hun trængte døg til Lægehjælp . Fru Tadlos leed ogsaa meget , men Synet af Hulda smertede hende saa meget , at hun glemte sine egne Lidelser . Man kunde se at Hulda havde forberedt sig paa Døden , thi skjøndt hun gik omkring og trøstede de Andre , og indgjød dem Haab om Frelse , tydede hendes blege , fortvivlede Ansigt dog paa , at hun selv intet Haab havde . Nattens Mørke indtraadte og med det den skrækkelige Bevidsthed , at Intet kunde redde de ulykkelige Mennesker , der befandt sig ombord . Passagererne gik fortvivlet op og ned ad Dækket sg ventede med Længsel at Solen skulde komme frem paa Himmelen . Efter Stormen var det bleven Blikstille og da Maskineriet ikke mere formaaede at arbeide , laa Skibet aldeles stille . Matroserne , der hele Tiden havde arbeidet ved Pumperne , vare nu saa trætte at de neppe formaaede at holde sig opreist længer , og de andre Mænd , der befandt sig ombord , formaaede ikke at udholde det strenge Arbeide ret længe , — det var dereor intet Under at Skibet sank dybere og dybere ned i det store mørke Hav . Alle faldt paa Knæ og anraabte Gud om Bistand . Midt i deres Jamren raabte Kapiainen , der stod paa Udkig : — Skib i Sigte , Skib i Sigte ! Alle sprang op , som ramte af et elektrisk Stød . — Hvor , hvor ? raabte man i Munden paa hinanden . Kaptajnen laante dem Kikkerten og man saae derigjennem et Skib i det Fjerne , der langsomt nærmede sig dem . — Ak , vil det naae os , medens det er Tid ? fænkte Alle . Naar det kommer os nær har Havet vist allerede taget os Alle i sin kolde Favn . Ængstelig holdt man Øie med Skibet , der nærmede sig mere og mere ; det var ogsaa paa den høieste Tid , thi Skibet kunde neppe holde sig over Vandet en Time endnu . Alle vare optagne af den ene Tanke : „ Kommer det i rette Tid , elle ? ere vi fortabte ? “ Skibet kom imidlertid n « rmeræ og noermere , — det var ikke ret langt fra de Ulykkelige- men det syntes at slyre en anden Kurs , thi det dreiede pludselig af og tøg en anden Retning . Kaptainen lod heise Nødflag og begge Lanterner bleve tæendte , men Ingen paa det andet Skib saae det . Han brugte sin Raaber og streg saa hsit han formaaede , men Ingen paa det andet Skib hørte ham . Da forenede man sig ombord , Alle som En gav et saa fortvivlet Skrig fra sig , at det lcenge gav Gjenlyd i Luften . Dette Skrig Hørtes paa det andet Skib , der nu næermede sig saa hurtigt det formaaede . Endelig kom det saa ncer til dem , at Kaptainen kunde underrette Mandstabet paa det andet Skib om hvilket Uheld der var tilstødt ham , og gjennem Raaberen bad han dem om at komme ham ti ! Hjæelp . Man vare strar villige dertil og kort efter lagde Skibet til paa Siden af Vraget . Et Jubelskrig hilsede de brave Mennesker og Alle skyndte sig ombord . Neppe var dette skeet før Vraget , efter flere Gange at have vakler frem og tilbage , som om det kæmpede mod det mægtige Element , pludselig sank tilbunds , før aldrig mere at komme op igjen . Kaptainen , der saa beredvillig var kommen dem til Hjæelp , indrømmede Kahytten før de vaade og forfrosne Mennesker , og Alle kappedes om , at gjøre sig det saa bekvemt som muligt . Lægen blev sendt ned før at hjælpe de Lidende , og da han fik Øie paa Hulda , gik han strar hen til hende , idet han sagde : — Frøken ! De maa have gjennemgaaet meget , thi De seer saa lidende ud . — Ja , svarede Hulda , jeg har lidt meget , overordentlig meget , men jeg beder Dem , se først til min stakkels Moder , thi hun trænger vist mere til Deres Hjælp . — Deri tager De Feil , sagde Lægen ; thi De er jo lige ved at falde om . — Nei , nei . . . min Moder . . . først ! slammede Hulda , men faldt i det samme livløs om i Lægens Arme . — Min Datter , min Datter ! skreg Fru Tadlos fortvivlet og greb fat i hende ; o , hjælp hende , min Herre , hjælp hende , eller hun døer fra mig . O Gud , hvad har jeg gjort , at jeg maa lide saaledes ! Hun skjulte Ansigtet i sine Hænder og græd smerteligt . — Stil Dem tilfreds , sagde Lægen ; saa længe der er Liv er der Haab ; Deres Datter har anstrengt sig formeget , hun har ikke kunnet taale den Sindsbevægelse , hun har været udsat for , men med Guds Hjælp vil De snart kunde se hende frisk og rask igjen . Lægen bar Hulda hen til Sofaen , og undersøgte det Saar , hun havde faaet i Hovedet ; det var temmelig dybt og Forbindingen var meget fler . Efterat han havde lagt en lægende Salve paa Saaret og givet hende en ny Forbinding paa , blev hun bragt tilsengs . Fru Tadlos vaagede hele Natten over hende , skjøndt hun selv var haardt angreben . Saaledes hengik en Uge , i hvilken Hulda svævede mellem Liv og Død , men Ungdommen feirede og efter to Ugers Forløb var hun allerede kommen sig saa meget , at hun kunde gaa lidt op paa Dækket . Hun trængte til frisk Luft , og Lægen tillod hende at gaa derop paa den Betingelse , at hun pakkede sig rigtig godt ind , for at den kolde Søluft ikke skulde skade hende . Hulda opfyldte hvad Lægen foreskrev hende og tog ovenikjøbet et tæt Slør for Ansigtet , og understøttet af Fru Tadlos og ham steg hun nu op paa Dækket . — En Time ad Gangen , sagde Lægen spøgefuld og førte hende atter ned efter at Timen var udløben ; men snart var hun saa slærk , at hun alene turde vove sig derop . Det var især om Aftenen at hun havde Lyst til at være deroppe , thi da var der ikke saa megen Støi som om Dagen . En Aften , da hun foretog sin sædvanlige Spadsere - tur paa Dækket , var hun den eneste Passagerer som befandt sig deroppe . Hun gik , fordybet i Tanken om Charles og om hendes Fader i Spanien ; hun tænkte paa hvor han maatte ængsles over deres lange Udeblivelse . Sløret havde hun trukket tæt om Ansigtet , før al ikke den skarpe Vind skulde skade hende . Hun var saaledes fordybet i sine Tanker , at hun ikke bemærkede , at ro Herrer kom op af deres Kahyt og førte en temmelig høirøstet Samtale . Hulda forblev ubemærket af disse Herrer , og uden at hun egentlig behøvede at lytte , hørte hun deres Samtale : — Jeg skal sige Dig , bemærkede den Ene , naar han først sover er det lettere at udføre vort Foretagende ; det duer ikke at lokke ham herop paa Dækket , thi man veed jo ikke hvilket Øieblik han igjen vil komme ned og overraske os , og det maa vi før enhver Pris forebygge . — Ganske rigtigt , svarede den Anden ; men sæl nu at han vaagnede midt under Indbrude » . Hulda spidsede Øre , nu fik hun først Interesse før deres Samtale . — Ja . kan det ikke være anderledes , saa maa vi benytte disse , sagde den Første og lagde Haanden paa fine Pistoler . Det gav et Sæt i Hulda da hun hørte disse Ord . — Jeg har dog endel Betænkeligheder ved de » Sag , mumlede den Anden . — Naa , saa det har Du ? Ja , ja , vil Du ikke være mig behjælpelig dermed , saa v > l jeg fortælle den store Ret i Rom hvem Du er , og Du kan fro , det vil ikke vare ret længe før Du sidder velforvaret indenfor de solide Fængselsmure . — Tys , stille , Ulykkelige , Du taler saa høit ; man kan so ikke vide hvem der opholder sig i Nærheden . Jeg gaaer ind paa din Begjæring , men jeg indseer ikke at det er nødvendigt at udsætte sig før Fare , og man vil strar mistænke os . Her lagde den anden Herre Hovedet paa Siden og gjorde et medlidende Skuldertræk . — Nei , Dosmer , mumlede han , Ingen vil mistænke Greverne Giclli , og lad saa Mistanken falde paa hvem den vil , del kommer sket ikke mig ved og heller ikke Dig ; 300 Rigsdaler ere ikke til at foragte . Hulda knyttede de smaa Hænder af Harme , og det spanske Blod viste sin Ægthed ved at rulle hurtigere i hendes Aarer . Det var imidlertid bleven bælmørkt paa Skibet . De værdige Herrers Samtale blev afbrudt ved at et ungt Menneske kom op paa Dækket . - Ah , se der har vi vor unge Ubekjendte , De har vel sluderet i al den Tid vi ikke have havt den Ære at se Dem . Altid flittig , det kan jeg lide ! sagde den Første smigrende . - Nei , jeg har tænkt , ikke læst , svarede det unge Menneske ubehagelig berørt . — Herren har nok ikke sovet godt inat , sagde den Anden i en tølperagtig Tone . — Min Herre , De fornærmer mig ! raabte den unge Mand heftigt . Hulda skælvede let , hun syntes at have hørt denne Stemme før . Den unge Herre forlod dem og gik opirret frem og tilbage paa Dækket , idet han halvhøjt sagde : — Den Uforskammede , han vilde nok i Klammeri med mig , men jeg vil ikke have nøget med disse næsvise Herrer at bestille ! Hulda kunde utydeligt se den unge Mand , men det var hende umuligt at skjelne hans Ansigtstræk . Hun stod længe tvivlraadig , om hun skulde underrette ham om den nederdrægtige Handling , de to Herrer stod i Begreb med at udføre ; men var det passende , at hun , en Dame , tiltalte en ung og fremmed Herre ? Hendes Deltagelse kunde imidlertid let missorstaaes ; døg , hendes gode Hjerte vandt Overhaand . Hun nærmede sig skælvende den unge Mand og traadte lige iveien for ham , da han vendte tilbage ; men overrasket foer han sammen , da han saae en ung Dame staa for sig . Hulda havde omhyggelig skjult sit Ansigt bag Sløret , og sagde idet hun nærmede sig ham : — Min Herre , det undrer Dem maaske , at jeg er saa fri at tiltale Dem , uden at kjende Dem , men Nødvendigheden byder at jeg underretter Dem om hvilken Fare der truer Dem . Den unge Herre — eller rettere , Charles Gautin , thi ham var det , — foer sammen ved at høre Huldas Stemme , det forekom ham , at han havde hørt den tidligere , men han kunde ikke erindre hvor . — Jeg er lutter Øre , sagde han og bukkede galant for hende . — Undskyld , men det er ikke raadeligt at tale høit ; man er island ti ! at udspionere os . Vil De sidde her , jeg skal da meddele Dem hvad jeg nylig har hørt . — De gjør mig ganske angst , sagde Charles , idet han anstrengte sig for gjennem Mørket at se hendes Ansigt . Det De har at meddele mig gjælder vel ikke mit Liv ? — Jo , netop , sagde Hulda gysende . Disse Herrer , som De nys talte med , have beslutter at berøve Dem 300 Rigsdaler , og hvis det ikke lykkes med det Gode , da vil de bruge Vaaben . Mistanken vil efter disse Herrers Udsagn falde paa En eller Anden , som det bedst kan ; jeg vil derfor bede Dem om at passe paa saa godt De kan , men jeg vil tillige bede Dem om , hvis det skulde blive opdaget , ikke at nævne mig som Angiver . — Vær vis derpaa , sagde Charles ; det er ikke første Gang at man trazter mig efter Livet . — Jeg haaber ikke at De misforstaaer mig , sagde Hulda langsomt ; min Mening er kun at advare Dem . Og nu vil jeg anbefale mig , haabende at De tager Notits af hvad jeg har sagt Dem . — Jeg takker Dem , Frøken , for al den Deltagelse , De har viist imod mig ; jeg vilde næsten ønske , at et lignende Tilfælde atter maatte indtræffe , hvorved De ligeledes kunde vise mig Deltagelse . — Min Herre , sagde Hulda næsten vredt ; det var ikke Egennytte , der drev mig til dette Skridt , og jeg tænker ikke at De oftere vil komme til at vække Deltagelse , men . . . — Undskyld , det var ikke min Mening at fornærme Dem , afbrød Charles hende ; jeg meente kun at . . . Hulda gjorde en let Bøining med Hovedet og gik . — Aa , sagde Charles halvhøjt , hun har taget Feil ; det har ikke været mig de har talt om . Han gik beroliget ned i Kahytten , tog en Bog frem og læste i den , og han tænkte ikke mere paa den Advarsel , Hulda havde givet ham . Han havde vel siddet saaledes en Timestid , da bankedes der sagte paa Kahytsdøren . Charles slukkede Lyset og forholdt sig aldeles taus . Der bankedes alter , dennegang haardere , men Charles forholdt sig bestandig taus . Da aabnedes Døren sagte og begge Herrerne traadte ind . Famlende om i Mørket gjennemsøgie de hele Kahytten , men Charles var der ikke , han havde listet sig ben til den aabne Dør . Han gik hen til Kaptainens Kahyt og da Kaptajnen hørte hvad der var hændet , gik han , fulgt af Charles og tre Matroser , og forsynet med en Lygte , hen til Kahytten ; de to Herrer vare netop ifærd med at bryde Charles ' Kiste op . Kaptajnen gik sagte hen til dem og dreiede Lygten saaledes , at Lysskæret faldt lige paa deres Ansigter . Forfærdede vege de tilbage og Angstsveden perlede paa deres Pande , da de saae Kaptajnen og Matroserne . -- Bind disse to Fyre ! befalede Kaptajnen , Matroserne grebe strar fat paa dem , men de bade saa ynkeligt om Naade , at Charles blev rett derved og sagde til Kaplainen : — Aa , lad der vcrre glemt , giv dem kun deres Frihed igjen ; de have jo ikke derøver mig Noget . — Troer De , unge Mand , at disse Herrer vilde have følk Medlidenhed med Dem , dersom de ikke vare blevne forstyrrede i deres Foretagende ? Charles ^aug og Matroserne bandt begge de formeentlige Grever og lukkede dem inde i et Underrum . Charles gik til Ro , men han kunde ikke sove , Tankerne vædede sig ind paa ham , en uforklarlig Lcrngsel efter Hulda bemcegugede sig ham ; hendes Billede stod klart og rent for ham , — han saae der kjcere Ansigt smile ham imøde . — O , sagde han ; først om to Aar skal der atter forundes mig at se hende , og da — hvem veed ? Maaske hun da glemmer mig , — man kan jo ikke vide des , — der er saa mange Friere til en saa smuk ung Pige . O , denne Tanke forfcrrder mig — hvad , om hun tilsidesatte mig for en Anden — hun fcrrdes mellem saa mange høie Personer , der tragte efter hendes Hyldesf Nei , jeg kan ikke taale at tcrnke derpaa ; der er bog besynderligt , jeg har aldrig , saalcenge jeg var sammen med hende , tcenkt paa Sligt . Jeg vil söge ar gjøre mig vcerrig til hendes Kjærlighed , maaske jeg va kan maale mig med Enhver , der rrcrder mig iveien . — Gode Gud , dersom hun skulde glemme mig ! mumlede han kort efter ; ak , saa har Livet intet Værd for mig ! O , Hulda , Hulda , jeg kan ikke udholde denne Tanke . Han gik da atter op paa Dækket , — det var ham ikke muligt at gaae til Ro . Her oppe traf han Lægen , der havde været inde hos en Patient , nemlig en af de Skibbrudne , der endnu var meget lidende . — Ah , der har vi Hr . Gautin , sagde Lægen venligt ; hvorfor er De ikke gaaet til Ro endnu ? Det er ikke godt at være oppe saalænge , — Luften er ikke behagelig , den er for taaget . — Ganske vist , svarede Charles ; wen det er mig umuligt at sove . — Er De da syg , min Ven ? — Nei , syg er jeg ikke . — Men et lille Hjerteanliggende maaske , sagde Lægen muntert og klappede ham paa Skulderen . — Nei , det er det dog ikke , thi jeg . . . — Har De ikke seet vore nye Passagerer , der bleve frelste fra Vraget ? afbrød Lægen ham . — Nei , jeg har ikte seet dem , hvorledes befinde de sig ? — de ere vel meget angrebne endnu , kan jeg tænke . — Aa nei . De værst angrebne ere dog en spansk Grevinde og hendes Datter ; de have Begge lidt meget ved Kulden og Sørn og Komtessen er falden om paa Skibet og har slaaet sig slygt ; men der er dog ingen Fare , hun er allerede saa vidt rask , at hun kan komme lidt op paa Dækket , naar Veiret er mildt . — En spansk Grevinde , raabte Charles og foer forbauset et Par Skridt tilbage . Det var dog besynderligt . — O , De har neppe seet en saadan Skjønhed , som den unge Dame , sagde Lægen begeistret , uden at lægge Mærke til Charles ' Udbrud ; jeg kan ikke blive træt af at betragte hende . Ja , Hr . Gautin , jeg kan godt bekjende det for Dem , thi De har et følsomt Hjerte ; jeg elskede hende allerede den første Dag jeg saae hende . O , Intet er paa engang saa skjønt og tillige saa smerteligt , — thi aldrig kan hun komme til at tilhøre mig ; Hun er Komtesse , og jeg kun Skibslæge ; men Ingen kan tage den Glædæ fra mig , som jeg føler ved af skue ind i hendes smukke Øine , — døg , jeg troer af . hun gjengjælder min Kjærlighed . Charles kunde ikke ret forklare sig den Følelse der bemægtigede sig ham ved disse Ord . — Kjender De ikke hendes Navn ? ytrede han tilsyneladende ligegyldigt . - Nei , men vi kunne jo spørge Kaptajnen derom . — Det vilde neppe være ridderligt af udspionere de to Damer , bemærkede Charles . — Som De vil , Hr . Gautin , saa lade vi det være . Han fjernede sig idetsamme , da han iaar Kaptajnen komme . Charles saae forundret ester ham ; Lcezens Tillid og Aaabenhjertighed vilde han nsdig misbruge , men der laa Noget i denne Mands Lprroæden , der ikke behagede ham , af hvilken Grund han besluttede for Fremden af undgaa ham saa meget som muligt . Toøgtredivte Kapitel . En Overraskelse Tidlig den nceste Morgen begav Charles sig op paa Dcrklet ; han havde fler ilfe sovet den Nat — en underlig Anelse havde bemægtiget sig ham , det var ligesom om han befandt sig i Ncrrdeden af Hulda , og døg var det for ham som om han var langt borte fra hende , saa langt , af det ncesten vilde vcere ham umuligt at komme til hende . — Jeg er ikke rast idag , sagde han ved sig sew ; jeg bar Feber , mit Blod brcrnder i mine Aarer . O , Hulda , Hulda , kunde jeg blot tæenke lidt mindre paa Dig , men nei , idelig og altid staaer Du for mig , jeg pines af Vcengsel ester at se Dig — mon Du er rast og lykkelig ? To lange , Lange Aar ! o , de vil drcebe mig . . « kunde jeg blot se Dig et Minut , — hvor jeg da vilde væere lykkelig . Han gik frem og tilbage paa Dukket , det vilde dog ikke ret lykkes ham at slaa Hulda af Tankerne . Da han vendte tilbage og befandt sig i Næerheden af Kahytten traadte en tætt tilfløret Dame ov fra Kahytten ; Læ^tN ledsagede hende , men lun var siensynlig noget besræeret over hans poarrcengende Selskab . — Hvorledes har Deres Naade det idag ? sagde han saa høit han kunde , for at Charles kunde høre det . — Ab , mumlede denne ; det er vist den fornemme Dame , som han elffcr . Paa Lcegcns Spørgsmaal om hendes Befindende , svarede Hulda langsomt : — Jo Tak , jeg har det meget godt . — Min Gud , sagde Charles sagte ; hvor hun ligner hende , — hendes Stemme , Figur , kort sagt Alt , — men hun er visselig ikke saa god og smuk som hende . Doktoren söae bestyrtet paa den unge Dame ; hun blev maallss staaende og betragtede Charles . — Dnsfer De at blive præesenttret for denne Herre ? spurgte Doktoren lidt spydigt . Hun børte ham ikke , hendes Øine vare stift heftede paa Charles . Han lagde Mæerke dertil og følte sig lidt ubehagelig berørt ved at blive betragtet saa uafbrudt . Et Minut varede det ; da kastede Huldasit Slsret tilbage . Et Udraab , saa henrykt , saa hjerteligt lød fra Charles ' Lieber , og i samme Nu laa Hulda i hans Arme . — Min Hulda , hvorledes gaaer det til at Dn befinder Dig ber ? udbrød han . Er Du en af de Skibbrudne , som vor herlige Kaptajn reddede , - saa har Du gaaet meget igjennem og jeg — ak jeg har ikke vceret ved din Side og delt Smerten med Dig . Hulda stod taus under alle bans Spørgsmaal ; den rene , usfromtede Glæede , stod at lcese i hendes Blik . — Har Du nu spurgt mig om Alt ? sagde hun smilende ; thi saa vil jeg begynde at fortælle . Men lad os gaa ned i Kahytten til Moder , der kunne vi tale mere ugenert . Hvor det vil glæde hende at se Dig , hun vil blive forundret , ja lige saa forundret som jeg blev , da Du pludselig stod for mig . Charles trykkede hende til sir Hjerte , — og Haand i Haand ilede de hen til Fru Tadlos ' Kahyt , uden at væerdige Lcrgen et Blik . Denne saae efter dem og sagde halvhøit : — Men hvad er dog dette ! mon det er hendes Broder ? Nei , dertil vare de for hjertelige imod hinanden ; det skulde vel aldrig væere hendes Forlovede , hendes Elsfer eller . . . ? O Gud , det svimler for mig . . . saa er da min kørte Lykke forbi ! Hun forlovet , hende som jeg effrede alle mine Tanker hende som jeg elskede med Liv og Sjcel ! Hun forlovet ! o nei , det kan ikke være mulig » , mit Hjerte vilde driste derved ! Kjendte Du kun Halvdelen af min Smerte , da vilde Du vist lindre den , men nei , nei , Du tilhører sikkert ham . Han strøg sig med Haanden øver Panden , som for at forjage de mørke Tanker , der trængte ind paa ham . Et kraftigt Slag paa Skulderen vækkede ham af hans Drømmerier , og en godmodig Stemme tilraabte ham : — Naa , Doktor , hvorfor saa tankefuld , hvad staaer De der og falder i Slaver over ? Lægen søgte af undskylde sig , saa godt det lod sig gjøre , og dorifjernede sig bekymret . Da Hulda og Charles kom ned i Fru Tadlos ' Kahyt , sad nævnte Dame med Haanden under Kinden og Ryggen vendt mod de Indtrædende . Hulda lagde Fingeren paa Munden og paabød Taushed ; hun gik sagte hen til sin Moder , slog hende blidt paa Skulderen og sagde med en as Glæde undertrykt Stemme : - Moder , kjære Moder , jeg har en god Nyhed af meddele Dig ! — O , den Nyhed kan neppe være saa stor endda , sagde Fru Tadlos , idet hun ømt kyssede den unge Pige . — Bedre end Du troer , kjcere Moder ; kan Du gjcette , hvad det er ? — Ja , det troer jeg ; Doktoren har vel friet til Dig og Du bar givet dam en Kurv ? Et misbilligende Blik fra Hulda fik Fru Tadlos til af vende sig om ; men hun foer hurtig tilbage , idet hun udbrød : — Hvad , er det Dem , Charles ? Hvorledes kommer De dog her ? — Ja , jeg har det samme Zpørgsmaal at gjøre Dem , Fru Tadlos , sagde Charles , idet han greb hendes Haand og trykkede den inderligt . — Ah , jeg forstaaer det , udbrød Fru Tadlos ; vi vare forliste , Cbarles , og laa en del Dag og ventede i den største Deksangst paa en Frelser . Endelig bleve vi reddede af den Kaptajn , der skulde føre Dem til Italien . Naa , det trasser sig jo meget heldigt , thi vi faae da hinanden at se endnu engang før vi reise hver til Sit . Denne Dag var en sand Glædesdag før Hulda og Charles ; de vare muntre og lykkelige , og den Aften kunde Charles sove rolig og tryg — han havde seet sin Hulda . Treogtredivle Kapitel . Gt BarnerovVi ville nu atter henvende vor Opmærksomhed paa Konrad Ganrin . Vi have Ikke seet Noget til ham siden han forfulgte de tre Damer . Den crrede Læffer troer vel at han hviler , — nei , han er virksom , sin Kjærlighed og sin Hævn kan han ikke glemme , og han arbeider flittig før at naae sil Maal . Bi rrceffe ham en Dag siddende paa sit Værelse ; han var aldeles optaget af et Brev , han holdt i Haanden , og stirrede ufravendt paa det . — Det var det vcrrste der kunde hcrnde mig : sagde han ben for sig . Døer hun . . . naa , saa meget desto bedre , saa er jeg hendes Paahcæng kvit . . . men Ungen hvad skal jeg gjøre ved den ? . . . Træede den ; men hvorledes skal jeg faae fat paa den ? Hun siger mig sin Bopæff , dog , jeg vil ikke gaa derhen . Han lceste Brevet for tredie Gang . - Aa , hvor hun er rørende , sagde han føragtelig og kastede Brevet langt hen ad Gulvet , Vi ville imidlertid se hvad det indeholdt . Det var fra Asta og lød saaledes : „ Konrad , min engang saadyrebareKonrad ! „ Jeg lider frygtelige Smerter , og jeg beder „ Dig paa mit DødSleie at frelse vort Barn . „ Jeg har bragt en Sen til Verden , men det „ koster mit Liv . O , den Tanke , at han ikke har „ Forandre , der ere ham vcrrdige , tynger paa mig „ med Centnervcrgt og foreger mine Kvaler . Jeg „ beder Dig derfor , kom til mig og lad Prcesten „ velsigne vor Forbindelse . Jeg bøer jo og Du „ har Intet at frygte ved ar opfylde min sidste „ Bon . „ O , kom , kom , endnu er det ikke for seent , „ endnu kan var lille Søn frelses . „ Din ulykkelige Asta . Templegaden 7 , 5te Sal , “ Og dette Brev kunde Konrad tale haanligt om . Hvor ulykkelig var ikke denne Kvinde for hans Skyld ? Hvor mange bittre Timer havde han ikke forvolder hende ? Men han var Konrad Gautin , og han viste ar han vilde vedblive at vcere den Samme . — Ja , jeg skal nok gaa derhen , sagde han med Fasthed , men denne skal følge mig og den Villes Hjerte fia ! ophøre at slaa , naar jeg først kommer . Ja , jeg skal komme , vcrr vis derpaa Asta , jeg skal komme ! Du skal ikke bede forgæves . Saaledes talte denne Djcevel , medens det afskyeligste Grin viste sig paa hans forhærdede Ansigt . Han kloedte sig om for at gaa til hende , og tog en Kniv til sig idet han gik . Vi ville gaa forud for ham til Astas Bolig . I er af Templegadens simpleste Huse havde Gontran leiet et Dæerelse til Asta og sig Her laa den ulykkelige unge Pige paa sit Sygeleie . Hvor var hun dog forandret ! Det blege , lidende Ansigt saae meget førgrEdt ud ; store Taarer trillede ned ad hendes magre Kinder . Gontran sad ved hendes Leie ; ogsaa han havde grcedt . Doktoren havde underrettet ham om at Asta ikke kunde leve , da en hEftig Znflamatisn var indtraadt efter Nedkomsten . — Min egen , kjcere Asta , virr ikke saa bedrevet , sagde hendes Fader ; vcer ved godt Mod og tcenk paa din stakkels Fader . Lev før ham og bliv hans elskede Datter , som Du tidligere har væeree . — Ja , Gud skal væere mit Vidne , at Det er mit høieste Ønfle , sagde Asta med mat Stemme ; men Ham , der styrer Alt , har besluttet det anderledes , I samme Øicblik lød Trin udenfor Døren . Der er han i raabte Asta Engsteiig . O , Fader , tag imod ham , - siynd Dig , flynd Dig ! Gontran gik henimod Døren og aabnede denne , men der var ikke Konrad der kom , det var en Anden , der skulde høiere op . — O , Gud , han kommer ikke ! udbrød hun , og jeg kan ikke dø rolig før jeg har seet dam . Hun børede sig ned over det lille Barn og hendes Øine stode fulde af Taarer . Da hun kyssede det udbrød hun : — O , Fader , se hen ad Goden om han ikke kommer . Gontran gik hen til Vinduet , men ban rystede sørgmodig paa Hovedet . Asta fulgte hans Beværelse og hendes Hoved sank bekymret rud paa hendes Bryst . -- O , ogsaa i de sidste Øieblilke sorhaaner han mig . . . han vil ikke komme . . . o , Gud , jeg døer , jeg døer ! O , himmelsfe -Fader , lad dette mit Haab gaa i Opfyldelse , at ban vil tage Barnet til sig , at han vil serge for dets Opdragelse , saa vil jeg vcrre rolig ! Hun lagde sig udmattet tilbage paa Puderne og Gontran tog atter Plads ved Sengen . Et ØLcbltk laa hun slille hen , men da begyndte de frygtelige Smerter , og Asta gav saa bjertesfcrrende Skrig fra sig , at de kunde høres hele Huset igjennem . Under et af disse Anfald bankedes der flcrrkt paa Døren og Konrad Gautin traadte ind i Værelset , Han saae hen til Sengen , hvor Asta laa paa sit Smertensleie , men ingen Medlidenhed stod at lcrse i hans haarde Træek . Uvilkaarlig følte han i Lommen om han endnu havde Kniven hos sig , og nærmede sig Sengen med faste Skridt . — Asta , Asta ! raabte Gontran ; her er den Du har læenges saa meget efter , — nu er Du da lykkelig ? Asta slog de halvt brustne Øine op og rakte begge fine magre Hinder ud imod ham ; men Konrad stod taus og mørk for hende ; ikke et Træe ! i dans Ansigt røbede hvad der gjcrrede i hans Indre . Asta saae op mod Himlen og sagde : — O , Konrad , har Du endnu ingen Medlidenhed med mig ? Jeg kan se paa dit Ansigt , at Du er vred paa mig , fordi jeg har kaldt Dig herhen ; men duff , der er en Tud til , som vaager over oS Alle , — husk Let og væer god imod mig . Jeg tilgiver Dig Alt , men hør min sidste Bøn til Dig her paa Jorden . Hun fik intet andet Svar end dette : — Lad mig se mit Barn ? — Nei , nei , lad ham ikke faae det , sfreg Gontran , idet han knyttede Haanden imod ham . Den Kjæltring , han har en Kniv hos sig - han vil ombringe Barnet ! Asta faldt af Forfærdelse ned i Puderne ; dun havde foldet Hænderne og anraadte Gud om Naade . — Er Du da udønhorlig , hviskede hun ; at drcebe sit eget Barn . Min Gud , min Gud ! Konrad traadte et Skridt tilbage . Han slog Gontran heftigt i Ansigtet , idet han sagde : - Hvem har sagt Eder , at jeg vil drcebe Nogen ; seer jeg ud som en saadan , hvad Elendige ! Han slog Gontron saa eftertrykkelig i Hoveder , at den gamle Mand slyrtede om paa Gulvet derved . Asta udstedte et høit Skrig af Forfærdelse . — Du er altsaa en fuldendt Skurk , sagde hun saa høit hun kunde . — Hvad siger Du , taabelige Kvinde ! raabte han barsk og foer hen imod hende med opløftet Kniv . - Ja , fuldfør kun din SkceudselSgjeruing , saa er det fuldendt : T it Barn , dit Offer og min ulykkelige gamle Fader , wyrd os kun , det er en Handling , der er Dig vcrrdig ! Gontran , som imidlertid havde reist sig , løb hen til Konrad , greb ham i Armen og sagde : — Tilbage , Skurk ! vanhellig ikke dette Sted med din sorbrydersfe Næervoerelse . —- Jeg vil have mit Barn , skreg Konrad og sled sig løs fra den Gamles Favntag og kastede ham atter om paa Gulvet ; han rog Barnet fra Asta og skyndte sig bort med det . . — Min Gud , min Gud , det er fortabt ! jamrede Asta ; Fader , forfølg ham , bring mig det atter tilbage ! Den gamle Gontran Leb efter Konrad saa hurtig hans Been kunde tillade det , men da han kom ned paa Gaden kunde ban ikke vine ham . Han løb frem og tilbage paa Gaden , men det var sorgjæeves , Konrad var intetsleds af opdage . Han skyndte sig atter op , thi Asta havde ingen Anden end ham til af pleie sig . Asta laa endnu med foldede Hæmder ; hun var ligbleg og udstedte af eg til Veklager af Smerte ; hun formaaede ikke læenger af skrige . — Fader , Fader , skynd Dig , nu maa jeg snart sige Dig Farvel . Jeg kan mæerke af . . . . Her sank hun hen , hendes Vine lukkedes sagte til og ikke en Lyd kom over hendes blaa Lceber . — O , min Asta , Asta , dø ikke fra mig , bliv hos din Fader , som elsker Dig saa høit ! Asta lukkede Vinene lidt op , saae taknemligt paa fin Fader og hviskede neppe herligt : — Pas paa mit Barn . . . og stig ar jeg tilgiver ham . . . men paalceg ham af vcere god mod det uskyldige Væsen , der maa kalde ham Fader . Derpaa lukkedes hendes Dine og et dybt Suk undslap hendes Læber , hun var død . Hendes Fader bsiede sig ned over hende . Hun var smuk , som hun laa der bleg som den hvide Rose , — Ligesaa smuk som den livsglade , rødmussede Asta , Der ikke kjendte Verdens Slethed . — Jeg har intet Barn mere , sagde den gamle Goniran , medens Taarerne styrtede ned over hans Kinder , intet Barn , som kan frede om mig i min Alderdom , inte ! Barn , der kan trøste mig i min sørgelige Tilværelse . Og der laa ec ubeskriveligt smerteligt Udtryk i hans Stemme . — Det Barn , der var min Glæede og Lykke paa Jorden ! vedblev han . O , dersom noget Menneske vidste hvor det smerter at miste det Kjæreste marv eier , da ville de beklage den gamle Gontran . Han tildcekkede Astas Ansigt og satte sig i en Krog . Aldrig havde han været saa ulykkelig . Vi ville nu følge Konrad for at se hvilke Planer han havde med det spcede Barn . Hurtig vandrede han henad Veien , efter ar have indhyllet Barnet i sin Kappe . Han naaede snart sit Hjem og her kastede han sin Kappe oz lagde Barnet paa Sofaen . Det jamrede sig saa ynkeligt , thi det træengte til Ncering . Konrad tog det paa sine Arme og betragtede det stivt . En ukjendt Folelse gjennemfoer ham , da han betragtede det . Han kunde ikke læegge Haand paa den lille Skabning , hvergang han vilde dertil , da vcrkkedeS han fra sin Skckndselsdaad ved den Spcrdes Skrig . Han forsøgte atter og atter at udføre sit Niddingsværk , men hvergang han forsøgte derpaa , saae Barnet paa ham med sine store mørke Øine , og da formaaede han ikke at udføre sit Forsælt . Han betæenkte sig et Øiedlik , Endelig havde han fattet en Beslutning . — Her er et Væesen , sagde han ; som jeg aldeles kan børe efter min Villie , som engang i Tiden vil lystre mig , mig alene , og som vil blive mig til megen Nytte . Kun jeg stal indvirke paa dets Skæebne , ingen Anden . Jeg , Konrad Gamin , flcenker Dig 2ivet , ja , hvad mere er , jeg vil opdrage Dig , men intet Menneske paa Jorden skal vide , at Lu er min Søn . Han ringede og en Tjener kom strar ilende ind . — Skaf oieblitfelig en Amme til dette Barn , sagde Konrad . Tjeneren saae ' fordauset paa sin Herre ; men Konrad lod ham ikke slirre isenge . — Naa , Døgenigt , har Du forstaaet mig ! raabte han heftigt . — Ja , Deres Erellenee , jeg skal vsre her igjen om ti Minuter . Tjeneren gik og neppe ti Minutter derefter kom han tilbage med en renlig klcedt Kone , der havde et saa cerligt og godmodigt Ansigt , at man deri tydeligt kunde læese , at hun ikke formaaede at udføre nøgensomhelst Slethed . -Forlegen blev hun staaende ved Dsren og neiede . - Hvad onsker De , min Herre ? spurgte hun frygtsomt . Konrad befalede Tjeneren at gaa . Da denne havde fjernet siZ sagde han til Konen : - Vil De , Madam , paatage Dem at Pleie et Barn , indtil bet har fyldt det andet Aar . Det er endnu spæedt trcrnger til Næering ; dets Moder er død og jeg har af den Grund taget Barnet til mig . Konens gode Hjerte rørtes ved at høre dette , og hun sagde med bevæget Stemme : - Hvor er Barnet , at jeg kan give det Die ? Jeg har selv en saadan lille Glut , og veed at den ikke kan taale at lide Mangel . Konrad førte hende hen til Sofaen ; hun tøg den Lille i sine Arme og gav det Ncering . Konrad havde fjernet sig og paa hans Befaling blev en Barnestue indrettet til Barnet og dets Amme . I den sidste Maaned havde Konrad , ved Hjælp af sine Spioner , uafbrudt søgt efter Hulda og hendes Moder , men til ingen Nytte . Da mødte han en Dag sin Moder ; han vidste tilfulde , at han ikke fik Noget at vide af hende , og han besluttede derfor at bruge List . Med sænket Hoved gik han sin Moder imøde , og hans Tale og hele Væsen tydede paa en dyb Anger . Efter at have talt endel frem og tilbage bad ban fin Moder ret indslændigt om at sige ham hvor Hulda boede , da han nu saa dybt fortrød sin Opførsel imod hende . - Det sknlde Du have tænkt paa lidt før , sagde Moderen undvigende ; nu er hun reist og Du seer hende vist aldrig mere . Hun vendte fig atter dort fra ham og gik skyndsomt hen ad Gaden . — Hahaha , saa det troer Du ! Nei , fro Du mig , jeg veed nu hvor hun er . Hvor sknlde hun vel reise ven undtagen til hendes Fader i Spanien ? Men vent , jublede han ; mine Aff-rrer ere snart i Orden , og da skal jeg komme til Spanien , til Skræk og Advarsel for Alle , der ikke vi ! efterkomme min Villie . Jeg skal husere med dem , saa de ikke saa let skulle glemme mig ! Han gik tankefuld hjemad , i hans Hoved krydsede de forfærdeligste Planer , af hvilke Følgerne desværre snart ville vise sig . < Fireøgtredivte Kapitel . Hjemkomsten . Bi ville imidlertid beskjæftige os med Heltinden i vor Fortælling . Den langs og besværlige Ssreise ville vi ikke beskrive , men derimod kort og godt berette , at man , efter en Uges Forlød lykkelig og vel landede i Italien . To Dage derefter afgik et Skib fra Italien til ril Spanien , ombord paa hvilket Fru Tadlos og Hulda befandt sig Overfarten var vel noget besværlig , men endelig landede man dog paa den spanske Kyst , og med Jubel gjensaae Hulda sit kjcere Fødeland . Resten af Reisen tilbagelagdes tilvogns , og snart standsede det lette Kjsretsi udenfor Grev Tadlos ' Gods . Greven sad hensunken i den dybeste Fortvivlelse over sin Kones og Datters Udeblivelse , Han havde læest og hørt at Skibet var gaaet under , og Rygtet lagde til , at Alle , baade Mandskab og Passagerer , vare druknede . Det eneste Haab , og til dette knyttede han sig ogsaa med alt sit Mod , var dette , at de Ventende maaske endnu ikke vare tagne fra Frankrig . Han sad netop og grundede over dette , da Vognen holdt udenfor ; men han lagde ikke engang Mæerke datter , og en Tjener rør ikke kalde sit Herskab ved Fornavn . Greven og Grevinden traadte nu hen til ham , og hun greb hans Haand , idet hun sagde : — Du veed jo , Pedro , at Du ikke bliver betragtet som Tjener her , formedelst din hsie Alder og din urokkelige Troskab ; min Gemal og jeg udnæevner Dig nu til Hushovmester og ti ! at have Opsigt med alle de andre Tyende . — Tak , Deres Naade , men gamle Pedro gjer det vist ikke læmge ; jeg tMer nu henved de fiirstndstyve Aar . — Nei , udbrød Hulda ; nu vil jeg at Du skal leve og væere glad , og væere min Raadgiver , hviskede hun . Den Gamle kyssede hende cerbedig paa Haanden og nikkede taus . Pedro fik nu Ordre til at lade alle Tjenestefolkene komme ind ; de maatte alle hilse paa deres hjemkomne Hersfab , man kunde tydelig se hvilken Glæede der afspejlede sig i deres Dine . Der var En imellem dem , som Hulda betragtede stift ; hans Ansigt var hende modbydeligt ; hun hilste koldt og undvigende paa ham . ' Denne lagde Mcerke dertil , og man kunde se at han sølle sig saaret derved . Det var en ny Tjener , som Greven havde antaget medens de vare bortrejste . Tjenestefolkene fik dog hver et venligt Ord af Grevinden , og de vare Alle glade over af deres Herskab lykkelig og vel vare vendte tilbage . Kun den nye Tjener behagede ikke Grevinden . Da Folkene havde fjernet fig , sagde hun derfor til Greven : — Hvad hedder din nye Tjener ? — Francois , sagde Greven , han er nylig kommen fra^Frankrig , hvor han har tjent hos flere adelige Familier , , og jeg har antaget ham fordi han seer ret flink ud . “ Hulda og hendes Moder verlebe et Blik . — Hør , lille Fader , vilde Du paa denne Dag nægte af opfylde en Bøn , jeg har til Dig ? sagde Hulda lidt ængstelig — Det kommer rigtignok an paa , hvad det er Du forlanger , mit Barn , sagde Greven og klappede hendes Kind . — Jeg vil blot bede Dig om af afskedige den nye Tjener , vedblev Hulda ; jeg veed ikke , hvoraf det kommer , men jeg kan ikke lide ham ; jeg har en Forudfolelse af , af han vil begaa noget Rædselsfuldt imod os - af han vil bevirke vor Ulykke . - Aa Snak , mit Barn . Jeg synes aldrig , af Du har været af en saadan Karakter , at Du kunne gjøre et Menneske brødlest og ulykkeligt . Hulda gav intet Svar ; hun bøiede Hovedet , fil Tegn paa , at hun ikke ville bede mere . Greven vendte fig bort fra Hulda for at tale med sin Gemalinde . Han havde saa meget at spørge om , saa meget at erfare . Hulda havde sagt fil Pedro , at hun aldrig havde lidt saa meget som i Frankrig , og Grev Tadlos søgte nu at faae at vide , hvori hendes Lidelser bestod . Grevinden fortalte ham nu Alt , hvad de havde gjennemgaaet siden de forlod ham ; hun fortalte om Konraks nedrige Adfærd og om hans Forfølgelser . Under hele Fortællingen lynede Grevens Øine as og fil , og han knyttede Hænderne fast sammen af Harme . Grevinden sortalte nu , hvorledes han havde bortført Hulda , men at denne var gaaet sejrrig ud af Kampen . — Og Du har ikke skrevet mig fil , at Du trængte fil min Hjælp ! raabte Grrven og slog Hænderne sammen . Han var ligbleg i Ansigtet og rystede stærkt . — Og den Skurk furde vove at lægge Haand paa min Datter ! vedblev han . Han , den Elendige furde vove at . . . O , mit Hoved svimler — kunde jeg kun hævne mig paa ham , men han kommer sikkert aldrig til Spanien mere . Ja , forbandet være Navnet Gautin , forbandet være dette Navn , der har skaffet Eder og mig saa uendelige Kvaler . Aldrig skal Nogen af hans Slægt komme over min Dørtærskel , aldrig . . . aldrig , siger jeg , skal hans Navn nævnes her i vor Familie ! Det gav et Sæt i Hulda ; hun sprang op fra Sofaen og raabte fortvivlet : — O , Fader , tag din Forbandelse tilbage , den kunde vedrøre Andre , som Du mindst tænker paa . — Og hvorfor , mit Barn ? sagde Greven ; er Du da ikke vred paa ham for alt det Onde , han har tilføiet Dig ? - Jo vist er jeg , wen jeg vilde saa nødig have at Du skulde forbande Nogen ; det har vi ingen Ret til , det er kun Gud , som kan straffe de Slette . — Du har maaske Net , men jeg forbander alligevel Navnet Gautin , og jeg vil stedse forbande det , saalænge jeg er iii . Hulda udstøvie et Skrig af Forfærdelse . Greven saae bestyrtet paa hende . — Men hvad gaaer der dog af Dig , mit Barn , sagde han øm « . Du er vist angreben af den lange Reise ; gaa til Ro , kjære Hulda , faa gaaer det nok over . — Nei , Fader , jeg kan ingen Ro sinde mere , raabte Hulda sønderknust ; thi Du . . . Du har forbandet min Forlovede ! Greven sprang op , som ramt af et elektrisk Stød - Din Forlovede ! skreg han med Tordenrøst . Har Dn sorl , vel Dig med den Skurk ? — Nei , nei , men med hans Broder , jamrede Hulda . — O , Hulda , siig at det ikke er sandt , siig at det er Spøg ! Du lægger mig i Graven , hvis . . . — O , min Gud , min Gud ! hav Barmhjertighed med mig ! jamrede Hulda ; skal mit Hjerte da driste as Sørg ? Neppe har jeg udstaaet den ene Lidelse , før den anden strar viser sig før mig . Hvor det maa være sødt at dø , saa har man da Fred og Hvile . Grevinden var sunken tilbage i Sofaen , bleg som er Lig . Hun anklagede sig selv før at have tilintetgjort fin Datters Lykke , just da den viste fig at være sikkrest . Greven gik i slærkt Oprør frem og tilbage paa Gulvet ; han kjæmpede øiensynlig med fine Følelser . Endelig slandsede han foran Hulda og sagde : — Græd ikke , Hulda , men hør mig ; ogsaa Du min Hustru , maa høre mig uden Afbrydelse . Idet han søgte af beherske fin Bevægelse ved Erindringen , begyndte han sin Fortælling : — Da jeg endnu var ung Lieutnant havde jeg en Dusbroder , der hed Gautin . Denne var en Franskmand , meget livlig og munter , og derfor yndet af alle mine Kammerater , saavel som af mig selv . — Han besøgte mig ofte her paa Borgen ; dengang levede mine Forældre og min eneste Søster Oma . — En Dag havde han som sædvanlig besøgt mig og bedet mig om af gaa med hen i Klubben ; jeg var ikke strar villig dertil , men efter mange Overtalelser lykkedes det ham dog af faae mit Samtykke . Han hentede mig og vi fulgtes ad derhen . - Her sad rndel unge Officerer og spillede Kort . Man hilste ærbødig paa os , og Nogle reiste sig for af lade os faae Plads . Jeg rykkede min Kammerat i Kjolen og hviskede til ham af jeg ikke vilde spille med , men han lod som om han ikke hørte det og tog rolig Plads ved Bordet , idet han vinkede til mig , af jeg skulde komme med . — Jeg sad mig altsaa ogsaa ned og Spillet begyndte . I Begyndelsen gik det mig særdeles heldigt , jeg vandt det ene Spil ester der andet , men senere , da Spillet havde varet i nogle Timer , tabte jeg efterhaands A ! t hvad jeg havde vundet . — Jeg havde kun meget lidt Penge hos mig og jeg sad derfor i den slørst « svænding og afventede Spillet . - Gautin saae paa mig , og ban har uden Tvivl mærker min Forlegenhed , thi han tilhviskede mig : - Jeg har Penge , som Du kan benytte ; ja , Du forstaaer mig vel nok ? Ja , jeg forstod det fuldtvel , men uagtet jeg havde en god Fader , saa forsynede han mig dog kun meget lidt med Penge og jeg kunde derfor ingen Gjæld gjøre , men da jeg frygtede af man vilde le , naar den rige Grev Tadlos ' Søn maatte forlade Spilleborde ! af Mangel paa Penge , saa vedblev jeg Spillet og tabte denne Aften over 400 Dukater . Jeg laante af denne Djævel , men jeg skulde snart komme til af angre det bittert . Greven knyttede begge Hænderne ved Tanken derom . Hulda og hendes Moder sade ligblege og tause . - Aldrig , aldrig skal jeg glemme den Dag , der oprandt for mig , begyndte Greven . Aldrig skal jeg glemme hvilken Sorg feg beredte mine gamle Forældre . - Næeste Morgen kom ^eitnant Gautin op til mig ; han sad sig fortrolig ned paa Sofaen ved Siden af mig , uden af modtage nogen Indbydelse dertil ? han kastede flødesløs sine tilsmudsede Stevler op paa en med Floiel detrulken Stol . — Jeg æergrede mig , men jeg sagde Intet , thi jeg var betydelig t hans Gjcrld . Han syntes ogsaa af benytte sig heraf , rhi han var mere fri i sine Bevægelser , end han tidligere havde vcrret . — Under Samtalens Løb ytrede han Ønflet om af blive præsenteret for mine Forældre ; jeg lod som om jeg ikke havde hørt det og talte i Hast om noget Ånde men han asbrød mig og sagde paatrcengcnde : — Du herte vist ikke hvad jeg bad Dig om ? — Jeg forstillede mig og svarede , af jeg ikke havde forstaaet ham , men dette hørte jeg tydeligt han sagde — Ja saa , saa maa jeg selv præesemere mig for dem og bede Deres Fader af betale mig dette lille Beløb . — Her sad han og viftede med Verlen . Blodet steg mig til Hovedet ; jeg bad og bønfaldt ham om af vente med Betalingen til jeg havde erholdt min Gage , men han vilde Intet høre ; han sagde med en spottende Mine : — Det koster Dig ikke megen Umrge for at faae mig til at vente ; forestil mig for dine Forældre og for din elskværdige Søster , og denne Berel vil “ øieblikkelig blive tilintetgjort . — Jeg betænkte mig et Øieblik . Jeg havde en Forudanelse om , at det ikke var rigtig » ; jeg havde saaet en saadan Afsky for ham , at det var mig umuligt at betvinge den . — Efter nogen Betænkning sagde jeg da ja , og Dagen derefter ble » han forestillet for min Forældre og min Søster ved en glimrende Fest , som min Fader gav . Greven taug et Øieblik . O , aldrig skal jeg glemme de Dage , som nu paafulgte . — Her , i dette Værelse , foregik den nedrige Handling , som vækker tusinde Kvaler hos mig . — Han dandsede den Aften med min Søster ved Feslen ; det syntes at behage hende , thi Gautin var en sladselig og smuk Kavaleer . De vare det smukkeste Par paa Gulvet og de vare Begge saa lykkelige , at de glemte Alle omkring dem . — Efter denne Asien kom han nu sladig til os , og min Søster saae ham meget gjerne . Var det en Asten , at han ikke kom , da kunde jeg se hvor det pinte hende , og snart saae jeg hende blive bleg og sørgmodig . Jeg kjendte Aarsagen — hun var fsrrlskei ; men hun vidste ikke om hun blev gjenelsket , « hi Skurken havde vidst at skjule sine Hensigter med hende . Han saae hendes Bleghed og glædede sig derover . Og da hendes Sorg var paa sit Høidepunkf , kastede han sig paa Knæ og tilstød hende sin Kjærlighed . — Han havde ventet , at hun med en Spanierindee hele Jldfuldhed havde kastet sig i Armene paa ham , men han tog Feil . Uden at give sin grændseløseKjærlighed tilkjende , sagde hun : — Jeg maa bede Dem om først . at tale med min Fader derom . - Han reiste sig fattet , men kogte indvendig af Raseri over hendes Koldblodighed og svor , at han vilde hævne sig . — I denne Hensigt underkjebte han den Stuepige , som pleiede at tillave Theen for os , og han fik hende til at blande Sovedraaber i Theen , saaledes at det indvirkede paa os Alle . — Han havde ikke talt til Fader om sin Kjærlighed , men do Alle sov , skæbte han hende mere døv end levende ind i delte Værelse . — O , mit Hjerte brister derved ; Ingen kunde høre hendes Skrig om Hjælp , og Niddingen flygtede kort efter herfra Byen . — Men før han reiste var hanlnedrig nok til ar præsentere Fader min Verel . Mine Forældres Ulykke var fuldstændig og jeg alene var Skyld deri . -- Tiden nærmede sig og min ulykkelige Søster nedkom med eil Søn , som min Fader efter nogle Ugers Forløb sendte med et ^paalideligt ; °BudI til Gautin . — Min Søsters Tilstand var ubeflrivelig , og ester to Ugers haarde Lidelser var hun Løvens sikkre Bytte . — Mine Foræeldre døde^kort derefter , og jeg arvede Borgen og hele I Formuen til Løn for min smukke Handling — og derfor siger jeg endnu engang : Forbandelse , den dybeste^ Forbandelse over Navnet Gautin , thi det er Skyld i mine Forældres og min Selfers Undergang . Greven taug et Dieblik . Endelig fortsatte han med rystende Stemme : — Du veed , Hulda , at da Du var bleven 14 Aar gammel skrev jeg efter en Lcrrer til ^Dig . Han ankom hertil og blev antagen ; men da Kontrakten skulde oprettes hørte jeg hans Navn , og jeg foer uvilkaarlig tilbage . Men den Herre , som havde skaffet mig den dygtige Læerer , var tilstede da vi skrev Kontrakten , og jeg sfammede mig derfor ved at afskedige Gautin , ffjøndt han ved sin Ncervcrrelse stadig mindede mig om hvor flet jeg havde handlet . — Allsaa , han blev her , men hans Navn gjorde Heller ikke ham Mre . Jeg erfarede senere , at han var min egen Søsters Barn , men jeg kortaug klogelig for ham at jeg var hans Onkel , og dette Slægtskab bevirkede at han i mine Dine blev endnu afsfyeligere end han egentlig var . Da var det at han friede til Dig ; i mit blinde Raseri vilde jeg slaa ham til Jorden , men han greb mig om Armen med sin jernfaste Haand og tvang mig til at nedlcrgge mit Vaaben . Dette var en passende Leilighed til at faae dam bort og jeg løvede ikke lcenge . — Han gik bort , men han svoer at jeg skulde komme til ar fortryde det , og han har holdl sit Ord , — ja , jeg har maaske endnu mere Ondt at vente af ham Greven havde fuldendt sin Fortælling . I stcerk Oprør gik han frem og tilbage vaa Gulvet , og store Sveddraaber perlede paa hans Pande . Hulda sad som fastgroet til Stedet ; hendes Fortvivlelse kjendte ingen Grcrndser . Hun stirrede stift hen for sig , ikke en Musfe ! bevægede sig i hendes Ansigt , alle hendes Lemmer vare magtesløse og hun formaaede ikke at rere sig ; et saa forfærdeligt Indtryk havde denne Fortælling gjort paa hende . Fru Tadlos iagttog sin Dauer ; ogsaa hun var ren og tilfulde forstod hun Huldas Smerte . Greven vilde atter tale , men Fru Tadlos afbrsd ham . - Jmannel , sagde hun , se paa din Datter og siig ikke mere , hvis Du ikke vil drcrbe hende . Greven vendte sig om , han ilede hen til Hulda , men idet han vilde tage hende om Halsen for at tröste hende , faldt hendes Hoved tungt ned paa hans Skulder ; hendes Oine stode endnu halvt aabne . — Mit Barn , mit Barn , jamrede han ; hvad har jeg dog gjort , at jeg fortalte Dig dette ! Grevinden var et slumt Vidne hertil ; hun begreb ikke hvor det kunde være at Ulykken saaledes bestandig forfulgte dem . Hulda blev baaren ind i sine egne Værelser , dem , der vare hende saa kjære , og som hun havde længtes saa meget efter . Nu var hun endelig kommen der , men i hvilken sørgelig Forfatning . Hun blev strar bragt tilsengs , et Bud blev sendt efter Lægen , og denne ankom kort derefter . Opmærksomt iagttog han den lidende unge Pige ; han rystede paa Hovedet og sagde henvendt til hendes Forældre : — Den største Omhyggelighed , den bedste Pleie og fremfor alt Stilhed udfordres for af redde hende ; thi hendes Liv hænger ved en Traad . De ulykkelige Forældre forstod ham , og deres Sorg var ubeskrivelig . Fru Tadlos knugede begge Hænder mod sit Hjerte — hendes Kamp med Livet var en haard Kamp , thi den var fuld af legemlige og aandelige Kvaler ; men hun bar dem som en Kvinde , og var udholdende og taalmodig som denne . Lægen havde omtrent opgivet hende , thi Huldas Tilstand var i Sandhed haabløs . Hun laa stille hen ; kun af og til gik en heftig Sittren gjennem hendes Legeme . Hendes Ansigt var dlegzult og de smaa Hænder vare fast sammenknytfede . Hulda var endelig kommen til Spanien og hendes unge Hjerte havde jublet , da hun saae sin Fædrene » kyst ; men nu — ak , nu var hun maaske i Begreb med for evigt af forlade det Fædreland , som hun elskede saa inderligt . Femogtredivte Kapitel . Blandt Knnftnere . Vi føre vore ærede Læsere til Rom , denne Kunstens og Skjønhedens Hovedstad , hvorfra saa mange dygtige Mænd have hentet Ære og Berømmelse . I en af de meest anseelige Gader ligger et lige saa anseeligt Hus . Paa første Sal har en af de meest berømte Kunstnere sit Atelier ; endel unge Mennesker vare beskæftigede her , og Alle søgte at opnaae den samme Dygtighed som deres Mester . Blandt disse se vi en ung Kunstner , der ved sin Skjønhed og sit beskedne Væsen strar tiltrækker sig vor Opmærksomhed . Han er ifærd med at male et Prospekt af en af Venedigs skjønneste Egne . Hans Tanker vare døg ikke » lukkende fængslede til Arbeidet , — af og til foer han sig med Haanden over Panden , som for at forjage en uhyggelig Tanke . Han rystede sit mørke Haar , greb atter Penslen , som han havde ladet hvile , og begyndte sit Arbeide paany . — Hvorfor intet Svar , sagde han halvhøjt . Det er nu over en Maaned siden , at jeg skrev til hende , og døg vedbliver den samme Taushed . Ak , skulde hun maaske være syg eller skulde Skibet være gaaet under ? Min Gud , min Gud , jeg kan ikke udholde denne Tanke . En Skælven gjennemføer hans Legeme , den dybeste Fortvivlelse stod præget i hans Ansigt , og hviskende udtalte han Huldas Navn . Den unge Kunstner var , — som Læseren vel alt har gjættet — vor fælles Ven Charles Gautin . En af de yngre Elever , en smuk Ingling paa omtrent l 7 Aar , havde fattet en vis Forljærlighed for Charles fremfor de Andre . Han gik hen til denne , lagde Haanden paa hans Arm og sagde deltagende : — Der er Noget , som bedrøver Dem , Signor Gautin ; betro Dem til mig og vær overbeviist om , at hvad jeg formaaer at hjælpe Dem med , det gjør jeg med en sand Glæde . Charles rystede paa Hovedet og sagde : — Det kan ikke nytte at jeg meddeler Dem min Smerte , thi De formaaer ikke at lindre den . — Men det hjælper altid at meddele sin Sorg til en Ben , thi det letter Hjertet for en Steen , som maaske tynger med altfor stor Vægt . Charles saae forundret paa ham , lod sit Arbeide hvile og sagde : — Ja , De vil maaske le ad mig , naar jeg fortæller Dem Aarsagen til min Sorg , men ligemeget , De skal faae den at vide : Da jeg reiste bort fra Frankrig efterlod jeg en ung Pige der , som jeg elskede med Liv og Sjæl . Hun reiste kort derefter til Spanien ; jeg har skrevet Brev til hende for over en Maaned siden og har endnu intet Svar erholdt . Jeg veed ikke hvor det kan være , men jeg er helt utrøstelig derover . Jeg kan ikke sove om Natten for Uro , mit Arbeide vil ikke lykkes for mig og jeg er nærved aldeles at tabe Modet . Siig mig , hvad skal jeg gjøre ved dette ? — Hør , Gautin , De maa ikke tænke saa meget derpaa ; De skal søge at adsprede Dem lidt . Har De intet Bekjendtskab her i Byen ? — Nei . — Det var herligt ; saa vil De maaske bevise mig den Ære , at slifte Bekjendtskab med min Familie og tilbringe nogle behagelige Aftener hos os ? Dette havde Charles Intet imod og med Glæde modtog han derfor Indbydelsen , thi han følte sig helt forladt og ene i denne store By . Den følgende Aften blev Charles introduceret hos den unge Kunstners Familie . Faderen -- en dcrømt Billedhugger — var en venlig og forekommende Mand . Hans Kone var lille og spinkel , men hun saae saa god og venlig ud , at Charles strar fattede Hengivenhed for hende . Det lod ogsaa til , at Charles interesserede hende , thi hun betragtede ham uafbrudt . En hel Time havde de passiaret sammen , da Døren aabnedes og en smuk ung Pige traadte ind . Hun var iført et elegant Overstykke , medens en lille koket Hat , som klæedte hende allerkjcerest , en meget lang Silkekjole og en Vifte , fuldendte hendes lette Klædedragt . Hun dreiede dristig ind ad Døren og sagde i det samme : — Naa , Mama , jeg saae en ung Dame paa Gaden , der aldeles lignede mig . Aa , hvor hun var smuk ! Jeg blev saa lykkelig derover . Rask traadte den unge Pige frem for det lange Speil , uden af læegge Mæerke til Charles , der sad bag ved hende . — Min Spillelærer er rent utaalelig , vedblev hun ; han kan aldrig faae mig dannet nok . Altid skal jeg høre den evige Snak : Sikken Du kommer ind ad Døren , sikken Du dæerer Dig ad ! Man skulde ncesten tro af Du ingen Opdragelse har faaet ! — Men det er ogsaa en gammel gnaven En ; det var ikke rigtigt af sende mig hen til ham , istedenfor til en ung , smuk Mand , som man i det mindste kunde ft paa , uden af blive bange . Og det siger jeg , af dersom Mama ikke sfoffer mig en anden Læerer , saa vil jeg slet ikke spille mere . Under dette Raisonnement havde hun taget Overtøiet af og ordnede sine lange Kreller . — Men hvorfor er Mama saa faus ? Du svarer mig jo flet ikke , vedblev den unge Pige og vendte sig om ; men hun foer bestyrtet et Par Skridt ttlbage , da hun fik Øie paa Charles , og sagde henvendt til Moderen : — Men hvorfor har Mama ikke underrettet mig om at her var Fremmede ? Hun besindede sig imidlertid hurtigt , gik med en overordentlig Ro hen til Charles og rakte ham Haanden , idet hun sagde : — God Aften , Signor ; jeg kan tænke at De er den Ven , som min Broder Sally har omtalt og roest saa meget ; jeg glæder mig ret til at stifte Deres Bekjendtskab , thi her kommer saa Faa . — Korilla , hvor Du dog er overgiven og snakkelysten iaften ; hvad gaaer der dog af Dig ? sagde hendes Moder formanende , idet hun sørgmodig rystede paa Hovedet . Charles havde været et slumt Vidne til denne Scene . I Tankerne satte han hende ved Siden af Hulda , og han kom til det Resultat , at hun stod langt over denne lille Kokette . Charles sagde nogle forbindtlige Ord til Korilla , hvilke hun optog som en Kompliment , og ugeneert tog hun Plads ved Siden af sin Broder og ham , og begyndte en Konversation , der ikke var ganske passende for en dannet ung Pige . Charles ' Forbauselse steg mere og mere , han begyndte at føle Interesse for hende , thi det var noget Nyt for ham , han havde aldrig Hørt noget Saadant tidligere . Hele Aftenen underholdt han sig med Korilla , og hun — ja hun syntes at gjøre sig mere og mere elskværdig , jo længere de talte sammen . Hun flyttede sig helt hen til ham , greb hans Haand og Charles blev meget forvirret herover . Han vidste ikke hvorledes han skulde bære sig ad for ar komme ud af denne farlige Stilling . I Grunden var det sket ikke ubehageligt at være Gjenstand for en saa smuk Piges Interesse ; halvt modstræbende belavede han sig til at gaa , men Klokken var mange og det vilde derfor være upassende at opholde sig længere hos dem . Vennen tilbød at følge ham hjem , og det var kun med megen Besvær at de formaaede at holde Korilla tilbage — hun vilde absolut følge med . Da Charles var gaaet irettesatte Moderen hende saa strængt , at Korilla grædende gik op paa sit Værelse . Hun sov ikke denne Nat for at tænke paa den unge , smukke Mand , der havde besøgt dem hin Aften . Da Charles gik til Ro tænkte han ogsaa paa Korilla , han sov hellenske denne Nat , dog var det ikke for hendes Skyld , nei , ved al sammenligne Hulda med hende stod Hulda for ham som den blideste Engel og for i Tankerne ar være samlet med hende , lukkede han ikke sine Øine hele Natten . Sersgtredivte Kapitel . Tilfæeldets MagtVi ville nu atter henvende vor Opmærksomhed paa Konrad Efter at han havde faaet sin Darnestue island , tænkte han strax paa nye Bedrifter . Hulka var hans stadige Tanke , og at tilintetgjøre hendes Lykke var hans mægtigste Opgave . Han vidste at hun var reist til Spanien , og derfor tøvede han ikke med at udføre sine afskyelige Hævnplaner . Af en af Charles ' Venner havde han hørt , at Charles var reist til Rom , for hos en berømt Kunstmaler at udvide sit Talen « ; og han glædede sig i sit stille Sind derover , thi det var noget som han kunde benytte sig as . Nogle Dage derefter reiste denne Djævel til Rom , før at udspionere sin Broder , og derved bevirke et Brud mellem Hulda og ham . Efter en temmelig besværlig Reise landede Konrad i Italien . Hans første Tanke var at opspore hvor Charles befandt sig , men han indsaae at det ikke var nogen let Opgave . Efter at han var kommen til . Rom gjennemvandrede han denne store By , før om mulig at opdage noget Spor til Charles . Imidlertid saae han tfke noget til ham . Ærgerlig vandrede Koorad hen til et Hotel , for der at søge Ophold for Natten ; men som han saaledes gik i sine egne Tanker , fik han pludselig Øie paa en ung smuk Dame , der særlig tiltrak sig hans Opmærksomhed ved sit besynderlige Væsen . Han nærmede sig hende og betragtede hende nøie , og hun — ja hun saae atter paa ham og lod sig ikke genere of hans gjennemborende Blik . Konrad tiltalte hende paa Italiensk , og Korilla — thi hende var det — hørte strax paa Dialekten , at ban var en Franskmand , af hvilken Grund hun strax fattede Interesse for ham . — Tillader Signora at jeg ledsager Dem hjem ? sagde Konrad , og tog galant Hatten af for hende . Korilla gav intet Svar . — Jeg er aldeles fremmed her i Byen , vedblev Konrad ; jeg veed neppe hvorhen jeg skal vende mig , for at faae Ly over mit Hoved denne Nat . Jeg har henvendt mig til flere Hotelværter , men jeg har sledse faaet det Svar : Alt er optoget . Jeg kommer nok af den Grund til at opholde mig under aaben Himmel denne Nat . Korilla følte Medlidenhed med ham , og i en deltagende Tone spurgte hun : — Er De da først kommet til Rom idag ? — Ja , Signora , jeg er først kommet hertil idag , jeg har aldrig tidligere været i denne By . — Hvorfor er De da kommet hertil ? spurgte Korilla ligefremt . Konrad studsede ved dette Spørgsmaal . — Jeg . . . jeg er kommet hertil for . . . for at uddanne min Kunst , fremsfammede han . Korilla modtog da Konrads Arm og i længere Tid forholdt de dem tause . — Jeg agter at anskaffe mig en storartet Statue , med det samme jeg befinder mig her i Kunstens sande Hjem , vedblev Konrad ; jeg har hørt en Billedhugger omtale , hans Navn er Pjerri , men desværre kjender jeg ikke hans Bopæl . — Pjerri , sagde Korilla ; ih , det er jo min Fader ; det træffer sig overordentlig heldigt , og det skal være mig en Glæde at føre Dem til ham . Da de kom hjem blev Konrad forestillet for hele Familien . Sally var netop hjemme den Dag og da Faderen bad Konrad om at blive den Aften hos dem , modtog han Indbydelsen og gjorde sig det ret bekvemt hos Familien . Under Samtalen lod Korilla ham vide , at hendes Forlovede kom snart ; hun fortalte af han var et særdeles smukt ungt Menneske og af han tilmed var en meget dygtig Kunstner . Det hjalp ikke alt hvad Moderen slødte til hende ; Korilla vedblev af snakke og da Konrad spurgte hvad hendes Forlovede hed , knipsede hun med Nakken og sagde : — Det er egentlig ikke min Forlovede , men jeg elsker ham og jeg skal nok mage det saaledes , af det ikke skal vare længe inden ban bliver det ; han seer allerede saa henrykt paa mig ; men jeg er jo ogsaa nydelig , efter hvad man siger , sagde hun og dreiede sig rundt for Speilet , idet hun besaae sig fra alle Kanter . Konrad blev - hvor sket han end var — saa forbauset , af han betragtede hende i lang Tid , uden af sige et Ord . Han havde allerede en Plan med hende . Vi maa bemærke , af Konrad var aldeles ukjendelig ; en blond Paryk og et langt Skjæg af samme Farve , umuliggjorde af man kunde kjende ham . Han blev der altsaa om Aftenen , og han blev re * gode Venner med Korilla og den øvrige Familie . Charles havde lovet af komme samme Aften , og da Klokken slog 7 stod han paa Dørtærskelen . Korilla sprang ham imøde med aabne Arme , idet hun raabte : Gudskelov at De kom ! den Fremmede længes efter at se Dem . Konrad var bleven maalløs staaende ved Bordet . — Tilfældet kommer mig til Hjælp ! mumlede han idet Øinene tindrede med en djævelsk Ild . Det er altsaa hendes Forlovede , vedblev han ; det er jo rart ! Bliv Du kun , min Ven ! det skal ikke være nogen Hemmelighed i mange Dage . Charles modtog Korilla , som en Fader modtager sit Barn ; han klappede hende venligt paa Kinden og overrakte hende en Buket smukke Blomster . Korilla var henrykt ; hun sprang omkring paa Gulvet og jublede som et Barn . Charles blev venlig modtaget af hele Familien , og Alle kappedes om at gjøre ham det saa behageligt som muligt . Harmfuld saae Konrad dertil . I hans Hjerte brændte Misundelsens Flammer og rasende tænkte han : — Altid skal han foretrækkes for mig , medens Ingen seer til mig eller bryder sig om mig ; men derfor — netop derfor skal jeg hævne mig paa ham . Hvor jeg skal glæde mig , naar jeg engang har traadt ham ned i Støvet og jeg selv staaer bøit oppe paa Lykkens Tinde , glimrende som en Sol skuende ned paa ham fra al min Herlighed , da vil han maaske bede mig om Naade . . . Han kom ikke længere i sine Tanker , thi Korilla kom springende hen til ham med Charles ved Haanden . — Vær saa god at hilse paa den fremmede Herre , sagde hun smilende . Charles gjorde et gratiøst Buk for Konrad , og denne besvarede det koldt og afmaalt . — Her er min Forlovede , sagde Korilla henvendt til Konrad . Charles truede ad hende og sagde : — Hvorfor siger De det , den fremmede Herre er istand til at tage Deres Spøg for Alvor . Korilla rødmede let og vendte sig i Vrede fra ham , medens Charles indlede en Samtale med den Fremmede . Han syntes at have hørt denne Stemme før , — det forekom ham saa besynderligt at den Fremmedes Øine tindrede , hvergang han saae paa ham , døg tog han ingen Notits deraf . Aftenen henrandt under Spøg og Latter og Charles besandt sig virkelig lykkelig i denne lille Familiekreds . Men hvad gjorde Konrad ? Han og Charles fulgtes henad Veien , da de forlod Selskabet . Tilsyneladende rolig gik han ved Siden af Charles , men det sydede og kogte i ham , saa han havde den største Umage med at beherske sig . Endelig skiltes man udenfor det Hus , hvori Charles boede , og han gik op paa sit Værelse , hvor han snart faldt i en rolig Søvn . Han vilde neppe have sovet saa rolig , dersom han havde vidst , af den Fremmede , der fulgte ham hjem , var hans egen Broder . En Maaned var atter forløde » og i den Tid havde Konrad og Charles været sladige Gjæster hos Pjerri , og Konrad søgte af indsmigre sig saa godt hos Korilla , af hun døg idetmindsfe betragtede ham med Velvillie . Han søgte stadig af nedsætte Charles i hendes Øine , for af vinde hende for sin Plan , men Korilla elskede virkelig Charles saa høit , af hun ikke vilde høre Tale om Noget , der kunde skade ham i ringeste Maade . En Asten kom Charles ikke . Han havde nemlig faaet Skrupler over af komme der saa tidt for Korillas Skyld , thi han mærkede af det blev til Alvor med den unge Piges Tilbøjelighed for ham , og dette maatte han for enhver Pris undgaa . Han havde besluttet af komme der , for af søge af forbedre den . vilde unge Pige , men da det ikke kunde lykkes ham og han derved udsatte sig for den Fare , af blive elsket af et Væsen , som han umulig kunde have nøgen Tilbøielighed for , saa indsaae han , at det ikke var rigtigt at komme der oftere . Korilla sad netop og ventede paa ham , da Konrad traadte ind . Han tog Plads ved Siden af hende , greb hendes Haand og sagde : - Naa , deres Ven er nok ikke kommet iaften ? — Nej , sagde Korilla , idet hun urolig saa sig om , for at skjule sine forgrædte Øine . Han har formodentlig travlt med et eller andet Arbeide . — Naa , saa det troer De , sagde Konrad ; saa De trøster Dem ved falske Forhaabninger . I dette Øieblik sidder han maaske og omfavner en eller anden Skjønhed ; nei tro De mig , han er ikke til at stole paa . Det er jo der jeg har sagt Dem , De faaer ham aldrig , thi han elsker en Anden . — Det er ikke sandt ! raabte Korilla , idet Hun heftigt reiste sig og knyttede de smaa Hænder . — Jo vist er det sandt , jeg vil give Dem et Bevis derpaa . Igaar Aftes , da vi gik herfra , fulgtes vi hen ad Gaden . Da kom en tæt tilsløret Dame forbi os . Han fik pludselig Hastværk og forlod mig . Jeg havde dog Lyst til at se om han virkelig var saa sket , som jeg har sagt Dem at han er . — Jo , ganske rigtigt , han fik Damen under Armen og de spadserede en lang Tid sammen . — Herefter tænker jeg at hun har Iagt Beslag paa al hans Tid . Korilla var bleven blussende rød ; hun greb Konrad i Halsen og raabte i sandt Raseri : — Siig al De lyver , eller jeg knuser Dem ! Hendes Øine rullede vildt i Hovedet og den lille Haand holdt saa fast i KonradS Hals , at han næsten krympede fig af Smerte . Men del var netop saaledes at Konrad vilde have hende . Nu var Tiden kommen , at hun var modtagelig for hans Planer . Han greb hende fast om den Haand , der holdt ham , og sagde aldeles rolig : - De kan jo hævne Dem paa ham ; jeg har ingen Skyld deri . Søg en passende Hævn , Intet er for slemt til ham Hun flap hans Hals , hendes Øine lynede og med feberagtig Hast raabte hun : — Ja , De har Rel ; men hjælp mig , hjælp mig , at hævne mig paa ham ! — Som De vil , sagde Konrad ; den bedste Hævn vil være at skrive et Brev til den Dame , der fængsler ham til sig . Hun bør underretteS om det Hele . Korilla betænkte sig et Øieblik . — Ja , vil De ikke , da bliver det Deres egen Skade , men for Deres egen Skyld vil jeg raade Dem til , af lade hende vide hvorledes Forholdet stiller sig . — Nuvel , sagde Korilla ; min Beslutning er tage » ; jeg vil skrive til hende , — han har fortjent det , den Troløse . Konrad dikterede hende og med skælvende Haand nedskrev hun Følgende : „ Komtesse < le Tadlos ! » Deres Forlovede har igaar holdt Bryllup „ med en ung smuk Dame , der var i Besiddelse „ af en meget betydelig Formue . Det gjør mig „ hjertelig ondt af maalte meddele Dem dette , da „ jeg veed hvor meget De holder af ham . Jeg er „ nemlig reisf til Rom for min Sundheds Skyld , „ og den første Nyhed jeg hørte var den , af Charles „ Gautin var bleven gift med en rig italiensk „ Dame . „ Jeg græd i mit ^stille Sind ved Tanken om » den Smerte , det v , l forvolde Dem , men min „ Hengivenhed for Dem fordrer , af jeg underretter „ Dem derom , for af De kan vide af straffe den „ Uværdige , der har drevet Spot med en saa „ elskelig Pige , som De er . „ Deres Alice P . “ Korilla sludsede over Brevets Indhold , og sagde ; — Men siig mig , hvad er Deres Mening med dette Brev ? — Det er aldeles nødvendigt af vi sliler det saaledes , sagde Konrad ; thi naar vedkommende Dame faaer dette Brev , da vil hun aldeles hæve Forbindelsen med ham , og De har ham atter for Dem selv . Lad De blot mig raade , jeg skal nok mage det saaledes , af De faaer en Hævn , der er Dem værdig . — Men hvorfor skal der skrives et andet Navn under Brevet ? sagde Korilla og saae forundret paa ham . — Jo , det er aldeles nødvendigt , lød Svaret . — Er det Navnet paa den Dame han fulgtes med ? vedblev dun . — Ja , svarede Konrad aldeles rolig . -- Ja saa , men hvad er Deres Mening med af hævne mig ? Troer De af jeg faaer tilstrækkelig Hævn med dette Brev ? - Lad De blot mig raade , jeg skal nok indrette det saaledes , af Deres Hævn bliver som De ønsker det , sagde Konrad , idet han gik med Brevet . Neppe havde han forladt Huset , før hun bittert fortrød af hun bavde indladt sig paa dette skjændige F retagende . Hun vilde ile efter ham , men hendes Moder kom j det samme ind i Stuen , og Korilla glemte i samme Øieblik Alt , Konrad , Brevet og Hævnen , for at tale urev hende om Charles . Det var langt ud paa Aftenen . Korilla havde opirret sig selv ved den Tanke , at Charles ikke bred sig om hende . Hun tænkte nu paa , hvorledes hun skulde hævne sig uden den Fremmedes Hjælp . Pludselig sprang hun op idet hun raabte : — Ja , jeg vil , jeg maa først tale med ham ! Tanke og Handling var hos hende Et , hun iførte sig derfor hastig sit Overtøj og snart ester befandt hun sig paa de mennesketomme Gader . Uden at tænke paa , ar det var saa seent om Aftenen , slyrede hun sine Skridt henimod hans Bolig . Hun bankede haardt paa Døren . Charles lukkede op , men foer forbauset et Skridt tilbage , da han saae Korilla staa for sig . — Men bedste Signora dog , hvad tænker De paa , at De saa seent cm Aftenen vover Dem ud alene ? raabte han , idet han førte hende ind i Værelset . — Det er mig ligemeget hvor seent det er , naar jeg blot kan se og tale med Dem , sagde hun , idet hun skjødesløst tog Plads i en Stol . Ja , lad mig sige Dem det med det samme , jeg kan ikke leve uden Dem , De er mit Alt paa Jorden . O , jeg beder Dem , forstød mig ikke , vedblev hun , da hun saae at Charles gjorde en afværgende Bevægelse med Haanden . — Men bedste Korilla dog ! raabte Charles fortvivlet . Jeg har fortiet for Dem at jeg er forlovet og skal snart have Bryllup . — O , min Gud , det er ikke sandt , De vil bedrage mig . Jeg veed at De elsker mig , men De er for beskeden , De vil ikke sige mig det . De kan umulig have nogen Anden , udbrød hun hændervridende . — Jo , Korilla , naar feg siger Dem det , da maa De tro det ; jeg nærer ikke nogen anden Følelse for Dem , end en Broder føler for sin Søster , og jeg har vist heller aldrig givet Dem Anledning til at nære nogen anden Følelse . — Jo De har ! raabte hun hæftigt ; De har laant mig forelskede Øiekast — De har paa Tusinde Maader ladet mig mærke , at De elsker mig . Jeg hengav mig ganske til den Glæde , dette foraarsagede mig . O , De maa ikke sige at De er forlovet , thi jeg veed at det ikke er sandt ! Med dis e Ord hang hun sig om Halsen paa ham og kyssede ham hæftigt . Charles søgte at frigjøre sig før hende , men det vilde ikke lykkes ham ; da slødte han hende heftigt fra sig med de Ord : — Jeg vil ikke kjendes ved Deres Kjærlighed ; jeg har jo sagt Dem at min Brud venter , — saa forlad mig da , gaa hjem til Deres Forældre , - jeg skal aldrig mere komme hjem til Dem . Glem mig , Korilla , 0g søg Dem en Mand som elsker Dem og som kan gjøre Dem lykkelig ; jeg kan det ikke , hele min Lykke er i Spanien ! Korilla stod før ham med fraadende Mund ; hendes vidt opspilede Øine vare slift heftede paa den unge Mand , der talte saaledes til hende . Hun hævede den høire Haand og raabte : — Forbandelse over Dem og hende , men især over Dem , der saa skammeligt har ført mig bag Lyset . Dog vent , min Hævn skal ramme Dem frygteligt ! Hun havde neppe udtalt før Charles traadte hen til hende og sagde dybt rystet : — Siig intet mere , Korilla , det kan ikke være Deres Mening at hævne Dem paa mig , der intet Ondt har gjort Dem . Lad os hellere følges ad hjem til Deres Forældre , — vær god og rolig , saa vil Alting blive godt før os Begge . Korilla vendte sig bort fra ham uden at svare og forlod Værelset , idet hun kastede et foragteligt Blik paa Charles . Da hun var gaae : aandede Charles atter let . Han tænkte med Gru paa hende , thi hvad vilde Enden blive paa all dette . Han tænkte paa at fortabe Rom , men hans Forsæt vilde derved gaa tabt før ham , og han vilde aldrig vinde noget Navn ban kunde byde sin elskede Hulda . Altsaa , han maatte blive og føre Kampen mod Korilla Den næste Morgen modtog Charles et Brev . Det var fra Spanien . En overvældende Folilse bemægtigede sig ham ; han lunde næsten ikke aabne Brevet Hans Hænder skælvede og han dvælede længe før han brød Seglet . Endelig aabnede han det og læste Følgende , idet han blev mere og mere bleg : „ Hr . Charles Gautin ! „ Jeg griber Pennen før min Datter , da hun „ nu omtrent i to Maaneder har været syg og „ all er opgivet af Lægerne . “ „ En ulykkelig Familiehemmelighed umulig „ gjorde en Forbindelse mellem Dem og hende , og „ da min Gemal fortalte hende dette , tog hun sig „ det saa nær at hun blev alvorlig syg og har „ siden den Tid været sengeliggende . “ „ Hun taler sledse om Dem , men kun i Bil „ delse . Min Gemal og jeg vaager Dag og Nat „ over hende ; slundom udbreder hun sine magre „ Arme og raaber : „ Ak , hjælp mig , Moder , hjælp mig og min „ Charles , — siig ham , at jeg elsker ham ligesaa „ trofast som tidligere . Beed ham , ikke at tro at „ det er mig , som . . . “ „ Længere kommer hun aldrig , - da udstøder „ hun et forfærdet Skrig og raader : „ O , hjælp ham , hjælp ham ! “ og hun falder „ da hen i Dvale og kan ligge saaledes hele „ Dagen . “ „ O , Hr . Charles , kan De begribe en Moders „ Smerte , kan De forstaa hvad den maa lide , som „ seer sit eneste Barn hensygne Dag for Dag , „ uden at kunne lindre den Smerte , der nager „ hendes Hjerte ? “ „ Deres Smerte kan ikke være dybere end „ min , — De misler Deres Forlovede , men jeg — „ ak , jeg misler mit enesle Barn . Jeg vil prøve „ paa at trøste Dem , men det vil ikke lykkes , da „ jeg selv er saa ulykkelig , som noget Menneske „ kan være . “ „ Farvel og Levvel , Hr . Gautin ! Nu , da „ vore Veie skilles , vil jeg ønske at De maa finde „ Dem en Ledsagerinde , der kan lindre Deres Sorg „ og gjøre Dem lykkelig . — Allsaa Levvel og „ Gud være med Dem ! “ „ Vær vis paa at min Datters sidste Ord „ vil blive : Farvel , elskede Charles . Grevinde « lo Tadlos . “ Charles havde læst Brevet tre Gange , og endnu forstod han ikke ret hvad det var han læste . Endelig udbrød han : — Min Hulda tabt for mig for bestandig ! O , hvad er Livet uden hende , som jeg elsker til min sidste Blodsdraabe ? O , min Gud , tag hende ikke fra mig eller jeg maa følge hende ! Ak , Livet er dog ikke Andel end en Kjæde af Sorger og bittre Skuffelser . O , min Hulda , snart skal jeg være hos Dig i Himlen , thi jeg føler at jeg ikke kan leve uden Dig ! Han kastede sig paa Sengen , drog Ansigtet langt ned i Puderne og gav sin Smerte Luft i en krampagtig Hulken . Længe laa han saaledes ; da sprang han paa engang op og raabte : — Ja , saaledes maa det være , » il ham vil jeg sende min Bøn , han vil høre mig ! Charles kasted : sig paa Knæ og bad en inderlig Bøn til Gud om Frelse for den unge Pige , han havde saa kjær . Stjernerne tittede venligt ned til ham , som vilde Le udtyde for ham at han ikke skulde bede forgæves . Han reiste sig styrket ved Bønnen og gik bevæget frem og tilbage paa Gulvet . Han kunde nu bedre og roligere tænke over sin Stilling . Vel tyngede Sorgen ham , men Enhver finder en Trøster i sin Gud og dette hjalp ham i Nøden . Syvogtredivte Kapitel . Den Lidende . De : er altsaa over to Maaneder siden at vi have heri noget til Hulda , vi ville derfor nu atter indfinde sS paa Grev Tadlos ' Gods . Det er Efteraar , Bladene ere allerede faldne af Træerne . Paa Godset saae Alt saa øde og sørgeligt ud . Tjenestefolkene faae Lov til at passe sig selv ; alle Værelserne ere mennesketomme undtagen et , det er Huldas Sovegemak . Der er lidt Liv , skjøndt alle liste sig hen over Gulvet . Ved Sengen sidder en ældre Mand , det er den dybt nedbøjede Grev TadloS . Han har trukken Silkeforhænget tilside og betragter sit Barn uafbrudt ; enhver Bevægelse bliver iagttaget . Lægen havde nemlig tyet tll det sidste Middel , en ny Medicin var opskrcven ; hjalp denne ikke , da kunde Hulda ikke leve . Hun vilde sove en halv Dag , og Følgerne enten gøde eller flette , vilde da vise sig . I fire Dinier havde Greven siddet saaledes . — Endnu mangler der to Timer , sagde han henvendt til sin Hustru . Grevinden saae paa Uhret og sagde : — Ja , Du har Ret , endnu to lange forfærdelige Timer . Hun syslede sagte om ham og Hulda , og hun søgte saa meget som muligt at bekæmpe sin Bevægelse . En Tjener bankede sagte paa Døren og listede sig hen til Bordet , hvorpaa han lagde et Brev . Grevinden bemærkede Vene ; hun aabnede Brev « , begyndte at læse det , men af Forbauselse tabte hun det ud af Haanden ; hun greb det aller , læste og læste , dog , hun kunde neppe tro sine egne Øine . — Gud i Himlen , hvad har delte at betyde , sagde hun og stirrede atter paa Brevet . Dog , det maa være Sandhed , thi det er jo underskrev « af vor kjæreste , vor bedste Veninde . Ak , min stakkels , stakkels Hulda , Du er udseet til at blive et Offer for Ulykken , hvad taber Du , dersom din Sjæl flygter fra Jorden ? Ingen uden din Fader og Moder holde af Dig , — han som Du elskede saa høit , han gifter sig med en Anden , medens Du er adskilt fra ham . Ja , det er sandt hvad min Gemal siger : Dem der bærer Navnet Gautin ere Forrædere , Alle uden Undtagelse ! Han er altsaa reist bort fra Dig , stakkels Hulda , din bedste Ben har forladt Dig ! Hun bøiede Hovedet , knugede det falske Brev sammen og kastede det i Ovnen . Hun saae hen til sin Gemal ; han havde taget Uhret frem og sad ubevægelig foran Hulda . - Han har altsaa Intet erfaret om Brevet og han skal heller ikke faae Noget at vide derom , hviskede Fru Tadlos ; heller ikke Hulda skal erfare Noget herom . - Den mangler kun en halv Time ! hviskede Greven . - O , Gud , staa os bi ! sukkede Grevinden , idet hun foldede Hænderne . Greven sad after taus . Hvor forandret var han ikke bleven i disse to Maaneder . Det graanede Haar var bleven hvidt , Øinene vare indfaldne og havde et sørgmodigt Udtryk ; den kraftige Mand var aldeles forandret . Hans Stemme vibrerede og skælvede , da han sagde : — Tiden er udløben ! Grevinden stod opreist , med de skælvende Hænder fast sammenknugede . Hele hendes Legeme rystede . Frygt og Tvivl stod at læse i hendes bekymrede Aasyn , Tanken var henvendt til Gud ; hun bad om sit eneste , sit kjære Barns Frelse . Kort ester hørtes et sagte Suk opstige fra Huldas Bryst og hun gjorde en svag Bevægelse ; derpaa blev Alt stille . — Hun er død ! jamrede Greven . Ak , jeg Ulykkelige , hvad har jeg gjort ! — Vær rolig , min kjære Gemal , hviskede Grevinden ; Gud vil hjælpe os i vor Nød . Greven havde bøiet sit Hoved i stum Fortvivlelse . Et Suk lød sig after høre og Hulda gjorde after en Bevægelse . — Mit kjære , kjære Barn , sagde han og kyssede hende paa Panden . Atter lød et Suk , og Hulda , der i de sidste Dage neppe havde kunnet gjøre en Bevægelse , dreiede nu Hovedet om mod sin Fader og Moder og smilede til dem . - O , Gud ske Tak , mit Barn lever ! sagde Greven inderlig taknemlig . Han reiste sig , omfavnede sin Gemalinde , og de længe forpinte Hjerter gav deres Glæde Luft i Taarer . Skjøndt Hulda var meget mat saae hun dog sine Forældres Glæde . Dog havde hun ingen Tanke for det ; en dødlignende Døsighed beherskede hende , saa at hun ikke formaaede at vende sig om . Lægæn kom kort derefter . — Naa , hvorledes gaaer det med min Patient ? sagde han og gik hen til Sengen . Naa . det er jo galant det , — Krisen er heldig overstaaet , det kan jeg lide ! Hulda saae bedende paa ham , som om hun vilde sige : — Ak , De troer at have gjort mig noget Godt , men nei , jeg vilde have været lykkeligere dersom jeg ikke havde levet . Men saa tænkte hun paa sine Forældre og vendte Øinene bort . Lægæn ordinerede nogle styrkende Midler og forbød Alle at tale til PatientenHan gik og Hulda faldt kort ester i Søvn . Hendes Forældre hengav sig ganske til Haabet om deres Datters Frelse . Atter er en Maaned forløden og i denne Tid er Hulda kommet sig betydelig ; hun er allerede kommen saa vidt , af hun maa være oppe et Par Timer daglig . Det er den forste Dag af hun har Lov dertll , skjøndt hun har været rask i over en Uge . Kammerjomfruen klædte hende paa og Hulda blev sat paa en Stol , der var vel forsynet med Puder . Hun var meget bleg og man fik ikke flere Ord over hendes Læber , end nødvendige Svar paa de enkelte Spørgsmaal man gjorde hende . Naar hun saae fin Fader , sf ! hendes Ansigt et vemodigt Udtryk , og ikke sjeldent vendte hun Hovedet bort naar hun fik Øie paa ham . Moderen bemærkede dette og sendte hende et bebrejdende Blik , som Hulda besvarede ved af slaa Øinene ned og bøie Hovedet . Hulda havde gentagende spurgt fin Moder om Brev fra Charles , men i Begyndelsen havde Fru Tadlos undgaaet af besvare hendes Spørgsmaal . Dette var Hulda paafaldende og hun vedblev derfor af spørge . Endelig sagde Fru Tadlos , af Lægen havde forbudt enhver Sindsbevægelse , hun maalte derfor ikke tænke paa noget Brev før hun var bleven raskere . Hulda paastod derimod , af hun var rask nok til af kunne taale af læse Brevet , men dette vilde Fru Tadlos ikke indrømme , da hun , — som hun sagde — havde givet Lægen det Løfte , at den unge Pige ikke skulde komme i Berøring med noget , der kunde angribe hendes Nerver Med Taalmodighed fandt Hulda fig heri , skjøndt hendes Længsel efter at vide hvorledes Charles havde det var ubeskrivelig . Efter nogle Ugers Forløb var Hulda saa rask , at hun som sædvanlig kunde gaa oppe den meste Tid af Dagen . Forældrenes Glæde var ubeskrivelig , og de gjorde Alt hvad de kunde for at gjøre hende lykkelig , men dette opnaaedes ikke , trods alle deres Bestræbelser . Hulda anmodede ofte fin Moder om Charles ' Breve og Fru TadlvS var helt ulykkelig herover , thi hun havde i den sidste Maaneds Tid modtaget en overordentlig Mcengde Breve fra Charles , men da hun antog at de alle indeholdt Efterretninger om hans Giftermaal , havde hun » aabnet slukket disse L Lommen . En Dag vedblev Hulda st plage sin Moder saa meget om Brevene , at denne tilsidst gav efter ; hun greb i sin Lomme og lagde en hel Bunke Preve paa Bordet , hvorefter hun bortft ' crnede sig . Begjærlig greb Hulda Pakken — hun vidste ikke hvilket hun ffulde aabne først ; — endelig beslutlede hun sig til at fage det største ud af Bunken . Hastig aabnede hun dette og lsste nogle Linier deraf , men udstedte i det samme et hæftigt Skrig og faldt kraftesløs tilbage i Stolen . Det var atter et af visse Breve , sorn Konrad havde dikteret ; det indeholdt en endnu tydeligere Meddelelse om Charles ' Forlovelse og Giftermaal med en rig ung Dame , samt om dans overordentlige Lykke . Dette Brev var ligeledes undertegnet med Navnet „ Alice P . “ Hulda fattede sig imidlertid hurtig ; ganske rolig lagde hun Brevet sammen og aabnede et af de andreDette var virkelig fra Charles ; hele dette Brev aandede ide ! Kjæerlighed , samt Sorg og Fortvivlelse over hendes haarde Sygdom og deres Adskillelse . Derefter bad han hende om , at forklare ham den Hemmelighed , som - efter hendes Moders Skrivelse bevirkede , at en Forbindelse imellem dem vilde væere en Umulighed . Han fortalte hende i Hjertets rene Sprog hvor ulykkelig han var bleven , da han havde faaet dette Budskab . Hulda fik Taarer i Øinene da hun havde læst dette . — Stakkels , stakkels Charles ! raabte hun ; Du har lidt meget , men jeg — ak jeg har vist lidt endnu mere ! Hun . aabnede nu alle de andre Breve , men de vare alle falske , undertegnede med Navnet : „ Alice P . “ Hulda læste dem med Fasthed ; ikke en Taare kom over de blege Kinder — ikke engang et Suk Hørtes - hun havde gjennemskuet hele Intrigen , hun kjendte den hævnende Nemesis , der havde dikferet disse , — hun skuede Konrads Ondskab fra hvert Ord disse indeholdt . Konrad havde nemlig , da han gjennem den nye Tjener Francois , som Greven bavde engageret , erfarede , at Hulda ikke havde faaet Korillas Brev , — skrevet kl andet af ligelydende Indhold , og efter den Tid sladig ovsnapvet Charles ' Breve og byttet disse med andre . Konrad havde sladig forhørt sig hos Tjeneren , — der paa Konrads Tilskyndelse havde søgt Plads hos Greven , — om Hulda havde læst disse Breve , men sladig faaet Nei ; han kunde ikke udrette Noget førend han vidste dette . Men vi maa tilbage til Hulda . Da hun med Fasfhed havde gjennemlæst alle Brevene , fremtog hun fra et hemmeligt Rum i sin Brevtaske nogle Billetter og sammenlignede disse med Konrads Brev . Efterligningen var slaaende ; men ved nærmere Eftersyn kunde man se at det dog ikke var en og samme Haandskrift . Hulda jublede i sit stille Sind , men hun besluttede ikke at lade noget Menneske erfare det hun nu vidste Hun vilde lade , som om hun var meget ulykkelig . Det var ogsaa nødvendigt at hun forstillede sig aaledes ; thi gjennem Nøglehullet blev enhver af hendes Bevægelser iagttaget af den lurende Fronrois . Nogle Dage derefter modtog Konrad følgende Brev : „ Eders Høihed ! „ Jeg har iagttaget hende - hun sammen « „ lignede Deres Brev med et andet , men uden „ Resultat , thi det var saa udmærket eftergjort , „ at hun ikke opdagede Noget ; hun blev meget „ ulykkelig derover , dog ikke i den Grad som jeg „ havde ventet . “ „ Et Brev endnu , som betager hende ethvert „ Haab , og saa kan De begynde Deres Frieri „ . paany , og hun vil da tage tiltakke med Dem „ naar hun indseer at Charles ei er hende værdig “ „ Jeg venter nye Befalinger . FrancoiS . “ Hulda vidste dog ikke at hun blev udspionerer , men hun havde fattet Mistanke til Tjeneren , thi han var flere Gange kommen ind med Breve , som hendes Moder hurtig havde snappet fra ham Han havde altid søgt at gjøre sig bemærket ved at slaa ved Døren og bukke . Uagtet Hulda flere Gange tilkjendegav ham at han skulde gaa , var han i Almindelighed dog saa næsvis at blive staaende og slirre paa hende med en saadan Dristighed , at Hulda blev helt ubehagelig berørt derved . Ofte vendte hun Hovedet imod ham og saae slift paa ham , men hans Ansigt fik da et saa djævelsk Udtryk , ar Hulda forbauset vendte sig om . Vi maa dog bemærke , at han kun vovede delte , naar Hulda var alene . Hun føltx en uovervindelig Afsky for denne Tjener , og vilde ofte tale til sin Moder derom , men hun kom sjeldent længer end paa Halvveien , da hun syntes at det var en Skam at tale om Sligt nu , da hun befandt sig i sine Forældres Hus , hvor intet Ondt kunde vederfares hende . Hun taug altsaa , men i sit Hjerte nærede hun Frygt for at det skulde ende forfærdeligt . Hun tænkte paa Charles , hvilken Fare maatte han ikke svæve i . Hun tænkte paa at ville sende Brev til ham , men hvad kunde det nytte , det vilde sandsynligvis blive opsnappet ligesom alle de andre . Hun blev afbrudt i sine Tanker ved at Fru Tadlos kom ind i Værelset og bad hende om at klæde sig om , da der var kommet Fremmede til Godset . Hurtig adlød Hulda og begav sig ned i Salonen . Paa Veien dertil skulde hun gjennem Bibliotheket . Da hun var kommen derind bemærkede hun at en Dør der førte ind til et mindre Vcerelse , hurtig blev smykket i , og hun hørte nogle temmelig høirøstede Stemmer derinde . De der befandt sig derinde havde neppe seet hende , chi de vilde da ikke have talt saa høit . Hulda skælvede stæerkt , da hun stod ved Døren og hørte disse Ord : — Te har forledet mig til at aflægge Ed paa at jeg vilde holde mit Løste for de Gulopcnge hvormed De lokkede mig ; men her har De Pengene igjen , thi jeg holder altfor meget af den unge Komtesse , til at jeg skulde gjøre hende noget Ondt . Hulda hørte den anden Sremme svare og hun gjenkjendte strar den nye Tjener , — Nei , behold dine Penge , sagde han ; et Ord er st Ord Katter Du det noget Ondt at bonfore den Fjsnne Freken ti ! et Slot i Nærheden , hvor d ( N gode Herre vil modtage hende . Hun vil vist væere os taknemlig derfor , tbi hun elfl r den unge Herr Konrad Gaurin som sin Oilsteen ; derfor maa Du ikke betæenke Dig- Du si^er at Du holder af hende , — hvis Du Mr det , da bevis hende den Tjeneste imorgen Nat , naar Erpedüionen skal gaa for sig . — Men troer Du ogsaa at det er en god Gjerning , at bortføre hende fra hendes Forældre ? sagde dm Anden . — Aa , Du er et Fs ; vil Du saa , Ja eller Nei ; jeg lader mig ikke saaledes spille Boldt med , maa Du tro . Den anden Stemme fik neppe svaret Ja , før der hørtes Trin i Forværelset . Francois gik henimod Døren , den Anden fjernede sig ogsaa strax , men da Hulda hørte at den Ene af dem kom hen imod den Dør , hvorved , hun stod , flygtede hun hen dag et Skærmbrædt . Francois aabnede Døren og fraadte ind ; Hulda rystede og skælvede da han i nogle Minutter gik frem og tilbage i Værelset . Endelig fjernede han sig og Hulda løb ben til Døren og forsvandt gjennem denne . Hun var dybt rystet og formaaede neppe at gaa op ad Trappen . I det første Værelse traf hun sin Moder , der talte med en af Tjenestefolkene om Opvartningen . Grevinden , der bcm ærkrde sin Dars forstyrrede Udseende , afskedigede Pigen . — Hulda , siig mig dog hvad der er iveien , sagde hun , Du seer saa anstrengt ud ? -- Jeg er ikke vel , svarede Hulda undvigende og gik hen mod Salsdøren . Hendes Moder ilede efter hende og sagde bekymret : — Hulda , jeg kan ikke udfolde at se Dig saaledes ; siig mig hvorfor Du ikke vil svare mig oprigtigt ? Hulda tvang sig til at smile , men sagde bedrevet : — Kjære Moder , Du veed bedst hvad der feiler mig ; tænk paa Frankrig og sørg med mig . Hun lænede Hovedet mod sin Moders Skulder sg saae hende tillidsfuldt i ; . d i de trøfaste Øine . — Sørg ikke , Hulda , sagde Grevinden rørt ; men glem ham og vær lykkelig hos dine Forældre , da det nu ikke kan være anderledes . — Kan jeg da glemme ham , Moder ? O , naar Du vidste hvor dette stakkels Hjerte lider , da vilde Du søge at lindre dets Smerte — jeg vil dog aldrig faae min stakkels , stakkels Charles . Hulda sænkede sit Hoved ned paa Bryslet og Taarerne sneg sig ned ad hendes Kinder . — Du maa ikke græde , mit Barn , husk , vi har Fremmede . Lad os ikke tale mere derom , rør Taarerne af dine Kinder og lad os gaa ind til de Andre . Hulda kyssede sin Moder og søgte at blive Herre over sin Bevægelse ; dog lykkedes det hende ikke ganske , Hjertet bankede som om det skuldr sprænges og hun skælvede endnu ved Tanken om det hun havde hørt . En Tjener aabnede i det samme Døren for Hulda og hun traadte haslig ind . De Fremmede bleve forestillede for hende ; det var en ung smuk Herre paa nogle og tyve Aar , en ung smuk Dame samt en gammel Herre , der lod til st vogte paa de Unges Skridt , som Høgen paa Duen . Da Hulda erfarede deres Navne , foer der et glad Smil over hendes Ansigt , hvilket blev bemærket af de » unge Dame , og som syntes at gjøre hende lidt bleg . — De er altsaa fra Frankrig ? udbrod Hulda . Den unge Herre — eller rettere Jean Petit — bukkede med et Smil for henke og sagde : — Ja , min Frøken , vi ere fra Frankrig ; har De maaske ogsaa Bekjendte der ? — Ja , svarede Hulda ; der er en Dame i Paris , som dæerer Deres Navn og sem har viist mig mange Tjenester . De er maaske i Familie med denne Dame ? — Vced De hendes Fornavn ? — Ja , hun hedder Alice . — Saa er det min Søster , sagde Jean ; wen hun har aldrig talt til mig om en Dame af Deres Navn og Stand , saa der maa dog bero paa en Feiltagelse . Hulda fortalte ham hvor Alice boede , samt at hun korresponderede med hende . — Ja , saa er det døg min Søster , der har havt den Glæede at kunne gjøre Dem en lille Tjeneste . Hulda blev glad ved at de Fremmede døg paa en Maade vare gamle Bekjendte fra Frankrig , og for første Gang i lang T . d henrandt Dagen glad og l-kkelrg for hende . Jutta og Hulda bleve de bedste Veninder , og de vare saa lykkelige og glade over at have sundet hinanden . Den gamle Levallant , Grev Tadlos og Jean vare faa ivrig dtfloefiigede med at drøfte Zpørgsmaalet om Spaniens Interesser , ar de flet ikke lagde Marke til Damerne . Dog , Jean var mere opmærksom mod sin Kone- thi af og til gik han hen til hende og spurgte hende hvorledes hun befandt sig . Hulda saae hans Kjærlighed og Omhyggelighed for Jutta og det skar hende i Hjerter ( hun tærnkre paa hvor god Charles var og sukkede derved ) . Fru Tadlos kom kort efter ind og hun saae strar at Jutta og Hulda vare blevne Veninder , hvilket glædede hende meget , thi det vilde døg altid blive en Adspredelse for Hulda . De Fremmede bleve der til Aften og de syntes saa godt om hinandens SMab , at de nsdig vilde sfilles . Da Hulda atter var overladt til sig selv , rænkte hun med Gru paa den Samtale hun havde høtt mellem Francois og den Anden . — Men det virkelig er deres Hensigt at bortføre mig ? tænkte hun . Jo , der er der ingen Tvivl om ; dog , jeg vil ikke crngste mine Forældre dermed jeg sfa ! vide at fersrare mig , hvis det kommer saa vidt ! Kort efur traadte Francois ind , for at Ledsage hende ti ! hendes Vcrnlftr og hvor nødig hun end vilde maatte hun don - for ikke at vælke Mistanke — sinde sig heri , og ikke lade ham mcrrke , at hun kjendte hans ffjcendige Plan . Fulgt af Francois begav hun sig op til sine Værelser ; hun rystede stccrkt , sfjendt hun gjorde alt hvad hun kunde for at skjule det . Francois gik hele Tiden bag ved hende , af og til trådende hende i det lange tLilkeslcrb . Hun harmedes over hans Uforskammethed , men hun var alene og turde derfor ikke sige noget dertil . Man naaede Døren og Hulda greb efter Lyset for at gaa ind , men i det samme pustede ban det ud ; en Haand lagde sig om hendes Liv og trykkede hende saa fast at hun gav et gjennemtrængende Skrig fra sig . Haanden flap hende strar og Hulda flygtede saa hurtig hendes Been kunde bære hende ind i sine Værelser . Hun laasede Døren af saa forsvarligt det kunde gjøres , tændte alter Lyset og undersøgte enhver Krog i Værelserne . Hun gik ikke tilsengs denne Nat ; hendes Sind var i altfor stærkf Oprør til at hun kunde finde Ro . Otteogtredivte Kapitel . Et Befog i Atelieret . Bi ville atter vende tilbage til Rom . Efter at Korilla hin Asten bavde været opp ; hos Charles havde hun ikke besøgt Pjcrri . Dagen efter at Optrinet havde sundet Sted , kom Sally op paa Atelieret og spurgte , hvorfor Charles ikke , som sædvanligt , havde besøgt hans Forældre den foregaaende Aften . Charles gav et undvigende Svar og Sally lagde Mærke til hans bedrøvede Miner ; han spurgte derfor ikke mere , men begyndte sit Arbeide . De talte ikke noget sammen , hver passede sit Maleri . Charles var paa en Maade vred paa Sally , fordi denne havde fortiet før sin Søsier at han var forlovet . Havde han underrettet hende derom , vilde denne Ulykke før ham og Korilla væeret forebygget . De havde vel arbeidet en Time i Taushed , da der bankedes paa Døren , og en Mand mcd snehvidt Haar og Lkjceg traadte ind . Ved første Dielaft saae han ud som en værdig Olding , men ved værmere Eftersyn saae man et Par store , morke , luende Vine , der stak forfærdeligt af mod hans Haar og Skjæeg . Manden gik lige hen fil Sally og forlangte af saae hans Mester i Tale . Sally fulgte ham op fil dennes Værelse , og paa Veien dertil sagde Manden : — Kjender De Noget fil den unge Mand , der er beskæftiget ved Staseliet ved Siden af Dem ? Sally saae studsende paa ham . - - Jo , ham kjender jeg meget godt , svarede Sally . — Vil De hjæelpe mig med af gjore ham lykkelig ? Sally saae paa Manden , som vilde han sige : Mon det staaer i din Magt af udvirke dette ? Manden førstod ham og sagde : — Naa , vil De eller vil De ikke ? — Jeg vil , svarede Sally mekanisk . — Godt , f-r mig saa ind fil Deres Mester , vi tales ved siden . Sally aabnede Deren og Manden traadte ind , hvorefter Sally fjernede sig . idet ban mumlede te Ord : — Forunderlige Gamle , hvem mon Du er ? Manden var imidlertid kommet ind i Salen , hvor den beremte Mester befandt sig . — Min Herre , sagde han , idet han æerkodigt bukkede for Mesteren ; jeg er kommen hertil for at bestille et større Arbeide Hos Dem . — Det stal vcere mig en SEre , sagde den galante Kunstner . Vil De male en Nække Malerier til en Salon paa mit Gods i Spanien , og opslille dem ftr mi^ ? — Jeg har en saadan Samling , min Herre , sagde Mesteren ; behag at træede ind . De gik nu Begge ind i en meget stor Sal , hvor de kostbareste Statuer og Malerier vare opstillede . Konrad — rhi ham var det - havde snart bestemt sig til den Samling Malerier han her saae , og Betalingen skulde erlLkgges i Spanien paa den Dag , da disse bleve ophængie i hans Solen . Han gav sig til at tale med Mesteren om hans Malerier og søgre at komm : ind paa Themaet om hans Elever . Mesteren fortalte beredvillig Alt og roste Enhver , der viste Flid og Dygtighed . Blandt de Første af disse næevnede han Charles Gautin . — Ah , Charles Gautin ! raabte Konrad ; ham kjender jeg særdeles godt . - Naa , kjender De ham ; det er et bravt ungt Menneske . Det gjer mig tidt ondt for ham , thi han seer næsten altid saa tankefuld og nedbøret ud . — Ja , det her De Net i , men han har ogsaa Grund dertil ; -crnk Dem , han har maattet flygte fra Frankrig og hertil , fordi han gjorde Forsøg paa at myrde sin egen Broder . Ja , det unge Menneske har saamæen meget paa sin Samvittighed , thi foruden dette Mordforseg har han et helt Synderegister at opregne . — Saa ? hans Ansigt udtrykker dog Hjerrensgodhed . — Ja , men det forholder sig ikke saaledes , og han kan derved bedre fluffe Folk . Han har i mange Aar levet af at bedrage Folk , og jeg beder Dem derfør tag Dem iagt for ham , jeg har hsrt mange Udtalelser om ham , som flet ikke tyde paa noget Godt , Mesteren seer op , idet han sagde : — Tak skal De have , fordi De underretter mig herom , Jeg har i den sidste Tid demæerlet , at han har staaet og falt med den unge Pjerri , og naar jeg saa er kommen ind , have de pludselig faaet Hastværk . — Tæenkte jeg det ikke nok ! raabte Konrad . - Det var jo rare Historier , jeg fik at høre , men det skal blive forebygget , tro De mig , forsikrede Mesteren . Konrats Hjerte jublede . — Snart vil Gjengjældelsens Time flau ! mumlede han , idet han forlod Værelset . Mesteren gik med lange Skridt frem og tilbage paa Gulvet og grublede over Menneskenes Slethed . Fra denne Dag behandlede han Charles med den mest udsøgte Uforskammethed , og han lod ham hvert Øieblik høre Stikord , som vare ubegribelige for Charles . Tilsidst blev det ham dog for broget . En Dag da Mesteren ligefrem fornærmede ham , vendte Charles sig om og sagde : — Vil De sige mig hvad De har imod mig , thi Deres Opførsel er mig ubegribelig ? - Ja saa , sagde Mesteren haanlig ; saadn synes De ? — Ja , i Sandhed . — Saa ? Jeg har dog maaske Grund til at behandle Dem saaledes , siden Deres Arbeide her kun er for et Syns Skyld , da De jo ellers ernærer Dem ved at stryge om paa Landevejene og stifte Ondt . Charles blev bleg som et Lig ved at høre dette og hans Øine , der vare vidt opspilede , stode fulde af Taarer . — Siig et Ord endnu , raabte han hæftigt ; og jeg veed ikke hvad jeg gjør ! — Det vil De nemt faae at vide , vedblev Mesteren irriterende ; gjør ved mig , som De har gjort ved saa mange Andre der var Dem iveien : væk med dem ! Charles forstod ham . Med opløftet Haand slyrtede han efter Mesteren , men Sally , som havde ventet det , stillede sig imellem dem og optog Slaget . Charles slandsede eg rakte Sally Haanden . - Tak , skal Du have , brave Sally , sagde ban rsrt ; jeg skal aldrig glemme din Opofrelse imod mig ; Du er tusinde Gange bedre end hm Usling , som vover at fornærme mig uden Grund . Mesteren skyndte sig ud af Atelieret . Sally greb Charles * Haand og sagde : — Det var ikke for dm egen Skyld , at jeg gjorde dette , for Du Par gjort min Sosfer ulykkrliz ved dit ffjønne Ansigt , og jeg har Intet tilovers for Dig mere ; men hun elsker Dig og har bedet mig om at fjerne enhver Fare fra Dig . Charles , tag hende til din Kone , og Du gjør hende da meget lykkelig , thi hun eisser Dig saa høit . Du vil tog aldrig faae den Pige , som Du elsker . Charles rystede paa Hovedet . - Tag dog imod Fornuft . Menneffe . Det er dog bedre at faae Korilla , som er en jevn og god Pige , end at bygge Luftkasteller og gjore sig Haab om Komtesser ; det maa Du da indrsmwe mig . Ordene gav Gjenlyd i Charles * Hjerre ; han indsaae tilfulde , hvor ufornuftigt hans Haab var , men han vilde dog ikke svigte Hulda , dertil var hun ham for dyrebar , selv om han aldrig fik ber . de Han svarede derfor nei til Sallys Forslag « Denne gjorde en utaalmodig Bevægelse med Hovedet . — Sally , Du har aldrig elsker , sagde Charles , faa Du kan ikke tale derom ; hvor kan Du tro , at man med en clflet Piges Billede i Hjertet kan trcede for Alteret med en Anden , som man ikke elsker . — Jø , det kan man , sagde Sally bestemt . Naar Ens Vykke afhænger deraf , saa maa man gjøre det . Charles stirrede paa Sally , ban kunde ikke forstaa hvad han meente med det . Det var Set at se , st Konrad havde havt fat i Sally og forklaret ham alt det ban nu forlangte af Charles . — Jeg skal sige Dig , vedblev Sally , jeg har faaet at vide at Du , naar Du kommer u ! Spanien , vil blive myrdet af nogle Folk , som er udsendt af hendes Fader , thi han vi ! ikke have Dig ril Lvigerssn ; en ung , smuk og rig Greve er bestemt til hende . — Aa , hvoraf har Du faaet det at vide ? sagde Charles ; det troer jeg ikke paa . — Troer Du det ikke ? Pil Du da se de Breve , som din Forlovede og den unge Greve have vcrlet sammen ; de ere komne mig ihæende af en god Ven , som vil dit Vel , og han overrake Charles to falsfe Breve , som Konrad havde givet ham . — Hvad seer jeg , hendes Haandflrift ! raabte Charles smerteligt . O , Gud , hvad har Du gjort imod mig , Hulda ; — Du bar sønderrevet dette stakkels Hjerte . Bekymrer saae Sally hans Smerre . — Hun er altsaa rask igjen , vedblev Charles ; der var dog alud een god Tidende . Vi maa bemærke , at Francois i der tne af Brevene havde es ! er ligner Huldas Haandskrift saa udmærket , m vet var umuligt at skjelne den fra hendes egne Breve . Charles stak begge Brevene i Lommen- rog sit Ovensi paa og forlod Atelieret . Han gik ud i en nLkrliMnde Skov , og per satte han sig ri ! at l^se Brevene paany og overiEnke fin Ulykke . Hans Sorg var ubeskrivelig - Alt var jo tadr for ham ; han Længtts efter Ensomheden i Skoven , der maaske atter vilee dringe ham Fred og No . Efter i nogle Timer at have siddet her , degøv han sig langsomt pss Hjemveikm Han var imidlertid neppe traadt ind ad Deren , før han fik Øie paa er Telegram , der Laa paa hans Bord . Mekanisk greb han efter der , i ven Tanke , ar ver bragte ham nye Ulykker . Han brød det og læefte Folgende : „ Charles ! Tro ikke paa falske Rygter om „ mig , hvis saadanne skulle vsre i Omlød . Vor „ fsllcs Fjende er meget virksom . Jeg er Dig „ Ligesaa hengiven som tidligere , men er meget „ ulykkelig , Hulda . “ Charles lagde Telegrammer roligt samme « og purrede det i Lommen , da han havde lsst det ; ikke en Bevægelse vist « den Glæde , der rørte sig i hans Hjerte . I Hast pakkede han sine Sager sammen og forlok Atelieret . Han havde fattet en bestemt Beslutning . Niøgtredivte Kapitel . Atter i Paris Paa et lille men net Kvistværelse i et afTemplegadens simplere Huse finde vi fo Mænd siddende . Deres Ansigter ere os bekjendte , skjøndt de udtrykke en dyd Sørgmodighed . Det er Gontran og Arnold , som siden Astas Død ere slyltede sammen . Det er et halvt Aar siden , men de ro Mænd have endnu ikke førvundet den Sorg , som dette havde foraarsaget dem . Arnold passede sit Arbeide , medens Gontran passede Huset og deres fælles lille Husholdning , og i den Tid han havde tilovers , flettede han Kurve . De enedes godt og vare — uagtet deres Sorg — ret lykkelige . Deres Samtale dreiede sig i Almindelighed om hende , som de havde holdt saa meget af , og som bavde lidt saa meget . De havde Begge besluttet at hævne hende , og tage hendes Barn tilbage . De ventede blot paa at faae samlet lidt Penge ti ! at reise for , da de havde Hørt at Konrad Gautin for Tiden opholdt sig i Rom . Ja naar De blot kunde faae det lille Barn , vilde de væere lykkelige , thi da havde de døg en Erindring om hende . Arnold havde en Søster , der var ansat ved et af Paris ' s Theatre , og da ban selv havde lidt scenisk Talent , var hans Plan at reise sammen med hende , saa at de Begge kunde optræde paa et Theater . Som tænkt saa gjort . Han talte til Søsteren derom og hun , der gjerne vilde bort fra Paris , gik strar ind paa hans Forslag . Otte Dage herefter reiste de til Rom . Den gamle Gontran fulgte med ; han var deres anden Fader . Strar da de kom dertil fik de Engagement og nogle Dage derefter optraadte de allerede . Deres Navn havde lokket endel Tilskuere til Theatret og inden Tæppet rullede op var Huset propfuldt . Arnolds Søster var meget smuk , og den Pynt hun havde paa , forhorede hendes Skjønhed endnu mere . Hun spillede særdeles godt og blev adskillige Gange fremkaldt . Under Forestillingen lagde hun Mcerke til en ung Mand , der uafbrudt betragtede hende . Arnold havte ogsaa seet ham ; han syntes Lt han fluide kjende dette Ansigt , men han vidste ikke hvorfra ; dog , pludselig mindedes han det . — Min Gud , der er jo ham ! udbrød han halvhoit . Skæebnen synes at komme mig ti ! Hjcrlp . Da Spillet var tilende kom den omtalte Herre op paa Ccemn for at blive præsenrcret for Froken Garimlli , hvilket Narn hun havde antaget . Han overrakte Tjeneren sir Lisnlort , og denne bragte Signora Garinclli det . Paa Kortet stod Narnet : „ Konrad Gautin “ . — Konrad Gaurin ! raabte Arnold forbauset . Ja , Alma , ham maa Du endelig lade komme ind , thi han er den egentlige Aarsag ril at vi ere ruste til Nom . - Hvad , er det ham , ja saa stal han være os velkommen , sagde hun leende . — Nei , Du maa modtage ham koldt oz ligegyldigt ; thi da han frivillig har indsunken sig her , der vor Hæevn begynde strar . — Det er ogsaa min Mening , Arnold ; jeg skal modtage ham med en saadan Kulde , at han selv skal komme til at ryste derved . Dog troer jeg at det vil væere fornuftigst at behandle ham paa en elskværdig og forekommende Maade , thi derved vil han lettere gaa i Jæelden . — Gjør som Du vil , kjæere Alma , naar blot Du udviser dit bedste Talent under denne Forestilling . Kort efter traadte Konrad ind . Han bukkede dybt for Alma , og hun gjengjældte hans Hilsen med kold Hoflighed . — Signora Garinelli , sagde han og dukkede atter ; jeg har vovet mig herop , for at bringe Dem min Hyldest ; jeg er begejstret over Deres mageløse Talent og jeg maa tilstaa Dem , at det lykkeligste Øieblik i mit Liv var iaften , da jeg havde den Nydelse at se Dem paa Scenen . — Signor , De veed ikke hvormeget det smigrer mig , at mit ringe Talent har funden Naade for Deres Øine . Dog , Tiden iler , jeg maa tænke paa at komme hjem , derfor undskylder De at jeg saa brat afbryder Deres Visit . Det skal være mig en Glæde hvis De imorgen Formiddag vilde gjentage Deres Besøg i mit Hjem , hvor min Broder ligeledes vil glædes ved at gjøre Bekjendtskab med Dem , Hr . Gautin . Konrad studsede ved at høre at hun havde en Broder , det huede ham ikke rigtigt ; men han lod dog som om Intet generede ham , og undskyldte mange Gange at han havde uleiliget hende . Han fjernede sig med en Kompliment . Alma saae efter ham og sagde til Broderen : — Han var forresten smuk , Arnold , det var vist Synd at jeg tog saa koldt imod ham . — Aa , hvilken Snak , Alma , bliv nu ikke saa blød om Hjertet ; naar Du vidste hvor mange Mennesker han har gjort ulykkelig , da vilde Du ikke have Medlidenhed med ham , — tænk blot paa Asta ! Alma gav intet Svar . Begge omklædte sig og gik hjem . Den næste Dag var Konrad præcis paa Klokkeslet hos dem ; han havde faaet Interesse for den lille Theater « skjønhed og han meente , at han lige saa let skulde faae Bugt med hende , som med saa mange andre Damer , der var bleven bedaarede ved hans smukke Øine , og det havde vist ikke gaaet Alma bedre , hvis hun ikke havde havt Arnold ved sin Side , som kunde beskærme hende mod hans Rænker . Han blev atter idag modtaget koldt af Alma , men dette kunde ikke vedblive , thi da havde han neppe kommen der oftere . Hun blev derfor mere og mere venlig og slag af og til Øinene ned , naar han talte til hende . Konrad bemærkede det , og han glædede sig over det Indtryk , han troede at have gjort paa hende . De vare alle Tre tilsyneladende blevne gode Venner . Konrad mærkede ikke den Snare , der var bleven lagt for ham — Almas Venlighed var Skjulet for deres Hævn , der bestod i , at Konrad skulde forelske sig i hende , og derved betro hende de Hemmeligheder , som Arnold saa gierne vilde erfare ; thi de opgav ingensinde Haabet om at faae Astas Barn tilbage . Planen lykkedes nogenlunde . Efter nogen Tids Forløb holdt Konrad virkelig af den unge Skuespillerinde . Alma lod som om hun elskede ham , dog holdt hun en passende Tilbageholdenhed for nødvendig , og det var ogsaa dette der mest holdt Konrad fængslet til hende . Hans Fortrolige blev Alma dog ikke ganske , kun hvad hun spurgte om fik hun at vide , saaledes ogsaa at han havde et Pleiebarn , som han holdt meget af . Dette sagde han , for at Alma skulde blive henrykt over hans Godhed og Ædelmod , men det var langtfra saaledes ; hun havde nu omtrent faaer at vide hvor Barnet var og hvorledes det forholdt sig med det . Konrad mærkede intet til Planen , som skulde rive Barnet fra ham ; men en Dag da han som sædvanlig skulde aflægge sin Visit , hørte han hoirosfet Tale indenfor . Arnold var vred fordi Alma ikke ligestrar vilde forlade Rom for at tage tilbage til Frankrig og saae fat i Barnet . Astas Navn blev hyppig nævnet og Alt rullede strar op for Konrads Blik . Han mærkede at han havde med Astas Venner at bestille . — Det tillader jeg ikke ! sagde han halvhøjt og forlod atter Huset . Nu skriver jeg til Ammen , at hun med sit Liv skal indestaa mig for Barnet , og saa til Spanien , for at se hvorledes Sagerne staa der . Jeg synes at Francois holder sig aldeles slille , — mon min Fugl er fløiel ud af Buret ? Nei , dertil er hun for godt bevogtet af dem Alle ! Hurtig gik han nu hjem og skrev til den Kone , der havde den lille Viggo Gautin under sin Varetægt Derefter indpakkede han Alt til Reisen , og nogle Timer derefter vandrede han afsled til Skibet . Han var akkurat kommen ombord og løst Billet , da Skibet slødte fra Land . En Herre og en Dame kom i det samme til ; det var Arnold og Alma . Med Forundring og Skræk saae de , af Konrad befandt sig ombord paa Dampskibet , som allerede var kommen langt ud i Søen . — Saa , Arnold der flyver din Hævn ud i rum Sø ! sagde Alma ; og jeg fik ikke engang bestemt af vide hvor det vor af Barnet befandt sig . Arnold saae tankefuldt hen for sig . — Jeg skal dog nok gjøre ham en Streg i Regningen alligevel , sagde han i en bestemt Tone . Bi følge ham til Spanien , ikke sandt Alma ? — Arnold , sagde hun leende , saa faae vi vel af spadsere ud i Havet , hvis vi vil naae ham . — Du skal ikke le , Alma , nu skal han naturligvis til Spanien for af slifte Ondt for Grevinden og hendes Datter . Jeg lovede engang Grevinde < ie Tadlos , af jeg skulde skaffe hendes Datter tilbage til hende , som denne Gautin havde røvet fra hende . Det var medens de endnu vare i Paris , men jeg fik ikke Anledning dertil , thi de forsvandt pludseligt og forst efter længere Tids Forlød erfarede jeg , at de vare reiste fil Spanien , og da dette var Grevindens inderligste Ønske , sa » antager jeg at de nu har det godt , men dette varer naturligvis ikke længe , for kommer Gautin først derover , saa er deres Lykke forbi . Men seg stal være ham i Veien , hvor han end gaaer , og Du vil vel nok være mig behjælpelig dermed , Alma ? — Jo , det veed Gud jeg vil Arnold , men jeg begriber ikke hvorledes vi skulle komme efter ham . — Jo , Alma , Grosserer Driblers Skib afgaaer med Ladning fil Spanien om fire Timer , og vi kunne nok komme med , da jeg kjender Kaptainen . Efter denne Tids Forløb se vi Alma , Arnold og Gontran staa paa Dækket af dette Skib , der dampende fulgte efter der andet . Her ville vi forlade dem , for atter a » begive os fil Heltinden i denne Fortælling . Fyrreøgtyvende Kapitel . En afslaaet Bøn . Vi forlod Hulda , da hun angst og bævende undflyede Søvnen for at passe paa sine Forfølgere . Denne Nat var der dog Ingen , der foruroligede hende ; hun ventede og ventede , men det blev lyS Morgen og endnu havde Ingen været ved Døren . Hun grundede over hvem det kunde være , der havde taget fat paa hende ude i Korridoren , hun troede ikke at det havde været Francois , der havde vovet detfe , men hun havde dog ikke seet nogen Anden , inden Lyset slukkedes , og derfor var der dog Sandsynlighed for at det var ham . Hun vidste nu at der var flere Fjender om hende , end hun havde troet , og hun indsaae at hun maatte være paa sin Post for at undgaa disse . Hun gjorde nu Toilette og gik ned til Frokostbordet . Hun saae anstrengt og sygelig ud , af den lange Nattevaagen , og man kunde tydelig se at hun havde grædt . Hendes Moder saa bekymret paa hende . Greven betragtede hende ogsaa og rystede paa Hovedet , men Hulda bemærkede det ikke ; hun havde foresat sig ikke at aabenbare det Mindste for dem , da det kun vilde bidrage til at gjøre Navnet Gautin end mere forhadt , og detfe vilde hun for enhver Pris forebygge . Theen blev drukken . i Taushed . Hulda var ikke oplagt til at tale med dem , hun havde nemlig besluttet at bede for Charles hos sin Fader , — hun vilde taale Alt , selv det Allerværste — og vovede derfor at gjøre et Forjog paa at tale hans Sag . Urolig sad hun ligeoverfor dem Begge — hun vidste ikke hvorledes hun skulde begynde . Fru Tadlos saae hendes Uro og hviskede til Greven : — Se , hvor hun lider ! og Du kan vedblive at pine hende saaledes før dit blinde Had til en Uskyldig ? Greven rystede paa Hoveder . — Jeg vil kun hendes Lykke , hviskede han igjen ; Du maa finde Dig i at se hende saaledes , det vil snart gaa over og da vil hun velsigne mig . Tro mig , Kjærlighed hos unge Pige varer ikke længe . Grevinden smilede bittert . De bleve nu afbrudt i deres Samtale ved at Hulda reiste fig fra Bordet og gik hen i en Vinduesfordybning . Graaden var nær ved at kvæle hende , da hun sad ved Bordet — hun kunde ikke længer holde den tilbage . Hun brød ud i en heftig Hulken , som hun dog søgte at tilbagetrænge saa meget som mulig . Grevindens Øine stode fulde af Taarer ved at se fit Barns Smerte ; hun reiste fig før at gaa hen til hende , men Greven standsede hende og gjorde en afværgende Bevægelse med Haanden . Grevinden adlød ham og blev siddende . Hulda vendte sig om og gik langsom » og med nedslagne Øine hen til fin Fader . Greven havde ventet det ; han stod slille til Hulda var kommen helt hen til ham . — Fader . . . Fader ! sagde hun i en afbrudt Tone , som Graaden halvt kvalte ; Fader . . . — Nuvel , hvad vil Du , mit Barn ? sagde han . Hulda holdt atter inde . Efter en Pause vedblev hun : -- Jeg vilde gjerne tale med Dig om . . . Her kvalte Graaden alter hendes Stemme . — Naa , hvad vil Du saa ? Hylda kastede sig om hans Hals og sagde : — Jeg vilde bede for min stakkels Charles , at Du ikke længer maa være vred paa ham ! Greven kyssede hende paa Panden og løsnede , hendes Arme fra sin Hals . — Atter denne Charles ! mumlede han fortrædelig . Ikke nok med at Lin Moder hver Dag raader paa dette Navn og dets Tilgivelse , men ffal ogsaa Du , Hulda , fylde mine Øren med denne Snak ? Jeg siger det endnu engang : Aldrig flænker jeg min Datters Haand til den Mand , som bærer den Uslings Navn , der har sat en Plet paa min Families Ære . — Fader , Fader , betænk dog hvad Du siger ; jeg vil aldrig have nogen Anden end ham , sagde Hulda sørgmodig . — Saa faaer Du at forblive ugift , min Pige , sagde den urokkelige Greve . — Saa skal Du aldrig mere faae din Datter ar se ! raabte hun i vild Fortvivlelse og slyrtede ud af Døren . Grevinden udstødte et hjerteskærende Skrig og løb hurtig efter hende . Saa høit hun kunde skreg hun : — Stands hende , stands hende ! Hun løb saa hurtig hun formaaede , men kunde dog intetsleds se sin Datter . Endelig kom hun ned i Haven og hen til Aaen . Her saae hun Hulda slaa med Øinene stift heftet mod det mudrede Vand . Hun saae forfærdelig vild ud og havde fold « begge Hænderne , medens Læberne bevægede sig ; men Fru Tadlos var endnu for langt borte til at høre hvad hun sagde . Pludselig saae hun ^o mørle Mænd med skulende Ansigter nærme sig Hulda ; de greb hende og førte hende med Magt ud af Haven . Fru Tadlos gav et gjennemtrængende Skrig fra sig . Hele Tjenerskabet slyrtede ud i Haven og Fru Tadlos angav i hvilken Retning Bortførerne vare fiygtede med Hulda . Francois var den Allerførste ; i Spidsen for Dem lød han saa hurtig hans Been kunde bære ham , for at komme fra de Andre , ellers kunde han jo ikke advare de Flygtende ; men dennegang slog det Feil for ham ; en af de slørste og ivrigste blandt Tjenerne , som i mange Aar havde været hos Greven , og som elskede Hulda som sit eget Barn , kom foran ham . Da de Flygtende mærkede , at de bleve forfulgte , slyrtede de afsted , som om del gjaldt Livet . Dog Jules — saaledes hed den gamle Tjener — var hurtigere end dem og indhentede dem i den nærliggende Skov , hvor der opstod en haard Kamp , medens Bortførerne havde lagt den besvimede Komtesse paa Jorden . Jules var lige ved at bukke under i den ulige Kamp , da de andre Tjenere kom slyrtende fil . - Herhid , Folk ! raabte han saa høit han formaaede ; hjælp mig at frelse den naadige Frøken fra disse Røvere ! Tjenerne og Folkene omringede de Kæmpende , sg Røverne , der indsaae at de maatte bukke under , saae imidlertid Leilighed fil at tage Flugten . Nu vilde man bære Hulda hjem , men hvo skildrer deres Forbauselse , da de saae at hun ikke var der . — Der gaaer en Mand med en Dame ! raabte JuleS og pegede ind i Skoven . Efter ham , efter ham ! Han var den Første fil at løbe i den paapegede Retning og Folkene fulgte ham beredvilligt . Da de kom mærmere saae de , at det var Francois , der medens de Andre kæmpede , havde seet Leilighed til at bære Hulda bort . De indhentede ham snart og da de spurgte ham hvorfor han gik i den Retning , lød han til at blive meget forbauset og sægde : — Min Gud , er det ikke Veien til Grevskabet ? Folkene lo ad hans Dumhed , og Francois var reddet for dennegang . I Triumf blev Hulda nu baaren til fit Hjem , hvor hendes Forældre i den pinligste Angst ventede hende . Hulda var endnu devistløs ; hun blev bragt tilsengs og forsf efter en Times Forløb slog hun fine Øine op . Hun sukkede dybt , da hun atter befandt fig blandt fine vante Omgivelser . Hun afslog enhver Anmodning om at tage Næring til fig ; Grevinden var utrøstelig herover , hun vilde have givet Alt hvad hun eiede for at kunne gjøre Hulda lykkelig . Enogkyrretyvende Kapitel . Den engelske Fæetter Konrad stod paa Skibets Dæk og betragtede de dandsende Bølger , da et andet Skib pilsnart foer forbi . Drømte han eller var han vaagen ? Paa det forbiseilende Skibs Dæk saae han Alma og hendes Broder , den gamle Gontran og Charles Gautin , hans egen Broder , slaa og tale sammen . Konrad foer sig med Haanden over Panden . Kom Charles til Spanien før ham , vilde alt det han havde opbygget blive nedreven igjen . Ophidset gik han hen til Kaptajnen og sagde : — Kunne vi ikke komme hurtigere afsted ? Skibet gaaer jo saa langsomt , som om vi først skulle til Spanien om et halvt Aars Tid . Kaptajnen — en lille vranten Person — rømmede sig , saae arrigt paa Konrad og svarede ikke , og det hjalp ikke Alt hvad Konrad prædikede for ham , af han havde Forretninger i Spanien , som ingen Opsættelse taalte , Kaptainen svarede ham enten kort eller fletikke . Imidlertid havde det andet Skib efter kort Tids Forløb naaet Havn i Spanien , og Charles tog Afsked med sine Reisekammerater og kjørte Resten af Veien til Grev TadloS ' Gods . Han havde , inden han reiste , forsynet sig med det Nødvendige for af være ukjendelig : en smuk Paryk og Overskjæg af brunt Haar , samt en lav Hat og en stor Slængkappe , der omtrent skjulte hele Personen . Han lod Vognen kjøre op for Døren ; en Tjener kom ud for af tage imod ham . Charles rystede stærkt , da han kom til af tænke paa sin Dristighed . Han havde af Alice Petit hørt , af Grevinde Tadlos havde Familie i England og havde tillige erfaret Navnet paa denne Familie . Han benyttede sig nu deraf og vilde præsentere sig som en Neveu af Grevinden . Planen var forresten god , thi Greven havde aldrig seet Nogen af sin Gemalindes Familie . Det skulde voves ! meente han og gik hurtig ind i Vestibülen . Efter af have samlet sine Tanker gik han dristig op ad Trappen og naaede snart den store Sal , hvor han blev modtagen af Greven , der høfligt bød ham af tage Plads og spurgte hvem han havde den Ære af se for sig- Charles gav ham sit Kort , paa hvilket stod Navnet : Jack Lillier . - Ah , raabte Greven , min Gemalindes Neveu ! - Vær os velkommen , min Herre , det er mig en Glæde af De beærer oS med Deres Besøg . Nu skal jeg kalde paa min Hustru , der saa ofte har omtalt Dem ! Han ringede — en Tjener traadte ind og fik Ordre til af bede Grevinden om af komme . Imidlertid indledede Charles en Samtale med Greven , der var venlig og forekommende og som syntes særdeles godt om det unge , galante Menneske , der var en hel Modsætning til de andre Herrer , som Greven kjendte . Charles fandt ogsaa megen Behag i den gamle Greve , og de vare indviklede i en fortrolig Samtale , da Grevinden viste sig . Charles ' Hjerte bankede ; mon hun havde Hulda med sig ? O , hvor det vilde være velgjørende for hans Hjerte ! Men da Døren aabnedes traadte Grevinden alene ind . Det var tydeligt at se ar hun havde grædt , thi hendes Øine vare endnu fugtige ; hun kom lige fra Hulda , der i de sidste Dage var bleven aldeles taus og ikke gav Svar paa nogetsomhelsf Spørgsmaal , der vedrørede det Passerede Grevinden gik hen imod Greven , uden at lægge Mærke til Charles . -- Du lod mig kalde , min Ven , sagde hun ; har Du Noget at sige mig ? Han greb hendes Haand , som han trykkede inderligt , og sagde : — Her er ankommen en Neveu til Dig ; det er din Søstersøn fra London . Jeg er meget glad ved at han er kommen netop uu , da vi jo i den sidste Tid ikke har seet et eneste kjært Familieansizt . Grevinden gik hen imod Charles ; hun gjenkjendte ham ikke , men da hun modtog hans Kort , smilede hun glad og spurgte ham om forskjellige Famtlieanliggendrr , om sin Søster og om alle Børnene . Er » inderlig Glæde ^bemægtigede sig hende ver at tale om de mange Kjære , som hun havde efterladt i London , da hun reiste hertil Det var heldigt at Charles var saa godt underrettet , thi ellers havde det seet galt ud for ham . I Samtalens Løb kom Tjeneren ind og meldte at Middagsbordet var dækket . Grevinden bad fin kjærkomnc Gjæst om at tage tiltakke hos dem , og da Charles havde forsikret at det var ham en stor Ære , gik man tilbords . Greven befalede en Tjener at kalde paa sin Datter og sige hende , at der var en Fremmed , som ventede at blive præsenteret for hende . Charles ' Hjerte bankede saa stærkt , at han neppe formaaede at holde sig rolig paa Stolen . Tjeneren rakte ham Fade , baade med det ene og det andet Gode , men skjøndt han var sulten efter den lange Kjøretur , saa kunde han dog ikke rigtig nyde Noget ; det forekom ham at det varede en Evighed inden Hulda kom . Suppen var allerede serveret , da Hulda sagte traadte ind ad Døren ; hun var bleg og de smukke Øine vare sænkede imod Gulvet . Hun var iført en lysegrøn Silkekjole , besat med ægte Kniplinger , som klædte hende fortræffeligt . Hendes Skjønhed forhøjedes næsten ved den fine Bleghed , der var udbredt over hendes Ansigt . Charles reiste sig ; han havde nær glemt hvor han var og ilet hen til hende , og sagt , at hun ikke mere maatte være bedrøvet , men han huskede pludselig paa hvor han var , og blev staaende paa samme Sted , imedens han bukkede for hende . Hulda gjorde en let Bøining med Hovedet og Greven forestillede dem for hinanden . Medens Charles sagde nogle forbindtlige Ord , bød Hulda ham velkommen . Man satte sig atter tilbords ; Hulda nød næsten Intet og hendes nye Fætter kunde Intet nyde for at se paa hende . Han syntes at Hulda saae saa lidende ud , — mon det skulde være for hans Skyld ? Hvor hun dog var smuk , som hun sad der . Greven saae om til den Side hvor han sad og da han bemærkede at den unge Mand glemte at spise for at se paa hans Dafter , da smilede han fornøiet og nikkede med Hovedet . Charles vedblev desuagtet at se paa Hulda og da hun hævede Øinene , for at betragte ham , foer en svag Rødme over hendes Ansigt , da hun bemærkede at han havde sit Blik hæftet paa hende . Hun slog atter Øinene ned , men hun var ikke rolig som før . Hun sad ængslelig og var bange for at gjøre nogen Bevægelse , da hun troede at hun blev iagttaget af sin nye Fætter . En trykkende Taushed herskede i Selskabet , og afbrødes kun af og til af de Spørgsmaal , som Vært og Værtinde rettede til deres Gjæsl . Greven var dog aldeles indtagen af den unge Mand ; han saae allerede i ham den Mand , der skulde gjøre Hulda lykkelig . Vidste han blot hvor let dette kunde lade sig arrangere ! Hulda talte ikke meget ; Fru Tadlos undskyldte sin Datter med at hun i den sidste Tid havde været sygelig . Man reiste sig fra Bordet og det blev besluttet at man skulde spadsere lidt omkring i Haven , for at Gjæsten kunde betragte de smukke Anlæg . Med øiensynlig Interesse besaae Charles de smukke Planter og Værter , og da han havde nogen Kjendskab til Landvæsenet , blev Samtalen , for Grevens Vedkommende , særdeles interessant . Med en fornøiet Mine vendte Greven sig ommod Grevinden og hviskede Noget til hende , hvorover hun smilede og forlod dem . Greven bød sin Datter Armen og man spadserede videre . Kort efter kom Grevinden tilbage og nikkede til ham . Greven bad sin Gjæsl om at undskylde , at han forlod ham et Øieblik , men forsikrede , at hans Datter skulde underholde ham saalænge . Charles bukkede og sagde nogle forbindtlige Ord , hvorpaa de Begge fjernede sig . Det var længe siden at Charles havde været alene med Hulda , men han turde ikke , her i Haven , hvor der kunde vcrre skjulte Vidner , sige hende hvem han var . Han spadserede derfor ved Siden af hende , og korsøgte at indlede en Samtale med hende , men det var ikke let , thi Hulda var meget ordknap . Han morede sig over den Tilbageholdenhed hun viste og han prøvede paa at tale til hende ligesom dengang da de vare lykkelige . Hulda studsede ved at høre hans Stemme , men naar hun saae op paa ham , da svandt det Haab , der for et Øieblik havde lyst for hende . Charles fik hende dog i bedre Humør ved at han indlede en Samtale med hende om Blomsterne og forskjellige andre Ting . Han smilede hele Tiden , naar han talte til hende , — han fandt at Situationen var moersom , thi han havde aldrig drømt om at han og Hulda ukjendt skulde vandre ved hinandens Side . I Samtalens Lød spurgte Hulda om han havde været i Italien . — Ja , udbrød han ; jeg har været i Italien , men jeg har aldrig været saa ulykkelig som der . — Er ogsaa De ulykkelig ? udbrød hun uvilkaarlig . Charles saae spørgende paa hende , idet han med Eftertryk sagde : — Er Frøknen da ikke lykkelig ? Hulda taug og bed sig i Læberne ; hun havde udtalt Noget , som hun ellers vilde have valget . Hun svarede dog med et Nik med Hovedet og sagde : — De siger , af De har være ! i Italien ; — i hvilken By har De da opholdt Dem ? Har De været i Rom ? — Ja , sagde han smilende . Holda taug igjen ; men det var øiensynligt af hun vilde spørge videre . Charles søgte atter af faae Samtalen igang . — Jeg har i øver et halvt Aar opholdt mig hos Landskabsmaler Della , sagde han . Hulda greb hans Haand , uden af tænke paa af det var en Fremmed der stod for hende , og sagde ivrig : — Kjender De da ikke Charles Gautin ? Han har ogsaa været der lige saa længe som De . HuldaS Dine lyste med en febrilst Ild og hendes Haand rystede stærkt , medens det toarevædede Blik , der udtrykte den meest levende Uro , var vendt imod ham . Charles vendte sig fra hende ; han kunde ikke udholde dette Blik , som saa oste havde gjort ham lykkelig . — De svarer ikke , sagde hun ; kjender De ham ikke ? — Jø , Frøken , jeg kjender ham særdeles godt ; han var ogsaa hos Della , ligesom jeg , men ban var et Menneske , der ikke talte meget , — han var vist meget ulykkelig , — Gud maa vide hvilken Sorg der tyngede ham . Hulda vendte sig bort fra ham ; hun holdt begge Hænder for Ansigtet og sagde halvhøjt : — O Gud , o Gud ! Charles greb hendes ene Haand , lagde Armen om hendes Liv og hviskede : — Sørg ikke , kjære Hulda ! Saa hurtig som Lynet flygtede Hulda et Stykke bort fra ham og sagde : — Min Herre , De vover ? Charles saae førlegen ned imod Jorden og frem , slammede : — Om Forladelse , Frøken ! men vi ere jø Fætter og Kusine , derfor tilgiv min Overilelse . Hulda tilkastede ham et vredt Blik og sagde : — Dette berettiger Dem da ikke til at være saa sri imod mig . Fru Tadlos kom i det samme til og bad dem Begge om at følge med sig . Grevinden standsede foran Lysthuset , hvor Greven havde travlt med at placere forskjellige Sager . Charles standsede overrasket foran dette . Det smukke Bord bugnede af sjeldne og kostbare Frugter samt andre deilige Sager . Greven bød ham venligt ind til sig ; han syntes saa veltilfreds som han i lang Tid ikke havde været . Charles havde aldeles vundet Greven for sig ved sin djærve Optræden og sit indtagende Væsen . Tiden gik og man morede sig fortræffeligt over Charles ' Fortællinger om forskjellige Eventyr han havde oplevet i England og flere andre Steder . Man skulde tro at han var vidt bereist , naar man hørte ham tale . Alle vare fornøiede , selv Hulda , som ellers ikke var saa glad , lod sig henrive » ed hans livlige og muntre Underholdning ; thi Charles var lykkelig nu , da han befandt sig saa nær ved Hulda og vidste hende uden Fare . Det var langt ud paa Eftermiddagen da Charles reiste sig fra Bordet . Hemmelig hviskede han til Greven : — Tillad mig . Onkel , at jeg plukker nogle af dine smukke Blomster til min Kusine ? — Gjerne , min unge Ven ; tag saa mange Du vil til det kjære Barn , det vil maaske glæde hende . — Vil De hjælpe mig . Kusine Hulda ? det vil adsprede Dem lidt , sagde han og vendte sig om mod hende . — Ja vist vil hun det ! raabte Greven glad ; hun er saa tungsindig i den sidste Tid . — Se at sæt lidt Humør i hende , det skal glæde mig meget , dersom De øpnaarr det ! Hulda smilede og Begge forlode Lysthuset og gik over ad Blomsterhaven til . Han bød hende Armen , hvilken hun ogsaa modtog . Da de kom til et af de smukkeste Blomsterbed , afbrod Charles en Rose og overrakte den til Hulda ; hun modtog Rosen idet hun sagde : — Den passer ikke til mig , Fætter ; det er de Lykkeliges Blomsl . — Aa , bedste Kusine , De vil nok blive lykkelig , De er altfor ung til at være ulykkelig . Hulda rystede paa Hovedet . Han plukkede flere Blomster til hende og De spadserede nu videre talende om Italien , hvilket Emne Hulda sket ikke kunde blive træt af at tale om . Omtrent en halv Time spadserede de omkring i Haven og gik da atter hen til Lysthuset , men Huldas Foræeldre havde allerede forladt dette . Charles traadte dog rafl ind efter Hulda og satte fig ned ved Siden af hende , for at samle Blomsterne til en Buket Hulda vilde fjerne sig , men Charles sprang op og sagde : — Nei , Kusine , De maa blive og hjæelpe mig , vi kunne snart væere fcerdige med denne Buket . Modsfræbende indtog Hulda atter sin Plads , inderlig kjed af „ den nye Fættter , “ som flet ikke undte hende Ro . Hun tog nogle Blomsler og vilde pryde Buketten med disse , men da reiste Charles sig atter , greb hende fast om Livet og sagde : — Kjcrre Hulda ! hör mig et Øieblik ! mit Liv , ja hele min Tilværelse beroer herpaa ! — Nuvel , jeg vil høre Dem , men flip mig , flip mig for Himlens Skyld , — jeg er forlovet ! raabte hun angst . Charles flap hende og Hulda flygtede over paa den anden Side af Bordet . Langsomt og smilende Log Charles det forlorne Haar og Skjceg af , og sagde : — Kan jeg ikke træede i den Forlovedes Sted , for jeg elfler Dem over Alt , min kjcere Kusine ! — Min Charles , min egen kjcere Charles ! raabte Hulda i den storste Henrykkelse . O Gud , hvor jeg takker Dig for dette lykkelige Oieblik ! De ilede hen til hinanden og en kjcerlig Omfavnelse lønnede deres lange og smertelige Skilsmisse . — Hvor kunde Du ncrnne at lade mig vcrre i Uvished saalcenge , da Du dog saae hvor ulykkelig jeg var ! sagde Hulda og saae ham kjcrrligt ind i Vinene . — Jo , Hulda , jeg glcedede mig over at Du var saa kold og srastødende imod mig , det overbeviste mig om hvor meget Du holder af den Charles , Du troede var saa langt borte fra Dig . Hulda smilede ; nu , forst nu forstod hun , at Livet er fijønr , selv om det ofte er sorgfuldt og tungt . De sad i over en Time i en fortrolig Samtale , uden ar husfe paa hvor de vare . Hulda fattede hans Plan , men hun frygtede for Felgerne . . Charles og Hulda sade fast omslyngede og meddelte hinanden deres Sorg og Lcengsel . Da hørte Hulda en sagte Raslen , det lød som om en Dame , iført Silkekjole , befandt sig i Rænheden . Hun sagde det til Charles , men han svarede : — Lad dem kun komme ; Ingen kan forbyde mig at elske Dig saa lcenge jeg lever ! — Ja , det er godt nok , men . . . Læenger kom hun ikke , thi et venligt Ansigt kigede ind til dem . Det var Grevinden . — Hvad seer jeg , Charles Gautin ! udbrød hun vaade glad og sorgfuld . — Tys , tys , Frue ! hviskede Charles ; her paa Slottet er jeg kun den engelske Fætter , indtil Sagerne stille sig bedre . Fru Tadlos var nær ved at briste i Latter , — hun havde aldrig vidst at Charles var saa snild og modig — Det er Net , tag Livet fra den komiske Side , saa gaaer Alt godt ; det er det jeg saa tidt har sagt til Hulda , naar hun var nær ved at bukke under for Sorg og Ængstelse . Fru TadloS kunde ikke komme sig af sin Overraskelse ; hun blev naturligvis ogsaa indviet i den Intrige , der var bleven Iagt , for at fange Greven . De vare alle Tre saa lykkelige og glade og Hulda havde Roser paa Kinderne , som Faderen syntes saa godt øm , at han fortrolig klappede den engelske Fætter paa Skulderen og sagde : - Der kan jeg lide , De gjør Mirakler , min kjære Lillier ! Saaledes stode Sagerne øm Aftenen , da man skiltes for at gaa til Ro . Der var indrømme : Charles to smukke Værelser , udstyret med en overordentlig LuruS . Greven tillod ikke at der blev sparet paa Noget med Hensyn til hans Gjæsts Bekvemmelighed . At Charles var henrykt kan man nok begribe . Toogkyrretyvende Kapitel . To Dage for seent Det andet Skib der afgik fra Italien til Spanien og hvorpaa Konrad befandt sig , anløb først den spanske Kysk to Dage ester at Charles var ankommen til Grevens Gods . Dette var en Følge af et Uheld , der var indtruffen i Maskineriet , og hvorfor Skibet maatte søge Havn for a » blive repareret . Konrad var rasende herover , nu vidste han at Charles var lemmen ham i Forkjøbet . Konrad steg strar iland ; han var i slærkt Oprør og førbandede den uheldige Stjerne , der bestandig kom ham iveien Han kjørte ogsaa samme Vei som Charles havde taget , dog ikke ind i Grevens Slot , men forbi dette . Han slak Hovedet ud af Vinduet og slirrede op til Slottet , da han kjørte forbi dette , men han saae Intet . Han kjørte nu bag om Slottet ; der hver Haven endte og som kun ved et lavt Gjælde var adskilt fra Skoven , viste et Syn sig for ham , der rystede ham saa voldsomt at han nær var sprungen ud af Vognen . Ved det lave Gjærde stod en Bænk , aldeles indrettet til to Personer . Et stort Kastanieiræ hældede sig skyggende over Bænken , hvorpaa to unge Mennesker , en Dame og en Herre , sadde i en fortrolig Samtale . Han havde slynget Armen om hendes Liv og hun hvilede det smukke Hoved paa hans Skulder , medens hun smilede over det han fortalte hende . Hun saae saa lykkelig ud og den lille Mund var l stadig Beværelse . Konrad sad som forstenet . — Charles har altsaa faaet Neisepas , mumlede han , siden hun sidder saa fortrolig med en Anden . Stakkels Charles , hvor det gjør mig ondt for Dig ! sagde han halvhøit og slog i det samme en saa uhyggelig Haanlatter op , at de unge Mennesfer , der sad paa Bæenken , forsfrcekkede foer op og saae hen mod den Kant hvorfra Latteren lod . Hulda , ver strar fik Øie paa det Ansigt , der kigede ud af Vognvinduet , gav et hjertesfoerende Skrig fra sig . Charles var ogsaa forbauset ; han gjenkjendte det afskyelige Ansigt , ver skadefro saae hen paa dem . Kort efter kjørte Vognen bort og Konrad mumlede triumferende : — Haha , hun gjenkjendte mig dog . . . hun sfreg . . . saa har jeg dog i det mindste opnaaet at irlsøie hende Smerte . Men hvem mon den Herre var der saa fortrolig sad ved hendes Side . Jeg skal spørge Francois derom , han maa kunne give mig Underretning . — Ah , ah , de Fruentimmer , de Fruentimmer ! Ja , fortjente hun det nu bedre end alle de andre Troløse , — idag En , imørgen en Anden ! . . . Ja , ja , lad os nu se . . . det kan endnu vcere tidsnok . Vel et Kvarterrs Tid kjørte Vognen videre og holdt derpaa foran et lille Lystflot , som Konrad havde kjøb » . Han steg ud og betraadte sin nye Bolig , med Hoved « fuldt af skumle Planer . Da han havde udhvilet sig lidt sendte han en Domestik hen til Francois . Denne kom strar og Konrad modtog ham med de Ord : — Naa , min gode Francois , hvorledes slaa Gagerne ? Kan jeg . vente at trykke den Smaa i mine Arme iaften ? Francois rystede paa Hovedet . — Det gjør mig ondt , men Erellencen er kommen to Dage for seent , Frøkenens Fætter fra England er kommet i Besøg og den dumme Dreng er altid ved hendes Side og passer paa hende fra den tidlige Morgen til den sildige Aften . Jeg har ikke engang den Fornøielse at følge Frøkenen til sine Værelser om Aftenen ; del lader til at man mislroer mig , thi Grevinden følger selv sin Datter op og gaaer ikke fra Døren før den er forsvarlig asfaaset , sagde Francois mismodig . - Bryd ind til hende , dit Fæ ! raabte Konrad harmfuld ; eller bortfør den kjærlighedsfuldt Englænder , og jeg skal ikke spare hans Skind , hvis jeg faaer fat paa ham . — Jeg er alene , Ereilen « , og alle Folkene iagttage mig , søm om jeg er en Tyv , sagde Francsis . Det er intet let Arbeide at tage en saa kraftig ung Mand paa sine Skuldre , især naar man skal gaa en saa lang Bei med ham . Jeg vil ikke paatage mig det , thi de se søm sagt Alle sfjcevt til mig og jeg er vis paa , at jeg vilde faae dem Allesammen efter mig , og det vilde jeg vist neppe flippe helstindet fra . — Ah , Du frygter for dit Skind , feige Hund , . raabte Konrad heftig og sprang op . Francois foer tilbage ; han kjendte sin Herre for godt til ikke ar vide , at han vilde blive slaaet søm en Hund af dennes egne naadige Hcrnder , dersom han ikke skyndsomt trak sig tilbage . Konrad slog ham dog ikke , men sagde hurtig og bestemt : — Du sfoffer mig Frsken Tadlos hertil endnu for Aften , eller Du er en Dedens Mand , forstaaer Du mig ? Forlegen fremstammede Francois : — Exellence » befaler Noget . . . - Og Du adlyder ! brølede Konrad harmsuldt . . Ud af min Dsr , Dumrian , og vov ikke at komme tilbage uden med ham eller hende . Francois smuttede hurtig ud af Døven , angst for ar opholde sig längere der , hvor han havde gode Udsigter til ar faae en Kaarde gjennem Livet . Treøgkyrretyvende Kapitel . En Fjende . Konrad gik hceftig frem og tilbage paa Gulvet , da Francois havde forladt ham . — Den Laban ! brummede han ; jeg har altsaa givet saa mange Penge ud og havt al ren Uleilighed for Intet . Dog nei , det maa ikke vcere saaledes , Francois skal føre Hulda hertil , — hvis ikke , da Gud naade ham ! I lang Tid gik Konrad saaledes , han blev mere og mere hæstig , og i sandt Raseri greb han sin Hat og forlod Værelset for maaske selv at kunne udføre Noget . Han vandrede gjennem den nærliggende Skov ; dog turde han ikke vove sig hen til Grev Tadlos ' Slot , da han kunde resikere at blive gjenkjendt af Greven , og holdt sig derfor lcenzere tilbage ude paa Veien . Han havde vel gaaet saaledes en halv Snes Minutter , da han pludselig slandsede foran en lille Villa , som han aldrig tidligere havde bemærket . Han stod som himmelfalden , - den lignede et lille Feflot ; men det der iscrr tildrog sig hans Opmærksomhcd var en smuk ung Dame , der sad paa Verandaenbeskæffiget med at binde Blomsterbuketter til de store Vaser , der prydede Indgangen til Salen . Hun var iført en hvid Mousselinskjole , besat med adskillige Sløifer og Baand . Verandaen var prydet med en Mæengde Blomster og Guirlander , der dannede en deilig Ramme om den smukke Kvinde Konrad var bleven staaende slille foran dette Maleri ; han kunde neppe dekjcrmpe sin Lyst ti ! at ile op og omfavne hende . Det lod ikke til at Damen havde lagt Mcrrke til ham , thi hun vedblev at se ned paa sit Arbeide . Konrad rømmede sig flere Gange , men uden Held ; da fik han pludselig en Idee : han sprang hurtig op ad Trappen og gik — uden at bryde sig om Tjenerens Protesteren — ind i Salen og ud paa Verandaen . Han kom saa pludselig , ar Jutta — thi hende var det — forskrækket sprang op og sagde : — Min Gud , Jean , hvor Du gjorde mig angst ! — Om Forladelse , Frøken eller Frue , sagde Konrad og bukkede galant for hende . Undskyld at jeg gjør Dem saa megen Uleilighed ; hvad maa De tro om mig , at jeg saaledes bryder ind til Dem ? Men De maa ikke blive vred paa mig . . . jeg har løbet L hele to Timer gjennem Skoven . . . det ridende Politi var efter mig , jeg veed ikke hvorfor , man har formodentlig antaget mig for en Anden . Jeg løb det bedste jeg kunde og ved at skjule mig mellem nogle Buske lykkedes det mig for en Stund at undgaa Forfolgerne . Men snart opdagede man mit Skjulested og i min Skrcrk løb jeg atter fra dem , kom dem snart af Sigte og besinder mig nu her , uden at vide hvorledes jeg skal finde hjem . — Hvorledes ? finde hjem . . . boer De da her i Nærheden ? — Ja , jeg antager det ; jeg veed rigtignok ikke hvor langt borte jeg er og jeg vilde derfor gjerne bede Dem om at jeg tør opholde mig et Oieblik hos Dem , da jeg er meget træet . Jutta , hvis gode Hjerte kom i Oprør over den unge Mands ublide Skæebne . tillod ham med Glæede at opholde sig bos hende . Der blev bragt ham -Frugter og Viin til at styrke sig paa og Jutta underholdt dam jaa godt det lod sig gjøre . Hun sagde at han maatte tage tiltakke med hendes Konversation , da hendes Gemal og hendes Fader vare ude i Forretninger . Konrad forsikrede hende at ban var lykkelig over den A§re at turde opholde sig i dette prægtige Hjem og han fortalte hende i Samtalens Løb at hans Fader var fransk Baron , og at han var paa Reiser og kun ffulde opholde sig en kort Tid i Spanien . Det gik saa vidt at han formelig opnaaede ar gjøre sig saa interessant for hende , at den sidste Resf as hendes Frygt svandt ; hun kunde ikke tro at et saa ungt og dannet Menneske var nogen Forbryder . Han vedblev at fortælle og da han bad derom nk han Lov til at hjæelpe hende med at binde Guirlander , der skulde benyttes ved en Fest , som var bestemt til at asholdes den nceste Dag . Konrad forstod saa mesterlig at gjøre hende tilvas , at hun var helt fornøiet over det nye Bekjendtskab hun havde stiftet . Da Guirlanderne vare bundne skulde den store Sal prydeS med disse og Konrad tilbød hende beredvillig sin Hjælp hertil . Under Spøg og Latter blev Salen pyntet og nu stod kun Dandsesalonen tilbage , hvorfor man begav sig ned i Stueetagen . Jutta talte til ham om nogle af de Gjæster der vare indbudne , og især om Komtesse Hulda , der var hendes bedste Veninde . Konrad spidsede Øren , men lod dog som om han sket ikke følte Interesse for det hun fortalte . Jutta var netop ifærd med at række ham en Opiats , da Iran Petit traadte ind ad Døren . Maalløs blev han slaaende ved denne , men da Jutta fik Øie paa ham slyrtede hun hen til ham ; hun indsaae nu hvor dumt hun havde handlet , da hun modtog en fremmed Mands Hjælp . I hvilket Lys maatte hun ikke staa for sin Mand . — O , Jean , lad mig tale ene med Dig et Øieblik ? bad eun med Taarer i Øinene . Mekanisk fulgte Jean ud paa Verandaen med hende . Her forklarede hun ham Alt . Iran hørte efter , kyssede hende ømt og sagde : — Min lille Kone har ikke baaren sig rigtig ad . Veed Du hvem den unge , deilige Baron er , som Du føler saa stor Interesse for ? - Det er den Forræder , som solgte mig til Keiseren og det er hans Skyld at jeg blev Landflygtig ! — Kan Du nu begribe hvorledes Du er bleven ført bag Lyset ? — Du maa heller ikke tro at han er faret vild , dahahaha ! Nei , han har seet dit smukke Ansigt nede fra Veien og han har bundet Dig den Historie paa Ærmet , thi han er en stor Kvindeelsfer . Jutta blev maalløs ved at høre dette og hun hadede nu Konrad lige saa meget som hun før syntes øm ham . Jean bad hende øm at gaae vp paa sine egne Værelser og overlade ham at tage imod den Fremmede . Jutta adlød skælvende . Da hun havde forladt ham gik han atter ind til Konrad , der endnu var beskæftiget med at pynte Salen . — Ah , ah ! mumlede han , da han fik Øie paa Jean . Det var sandelig en Overraskelse , min Herre ! — Naa , saa det var Deres lille nydelige Kone , jeg nylig havde den Ære at tale med ? Jeans Øine vare underløbne med Blod , en stærk Skælven gjennemfoer alle hans Lemmer og han blev endnu mere rasende , da han horte Konrad omtale hans Kone med en saadan Frækhed . — Ti , elendige Skurk og Forræder , som Du er . Konrad tøg aldeles rolig imod dette , men Jean vedblev : — Du siger Intet til dit Forsvar , elendige Kujon og Brodermorder ! Forlad øieblikkelig mit Hus eller jeg render Dig min Kaarde igjennem Livet . Konrad kunde taale alle hans Skjældsord , men ved Ordet „ Brodermorder “ kom han i et saadant Raseri , at han søm en Vild slyrtede ind paa Jean , men denne var hurtigere , han sprang tilside og greb sin Kaarde idet han sagde : — Ja , det kunde ligne Dig at myrde mig med ; saa var jeg — et Vidne om din Skændsel — ogsaa afveien . Konrad kogte af Raseri ; han formaaede neppe at styre sin Heffighed ; han trak ligeledes sin Kaarde og slyrtede ind paa Jean . En heftig Kamp opstod nu ; de kæmpede begge søm Løver , men tilsidst , da Konrad blottede sig formeget , blev han saaret i den venstre Skulder . Han kastede nu Kaarden paa Gulvet , løb hen til Vinduet og sprang ud af dette . — Løber Du , feige Hund ! raabte Jean efter ham ; Du er altsaa lige saa stor en Kujon nu søm tidligere ! Konrad knyttede Haanden imod ham og raabte : — Bi Du kun , en anden Gang tales vi ved ! Derpaa løb han sin Vei , saa stærkt hans Been kunde bære ham . Jean smækkede Vinduet i og fjernede alle Spor af Kampen ; derpaa kaldte han paa Jutta , der med Ængstelse havde ventet paa ham , da hun anede hvad der vilde sfe . Jean fortalte hende nu hvad der var passeret og da Jutta hørte dette sagde hun angstfuld : — Vogt Dig , Jean ! Nu har Du i ham en rastløs Fjende , der ikke vil glemme Dig saa snart . I vild Fan stormede Konrad afsted ; hans Skulder smertede ham forfærdeligt , men alligevel kunde han ikke lade være at tænke paa den smukke unge Kone , der saa venligt havde taget sig af ham . Endelig kom han hjem , en Læge blev øieblikkelig hentet , og da denne ankom og undersøgte Saaret , sagde han hovedrystende : — Skulderbladet er knust ; De maa være meget forsigtig og forholde Dem aldeles rolig . Konrad modtog denne Tidende med sammenbidte Tænder , — han forbandede Jean , der havde tilføiei ham denne Skade , netop i det Øieblik hvor han troede at have erobrer fin Hulda for bestandig . Hvorledes skulde han tage mod hende , naar han var Invalid ? Med Bind om Armen tog han sig ikke synderlig godt ud . Henad Aften havde han indrettet Alt til hendes Modtagelse , men Klokken blev 12 , ja endnu mere , og endnu var Hulda ikke kommen og Francois heller ikke — Ha , den Usling , han vover ar trodse mig ! raabte han harmfuld . Dog , jeg skal snart faae fat i Dig , og da ve Dig ! Havde Konrad i dette Øieblik været nærværende paa Grev Tadlos ' Gods , vilde han besten » have tabt endel af sit Overmod , thi en Scene af en ganske modsat Art tildrog sig der . FireogfyrretyvenSe Kapitel . Det natlige Besag . Francois var gaaet fra Konrad med et mørk Sind ; han var bange for ikke at efterkomme hans Befalinger , og hvorledes skulde han kunde delte nu , da ethvert af hans Skridt blev iagttaget af over en Snes Mennesker ? — Dog , det skulde prøves , og neppe var det bleven mørkt før Francois forsøgte sin Lykke . Men Charles og Hulda havde seet Konrad i Vognen og vidste nu hvad de havde al rette sig efter . Tilmed var Francois forsvunden i over et Par Timer , Ingen vidste hvor han var gaaet hen ; dette var heller ikke noget godt Tegn . Charles og Hulda havde derfor beslutter at passe godt paa . De gik Begge , ledsaget af Grevinden , op paa hendes egne Værelser . Her aftalte de , at Charles og en af Tjenerne skulde opholde sig i Huldas Værelser denne Aften og hele Natten , medens Hulda skulde sove hoS Grevinden . Charles var glad over endelig engang at kunne narre Broderen , og kort derefter blev deres bedste Tjener , nemlig Jules , sendt op til ham . De gjorde sig del nu saa behageligt som muligt . Charles iførte fig nogle af Huldas Klæder , og fljøndt han var temmelig høi saae han dog ret net ud . Imidlertid havde Grevinden underrettet Greven om den Plan de havde lagt til at fange Konrad , og Grev Tadlos , der hadede Konrad værre end Pesten , gik ogsaa ind derpaa . Nu blev alle Tjenerne underrettede om , at de paa givet Signal skulde rykke op , forsynede med alle de Vaaben , de vare i Besiddelse af . Saaledes var Alting indrettet . Da Klokken var lidt over tolv hørte Charles og Jules en sagte Banken paa Døren . — Saa , nu gjælder det ! hviskede Tjeneren over til ham . Der bankedes atter og atter , men da den Udenfor « slaaende intet Svar erholdt , blev han dristigere , og man hørte tydelig en Dirk arbeide i Laasen . — Ah , jeg tænkte det nok ! mumlede Charles ; der kommer han for at bortføre mig ! Nu gjælder det om at gjøre sig saa lille som muligt for at han ikke skal fatte Mistanke . Døren gav endelig efter og Francois traadte langsomt ind . Han gik forsigtigt famlende hen i det mørke Værelse . Charles havde kastet sig paa Huldas Seng i hele fin forunderlige Paaklædning . Francois traadte derhen og vilde løfte den formodede Hulda op , men hun var saa tung , at han neppe formaaede at løste hende op ; dog , hun skulde transporteres bort og Francois tog derfor atter fat . Dennegang gik det bedre ; han fik Charles paa fine Arme og gik forsigtig ned ad Trappen og ben til Vognen med ham . Han stønnede og pustede og mærkede ikke , at Jules lig en Ræv sneg sig efter ham . Da Zules var kommen ned i Stueetagen bankede han sagte tre Slag paa Døren til den Stue , hvori Tjenerne befandt sig ; det blev hørt af dem der holdt Vagt , og et Øieblik efter vare de alle paa Benene , og Greven , der vilde anføre dem , blev strar hentet . Francois var imidlertid naaet ned til Vognen med Charles , og da dette Kjøretøi sattes i Bevægelse sprang Jules op bag paa , medens Francois forblev inde i Vognen for at bevogte den kostbare Skat han troede at have røvet . Vognen sattes strar i Bevægelse . — Det er Pokkers saa Folkene sove haardt inat , sagde Francois og gned fornøiet Hænderne sammen . Ah , saa fik jeg da endelig Bugt med den lille Engel , og nu skal ikke selve Djævelen faae hende ud af vore Kløer . . . . Naa , hvor Herren vil blive glad , naar han seer sin lille Hulda ! . . . Ja , saa ganske lille er hun da i Grunden ikke , — det kneb med at faae hende herop , det maa mine stakkels Arme bekjende . Han blev afbrudt ved at den formodede Hulda udstødte et dybt Suk . — Suk ikke , min lille Agerhøne ! hviskede Francois ; thi Glæden venter Dig ! — Min Gud , hvor er jeg ? sagde Charles saa blidt som muligt , for ei at røde fin mandige Stemme . — De er her , lille Frøken , svarede Francois ; vær De kun ganske rolig , der skal inret Ondt vederfares Dem . Han lagde ganske ugeneert Armen om hendes Liv og vilde med en mageløs Frækhed give hende et Kys , men hun blev meget vred herover og satte fig til Modværge af alle Kræfter . Vognen havde ikke ret langt at kjøre endnu , og snart holdt den slille udenfor Konrads Villa . Francois sloppede nu et Tørklæde i Munden paa Charles , for at han ikke skulde skrige ; dette skete saa hurtigt , at han ikke formaaede at forhindre det . Da Vognen holdt hørtes ligestrar nogle Tjenere komme ud fra Villaen . Francois aabnede Vogndøren og sagde : — Kom og hjælp mig , hun er saa tung og balstyrig som bare Satan ! Nogle Tjenere kom øieblikkelig hen og toge Hulda paa deres Arme og bar hende uden videre ind i Huset , hvor Konrad utaalmodigt ventede dem . — Bær den Smaa op i mit Værelse ! befalede han . Tjenerne adlød . Charles blev nu baaren op og strar efter blev Døren aflaaset . Charles gjorde sig det saa mageligt som muligt . Han satte sig i en Kanapee . — Naa , saa her boer min gode Hr . Broder altsaa ! sagde han , idet han mønstrede det smukke Værelse . Ja , her er saamæn meget vænt , Alt er jo indrettet med en overordentlig Smag . Naa , saa det fluide altsaa være min stakkels Hulda de saaledes bortførte ! . . . Det var heldigt at vi fattede Mistanke , thi ellers havde han nok vundet Seir alligevel ! . . . Han ophører vist aldrig med at forfølge hende ! Han standsede i fin Tale og lyttede . Han hørte at Døren blev aabnet og kort efter traadte Konrad ind . Charles gjorde fig saa lille som mulig og lod som om han græd . Konrad traadte hen til Charles og sagde : Endelig , endelig fik jeg mit Ønske opfyldt . . . endelig fik jeg min Hulda igjen ! Han satte fig ved Siden af Charles og vilde omfavne ham , og Konrad kunde neppe komme fig af fin Overraskelse , da den formodede Hulda flet ikke gjørde Indvendinger mod dctte . Konrad var snart saa optaget af at tale kjærlige Ord til Charles , at han ikke bemærkede at Døren sagt « aabnedes og at omtrent en Snes Mand , flæbende den skælvende Francois imellem fig , forsigtig listede fig ind i Værelset . En af visse Mænd tændte Lys , som han havde medbragt , og da Konrad , forundret overden saa uventet indtraadte Lysning , vendte fiz om , stod Grev Tadlos , omringet af alle Tjenerne , for ham . Han holdt en Pistol i Haanden , og Konrad , som maalløs var bleven siddende , skælvede stærkt ved at se den urokkelige Greve i denne truende Stilling . Han reiste sig og vilde ile hen til Klokkestrengen , men Grev Tadlos slandsede ham og sagde : — Ikke af Pletten , eller jeg skyder Dig ned som en Hund ! Blegnende gik Konrad tilbage til sin Plads ; men den formeentlige Hulda havde imidlertid forladt ham , og paa hendes Plads saae Konrad en Mand med et stort Skjæg sidde . Han foer tilbage , — man havde altsaa bedraget ham ; det var jo Huldas Forlovede , den engelske Fætter , som han havde seet sidde ved hendes Side paa Bænken under Kasfanietræet . — Ja , Du forundrer Dig , Skurk som Du er , over min Langmodighed imod Dig , men Du kan alene takke det Bind Du har om Armen for , at jeg ikke allerede har skudt Dig ned , thi jeg angriber aldrig en Værgeløs . Det er dumt at have Medlidenhed med Dig — Du har jo aldrig havt Medlidenhed med min Familie . Jeg kommer her i denne Nat for at kræve Dig til Regnskab for din Opførsel i Paris mod min Kone og Datter ; har Du Noget at sige ti ; dit Forsvar ? Konrad svarede ikke . — Svar mig ! tordnede Greven . ' — Der er Intet at svare hertil , sagde Konrad , der var bleven føielig som et Barn ligeoverfor den villiestærke Greve . — Du har altsaa Intet at sige til dit Forsvar ? Ja , Du er akkurat lige saa feig som din Fader , den Skurk ! Men det siger jeg Dig , dersom Du ikke er ude af Spanien og borte fra mine Øine inden to Dages Forløb maa Du være beredt paa at dø . Konrad , der havde faaet sin sædvanlige Aandsnærværælsæ tilbage , opslog en høi Skoggerlatter , da Greven paalagde ham at forlade Landet . -- Hvad , leer Du ? raabte Greven rasende . Der , tag dette Vaaben og forsvar Dig ! Konrad greb begjærlig Baabnet , og alle Folkene vare nu Vidne til en vild og fortvivlet Kamp . Greven var som Militær meget øvet i Vaabendrug og Konrad stod langt tilbage for ham . Dog dækkede han sig saa godt , at det næsten var Greven umuligt at komme ham tillivs . Konrad var rasende , og havde der ikke været Vidner tilstede havde han sikkert i sit blinde Raseri overrumplet og myrdet Greven . Kampen var i nogle Minutter lige paa begge Sider , men da Greven i sin Iver uden at bemærke det blottede sig formeget , benyttede Konrad Leiligheden til et Udfald , hvorved Greven fik en temmelig dyb Rift paa den høire Haand , hvilket dog ikke hindrede Greven i at fortsætte Kampen med endnu slørre Raseri . Midt under denne hørtes et gjennemtrængende Skrig ; begge de Kæmpende vaklede og styrtede om , hver til fin Side . Alle Folkene løb til . Greven laa besvimet , medens Blodet langsomt flød ud as et Saar i den venstre Arm . Konrad derimod laa aldeles livløs , han havde faaet et Kaardestik i den høire Side . — Han er død ! sagde en af Tjenerne ; lader os øieblikkelig hente en Læge . Men Charles befalede at man først skulde bringe Greven hjem . Dette blev strar gjort ; man bar den bevidstløse Greve ud til Vognen og Toget satte sig langsomt i Bevægelse . Konravs Tjenere bar deres Herre op paa den Kanapee , hvor han for et Øieblik siden havde siddet trodsig og stolt ved Siden af hans formodede Offer . En Læge blev hentet . Imidlertid var det næsten bleven Morgen . Greven og hans Følge var kommet hjem og alle de Tjenestefolk , der ikke havde været med til det natlige Besøg , bleve nu vaagnede , og da der fortaltes at Greven var bleven saaret og livløs transporteret hjem , kom Alle paa Benene i en usædvanlig Fart . En af de forskrækkede Tjenestepiger rendte op til Fru Tadlos og fortalte at Greven laa død nede i Salen . Grevinden og Hulda foer forfærdet op . — Hvad er det Du siger , Ulla ? er min Gemal død ? raabte Grevinden ligbleg . . — Ja , Deres Naade , jeg saae ham nylig blive baaret fra Vognen og op i Salen ; han var bleg og laa stille hen og vi tro Alle at han er død . Grevinden og Hulda havde under denne Samtale hurtig iført sig deres Morgendragt . De ilede Begge ned i Salen , hvor Greven endnu laa . Den vakkre Jules var redet efter en Læge . Grevinden forfærdedes over sin Gemals Bleghed ; hun begyndte at græde bitterlig . — O , Gud , Hulda , hvor dog den Konrad indvirker paa vor Skæbne ; man skulde næsten tro at han var udsendt for at pine og plage os ! Hulda trøstede sin Moder saa godt det lod sig gjøre , skjøndt hun selv var inderlig bedrøvet . De badede den saarede Greve i Tindingerne og søgte at faae ham til Live igjen . Dette lykkedes først efter en halv Times Forløb ; kort efter kom Doktoren , han undersøgte og forbandt Saaret og da Greven var meget udmattet maatte han øieblikkelig bringes i Seng . Dagen efter indtraadte en stærk Saarfcber , der varede i flere Dage . Charles , Hulda og Grevinden vare utrættelige i at pleie ham , og Greven fattede et saadant Venskab for den unge Kunstner , at han næsten ikke kunde undvære ham . Men Charles var ogsaa meget opmærksom ; han besørgede saa at sige hele hans Opvartning og Greven vilde allerhelst være ene med ham . Grevinden og Hulda saavelsom Charles vare lykkelige herover , det fremmede jo deres Ønskers Maal . Femogkyrretyvende Kapitel . Demaskeringen . Nogle Dage efter det sidst fortalte sad Charles ved Grev Tadlos ' Seng ; han havde nylig rakf Medicinen til Patienten . Nu sad han og rokkede urolig srem og tilbage paa Stolen . Greven opmuntrede ham flere Gange til at tale , men Charles formaaede ikke at bringe over sine Læber hvad det var han vilde bede om ; det var øiensynlig at han vilde sige Noget . Endelig tog han Mod til sig og sagde : -- Onkel , tør jeg spørge Dem om Noget , der ligger mig meget paa Hjerte ? — Tal Du kun frit , min kjære Lillier . Du veed jo at jeg holder meget af Dig , og har Du et Ønske , som jeg kan opfylde , saa skal det ikke vare længe inden jeg skal vise mig erkjendtlig for al den Omhu Du har udviist mod mig under min Sygdom . — Tør jeg stole derpaa ? udbrød Charles begejstref . — Om Du tør stole paa hvad jeg siger ? Javel kan Du det ; — jeg staaer altid ved mit Ord . — Vil De skjænke mig Deres Datters Haand ? det er mit høieste , mit eneste Ønske , sagde Charles ligefrem . — Det er ogsaa mit høieste Ønske , sagde Greven rørt . Jules , kald paa min Datter , siig hende at . . . — Nei , nei , for Guds Skyld , gjør det ikke , Jules ! raabte Charles forvirret , da Tjeneren traadte ind . — Hvorfor ikke ? sagde Greven utaalmodig . Jules trak sig tilbage . — Fordi at . . . . o , Onkel , har De nogensinde elsket og ikke kunnet faae den , De har elsket saa høit ? Er dette vederfaret Dem , da hav Medlidenhed med mig og slød mig ikke bort naar De hører , at jeg ikke er Deres . . . . Her slandsede Charles ; han formaaede ikke at fuldende Sætningen . — Men Herregud , min kjære Lillier , hvorfor saamange Omsvøb , — hvorfor ikke lige til Sagen ? Nu kalder jeg paa Jules ! Han greb i Klokkestrengen , men Charles slandsede ham atter og sagde : — Hr . Greve , jeg har mere at sige Dem . — Men Gud bevares , Lillier , hvad gaaer der dog af Dem ? De er jo ganske bleg ! Charles reiste sig i stærk Bevægelse ; han vidsle ikke hvorledes han bedst skulde komme frem med Sandheden . Han besindede sig dog og traadte drislig frem for Greven . Han havde taget det forlorne Haar og Skjæg af og det smukke sorte Haar og det nydelige ungdommelige Ansigt fremhævede ham særdeles . Greven faldt tilbage i Sengen og udbrød forbauset : — Min Gud ! . . . Charles Gautin ! . . . Du ligner din Fader i det Idre , men ikke i det Indre , det veed jeg . Jeg er altsaa bleven bedragen af Jer Alle . Charles iagttog ham , spændt paa Udfaldet af den dristige Optræden . Endelig sagde Greven : — Jeg har engang — grundet paa en For » prydelse , som Eders Fader har begaaet imod mig , — forbandet hans Navn og hadet det som Pesten ; men jeg holder umaadelig meget af Dig , Charles , og da Du er et godt og redeligt Menneske , saa vil jeg virkelig skjænke Dig Hulda , naar Du er villig til at antage et andet Navn , thi jeg giver aldrig min Datter til nogen Gautin . Gaaer Du ind herpaa , Charles , da er Du min Svigersøn . Greven rakte Haanden ud mod Charles , hvilken denne med Glæde modtog og sagde : — Tak , tak , kjære Svigerfader ! hvor jeg dog er lykkelig nu . Ja , jeg gaaer ind paa Deres Begjæring , thi min Broder har ikke bidraget til at forherlige dette Navn . — Altsaa ere vi enige , sagde Greven ; nu kan vi vel kalde paa Hulda ? — Nei , lad mig kalde paa hende , sagde Charles ivrig ; jeg vil saa gjerne bringe hende denne glade Tidende . — Vil Du blive her , Egoisf ! raabte Greven til Charles , der allerede var kommen helt hen til Døren . Jeg vil selv overraske hende dermed ! — Egoisf er jeg ikke , kjære Svigerfader , sagde Charles og satte sig , medens Jules gik for at bede Grevinden og Hulda om at komme ned . Charles havde sat sig saaledes , at Hulda kunde se ham saasnart hun traadte ind ad Døren . Aldrig havde han været saa glad , som i dette Øieblik , hvor han troede at være paa Lykkens høieste Trin , ved at besidde Hulda hel og holden — han meente at han nu var uden Fare for al miste hende . Ak , det gaaer aldrig som man tænker . Et Par Minutter efter kom Hulda springende ind i Stuen . Hvor forskjellig var hun dog ikke fra den unge Pige , som saa bleg og afkræftet for nogle Dage siden havde siddet tilbords med sin engelske Fætter . Da Hulda saae Charles i sin rette Person , gjættede hun hvad der var forefaldet ; hun styrtede hen til ham idet hun sagde : — O , Gudskelov Charles , hvor jeg dog er lykkelig ! — Og dog ligger din Fader syg , sagde en dyb Basstemme henne fra Sengen , og et leende Ansigt saae kjærligt paa Hulda . Den unge Pige “ vendle sig smilende til Faderen og ilede med aabne Arme hen til ham . - Tak , tak , hviskede hun og omfavnede ham hjerteligt , medens hendes Kinder vædedes af Taarer , dog , det var like Sorgens men Glædestaarer . Greven var ogsaa glad , han havde gjort to Mennesker lykkelige . De vare Alle fornøiede , da Grevinden kom ind ad Deren ; hun var fuldt paaklædt og meget aandeløs ; hun saae hverken tilhøire eller venstre , men styrede lige hen til sin Gemals Seng . — O , nn har vi vist ikke Fred ret længe , sagde hun aandeløs . Jeg kjørte ud for at gjøre nogle Indkjøb til Hulda og mig . Jeg var omtrent kommet midt i Byen da jeg saae Francois komme lige hen til mig ; han slak sit grinende Ansigt ind ad Vogndøren , — jeg gyste tilbage af Angst , — og med indædt Raseri sagde han . . . — Hvad vovede den Slyngel at tiltale Dig ? — Ja , han sagde med den mest uforskammede Rolighed : Jeg skal hilse Fru Grevinden fra min Herre , Konrad Gautin , og underrette Dem om af De og Deres Hr . Gemal snarest skal høre Nyt fra ham ; han længes meget efter af tale et Alvorsord med den værdige Grev Tadlos ; min Herre staaer nok i en ubehagelig Gjæld til ham , og Gjæld hader han værre end Pesten . Derfor har han paalagt mig af underrette Greven om af han førend man venter ham skal møde med de fornødne Midler ! — Ha , den Skurk ! han har altsaa ikke faaet nok . Ja , ja , jeg skal gjerne møde ham igjen , det vil blive mig en Glæde af lugte ham endnu eftertrykkeligere , sagde Greven og reiste sig i Sengen . — Nei , kjære Svigerfader ! skulde den elendige Usling atter vove af smede sine Rænker mod Dem eller Deres Familie , da tillad mig af tugte ham derfor . Rigtignok er jeg hans Broder , men jeg — ja , jeg hader intet Menneske som ham , — og jeg har et stort , et afskyeligt Regnskab af opgjøre med ham , et Regnskab . . . — Hold op , kjære Charles , hviskede Hulda og klyngede sig til hans Arm ; husk : han er dog din Broder ! — O , Himmel , af hvilken Grund er et saa sket Menneske bleven min Broder ! slønnede Charles og holdt Hænderne for Øinene , En uhyggelig Taushed opstod ; paa Alles Ansigter stod Fortvivlelsen at læse , — Enhver følte at en skæbnesvanger og uhyggelig Fremtid forestod dem samt at de nærmede sig en dyd og gabende Afgrund . En Timestid efter , da Charles og Hulda sad nede i Salen og talte om deres foresfaaende Bryllup , kom Tjeneren ind og meldte en fremmed Herre og Dame . Grevinden modtog dem med megen Forekommenhed . Det var Arnold og Alma , som kom for at underrette Grevinden om at Konrad var i Nærheden , da de om Aftenen havde seet ham gaa og snuse omkring Slottet . — Vi har besvære hørt fra ham , sagde Grevinden ; men jeg haaber at han snart har udspillet sin Rolle her i Spanien . Arnold trykkede Grevindens Haand til sine Læber og sagde : Dersom De vilde overlade mig nogle af Deres Folk og underrette mig om , hvor jeg kan træffe ham , da vilde De gjøre mig en stor Tjeneste , Fru Grevinde , thi jeg har et lille Mellemværende at afgjøre med ham . — Det nytter Intet , min Ven , thi han har vist allerede forladt sin Bolig , da han frygter et Sammenstød herfra ; han er desuden haardt saaret , lad derfor Deres Straf vente til en anden Gang . Arnold bøiede Hovedet ; han vilde gjerne give det Halve af sit Liv dersom han kunde redde Astas Barn , der naturligvis , saasremt det blev i dette Uhyres Magt , vilde blive ligesaa fordærvet som han selv var . Efter ret indstændigt at have bedet derom fik Arnold Grevinden til at overlade ham nogle Folk , for mulige « at tvinge Konrad til at udlevere ham Barnet , men da den Lille Hærstyrke ankom til Konrads Lystslot , var der kun en gammel Portner tilstede , da Konrad nogle Timer i Forveien var bortreist . Bekymret gik Arnold tilbage ; her havde han Intet mere at udrette , — hans eneste Fjende var bortflygtet og Ingen vidste hvorhen . Dagen efter begav han sig tilbage til Rom og optraadte atter paa Theatret der tilligemed sin Søster og den gamle Gontran . Endskjøndt Konrad var meget lidende , tog han dog til Paris , for i nogen Tid at opholde sig her , indtil hans Bedrifter i Spanien vare glemte , saa at han atter kunde komme tilbage dertil . Serogkyrretyvende Kapitel . Konrad i Paris Da Konrad var ankommen til Paris , gjorde han alle mulige Anstalter til at blive kureret for det farlige Saar han havde erholdt i Duellen med Greven ; dog først efter tre Maaneders Forløb blev han fuldstændig helbredet . I al den Tid havde han bestandig sin lille Søn for Øie ; denne , der nu var omtrent et Aar gammel , udgjorde hele hans Fornøielse og Adspredelse . Nero — saaledes hed Barnet — var i Begyndelsen bange for den mørke Mand , men siden , da han blev mere fortrolig med Konrad , lagde han endog fine smaa Arme om dennes Hals og kaldte ham i sit uforstaaelige Sprog for Fader . Barnet , som var en blid og god lille Dreng , der ganske lignede sin Moder , saavel i det Indre som i det Idre , hang med sit barnlige , uskyldige Hjerte ved den gøde Kone , som havde spammet det , og ved sin Fader , som Konen havde lært det at elske . Saaledes henrandt Tiden for Konrad , og dette haarde Hjerte elsiede virkelig den lille smukke Dreng , der med Inderlighed knyttede sig til ham . Da Barnet var i den Alder , at Konrad ikke behøvede at holde den fremmede Kone til ham , blev hun afskediget , men den lille Nero gik i over en Uge og kaldte saa ynkeligt paa sin Moder , at Kvnrads Hjerte , der ellers ikke rørtes saa let , lod Barnet faae hende tilbage . Hans Ord til Konen , da hun atter tiltraadte fine Funktioner som Moder , var : — Gjør mig ham ikke for blødhjertet , thi engang skal han herske over et af Europas størst e kan de , og da gjælder det af være haard ! Konen foer tilbage af Angst for det barske Udtryk i hans sorte Øine og sagde skælvende : — Jeg skal ikke lære ham andet end Gudsfrygt og Kjærlighed mod sin Næste . — Nei , ikke det ! raabte Konrad . Gjør ham ikke tosset i Hovedet med saadan noget , thi det vil gaa ud over Dem selv ! Dermed gik han . — Jesu Kors bevare os vel ! raabte Konen da Konrad var gaaet ; hvilken flet Mand , af vende sit Barn fra Gudsfrygt og Kjærlighed ! Gud hjælpe den lille Nero for Fader han har , der vil bestemt ikke blive noget Godt ud af ham . Konrad gik til sine politiske Brødre , som han , i den Tid han havde været borte , sladig korresponderede med . Han havde i den sidste Tid faaet Underretning om , af man gjorde Iagt paa Foreningens Medlemmer , samt af man hvert Øieblik kunde risikere af blive fængflet ; hvergang en saadan Skrivelse var kommen ham ihcende , havde han sledse skrevet tilbage , at man snart kunde vente ham i Paris , men da hans Sygdom havde forhindret ham i at komme i Foreningen , kan man nok tæenke at han , saasnart han var kommen paa Benene igjen , skyndsomt begav sig hen til sine politiske Brødre . Her blev han hilset som Bandens Appersteproesf ; Foreningen , der tidligere havde virket for nogenlunde « dle Handlinger , var nu bleven et sandt Røverkomplot , der kun tEnkte paa at slifte Ulykker og plyndre fra Andre . Det vilde Liv de saaledes førte , og i hvilket Konrad bestandig var en af de Første , bidrog endmere til at anspore Politiet til at holde et vaagent Øie med dem , da der i den sidste Tid var begaaet adskillige Landeveisroverier , der sædvanlig endte med Mord . Mistanken var siæerk imod Foreningens Medlemmer og dens Anfører , og havde de ikke ved deres Snille dcekket dem saa godt som de gjorde , da var Konrad tilligemed hans Kammerater bleven fangsler for Lcenge siden . En Aften , da de som sædvanlig holdt Møde , hørtes der pludselig en svag Banken paa Vceggen . Alle foer op og raabte som med en Mund : - Hvad var det ? — Aa , det har Intet at betyde , sagde Konrad aldeles roligt . Han begyndte atter at tale videre . Foreningens Virksomhed denne Aften gjaldt Forflaget om at bortrøve en ung Pige ved Navn Blanka , samt , hvis hendes Forældre skulde modsætte sig dette , da at rydde dem afveien . Blankas Navn kom ofte over deres Læber , men hvergang dette nævnedes hørtes atter den besynderlige Banken paa Væggen . Konrad og de Andre lyttede , men det blev atter stille . Med en vis Uro begyndte Konrad at tale igjen . Atter udtalte han den ulykkelige unge Piges Navn , den besynderlige Banken begyndte nu igjen og vedblev uafbrudt . Man undersøgte Væggen , men kunde ikke opdage Noget . — Lad os gaa hver til Sit iaften , sagde Konrad let skælvende ; thi her maa være Spioner i Nærheden ; imorgen kunne vi atter samles . Stiltiende forlod man Salen og Konrad gik op til sine Gemakker , hvor vi tidligere have besøgt ham . Langsomt og dybttænkende traadte han ind ; da han var kommet helt hen til Bordet fik ban Øie paa en Seddel , der var henlagt paa dette . Konrad greb den begjærligt og læste Følgende : „ Uhyre ! ophører De da aldrig med at være „ ond ? Søg dog at blive et bedre Menneske ellers „ er jeg bange for at De hverken Dag eller Nat „ vil faae Ro , da jeg uophørlig skal pine og „ plage Dem , dersom De ikke ophører med Deres „ djævelske Levnet . Jeg kjender alle Deres sorte „ Handlinger , og jeg forsikrer Dem om at det ikke „ skal vare ret lcenge inden De bliver ført i „ Fængsel og dømt for Deres Gjerninger . “ „ Toænk dog paa , at Gud engang vil straffe „ Dem , — at Tabet af Deres Sjcels Frelse vil „ blive evig Fordømmelse . Tcenk dog derpaa , — „ søg at blive et bedre Menneske og søg at gjøre „ Godt mod Deres Medmennesker . “ „ Tro mig , det er en fljøn Lod , naar man „ engang læegger sig til den sidste Hvile , da at „ kunne se tilbage paa det Liv man har ført og „ med Ro og Glæede at kunne gaa ind til et „ bedre Liv . A . P . “ Da Konrad havde lcest denne Seddel opslog han sin uhyggelige Skøggerlatter . — Det er atter min sfjonne Ubekjendte ! raabte han og knyttede Hænderne ; jeg kan mcerke at jeg er kommen til Paris ! Aa , hvor der er rørende , vedblev han , medens han langsomt lod Papiret brcende . Havde jeg blot fat i hende , hvor jeg skulde behandle hende galant , ha , ha , ha ! Jeg skylder hende min cerbodigste Tak fordi hun lød mig fcengfle og fordi hun tog Hulda bort lige for Ncesen af mig . — Dog , her maa vist findes en Dør , som fører ind til hendes Vcrrelser , hvorledes kunde ellers denne Billet komme her ? Jeg vil dog se om her ikke skulde findes en eller anden fljult Der . Han lød un Haanden langsomt glide henad Vuggen , — men nei , han kunde Intet opdage . — Her maa dog findes en Indgang alligevel , mumlede han ; thi ind ad Nøglehullet kan hun næppe komme ; jeg maa begynde forfra igjen ! Han undersøgte atter Værelset , dennegang med endnu større Omhyggelighed , og — til sin store Glæde fik han Øie paa en skjult Tapetdør i et Hjerne af Stuen . — Bravo ! raabte han og gned fornøiet Hænderne sammen ; nu har jeg fundet Vei til den ubekjendte Engel ! Han prøvede forskjellige Nøgler , men ingen passede til den kunstige Laas . — Det var slemt , sagde Konrad halvhøjt ; dog jeg kjender heldigvis godt hvorledes man skal haandtere en Dirk . Med disse Ord fremtøg han af sit Skrivebord forskjellige større og mindre Dirke og ved Hjælp af en af disse lykkedes det ham efter nogle Minutters Forløb at faae Døren op . Forsigtig « raabte han ind i et lille net Værelse ; han gik igjennem dette og da Døren stod aaben til det næstæ Værelse gik han dristig derind . Her var det ak Slottets pragtfulde Sale og Gemakker befandt sig . Konrad saae sig om med sligende Forundring ; alle de Værelser som han kom igjennem vare saa pragtfulde som om der boede en Konge i dem . — Ah , hun er rig ! tænkte han ; naar hun nu tillige er smuk , saa er det jo godt Altsammen . Overalt hvor han gik var der oplyst , saa at han let kunde tage Alt i Øiesyn . Da han var gaaet gjennem endel Værelser , kom han til en lille Dør , der var tillaaset . Han greb i Laasen , men den modstod al hans Anstrengelse , og han kunde se at der indvendig fra var stukken en Nøgle i Laasen , saa han formaaede ikke at faae Døren op . Han spadserede længe udenfor denne Dør og spekulerede paa hvad han nu skulde gjøre . Pludselig oplukkedes den lille Dør og en tæt tilsløref Dame traadte ind ad denne . Hun sludsede ved at se Konrad i Værelset og vilde skyndsomt trække sig tilbage ; men Konrad kom hende i Forkjøbet ; han sprang hurtig hen til hende og sagde ; — Ah , endelig træffer jeg Dem da ! Det har kostet mig megen Møie at opsøge Deres Tilflugtssted . Siig mig , hvad mener De egentlig med alle be Billetter , søm De allernaadigst har tilsendt mig , min skjønne Ubekjendte ? Damen pegede paa Munden , søm for at tilkjendegive at hun var slum . — Kast dette forbandede Slør tilside , sagde han barsk ; lad mig se det gamle Hereansigt , søm forhindrer mig i at handle søm jeg vil ! Alice traadte længer frem i Stuen og vilde flygte bort , men Konrad slandsede hende i Farten . — Bliv , eller jeg flyder Dem en Kugle for Panden ! tordnede han . Slaa Sløret tilbage , eller jeg udfører min Trusel ! — Min Herre , sagde en blid men dog tillige hovmodig Slemme ; vover De at befale her i mit Hus ? Skynd Dem bort , eller jeg kalder paa mine Tjenestefolk , og da sparer jeg Dem ikke , kan De tro . — Nei , ved min Sjæls Frelse om jeg gaaer nu , da jeg netop har Udsigt til at faae Deres forhadte Ansigt at se og ret kan indprente mig del i min Hukommelse til en beleiligere Tid . Alice løb hen til Klokkestrengen , men Konrad kom hende alter i Forkjøbet ; han greb begge hendes Hænder med sin ene Haand , saa fast , at Alice gav et høit Skrig fra sig , medens han med den anden Haand slog Sløret tilside . Maalløs over hendes Skjønhed blev Konrad staaende og flap begge hendes Hænder idet han udbrød : — Hvor De døg er smuk , Frøken ! og dette yndige Ansigt kan gjøre saa meget ondt for mig ! Sandelig det havde jeg ikke ventet . Alice var virkelig meget skjøn ; det yppige gule Haar , det lille fint rødmende Ansigt , og de smukke blaa Øine , alt dette smeltede sammen til en henrivende ung Kvinde , der smilende stod foran Konrad . Han vidste ikke rigtig hvor han havde seet dette deilige Ansigt før , skjøndt det forekom ham at han kjendte det fra tidligere Tid . Dog , han besindede sig og sagde temmelig roligt : — Tør jeg spørge , Frøken , hvad jeg har gjort Dem , siden De saa ubarmhjertig forfølger mig ? Jeg kom herop i den faste Hensigt at dræbe Dem , men nu , da jeg seer Dem , kan jeg ikke nænne det . — Jeg skal sige Dem det , naar De vil ophøre at tale om min Skjønhed , sagde Alice . — Nuvel , jeg tier ! — Den første Gang jeg hørte Tale om Dem var for Deres Udaads Skyld ; jeg hørte nemlig at man beskyldte Dem for attenteret Brodermord ; den anden Gang var ved en ung , uskyldig Piges Forlovelse med Dem ; den tredie Gang var ved min Broders Landsforvisning , fordi han havde betroet sig til en Forræder ; den fjerde Gang ved Komtesse Hulda < I < -Tadlos ' Bortførelse og Mishandling af hendes ulykkelige Moder ; den femte Gang ved den afskyelige Niddings Bagvaskelse om sin egen Broder i Rom ; den sjette Gang da han søgte at indsmigre sig hos min Broders Kone i Spanien . — Desuden er der alt det Onde som er tilføiet Grev Tadlos og hans Familie , og . . . — Ti slille , forbandede Her ! raabte Konaad i afmægtigt Raseri og slyrtede hen imod hende ; men han kom ikke ret langt , thi en kraftig Haand lagde sig paa hans Skulder og da Konrad vendte sig om stod Eugen for ham . — Min Herre ! vover De at overfald : min Forlovede ! raabte han . Konrad , der strar beherskede sig , bukkede og sagde : — Undskyld min Heftighed her i Deres eget Hus , men denne Dame fornærmede mig saa dybt , at jeg ikke formaaede at styre mig . — Kald paa Folkene , Eugen , thi han er en stor Forbryder , sagde Alice hurtigt . - De kan spare Dem Muligheden , min Frøken , jeg skal nok gaa , vi sees vel en anden Gang , sagde Konrad med lynende Blik og løb ud af Stuen saa hurtigt han kunde . — Naa , kjære Alice , Du seer jo helt bleg ud , sagde Eugen og kyssede hende . — Ja , jeg begyndte alvorlig at frygte for det flette Menneske , da jeg var alene med ham , thi jeg troede at Du endnu sad og spillede med Fillip , altsaa kunde jeg ikke vente nogen Hjælp fra Dig eller ham . Men lad os nu se om han ogsaa gaaer ned ti ! sig selv ; vil Du følge mig , Eugen ? — Ja , Alice , jeg følger Dig De gik nu efter Konrad , men han var intetsleds at finde . Da de atter vare komne tilbage til Salen , sagde Eugen : — Alice , jeg har iaften talt til din Broder om vor Kjærlighed . — Naa , og han vilde vel Intet høre derom , sagde Alice angsffuld . — Nei , tverfimod , han meente at vi burde bestemme vort Bryllup til om en Maaned . — O , hvor Fillip dog er god ! udbrød Alice og skjulte sit Ansigt ved Eugens Bryst . Men Lin Fader , hvad siger han ? — O , siden Jean flygtede bort med Levallants Datter og den Gamle ligeledes reiste bort , siden den Tid har Fader aflagt endel af sin Heftighed ; han er bleven god og eftergivende , og ikke sjeldent siger han at han fortryder hvad han bildte mig ind om den udenlandske Dame jeg skulde have , thi del var ingen Anden end Jutta ; men dengang kjendte jeg jo allerede min elskede Alice og for mig kunde Jutta aldrig vpveie Dig , det kan Du slole paa . Altsaa , fra min Faders Side er der Intet iveien og Fillip sremskynder jo netop vort Bryllup , saa nu er der kun Dig tilbage , og Du , Alice , vil vel ikke gjøre mig ulykkelig ? Alice var meget lykkelig . Hun havde i hele den sørgelige Tid hvori Eugen var bortrejst , maattet finde sig i at savne ham , da alle hans Breve ovenikjøbet udtrykte hans Faders Haardhed ; men nu , — ja nu tilsmilrde Lykken hende og hun holdt fast paa den som med Jernhænder . Den næste Aften var Foreningens Medlemmer atter forsamlede , men dennegang førtes ingen høirøstet Diskussion , deres Samtale var hviskende , og Alles Ansigter udtrykte en vis Hemmelighedsfuldhed . Det var tydeligt af se af det var noget Vigtigt der ashandledes denne Aften ; vi skulle snart erfare Følgerne heraf . Syvogkyrretyvende Kapitel . I Midnatstimen . Da Klokken omtrent var 12 , og Alt paa Slottet var tyst og slille , listede fire mørke Skikkelser sig op ad Trappen ; de sneg sig frem i Mørket og lignede sande Djævle , som vare stegne ned paa Jorden for af undergrave Menneskeslægtens Lykke . Lydløse listede de sig op til den Sal , hvor Konrad havde seet Alice . Her bankede Konrad flere Gange paa den tillaasede Dør , men da han ikke hørte Nogen derinde tog han en lille Dirk op af Lommen og ved dennes Hjælp aabnede han behændig Døren . Konrad gik selv først ind , — her var mørkt , men en medbragt Lygte bragte dem snart paa Spor ester en anden Dør . Hurtig aabnede han denne og nu befandt han sig endelig i Alices Sovekabinet . Hun sad i en Lænestol ; hendes Øine vare tillukkede og et glad Smil var udbredt over hendes Ansigt . En Bog , som hun uden Tvivl havde læst i , var falden paa Gulvet . — Hun drømmer vist noget meget behageligt , bemærkede Konrad haanligt ; ja , hun har da heller Intet at græde for , — hun skal saamæn faae det lige saa godt hos os , som hun har det her , — kun med en lille bitte Smule Forskjel . Han lød Lygtens Skin falde paa hendes Ansigt og mumlede henrykt : — Ah , hvor hun dog er smuk I Han lagde sin Arm om hendes ranke Midie og trykkede et let Kys paa hendes Pande . Alice foer op . Konrad saae paa hende med et stolt , hovmodigt Blik og sagde til Folkene : — Tag hende imellem Eder ! Mændene greb Alice , der rolig lød sig føre bort ; hun var tilsyneladende meget fattet , skjøndt hun rystede af Skræk . Hun havde strar overskuet hele Situationen og besluttede nu at være saa rolig som mulig . Ledsaget af de fire Mænd blev hun ført ned ad Trappen , men da de vare komne til første Sal rev Alice sig løs , løb hen til en Dør og bankede paa denne idet hun raabte : — Fillip , Eugen ! hjælp ! hjælp ! Konrad slyrtede hen til hende , idet han sagde : — Elendige Kvinde , hvad vover De ? — Jeg vil frelse mig fra din Morderhaand , at det ikke sfol gaa mig som din Broder Charles . Konrad greb en Kniv , som han bar hos sig , og sagde til Alice , der endnu holdt sig fast ved Laasen : — Slip , og følg os , eller jeg jager min Kniv i dit forrædersfe Hjerte ! Alice gav et fortvivlet Skrig fra sig , rykkede i Laasen og raabte saa høit hun formaaede : — Hjælp ! hjælp ! man myrder mig ! Fillip , Eugen , hjælp ! I dette Øieblik slyrtede Konrad med opløftet Kniv ind paa hende og han vilde sikkert have dræbt hende , dersom hun ikke hurtig var veget tilside , — Jeg vil have fat i Dig ! raabte han tænderstærendæ Alle sire Mænd slyrtede ester den flygtende værgeløse Kvinde , medens hendes hjerteskærende Skrig opfyldte Luften . I samme Øieblik blev Doren hastig aabnet og Fillip og Eugen slyrtede ud af denne og tog Retning efter Banditterne . Alice lob hurtig som Vinden ned ad Trapperne og gjennem en lang Korridor , bestandig efterfulgt af de fire Mænd . Fillip og Eugen , der kjendte Huset særdeles nøie , løb efter dem . Eugen tog Retning bag om Korridoren , saaledes at han absolut maatte møde den flygtende Alice , medens Fillip løb gjennem et Sideværelse og paa den Maade maatte kunnet falde Banditterne i Ryggen . Deres Beregning slog hellerikke feil . Alice kom , med hendes Forfølgere lige i Hælene paa sig , styrtende hen mod Eugen . Det var ogsaa i det sidste Øieblik , thi hun var aldeles afkræftet af det stærke Løb . - O , Eugen , frels mig , frels mig , de ville myrde mig ! se , se , der komme de ! raabte hun halv afmægtig og klyngede sig fast til hans Arm . — Gaa bag om mig , Alice , jeg skal nok vide af forsvare Dig , svarede Eugen og stillede sig beskyttende foran hende . Konrad anfaldt ham med et sandt Raseri , men Eugen kæmpede tappert og Fillip kom strar efter fra den anden Side med alle Tjenerne og snart vare de sire Røvere omringede . Konrad oversaae Faren og gav sine Medhjælpere et Vink . Hurtig som Lynet banede de sig Vei midt imellem dem , ved hjælp af deres Knive , og stormede ned ad Trapperne . Men hele Tjenerskabet , med Fillip som Anfører , forfulgte Røserne , og disse havde megen Møie med af undfly . Dog det lykkedes dem af skippe bort og i lang Tid hørte man ikke noget til dem . Ærgerlig over Banditternes Behændighed vendte Fillip og Tjenerne tilbage , forbandende Konrad og hans Medhjælpere . Da Alice var bleven ene med Eugen , sagde hun dybt rystet : — O , Gud , hvor jeg er angst for at han atter skal vende tilbage og overfalde mig ; mit Hjerte banker ved Tanken om den Straf han vil tildele mig . — O , stakkels , stakkels Hulva , var Du kommet i hans Kløer , da havde vist ikke Jernhænder kunnet frelse Dig fra ham . Ja , i Sandhed , han er meget hævngjerrig . Arm i Arm gik de nu op i Salen , hvor Alice satte sig , træt af den overordentlige Anstrengelse , Væddeløbet havde kostet hende . -- Alice , Du er ikke rask , gaa til Ro , sagde Eugen . Jeg vil imidlertid blive her til Fillip kommer tilbage . — Nei , Eugen , jeg kan ikke sove i Nat — jeg vilde hele Tiden kunne se Røveren med Dolken i Haanden , rede til at bore den i mit Hjerte . — Nuvel , som Du vil , min elskede Alice , saa bliver Du her hos mig , det er mig ogsaa allerkjærest , sagde han og slyngede sin Arm om hendes Liv , og deres Samtale tabte sig snart i en sagte Hvisken . Kort efter kom Fillip pustende og slønnende , med hele Tjenerskabet i Hælene paa sig , ind i Salen . — Nei , nu vil jeg pinedød ikke løbe efter ham mere , lad ham nu løbe sin Vei ; han kommer her vist neppe oftere ! raabte han og kastede sig paa en Stol . Nu kan I gaa Allesammen , sagde han henvendt fil Tjenerne ; men se først godt efter i alle Værelserne , at ingen Tyve opholde sig der . Tjenerne gik og Fillip , som heller ikke havde Ro fil at søve , satte sig ned hos Eugen og Allee ; hele Natten vaagede de alle Tre , dog uden ar blive forstyrrede af Røverne . En Maaned er forloden siden det sidst fortalte og i Fillip Petits Slot var der stort Røre . Tjenerne løde frem og tilbage med Bakker og Glas , medens Andre prydede Slottet med Blomster og Grønt . Foran Porten og op ad Trapperne var anbragt kostbare Tæpper . Hvortil gjøres da alle disse Forberedelser ? Jo , idag feires den skjønne Fest : Eugens og Alices Bryllup . Hvor Alice dog var smuk i den kostbare Brudedragt ! En hvid Silkekjole , der atter var bedækket af en fin Kniplingskjole , omsluttede hendes yppige Former ; en jomfruelig Krands og et langt Slør var befæstet fil hendes smukke Haar , medens den fine Rødme , der var udbredt over hendes Ansigt , endmere forhøjede hendes Skjønhed . Intet Under da , at Eugen henrykt trykkede den lille Fe til sit Hjerte og takkede Gud for denne Lykke . Kort efter bankedes der paa Døren og Jutta traadte ind . — Min Gud , hvor Du døg har ladet vente paa Dig ! raabte Alice . Skynd Dig nu at tage Reisetøiet af og komme i din Stads , vi skal strar kjøre til Kirke . — Ia , nu skal jeg gaa , kjære Alice , men først maa jeg døg kysse Dig . O , hvor Du er smuk , hvor Jean vil blive glad ved at se Dig ! — Skal vi reise strar efter Bryllupet ? — Ia , men se nu at blive omklædt , kjære Jutta , det vilde ikke være pænt at lade Præsten vente altfor længe paa os . — Nei , nu gaaer jeg og om ti Minutter har Du mig igjen . Efter neppe ti Minutters Forløb kom hun atter tilbage ; Vognen holdt parat til at tage imod Herskabet og kort efter kjørte man til Kirke . Da Alice , sløttet ved Eugens Arm , gik over Kirkegulvet , hørtes en sagte Mumlen , og Ordene : „ Hvor hun er smuk ! hvor hun seer god ud ! “ undgik ikke det unge Pars Øren . Vielsen var snart forrettet og efter at en Psalme var assunget kjørte Brudeparret hjem til Slottet , hvor mange Venner og Bekjendte vare indbudne til en kostbar Dinee . Efter Dineren toge Eugen og Alice Afsked med Selskabet og reiste da med Jutta ' tilbage til Spanien , hvor et Hjem alt var indrettet til dem i Nærheden af Jeans og Juttas Villa . Ende paa første Del . Hnlda eller Den hemmelige Dame i Paris , original romantisk Fortælling fra Nutiden . Af Mx . veran » . Anden Del . Kjøbenhavn . Udgivet af A . Behrend , Aabenraa V . Trykt hos Behrends Enke Første Kapitel . Mellem de kantabriske Bjerge . Kjære Læser , vi haabe at Du med Venlighed atter vil følge os til Spanien , hvor alle vore Venner og Bekjendte befinde sig . Vi ville overspringe et Tidsrum af 14 Aar . Det er i Juli Maaned ; men skjøndt det er paa den herlige , solbeskinnede Aarstid , er Himlen dog overtrukken af mørke Skyer og truer med et frygteligt Uveir . Bed de kantabriske Bjerge seer dette dog mest truende ud , — det er søm om Himlen vilde falde ned paa den syndige Jord . Endelig bryder Uveiret løs ; Stormen hyler og tuder , det knager og drager i Trætoppene , Lyn paa Lyn sendes ned paa Jorden , der næsten ikke kan sees for det indtrædende Tusmørke De store kantabriske Bjergstrækninger ere ikke ganske sikkre ; man siger at Røvere hærge og plyndre her , og det er nok ikke ganske uden Grund at man omtaler dette . En Mand , som sløttende til sit Sværd seer ud over de store Bjergstrækninger , trodsende Lyn og Storm , er det eneste Menneske man seer , saa langt Øiet rækker . Dybttænkende fører han Haanden til Panden , idet han sagte mumler : — Hvor mon de blive af , de Slyngler ; har de ikke forstaaet min Befaling , at bringe de Reisende lyslevende til mig ! Han stampede med Foden i Jorden og vedblev : — O , de Krystere , de frygte Uveiret og de frygte Ham der sender Lynet ned . Hahahaha ! de Taaber ! . . . Et saadant Vcir , . er netop mit Element ; saaledes stormer og bruser det i mit Indre , det længes efter Hævn og Blod , som Jorden længes efter de nedslyrtende Strømme af Vand ! Mandens Ansigt , der havde et haardt og afskyeligt Udtryk , var gulblegt og de kommende Lyn , som oplyste dette , fremviste en Mand i sin bedste Alder , med stikkende sorte Øine og Grusomheden tegne : i hvert et Træk . Han var iført en gammeldags men kostbar Ridderdragf , og en stor Slængkappe var skjødesløst kastet over hans Skuldre . Han holdt bestandig Haanden over Øinene og stirrede ud i den Retning , hvorfra hans Folk skulde komme . — Naa , der komme endelig Nogle ! mumlede han , da han i det Fjerne opdagede et sort Punkt , der tilkjendegav at flere Ryttere nærmede sig . Efter nogen Tids Forløb kom en af disse springende i fuld Gallop hen imod ham . — Naa , Gounod , bringer Du dem Alle med ? raabte Manden . — Ak , Kaptain , hvad skal jeg gjøre for at mildne Deres strenge Sind ! sagde Rytteren ; jeg har aldrig kjendt Mage til Dreng ! — Naa , naa , tal , Gounod , hvorfor nøler Du ! hvad er passeret ? raabte den Ventende strengt , idet han heftigt rynkede Brynene . — Nuvel da , svarede Rytteren lidt nølende ; vi ankom rigtigt til Værtshuset , men da vi omtrent vare en halv Mils Vei derfra , sporede Nero sin Hest af alle Kræfter » han reeb saa stærkt , at vi efter nogen Tids Forløb ikke kunde øine ham mere . — Kari , som red ved min Side , anede saavel som jeg intet Ondt , men da vi vare komne helt hen til Værtshuset , saae vi til vor Forbauselse , af alle Folkene vare komne paa Benene samt af de rige Reisende , svært rustede og med Nero i Spidsen , droge imod os . — De vare nogle og tyve , vi vare kun otte , — thi Nero holdt sig jo til dem . — De sloges tappert med os , — vi opbøde alle vore Kræfter og havde sikkert ogsaa seiret , men hvergang vore Angribere af Udmattelse maatte trække sig tilbage , raabte Nero med gjennemtrængende Røst : — Forsvar Eder til det Sidste , dertil raader jeg Eder , thi der hjælper ingen Pardon , hvis de faae fat i Eder . — Selv slog han saa tappert , af man skulde tro af han var en af Spaniens første Hærførere ; det lykkedes ham virkelig af sætte Mod i de Kæmpende , men da saae Kari sit Snit og slødte ham Dolken i den ene Arm . Nero faldt af Hesten og besvimede og en af Vore tog ham hurtig op af Jorden , satte ham foran sig saa Hesten og gallopperede afsled . Imidlertid bleve vi slagne paa Flugten og 10 af vore Kammerater bleve haardt saarede ; deres Heste lød den modsatte Bei og vi maatte bære de Saarede imellem os . Jeg reeb i Forveien , for at mildne Deres Sind , Kaptain ; men se der , — der komm : de ! se , Kaptain , de bære Nero imellem sig . . . men hvad fattes Dem dog , Kaptain , hvorfor slirrer De saaledes paa mig ? — Viig fra mig , Elendige ! raabte Kaptajnen rasende , eller jeg svarer ikke for dit Liv . Bort siger jeg , jeg vil ikke se Dig for mine Dine mere . Gounod kastede sig paa fin Hest og ilede de Kommende imøde . Kaptainen blev staaende paa samme Plet , med sammenknyttede Hænder og skrækkeligt fordreiede Ansigtstræk . — Ulykken forfølger mig i den sidste Tid , sagde han bittert ; min Rigdom slaaer Fare for at gaa tilgrunde , mine Tilhængere blive færre og færre , medens jeg selv Dag for Dag fortæres af den Helvedesild , der raser i mit Indre , — og min Søn , ha ! han fornægtær . . . I samme Øieblik kom en Trop Ryttere langsomt hen imod ham , medens to Mænd forsigtig bar et tilsyneladende livløst Menneske imellem dem . Kaptajnen saae fortvivlet hen imod dem , og mumlede neppe hørligt : — Der bærer de Alt hvad jeg har tilbage her j Livet at elske , min Søn , min Nero , den Eneste jeg bryder mig om i denne Verden . Dog , jeg kan ikke tilgive ham den Medlidenhed han føler for de usle Skabninger man kalder Mennesker ; han kan ikke lade et Menneskeliv , undtagen hans Hjerte røres ved dets Skrig . Nei , nei , han kan ikke dræbe , han er for blødhjertet , og derfor kan jeg ikke bruge ham , han er istand til at fordærve alle mine Folk . Troppen var nu naaet hen til ham . — Her bringe vi den Nidding , der forraadte os ! raabte en skummel Mand med et luende Blik . Kaptain , var det min Søn , isledenfor Eders , da lod jeg ham skyde som en Hund . — Gjorde Du det , Kari ? Men jeg skal vise Dig noget Andet , Skurk ! Bring Barnet ned og lad den Gamle sørge for ham ! befalede Kaptajnen ; og ve Eder , I feige Uslinger , at I lod Jer skræmme af en Haandfuld Fremmede , der ikke kjender halvt faa godt til Vaabenbrug , som en Eneste af Eder ! En lydelig Knurren lod sig høre , men Ingen vovede at svare . — Kald paa de Andre og bestig Eders Heste ! vedblev Kaptainen . Lad dem tage min Hest med , saa skal I se at naar jeg anfører Eder behøve vi ikke at vige tilbage . Mændene adløde stiltiende . En af dem gik nogle Skridt tilbage og forsvandt i en Hule i Jorden . Strar ester viste tolv haandfaste Karle sig , hver med sin Hest ved Tømmen . Kaptajnens Hest blev ført frem og kort efter gallopperede atten blodtørstige Mænd henad Veien , med et Uhyre af et Menneske til Anfører . — Ere de borte . Moder ? spurgte en svag Stemme nede i Hulen , da den stærke Hestetrampen havde tabt sig i det Fjerne . — Ja , mit Barn , nu red de atter ud , for at tilføie fredelige Mennesker Nød og Elendighed ! svarede en gammel Kone , der dybt nedbøjet sad i en Krog af Hulen . O , det er skrækkeligt , stakkels Nero , at Du skal have et saadant Uhyre til Fader . En lydelig Hulken Hørtes henne fra Sengen . — Smerter din Arm Dig meget , lille Nero ? spurgte den gamle Kone deltagende . — Ak , nei , kjære Moder , Armen gjør Intet til Sagen . — Nu , hvad græder Du da for , mit Barn ? Nero vedblev at hulke . — Skal jeg lægge et frisk Bind om din Arm , Nero ? — Nei , Moder , det behøves ikke . Den gamle Kone reiste sig fra Krogen i Hulen og rokkede hen til Sengen ; hun lagde Neros Hoved paa sin Arm og lullede ham frem og tilbage , som om han var et lille Barn . Nero kyssede den gamle Kone og sagde med bevæget Stemme : — Troer Du ikke . Moder , at jeg kunde slippe ud af denne Morderhule inat ? — Nei , Nero , Du veed jo at din Fader har Nøglen til alle Dørene og at det vilde være en Umulighed at vriste dem fra ham , — din Fader vilde ogsaa blive meget bedrøvet , naar Du havde forladt ham . — O , min Fader , den grusomme Mand ; jeg føler at jeg hader og afskyer ham , og jeg skal ogsaa forstyrre alle hans Foretagender hvor jeg kommer med . — Tag Dig iagt for ham , Nero , sagde den gamle Kone bekymret ; han vedbliver saamæn ikke at skaane Dig , som han hidtil har gjort . Du er nu 15 Aar gammel , og iaftes hørte jeg ham sige til de Andre , at nu skulde Du ud med dem og lære det ædle Haandværk ; dersom Du ikke vilde med det Gode , da maatte Du med det Onde . Ak , jeg aner at der foreslaaer Dig en Ulykke , mit kjære Barn ; Du maa derfor være freidig , lad son » om Du synes godt om det forbryderske Liv , dersom Du ikke inden føie Tid vil lade Dig mishandle af de vilde Banditter . — Vil Du , som er saa kjærlig og god , have at jeg skal lyde de flette Mennesker og myrde og plyndre ligesom de ? — Det havde jeg dog ikke troet ! sagde den raske Dreng noget opbragt . — Naa , naa , lille Nero , tag dog ikke saadan paa Vei ! raabte den gamle Kone hurtigt ; om Du just ikke bærer Dig saa forfærdeligt ad , saa maa Du dog være lidt mere føielig og ikke opirre dem saaledes , som Du gjorde for et Øieblik siden og som gav Dig saa dyre Lærepenge . Tænk nu om Du var død , istedenfor at det kun traf Armen . — Hvad saa ! udbrød Nero kjækt ; vilde Du ikke Heller føretrække Døden end at føre et saa forbryderisk Liv ? — Jø , jeg stal netop fortrædige dem saa ofte jeg kan ! — Fy , Nero , husf det er din Fader , sagde den gamle Kone ; tænk paa , at Du skal lyde ham og ikke overtræde hvad han befaler Dig . — Har Gud da sat ham paa Jorden for at plyndre fra Andre og har han Ret til at tage Livet af sine Medmennesker , - han som selv skylder Gud sin Tilværelse ; — svar mig , kjære Moder , — har jeg ikke Ret ? Du har jo ofte lært mig at takke Gud for Livet , som han har givet mig . Til disse Ord kunde den gamle Køne Intel svare ; hun holdt Haanden over Øinene og græd sagte . Nero tog hende om Halsen med den ene Arm , kyssede hende og søgte at trøste hende saa godt han førmaaede . -- Svar mig , kjære Moder , vedblev han . Du veed jo at jeg vil være en god Dreng , men jeg kan ikke bære mig ad som disse flette Mennesker . O , Du svarer ikke ; kan jeg da ikke blive et godt og ærligt Menneske , — skal jeg absolut tvinges til at blive en Forbryder ? — Vær rolig , min Dreng , Gud vil nok hjælpe sine ulykkelige Børn , sagde den gamle Køne , og Du skal se at Alt vil gaa godt . — Tak , Moder , hviskede den gode Dreng og kyssede hende atter , nu kjender jeg din Mening . — Ja , ja , min Dreng , læg Dig nu lidt til at sove ; imidlertid vil jeg tilberede Maaltider til de somme tilbage . Men da Nero var bleven alene kunde han ikke sove ; han kastede sig urolig fra den ene Side til den anden ; af og til fremstillede sig de skrækkeligste Billeder for hans Sjæl Da tre til fire Timer vare forløbne hørtes et forfærdeligt Bulder , blandet med høie Skrig . Nero reiste sig forskrækket og sagde : — Hører Du , Moder , de Ulykkeliges Skrig ? Han sprang op af Sengen , knælede ned og bad en Bøn til Gud om Frelse for de stakkels Mennesker . Han blev forstyrret i sin Bøn ved at en Røver stormede ind i Hulen , greb den knælende Dreng ved Armen og slæbte ham afsted . Nero stred imod af alle Kræfter , men det nyttede Intet , han maatte med . Røverne havde paa deres Streifløg overfaldet en Vogn , hvori en Herre , en Dame og et tolvaars Pigebarn befandt sig . De havde flæbt de ulykkelige Mennesker med sig , frarøvet dem alle deres Kostbarheder og truet dem med Døden . De bleve nu førte ind i den stærkt oplyste Halle , hvor saa mange Offre havde » baandet før dem . Røverne slæbte Nero derind . Drengen saae sig forbauset om ved det Syn han fik Øie paa her . En smuk lille Pige laa afmægtig paa Gulvet ; det sorte Haar var opløst og de smaa Hænder krampagtig sammenknyttede . En fortvivlet Kvinde laa grædende over hende og kaldte hende ved de ømmeste Navne . En ligbleg Herre stod med bagbundne Hænder og betragtede de To . — Kjære Jutta , hold op at græde , sagde han ; lad os bede til Gud om vor Sjæls Frelse , — vort Liv er snart tilende . — Ak , Jean , vor elskede Datter skal ogsaa dø ; med os kan det endda være det samme , men hun , der er saa ung . . . Idetsamme hørtes hurtige Trin og Kaptainen , ledsaget af alle Røverne , traadte ind . Han traadte et Skridt tilbage idet han overrasket udbrød : — Hvad seer jeg ! gode gamle Bekjendte ! Ja saa , Jean Petit , det er Dig og din elskværdige Hustru , der ere faldne i mine Kløer ! O , det glæder mig at kunne holde mit Løfte til Dig ; ja Du husker det vel nok ? Jean Petit — thi ham var det - saae bestyrtet paa Nøverkaptainen . — Konrad Gautin , Du her ? Mere fik han ikke sagt , men blev ubevægelig slaaende paa samme Plet . Kaptajnen gik nu hen til den forfærdede Nero , greb ham i Armen og sagde : — Der , Dreng , tag denne Dolk ; Du skal væenne Dig til Arbeide . . . naa , tag den , siger jeg ! Nero adlød . Kaptajnen gik nu hen til Jean Petits Datter og løftede hende op . Jutta styrtede paa Knæe for ham og raabte hændervridende : — O , slaa » idetmindste hende , naadige Herre , det er mit eneste Barn ! — Gaa bort med Dig , Kvinde , Du opholder mig , sagde han barsk ; min Tid er knap ! — O , Jean , hvad stal jeg gjøre ? Frels hende , frels hende ! raabte den fortvivlede Jutta og vendte fig bønfaldende mod ham ; men Jean stod med vidt opspilede Øine , lig en Billedstøtte , og formaaede ikke at svare . Kaptajnen satte den besvimede Pige i en Stol og raabte til Nero : — Nu giver Du Tillsb og ftoder Dolken lige i Hjerte : paa hende , — horer Du , lige i Hjertet ; hun er ung og skal ikke lide formeget . Naa , flynd Dig , eller Du skal blive den Første , som skal føle dens Spids ! Neros sorte Øine funklede , de skjøde Lyn og som en Vild løb chan midt ud paa Gulvet og slyngede Dolken med en saadan Kraft imod den modsatte Væg , af den sad fostboret i denne . — Se saa , nu kan Du som Du sagde lade mig føle dens Spids , om Du vil ! raabte den kjække Dreng . Aldrig skal min Moder i Himlen erfare , af hendes Søn lod sig overtale til af udføre et saadant Niddingsværk , af dræbe en værgeløs ung Pige ! Drengens Øine lynede , — Fortvivlelsen stod malet i alle hans Træk ; han slirrede paa sin Fader , for muligen i hans Blik af kunne læse sin Dom . Kaptainen og de øvrige Røvere stode maalløse og slirrede paa ham . — Hvad tænker Du paa , Dreng ? raabte Konrad med indædt Harme ; vover Du af trodse mig ! Nu skal Du gjøre som jeg siger . — Burillo , gaa hen og fag Dolken ud ! Burillo kom tilbage , efter med megen Besvær af have saaet Dolken ud af Væggen . Konrad greb den og gik atter hen mod Nero . — Nu tæller jeg til 3 og inden den Tie skal denne lille Pige være død , Nero , eller Du skal miste Livet ved min Haand . Nero saae paa fin Fader , greb Dolken og holdt den fast mellem sine Hænder , men gjorde ellers intet Tegn til at bevæge sig . Jean og Jutta vare tause Vidner hertil ; Skrækken havde aldeles lammet dem — det var øiensynligt at Nero var deres eneste Haab — og Nero var ogsaa værdig til dette . Han stod som Generalen midt paa Valpladsen med en Dolk i hver Haand og Øinene vildt rullende til alle Sider . Konrad traadte atter hen til ham , men Nero havde neppe bemærket dette , før begge Dolkene vare rettede imod ham . -- Den der kommer mig nær er Dødens sikkre Bytte ! raabte han med Fortvivlelsens Kraft . Gaa bort eller jeg . dræder Dig ! hvinede han sin Fader imøde . Han saae i dette Øieblik saa vild ud , at Mændene med Rette antog ham før at have mistet Forstanden . Nero havde rent glemt at han var saaret ; han holdt begge Vaabnene hævet over sit Hoved og indtog en meget truende Stilling . En af Røverne var dristig nok til at gaa imod ham , før at vriste Vaabnene fra ham , men dette bekom ham ilde ; han fik et alvorligt Stik i den ene Side og slyrtede om ved Neros Fødder . De andre Røvere slyrtede nu hen imod ham ; men Kaptainen gjorde en afværgende Bevægelse med Haanden at de skulde fjerne sig , og de adlød hvor nødig de end vilde . Konrad traadte atter hen til Nero og sagde : — Lad det nu være godt iaften , maaske Du er bedre oplagt imorgen . Kom med mig og lad os gaa ind i Salen og spise og drikke med de Andre . Nero saae vildt paa ham og rettede sine Vaaben imød ham . — Naa , kom nu og lad de Narrestreger fare , min Dreng ! sagde Konrad , der nu var bleven mere alvorlig ved at se Drengens vilde Sind . —- Jeg bliver hos Fangerne , mumlede Nero ; gaa din Vei , Du er ond ! Konrad , der indsaae , at det vilde vcrre spildt Uleilighed at tøve lunger , gik bort idet han halvhoit udbrød : — Lad ham iaften have sin Villie , — imorgen er det mig der kommanderer ! Nero blev tankefuld staaende i den truende Stillling . Han kom først til sig selv , da Jutta kom slyrtende hen til ham og kyssede hans Hcrnder , idet hun sagde : — Tak , tak , min cedle unge Mand , de har frelst vor dyrebare Lisette , -7- o hvor jeg beundrer Deres mageløse Mod ! — De er maaske selv fangen af disse Banditter og skilt fra en Moder der elsker Dem ? Nero blev blussende rød og svarede forvirret : — Ja , Madame ! Han var henrykt over den venlige Dames Roes og vilde ikke for Alt i Verden have af hun skulde vide , af hans Fader var den ubarmhjertige Nøveranfører . — Stakkels , stakkels unge Mand , vedblev Jutta ; har De da intet Haab om af kunne se Deres Møder igjen ? Nero brast i Graad og vendte sig bort fra hende . Jutta , der indsaae af det vilde væere frugtesløst af tröste ham , gik hen til sin Mand og løste hans Baand . Jean gik derpaa hen og indledede en Samtale med Nero . Pludselig asbrødes de i denne ved af der Hørtes en forfærdelig Støi inde hos Røverne og man kunde tydelig høre en raa Stemme raabe : — Ja , vil Kaptajnen ikke som vi Andre , saa blive vi ikke hos ham . Den tøssede Dreng skal have Lov til Alt ; her i vor Bolig have vi ikke Brug for Kjæeledoeger og som jeg siger , jeg vil ikke taale den Ulykkesfugl ber . - Hvad sige I Andre , er det ikke sandt , han maa skaffes afveien ! Røverens Ord blev modtagen med Jubel og Stören , som efterhaanden tiltog , rystede den lille Kreds af Tilhørere . — Altsaa . Kammerater , vil I som jeg , saa skaffe vi os den taabelige Dreng fra Halsen ! Atter blev der en voldsom Støi og Lyden af deres Trin Hørtes henne ved Dsren . - Ak , sagde Jutta boevende , idet hun sluttede sin Datter i Armen ; nu komme de atter herind , bestemme Mennesker ; hör hvor de brøle ! — Ak , det er snart ude med os ! — Frygt ikke , sagde Nero , som ved Juttas Venlighed havde faaet hende inderlig kjcer ; dennegang gjcelder det mig og Banditterne skulle nok finde slorre Modstand end de vente , - ikke saa nemt skulle de faae Bugt med mig ! Han reiste sig og traadte hen til den Dør , hvorfra Roverne kunne ventes , men Alt forholdt sig roligt og mqn kunde nu kun høre utydelig hvorledes Konrad forsvarede sin Søn . Efter en halv Times Forlød var Alt slille . I over en Time lyttede Nero aandeløs , men Alt var roligt ; han listede sig da forsigtig hen til Døren , aabnede denne og kom snart ind i et stort koldl Værelse . Over en Snes Røvere befandt sig i dette Værelse , men Vinen havde indvirket saa kraftig paa dem , at Alle vare faldne isøvn . Nero gik fra den Ene til den Anden , for at se om Ingen af dem skulde være i Besiddelse af den Nøgle , som passede til Udgangsdøren ; men det var forgæves . Pludselig seer han sin Fader , der skøttende Hovedet i Haanden nød den Retfærdiges Søvn . Nero listede sig hen til ham , neppe vovende at drage Aande ; han undersøgte den Sovendes Lommer , men her var Intet at finde . Endelig opdagede Nero et Knippe Nøgler , der hang paa et Søm i Nærheden af hvor hans Fader laa . Han var nær ved at give et Skrig fra sig af Glæde ; men han tænkte paa Fangerne , listede sig hen til Væggen , greb Nøglerne og sneg sig lydløst ud af Værelset . Jean og Jutia , som ængslelig havde ventet paa at han skulde vende tilbage , bleve nu glade da de saae at han førte Nøglerne med sig . Lisette traadte hen til ham , idet hun sagde : — Kan vi nu komme ud ? - Har De for vor Skyld vovet at trænge ind blandt Røverne ? O , hvor det var smukt af Dem , modtag min inderligste Tak herfor . Nero smilede og tog hende ved Haanden . — Kom , lad os gaa Allesammen , hviskede han til Lisettes Forældre ; ellers risikere vi at blive opdagede . Nero og Lisette gik i Forveien , medens Jean og Jutta fulgte efter dem . Han gik fordi den Hule , der var indrettet til en Hestestald ; her tog han tre af de kraftigste Heste og inden fem Minutters Forløb vare de lykkelig og vel slupne bort fra den forfærdelige Nøverhule . Nero tog Lisette op paa sin Hest og nu gik det , saa hurtigt de formaaede , ad Veien til den nærmeste By . De sporede de stakkels Heste af al Magt , men de vare dog ikke komne ret langt før de hørte en forfærdelig Hestetrampen bag ved dem , — det lød som om man forfulgte dem . — Min Gud , min Gud , der ere de atter ! raabte Jutta fortvivlet og borede Sporen endnu dybere i Hestens Sider . — Frygt ikke , Frue , jeg er førsynet med mange Vaaben og Munition , vi skulle nok holde dem fra Livet , svarede Nero , idet han gav Jean en udmærket Bøsse med dertil hørende Krudt og Kugler . — Lad komme hvad der vil ! raabte Jean . Her gjæelder det Livet og vi skulle nok vide at forsvare os til det Sidste . Imidlertid kom Forfølgerne nærmere og ncermere , og Jean kunde allerede gjennem det tæelte Mørke se de forreste Hestes Bevægelser . Da lød vludselig et Skud , og en Kugle foer hvislende ind mellem de Flygtende . — Gud i Himlen staa os bi ! raabte Jutta skælvende og med al den Kraft hun var i Besiddelse af fremskyndede hun Hestens Løb » Andet Kapitel . Paa Grev Tadlos ' Gods Vi ville nu , efter saa mange Aars Forløb , atter begive os til Grev Tadlos ' Gods . — Ah , maa vi udbryde , naar vi se den Forandring her er foregaaet . I Haven , paa den Böen ? hvor Hulda tidligere havde siddet med sin engelske Fcetter , se vi nu en Dreng paa ! 2-13 Aar , med en Bog i Haanden . Noget lseng ere borte fra ham sidder en lille Pige , ivrig befloeffiget med at plukke de modne Frugter . Hun samler nogle af de smukkeste paa en Tallerken og iler hen til Broderen med disse . Vi ville imidlertid betragte denne unge Pige . Hun er smuk , meget smuk , et sandt Billede paa en Spaniermde . Lange sorte Krøller , der omgive et fiint Ansigt , hvori et Par sorte spillende Dine titte frem , — en smuk blaa Kjole og en lille koket Straahat bidrager Alt til at hun seer saa sød ud . Hun kan vel omtrent vcere 9—10 Aar gammel . Hun standsede foran Brøderen . — Naa , Karlo , hvorfor lcrser Du ikke ? . . . Er Du syg ? . . . Jeg har her nøgle smukke Bæer til Dig , se , se ! Men det lod ikke til ar Karlo hørte hende . Dogen hvilede i hans Haand , medens han tankefuld stirrede hen før sig . Dinora — saaledes hed den lille Pige — trak i ham og sagde halvt grædende : — Horer Du ikke , Karlo , her er Bæer ril Dig ! Karlo sprang op . — Aa , er^ det Dig , Dinora ? raabte han forvirret ; Du gjorde mig ganske angst . . . Jeg sad netop og tænkte paa Lisette , der nu er i Frankrig hos sin Onkel Fillip ; Gud give at jeg var kommet med ; men Fader og Moder vilde ikke have , at jeg maatte forlade dem . — Det var da ogsaa Synd , saa vilde Moder græede , før hun holder saa meget af Dig , sagde Dinora . — Ja , Du har Ret , Søster ; men Lisette fortalte mig , Aftenen før hun reisfe , at hun var saa angst og at hun vilde ønfle hun kunde blive hjemme hos os . Hun sagde ogsaa , at vi vist aldrig mere fik hende at se , — det var dette jeg tænkte paa og det forekom mig da , at jeg saae hende staa for mig , men hun var meget bleg og jeg blev saa angst . — Nu fla ! Du ikke tænke mere derpaa , kjære Karlo ; kom , lad os spadsere lidt ; hjælp mig at plukke nøgle smukke Blomster til Moder . — Nei , Dinvra , svarede Karlo ; for der kommer Bedstefader henne og jeg vil nu bede ham om at fortælle den Historie , som han lovede os igaar . Begge Børnrne løb nu en gammel graahaaret Herre imøde . Dinora bredte begge Armene ud imod ham og snart sad hun paa sin Bedstefaders Knæ , medens Karlo tog Plads ved Siden af ham , og den lovede Historie begyndte . Kort efter kom en Dame langsomt spadserende gjennem Havens Gange ; hun blev et Øieblik staaende stille og betragtede den henrivende Gruppe , som vi nylig have beskreven . En ubeskrivelig Lykke afprægede sig i alle hendes Træk og hun sendte et taknemligt Blik til Himlen for denne Lykke . Hun trak sig lydløst tilbage og nøgle Minutter efter kom hun tilbage , ledsaget af en Herre . De spadserede fortrolig sammen og slandsede paa samme Sted hvor hun tidligere havde betragtet det smukke Billede . — Se , hvor Fader sidder og morer sig over dem , sagde Hulda ; hvor han dog seer lykkelig ud . - Ja , Du har Ret , kjære Hulda ; og vi da , — ere vi ikke ogsaa lykkelige ? — Jovisf , Charles , og jeg takker Gud for denne Lykke ! I det samme kom Dinora springende hen imod dem . — Fader og Moder er her , raabte hun . Kom , kom , Bedstefader ! Dinora var snart ved sin Faders Side , hvis Indling hun var , og Karlo lænede sig til sin Moder , og fik i blide Ord en Formaning , som han tog sig meget nær , fordi han ikke havde læst Aviserne for Bedstemoderen , der ikke kunde se saa godt nu som for 14 Aar siden . Karlo rødmede og kyssede sin Moder ; han ilede bort fra hende og nogle Minutter efter var han oppe hos sin Bedstemoder . — Naa , er Du der , min føde Dreng , sagde Fru Tadlos , der nu , ved Tidens Indvirkning saae meget gammel ud ; hun sad i en Lænestol og rakte en Kringle ud imod ham , idet hun vedblev : — Se , den har jeg gjemt til Dig , Karlo ; kom saa og læs for mig ! — Nei Tak , Bedstemoder , idag har jeg ingen Kringle fortjent , sagde ban rødmende ; jeg har vceret uartig . — Hvilken Snak , Karlo ; hvad har Du da gjort ? — Jeg bavde glemt Dig . Bedstemoder , og sad nede i Haven og legede , istedenfor at læese før Dig . . . Moder maatte gjøre mig opmærksom derpaa , men Du bliver vel ikke vred paa mig , thi Du er saa god . Fru Tadlos trykkede den vakkre Dreng til sit Hjerte og en Taare stjal sig ned ad hendes Kinder . To Timer efter spadserede Karlo nede i Haven ; han var atter falden i dybe Tanker . Han spadserede gjennem Porten og kom ud paa Landeveien ; han gik sledse længere og lcengere frem , bestandig tcenkende paa den dortreiste Lisette og det forunderlige Syn , der havde viist sig før ham i Haven . Paa engang dukkede et sortlokket Hoved frem mellem de tcette Buske . Langtfra at væere bange traadte Karlo drigsfig hen til Busken , men der var Ingen at se . — Jeg synes dog bestemt at jeg saae et Menneflehoved , mumlede han og gik videre . Han havde imidlertid ikke gaaet ret langt , før han atter mellem nogle Buske saae det samme Hoved . Som et Lyn foer han derhen og greb ind imellem disse , men Skikkelsen narrede ham atter og var forsvunden . — Havde jeg blot ikke gaaet saa langt , sagde han ved sig selv og vilde vende om , men i det samme traadte en Person frem fra Skovens Tykning . — Hallo ! raabte han med en kraftig og velklingende Stemme . Kar ! o vendte fiz om , idet han sagde : — Naa . er Du endelig der ; jeg troede at Du vilde vedblive at narre mig . Den Fremmede smilede . — Jeg vilde først se hvilken Fyr Du var , sagde han ; thi havde Du ikke seet god og retskaffen ud , da havde Du aldrig seet mig . Karlo rødmede af Vrede og sagde : — Hvem gav Dig Lov til at undersøge mit Ansigt ? Jeg skal forresten sige Dig , at jeg flet ikke er god og retskaffen , som Du siger , men akkurat det Modsatte . — Ih nu , sagde Inglingen , som ikke var stort celdre end Karlo ; Du maa ikke blive vred , men en saadan Dreng som Du er , vilde jeg elfle som min bedste Ven . . . Jeg tager neppe Feil af Dig . — Hvad vil Du mig egentlig ? udbrød Karlo lidt vranten ; jeg skal hjem nu og har derfor ikke megen Tid . — Jeg vilde blot vide dit Navn , og saa vilde jeg gjerne spsrge hvor Grev Tadlos ' Gods ligger . — Jeg kunde sige Dig begge Dele , men til hvad Nytte vel ? sagde Karlo smilende . — Det kan jeg ikke forklare Dig ; men vil Du ikke sige mig det , saa maa vi slilles , og jeg kan vel nok faae den ringe Villighed opfyldt af en Anden . Han vendte sig bort . -- Nei , sagde Karlo , der egentlig fandt Behag i den smukke Ingling ; jeg skal nok sige Dig det . Naar Du vil følge med mig ad denne Landevei , saa ere vi der snart ; forresten hedder jeg Karlo og Grev Tadlos er min Bedslefader . — Nei , virkelig ? raabte det unge Menneske og traadte et Skridt tilbage ; er Du virkelig saa lykkelig ? Ak , Gud give at jeg var din Broder ! — Men , siden Du siger mig dit Navn , saa maa Du vel ogsaa vide mit ; jeg hedder Nero ! — Nero , sagde Karlo ; Du er en Dreng som jeg kan lide ; vil Du være min Ven og Broder ? — Ja , raabte Nero ; jeg holder allerede af Dig . Men det er sandt , Du er jo en Grevesøn og jeg er kun en fattig Dreng , der ikke engang for nærme mig din Faders Dør . — Aa , vil Du blot ikke tale saaledes ; Du er god , det er den største Rigdom , det siger Moder saa ofte ; kom Du kun , — Fader og Moder holde saa meget af at hjælpe , de ville ogsaa nok hjælpe Dig . — Tak skal Du have , Karlo ; men nu maa jeg afsled igjen . Jeg skal altsaa gaa ligefrem for ar komme til Godset ? — Ja , sagde Karlo , men vil Du da ikke følges med mig ? — Nei Tak , Karlo , jeg kommer siden , men saa har jeg nogle Andre med . Farvel saalænge ! raabte han , og dermed var han borte . — Hvilken rask Dreng , sagde Karlo for sig selv ; ham kunde jeg godt lide . Karlo gik hjemad og da han befandt sig i Haven om hans Søster hen imod ham idet hun raabte : — Naa , Karlo , nu kan Du tro at Fader og Moder er vred paa Dig ; vi have Alle ledt saa meget efter Dig , baade i Haven , i Skoven og rundt omkring . — Saa lad os skynde os for at berolige dem , sagde Karlo . De løb Begge op i Salen , hvor der var stort Røre . — Ak , min Søn , min Karlo , hvor er han ? raabte Hulda — eller Fru Lillier , som hun nu hed ; — o , skaf mig ham tilbage . — Trøst Dig , Hulda , han vil nok sindes , sagde hendes Mand . — O , nei , Charles , han er vist faret vild ; o , Gud , jeg kan ikke udholde denne Tanke — ban er maaske død ! raabte Hulda og faldt tilbage i Stolen . I det samme hørtes en rolig Stemme udenfor sige : — Nei , Dinora , jeg vil tale med Moder alene . Døren aabnedes og Karlo traadte ind . Han saae sin Moders Smerte og løb hen til hende , idet han sagde : — Moder , kjære Moder , Du græder ! Har jeg fortørnet Dig ved at blive saa længe borte ? Hulda slog sin Arm om hans Hals og græd længe og inderligt ; hun holdt ham saa fast , som om hun aldrig skulde flippe ham . Karlo kyssede og kjærtegnede hende , og da hans Fader havde forladt Værelset fortalte han sin Moder om det uventede Møde med Nero , og bad hende om hun vilde deflcerme den stakkels Dreng , der havde fortalt at han var fattig og forladt . Fru Lillier lovede i sin GlEde over at have gjensundet ham , at hun skulde tale til hans Fader derom , og Karlo lød glad sin Vei , for at fortælle Dinora at hun snart skulde saae hans Broder at se . Tredie Aapitel . I Roverhulen Kon efter at Nero med de tre Fanger vare revne bort , vaagnede Burillo . Han lyttede , men hørte Intet . Han reiste sig og nærmede sig Døren ind til Fangerne . Den var aaben og Ingen befandt sig derinde . Han saae hen til Nøglerne , der nu vare borte . — Kaptain ! Kaptain ! brølede han og i et Nu vare alle Røverne paa Benene . — Hvad er det , Burillo ? Hvorfor skriger Du saaledes ? raabte Konrad . — Ah , De maa undskylde , Kaptain , svarede denne ; men Fangerne , naturligvis med Nero i Spidsen , ere flygtede dort . Han har sljaalet Nøglerne og endes Bøsser , som laa her paa Bordet , og hvem veed ellers hvad den Galgenfugl har ranet fra os ! — Ti , Burillo ! tordnede Konrad , idet en unævnelig Smerte asprægede sig paa hans Ansigt . Altsaa , denne steenhaarde Natur kunde ogsaa føle Smerte . — Tilhest ! raabte han atter . Alle Røverne reiste sig og et Øieblik efter vare de parate til at tage afsled . Døren blev aabnet med en anden Nøgle og i Gallop satte Røverne afsled henad Veien . Ved Hjælp af Fakler undersøgte man Jorden og det viste sig snart hvilken Retning Flygtningene havde taget . — De maa have et godt Forspring for os , siden jeg endnu ikke kan øine dem , sagde Burillo , der var den Ivrigste af dem Alle . Endelig saae man i Frastand nogle Heste , der skyndsomt fjernede sig . Han sporede sin Hest af alle Kræfter , men det var øiensynligt , at Flygtningene vare blevne opmærksomme paa dem , thi ve foer henad Bkien , som om de havde Vinger . Burillo sendte dem en Kugle , men den traf heldigvis ikke de ulykkelige Mennesker . Nero var aldeles vild ; han opmuntrede den næsten halvdøde Jutta til at monde sig op , selv trykkede han Lisette fast op til sig ; den stakkels Pige var af Angst atter besvimet . Røverne vare meget ivrige i deres Forfølgelse og havde sikkert ogsaa naaet dem , dersom ikke en Kugle , som Jean affyrede , havde truffet Kaptainen , og saaledes lagt Beflag paa Røvernes Tid ; derved havde Flygtningene saaet et lille Forspring for dem . De rede hele Natten saa hurtigt de formaaede og den næste Dag naaede de endelig en By , hvor de dristede sig til af hvile . Her toge de Ophold i Kroen og den næste Dag kjørte de med Jernbanen til Madrid . De slege af ved den nærmeste Station , da de ikke strar turde vove sig ind i Byen , og saaledes maatte de tilfods tilbagelægge Resten af Veien ; men de toge feil og gik i en modsat Retning , da Jean ikke var kjendt i Omegnen af Madrid . Da de omtrent i en Time havde vandret fremad , vendte de after om , men det var dem umuligt af finde den rigtige Vei . Medens de Andre hvilede søgte Nero af indhente Oplysninger om hvor Grev Tadlos ' Gods var beliggende , og underveis var det af han fik Øie paa Karlo . I nogen Tid søgte Røverne efter de Bortsiygtede , men Kavtainens Saar havde opholdt dem saameget , af de intetsteds kunde finde Fangerne . Tænderskærende begave Røverne sig til deres Hule , idet de svoer en skrækkelig Hævn over Nero . Fjerde Kapitel . I 14 Aar . Vi skylde den « rede Læser en Forklaring over de 14 Aar , der ligge mellem første og anden Del af denne Fortælling , og vi ville gjøre denne saa kortfattet som mulig . Efter at Huldas og Charles ' Forlovelse offentlig var bleven deklareret , hengik et Par Maaneder inden Brylluppet holdtes . Paa denne Dag , der var den lykkeligste for disse To , som elskede hinanden saa høit , var Alt foranstaltet med den største Pomp og Pragt . Vi behøve neppe at sige , at Hulda var smuk i fin Brudeslads og at Charles var slolt over hende . Om Morgenen paa selve Bryllupsdagen havde endel af Omegnens Beboere samlet sig udenfor Slottet og afsungen en Sang til Ære for Brudeparret , hvilken gjorde et dybt Indtryk paa dem Begge . Hulda var glad , og dog bemægtigede der fig hende en ubestemt Følelse af Skræk . Grevinden var heller ikke rolig . Frygten for at Konrad tidlig eller seent vilde komme for at hævne fig , bavde fæstet Rod i hendes Hjerte og hun søgte paa tusinde Maader at adsprede sig fra disse mørke Tanker , uden at dette vilde lykkes hende . Men Tiden gik og Brudeparret skulde til Kirken . Det var et sendt Pragttog : Tolv hvidklædte Piger fulgte den unge Brud , medens over hundrede Vogne fulgte Toget . Da Charles med sin Hulda knælede foran Alteret , følte de dem saa usigelig lykkelige og Tanken om Konrad maatte for et Øieblik vige Pladsen for den Lykke , som besjælede dem Begge , og da de forlode Kirken viste sig endnu den samme Lykke paa deres Ansigter ; men pludselig forandredes deres Træk , - en mørk Herre kom hen imod dem , — de gjenkjendte ham , — han rakte dem Haanden og med et lynende Blik ønskede han dem tillykke . Det var den første Lykønskning de fik , — og det af Konrad , saa man kan begribe hvilket Indtryk del gjorde paa de Nygivte . Hulda var bleven ligbleg og holdt sig kun med Møie opreist . Konrad fjernede sig dog efter at have kastet et fyrigt men dog hadefuldt Blik paa hende . Vi behøve vel neppe at sige , at Grevinden og de Nygifte følte sig meget urolige over dette Møde — det var ligesom et Forvarsel paa nye Ulykker . Toget sattes i Bevægelse og snart vare de Alle hjemme , hvor GjæsterneS Tummel bidrog endel til at Konrad snart glemtes ; men han havde ikke glemt dem . Da han havde lykønsket dem i Kirke » og var kommet udenfor , brød det Uveir løs , der gjærede i hans Indre . Den Kjærlighed han bar til Hulda , og som var bleven heftigere og heftigere , netop fordi den forblev ubesvaret , var næerved at spræenge hans Hjerte ved Synet af hende som Brud , og ved sin lykkelige Broders Arm . I lang Tid stod han og saae efter Toget , indtil det var ham ude af Sigte . Da traadte Taarerne i denne villiest « rke Mands Dine , og sagte mumlede han , idet han slog begge Hæenderne sammen : — Alt , Alt er tabt for mig ! Hans Ansigt udtrykte virkelig den dybeste Smerte . Hvor hun dog var smuk i al sin Stads , sagde han for sig selv . O , Charles , Du har fundet Skatten , og derfor hader jeg Dig . O , gid jeg paa denne Dag kunde knuse Dig med min Fod , som et giftigt Kryb ! Han knugede Hæenderne fast sammen og gik i dybe Tanker henad Veien til Grev Tadlos ' Gods . Det var ncesten bleven mørkt da han naaede derhen ; de sidste Vogne holdt endnu udenfor og en Mcengde Gjcæster strammede op ad Trapperne . Konrad krøb bag en Busk ligeoverfor Grev Tadlos ' Gods ; han vidste ikke selv hvorfor han befandt sig her — en naturlig Længsel efter af væere i Næerheden af hende maatte have drevet ham herhen . Han laa bag Busken hele Aftenen til langt ud paa Natten ; Alt hvad der foregik i Slottet syntes han af høre , den brusende Musik , de Dandsendes Munterhed og Latteren over de fremstillede Lege ; — hvert et Udbrud foraarsagede ham en Smerte som af tusinde PileHan troede hvert Minut at høre hendes Stemme , den Stemme , som han i dette Øieblik vilde have givet Halvdelen af sit Liv for at høre i Næerheden af hans eget Vre . Da sprang han op , greb ud i Luften og strakte Armene bedende ud imod de store Vinduer , hvis tælte Gardiner skjulte Alt det for ham , han havde kjcerest her paa Jorden . Han syntes slundom ar se Hulda indenfor disse og da var det pludselig som om han fik et overordentligt Indfald : han vilde se hende tæet ved . Han sprang da ud paa Veien og vilde ile over mod Porten , men da saae han de opstillede Lakaier , og han krøb atter tilbage til sit Skjul . Klokken var bleven 2 ; enkelte Gjcester begyndte allerede at fjerne sig ; Støien blev svagere og svagere . Da aabnedes et af Vinduerne , og Konrad hørte Huldas Stemme : — Hvilket et yndigt Veir det er inat ! sagde hun . Han saae hende smile til sin Mand , som snart var ved hendes Side ; de slode nu Begge ved det aabne Vindue og førte en hviskende Samtale . Konrads Kinder bræendte , hans Tindinger bankede , Blodet standsede i hans Aarer og et Udbrud af Smerte naaede de Nygiffes Aren . Han saae Hulda blive bleg og Vinduet lukkedes strar . Imidlertid toge flere og flere Gjcester hjem . — Naar mon de skulle hjem ? mumlede Konrad bittert . Endelig kjørte Grev Tadlos ' Vogn frem . — Naa , der ere de , sagde Konrad halvhøit ; hvor mon de skulle hen ? En Herre og en Dame stege ind i Vognen , men Konrad kunde ikke se deres Ansigter , da endel Gjæester være placerede rundt omkring dem . — Aa , det kan ikke vcrre Andre end dem , hvem skulde ellers kjøre i Grevens Vogn ! tænkte Konrad og slirrede hcrvnfnysende over mod de Forsamlede . Snart kjørte Vognen bort , dog ikke i den Retning som de Andre havde taget , men igjennem Skoven . Da modnedes en djcevelfl Plan i Konrads Hjerte ; han fulgte efter Vognen , efter førir at have unverssgt om hans Vaaben være i Orden . Vognen kjørte i slcerk Trav og Konrad kunde neppe følge den ; men , da den var kommet et godt Stykke ind i Skoven , sprang han op paa Tjenerscedet , og nu gik der lettere . Kudsken , der et Par Gange vendte sig om , vilde ikke rigtig tro sine egne Øine , da han saae den skumle Person slaa dag paa Vognen ; han antog at det var et Foster af hans Fantasi eller at det maaske var et Syn , der viste sig for hans Blik paa Grund af at han havde nydt for meget af den Viin Kokkepigen havde ficenket for ham . Han fik døg snart Vished , thi da de vare komne et godt Stykke ind i Skoven , steg Skikkelsen ned , greb en af de paa Siderne anbragte Vognlygter , og befalede Kudsken at holde . Den forskrækkede Kudsk standsede øieblikkelig Hestene og Konrad lukkede Vogndøren op . En Herre stak Hovedet ud og raabte til Kudsken : — Men Patrik , hvorfor kjører Du ikke til ? — Det er fordi at jeg bar befalet ham at holde her ! raabte Konrad , idet han lod Lygtens Skin falde paa Herrens Ansigt . Han gav et Skrig fra sig og tabte Lygten ud af Haanden , idet han med gjennemtrængende Stemme raabte : — Bedragen ! bedragen ! Imidlertid pidskcde Kudsken paa Hestene , og de foer afsted , efterladende Konrad maalløs af Forbauselse . Havde han seet sig rigtig for , da havde ban sikkert gjenkjendt saavel Herren som Damen , thi det var Eugen og Alice , der bavde laant Grevens Vogn . Konrad ilede gjennem Skoven til Byen , før om mulig der at træffe det han søgte ; men da han kom hertil , var Alt mørkt paa Slottet , og Intet tilkjendegav , at der før et Par Timers Tid siden havde svævet talrige rigtllædte Gjæster frem og tilbage . — Alt tabt ! hviskede han atter , idet han truende knyttede Haanden mod Slottet . — Hævn , Hævn vil jeg have ! hele Menneskeheden skal føle at jeg er til ! . . . . Alle de , der ikke vil som jeg , skulle dø før min Haand ! . . . Og I deroppe , som forsmaa mig ; vent , jeg er ikke død endnu ! Med faste og bestemte Skridt gik han bort fra Slottet og ind mod Byen . Dagen efter se vi ham vandre samme Vei tilbage ; da han gik forbi Slottet kastede han et stjaalent Blik derop . Grevinden sad ved Vinduet med sit Arbeide , men Hulda kunde han ikke se noget ti l . Taus vandrede han videre , og Dagen efter fog ban tilbage til Parks . Han var neppe kommet hertil og traadt ind i Foreningens Lokale , hvor Medlemmerne vare forsamlede , før hele Lokalet blev omringet af Politiet og Alle arresterede . I over otte Dage slode Forhørerne paa , men Ingen bekjendte Noget og da der ingen gyldige Deviser forelaa imod dem , bleve de atter satte paa sti Fod . Men Konrad , der længtes efter Virksomhed og indsaae , af han Intet kunde udrette i Parks , tog med Alt hvad han eiede , samt med Nero og dennes Plejemoder tilbage til Spanien , og Foreningsmedlemmerne fulgte Alle med ham . Her gravede og opmurede de mellem de kantabrifkc Bjerge en stor , rummelig Hule under Jorden , som intet Menneske , undtagen de , der kjendte Hemmeligheden ved Indgangen , kunde opdage . Desuden havde Hulen fre andre Indgange og her var det af de stakkels ulykkelige Mennesker , som Banden overfaldt , bleve førte ned , plyndrede og dræbte , for af berige disse blodtørstige Banditter ; af Konrad udførte sin Trusel om Hævn over Menneskene , kunne vi nok indse . Stundom pleiede han af sige til sine Kammerater : — Menneskene have intet Godt gjort imod mig . derfor betaler jeg dem med samme Mønt . Saaledes var da Konrad bleven Røverkaptain , og i de efterfølgende 14 Aar havde han gjort Egnen der omkring saa usikker , af Ingen vovede sig i Nærheden deraf . I hele denne Tid havde han ikke tilføiet Hulda eller dem paa Slottet noget Ondt ; men glemt dem havde han dog ikke . Femte Kapitel . Atter paa ( drev Tadlos Gods . En Time efter af Karlo havde talt med Nero , kom tre Heste i Hast hen ad Landeveien til Grev Tadlos ' Gods ; snart slode de dampende Heste udenfor Porten og de ulykkelige Fanger stege af . Hele Slottets Personale kom strar paa Benene . — Onkel Jean og Tante Jutta ! raabte en lille Pige og løb med aabne Arme de Indtrædende imøde . — Min kjæere lille Dinora , her har Du os igjen I sagde Jutta . Nu kom Fru Lillier til . — Goddag og velkommen ! sagde den venlige Værtinde til Jutta ; allerede tilbage fra Frankrig ? Charles kom nu ril og Jean fortalte ham om Konrad og hans frygtelige Bande . Charles blev ligbleg ved af høre dette og Hulda rystede saa stærkt , af Jutta Maatte holde ved hende for af hun ikke skulde falde om . Imidlertid vare Karlo og Dinora samt Nero og Lisette gaaet ned i Haven . Karlo var sjæeleglad over af hans Legesøster var bleven frelst og kommet saa hurtig tilbage , og han fattede endnu mere Venskab for Nero , som havde frelst hende . Nero vilde intet hsre af hans Taksigelser og sagde ti ! Karlo : — Saa , nu maa jeg afsted igjen ellers var maaske din Fader og Moder istand lil at se mig og da blive alvorlig vrede . — Nei , Nero , der rager Du Feil , sagde Karlo alvorlig ; troer Du ikke at Fader og Moder vil takke disse Menneskers Redningsmand og söge at gjøre det saa behageligt som muligt for ham . — Nei , Karlo , det ville de ikke , de ville snarere vende Ryggen lil mig og sige : Hvad stal vi gjøre med denne lille Roverdreng ? — ja , de ville maaske ovenikjsbet lade mig arrestere . — Nei , jeg vil hellere løve min Vei saa snart som muligt . Med disse Ord løb han saa hurtig han kunde hen lil Hesten , idet han vinkede med Haanden lil Afsted . Allerede var han slegen tilhest og skulde lil at ride bort , da Lisette løb hen lil ham saa stærkt hun kunde . Grædende rakte hun Haanden ud imod ham , idet hun sagde : — Nei , nei , Nero , Du maa ikke tage bort endnu , indtag idetmindste en Forfriskning først , Du maa jo være baade sulten og tørstig . Nero rakte hende Haanden og sagde : — Nei , lille Lisette , jeg er ikke sulten og Du kan ogsaa tro , at hvis de Godtfolk se mig , saa vil det vist ikke vare længe inden jeg er rent ulykkelig . Karlo holder jeg af , men det kan ikke nytte at han vil have at jeg skal blive her ; hans Forældre ere fine Folk og - . . Her blev Nero afbrudt ved at en Mand , som han ikke kjendte , greb hans Haand og sagde : — Stig ned af Hesten , Du rafle Dreng , og kom op til os ! Nero vilde vægre fig , men da blev han pludselig løftet af Hesten og i Triumf baaren ind i Huset , hvor Fru Lillier modtog ham med aabne Arme . Nero stod forlegen og dreiede fig fra den Ene til den Anden , som talte til ham . Han var henrykt over saa megen Venlighed . Bordet blev strar dækket og de nødtørftige Mennesker satte fig Alle tilbords . Nero blev dog staaende langt borte fra dem og ønskede sig i dette Øieblik tusind Mile borte . — Kom herhen , lille Nero , lød en Stemme ræt ved ham , og Dinoras lille Haand trak ham hen til Bordet , men Nero vilde Intet nyde . Hulda satte sig nu ved Siden as ham og ved sin Venlighed formaaede hun at overtale ham til at spise . Om Aftenen sad Charles og Hulda Haand r Haand og talte sagte med hinanden . -- Ja , » aar Du vil have det , saa maa Du saa gjerne , sagde Charles og saae ømt paa sin Kvne . Naar han blot ikke lærer Karlo nogle af de Streger , de have lært ham inde i Hulen . — Det er en ædel Dreng , sagde Hulda ; jeg kan aldrig tage Feil af ham . Det værste er hvorledes vi bedst skulde komme til at lære del store Menneske Noget ; han vil vel neppe lade sig undervise af os , men vi ville døg forsøge derpaa . Er det saa bestemt , kjære Charles ? — Bi tage Drengen til os , for paa en Maade at udsone din Broders Brøde . Ak , det stærær mig i Hjertet , naar jeg lænker paa , at de maaske have røvet ham fra hans Møder og Fader . Ja , det havde ikke gaaet Lisette bedre , dersom ikke den raske Dreng havde frelst dem Alle . Charles sad tankefuld , uden at svare . Nu reiste de Begge sig op og et Haandtryk beseglede den ædle Handling , de havde besluttet at udføre . De gik nu Begge ind i Salen , hvor alle de Fremmede befandt sig . Karlo skyndte sig hen til sin Møder og hviskede hende i Øret : — Naa , hvad sægde Fader ? — Ja , det skulde Du blot vide . —- O , siig mig det , Moder , Du gjør mig saa glad derved . Hulda gik nu hen til Nero , der sad og legede med Dinora . — Her , min unge Ven , maa jeg tale et Oieblik med Dig ? Nero adlød beredvillig og fulgte med hende ind i et andet Bæerelse . —- Min Karlo , begyndte hun ; har fortalt , af han mødte Dig paa Veien ril Godset her , og han har fattet en levende Hengivenhed for Dig ; dels paa hans Forbon og dels fordi Du har opført Dig saa roesvErdigt ved ar redde tre Mennesker , have vi Alle besluttet , dersom Du vil , af beholde Dig her hos os og læere Dig Alt hvad vi kunne , for af Du i Fremtiden kan blive et godt og nyttigt Menneske . Nero boiede sit Hoved ned mod Brystet , for af skjule de Glsdestaarer , der kom ham i Øinene . — Naa , lille Nero , vil Du saa ? sægde hun venlig . — Er det virkelig sandt ? sægde Drengen og løb henrykt hen til Hulda og faldt hende om Halsen . Skal jeg virkelig altid blive hos den smukke lille Pige og hos Karlo og hans Forældre ? Tak , tak , hvor jeg dog er glad ! O , Gudskelov , saa har Vorherre dog Hørt min Bøn ! Hulda havde Taarer i Øinene over hans GlLde ; hun havde allerede faaet ham inderlig kjæer . Da de kom ind til de Øvrige , og Hulda fortalte dem hvad hun og hendes Mand havde besluttet , tog Nero dem Alle i Haanden og takkede dem for deres Velvillie imod ham . Dagen efter fik han nye og anstcendige Klæeder , og da Nero var bleven iført disse kastede Hulda en stor smuk Kappe omkring ham og satte en lille smuk rund Hat , prydet med en Fjer , paa hans lokkede Hoved . Da Nero nu var fuldstændig paaklcedt betragtede Hulda det friske , rødmussede Ansigt med Henrykkelse . Hun greb ham om Hovedet og kyssede ham inderligt . KarLo og Dinora kom nu springende ind , fuldt paaklædte til at tage afsted ; de skulde nemlig Alle i Besøg hos en Familie , der boede en Fjerdingvek derfra . Charles , Hulda og Dinora toge Plads i en Vogn , Charles red paa den ene Side af Vognen , Nero vaa den anden . Da Nero saaledes i et Par Dage havde vceret i Besøg baade her og der , meente Hulda , at det nu var paa Tiden at han læerte Noget . Efter en Maaneds Forløb vare flere Læerere antagne til begge Drengene ; ve vare umaadelig flittige og Begge kappedes om først at naae Maalet . Tidt opstod en lille Strid imellem dem , som dog ikke svæekkede deres inderlige Venskab . Lisette var en daglig Gjcest paa Godset og efter endte Læeretimer pleiede alle Fire at samles i Haven eller at gaa op i Salen ved Fortepianoet . Det var Lscer Musikken , som henrykte Nero ; naar Lisette paa sin blide Maade spillede de henrivende spanske Melodier for dem , da var Nero den ivrigste Tilhører , og selv spillede han — efter saa kort Tids Forlød — temmelig godt . Han kunde sommetider sidde i flere Timer og høre paa Lisette ; det nyttede da ikke at Nogen talte til ham , han hørte Intet til det ber foregik omkring ham ; men saasnart Lisette holdt op at spille , da var det atter den gamle Nero . Han tænkte , mærkeligt nok , aldrig paa sin Fader , men derimod havde han besluttet , saasnart det kunde lade sig gjøre , at udfrie sin Pleicmoder af Røverhulen , — en ulykkelig Idee , som , da han senere satte den iværk , havde meget slemme Følger for ham og de Andre . Sjette Kapitel . Den Saarede . Da Burillo og de andre Røvere vendte hjem blev Kaprainen strar undersøgt . Kuglen havde truffef det ene Been og var trængt dybt ind i Kjødet . De rensede og forbandt Saaret , der var temmelig farligt , og udmattet af det betydelige Blodtab faldt han snart isøvn . Han vaagnede kort efter ved at den gamle Kone , som pleiede ham , lagde lidt Koldt paa hans feberhede Pande . Han var aldeles vild . — Min Søn , min Søn ! slønnede han og vendte sig paa sit Smertensleie ; Nerv , kom dog tilbage tft din Fader , Du søm er den Eneste , jeg har tilbage at elske . Den gamle Kone hørte det , hun tog Forklædet for Øinene og græd bitterlig . — Ja , min kjære Nero , mumlede hun ; rigtignok er jeg bedrøvet over ikke at have Dig hos mig mere , men dog er jeg glad ved at de ikke fik fat i Dig , Du stakkels forvildede Barn . Hun vedblev at græde , først noget sagte , saa meget høiere . Konrad lyttede i nogen Tid og sagde omsider : — Hvad græder Du for , gamle Kvinde , det er jo din Skyld at han er bleven forført til at forlade sin Fader og til at gjøre ham imod . — Nei , Kapiain , det har jeg ikke forlokket ham til ! udbrød den gamle Kone mere grædende ; jeg har kun lært ham Godhed og Gudsfrygt og dette maa ethvert Barn jø lære . — Jeg sagde Dig jø dengang han var lille , at Du ikke maalte lære ham de Dyder , Du der omtaler ; der har Du Følgerne af din Lærdom , — han foragter fin egen Fader og vil ikke kjendes ved ham . Den gamle Kone hulkede høit ; ikke saa meget over Kaptajnens Ord , som over Tabet af sin Nerø , den Eneste , der var kjærlig og venlig imod hende . I tre Maaneder laa Kaptainen filsengs ; hans Hjertesorg i Forening med Saaret havde gjort ham meget syg , saa syg , at den gamle Kone ofte havde opgivet ham . — Saa har Nerø ingen Fader mere , tænkte hun i saadanne Øieblikke , og skjøndt hun ikke var ond kunde hun dog ikke lade være at glæde sig over denne Tanke . Men Ukrudt forgaaer ikke saa let , som man siger . Konrad blev efter den Tids Forløb daglig raskere , og snart var han paa Benene igjen . Neppe var han kommet nogenlunde til Kræfter , før han atter begyndte paa fin Røverhaandtering , dog med den Forskjel , at han hadede Menneskene endnu mere end før , og de Ulykkelige , der faldl i hans Hænder , vare Skændselens og Dødens sikkre Bytte . En Aften , da man som sædvanlig var ude paa . Erpedition , faldl et meget rigt Neiseselffab i deres Hænder ; det var tre Damer og tre Herrer . Konrad var særdeles glad over delte rige Fund ; og i tre Dage og Nætter feirede disse raa Mennesker et Drikkegilde i den Anledning — et Gilde , der i Flothed overgik enhver af deres tidligere Nvvfcster . De ulykkelige Reisende saae man aldrig senere noget til . Den gamle Kone korsede sig og lovede før sig selv , at hvis hun engang kom ud af Røverhulen , da skulde det være hendes eneste Opgave af faae dem Alle straffede . Nu , da Nero var borte , pønsede den gamle Kone Dag og Nat paa at flippe ud af sit Fængsel . Om det lykkedes hende skulle vi snart erfare . Syvende Kapitel . Den gamle Gouvernante . Vi ville nu aflægge et Besøg hos Jean og Jutta i deres lille smukke Hjem . Alt er forandret her ; de ere Begge blevne betydelig ældre i Udseende , siden hiin skæbnesvangre Nat , da de som Fanger bleve førte ned i Røverhulen ; den Skræk de maatte udslaa her , og Frygten for snart at høre fra Konrad igjen , havde indvirket meget paa dem Begge . . Ja selv den lille Lisetie , en blid og god Pige , der ere sine Forældre inderlig hengivne , er ikke saa munter og livsglad som hun tidligere har været , Hun sidder i dette Øieblik ved Vinduet og sløtter Hovedet i den lille Haand ; hun er bleg og det er øiensynligt at hun grubler over Noget , der ængster hende . Hendes Lærerinde , en lærd , streng , gammel Dame , kom i det samme ind . Lisette foer sammen og mnmlede : — Der er hun igjen ! Min Gud , min Gud , tag denne forfærdelige Mistanke bort fra min Sjæl ! Den gamle Dame gik lige hen imod hende og sagde : — Atter sidder min Frøken her og grunder ; siig mig , hvad skal det til ? Bær saa god at bestille noget . — Ja , ja , nu fia ! jeg strar , svarede Lisette sukkende ; men jeg sørger saa meget over min stakkels Moders Sygdom , at jeg næsten ikke formaaer det . — Ah , bah , unge Piger paa Deres Alder tænke ikke meget paa saadan noget . Nei , Karlo derhenne , Grevesønnen , det er vel ham De tænker paa . Jeg har nok seet det , af De og han ere ret gode Venner . Lisette rødmede af Vrede og sagde : — Deres høie Alder forbyder mig af svare som jeg burde , men jeg skal nok bede min Møder om af jeg for Fremtiden maa blive fri for saadanne Samtaler , der ikke passer sig for Børn paa min Alder . Lisette var saa opbragt , af hun ikke kunde slyre sig selv , og lovede af hun aldrig mere skulde gaa over paa Grev Tadlos ' Gods . Hun gik med hurtige Trin ud af Værelset og da hun var kommet ind til sin Møder , brød de tilbagetrængte Taarer frem . Fru Petit laa udstrakt paa Sygcleiet ; hendes Hænder vare hvide og gjennemsigtige , Ansigtet var ligblegt og udmagret . Hun rakte den ene Haand ud mod fin Datter og sagde med svag Stemme : — Du græeder , Lisette ; hvad er der gaaet Dig imod ? — O , Møder , sagde Lisette , som ved Synet af sin Moders Udmattelse havde bekæempet sine Taarer , for ikke af bedrøve hende endnu mere ; det er Intet , kjcere Møder . — Jo vist saa , mit Barn , fortæel mig det nu . Skal Du da betro Dig til Andre end mig ? - Nei , Møder , Du er den jeg elsker høist paa Jorden , sagde Lisette og kyssede hende ømt « Det er maaske noget barnagtigt af mig , men jeg veed ikke hvor det kan vcere , jeg kan ikke lide min Guvernante . Ja , Moder , lad mig sige Dig det med Let samme , sagde Lisette , som ved Tanken om hende atter var kommet i Härmsf . Er det Net af hende , at hun beslandig tager sig den Frihed at gaa og sfcende paa mig ? Ja , undertiden slaaer hun mig end g , naar hun mener at jeg har fortjent Prygl . Skal dette vare lEnge ved endnu , saa føler jeg at det snart er forbi med mig , jeg kan ikke udholde det . —- Mit Barn , Du er ikke rigtig rask idag , sagde Fru Petit og saae slift , men dog bekymret paa hende . Lisette skjulte Ansigtet i sine Hæender , og de nedrullende Taarer piplede frem mellem Fingrene . — Mit Barn , Du maa ikke græede , der er jo ikke vederfaret Dig noget Ondt , sagde Fru Petit ; ethvert Barn træenger jo til Revselse . — Ja , ganske vist , Moder ; men Du skulde gjøre det og ikke hun , som ingen Ret har dertil . O , hun er saa ond ! og min stakkels Fader , han seer tidt i Vrede til hende , men han vil ikke sige Noget til hende af Frygt for at det skal volde Dig Smerte . Fru Petit var bleven endnu mere angreben ved sin Datters Ord ; hun faldt hen i Dvale og saae omtrent ud som om hun var død . — O , min stakkels Moder , sagde Lisette sønderknust . Det er min Skyld , alene min Skyld . O , den Mistanke kan jeg ikke blive kvit ; jeg saae jo saa tydelig at hun hældte et Pulver i Moders Glas ; jeg kom i det samme ind ad Døren , og hun blev lige saa hvid i Ansigtet , som dette Lagen , ved at opdage mig , den gamle , onde Kvinde ! O , kunde jeg blot faae talt med Grevinden derom , men Guvernanten har jo forbudt mig at gaa derover . Ikke engang med Venner — Venner som elske mig - maa jeg tale ; men jeg vil forklare Fader Alt , maaske han vil hjælpe mig . Lisette blev afbrudt ved at Guvernanten med listende Fjed atter traadte ind . — Gaa bort , mit Barn , sagde hun til Lisette ; D « gjør saa megen Støi , din Moder sover ! — Nei , Fru Tandy , jeg gjør ingen Støi og jeg maa gjerne blive , svarede Lisette . — Gaa , siger jeg Dig , gaa øieblikkelig , Du stygge Pige ! udbrød Guvernanten barsk ; eller Du veed hvad der venter Dig ! Hun hævede Haanden ; Lisette kastede et sidste kjærligt Blik paa sin Moder , derpaa et hadefuldt Blik til Guvernanten og forlod Værelset . — Jeg troer , hun har faaet Mistanke^ mumlede hun , da Lisette var gaaet ; den^ forbandede Tøs ! der bliver ve ! ikke Andet for end at taale hendes Vrøvl ; men vent , min Pige , vent blot en kort Tid endnu , saa ere vi To alene og saa skulle vi nok komme ud af det sammen , fortsatte den Gamle med et hæsligt Smil — hvis man kunde kalde det at smile . Hun gik hen til Bordet , hvor Medicinen stod , og tog en Flaske og hældte nogle Draaber heraf paa den Syges Læber . Fru Petit gjorde nogle krampagtige Bevægelser og faldt atter i Slummer . - Naar mon han kommer , mumlede hun alter og gik sagte omkring for at ordne nogle Ting til Doktoren kom . En halv Time efter bankedes der paa Døren og Doktoren viste sig . — Naa , Fru Tandy , De har vel atter givet Patienten en Dosis af den sidste Medicin ? — Ja , Hr . Doktor . — Godt , saa har hun det vel bedre ? — Ak nei , Hr . Doktor ; jeg troer ikke at Fru Grevinden lever ret længe , — hun bliver bestandig svagere og svagere . Doktoren svarede ikke , men gik strar hen for at undersøge den Syges Tilstand . — Aandedrættet er neppe hørligt , sagde han til den gamle Guvernante ; hun er ved at gaa ind til den evige Hvile . De maa kalde paa alle hendes Kjære , ellers se de hende ikke mere . — Hvad siger De ? raabte Guvernanten med forstilt Forbauselse ; er hun allerede Døden nær ? — Ja , desværre , Lægekunsten formaaer Intet her . Guvernanten tvang et Par store Taarer frem , der faldt ned paa hendes Silkeforklæde . Hun ilede nu bort , saa hurtig hun kunde , for , som hun sagde , üt kalde paa Herren og Datteren . Hun lyttede ved Jeans Dør , men da Alt var slille lukkede hun selv op og saae Jean , sidde midt paa Gulvet paa en Stol . Hans Ansigt udtrykte den dybeste Sorg ; han havde nylig modtaget et for ham meget ubehageligt Brev , og sad netop og grundede herover . Drevet var faldet ham ud af Haanden og laa paa Gulvet . Guvernanten gik sagte hen , og tog Brevet op uden at blive bemærket . Hun listede sig atter bort , laasede Døren efter sig og Jean var altsaa indelukket . Nu listede den gamle Djævel sig hen til Liscttcs Værelser . Hun sad i Dagligstuen og græd . — Du vover ikke at røre Dig af Pletten et eneste Minut førend jeg siger Dig det , sagde hun lige saa barsk som før . Lisette nikkede med Hovedet og Fru Tandy fjernede sig atter . Denne Dør blev ligeledes aslaaset og Fruen gik tilbage til Sygeværelset . Doktoren stod her og ventede paa hende . — Don Petit er ikke hjemme , han er gaaet ud med sin Datter , sagde hun , idet hun anstrengte sig før at græde . — Nuvel , saa vil jeg imorgen komme og tale med ham og saa kan De imedens blive her hos Pafienten . — Ja , svarede Guvernanten ; jeg skal med den største Omhyggelighed passe Fruen i de faa Minutter hun endnu har tilbage . Doktoren gik og Fru Tandy blev hos den ulykkelige Jutta . Da hun havde været her omtrent en halv Time faldt det hende pludselig ind at Herrens Værelse var aflaaset . Hun skyndte sig derfor hen før at lukke op baade før Jean og Lisette . Neppe var hun gaaet , før Lisette gik ind til sin Moder . Hun traadte hen til Sengen og berørte sin Moders Haand . Den Ulykkelige foer op og saae paa sin Datter med halvbrustne Øine . - Ak , Moder , Moder , Du seer saa bleg ud , sagde Lisette mev Taarer i Øinene ; er Du ikke bedre end før ? — Nei , mit Barn , kald paa din Fader , thi jeg føler at Døden er mig nær . Lisette greb sin Moders Haand og raabte fortvivlet : — Nei , nei , Moder , de « er umuligt ; Du vil ikke dø fra mig ! — Gaa , gaa , mit Barn og hent din Fader , ellers bliver det før seent , sagde Jutta neppe hørligt . Lisette lød ud af Værelset og kom strar ester tilbage med sin Fader . — O , Jean , sagde Jutta med mat Stemme ; nu skulle vi skilles og jeg skal samles med min gode Fader . Min Død kommer saa pludselig , at jeg troer den vil smerte Eder Begge meget ; men pas før Guds Skyld paa vor Datter , Jean , og lad Guvernanten lede og hjælpe hende i Alt hvad hun foretager sig . Hører Du , Lisette , Du maa være føielig og god imod hende , hun er saa opeffrende og kjærlig imod os Alle . Lisette kunde ikke svare for Hulken . Jean holdt sin døende Hustru i sine Arme og græd søm et Barn . — Vær nu ikke mere bedrøvet , hviskede hun med mat Stemme ; Du vil jo snart atter forenes med mig , ikke sandt , Jean ? — O , Jutta , kjære Jutta , Du skal leve og vi ville være lykkelige med vor elskede Datter . — Gud kalder mig og jeg maa afsted førend Dig , kjære Jean . . . kom herhen , Lisette . . . kom , modtag min Velsignelse , den sidste i denne Verden . Lisette lagde sig ved sin Moders Bryst og græd for sidste Gang sin Sorg ud ved dette . Pludselig faldt Jutta tilbage og udslødte et sagte Suk . Endnu holdt hun sin Datters og sin Mands Hænder i sine , og da de saae til hende havde hun omskiffet sit jordiske Liv med Paradisets lykkelige Tilværelse . - Ak , min Jutta , min elskede Jutta er død ! raabte Jean fortvivlet og bedækkede hendes Pande med Kys . O , Gud i Himlen , staa mig bi i min dybe Sorg . Smertens Taarer giede ned ad hans Kinder og med dyb Vemod betragtede han den Kvinde , der trolig havde delt Livets Sorger og Glæder med ham , men som nu laa kold og livløs for ham . Han dækkede hende nu kjærligt til , men i det samme saaes den gamle Guvernantes ondskabsfulde Ansigt titte ind ad Døren og med et hadefuldt Blik betragtede hun den lille Gruppe . — Det passer sig ikke saaledes at hænge over et Lig , sagde hun henvendt til Jean . Denne tilkastede hende et mørkt Blik og hun trak sig skyndsomt tilbage . Efter endnu engang at have kysset Liget forlod Iran og Lisette Værelset . Den dybeste Sorg og Fortvivlelse stod præget hans Træk . — Ak , nu har jeg kun Dig tilbage , min kjære Pige , sagde han og kyssede hende ømt . Uden at svare slyngede Lisette sine Arme om hans Hals og hulkede sagte . Ottende Kapitel . Nero . Vor lille Helt paa Grev Tadlos ' Gods havde tidt lagt Mærke til en vis Uro hos sin Velgjørerinde og hendes Gemal . Ofte havde han hørt sin Faders Navn nævne , og det med en Gysen , som forundrede ham . Han havde tidt lagt Mærke til at Fru Mier saae sørgmodig og ængstelig ud . Hun saae da paa sine Børn og Taarerne traadte -ende i Øinene . Nero havde flere Gange søgt at trøste hende , naar denne Melankoli beherskede hende ; men hun græd da endnu mere . Nero elskede hende som en Moder og gjorde Alt for at trøste hende ; han var flittig og lærvillig , spillede og sang for hende , og var omtrent hele Dagen hos hende . Stundom stillede hun sig foran Nero og slirrede ham ind i de store sorte Øine ; hun saae længe , men da greb en Gysen hende og hun lagde Haanden paa Hjertet som for at dæmpe dets hæftige Slag . Naar saadanne Tilfælde indtraf gik hun bort fra ham og kunde da ofte i flere Dage ikke tale til ham , hvorover Nero følte sig meget forladt . En Dag , da han som sædvanlig havde læst og sunget for hende , kaldte hun paa ham . Han gik lige firår hen til hende . — Siig mig engang , lille Nero , sagde hun og saae venligt paa ham ; hvorledes behandlede Røverne Dig nede i Hulen og hvorledes fik de fat i Dig ? Nero blev blodrød . — Jeg kan ikke rigtig huske det , sagde han og saae ned for fig . — Jo , Nero , jeg kan se paa Dig at Du kan huske det ; kom kun frem med det , det gjør Intet om det ogsaa er gyseligt . Nero vidste ikke hvad han skulde gjøre ; han stod og slammede i det og kunde ikke hitte paa Noget . Huldas Øine , der før havde havt et mistroisk Udtryk , saae nu paa ham med dyb Ængstelse . — Hvor er da din Fader og Moder henne ? sagde hun pludselig , idet hun lagde en særegen Betoning paa Ordet Fader . Nero kunde ikke udholde hendes Blik ; han reiste fig forvirret og sagde : — Undskyld , Frue , men lad mig vente med at besvare dette Spørgsmaal til imorgen , — før Øieblikkef er det mig umuligt ! Hulda nikkede med Hovedet , reiste fig og forlod Stuen , som det lod til i Vrede . Nero saae efter hende og da hun var ude af Døren brast han i Graad og sagde : — Ak , saa skulde det altsaa ikke være saaledes . Han gik op paa sit lille Værelse og laasede Døren forsvarlig efter sig . Her tog han sine gamle Klæder frem , tilligemed nogle Dolke , som tilhørte ham . — Nu vilde jeg ønske ar det snart var mørkt , og saa afsled ud i den vide Verden før at søge Brødet blandt Fremmede . O , jeg har Karlo og Dinora saa inderlig kjær ; gid de vare fattige ligesom jeg , saa kunne vi følges ad . Nei , det er sandt , saa vilde hun komme til at lide Savn og Nød , og det var Synd . Han havde taget Alting frem , lige til at tage paa ; men da bankedes der paa hans Dør . — Hvem er det ? raabte Nero . — Maa Karlo komme ind ? lødden Stemme udenfor . — Jo vist maa Du komme ind , men ikke i Øieblikket , sagde Nero ; gaa ned i Haven , saa skal jeg komme ned til Dig . Karlo adlød og gik . Nero satte sig ned paa en Stol ; hans Hjerte var opfyldt med Bitterhed ; han reiste sig og gik ned til Karlo . Denne var , som det synes , vred fordi han havde maattet vente . — Hvorfor maatte jeg ikke komme ind før , har Du nogen Hemmelighed for mig ? raabte han da han fik Øie paa Nero . — Nei , Karlo , det har jeg ikke . — Hvad bestilte Du da ? — Det kan jeg ikke sige Dig . Karlo taug et Øieblik . — Hvor kan det væere at Moder græd , efter at have talt med Dig , Nero ? sagde han kort efter . — Det veed jeg ikke ; men hvorfor spørger Du saa meget idag ? sagde Nero smilende . — Aa , Du er rent utaalelig idag , Nero . Farvel , idag kunne vi ikke enes , og Karlo vilde gaa . — Nei , nei , Karlo bliv og lad os dog ikke skilles som Uvenner nu ! raabte Nero smerteligt . Karlo vendte sig om idet han sagde : — Jeg troer ogsaa at Du græder , Nero ; men hvad gaaer der dog af Jer Allesammen ? Han gik hen til Nero , greb ham om Halsen og trykkede ham op til sig . — Du maa ikke være bedrøvet , min eneste Ven , sagde han rørt ; lad dog være at hænge med Hovedet , det passer sig ikke for en saa rask Dreng som Dig . Nero trykkede Karlos Haand fast og vendte sig bort . Dinora kom nu hen imod dem . - Goddag , Nero , kom og kys mig ; jeg kan ikke naae op til Dig , sagde hun . Nero bukkede sig ned og kyssede hende . — Jeg kommer fra Moder , hun sagde at I Begge skulde komme op og spise ; men Du seer saa bedrøvet ud , Nero . — er der gaaet Dig noget imod ? — Nei , Dinora , kom lad os gaa op . De gik nu alle Tre og Nero kom tit at sidde ved Siden af Fru Liüier , men han formaaede ikke at spise Noget . Af og til kastede hun et meget sigende Blik paa ham ; Nero slog da Øinene ned og ønskede at han snart kunde reise sig fra Bordet . Da Maaltidet var endt og Alle reiste sig , skyndte Nero sig op paa sit Værelse . Han satte sig ved Bordet og skrev Følgende til Hr . og Fru Lillier : „ Tak før al den Godhed De har viist mig , „ og Tak før al den Kjærlighed , som er bleven „ mig tildeel . Jeg har ikke fortjent det Mindste „ af alt dette ; dog beder jeg Dem om , ikke at kalde „ mig utaknemlig , fordi jeg forlader Dem nu , men „ den Hemmelighed , som De , Fru Lillier , bad mig „ om at forklare Dem , tvinger mig drrtil , da jeg „ ikke kan lyve før Dem „ Farvel , Farvel ! det er med et tungt Hjerte „ at jeg tager Afsked med Dem , som jeg elsker „ høiere end mit Liv ; men det kan ikke være ander „ ledes , jeg maa afsted . Endnu engang Tak , — „ Tak før alt det Gode De har gjort imod mig . „ Jeg vil bestandig elske dem Allesammen og aldrig „ glemme Dem . „ Deres ulykkelige Nero . “ Da Nero var færdig med at skrive , sank hans Hoved ned paa Bordet og han hulkede krampagtig . Det ulykkelige , forladte Barn følte først nu sin Ensomhed . Han reiste sig dog pludselig op og sagde : — Kan jeg vel tale om Ensomhed , jeg som har lært at elske min Gud . Nei , nei . bort med alle sørgmodige Tanker ; ham , som jeg elsker over Alt , vil hjælpe mig ! Det ulykkelige Barn , som følte Trøst hos Gud , var uden at vide det lykkeligere end mangen Anden , som ikke kjendte ham . Nero fik nu pludselig den Tanke endnu engang at se „ begge sine kjære Sødskende “ , som han kaldte dem . Han lagde nu Brevet sammen og gik ned i Haven . Neppe var han kommet herned , for Dinora kom løbende hen til ham . — O , der er Du , Nero ! hvorfor har Du ikke været nede i Haven i Eftermiddag ? Hun saae i dette Øieblik saa sød og venlig ud ; han tog hende op til sig og hun lagde sine smaa Arme om hans Hals . — Du er bedrøvet idag , Nero , det kan jeg se og derfor har jeg heller ikke været glad . Siig mig nu hvad der er iveien med Dig , sagde hun . Nero trykkede hende tæt op til sit Hjerte og sagde : — Er det virkelig sandt af Du ikke er glad fordi jeg ikke er det ? — Ja , Nero , forundrer det Dig ? — Ja , thi saa holder Du jo af mig . — Har Du da ikke vidst det før ? sagde Dinora forbanset . — Nei , jeg troede af Ingen paa Guds grønne Jord kunde lide den lille Nsverdreng . — Aa , sy , skam Dig dog , Nero ; hvor Du dog er slyg idag ; lad mig komme ned , jeg vil ikke sidde hos Dig mere . Nero smilede og satte Barnet ned paa Jorden . — Nu gaaer jeg hen og fortæller Moder det , sagde Dinora og vilde løbe ; men Nero holdt hende tilbage og sagde : — Nei , nei , Dinora , det maa Du ikke . — Jo jeg gjør , sagde den Lille bestemt og vilde after gaa . — Ja saa troer jeg ikke af Du holder af mig , som Du sagde før . — Naa , saa bliver jeg da , siden Du endelig vil have det . Mørket begyndte at falde paa og Nero havde beslutfet at tage bort naar det indtraf . Han greb Dinora i begge sine Arme og sagde idel Taarerne atter kom ham i Øinene : — Dinora ! vil Du aldrig glemme mig ? — Nei ! raabte Barnet , og der laa i delte Øieblik saa megen Sandhed i hendes Blik , at Nero troede derpaa . Han trykkede Barnet ti ! sit Hjerte , atter og atter , trykkede de smaa Hænder og udbrod med Varme : — Nu har jeg Mod til . . . Han holdt pludselig inde , trykkede Dinora endnu engang op til sig , satte hende derpaa ned paa Jorden , og forlod hende med det stakkels Hjerte bristefærdigt . - Med Karlo kan jeg ikke tage Afsfed , hviskede han for sig selv ; det vilde knuse mit Hjerte og maaske saae mig tik at vakle i min Beslutning . Han gik op paa sit Værelse , Mørket var nu aldeles indtraadt . Han tog sine gamle Klæder paa og lagde de smukke nye pænt sammen paa Stolen og sit lille Brev ovenpaa . Sine Dolke stak han i Væltet og traadte forsigtig ud paa Trappen . Han kom lykkelig og vel ned ad Trapperne og satte Foden i Gaarden ; han skulde nemlig hen til Stalden og tage den Hesf , søm tilhørte ham , den han havde medtaget , da han frelste Jean og Jutta ud af Hulen . Han var nu kommen hen til Stalden og stod og kjærtegnede sin Hesf , der strar kjendte ham . — Nu skal vi ud i den vide Verden , hviskede han til Dyret ; og Du maa følge mig , — vi kunne dog ikke trives her hos disse fine Folk . Dyret saae paa ham med sine kloge Øine , ret søm om det kunde førstaa hvad han sagde , og strøg venlig sit Hoved op ad ham . Nero tog forsigtig Hesten frem og gik saa lydløst søm mulig ud af Gaarden . Da han var kommen ud paa Landeveien besteg han Hesten ; han kastede endnu er sidste Blik over paa Slottet og hans Ansigt udtrykte atter en dyb Sørgmodighed . Derpaa gav han sin Hesf af Sporen og red i strakt Galop hen ad Veien . Det var nu bælmørkt , men Nero maatte ride hele Natten for at komme saa langt søm mulig fra Slottet , for at forebygge al Forfølgelse Da Nero havde været borte i 2 Timer og Ingen paa Slottet saae noget til ham , vilde Karlo ile op paa hans Værelse , men hans Moder forbød ham det med de Ord : — Nei , Karlo , lad ham nu være i Fred ; han har jo aldrig Ro for Dig . Karlo satte sig , men Klokken blev mange , og man var ved den sædvanlige Tid samlet ved Aftensbordet , men Nero saae man ikke noget fil . Fruen blev blegere og blegere , men sagde dog Intet . — Hvad feiler Dig dog , min Kjære , sagde Charles og saae kjærligt paa sin Kone . — O , Intet , min Ven ! Karlo saae over paa sin Moder og hviskede : — Nero er ikke kommet endnu , maa jeg ikke gaa op fil ham ? — Jø , gaa kun , mit Barn , sagde hun og nikkede fil ham . Karle var allerede henne ved Døren og foer op paa Neros Værelse ; han rev Døren op og saae Neros Klæder ligge i en eremplarisk Orden paa Stolen , men han selv var der ikke . Karlo søgte hele Værelset rundt efter ham , men der var ingen Nero . Da brast han i Graad og løb ned igjen . — Han er der ikke , Moder , men hans Klcæder ligge deroppe og en sammenfoldet Billet . Fru Mier var atter bleven bleg og reiste sig op . Hun gik op paa Værelset tillige med sin G^mal , og da de kom derop greb hun strar Brevet og læeste det . — Tæenkte jeg det ikke nok , Charles ! raabte hun overrasket . O , han ligner ham , som den ene Draabe Vand ligner den anden . Ak , det er sørgeligt , at en saa « del Dreng skal have en saadan Fader . Charles rystede paa Hovedet og sagde : - Det troer jeg ikke , der kan jo gødt vsere en anden Hemmelighed forbundet med hans Fsdsel , en Hemmelighed , som vi maaske flet ikke aner . — O , han ligner ham saa bestemt , Charles ; min Anelse slaaer ikke feil , sagde Fru Lillier ; dog , lad os ikke tale mere derom , men skynde os at forfølge ham . Hvad skal det ulykkelige Barn blive til , rmar han kommer ud iblandt Fremmede ? Kom , Charles , Lad os skynde os . Hun ringede og befalede nogle Tjenere at ride ud for at indhente Drengen , og lovede en god Belønning til den der bragte ham tilbage . Fem Minutter efter gallopperede fre Tjenere afsted . Charles og Hulda gik nu ud af Neros Vcerelse ; men da de saae dem om efter Børnene , vare disse der ikke . Da lød pludselig en sagte Hulken fra en Krog i Værelset , og da de gik derhen stod Karlo og Dinora der ; de græed Begge og Dinora var issr utrøstelig . — Kom med , Børn , sagde Hulda og tog dem venlig ved Haanden ; Eders Broder kommer nok snart igjen . De fulgte Begge med , men nægtede at deltage i Maaltiderne , for Nero kunde faae noget med . * Nero havde redet hele Natten og da Morgensfunden brød frem følte han sig mat og afkræftet . Han bandt Hesten til et Træ og kastede sig i Skyggen af samme , for at sove Han følte sig saa utilpas ; han rystede stærkt , hans Hoved smertede ham og Søvnen vilde ikke rigtig indfinde sig . Da hørte han pludselig Hestetrampen og Menneskestemmer . Han foer op og vilde atter til at bestige sin Hest , da han saae tre af Grev Tadlos ' Tjenere nærme sig ham . Nero tog fin Kappe høit op over Øinene , lagde Dolkene foran sig og oppebiede dem . Nero var aldeles ukjendelig i den Dragt han havde paa og det frelste ham , thi Tjenerne kjendte ham ikke . — Har De ikke seet en Dreng , der red en høi Hest , ride her forbi ? Han har taget denne Vei . Nero forandrede sin Stemme og brummede et kort : „ Nei ! “ Derpaa besteg han sin Hest og førend de kunde spørge videre var han væk . Tjenerne satte efter ham , men de kunde ikke naae ham og han forsvandt snart i den tætte Skov . Nero red nu saa lcenge , til han ikke formaaede at holde sig opreist lcenger ; han var midt i en Skov og havde hverken Spise eller Drikke . For et Oieblik fortrød han , at han var flygtet fra de gode Mennesker , som holdt saa meget af ham , men han tænkte atter efter og sagde ved sig selv : — Nei , , hellere Sult end leve af Andres Naade . Jeg har ingen Fader , ingen Moder , men hellere de end ligge Andre til Byrde ! Nero kastede sig atter ned paa det kløde Grønsvcer og sov snart ind . Niende Kapitel . Den Snedige . Otte Dage vare forløbne , fulde af Sørg og Smerte før Jean Petit og hans Datter . Den kjcere Afdøde , som de elskede over Alt , skulde nu begraves . Lisette var helt urrsstelig og havde Jutta ikke før fin Dsd formaner hende til Lydighed mod Fru Tandy , saa havde Lisette bestemt ikke taget imod alle de Skjæend , der regnede ned paa hende , men nu fandt hun sig i det før sin Moders Skyld . Begravelsen gik for sig med stor Pragt , men dr Præsten kastede Jord paa hendes Kisle , da sammen , snøredes Jeans Hjerte ; han skjulte Ansigtet i sine Hænder og en Taare perlede ned ad hans Kinder . Lisette omslyngede ham kjærlig og lovede at være god og adlyde ham i Alt . — Tak , mit Barn , jeg stoler paa Dig , Du er nu den Eneste jeg har at leve for , sagde han tungsindig . De gik nu hjem og Dagen tilbragtes i Stilhed . Fru Tandy sad i sit eget Værelse ; hun havde endel Papirer for sig og sad og bladede i disse . — Nu staaer Faderen for Tur , sagde hun ved sig selv , idet hendes Ansigt antog en fornøiet Mine ; saa ere de To væk og saa skal hun og jeg være alene ; og naar saa min Søn Lioml kommer hertil , saa vil Alt gaa af sig selv . Men hun er stridig , den Lille , og vil ikke gjøre hvad jeg siger hende ; dog , bliv , det vil nok gaa ! Hun faldt i Tanker og havde vel siddet saaledes i en halv Time , da der bankedes sagte paa hendes Dør og Lisette traadte ind . Hun nærmede sig Fruen med en ængstelig bedende Mine , og spurgte om hun maatte faae Tilladelse fil at tage over paa Grev Tadlos ' Gods og se fil Familien der . Fru Tandy satte . et Par store Øine op og sagde tilsyneladende forbauset : — Gud , hvilket Barn Du dog er ; din Moder er død og bliver begrave » idag , og saa vil Du tale om at komme i Selskab . Nei , jeg forbyder paa det Strengeste at Du kommer ud af Døren idag ; vcer saa artig , Froken , at tage Plads her i denne Stol , indtil jeg giver Dig Ordre fil at gaa . Lisette blev purpurrød og bed sig i Læeberne ; hun huskede paa sin elskede Moders Ord , ikke at fortrædige Guvernanten . Fru Tandy satte Lisette i en Stol , og hun maatte nu neues med Guvernantens Selskab hele denne Dag . Tog hun en Bøg og vilde læese i , saa rev Fru Tandy den fra hende , og naar hun talte fil hende , fik hun intet Hvar . Fru Tandy havde lagt noget grovt Sytøi hen fil hende og Lisette blev tvungen fil at sy derpaa , skjondt hun stak sine smag Fingre tilblods . Med et ondskabsfuldt Ansigt sad Fru Landy og saae derpaa . Af og fil hcevede hun de smaa listige Dine iveiret , som om hun vilde nedkalde Himlens Hjcelp for at faae Lisette til at sy . Den ene Taare efter den anden rullede ned ad Lisettes Kinder og ned paa det haarde Sytøi ; Fru Tandy smilede ved hver Taare og Lisettes Hjerte begyndte allerede at hade hende . - Maa jeg ikke væere fri for at sy ? sagde hun ; jeg kan ikke udholde det længer . Intet Svar paafulgte og Lisette reiste sig Derfor og ncermede sig Døren ; men Fru Tandy sprang op , overbeviist om , at hendes Offer ikke kunde flippe hende ud af Hænderne , og sagde : — Min Frøken , Du har ingen Tilladelse erholdt endnu ! Lisette havde dog allerede aabnet Døren og løb det bedste hun kunde hen til sin Faders Værelse ; her kastede hun sig grædende om Halsen paa sin Fader og bad om hun maatte være hos ham , da Fru Tandy vilde tvinge hende iii at sy pas noget , der ikke var hende muligt at tage sat i . Jean , der kjendte den gamle Dame for godt og vidste at der ikke fandtes een god Blodsdraabe i hende , taug og kjærtegnede sin Datter . Fru Landy traadte ind umiddelbart ekler Lisette og hørte saaledes hendes Klage . — Deres Datter ! raabte hun barsk til Jean , vil ikke høre mig ; det kan ikke nytte at hun — fordi hendes Moder er ded - ikke vil lære noget . Iran saae slolt paa den Gamle og sagde : — De skal ikke bryde Dem om at lære hende Noget ; der sindes Guvernanter nok i Byen , og det er allerede nok at jeg paa min Kones Forbøn har beholdt Dem medens hun levede ; nu er det min Pligt at anskaffe Lisette en anden Lærerinde . — Det kan ikke lade sig gjore , sagde Fru Tandy bestemt . -- Hvorledes , De nægter at forlade mit Hus ! raabte Jean . — Ja , sagde hun tørt ; jeg er i Besiddelse af en Kontrakf , hvori jeg er fæstet paa fem Aar ; Deres Kones og Deres egen Underskrift slaaer derpaa , og jeg har kun væeret her et halvt Aar , altsaa indseer De nok , Hr . Petit , at jeg maa blive . — Den fordemle Kontrakf ! raabte Jean heftigt . — Ja , jeg beklager ogsaa meget at den er oprettet , sagde Guvernanten spydigt og saae med fine smaa Dine paa Jean . — Ja , De maa altsaa blive , men Et kan De ikke forbyde mig : at sende mir Barn i en Pensionsanstalt ; her vil hun blive altfor forkuet . Fru Tandy bed sig i Lcrderne af Raseri ; det var jo stik imod hendes Plan , — altsaa det maatte førebygges . Frü Tandy gik uden af svare og smykkede Deren haardt i efter sig . — O hvor hun er slyg , den Guvernante ! raabte Wefte da hun var gaaet . Jeg har ikke villet sige Dig det før , Fader , men jeg er ganske forvisset om af hun er Skyld i min Moders Ded . - Hvad siger Du der , Barn ! raabte Jean og foer op ; detcenk dog , Lisette , hvad Du siger . — Ja , Fader , jeg har betæenkt det ; jeg saae saa tydelig ar hun kom Pulver i Moders Vandglas . — Det har vel vceret det Pulver , som Læegen har ordinerer . — Jeg troer det dog ikke , sagde Lisette bestemt ; hun har store Planer før med os , det kan jeg mcerke ; kommer jeg bag paa hende , saa farer hun sammen og flcrlver , og hvergang hun vidste af jeg var inde hos Møder , saa skulde hun ogsaa derind , og naar jeg beder om af gaa over paa Godset , saa siger hun bestandig nei . Intet maa jeg gjøre og derfor er jeg glad af jeg skal bort . — Tænker Du da slet ikke paa mig ? sagde Jean . — Jo , Fader , men Du kan nok indse at jeg ikke kan udholde dette Tyranni . Iran svarede Intet herpaa og forlod kort efter Værelset . Fru Tandy tog sig nu atter af Lisettes Opdragelse . Da Jean ksm tilbage var Middagsbordet dækket og den deiligsfe Vin perlede i Glassene ; der var imod Sædvane stillet et Glas Vin til dem hver Iran satte sig filbords uden at mærke dette . Lisette sad ved Siden af ham . Fru Tandy var ude i Kjøkkenet for at tage endnu en sidste Ting ind til Bordet . Lisette greb maflinmæssig Faderens Glas og byttede det med Guvernantens . — Hvad gjør Du der , Barn ? sagde Jean . — Intet , kjære Fader ; jeg syntes kun at dette Glas var smukkere ! og derfor gav jeg Dig det . Jean drak i god Tro af Fru Landys Vin og Lisette tænkte med Gysen paa den gamle Guvernante . - Mon hun har kommet noget Pulver heri ? tænkte hun ; ja har hun det , saa kommer det til at flade hende selv Lidt efter traadte Fru Landy ind ; det Første hendes Øie søgte var Jeans Glas ; en umærkelig Plirren med Øinene tilkjendegav hendes Glæde Lisette fulgte hendes Blik og en Gysen gjennemfoer hende . Fru Tandy satte sig tilbords og spiste med Appetit sg drak uden Betænkning den ombyttede Vin . Lisette tænkte med Angst og Bæven paa hvorledes det vilde ende ; hun følte sig døg glad over at Fru Tandy slet ikke klagede sig og hun var nær ved at tro at hendes Mistanke var ugrunder . En Timestid efter traadte Fru Tandy after ind . hun var ligbleg og rystede saa stærkt , at hun ikke kunde holde sig oppe . — Hvad fattes Dem døg , Frue ? raabte Lisette . Lisette vendte sig om for at skjule den Forfærdelse der afspejlede sig i hendes Ansigt . — Hjælp mig , mit Barn , sagde Guvernanten ; jeg er syg og maa se at komme tilsengs Lisette tog hende ved Haanden og hjalp hende hen til Døren . Fru Tandy smuttede ind og begav sig tilsengs , og hun forbød Lisette og alle Folkene at tale til Herren om hendes Sygdom , og de adløde hende som Husets Enehersker , saa Jean fik Intet at vide . Fru Tandy blev døg rask paa to Dage , uden Dokterens Hjælp , og begyndte after sin sædvanlige Gjerning . Lisettes Mistanke blev herved aldeles hævet og Fru Tanbys Nærværelse var hende ikke saa utaalelig som tidligere . Der var nu ikke mere end to Uger til at hun skulde i Pensionsanslalten , og den Glæde , hun følte herover , var ubeskrivelig . Men hun tænkte ikke paa at hun havde en Fru Tandy i fin Nærhed , og Dagen før at Lisette skulde afsted blev hendes Fader farlig syg og hun maatte blive hjemme . Da Uhyret bemærkede Lisettes Taarer sneg hun sig veltilfreds ind paa sit Vcerelse , knyttede Hænderne og sagde : — Jeg skal min Sandten læere dem noget Andet ! Trende Kapitel . I den vide Verden . Vi forlod Nero , da han askræeftet af det lange Ridt var falden i Sevn i Skoven . Han vaagnede først den nceste Dag og saae sig forvildet omkring . Hans Hest grcessede zausfe rolig i Ncærheden af ham . Nero fslte en flrcekkelig Hunger og Terst ; det stakkels Dyr trcengte ogsaa til Føde . Han gik da i nogle Øiedlikke omkring før at speide efter Noget ; da lod pludselig en stcrrk Buldren sig høre i den t « LLe Skov . — Hvad er dog det ? sagde Nero ved sig selv ; her maa vEre vilde Dyr i Ncærheden . Hesten tilkjendegav Lydelige Tegn paa Skræek ; den sprang forfærdet omkring og vilde lede , men Nero klamrede sig fast ved den og lokkede før den . Han besteg dens Ryg og Hesten satte afsted i en rasende Fart . Nero maatte tilsidst lade sig falde af Hesten , da han ikke lsenger formaaede at holde sig fast i Sadlen . Alle hans Nerver vare anstrengte , han var udmattet af Sult og Torst og laa nu i en sladig Angst for at blive angreben af de vilde Dyr , der befandt sig L Skoven . Sørgmodig gik ban omkring og standsede først da han kom til et Sted , hvor der vorede nogle Buste , der vare tætt besatte af en Slags rødlige Bæer . Nero plukkede nogle og da de havde en behagelig , kjølig Smag , mætttede han sig ved disse . Betydelig styrket gik han videre og det varede ikke lcenge inden han naaede til en rislende Aa der banede sig Løb tvers over Veien . Nero faldt paa Knce og takkede Gud for denne Lykke ; nu følte han sig atter rask nok til at fortsætte Veien . Mørket var nu indtraadt og Nero vandrede endnu afsted ; hans Hest gik sladig bag ham og græssede af og til paa de frodige Strikninger . Da syntes Nero at han langt borte kunde flimre Lys og han forstærkede nu sin Gang i den ^anke , at det maatte lykkes ham at komme i Hus inden Natten indtraadte . Skoven var saa feet at han med Moie maatte bane sig Vei mellem Buskene . Han havde ve ! gaaet en god Time , da han saae en Hytte ligge for sig . Vinduerne vare tildækkede med Skodder og Lyset trængte kun sparsomt gjennem disses Sprækker . Nero bankede sagte og ængstelig paa Døren . En svag Stemme raabte : — Hvem er det ? — En Vildfarende , som beder om Nattely , sagde Nero . Strar derpaa blev Døren aabnet og en hvidhaaret Olding viste sig for ham . Nero traadte hen til ham og sagde med dyb Ærefrygt : — De maa undskylde at jeg forstyrrede Deres Ro . men Trætheden og Sulten overfaldt mig , og jeg kunde ikke udholde det længer Den Gamle » og ham venlig ved Haanden og sagde : Kom kun herind , min unge Ben , og vederkvæg Dem Haa godt som min ringe Bolig formaaer at yde Dem det . Nero traadte ind i Hytten og lod sig falde « ed paa en Bænk . — Deres Hest , sagde den Gamle , kan vel blive udenfor , saa skal jeg binde den til et Træ . Men Nero svarede ikke ; han var besvimet falden om paa Bænken . Den Gamle løb forskrækket hen til ham og slænkede ham med Vand . Nero kom til sig selv og sagde neppe hørligt , id^ han strakte Haanden ud mod den Gamle : — O , giv mig lidt Vand , lidt Vand , jeg tørster ! Den Gamle , der syntes godf om ham , skyndte sig dort efter frisk Vand . Nero førte Hænderne op til sit Hoved ; han aandede tungt , hans Tindinger bankede voldsomt og han rystede slærkt af en fortærende Feber . Han syntes med Et at Stuen fisk Liv og dandsede rundt med ham ; hans Øine lukkedes og han faldt atter tilbage . Den Gamle kom i det samme med Vand . - Ak , mumlede han ; det er vist snart forbi , han seer jo ud som en Død . Han tog Tøiet af den livløse Ingling og lagde ham tilsengs . Nero sov fast hele denne Nat og den følgende Dag . Hele hans Legeme var brændende varmt og den gamle Mand rystede paa Hovedet hvergang han saae til Nero . I over en Maaned laa Nero syg hos den gamle Eneboer ; slundom var denne nær ved at bukke under af Overanstrengelse og Nattevaagen og havde opgivet baade Nero og sig selv ; men endelig feirede Neros Ungdom , og han kunde atter frisk og rask forlade Sengen . Det var en varm Solskinsdag da Nero atter tiltraadte Vandringen , men dennegang havde han erholdt baade Spise , Drikke og Penge med sig . Nero var glad herover og den Gamle havde desuden fortalt ham , at dersom han skulde blive til Noget , da maatte han til Frankrig , thi der kunde han komme fremad . Nero fortsatte da sin Vei og efter en temmelig besværlig Reise naaede han til Paris ; men de Penge den gamle Mand havde givet ham med , vare næsten forbrugte , og da Nero ikke vidste nøgen Udvei til at faae nogle , sølgte han sin tro Hest og fik en rundelig Sum for den , og levede heraf i nøgen Tid . En Aften da han spadserede gjennem en af Paris ' Hovedgader , saae han en fintklædt . Herre gaa foran sig ; han gik længe , uden at bemærke noget ved denne Herre ; men da fog denne sit Lommetørklæde op af Lommen , for at tørre Sveden af sin Pande ; herved faldt Noget ned paa Gaden og da Nero fog det op og betragtede det , saae han at det var en fyldt Børs . Han ilede ester Herren og raabte : — Halloi ! De tabte nok dette ! Herren vendte sig om — Hvad vil Du mig ? brummede han barsk ; men da han fik Øie paa Pungen smilede han og sagde : — Behold den , behold den selv , Du trænger vist til den , min Ven , Du seer mig noget lurvet ud . Nero blev blussende rød , kastede Pungen paa Gaden og løb det bedste han kunde . Hans Hjerte bankede og det slolte Blod var kommet i et forfærdeligt Oprør . — Trænge til hans usle Penge ! sagde han halvhøjt ; nei , nei , før sulte , tørste , ja før dø ! Han knyttede Haanden og de sorte Øine lynede ; uden af vide det havde han standset sit Løb og gik nu ganske langsomt hen ad Gaden , da en Haand pludselig lagdes paa hans Skulder . Nero vendte sig om , i den Mening , af den fremmede Herre atter vilde komme og gjøre ham Bebreidelser over hans flette Klædning , men da lød en venlig Stemme til ham , som sagde : — Hvad hedder Du , min unge Ven , og hvor gammel er Du ? Rigtignok var det den samme Herre , men Nero kunde ikke modstaa den venlige Stemme og svarede derfor : — Min Herre , jeg . . . jeg hedder Nero og er 16 Aar gammel ; men det kan vel . . . — Har Du Lyst til af tilbringe Aftenen sammen » ed mig ? sagde han og saae venlig paa Nero . Denne vilde give et undvigende Svar , men Herren kom ham i Forkjøbet og sagde : — Vist saa , kom nu med , vi ville rigtig more os ! Nero fulgte halvt modstræbende med ; han talte ikke et Ord hele Veien og følte flere Gange Lyst til at løbe sin Vei , dersom han havde kunnet være det bekjendt . Endelig standsede ben Fremmede foran et stort , pragtfuldt Hotel . — Saa min Ven , nu ere vi ved Maalet , sagde han ; vær saa artig at træde indenfor . Nero adlød ; halvt skælvende traadte han ind . Tjenerne viste den slørste Agtelse imod den Fremmede , aabnede ærbødigt Dørene for ham , og da han tilligemed Nero var traadt ind i en stor Sal , afførte Tjenerne ham Overtøjet og stillede en Lænesfol hen til ham ; en anden Tjener havde allerede fat i Neros Kappe og Hat og havde ligeledes nødet ham til at sidde ned i en Lænesfol . Nero , som ellers var kjæk nok paa det , sad helt forlegen og saae ned for sig . Da Tjenerne vare færdige forlode de Værelset og den fremmede Herre satte sig nu ved Siden af Nero . — Allerførst vilde jeg gjerne høre Deres Livshistorie , sagde han . Nero bøiede Hovedet idet han sagde : — Den vil neppe kunne interessere Dem , den er ikke videre glædelig . — Saa meget desbedre , saa maa den jø være interessant og jeg vil derfor gjerne høre den ; siden kunne vi lægge Raad op om Deres Fremtid . Nero var i Uvished med sig selv om han skulde fortælle den Fremmede sin Livshistorie eller ei , men han havde jø Intet at tabe derved , og fortalte derfor Alt hvad Læseren allerede veed . Den Fremmede hørte opmærksomt efter . Da Nero talte om Opholdet paa Grev Tadlos ' Gods , slode Taarerne ham i Øinene og han formaaede neppe at nævne DinoraS og Karlos Navne . — Allsaa ingen Moder , ingen Fader ! sagde den Fremmede , da Nero havde endt ; thi han havde fortiet for den Fremmede , at hans Fader var den selvsamme Røver , hos hvem han havde opholdt sig i sin Barndom . — Ja , mumlede Nero , idet hans Hjerte sammensnoredes mere og mere ved Tanken om at han var ene , — aldeles ene og overladt til sig selv . Den Fremmede saae alvorlig paa Nero og sagde : — Ester hvad jeg kan se , Nero , er De god og rettænkende . Kunde De finde Dem i at være paa et Kontor og føre Bøger og Regnskab for et af de større Firmaer her paa Pladsen ? — Nei , nei , jeg er ikke skabt til det ! udbrød Nero . Sidde bag en Pult og skrive ! nei , nei ! — Men hvad agter De da af gjøre , min unge Ven ? — O , udbrød Nero ; jeg har Lyst til noget ganske Andet ; jeg vil være General ! Nero udtalte dette med Begeistring . Den ældre Herre lo saa hjerteligt , af Nero ganske vred paa fig selv slog Øinene ned og skammede sig over af han havde ladet sig rive med . — Troer De da af det er saadan af blive General , især naar man er saa ung som De er ? sagde han smilende . — Nei , det var Heller ikke min Mening af jeg strar skulde blive det , men engang i Tiden . Herren saae alvorlig paa ham og sagde : — Saa har De altsaa Lyst til af blive Militær ? — Ja , var Neros korte Svar , idet han reiste sig ; men nu maa jeg afsted , Klokken er mange . — Nei , nei , bliv , lad os ikke stilles nu ; kom i det mindsle og spis tilaften sammen med mig . Men Nero vilde ikke . — I den Dragt jeg har paa kan jeg ikke spise ved Deres Bord , især naar Deres Familie kommer med . — Her , min Ben , kast denne Kjole over Dem , saa er De komplet . Han purrede op i Neros sorte Krøller og sagde : — Hvilket prægtigt Haar De har ! Nero rødmede og tænkte paa Fru Lillier ; det havde hun ogsaa engang sagt . Herren og Nero traadte nu ind i Spisesalen , men det unge Menneske trak sig sky tilbage ; ved Bordet sad der to Damer , en ældre og en yngre . Da de saae Neros Forlegenhed bød de ham venlig nærmere og Herren nødte ham til af tage Plads . Det var kun sparsomt , det Nero tog til sig , og Maaltidet var derfor snart endt . Nero reiste sig tilligemed de Andre , og dersom han havde kunnet det var han sikkert løben sin Vei ; men dette lod sig ikke gjøre , thi Herren lagde atter Beslag paa ham . — Jeg er Bankier , sagde han , og kunde netop have Brug for et ungt Menneske som Dem til af have Opsyn med Skriverne og føre hele Husets Regnskab , og jeg vil derfor endnu engang tilbyde Dem en Plads paa mit Kontor ; De skal blive godt lønnet og Arbeidet bliver ikke anstrengende . Nero undskyldte sig med at han havde lært saa lidet og at han sket ikke var skikket til en saadan Plads , men Herren tilbød at lære ham det han ikke forstod . Nero tænkte som saa at det jo ikke var til nogen Skade at prøve herpaa og en Maaned ester se vi ham i overordentlig fine Klæder paa Kontoret hos Bankier Uvolle . Nero fattede Alt meget let og han havde derfør snart funden sig tilrette hos Bankieren , hvis Andling han forresten var . Nero besørgede sit vanskelige Hverv med Omhu og Samvittizhedsfuldhed ; skjøndt han kun gik i sit 17de Aar bavde Herren havt fuldkommen Ret i at sætte ham over alle de Andre , da han var en bestemt , ædel og retskaffen Karakteer . Nero havde vel været hos sin Velgjører et halvt Aar , da Krigen mellem Nord- og Sydstaterne udbrød . Dette vakte stort Nsre i hele Frankrig og mangen ærekjærPngling tiltraadte Reisen derover til , for at hente Ære eller Død der . Nero var Fyr og Flamme og vilde absolut med . Bankieren satte sig derimod med Hænder og Fødder , han vilde — som han sagde -- ikke miste sin Nero for Krigens Skyld ; men Nero , der var vant til at raade sig selv og gjøre hvad han selv vilde , blev helt syg og hang med Hovedet i nøgen Tid . Hans Velgjører saae det , og hvis han ikke vilde af Nero skulde bukke under for Sygdom , maatte han lade ham faae sin Villie . Han blev da udrustet med det Nødvendigste og fik en god Pose Penge med og blev vel forsynet med Mad og Drikke . Nero var saa glad , saa glad ; endelig vilde der vise sig en Leilighed for ham til af vise sit Mod og fin Dygtighed . Familien tøg Afsfed med Nero , som om han var deres eget Barn ; Fruen og hendes Søstre græd og Bankieren var meget bekymret over hans Bortreise ; men Nero saae kun Ære , Guld og Berømmelse vinke hinsides Havet og ingen Taarer eller Bønner kunde hindre ham i af tage afsled . Nero reiste altsaa og tøg det Løfte af dem Alle , af dersom han skulde falde , de da vilde underrette Grev Tadlos herom . Bankieren lovede ham det og Nero tøg afsled . Ellevte Kapitel . Jean . Jeans Sygdom tøg sladig til og al Lisettes Omhu for ham formaaede Intet . Hendes Mistanke var atter bleven vakt og hun passede nu sladig paa Fru Tandy . Det var lykkedes hende af saae en Billet over paa Godset og Fru Lillier var i egen høie Person kommet derover . Her erfarede Hulda sin Venindes Død og Jeans Sygdom . Lisefte kastede sig grædende om hendes Hals og bad om Hjælp . Hulda lovede at hjælpe saa meget som mulig , men den gamle Guvernante var sladig nærværende . Hun fulgte Lisefte som en Skygge og Fru Lillier kunde aldrig tale med den unge Pige alene . Flere af Madrids berømteste Læger bleve hentede til Jean , men det hjalp altsammen Intet . En indvendig tærende Smerte gjorde det klart for Jean Petit at han snart skulde samles med sin inderlig elskede Jutta , og efter et halvt Aars tunge Lidelser udaandede han sit sidste Suk , efter at have taget Afsked med Lisefte og alle dem der vare ham kjære . Ak , nu var Lisefte baade fader- og moderløs . Hun græd sine Taarer ud ved Fru Lilliers Bryst og Hulda var meget ulykkelig over den unge Piges Smerte . Nu havde Fru Xandy frit Spillerum og hun lod Heller ikke vente paa sig . Charles Lillier blev sat til Formynder for Lisefte , og paa Grund heraf kom baade Karls og Dinora meget ofte over til hende , hvorover Lisefte var meget glad . Lisefte fik nu at vide af Karlo at Nero var flygtet for et Aar siden og at de ikke havde fundet ham siden . Dette bedrøvede hende meget og deres Samtale dreiede sig da især om ham . Lisefte var aldeles overladt til Fru Handys Vilkaarlighed ; hun maatte arbeide som en af de simpleste Tjenestepiger . Det var stnndom meget drøit for de smaa fine Hænder , men Lisefte fandt sig dog i Alt ved Tanken om at Karlo og Dinora , efter endt Arbeide , vilde komme tilbage til hende . Saaledes hengik atter et Aar . De tre Børn kom daglig til hinanden og der slete intet Mærkeligt for dem i denne Tid , kun var Fru Tandy bleven mere og mere venlig mod Lisefte . En Dag kom hun ind til hende og sagde : — Pynt Dig , min Pige , idag kommer min Søn i Besøg hos os ; han er smuk og vil snart vinde dit Venskab . Lisefte foer sammen ; en uforklarlig Angst kom over hende , hun rystede over hele Legemet , og svarede ikke paa Fru Handys Ord . Hele Dagen havde de travlt med den uhyre Anretning , som skulde sættes frem » aar den gode Søn kom . Aftenen var allerede indtraadt og Fru Tandy var helt urolig over Sønnens lange Udebliven . Da hørte man en Vogns Rumlen i det Fjerne ; den kom sledse nærmere og nærmere , og nogle faa Øieblikke efter holdt den slille udenfor Villaen ; Sønnen sprang hurtig ud og hvilede kort efter i Moderens Arme . Lionel « le Tandy var en ung og meget smuk Mand ; han var omtrent 25 Aar gammel , han var høi og rank og havde et livligt og muntert Væsen . Var Moderens Ansigt ondt og afskyeligt , saa var Sønnens akkurat det Modsatte ; hans Ansigt var aabent og saae meget godmødigt ud , og man kunde ikke se hans Person uden at det maatte gjøre et behageligt Indtryk paa Beskueren . Lisette gned sine Øine som om hun ikke havde seet rigtigt — var det muligt at Fru Tandy kunde have en saadan Søn ? Lionel « le Tandy saar overrasket paa den smukke lille Lisette ; hans Moder havde skrevet efter ham og ladet ham vide , at en smuk ung Brud ventede ham . Lionel var som en god Søn lydig mod sin Moder og havde strar begivet sig paa Reisen . Nu , da han var hos sin Moder , saae han en ung , smuk Pige hos hende , men det var jo kun et Barn ; mon dei var hende som var bestemt til hans Brud ? Lionel satte sig dog tilbords , særdeles tilfreds hermed , og da Maaltidet var tilende , vinkede Fru Tandy af ham og han fulgte sin Moder op paa hendes Værelse Imidlertid sad Lisette og tænkte over hvad Meningen kunde være med dette Besøg ; hun saae at Sønnen viste hende en overmaade Opmærksomhed , som ikke kunde undgaa hende , og da Lisette var temmelig klog , indsaae bur . snart hvad det havde at betyde . - Ak , Moder , Moder ! mumlede hun ; hvad vil dog de Mennesker gjøre mig ? Jeg er aldeles overladt til dem og er ikke istand til at gjøre Andet end hvad de ville . O , havde jeg i det mindste Lov til at gaa over til Grev Tadlos ' ; de gode Mennesker vildeWkerf hjælpe mig ! Den næste Dags Eftermiddag kom Fru Tandy ind til hende i Dagligstuen og bad hende om at følge med over paa Grev Tadlos Gods . Lisette satte et Par store Øine op ; men hun var ikke seen , — snart var hun omklædt og fulgte nu med Fru Landy over paa Godset . Karlo og Dinora bleve meget glade ved at se Lisette ; de omfavnede hende , kyssede hende og glædede fig til at hun vilde blive hos dem denne Dag . Men det blev en Feiltagelse , thi kort efter gik Fru Tandy med en fornærmet Mine bort , og hun tog Lisette med , skjøndt denne bad meget om Tilladelse lil at blive . Sagen var den , at da Fru Landy anmodede Charles — der jo var den unge Piges Formynder — om hans Samtykke lil hendes tidlige Giftermaal med Lioncl , havde han bestemt svaret Nei , og ingen Bøn eller Indsigelse havde kunnet bevæge ham lil at forandre fit Svar . — De kan jo lade hende blive her , hvis De er kjed af hende , var hans sidste Udtalelse . Fru Landy havde hurtig trukket sig tilbage ; men var det før formeent Lisette at gaa over paa Godset , saa blev det nu paa ingen Maade tilladt . Hendes daglige Omgang var Fru Xandy og Livnel ; kun naar hendes Formynder og hans Frue kom og saae lil deres Myndling , havde hun en glad Dag . Karlo og Dinora kunde ikke komme over lil hende , det havde Fru Tandy sørget godt nok før , thi hun havde altid behandlet dem koldt og strengt , ja sommetider endog viist dem Dsren , og det kunde disse , der havde en saa øm og kjærlig Moder , ikke taale . Derfor var lille Dinora bange og Karlo , der havde mange Lektier at læsæ , kunde ikke komme der saa ofte ; døg , de Dage han kom vare Lyspunkter i hendes Tilværelse og det var derfor ikke uden Grund at Lisette græd , da Karlo en Dag fortalte hende , at han skulde sendes paa Høiskølen . Nu havde Lisette ingen Ben mere , thi han vilde snart glemme sin lille Legesøster , naar han var kommet bort . Tolvte Kapitel . Afreisen Paa Grev Tadlos ' Gods var der atter stort Røre ; Alle vare grædefærdige , thi den unge Herre — som Karlo kaldtes , siden han havde fyldt sit 15de Aar — skulde reise , og Alle elskede den vakkre Dreng . Fru Lillier og Grevinde Tadlos sad med hinanden Haand i Haand og græd slille . — Det er nødvendigt , mit Barn , lad ham reise med Gud , Han vil nok holde sin Haand over ham , sagde Fru Tadlos . — Men ene , kjære Moder , ene i et fremmed Land , som Frankrig , dette Land , der har været Vidne til alle vore Kvaler ; ak , satter Du min Angst ? Jeg kunde ikke sove inat ; jeg har saa mange skrækkelige Anelser ; tænk Dig , dersom Konrad fik fat i ham , dersom han vidste at han var min Søn , o , han vilde da lade ham lide endnu værre Kvaler end vi har lidt . O , skrækkelige Skæbne , at man skal have en saadan Dæmon fil Forfølger ! — Trøst Dig , min Hulda ; skulde virkelig Konrad komme fil at se ham , da gjorde det Intet , han kan jo ikke vide at det er din Søn . Men Hulda fandt ikke Trøst for sin Smerte . Karlo kom i det samme ind for at sige Farvel fil fin Bedstemoder . Da han fik Øie paa sin Moder , løb han hen fil hende og . faldt hende om Halsen . Hun trykkede ham op fil sit Hjerte og kyssede ham gjentogende . Karlo tog nu Afsked med dem Alle og da han sad paa Vognen , som skulde kjøre ham fil Banen , var han saa træt , at han lagde sig tü at sove . — Hvor Alt er tomt og trist , sagde Fru Lillier , da Vognen var kjørt bort . O , Gud give at jeg havde Vinger , jeg skulde da følge ham overalt ! Charles greb hendes Hænder og sagde : — Nu skal Du ikke være bedrøvet , Hulda , han kommer jo hjem igjen om et Par Aar , og saa er han jo meget ældre og vil blive Dig en Trøst og Glæde . Hulda , der elskede fin Mand lige saa høit som i gamle Dage , lænede fit Hoved fil hans Bryst og græd længe . Karlo blev savnet af alle fine Kjære og det var ogsaa med et fungt Hjerte at han tog Afsked med dem . Trettende Kapitel . Den ensomme Reisende . — Min kjære Lionel , sagde Fru Landy en Dag fil sin Søn ; vil Du gjøre mig en stor Tjeneste ? - Du maa befale over mig , kjære Moder , sagde Sønnen . — Nu ! har Du noget imod at reise fil Frankrig med endel af mine Juveler ? — Aa nei , Moder , men hvorfor vil Du egentlig have det ? — Jo , seer Du , Lionel , Egnen her omkring er ikke sikker , og jeg har tidt tænkt paa at naar Røverne først kom fil os to værgeløse Fruentimmer , saa var det dog bedst at disse Juveler vare afveien . Hun lod flere af Juttas Smykker skinne i Solen og hendes smaa Øine skinnede som denne ved at betragte de kostbare Klenodier . Sønnen blev forundret ved at se disse og erklærede sig villig fil , paa hvilken som helst Tid at reise med dem fil Frankrig . — Ja , saa seer jeg helst at det skeer strar ; vil Du se hvornaar Banen kjører ? — Jeg behøver ikke at tage med Banen ; jeg kjører med min lille Vogn . — Som Du vil , min Søn , svarede Fru Landy . Der er Lisette med Kaffen , lad os fortsætte vor Samtale naar den er drukken . Om Eftermiddagen tog Livnel afsted ; han reiste Dag og Nat og havde — uden at unde sig nogen Hvile - reist i tre Dage og Nætter , men saa kunde han heller ikke udholde det længer . Han overnattede i en Kro og Juvelskrinet gjemte han omhyggeligt . Den næste Dag fortsatte han Reisen , og da han nu havde udhvilet sig følte han sig godt tilpas . Han sad og sang af fuld Hals , da en ung , skummeludseende Mand kom ham imøde . — Hvorhen gjælder Reisen , Kammerat ? sagde denne . — Kammerat ! gjentog Lionel sludsende ; kjender De mig , siden De tiltaler mig saaledes ? - Nei , jeg kjender Dig ikke , men Du skal vel opad mod Bjergene ? Lionel , der ikke havde fattet nogen Mistanke , svarede Ja . - Nu , saa kan vi vel følges ad ? Jeg gik netop for at søge om en Kammerat ; maa jeg sidde op hos Dig ? — Aa ja , siden det ikke kan være anderledes , saa sid op da , svarede Lionel og rykkede til Siden for at Manden kunde faae Plads . Det gik nu rask fremad , men Lionel mærkede ikke at Vognen tog Retning mod Øst istedenfor mod Nord . Lionel gyste uvilkaarlig da de kom igjennem en stor Skov ; den Sti , som den Fremmede førte ham paa , var saa tæt bekrandset med Træer , at der herskede et uigjennemtrængeligt Mørke rundt omkring . Forsigtig kjørte Lionel frem , men hvert Øieblik var Vognen dog ifærd med at vælte . Den Fremmedes Opførsel var nu aldeles forandret og Ordene : Kan Du ikke kjøre ordentlig , Slyngel ? aabnede Lionels Øine ; han saae at Mandens Ansigt havde antaget et mørkt og truende Udtryk . Lionel blev rasende opbragt og idet han trak sin ladie Pistol frem sagde han : — Hvad , vover Du at tiltale mig paa denne Maade ? Manden havde allerede grebet ham i Nakken med den ene Haand og om Haanden , som holdt Pistolen , med den anden . — Kny om Du tør , Elendige , og jeg sværger al det skal være sidste Gang Du faaer Dagens Lys at se ! Af Overraskelse og Äugst kunde Lionel ikke mæle et Ord . Manden vristede Pistolen ud af Haanden paa ham og gjentagende Gange slødte han i en lille Pibe , saa det skingrede gjennem Skoven . Et Øieblik efter kom en halv Snes vildt udseende Mænd gallopperende hen ad Stien . Anføreren for dem traadte hen til den Mand , der havde kjørt med Lionel . — Skam Dig , Burillo , at kalde os tilhjælp for en saadan Usselrygs Skyld , sagde han barsk . Han vendte sig rask om og betragtede Lionel med et prøvende Blik . — Stig ned af Vognen , befalede han lige saa barsk . Lionel steg skælvende ned . — Bind ham ! befalede han de Andre , og inden Lionel fik seet sig for var han bagbunden . Burillo maatte sætte sig tilvogns og kjøre denne videre og Lionel maatte finde sig i at gaa lige saa slærkt som deres Heste kunde løbe , da Anføreren ved et Toug holdt ham ved Siden af fin Hest . Da de havde redet omtrent en Fjerdingvej kunde den ulykkelige Lionel , som i Forveien var træt af Reisen , ikke udholde det længer . Han klamrede sig krampagtig fast til det Toug , der var fastbundet til Hesten , og vilde klattre op ad det , men et Slag af Anførerens Ridepisk fik ham til at tumle tilbage . Hans Fødder vare ophovnede og Blodet sprang ud af de Saar han havde faaet af Steen og Kviste underveis , som han ikke havde faaet Tid til at tage sig iagt for . Den ulykkelige unge Mand var en Besvimelse nær . Han faldt ned paa Jorden , ligesaa lang han var , og Hesten flæbte ham et Stykke henad Veien . Han udstødte det ene Skrig høiere end det andet . Tilsidst sprang Anføreren ned af sin Hest og sagde : — Fordømte Dreng , hvad finger Du for ? — Min Gud , jeg døer ! slønnede Lionel og faldt tilbage . — Javel døer Du , Du Ærtekjælling ! sagde Konrad , thi ham var det , og slødte med fin Fod til ham . Der ligger Du nu , hahaha ! livløse Stakkel , Du er jo i min Vold , hvem kan hindre mig i at jage min Kaarde gjennem dit feige Hjerte ! Hans Øine lynede ; hans Had til Menneskene havde gjort ham forfærdelig vild . Han greb Lionel i Haaret og reiste ham op , men i det samme greb en kraftig Haand ham i Nakken — fire Pistoler blinkede for hans Øine og hans egne Ord * bleve gjentagne for ham : — Der slaaer Du nu , livløse Stakkel , Du er jo i min Vold ; hvem kan hindre mig i at sløde Dig Kaarden gjennem Hjertet ? Forbauset saae Konrad sig om . Fire Politikonstablcr holdt deres Pistoler for Næse « af ham , og en havde grebet ham bag i Kraven . Konrad vilde skide fig løs , men her var Modstand umulig . Hans Øine rullede vildt og traadte næsten ud af deres Huler . — Hvem er I ? raabte han hæftigt og saae sig om , men isledenfor Svar blinkede alle Pistolerne for hans Øine og den ene af Soldaterne sagde : — Overgiver Du Dig med samt alt dit Røverpak ? — Nei , nei , raabte Konrad ; dræb mig kun , men I skal ikke godvillig føre mig i Fængsel . I en Kreds af Politisoldater vare alle Røverne indesluttede . Kun en af disse , der havde opholdt sig længere inde i Skoven , havde overværet den hele Scene uden af blive seet . Han saae fin Kaptains Nød og affyrede fin Pistol midt imellem dem , der holdt ham . De foer forfærdede tilside og i den Forvirring herved opstod , red han midt ind imellem dem og med sit Sværd slog han om til høire og venstre . Han greb Konrad i Kappen og med sin kraftige Arm løftede han ham iveiret , lagde ham foran sig paa Hesten og nu gik det i en rasende Fart henad Stien og inden Konslablerne saae fig om , for af forfølge dem , havde de naaet Hulen og intet Spor af dem var af se . De andre Røvere , der saae de Flygtendes Held , forenede sig og gjorde kraftig Modstand . Ser Soldater bleve haardt saarede og Røverne flygtede , forfulgt af de andre Konstabler , men disse , der kjendte enhver Sti , enhver Busk i Skoven , havde snart frigjort sig for deres Forfølgelse og de maatte vende tilbage med uforrettet Sag . En af Røverne havde taget Lionel op fra Jorden og baaret ham tilligemed Juveetskrinet bort , og han var lykkelig og vel kommet ned i Hulen før de Andre . Konrad var saa opbragt , at han svoer Lionel de skrækkeligste Pinsler , fordi han havde ført Politiet paa Spor efter dem , skjøndt den unge Mand hverken havde nogen Anelse om Politi eller Røvere , da han begav sig paa Veien . Den stakkels Lionel var vaagnet op til sin skrækkelige Bevidsthed . Han laa endnu med bagbundne Hænder i det samme Værelse hvor forhen Jutta og Jean havde maattet udstaa en saa forfærdelig Angsl . Han saae sig om og vilde reise sig op , men han følte heftige Smerter i alle Lemmer og formaaede ikke at gjøre en Bevægelse . Han laa paa det kolde , fugtige Steengulv , hvilket end mere forøgede hans Lidelser . En Mængde formummede Stemmer naaede hans Øren ; ber blev udentvivl holdt Raadslagning i det andet Værelse og følgende Ord trængte ind til ham : — Skal vi nu atter have en Forræder iblandt os ? Jeg synes at vi fik dyre Lærepenge i den forrige ! — Sandt nok , men vi maa have os en Tjener , der kan være os til Nytte og Behag ; den Gamle vil snart dukke under før Sygdom og saa er det godt at have en i Baghaanden . Lionel skælvede ; han anede , at det var ham Talen gjaldt . Nu hørte han HovidSmandens Stemme , der overdøvede alle de Andres : — Han skal dø ! raabte han tordnende . Lionel rystede over hele sit Legeme . — Dø , do ! gjentøges det i hans Indre og han faldt mat tilbage ; men da hørte han en kvindelig Stemme tæt ved sig , der mild og god som en trøstende Engel sagde : — Kan Du sige mig hvor min Nero er , da skal jeg befri Dig fra disse Bødler . — Nero , Nero ! slønnede Lionel ; dette Navn havde han hørt før , men hvor ? Pludselig erindrede han sig at Lisette ofte havde udtalt dette Navn . — Jeg veed hvor han er , sagde han aandeløs ; befri mig , se , mine Hænder smerte mig og jeg kan ikke røre mig af Pletten . Neros Plejemoder , eller Mutter Standi , som hun almindeligvis blev kaldt af Røverne , hævede Øinene mod Loftet og sagde : — O , tal , tal ! kjender De ham , o saa fortæl mig noget om ham ! Er han lykkelig og tænker han undertiden paa sin Plejemoder ? Lionel havde Møie med af svare ; han vidste desuden ikke andet end af Nero havde opholdt sig hos Grev Tadlos og var flygtet fra ham . De forfærdelige Smerter , der med hvert Minut bleve heftigere , forvirrede hans Sandser og i afbrudte Sætninger mumlede han : — Grev Tadlos . . . er flygtet bort . . . Lionel besvimede atter . — Han døer , min Gud han døer , uden af » eg faaer Noget af vide ! Menneske dog , kom til Dem selv ! raabte hun og hævede de matte Hænder iveiret ; men Lionel gav intet Livstegn fra sig . Den gamle Kone tog ham paa sine Arme . saa godt det lod sig gjøre , og gik bort med ham . Hun tog ham ind i sit eget Kammer og lagde ham i sin Seng , — den Seng , paa hvilken Nero tidt havde hvilet sine trætte Lemmer . Lionel kom snart til sig selv igjen , men klagede over Smerter ; den Gamle lindrede dem saa godt hun formaaede . — Er De rafl nok til at fortælle mig noget om min Nero ? sagde hun og saae bedende paa ham . Lionel rystede paa Hovedet og svarede : — Jeg veed ikke Andet end hvad jeg allerede har sagt . — Ak , er det det Hele ? slønnede den gamle Kone ; skal jeg da aldrig se ham mere ? Hun gik bort og græd bitterlig . Lionel laa i en dødelig Angst ; Røverne vilde sandsynligvis snart komme og dræbe ham ; hvor skulde han sinde Ly for dem ? Da han i omtrent to Timer havde ligget saaledes , hørte han en forfærdelig Støi af Hestetrampen og Stemmer . Han hørte tydeligt at det var om ham der blev talt . — Han er flygtet , han er flygtet ! raabte man . Lionel skælvede , hans Hjerte slog hørligt . Da hørte han Røverne nærme sig Døren , der førte ind til det Værelse , hvori han laa . Han sprang ud af Sengen og krøb saa hurtig han formaaede ind under samme . Kort efter aabnedes Døren og Konrad traadte ind . — Hellenske her er han ' tordnede han og saae sig om i Værelset . Mutter Standi , hvor har I gjort af ham ? Ingen uden Eder har kunnet frelse ham ! Mutter Standi kom frem ; skælvende og ydmyg sagde hun : — Den Fremmede , I taler om , har jeg slctikke seet , Herre . — Du lyver , Gamle ! Jeg besværger Dig , tal Sandhed , det gjælder dit Liv hvis Du lyver . — Naadige Herre , hvor kan I fro Sligt om mig ? sagde hun halvt grædende . Anføreren vendte sig brummende dort , skuffet af det uskyldige Udtryk i hendes Ansigt . — Tilhest ! raabte han da han kom udenfor , og kort efter red en halv Snes Banditter ben ad den Sti , der Dagen i Forveien havde været Vidne isl deres Flugt . Fjørtende Kapitel . Karlo i Paris . Vi indføre vore Læsere i en af Paris ' s slørre Bygninger , vidt vmkrandsct af Træer og Løvhytter . Endel unge Mennesker spadsere omkring i den til Bygningen hørende smukke Have Vi ville dog ikke tage Hensyn til disse , men derimod henvende vor Opmærksæmhed paa to unge Mennesker , der sidde paa en Bænk , fordybede i en fortrolig Samtale . — De længes da meget efter Deres Forældre ? sagde den Ældste , en lyslokket smuk Angling paa omtrent 19 Aar . — Ja , det har De Ret i , men jeg længes ogsaa efter at lære de uudtømmelige Videnskaber at kjende , og det skal være Maalet for al min Flid , for al min Stræben , sagde den Angre , en mørk , krøllet Dngling paa omtrent 17 Aar . — De veed ikke hvad De siger , min Ben ; det er et besværligt Kald De har paataget Dem . Naar vil De komme saa vidt ? Troer De , at De kan ofre Videnskaben al Deres Kjærlighed og Lykke , — kort sagt Alt , hvad der er skjønt i Livet ? Nei , nei , en Videnskabsmand maa aldeles hellige sig til Videnskaben og aldrig tænke paa Andet . Hvorledes troer De at det vilde se ud , naar De fordybet i Deres umaadelige Granskninger pludselig hører en slærk Støi og at kort efter en lille Børneflok kommer stormende ind til Dem , raabende paa Sukker og andet Godt , hahaha ! Nei , min unge Ven , De seer mig for livsglad og for livslysten ud til at blive en tør , forlæst Videnskabsmand ; opgiv det , det raader jeg Dem til . Den Angre sad betænkelig , med Hovedet sløttet til Haanden , og smilede skælmsk . — Hvilke behagelige Udsigter De der forelægger mig , min Ven , sagde han ; men jeg mærker at De ikke engang selv troer paa denne Spaadom . — Jeg troer netop paa den , — Videnskabsmand vilde jeg aldrig blive , thi da kunde jeg ikke opfylde mit Hjertes høieste Ønske , sagde han rødmende som en ung Pige . — Ah , saaledes , udbrød Karle ( den Ängste af de To ) ; saa De har allerede Hjerte-Ønsker , hahahaha ! nei nu maa jeg le ! — Nei , le ikke af mig , Karlo , saa brister mit Hjerte . Aa , det brister ikke saa let ; men kom , lad os spadsere lidt . De gik nu ind blandt Mængden , og den Ældste , Armand « te Kursa , tog Karlo fortrolig under Armen . — Ja , jeg siger , at De ikke maa le , gjentog han ; Kjærlighed taaler ingen Spøg ! — Aa , hvor vil De hen , — i Deres Alder ! lagde Karlo , hjerteligt leende . — Altid min Alder , mumlede Armand førtrædelig ; hvad mener De , ? naar man i Deres Alder ligger og trommer om en vis Frøken Lisette ? Karlo sprang tilbage , rødmende af Brede og sagde : — Skal det altid væere Kjæerlighed , man føler til en Kvinde ; kan det aldrig væere et inderligt Venskab man føler for hende , hvis Lidelser man maaske neppe aner . — Inderligt Venskab ! stammede Armand spodsk ; inderligt Venskab sorfeiler dog aldrig sin Virkning , det bliver dog engang inderlig Kjæerlighed . Karlo flap hans Arm og blandede sig mellem de Andre . Han var bleven helt underlig tilmode over Armands Ord . Lisette havde han elsket fra sin Barndom , som en kjcer Tester , og da han blev celdre , — ja , da syntes han ar han var meget ulykkelig naar Fru Tandy aldeles beherskede den unge Pige , og nu , — da han var kommet paa Høiflolen — læengtes han efter Hjemmet og stundom endnu mere for Lisettes Skyld , netop fordi han vidste at hun leed . Kort efter gik Karlo op paa Armands og sit eget Vcerelse ; her satte han sig til at læese , men det vilde ikke ret gaa for ham ; Bogstaverne dandsede rundt for ham og ofte kom Lisette i Tanker for ham , hun bad om Hjæelp og Beskyttelse ; da mindedes han hendes Ord , dengang han forlød hende : — Karlo , min eneste Ven , Du reiser dort , saa har jeg da Heller ingen Ben mere , som bryder sig om . kakkels Lisette ! Han mindedes disse Ord , og han syntes at Lisette stod for ham med et smerteligt Udtryk i Ansigtet og rakte Hænderne ud imod ham . Karlo reiste sig bevæeget ; Uhret slog , det var den fastsatte Tid til af Lceretimerne begyndte . I det samme traadte Armand ind . — Kom nu , Karlo , lad os følges ad , sagde han . De gik nu Begge ind i Lcrsesalen , hvor den dervcerende Professor forelaa dem adskillige Spørgsmaal . Men Karlo , som ellers altid med sin lyse Forstand besvarede de vanskeligste af disse , sad taus og stille og besvarede neppe de til ham rettede Spørgsmaal . Der undgik ikke Professoren og endnu mindre Armand . Lceretimerne vare endte og Karlo og Armand gik ind paa deres Væerelse . — Hvorfor er De saa tankefuld , min Ven ? sagde Armand . - Jeg veed ikke hvorfor , men idag har jeg faaet en uovervindelig Lcrngsel efter Hjemmet , svarede Karlo . — Hahaba , min Ven , De begynder nok døg af sande mine Ord , og af have de samme Onfler som jeg , hahahaha ! lo han igjen og gik ind i det andet Bcærelse . Karlo saae misfornøiet efter ham ; da ban var borte greb han en Avis og Læeste . Pludselig oplivedes hans Ansigt , han læste en Beskrivelse over et af de store Slag mellem Nord- og Sydstaterne . En Person , som havde udmæerket sig særdeles , blev omtalt med en Barme og Begeistring , som absolut maatte rive Læseren med sig . Karlo blev helt begejstret ved at læse dette ; han ilede ind til Armand og sagde : — O , hvem der dog var med der ! Hvis jeg var der , jeg skulde da kjæmpe som en Mand og ikke vige , — jeg maatte enten dø eller seire . Armand læste Artiklen . — Har Du seet de « der staaer nedenunder ? spurgte han . — Nei , svarede Karlo . — Saa hør . Armand læste : „ Som et Bevis paa hvilket Mod der kan „ besjæle de unge Krigere , maa anføres , at en ung „ Spanier , hvis Navn man ikke kjender , men som „ almindelig benævnes ved Navnet Nero , har ved „ sit Mod og sin Udholdenhed , der overstraalede » enhver Anden , udviist en sjelden Heltedaad . “ „ Hans General , som han elskede med Liv og . . Sjæl , var i sin Iver bleven omringet af Fjenden , » som strar slog Kordon om ham ; men neppe havde „ den unge Kriger fluer Faren , før han med øvet „ Haand førte Sadlen midt imellen sine Fjender ; „ han huggede til alle Sider , men havde nær bukket „ under for alle de Hug , der regnede ned over „ ham . Han træk sig et Øieblik tilbage , holdt en „ kort Tale til Folkene og slyrtede atter frem under „ Raabet : Mod , Kammerater ! det gjælder vor „ dyrebare Generals Liv ! “ „ Folket , der opfiammedes af deres Anførers „ Mod , slyrtede ligeledes frem og snart var Gene « „ ralen befriet . “ „ Desværre fik den unge Kriger flere betydningsfulde Saar , saa at hans Liv for Øieblikket „ svæver i stor Fare . “ Armand lod Avisen synke og raabte : — Hvilket smukt Træk ! det var en ædel ung Mand . Karlo var bleven dybt rystet over det han hørte ; han kjendte Neros Karakteer igjennem hele denne Handling , men det var ikke derfor sikkert at det var ham , der havde udført denne Daad . — Hvad grunder Du paa , Karlo ? sagde Armand ; Du skælver , din Haand ryster ; men hvad gaaer der dog af Dig idag ? — O , Armand , lad mig være ; jeg vil gaaden lille Tur , maaske det da vil hjælpe mig ! — Ja gaae med Gud ! Karlo var dybt rystet ; han gik op ad den ene Gade og ned ad den anden , uden Rist eller Ro . De « Tanke , at hans dyrebare Ven — den Nero , som han kunde gjøre Alt for — laa dødelig syg , forlod ham intet Øieblik . — O , gid jeg var hos ham ! mumlede han , og det spanske Blod , der i Almindelighed meget let kommer i Bevægelse , sydede og kogede af Længsel efter at se ' ham . Denne Nat kunde Karlo ikke finde Hvile ; han vendte og dreiede fig paa fit Leie , men uden at finde Ro ; han sprang op , idet han mumlede : — Jeg har Penge og Klæder , og intet Ondt kan tilstædes mig , naar Gud er med mig ! Jeg reiser til ham ; o , Fader , Moder , I ville ikke blive vrede paa mig , — jeg veed at I selv gjerne ville frelse ham fra Døden , om det gjordes nødvendigt ; hvorfor ffulde da ikke jeg — Eders Søn — frelse ham ; han er alene i et fremmed Land , farlig saaret og uden Hjælp , ja han er maaske Døden nær . — Ja , min Beslutning er tagen , Nero , jeg skal komme ! Det ophidsede unge Menneske klædte fig paa og gik bort . Kort efter vaagnede Armand . -- Men hvor er han dog henne ? mumlede han og gned fine Øine . Han saae fig om i Stuen , men Karlo var der ikke . Han læste en Timestid i en Bog , da traadte Karlo ind ad Døren . — Hvor Pokker har Du været henne ? udbrød Armand og rakte Haanden ud imød ham . — Det siger jeg Dig ikke , svarede Karlo . — Hvad , vil Du have nøgen Hemmelighed for mig ? sagde Armand og saae fortrydelig paa ham . Karlo gav intet Svar , men Armand vedblev at trænge ind paa ham , indtil han svarede : — Jeg har været henne med mit Tøi , jeg reiser . — Du reiser ? raabte Armand bestyrtet ; men hvorhen ? — Til Amerika , lød Svaret . — Hvad vil Du der , Ulykkelige ? Hvad vil dine Forældre tænke ? Hvad vil Professorerne tænke , naar de erfare din Flugt ? — Æren fordrer det , sagde Karlo og brystede sig som en Mand ; jeg vil kæmpe og opsøge en kjær Ven . — Du vil med i Krigen , Du ? gjentøg Armand lidt spottende , men Karlo vendte sig dort fra ham og iførte sig sin Overkappc . — Farvel , sagde den ædle Ingling . Farvel og Levvel til vi atter sees . Gud være med Dig og holde fin Haand over mig , saa at jeg ikke skal volde mine kjære Forældre altfor megen Sorg . — Vent ! raabte Armand og sprang op ; jeg følger Dig , hvorhen det end gjælder . Jeg har hverken Fader eller Moder og Ingen vil spørge efter mig eller bryde fig om mig ! tilføiede han med et smerteligt Smil . — Nei , nei , Armand , lad det være ; det er forbunden med mange Farer og Besværligheder , sagde Karls . — Mener Du at jeg ikke kan taale ligesaa mange Besværligheder som Du , Du Undermaaler ? sagde Armand muntert , for at oplive dette trykkende Øieblik ; men Karlo havde ikke Tanke for Munterhed , en vis Skræk havde bemægtiget fig hans unge Hjerte , — ikke Skræk for at dø , nei , men hans Forældre , Dinora og Lisette slode for hans indre Blik , de vinkede og advarede ham mod den Fare han gik imøde , og den Sorg han vilde volde dem . Han sprang op og slyrtede ud af Stuen , fulgt af Armand . Han løb af alle Kræfter og Armand havde Møre med at følge ham . Endelig indhentede han Karlo , - Men hvorfor løver Du dog saaledes ? raabte han til ham . Karlo vendte sig om og drog et lettende Suk . Armand , der saae hans dørblege Ansigt , vilde spørge videre , men de vare nu naaede til Toges , der dampende og prustende ventede paa de Reisende . Karlo steg først ind og Armand kom kort Hefter ; han saae Vennen bleg og flyvende sidde i en Krog , uden af lcegge Mæerke til sine Omgivelser . Armand greb hans Haand , men han bemcerkede det ikke , og i lang Tid sad de ved Siden af hinanden , uden af verle et Ord . Vi ville lade dem reise videre og først opsøge dem , naar de ere komne til deres Bestemmelsessted . Femtende Kapitel . Brevet . 2 Maaneder ere hengaaede med Sneglesjed for Hulda og hendes Familie . Sorg og Kummer havde atter indsneget sig i deres Hjerter , fijsndt de af al Magt søgte af skjule det for hinanden . Der var i al denne Tid intet Brev indløden fra Karlo og et Brev , som de havde sendt afsted til ham , var forbleven ubesvaret . Fru Lillier var utrøstelig . Atter sendte hendes Gemal et Brev afsted , men forgæves , de ventede oz ventede , og der kom intet Svar . Da greb Sorg og Smerte deres Hjerter og de formaaede ikke Lcenger af skjule deres Sindsbevægelse . Solen tittede atter ind af de store Vinduer , som for at oplive denne Sorgens Bolig . En bleg Dame sad i Sofaen ; hun græd , men hun holdt Lommeterkloedet for Ansigtet , for at skjule sine Taarer . Solen udgjød sin milde Styrke over hende , men det lod ikke til at den kunde opvarme og smelte den Isskorpe , der havde lagt sig om hendes Hjerte . Hun reiste sig mat , gik hen til et af Vinduerne og rullede Gardiner ned ; Solen maatte ilfe trcenge ind til hende . — Ib , saadan passer det bedst for mig , sagde Hulda ved sig selv ; mørk og glædeløs er mit Hjerte , mørk og glædeløs skal ogsaa dette Værelse være , til jeg engang atter bliver glad . Hun brast i Graad og lænede Hovedet ned paa Sofapuden . — Lad kun dit forpinte Hjerte faae Luft ! sagde en mild og blød Stemme til hende . Den trængte sig dybt i hendes Hjerte , denne Stemme , som hun elskede saa høit , — og Fru Tadlos , den ømme Moder og eneste Trøsterinde i Nøden — stod for den sørgende Hulda . Hun faldt hende om Halsen og græd bitterlig . — Endnu ere mine Kvaler ikke tilende , sagde hun ; Gud veed hvad det nu stal blive til ! — Trøst Dig , mit Barn , sagde Fru Tadlos ømt og sluttede sin Datter i sine Arme ; Gud vil snart vende det til det Gode . — Ja , kjære Moder , naar vi engang ligge i ven sorte Jord , da vil Freden først indtræffe . — O nei , vist ikke ; Du vil da ikke i din Alder tale om Død og Grav ? Nei i min Alder kan man tale derom . — O vist ikke , Moder , lad mig dog ikke faae den Sorg med ; Du maa blive og hjælpe mig at bære den tunge Byrde . — Ja , naar Gud vil , saa bliver jeg , men hvem veed . . . som Du siger . . . I det samme kom Tjeneren ind ; han bar et stort Brev paa en Bakke , som han ærbødig overrakte den unge Frue . Hulda greb det mekanisk og brød det . Brevet var fra Professoren ved den Højskole , hvortil Karls var sendt . Hun flugte Indholdet med Begjærlighed , men pludselig udstødte hun et Skrig og faldt om paa Gulvet . — Mit Barn , mit Barn ! raabte den gamle Grevinde ; men forgæves , hun blev liggende og al tilkaldt Hjælp formaaede ikke at bringe hende tillive . Der blev en frygtelig Forstyrrelse i Huset ; begge Herrerne og den gamle Grevinde sadde ved Sengen og iagttog ethvert af de » Elskedes Træk , men hun laa bleg og sliv som en Døende . Hele Husets Tjenerpersonale løb forvirrede om imellem hverandre ; de elskede alle den milde , unge Frue og ikke en af Pigerne havde tørre Øine . Lægen rystede paa Hovedet og anvendte Alt hvad der kunde anvendes i dette Tilfælde . Pludselig udbrød Charles : — Men hvad var dog det , der saaledes kunde forskrække hende ? — Det er jo sandt , det havde jeg rent glemt , sagde den gamle Grevinde hel angst . Hun fik et Brev , men jeg veed ikke hvad det indeholdt . Charles ilede op paa Huldas Værelser , hvor han søgte og sandt Brevet . Han ilede tilbage og da han havde læst det , sagde han : — Nu veed jeg Grunden til hendes Sygdom ; o den Stakkel ! altid , altid skal vi ogsaa forfølges af Ulykker . — Det er ikke mandigt at tale saaledes , min Kjære , De , som skulde være en Trøst for os andre Stakler , sagde Grevinde Tadlos . — O , De har Ret , Fru Svigermoder , men Ulykken gjør som oftest bitter . Fru Tadlos sænkede Hovedet taus ; hun kjendte desværre Sandheden af disse Ord . — Hør nu Brevets Indhold , kjære Svigermoder , vedblev Charles ; Professøren ved den Højskole hvortil Karlo er sendt , skriver mig til , af Karlo tilligemed en anden Elev er flygtet og Ingen veed hvorhen . Der er søgt ester ham i over halvanden Maaned , og af den Grund har vi ikke faaet Svar paa vore Breve . Professorens Brev ender saaledes : „ Nu er det min sørgelige Pligt ikke længer „ af fortie hans Flugt , da jeg kun derved silde „ berede Dem en pinlig Frist . “ — Ak , Moder , kan Du saa forslaa af hun er ulykkelig ? O , det er skrækkeligt ! min Søn , min elskede Karlo ! Den gamle Grevknde var bleven staaende opreist , lig en Billedstøtte , — bleg og med foldede Hænder . — Min Gud , De er syg ! raabte Charles angst . Den gamle Greve reiste fig og ilede sin Hustru tilhjælp ; langsomt førte han hende ud af Værelset . — O , min Gud , hvilke Ulykker ! raabte Charles ude af sig selv af Smerte og ilede ester dem . — Bliv hos hende , mumlede Grevinden blidt og lagde den rystende Haand paa Charles ' Skulder . — Kan jeg forlade Dem , naar jeg veed at De er syg ? sagde Charles . — Jeg har min Gemal , han kan ledsage mig til mine Værelser , sfammede Grevinden overanstrengt . Hun fjernede fig vaklende og Charles gik atter ind til Hulda . Han stillede sig foran Sengen og saae paa hende . Ja , der laa det smukke Ansigt , blegt som Døven ; han tog hendes Haand i sin , den skælvede svagt ; han kastede sig paa Knæ og bad til Gud om Frelse for fit Barn og for fin Hustru . Da han havde endt fin Bøn mærkede han at en kold , kam Haand lagdes paa hans Hoved ; han saae oy , vA Hulda laa med fine store drømmeriske Øine vildt hæftede paa ham . — Hvorledes har Du det , kjære Hulda ? sagde h « og « Wc Hz . — W , ak , jez kvæles ! . . . Siig til ham , at jeg har seet ham og at jeg nok skal faae fat i ham igjen . . . hans Fader vi ! dræbe mig . . . se , se , der kommer han med . . . o , Hjælp , Hjælp ! jeg døer ! Charles stod som sønderknust ; han kastede sig ned paa en Stol og Koldt Hænderne for Ansigtet og Taarerne styrtede ud af hans Øine . Hu ! da var atter faret op . — Græd ikke , Karlo ! raabte hun . Nu kommer jeg . Hun kastede Dynen tilside og vilde springe ud paa Gulvet » Vinene vare slift hæeftede mod Døren og det var klart at hun i sin Vildelse vilde ud af denne . Charles raabte om Hjæelp saa høik han kunde . — Hvor dumt , ar raabe om Hjæelp ligesom jeg vi ! frelse Dig , sagde Hulda ; kom mit Barn , kom lil mit Hjerte . Vaagekonen og flere af Pigerne kom ind , men uagtet Charles hjalp til formaaede de dog ikke at faae hende op i Sengen igjen , saa overmenneskelige Kræefter havde hun i dette firæekkelige OLeblik ; hun , der ellers var saa blid og god , slog om sig i Harme over , at de ikke vilde lade hende söge om sit Barn . Af al Magt stred hun imod ; men tilsidst fik de dog Magt over hende og bragte hende tilsengs . Hun var nu saa overanstrengt , at hun atter faldt hen i sin forrige Døs . To Piger holdt Vagt ved Sengen og Charles red , saa hurtig hans Hest formaaede , efter Læegen , der boede en Fjerdrngvei derfra . Læenge var han ikke borte , og da han hastede ind i Gaarden , søgte hans Blik strar hendes Vinduer . Hvad mon der var skeet , siden han var taget bort ? Han ilede op ad Trapperne , men da han naaede til Døren , skælvede hans Hæender og han kunde neppe lukke op . Endelig besindede han sig , greb i Døren og traadte ind ; men hvilket Syn viste sig for hans Blik ! Hans Hustru laa udstrakt paa Gulvet med tillukkede Dine og uden Bevægelse . Alle hendes Lemmer vare stive og en Pige søgte at faae hende op , medens en anden var løbet efter Hjælp . Charles greb hende kjærlig og lagde hende op paa Sengen . — Hvorledes er dette gaaet til ? spurgte han Pigen . — Ak , jeg ryster naar jeg tænker derpaa . Herren var lige redet efter Lægen , da Fruen vaagnede ; saa vidt jeg troer , var hun ved sin Forstand , for hun bad om at tale med Dem . Vi sagde hende al De var redet efter Lægen . — Saa kald ham tilbage ! raabte hun ; men da vi fortalte hende , at De allerede var langt borte , saa stod hun op og sagde : — Saa gaaer jeg selv efter ham , jeg vil tale med ham ! Vi stred imod , men saa blev hun saa rasende , at vi ikke kunde styre hende ; hun slog os , bed os og skreg om Hjælp , hun troede at vi ville myrde hende , og vi kunde ikke forhindre ar hun sprang ud af Sengen ; men hun var for svag , Benene kunde ikke bære hende og hun slyrtede bevidslløs om . Vi har nu i over en halv Time søgt at saae hende tillive igjen , men del er ikke lykkedes os . Charles hørte i taus Fortvivlelse paa hende , og da hun havde endt , sagde han at hun kunde gaa . Pigen adlød og han satte sig ned ved Sengen . — Saa skulde Du da aldrig blive lykkelig , stakkels elskede Hulda , sagde han taarekvalt . Han trak Gardinet for Sengen og gik hen til Vinduet , for at se den længselsfuld ventede Læge komme . Medens han ventede tænkte han paa Fortiden , og den Tanke opsleg i hans Sjæl , at al hans Sorg , al hans Ulykke var hans Broder Konrads Værk . Sextende Kapitel . En ny Sorg Medens alt dette foregik havde Greven ledsaget fin Hustru til fine Værelser . — Lad mig være lidt alene , min Ven , sagde hun mat og satte fig i fin Lænestol . Greven vilde fjerne sig , men i det samme udstødte Grevinden et svagt Skrig og Greven vendte hurtig tilbage til hende idet han sagde : — Hvad fattes Dig , min Kjære ? — O , jeg syntes at jeg fik saa ondt her , sagde hun og holdt sig paa Hjerter ; men nu er det allerede gaaet over . Hun lænede sig tilbage i Stolen og udstødte et dybt Suk . — Saa , nu har jeg det after godt , sagde hun ; nu kan jeg godt være alene . Greven fjernede sig . Da Grevinden var ene , pressede hun begge Hænderne mod Hjertet og trak Veiret tungt . Hun rullede Stolen hen til et Bord og tog nogle Breve frem . Hun lagde dem omhyggelig sammen , trak after Stolen hen til Vinduet og begyndte at læese . Det var de Breve som vare verlede mellem Konrad og Jean , og som Sidstnævnte havde overladt hende , da Jutta var bød . Han havde ikke senere talt om dem og Grevinden havde saaledes beholdt dem . Hun lceste flere af disse og lagde dem after tilbage paa deres Plads . — Hvør han dog var ond ! sagde hun ved sig selv ; mon han lever ? O , jo , det siger mit Hjerte mig ; han bar taget min Karlo , for at hEvne sig paa os . Hun greb atter et Brev og læeste , men hun blev blegere og blegere , alt eftersom hun lceste . — Min Gud , hvor ficendigt ! raabte hun og sank tilbage i sin Stol . Hun reiste sig atter og vaklede hen til sit Skrivebord ; her satte hun sig ned og skrev et Brev , der var adresseret til Karlo ; udenpaa dette stod de Ord : „ Mit Ønfle efter min Død . “ Hun reiste sig udmattet , betragtede Karlos Portrcet , som var malet af hans Fader og hang paa Væeggen ; det saae ud , som om han levende stod der fra fine Barndomsdage . Grevinden betragtede ham Læenge ; derpaa gik hun hen til Døren , der førte til Huldas Vcerelse . Hun lyttede længe , men da hun Intet hørte traadte hun ind . Hun saae at Charles sad ved Vinduet , med Øinene slift heftede paa Veien udenfor . Gardinet var trukket for Huldas Seng og hun nærmede fig denne lydløst , men udslødte et forfærdet Skrig da hun trak Gardinet tilside . — Min Gud , min Gud ! jamrede hun og var nær segnet om . Charles løb forskrækket hen til Sengen ; Hulda sad opreist , hendes Øine stode aabne og havde et forvildet Udtryk ; hun havde aabnet Munden saaledes , at hendes hvide Tænder kunde sees , saa at det saae ud som om hun lo . Hun havde taget en Pude fra Sengen og sad og kjælede for denne Hun gav den de ømmeste Kjærtegn og benævnede den hvert Øieblik ved Navnet „ Karlo “ , men engang kaldte hun den for „ Konrad “ og kastede den langt fra sig . Da hendes Moder stod ved Sengen og udstødte det hjerteskærende Skrig , reiste den Syge sig iveiret og sagde bittert : — Hun leer af mig , hahahaha ! hun veed ikke at han er i Nærheden ! Da hun saae Charles , greb hun hans Haand og bad ham indtrængende om at hente hendes Mand . Charles kunde ikke holde de fortvivlede Taarer tilbage . — Det er jo mig , kjære Hulda , se bøg paa mig , sagde han ængsteligt ; men hun satte et Par store Øine op og sagde : — Vil Du bedrage mig igjen , Du som er Skyld i alle mine Ulykker ! Hun udstødte et svagt Skrig og kastede Pude » efter ham , hvorefter hun udmattet faldt tilbage i Sengen . Charles var aldeles fortumlet . Grevinden sad paa en Stol tæt ved Sengen ; hun var aldeles taus , ikke et Ord kom over hendes Læber . Charles ringede og et halvt Dusin Tjenere og Piger , som ængstelige havde ventet at blive tilkaldt , løbe mere end de gik ind i Værelset . Hjælp Grevinden op paa hendes Værelser ! befalede han nogle af Pigerne . De nærmede sig Grevinden , men denne sad stille og bleg i sin Stol . — Hun er død , hun er død ! raabte en af Pigerne . — Ak , nei , det kan ikke være muligt ! raabte Charles og slyrtede ben til hende . Fru Tadlos , Fru TadloS ! O , hvad skal jeg gjøre , hun er død , stendød ! O , min Gud , min Gud , har jeg fortjent dette ! Alle Ulykker overvælde mig , jeg kan ikke bære del ! Han gned hendes Tindinger og varmede de kolde Hænder , men nei , nei , det hjalp hende ikke . En forfærdelig Latter henne fra Sengen fik hans Tanker til at tage en anden Retning . Hulda havde slukket Hovedet ud af Sengen og lo af alle Kræfter . Nogle af Pigerne , som med Forfærdelse havde været Vidne til dette Optrin , ilede hende tilhjælp . Doktorens Jndtræeden afbrød det Hele . — Ak , De kommer temmelig seent , Hr . Doktor , sagde Charles bittert . — Jeg har mange Syge , Hr . Greve , og jeg kan ikke forssmme dem alle , svarede Lcegen kort . — Der har De Patienten , sagde Charles og førte Lirgen hen til Sengen . Doktoren stod forstenet og overrasket og betragtede Hulda . — De maa skynde Dem , Hr . Doktor , her er endnu en Patient , sagde Charles og pegede paa Grevinde Tadlos . L « gen undersøgte hende , lyttede til Hjertets Slag , holdt et Speil for hendes Mund og gjorde forskjellige Oplwelsesforssg , men paa alle Charles bedende Svørgsmaai gav han kun det ene Svar : — Hnn er bød ! Han traadte atter hen til Hulda ; hun var nu bleven ganske rolig og saae mildt omkring i Værelset . Charles vilde ligeledes næerme fig hende , men Doktoren holdt ham tilbage . — Gaa De bort , min Ven , her er De til ingen Nytte . Skjsndt Charles til enhver anden Tid vilde have felt sig forncermet over dette Svar , saa havde han nu ingen Tanke derfor ; han gik , idet han kastede et sidste Blik til sin elsfede Hustru . Syttende Kapitel . I New-Uork . Bi bede den « rede Læeser om at følge med os til Amerika , fljøüdt det er en temmelig lang Reise . New-Iork er en stor og meget smuk By - den allerstørste og meest befolkede i hele Amerika . Tusinde og atter tusinde ffjsnne Bygninger pryde denne store Byes regelrette Gader . Størstedelen af New-Iorks Beboere ere pragtfulde og flot klæedte , men hist og her se vi dog pjaltede Persøner og ængstelige Ansigter . Hviskende Samtaler føres imellem En og Anden og i det Hele taget er en uhyggelig Ro udbredt over Byen , paa den Tid vi indfinde os . Man seer mange unge Mennesker iførte Uniform , Soldater , der ere parate til at tage afsted , naar Staten fordrer det . To Officerer gik langsomt hen ad en af New-Aorks Høvedgader . Den ene var en stor robust Mand , med mørkt Haar og store blaa Øine , hvoraf Wrlighed og Kjærlighed lyste ; han havde taget den anden Officeer under Armen . Det var en bleg og sygelig udseende ung Mand , der tillidsfuldt fløttede sig nl den anden , og talte sagte og afbrudt med ham . Han var meget smuk og det sorte krøllede Haar dannede en fijøn Ramme om det blege Ansigt . — Bil De nu ikke hvile lidt , min Ven ? Vi har bestemt gaaet altfor meget , sagde den celdre . — O , nei , vist ikke ; lad os gaa , Hr . Generalellers bliver det for varmt for Dem . — Tæenk ikke paa mig , men paa Dem selv ; lad os hvile lidt , vi kunne imidlertid tale lidt om Dem selv . Den celdre Officeer traadte ind i et elegant Hotel og førte den yngre med sig . De forlangte et Bcerelse og da de havde faaet et saadant , sagde ven celdre Officeer , idet han tog Plads i Sofaen : - Seer De , min Ven , den Løn og SEre , som er bleven mig tildee ! , tilkommer egentlig Dem ; min Dumdrisfighed havde næer kostet mig Livet , hvis Dc ikke havde vceret ncrrvcrrende . Jeg har , som De veed , faaet uhyre Løn for det , som jeg ikke har fortjent , men Regjeringen har ogsaa vidst at paaffjønne Deres Mod og Udholdenhed . De er — fijondt De er saa ung — bleven udnæevnt til Generalleutnant ! Den Angre — eller rettere Nero , thi ham var det , — sprang op ; Blodet foer ham til Kinderne og han sagde , idet han søgte at skjule sin indre Glæede : — O , De er altfor god , det har De bevirket , det er jeg fuldkommen overbeviist om . — Nei , min Ven ; vel har jeg ikke vceret ganske uden Indvirkning , men der Hele har jeg ikke bevirket , det har De selv ved Deres Mod og Udholdenhed ; De har . . . — General ! slammede Nero atter rødmende og snoende det spæede Overskæg . — Ingen Afbrydelser , om jeg maa bede , sagde Officeren smilende . De har fortjent det og Ingen vil bedre end De kunne anføre en Trop Amerikanere . — O , De er altfor god ! raabte Nero . —- Bcer saa artig , et lille Glas Champagne , sagde Generalen ; paa en god Lykke , og gid D : maa blive Verdens slorste Feltherre ! — Tak for Dnsfet , sagde Nero og drak af Glasset ; men han var endnu for svag efter den betydelige Saarseber han havde havt ; han blev bleg og faldt tilbage i Sofaen . — Nu have vi anstrengt os formeget , sagde Generalen venligt og understøttede ham ; men Nero reiste sig og sagde : — Aa , lad os gaa ! Generalen tog formelig ømt den unge Mands Arm og førte ham ud . I det samme kom tø unge Herrer oppe fra første Sal ; den ene var en lyslokket , munter Angling , den anden var mørk og havde et smukt , intelligent Ansigt . Sidstnævnte saae bedrøvet og nedslaaet ud , og gik vaklende ned ad Trappen . Da han var kommen helt ned , gik Nero i det samme ud af Døren . Den unge Mand udstødte et svagt Skrig og boldt sig fast i Rækværket . — Min Gud , Armand , der er han ! raabte denne . Se , se , kvor han dog er bleg . —- Vær rolig , Karlo , sagde Armand og ilede efter den unge Mund , der var bleven staaende . Hvad er der iveien , hvorfor gaaer Du ikke ? — Se , se , der er han , ved den Officeers Arm , sagde Karlo . — Nu , saa fael til ham og staa ikke her . — O nei , jeg har vist laget Feil , der er neppe ham . — Men skynd Dig dog , se ad , ellers komme de os jo afsyne . Karlo var bleven staaende som fastnaglet til samme Plet ; han formaaede ikke at skytte en Fod . Armand tog ham under Armen , for ar gaa med ham , men der var ikke muligt at faae Karlo afsted . Endelig kom han dog til nogle Kræfter igjen . — Lad mig gaa , Armand , jeg følger efter ham og naar jeg har besindet mig lidt skal jeg nok naae ham . De ilede nu efter Nero og Generalen , men pludselig saae de disse standse udenfor et pragtfuldt Hus . Karlo slap Armands Arm og ilede efter dem . — Nero , Nero ! skreg han af fuld Hals og aabnede sine Arme for ham . Nero vendte sig om , men hvilken Glæde , da han fik Øie paa Karlo , hans Ven , hans Broder . — Karlo ! raabte han , og saa svag og lidende han var styrtede han dog hen til ham og omfavnede ham . — Nero , Nero ! hvilken Sorg har Du dog ikke voldet oö Alle , som meente Dig det saa godt ! sagde Karls og trykkede Vennen til sit Hjerte . — O , tael ikke derom , jeg kan ikke taale at tænke derpaa , sagde Nero og saae paa ham . O Gud , hvor jeg har længtes efter Dig ! — Og jeg da , sagde Karlo ; hvorfor troer Du at jeg er her alene midt imellem Fremmede , undtagen for at finde Dig ; troer Du da ikke at jeg har længtes ? — Dine Forældre ere ikke med ? spurgte Nero bestyrtet over det vovelige Skridt , som Karlo , Grevesønnen , havde vovet for hans Skyld . Da Karlo hørte sine Forældre nævne , foer Blodet fra hans Kinder og han sagde skælvende : — Ja , Nero , se kun paa mig , jeg har vovet meget for din Skyld ; jeg veed ille engang hvorledes mine Forældre har det . — O , Karle , Karlo , Du lægger Byrden paa min Sjæl ; dersom jeg « tfe var flygtet havde Du nu været hos dine Forældre , der nu maaske ere ulykkelige over din Bortreise . — O , Nero , lad os ikke tale derom , Du gjør mig saa bedrøvet derved ; lad os dog være glade over Gjensynet . — Ja , Du har Net , Karlo , sagde Nero udmattet af den lange Tale ; kom , lad os gaa ind i vort Hotel , som ligger tæt herved , der kunne » i bedre tale sammen . Tause fulgtes de nu alle Fire hen til Hotellet ; de vare for bevægede til at tale . Man naaede langt om længe det Hotel , hvor de boede , men Nero var saa udmattet af Sindsbevægelse og Anstrengelse , at han maatte gaa tilsengs , hvor han kort efter faldt i Søvn . Officeren og Karlo toge Plads ved hans Seng . Karlo var falden i Tanker og hans Uro for de Kjære i Hjemmet traadte nu helt frem og ængstede ham forfærdeligt . Da det vovelige Skridt var gjort , ængstedes han over dets kolossale Størrelse ; Tanken om dem , han sorgfulde havde efterladt i Hjemmet , lod ham holde det trætte Øie vaagent og undte ham ingen Ro hverken Dag eller Nat . Han sløttede Hovedet i Haanden og slirrede mørk og sørgmodig ud i Luften . Officeren lagde sin Haand-paa hans Skulder og sagde : — Har ogsaa De isinde at fremme vor retfærdige Sag ved at tage Parti med os ? Karlo saae overrasket paa ham og svarede : — Ja , det var min Mening , men jeg har betænkt mig . Med rynkede Bryn hørte Officeren dette , og sagde barsk og bidende : — Naa , saaledes ! Karlo foer sammen og saae uvilkaarlig op paa den mørke Mand . — O , De « ager Feil , sagde han ; det var ikke Frygt for mig selv , men , o Gud ! jeg ræddes ved at tænke derpaa ! Officeren , der var et medlidende Menneske , lagde fortrolig Haanden paa KarloS Skulder og sagde : — Skjøndt jeg er en Fremmed for Dem , saa tør jeg dog bede Dem om at have Fortrolighed til mig , min unge Ven ; betro Dem til mig , og jeg skal paa bedste Maade söge at hjælpe Dem . — Jeg har , begyndte Karlo , blød om Hjertet ved den brave Mands Ord ; nydt en god Opdragelse hjemme hos mine Forældre ; men jeg er nu ifærd med at begaa en Synd , saa formastelig , at jeg ikke alene blues derved , men at jeg næsten er syg paa Sjæl og Legeme . Jeg er , som De allerede veed , en Spanier , og mine Forældre ere Grev og Grevinde Lillier-Tadlos . Officeren sprang overrasket et Skridt tilbage . — Hvorledes , De er en Grevesøn ! raabte han ; og dog har De . . . — O , ti , jeg beder Dem , lad mig ikke høre det mere ! bad Karlo . Jeg elsker ham der , som min Broder ; mine Forældre havde taget ham til sig , men han var for slolt , han flygtede fra os og kort Tid derefter kom jeg til Høiskolen i Paris ; men , o ve , o ve ! aldrig skal jeg glemme det ; jeg flygtede bort derfra og mine Forældre vide Intet , sket Intet heraf . Jeg kjender deres Kjærlighed til mig , de ville fortvivle , dersom de ikke hører noget fra mig . Officeren saae spørgende og overrasket paa Karlo ; han betragtede det blege Ansigt og tænkte , at dersom han ikke hurtigst mulig fik Budskab fra sine Forældre , ville han nok selv snart bukke under af Sorg og Hjemve ; han lovede at gjøre Alt hvad der stod i hans Magt for at hjælpe det unge Menneske . Nero var vaagnet ; han havde hørt KarloS sidste Udtalelse ; han reiste sig overende og betragtede den mismodige Inglings blege Ansigt og matte Øine ; han lagde fin Haand paa hans Hoved og saae længe og deltagende paa ham . — Karlo ! sagde han ; reis hjem strar , hører Du . — Nei , Nero , nei , det kan jeg ikke ; Du veed , at er jeg her først , saa faaer Du mig ikke saa let bort igjen . — Men skriv idetmindste , sagde Nero ; jeg skal føie nogle Ord til Brevet . — Ja , det skal jeg ; men er det sikkert , ar Brevet vil komme til sit Bestemmelsessted i disse urolige Tider ? — O , med Guds Hjælp gaaer det nok . — Saa lad os da skrive , Nero , ifald Du føler Dig slærk nok dertil . — Jo , det kan jeg meget godt ; lad mig saae lidt Papir . Nero satte sig overende og skrev ; Karlo havde snart faaet et langt Brev færdigt , og følte sig mere beroliget . Brevet blev sendt afsted med tusinde Velsignelser og de fire unge Mennesker satte fig tilbords , for i hinandens selskab at nyde er godt Maaltid . Attende Kapitel . Følgen af Tyranni . — Jeg indvilliger ikke , Frøken ; det kan ikke nytte hvad De siger , De skal blive hjemme , sagde Fru Tandy en Dag til Lisette , der bavde bedet om Tilladelse til at gaa over til Grev TadloS ' Familie . Hun vidsle at Hulda var bleven syg og at der var indtruffen et uventet Dødsfald paa Godset ; men Fru Tandy var ubønhørlig , hun tillod paa ingen Maade at Lisette satte sin Fod udenfor Hus « . Den unge Pige var helt falmet hen ; hun kunde ikke udholde Tabet af sine kjære Forældre og Fru Tandys evige Tyranni ; hun vidsle ikke at Fru Tandy ligeledes var utrøstelig ; det var . Sorgen over Lioncls Udebliven , der gjorde Fruen saa angst . Hvorfor blev han borte ? Hvorfor fik hun intet Brev fra ham idetmindste ? . Hun var bekymre : og utrøstelig ; Intet kunde Lisette gjøre hende tilpas , Alt var forkeert og ofte vankede der Prygl . , Lisette maatte mindes fin Moders Ord hundrede Gange om Dagen , for at finde Kraft til at staa imod med ; men idag havde Fru Tandy været helt rasende . Lisette havde endnu Mærker paa sin hvide Hals uf Fru LandyS Fingre , og nu , da hun bad om Tilladelse til at gaa over til Grev Tadlos , blev Fru Tandy saa vred , al hun blev kobberrød i AnsigtetAldrig skal Du faae Lov til at gaae over til sligt lumpent Pak , der viser sig saa skændige mod pæne Folk ! sagde hun arrigt . Lisette , der ikke kunde taale at høre hende udskjælde disse brave Mennesker , som hun havde saa inderlig kjær , gav hende et bidende Svar . Fru Tandy reiste sig , men Lisette løb af alle Kræfter bort og Fruen havde for megen Korpulence til at følge hende . — Jeg skal hævne mig , sagde hun truende , da Lisette var ude af Døren . Du spiller mig paa Næsen , godt ! vi erklære hinanden Krig , — lad os saa se hvem der vinder Seir . — Du er for streng imod hende , Moder , sagde en ung Mand , der udemærket havde sneget sig ind i Værelset . -- Lionel ! Lionel ! raabte Fru Tandy begejstret ; Gud hvor jeg dog er lykkelig . . . Du har udrettet mit Ærinde og er allerede her ! Ja , jeg har været helt ængstelig for Dig og de kjære Juveler ; siig mig dog hvorledes det er gaaet Dig ? Lionel saae helt nedslagen og bedrevet ud . — Men Herregud , siig mig dog hvorledes det er gaaet Dig , Lionel ; ere Juvelerne nu anbragte paa et sikkert Sted ? — Javel , Moder , saa sikkert , af Ingen aner det , uden Du og jeg ! — Godt , godt , min Søn , videre , videre ! raabte Fru Tandy i den høieste Spænding . Lionel soenkede Hovedet og saae paa sin Moder uden af svare . -- Min Gud , Lionel , tael dog , tael ; hvad gaaer der dog af Dig . min Dreng ? — Moder , svarede Lionel ; jeg har udrettet mit SErinde meget flet ; seer Du , jeg er bleven overfaldet af Røvere og disse have nu Smykkerne i deres Eic — og endda var jeg næer ved af miste Livet , hvis ikke den Gamle havde frelst mig . Fru Lionel var frygtelig af se til i dette Dieblik . Smerten og Raseriet fortrak hendes Ansigt saa forfærdeligt , af Lionel blev ganske bange . — Kjæere Moder , vilde Du da hellere have af jeg skulde blive der , for af udsæette mit Liv for Morder » dolken ? Hvad kan de usle Juveler veie op mod et Menneskeliv . —- Usling ! var alt det Fru Tandy kunde faae over sine fraadende Læeder . Hun gik , smykkede Døren haardt i efter sig og Lionel var alene . Da traadte Lisette ind ad en anden Der . — Er hun gaaet ? hviskede hun til Lionel . -- Ja , Frøken ; kom her hen til mig og frost mig lidt ; Moder har aldeles slaaet Haanden as mig ! — Trøste Dem ? sagde Lisette og sænkede Hoveder ; jeg som selv trænger til Trøst , hvor kan jeg paatage mig at trøste Andre . — Se blof paa mig med Deres milde , blide Øine , og hør mig ; har jeg da saa stor Uret , fordi jeg flygtede fra Smykkerne ? — Hvilke Smykker ? spurgte Lisette forbauset . — Aa , De veed maaske ikke at jeg var borte for at gjemme . . . I det samme traadte Fru Tandy ind ; hendes kobberrøde Ansigt og vidt opspilede Øine forraadte saavel indre som ydre Kamp . Hun slyrede lige hen mod Lisette ; den stakkels Pige blev betagen af en saadan Skrcek , at hun styrtede hen til Lionel og sagde : - O , frels mig dog , frels mig ! Hun klyngede sig til hans Arm og saae ham bedende ind i Vinene . Lionel , der ikke havde saa liden Sands for kvindelig Skjønhed , fslte sig smigret over hendes Tillid ; han slyngede Armen fast om hendes ranke Liv og trykkede hende tæt op til sig . Aldrig havde han sølt sig saa stcerk som nu . Fru Tandy saae paa dette med et ondskabsfuldt Smil , - det var jo netop som hun onsfede det . — Kom frem , min Frøken , sagde hun barsk ; jeg har et Ord at tale med Dem . Lisette rystede og skælvede som et Espeløv , men svarede ikke . — Du kan lige saa gjerne gaa igjen , Moder , thi godvillig udleverer jeg Dig ikke Freken Petit , sagde Lionel bestemt . — Gjsr Du ikke ? svarede hans Moder og satte Hænderne i Siden . — Nei , paa ingen Maade . — Men Frøken , jeg befaler Dem og De skal lystre mig , hvæsede Fru Tandy atter . — Lad mig hellere gaa , bad Lisette , der ikke rigtig kunde finde sig i LionelS varme Omfavnelse . — Nei , Frøken ; min Moder er opbragt paa mig , og hun er istand til at lade Dem undgjælde derfor ; De skal ikke lide for min Skyld ! Men Lisette snoede fig med Magt ud as hans Arm og ilede hen til Fru Tandy . — Bær ikke for streng imod mig ! sagde hun bønfaldende . Fru Tandy svarede ikke , men pegede hen paa Døren . Lisette løb mere end hun gik hen til Døren og snart var hun forsvunden for deres Blik . Hun slyrtede ind paa sit eget lille Værelse kastede sig paa Knæ og bad om Frelse fra sine Bevogter « ; hun græd bitterlig og tænkte paa fin Moder og Fader , som havde forladt hende saa tidligt . Hvilket Himmerige kunde hun ikke have havt istedenfør nu , da Fremmede herskede i hendes Hjem , og hun selv maatte lade fig beherske af dem . Hun reiste sig op , slyrket ved Bønnen ; hun holdt Haanden op til Panden , — hvad , om hun flygtede dort fra dette frygtelige Sted og gik til fin Formynder for at bede om Hjælp . Hun satte sig paa en Stol og tænkte efter ; hendes Beslutning var snart tagen . Hvad havde hun vel at miste ? - Ja , men hvad vinder jeg vel ? tænkte hun ved fig selv . Jø , i alle Tilfælde dvg det , at jeg er min egen Herre og kan gjøre hvad jeg vil ! Hun sprang op ; det var en herlig Tanke . Hun mærkede ikke at Lionel var traadt ind og stod og betragtede hendes skjønne Anfigt . Hun vedblev at tænke videre . Lionel lagde fin Haand paa hendes Skulder , — hun foer tilbage , angst for at det skulde være Fru Tandy , der havde opsøgt hende , men da hun saae Lionels Anfigt blev hun mere beroliget . — Jeg skal ud at hjælpe Pigen , sagde hun og vilde gaa . — Nei , Lisette , bliv , jeg maa tale med Dem . — De har Intet at tale om med mig , sagde Lisette næsten mut . Lionel greb hende om Livet og trykkede hende fast op til fig ; men Lisette blev vred herover og sagde : — De maa ikke være saa fri imod mig ; det gjør mig ondt at maatte sige Dem det , men jeg vil ikke taale dei . — Jo , De vil , sagde Lionel ; De vil taale det , naar De erfarer , at De er min Brud . Min Moder har lovet mig det og De veed at De maa adlyde . — Ikke endnu , sagde Lisette opbragt ; jeg har Gudskelov en Formynder og han vil sætte fig imod en saa uforskammet Intrige og der er længe til inden jeg bliver myndig ; altsaa indseer De nok . . . Lionel slap hende betuttet . - Ja , men Frøken Lisette , jeg elsker Dem , sagde Lionel mismodig ; kan De være saa grusom at lade mig vente i den lange Tid . — O jo , svarede Lisette ; jeg kan være saa grusom at lade Dem vente en Evighed , — ja , jeg vil endog bede Gud om det maa vare saalænge ! I det samme smuttede hun ud af Døren . Lionel gik hen til den anden Udgang , idet han mumlede : — Gudskelov , jeg har døg en Moder , ellers vilde hun være tabt for mig ! Aftenen brød frem ; Alt var slille som i Graven i Jean Petits Hus . Fru Tandy var vant til at gaa tidlig tilsengs og skjøndt Lionel var en stor Sværmer , maatte han døg finde fig i dette . Kun Lisette var vaagen ; hun sad paa fit Værelse , fuldstændig paaklædt og med en stor Byldt liggende foran fig . Hun havde en stor Nøgle i Haanden , som hun krampagtig knugede til sit Bryst . Klokken slog nu 1l og Lisette reiste sig op ; raadvild saae hun sig omkring . — Skal jeg gaa ? tænkte hun ved sig selv . — Nu eller aldrig ! hviskede hendes Hjerte og hun tog Byldten og traadte lydløst ud paa Gangen . Hun listede sig ned ad Trappen og opskræmmedes som en Hare ved den mindste Lyd . Endelig naaede hun Porren ; hun prøvede om det var den rigtige Nøgle hun havde faaet med ; jo , den passede . Porten knagede paa fine Hængsler og Lisette traadte forskrækket tilbage , men hun hørte ikke noget og fortsatte sin Vei . Hun traadte ud paa Veien . — O , hvor det er mørkt ! slønnede hun ; hvorledes skal jeg dog komme frem ? Forsigtig gik hun fremad ; for hvert Skridt skælvede den svage Pige . — Hvad om hun kom efter mig ! tænkte Lisette og gav sig tisk at løbe . Hun lød saalænge , indtil hendes trætte Fødder ikke længer kunde bære hende . Da satte hun sig paa en Træstub ; hun havde faaet mere Mod siden hun ikke kunde se Huset længer . Da hun havde hvilet sig lidt begyndte hun atter sit Lød ; hun syntes at have faaet nye Kræfter ved Tanken om , at hun snart vilde komme til de Mennesker , som holdt saa meget af hende og som hun elskede saa høit . Men Lisette bedrøg sig selv . Hun havde løbet længe og dei blev høi lys Dag , men endnu havde hun ikke seet Andet end Skov og atter Skov ; hun fortvivlede dog ikke , — Troen paa Gud og Tanken om at han snart vilde hjælpe hende , slyrkede hende , og hun sprang let som en Hind omkring i Græsset , glad øver den deilige Sol , som opvarmede hendes kolde Legeme ; men nu plagedes Lisette af Sult og hun satte sig ned i Græsset , for al overtænke hvorledes hun bedst og hurtigst skulde naae hen til Grev Tadlos ' Gods . Glad og lykkelig ved Tanken om at blive modtagen af disse kjære Mennesker , sprang hun op og lød det bedste hun kunde . Hvem der havde seet hende her , midt i den vilde Skov , med den lette hvide Kjole om de ranke Lemmer og Lokkerne bølgende om den blide Pande , vilde have antaget hende for en Lykkens Fe , der svævede hen ad Jørden for at give den Velsignelse . Lisette foer afsled ; hun var ikke langt fra at synge af Glæde , som Fuglen , der flipper ud af det trange Bur ; men hun blev træt og da Middagen kom følte hun sig udmattet af Sult og Træthed , saa at hun neppe kunde faae Benene med sig . Endelig skimtede hun Tegn til at hun befandt sig i Nærheden af nogle Huse . Hun følte en saa underlig Døs at hun næsten ikke kunde flytte en Fod . — Min Gud , hvad er det ? slønnede hun og holdt sig for Hjertet . Hun blev bleg og flæbte sig med Møie hen ad Veien ; endelig naaede hun Husene , men hun betragtede disse overrasket ; istedenfor at sinde Grev Tadlos ' Gods , saae hun en lang smuk Gade med prægtige Huse . — Min Gud , hvad er dette ? mumlede hun og satte sig paa Trappen af et meget stort Hus ; hun saae hen til den anden Side , der var en stor Port paa Huset , hvori der stod en Masse Tjenere , som havde travlt med at læsse Reisetøi paa en Vogn . Lisette følte sig skrækkelig udmattet ; hun lukkede Vinene for den brændende Sol og faldt snart issvn . Nittende Kapitel . Bifæettelfen . Paa Grev Tadlos ' Gods var Alt uforandret . Den unge Frue laae paa sit Smertensleke og den gamle paa sit Dødsleie . Paa Godset var indrettet et Kapel , som havde tilhørt de tidligere Slægter af Grev Tadlos ; det var pragtfuldt udstyret , og beliggende i den yderste Udkant af Haven . Her stod Grevinde « le Tadlos ' Lig ; den Pragtfulde Kiste stod paa en høi Fod og var behængt med utallige Blomster og Krandse . To store Lys vare stillede ved Hovedet af Kisten og ser mindre paa Siderne af denne . Hele Kammeret var beklædt med sort Fløil , der atter vare besatte med massive Sslvstjerner . I Kisten laa den kjære Afdøde , som havde været saa lykkelig , men tillige saa ulykkelig ; der laa hun i det hvide Lin ; hun havde engang i levende Live bedet om at maatte faae sin Datters Haarlok med i Kisten . Denne Haarlok var indfattet i en lille Medaillons , som hun holdt i Haanden . Det Hele tog sig sørgeligt men pragtfuldt ud . Bed Enden af Kisten sad en Mand paa en Stol ; det var den gamle Greve . Det hvide Haar hang ham ned over det sorgfulde Ansigt , som han skjulte i Hænderne ; han kunde ikke græde , men af og til steg et smerteligt Suk frem fra hans Læber . Hans Datters Sygdom smertede ham meget , men hans Kones Død , det var mere end han kunde bære ; han var paa de sidste Dage bleven aldeles hvidhaaret . Ved Hovedenden af Kisten knælede en ung , smuk Pige ; hun var iført sort Floils Kjole og var iøvrigt helt sort klædt . Det fine , blege Ansigt var badet i Taarer . Hænderne vare fast sammenfoldede og hun bad inderligt ved sin Bedstemoders Kiste , thi det var Dinora . Hun reiste sig og nærmede sig med sagte Skridt til Bedstefaderen ; hun lagde Armen om hans Hals og kyssede ham . — Vær ikke saa bedrøvet , sagde hun kjærligt ; nu har Bedstemoder det jo saa godt . Kom , lad os gaa ov og se hvorledes Moder har det . — Gaa Du , mit Barn , sagde Greven med svag Stemme ; jeg vil blive her . — Ak , Bedstefader , hør mig dog , Du bliver syg , naar Du vedbliver at sidde her . Troer Du , at Bedstemoder vilde taale det , dersom hun levede . Greven smilede vemodig over den unge Piges Ord og sagde : - Lad mig nu være i Fred , lille Dinora , og gaa op til din Moder ! Dinora kyssede atter den gamle Mand og gik . Hun ilede op paa sit Værelse for at klæde sig om ; hendes Moder maatte ikke se at hun var sort klædt , thi hvad vilde der da blive af det , hvis hun erfarede Grevindens Død . Dinora var snart fæerdig med Paaklcrdningen og traadte kort efter ind til sin Moder ; denne laae henstrakt paa sit Leie , bleg og afmagret , og de engang saa fljønne Øine stirrede udtryksløse ud i Rummet . En sagte Mumlen lød uafbrudt fra hendes L « bær ; dun kjendte hverken Dinora eller nogen Anden af Familien . Dinora lagde sit Øre til Moderens Mund for at høre hvad der var hun hviskede . — Karlo . . . Nero . . Konrad , . . . Karlo . . . Nero . . . Konrad ! hviskede hun i det Uendelige . Naar Læagen som var hun helt ustyrlig og der maatte til enhver Tid vcere Vagt ved hendes Seng . Dinoras Fader kom i der samme ind . — Hvad bestiller Du her , lille Dinora ? sagde han ømr . — Jeg Lytter til hvad Moder siger , sagde hun rodmende . — Gaa ind paa dit Læerelse , min Pige , sagde Charles og klappede hende paa Hovedet . Dinora forlod Værelset og Charles satte sig ved Sengen . Han røg Vuldas Hcrnder i sine og kyssede dem inderligt . Hulda reifte sig op og sagde : - Har Du seet ham ? Charles sæenkede Lynene for det stirrende Blik hun kastede paa ham . — Har Du seet ham ? gjentog Hulda . — Ja , ja , sagde Charles , nær ved at briste af Fortvivlelse . Hulda trak fine Hænder til fig , flyttede fig helt ud paa Sengekanten og sagde ivrigt : — Hvor saae Du ham ? Havde han Karlo med ? — Ja , svarede Charles . — Nu , saa lad mig se ham . — Han er ikke her , kjære Hulda , han er jo paa Høiskølen . Hulda tænkte lidt efter ; derpaa » pflog hun en uhyggelig vild Latter og raabte : — Paa Høiskølen ! hahahaha ! Nei- Du bedrager mig , Alle bedrage mig ! Ja , nu mærker jeg dei , jeger jo fangen i en Røverhule hvor man kun vil pine og plage mig ! Charles kaldte hende ved de ømmeste Navne , kyssede og kjærtegnede hende , men det hjalp Altsammen Intet , da reiste han sig og taarekvalt bad han Vaagekoncn at sidde ved Sengen , medens han fjernede sig et Øieblik . Vaagekonen katte sig og Hulda mumlede : — Gud ske Lov at han gaaer , saa har jeg da Fred ! Hun sukkede dybt og lagde sig tilbage i Sengen . Da hørtes pludselig Kirkeklokkerne ringe . — Hvad er det ? raabte Hulda og foer op . O , Madam , hav Medlidenhed med mig . . . lad mig komme hen i Kirken og se dem . — Hvilket vil De se , naadige Frue ; det er jo kun en Begravelse man er ifærd med . Hulda gyste og sagde som det lod til temmelig fornuftig : — Hvem er det som skal begraves ? Baagekonen stred med sig selv ; hun vidste nok hvem det var , men hun vidste ikke om hun maatte sige det til Patienten og hun frygtede for Følgerne , som det kunde have . Men Hulda trængte ind paa hende . — Naa , siig mig saa hvem det er ! raabte hun heftigt . Baagekonen tog Mod til sig og sagde med bekymret Stemme : — Ak , det er min Mand ! — Nei , nei , De vil bedrage mig , som alle de Andre ! raabte hun . Men vent , vent , saa vil Kirkeklokkerne ogsaa ringe for mig , og Gud vil hævne mig paa Eder ! Karlo er død , Dinora er død , men Moder lever og derfor vil jeg ogsaa leve , for døer jeg , saa døer ogsaa hun . . . hører De , hun vil dø dersom hun erfarer det ! Kirkeklokkerne vedblev at ringe for den gamle Grevinde og Hulda foldede Hænderne og hævede de matte Øine mod Himlen . Pludselig tog hun Haanden op til Hovedet og sagde : — Gud , min Gud , hvor jeg lider . Hendes Øine slode aldeles slive og det Blik hvormed hun betragtede Døren , forklarede tydelig nok at hun vilde prøve paa at tage Flugten . Konen ringede for at faae Hjælp og Lægen kom i der samme ind . Hulda havde en saadan Skræk for Lægen , at hun gav er høit Skrig fra sig og holdr Hænderne for Ansigtet . Tyvende Kapitel . Skæebnens SpilSom vi tidligere have bemærket sad Lisette paa Trappen af et elegant Hus . Hun var falden i Søvn af Udmattelse ; den brændende Sol havde gjort hende døsig og hun sov fast og tryg . En af de Tjenere , der bragte Tøi ned til Vognen , saae den fine blege Pige sidde paa Trappen . Han gik hen til hende , men Lisette hørte ikke at han kaldte paa hende , dertil sov hun for fast . Han meldte det til sin Frue , at en ung Dame sad paa Trappen og sov . Da Fruen hørte dette , befalede hun at bringe Damen op til hende . Tjenerne adlød og ved forenede Bestræbelser lykkedes de « dem at faae Lisette vaagen . Hun saae sig forbauset om og sagde : — Hvor er jeg ; hvad er der for en Tummel ? Tjeneren bød hende venligt fin Arm , da hun var » oær ved at falde , men Lisette , der ikke var vant til en saadan -Fortrolighed hos Tienerne , kodte ham slolt tilbage . Da Tjeneren forklarede hende sit Wrinde fra Fruen , var hun strar villig til at gaa ov og tale med den gøde Dame ; hun var baade tørstig og sulten og havde jø intet Sted at fy hen nu , da hun var faret vild . Hun gik med Møre op ad de brede Trapper og stod snart i et elegant Vcærelse . Hun formaaede neppe at holde sig opreist , Alt svimlede for hende og hun maatte holde sig fast ved en Stol for ikke at falde . Da traadte en kjæempestor Kvinde , iført en kostbar Reisedragt , ind i Bæerelset ; med slolte og majestcetiffe Skridt næermede hun sig den ffæelvende Lisette . Hun tog Plads i en med Flsiel betrukken Gyngestol og gyngede irem og tilbage , medens hun i Taushed betragtede den unge Pige med et forskende Blik . Det var for Lisette som skulde hun synke i Jorden af Skræek . Hun holdt sine Øine fæestede mod Gulvet og ventede at den strenge Dame ffulde tiltale hende . Hun mcerkede , hvorledes den gamle Dames slolte bydende Blik maalte hende fra Top til Taa . Pludselig opffræemmedes Lisette ved at en Stemme , ligesom susende gjennem Luften , opfordrede hende til at tale . Lisette foer sammen og sagde skælvende : — Naadige Frue ! Deres Tjener befalede mig at gaa herop , da De vilde tale med mig . Fruen rettede sig i Stolen og sagde : — Naa , saaledes ; hvem er De da og hvorfra kommer De ? Lisettes Stolthed oprørtes over dette Spørgsmaal ; turde vel Nogen tvivle paa af hun var Komtesse Petit ? Hun rettede sine skjønne Øine mod den fremmede Dame og sagde slolt : — Jeg er ikke kommen herop af egen Tilskyndelse ; De lod mig kalde , naadige Frue , og jeg venter derfor paa af faae af vide hvad De vil mig ! Fruen rynkede de tætte Bryn og bed sig i Læberne over bette Svar ; hun indsaae af hunde havde en sket og ret Pige for sig , men en ung Dame af Stand . Med blidere Stemme vedblev hun derfor : — Min Frøken , De seer af jeg skal reise ; har De Lyst til af være min og min Datters Selskaberinde i nogen Tid paa denne Reise ? — Bi tage til Frankrig . Lisette foer op og sagde : — Nei , naadige Frue , det kan , det vil jeg ikke ! — Men De skal , min Naadige ! skreg Fruen , purpurrød af Brede over , af et Menneske vovede af modsige hende . Vi reise strar og De skal tage med ! Lisette var først bleven vred , derpaa frygtede hun for den strenge Dame ; hun fik dog ikke Tid til af tænke herover , thi en ung , smuk og elegant klædt Dame traadte i det samme ind . Hun blev overrasket staaende foran Lisette , idet hun udbrød : - En fremmed Dame , Mama , hvem er det ? Lisette turde ikke hceve Vinene fra Gulvet . Den unge Dame , der havde faaet nogle Oplysninger af sin Moder , ncermede sig Lisette og sagde : — Undskyld , Frøken ! men da min Moder har ladet Dem kalde herop , saa synes jeg ogsaa at De bør tage imod hendes Tilbud . Vi træenge særdeles til en Dame , som kan adsprede os lidt , og da De har vundet vort hele Bifald , saa beder jeg Dem indstæendig at tage med os paa den kjedelige Reise . De maa ikke væere vred paa Mama fordi hun er lidt hæefiig . Lisette vovede ikke at se op ; hun ffæelvede over hele Legemet og vilde have givet meget til , dersom hun kunde faae Lov til at scette sig ned . Den unge Dame saae med Medlidenhed paa hendes blege Ansigt og nødede hende til at scette sig ned . I lang Tid talte hun med hende og Lisette fandt Behag i den venlige unge Pige . — Naa , vil De saa ? sagde hun . Bi reise strar og De tager med , ikke sandt , min lille Veninde ? O , vi skulle have det saa godt , saa godt ! Hun lagde sin Arm om Lisettes Hals ; den unge Pige kunde ikke modstaa denne Venlighed ; hun nikkede med Hovedet og Alt var afgjort . Lisette tæenkte med Glæede paa det Liv hun nu skulle føre . Hvor yndigt , at have en saa venlig Dame ved sin Side , der kunde væere hende behjæelpelig med Raad og Daad . Efter at hun havde faaet en smuk Neisedragt paa , der klæedte hende udmæerket , syntes hun at hendes Lykke var gjort ; dog tænkte hun med Rcedsel vaa , at det maaske var muligt for Fru Landy endnu engang at faae fat i hende . — Ak , Gud give at vi vare reiste ! tankte hun , og utaalmodig slampede hun lidt i Gulvet . Hun vendte sig om , det forekom hende at hun bag ved sig børte Nogen udbryde : , , AH ! “ En ung , meget smuk Herre stod bag kende ; ban var temmelig bei og havde et venligt , lidt sørgmodigt Anfigt . Lisette foer rødmende sammen og ventede at han skulde tiltale hende . Formodentlig var han Medlem af Familien . Han saae fast paa Vende og sægde : — Frøken ! da her Ingen er , som kan forestille mig for Dem , saa maa jeg selv fremstille mig som Ssn af Huset . Jeg derimod kjender tilfulde dvem De er og jeg skulde anmode Dem om at komme ned , da Vognene ere forsvæendte og min Moder og Køster ere fæerdige til at tage afsted ; som jeg seer er De nok ogsaa parat . Lisetle neiede og vilde gaa . — Tillader De , Frøken ! sagde den unge Mand og bød hende fin Arm . Lisetle modtøg den uden nogen Indvending , og han hjalp hende høflig ind i Vognen , hvor Fruen og Frøkenen allerede bavde taget Plads ; selv satte han sig ved Lignes Side . Denne vedblev at have Vinene fæstede mød Jorden ; hun var uhyre forlegen og uopmærlsom i høieste Grad . Hun følte , at den unge Mands dristige Blik uafbrudt hvilede vaa hende , og uden at hun kunde giørc sig nogen Nede derfor , mishagede det hende . Den unge Mand saae kun Lisetle , følte kun hendes Næervcerelse og drsmte kun om den unge , blide Pige , der sad saa ncer ved ham . Hans Moder og hans Køster bemærkede han flet ikke , kun Lisetle blev iagttaget ; tabte hun sit Lommetsrklcede , var det strar vaa vendes Skjød igjen ; syntes hun at der blev for kvalmt i Vognen » lukkede han strar Vinduet op , uden Hensyn til sin Moder eller Søster , og lod den friske Luft virke velgjørende vaa den unge Pige . Lisette hverken saae eller børte noget til hans Galanterier , vendes Tanker vare ved Paris , endelig skulde hun se denne Stad , som hun allerede engang tidligere bavde vceret paa Veien til . Da randt det hende i Tanker , hvorledes Røverne bavde bebandlet hendes Forældre ; hun b ! ev æengstelig , — hvad , om de nu atter kom og forstyrrede hendes Fred , nu , da hun var saa glad over at vcrre børte fra sit slygge Hjem . Hun gyste uvilkaarlig . Den unge Frøken , som dele Tiden havde lagt Mæerke til Lisette , saae hende gyse . — Hvad er det De feiler , jeg synes De bliver ' 9g ! sagde hun . Mefte saae op og mødte Frøkenens ffjonne Dine . O , udbrød dun ; jeg rcenkte paa , at jeg , da leg forrige Gang kjørte denne Vei , oplevede noget ganske Forfærdeligt ; thi baade Fader , Moder og jeg faldt i Hænderne paa Røvere , der hærfede her i Egne » , og vi havde vel neppe sluppet derfra , dersom ikke . . . — Dersom ikke ? raabte den korpulente Dame , der var af et meget romantisk Gemyt ; hvad . . . hvad vilde De have sagt ? Den gamle Dame i og sig saa mversom ud ved den Spænding , hendes Ansigt havde antaget , at Lisette næsten ikke kunde bare sig for at smile . — Ja , vedblev Lisette ; hvis ikke en lille Dreng paa 14 — 15 Aar saa modig havde taget sig af oS , havde det sikkert været ude med os . — Hvor var denne Dreng og hvem var det ? raabte den gamle Dame . Sug mig det , Frøken , De spænder mig paa Pinebænken . Lisette , der var bleven eftertænksom ved de Minder der dukkede op for hende , syntes ikke at ville svare , men den gamle Dame tog hende « blidt i Armen og sagde : — Hvorfor er De vel vor Selskabsdame ? Ikke for at sidde og hænge med Hovedet , men De skal underholde os , — fortælle os om Alt hvad der foregaaer i Verden . Skjondt Lisette var bleven dybt fornærmet over Fruens Ord , kunde hun dog næsten ikke bare sig for at le ; men den gode Dame var ikke til at spøge med ; Lisette fik en god Portion Skænd og derpaa blev Alt stille i nogen Tid . Ingen havde vovet at tage Liscttcs Forsvar ligeoverfor Moderen , der var meget opbragt . Lisette havde sat sig i et Hjørne af Vognen og tænkte paa gamle Tider ; hun var allerede saa vant til Skænd , at det næsten ikke efterlod noget Indtryk paa hende . Bi ville forlade hende her og først opsøge hende i Frankrig , hvortil hele Familien reiste . Enogtyvende Kapitel . Selskabsdamen Bi ville nu begive os til et af de smukkeste og bedste Huse i Montmartregaden i Paris . Det er en stor og meget anseelig Bygning , der beundres af Alle , men om dens Beboere tales allehaande . Nogle mene at de ere gjrrrige , og Andre , ar der har . . . og saa nikker man med Hovedet og siger : — Jo , vi veed Besked ! Men nok af det , Huset har intet godt Rygte paa sig ; Tjenestefolkene skifte hver ottende Dag og alle de , der have havt den Ære at tjene der , give Fruen og Frøkenen et saa godt Skudsmaal , at Folk absolut maatte saae det sande Sammenhæng at vide . — Og saa den stakkels Selskabsdame ! hed det ; det er drøit hvad hun maa gaa igjennem , ja det er magelost . Saaledes gik nu Bysnakken og hvorledes det forholdt sig ville vi snart faae at vide . I den store vragtfulde Dagligstue sadde om et rundt Bord fre Damer , de samme som vi forlod i Vognen paa Veien til Frankrig . Wefte sad ved den ene Side af Bordet , den korpulente Dame og hendes Datter ved den anden . De vare fra England og deres Navn var Elling . Lisette sad med en Bøg i Haanden og læeste hsit kor Damerne . Mrs , Elling børte opmærksomt efter , men Datteren var i daarligt Humør og hun skjændte uovborligt paa Lisette , paa Grund af hendes Oplysning . Wefte boldt det slandhaftigt ud , men af og til fortrak vendes Mund sig til et smerteligt Smil , og stundom kom vel ogsaa en Taare i hendes Die . Den gamle Dame var heller ikke velvillig stemt ; bendes strenge Blik søgte kisettes Person og der var altid noget iveien ; enten var hendes Klædedragt ikke god nok eller hun sad ikke pcrnt nok ; saa var hun for venlig mod deres Gjcrster og saa var hun for mut ; Intet gjorde hun tilpas , og hendes Lod som Selskabsdame var virkelig ikke misundelsesvæerdig . Men hvad bavde den stakkels Lisette vel at vcelge imellem ? Hun maatte blive , — hvor skulde hun vel faae en anden Plads fra ? Altsaa , Mefte maatte blive , indtil der tilbød fig noget bedre for hende . Hun fortrød dog ikke at hun var gaaet fra sit Hjem ; tvertimod , Tanken om Fru Tandy forskrækkede hende saa meget , at hun foretrak at blive hos Mrs . Elling , selv om hun skulde veie nok saa meget . Mette havde læest Bogen tilende og begge Damerne reiste sig op . Lisette greb et Broderi og begyndte paa dette . — Nei , udbrød Miss Elling ; rag denne Krave og sy den fcerdig ; men det maa fle hurtigt , jeg flat have den paa i Theatret iaften . Lisette tog den stiltiende og satte sig ved Vinduet for at sy den fæerdig . Begge de andre Damer gik paa deres Værelser . Lisette lod sit Arbeide hvile i Hænderne og hendes Line stode fulde af Taarer . Hun havde nu vieret er Aar hos Mrs . Elling og i den Tid havde hun havt mange drøie Timer og hun havde havt al sin Blidhed behov for ikke at glemme sig selv . Men idag havde begge Damerne overtruffet sig selv i at plage hende ; hun havde ikke havt en eneste rolig Time i denne Dag og nu var det dog snart Aften . Der var kun En , der viste hende Venlighed i dette Hus , og der var Sønnen , Mr . Ellis ; han tog hendes Parti til enhver Tid , fljcrndte paa Søsteren og Moderen , naar de vare for flemme , og lettede saa godt som muligt Meftes Skcedne . Lisette var ham ogsaa meget taknemlig derfor . Naar han saaledes havde forsvaret hende sendte hun ham et taknemligt Blik . Lisette foer op af fine Tanker ; hun syntes at Nogen nærmede sig Døren . Hun greb Kraven og syede af alle Kræfter da Mr . Elling traadte ind . — Ah , idag har Frøkenen dog Fred , sagde han venlig og satte fig hos hende . Lisette drog et dybt Suk og svarede ikke . — O , De maa ikke anstrenge Deres smaa Fingre , vedblev han ; De kan ikke taale det . Lisette rødmede idet hun sagde : — 0 , jeg kan taale meget ! Hun vedblev at sy og der indtraadte en lang Pause . Otto — saaledes hed den unge Mr . Elling — greb en Avis og læste i nogle Minutter . — Har De været i Theatret for nylig , Frøken Lisette ? sagde han . — Nei , jeg bryder mig ikke om at komme der ; det er ikke saa rart naar man er alene . — Gaaer da min Moder og Søster ikke med Dem ? sagde Otto idet han sprang op . — Nei , de kjøre alene , sagde Lisette og rødmede atter . — Ja saa , sagde Otto meget betydningsfuldt . Lisette syede atter paa Kraven og da Miss Elling kort efter traadte ind , var den færdig . — Er De færdig , Frøken ? sagde hun og stillede fig foran Lisette , med fine ondskabsfulde Øine betragtende Lisette og Otto . Den stakkels Pige blev afverlende rød og bleg og rakte hende Kraven , idet hun fremstammede : — Jo , Miss Elling , her er den ! Denne tog den ublidt fra hende og befalede hende at være behjælpelig med at binde den . Hun stillede . sig foran Speilet og Kraven klædte den smukke Blondine udmærket . - Hvor De vil blive smuk iaften , sagde Lisette godmodig smilende og rettede lidt paa hendes Paaklædning . — Synes De ? sagde Miss Elling tilfreds og betragtede sig selv i Speilet . - Dog ikke saa smuk som De , Frøken Lisette , i deres daglige Dragt , sagde Otto , der havde betragte^ den hele Scene . Miss Elling foer op , som bidt af en Slange . Hun tilkastede Lisette et harmfuldt Blik og Broderen et lignende , og sagde : — Du ønsker maaske helst at være alene ; nuvel , jeg skal ikke genere Dig ! Dermed gik hun , idet hun tilkastede Lisette et eget Blik . Rystende over alle Lemmer var Lisette bleven slaaende paa samme Plet , med Øinene hæftede mod Jorden og Skamrødmen endnu paa de skyldfrie Kinder . Hvor smuk var hun ikke i dette Øieblik ! Otto fænkte vist ber Samme , thi han betragtede den stakkels forurettede Lisette med et emt Blik . Han rkiffe sig og gik ; i dette Øiedlik kunde han ikke tröste den ulykkelige Lisette og fandt der derfor raadeligst at gaa . Neppe var han gaaet før Lisette brast i Graad . — Gud , min Gud , har jeg da fortjent at hun er saa ond imod mig ? Er jeg da ikke taalmodig og god imod hende , som blev vred fordi han sagde at jeg saae bedre ud end hende . Men hvorfor sagde han ogsaa saadan noget , da han dog maatte indse ar der vilde vcekke saa megen Uvillie imod mig ; han seer dog , at jeg har Sorg nok endda ! Hun blev afbrudt i sine Tanker ved at Døren aabnedes og begge Damerne traadte ind , aldeles paakloedte til ar fage i Theatret . — Naa , De er alene ! raabte den Gamle med en egen Mine ; saa han er gaaet ? — Hvem , hvem ? spurgte Lisette betuttet , da hun ikke ftrar fattede den gode Frues Ord . Fruen svarede ikke , men befalede Lisette ar klsde sig paa til ar tage i Theatret med dem , da det ikke var raadeligt af lade hende væere alene hjemme . Lisette gik op paa sit Værelse , uden rigtig af fane hendes Ord . Hun var snart pyntet og ilede ned til dem igjen . — Mm Gud ! udbrød Fruen , hvilken let Dragt ; saaledes bruge vi den ikke her i Frankrig ; troer De ar mit uffylvkge Barn skal sidde ved Siden af Dem i den Dragt ? Nei , min Skjønne , vil De laa ikke behage af age Deres andre Klæeder paa og blive hjemme ! Hvor krænket Lisette sølte sig og hvor harmfuld hun end var , kom der dog ikke et Ord over hendes Læber ; hun neiede dybt for dem og gik atter op paa sit Værelse , men idet hun vendte sig om , skjulte hun Ansigtet med sin Viste , for af ikke de frembrydende Taarer skulde sees . Lisette blev længe paa sit Værelse ; hun var i et hæftig « Oprør over Fruens Adfærd og over det skadefro Smil , som havde spillet om Miss Ellings Mund , da Lisette sik de bidende Bebreidelser . Hun havde sat sig i Sofaen og taget sin Moders Portræt frem , da det ringede paa hende . Lisette foer ned i Dagligstuen og derfra til Spisesluen , men der var Ingen at se . Da traadte Husjomfruen ind og sagde , at hun havde taget sig den Frihed at ringe , da den unge Herre havde bedet hende om at kalde paa hende . Lisette blev baade rød og bleg ; han havde ladet hende kalde for sig , han var altsaa ikke med i Theatret . Hun fik dog ikke Tid til Betragtninger , thi Otto traadte kort efter ind . Han hilste høflig paa Lisette og sagde : — Jeg har ikke stor Lyst at drikke min The alene iaften og lod derfor Annette bede Dem om at komme ned ; har hun udrettet mit Ærinde og har De godvillig viist mig denne lille Tjeneste ? Lisette nikkede med Hovedet og sagde : — De befaler og jeg adlyder . — Ikke saaledes , Lisette ; hvor kan De trø , at jeg vil befale over Dem ? Nei , nei , jeg beder Dem indslændig , vil De drikke Deres The i Fællesskab med mig ? Er det Dem imod , da vil det gjøre mig meget ondt . men jeg maa da finde mig i at være ene ; derfor sendte jeg Husjomfruen op til Dem . — Har De sendt Husjomfruen op fil mig ? udbrød Lisette . Og hun ringede paa mig . — Ringede hun , den Uforskammede ! ja saa begriber jeg , at De maa være vred paa mig ; men jeg forsikkrer Dem , det er ikke min Skyld . Lisette satte sig ved Bordet uden at svare . Hun skænkede Theen og de drak Begge i Taushed ; dog havde Otto hverken Tanke eller Sind for at bryde denne Taushed , — han holdt fast derpaa , han vidste ikke hvad det næste Minut vilde bringe ham . De havde drukket Theen og Lisette reiste sig for at gaa . — O , nei , nei , bliv , Frøken , sagde Otto i synlig Bevægelse og reiste sig . De maa ikke gaa eudnu , da det vil . . . Lisette betragtede ham ængsteligt . — Hvad vil De , Mr . Elling ? sagde hun koldt . Er der noget De ønsker , inden jeg gaaer ? Han traadte hen fil hende , idet han sagde : — Nei , Frøken , nei , det var kun en øieblikkelig Indskydelse . Nei , jeg ønsker Intet . Lisette neiede og forlod Stuen , — men neppe var hun ude af Døren , førend Otto fortrød sin Tilbagehvldenhed ; han ilede efter hende og hun var ikke kommet ret langt før han indhentede hende . I vild Ophidselse greb han hende om Livet og trykkede hende fast op til sig . Lisette skælvede af Angst og kunde ikke fremføre et eneste Ord . — O , Lisette , hør mig dog et eneste Øieblik ! raabte han . Jeg elsker Dem over Alt , høiere end Alt paa Jorden . O , De maa ikke afbryde mig ; lad mit forpinte Hjerte faae Luft . . . jeg skipper Dem ikke før De giver mig Svar . O , gjør mig lykkelig ! jeg kan Intet udrette siden jeg har seet Dem . Et Aar har De været her , — et Aar saa langt som ti før Dem og som en Maaned før mig , der sladig har kunnet se Dem , tale med Dem , og mit Hjerte har fundet Glæde i at plage sig selv med den Tanke : Hun hader Dig , hader Dig som Pesten , og dog elsker jeg hende saa inderligt . Sn ' g mig , kjære Lisette , kan De blive lykkelig ved min Side og vil De gjøre mig saa lykkelig som nogen Dødelig kan blive ? Lisette var afvexlende bleven rød og bleg ; hendes store smukke Øine antoge et vildt Udtryk , og den Anstrengelse hun gjorde før at skippe fra ham , afkræftede hende meget . — Slip mig , skip mig ! skreg hun ; eller jeg raaber om Hjælp . Ikke nok med at Deres Møder og Søster haaner og ydmyger mig til enhver Tid , — ogsaa De vil haane mig ! O , min Gud , hvilken Smerte ! O , Møder , Møder , tag mig til Dig ; jeg vil ikke leve her mere , her er ikke Andet end Haan og Kulde for mig paa Jorden ; hvad skal jeg leve for ? Otto , der var bleven roligere ved Lisettes Smerte , havde sluppet hende og søgte nu at trøste hende . — Gaa bort , bort med Deres tomme Ord og flaue Floskler ! Jeg hader og afskyer Dem og om jeg ti Gange blev tvungen til Dem , vilde jeg dog aldrig have Dem . Nei , nei , ikke for Alt , ikke for hele Verden ! Hun løb over Gulvet og op paa sit Værelse . I vild Smerte kastede hun fig paa Sengen og græd til hun faldt i Søvn . Da hun var gaaet holdt Otto Hænderne for Øinene og mumlede : — Alt , Alt er tabt ! Den skrækkelige Vished staaer for mig : hun vil aldrig blive Min ! Han reiste fig og gik ind paa sit Værelse . Han sov ikke det Mindste den Nat . Da Fruea og Frøkenen kom hjem anede de mindst hvad der var skeet i den Tid de havde været borte . Toogtyvende Kapitel . Manden med Posen Kjære Læser ! et Aar springe vi over førend vi se hvorledes Fru Lillier har det , — et Aar , hvori vi ikke har hørt noget til Lisette , men som har været meget rigt paa Afverlinger . Bi ville begive oS til Grev Tadlos ' Gods og atter betragte den samme Stue som sidsf . Den samme Dame sidder i Sofaen og Solen skinner atter paa hende . Hun er meget bleg og har ikke Kraft til at rulle Gardinet ned . Hun sidder med et Brev i Haanden ; det er det Brev fra Karlo og Nero , som blev sendt afsted da vi sidsf vare hos dem ; hun har læst det flere hundrede Gange i de tre Maaneder hun har havt det ; intet Under da , at det er meget forkrøllet og neppe til at læse . Hulda havde i næsten et Aar ligget tilsengs ; hendes Sygdom havde gjort hende saa svag , at hun først i de sidste Dage havde begyndt at være oppe hele Dagen . Hun var endnu meget afkræftet og behøvede Hjælp til Alt . Hendes Moders Død var bleven hende meddelt saa lempelig som muligt og Hulda havde modtaget den sørgelige Tidende med Vemod , men dog nogenlunde rolig . Hendes Fader havde siddet ved Sengen hos hende ; det hvide Hoved var bøiet under Fortællingen og to store Taarer trillede ned ad de magre Kinder , men Dinora tørrede dem hurtig bort og kyssede ham . Hulda havde seet hans tause Smerte og det havde dulmet hendes egen Sorg for Øieblikket ; men den elskede Moders Billede stod ofte for hende og mange Taarer bleve offrede det kjære Minde , naar Ingen saae det . Den dyrebare Moder , der havde gaaet saa meget igjennem , var elsket og kunde ikke glemmes . Derfor skred HuldaS Helbredelse kun langsomt frem , thi hun leed baade paa Sjæl og Legeme ; men endelig feirede hun dog og efter det lange Aars Forlød kunde hun atter nogenlunde sund og rask sidde oppe . Hun var glad over at Gud endnu havde holdt fin Haand over Karlo og hun havde i fit stille Sind besluttet , at han skulde faae dygtige Skjænd naar han kom hjem , hvilket de ventede ret snart vilde ske . Naar hun stnndom talte derom , smilede Charles og tænkte ved fig selv , at hun vist vilde glemme det naar hun saae ham . Alt stod forsaavidt nogenlunde godt til- dersom ikke - Sorgen over Grevindens Død havde piint Hulda saa meget . Dinora var hele Dagen hos hende og veg ikke fra hendes Side . I de tre Aar , der vare forløbne , var hun bleven meget stor , og hendes Skjønhed overstraalede næsten dem alle . Det var ogsaa en sand Vederkvægelse at e og høre hende , og Charles , hvis erklærede Yndling hun var , elskede hende med en Faders hele Kjærlighed , og der var ikke et Ønffe hun udtalte , ser det strar blev efterkommet . Dinora elskede ogsaa sine Foræeldre med et Barns hele Omhu og Kjæerlighed ; hun gjæettede deres mindsle Ønfler . Moderen behandlede hun isæer med megen Omhyggelighed , og da Hulda efter sin Sygdom var bleven lidt gnaven og sæer , brugte hun sin Forstand og Snille for at tilfredsstille og opmuntre hende . En Dag var Dinora nede i Haven , for at plukke nogle Blomster til sin Moder ; da saae hun pludselig en Mand med en Pose paa Ryggen langsomt komme over mod hende . Hun blev ikke vel tilmode derved og hun kunde ikke begribe hvorfor Josva — saaledes hed Portneren — vilde lade en fremmed Mand komme ind i Haven . Manden vedblev dog at gaa og næermede sig mere og mere den skælvende Dinora ; men da han kom hen til hende , saae hun at det var en hvidhaaret Olding ; hun kastede sine Blomster og ilede hen til ham . Han saae saa dodstræet og syg ud og rakte sfElvende fin Haand ud imod hende . Dinora greb den og underststtede ham saa godt hun førmaaede ; men neppe havde han fslt hendes Hoender i sine , før hans Øine sfjode Lyn og den furede Pande glattedes . Han saae paa Dinora med et halvt beundrende , halvt hadefuldt Blik . — Du ligner ikke nogen af din Slægt , sagde han derpaa . De ville være før slolte til at række mig Haanden , naar jeg var gammel og svag ; men Du er god , meget god ! Han vedblev at holde hendes Hænder i sine og mumlede før sig selv : — Ja , god som Solen er Du , og stor som den ! Han lod atter sit Bitt glide hen over hende . — Har din Fader og Moder aldrig talt om din Onkel ? sagde han pludselig . — Mener De Onkel Petit , som er død ? Jo » ham har Fader og Moder ofte talt om og han har tidt været her med Tante Jutta og med deres Lisette ; men nu ere de Begge døde . Bedstemoder er ogsaa død og Moder har været syg i et helt Aar og vi frygtede Alle for at hun ogsaa vilde forlade os . Dinoras Øine fyldtes med Taarer ved Erindringen herom . Mandens Øine gnistrede og halvhøjt hviskede han : — Jeg er hævnet , thi de har megen Sorg ; men det skal ikke være nok dermed ! Han vendte sig atter om mvv Dinora og sagde : — Nei , der var ikke den Onkel , jeg meente ; men har dine Forældre aldrig talt til Dig om en Onkel , som hed Konrad ? Dinora slirrede paa Manden med Skræk og sagde : — Er De denne Onkel ? Han lod som om han ikke hørte hendes Spørgsmaal . — Har de saa talt til Dig om -am ? raabte han . — Nei , svarede Dinora med Anstrengelse . Mandens Øine rullede vildt og han sagde , idet et spottende Smil krusede hans Læder : — De Utaknemlige ! den paa Lykke saa fattige Onkel omtaler man ikke ; men bliv , jeg skal nok lade Jer mærke , at jeg er til ! Jeg skal selv præsentere mig for Herskabet og jeg skal ikke spare paa føde Ord . Dinora havde ængstelig fulgt Mandens Bevægelser , uden at kunne forstaa hvad han sagde . Han holdt saa saft om hendes Haand , at hun umulig kunde slippe fra ham ; hun var saa angst , saa hun ikke kunde sige et Ord . Dinora erindrede sig , at hendes Moder mange Gange , naar hun troede sig useet , havde udtalt dette Navn med Angst og Bæven ; og dette Navn skulde tilhøre en Onkel af hende ? Nei , nei , det maatte være Bedrageri ; denne Mand kunde ikke være hendes Onkel . Manden havde imidlertid betragtet Dinora ret nøic . — O , udbrød han ; I har en Datter og jeg har en Søn , men han fornægter mig , sin Fader ! Manden sænkede bedrøvet Hovedet og mumlede næsten høit : — Nero , min Nero ! Det gav et Sæt i Dinora og ivrigt raabte hun : — Kjender De Nero ? Har De seet ham ? O , tal Menneske ! lever han endnu ? Jeg har tidt tænkt paa ham ! Manden havde sluppet Dinvras Haand og slirrede paa hende som en Gal . — Hvad veed Du om Nero ? raabte han . Har Du seet min Søn ? — O , det er vist en Feiltagelse , sagde Dinora ; den Nero , som var her , havde sort krøllet Haar , store sorte Øine og . . . o , han var saa smuk og saa god . Ja , vi elskede ham Allesammen , men saa flygtede han bort fra os . Han var engang bleven fangen af nogle Røvere og ban maatte tilbringe sin Barndom hos dem , men saa frelste han Onkel og Tante Petit , samt Lisette , der Alle vare blevne fangne af Røverne ; derfor holdt Fader og Moder og vi Alle saa meget as ham ; men han kunde ikke finde fig i at blive her , — han troede ikke at vi holdt af ham , — og saa flygtede han bort fra os . Med Førundring saae Dinora paa Manden , da hun havde endt . Han stod med vidt opspilede Øine og hørte til ; hans Anfigt var bleven meget blegt og Hænderne knugede han fast sammen . — I har havt min Nero hos Eder ; o , skaf mig ham tilbage og jeg vil give Dig Guld og stal være din Slave for hele Livet ! O , Barn , Barn , flig mig hvor han er , at jeg kan gaa til ham og blot se ham . Dinora tav . — Om otte Dage er jeg her igjen , skaf mig da Oplysninger om ham , — hører Du ! hav Medlidenhed med et Faderhjerte . Han fjernede sig hurtig . Dinora saae i slum Førundring efter ham . — Mon det er sandt , mumlede hun , at Nero har en saa ussel Fader og at det ffulde være min Onkel ? Hvilken taabelig Snak ! Det kan ikke være vor Nero , det maa være en Anden . Hun skyndte sig op til Moderen med Blomsterne ; hun vidste ikke selv hvorfor , men hun syntes ikke at hun vilde fortælle Moderen Noget om Modet med den gamle Mand ; havde hun været lidt mere erfaren , vilde hun bestemt have antaget ham for en Mand i sin bedste Alder , thi de lynende sorte Øine og det hvide Haar og Skjæg , passede ikke rigtig til hinanden . Men Dinora var sladig i den Tro . at det var en Olding , hvem Smerten over Tabet af sin Søn havde gjort vanvittig . Hele hans Væsen og Lader forekom hende saa besynderligt , at hun ikke et eneste Øieblik nærede Tvivl om sine Tankers Rigtighed . Hele denne Dag kunde Dinora ikke glemme dette Møde og flere Dage derefter gyste hun uvilkaarlig , naar hun kom til at tænke dervaa Treøgtyvende Kapitel . Tre Venner . Paa Baneslationen i Paris var der stort Røre , — Toget var nylig ankommet og Passagererne løb imellem hinanden for at faae deres Bagage . Imellem de Ankomne befinde sig tre unge Mennesker , hver med sin Vadsæk i Haanden . — Naa , Karle ! raabte den ene af disse ; har Du nu snart saaet Orden i dine Sager ? — Ja , nu kommer feg strar ; jeg skal blot have min Kuffert med . — Aa , hvad er nu det for noget ; kom nu , jeg er dygtig sulten . — Aa , Du er jo altid sulten , Armand ; men ligemeget , lad os gaa nu ! De tre unge Mennesker gik nu ind paa et Hotel i Nærheden af Stationen , og her lod de de øvrige Pakker bringe hen . De tre unge Mennesker vare meget nødtørftige og snart sad de ved et veldækket Bord . Da Maaltidet var endt og adskillige Glas Bi « vare tømte , tog man fat paa Cigarerne og en almindelig Konversation begyndte . Midt under denne strakte Armand sig magelig i Sofaen , idet han sagde : — Aa , I gjøre Jer ikke noget Begreb om , hvor jeg beundrer hende . — Hvem mener Du ? spurgte Nero , der var den tredie af de unge Mennesker . — Ih , den smukke lille Dame , som gaaer derude ! Nei , Damerne , I har i Amerika , ere mig for solbrændte ; jeg befinder mig bedre her hos disse blege Skjønheder . Hvad siger Du , Karlo ? — Aa , jeg vil ikke tale med Dig om dine Damer , Du taler jo aldrig om Andet . — Utaknemlige ! raabte Armand ; bsr man ikke vise Kvinden sin Hyldest ! Ja , jeg mener den fljønne , den blide , den guddommelige Kvinde ! — Du har taget formeget til Dig af Vinen , min Ven , sagde Nero tørt og saae alvorlig paa Armand ; din Flaske er næesten tømt . — Hvadbehager ! hør veed Du hvad , Hr . Løitnant , eller hvad man nu skal kalde Dig ; Du er altid jaa streng i din Moraliseren ; tør jeg frabede mig din utidige Indblanding i mine Anliggender , tappre Hr . Krigsmand , som ikke kan taale at slaaes , hahaha ! Nero bed sig i Læeberne og vilde give et skrapt Svar , men Karlo reiste sig og sagde : — Ti Du slille , Nero , Du kan ikke taale at tale saa meget , og Du , Armand , jeg befaler Dig at holde inde med dine Fornærmelser . Nero er min Broder og ingen Forhaanelse maa udslynges imod ham , thi da vil det gaa ud over Forncermeren selv , og Du er ikke min Ven , naar Du vil forncerme Nero , som er saa god , tilmed da han ikke er rigtig rafl . — Naar I ikke vil behandle mig med den Agtelse , jeg fortjener , svarede Armand , saa faaer I Grovheder , og . . . Mere fik han ikke sagt , thi han faldt i Søvn med det samme . — Ah , tcrnkte jeg det ikke nok , mumlede Karlo ; han har drukket for meget . Han satte sig atter hen hos Nero , som havde slellet Hovedet i Haanden og sad og saae lige ud for sig . — Naa , drik nu , Nero , og bryd Dig ikke om den Snak . — Nei , vist ikke , Karlo , det har jeg allerede glemt ; jeg tænkte ikke derpaa , men derimod paa , at vi snart skal skilles fra hinanden . — Hvorledes mener Du , Nero ? — Min Velgjorer boer her i Paris . Jeg skylder ham at gaa op til ham og min Fremtid er ogsaa afhængig deraf ; nu , da jeg ikke duer til at være Soldat mere , maa jeg slaa mig til Ro paa hans Kontor . Jeg er allerede godt inde i hans Forretning . Karlo lod Hovedet synke . — Ja , Du har Ret , Nero , og jeg skal ikke mere forhindre Dig i dit Forsæt . Jeg troede , at Du vilde tage med til Madrid og besøge mine Forældre , men Du er vel Heller ikke rask nok dertil - Nei , Karlo , jeg maa have Ro nu , jeg føler godt at jeg ikke kan taale det omflakkende Liv , vi har ført siden vi forlod Amerika . — Som Du vil , stakkels Nero ; blot Du er rigtig rask inden vi skilles , ellers er jeg saa urolig hele Tiden . Jeg kommer vist snart tilbage til Dig , jeg skal jo vedblive at gaa paa Høiskolen , og saa maa jeg jo kunne tale med Dig -ver Dag . — Ja , Du -ar Ret , Karlo ; kom saa hver Dag til mig . De bleve afbrudte i deres Samtale ved en sagte Banken paa Døren og strar efter traadte Neros Velgjorer med fin Kone og dennes Søster^ind . Bankieren lød lige hen til Nero , aabnede sine Arme for ham og trykkede ham til sit Bryst , medens Glædesiaarerne randt ned ad hans Kinder . Nero følte sig saa lykkelig ved disse gode Mennesker , der elskede ham som deres egen Søn . Kort efter tog Nero Afsked med Karlo , og bad ham om at hilse sine Forældre og Dinora ; derpaa gik de Alle bort og Karlo saae sig skuffet og forladt omkring . Han saa : over mod Armand , som endnu laa og sov ; hans Venskab brød han sig ikke stort om . Han reiste sig , greb sin Hat , betalte for Fortæringen for dem Alle og gik . Med det først afgaaende Tog kjørte han ad Hjemmet til . Nero blev bestormet med Spørgsmaal om , hvorledes det var gaaet ham i Amerika ; men han følte sig for afkræftet og maatte gaa tilsengs . Den gode Bankierfamilie , som selv ingen Børn havde , elskede det unge Menneske oprigtigt og der blev anvendt Alt hvad der kunde anvendes , for at bevirke hans Helbredelse , og efter to Maaneders Forlød se vi ham atter ved den store Protokol , som han havde forladt for saa kort Tid siden . Her er han glad og hans Principal — eller anden Fader — er ogsaa glad over , at han kom hjem igjen som en stor Mand . Fireogtyvende Kapitel . Ballet . Hos Mrs . Elling er Alt ved det Gamle ; kun er Otto noget mere sørgmodig og Lisette mere taus . Hun var ingenlunde nogen god Selskabsdame og Mrs . Elling var naadig nok til at lægge Mærke til Lisettes Taushed og Ottos Sørgmodighed . — Hun har bestemt forelsket sig i ham , sagde hun til Datteren ; ja , hun har maaske ovenikjøbet friet til ham og Otto har været klog nok til at sige Nei ; men nu gjør det ham ondt for hende , deraf kommer vel hans Sørgmodighed ; anderledes kan jeg ikke forklare Sagen . — Ja , Du har Net , Moder , det er nok saaledes ; og naar nu min Forlovede kommer , saa skal hun maaske ogsaa have fat i ham , men det skal der ikke blive noget af , jeg lader hende før gaa strar . I dette Øieblik traadte Lisette ind ad Døren , da der var bleven ringet efter hende . — Behag at læse i denne Bog ! befalede Mrs . Elling . Lisette satte sig taus ned og begyndte Læsningen . — Det er sandt , Frøken Lisette ; De maa paatage Dem at varte op i næste Uge , thi her skal være Bal og vi trænge til Nogle der kunne varte op ved Bordet , sagde Miss Elling . Lisette hævede sine Øine fra Bogen ; hendes Kinder vare purpurrøde og den billige Harme , der viste sig paa hendes Ansigt , morede øiensynlig Mrs . Elling , thi hun betragtede Lisette med overordentlig Glæde . Men den vedvarede ikke , thi Lisette reiste sig op og sagde : — Miss Elling ! De maa ingenlunde tro at jeg er bleven Opvartningspige ; mine Forældre have givet mig en god Opdragelse og jeg er ikke vant til at færdes imellem Tjenere og Opvartningspiger , og som en Følge deraf maa De renoncere paa den Fornsielse det vilde volde Dem , at se mig ydmyget saa meget . Og jeg kan gjøre Dem en Glæde til , naarsomhelst De vil have det — jo før jo heller — vil jeg forlade Deres Hus . Lisette var meget opbragt og det forpinte Hjerte havde endelig faaet Luft . — Men indtil den Tid , sagde Mrs . Elling og reiste sig , maa De finde Dem i at udrette hvad her er , og jeg haaber at se Dem paa Ballet som Opvartningsjomfru , som De behager at udtrykke Dem . — Jeg gjør det paa ingen Maade , sagde Lisette . De erindrer vel nok Deres egne Ord : at det kun var som Selskabsdame jeg skulde fungere her . Mrs . Elling opslog en høi Latter . Lisette reiste sig og ilede grædende ud . I et af de Værelser hun skulde igjennem , før at komme til sit eget lille Kammer , sad Otto . Han ilede hende imøde . — Men hvorfor græeder De dog , Frsken ? sagde han ømt og greb hendes Haand . Lisette trak hnrlig Haanden til sig og sagde : — O , de slygge Mennesker , de gjøre dem en Glcede i at vine og plage mig ! Hun fjernede sig hurtig , og Ottos Øine fulgte hendes Skikkelse , saalænge ban kunde se hende . Derpaa gik han ind til sin Moder . Han satte sig hos dem og talte saalænge med dem , indtil han bavde faaet Sagens sande Sammenhæng at vide , — og han gik ikke før han havde faget det Løfte af dem , at Lisette ikke maatte tage med paa Ballet før at varte op , men at hun skulde tage med før at deeltage i Dandsen og sidde med til Bords , som de øverste Gjæester . Fvrst vilde Mrs . Elling ikke ; hun gjorde store Orne , da Bønnen foreslog hende at tage en af deres Tjenestefolk med , men Otto gik ikke før ban havde faaet et tilfredsstillende Svar . Miss Elling rynkede Ncesen , men Begge elsfede de døg Otto og hans Bøn blev hørt . Begge Damerne faae tillige et Vink heri . — Han har Medlidenhed med hendes Kjæerligbed , men elske hende , det kan han døg ikke , tæenkte de Begge og gav efter . Den næste Uge kom og med den det ventede Bal , som var arrangeret i Anledning af Miss Ellings Forlovedes Hjemkomst fra en Reise . Det var besluttet , at han skulde afhente sin Brud og derpaa med hende reise tilbage til England , deres fælles Fædreland . Det var om Morgenen før Ballet ; Miss Elling sad i sit smagfulde Værelse og sang af fuld Hals sin Indlingssang , som hun selv havde komponeret , men som dog var ret god . Hun hørte pludselig en Vogn komme rullende hen ad Gaden ; hun sprang op og raabte : — O , der er han . Hun saae ud ad Vinduet , men udbrød fortrydelig : — Nei , det var ikke dam . Hun vendte tilbage til sin Stol . — O , mumlede hun og holdt Haanden over Øinene ; jeg veed ikke hvor det kan være , men mit Hjerte ligesom sammensnøres , naar jeg tænker vaa at Lisette er her . Gud give jeg aldrig havde været saa dum at tage den Tiggertøs op fra Gaden og ladet hende være Selskabsdame hos os . Hun opslog en høi Latter og vedblev ; — Ak ja , man finder paa Meget , naar man er rig og kan gjøre hvad man vil ! Hun syntes atter at høre Vognrumlen , . og denne Gang var det ikke forgæves at hun saae ud af Vinduet . En Vogn slandsede udenfor Huset og en smuk Herre , i fin bedste Alder , traadte ud . — Nu fiol jeg se om han kjender mig , mumlede Miss Elling og gik ned i Salen . Lisette var allerede dernede . Hun havde sat en smuk Buket i en Vase og betragtede Salen med Velbehag , da en mørk Herre traadte ind . Han blev overrasket slaaende ved at se Lisette . Hendes Skjønhed blæendede dam og han stod som himmelfalden . — Mon det er hende ? sagde han ved fig selv , og traadte henrykt hen imod hende . Lisette fik i det samme Øie paa ham . — Ah , min Herre , udbrød hun ; De er maaske . . . Hun standsede pludselig , som om hun ventede at han skulde tiltale hende . Herren saae forbauset paa hende og sagde : — Er De ikke Miss Elling , min Brud ? Hvorfor tiltaler De mig saa fremmed ? Har De maaske glemt mig , eller er De forlovet med en Anden ? Lisette var bleg og rystende bleven slaaende og svarede ikke et Ord herpaa . Han kastede sig paa Knæe og greb hendes Haand ; nu først fik Lisette sin Besindelse tilbage , hun trak hurtig sin Haand til sig og sagde : — Min Herre , De tager Feil af mig og en Anden . . > jeg er ikke Miss Elling . I dette Oieblik traadte Miss Elling bleg og med skælvende Læeber hen til dem ; hun havde seet den hele Scene , og hun tillagde naturligvis Lisette hele Skylden ; hun havde ved sit Koketteri faaet hendes Forlovede for fine Fødder . Herren reiste fig op da Miss Elling traadte ind . — O , undskyld Miss , sagde han til Lisette ; jeg har taget Feil , og beder Dem tusinde Tange om Forladelse . — O , det er skammeligt , mumlede Miss Elling for sig selv ; jeg , den Forurettede , beder han ikke om Forladelse , men hende . . . det er oprerende ! Hun vilde forlade Værelset , men hendes Forlovede kom hende i Forkjøbet . — Konstance ! raabte han og bredte Armene ud imod hende ; er det Gjensynet ? — De maa bedst vide det , min Herre , sagde Konstance Elling harmfuld ; De forelsker Dem i en ligefrem Grisette og lader mig staa og se derpaa . — Ja , i Sandhed , et smukt Gjensyn . ! — Konstance dog , Du kan jo nok indse at det var en Feiltagelse , sagde han . Kan Du ikke tilgive mig , at jeg blev henrykt ved at se Dig smuk og straalende staa for mig ; min Henrykkelse kjendte ingen Grcendser , og kastende mig for Fedderne af din formeerulige Skikkelse , vilde jeg tolke mine varme og inderlige Følelser for Dig . Konstance lod sig halvt villig , halvt modstridende gribe og hvilede et Oteblik ved hans Bryst . - Min Konstance ! sagde han og trykkede hende inderligt til sig ; hvor jeg beklager at jeg saaledes har kunnet tage Feil , men min Læengsel drev mig fremad og den Tanke , at jeg saa snart skulde se Dig , gav mig Vinger og gjorde mig blind ; jeg saae Dig alt læenge før Du stod for mig og derfor kan jeg begribe , at jeg tog saa skammelig Feil . Men to Aar kan ogsaa forandre meget , sagde han henrykt og betragtede hende ; o , hvor Du er smuk ! hvor jeg er lykkelig ! I samme Øieblik passerede Lisette forbi . Han vendte fig om , beundrende de » skjønne Kvindeskikkelse , og uvilkaarligt faldt hans Øie paa Konstance , og Hjertet hviskede hvad Læben ikke turde udtale : „ Hvilken Forskjel ! “ Lisette var forsvunden og i hendes Sted stod Mrs . Elling . Hun neiede dybt for sin tilkommende Svigersøn og Miss Elling saae saa lykkelig ud , thi det var lykkedes hendes Forlovede at tage hendes Hjerte med Storm . Det var bælmørkt da Lisette i sin smukke Baldragt stod paa Dørtærskelen til fit lille Værelse , parat til af tage ned i Balsalen . Hu » kastede et sidste Blik i Speilet og ilede bort . — Ak , tænkte hun ; hvilke Bebreidelser , hvilken Smerte og hvilke Forhaanelser vente mig dernede ? Gud give af jeg dog var bleven fri for af tage med ! Hendes Kinders Rødme forraadte indre Oprør ved Tanken om , af Otto maaske vilde være der , og af han ikke vilde genere sig for i Alles Paasyn af dandse med hende . Hun skælvede let og gik sagte fremad . Da aabnedes en Dør og LySskjæret fra en Lampe derinde faldt paa Lisette ; Otto traadte « d , paaklædt til Ballet . Han blev maalløs slaaende ved af se hende . Han foer sig med Haanden øver Panden og saae med en usigelig Smerte bedende paa Lisette . Hun slog Øinene ned og stod slille , neppe formaaende af se paa ham . — Skal De ned i Balsalen ? sagde Otto endelig . — Ja , svarede Lisette . — Vil De følges med mig ? vedblev han og saae hende dybt ind i Øinene . Lisette gjorde en afværgende Bevægelse med Haanden og løb hen ad Gangen . Et Øieblik saae Otto efter hende ; da gik han atter ind paa sit Værelse og tø store Taarer trillede ned ad hans Kinder . Han knugede Hænderne fast sammen og saae bedende op mod Himlen . Lisette vedblev at løbe ; da hun stod ved Otto var hans Blik trængt dybt ind i hendes Sjæl og hans blide Stemme havde lydt som en ubekjendt Musik i hendes øre . Hun standsede et Øieblik ; hendes Hjerte slog hørligt og hun foldede Hænderne . — Han elsker mig virkelig ! mumlede hun ; jeg kunde se det paa hans Øine , han betragter mig ikke som Selskabsdame , nei , nei , han elsker mig ! O , Du er lykkelig , Lisette ; Du elsker og bliver gjenelsket ! Hun holdt pludselig inde , da hun hørte Nogen nærme sig . Med lette Fjed flygtede hun videre frem og ned i Balsalen . Hun følte sig saa styrket og oplivel , saa slærk til at bestaa Kampen mod de tø Damer , nu da hun vidste , at det var Kjærlighed Otto dar til hende , — en Kjæerlighed varm og inderlig , og ikke en flygtig Tilbøielighed til hende- Selsladsdamen , som man ringeagtede . Hun trykkede Haanden mod sit Hjerte , det var fcerdig at spræenges af Glæede . Rødmende og lykkelig traadte hun ind i Balsalen . Alles Dine rettedes imod Døren , da den aabnedes , men Damerne vendte sig hurtig om , ved at se en saa ubetydelig Gjenstand , som en Selskabsdame , tråde ind , medens Herrerne gjorde en eller anden Bemærkning over hendes Skjønhed . Lisette bemærkede ingen af Delene ; let som en Hind svæevede dun over Gulvet og over mod sit Herskab . Miss Elling maalte hende fra Top til Taa ; hendes Forlovede — Mr . Walther — lod sit Blik med Velbehag glide ben over hende , og Mrs Elling saae skarpt paa hende og sagde saa høit , at alle Omkrinzstaaende kunde høre det : — Hent min Datters Buket , hun har glemt den paa sit Vcerelse . Den Tone , hvori disse Ord bleve udtalte , og det Blik , der ledsagede dem , gjorde at Lisette eusfede sig hundrede-Favne under Jorden ; men pludselig oplivedes hendes Aasyn , hun neiede og stred stolt og majestætisk op paa Miss Ellings Væerelse ; snart var hun igjen nede i Salen og rakte Miss Elling med et stolt Blik Buketten . Den hovmodige unge Pige rev den ud af hendes Hcrnder , uden at se paa hende . Hun lod Hovedet synke , lugtede til Buketten og lod som om hun flet ikke bemærkede Overbringeren heraf . Lisettes Øine flammede , hendes Hjerte bankede og Taarerne truede allerede med at bryde frem ; men hun vendte sig hurtig om og gik ind i et af de tilstedende Vcrrelser . Her satte hun sig i Sofaen og Taarerne slyrtede frem og lettede det beklemte Bryst . Da lagde en Haand sig paa hendes Skulder . — Nu græeder De igjen , Frøken Lisette ! O , det gjer mig saa usigelig ondt at se derpaa , hviskede en Stemme . Lisette hæevede Vinene og betragtede Otto — thi ham var det — med et bedende Blik ; men ligesom om hun blev bange for sig selv reiste hun sig op og ilede bort . — O , stormede Otto og satte sig paa hendes Plads ; det bliver ikke til at udholde ! Nu har jeg over hundrede Tange besluttet at reise , men har jeg Kraft dertil ? Nei og atter nei , jeg kan det ikke saalcenge jeg kan se hende . O , hvilke Dine , hvor hun saae smertelig bedende paa mig ! og dersom jeg ikke vidste , at hun hadede mig , vilde jeg have troet , at der var Kjcerlighed i dette Blik . O , min Gud , det træengte sig dybt ind i mit Hjerte ! Han reiste sig med Møie , for at forlade Vcerelset ; da saae han hendes Lommetørklcede ligge paa Gulvet . Han tog det op , trykkede det til sine Læeber , men da han i det samme hørte hurtige Trin , puttede han det i Lommen og gik . Det var Lisette som ncermede fig ; hun havde strar savnet fit kostbare Lommetorklæede , og hun maatte for enhver Pris have det tilbage , da det var den eneste Erindring hun havde om sin Moder . Men Lommetorkløedet var der ikke og Ingen befandt sig i Væerelset . Hun vendte atter tilbage til Salen ; hun hørte i det Fjerne Musikken og de Dandsendes Trin . Hun var engageret fil den første Dands og hendes Kavaleer maatte altsaa vendte paa hende . Hun ilede afsted og et Minut senere hvirvlede hun hen ad Gulvet . Hun dandsede fra Alf , fra Sorg , Undertrykkelse og Glæede ; Alf , Alf udenfor hende var forsvunden , hun dandsede hurtigt , vildt , som for at dæempe sit Hjertes stæerke Slag . Som en Sky foer hun hen ad Gulvet , i sin rosenrode Florskjole , uden at æendse Mrs . eller Miss Ellings haanende Blikke , uden at cendse Mr . Walthers straalende Øine , der ufravendt hvilede paa hende . Hun dandjede , og da Dandsen var endt var hun aldeles fortumlet i Hovedet . Hun havde sat sig paa en Stol , for at hvile sig et Dieblik . Stolen ved Siden af hende var snart besat af Otto . — De dandser for meget , Frøken , sagde han mildt bebreidende ; De kan let blive syg deraf . De kan ikke udholde det hele Aftenen ! Lisette smilede og sagde oprømt : - O , det gjør Intet ! I det samme kom hendes Kavaleer , for at bede om den nceste Dands . Hun vilde reise fig , men Otto holdt hende tilbage , og idet han henvendte fig til Herren , sagde han : — De maa skaane Frokenen denne Gang og lade hende hvile sig lidt , da hun ikke kan taale det . Herren bukkede og gik . Lisette saae alvorlig paa Otto og sagde : — Det er ikke pæent , Mr . Elling , men jeg maa jo adlyde Dem som . . . — Ikke Mere , ikke Mere ! sagde Otto og saae merk paa hende ; De veed jo , at jeg ikke gjorde der af Overlegenhed , men jeg var bange for at De skulde blive syg , og det vilde gjøre mig meget ondt . Hans Slemme blev usikker og han vendte sig bort fra hende . Dandsen var tilende og den nceste Dands — en dengang yndet Polka — begyndte . Otto traadte hen til Lisette og saae vist paa hende . Han dukkede og bad om Dandsen . Lisette kunde ikke ncegle ham den . Hun reiste sig , han greb hende om Avet , kog de spæde , fine -Fingre mellem fine , og Dandsen begyndte . Han dandsede , som gjaldt det Livet ; han trykkede Lisette fastere og fastere op til sig og hans Lykke syntes fuldstændig i dette Dieblik . Hvad Lisette angaaer , da blev hun blegere og blegere , men Otto bemærkede det ikke , han var aldeles optaget af den Lykke , at vcere hende sav ncer . Jeg kan ikke dandse mere , stormede Lisette ; Mr . Elling , jeg kan ikke udholde det ! Hun holdt fig fast ved ham . Nu forst saae Otto hendes Bleghed . — O , Frøken , jeg er afsindig , tilgiv mig , sagde han og førte hende ind i et andet Væerelse . — Forlad mig nu , Mr . Elling , sagde hun og satte sig . — Forlade Dem nu , sagde Otto sørgmodig ; og De er ikke vel , det er min Skyld at De ikke er det , vei , det kan De ikke forlange , De kan ikke vcrre saa grusom . — Jo , Mr . Elling , De veed nok at jeg maa vcere ene ; hvis Mrs . Elling trcrffer Dem her , veed De hvad jeg kan vente . Otto saae igjen bedende paa hende og forlod Dæerelset . Da han kom udenfor befalede han en af Tjenerne , at bringe Freken Lisette et Glas Is . Tjeneren lo og sagde : — Selskabsdamen , hahaha ! nei , jeg har s ' gu altfor travlt dertil ; lad hende hente sig noget selv . — Jeg befaler Dig det , Slyngel ! raabte Otto i Brede og gav ham et drøit Ørefigen ; har Du nu forstaaet mig ? Forbleffet foer Tjeneren tilbage og sagde : — Ja , naar Deres Naade befaler det , saa kan jeg jo godt hente det . Lidt efter traadte Tjeneren ind til Lisette med Is , han rakte hende det med et meget sigende Blik . Lisette saae ikke paa ham ; det forundrede hende at en af Tjenerne var saa opmcerksom at komme med Is til hende . Det var Noget , hun ikke var vant til i Mrs . Ellings HuS . Hun spiste Isen og gik , da hun følte sig generet as Tjeneren , der vedblev at slaa ved Siden af hende . Da hun kom ned i Balsalen var Dandsen endt og man skulde tilbords . I dette Øieblik aabnedes Fløidørene og Bankier Levalle med Hustru og Svigerinde samt hans Adoptivson traadte ind . Der blev et stcerkt Rsre i Selskabet , da Bankieren traadte ind ; han var en meget anseet Mand og Paris ' ßørste Bankier , og Rygtet havde i disse Dage talt om et betydeligt Tab , han havde lidt ved at et af hans Skibe , ladet med Mel og Rug , var gaaet under Skibet var ikke assureret og hans Tab ansloges til omtrent 2000 Louisdorer . Dette gjorde Bankieren til en interessant Person og derfor rettedes Alles Dine paa ham iaften . Nero fulgte med ham ; han havde sin Velgjørers Svigerinde under Armen , da han traadte ind bagefter fin anden Fader . Nero var nydelig denne Aften . Den ranke stolte Person , det smukke Ansigt , de tindrende sorte Dine , det rigt bølgende Haar og det fint krusede Overfijæeg tiltrak sig Alles Opmærksomhed og især hos Damerne gjorde han megen Lykke . Da de , som Skik og Brug var , skulde hilse paa Husets Værtinde , kastede Konstance henrykt sine Øine paa den smukke unge Mand ; Nero derimod syntes ikke at bemærke dette ; ban bukkede ærbødig før hende og fjernede sig blandt Mængden . Han var imidlertid ikke kommet ret langt hen j Salen , før han blev slaaende som himmelfalden . Han saae en ung Dame sidde paa en Stol , saa aldeles lig den unge Pige , som han havde frelst fra Røverne . Barndomsminder og forfærdelige Billeder rullede op for hans Sjæl ; han traadte hen til hende , men gik strax forbi hende . Lisette saae op . — Nero ! raabte hun halvhøjt . Han vendte sig halvt om , men Lisette havde atter sat sig og Nero gik videre . Han vilde have Oplysninger ; i dette Øiemed satte han sig hos Miss Elling . — Hvem er ben unge Dame der ? sagde han tilsyneladende ligegyldig og betragtede den fordiileade Lisette . — Min Selskabsdame , svarede Miss Elling og mumlede harmfuld : Atter den Tiggcrtøs ! Nero bemærkede ikke hendes Mumlen . — Hvis ikke alle mine Spørgsmaal generer Dem , Miss Elling , vilde jeg gjerne vide hendes Navn . — Interesserer det De < ? sagde Miss Elltng med et eget Smil og faae foragtelig paa Lisette . — Aa jo , svarede Nero og saae forundret paa Miss Elling ; men det lader til at De ikke holder meget af dette blide Vcesen . Miss Elling smilede ncesten umæerkeligt og sagde ligegyldigt : — De har en skarp Iagttagelsesevne , Mr . Levalle ; De har ganske rigtig gjcettet det ; jeg kan ikke lide dette hovmodige Bæesen , der lister sig omkring os som en Kat og som holder Stævnemøder baade med den Ene og den Anden , og som aldeles ikke gjør vort » berygtede Hus nogen 2Ere . Nero var bleven ligbleg ; skulde dette passe paa den smukke Pige , som han havde frelst fra Døven ? Nei , det kunde ikke væere Tilfælde . — Vil De ikke sige mig hendes Navn ? spurgte Nero atter . — Miss Lisette Petit , sagde Konstance Elling , gnaven over alle de Spørzsmaal , han rettede til hende . Nero soer op , som bidt af et giftigt Kryb . — Og De vover , Miss Elling , at omtale den spanske Baron Petits Datter saaledes ? De er en Bagvadffer , Miss ! sagde Nero , der var kommen i et ftserkt Oprør over den Bagtalelse , som Miss Elling havde udslynget imod fin Selskabsdame . Miss Elling var bleg og med slirrende Øine bleven siddende , som fastnaglet til samme Plet , og saae paa Nero . Han turde vove at kalde hende , Miss Elling , som hele Paris beundrede , for en Bagvadfier ! ^ Hans Ord led endnu i hendes Øre . Endelig sagde hun med et harmsuldt Smil : — De tager Feil , det er ikke den Dame De taler om . Bor Selskabsdame har vi funden paa Gaden som et usselt Tiggerbarn og hun er neppe nogen Barons Datter . Hun reiste sig slolt og gik . Nero var helt fortabt over den Hæftighed , han havde lagt for Dagen . Han var i Strid med sig selv om bvem han skulde lytte til : Miss Ellings Ord eller sit eget Hjerte , der vidste at Lisette var saa god og blid en Pige , som vel fandtes paa Jorden . Men Bordet var dækket og Enhver indtog fin Plads . En forunderlig Anelse trak ham hen til Lisette ; hun havde tilligemed fin Kavaleer taget Plads ved Bordet . Nero satte sig saa nær som mulig ved hende og da en Herre for et Øieblik havde forladt fin Plads , for at hilse paa nogle kommende Gjæster , fandt han Anledning til at sige nogle Ord til hende . Hun foer sammen ; hun troede at Synet af ham var et Sandscbedrag , og vilde ikke give sig tilkjende . — Det er ganske hendes Stemme , tænkte Nero ved fig selv , da hun havde svaret ham . Efter en Times Forløb var Taslet endt og Dandsen begyndte atter . Nero bad Lisette om den første Dands efter Maaltidet og hun tilstod ham den . De dandsede og Nero havde fast besluttet at spørge om hun ikke gjenkjendte ham . — Frøken , sagde han ; bliver De meget vred naar jeg spørger om De endnu erindrer mig ? Er De ilke spansk af Fødsel og Baron Petits Datter , og er De ikke engang paa Veien til Frankrig bleven angreben af Røvere ? — Nerø ! stammede Lisette rødmende ; Nerø , er det virkelig Dem ? Hvor De er bleven stor og . . . og hvor De har forandret Dem siden dengang ! — Ja , De har Ret , Lisette , svarede Nerø . O , -vor det glæder mig , at gjøre Deres Bekjendtskab igjen ! Men hvorfor besinder De Dem her som Selskabsdame , det er ikke en Stilling som passer sig for Dem . — Jeg skal fortælle Dem det Altsammen imorgen , Nerø ; men siig mig engang hvorfor De flygtede fra vs ? Vi holdt dog Alle saa meget af Dem . Nerø rystede paa Hovedet , men gav intet Svar . — Bæed De hvorledes Dinora har det ? sagde han kort efter og slog Øinene ned . — Nei , jeg veed det ikke , thi jeg korresponderer sile mere med mine Venner . — Min Tud , hvorfor gjør De ikke det ? sagde Nerø forbauset . — Fordi at jeg ogsaa er flygtet , sagde Lisette . — De . . . en Pige ! udbrød Nero næsten førstrækket , og hans Øine visle tydelig hvor skuffet han blev i Bedømmelsen af hende . — Hør mig , før De fordømmer mig , sagde hun smilende , da hun bemærkede Neros forbausede Mine . — Dengang da jeg var hjemme havde Dinora det godt og hun var bleven smuk , o , saa magelos smuk , sagde Lisette skælmsk og betragtede Neros rødmende Kind . Ja , De vil neppe gjenkjende hende , naar De atter kommer hjem . — Jeg kommer aldrig hjem , sagde Nero med sænket Blik . Dandsen var nu endt ; han fulgte Lisette til en Stol og tog selv Plads ved Siden af hende . Et ligblegt Anfigt og to store , sørgmodige Øine , hvori en rasende Sjælekamp stod at læse , betragtede de To — baade ham og hende . Det var Otto , han havde seet dem danse ; han havde seet at hun talte til ham , at hun flere Gange smilede og at Glæden lyste ud af hendes Øine . Nu sad hun der og talte med den Fremmede og lagde skt ikke Mærke til ham — ham der elskede hende , — elsker hende med Liv og Sjæl , med Barme og Inderlighed . Hans Hjerte var nær ved at knuses , for hvert et Smil , for hvert et Ord hun talte , følte han et Stik i sit Hjerte , saa hæftigt , som om det vilde gjennembvre ham . Nero reisle sig nu , hilste paa Lisette og forlod hende . Lisette blev siddende , fordybet i sine Tanker . Snart begyndte den næste Dands og hun dandsede atter ; men da denne var endt følte hun sig saa afkræftet , at hun besluttede at forlade Balsalen . Som tænkt saa gjort ; hun gik op til fit Værelse , men derved maatte hun forbi Ottos Der ; den stod paa Klem og idet hun gik forbi Døren trykkede hun Haanden mod fit Hjerte — en usigelig Glæde besjælede hende . Da hørte hun inde fra hans Værelse en sagte Mumlen . — Hun bliver aldrig , aldrig Min ! hviskede Otto og holdt Hænderne for Ansigtet . O , hvor hun smilede til ham , hvor han maa være lykkelig ; men han var ogsaa smuk , ja meget smuk , og jeg er lige det Modsatte ! Nei , der bliver Intet tilovers for mig , — Gud give at jeg var bleven borte dengang jeg var i Italien , jeg havde da aldrig seet hende , aldrig skuet hendes yndige Øine , — og mit Hjerte havde da havt Fred . Han drog et dybt Suk . Lisette hørte det Altsammen , Lykken stod malet i alle hendes Træk . Hun var elsket ! Alt Andet omkring hende forsvandt , — alle Bitterheder og alt det Onde var glemt , — En elskeve hende varmt og inderligt og^det var nok . Lykkelig begav hun sig op paa sit Værelse . Femogtyvende Kapitel . Konrad . Otte Dage efter at Dinora havde talt med den gamle Mand — der fortalte at han var hendes Onkel — stod hun atter nede i Haven og tcenkte : Mon han kommer ? Hun plukkede ivrig nogle Blomsler ; da hørte hun pludselig Nogen liste fig frem dag ved hende . Hun vendte fig hurtig om , for at se hvem det var ; da stod Karlo for hende med smilende Ansigt og overraskede fin kjæere Søster . — Karlo ! raabte Dinora og faldt ham om Halsen ; Du er atter kommet hjem ! O , hvor Moder vil blive lykkelig ! Ja , Du har Ret , kjæere Dinora ; jeg vil ogsaa strar ile op til hende , men først maa jeg dog hilse Dig fra Nero ; det var hans første og sidste Ord . Tak , Karlo ; har Du mødt ham paa din Vei ? Du skulde have taget ham med her hjem , det vilde rigtig have glæedet mig . — Han vilde ikke , kjcere Sosfer ; Du kjender hans urokkelige Villie ; men med alle hans Feil er han den bedsle og fortræffeligste Ven man kan ønfie sig . Karlo sprang op i det samme ; thi En slog ham faa eftertrykkelig paa Skulderen , at det ordentlig smertede ham . Han vendte sig om og vilde uden Tvivl have givet Vedkommende en drøi Irettesættelse , men en hvidhaaret Olding stod for ham og Karlo havde tidt af sin Bedstemoder faaet at vide , at man altid burde ære og agte en Saadan over Alt . Karlo betvang derfor sin Uvillie og sagde : — Hvad vil De , min gode Mand ? — De talte nylig om En , som hed Nero ? hvor er dette unge Menneske , kjender De ham ? — Om jeg kjender ham ? Ja , jeg kjender det ædle , brave Menneske ! raabte Karlo begejstret ved Tanken om Nero , hvem han oprigtig elskede som en Broder . Den gamle Mand , hvis Øine lyste af en vidunderlig Glands , rystede slærkt ; han greb Karlos Hænder og trykkede dem saa haardt , at Karlo nær havde trukket dem til sig . — Fortæl mig lidt om denne Nero , sagde den Gamle ; hvor befinder han sig ? Har han det godt og slikker han sig vel ? Karlo saae paa Manden med mistænksomme Øine » g sagde , idet han vedblev at slirre paa ham : — Kjendte De Nero , da kunne De ikke tvivle om hans ædle Fremgangsmaade ! — Godt , godt , unge Mand , sagde den Gamle tilsyneladende bevæget . Men kunde jeg ikke faae Lov til ab blive paa Godset til imorgen Aften ? Jeg boer langt inde i Skoven , og da jeg er en gammel Mand og har gaaet meget langt , har jeg ikke Kraft til at gaa tilbage idag . Dinora var strar villig til at lægge et godt Ord ind for ham og fjernede sig i dette Øiemed . Da Manden var alene med Karlo sagde han , idet han tog fig ind paa Brystet : — Siig mig engang , hvor opholder denne Nero fig for Øieblikket ? Karlo , som ufravendt havde holdt Øie med ham , søgte et undvigende Svar , men Manden lod sig ikke nøie hermed . — De maa svare mig , unge Mand ! sagde han , idet han saae paa Karlo med et Par Øine , der langtfra kunde tilhøre nogen Olding . Det fyrige sorte Die forraadte , at Manden var i fin bedste Alder , men Karlo lod som om han Intet havde bemærket , og sagde efter kort Betænkning : — Da jeg reiste med ham fra Amerika , tog jeg til Spanien , men han reiste Nord paa og jeg veed ikke hvor han senere er tagen hen . Jeg venter Brev fra ham en af Dagene og før den Tid kan jeg ikke underrette Dem om hans Opholdssled . Nu kom Dinora springende hen til dem ; hu » havde faaet Moderens Samtykke til at Manden skulde blive paa Godset , og hun anmodede ham om at komme op , da hendes Moder ønskede at tale med ham . Det muntre Barn rakte Manden fin Haand og de gik sammen op mod Slottet . — Hvor hun ligner hende , den smukke Pige ! mumlede han og trykkede hendes Haand fast i fin . Dinora sprang forskrækket tilside og raabte grædende : — O , hvor det gjorde ondt ! Men da hun saae paa den gamle Mand , der ligesom i Drømme gik ved Siden af hende , da tilgav hun ham . De nærmede sig Slottets Indgang , Dinora standsede og sagde til Karlo : — Jeg har ikke fortalt Moder at Du er kommen , Karlo , skynd Dig op til hende og overrask hende , saa vil hun endnu venligere modtage den gamle Mand , der saa haardt trænger til Pleie . — Ja , raabte Karlo og sprang let op ad Trappen . Snart laae han i sin Moders Arme og hun græd af Glæde , idet hun gjentagende Gange trykkede ham til sit Hjerte . — Hvor er Fader og Bedstemoder og Bedstefader ? spurgte Karlo , og uden at se paa Moderens blege Ansigt vilde han ile op ad Trapperne til de andre Værelser ; men da traadte i der samme hans Fader ind ad den modsatte Dør ; han saae-fin Kones Bleghed og ilede til før at tage hende i sine Arme . - Hvad fattes Dig , min Kjære , er Du ikke vel ? sagde han ømt og kyssede hende . — Jo , Charles , det er Overraskelsen . . . seer Du da ikke Karlo der ? Charles saae op og hans længe savnede Søn stod før ham . — Du her , Karlo ! udbrød han og trykkede Sønnen til sit Hjerte . Ja , saa kan jeg begribe din Bleghed , kjære Hulda . Hun lænede sig op mod den trofaste Ægtefælle og Glædestaarerne blinkede i hendes Øine ; men Karlo vilde atter se sine Bedsteforældre og han ilede op til disses Værelser . Han var neppe gaaet , før Dinora med den gamle Mand ved Haanden traadte ind . Charles og Hulda holdt hinanden fast omslyngede . — Nu skal Karlo vel aldrig reise mere , det maa Du love mig , hører Du , Charles , lov mig det . — Nei , nei , kjære Hulda , aldrig skal han faae Lov til at reise mere ! Dinora var forskrækket veget tilbage , thi den gamle Mand var bleven slaaende som en Billedstøtte , da han saae hendes Fader og Moder i dette kjærlige Favntag , uden at bemærke ham . Hans Øine tindrede og Haanden knugedes saa fast om Dinoras Haand , at hun nær havde givet et Skrig fra sig ; men Kampen var snart endt og hün blev atter rolig . Han rakte atter Haanden ud mod den unge Pige . Dinora modtog den ikke , men ilede hen til sine Forældre . — Fader , Moder , sagde hun bedende ; lad denne gamle Mand faae Husly et Par Dage hos Eder , han er træt af den lange Vandring han har gjort gjennem Skoven . Charles og Hulda saae op . — Du har taget Manden med Dig og det ovenikjøbef i din Moders Værelse , sagde Charles og saae vredt til Dinora . — Kjære Fader , sagde hun bedende ; Du maa ikke blive vred , men jeg har bedet Moder om det , førend jeg kom herop med ham , og hvis Du tillader det , vil jeg nu bede Dig om , at han maa blive her i nogle Dage og have det rigtig godt . Det er en gammel Eremit . — Mit Barn , mit gode , kjærlige Barn , sagde Charles ; hvad skulde jeg dog blive vred over ? Dinora greb sin Faders Haand og kyssede ham inderligt . — Hvor han er lykkelig ! mumlede den Gamle . Han har Alt og jeg har Intet . Ve ham , at han fik en bedre Lod end jeg ! Han har taget Alt fra mig : min Hulda og dermed Udsigt til at blive rig ; men han skal komme til at undgjælde derfor ! I dette Øieblik kom Karlo ind ad Døren ; han var ligbleg . — Min Bedstefader , min kjære Bedslemoder ! slønnede han og satte fig paa en Stol . O , min Gud ! jeg er Skyld deri , Skyld i det Altsammen ; det sagde Bedstefader : Var Du ikke reist , saa havde min Hustru levet ! Karlo var sunken sammen og Smerten over Tabet af hans Bedslemoder stod malet i alle hans Træk . — Trosf Dig , min Søn , sagde Charles ; Du maa ikke tale om hende , seer Du da ikke at det smerter din Moder ? Karlo saae op . — O , Moder , Moder , hvor det dog er tungt at miste en kjær Slægtning ! raabte Karlo fortvivlet . Den gamle Mands Øine lyste af et forfærdeligt Had , da han betragtede denne Scene . — De ere dog ikke saa lykkelige som jeg tænkte ! mumlede han ; men det er for Intet at regne mod det , der skal komme . — Karlo , søg at fatte Dig , sagde Hulda og streg fin Søns Haar tilbage fra Panden . Gud er alvis , hvad han har gjort er kun til vort Bedste . — Hans Villie fie ! Hun reiste fig og gik langsomt hen til den Der , hvoraf Dinora nylig var kommet ind . Hun rakte Dinora Haanden og sagde : — Du gjorde Ret i at tage den gamle Mand med herop ; siig til Pedro , at der skal gjøres et Værelse istand til vor Gjæst , — og saa haaber jeg , sagde hun henvendt til den Gamle , at De bliver hos os og hviler Dem saa længe De har Lyst og føler Trang til . Hun gik nu ind i et tilstødende Værelse . — Saalænge jeg føler Lyst og Trang til ! mumlede den Gamle og saae fig forsigtig om . O , Du skulde blot vide , at hele min Birken og Tragten i Livet kun gik ud paa at være i din Nærhed ; Du skulde blot vide , at jeg trodser Alt for at se Dig . — Dog , jeg hader Dig nu lige saa høit som jeg tidligere elskede Dig , det vilde være mig en forfærdelig Pine at se Dig glad og lykkelig . — Nei , hun skal lide , lide paa Legeme , lide paa Sjæl , og jeg vil dog tilsidst vinde Seir . I det samme traadte Tjeneren ind og bød den gamle Mand Armen for at ledsage ham til sit Vcerelse . Manden gik med Tjeneren , men idet han gik ud af Døren kastede han et Blik fuldt af Had og Skinsyge paa Charles og Karlo . Serøgtyvende Kapitel . Gjenkjendelsen . Atter forløb otte Dage og i den Tid var Alt slille og fredeligt paa Grev Tadlos ' Gods . Karlo var glad over atter at vcere hjemme hos dem , han havde saa kjcer . Den Handling , han i et ubesindigt Øieblik havde begaaet , var glemt , og blev aldrig omtalt af hans Forceldre . Den gamle Mand havde i disse otte Dage opholdt sig paa Godset og han og Dinora vare meget fortrolige . Hun talte gjerne med ham og han fandt Behag i at sidde og betragte hende uafbrudt . — Du er din Moders udtrykte Billede , sagde han hver Dag ; og din Moder var smuk , meget smuk . Dinora rødmede og saa begyndte atter Samtalen om Nero . Den gamle Mand talte gjerne om ham . — Jeg vilde saa gjerne have Karlo i Tale , sagde han en Dag til Dinora ; jeg har ikke talt med ham siden den Dag jeg kom her ; han syntes at undgaa mig , jeg veed ikke hvorfor , — jeg synes dog ikke at jeg har fornærmet ham . — O nei , udbrød Dinora ; han undgaaer Dem ikke , men han er optaget af Fader og Moder ; husk han har været bortreist saa længe . Se engang , mig læggær han Heller ikke Mærke til . — Aa nei , Du har Ret , det gjør han jo Heller ikke ! Men lad os ikke tale mere om det . — Fader John , nu skal jeg læse lidt i Biblen for Dem , sagde Dinora og tog Bogen frem . — Nei , vist ikke , mit Barn , lad det være ; jeg holder ikke af det . Dinora reiste sig forsfrækket og raabte : — Hvad , holder De ikke af Bibelen , De , en gammel Mand , der snart kan vente Guds Sendebud ? Fy , De maa ikke narre mig saaledes ; siig , at det ikke var Deres Mening , eller at jeg ikke forstod Dem rigtig . — Nei , jeg sagde Dig , at jeg ikke holder af det , men har Du saa stor Lyst til at læse , saa vær saa god . Dinora slog op og læste det Første hun fik Øie paa . — „ Salige ere de Fredsommelige , thi de skulle . . . “ Længer kom hun ikke i Læsningen , thi Manden sprang op fra Stolen og maalte Stuen med Skridt , der vare altfor lange for en gammel Mand . Dinora læste Skriftstedet ud . Guds Ord havde paa en vidunderlig Maade tiltalt det hadefulde Hjerte , — Manden følte sig greben , men kun for et Dieblik . Han tog Biblen rafl fra Dinora og kastede den hen ad Gulvet . — Min Gud , hvad gjør De der ? raabte Dinora angst ; De haaner Bibelen ! Nei , nu er jeg ikke lcenger Deres lille Veninde . Hun vilde gaa . — Bliv mit kjcere Barn og hør mig , sagde den Gamle ; jeg troer nok paa Gud , men han har Intet gjort mig , hvorfor jeg skulde prise ham . — O , ti dog , ti dog ! raabte Dinora . Han gjør jo Alt til vort Bedste . — Nei , nei , Du tager Feil ! raabte Fader John . Jeg var Barn , og man foretrak min Broder , som jeg nu hader som Giften . Jeg blev nu større , jeg søgte at danne mig en Eristents , men atter kom min Broder mig i Forkjøbet . Jeg elskede en smuk , ung Pige , jeg elstede hende med hele min ungdommelige Hæftighed , han stjal hendes Kjæerlighed fra mig lige for Næesen ; de bleve gifte , medens jeg — den forladte og ulykkelige Broder — krympede mig i Smerte ved deres Lykke , som kunde have vceret min . O , o , at jeg ogsaa blev den Forsmaaede ! Ja , Dinora , Du kan ikke fatte min Smerte , Du veed ikke hvad Lidelser er . Nei , jeg maa lide og jeg maa taale ; selv mit Barn , min Nero , fornægtær sin Fader og søger Tilflugt hos Andre . Dinora var fly faret tilbage til en Krog af Vcerelset . Manden — eller Fader John , søm han kaldtes , — greb hende fat i Armen og sagde : — Du forstaaer mig ikke , Du Lille , som intet Ondt har gjennemgaaet . — Fat Dem dog ! fat Dem dog ! sagde Dinora angst . — 3a , ja , jeg har fattet mig , kom Du kun srcm og vær rolig , jeg skal ikke rase mere Dinora krøb frem fra Krogen og listede sig dort . Manden var bleven ene . Han maalte Stuen med lange Skridt og mumlede noget uforstaaeligt . Man hørte en Vogn rulle gjennem Gaarden . Han saae ud af Vinduet . — Det er Charles , der kjører tü Byen , sagde han halvhøjt ; nu er Tiden kommen . Jeg vil nu se om hun kjender mig igjen . Vognen kjørte rask videre og Charles tog virkelig til Byen . Den gamle Fader John gik langsom og i dyb Eftertanke frem og tilbage paa Gulvet . En halv Time var hengaaet saaledes , da hørte han Nogen nærme sig . — Nu gaaer hun til Dagligstuen , for at samles med Børnene ; jeg vil vente til hun bliver ene . En Time forlød atter ; da hørte han Dinora og Karlo gaa ned i Haven . Hulda var altsaa alene Han slog fin Kappe tættere om fig og gik ind i Dagligstuen . Hulda sad paa en Stol tæt ved Vinduet , som vendte ud til Haven . Hun havde et Broderi i Haanden , som hun lod hvile i Skjødet , medens hun med glædesfraalende Øine saae ned i Haven paa begge fine Børn . Fader John hostede let ; Hulda vendte sig hurtig om og da hendes Blik faldt paa den gamle Mand død hun ham venligt nærmere ; thi hun havde givet Dinora det Løfte , at hun vilde være rigtig god mod den gamle Mand , da han var meget ulykkelig . Han nærmede sig sagte og satte sig saa tæt som muligt ved Siden af hende . Hun syntes ikke at lægge Mærke dertil ; han lod Hovedet hvile i Haanden og saae gjennemtrængende paa hende . Hulda syntes forsfrækket , da hans mørke , luende Øie søgte hendes . Hun foer forfærdet sammen , som ramt af et rædselsfuldt Syn . — De kjender mig , elskede Hulda ! raabte han og kastede den store Kappe , der hidtil havde skjult ham . Parykken rev han af Hovedet paa sig og det hvide Skjæg af Hagen , og Konrad Gautin stod der i hele fin Skjønhed , thi skjøn var han . — Kan De nu husfe mig ? sagde han med en Stemme , der dirrede af Bitterhed . Hulda var forsfrækket bleven siddende paa samme Plet . Dette Menneske havde altsaa i otte Dage været sammen med dem . Hun søgte dog at beherske sig saa godt som muligt ; hun indsaae , at der maatte Ro og Snille til at overliste denne hævngjerrige Fjende . Han havde grebet hendes Haand , som det var hende umuligt at vriste fra ham , og sagde ironisk : — Hulda , har De ikke længtes efter mig i al den Tid De ikke har seet mig ? Det er nu snart atten Am siden , vi ere Begge bleven meget ældre , De har to Børn og jeg har et . Om dette mit Barn vilde jeg gjerne tale med Dem . Jeg har netop saaet at vide af den lille elsfværdige Dinora , at der for en Tid siden har opholdt sig hos Dem en Dreng , der var flygtet , er dette sandt ? Hulda betragtede Konrad med store Øine . — Lar det Deres Søn ? slammede hun . O , min Anelse ; en saa ædel Søn og De . . . De er hans Fader . Ja , sagde jeg det ikke nok til Charles , men han vilde ikke tro mig . O , den ædle Dreng , ham kan De være stolt af , sagde hun ligesom i Drømme . — Vil De fortælle mig de nærmere Omslændigheder ved hans Ankomst ? sagde Konrad barsk . Hulda begyndte med skælvende Stemme og fortalte Alt hvad Læseren allerede har erfaret . — Men hvor er han nu ? sagde Konrad og lyttede med spændt Opmærksomhed . — Det veed jeg ikke , men jeg haaber dog snart at høre fra ham , da han har lovet Karlo at skrive os til . — De ere altsaa Venner ? bemærkede Konrad . — O , ja , de elske hinanden som Brødre , sagde Hulda . Men de stemme ogsaa overeens i Alt ; to saa ædle Karakterer skal man lede længe efter . — Hm , hm , sagde Konrad , og spadserede atter frem og tilbage paa Gulvet . — Siig mig ! raabte han og standsede foran Hulda ; hvorfor flygtede han bort herfra ? I behandlede ham vel som Udflud , og Drengen , der havde Hjertet paa det rette Sted , har følt det og er flygtet ? — Nei , Hr . Gautin , saaledes er det ikke . Jeg vil ikke nægte at jeg elskede den smukke Dreng , men hans Ansigt mindede mig om En som . . . — De hader ! fortsatte Konrad med et bittert Smil ; nu ja , det veed jeg ! Hulda lod som om hun ikke hørte det og vedblev : — Og en Dag , da jeg spurgte om han ikke kjendte noget til sine Forældre , blev han rød og svarede at han ikke kunde sige mig det . Jeg gik bort , lidt vred paa ham , og da vi ikke saae ham hele Eftermiddagen , gik vi om Aftenen op paa hans Værelse , men han var da førsvunden og havde efterladt sig følgende Brev . Hulda rakte ham et Brev , som hun tog ud af sit Sy-Etui . — Nei , saa var det ikke min Nero , thi han kunde ikke skrive , sagde Konrad og vilde levere hende Brevet tilbage . — Jo , det var virkelig Deres Nero , sagde Hulda ; han kunde Intet , da han kom her , men han havde en Udmærket Forsland og lærte snart af skrive og læse , ja endog af læse Fransk og Engelsk . Han spillede meget godt og sang smukt . — Tak Frue , tak Frue , sagde Konrad og gjorde et dybt Buk for Hulda , medens hans Mund fortrak fig ; dette gjorde De for min Sø » ; men det var ikke mit Ønske , af De skulde lære ham Noget , dertil er jeg for stolt og en Gautin tager ikke imod Almisser . Han stillede sig atter frem for Halda og sagde : — Men stig mig au , Frue Dem som jeg har elske » over Alt ; De sagde nylig af min Dreng var smuk og af han lignede mig , derpaa kjendte De ham jo ; hvorfor , spørger jeg , kande De nænne af knuse mit Hjerte ? Hvorfor vaadt De Dem ikke til mig ? Megen Sorg , megen Ulykke vilde have været forhindret , hvis dette havde skeet ; hvorfor kaade De ikke elske mig ? Jeg var baade aag og smuk ; ja , jeg var en Mand , mm hvad var Charles ? En Ærtekjælling , som Intkt kaade gjøre , « den af ryste . Hvorfor , spørger jeg ? Halda saae paa ham ; han kaade næsten ikke lade være af smile . — Fordi , sagde han , af De var ond , men han var god . En Time blev Konrad Gaatin hos Hulda Hun syntes af kæmpe en svær Kamp med sig selv , for af synes rolig . Paa fine Bora vilde hun ikke kalde , - det vild « jo vække Opsigt hos Tje » estefolkeae , og gjøre de kjære Born ængstelige . Men Konrad trak Tiden ad ; han syntes af finde Behag i af pine den stakkels Halda , thi hendes Sjæle kamp kaade ikke længer skjules . Endelig grev han fia Kappe , satte atter sin Paryk og Skjæg paa . Haa stod i Begreb med af forlade Stuen og kastede endnu et hafuldt Blik paa fil stakkels Offer . Han gik hen til hende og rakte hende Haanden . — Farvel , Hulda ; jeg behøver vel ikke at bede Dem om ikke at glemme mig , jeg seer paa Deres smukke Ansigt , at jeg har gjort et dybt Indtryk paa Dem ! Han saae atter gjennemtrængende paa hende . Hulda var i den skrækkeligste Angst ; skrige turde hun ikke og hun søgte saa godt som muligt at trække fin Haand til sig ; men tirret ved hendes Modstand greb han hende fast om Livet og kyssede hende gjentagende Gange . Hulda gav et høit gjennemtrængende Skrig fra sig , men da der kom Hjælp var Konrad Gautin allerede langt borte . Med Fortvivlelse i Hjertet ventede hun Charles ' Hjemkomst . Konrad havde havt Ret , hun kunde ikke glemme ham ! Uhyret gik ned i Haven for at træffe begge Børnene dernede ; han saae dem sidde paa en Bænk og Dinora læste for Broderen . Hurtigt nærmede han sig dem , bød dem Haanden °g sagde : — Farvel , Dinora , nu maa jeg reise , men hils din Fader og Moder og siig dem , at jeg snart , meget snart kommer igjen ! Med disse Ord forlod han skyndsomt Haven . Syvogtyvende Kapitel . Den hemmelige Dame — Aa , hvor det dog er varmt idag ! udbrød Miss Elling kælent og lænede sig tilbage i Sofaen . Kom , Paul , sæt Dig her ved Siden af mig . Paul — Miss Ellings Forlovede — reiste sig og gik hen til hende . Han saae tankefuld og bekymret ud . — Du er ikke glad idag , udbrød Miss Elling og drog ham ned til sig . Hvorfor er Du saa taus ? Mr . Balther svarede ikke , men den Retning hans Blik i dette Øieblik søgte , fik Miss Elling til af skære Tænder af Harme . - Atter hende ! tænkte hun og saae medet hadefuldt Blik paa Lisette , der i dette Øieblik traadte ind ad Døren . — De maa gjerne gaa igjen , Lisette , jeg vil ikke have Selskab idag ! Lisette var neppe kommet ind ad Døren , men hun » endte fig strar om og » ilde forlade Stue « uden af sige Noget . — Aa nei , vent et Øieblik endnu ! raabte Miss Elling og pegede ned mod Gulvet . — Tag mit Lommetørklæde op , jeg tabte det ! Lisette traadte rask frem og vilde tage Lommetørklædel , men Otto oz Mr . Balther reiste fig i samme Øieblik og Otto overrakte med en ironisk Mine fin Erobring til Søsteren . Lisette betragtede tons dette Skuespil og smilede næsten umærkelig . — Har De Andet at befale ? spurgte hun . — O nei , men maaske Otto vilde tale lidt med Dem , jeg synes han seer saa nedslagen ud . Lisette vendte sig rask om , for at skjule sin Harme og fin Rødmen , og forlod Stuen . Hun var neppe gaaet før Otto og Mr . Balther foer op imod Miss Elling . — Hvor Du er ond , Konstance ! raabte Otto i Vrede ; hvor kunde Du nænne at krænke hende saa dybt . Troer Du , at Du — fordi Du er rig - har Ret til at krænke og ydmyge Enhver , som Du kommer i Berøring med ? Han reiste sig hæftigt og forlod Værelset . Mr . Valther talte ikke meget med Miss Elling den Dag og hun var saa fornærmet , at Ingen kunde gjøre hende tilpas . Lisette undgik hende ogsaa saa meget som muligt og Miss Elling — der syntes at lægge Mærke hertil — pinte og plagede hende , hvor hun saae hende Den følgende Dag var det Mrs . Ellings Fødselsdag og der skulde da være stort Gilde , som tillige skulde gjælde som Afskedsgilde for Miss Elling , der otte Dage derefter skulde reise med sin Brudgom . O , hvor Mrs . Elling havde travlt ; hun løb frem og tilbage , og gav Befalinger til høire og venstre . Den stakkels Lisette var saa træt . som om hun havde gaaet mange Mil . Otto saae hun ikke hele Dagen og han undgik hende saa meget som muligt . Ingen havde dog Tid til at bemærke hans Fraværelse ; han sad paa fit Værelse og havde ikke ladet sig se hverken ved Frokosten eller Middagsbordet . Ingen tænkte derpaa , undtagen Lisette . Hun savnede det milde Anfigt overalt , hvor han kunde være hende behjælpelig med at frelse hende fra de slygge Damers bidende Bemærkninger . Lidt efter Middag kom han dog ned i Salen . Lisette og Miss Elling vare netop ifærd med at pynte denne til om Aftenen . MrS Elling stod og saae til . Otto traadte langsomt ind i Salen ; han var meget bleg . — Moder , sagde han ; jeg kan ikke føie Dig i at deltage i Selskabet iaften ; jeg reiser om en Time til Italien . — 3H , Du min Gud ! raabte Mrs . Elling . Nei , Otto , det bliver der min Sandten ikke noget af ! Du skal blive og modtage mine Gjæster . — Jeg kan ikke . Moder ; det er min bestemte Villie . Lisette var bleven ligbleg og to store Taarer truede med at trille ned ad hendes Kinder ; han havde en Buket Blomster i Haanden , men hun tabte den af Forfærdelse . Hnn var glad ved at have vendt Ryggen til ham , thi hvorledes skulde hun kunne forklare sin Bleghed og Rystelse . Men Miss Elling havde lagt Mærke hertil og hun smilede haanligt af den unge Piges Følelser . Otto saae Lisette tabe Buketten og hendes Bleghed undgik ham heller ikke ; men det var jo ikke sagt , at det angik ham . Mrs . Elling , der Intet havde bemærket , vedblev at bearbeide Otto med sine Forsikringer om , at han skulde blive , — at hun paa ingen Maade taalte nogen Modsigelse fra hans Side ; men da Intet hjalp , saa fik Miss Elling en saa forfærdelig paatagen Krampe , at Otto maatte love at blive hjemme , for at hun ikke skulde dø derved . Aftenen indtraf og med den de ventede Gjæster . Lisette maatte imod sin Villie varte op og Ottos Venner havde intet frugter . Ved Bordet sad en meget smuk lyslokket Dame , ikke længer saa ung , men dog med et friskt og yndigt Ansigt ; hendes Gemal sad ved hendes Side . De lagde en overordentlig Omhu for Dagen imod hinanden . Lisette betragtede flere Gange dette Ansigt ; det forekom hende meget bekjendt . Hun nærmede sig med en Budding til Damen . Denne tog et Stykke deraf oz saae op paa Lisette ; men hun foer sammen af Overraskelse . — Hvad hedder De , mit smukke Barn ? sagde Damen blidt . — Lisette Petit , svarede hun neppe hørligt ; men Ordene overdøvedes af de mange Talende og Lisette bortfjerncde sig . Otto sad ikke ved Bordet . Intet havde kunnet formaa ham dertil . Han havde taget Plads i et as de tilsfødende Værelser , hvor en af Pigerne opvartede ham . Nero og hans Velgjører , der vare indbndne , havde taget Plads ved Bordet i Salen , og Lisette følte fig endnu mere ydmyget ved at skulle opvarte i deres Nærværelse . Hun gik ind i et andet Værelse , for at hvile fig et Øieblik . Her var det at Otto havde taget Plads . — Er De træt , Frøken ? raabte han hende imøde . Kom herhen og spis med mig ? — Jeg er faa ulykkelig , sagde Lisette ; jeg veed ikke hvad jeg vilde ønske hellere end Døden . Jeg kan ikke udholde dette Liv , — jeg er ikke vant til at behandles saaledes . Otto kastede fin Gaffel hen ad Bordet og reiste fig op . — De maa ikke ønske Dem Døden , Lisette , De som har saa meget at leve for , sægde han ømt . — De tager Feil , Mr . Elling , jeg har Intet at leve for , aldeles Intet . — O , nu siger De Noget , som De ikke mener ; naar man elsker , saa har man den Elskede at leve for , og saa maa man ikke tærake paa Døden . — Hvem siger Dem at jeg elsker ? sægde Lisette « ed et Smil . — O , det har jeg vidst lige siden Ballet . Lisette blev blussende rød ; hun fik den Tanke , at han havde gjennemsfuet hende til Fordeel for fig selv . — Nei , De tager dog Feil , Mr Elling . Hvem tør De besvære med min forfærdelige Kjærlighed ? sægde hun muntert og saae paa ham — Jo , det bliver vel med ham . . . jeg tør ikke sige Dem hans Navn . — O jo , lad mig kun høre det , sægde Lisette . — Nu saa er det Lövollös Adoptivsøn , sægde Otto alvorlig . Lisette gav sig til at le saa hjerteligt , at Otto et Øieblik stod stille og saae paa hende . — Skulde jeg have taget Feil ? sægde han muntert , smittet af Lisettes Latter . De sad dog saa fortrolig og talte med ham . — Ja , De har Ret , Mr . Elling ; men vi talte om en fælles Veninde , som jeg troer , at Nero tænker lidt mere paa end som for Erempel paa mig . Dog , lad oS ikke tale mere derom ; men siig mig , Mr . Elling , hvorfor reiser de fra os ? Jeg synes at De har det saa godt som Nøgen kan ønske sig det . Otto taug og gik frem og tilbage paa Gulvet . Lisette , som troede at han ikke ønskede at give hende noget Svar , reiste sig for at gaa . — Nei , bliv et Øieblik , saa skal jeg sige Dem Grunden til min forestaaende Reise , sagde Otto . Det er fordi at jeg ikke kan udholde at se Dem længer . — Ih , min Gud , sagde Lisette næsten forskrækket ; saa er det Deres Pligt st sige mig , at jeg ikke længer kan blive her , men at jeg maa se mig om efter en anden Plads . De maa ikke vige Pladsen for en af deres Tjenestefolk . Ru vil jeg sige det til Mrs . Elling og saa tager jeg bort strar imorgen tidlig , for at De Me oftere stak se mig — O , hvor De misforslaaer mig . Frøken Lisette ; jeg mener ikke saaledes ; nei , nei . Intet paa Jorden er mig saa kjært som Dem , men jeg kan ikke udholde at se Dem og tænke paa at jeg elsker Dem saa høst og at De . . . foragter mig . Nei , det kan — det vil jeg ikke , og derfor reiser jeg ! Jeg -ar alt længe nok beskattet det . Lisette kunde ikke undertrykke et lykkeligt Smil . — Og De er en Mand , sagde han , og De slygt « for en svag Kvinde ? — Ja De har Ret , gjør kan Rar ad MH , forøg mine Kvaler saa meget som mulig , — De har jo Grnnd dertil , da De selv bliver faa meget forurettet af Dem derinde . — Lad os ikke tale os det mere , sagde Wefte med Uvillie ; men dersom jeg en bad Dem om at blive , » ilde De saa ? Otto foer heri til hende og sagde : — O , Wefte , hvad siger De der ? Gjør mig ikke forrykt i Hovedet , — jeg har alt maattet like nok ! Lisette stødte ham blidt tilbage med Haanden og sagde smilende : — Tro endelig ikke at de « er for Deres Skyld at jeg beder Dem derom , nei , det er for min egen Skyld . — For Deres Skyld , Frøken ! O , De gjør mig saa glad , — siig at jeg skal blive og jeg bliver , om jeg saa skal gaa meget mere igjennem . Men hvoraf kommer det , at jeg vpnaaer denne Lykke ? — Det skal jeg sige Dem simpelt og ligefremt , det er fordi at her ikke er til at udholde ar vcere , naar De ikke er her og tager mit Parti mod de Andre . — Nu , saa bliver jeg ; men vil De saa idetmindste være min lille Veninde , det kan De da love mig ? — Ja , det lover jeg Dem , sagde Lisette og rakte ham Haanden . — Tak , Lisette , saa er jeg atter glad , saa er da ikke alt Haab udslukt for mig , sagde Otto og trykkede hendes lille Haand til sit Hjerte . — Ja , De skal dog ikke sige det ; maaske at alt Haab dog er udslukt for Dem . - Nei , Lisette , nei , det siger Deres Øine og Deres Smil mig , og bisse to Talsmænd maa man stole paa . Lisette trak Haanden til sig og ilede afsted . Lidt senere hen paa Aftenen , da Taflet var endt , nærmede den lyslokkede Dame sig til Lisette og spurgte hende om adskillige Ting . Hun havde faaet at vide , at Lisette befandt sig her som Selskabsdame og en Saadans Lod kjendte hun alt for vel , til ikke at have Medlidenhed med hende . Men da Damen spurgte om hendes Navn , blev Lisette ikke ledet forundret v « ^ at høre hende udbryde : — Min Broderdatter ! Lisette maatte an fortælle Alt , hvorledes det var gaaet til at hun befandt sig her . Da Alice — thi hende var det — erfarede fia Broders og Hustrues Dod , blev hun ligbleg og Taarerne traadte hende i Øinene . — Hør , lille Lisette , nu er det min Pligt at sørge for Dig , sagde Alice . Du vil vel helft være borte fra disse Mennesker , ikke sandt . Du har det jo ikke godt her . Min egen kjære Niece , hvør jeg er glad ved atter at have fundet Dig ; ikke sandt . Du vil jo blive hos mig ? ______O , min Gud , at Iran sknlde ende saaledes ! . . . Men Du taler om din Guvernante , som om hu « kunde være Skyld deri ; hvilket fælsomtMenaeffe at vælge til din Opdragcrinde . Lisette stod med d-d Ærefrygt for fin Tante oz lyttede fil hendes Ord . Hvor glad var hun ikke nu ved af vide , af hun havde Familie , som vilde fage fig af hende . Det var næste » som en Drom for hende . Nu kom Mrs . Elling hen fil dem . — Ah , Fra Grevinde , sagde hun ; finder De Behag i af underhvlder Dem « ed Tjenestefolkene ? — Kom , her er min Arm , lad os forslaa Tiden ved Spillebordet Alices ellers saa blide Ansigt fortrak sig af Brede . — Deres Tjenestefolk , siger De , MrS . Elling , men De tager Feil ; denne unge Pige er min Niece , hendes Fader » ar min Broder , og han var , saa vidt jeg husker , spansk Baron ; ikke sandt , Lisette , var det ikke saaledes , og er Du saa ikke Komtesse ? — Jeg maa derfor bede Dem om , Frue , af tale med Agtelse om min Familie ! Mrs . Elling stod som falden fra Skyerne ; ikke et Ord formaaede hun af sige . Hun tilkastede Lisette et saa hadefuldt Blik , af den unge Pige uvilkaarlig kom fil af ryste derved . Hun fjernede sig med et stolt Buk , for af udbasune Historien fil alle Tilstedeværende . — Mit stakkels Barn , sagde Alice , da hun var gaaet ; hvor Du har maattet lide i al den Tid ! — Jeg var uvidende om hvad der var hændet Dig ; jeg vilde ikke skrive til Jean , da vi flakkede om i Italien og ikke havde noget blivende Sted , jeg kunde saa ikke faae noget Svar fra ham og hans Kone . I dette Øieblik kom hendes Gemal hen til dem . — Skynd Dig , Eugen , kom og hils paa vor Niece ; jeg har fundet hende her hos Mrs . Elling . — Hvad siger Du , Alice , er det muligt ! raabte han og tog Lisettes Haand . Tør jeg saa spørge hvilken Niece det er ? Er det Fillips eller Jeans Datter ? I faa Ord fortalte Alice ham Alt , og en Time efter toge de Afsked , efter at have givet Lisette det Løste , at afhente hende den næste Dag fra Mrs . Elling . Otteogtyvende Kapitel . Lifettes Befrielse Den næste Dag kam Lisettes Tante igjen og udbad sig en Samtale med Mrs . Elling . Otto befandt fig i Værelset , da hun traadte ind . Mrs . Elling bød Mer en Stol , og « den at tage den mindste Notits af hendes vrede Mine , begyndte Mer : — Frue , jeg kommer idag til Dem , for at bede Dem ophæve den Kontrakt der er oprettet mellem min Niece og Dem — hvis en saadan erifierer — da hua skal være hos mig for Eftertiden . Mrs . Elling reiste fig slolt og sagde : — Men det lader fig Ske gjøre nu , thi vi har Brug for heade for Øieblikket og det er med hendes gode Villie at hun er her . Z dette Øieblik traadte Lisette ind ad Døren . — Tante ! raabte hun glædesfraalende ; jeg har drømt om Dig dele Ratten ! — Goddag , mü herre Barn , sagde Alice og om favnede heade ; Da kom ret tilpas Har Do nøgen Kontrakt med Mrs . Elling ? — Nei . kjære Tante , det har jeg ikke ; vi ere komne overens « den nøgen saadan . — Ja , saa indseer De nok , Mrs . Elling , at her Intet mere er at gjøre for min Niece . — Som De vil , sagde Mrs . Elling og reiste sig ; tag hende kun med Dem , sad ere vi fri for hende saalænge . Mrs . Elling gik og Lisette stod tilintetgjort , med Taarer i Øinene , og kunde ikke se paa sin Tante . — Hvor hun er slyg , sagde Alice og saae efter hende . Tag dit Tøi mit Barn og lad os komme afsted ; Vognen holder hernede . — Ja , Tante , lad os komme afsted , sagde hu » , men i det samme saae hun hen til Otto . Alice fulgte Retningen af hendes Blik og smilede godmodig . Lisette kunde dog ikke i Tantens Nærværelse tale til ham og skyndte sig derfor op paa sit Værelse for af hente sit Tøi ; hun var snart færdig med sin Paaklædning og en Karl dar Tøiet ned til Vognen . Hun lød atter ned i Dagligstuen , for af træffe Tanten , men hun var der ikke , — Otto sad der alene . Hun vilde gaa tilbage , men Otto havde bemærket hende og hun blev . Hun traadte hen til ham , rakte ham Haanden og sagde : — Nu vil jeg sige Dem Farvel , Mr . Elling ; jeg skal nu hjem til min Tante . — Ja , jeg veed det , sagde Otto ; og saa faaer jeg Dem vel aldrig af se mere . Han beholdt hendes Haand i fin og saae saa sørgmodig ud . — Der er min Tante ! raabte hun og vilde trække Haanden til fig . men Otte trykkede den fast op til sig og hviskede : — Farvel , min Elskede , Farvel ! vi sees vist aldrig mere . De vil søge at undgaa mig , og jeg tør ikke nærme mig tik Dem . Ru , lad det være som det er , jeg kan vel snart faae Ende paa de » ! — Nei , tal ikke saaledes . Mr . Elling , De skal leve og dlive lykkelig , sægde Lisette næste » ømt . — Med Dem ? hviskede Otto — Det veed seg Me , svarede Lisette dybt rødmende og vilde atter ske fra ham . — Nei , Lisette , De kommer Ske bort , førend De svarer mig . Hvorfor skak seg leve ? Hvorfor skal jeg blive lykkelig ? — Fordi at jeg gjerne vil hase det , sægde han , idet hua trak fia Haand til sig , og ilede dort . — Mio , Lisette , et Ord endnu ? raabte ban efter hende , men hu » » ar borte . I Korridoren traf hun fia Tande . De tog Med « ed MrS . og Miss Elling og kørt efter rullede Vognen dort wüt den glade Wefte og hendes endnu gladere Tante , der — da hun Do ingen Bør » havde — an havde sandet en Slægtning , der » ar fader- og moderkos . Niogtyvende Kapitel . Et bedre Hjem — O , hvor her er smukt og yndigt ! udbrød Lisette og dreiede sig rundt paa Gulvet i sit nye Hjem . Men , kjære Tante , Du har gjort Dig altfor megen Umage med at pynte disse Værelser til mig ; det er altfor smukt , jeg er ikke vant til saa megen Pragt . — Visf ikke , mit Barn ; kom nu hen og sæt Dig ved Bordet . Vil Du skjænke Theen til os ? — Ja , lille Lisette , min nye Datter , sagde Eugen ; sæt Dig her hos mig , saa ville vi drikke The . Sjæleglad hoppede Lisette hen til fin Onkel og satte sig ved hans Side . — Bær saa artig , Tante , og her , lille Onkel , her er til Dig , Du skal have sidst . Hun følte sig saa lykkelig i denne venlige Omgivelse . Da de reiste sig fra Thebordet tog Tanten hende til en Side og sagde : — Vil Du ride , Lisette ? — O ja , Tante , det vil jeg saa gjerne , dersom jeg maa . — Ja vist maa Du , mit Barn ; her slaaer en smuk lille Hest nede i Stalden , som din Onkel har kjøbt til Dig . — Naa , fladrer Du nu allerede af Skole ! raabte Eugen muntert til fin Hustru . Hvor Du er skem ! — O , Onkel , vil Du lade være at fijænde , ellers faaer Dn med mig at bestille , sagde Lisette smilende . — Ja ja da , min lille Niece ; men gaa nu og tag din Ridedragt paa , at vi kan komme afsled . — Ja , det er rigtignok slemt , kjære Onkel , for jeg har slet ingen . — Ikke det , mir Bar « , saa tag denne paa , sagde Tante Alice og viste Lisette en yndig blaa Ridedragt , der var en Foræring fil heade . — O , Tante , Tante , jeg gjør Dig altfor megen Kval ; » « har Du atter havt Uleilighed for min Skyld — Bryd Dig blot ikke om det , sagde hun godmodigt ; klæd Dig nu om , medens Hesten bliver sadlet , og saa rider din Onkel med Dig , ikke sandt , Engen ? — Jo vist , men vil Du ikke med , Alice ? — Nei , ikke idag . jeg føler mig lidt træt . Men det er sandt , Lisette , kan Du ride eller skal Du først lære det ? — Nei , Tante , takket » ære Fader reed jeg med ham fra sig » ar en lille Pige — Raa , det var so herligt , gaa saa mit Barn . Lisette skyndte fig « ed Paaklædning « ! , oz snart stod hun for dem i den blaa Ridedragt , med de smukke Krøller smukt svævænde » » der de « lille lidt kokette Hat — O , hvor Dn er samk , mit Barn , sagde hendes Tante og omfævnede heade ; jeg rør næsten ikke lade Dig tage bort , for af Ingen stal se paa Dig . — Er Da allerede færdig , Wefte ? raabte Eugen i det samme ; her er jeg . Han bød hende Armen , hvilken Lisette glædestraalende modtog . Hun steg tilhest ; hendes Tante saae derpaa og hendes Glæde over af hun havde fundet fin Broderdatter igjen , kjendte ingen Grændser . Onkel og Niece red nu afsted ; LisetteS høieste Ønske var : Gud give af vi maatte møde Otto ; men dette Ønske gik ikke i Opfyldelse ; derimod mødte hun Mrs . Elling med sin Datter og dennes Forlovede . Hvilke Dine de satte op da de saae hende . — Den taabelige Tøs , sagde Miss Elling spodsk ; af ride , det er uhyre simpelt , — ikke sandt , Mama ? — Jo , mit Barn ; Gud ske Lov , Du har da faaet en Opdragelse , som forbyder flig koket Fremtræden , sagde den ømme Moder og klappede fin Datter paa Kinden . Lisette foer afsted med sin Onkel ; hendes Kinders Rødme forraadte den indre Glæde , der besjælede hende . Hun var saa glad , saa glad ; men Glæden varer kun kort , thi Lisette havde ikke været hos sin Onkel og Tante i otte Dage , før hun savnede Noget — Noget , der kunde glæde hende over alt Andet : hun havde ikke seet Otto i denne Tid , hun havde ikke hørt hans venlige Ord naar hun var bedrøvet . Hendes Tante saae snart med den Kvinden egne Indsigt til af opdage flige Ting , af der var noget der nagede Lisette , skjøndt hun var munter og glad naar hun var samlet med dem . Den gode Tante vidste vel ikke hvem denne hemmelige Tanke gjaldt , mm naar hun vilde udspørge Lisette derom , lød denne altid fin Bei . To Maaneder vare saaledes forlødae ; de vare hengledne , adea af maa havde mærket det . Wette red daglig en Tur og nægen hver Aften var hun i Selskab med fin Onkel og Tante , ligesom de ogsaa ofte havde Selskab hjemme . Hun havde flere Gange truffet sammen med Nero , og han var i laag Tid hendes eneste Bekjendtcr . Men den lille Orm , der gnavede paa Lisettes Hjerte , blev slørre og slørre og tilsidst blev dens Magt helt utaalelig . LisetteS Tante saae det og hun besluttede i Stilhed at gjøre AU , for at Lisefte maatte blive rigtig glad . Hun gjennemgik i Tankerne hvilke unge Mennesker Mefte kjendte , men hun kunde ikke strar indse hvem hun foretrak af dem . Da mindedes hun pludselig det Blik , Lisefte havde sendt Otto , da hu » skulde tage dort . — I « , ham maa det være ! udbrød hun glad . Om Eftermiddagen , da Lisefte sad ved Siden af fia Tante og syede , sagde hun pludselig : — Lisefte , synes Du at vi skulle indbyde Mrs . Elling til den Fest , vi agte at give » Anledning af vor Bryllupsdag ? Lisefte blev blussende rod . — Hvorfor spørger Du mig om det , kjære Tante ? I den Retning kan jeg ingen Mening have ; Mrs Elling har vel ikke været god imod mig , men derfor vil jeg dog ikke sky hende eller hendes Datter . — Og Heller ikke hendes Søn , vel Lisefte ? fortsatte Tanten smilende . — Men Tante dog , sagde Lisefte og reiste fig forvirret ; Du troer da ikke at . . . — Nei , mit Barn , jeg troer Intet ; men jeg vilde blot spørge Dig tilraads , om Du endnu havde Noget imod dem , hvis ikke , da vil jeg sende Indbydelse til dem . Lisette svarede ikke ; hendes Hjerte bankede af Glæde og Haab . Tanten lagde Mærke hertil og smilede skælmsk . Tredivte Kapitel . En Undersøgelse . — Seer Du , Eugen , efter Alt hvad Lisette har fortalt mig , saa maa den Guvernante være et meget sket Menneske og derfor troer jeg at det var bedst , at Du reiste derned og undersøgte hele Sagen ; maaske Du endnu kunde redde hendes Formue . — 3a , Alice , det vilde glæde mig , dersom jeg kunde det ; wen hvad skak der blive af mig , naar jeg i ak den Tid ikke seer Dig ? — O , Da kan ook leve foruden ach ; i den korte TL , D » kommer jo snart hjem Wen . — Ja , Du har Ret ; og vi bor desuden gjøre Alt for den lille forældreløse Stakkel . Altsaa , jeg reiser derned , men ikke for efter vor Bryllupsdag . — Nei , God bevares , Enge » ; her skal jo ogsaa « ere Selskab i de » Anledning , og saa vilde der ikke se smukf ud naar Manden var borte , mm efter delte saa Da reise . Og hör , kjære Engen , Da maa Ske blive vred , men jeg -ar indbudt WrS . Elling og hendes Son ; jeg tænker nok at hun tager med , thi siden Datteren er tagen til England kjeder hun sig ganske forfærdeligt , og det er üke til at undres over , chi Datteren skal være en meget elskværdig Pige efter Mettes Sigende . — Ja , Alice , Da har M hast dine Grunde og derfor maa det være rigtigt at de komme her , skjøndt jeg We Wer denne hovmodige Madame . Otte Dage derefter var Enge « paa Veien til Spanien . Der var sendt Bro » til Gren Tadlos ' Familie om at fage imod ham , og paa Slottet var der Glæde , chi de » » ar Image side » ar en Be » -mde Aasf « dem . Da Enge » ankom blæv han » oktaze » Hjertelighed og han befandt fig saa vel i disse glade Menneskers Ncrrvcrrelse . Det Første han foretog sig var at anmode Herren i Huset om en Samtale . Charles var strar villig til at underrette ham om All , Jean og Jutta vedkommende . — Men Pigebarnet , sagde Eugen ; hvor har Le gjort af hende ? - — Ja , til min Skam maa jeg tilstaa , al endfijøndt hun er min Myndling , er hun flygtet og vi have søgt efter hende overalt , men uden Resultat , hvilket glcrdede Guvernanten usigeligt ; hun bilder sig naturligvis ind , al hun skal have hvad ver er , men hun tager Feil , saa vist som der er Lov og Net til i Landet , skal hun ikke husere der ret lcenge . - Det var netop derom al jeg skulde tale med Dem , sagde Eugen . Seer De , Lisette er flygtet til Frankrig , hvor hun opholdt sig som Selskabsdame hos en engelsk Famile , men havde det meget ondt der . Min Hustru og jeg kom tilfældigvis i Selskab der en Aften og Alice blev strar slaaet af Lisettes Lighed med Jean . Hun spurgte om hendes Navn og saaledes fandt vi da vor ulykkelige Jeans Datter . Men nu er det min Pligt al frelse for hende Alt hvad der kan frelses , og det vilde vcere mig kjcert , om De vil vcrre mig behjælpelig dermed , thi sandt al sige har jeg just ikke stor Lyst til al gjøre Bekjendtskab med den listige Kvinde . Men det er sandt , gode Lillier , Lisette talte om al hun havde en Anelse — en meget slem Anelse — om , al hendes Foder og Moder havde fundet Døden ved et hvidt Pulver , som han havde seet Guvernanten hælde i deres Drikke ; jeg synes at det var bedst o « vi kunde overliste heade ved et Forhor . — Hvad siger De , Hr . Sevilla ! . . . Det er umuligt . . . Lisette maa have taget Fesl ! — Nei , jeg forsikkrer Dem , han udtalte det ganske troskyldigt . — Men hvorfor har hun aldrig talt til mig derom ? sagde Charles noget vrürt ; det var jo ikke rigtigt af heade . — Nei , mm det » ar as den gøde Grund , Hr . Allier , at hendes Gnvervsste altid holdt hende indespærret , før at hun ikke ffolde ffaddre af Skole . — Min Gud , har jeg kjendt Mage ! raabte Charles forbanset ; det har jeg Mr vidst en Smule af ! Bi maa strar derhen . . . klæd Des i Hasf om , min kjære Sevilla ; her gjælder det nok at komme jo før jo heller ! Enpgtredivte Kapitel . Hos Fru 3kandy — Aa , Lionel , ræk mig den Sykurv der ? — Bær saa god , Moder , her er den . — Hør , jeg vil tale med Dig ; sæt Dig her ved Siden af mig . Seer Du , Lionel , jeg er ikke længer rolig her ; vil Du ikke ogsaa være glad ved at kunne reise bort herfra og at kunne leve frit og uafhængigt paa et andet Sted ? — Jo , Moder , det er mit høieste Ønske . — Nu , saa gjør Alt istand til at tage afsted , saa ville vi reise ved første Leilighed , naturligvis uden at Grev Tadlos mærker Noget . — Hvorfor maa han ikke vide det , Moder ? - Ih , taabelige Dreng , vi tage naturligvis Alt hvad her er med os , det kan Dir da nok tænke , og hvis de fik noget Nys herom , saa blev nok Hundrede og Et ude , — selv fik vi da Lov at reise bort uden alle disse rare Ting , som dog ikke ere saa ganske lidt værd . Lionel reiste fig vredt fra sin Moder og sagde : — Du handler ikke rigtigt , Moder , hvad skal den stakkels Lisette gjøre naar hun kommer tilbage og ikke har det Mindste ? - Gaa din Vei , Du ToSse ! jeg vil ikke se Dig for mine Øine ! raabte Fru Tandy harmfuld og kastede Sykurven med al dens Indhold efter ham . Lionel foer ud af Døren oz lige imod to Herrer , der netop slode i Begreb med at træde ind . Fru Tandy rettede paa sit Lappetøi » g blev che saa bleg af Angst , som hun før var rød af Harme ; thi hvad vilde vel Meftes Formynder her med den anden Herre ? hun rystede saa stærkt , ar det kunde sees paa hende . Begge Herrerne traadte nærmere og Fru Landdød dem med fit mest indtagende Smil af tage Plads . Eugen satte fig , thi han var træt , » en Charles blev staaende med Bredes funklende i alle Træk . — Undskyld af vi ulerlige Dem , sagde han haanlig ; men vi have en Sag af megen Vigtighed af tale om med Dem . Bi kan nemlig hilse Dem fra Lisette , den nage PM so » De tog dem saa kjærlig af . Fra Tandy foer op af fia Stol og sagde med tilsyneladende Glæde : — O , har De fundet hende igjen ? Hvor jeg dog er glad ! . . . Det-var smukt as Dem ! — Ti , forræderiske Kvinde , som De er ! raab « Charles hæftigt . Troer De ikke , af De viwe finde stor « Glæde , hvis » i aldrig havde stmdet heade ? Hør mig videre og svar m^ oprigt^t , det raader jeg Dem til : Hvad dode Lisette « Forældre as og hvem var deres Læge ? Kro Tandy lignede en Dødmwg i . dette Øieblik ; hun gjorde en overvrdeMiA Anstrengelse for at synes rolig og sagde : — De døde Begge af en ondartet Brystsyge , det sagde Lægen , og jeg pleiede dem Begge til det Sidste . — Ja , desværre for dem , sagde Charles og slirrede med Væmmelse paa hende . O , De er et Umenneske ! raabte han og slampede i Gulvet ; men vent , Deres Tid kommer ogsaa ! Vil De , Hr . Sevilla , passe paa denne Dame , medens jeg gaaer hen til Dommeren . O , Hr . Greve , De maa ikke gaa ! slønnede Fru Tandy i Dødsangst og faldt paa Knæ for ham . — Hvorfor maa jeg ikke gaa , Frue ? — O , jeg beder Dem , lad det være ; jeg vil være god og retskaffen og udsøne min Synd paa hvilken Maade De ønsker det ! raabte hun og foldede Hænderne . — De har altsaa begaaet hin Synd ? De har dræbt dem Begge ved Gift ? — O , tilgiv mig , jeg var fattig , men vilde være rig og mægtig . Jeg lod mig lede af min onde Genius . . . Tilgiv mig , tilgiv mig , hent ikke Dommeren , for Guds Skyld , hent ham ikke ! - Biig bort fra mig , forfærdelige Fruentimmer ! raabte Charles og slødte den Haand tilbage , som hun bedende rakte ud imod ham . De , Hr . Sevilla , maa passe godt paa , thi hun er listig som en Slange . Dermed gik Han og laasede Døren forsvarligt udvendig fra . Han kjørte lige til Dommeren , hvem han betroede hele Sagen . Dommeren kjørte strar tilbage med ham ; da de stod udenfor Doren til det Værelse , hvori Fru Tandy befandt sig , hørte de en forfærdelig Støi . — Djævel ! hørte de Engen raabe ; med mig skal De ingen Bogt faae ! Charles rev Deren op og hvilket Syn viste sig for ham . Paa Gulvet laa Engen og Fri Tandy stod og trampede paa ham oz rev ham i Haaret . Hendes Øine stode vidt aadse oz Angst oz Vanvid stod at læse i det gamle Ansigt . Dommeren og Charles traadte til oz befriede de » stakkels fortraadte Enge « SSoUa . Fra Tandy blev an underkaslet et Krydsforhør . I Begyndelsen » ilde hun slet ikke behende noget , men lidt efter lidt fik han dog listet hele Sandheden i al fia Forfærdeli^hed ud af hende . Dette Forhor varede i over fire Timer ez Fru Hand- var saa træt , al hun var nær ved al fÄde om . Hnn blev » n tilligemed Lionel ført i Fængsel og Øvrigheden forseglede alle Døre og lagde Beslag paa Huset saalænge Forhorerne slode paa og indltl Dommen var salddyrdet . Fru Fand- sfreg oz rasede i Fængstet ; men de massive More eg Bindserne medede tykke Jernstænger modsfod al hendes Anstrengelse . Lionel » ar mere sindG . Han » ar M fin Sk-W « frihed bevidst og taalmodig sted han og ventede paa al man Kulde loeldde ham . Toøglredivle Kapitel . Dommens Fuldbyrdelse Paa en afsides Plet i en Udkant af Byen , som kun benyttedes til al afstraffe de dødsdømte Forbrydere , var en meget stor Menneskemængde samlet . Endel Tømmermænd slode og arbeidede flittigt paa al opreist et Skafot , der snart skulde afbenyttes . — Saa , udbrød den Ene og tørrede Sveden af Panden ; nu fial vi se om hun flipper helskindet fra det ; dennegang er hun vel ikke stridig . — Lad være al haane hende , Klaus , nu da hun skal dø , sagde en Anden . -- Jo , jeg vil haane hende ; jeg hader hende , thi hun har sladig gjort mig Skade . Dengang jeg tjente hos Baron Petit , da fik hun mig afskediget , ved al sætte Ondt for mig hos Herskabet . Fruen var som et Stykke Legetøj i hendes Haand og udførte Alt hvad . den Djævel fandt paa . Da jeg var kommet bort huserede hun , som om hun var Eneherre i Huset og tilsidst gav hun Fruen og Herren Gift og behandlede Datteren paa en tyrannisk Maade . Skulde man ikke haane hende , saa veed jeg ikke hvem man skulde haane . — Døden forsoner Alt , husk det , Klaus ! sagde den Anden ufortrøden . — O , jeg veed ikke hvad jeg kunde gjøre hende , dersom jeg i dette Øieblik fik fat paa hende , sagde Klaus opbragt . Da jeg tle » jaget fra Gaarden fik jeg intet Arbeide i meget lang Tid ; min Kone oz mine Smaa omkom af Hunger og Elendighed , og hvorledes kom jeg selv til at se ud . Jeg er bleven ti Aar ældre over ak den Elendighed . . . maa jeg saa ikke haane hende ? . . . so , jeg veed ikke hvad seg gjorde ved vende , dersom jeg » ar Dommer ; hun slalde i det mindste levende brændes . — Der er hun , der er han ! indlede Mængden og saae ned ad Brien . En Karre , hvorpaa sad en ligbleg Kvinde , med Haaret vildt flagrende til alle Sider , nærmede sig langsomt , som for at forøge den Dødsangsl , den ulykkelige Kvinde sølle . Karren var rundt omkring desat » ed Militær , som betragtede enhver af den Dødsdømtes Bevægelser . En kathvlsf Præst kom kjørende dag efter Karren . Mængden udslyngede forfærdelige Hyl og truede rasende mod Karren . Kun med Moie banede Militæret fig Bei mellem de « tætte Mængde . Nu traadte Bødlen og hans Knægt op paa Skafottet . Han nærmede fig Kar « » , der ns » ar kommet helt hen til dem og død med et haankUt Emil Lisettes tidligere Guvernante Haanden . Hnn modtog den ikke , thi » ed Synet af Bødle « ftvmedes enhver Draabe Med i hendes Aarer ; hun maatte med Magt stores op pa « Skafottet . Præsten læste en kort Ko » med hende ; hun knælede foran Blokken og kort efter var Fru Tandy ikke mere . Hun havde faaet Len som forskyldt ! Men før Knægten kunde forhindre det , foer Klaus op paa Skafottet , greb hendes Hoved ved Haaret og svingede det rundt med Hæftighed . — Delte er for min Kone , dette for mine Børn oz dette for mig selv ! sagde han og gav Hovedet lige saa mange Kladsk , og lød sin Vei . Nogen Tid derefter blev Lionel sat paa fri Fod , efter at han havde beviist , at han ikke havde været hjemme da Mordene bleve begaaede , og han reiste saa hurtigt han formaaede bort fra Skuepladsen for sin Moders Bedrifter . Treogtredivte Kapitel . Otto . Mrs . Elling og Otto havde strar taget mod den Indbydelse , som Grevinde Sevilla havde sendt dem og Otto havde for første Gang seet Lisette , efter at hun var taget bort . Det var den første Glæde han i lang Tid havde opnaaet . Lisette havde ved Festen været munter og glad — ja , hua havde ovcrlruffen fig selv i Munterhed . Da den Aften var hengaaet havde Alice bedet dm at se ret ofte ind til hende , og fulgte Mrs . Elling ikke Indbydelsen , saa benyttede Otto fig deslo mere deraf , thi han besøgte dem hver Aften . Alice saae hvor glad Lisette var » aar han kom . To Maaneder vare saaledes henrnnden og i de « Tid havde Eugen sladig opholdt fig hos Grev Tadlos . Otto var Alices stadige Gjæst og underholdt begge Damerne paa det Bedsle . — Hvilket Himmerige for Dem , Frøken Petit , jmod den Tid De tilbrægte hjemme hos oS , hviskede han til Lisette . — Jeg vil ikke svare Dem , Mr . Elling , svarede Lisette ; jeg bor det mindst af Alle . En Aften , da de atter vare samlede , hviskede Otto til hende : — Husker De vor sidste Samtale førrad De tog bort , Lisette ? Jo , det hoffede Lisette meget godt , forsikrede hun , « den at give tilkjende hvad hendes Hjerte læed . Mere blev der ikke sagt denne Aften , men næste Dag fik Lisette et langt — langt Brev , som gjorde hende usigelig glad . Hva gav Tanten det og gik , førrad denne havde seet et mesfe Bogstav deri . Da Allee havde læst Brevet smilede hun og gik op til Lisette . — Men hvad feiler Dig dog , mit Barn , Du -ar jo grædt , sagde hun . — Ja , Tante , men det er af Glæde jeg græder Hør , siig mig , Tante , hvad skal jeg svare paa dette Brev ? — Hvad dit Hjerte siger Dig , Lisette , det er det Bedsle . — Men har Du da Intet derimod ? — Nei , mit Barn , din Lykke er min , og det skulde ret glæde mig , om Du kunde blive rigtig lykkelig . — Tak , kjære Tante , for Alt hvad Du har gjort for mig ! — O , Intet at takke for , mit Barn ; men nu vil jeg gaa , — skriv Du saa og lad mig se Brevet . — Nei , Tante , jeg skriver sket ikke ; han kan selv komme herop og faae Svar . — Nu , som Du vil ; men saa er han vel ængstelig for Udfaldet af hans Frieri , — var det ikke bedst om Du skrev ? — Det har han godt af , Tante ? Dermed gik de Begge ind i Dagligstuen og satte sig til at sy . - Ah , Tante , der skal Du se , han staaer paa Gaden lige for dit Vindue ! Nei , har Du kjendt Mage til Menneske , han skulde vist se om der kom Brev fra mig ? Men nu skal han straffes , jeg vil sket ikke se til -am mere . O , hvor det er morsomt , han gjør sig den slørste Umage for at faae Dig til at se paa ham ! Hendes Tante truede ad hende og sagde : — Du er for streng imod ham , Lisette ; men an vinker jeg af ham , saa kan Du have det saa godt . Alice vinkede virkelig af den udenforftaaende unge Mand , og han lød mere end han gik op til dem . — Tør jeg komme ind ? sagde han og saae paa Lisette . — Nei , Mr . Elling , svarede hun rødmende . — Træd De kun indenfor ! sagde hendes Tante . Otto traadte ind , men blev slaaende ved Døren og saae hen til Lisette , der havde vendt sig bort , saa at han . ikke kunde se hendes Ansigt . Han ilede hen til hende og sagde : — Frøken Lisette , jeg beder for anden Gang om Deres Haand og Hjerte ; — skal jeg , ligesom sidst , gaa bort med et knust Hjerte ? — Aa , Mr . Elling , sagde Lisette og vendte fig om til ham ; en Englænders Hjerte bliver ikke saa let knust ! Men den Tone og det Blik , der ledsagede disse Ord , fik Otto til at skælve af Glæde . — O , Frøken , det maa De ikke sige , De som veed , hvor meget jeg har lidt , fordi De gav mig Nei sidst ; men svar mig paa mit Brev , har det gjort Dem vred ? Lisette saae op paa ham . — Vred , sagde hun , det har jeg ingen Grund ti ! at være , dertil har De været altfor god imod mig . — Men saa svar mig da , Frøken , Dr spænder mig jo paa Pinebænken ved Deres Taushed ! sægde Otto ømt . — Ja , hvad skal jeg svare ? sægde Lisette lidt drillende , men dog med inderlig Glæde . Hendes Tante reiste sig , greb OttoS Arm og lagde den om Livet paa Lisette . — De behøver intet andet Svar , Mr . Elling , sægde hun og smilede tilfreds . Hun vil blot drille Dem lidt ! Otto trykkede Lisette til sit Hjerte . — Er det virkelig sandt ? sægde han . — Det maa det vel være , naar Tante siger det , svarede Lisette leende og lod sine Fingre glide gjennem hans Haar , for at skjule sin Forvirring . — Nei , har Du kjendt Mage , Paul ! udbrød Mrs . Valther ( forhen Miss Elling ) , idet hun satte fig i en fløielsbetrukken Sofa i sit nye Hjem i London ; ar gifte sig med hende , det røber kun en daarlig Smag . Mr . Valther satte sig hos fin unge Kone og sægde : — Jeg synes at Otto har baaret sig rigtig fornuftig ad ; jeg veed ikke en Kvinde , der kan maale sig med hende i Skjønhed , Unde og Hjertensgodhed ; der maa ret være en Lykke før haar , ar besidde en saadan Kvinde , der forstaaer ham og deler enhver af hans Anskuelser . ' — 3 « , naturligvis . Herrerne holde jo altid med de smukke Damer . Gudbevares , hun er en Fuldkommenhed imod mig og alle Andre ! Za , Du » ar jo ogsaa svært forelsker i heade , dengang vi var derovre , og saa vidt jeg husker traf jeg Dig i en tetE- » - « ek med hende ; Do laa paa Knæ for heade og hun høne smægtende paa sin begunstigede Elsker ! Mrs . Balther var i sin Ivrighed sarer op fra Sofaen ; hun stod an foran sin Mand og saae harmsuld paa ham . — Bogt Dig , Konstance , lad Iagen høre din rædsomme Anklage mod en nag , « skyldig Pige , som intet Ondt har gjon Dig , sagde Mr . Balther med en Englænders urokkelige Rolighed . — Vogte mig , hvorfor vel , om jeg maa spørge ? raabte Konstance hæftigt . Har jeg maaske Rogn ai frygte af Dig ? — Af mig , Konstance ? Rei , da veed Du vel al Da ikke har , men Dv burde ikke tale saa høit , naar Du siger en Usandhed . — Min Gud , hvisk « Tyranni ! udbrød Mrs . Balther » g foer nd as Stuen . Da hun var gaaer størkede Mr . Balther fil Hoved i Hænderne og suskede . — Skal dene vare » ed længer , saa Gud hjælpe mig ! sagde han halvhoit . Hvor han er slyg , rædsom slyg , — og det allerede nu , da vi kun har vceret gift en Maaned . Hos Mrs . Elling opvakte Ottos Forbindelse en endnu større Forbauselse . Hun elskede fin Søn og vilde gjøre Alt for at forhindre denne Mesalliance , som hun kaldte det . FrreogtreÄivte Kapitel . Fader og Søn — Men hvorfor vil Du ikke , Nero ? Efter saa lang Tids Forløb kunne de ikke lcenger vcere vrede paa Dig , og desuden vil en saadan Reise vcrre behagelig for Dig , iscrr da Du kjender dem . Du skylder dem jo ligefrem Tak for den Tid Du har opholdt Dig der . Denne Tale holdt Hr . Bankier L^volle en Dag E fin Adoptivsøn , da denne havde bedet om Tilladelse til at reise udenlands , hvilket Bankieren ogsaa var villig til , men han opfordrede ham til at besøge Grev Tadlos ' forst . — Nei , kjære Hr . Levolle , jeg vil meget nødig derned ; men naar jeg har gjennemreist Europa kan jeg tage gjennem Spanien , for at hilse paa dem . Ret længe bliver jeg dog ikke hos dem . . . jeg veed ikke hvor det kan være , men jeg befinder mig ikke vel hos disse brave Mennesker , det er for mig , som om jeg bær Skylden for alle deres Ulykker , — som om jeg ikke bør opholde mig hos dem , uden at være lumsk og snedig . Min Fortid vil jeg ikke tale om til dem , den skal Ingen erfare Noget om , selv om det skulde koste mig mit Hjerteblod . Men da det er Deres Ønske , Hr . Levollö , da skal jeg nok besøge Grev Tadlos og hans Familie og takke dem for al deres Venlighed imod mig . Nero holdt Haanden over Øinene og sukkede dybt . — Hvorfor sukker Du ? sagde Bankieren og kastede et næsten ømt Blik paa sin Adoptivsøn . Er din Fortid da saa mørk og sørgelig , at Du ikke kan tænke paa den , uden at sukke ? Betro Dig til mig , Nero , vi ville da i Fællesskab bære den Byrde , der tynger saa meget paa Dig ; jeg skal være taus som Graven . Nero greb den gode Mands Haand , trykkede den inderligt og sagde : — Tro mig , min kjære Fader , den Hemmelighed , der tynger mig , tør jeg ikke aabenbare for Nogen , uden at røbe min rigtige Fader — min skjændige Fader , som . . . Nero taug slille , greb sig atter til Hovedet og styrtede ud af Stuen og op paa sit eget Værelse . Han kastede sig paa en Stol og udbrød : — Ak , hvor jeg er ulykkelig ! Hvorhen skal jeg vende mig , hvorhen skal jeg dreie mig , uden at jeg seer Farer ? Jeg saae ham tydelig igaar Aftes ude paa Boulevarden ; han spadserede tæt forbi mig ; han betragtede mig med sit gjennemtrængende Blik , — Blodet isnede i mine Aarer , — jeg lød det bedste jeg kunde , men siden den Tid har stadig hans vrede , hævnflammende Øine slaaet for mig , vaagen og i Drømme mine Barndomsminder slaae atter lyslevende for mig Mord , Røverier , Skrig og Dødsrallen , Eder og Forbandelser ! O , min Gud , min Gud , naar sfol alt dette ende ! — Stakkels Plejemoder , Du har det haardt ! Du , den Eneste , der holdt af Barnet , den Eneste der talte til det og lærte det noget Godt ! Men jeg skal vide at hævne mig paa dem ! raabte han næsten høit ; vent dloi , jeg skal fortælle dem at der er Lov og Ret til i Landet ! Ja , jeg vil hævne mig paa dem ! — Ogsaa paa din egen Fader ? sagde en Stemme fat ved ham og en Haand lagde sig paa hans Skulder . Nero , fornægter Du mig , og vil hævne Dig paa mig ? steg kan ikke tro det , Du som har saa rene Hensigter ! Bed Ordet „ rene “ dirrede Læberne af en bitter Spot . Nero var med aaben Mund og Skræk og Fortvivlelse malet i alle Træk faret op og stod nu ligeoverfor — sin Fader , ikke istand til at sige et Ord . Denne Pause , under hvilken Fader og Søn stode og betragtede hinanden , varede i nogle Minutter . — Hvem er De , der vover at trænge ind i mine Værelser , skjøndt Døren er lukket ? udbrød Nero endelig . — Hahaha , Monsieur ! raabte hans Fader . Du veed at jeg er en Tyv og Røver , derfor ti stille , ellers veed Du nok at de hører det dernede , og hvad ville Folk sige , naar de erfarer , at den i Selskabslivet feterede Nero Lsvollö er en Røvers Søn ? Nero stod taus og tilintetgjort og saae paa fin Fader . — Hvorfor vil Du tilintetgjøre min Lykke , nu da jeg virkelig er lykkelig hos disse gode Mennesker , sagde han med halvkvalt Stemme . — Hvorfor ? spørger Du ; fordi Du er min Son og fordi jeg vil at Du skal følge med mig tilbage til Spanien og være hos mig som forhen . — Hos Dig , som røver og plyndrer ! Nei , Usling skal Du hedde og ikke Fader ! udbrød Nero harmfuld ; dette hellige Navn skal aldrig komme over mine Læber . . . gaa din Bei , jeg følger ikke med Dig , om Du saa lover mig Alverdens Skatte derfor . — Du skal ! udbrød Konrad . Bort , eller jeg gaaer ned og fortæller hvem Du er og de ville da forskyde Dig . — Det kan Du ikke , uden at røbe Dig selv ! raabte Nero . — Bah ! saa dum vilde jeg ikke være , at fortællæ dem at jeg var din Fader . — Ja , saa ville de ikke tro Dig . — O jo ! raabte Konrad med haanlig Latter , de ffal nok komme til at tro mig ; men følg nu med , vi gaa strar . . . skynd Dig at tage Overtøiet paa . — Jeg viger ikke af Pletten ! sagde Nero . Gaa Deres Bei , jeg kjender Dem ikke mere . — Taabelige Dreng , Du skal gaa med ! raabte Konrad hæftigt . Hører Du , Du skal tage med til Spanien . — Jeg gjør det ikke , svarede Nero med urokkelig Fasthed . — Du slak med , enten Du vil eller ei . — Jeg gjør det vaa ingen Maade . Konrad beed fig i Læeberne af Harme . — Naa , for sidste Gang , tager Du med ? — Nei , svarede Nero og vendte sig bort . — Ha , saa tag din velfortjente Løn ! raabte Konrad , aldeles ude af sig selv af Raseri , og affyrede en Pistol paa Nero . Denne udsledte et høit Skrig og faldt bevidstles om paa Gulvet . Men Konrad banede sig Vei gjennem den Paneelder , ad hvilken han var kommet ind . Alle Folkene , med Bankieren i Spidsen , stormede op mod den Side af Huset , hvorfra Skuddet havde lydt . De aabnede Døren til Neros Vcerelse og Bankieren foer forfæerdet tilbage , da han saae Nero ligge udstrakt paa Gulvet . — Hvem har væiret her . . . hvem har væeret her ? raabte han ude af fig selv af Smerte . Ak , min ben , min kjæere Søn ! sagde han næesten grædende , idet han tog Nero paa fine Arme og lagde ham paa Sengen ; men derved vaagnede Nero . — Er han borte ? raabte han og greb fig til Hovedet . O , hvor ffcendigt at true mig ! Ha , hvilken Fader , hvor jeg hader ham . . . og dog er han min Fader , han par givet mig Livet og tager det nu igjen ! — Hvad figer Du , min Søn , sagde Levolle ; har her vcrret Nogen og voldt Dig Fortræd ? Nero reiste fig og tog sig til Hovedet ; men da han tog Haanden tilbage var den plettet med Blod . Min Gud , hvad har man gjort ved Dig ? raabte Bankiren . Hent Læegen og kald paa min Kone . Levolle forlangte en Forklaring over det Skete , men Nero næegtede paa det Bestemteste at give en saadan . Læegen forbandt hans Saar og i ser Uger maatte Nero holde Sengen . I denne Tid udsendte Bankieren hver Dag Speidere , for at finde Gjerningsmanden , og Politiet satte fig ogsaa i Bevægelse , men Alt uden noget Resullat . Nero var ofte helt sindsforvirret og hans Tale sorffroekkede i den Grad den gode , retfærdige Bankier , at denne slundom reiste sig , for ikke at høre mere . Nero havde lidt meget i denne Tid ; han kæempede med fit eget Hjerte . Hans Stolthed var ydmyget , hans Hjerte krympede fig under Bæegten af hans Faders Forbrydelser og stnndom ønskede han sig Døven . Hvilken Tilværelse , at have en saadan -Fader , som maaske vilde forfølge ham overalt hvor han gik og stod ! I den sidste Tid af fin Sygdom havde Nero faaet Fru Levolle til at pakke alt hans Tøi sammen . — Naar jeg kommer op og er saa rafl , at jeg kan gaa opreist , saa reiser jeg og kommer først tilbage til Eder om 5 ä 6 Aar , sagde han . Fruen saae medlidende paa ham ; i hans Feber « fantasier havde hun erfaret Hemmeligheden med hans Familieforhold og hun gjorde derfor ingen Indvendinger . Syv Uger efter tog Nero Afsfed med sin kjærlige Ben og Forsørger og dennes Hustru . De fulgte den nu saa blege yngling til Baneßmionen Nero havde taget Afsfed med dem , de viftede med deres Lommetørklæder og Toget satte sig i Bevægelse . Det var allerede kommen et godt Stykke hen ad Veien , da en mørk Mand , iført Slængkappe , stormede hen imod Stationen ; men da han saae det bortilende Tog raabte han : — For silde ! for silde ! Alt er tabt ! — O , hvordan har han det efter vort sidste Møde ? . . . Min Søn , min Søn , det sfete i Overilelse , men Du trodsede migog jeg er saa hæftig ! Han vendte sig hurtig bort , da han saae Hr . og Fru Levolle staa lige dag ved ham ; de havde hørt Alt hvad han sagde . — Hvor han ligner Nero , hviskede Bankieren til fin Hustru . — Men Neros Ansigt er mere ædelt og venligt , svarede Fru Levolle ; Menneflekjærligheden staaer malet i hans Ansigt , hvorimod maa hos denne Mand kun læser Dyrets utæmmelige Lidenskab . Manden , som stod foran dem , havde Hørt Alt hvad de sagde . Han vendte sig om , og sendte dem et stolt , lynende Blik , der isnede Fru Levolle helt ind i Hjertet , og som fik Bankieren til at fare sammen , saa foragteligt og koldt var det — og derpaa forsvandt han blandt Mængden . — Min Gud , hvor han dog seer forfærdelig ud ! mumlede Fru Levoll « og skælvede . Lad os gaa hjem . De gik Begge bort . Ikke et Ord blev talt paa hele Hjemvejen . — Gud ske Lov , nu er han da langt borte , sagde Bankieren , da de endelig var kommet hjem ; naar han nu blot ikke forfølger ham , thi da er ber vist ingen Naade for ham længer . Stakkels , stakkels forvildede Barn , Du har maattet døie meget Ondt , og Du er dog saa ung endnu ; men Du skal faae det godt , hos mig er din Hemmelighed bevaret , aldrig skal den komme over mine Læber . Imidlertid rullede Nero afsled i en rivende Fart . Den unge Mand sad eftertænksom og slirrede ud paa de umaadelige Landstrækninger , der viste sig for hans Blik , men uden at tage nogen NotidS Heras gled de forbi ham og Neros Tanker havde taget en anden Retning , — de vare hos hans Fader . Hvor var han nu ? Mon han havde fulgt efter ham ? Kjendte han fin Fader ret , saa flap han ikke fit Bytte saaledes ud af Hænderne og Nero ventede sig derfor det V « rste . En dyb Smerte bemæegtigede sig den ulykkelige unge Mand ved disse Tanker . Femogtredivte Kapitel . 5 Aar efter Med den « rede L « serS Tilladelse gaa vi b Aar frem i Tiden og ville da atter indfinde os paa Grev Tadlos ' Gods . Hvor Alt er forandret her ! Smukke Anl « g og deilige Blomsterbed smykke Haven ; Træerne bugne af sydlandsk Frugt ; flere nymodens Lysthuse ere smagfuldt hensatte vaa de meest udsigtsrige Steder . Slottet selv er undergaaet en fuldst « ndig Forandring . Det er Morgen . En ung Dame , med en stor hvid Havehat , hvorom er flynget et lille Baand , sidder i et af Lysthusene . Den hvide Mousselins Morgenkjole flutter fljønt om hendes ranke Lemmer . Hun syer flittig paa en hvid Knipling , som hun af og til lader hvile i Skjødet , for at se op til Slottets Vinduer . — Nei , hvor de sove deroppe , sagde hun smilende ; de skulde blot vide at jeg har været saa tidlig oppe oz sidder her og syer ! O , hvor hun er fød ! ville de udbryde , der i dette Øieblik kunne betragte hende . Hun kastede Hatten i Græsset og syede derpaa atter flittigt , medens hun holde følgende Tale til sig selv : — Hvor Moder vil blive glad naar hun seer denne fine Knipling , den skal hun have paa til Generalens Bal , og jeg skal være saa smagfuld som mulig , det har Bedstefader sagt , for han taaler ikke at jeg skal staa tilbage for Nogen , — ikke engang for en Kongedatter . — God Morgen , Donna Dinora , allerede saa tidlig oppe og saa flittig ! raabte en ung , lyslokkel Herre og nærmede fig i det samme den unge Dame . — God Morgen , sagde hun og vendte det henrivende Ansigt om imod ham . Herren foer sludsende tilbage da han saae hende . — Saa smuk har jeg endnu aldrig seet hende , hviskede han neppe hørligt og satte fig paa en Stol ved Siden af hende . Hendes smukke sorte Øine sænkedes mod Arbeidet og et VredeSlyn foer ud af dem , fordi han forstyrrede hende . — Hvad , allerede saa tidlig oppe ! bemærkede hun med et let Smil ; jeg troede ogsaa at De sov , Don Armand . — Nei , Donna Dinora , siden jeg kom her til Slottet kan jeg ikke sove længe . Jeg kan ikke begribe hvorledes det er sat med mig ; jeg drømmer , baade naar jeg er vaagen og naar jeg sover . Intet Øieblik har jeg Ro , jeg føler mig saa indesluttet ; men nu haaber jeg , Donna Dinora , at De kan sætte lidt Humør i mig . — Man skulde ikke tro at De er en Franskmand , sagde Dinora lidt stødt : De er altid saa overlegen ligeover for Damerne , som De anseer for mindre end Dem selv . — De er vred og derfor er De uretfærdig imod mig , Donna Dinora ; men De maa ikke være vred paa mig , det kan jeg ikke udholde . Armand sløttede Hovedet i Haanden og saae dristigt paa den unge Dame ; men hun kaslede i Hast sit Arbeide over Armen og reiste sig . Hun gjorde en let Bøining for den unge Mand og gik , idet hendes Anfigt antog et fortrædeligt Udtryk . Hun nærmede sig Slottet og traadte ind . — God Morgen , Dinora , er Du ogsaa oppe ? raabte en smuk , ung Mand , der stod i Begreb med at ordne nogle Blomster i en kinesisk Vase . - God Morgen , Karlo , svarede hun ; men hvor > al Verden kan det være at Du er saa pyntet idag ? — Er jeg pyntet ? sagde han og saae ned ad sig . 3 « , jeg fia ! forresten ogsaa ud . — Ah , raabte Dinora leende . Du skal vel bringe den skjønne Lucy denne Buket , for at hun kan smykke sig til Ballet . Karlo vendte sig i Haft bort og fik hurtig fat paa en Avis , i hvilken han ivrig sluderede . Dinora liftede fig sagte hen til ham og saae ham op i Ansigtet . — Tænkte jeg det ikke nok ! raabte hun ; Du rødmer som en ung Pige , naar man taler om Generalens Lucy . O , Du skal ikke længer skjule det for mig , Karlo ! — Ti dog slille , Dinora , lad os heller tale om Dig , sagde Karlo . — Om mig ? udbrød hu « ; hvad skal vi tale om mig for , — der er jo Intet at tale om . — Jo , Dinora , sæt Dig ned hos mig , jeg vil tale med Dig , det er en lille Kommission , som jeg har faaet at besørge . — Ih . hvor Du er alvorlig , Karlo , sagde hun og satte sig ved Siden af ham . Naa , siig mig saa hvad det er ? Karlo greb hendes Hænder og sagde : — Jeg veed , Du er god , Dinora ; Du vil ikke tilføie et Menneske nogen Hjertesorg , — vil Du vel ? — Nei , det veed D « vel at jeg ikke vil , sagde Dinora og smilede . — Nu , saa . . . ja jeg veed ikke rigtig hvorledes jeg skal komme frem med det . . . men kort sagt , Du veed at Armand Le Villa nu har opholdt sig her hos os i to Maaneder og i den Tid hverken havt Ro esl » Fred , og det er din Skyld . — Nei , Du maa ikke afbryde mig , han er af « del franst Familie og kan med Tiden arve en meget rig Onkel , han elsker Dig , og har bedet mig sige Dig det , da han ikke selv har Mod til det . Det var kun dette jeg vilde sige , og da jeg kjender dit gode Hjerte har jeg ikke taget i Betænkning at meddele Dig hvor ulykkelig han er , og Du er som iagt Skyld deri . Dinora reiste sig slolt og sagde : — Er Du min Broder og taler saaledes ? Karlo , har jeg givet ham Anledning til at forelske sig i mig ? Er jeg ikke altid kold og frastødende imod ham , og hvad kan der forlanges mere ; vil Du have at jeg skal skjule mig for ham ? — Min Skyld ! nei , det maa Du ikke sige ; lad ham blot passe sig selv , jeg skal ikke foruleilige ham . Men holder Du det mindste af mig , Karlo , saa beder jeg Dig , tal aldrig om ham til mig , jeg svarer Dig ikke mere derpaa . Dinora reiste sig og gik . — Ja , Du er i Sandhed smuk , Dinora , især naar Du er vred , sagde Karlo efter hende og gik ud i Haven . Armand kom slyrtende hen imod ham . — Har Du sagt hende det ? spurgte han og saae paa Karlo . * — Ja , Armand , men hun vilde ikke give mig nøget Svar ; — jeg forstaaer mig heller ikke paa saadanne Sager ; jeg har ganske vist fornærmet hende imod min Villie . — O , jeg Taabe , at stole paa Dig ! udbrød Armand lidenskabeligt ; men jeg vil selv tale med hende , — hendes frastødende Væsen mod mig nærmer mig mere og mere til hende . Jeg er lige ved at blive gal . — Fat Dig dog , Armand , Du tager paa Veie som jeg veed ikke hvad . — O , hvor kan Du tale saaledes , Du som er saa rolig ; hav Medynk med mit hæftige Sind og spot mig ikke . Armand løb ind i Slottet . I Salen sad en ældre Dame og en endnu ældre Herre . Tiden har taget paa dem . Vi har kjendt dem dengang de vare unge og smukke ; men de have lidt meget , det seer man af de Furer , der have leiret fig paa deres Pander . Det er Charles og Hulda . — Du veed , Hulda , at jeg ikke kan lide Armand , sagde Charles ; og desuden er vor kjære Dinora en bedre Skæbne værd . — Ja , men maaske hun elsker ham , og i saa Tilfældæ var det dog Synd at forstyrre hendes Lykke . — 0 , jeg kunde fristes til at jage ham bort ! udbrød Charles . Jeg er bange for at hun elsker ham . — Hør , Charles , lad os spørge hende om vef , saa faae vi Sandheden at vide . Dinora kom idet samme ind ad Døren ; hun ilede hen og kyssede begge fine Forældre . — God Morgen , god Morgen , Fader og Moder ! lagde hun . — God Morgen , mit Barn , ko » og sæt Dig ned hos os . Dinora satte fig og kastede fin Hat paa Bordet ; de førte Krøller faldt hende helt ned til Livet . — Min lille Dinora , Du maa ikke blive vred paa oS , naar vi spørge Dig om Noget , som Du maaske ikke holder af at svare paa , begyndte Charles ; men det er vor Pligt at sige Dig det . — Jeg er altid villig til al -sre paa Dig , hvad Du saa end maatte sige migi udbrod den unge Pige og greb fin Faders Haand . > — Godt , mit Dar » , saa spørger jeg Dig , om Du synes om Armand « I » Villa ? — Alter dm Person ! sagde Dinora næsten for « » Mig . Nei , Fader , jeg har ikke det Mindste tilovers for ham , og hvis Du holder af mig , da lov mig , ikke et tale mere om ham , da det er mig meget imod . — Det glæder oS meget , Dinora ; « i vare halv » viis bange for at Du havde ladet Dig henrive af hans galante Væsen og smukke Idre . — O nei , kjære Fader og Moder , Eder- Datter lader fig ikke henrive af saadanne Goder . Hun sprang hurtig op og ilede hen tü Vinduet .