1 . 
I Enden af Martsmaaned i Aaret 1801 , en 
Mandag Eftermiddag , nar der et usædvanligt Røre 
i Kjøbenhavn . Folk af alle Stænder saae man 
skride i Mængde i Samtale med hinanden henad 
Stadens Gader imod dens østlige Ende , nemlig 
Toldboden . Folk af Almueklassen lod falde Skjældsord 
og gjorde truende Gebærder . Noget Usædvanligt 
var paa Færde , det faae og hørte man , og 
naar man lyttede efter de Ord og Yttringer , der 
faldt , erfarede man snart , hvad der gav Anledning 
til dette . 
I Grønningen , hvor der nu ligger en smut 
Bygning og sees et Jerngitter , der omgiver en 
lille Haveplet , laa dengang et lavt Bindingsværks 
Huus , som kaldtes Brokkensbod , der kun bestod af 
et Stokværk med en græsklædt lille Plads , paa 
hvilken der stod nogle umalede Fyrreborde , omgivne 

af Bænke . Det var et af Søfolk og vel kongelige 
Værfts Haandværksfolk meget besøgt Sted , hvor 
man ikke drak Snapse , men Glas med Halvpægle 
Brændeviin og Øl i Halvpotteglas , samt nød fingertykke 
Stykker Smørrebrød . 
' Idag var dette Værtshnns saa stærkt besøgt , 
at det ikke kunde rumme de Gjæster , som søgte det . 
Inde i Haven , som Pladsen kaldtes , hørte man et 
Virvar af Stemmer , der enten vare i Samtale eller 
udstødte ægte Sømandseder . 
„ Disse Englændere , “ sagde en høi . svær Matros 
med en beget Jækkert , „ troe , af fordi de har 
slaaet Franskmændene flere Gange , af de kan gjøre 
det Samme med os Danske . Men de skal , den Onde 
tordne mig ! “ og idet samme slog han med knyttet 
Næve i Bordet , saa Knoerne ordentlig efterlod 
et Spor i Træpladen , „ faae noget andet af vide , 
naar de komme her . “ 
„ Er det da ogsaa vist , af de komme her , Morten ? “ 
spurgte en anden ung Matros . 
„ Kan Du ikke begribe det , naar de lægge det 
ene gamle Blokskib efter det andet , der har ligget 
og raadnet i Mandens Leie , fra Trekroner og igjennem 
hele Kongedybet , og vi , som høre til Matroskorpset , 
er udkommanderet til af møde paa Nyholm 
imorgen for af blive mønstret , af der er Ugler i 

Mosen . Paa Nyholm blev der imorges baxet flere 
gamle Brumpotter , Morterer som de kaldes , som 
stal bruges til af give Engelskmanden en Hilsen , naar 
han kommer her paa Rheden . Min Chef , Capitain 
Lassen , en Sømand af den ægte Velt , der stal 
kommandere Prøvesteen , spurgte os idag paa Holmen 
: Naa , Manne , er I ikke rigtig glade , at I 
skal i Haartotten paa Englænderne , der vil tyranisere 
hele Verden ? Jo ! raabte vi alle med een Mund 
og svang vore Kabusser . For seer I , sa ' e han , 
han vil først slaae , os , derpaa Svensken og saa 
Russen , men her skal han den Onde ' tordne mig ! 
svor han , faae saadan en Frokost , at Appetitten skal 
forgaae ham til at komme i Lag med de Andre , 
som vi ere allierede med ! ' 
„ Ja , min Capitain , Risbrich , er en Karl , der 
har lugtet Krudtet , “ sagde en anden Matros , idet 
han trak fine Seildugsbuxer iveiret og vendte en Skraa 
i Munden , „ han har været med at børste dissehersens 
Engelfkmænd i Krigen mellem dem og Amerikanerne , 
og han svor idag paa Holmen , at hvis de 
kom her og vilde os Noget , saa skulde de faae en 
saadan Lussing , at de ikke skulde komme tiere med 
deres Flaade . “ 
„ Troer Du , Frederik , at Engelskmændene komme 
her ? “ spurgte nu en Smed af den faste Stok , 

som det syntes lidt ængstelig , „ saa bombarderer han 
vel Byen ? “ 
„ Haa , haa “ , svarede Frederik . „ Du er nok 
bange for at Nyboder skal svies as . Man kan strax 
høre paa Dig , at Duer en Landkrabbe , for Buxerne 
ryste nok paa Dig . Du maa da ellers vide , at 
naar Engelskmanden skulde bombardere Byen , saa 
sigter han efter Stadens Taarne og ikke efter de 
lave Nybodershuse . “ 
„ Ja , men Englænderne ere vante til at slaaes 
paa Søen , det er vi ikke , “ sagde Smeden , „ og derfor 
er jeg bange for , at vi ikke kan staae os mod 
d em . “ 
„ Er Du en dansk Mand og taler som en Kryster , “ 
sagde Frederik , „ har vi ikke slaaes paa Søen 
og det fra de ældste Tider , det skulde jeg troe . 
Kommer Engelskmanden her , som han nok gjør , saa 
skal Du see , at han gaaer bag ad Dandsen . “ 
Nu lød der flere Kanonskud , det ene efter det 
andet , fra Toldboden , og flere af Søfolkene løb ud 
for at see hvad der var paafærde . 
„ Engelskmanden skulde da ikke allerede være 
kommen , “ sagde den unge Matros . 
„ Kalnnnet ryster daikke paa Dig , Grønskolling “ , 
sagde den høie , svære Matros , idet den unge vilde 
løbe ud med de andre Søfolk . „ Bliv Du kun her , 

Paul , det er blot Støvet , de puste af de gamle 
rustne Kanoner , der ikke har været brugt siden Tordenskjolds 
Tid . Kan Du , som er Konstabel , ikke 
høre , at det ikke er skarpe Skud , men løs Krudt , 
de skyde med ; bliv Du derfor bare siddende efter 
den Skræk ! “ 
„ Troer I , jeg er bange , Morten ? “ sagde den 
unge Matros med vrede Ansigtsminer . „ I kan være 
vis paa , at jeg skal affyre min Kanon nok faa godt 
som I . “ 
„ Saa , nu begynder Hanekyllingen at gale , “ 
svarede Morten leende , „ det kan jeg sgu lide , min 
Dreng . Altid frisk Mod og Mands Hjerte ! “ 
Nu kom flere af Søfolkene igjen tilbage . 
„ Det er ikke andet , end at Batteriet Christianus 
Qvintus paa Amager prøver sine Kanoner “ , sagde 
en af dem . 
„ Ja , de vil nok blive brugte , naar det bliver 
Alvor , “ sagde en ung Matros . 
Medens det nu gik løs paa at drikke Halvpægle 
Brændeviin , traadte der nogle nnge Mennesker 
med hvide Beenklæder og grønne Trøier ind i 
Værtshuset . 
„ Hvad Fanden vil de Landkrabber her blandt 
os Ulke , “ sagde den høie Matros til sin Sidemand 

ved Bordet , en bredskuldret Tømmermand , idet han 
stjævede til dem . 
„ Tael med mere Respekt om dem , “ svarede en 
Sergeant ved Holmen . „ Det er kjække unge Mennesker , 
der ere , som Frivillige , traadte sammen i et 
Korps , der kaldes Kongens Livjægerkorps . “ 
„ Ja saa , “ svarede den høie Matros , „ Ære den 
som Ære bør . Af Frivillige til at bemande de 
udlagte Skibe skal der ogsaa allerede have meldt 
sig henved 1000 Mand , Størstedelen Haandværksfolk 
og Arbeidsmænd . “ 
„ Og saadanne uøvede Folk stal vi sætte imod 
de krigsvante engelske Sømænd , der have været i 
utallige Søslag , “ sagde en anden gammel Matros . 
„ Fædrelandskærligheden vil nok snart lære dem 
at affyre en Kanon , “ sagde den høie Matros . „ Men 
tusinde Mand , foruden den faste Stok , er vist ikke 
nok til at bemande de udlügte Skibe . “ 
„ Ja , saa blive de øvrige som behøves præssede 
til Skytsets Betjening ombord paa Skibene , “ sagde 
Sergeanten . „ Jeg er tilsagt til iaften at gaae omkring 
paa alle Værtshuse , Kneiper og Dandseboder 
her i Byen og paa Broerne med noget Mandskab , 
væbnet med Hukkerter , for at præsse saa Mange vi 
kunne faae Fingre i . “ 



„ Saadan tvungent Mandskab duer vist ikke 
noget , naar det gjælder ? “ sagde Matrosen . 
„ Siig ikke det , “ svarede Sergeanten . „ I England 
har man ingen indrullede Søfolk som her , og 
naar et Skib skal bemandes , saa gaae Præsgjængerne 
ud paa Natten , væbnede med dygtige Knipler , 
rundt omkring paa de Steder , hvor Søfolk søge . 
Det kommer undertiden til blodig Slagsmaal , men 
ere de præssede Folk først kommen ombord og bleven 
søvante , saa ere de ofte de modigste og 
dygtigste Folk paa Skibet , og saaledes bliver det 
ogsaa her Tilfældet . Men der kommer Overbaadsmanden 
paa Fregatten Sjælland , som nylig er 
kommen fra Rusland . “ 
En bredskuldret Sømand traadte ind ad Stakitdøren . 
„ Naa , “ sagde han , „ der er kommen Efterretninger 
fra Kronborg fra Commandanten , Oberst 
Stricker . Den engelfke Admiral Parker har sendt 
en Parlementair til ham med det Spørgsmaal , 
hvorledes han vil forholde sig overfor en forbifeilende 
engelsk Orlogsflaade . Hvis der blev sludt 
paa den fra Fæstningens Kanoner , saa vilde det 
første Skud blive betragtet som en Krigserklæring 
fra Danmarks Side . “ 

„ Hvad svarede Commandanten paa det Spørgsmaal ? “ 
spurgte den høie Matros . 
„ Du kan da nok vide , hvorledes en dansk Officeer 
svarer paa et saadant truende Spørgsmaal . 
Han svarede : at han som Soldat ikke blandede sig 
i Politik , og at det ikke var tilladt ham , at lade 
en Flaade , hvis Hensigter han ikke kjendte , drage 
ustraffet forbi Kronborg . “ 
„ Det var et kort og værdigt Svar , “ sagde Sergeanten . 
„ Nu veed vi da at Engelskmanden kommer . “ 
„ Ja s ' gu kommer Engelskmanden , “ sagde en 
Løber ved Holmen , idet han traadte ind i Haven . 
„ Jeg fommer fra Admiralitetet , og der er der 
kommen Efterretninger som Telegrafen paa Refsnæs 
har signaliseret , at en Flaade , der tonede engelsk 
Flag , paa 11 Linieskibe , 5 Fregatter , og et stort 
Antal Brigger , samt Bombardeerfartøier og Brandere , 
havde villet gaaet igjennem Storebelt , men 
formodentlig ikke vovet det og var derpaa styret 
Nord om Sjælland med en gunstig Vestenvind . “ 
„ Saa vil det da ikke vare mange Dage førend 
den har naaet Sundet , “ sagde Baadsmanden , „ men 
jeg tænker , at Kronborgs Kanoner vil betage den 
Lysten til at gaae ind i Sundet . “ 
„ Hvad bryde Engellænderne sig derom ? “ svarede 
Sergeanten , „ ja , naar Svenskerne , med hvem 

vi ere allierede , havde oprettet Batterier paa den 
modsatte Side as Sundet ved Helsingborg , saa var 
det en anden Sag . Men Svenskerne have altid “ 
været falske imod os og saaledes ere de det ogsaa 
nu , thi istedet for at staae os bi , er der ikke en 
eneste Kanon at see paa den svenske Kyst . “ 
„ Vi kan nok hjælpe os selv , uden at behøve 
Svensferne , “ sagde Baadsmanden . „ De Danske 
have dog altid været dygtigere Sømænd end Svensferne , 
det har Tordenskjold og Niels Jusl viist 
dem . Vi kan nok tage imod den første Tørn . Siden 
kommer Touren til Svenskerne , saa ville vi faae at 
see , hvad de due til . “ 
„ I rive ned paa mine Landsmænd , “ sagde nu 
en svensk Matros , der havde siddet ubemærket i en 
Krog i Haven , idet han traadte frem til de Talende , 
„ men I maae vide , at den svenske Flaade har , til 
for nylig , ligget indesrosset i Carlscronas Havn og 
at man udruster den af alle Kræfter , saa at den kan 
være her maaskee om otte Dage . “ 
„ Saa kan den gjerne blive borte , “ svarede 
Baadsmanden i en but Tone , „ for saa tænker jeg , 
af vi have børstet Engellænderne . “ 
„ Jeg troer dog ikke af det er saa let , som Du 
bilder Dig ind , “ sagde Svenskeren . „ Engellænderne 
ere øvede Søfolk , der har slaaes flere hundrede 

Gange med Franskmænd og Spanioler ; Haandværksfolk 
og Arbeidsfolk kunne ikke staae sig imod dem . “ 
„ Men Du glemmer af tale om den faste Stok , “ 
svarede Baadsmanden , „ troer Du ikke af det er 
Karle , der har Næver paa Skaftet ligesaa godt 
som Engellænderne . I Vestindien maatte det engelske 
Orlogsskib The Arab tye paa Pumperne til 
Øen Tortola , saaledes havde Briggen Lougen forteret 
den . Maaskee det er Børnestreger ? “ 
„ Naa , naa , godt Ord igjen , “ sagde Svenskeren , 
„ jeg vilde ikke fornærme Jer Dansfe . Dansfe , 
Svenske og Norsfe ere dog i Grunden et Folk . “ 
„ Burde være det , “ svarede Baadsmanden , „ mm 
det er nok paa Tiden af komme hjem til Mutter , 
før nu er Ærterne vistnok møre . “ 
„ Saa gaae vi ogsaa , “ sagde Sergeanten og den 
høie Sømand og forløde Brokkens Bod . 

2 . 
Samme Dag , mod Aften , kom Baadsmand 
Niels Andersen hjem i sit Huns i Elefantgaden , og 
sagde til sin Hustru : 
„ Dæt er vist , Ellen , at Engelskmanden kommer 
her om ikke faa Dage og vil tvinge os til at føie 
os efter hans Bud , men han skal faae noget 
Andet at vide , hvis han gi ' er sig i Lag med os . “ 
„ Hvad siger Du , Niels , men er det vist at 
Engelskmanden kommer her ? “ svarede hans Kone 
ganske besfyrtet , „ saa bombarderer han Byen og 
ødelægger os alle . “ 
„ Jeg troer Fanden tage mig at Kjærlingen er 
bange ! “ raabte ' Niels , „ er Du en Sømandskone ? 
Er det Noget at være bange for ? Udstod jeg ikke 
nylig en Dravat med Capitain Jessen paa Briggen 
Longen , da vi mødte den engelske Orlogsmand 
Arab i Nærheden af St . Thomas . Maatte ikke 
Arab , skjøndt den havde 26 Kanoner , og vi kun 
18 , fordi vi havde givet den en heel Deel Grundsknd , 
tye paa Pumperne ind til Tortola . Og da 

vor kjække Capitain kom hjem , hvad sang man saa 
overalt i Kjøbenhavn , om det saa var paa Gaden : 
Med blodige Pander og hullede Skrog 
De vendte med Skamme tilbage ; 
Men hædret og høit varer Dannebrog , 
Ei Britten det magted ' at tage . 
„ Sang jeg den ikke selv med , “ sagde Elle » , 
„ og kryede jeg mig ikke her i Nyboder , fordi Du 
ikke havde været en af de daarligste Gutter paa 
Longen , men stod omtalt i Rapporten i Avisen . “ 
„ Og saa skulde vi være bange for Engelskmanden 
her , hvor vikan møde ham med vore flinke Søgutter 
og dygtige Søofficerer ? Mine Hænder kløe ordentlig 
efter at tugte de stolte Britter , der ville 
være Eneherrer paa Havet , som bør være en aaben 
Vei for alle Nationer . “ 
„ Du tænker bare paa at tumle Dig paa Bølgerne , 
Niels , og er aldrig gladere end naar Kuglerne 
suse Dig om Ørene , “ sagde Ellen , „ men Du skulde 
vide hvad en Sømandskone føler , naar Manden er 
til Orlogs og hun kan vente , at han har misteten 
Arm eller et Been , eller endogsaa Livet . “ 
„ Er det for en Sømandskone at tale , “ sagde 

Niels og tog sig en Skraae , „ veed Du hvad min 
Farfader fortalte mig om en Sømandskone . Hans 
Fader havde i sin Ungdom været med paa Admiralskibet 
Christianus Qvintus i Slaget ved Kjøgebugt , 
hvor den store Søhelt Niels Juel commanderede . 
Han var Admiralens Ordonants , og han hørte 
hvad Niels Juels Kone sagde til sin Mand , da hun 
tog Afsked med ham forinden han drog i Slaget : 
Kom hellere hjem i Stumper med Seiren , Niels , 
end heelskindet uden Seier ! Seer Du det var en 
ægte Sømandskone . “ 
„ Hun har været mere høihjertet end jeg , 
Niels , “ svarede Ellen , „ jeg kunde ikke tænke , langt 
mindre tale om , af see Dig komme hjem i Stumper 
og Stykker , skjøndt Engelskmanden var bleven 
staaet . “ 
„ Ja , ja , det var uu ogsaa den stolteste Sømands 
Kone , der talte saaledes , “ sagde Niels Andersen . 
„ Hun kunde være stolt af ham , men han kunde 
ogsaa være stolt af hende . “ 
„ Troer Du da ikke , Niels , “ sagde Ellen , „ af 
jeg er stolt af Dig , saa kjæk , modig og uforfærdet 
Du er , og troer Du jeg vilde have taget en Cujon 
til Mand . Men derfor kan jeg dog ikke undertrykke 
min Frygt , naar jeg veed , af Du er udsat for 
af rammes af Fjendens Kugler . “ 

„ Paa Briggen Longen kjendte vi ingen Frygt , “ 
sagde Niels . „ Du skulde blot have hørt en Jubel , 
da vi affyrede det første Skud paa Engelskmanden 
og rammede ham lige i Bougen . Du skulde ogsaa 
bare have hørt vore Nyboders Drenge juble idag 
paa Holmen , da Kommandeur Olfert Fischer traadte 
frem idet Klokken slog fire og vi skulde forlade 
Værftet , og sagde : Naa , danske Gutter , har I hørt 
at Engelskmanden kommer ? Har I ikke Lysf at 
give ham en varm Frokost ? Hvor de jublede og 
raabte Hurra , og veed Du hvad Knægten , vor 
sextenaarige Peder sagde , idet han gned sine 
Hænder : Gud give han bare vilde komme ! Har 
Du hørt Mage til den Hanekylling , han begynder 
Pokkers tidlig at gale . “ 
„ Ja , han ligner Faderen paa en Prik ? “ svarede 
Ellen . 
„ Saa haaber jeg ogsaa , at vi ikke skal 
have nogen Skam af ham , “ sagde Niels . „ Du 
skal ogsaa huske , hvem han er opkaldt efter , den 
kjække Peder Tordenskjold . “ 
„ Det var nu ogsaa et af Dine Indfald , “ sagde 
Ellen , „ jeg vilde have han skulde hedde Søren 
efter min Fader . “ 
„ Ha ! ha ! ha ! — ha ! ha ! ha ! “ lo Niels . 

„ Hvad leer Dü af ? “ spurgte Ellen fornærmet . 
„ Af det , at vor Dreng skulde hedde Spren , “ 
svarede Niels , „ naar jeg hører det Navn nævne , 
tænker jeg altid paa en skikkelig Borgermand med en 
rød Nathue paa Hovedet . — Men tys , nu troer 
jeg vor Dreng kommer ! “ 
Nu traadte der ind ad Husets lave Dør en 
Dreng , eller rettere sagt en Yngling , thi skjøndt 
han kun var 16 Aar , syntes han formedelst sin 
høie Væxt og sine svære Lemmer , mere at nærme sig 
de tyve . Han var ikke uliig den Søhelt , han var opkaldt 
efter . En smuk formet Næse , en høi Pande , 
blaa øine , en slolt opløftet Læbe , en kløftet Hage , 
gav ham et Udseende , langt over hans Alder . Da 
han traadte ind ad Døren , sagde han . med straalende 
Øine idet han svingede sin Kaskjet : 
„ Hurra , Fader ! Ru kunne vi snart vente 
Engelskmanden , det var der en Mand , der fortalte 
til en anden . Han laa , sagde han , ikke langt fra 
Knudshoved , og vilde forsøge at gaae igjennem 
store Belt , men det lod til . at han var bange for 
det . Bare han dog vil komme ! “ 
„ Plager Fanden Dig , Dreng ? “ sagde Baadsmanden , 
„ ønsker Du os Fjenden paa Halsen ? “ 
„ Ja , for at vi kunne rigtig børste ham , “ svarede 
Peter rask . „ Jeg har læst i Fædrelandets 

Historie , at de gamle Danske indtoge England som 
en Røg , og at en dansk Konge , Knud heed han , 
var Konge , saavel i England som i Danmark , Norge 
og Sverrig . Og saa skulde vi , som har havt saadanne 
Forfædre , der kunne cujonere Engellænderne , 
være bange for dem . Nei , lad ikke den Dag 
komme . “ 
„ Det er let for Dig- , Peter , at tale om , at 
slaaes med Engelskmanden , “ sagde Baadsmanden , 
„ Du kan sidde hjemme hos Din Moder , medens 
Kuglerne suse os om Ørene . “ 
„ Mener Du , Fader , at jeg vil blive siddende 
hjemme i . Kakkellovnskrogen , medens Du og Dinebrave 
Kammerater slaaes med Engelskmanden . Nei 
Tak ! Jeg melder mig imorgen som Frivillig . “ 
„ Jeg troer Fanden plager Drengen , “ svarede 
Faderen . „ Kan Din Hvalp baxe en Kanon ? “ 
„ Kan jeg ikke baxe den , kan jeg dog velsagtens 
affyre den , “ svarede Peder . 
„ Troer Du at de vil have sextenaars Drenge ? “ 
spurgte Baadsmanden paany . 
„ Hvorfor ikke ? Har jeg ikke Hænder paa 
Skaftet som en Karl paa tyve Aar ? “ 
„ Ja , jeg kan ikke negte , at Du er velvoxen af 
Din Alder . Man skulde fast troe , at Du var nær 
de tyve Aar . “ 

„ Seer Du det ? Hvor gammel var Peder 
Tordenskjold da han commanderede Snoven Ormen 
paa fire Kanoner ? Var han mere end tyve 
Aar ? “ 
„ Din Hvalp vil da vel ikke sammenligne Dig 
med Tordenskjold , der var Admiral , da han var 
otte og tyve Aar gammel ? “ 
„ Kan jeg ikke blive- Admiral naar jeg er otte 
og tyve Aar , kan jeg dog maaskee bære Portepeen 
ved min Side saa godt som nogen anden Officeer . “ 
„ Silke Tanker , den sextenaarige Knegt har . 
Din Fader er nu halvtredsindstyve Aar gammel , 
men har kun bragt det til Baadsmand , og Du 
mener at være Osficeer i Dit 28de Aar . “ 
„ Ja , seer Du Fader , det kommer deraf , at der 
har ikke været nogen Søkrige siden Tordenskjolds 
Tider , og derfor har Du ikke kunnet ndmærke 
Dig . “ 
„ Hvad , var jeg ikke med den brave Steen 
Ville , da vi lugtede de tyrkiske Sørøvere ? “ 
„ Vil Du sammenligne den Smule Søkamp med 
Indtagelsen af Marsfrand og Dynekilen . “ 
„ Naa , var jeg da ikke med Jessen i Vestindien , 
hvor vi sloges med 18 Kanoner imod 26 , saa Kuglerne 
og Splinterne fløi os om Ørene , og hvor jeg 
fik den Blessure i Benet , saa jeg Halter lidt til en 

Mindelse om Engelskmanden . Men Du kan troe jeg 
skaffede mange af dem af med deres Arme og Been , 
saa Feltskjærerne behøvede ikke at sætte dem af . “ 
„ Hør nu , Peder , “ sagde Moderen , der havde 
hørt paa deres Samtale , „ Du maae ikke bedrøve 
mig ved at gaae mod Fjenden ; jeg kunde jo miste 
Jer begge ! “ 
„ Jegvil tjene Dig i alt Andet , Moder , “ svarede 
Peder , „ men vilde jeg vise mig som en Kujon , naar 
mit Fædreland trænger til min Hjælp , saa maatte 
jeg skamme mig for mig selv . “ 
„ Ja , og hvad vilde Nybodertøsene , for Exempel 
vor Nabo , Overconsfablens Lise sige om Dig , 
Peder ? “ tilføiede Faderen i en spøgefuld Tone . 
„ Hun vilde vise mig Ryggen , Fader , og maaskee 
kaste sine Øine paa den lange Ole , der gjerne vil 
entre hende , har jeg mærket , men som hun holder 
tre Skridt fra Livet . . . “ 
„ Medens hun , som jeg uforvarende kom til af 
see forleden Dag , gav Dig et Kys i Forstnen , 
Peder , “ sagde Faderen leende . 
„ I staae saadan og fjafer , mens vi snart kan 
see Bomberne regne ned paa os , “ afbrød Moderen 
dem , inden Peder kunde svare . 
„ Det skal vi nok forbyde Engelskmanden , “ sagde 
Baadsmanden . „ Det skal rigtignok være denne 

Nelson , som commanderer dem , en forbandet dygtig 
Sømand , der har børstet saavel Franskmænd , som 
Spanioler , Hollændere og Amerikanere , og det 
tilgavns , og som stal have været med i eethundrede 
Slag , og kun har eet Been , een Arm og et Øie , 
og aldrig skal være bleven slaaet , men lad ham 
komme i Lav med os Danske , saa skal han faae af 
fee , af vi ere af en anden Caliber . — Men nok om 
det , skynd Dig , Mutter , og giv os noget af bide 
paa . Jeg er tilsagt af møde paa Munderingskammeret , 
der skal rodes op i Sømandstrøierne , og 
der er givet Ordre til Hvervning og til af præsse 
Matroser , thi det faste Matroskorps og de Frivillige , 
der have meldt sig , er ikke tilstrækkelig til af bemande 
de gamle Skibsskrog , der bliver lagt ud i 
Kongedybet . Skjøndt der hae meldt sig henved 
1000 Frivillige , er jeg dog overbeviist om , at der 
vil melde sig endnu en stor Mængde , “ 
„ Jeg skal være en af de første imorgen , “ sagde 
Peder med lynende øine og kastede sin Kaskjet høit 
iveiret . 
„ Det er Fanden til Dreng , “ sagde Baadsmanden , 
„ han er ordentlig sjæleglad fordi han skat 
slaaes med Engelskmanden . “ 
„ Ja , Fader , det vil blive en lyslig Dands , 
hvor Kanonerne spille op som Musikanters , “ svarede 

Peder , „ Du kan troe , jeg skal ikke gjøre min Navner 
Skam ! “ 
„ Der stikker en anden Tordenskjold i Dig , kan 
jeg nok mærke , “ sagde Niels Andersen med indre 
Tilfredshed . „ Naa , jeg skal udvirke , at Du kommer 
til at slaaes ved min Side , og følger Du mit 
Exempel , Peder , saa faaer jeg ingen Skam af Dig . “ 
„ Jeg troer at den Gamle ordentlig staaer og 
opmuntrer ham til at være ligesaa forvoven , som 
han selv er , “ sagde nu Moderen . 
„ Du vil da vel ikke have , at jeg skulde kue 
hans Mod og gjøre ham til en Ærtekjærling , “ 
sagde Baadsmanden spodsk . 
„ Det forekommer mig , at Drengen er vild og 
gal nok , saa Du behøver ikke at egge ham endnu 
mere . Men nu skal jeg sætte Ærterne og Flesket 
srem . “ 
Medens Ærterne glæde ned , førte Fader og 
Søn en munter Tale , men Moderen drog -af og til 
et dybt Suk , som Ængsteligheden for Mand og 
Søn aftvang hende . Da Maaltidet var endt gik 
Fader og Søn bort og overlod Ellen til hendes 
Tanker . 

3 . 
Det var nær Midnat , men desuagtet herskede 
ikke den sædvanlige Rolighed i Kjøbenhavns Gader . 
Efterretningen om , at den engelske Flaade nærmede 
sig Sundet , havde naaet Alles øren , og havde , 
istedetfor at nedslaae Modet vakt Begeistring i det 
danske Folks Indre . Som vi nylig fortalte , var 
der af Frivillige af Handelstanden og andre Stænder 
oprettet et Corps , der kaldtes Kongens Livjægerlorps , 
og af Frivillige af den studerende Classe 
oprettet et andet Corps under Navn af Kongens 
Livcorps , hvis Uniform var sorte Kjoler med høirøde 
Rabatter og Opslag . Da man manglede et 
tilstrækkeligt Antal Officerer til at commandere 
Besætningen paa de udlagde Blokskibe , hvoraf nogle 
havde en Besætning af over 500 Mand , havde man 
været nødsaget til at tage Skippere og Styrmænd 
hertil , og disse , der sværmede omkring i deres nye 
Uniformer , breve nu i Flokke omkring i Gaderne 
og sang pktriotiske Sange . 
Rundt omkring i Byen vare Værtshusene fyldte 



med Gjæster , men den største Søgning var dog i 
den af os nylig skildrede Brokkensbod . Der blev 
sungen Haanviser om Englænderne og fædrelandske 
Sange om de Danskes Tapperhed . 
„ Der pukkes altid paa de Danskes Tapperhed 
i sordums Dage , “ sagde en nys Ankommen , der 
var af en usædvanlig Høide , vist over tre Alen , og 
som var civil klædt , „ men Nutidens Danske kunne 
ikke maale sig med Englænderne . . Jeg læste nylig 
hvorledes de havde slaaet Franskmændene ved Nilens 
Udløb i Ægypten . De levnede næsten ikke et Skib 
heelt eller holdent af en stor fransf Flaade . Hvor 
kan I troe , af vore gamle trødskede Blokskibe , der 
allerede for mange Aar siden ere udskudte af Flaaden , 
kan modsfaae de engelske Liniesfibe med deres 
øvede Mandskab , mod hvilket vi ikke kan sætte 
synderligt andet eud Folk , der enten aldrig har 
lugtet Krudt eller havt et Gevær eller andet Vaaben 
i Haanden . Der løbe de Tosser , fulde af 
Fædrelandskærlighed , og forlange af føres mod 
Englænderne , der have været med i saa mange Batailler , 
af de ikke kunne tælle dem , og troe , af de 
ikke alene kan modstaae dem , men endog at de kan 
slaae dem . Jo vist , de vil faae noget andet at 
vide . “ 
„ Hør , veed Du hvad , Ole , hvis Du ikke holder 

Din Kjæft med saaledes at omtale os Danske , saa 
skal jeg lange Dig en over Nakken , saa ingen af 
disse lovprisede Englænderne kunde give Dig en 
bedre , “ sagde en ung Sømand . „ Man hører strax 
at det er en Kræmmersøn , der snakker og som er 
vant til at slaae i Kramboden , medens vi andre 
tumle os paa Søen og udstaae mangen Dravat , 
der hærder os . Lad Engelskmanden komme med sine 
store tiltaklede Skibe , vore gamle Skrog skal nok 
tilrakke dem saaledes , at de ikke skulle ansees bedre 
end vore Blokskibe , der ikke due til andet end ophugges . “ 
„ Og hvad det anbelanger om de Tosser , som 
Du kalder de modige Karle , der ville forsvare deres 
Fædreland mod dlsse engelske Sørøvere , “ sagde en 
ung Marinesoldat , „ saa seer Du her en af dem , 
som ikke er bange for at kjæmpe med disse Englændere . “ 
„ Mange Tak , siger jeg , det skal jeg ikke have 
noget af , “ sagde Kræmmersønnen . „ Jeg holder for 
meget af at have hele Lemmer , til at jeg saaledes 
skulde udsætte dem for Kugler og Granater . “ 
„ Man kan nok høre at Du er en Kryster , “ 
sagde Soldaten , „ hvis vore Skibes Besætning bestod 
af saadanne Kujoner som Du , saa overgav de 
sig nok ved det første Skud . Men hvad er der paa 

Færde , “ sagde han med Eet , da nogle , som det 
syntes , Haandværkssvende , styrtede ind i Haven og 
satte Krogen paa Døren . „ Hvad styrte I saadan 
ind for ? “ 
„ Aah , skjul os , “ raabte de ængsteligt , „ vi vare 
flere Haandværkssvende , der gik og sang om de 
danske Drenge , der skulde i Leding gaae , her i 
Grønningen , da bleve vi paa engang omringet af 
- en Flok Sømænd med Knipler i Hænderne , der 
ndenvidere gjorde et Tag i os , og sagde : I synge 
om at gaae i Leding , det skal I nu komme til , for 
det er saadanne modige Karle vi have nødig til 
vore Skibes Bemanding . Jeg og min Kammerat 
her have ikke Lyst til at være Kanonføde , og vi 
reve os løs og undløb , men nu ere vi bange for 
at de ere os i Hælene , for vi hørte de forfulgte 
os . “ 
De Tilstædeværende , der ikke vare Matroser 
eller Militaire , bleve bestyrtede da de hørte , hvad 
Haandværkssvendene sagde , og saae sig omkring for 
af flygte . 
„ Har de begyndt af presse Matroser til Blokskibene , “ 
sagde den kjæmpehbie Kræmmersøn ængstelig , 
„ saa er det nok bedst af see af komme her fra 
itide . Gaae nd af Døren der , er nok ikke raadeligt , 
for saa løb man nok lige i Løvens Gab , men 

derimod troer jeg , af naar vi satte en Bænk op til 
Plankeværket der , som vender ud til Toldbodveien , 
saa kunne vi bedre smutte bort end ad Grønningen . “ 
„ Det lader sig maaskee gjøre , “ sagde de øvrige 
Civile , ognu satte de et Par Bænke op til Plankeværket , 
for af krybe derover , men da Kræmmersønnen 
kigede over det , hørte man en grov Stemme 
raabe : 
„ Du har nok mærket , af der er Ugler i Mosen , 
go Karl , og vil smøre Haser , men det skal Fanden 
tordne mig blive Løgn , siger jeg . Spring kun ned , 
saa skal Du blive godt modtagen . “ 
„ Ha ! ha ! ha ! “ lo de i Haven tilstedeværende 
Søfolk og Soldater , „ ha ! ha ! ha ! Nu maae vi lee , 
for nu er Kræmmersønnen og de andre Kujoner 
komne i Knibe . “ 
„ Hvor Fanden skal vi smutte hen , for at undgaae 
de forbandede Karle , “ sagde Kræmmersønnen 
ængstelig . „ Det var haandfaste Karle med Knipler 
i Hænderne , kunde jeg see . Jeg kryber ind i Lysthuset 
der , under Bænken , maaskee de ikke opdage 
mig der , naar I ikke forraade mig . “ 
„ Vi skulle ikke forraade Dig , “ sagde den unge , 
før omtalte Matros , „ for vi bryde os ikke om , at 
have en saadan Kujon som Du iblandt os . “ 

Neppe var Kræmmersønnen gaaet ind i Lysthuset 
og krøbet under den der slaaende Bænk førend 
Døren til Haven sprængtes og flere Søfolk 
med Knipler i Hænderne styrtede ind , medens der 
i det samme traadte flere af disse ud af Værtshusets 
Dør til Haven . 
„ Naa her gjør vi nok en god Fangst , “ sagde 
Anføreren for Troppen , den tidligere omtalte Sergeant . 
„ I ville nok desertere , men det er forpurret . 
Nu maae I finde Jer i Eders Skjæbne . 
Seer I , jeg raisonerer som saa : Eders Lemmer er 
ikke bedre end vore , og enhver vaabendygtig Mand 
bør være villig til at offre Liv og Blod for sit 
Fædreland naar det er i Fare . “ 
„ Jeg vil gjøre Baadsmanden opmærksom paa , 
af jeg er meget kortsynet , “ sagde en af Haandværksvændene , 
der troede paa den Maade af slippe 
fra af blive præsset . 
„ Gjør inte no ' et , min Dreng , gjør inte no ' et , “ 
sagde Sergeanten , og klappede ham paa Skulderen . 
„ Du skal blot sætte Lunten til Fænghullet paa en 
Kanon , saa træffer Kuglen nok i Skroget paa Fjendens 
Skib . Om Du saa var stokblind , saa kan vi 
dog bruge Dig . “ 
„ Ha ! ha ! ha ! “ hørte man de tilstedeværende 
Søfolk lee , „ ha ! ha ! ha ! “ 

„ Ja I maae vel lee af saadant Kujoneri , “ 
sagde Baadsmanden , „ hør Manne ! “ raabte han , 
„ pas paa disse Harehjerter , af de ikke undvige . 
Men jeg seer ikke det Gefjæs , der før kigede over 
Plankeværket , for af smutte bort . Det var en rask , 
høi Karl , der gjerne kunde tjene til Fløimand . 
Hvor Fanden har han skjult sig ! “ raabte han og 
saae sig omkring , „ han maa være krøben ind i et 
Musehul , for smuttet bort er han sgu ikke , det har 
jeg sørget for . Paa Iagt efter ham , Manne ! “ 
Sergeantens Mandfkab søgte nu flere Steder 
efter ham , og da en af dem traadte ind i Lysthuset 
og saae under Bænken , bemærkede han Kræmmersønnen , 
der var krøben helt ind til Væggen . 
„ Det er bedst af Du kommer srem , go Karl , “ 
sagde Sømanden , og trak ham i det ene Been . 
„ Det var et daarligt Skjulested Du valgte . “ 
Skamfuld og med nedslagne Øine krøb nu 
Kræmmersønnen frem . 
„ Her har vi Fyren ; han vilde lege Skjul , men 
gjemte sig kun daarligt , “ sagde Sømanden leende . 
„ Saadan en Karl , som Du , skulde skamme sig 
ved af skjule sig , istedetfor af ile sit Fædreland til 
Hjælp , “ sagde Baadsmanden . „ Man skulde ikke 
troe , “ vedblev han henvendt til Matroserne , som 

stode omkring ham , „ af der sad et Harehjerte i en 
saa stor Krop . “ 
„ Jeg har intet Harehjerte , og kan godt slaae 
fra mig naar nogen kommer mig for nær , “ svarede 
nn den lange Ole , „ men jeg holder ikke af af blive 
en Krøbling . “ 
„ Ja , det er slemt , af Du ikke holder af Kanonkuglerne , “ 
sagde Baadsmanden ganske tørt , “ thi 
med andet slaaes Engelskmanden ikke . Slaaes med 
Næverne bruger han ikke , undtagen naar han boxer 
som de kalde det . Derfor maa Du finde Dig i 
Din Skjæbne og besvare hans Kanonkugler faa godt 
Du kan . — Naa , Manne , “ vedblev han henvendt 
til sine Folk , „ hvor mange Drenge har vi 
fanget ? “ 
„ Aah , et Par Snese , troer jeg , “ svarede en af 
disse . 
„ Naar vi har de Halvtredsindstyve fuldt , faar 
vi en Duceur , “ sagde ' Baadsmanden , „ lader os nu 
gaae videre . Oppe i Ballonen i lille Kongensgade 
er der Dands iaften , der fange vi nok en Snees 
Stykker eller flere . Saadan Karle , der kan dandse 
og more sig paa en Tid , hvor Landet svæver i 
Fare , er ikke bedre end at tjene til Kanonføde . “ 
De trak nu afsted med de Folk , de havde 
præsset , og da disse traadte ud i Grønningen , hørte 

de nogle af de tilbageblivende Matroser synge 
følgende Vers af en Vise , som dengang blev sungen 
ligesaa meget af Søfolk som i vor Tid Sangen : 
„ Holmens faste Stok ! “ Den var efter den Tids 
raa Smag : 
„ Og ret som jeg sad allerbedst i Brokkens Bod 
Og havde faaet en Sopken eller to , 
Kommer Baadsmanden ind , 
Gjør en Helvedes Vind 
Og siger : Sidder Du her og drikker , Dit dovne 
Skind . 
Da blev jeg inte glad ; 
„ D ' ælen splitte Dig ad , 
„ Fregatten , hun skal lette , strax afsted med Dig , 
Din Rad ! “ 

4 . 
Den følgende Dags Eftermiddag kunde man 
paa Toldboden høre en dæmpet Lyd af Kanonskud , 
det ene hurtigt efter det andet i nordlig Retning . 
Efterretningen herom var snart udbredt over hele 
Byen , og Folk ilede i Mængde til Toldboden , i 
den Formening , at see den engelske Flaade komme 
seilende . 
Snart kom der en Kureer til Amalienborg og 
bragte den Efferretning , at Englænderne vare i 
Begreb med at gaae med deres Flaade igjennem 
Sundet , og at det var Kronborgs og Fjendens Kanoner 
man hørte skyde . 
„ Jeg tænker , “ sagde en Borgermand til en 
Søofficeer , der stod med en Kikkert og saae ud over 
Rheden op ad Sundet til Helsingør , „ at Kronborgs 
Kanoner skyde den engelske Flaade sønder og 
sammen . “ 
„ Englænderne agte ilke paa at nogle Skibe 
blive ruinerede , naar de blot kan tiltvinge sig 
Gjennemgangen igjennem Sundet , “ svarede Søoftceren . 

„ Wen jeg hører nogle dybe Drøn , det er 
vistnok Mortererne , hvormed Englænderne kaste 
Bomber ind i Fæstningen og i Helsingør . “ 
„ Saa brænde de vel Byen af ? “ spurgte en 
anden Borger „ Efter 
den nyere Tids humane Krigsbrug , 
afbrænder man ikke aabne Byer , “ svarede Officeren . 
„ Men Bomber gjør imidlertid god Virkning , hvor 
de anvendes , og derfor kan Helsingør komme til af 
lide megen Skade . “ 
Ru kom der flere Søofficerer ilende til Toldboden 
og traadte ned i de derværende Færgebaade , 
for af gaae ombord paa de udlagde Skibe , der 
skulde modtage Englænderne . 
En ung , omtrent 18aarig smuk Søofficeer med 
kjækt Aasyn sagde , idet han traadte ned ad Toldbodtrappen , 
der førte til Vandet , til Søofficeren , 
der nylig talte : 
„ Du kan vide , Frederik , af jeg skal commandere 
et Flydebatteri paa 24 Kanoner med 200 Mand . 
Bare jeg kunde komme Admiralskibet nær . Jeg gad 
see denne Nelson , der har indlagt sig et saa mageløst 
Navn som Søhelt . Jeg gad maale mig med 
ham , faa ung jeg er . “ 
„ Jeg er bange for , Willemoes , “ svarede Officeren , 
„ af Du vilde komme beskidt fra det . En ung 

S econd lieutenant , der nylia har forladt Cadetffolen 
mod en gammel Veteran af en Søofficeer , for 
for hvem en Søbataille er en Tidsfordriv . “ 
„ Jeg skulle nok fordrive ham Tiden , faa 
han skulde blive kjed af den Forlystelse , “ sagde 
Willemoes med en Mine , der ikke syntes at gjøre 
hans Ord til Løgn . 
„ Praleri har vi nok af , “ sagde Officeren til 
en af de Omstaaende , idet Willemoes steg i en Baad , 
der bragte ham ud pna Rheden . „ Skjøndt jeg ikke 
dermed vil sige , at den unge Officeer , sam nu steg 
i Baaden , er en Pralhals . Jeg troer nok , at han 
har et modigt Hjerte , og eftersom jeg har hørt , skal 
han være en sorvoven Krabat , der ikke er bange 
for Noget . Men der kommer en Officeer , der har 
lugtet Krudtet . Veed I hvem det er ? I have vel 
hørt tale om en Søofficeer , der slog Sørøverne ved 
Tripolis , Commandeur Steen Andersen Bille . Der 
see I en Søhelt , der nok kan tage det op med 
Nelson , og ikke bryder sig om at kæmpe med to , tre 
fjendtlige Skibe paa eengang . “ Han tog til Hatten 
med en ærbødig Mine , da Steen Bille stred forbi 
ham med en anden Søofficeer med skarpe . Ansigtstræk 
og en Mine , der tilkjendegav Uforfærdethed . 
Da de vare slegne i en Baad , der roede dem 
ud paa Rheden , sagde Søofficeren : 

„ Den Officeer , der ledsagede Steen Ville , var 
Olfert Fischer , Commandeur i Søetaten . Det lader 
til at være en ægte Sømand , skjøndt han har aldrig 
havt Leilighed til at vise sit Mod , men efter hans 
Ancienetet tilkommer kommandoen af den sydlige 
Defensionslinie ham , medens den nordlige commanoeres 
af Steen Ville . “ 
„ Gud give dem Seiren ihænde , “ sagde en 
gammel Borgermand og rystede paa Hovedet , „ men 
Englænderne ere ikke Krigssolk til at lege med . “ 
„ Bedre end os Danske ere de ikke , “ svarede 
Søofficeren , „ skjøndt de have mere Øvelse i at 
commandere et Skib , end nogen af os . Men det 
er noget man snart lærer , naar man blot har Mod 
og Konduite . “ 
Nu hørte man Skildvagten ved Toldboden raabe 
af alle Kræfter Vagten i Gevær , Trommen slog 
Revuemarschen og hele Toldbodvagten , der var 
fordoblet , præsenterede Gevær . 
„ Der kommer vor Kronprinds med sine Adjutanter , “ 
sagde Officeren . „ Han vil nok ud paa 
Rheden og inspicere de udlagde Fartøier . “ 
Hattene fløi af Alles Hoveder , da den høitelskede 
Kronprinds med sit Følge sfred forbi dem til Toldbodtrappen , 
hvor der laa en Kongebaad med kon- ' 

gelige Sluproere , der Alle saluterede med Aarerne , 
ved at holde dem lige iveiret . 
Nu nærmede en anden Søofficier sig den , der 
hidtil havde talt „ En 
Estafette , “ sagde han , „ har bragt den 
Efterretning fra Commandanten paa Kronborg , at 
den engelsfe Flaade , trods han fyrede paa den af 
alle Kræfter , er gaaet forbi Kronborg ind i Sundet 
uden at have lidt nogen synderlig Stade , da de 
Høistbefalende Parker og Nelson , der bemærkede , 
at der ikke var opkastet nogen Batterier eller skødes 
paa dem fra den svenske Side af Sundet , gik 
igjennem det , saa tæt den sfaansfe Kyst de kunde , 
saa Kuglerne fra Kronborgs Skyts kunde slet ikke 
række deres Skibe , hvis Besætning vistnok har leet 
af , at vi afsføde vore . Kanonkugler til ingen 
Nytte . “ 
„ Det er skammeligt af Sverrigs Konge , at han 
ikke har opkastet Skandser paa den svenske Kyst , 
for saa havde Englænderne ikke saaledes uhindrede 
kunnet passere Sundet , “ sagde den første Officeer . 
„ Medens Maaden passerede Kronborg , lagde 
nogle Bomb ard eerfartøier sig i Sundet og kastede 
Bomber ind i Helsingør , hvilke imidlertid ikke gjorde 
nogen Skade “ , sagde den anden Officeer . 

„ Det er en skammelig Adfærd at kaste Bomber 
ind i en aaben By ! “ sagde den første Officeer . 
„ Det tage de hovmodige Englændere ikke Hensyn 
til “ , svarede den anden Officeer . „ De ere nu 
tillige forbittreve , fordi vi ikke vil gaae over paa 
deres Parti . “ 
„ Bi havde dog handlet klogest naar vi havde 
gjort det “ , sagde den første Søofficeer , „ thi hvor ere 
vore Allierede , Svenskerne og Russerne ? Vi maae 
udholde det første Tørn , og maaskee bevirke , at Englænderne 
ikke kunne tage fat paa de Andre . “ 
„ De glemmer , at Kronprindsen saae sig nødsaget 
til at alliere sig med Rusland ; “ svarede den 
anden Officeer . „ De veed nok , at Keiser Paul har 
en Skrue løs “ , tilføiede han , idet han pegede paa 
sin Pande . „ Han bortviste jo vor Gesandt og truede 
Danmark med Krig , naar vi ikke ville Putte os til 
ham og Sverrig , og saa var Kongen jo nødt til 
det . “ 
„ Havde jeg været i Kongens eller rettere sagt , 
i Kronprindsens Sted , saa havde jeg ikke brudt mig 
om Russerens Trudsler . Hvad vilde han vel gjøre , 
naar vi vare allierede med England ? “ 
„ Det kan jeg ikke svare Dem paa , thi jeg forstaaer 
mig ikke paa Politik , “ svarede den anden Osftceer , 

„ jeg udfører kun den Ordre , der bliver givet 
mig , og bryder mig ikke om videre . “ 
„ Det gjør jeg ogsaa , “ sagde den første Officeer , 
„ men da man ikke er en Maskine , saa kan man dog 
ikke undlade at tænke over Statens Styrelse . — 
Men der^kommer min Skibschef , Capitain Lassen , 
en stolt Sømand . Jeg skal have Commandoen paa 
mellemste Dæk . “ 
„ Og jeg venter paa min Chef : Capitain Riisbrich , 
en ligesaa stolt Sømand , som Din Lassen . 
Han har været med i den amerikanske Krig og har 
før været i Lav med Englænderne . “ 
Nu hilste hver af dem paa deres Chef , to Chalupper 
ventede paa dem , og de bleve roede ud til 
deres Skibe . 

5 . 
Endnu samme Dags Eftermiddag saae Kjøbenhavns 
Indbyggere med Beundring og spændt 
Forventning den storartede engelske Styrke , der , 
bestaaende af 36 Skibe , kommende Nord fra , viste 
sig i en Miils Afstand fra Staden . 
Regjeringen vidste at Nelson var ombord og 
kjendte hans Handlekraff og Hurtighed fra de mange 
Søkrige , over hundrede , hvori han havde kæmpet , 
og forberedte sig derfor ogsaa øieblikkelig paa et 
Angreb . 
Generalmarschen blev slaaet , og Enhver indtog 
den forud bestemte Stilling . 
Kong Christian den Syvende og hele den kongelige 
Familie begav sig til Rosenborg Slot , for 
derfra at betragte Kampen , medens Toldboden , 
Langelinie , ' Kastelsvolden , Kirketaarnene og de 
høieste Huses Tage vare fyldte med en sfuelysten 
Mængde . 

Mange Hjerter , hvis Kjæreste var ombord paa 
den danske Defensionslinie , floge ængstelige og 
forventningsfulde med Hensyn til den forestaaende 
blodige Kamp . 
Da den engelske Flaade havde naaet Farvandet 
imellem Hveen og Taarbæk , kastede alle Skibene 
Anker . Der laa da den srygtelige Sømagt , som 
vilde tvinge Danmark til at opgive den Alliance , 
det havde indgaaet med Nabosfaten Sverrig og 
Czarriget , i majestætisk Ro . 
Christian den Syvende , Ser var , som er noksom 
bekjendt , sindsforvirret , stod tilligemed sin Søn i 
Rosenborgs høieste Taarn og begge betragtede 
igjennem Kikkerter de fjendtlige Orlogsskibe . De 
kunde tydelig see Officererne og Mandskabet paa 
disse Skibe ordne alt til Slag , og Kongen , som 
var af en frygtsom Natur , rystede og bævede ved 
dette Syn , som om de kunde ramme ham . 
„ Hvad er det for nogle besynderlige store 
fladbundede Skibe med de store Kanoner ? “ spurgte 
han sin Generaladjutant Riis . 
„ Det er , Deres Majestæt , syv Bombefartøier , “ 
svarede Generaladjutanten , „ og det Deres Majestæt 
kalder store Kanoner er Morterer , der udkaste 
Bomber . “ 

„ Min Gud , saa lad os gaae bort ! “ raabte 
Kongen i den største Angst . „ Bomber kunne jo 
naae langt , og jeg har hørt , at der altid sigtes 
efter en Byes Taarne ; lader os bare fjerne os . “ 
Idetsamme traadte Kronprinds Frederik hen 
til Kongen . 
„ Kjære Fader , “ sagde han til ham , „ De har 
ikke noget at befrygte . Skibene ligge en Miil fra 
Kysten , og saa langt kan ikke nogen Morteer række . 
Eftersom jeg seer , letter Flaaden vist ikke Anker før 
imorgen . Det er farlige Grunde Skibene have at 
passere , da alle Sømærker ere optagne , og ingen 
danske Lodser have de til Hjælp . “ 
„ Ja , ja , min Søn , “ sagde Kongen beroliget , 
„ naar Du troer , at der er ingen Fare ved at staae 
her , saa kan det ordentlig more mig at see paa disse 
Englændere . Troer Du , at mine Sømænd kan 
staae dem . Det er jo bare Skrog , som ligge der 
fra Batteriet Trekroner heelt ned ad Amager . “ 
„ Ja , seer Du , Fgder , “ sagde Kronprindsen , „ at 
det er Skrog , der ligger , gjør intet til Sagen . Det 
er det Mandskab , som findes paa dem , det kommer 
an paa . De Danske have været tappre Folk fra de 
ældste Tider , og cujoneret saavel Englænderne som 
Franskmændene , og de danske Mænd , som skal kæmpe 

med Engelskmanden , troer jeg ikke er vanflægtet fra 
Fædrene , men slaaes saalænge der er Liv og Blod 
i dem . “ 
Christian den Syvende skal i den Tid han selv 
regjerede , efter hans tidligere Cabinetssecretair 
Reverdiils Sigende , have været en stor Elsker af 
blodige Optrin , saa at han endogsaa incognito 
overværede Henrettelser som Tilskner i en Karet . 
Ved denne Leilighed vifte dette onde Instinct sig , 
thi han gned sine Hænder ligesom af Glæde og 
yttrede : 
„ Gid jeg kunde etsteds sfaae aldeles sikker og 
være Tilskner af denne Kamp imellem Engelskmændene 
og mine danske Mænd , det kunde more 
mig . “ 
„ Hvorledes Du taler , Fader , “ sagde Krvnprindsen 
idet han tog ham ved Haanden for at føre 
ham bort , „ kunde det glæde Dig at see vore danske 
Sømænd ligge lemlæstede eller døende paa Skibsdækkenæ . “ 
„ Ja , hvorfor ikke , “ svarede Kongen , „ det opvækker 
Gysen , og det er en Følelse , jeg holder af . “ 
Nu traadte Kronprindsessen ind i Taarnet og 
sagde : 
„ Englænderne ligge jo ganske stille , Frederik ? “ 

„ Ja , Marie , “ svarede Kronprindsen , „ de angribe 
vist imorgen den nordlige Defsnsionslinie 
under Steen Ville , men da komme de vidst galt 
afsted , thi det bliver dem ingen Spas at kæmpe 
mod Trekroners Batteriers svære Skyts , der vil 
tilføie dem en ganske anden Skade end Kronborgs 
Kanoner . Endnu kan jeg ærgre mig over at Kong 
Gustav af Sverrig ikke har søgt fra sin Side at 
hindre Englændernes Gjennemgang gjennem Sundet 
ved at opkaste Batterier med svært Skyts ved 
Helsingborg . Flere af de engelske Skibe vilde da 
maaskee være blevne ødelagte . Jeg troer at han 
har sluttet et hemmeligt Forbund med Englænderne , 
ikke at hindre deres Gjennemgang , for derved at 
skaane sin egen Flaade . Burde den ikke allerede 
have oærret her ved Kjøbenhavn ? da havde vi 
været ligesaa stærke som Englænderne . Men maaskee 
seer hanfgjerne at den danske Flaade blev ødelagt ? 
Og hvorfor gaaer ikke den engelske Flaade ind i 
Østersøen til Reval , hvor den russiske Flaade ligger ? 
Det er dog egentlig Rusland som England 
ønsker at lugte , og det veed ogsaa , at Danmark 
har ved Keiser Pauls Trudsler seet sig nødsaget 
til , imod sin Villie , at slutte sig til Rusland , men 
jeg tænker at Englænderne gaae Kong Gustavs 

Ærinde . Imidlertid haaber jeg , meo Guds 
Bistand , at vi seire , saa den svenske Konges Intriguen 
skulle blive til Intet * ) . “ 
„ Imorgen vil jeg , hvis Englænderne skuldr 
angribe os “ , vedblev han , „ tage Ophold paa Nyholm , 
for derfra efter Omstændighederne at give 
mine Ordre til Commandeur Fischer . Til Commandeur 
Steen Bille har jeg størst jTillid , det enen 
ægte Sømand , men jeg troer nok ogsaa at Olferf 
Fischer er en modig Karl . Han er den ældste 
Commandeur i Søetaten efter Bille ; jeg havde ellers 
hellere taget Riisbrich ; det er en prøvet Søkriger , 
der før har været med i Karup mod Englænderne ; 
men det kan ikke gaae an , at jætte en Capitain til 
at kommandere en saa betydelig Styrke . “ 
Den kongelige Familie begav sig nu fra Rosenborg 
Slot tilbage til Amalienborg , som den beEfter 
en Historieskriver ncrrede Kronprindsen virkelig Mistro ? 
til den svenske Konge , men den var uberettiget , thi 
han havde givet Befaling til Admiral Cronstedt , at han 
skulde lade 7 Linieskibe og 3 Fregatter hurtigst muligt 
afseile fra Carlskrona til Sundet , hvor de skulde staae de 
Danske bi mod Englænderne , men Modvind holdt den 
svenske Flaadeafdeling tilbage i Havnen ved Carlskrona . 

boede siden 1794 , da Christiansborg blev ødelagt 
ved en Ildebrand . 
Paa Veien til den kongelige Residents saae den 
hvorledes Folk af alle Stænder , Mænd og Kvinder 
samt Børn sværmede i store Skarer trindtom i 
Stadens Gader . Mændenes Ansigter udtrykkede 
ingen Ængstelighed , havde man kunnet læse i deres 
Indre , vilde man have læst , at de vare ved freidigt 
Mod , fordi de vare overbeviste om , at Danskerne 
vilde seire . Dette Haab var grundet paa Danskernes 
Uovervindelighed paa Havet i den henrundne 
Tid . 
Den hørte , hvorledes en Skare sang : 
„ I Aag af Britanniens Love 
Skal Cimbrernes Sønner ei gaae . 
Dem Tordenskjold lærte al vove , 
Af Jueler de lærte at slaae . 
Ploi Bølgen med ildsvangre Taarne , 
Vi ere som Havet fribaarne , 
Og dø eller seire i Juelernes Spor 
For Dannebrogs Wre , for Frihed i Nord ' * ) . “ 
* ) Falsen . 

Og hvorledes de Andre sang : 
„ Til Kamp , til Seir , til Fryd til Roes ! 
Med havet Bryst 
Udiler hver en dansk Matros 
Til Kjcempedyst ! 
Paa kjække Somænds Heltefærk 
Trygt stoler Dan : 
O viis . Du er vor ' Tillid værd , 
Du danske Mand ! 
For Fædrelandet Du strider * ) ! “ 
Oehlenschlager . 

6 . 
Vi føre nu vore Læsere over paa den engelske 
Flaade , der den følgende Dag , den 31te Marts , 
blev liggende paa samme Sted for sine Ankere . 
Den engelske Regjering havde betroet den store Flaade 
til den sindige Admiral , Sir Hyde Parker , og under 
ham Storbritanniens berømte Søhelt , Viceadmiral , 
Lord Horatio Nelson , Seirherre ved Abukir , Baron 
af Nilen , som Næstcommanderende . Den første 
kunde ikke maale sig med den store Søhelt , og denne 
følte sig heller ikke lidet krænket , fordi han skulde 
slaae under Parker . Da han overtog sin Commando 
sagde den Sidstnævnte : 
„ Mine Nerver ere angrebne ved Tanken om 
de mørke nordiske Nætter og Ismarkerne . “ 
„ Nu have vi ingen Tid til Nervesygdom , “ 
svarede Nelson djærvt . „ Jeg haaber , “ tilføiede han , 
„ at vi skulle sende vore nordiske Fjender en Kugleregn , 
der vil sikkre vort dyrebare Fædreland Herredømmef 

over Havet . Vi have det egentlig allerede , 
og alle Nordens Djævle kunne visselig ikke rive det 
fra os , naar blot vore Trævolde opføre den rigtige 
Koncert . “ 
Den foregaaende Aften , da de havde kastet 
Anker i Sundet , gik Overadmiralen tilligemed Nelson 
og flere høie Officerer ombord paa en Skonnert og 
seilede et Stykke ned ad Sundet for at recognoscere 
de danske Forsvarsanstalter . 
Da de havde iagttaget Batteriet Trekroner og 
Defensionslinien vendte de tilbage til Admiralfkibet 
London , hvor der derpaa blev holdt et Krigsraad , 
som skulde lægge Angrebsplanen . 
Nogle af Flaadens Kapitainer yttrede : 
„ Vi ere overbeviste om , at Kampen vil koste 
os saa meget , at vi ikke ville være istand til at 
udføre vor Sendelse mod Sverrig og Rusland ; 
vi fraraade derfor ganske et Angreb paa den danske 
Defensionslinie . “ 
„ Vi mene , “ sagde nogle andre , „ at vi bør opsætte 
Angrebet . “ 
„ Jeg erklærer mig beredt , “ sagde nu den 
energiske Nelson , „ til at angribe og i Løbet af een 
Time ødelægge den danske Forsvarslinie , dersom 
Overadmiralen vil give mig 10 Linieskibe og alle 
de mindre Fartøier . “ 

„ Jeg modtager dette “ Tilbud , “ sagde Parker , 
„ og vil endda lægge to Linieskibe til . “ 
Nu recognoscerede man atter den danske 
Stilling , og da man vendte tilbage sagde Nelson : 
„ Jeg har nøie betragtet den danske Forsvarslinies 
nordlige Fløi . At angribe Trekroners Batterier 
vilde være at tage Tyren ved Hornene , 
jeg maa derfor raade til at Angrebet paa de Danske 
skeer fra Syd . Jeg vil derfor benytte den laber 
Kuling af nordlig Vind vi have for Øieblikket til 
at seile med min Escadre ned ad Hollænderdybet . “ 
Klokken 4 lod han paa Mastetoppen af sit 
Skib : „ Elephant “ heise Signalet til at lette . 
Hans Escadre , der bestod af 36 Skibe , seilede 
nu med Fregatten „ Amazon “ , der førtes af Capifain 
Riou , i Spidsen igjennem Hollænderdybet , og 
da Mørket faldt paa Klokken 8 , lagde Escadren sig 
for Anker ved den sydøstlige Side af Middelgrunden 
i en halv Miils Afstand fra den danske Forfvarslinies 
sydligste Skib : „ Prøvesteen “ . 
Overadmiralen forblev derimod ved Grundens 
Nordvestside med 9 Linieskibe og 9 mindre Krigsskibe . 
„ Det er nødvendigt , “ havde den forsigtige 
Parker sagt , „ at jeg forbliver her , for at yde de 
Skibe af Nelsons Flaadeafdeling , der paa Grund af 

den Beskadigelse , der er tilføiet dem , skulle see sig 
nødte til at forlade Slaglinien , min Beskyttelse , 
hvis de Danske ville forfølge dem . “ 
Saasnart de engelske Skibe havde indtaget 
deres Stilling , kastede Strickers Batteri paa Amager 
nogle Bomber ' ud mod dem . Bomberne naaede 
just ikke Maalet og gjorde derfor Heller ikke Fjendens 
Skibe nogen Skade , men var Skydningen vedbleve « , 
vilde den have holdt Fjenden i Uro . Batteriets Chef 
troede desværre , at Bombekastningen var spildt , 
standsede derfor snart Ilden og Englænderne fik 
derved fuldstændig Fred til hvad de videre ville 
foretage sig . 
Natten mellem den tste og 2den April blev 
fra deres Side anvendt til at undersøge Farvandet . 
I en lille Baad vovede Nelson og hans Flagkapifain 
Thomas Hardy med en Pligtstok , for at 
undgaae den Larm , som Udkasfningen af et Lod 
soraarsager , at oplodde Vandets Dybde langsmed 
den danske Forsvarslinies sydlige Fløi . Det er 
ubegribeligt at en saadan Undersøgelse af Farvandet , 
hvoraf en Sømand som Nelson kunde drage 
den største Fordeel under den senere Opseiling , ikke 
blev forhindret af de danske Patrouiller . Nelson 
vendte med den Kundskab han havde forskasfet sig 
om Farvandet tilbage til „ Elephant “ og var meget 

oprømt ; thi Vinden var sprunget om og blæste fra 
Syd , hvorved hans Plan vilde blive begunstiget , 
naar Dagen brød frem . 
Da han havde betraadt sin Kahyt samlede han 
sine Officerer om sig til et Aftensmaaltid . 
„ Jeg er forvisset om , at jeg i Løbet af een 
Time skal ødelægge hele den sydlige Defensionslinie , 
der næsten ikke bestaaer af andet end gamle , kasserede 
Skibsskrog , “ sagde Nelson . „ De ville ikke forskaffe 
os mange Seirstegn . “ 
En af hans Skibschefer , Capitain Rion , en 
Officeer , der ansaaes for den dygtigste i den engelske 
Marine næst Nelson , sagde : 
„ Alun kan fægte ligesaa godt paa saadanne 
Skibsskrog som paa nybyggede Orlogsskibe . De 
have endog den Fordeel , at Kuglerne gaae igjennem 
det mørske Træ , uden saaledes at kaste Splinter 
om sig , som en Kanonkugle gjør- , naar den rammer 
det friske Træ . “ 
„ Men de danske Skibsskrog ligge alle fortøiede 
med fire Ankere , “ svarede Nelson , „ og kan hverken 
vende eller dreie sig , medens vi kunne give vore 
Skibe hvilken Vending vi ville , og saaledes beskyde 
dem langskibs . — Men nu ville vi , mine Herrer , 
udstikke vort Glas paa et godt Udsald ! “ 
Efterat denne Skaal var drukken , forlode Gjæsterns 

Kahytten , og nu gjennemgik Nelson med den 
føromtalte Capitain Rion og sin Ncestcommanderende 
Foley Slagplanen og gjorde Udkast til Instruxerne . 
Efterat dette Arbeide var endt , bad hans Tjener 
Allen ham indstændig om af begive sig til Hængekøien . 
Den blev udbredt paa Gulvet og Nelson 
lagde sig ogsaa i den , men han formaaede ikke af 
falde isøvn . Han paalagde sine Skrivere , der sadde 
i den nærmeste Kahyt , af skynde sig med deres Arbeide , 
da Vinden , som man bestandig meldte ham , 
vedblev af være god . 
Inden Skriverne fik endt deres Arbeide var 
Nelson allerede oppe igjen , og Kl . 7 gav han alle 
Capitainerne Signalet til af holde Alt klart . Enhver 
af dem fik sin Jnstrux og omtrent Kl . 8V2 
bleve Lodserne kaldte ombord paa „ Elephant “ . 
Lodserne vare uvillige til af lodse formedelst 
Farvandets Vanskeligheder , men da blev Nelson 
forbittret , og omtalte med Heftighed Øieblikkets 
alvorsfulde Betydning . Da traadte en Navigationsofficeer , 
paa hvem Nelsons fyrige Tale gjorde 
Virkning , frem , og tilbød sig af vise Maaden Vei . 
Og nu , da Klokken var 9Vs , gav Nelson Signalet 
til af lette i den Orden , som var bestemt . 
Klokken 9^4 giede allerede de engelske Skibe foren 

Bramseilskuling af sydøstlig Vind frem til Kampen 
paa Kongedybet . 
Det var paa en høi Helligdag , Skjærtorsdag , 
den 2den April , af Alt paa begge Sider var klart 
til af kæmpe . 
Hele Byen vidste , at idag vilde det vise sig , 
om Englænderne vare de Danske voxne og om disse 
vilde seire eller ikke . Ingen tvivlede om det første , 
saa overbeviist var Enhver om Danskernes Tapperhed . 
Om Aftenen iforveien var Generalmarschen 
atter bleven slaaet og om Natten førend Slaget 
iavde man endnu indøvet de danske Skibes Besætnng 
i Brugen as Kanonerne . Da Morgenen 
cryede stirrede enhver Soldat , Matros og Frivillig 
s a sin Post oprømt og . freidigt ud mod Fjenden . Om 
Ekjærtorsdags Morgen vare alle Byens Kirker 
slldte med Mænd og Qvinder , hvilke bade ivrigt 
Hmlens Herre om at give Dansken Seiren ihænde . 
Nen Kirketjenesten var endnu ikke endt , da Kanontædnen 
fra Kongedybet lød i deres Øren , og styrke 
e ved Bøn , ilede nu Alle , Gamle og Unge uden 
Undtagelse til Toldboden og alle mulige Steder , 
herfra man kunde være Oienvidne til den forestarende 
Kamp . 
Den danske sydlig . e Forsvarslinie , som nu 

blev angreben , bestod af 18 Skibe , hvoraf kun 2 
vare Linieskibe , de øvrige Blokskibe , Styk- og 
Cavalleripramme , et Flaadebatteri og et Par mindre 
Fartpier . Den havde ialt 630 Kanoner og 5000 
og et Parhundrede Mand til at betjene den . 
Vi hensætte nu vore Læsere paa det første 
sydlige Skib , Blokskibet : Prøve steen , hvis Navn 
bestod sin Prøve . Det havde 58 Kanoner , af hvilke 
det dog , da det laa ubevægeligt for sine fire Ankere , 
kun kunde bruge de 29 , og en Besætning af over 
500 Mand . 
Blandt denne Besætning finde vi fre Personer , 
som vi allerede tidligere kjende , nemlig Baadsmand 
Niels Andersen , hans Søn Peder og — den 
lange Ole . 
Neppe gryede Skjærtorsdagsmorgenen før derer 
Øine slirrede imod Syd , fra hvilken Kant . Fjender 
sknlde komme . Hjertet bankede heftigt i Bryste 
paa alle Tre , men dog med den Forskjel , at dt 
hos Baadsmanden og hans Søn bankede af Krig « 
mod og hos den Sidsle tillige af Begjærligbed eftr 
Kamp med Fjenden , medens det hos den trede , 
den lange Ole , bankede af Ængstelighed , idt 
han stiltiende ønskede sig mange Mile borte sa 
Skuepladsen for de efterfølgende Begivenheder . 
Da Morgensolen steg blodrød op af Havts 

Skjød , ligesom bebudende det blodige Optrin , der 
nu sknlde tage sin Begyndelse , faldt dens første 
Straaler paa den 16aarige Peders modige Ansigtstræk . 
Han stod tilligemed sin Fader og lange Ole 
paa det øverste Batteri ved den forreste Kanon paa 
Dækket , hvilken de sknlde betjene tilligemed flere af 
Skibets Mandfkab . 
„ Hvorledes er Du nu tilmode , min Gut , “ 
fpurgte Faderen Sønnen , „ nu da Dandsen skal 
begynde ? “ 
„ Aah , Fader , “ svarede Sønnen idet han gned 
sine Hænder , „ mit Hjerte slaaer af Længsel efter 
Fjendens Komme . Jeg har aldrig før fornemmet 
den Følelse , der nu opfylder mit Bryst . “ 
„ Jeg tør bande paa , at den lange Karl , som 
slaaer der , “ sagde Baadsmanden og pegede paa 
lange Ole , „ nærer ganske andre Følelser i sit 
Bryst end Du . Hans Knæer synes at ryste under 
ham og istedet for at Dine Øine funkle af Kampbegjærlighed , 
kan man læse Forknythed og Modløshed 
i hans Øine . “ 
„ Det er den kolde Morgenluft , der , efter at 
jeg hele Natten har været vaagen og lært at 
betjene Kanonen , gjennembæver mig , “ svarede lange 

Ole . „ Jeg er ikke forknyt , “ tilføiede han , men 
Udtrykket i hans Ansigt gjorde hans Ord til 
Løgn . 
„ Din Kryster , “ sagde Baadsmanden til ham , 
idet han rakte ham en Lommepnsfert , der var fyldt 
med gammel Rom , „ deri er noget for Kulden , som 
ryster Dig . Jeg er ellers bange for at det er 
Kanonfeberen . Det er en slem Sygdom , som 
angriber Mange , den første Gang de ere i en Bataille ; 
men naar først en Snees Kanonkugler har 
pebet forbi deres Øren , om de ogsaa har rammet 
en Sidekammerat og gjort ham et Hoved kortere , 
saa pleier den at gaa over uden at de behøver at 
bruge Skibschirurgens Apothekerskriin . Saaledes 
vil det ogsaa gaa Dig , Ole . “ 
„ Tak skal I have , Baadsmand , “ sagde Ole idet 
han rakte ham Romflasken tilbage . „ Havde jeg 
vidst , at jeg skulde være bleven præsset , saa skulde 
jeg have forsynet mig med en Potteflaske med 
gammel Rom , af hvilken jeg kunde af og til tage 
mig en Slurk , naar jeg følte en lignende Kulderystelse 
som nu . “ 
„ Jeg lider ikke det Mod , man forskaffer sig 
ved Nydelsen af Spiritus , “ sagde Baadsmanden , 
„ det er at ligne ved en opblussende Straaild ; det 

holder ikke Stik og efterfølges undertiden af en 
nedkuende Modløshed . — Der , Peder ! “ sagde han 
til fin Søn , „ tag Dig en Slurk imod Morgenlüften . “ 
Jeg behøver ingen Brændeviin til at opmuntre 
mig , “ svarede Sønnen . „ Jeg troer tvertimod at 
den vilde virke svækkende paa mig . “ 
„ Jeg drikker Dig til , min Søn , “ sagde Niels 
Andersen , „ og vil gjøre Dig opmærksom paa , at 
der bliver knn lidt Stunder til at vederkvæge Legemet 
under den forestaaende Kamp , der maaskee kan 
vare størstedelen af Dagen . “ 
„ Troer Du , Fader , at man under en Kamp 
trænger ti ! Føde ? “ spurgte Peder . „ Jeg mener , 
at man knn kan have Lyst til at spise , naar Kampen 
er til Ende . “ 
„ Enhver sin Mening , Peder , “ svarede Baadsmanden . 
„ Medens jeg foer med Steen Ville 
imod Sørøverstaten Tripolis , som han lærte Mores , 
vare vi i Bataille næsten hele Dagen med 4 Sørøverskibe , 
men Appetitten indfandt sig midt under 
Kampen , og jeg bed da i en Beskøit og tog mig 
en dygtig Dram til , og syntes derpaa at have faaet 
nye Kræfter efter den udstaaede Strabads . “ 
„ Endnu ligge de engelske Skibe ubevægelige , 

for deres Ankre , “ afbrød Sønnen ham , „ maaskee 
betænker Nelson sig paa at angribe os . “ 
„ Han er den slolteste Sømand ; ikke alene i den 
engelske Armee , men i hele Berden ! “ sagde Faderen . 
„ Og troer Du derfor at en saadan Søhell vil ansees 
for en Kujon , som er bange for at slaaes ? “ 
„ Du har Ret , Fader , “ sagde Sønnen . „ Var 
jeg i hans Sted gjorde jeg det samme . — Men der 
kommer vor Capitain . “ 
„ Naa Baadsmand , “ sagde Capitain Lassen , 
idet han traadte hen til dem , „ Dn har jo lugtet 
Krudtet førend idag , troer Du Engelsmanden vil 
spille op med os idag ? “ 
„ Det er jeg overbevist om , Hr . Capitain , “ 
sagde Baadsmanden , efter at han og hans Søn 
havde hilset paa denne . „ Ja var det en anden 
Befalingsmand end Nelson , saa kunde det nok nære 
at Engelsmændene toge i Betænkning at angribe 
os , men Nelson er en forvoven Sømand , der ikke 
er bange for at slaaes med Djævelen selv , langt 
mindre med os Danske , som han troer er let at 
overvinde . “ 
„ Han vil nok komme til at indsee sin Vildfarelse , 
naar først Ballet er aabnet , “ sagde Lassen . 
„ Vi komme ellers til at udstaae den første Tørn 
da vi udgjør den yderste Fløi . Men vi skulle ikke 

mangle , at besvare Fjendens Skud , og Nelson skal 
lære at kjende hvorledes Dansken slaaes . — Men 
nu seer jeg , “ vedblev han , „ at Nelsons Skib , der 
hvor hans Stander vater , giver Signaler til de 
øvrige Skibe , der besvare dem . Formodentlig befaler 
han dem af være rede til Slag . “ 
„ Man siger , “ sagde nu den Næstkommanderende , 
Capitainlieutenant Rasn , idet han traadte hen til 
Lassen , „ af ingen kan være mere begjerlig efter 
af begynde et Slag , end denne Nelson , og asi han 
søler sig først ret i sit Element , naar Kuglerne 
suse ham om Ørene . “ 
„ Jeg har ikke før havt Leilighed til af høre 
Kanonernes Bastoner i en alvorlig Kamp , “ sagde 
Lassen , „ men jeg tænker , af de oplive Blodet hos 
en rigtig Sømand . Alen siig mig Niels , “ sagde 
han nu , idet han tiltalte Baadsmanden , „ hvor gammeler 
Din Søn , Knægten der , han forekommer mig 
af være endnu grøn . “ 
„ Han har fyldt sit sextende Aar , Hr . Capitain , “ 
svarede Baadsmanden . 
„ Det var Helvede ! “ sagde Lassen , „ det er jo 
mod Krigsartiklerne af Drenge gjøre Tjeneste ! “ 
„ Han vilde med Djævelens Vold og Magt 
slaaes med Engelsmanden , meldte sig som Frivillig , 

og blev antaget , da han angav sig for tyve Aar , “ 
svarede Baadsmanden . 
„ Saadanne Karle som Dig , min Søn , ere af 
det rette Malm og af mine egne Folk , “ sagde Lassen 
idet han klappede ham paa Skuldrene , „ der kan 
blive noget af Dig ! Jeg skal have Øie med Dig 
og gjør Du Dig fortjent til Udmærkelse , saa skal 
den ogsaa blive Dig tildeel , det lover jeg Dig , og 
jeg holder altid hvad jeg lover . “ 
Havde man betragtet Peder Andersen i dette 
Øieblik vilde man have seet , hvorledes den sextenaarige 
Ynglings Bryst hævede sig , hvorledes hans 
Kinder farvedes purpurrøde og hans Øine funklede . 
Han formaaede af indre Bevægelse ikke al sige andet 
end : 
„ Tak , Hr . Capitain ! “ 
„ Naa , Du lange Rækel af en Karl , som staaer 
der , “ sagde Lassen nu henvendt til lange Ole , 
„ Du synes ikke al være rigtig fornøiet og er saa 
bleg om Næbbet . Du er da ikke bange ? “ 
„ Nei , Hr . Capitain , “ svarede Ole , „ men jeg er 
ikke vant til al være paa Søen . “ 
„ Du kan troe , det er et herligt Liv , “ svarede 
Lassen spodsk , der bemærkede hans Forknythed , 
„ naar Stormen suser , Bølgerne skummende slaae 
høit op overDækket , og paa samme Tid Kanonkugler 

og Granater flyve rundt omkring , ' sønderrive Seilens , 
knække Mastene og kaste Splinter paa en Alens 
Længde om sig . — Ha ! ha ! ha ! “ lo Captainen , 
„ jeg har nok gjort Dig forskrækket , for jeg syntes 
ordentlig at Du ryster . Naa det er noget man 
vænner sig til , for alt i Verden er en Vane . Hør 
først Kuglerne suse Dig om Ørene en Timestid , saa 
agter Du slet ikke mere paa dem , der komme , men 
sørger blot for at sende Fjenden nogle igjen . “ 
Han gik nu ned i det underste Batteri , hvor 
Premierlieutenant Michael Ville førte Befalingen . 
„ Naa Ole , “ sagde nu Baadsmanden til denne , 
„ hvad synes Du om vor Capitain . Det er en Fornøielse , 
ja en Hæder at tjene under en saadan Officeer . 
Jeg er forvisset om , at han har det ikke 
alene i Munden men ogsaa i Gjerningen . — Men 
nu signaliserer Fjendens Admiralskib igjen . Seer 
jeg ret , saa er det Signalet til at begynde Kampen . 
Jeg kjender det igjen , fra dengang vi paa Briggen 
Longen sloges med Arab . Det maa jeg melde 
Capitainen , at han kan være parat . “ 
Øieblikket efter var alt klart paa øverste Batteri 
til at modtage Fjenden og en halv Time efter , 
Kl . 10 , heiste Olfert Fischer Signal til at begynde 
Kampen . 

Klokken var 10 da det første fjendtlige Skib , 
Linieskibet „ Edgar “ paa 74 Kanoner med Mersseilene 
paa Rand gled ind i Kongedybet . 
I det samme Minut rystede et Brag det gamle 
Blokskib , og en Kugle soer ud sra det nederste 
Batteri , ledsaget af et jublende Hurraraab fra flere 
hundrede Struber . Det var Michael Ville , der 
affyrede det første Slud fra dansk Side . Kuglen 
borede sig ind i „ Edgars “ Boug , og da dette Skib 
idetsamme vendte Bredsiden til , gav det et glat 
Lag , men formedelst Bølgegangen , foer Kuglerne 
raslende over Mandskabets Hoveder . 
Under et nyt jublende Hurraraab betjente 
nu Mandskabet Skytset . En høi Latter opstod , da 
den lange Ole først satte Kuglen ind og bag efter 
Kardusen med Krudt . 
„ Du vil nok skyde bag ud med Kanonen , Ole , “ 
sagde Baadsmanden leende , idet Kardusen og Kuglen 
igjen blev tagen ud af Kanonen . „ Denne Gang 
faaer Du ingen Sandsekage , men skeer det nok engang , 
saa indestaaer jeg Dig ikke for , at Du faaer 
Tampen at smage , den hjælper prægtigt paa Hukommelsen . “ 
„ Prøvesteen “ fik endnu et glat Lag af „ Edgar “ , 
der rev en Deel af Rælingen med sig , dræbte en 
Mand og saarede fre . 

„ Det begynder af gaae varmt til , “ sagde Baadsmanden , 
da Edgar var seilet forbi . „ Der kommer 
en ny Tredækker , “ vedblev han , „ men stop , det kan 
ikke komme forbi Middelgrunden , formedelst den 
heftige Strøm . Et andet Linieskib seiler forbi det , 
og nu kan vi vente en ny Hilsen . “ 
Det var Linieskibet „ Polyphemus “ , paa 64 
Kanoner , der efterfulgtes af „ Jsias “ paa 50 . De 
gave begge idet de seilede op ad mod den dem 
bestemte Plads , Prpvesteen flere glatte Lag , der 
dræbte og saarede nogle faa af Mandskabet . 
„ Jeg er vis paa , “ sagde Baadsmanden , der 
nøie kjendte Farvandet , „ af det Linieskib der kommer 
Middelgrunden for nær , “ 
„ Det var Linieskibet „ Bellona “ paa 74 Kanoner , 
der ligeledes gav Ild paa Prpvesteen idet det 
feilede forbi . 
Som Baadsmanden havde sagt kom det paa 
Grund , og slap ikke bort fra denne Stilling førend 
Slaget var ophørt , men dets Afstand fra Forsvarslinien 
var ikke større end af det kunde bruge sine 
Kanoner med fuld Virkning . 
Efter „ Bellona “ , kom Linieskibet „ Rüssel “ , der 
havde samme Skjæbne som sin Forgjænger , men 
kunde dog ligesom den bruge sine Kanoner . 

„ Jeg tænker , at de følgende Orlogsskibe blive 
alle siddende saft paa Middelgrunden , “ sagde Baadsmanden 
smilende . 
Men det næstfølgende , „ Ardent “ paa 64 Kanoner 
var ikke saa dpbtgaaende som de to foregaaende 
Skibe , og gled derfor lykkelig over den 
farlige Grund . 
Capitain Lassen havde hele Tiden staaet paa 
Skandsen og betragtet Slagets Gang , nu traadte 
han ned paa Dækket og tiltalte Mandskabet med 
en Stemme , der overdøvede Kanonernes Tordenbrag 
: 
„ Naa , Manne ! “ raabte han , „ nu et vygtigt 
Hurraraab , for der kommer det engelske Admiralskib , 
„ Elephant “ , der har Søhelten Nelson ombord , og 
derpaa et glgt Lag , at han kan see , at I ere raste , 
danske Drenge ! “ 
Et Hurraraab , der rungede vidt omkring , lød 
nu fra hele Skibets Mandskab , ledsaget af et Lag 
af alle Bredsidens Kanoner idet „ Elephant “ gled 
forbi . 
Det var en Lykke for Nelson , at hans Skib 
var det næste i Rækken , der seilede op ad Kongedybet . 
De engelske Lodser havde paastaaet at 
Farvandet var dybere henimod Middelgrunden , 
men hans egen Erfaring , da han stodede Dybet 

tilligemed Kapitain Hardy , samt de to Skibes 
Skjæbne , advarede ham for en lignende . Han 
befalede at lægge „ Elephants “ Roer til Styrbord og 
feilede derpaa Vesten om „ Bellona “ og „ Rüssel “ , 
idet han vexlede Lag med „ Prpvesfeen “ og seilende 
nordlig kastede Anker ligeoverfor det danst-norske 
Chefsfib „ Dannebrog “ . Efter „ Elephant “ kom der 
3 store Linieskibe , der alle gave det glatte Lag paa 
Prpvesfeen i deres Opseiling ; efter dem kom Capitain 
Rious Eseadre , bestaaende af 5 Fregatter og 
2 Brandere . En af disse Fregatter , „ Desiree “ 
samt en Brig , lagde sig saaledes , at de beskpde 
„ Prpvesfeen “ langskibs . Det kjæmpede nu med de 
to nærmeste Linieskibe „ Polyphemus “ og „ JsriaL “ , 
med det paa Grund siddende „ Rüssel “ og de to 
sidstnævnte mindre Skibe . 
En Granat fra Fregatten slog ned igjennem 
det skrøbelige Dæk og et -Øieblik efter tændte den 
Brand i det nederste Dæk . Der maatte nu sættes 
Mandskab til at slukke Ilden , som ogsaa lykkedes . 
Kort efter antændtes Skibet paany af nogle brændbare 
Sager og slukkedes atter . Men nu tog en 
Kanonkugle Vimplen med sig . 
Baadsmanden bemærkede det . 
„ Fjenden kunde troe , at vi have strøget for 
ham , “ sagde han til sin Søn , „ og det vilde ærgre 

Captainen , kan Du troe . — Men der kommer han . 
Nn kan vi melde ham det . “ 
„ Det er en haardnakket Kamp , “ tiltalte Lassen 
Baadsmanden . „ Vi ere godt omringede og kæmper 
med een Kanon imod tre . Men hvis Englænderne 
troe , at vi derfor overgive os , saa tage de mærkelig 
feil . Først naar alle vore Kanoner ere gjorte 
ubrugelige , kan maaskee Talen være om at forlade 
Skibet . “ 
„ Hr . Capitain , “ meldte nu Baadsmanden , 
„ Vimplen paa vor Mast er nedskudt * ) . “ 
„ Hvad siger Du ! “ raabte Lassen . „ Fjenden 
kunde gjerne troe , at vi strøg Vimplen for ham ! “ 
Han gav flux Ordre til sin Hovmester at han 
skulde hente en ny Bimpel ; men den var ikke saa 
snart reist før den nedskjødes paany , og saaledes 
skete det endnu en tredie Gang . Ligeledes antændtes 
Skibet endnu engang , men Ilden slukkedes igjen 
ligesaa hurtigt som de foregaaende Gange . 
* ) Blokskibene havde kun een Mast og vare uden Seil . 

7 . 
Det var beundringsværdigt , hvor hurtigt de 
brittiske Skibschefer formaaede at indtage den dem 
forud bestemte Plads , og det uagtet de mange Hindringer 
og Vanskeligheder , som Blokskibenes velrettede 
Ild og det snevre , tildeels ukjendte Farvand 
frembød . 
Da Klokken var elleve laae hvert af de fjendtlige 
Skibe paa sit Sted og Slaget var i fuld Gang 
langsmed hele Linien , fra Prøvesteen og lige op 
til Trekronersbatteri . Det var en saare ulige Kamp , 
thi de Danske kæmpede bestandig mod en tredobbelt 
ja fiirdobbelt Magt . 
Da Klokken var 11Vs blev „ Dannebrog “ hvorpaa 
Olfert Fischer opholdt sig , efter en vældig Kamp 
skudt ibrand af Linieskibets „ Glattons “ Karonader . 
Chefen , der var bleven saaret i Hovedet af en Splint , 
lod da sin Stander flytte til Linieskibet „ Holsteen “ 
paa Liniens nordlige Fløi . Hans Næstkommanderende . 

Capitain Braun , fortsætte uforfæroet Kampen ; 
men da han ogsaa blev saaret i den høire 
Arm , nødtes han til af overgive Befalingen til 
Capitain Lemming . Han dæmpede vel Ilden i 
nogen Tid , men det varede ikke længe før den 
igjen tog Overhaand og greb saaledes om sig , af 
der ikke kunde tænkes paa af udrette Noget i Slaget . 
Da hver tredie Mand af Besætningen var 
gjort udygtig og kun tre af Skibets Kanoner vare 
brugbare , besluttede Lemming sig til af stryge det 
brændende Skibs Vimpel . Han fornaglede Skytset , 
der var tilbage , lod saa mange Mand , der kunde 
rummes i Skibenes Fartøier , træde ned i dem og 
sendte dem iland , medens han overgav sig med sin 
saarede Chef og omtrent 90 Mand til Fjenden . Men 
denne nødtes til hurtigt at forlade det brændende 
Vrag , som derpaa drev ind paa Stubbens Grund , 
hvor det en halv Time efter at Slaget var ophørt 
sprang i Luften . 
Kavalleriprammen „ Rendsborgs “ Ankertougebleve 
Klokken ll overskndte og Pramuren drev ind paa 
Refshalens Grund , omtrent tusinde Alen indenfor 
Forsvarslinien . Men den tappre Chef , Capitainlieutenant 
Egede , vilde ikke være en blot Tilskuer 
ved den Vaabenleg , der sandt Sted , men fik Prammen 
ved Varpning svalet saaledes , at den vendte 

Bredsiden mod Fjenden . I halvfemte Time udholdt 
denne uforfærdede Officeer Beskydningen af 
de store engelske Skibe ; men da den havde faaet 
tyve Grundskud næsten en Fjerdedeel af Mandskabet 
var enten dræbt eller saaret og dens Flag 
var bortskudt , overgav han sig . Han sendte sit 
Mandskab iland , men forblev hos sine saarede Folk 
og lod sig tage tilfange med dem . 
„ Rendsborg “ havde ligget ved Siden af Cavalleriprammen 
„ Nyborg “ og denne blev nu saa 
heftigt beskudt , at den halvtredie Time efter Kampens 
Udbrud næsten var synkefærdig . Af dens 
tyve Kanoner var kun een brugbar og ligesom paa 
Rendsborg var hver fjerde Mand enten dræbt eller 
saaret . 
Overgive det synkefærdige Fartøi til Fjenden 
vilde den kjække , energiske Anfører , Capitainlieutenant 
Carl Adolph Rothe , ikke , han kappede derfor 
dens Touge , heifede hver sidste Stump Seil og kom 
saaledes indenfor Trekroner . Ved Hjælp fra Flaadeafdelingen 
paa Jndrerheden bragtes den til Toldbodens 
Landingssted , hvor den strax sank . 
Den forsamlede Mængde paa Toldboden fik 
nu at fee , hvorledes et Skib var tilredt , førend 
danske Sømænd drog det ud af Striden . Bougsprydet 
og den ene Mast var borte , de andre knuste 

ved en Mængde Skud og faldefærdige . Der fandtes 
Intet paa Dækket uden at det var løst eller istykker . 
Takkeladsen hang i Fryndser , Rælingen var brudt 
itu og de fleste Ruperter ligeledes . Den uforfærdede 
Officeer og hans Mandflab blev modtaget med et 
tordnende Hurra , da de hurtigt stege iland idetsamme 
Vraget sank . 
Men nu , da „ Nyborg “ var bortgaaet , lagde 
nogle engelske Smaaskibe sig saaledes , at de kunde 
beskyde de to Blokskibe „ Vagrien “ og „ Jylland “ 
langskibs . Befalingsmanden paa det førstnævnte 
Skib , Capitain Riisbrich , havde under den amerikanske 
Uafhængighedskrig , kæmpet med Hæder paa 
den engelske Orlogsflaade , nu kæmpede han mod 
sine gamle Kammerater i haldsemte Time , indtil 
han kun havde tre brugbare Kanoner tilbage . Derpaa 
sornaglede han eudelig Skytset , kastede Krudtet 
i Vandet , og gik , efter at have strøget Vimplen , 
fra Borde med omtrent hundrede og halvtredssindstyve 
Mand . Englænderne gjorde kun 87 Mand 
til Fanger . 
Hans Sidemand , Capitainlieutenant Branth , 
forsvarede med et beundringsværdigt Mod sit 
Skib „ Jylland “ . Han kæmpede mod tre fjendtlige 
Linieskibes 67 Kanoner , og formaaede kun at sætte 



27 imod disse . Desuagtet forsvarede den kjække 
Anfører sig indtil den sidste Kanon var ubrugbar . 
Nu fandt han det først overeensstemmende med en 
dansk Søofficeers Ære at overgive sig . En Fjerdedeel 
af Mandsfabet var enten dræbt eller saaret , 
og da han ikke vilde forlade fine saarede Kammerater , 
gav han sig til Fange . Nu maatte to af de 
nærmestliggende Fartøier overgive sig for Overmagten . 
Det ene , Bloksfibet „ Kronborgs “ Anfører , 
Premierlieutenant Hanch fandt Heltedøden under 
Slaget . 
Den sydlige Fløi af den danske Forsvarslinie 
var nu , med Undtagelse af „ Nyborg “ , i en forsvarsløs 
Tilstand og tagen af Englænderne . 
„ Dannebrog “ havde , da den drev ind paa 
Grunden Stubben , udsat den lille Fregat „ Elven “ 
paa 10 Kanoner for Liniesfibet „ Glattons “ frygtelige 
Skyts ; det vilde være taabeligt af dets dygtige 
Chef , Capitainlieutenant , Baron Hans Holsten , hvis 
han vilde have fortsat Kampen mod en saadan 
Overmagt . Fregatten tjente som Repetiteur eller 
Gjengiver af de Signaler , med hvilke Defensionens 
Overanfører ledede Slaget . Den havde faaet to 
Grundskud , havde kun Halvdelen af sine Kanoner i 
brugbar Stand og dens Takkelads var itureven . 

For ikke at blive tagen tilfange og for at frelse 
Skibet , kappede Holsten sit Ankertoug og naaede 
lykkelig ind paa Indrerheden * ) . 
Elvens Bortgang nødede Cavalleriprammen 
Aggershuus ' s modige Chef , Normanden , Premierlieutenant 
Thomas Fasting til at trække sig ud as 
Slaget , fordi Skibet var synkefærdigt , Takkelads 
og Seil aldeles forsfudie , Halvdelen af Kanonerne 
ødelagde , og en Trediedeel af Skibets Besætning 
falden . Han holdt ind mod Stubben , men det 
vilde neppe have lykkedes ham , naar ikke Cavalleriprammen 
Nyborgs snarraadige Chef Rothe , som 
vi tidligere have omtalt , ikke havde , idet han seilede 
forbi ham med sit ødelagte Skib , taget Fartøiet 
paa Slæbetoug . Det havde kæmpet med stor Hæder , 
men sank , da Nyborg slap det , imellem Kalkbrændærierne . 
Af de danske Skibschefer , der den 2den April 1801 toge 
Deel i Slaget , var Ovennævnte den Sidstlevende . Han 
dsde som Admiral . 

8 ) 
Vi ville standse her ved sidstnævnte Skibs 
Tilbagetog for en Stund og føre Læseren over paa 
Overadmiral Hyde Parkers Skib „ London “ . Vi 
finde her Sidstnævnte , da Kampen havde varet 
henimod halvtredie Time , i Samtale med flere af 
sine Officerer . 
Henvendt til sin Flagcapitain Henry Fearnley 
sagde han : 
„ Nelson forsikkrede , at han i Løbet af een Time 
vilde ødelægge den danske Forsvarslinie , men det 
er en djævels lang Time * ) . Mit Sind fyldes 
med Uro og Bekymring for hele Escadrens Skjæbne . 
I Slagets Begyndelse ere tre af hans Skibe , 
„ Amazon “ , „ Bellona “ og „ Rüssel “ komne paa 
Grund , og jeg sendte tre Linieskibe af min Escadre 
til hans Undsætning , men de have forgjæves mod * ) 
Parkers egne Ord . 

arbeidet Strømmens og Vindens Hindringer og 
kunne ikke staae ham bi . “ 
„ Deres Excellence , “ svarede Fearnley , „ haaber 
jeg , vil ikke have nogen Anledning til Frygt . I over 
hundrede Slag er Nelson aldrig bleven slaget , og 
det vilde være besynderligt , hvis han her , hvor 
hans Modstanderes Skibe bestaae for Størstedelen 
as kasserede Skibe , skulde lide et Nederlag . “ 
„ Bemærker De da ikke , “ vedblev Parker , „ at 
Ilden endnu er levende sra Fjendens Side , og at 
Afgjørelsens Vægt ikke hælder til nogen af Siderne . 
Paa samme Tid som jeg nærer Frygt for , at Nelsons 
Skibe skulle blive saaledes ødelagte , at de 
maae sendes hjem , istedetfor at de skulle medvirke 
til at tugte Neutralitetsforbundets to andre Medlemmer , 
Sverrig og Rusland , maa jeg ligge her 
med min Afdeling i en nødtvungen Uvirksomhed . “ 
„ Jeg indseer at Deres Exellence har Anledning 
til at være urolig , “ sagde Fearnley , „ men skjøndt 
de Dansfe kæmpe tappert , er jeg dog af den Formening , 
at de ikke kunne modstaae Nelsons overlegne 
Magt . Naar den sydlige Fløi af Desensionslinien 
først er slaget , saa vil han kunne angribe 
den nordlige Fløi med alle sine Skibe , hvilket den 
ikke kan modstaae . “ 
„ Lad saa være , “ svarede Admiralen , „ men da 

ligger der den nordlige Defenfionslinie ganske 
uberørt . Han yttrede jo selv , at det var farligt 
at angribe „ Tyren ved Hornene “ , hvormed han 
meente Trekroners Batteri . Den Ild , der nu finder 
Sted , er saa levende fra de Danskes Side , at Nelson 
ikke længe vil holde den ud . Naar han er 
nødsaget til at trække sig tilbage , maa jeg give 
Signal dertil , hvormeget mit personlige Rygte end 
vil komme til at lide derunder , thi det vilde være 
elendigt af mig , hvis jeg vilde vælte Ansvaret for 
et saadant Skridt over paa ham . “ 
Han taug , og hans Officerer stode agtpaagivende 
omkring ham , da han , ledet af sin høihjertede 
Følelse , gav nogle Minuter efter Klokken 1 Nelson 
Signal til at holde inde med Slaget , ved al lade 
Nr . 39 * ) heise paa Stortoppen . 
Paa „ Elephanten “ gik paa denne Tid Viceadmiral 
Nelson , som han havde gjort under hele 
Slaget , frem og tilbage paa Styrbordssiden af 
Skandsen . Oberst Stewart ved Marinesoldaterne 
gif ved hans Side . I det samme foer en Kanonkugle 
igjennem Stormasten og nogle store Splinter 
fløi forbi ham . 
Signalet til at afbryde Kampen . 

Med et SmiilsagdeHelten , i den største Sindsro , 
henvendt til Obersten : 
„ Det er en hed Kamp , og denne Dag kan om 
et Øieblik blive vor sidste . “ 
Han gik idetsamme hen til Faldrebet , men 
standsede pludselig og udbrød med bevæget Stemme : 
„ Men mærk Dem , jeg vilde ikke for Alt i 
Verden staae noget andet Sted end her ! “ 
Signalofficeren traadte i dette Oirblik hen til 
ham og meldte : 
„ Deres Excellence , Nr . 39 er heist . “ 
Uden at tage noget Hensyn til Meldingen vedblev 
Nelson sin Gang , men et Glimt af Harme 
foer over hans Ansigt . 
Da han paany gjorde omkring , spurgte 
Officeren : 
„ Skal jeg gjentage Nr . 39 ? “ 
„ Nei , “ svarede Nelson , „ heis blot Repititonsstaget ! “ 
Officeren vendte nu tilbage til Hytten , og Nelson 
raabte efter ham : 
„ Er Nr . 16 * ) endnu heist ? “ 
* ) Signalet til Slag . 

„ Jo , Hr . Admiral , “ svarede den Tiltalte . 
„ Lad det blive derved , “ tilføiede Nelson . 
Nelson havde i de mange Slag , hvori han 
havde taget Deel , mistet eet af hver af de Lemmer , 
hvoraf Mennesket er i Besiddelse af to , nemlig det 
ene Øie , den ene Arm og det ene Been . Nu da 
han gik frem og tilbage , efter at Officeren havde 
fjernet sig , var han i en heftig Sindsstemning , 
ved hvilken Leilighed den høire Armstump var i en 
idelig Bevægelse . 
Efter en eller to Omdreininger sagde han til 
Oberst Stewart med et livligt Udtryk i Ansigtet : 
„ Veed De at Nr . 39 er bleven helst paa Overadmiralens 
Skib „ London ? “ 
„ Maa jeg bede Dem at sige mig Betydningen 
af dette Signal ? “ sagde Obersten . 
„ Det betyder Kampens Afbrydelse ! — Jeg 
skulde afbryde Kampen ! “ gjentog han , „ Fan- ' 
den ta ' e mig , om jeg gjør det ! “ 
Han vendte sig derpaa om til sin Flagkapitain 
Foley og sagde : 
„ Du veed , Foley , at jeg kun har eet Øie — 
jeg har derfor Ret til undertiden at være blind . “ 
Nelson var altid munter under et Slag , og 
skjøndt det nærværende Øieblik var kritisk , fornegtede 
dog denne Eiendommelighed as hans Charakteer sig 

ikke , harr udbrød derfor , idet han satte Kikkerten for 
det blinde Øie : 
„ Jeg kan virkelig ikke see noget Signal ! “ 
Nelson agtede saaledes ikke paa sin Foresattes 
Befaling , og paadrog sig derved et Ansvar , som 
kunde have Livsstraf tilfølge , men det skete ikke uden 
Grund . Havde han nemlig villet give Signal til 
Tilbagetog , vilde maaskee den største Deel af hans 
allerede haardt medtagne Skibe aldrig være kommen 
ud af det vanskelige med Vrag opfyldte Farvand , 
som blev saa at sige lukket af Trekroner . Han 
bemærkede tillige at flere af den danske Forsvarslinies 
Skibe forlode Linien , netop i den samme 
Stund at Parker gav sit Signal , og det blev derved 
muligt at beskyde de tilbageblevne Skibe langskibs . 
Nelson besvarede derfor kun Parkers Signal 
til Slagets Standsning , men gjentog det ikke , og 
Kampen vedblev saaledes ; da „ Elephant “ laa øverst 
og de øvrige engelske Skibe , der laae fydeligere og 
formedelst Krudtdampen ikke kunde see Overadmiralens 
Signal , vedbleve at kjæmpe . 
Derimod blev dette Signal strax adlydt af 
Capitain Rious Division , der havde været udsat 
for Trekroners ødelæggende Ild . I samme Øieblik 
at Fregatten Amazon , paa hvilken Riou befandt 

sig , kappede sir Anker , fik den , da Krudtdampen i 
det samme fordeelte sig , saa man fra Batteriet 
kunde tage Sigte , idet Speilet vendte mod Batteriet , 
et glat Lag agterind , der ikke alene beskadigede 
Skibet overordentlig , men tillige berøvede 
England en af dets ypperste Søkrigere . 
Riou var bleven fortvivlet over Ordrene til 
Tilbagetog . Han gik i heftig Sindsbevægelse frem 
og tilbage paa Dækket , efter at hans Eskadre havde 
begyndt sit Tilbagetog . 
„ Hvad vil Nelson tænke om os ? “ udbrød han . 
I det samme blev hans Skriver skudt ved 
hans Side . Flere Matroser , som halede i Storbrasen , 
sit kort efter samme Skjæbne . 
En Kugle rev flere Splinter af Stormasten og 
en af dem traf ham i Hovedet . 
„ Kom , Drenge , “ raabte han nu , idet han 
satte sig paa en Kanon , „ lad os dø Alle i Forening 
! “ 
Ligesom han udtalte disse Ord traf , som vi 
overfor har fortalt , en Kanonkugle denne kjække 
Officeer . * ) 
I en forrræffelig Levnetsbeffrivelse af Nelson as en flotfl 
Digler , Robert Soulhey , fortælles der følgende Træk af 

8 . 
Vi have fortalt af den sydlige Deel af den 
danske Defensionslinie efter fire Timers Kamp , var 
Capitain Rions Charakteer , hvilket er af Interesse for oS 
Danske . 
Fsrend Flaaden forlod Varmouth , vidste man i England , 
af den var bestemt mod Danmark . Nogle Danske , 
der hørte til Fregatten Amazones Bescetneng og hvem Rygtet 
var kommen for Øre , kom til Riou og bade ham om 
af ombytte dem med Folk fra et Skib , der skulde gaae til 
Danmark . „ De vaskede ikke , “ erklærede de , „ af forlade 
den brittiske Tjeneste , men de bade blot om ikke af blive 
ivmigne til af kæmpe mod deres eget Fædreland . “ I den 
hele engelske Flaade , tilfsier Southey , fandtes der ikke en 
Mand , som har en hedere og mere ridderlig Pligtfølelse 
end Riou . Taarerne kom ham nemlig i Vinene , da han 
hørte disse Folk tale saaledes . Uden at svare raabte han 
paa fin Baad og vendte ikke tilbage til Amazon , fsrend 
han kunde sige dem , at deres Vrisle var opfyldt . 

ødelagt og falden i Fjendens Hænder som Vrag , 
og ville nu fortælle „ Prøvesteens “ Skjæbne og vore 
Bekjendtes paa dette Skib . 
Skjøndt man kan ikke sige andet end at Alle 
paa dette Skib , der maatte udstaae saa meget fremfor 
alle de andre danske Skibe , med Undtagelse af 
lange Ole , viste et Mod og en Udholdenhed , der 
var deres kjække Anfører , saavel Captain Lorenz 
Fjelderup Lassen , som Capitainlieutnant Rasmus 
Rasn og PremierlieUtnant Michael Bille , værdigt , 
saa var der dog ingen paa hele Skibet , der med 
Hensyn til Munterhed og Livlighed kunde maale sig 
med den 16aarige Peder Andersen . 
Lassen bemærkede hvor han jublede , naar 
Krudtdampen tillod at man kunde see Prøvesteens 
Kanoner ramme Fjendens Bredside . 
„ Der fik Du en dansk Hilsen , “ sagde han da 
almindelig til Faderen , der glædede sig over Sønnens 
Mod og Udholdenhed . 
„ Hvad hedder Knægten der ? “ spurgte Lassen . 
„ Han hedder ret og slet kun Peder , “ svarede 
Baadsmanden . 
„ Peder , “ gjentog Lassen idet han slog det 
unge Menneske paa Skulderen , „ jeg kan mærke , at 
Du har i Sinde at efterligne Forbilledet paa en 

kjæk Sømand , Peder Tordenskjold , formodentlig fordi 
Du har hans Fornavn . “ 
Vendende sig til Faderen sagde han til denne : 
„ Jeg er overbevist om , at skulle Krigen med 
Englænderne vedvare i nogen Tid , saa er Din Søn 
Lieutenant . “ 
Peders Ansigt fik ved denne Kapitainens Yttring 
et Udtryk , der ikke kan beskrives ; Stolthed , Mod og 
Glæde vare forenede i det . 
I det samme Kapitainen fjernede sig sendte en 
Fregat af Rious Eskadre , i det den gled forbi , et 
Lag af 16 Kanoner langskibs . Kuglerne fore 
pibende langs med Dækket , og tog ikke faa af 
Mandfkabet med sig , enten som dræbte eller saarede 
og afrev Vimplen for andeu Gang . 
„ Hvor blev Ole af ? “ sagde Peder , da han 
savnede ham ved sin Side . 
„ For Pokker ! raabte han , „ der ligger han jo 
langs ad Dækket . Han har vist faaet nok , og vi 
ere blevne af med en Kujon . “ 
Han gik hen til ham , for at see hvor han var 
bleven saaret , da reiste Ole sig op i det samme og 
saae saa bleg ud som et Lig , men uden at man 
kunde see at han var saaret . 
„ Besvimede Du fordi Engelskmanden gav os 

det glatte Lag ? “ spurgte Peder smilende , „ eller er 
Du saaret paa et Sted , hvor vi ikke kan see det , 
formodentlig bag til ? “ 
„ Aah , aah ! “ raabte Ole med en forstrækket 
Mine , „ en Kanonkugle kom og rev Kabudsen af 
mig og kastede mig omkuld , men jeg troer dog ikke , “ 
vedblev han idet han følte op og ned ad sine Lemmer , 
„ at den har ramt mig . “ 
„ Ha ! ha ! ha ! “ lo Peder saa Taarerne stode 
ham i Øinene , „ ha ! ha ! ha ! nu maa jeg lee . 
Fordi Kuglen rev Kastjetten af Dig , blev Du saa 
sorstrækket , at Du faldt om . Naa der skulde lidt 
mere til , før at jeg skulde saaledes falde om af 
Forstrækkelse . “ 
Ligesom om en usynlig Magt vilde prøve ham , 
gav en anden Fregat i Forbiseilingen et glat Lag 
langskibs . Kuglerne gjorde megen Skade . Tre 
Kanoner bleve demonterede , og flere af Mandskabet 
dræbte og saarede . Laget medtog næsten hele Rælingen 
af Skibets Styrbordsside . Den Kanon , 
hvorved Peder , hans Fader og Ole stod , blev affludt 
hele Mundingen , Rapperten blev sønderflaaet 
og Splinterne af den fløi omkring . En af disse 
rev det ene halve Ærme af Peders Trøie og streifede 
Armen , saa Blodet randt af den , en anden Kugle 

afrev det halve af Oles ene Øre og streifede Faderens 
ene Been . Nogle af Kanonens Betjening 
blev dødeligt saaret . 
Peder gav ikke det mindste Tegn paa Forskrækkelse , 
men sagde alene : 
„ Det gaaer glædeligt til ! “ en Yttring han 
havde læst i Tordenskjolds Levnet . 
„ Det synes jeg dog ikke , “ sagde Faderen , „ thi 
en Splint har saaret mig i det ene Been , saa nu 
kommer jeg da nok til at halte paa begge Benene . “ 
„ Saa kan det ene Been ikke beklage sig mere 
over det andet , “ sagde Sønnen muntert . 
„ Jeg troer sgu ordentlig , at Drengen gjør 
Løier af mit saarede Been , medens Blodet render 
af hans Arm . Der er ingen Ting , der bider paa 
hans Humeur . Kom Her , Peder og lad mig forbinde 
din Arm med mit Lommetørklæde . “ 
Skjøndt Saaret paa hans Arm blødte stærkt , 
sagde Peder dog : „ Skidt være med mit Saar , det 
er kun en lille Rist ; det er bedre at jeg seer til Dit 
Been , Fader , Du er gammel og kan ikke taale det 
jeg kan taale . “ 
Det var ordenligt rørende at see Striden mellem 
Fader og Søn , om hvem af dem , der først 
skulde lade sig forbinde . Da Faderen saas , at 

Sønnens Arm blødte saa stærkt , vilde han have , 
at han stalde gaae ned i Skibsrummet , hvor flere 
Feltfljærere , som man dengang kaldte Saarlægerne , 
vare i fuldt Arbeide med at afsætte Arme og Been 
paa flere af Skibets Mandskab , men Peder sagde : 
„ Saagu gjør jeg ei , Feltsfjæreren vilde lee ad 
mig , naar jeg kom med den Smule Rift . “ 
„ Det bløder dog stærkt , “ sagde Faderen , „ men 
da Du er faa halstarrig , saa kom da og forbind 
mig . “ 
Da dette var skeet og Faderen havde bundet 
sit Lommetørklæde , saa godt han kunde , om Sønnens 
Saar , sagde den Første , idet han saae sig omkring : 
„ Det var et slemt Lag Engelskmanden gav , os , 
der ligge tre af Kanonens Betjening , der ikke rører 
sig af Stedet , og deriblandt lange Ole , der nok nu 
har faaet sin Bekomst for Alvor . “ 
„ Ukrud forgaaer ikke saa let , Fader , “ sagde 
Peder , „ thi en større Kujon end ham har jeg ikke 
kjendt . Lad os reise ham op . “ 
Da de havde gjort det , sagde Sønnen : 
„ Han synes rigtignok af være livløs , men jeg 
seer dog intet Saar paa ham . Han er visf blot 
besvimet , som et Fruentimmer , af puur Skræk . “ . 

„ Lad ham ligge , og lad os faae de Saarede 
bragt ind til Feltskjæreren , “ sagde nu Faderen . 
Da de havde gjort det , og kom begge igjen 
op fra det underste Skibsrum , sad Ole paa Dækket , 
støttet med Ryggen imod Levningerne af Lavetten 
og holdt med sin Haand paa sit høire Øre . 
„ Tænkte jeg ikke nok , af han var falden om af 
Skræk , og ikke fattedes noget , “ sagde Baadsmanden . 
„ Aah , “ svarede Ole , „ en Kugle har revet det 
ene Øre af mig . Det smerter saa forbistret og 
bløder saa stærkt . “ 
„ Tak Du Gud , af Kuglen ikke istedetfor Øret 
tog Dit Hoved med sig . “ 
„ Jeg synes af det er nok af have mistet et 
Øre , “ svarede Ole klynkende . 
„ Hvad siger Du da om af miste to , “ sagde 
Peder , der var traadt hen til dem , leende . 
„ Du driver altid Spas med enhver Ting , om 
den er nok saa alvorlig , “ sagde Ole . 
Ligesom han sagde dette , kom der en Kanonkugle 
og tog Hovedskalden af en Matros , der-sfod 
ved begges Sider . Blodet oversprøitede Ole , der 
foer til Siden somjjom Kuglen havde rammet ham . 
„ Seer Du , “ sagde nu Peder , der stod ganske 
rolig uden at gjøre nogen Bevægelse , „ det kan man 
kalde alvorligt , naar man mister Hjernekisten , som 

denne Mand , der ligger der , og ikke den Bagatel 
at miste et Øre . Du kan nu ellers melde 
Dig paa de Syges og Saaredes Liste og gaae ned 
til Feltskjæreren . Der nede i Lukafet er Du mere 
sikker for at rammes af Kuglerne . “ 
Ole lod sig det ikke sige to Gange , men skyndte 
sig ned ad Stigen i det underste Rum . 
Men det syntes som om . han heller ikke her 
skulde blive fri for den Dødsangst , han vedvarende 
var i , thi han var ikke saasnart traadt ind i Rummet 
under det underste Batteri , førend man hørte 
Brandraab . 
En Bombe , der var fastet fra et af de engelske 
Bombeskibe og skulde over de engelske og danske 
Skibe naae Kjøbenhavn , faldt ned paa Prøvesteen , 
gik igjennem begge dets raadne Dækker og antændte 
et Lukaf ovenover det Rum , hvor de Saarede vare 
under Feltskjærernes Behandling . Man kan nok 
tænke , at de Saarede , da de hørte Brandraabet 
over deres Hoveder , bleve , hvor modige de ogsaa 
vare , forskrækkede , fordi de kunne befrygte at blive 
indebrændte i det snevre Rum , hvori de vare . 
Ole var naturligviis en af de Ængsfeligsfe . 
Han styrtede hen fil Døren og op ad Trappen , men 
da han var kommen op paa det andet Dæk , kom 

der en Mængde Matroser , der vare ansatte fil at 
slukke , ham imøde med Vandpøse . De udgjorde en 
Række fra det øverste Dæk ned i det underste indtil 
Brandstedet , idet den ene langede en Brandspand 
med Vand fil den anden , hvormed Ilden skulde 
slukkes . Der blev nu befalet Ole at lange Vand 
ned , og da han undskyldte sig med , at han var 
saaret og viste fil sit Øre , sagde man , at han kunde 
godt være behjælpelig med at slukke Branden , fordi 
han havde mistet en lumpen Øreflip , og da han 
vedblev at vægre sig , gav en Overkonstabel , der 
havde Commandoen ved Slukningen , ham med en 
Kanonladestok et dygtigt Slag over Ryggen , som 
bevægede Ole til af adlyde Ordren . 
Som han nu stod saaledes med sure Miner , 
hørte han med eet en bekjendt Stemme sige : 
„ Naa Ole , er Dit Øre allerede kureret ? “ 
Da han vendte sig til den Side , hvorfra 
Stemmen lød , saae han , af det var den altid 
leende Peder , der spottede ham . 
„ Man har præsset Dig til det Stykke Arbeide , “ 
vedblev Peder , „ thi kjender jeg Dig ret , saa gjør 
Du det ikke med det Gode eller frivilligt ! “ 
„ Deri har Du Ret , “ sagde Overkonftablen , 
„ jeg var nødt til af give ham en Lussing , for han 

vilde ikke være behjælpelig fordi han havde mistet 
en ussel Øretip . “ 
„ Jeg er sendt ned fra Kaptainen , “ sagde nu 
Peder , „ for af høre om Ilden er farlig . “ 
„ Nei , “ svarede Øverkonstablen , „ om ti Minnter 
skal vi slukke den . Det er ellers tredie Gang al 
Skibet har været i Brand , og det maa man sige , 
af en Kapitain som vor , er al Ære værd . Jeg er 
overbevist om , af han holder ud til vi ikke har 
mere end en . Kanon til at beskyde Fjenden med . 
Paa det underste Batteri ere Totrediedele af Skytset 
demoleret . “ 
„ Ja , “ svarede Peder , „ det er en Officeer af 
den rette Velt , som det hedder i Tordenskjolds 
Vise . Det er en Mand , som er værd at tjene 
under . “ 
„ Deri har Du Ret , unge Menneske , “ sagde 
Overkonstablen . „ Du er ikke saadan en Kryster , 
som han der med Brandspanden , “ han pegede paa 
Ole . „ Han har Kanonfeber , thi Knæerne ryste 
under ham hvergang han kan høre at Kuglerne 
bore sig ind i Skroget paa Skibet . “ 
„ Jeg skal sige Dem , “ sagde Peder , „ hans Fader 
er Hosekræmmer , og i hans Boutik har han 
staaet fra han var en Dreng og mest omgaaet 
Kvindekjønnet . “ 

„ Ja , man kan nok see , at Din blegnæbede , 
lange Rækel er en Karl , der hellere krøb under 
Pigernes Skjørter for at skjule sig , end for med 
aabent Bryst at vente paa Fjendens Kugler . “ 
Peder ilede nu op til Captainen paa Dækket . 
Her blev i det samme Vimplen paa Masten skudt 
ned . Da Peder havde bragt ham Beretningen om 
Ildebranden , sagde han : 
„ Kan Du hurtig hente en ny Vimpel hos min 
Hovmester og heise den op , Englænderne kunde 
ellers let troe , af jeg havde strøget den for dem . 
Fanden tage mig om jeg gjør det , førend mine Kanoner 
ikke mere kunne brumme en Bastone ! —Den 
forbandede Fregat og den Brig der befkyde os bestandig 
langskibs og have demonteret mine Kanoner , “ 
tilføiede han . „ Hvormange Kanoner have vi 
i Behold her paa øverste Batteri ? “ 
„ To , Hr . Kapifain , “ meldle man . 
„ Smeld løs paa dem med vore to Kanoner 
af alle Kræfter , af de kunne see af vi ikke ere forknytte ! “ 
sagde Lassen . 
Endnu en halv Time vedblev den tappre Kapifain 
af fyre med sine faae tilbageblevne Kanoner , 
da meldle man ham endelig fra øverste Batteri , af 
alle Kanonerne vare ubrugelige , og fra det underste , 
af kun to Kanoner vare i brugbar Stand , paa 

samme Tid fik han ogsaa den Melding , af Skibets 
Bredside imod Fjenden havde faaet saamange Kugler 
igjennem sig , af man ikke kunde tælle dem , og 
af Vandet stod høit i det underste Rum . 
„ Vi ere altsaa nødte til af ophøre med Kampen ! “ 
raabte Lassen idet han slampede forbittret i 
Dækket . “ 
„ Fornagl Kanonerne , “ bød han nu med Tordenstemme , 
kast Krudtet overbord , og stryg Vimplen , 
lad dem saa tage det gjennemhullede Skrog . — 
Det gjør mig ondt , Manne , “ vedblev han til Mandskabet 
paa Dækket , „ at en Deel af Eder maa komme 
i Fangenskab , men vi have ikke Fartøier nok , til at 
sætte Jer alle i Land . — Ere alle Baadens i Orden , “ 
tilføiede han , „ først det saarede Mandskab i 
Vandene , derpaa skynder saamange Mand sig ned i 
Baaden , som der kan rummes . Naa , Baadsmand , “ 
sagde han til Niels Andersen , der blev staaende paa 
Dækket , da endeel af Mandskabet skyndte sig for at 
komme ned i Baadens , „ vil Du ikke med ? “ 
„ Nei , Hr . Kapitain , “ svarede Baadsmanden , 
„ jeg vil dele Skjæbne med Folkene , der staaer fortabte 
tilbage da Officererne forlade dem . “ 
„ Gjør det , brave Andersen , “ sagde Lassen rørt , 
„ men hvor er din Søn henne . Jeg troer sgu at 
han er bagved den sidste Kanon , inden den bliver 

fornaglet og sætter Kardusen og Kuglen ind . Det 
var Ret , “ raabte han saa det lød hen over Dækket , 
„ giv Fjenden en Hilsen til Afsfed , Peder . “ 
Skudet gik af og Peder traadte jublende hen 
til Lassen : „ Den traf i Fregattens Stormasf kunde 
jeg see , fordi Krudtdampen steg iveiret idetsamme . 
Hr . Kapitain , jeg blev gjerne her hos min Fader , 
naar jeg ikke troede , at jeg kunde gjøre videre 
Nytte , men jeg er endnu meget begjærlig efter at 
trodse Fjenden , og der kan maaskee sindes Leilighed 
dertil . “ 
„ Bravo , Knøs ! “ raabte Lassen , „ stig da ned i 
Baaden , skjøndt den er næsten overfyldt , men skulde 
den synke , saa kunne de fleste af Mandskabet svømme 
og hjælpe til at redde dem , der ikke kunne det . 
Sæt af fra Borde , Manne , det er ærgerligt at vi 
skulle lade dem beholde Skroget . Kunde jeg have 
reddet al Mandskabet , saa havde jeg antændt det 
fjerde Gang . Naa , Nytte af det kan de ikke have , 
saa de slikke det nok sagtens selv i Brand ! “ 
„ Vor brave Capitain leve ! “ lød det fra det 
tilbageblevne Mandskabs Struber da Lassen gik 
fra Borde , thi skjøndt det blev taget tilfange , var 
det dog freidigt tilmode . 
Fartøierne med Mandskabet roede nu til Toldboden , 

hvor der laae flere store Baade med Søfolk , 
som skulle assistere saadanne Skibe , der enten 
breve ind paa Grund eller trængte til Bistand for 
at naae Land . 
Da Capitain Lassen samt Niels stege op ad 
Toldbodtrappen , traadte netop en Sergeant ved 
Marinesoldaterne ned i en Baad , i hvilken der 
sad flere Matroser ved Aarerne . Da han saae 
Capitain Lassen med hans Mandskab , sagde han : 
„ Er der nogen her blandt det kjække Mandflab 
der vil gaae ombord med os til Flydebatteriet 
Nr . 1 , der kommanderes af 7-Maaneders Secondlieutenant 
Willemoes , der er i Krig med Nelsons 
Admiralskib , som det har bibragt ikke faa Grundskud 
? “ 
Flere af Mandskabet traadte frem , men Peder 
Andersen var den Første , som raabte : „ Jeg ! “ 
„ Tillader Hr . Capitainen , “ sagde han derpaa , 
at jeg tager ombord paa Flydebatteriet . “ 
„ Meer end gjerne , “ svarede Lassen . „ Hvem 
der vil gaae med Fartøiet til Willemoes , har Tilladelse 
dertil . “ 
Peder og fem af Mandskabet , unge raste Haandværkeræ , 
stege i Baaden , der kort efter bragte dem 
til Flydebatteriet . 

Da den attenaarige Willemoes saae Peder , 
sagde han : 
„ Kunde I ikke bringe andet Mandskab med end 
saadan en Dreng ? “ 
„ Hr . Lieutenant , “ sagde Peder , „ jeg har været 
ombord paa Prøvesteen og kæmpet med , og det 
troer jeg , er Anbefaling nok . “ 
„ Det er det , min Gut , “ svarede Willemoes , 
idet han klappede ham paa Kinden , „ Prøvesteen 
har givet en Prøve paa , hvorledes danske Sømænd 
kæmpe . Men Du er dog temmelig ung ? “ 
„ Det forekommer mig , at Hr . Lieutenanten 
ogsaa er temmelig ung , for at commandere et 
Batteri som dette , “ svarede Peder frimodigt . „ Da 
jeg hørte at Lieutenanten kæmpede med den berømte , 
Admiral Nelson , kunde Intet have afholdt mig fra 
at følge med Baaden . Hvilken Hæder maa det ikke 
være , at kunne sige : „ jeg har kæmpet med den store 
engelske Søhelt Nelson . “ 
„ Du lader til at have Mod og Mandshjerte , 
fast Du er vel ikke atten Aar ? “ sagde Willemoes , 
betragtende ham med Velvillie . 
„ Jeg har netop fyldt sexten for nogle Uger 
siden , “ svarede Peder . 
„ Du er af mine Folk , “ sagde Willemoes , 

„ Dig kan jeg bruge . Kan Du betjene en 
Kanon . “ 
„ Som den bedste Artillerist , “ svarede Peder . 
„ Godt , der faldt netop en af hiin Kanons Betjening , 
tag Du hans Plads . “ 
Peder traadte strax hen til Kanonen . Idetsamme 
blev der kastet en Granat fra Elephanten 
ned paa Flydebatteriet . Den sprang øieblikkelig , 
flere af ' Mandskabet blev saavel dræbte som saarede . 
En Granotstump strøifede Peders usaarede Arm . 
„ For Fanden , nu rev den forbandede Granat 
det andet Ærme isfykker , “ sagde han leende uden . 
mindste Kjendetegn paa Angst . „ Det Skud kommer 
til at koste Kongen en ny Trøie ! “ 
„ Du er en modig Knægt ! “ sagde Willemoes , 
„ Du skal ikke blive glemt i min Rapport . — Men 
seer Du , Du faaer ikke længe Leilighed at vise Dit 
Mod , thi Flydebatteriet har faaet saamange Skud , 
at det er færdigt at synke . Jeg vilde gjerne vedblive 
Kampen , thi den store Søhelts Øine hvile 
paa os og jeg vilde gjerne give ham en Prøve paa 
danske Søkrigeres Mod og Mandshjerte , men jeg 
kunde dog tilsidst nødes til at overgive mig , og jeg 
vil før lade Livet , før jeg gjør drt , og derfor vil 
det ikke vare længe , før jeg lader Batteriet drive 
for Strømmen , thi tre Fjerdedele af Kanonerne ere 

ubrugelige og be øvrige gaae snart samme Vei , 
saa kapper jeg mine Touge , og da Vinden er 
sydlig ville vi drive ind paa Stubben . “ 
Der blev endnu affyret flere Kanoner , men da 
en Granat paany dræbte og gvæstede flere as 
Mandskabet , der var indsmeltet til en Trefjerdedeel , 
fandt Willemoes af det var paa Tiden af trække 
sig tilbage , for af Fjenden ikke skulde faae i Sinde 
af bemægtige sig Batteriet , der ikke kunde gjøre 
nogen synderlig Modstand imod en Entring . 
Tougene bleve derfor kappede , men idetsamme 
drev Batteriet uklar af Linieskibet „ Sjælland “ , ved 
hvis » Side det laa . 
Dette Skib , der var paa 74 Kanoner , commanderedes 
af en heltemodig og dygtig Søofficeer , 
Capitain Frederik Karl Ludvig Harboe . I detØieblik 
af Flaadebatteriet drev ombord i Sjælland , 
var dette næsten ødelagt . Harboe kappede derfor 
Tougene , da han antog af han med Vinden kunde 
drive udenom Trekroner ned mod Stubben , der 
laa heelt nordligere , og der søge Beskyttelse under 
den nordlige Defensionslinie endnu friske og uangrebne 
Fløi . Men han opnaaede ikke sin Hensigt , 
thi Strømmen førte saavel „ Sjælland “ som Flydebatteriet 
henimod Parkers Skibe , og Harboe saae 
sig derfor nødsaget til af kaste Pligtankeret tvers 

for Trekroner . I det Sjælland holdt af , maatte 
det endnu udholde en ødelæggende Ild agterind fra 
Parkers Division . 
Her lykkedes det imidlertid Willemoes at frigjøre 
sig fra „ Sjælland “ . 
„ Naa , Gutter , “ sagde han til sit Mandskab , 
„ har I Lyst til at komme i engelsk Fangensfab og 
faae Jeres Logis paa Themsfloden i et gammelt 
udskudt Linieskib , hvor I kan drage saamegen frisk 
Luft som I vil , men kun see Himlen over Jer og 
Floden under Jer ? “ 
„ Nei , “ svarede Alle , og Peder tilføiede : „ Før 
vil jeg lade mig hugge til Plukkefisk ! “ 
„ Ja , for see I , Batteriet driver ud imod 
Parkers Division , “ vedblev Willemoes , „ vi have 
kæmpet med Nelson og kunde være slolte af at have 
tilføjet hans Admiralskib saamange Grundsfud , at 
del maa godt kappes , , hvis det kan afseile , men 
fcempe med 16 Linieskibe , paa een Gang , det er 
for stift et Stykke ! Det maae vi lade staae ! Vi 
maae altsaa see at varpe det i Parkers Paasyn 
udenom Trekroner . Vi kunne imidlertid ikke undgaa , 
at udsætte os for en levende Ild fra Over « dmiraleus 
Skibe , men det maae vi finde os i . “ 
Der lykkedes endelig Willemoes at faae Flydebatteriet 
med den største Anstrængelse udenom Trekroners 

Batteri , men flere af hans Mandflab bleve 
dræbte eller saarede as Ilden sra Parkers Division , 
og nu blev det varpet indenfor Trekroner . 
Da Willemoes derfra steg i Land paa Toldboden 
stod der nogle Officerer fra de ødelagte 
Defensionsstibe : Cavitainlieutenant Holsten og Premierlieutenant 
Fasting , hvis Skibe , som vi vide , 
laae nærmest Flydebatteriet . De rakte ham Haanden . 
„ Du slap da ligesaa godt som vi fra det med 
heelt Skind og vore Fartøier , “ sagde Holsten , 
„ men Fastings Pram sank imellem Kalkbrænderierne . 
Du havde ellers sjelden Lykke , Willemoes , at kæmpe 
med Admiralskibet og tilrakke det godt , thi jeg 
kunde see dets Stormast vakle . Det er ellers en 
stolt Sammenligning : en 7 Maaneders Secondlieulenant 
i Kamp med Europas første Admiral . “ 
„ Willemoes har indlagt sig en forbandet stor 
Hæder , “ sagde Fasting , „ jeg tænker at de kjøbenhavnske 
unge Piger gjøre alle Cour til ham . “ 
„ Jeg vilde heller ikke ombytte den Kamp , jeg 
har udstaaet med Nelson mod et Avancement til 
Premierlieutenant , “ sagde Willemoes , „ jeg saae 
tydelig , at han lagde Mærke til mig , og det er 
ikke en ringe LEre . “ 
„ Ja , nu har Du Noget at froe Dig af , “ 
sagde Holsten , „ men lader os lægge Mærke til 

Slagets Gang . Jeg maa rose Secondlieutenant 
Müller paa Haien . Det er en kjæk norsk Sømand ; 
han laa ved Siden af mig , og har nu med sin 
Stykpram paa 18 Kanoner holdt ud imod et engelsk 
Linieskib paa öO Karonader i over 3 Timer . Men 
nu seer jeg , at han ikke kan udholde Overmagten 
længer , og stryger Vimplen . Jeg kan igjennem 
Kikkerten fee , at han er ifævd med at forfærdige en 
Flaade , formodentlig maa hans Rofartøi være 
tilintetgjort . Jeg troer ikke det lykkes ham , fordi 
Strømmen ikke vil tillade det * ) . 
„ Seer Du nu , “ sagde Premierlieutenant Fasting , 
der ligeledes igjennem en Kikkert betragtede 
Slagets Gang , til Holsten , „ da Defensionsliniens 
sydlige Fløi og Centrum ere ødelagte , at de engelske 
Orlogsskibe samle sig til et Angreb paa den nordLieutenant 
Jochum Nicolai Müller , der bede som æeldste 
Admiral i Norge , maatte , da hans Rofartsi var utjenlig 
ril Bjergning , og Forsaget med at danne en Flaade for at 
redde Mandskabet , mislykkedes , give sig til Fange med hele 
sit Mandskab . Han var næsten ligesaa ung som Willemoes , 
og blev bragt ombord i „ Elephant “ , hvor han forestillede^ 
for Lord Nelson , der roste ham sårdeles for hans tappre 
Forsvar af sit lille Fartsi mod den betydelige Overmagt , 
der havde været imod ham 

lige Fløi , som Escadren der ved Trekroner * ) , hvilken 
bestaaer af 9 Fregatter , Corvetter og Brigger , 
hidtil har beskudt . Nu forener der sig fire af Nelsons 
Linieskibe , eftersom jeg kan see paa over 70 
Kanoner hver , med Fregatterne . “ 
„ Jeg seer det , “ svarede Holsten , „ de beskyde 
Blokskibene „ Charlotte Amalie “ og „ Indfødsretten “ , 
Linieskibet „ Holstein “ og Stykprammen „ Søhesten “ , 
langskibs baade for og agterind . Det er umuligt 
for dem , af kunne modstaae den overordentlige 
Overmagt , de have over 200 Kanoner som jeg kan 
see . Defensionsfregatten „ Hjælperen “ slaaer rigtignok 
dem bi , men tilsammen have de ikke 100 af 
sætte imod Fjendens 200 Kanoner * * ) . “ 
„ Det er kjække Officerer , der comandere , “ 
sagde Willemoes , der ligeledes gjennem en Kikkert 
betragtede Slagets Gang . „ See , der paa „ Indfødsretten “ , 
er Flaget paa halv Stang ; Chefen , 
Capitain Thurah , maa være falden , og der kommer 
en Baad roende fra Batteriet Sextus . Der er 
en Officeer i den . “ 
Rious Escadre 
* * ) De fem danske Skibe havde tilsammen 96 Kanoner , de 
engelske derimod over 200 , og kunde beflyde de danske 
Skibe langskibs baade for og agterind . 

„ Det er Kongens Generaladjutant , Capitain 
Schrødersee , seer jeg , “ raabte Holsten , „ han skal 
formodentlig comandere paa „ Indfødsretten “ . Det 
er en kjæk Officeer , skjøndt han har taget sin Afskjed 
af Søetaten paa Grund af Svagelighed for flere 
Aar siden . Nu stiger han op ad Falderebstrappen . “ 
„ Men Gud ! “ afbrød Fasting ham , „ han er 
bleven truffet af en Kugle idet han vilde slige op 
paa Skibet , og to Matroser have grebet ham , ellers 
var han falden overbord . Han er vist farligt 
saaret ? “ 
„ Ja , “ sagde Willemoes , „ De maae bære ham 
bort for han kan ikke gaae . Han har nok faaet sin 
Bekomstk “ * ) 
„ Paa „ Charlotte Amalia , “ sagde Holsten , „ seer 
jeg at de fornagle Kanonerne og kaste Krudtet i 
Vandet . Capitain Koefoed , som kommanderer Ski * ) 
Capitain John Christian Schröders « var Kronprindsens 
Generaladjutant , og havde som ovenfor fortalles , for flere Aar 
tilbage formedelst Svaghed taget sin Afsfed af Tjenesten . Han 
stod hos Kronprinds Frederik Paa Batteriet Sexius , da Indsodsretlens 
Officerer meldte deres tappre Anfsrers Død og anmodede 
om en ny Chef . Uagtet han var afkræ-ftet af et langt 
Sygeleie , hørte ban ikke saasnart denne Melding før han tilbod 
sig uden Opfordring , til at overtage Kommandoen . Prinden 
modtog hans Tilbnd , hvorpaa han steg i Baaden Hvorbet , 

stryger sin Vimpel , og lader sit Mandskab indskibe 
sig paa Skibets Fartøjer . “ 
„ Fartøierne roe over til Batteriet Trekroner . 
Han har vist reddet de Fleste af Mandskabet , “ sagde 
Willemoes . 
„ Nu tier ogsaa Ilden fra „ Indfødsretten “ og 
den stryger sin Bimpel , “ sagde Fasting , „ og nu 
kommer s ' gu Premierlieutenant Middelbo paa Stykprammen 
„ Søhesten “ til at betale Gildet . Han 
har før kjæmpet mod Englænderne . Det er en dygtig 
Officeer , thi han har viist megen Drisfighed og 
Aandsnærværelse , da han før nogen Tid siden 
stødte sammen med en engelsk Kaper . Han lader 
før sit Skib skyde til et Vrag , før han overgiver 
sig- “ 
„ Linieskibet „ Holsteen “ , hvor vor Øverstbefalende 
har heisst sin Stander , skyder kun med enmeget 
den modige Officeer ogsaa higede efter at deeltage personlig 
i Kampen , saa slete det dog ikke , thi i det samme Øieblik 
han besleg Falderebstrappen , ramtes han af en Kugle , der sieblikkelig 
dræbte ham . Til Minde om Schrödersee er der opstillet 
paa Batteriet Sextus , Paa det Sted , hvorfra han steeg i 
Baaden , en Stølte , forestillende en afbrudt Mast med en Znflriff 
om hans Død . Kort efter hans Fald maatte „ Indfødsretten “ 
overgive sig til Fjenden med 207 Mand . 

kelte Kanoner kan jeg bemærke , “ sagde Fasting idet 
han betragtede dette Skib gjennem sin Kikkert , „ det 
varer vist ikke længe sør det overgiver sig . Nu bliver 
Standeren ogsaa nedtaget , og jeg seer at Olserf 
Fischer sliger ned i en Chaluppe . Det gaaer 
nok saa helvedes hedt til der , saa han kan ikke holde 
det ud , de roe Chaluppen hen til Batteriet Trekroner 
og nu stryger det tilbageblevne Mandskab 
- Vimplen paa Skibet . “ * ) 
„ Jeg beklager Lieutenant Lilienskjold , “ sagde 
Holsten , „ for nu er hans Fregat „ Hjælperen “ den 
sidste af den sydlige Defensionslinies Skibe , der er 
tilbage , og da mange Hunde er Vildtes Død , saa 
indseer jeg at det er en Umulighed andet , end at 
han maa bukke under for sine Fjender . Han er 
ellers en tapper Officeer , især da han optraadte 
med stor Dristighed i de vestindiske Farvande , men 
han bliver dog nødt til at stryge Vimplen . “ 
* ) „ Holsteen “ , hvis Chef , Capitain Arenfeldt , opgav efter et 
energisk Forsvar al Modstand . Da Fischer havde forladt 
det streg Chefen for den frygtelige Overmagt . Meden « alle de 
andre tagne Skibe bleve opbrændte af Englænderne , fordi 
de ikke längere kunde flyde paa Vandet , blev „ Holsten “ 
udbedret og hjembragt som det eneste Skierstegn til 
England . 

„ Næ s ' gu gjør han ei ! “ asbrød Willemoes ham , 
„ effersom jeg kan bemærke , kapper han sine Touge 
og sætter Seil til . “ 
„ Det lykkes ham ! “ raabte Holsten efter nogen 
Tids Forløb , da Alle havde staaet i spændt Forventning , 
„ nu har han faaet sit Skib bragt i Sikkerhed 
paa Indrerheden . “ 
„ Nn er da den sydlige Linie tilintetgjort , “ 
sagde Fasting , „ dog vedbliver Sjælland Skydningen , 
skjøndt med enkelte Kanoner . “ 
„ Seer I , at Fischer har reist sin Stander paa 
Trekroner “ , sagde Holsten , „ jeg lader mig sætte 
derover , for at tage Deel i Kampen , hvis Nelson 
skulde falde paa , at ville angribe dette Batteri , 
som snart vil skyde hans „ Elephant “ , der er i en 
misserabel Stand , i Qvas . “ 
„ Jeg følger Dig , “ sagde Fasting . 
„ Jeg ogsaa , “ tilføiede Willemoes . 
Og alle tre lode sig nu roe over til Trekroners 
Batteri . 

M . 
Ki ville nu lade vore Læsere kaste et Blik paa 
de Danskes Fjenders Stilling paa dette Tidspunkt , 
og fører dem atter over paa Nelsons Skib , „ Elephant “ . 
Bi træffe her Nelson i stor Sindsbevægelse 
og i Samtale med den Næstkommanderende paa 
„ Elephant “ , Capitain Foley . 
„ Nu have vi da endelig faaet Bugt med den 
sydlige Defensionslinie , “ sagde han , „ men hvilken 
haardnakket Modstand og Kamp . Det er værdige 
Modstandere at slaaes med , Ingen overgiver sig 
førend Skibet er aldeles ituflaaet . Der rinder det 
samme Blod i disse Danskes Aarer som i vore , 
eller rettere sagt , det Modsatte , thi mine Forfædre 
langt ude ere beslægtede med de Danske , som i sin 
Tid huserede i England og indtoge det . “ 
„ Hvad mon Parker tænker , “ vedblev han efter 
en Panse , „ feg forsikkrede ham om , at jeg skulde 

slaae- de Danske og deres jammerlige Fartøier i 
Mindre end een Time , og hvorlænge have vi nu 
ikke kjæmpet med dem ? “ 
„ Fra Klokken halv Elleve indtil nu , den er 
snart Tre , “ svarede Foley . 
„ Deler over sire Timer ; hvem skulde troe del , “ 
sagde Nelson , „ og endnu er Sejren ikke vor . M 
har den værste Modstander tilbage , nemlig tre 
Kroners Batteri . “ 
„ Jeg synes , “ sagde Oberst Stewart , der , som 
vi vide , kommanderede Marinekorpset ombord paa 
Flaaden , „ at det var rigtigst , at vi forsøgte at 
tage dette Batteri med Storm . “ 
„ Størstedelen af vore Baade vilde blive skudte 
i Kvas af dets svære Skyts forinden de naaede 
det , “ svarede Nelson , „ og forstaaer Besætningen paa 
Trekroner ligesaa godt at slaae et Angreb paa 
Batteriet tilbage som den forstaaer at bruge sit 
Skyts , saa vilde det være et farligt Forsøg , der 
kunde ende med et Nederlag . “ 
„ Hr . Admiral , “ meldte nu Nelsons Flagkaptain 
Hardy . ° „ Faaer Masterne et dygtigt Skud , saa gaaer 
de overbord , thi de ryste ved hvert Lag fra vore 
Kanoner . “ 
Det er den fordømte lille danske Lieutenant 
paa Flydebatteriet Skyld i , at Masterne ere i en 
saadan elendig Stand , “ sagde Nelson , „ det var en 

modig ung Knægt . Han kommanderede med en 
Koldblodighed og Rolighed , som var han vant til 
Kanonilden , og affyrede endog selv , som jeg faae , 
flere Kanoner , og tog et godt Sigte , thi Splinterne 
fløi mig om Ørerne . “ 
„ Det er allesammen Søhelte , disse danske 
Officerer . Det gamle Vikingeblod ruller i deres 
Aarer , “ sagde Capitain Foley . „ „ Ardent “ , „ Glattov “ , 
„ Bellona “ og „ Isis “ flyde med enkelte Kanoner , 
ligesom „ Elephant “ . „ Monarch “ har lidt 
noget forfærdeligt , det er ikke saameget Reisningen , 
Takkeladsen og Seilens , der ere blevne tilrakkede , 
som det er Skrogene , Undermasterne og Vanterne , 
som have lidt . “ 
„ Nu rager „ Ganges “ uklar as „ Monarch “ , og 
begge drive i Forening tilligemed „ Defiance “ ned 
mod Trekroner , “ sagde Flagkapitainen , der betragtede 
deres Flaades Bevægelser . 
„ Vor Stilling er ikke den bedste , “ svarede Nelson , 
„ jeg maa forsøge at redde os ud af vor farlige 
Stilling . Hvilken Ydmygelse , hvis de danske 
Besalingsmænd skulle rive den Laurbærkrands , jeg 
vandt ved Abukir , af mit Hoved . Og hvad venter 
der mig ikke for min Ulydighed mod Overgeneralens 
Befaling , at holde inde med Slaget . — Men vilde 
jeg have gjort det , saa vilde maaskee de fleste af 
mine haardt medtagne Skibe aldrig være kommen 

ud af det med Vrag belemrede Farvand , der saa 
af sige lukkes af Trekroners Batterie . Jeg saae 
ogsaa af flere af de danske Skibe , hvis Skyts var 
ødelagt og som vare skudte i Qvas , maatte forlade 
Linien paa samme Tid som Parker gav sit 
Signal . Og hvad vilde man sige i England , naar 
vi ikke medbringe som sædvanligt noget Seierstegn , 
men tvertimod sønderskudte Skrog istedetfor vore 
dygtige Linieskibe . “ 
„ Og hvad ville vi saa gjøre mod Russerne og 
Svenskerne ? Hvis de kom hertil kunde det være 
muligt , af vi ikke kunne staae os . — Nei , jeg maa 
bruge List og see af komme ud as den farlige Stilling , 
hvori mine Skibe ere komne . “ 
Han begav sig nu med Capitain Foley og 
Oberst Stewart agter ud og skrev i opreist Stilling 
paa Rorkoppens Kasse en Note , som hans 
Proviantforvalter Wallis kopierede . 
Originalen blev lagt i en Convolut , men da 
Wallis vilde forsegle den med en Oblat , sagde 
Nelson : 
„ Nei , den skal ikke forsegles med en Oblat , 
men med Lak , thi ellers kunde Fjenden troe , af den 
var afsendt i Hast . Lad os faae et ' tændt Lys . “ 
Der blev sendt en Mand efter Lys , men han 
vendte ikke mere tilbage , da han blev dræbt af en 

Kanonkugle , der foer gjennem Stykporten og kastede 
ham omkuld . 
Da der nu endelig kom et tændt Lys , tog Nelson 
et Stykke Lak , tændte det , og forseglede Brevet 
med et overordentligt stort Segl med sit Vaaben 
„ Vi maae sætte et stort Segl paa Brevet , 
for at man kan see , at vi have givet os Tid , “ 
sagde Nelson . 
Noten lød saaledes : 
„ Lord Nelson har Befaling til at skaane Danmark , 
naar det ikke gjør længere Modsfand ; men 
hvis Skydningen vedbliver fra dansk Side , nøde » 
Lord Nelson til at sætte Ild paa alle de flydende 
Batterier , han har taget , uden at han formaaer 
at redde de tappre Danske , som have forsvaret 
dem . 
Ombord paa hans britiske Majestæts Skib 
„ Elephant “ . 
Kjøbenhavns Rhed , d . 2 . April 1801 . 
Nelson L Bronte , 
Viceadmiral under Commando af 
Sir Hyde Parker . 
Til Englændernes Brødre , de Danske . “ 
Da Capitain Frederik Thesinger , der var med 
som Frivillig paa Hyde Parkers Flagskib , havde 
opholdt sig nogen Tid i Kjøbenhavn og forstod det 

danske Sprog , ansaae Nelson ham for den Officeer , 
der var bedst slikket til at afgaae som Parlementair . 
Nelson rettede med velberaad Hu ikke Noten 
til den danske Høistkommanderende , der nok vidste 
hvorledes Sagerne i dette -Øieblik stode , men til 
Kronprinds Frederik . 
Capitain Thesinger steg nu i en Baad med 
Parlementairflag og lagde først til ved Blokskibet 
Elephant , der tjente som Vagtstib , og anmodede 
dets Chef , Capitain Thun , om at blive ført tik 
Kronprindsregenten . 
Det var uheldigt for Danmarks Hæder , at 
Capitain Thun forenede i fin Person en dobbelt 
Stilling og havde to forskjellige Herrer . Som Chef 
for Vagtskibet var han Admiralitetscollegiet undergivet , 
derimod var han som Chef for Blokskibet 
stillet under Defensionens Høistkommanderende . 
Uheldigviis var Fischers Stander kort iforveien 
bleven strøget paa Linieskibet „ Holstein “ og var 
endnu ikke bleven reist paa Batteriet Trekroner . 
Da Capitain Thun altsaa i Øieblikket ikke vidste 
den Høistkommanderendes Opholdssted , besluttede 
han at handle som Vagtsfibschef , hvis Melding 
her maatte gaa til Kronprindsen . 
En Maanedslieutenant fik nu det Hverv at 
ledsage Sir Thesinger til hans kongelige Høihed . 

For at undgaa Opsigt stege de i Land ved Langelinie , 
og da Parlementairen kom ved Porten , der 
fører til Grønningen , traf han Kronprindsen . 
Denne burde nu have sendt Parlementairen 
ud til Commandeur Olfert Fischer eller ogsaa hos 
denne indhentet Oplysninger om Fjendens Stilling , 
forinden han svarede , men Kronprindsen 
gjorde intet af dette . Han havde den Feil , at af- . 
gjøre alle administrative Forhold efter sit personlige 
Skjøn , paa hvis Fortrinlighed han stolede med 
Selvherskerens Haardnakkethed . Derfor turde hans 
Underordnede ikke vove at have en selvstændig 
Mening eller dristede sig idetmindste ikke til at udtale 
den , selv om de nærede en saadan . 
Kronprinds Frederik havde et meget følsomt 
Hjerte , som ofte løb af med Forstanden . Han 
havde ikke saasnart læst Nelsons besynderlige Rote , 
førend hans medfølende Sind yttrede sig øieblikkelig . 
Han tog sin Generaladjutant , Kapital « Hans 
Lindholm afsides og sagde til ham : 
„ Nelson trner med at opbrænde de Skibe , ver 
have strøget og saaledes tillige brænde Mandskabet , 
naar vi ikke ophøre med Skydningen , saa han 
tan bemægtige sig sine Priser . Det kan jeg ikke 
tillade , min Menneskefølelse oprører sig mod en saa 

barbarisf Handling . Vil De tage afsted med Parlementairen 
til Nelsons Skib , og der erkyndige 
Dem nøie om Budskabets Hensigt . “ 
Lindholm var en dygtig og indsigtsfuld Søosficeer , 
der altsaa maalte indsee , at Kronprindsen 
burde ikke sorbigaae først at høre den Høistbefalendes 
Mening , men han var tillige en Hofmand , og 
som en saadan var han vant til en passiv Lydighed , 
især i militaire Anliggender . Han begav sig 
dersor ufortøvet til Viceadmiralens Skib . 
Imidlertid dette fandt Sted havde Lord Nelsons 
Stilling forværret sig og det ikke lidet . Da 
Thesinger var seilet i Land som Parlementair , havde 
Admiralen sammenkaldt et Krigsraad ' 
„ Mine Herrer , jeg har sammenkaldt dem , for 
af høre deres Mening , “ sagde Nelson til de forsamlede 
Officerer , „ vor Stilling er langtfra den 
bedste . Jeg ønsker af høre deres Erklæring , om 
de anseer det for muligt af rette et Angreb med 
de mindst beskadigede Skibe mod den endnu uskadte 
nordlige Fløi af Defensionslinien . Min Mening 
er , af Capitain Freemantle med 500 Soldater og 
Matroser stormer Batteriet Trekroner paa samme 
Tid som vi indlade os i Kamp med Defensionens 
øvrige ubeskadigede Skibe . “ 
CapitainFreemantle var af en anden Mening . 

„ Bi bør opgive , “ sagde han , „ al storme Batteriet 
Trekroner , og blot see af trække Flaaden filbage , 
medens Vinden endnu er god . “ 
„ Det er nødvendigt , “ sagde Capitain Foley , 
„ af vi , da Elephant og flere af vore Skibe ere 
sønderskudte , kappe vore Touge og drive ud af , 
thi faae vi endnu flere Grundskud kunne Skibene 
blive synkefærdige . “ 
„ Giv da Signalet til de øvrige Skibe , “ sagde 
Nelson , „ at de kappe deres Touge . “ 
Kort efter at denne Befaling var givet løb 
Elephant paa Grund , og det i saa kort en Afstand 
fra Batteriet Trekroner at dettes Skyts kunde 
naae det . 
Nelson som i heftig Bevægelse , og Armstumpen 
gik op og ned , da der meldtes ham , at Defiance , 
Ganges og Monarch , alle stode paa Grund , og det 
saaledes at Ilden fra Trekroner kunde naae 
Pein . 
„ Det er godt , “ sagde Capitain Foley , „ at vor , 
Fjende ikke er saa erfaren eller skarpsynet som vi , 
ellers vilde han drage Fordeel af vor mislige 
Stilling og alle vore grundstødte Skibe vilde da 
gaae tabt . Den Mængde dræbte og saarede Matroser 
vore Skibe har , tillader næsten ingen Maneuvrering , 

desuden ere Skibene saa skamferede , at 
de ikke lystre Roret . “ 
„ Vi have desværre , “ sagde Freemantle , „ naar 
vi medregne Bellona og Rüssel 6 Orlogsskibe , der 
staae paa Grund . “ 
„ Ja , “ sagde Nelson , der ellers var saa beundringsværdig 
koldblodig i Faren , men nu ikke formaaede 
at skjnle sine alvorlige Bekymringer , „ vor 
Stilling er ikke misundelsesværdig . “ 
Han kaldte nogle af de danske fangne Officerer 
ind i Kahytten og gav sig i Samtale med dem , 
dog uden at kunne skjule sin Uro over sin farlige 
Stilling . 
„ Der er Intet , der vilde have været mig kjærere 
end at møde Russerne , “ ' sagde han til dem , „ og 
der er Intet jeg hellere vilde have ønsket , end at 
det havde været Russerne istedetfor de Danfke , som 
jeg nu kæmper med . Dansken og Englænderen ere 
stambeslægtede , der rinder dansk Vikingeblod i mine 
og i en stor Mængde Englænderes Aarer . Danmark 
burde aldrig have allieret sig med Rusland . 
Hvad havde det at befrygte af dette barbariske 
Land , som vi , naar vi havde været allieret med 
det , ikke skulde have kunnet hindre ? “ 
„ Den russiske Ezar Paul truede med at ville 
erklære Danmark Krig , “ sagde Lieutenant Muller , 

der var en af Fangerne , „ og Kronprindsen frygtede 
vel for , at han , der er saa lunefuld , for ikke at 
sige noget værre , skulde iværksætte denne TrudselM “ 
„ Det burde Grev Bernstorsf have fraraadet Deres 
Kronprinds , “ sagde Nelson . „ Han besidder ikke 
Faderens , den store Statsmands politisfe Blik og 
Indsigter . Han sluttede sig altid mere til England 
end til noget andet Land . En Søstat som Danmark 
kan aldrig have nogen bedre Allieret , end England . “ 
„ Jeg kan dog ikke ganske være af Deres Mening , “ 
sagde Müller . „ Naar Efteraarsstormene 
have indfundet sig og Belterne og Sundet er tilfrossen , 
kunne Englænderne ikke staae os bi imod et fjendtligt 
Angreb fra Rusland . “ 
. , Og hvorledes skulde Rusland da kunne angribe 
Danmark ? “ sagde Nelson , „ det kan ligesaa lidt 
benytte sin Flaade som vi vor . “ 
„ Det kunde dog nok lade sig gjøre , “ ^svarede 
Müller . „ Kunde Rusland ikke alliere sig med SverDen 
russiske Czar Paul , var som . bekjendt sindsforvirret til 
sin Tid . Der gaves dmgang , besynderlig nok , tre rcgje . 
rende Fyrster i Europa , lar vare sindsforvirrede , nemlig : 
Keiser Paul , Christian den Syvende af Danmark og Kong 
Georg den Tredie af England . 

rig som det nu har gjort , og bruge Sjælland som 
Lokkemad , for at bevæge Sverrig til at angribe 
Danmark med Bistand af Rusland ? Sverrig skulde 
have kommet os til Hjælp med en Flaade , den er 
udeblevet . Batterier skulde have været opkastede 
paa den Danske Kyst ved Indløbet ti ! Sundet . Er 
det skeet ? Er det maaskee ikke Sverrigs Hensigt , at 
lade vor Flaade ødelægge af Eder , for derefter at 
kunne kaste sig over os , saa vi ikke kunne forsvare os 
paa vor gamle Ærensvei . Kunne ikke russiske Armeer 
drage igjennem Tydskland imod Holsteen lige . 
jaa godt som da Peter den Tredies Armeer vare 
paa Marschen imod os . “ 
„ Det lader sig ikke saa let gjøre , “ sagde Nelson , 
„ og kunne vi da ikke staa Danmark bi med 
Hjælpetropper , nei , det er ChristianBernstorff , som 
vi maae tilregne , at vi staae som Fjender imod 
hinanden . “ 
„ Mutigen har De Ret og maaskee havde det 
væræt bedre , om vi ikke havde brudt med England , “ 
sagde Müller . „ Men Havet er dog en Vei for alle 
Rationer paa Jorden , som ingen Enkelt af dem 
burde have Herredømmet over . “ 
„ Saaledes siger De , “ svarede Nelson , „ men 
De vilde rale anderledes , naar De var en Englænder . 

Ingen europæisk Nation besidder saa store 
Landstrækninger ved Havet som den engelske . Kan 
nogen Magt paa Jorden , ja kunne alle Nationer 
tilsammen opvise en saa stor Orlogsflaade som 
Englands . Berettiger dette da ikke dette Land til at 
besidde Herredømmet paa Havet , som ikke de øvrige 
tilsammen kunne gjøre os stridig . Danmarkburde altid 
være allieret med England . — Men , “ vedblev han 
og han kunde neppe undertrykke sin vedvarende Uro , 
„ jeg maa snart forvente den afsendte Parlementairs 
Tilbagekomst . “ 
Han forlod Kahytten og traadle oppaaSkandsen 
med Capitain Foley . 
„ Hør , Foley , “ sagde han her til Foley , „ jeg 
kan ikke skjule min Uro for Dem . Jeg har , som 
De veed , brugt den List , af frue med af opbrænde 
vore Priser , hvorved det paa samme værende Mandskab 
maatte lide samme Skjæbne . Jeg lod Parlementairen 
sorbigaae Olfert Fischer , da jeg maatte 
befrygte , af han kunde bedre indsee vor farlige 
Stilling , og nægte os en kort Vaabensfilsfand . 
Kronprindsen er ikke søkyndig , han er for langt 
borte fra os til af kunne bemærke vor Forlegenhed . 
Det skulle dog være besynderligt , af jeg her , hvor 
jeg ventede af være Seirherre paa een Timestid , 
skulde lide et Nederlag . Hvilke Følger viide det 



ikke drage efter sig ? Først den Beskæmmelse af 
have tabt et Slag , og det imod en Sømagt , som 
vi ansaae for Intet , dernæst af jeg har været ulydig 
imod min Overbefaliagsmand . Jeg vilde ikke 
alene blive tiltalt for Subordination men endog 
dømt til Døden . Det skal aldrig skee ! “ sagde han 
stolt , „ før skal jeg kæmpe paa de sidste Planker af 
mit Skib og gaae under med dem , end overgive 
mig og stryge Flag for de Danske ! “ 
„ Saavidt vil det ikke komme , “ svarede Foley . 
Nelson havde flere Gange sat sin Kikkert for 
sit ene Øie , for at observere om ikke Capitain Thesinger 
nærmede sig . 
„ Jeg er frelsf ! “ raabte han med eet , „ der 
kommer min Baad med Capitain Thesinger og en 
dansk Officeer , man vil parlementere . — Saasnart 
den danske Parlementair har betraadt Elephants 
Dæk , lader jeg øieblikkelig det hvide Parlementairflag 
heise paa Stortoppen . Trekroners Batteri 
ophører da at beflyde os , og vi benytte , hvis jeg 
ikke kan sætte min Villie igjennem med enVaabenstilstand , 
den korte Tid , der bliver os forundt inden 
Parlemeutairen igjen vender tilbage til Kronprindsen , 
til at drage vore Skibe ud af deres farlige 
Stilling og ud af Batteriets Skudvide . “ 

„ Jeg beundrer Admiralens Kløgt , “ svarede 
Capitain Foley . 
Baaden nærmede sig nu „ Elephant “ , og ligesom 
den danske Parlementair betraadte Nelsons 
Skibsdæk , lod han det hvide Parlementairflag heise 
paa Stortoppen af sit Skib . 
Nu følte Nelson sig lettet for den Steen , der 
havde trykket hans Hjerte . 
„ Vi ere reddede , “ sagde han . „ Jeg har aldrig 
følt til Angst i mit hele Liv , hvor ofte saa Kuglerne 
have streifet forbi mig , ja endog afrevet mig 
en og anden Lem , men den Følelse , jeg nys har fornummet 
kan vist kaldes Angst . Gamle Englands Hæder 
skulde have lidt et Skaar , og det imod saa ringe 
Modsfandsmidler , hvor vi have havt Fjender , der 
have været dobbelt saa stærke som vi . Men lad 
os ikke tale mere derom , Foley , lad det være glemt 
og lad Parlementairen træde ind i Kahytten til 
mig . “ 
Medens dette gik for sig , havde Olfert 
Fischer faaet Ordre at standse Ilden — og Slaget 
var tilende . 
Capitain Lindholm traadte ind i Nelsons Kahyt 
og kastede , idet han bukkede sig ærbødigt for 
ham , et Blik paa den store Søhelt . Denne var 
iført en blaa Overfrakke med Epauletter og havde 

paa Hovedet en Hat med opkrampet Sfygge . Hans 
Holdning var stolt som en Seierherres , skjøndt han 
nys havde følt sig saa nedtrykket . 
Lindholm sagde nu efter en ærbødig Hilsen : 
„ Formaalet for min Sendelse , Hr . Admiral , 
bestaaer i at indhente nærmere Oplysninger om 
den afsendte Note . “ 
„ Det er udelukkende humane Hensyn , der 
har bevæget mig til dette Skridt , “ svarede 
Nelson . 
„ Skulde det virkelig være Deres Alvor , Hr . 
Admiral , at ville begaae en saa oprørende Handling , 
som at opbrænde flere tusinde Fanger ? “ sagde 
Lindholm . 
„ Naar Deres Kronprindsregent ikke vil indgaae 
en Vaabenstilstand medens jeg bemægtiger mig 
mine Priser , jo ! “ svarede Nelson ligefrem . 
„ Jeg troer ikke , Hr . Admiral , at De vilde 
sætte en saadan Plet paa Deres Charakteer , “ 
sagde Lindholm . „ Hvad vilde Efterverdenen 
sige ? “ 
Nelson syntes at blive forlegen , thi det var 
hans egen Anskuelse , at det vilde være en hans 
Charakteer vanærende Handling , men det var kun 
et Øieblik , saa sagde han : 

„ Hvad Øieblikkets Nødvendighed byder , kan 
ikke beplette nogen Mands Charakteer . “ 
„ Jeg vil ikke tillade mig , at modsige Dem , “ 
sagde Lindholm , „ men Almeenheden vilde altid 
ansee det for en grnsom , ja barbarisk Handling . “ 
„ Det er muligt , og det er ogsaa netop 
derfor , at jeg har foreslaaet en Vaabenstilstand , “ 
svarede Nelson . 
„ Turde jeg da , Hr . Admiral , udbede mig en 
skriftlig Udtalelse , som jeg kunde bringe Kronprindsen , “ 
sagde Lindholm . 
Nelson satte sig strax hen til sit Skriverbord 
og skrev følgende Brev : 
„ Deres kongelige Høihed ! “ 
„ Jeg erklærer Dem herved , at det er ikkun 
„ Humanitet , som har tilskyndet mig til Parlementai „ rens 
Afsendelse . Jeg er derfor villig til at standse 
„ Fjendtlighederne , for at jeg kan tage Fangerne 
„ ud af de erobrede Skibe , og samtykker i , at alle 
„ de saarede Danske maae blive bragte iland , men 
„ forresten vil jeg efter min egen Bestemmelse 
„ enten lade Priserne opbrænde eller bortsøre . “ 
„ Af Ærbødighed for Deres kongelige Høihed 
„ vil . jeg betragte denne Seier som den største , jeg 
„ nogensinde har vundet , dersom den kan give An „ ledning 

til en lykkelig Forsoning og Forbindelse 
„ mellem Kongerne af England og Danmark . 
Ærbødigst 
Nelson L Bronte . 
Ombord paa Linieskibet Elephant . “ 
Nelson forseglede nu denne Skrivelse , rakte 
den til Capitain Thesinger og sagde til Lindholm , 
at det var rigtigst at han begav sig ombord hos Admiral 
Parker . 
Men dertil var Lindholm ikke villig , han forlangte 
derimod , selv at bringe Brevet til Kronprindsen , 
og ønskede med Hensyn til at gaae 
ombord hos Parker sørst at indhente nærmere 
Befaling . 
Capitain Lindholm modtog da Brevet og seilede 
iland . 
Nelson havde vel Aarsag til at smile veltilfreds 
til Capitain Thesinger , da Lindholm var 
traadt ned i Baaden , thi han var nu Seierherre 
istedetfor at være en slagen Fjende . 

II . 
Blandt alle Tilskuerne trindt om paa Toldboden , 
Langelinie og Kastelsvolden , herskede der 
paa denne Tid en ubeskrivelig Uro . 
De tappre Chefer paa Prøvesteen , Wagrien og 
Nyborg , Capitainerne Lassen og Riisbrich samt 
Capitainlientenant Rothe stode sammen paa Langelinie 
i Samtale med hverandre , da Nelsons Parlementairbaad 
viste sig langt borte . 
„ Seer Du Parlementairbaaden , “ sagde Lassen 
til Riisbrich , „ Nelson maa s ' gu krybe til Korset 
og bede om en Vaabenstilstand eller ogsaa overgive 
sig . “ 
„ Det lader det til , “ sagde Rothe . 
„ Jeg er af en anden Mening , “ sagde Riisbrich . “ 
Jeg har kæmpet med Englænderne , og kjender 
deres Stolthed , troe derfor ikke , at den Første 
« f alle deres Søkrigere tænker paa at overgve 
sig . “ 

„ Kan Du da forklare , Riisbrich , hvorfor han 
sender en Parlementair i Land ? “ spurgte Lassen . 
„ Mulig han vil gjøre nogen Betingelser angaaende 
Ophør af Slaget , “ sagde Riisbrich . „ Men 
naar jeg betragter Slagets Gang , og hvorledes 
der fra dansk Side er bleven kæmpet paa en uforlignelig 
tapper Maade , saa forekommer det mig , 
at de engelske Skibe maae ikke være i nogen synderlig 
bedre Tilstand end de danske . Maasfee han vil 
proponere Slagets Ophør ? “ 
Ved Siden af disse Søofficerer slode der 
endeel Civile . 
„ Det kan ikke være andet , “ sagde en tyk Borgermand , 
en Brygger , til en anden Borger , „ end 
at Nelson er bragt i en saadan Knibe , at han vil 
capitulere . “ 
„ Jeg er ikke alene af den Mening , at han er 
i Knibe , “ sagde den anden Borger , en svær Spekhøker , 
„ men at vi maaskee snart seer ham bragt i 
Land son : en Fange . “ 
„ Min gode Mand , “ sagde nu Rothe , der stod 
tæt ved Spekhøkeren , „ det er for høitflyvende Tanker 
De nærer . En Sohelt som Nelson giver sig 
ikke til Fange , før lader han sig sprænge i Luften 
med sit Skib og dets Mandskab . “ 
„ Captainen kan have Ret , “ sagde Bryggeren , 
„ men Nelson kan jo være dødelig saaret , og hans 

underhovede Officerer derimod være bevægede til 
at overgive sig . “ 
„ Deri kan De have Ret , min gode Mand , “ 
sagde nu Rothe , „ maaskee have Skibscheferne ved 
Tabet af deres tappre Anfører , tabt Modet og foreslaae 
en Vaabensfilsfand . “ 
„ Som man dog ikke er faa tosset at gaa ind 
paa , “ sagde Lassen . „ Saaledes som jeg og Du , 
( han tiltalte Riisbrich ) , samt alle vore Kammerater 
have smeldet paa dem med vore Kanonkugler og 
tilrakket dem , kan de ikke indlade sig i en Kamp 
med Trekroner og den friske nordlige Desensionslinie 
under den kjække Steen Bille , thi saa kunne 
de være forvissede om deres Undergang , det kan 
jeg forsikkre paa min Sømandsære . “ 
„ Kan da Parker ikke komme dem til Hjælp ? “ 
spurgte Borgermanden . 
„ Det vilde han gjerne , naar han kunde , “ svarede 
Rothe , „ men han er Gud skee Lov , ikke Herre 
over Naturen . Vinden er sydlig og hindrer ham 
fra at feile ned ind i Kongedybet for at staae 
Nelson bi . Han har forsøgt paa det , men Strøm 
og Vind var ham imod , saa han maatte opgive 
det . Nelson stak vel ogsaa gjerne afsted ned ad 
Østersøen , naar ikke Vinden forbød det . “ 
„ Blot Regjeringen ikke gaaer ind paa nogen 
Vaabensfilsfand , “ sagde en Officeer ved Marinen , 

der var traadt hen til de Samtalende , „ men uden 
videre lade den nordlige Defensionslinie gaae ud 
imod de ødelagte engelske Skibe og gjøre Gjengjæld 
fordi de have taget vore ødelagte Skibe i Besiddelse . 
— Det var jo taabeligt at vise Skaansel 
imod sin Fjende . “ 
„ Det skeer Heller ikke , kan De være forvisset 
om , “ sagde Rothe , „ men nu lægger Parlementairbaaden 
ind ved Landingsbroen , og der er Kronprindsen 
tilstede . “ 
„ Nu ville vi snart faae Opløsning paa Gaaden , “ 
sagde Riisbrich . 
„ Som jeg haaber : Negtelse af en Vaabenstilstand , 
hvis det er derom , at Nelson har sendt 
os en Parlementair . “ 
„ Jeg frygter for , “ hviskede Riisbrich til Lassen , 
„ at hvis Kronprindsen afgjør det efter sit eget 
Skjøn , kan det let være , da han ikke er søkyndig , 
at han samtykker i Noget som er os til Skade og 
Fjenden til Nytte . “ 
„ Ja desværre anseer han sin Mening altid 
for den rigtige , og tillader ikke at nogen Andens 
Mening gjør sig gjældende , “ sagde Lassen til 
Riisbrich paa en lignende Maade , „ dog kan jeg 
ikke troe , at han vil indgaae nogen Vaabenstilstand 
før han har hørt Olfert Fischers Mening . “ 

„ De ! ville vi snart saae at see , “ sagde Riisbrich , 
og Samtalen forstummede indtil man saae 
at Kongens Generaladjutant Lindholm igjen besteg 
Parlementairbaaden tilligemed den engelske Officeer . 
„ Der finder Forhandlinger Sted med Nelson , “ 
sagde nn Marineofficeren . „ Gnd veed hvorom . “ 
„ Ieg troer desværre at det gjælder en Vaabenftilsfand , “ 
sagde nu Riisbrich harmfuld . 
„ Vi kan endnu ikke have nogen Mening derom , “ 
sagde Rothe . 
„ Ieg frygter for at min Ahnelfe vil gaae i 
Opfyldelse , “ yttrede Riisbrich . 
I spændt Forventning saae de nn efter Baaden 
igjennem deres Kikkerter indtil den naaede 
Nelsons Skib , hvor i det samme Øieblik det hvide 
Parlementairflag blev heist . 
„ Der seer I , at min Mening var den rigtige ? “ 
sagde Riisbrich . 
„ Saa skulde da den Onde tordne i det ! “ sagde 
Lassen i den største Forbittrelse . „ Det gjælder en 
Vaabenstilstaud , og vi have udgydt vort Blod 
forgjæves . “ 
„ Der er en Baad ifærd med at seile ud til 
Trekroner , “ sagde Rvthe , „ den bringer Ordre til 
Fischer . “ 
„ Formodentlig at han stal holde op at beskyde 

Englænderne . Hvilken Dumhed , “ sagde Lassen , og 
stampede med Foden mod Jorden . 
„ Det er rigtigt , “ sagde Rothe , „ Batteriet 
holder inde med sin Ild . “ 
„ Hvorfor Kronprindsen tillader en Vaabenstilsfand 
er mig ubegribelig , “ sagde Riisbrich . 
„ Ilden kan sø begynde igjen , “ sagde Manneofficeren , 
„ vi kunne dog ikke give os fortabt . “ 
„ Det vil vise sig , “ yttrede Riisbrich . 
Nu kom der en Baad med flere Officerer fra 
Batteriet Trekroner og seilede ind mod Toldboden . 
Da Lassen og de andre Officerer bemærkede dette 
skyndte de sig hen til Landingsbroen og saae her 
Capitainlieutenant Holstein og Lieutenanterne Fasting 
og Willemoes tilligemed Peder Andersen og 
flere Søfolk slige i Land . 
„ Nu ere vi for det første fri for Tjenesten , “ 
sagde Willemoes med en harmfuld Latter , „ og kan 
vel ogsaa snart lægge Sablen bort . “ 
„ Lader os først høre hvad Budskab Lindholm 
bringer , som kommer der tilbage fra det engelske 
Admiralskib , “ sagde Fasting . 
En dyb , uhyggelig Taushed herskede nu ' paa 
Langelinie og Toldboden . Men ikke saasnart havde 
Capitain Lindholm ved sin Landstigning meddeelt 
Kronprindsen det Budskab , at der var sluttet en 
Vaabenstilsfand paa 24 Timer , før denne Efterretning 

med Lynets Hurtighed løb igjennem de paa 
Strandbredden ventende Folkemasser . 
„ Saa ere vi da bleven slagne as Englænderne , “ 
sagde Marineosficeren ærgerlig , „ og jeg troede at 
vi havde slaaet dem . “ 
„ Fra Trekroners Batteri har vi seet i hvilken 
Tilstand Nelsons Flaade er , “ sagde Willemoes . 
„ Det hvide Flag var ikke saasnart heist , sør vi saae 
Nelsons Skib drive ind imod Batteriet , hvor det 
kom til at staae paa Grund tilligemed et andet 
Linieskib , saa hvert Skud fra Trekroner rammede 
dets Planker og vi hvert Øieblik ventede at dets 
ravende Master skulde falde om , men da kom Befalingen 
til Commandeur Fischer at han skulde 
holde inde med Ilden . “ 
„ Ja , havde det Budskab ikke været , “ sagde 
Peder til Marineofsiceren , idet han tog ærbødigt 
til sin Kaskjet , „ saa havde Nelson maattet stryge 
sin Vimpel , hvis hans „ Elephant “ ikke skulde gaae 
i Madskabet . Jeg var nær ved at springe i Flint 
af Harme , da jeg saae det og hørte Budskabet om 
en Vaabenstilstand paa 24 Timer , thi i det Tidsrum 
redder Nelson sig ud af sin fortvivlede Stilling , 
og vi ere blevne gjort Nar af og det lige op 
i vore aabne Øine . “ 
„ Tydskerne have Ret i , at kalde os : „ Die 
dumme Dänen ! “ sagde Willemoes , „ blot skulde de 

ombytte Ordet „ dum “ med Ordet „ troskyldig “ , det 
vil sige , et Folk , der let lader sig binde noget paa 
Ærmet eller tage ved Næsen , og ikke seer med 
egne Øine . “ 
„ Havde jeg været i Olsert Fischers Sted , “ 
vedblev Willemoes , „ saa havde jeg ikke ophørt af 
give Ild paa Englændernes Skibe og givet Kronprindsen 
Budflab om Englændernes fortvivlede 
Stilling . “ 
„ Og derefter bleven stillet for en Krigsret 
og dømt til af miste Livet , “ sagde Marineofsiceren . 
„ Lad det ogsaa være bleven Tilfældet , “ svarede 
Willemoes , „ jeg havde da lidt Døden med den 
Bevidsthed , af jeg havde bidraget til , af Danskerne 
havde vundet den største Seier , som ikke alene den 
danske Historie , men Verdenshistorien vilde regne 
blandt en af de største . “ 
„ Det vilde være en Handling en Romer værdig , 
men de Tider ere forbi , “ sagde Roche , „ nu 
gjælder Subordinationen , og slige opoffrende 
Nomergjerninger finde ikke mere Sted . “ 
„ Vi er bleven overlistet , og Kronprindsen 
maa troe , af vi virkelig vare bleven slagne , “ sagde 
Holsten . 
„ Han . burde dog først have underrettet sig om , 

hvorledes Tingene slode ! “ faldt Lassen ham i 
Ordet . „ Saaledes at lade sig fravriste Seiren , er 
til at blive rasende over . Hvor leer Nelson i 
Skjægget af os Danske , der kunde have holdt 
Seierspalmen i Haanden og nu kaldes en flagen 
Fjende . Jeg kunde ærgre mig sort . “ 
„ Ja , det er ærgerligt for en dansk Officeer , 
der har gjort sin Pligt , “ sagde Willemoes , „ der 
har seet saa mange tappre danske Mænd offre Liv 
og Blod , og saa see et saadant nedværdigende 
Resultat . “ 
„ Og nu kommer vel det Værste , “ sagde Lassen , 
„ thi nu forlanger Nelson maaskee , at vi skal udlevere 
de øvrige Skibe af Defensionslinien , som ikke 
har været i Ilden , for at han kan hjembringe dem 
som Seierstegn , thi dem han har kæmpet med ere 
alle Vrag . “ 
„ Jeg synes , “ sagde Fasting , der med en Kikkert 
i Haanden saae ud over Rheden , „ at den kjække 
Harboe paa det brændende Sjælland ikke har strøget 
sin Vimpel . Han byder Englænderne Trods ! “ 
„ Ja , det er en kjæk Kammerat , “ sagde Willemoes , 
„ jeg laa jo med mitFlaadebatteri ved Siden 
af Sjælland , og saae i hvilken Tilstand det splinternye 
Linieskib var kommen , da Flaadebatteriet drev 
uklar af det . Det havde især lidt meget af de to 

engelste Linieskibe „ Ganges “ og „ Monarch “ . Alle 
Rapperterne vare ødelagte , Masterne splintrede og 
Bougen og hele Bagbordsiden aldeles sammenskudte . 
Harboe raabte ned til mig : at Sjælland havde 
over 100 Døde og Saarede , talte 27 Grundsfud 
og de fleste af dets Kanoner vare demonterede * ) . “ 
„ En tapper og værdig Kammerat , “ sagde 
Lassen . „ Modet skinner ham ogsaa ud af Øinene . 
At Skibet har lidt faa meget tilfkriver jeg at alt 
Tømmeret og Masterne i Skibet er nyt og godt 
Træ , som kaster Splinter omkring sig , der dræbe 
flere af Mandsfabet end Kuglerne , medens disse 
enten bore sig ind i det raadne Skrog af vore 
Blokskibe eller ogsaa gaaer lige igjennem deres 
Sider . Dækket paa øverste Batteri af Prøvesteen 
var faa mørst , at da en af Lavetterne rullede filbage , 
gik den igjennem det raadne Træ , saa vi 
Ovenstaaende Beskrivelse af Sjælland er reen historisk . Vi 
ville tillige underrette Læseren om , at alle Skildringerne 
af de danske saavel som de engelske Skibes Tilstand ere 
aldeles historiske , hvilket ogsaa er Tilfældet med Beskrivelsen 
af Nelsons Færd fsr , under og efter Slaget , Baabenstilslanden 
og den engelsfe Flaade , efter de bedste og Nyeste 
Kilder , blot har Forfatteren givet alt en romantisk Form , 
som gjsr Læsningen mere tiltrækkende . 

knap kunde faae den op igjen . Af Splinter ere 
heller ikke mange af mine Folk bleven dræbte og 
saarede ; det er Fjendens Kanonkugler , der har 
revet dem bort . “ - 
„ Nelson troede her at finde et andet Abukir , 
som da han slog Franskmændene ved Nilen , og 
hjembragte flere af deres Skibe som Seierstegn , “ 
sagde Fasting , „ men vore danske Krigsmænd , for 
en stor Deel Haandværksfolk , der lige ere komne 
fra deres Arbeide , kunne have ødelagt hele hans 
Flaade , naar han ikke havde brugt List og bildt 
Kronprindsen ind at han vilde opbrænde vore 
Skibes brave Besætning . “ 
Samtalen mellem Officererne forstummede , da 
Kronprindsen idetsamme viste sig med sine Adjutanter , 
for at give Ordre til at transportere de 
Saarede og Døde paa de tagne Skibe i Land og 
faae dem anbragt paa Qvæsthuset paa Christianshavn . 


12 . 
Det var ikke alene blandt den almene Mand , 
at der herskede en Misstemning over at de Danske 
havde tabt Slaget , men ogsaa i fornemme Kredse 
og ved Hoffet nærede mamFrygt for et Bombardement 
og ansaae Alt for tabt . Byen , meente man , 
kunde Englænderne skyde i Grüns og Maaden kunde 
de ødelægge . 
Store Folkeskarer stode ved Toldboden , for at 
^ee de Saarede blive bragt iland , Herrer og Damer af 
den bedre Stand viste deres Medlidenhed paa flere 
Maader . 
Ved Landingsbroen stode der saaledes flere 
ældre Damer og unge Piger med store Kurve fulde 
af Spise og Drikke og forskjellige Forfriskninger . 
„ Hvilket ganske ungt Menneske komme de ikke 
der med , “ sagde en ung Pige til en ældre Dame , 
hendes Moder , „ han har et hvidt Bind om Hovedet ' 

hvor han formodentlig er bleven saaret . Hvor han 
er bleg . Der kommer de med nogle Faldne . “ 
Hvor det dog er et forskrækkeligt Syn , “ sagde 
en anden Dame til dem , „ der komme de med flere 
Faldne , en har mistet Armen , en anden Benet og 
en er forskrækkelig kvæstet i Ansigtet . De stakkels 
Mennesker ere at beklage . “ 
„ De maa ikke beklage dem , “ sagde en Søofficeer , 
der stod tæt ved hende , „ de ere saldne for deres 
Fædreland , men de , hvis Been og Arme maa afsættes 
og sour blive Krøblinger for Livstid , dem 
skylder Fædrelandet Alt ? “ 
„ Og de stakkels Enker og faderløse Børn efter 
de Faldne , “ tilføiede en anden Officeer . 
„ Det feiler ikke , at der vil indstrømme en stor 
Mængde Penge fra alle Kanter af Landet til dem 
og de Saarede , “ sagde ! en civilklædt Mand af den 
høiere Stand . „ Jeg skal saamæn bidrage hvad jeg 
formaaer . “ 
„ Vi ogsaa ! “ raabte flere Personer af forskjellige 
Stænder . 
„ Hvem gjør det ikke med Glæde , “ sagde en 
Borgermand , „ naar vi tænke , at de have kjæmpet 
or os , der , langt borte fra Kugleregnen , blot har 
^æret Tilskuer af deres tappre Færd . “ 

„ Der komme de med to faldne Officerer , “ 
afbrød en anden Mand ham . 
Det er Ligene af Capitain Thurah og Kronprindsens 
Generaladjudant Capitain Schrødersee , 
der begge ere faldne paa „ Indfødsretten , “ sagde 
en Søofficeer . „ Den Schrødersee var en rigtig 
Hofmand og Elsker af det smukke Kjøn , men dermed 
forenede han Mod og Tapperhed . “ 
„ Ære med dem , som ere faldne for Fædrelandet , “ 
sagde en Marineofficeer , „ det vil nok opreist 
et Minde om deres ' Daad . “ 
„ Hvor det er tungt , “ sagde en anden Landofficeer , 
„ at saadanne Mænd ere faldne for Fædrelandet 
og at vi ikke slog vor Fjende . “ 
„ Ja , det maa Te nok sige , “ sagde den første 
Officeer , „ vi bleve desværre tagne ved Næsen , som 
jeg hører , ved et Fif af Nelson . “ 
„ Det gjorde vi , “ svarede den anden Officeer , 
„ men endnu er det ikke alle Dages Ende . Det 
bliver ikke derved , Svensken og Russen kunne komme 
os til Hjælp og da kunne vi faae Hævn over Engelskmanden . “ 
„ Pokker skulde stole paa Svensken , “ sagde den 
første Officeer , „ han seer nok Heller at vi blim 
slagne , for at han kan være vor Overmand ti 

Søes . Hvor er hans Skibe , som skulle assistere os , 
blevne af ? “ 
„ Det hedder jo , at de ikke har kunnet komme 
ud fordi Indløbet til Carlscrona er tilfrosset , men 
at vi snart kan vente dem . “ 
„ Saa faae vi nok Lov at vente længe , nei 
det er Rævesfreger fra Svenskens Side . — Naa , og 
Russen ? Hans Flaade ligger jo indefrossen i 
Reval , og hvad vil hans Sømænd gjøre imod 
Englænderne . Næ , kan vi ikke stole paa os selv 
saa seer det knn daarligt ud med os . “ 
„ Det seer ikke saa daarligt ud med Danmark , 
der har saadanne Sønner , som dem der har kæmpet 
idag , “ sagde den Søofficeer , der før talte . „ Jeg 
troer at Engelskmanden har faaet saameget han 
har godt af for det første , saa han betænker sig 
lidt , før han begynder paany . Parker , der er en 
erfaren og forsigtig . Officeer , har ikke faaet Overbefalingen 
over den engelske Flaade for intet ; man 
kjender Nelsons Forvovenhed og Parker er den , 
som skal sætte en Stopper paa hans Hidsighed og 
forvovne Mod , der kunde ende med hans Nederlag , 
naar vi havde været klogere end vi vare . “ 
„ Der komme de med en Officeer , som nok har 
mistet den ene Arm , “ sagde den ene Landofficeer . 
„ Det er Capitain Braun , der commanderede 

paa Linieskibet Holsten , hvor Olfert Fischer havde 
reist sin Stander , før han gik til Trekroner , “ sagde 
Søofficeren . 
„ Der kommer igjen en Baad med flere Saarede , “ 
sagde nogle af de Omstaaende . 
„ Hvor de ere blege og matte , “ sagde den 
gamle Dame . 
„ Det er ingen Under efter en saadan Kamp 
og saa haardt saaret til , “ sagde en anden af de 
Omstaaende . 
Man bragte nu de Saarede i Land , hvor der 
stode Baarer og Vogne til at transportere dem . 
Troede man imidlertid at disse tappre saarede 
Folk vare nedslaaede i Sindet , faa tog man feil , 
thi en af dem yttrede : 
„ Skjøndt jeg har faaet en saadan Blæssure , 
at jeg kan vente at komme til at halte , saa er jeg 
dog glad over at have deeltaget i denne hæderlige 
Kamp . “ 
„ Jeg , “ sagde en anden , „ er nok ogsaa fornøiet 
over at jeg har kæmpet med , men jeg frygter for , 
at jeg mister min høire Arm og er saaledes for 
Fremtiden uskikket til at bære Vaaben og igjen at 
kunne kæmpe med Englænderne . “ 
Nu trængte store Folkeskarer sig omkring de 

Saarede , bød dem Forfriskninger , som de nøde med 
Begjerlighed , da de ikke havde nydt noget siden 
tidligt om Morgenen . Andre velhavende Personer 
deelte Penge ud imellem dem . Damer og Herrer 
as den formuende Klasse tildøde flere Saarede 
Hunsly og Pleie . Selv fattige Folk tildøde dem 
en Skjærv , som netop paa Grund deraf modtoges 
med en inderlig Følelse . 
13 . 
Langfredagmorgen oprandt , og saasnart Dagen 
gryede vrimlede Toldboden og Langelinie igjen af 
Folk , der tildeels frygtede for , at Englænderne 
gjorde Anstalter til at bombardere Staden , eller 
vare nysgjerrige for at erfare om Vaabenstilstanden 
vilde vedblive . 
Flere Søofficerer stode med Kikkerter og betragtede 
de engelske Skibe . 
„ Englænderne have hele Natten igjennem med 
Baade fra Parkers Escadre gjort deres grundstødte 
Orlogsskibe flotte , “ sagde en af dem , Lieutenant 
Willemoes . „ Vi kunne nu have gjort dem til 

Priser , naar ikke den fordømte Vaabenstilstand var 
bleven sluttet . “ 
„ Du har Ret , Willemoes , “ sagde en anden 
Officeer , „ det kan harme Een , at see , hvorledes de 
i dette Øieblik buxere vore ødelagt^ Skibe som 
Seierstrophæer til Parkers Escadre . Der seer jeg 
blandt andre mit Skib Søhesten . Det er aldeles 
et synkefærdigt Vrag , som de ikke kan bringe med 
sig til England . “ 
„ Du kan være sorvisset om , Middelboe , at 
det er kun saae eller maaskee slet ingen af vore 
Skibe , de kan bringe med sig . Jeg er overbeviist 
oni , at Nelson ærgrer sig , fordi han ikke kan bringe 
deur med sig som øiensynlige Vidnesbyrd om hans 
Seier , som er lidt ormstukken , men at de maae 
brændes . “ 
„ Ja , han smykker sig med Laurbær , som ere 
ufortjente , “ sagde Middelboe . „ Men har Du seet , 
at Sjælland i dette Øieblik først stryger sit Flag . 
Jeg seer at Englænderne bestige det fra Sfyrbordsiden , 
nredens flere Baade med Skibets Mandstab 
støde fra Bagbordfiden . “ 
Kort efter landede Sjællands Fartøier med 
Capitain Harboe og hans Mandfkab ved Toldbodtrappen . 


Capitain Lassen og flere Søofficerer bøde ham 
Velkommen . 
„ Gud veed , hvad Kanonbaadene ere til , “ sagde 
Lassen , „ siden de ikke om Natten have reddet 
Sjælland fra Englændernes Kløer . “ 
„ Vi have ventet forgjæves paa Hjælp for . at 
faae Skibet varpet ind til Batteriet Trekroner , “ 
svarede Harboe idet han gav Officerene Haanden . 
„ Derfor strøg jeg ikke Flaget før nu , da Englænderne 
vilde tage det i Besiddelse . Der er ikke en Planke 
heel af Skibet , og det duer ikke til andet end at 
brændes . — Kanonerne har jeg fornaglet , 
Krudtet har jeg kastet overbord , og de Døde og 
Saarede ere allerede bragte iland . Men , I kan 
være forvisset om , at jeg har rakket Engelskmandens 
„ Monarch “ godt til * ) . “ 
„ Der kommer Kronprindsens Generaladjutant , 
Capitain Lindholm , “ sagde Lassen . 
* Da Lindholm saae dem , traadte han hen til 
dem og rystede deres Hænder dygtigt . 
„ I har kæmpet hæderligt for Fædrelandet og 
Ester Englændernes egen Opgivelse havde Sjælland rilfsiet 
Monarch et starre Tab , end noget engelsk Linieskib nogensinde 
mindedes af have lidt . 

viist af Dansken ikke er vanslægtet sra Forfædrene ; 
blot vi havde faaet en anden Ende paa den blodige 
Leeg . Jeg venter paa Admiral Steen Bille , for 
af begive mig ombord i Linieskibet London med en 
mundtlig Instrux fra vor Udenrigsminister , Grev 
Bernstorf , hvis Hovedpunkter jeg dog har nedskrevet . “ 
„ Vil Vaabenstilstanden vedblive eller skal vi 
igjen tage fat paa Englænderne ? “ spurgte Lassen ' 
„ Jeg er parat , naar det skal være . “ 
„ Jeg har den Ordre af erklære Parker , ar 
Danmark - Norge er villig til af fornye de tidligere 
venskabelige Forhold med Storbritanien , forudim 
af den engelske Regjering vil hæve Embargoen paa 
de dansk - norske Skibe og tillade os af opretholde 
de Traktater , der nu existere imellem Kabinettet i 
Kjøbenhavn og de andre Magter , da disse ikke 
stride imod Danmark-Norges tidligere traktatmæssige 
Forpligtelser overfor England . “ “ 
„ Men det er jo netop de Traktater , som 
Danmark har indgaaet med Rusland og Sverrig , 
der gav Anledning til Englændernes Fjendtligheder 
imod os , “ sagde Harboe . 
„ Ja , saaledes lyder den mundtlige Instrux , 
som Bernstorf gav mig til Parker , “ svarede Lindholm . 
„ Jeg skulde tilføie , af naar den brittiske 

Regjering vilde gaae ind herpaa , vilde hans danske 
Majestæt ved sin Mægling søge af standse den 
ulykkelige Krig i Norden og faae det venskabelige 
Forhold mellem Nstersømagterne gienoprettet . “ 
„ Derpaa kan Parker ikke indgaae , “ sagde Harboe , 
„ det er jo netop for denne Traktats Skyld 
af England har begyndt Krigen med Danmark . “ 
„ Saaledes er det nu , “ svarede Lindholm og 
tilføiede : „ men der kommer Admiral Bille . “ 
Efter gjensidige Hilsener stege begge i enBaad , 
der bragte dem ombord i Linieskibet London . 
En Time efter kom Baaden tilbage igjen med 
Lindholm og Steen Bille . 
Lindholm fortalte nu Søofficererne som stode 
forventningsfulde inde paa Toldboden , af Lord 
Nelson vilde selv komme hen ad Eftermiddagen , for 
af underhandle personlig med Kronprindsen . 
„ Gid han vilde optage Kampen paany , “ udbrød 
Lassen , „ for af vi kunne faae Revanche for det 
Skaar , som Englænderne have gjort i vor Ære . “ 
„ Det vilde være et Vovespil , hvis vi ville optage 
Kampen paany , da saa Parker og Nelson 
ville have forbedret deres ødelagte Skibe og tildeels 
føiet nyetil dem , “ sagde Lindholm . „ Nei , da burde 
vi have vedblevet Kampen , der vilde have ført os 
til Seier . “ 

„ Det burde De have forestillet Kronprindsen , 
da det endnu var Tid , “ sagde Harboe . 
„ Det vilde ikke have nyttet noget , thi Kronprindsen 
taaler ingen Indvendinger , naar han har 
besluttet sig til noget , “ svarede Lindholm . 
„ Vi skal altsaa saae den store Søhelt Nelson 
at see i Nærheden , “ sagde Willemoes . „ Han har 
et Ansigt , saae jeg igjennem min Kikkert , der har 
et Udtryk af Mod , Uforsærdethed og Bestemthed . “ 
„ Det er ingen Under , “ sagde Fasting , „ naar 
man er saadan vant til al seire som han , præger 
der sig et Udtryk Heras i Eens Aasyn . “ 
„ Hvorledes vilde vel hans Aasyn have leet 
ad , naar vi havde slaaet ham ? “ sagde Lassen . 
„ Det er ikke let at gjætte , “ svarede Fasting , 
„ men modfaldent vilde det aldrig være kommen til 
at see ud . Den sande Helt maa kunne taale Modgang 
uden at synke ned i Afgrunden . “ 
„ Jeg maa forlade de Herrer , “ sagde nu Lindholm , 
„ for at melde Kronprindsen Nelsons Komme 
Klokken fo i Eftermiddag . “ 
Officererne skiltes nu ad . 

14 . 
Om Eftermiddagen henad Klokken fo holdt der 
flere kongelige Eqvipager paa Toldboden ventende 
paa Nelson og hans Følge . 
FraToldbodtrappen langs med Toldbodpladsen , 
Toldbodveien og Amaliegade , stode der to Rækker 
Soldater for at holde den Mængde Tilskuere , der , 
efter at Rygtet om Nelsons Komme havde udspredt 
sig over hele Byen , havde indfundet sig , for at see 
den verdensberømte Søhelt . 
Flere Søofficerer stode tæt ved Toldbodtrappen , 
da en Chaluppe lagde ind til den . Horatio Nelson , 
ledsaget af Lindholm og Capitainerne Hardy og 
Freemantle stege ud af den , ov ad Trappen og 
derfra til Hoffets Eqvipager . 
„ Er den lille Søofficeer med det solbrændte 
Ansigt , det ene Øie , den ene Arm og det ene Been , 
Admiral Nelson , “ sagde en Borgermand til en af 
Søofficererne . „ Hvem skulde troe at en saadan 
lille Mand skulde være en saa stor Søhelt . “ 

„ Ja , “ sagde Søofficeren , „ i dette lille Legeme 
har en stor Sjæl sin Bolig . Fra Nilens til Østersøens 
Bredder har hans Navn gjenlydt med 
Beundring . “ 
„ Han kommer dog egentlig for at parlementere , 
medens hans Flaade bringes ud af den Vilderede , 
hvori den er geraadet , “ sagde en anden Officeer . 
„ Det er en snu Karl , “ sagde en anden Officeer . 
„ Han har dreiet os en Næse . “ 
„ See hvor stolt og ugeneert han gaaer , og 
ikke som han var midt iblandt bittre Fjender , “ sagde 
en tredie Officeer . 
„ Blot Kronprindsen vilde sætte ham Stolen 
for Døren og igjen begynde Kampen paany , “ sagde 
Borgermanden . „ Saa vilde han maaskee ikke være 
saa kry . “ 
„ Tael ikke saadan om ham , “ sagde en af Søofficererne , 
„ man skal ære sin Fjende , naar han er 
en stor Mand , og minde sig , at det er i sit Fædrelands 
Tjeneste at han kæmper . “ 
Imidlertid steg Nelson i en af Eqvipægerne , 
som kjørte igjennem den dobbelte Række af Soldater , 
der med Møie holdt den bag dem staaende 
Mængde tilbage , idet den trængte sig frem for at 
stirre paa den lille engelske Admiral . 
Ved Opgangen til Kronprindsens Pallais paa 

Amalienborg stode to Kammerherrer og modtoge 
ham , og derpaa førtes han til Kronprindsens 
Gemakker . 
Efter de første gjensidige Hilsener talte han med 
Beundring om de danske og norske Søkrigeres 
Tapperhed og Udholdenhed . Men ikke saasnart 
saae han Udenrigsministeren Christian Bernstorf , 
som han kjendte fra England , før han blev tilbageholden 
og mørk . 
„ Deres Udenrigsminister har handlet ligefrem 
vrangt ved at bringe to Lande , der mindst af Alt 
burde være fjendtlige imod hinanden , i den nuværende 
sørgelige Stilling , “ sagde han . 
Uden at svare ham herpaa indbød Kronprindsen 
ham til et glimrende Taffel . 
Over dette vedblev Nelson at tale med den 
meest levende Beundring om de tappre Mænd , han 
havde kæmpet med . 
„ Jeg har deeltaget i 105 Træfninger , “ sagde 
han , „ men ingen af dem kan i Henseende til Kampens 
Rædsler maale sig med Slaget paa Rheden . 
De franske Sømænd fægte vel heltemodigt , men jeg 
kan forsikkre Deres kongelige Høihed , at de ikke i 
een Time vilde have udholdt den Ild , som de Danske 
og Normændene trodsede i den fiirdobbelte 
Tid . “ 

„ Det glæder mig , “ sagde Kronprindsen , „ at 
Deres Exellence giver mine Søofficerer det Vidnesbyrd . 
En saadan Roes af en saa erfaren Søhelt 
som Dem , maae gjøre mine Officerer stolte . “ 
„ Blandt de Officerer , med ' hvem min Elephant 
kæmpede , var der især en grumme ung Søofficeer 
paa et Flydebatteri . Ham ønskede jeg at ste og 
tale med . Var jeg i Deres kongelige Høiheds 
Sted , saa gjorde jeg ham til Admiral * ) ! “ 
„ Dersom jeg skulde gjøre alle mine tappre 
Officerer til Admiraler , “ svarede Kronprinds Frederik , 
„ vilde der ingen Lieutenanter og Capitainer 
blive tilbage . “ 
„ Det er et stolt men berettiget Svar , Deres 
kongelige Høihed giver mig , “ sagde Nelson . „ Jeg 
kjender ingen Nation , selv den nordamerikanske , der 
kan maale sig med den danske i Kampens Hidsighed 
og Udholdenhed . En vedvarende Krig mellem 
England og Danmark med lige Kræfter vilde have 
begges Ødelæggelse tilfølge . Jeg erkjender af 
Dansken er Englænderens Ligemand i Mandemod . “ 
„ Deres Excellences Roes er meget smigrende 
for den danske Nation , “ svarede Kronprindsen , „ og 
* ) Historisf ligesom Kronprindsens Svar . 

jeg vilde derfor ønske , af der igjen kunde blive en 
varig Fred mellem England og . Danmark . “ 
Ved denne Yttring forvandledes Nelsons venlige 
Mine til et alvorligt Udtryk . 
„ Det beroer jo aldeles paa Deres kongelige 
Høihed , “ svarede han , „ hvorfor jeg efter Taflets 
Ende udbeder mig en Samtale med Deres kongelige 
Høihed . “ 
Herpaa svarede Kronprindsen forbindtlig . 
Nelson yttrede nu sin Forundring over af 
næsten Halvdelen af de Fanger , han havde gjort , 
vare øiensynlig Haandværksfolk , uvante til Sømandslivet . 
„ Det afgiver et Beviis , “ tilføiede han , „ af 
Tapperhed er medfødt den danske Nation . “ 
Det var øiensynligt , at han ved saaledes at 
omtale de Danske med saa smigrende Udtryk , søgte 
at vinde Kronprindsen for sig . 
Da Taflet var endt førte Kronprindsen Admiralen 
ind i et Sideværelse ; Capitain Lindholm 
medfulgte som Tolk , da Prindsen ikke var aldeles 
hjemme i dette sin Moders Sprog . 
„ Jeg kan ikke beskrive Deres kongelige Høihed 
den Sensation , som Danmark-Norges unaturlige 
Alliance med Rusland , det brittiske Folks heftige 

Kjende , har vakt i England , “ begyndte Nelson 
Samtalen . 
„ Jeg vil tillade mig at gjøre Deres Excellence 
opmærksom paa , at den russiske Keiser ikke var 
Englands Fjende , da Trakfaten blev sluttet , “ sva , 
rede Kronprindsen . 
„ Deri feiler Deres kongelige Høihed , “ gjenfvarede 
Nelson , „ i August Maaned forrige Aar 
lagde Keiser Paul Beslag paa de engelske Skibe , 
der fandtes i de russiske Havne . Det syntes dog 
at være en noksom fjendtlig Forholdsregel . “ 
„ Jeg kan forsikkre Dem , “ sagde Kronprindsen , 
„ at Danmark-Norge aldrig vil forene sig med 
Rusland imod England , men kun foretage sig , 
hvad der kan beskytte deres lovlige Handel . “ 
„ Det nordiske Neutralitetsforbund kan ikke 
andet end have uheldige Følger for den danfl-norske 
Handel . En russisk Alliance indeholder megen Fare 
for Danmark-Norges Selvstændighed , og det er 
derfor min indstændige Anmodning til Deres 
kongelige Høihed , af De vil slutte Forbund med 
England og lade den danfl-norske Flaade forene 
sig med den brittiske . “ 
„ Det lader sig rkke gjøre , Deres Excellence , “ 
svarede Kronprindsen , „ et saadant Skridt vilde 
hidføre en Krigserklæring fra Ruslands Side . “ 

„ Saavidt jeg veed , “ yttrede Nelson , „ udelukker 
Parkers Jnsfruxer ikke direkte Underhandlinger 
imellem Kabinetterne i Kjøbenhavn og London , men 
den eneste Betingelse , hvorpaa slige kunne begyndes , 
bestaaer , ester min Formodning deri , af DanmarkNorge , 
saalænge Noteskiftet varer , afvæbner og 
hæver fine Traktater med Rusland og giver den 
brittisfe Flaade fri Adgang til Hovedstaden , for af 
den der kunde forsyne sig med Hvadsomhelst . “ 
„ Herpaa kan jeg ikke give noget afgjørende 
Svar , “ sagde Kronprindsen , „ men jeg saae gjerne , 
af Vaabenhvilen ndstraktes til imorgen , eftersom 
jeg i et saadan vigtigt Anliggende maa raadføre 
mig med mit Statsraad . “ 
„ Deri vil jeg gjerne føie Deres kongelige Høihed , “ 
svarede Nelson . 
Samtalen mellem dem var endt med disse 
Ord . 
Kronprindsen lod nu hidkalde Arveprinds Frederik 
og hans Søn , Prinds Christian Frederik 
« senere Kong Christian den Ottende ) , og efterat have 
hilset paa dem , forlod Nelson Amalienborg og 
begav sig tilfods igjennem en uoversknelig Menneskemasse 
til Toldboden , hvorfra han Klokken 7 om 
Aftenen seilede ud til Flaaden . 
Næste Dag fandt et Statsraadmøde Sted , og 

ester nogle Debatter imellem forskjellige af dets 
Medlemmer og Kronprindsen vedtoges det endelig , 
at sende Generalmajor Waltersdorf og Generaladjutant 
Lindholm som Befuldmægtige til Parker , 
for at underhandle med ham om en militair 
Vaabenstilstand . 
Medens disse Underhandlinger toge deres Begyndelse 
Paaskemorgen , fandt der samme Dag en 
Sørgeprocession Sted , hvortil Kjøbenhavn aldrig 
havde seet Magen . 
Fra Søqvæsfhuset paa Christianshavn , igjennem 
alle dens Gader , over Knippelsbroe , langs med 
Børsen , i alle Hovedgaderne , igjennem Nørreport , 
ad Farimagsveien til Sø-Etatens Kirkegaard , slode 
der Rækker af Tilskuere til Sørgetoget med de 
Faldnes Liig . Kisterne vare smykkede med Blomsterkrandse 
og Klokken 11 om Formiddagen stred 
Sørgeskaren , der bestod af Sø- og Landkrigere , 
Embedsmænd , Videnskabsmænd , Kunstnere , Haandværkeræ , 
ja endog Arbeidsklassen , mange i Sørgeklæder , 
fordi en af deres Slægtninge var ibland ! 
de Faldne , fra Søqvæsfhuset igjennem de ovennævnte 
Hovedgader . 
Manges Øine vare fyldte med Taarer , og isår 
saae man mange ældre og yngre Qvinder lydelig 

græde , fordi de enten havde mistet en Mand , en 
Søn , en Broder eller en Forlovet . 
„ Min eneste Søn , som skulde have været min 
Alderdoms Trøsf , bærer de der bort til hans sidste 
Hvilested , “ sagde en gammel Kone hulkende med 
nedbøiet Hoved til en anden sørgeklædt Kone . 
„ Min Mand hviler ogsaa i en af de Kister , 
som de bære der , “ svarede denne medens Taarerne 
randt ned ad hendes Kinder . 
„ Kronprindsen følger lige bag efter Kisterne 
med sin Generaladjutant , Oberst Bulom , “ sagde en 
Borgermand . 
„ Han seer heel sørgmodig ud , “ tilføiede en 
anden Borgermand . 
„ Hvormange er der ialt falden ? “ spurgte den 
første Borger . 
„ Trehundrede og halvfjerdesindstyve , “ svarede 
en sørgeklædt Mand , idet han sluttede sig til Liigfkaren . 
„ Henimod 700 ere saarede , og deriblandt er 
der mange som blive Krøblinger deres Livstid , “ 
sagde en anden Mand . 
„ Hvad det er for en hjertegribende Choralsom 
Musikkorpset , der gaaer bag Kisterne , blæser , “ sagde 
en af de Omstaaende til sin Sidemand . 
„ Ja , De har Ret , den gaaer til Hjertet , “ sagde 

Sidemanden . „ Men lader os skynde os ud til 
Sø-Etatens Kirkegaard , hvor et Sangerchor skal 
synge et smukf Afskedsdigt over Graven . “ 
Paa Sø - Etatens Kirkegaard havde Kronprindsens 
Livcorps ( Studentercorpfet ) sluttet en Kreds 
omkring Graven . 
„ Seer De der det store Sangerchor af over 
100 Personer , som skal synge over Graven , “ sagde 
en af de Omstaaende . 
„ Der komme de med Kisterne . Og der gaae 
tolv hvidklædte unge Piger foran dem , og strøe 
Blomster paa Veien til Graven , “ sagde en Anden 
„ Hvilken uhyre stor Grav der er gravet til de 
Faldne , “ sagde en Tredie . 
„ Der er kastet ulædsket Kalk i Kisterne , hvilke : 
snart vil fortære Alt , “ sagde den Første . 
„ Tys ! tys ! “ blev der nu raabt af Flere , 
Under en almindelig Taushed sang nu er 
Chor af hundrede Stemmer , anførte af de kongelige 
Skuespillere Rosing og Knudsen følgende smukke 
Afskedsdigt : 
„ Være Fred med Eder Alle , 
Dem vi saae i Kampen falde . 
Hver saa » forsagt og glad 
Stred for Konge , Land og Stad . 
I det rædselsfulde Mode 
Kjækt I stode , faldt og dsde . 

Vsterhavels Bølger bare 
Overmaglig Fjendeskare ; 
Myndig os vor Uven bød , 
Bælge mellem Haan og Dsd . 
Da , da gik I ham imøde , 
Stode , sirede , faldt og dsde ! 
Bære Fred med Eder Alle ! 
Vi Jer ei tilbagekalde , 
Græde ei ved Eders Grav , 
Hvor den er i Jord og Hav ; 
Men med Tak og Priis og HæderBroderlig 
vi mindes Eder . 
Ja med Takkesang vi møde , 
Thi det var for os I døde . 
Tak for Eders Heltemod ! 
Tak for hver en Draabe Blod i 
Tak , I dyrekjøb ' e Sjæele ! 
Evigt er Jert Eftermæle * ) ! “ 
En dyb Taushed vedblev at herske indtil denne 
Sang var endt . Den afpressede mange af de 
Omstaaende bittre Taarer , og lydelig Hulken fandt 
Sted . 
Under de Tilstedeværendes høitidelige Stilhed 
bleve Ligene nedsænkede ved Siden af hinanden i 
Graven . 
De hvidklædte Piger traadte nu frem og strøede 
Werner Abrahamsou . 

Blomster paa Kisterne . Og nn afsang Sørgeskaren 
følgende Strofe : 
„ Bed Eders Grav vi samllig sværge : 
Med Eders Aand til sidste Mand 
I hver fornyet Kamp at værge 
For Fyrste og for Fædreland ! 
Fred være med Jer Afle ! Fred ! 
Jer Hæder evigt varer ved ! “ 
Nu fjernede Sørgefkaren sig efterhaanden , de 
Faldnes Efterladte , sørgeklædte Enker , ældre Mænd 
og Qvinder tilsidst . 
15 . 
Medens dette gik for sig var Generalmajor 
Waltersdorf og Generaladjutant Lindholm ombord 
i Linieskibet London , som vi vide , for at underhandle 
om en militair Vaabensfilsfand . 
Parker og Nelson havde modtaget dem med de 
venskabeligsfe Forsikringer . Begge erklærede sig 
beredvillige til at indgaae en Vaabensfilsfand paa 
den Betingelse , at Danmark-Norge , indtil man 
havde truffet en endelig Afgjørelse af Spørgsmaalet , 

vilde suspendere sit Forhold til det nordiske Neutralitetsforbund . “ 
„ Det kan vi ikke , “ svarede Waltersdorf , „ thi 
da fik vi baade Sverrig og Rusland til Fjender . “ 
„ I det Tilfælde kan De gjøre Regning paa 
Storbritanniens virksomme Hjælp , “ svarede Nelson . 
„ Naar Vinteren har tillukket vore Belter og 
Sundet med Is , saa kunne Englænderne ikke staae 
os bi med deres Flaade og vi kunne da faae to 
slemme Fjender paa Halsen . “ 
„ Det er utidig Frygt . England kan jo lade en 
Deel af sin Flaade overvintre i deres Havn , “ 
sagde Parker . 
„ De glemmer , at der er en anden Vei , som 
vore Fjender kunne benytte , naar de ville angribe 
os , “ sagde Waltersdorf , „ nemlig over Sundet og 
gjennem Hertugdømmerne over Isen ligesom Carl 
Gustav i Aaret 1658 . “ 
„ Det var andre Tider dengang , “ svarede Nelson , 
„ Danmark havde dengang Ingen , der ville 
slaae det bi , derimod er en Alliance med England 
ikke af ringe Betydning . “ 
„ Danmark kan ikke med Ære gjøre et saadant 
Skridt , “ sagde Lindholm . 
„ Danmark har dog ikke betænkt sig paa at 

indgaar en Alliance med Rusland , skjøndr det havde 
forpligtet sig til , at standse alle Convoier , indtil 
man var bleven enig om Neutralitetsspørgsmaalet , “ 
sagde Nelson i en bitter Tone , „ og af den Grund 
frigav dengang England saavel Fregatten „ Frem “ 
som de opbragte Handelsskibe . “ 
„ Ruslands Trudsler maae tjene os til Undskyldning , “ 
svarede Waltersdorf . 
„ Det er besynderligt , at Kronprindsen er mere 
ængstelig for at støde det russisfe Hof for Hovedet 
end det engelske Hof , “ sagde Nelson . 
„ Der er Intet , der vilde være os kjærere end 
et venskabeligt Forhold til Storbritannien , “ svarede 
Lindholm i en smigrende Tone . 
„ Ja , De maa da bevæge Kronprindsen til at 
indgaar paa vort Forlangende , “ sagde Nelson , besynderlig 
nok , i en Tone , der ikke tilkjendegav 
nogen Uvillie over Parlemetairernes Paastaaelighed . 
„ Vi ville oppebie Kronprindsens Svar . “ 
Lindholm og Waltersdorf forlode nu Skibet 
London . 
Underveis paa Tilbageveien til Kjøbenhavn 
yttrede Lindholm : 
„ Lagde Hr . Generalen Mærke til , af Lord 
Nelson , tvertimod den Charakteer man tillægger 

ham , viste en usædvanlig Langmodighed og en 
Tilbøielighed til af vinde Tid . “ 
„ Ja , han som skal være saa paastaaelig , falte 
ligesom om alt nok kunde bilægges i Ro og Fred , “ 
svarede Waltersdorf . 
„ Indseer De da ikke af hvad Grund han ikke 
viste sin sædvanlige Heftighed og Paastaaelighed ? “ 
spurgte Lindholm . 
„ Jeg veed ingen anden Grund , end af han 
nødig vil kæmpe med os , “ svarede Waltersdorf . 
„ Det er et ufeilbarligt Vidnesbyrd om den 
britiske Flaades daarlige Forfatning efter Slaget , “ 
sagde Lindholm . 
„ Deri troer jeg De har Ret , “ svarede Walters - 
dorf . „ Nelson kan ikke strax benytte den imod os , 
og derfor er hans Tone nedstemt . Maasfee kunne 
vi derfor ogsaa gjennemscette Kronprindsens Ønsker 
og Instrux . “ 
De havde nu vaaet Landingsbroen og gik lige 
til Udenrigsministeren , der tilkjendegav dem , af 
Kronprindsen ikke paa nogen Maade vilde bryde 
med Rusland , og af de næste Dag skulde igjen 
seile ud til Admiralskibet . 
Da de nu den paafølgende Dag , anden Paaskedag , 
igjen betraadte dette Skib , bleve deres gode 
Forhaabninger snart nedslagne . 

Med en alvorlig og høitidsfuld Mine sagde 
Parker nemlig : 
„ Ifølge mine Instruxer er jeg aldeles ikke 
bemyndiget til at indgaae en Vaabenstilstand , derimod 
har jeg Ret til øieblikkelig at slutte en Fred , 
som ikke strider imod Englands Interesser . “ 
„ En Fredslutning , “ svarede Waltersdorf , „ ligger 
udenfor min og Generaladjutant Lindholms nuværende 
Opgave . “ 
„ Der maa gjøres en Ende paa Sagen ! “ faldt 
Nelson ham i Ordet med en fast Slemme . 
„ Paa hvilke Betingelser vil England indgaae 
en Fred ? “ spurgte Lindholm . 
„ Danmark maa enten indgaae et Forsvarsforbund 
med England eller afvæbne sine under 
Udrustning værende Skibe , “ svarede Nelson . 
„ Danmark , “ gjensvarede Lindholm i heftig 
Bevægelse , „ vil ikke indgaae nogen Alliance med 
England , da det vilde vanære sig ved saaledes 
pludselig at blive sine Forbundsfællers Fjende . Vi 
ville hellere beholde den Fjende vi nu har , end 
indvikle os i en ny , mere ødelæggende Krig . “ 
„ Da bliver det nødvendigt at Danmark asvæbners , “ 
sagde Nelson . 
„ Frygter den engelske Regjering Danmarks 
endnu ikke udrustede Skibe , “ sagde Lindholm harmkuld , 

„ saa kan den jo lamme dem , ved at indgase 
en Vaabenstilstand , under hvilken Udrustningerne 
rorblive i den hidtilværende Tilstand . “ 
„ Fjendtlighederne ville strax blive fornyede , “ 
svarede Nelson barsk , „ hvis den danske Regjering 
ikke antager et af de af os opstillede Alternativer . “ 
„ I saa Fald , “ udbrød Lindholm harmfuld , 
„ er det af beklage , af Kampen ophørte , og jeg vil 
altid dnsee den af Dem indsendte Parlementair som 
særdeles uheldig for Danmark , naar der ei bydes 
os andet Valg end mellem vanærende Vilkaar og 
Paadragelsen af en ny og mægtig Fjende . Heller 
ville vi staae og falde som een Mand ! “ 
Efter denne djærve Erklæring bukkede de tvende 
vanske Befuldmægtigede sig for Parker og Nelson og 
iorlod Linieskibet London . 
16 . 
Medens disse Forhandlinger mellem de engelske 
Admrialer og de danske Afsendinger fandt Sted var 
Kjøbenhavn i fuld Bevægelse . 

Man maae ikke troe , af saavel Byens Forsvarere , 
som dens andre Jndvaanere vare forknytte 
eller modløse , tvertimod vare alle ved freidigt Mod 
og i den Forventning af Kampen med Englænderne 
vilde igjen begynde . 
Efter de Foranstaltninger , der sandt Sted , 
syntes det ogsaa saaledes . Ligefra Slagdagen 
indtil nu , den 9de April , var der truffet Anstalter 
til af møde et fornyet Angreb . Saaledes havde , 
istedetfor den saarede Olfert Fischer Commandeur 
Steen Ville faaet Befalingen over den tilbageblevne 
Deel af Defensionen . 
I Brokkens Bod træffe vi paa denne Tid igjen 
en Deel af det Mandskab , som havde taget Deel i 
Skjærtorsdags Kampen , blandt andre den kjække 
Peder Andersen med en Slægtning af hans Fader , 
der var Overkanoneer , Jens Christensen , ligesom 
den lange Ole , der sad ved et andet Bord , langt 
borte fra Peder , som han syntes at skye , i ivrig 
Samtale med nogle Livjægere og nogle borgerlige 
Artillerister og Infanterister , ligesom med nogle 
Mænd med sorte Kitler . 
„ Ja , I kan troe , “ sagde Ole til de omkring 
Bordet Siddende , „ det gik varmt til paa Prøvestenen , 
Kuglerne fløi En om Ørene som det var 
Hagl , og det tolvpundige Kanonkugler . Ogsaa 

slog der af og til eil Granat ned paa Skibet , stak 
Ild paa det , og dræbte og saarede en Snees af 
Mandskabet . Her kan I see , en Stump as en 
Granat rev mere end det halve Øre af mig . Men 
I kan ' troe , vi hævnede os ved at smelde paa dem 
med vore Kanoner . “ 
„ Det maa ikke være faa rart , at være ombord 
paa saadant et Sksb , hvor man hverken kan vende 
eller dreie sig , naar Fjenden fyrer løs paa Een , “ 
iagde en ung Livjæger . 
„ Ja , det er noget ganske andet , end være paa 
Landjorden , som I Landkrabber , “ svarede Ole 
broutende . „ For Exempel som paa Prøvestenen , 
naar et fjendtligt Skib gav det glatte Lag langskibs , 
Kuglerne afrev store Splinter , der dræbte og saarede 
flere end Kanonkuglerne . “ 
„ Ja , De kan sige , at De har været med , hvor 
det gjaldt , “ sagde den unge Livjæger , „ men vi skal 
nl Middag henlægges paa Amager for at forhindre 
at Englænderne ikke gjøre Landgang . Maaskee vi 
da ogsaa kan komme i en Kamp med Englænderne , 
saa vi ogsaa kunne tale med om vore Meriter 
som De . “ 
„ Ja , De kan troe , “ sagde Ole pralende , „ da 
Kuglerne saadan besfandig fløi En om Ørene , 
dræbte og saarede de Omkringstaaende , agtede jeg 

tilsidst ikke paa dem , men passede blot min Kanon 
nok saa roligt , som om det havde været her jeg 
sad med et Kruus Øl og en Halvpægl staaende 
for mig . “ 
„ Det er en Fandens modig Karl , “ hvidskede 
en Artillerist til sin Sidemand . 
„ Jeg synes ikke , “ svarede denne hvidskende , „ at 
han seer ud til af være en Helt . “ 
„ Ja , man skal ikke skue Hunden paa Haarene . 
Han er ellers lang nok til af kunne tage Deel i en 
Kamp , “ hvidskede den Første , og tilføiede høit : 
„ Veed De ellers af alle Batterierne , Strickers , 
Qvintus , Sextus og Langelinie sættes i en bedre 
Stand til af modtage Engelskmanden , vi kunne altsaa 
vente en ny Kamp med Fjenden . “ 
„ Vi ere beredte Nat og Dag af møde , saasnart 
Generalmarschen bliver slaaet , “ sagde en borgerlig 
Infanterist . 
„ Vi , “ sagde en af Mændene , med de sorte 
Kitler , „ sknlle holde os rede Nat og Dag til m 
indfinde os , hvor Bomberne antænde et Huus . “ 
„ Og vi , “ sagde en som Haandværker klædt 
gammelagtig Mand , „ jeg og flere have organiseret 
et frivilligt Rednings- og Nedrivningskorps . “ 
„ Kronprindsens Livcorps er bleven fordeel ! 



paa Christianshavn , for af forebygge Ildsvaade i 
Tilfælde af man vilde bombardere denne Deel 
af Byen . “ 
„ Ja , det lader til af man venter en ny Kam 
med Englænderne , “ sagde en ung Sømand idet han 
traadte hen til Bordet , „ men lad dem komme , 
Dansken har aldrig manglet Courage , og skulle nok 
vise dem Vinterveien med en braaden Pande . “ 
Nu indtraadte der en Overkanoneer og fo 
Sergeanter i Værelset . De siddende Sømænd reiste 
sig op og hilste ærbødigt paa dem . 
Overkanoneren , der havde været paa Flydebatteriet 
hos Willemoes , kjendte Peder Andersen 
fra hans kjække . Færd paa dette . 
„ Der har Du en ærlig dansk Næve , min Gut , “ 
sagde Overkanoneren , og gav ham et alvorligt 
Haandtryk . „ Der boer en Heltesjæl i Din Drengekrop , 
fast Du ligner en voxen Karl . Du vil engang 
komme til at gjøre Søetaten Ære . “ 
„ Tak for Eders gode Mening om mig , Hr . 
Overkanoneer , “ svarede Peder , „ jeg stal stræbe efter 
at efterligne Eder , saa kjækt I forstod at stille 
Kanonen paa Batteriet , at Kuglen altid traf i 
Elephanten . “ 
„ Elephanten er , sone Du veed , min Gut , et 

af de største og stærkeste Dyr paa Jorden , “ sagde 
Overkanoneren spøgefuld , „ og derfor hører der 
noget til at fælde ham , men han fik dog saameget , 
at han vil i nogen Tid tænke paa Flydebatteriet 
Nr . 1 , der langede ham saadan Kugler i Livet , saa 
han ravede frem og tilbage , som jeg tydelig kunde 
see igjennem min Kikkert . “ 
„ Jeg vilde ikke undvære for aldrig om det , af 
jeg har været imod Nelsons Admiralskib , “ sagde 
Peder , „ er der noget en Sømand kan være 
stolt af , saa er det af af have været i en saadan 
Kamp . “ 
„ Rigtig , min Gut , rigtig , “ yttrede Overkanoneren . 
„ Men der er flere af det Mandskab , der er kommet 
» saaret iland , der vise det samme Mandemod som 
Du . Vi komme fra Amalienborgs Plads , som var 
opfyldt af Mandskabet , der havde været med i 
Kampen Skjærtorsdag . Vi trængte os frem for af 
høre hvad de vilde , da lød der med eet et eenstemmigt 
Raab fra den forsamlede Mængde udenfor 
Kronprindsens Pallads : 
„ Vi ville paany føres imod Fjenden ! “ 
Kronprindsen traadte ud paa Altanen og 
sagde til dem : 
„ Hav Taalmodighed , kjære Børn ! I stal faae 
Eders Villie , hvis de engelske Befalingsmænd ikke 

vil indgaar de Betingelser , jeg forlanger . Jeg 
lader mig ikke aftvinge Alliancen med Rusland . 
Et givet Ord maa man ærligt holde , ikke sandt , 
Børn ? “ 
„ Jo ! Jo ! “ raabte hele Mængden . 
„ I har vel nok seet af jeg lader Fæstningsværkerne 
udbedre og har forsynet alle vore Landbatterier 
med mere Skyts . Vi have liggende endnu 
en feilbar Flaade , som tilligemed Trekroners Batteri 
nok vil give vor Fjende en/braaden Pande , hvis 
han skulde vove paa at byde os Spidsen med sine 
sønderknuste Skibe . Jeg takker Jer ellers for Eders 
Fædrelandskjærkighed og vær forvisset om , at jeg 
paaskjønner Eders Iver . Der skal blive uddeelt 
fil sin Tid fil Enhver , hvor simpel hans Stand 
ogsaa er , naar han har udviist Mod og Kjækhed 
under Slaget , en Sølvmedaille fil at bære paa 
hans Bryst , som et Vidnesbyrd om hans Tapperhed . “ 
„ Prinds Frederik leve ! “ raabie nu Mængden 
og svingede med Hattene . „ Jeg er vis paa , at jeg 
faaer den , “ raabte Nogle , „ thi jeg var ombord 
paa Prpvesteen under den tappre Capitain Lassen . “ 
— „ Og jeg var paa Flydebatteriet under den I8aarige 
Lieutenant Willemoes , og gav Nelsons Skib en 
saadan Mængde Kanonkugler i Skroget , at det 

formedelsf de mange Huller vist har lignet et Sold ! “ 
raabte igjen Andre . 
„ Begiv Jer nu , Børn , hver fil Sit , “ sagde 
Kronprindsen , „ og indfind Jer Enhver imorgen 
hos sin Chef , der nok skal have saaet videre 
Ordre . “ 
„ Prinds Frederik leve ! “ lød det atter tre 
Gange fra Mængden , der nu adskiltes til alle Kanter 
saa Pladsen var fem Minutter efter ganske 
ryddelig . “ 
„ Jeg er forvisset om , “ sagde Peder Andersen , 
da Overkanoneren tang , „ at vi komme igjen op 
at nappes med Englænderne . Hvor skal jeg da , “ 
tilføiede han , gnidende sineHænder , „ tildænge deres 
Skibe med Tolvpundinger . “ 
„ Jeg troer at Englænderne krybe til Korset , 
paa Grund af at deres Skibe , da Slaget var ophørt , 
var i en saadan Stand , at havde de faaet 
nogle dygtige Skud langskibs , saa havde de maaskee 
gaaet nedenom hjem , “ sagde Overkanoneren . 
„ Ja , det kan jeg sande , “ sagde en Baadsmand , 
der traadte hen til de Samtalende . „ Jeg var ombord 
paa Linieskibet Sjælland , som vi først forlode 
Dagen efter Slaget , da Englænderne ville tage det 
i Besiddelse . Men I kan troe , at var Sjælland 
ødelagt af Fjendes Kugler , saa var en af vore 

Modstandere , Monarch , det vist ikke mindre , thi vi 
overøste det saa at sige med hele glatte Lag ad 
Gangen , saa Ræer og Stænger hang ned og Seilene 
vare saa fulde af Huller , at man kunde see Sol og 
Maane igjennem dem . “ 
„ Ja , Nelson vil nok ikke saa let glemme Kampen 
paa Kongedybet , saa længe han lever , det skal 
jeg love Eder for , “ sagde Overkanoneren . „ Havde 
vi havt et ligesaa stort Antal Kanoner som han , 
saa havde vi aldeles ødelagt hele hans Flaade . “ 
„ Alen maae vi nu ikke frygte for at Englænderne 
bombardere Kjøbenhavn , “ sagde en borgerlig 
Infanterist , der traadte hen til Bordet . 
„ Aah Passiar , “ sagde Overkanoneren , „ de kastede 
jo Bomber Skjærtorsdag ; men see om de gjorde 
nogen Skade . Af deres Bombekastning kan vi 
lee . “ 
„ Bien kaste de Brandpile ind i Byen , saa kunde 
de let antænde den . “ 
„ Saa ere vi tilstede , “ sagde nogle af Brandeorpfet , 
der havde nærmet sig Bordet , „ den Ild , 
de foraarsage , den slukke vi med et Par Spande 
Vand . “ 
De Fleste , som havde siddet ved Bordet med 
den lange Ole havde reist sig op og vare gaaede 
hen til det andet Bord , hvor Samtalen var saa 

levende , ogsaa Ole saae sig nødsaget til at følge 
med dem . 
Peder Andersen sik strax Øie paa ham og 
raabte : 
„ Naa Ole , hvorledes er det med Din Blessure , 
er Øret voxet ud igjen ? “ 
„ Næ , det smerter endnu saa forbandet , “ svarede 
Ole med en snur Mine . 
„ Jeg troede Du havde lagt Dig ind paa 
Qvæsthuset ? “ sagde Peder i en spottende Tone . 
„ Jeg agtede det kun for en Bagatel , “ svarede 
Ole , der gjerne vilde i deOmstaaendes Øine gjælde 
for en modig Karl . 
„ Saa gaaer Du vel med , hvis vi igjen skulle 
kløe Englænderne , kan jeg tænke , saa tappert som 
Du opførte Dig paa Prøvesteen , “ sagde Peder med 
en satirisk Mine . 
„ Du gjør nok saa smaat Nar ad mig , “ sagde 
Ole , ver følte sig fornærmet , „ men jeg var ligesaa 
kjæk som Du under Bataillen . “ 
„ Ja , det kan jeg , Fanden spille mig , bevidne , “ 
sagde en Kanoneer blandt de Omstaaende ved Bordet , 
„ for jeg stod ved den nærmeste Kanon paa 
Prøvesteen . Det forekom mig , “ sagde han spodsk , 
„ at jeg saae Dig daske to Gange om langs henad 
Dækket , fordi en Kugle susede forbi Dig og slog 

nogle Kammerater ihjel eller lemlæstede dem . Det 
forekom mig ogsaa , at Du luskede ned under 
Dækket , da Dn mistede den Stump Øre . “ 
„ Jeg var vel nødsaget til det , “ svarede Ole 
i en sagtmodig Tone , „ ellers kunde jeg have forblødt 
mig . “ 
„ Ha ! ha ! ha ! “ lo Peder , „ ha ! ha ! ha ! Nu 
maa jeg lee . Ved at miste en Øreflip skulle man 
forbløde sig . Ha ! ha ! ha ! — Lad os nu ikke tale 
mere om den Blessurehistorie . “ 
„ Vi skal altsaa møde hos hver sin Chef imorgen ? “ 
vedblev han henvendt til Overkanoneren . 
„ Maaskee begynder da Dandsen igjen imorgen . “ 
„ Ja , det er meget muligt , ja endog sandsynlig , “ 
sagde en civiltlædt ældre Mand , der idetsamme 
traadte hen til Bordet . „ Jeg er Bud i Admiralitetet 
og har bragt et Brev fra det til den commandereude 
Officeer paa Batteriet Sextus , hvorfra jeg 
nu kommer . Def var en Ordre , at Alt skulde være 
beredt til Kamp imorgen Formiddag , hvis Lindholm 
og Waltersdorf vendte tilbage med uforrettet Sag . 
Jeg hørte en af Admiralitetsherrerne sige til en 
Anden : Kronprindsen vil paa ingen Maade slutte 
et Forsvarsforbund med England eller afvæbne , og 
vil før igjen begynde Fjendtlighederne . — Parker 
og Nelson vare , da vore Afsendinger sidst kom fra 

dem , aldeles uvillige til at indgaae nogen Vaabensfilsfand , 
men vilde have en øieblikkelig afgjørende 
Fred . Derfor tænker jeg , tilføiede han , at Bille 
rykker frem imorgen med den nangrebne Deel af 
vor Flaade for at modtage Englænderne . Jeg 
troer ikke at vi have noget at befrygte . — Den 
anden Admiralitets herre svarede : Jeg troer ikke , 
at Parker lader det komme saa vidt om ogsaa Nelson 
ønsker at optage Kampen igjen . Han har lært at 
kjende Danskens Maade at kæmpe paa ; at de ikke 
overgive dem , før deres Skibe ere Vrag , og 
han veed ogsaa at Nelsons Skibe ere i en Forfatning , 
der ikke godt taaler nogen ny Kamp . — Del 
ville vi faae at see imorgen , svarede den første 
Admiralitetsherre . “ 
„ Gid Englænderne ikke vilde indgaae paa nogen 
Vaabensfilsfand , at vi kunne komme til at banke 
dem , “ sagde Peder , „ jeg brænder ordentlig af Begjærlighed 
efter at hævne vore faldne Kampfæller , 
som nu ligge paa Skibskirkegaarden . “ 
Under denne Samtale havde lange Ole fundet 
Leilighed til ubemærket at forlade Brokkens Bod , 
hvor de Tilstedeværende vedbleve at samtale om 
Englænderne , Fjendtlighederne , Kronprindsen ; og ingen 
syntes at tvivle om , at begyndte en ny Kamp , 
vilde den ende med Seir for de Danske . 

17 . 
Næste Morgen saae mari atter Lindholm og 
Waltersdorf gaae ombord paa det engelske Skib 
„ London “ . 
„ Naa mine Herrer , “ modtog Parker dem , 
„ skulle England og Danmark staae Skulder mod 
Skulder sammen mod Rusland og Sverrig . “ 
„ Dertil have vi ingen Ordre , “ svarede Lindholm . 
„ Hvad er da Deres Kronprinds Beslutning ? “ 
spurgte Nelson i en heftig Tone . 
„ Kronprinds Frederik er villig til at indgaae 
en VaabenstiIsfand paa længere Tid , men uden 
nogen Forpligtelse at indgaae en varig Fred . “ 
„ Saa tomme vi til at vise Danmark Tænderne 
igjen , “ sagde den utaalmodige Nelson , der ikke 
kunde udholde langvarige Forhandlinger . 
„ Det tommer an paa de Herrer Admiraler , “ 
svarede Lindholm , „ Danmark ønsker Intet hellere 
end at staae i et godt Forhold til England , men 
det kan ikke vanære sig , ved at svigte dets 
Forbundsfæller . “ 

„ Det har jo svigtet England ved et grovt 
Traktatbrud og kan derfor gjerne gjøre det samme 
med Rusland og Sverrig , “ sagde Nelson i heftig 
Bevægelse . 
„ Det er en temmelig skarp Yttring , Hr . Admiralen 
tillader sig . Danmark har altid været 
bekjendt for samvittighedsfuld at opfylde sine 
Forpligtelser , “ svarede Lindholm i en næsten ligesaa 
heftig Tone . 
Parker , der ikke paa nogen Maade vilde have 
at Fjendtlighederne skulle begynde paany ved den 
engelske Flaades betænkelige Tilstand , og frygtede 
for at Nelson i sin Heftighed skulle fornærme de 
danfke Afsendinger , sagde nu : 
„ Jeg kan ikke finde mig i , at to saa beslægtede 
Nationer , som den danske og den engelske , skulle 
begynde en Kamp igjen med hinanden , jeg vil 
derfor af Humanitetsfølelse være villig til , 
at indgaae en Vaabensfilsfand , skjøndt jeg ved et 
saadant Skridt overtræder mine Instrnxer . “ 
„ Ja den ere vi befuldmægtigede at indgaae , “ 
svarede Lindholm og Waltersdorf paa eengang . 
„ Ja , mine Herrer , det vil sige , at den dansknorske 
Regjering enten slutter et Forsvarsforbund 
med England eller afvæbner , “ sagde Parker . 
„ Saa ere vi ikke kommen videre end da vi 

begyndte , “ sagde Wallersdors , „ thi et saadant 
Dobbeltvalg kunne vi ifølge vor Instrux ikke indlade 
os paa . “ 
„ Ja saa maae Fjendtlighederne begynde igjen , “ 
faldt Nelson ham hidsig i Ordet . 
„ Vi maae dog kunne komme til et fredeligt 
Resullat , “ afbrød Parker ham henvendt til Lindholm . 
„ Vi ønske intet hellere end at slaae i et 
godt Forhold til Danmark . “ 
„ Men en Seierherre kan dog ikke lade sig 
foreskrive noget af den , han har beseiret , “ svarede 
Nelson , der syntes at ønske en fornyet Kamp . 
„ Naar man er bleven Seierherre paa den 
Maade , som Hr . Admiralen er bleven , “ sagde Lindholm 
i en bitter Tone , „ saa kan man nok indgaae 
paa rimelige Betingelser . “ 
Parker , der bemærkede , at Nelson blev blodrød 
i Ansigtet og syntes truffet af Lindholms Ord , 
frygtede for at han skulde forløbe sig ved Ord , og lod 
derfor som han overhørte dem idet han sagde : 
„ Mine Herrer , De ere jo komne for at slutte 
en Vaabenstilsfand , og naar vi paa begge Sider 
give lidt efter kunde den dog maaskee opnaaes . “ 
„ Jeg vil i den Henseende gjøre Hr . Overadmiralen 
en Proposition , “ sagde Lindholm , der 
fra nu af henvendte sin Tale alene til Parker . 

„ Den dansk-norske Regjering suspenderer sin Medvirkning 
til den bevæbnede Neutralitet under 
Vaabenstilstanden og giver Løfte om , at Regjeringen 
i det Tidsrum skal lade sin Flaade forblive i den 
hidtilværende Tilstand . Synes Hr . Admiralen ikke 
om dette Forflag ? “ 
„ Dette Mæglingsforslag har mit Bifald , “ svarede 
Parker , „ og derpaa kunne vi bygge videre . 
Synes Hr . Admiralen ikke ligesom jeg , “ sagde han 
nu henvendt til Nelson . 
Denne , der endnu var harmfuld over Lindholms 
Yttring , af hvilken han havde følt sig truffet , 
svarede kort : 
„ TaHr . Admiralen mener , at maatte overtræde 
sine Instruxer , saa nødes jeg jo til at være enig 
med Dem . “ 
„ Behag saa at sige Kronprinds Frederik , at 
kun Humanitetsfølelse har bevæget mig til tvertimod 
mine Instruxer at være villig til at indgaae en 
Vaabenstilstand ! “ sagde Parker nu til begge Affendingerne . 
„ Admiral Nelson vil selv komme i Land 
for at aftale Bestemmelserne i denne Vaabenstilstand . “ 
Efter gjensidige Hilsener forlode Lindholm og 
Waltersdorf Admiralskibet og vendte tilbage til 

Amalienborg , for at underrette Kronprindsen om 
Nelsons Ankomst . 
18 . 
Rygtet om al Nelson atter vilde komme i Land 
for at tale med Kronprindsen udbredte sig efter 
Afsendingernes Tilbagekomst over hele Byen , og 
derfor saae man atter Langelinie , Toldboden og 
Veien fra den til Amalienborg propfuld af Mennesker . 
Ligesom den forrige Gang at den engelske 
Admiral var i Land , stode der opstillede to Rækker 
Soldater ligefra Toldbodtrappen indtil Kronprindfens 
Pallais paa Amalienborg . 
„ Hvad mon den Nelson nu vil her igjen , “ sagde 
en borgerlig Infanterist , der stod og støttede sig 
paa sit Gevær . 
„ Aah , det skal jeg sige Dem , “ svarede hans 
Sidemand , „ han kommer for at bede om godt 
Veir . “ 
„ Saa gi ' er vel Kronprindsen ham en god Dag , “ 
sagde den Første . 
„ Der er Ingen som veed hvad Nelson vil forhandle 

med Kronprindsen , “ sagde en civilklædt Mand , 
„ men hvis Nogen troer , at han kommer for at 
bede om godt Veir , saa tager han høfligen feil . “ 
„ Ieg troer før , at han kommer for at true 
med et Bombardement ? “ sagde en anden civilklædt 
Mand . 
„ Vidste man det , “ sagde en ung Mand , „ saa 
burde man tage ham til Fange . “ 
„ Og handle som man gjør i Røverstaterne , “ 
svarede den civilklædte Mand . „ Det vilde være at 
sætte en Plet paa den danske Ære , og vilde blive 
hævnet af Parker . “ 
„ Det vil snart vise sig , hvad hans Komme 
betyder , “ sagde nu Infanteristen , „ noget Godt bebuder 
det ikke . “ 
Nu rørtes Trommen i Toldbodvagten , bebudende 
Nelsons Komme . Den engelske Admiral steg , 
ledsaget af Oberst Stewart , iland ved Toldboden og 
begav sig ligesom første Gang gjennem tætte Menneskemasser 
til Amalienborg . Hele Veien igjennem præsenteredes 
derGevær og da han havde naaet Amalienborg 
Plads traadte Livvagten i Gevær og Trommen 
rørtes . 
Nelson blev strax ført til Kronprindsen , paa 
hvem han hilste ærbødigt , og blev derpaa indbudt 
til af deeltage i en Din6r . 

Her faldt Talen paa ve erobrede danske Skibes 
ødelagte Tilstand . 
„ Det er kjække Mænd , der have commanderet 
paa disse Vrag , “ sagde han . „ Paa Blokskibet 
Prøvesteen , sagde den Officeer , der tog den i Besiddelse , 
var der ikke et Sted paa det øverste Dæk , 
hvor et Menneske kunde staae uden af blive truffet 
af en Kanonkugle , ogsaa fandt han kun tre Kanoner 
i brugbar Stanb . Han forsikkrede , skjøndt han 
havde været med i en Mængde Søflag , af han 
aldrig havde seet et Orlogsskib i en saadan Tilstand , 
og derfor nødes jeg til af brænde det . “ 
„ Efter mine Officerers Sigende skulle alle de 
Skibe , de have commanderet og maattet forlade , 
være i en saadan Tilstand , af de ikke kunne repareres , “ 
sagde Krovprindsen i en for Tone , „ Deres 
Excellence vil derfor ikke faae madge Trophæer af 
fremvise i Deres Fødeland . “ 
„ Det laver det ikke til , nndtagen at der , meget 
imod mit Ønske , skulde paany begynde Fjendtligheder 
imellem min og Deres kongelige Høiheds 
Flaade , “ sagde Nelson i samme Tone . 
„ Det er ligesaa lidt mit Ønske , og vi ville 
derfor , naar Dineen er endt , tale derom i Capitain 
Lindholms Nærværelse . “ 
„ Deres kongelige Høihed har nok ikke et saa 

lidet Antal Saarede ? “ spurgte Nelson idet han 
knyttede en ny Samtale . 
„ Der er angivet mig omtrent 700 Qvæstode , 
et ikke saa lidet Antal , “ svarede Kronprindsen . 
„ Paa vor Side , “ sagde Nelson , „ er Tabet 
angivet mig al være 850 Saarede og 350 Døde . “ 
„ Der befindes altsaa flere Døde blandt mine 
Sømænd end blandt Deres større Antal , “ sagde 
Kronprindsen , „ thi man har angivet de Døde 
til 370 * ) . “ 
Nu var Dineen endt og Kronprindsen begav 
sig rilligemed Nelson og Lindholm i et Sideværelse , 
hvor han erklærede , at han var enig med sine Afsendinger 
og bered til at indgaae en Vaabenstilstand , 
dog ønskede han den indskrænket til 14 Uger . 
Efter denne Erklæring , der syntes tilfredsstillende 
for Nelson , rog denne Afsked med Prindsen . 
En Equipage , der ventede udenfor Pallaiet , kjørte 
* j Nelson angav st ! Tab til 1200 Mand Nede og Saarede , 
men Parker anslog det selv senere til 2 , 237 Mand Efter 
Nelsons Rapport udgjorde Tallet af døde og saarede Officerer 
og Civilbetjente 51 . Efter Slaget savnedes der paa 
dansk Side 205 Mand , om hvilke man senere ikke fik nogen 
Efterretning . 

ham og Oberst Steward til Toldboden igjennem 
Soldaternes Rækker og Folkemængden , der studsende 
betragtede Søheltens bydende Ansigt med det 
ene Øie . 
1 » . 
Samme Dags Aften henimod Klokken 8 sad 
Kronprinds Frederik i sit Dagligværelse med sin 
Gemalinde , sin femaarige Datter Prindsesse Caroline 
og Major Bülow , Commandeur for Kronprindsens 
Regiment og hans Fortrolige ligetil hans Endeligt . 
„ Jeg er rigtig misstemt , “ sagde Kronprindsen , 
„ fordi jeg har været nødt at indgaae en Vaabenstilsfand 
paa Betingelser , som den brutale og lunefulde 
Keiser Paul maaskee vil blive harmsuld over , 
hvilket maaskee kan have fladelige Følger for Danmark . 
— Ogsaa er jeg overbeviist om , at Parker og 
Nelson ikke ere tilfredse med denne Vaabenstilsfand , 
og saalænge den endnu ikke er underskreven , befrygter 
jeg at begge Admiralerne kunne betænke 
sig . Parker er vel for den , da han ikke synes om 
at gjenoptage Kampen med Nelsons sønderskudte 

Skibe , men den Sidstnævnte er vistnok ærgerlig 
over , af han ikke har kunnet tvinge Danmark til 
ubetinget af opgive Neutralitetsakten og indgaae 
et Forsvarsforbund med England , der vilde have 
forhøiet Virkningen og Betydningen af den Seier , 
som han gjerne vil have fremhævet for af bøde paa 
de Tab , han har lidt . “ 
„ Deres kongelige Høihed har vistnok Ret , “ 
svarede Bülow . „ Nelson er en stolt Charakteer , og 
vistnok harmfuld over af have mødt en Modstand , 
han ikke havde ventet . Det forekommer mig derfor 
bedst , af Deres kongelige Høihed afslutter Vaabenstilstanden 
snarest muligt . “ 
„ Jeg gjør det nødigt , thi det er dog et Slags 
Brud paa Danmarks indgaaede Forpligtelse imod 
Rusland , “ sagde Kronprindsen , „ det danske Folk 
vil ogsaa blive forbittret , naar jeg gjør Englænderne 
nogen Indrømmelse , da det anseer disse for de 
Slagne , men da jeg ikke har erholdt nogen Hjælp 
fra Sverrig , og Ruslands Flaade ligger indesluttet 
af Iis i Reval , har jeg dog fundet det rigtigst 
al indgaae paa Vaabenstilstanden . “ 
„ Du bør ogsaa betænke , Frederik , “ sagde hans 
Gemalinde , hvis bløde Hjerte havde følt meget ved 
de mange Faldne og Saarede i Skjærtorsdagsslaget , 

„ af der vilde igjen blive offret en Mængde af 
Danmarks Undersaatter i et nyt Slag . “ 
„ Det kunde ikke tilbageholde mig fra af optage 
Kampen paany , “ svarede Kronprindsen , „ fhi Danmarks 
Ære maa staae over Tabet af endeel 
Menneskeliv , men vi have nu kun det Halve af 
vore tidligere Modstandskræfter af byds over , medens 
Englænderne ved af isfandsætte deres Skibe 
saa godt som muligt , dog kunne formaae af fravriste 
os Seiren , og det er den vigtigste Grund hvorfor 
jeg indgaaer paa en Vaabenstilstand . “ 
Den jourhavende Adjutant hos Kronprindsen 
indtraadte hurtigt idetsamme af Prindsen bavde 
sluttet sin Tale . 
„ Udenrigsministeren , Grev Bernstorf , udbeder 
sig en øieblikkelig Audience hos Deres kongelige 
Høihed , da han har en høist vigtig Tidende , der 
ingen Opsættelse taaler , af berette . “ 
„ Lad ham strax komme ind , “ svarede Kronprindsen 
henvendt til Adjutanten , der forlod Værelset . 
„ Hvad kan det være for en vigtig Tidende 
han kan have af berette mig paa denne Tid af 
Dagen ? “ 
„ Jeg vil forlade Deres kongelige . Høihed , “ 
sagde Oberst Bülow . 
„ Bliv kun , Frantz , for Dig har jeg ingen 

Hemmeligheder , “ sagde Kronprindsen , „ og Du , 
Marie , “ tilføiede han , henvendt til sin Gemalinde , 
„ bliv Du kun og overvær hvad Greven kan have 
at sige mig . “ 
Nu indtraadte Grev Christian Bernstorf , en 
ung Mand med aristokratiske Manerer og Væsen . 
„ Den Tidende jeg melder Deres kongelige 
Høihed vil overraske Dem , “ sagde han , „ Keiser 
Paul af Rusland er død ! “ 
„ Hvad siger De ? “ raabte Prindsen heiligen 
overrasket , „ er Keiser Paul død ? ! “ 
„ Ja , hvad der er end mere uhørt , myrdet 
ligesom sin Fader , Peder den Tredie , “ svarede Grev 
Bernstorff . 
„ Er det muligt ? “ vare de eneste Ord Prindsen 
i sin Bestyrtelse formaaede at udtale . 
Grev Bernstorf lod Prindsen fatte sig ester 
denne Overraskelse , indtil denne efter en kort 
Pause lagde : 
„ Hvorledes er det gaaet til , hvorfra har De 
denne Efterretning og er den paalidelig ? “ 
„ I enhver Henseende , “ svarede Greven . „ Det 
er ikke en halv Time siden , at der ankom en Koureer , 
afsendt fra vor Gesandt i Petersborg med en 
Skrivelse til mig , som jeg vil , hvis Deres kongelige 
Høibed tillader det , forelæse Dem . “ 

„ Gjør det , kjære Greve , “ svarede Prindsen i 
spændt Forventning , medens man saae alle Tegn 
paa Overraskelse paa de Tilstedeværendes Ansigter 
Grev Bernstors fremtog nu et stort Brev paa 
et heelt Arks Størrelse og oplæste som følger : 
„ Hr . Greve ! 
„ Jeg har en Begivenhed af melde Dem , hvilken 
visf er af den største Vigtighed for den danfle Regjering . 
Natten imellem den 23de og 24de Marts 
er Keiser Paul den Første bleven myrdet i del 
Michailowske Palads , som han beboede i Petersborg . 
Jeg skal fortælle Dem , hvorledes det er 
gaaet til : “ 
„ Keiserens despotiske Negjering , vilkaarlige 
Adfærd og ubesindige Politik har efterhaanden vakl 
en almindelig Misfornøielse , som har givet Anledning 
til en Sammensværgelse , hvis Udbrud jeg har 
hørt fortælle af en af Deeltagerne , en Adelsmand , 
der er ansat under Grev Peder Pahlen , den meest 
indflydelsesrige Mand i Keiserens Omgivelser . Grev 
. Pahlen stod i Spidsen for de Sammensvorne , 
Brødrene Subov , General Benningsen og en Mængde 
adelige Officerer . Som jeg ovenfor har fortab 
Dem var det Natten mellem den 23de og 24deMaM 

de udøvede den rædsomme Daad ved al trænge 
ind i det Michailomske Pallads , hvor de overraskede 
Keiseren i hans Sovekammer . De vare først efter 
Aftale betænkte paa af tvinge ham til af takke af , 
men enten gav Keiserens Modstand eller Frygten 
for hans Hævn , hvis han kom igjen til Regjeringen , 
eller ogsaa personligt Had Anledning til at 
man myrdede ham . Det skal have været enten 
General Benningsen eller Nicolai Subov , der med 
et Skjerf qvalte Keiseren . Efterat han var myrdet 
blev hans Liig mafacreret saa skrækkeligt , fordi 
enhver af de Sammensvorne bibragte det et Saar , 
at man ikke turde lade den keiserlige Familie 
see det . “ 
„ Saaledes har denne Begivenhed fundet Sted . 
Rygtet fortæller , at Keiser Pauls ældste Søn , Alexander , 
der strax blev udraabt til Keiser , skal have 
havt Deel i Sammensværgelsen imod hans Fader , 
foranlediget af Frygt for at blive tilligemed sin 
Broder Nicolaus mishandlede og fængslede . Alexander 
skal dog ikke have villet hans Død , og skal 
have været utrøstelig i Begyndelsen over hans Mord , 
men da Benningsen spurgte ham om han vilde være 
Keiser eller de skulde tilbyde hans Broder Nicolaus 
Thronen , bestemte han sig endelig til at overtage 
Ruslands Regjering . “ 
„ Det er skrækkeligt , en Søn paa en Maade 

Deeltager i sin Faders Mord ! “ sagde Krr-nprindsen . 
„ Hvilken Byrde paa hans Samvittighed maa 
det ikke være , “ sagde Kronprindsessen . 
„ Det er et barbarisk Land , Sæderne ere roe 
og en Adel besidder det , hvis Stolthed er uden 
Grændser , “ sagde Grev Bernstorsi 
„ Det er en skæbnesvanger Begivenhed paa 
denne Tid , thi den nye Keiser Alexander er en 
politisk Modsætning til Faderen , “ sagde Kronprindsen . 
„ Ja , vor Gesandt i Petersborg skriver ligeledes 
at Grev Peter Pahlen er bleven Udenrigsminister , 
og er en Mand , der ikke tager Hensyn til Noget . “ 
sagde Grev Bernsforf . 
„ Den nærmeste Fremtid kan skabe politiske 
Consiellationer , der kunne blive yderst faretruende 
for Danmark-Norge , “ sagde Kronprindsen . 
„ Og give Anledning til at England forøger 
sine Førdringer betydeligt ! “ tilføiede Grev Bernfws . 
„ Denne Tidende kan ikke have naaet til Parkers 
og Nelsons Ore , “ sagde Kronprindsen , „ og vi 
skulle nok vogte os for , at meddele de britiske Admiraler 
denne Tidende , thi da det nordiske Neutralrtelssorbund 
har i Keiseren mistet sin Stifter og ni 
Overhoved , saa frygter England ikke mere for 
Rusland , og det kunde derfor falde paa at opskrue 

sine Førdringer tii en Høide , ' der maatte give Anledning 
til en ny Kamp . “ 
„ Det bliver derfor bedst , at Deres kongelige 
Høihed afslutter uden videre Betænkning Vaaben , 
stilstanden paa det givne Grundlag , “ sagde Bernltorf . 
„ Det er aldeles nødvendigt , “ sagde Kronprindsen , 
„ men medens vi saaledes skaffe os den ene Fare fra 
Halsen , paadrage vi os maaskee en anden fra Rus ' ands 
Side . Grev Pahlen har aldrig været Danmark 
vennesindet , og han kunde gjerne skaffe os 
saavel England som Sverrig , ja selv Rusland paa 
Halsen . “ 
„ Det vilde blive en farlig Stilling , som kunde 
give Anledning til Danmarks Sønderlemmelse , “ 
tilføiede Grev Bernstorf . 
„ Jeg lader derfor strax imorgentidlig Lindholm 
og Waltersdorf tage til Parkers Skib London for 
uden videre at undertegne Vaabenstilstanden , “ sagde 
Kronprindsen . 
Og nu begav Grev Bernstorf sig bort og Aftenen 
henrandt for den kongelige Familie under Samtale 
om den besynderlige Vending , der havde fundet 
Sted i politisk Henseende . 

20 . 
Den næste Morgen , den 9de April , Kl . 9 , betraadte 
Lindholm og Waltersdorf atter Linieskibet 
„ London “ . De bleve førte ned i Kahytten , hvor de 
modtoges af Nelson og Oberst Stewart . 
„ Jeg kan ikke sige , at jeg er tilfreds med denne 
Vaabenstilstand , som de meest skylder Admiral 
Parker , “ sagde Nelson . „ Jeg har alene , paa Grund 
af den Højagtelse jeg nærer for Prindsregenten , og 
af Hensyn til , at han dog stammer af engelflBlod , 
indvilliget i at afslutte denne Vaabenstilstand eller 
Prindsens Begjæring paa 14 Uger . “ 
„ Jog forsikkrer Dem om , at Kronprindsen blot 
af Humanitetsfølelse har sluttet denne Fred , “ svarede 
Lindholm , „ thi han veed , at Rusland vil Harmes 
over den og maaskee blive fjendtligsindet imod ham . “ 
„ Jeg veed ikke hvorfor Prindsregenten kan 
være saa ængstelig for denne forrykt « Keiser , som 
før burde indesluttes i en Daarekiste end sidde paa 
en Throne ? “ sagde Nelson . 
„ Netop , fordi han er halv afsindig , er det at 

Prindsen er ængstelig for ham , “ svarede Lindholm . 
„ Han har indført et frygteligt , hemmeligt Politi i 
hele Rusland og den haardeste og smaaligste Desciplin 
ved Hæren . En Mængde frisindede og oplyste 
Mænd har han sendt til Siberien . Af en 
saadan Regent kan man vente Alt . “ 
„ Jeg troer at Deres Prindsregents Frygt for 
Keiser Paul er ugrundet , “ svarede Nelson . „ Jeg 
er næsten overbeviist om , at han har siddet den 
længste Tid paa Ruslands Throne , thi han har , 
som jeg veed fra vor Gesandt i Petersborg , paadraget 
sig Hærens Misfornøielse ved en Disciplin , 
der degraderer en Officeer til menig Soldat for 
den mindste Forseelse i Camaschetjenesten . Paa 
England er han forbittret , fordi vi ikke vil give 
Oen Malta tilbage til Johanniterridderne , til hvis 
Stormester han har ladet sig vælge , uagtet Pavens 
Indsigelser . “ 
„ Der seer De selv , at Kronprindsen har Grund 
til at frygte en saadan Regent , “ sagde Lindholm . 
„ Men vi skulde nu blive enige om Vaabensfilsfandens 
Betingelser . Under den ophæver vor Regjering sin 
Medvirkning til den nordiske Neutralitets akt og 
lader sine Krigsskibe i Henseende til Bevæbning , 
Udrustning og fjendtlig Stilling forblive i deres 
nærværende Tilstand . “ 

„ Saaledes var Aftalen med Deres Prindsregent , “ 
svarede Nelson . „ Den danske Skibsfart 
skal være uhindret , men de engelske Skibe maae 
ogsaa have Tilladelse til ikke alene at drage frit 
igjennem Sundet , men ogsaa til at forsyne sig 
saavel i Kjøbenhavn som paa enhver dansk Kysl med 
Bictualier og Lægemidler . Det maa ogsaa være de 
engelske Krigsskibe tilladt at seile igjennem Kongedybet . “ 
„ Deri har jeg Ordre at indvillige , dog forsaavidt 
at de ikke nærme sig Kjøbenhavns Krigsskibe 
og Fæstningsværker paa et Kanonskuds Afstand , “ 
sagde Lindholm . 
„ Deri er jeg enig med Dem , “ svarede Nelson , 
„ men der kommer Admiral Parker . “ 
Denne indtraadte i Kahyften hilsende paa de 
danske Afsendinger . 
„ Naa , mine Herrer , “ sagde han , „ de ere nok 
blevne enige med Admiral Nelson angaaende 
Vaabensfilsfandens Betingelser . Jeg forpligter mig 
til at udlevere de danske Undersaatter , som ere ombord 
paa den britiske Flaade , imod et sfriftligt Beviis 
for at de og alle de Saarede , der efter Slagel 
bleve førte iland fra de erobrede Skibe , kunne tilfalde 
England som Krigssanger , hvis Fjendtlighederne 
skulle blive fornyede . “ 

„ Derpaa ere vi villige at indgaae , “ sagde nu 
Waltersdorf . 
„ Ja saa underskriver de , mine Herrer , det 
Document , som min Secretair opsætter , i Kronprinds 
Frederiks Navn , “ sagde Parker , der nu ene førte 
Ordet , „ og jeg og Admiral Nelson underskriver det 
paa Englands Vegne . “ 
Da Documentet var opsat og oplæst blev det 
underskrevet af begge Parter . 
„ Oberst Stewart , “ sagde Parker , „ vil nu 
blive sendt til London med Afskrift af Vaabenstilstand 
en til Admiralitetet , som da offentliggjør 
den . “ 
Underhandlingerne vare nu tilende , begge de 
dansfe Afsendinger forlode „ London “ og vendte tilbage 
til Kronprindsen , der vel var tilfreds med at 
Vaabenstilstanden var bleven afsluttet , men dog 
nærede en ubetimelig Frygt for Rusland , med 
Hensyn til , hvorledes det vilde optage dette Skridt 
af Danmark . 
„ Jeg sender strax med et seilbart Skib Efterretningen 
om den afsluttede Overeenskomst med 
England , hvilken Nødvendigheden har aftvunget 
Danmark , “ sagde Kronprindsen . „ Gud veed , hvorledes 
Keiser Alexander vil optage dette Budskab ? “ 
„ Jeg kan ikke troe andet , “ svarede Lindholm , 

„ end at Keiser Alexander vil finde Danmarks Handlemaade 
rigtig . “ 
„ Hvem veed det ? “ svarede Kronprindsen . 
„ Maaskee han taaler ligesaa lidet som Faderen at 
Englænderne undersøge ethvert Skib saavel Kofsardisom 
Orlogsskibe , om de ikke have Krigscontraband . “ 
„ Englands Overmod er ogsaa utaaleligt , “ 
sagde Lindholm , „ men jeg troer ikke andet , end at 
Keiser Alexander ikke vil begynde sin Regjering 
med Fjendtligheder mod andre Lande , men tvertimod 
slutte en venskabelig Forbindelse med dem . “ 
„ Det vil vise sig med Tiden , “ sagde Kronprindsen . 
„ Men paa Sverrig er jeg i høieste Grad 
forbittret , “ tilføiede han , „ thi jeg troer , at det 
spiller under Dække med Englænderne , og at Kong 
Gustav er en Forræder imod den fælles Sag . 
Hvilket andet Udfald vilde ikke Slaget paa Rheden 
stave havt , naar den svenske Konge havde opfyldt 
sit Løfte , at sende 7 Linieskibe og 3 Fregatter til 
Kjøbenhavn inden den 2den April . Vi havde da 
ikke lidt den Ydmygelse , at maatte underskrive denne 
Vaabenstilstand . “ 
din meldte den jourhavende Adjutant , at den 
svenske Konges Cabinetssecretair , Baron Lagerbjelke , 

var kommen hertil og forlangte Audience hosKronprindfen 
paa sin Konges Vegne . “ 
„ Det var bedre at hans Konge havde sendt os 
de belovede Linieskibe og Fregatter end sin Kabinetssecretair , 
der formodentlig fkal fremføre tomme 
Undskyldninger , “ sagde Prinds Frederik . 
„ Deres kongelige Høihed kan dog ikke vide , om 
der ikke har været vigtige Forhindringer , som have 
umuliggjort Skibenes Afseiling fra Carlscrona , “ 
indvendte Lindholm . 
„ Lad ham træde ind , “ sagde Kronprindsen nu 
ti ! Adjutanten , som derpå aforlod Værelset . 
Kort efter indtraadte den svenske Kabinetssecretair 
og sagde , efter at have hilset paa Kronprindsen : 
„ Jeg kommer fra min kongelige Herre , for at 
undskylde ham , at de belovede Orlogsskibe ikke ere 
ankomne hertil saaledes , at de kunne have taget 
Deel i Slaget . “ 
„ Og hvad kan Deres Konge have for Undskyldning , 
at han ikke holdt sit Løfte ? “ spurgte 
Kronprindsen . 
„ Jeg medbringer her alle Kongens Befalinger 
fil Commandanten i Carlscrona , Grev Wachtmeister , 
om at lade Flaaden løbe ud , “ svarede Lagerbjelke . 
„ Af stet forstaaet Tjenesteiver har Grev Wachmeister 
fremstillet Flaadeafdelingens Udrustning som langt 

mere fremrykket , end den i Virkeligheden var . De : 
var i Tillid til Grevens Ord af min kongelige 
Herre sendte Admiral Eronfeldt til Deres kongelige 
Høihed med Løfte om af Skibene vare parate til 
af løbe ud . Men deres Udrustning hindrede 
Grev Wachtmeister fra strax af lyde Kongens Bud , 
og da Escadren endelig var færdig til af løbe ud , 
tvang en stærk Modvind den til af blive liggende 
i Havnen , medens Kampen stod paa Kongedybet/ ' 
„ Skulde det forholde sig saaledes ? “ spurgte 
Kronprindsen ligesom tvivlende . 
„ Det forholder sig i Sandhed saaledes , “ svarede 
Lagerbjelke . „ Hans svenske Majestæt , der ste 
et høit Taarn i Carlscrona har iagttaget Kampen 
paa Kongedybet , er bleven yderst opbragt over , a ! 
hans Orlogsskibe ikke vare komne til af deeltage i 
Slaget jevnsides de Danske . Han har strax ladet 
Wachtmeisters Færd undersøge af en Krigsret , og 
her har jeg alle Kongens Befalinger til Wachtmeister , 
som min Herre Konge bar afsat sra bane 
Embede . “ 
„ Jeg maa vel undskylde Deres Herre , naar 
det forholder sig saaledes , “ sagde Kronprindsen , 
„ og maa beklage , af de svenske Orlogsskibe ikke ankom , 
thi da vilde Slaget vist have faaet en anden 
Ende . “ 

„ Hans svenske Majestæt har givet Ordre til 
Admiral Rudolf Cederstrøm at han skal udløbe fra 
Carlscronas Havn med den fvensle Escadre , “ sagde 
Lagerbjelke , „ og jeg nærer den Formodning , at den 
' snart vil indtræffe paa Kjøbenhavns Rhed , naar 
ikke Vinden forbyder det . “ 
„ Da maa den alene optage Kampen med Englænderne , “ 
svarede Kronprindsen , „ thi da jeg netop 
idag har afsluttet en Vaabensfilsfand med England 
paa 14 Uger , kunne mine Skibe ikke tage nogen 
Deel deri . “ 
„ Da vil deres Ankomst hertil være uheldig , “ 
sagde Lagerbjelke , „ og jeg vil strax vende tilbage 
til min Herre , for at underrette ham om den afsluttede 
Vaabensfilsfand . Han kan da sende Bud 
til Admiral Cederstrøm , at han skal forblive for det 
Første med sin Escadre i Carlscrona , eller , hvis den 
er løben ud , da vende hurtigt tilbage til Carlscrona 
med den , undtagen at han formaaer at slutte 
sig til den russiske i Reval , da de saa tilsammen 
nok kunne optage Kampen med Englænderne . “ 
Efter en kort Samtale forlod Lagerbjelke Kronprindfens 
Gemak . 
„ Hvis den svenske Escadre har havt Elementerne 
imod sig , saa er Kong Gustav undskyldt , “ sagde 
Kronprindsen , „ men , “ tilføiede han „ jeg frygter 

for , af den svenske Konge har en Ræv bag Øret , 
og af den svenske Flaades Udeblivelse er forsætlig . “ 
„ Jeg deler Deres kongelige Høiheds Tvivl , “ 
sagde Lindholm . „ Tiden vil vise om Deres Mistillid 
til Sverrigs ærlige Hensigter er grundet eller 
ugrundet . “ 
„ Jeg tvivler ikke om , “ sagde Kronprindsen , „ af 
Parker og Nelson nu , da Vaabenstilstanden er afsluttel , 
ville begive sig ind i Østersøen , for af 
angribe saavel den svenske som den russiske Flaade , 
og jeg frygter for , af de bukke under for den 
energiske Nelson , der er en ægte Søhelt . “ 
„ Deres Majestæt har flere lignende Søhelte/ 
sagde Lindholm , „ naar der blot gives dem Leilighed 
ril af vise deres Dygtighed og Tapperhed . “ 
„ Jeg veed det , og har jo i disse Dage seet et 
Beviis paa , af , som der staaer i Ewalds Vise , de 
Danskes Vei til Roes og Magt , sortladne Hav , er 
Sandhed , det vil da sige med Hensyn til Hæderen , 
thi de Tider ere sorbi , da danske Konger regjerede 
øver England og de nordtydske Kystlande . Men 
det ville vi nu ikke mere tale om , men derimod 
maae vi være belavede paa , at optage Kampen 
paany med England , hvis det engelske Ministerium 
ikke er tilfreds med den afsluttede Vaabenstilstand , 
inen sordrer at vi skulle alliere os med England 

mod Rusland og Sverrig , hvilke : jeg ikke gjør paa 
nogen Maade , uden at Sværdet skulde svæve over 
vore Hoveder . “ 
„ Jeg nærer de samme Tanker , som Deres 
kongelige Høihed , “ sagde Lindholm . „ Men jeg troer 
vidst , at England , naar det bliver bekjendt med 
Keiser Ponls Død , søger en fredelig Overeenskomst 
med Rusland . “ 
Saaledes vedblev de endnu i nogen Tid at 
tale om , hvad Fremtiden kunne bære i sit Skjød . . 
SI . 
Kronpnndsens Formodning , at den engelske 
Flaade ville begive sig ind i Østersøen , blev et Par 
Dage efter ovenstaaende Samtale , bekræftet . Lord 
Nelson brændte af Begjærlighed efterat drage imod 
Sverrig og Rusland , han blev fortørnet paa Parker , 
fordi han blev liggende ørkesløs med Flaaden i 
Kongedybet og skrev derfor til det engelske Admiralitet , 
om Tilladelse at maatte trække sig tilbage 
fra den kommando , der var given ham . 
Parker saae sig derfor nødt til at give efter 

for sin energiske Kampfælles Opfordringer . Han 
sendte tre af de meest ødelagte Linieskibe , tildeels 
med Saarede , hjem til England , lettede endelig 
Anker den 12te Aprilogstod sydpaa gjennem Drogden , 
for at gaae ind i Østersøen . 
Samme Dag var den svenske Admiral Cederderstrøm 
løben ud fra Carlscronas Havn med i 
Linieskibe og 3 Fregatter . Det var en Lykke for 
den svenske Escadre , at der kom Befaling til al 
vende tilbage til Carlscrona , og at Parkers Flaade 
formedelst stille Veir blev hindret i under Mad al 
afskjære den Tilbageveien . Neppe to Dage efter a : 
Admiralen var sluppen lykkelig ind i Havnen , viste 
den engelske Flaade sig udenfor den . Hyde Parker 
sendte en Parlamentair til Admiral Cronfeldt , der 
var bleven udnævnt til Fæstningens Commandant , 
og underrettede ham om Vaaben stilstand en med 
Danmark . Han forespurgte tillige , om det svenske 
Hof vilde sratræde Neutrakitetsforbundet eller ikke , 
og tilføiede truende , at af dette Svar var det , han 
videre vilde foretage sig , afhængigt . 
Den svenske Konge ankom samme Dag til 
Carlscrona , og tilkjendegav Parker , at han vilde 
fastholde Neutralitetsforbundet , men vilde dog modtage 
Forslag til at bilægge de opstaaede Stridigheder , 

hvis de forelagdes ve nordiske Magter i 
Fællesskab . 
Efter sit truende Sprog burde Parker nu have 
foretaget et Angreb paa Carlserona , men da de 
svenske Fæsfningsværker vare stærke og hans Flaade 
i medtagen Tilstand , turde han ikke indlade sig 
herpaa . 
I denne hans Forlegenhed fik han Underretning 
om Keiser Pouls Død fra Grev Pahlen , 
ver tillige tilkjendegav ham , af Keiser Alexander 
var tilbøielig ved en fredelig Overeenskomst af see 
af jævne den Strid , der havde givet Anledning fil 
de sledfundne Stridigheder . Ved denne Tidende 
sorlod Parker med sin Flaade Carlserona og gik 
fil Kjøgebugt , hvor han kastede Anker . Nogle Dage 
efter samtykkede Storbritannien i en almindelig 
Vaabenstilstaud , og de danske , svenske og russiske 
Skibe kunne nu uhindrede seile saavel i Østersøen 
wm i Kattegattet . 
Parker vendte kort efter tilbage fil England og 
Lord Nelson udnævntes fil hans Efterfølger . Den 
berømte Admiral var ikke tilfreds med denne 
Vaabenftilftand , han vilde have Fingre i den russiske 
Flaade i Reval , men da han naaede denne 
Havn , havde de russiske Orlogsskibe , efter af være 
for en Uge siden isede ud af Havnen , flygtet , alt 

hvad Tøiet kunde holde , fil Cronstadl , hvor de 
forenede sig med en der liggende Flaade , og kunde 
nu bag Fæstningens stærke Batterier trodse Nelsons 
Skibe . Grev Pahlen ydmygede ham nu , ved af 
underrette ham om , af hans Nærværelse i Revalbugten , 
hindrede en god Forstaaelse med Keiser Alexander . 
Han bad ham endog at fjerne sig ufortøvet , 
da Rusland ikke vilde indlade sig i nogen 
Underhandling , saalænge en engelsk Søstyrke viste 
sig udenfor de russiske Fæstningsværker . Denne 
stolte Yttring lagde en Kapsun paa den overmodige 
Nelsons Færd , og han , som havde næret det Haab , 
at tage hele den russiske Nsfersøsfaade i Pant , 
maatte nu ærgerlig i Hu trække sig tilbage . I 
Begyndelse af Juni kom han igjen med Eseadren til 
Kjøgebugt , hvor han forlangte at kaldes tilbage , 
hvilket Ønske kort efter blev opfyldt . 
Nu overtog Viceadmiral Pole Commandoen 
over den britiske Østersoflaade , der , da Freden kort 
efter indtraadte , forlod i Julimaaned de nordiske 
Farvande . 

22 . 
Mod Enden af Juni Maaned finde vi Kronprindsen 
i det forsamlede Etatsraad , som bestod af 
den sindssyge Konge , der spillede en Statist ' s Rolle , 
Arveprindsen , hvis Mening Heller ikke gjaldt noget . 
Hertug Frederik Christian af Angustenborg , Kronprindsens 
Søstersøn , General Huth , Grev Henrik 
Schimmelmann , Greverne Christian og Cay Frederik 
Reventlow , samt Grev Christian Bernstorf , der 
fungerede som Statssecretair og Udenrigsminister . 
Grev Bernstorf tog Ordet : 
„ Jeg har idag at fremlægge i det forsamlede 
Etatsraad , en Indbydelse fra Keiser Alexander i 
hans eget og Englands Navn , om at tiltræde en 
Overeenskomst , som disse to Magter have sluttet den 
17de Juni , nemlig , at det neutrale Flag ikke skal 
beskytte Ladningen , og at Handelsskibe , der seile 
under Convoi , ikke skulle være fritagne for 
Visitation . “ 
„ Synes ikke de æredeMedlemmer af Statsraadet , “ 
sagde Kronprindsen , „ at det er haardt for Danmark , 

ar skulle slutte sig fil en saadan Overeenskomst , 
efter at danske- og norske Mænd have udgydt 
deres Blod i den faste Beslutning , at hævde den 
Grundsætning , at en Convoi beskytter Handelsskibe 
for Visitation ? “ 
„ Det er Ruslands Regjering hvem vi skylde 
denne Ydmygelse , “ sagde Grev Christian Reventlow , 
„ og det er den , vi under den lunefulde Keiser Poul 
blev tvungen fil at forbinde os med , og som nn , 
uden at adspprge sine Allierede , har sluttet denne 
Overeenskomst , overladende fil dem , -om de ville 
fastholde den eller optage en ny Kamp uden dens 
Bistand med Englænderne . “ 
„ De har Ret , “ sagde nu Kronprindsen , „ Rusland 
har svigtet os , og jeg indseer , at jeg ikkeskulde 
have agtet paa den lunefulde Keiser Pouls Trudsler . 
Jeg havde da sparet mine Undersaatter » 
dyrebare Liv og Blod . “ 
„ Havde Deres kongelige Høihed kunnet forudsee 
Keiser Pouls pludselige Død , “ sagde Grev Bernstors , 
„ vilde De naturligviis ikke have indgaaet 
derpaa , men under de daværende Forhold var Deres 
Beslutning dog rigtig . “ 
„ De glemmer , at vi kunde have sluttet en 
Alliance med England , der nok kunde have beskyttet 

Danmark mod den forrykke Keiser Poul , “ sagde 
General Huth . 
„ De har altid næret engelske Symphatier , “ 
svarede Bernstorf bidende , „ uden at indsee , at de 
ville være Danmark skadelige . “ 
„ Jeg troer at kunne være disse Sympathier , 
som De kalder dem , bekjendte , naar De mindes , at 
Deres Fader , den store Statsmand Peter Bernstorf , 
deelte Lignende med mig , “ gjensvarede General 
Huth . 
Grev Bernstorf bed sig i Læberne inden han 
svarede . 
„ Andre Tider , andre Forholdsregler . I min 
Faders Tid gjorde Englænderne ikke saa store Fordringer 
som nu om Eneherredømmet paa Havet . “ 
„ Første Consul Bonapartes Adjudant , Brigadechef 
Lauriston kom til Kjøbenhavn igaar Aftes , “ 
afbrød Kronprindsen dem , idet han fremtog et Brev . 
„ Han har sendt mig dette af Førsteconsulen egenhændig 
skrevne Brev . Behag at oplæse det , det 
viser hvorledes den franske Regjerings Stemning 
er for os . “ 
Grev Bernstorf modtog Brevet og læste høit : 
„ Jeg sender min Adjudant , BrigadechefLauriston 
til Deres Kongelige Høihed . Jeg har 
givet ham det Hverv , at udtale den overorden 

lige Interesse , jeg føler for Danmark i dets 
nuværende Stilling . Sverrig , Rusland og Preussen , 
der ere bedre istand dertil , ville i ethvert 
Tilfælde yde Dem Hjælp . De kan stole paa , at 
jeg fra min Side skal gjøre Alt , hvad der er 
hensigtssvarende og muligt . Forresten antager 
jeg ikke , at Englænderne ville være forvovne nok 
til at gjøre Landgang ; i saa Fald vil Deres kongelige 
Høihed modtage dem , ligesom Deres Forfædre 
have gjort . Jeg beder Deres kongelige 
Høihed om at troe paa min ganske særlige Interesse 
for Deres Stilling og Held . 
Bonaparte . 
Paris , 11 Zerwinal an lX * ) . 
„ Som de Herrer hører af Brevets Dato , efter 
vor Almanak , den 1ste April 1L0I , er Brevet skrevet 
før Slaget fandt Sted og Tidenden derom har 
naaet Paris . Men det viser , at vi i Førstcconsulen 
kan vente en Bistand mod Englændernes Anmasselse . 
Jeg finder derfor , at vi bør først høre Lauristons 
mulige mundtlige Hverv til mig , forinden vi beslutte 
os til , at gjøre det lidet hæderlige Skridt , 
at tiltræde Ruslands Overeenskomst med England . “ 
b ) Ester 6orrsspoiiä « nes äs IVspoleon ler , Vil lomo . 

„ Deri er jeg enig med Deres kongelige Høihed , “ 
sagde Grev Christian Reventlow , „ vilde Førsteconsulen 
staae os bi mod England , kunne vi maaskee 
slippe for at gjøre dette Skridt . “ 
„ Jeg vilde netop underrette Deres kongeligeHøihed 
om , atFørsfeeonsulens Adjudant lod sig melde hos 
mig igaar langt ud paa Aftenen , “ sagde Bernstorf , 
„ og at han i en Samtale med mig yttrede , atFørsteconsulen 
var ligesaa forbittret paa England , fordi det 
vilde anmasse sig Herredømmet over Havet , som 
bør være en aaben Vei for alle Nationer , som Deres 
kongelige Høihed maa være , efter at Deres Undersaatter 
have udgydt deres Blod for denne Sag . 
Det syntes imidlertid , tilføiede Lauriston , at England 
frygter for at vi kunne , trods dets Flaade , gjøre et 
Angreb paa dets Kyster , og at det , med sine sra 
alle Kanter sammenskrabede Linietropper , ikke ville 
kunne modstaae Frankrigs Veteraner . Äs den Grund 
begynder det at søge vort Venskab . Frankrig vil 
derfor gjøre , hvad der er muligt for det at gjøre , 
for at denne Sag imellem de tre nordiske Riger og 
England kan blive ordnet efter de Førstes Ønsker . “ 
„ Jeg troer imidlertid ikke , “ tilføiede Bernstors , 
„ af Frankrig kan hjælpe os noget synderligt i den 
Sag . “ 
„ De ærede Medlemmer af Statsraadet , “ vedblev 

han henvendt til disse , „ vide , af vore Tropper , 
under Anførsel af Prindserne Carl og Frederik af Hesten , 
i Begyndelsen af denne Maaned have besat Hamborg 
og Lybek , for af udelukke Englændernes Handel 
fra Elben og Trave . Ved af vedblive dermed 
kunne vi maaskee , da Preussen tillige har afspærret 
Mundingerne af Floderne Ems og Weser , sætte en 
Klemme paa Englænderne , for hvem alle Havne 
lige fra Hollands Grændse indtil Archangel ere tillukkede . “ 
„ Kunne vi altsaa , mine Herrer , stolende paa 
Bonapartes Hjælp , vægre os for af slutte os ti ! 
Rusland ? “ spurgte Kronprindsen . 
„ Jeg troer , af vi bør gjøre Alt , for af vedligeholde 
Venskab med England , der har i disse 
Dage hævet Embargoen paa de danske Skibe , som 
vi nu kunne vente tilbage til Danmark , “ sagde 
Grev Christian Reventlow . 
„ Det er ogsaa min Beslutning af hæve Embargoen 
paa de eugelske Skibe fra idag , “ sagde Kronprindsen , 
„ men indgaae paa Ruslands Forslag vil 
jeg nødig . Jeg vil ogsaa først høre hvad den svenske 
Konge har i Sinde . “ 
„ Efter den svenske Ministers Yttringer til mig/ 
sagde Bernstorf , „ er Hans svenske Majestæt aldeles 

milbøielig til af ville tiltræde Ruslands Overeenskomst 
med England . “ 
„ Vi ville derfor tøve med af bestemme os , “ 
-agde Kronprindsen , „ derimod er det min Mening , 
af De , Grev Bernstors , reiser til London , for af 
udvirke nogle fordeelagtigere Ændringer i Englands 
Overeenskomst med Rusland , der har ladet 
os i Stikken . “ 
„ Jeg frygter for , af vet frugter Intet , “ sagde 
General Huth , „ England giver ikke efter i sine Fordringer , 
især da Rusland har føiet sig i dets Villie , 
af undersøge alle dets Skibe efter Krigskontraband . 
Men det kan jo ikke skade , af Grev Bernstorf gjør 
st Forsøg paa af opnaae hvad Deres kongelige 
Høihed ønsker . “ 
Efter nogle faa Yttringer sluttedes Statsraadet . 
24 . 
Vi føre nu vore Læsere igjen tilbage til Baadsmand 
Niels Andersens Bolig i Elephantgaden . 
Baadsmandens Kone , Ellen , havde skuret Gulvet 

saa hvidt som Snee , de vadskede Gardiner vare 
ophængte i Vinduerne med de smaa Ruder , paa tv 
store Borde , der stode midt i Stuen , var der udbredt 
en snehvid Dug . Paa den stod der flere Karafler 
med røde , grønne , gule og hvide Drikkevarer , 
samt Thekopper , Flødekande og Sukkerdaase . I 
Bakker var der ophobet Vienerbrød og Kaffebrød , 
og paa flere Tallerkener stode der Stabler af 
Smørrebrød med Belægning af Kjød , Ost , Pølse , 
og deslige . 
Nabomoer og Nabofaer , samt flere Bekjendtere 
af begge Kjøn , Gamle og Unge sadde forventningsfulde 
omkring Bordene . 
Moer Ellen trippede med sine røde Saffianstøfler 
hvert Øieblik hen til Vinduet , hvorfra man 
kunde see langt ned ad Gaden . 
„ Der komme de endelig , “ raabte Moer Ellen 
med et Ansigt , der straalede af Glæde . 
Nu hørtes der Fodtrin i Forstuen , Døren 
aabnedes og Niels Andersen og hans Søn traadte 
ind . Ellen fløi i Armene paa sin Mand , knugede 
ham fast til sit Bryst og sagde derpaa : 
„ Gud skee lov , at jeg seer Dig igjen heel og 
holden , kjære Niels . “ 
„ Paa det nær , at nu halter jeg paa begge 
Benene , istedetfor at jeg tidligere kun haltede paa 

vet ene , “ svarede Niels Andersen , idet han kyssede 
hende paa Munden og begge Kinderne . 
„ Hvor har jeg været ængstelig for Dig og 
Drengen der , da den vældige Kanonade begyndte 
Skjærtorsdags Formiddag . Ved hvert Drøn tænkte 
jeg , maaskee det Skud ramte min Niels eller Drengen 
der . Jeg ønskede at jeg var ombord paa Prøvestenen , 
for at dele Skjæbne med Eder . “ 
„ Det var deiligt , hvis vi skulle have vore 
Kjællinger ombord paa Krigsskibene , “ sagde Niels . 
„ Ander Kampen maatte vi da pakke dem ned i det 
underste Skibsrum , hvor de hverken kunne see Soel 
eller Maane . “ 
„ Ja , ja , det var nu blot saadan en Tanke ; 
jeg meente egentlig , at jeg kunde omsvæve Eder 
og beskytte Eder for de dræbende Kugler , “ sagde 
Ellen . 
„ Næ , lille Mutter , “ sagde Niels , „ det la ' er 
Du nok være , saa trind og buttet Du er , at kunne 
omsvæve os i Farens Stund . — Du bad vel ellers 
til Vor Herre for mig og Knøsen der , kan jeg 
tænke ? “ 
„ Ja , jeg kastede mig paa Knæ for det Billede 
med Christus og de tolv Apostler , vi have hængende 
paa Væggen , “ svarede Ellen , „ og naar jeg havde 
endt min Bøn , og bedet for Eder , syntes jeg , at 

jeg følte mig lettet for den Byrde , der lyngede paa 
mit Hjerte . “ 
„ Ja , Du er en gudsfrygtig lille Kone , “ sagde 
Niels , „ og Gud hører saavel den Ringes som den 
Høitstaaendes Bønner , undertiden maaskee mere den 
Førstes . For Din Forbøns Skyld slap jeg maaskee 
med den lille Blessure i Benet og Drengen der 
med at faae sin nye blaa Trøie med Ankerknapperne 
sønderrevet og Skindet paa den ene Arm lidt 
afflaaet . “ 
„ Guds Haand har dog været over Eder . “ 
sagde Ellen . 
„ Bien , “ afbrød Niels Andersen hende , „ jeg 
glemmer jo at hilse paa Naboer og gode Venner , 
for Din Snaks Skyld . “ 
Da alle de Tilstedeværende havde givet ham 
og Peder Haanden , satte begge sig ned ved Bordet , 
og nu blev der drukket Snapser og godt Øl og 
spiist Smørrebrød af Mændene , medens Ellen skjænkede 
af Kaffekjedlen , der havde det Navn Madam 
Bruun , og som stod paa en høi Træanstalt , den 
brave Nektar til deri gvindelige Deel af de 
Tilstedeværende . 
Paa det Spørgsmaal til Niels Andersen , hvorledes 
han havde havt det , efter at være kommene 
engelsk Fangenskab , svarede han : 



„ Jeg kan ikke klage over den engelske Officeer , 
der tilligemed flere Mand besatte Skibet . En af 
vort Mandflab , der havde faret med engelske 
Koffardiflibe , var Tolk imellem Englænderne og os . 
Til ham sagde den engelske Officeer , at det gjorde 
ham og hans Landsmænd meget ondt , at de havde 
været nødsaget til at træde fjendtligt op imod os 
Danske , der dog ere af et Kjød og Blod med dem , 
men at en Krigsmand er nødsaget til at lyde Ordre 
af sine Foresatte . Vi kunde gaae omkring vaa 
Vraget , hvor vi ville , og vi faae da hvorledes 
Englændernes Kugler næsten havde sønderslaget 
det . To Kanoner , der vare tilbage , da Englænderne 
kom ombord , vare fornaglede , og Officeren rystede 
paa Hovedet , som om han vilde sige , Gud veed , 
hvorledes de har kunnet holde det saalænge ud . 
Han sagde ogsaa til os , at det havde ikke været 
Nelsons Alvor med hans Trudsel at ville opbrænde 
sine Priser , men jeg har idag hørt fortælle , at han 
dog næsten har baaret sig saaledes ad engang ned 
Neapel . “ 
„ Ja , han er nok ikke at spøge med , “ sagde 
Andersens Nabo , en Overkanoneer . „ Jeg var 
paa Trekroners Batteri , og har faaet Orlov idag 
at gaae hjem til imorgentidlig , men I kan vide 

Nabosaer , at da Klokken var henved 1 saa gav 
Parker fra sin Afdeling af den engelske Flaade et 
Signal til Nelson , at han skulde holde inde med 
Slaget , men see om han gjorde det . Han blev ved 
af flyde , saa Krudtdampen indhyllede Alt saadan 
for ham , af de sydlig beliggende engelske Skibe 
ikke kunde see Signalet og derfor vedbleve af kæmpe ; 
men fem Fregalter og et Par Brigger , der laae 
ligefor Trekroner og beskøde os noget djævleblændt , 
adløde Parkers Signal , og nu kan I tro , af da de 
vendte deres Agterspeil til os , gave vi dem nogle 
Lag langskibs , der ryddede ganske ordentligt op paa 
Dækket . “ 
„ Hvor de Krigsfolk dog kan tale ligegyldigt 
om Menneskeliv , “ sagde Ellen , „ de estimere ikke et 
saadant mere end jeg estimerer en Høne eller en 
Kylling naar jeg slagter dem . “ 
„ Hvor kan I Nabomoer troe , af man kan 
være blødhjertet ligeoverfor sine Fjender , der tragte 
efter af skille Een ved Livet eller lemlæste Een . 
Næ , kamst Du mir so , dann kom ich Dich so , siger 
Tydsken , og skjøndt jeg ikke gjør meget af de tydske 
Vindbøitler , der komme til os fra Tydskland , saa 
have de dog Ret heri . Skarpt imod Skarpt , Tand 
imod Tand , det er rigtige Ord . “ 
„ I troer nok , af jeg er en sri dansk Sømand , “ 

afbrød Niels Andersen ham , „ men deri tage I feil . 
Jeg er endnu en engelsk Krigsfange , og skal , hvis 
Krigen begynder igjen imellem England og Danmark , 
udleveres tilligemed alle ve andre Krigsfanger , ja , 
endog med de Saarede fra de tagne danske 
Skibe . “ 
„ Saa tosset er Du da ikke , Faer ? “ sagde Peder 
til sin Fader . „ Jeg vilde blæse Englænderne et 
Stykke , og gaae i Fangenskab igjen . “ 
„ Tro og Love maa holdes , og er det en fastsat 
Betingelse i Vaabenstilstanden , at Fangerne 
igjen , naar den ophører , skulle gaae i Fangenskab , 
saa maa den holdes , hvor var ellers den danske 
Ærlighed og Ordholdenhed henne . En Mand maa 
holde sit Ord , saa meget mere en Konge . “ 
„ Ja , Du kan have Ret , Faer , fra den Side 
betragtet , “ sagde Peder . „ Men forbandet tungt 
vilde det dog salve Enhver , som saaledes uden 
videre skulle give sig i Fangenflab og tilbringe sin 
Tid paa Fangeskibene paa Themsfloden i England . “ 
„ Troer Du , Faer , at det kunde skee ? “ spurgte 
Ellen ganske ængstelig . 
„ Bliv nu bare ikke angst for min Skyld , “ sagde 
Niels Andersen , „ der kan skee mange Ting inden 
de sjorten Uger , Vaabenstilstanden varer , ere forbi 

Jeg troer imidlertid ikke af Englænderne begynde 
nogen ny Krig med Sverrig og Darmark , nu da 
Rusland er falden til Føie for dem . “ 
„ Det kan man kalde russisk Venskab , “ sagde 
Peder , „ sørst har den ene russiske Keiser tvunget 
Danmark til af forene sig med ham imod England , 
og nu kommer den anden russiske Keiser og slutter 
Forlig med England , uden af bryde sig det mindste 
om sine Forbundne , skjøndt Danmark har maattet 
udgyde sine tappre Sønners Blod for dets Skyld . “ 
„ Lad os nu ikke tale mere om den Ting , “ 
sagde Niels Andersen . „ Mine Venner , kom og 
lader os drikke en Skaal for de tappre Danskes 
Minde som faldt i Slaget . “ 
„ Ja , den drikke vi Mænd gjerne allesammen , “ 
sagde nu Niels Andersens Venner . 
„ Og vi Fruentimmer drikke den ogsaa med , “ 
sagde Ellen . „ Er der ikke bleven en Mængde Enker 
efter de tappre Faldne i Nyboder , og er der ikke 
mange Mødre , som have mistet deres Sønner i 
Skjærtorsdagsslaget ? “ 
Da denne og flere Skaaler for de Saarede , for 
alle dem , der havde taget Deel i Slaget , for Kongen 
og for Fædrelandet vare drukne , spurgte Niels 
sin Søn : 

„ Siig mig , vil Du blive i Orlogstjenesten , 
Peder ? “ 
„ Ja , Faer , hvis Kampen begynder igjen , ellers 
ikke , “ svarede Peder . 
„ Hvad vil Du da foretage Dig ? “ spurgte 
Faderen nysgjerrig . 
„ Det skal jeg sige Dig . Jeg vil gjøre en rigtig 
lang Reise , enten til Ostindien eller China , for at 
blive heelbefaren Matros , “ sagde Peder , „ og naar 
jeg har gjort det , saa gaaer jeg i fransk Orlogsfjenesfe , 
kor at kunne komme til at kløe Englænderne 
og hævne vore faldne fappre danske Landsmænd . “ 
„ See mig til Drengen , “ sagde Faderen , ikke 
uden Stolthed , „ han efterligner Niels Juel , som 
jeg har læst , der lærte Krigstjenesten i hollandft 
Tjeneste . Maaskee Du da hos Franskmændene 
kunne opsvinge Dig til Officeer ? “ tilføiede han 
smilende . 
„ Hvorfor ikke , Fader , “ svarede Peder , „ jeg har 
læst om Bonaparte , at flere af hans tappreste Officerer 
har begyndt deres Løbebane som simpel Soldat , 
menathanhar ladet dem avancere , fordi de udmærkede 
sig i de Slag , hvori han var Anfører . Saaledes 
kan vel ogsaa en simpel Sømand avancere til Officeer , 
naar han er tapper . “ 

„ Ja saa men , min Søn ; Du kunde maaskee 
slumpe til at avancere til Officeer , hvis Du udmærkedæ 
Dig , “ sagde Niels Andersen . „ Kjender jeg 
Dig ret , saa vil Du ogsaa gjøre Dig Umage for at 
gjøre Dig værdig til Forfremmelse , naar blot ikke 
en Kugle overskjærer Din Livstraad . “ 
„ Aah , det har vel ingen Nød , “ sagde Overkanoneren . 
„ Lykken er altid nied de Kjække og Modige , 
det kan vi jo fee af Tordenskjolds Levnet ; 
jo forvarmere han bar sig ad , jo mere lykkedes det 
ham . “ 
„ Ja , Peder her , vil nok ikke være bange for 
at efterligne Tordenskjold i Fdrvovenhed og Mod , “ 
sagde Niels Andersen . „ Du skulde blot have seet , 
Mo ' er , hvor lidt han brød sig om Kuglerne , der 
peb og susede ham om Orene , Træsplinterne , der 
fløi omkring til alle Sider . sJeg har aldrig seet 
Nogen mere uforfærdet end ham . Da en Kugle 
skjød Napperten paa den Kanon , vi betjente , istykker , 
og en stor Splint af den rev det Halve af 
hans Trøieærme , faa var han nærved at lee ad det , 
skjøndt Splinten havde skrabet al Huden af Armen , 
saa den blødte slærkt . “ 
„ Er det nu værd at tale om , “ sagde Peder . 
„ Min Arm er jo ligesaa rast som den altid har 
været . “ 

„ Ja , Du bryder Dig nu om ingen Ting , Peder , “ 
sagde nu Modersn , „ men Du kjender jo nok 
Ordsproget : Krukken gaaer saa længe tilvands , til 
den kommer hankeløs hjem , og gale Hunde forrevne 
Skind . Dermed mener jeg , at naar man er altfor 
forvoven , saa kan det let gaa galt . “ 
„ Hvo som ikke vover , han ikke vinder , lyder et 
andet Ordsprog , “ sagde Peder , „ og et andet Ordsprog 
siger ogsaa : dristigt vovet , er halvt vundet , 
og det Ordsprog holder jeg af . “ 
„ Hør , siig mig engang , hvorledes har Kræmmerens 
Søn , her henne paa Hjørnet , baaret sig ad ? “ 
purgte Niels Andersens Nabo . „ Han har forinden 
Slaget fandt Sted , gjort Cour til min Datter , 
men hun kan ikke udstaae ham , for hun har 
nok Øie til en Anden , “ han kastede et Blik hen til 
Peder , der lyttede opmærksom efter hans Tale 
„ Han er kommen hjem , og brouter noget forskrækkeligt 
af sine Heltegjerninger og et Saar , han har 
modtaget under Slaget . “ 
„ Brouter han , den lange Ole , as sine Heltegjerninger ? “ 
spurgte Peder og gav sig til at lee 
høit . „ Naa , har man hørt Magen . Han en 
H e lt ? Jo , det er en deilig Helt ! Fordi en Kugle 
rammer et eller andet Sted og kaster Splinter om 

sig , falder han usaaret om paa sin Ende og besvimer 
som han var et svagt Fruentimmer og gjør en 
Blæst af at have mistet en Stump af sit Øre . Ieg 
har forresten en Høne at plukke med den goe 
Karl . “ 
„ Ja , han gaaer nok i Dit Kjølvand , “ sagde 
Faderen smilende , „ og vilde gjerne kapre Lise fra 
Dig . Men Du behøver ikke at være bange , for 
hun viser ham jo Vinterveien , som Du seer . “ 
„ Han skal imidlertid faae mine Knoer at føle , 
hvis han gaaer og lugter mere efter Lise , “ sagde 
Peder , „ hun er for god til en saadan Cujon ! “ 
„ Ieg synes ellers det er noget tidligt at Du 
tænker paa Kjærester , “ sagde Faderen , “ det er at 
binde sig en Bøile om Benet naar man giftersig- “ 
„ Det er et deiligt Udtryk om den hellige Ægstestand , 
Du bruger , “ sagde Ellen , „ at sammenligne 
den med et Slaveri . Du vil dog vel ikke kalde 
Dig en Slave ? “ 
„ Jo , i en vis Forstand er jeg Din Slave , “ , 
sagde Niels Andersen i en satirisk Tone , ^ „ thi af 
Kjærlighed til Dig er jeg rede til , at gjøre Alt 
hvad Du forlanger af mig . “ 

„ Det slap Du godt fra , Niels , “ sagde Ellen 
og kyssede ham . „ Men ellers maa jeg sige , at af 
en Slave at være , gjør Du Dig altfor meget udtilbeens 
og vil have Din frie Villie . “ 
„ Jeg skulde da vel ikke lade mig cujonere af 
Dig til at blive hjemme , foul om jeg havde Kanouseber , 
og ikke kjæmpe for mit Fødeland . “ 
„ Har jeg nogensinde forlangt det af Dig , 
Niels ? “ svarede Ellen i en kjærlig Tone , „ men man 
kan ikke fortænke en Kone i , at hun er angst for 
sin Mands Liv , naar hun kan vente , at en Kugle 
kan ramme ham hvert Øieblik . “ 
„ Det ere vi Alle , “ sagde nu flere af de forsamlede 
Nyboderskoner . 
„ Du bliver ordentlig veltalende , Ellen , “ sagde 
nu Niels ironisk , „ det gjør denne Madam Bruun , 
der paa Bordet . Naar Fruentimmerne faae deres 
Kaffetaar tillivs , saa løber Munden paa dem , som 
Hjulene paa en Vogn . “ 
„ I den Henseende har Mændene nok ikke meget 
ar lade Qvinderne høre , “ svarede Ellen i samme 
Tone som Niels . „ For naar man vilde gaae ind 
i Brokkensbod , saa vilde man nok høre en Snak , 
naar Søfolkene der har faaet et Par halve Pægle 
tillivs , som nok stikker vores Pjat ud . “ 

„ Havde Du værer et Mandfolk , saa havde Du 
været skikket til Procurator , Ellen , “ sagde Niels i 
samme ironiske Tone som før , “ for Du har en veltalende 
Tunge . “ 
„ See hvor der gamle Ægtepar , kan snakke 
kjærligt sammen , “ sagde Niels Andersens Nabo , 
Overkanoneren . „ Det er et Exempel for Dig , Peder , 
naar Du engang bliver gift . “ 
„ Ja , faaer jeg den jeg elsker til Kone , saa skal 
hun vist ikke klage over min Kjærlighed , “ svarede 
Peder . „ Kjender jeg den jeg har Øie til , ret , saa 
forlanger hun ikke Cujoneri af mig , og i alt andet 
vil jeg være føielig imod hende . “ 
„ Jeg skal nok melde , hvad Du der siger , paa 
sit rette Sted , Du forstaaer mig vel , “ sagde Naboen 
spydig ti ! Peder . „ Men bliv ikke saa rød i Hovedet , 
for af Dig og Lise bliver der dog med Tiden 
et Par , men endnu er Tøsen for ung til at tænke 
paa at gifte sig , til Pintse er hun først 16 Aar . “ 
„ Jeg tænker Heller ikke endnu paa at gifte mig , “ 
svarede Peder . „ Jeg maa først have gjort nogle 
Reiser og seet mig om i Verden , før jeg vil tænke 
paa Giftermaal . “ 
„ Jeg troer nok , at Du kan stole paa Lises 
Troskab , bvis hun har givet Dig noget Løfte , thi 

hun har fra Barnsbeen altid været ordholden og 
aldrig sagt nogen Løgn , “ sagde Naboen . 
„ Sanddruheden lyser ud af hendes Øie , “ sagde 
Peder , „ I kunde jo gjerne have taget Eders Kone 
og Datter med , at vi kunne have hilst paa dem . “ 
„ Det havde jeg ogsaa gjort , “ svarede Naboen , 
„ men jeg skal sige , der var Een , som bragte min 
Kone den Tidende , at medens jeg var paa Trekroners 
Batteri , var jeg bleven dræbt , og derover 
fik hun en Rørelse , som hun endnu ikke er 
kommen sig efter , saa Lise blev nødt til af blive hos 
sin Moder , skjøndt hun gjerne vilde have fulgt med 
mig . Men det er sandt , hun bad mig hilse paa 
Eder , Nabo , men især paa Dig , Peder , og sige 
Dig , af det glædede hende , af Du var kommen lykkelig 
hjem . “ 
„ Ja , nu er jeg dog fornøiet , af jeg hører hun 
tænker paa mig , “ svarede Peder . 
Nu blev der da drukket og passiaret af Mændene 
ligesom af Fruentimmerne , medens Kaffen 
gled ned . Endelig skiltes de ad , og Niels Andersen 
tilbragte nu med sin Kone og sin Søn en glad 
Aften under Fortælling af de nyligt henrundne 
Dages Begivenheder . 

25 . 
Grev Christian Bernstorf , der havde begivet sig 
til London , for af opnaae nogle fordeelagtigere 
Ændringer i den Overeenskomst , Rusland havde 
sluttet med den engelske Regjering , nød en overordentlig 
forekommende Modtagelse saavel ved det 
engelske Hof som fra Befolkningens Side , men det 
som han var kommen for , opnaaede han aldeles 
ikke , og reiste derfor tilbage med uforrettet Sag til 
Kjøbenhavn , hvor han strax begav sig til Kronprindsen , 
der dengang i September Maaned havde 
sin Sommerresidents paa Frederiksberg Slot . 
Han erholdt strax Audience hos Kronprindsen , 
der var underrettet om det uheldige Resultat af 
hans Reise til det engelske Hof . 
„ Vi nødes altsaa til at indgaae paa Englands 
skammelige og mod al Folkeret stridende Fordringer , 
og lade dets Sømagt snuse efter i vore Skibe , om 
de have Krigscontraband , “ sagde Kronprindsen . 
„ Ja , Deres kongelige Høihed , det bliver nok 
en bydende Nødvendighed , hvis vi ikke ville have 

et nyt Slag poa Kjøbenhavns Rhed , “ svarede 
Bernstorf . 
„ Der er endnu en vigtig Grund til at give 
efter , “ sagde Kronprindsen . „ Der er i Deres Fraværelse 
indløben flere Klager fra Indbyggerne paa 
vore Øer i Vesfindien , saavel St . Croix , som St . 
Jan og St . Thomas , at Englænderne , der i Slutningen 
af Marts Maaned havde taget Øerne i 
Besiddelse , har paalagt dem trykkende Kontridutioner 
og afpresset dem Laan . “ 
„ Jeg veed det , Deres kongelige Høihed , “ svarede 
Grev Bernstorf , „ de have gjort det samme 
ved den svenske Se St . Barthelemy . Den engelske 
Udenrigsminister har udtrykkelig erklæret , at han 
frigiver ikke de dansfe Priser eller de vestindiske 
Øer , førend vi have tiltraadt den imellem England 
og Rusland afsluttede Overeenskomst . “ 
„ Jeg har igjennem den franske Minister ber 
ved Hoffet , correspondent med den fransfe Consul 
Bonaparte , om jeg kunde vente nogen alvorlig 
Bistand , men Bonaparte er bleven fortørnet , fordi 
jeg har ladet mine Tropper , der stode i Hamborg 
og Lybek , trække sig tilbage , hvorved Englænderne 
have faaet fri Handel paa Elben og Nordtydsklands 
Havn , hvilket er noget den fransfe Consul netop vilde 
forhindre . “ 

„ Den franske Consul kan ikke slaae os vi imod 
England , efter at den fransfe Flaade er bleven totalt 
slaaet og tilintetgjort ved Abukir , “ sagde Bernstorf . 
„ Ogsaa har England Preussen paa sin Side , hvis 
Konge bær Kappen paa begge Skuldre , og holder 
med Bonaparte , fordi han har skjænket ham Hannover , 
og med England , fordi han i Hjertet er 
sjendflsindet imod Frankrig og frygter detsErobringssyge . “ 
„ Ja , vi have intet Balg , “ sagde Kronprindsen . 
„ Jeg nødes til at bide i det sure Æble og holde 
gode Miner til slet Spil , hvis jeg ikke vil vente 
Krig med England eller endog en engelsk Armee 
gjøre Landgang paa Sjælland , for at bombardere 
Kjøbenhavn . “ 
„ England sender Lord St . Helms og Sverrig 
Baron Stedingh til St . Petersborg , hvor de med 
den russiske Minister GrevPanin skulle underhandle 
om Fredsbetingelserne . Det bliver dekfor nødvendigt 
af den danske Gesandt i St . Petersborg , Grev 
Danneskjold-Løvendal , møder paa Danmarks Vegne 
til Cønferencen . “ 
„ Jeg angrer nu , af jeg lod mig sfrække as den 
sindsforvirrede Keiser Poul til af alliere mig med 
ham , “ sagde Kronprindsen „ chi havde jeg -ikke gjort 
det , havde jeg sparet mine Undersaatters Liv og 

Blød og ikke maattet taale den Ydmygelse , af give 
anden Gang efter , for Englændernes Fordringer . “ 
„ Ja , det er jo altid den Svageres Lod af 
maatte give efter for den Stærkeres Fordringer , om 
disse ogsaa ere uberettigede , “ svarede Grev Bernstorf . 
„ Hvad sagde man ellers i London om Slage 
paa Kjøbenhavns Rhed ? “ spurgte Kronprindsen efter 
en Paufe . „ Vidste man der , af Nelson nær havde 
tabt Slaget ? “ 
„ Jo , Deres kongelige Høihed , “ svarede Grev 
Bernstorf , „ jo , det vidste man og gjorde Satire 
derover . Den nyeste Mode paa Herrekjoler benævntes 
kjøbenhavns Under mit Ophold i London , 
hørte jeg paa et offentligt Sted en Englænder , der 
havde en ny moderne Kjole paa , sige til en Anden : 
Hvad synes Du om min kjøbenhavnske Kjole ? — 
Den anden Englænder svarede : Jeg finder det besynderligt , 
at en Englænder vil gaae med en Kjole , 
der benævnes efter Kjøbenhavn , fordi den blev 
dygtigt børstet der ! * ) De andre tilstedeværende 
* Et Udtryk om de kjøbenhaonfle Kjoler , som man dengang 
læste i de engelske Blade . 

Englændere gave sig til at lee høit , og en af dem 
sagde spodsk : Ja Nelsons Kjole blev rigtignok den 
Dag børstet dygtigt og det var ikke hans Skyld , at 
den ikke blev til en reen Pjall . “ 
„ Det var en grov Satire , “ sagde Kronprindsen 
smilende , „ men deraf seer man , at Englænderne 
erkjende de Danskes Tapperhed , hvilket glæder 
mig . “ 
„ Ja , Englænderne erkjendte det tilfulde , “ vedblev 
Bernstorf . „ Jeg hørte saaledes En sige til en 
Anden : Havde Nelson ikke været saa heldig , at 
faae Vaabenstilstanden , han begjærte , saa havde 
England maaskee ikke faaet en Stump at see af hans 
Escadre * ) . — Ja , sagde saa den Anden , og hvad 
er saa hans hele Seiervinding , en Mængde sønderslaaede 
Skibsskrog , der allerede forinden Slaget 
vare Vrag og et eneste heelt ruineret Linieskib , 
medens hans egne Skibe vare i den ynkeligste Tilsland , 
og skyldte sin Redning Ophøret af Slaget . “ 
„ Det er dog en Revanche for den Uret England 
har tilføiet os , “ sagde Kronprindsen . „ Jeg 
vil haabe , at vi igjen komme i venlig Forstaaelse 
Ogsaa en Uttring i hin Tids engelske Blade . 

med England , naar Grev Danneskjold-Løvendal 
underskriver en ubetinget Tiltrædelsesakt til Petersborgerovereenskomsten 
af 17de Juni og dennes 
Tillægsartikler . Den svenske Regjering er vel ogsaa 
villig dertil , og Freden i Norden vil da blive 
fuldstændig oprettet . “ 
„ Vi have dog opnaaet at Ingen uden Orlogsskibes 
Officerer maa undersøge vore Skibe om de 
have kontraband , “ sagde Bernstorf . 
„ Englænderne ville nok komme med større 
Fordringer med Tiden , “ sagde Kronprindsen , „ de 
ville efterligne Bonaparte , der vil udelukke dem fra 
Continentet , og maaskee ansee vore Kornvarer og 
Qvcæg for kontraband , hvis vi føre dem til de 
fransfe Havne . “ 
„ Det er nok muligt , “ svarede Bernstorf , „ den 
Svagere maa jo altid bukke under forden Stærkere . 
Imidlertid synes England at nærme sig Frankrig . 
Ved dets Krig med dette Land og dets store Flaaders 
Udredelse er det kommet i en uhyre Statsgjceld , 
dets idelige Udrustninger har udmattet dets Kræfter , 
og det længes efter Fred . Det indseer , at Frankrig 
er Herre paa Fastlandet , saaledes som det er paa 
Havet , og derfor vil det søge af vinde Napoleon 
Bonapartes Venskab . “ 
„ Gid det var saa vel , “ sagde Kronprindsen , 

„ den korte Standsning afHandelen har allerede tilføiet 
Danmark en ikke liden Skade , og Handelen vil 
da igjen blomstre som tidligere , saa de velsignede 
Aar vi have havt unber Deres afdøde Fader igjen 
kunne vende tilbage og gjøre Danmark til et lykkeligt , 
misundelsesvcerdigt Land , som det tidligere har 
været ved Deres Faders kloge Politik . Vi bnrde 
have sulgt den , og ikke ladet vore Koffardieskibe 
gaae under Konvoi , hvorved vi stødte Englændernes 
Stolthed . Laugens Sammenstød med The Arab , 
som , skjøndt den havde et langt større Antal Kanoner , 
dog kun styldte sin Redning , af den naaede 
Øen Tortola , har tildeels foranlediget Angrebet 
paa Kjøbenhavn . “ 
„ Hver Tid kræver sin Politik , “ svarede Grev 
Bernstorf noget stødt ved denne Sammenligning . 
„ Jeg tvivler om , af min Fader , naar han havde 
levet , nu havde anvendt en anden Politik . Englændernes 
Uforskammenhed naaede en Grad , der var 
utaalelig for enhver ærekjær Ration . — Men , jeg 
trætter nok Deres kongelige Høihed med min Tale , “ 
afbrød han Samtalen , „ og vil derfor anbefale mig 
i Deres høie Naade . “ 
„ Den vil De altid beholde , “ svarede Kronprindsen 
og Bernstorf forlod ham . 
„ Gid hans Fader levede endnu , “ sagde Kronprindsen 

til sig selv , da han var ene . „ Hans vise 
Politik vilde have bragt det danske Statsskib 
igjennem Skjær og over farlige Grunde , hvorpaa 
det nys strandede . “ 
26 . 
I Oktober underskrev Grev Danneskjold -Løvendal 
paa den danske Regjerings Vegne i Moskov en 
ubetinget Tiltrædelsesakt til Overeenskomsten i 
Petersborg af 17de Juni . Det paafølgende Aar i 
Marts Maaned tiltraadte Baron Stedingh paa 
Sverrigs Vegne de samme Betingelser . Nu frigav 
den britiske Regjering de vestindiske Colonier , og 
Freden var nu fuldstændig gjenoprettet i Norden . 
Den Hæder , det lille Danmark havde indlagt 
sig i Kampen mod det vældige England , lyste over 
hele den kultiverede Verden , ja forskaffede det endog 
Beundring i Britanniens mange Besiddelser paa den 
anden Side Verdenshavet . Man sammenlignede 
den danske Sømagt med Grævlingehunde , der sloges 
med engelske Dogger , og dersor skrev Digteren 

følgende skjønne Linier , hvormed vi ville ende 
Beskrivelsen af Englændernes Besøg i Kjøbenhavn 
1801 : 
Hver : Aar vetz Vaaren — da sliger paany 
Af Natten paa Morgenens Strimer 
Hin anden April , hvis evige Ry 
I Dannemark rækker fra By til By , 
Hin Kamps mærkværdige Timer . 
Hin Dag , hvor der kjæmpedes Mand for Mand 
Mod Fjendernes vrimlen ! » Flokke , 
Og danske Grævlingehunde bed an 
All med den engelske Dogge . 
Hvert Aar med Vaaren — da sliger igjen 
Af Natten Skjærtorsdagmorgen ; 
Og Bølgen , der ruller i Kongedyb hen , 
Fortæller om mangen falden Ven , 
Der savnes i Hytten og Borgen . 
Det flydende Hav er kun daarligt tjent 
Med Minder for Evigheden : 
Men her i vort Bryst er et Gravmonument , 
Der vidner om Slaget paa Rheden . 

27 . 
Det var en maanedklar Aften i Begyndelsen as 
October at et ungt Menneske og en ung Pige gik i 
Grønningen , hvor det visne Løv faldt ned af 
Træerne paa dem , ved det mindste Pust af Vinden . 
Den unge Mand , hvis vi kunne kalde en Yngling 
paa 16 , 17 Aar saaledes , var Peder Andersen , og 
den unge Pige , Lise Nielsen , hans Faders Nabo , 
Overkanonerens Datter . 
„ Har Ole nu været igjen og gjort Kom til 
Dig , Lise , “ sagde Peder , „ der er ikke andet for , 
end at jeg maa prygle ham dygtig igjennem og 
love ham en lignende Lussing , hvis han vover 
paany at nærme sig til Dig . “ 
„ Jeg troer neppe af han gjør el nyt Forjøg 
paa af frie til mig , efter af jeg erklærede hany af 
jeg kunde ikke udstaae ham og af jeg elskede en 
anderledes elsfværdig Person , “ sagde Lise . 
„ Hvad sagde han dertil ? “ spurgte Peder . 
„ Jeg kan nok gjette , hvem det er , svarede 
han . Men kan han byde Dem som jeg en heel 

Rrtekramboutik med all Tilbehør , thi min Fader er 
gammel og vil overlade mig hele Handelen . Han 
er jo en fattig Djævel , der ikke har andet end hvad 
han staaer og gaaer i . “ 
„ Hvad svarede Du da paa den Fornærmelse ? “ 
spurgte Peder i heftig Forbittrelse . 
/ , Jeg sagde , af jeg var ingen Elsker af Svedsker 
og Rosiner , “ svarede Lise , „ og af den jeg elskede 
ikke var en Svedskeprinds , men en kjæk Sømand , 
som , fordi han ikke eiede noget nu , nok kunde til sin 
Tid maaskee gjøre mig til Ofsiceersfrue ! “ 
„ Det var godt svaret , “ sagde Peder idet han 
gned sine Hænder af Fornøielse , „ pillede han 
saa af ? “ 
„ Nei , “ svarede Lise , „ han gav sig tvertimod 
til af lee og sagde , han Officeer , jo , nu gjør de 
Rybodersdrenge til Lieutenanter . Men naar Du , 
tiltalte han mig derpaa , synes saa godt om at blive 
Ofsiceersfrue , saa er der intet iveien , naar Du 
vil tage mig , at jeg gaaer ind i Borgercorpset og 
bliver Officeer , saa bliver Du Lieutenantsfrue . “ 
„ Fristede det Tilbud Dig ikke , Lise ? “ sagde 
Peder alvorlig og saae hende stift i Øinene . 
„ Du er dog vel ikke jaloux paa den Kræmmersvend ? “ 
svarede Lise . „ Jeg gav mig til at lee og 

sagde : Næ , mange Tak , for at blive en saadan 
Officeersfrue . En saadan Officeers hele Bedrift er 
om Sommeren at excersere paa Nørrefælled . Næ , 
jeg vil have , sagde jeg for at drille ham , en Officeer , 
der ikke er bange for at lugte Krudt , og saa 
stal han ikke bære en rød Kjole , men en blaa . “ 
„ Troe mig , saa blev han vred , da Du sagde 
det , “ afbrød Peder hende leende . 
„ Han blev saa rød i Hovedet som en kalkunsk 
Hane , “ svarede Lise , „ og sagde : Hvad det angaaer , 
at lugte Krudt , saa kan jeg dog nok tale med , som 
har været med i et af de blodigste Søslag , der har 
fundet Sted i Danmark og er endog bleven saaret 
der . “ 
„ Sikke en Pralhans , “ afbrød Peder hende , 
„ han vil tale om sit Saar og formodentlig om sine 
Heltegjerninger ? “ 
„ Ja , “ svarede Lise , „ han sagde , at han havde 
udmærket sig ligesaameget som visse Folk — dermed 
meente han naturligviis Dig , — der satte Næsen 
saa høit iveiret som en tydsk Griis . “ 
„ Vovede han at sige det om mig , “ sagdePeder 
og gned sine Hænder , „ lad ham bare tage sig iagt , 
ellers skal jeg saaledes kjølhale ham , at han skal 
aldrig glemme det , den Kujon . “ 
„ Ikke saa ivrig , Peder , “ sagde Lise . „ Jeg 

spurgte ham ellers hvem han meente , med den der 
stak Næsen saa høit iveiret ; om han vilde have et 
lille Budskab til ham , saa kunde han faae det , men 
det vilde vist bekomme ham ilde . “ 
„ Dæt var Ret , at Du svarede ham saaledes , “ 
sagde Peder , „ saa blev han vel lang i Ansigtet ? “ 
„ Ja , jeg mærkede , at han blev bange , “ svarede 
Lise , „ for nu fordreiede han sine Ord og sagde , at 
han havde ikke meent Nogen med sine Ord , og af 
der derfor ikke var noget Budskab af bringe til 
Nogen . Jeg kunde betænke mig , sagde han til 
Slutningen , der var Mange , der i mit Sted vilde 
med Kys Haand tage en Mand , der sad saa luun 
inden fire Vægge som han og kunne byde en Kone 
det , som han kunde byde hende . Og nu gik . han da 
med den Kurv han havde faaet . “ 
„ Den var god nok til ham , “ sagde Peder . 
„ Men det var ellers et stiftende Tilbud , af blive 
en formuende Urtekræmmerkoue . “ 
„ Ja , jeg maa sige Dig , Peder , “ svarede Lise i 
en drillende Tone , „ af jeg havde nær ladet mig 
friste as det , naar jeg ikke havde tænkt paa et ungt 
forvovent Menneske , der vilde blive splittergal , naar 
jeg havde svigtet ham . “ 
„ Nu driver Du Spas med mig , “ sagde Peder , 

„ men det kunde desværre dog maaskee blive Tilfældet 
naar jeg nu reiser ; thi ude saf Øie ude af Sind , 
siger et Ordsprog . “ 
„ Du reiser da vel ikke saasnart ? “ sagde Lise 
modfalden . 
„ Jo , “ svarede Peder , „ det er netop derfor af 
jeg lod Dig følge med mig paa en Spadseretour 
her i Grønningen . Jeg tager om en meget kort 
Tid med et Fregatskib , der gaaer til Ostindien , og 
seer Dig da neppe igjen før om eet Aar . — Du 
bliver ganske bedrøvet , Lise , seer jeg , men det kan 
ikke være andet . Vil jeg komme frem i Verden , 
saa maa jeg gjøre nogle Reiser og blive dygtig i 
Sømandstjenesten . “ 
„ Ja , det faaer vel at være saa , “ sagde Lise , 
„ og jeg indseer ogsaa , at det er nødvendigt ; men 
jeg kan dog ikke undlade at være bedrøvet over ikke 
at skulle see Dig i et Par Aar , ligesom ogsaa Du 
er udsat for Farer under Seilladsen . “ 
„ Vil Du være en Sømandskone , saa maa Du 
ikke tale saaledes , “ sagde Peder , „ en Sømandskone 
maa være ligesaa uforfærdet som hendes Mand . “ 
„ Hun maa intet Hjerte have , naar det er hende 
ligegyldigt om Manden er paa Reiser eller ikke , “ 
svarede Lise , „ især naar hun intet hører fra ham i 
længere Tid . “ 

„ Hvad det angaaer at lade høre fra sig , “ sagde 
Peder , „ saa skal Du faae Brev fra mig , saa ofte 
det lader sig gjøre , thi det er jo ligesaa godt som 
om jeg talte med Dig ; derimod maa jeg finde mig 
i , ikke at høre noget fra Dig i hele den Tid jeg er 
borte . “ 
„ Det er sørgeligt , naar den Ene ikke kan høre 
Noget fra den Anden i saa lang Tid , “ svarede 
Lise , „ men den der reiser bort , seer sig saa dog om 
i Verden og kan derfor let glemme den , som er 
bleven tilbage og fører et stille , indesluttet Liv . “ 
„ Desfo større er Glæden , naar Manden vender 
hjem efter en lang Bortreise , “ sagde Peder . „ Hjemkomstens 
Glæder opveie de mange Bekymringer , 
som have fundet Sled i hans Fraværelse . “ 
„ Men er det da nødvendigt at Du reiser bort ? “ 
spurgte Lise , „ kunde Du ikke ligesaa godt faae en 
Ansættelse herhjemme ? “ 
„ Og gaae og dagdrive her og aldrig naae 
nogen høiere Stilling i Verden end en Overkanoneers 
eller en BaadsmandL ? “ svarede Peder . 
„ Det er Begjærligheden efter en høiere Stilling 
i Livet , der bevæger Dig til at forlade Fædrelandet 
og den Du har kjær i længere Tid , “ sagde Lise 
smilende . 
„ Ja , naar Du vil vide det , “ svarede Peder . 

„ Synes min lille Lise ikke om at kaldes en Osftceerssrue 
og vilde Du blive det , naar jeg blev hjemme ? “ 
„ Jeg vilde altid være stolt af at see Dig beklæde 
en høi Post , naar Du har erhvervet Dig den 
ved Din Forjeneste , “ svarede Lise . 
„ Ja , seer Du det , det er netop derfor at jeg 
maa tumle mig i Verden og gaae i fremmed Krigstjeneste , “ 
sagde Peder . 
„ Og falde for Fjendens Kugler ? Det er sørgeligt , 
at Du ikke paa anden Maade kan vente at 
opnaae Dit Ønske . “ 
„ Har ikke Nelson efter sit eget Sigende været 
i 106 Slag og lever endnu ? Hvorfor skulde det 
ikke ogsaa kunne blive Tilfældet med mig ? “ 
„ Du glemmer nok , at derfor har han ogsaa 
kun eet øie , eet Been , og een Arm . “ 
„ Knnde Du mindre elske en Mand , naar det 
er for Fædrelandet , at han er saaledes bleven 
lemlæstet ? “ 
„ Nei , jeg vilde være stolt af ham og han vilde 
være ligesaa smuk i mine Øine som om han aldrig 
havde mistet sine Lemmer , “ sagde Lise . 
„ Du er værdig at blive en ægte Sømandskone , 
og det skal Du ogsaa blive . “ 
„ Hvor jeg vil længes efter Din Tilbagekomst , 
Peder , “ sagde Lise , „ blot Du ikke forelsker Dig et 

eller andet Sted , hvor I søger Havn , “ tilføiede 
hun skjelmsk , „ og glemmer den , der har Dig kjær 
herhjemme . “ 
„ Det vil aldrig skee , “ sagde han frimodig , 
„ hvor vilde jeg ogsaa nogetsteds finde en Pige som 
Du , med et saa smekkert Liv , saa røde Kinder , med 
Øine , hvis Blik trænge ind i Sjælen , med saadan 
et godt Hjerte som Dit . “ 
„ Min Moder har altid sagt til mig , vogt Dig 
for dem , som siger Smigrerier , de har altid urene 
Hensigter . Naar Du siger saadanne Smigerier , saa 
bliver jeg bange for Dig . “ 
„ Siig mig , Lise , “ svarede Peder idet han saae 
hende frimodigt i Ansigtet , „ finder Du noget Tegn 
paa Falskhed i mit Ansigt ? “ 
„ Nei , kjære Peder , “ svarede Lise , „ tag det ikke 
op i den Mening . Det var jo blot mit Spøg . Er 
Du falsk , da er hele Verden falsk ! “ 
„ Seer Du Lise , jeg har faaet Hyre med Ostindiefareren , 
der neppe kan ventes tilbage før om 
et Aar . Men naar jeg da kommer hjem skal jeg 
medbringe Dig Atlas til en Brudekjole , som ingen 
Dronning skal skamme sig ved . “ 
„ Du tænker altsaa paa at vort Bryllup skulde 
finde saa snart Sted ? “ spurgte Lise . 
„ Hvad skulde jeg vel tænke paa , naar jeg ikke 

tænkte paa det . Det vil dog sige , at Fædrelandet 
og dets Vel gaaer mig over Alt . “ 
„ Deri kan jeg godt finde mig , thi jeg elsker 
ogsaa mit Fødeland saa høit som nogen , ellers var 
jeg ingen dansk Qvinde . “ 
„ Jeg lider godt Din Tale , Lise , “ sagde Peder , 
„ det er ikke saadan noget Pjat , som de andre Nyboders 
Pigers . “ 
„ Jeg skal sige Dig , Faer har et lille Bibliothek 
af gode fædrelandske Skrifter , og dem har jeg altid 
holdt meget af at læse og beholde det Læste i min 
Hukommelse . “ 
„ Saa er Du vel en lærd Pige , som jeg ikke 
kan maale mig med ? “ sagde Peder spøgefuld . „ Men 
blot saa Gløden ikke svies ? “ 
„ Maastee Du synes bedre om at faae en uvidende 
Pige , der blot forstaaer sig paa Madgryden ? “ 
spurgte Lise spodsk . 
„ Naa , godt Ord igjen , Lise , jeg skatterer Dine 
Fuldkommenheder og sætter Priis paa dem , “ svarede 
Peder , „ for jeg har selv søgt at belære mig ved 
gode Skrifter , for ikke at staae som et uvidende 
Menneske , naar der tales om flere Ting . Men , 
kjære Lise , vi maae nu vende tilbage til vort Hjem . 
De faa Dage jeg endnu forbliver her i Kjøbenhavn , 

vilde jeg helst tilbringe alene med Dig , men jeg 
maa gjøre Forberedelser til min Afreise . “ 
De sulgtes nu ad til Elefantgaden og skiltes 
kjærligt ad . 
27 . 
Otte Dage efter finde vi Peder Andersen ombord 
paa Fregatskibet den hvide Bjørn i Kattegattet 
for en rygende Ostenvind , der truede Skibet med Forstis , 
da Natten frembrød , enten paa Anhalts eller 
Læsøes eller øgsaa paa Skagens Kyst . 
Ingen var mere adræt i at hænge paa Raaen 
for at beslaae Seilene , Ingen var hurtigere oppe 
i Merset end Peder Andersen . At han med Tiden 
vilde blive en dygtig Sømand , indsaae strax Capitainen 
og første Styrmand , hvis Yndest han derfor 
ogfaa vandt . 
Peder Andersen havde et Øie , der saae skarpere 
end nogen Andens , ligesom et Øre , der sormaaede 
at opsange den mindste Lyd . Han var netop beskjæftiget 
oppe i Merset , da han saae noget Hvidt 
i det Fjerne og hans Øre hørte en egen Larm , som 

han gjcettede sig til maatte være et Skjær Bølgerne 
brøde sig imod eller Brændingerne paa en Kyst . 
I samme Øieblik opdagede hans øie ogsaa et Lysglimt , 
og han raabte nu til Styrmanden , der iad 
ved Roret : 
„ Brændinger om Styrbord , et Lysglimt vistnok 
af et Fyr i Nordvest ! “ 
„ Det maa være Skagens Fyrtaarn , “ raabte 
Styrmanden til Captainen , der stod paa Glandsen , 
„ thi med den rygende Stormvind maa vi for længe 
siden være kommen forbi Anholt og Læsøe . “ 
„ Styr om Bagbord ! “ raabte nu Capitainen , 
„ jeg selv kan høre en Brusen som af en Brænding 
i det Fjerne . Hvor mange Favne Vand have vi ? “ 
spurgte han anden Styrmand , der loddede . 
„ 7 og nys 9 , “ svarede denne . 
„ Vi nærme os Land , og maa befrygte at komme 
paa Grund , “ sagde Capitainen . 
Ved Vendingen af Roret knagede og bragede 
det i hele Fregatten og et Vindstød førte idetsamme 
en mange Favne høi Bølge med sig , hvilken brød sig 
over Dækket og knækkede Fokkemasten , der ragede 
uklar med Takkelagen i Stormastens Vant . 
En gammel Baadsmand raabte : 
„ Vi maae kappe Takkelagen , ellers seier den Alt 
bort paa Dækket . “ 

Han havde neppe udtalt disse Ord før Peder 
kom flyvende med en Biil , som han havde seet ligge 
paa Skandsen . 
' „ Det var flink af Dig , min Søn ! “ raabte 
Capitainen , der slød raadvild ved Baadsmandens 
Side , „ Du har Aandsnærværelse kan jeg mærke . 
Det skal ikke blive glemt . “ 
Takkelagen , der belemrede Dækket , blev nu 
hurtig kappet og Masten saldi overbord . 
„ 12 Favne ! “ raabte nu Manden der loddede , 
og et Øieblik efter raabte han : „ 15 Favne ! “ 
„ Godt ! “ raabte Capitainen , „ vifferne os igjen 
fra Grunden og er undgaaet en stor Fare . Seer 
Du noget Lysglimt , Peder ? “ raabte han til denne 
der stod i Stævnen af Fregatlen . 
„ Ja et svagt om Styrbord i Nordvest ! “ svarede 
denne . 
Capitainen tog nu sin Kikkert og saae igjennem 
den i nogen Tid . 
„ Du har Ret , jeg seer nu Fyret tydeligt . Det 
er Skagens Blinkfyr , det viser sig ved Omdreiningen 
hver 30 Secunder . “ 
„ Hold Fregatlen bestandig om Bagbord , “ 
raabte han nu til Styrmanden . 
„ 20 , 22 Favne ! “ raabte Manden ved Loddet . 

„ Vi ere vel saa heldige at slippe om Skagens 
Rev , “ sagde nu Styrmanden ved Roret , „ thi Vinden 
er nu bleven stik Syd og Stormen synes at 
sagtnes . “ 
„ Vi ville forcere Fregatten med saamange Seil , 
som den paa nogen Maade kan bære , for nu have 
vi Skagens Fyr Vest for os , og er altsaa nær ved 
at flippe iorbi det farlige Rev , “ sagde Captainen . 
Peder var oppe i Stormastens Raa , for at 
rebe Bramfeilet , da et frygteligt Vindstød rev hele 
Seilet med sig , og Mandskabet laae det studsende 
fare hen i Luften i den mørke Nat som et hvidt 
Spøgelse . 
Kun ved en hurtig Bevægelse undgik Peder 
den Skjæbne , at styrte ned fra Raaen paa Dækket 
eller i Havet , i begge Tilfælde udsat for Døden . 
Han greb med Aandsnærværelse en Line , ved hvilken 
han lod sig glide ned paa Dækket . 
„ Der havde jeg nærved gaaet nedenom hjem , “ 
sagde han muntert , som omIntet var hændet ham , 
til Captainen og Styrmanden , der havde bemærket 
hans Fare . 
„ Der ligger en Natur i ham , som vil gjøre 
ham til en stolt Sømand , “ sagde Capitainen til 
Styrmanden , da Peder gik henad Dækket for 

igjen at krybe op ad Vantel , og rede flere 
Seil . 
„ Med en Besætning af hans Lige ville vi 
kunne tage det op med en Orlogsmand , hvis vi i 
en fjendtlig Tid mødte en saadan , “ sagde Styrmanden . 
„ Han vilde ikke krybe i Skjul under 
Dækket , men staae rede med Bilen i Haanden , for 
at møde dem , der vilde entre Skibet . “ 
Endnu flöge flere Bølger eller søm de kaldes i 
Sømandssproget Søer over Dækket og en af dem 
rev endog en Matros overbord , dog blev han reddet 
ved ei Toug , som Peder udkastede til ham og 
ved hvilket han ved Fleres Hjælp blev dragen op 
paa Dækket . 
Da Dagen- frembrød , havde Vinden betydeligi 
lagt sig og Capitainen yttrede : 
„ Vi have undgaaet en stor Fare , thi havde vt 
seilet mere i vestlig Retning havde vi vist strandet 
paa Skagens Rev . — Igjennem min Kikkert kan 
jeg see Brændinger langt borte . — Hvor mange 
Favne Vand have vi nu , “ raabte han til Styrmanden , 
der loddede . 
„ 30 ? “ svarede denne . 
Nu meldtes der fra det underste Dæk , at der 
var 3 Fod Vand i det underste Rum , sordi Skibet 
havde stødt ng læk . 

„ Otte Mand til Pumperne ! befalede Capitainen . 
„ Vi maae søge den nærmeste Havn , “ sagde han 
nu til Styrmanden , „ for at faae en ny Mast for 
den der gik over Bord og for at faae Lecagen 
stoppet . “ 
„ Den nærmeste Havn er Arendal , “ svarede 
Styrmanden , „ med den Vind vi nu har , kunne vi , 
naar vi styre Courssen mere østlig i Løbet af 24 
Timer , naae Havnen . “ 
Vinden lagde sig nu lidt efter lidt og fik endog 
en vestligere Retning , næste Morgen nærmede de 
sig Norges Kyst og kastede Anker i Havnen 
ved Arendal . 
Her blev Skibet liggende i fire til fem 
Dage , medens det fik en ny Mast og Lecagen blev 
stoppet , og derpaa stak Fregatten ud i Nordsøen for 
en gunstig Vind . To Dage efter vare dei Canalen 
mellem Dover og Calais . Efter en heldig Seillads 
over den spanske Sø , naaede de Malaga i Spanien 
ved det middellandske Hav . 
Her fik Mandskabet Tilladelse at gaae i Land , 
medens Skibet indtog en Ladning Viin og Sydfrugter , 
som igjen skulde afsættes andetsteds . 
Peder Andersen fulgte i Land med første Styrmand , 

der var en ung Mand paa 25 Aar og som 
havde fattet en stor Godhed for ham . 
„ Jeg har været her før , “ sagde han til Peder , 
„ og er kjendt med de Værtshuse , hvor der findes 
de smukkeste Piger i hele Verden , thi intet 
Pigebarn nogetsteds kan sammenlignes med en 
Qvinde fra Granada . Kulsorte Haar , funklede sorte 
Øine , fyldig Barm , smekkert Liv , en Haand og især 
en Fod saa lille , at ikke engang en Pariserindes 
Fod kan taale Sammenligning med den . Og hvor 
ere de fyrrige . Det brændende klima gjør dem 
allerede mandbare i deres I3de , I4de Aar . Naar 
man seer dem dandseFandangoen til Kastagnetternes 
Lyd bliver man ganske henrykt . Hvilke Vendinger , 
hvilke forføriske Stillinger , hvilke smægtende Blikke 
de tilkaste deres Dandser , der besvarer dem paa 
en lignende Maade . O , Spanien , Spanien , Du 
er Elsfovens Land ! “ raabte han tilsidst enthusiatist . 
Peder Andersen faldt i Forundring over hans 
Adfærd . 
„ Du maa vide , “ sagde Styrmanden , da han 
bemærkede det , at før to og et halvt Aar . siden 
laae jeg her med samme Fregat før Haven i næsten 
fem Ager , og gjorde Bekjendtskab med en ung Pige 
i Værtshuset : Granatæblet , i den nordlige Deel 

af Staden ; Elvire hed hun . Jeg saae hende dandse 
Fandangoen , men aldrig har jeg seet nogen mere 
fortryllende Dands . Jeg blev forelsket op til 
Ørene i hende , og misundte , ja hadede den Spanier , 
der dandsede med hende , ligesaa uforligneligt 
skjønt som hun . Hun bemærkede min Henrykkelse 
og sølle sig smigret ved den , thi nu vare hendes 
funklede sorte Øine mere fæstede paa mig end paa 
hendes Dandser , der betragtede mig med forbittrede 
Miner . Det var en Datter as Værtshusets Eier 
og Dandseren var hendes Elsker . Det var en smuk 
Karl , der bar sit ravnsorte Haar i et Ret og , da 
Dandsen var endt , satte sig ned i et Hjørne af 
Værelset , hvor han betragtede Elvire , der var 
ligefrem traadt hen til mig og tiltalte mig paa 
Spansk , men hvoraf jeg ikke forsfod et Ord . En 
Baadsmand , der havde fulgt med mig og kunde 
tale nogenledes spansk , sordi han engang havde 
ligget i 8te Uger i Cadix as den gule Feber , forklarede 
mig at hun havde sagt : 
„ Hvilket mageløst deiligt guull Haar , Du har , 
Fremmede ! “ 
Jeg bad ham svare Elvire , at det kunde ikke 
maale sig i Skjønhed med hendes kulsorte glindsende 
Haar , ligesaalidt som mine blaa Øine kunne 

maale sig med hendes Zldblikke . Hun sølle sig 
øiensynlig smigret ved denne Sammenligning , og 
gav mig nogle Øiekast som gjorde mig reent forvirret , 
saa jeg nær havde grebet hendes Haand . 
Men da gjorde Baadsmanden mig opmærksom paa , 
at hendes Elsker , der , som jeg bemærkede greb med 
sin Haand til en Kniv med en bred Klinge , som 
Spanierne altid bære paa Brystet , og hidsige som 
de ere , altid ere rede til at bruge . Jeg er ingen 
Cujon , men jeg betakkede mig dog for er Knivstik i 
i Brystet , undertrykkede min indre Bevægelse og 
nu slap hans Haand Kniven , men hans Blikke vege 
ikke fra mig . Elvire derimod syntes ikke at bemærke 
hans Gestus , eller hun var vant til at see hans 
Skinsyge , for hun satte sig ned næsten ved min 
Side , og spurgte om der var noget jeg befaleve . 
Jeg lod Baadsmanden svare : at det jeg ønskede 
mig for Øieblikket , vilde jeg ikke erholde . “ Baadsmanden 
yttrede disse Ord i en hvidskende Tone til 
hende , saa Elskeren ikke kunde høre det , da han 
ellers vidst var bleven rasende , men det 14aarige 
Pigebarn tilkastede mig idet hun vendte Ryggen til 
sin Elsker , et meget opmuntrede Øiekast , og Baadsmanden , 
der var en lystig Broder , hvidskede til 
hende : Han er rasende forelsket i Dem . Denne 

Yttring blev godt optaget af Elvire , der hvidskede 
igjen i Forbigaaende til Baadsmanden : Siig ham , 
atjeg er forelsket i hans deilige gule Haar og blaa 
Øine , “ 
„ Naar en dansk Pige vilde tale saaledes ül en 
ung Mand , den første Gang hun saae ham , saa 
vilde han ikke fatte gode Tanker om hendes Dyd ! “ 
sagde Peder . 
„ Der er ogsaa en himmelvid Forskjel paa en 
danst Pige og en Spanierinde , “ sagde Styrmanden . 
„ Spanierinderne gjøre ingen Røverkule afderes Hjerter 
men deres Tunge udtaler hvad Hjertet begjærer . 
Men det blev mig ellers en dyr Historie , der nær 
havde kostet mig Livet . Fregatten , jeg foer med , 
og som laa , som jeg har fortalt , for Haveri i 
Havnen , havde en Ladning Stok- og Klipfisk , en 
megetyndet Spise ide kafholske Lande i Fastetid en dabe 
ikke maa nyde Kjødmad . Naar Ladningen var losset og 
Skibet istandsat skulde vi indtage Viin og Sydfrugter . 
Jeg gik altsaa , naar jeg var i Land , og 
det slete gjerne hver Aften , med Baadsmanden til 
det nysnævnte Værtshuus , og den paafølgende 
Aften hvidskede Elvire til Baadsmanden : siig Din 
Ven , at imorgentidlig Klokken tt vil han træffe mig , 
da det er Christi Legemsfest , i Kirken Santa Magdalene , 

oppe ved Sacrestiet , hvor han uhindret kan 
tale med mig . “ 
„ En Pige , der var saa paatrængende med sin 
Kjærlighed , kunde jeg ikke lide , “ sagde Peder . 
„ Enhver sin Smag , “ svarede Styrmanden . 
„ Jeg syntes godt om hendes Tilbud om et Stevnemøde , 
og var tilligemed Baadsmanden allerede i 
Kirken paa det aftalte Sted inden Klokken sex . 
Elvire var ikke kommen endnu , men det varede ikke 
længe før jeg saae hende skride svævende henad 
Kirkegulvet med en Psalmebog under Armen og 
tage Plads lige bag ved mig . i en anden Kirkestol . 
Nu hørte jeg nogle yndigt udtalte Ord sra hendes 
Læber til Baadsmanden , der var vor Tolk . 
„ Siig ham , gjentog han hendes Ord paa Dansk 
til mig , siig ham , at jeg elskede ham fra det første 
Øieblik , at jeg saae ham . Jeg blev henrykt over 
disse Ord og lod ham svare , at det var gaaet mig 
ligesaadan . Herover saae jeg at hun blev ganske 
glad og slak sin Haand igjennem et Springelværk , 
der var imellem begge Stole . Jeg var ikke feen 
med at gribe den yndige lille , hvide Haand og trykke 
den til mine Læber . Idet hun trak Haanden tilbage 
lod hun en lille Seddel falde som jeg strax 
stak til mig . Nu begyndte Messen . Hun lod til at 

være en ivrig Catholikinde , thi hun kastede sig paa 
Knæ og læste som det syntes meget andægtigt sin 
Rosenkrands , men kastede dog af og til et glødende 
Blik paa mig , som trængte lige ind i mit Hjerte . “ 
„ En halv Time var hengaaet , da stødte Baadsmanden 
mig med sin Albue i Siden , idet han skjævede 
hen til den anden Side i Kirken . Da jeg 
kastede mit Blik derover , hvad saae jeg da ? Bag 
en mægtig Pille , der bar Kirkehvælvingen , saae jeg 
et Ansigt , hvis øine stirrede liig en Tigers paa 
mig og Elvire . — Tag Dig iagt , hvidskede Baadsmanden 
til mig , husk det er en Spanier , hvis Kniv 
sidder løs i Skeden , og hvis han kan komme tik at 
støde den i Dit Hjerte , gjør han det med Glæde 
af Hævngjerrighed . Tag Dig derfor iagt . — Jeg 
skal imidlertid være Din Sauvegarde . “ 
„ Der var I nok nærved at blive snigmyrdet , “ 
afbrød Peder ham . „ Det kommer der ud af saadanne 
Kjærlighedseventyr . “ 
„ Din Tid kommer nok , Peder , da Du ogsaa 
bliver forlibt i en smuk Pige , “ sagde Styrmanden , 
„ og da bærer Du Dig maaskee ligesaa galt ad , som 
jeg gjorde . “ 
„ Jeg har allerede valgt den , jeg vil eie for 
Livstid , “ svarede Peder smilende . „ De spanske 
Piger maae gjerne kaste deres , glødende Blikke , som 

I siger , paa mig , de rokke ikke hendes Billede i mit 
Hjerte . “ 
„ Det er romantisk talt , “ sagde Styrmanden 
leende , „ det er ellers forbandet tidligt , at Du har 
bortkastet Din Frihed , thi den der er forlovet eller 
gift , er ikke mere sin egen Herre . “ 
„ Det bryder jeg mig Heller ikke om , jeg er 
mere end gjerne bundet til hende , “ svarede Peder . 
„ Ja , saaledes taler man altid i Din Alder , “ 
sagde Styrmanden til ham , „ men naar man først 
er spændt i Ægteskabsaaget , faa taler man i en 
anden Tone . Men , nu skal jeg fortælle Dig hvorledes 
mit Eventyr med Elvire løb af . — Seer Du , 
da Pigebarnet saae os skjæve til Siden , gjorde hun 
det samme , og nu saae vi hsndes Kinder blive ganske 
røde . Baadsmanden hvidsfede til hende : Deres 
Elsker er rasende forbittret fordi De gjør Cour til 
min unge Ven . — Hvad bryder jeg mig om ham , 
svarede hun . Han skal snart faae Løbepas . — Det 
er godt nok , svarede Baadsmanden , men et Knivsblad 
tre , fire Tommer ind i Livet er ikke en Bagatel . 
— Er Din Ven bange , svarede hun , det troer 
jeg ellers ikke , for han ligner ikke en Kujon . — 
Nei , han er ikke bange for Nogen , naar de bruge 
ærlige Vaaben , som Kaarder og Pistoler , men med 
Snigmordere , der brugeKniven , holder han ikke af 

at give sig af med . — Pedro der , svarede Elvire , 
er i Hjerteten Kujon , og naar Du med DinKjæmpefigur 
holder Dig ved Siden af Din Ven , saa kan 
Du være sorvisset om , at han ikke tør nærme sig 
Eder . — Jeg har hørt tale om , at der gives spanske 
Banditter , som kan kjøbes til Snigmord , sagde min 
Ven . — Du taler , svarede hun , som om Du var 
en Kujon . — At gaae uredelig tilværks kan jeg ikke 
lide , sagde Baadsmanden , men lad dem komme , jeg 
kjender Spanierne og har derfor forsynet mig med 
denne lille Lommepussert , han fremtog nu en lille 
smuk forarbeidet Pistol og viste hende den . Den er 
ladt , og mærker jeg noget Mistænkeligt , saa holder 
jeg Hanen spændt , og Gud hjælpe den , tilføiede 
han , som da kommer mig tre Skridt nær paa Livet , 
hans Livslys blæser jeg ud . Med disse Ord holdt 
han den blanke polerede Pistol saaledes iveiret , at 
Pedro bag Pillen kunde see den , og han trak sit 
Hoved hurtigt tilbage , som om han frygtede , at 
Baadsmanden skulde skyde ham en Kugle igjennem 
Hjernen . “ 
„ Naa , hvorledes endte saa det Eventyr ? “ 
spurgte Peder , da Styrmanden taug en lille Stund , 
ligesom han lod , hvad der passerede i hiin Tid , 
glide forbi sin Erindring . 
„ Det skal Du strax faae at høre , “ svarede 

Styrmanden . „ Da Messen var forbi , reiste Elvire 
sig først op , efter at have rakt sin Haand paany 
igjennem Springelvæerket til mig , og gik nu henad 
Kirkegulvet til Udgangen , men inden hun naaede 
denne var den fortørnede Elsker ved hendes Side , 
som det syntes i en stor Sindsbevægelse , hvilken 
hun besvarede med kold Rolighed . “ 
„ Jeg og Baadsmanden fulgte et Stykke efter 
begge , og begave os derpaa lige ned i Havnen , 
for at see til , at Viinfadene kom ombord . Bi vare 
ikke saasnart kommen paa et afsides Sted , før jeg 
tog Sedlen op . Det vare spanske Ord , som jeg 
ikke forstod , blot saae jeg Tallet 11 . Baadsmanden 
læste hvad der stod . Det var et Stevnemøde i et 
Lysthuus i Husets Have Klokken 11 samme Aften . “ 
„ I gik da ikke derhen ? “ sagde Peder . „ Det 
var jo et reent Vovestykke med Hensyn til hendes 
skinsyge Elsfer . “ 
„ Det forestillede Baadsmanden mig ogsaa , “ 
sagde Styrmanden , „ men hvad brød jeg mig , der 
var 22 Aar gammel , derom . Jo mere forvovent 
et Eventyr var , jo bedre syntes jeg om det . Gaae 
ud i Haven igjennem Huset lod sig ikke gjøre , og 
om Haven var der et temmelig høit Plankeværk . 
At komme over et saadant var imidlertid en let 

Sag for en Sømand . Jeg og Baadsmanden fik 
Orlov at være i Land Natten over , vi opholdt os 
hele Dagen hos en dansk Familie , der havde 
bosat sig i Maloga , Klokken 10 om Aftenen toge 
vi Afsked fra den under det Foregivende , at vi 
havde Nattelogis et andet Sted . Man advarede 
os for at gaae igjennem Malagas Gader om 
Natten , nden at være bevæbnede . Man paanødede 
os hver en Knippel ; men jeg fandt det rigtignok 
latterligt , at en Elsker mødte til et Stevnemøde 
bevæbnet med en Knippel , og vilde ikke modtage 
den . Flere af Malagas Gader ere saa snevre , 
at man næsten kan række hinanden Haanden fra 
Gjenbo til Gjenbo . Her var det ikke godt at møde 
en Bandit , da man nødedes næsten til at gnide 
sig op ad den man mødte i denne snevre 
Gyde . Vi gik dog igjennem den uden at møde 
noget Menneske , og kom ogsaa til den Gade , hvortil 
Havens Plankeværk rendte ud . Jeg havde forsynet 
mig med ettyndt men stærkt Reb med en Krog , hvilken 
jeg kastede saaledes opad Plankeværket at den hang 
fast ved den øverste Deel . Min ældre Ven klavrede 
først op ad Rebet , og nedlod sig med det paa den 
anden Side . Efter at han havde lyttet om Nogen 
bevægede sig i Havenog fandt alt stille som i Graven , 
kastede han Rebet igjen over Plankeværket til mig . 

Inden et Øieblik var jeg klatret over det og nu 
stode vi da der i den mørke Nat , thi Himlen var 
bedækket med tætte Skyer , som endog udgød en 
Vædde , der dryppede ned paa os i store Draaber . 
Hvor Lysthuset laa var ikke betegnet paa Sedlen 
og vi snege os derfor lydløs frem , lyttede hvert 
Øieblik , men hørte ikke andet end Regndraaberne , 
der faldt ned fra Blad til Blad . Da vi havde 
gaaet et godt Stykke ned ad en Gang med Hækker 
paa begge Sider , kom vi til en Aabning , og fandt 
her Indgangen til et Lysthuus . “ 
„ Det er vidst her at Stevnemødet skal være , “ 
hviskede jeg til Baadsmanden . 
„ Jeg skal recognoscere , “ hvidskede han til mig . 
„ Bliv Du her . Men tys , jeg hører Nogen nærme 
sig , og seer noget Hvidt skinne , der nærme sig sagte 
Fjed . Det er vist Din Elskerinde . Jeg skjuler 
mig her i Nærheden og lader Dig alene med Din 
Dulcinea . “ 
Han sneg sig bag et Træ , og nu hørte jeg en 
Qvindestemme hvidsfe ind ad Lysthusets Aabning : 
„ Euro mia ? ^ 
Jeg besvarede denne ømme Tiltale med at 
slynge min Arm om det smækkre Liv af den , der 
talte saaledes . Læbe mødte Læbe , Barm Barm . 

Hendes Kys antændte en Ild i mine Aarer , hvis 
Blod strømmede til mit Hjerte og bragte det til at 
banke voldsomt . Med eet blev jeg vækket af min 
Runs ved et Pistolskud , et Raab : Jesus Christus ! 
og et Fald af et Menneskelegeme . Jeg rev mig 
løs af den Elskedes Favn , styrtede ud , frygtende for 
at det var min Ven , der var bleven dræbt , men 
stødte øieblikkelig paa ham , der tilraabte mig : 
„ Lader os flye medens det er Tid , thi jeg 
hører Bevægelse i Huset . Jeg har fældet en Mand 
der kom listende bag paa mig og gav mig et Stik 
i min venstre Overarm , med en Kugle igjennem 
Brystet . Det var vidstnok Din Elvires Elster . “ 
„ Ligesom han sagde disse Ord kom Elvire styrtende 
efter os , greb mig ved Armen og raabte : 
Tag mig med Eder , jeg kan ikke leve uden 
Dig ! “ 
„ Jeg formaaede ikke at svare noget paa denne 
Tiltale , thi der nærmede sig flere Mennesker med 
en Lygte , og en Hund kom gjøende løbende i Fiirspring 
imod os . 
„ Tag Eder for Himlens Skyld iagt ! “ raabte 
Elvire paa Spansk til min Ven , „ det er Diana , 
en glubsk engelsk Dogge . Den sønderriver Eder . “ 
„ Det skal den nok lade være , “ svarede Baadsmanden . 
„ Her har Du Din Knippel , som jeg har 



taget til mig , tilligemed min egen , og overlad til 
mig , medens Du retirerer , at give Diana en 
saadan Modtagelse , at hun ikke lyster efter nogen 
anden tiere . “ 
Jeg gjorde hvad han sagde og løb tilligemed 
Elvire af alle Kræfter imod Plankeværket . Bi hørte 
idetsamme Hunden gjøe voldsomt , derpaa udstødeet 
frygteligt Hyl , fordi Baadsmanden havde fældet 
den til Jorden med sin Knippel . Han kom nu løbende 
efter os . 
„ Hurtigt over Plankeværket , man er i Hælene 
paa os ! “ raabte han til mig . 
„ Jeg vil følge med Dig , min Elskede ! “ raabte 
Elvire , idet hun faldt mig om Halsen og hindrede 
mig fra at flygte . 
Min Ven var ikke raadvild , han greb hende 
om Livet , rev hende fra mig og raabte : 
„ Flye eller vi ere fortabte . Bi kunne vente 
at blive hængte for Indbrud og Mord ! “ 
Disse Ord gjorde et saadant Indtryk paa mig , 
at jeg ikke agtede mere paa den jamrende Elvire , 
men styrtede henimod det nærliggende Plankeværk , 
klattrede hurtigt op ad Rebet , der hang paa det , og 
sprang lykkelig ned fra en Høide af 6 Alen paa 
Jorden uden at støde mig . Et Øieblik efter var 

min Ven ved min Side , vi løb saa hurtigt vi formaaede 
igjennem Byens snevre Gader , hen til den 
danske Familie , som vi fortalte , at vi vare blevne 
overfaldne af Stratenrøvere og kun havde reddet 
os ved Flugten . Vort Udsagn blev troet , og vi 
opholdt os nu hos den indtil Morgenen trembrød , 
da vi gik ned i Havnen . Her fandt vi vor Baad 
lænket til en Jernring , vi aabnede Laasen , roede ud 
til Fregatten , der , da en gunstig Vind netop reiste 
sig , et Par Timer efter lettede Anker og stak ud i 
den aabne Sø . ^ 
Her sukkede Styrmanden og tilføiede : „ Siden 
den Tid er der hengaaet omtrent 2 Aar , jeg har 
Intet hørt herfra og jeg agter derfor nu at begive 
mig med Dig hen til Værtshuset , det gyldne 
Granatæble , hvor jeg nok vil erfare Adskilligt . “ 
Peder Andersen saae forundret paa Styrmanden 
og sagde : 
„ Det forekommer mig , at det er et Vovestykke 
I har for , Styrmand , at gaae ind i et Huus , i 
hvilket I har foraarsaget en saadan Forstyrrelse . “ 
„ Er Du bange , Peder , “ svarede Styrmanden , 
„ saa gaae ikke med mig derind . Jeg synes ellers 
ikke at Du er en Kryster ? “ 
„ Næ , jeg er ingen Kujon , det veed I nok , “ 
gjensvarede Peder . „ Hvor man med Lov og Ret kan 

bruge Vaaben og Værge eller sine bare Næver , der 
frygter jeg Intet . Men med Øvrighed og Politik 
holder jeg ikke af at have noget at bestille . “ 
„ Dermed har det vel ingen Nød , “ sagde Styrmanden , 
„ der var jo ingen Vidner til den Gjerning , 
der forefaldt . “ 
„ Vil I lyde mit Raad , faa lad mig gaae alene 
ind i Værtshuset og see mig om , “ sagde Peder Andersen , 
„ maaskee kan jeg faae Øie paa Eders Elsfede , 
og saaledes paa en eller anden Maade erfare hvorledes 
Sagerne staae . “ 
„ Det kan Du gjøre , “ svarede Styrmanden 
tilfreds , „ og jeg vil medgive Dig en lille Seddel 
med det Navn , jeg gav mig , da jeg var her sidste 
Gang , nemlig Pedro Danois . Naar Du seer hende , 
og jeg har jo beskrevet Dig hende tydeligt nok , saa 
giv hende hemmelig den Seddel , og hun gjætter da 
strax , at Du er et Sendebud fra mig , og vil da 
vidstnok give Dig en eller anden Oplysning om hvad 
der er passeret , siden jeg sidsf forlod hende . “ 
De vare under deres Samtale komne til et i 
et snevert Stræde liggende Værtshuus . 
„ Her ville vi gaae ind og tage os en Forfriskning , “ 
sagde Styrmanden . „ Jeg skriver derpaa mit 
Navn Pedro Danois paa en lille Seddel , som Du 

da gaaer bort med , medens jeg bliver her og venter 
paa Din Tilbagekomst fra Granatæblet . “ 
Der fandtes ingen Gjæster i Værtshuset , og 
da Peder Andersen havde drukket et Glas Leresviin , 
forlod han Styrmanden , efter at denne havde 
beskrevet ham Beliggenheden af Granatæblet . 
Det varede ikke længe før han havde naaet del 
betegnede Sted . 
Da han traadte ind i GjæstGuen sadde der 
nogle simple Gjæster og nøde Ollapotrida , en spansk 
Ret , bestaaende af Gedekjød og Løg i Olie samt en 
tynd Landviin . 
En smuk ung Mand , men med et fortrædeligt 
Ansigt , traadte hen til ham og spurgte paa Spansk : 
„ Hvad han ønskede . “ 
Peder Andersen gjættede sig til hvad han 
spurgte om og svarede : „ Malagavine . “ 
Den unge Mand spurgte ham derpaa hvad 
Land han var sra . 
Peder Andersen vidste , at Land hed Terre paa 
Fransk og ligeledes paa Spansk , og svarede derfor 
ligefrem : „ Danemark ! “ 
Den unge Mand foer sammen , da han hørte 
dette Ord . Hans Øine gnistrede , et fjendsk Træk 
viste sig om hans Mund , og hans høire Haand 

knyttede sig , medens hans venstre Haand hang ubevæegekig 
ned . 
Nu bemærkede Peder Andersen først , at det 
venstre Ærme paa Spanierens Trøie , den spanske 
Nationaldragt , var ophæftet og indeholdt kun en 
Armstump . 
Idetsamme indtraadte der en saare smuk ung 
Kone med et Barn paa Armen , og til hende sagde 
den unge Maick , idet han pegede paa Peder Andersen , 
nogle sorbittrede Ord , der bragte hende til 
at blegne , idet hun kastede et Blik paa Peder . 
Denne hørte Ordene blllou , Volenr , danols “ ) , 
og gjættede sig til , at det var Skjældsord . Desuagtet 
blev han siddende , da han formodede at den unge 
Kone med Barnet var Styrmandens Elskede , og 
gjentog Ordet : „ Malaga . “ 
Manden stod ubevægelig lænet op til Skjænke « , 
men den unge Kone , der forstod hvad Peder meente , 
skjænkede et Glas Malagaviin og satte det foran 
Peder . Denne holdt den lille Seddel med Ordene 
„ Pedro Danois “ skjult i Haanden . Han tog nu 
ned i Lommen ester en Plaster * * ) lagde den paa 
* ) Dansk Spidsbube , Tyveknegt ! 
* * ) En spansk Piaster er omtrent 8 Mark Dansk . 

Bordet og meget behændigt , saa den unge Mand 
ikke saae det , den lille Seddel aaben ved Sølvmønten . 
Den unge Kone bemærkede øieblikkelig Navnet 
paa Papiret , blev blussende rød i Ansigtet , tog 
det imidlertid , uden at Manden mærkede det , gik 
hen til Skjænken , saaledes at Manden ikke saae 
hendes blussende Kinder , og sremtrak en Skuffe med 
Smaamønt , for deraf at give Peder tilbage paa 
hans Sølvpenge . 
Den unge Mand saae kun paa Peder og det 
med en ondskabsfuld Mine , og Peder Andersen 
gjættede sig nu til , at Manden var den unge Spanier , 
som Styrmanden meente at have skudt igjennem 
Brystet , og at det unge Fruentimmer var hans 
Elskede og den unge Mands Kone . 
I et ubemærket Øieblik tog Konen Sedlen , 
Peder havde givet hende , og trykkede den til sine 
Læber . Peder Andersen vidste nu hvad han vilde 
vide , udstak sit Glas og forlod Værtshuset idet han 
hilste høfligt paa Konen , der besvarede hans Hilsen 
ved at neie for ham . Idet han gik ud af Døren 
hørte han Spanieren sige : 
„ Ooguin , polloov äanois * ) ! « 
* ) Danfl Skurk , Slyngel . 

Peder Andersen kunde nok forstaae at det var 
spanske Skjældsord , men agtede ikke det Ringeste 
derpaa . Han ilede til sin Ven Styrmanden , der , 
da Peder havde fortalt ham , hvad ! der var 
passereti Værtshuset , var af samme Mening 
som han . Nu var det et Tilfælde at Værten i det 
Værtshuus , hvor Styrmanden havde ventet paa 
Peder , var en Tydsker , som jo findes alle Steder i 
Verden , og da Styrmanden talte godt Tydst og 
Peder ogsaa forstod dette Sprog , bleve de underrettede 
om , hvad der var foregaaet i Granatæblet , 
etter at Baadsmanden og Styrmanden vare flygtede . 
Da man ilede til fandt man først den unge 
Spanier svømmende i sit Blod og Elvire besvimet 
af Sindsbevægelse . En Læge kom hurtigt tilstede , 
undersøgte den Saarede , og fandt at en Kugle havde 
knust Benet i den venstre Overarm . Skjøndt den 
største Omhu anvendtes for at læge Saaret , stod 
Armen ikke til at reddes og maatte afsættes . Kort 
efter døde Elvires Fader . Da Moderen var død 
for længe siden , stod Elvire alene tilbage i Verden . 
Hendes Fader havde siddet i stor Gjæld , nu da han 
var død , reve hans Creditorer Alting til sig , og 
Elvire stod der , blottet for Alt , alene i Verden . 
Den unge Mand var en rig Gjæstgivers Søn , Faderen 
var nylig død . Hans Kjærlighed var ikke 

bleven kjølnet ved Tabet af hans Arm , han beilede 
til Elvire , fik hendes Ja , og havde været hendes 
Ægtefælle i et Aar , da Styrmanden , hendes Elsker , 
kom paany til Malaga . 
Denne agtede ikke at nærme sig mere til Elvire , 
opholdt sig naar han var i Land for det meste 
i det Værtshuus , hvor han strax var tagen ind , og 
hørte nu fortælle om sin Elskede , at hun levede et 
ulykkeligt Liv med sin Mand , der var forskrækkelig 
skinsyg og ikke taalte at nogen saae paa hans 
Kone , langt mindre talte eller omgaaedes med 
hende . 
Aftenen førend Fregatten skulde lette Anker og 
seile bort vare Peder Andersen og Styrmanden i 
Land og havde som sædvanligt begivet dem til det 
omtalte Værtshuus . Da Mørket faldt paa , forlode 
de det for at begive sig til Havnen og gaae ombord 
i Fregatten , der laae seilfærdig . Som de nu gik 
og talte om at det var den sidste Aften , de vare 
her , bemærkede Peder at en høi Mand , indhyllet i 
en Kappe , med en rund Hat med en Strudsfjeder , 
fulgte dem i Hælene . Da han havde hørt saamange 
Historier om spanske Banditter , faldt det ham ind , 
at det var maaskee en saadan , der havde isinde at 
give dem et Dolkestik , for at plyndre dem , og gav 

derfor Styrmanden med fin Albue et let Stød i 
Siden , idet han hvidskede : 
„ Jeg troer vi blive forfulgte af en Person , 
der har onde Hensigter . “ 
„ Lad ham komme , “ gjensvarede Styrmanden , 
„ han skal faae en Modtagelse , som han vistnok ikke 
venter sig , “ og idetsamme fremtog han en Stilet 
og holdt den bered , idet han kastede et Blik bag 
sig og bemærkede Manden , der fulgte dem i Hælene . 
„ Jeg holder meest af al have Front imod en 
Fjende , “ sagde Peder Andersen , „ og kan ikke udstaae 
at have en saadan i Ryggen . Derfor er det 
min Mening , at vi staae stille og seer om Personen 
vil gaae forbi os . Angriber han os , saa skal 
han snart laae sin Bekomst , da vi ere To mod 
En . “ 
De bleve nu staaende ligesom i en Samtale , 
og bemærkede at den mistænkelige Person ogsaa 
blev staaende i en Afstand . 
„ Min Formodning er rigtig , “ sagde nu Peder , 
„ thi det er afgjort , at han forfølger os . Bi ville 
lade som vi ikke have bemærket ham , og gaae videre 
frem , følger han os da i Hælene , maae vi være 
beredte paa et Overfald . “ 
„ Blot han ikke er i Ledetog med Flere , der paa 

et passende Sted angribe os baade i Ryggen og i 
Fronten , “ sagde Styrmanden , „ man har hørt saadan 
Noget før . “ 
„ Jeg er ikke bange for Een , om han er nok 
saa stærk , “ sagde Peder , „ men kæmpe med To paa 
eengang , er ingen let Sag . Men , “ tilføiede han 
nu hurtigt , „ bemærker I ikke , at han , nu da vi 
nærme os til Hjørnet af Gaden der , nærmer sig os 
med hurtige Skridt . Vær paa Eders Post , Styrmand , 
thi han holder sig til den Side , hvor I 
gaaer . “ 
Peder havde neppe udtalt disse Ord , før han 
saae Manden styrte frem med en Dolk i Haanden 
og fare ind paa Styrmanden , for at gjennembore 
ham , men hurtigt som Lynet greb Peder om hans 
opløftede Haand , idetsamme som Styrmanden med 
sin Stilet gjennemborede den . 
„ kor Diuvolol Damno Vanvis * ) ! “ raabte 
han , idet hans Arm faldt slap ned , og Dolken faldt 
til Jorden . 
„ Det er Løn som forskyldt , “ sagde Styrmanden 
paa spansk , og tilføiede : „ hils dem der har 
sendt Dig fra mig ! “ 
* ) For Djævlkn ! Fordsmte Danskrr ! 

Med disse Ord forlod han og Peder den saarede 
Spanier , som de hørte sendte en heel Deel 
Eder efter dem og ønskede dem alle de Ulykker , der 
vare til paa Halsen . 
Uden at møde noget videre Eventyr , naaede 
de Fregatten , der næste Morgen ved Solens Opgang 
lettede Anker og stak for en gunstig Vind ud 
i Middelhavet . 
Dagen efter gik de igjennem Strædet mellem 
Portugal og Africa . 
Et Par Dage efter tidligt om Morgenen , fik 
de Nie paa Oen Madeiras høie Bjergtoppe , da 
Peder Andersen , der havde Vagt i Mærset , raabte 
ned til Styrmanden : 
„ En Orlogsmand , vistnok en engelsk , nærmer 
sig med sulde Seil om Styrbord ! “ 
Ved at høre denne Tidende kom Capitainen 
styrtende op af Kahytten . „ Sæt alle Seil til , 
Manne ! “ commanderede han , „ vi ville see , om vi 
ikke kunne slippe for at faae de engelske Snuushaner 
ombord , hvis det er saadanne ! “ 
Fregatten foer for alle Seil afsted som om den 
havde Vinger . 
„ Jeg troer , han indhenteros ! “ raabte nu Capitainen , 
der holdt Nie med Orlogsmanden i det 
Fjerne igjennem sin Kikkert . „ Fordømt ! at vi saaledes 

skulle tillade disse hoffærdige Englændere at 
snufe hvor de ville i vore Skibe om Krigscontraband . 
Vi ville lade , som om vi ikke bemærke Orlogsmanden , 
og see om muligt at undgaae hans 
Visitation . “ 
Imidlertid nærmede Orlogsmanden sig mere 
og mere , den tonede engelsk Flag , og da den bemærkede , 
at det danske Koffardiskib søgte at undgaae 
Visitation , skjød den et Skud med løst Krudt efter 
det . 
Koffardifregatten vedblev imidlertid at seile for 
sine fulde Seil og lod som om den hverken faae 
eller hørte Orlogsmanden , der havde nærmet sig 
den danske Fregat paa et Kanonskuds Distance . 
Med eet hørtes der et skarpt Skud , og en Tolvpundinger 
foer i Mands Høide over Dækket . 
Nu indsaae den danske Koffardicapitain , at 
han kunde ikke gaae videre i sin Trods , og mindskede 
Seilene . 
En Baad med en Officeer og Mandskab blev 
nu sat ud fra den engelfke Orlogsmand , der hed 
„ Nemesis “ , og nærmede sig Fregatten , der aldeles 
havde standset sin Fart . 
Baaden lagde til ved Koffardimanden , en Officeer 
sprang op ad Skibstrappen saa let som en 
Fjer , og tilraabte Capitainen , der nærmede sig , paa 

engelsf : hvad det fluide betyde , at han ikke strax 
havde standset sit Skibs Fart , da den engelske Orlogsmand 
havde nærmet sig og givet Signal til at 
lægge bi ved et Skud med løst Krudt , for at den 
kunde blive visiteret om nogen Krigscontraband 
fandtes ombord . 
Captainen svarede : at han havde været nede 
i Kahytten , sysselsat med sin Dagbog og derfor 
ikke mærket noget til Englænderen , førend han hørte 
det skarpe Skud , som han undredes høiligen 
over . 
„ Saa er I nok døv , Skipper , “ sagde den engelske 
Officeer spodsk , „ formodentlig dog kun til 
visse Tider ? “ 
„ Jeg maa gjøre Eder opmærksom paa , “ svarede 
Koffardicapitainen , „ at jeg ikke fører en Skude , 
men en Fregat , og derfor er Koffardicapitain . “ 
, „ Jeg beder om Forladelse , Hr . Capitain , “ afbrød 
Officeren ham i samme spodfle Tone som før , 
„ jeg vilde ikke sløde mod Deres point cl ' twnneur . 
Men jeg ønsker at see Deres Skibs Papirer og høre 
hvad det er lastet med . “ 
„ Skibets Papirer skal jeg strax fremlægge , da 
jeg er nødt til det , ellers gjorde jeg det ikke , “ 
sagde Captainen . „ Men hvad Ladningen angaaer , 
da har Fregatten indtaget Viin og Sydfrugter i 

Malaga , og agter sig , hvis Gud vil og Binden vil 
føie sig , omkring Cap til vore Besiddelser i Ostindien , 
nemlig Trankebar paa Coromandelkysten . “ 
„ I agter da vel ikke at gjøre eu Krumver til 
Pondichery , de franske Besiddelser i Ostindien , ikke 
langt fra Trankebar ? “ spurgte Officeren . 
„ Er Pondichery blokeret af Englænderne ? “ 
spurgte Capitainen meget alvorlig , „ siden I gjør 
mig det Spørgsmaal ? “ 
„ Ikke det jeg veed , “ svarede Officeren , „ men 
jeg meente at I maaske har Eet og Andet , som 
Franskmændene kunne bruge . “ 
„ Aah , nu forsfaaer jeg Eder , “ gjensvarede Capitainen , 
„ I mener , at jeg har enten Vaaben eller 
Krudt og Kugler i Skibets Ladning . Jeg veed 
intet bedre , end at I gjør Jer bekjendt med den . 
Lasten slaaer aaben for Eder . “ 
„ I tager mit Spørgsmaal op i en gal Mening , “ 
sagde Officeren . „ Men lad mig saa see 
Eders Papirer . “ 
Disse bleve nu sremlagde for ham , og han 
fandt All i Orden , dog syntes han atvære mistroisk 
og bad Capitainen at opslaae nogle af Viinfadene , 
der laae i Lasten , for , som han sagde , at smage 
hvad Viin det var . Dette sfete nu , og da han 

havde overtydet sig om , at Capitainens Udsagn var 
rigtig , fjernede han sig , idet han sagde : 
„ I maa en anden Gang agte paa en Orlogsmands 
Signal , naar han vil have , at I skal lægge 
bi for at see om I har Contraband , thi det kunde 
let skee , at en af Eders Master gik overbord , naar 
I ikke strax adlød Signalet . Farvel ! “ 
Da den engelske Officeer havde forladt Fregatten , 
sagde Capitainen til Styrmanden : 
„ Det er ærgerligt , at en dansi Sømand skal 
saaledes ydmyges af en hovmodig engelsk Officeer . 
Eens Æresord maatte være nok . “ 
„ I sial see , Capitain , at det gaaer saa vidt 
med deres Hovmod og Tyranni paa Havet , at de 
tilsidst kalde Kornvarer og Kvæg for Contraband , 
naar det er bestemt til et Land , med hvilket de ligge 
i Fjendskab . “ 
„ Jeg frygter for , at England , i sit Had til 
Frankrig , vil tvinge de mindre Søstater til at 
alliere sig med det , og saaledes Danmark , hvis 
Flaade er i god Stand , af tredie Rang i Europa , 
og , hvad der især agtes af Englænderne , har et 
udmærket Mandskab . “ 
„ Det er dog et Spørgsmaal , “ svarede Styrmanden . 
„ Den danske Sømagt har givet England 
en dygtig Lærepenge . Kan det ikke faae os til at 

alliere sig med det med det Gode , saa vil det dog 
neppe tvinge os til det , at det ikke skal gaae som 
sidst . “ 
„ I glemmer , Styrmand , at Englænderne kunne 
landsætte Tropper paa Sjælland og bombardere 
Kjøbenhavn , medens vore Tropper staae i Holsteen 
for at værne om Grændsen , “ sagde Capitainen . 
„ Vi nærme os med den gunstige Vind af alle 
Kræfter til Øen Madeira , “ sagde Styrmanden efter 
Pause , „ thi Pic de Teneriffa kneiser nu med sin 
Top næsten op i Skyerne . “ 
„ Vi skal have 50 Piber Dry-Madeira , som 
venter paa os , ombord , “ svarede Capitainen , „ og 
kommer til at ligge i 8te Dage i Funchal . “ 
Mod Aften havde Fregatten naaet Havnen ved 
Funchal , Øens Hovedsfad og kastede Anker . Peder 
Andersen gik her i Land med Styrmanden , besaae 
øens Mærkværdigheder og drak dens herlige Viin . 
— Efter at have faaet Viinfadene ombord forlod 
Skibet Øen efter otte Dages Forløb og tog Coursen 
udenom Cap äs donoo Lsporonou ( det gode Haabs 
Forbjerg ) . 
En Søndagmorgen havde Fregatten naaet Linien 
og her skulde de Søfolk og Passagerer , der ikke 
tidligere havde passeret Æqvator , dødes , som det 
kaldes i Sømandssproget . Det var en lystig og 

overgiven Fest for Matroserne . En af dem forestillede 
Neptun , Havets Gud . Han bar en Paryk 
af hvid Bomuld , ligesom ogsaa Skjæg og Bakkenbarter 
as samme Slags . Hans Hoved var omslynget 
af enKrands af grønne Papirsblade , han var iført 
Trico og holdt en Forf i Haanden . En anden 
Matros forestillede LEolus , Vindenes Gud . Han 
var nøgen til Bæltestedet , men havde et Par mægtige 
Vinger as Pap sastgjort paa Ryggen , i den 
ene Haand holdt han en stor Blæsebælg . Tritoner , 
Havguder med trekantede Papirshatte paa Hoveder 
og blæsende paa Trompet , Valdhorn , Fløite , Redekamme 
og sværmede dandsende omkring begge . Flere 
Matroser vare iførte korte Frueniimmerklæder og 
havde Natkapper paa og Parasoller i Hænderne . 
En forestillede Pjerrot , en anden Harlequin , en en 
Chineser , en anden en Tyrk . Nogle vare i Dyreskikkelser . 
Saaledes forstillede to Matroser eil Elefant , 
Een en Abe . Nu skulde da Ceremonierne ved 
Daaben finde Sted . To Matroser kom derfor 
flæbende med to af Skibets Haandsprøiter til at 
slukke Ild i Skibet i paakommende Tilfælde . Det 
Mandsfab , som ikke før havde været under LEqvator , 
hvor Solens Straaler falde lodrette ned paa Menneskene , 
maatte sørst træde frem . 
Peder Andersen var den Yngste af Skibets 
Besætning , og var derfor den første i RækkenSprøiternes 

Straaler ramte med en saadan Styrke 
hans Bryst , at han nær havde faldet baglænds 
over , men leende og drivvaad skred han frem , de 
Paafølgende bleve modtagne paa samme Maade . 
Touren kom nu til Passagererne , men flere af 
disse kjøbte sig fri ved at give Penge tik Drikkevarer , 
som blev kjøbt af Proviantsforvalteren . 
Nu begyndte en andenLystighed paa Dækket , og 
de Maskerede begyndte at dandse til en eiendommelig 
Musik bestaaende af en Violin med to Strenge , en 
Clarinet , en Picolofløite , en Tromme , en Treangel , 
en stor Nøgle m . m . Mangen Matrosvittighed 
hørtes , thi paa denne Dag havde Matroserne Tilladelse 
til at slaae Gjækken løs . Først heelt ud paa 
Natten endte denne Lystighed . 
Nu vedblev Fregatten at styre Coursen mod 
Capstaden og fjorten Dage efter naaede den TaffelBei , 
Havnen ved Capstaden . 
Capitainen stod tilligemed Styrmanden paa 
Dækket da Skibet nærmede sig Castellet , en meget 
stærk Fæstning , samt flere Forter og Batterier , som 
beherske Ankerpladsen . 
„ Englænderne ere dog nogle sande Røvere , “ 
sagde Capitainen , „ Gibralta have de taget fra 
Spanien , og eier saaledes den stærkeste Fæstning i 
deres Land . Fra Franskmæneene have de taget Øen 
Malta . Fra Hollænderne have de taget hele Capstaden 

og øen Ceilon ved Ostindien . Hvorledes 
have de ikke under blodige Krige underlagt sig 
dette store og rige Land ved at ophidse den ene 
Nabob imod den anden . Ostindien er Englands 
Rigdomskilde , lykkes det engang Rusland , der 
nærmer sig sra Vest til de ostindiske Besiddelser , at 
kunne føre en talrig Hær ind i Italien , saa reise 
strax alle de Indfødte sig , og vee da England , hvis 
det ikke kan forsvare fine Besiddelser , det synker da 
ned i Armod , og kan aldrig reise sig mere . “ 
„ Jeg under denne hovmodige , stolte , egenkjærlige 
og rovsyge Nation det , “ svarede Styrmanden , 
der havde deellaget som Maanedslieutenant i Slaget 
1801 paa Kjøbenhavns Rhed , og derfor var 
forbittret paa Englænderne . 
De seilede nu forbi det stærke Eastel , der med 
sine to Rækker Kanoner beherskede Ankerpladsen . 
„ Englænderne vide prægtigt at befæste , hvad 
de have ranet fra Andre , “ sagde Capitainen . „ See 
engang de to Forter der paa Pynten paa begge 
Sider af Indløbet . Gud hjælpe det Skib , som 
kommer i Krydsilden fra disse to Forter , de mange 
Batterier og Kastellet . Der bliver ikke en Stump 
heelt af det . “ 
„ Det er en riig og mægtig Nation , og dog vil 
niaaskee den Tid komme , da Nordamerika , der er et 
Fosterbarn af Britannien , vil blive et Tugtens 

Riis for det , “ sagde Styrmanden . „ Jeg har været 
i Boston , New-York , Philadelphia , Wassington 
og andre nordamerikanske Byer , men i dem alle ere 
de forbittrede paa Englænderne for deres Overmod 
og Anmasselse . “ 
De kastede nu Anker i Havnen , der laae aaben 
for en sydlig Bind og udsat for den høie Sø , naar 
en Storm fra den Kant reiste sig . 
Ogsaa her var Peder Andersen iland med 
Styrmanden , der tog sig af ham som om han var 
hans Søn , og de kunde ikke andet end beundre den 
smukke reenlige By , der i sin Tid anlagt af Hollændærne 
havde brede Gader , beplantede paa begge 
Sider med Træer , der i dette hede Klima , udbredte 
en behagelig Skygge . 
I Gaderne mødte de flere af Caplandets Beboere , 
Kaffere og Hottentotter , en slyg , hæslig Negerrace , 
der ofte ligger i Strid med Caplandets Colonister , 
for det meste Hollændere . 
Paa et Værtshuus , der besøgtes af alle Nationer , 
der gjorde Reisen om Cap enten til eller fra 
Ostindien eller China , gjorde de Bekjendtskab med 
en ung Hollænder , en Colonist eller Nybygger . 
Talen kom paa Iagt , og han fortalte dem nu 
om sin tilligemed flere Colonisters Deeltagelser saavel 
i Løve- som Elefantjagter . 
Peder Andersen , der elskede alle Foretagender , 

hvor til der hørte Mod og Dristighed , kunde ikke 
ved denne Leilighed undlade at yttre det Nnske , at 
kunne tage Deel i en saadan Iagt . 
„ Det kan I og Eders ældre Ven her let komme 
til , “ sagde Hollænderen . „ Vi Eolonister tilligemed 
flere Jagtelskere her fra Caystaden agte i Overmorgen , 
at foretage os en stor Iagt saavel efter Løver 
som Elefanter , og ville I slutte Eder til os , saa 
kunne I deeltage deri . Men denne Iagt er ikke 
uden Fare . Den koster gierne nogle Menneskeliv . 
Imidlertid er det gjerne kun vore Medhjælpere ; 
Hottentotterne , som Løverne angribe . Deres blotte 
Legeme vække Lyst hos de vilde Dyr til at stille 
deres Hnnger . Og et Par as disse maa almindelig 
undgjælde for de vilde Dyr vi fælde . “ 
Peder blev nu enig med Styrmanden om , at 
ville udvirke Tilladelse af deres Capitain til at tage 
Deel i den forestaaende Iagt , og aftalte nu med 
Hollænderne hvor de skulle mødes . 
Da Styrmanden paa sine og Peders Vegne 
anmodede Capitainen om at maatte tage Deel i 
denne Iagt , der vilde optage et Par Dage , var 
denne , just ikke saa ganske villig til at tillade det . 
„ Hvis en glubsk Løve sønderriver Eder , Sfyrmand , 
eller en forbittret Elephant tramper Eder 
under sine plumpe Fødder til en livløs Klump , 

hvem skal saa erstatte Eders Tab ? Skulde det 
derimod blive Tilfældet med Knøsen der , — her 
pegede han paa Peder , „ saa vilde jeg jo miste en 
af mine raskeste Folk . Jeg gjør det ugjerne , søg 
derfor at opgive denne Lyst til at deeltage i en saa 
farlig Fornøielse . “ 
„ Hr . Capitain , “ sagde nu Peder frimodig , „ det 
er netop Faren , der gjør saadanne Jagter til en 
interessant Forlystelse . Hvad er en Iagt efter Harer , 
som jeg som Dreng har stjaalet mig til , imod 
en saadan Iagt , hvor man kjæmper med sin Overmand , 
hvor Liv sættes imod Liv , men hvor Behændighed , 
Snarraadighed , Mod og Uforfærdethed bidrage 
til at man bliver Seierherre . “ 
„ Du taler som en Bog , Peder , og jeg bemærker , 
at Du i Aandskræfter staaer over Din Alder 
og Din Stilling , “ sagde Capitainen . „ Er Du saa 
forhippet paa at tage Deel i en faadan Iagt , saa 
skal Du tilligemed Styrmanden faae min Tilladelse . 
Lykken følger jo altid gjerne den Kjække og Dristige , 
og naar jeg overlader Dig en af mine udmærkede 
Rifler samt en Hirschfænger , saa tænker jeg nok at 
Du kan gjøre os Danske Ære paa en saadan Iagt , 
hvor Livet voves . “ 
„ Tak , Hr . Capitain , I gjør mig ganske fornøiet , “ 
sagde Peder , „ og jeg skal nok see at gjøre 
mig fortjent til Eders Roes . “ 

„ I , Styrmand , maa holde Fyren lidt lave , at 
han ikke bærer sig altfor forvoven ad , “ sagde Capitainen 
nu til Styrmanden . „ I kan ogsaa vælge 
Eder et af mine Jldvaaben i min Kahyt , ligesom 
ogsaa forsyne Eder og Knegten der med det fornødne 
Krudt samt Kugler . “ 
Han gik nu ned med dem i sin Kahyt , hvor 
Peder fik en Riffel af udmærket Arbeide og Styrmanden 
en fortræffelig Bøsse samt den fornødne 
Munition . 
28 . 
Dagen efter mod Aften gik Styrmanden og 
Peder Andersen iland forsynede med ovennævnte 
Jldvaaben , foruden de Pistoler , der tilhørte den 
Første . 
De gik lige til det ovenfor omtalte Værtshuus , 
hvor de traf en Forsamling af Alænd , der vilde 
deeltage i Jagten , vistnok omtrent tredive i Tallet , 
foruden tolv Hottentotter , der agerede Avantgarden , 
og af mange Kjendetegn paa Veien kunde underrette 
Selskabet om de vilde Dyrs Nærhed eller Opholdssted . 
Jægerne bestode af en Snees Colonister , 

de fleste Hollændere , svære , rubuste Mænd , og nogle 
saa Englændere . De Nvrige as Selskabet vare sra 
Capstaden , og bestode as jagtlystne unge Mænd . 
Da Styrmanden traadte ind iblandt dem med 
Peder Andersen , kom den Hollænder , med hvem de 
havde gjort Bekjendtskab , henimod dem , og da han 
havde givet hver Haanden , henvendte han sig fil 
Selskabet og sagde høit og lydeligt : 
„ Her presenterer jeg de Herrer to danske Mænd ; 
de høre fil den Nation , om hvem vi nylig have 
læst i Captidende , af de nær havde taget Luven fra 
den store Søhelt Nelson , som ikke var en ringe 
Ting . De høre fil et tappert Folk og have yttret 
fil mig , af de vilde gjerne tage Deel i en Løvejagt , 
skjøndt jeg har gjort dem opmærksom paa den 
Fare , hvorfor de udsætte dem , da de aldrig have 
seet et vildt Dyr langt mindre jaget et saadant . “ 
Jægerne bød dem nu velkommen og nødede oem 
fil af tage for sig as et godt dækket Bord , ^or 
den ypperlige Capsvim ikke manglede . 
Der blev talt meget om Løve- og Elephantjagter , 
især om den sørste . Flere rædsomme Begivenheder 
paa Løvejagter , der var mødt nogle af 
de tilstedeværende Jægere , bleve fortalte . 
En -robus Hollænder paa nogle og fyrretyve 

Aar fortalte saaledes ef Eventyr , der var mødt 
ham og nær havde kostet ham Livet . 
I en Landsby vare flere Gange Løver trængte 
ind i Qvægstaldene om Natten og fønderrevet Beboernes 
Køer . Almindelig fjerne Løverne sig ira 
ef Sted , hvor en af dem er bleven dræbt , og derfor 
besluttede nu Landsbyens Beboere , Kaffere , med 
Hollænderen , som var bekjendt for en udmærket 
Skytte , der med sin Bøsse rammede det mindste 
Maal , i Spidsen at gaae paa Iagt efter dem . 
De begave sig til en Bakke , der var begroet 
med Træer , hvor Løverne skulde holde sig skjnlte , 
omringede Bakken og rykkede lidt efter lidt op ad 
den i en stedse tættere Kreds . 
„ Ieg , “ fortalte Jægeren , „ stod nedenfor Bakten 
med en anden dygtig Jæger , da vi med ef saae en 
af Løverne sidde paa ef Klippestykke indenfor den 
Kreds , som Landsbyens Beboere udgjorde . Min 
Sidekammerat skød øieblikkelig efter Løven , men 
Kuglen traf Stenen , som Dyret sad paa . Dyret 
bed ester det trufne Sted , ligesom en Hund bider i 
den Steen , der kastes efter den , sprang derpaa 
afsted , brød igjennem Kredsen og slap uskadt 
bort . “ 
„ Kredsen blev sluttet igjen , “ vedblev Jægeren 
at fortælle , „ og kort efter saae vi fo andre Løver 

derinde , men vi turde ikke skyde paa dem , for ikke 
at træffe Folkene , og disse lode ogsaa disse fo Løver 
slippe igjennem . Da vi gik om paa den modsatte 
Side af Bakken , saae jeg ogsaa en Løve sidde paa 
en Klippeblok , halv skjult af en Busk . Jeg var næsten 
50 Alen fra Løven , da jeg tog godt Sigte paa 
den igjennem Buskene og affyrede fo Skud . Folkene 
raabte : „ Den er skudt ! “ — Jeg saae idetsamme 
Løven i Raseri løfte sin Hale iveiret bag Buskene , 
og vendte mig derfor om til Folkene med de Ord : 
„ Vent lidt , til jeg faaer ladet igjen . “ Jeg rammede 
nu Kuglerne ned i min toløbede Bøsse og hørte 
idetsamme et hvinende Skrig . Da jeg forsfrækket 
vendte mig halvt om , saae jeg Løven gjøre et Spring , 
den greb mig lige i Skulderen og vi rullede sammen 
ned ad den lave Skraaning . Derpaa brummede 
den fælt lige ved Øret af mig , medens den rystede 
mig ligesom en Rottehund ruster en Rotte . Besynderligt 
nok bevirkede Rysteisen af Slaget en 
drømmeagtig Tilstand , i hvilken jeg hverken fornam 
Smerte eller følte Frygt , skjøndt jeg var mig fuldkommen 
bevidst , hvad der foregik ; det var en Tilstand 
omtrent som naar en Patient har faaet 
Chloroform og seer hele Operationen , men ikke 
fornemmer Kniven . Det er formodentlig Tilfældet 
med alle Dyr , som dræbes af Rovdyrene , en kjærlighedsfuld 

Foranstallning af den algode Skaber for 
at formindste Dødens Ovaler . “ 
„ Jeg dreiede mig nu lidt om fordi Dyrets ene 
Lab laa saa tungt paa mit Baghoved , “ vedblev han 
sin Fortælling , „ og saae da Løven slirre hen paa 
min Kammerat , som sigtede paa den i en Afstand 
af en Snees Alen ; hans dobbeltløbede Bøsse havde 
Steenlaase og de klikkede begge . Løven lod mig 
øieblikkelig ligge , foer i et Spring ind paa min 
Kammerat og bed ham i Laaret . En af Mændene 
var i Begreb med at gjennembore den med en Landse 
medens den bed min Kammerat , men Løven bemærkede 
det , slop Jægeren og bed Manden med Landsen 
i Skulderen ; da gjorde i samme Dieblik den Kugle 
Dyret havde saaet i Livet , deres Virkning og den 
saldi død til Jorden . — Den havde splintret min 
venstre Armpibe og paa Overarmen beholdt jeg et 
Mærke af elleve Tænder for bestandig . Jeg har 
efter den Tid fældet fire Løver og skal vedblive saalænge 
jeg lever , at gaae paa Iagt efter dem og 
dræbe dem * ) . “ 
Efter at have drukket en Skaal paa en heldig 
Iagt , bestege Jægerne deres Heste og Muuldyr , og 
Styrmanden og Peder to Muuldyr , som deres Ben 
* ) Sand Begivenhed i Laplandet . 

havde medraget til dem . Det gik nu i lystig Trav 
frem ad en sandet Vei . Hottentotterne vare 
sendte Dagen forud hen ad den Kant , hvor en 
gammel Løve skulde have sil Opholdssted ikke langt 
fra en Kilde , thi paa Steder , hvor der ikke er rindende 
Vand eller en Flod , opholde de sig ikke . 
Skjøndt det var heelt ud paa Aftenen , var 
Heden over 24 Grader , og de Ridende samt deres 
Dyr følte sig nedtrykkede af den . Efter at have 
redet i to Timer i een Retning , ad en sandet Vei , 
hvor ikke mindste Skygge fandtes , naaede de en 
Græsplet , hvor en Kilde havde sil Udspring , men 
efter et kort Løb forsvandt i Sandet . Dyrene 
vrinskede , da de bemærkede Kjøluingen og Instinktet 
sagde dem , at her var Forfriskning for dem . Der 
blev udstukket nogle Bægere af det iskolde Vand 
blandet med Rom , Conjak eller Viin , og da Mennesker 
og Dyr havde vederkvæget sig , fortsattes 
Reisen . 
Nu , da Solen var gaaet ned , indtraadte der 
en behagelig Kjølighed , og Jægerne rede under en 
munter Samtale videre frem , indtil de naaede et 
Krat , hvor de traf nogle af de iforveien udfendte 
Hottentotter . 
Disse fortalte at de havde den foregaaende 
Aften fundet Sporet af en gammel Løve , som de 

kunde see af dens Fodtrin paa fugtige Steder i 
Skoven . Nogle af dem havde lagt sig paa Maven , 
og saaledes lydløst skudt sig frem bag nogle Buske , 
for at nærme sig et Sted , hvor de kunde iagttage 
den . Da Løven kan langt borte lugte Uddunstningen 
af et Menneske og især af de stinkende Hottentotter , 
naar Vinden bærer den imod dem , saa vare de 
heldige i den Henseende , fordi Vinden bar fra Løvens 
Opholdssted . Med et hørte de en Brummen 
i Krattet foran dem , og en Løve af en usædvanlig 
Størrelse traadte ud paa en lille aaben Plads . Den 
lyttede som de bemærkede , og skred derpaa langsomt 
frem ad den samme Vei , som de vare komne . 
Hottentotterne havde holdt deres Aandedræt tilbage , 
for ikke at forraade deres Nærværelse , og Løven 
sneg sig ogsaa forbi dem , uden at bemærke dem . 
Efter at den havde gaaet et Stykke henad Veien , 
stod den med et ganske slille og lyttede , foer derpaa 
med et Sping vidst over tolv Alen ind i Krattet 
paa den modsatte Side , hvor Hottentotterne laae . 
Disse hørte nu en stærk Raslen inde i Krattet og 
en heftig Stønnen og kort efter kom Løven med et 
stort , af en for Caplandet eiendommelig Race af 
Elsdyr i det aabne Gab , løbende saa let som om 
det var et Lam den bar . Hottentotterne havde vel 

Jldvaaden , men de vovede ikke at røre sig af Stedet , 
langt mindre at afsyre en Bøsse . 
Løven travede nu med sit Bytte , formodentlig 
tilbage til sit Opholdssted , og da de ikke mere kunde 
høre dens Fodtrin eller den Raslen , den foraarsagede , 
hvor den trængte sig mellem Buskværket , 
begave de sig tilbage til en ikke langtfra det Sted , 
hvor Jægerne vare komne , beliggende Hule , hvor 
de ventede paa Selskabet . 
Jægerne rede nu langsomt , for ikke at gjøre 
for megen Larm , henad Veien til den omtalte Hule . 
Her sandt de de øvrige Hottentotter , og nu bleve 
disse da udsendte for at speide . 
Forsigtige og saa stille som muligt snege de 
sig frem . De havde en Ged med sig , som de trak 
efter sig og som de vilde bruge som Lokkemad for 
Løven . Som de nu nærmede sig det Sted , hvor 
de havde lagt paa Luur den foregaaende Aften , 
hørte de paa engang et frygteligt Brøl , der bragte 
Blodet til at isne i de forknytte Hottentotters Aarer 
og satte Geden i en saadan Skræk , at den ikke 
kunde staae paa Benene . 
Brølet kom sra en stor , gammel Løve , der listede 
sig henne i Buskadset . 
Hottentotterne satte sig ned paa Hug og lyttede , 
man kunde sige med Ærbødighed og Taushed , 

til denne Stemme , for hvilke Menneskene og 
næsten alle Dyr bæve . 
Brølet gjentoges endnu engang , Hottentotterne 
bandt den Ged , de havde medbragt til en Trærod 
paa en aaben Plads , og ilede tilbage til Jægerne , 
der nærmede sig , saa hurtigt som deres Muldyr 
kunde trave . De havde hørt Brølet , Dyrene rystede 
af Skræk og havde nær afkastet deres Ryttere . 
Selskabet steg ned af deres Gangere , som bleve 
bundne til nogle Træer under Opsyn af en Hottentot . 
Enhver af Jægerne undersøgte derpaa sit 
Vaaben . Foruden en Bøsse havde de alle et Par 
Pistoler samt en Dolk med sig . 
De skrede derpaa langsomt frem med Hottentotterne 
i Spidsen . Disse , der vare forsynede med 
Landser , lyttede ved hvert Skridt , som de nærmede 
sig den aabne Plads , hvor de havde bundet Geden . 
Nu gjentoges Brølet og de stode ved nogle 
høie Tamarindebuske , der skjulte dem aldeles . Lydløs 
nærmede Jægerne sig dem , der pegede hen til 
et høit Træ , i hvis Nærhed de havde bundet Geden . 
Bag dette Træ Hørtes atter det frygteligt 
Brøl , Buskene bag det aabnede sig , og en frygte 
lig stor Løves Hoved viste sig i Aabningen . 
- „ Jeg har aldrig seet en større Løve end den/ ' 
hviskede den hollandske Jæger til Styrmanden og 

Peder Andersen , der stode ved hans Side . „ Jeg 
vil tage den paa Kornet og see om jeg kan fælde 
den . Dog er det bedst , at den nærmer sig mere 
Geden , for at faae sikkert Skud . “ 
Løven havde strax bemærket Geden , men istedet 
for at springe løs paa det arme Dyr , der rystede 
og bævede af Skræk , blev det staaende stille og betragtede 
Dyret mistroisk . 
„ Hvorfor mon den ikke farer løs paa Geden ? “ 
hviskede Styrmanden til Hollænderen . 
„ Det skal jeg sige Eder , “ svarede Hollænderen . 
„ Løven troer at see en Snare i det Reb , hvormed 
Geden er bunden til Træstubben , og derfor tør den 
ikke , hvor gjerne den vil , angribe den . Det kan 
ogsaa være , at den vender om igjen og fjerner sig , 
saa ængstelig er den for Snarer . Nu staaer den 
fortræffelig lige med Brystet mod os , og det er 
den bedste Skive man kan sigte efter , for at fælde 
den . Affyr nu begge Eders Bøsser paa samme 
Tid som jeg , det skulde da være besynderlig , hvis 
den ikke skulde blive dræbt af os og de øvrige Jægere , 
der nu vist rette deres Bøsser efter den . “ 
Tæt ved Hollænderen i Buskadset faldt der nu 
et Skud i samme -Øieblik , som han og vore to Sømænd 
affyrede deres Geværer . 
Neppe vare Skudene faldne , førend Løven , der 

var bleven rammet af flere Kugler i Brystet , gjorde 
et Spring paa vist over 12 Alen ind i en Busk , 
hvorefter de hørte et Skrig og derpaa saae Løven 
atter komme frem med en Hottentot i Gabet lige 
saa let som om det havde været et Lam . Jægerne 
affyrede nu sorsigtig det andel Løb ai deres Bøsse 
for ikke at træffe Hottentotten , og Kuglerne rammede 
Løven i Siden . Den tumlede tilbage , slap Hottentotten , 
gjorde et vældigt Spring næsten lige 
mod det Buskads , hvor Hollænderen og hans Bekjendtere 
slode , da den her havde bemærket en Bøssepibe , 
der stak srem . Den styrtede i Springet ind 
paa en ung Jæger fra Kapstaden , og kastede sig 
over ham . I det Samme havde Hollænderen samt 
Styrmanden og Peder sremtrukket deres ene Pistol 
og affyrede den paa Løven . Denne saae sig om , 
hvor Skudet kom fra , men paa samme Tid havde 
den unge Jæger , der laa under den , formaaet af 
sremtrække sin Dolk , og denne jog han nu med en 
fast Haand ind i Brystet paa Uhyret . Han maa 
have truffet Hjertet , thi i samme Nieblik styrtede 
Løven livløs om paa ham , der overgydedes af en 
varm Blodstrøm . 
Jægerne styrtede nu til og fremdrog den urche 
Mand under Løven , der med sit tunge Legeme nær 
havde kvælt ham . 

Nu kom Hottentotterne ogsaa ikende til med 
Fryderaab og begyndte strax med store Knive af 
afskjære Hovedet af Løven og derpaa slaae Huden 
af den som et Seierstegn . 
Jægeren , der havde lagt under Løven , havde 
faaet et Bid af den i Skulderen , der smertede ham 
overordentlig . Derpaa kom to Hottentotter slæbende 
med den Hottentot , som- Løven havde baaret i sit 
Gab . Hans høire Arm havde Løven knust og tilføiet 
ham et svært Saar i Brystet og den ene 
Lænd . 
Saadanne af Løven tilføiede Saar ere vanskelige 
eller næsten umulige at helbrede . De kunne 
tilsyneladende tilgroe , men det paafølgende Aar paa 
samme Tid som Løven har tilføiet dem disse , bryde 
de op igjen og smerte meget . Det skal være Løvens 
Fraade , der foraarsager dette Tilfælde . 
Alan vendte nu tilbage til Muldyrerne , rede 
til Værtshuset og syntes saare veltilfreds med 
Jagtens Udfald , thi at den unge Jæger og Hottentotten 
vare blevne faarede , og den sidste dødeligt , 
agtede man ikke for noget ved en saadanJagt . 
Ved Ankomsten til Værtshuset ventede der atter 
en god Frokosf paa dem , thi Solen var allerede 
opstaaet da de naaede det . Jægerne toge dygtigt 
til dem af de stærke Drikkevarer , de havde med sig . 

De bleve derfor lystige , sang muntre Viser , og 
bleve saa fortrolige med Peder Andersen , hvem de 
Alle kunde saa godt lide , at den ene forærede ham 
et Uhr , en Anden en Brysfnaal , en Tredie en Fingerring , 
til Erindring om dem . Størstedelen besiege 
derpaa berusede deres Muldyr , og Styrmanden 
og Peder skiltes nu fra dem , der vendte tilbage 
til deres trindt omliggende Gaarde , og fulgte med 
de unge Mænd , der skulde tilbage til Capstaden . 
To Dage efter lettede Fregatten „ den hvide 
Bjørn “ Anker og forlod Taffel-Bay fyr at begive 
sig paa Veien til Ostindien . 
De vare snart i det store Ocean , som strækker sig 
i eil umaadelig Strækning til Ehina . Vinden var i 
flere Dage meget gunstig , da blev det med et Havblik , 
ingen Vind rørte sig og Seltene hang slappe 
ned , saa at Skibet blev liggende paa en Plet , som 
om det havde kastet Anker her . 
Det var en kjedelig Tid for Skibets Besætning 
i de ofte Dage dette Havblik varede . Matroserne 
morede sig imidlertid med at bade sig , men 
ved den Leilighed var Peter nær kommet af Dage . 
Som han en Dag lystig svømmede omkring Fregatten , 
bemærkede man en stor Haifist i Nærheden 
af Skibet og raabte til Peder , at han skulde 
skynde sig ombord , da en Hai nærmede sig . Det 

var ogsaa paa høie Tid , at Peder blev advaret , 
thi Halen skød sig frem med en frygtelig Fart . 
Peder var en dygtig Svømmer og frygtede derfor 
ikke for at naae Skibet , hvor Styrmanden stod beredt 
paa Skibsdækket med et langt Reb , som han 
tilkastede Peder , da han var nær ved Skibet . Men 
Haien var i Hælene paa ham , og havde Styrmanden 
samt nogle Matroserne ikke i den største Hurtighed 
draget ham op i det samme han greb Rebet , 
var han blevet et Bytte for Haiens Graadighed . 
Forbittret over at see sit sormeente Rov blive unddragen 
dens glubske Gab , sprang den høit iveiret , 
næsten op paa Dækket , men blev her saa dygtigt 
modtaget af Matrosernes Haandspager , at den blødende 
trak sig tilbage i sit Element , og sulgte endnu 
længe Fregatten i dens Kjølvand . 
Efter at have taget Høiden og Vreden af det 
Punkt paa Verdenshavet , hvor Skibet havde ligget 
faa længe stille , faae Capitainen at de maatte være 
i Nærheden af Madagascar . . 
Styrmanden havde hørt , at der i dette Farvand 
fkulbe tumle sig nogle malayeske Sørøvere , 
der gjorde Søfarten usikker . 
Han sagde derfor til Peder Andersen : 
„ Vi have nylig været i en farlig Kamp med 
en Løve , men det er Intet i Sammenligning med 

den Kamp , der muligviis kan foreslaa os i dette 
Farvand . “ 
Da Peder saae forundret paa ham , sagde 
han : 
„ Har Du ikke hørt tale om malepske og chinesiske 
Sørøvere ? Seer Du , af de første stal der her 
ved Madagascar og i Nærheden af Ceylon gives 
en Mængde . Noget grusomt Pak , der ikke skaane 
noget Menneskeliv , men nedhugge alt Levende ombord 
paa de Skibe , ' de bemægtige sig , og som de , 
naar de have udplyndret dem , stikke i Brand for 
at skjule deres Udaad . Mod saadanne Kanailler 
maa man forsvare sig paa Liv og Dod , thi de give 
ingen Pardon . “ 
„ Skulle Mandsfabet paa vort Skib , der udgjør 
omtrent 40 vaabendygtige Mænd , ikke kunne staae 
sig imod saadan en Sørøver ? “ 
„ Vanskelig nok , “ svarede Styrmanden , „ thi 
disse Skurke ere forvovne Karle , der hverken sky 
Ild eller Vand . — Derfor har ogsaa Capitainen 
forsynet sig med en Mængde udmærkede Ildvaaben 
til Brug for Mandsfabet , der for det meste bestaaer 
af dygtige heeltbefarne Matroser , af hvilke flere før 
have lugtet Krudtet . “ 
„ Ja , ved saadan en Leilighed , kan der ikke 
tales om at overgive sig , “ sagde Peder . „ Man 

maa enten seire eller falde . Skulde det blive Tilfældef , 
at vi blive angrebne af Sørøvere , saa skal 
jeg vidstnok have fældet flere før jeg lader mig 
nedhugge , thi saalænge jeg kan røre mig , skal jeg 
bruge mine Vaaben . “ 
Capitainen , der idetsamme var traadt hen til 
dem , og havde hørt Peders sidste Ord , sagde nu : 
„ Vi maae holde et skarpt Udkig i dette Farvand , 
thi inden vi vide af det , kunne vi blive angrebne 
af en saadan Sørøver , ja maaskee af flere 
paa eengang . Det er ikke let af undgaae dem , thi 
de have hurtigseilende Fartøjer . “ 
„ Jeg har hørt , “ sagde Styrmanden , „ af de 
have bagbundne Armene paa Mandskabet af et af 
de erobrede Skibe og boret Huller i Bunden af 
det , saa det sank efterhaanden ganske langsomt 
eftersom Vandet trængte ind i det . Mandskabet blev 
imidlertid reddet , thi i det sidste Øieblik nærmede 
et nordamerikansk Skib sig det , som tog det ombord . 
Øieblikkelig efter af dette var fleet , sank 
Skibet . “ 
„ Ja det er noget grusomt Pak , “ svarede Capitainen . 
„ Englænderne have flere Orlogsskibe ude 
for af bemægtige sig disse Sørøvere , der , naar de 
blive fangne , blive knyttede op under Raanokken 
uden Lov og Dom . “ 

„ De have ikke fortjent nogen bedre Skjæbne , “ 
sagde Styrmanden , „ thi der gives vist ikke grusommere 
Mennesker til paa Jorden end de . “ 
„ Hvorfor forene ikke Europæerne sig om at 
udrydde dem ? “ spurgte Peder Styrmanden . 
„ Øer behøvedes ikke andet end nogle engelske 
Orlogsmænd i disse indiske Farvande for at forjage 
eller tilintetgjøre dem , naar de ikke havde 
Smuthuller trindt omkring , hvor de krybe i Skjul 
og ikke kunne opdages , “ sagde Capitainen . „ Saaledes 
flere Steder paa Madagascar , Ceylon , Bornes 
og andre Øer i det store Ocean . Paa den 
store Ø Madagascar , som vi nu nærme os , have 
de især Medhold as de mange Fyrster paa denne 
over 10 , 006 Kvadratmile store Øes udstrakte Kyster , 
da de yde dem en stor Tribut . Vi maae tye hen til 
denne Ø , som vi ere i Nærheden as , for at forsyne 
os med Vand , da vort Vandforraad ikke er tilstrækkeligl 
til vi naae Trankebar . “ 
29 . 
To Dage efter observeredes der Land fra 
Merset , det var Madagascars skovrige Kyst man 

nærmede sig . Fregatten søgte til en Havn paa 
Østkysten , hvor Franskmændene havde anlagt enColoni , 
men ofte vare i Strid med den der herskende 
Fyrstes Undersaatter . 
Henad Aften kastede Fregatten Anker i en lille 
tryg Havn , der paa den ene Side var omgiven af 
høie Bjerge . Øer laae nogle saakaldte Junker , letseilende 
Fartøier , hvis Seil bestode af Sivmaatter , 
og som , naar det er stille Veir , roes af Mandskabet . 
Da Capitainen landede var han ikke fornøiet 
med dette Nabosfab , der forekom ham noget fordægtigt . 
Ved Skibets Nærmelse til Kysten , var 
der kommet det enByad imøde , paa hvilken fandtes 
Sendebud fra den her paa Kysten regjerende Fyrste , 
Rahimine , som skulde indbyde dem til at besøge 
ham . 
Ikke langt fra Kysten laae der flere af Franskmændæne 
byggede Træhuse , søm , omtrent nogle og 
tyve i Tallet , udgjorde Colonien . Længere tilbage 
laae amfttheatralfl op ad en Bjergsfrænt den madagascarske 
By , hvor Fyrsten , der benævntes Rajah , 
opholdt sig , bestaaende af let opbyggede Boliger 
af Bambusrør , med Undtagelse af Fyrstens , 
der var en pragtfuld Steenbygning . 

Da Capitainen med Følge , hvoriblandt Styrmanden 
og Peder , vare komne i Land , blev han 
modtaget af en fransk Øvrighedsperson fra Colonien , 
og indbudt til at tage sit Ophold hos ham , saalænge 
han var i Land . 
Det Første Capitainen spurgte om var , hvad 
det var for Skibe , der laae i Havnen , da de forekom 
ham mistænkelige og han frygtede for at 
det var Sørøverskibe . 
Franskmanden , der nylig var kommen til Madagascar , 
var uvidende om , hvad det var for Skibe , 
men troede dog ikke at Fyrsten , der lod til at være 
en godmodig Mand og havde bestandig viist sig 
meget forekommende mod Colonisterne , gav Sørøveri 
Medhold . De havde udskibet store Kasser 
med Bomuld og ostindiske Manufacturvarer . 
Capitainen besluttede dog at holde skarpt Øie 
med dem , for , hvis det var Sørøvere , at de ikke 
skulde overrumple ham , medens han laa i Havnen , 
for at forsyne sig med Vand . 
Han nød ellers med sit Følge stor Gjæstfrihed 
i Franskmandens , en Slags Gouverneurs Huus , og 
begav sig næste Dag tilligemed sit Følge i et Slags 
Optog til Rajahens Pragtbolig . Han havde medtaget 
nogle Foræringer , bestaaende af to smukke 
Pisfoler med ciselerede Staalløb , en Sabel med 

ægte forgyldt Skede , en stor Spilledaase med flere 
Sager . 
De bleve modtagne med stor Forekommenhed 
as Fyrsten , der var sort ligesom hans Undersaatfer , 
og Capitainen indbødes til at sidde ved 
hans Side . En sjelden Ære , da ingen af hans 
Undersaatfer turde nærme sig ham , undtagen paa 
Knæerne og efter at have tre Gange berørt Gulvet 
med Panden . 
Igjennem en Tolk forklarede nu Capitainen , at 
det var for at indtage Vand , at han var kommen 
til Øen , hvilket Fyrsten med Fornøielse tillod ham 
og overrakte derpaa Foræringerne . 
Intet af disse vakte en saa stor Forundring 
som Spilledaasen , som Capitainen trak op og som 
spillede det ene lystige Stykke efter det andet . Fyrsten 
og hans Undersaatter sadde med gabende Munde 
og vare maalløse as Forundring over denne Musik , 
og Rajahen yttrede en umaadelig Glæde over denne 
Foræring . 
Han bad nu ogsaa om Beskyttelse imod Mandstabet 
paa de maleyske Fartøier , der laae i Havnen , 
hvis det var Sørøvere . 
Rajahen syntes af blive forlegen ved denne 
Anmodning , men gav ester kort Overlæg det Svar : 
af han vidste ikke andet , end det var fredelige 

Kjøbmænd , der afsatte deres Varer her paa Kysten . 
Skulde de vise noget fjendtligt Sindelag imod 
ham ( Capitainen ) , saa skulde han staae ham bi 
imod dem paa alle mulige Maader . Men der var 
vidst intet af frygte . 
Capitainen var langtfra tilfreds med dette 
Svar , der syntes af tilkjendegive , af Fyrsten var 
uvis om eller rettere sagt søgte af skjule sit bedre 
Vidende om disse mistænkelige Skibes Mandskab , 
og blev derfor end mere bestyrket i af det var 
Sørøvere . 
Efter en kortvarig Audience forlode Europæerne 
Fyrsten , der forærede dem flere Oxer og Faar . 
„ Vi have faaet en god Erstatning for vore 
Gaver , “ sagde Capitainen paa Tilbageveien til 
Colonien , „ men det forekom mig , at Rajahen blev 
forlegen , da jeg spurgte om det ikke var Sørøverskibe , 
der laae her i Havnen . “ 
„ Det bemærkede jeg ogsaa , “ sagde Styrmanden , 
„ og er af den Formening , at Fyrsten veed , at det 
er saadanne , men ikke tør røbe dem . “ 
„ Det bliver derfor nødvendigt , at vi tage de 
ftre smaa firepundige Kanoner op af det underste 
Rum og holde dem skjulte paa Dækket , men ladede 
og rede til at affyres paa dem , hvis de skulde faa 
i Sinde at angribe os i Havnen . Tillige maa vet 

halve Mandskab bestandig være paa Dækket , to 
Timer ad Gangen , og derpaa afløses af det andet 
halve Mandskab . Te maae være bevæbnede med en 
Bøsse , som de dog maae holde skjult om Dagen , en 
Pistol og en Sabel . Ildvaabnene maae være ladte . 
Jeg er ligesaa sikker Skytte som Søhelten Tordenskjold , 
thi jeg kan med en Pistolkugle træffe midt i 
Centrummet af en Skive i en lang Frastand uden 
at seile . Den jeg derfor kan tage rigtig Sigte 
paa , han er Døden vis ; thi jeg kan ramme ham 
hvad Sted jeg vil . — Dig Peder vælger jeg , hvis 
vi skulde blive angrebne , til bestandig at lade mine 
Pistoler , og jeg forsikkrer Eder , at deres Capitain 
skal ikke komme levende fra det , hvis han entrer 
os og jeg faaer Øie paa ham . “ 
Da de havde naaet Colonien , forlangte en af 
Colonisterne , en gammel Landmand , at tale med 
Capifainen i Eenrum , og han underrettede ham nu 
om , at han havde truffet paa et Værtshuus i Colonien 
fo Matroser fra de fo fremmede Fartøjer . 
Det var Maleyere , det hørte han , thi han havde 
opholdt sig i flere Aar paa Coromandelkysten , og 
forstod derfor deres Sprog . De talte frit , da de 
ikke ahnede , at han forstod , hvad de sagde , og han 
hørte da , at deres Capitain havde i Sinde ved 
Midnat at overrumple Fregatten , udplyndre den , 

dræbe Mandskabet og derpaa stikke Skibet i 
Brand . 
Capifainen takkede ham meger fordi han havde 
underrettet ham om den Fare , der forestod ham . 
Landmanden tilkjendegav ham , at hvis han 
ønskede det , vilde han samt flere af hans Landsmænd 
staae ham bi i Kampen mød Sørøverne , de skulle 
da medtage Jldvaaben samt Sabler . 
Capifainen takkede ham meget for det gode 
Tilbud , som han gjerne modtog , og der blev nu 
aftalt , at Franskmanden skulde komme vred sine 
Landsmænd ombord paa Fregatten , naar Mørket 
var indtraadt . 
Capitainen underrettede derpaa Mandskabet om 
det forestaaende Overfald paa Skibet , spurgte det 
om det var rede til at kjæmpe til det Yderste , og 
fortalte det , hvilken Skjæbne der ventede det , hvis 
de ikke tilbageviste Sørøverne . 
„ Begge Sørøverskibes Mandskab , “ tilføiede han , 
„ forene sig vel for at angribe os fra begge Sider 
i Nattens Mørke , menende at finde os i Søvnens 
Arme , men Død og Fordærvelse skal vente dem , 
naar I holde Eder tappre og følger mit Exempel . 
Vor Modstand stal krones med Seir . “ 
Mandsfabet lovede at kjæmpe til det Yderste 

og hellere at lade sig nedhugge end at overgive 
sig . 
„ Jeg faaer et Indfald , Hr . Capitain , “ sagde 
nu første Styrmand , „ som kan være os til stor 
Nytte ved Overfaldet og holde Sørøverne nogen 
Tid tilbage fra at entre , medens vi nedskyde dem . 
Vi have flere Fiskenæt med os til at fange Fisk , 
hvor vi ligge for Anker og der er Leilighed til at 
fiske , naar vi fage disse Garn og fastgjøre dem 
rundtom Rællingen af Skibet i en vis Høide , saa 
vil det blive en uventet Modstand for Sorøverne , 
der først med deres Sabler maae hugge Garnene 
istykker , og saaledes bane sig en Vei , medens vi , 
der staae bag dem , kunne nedskyde dem uden Modstand . “ 
„ Det er et godt Indfald , som I skal have Tak 
for , Styrmand , fhi det giver Fordelen paa vor 
Side , “ sagde Capitainen . „ Vi ville , saa snart 
Mørket falder paa , anvende det . Nu ville vi lade 
som Ingenting , fhi der kunde være dem , der holde 
Øie med os . Kun en enkelt Mand skal opholde 
sig paa Dækket indtil Aftenens Frembrud , men da 
skulle alle Mand være væbnede og paa Dækket , dog 
maa den største Taushed og Stilhed finde Sted , 
og naar Midnat nærmer sig , maa Enhver sidde 
eller staae skjult i en Stilling saa at Ingen kan bemærke 

næget Mandsfab paa Dækket , saa at de troer 
at den hellige Grav er vel forvaret og at de kan 
tage vor Fregat i en Haandevending og uden Blodsudgydelse . “ 
Dagen hengled nu langsomt for Mandsfabet 
paa Skibet indtil Mørket frembrød , da nærmede 
der sig efter Aftale , fra den modsatte Side af den , 
hvor Sørøveren laae , en meget stor Baad eller 
Barkasse med 16 kjække Franskmænd , der vare 
godt væbnede saavel med Skyde- som med Huggevaaben 
og gik ombord paa Skibet i største 
Stilhed . 
Capitainen underrettede nu de fransfe Landsmænd , 
hvorledes han vilde omgive Skibet med et 
saakaldet Fisfenet , hvilket de fandt var fortræffeligl , 
og nu aftalede man hvorledes Enhver skulde 
være plaseret naar Overfaldet fandt Sted . 
Fulde af Forventning og med bankende Hjerter 
stode Mandskabet og Franskmændene , over halvtredsindsfyve 
kjække Mænd , der agtede at kjæmpe 
paa Liv og Død , og ventede paa Midnat og det 
afgjørende Øieblik . 
Peder Anderfen , hvis skarpe Blik man kjendte , 
stod skjult bag nogle Seil , paa den Side , hvorfra 
Sørøverne maatte komme , for at underrette Capitainen , 
naar han faae eller hørte noget . 

„ Jeg seer , “ hviskede han noget efter at Midnatstimen 
var slaaet til Capitainen , der stod ikke langt 
fra ham , „ to sorte Punkter nærme sig ganske langsomt , 
og bag dem atter to sorte Punkter , men jeg 
hører intet Aaresfag . Jeg tør vædde , at Skurkene 
have omviklet Aarerne med Skind , for at de ikke 
skulle gjøre nogen Larm . “ 
„ Det er vel saa , “ hviskede Capitainen , og nu 
bleve Alle i største Stilhed underrettede om , at 
Sørøverne nærmede sig og at man maatte holde sig 
rede til at nedskyde dem , naar Capitainen gav 
Commandoordet . 
Efter et kort Ophold bemærkede Mandskabet , 
der laae henstrakt langs Dækket , skjøndt Natten var 
mørk og Himlen bedækket med tunge Skyer , at de 
sorte Punkter nærmede sig mere og mere , indtil de 
standsede ved Skibet og en sagte Mumlen hørtes . 
Capitainen havde henlagt paa en stor Kasse 
paa Dækket otte Pistoler as et fortræffeligt Arbeide^ 
alle ladte , samt et Krudthorn og Kugler . Han tog 
nu en Pistol i hver Haand og bød Peder , der stod 
ved Kassen , ligeledes at tage to , og affyre dem , dog 
ikke Minde , men naar han saae en Mand , han 
kunde nedskyde , for sig . 
Da den første Baad havde lagt til Borde , blev 

der kastet en Rebstige op , som blev hængende og 
indvikledes i det udspændte Næt , saa den havde 
ingen ret Hold , desuagtet kravlede der dog , som 
Peders skarpe Blik bemærkede , to Mand op af den , 
men bleve standsede af Nættet . 
De studsede og raabte noget paa maleysk , formodentlig 
hvilken Hindring de havde fundet , thi 
idetsamme lagde den anden Baad til , og der lød 
enhøi Commandorøst fra den , formodentligt Sørøverhøvdingens , 
og Sørøverne begyndte at kravle opad 
Skibets Sider , hvor Capitainen stod . 
Idetsamme lød Commandoordet : 
„ Fyr ! “ 
Og alle Pistolerne paa den Side af Skibet 
bleve affyrede paa de Opkravlende og Nogle , der 
vare i Begreb med at overskjære Nættet med deres 
Huggerter . Det var ikke et saalidet Mandefald der 
fandt Sted , det kunde man høre paa Skriget af de 
Trufne og paa Faldet i Vandet af dem , der vare 
blevne saa godt modtagne . 
Under høie Eder lagde nu to andre Baade med 
Sørøvere sig paa den modsatte Side af Fregatfen , 
og begyndte ligeledes at klavre op , men bleve her 
modtagne af Franskmændene , og ogsaa her hørtes 
en Mængde Dræbte og Saarede falde i Vandet , 

hvoraf deres Kammerater i Baadene maatte opfiske 
dem . 
Efter denne varme Modtagelse , under hvilken 
ingen Sørøver endnu havde betraadt Skibsdækket , 
trak Baadene sig tilbage i en kort Afstand fra Fregatfen , 
og deres Besætning syntes at raadslaae . 
Kort efter roede de tilbage igjen og syntes at have 
opgivet deres Angreb . 
Men Capitainen var af en anden Mening . 
„ De begive sig blot bort , for at komme igjen , 
naar de mene vi ere trygge , og de ere mere mandsstærke , “ 
sagde han . „ Hver Mand maa blive paa 
Dækket paa sin anviste Plads og oppebie hvad dette 
Sørøverpak har i Sinde . “ 
To Timer henrandt , da bemærkede Peder med 
sit skarpe Blik flere sorte Punkter noget borte . 
Eftersom de nærmede sig falte han sex Stykker . 
„ De rykke nu frem med en større Styrke , “ 
sagde Capitainen , „ og Angrebet vil blive alvorligere 
end før . Vi komme til at kæmpe dygtigt , hvis vi 
ikke ville bukke under . Enhver maa , saasnart han 
har afskudt sit Ildvaaben , gribe til Sablen eller en 
Øxe , og hugge ned for Føde , for ikke selv at blive 
hugget ned . — Du , Peder , bærer blot Omsorg for 
at lade mine Pistoler , for at jeg bestandig kan nedskyde , 
hvem der kommer mig nær . “ 

De sorte Punkter , Sørøvernes Baade , nærmede 
sig mere og mere , og holdt derpaa stille i en 
Frastand . 
„ De have nu noget for imod os , “ sagde Capitaineu , 
„ og jeg frygter for , at det er noget vi ikke 
kan vogte os for eller hindre . Holder Eder 
imidlertid beredt , “ sagde han nu henvendt til nogle 
Matroser , der stode ved de sire smaa Kanoner , „ til 
at affyre Eders Skyts , naar I see , at de have 
naaet Dækket og vort Mandskab søger Dækning bag 
Kanonerne . Saadan en Ladning Skraa kan prægtig 
feie dem af Dækket . “ 
Idet han sagde dette , blev der fra to af Baadens 
kastet Brandraketter paa Fregattens Dæk , 
hvilke strax antændte det . Men Skibssprøiten stod 
bered , og Ilden var strax slukket , inden den greb 
videre om sig . Der blev endnu engang kastet lignende 
Brandraketter , der antændte Stormasten , men 
ogsaa den Ild blev strax slukket . 
Nu rykkede Baadene frem og Sørøverne begyndte 
af entre op ad Fregattens Sider . Den første 
Sørøver , der viste sig , blev strax nedskudt , og saaledes 
flere , men endelig stormede en heel Mængde 
paa eengang uimodsfaaelig op paa Dækket fra Skibets 
forreste Ende . Kanonerne vare opstillede uden 
for Kahytsdøren , og derhen kommanderede nu Capitainen 

Mandskabet af begive sig , for af Kanonerne 
kunne blive asskudte paa de indtrængende Pirater . 
Capitainen raabte derpaa : 
„ Fyr ! “ 
Alle Kanonerne , der vare lavede med Skraa , 
Stumper Jern og Søm , bleve nu affyrede paa 
eengang og Virkningen var skrækkelig . 
De fleste Røvere , der havde betraadt Dækket 
ligetil Midten af det , laae udstrakte paa det , dræbte 
eller mere og mindre saarede , og et høit Jammerskrig 
hørtes . Da Kanonerne bleve affyrede holdt 
Sørøverne op med af bestige Skibet , og Kanonererne 
benyttede Tiden til paany at lade Skytset . 
Atter begyndte Sørøverne at vrimle op paa 
Dækket paa begge Sider as Bougsprydet . Capitainen 
lod dem rykke srem paa Dækket og commanderede 
' derpaa atter : 
„ Fyr ! “ 
Skudene havde samme Virkning som før , et 
frygteligt Hyl hørtes ; men idetsamme bestege andre 
Sørøvere Skibet fra begge Sider og nu begyndte 
der en blodig Kamp , Mand imod Mand . En 
Flok nred en høi Mand med et barbarisk Udtryk i 
Ansigtet , i Spidsen , hug ned for Føde og stormede 
frem imod Kanonerne , for at bemægtige sig dem , 
men idetsamme havde Capitainen , der anede at den 
høie Mand var Sørøvercapitainen , taget Sigte paa 

ham , og truffen af en Pistolkugle kige i Brystet , 
styrtede han døende om paa Dækket . Ved Synet 
af hans Fald standfede Flokken og syntes at blive 
betænkelig , da en Pistolkugle igjen ramte een af 
dem , der vilde trænge frem , og kastede ham omkuld . 
Flokken rykkede nu tilbage til Forenden af Skibet , 
da bemærkede Peder at det var lykkedes en Sørøver 
at bestige Skandsen ved Roret , og at han var i Begreb 
med at affyre en Pistol paa Capitainen . Han 
havde netop ladt en saadan til Capitainen , men istedetfor 
at give ham den , afsyrede han øieblikkelig et Skud 
paa Sørøveren , der dumpede ned af Faldrebet ved 
Skandsen i Vandet . 
Capitainen bemærkede det , kastede et taknemmeligt 
Blik til Peder og sagde : 
„ Tak Peder , det skal nok blive gjengjældt ! “ 
Sørøverne , havde trukket sig lidt tilbage til 
den forreste Ende , og da Kanonerne imidlertid 
igjen vare blevne labte og udspyede en Mængde 
Jernstumper iblandt dem , søgte enhver af dem at 
komme ned i deres Baade , ved hvilken Leilighed 
flere faldt i Vandet . Ogsaa faldt der flere for 
Mandskabets Kugler . Da Sørøverne derpaa roede 
bort , blev der endnu afskudt nogle Pistolkugler efter 
dem til Afsked . 
Der var blevet dræbt een Franskmand og tre 
Matroser og saaret to Franskmænd og otte Mntroser . 

Af Sørøverne fandtes der paa Dækket ikke 
mindre end 16 Dræbte og en halv Snees haardt 
Saarede , der ikke havde været istand til at forlade 
Skibet , medens de letsaarede Sørøvere vare stegne 
i deres Baade . 
„ Det var en blodig Kamp , “ sagde Capitainen , 
„ men Lykken var med os og Sørøverhøvdingens 
Fald bragte Seiren paa vor Side . De komme neppe 
igjen inat , men vi ville dog være aarvaagne og . 
paa vor Post . — Dig , Peter , “ tilføiede han og gav 
hamHaanden , „ takker jeg for mit Livs Redning , thi 
havde Du ikke nedlagt den Sørøver , vilde han have 
dræbt mig . “ 
„ Jeg takker Gud , at det stod i min Magt at 
frelse Eders Liv , “ svarede Peter . 
„ Jeg skal aldrig glemme det , “ sagde Capitainen 
og gav nu Ordre , at det halve Mandskab skulde 
begive sig til Hvile i fire Timer og derpaa asløse 
det andet halve Mandskab , der imidlertid holdt 
Nagt paa Skibet . 
„ Jeg tvivler om , at Sørøverne gjøre et nyt 
Angreb paavort . Skib efter den Modtagelse , de fik , “ 
tilsølede nu Capitainen , „ imidlertid er Forsigtighed 
ikke afveien . “ 
Næste Morgen , da det var bleven Dag , saae 
Mandskabet paa Skibet sig sorgjæves om ester de 
malayeske Junker , de vare bortseilede om Natten . 

Et Par Timer efter kom der et Sendebud fra 
Rajahen , der beklagede , at Fregatten saaledes var 
bleven overfaldet om Natten og at han var bleven 
høist forundretover denne Gjerning , som han skulde 
have straffet haardt , men da Morgenen frembrød , 
vare Skibene bortseilede . 
Capitainen lod Fyrsten svare , at naar han saaledes 
lod Sørøvere tumle sig i hans Havn , vilde 
det blive til hans egen Skade , thi ingen Europæer 
vilde da søge den . “ 
To Dage efter lettede Fregatten Anker og fortsatte 
nu sin Reise til Trankebar uden videre Hinder 
eller Eventyr . 
Her lodsede nn Skibet og indtog Varer i Løbet 
af otte Dage , da det saa atter seilede til China til 
Canton , en By , som for største Delen tilhører England , 
der her har Etablissementer . 
Her indtog Skibet en stor Ladning Thee , chinesiskPorcellain 
og Silketøjer , og begav sig derpaa 
paa Hjemreisen til Europa , ikke ad den samme Vei , 
som den var kommen , men over det atlantiske Hav 
til Amerikas Vesfkysf til Rio Janeiro . 
I denne store Handelstad indtoges Kaffe og 
flere Varer og nu gik Reisen sydpaa . Jo mere 
Skibet nærmede sig Amerikas Sydspidse og saaledes 
Sydpolen , jo koldere blev det . Storme reisfe sig , 

som kastede Skibet sra den ene Side til den anden ; 
thi paa denne Bredegrad herske næsten altid Storme , 
som gjøre det farligt at gaae igjennem det magellanfle 
Stræbe . 
Ester at være gaaet igjennem dette Stræde kom 
Skibet i Sydhavet eller det stille Hav og naaede 
da de saakaldte Tyveøer , hvis Indvaaneres tyvagtige 
Natur har givet dem dette Navn . Her indtog 
Skibet Forfriskninger , navnlig Cocusnødder , 
Duer og Sviin , og fatte derpaa Coursen ad Brasiliens 
Kyst til Buenos Ayres . 
Ester et Ophold af 8te Dage i denne By gik 
Fregatten for en gunstig Vind op til de vestindiske 
Øer og kastede Anker ved St . Croix , hvor den indtog 
en Ladning Sukker . Derpaa satte Skibet Coursen 
til Øen Madeira , hvor det indtog Viin og derfra 
atter til Malaga . 
Her gik Peder Andersen iland med Styrmanden , 
som ikke kunde glemme den spanske Pige og var 
nysgjerrig efter at høre noget fra hende . Han 
søgte med Peder paa det Værtshuus , som vi tidligere 
have omtalt , og da han her forespurgte sig 
om Elvires Mand , fik han det Svar , at han sad 
arresteret for et Mord , han nyligt havde begaaet , 
og at han var dømt til Døden . 
Først da han besøgte den danske Familie , han 

tidligere havde gjort Bekjendtskab med , fik han at 
vide det sørgelige Sammenhæng med dette Mord . 
Elvires Mand var bleven skinsyg paa en ung 
spansk Soldat , der kom i Værtshuset , naar han ikke 
var i Tjenesten , og som han syntes , at hans Køne 
coquetterede med , hvilket ogsaa muligen ved hendes 
letsindige Charakteer var Tilfældet . Den 
spanske Soldat havde sormodentlig ikke været ligegyldig 
herved og besvaret hendes Øiekast . Det 
var nok til at sætte den skinsyge Mand i Fyr og 
Flamme , og han forbød Soldaten at træde oftere 
inden hans Dørtærskel . 
Soldaten gik vel sin Nei , men han var ikke 
den Mand , der lod sig saaledes behandle , og Aftenen 
efter , da han var fri for Tjeneste , lod han 
sig igjen see i Selskab med en Kammerat og forlangte 
en Flaske Viin . Den skinsyge Mand knyttede 
sin Haand da han saae ham , og forlangte , at han 
skulde fjerne sig ellers skulde han vise bam noget 
andet . 
Der opstod et Mundhuggeri imellem dem , og 
da Elvires Mand igjen gjorde en truende Gebærde 
ad ham , foer Soldaten ind paa Livet af ham og 
gav ham et Stød for Brystet , saa han tumlede om 
paa Gulvet . 
Men han , som var behændig , sprang hurtig 

op igjen , og inden Soldaten kunde afværge det , 
havde han boret sin Kniv lige til Skaftet ind i 
hans Bryst , saa at en Modstrøm udvældede af det 
og han efter faa Minutters Forløb udaandede sin 
Sjæl . Al Lægehjælp var unyttig og Elvires Mand , 
der strax var flygtet , var bleven grebet Dagen 
efter Mordet og , da han tilstod Mordet , dømt til 
at hænges . Elvire var vedbleven med at holde 
Bærtshuus , og en utrolig Mængde unge og tildeels 
rige Spaniere besøgte det , tiltrukken af hendes 
imponerende Skjønhed . Hun skulde ogsaa efter 
Mandens Arrestering , som ikke gik hende det Mindsle 
til Hjertet , have havt , flygtig som hun var , flere 
Kjærlighedsforstaaelser . 
Under saadanne Omstændigheder vilde Styrmanden , 
der beklagede den myrdede spanske Soldat , 
ikke mere indlade sig med Elvire , og nogle faa Dage 
efter forlod ogsaa Fregatten Malagas Havn og gik 
Nordpaa til Bordeaux , for at indtage Viin og 
Spirituosa . 
Fra Bordeaux gik Skibet derpaa lige til Kjøbenhavn , 
hvor det ankom efter mere end eet Aars 
Fraværelse . 

30 . 
Saasnart Peder Andersen kunde forlade Skibet , 
gik han iland og ligetil sin Faders Huus , hvor 
han traf sin Fader og Moder ved Aftensbordet . 
Man kan tænke sig hvor glade hans Forældre bleve 
ved at see Sønnen rask og frisk efter saa lang Tids 
Forløb . De og Lise havde vel adskillige Gange 
faaet Breve fra ham , hvori han tilkjendegav dem 
sin Tilfredshed med sin Stilling og sit Befindende , 
hvilkef glædede dem Alle , men at see hamselv , var 
en ganske anden Sag . 
Det første Peder spurgte om , var naturligviis 
hvorledes Lise havde det . 
„ Overtyd Dig selv om det , “ svarede Faderen . 
„ Hun seer ellers saa sund og frisk ud som en Matrose 
og længes visfnok uhyre efter at see Dig , thi 
endnu imorges sagde hun sukkende : Idag er der 
gaaet to Uger over eet Aar siden han drog bort/ 
og han er ikke kommen endnu , gid der dog ikke 
maa være mødt ham noget Ondt paa HjemreisenHvor 

vil hun blive overrasket naar Du træder ind 
i Huset hos min Nabo . “ 
Peder var ikke seen med at forlade Stuen og 
da han opløftede Klinken paa den ene Halvdør til 
Gaden af Naboens Huus , traadte Lise netop 
idetsamme ud af Kjøkkenet for at træde ind i Stuen 
med en Theepotte og nogle Theekopper paa en 
Bakke hun havde i Haanden . 
I sin Glæde ved Synet af ham , havde hun 
nær tabt Bakken med dens Indhold , naar Peder 
ikke havde grebet fat i den , ved hvilken Leilighed 
han fik lidt kogende Vand over Fingrene . 
„ Det er en brændende varm Modtagelse , maa 
jeg sige , “ sagde han leende idet han tog hende om 
Livet og røvede et Kys . 
„ Det gjør dog ikke ondt , Peder , “ sagde hun 
ømt . 
„ Fra Din Haand gjør Intet ondt , “ sagde han 
smilende . „ Hvor Du er voxet , hvor Dine Kinder 
ere blevne røde , Dine Øine funklende , Dine Læber 
kirsebærrøde i min Fraværelse , “ tilføiede han , idet 
han slugte hende med Øinene . „ Du er blevet tusinde 
Gange smukkere end da jeg forlod Dig . “ 
„ Jeg maa da dengang have lignet et Uhyre i 
Dine Øine , naar jeg nu er tusinde Gange smukkere , “ 
svarede Lise leende . „ Du har nok lært Smigerier 

paa Din Udenlandsreise . Maaskee , “ tilføiede hun , 
„ ved Omgangen med smukke Piger i Havnene hvor 
Skibet har ligget . “ 
„ Troer Du at jeg har havt Øine for andre 
Piger med Dit Billede i mit Bryst , Lise , “ sagde 
han ligesom bebrejdende . „ Men Du , Lise , har Du 
kunnet modstaae Kræmmerens lokkende Ønske at 
gjøre Dig til Urtekræmmærkone ? “ tilføiede han med 
ko mist Alvor . 
„ Han ? Han har giftet sig og har allerede en 
Søn , “ svarede hun leende . 
„ Hans Kjærlighed til Dig har nok ikke været 
meget brændende , siden han har giftet sig strax efter 
min Afreise ? “ sagde Peder . 
„ Det skal kun have været et Par Dage efterat 
jeg gav ham Kurven , “ svarede Lise , „ at han 
friede til en rig Brændeviinsbrænders Datter , derer 
rødhaaret og sleler , hvilke Feiler imidlertid erstattes 
ved en Medgift paa 6000 Rd . — Formodentlig 
for af trodse mig , er han gaaet ind i det 
borgerlige Artilleri som Underofficeer , . for med 
Tiden af blive Lieutenant og derved kunne gjøre 
sin Kone til Frue . “ 
„ Misunder Dn hende ikke , “ sagde Peder i en 
drillende Tone . „ Nu kunde Du have Dine Been 
under Dit eget Bord . “ 

„ Jeg betakker mig for af have mine Been under 
det Bord , “ svarede Lise . „ Men Peder , “ tilføiede 
hun , „ naar jeg rigtig betragter Dig , saa er 
Du jo heel forandret . Du er jo blevet skjægget 
og seer næsten ud som en Vildmand . “ 
„ Maaskee Du ikke synes saa godt am mig som 
tidligere ? “ spurgte Peder med forstilt Alvor . „ Før 
var jeg rød og hvid i Ansigtet , nu ligner jeg en 
Tater , saaledes har Solen i de varme Lande farvet 
mit Ansigt og mine Hænder . “ 
„ Hvis Du troer , af jeg sætter Dine forrige 
røde Kinder og hvide Hud over Din nuværende 
brune Ansigtsfarve , saa tager Du feil , “ svarede 
Lise . „ En Kvinde holder altid af af den hun elsker 
ligner en Mand og ikke et Flødeskjæg . “ 
„ Hvor pænt Du kan tale , ligesom det var ud 
af en Bog , Lise , “ sagde Peder , „ jeg er bange for , 
at de Romaner Du læser , sætter Dig romantiske 
Griller i Hovedet , og at Du vil have , jeg skal ligne 
Helten i saadan en Roman . “ 
„ Har Du ikke allerede viist Dig som en Helt 
hiin Skjærtorsdag , hvilket jeg aldrig glemmer , “ 
sagde Lise . „ Jeg behøver ingen anden Prøve paa 
Dit Heltemod , den er mig nok . Men Du staaer og 
betragter mig ligesom Du vilde sluge mig med 
Øinene . “ 

„ Jeg kan ikke blive kjed af at betragte Dig , 
Lise , “ sagde Peder med straalende Øine . „ Du er 
bleven en Gudinde i mine Øine . Freja har ikke 
været smukkere end Du . “ 
„ Du er inde i den nordiske Gudelære , hører 
jeg , “ svarede Lise , „ havde jeg ikke læst Balders Død 
as Digteren Ewald , saa havde jeg ikke vidst , at 
Freja var Kjærlighedsgudinden , med hvem Dn sammenligner 
mig , Du Smigrer . “ 
„ Det er sandelig ingen Smiger , Lise , “ sagde 
Peder , „ thi naar jeg betragter Dig , er Du det 
Skjønneste jeg har seet paa Jorden . “ 
„ Ere de spanske Piger , som Du har skrevet mig 
til om , ikke smukkere og anderledes livligere end vi 
danske Piger i vort kolde Klima ? “ spurgte Lise . 
„ Der er ingen Sammenligning , Lise , “ svarede 
Peder . 
„ Lader os nu tale om alvorligere Ting , “ afbrød 
Lise ham . „ Hvor længe forbliver Du nu 
her ? Du reiser vel ikke saasnart igjen ? “ 
„ Saasnart min Capitain igjen seiler bort med 
Fregatten , gaaer jeg med , “ svarede Peder . „ Jeg 
har ikke fundet nogen Leilighed , at kunne underrette 
Dig om , at jeg har reddet min Capitains Liv 
i en Kamp mod Sørøvere , der vilde bemægtige sig 
vort Skib . “ 

„ Gud ! hvad siger Du ? Har Du været i Kamp 
med Sørøvere , Peder ? “ raabte Lise forsfrækket . 
„ Og Du flap godt fra det ? “ 
„ Som Du seer , ikke et Haar paa mit Hoved er 
blevet rørt , skjøndt Kampen var blodig og der 
blev dræbt og saaret flere af ' Skibets Mandskab , “ 
sagde Peder . 
„ Og jeg , som troede , at Du var ikke uosat for 
andre Farer end Stormen paa Havet , “ sagde Lise . 
„ Havde jeg havt en Anelse derom , havde jeg været 
i den største Ængstelighed for Dit Liv . “ 
„ Ukrudt forgaaer ikke saa let , veed Du nok , “ 
sagde Peder spøgefuld . „ Men nok sagt , jeg hindrede 
en Sørøver i at nedskyde min Capitain og fra den 
Tid har han fattet en saadan Godhed til mig , at 
han næsten betragter mig som sin Søn . Imorgen 
vil han forestille mig for sin Kone og sin 
Datter . “ 
„ Der kan Du jo med eet faae en Søster ? “ 
sagde Lise , „ hvor gammel er hun vel ? “ 
„ Hun er nok paa Din Alder , Lise , har Capitainen 
sagt mig , “ svaredePeder . „ Men hvad bryder 
jeg mig om , enten hun er ung eller gammel , smuk 
eller hæslig . “ 
„ Det er dog en farlig Sag , “ sagde Lise næsten 
alvorlig . „ En Datter kan ikke andet end være 

taknemmelig mod den , der har reddet hendes Faders 
Liv , og fra Taknemmelighed er der ikke langt 
til Kjærlighed . “ 
„ Hvilke Griller Du faaer , Lise , “ sagde Peder 
smilende . „ Jeg skulde dog ikke troe , at Du er jaloux 
paa en Person , jeg endnu ikke har seet , langt 
mindre talt med . Har Du ikke mere Tillid til min 
Kjærlighed , saa er det ilde . “ 
„ Bliv nu ikke stødt , Peder , “ svarede Lise alvorligt . 
„ Gud veed , af jeg nærer den største Tillid 
til Din Troskab . “ 
„ Det haaber jeg af Du bestandig skal komme 
til af nære , “ sagde Peder , „ seer Du , Capitainen 
vil , naar jeg har gjort en Reise til som denne , 
lade mig tage Styrmandsexamen og senere sørge 
for min Fremtid , saa jeg nærer de gladeste Forhaabninger . “ 
„ Det er jo glædeligt , men han veed formodentlig 
intet af vor Kjærlighed ? “ spurgte Lise . 
„ Hvorledes skulde han vide det ? “ svarede Peder , 
„ Du kan da nok vide , af jeg ikke fortalte ham det . 
Han vilde da maaskee have sagt , det er forbandet 
tidligt , af tænke paa af gifte sig . “ 
„ Maaskee han ogsaa vilde have noget imod 
det , faa det er vel bedst , af Du aldeles fortier det , “ 
sagde Lise . 

„ Spørger han mig , om mit Hjerte er frit , saa 
siger jeg ham , af det tilhører en lille yndig ogfljcelsk 
Pige i Nyboder , og af det er en Skat , der 
findes i de lave Huse . “ 
„ Gud veed om han vilde ansee mig for en 
Skat , “ sagde Lise , „ jeg vurderer mig idetmindste 
ikke saa høit . “ 
„ Da er Du i mine Øine en Skat , som der 
ikke gives Mage til i hele Verden , “ sagde Peder . 
„ Men lader os nu tale noget alvorligt . Fregatten 
jeg er kommet med , udlosser nu sin Ladning i disse 
Dage og der vil formodentlig medgaae en tre 
Uger inden den igjen afseiler og jeg med den . “ 
„ Ak , “ sukkede Lise , „ skal Du saa hurtigt igjen 
reise bort ? “ 
„ Det er jeg nødt til , hvis jeg vil fxem i Verden , 
men , “ asbrød han deres Samtale , som havde 
fundet Sted i Stuen , der var tom , og paa hvis 
Bord Lise havde sat Bakken , „ hvor er Din Fader 
henne ? “ 
„ Han er blot henne at kjøbe en Kardus Røgtobak , 
thi han kan ikke drikke Thee naar han ikke 
har Tobakspiben i Munden . Men der er han jo . “ 
„ Velkommen , tusinde Gange velkommen , Peder , “ 
sagde hendes Fader , idet han traadte ind ad Døren , 
og gav ham Haanden . „ Naa , Du er jo bleven en 

heel Karl paa det Aarstid . Du har nok oplevet 
. Adskilligt paa Din Udenlandsreise og seet Dig om 
i Verden . “ 
„ Ja , Du kan vide , Fa ' er , “ afbrød Lise ham , 
„ at han har været i en farlig Kamp med Sørøvere 
og frelsl sin Capitains Liv . “ 
„ Jeg skal fortælle Eder Alt en anden Gang , “ 
sagde Peder , „ jeg er lige kommen i dette Øieblik , 
og beder Eder derfor at komme ind tilligemed eders 
Datter til mine to Gamle , der kunne vi saa passiare . “ 
„ Men vi maa dog først drikke vor Thee , “ 
sagde Lise . 
„ Den maa Du lade staae og følge med Din 
Fader ind til os , “ svarede Peder . 
De fulgtes nu ad ind i Peders Forældres 
Huus , hvor Moderen var ifærd med at lave en 
lille Bolle Punsch og skjære Smørrebrød , og hvor 
Peder nu fortalte sine forundrede Tilhørere alle 
sine Begivenheder og Eventyr og Aftenen hengled 
hurtig indtil den frembrydende Nat gjorde en Ende 
paa den . 

31 . 
Den næste Morgen indførte Capitainen Peder 
Andersen i sit Huus . Han indtraadte med ham i 
en Stue , hvor Alt var hyggeligt og smagfuldt indrettet . 
Paa Væggene hang der flere Slagstykker 
og Portraiter af flere af Søheltene fra 2den Aprilflagef 
1801 , hvoraf to vare behængte med en grøn 
Krands . 
„ Min Datter er en stor Beundrer af de Søofficerer , 
der deeltage i Søslaget her vaa Rheden 
1801 , men især af Capitain Lassen og den unge 
Lieutenant Willemoes , og som Du leer , har hun 
hængt en grøn Krands om disse to Søheltes Portraiter . 
Jeg har talt til hende om Dig , om at Du 
har været med i Søslaget 1801 og kæmpet mod 
den engelske Admiral Nelson , som vil have været 
nok til at vinde Dig Anseelse i hendes Øine , men 
da jeg fortalte hende , at hun neppe havde feet mig 
mere , naar Du ikke havde været og reddet mit Liv , 
faa følte hun en saa stor Interesse for Dig , at hun 

bad mig om at jeg endelig maatte tage Dig med 
idag , for at hun kunde takke Dig hjerteligt , fordi 
Du havde reddet hendes Faders Liv . “ 
„ De skulde ikke have gjort en saa vigtig Sag 
as det , som ikke var andet end Menneskepligt , “ sagde 
Peder , „ jeg skulde døg ikke have staaet stille og ladet 
Sørøveren skyde Dem ned ? “ 
„ Tn bliver døg altid mit Livs Frelser som jeg 
skylder Erkjendtlighed , og som jeg ogsaa skal udvise 
imod Dig . — Men jeg hører min Datter 
komme . “ 
Døren fra et Sideværelse aabnedes hurtigt , og 
en ung Pige paa 16 Äar , der kunde sammenlignes 
med en nys udsprungen Rosenknop , traadte ind . 
Lange blonde Haarlokker rullede ned ad en sneehvid 
Nakke paa en Barm , der hæoebe sig svulmende under 
el Flors Tørklæde „ Er 
Du der , kjære Fader ! “ raabte hun og 
løb ham med aabne Arme imøde , men da hun idetsamme 
bemærkede Peder , blev hun staaende undseelig 
og rødmende og hilste paa ham , der havde bukket 
sig ærbødigt for hende . 
„ Her seer Du min Redningsmand , “ sagde Capitaiuen 
fil hende idet han pegede paa Peder . 
„ Hvorledes skal jeg takke Dem , fordi jeg skylder 

Dem min Faders Liv ? “ sagde hun fil ham . „ Gud 
har brugt Dem , som et Redskab fil hans Frelse . “ 
„ Som De siger , Jomfru , det er Gud De skal 
takke for hans Frelse , “ svarede Peder , „ thi hvad 
jeg gjorde , vilde jo Enhver have gjort i mit 
Sted . “ 
„ Hvad det angaaer , “ tog nu Capitainen Ordet , 
„ saa er det et Spørgsmaal om Enhver vilde have 
været saa snarraadig som Du ? Thi havde Du ikke 
været rede saa hurtigt som Lynet fil at nedskyde 
ham , havde Kuglen fra hans Pistol truffet mig . 
Men nok om den Ting . Du feer , Marie , i denne 
unge Mand , thi det kan han kalde sig , skjøndt han 
kun er 18 Aar , en Broder . Jeg haaber Du ikke 
bliver skinsyg paa ham , thi jeg har faaet ham kjær , 
og har lovet at sørge for hans Fremtid . Passiar 
nu lidt med ham , medens jeg gaaer hen til en af 
Fregattens Rhedere , der paaskynder dens snareste 
Afreise fra Kjøbenhavn . “ 
Med disse Ord gik han bort og lod fin Datter , 
der forlegen nedslog sine Øine , blive ene med 
Peder . 
Ogsaa Peder syntes at være forlegen ligeoverfor 
Marie , der i Skjønhed stod ved Siden af hans 
Lise . En ung yndefuld Qvinde gjør i en fortrolig 

Samtale altid Indtryk paa en ung Mand , og det 
var ogsaa Tilfældet her . 
Han tog dog først Ordet . 
„ De savner dog vist Deres Fader meget , naar 
han er paa Reiser , Jomfru ? “ sagde han . 
„ Ja , saameget mere , da min gode Moder er 
død for fire Aar siden og har efterladt mig ene med 
min Fader , “ svarede hun . „ Naar jeg ikke faaer 
Efterretninger fra ham eller om hvor Skibet er 
paa Reiser , saa bliver jeg ofte i hele Uger saa 
sørgmodig stemt , og befrygter at Skibet er forlist 
eller at der er tilstødt det et eller andet Uheld . “ 
„ Desto større er Glæden naar De seer ham 
komme hjem heel og holden og gjøre Deres Ahnelser 
tiiskamme , Jomfru , “ svarede Peder . 
„ Hvor maa jeg da ikke være taknemmelig mod 
Dem , uden hvem jeg aldrig havde faaet ham at 
see levende , “ sagde Marie . 
„ Siig ikke det , Jomfru , Guds Haand kunde 
alligevel have været tilstede og reddet ham . “ 
„ Af Deres Yttringer hører jeg , at De er gudsfrygtig , “ 
sagde Marie , „ og Gud vil derfor nok 
holde sin Haand over Dem , naar De skulde stedes 
i Fare . “ 
Samtalen tog nu en anden Vending og Alarie 



beklagede sig over at hendes Fader skulde saasnart 
igjen afreise og lade hende blive ene tilbage . 
„ Jeg skal dennegang saa indstændig anmode 
ham om , at tage mig med paa sin Reise , at han 
nok skal give efter , skjøndt han har negtet mig det 
flere Gange , “ sagde Marie . 
„ Jeg troer ikke , at jeg , naar jeg var i Deres 
Faders Sted , vilde tillade Dem at reise med mig . 
De veed ikke , hvor ubehageligt det maa være for 
en Qvinde , at være ombord paa et Skib i Uveir , 
hvor det trues med Undergang . “ 
„ Det opveies dog af den Behagelighed atvære 
hos sin Fader , og , om ogsaa Undergang finder Sted , 
do med ham . “ 
„ Det vilde være en Qval for mig , naar jeg 
havde en Hustru ombord paa det Skib , jeg foer 
med , og saae hendes Dødsangst naar Skibet gik 
under , “ sagde Peder . 
„ Det negter jeg ikke , “ svarede Marie og tilføiede 
fkjælmfk : „ og derfor raader jeg Dem ogsaa 
til , ikke at tage Deres Hustru med Dem paa det 
Skib De reiser med . “ 
„ Jeg skal følge Deres Raad , Jomfru , naar 
den Tid kommer . Men der vil vist løbe nogel 
Vand i Stranden inden den Tid . “ 

Samtalen dreiede sig nu om Farer paa Søen 
og om fremmede Lande , indtil Faderen igjen vendte 
tilbage . 
„ Naa , “ sagde han , idet han indtraadte i Stuen , 
„ vi skal reise igjen herfra i Enden af næste Uge , 
og har altsaa ikke fjorten Dage at være her i . “ 
„ Hvor sørgeligt er det ikke , at jeg skal miste 
Dig saa snart igjen , “ sagde Marie . „ Jeg har derfor 
en Bøn til Dig , som Du ikke maae afslaae . “ 
„ Kan jeg opfylde den , skal jeg gjerne gjøre det , “ 
svarede Faderen , „ blot at det ikke er en umulig 
Ting . “ 
„ Det er det langtfra . Du behøver blot at sige 
ja , det er det Hele , “ sagde Marie . 
„ Naa , hvad er det da , hvorfor kommer Du da 
ikke frem med det ? “ sagde Faderen . „ Det skulde 
da ikke være at Du paany beder mig om , at tage 
Dig med paa Reiser ? “ 
„ Jo netop , Fader , “ svarede Marie . 
„ Det bliver der Intet af , “ svarede Faderen 
kort . 
„ Du sagde jo ja , naar det ikke var umulige 
Ting , “ yttrede Marie . „ Hr . Andersen , foreen Deres 
Bøn med min , “ sagde hun nu til Peder , „ Dem , 
hans Livs Frelser , kan han ikke negte noget . “ 
„ Jo , af den Natur , kan jeg dog gjøre det , “ 

svarede Faderen . „ Imidlertid , hvis vi dennegang , 
som Rhederen talte om , blot skal gjøre en Reise 
til England , Frankrig og flere europæiske Lande 
og igjen vende tilbage til Efteraaret , saa kunde det 
dog maaskee lade sig gjøre . “ 
„ Gudskeelov ! “ raabte Marie glad , klappende i 
Hænderne og hoppede omkring som et Barn , „ at 
jeg dog kan være hos Dig , og ikke sidde og sukke 
efter Din Hjemkomsf . “ 
„ Du kunne da erfare , hvorledes det gaaer til 
ombord paa et Skib , som kan være nyttigt for Dig , 
hvis Du engang skulde blive en Sømandskone , og 
reise med Din Mand , “ med disse Ord saae Capitainen 
smilende paa Peder , medens hans Øatter 
rødmende nedslog øinene . 
Efter en kort Samtale vendte Capitainen og 
Peder tilbage til Skibet , for at være filstede ved 
Udlosningen af dets Varer . 

32 . 
Vi have i det Foregaaende fortalt Peders første 
Reise noget omstændeligt , for at Læseren kunde faae 
Begreb om , hvad der kan passere paa en saadan 
Reise omkring Jorden . 
Den korte Tid inden Skibet igjen skulde gjøre 
en Reise , henrandt snart , og den sidste Aften Peder 
tilbragte i sine Forældres Huus var Lise og hendes 
Fader ogsaa der , thi han skulde være ombord inden 
Solen stod op . 
„ Naar jeg nu har gjort denne Reise og igjen 
kommer tilbage til Kjøbenhavn , saa bliver jeg her 
i længere Tid , for da skal jeg tage Styrmandsexamen 
og naar jeg har taget den lykkelig og vel , 
blive min elskede Lises Ægtemand , “ sagde Peder 
oprømt saavel af Samtalens Gjenstand som af de 
nydte Drikkevarer . „ Det skal blive et Herreliv ! “ 
vedblev han . „ Du slaaer Øinene ned , Lise , og bliver 
rød i Kinderne . Jeg kan vel tænke , Du synes ikke 
om , at blive giftsaa tidlig , “ tilføiede han drillende , 
„ men jeg kan ikke vente længere . “ 

„ Beed Du hvad , Peder ? “ sagde hendes Fader 
ligeledes munter , „ hun længes ligesaa meget efter 
at blive Din Kone , som Du hendes Mand , thi hver 
evige Dag mendens Du var borte , har jeg hørt 
hende sige : Gud veed hvor Peder nu er paa Havet . 
Bare han ikke maa døie formeget . Og faa de tre , 
fire Gange Du har skrevet hende til , hvor Du har 
været og hvor Du var , saa fik hun altid sat paa 
en Geografie og et Landkort og ledte da paa dette 
om de Steder , hvor Skibet havde været , hvor det 
nu var og hvor det skulde hen , og hun er bleven 
saa kyndig i Jordbeskrivelsen , at hun kjender enhver 
Himmelegn paa Kloden . “ 
„ Tael nu ikke mere om det , Fader , “ asbrød 
Lise sin Fader . „ Det er dog ikke noget besynderligt , 
at man er begjerlig efter at vide , hvor den , 
man har kjær , befinder sig paa Kloden . “ 
„ Naa , Du behøver ikke at forsvare Dig , “ sagde 
Faderen , „ enhver Sømands Kone vil gjerne vide 
noget om det Sted , hvor hendes Mand befinder 
sig . — Ja , Peders Moder har altid været begjerlig 
efter at vide noget om de Steder , hvor jeg var 
med det Orlogsskib , jeg foer med . Men siig mig , 
Peder , hvorhen skal Fregatten gaae ? “ 
„ Vi skal gaae herfra til Bordeaux , derfra til 

Malaga og saa til Øen Madeira . Herfra har jeg 
hørt at vi skulle gaae til Kysten Guinea . “ 
„ Det er et grumme slemt Sted for søfarende 
Folk , nemlig Europæere , og ofte bliver Mandskabet 
paa et Skib angrebet her af den gule Feber , som 
bortriver næsten Enhver , som faaer den . Vogt Dig 
derfor , Peder , for at nyde spirituøse Drikke , for 
Exempel Rom , thi den har foraarsaget mange Sømænds 
Død . “ 
Aftenen hengled hurtigt , og da Lise skulde forføie 
sig bort , fandt en øm Affledsscene Sted mellem 
de to Elskende . Med vaade Øine forlod Lise 
sin Peder , hvis Hjerte ogsaa var heftig bevægetved 
Afskeden . 
Næste Morgen , medens det endnu var mørkt , 
forlod Peder sine Forældres Huus , ledsaget af deres 
Ønsker om Held paa den lange Reise , han skulde 
foretage sig . Da Peder gik forbi Naboens Huus , 
brændte der Lys i dets lave Stueetage og et ungt 
Qvindeansigt blev synlig idet et Vindue aabnede 
sig . 
Et Kys af den Elskedes Læber var en Vederqvægelse 
i den tidlige Morgenstund , og styrket af 
det , ilede Peder nu ned til Skibet , hvor Alt var 
forberedt til den forestaaende Afreise , saasnart Dagen 
brød frem . 

Da han senere traadte ind i Lapitainens Kahyt 
fandt han dennes Datter siddende ved Theebordet , 
indbydende ham til at nyde en Kop Thee . 
Faderen havde ikke kunnet modstaae hendes 
Bønner og hun var saa tilfreds derover , at hendes 
hele Ansigt straalede af Glæde . 
Da Solen steg op paa Horizonten som en rød 
Ildkugle , gjennemskar Fregatten Farvandet paa 
Kjøbenhavns Rhed , og endnu samme Dags Middag 
seilede den forbi Øresundets Dronning , det stolte 
Kronborg . 
33 . 
Bi ville omtale denne Peder Andersens anden 
Søreise , hvis Maal var . Ostindien , i Korthed , for 
ikke at trætte Læseren med en Gjentagelse af hvad 
han har læst i Beskrivelsen af hans første Reife . 
Fregatten gik til de Steder , som Peder fortalte 
sine Forældres Huus , og efter en Reise as fem 
Maaneder naaede de Calcutta , hvorhen Fregatten 
var bestemt . — Derfra gik den til Tranqvebar , 
medbringende kongelige Ordre til Gouvernenren . 

Bed Jndseilingen til Fortet Dansborg blev Fregatten 
standset af en engelsk Orlogscorvet , der forlangle 
at undersøge Lasten , og da dette var flest , 
ankrede Fregatten paa Rheden . 
Capitainens Datter var i Begyndelsen meget 
daarlig af Søsyge , saa Faderen fortrød at han 
havde medtaget hende , men , efter 8te Dages Forløb , 
da Skibet var kommen ud i Nordsøen , befandt hun 
sig fuldkommen vel . Endog under en to Dage vedvarende 
stærk Storm i Nærheden af de azorifke Øer 
ved Afrikas Kyst , hvor Skibet snart svævede heelt 
op imod Himlen paa en høi Bølge og snart sank 
ned i Afgrunden , befandt hun sig vel , og Faderen 
sagde spøgende , at hun var vel skikket til at være 
en Sømands Kone . 
Peder , der ansaaes som en Søn af Capitainen , 
og derfor spiste ved hans Bord med ham og Datteren , 
syntes særdeles godt om den unge , fordringsløse 
Pige , der altid havde et smilende Ansigt . Havde 
han ikke elsket Lise , saa havde han sikkert fattet 
Kjærlighed til dette elskværdige qvindelige Væsen , 
men nu opsteg der ikke en eneste Tanke , der kunde 
rokke den Troskab , han skyldte Lise . 
Den unge Piges Bryst opfyldtes derimod af 
en Følelse , som hun ikke kunne gjøre sig Regnskab 

for , naar hun saae Peder . Hun antog det for 
Søsterkjærlighed , men det var noget mere , det var 
Kjærlighed , som desværre ikke blev besvaret med 
andet end Velvillie . Dermed var den unge Pige , 
der ikke anede at hans Hjerte var bortgivet , aldeles 
tilfreds . 
Dennegang gik Skibet ikke til China , men 
vendte tilbage samme Vei omkring Afrikas Sydfpidse , 
Lax äs bonne Lsx^ranee , hvor det kastede 
Anker i Taffelbai ved Capstaden . 
Her blev Skibet liggende i 8te Dage og med 
et paa samme Tid ankommen Skib fra Kjøbenhavn , 
kom der et Brev til Capitainen og to til Peder , et 
fra hans Fader og et fra Lise . Det kjærlige Indhold 
i Brevet fra Lise satte Peder i en glad Stemning , 
og det Udtryk af Glæde , der viste sig paa 
hans Ansigt , undgik ikke Capitainens og hans Datters 
Opmærksomhed . 
„ Det er nok fra en kjær Haand , det Brev kommer , “ 
sagde Capitainen . 
„ De har gjættet det , det er fra en saare kjær 
Haand , “ sagde Peder lidt forlegen . 
„ Hvad Nyt er der i det Brev fra Kjøbenhavn ? “ 
spurgte Capitainen . 
„ I dette Brev staaer der Intet om Nyheder , “ 

svarede Peder , „ men dette , som er fra min Fader , 
indeholder maaskee nogle . “ 
Da han havde brækket det , og læst noget i det , 
sagde han : 
„ Ja , der er virkelig noget Nyt i Brevet af politifk 
Indhold . “ 
„ Lad da høre , “ sagde Capitainen . 
„ Du maa vide , min Søn , “ læste Peder , „ at 
Bouneparte har , uden at agte paa Nordtydsklands 
Neutralitet , besat Kongeriget Hannover , for at 
skade England . Vor Kronprinds ' er bange for , at 
de hannoveranske Tropper skulle , hvis vore bleve 
forfulgte , rykke ind i Holsten og støttende sig paa 
Fæstningerne Glükstadt og Rendsborg , søge at trænge 
de forfulgte Franskmænd tilbage . Derfor har han 
i Juni Maaned opstillet paa den holstenske Grændse 
fil dens Forsvar 25 , 000 Mand , har selv taget 
Overbefalingen og opslaaet sit Hovedqvarteer i 
Rendsborg . Vi kunne som en Følge heraf maafkee 
komme fil at kjæmpe mod Franskmændene eller mod 
Englænderne , der kunne tage Parti med Hannoveranerne , 
deres Konges Undersaatter . Skulle Danmark 
komme i Krig med England , faa seer det galt 
ud med vore Handelsskibe , altsaa ogsaa med det , 
hvormed Du sarer , som ved den Leilighed gjerne 
kunde blive nappet og Du , min Søn , komme paa 

Fængselsstibene i Themsen . Advar Din Capitain , 
at han tager sig iagt , og søger at skye enhver 
Englænder paa Hjemreiien . “ 
„ Det vilde være en slem Historie , hvis vor 
Fregat skulde blive tagen as Englænderne , “ sagde 
Capitainen . „ Mod dem kunne vi ikke gjøre saadan 
Modstand , som vi gjorde mod Sørøverne solrige 
Gang Fregatten var ude . Vare vi Orlogsmand 
og mødte vor Ligemand , da tørjeg indestaae 
for , at jeg med et lignende Mandsfab , som dette , 
skulde besejre Fjenden om det saa var en Englænder . 
I det Brev , jeg har faaet fra Kjøbenhavn , 
omtaler min Medeier af Fregatten , at det lader til , 
at England vil slutte et Forbund med Rusland mod 
Bouneparte , fordi han har bemægtiget sig Hannover , 
Frankrig har derfor spærret Mundingerne as Elben , 
Weser og Ems for Englænderne , og til Gjengjæld 
har Englænderne erklæret Elben og Weser i 
Blokadetilstand , og derved tilføiet den nordtydske 
Handel et følelig : Slag . Men han frygter for , og 
det stemmer overeens med Beretningen i Tit Brev , 
at Danmark kan blive nødt til at vælge mellem 
England Rusland og Frankrig , saa at det maa 
være forberedt paa Kamp med den Part , det ikke 
har allieret sig med . Forener det sig med Frankrig , 
saa kan det vente en Landgang paa Sjælland 

og et Bombardement af Kjøbenhavn af Englænderne , 
og forener det sig med England og Rusland , 
saa oversvømmer den franske Consul Holsten , Slesvig 
og Jylland ligetil Skagen med sine Hærskarer . 
Kronprindsen har derfor fundet Valget vanskeligt , 
dog lader det til , at han har glemt Englands 
Angreb paa Rheden 180t og at han laaner Øre 
til Rusland , der dog for nylig svigtede ham og 
vil svigte ham , knaar det er til dets Fordeel , thi 
den Armee paa 30 , 000 Mand , han har samlet ved 
Elben , kan jo ansees som en Demonstration imod 
Frankrig , for hvilket ogsaa den franske Consul 
Bouneparte skal ansee det . Hvad vil en Hær paa 
30 , 000 Mand , der ikke kan taale nogen Sammenligning 
med Frankrigs Soldater fra Felttogene i 
Italien mod Østerrigerne , mod de Hærskarer , det 
kan lade rykke ind i Hertugdømmerne . Af Preussen 
kan Danmark ingen Hjælp vente for det første , 
thi dets Konge har siddet med begge Hænder i Skødet 
og seet paa at Bouneparte underkuer Nordtydskland 
og ødelægger dets Handel , for at bevare sin 
Neutralitet . . “ 
„ Seer Du , Peder , “ vedblev han efter en Pause , 
„ saaledes seer det ud i vort Fødeland , hvortil vi 
nu vende tilbage . Det trues stærkt med en Krig , 

men Uveiret kan jo gaae over og fredelige Tider 
igjen indtræde . Det var ønskeligt , thi udbryder 
der en Krig og vi nødt til at holde med Frankrig , 
saa lider vor Handel et Stød , som den ikke 
kan oprette i lang Tid , og som vil føles af enhver 
Mand i hele Landet . Vi skal da holde Hæren fuld 
udrustet og maaskee forsyne vor Medallierede med 
Lev netsmidler , som vil foraarsage Dyrtid , medens 
Enkelte berige sig derved . “ 
„ Vi bør ikke være forknytte , Hr . Capitain , “ 
sagde nu Peder , „ i Aprilflaget 1801 viste vi 
vort Mandemod til Søes , og den Kamp er ikke 
forglemt endnu . Skulde en ny finde Sted , saa 
vil Dansken nok vise sig som Mænd og Forfædrene 
værdig som sidste Gang . “ 
Jeg haaber , “ faldt Capitainen ham i Ordet , 
„ at forinden en Krig udbryder , skulle vi være 
i Kjøbenhavn , og saaledes undgaae engelsk Fangenskab . “ 
Reisen fortsattes nu , men da de vare komne 
paa Høiden af Kysten Guinea , mødte de et engelsk 
Orlogsskib , der , da det havde Modvind , gav et 
løst Kanonskud , Signal til at Fregatten skulde lægge 
bi , for at det kunde undersøge dets Ladning . Capitainen 
var nødsaget til at adlyde , og snart nærmede 
der sig en Chaluppe med en Officeer og 

Mandstab . I en bydende Tone forlangte han at 
see Skibets Papirer , og mumlede Noget om , at 
det kunde , skjøndt intet kontraband fandtes ombord , 
dog maaske blive snart anholdt . Da han 
Intet fandt , uden Varer , forlod han stiltiende 
Skibet . 
Allerede næste Dag blev Skibet indhentet af 
en engelsf Orlogssfonnert og igjen anholdt . Den 
Officeer , der havde dette Hverv , var anderledes 
galant , end den forrige , og paa Capitainens 
Spørgsmaal hvorledes det forholdt sig i Europa , 
svarede han : 
„ Det er beklageligt , at to saa oplyste og beslægtede 
Nationer , muligviis igjen ville kæmpe mod 
hinanden og det fordi en Eventyrer , der ene skylder 
sin Kaarde sin høie Stilling , er saa ærgjerrig , at 
han vil regjere hele Europa . Men det vil ikke 
lykkes ham , England og Rusland ere i Begreb med 
af alliere sig , for af standse hans Voldsgjerninger . 
Mærker Preussen af det er Alvor fra Ruslands 
Side , da vil det være mere ængstelig for denne 
vældige Nabo end for Napoleon og hans Tropper 
i Hannover , og slutte sig til os , og da skulde man 
troe , af man kunne faae Bugt med Tyrannen . “ 
„ Jeg taler ikke til den første konsuls Forsvar , “ 
svarede Capitainen , „ thi jeg hader selv hans Undertrykkelse 

af andre Nationaliteter , men han er et 
uovertræffeligt Geni i Krigskunsten , hvis Lige Historien 
neppe har Mage til . Mind Dem , hvorledes 
han med en Hær paa 30 , 000 Mand , som i Begyndelsen 
var slet beklædt , næsten uden Skotsi , formaaede 
i en Række af Slag imod østerrigerne i 
Italien hver Gang af slaae Armeer paa 100 , 000 
Mand . Det bliver derfor ikke saa let en Sag af 
slaae ham , om der ogsaa opstaaer en Kollation mod 
ham . “ 
„ Mange Hunde er Harens Død , “ gjensvarede 
den engelske Officeer . „ De maa vide , af hans Modstandere 
have dygtige Officerer , der have aflært 
ham hans Maade af føre Krig paa , nemlig ved af 
angribe en Deel af sin Fjendes Tropper ved hurtige 
Marcher , og slaae den , forinden de øvrige Dele 
kunne forene sig med den . Ogsaa have de lært af 
ham , at bruge Skytset paa eet Punkt , og derved , 
kuldkastende alt paa dette , trænge igjennem sin Modstanders 
Masser og angribe dem i Flanken . Det 
er denne Maade , at føre Krig paa , føm hidtil har 
ladet Consulen overvinde alle de Hære , der have 
været udsendte imod ham . “ 
„ De sorglemmer , at det er ikke dette alene , der 
har forskaffet ham hans mange Seire , “ sagde Capitainen , 
„ men hans store Genie , som selv hans 

Fjender ikke kunne negte ham . Hans Blik er saa . 
skarpt , at det opdager den mindste Feil ved hans 
Modstanders Operationer og benytter den til hans 
Nederlag . Det er en farlig Krig , at England har 
kæmpet med Frankrig i saamange Aar , uden at 
kue det . “ 
„ De forglemmer , at ved Søslaget ved Abukir 
gave vi den franske Flaade et dræbende Slag , der 
først efter flere Aars Forløb kan oprettes , “ sagde 
Officeren . „ Paa Havet er Buoneparte Intet . Havde 
Frankrig havt en Nelson som vi , saa havdeBuoneparte 
været Enehersker i hele Europa og tilintetgjort 
vor Oe . “ 
„ Det er dog Skade for det øvrige Europas 
Skyld , at fo faa mægtige Nationer skulle ligge i 
Haarene paa hinanden , “ sagde Capitainen . „ Især 
er mit lille Fødeland udsat for Angreb af den Nation , 
det ikke slutter sig til . “ 
„ Det indseer jeg , “ svarede Officeren . „ Men 
Danmark vilde dog altid staae sig bedst ved at 
slutte sig til England , der kan beskytte det med sin 
store Flaade . “ 
„ Men ikke forhindre Franskmændene fra at drage 
op til Skagen med en Hær , besætte hele Halvøen 
og udsuge Landet , “ sagde Capitainen . „ Hvilket 

Parti vi holde os til , saa ere vi udsatte for at 
blive ødelagte . “ 
„ Jeg vil dog gjøre Dem opmærksom paa , “ 
svarede Officeren , „ at Danmark eier en fortræffelig 
Flaade , og , hvad der er af ligesaa stor Vigtighed , 
ypperlige Sømænd , der i Tapperhed ere vore Ligemænd . 
Med denne Flaade og Englands Hjælp , vil 
det kunne landsætte Tropper , hvor det skal være 
paa Halvøens Kyster ligefra Elbens Munding indtil 
Skagen , og fra denne gjennem Beltet ligeindtil 
Kiel . Og saaledes muligen tvinge Franskmændene 
til at forlade Halvøen , for ikke at blive afskaaren 
fra deres Operationspunkt . “ 
„ Det er dog altid en farlig Opgave at kæmpe 
med en saadan Modstander , et saadant Krigsgenie 
som Buoneparte . Hvilke Generaler have vi at sætte 
imod hans seiervante Overgeneraler ? Nei , Danmarks 
Stilling er kritisk , naar der udbryder en Krig 
imellem de to Nationer . “ 
„ Jeg frygter for , “ sagde Officeren , „ at hvis 
der udbryder en saadan Krig , flutter Danmark sig 
til Frankrig , thi Deres Kronprinds synes viere at 
stole paa sin Landmagt end paa sin Sømagt , som 
dog er den overveiende dygtige og som i Forbindelse 
med en engelsk Flaade kunne trodse alle Europas 
Nigers Flaader . — Det er en ubehagelig Pligt , “ 

tilføiede han , „ som den engelske Regjering paalægger 
os , at anholde ethvert Skib af andre Nationer , 
for at undersøge dets Papirer , om det ikke fører 
contrabande Varer til Frankrig . “ 
Efterat have gjennemseet Skibspapirerne gav 
han dem tilbage , idet han yttrede : 
At han saae , han havde en Gentlemann for 
sig , og derfor vilde stole paa hans Ord , at han ingen 
Contraband førte med sig . 
„ For saavidt at Vaaben er Contraband , har 
jeg forsynet mig med fortrinlige Skyde- og Huggevaaben 
til Brug for mit Mandskab , hvis Skibet , 
som engang tidligere , skulle blive angrebet af 
Sørøvere . “ 
„ Vaaben til Forsvarsbrug paa et Skib ansees 
Heller ikke af den engelske Regjering som Contraband . 
Jeg vil nu ønske Dem en lykkelig Hjemreise 
til Deres Fædreland . “ 
„ Da De taler saa venligt med mig , tillader 
jeg mig , “ sagde Capitainen , „ at spørge Dem , om 
De mener , at vi skulle være udsatte for Fjendtligheder 
paa vor Hjemreise fra Deres Fædrelands 
Side . “ 
„ Skulde der opstaae Fjendtligheder imellem 
England og Danmark , da ville de vel neppe finde 
Sted før til Foraaret , “ sagde Officeren . 

„ Naa , saa kan jeg da seile trygt til Kjøbenhavn , 
og takker Dem meget for Deres gode Underretning , “ 
sagde Capitainen , da Officeren igjen steeg 
ned i Baaden . 
„ Var den første engelske Officeer en Studedriver , 
saa var den anden , hvad man kalder en 
Gentlemann , “ sagde Capitainen . „ Nu skulle vi da 
haabe , at vi skulle blive frie for Fremtiden for den 
Snusen i vort Skib . “ 
„ Vi kan møde flere endnu , “ sagde Styrmanden , 
til hvem han talte . „ Havet vrimler af engelske 
Orlogsskibe og Kapere . “ 
„ Ester Fredslutningen med England i 1801 , 
tillades det ikke at Kapere undersøge et nentralt 
Skib , uden for saavidt at de kunne indsee at det 
toner falsk Flag , “ sagde Capitainen . 
„ Hvad bryder en Kaper sig derom , “ svarede 
Styrmanden , „ det er besynderligt nok , at vi ikke 
have mødt nogen saadan endnu paa vor Reise til 
og fra Oslindien . De vove sig formodentlig ikke 
saa langt ud , fordi Franskmændene ogsaa have 
Kapere ude . “ 
Skibet gled nu henad Havets Flade for en 
gunstig Vind og efter en Uges Forløb naaede det 
Strædet mellem Spanien og Afrika . Her kom en 
Kaper fra Middelhavet dem imøde . Den tonede 

engelsk Flag , nærmede sig Fregatten og dens Fører 
raabte paa Engelsk igjennem Raaberten , at den 
vilde undersøge Fregatten om den ikke var en 
Franskmand . 
„ Vi ere Danske og ere ikke nødt til at lade os 
undersøge af en Kaper , hvilket strider mod vor 
Fredslutning af 1801 med England , “ svarede 
Capitainen . 
„ Ville I ikke godvillig lade os komme ombord , 
saa lader jeg en Baad med 12 Mand , hver med en 
Entrebiil i Haanden , entre Skibet og da vil der 
gives blodige Pander ! “ raabte Capercapitainen 
igjennem sin Raabert . 
„ To engelske Orlogsskibe have allerede undersøgt 
vore Papirer og vor Ladning , og det skulde 
synes at være nok , “ svarede Capitainan igjennem 
Raaberten . 
„ Vi ville selv overtyde os om , at Fregatten ikke 
har Contraband ombord , “ var Svaret , og en Chaluppe 
med 12 bevæbnede Mand foruden Sluproerne 
nærmede sig Fregatten med vældige Aareslag . 
„ Skulle vi gjøre Modstand ? spurgte Styrmanden . 
„ Det fører blot bil Blodsudgydelse , “ svarede 
Capitainen . 

„ De modtage vel Raison , naar de komme 
ombord . “ 
„ De skulle modtages med en lille Salve af 
vore Pistoler , “ hvidskede Peter , der hørte Capitainens 
Ord , til Styrmanden . 
„ Af den samme Mening er jeg ogsaa , “ ' varede 
denne . 
I det samme lagde Chaluppen bi ved Fregatten , 
og Mandskabet steg op ad Falderebstrappen , 
som Capitainen havde ladet glide ned til det . 
„ I ere dog komne til Fornuft , og agte ikke at 
gjøre Modstand , “ bemærkede en af de tolv bevæbnede 
Mænd , der syntes at være Anføreren . 
„ Vi ville ikke udgyde Blod , da vi ingen Eontraband 
føre med os . “ 
„ Gaae nu med mig nid i Kahytten og lad mig 
see Eders Papirer , “ sagde Capercapitainen . „ Og 
I , “ sagde han til de øvrige Mænd , „ I holde Eder 
samlede , og mærke I Uraad saa affyrer Eders Pistoler , 
og jeg er strax ved Haanden , “ med disseOrd 
fulgte han Capitainen ned i Kahytten . 
Her standsede han , da han saae saamange 
Skydevaaben og Huggerter paa Væggen . 
„ Man skulde ncesten troe , at I gik paa 
Capen , “ sagde han halv mistroisk , „ saa stærkt er 
I forsynet med Ildvaaben og andre Vaaben . “ 

„ Det havde seet galt ud med Fregatten forrige 
Aar paa en Reise til Ostindien i Nærheden afMadagascar , 
naar vi ikke havde havt disse Vaaben , 
samt fire smaa Malmkanoner , der staae oppe paa 
Dækket . Vi bleve nemlig angrebne af malayeske 
Sørøvere , der endog entrede Skibet , men som vege , 
da jeg nedskød deres Anfører . “ 
„ I er en tapper Mand , hører jeg , “ sagde Kapercapitainen 
i en høfligere Tone end den tidligere . 
„ Er Eders Papirer i Orden , faa forlade vi Eder 
ligesom vi er komne og bede Eder undskylde 
vort Besøg ! “ 
Han læste nu Skibspapirerne undersøgte dem 
igjennem , men fandt intet Mistænkeligt , og erklærede 
sig tilfreds . Fregattens Capitain bød ham nu et 
Glas Viin og da han havde drukket del forlod han 
med en Compliment Kahytten og raabte til de bevæbnede 
Mænd : 
„ Alt er i Orden , Alanne , her er Intet for os 
at bestille , det er et dansk Skib . “ 
Med disse Ord steg han ned ad Skibstrappen 
efterfulgt af sit Mandskab . 
„ Der fik han en lang Næse , “ sagde Peder pegende 
paa Capereapitainen , til Styrmanden , „ lad 
ham gaae med den for sin Næsviisheds Skyld . “ 
Endnu samme Dag passerede Fregatten Strædet 

og naaede næste Morgen Malaga , hvor de 
skulde modtage Viin og Sydfrugter . 
Her erfarede Styrmanden da han var i Land 
med Peder , at Elvire var bleven gift med en Søcapitain , 
der var paa Reiser , og at hun endnu 
eiede Værtshuset , til hvilket hendes Skjønhed bestandig 
hentrak mange Gjæster , blandt hvilke nogle 
skulde være hendes Elskere . “ 
Styrmanden fik Lyst til tilligemed Peder , at 
aflægge et Besøg i Værtshuset , for at høre hvad 
hun vilde sige , naar hun blev ham vaer . 
Han traadte ubemærket ind , da Tusmørket var 
indtraadt , og saae Elvire sidde i en meget ugeneert 
Stilling paa Skjødet af en ung fornem Spanier , 
der , efter spansk Maneer , bar en Kaarde ved Siden . 
Hun tillod ham at kysse sig , men da hun idetsamme 
vendte sig om , bemærkede hun Styrmanden . Hun 
fløi op fra Skjødet af Spanieren og hen til Styrmanden 
med det Udraab : 
, , 6nro nrio ! “ og kastede sig om hans Hals . 
Styrmanden blev forlegen ved dette Kjærtegn 
og sagde ikke et Ord . Elvire satte sig paa hans 
Skjød , kyssede ham og sagde kjærlige Ord til ham , 
af hvilke han kun forstod de halve . Han vidste ikke 
hvorledes han skulde tee sig , men snart blev han 
udreven af sin Forlegenhed . 

Deri unge Spanie ; traadte nemlig hen til 
Elvire og sagde til hende paa Spansk : 
„ Nys sagde Du , Elvire , at Du elskede mig , 
og nu ødsler Du Kjærlighed paa den Fremmede , 
der synes ligegyldig ved den . Du er troløs , men 
den Fremmede skal jeg dræbe for Dine Øine . “ 
Z det samme trak han sin Kaarde for at udføre 
sin Trudsel , men Styrmanden saavel som 
Peder , der vidste , hvor let en Fremmed kunde 
komme i Tvist med en hidsig Spanier , der strax 
er rede til at gribe til Vaaben , havde forsynet 
sig hver med en ladt Pisfol med to Løb . Peder , 
der ikke havde formaaet at holde Styrmanden 
borte fra Værtshuset , havde , forinden han traadte 
ind i Værtshuset , forsynet sin Pisfol med Fængkrudt , 
og afflød nu det ene Løb saaledes at Kuglen 
foer noget over Spanierens Hoved og ramte et 
Speil , som splintredes i hundrede Stykker . 
Spanieren foer forskrækket tilbage , og dette 
Øieblik benyttede Styrmanden sig as . Han greb 
en Stol , der stod ved Siden af ham , slog den med 
kraftig Haand mod Gulvet , saa den gik istykker , 
greb et Stolebeen , huggede med det Kaarden af 
Haanden paa Spanieren og den forbistrede Elsker 
var vaabenlps . Elvire greb hurtig Kaarden og 
rakte den fil Styrmanden . 

Imidlertid havde Spanieren fattet sig , han 
greb en Dolk , som han bar paa Brystet og foer 
som en Lynstraale ind paa Styrmanden for at 
gjennemb ore ham , men denne havde bemærket hans 
Bevægelser itide og gav ham med Kaarden et Hug 
over Armen , saa han tabte Dolken , hvilken Peder 
bemægtigede sig . 
Rasende foer Spanieren nu ind paa Styrmanden , 
der , en stærk og kraftig Mand , greb den 
spinkle Rival i den ene Skulder og kastede ham 
langt hen ad Gulvet , bvor han blev liggende bedøvet 
af Faldet . 
Hidkaldte af Larmen , indtraadte der i det 
samme flere Sbirrer , spanske Politibetjente . Da 
de hørte Sammenhængen med den opstaaede Tumult , 
stred de ben fil den bedøvede Spanier , for 
at arrestere ham , men fore tilbage , da de saae , at 
det var en Søn af Byens Made , den høieste 
øvrighedsperson . 
De fandt det nn raadeligst , at Sagen blev 
bilagt i Fred . De irettesatte Elvire , fordi hun ved 
sin letsindige Adfærd var Skyld i det Optrin , der 
nylig havde fundet Sted , og fjernede sig . 
Styrmanden og Peder vare glade fordi de 
havde undgaaet Conflikt med Øvrigheden . Elvire 
vilde igjen kjærtegne Styrmanden , men denne afviste 

hende paa en temmelig ub lid Maade , og paa 
samme Tid kom Spanieren til sig selv igjen . Da 
han hørte at Sbirrerne havde været der , og hans 
Fader vilde blive underrettet om hans Voldsgjerning , 
fjernede han sig med en truende Gebærde , 
saavel til Elvire som til Styrmanden . 
Den Sidste tilligemed Peder sagde nu Farvel 
forlode Værtshuset og begave sig skyndsomst til deres 
Skibe , hvor de fortalte Capitainen , hvad der 
var forefaldet . 
Denne , der kjendte det spanske Politi , var meget 
utilfreds med det , der var forefaldet . 
„ Det er godt , at jeg har Skibets Papirer paategnede , 
da der ellers vilde være bleven gjort Omstændigheder 
formedelst mit Mandskabs Adfærd i 
Land , thi Skylden for Optrinet i Værtshuset , vil 
naturligviis blive tillagt Eder . Godt er det , at 
vi lette Anker imorgen tidlig , hvis Vinden vedbliver 
at være gunstig . Det undrer mig , “ sagde han 
til Styrmanden , „ at De , som ellers er et saa fredeligt 
Menneske , vilde begive Dem til det Værtshuus , 
hvor de tidligere har havt Ubehageligheder , 
og tillige tage Peder med . “ 
Styrmanden tilstod , at han havde handlet urigtig , 
og at noget Lignende ikke skulde skee oftere . 

Henad Aften kom der en Baad Ira Land seilende 
mod Fregatten . 
Peder var den første , der saae den , og underrettede 
strax Capitainen om , at det forekom ham , at 
der sadde fire Retsbetjente med deres Stave iden . 
Det forholdt sig ogsaa rigtig , Baaden lagde 
ind til Fregatten , og fire Sbirrer bestege Skibet . 
En af dem fremtog et Papir med et stort Voxsegl 
og rakte det til Capitainen , der kunde forstaae , at 
det var en Arrestordre imod to af hans Mandskab , , 
der havde udøvet Voldsomheder paa et Værtshuus 
og nær dræbt en Spanier : 
Capitainen svarede , at han vidste ikke noget af 
at nogen af hans Mandskab havde opført sig saaledes 
i Land og han derfor ikke kunde adlyde Ordren 
til at udleverede to omtalte Personer , især da 
han ikke kunde undvære nogen af sit Mandstab , fordi 
han skulde reise den næste Dag . 
Sbirrerne gjorde truende Gebærder og syntes 
at vilde søge blandt Skibets Mandskab om de to 
nærmere betegnede Personer , men Capitainen betegnede 
dem , at han var øvrighed her paa Skibet , 
og at de havde strax at forføle sig bort . 
Knurrende og med Trudsler at henvende sig til 
den danske Consul for at faae de to Personer straffede 

stege endelig Sbirrerne der ræedes 
igjen iland . 
„ See det er . Følgerne af Deres letsindige Adfærd , 
Styrmand , “ sagde Capitainen . „ Jeg blæser 
ellers Sbirrerne et Stykke , og da Vinden er gunstig 
og alt paa Skibet er i Orden , saa letter jeg 
Anker og seiler strax afsted . “ 
Ankeret blev lettet en Time efter , og for en 
Sidevind gled Fregatten hen ad Rheden ind i Middelhavet . 
Da de vare komne et Stykke ud i Søen , 
bemærkede Capitainen igjennem sin Kikkert et større 
Fartøi , der havde sat alle Seil til , og syntes at styre 
i samme Retning som Fregatten . Han gjættede 
strax at det var et Fartøi med Bevæbnede , som skulde 
arrestere Styrmanden og Peder . 
„ De skulle faae en lang Næse , thi naar vi sætte 
alle Seil til , skulle vi , om ogsaa ikke Tusmørket 
begynder inden to Timer , være dem ud af Syne , “ 
sagde Capitainen . 
For fulde Seil dandsede nu det let byggede 
Skib hen ad Bølgerne . Da Solen en Time efter 
gik ned , var Fartøiet ikke mere at see gjennem Kikkerten . 
Den næste Morgen gik Fregatten igjennem Strædet 
ind i den spanske Sø , i hvilken man ikke kan 
finde nogen Bund med Loddet . Otte Dage efter 

. . mellem Dover og Calais 
grk det mieu^ “ - 
» v r Vesterhavet og otte Dage efter laae Fregatten 
paa Kjøbenhavns Rhed . 
Glæden var stor i Peders Forældres , og Naboens 
Huus . Peder var nu et fuldkoomen udvoxet 
ungt Menneske , skjøndt han ikke var nitten Aar , og 
Lise var en nys udsprungen Rose paa sytten Aar . 
Det var et smukt Par , der elskede hinanden med en 
ømhed og Trofasthed uden Lige . 
Nu skulde Peder da til at tage fin Styrmandsexamen 
paa Capitainens Bekostning . Han kom 
jevnlig i sin Velgjørers Huus , og i lang Tid blev 
han altid modtaget med et straalende Ansigt as Capitainens 
Datter Marie . Men da han en Dag kom , 
var hendes Ansigt alvorligt , og hendes Væsen imod 
ham forandret . Han indledte en Samtale , men 
hendes Svar vare kun korte , endelig sagde hun 
med eet : 
„ Det er sandt , Hr . Andersen , jeg har hørt , at 
De er forlovet , men da jeg ikke har seet nogen Ring 
paa Deres Finger , har jeg meent , at det var 
Usandhed ? “ 
Hun syntes forventningsfuldt at vente paa 
hans Svar . 
I det første Øieblik blev Peder forlegen , men 
sagde derpaa strax « åbenhjertig : 

„ Jo , det forholder sig rigtigt , Jomfru . “ 
„ Det er da nyligt at De har valgt Dem en 
Livsledsagerinde ? “ spurgte Marie fremdeles . 
„ Jeg har kjendt Lise fra Barndommen af , fordi 
vi ere Nabobørn , og for to Aar siden have vi givet 
hinanden et Troskabsløfte og deri bestaaer vor 
Forlovelse . “ 
„ Saa lykønsker jeg Dem , gid de maa blive et 
lykkeligt Par , “ sagde Marie med tiltvungen Fatning . 
Idetsamme traadte hendes Fader ind og Peder 
hilste paa ham . Ester en kort Samtale sagde Capitainen 
til Peder : , 
„ Gud veed hvad der feiler Marie , hun har i 
de sidste Par Dage været saa alvorlig stemt og jeg 
har ofte truffet hende i dybe Tanker . Hun , som 
ellers har været Munterheden selv og slaaet Triller 
som en Nattergal hele Dagen igjennem , seer ganske 
melankolsk ud , ja udstøder endog undertiden et dybt 
Suk . “ 
Under denne Yttring af hendes Fader var 
Marie bleven ganske rød i Kinderne og tvunget sig 
til et Smiil , men det var kun af kort Varighed , 
saa blev hendes Ansigtsminer igjen alvorlige . 
„ Jeg har ikke befundet mig rigtig vel i et Par 
Dage , “ svarede Marie . 

„ Saa maa der hentes en Læge , “ udbrød hendes 
Fader . „ Hun var for nogle Dage siden i Besøg i 
Din Gade hos en Officeers Frue , “ sagde han til 
Peder , „ det var hos Din Faders Capitains Frue , 
og da hun kom hjem derfra var hun ilde stemt og 
har fra den Tid været heel forandret . “ 
„ Jeg har ogsaa fundet Jomfru Marie saa ualmindelig 
alvorlig , at jeg er bleven ganske forundret 
derover , “ sagde Peder . 
„ Paa Skibet var hendes Ansigt et bestandigt 
Smiil , om vi ogsaa havde et stærkt Uveir , og ligeledes 
i de første Tage efter vor Hjemkomst , men 
siden hiin Dag jeg talte om , er hun bleven en heel 
Anden . Man skulde troe , at Fruen havde fortalt 
Dig noget , der havde gjort et- stærkt Indtryk paa 
Dig ? “ 
„ Hvad skulde hun vel have fortalt mig ? “ spurgte 
Marie næsten uhørligt og rødmende . 
„ Jeg kan ellers ikke forklare -mig Din besynderlige 
Forstemthed eller rettere sagt Bedrøvelse . “ 
„ Det er formodenlig en Virkning af det stille 
Liv jeg fører , efter at have ført et bevæget Liv paa 
Havet , “ svarede Marie , „ og derfor anmoder jeg 
Dig om , at tage mig med paa den næste Reise , da 
vil min Forstemthed , som Du kalder det , nok gaae 
over . “ 

„ Ja , det kan vi jo altid tale om , “ sagde Faderen 
og efter en kort Samtale fjernede Peder sig . 
Paa Veien til hans Hjem , foer der paa engang 
en Tanke igjennem hans Sjæl . Han mindede sig , 
at Marie syntes at være i en egen Bevægelse , da 
hun spurgte ham , om han var forlovet . Skulde 
hun have fattet Kjærlighed til ham , ventet at han 
vilde gjengjælde den , og nu være underrettet om 
hans Kjærlighed til Lise ? Han erindrede sig flere 
Kjendetegn paa mere end Søsterkjærlighed , saavel 
paa Skibet som her i Hjemmet . Det smertede ham , 
thi muligen vilde hans Velgjører naar han erfarede 
hans Kjærlighed til Lise , føle sig krænket , fordi han 
ikke havde omtalt denne Omstændighed til ham og 
hans Datter , der maaskee vilde have sorebygget at 
hun fattede Tilbøielighed for ham . Men muligen 
var det ikke saaledes . Han vidste imidlertid , at han 
havde ikke Noget at bebreide sig . Han havde aldrig 
ladet falde et Ord , der kunde udtyde , at han følte 
mere for hende end Venskab . Dog følte han sig 
ilde tilmode , og da han kort efter talte med Lise , 
bemærkede hun det , og spurgte ham , om der var 
mødt ham noget . 
Han var altid oprigtig imod hende , og derfor 
fortalte han hende , hvad der var foregaaet med 
ham . 

Lise blev alvorlig . Qvindens Blik er altid 
skarpere i at see Symptomerne til en opspirende 
Kjærlighed hos deres Kjøn , end Mændene , og hun 
yttrede derfor ogsaa strax : 
„ Capitainens Datter er forelsket i Dig , Peder , 
det er ganske vist . “ 
„ Jeg veed ved mig selv , at jeg i min Omgang 
med hende , aldrig har givet hende Anledning til at 
troe , at jeg elskede hende . “ 
„ Har Du da aldrig omtalt vor Forbindelse ? “ 
spurgte Lise . 
„ Der gaves aldrig nogen Anledning til at jeg 
kunde tale vin del , “ svarede Peder . „ Og jeg kunde 
da ikke komme plumpende frem med del , uden nogen 
Grund . “ 
„ Pigen har lænkt , at Du ikke var bunden til 
Nogen , og nu er hun bleven overrasket ved at høre 
Din Kjærlighedsiorbindelse med mig ; saaledes er 
del sikkert . “ 
„ Det gjør mig ondt , hvis det skulde være Tilfældet , 
thi jeg vilde nødig være Aarsagen til Misstemning 
i min Nelgjprers Huus . “ 
„ Du maa lade Tiden gjøre en Forandring 
heri , “ sagde Lise . „ En Kjærlighed der ikke bliver 
gjengjældt , bestaaer sjeldent i Tidens Længde . “ 
„ Hvis det skulde være Tilfældet , som Du mener , “ 

sagde Peder , „ saa vilde jeg ønske det . — Men jeg 
maa forlade Dig , jeg skal idag første Gang i Navigationsskolen 
for at forberede mig til Styrmandsexamen . 
Levvel , min elflede Lise . “ 
34 . 
Vi føre nu vore Læsere til Kronprinds Frederiks 
Hofholdning , paa den Tid i Rendsborg , hvor 
den danske Armees Hovedqvarteer var . 
Vi træffe ham i Kommandantboligen , hvor 
han boede meget beskeden og uden Bram , som hans 
Sædvane var , med sin Hustru og sin Datter Prindsesse 
Caroline . 
Det er i Slutningen af Aaret 1803 at vi finde 
ham i Samtale med sin Yndling , Generaladjutant 
Oberstlieutnant Bnlow . 
Han var synlig misstemt , og gned sig i Panden , 
som for at forjage mørke Tanker . 
„ Det er en slem Situation , som Danmark for 
Tiden er i , “ sagde han til Bülow . „ Jeg har paadraget 
mig Uvenskab saavel med Frankrigs Consul 
som med Englands Ministere . Til hvilken Side 

jeg hælder , saa er der Fare for Danmark . Lader 
jeg Hæren slaae i Sjælland til dens og Kjøbenhavns 
Forsvar , saa udsætter jeg mig ikke alene for en 
Krig med England , men ogsaa for at Franskmændene 
rykke ind sra Hannover i Holsteen og besætteHalvøen , 
under det Paaskud , at forsvare den mod Englænderne , 
men mere for at faae gode Vinterqvarterer . “ 
„ Det frygter jeg ogsaa for , “ faldt Bülow ham 
i Ordet . 
„ Lader -jeg , “ vedblev Kronprindsen , „ Hæren 
slaae ved Grændsen imod Tyskland og Hansestæderne , 
saa er det ligesaa galt . Saa anseer Buonop 
arte det for en Demonstration imod ham og bliver 
forbittret derover . Englænderne derimod paa 
deres Side , frygte for , at jeg skal slutte mig til 
Eonsu . en , og forene min Hær med hans og formene 
dem deres yderst indbringende Handel over 
Tøndern , gjennem Holffeen til Tydskland og det 
østlige Europa . Det er jeg langtfra at gjøre , thi 
uden de store Indtrader Tolden af de engelske Barer , 
samt Sundtolden afgiver , vilde jeg ikke kunde 
holde en Hær paa 30 , 000 Mand rustet her , uven 
af udskrive en trykkende Krigsskat for mine Undersaatter . 
Du seer , Bülow , af Danmarks Stilling 
er kritisk ? “ 

„ Øet har Deres Kongelige Høihed og jeg 
længe indseet , “ svarede Bülow , „ men hvad skal en 
lille Stat , som Danmark gjøre ? Hvilke Bundsforvanfe 
har det af stole paa ? Dets Nabo . Sverrig 
regjeres af en Konge , der helder til England , 
fordi han hader Usurpatoren , som han kalder den 
første Consul . Ham faae vi paa Nakken , tage vi 
Parti med Frankrig . Rusland har aldrig været 
til af stole paa ; det seer kun paa sine egne Interesser , 
og bryder Løfte og Forbund naar det behager 
det , som vi desværre have havt Prøver paa . 
Preussens Adfærd er tvetydig . I Hjertet afskyer 
det Frankrig for Revolutionens Skyld , men det 
har følt den franske Ørns Kløer , og det lader for 
Tiden Buonoparte skalte og vakte med Tydskland lige 
for dets Næse . Længe vil det imidlertid ikke vare , 
før der opstaaer Strid imellem Frankrig og Preussen , 
og da er det først af Farer true Danmark , 
der ikke faae Tilladelse til af være neutral . “ 
„ Desværre har Deres Kongelige Høihed Ret , “ 
svarede Bülow . „ De mindre Riger ere nødsagede 
til af underkaste sig de større og mægtigere Rigers 
Villie , hvis de ikke vil knuses i Støvet . Jeg medbringer 
Moniteuren , der er kommen med Posten . 
Da den er den franske Regjerings Organ , er der 
nogle ubehagelige Yttringer i den til Deres Kongelige 

Høihed , vistnok dicterede af den første Consul 
selv . De lyde saaledes : 
„ Hamborg ! “ 
„ Hele den danske Hær er nu forsamlet i Holsteen ; 
den forøges daglig og tæller allerede 30 , 000 
Mand . Hvad har det af betyde ? Dersom man 
frygtede for Følgerne af en Kamp mellem de franske 
og hannoverske Tropper , hvorfor forøges da Hæren , 
efter af denne Døgnkrig er tilende , istedetfor af 
opløses ? Hvis man vil skaffe sin Neutralitet Agtelse , 
hvorfor forsømmes da Søværnet ? Vi Hamborgere 
anstrenge os meget far af forklare os disse 
Tildragelser , som fra et europæisk Synspunkt ere 
betydningsløse , men dog af Vigtighed for os , thi 
vi have Aarsag til af frygte for Nabosfabet af 
30 , 000 Danske , og vi forudsee , af det militaire 
Praleri fra Danmarks Side vil have en Forøgelse 
af de fransfe Tropper ved Elben tilfølge . Handler 
man klogt , naar man giver sig Udseende af atvilleudæste 
Frankrig ? Mon Kronprindsen for Alvor 
^roer , af han inponerer mere med sin Hær end med 
ligefremme Grændsepæle ? Smaa Fyrster beherskes 
gjerne af en sand Mani efter at manoeuvrere med 
Tropper , men ved denne Leilighed forbruger han 
uden nogensomhelsf Nødvendighed mange Penge , 

som han med langt større Nytte kunde have anvendt 
paa sin Flaade . “ * ) 
„ Der er ikke tænkt paa noget Praleri fra 
Danmarks Side , med Opstilliugen af de 30 , 000 
Mand ved Holsteens Grændse , “ sagde uu Kronprindsen , 
da Bülow havde endt Oplæsningen af 
Artiklen i Moniteuren . „ Jeg har asventet , at 
Preussen skulde bestemme sig for de Opfordringer , 
der have fundet Sted saavel sra Petersborg som 
London til at danne en Koalition imod Frankrig , 
men det har i disse Dage bestemt sig for en fuldkommen 
Neutralitet , af Frygt for at de fransfe 
Hære skulle rykke ind i Preussen . Jeg har allerede 
talt med Bern storff om , at Berlinerkabinettets Beslutning 
man bestemmer vor Beslutning . Da Kongen 
af Preussen ikke vil gjøre noget virksomt Skridt 
for at hævde Nordtydstlands Neutralitet , saa vil 
jeg i Berlings Avis officiel erklære , at Danmark 
aldrig har tilsigtet nogen Udfordring , men kun en 
. upartisk Neutralitet , og derpaa lade Tropperne i 
Holsteen drage sra hverandre , det haaber jeg vil 
tilfredsstille Frankrigs Consul . “ 
„ Det vil det vistnok , “ svarede Bülow , „ men af 
Msnitenr as 28de August 1808 . 

den hele Artikel i Moniteuren kan man see , at 
Bonnoparte nærer Bitstanke til Deres Regjering . “ 
„ Bilde Preussen have forenet sig med England 
og Rusland , maafte jeg nødvendigvis have sluttet 
mig til dem , men Kong Frederik Vilhelms Beslutning 
at være neutral bestemmer min nuværende 
Handiemaade , “ sagde Kronprindsen . 
„ Første Consulen gaaer nu svanger med den 
Tanke at gjøre Frankrig til et Keiserdømme og sig til 
dets Keiser , “ sagde Bülow , „ men ved del Mord , 
han har ladet begaae paa den unge Hertug af 
Enghin , fordi han havde betraadt den franske 
Grændse , som intet Medlem af Bourbonernes 
Kongestamme maa betræde , har han paadraget sig 
alle Europas Fyrsters Afsky , hvilke derfor ikke 
gjerne see ham stille sig i deres Række . “ 
„ Det var ogsaa en afskyelig og tillige unødvendig 
Handling , “ svarede Kronprindsen . „ Consulens 
Ærgjærrighed ' kjender ingen Grændser , han 
vil igjen oprette det vestromerske Rige , og denne 
hans Beslutning vil sikkert atter føre til en europæisk 
Krig . Nu hvile Vaabnene i Europa , men 
hvorlænge ? England taaler ikke denne Frankrigs 
Overmagt i Europa , da det maa befrygte at 
Bonnoparte vil gjøre en Landgang paa dets Kyster , 

naar han -ikke har Brug for sine Hære paa Fastlandet . “ 
„ Ja , Deres kongelige Høihed , England har 
alt at befrygte af Bounoparte , der i dette Land 
har den eneste mægtige Modstander mod hans 
Planer , at være Enehersker i Europa . Deri har 
disse Friheds Ideer , der have fladt den franfle 
Republik og vendt op og ned paa Europa , Skyld . 
Det er farligt for et Rige , hvori disse Ideer faae 
Magten . “ 
„ Jeg har altid anvendt al Møie , for at nedtrykke 
disse republikanske Ideer her i Danmark , “ 
sagde Kronprindsen , „ og Gud være lovet , at Folkets 
Kjærlighed til det gamle danske Kongehuus er saa 
stort , som det er , thi hvor jeg viser mig paa Gaden 
hilses jeg af Alle med en Kjærlighed uden Lige , og 
ved alle offentlige Leiligheder , hører jeg altid 
Raabene af alle Munde : „ Kongen leve ! Kronprindsen 
leve ! “ 
„ Det kommer deraf , Deres Kongelige Høihed , “ 
svarede Bülow , „ at de danske Konger altid Aar 
regjeret deres Undersaatter med Mildhed . “ 
„ Derom kunde der værez flere Meninger , “ 
sagde Kronprindsen , „ men Grunden er den , at de 
nordiske Riger have fra de ældste Tider havt Kongeregjeringer , 
og da de ikke kjende nogen anden 

Regjeringsform , have de den Mening , at det er 
den bedste . Der opstaaer vel saadanne urolige 
Hoveder som denne Heiberg og denne Malte-Brun , 
med deres Frihedsideer og deres Satire af det 
bestaaende , denne deres Sæd finder ingen frugtbar 
Grund til at spire her i Landet . En saadan 
Sæd trives kun i de sydlige Lande , hvori Blodet 
ikke rulle saa phlegmatisk i Aarene som i det kolde 
^lorden , og der vil her aldrig blive Tale om en 
Republik langt mindre at en saadan kunde trives 
her : Jeg har derfor Heller aldrig befrygtet Uroligheder 
her i Landet medens den franske Republik 
satte en stor Deel af Europas andre Lande i Fyr 
og Flamme . “ 
„ Af de nordiske Nationer er ogsaa den danske 
den findigste og roligste og dog den intelligenteste , 
idet den tilligemed Norge kan opvise flere store , 
aandrige Mænd end Sverrig , “ sagde Bülow . 
„ Den svenske er derimod den meest krigerske , og 
vinder den Konge , der nu regjerer det svenske Folk , 
kan det let komme i Conflikt med Danmark . “ 
„ Kong Gustav den Fjerde har efter sin Fader 
arvet Hadet til den franske Revolution , “ sagde 
Kronprindsen , „ og er i høi Grad forbittret paa 
Buonoparte , fordi han har bemægtiget sig Hannover 
og saaledes truer Sverrigs Staters Nordtydskland . 
Kommer det til en Krig mellem Preussen og Frankrig , 

saa tager Kong Gustav strax Parti mod Frankrig , 
og allierer Danmark sig med Buonoparte , saa 
faae vi Sverrig paa Halsen . “ 
„ Deres kongelige Høihed har Ret , “ sagde 
Bnlov , „ var De i Kong Gustavs Sted , saa er jeg 
forvisset om , at de vilde holde Dem neutral , da 
. Sverrigs Beliggenhed , fjernt fra Krigssfuepladsen , 
tillod det at være neutral uden at Landets Interesser 
lider derved . Men den svenske Konge skal 
nære den Overbevisning , at han er udseet af Forsynet 
til at føre den legitime Kongestamme tilbage 
til Frankrigs Throne . Den fransfe Consul veed 
det , og seer med sfjæve Blikke til denne , i hans 
Øine , ringe Fyrste , og veed , at ved første Leilighed 
vil han tage Deel i en Koalation imod ham ; men 
jeg frygter for , at hvis han gjør det , saa mister 
han sin Besiddelse i Pommern og i Tydskland . 
Han vil ogsaa handle derved mod det svenske Folks 
Sympathi for dets gamle Forbundsfæller . “ 
„ Saa uklog handler han visseligen , “ sagde 
Kronprindsen , „ og han nærer maaskee ogsaa en 
Bagtanke , nemlig den at hvis Danmark allierer sig 
med Frankrig , ved Englands og Ruslands Hjælp 
erholde Norge . “ 
„ Det er muligt , Deres kongelige Høihed , “ 
svarede Bülow , „ og derfor maa Danmark fee ham 

paa Fingrene og nære Mistanke til ham naar han 
skulde alliere sig med Frankrigs Fjender . “ 
Nu indtraadte Kronprindsessen med sin Datter 
Caroline og Samtalen tog en anden Vending , da 
Bülow fjernede sig . 
35 . 
Bi ville nu i Korthed , fortælle forinden der 
indtraf en stjæbnesvanger Periode for Danmark , 
hvad der begav sig i den Tid med Helten i vor 
Fortælling , Peder Andersen , samt hvilke vigtige Begiven-heder , 
der fandt Sted paa samme Tid . 
Peder bestod , efter et halvt Aars Forløb , ved 
gode Læreres Undervisning , sin Styrmandsexamen 
med bedste Charakteer , hvorpaa hans Valg jo var , 
Capitainen ansatte ham som anden Styrmand paa 
sit Skib . Paa Grund af Peders saavelsom Lises 
store Ungdom fandt deres Forældre , at det var for 
tidligt for det unge Par at gifte sig , og at Deres 
Bryllup derfor skulde udsættes til Peder havde 
gjort en tredie lang Reise . Denne fandt ogsaa 
Sted i Sommeren 1804 , og dennegang var China 
Reisens længste Maal . Fregatten kom først tilbage 

i Foraaret 1806 , til Kjøbenhavn , og nu blev da 
Lise Peders Kone . 
Capitainen , der eiede en Landeiendom eet 
eller to Miles Afstand fra Hovedstaden , gav Brudeparret 
en Avlsgaard med Besætning af Creatur i 
Brudegave , og her tilbragte de da Hvedebrødsdagene 
i uforstyrret Rolighed og lykkelige med hinandens 
Kjærlighed . 
Vi have indtil nu ikke omtalt Capitainens 
Datter , Marie , der havde gjort den sidste Reise 
med Fregatten , men ikke kunnet undertrykke den 
Kjærlighed , der bestandig sandt ny Næring ved 
den daglige Omgang paa Skibet i Løbet af mere 
end et Aar . Hun formaaede dog at dølge sin Tilbøielighed 
for Faderen , men Faderens Øine saae 
skarpere ; han bemærkede hendes Tungsindighed , 
naar hun var ene , og det Liv , der viste sig i henhes 
øine , naar Peder var nærværende . Det gjorde 
ham ondt for sin Datter , og han vilde have givet 
meget til , hvis Peder ikke havde næret Tilbøielighed 
til en anden Qvinde , men kunnet give hans 
Datter sin Haand . Han ventede imidlertid at Tiden 
skulde bevirke en Forandring , og viste den 
samme Godhed som tidligere imod Peder , ja gjorde 
ham den betydelige Gave , vi nyligt have omtalt . 
Et halvt Aar tilbragte det lykkelige Ægtepar 
paa deres Eiendom , der laae ikke langt fra Sundet , 

og ved sine Streiserier i Omegnen , blev Peder 
mere bekjendt med den senere , hvilket var ham 
og Landet til Gavn . 
Imidlertid havde vigtige Begivenheder fundet 
Sted i Europa . Fprsteconsulen havde i Maimaaned 
1804 besieget Keiserthronen , men følte ikke sin Ærgjærrighed 
mættet hermed , og paasatte sig derfor 
Italiens Krone , indlemmede nye Lande i Kejserriget 
og knyttede Spanien og Holland tæt til sig . 
Det var for meget for fire af Europas 
Stormagter , og England , Østerrig , Rusland og 
Sverrig forpligtede sig til med fælles Kræfter 
at drive Frankrig tilbage til dets gamle Grændser . 
Preussen vægrede sig ved at tiltræde denne slolte 
Koalition og bevarede sin Neutralitet , men blev 
i høi Grad forbittret paa den svenske Konge , fordi 
han overtog Overbefalingen af en Armee paa 
44 , 000 Mand , bestaaende af Russere , Englændere , 
Hannoveraners og Svenske , der rykkede ind i Hannover , 
hvor de ingen Modsfand fandt , da de franske 
Tropper vare dragne mod Syd , hvor Coalitionens 
store Hære skulde kæmpe med Keiserens seiervante 
Tropper . 
Led det glimrende Slag ved Austerlitz , blev 
der tilføiet de allierede Hære et dræbende Slag og 
et fuldkomment Nederlag . Imidlertid , viste det sig 

at Commandoen over Hæren i Hannover kunde 
ikke være bleven given i siettere Hænder end i den 
uduelige , tvivlraadige svenske Konge . 
Først da de allierede Hære i Syd vare tilintetgjorde 
af den store franske Feltherre , begyndte han 
at røre sig uden Nytte , thi Napoleon , som Buonoparte 
nu kaldte sig , knyttede det skjælvende Preussen 
til sig ved et Forbund og skjænkede det Hannover , 
og paa samme Tid bleve ved Freden i 
Preussen , de engelske og russiske Tropper kaldte - 
tilbage . I September 1806 indsfillede Kong Gustav 
den Fjende derfor sig i Greifswalde til Sverig . 
Hans store Planer om Bourbonnernes 
Gjenindsættelse vare bristede . De 
nordtydske Floders Mundinger vare , ved Preussens 
Besiddelse af Hannover spærrede for de engelske 
Skibe . Den engelske Regjering besvarede 
disse fjendtlige Forholdsregler med Embargo , Blokade 
og Caperi og erklærede Preussen Krig , skjøndt 
dette Rige kun nødtvungen udførte fin mægtige 
Forbundsfælle , Napoleons Villie . 

3 « . 
Under disse saresulde Begivenheder finde vi 
Frederik den Sjette i Kiel , hvor han i Begyndelsen 
af Oktober selv tog Overcommandoen over et Hær ' 
korps paa 16 , 000 Mand , der vare inddeelte i tre 
Divisioner , en Avantgarde og en Reserve . 
Han var i Samtale med sin Udenrigsminister 
Christian Bernstorf , der lige var kommen fra 
Kjøbenhavn , ogsaa hans Yndling Christopher 
Bülow , der nu var Oberst var tilstede . 
„ I den mundtlige Samtale , som den engelske 
Gesandt , Garlike , udbad sig af mig , “ sagde Bernstorsf , 
„ bad han mig paa sin Regjerings Vegne , 
at bevæge Deres Kongelige Høihed til at erklære 
Dem imod Frankrig . Den danske Regjerings Hjælp , 
sagde han , var af en overordentlig Betydning til 
en Diversion med Frankrig i Nordtydskland . “ 
„ Hvor er det muligt , Grev Bernstorff , “ sagde 
Kronprindsen , „ at jeg kan slutte mig til England , 
som ikke alene for Tiden staaer ene , men ogsaa har 
erklæret Preussen Krig ? “ 

„ Garlike yttrede , at England vidste ret godt , 
at Preussen kun nødtvungen holder sig neutral , “ 
sagde Bernstorff , „ og at det , naar Leilighed tilbyder 
sig , og det vilde vist skee ret snart , vilde gaae 
over paa Englands Side . “ 
„ Den Mening er jeg ogsaa af , “ svarede Kronprindsen , 
„ men forinden det skete , vilde jeg , naar 
jeg erklærede mig for England , ikke alene faae de 
franske Hære paa Nakken , men Preussen , som England 
har erklæret Krig , vilde ogsaa nødsages til en 
Diversion imod Danmark . Det er en saare vanskelig 
Stilling Danmark er i for Tiden , baade England og - 
Frankrig ere forbittrede paa det , fordi det ikke vil 
erklære sig for en af dem , og derfor er det nødsaget 
til , for ikke at angribes af den , det ikke allierer sig 
med , at være neutral . Derfor har jeg jo ogsaa 
samlet Hæren her , ikke som en fjendtlig Diversion 
mod Frankrig , men forat overholde Neutraliteten . “ 
„ Det er netop det , som Napoleon skal være 
yderst forbittret over , “ svarede Bernstorf , „ fhi han 
anseer det som en fjendtlig Forholdsregel imod 
Frankrig , og finder det latterligt , at Deres kongelige 
Høihed med den Haandfuld Krigsfolk , mener , 
at holde ham fra at rykke ind med en fransf Hær , 
naar det var hans Mening . “ 

„ England paa sin Side , “ svarede Kronprindsen , 
„ er ogsaa forbittret , fordi jeg her har samlet en 
Hær , som det frygter for , at jeg vil forene med 
Napoleons . “ 
„ Deres kongelige Høihed vil dog blive nødt 
til at slutte Dem til en af Siderne , fordi det ikke 
er Danmark muligt at holde Napoleon fra at rykke 
ind i Holsteen eller England med en mægtig Flaade 
og Landgangstropper at angribe Sjælland og 
Hovedstaden . “ 
„ Jeg vil kun nødtvungen slutte mig til nogen , 
og overholder Neutraliteten til det Sidste , “ svarede 
Kronprindsen . „ Napoleon opsluger jo Land og 
Riger og indlemmer dem i Frankrig eller danner 
nye Stater . Tog jeg Parti for England , kunde del 
falde ham ind at gjøre en af sine Marschaller til 
Konge i Nordalbingien og indlemme Nørrejylland i 
det . Forener jeg mig med Napoleon , saa trues jeg 
baade af England og Sverrig . Det er ikke godt 
at stave en saadan taabelig og indbildskKonge , som 
den svenske , til Fjende , thi England kunde , for al 
erholde hans Bistand mod Napoleon , frarive os 
Norge og give det til ham . “ 
„ Det vilde dog ikke blive saa let en Sag , 
Deres kongelige Høihed , “ sagde nu Bülow , der 
hidtil havde været taus og kun lyttet til Samtalen . 

„ Nordmændene ere et ægte nordisk Folk , der ikke 
lader sig tvinge saa let under Sverrigs Scepter 
uden efter en blodig Kamp , i hvilken det dog kunde 
blive tvivlsomt , hvem der sejrede . Normændene 
have altid havt et Horn i Siden paa Svenskerne , 
og deres Stolthed ville ikke kunne taale at staae 
under svensk Herredømme . “ 
„ Det er vel saa , “ svarede Kronprindsen , „ men 
en Blokade af Norges vigtigste Havne og maaskee 
et Bombardement af deres Byer kunde nok tvinge 
dem til at underkaste sig Sverrig . “ 
„ Jeg troer paa Napoleons Lykkestjerne , “ sagde 
Bülow , „ hvem har endnu overvunden ham ? Ingen . 
Han er uovervindelig . Skulde han engang blive 
slagen , da maatte det være ved Forræderis og ved 
overvældende Masser , der forene sig imod ham og 
saa at sige kvæle ham . “ 
Den jourhavende Adjutant traadte nu ind . 
„ Vigtige Depescher fra vor O barg « ä ' allüir « ; 
i Berlin , Baron Selby , hvilke uopholdelig skulle leveres 
i Grev Bernstorfs Hænder , “ sagde han , idet 
han overrakte Greven et stort forseglet Brev og 
derpaa fjernede sig . 
„ Lad høre , Bernstorf , hvilke vigtige Tidender 
Selbys Brev indeholder , “ sagde Kronprindsen . 
„ Bülov maa gjerne høre det . “ 

Bernstorf brød Brevet og læste : 
„ Hr . Udenrigsminister ! 
„ I det Øieblik jeg tilskriver Dem dette Brev , 
er en preussisk Hær paa 80 , 000 Mand paa Marschen 
mod Sydtydskland og har vel nu naaet 
Jena , hvor den vil støde paa Napoleons Hær 
og formodentlig opsluges af den . Da Napoleon 
uden Kongens Vidende har oprettet Rhinforbundet 
og paa samme Tid , for at vinde Englands Venskab , 
har tilbudt at tilbagegive det Hannover , brast 
KongFrederik Vilhelms langvarige Taalmodighed . 
Erindringen om Prenssens gamle Storhed under 
Frederik den Anden vaagnede med al sin Styrke 
i hans Sjæl , og han sendte Keiseren et Ultimatium , 
hvori han vover at byde Kontenentets 
mægtigste Hersker og den nyere Tids største 
Feltherre , Frankrigs naturlige Grændser . “ 
„ Det er indlysende at det var det samme 
som Krig . Uopholdelig har han ladet sin Hær , 
hvis Organisation er forældet , hvis Udrustning 
er flet , hvis Anførere tilhøre det henrundne Aarhundredes 
mekaniske Skole , drage imod Nutidens 
første og altid seierrige Soldater . “ 
„ Hvad Enden vil blive et let at indsee . I 
dette øieblik jeg skriver Dem til , finder efter al 

Sandsynlighed et Slag Sted ved Jena eller 
Auerstädt , og Berlin venter i en feberagtig Spænding , 
opfyldt af den taabelige Indbildning , at 
de Tropper , der rykke imod Keiseren , ere liig 
Frederik den Stores Soldater , af hvilke de ikke 
engang ere en Skygge . “ 
„ Preussen staaer for Øieblikket ene imod 
Keiferen , thi Rusland og England har vel givet 
dem Løfter , men hvis Opfyldelse vil tage 
Tid . “ 
„ Formeld hans kongelige Høihed min dybeste 
Høiagtelse . 
Deres Christian , Greve af Reventlov . “ 
Efterskrift : Som jeg endte Ovenstaaende , 
kom der en Kureer gallopperende henad Berlins 
Steenbro saa Gnisterne fløi omkring . Han bragte 
det Budskab , at Preusserne vare totalt slagne i 
to Slag ved Jena og ved Auerstädt . Ved disse 
Slag er Napoleon bleven Herre over hæle Nordtydskland 
fra Rhinen til Oder . Hvad Følger 
disse to tabte Slag ville have , er ikke til at 
beregne . “ 
„ Hvad siger Deres kongeligs Høihed om det 
Budskab ? “ vedblev Bernstvrf efterat han havde oplæst 

hæle Brevet . „ Hvem byder Politiken nu at 
Danmark bør holde sig til ? “ 
„ Jeg troer at Danmark bør holde sig til 
Frankrig , der synes at kunne byde hæle Fastlandet 
Trods , “ svarede Kronprindsen . 
„ Og saa faae England og maaskee Rusland og 
Sverrig paa Halsen as sig . Saalænge det er muligt , 
om det ogsaa skeer med væbnet Haand bør vi 
være neutrale . “ 
„ Det er ogsaa min Mening , “ svarede Kronprindsen , 
„ og derfor har jeg jo ogsaa sammendraget 
mine Tropper ved Holsteens Grændser , for at betegne , 
at jeg vil hindre Enhver fra at trænge ind 
i Holsteen og Hertugdømmerne . “ 
„ Det vil ikke vare længe , Deres kongelige 
Høihed , “ sagdeOberst Bülow , „ førend vi ville faae 
at see , at Rusland ruster sig for at staae Prenssen 
bi mod Frankrig . Med det forener da England 
sig , og man vil da maaskee opfordre Danmark til 
at alliere sig med dem . “ 
„ Man maa først oppebie en saadan Koalition 
førend man beslutter sig til noget , “ svarede Kronprindsen . 
Nu indtraadte Kronprindsessen , hvem hendes 
Gemal underrettede om Preussernes Nederlag . 
Som Datter af en tydsk Prinds yndede hun ikke 

Franskmændene og saae med Misfornøielse Tydsklands 
Undertrykkelse . 
Efter forskjellige Yttringer om Fremtiden forlode 
Grev Bernstorf og Oberst Biilow Kronprindsen 
og hans Gemalinde . 
37 . 
Efter de to tabte Slag ved Jena og Auersfädt 
nødedes den preussiske Fellherre , General Blücher , 
forfulgt af Franskmændene , til at kaste sig ind i 
Lybek for derfra at trænge ind i Holsteen , men her 
stod Generalmajor Ewald med den danske Avantgarde , 
og det kom i Begyndelsen af November 1806 
til et Sammensfød imellem de danske og de franske 
Tropper ved Faclenburg og Stockelsdorf . Men 
Ewald kunde imidlertid ikke forhindre , at en Mængde 
Krigsmænd af den slagne preussiske Hær , saavel 
Høie som Lave , af alle Vaabenarter , enkeltviis og 
ubevæbnede , søgte over paa det danske Gebet , for 
der at finde Redning og Hjælp . Landsbyerne 
overfyldtes af udmattede , halvnøgne og forsultne 
Mennesker . 

Da Efterretningen herom naaede Kronprindsens 
Øre lod hans følsomme Hjerte ham overskride den 
Neutrales Pligter , og han lod i al Stilhed , de for 
Tydsklands Uafhængighed kæmpende Soldater yde 
Beskyttelse og Hjælp bag den danske Grændsekordon 
og lod dem begive sig ad forskjellige Veie gjennem 
Holsteen til en Søhavn , hvorfra de kunne indskibe 
sig . 
I Kiel , Kronprindsens Hovedgvarteer , forsamlede 
der sig i faa Dage 3 til 400 Officerer og omtrent 
4000 Menige , som formeredes i Batailloner . 
Alle disse Flygtninge bleve , ifølge Kronprindsens 
Befaling , indqvarterede og forpleiede i og omkring 
Kiel , medens alle de Skibe , som fandtes i Havnen 
der og ved Eckernförde , i muligste Stilhed bleve 
istandsafte og udrustede , for at indtage dem og overføre 
dem til Königsberg . Forinden de bragtes ombord 
erholdt hver Soldat en Specie , hver Underofficeer 
to Specier og Officererne i Forhold til deres . 
Charge , hver indtil 40 til 50 Specier i Rejsepenge , 
saa at denne Understøttelse beløb sig til over 
10 , 000 Specier . 
I Kiel træffe vi i Juni 1807 Kronprindsen 
gaaende heftig op og ned i sit Kabinet i Samtale 
med sin Yndling , Oberst Bülow . 
„ Det ringe Resultat Slaget ved Eylau har 

havt for Napoleon , synes at have opreist Preussens 
tabte Mod , “ sagde Bülow , „ og bevirket den Troe 
hos dets Nabo Rusland , at Napoleon ikke er uovervindelig , 
og ladet begge Landes Monarcher slutte 
en Overeenskomst i Bartenstein . “ 
„ Det er ifølge deraf , at de have indbudt Englaud 
og Sverrig samt Østerrig og Danmark til 
at tage Deel i Kampen mod Keiseren , “ sagde Kronprindsen . 
„ Men jeg har ladet Baron Selby svare 
den preussiske Udenrigsminister Grev Haugwitz , at 
det danske Hof vilde bevare Nentraliteten . Jeg 
har imidlertid dog tilkjendegive Berliner Cabinettet , 
at Danmark-Norge hverken har indgaaet eller vil 
indgaae nogensomhelst Forbindelse , der kunde slade 
Preussens Interesse . — Min hele Opmærksomhed 
er henvendt paa Grændsen , thi jeg har det forløbne 
Aars Erfaringer for Øiet . Havde Ewald ikke 
hindret de flaaede Franstmænd fra at flygte over 
Grændsen , vilde hele Holsteen være bleven opfyldt 
af dem , Prindsen af Pontecorvo , Marschal Bernadetti , 
havde fulgt efter dem , og Hertugdømmet havde 
da blevet Skuepladsen for en blodig Kamp . “ 
„ Uagtet det uhyre Tab Napoleon led ved Eylau , 
som har bevæget Preussen og Rusland til 
at slutte sig sammen , troer jeg dog , at hans Lykkestjerne 
ikke er gaaet ned , “ sagde Bülow . 

„ Sverrigs Konge troer det dog , “ svarede Kronprindsen , 
„ og i sin Afsindighed har han erklæret , 
at han skal styrte Napoleon af Frankrigs Throne 
og sætte Bourbonerne igjen paa den . Da Sverrig 
træder sjendtligt op imod den franske Keiser , frygter 
denne formodentlig for , at Danmark skal slutte sig 
til det , hvorved Norden vilde blive aldeles lukket 
for ham . Han har derfor ladet sin Charge d ' Affaire 
tage Ophold her i Kiel og ladet denne underrette 
mig om , at jeg behøver ikke at holde saamange 
Tropper her , men bør indskrænke deres Tal . Skulde 
de anvendes imod ham , da ere de for faa i Tallet , 
ellers ere de altfor mange , da jeg ikke havde noget 
at befrygte af Preussen og Rusland . Han vil ikke 
hav neoget imod en Kordon , som kan holde Efternølere 
i Tømme , hvortil 4 eller 5000 Mand ere 
tilstrækkelige . Min Sikkerhed , meente den fransfe 
Charge d ' Affaires , bestod i Venskab med Frankrig 
og i min gode Opførsel imod dette . “ 
„ Jeg troer , at Deres kongelige Høihed , bør - 
saa meget som muligt holde Venskab med Napoleon , “ 
sagde Billow . „ Han er dog Herre paa Fastlandet , 
og derfor mere at befrygte end England . “ 
„ Siig ikke det , Frankz , “ svarede Kronprindsen 
sin Fortrolige . „ Gjøre Englænderne Landgang paa 
Sjælland , og formaae de af indtage Kjobenbavn , 

saa er hele Danmark saa af sige i deres Vold . 
Trænge Franskmændene derimod op i Hertugdømmerne 
og i selve Jylland , saa ville Englænderne 
være en dygtig Forbundsfælle , der kan hindre dem 
fra af indtage Øerne , hvorved dog en Deel af Danmark 
reddes . — Jeg lader mig imidlertid ikke lokke 
af nogen af dem , men vil , endog med Magt holde 
paa Neutraliteten . “ 
„ Jeg frygter meget for den Stilling , hvori 
Danmark herved kommer til af slaae til begge Riger , “ 
sagde Bülow . „ Napoleon har jo ved et Dekret 
erklæret Storbritannien og det Kolonier i Blokadetilstand . 
Vi kunne ikke äffende noget Brev 
eller nogensomhelsf Ting til England eller dets Besiddelser , 
uden af det bliver opsnappet i Havnene 
eller paa Fastlandets Posthuse , der alle adlyde Napoleons 
Bud . Enhver Forbindelse med England straffes 
som en politisk Forbrydelse . “ 
„ Hvad har Følgen været heraf , “ sagde Kronprindsen , 
„ en Tvang paa Handlen fra Englands 
Side til stor Skade for Danmark og Norge . En 
engelsk Kabinetsordre tilkjendegiver , af ethvert neutalt 
Skib , det maa være lastet med hvadsomhelst , 
der seiler fra en Havn i Frankrig eller i et af dets 
Forbundsfælles Lande eller fra det ene til det andet 

af de Lande , Franskmændene holde besat , ansees 
som god Prise . “ 
„ Ja , saaledes tager det ene Land Repræsaliner 
imod det andet , uden mindste Hensyn til den Skade , 
andre Lande lide ved saadanne Handel og Vandel 
hindrende Forholdsregler . “ 
„ Sværdet svæver maaskee i dette Øieblik , da 
vi kunne vente en afgjørende Kamp imellem Frankrig 
og Preussen-Rusland , over Hovedet paa begge 
de fjendtlige Parter . Efter de Efterretninger jeg 
har faaet idag fra vor Gesandt i Paris , forventer 
man der et snart forestaaende Slag , og er saa overtydet 
om , at Keiseren vinder det , og at der gjøres 
alle mulige Anstalter til at celebrere denne Seir 
over Preussen og Rusland , hvilket vil gjøre Frankrig 
til Herre over hele Continentet . Skeer dette , 
saa vil den engelske Dogge kæmpe med den fransfe 
Ørn om Verdensherredømmet , og Resultatet af 
denne frygtelige Kamp vil blive følelig for Danmark 
og Norge . “ 
En Adjutant afbrød i dette øieblik Samtalen 
med den Melding , at der var kommen en Conreer 
med vigtige Tidender fra den danske Minister i 
Berlin . Adjutanten overrakte paa samme Tid Kronprindsen 
et stort forseglet Brev , som denne hurtigt 
aabnede . 

Ministeren underrettede Kronprindsen om , at 
et stort Slag imellem Franskmændene og Russerne 
samt Preusserne havde sundet Sted ved Friedland , 
og at de sidste vare blevne totaliter slagne . Da 
Keiseren derpaa stod i Begreb med at rykke ind i 
Rusland , havde den russiske Keiser Alexander og 
Kongen af Preussen bedet om en Vaabenstilstand , 
der var bleven dem indrømmet og vistnok var et 
Forbud paa en endelig Fred . “ 
„ Gid det var saa vel , “ sagde Kronprindsen , 
da han havde læst Brevet og fortalt Bulow Indholdet . 
„ Men en faadan er vel neppe at vente , 
thi Preussen og Rusland ere vel for Øieblikket 
ydmygede , og det førstnævnte Land kommer vel til 
at betale Gildet ved at blive beklippet , men senere 
ville da begge igjen afkaste det franske Aag og 
Verdensfreden være forstyrret . England vil heller 
ikke forholde sig rolig ved denne Leilighed , og skulle 
der komme en Fred istand mellem Frankrig og Rusland 
og Preussen , da vil Napoleon vistnok forsøge 
en Landgang paa Englands Kyster , og formaaer 
Brikkernes Flaade ikke at forhindre en saadan , faa 
kan England være udsat for at blive erobret i en 
Haandevending af Franskmændene og miste deres 
Herredømme paa Havet . “ 
„ Det er en skjæbnesvanger Tid vi leve i , “ 

sagde Bülow , „ Smaastaterne ere udsatte for Stormagternes 
Despotie og Vilkaarlighed . Danmark 
har vel havt den lykkeligste Tid for dets Handel 
og Belstand , Englands Tyranni paa Havet vil ødelægge 
det , da Ingen formaaer at sætte sig imod 
det . “ 
„ Jeg kan ikke opfylde den franske Consuls Ønske , 
at forringe Antallet af mine Tropper ved Grændsen , “ 
sagde Kronprindsen . „ Marechal Mortier har 
paa Frankrigs Vegne besat Hamborg , Bremen og 
Lybek , og i Pommern staaer den afsindige svenske 
Konge med en Hær af Svenskere , 20 , 000 Mand . 
Led Napoleon et Nederlag rykkede Gustav Adolph 
vistnok strax ind i Holsteen , naar kun 4 til 5000 
Mand dækkede Grændsen . Jeg vil lade min Minister 
i Paris forsikkre Keiseren , at det ingenlunde 
er for hans Skyld at jeg holder en Armee paa 
Benene ved Grændsen , men fordi der kunde indtræffe 
det Tilfælde , at en engelsk hannoveransk og svensk 
Armee kunde , naar de franske Tropper af en eller 
anden Grund trak sig tilbage fra Nordtydskland , 
trænge nden videre ind i Holsteen . “ 
„ Napoleon vilde da maaskee svare , at Deres 
kongelige Høihed havde en daarlig Mening om hans 
Feltherretalent , at han skulde blive slag en af Nogen , “ 
sagde Bülow . 

„ Hvorledes han vil optage min Vægring ved 
at opfylde hans Forlangende , veed jeg ikke , “ sagde 
Kronprindsen , „ men han tage det nu godt eller ilde 
op , saa opgiver jeg ikke uden nødtvungen min 
Neutralitet . “ 
Efter at Bülow paa Kronprindsens Dietering 
havde udstedet nogle Ordre til Armeens øverste 
Befalingsmand , Prindsen as Hessen-Cassel , Kronprindsens 
Svigerfader , begav han sig bort og efterlod 
ham i dybe Tanker . 
38 . 
Den 7de Juli 1807 sluttedes der imellem Keiser 
Napoleon og den russiske Keiser en Fred i Tilsit . 
Foruden sine osficiele Artikler indeholdt den flere 
hemmelige . 
Keiser Napoleon havde ved en Sammenkomst 
med Keiser Alexander , ved sin , som bekjendt , alt 
vindende Veltalenhed vundet ham for sig ved gyldne 
Løfter , om at dele Herredømmet over Verden med 

ham . Preussen var bleven til Intet . Keiseren 
havde srataget det i Øst et stort Stykke Land og 
deraf dannet Hertugdømmet Warschau og Fristaten 
Danzig , og i Vest et andet Stykke og deraf oprettet 
Kongeriget Vesfphalen . Preusfens tidligere 
Storhed var knust , det var en Magt af tredive 
Størrelse , en Vasal af Frankrig , for hvilket det . 
bævede fyldt af Harme . Ved at dele Herredømmet 
over Europa imellem sig og Alexander , havde Napoleon 
kun to Fjender , der stode under Vaaben imod 
ham , nemlig England og Sverrig . 
Rusland og Frankrig forpligtede sig til i 
de hemmelige Artikler , at gjøre fælles Sag under 
alle Stridigheder , saavel tillands som tilsøes . De 
vilde gjøre England et Fredstilbud , begrundet paa 
Havnenes Frihed og Tilbagegivelsen af de Erobringer , 
det havde gjort siden 1805 . Vilde England 
ikke gaae ind herpaa , vilde begge Keiserne erklære 
det Krig . Skete dette , saa vare de enige om , 
at indbyde østerrig , Portugal , Sverrig og Danmark 
til at understøtte Frankrigs og Ruslands 
Planer , det vil sige til at lukke deres Havne for 
Englænderne og ' erklære det Krig . 
Hvorledes Napoleon vilde anvende de to nordiske 
Magters militaire Kræfter , kan man let indsee . 
Den danske og den svenske Flaade var tilligemed 

Rusland ikke af liden Betydenhed , naar de 
forenedes med Europas øvrige Flaader , vilde man 
künde stille 180 Liniefkide imod Englands . England 
havde erholdt følelige Beviser paa , at Danmarks 
og Norges Sømænd ikke vare ' at foragte * ) . 
Dette Forbund med dets hemmelige Artikler 
havde de frygteligste Følger for Danmark og 
bragte det paa Randen af Afgrunden . 
Skjøndt det var fastsat , at Bestemmelserne i 
det hemmelige Forbund mellem Napoleon og Keiser 
Alexander skulde være en ubrødelig Hemmelighed , 
saa havde den . engelske Udenrigsminister Canning 
dog faaet at vide , at Napoleon med Alexanders 
Samtykke havde besluttet , at bemægtige sig Danmarks 
Sømagt , for at anvende den mod hans 
Fødeland . 
Indtil dette Øieblik vides ikke , hvorledes den 
engelske Minister havde faaet denne Kundskab , men 
man har gjættet sig til det . 
* ) Napoleon skal have yttret , at naar hans Orlogsskibe havde 
været bemandede med saadanne Sølrigere som de Danske , 
saa skulde han have tilintetgjort Englands Bälde paa 
Havet . 

Canning vidste nemlig , at den fransfe Udenrigsminister 
Talleyrand altid trængte til Penge . Englænderne 
havde allerede engang før afkjøbt ham 
en Hemmelighed og nu skulle de have afkjøbt ham 
denne ved en betydelig Sum . 
Ikke saasnart var Napoleon kommen tilbage 
efter at havde sluttet det ovennævnte Forbund med 
Keiser Alexander , før han skrev til Prindsen 
af Pontecorvo , Marschal Bernadotte , der stod i 
Spidsen for et Observationscorps i Hamborg , følgende 
Ordre : 
„ I Løbet af August ( 1807 ) skal et Corps af 
20 , 000 Franskmænd forene sig med Deres . — Dersom 
England ikke modtager Ruslands Mægling , 
maa Danmark erklære det Krig eller jeg erklærer 
Danmark Krig . I dette sidste Tilfælde skal 
De øieblikkelig bemægtige Dem hele det danske Fastland . 
Da de opholder Dem ved Grændsen af dette 
Land , maa De sende mig nogle Optegnelser om den 
Modsfand Danmark kan gjøre og om de Hjælpekilder , 
der staae til dets Raadighed . Deres Fremgangsmaade 
bør bestaae deri , at De udbryder i 
høie Raab over , at Danmark har aabnet Veien 
gjennem Sundet og derved tilladt Krænkelsen aset 
Farvand , der for de Danske burde være ligesaa 
ukrænkeligt som deres Landomraade * ) . 
* ) Correspondance Napoleon I . som « XV . 

Paa samme Tid lod Napoleon Talleprand erklære 
den danske Gesandt i Paris , Dreier , at Danmark 
maatte vælge imellem en Krig med England 
eller med Frankrig , dersom det britiske Kabinet afviste 
Ruslands Fredsmægling . Han beklagede sig 
over , at den danske Regjering uhindret havde ladet 
et engelsk Hjælpekorps , der overførtes til SvenskPommern , 
seile igjennem Øresundet , hvilket var , 
efter hans Formening , et Brud paa Neutraliteten . 
Men Napoleon kom for silde med sine Trudsler mod 
Danmark , som maaskee havde bevæget det til at 
slutte sig til ham . England var kommen det i 
Forkjøbet . Den danske Regjering havde erklæret , at 
den aldrig vilde tillade , at dens Handelsskibe bleve 
af England behandlede som vi tidligere have omtalt . 
Men den engelske Regjering afviste hovmodigt 
denne Indsigelse , og den engelske Regjerings Krydsere 
begyndte at opbringe danske og norske Handelsskibe 
for at indhente Admiralitetsrettens Kjendelse 
om , hvorvidt de havde krænketCabinetsordrens Bestemmelse 
eller ikke . Deraf opstod naturligviis en 
diplomatisk Tvist . Da Danmark reklamerede de 
opbragte Skibe , gav den engelske Minister Canning 
et saa haanende og fornærmeligt Svar , at den diplomatiske 
Forbindelse imellem begge Niger maatte 
have været øieblikkelig afbrudt , dersom Kronprindsen 

ikke havde sundetsig idisse Krænkelser iBevidsfheden 
af sin Svaghed imod det stærke England . 
Men Tilsiterfredens hemmelige Artikler bragte 
snart en afgjørende Ende paa disse Stridigheder . 
Havde der Heller ikke staaet i den anden af 
disse Artikler , at Keiseren vilde anvende den dansknorske 
Flaade imod England , saa indsaae dog England 
klart , at det var netop denne , som var den 
eneste Bistand Danmark kunde yde Keiseren , og den 
engelske Regjering blev med Rette urolig derover . 
Napoleon var Herre over alle Fastlandes største 
Krigshavne og rigeste Marineetablissementer . Lande , 
der havde Overflod paa Søfolk og Skibstømmer 
bøiede sig for hans Enevælde . Siden Nederlaget 
ved Trafalgar havde han nafbrudt arbeidet paa 
Genoprettelse » af sin Sømagt , og det varm : hans 
Plan at foretage store Rustninger i alle Havne . 
Naar han saaledes i længere Tid havde trættet 
England og tvunget det til at dele sin Sømagt , da 
vilde han pludselig rette sit Angreb mod et mindre 
stærkt forsvaret Punkt af den engelske Kyst og her 
landsætte Tropper . De engelske Ministre nærede 
ingen Tvivl , at jo Napoleon ved Hjælp af Ta » - 
mark-Norges Flaade , hvis Officerer og Søfolk siden 
1801 stode i den høieste Anseelse , vilde kunne iværksætte 
sin Plan , og de besluttede derfor at benytte 

ethvert Middel til at afvende Faren fra deres Fædreland . 
I et Cabinetsraad , som afholdtes et Par Dage 
efter Midten af Juli , fremkom Kantsleren Spencer 
Perceval og Krigsministeren Lord Castlereagh med 
et Forslag , der gik ud paa , at England af Hensyn 
til sin egen Sikkerhed skulde sætte sig i midlertidig 
Besiddelse af den danske Flaade ; naar dette først 
var skeet enten gjennem en frivillig Overeenskomst 
eller ved Anvendelse af Magt , skulde der stilles den 
dansk-norske Regjering Valget imellem Neutralitet 
eller et Forbund med England . 
At Ministeriet vilde tage den danske Flaade i 
Forvaring beroede paa en Vildfarelse af dem . De 
forudsaae nemlig , at et dansk-engelsk Forbund øieblikkelig 
vilde have hele den jydske Halvøes Besættelse 
af Franskmændene til Følge , og vare de da af 
den Mening , at Napoleon kunde føre sine Tropper 
fra Jylland over Fyen til Sjælland , hvor Flaaden 
og dens Etablissementer laae . Saalænge Søen var 
aaben , kunde England nok forhindre ved sine Krigsskibe , 
at ingen Armee blev sat over fra Fyen til 
Sjælland , men naar Vinteren indtraf , saa kunde 
den ikke gjøre det . De engelske Ministre erindrede 
sig nemlig den svenske Kong Carl den Tiende Gustavs 
dristige Tog over de af Isen tillagte danske 
Farvande , og saae i Tankerne en fransk Hær marschere 

over det tilfrosne Storebelt , for at besætte 
Sjælland og bemægtige sig Kjøbenhavn . Denne 
feilagtige Mening var nu Grunden til deres Optræden 
imod Danmark . 
Da den engelske Regjering nu besluttede sig til 
denne ForebyggelseSpolitik , valgte den til de Underhandlinger , 
som nu sknlde føres med Danmark , to 
Diplomater , hvis Karakteer ligesaa lidet kjendte 
til Maadehold som deres udvortes Fremtræden til 
Iagttagelsen af høflige Former . 
Disse to Mænd vare Sir Brock Tailor , som 
sknlde afløse den engelske Gesandt ved Hoffet i Kjøbenhavn , 
Benjamin Garlike , der ndmærkede sig ved 
sin ædle , ridderlige Tænkemaade , og Sir Francis 
Jackson , Englands tidligere Repræsentant i Berlin , 
som fik det Hverv , at reise til Kronprinds Frederik 
i Kiel . 
Den engelske Regjering gjorde alt for at fkjule 
sine Hensigter , for at Danmark , hvis det afslog dens 
Fordringer , ikke sknlde gjøre Anstalter til at 
gjøre Modstand . De engelske Blade ymtede velom 
et Angreb paa Sjælland , men den danske Regjering 
var blind og døv for Advarsler . 
Kronprindsen talte med Grev Bernstorf om de 
Rygter , der gik om et Angreb paa Sjælland , men 
Greven beraabte sig paa den engelske Gesandt Garlike , 

der havde forsikkrer ham , af England havde ingen 
sjendtlige Hensigter , men vidste ikke , af den engelske 
Regjering der kjendte hans retskafne Charakteer , 
havde skjult dem omhyggelig for ham og ikke meddeelt 
ham noget . 
„ SecondlieutenantHedemann , dercommanderede 
Korvetten „ Fylla “ , og er kommen fra sin Station i 
Vestindien , var her idag hos mig , “ sagde Kronprindsen 
til Bernstorf . „ I Porsmouth talte han 
med Admiral Gambier , der sagde til ham : Hvad 
vil De her , unge Mand ? Skynd Dem hjem , thi 
jeg faaer maaskee imorgen Befaling til af anholde 
Dem . “ 
„ Det er blot en blind Allarm , Gambier er falden 
paa . Den engelske Regjering har ikke yttret et 
eneste Ord , som kunde hentyde paa nogen Fjendtligheder 
imod Danmark . Garlike har givet mig de 
meest beroligende Forsikkringer om Englands Venskab 
for os . Den danske Statstidende bringer rigtignok 
Efterretning om ivrige Rustninger i England 
og om ' Indskibning i Yarmuth af Tropper , der 
skulle ind i Østersøen . Men er der ikke allerede 
gaaet to Divisioner af engelske Krigsskibe igjennem 
Sundet for af overføreTropper til Svensk-Pommern . 
Garlike har forsikret mig , at den tredie Division 
blot skal slutte sig til de to foregaaende , for at forstærke 
den Hjælp , disse havde bragt . Jeg er aldeles 

overbeviist om det engelske Ministeriums Retfkaffenhed . 
Mænd , som Canning , kunne ikke handle 
falsk imod os , og vi have Intet at befrygte . Vor 
Viseconsul Wulfs i London sendte mig et ham tilsendt 
anonymt Brev , hvori det hedder , at den udrustede 
Sø- og Landmagt er bestemt til at tage 
Kjøbenhavn og Øen Sjælland i Besiddelse , men 
jeg har svaret ham , at Rygtet var aldeles ugrundet . 
Den franske Legationsfecretair i Kjøbenhavn 
har ogsaa forberedt mig paa , at den engelske Flaades 
mulige Bestemmelsessted var Kjøbenhavn , men 
jeg tilkjendegav ham at hans Mening var urigtig . “ 
„ Jeg kan Heller ikke troe , at det engelske Ministerium 
har saadanne Hensigter , det vilde jo ligne 
et Røvertog og kun lidet stemmer overeens med 
Englændernes bekjendte stolte og retsindige Tænkemaade . 
Derfor vil jeg ikke sende Tropper til Sjælland 
eller befale Udskrivning af nyt Mandflab og 
Indøvelse af det . “ 
„ Dæri handler Deres kongelige Høihed viselig , “ 
sagde Bernstorf . „ Vi vilde derved kun forbittre 
den engelske Regjering . Min Broder Joachim , der 
besørger Udenrigsministeriets Forretninger i min 
Fraværelse , har berettet mig , af den berygtede Brock 
Tailor er kommen for af afløse Garlike . Dette 
uventede Ministerskifte er imod Skik og Brug imellem 



Hofferne og den Person , som skal repræsentere sit 
Land . Napoleon vil Harmes , naar han erfarer , af 
England har sendt os denne Tailor . Han har 
tidligere , da han var Englands Repræsentant i 
Kassel , deeltaget i et Forsøg paa af myrde Førsteconsul 
Buonoparte og havde i det Øiemed understøttet 
talrige Emigranter og Eventyrere med Penge . 
Det er ingen venskabelig Adfærd af det engelske 
Hof , og formodentlig har det sendt ham som 
akkrediteret Minister til Kjøbenhavn for af drille 
Napoleon . “ 
En Lakai bragte idetsamme et Brev , der var 
kommen med en overordentlig Leilighed og adresseret 
til Grev Bernstorf . 
„ Tillader Deres kongelige Høihed , af jeg bryder 
Brevet i Deres Nærværelse . Det er min Broders 
egenhændige Skrift . “ 
„ Det indeholder maaskee vigtige Efterretninger 
fra Kjøbenhavn ? “ svarede Kronprindsen . 
Greven aabnede Brevet og studsede da han 
havde læst nogle Linier i det , Han vedblev imidlertid 
af læse det til Enden , og sagde derpaa til 
Kronprindsen : 
„ Tailor har udtalt sig om det Duskelige i en 
venskabelig Forstaaelse mellem det britiske og danske 

Hof , og , hvad der bragte mig til at studse , ligefrem 
erklæret , at den engelfle Regjering havde sikkre 
Efterretninger om , en mellem Danmark paa den ene 
og Frankrig-Rusland paa den anden Side , afsluttet 
hemmelig Forbindelse , som den ikke kunde tillade , 
men min Broder har bestemt benægtet Tilværelsen 
af et saadant Forbund . “ 
„ Det synes dog som om den engelske Regjering 
vil give Anledning til et Brud paa Freden med 
os ved en saadan Paastand , “ sagde Kronprindsen . 
„ Hvørvidt at der ved Fredslulningen i Friedland 
skulde være nogle hemmelige Artikler angaaende 
Danmarks Hjælp mod England er ikke godt at vide , “ 
sagde Bernstorf med en aldeles Blindhed for den 
Fare , der forestod Danmark , „ men Deres kongelige 
Høihed kan være ganske rolig med Hensyn til noget 
Brud med England , thi Brevet indeholder ikke nogen 
videre uvenskabelige Yttringer af den engelfle Repræsentant , 
denne Tailor , ; der vel blot vil have følt 
sig for . “ 
Nu indtraadte Oberst Bülow og underrettede 
Kronprindsen om , at der i dette Øieblik var kommen 
en Kureer fra Generalmajor Peymann i Kjøbenhavn 
med en Skrivelse til Hans kongelige Høihed . 
Denne brød hurtigt Brevet og under dets Læsning 
formørkedes hans Ansigt . 

„ Peymann melder mig , at der er gaaet omtrent 
50 engelske Orlogsskibe foruden en Mængde Fsrfeilsfkibe 
igjennem Sundet forbi Kronborg . Commandanten , 
General Stricker , har svaret den engelske 
Øverstbefalende paa Flaaden , Admiral James 
Gambier , paa hans Forespørgsel , at han havde 
ingen Befaling til at nedlægge Indsigelser mod 
Gjennemseilingen . Efter at denne Flaade havde 
lagt sig mellem Helsingørs Rhed og Øen Hvem , 
stødte i Løbet af Dagen en Escadre paa 7 Orlogsskibe 
under Kontreadmiral Essington til Gambiers 
Flaade . Den har forsynet sig med Levnetsmidler 
i Helsingør , og der er gaaet flere Officerer i Land , 
uden at røbe den mindste fjendtlige Hensigt . Peymann 
tilskriver mig , at man i Kjøbenhavn nærer 
Frygt for , at denne Flaade er bestemt til at angribe 
Sjælland , og spørger om hvilke Forholdsregler 
han skal tage i Anledning af Flaadens Ankomst i 
Sundet . “ 
„ Det forekommer mig , Deres kongelige Høihed , “ 
sagde Bülow , „ at den engelske Flaades Ankomst 
og Ankring i Sundet faa nær Kjøbenhavn , 
synes at være en fjendtlig Demonsfration imod 
Danmark . “ 
„ Fjendtlige Hensigter med denne Flaade kan 
England ikke have , “ sagde Kronprindsen , „ det har 

jo ikke erklæret DanmarkKrig , og angribe Danmark 
uden en saadan vilde jo være en Vanære for England . 
Forsigtighed skaderimidlertid ikke , vil Duderfor 
give Ordre til Peymann , “ sagde han til Bülow , 
„ at han skal sætte Søbatterierne i Forsvarstilstand 
og indkalde Regimenternes Frifolk . “ 
Hans Samtale blev afbrudt ved den jourhavende 
Adjutants Melding , at der fra Tømningen 
var kommen et overordentligt engelskSendebud fra 
det engelske Hof , Sir Francis Jackson , som sorespurgfe 
sig , om han kunde erholde Audience hos 
Kronprindsen . 
Denne var strax villig til at modtage ham , og 
da Bernstorf og Bülow havde fjernet sig indtraadte 
Jackson . 
Det var et rigtigt Exemplar af John Bull . En 
pluskjcebet , fed Person med Ansigtstræk , der forraadte 
et raat Indre . Hudfarven var kobberrød 
og Haaret næsten af samme Farve og stod stridt 
iveiret ; den hele Person havde et plumpt Udseende 
og lignede langtfra en engelsk Gentleman . 
Han bukkede sig vel for Kronprindsen , da han 
fraadte ind i Audiencesalen , men paa en meget 
skjødeslps Maade . 
„ Den engelske Regjering , “ sagde han langtfra 
i en ærbødig Tone , „ har forskaffet sig paalidelige 

Vidnesbyrd om , at Napoleon vil tvinge Danmark 
til at lukke sine Havne for Englænderne og til at 
tage Deel i Fastlandsspærringeu . Storbritaniens 
Interesse , saavelsom Danmarks Uafhængighed 
fordrer , at Hoffet i Kjøbenhavn træder i et inderligt 
Forhold til England og samtykker i , at dets Flaade 
bliver ført til England , førend Frosten har indespærret 
den i Havnen , for at den kan være beskyttet 
mod Napoleons Efterstræbelser . Jeg forsikkrer Dem 
paa min Ære , at Flaaden skal blive tilbagegivet 
Dem , naar Freden bliver sluttet . “ 
„ Veed De , hvem De taler med ? “ afbrød Kronprindfen 
ham , fornærmet over hans ligefremme , 
næsten uhøflige Tiltale , „ det er Kongen af Danmarks 
Søn , som ellers bliver kaldt kongelig Høihed * ) . “ 
„ Jeg har Ordre fra mit Hof , at tilbyde Deres 
kongelige Høihed , “ sagde nu Jackson i en noget 
høfligere Tone , „ et nøie Forbund med England . 
Det vil da ikke alene garantere Danmark alle dets 
Besiddelser , mea endogsaa forøge dets Landomraade . 
Englands Flaade , Hær og Penge skulle blive stillet 
til Deres kongelige Høiheds Raadighed , for at De 
dermed kan beskytte Dem mod Plyndring , saavel i 
* ) Hisforisk . 

Øieblikket som for Fremtiden . Skulde De , min 
naadige Herre , ved et saadant Skridt frygte for , at 
bringe Danmark i en farlig Stilling overfor Frankrig , 
saa maae De ikke glemme , at den engelske Styrke , 
der nu ligger foran Kjøbenhavn , er saa betydelig , 
at det godt kan see ud , som havde De givet efter 
af Tvang . England vil desuden nødes til at bruge 
Tvang , dersom Danmark ikke vil gaae ind paa dets 
Planer . “ 
Det er indlysende , at Kronprindsen maatte 
Harmes over , at man gjorde ham et saadant 
Forslag . 
„ Det er besynderlige Fordringer , De kommer 
med , Hr . Gesandt , “ sagde han , „ at jeg skal udlevere 
Danmarks Flaade til England . Der gives 
neppe i Historien noget Exempel paa et Angreb , som 
det , hvormed man vover at true Danmark . Hos 
de barbariske Stater kan man vente at sinde større 
Redelighed end hos den engelske Regjering , paa 
hvis Hjælp man ikke engang kan stole , selv om den 
er Forbundfsælle * ) . “ 
„ Deres kongelige Høihed fornærmer virkelig 
den engelske Regjering ved denne Paastand , den 
* ) Historisk ligesom den hele Samtale fra Begyndelsen til 
Enden . 

har altid været paalidelig som Forbundsfælle , “ 
sagde Jackson . 
„ En Mand , der har moralsk Mod til at paatage 
sig en Sendelse som Deres , maa ogsaa kunne 
taale at høre Alt , “ svarede Kronprindsen . 
„ Al den Skade , Danmark vil lide , vil England 
betale med Penge , “ sagde han . 
„ Hvormed vil man erstatte Dvnmarks Ære ! “ 
afbrød Kronprindsen hans Tale i heftig Bevægelse . 
„ Nei , “ tilføiede han , „ skulle Hovedstaden blive tagen , 
som en Følge af Englændernes Forræderi , da vil 
jeg til Vinteren vide at gjøre det Samme som Carl 
Gustav , og Jsen skal forskaffe mig en sikker Overgang 
over Belterne . “ 
„ Er det Deres kongelige Højheds Svar paa 
Englands Anmodning ? “ spurgte Jackson i en hovmodig 
Tone . 
„ Ja , det er mit pærsonlige Svar , “ svarede 
Kronprindsen . „ Men , “ tilføiede han , „ maaskeekan 
De bedre føre Forhandlingerne med Kongen , min 
Fader , og med Grev Joachim Bernstorf i Kjøbenhavn . “ 
„ Jeg holder mig aldeles til de Fordringer jeg 
har gjort Dem , min naadige Herre , og maa strax 
have dem besvaret , “ svarede Jackson . „ Jeg kan ikke 
levne den danske Regjering den mindste Tid til at 

ruste sig til Forsvar . “ Med disse Ord endtes 
Audiencen . 
Kronprindsen forlod endnu samme Aften , den 
8de August , Kiel ganske hemmeligt og begav sig i 
største Hast paa Veien til Kjøbenhavn . Han blev 
ledsaget af Prinds Christian af Hessen og sin Generaladjulant , 
Oberst Bülow , tog over Kolding , 
Snoghøi , Odense til Sjælland og ankom om Middagen 
den 11te August til Hovedstaden . For at 
Jackson ikke skulde følge ham lige i Hælene , gav 
han paa alle Posfsfationerne den Ordre , af de 
skulde opholde det engelske Sendebud flere Timer 
under Paaskud af Hestenes Udeblivelse . 
39 . 
Da Kronprindsen ankom til Kjøbenhavn var 
der et Røre i Gaderne , paa Toldboden , Castelsvolden , 
Langelinie , men især paa Strandveien , 
hvorfra man med blotte Øine tydeligt kunde seede 
Hundreder af engelske Skibe , som udstrakte deres 
Linie langs Sjællands Kyst . 
Allerede inden Midten af Juli Maaned havde 

Rygtet fortalt , af det britiske Kabinet nærede underfundige 
og fjendtlige Planer mod Danmark-Norge . 
Som vi allerede have omtalt , fandtes der Advarsler 
nok om Englands sorestaaende Overfald paa 
Sjælland , saavel i engelske som i danske Blade . En 
Skipper , som kom til Kjøbenhavn efter en hastig 
Reise fra England , fortalte , af man i den engelske 
Havn havde sagt til ham , af han maatte skynde sig , 
hvis han vilde vente , af komme til Kjøbenhavn 
inden Englænderne toge den . Ogsaa vidstemanat 
den danske Charge d ' Affaires ved det engelske Hof 
havde advaret Regjeringen om Englands fjendtlige 
Hensigter . 
Kjøbenhavns Indvaanere vare derfor meget 
opbragte paa Grev Christian Bernstorf for hans 
store Vantro , som han tillige bibragte Kronprindsen . 
Man hørte de mange Rygter om Fjendtligheder og 
saae ikke de mindste Anstalter til at møde dem , 
ikke engang Forstærkningsmandftabet indkaldte man . 
Da Peymann havde meldt Kronprindsen den 
engelske Flaades Ankomst i Sundetog at den havde 
kastet Anker mellem Helsingør og Hveen , blev Anelsen 
om Fjendtligheder fra Englands Side til Vished . 
Man saae at Søbatterierne bleve satte i Forsvarstilstand 
og hørte at Regimenternes Frifolk bleve 
indkaldte . 

Da Kronprindsen med sit Følge derfor kom ind 
ad Nørreport og kjørte igjennemKjøbenhavns Hovedgader 
til sin Bolig paa Amalienborg , opklaredes 
de kjøbenhavnske Indvaaneres hidtil alvorlige Ansigter 
og mørke Aasyn , thi det var deres fulde og 
faste Mening , at han vilde , ligesom Kong Frederik 
den Tredie i sin Tid , udstaae Englændernes Angreb 
med sit Folk i sin Rede . 
Derfor lød der Jubelraab langs med de Rækker , 
der dannede sig i Kjøbenhavns Gader fra Nørreport 
indtil Amalienborg . Kronprindsen hilste som sædvanligt 
paa sin ligefremme Maade paa sine Undersaatter , 
men hans Ansigtsminer vare alvorlige og 
stadfæstede Kjøbenhavnernes Tro paa et nyt fjendtligt 
Angreb af Englænderne . 
Ankommen til sit Pallais paa Amalienborg , 
lod han sine Ministre og Stadens høieste militaire 
Autoriteter kalde til sig , for at raadføre sig med 
dem , hvad der var at foretage imod Englændernes 
forventede Angreb . 
Admiral Steen Bille erklærede reentud , at den 
- engelske Styrke var altfor betydelig til at Hovedstaden 
med sine forhaanden værende Forsvarsmidler 
kunde gjøre sig noget Haab om seierrigt attilbageslaas 
dens Angreb . 
„ Vi skulle da vel ikke lægge Hænderne i Skjødet , 

lade dem landsætte Tropper , nærme sig Kjøbenhavn 
og bombardere den , uden at gjøre nogen 
Modstand ? “ spurgte Prinds Christian af Hessen . 
„ Det mener jeg ikke , Deres Durchlauchtighed , “ 
svarede Ville , „ men derimod at man skal afværge 
Englændernes Angreb ad den diplomatiske Vei , ved 
at sætte Falskhed imodFalskhed , nemlig : paa Skrømt 
vise sig eftergivende , og derpaa saa hemmeligt og 
hurtigt som muligt trække sine bedste Stridskræfter 
sammen paa det truede Punkt , medens det diplomatiske 
Noteskiffe varer eller ogsaa strax indgaae 
paa det britiske Kabinets Fordringer . “ 
„ Synes de Herrer , “ afbrød Kronprindsen ham 
heftigt henvendt til de øvrige af Forsamlingen , 
„ at Admiralens sidste Forslag stemmer overeens med 
Danmarks Ære , at udlevere sin Flaade uden 
Modstand ? “ 
De Fleste af de Tilstedeværende svarede Nei , 
og den Ivrigste blandt dem var Grev Christian 
Reventlow . Men Steen Ville yttrede : 
„ Deres kongelige Høihed bliver dog nødt til 
at beslutte Dem til et af disse Alternativer , hvis 
De ikke foretrækker at svare afslaaende , da Englændernæ 
saa strax ville angribe os , indenvi endnu 
have sat os tilværge . “ 
Efter et kort Overlæg sagde Kronprindsen : 

„ Cn reen passiv Holdning er det Rigtigste 
ester min Mening . Og den paalægger jeg Dem , 
Grev Reventlow og Dem Generalmajor Peymann . 
Vi maae afvente hvad Fremtiden vil føre med sig 
i sit Skjød . — Jeg overgiver , “ vedblev han , „ Overbefalingen 
i Kjøbenhavn som Næstcommanderende 
fil Generalmajor Bielefeldt og Admiral Steen 
Bille . De , mine Herrer , “ sagde han derpaa henvendt 
fil sine Ministre , „ begive Dem snarest muligt 
fil Kolding , hvorhen ogsaa de første Deputerede 
af de civile og militaire Coilegier skulle begive 
sig , medtagende de vigtigste Papirer og Documenter . “ 
Saaledes sluttede denne korte Raadslagning og 
med et tungt Hjerte gik de Forsamlede hver fil 
Sit . 

40 . 
Kronprindsen kom tilbage med sin Fader , Kong 
Christian den Syvende , Prinds Christian af Hessen 
og Kongens Generaladjutant , Kammerherre 
Ries , den paafølgende Eftermiddag Klokken 2 fil 
Korsør . Te stege af i Madame Bagers Gjæstgivergaard , 
hvor de mødte General Bielefeldt , hvem 
Kronprindsen , da han forlod Kiel , havde befalet at 
tage fil Kjøbenhavn . Han blev her underrettet om 
de militaire Forholdsregler , der vare tagne i Staden , 
og at han i Forening med Steen Ville var 
udnævnt til Peymanns Næstkommanderende . Kronprindsen 
yttrede til Bieleseldt , at nu havde han 
Formodning om , at den engelske Expedition sigtede 
til Danmark , og Generalen begav sig derpaa til 
Kjøbenhavn . 
Kronprindsen gik nu tilligemed sin Fader og 
Følge ombord i en Færgejagt for at blive overført 
til Nyborg . Jagten naaede uden videre Hindring 
Sprogø , men her standsedes det af et bevæbnet 
Fartøi , der var udsendt sra et i Nærheden 
liggende engelsk Linieskib . 

Fartøiet lagde sig paa Siden af Jagten , en 
Officeer steg ombord og sagde til Generaladjutant 
Kommandeurcapitain Lindholm , der i civile Klæder 
gik ham imøde : 
„ Jeg har Befaling til at tage Dem . “ 
Da man havde bemærket at det fjendtlige Fartøi 
nærmede sig Jagten , skjulte Kronprindsen sig 
hurtigt neden Skibet og Kongen iførte sig en Slåbrok 
og bandt et Tørklæde om Hovedet : 
Den engelske Officeer forlangte nu at undersøge 
Skibet , men skjøndt han saae sig rundt om , opdagede 
han dog ikke Kronprindsen i sit Skjul bag 
en Deel store tomme Kasser . 
„ Hvad er det for en Herre ? “ spurgte han 
Lindholm , da han saae Kongen . 
„ Det er en svensk Baron Stein , der agter at 
tage til et tydsk Bad for at gjenoprette sin svækkede 
Helbred , “ svarede Lindholm . 
Da Officeren ikke havde bemærket noget Mistænkeligt , 
bød han Lindholm , der udgav sig for 
Jagtens Eier , at følge med ham ombord paa Linieskibet , 
for at tages i Forhør . Lindholm forsikkrede 
ogsaa her , at Kongen var en svensk Baron og fik 
derpaa Tilladelse fil at reise videre . 
Saasnart han var vendt tilbage fil Jagten , 
sagde han fil Kronprindsen : 

„ Man kan ikke stole paa disse Englændere ; det 
kunde falde dem ind , paany at standse Jagten , “ 
sagde Lindholm . „ Deres kongelige Høihed handlede 
derfor rigtigst , hvis De tilligemed Kongen og Følge 
katte Dem i Jagtens Baad , og lod Dem sætte 
over fil Knudshoved i Fyen , saa er De sikkret for 
al komme i engelsk Fangenskab . “ 
Kronprindsen fulgte Lindholms Raad , og da 
Baaden nærmede sig Knudshoved , mødte den en 
Smäkke , der bragte Sir Francis Jackson fil 
Sjælland . 
Her skiltes Kronprindsen fra Kongen , da han 
agtede at reise lige fil Kiel , medens Christian den 
Syvende efter et Par Dages Ophold i Odense 
begav sig fil Kolding Slot . Senere fog han Ophold 
i Rendsborg * i . 
Den 12te August om Morgenen udbredte den 
Tidende sig , at Kronprindsen havde om Natten 
forladt Kjøbenhavn og var reist tilligemed Kong 
Christian til Kiel . Hans uventede Ankomst til 
Hovedstaden havde overrasket Stadens Indvaanere , 
men hans hemmelige Bortreise virkede nedslaaende 
paa dem 
Byens Indvaanere stode i Klynger paa Plad * ) 
Historisf ligesom alt dei Foregaaende . 

sen udenfor Palmerne paa Amalienborg , hvor de 
havde ventet at see Kronprindsen og hvor der nu 
hørtes høie Yttringer om hans hemmelige Bortreise . 
„ Jeg havde troet , “ sagde en velklædt Borgermand 
til en anden Borger , „ at Kronprindsen vilde 
have efterlignet Kong Frederik den Tredie , der vilde 
blive hos sit Folk i sin Rede og udstaae Byens 
Belejring tilligemed dem , men dengang tog jeg 
feil . “ 
„ Nei , Prindsen har nok villet hytte sit Skind , “ 
svarede den tiltalte Borger , „ thi det synes dog at 
hans Nærværelse var mere nødvendig her , end i 
Kiel , hvorhen han vel er reist . “ 
„ Det var taabeligt af os Borgere saaledes at 
illuminere hele Byen igaar Aftes , fordi vi troede 
at Kronprindsen vilde udstaae Last og Brast med 
os , men vi fik en lang Næse . “ 
„ I har nok ikke læst den Proklamation , der er 
bleven opslaget i dette Øieblik paa Stadens Gadehjørner , “ 
sagde Borgeren , „ den lyder saaledes : 
„ Medbrødre ! Ester at have bragt Alt i den 
„ Orden , Tid og Omstændigheder tillade , iler jeg 
„ til Armeen , for med den saasnart som muligt , 

„ al virke iii mine kjære Landsmænds Vel , hvis 
„ ikke snarlig Omstændigheder indtræffe , som kan 
„ afgjøre Alt paa en efter mit Ønske ærefuld og 
„ fredelig Maade . Frederik 
Kronprinds . “ 
„ Prindsen vil nok lade være at føre Armeen 
herover , hvor den kunde gjøre anderledes Nytte , 
end ved Grændsen , hvor Napoleon kan sluge den i 
en Mundfuld med fine Hære , “ sagde en Borgerofficeer . 
„ Hans Bortreise nedslaaer Borgernes 
Mod , thi de maae jo troe , at han er af den Mening , 
at Byen maa overgive sig , siden han , der 
burde følge Frederik den Tredies Exempel , forlader 
den . “ 
- „ Det havde jeg ikke ventet af Kronprindsen , “ 
sagde en civilklædt Mand , „ at han saaledes vilde 
forlade os , som modtoge ham saa tillidsfuldt og 
freidigt , fordi vi troede , at han vilde dele den 
forestaaende Kamps Farer og Anstrengelser med os . “ 
„ Ja , “ sagde Borgerofficeren , „ han lover rigtignok , 
at han vil virke til Landets Frelse med den 
paa Grændsen af Holsteen til ingen Nytte staaende 
Hær . Men ligger ikke vor Flaade , som Englænderne 
nok har Lyst til , ganske rolig i Leiet , og vil ikke de 
engelske Krigsskibe afsfjære os Forbindelsen imellem 
Øerne . “ 

„ Prindsens Proclamation er ikke andet end en 
Undskyldning for hans hurtige Bortreise , “ sagde 
en anden Borgerofsiceer , som traadte hen til den 
første- , „ og for at holde Borgernes Mod oppe . 
Men det lykkes ham ikke , thi Enhver , der har en 
Smule Menneskeforstand , kan jo indsee , at hans 
Løfte er en tom Forsikkring . “ 
„ Maaskee han- vil vente til Vinteren , naar 
Søen er tilfrossen- “ sagde en Sømand ironisk , „ og 
da føre sine Tropper over Isen til Sjælland , 
ligesom den kjække svenske Konge gjorde i sin 
Tid . “ ' 
„ Inden den Tid har Kjøbenhavn vistnok overgivet 
sig for længe siden til Englænderne , “ sagde 
den første Borgerofsiceer . „ Jeg var ved saadan 
freidigt Mod , da Prindsen kom hertil , og . saae den 
mørke Fremtid i lyse Farver , men nu er jeg ordentlig 
bleven forknyt . “ 
„ Det bliver man let , “ svarede den anden 
Borgerofsiceer , „ naar man seer , at den , der burde 
stille sig i Spidsen for os , ligesom hans Forfædre 
Christian den Fjerde og Frederik den Tredie , forlader 
sin Hovedstad , fordi han anseer den for fortabt - 
og ikke troer sig sikker i den . “ 
„ Vi bør derfor ikke tabe Modet , “ sagde en 
simpel Borger . „ Jeg har læst , at i Erik af Pommerns 

Tid , krøb denne Konge i Skjul i Sorø 
Kirke , og laae og bad paa Knæ for Alteret , medens 
han overlod Omsorgen for Kjøbenhavn , der blev 
beleiret af Lybekkerne , til sin kjække Gemalinde , 
Philippa , men at Borgerne desuagtet slog Fjenden 
tilbage . Det kunne vi jo ogsaa gjøre . “ 
„ Lybekkerne have aldrig været saa kjække til 
Søes som Englænderne , “ sagde den ene Borgerofficeer , 
„ heller ikke havde de saadant Skyts , som 
Nutidens . Hvad Mandskab have vi at stille op 
imod de Tropper , der findes paa de Hundreder af 
engelske Skibe ? Kronprindsen burde have allieret 
sig itide med Frankrig , som da vilde have forsvaret 
os , eller ogsaa skulde han nu have modtaget Englænderues 
Tilbud at alliere sig med dem . “ 
„ Han skulde alliere sig med Englænderne , som 
ere os saa fjendske ? “ sagde en Mand , hvis Klædedragt 
tilkjendegav en Sømand . „ Jeg har et godt 
Øie til dem , thi jeg mistede en Broder i Søslaget 
1801 og fik selv en Blessure i det ene Been , som 
jeg kan mærke hvergang det vil blive Uveir , saa 
jeg behøver intet Veirglas ombord paa min Iagt . 
De fordømte Engelskmcend hindrer mig nu i at 
komme hjem til Aarhuus , hvor jeg har en herlig 
Kone og dygtige Sønner , der ere Sømænd ligesom 
jeg . Skulle vi komme til at slaaes med disse Sorøvere , 

saa gaaer jeg med , saasandt jeg hedder Michelsen 
og er en ægte Jyde , og skal da gjøre mit 
Bedste for at hævne min faldne Broder . “ 
„ Jeg frygter for , “ sagde nu en Søofficeer , „ at 
Englænderne , kloge af Erfaring , ikke agte denne 
Gang at byde os et Søslag efter at vi have faaet 
vore Søbatterier i saa god Forsvarstilstand , saa de 
kunne anderledes udholde en Tørn end 1801 . Nei , 
de have sikkert Landtropper i tilstrækkelig Mængde 
ombord , sorn skulle landsættes , beleire og bombardere 
Byen , som de jo have gjort flere Steder . “ 
„ Jeg tænker , “ sagde en tyk Borgermand , der 
lignede en Høker eller Værtshuusholder , „ at vor 
gode Frederik ikke lader os i Stikken , men kommer 
os til Hjælp med en Snees tusinde Mand- som 
nok kunne børste Englænderne , der vist ikke ere saa 
dygtige til Lands som til Vands . tt 
„ Deri tager De sikkerlig feil , min gode Mand , “ 
sagde en Mand , hvis røde Frakke tilkjendegav at 
han var i Kongehusets Tjeneste . „ Jeg er Huusgeraadskarl , 
stal jeg sige Dem , og kan derfor fortælle 
Dem , at jeg har været Sølvpoppen behjælpelig 
med at indpakke det kongelige Guldtaffel , som 
under en Escorte af Husarer blev kjørt ud til Grev 
Danneskjold-Samsøe paa Gisselfeldt , der , som jeg 
har hørt , vil nedgrave det paa forskjellige Steder i 

den store Have , der hører til Godset * ) . Det tyder 
paa , at Kronprindsen er bange for at Englænderne 
skulle indtage eller ødelægge Byen . “ 
„ Og jeg kommer fra Sorø , “ sagde en anden 
liberiklædt Mand , der lignede en Kudsk , “ fra Amtmand 
Stemann . „ Jeg kan fortælle Dem , “ hviskede han 
Borgermanden i Øret , „ at jeg kjørte Hertugen af 
Augustenborg ned til Sorø , og kan De gjætte , hvad 
vi havde omhyggeligt indpakket paa en stor Fragtvogn , “ 
han hviskede nu Manden i Øret , saa ingen 
af de Omstaaende kunne høre det : „ Kronregalierne 
vaa Rosenborg Slot , nemlig : Kronen , Scepteret , 
Rigsæblet , Salvedaasen og en Mængde kostbare 
Sager . Amtmanden skulde opbevare disse Klenodier 
et eller andet Sted indtil Englænderne igjen 
have forladt os . “ 
„ Ja , “ svarede nu Borgermanden , „ det tyder 
just ikke paa , at Prinds Frederik kommer tilbage 
igjen , og det gjør mig heelt nedslaaet . “ 
„ Ja , det er nok Tilfældet med saa Mange , “ 
lagde den ene Borgerofsiceer . „ 1801 tog jeg den 
røde Kjole paa med den største Glæde for at strides 
med Englænderne , hvis de havde gjort Landgang 
paa Langelinie . Men nu gaaer det mig som flere 
* ) Historisk . Disse kostbare Sager bleve efter Krigens 
Ophør i 1814 igjen bragt til deres gamle Opbevaringssleder 

af Borgerskabet , vi ere blevne modløse , sordi han , 
som skulle stille sig i Spidsen for os , ligesom sidst , 
reiser bort , Pokker ivold , og lader os , under den 
den gamle udlevede General Peymann , blive tilbage 
for at forsvare Byen og kæmpe mod Englænderne , 
hvis de istedetfor at bombardere Byen 
foretrække at løbe Storm mod den . “ 
„ Jo , vi sidde net i det , “ sagde nu Høkeren 
ængstelig , „ enten tager Englænderne Byen med 
Storm eller ogsaa bombardere de den . Gud hjælpe 
os og vore Koner og Børn samt Eiendom . “ 
„ Larmenteer bare ikke saaledes , “ sagde en as 
de omstaaende Sømænd , en Overkanoneer : „ Kjøbenhavn 
har udholdt før Angreb af Fjender , og 
komme vi Holmens Folk i Kamp med dem , saa 
kan I være vis paa , at de ikke stal slippe bedre 
fra det end sidst , da denne Nelson maatte bruge 
Kneb , for at redde sine Skibe , der vare næsten 
Vrag . “ 
„ Hvad er det for en Landofficeer , som kommer 
der med Søofficeren ? “ spurgte Høkeren . 
„ Det er saamæn den gamle Peymann , “ sagde 
den ene Borgerofficeer . 
„ Gud hjælpe os , “ sagde en Borgermand , 
„ skal den Olding være den Høistcommanderende 
her i Byen . Prinds Frederik burde have stillet en 

ung kjæk Officeer i Spidsen for Militærmagten her 
i Byen . “ 
„ Det kunde han ikke , “ sagde den anden Borgerofficeer . 
„ I maa vide , at gaaer efter Anciennitet , 
om faa en Officeer er saa gammel som 
Methusalem og ryster paa Hovedet . Det vilde 
være en Fornærmelse , at forbigaae den Officeer , der 
har ældste Anciennitet . “ 
„ Havde det været Tilfældet i Frankrig , “ sagde 
en ung Underofficeer ved Borgerskabet , „ saa havde 
Napoleon den Dag idag ikke været Keiser og maaskee 
kun Oberst . “ 
„ Hvem er den Sø officeer , der gaaer med Geral 
Peymann ? “ spurgte Borgermanden , der sidst 
havde talt , 
„ Det skal jeg sige Dem , “ svarede Overkanoneren , 
„ gid han var den øversfkommanderende her 
i Byen , saa skal jeg svare for , at Englænderne 
skulle have Ondt for at tage den . Del er saamæn 
den kjække Steen Andersen Ville , som kostede Sørøverne 
ved Trepolis . Det er en Karl , der har 
Been i Næsen . “ 
„ Ja , vore Søofficerer , det er dygtige Folk , de 
ere ogsaa altid i Øvelse med vore Skibe , “ sagde 
Borgermanden , „ men vore Landofsicerer ere flet 

ikke svede , fordi vi have havt en Række Fredsaar , 
og det er dem , det kommer meest an paa . “ 
„ Det kommer meest an paa en dygtig Hpistkommanderende , “ 
sagde den ene afBorgerofficererne , 
„ thi om ogsaa Soldaterne ere nok saa tappre og 
modige , duer Anfprernx ikke , saa kan al deres Tapperhed 
ikke nytte dem noget . “ 
„ Havde blot Kronprindsen bleven her og stillet 
sig i Spidsen for Borgerstanden , “ sagde en Mand 
af Almuen . „ Han burde ikke have reist bort . “ 
„ Derom er der dog to Meninger , “ sagde en 
Mand , der lod til atvære af Embedsstanden . „ Forblev 
han , der er Regeringens Hoved i en indesluttet , 
beleiret By , saa vilde al Handlefrihed og Forbindelse 
med Udlandet nære ham nægtet . Men han 
kunde have ladet Prinds Christian Frederik blive 
her . Deler en veltalende og fiintdannet ung Mand . 
Han kunde med disse Egenskaber have opildnet Befolkningen 
og fremskyndet den til at kæmpe af yderste 
Evne . — Men desværre er Kronprindsen skinsyg 
over sin Popularitet og vælger derfor ikke saadanne 
Midler . “ 
„ Men den unge Prinds Ferdinand er her jo i 
Byen , naar han blev her tilbage , saa vilde Folk 

dog ikke troe , at Byen var udsat for saa stor 
Fare , som der truer den , “ sagde Borgermanden . 
„ Prinds Christians og Prinds Ferdinands Ekvipager 
staae i dette Øieblik forspændte henne i Palaiets 
Gaard , “ sagde Huusgeraadskarlen , „ og dei 
er altsaa vist , at de reise dort . “ 
„ Naar de , der skulde holde Modet opreist , 
saaledes forlade os , saa Gud hjælpe os ! “ svarede 
Borgeren . „ Hvor kan vi , son : ingen Armee har 
her i Sjælland , forsvare os imod de Tropper , der 
findes paa den Række Skibe , der strækker sig langs 
den skaanske Kyst . “ 
„ Hvorfor , “ spurgte en ung og strunk Borgerofsiceer , 
der netop idetsamme traadte hen tilde Talende , 
„ hvorfor skulde ikke de Officerer og Soldater , 
der findes her i Staden , “ her slog han paa Kaarden 
ved sin Side , „ kunne kæmpe ligesaa tappert 
som Heltene den 2den April , da jeg som Underofficeer 
stod paa Langelinie og saae paa deres 
Heltedaad ? Formaaede den svenske Konge at kue 
Kjøbenhavn i Frederik den Tredies Tid ? Hvorfor 
skulle vi ikke kunne ligesaa godt som den Tids Borgere 
afværge en Sforni paa Kjøbenhavn . “ 
„ Den Tid var Skytset ganske anderledes end 
i vore Dage , “ afbrød Overkanoneren hans Tale . 
„ Nu haves der Bomber og Raketter , som kunne 

naae lige ind i Byen og ødelægge dens Kirker og 
Huse , naar den angribes fra Landsiden , som vist 
er Englændernes Hensigt . “ 
„ Saa kunne vi jo hindre dem fra at anlægge 
Batterier trindt om Staden , “ svarede den unge 
modige Borgerofficeer , „ jeg skal føre mit Mandskab 
med Mod og Mandshjerte imod Fjendens Løbegrave , 
og ville de blot følge mit Exempel , saa 
skulle Englænderne nok blive standset i deres Arbeide 
mod Byen . “ 
„ Hvad kan den Haandfuld Krigsfolk der er 
her i Byen formaae imod de Tusinder af Tropper 
Englænderne kunne stille imod dem ? “ sagde Borgeren , 
der sidst talte . 
Borgerofficeren vilde svare , men idetsamme 
kom der en anden Borgerofficeer hen til dem , og 
sagde : 
„ I dette Øieblik kom der en engelsk Gesandt 
til Grev Bernstorf i Norgesgade , for , som Rygtet 
fortæller , at forlange den danske Flaade udleveret 
eller ogsaa true med et Angreb paa Kjøbenhavn . “ 
„ Gid Greven vilde sende ham paa Hovedet 
ned ad Trapperne , som Svar paa en saadan skammelig 
Anmodning , “ afbrød Overkanoneren ham , 
„ vor deilige , udmærkede Flaade skulle vi udlevere 
uden et Sværdslag . Jovisf , fikst Du Pæren , Zacharias ? 

nu skulle vi strax udlevere den ? Næ , 
derom maae vi først nappes . “ 
„ Kan Landmagten , “ sagde en Sergent ved 
Holmen , „ holde Englænderne fra at gjøre Landgang 
et eller andet Sted paa Sjælland , saa indestaaer 
jeg for , at vor Sømagt nok skal holde den 
engelsfe -Stangen . Vore Batterier formaaer at holde 
deres Bombesfibe i en Afstand fra Kysten , saa deres 
Bomber kunne ikke gjøre nogen synderlig Skade i 
Byen . “ 
Saaledes blev der nu raisonneret hele Dagen 
paa alle Steder langs Sjællands Kyst , hvor man 
kunde see eller øine den engelfle Række Krigsfartøier 
eller Førselsflibe . 
41 . 
Fireogtyve Timer ester at Kronprindsen havde 
forladt Kjøbenhavn , meldte Sir Francis Jackson 
sig hos Udenrigsminister Grev Christian Bernstorf . 
Han blev strax indladt og traadte ind paa en 
hæftig Maade og med en let Bøining med Hovedet 
i Grevens Audiencegemak . 

„ Det er skjændigt som Deres Kronprinds har 
behandlet mig . Herre ! “ sagde han lige i det han 
traadte ind paa sin brutale Maade til Greven . „ Paa 
hver Poststation jeg kommer findes der ingen Heste 
til Befordring . Spørger jeg , hvor er da Hestene , 
saa svarer man : Kronprindsen og hans Følge have 
optaget alle Forspænd , om nogle Timer kunne de 
ventes tilbage . — 6oll « tam , siger jeg , De maa 
skaffe Heste i Byen . Jeg skal gjøre hvad jeg kan , 
svarer man . En Time rinder hen og jeg spørger , 
hvor Hestene bliver af . Der er ingen at faae i 
hele Byen , svarer man ! Det nytter intet at jeg 
stamper i Gulvet og gjør en Helvedes Støi , der 
kommer ingen Heste før efter nogle Timers Forløb . 
Jeg giver Postkarlen en Guinee i Duceur for at 
han skal skynde sig , men troer De at han gjør det . 
Vi kjøre ganske langsomt . Er det at kjøre hurtigt ? 
spørger jeg . Hestene ere udmattede , svarer han , 
jager jeg paa dem , maa jeg befrygte at de styrte . 
dom ! raaber jeg atter , brug Pisten . Men 
Karlen er døv og efter en langsom Kjørsel naaer 
vi den næste Station . Her opføres akkurat den 
samme Komedie . Posfhesfe ! raaber jeg . Der er 
ingen , er Svaret , Kronprindsen har taget dem , om 
nogle Timer komme de tilbage . Jeg bander igjen 
og slaaer i Bordet for Postmesteren , men han spiller 

Komedie ligesom hans Collega paa den første Station , 
og melder mig , at der er ingen . Saaledes 
har man baaret sig ad paa alle Stationerne . Jeg 
kommer til Nyborg . Der afgaaer intet Fartøi til 
Korsør førend om flere Timer . — Hvorfor ? spørger 
jeg . Fordi alle Baadens ere ovre i Korsør 
med Kronprindsen og hans Følge . Jeg udstøder 
det ene ckana ! efter det andet , men Søfolkene 
lee ad mig , fordi jeg slamper i Jorden , og sige : 
Herren maa have Taalmodighed ! Postmesteren 
oversætter deres Svar for mig . Min Taalmodighed 
er nær ved at briste , svarer jeg , men er nødt til 
at finde mig i denne Behandling til Færgeskibet 
kommer tilbage . Efter fire til fem Timers Forløb 
kommer det da endelig . Vi seile forbi en lille Øe , 
og der møde vi en Iagt . Havde jeg vist hvem der 
havde været ombord i den , saa skulde det Komediespil , 
man har drevet med mig , være bleven hævnet ; 
thi i Jagten , fik jeg at vide i Korsør , vare Kongen 
og Kronprindsen ombord , istedetfor at afvente mig . 
Har han ikke drevet et flammeligt Spil med mig , 
maa jeg spørge Dem ? Havde jeg vist at Kronprindsen 
og hans Fader vare ombord i Jagten , 
saa skulde de være blevne Gidsler for Udleveringen 
af den danske Flaade ; men jeg er bleven taget ved 
Næsen , flammeligt taget ved Næsen ! Maa jeg 

spørge Dem , er det en Maade , at behandle en 
storbritanifk Gesandt paa ? Er det ikke oprørende ? “ 
„ Jeg kan ikke svare Dem andet , Hr . Gesandt , “ 
svarede Grev Bernstorf , „ end at der fra Kronprindsens 
Side vist ikke er udviist nogen usømmelig 
Adscerd imod Dem , men at det her ofte har været 
Tilsældet , at Posthestene ere isorveien bestilte eller 
ogsaa optagne as de Reisende . Postvæsenet er i 
Danmark paa en slet Fod , det er det Hele . “ 
„ Det er nok muligt , “ svarede Jackson , idet han 
smed sig ned paa en Stol , „ men hvorledes vil De 
forsvare Deres Herres Adfærd imod mig , ved at 
afreise sra Kjøbenhavn istedetfor at afvente mig . 
Han har indlysende paabudt fjendtlige Forholdsregler 
imod vore Tropper og Skibe , og er derefter 
taget over Hals og Hoved tilbage til Holsteen , 
hvorfra han formodentlig har troet at kunne føre 
den danske Armee over til Sjælland . Men , ha ! ha ! 
ha ! “ lo han , „ Farvandet er spærret og der kan 
ikke komme saameget som en Muus over Beltet , 
undtagen vore Skibe gaaer paa Iagt efter den . 
Har Kronprindsen taget mig ved Næsen , saa 
skal han selv blive tagen ved Næsen . “ 
„ Jeg beder Dem , min Hr . Gesandt , at tale 
lidt mere sømmeligt om min Herre , Kronpindsen , “ 

sagde Grev Bernstorf , „ Deres Tone og Udtryksmaade 
passer sig ikke for en engelsk Gentlemann ! “ 
„ Som man raaber i Skoven faaer man Svar , 
lyder et engelsk Ordsprog , “ svarede Jackson kort . 
„ Havde Prindsen behandlet mig galant , saa talte 
jeg ogsaa galant . “ 
„ Min Herre , “ svarede Greven , „ behandler aldrig 
nogen paa en ugalant Maade , mindst en fremmed 
Gesandt , og jeg seer heller ikke nogen ugalant 
Handlemaade , fordi Posthestene have været i Brug 
paa alle Stationerne . “ 
„ De maa da være blind , min Herre , “ svarede 
Jackson brutalt , „ eller De vil ikke see det Passerede 
i sit rette Lys . “ 
Istedetfor at fvare paa denne plumpe Tiltale 
sagde Grev Bernstorf , undertrykkende sin Harme , 
idet han gik over i en diplomatisk Tone : 
„ Min Herre , hvad er Deres Ærinde her i 
Kjøbenhavn ? “ 
„ At underhandle med Statsraadet , som imidlertid 
nok er i Begreb med at afreise , “ svarede 
Jackson . 
„ Ifølge Kronprindsens Ordre , “ sagde Grev 
Bernstorf , „ men Hans kongelige Høihed har givet 
mig Befaling at modtage Dem . “ 
„ Har han da tilkjendegivet Dem mit Andra , 

gende fra det engelske Ministerium ? “ spurgte Jackson 
i en kort og sinds Tone . „ Skal De svare Ja 
eller Nei paa min Fordring , at udlevere den danske 
Flaade ? “ 
„ Jeg har ingen Ordre at svare Nei , “ sagde 
Grev Bernstorf , „ men Kronprindsen forlanger , for 
at fortsætte Forhandlingerne , een Betingelse/ ' 
„ Og den er ? “ spurgte Jackson , afbrydende ham , 
med en barsk Stemme . 
„ At den engelske Flaade først maa forlade de 
danske Farvande , inden det danske Hof vil indlade 
sig paa en videre Udvexling af Tanker og 
Meninger * ) , “ sagde Greven . 
„ Saadan en Betingelse fordrer Deres Kronprinds ? “ 
svarede Jackson og gav sig til at lee 
høit . „ Han vil have vi skulle igjen seile vor Vei , 
og give ham Tid til at overføre sine Tropper 
paa Sjælland . Deres Prinds kan ikke have 
meent det alvorligt , eller ogsaa maa han ansee os 
Englændere for rette Taaber . Nei , min Hr . 
Greve , paa saadant et Forlangende indgaaer ikke 
det engelske Ministerium . Jeg anseer derfor min 
diplomatiske Sendelse som endt , og maa tilkjendeHistorisk . 


give Dem , at de Mænd som fører Befalingen over 
den engelske Flaade og Hær , nu ville sfride til 
Udførelsen af deres Hverv . “ 
„ Som De vil , min Herre , “ sagde Grev Bernstorf , “ 
men hele Europa vil ansee et Angreb paa 
Danmark uden nogen Krigserklæring paa Grund 
af den flammelige Fordring at udlevere vor 
Flaade i deres Hænder , som et røverisk Overfald . “ 
„ Lad hele Europa sige hvad det vil , “ svarede 
Jackson i sin brutale Tone , “ hvad agter England 
derpaa . Ikke saa meget som saa , “ han gjorde et 
Knips end Fingren . „ Maaskee vi skulle see stiltiende 
til , at Usurpatoren paa Frankrigs Throne 
bemægtigede sig Deres Flaade for at benytte dem 
til at angribe vore Kyster . Nei , saa taabelige ere 
vi ikke . Hvad England nu agter at gjøre vilde 
Frankrig gjøre , hvis vi ikke vare komne det iforkjøbet . 
Deres Kronprinds handler taabeligt , at 
han ikke allierer sig med England , men trodsig asstaaer 
vor Alliance , og saaledes giver Aarsag til 
Deres Hovedstads Bombardering og Ødelæggelse . 
De er advaret , og England toer sine Hænder fordi 
de kunde agte paa Advarslen . Min Mission er 
endt . “ 
Med disse Ord reiste han sig op fra sit Sæde , 

greb sin Hat , bøiede Hovedet næsten umærkelig for 
Greven og vilde forlade Værelset , men standsede 
i det samme . 
„ Jeg forventer , “ sagde han , „ at erholde Passer 
for mig selv og hele Legationen i Hotellet , 
hvor jeg ligger , for at jeg endnu iaften i Forening 
med vore Gesandter Garlike og Tailor kan forlade 
Staden uden Hindring . “ 
„ Passerne skulle blive Dem tilsendte i Hotellet 
endnu i Eftermiddag , “ svarede Greven kort og 
Jackson forlod uden videre Høflighedsbeviser 
Værelset . 
„ Den slupide Englænder , “ sagde Greven , da 
han fjernede sig , „ han er en rigtig Repræsentant 
for det hovmodige Ministerium i London . Det er 
en rigtig engelsk Stud og ikke en intelligent Statsmand . 
Det er et sørgeligt Budflab , der øieblikkelig 
maa afsendes med en Kureer fil Kiel . 
Han ringede med en Klokke og sagde , da 
Tjeneren traadte ind , at han skulde kalde paa hans 
Secretair og derpaa gaae fil General Pepmann 
og bede ham komme saasnart som muligt fil ham , 
da han havde vigtige Ting at forhandle med 
ham . “ 
Tjeneren gik og kort efter indtraadte Grevens 
Secretair , der nu efter hans Dictat opsatte en 

Depesche om Udfaldet af Sammenkomsten med 
Jackson . 
En Time efter holdt en Karret udenfor Grevens 
Bolig , og General Peymann lod sig melde og blev 
øiblikkelig indladt . 
Besynderlig nok , istedetfor at forberede Generalen 
paa , at Krigen strax vilde begynde sagde 
Grev Bernstorf : 
„ Jeg troer at et Brud med England er at 
vente , men man beder Dem ikke at gjøre det første 
Skud * f ! “ 
„ Er Deres Excellence ikke overbeviist om , at 
Englænderne ville gribe fil Fjendtligheder , naar vi 
afflaaer at udlevere Dem vor Flaade ? “ spurgte 
Peymann . 
„ Jeg nærer endnu bestandig den Tanke , at 
England betænker sig idet sidste Nieblikpaa , atforetage 
sig en saadan Voldsgjerning , som at tvinge os fil 
at udlevere vor Flaade ved at ødelægge vor Hovedstad . 
Det vilde være en Skjændselsdaad , som vilde 
plette den britiske Ære for evig . — Jeg maa derfor 
bede Dem Hr . General , om ikke at iritere 
* ) Hisforisf . 

Englænderne med at gjøre det første Angreb , jeg 
veed at det er Kronprindsens Ønske . “ 
„ Jeg skal adlyde Dem , “ svarede Generalen , 
„ og ikke gjøre noget Angreb førend at Englænderne 
have begyndt de første Fjendtligheder . “ 
„ Jeg forlader nu tilligemed hele Udenrigsministeriets 
Personale Kjøbenhavn , “ sagde Greven , 
„ for efter Kronprindsens Ordre at begive mig til 
ham i Kiel . Forhold Dem nu efter den Instrux 
Prindsen har givet Dem . “ 
„ Den indeholder besynderlig nok Intet om 
Maaden , som jo dog er Gjenstanden for de Engelsles 
Fjendtligheder , “ sagde Generalen . „ Jeg vil 
tillade mig at oplæse Kronprindsens Instrux for 
Deres Excellence , for at De selv kan overtyde Dem 
derom , “ tilføiede han og læste som følger : 
„ Mine Pligter kalde mig til Armeen , hvor 
„ jeg er mere fornøden end her , hvor der er 
„ Mænd , som De , hvem jeg sætter den største Til „ lid 
til . De overtager derfor hele Komman „ doen , 
saavel af Sø- som Land-Defensionen , og 
„ kræffer alle de Anstalter , De maatte finde for „ nødne , 
Alt saavel Civil som Militair lyder Dem ; 
„ De kommunicerer denne Befaling saavel til Ad „ miralitetet , 
som Magistraten og Cancelliet . At 

„ De forsvarer sig til det Yderste er en Selv „ følge , 
og behøver jeg ei af byde en kjæk Sol „ dat . 
Saasnart Fjendtlighederne begynder , gjø „ res 
Beslag paa alt engelsk Eiendom . De as „ værger 
derimod af være Agressor . Provian „ teringen 
fleer snarest mulig , saavel til Kron „ borg 
som Kjøbenhavns Fæstninger . General „ major 
Bielefeldt og Commandeur Bille kommanderer 
under Dem en sevonck , og skal hvor 
„ De ei er tilstede , Een af disse føre Kommando 
„ overalt , og skal Kommandant og Alt lystre ham ; 
„ de have en Næstkommanderende , og skal i Til „ fælde 
De bliver syg , være Høistkommanderende . 
„ Samtlige Institut-Officerer og her sig ophol „ dende 
fremmede Officerer fordeles ved Regi „ menterne . “ 
„ Det er mig intet kjært Hværv , Hans kongeligt 
Høihed har givet mig , “ vedblev nu General 
Peymann . 
„ Ieg har ikke modtaget denne Overbefaling af 
Forfængelighed , men fordi jeg ikke troede i Farens 
Stund af burde afvise det høie Hverv , min kongelige 
Herre nedlagde i min Haand , især da jeg 
maatte , efter Kronprindsens Yttring , antage , at der 
endnu i det sidste Øieblik vilde aabne sig Udsigter 

til en fredelig Afgjørelse , men hvori jeg nu frygter , 
at han har skuffet sig . Mit Fag er Ingenieur , 
og paa selve Byens Forsvar forstaaer jeg mig ; men 
jeg har ikke alene i mange Aar været fjernet fra 
den egentlige aktive Militairtjeneste , men har aldrig 
nogensinde kommanderet Soldater . Tilmed lider 
jeg af en legemlig Skrøbelighed , der ikke tillader 
mig at vise mig tilhest , hvor den høieste 
Kommando er nødvendig , og maa derfor , naar 
Fjendtligheden skulde strække sig længere udenfor 
Staden , overlade Kommandoen til min Næstkom 
manderende . Men 72 Aar nedtrykke mig ogsaa . 
Jeg skal til sidste Stund vise mig hans kongelige 
Høiheds Tillid værdig , og ikke agte paa min personlige 
Fare , hvor det gjælder , men give et^sølgeværdigt 
Exempel . Kronprindsens udtrykkelige Forbud 
ikke at angrib e Fjend en hviler imidlerfid 
hæmmende paa mine Forholdsregler mod 
denne . “ 
„ Kronprindsen nærer bestandigt et svagt Haab , 
at Englænderne ikke ville drive det til det Yderste , “ 
sagde Grev Bernstorff , „ og deraf kommer det , at 
han frygter for , at Englænderne vente vi skulle 
aabne Krigen , for af de kunne tage Repressalier/- 
„ Det er ikke godt af overtage Kjøbenhavns 
Forsvar under saadanne Omstændigheder , “ svarede 

Generalen , „ thi naar Englænderne gjøre Landgang 
et Sted i Nærheden af Kjøbenhavn , tør jeg jo paa 
den Maade ikke hindre dem , ved af forbyde dem 
Landgangen med Vaabenmagt ? “ 
„ Saa bogstavelig har hans kongelige Høihed 
vist heller ikke meent , af De skal adlyde hans 
Instrux , “ sagde Greven . „ Han befaler Dem jo 
ogsaa af forsvare Dem til det Yderste . “ 
„ Medens han paa samme Tid , tilkjendegive : 
mig a : jeg ikke maa være Agressor , den Angribende , 
som dog Omstændighederen muligen kunne byde 
mig . “ 
„ Jeg skal , naar jeg kommer til Kronprindsen 
i Kiel , bede ham give Dem tydligere Forholdsregler 
med Hensyn til Fjendens Angreb . Jeg 
sorblwer cher imidlertid saa længe til jeg har 
saaet Vished om , af det er Englændernes Alvor 
med af ville tiltvinge sig vor Flaade med Magt . “ 
„ Jeg skal strax underrette Deres Excellence 
om , det første fjendtlige Skridt Englænderne gjøre , 
og iler nu , for af tage , Forholdsregler til Hovedstadens 
Forsvar . Gid det maatte lykkes os af 
hindre noget fjendtligt Angreb . “ 
Med disse Ord tog han Afsked med Grev 
Bernstorff . 

42 . 
Den paafølgende Morgen gav Jackson Admiral 
Gambier og General Cathcart , der den 12te August 
var kommen fra Rügen , Underretning om , at Forsøgene 
paa at naae en venskabelig Overeenskomsf 
vare strandede . Jackson erklærede derfor , at de 
havde fuldstændig Frihed til at begynde Krigsforetagenderne 
og handle i Samklang med de Befalinger 
de havde modtaget af Regjeringen . 
Vinden var imidlertid ugunstig denne Dag for 
den engelske Flaade , saa den kunde ikke lette for at 
indtage den til Troppernes Udskibning bestemte 
Stilling . Men den paafølgende Dag , den 15de 
August , gik Krigsskibene og Førselsfartøierne tidlig 
for Seil og naaede om Eftermiddagen Klokken 5 
Vedbæk . 
Her kastede Admiral Gambier Anker med Flaadens 
Hovedafdeling , medens Contraadmiral Essington 
lagde sig med de øvrige Skibe længere imod 

Syd udenfor Skovshoved , for at gjøre en Diversion . 
Den næste Dag begyndte Udskibningen . 
Ved Efterretningen herom forlod Grev Joachim 
Bernstorf øieblikkelig Kjøbenhavn og reiste til Kiel . 
Vaabenlykken skulde nu afgjøre Danmarks Skjæbne , 
desværre til dets halve Ruin . 
Hvor sort det saae ud paa Danmarks Horizont , 
fandtes der dog Mænd i Hovedstaden , der ikke tabte 
Modet ved den overhængende Fare . 
Kronprindsen havde ved sin Bortreise fra Kjøbenhavn 
efterladt en Opfordring til Studenterne 
om at træde under Vaaben . 
„ Den Fare , Staden trues med , “ lød den , 
„ giver mig Anledning til af anmode de Stude „ rende 
her ved Universitetet om af sløde sammen 
„ i et Korps under Navn af Kronprindsens Liv „ korps . 
Jeg har ved den mig uforglemmelige 
„ 2den April seet dette Korps og med Glæde er „ faret 
dets Iver for Kongen og Fædrelandet . 
„ Velan , Landsmænd ! viis det famme dennegang . 
„ Dette Korps skal anføres af den saa almindelig 
„ agtede Overhofmarskal Hauch . 
Frederik C . P . “ 
Som vi nylig yttrede fandtes der Mænd i 
Hovedstaden , der ikke havde tabt Modet , og saaledes 
meldte en Brodersøn til Korpsets Chef , Danmarks ! 
store Digter , Johan Karsten Hauch , Skoledescipel ! 

i Latinsk Skole , sig for af blive optaget i Korpset . 
Men der tillodes ikke andre end akademisfe Borgere 
af træde ind i det . 
Den unge Skoledescipel vilde kæmpe for sit 
Fødeland og blev da optaget i Livjægerkorpset , der 
paa samme Tid blev oprettet paany . 
Studenterkorpset bestod af 800 Mand , inddeelt 
i 8 Kompagnier . * 
Kongens Livjægerkorps bestod af frivillige unge 
Mænd , der vare fremgaaede af den velhavende Hovedstadsbefolknings 
Rækker . De ekviperede sig selv 
og talte nu , da mange yngre Embedsmænd fra 
Regjeringskollegierne lod sig indskrive ide 4 Kompagnier , 
hvoraf Korpset oprindelig var organiseret , 
330 Mand , over hvilket Major Conrad Holstein 
førte Befalingen . Herregaardssfytterne dannede et 
Korps paa 118 Mand , som frivillig havde meldt 
sig fra Godserne i Sjælland og bleve stillede under 
Major , Kammerherre Kroghs Kommando . 
Borgervæbningen talte 4000 Mand , og var 
deelt i 10 Kompagnier Infanteri og 6 Kompagnier 
Artilleri . Over det første var Statshauptmand 
Mylius den Commanderende , over det sidste var 
Major Hallander Ches . 
Den samlede Styrke af regulaire Tropper i 
Kjøbenhavn beløb sig til 5 , 863 Mand , 5 , 333 Infanteri , 
530 Kavalleri . Infanteriet bestod af Fodgarden , 

det danske Livregiment , en Bataillon af det 
norske Livregiment , Marineregimentet og en Rekrutbataillon . 
Kavallerist bestod af Hestgardens 90 Mand , 
det sjællandske Rytterregiment og Husarregimentets 
Rekrut-Exerceersfole . Jngenieurkorpset bestod dengang 
aldeles af Officerer . Chefen var Generalmajor 
Gedde , foruden ham var der en Oberstlieutnant , 
2 Capitainer og 3 Lieutenanter , altsaa i det 
Hele 7 Mand til Tjenesten . Artillerikorpset bestod 
kun af 250 Aland , Chefen var Generalmajor Bielefeldt , 
Officererne udgjorde talt 25 og Underofficererne 
34 . 
Havde disse Linietropper været dygtige Soldater , 
saa kunde de have gjort stor Nytte , men de 
manglede militair Aand , Disciplin og Øvelse var 
svækket ved elendige militaire Vilkaar og et temmeligt 
uvirksomt Garnisonsliv i Hovedstaden . 
Før sin Afreise havde Kronprindsen befalet 
Landeværnet indkaldt . Af dette , der bestod af gamle . 
indøvede Soldater indtil 45 Aars Alder af alle 
tre Vaabenarter , mødte 8 Batailloner paa omtrent 
420 Mand hver . 2 af disse Batailloner bleve sendte 
til Kronborg , hvor de laae i god Ro , de øvrige 6 
kom nogle Dage efler Kronprindsens Afreise til 
Kjøbenhavn . En af disse Batailloner blev stillet 
til Artilleriets Raadighed , de øvrige 5 udgjorde en 

Brigade . Disse Landeværnstropper vare mere at 
ansee som væbnede Bønder end som desciplinerede 
Soldater . 
Saaledes vare de Stridskræfter , der skulde 
forsvare Hovedstaden mod udmærkede vaabendygtige 
Soldater , der tillige vare dem overlegne i Antal . 
Den hele anvendelige Landmagt talte ialt 13 , 881 
Mand , et ikke saa nanseeligt Antal , men som tabte 
sin Betydning ved Troppernes store militaire 
Skrøbeligheder og deres Mangel paa dygtige indsigtsfulde 
Officerer . 
Dagen efler Kronprindsens Afreise begyndte 
Peymann paa at anlægge Udenværker , men da der 
manglede baade Tid , Midler og Ingenieurer , blev 
ban nødt til at indskrænke sig til Anlægget af mindre 
Befæstningsarbeider . 
Saaledes blev der udenfor Østerport , der hvor 
Blegdamsveien , Øfterallee og Strandveien støde 
sammen , og som man i vore Dage benævner Treanglen , 
begyndt paa Anlægget af en Standse til 4 
Kanoner og en Besætning af 60 Mand , men som 
maatte forlades inden den var fuldendt , formedelsf 
Fjendens hnrtige Fremrykning . 
For Enden af Dæmningen imllem Sortedamsog 
Peblinge-Søen ( Nørrebro ) , blev der anlagt en 

med Forhug * ) forsynet Jordvold til 120 Mand og 
2 Kanoner , hvortil Træerne i Blaagaards og 
Ravnsborgs Allee anvendtes . - 
Paa den yderste Ende af Ladegaardsdæmningen 
imellem Peblingesøen og St . Jørgenssø anlagdes 
ligeledes et Forhug . 
For at hindre Fjenden fra at aflede Vandet 
fra Peblingesøen begyndte man at bygge en Dæmning 
over Ladegaardsaaen , men fik den ikke 
fuldført . 
Ved den indre Ende af Ladegaardsdæmningen , 
foran Nørre- og Østerport , anlagdes der Traverser 
eller Tvervolde . 
For at spærre Passagen over Vandrenderne , 
hvis Fjenden vilde storme , blev der gjort 8 Forhug 
i Fæstningsgravene . Lignende Forsvarsværker anlagdes 
i Vaabenpladserne foran Portene . 
Paa Tømmerpladsen paa Vesterbro opførtes 
der et Batteri med Tømmerbrystværn til 2 tolvpundige 
og 4 sexpundige Kanoner foruden en serogtredivepundig 
Haubits og 2 hundredpundige 
Morterer . 
Endelig blev der langs med den Side , der 
° ) En Dynge Truer , der slol gjøre el Terain ufremkommelig ! . 

vender nd mod Vesterbro , bygget et Brystværn af 
Tømmer , der skulde dække Forbindelsen imellem 
Fæstningen og det nævnte fremskudte Batterie . 
Dette Brystværn var forsynet med Skydehuller til 
Musketer og trepundige Kanoner . 
Der var ialt 21 forskjellige Værker , som i et 
Tidsrum af atten Tage deels bleve paabegyndte , 
deels fuldførte af syv Ingenieurosficerer , der maatte 
arbeide med aldeles nøvede Folk , da der , som 
ovenfor er omtalt , hverken existerede Underofficerer 
eller Menige i denne Vaabenart . 
Samme Dag Kronprindsen bortreiste begyndtes 
der paa Voldenes Udrustning . Ligesom i Frederik 
den Tredies Tid toge Byens Indvaanere virksom 
Deel i deres Istandsættelse . Man saae velklædte 
Mænd af Borgerstanden , Haandværkere , Tjenestekarle 
med Hakken og Skuffen i Haanden være behjælpelige 
med at forhøie Brystværnef , danne Skydeskaar 
til Kanonerne , opkaste Bænke for Skytset og 
anlægge Banketter for Infanteriet . 
Nu maatte ogsaa Arsenalet udlevere en Mængde 
af sit bedst conserverede Skyts . Paa Kjøbenhavns 
Vold 119 Kanoner og 27 Mortere , paa Christianshavns 
34 Kanoner mod Amager og 84 Kanoner 
og 13 Morterer mod Søsiden ; Citadellets Vold 
befattes med 45 Kanoner og 13 Morterer mod Søsiden 

og 33 Kanoner og 22 Morterer mod Landsiden . 
Tilsammen med Skytset paa Tømmerpladsens 
Batteri , var altsaa Fæstningen monteret med 
321 Kanoner og 82 Morterer . 
Med dette betydelige Antal Skyts skulde man 
troe , at man kunde holde Fjenden i Afstand fra 
Byen , men det var langtfra Tilfældet , thi Skytset 
var i det Hele aset svagt Kalibe . r . I den Mening 
at det lettere Skyts var hurtigere at betjene end 
det sværere , havde man taget tolvpundige Kanoner , 
men oversaae , at man med det lettere ikke kunne 
ødelægge fjendtlige Batterier . Skjøndt de Kommanderende 
nnder Beleiringen bemærkede det , og skjøndt 
denne Feil kunde være bleven rettet , vare de dog 
saa egensindige , at de ikke ville gjøre det . 
Forsvarsmidlerne til Søsiden bestode af de 
faste Søbatterier man havde i Aaret 1801 , hvortil 
der kom det nye Batterie Prøvesteen , som var blevet 
anlagt Aaret efter Slaget paa Rheden . Det bestod 
af de gamle Linieskibe Elephanten , Øresund 
og Prindsesse Caroline Vilhelmine , der vare blevne 
grundsatte paa Refshalegrunden i en Afstand af 
1600 Alen fra Amagers Kyst . De nedsænkede 
Skibe vare fyldte med Jord og Stene og omgivne 
af nedrammede Pæle . Dette Batteri havde 89 Kanoner 
og en Besætning pan 942 Mand . Det blev 

nu forsfærket med Stykprammen Lindormen paa 20 
Kanoner og det fra Skjærtorsdagskampen saa navnkundige 
Flaadebatteri Nr . I paa 24 Kanoner , som 
dengang blev , kommanderet af Sekondlieutenant 
Willemoes men nu af Capitainlieutenant Juel . 
Kommandoen over hele Batteriet Prøvesteen havde 
en dygtig Søofficeer , Kommandeurcapitain Jost van 
Docknm . 
Trekroners Batteri var siden 1801 bleven forsynet 
med Jordvolde istedetsor det gamle Brystværn 
af Træ , derimod var Antallet af Skytset , 60 Stykker , 
og 931 Mand , det samme som dengang . Den 
samme Officeer , Oberstlieutenant I . S . Meyer , som 
dengang under Slaget paa Rheden førte Befalingen 
paa dette Batteri , førte den ogsaa nu . Prøvesteen , 
Trekroner , Batterierne Sextus , Qvintus og Stricker 
bleve hurtigt satte i kampdygtig Stand . Men for 
at understøtte disse Batterier og forsvare Indløbene 
blev der nedlagt en flydende Defension , som ogsaa , 
ved den store Iver hvormed den blev udrustet , blev 
færdig samme Dag , at Hovedstaden blev indesluttet . 
Denne Sødefension kommanderedes af Kommandeurcapitain 
Johan Kornelius Krieger , og bestod tildeels 
af fortøiede Skibe , deels af en Kanonflotille , der 
toge deres Plads imellem Kalkbrænderiet og Trekroner . 

Ved Kallebrostranden laae der tre Kanonbaade , 
ved Langebro , som blev beskyttet af Tøihunsbatterierne 
laae der tillige Briggen Mercurius paa 
18 Kanoner . 466 Stykker Skyts fandtes paa Skibene 
og Søbatterierne . 6000 Mand , der bestode af 
Holmens faste Stok , indrullede Matroser og Frivillige , 
vare ombord paa den flydende Defension , og 
borgerlige Artillerister , Søetatens Haandværksfolk 
og 1200 Marinere gjorde Tjeneste paa de faste 
Batterier . Paa Holmene , i Søetatens Bygninger 
og paa Orlogsskibene i Leiet var Resten af den rane 
Stoks Mandskab fordeelt . 
De ovenfor omtalte Frivillige havde meldt sig 
efter Opfordring af Politimesteren , og erholdt foruden 
fri Underholdning og den Lønning , som de 
indrullerede Søfolk fik , en Gave af 15 Rigsdaler . 
De bleve af Folket kaldet : „ Femtcnrigsdalerskarle “ . 


43 . 
I det foregaaende Afsnit have vi efter sandfærdige 
Kilder skildret Forsvarsmidlerne , der , under 
en indsigtsfuldere Overbefalingsmand end Peymann 
kunde have været langt større og kraftigere og 
vender nu tilbage til Hovedpersonen i vor Fortælling , 
nemlig Peder Andersen . 
Vi forlode ham , da han endelig var kommen i 
Besiddelse af sin Elskede og havde henlevet et lykkeligt 
Halvaar med hende . Paa en kort Tid forlod 
han hende , for at gjøre en kort Reise til England 
og nu gav han da efter for for sin Hustrues Bønner , 
ikke mere at tage Deel i de lange Reiser , men derimod 
blive i Hjemmet og sætte sin Avlsgaards 
Jorder i en bedre Tilstand end dens hidtilværende . 
Han sukkede vel somme Tider , naar han tænkte paa 
det bevægede Liv paa Søen , som han elskede saa 
høit , men for sin Lises Skyld kunde han gjerne 
have gjort endnu større Offre . 
Hans eneste Adspredelse var at gaae paa Iagt , 

og ved denne Leilighed gjorde han Bekjendtskab med 
en ung Mand i samme Alder som han , en Søn af 
en Jægermester , en ypperlig Skytte , der kunde med 
sin Riffel træffe ethvert Stykke Vildt paa dets Flugt 
og med en Pistolkugle , ligesom Tordenskjold i sin 
Tid , pudse Tanen paa et Lys eller træffe Esset i 
Kortblad . Med ham gik han paa Iagt , og disse 
to unge Mennesker gjennemstreifede de omliggende 
Skove og kjendte ethvert Smuthul eller forborgent 
Sted i disse , der strakte sig langs med Sundet . 
Efter et Aars Forløb var han bleven Fader 
til en Søn , og hans Glæde var ikke mindre end 
hans Hustrnes ved Synet af denne Frugt af deres 
Kjærlighed . Tiden henrandt og vi finde ham i de 
første Dage af August 1807 i Samtale med sin 
Hustru , efter at have været i Kjøbenhavn . 
„ Jeg hur en Tidende at melde Dig , Lise , som 
Du neppe vil synes om , “ sagde han , idet han smed 
sin Hat hen paa en Stol . „ Jeg kan maaskee vente 
at blive udkommanderet til Krigstjeneste , thi Rygtet 
gaaer at vi faae Krig med Englænderne . Imidlertid 
seer man ikke de mindste Anstalter til at udruste vor 
Flaade eller indkalde Tropper . Kronprindsen skal 
være overbeviist om , at vi ikke have noget at befrygte 
af England , og har derfor ikke givet nogen 
Ordre til Udrustning eller til Mandskabets Jndkaldelse 

og man lever derfor i Kjøbenhavn i den dybeste 
Fred , skjøndt jeg har talt med Koffardicapitainer , 
der ere komne i disse Dage fra England , 
hvor man har advaret dem og raadet dem til at 
skynde sig hjem , da de ellers kunne vente at blive 
tagne af engelske Kapere . Jeg er overbeviist om , at 
Dansken og Englænderne komme i Totten paa hinanden , 
inden vi vide et Ord af det og man kan ærgre 
sig over vor Regjerings Blindhed . Min Fader er 
ligesaa overbeviist derom som jeg , og min Moder 
har sat et grædefærdigt Ansigt op ved Tanken om , 
at min . Fader skal igjen møde til et blodigt Stevne 
med disse afskyelige , rovbegjerlige Englændere . Jeg 
kan ikke sige , at jeg er saa tilfreds med at gjøre 
Orlogstjeneste , fordi jeg da ikke mere har Dig , 
kjære Lise , omkring mig , men dog kløe mine Hænder 
efter at tugte disse Tyranner paa Havet , der 
vil være andre ' Nationers Tugtemesters ! “ 
„ Det er rigtignok ingen behagelig Tidende Du 
medbringer fra Kjøbenhavn , “ svarede Lise alvorligt , 
„ og skulde det blive Tilfældet , da vil jeg rigtignok 
blive ligesom ængstelig for Dit Liv som Din Moder 
er for Din Faders . Men jeg vil da sætte min 
Lid til Herren , at han vil holde sin Haand over 
Dig , at Fjendens Kugler ikke ramme Dig . “ 
„ Eftersom en Skibscapitain fortalte mig , “ 

sagde Peder , „ saa meente man i England , al hvis 
det kom til Fjendligheder , saa agtede man ikke at 
indlade sig i en Søkamp , men at man derimod 
vilde sætte Tropper iland og angribe Kjøbenhavn 
sra Landsiden . Paa den Maade vilde da min Virksomhed 
og Fare ikke blive synderlig stor , men derimod 
vilde jeg maaskee være ængstelig for Dig , 
hvis Englænderne besatte hele Sjælland , hvilket 
de , da vore fleste Tropper ere i Holsteen , let 
formaae . “ 
„ I vore Dage gaaer da Krigsfolk ikke frem 
paa den barbariske Maade som i ældre Alder , “ 
sagde Lise . „ Saa i den Henseende behøver Du da 
ikke , at være faa ængstelig for mig , som jeg for 
Dig , der kan rammes af Kanonkugler . “ 
„ Det er imidlertid ikke værd at sætte sig Fluer 
i Hovedet eller nære en unødvendig Angst for et 
Onde , der maaskee flet ikke finder Sted , “ sagde 
Peder , og i det samme indtraadte hans Ven , 
Jægermesterens Søn , Forstjunker Christian Holck . 
„ Kommer Du fra Kjøbenhavn , min Ven , “ sagde 
han til Peder , efterat have hilst paa hans Kone , 
„ saa har Du vel hørt det allernyeste Nyt i 
Byen ? “ 
„ Alener Du , Christian , Rygtet om Englændernes 

formodede Fjendtligheder med Danmark ? “ 
spurgte Peder . 
„ Ja , det bliver nok ikke ved et Rygte , “ svarede 
Holck . „ Min Fader var i Besøg hos en Broder , 
der boer i Helsingør , og kom tilbage imorges . Han 
fortalte , at der havde visf sig en stor engelskFlaade , 
der var udrustet i Yarmuth og havde Tropper ombord , 
ved Indløbet til Sundet , og at et engelsk 
Linieskib og en Fregat gik paa Iagt ester vort 
Vagtskib , Fregatten Frederiksværn , hvis Chef Capilain 
Gerner , ved Flaadens Ankomst havde lettet 
Anker , og anende Fjendtligheder , agtet at begive 
sig til Norge , da Vinden ikke tillod ham at gaae 
mev Fregatten til Kjøbenhavn . Det lod til at de 
engelske Skibe vilde tage den . Paa samme Tid 
var der ankommen en Officeer fra Maaden til Kronborg , 
og havde adspurgt Commandanten om Maaden 
maatte passere Sundet , naar Vinden blev 
gunstig , , og faaet til Svar af Commandanten , at 
der var ikke givet ham nogen Ordre , at standse den 
eller behandle den fjendtligere end de tidligere engelske 
Maader , der vare gaaede til Stralsund . I 
Helsingør var man imidlertid aldeles overtydet om , 
at det vilde komme til Fjendtligheder imellem Danmark 
og England . “ 
„ Maaskee , “ sagde Peder , „ er den Flaade dog 

bestemt til Stralsund , for at sætte Tropper i Land 
der ? “ 
„ Det kan ikke være Tiksældet , “ svarede Forstjunkeren , 
„ thi da Preussen har sluttet Fred med 
Frankrig , og dette Rige har begyndt at beleire Stralsund , 
saa er det mere sandsynligt , at de engelske og 
hannoverske Tropper , som findes der i Byen , fjerne 
sig , end at der sendes nye Tropper . “ 
„ Ja , saa er det jo indlysende , at den engelske 
Flaades Ankomst til Sundet bebuder Fjendtligheder 
fra Englands Side . “ 
„ Ak Gud ! “ sagde Lite sukkende , „ saa bliver 
der dog Krig med England . Gud hjælpe os ! hvorledes 
skal det lille Danmark staae sig mod det mægtige 
Rige . “ 
„ Gud er stærk i de Smaa , det see vi i Davids 
Exempel , der fældede Kæmpen Goliath , “ lagde 
Peder . 
„ Du er nok bibelfast , Peder , hører jeg , “ sagde 
Forstjunkeren smilende , „ men Lignelsen halter ; thi 
Danmark er ingen David , der med en Steen og en 
Slynge kan fælde Goliathen Britanien til Jorden . 
Den Steen lade vi nok være at løfte ! “ 
„ Du synes at have lave Begreber om Dit Fædreland 
og dets Mænd , Christian , “ sagde Peder i 
en bitter Tone . „ Du skulde have været med i Slaget 

paa Rheden 1801 , saa vilde Du have faaet 
ganske anderledes Tanker om dansk Tapperhed ! De 
gjorde ikke Løven i det danske Vaaben til Skamme ! “ 
„ Jeg kan godt lide den Varme , hvormed Du 
forsvarer dansk Tapperhed , “ sagde Holck , „ vær 
overbeviist om , at jeg ogsaa skatter det Mandemod , 
der dengang udvistes af Folk afHaandværkssfanden 
og Almuestanden paa en saa glimrende Maade , at 
det kastede en Glands paa det danske Navn overalt 
i Europa . Men der er stor Forskjel paa en Søkrig 
og en Landkrig maa Du vide . Disse simple 
Folk , hvoraf Mange aldrig havde lugtet Krudt eller 
afskudt et Gevær , bleve commanderede af dygtige 
og modige Søofficerer , og der fandt ingen 
Manenvrering med Skibe Sted . Man vedblev at 
kæmpe paa dem , indtil de vare synkefærdige og da 
forlode man dem eller lode sig tage til Fange . Men 
hvorledes forholder det sig med vor Landarmee ? 
har den Officerer , der kunne lignes med vore Søofficerer ? 
kunne vore Tropper , der ere slet indøvede , 
sammenligne sig med de engelske Soldater , der have 
kæmpet i flere Verdensdele ? og hvad kunne vi sætte 
mod deres Overmagt ? Nei , Peder , angribe Englænderne 
os til Lands , og det gjøre “ de ganske vist , 
saa komme vi tilkort . “ 
„ Det er et sort Billede , Du udkaster af en Krig 

med England , “ sagde Peder . „ Du kunde gjøre en 
modløs ved Din Skildring af vor Armee . Skulde 
vi ikke have ligesaa tappre Landofftcerer som Søosficerer ? “ 
„ Om vore Landossicerers Tapperhed og Mod 
tvivler jeg ikke , “ svarede Holck , „ men om deres 
Duelighed , Mangel paa Indsigt og Øvelse . Jeg 
er overbeviist om , at General Peymann er en modig 
Soldat . Men er det ikke et reent Misgreb , at 
icette en Ingenieurosficeer , der aldrig har kommanderet 
Soldater , til den øverstbefalende over Milifairmagten . 
Hvad er det for Krigsfolk , disse Landeværnssoldafer ? 
Bevæbnede Bønder uden nogen 
Disciplin og Øvelse . De ere at betragte som Krudtrøde , 
hvis det kommer til en alvorlig Kamp i aaben 
Mark . “ 
„ Der sindes dog ogsaa Linietropper i Hovedstaden , “ 
sagde Peder , „ der kunne dog gjøre nogen 
Modstand . “ 
„ Gud hjælpe os for den Modstand , de høist 
6000 Mand sknlle gjøre mod en engelsk Hær paa 
maaskee 30 , 000 Mand , “ sagde Holck , „ de ville blive 
til Plukkefisk i en Skjærmydsel langt mindre i en 
Bataille . Nei , desværre , det seer sort ud med Hovedstadens 
Forsvar , hvis Englænderne gjøre Landgang . “ 


„ Saa kunne de da i det Mindste indeslutte sig 
inden Byens Volde , trodse en Beleiring og tilbageslaae 
en Storm , som Kjøbenhavns Borgere gjorde 
i sin Tid mider Frederik den Tredie , “ sagde 
Peder . 
„ Det tvivler jeg om , at de kunne , med Hensyn 
til den store Forskjel imellem hiin og den nuværende 
Tid , “ svarede Holck . 
„ Skulle de da lægge Hænderne i Skjødet og 
lade Englænderne , gjøre , hvad de ville ? “ spurgte 
Peder i en spodsk Tone . 
„ Da vor Kronprinds ikke har taget den , ester 
mit Begreb , eneste rigtige Beslutning , at indgaae 
Alliance med Englænderne , under Forbehold , at 
Flaaden blev liggende urørt i Leiet , paa hvilket 
England dog maaskee havde indgaaet , naar man 
havde gjort det opmærksomt paa den seile Anskuelse 
at Franskmændene kunde gaae over Beltet til Sjælland 
om Vinteren , da han har valgt Modstand , saa 
har Kjøbenhavn ikke andet at gjøre , end at lade sig 
bombardere , sine Kirker og Huse asbrænde og sine 
Forsvarere ihjelslaae , indtil ' det tilsidst , halvt ødelagt , 
overgiver sig og lader Fjenden tage vor skjønne 
Flaade , som naturligviis er den , Englænderne ville 
have Fingre i . “ 
„ Og som de aldrig vil faae , saalænge der er 

en Blodsdraabe i vore kjække Sømænds Aarer , “ 
sagde Peder i heftig Bevægelse . „ Troer Du , at 
vor Sømagt vil lade dem tage den uanfægtet i Besiddelse ? “ 
„ Hvis Englænderne ville tiltvinge sig den ved 
deres Sømagt , saa ville de vistnok møde en kjæk 
Modstand og vanskeligt , ja maaskee slet ikke formaae 
at slaae vore Skibe og ødelægge vore Søbatterier , 
men det agter Englænderne vistnok ikke , 
thi det vilde koste dem flere Menneskeliv end 1801 , 
som Nelson dog ansaae for det blodigste af 104 
Slag , hvori han havde deeltaget . Nei , de ville angribe 
Kjøbenhavn fra Landsiden og ere vis paa 
Seiren . “ 
„ De skulde dog ikke gjøre det uden Offre , “ 
sagde Peder , „ paa vore Søkrigeres Vegne tør jeg 
indestaae for , at hvis de kunne komme ilag med 
Englænderne , da skulle de faae blodige Pander og 
sinde ligesaa kjæk Modsfand som 1801 . Min Fader 
staaer endnu i Rullen , jeg melder mig strax som 
Frivillig og jeg er vis paa , at min Kone her , hvis 
jeg vilde forblive roligt paa min Eiendom , vilde 
ansee og foragte mig som en Kujon , fordi jeg ikke 
vilde kæmpe for mit Fødeland . “ 
„ Gaae Du med Gud , Peder , “ sagde hans Hustru 

med en Taare i Niet , „ naar Fædrelandet og 
Æren byder det , jeg skal ikke holde Dig tilbage . “ 
„ Saaledes taler en Sømandskone , “ svarede 
Peder og trykkede Lise til sit Bryst . „ Jeg takker 
Gud , sordi han har givet mig en saadan Skat , som 
Dig , som er mere værd eud hele Verdens Juveler 
og Klenodier . — Men siig mig , “ sagde han efter 
en lille Pause til Holck , „ Du , som allerede seer 
Sjælland og vor Flaade i Englændernes Hænder , 
hvad vil Du foretage Dig , naar Fjenden gjør 
Landgang og rykker frem mod Kjøbenhavn ? “ 
„ Det skal jeg sige Dig , Peder , “ svarede Holck 
og hans hele Person fik en kjæk Holdning . „ Jeg 
vil være en anden Rostgaard , udspeide Fjendens 
Stilling og Planer og tjene som Mellembud imellem 
Hovedstadens øverste Befalingsmænd og vore 
Tropper udenfor Kjøbenhavn . “ 
„ Veed Du , at Du udsætter Tig for , hvis Du 
bliver greben og det opdages , at Du er en Spion , 
at blive klynget op i det første det bedste Træ ? “ 
spurgte Peder Andersen . 
„ Det veed jeg , “ svarede Holck , „ men det veed 
jeg ogsaa , at der er Ingen , der kjender Kjøbenhavns 
Omegn , Skove , Smuthuller og Skjulesteder ved 
Strandbredden saa godt som jeg . Jeg vil altid 
have nogle af min Faders Skovbetjente , kjække Folk , 

der hver træffe sin Mand paa en Prik , omkring mig . 
Jeg vil efterligne Gjøngehøvdingen , Svend Poulsen , 
og hvor vi kan sikkert ramme en Englænder , ligesom 
Poulsen en Svensker , der skal hans Liv ikke 
blive sparet . “ 
„ Det vidste jeg nok , at alt hvad Du yttrede om 
vort -Nederlag hvis Englænderne angribe os , ikke 
var paa Grund af Feighed , men virkelig Udtryk 
af Din Overbeviisning . Du har valgt den farligste 
men ikke den ringesfe Posf , til at tjene Dit 
Fødeland , og jeg er ogsaa overbeviist om , at Du 
vil i det Tilsælde , gavne Fædrelandet meget . “ 
„ Det haaber jeg , “ svarede Holck stolt , og da 
det var heelt ud paa Aftenen , tog han Deel i Aftensmaaltidel , 
og Tiden til han fjernede sig hengled 
behageligt under Samtale om Englænderne 
og om de Forholdsregler , der ville blive tagne , hvis 
disse sirede fiendtligt frem mod Sjælland . 

44 . 
Den næste Dags Eftermiddag kom Forstjunker 
Holck igjen til Peder Andersen og underrettede ham 
om , at der var et mageløst Røre i Kjøbenhavn , 
fordi den engelske Flaade , bestaaende af et langt 
større Antal af Krigsfartøier end 1801 , havde kastet 
Anker i en Linie langs øresundet ned til Hveen . 
„ Nu har da Kronprindsen faaet Øinene op , “ 
sagde han , „ og der er givet enOrdre , som for lang 
Tid siden burde være givet , nemlig , at sætte Fæstningerne 
og Søbatterierne i god Stand . “ 
„ Det er rigtignok noget seent , at en saadan 
Ordre er given , da Fjenden ligger lige udenfor vor 
Dør , “ svarede Peder . „ Men vor Kronprinds er 
undskyldt , thi hvor kunde han troe , at Englænderne 
smurte ham om Munden da den herværende engelske 
Minister har givet de helligste Forsikkringer om 
Englands fredelige Hensigter . “ 
„ Ja , vor Kronprinds har troet , af det engelske 
Ministerium var ligesaa ærlig og oprigtig som 
han selv , “ svarede Holck , „ og deri har ogsaa Bernstorf 

bestyrkef ham . Men nu feer han , af det desværre 
er for seent , da han har opdaget dets Trædsfhed . 
Havde Englænderne , efter ærlig Krigsbrug , erklæret 
Krig , forinden de gjæstede Øresundet med 
deres Flaade , saa havde han været sorberedt og 
kunnet skaffe bedre Midler end de nuværende til 
Kjøbenhavns Forsvar , men de foretrak af komme 
listende som en Tyv om Nattetid , for af overrumple 
os uforberedt og saaledes bedre udføre deres flette 
Hensigter . “ 
„ Ja , saa bliver det da til Alvor , og jeg melder 
mig strax som Frivillig , og mener , da jeg har taget 
Styrmandsexamen , af blive ansat som Maanedslieutenaut 
paa et af vore Defensionsskkibe . “ 
„ Jeg gratulerer Dem , “ sagde Holck spøgefuld 
til Peders Kone , „ til Deres Ophøjelse i Fruestanden . “ 
„ Dn kan spase , medens Ulykken svæver over 
vore Hoveder , “ sagde Peder . 
„ Skulde jeg være modfalden , fordi Englænderne 
komme her , “ svarede Holck munter , „ det vilde være 
imod min Natur . Hvorledes det saa gaaer , saa vil 
Danmark nok udholde den Dyst og reise sig igjen , 
men jeg skal nu strax begynde min Virksomhed og 
tager derfor lige til Kjøbenhavn for at melde 
mig hos Peymann og tilbyde ham min Tjeneste 

som Speider . Han vil have Tillid til mig , naar 
jeg afflaaer enhver Belønning for den Tjeneste , jeg 
vil yde mit Fødeland . “ 
„ Din hele Person indgyder desuden Tillid , “ 
sagde Peder , „ og Generalen vil vist med Glæde modtage 
Dit værdifulde tilbud . “ 
„ Saasnart jeg har forladt Kjøbenhavn , begiver 
jeg mig til Skovene langs Strandkanten , med hvis 
mindste Sti vi ere ligesaa fortrolige og bekjendte , 
som Indianerne med deres Skove , “ sagde Holck . 
„ Jeg forlader Eder nu begge , “ vedblev han henvendt 
til Peder og hans Hustru , „ men , “ tilføiede 
han til den Sidstnævnte , „ Dem skal jeg af og til 
bringe Efterretninger fra Kjøbenhavn og muligen 
fra Deres Mand , hvis jeg kan faae ham i Tale . 
Vore Veie adskilles rigtignok nu , skjøndt de føre til 
et Maal , Fædrelandets Gavn , men en indre Følelse 
siger mig , at vi nok see hinanden igjen og under 
bedre Omstændigheder . “ 
Med disse Ord tog han en hjertelig Afsted , 
besteg sin Hest og red i Galop til Kjøbenhavn for 
at tilbyde Kommandanten sit gode Tilbud . 
Vi komme senere til ham igjen . 
Da Holck havde forladt Ægteparret , slyngede 

Lise fin Arm om Peders Hals og sagde i en sin 
Tone til ham : 
„ Saa skal Du da nu drage bort fra mig , 
Peder , og maaskee seer jeg Dig aldrig mere 
ihje « . “ 
„ Du begynder da ikke at klynke , “ sagde Peder 
alvorlig . „ Det skikker sig ikke for en Sømandskone , 
fordi hendes Mand drager bort til Forsvar for sit 
og hendes Fædreland . “ 
„ Ieg har ikke i Sinde at klynke , “ svarede hun , 
„ det er langtfra . Ieg vil sinde mig i min Skjæbne 
med Taalmodighed , men undertrykke min Bekymring 
for Dit Liv , kan jeg ikke , da maalte jeg ikke 
have Hjerte i Brystet . Ieg skal imidlertid sætte 
min Lid til Gud , og anraabe ham om at beskytte 
Dig , og Gud vil da bonhøre mig . “ 
„ Gjør det , Lise , “ sagde Peder rørt , „ jeg vil 
da i Farens Stund tænke paa , at Du beder for 
mig til Herren , og med mere Freidighed kæmpe mod 
Fjenden . Ogsaa jeg begiver mig nu strax til Kjøbenhavn 
for at melde mig som Frivillig til Krigstjeneste 
ombord paa vore Skibe , som dennegang vel 
ikke skulle ligge fortøjede paa en Plet for fire Ankere 
som 1801 . Paa de faste Batterier holder jeg 
ikke af at være , der er man naglet til et Sted , 
men paa et Skib , der farer ind paa sin Fjende og 

snildt maneuvrerer med ham , der er jeg paa min 
rette Plads , og kun der vil jeg tjene . “ 
„ Ja , Du elsker Farer , Peder , og bryder Dig 
ikke om at miste Livet , naar Du blot kan vise 
Din Tapperhed , “ sagde Lise , „ men husk paa mig 
og vor lille Søn og vcer ikke altfor forvoven . “ 
„ Jeg ffal ikke paa nogen Maade udsætte mig 
for slørre Fare end Æren byder mig , men vise mig , 
fordi Kuglerne flyve En om Nrene , som en Cujon , 
vil jeg ikke . Det vilde være et deiligt Eftermæle 
jeg efterlod min Søn . Men nu nok med den Passiar 
om Farer . Jeg forlader Dig nu , men kommer 
tilbage igjen førend jeg træder ind i Tjenesten , for 
saavidt , at det skulde blive til Alvor med Krigen . “ 
Med et inderligt Favntag skiltes de ad . 
45 . 
Da Peder Andersen var kommen til Kjøbenhavn , 
gik han allerførst til sine Forældre i Nyboder , hvor 
han traf sin Moder med et sorgfuldt Ansigt og sin 
Fader i Begreb med at tage sin Munderingsfrakke 
af . 

„ Du seer saa bekymret ud , Moder , “ sagde Peder 
til denne , „ hvad er der iveien . “ 
„ Der er intet andet iveien , end at hun er bange 
for mit Skind , “ svarede Faderen . „ Jeg kommer 
fra Kommandeurcapitain Krieger , der slak kommandere 
en Kanonbaadsflotille . Jeg skal tiltræede Tjenesten 
paa en af disse Kanonbaade , og derfor fætter 
hun det Ansigt op , som Du seer . “ 
„ Jeg skulde maaskee være fornøiet , fordi Du 
skal paany udsætte Dig for at miste Liv og Lemmer , “ 
sagde Moderen . „ Jeg vilde ønske at alle 
Ulykker maatte ramme Englænderne fordi de saaledes 
ville paaføre os en uretfærdig Krig . “ 
„ Fy , Ellen , er det et christeligt Ønske ? “ sagde 
Faderen . „ Hvis Du pustede at vi maatte blive 
Seierherrer og sfaae Englænderne , saa kunne jeg 
finde mig i det , men man bør ikke ønske Ulykke over 
Nogen . “ 
„ Har Englænderne da ikke i Sinde at tilføie 
os alle de Ulykker , de kunne ? Siger ikke Skriften , 
siden Du taler om Christelighed , siger den ikke , at 
med det samme Maal man maaler andre med , skal 
man selv maales , og derfor er mit Ønsfe ikke 
uchristeligt . “ 
„ Jeg vil ikke anføre noget Bibelsprog som siger 
det Modsatte , men lade den Passiar falde , for at 

tale om noget Alvorligt . Hvad har Du i Sinde , 
Peder , nu da Engelskmanden igjen træder op som 
en Fjende imod os . “ 
„ Ogsaa at optræde imod ham som en Fjende , “ 
svarede Peder uden Betænkning . 
„ Bravo ! “ raabte Faderen , men Moderen tilsoiede 
med en bekymret Mine : 
„ Saa skal jeg da maaskee miste Eder begge . “ 
„ Begynd nu ikke igjen med den Snak , “ afbrød 
Faderen hende . „ Vilde Du maaskee have , at vi 
skulle , medens andre fædrelandssindede Mænd gribe 
til Vaaben imod vor Fjende , sidde her i Kakkelovnskrogen 
og kukkelure ? — Svar ikke , Ellen , jeg veed 
hvad Du vil sige . “ 
Han tiltalte nu sin Søn : 
„ Vil Du gjøre Søtjeneste eller Landtjeneste ? “ 
„ Jeg vil ikke være nogen Landkrabbe ; for Søen 
er jeg fladt og ikke for Landjorden , “ svarede Peder . 
„ Jeg kan Heller ikke lide at være naglet til en 
Plet , som paa disse Søbatterier , men derimod at 
gjøre Tjeneste paa en Orlogsmand eller andet 
Fartøi , som ikke ligger fortøiet . “ 
„ Tag Tjeneste paa en Kanonbaad , som jeg , “ 
sagde Faderen . 
„ Det vil jeg ogsaa , Fader , jeg vil søge Ansættelse 

som Maaned slieutenant , maaslee jeg da kan 
komme til at kommandere en Kanonbaad . “ 
„ Og maaslee blive min Officeer , “ sagde Faderen 
med komisk Alvor . „ Den gamle Baadsmand skulde 
lade sig kommandere af en Grønskolling som Dig ? 
Det var net ! “ 
„ Jeg troer dog , Du vilde ære Epauletterne , 
Fader , om Du ogsaa saae dem paa disse Skuldre , “ 
sagde Sønnen , idet han pegede paa dem . 
„ Ja , Gud bevares , “ svarede Faderen i samme 
ironiske Tone som før , „ havde jeg et Gevær eller 
en Sabel i Haanden , saa saluterede jeg fuld af 
Respekt . “ 
„ See dog hvor den Gamle og den Unge kan 
staae og fjase med hinanden , som om det var en 
Komedie , hvori de skulde spille sammen . Naar skal 
Du være ombord , Niels ? “ 
„ Imorgen , Ellen , “ svarede Niels Andersen , 
„ men jeg kommer vel af og til i Land og i ' aa 
stikker jeg strax hen til Dig , min Kjærling . “ 
„ Det samme skal jeg ogsaa gjøre , “ sagde deres 
Søn , „ men slemt er det , at jeg ikke kan besøge min 
Kone . “ 
„ Det staaer vel ikke saalænge paa med Fjendtlighederne , 
tænker jeg , “ sagde Faderen , „ for gjøre 

de Landgang , da bliver ber ikke meger at bestille 
for os paa Søen . “ 
„ Siig ikke det , Fader , “ afbrød Peder ham . 
„ Var feg i Billes Sted , saa vilde jeg spille Fjenden 
det ene Krigspuds efter det andet og drille 
ham . “ 
„ Ja det vilde han nok forpurre Dig , “ svarede 
Faderen . 
„ Nu maa jeg forlade Eder , Moder og Fader , 
for at begive mig til Kommandeurcapitain Krieger , 
og blive ansat i den Post , jeg ønsker , “ sagde 
Peder . 
„ Der er vist intet iveien derfor , min Søn , “ 
sagde Faderen . „ Du har jo besfaaer Din Styrmandseramen 
med Hæder , og er derfor duelig til en saadan 
Post ifølge den kongelige Resolution . “ 
„ Du maa dog først have en Bid Brød til Forfriskning , 
min Dreng , inden Du gaaer , “ sagde Moderen . 
„ Jeg brænder af Begjærlighed efter at faae mit 
Ønske opfyldt , Moder , og bryder mig derfor ikke om 
nogen Forfriskning , “ svarede Peder . 
„ Der kommer Moder med Madam Bruun , “ 
sagde Faderen , „ det er en Drik , der opliver Hjernen 
og gjør Een munter , og derfor holder jeg af 
den . Sid Dig nu ned og drik med os . “ 

Peder satte sig nu ned , drak i en Hast sin Kop 
Kaffe og forlod Huset efter at han havde kjærligt 
trykket begge de Gamles Hænder . 
46 . 
Da han kom ud paa Gaden , stod han et Øieblik 
stille , slog sig derpaa for Panden og sagde til 
sig selv : 
„ Du er utaknemmelig , Peder ! Du havde nær 
glemt , for at blive ansat som Officeer , at besøge 
Din Velgjører , hvem Du skylder Alt . Jeg iler derfor 
nu derhen . “ 
Da han var gaaet igjennem en Gade , seende 
ligefrem for sig , da hans Tanker vare beskjæftigede 
med den nye Stilling , han skulde indtage , slog Een 
ham paa Skulderen og sagde : 
„ Du er nok blind idag , Peder , mærker jeg , 
siden Du ikke kan see gamle Venner . “ 
„ Naa , er det Dig , Christian ? “ svarede Peder , 
idet han rystede Vennens Haand . „ Jeg har Hastværk , 
skal jeg sige Dig . Kom og følg mig til Capitain 
Holst . Han har længe ønsket at gjøre Dit 



Bekjendtskab , fordi jeg har omtalt Dig til ham , 
som en oprigtig Ven af mig . “ 
„ Lad gaae , “ svarede Vennen , som Læseren nok 
kan gjætte var Forstjunker Holck i sin Uniform . 
„ Jeg har nok Lyst at gjøre Bekjendtskab med den 
brave Mand , som Du skylder Din Lykke . Jeg 
kommer nu fra Commandanten i Citadellet , General 
Peymann . Det er en vakker , elskværdig Mand , 
fuld af Fædrelandskjærlighed , som har bevæget ham 
til at modtage den ansvarsfulde Post , Kronprindsen 
har betroet ham , men som jeg troer han ikke 
er voxen ; ikke af Mangel paa Mod , men af Mangel 
paa Indsigt . Han folger den gamle militaire 
Slendrian og er tillige , som han sagde mig , hæmmet 
i de Forholdsregler , hun kunde tage for at 
hindre Englænderne fra at gjøre Landgang , ifald 
de have det i Sinde , som dog vist er Tilfældet . 
Han maa nemlig ikke irritere Fjenden , har Kronprindsen 
udtrykkelig forbudt ham . Han maa derfor 
lade Fjende først angribe ham eller rykke lige mod 
Staden og gjøre det første Skud , inden han tor 
gjøre et Skud paa ham . Hvilken taabelig Forholdsregel . “ 
„ Det kommer deraf , at Kronprindsen stoler paa 
sit Slægtsfab med den engelsfe Konge , troer bestandigt , 

at Englænderne ikke ville gaae til det Yderste , “ 
svarede Peder . 
„ Og af den Grund vil Peymann , lade Englænderne 
komme i Land , uden Hindring , “ sagde 
Holck . „ Lassen sie erst unter meine Wällen kommen ! “ 
sagde han til mig , saa meente han , han 
skulde skyde dem sønder og sammen . Han troer , 
ubekjendt med den nyere Krigshistorie og dens 
Kuldkastning af al militair Slendrian , at Englænderne 
ville begynde paa en langsom Beleiring , men 
jeg er overbeviist om , at han feiler heiligen , thi 
Englænderne anlægge vist strax Batterier , hvorfra 
de bombardere Byen og bringe den til at overgive 
sig . “ 
„ Det troer jeg ogsaa “ , sagde Peder . „ Hvor 
det er beklageligt , at Kronprindsen ikke har udnævnt 
en yngre , energisk og kyndig Officeer til Commandant 
i Byen under de farlige Tidsforhold , der 
nu finde Sted . “ 
„ Men det stred altfor meget mod Ancienniteten , 
til at det kunde lade sig gjøre , “ sagde Forstjunkeren , 
„ Kronprindsen vilde have fortørnet alle 
de høie Officerer , hvis Anciennitet var ældre end 
dens han valgte til Høistcommanderende . “ 
„ Det vilde jeg kun bryde mig lidt om , var jeg 
i hans Sted , “ svarede Forsfjunkeren . „ Vare de 

misfornøjede afskedigede jeg dem , men Prindsen 
har et altfor godt Hjerte til at gjøre det . “ 
Imidlertid havde de naaet Capitain en s Bolig 
i Vimmelskaftet , og de gik nu op paa 2den Sal , 
hvor han boede . Da Peder ringede paa , blev 
Døren aabnet af Capitainens Datter , over hvis 
Ansigt , der fløi et Glædens Smil , som dog strax 
forsvandt for mørk Alvor . 
Forsfjunkeren saae studsende paa hende . Det 
var et Hoved han kunde lide , thi blonde Krøller 
rullede ned ad dets Nakke , Øinene vare blaa , Huden 
hvid , Kinden rød , Nlunden var saare lille og 
naar den aabnede sig , saae man en Række Tænder , 
hvide som Elfenbeen . Havde han kunnet seet den 
lille Fod og det skjøntformede Been , vilde Marie 
vist have gjort et endnu stærkere Indtryk paa ham 
end hun gjorde . 
„ Jeg medbringer en Ven “ , sagde Peder til 
hende efter de første Hilsener , „ som gjerne ønsker 
at gjøre Deres Faders Bekjendtskab , da jeg har 
omtalt ham saa meget . “ 
„ Fader er her strax , “ sagde hun , „ og der troer 
jeg han kommer/ , tilføiede hun , Døren aabnede sig 
og Capitainen traadte ind . 
„ Er Du der , min kjære Peder , “ sagde Capitainen 
og rystede fortrolig hans Haand . 

„ Ja , jeg medbringer en god Ven , Forstjunker 
Holck , der gjerne vilde gjøre Deres Bekjendtskab , “ 
sagde Peder . 
„ En Ven af Dig er altid velkommen i mit 
Huus , “ svarede Capitainen , idet han hilste paa 
Holck og gav ham Haanden . 
„ Jeg kommer fra Toldboden , der kom et Fartøi 
fra Kiel , som bragte den Efterretning , at Kronprindsen 
havde forladt denne Bp , for at tage til 
Kjøbenhavn , “ sagde Capitainen , „ formodentlig vil 
han tage sit Ophold her i Byen , hvis Fjendtlighederne 
med Englænderne skulde begynde . “ 
„ Ja , de udeblive ikke , “ sagde Forstjunkeren , 
„ maaskee Kronprindsen da vil tage mere energisfe 
Forholdsregler mod et fjendtligt Angreb . “ 
Under deres Samtale , der angik Englændernes 
formeentlige Angreb paa Kjøbenhavn , var Marie 
ilet ud i Kjøkkenet , og kort efter var Kaffebordet 
dækket . 
Holck havde næsten blot Øine for den blonde 
Pige , et Ideal af Skjønhed efter hans Begreb , og 
denne hans beundrende Mine undgik ikke hendes 
Opmærksomhed , og bragte hendes Kinder til at 
rødme . 
Peder fortalte nu Capitainen , at han vilde tage 
Tjeneste som Maanedslientenant og Capitainen 

tilkjendegav ham , at det var ogsaa hans Agt . 
Datteren syntes ikke godt om det , thi hun var 
bange for Fadrens Liv , men Faderen sagde at 
det var enhver vaabenfør dansk Mands Pligt , at 
vove Liv og Blod for sit Fædreland . Han blev nu 
enig med Peder om , at de begge skulde næste Dag 
gaae til Steen Bille og forlange Ansættelse paa 
Maaden som Maanedslieutenanter . 
Medens de talte herom , havde Forstjunkeren 
indledet en Samtale med Capitainens Datter om 
den Fare , hvori Danmark svævede , og bemærkede at 
hun besad en stor Fædrelandskærlighed , som gjorde 
hende endnu interessantere i hans Dine . 
Nogle Timer vare henrundne saaledes behageligl , 
da begge Benner toge Affked med Capitainen 
og hans Datter . 
47 . 
Den næste Morgen var det netop den Dag at 
Kronprindsen var ilet til Kjøbenhavn efterfulgt af 
Francis Jackson . Hvor Peder og Capitainen gik 
paa Gaden til Commandeur Ville hørte de Glædesraab 

og Jublen fordi Kronprindsen var kommen 
iii Byen for at tage Deel i dens Forsvar og 
Krigens Farer med sit Folk . 
Ankommen til Commandeur Steen Andersen 
Bille fik de strax Adgang til ham , og bleve ogsaa 
strax antagne til at gjøre Tjeneste næste Dag paa 
Kanonbaadene , der laae mellem Kalkbrænderiet og 
Trekroner . 
Den følgende Dag fortalte Rygtet , at Kronprindsen 
var bortreist , og nn forvandlede Kjøbenhavns 
Indvaaneres Glæde sig til Sorg og Bekymring , 
fordi de antoge , at han havde forladt 
Byen , fordi han indsaae , at den kunde ikke holde 
sig mod Englænderne . 
Capitainen og Peder toge nn hver til fin Post 
og i Staden vrimlede der af Krigsfolk . Fra Nestved , 
Slagelse og Vordingborg ankom der saaledes 
de der liggende Eskadroner af det sjællandske Rytterregiment 
til Kjøbenhavn , af hvilke der strax blev 
sendt nogle Afdelinger til Strandkanten ved Taarbek , 
Østerbro , Valby og Kastrup , for at holde Øie 
med Englænderne , hvis de gjorde Landgang . Livjægerne 
ilede til Kronprindsessegade , hvor de stillede , 
de borgerlige Infanterister og Artillerister , hver 
til sin Forsamlingsplads . 
Livjægerne og Herregaardsskytterne underlagdes 

Major Conrad Holstein ; Kjøbenhavns Borgervæbning 
Stadshauptmand Mylius ; Hesfgarden , det 
sjællandfle Rytterregiment og Husardetachementet 
Oberst Grev Schmettau . Hele Artilleriet stod under 
Oberstlieutenant Bech , thi dets Chef , Generalmajor 
Bielefeldt , var Dagen iforveien falden af Hesten 
og havde beskadiget sig saaledes at han ikke selv 
kunde føre Befalingen . Tre mobile Feltbatterier 
commanderedes af Capitainerne Hummel , Lützow 
og Meyer . 
Skytset paa Kjøbenhavns Volde blev betjent 
as det borgerlige Artilleri , og Skytset paa Christianshavns 
Volde as den 6te Bataillon eller Arrilleribataillonen 
af det sydlige sjællandske Landeværnsregiment 
under Commando af Major BraSm . 
Posterne paa Voldene besattes tildeels af Borgerne 
og tildeels af Kronprindsens Livkorps ; Marinerne 
og Rekruterne forlagdes til Citadellet , hvor 
der desuden laae en Infanteribataillon . FireLandeværnsbætailloner 
havde leiret sig tildeels i Philosophgangen 
og tildeels i Esplanaden ( Grønningen » 
udenfor Citadellet . Hestgarden og Husarerne laae 
i deres Caserner . Det sjællandske Rytterregiment 
blev indqvarteret i Valby , Frederiksberg og paa 
Vester- og Nørrebro . 
Efter denne foreløbige Skildring af Tilstanden i 

Kjøbenhavn stride vi videre frem i vor paa sande 
Data grundede Fortælling . 
Det var tidlig paa Morgenstunden d . i5de Au 
gust da en som en simpel Almuemand klædt Mand 
paa nogle og tyve Aar indfandt sig i Citadellet i 
Commandantboligen , og forlangte af den derværende 
Ordonnants at faae General Peymann i Tale . 
Ordonantsen svarede : at Generalen var beskjæftiget 
med at skrive Ordrer , og havde ikke Tid at tale 
med ham . Manden lod sig imidlertid ikke afvise og 
forlangte at tale med Generalens Adjutant . Ordonantsen 
lod til at være uvillig dertil , kastede 
et skarpt Blik paa Manden , og spurgte hvem 
han var . 
„ Jeg er Fiskeren Christian fra Taarbæk , “ svarede 
denne , „ og maa nødvendig tale med Generalen 
eller hans Adjutant . “ 
„ Saa følg med , “ sagde Ordonantsen og førte 
ham op ad en Trappe til en Dør , hvorpaa der 
stod Commandostuen . Han bankede paa Døren , 
traadte derpaa ind og meldte Fisteren som strax 
blev indladt . 
„ Hvad er Deres Begjering , min gode Mand , “ 
sagde Officeren , „ har De noget at melde os , da De 
kommer fra Taarbæk ? “ 
„ Ja , Hr . Adjutant , “ svarede Fiskeren , „ jeg 

har været oppe hele Natten , da jeg havde bemærket 
en mistænkelig Bevægelse blandt de engelske Krigsskibe , 
der laae nærmest Hvem , og ikke saasnart 
gryede det ad Dag imorges Klokken tre , fyr jeg , 
der har et skarpt Blik , bemærkedæ at en ikke ringe 
Deel af Flaaden havde nærmet sig Kysten ved 
Taarbæk og gjorde Tegn til at udskibe Tropper 
imellem Skodsborg og Vedbæk , ved at udsætte en 
Mængde Chalupper og Baade . Saasnart jeg bemærkedæ 
det , tog jeg Fod paa Nakken og ilede her 
til Byen , og troer nok , at være den første , der 
melder Generalen denne ikke fornøjelige Tidende . “ 
„ De taler , min gode Fisker Christian , et Sprog , 
som man ikke kunde vente af en Mand af Deres 
ringe Stand , “ sagde Officeren med et skarpt Blik 
paa ham , „ der skjuler sig nok en dannet Mand under 
Deres Fisferkoffe og under dette uredte Haar . 
Ogsaa synes Deres Ansigtshud og Deres Hænder 
ikke at have tilstrækkeligt af den solbrændte Kulør , 
som er den egen , der færdes meget i det Frie , enten 
paa Landjorden eller Søen . “ 
„ Jeg kan ikke besvare Deres Spørgsmaal , Hr . 
Adjutant , “ svarede Fiskeren smilende , „ men hvis 
De vil melde Fiskeren Christian fra Taarnbæk til 
Generalen , da er han den , som kjender mig . “ 
Oficeren saae tvivlsomt paa Fiskeren , og syntes 

næsten uvillig til at opfylde hans Ønske , men gik 
dog op af nogle Trappetrin paa Gangen , hvor 
han aabnede en Dør og meldte Fiskeren . Han kom 
øieblikkelig tilbage , og sagde : „ Min gode Christian , 
I skal ufortøvet indføres til Generalen , “ og 
førte ham derpaa til Generalens Værelse . 
Ved Fiskerens Indtrædelse studsede Generalen 
og syntes ikke at troe sine egne Øine . 
„ Er det virkelig Dem , Hr . Forstjunker , “ sagde 
han efter at have betragtet ham nøie , „ havde De 
meldt Dem uden at nævne det imellem os aftalte 
Navn , saa havde jeg ikke kjendt Dem , saa ypperligt 
har De masferet Dem . Det uredte , nedhængende 
Hovedhaar , den brune Farve De har givet Deres 
Ansigt , Deres simple Fisferdragt har gjort Dem 
ganske ukjendelig for Enhver , der kjender Dem nok 
saa nøie . Ingen af de Fjendtlige , hvis de skulde 
fomme i Berørelse med dem , kan see , at en Standsperson 
er skjult under denne Fisterkofte . “ 
„ Ieg er Fiskeren Christian fra Taarn bæk , “ 
svarede Forstjunkeren med en ypperlig sjællandsk 
Bondedialekt , „ og kommer for at melde Hr . Generalen , 
at Englændærne har udsat Baade og ville 
gaae i Land mellem Skodsborg og Vedbæk . “ 
„ Er det en rigtig Melding De bringer mig , 
Holck ? “ spurgte Peymann . „ Der er endnu ikke 

indløbet nogen Melding fra de ved Taarbæk udstillede 
Kavalleripatrouiller om noget saadant , skj ondt 
de burde være de første , der bragte mig denne ubehagelige 
Tidende . “ 
„ Mine egne -Dine have seet , “ svarede nu Holck 
med sin sædvanlige Stemme , „ hvorledes Chalupper 
og Baade bleve udsatte , og alle Tegn til at Englændærne 
ville udskibe deres Tropper paa det 
Sted af Sjællands Strandbred , som jeg nys 
nævnte . “ 
„ Ieg troer Dem , Holck , men undrer mig dog 
over , af Cavalleripatrouillerne ikke afsender en 
Melding , da en Rytter vilde have været her længe 
sørend Dem , “ sagde Peymann . 
„ Jeg skylder mit usædvanlig skarpe Blik , øvet 
fra tidlig Ungdom af paa Iagt med min Fader , 
og tillige en god Kikkert , af jeg bemærkede endnu 
inden Solen stod op , af den engelsfe Flaade , skjult 
af den usædvanlig mørke Nat paa denne Aarstid , 
havde nærmet sig Kysten . Jeg kastede mig paa en 
ypperlig Traver , jeg bavde staaende i en nærliggende 
Kro , og foer som en Stormvind afsted med 
den vigtige Efterretning . “ 
„ Tak for Deres Iver , Holck , “ sagde Generalen . 
og klappede ham paa Skulderen , „ De er en as 
Fædrelandshærlighed glødende ung Mand , modig 

og uforfærdet . Men hvorfor vil De ikke heilere 
tage Tjeneste i et Korps , istedetfor af paatage Dem 
den farlige Bestilling som Speider ? “ 
„ Fordi jeg antager , af jeg som en saadan , kan 
gjøre mit Fædreland langt større Tjeneste end som 
en Soldat , der dog kun er et villieløst Redsfab i de 
Høistkomm and erend es Hænder . “ 
„ Za , jeg veed det , det er Deres Patriotisme , 
der bevæger Dem til af vove Deres Liv , “ sagde 
Pepmann , „ hvis vi i en anden Retning , jeg mener 
blandt den mig undergivne Militairmagt , bavde 
blot saadanne modige Mænd , som De , saa skulde 
vi nok holde de Engelske borte fra vore Volde , hvis 
de nærmede sig dem ; men hvad er disse Landeværnssoldarer ? 
uøvede Folk , lige tagne fra Indhøstningen 
paa deres Agre , enten ubekjendte med Exercits , 
som de nu først skal lære , eller ogsaa gamle Karle , 
der for længe siden have forglemt den ved deres 
Plov og Harve . Ingen af dem har nogensinde 
lugtet Krudtet . Jeg vil langtfra kalde dem Kujoner , 
det er de vistnok ikke , der findes vist blandt 
dem mange modige og kjække Mænd , men uden 
Desciplin og uden Exercits eller Øvelse i at bruge 
deres Vaaben , ere de udsatte for før at blive tagne 
tilfange af Englænderne , end at kunne jage dem 
bort fra vor skjønne , fredelige 0e . “ 

„ Men Hr . General , “ svarede Holck , „ De glemmer 
at disse Karle dog commanderes af Officerer , 
der ere kjendte med Exercits og vist ville føre dem 
frem mod Fjenden med Tapperhed og Mod . “ 
„ Og lade dem blive dræbte som Slagteqvæg ? “ 
afbrød Obersten ham . „ Nei , jeg vover ikke at lade 
dem rykke ud mod Fjenden . De ville bringe Forvirring 
og Uorden blandt de bedre øvede Tropper . 
Jeg maa sætte min Lid til de regulaire Tropper 
jeg har , Livjcegercorpset og mine Feltbatterier . 
De maa gjøre Udfald og hindre Fjenden i af anlægge 
Batterier og fremskyde Løbegrave imod 
Kjøbenhavn . “ 
„ Dertil ville de blive utilstrækkelige , Hr . General , “ 
sagde Holck . „ Jeg er forvisset om , efter den 
Mængde Skibe Fjendens Flaade udgjør , ville deres 
Militairkræfter finde en mange Gange overlegen 
Stridsmagt , som de ikke kunne trænge tilbage . 
Derimod troer jeg , af naar der strax toges Forholdsregler 
imod Fjendens Landgang med de indøvede 
Tropper , der findes i Fæstningerne , saa vilde der 
kunne udrettes noget ganske andet end ved af 
møde Fjenden i aaben Mark med vor lille Stridsmagt . “ 
„ Det vilde aldeles stride imod de Ordrer vor 
Kronprinds har givet mig , “ sagde Generalen , „ jeg 

maa ikke irritere Fjenden eller gjøre det første Skud , 
saalænge der kan være det mindste Haab om en 
Overeenskomst med Englænderne . “ 
„ Paa den Maade , tør De jo ikke , Hr . General , 
gjøre et Skud paa Fjenden , førend han staaer udenfor 
vore Volde , “ sagde Holck , „ og saa er dei for 
feent at standse hans Fremgang . “ 
„ Lad ham først komme i Nærheden af mine 
Volde , “ svarede Peymann med lynende Øine og i 
en fast Overbeviisnings Tone , „ saa stal De see , 
hvorledes han skal blive modtaget og forhindret i 
sine Angreb paa Byen . “ 
„ Og hvorledes vil De hindre Fjenden fra at 
bombardere og ødelægge Staden ? “ spurgte Holck 
ganske modfalden . „ Er Fjenden først kommen saa 
nær Staden , saa er den efter min Anskuelse fortabt 
og nødsaget til at overgive sig . “ 
„ Siig ikke det , Hr . Forstjunker , “ svarede Peymann 
i samme Tone som før . . „ Ved at hindre ham 
i hans Anlæg af Skandser og Gravning as Løbegrave , 
kunne vi maasfee bibringe ham saadanne 
Tab , at han indvilliger i andre Fordringer end 
Flaadens Udlevering . “ 
„ Troe aldrig det , Hr . General , “ sagde Holck . 
„ Det engelske Ministerium skulde have udrustet en 
Flaade , den største , der nogensinde er udgaaet sra 

England , for at aftvinge Danmark sin Flaade , og 
den skulde vende tilbage med uforrettet Sag paa 
Grund af nogle Udfald fra vore Fæstninger ? Nei , 
det fleer aldrig . “ 
„ Der er skeet utroligere Ting før , “ svarede 
Peymann fastholdende sin Mening . „ Men jeg forglemmer , 
at jeg har Ordrer at udstede , som haster , 
og at jeg , paa Grund af Deres Melding , maa 
lade de Høistkommanderende under mig kalde , for 
at raadslaae med dem , hvad vi skulle foretage os 
imod Fjenden . “ 
„ Ieg stal ikke opholde Dem længere , Hr . General , “ 
sagde Holck , „ men lægger Dem paa Hjertet , 
at De fremfor Alt burde hindre Fjendens Landgang 
eller idetmindste forstyrre den . Ieg vender nu tilbage 
til Taarbæk som Fiskeren Christian , og vil da , 
naar Englænderne have gjort Landgang , nærme 
mig dem med en Kurv med Fisk , og , da de mindst 
ahner at jeg forstaaer perfekt Engelsk og Tydsk , 
maaskee af deres Samtale børe Planen om deres 
Angreb paa Kjøbenhavn , og derpaa underrette Dem 
om den . “ 
„ Udsæt Dem ikke formeget , Hr . Forstjunker , “ 
svarede Generalen ; „ men siig mig , hvorledes vil 
De kunne give mig nogen Underretning om Fjenden , 
naar Byens Porte ere tillukkede . “ 

„ Det skal jeg sige Dem , “ svarede Holck , „ jeg 
venter til hen ad Natten , og da gaaer jeg over 
Vandrenderne ved Østerport . “ 
„ Det er et Vovestykke , som De kan komme galt 
fra , “ sagde Generalen , „ thi for det første forekommer 
det mig saare vanskeligt , da der findes Pallisader 
for Enden af dem , og for det andet findes 
der vist Vagt i Nærheden , som da muligen kunde 
skyde paa Dem . “ 
„ For Fædrelandet maa man vove sit Liv , “ svarede 
Holck . „ Imidlertid er det ikke saa farligt som 
det synes . Jeg maa naturligviis dukke ned i Vandet 
ved Pallisaderne , men da jeg kan svømme udsætter 
jeg mig ikke for den ringeste Fare . Jeg maa ellers 
med stor Forsigtighed snige mig frem ubemærket og 
uden mindste Larm , beskyttet af Nattens Slør . Jeg 
vil imidlertid ikke opholde Dem , Hr . General , men 
haaber snart at bringe Dem Efterretninger fra 
Fjenden , før De selv kan indhente nogle . “ 
Han bukkede sig for Generalen , der venlig 
trykkede hans Haand , idet han forlod ham . 
Da Holck havde forladt Citadellets nordlige 
Port og begav sig ad Østerbrogade til Strandveien , 
mødte han en Kavallerist af det sjællandske Rytterregiment 
i fuld Gallop imod Staden . Han gjættede 

sig til , at denne Rytter bragte en Melding om 
Englændernes Landgang ved Vedbæk eller Skovshoved 
til General Peymann og da han fik Udsigt 
over Sundet saae han Baade og Chalupper fyldte 
med Krigsfolk , medens flere Fregatter havde lagt 
sig paa begge Sider af det Sted paa Stranden , 
hvor Landgangen skulle finde Sted , og vendte 
Bredsiden imod Land , formodentlig for at give det 
glatte Laug , hvis der fra dansk Side gjordes nogen 
Modstand eller Angreb . 
48 . 
Efterretningen om , at Englænderne vare i Begreb 
med at gjøre Landgang havde kort efter at 
Holck havde forladt Kjøbenhavn , naaet Staden , der 
saae noget broget ud . De fleste Individer man 
saae paa Gaden vare under Vaaben . Man havde , 
da ikke flere Frivillige , Femtendalers-Karle , meldte 
sig , begyndt at presse dem , der ikke allerede vare 
i det Offentliges Tjeneste . For at undgaae Presningen 
gik derfor ethvert voxent Mandfolk ikke paa 
Volden eller i Gaderne uden at have et , idetmindste 

laant . Tegn paa , at han stod i det Offentliges Tjeneste . 
Man saae derfor civile Embedsmænd , der 
ikke havde nogen reglementeret Dragt , gaae med 
deres Bestalling hæftet paa Hatten ; viste Møllere 
og Bagere sig . havde de hvide Trøjer over den almindelige 
borgerlige Paaklædning . Vægterne havde 
deres gule Kobbel om Livet eller spadserede i 
Vægterkjolen med Kone og Børn ; Borgerskabet , som 
Borgervæbningen kaldtes , gik i et eller andet Stykke 
af Uniformen eller med den da brugelige opkrampede 
Militairhat til den sædvanlige Dragt ; Studenterne , 
gik omkring enten i korte mørkeblaa Trøjer med 
hvide Lidser — en Levning sra Uniformen 1801 — 
eller ogsaa i sorte Kjoler med paahæftet rød 
Krave . 
Volden var bedækket med en uhyre Menneskevrimmel 
især ad Asterkanten . Langsmed Brystværnene 
stod Infanterie og i Basfionerne laae Artillerisler 
lettede om Kanonerne , medens flere Trupper 
exercerede nedenfor ved Møllebygningerne og 
dannede det besynderligste Karrikaturmaleri , man 
kunde see . Det var Femtenrigsdalerskarlene , der 
her exercerede . De havde kun Armatur , men ingen 
Mundering . Nogle af dem vare iførte Trøier , 
Andre Frakker og Flere exerceerte i Vest og Skjorteærmer . 
Nogle bare korte , Andre lange Buxer , 
hvilket , i Forening med en klodset , keitet Exercits , 

gav det Hele et høist komisk Udseende . Stabsofficerer , 
Herregaardsskytter og sjællandske Ryttere , som 
Ordonantser , gallopperede under Skrigen og Skaalen 
til Stimlen , som overalt spærrede Veien , frem 
og tilbage forbi hverandre , saa hurtigt som 
muligt . 
Paa flere Steder af Volden havde hele kompagnier 
stillet Geværerne i Pyramider og laae 
gruppeviis omkring Koner med Smørrebrød med 
Altslags paa og Brændeviins- og Mankere . Kammerater 
fra andre Vaabenarter spankede halvberusede , 
syngende og flötende , Arm i Arm om , blandt dem . 
Og omkring og imellem de Bevæbnede , med deres 
i Solen blinkende Vaaben , myldrede det af Mænd , 
Fruentimmer og Børn , som deels besøgte deres 
Venner og Beslægtede , deels betragtede dette til 
alle Kanter udbredte nye og overordentlige Røre . 
Alle vare glade og lystige , som det kunde være paa 
en Festdag ; Trommernes Hvirvlen og Feltmusikens 
Lyd , blandet med Tusinders Snakken , Latter , 
Skrigen og Commandieren , gjorde en bedøvende 
Tummel * ) . 
I Byen faae man paa Garnisonspladsen , nuværendæ 
Sanct Annaplads , kompagnier af Landeværnet , 
der stillede til Mønstring . De vare for 
* > Efter et Øienvidnes Beskrivelse . 

Størstedelen klædte i rød Vadmelskjole med blaa 
Krave og Opslag , samt hvide Lærred s bæenklæder 
og bare rund Hat med grøn Fjerbusk . Men deres 
daarlige Vaaben og gamle pensionerede Officerer 
indgjøde dem ikke synderlig Tillid og Mod til den 
sorestaaende Kamp . Paa Ridebanen holdt Kronprindsens 
Livcorps Ovelser . Blandt Medlemmerne 
as dette Corps manglede det ikke paa den Begeistring , 
som under Hovedstadens sorudgaaede Beleiringer 
altid havde karakteriseret den akademiske 
Ungdom , men General Peymann , indhyllet i sine 
barokke Militairbegreber , synes ikke at sætte stor 
Lid til Studenternes krigerske Egenskaber , thi han 
anvendte dem for Størstedelen til at holde Vagt 
udenfor de kongelige Personers tomme Boliger . Her 
stode de i deres sorte Kjoler med røde Opslag , hvide 
Veste og graa Beenklæder og præsenterede for de 
mange forbigaaende Officerer . 
Paa Købmagergade ved Posthuset stod deren 
Mængde Mennesker og saae op til Observatoriet 
paa Rundetaarn , hvor der stod en Officeer , som 
igjennem en Kikkert udspeidede Fjendens Bevægelser . 
„ See , der sidder den Officeer og kiggerud over 
Strandkanten og Sundet for af iagttage Englændernes 
Bevægelser , “ sagde en civilklædt Mand , paa 
hvis Hat der var sasthæstet et Papir , hvorpaa man 

tydelig læste Krigsraad med tilføiet Navn , til en 
anden med et ligeledes fasthæftet Papir , der tilkjendegav 
af begge vare Embedsmænd , som , ved 
saaledes af staae og betragte Officeren , ikke udsatte 
sig for af blive taget til Tjeneste paa Kanonbaadene . 
„ Ja , “ svarede den anden Embedsmand , der 
var Justitsraad , „ det skal ikke hjælpe Kjøbenhavn 
stort , af han sidder der og betragter Englænderne , 
der i dette øieblik formodentlig allerede har sat 
deres Tropper i Land , thi man hører og seer Intet 
til , af der fra vor Side er gjort nogen Anstalt til 
af hindre deres Landgang . “ 
„ Jeg er Embedsmand i Generalitetet , “ svarede 
Krigsraaden , „ og der ere vi as samme Mening som 
Byens Eommandant og øverstbefalende over den 
herværende Militairstyrke , af man skal lade Fjenden 
nænne sig Byen , før uran angriber ham , da han 
derved hindres i af faae fast Fod eller i af afskjære 
os flere fra det sydlige Sjælland , Lolland , Falster 
og Møen forventede Landeværn , der ikke udgjør et 
saa ringe Antal Krigsmænd . “ 
„ Den Taklit synes mig besynderlig , “ sagde 
Justitsraaden , „ del er jo det samme , som naar man 
mærker en Tyv er i Begreb med af bryde ind i 
Eens Huus , og istedetfor af bortskræmme ham ved 
af vise af man er aarvaagen , lader ham trænge ind 

i Huset og derved udsætte sig forat blive behandlet 
paa en morderisk Maade , naar man vil gjøre 
Modstand . “ 
„ Det er dog ikke godt for en Civilmand af 
indsee hvorledes vi befalende Officerer skal handle , “ 
svarede Krigsraaden , „ det maa man overlade til 
dem , der sorstaae sig paa det . Vist og sandt er 
det , af kunde vi hindre Engelskmanden i af gjøre 
Landgang , saa var det bedst , men jeg er af den 
Mening , men Gud bevares , jeg siger ikke af det er 
den rigtige , af General Peymann srygter før , af 
den Krigsmagt , han maatte anvende til et saadant 
Foretagende , vilde i en saadan Afstand sra Byen , 
blive udsat for at blive slaaet eller afskaaren , da 
det for største Delen er uøvede eller slet exerceerte 
Folk . “ 
„ Vil han da slet ikke lade Tropperne i Kjøbenhavn 
gjøre Udfald , naar Fjenden kommer Byen 
nærmere ? “ spurgte Justitsraaden , „ eller vil han 
lade Fjenden tumle sig som han lyster udensor 
Byen og sørst asvente en Storm , forinden han vil 
gjøre nogen Modstand ? “ 
„ Man maa , naar man er ukyndig i militaire 
Operationer , tale med Betænksomhed om saadant , “ 
svarede Krigsraaden . „ Det er vist , at Commandanten 
er en modig og fædrelandskjærlig Soldat , 

som vil gjøre All , hvad der efter hans Anskuelse 
maatte synes rigtig , for at værne om Staden . “ 
„ Det tvivler jeg ikke om , “ svarede Justitsraaden . 
„ Men efter min Anfkuelse , er han en for 
gammel Mand , han er jo over de Halvfjerds , til 
at gaae kraftigt og hurtigt tilværks , som dog er 
nødvendigt , ved et saa uventet og overraskende 
Angreb paa Sjælland . En yngre Befalingsmand 
burde have faaet Commandoen . “ 
„ For Guds Skyld , tal ikke saaledes , “ svarede 
Krigsraaden , „ hvad troer De alle de gamle Generaler 
vilde sige , hvis Kronprindsen havde udnævnt 
en Oberst eller Oberstlieutenant fremfor dem til 
Høistkommanderende ? “ 
„ Er det sandt , “ afbrød nu Justitsraaden ham , 
„ at General Eastenschiold er paa Marschen fra 
Ringsted til Kjøge med en stor Undsætningshær , for 
at falde Englænderne i Ryggen ? “ 
„ Det var et løgnagtigt Rygte . Generalerne 
Eastenschiold og Oxholm ere nede i det sydlige 
Sjælland for at føre Tropper over fra Lolland og 
Falster ; men med det Sammenskrab af Soldater 
lade de nok være al angribe Englænderne , thi det 
vilde da gaae dem ilde . “ 
„ Faae vi ikke Bistand udenfra , saa Gud hjælpe 
os ! “ sagde Justitsraaden . „ Med den Haandfuld 

Soldater , som er der i Staden , skal der ikke gjøres 
mange Meritter . “ 
„ Nei , det veed Gud ! “ indlod en tredie Herre , 
der stod ved Posthuset , sig i Samtale med dem . 
„ Naar man er Øienvidne til disse saakaldte Frivilliges , 
Femtenrigsdalerkarles Exercits , saa 
bliver man ganske beklemt om Hjertet . Den ene 
bar blaa , den anden en brun , den tredie en graa 
Trøie paa . Med Lapper af forskjellige Koleurer ere 
mange af dem prydede . Saa er der andre Karle , 
tom har Frakker af alle Koleurer paa og mange af 
dem ere ligeledes prydede ; saa har nogle bare en 
Vest paa , og andre igjen bare Skjorteærmer . Paa 
Hovedet have de allesammen en Hat med en Strut i , 
over Skulderen et Bandeleer med en Patrontaske , 
og en Sabel ved Siden , hvilket altsammen stikker 
pudsig af mod de bare Skjorteærmer . Et Gevær 
har De naturligviis i Haanden . Men hvorledes 
holder De det ? Naar der commanderes Geværet 
paa Skulderen , saa varer det en heel Stund før de 
alle har faaet det løftet op fra Jorden , men det 
naragtigste Syn er dog naar de skal presentere , saa 
keitet det skeer . Commanderes der høire om , gjøre 
de halve venstre om , ingen holder Fodskifte naar de 
marschere , skjøndt Underofficererne raabe : høire , 

venstre ! høire , venstre ! Jo , det er nydelige 
Soldater . “ 
„ De skildrer dem nu ogsaa saa barokke , min 
Herre , “ sagde Krigsraaden ærgerlig , „ troer De , at 
de Folk , som kæmpede saa mageløst tappert 1M 
her paa Rheden med Englænderne , vare bedre end 
disse . Har de blot Mod og Mandshjerte som dem , 
saa skal De nok saa at see , at de kunne staae sig 
imod Englænderne . “ 
„ Den Dag lever jeg ikke , at jeg saaer det nt 
see , “ sagde Herren leende , „ thi hvorledes skulle de 
kunne staae sig imod krigsvante , sortrinlige Krigsfolk , 
som Englænderne , da de fleste af dem endnu 
ikke har lært at affyre et Gevær . Gud hjælpe os 
for saadan en Armee . “ 
„ De skulle ogsaa kun bruges paa Voldene , 
' yvis Fjenden skulde sarsøge en Storm . Det var 
maasfee ikke bedre Krigsfolk , der under Frederik den 
Tredie forsvarede Kjøbenhavn saa kjækt ? “ 
„ Ja , jeg veed nok , “ sagde Herren i en ironisk 
Tone , „ at General Peymann siger : Lassen ste 
erst unten meine Wälle kommen ! fordi han mener , 
at han da skal skyde Fjenden sønder og sammen , og 
saa er Volden kun armeret med Skyts , der slet ikke 
kan række Fjenden sør hun er læt inde ved Byen , 
og altsaa har frit Spil med at anlægge Batterier 
og Løbegrave rundt om den , besatte med Morterer 

og grovt Skyts , der rækker dobbelt saa langt som 
vort . Gud hjælpe os for en saadan commanderende 
General . “ 
„ Folk taler altid vominerende om det , de flet 
ikkej forstaae sig paa/ sagde Krigsraaden i en bitter 
Tone . „ Det er dog » ^askee det Rigtigste at 
lade Fjenden komme nær Fæp^^^^^ saaledes 
gjorde jo vore Forfædre 1659 , og kom penslerne 
da op paa Stadens Volde ? “ 
„ De glemmer reent , at Englænderne maaskee 
slet ikke har i Sinde at løbe Storm mod Kjøbenhavn , 
men bombardere den ? “ 
„ Det bliver nok ingen stor Skade , de gjøre 
vor By med deres Bomber og Granater , “ sagde 
Krigsraaden , „ det saae vi idetmindste 1801 . Deres 
Bomber naaede ikkun Yderkanten af Staden . “ 
„ Ja , det var paa Grund af , at Trekroner og 
vore andre Batterier holdt deres Bombardeerfartøier 
i en faadan Afstand , at deres Projectiler ikke kunde 
naae uden Byens Yderkant , men for Størstedelen 
faldt i Vandet , “ sagde Herren . „ Men paa Landjorden 
vil Englænderne , der ingen Modsfand møder , 
nok sørge for at deres Morterer og Brandredskaber 
kan naae trindtom i Byen , der let kan blive til en 
Grushob . “ 
„ Saa vidt vil det aldrig gaae , “ sagde en ung 
Mand i Livjægeruniform . „ Vi skal nok holde dein 

i en Afstand fra Byen , saa de ikke tan skade os . 
Vi ere tilsagte at møde inat Klokken 12 pan oor 
Allarmplads for derfra i Forening med Hcrregaardsskytterne , 
nogle hundrede Ryttere ^g 2 Batterier at 
drage ud af Østerport fo^ at recognoscere . Naar 
vi ere vendte tilb^e agter nok Peymann at 
gjøre et Udfo^ kor at forjage Fjenden . “ 
han vilde gaae energisk frem , saa kunde 
oog siges , at vi have gjort den Modstand m 
formaaede , og ikke ladet Fjenden tumle sig saameget 
han vil udenfor Byen uden at lægge ham et Halmstraa 
iveien . “ 
Da Officeren paa Rundetaarn havde forladt 
det , formodenlig for at rapportere Commandanten , 
hvad han havde iagttaget , fjernede ogsaa den sam 
menstimlede Folkemængde sig ved Posthuset og adspredte 
sig til alle Sider . 
4il . 
Den næste Morgen , den love August , mellem 
Klokken 2 og 3 , da det endnu var mørkt , drog Oberst 
Bassevitz ud af østerport med omtrent 600 Mand , 

bestaaende as sjællandske Ryttere , Livjægercorpset , 
Herregaardsskytterne og 2 trepundige kjørende Batterier 
under Capitainerne Hummel og Lytzow . Fra 
Osterfælled drog denne Krigsmagt langsomt og forsigtigt 
ud af Lyngbyveien til Lundehnset , hvor den 
gjorde Holdt . Derpaa deelte Obersten sin Styrke , 
lod Major Holsten : med Livjægercorpset og 90 
Ryttere marschere ad Ordrupsveien til Dyrehaven , 
hvor disse ved Indgangen opløste sig i en Kjæde , 
der strakte sig sra Stranden til Fortunen , og rykkede 
frem til Mølleaaen , hvis Overgange de besatte . 
Ved Godset Christiansholm vare fire Kanoner af 
Capitain Hummels Batteri blevne opkjørte , for at 
støtte Livjægerne paa Tilbagetoget . Men det blev 
Middag , og hverken Holstein eller Bassevitz havde 
bemærket det Mindste til nogen Fjende . 
Dette var nu slet ikke besynderligt , thi istedetfor 
at vælge Strandveien til at recognoscere , som var 
naturligt , havde Obersten fjernet sig mere og mere 
fra Kysten , hvor Fjenden netop paa samme Tid 
gjorde Landgang med flere tusinde Tropper af alle 
Baabenarter . 
Det var lykkedes at gjøre en engelsk Jæger til 
Fange , og nu blev de da underrettet om , at de 
engelske Tropper vare gaaede i Land ved Vedbæk 
og rykkede srem igjennem Skovene ved Nærum . 
Man bragte nu Major Holstein en Proklamation 

fra den øverste Befalingsmand ved den engelske 
Expedition , General Cathcart , hvori han erklærede , 
at Englænderne ikke kom som Fjender mens til deres 
eget Forsvar . At de begjærede den danske Flaade , 
ikke som en Erohring , men som et Underpant , der , 
efter sluttet almindelig Fred , skulde blive leveret 
tilbage i samme Forfatning og Tilstand , som den 
befandtes ved Modtagelsen . Vare de Danske døve 
mod Fornuftens og Venskabets Røst , saa vilde det 
uskyldige Blod , der ndgydedes , Byens Beleiring og 
Bombardering komme over deres Hoveder . Tillige 
advaredes Øens Indbyggere imod al møde Englænderne 
bevæbnede eller træde fjendtligt op imod 
dem , hvilket vilde blive straffet med den øverste 
Strenghed . 
Da denne Proklamation tilligemed Underretningen 
om Fjenden var bleven sendt med en Stafet 
til Hovedqvarteret , og Peymann paa fammc 
Tid blev overrasket med , at der meldtes , at en engelsk 
Flaadeafdeling kom seilende fra Syd i Kjøgebugt , 
sendte han øieblikkelig Befaling til Oberst . 
Bassevitz , at han skulde trække sig tilbage til Fæstningen . 
Den modige Holstein knurrede ved denne Ordre , 
thi man havde ikke erholdt nogen synderlig Mægtige 
Oplysninger om Fjendens Bevægelse og tillige 

havde man slet ikke lagt denne den mindste Hindring 
iveien . 
Paa Tilbagemarschen sluttede en ung Fisker sig 
til Livjcegerne og tilkjendegav sig for Holstein som 
Forstjunker Holck . 
„ Nu seer jeg først , at det er Dem , Hr . Forstjunker ? “ 
sagde Holstein , der kjendte Hain og gav 
ham Haanden . „ Men hvad er det for en Dragt 
De har iført Dem , De har jo endog Fisk der i et 
Net . “ 
„ For at blænde Øinene paa Englænderne , “ 
svarede han . „ Jeg er Fiskeren Christian fra Taarbæk , “ 
tilføiede han i en sjællandsk Bondedialect , saa 
fortræffeligt lignende , at Major Holstein gav sig til 
at lee . 
„ De er vog vel ikke Spion ? “ spurgte han 
Holck . 
„ Saadant noget er jeg vel , “ svarede Holck . 
„ Men General Peymann er underrettet om den 
Rolle , jeg spiller . “ 
„ Den er temmelig vovelig , “ sagde Holstein , 
„ thi Strikken kan gjerne blive Lønnen for Deres 
Fædreland skj ærligh ed . “ 
„ Der maa nu komme hvad der vil , “ svarede 
Holck , „ saa har jeg besluttet at tjene mit Fædreland 
paa den bedste Maade . Jeg sluttede mig netop til 

Dem , for bredre at kunne bringe Peymann Efterretning 
om Englændernes Landgang og hvad de 
have i Sinde , og som jeg tilfældigviis kom til at 
høre i en Samtale mellem en engelsk og en skotsk 
Officeer , i det jeg stod og handlede om Fisk med en 
Sergeant . Jeg holdt Torsken i høi Priis for at 
kunne udtrække Tiden og lytte til Samtalen . Det 
er en uforskammet høi Priis , sagde Sergeanten paa 
tydsk , som jeg lod som jeg forstod lidt af , er der 
knapt paa Torsk i Sundei ? — Jeg svarede , at paa 
denne Aartid var der ingen synderlig Torsk . Paa 
samme Tid hørte jeg den engelske Officeer sige- . 
Bi have allerede en Styrke af 14 , 000 Mand paa 
Sjællands Kyst . “ 
„ Hvad ? “ afbrød Holstein ham , „ har de allerede 
14 , 000 Mand i Land , ja , saa kan vore 600 Mand 
Heller ikke gjøre nogen synderlig Modstand . “ 
„ Under Commando af en Officeer , som Dem , 
Hr . Major , kunde der virkelig have været gjort noget , “ 
sagde Holck . „ Langsmed Strandbredden ved 
Bedbæk og ikke længere end i et Geværskuds Afstand , 
løber der en Sandklit , bag hvilken Infanteri 
kunne søge Dækning ; en Fjerdingsvei inde i Landet 
hæve der sig skovbevoxede Bakker , der indeslutte 
Vedbæksletten mod Vest og Syd og hvor der findes 
ypperlige Forsvarsstillinger for Deres Jægere . 

Havde Peymann samlet alle de anvendelige regulaire 
Tropper fra Kjøbenhavn og Kronborg paa 
dette Punkt og rettet et energisk Angreb mod Fjenden , 
faa vilde ikke alene dennes Dispositioner være 
blevne forstyrrede og forsinkede , men den engelske 
Overkommando vilde strax have faaet en ganske anwn 
Forestilling om vor Modstandskraft og Forsvarswner . 
Fra Søsiden kunde Angrebet paa samme Tid 
være bleven understøttet af vore Kanonbaade og 
Slykpramme . Det undrer mig , at den kjække Steen 
Bile ikke har tænkt herpaa . “ 
„ Jeg skal sige Dem , “ sagde Holstein i en hviskeide 
Tone , „ vor Kronprinds har begaaet et Misgre > 
ved at udnævne en saa gammel og aldeles ikke 
kriKvant Officeer som Peymann til af føre Overkomnandoen . 
Peymann er en . brav , modig og fædrelndssindet 
Officeer , der kunde gjøre god Tjenesteunder 
en anden Overbefalingsmand , men den 
Post , der er ham betroet , er han ikke voxen . “ 
Den engelske Troppestyrke gik iland uden af 
mødeden mindste Modsfand fra vor Side , ja uden 
af ørn nogen , der observerede den , undtagen Strandbreddes 
Fiskere . “ 
„ Hmmandanten har jo den strenge Ordre , ikke 
af ophise Fjenden , “ sagde Holstein . „ Han forbød 
derfor > gsaa udtrykkelig Oberst Bassevitz af gaae 

angrebsviis tilværks eller hindre Fjenden i af gjøre 
Landgang . “ 
„ Englænderne benyttede sig ogsaa deraf , “ svarede 
Holck . „ Det landsatte Infanteri , ledsaget af 
Feltbatterier , besatte strax Bakkerne i Omegnen af 
Vedbæk . Den engelske Officeer fortalte nu den 
skotske , som jeg hørte : af deres Tropper , deelte i 
tre Kolonner , skulde marschere mod Aften mod Sy ) . 
Den venstre Fløi skulde gaae ad Strandveien il 
Charlottenlund , Centrummet over Eremittagen og 
Fortunen til Jægersborg og den høire Fløi wer 
Nærum og Ny Mølle til Lyngbu , paa disse tre 
Steder skulle Le bivonakere Natten over . “ 
„ Her var da ypperlig Leilighed , af angrib ' en 
af Fløiene om Natten , “ faldt Holstein ham i Odet . 
„ Gud give Peymann vilde give mig Ordre il af 
bruge Livjægerne og noget Infanteri og Kamlleri , 
faa skulde jeg angribe Fjendens høire Fløi som 
vilde blive ubeskyttet fra Vestsiden , uventet oomaaskee 
jage den paa Flugten . Det vilde straxoplive 
de øvrige Tropper og Kjøbenbavnerne , der cke ere 
saa vel tilmode som 1801 . “ 
/ . Jeg agter ogsaa af foreslaae Generale et saadant 
Angreb , “ sagde Holck . 
„ Jeg frygter for , af han ikke indgaaepaa dei , 
iiølge sin Ordre , “ svarede Holstein . „ Hud tænke 

Englænderne om os , der lader dem saadan i god 
Ro ? “ 
„ Den engelske Officeer meente , hørte jeg , “ 
sagde Holck , „ af de et eller andet Sted vilde uventet 
blive angrebne af en stor dansk Stridsmagt , 
siden vi ikke hindrede dem det Mindste i af gjøre 
Landgang , skjøndt der var saa mange ypperlige 
Angrebspunkter mod dem . “ 
„ Ja , Englænderne ville saae en besynderlig 
Mening om vor Overkommando , “ sagde Holstein . 
„ Dog tænker jeg , af naar Englænderne nærme sig 
mere Kjøbenhavn , vil Peymann ikke agte paa sin 
Ordre , men lade os gjøre Udfald og forstyrre Fjendens 
Arbeide med Anlæget af Batterier og Løbegrave . “ 
De havde under denne Samtale naaet Osterbro , 
og nu drog da hele Expeditionen under en 
jublende Hornmusik , som om den kom fra en Seier , 
ind ad Osterport i Kjøbenhavn , hvor imidlertid Folket 
snart blev underrettet om , at Fjenden var kommen 
i Land og at de uddragne Krigsfolk ikke havde 
Iagt dem det Mindste iveien . 
Denne Tidende virkede nedtrykkende paa Folkeslemningen 
og der taltes lydelig om Kujoneri og 
Forsagthed . 
Holck ilede ved Ankomsten til Kjøbenhavn til 

Citadellet , hvor han strax fik Adgang til Commandanten , 
hvem han gav den Oplysning , vi nylig 
have fortalt og opfordrede ham til at gaae angrebsviis 
frem . 
„ Jeg vil gjøre det , “ sagde Peymann efter nogen 
Betænkning , „ skjøndt det er ganske mod Äronprindfens 
Ordre ikke at irritere Fjenden . Imorgen Formiddag 
vil jeg lade Major Holstein i Spidsen for 
600 Mand gjøre et Udfald imod Fjenden , for at 
vise ham at vi ere aarvaagne . “ 
„ Jeg frygter for , Deres Excellence , “ sagde 
Holck , „ at det er en altforringe Styrke til at kunne 
gaae angrebsviis frem imod Englænderne , der kan 
tætte dobbelt saa mange Tusinde imod os . Deres 
Excellence skulde lade hele Kjøbenhavns Besætning 
rykke ud , med den kunde der udrettes noget alvorligt . “ 
„ Og naar den blev omringet , hvad saa ? “ 
spurgte Peymann , „ saa havde vi jo ingen andre til 
at forsvare vore Volde end Borgerskabet og Kongens 
Livkorps . Nei , min gode Holck , med de 600 
Mand under en saa kjæk Anfører , som Holstein , 
ville vi forst vænne vore Krigsfolk til Ilden , senere 
kunne vi med Bistand udenfor Byen , lade Fjenden 
komme ind i en dobbelt Ild . Hans Kongelige 
Høihed Kronprindsen har nemlig under sit sidste 
Ophold her i Staden givet Generallientenant Casreuschiold 

og Generalmajor Orholm Befaling at 
famle de sjællandske og Smaaøernes Landeværnsbatailloner , 
der ikke udgjøre en ringe Styrke , hvormed 
de vel skulle operere ester eget Skjon , men dog 
med Understøttelsen as Kjøbenhavn og Kronborg 
svin Hovedsormaal for deres Bevægelse . General 
Castenschiold opholder sig for Tiden i Omegnen af 
Ringsted , hvor han koncentrerer sine Tropper ; Ge 
neral Oxholm vil derimod tage til Lolland , Falster 
og Møen for at samle det derværende Landeværn , 
der igjennem Amtmændene allerede bavde faaet 
Tilsigelse , og føre det over paa Sjælland . Her fra 
Kjøbenhavn er der udleveret dem begge saa mange 
Geværer , Patroner og Flintestene samt trepundige 
Kanoner vi kunne selv undvære , for Resten maa de 
i de rundt om i Byerne værende Militairdepoler , 
forskaffe sig de nødvendige Baaden . Kunde de nu , 
hvis Engelænderne skulde omringe Byen saaledes , 
af det ikke blev mig let af staae i Forbindelse med 
begge Generaler , bringe mig sikker Besked om deres 
Stillinger og hvad de agte af foretage , for al 
understøtte Kjøbenhavn , da vilde det være mig saare 
kjært , Jeg veed , af jeg kan stole paa , af De vil 
udrette et saadant Hverv med den Iver , der har 
bragt Dem til af vove Deres Liv til Deres Fædrelands 
Gavn , og De kan muligen gjøre meget til 
Hovedstadens Frelse . “ 

„ Deres Excellence kan være forvisset om , al 
jeg ikke stal frygte for af vove mit Liv , naar jeg 
derved kan gavne mit elskede Fødeland , “ svarede 
Holck . „ Jeg vil strax begive mig bort , og tage 
Veien til Ringsted for af træffe General Castenfchiold 
og maaske ogsaa General Orholm , da de 
vel staae i Forbindelse med hinanden , og underrette 
dem om , af jeg kan bringe Budsfab fra dem til 
Kjøbenhavn , hvis Veien til denne By skulde blive 
afskaaren . “ 
„ Jeg ønsker , af De maa lykkeligt udføre deres 
paatagne Hverv , “ sagde Peymann i en mismodig 
Tone . „ Gid vi maa see hinanden under glædeligere 
Forhold . “ 
Med disse Ord forlod Holck , efter at Generalen 
havde trykket hans Haand til Afsfed , Commandamboligen , 
for at begive sig paa Veien til Roeskilde , 
men forinden var der noget i hans Indre der drog 
ham til Peders Velgjørers Bolig , nemlig et blond 
Qvindehoved , hvis blaa Tine havde gjort et uudsletteligt 
Indtryk paa hans Hjerte . 
Han blev modtaget med stor Hjertelighed af 
Maria , der først studsede , da han indtraadte i sin 
simple Fiskerklædning , men dog strax kjendte ham . 
Han var jo en Ven af den , hun elskede og tillige en 
fævrelandssindet Mand , hvorfor hun hørte med 
megen Deeltagelse paa den unge Mand , da han 

fortalte hende , hvorledes han havde nærmet sig 
Englænderne og vovet sit Liv , for at bringe Kundskab 
oni deres fjendtlige Foretagender til Kjøbenhavn . 
Hun bemærkede ogsaa det Indtryk , hun 
havde gjort paa ham , og i det det smigrede hendes 
qviadelige Forfængelighed , begyndte hun at søle 
meer end Deeltagelse for ham , dog nden at være 
sig det selv bevidst . 
Hun bad ham indstændigt , ikke at udsætte sig 
for meget , og Holck følte sig lykkelig ved den Deeltagelse 
hun viste ham , da hun yttrede , at hun skulde 
bede til Gud om at beflytte ham . 
„ En saadan Talsmand hos Gud , vil han nok 
bønhøre , “ sagde Holck , idet han greb hendes Haand 
og fyssede den , „ og jeg bil gaae mere trøstig til 
mit Hverv , nu da jeg veed , at der er et skyldfrit 
Væsen , der beder for mit Vel . “ 
Marie hørte rødmende paa disse smigrende 
Ord , og efter en kort Samtale og et varmt Haandtryk 
forlod Holck hende , der nu følte sit Sind 
roligere end i den senest henrundne Tid . 

50 . 
Dei ! paafølgende Dag om Formiddagen rykkede 
den kjække Major Holstein i Spidsen for 600 Mand 
ud af Østerport . Først kom Livjægerne , dernæst 
Herregaardsskytterne , saa 200 Rekrutter og derefter 
en Afdeling sjællandske Ryttere . Effer disse Folk 
kom der 4trepundige Kanoner as Batteriet Hummel . 
Opløst i en Kjæde gik disse Tropper hurtigt stem 
og drev den engelske Forpostlinies venstre Fløi tilbage 
hinsides Lille Vibenshuus . Med Hurraraab 
og syngende muntre Viser var den lille Styrke hidtil 
marscheret fremad , men da saae den lo Afdelinger 
Husarer og flere Kanoner nærme sig og forene 
sig med Forpostliniens Tropper , og da disse vare 
Holsteins overlegne iTal , maatte han i største Hast 
trække sine Folk tilbage til Classens Have . 
Livjægerne og Herregaardsskytterne havde viist 
sig meget modige , og blandt de sidste var der især 
to Personer , Fader og Søn , som udmærkede sig . 
Faderen var Kromanden Johannes Christian Hammer 
fra Asminderød , der allerede 1801 havde dannet 

et lille Corps ridende Skarpskytter , der imidlertid 
ikke kom til at benyttes imod Englænderne . Nu 
havde han atter taget Riflen for at ile til Hovedstadens 
Forsvar . Hans Søn Frikz , kun 15 Aar 
gammel , der kunde ramme Maalet som den bedste 
Skytte , fulgte med ham . De vare begge redne 
lykkelig igjennem de engelske Forposter ved Lyngby 
til Kjøbenhavn . 
Da Herregaardsskytterne , hvortil de begge 
sluttede sig , havde naaet Veien imellem Store og 
Lille Vibenshuus steg Frikz op paa Diget ved den 
ene Side , men i det samme blev hans Riffel spaltet 
af en Geværkugle , Drengen faldt fortumlet tilbage , 
men Faderen ilede til og løftede ham op . 
„ Bryd Dig ikke om det , Frikz , “ sagde han opmuntrende 
til Sønnen . „ Det værste er , at nu kan 
Du ikke gjøre Gjengjæld , da Du ingen Riffel har . “ 
I det samme kom Herregaardssfytternes Chef , 
Kammerherre Krogh , ridende til , og da han hørte 
hvad der var hændedes den kjække Dreng , sagde 
han : 
„ Løb Du hjem og hent Dig en ny Riffel ved 
Christiansborg . “ 
Fritz Hammer lod sig ikke dette sige to Gange , 
han løb af alle Kræfter til Byen og traf paa Kongens 
Nytorv en Afdeling af Landeværnet , som General 

Peymann mønsfrede . Landeværnsofficeren 
kjendte Fritz , og da Drengen sagde ham , i hvilket 
Ærinde han var kommen til Byen , førte Officeren 
ham hen til Peymann . Saasnart Generalen havde 
hørt hvorfor Drengen var vendt tilbage til Byen , 
red han frem for Fronten , pegede paa Drengen og 
sagde med høi Røst : 
„ Her see I en Dreng , som kun er femten Aar 
gammel . Han kommer fra Udfaldet for at hente 
sig en ny Riffel , da den gamle er skndt sønder . 
Naar saadan en Dreng gaaer frivillig i Kampen , 
hvormeget mere maae I da ikke være beredvillige 
dertil , I , som stride for Kone og Børn ! “ 
Drengen løb nu tik Christiansborg , hvor han 
fik Riflen og ilede med den tilbage , men mødte 
Herregaardsskytterne paa Tilbagetoget til -Østerbro , 
saa han kom ikke til at gjøre Brug af sin nye 
Riffel førend seneret . 
Major Holstein drog vel igjen med Hornmusik 
ind i Byen , men man hørte intet Hurraraab og 
ingen jublende Seirssange . Med mørkt Aasyn og 
stiltiende drog Krigsflaren ind i Byen , efterfulgt af 
Ambulancen , der bar Liget af en Livjæger og i3 
ch Hele denne Fremslilling af den 15aarige Fritz Hammer , 
Fader til den kjakke Capitain Hammer fra sidste Krig , er 
aldeles historist . 

Saarede . Det var ikke det ringe Tab , de uddragne 
Krigsfolk havde lidt , der var Skyld i den Alvor , 
der hvilede over de Inddragende , det var Bevidstheden 
om de ringe Kræfter og Udueligheden af de 
høist kommanderende , der vakte den mørke Stemning . 
Folket i Gaderne deelte denne , dog var det langtfra , 
at det antog , at Englænderne ville gaae saa hensynsløs 
frem , som de gjorde . Peymann og med 
ham Kjøbenhavns fleste Indvaanere undervurderede 
Fjendens Styrke og overvurderede i høi Grad deres 
egne Kræfter . 
Samme Asten kom den unge Maanedslieuteuant 
Peder Andersen og hans Fader i Activitet paa Kanonbaaden 
Schrødersee . Hele ) Kanonbaadsslotillen 
under Viceadmiral Sten Ville var i Kamp med 
Englændernes lette Escadre , der var bleven bugseret 
ind i Svanemøllebugten . 
„ Vort grove Skyts langer længere end Englændernes 
paa deres Krigsskibe ! “ sagde Peder Andersen 
i en munter Tone . „ Lad os vise dem , at 
vi ikke staae tilbage for Søheltene fra den 2den 
April 1801 . Saae I , at den Kugle tog Bugsprydet 
væk paa Briggen der . Paany en Kugle og en 
Karduus ind i vor Brumbasse , og smeld saa løs 
paa dem . “ 
Saaledes opmuntrede den nye Maanedslieutenant 

Mandskabet paa den Kanonbaad , han kommanderede . 
Skydningen vedblev i tre Timer , da gav Ville 
til Peders store Misfornøielse Signal til at holde 
inde med Kampen og drage sig tilbage , Klokken 9 
om Aftenen , med nogle faa Saarede . Fjenden havde 
derimod lidt betydeligere . 
Følgen af det mislykkede Udfald var , at Englænderne 
den paafølgende Dag havde indesluttet 
Danmarks Hovedstad baade tilsøes og tillands 
mod en ringe Modstand og uden noget synderligt 
Tab . 
De engelske Forpostkjæder strakte sig fra Svanemøllen 
langs Jagtvejen og Falkoneeralleen ned til 
Kallebodstranden . De danske Forposter stode opstillede 
i en lige Linie fra Kalkbrænderiet , langs 
Blegdamsveien over Blaagaard og Ladegaarden , 
forbi Indgangen til Frederiksbergallee og ned til 
Kallebodstrand . Ved Jernporten , paa Ladegaardsveien , 
Nørrebro og østerbro , var der udsat Infanteripiketter , 
der hver havde to trepundige Kanoner , 
og som skulde støtte Forposterne . I klassens Have , 
mellem Sortedamssøen og Stranden gjorde en Bataillon 
af det norske Livregiment Tjeneste som 
Understøttelsespost . 
Den engelske Høistcommanderende General 
Catbcart opslog nu sit Hovedqvarteer paa Landstedet 

Hellerup og afsendte et egenhændigt skrevet 
Brev til General Peymann , i hvilket han anmodede 
ham om , at tage Kjøbenhavvns Stilling og den 
frygtelige Crisis , hvori samme var bragt , under 
den alvorligste Overveielse . Han underrettede ham 
om , at Byen vilde blive angreben med alle de 
Midler , som vare meest hensigtssvarende til dens 
Ødelæggelse , saasnart Befalingen dertil vilde blive 
given . 
General Peymann gav intet Svar paa denne 
alvorligt meente Advarsel fra Cathcarts Side , han 
troede ikke paa , at Fjenden vilde bombardere Byen 
og skrev derfor følgende Brev til Kronprindsen : 
„ Formaninger og Trudsler , naadige Herre , gjøre 
„ intet Indtryk paa mig . Deres Kongelige Høihed 
„ kan være forvisset om , at jeg efter Pligt skal 
„ forsvare mig til det Yderste , og at Kjøbenhavn al „ drig 
under min kommando skal falde i Fjendens 
„ Hænder uden ved Storm , endog om Fjendens Antal 
„ maatte være større end det er . Jeg skal søge at 
„ forsvare vor Ære og ende mine Dage som en kjæk 
„ Soldat . “ 
Saa forblindet var den Øverstbefalende over 
Stridsmagten i Danmarks Hovedstad ; men hans 
Øine begyndte dog at blive lidt aabne , da Fjenden 
monterede Batteriet ved Svanemøllen med sireogtyvepundige 
Kanoner og opførte et Hanbitsbatteri 

bagved hiint . Englænderne vare slet ikke blevne 
forstyrrede i deres Beleiringsarbeider og begyndte 
nu at bygge Batterier ved Indgangen til Frederiksberg 
Allee , ved Enden af Gamle Kongevei , ved 
Wodrofgaard og St . Hans Hospital , i Nørreallee 
og ved Salpeterværket . 
Peymann besluttede derfor nu at gjøre et andet 
Udfald , der fandt Sted den 20de August . Om 
Morgenen Klokken 3 V2 lod han 2 Kolonner rykke 
ud fra Kjøbenhavn . Hovedkolønnen , under Oberstlieutenant 
Voigt , marscherede srem fra Østerport . 
Laa indgroet var Gamaschetjenesten , at han , da 
han idet han red forbi en Bataillon af det danste 
Livregiment bemærkede , at en Soldat ikke holdt 
Fodskifte med de andre Soldater , bød Bataillonen 
gjøre Holdt , og lod Synderen træde frem for 
Fronten og tildele 15 Slag Fugtel , hvorpaa Bataillonen 
igjen marscherede fremad efterfulgt af det 
norfke Livregiment , Livjægercorpset , Herregaardsskytterne 
samt Livregimenterne og Gardens Jægere 
under Major Holstein . Efter disse kom omtrent 
lOOHesfgardisfer og ligesaa mange sjællandske Ryttere 
og endelig 2 trepundige Batterier . Den hele Styrke 
udgjorde omtrent 1800 Mand . 
For at sløtte Hovedkolonnens høire Flanke sra 
Søsiden tog Capitain Holsteen as Søetaten Stilling 

ved det yderste Kalkbrænderi med ni Kanonchalupper . 
En Jcegerkjcede , der strakte sig fra Blegdammen 
ned til Stranden , aabnede Angrebet Klokken 4 ' /i > . 
Noget Cavalleri paa Nørrefælled og Artilleri ved 
Indgangene til Nørreallee og Strandveien dækkede 
deres venstre Flanke . Medens Kjæden rykkede frem , 
lod Holstein den ene Bataillon opmarschere paa 
Østerfælled , medens den anden blev i Kolonnen paa 
Strandveien , hvor Resten af Kavallerist nærmest 
Stranden sluttede dens høire Flanke . 
Kanonchalupperne begyndte nu med sin Ild mod 
Svanemøllebatteriet , og bragte der snart til Taushed , 
og Kolonnen paa Strandveien skulde nu til 
at tage dette med Bajonetten , da aabnede et nyt 
Batteri af Feltskyts længere tilbage sin Ild , stærke 
fjendtlige kolonner rykkede frem fra Tagenshuns 
og Store Vibenshuus og paa samme Tid nærmede 
Englændernes lette Escadre sig Kanonchalupperne . 
Nu var man nødsaget til et hurtigt Tilbagetog 
baade tillands og tilvands . De altfor spredte lette 
Tropper kunde ikke gjøre nogen alvorlig Modstand , 
fordi der ikke var tilstrækkelig Cavalleri til at understøttePem , 
og den anden Colonne under General 
Waltersdorf , der var marscheret ud af Nørreport 
ikke gav den nødvendige Hjælp . Den Styrke Waltersdorf 
anførte bestod af 1800 Mand Landeværn og 

en Afdeling Hufarer med fer Amnsetter , enpundige 
Feltkanoner . Det var befalet ham at rette et Stormangreb 
mod Lygten og Falkoneergaarden , men 
istedetfor blev han rolig staaende paa Nørrebro med 
tre Batailloner , ester at han havde ladøt en Bataillon 
tage Stilling ved Indgangen til Nørrefælled . 
Han kunde ikke see Fjenden , og denne kom heller 
ikke til at see ham . Anførerne for de to Colonncr 
opererede altsaa uden nogen Overeensstemmelse 
eller Forbindelse , og paa samme Tid var der heller 
ikke nogen rigtig Kombination mellem Land-og Somagtens 
Foretagender . 
Dette andet Udfald mislykkedes altsaa ganske , 
og det er kun at undre sig over , at ikke den overlegne 
Fjende omringede og toge alle Udfaldstropperne 
tilfange . 
Klokken var 7 om Morgenen da begge Kolonnerne 
kom tilbage til Kjøbenhavn . General Boigt 
havde 16 Døde og 20 Saarede , til Søes var Tabet 
3 Døde og 6 Saarede . Den anden Colonne havde 
naturligviis slet intet Tab . 
Havde Stemningen . i Byen ikke været god , saa 
blev den nu meget værre . Man yttrede Mistillid 
til Overkommandoen . For at opretholde Modet hos 
Borgerne udstedte Peymann en Proclamation til 
Hovedstadens Indbyggere , hvori han blandt andet 
yttrede , at Fjenden ( som ikke var Tilfældet ) havde 

mistet mange Folk og havde ikke vovet at forfølge 
de hjemmarscherende Krigsfolk til Fæstningen eller 
angribe de Danskes Forposter . Han angav Tabet 
i det Høieste til 21 Døde og 58 Saarede , saavel af 
Sø- som Landfolket . Søerne ved Staden var i 
Danskens Magt og der var lagt en Forsvarsplan . 
Han endte Proklamationen med de Ord : 
„ Medborgere ! Trygge ved Eders Mod og 
Eders Standhaftighed , kunne I ogsaa være det 
ved den Aarvaagenhed og Kraft , der fra min Side 
stedse skal værge og værne far vor fælles Alt . “ 
Peymanns Yttring : „ Lad Englænderne bare 
komme under mine Volde ! “ havde udbredt sig blandt 
Byens Jndvaanere , og lod dem for Øieblikket hengive 
sig til lyse Forhaabninger , som snart skulde 
blive formørkede . 
Et tredie Udfald blev nu besluttet , men med 
en til Øiemedets Opnaaelse altfor ringe Styrke . 
Peymann havde nemlig ladet Fjenden uforstyrret 
besætte Frederiksberg Allee og den yderste 
Deel af Vesterbro og trænge Piketet mellem Østerbro 
og Kalkbrænderiet tilbage til Classens Have . 
Da de danske Tropper nu maatte trække sig indenfor 
Søerne indsaae Overkommandoen klart , at den 
havde gjort sig skyldig i et stort Fsilgreb , ved saaledes 

at lade Fjenden nærme sig Fæstningen uden 
at gjøre ham hvert Skridt kostbart . Nu skulde da 
Fjenden kastes tilbage og et Batteri i Toxwerds 
Have tilintetgjøres . 
Medens der gjordes et Skinudfald igjennem 
-Øster- og Vesterport , rykkede Livjægercorpset , Herregaardsskytterne 
og Regimentsjægerne med otte Kanoner 
frem fra Nørreport . Hele Sfyrken udgjorde 
- “ > 00 Mand , anførte af Major Holstein . Paa Farimagsveien 
deelte den sig i to Kolonner , hvoraf den 
ene marscherede lige ud over Dæmningen til Nørrebro , 
den anden , der drog ned ad Farimagsveien , 
gik derimod over Dæmningen imellem St . Jørgensog 
Peblingesøen og rykkede frem til Ladegaarden . 
I Begyndelsen tegnede Alt godt og Fremrykningen 
ved Blaagaard og den øvrige Deel af Nørrebro 
foregik med Liv og Hurtighed . Fjenden , en hannoveransk 
Jufauteribataillon og en Afdeling af en 
anden Bataillon , var den danske Styrke dobbelt 
overlegen i Tal , dog veeg den tilbage , men ligesom 
den danske Krigsmagt naaede Nørrebro i Linie med 
Jødekirkegaarden aabnedes der pludselig en dræbende 
Ild paa den fra Skydehuller i Plankeværket 
omkring Kirkegaarden og fra alle omliggende 
Grøfter og Hegn . Fra Alleerne og Nørrefælled 
nærmede der sig stærke fjendtlige Reserver af alle 

Vaabenarter . Major Holsfein indsaae strax at hans 
høire Fløi kunde blive omgaaet , og gav derfor Befaling 
til Tilbagetog , hvilket foregik i god Orden . 
Der faldt ikke Mange paa begge Sider , ialt for 
Begge udgjorde de Faldne og Saarede omtrent 70 
Mand . 
Dette tredie Udfald havde aldeles forfeilet sin 
Hensigt ; de danske Tropper nødedes til at gaae 
længere tilbage . Om Aftenen besatte Englænderne 
Vesterbro indtil Skydebanen , Ladegaarden , Blaagaard 
og Blegdammen . 
Under Udfaldet havde fre Compagnier hannoveranske 
Tropper overrasket Besætningen i Skandsen 
ved Salpeterværket ved Osterallee . Piketet ved Classens 
Have ilede hurtig til i Forening med en Afdeling 
af Marineregimentet , som kom fra Citadellet . 
En hidsig Fægtning fandt Sted , og en Femtedeel 
af Marinerne blev enten dræbt eller saarede . De 
danske Tropper trak sig under en levende Ild tilbage 
til Classens Have . 
Denne blev den paafølgende Nat besat af Englænderne , 
der paa famme Tid opkastede to Batterier 
af Sandsække , det ene paa Nørrebros Dæmning , 
det andet paa Ladegaardsdæmningen . Ogsaa i Haven 
ved det gamle Pesfhuus ved Kallebodstrand en 
opførte de , trods en heftig Ild fra Kanonbaadene , 

et Batteri med 4 sireogtyvepundige Kanoner . Med 
Undtagelse af Citadelsp orten vare alle Udgangene 
fra Kjøbenhavn mod Landsiden lukkede . 
Det harmede Peymann at Fjenden havde besat 
Classens Have og den 26de August forsøgte han 
ved et fjerd eUdfald , der understøttedes fra Søsiden , 
at gjenerobre denne Have . 
Det var atter den kjække Holstein , der rykkede 
ud i Spidsen for sine Jægere , Herregaardsskytterne , 
Regimentsjægerne og noget Artilleri . Det var en 
altfor ringe Styrke , til at kunne udrette noget , 
Peymann igjen udsendte for at gjenerobre Classen » 
Have . 
I Begyndelsen avancerede denne Styrke som 
sædvanlig , uden nogen synderlig Modstand , men da 
den kom til den nordlige Side af Haven , blev den 
nødt til at standse , thi fra Plankeværket , der var 
forsynet med Skydehuller , sendtes der en tæt Kugleregn 
imod Holstein , der tvang Harn til at trække sig 
tilbage for Ilden af en fjendtlig Forstærkning , der 
var indtruffen . 
Femten Kanonbaade , commanderede af den 
dygtige Capitain Hans Holsten , under hvem Peder 
Andersen commanderede , vare beordrede til at understøtte 
Udfaldet . 
„ Vi kunne for øieblikket ikke udrette noget , “ 
sagde Capitainen til Peder , der var paa samme 

Kanonbaad som han ; „ thi vilde vi sende nogle 
Kardætffer ind imod Englænderne , saa ramme vi 
ligesaa godt vore Egne som Fjenden . “ 
Idetsamme begyndte Batteriet ved Svanemøllen 
at fyre paa Kanonbaadene , og fort efter aabnede 
et nyt anlagt Batteri ved Kildevæld sin Ild imod 
dem . 
„ Vi kunne sagtens sende Svanebatteriet nogle 
Kugler til Gjengjæld for deres , “ sagde Baron Holsten , 
„ men dermed gavne vi ikke den kjække Major 
Holstein . “ 
„ Saa have vi dog ' nogen Beskjæftigelse for 
Folkene , “ svarede Peder Andersen , og nu gav Capitain 
Holsten Signal til de øvrige Kanonbaade , 
at de skulde aabne deres Ild mod de to fjendtlige 
Batterier . 
Kort efter saae Capitainen at den udsendte 
danske Styrke trak sig tilbage . 
„ Nu have vi frit Spillerum , “ sagde den kjække 
Søofsiceer , „ og nu skal vi snart tvinge Englænderne 
til at tage Foden paa Nakken og skyndsomst forlade 
Haven , ved at sende nogle Kardætfler ind imellem 
dem . “ 
Den der var glad over denne Ordre , var Peder 
Andersen og han opmuntrede Folkene til at 
være ivrige i at lade og affyre Kanonen paa 
Kanonbaaden . 

Adlydende Signalet begyndte alle Kanonbaadene 
at overdænge Englænderne med Karti 
ætsker . 
„ See , hvor de vende Ryggen til , og bruge 
Benene af alle Kræfter , “ sagde Peder leende , „ den 
Rappee kan de ikke bruge . See , det Kardætskskud 
tog Benene fra en heel Mængde af dem , som de nu 
maa slæbe saa godt de kan med sig , udsættende sig 
selv for at miste Arme og Been om ikke Hovedet 
med . Jeg under dem saadant et Blodbad for deres 
Nøverangreb paa Danmark . “ 
„ Soldaterne gjøre ikke andet end deres Pligt , 
Peder , “ sagde Holsten , „ paa dem falde ikke Skylden 
for det skjændige Overfald paa Danmark , men paa 
den engelske Regjering , denne Castlereagh . — Men 
nu ville vi ikke tale om Politik . Haven er snart 
tom , og vore Tropper kunne trække sig tilbage i 
god Ro , uden at frygte for at forfølges fra . den 
Kant . “ 
Idet Kanvnbaadene igjen trak sig tilbage , 
faldt der en Granat , der var afskudt fra Batteriet 
ved Kildevæld ned paa Kanonbaaden Stubbekjøbing , 
antændte Krudtet og sprængte Kanonbaaden med 
alt dens Mandskab i Luften . Størstedelen af dens 
Besætning blev dræbt eller dødelig saaret . 
Da Holstein igjen drog ind igjennem kastellet 
med sine Folk , sluttedes Toget med flere Faldne og 

Saarede , der bleve baarne af Ambulancens Folk ; 
blandt de dødeligt Saarede var den tappre Artillerikapitain 
Hummel . Flaaden havde tabt flere Mænd 
end Hæren , som en Følge af Kanonbaadens Sprængning 
i Luften . 
Da Holstein var vendt tilbage , begyndte der 
en . voldsom Ild fra Kastellets og Byens Volde . 
Man troede ved Hjælp af gloende Kugler og Brandkugler 
at kunne skyde Haven ibrand og ødelægge 
Fjendens Værker ved Blaagaard , men Krudt og 
Kugler var spildt , Skytsets Virkning var ubetydelig . 
Ten paafølgende Dag forjog Englænderne ved 
et nyligt anlagt Batteri ved gamle Pesthus de tre 
Kanonbaade i Kallebodstranden . 
Itu var da Fæstningen afskaaren fra alle Veie 
med det øvrige Land , saavel til Lands som til 
Vands . 
Alle Bygninger mellem Søerne og Stadsgraven 
bleve nu nedrevne , alle Træer , Hegn og Grøfter ravede , 
for at Fjenden ikke skulde finde noget Skjul . 
General Peymann forelagde paa denne Tid sit 
Hovedkvarteer fra Kastellet til Raus Gaard paa 
Kongens Nytorv , det nuværende Hotel d ' Angleterre , 
for personlig af være i selve Fæstningens Midte og 
verved lette Foretagendernes Gang . ^Her førtes en 
Parlementair fra Cathcart til ham , der foreslog en 

Vaabenstilstand paa fire Timer , for af de Sindssyge 
i Sankt Hans Hospital , der laa lige under Fæstningens 
Kanoner ( ved Ladegaarden ) , kunde blive 
slittede ind i Landet , og dette humane Forslag blev 
strax antaget as Peymann . Da den engelske Komando 
tidligere havde nægtet en as Peymann foreslaaef 
Vaabenstilstand i samme Øiemed , burde Generalen , 
naar han havde mindet sig Nelsons listige 
Tilbud om Vaabeusfaud , » æret nogen Mistanke til 
dette uventede Tilbud , men ligesom Peymann var 
en Mand , der langtfra forstod sig paa KrigspudS 
eller Rænker , saa ahnede han ikke , da Fjenden under 
Skjul af Humanitet udtrak den indrømmede 
Frist til tolv Timer , af der foregik i dette Tidsrum 
Begivenheder , der vare vigtige for Kjøbenhavn , 
nemlig det bekjendte Slag ved Kjøge . Senere ind- , 
faae han , af den forlangte Vaabenstilstand kun var 
tilbudt af Fjenden , for af ban kunde anvende en 
Deel af sine Tropper ved Kjøbenhavn mod Landeværnet 
ved Kjøge . 
En fjern Kanontorden , der syntes af komme 
fra Kjøgekanten , bavde i flere Timer famme Tag 
vakt Kjøbenhavns Jndvaaneres Opmærksomhed . Da 
Peymann var indesluttet frindt om i Hovedstaden , 
og der ad privat Vei ikke indløb nogen Meddelelse 
om hvad der sandt Sted udenfor den , faa bavde 

han slet ingen Forestilling om hvad der foregik . 
At han den Dag kunde have skadet Fjenden ikke saa 
lidet , dersom han blot havde været nogenlunde 
underrettet om Begivenhederne udenfor Hovedstaden , 
fik han Dagen efter at vide . 
fil . 
Den næste Dag ganske tidlig paa Morgensfunden 
indfandt der sig en Mand i en drivvaad sjællandsk 
Bondedragt i Commandantboligen paa Kongens 
Nytorv og forlangte Generalen i Tale , foregivende , 
at han havde vigtige Efterretninger at 
berette om Fjendens Fremgang udenfor Kjøbenhavn . 
Skjøndt det var faa tidligt , blev det dog strax 
meldt General Peymann , der , tastende en Slobrok 
om sig , lod Bonden strax faae Adgang til sig . 
Da denne traadte ind med Hatten i Haanden , 
raabte Peymann ganske forundret : 
„ Er det Dem , Hr . Forstjunker . De er jo idag 
en sjællandsk Bonde . “ 
„ Just ikke med Glæde , “ svarede Holck i en alvorlig 
Tone . „ Jeg bringer Dem en nedslaaende 
Efterretning . Der har staaet et Slag ved Kjøge 

mellem Englænderne og vore Landeværnstropper ; 
begge Generaler , baade Castenschiold og Oxholm 
ere blevne totalt slagne og den Sidste tagen til 
Fange . “ 
„ Hvilken Jobstidende De bringer mig , Holck , “ 
sagde Peymann . „ Jeg ventede at blive ydet Hjælp 
as dem under Byens Belejring , og nu ere de slagneHvorledes 
er det gaaet til ? “ 
„ Det skal jeg fortælle Dem i Korthed , “ svarede 
Holck . „ Medens Castenskiold samlede det sjællandske 
Landeværn , der viste den største Ulyst til at gaae 
mod nogen Fjende , var Oxholm tagen til Lolland , 
Falster og Møen for at samle Landeværnstropperne 
der paa Øerne . Paa Møen vilde Landeværnet slet 
ikke gaae med deres Officerer ; de vare forpligtede 
til at forsvare den Provinds , hvori de boede og 
opholdt sig , sagde de , men gaae over til Sjælland 
tilkom dem ikke ! — Alt , hvad General Oxholm 
kunde sige dem om Fædrelandskjærlighed agtede de 
ikke paa , de gik vel til Færgestcdet , hvor omtrent 
4tt Bland fulgte med Generalen til Sjælland , men 
de øvrige bleve tilbage , udstødte Forbandelser mod 
deres Befalingsmænd , ja affyrede endog enkelte 
Skud efter Færgen . Saaledes gik det for en Deel 
ogsaa til paa Lolland og Falster . Dog lykkedes 
det senere at gjøre disse Tropper skamfulde over 
deres Adfærd . De fulgte deres Officerer over til 

Sjælland og ndgjorte tilsammen fire Batailloner . 
Jeg var netop i det sydlige Sjælland og fulgte med 
dem ad Kiøgekanten . Igaar Morges ganske tidlig 
var hele Landeværnstyrken samlet ved Kjøge , den 
udgjorde 11 Batailloner , bestaaende af 5000 Mand 
Infanteri , og desuden 600 Mand Kavalleri og 13 
Kanoner . Tropperne vare netop ankomne , da 
Fjendens Nærmelse fra Roeskildekanten blev sorkyndet 
General Castenfkiold . Han befalede General 
Oxholm af besætte Skillingskroen , der ligger en 
Miil nord for Kjøge , med fo Batailloner og medgav 
ham fo Kanoner . Englænderne vare imidlertid 
komne ham i Forkjøbet og havde besat Kroen . De 
fremrykkende Fjender skulde have udgjort 6000 
Mand , der under Generalmajor Wellesley havde 
forladt Kjøbenhavns Omegn iforgaars Aftes . “ 
„ Det var derfor , “ afbrød Peymann Holck , „ af 
General Cathcart tilbød mig , efter først af have 
nægtet mig det , en Vaabenstilstand paa fire Timer , 
som han til min store Forundring forlængede til 
tolv . Hvilken Trædskhed ! “ 
„ Krigslist er jo tilladt , Hr . General , “ sagde 
Holck . „ General Oxholm , der er en fapper Officeer , 
gav strax Ordre til den comman derende Artilleriofficeer , 
Lientnant Schuttes , af give Ild paa Englænderne , 
der stillede tolv Kanoner mod hans toHan 
affyrede ogsaa sine to Kanoner saalænge han 

havde Ammunition . Formedelst Castenfliolds pludselige 
Befaling havde han ikke havt Tid til at forsyne 
sig med det tilstrækkelige Tal og nu sendtes 
der da en Officeer ind i Kjøge for at hente en Ammunitionsvogn , 
men kom tilbage med den Besfed , 
at Ammunitionsvognene vare indespærrede i Kirken , 
hvis Døre vare aflukkede . Schuttes maatte nu 
trække sig tilbage med sine to Kanoner . “ 
„ Min Gud ! “ afbrød Peymann ham , „ hvilke 
Uheld ! Fjenden rykkede vel strax frem ? “ 
„ Da han trak sig tilbage , blev en Hest foran 
hans ene Hest skndt og dens Seletoi sønderrevet . 
En Afdeling engelske Husarer bemægtigede sig strax 
Kanonen . Oxholm gav sit Cavalleri Befaling til 
at tage den tilbage , men det blev overøst med en 
Granatregn , som splittede det til alle Sider , da 
Hestene ikke vare vante til at staae for Skud . Idet 
Kavalleriet flygtede , rev det de to Infanteribatailloner 
med sig , og en ny ankommen tredie Bataillon 
fra Falster fulgte øieblikkelig deres Exempel . 
Officererne formaaede ikke at standfe deres Flugt , 
og adsplittede i Hobe nærmede de Flygtende sig 
Kjøge , hvor de stødte paa General Eastenschiolds 
Landeværnstropper . “ 
„ Saaledes er det , at agere med udisciplinerede 
Soldater , “ afbrød Peymann ham , „ saa flygtede vel 
Eastenschiolds Landeværn ogsaa ? “ 

„ Caslenschiold er ingen Kujon , “ svarede Holck , 
„ men han mangler Indsigt og Dygtighed . Han tiltalte 
Folkene , saa de kom til Besindelse igjen , og 
lod dem tage Stilling i Grøsterne og bag Hegnene 
i Byens Nærhed . Efter min Anskuelse begik han 
en stor Feil , som Udfaldet af den forestaaende Kamp 
ogfaa viste ; han tog nemlig en Stilling med sine 
Landeværnstropper og sine sex Kanoner Nord for 
Kjøge , og havde saaledes Byen i Ryggen istedetfor 
ar have den i Fronten . Havde han staaet Sønden 
for Kjøge og Kjøgeaa , vilde han have havt en ypperlig 
Dækning for sit alt Andet end fortrinlige 
Infanteri . Han blev strax angrebet as den fremrykkende 
engelske Styrke og af et Regiment , der 
bestod af bare Bjergskotter . Lanveværnstropperne 
trak sig hurtigt tilbage til en sorskandset Markgrøft 
foran Teltleiren Nord for Byen . Høiflotterne , modige 
Folk , stormede derpaa under Hurraraab og 
fældet Bajonet frem mod Markgrøften , som Landeværnet 
forlod i den største Uorden , idet det tyede 
ind i Byen . Jeg var Tilskuer til de nu paafølgende 
Optrin . Ved Stranden holdt Castenschiolds 
Kavalleri sig bag den ene Landeværnsbataillon , de 
engelske Husarer stormede ind paa dem , og Rytterne 
og Landeværnet flygtede af alle Kræfter ind i Byen . 
Hele det engelske Infanteri fulgte efter . Jeg krøb 
paa den Tid op i et Træ lige ved Porten til 

Kjøge . Hvilken ubeskrivelig Forvirring . Jeg saae 
Mennesker Heste , Kanoner og Vogne tumle sig mellem 
hverandre , men da der kjørtes engelsk Artilleri 
op i Byens Port og bestrøg Gaderne med Kardætfler , 
saa naaede Forvirringen sit Høidepunkt . ' 
Nogle as Landeværnet vare flygtede ind i Husene 
og skøde paa Fjenden fra Vinduerne , men til 
ingen Nytte , thi Alle styrtede i vild Flugt til 
Broen over Kjøgeaa . General Oxholm , der 
har langt mere Dygtighed og Indsigter end 
hans Befalingsmand Eastenschiold , havde til Broens 
Forsvar ladet opkjøre fire Kanoner . De bleve godt 
betjente , men desuagtet , skjøndt den møenske Baraillon 
ankom i samme Øieblik og gjorde Modstand , 
formaaede Oxholm ikke at standse de fremtrængende 
Høisletten De gik over Broen og forenede sig paa 
Ven anden Side af Aaen med et Flankekorps , der 
havde omgaaet den danske Styrke , og det flygtende 
Landeværn blev nu angreben fia tre Sider . Det 
fag Veien til Vallø forfulgt af Fjenden , der beflød 
det med Kardætsker . Englænderne toge en Mængde 
af de Flygtende tilfange . Men ved Landsbyen Herfølge 
havde den modige Oxholm besat Kirkegaarden , 
der ligger paa en Bakke , med et Par hundrede 
Mand , som det var lykkedes dam af samle . Han 
meente formodentlig af standse Forfølgelsen , indtil 
Eastenschiold bag Landsbyens Høider kunde bringe 

nogle af de flygtende Batailloner i Orden igjen . 
Men fra en nærliggende Møllebakke aabnede nu det 
engelske ridende Artilleri en Ild mod Kirkegaarden . 
Engelsk Infanteri angreb den i Fronten , og flere 
Escadronen Husarer , omgik den . Oxholm holdt vel 
tapper Stand i nogen Tid , men da han indsaae , af 
hans Forsvar af Kirkegaarden intet nyttede , overgav 
han sig . Jeg var slegen ned af Træet og havde 
begivet mig meget langsomt ad en Sidevei til Herfølge , 
hvor jeg var Øienvidne til , hvad der forefaldt . 
Jeg fulgte de Flygtende ad Veien til Næstved , 
men blev i Nærheden af denne By taget til 
Fange af Englænderne , skjøndt jeg ikke bar nogen 
Vaaben . Nu hørte jeg , af Fjenden havde gjort 
otteoghalvtresindstyve Officerer og ellevehundrede 
Menige til Fanger . Det lykkedes mig igaar Aftes , 
da de Engelske droge igjen tilbage mod Kjøbenhavn , 
af snige mig bort i et ubevogtet Øieblik , og sneg 
mig nu ad bekjendte Omveie til Kjøbenhavn , hvor 
jeg i Nærheden af Østerbro , i den mørke Nat , 
svømmede over Stadsgraven . En udstillet Feltvagt 
maa have hørt min Pladsken i Vandet , thi jeg 
hørte et Skud og i samme Øieblik peb en Geværkugle 
mig om Ørene . Jeg sad derpaa noget i 
Grønningen for ikke at vække Generalen altfor 
tidlig . “ 
„ Jeg har ikke sovet hele Natten for Uro , “ 

svarede Peymann , „ jeg angrer at jeg har modtagel 
den ansvarsfulde Post , jeg beklæder . Imorgen tidlig 
vil jeg gjøre et Udfald med en betydeligere 
Styrke end ellers for at fordrive Englænderne fia 
Classens Have , og da agter jeg og General Bieleselvt 
at tage Deel i Kampen mod Englænderne . “ 
„ Hr . Generalen udsætter Dem jo derved for at 
blive dræbt eller saaret ved den Leilighed ? “ sagde 
Holck . 
„ Hvad saa ? Maaskee kunde Kjøbenhavn faae 
en dygtigere Overbefalingsmand end mig ? “ svarede 
Peymann . „ Jeg har ellers flere Gange besøgt Capitain 
Lütfzovs Batteri paa Tømmerpladsen , medens 
det blev levende beskudt fra det engelfke Batteri ved 
Pesiyuset . Jeg vilde vise Kjøbenhavnerne at jeg 
ikke er nogen Kujon , som de ellers kunde troe , men 
at jeg , som man siger om Kavallerihestene , naar de 
ere exereeerle , kan staae for Skud . “ 
„ Dær er vist Ingen , der tvivler om Deres Excellences 
Mod , “ sagde Holck . „ Men jeg vil nu forlade 
Dem , og fnige mig omkring blandt Englænderne , 
for mulig at opdage deres Planer mod Kjøbenhavn . 
Gid jeg da maa være heldigere end jeg 
var med at underrette Dem om Slaget ved Kjøge . “ 
Peymann trykkede hans Haand og sagde bevæget 
Farvel til ham . 

52 . 
Den 31te August om Morgenen Kl . 4 ' /2 rykkede 
en Styrke as 2200 Mand ud fra Kastellet under 
Kommando af Chefen for det norske Livregiment , 
Oberst Beck . Foruden 3 Liniebatailloner af det norske 
og danske Livregiment deeltage Livjæegerne ogHerregaardssfytterne 
tilligemed en Artilleristyrke af 8 Kanoner 
i Kampen . 50 af Holmens Tømmermænd og 
50 Brandfolk ledsagede Tropperne for at omhugge 
Træerne i Haven og sløife og stikke dens Bygninger 
i Brand . Tre Kanonchalupper understøttede Operationerne . 
4 
Englænderne laae bag en Række af Huse , som 
dengang gik sra Sortedamssø ned til Stranden . 
Under Hurraraab løb Livjægerne og Skytterne 
Storm mod Husene og drev de Engelste tilbage . 
Tømmermændene brugte deres Oxer , Bygningerne 
bleve nedrevne eller stukne i Brand . 
Men da kom der fra Strandveien og Lyngbyveien 
stærke fjendtlige Kolonner frem til Understøttelse . 

De bleve modtagne med et Hurraraab 
især af Livjægerne og Herregaardsskytterne . De 
Sidstnævntes Chef , KammerherreKrogh , lagdeMærke 
fil en fornem engelfl Officeer , som red langs foran 
de engelske Jægeres Linie . Han opmuntrede derfor 
den ene Skytte efter den anden fil at skyde paa ham , 
men formedelst den store Afstand , traf ingen ham . 
Da saae han den lille Hammer , som vi tidligere 
have omtalt . 
„ Jeg veed , “ sagde Krogh fil ham , „ at De skyder 
godt , prøv om De ikke kan pille os den fremmede 
Officeer af Hesten . “ 
„ Det skal jeg gjerne gjøre , “ svarede den 
femtenaarige Dreng , lagde strax an og ramte 
Officeren . — 
— Vi ville her gjøre et Spring frem i vor 
Fortælling ved at underrette Læseren om , hvem 
den lille Fritz Hammer ramte med sit udmærkede , 
Skud . 
Da Byen var bleven indtaget besøgte tilfældigviis 
Kammerherre Krogh den engelfke General 
Baird , som var bleven saaret og opholdt sig i Kastellet . 
Generalen fortalte ham , at han var , i det 
sidste Udfald , bleven saaret af en af Skytterne . 
„ Jeg troer , “ svarede Krogh , „ at jeg kan sige 
Dem , hvem der har saaret Dem . “ 

„ Det er vist umuligt , “ svarede Englændere » , 
„ thi naar saae Mange flyde , hvem veed da , hvis 
Kugle rammer . “ 
„ Jo , “ svarede Krogh , „ det var efter min Ordre , 
at en af Skytterne skød paa Den : , og De 
vilde vist undre Dem , naar De fik ham at see , der 
gjorde det , thi det er kun en Dreng . “ 
„ Da gad jeg see ham , for det var et godt 
Skud , “ sagde Generalen . 
Krogh red derpaa hjem og tog den lille Hammer 
med sig , idet han sagde , at han skulde medtage 
sin Riffel . 
Da de kom ud til Kastellet , og Hammer sorestilledes 
for den engelske General , blev denne ganske 
forundret over hans lille uanseelige Væxt og yttrede 
Tvivl , om det havde været ham . 
Kammerherre Krogh svarede : 
„ Hvis Generalen ønsker det , kunne vi maaskee 
see en Prøve paa hans Færdighed i at skyde , thi 
han har sin Riffel med . “ 
Dette Forslag modtog Generalen , og de gik 
derpaa op paa Volden , hvor de fæstede et halvt 
Ark Papir , mærket med et Centrum , paa et Træ , 
afmaalte derpaa 200 Skridt og bad den lille Hammer 
om at skyde . Dette gjorde han strax saa godt , 
at han satte Kuglen midt i Centrum . De gik derpaa 

ned ad Bolden og hen lil Generalens Qvarteer , 
hvor denne fog to kostbare Pistoler , der vare beslagne 
med Sølv og indlagte med Guld , hvilke han 
forcerede den lille Hammer tilligemed en Pung fuld 
af Ducater til et Minde om denne Begivenhed * ) . 
Vi vende nu tilbage til Skildringen af Udfaldef . 
Som vi have fortalt vilde General Peymann 
personlig tage Deel i Kampen , og han var tilstede 
tilfods i Classens Have . Hvor han stod , naaede 
der flere Kugler hen , og en af hans Adjutanter 
gjorde ham opmærksom derpaa . 
„ Er man bange for Skud ! “ gav han rolig til 
Svar . 
Kort efter ramte en Mufketkugle ham i det 
venstre Been . Han lod sig endnu inden han var 
forbunden af en Læge kjøre i en Vogn op paa 
Kastellets Hovedvold , hvorfra han kunde iagttage 
Kampens videre Gang . 
Professor Winsløv kom for at forbinde ham . 
Ved Synet af hans Saar bevidnede han ham sin 
Medfølelse , men Generalen sagde , idet han pegede 
paa Hjertet : 
* ) Ovensfaaende Episode er Ord for Ord aldeles sand , ligesom 
det Paafølgende om General Peymann . 

„ Her burde Kuglen have truffet . “ 
General Bielefeldt ledede selv Skydningen fra 
Volden . Tre Kanonchalupper rykkede frem mod det 
nye Batteri , men var meget udsat for det fjendt 
lige Skyts uden dog at have noget synderligt 
Mennesketab . 
Dette Udfald havde ligesaa lidet som de foregaaende 
det attraaede Resullat og vakte stort Mismod 
blandt Kjøbenhavns Indvaanere . Men det er 
ikke let at skildre den Harme og Forbittrelse , der 
fandt Sted , da Efterretningen om det tabte Slag 
ved Kjøge kom til Byen . Folk af alle Stænder 
stode i store Höbe paa Torvene og Gaderne i Samtale . 
Man hørte ikke andet end Yttringer om Feighed , 
ja endogsaa om Forræderi . Folket var vant 
til at høre de Danske omtale som et modigt , fædrelandskjærligt 
Folkefærd . Det havde de læst , det 
havde de hørt synge , hvorledes künde da Landeværnet 
saaledes blive slaaet ? Ingen tænkte paa , 
at det var et i en Hast sammenskrabet Mandflab , 
uden Øvelse , uden militær Desciplin og slet udrustet . 
Allerede samme Dags Aften blev der sunget 
Smædeviser om Landeværnet og dets Officerer . 
Omqvædet til disse Viser om Castenschiold og Oxholm 
blev gjentagne Gange haanende sunget af 
Almueklassen , baade af Mænd og Qvinder : 

Ja han var skigJa 
han var seigJa , 
han var Feig-Hedms Fjende ! 
Om Landeværnet hed det : 
De stode som FæDe 
stode som FsDe 
stode som Fæe-drene stode ! 
Englænderne havde nu Skridt for Skridt nærmet 
sig Kjøbenhavns Volde og den 1ste September 
var deres Beleiringsarbeide færdigt . Rundt om 
Byen i en Kreds havde de anlagt tretten Batterier 
paa følgende Steder : 
Ved Gamle Pesthuus , bag Gartner Mahrs 
Have , foran Skydebanen , i Svanholms Have ved 
Gamle Kongevej , i Vodrofgaards Have , foran 
Gaarden Rolighed ved Ladegaardsveien , i Blaagaards 
Have , i Toxwerds Have , i Sandgraven paa 
Vesterfælled , ved Salpeterværket , ved Gaarden 
Npifomhed , ved ny Kalkbrænderi og endelig ved 
Svanemøllen . De vare montererede ialt med 38 
Morterer , fra 100 fil LOOpundige Bomber , 55 Haubitzer 
og meest fireogtyvepundige Kanoner . Bag 
Batteriernes Række fandtes der desuden fire store 
Artilleriparker . 
Forinden General Cathcarl lod Batterierne 
aabne Ilden mod Kjøbenhavn , sendte han i Forening 
med Admiral Gambier en Skrivelse fil Peymann , 
hvori han foreholdt ham , hvor frugtesløst det var 

hvis han vilde vedblive at gjøre Modstand og opfordrede 
ham fil at overgive Fæstningen . De forlangte 
Maaden udleveret , for at Englænderne kunde 
bevære den som et Depositum , og forpligtede sig fil , 
at tilbagegive den , med hele dens Udrustning i 
ligesaa god Stand som den modtoges , saasnart Fred 
fandt Sted , tillige skulde al den Eiendom , som var 
tagen siden Fjendtlighedernes Begyndelse , blive udleveret 
fil Eiermændene ; men , indgik Peymann ikke 
herpaa , saa vilde de beholde al saavel offenlig som 
privat Eiendom , der efter Seiren maatte falde i 
deres Hænder . 
Samme Dag erholdt Peymann ved en Parlamentair 
en Skrivelse fra General Oxholm , der underrettede 
ham om Nederlaget vod Kjøge . Alt Haab 
om Undsætning var nu forsvunden , Peymann indsaae 
hvad det endelige Udfald vilde blive og besluttede 
at underhandle med Fjenden . Han anmodede 
derfor Cathcart om Tidsfrist og et Pas for at 
han kunde gjøre Kronprindsen i Kiel bekjendt med 
Indholdet af den engelske Overkommandos Skrivelse . 
Ifølge hans Instrux , der blot paalagde ham at 
forsvare sig til det Yderste , kunde han ikke handle 
anderledes . Men den engelske Overstcommanderende 
ansaae hans Forlangende for et Forsøg paa at 
vinde Tid til Forsvarsanstalternes Fuldførelse , og 
gav ham derfor Afslag . 

Nu underrettede Peymann i en Proklamation 
Kjøbenhavns Befolkning om Fjendens Fordring om 
Flaadetts Udlevering til Opbevaring i engelske 
Havne , og opfordrede Alle og Enhver til at gribe 
til Vaaben , for at værne om Staden ligesom Forfædrenæ , 
og med Magt tilbagedrive en Fjende , som 
bildte sig ind , at det stod i hans Magt at kunne 
foreskrive et ædelt og tappert Folk vanærende 
Love ! 
Disse opløftende Ord fandt Gjenklang hos 
Byens Indvaanere og bevirkede en stor Forbittrelse 
imod Fjenden og Begeistring for at tilintetgjørt 
bans Planer . 
Peymann beredte sig nu til at tage imod Angrebet , 
i den Forventning , at det vilde blive en 
Storm . Hovedstadens Vold blev deelt mellem tre 
Kommandoer og besat af det danske og norske Livregiment , 
flere Landeværnsbatailloner , Fodgarden , 
Herregaardsslytterne , Livjægerne og Marinerne . 
To Kompagnier af Studentereorpset anvendtes paa 
Balden og de to andre Studenterkompagnier fik 
Post under Volden ved Nørregade . Indenfor Asterog 
Vesterport opkjørtes der Skyts , hist 4 Amusetter , 
ber et Batteri paa 8 trepundige Kanoner , og ved 
Rosenborg fandtes et lignende i Beredskab til al 
bringes op paa Volden , hvis det gjordes nødvendigt . 
I de opmnrede Vaabenpladser foran Portene 



var der opstablet Haandgranater , som Grenadererne 
i de to Livregimenter havde lært at anvende . Hele 
denne Styrke , som stod rede til at møde et Stormangreb , 
var underlagt General Falbes Overkommando . 
Til at slukke den Ild , et Bombardement kunde 
soraarsage , befaledeS der Brandkorpset at lade 
Sprøjterne holde paa Byens Torve , og i hvert 
Qvarteer anvistes otte Brandmænd Post for midlertidigt 
at være ved Haanden , indtil Borgerpatrouiller , 
der vare oprettede i samme Øiemed , havde 
hidkaldt Hjælp . 
Commandeur Steen Ville , en fædrelandsksindet 
Mand , hvem den danske Flaade var et kostbart 
Klenodie , der paa ingen Maade maatte falde i 
Hænderne paa Fjenden , gav igjennem Admiralitetet 
en Befaling til Holmens Egvipagemester , Kommandeur 
Kjerulf , ifølge hvilken denne , naar det rette 
Øieblik kom , skulde træffe Anstalter til at sænke 
Skibene og ødelægge Ræer , Rundholdter , Seil og 
Takkelads . 
Da alle disse forskjelligartcde Forberedelser 
vare gjorte , afventede Kjøbenhavns Besætning og 
Befolkning i en nudsigelig Spænding , hvad der 
vilde komme . 
Samme Dags Asten meldtes der General 

Peymann , at en Bondemand , der tidligere havde 
kommet til ham , ønskede at tale med ham . Generalen 
lod ham strax træede ind . 
Det var naturligviis Forstjunker Holck , der 
indtraadte med et mørkt Aasyn . 
„ Hr . General , “ sagde han , „ De maa vente at 
Englænderne imorgen tidlig begynde at bombardere 
Staden . De agte vistnok slet ikke at løbe 
Storm mod den , men have anlagt en Mængde 
frygtelige Batterier med Morterer og svært Skyts 
rundt om Byen i en Kreds , saa de kunne kaste 
Bomber ned fra hvilken Kant , de ville . Det er en 
Umulighed at Byen kan udholde et saadant Bombardement , 
som der , med Hensyn til den Mængde 
Morterer , ville beskyde Byen . Englænderne skulle 
ogsaa være forsynede med en stor Mængde Raketter 
af en ny Konstruktion , der skulde være mageløse i 
at stikke Huse i Brand . Hvis Generalen havde 
seet de frygtelige Mordredflaber og de uhyre Hobe 
af Ammunition , som jeg har seet , vilde De være 
overbeviist om , at al Modstand var frugtesløs , thi 
med det Skyts , Englænderne ere i Besiddelse af , 
kan De lægge Byen i Gruus . “ 
Peymann hørte ganske rolig paa Holck og rystede 
paa Hovedet , idet han sagde : 
„ Troer De maasfee ikke , at jeg indseer det . 

Men maa jeg ikke holde mig Kronprindsens Befaling 
efterrettelig og byder ikke Danmarks Ære , at 
jeg ikke giver dets fkjpnneste Eiendom , dets Flaade , 
dets Stolthed i Aarhundreder , uden Modstand til 
de engelsfe Voldsmænd ? Og hvad vilde Kjøbenhavns 
Indvaanere sige ? Vilde de ikke kalde det Forræderi 
eller mildest talt Kujonen ; thi de ere saa forblændede , 
at de troe , vi kunne modstaae Englænderne . 
Nei , jeg overgiver ikke Byen førend Fjenden tager 
den med stormende Haand , og jeg skal da være tilstede 
paa det Sted , hvor Faren er størst ! “ 
Han tang i stor Sindsbevægelse , efter en 
Pause vedblev han : 
„ Da jeg blev saaret i Benet , ønskede jeg i mit 
Indre , at det havde været mit Hjerte , thi da havde 
jeg saaet en Krigers hæderfulde Død . Herren har 
stillet mig paa en haard Prøve , thi jeg vil see 
mange Menneskeliv opoffrede for at opfylde Ærens 
Bud . “ 
„ Gaae nu med Gud , unge Dannemand , “ filfoiede 
han . „ De kan være glad ; De kan muligen 
opoffre Dem for Deres Fædreland , men den Byrde , 
jeg maa bære paa mit Hjerte , den kjender De ikke , 
men den er nærved at nedtrykke mig til Jorden . 
Lev nu vel ; hvis vi sees igjen , er der vist foregaaet 
vigtige Begivenheder . “ 

Han gav Holck et Haandtryk , og denne begav 
sig stiltiende bort . 
53 . 
Der herskede en yderst trykkende og forventningsfuld 
Stemning i Hovedstaden den 2den September . 
Vel havde dens Indbyggere langt fra 
ikke tabt Modet , men Forventningen af et Bombardement 
og et Stormangreb forurolige altid 
Sindene , og saa var der flere , som indsaae , at 
England ikke havde udrustet en saadan Flaade og 
landsat saa mange Tropper for at vende tilbage 
med uforrettet Sag . 
Paa alle Byens Torve holdt der Sprøiter , 
som vare rede til at slukke enhver paakommende 
Ildebrand . I hvert Qvarteer var der anviist otte 
Brandmcænd Posf for midlertidigt at være ved 
Haandeu , indtil Borgerpatrouiller , der vare oprettede 
i samme Øiemed , havde hidkaldt Hjælp . 
Enkelte Bomber vare den soregaaende og denne 
Dag blevne kastede ind i den yderste østlige Ende 
af Byen , men de sprang i Luften og gjorde ingen 

Skade , og derfor hed det , at de engelske Bomber 
duede ikke . 
Dagen havde været smuk og Skumringen begyndte . 
En Mængde Mennesker vare forsamlede 
ved Hovedvagten , hvor Linietroppernes Musikkorps 
spillede udenfor Hovedqvarteret . Klokken kunde 
omtrent være 7 ! , da hørtes pludselig en stærk Kanontorden , 
det var en almindelig Salve fra alle 
Batterierne tillands . 
„ Nu begynder Bombardementet ! “ raabte Alle 
og adspredte sig til alle Sider for at naae Hjemmet . 
Bomberne fore med en rød Ildtunge og hvislende 
igjennem Luften , gjennemkrydsede af Granater 
og congrewske Raketter . Brag af nedstyrtede Tagsteen , 
hvor Bomberne sloge ned , Lysningen af de 
af Raketterne antændte Hufe , Jammerraab af dem , 
der bleve lemlæstede af de sprængte Granater og 
Bombestykker , var et rystende Skuespil . 
Fra Volden og et paa Tømmerpladsen anlagt 
Batteri , der understøttede Kanonbaadene i Kallebodstranden , 
besvaredes Fjendes Ild . Projektilerne 
fra de fjendtlige Batterier vare især især rettet mod 
Spirerne paa Frue- og Petritaarn og mod Rundetaarn , 
hvorfor de omliggende Qvarterer ogsaa lede 
meest ved Ildebrande . 

Fra de øverste Etager i Husene søgte Beboerne 
ned i Kjælderne , hvor de troede sig sikkrest for de 
nedfaldende Bomber , og hvor det netop var farligst 
at opholde sig . Bomberne flöge nemlig ned igjennem 
Tagene og Lofterne i flere Etager indtil de 
nederste , hvor de fore omkring i en Kreds , sønderslaaende 
og knusende Alt , inden de sprang , da 
faa Stykkerne ikke alene dræbte og saarede dem , 
der befandt sig i det Rum , men sprængte Vægge , 
Vinduer , Gulve og Lofter . Mændene ilede op paa 
Volden for at modtage den formodede stormende 
Fjende , der dog ikke lod sig see . 
Paa Gaden laae der Døde og Lemlæstede ; 
Rumlen af Sprøiterne , der joge afsted til de Kanter , 
hvor der udbrød Ildebrand , hørtes blandet 
med Brandfolkenes høie Raab . Disse viste Mod 
og Mandshjerte , skjøndt flere af dem bleve dræbte 
eller lemlæstede , medens de vare i Begreb med at 
slukke de opstaaede Ildebrande . Den kjække Brandmajor 
Kirkerups klare Malmstemme og Commando 
hørtes tydeligt mellem Bragen af de nedstyrtende 
Tagsteen , sprængte Mure , sønderslaaede Ruder ; 
knittrende Flammesøiler og Projektiler med lange 
Jldhaler oplyste den mørke Nat og skyfnlde Himmel , 
medens tykke , sorte Røgskyer hvirvlede sig 
igjennem Luften . 

I tolv lange Timer vedvarede denne Skydning 
og i dette Tidsrum blev der kastet omtrent 4000 
Projektiler ind over Byen . Der udbrød Ild 38 
Steder , men saa dygtig var Brandkorpset under 
den kjække Kirkerup , at det med Undtagelse as et 
Pakhuus i Vimmelskaftet , det tilhørte Grosserer 
Tutein , og var fyldt med Bomuld , lykkedes det at 
blive Herre over Ilden allevegne . 
Endelig da Klokken slog 8 om Morgenen paa 
Stadens Taarne ophørte Bombardementet . Englænderne 
meente nemlig , at nu havde Kjøbenhavuerne 
faaet nok og at man vilde kapitulere . 
Ru begyndte Gaderne da at vrimle af Mennesker 
as alle Klasser , Mænd , Qvinder og Børn . 
De udgjorde hele Tog , der flæbede paa , hvad de 
formaaede at medtage fra Hjemmet . De Fleste 
toge Retningen over Knippelsbro og Langebro ud 
til Christianshavn og Amager , hvor Amagerne 
modtoge dem gjæstfrie , saa der undertiden fandtes 
100 Mennesker under eet Tag . 
Marmorkrybberne i Chrisfiansborgs Stalde og 
Hvælvingerne under selve Slottet og Cancellibyguiugen 
lod Overkommandoen indrette til Leier og 
Opholdssteder for Syge og Barselgvinder . Her 
saae man et usædvanligt Skuespil ; thi fornemme 

Damer pleiede dem med Døden for Øie og gave 
et smukt Exempel paa Mod og qvindelig Udholdenhed . 
Folkets Stemning var ^vel i det Hele noget 
trykket , men endnu ingenlunde nedslaaet . Man forberedte 
sig endog med en Slags Rolighed paa at 
see den henrundne Nats Farer og rædsomme Optrin 
gjentagne . 
Da Englænderne forgjæves havde ventet paa , 
at der skulle komme en Parlamentair fra Fæstningen 
med Anmodning om en Vaabenstilstand for at capitulere , 
besluttede General Catheart atter at fortsætte 
Bombardementet . 
Allerede den foregaaende Dag havde de engelske 
Bombardeerfartøier og fire Brigger nærmet sig 
Rheden , men her var Dansken paa sit rette Element , 
og Kanonbaadflotillens Avantgarde og tre af 
Arriegardens Kanonschalupper forjog dem hurtigt . 
Ogsaa ved det fornyede Bombardement nærmede 
de engelske Bombardeerfartøier sig Rheden , 
men bleve saa kraftigt modtagne af Kanonbaadflotillens 
Avantgarde , at de atter skyndsomst maatte 
tage Flugten . 
Ingen viste sig saa ivrig paa Kanonbaadene 
ved denne Leilighed , som Peder Andersen under sin 
Chef , den kjække Capitain , Baron Holsten . Hans 
Hjerte var fyldt af Ængstelighed for sin Hustrues , 

sin Moders og andre Venners Skjæbne . Han 
havde fra det Sted , hvor Flotillen laae urørt af 
Fjendens Ild , feet de Projectiler , der med en lang 
Jldstribe efter sig gjennemfoer den mørke Nathimmel 
og nedfaldt i Byen , hvor hist og her en stærk 
Lysning tilkjendegav en opstaaet Ildebrand . 
Hans Indre var fyldt med Hævnbegjerlighed 
og med stor Glæde hørte han Holsten give Signalet 
til de med Morterer forsynede Baade , at de skulde 
kaste Bomber ind paa Batterierne ved Kildevæld , 
Svansmøllen og Ny Kalkbrænderie og bringe dem 
til Taushed . 
„ Hvor skulde det glæde mig , hvis vi kunde 
demolere disse tre forbandede Batterier , “ sagde 
Peder til sin Fader , der stod under hans Commando , 
„ thi det er ' dem , der beskyde den østlige Deel af 
Byen , og saaledes maaskee kaste Bomber ind i Nybyder 
og det i de Huse , hvor Moder og Lise boer . 
Vidste jeg dog blot hvorledes de havde det ? “ 
„ Min Søn , “ sagde hans Fader , „ giv Dig ikke 
af med sørgelige Tanker , de staae i Guds Haand . 
Jeg har deellaget , som Dn veed , i flere Kampe , 
men aldrig med den mindste Frygt , thi jeg var jo 
alene udsat for Faren , medens min Kone befandt sig 
udenfor den . Men nu , naar jeg seer saadan en 
lysende Jernmasse flyve gjennem Luften , slaaer mit 
Hjerte dobbelt Slag , thi jeg tænker , maaskee er den 

nedslaaet i vort Huus og har dræbt eller lemlæstet 
min Kone eller Din Hustru . “ 
„ Det er samme Følelse , der fylder mit Bryst , “ 
svarede Peder . 
Idetsamme traadte Capitain Holsten hen til 
dem og sagde : 
„ Flotillens Avantgarde ved Lynetten , der har 
lidt betydelig Skade af Englændernes Batterier 
ved Svanemøllen og Kalkbrænderiet , har sendt en 
Officeer til mig , for at anmode mig om Tilladelse 
til at vove en Storm paa disse Batterier . Jeg 
vilde med Glæde give dem min Tilladelse hertil , og 
da det er kjække Officerer , saa er jeg næsten overbeviist 
om , at de kunne tage dem med Storm , men 
jeg skal sørst have General Peymanns Tilladelse 
hertil . Det er haardt for en kjæk Sømand , at han 
skal staae under en gammel affældig Overbefalingsmand , 
der er aldeles ukyndig med hvad der kan 
foretages i en Søkrig . Kom det alene an paa den 
Næstcommanderende , Commandeur Steen Bille , da 
vilde Tilladelsen strax blive given , men Peymann 
har forbeholdt sig Overkommandoen saavel Mands 
som tilvands . Vil De nu , Peder Andersen , tage 
en Jolle med noget Mandskab , lægge ind til Toldboden , 
begive Dem til Hovedqvarteret og forlange 
General Peymanns Tilladelse til at mine Officerer 

maa vove en Storm paa Englændernes Batterier 
ved Svanemøllen og Kalkbrænderiet . “ 
„ Jeg iler afsted , “ svarede Peder , „ og haaber , 
naar jeg forestiller ham , hvor gavnlig det vilde 
være for den østlige Deel af Kjøbenhavn , naar de 
omtalte Batterier bleve demolerede , at han vil 
give den forønskede Tilladelse , og naar det er opnaaet , 
udbeder jeg mig af Hr . Capitainen den 
Gunst , at maatte være med blandt de stormende 
Officerer . “ 
„ Den giver jeg med Glæde , “ svarede Holsten , 
„ thi jeg er overbeviist om , at De vil være blandt 
de tappreste af mine Officerer og udmærke Dem , 
saa De kunde komme til at bære en Søofficeers 
Epauletter og Felttegn . “ 
„ De kan være overbeviist om , Hr . Capitain , “ 
svarede Peder med Øine , der funklede af Mod og 
Kampbegjerlighed , „ at naar det kom an paa mig , 
saa vilde jeg ansee mit Liv for Intet , naar jeg 
kunde bringe et af Fjendens Batterier til Taushed , 
men Jollen venter paa mig og jeg siger Dem 
Farvel ! “ 
Ingen kunde være gladere end Peder Andersen 
ved det Hverv , der var paalagt ham . Det var jo 
paa hans Vei til Commandanten at hans Hustrues 
og Moders Boliger laa , og han kunde da erfare , 

hvorledes begge havde det , og om der var tilstødt 
dem noget Ondt . 
Jollen gjennemskar Bølgerne i en Fart , og da 
den havde naaet Toldbodtrappen fløi Peder Andersen , 
som han var bevinget , afsted til Elefantgaden 
i Nyboder . 
Vi ville nu føre Læseren derhen forinden Peder 
har naaet den . 
Peders Hustru havde den første Aften førend 
Bombarderingen begyndte begivet sig tilsin Svigermoders 
Huus , i hvilket der boede fire Familier , der 
alle havde en Mængde , Børn . Ellen fad ved Spinderokken 
og spandt Hørgarnstraade til nyt Lærred . 
Lise sad ved Siden af hende beskjæftiget med at 
strikke paa nogle Uldstrømper til hendes Mand . De 
havde nylig spiist til Aften , og sadde i Skumringen 
og talte om deres Mænd , begge vare freidige 
tilmode . 
Ellen yttrede : 
„ Jeg er ikke bange^for Niels eller Peder , thi 
jeg troer ikke at Engelskmanden gjør dem megen 
Skade . Han har jo maattet retirere med sine 
Bombardeerfartøier for vor Kanonflotille . “ 
„ Ja , “ svarede Lise , „ han fik sidst saa dygtigt 
paa Hovedet af os Danske , at han sagde Tak for 
sidst , og kom nu listende som en Ræv , der vil bestjæle 
en Hønsesti , for at gjøre Landgang paa en 

Tid , da vore Tropper ere i Holsteen . Men jeg 
haaber , at vi kan nok holde ham fra vore Volds 
med den Mængde Skyts vi have overalt paa dem , 
saa han maa vende tilbage til sin 0e med en lang 
Næse . “ 
„ Det troer jeg desværre ikke , Lise , “ sagde Ellen , 
„ Englænderne have udrustet en altfor stor Flaade 
og har altfor mange Krigsfolk paa Sjælland til at 
de skulde vende tilbage til England , uden at have 
udrettet deres Hverv . Nei , mit Barn , det er desværre 
ikke saa vel . Men jeg tænker , at de nedsætte 
deres Fordringer om Flaatzens Udlevering mod 
Løste at den ikke skal blive anvendt imod dem . “ 
„ Folk her i Nyboder har dog været i stærk 
Forventning om et Bombardement idag eller inat . 
Men endnu har vi da ikke hørt noget Kanonskud 
fra Fjendens Side og Bombardementet bliver da 
vist i alle Tilfælde ikke saa slemt som saa Mange 
forestille sig . “ * 
Lise havde neppe udtalt de sidste Ord , før der 
hørtes en Mængde svære Skud , saa Vinduesruderne 
klirrede . 
Ellen sprang forskrækket op fra Spinderokken og 
Lise tabte sin Strømpe paa Gulvet ved Lyden af . 
den Generalsalve , Englænderne sendte ind over 
Byen i dette Øieblik . 

„ Gud være med os ! “ raabte Ellen , foldende 
sine Hænder andægtigt , „ nu begynder Bombardementet . “ 
Alt blev imidlertid sfille i Gaden , og begge 
troede allerede at det blev derved , men da Hørtes 
nye svære Skud , en Bombe styrtede med et stærkt 
Brag ind i Baghuset , hvor den rev et Fag Vinduer 
med sig ned til Gaarden , idet den foer igjennem 
dem ned i . Gaarden til Niels Andersens Bolig . 
Ved Posten stode der Folk og skyllede Vadsketøi . 
Bomben faldt ikke langt fra Posten og sprang i 
mange Stykker , som tilligemed Brostenene foer omkring 
dem i alle Retninger . Heldigviis rammede 
kun et Stykke af den sprængte Bombe Benet paa et 
lille Barn paa 5 Aar , som Moderen tog paa Armen 
og løb skrigende af Forfærdelse efterfulgt af 
de fleste af Husets Beboere ind i Ellens Værelse , 
der boede i den nederste Etage . Alle vare yderst 
forskrækkede , jamrede , græd og udstødte høie Klageskrig . 
Alle Mændene vare enten paa Holmene eller 
paa Søen og den Klynge , der samlede sig i Niels 
Andersens Stue , bestod af Fruentimmer og Børn . 
En jamrede sig for fin Mand , en for sin Fader , 
en anden for sin Søn . Nogle kyssede og omfavnede 
hverandre , Andre bandede Engelskmanden og Andre 
raabte fortvivlet , at den sidste Time var kommen , 
thi Skydningen vedblev uafbrudt . Igjennem Luften 

saaes Projektilerne fare som Cometer med en lang 
Jldhale efter sig . Naar de troede at høre en 
Bombe slaae ned , hvinede de af Skræk og anraabte 
Gud om Frelse fra denne uden Ophør flammende 
og buldrende Ødelæggelse , som ingen saae Vei til 
at slippe ud . 
Fruentimmer sra Nabohusene tyede ind i Niels 
Andersens Stue , thi Ellen var høit anseet af de 
Nærmestboende , og man søgte Trøst hos hende , der 
selv følte Ængstelighed . Snart vare begge de 
smaae Værelser og Kjøkkenet opfyldte af jamrende 
Qvinder og Børn . En Tømmermands Kone , som 
boede ovenover Ellen , var den værste til at 
larmentere og hyle . Hun raabte flere Gange til 
Datteren : 
„ Marie ! Marie ! gaae op og tag Psalmebogen , 
og see at Du kan sinde Bispens Bøn ! “ 
Den stakkels halvvoxne Pige rystede som et 
Espeløv og turde ikke under den forfærdelige Buldren 
og Bragen gaae op oven . paa , men endelig , da 
Moderen , trods sin religiøse Stemning , vilde banke 
hende , tog hun Mod til sig og skyndte sig i Mørket 
høit syngende op efter Psalmebogen . Saasnart 
hun var kommen ned , stillede Konerne hende paa 
en Stol midt i Sitten , knælede allesammen omkring 
hende , og lode hende , af og til udstødende Angstskrig 
over den frygtelige Dundren og Rabalder 

udenfor , opramse en af Biskop Balle forfattet Bøn , 
som allesammen paa Lise ncer sagde ester eller ogsaa 
ledsagede med de Udraab : 
„ O Herregud , hør os ! “ eller „ Ak , Du min 
Herre Jesus og Frelsermand , det høre og bønhøre 
Du ! “ * ) 
Hen ad Morgenstunden var Alle saa udmattede , 
at de fleste af dem hensank i en dyb Søvn , hvoraf 
de af og til opvcekkedes , naar et særdeles stærkt 
Bulder hørtes udenfor . 
Endelig da Klokken slog 8 ophørte den frygtelige 
Skydning , og Alle aandede lettere . Hver gik 
nu til Sit , og Ellen og Lise bleve tilbage . De 
havde største Delen af Natten bedet inderlig til 
Gud for deres Mænd . De gik nu ud i Byen for 
at see , hvad Skade Bombardementet havde gjort . 
I den østlige Ende af Byen , især i Nyboder , 
var der ikke saa mange Huse ødelagde , men jo mere 
de nærmede sig den nordlige Deel af Byen , desfo 
slørre var Ødelæggelsen . Gaderne vare bestrøede 
med Tagsteen , Muurbrokker og Glasstumper . Hvert 
Øieblik standsedes de af Arbeidsvogne eller Bære * ) 
Denne hele Scene er ester en Samtidigs trykte Beskrivelse . 

døre med Meubler og Sengklæder , alt paa Veien 
til Christianshavn . 
„ Gud hjælpe oS , hvis Fjenden skulde igjen 
begynde paa at bombardere Byen , “ sagde Ellen , 
„ da vil Ødelæggelsen blive endnu større . “ 
Te gik nu op paa Volden , hvor de traf Biskop 
Balle , omgiven af en Mængde af Borgerne , som 
havde Posf , samt af en Mængde Qvinder . Han 
holdt trøstende Taler til dem , der omgave ham . 
Nogle patriotiske Aland kjørte omkring med Vogne 
med Levnetsmidler og Drikkevarer , som uddeeltes 
til de Vagthavende paa Volden . 
Derpaa begave begge sig hjem og tilbragte 
Dagen under Samtaler om deres Mænd og hvorledes 
Belejringen af Kjøbenhavn vilde ende . Te 
frygtede det Værste og vare meget bekymrede . 
Neppe var Klokken slaaet 6 , som vi allerede 
have omtalt , førend Bombardementet begyndte igjen . 
Nogle af Husets Beboere vare flyttede med deres 
Tøi ud paa Amager , men de Øvrige tyede atter 
ned til Ellen og Lise . 
Fjendens Bomber og Granater faldt paa denne 
Tid af Aftenen meest ind i Nærheden af Hovedqvarteret 
og Holmens Kirke , og den østlige Deel 
af Byen var derfor kun udsat for Bombardementets 
Rædsler fra Svanebatteriet . 

Peder Andersen saae med et ængsteligt bankende 
Hjerte paa Veien til Elefantgade , hvorledes 
Bomber , Granater og congrewske Raketter fløi ind 
over Byen og slog flere Steder ned i Midten af 
Byen . Han ilede først til sit eget Huus , men fandt 
det naturligviis tillukket . Han gjættede strax af 
Lise opholdt sig hos hans Moder , og ilede nu derhen . 
I Gaden var flere Bomber slaaet ned og 
havde ødelagt Taget og sprængt Muren paa de 
smaa Huse . 
Idet han traadte ind i Moderens Stue , udstødte 
Lise et Glædesskrig og faldt ham om Halsen , 
Moderen trykkede hans Haand . 
„ Hvorledes have I det ? “ var det første han 
spurgte om , efter af han havde omfavnet sin Kone . 
„ Vi have begge udstaaet Dødsangst , “ svarede 
Lise ; men Ellen afbrød hende med Spørgsmaalet 
om Peters Fader . 
„ Han befinder sig ligesaa vel som jeg , “ svarede 
Peter . „ Vi have smurt dygtigt løs paa Engelskmanden , 
men hans Batterier ved Søkanten gjør os 
stor Skade . Jeg er sendt af Capitain Holstein til 
Commandanten , for af udbede Tilladelse til af tage 
Fjendens Batterier ved Svanemøllen og Kalkbrænderiet 
med Storm . “ 

„ Med Storm ? “ raabte Ellen . „ Skal Du tage 
Deel deri ? “ 
„ Ja , “ svarede Peder , „ jeg har endog bedet 
min Kaptitain om Tilladelse dertil . “ 
„ Det ligner Din Forvovenhed , Peter , “ sagde 
Ellen i en talende Tone , „ Du tænker ikke paa din 
Husfru . “ 
„ Desværre , altfor meget , “ svarede Peder . 
„ Dit søde Ansigt staaer hvert Øieblik for mit Øie , 
naar jeg ikke er i Begreb med at kjæmpe mod 
Fjenden . Du vil dog vel ikke have , at jeg skal vise 
mig som en Kujon ved en saadan Leilighed ? “ 
„ Du behøvede jo dog ikke selv at tilbyde Dig , “ 
svarede Lise . 
„ For at Ulan skulde troe , at jeg ikke turde vove 
min Trøie mod Fjsnden ? “ svarede Peder . „ Nei , 
den Dag vil jeg ikke leve , hvor jeg ikke kan vise 
Mod og Mandshjerte . “ 
„ Han ligner sin Fader , Lise “ asbrød Moderen 
ham . 
I det samme hørtes et stort Bulder ; en Bombe 
var slaaet ned i Gjenboens Huns , lemlæstet nogle 
derværende Mennesker , faret igjennem Aluren til 
Sidehuset , hvor alt var tomt , og hvor den sprang 
og stak Ild paa Huset , hvilken dog ved tililende 
Hjælp strax blev slukket . 

„ Jeg forglemmer over Gjensynet , den Fare , 
hvori I svæver , “ sagde Peder . „ Jeg kan ikke være 
rolig , naar I ikke forlader Huset og begiver Eder 
ud paa Amager , hvor I er mindre udsatte for at 
dræbes eller lemlæstes end her . “ 
„ Maaskee kunde vi netop rammes af Fjendens 
Bomber og Granaternaar vi forlade Huset , “ sagde 
Ellen i en bestemt Tone . „ I dette Huns har jeg 
levet over 20 Aar , her er Du født , her er jeg vant 
fil af tumle mig , her vil jeg blive fil min Dødsdag , 
med Guds Hjælp ; men Du , Lise , begiv Dig 
fil Christianshavn eller Amager , saa er Peder mere 
beroliget . “ 
„ Nei , kjære Svigermoder , “ svarede Lise , „ jeg 
er en Sømandskone ligesom Du , og vil vise , af jeg 
har ikke mindre Mod end Du . Jeg bliver hos 
Dig . “ 
„ Som I vil , Kjære , “ sagde Peder . „ Moder 
har Ret . I kunde maaskee paa Veien rammes 
mere af Fjendens Projectiler end her . Saavidt jeg 
. har bemærket kaster Batterierne ved Strandkanten 
mere deres Bomber mod Nord end Tilfældet var 
igaar . Alen jeg har allerede forsømt min Pligt , af 
ile hurtigt fil Commandanten . Levvel ! “ sagde han , 
idet han kyssede sin Moder kjærligt og trykkede Lise 
inderligt fil sit Bryst . „ Jeg er overbeviist om af 
vi sees igjen . Farvel ! “ 

Og nu foer han ud af Døren , og løb faa stærkt 
han kunde ned ad Kongens Nytorv fil , undertiden 
i Fare for at blive ramt af nedfaldende Tagsteen . 
Ligesom han naaede Kongens Nytorv , slog en Bombe 
ned udenfor Hovedvagten , sprang idetsamme og 
ramte flere af de Forbigaaende , faa man hørte et 
høit Jammerraab . 
Peder lod sig ikke forstyrre deraf , og stod et 
Øieblik efter i Peymanns Værelse , hvor han forebragte 
sit Ærinde . 
Men Generalen afslog hans Anmodning , han 
blev sin passive Forsvarsplan tro til det Sidste . 
„ Hvis vi vove en Storm , “ sagde han , „ kunde 
Fjenden finde paa , at gjøre Gjengjæld , og Gud veed 
da , om vi kunne forsvare vore Volde , thi Modet 
begynder allerede at synke hos flere af Mandskabet 
der skulde modtage Fjenden . “ 
„ Hvis jeg tør tilkjendegive Deres Excellence 
min ringe Mening , “ sagde Peder , „ saa troer jeg , 
at hvis vi lade Fjenden vedblive at bombardere 
Byen , uden at ville overgive den , vil han dog tilsidst 
løbe Storm . Naar vi derimod toge hans 
Batterier med ' Storm , fik han et Begreb om , 
at vi ikke ere modløse , hvilket maaskee kunde føre 
til , at han undlod at løbe Storm . “ 
„ Alan kan naturligviis have forskjellige Meninger 
om en Ting , “ svarede Peymann . „ Men jeg 

holder mig til Kronprindsens Ordre , ikke at være 
den angribende Part og derfor tillader jeg ikke 
Deres Capitains Anmodning . Vi kunne maaskee 
ogsaa ved den Leilighed miste flere af vore brave 
Søofficerer og vort kjække Mandskab paa Kanonbaadene . 
Havde vi blot saa dygtige Landkrigere 
som Søkrigere , saa skulde Fjenden aldrig komme 
indenfor vore Volde , men desværre bestaaer deres 
Besætning af en Mængde uduelige Mennesker , som 
disse Marinere . Skynd Dem nu tilbage til Flotillen 
og siig Deres Capitain , at det er ikke af 
Modløshed at jeg nægter mit Samtykke til at 
løbe Storm , men fordi min Ordre byder mig det . 
Levvel ! “ 
Peder forlod Generalen bittert Sind og ilede 
nu til sin Velgjører , Capitainens Bolig . Da han 
naaede den og traadte ind i Værelset , sandt han til 
sin store Forundring Forstjunker Holck her i en 
Herregaardsskyttes Uniform og i Samtale med 
Marie . 
„ Tn her , “ sagde han , „ jeg troede mindst at 
træffe Dig her . “ 
„ Det er for Øieblikket det kjæreste Sted jeg 
kan være paa , “ sagde han med et ømt Blik paa 
Marie , der rødmede . „ Men , da jeg ikke mere kunde 
gjøre nogen Nytte efter at Englænderne have begyndt 
at bombardere Byen , saa har jeg med Livsfare 

begivet mig ind i Byen over Stadsgraven , som 
et Sigtepunkt for flere fjendtlige Skytters Kugler . 
Jeg meldte mig øieblikkelig hos Kammerherre Krogh , 
drog denne Uniform paa , og ilede herhen for at 
høre til Jomfruens Befindende og om der ikke var 
tilstødt hende noget . Alen , Gud være lovet , jeg 
fandt hende , da jeg , efter at have banket sagte paa 
Døren , traadte ind , - knælende paa Gulvet for 
Christusbilledet der paa Væggen i en saa inderlig 
Andagt , at hun slet ikke hørte , at jeg var tilstede . 
Først da hun havde endt sin Bøn , hvori jeg hørte 
hende nævne sin Faders , Deres og mit Navn , bemærkedæ 
hun mig , og jeg troede at see , istedetfor 
en bleg Lillie af Skræk over Rædslerne trindtom , 
en yndig purpurrød Rose , da hun reiste sig hurtigt 
op . “ 
„ Du bliver til en Poet ved Synet af Jomfru 
Marie , troer jeg , “ sagde Peder smilende . 
„ Det er ogsaa en Gjenstand , der kan begeistre 
Enhver , der har Sands for hvad der er Yndefuldt , “ 
svarede Holck . 
„ Jeg er ikke vandt til at høre Smigrerier , Hr . 
Holck , “ svarede Marie med blussende Kinder . „ Jeg 
bad for dem der er ung kjære . “ 
„ Og indesluttede ogsaa mig i Deres Bøn , “ 
sagde Holck . „ Med en saadan Talismand hos Gud 
frygter jeg ingen Fare , og vil nu med Glæde stille 

mig paa Volden paa det farligste Sted , beskyttet 
af Deres Bøn . “ 
„ Jeg maannforlade Dem , Jomfru Marie , “ sagde 
Peder , „ og ile til Toldboden , for at bringe min 
Kapitain den Ordre fra General Peymann . at vi 
skulle opføre os som Kujoner istedetfor kjække Søkrigere . 
Der er gjort Fjenden saa liden Modstand , 
at han vistnok maa have den Mening om os . Bliv 
Du Lise , hos Marie og søgat berolige hendes Sind og 
Bekymring for hendes Fader , der er i god Behold 
paa en af Kanonbaadene , som han commanderer . “ 
„ Tak for den glædelige Efterretning , “ sagde 
Marie , „ jeg vilde netop have spurgt Dem , om De 
ikke havde hørt noget til ham . “ 
„ Jeg talte med ham idag kort forinden Englænderne 
begyndte at bombardere Byen , “ svarede 
Peder , „ da jeg medbragte en Ordre til ham fra 
Capitain Holsten . Han bad mig hilse Dem . “ 
„ Endnu engang Tak , “ sagde Marie og trykkede 
hans Haand inderlig , og nu ilede Peder i største 
Hast til Toldboden for at bringe sin Capitain Peymanns 
Afslag . 
Holck , der havde bemærket , at han ikke var 
Marie ligegyldig , greb nu Leiligheden til at tilstaae 
hende , at han nærede en Lidenskab for hende , der 
blot kunde tilfredsstilles ved at erholde hendes 

Haand og Hjerte . „ Det er en Dom , som De fælder 
ved Deres Svar , som enten vil gjøre mig til 
det lykkeligste Menneske paa Jorden eller ogsaa lade 
mig see Livet i Fremtiden i det mørkeste Lys , thi jeg 
føler , at jeg uden Dem ikke kan leve lykkelig . “ 
„ Det er en uventet Kjærlighedserklæring , De 
gjør mig , Hr . Holck , “ sagde Marie i heftig Bevægelse . 
„ Jeg kan ikke svare nu , da Rædsler omgive 
mig , og vi svæve begge i Dødsfare . Jeg maa bede 
Dem ikke trænge videre ind paa mig . “ 
„ Giv mig blot en Gnist af Haab , “ svarede 
Holck , idet han greb hendes Haand . „ Det vil være 
en Tærepenge for mit begjerlig « : Hjerte , og jeg vil 
da foragte alle Farer og skne Fremtiden i et Rosenskjær . “ 
Marie havde med nedslaaede Øine og i stor 
Forlegenhed hørt paa hans Tale . 
„ Jeg vil ikke røve Dem Haabet , “ sagde hun 
endelig , og Holck trykkede hendes Haand inderlig , 
og sagde , idet han tog Afsked med hende : 
„ De har givet mig mere end- Livet . “ 

54 . 
Fra Kjøbenhavns Volde beflød man uden Ophør 
Fjendens Batterier , uden at gjøre dem nogen 
synderlig Skade , fordi Skytset , som vi allerede have 
omtalt , ikke vækkede saa langt , at det kunde naae 
dem . Besynderligt var det , at man vidste det , og 
ikke ombyttede det med længerrækkende Kanoner , 
hvoraf der dog fandtes en tilstrækkelig Mængde 
i Tøihuset . Men disse forkeerte Forholdsregler 
lignede Udfaldene fra Kjøbenhavn med en saa ringe 
Styrke , at det var at indsee , at de ikke vilde føre 
til nogen Nytte . 
Jo længere op ad Dagen jo heftigere blev 
Bombardementet denne Dag . Dem af Byens Indvaanere , 
der ikke vare flygtede til Christianshavn 
og Amager , vare tyede til Kjælderne og søgte Opholdssled , 
som vi allerede have omtalt , i Vinduesfordybningerne 
paa Christiansborgflot , i Kjælderne 
under samme og i Cancellibygningen og Proviantgaarden , 
samt i Buegangene ved Ridebanen , hvor 
der fandtes opstillet Meubler , Senge og Gangklæder 
fra de Huse , hvori der var opstaaet Ildebrand . 

Henad Morgenstunden saae man pludselig et 
stærkt lysende Skjær ad Langebro til . Det var det 
kongelige Hømagazin , der var skudt i Brand fra 
Pesthuusbatteriet . Brandcorpsets dristige Chef , 
Major Kirkerup , havde allerede slukket en Mængde 
Ildebrande trindtom i Byen , og viist en ualmindelig 
Energi og Dygtighed ved denne Leilighed , men 
skjøndt i høieste Grad udmattet af den Anstrengelse , 
han havde været underkastet ved sit farefulde Hverv , 
ilede han dog saa hurtigt han formaaede til den 
afsides liggende Deel af Hovedstaden . Men Branden 
var for stærk og havde ved det let antændelige 
Stof , udbredt sig over Magazinets hele Længde . 
Luerne floge heldigviis ad Langebro til , thi ellers 
vilde vist de nærliggende Gader være blevne et Rov 
for Flammerne . 
Som nu Kirkerup bedst stod og gav Ordre til 
at forhindre , at Flammerne fra Hømagazinet ikke 
greb videre om sig end de nærmestliggende Bygninger , 
slog en Granat ned ved hans Side , og grov 
en Fordybning i Jorden paa mere end en Alen , 
saa Brostenene fløi omkring ham . Jsit Fald sprængtes 
den , og en Jernstump ramte ham i Laaret , saa han 
vilde være falden til Jorden , hvis ikke nogle i 
Nærheden staaende Officerer af Brandcorpset havde 

grebet ham idet han faldt tilbage . En Vogn blev 
strax hentet og bragte ham til hans Hjem . 
Contraadmiral Otto Lütken overtog derpaa 
kommandoen over Brandcorpset , der blev fuldstændiggjort 
og forstærket med Hundrede af Holmens 
Haandværkere og Søetatens faste Mandflab . 
Bombardementet vedvarede hele Natten med 
stigende Heftighed indtil Klokken 8 om Morgenen , 
hvorefter det med aftagende Kraft fortsattes til om 
Effermiddagen Klokken 4 . Tallet af de i denne 
Nat asfludte Projectiler beløb sig til omtrent ftretusind . 
Granaterne saldi i Særdeleshed ned paa 
Kongens Nytorv og ved Holmens kanal og Holmens 
Kirke . 
Kun 1 Ildebrand af 26 i denne Nat lykkedes 
det ikke Brandcorpset at slukke * ) , nemlig Hømagazinets 
Brand . 
Om Effermiddagen antændtes ved gloende 
* ) Idet vi ovenfor omtaler Brandcorpsets dristige og dygtige 
Chef , Major Kir ' erup , efter foreliggende historiske Kilder , 
kunne vi ikke undlade at bemærke , at der har Hørt en sjelden 
Dygtighed til , at slukke 62 af 64 opstaaede Ildebrande , iscer 
under saa farefulde Omstændigheder . Vi tilskrive dette 
Held al Kirkerup var Temmermester og saaledes kyndig i 
Bygningsvæsenet . Med Hensyn til den nyeste Omorganijation 
af Brand væsenet , synes det derfor-st være betænleligt , 

Kugler fra Pesthunsbatteriet , det store Træoplag , 
der fandtes paa Tømmerpladsen udenfor Vesterport . 
Skjøndt man havde forstærket Kanonbaadene i 
Kallebodstrand , for at demontere Pesthunsbatteriet , 
var dette dog ikke lykkedes . 
Flammerne af det brændende Tømmer , der 
heldigviis af Vinden bares bort fra Byen , naaede 
snart det ved Pladsens Ende liggende Batteri . 
Omkring dette var der et Brystværn af Træ , som 
antændtes og Krudtforraadet exploderede . 
Da Capitain Restorf , der kommanderede i 
Ryssensteens Lunetten , hørte dette , ilede han til 
Undsætning med sit Mandflab , men fandt Døden . 
Næste Morgen gjorde den kjække Major Holstein 
med sine Jægere og en Afdeling af Landeværnet et 
lille Udfald for at bemægtige sig de efterladte Kanoner . 
Skjøndt Fjenden ved en heftig Skydning 
gjorde ham dette Forsæt stridig , lykkedes det ham 
dog , ved en virksom Understøttelse fra Kanonbaadenes 
Side , at bringe de efterladte Kanoner , til stor Glæde 
for Kjøbenhavns Indvaanere , ind i Byen . 
naar store , vidt om sig gribende Ildebrande flnlde finde 
Sted , at Slukningen dirigeres af Mænd , der ikke ere saa 
kyndige i Bygningsvæsenet som en Tommer- eller Muurmester , 
især den Første . 

„ Det er ogsaa den eneste kjække Daad , vi have 
at rose os af , “ ironiserede de . 
Denne Affaire tilligemed de Udfald , hvori Livjægernæ 
havde taget Deel , kastede en Glands paa 
dette Corps og dets Chef , som har vedligeholdt sig 
indtil det i vore Dage opløstes . 
Da Bombardementet endelig var ophørt , som 
vi have omtalt , Klokken 4 om Effermiddagen paa 
Bombardementets tredie Dag , begyndte Byens Indvaanere 
af aande frit . De antage tillige af nu var 
Fjendens Amunition opbrugt , sidenmanhavde standset 
Byens Beskydning . En stor Deel af Indbyggerne 
tyede nu ligesom den foregaaende Tag til Christianshavn 
og Amager . Førsfnævnte var overfyldt af 
Mennesker , der her troede sig sikkre , og grændseløs 
vilde Elendigheden have været , havde Fjenden den 
paafølgende Nat bombarderet denne Deel af Hovedstaden . 
Te af dennes Indvaanere , der havde trøstet 
sig med , af Fjendens Ammunition maatte være 
opbrugt , bleve høiligen skuffede , thi esteren Vaabenhvile 
af ikkun 3 Timer , aabnede Fjenden allerede 
Klokken 7 Bombardementet paany . Skydningen vatfrygtelig 
denne tredie Nat og overgik langt de to 
foregaaende Nætters . 
Tusinder af Raketter hvidslede igjennem Luften , 

og Bomberne og Granaterne faldt i tætte Masser 
ned over Stadens nordlige Deel . Næsten alle 
Bygninger i Frederiksborggade , paa Kultorvet , 
Hauserpladsen og Lille Kjøbmagergade , i Peder 
Hvitfeldsstræde , Fiolstræde og paa Nørregade , i 
Kannikestræde og Skindergade , i St . Pedersfræde 
og Studiestræde , bleve antændte . Den hæderlige 
gamle Admiral Lütkens utrolige Anstrengelser i 
Spidsen før sine brave Holmens Tømmermænd formaaede 
ikke af gjøre det Ildhav , der rasede i denne 
Deel af Byen , noget Afbræk . Allevegne , hvor man 
saae sig omkring , stod hele Himlen i en blodrød 
Lue , Flammerne sloge høit iveiret , uagtet en stærk 
Skylregn , der bevirkede , at Røgen lagde sig som et 
tæt glødende Slør ned over hele Byen og indhyllede 
alle Gjenstande i en nigjennemtrængelig 
Taage . 
Brandkorpset led denne Nat et stort Tab af Døde 
og Saarede , og Hestene og Slukningsredsfaberne 
vare for Størstedelen blevne ramte og ødelagte af 
Granaterne . 
Frue- og Petrikirke vare Sigtesfiver for Englændernes 
fleste Bomber , hvorfor Opholdet i Nærheden 
af disse Kirker , var i høieste Grad livsfarligt , 
og Antallet af de Dræbte og Saarede i denne 

Deel af Staden kunde vist regnes til 15 — 1600 
denne Nat . 
Endelig henimod Morgenens Frembrud blev 
Frue Kirkes 380 Fod høie Spiir antændt af eongrevske 
Raketter . Man saae , fortæller et Menvidne , 
et heelt Ildhav og midt i dette stod en høi , slank 
Jldkolonne og kastede lange Ildtunger ud til alle 
Sider , det var det stolte Frue Kirkespiir . Det 
sank , under Fjendens Jubelsfrig , sammen og saldt 
ned over den gamle hisforisf mærkværdige Kirke 
samt omliggende Bygninger ; at redde Kirken var 
en Umulighed . 
Petri Kirke og Spiir bleve alvorligt beskadigede . 
En Deel af Universitetsbygningen blev et Offer for 
Flammerne ; Metropolitanskolen og Borchs Kollegium 
stode i Luer . Runde Taarn modstod med sine tykke 
Mure kjækt Bomberne , der kastedes tilbage . Det 
kostbare Universitetsbibliotheks Bøger vare itide 
sænkede ned i Taarnets nederste Pille , der er huul . 
Forunderlig nok , af Trinitates Kirke og Regentseu , 
der staae endnu som et Minde om deres Opbygger , 
ikke antændtes ved den Bombe- og Granatregn , der 
sandt Sted i dette Qvarteer . 
Ved af see en saa stor Deel as Byen staae i 
lys Lue eller ligge i Gruus , ved af høre det store 
Antal as Dræbte og Saarede i denne Nat , ved den 

Forvirring og Elendigheds Larm , der fandt Sted , 
bleve Byens Indvaanere aldeles modløse . Paa 
Voldene havde Borgersoldaterne de to foregaaende 
Nætter strengt opfyldt deres Pligt , fkjøndt ikke saa 
Faa bleve dræbte og saarede af Fjendens Kugler . 
Nu vare Voldene haardt medtagne af Kanonkugler 
og Granater , og ved Foden af Voldskraaningen 
laae store Skarer af klynkende Qvinder og grædende 
Børn . Udmattede og modløse , forglemte Voldenes 
Besætning Krigens strenge Love og ilede 
fra deres Poster , fulde af Bekymring over deres 
Nærmestes Skjæbne . Der fandtes , fortæller et Øjenvidne , 
neppe 5 Mand paa nogen Bastion , sordi 
Alle vare ilede ind i Byen , af redde deres Huse og 
Gods , saa af Fjenden ved en Storm lettelig kunde 
have indtaget Byen . Ten fjendtlige Ild blev Heller 
ikke længer besvaret fra Voldene og hele Afdelinger 
af det borgerlige Infanterie forlode fortvivlede 
Voldene . 
55 . 
Den paafølgende Dags Morgen , den 5te September , 
kom Generalmajor Falbe til Hovedqvarteret , 
for af tale med General Peyman . 

Han blev strax indladt , og fandt Peymann , som 
Følge af sit Saar , liggende paa Sygeleiet . 
„ Jeg kommer , “ begyndte han sin Tale til Generalen , 
„ for af underrette Dem om , hvad Dk formodentlig 
veed , af en tredie Deel af Byen er afbrændt , 
af Frue Kirke ligger i Gruus , af slukke 
Branden var en Umulighed og af Besætningen paa 
Voldene , har saaledes tabt Modet , af den i hele 
Afdelinger uden af agte paa mine Foresfillinger , 
forlader næsten fortvivlede Voldene , og det vilde 
være en let Sag for Fjenden , hvis han vilde løbe 
Storm , af indtage Byen . Det er derfor min ufravigelige 
Mening , af Byen ikke længere kan forsvares , 
af vi bør overgive den , for af undgaae en Storms 
Rædsler og for af det forskrækkeligt ødelæggende 
Bombardement kan ophøre . “ 
„ Jeg deler den Mening med Dem , “ svarede 
Peymann . „ En fortsat Modstand vil føre til de 
endnu forskaanede Byqvarterers Ødelæggelse . “ 
„ Ja , “ afbrød Falbe ham , „ Christianshavn er 
overfyldt af kjøbenhavnske Familier og deres Eiendele ; 
skulde Englænderne faae i Sinde at bombardere 
den , saa vil der opstaae et Blodbad og en 
grændseløs Elendighed . ' Forraadet af Levnetsmidler 
er ogsaa næsten opbrugt , og Byen trues tillige med 
Vandmangel , da de opgravede Brønde ere blevne 

ødelagte af Bomberne og Vandledningerne i Stadsgraven 
ere overskaarne af Fjenden . “ 
„ Ja , “ svarede Peymann , „ jeg indseer , at Forsvarernes 
Kræfter ere udtømte baade i materiel og 
moralsk Henseende og Nødvendigheden byder mig 
derfor at indlede Underhandlinger om Kapitulation . “ 
Idetsamme blev han afbrudt af en indtrædende 
Ordonnants , der meldte at en Deel af Kjøbenhavns 
meest anseete Borgere , ønskede at overrække Generalen 
en Adresse . 
De bleve strax stedede til Audience og overrakte 
Peymann en Adresse fra en talrig Mængde af 
Kjøbenhavns Indvaanere . 
Da Generalen havde læst den , sagde han : 
„ Jeg seer af denne Adresse , der er undertegnet 
saavel af Medlemmer af Magistraten , som af Borgerrepræsentætionen 
og andre ansete Borgere , at man 
forlanger , at jeg skal kapitulere for at forskaane 
Staden for fuldkommen Ødelæggelse , og forhindre 
at flere Menneskeliv gaae fortabte . Jeg kan efter 
dette Ønske og minegen Anskuelse ikke være i Tvivl 
om , hvad jeg skal gjøre . Underret dem , der have 
sendt Dem , mine Herrer , at Nødvendigheden byder , 
at deres Ønske bliver opfyldt . Jeg agter at sende 
en Parlementair fil General Cathcart for at indlede 
Underhandlinger om Kapitulation . “ 

Med disse Ord afskedigede han Deputationen 
og sagde derpaa fil Generalmajor Falbe : 
„ Jeg vil strax ved en Parlementair sende General 
Cathcart en Skrivelse , hvori jeg foreslaaer 
ham en Vaabensfilstand paa 24 Timer , under hvilken 
jeg erklærer mig rede fil at slutte en Overeenskomst 
som Indledning fil Fæstningens Kapitulation . Berolig 
De nu Væbningen paa Voldene med denne 
min Beslutning . “ 
Falbe forlod ham og kort efter afsendte han 
den omtalte Skrivelse fil det engelske Hovedqvarteer 
ved en Parlementair . 
Saasnart den engelske General havde modtaget 
denne Skrivelse , befalede han at Batterierne skulle 
sagtne deres Ild , hvorpaa denne efter Klokken t 
om Eftermiddagen blev sparsommere - og sparsommere . 
Paa samme Tid sendte han Generalqvarteermester , 
Oberstlieutenant Murray fil Hovedqvarteret 
paa Kongens Nytorv med en Svarskrivelse , i hvilken 
han tilkjendegav , at han kun i Forslaget om Vaabensfilstand 
og indledende Skridt , saae et Forsøg fra 
Peymanns Side paa at vinde Tid , hvorfor han 
maatte afvise det . Han fordrede derimod at Commandanten 
strax skulde meddele Murray de Betingelser , 
paa hvilke han vilde overgive Fæstningen , 

fhi i modsat Tilfælde , vilde han ikke kunne indrømme , 
selv den korteste Vaabenstilstand . 
Oberstlieutenant Murray sagde i sin Sammenkomst 
med Peymann : 
„ Flaadens Udlevering er , Deres Excellence , en 
uundgaaaelig Betingelse . Skulde De vægre Dem 
herved , vil en energisk Fortsættelse af Bombardementet 
finde Sted , hvorved Staden vil blive aldeles 
lagt i Gruus . “ 
Paa denne Yttring overgav Peymann Murray 
en Skrivelse til den engelske General , af hvilken vi 
meddele Nedenstaaende : 
„ Jeg har med mit første Forslag ikke forbundet 
nogen Bagtanke , men da min Helbredstilstand ikke 
tillader mig , at handle hurtigt , og da jeg ønsker at 
raadfore mig med Stadens Autoriteter om en Sag 
af saa stor Vigtighed , saa anmoder jeg om Henstand 
med at give et bestemt formuleret Svar indtil Kl . 
12 imorgen Middag , paa hvilket Tidspunkt jeg 
skals ende den engelske Commando mineKapitulationsbitingelser . “ 
„ Jeg maa iøvrigt overlade Byen til dens 
Skjæbne , hvis man agter at fortsætte Bombardementet . “ 
Oberstlieutenant Murray forlod nu Byen med 
denne Skrivelse og Peymann gav øieblikkelig BesäUng , 

at der hverken fra Voldene eller fra Forposterne 
maatte løsnes noget Skud , hvis der ikke 
af Fjenden foretoges noget Angreb . 
Dagen hengik nu under stor Ængstelse , Bekymring 
og Sorg fra Befolkningens Side , thi Ingen 
vidste at Underhandlinger om Byens Overgivelse 
fandt Sted . 
Om Morgenen efter den tredie Nats Rædsler 
finde vi nogle af Hovedpersonerne i denne Fortælling 
samlede i Capitainens Huus , nemlig hans 
Datter Marie , Forstjunker Holck , der var bleven afløst 
fra Forposttjenesten ved Østerport , Lise og Peders 
Moder Ellen . 
„ Hvis Englænderne vedblive med den Bombardering 
af vor ulykkelige By , saa seer jeg ingen 
Redning , “ sagde Holck til Ellen , der var den Eneste , 
der viste nogen Fatning , medens Marie og Lise 
hengav sig aldeles til Sorgen . „ See blot den Lysning , 
som Frue Kirkes Brand kaster over Byen , 
skjøndt Luften er formørket af Røg- og Dampskyer . “ 
„ Det er en forskrækkelig Tilstand at være i , “ 
svarede Marie , „ man er intet Øieblik sikker paa 
Livet . Uafladeligt hører man Braget af de nedfaldende 
Bomber , og Granater , hvert Øieblik hører 
nian Brandraaab og Jammerskrig af Mennesker , der 

ere ramte af de sprængte Bomber . Hvornaar vil 
dog disse Rædselsscener ophøre ? “ 
„ Jeg er af den Mening , at det er paa Tiden , 
at Commandanten forlanger en Vaabenstilstand , for 
at kunne forhandle om Byens Overgivelse , “ sagde 
Holck . „ Generalen maa dog indsee , af det er til 
ingen Nytte af vi gjøre Modstand , hvis man kan 
kalde nogle enkelte Kanoners Affyring saadan , thi 
Mandskabet ved det meste Skyts har forladt det , for 
af ile til sit Hjem og redde , hvad der mulige » 
kan reddes fra Luerne . “ 
„ Peymann burde allerede igaar have capituleret , “ 
faldt nu Ellen ham i Ordet , „ thi al vor 
Modstand er jo til ingen Nytte imod en saa mægtig 
Fjende . Jeg synes af de foregaaende Nætter er der 
offret Menneskeliv nok . “ 
„ Æren har sit Krav , “ svarede Holck . „ Hvad 
vilde man sige udenfor Hovedstaden og i Udlandet , 
naar vi saadan overgave Byen , uden af have udstaaet 
et rigtigt Tørn . De maa erindre , Ellen , af 
Fjenden forlanger de Danskes ypperligste Klenodie , 
Maaden , udleveret , og af det vilde være en Skjændsel , 
af overgive den i vore Fjenders Hænder , uden 
ester den største Modstand . “ 
„ Synes De da ikke , af vi nu have gjort Modstand 
nok ? “ svarede Lise , „ see blot den mørkerøde 
Himmel , Gjenskinnet af den Mængde Bygninger , 

der staae t lys Lue , hør blot de frygtelige Brag 
hvert Øieblik , og siig saa , om det ikke er falsk 
Æresfølelse , naar Kommandanten ikke søger at redde 
det Øvrige af Kjøbenhavn fra Ødelæggelse . “ 
„ Dæt var jo det jeg nylig sagde , “ gjensvarede 
Holck , „ nu bør Peymann indlede Forhandlinger om 
Byens og Flaadens Overgivelse . Englænderne , der 
alene for at bemægtige sig vore Skibe , har gjort 
dette Røvertog , indlade sig ikke paa nogen Standsning 
af Fjendtlighederne , naar vi ikke udlevere dem 
Maaden . “ 
„ Saa burde man før opbrænde den , “ sagde 
Ellen . „ Jeg er en Sømands Kone og jeg kan derfor 
ikke taale den Tanke , at vi saaledes uden videre 
skal levere vor skjønne Flaade i Fjendens Hænder . “ 
„ Hvad troer De saa , at Følgen vilde blive , naar 
vi stak Ild paa vor Flaade ? “ svarede Holck . „ Ilden 
vilde ganske vist forplante sig til de Hundreder 
af Handelsfartøier , som ligge i Havnen og da 
vilde hele Byen være udsat for Undergang . Hvad 
troer De Fjenden vilde sige dertil ; denne Gjerning 
kunde bringe ham til aldeles at ødelægge Byen 
eller ogsaa fordre Millioner i Erstatning for Flaaden . “ 
„ Jeg er saa bekymret for min Mand , “ sagde 
nu Lise . 

„ Og jeg for ham og min Mand , “ tilføiede Ellen . 
„ De kan være ganske ubekymret for begges 
Skjæbne , “ svarede Holck . „ Englænderne have aldeles 
ophørt med at beskyde Byen fra Søsiden , og 
altsaa ere begge uden mindste Fare , medens vi her , 
ikke vide , hvilket Øieblik , der er vort sidste . “ 
„ Gud være lovet , “ sagde Lise , „ saa ere vi dog 
fri for den Sorg , ved at vide vore Mænd i Sikkerhed . 
Gid vi ogsaa snart kunne sige det samme . “ 
„ Det ønske vil nok gaae i Opfyldelse , thi efter 
den Ødelæggelse , der har fundet Sted i denne Nat , 
vilde det være en Taabelighed af Kommandanten , 
ikke at ville capitulerc . “ 
Opad Formiddagen forlod HolckFruentimmerne , 
da han igjen skulle paa Post , og lovede dem at indfinde 
sig igjen , faa snart han kunde ; idet han forlod 
Værelset kastede han et ømt Blik paa Marie , 
hvilket blev besvaret af hende med rødmende 
Kinder . 

56 . 
Hele Løverdagen den Ste September vedblev 
Fjenden at udslynge enkelte Projektiler med lange 
Mellemrum . 
Der var hele Natten mellem Fredag og Løverdag 
kastet det store Antal as 5000 Bomber , Granater 
og congrevske Raketter ind i Kjøbenhavn . 
Over trehundrede Gaarde og Huse indenfor Voldene 
vare nedbrændte . Imellem 15—1600 Gaarde og 
Huse vare blevne mere eller mindre beskadigede . 
Stadens Indvaanere saae ingen Ende paa 
denne Elendighed . Den nordlige Ende af Byen 
kunde ikke passeres for nedstyrtede Mure , brændende 
Tomter og rygende Gruushobe , der udbredte en 
uigjennemskuelig Røg og afskyelig Brandlugt . Alle 
vare nedslaaede af de skrækkelige Optrin , der vare 
foregaaede for deres øine . 
Da begyndte der at udbrede sig den Tidende 
mellem Byens Indbyggere , at Peymann havde indladt 
sig paa at kapitulere , og at der forhandledes 

om , paa hvilke Betingelser Byens Overgivelse skulde ' 
finde Sted . 
Ved at høre dette , begyndte man at fatte Haab , 
at den forfærdelige Ødelæggelse af Byen snart vilde 
standse , og Størstedelen var ligegyldig ved , paa 
hvilke Betingelser det skete , thi Patriotismen havde 
faaet et Knæk ved den sidste Nats Rædsler . 
Løverdagnat henrandt saaledes , og om Søndagformiddag , 
Klokken ni , saae man en Mængde af 
Stadens overordnede Befalingsmænd ved Land-og 
Søstyrke i de høieste tilbageblevne Embedsmænd , 
Regjeringskollegierne , Udvalgte af Magistraten 
gg de 32 Mænds Raad indfinde sig i Hotel d ' Angleterre 
til et Krigsraad , der fandt Sted ved General 
Pcymanns Sygeleie . 
Der udvikledes og paavistes nu , at Forsvarsmidlerne 
vare aldeles utilstrækkelige til at gjøre 
længere Modstand , og efter at man havde omtalt 
Befolkningens nedslaaede Stemning og Modløshed , 
blev man , efter at flere Meninger havde gjort sig 
gjældende , enige om , at det var en uundgaaelig Nødvendighed 
at underhandle med Fjenden om en Kapitulation . 
Derpaa hævedes Krigsraaden og General Peymann 
sendte nu om Søndagmiddag , i Overeensstemmelse 
med sit Løfte , en Parlamentair ud til de 

' engelske Overbefalingsmænd med et Brev , hvori han 
erklærede sig rede til at underhandle om Kapitulation 
paa Grundlag af Flaadens Udlevering , men 
betingede sig , at Byen ikke maatte betrædes af andre 
engelfle Militaire end de , der skulde tage Deel 
i Underhandlingerne . 
De to engelfle Høistcommanderende gik naturligviis 
øieblikkelig ind paa Peymanns Forflag , 
hvorpaa der , uden at man fastsatte nogen Vaabenstilsfand , 
blev givet Befaling til en fuldstændig 
Standsning af Ilden . 
Der blev nu fra begge Sider udnævnt Officerer , 
der i Forening skulde aftale Kapitulationsartiklerne . 
Klokken halvotte om Aftenen mødtes 
disse Kommissairer ved Barrieren paa øslerbro . 
De Engelske bestode af General Wellesley , den 
siden saa berømte Hertug as Wellington , Capitain 
Home Popham og Oberstlieutenant Murray ; de 
Danske as General Waltersdorf , Kontraadmiral 
Lirfkeu og Generalauditeur Bornemann . Efter at 
de engelske Officerer havde prøvet den Fuldmagt 
Peymann havde givet de danske Befuldmægtigede , 
fordrede de i et truende Sprog , af Underhandlingerne 
strax skulde aabnes i selve Hovedkvarteret og 
forlangte af blive førte dertil . Der blev vel gjort 
nogle Indvendinger fra dansk Side , men tilsidst 
enedes man om , af Capitain Popham skulde tilligemed 

Bornemann begive sig iii General Peymann , . 
medens de fire Andre afventede deres Tilbagekomst 
udenfor Øsferport . 
Forhandlingerne mellem Peymann og Popham 
førtes paa Fransk ved Hjælp af Professor F . C . 
Bruun som Tolk . 
Capitain Pophams Adfærd var hovmodig og 
kold . Han forlangte , førend man førte ham ind til 
den syge Commandant , om hvis Leie Medlemmerne 
af det tidligere omtalte Krigsraad havde forsamlet 
sig , et Stykke Papiir og nedskrev med Blyant følgende 
Linier : 
„ Den danske Flaade skal med alle Arsenaler og 
Tilbehør udleveres til Hans Storbritannifle Majestæt 
som Eiendom og den danske Regjering afgive 
det fornødne Mandskab til Udrustning , for af 
den kan forlade Havnen naarsomhelst de engelske 
Høistkommanderende ansee det for af være nødvendigt . “ 
De tilstedeværende Officerer studsede ved Udtrykket 
„ Eiendom “ . 
„ Under de diplomatiske Forhandlinger , “ bemærkedæ 
General Bielefeldt , „ var Talen kun om , 
af den britiske Regjering vilde tage Flaaden som et 
„ Depositum “ . “ 
„ Da man , “ svarede Popham i en kold Tone , 
„ istedetfor af gaae ind paa det første Tilbud , har 

ladet det komme til en Afgjørelse med Vaaben , 
gjør den engelske Commando nu i Medfør af 
Seirens Ret Fordring paa den nedskrevne Artikels 
Opfyldelse i hele dens Udstrækning . “ 
Popham førtes derpaa ind til Peymann . Alle 
de Tilstedeværende lyttede med smertelig Taushed 
til Forelæsningen af Englændernes Fordringer . 
Især gjorde de et overvældende Indtryk paa General 
Peymann , men snart indsaae han , af de vare 
overeensstemmende med Cathcarts Tilbud i hans 
Brev Dagen forinden Bombardementet begyndte . 
Alle de Tilstedeværende sadde tause og 
dybl nedslagne , ikke istand til , af give deres Samtykke 
til den overraskende Fordring . 
Sir Popham blev nu utaalmodig . Han tog 
sit Uhr op af Lommen , saae paa det og yttrede 
kort og godt : 
„ Jeg venter ikke længer og udbeder mig mit 
Udkast tilbage . “ 
Da man havde givet ham det , sagde han : 
„ Jeg henter nu de øvrige Kommisfairer , forat 
Kapitnlationen saa hurtigt som muligt kan blive 
afsluttet . “ 
Efter en kold Hilsen forlod han Værelset og 
kjørte med Bornemann til østerport . 
Efter hans Bortgang holdtes der atter et 

Krigsraad af de tilstedeværende Officerer og Embedsmænd . 
General Peymann yttrede : 
„ Hvad andet Valg have vi vel , end at føie 
os efter Seierherrernes Fordringer eller lade Byen 
ødelægge i Bund og Grund og dog tilsidst udlevere 
Flaaden . “ 
Commandeur Steen Ville kunde ikke bære over 
sit stolte ' Sømandshjerte , at skulle saaledes udlevere 
den danske Nations skjønneste Eiendom , Flaaden , til 
Fjenden , og yttrede derfor i en djærv og heftig 
Tone : 
„ Vi bør afbryde Underhandlingerne og foretage 
et almindeligt Udfald med Alt , hvad der i 
Staden er bevæbnet , tilligemed alle Søfolkene paa 
Kanonbaadeoe og Holmens Magt ! “ 
„ I Formiddags , “ sagde Peymann , „ stemmede 
Hr . Commandeuren for Kapitulationen og nu nægter 
De Deres Samtykke ? “ 
„ Det gjorde jeg , “ svarede Ville , „ fordi jeg tilligemed 
alle de Tilstedeværende ikke troede at Englænderne 
vilde stille faa vidtgaaende Betingelser ; 
men nu negter jeg mit Samtykke . “ 
„ Det samme gjør jeg ogsaa , “ sagde Admiral 
Wintcrfeldt . „ Jeg kan ikke paadrage mig det Ansvar , 
der kommer til at hvile paa Enhver , som 
raader til nbetinget Eftergivenhed . “ 

Under dette Ordskifte vare de engelsfe og danske 
Commissairer indtrufne fra Østerbro tilHovedqvarteret , 
for at Underhandlingerne kunde blive førte 
tilende . 
Peymann , Bielefeldt , Waltersdorf og Steen 
Bille søgte forgjæves , at bevæge de engelske Commissairer 
til at ændre den Fordring : at udlevere 
den danske Flaade som Eien d om til Dep ositum . 
Endelig blev man den 7de September Klokken 
2 om Morgenen enig om Betingelserne . 
Disse vare affattede i ni Artikler . De britiske 
Tropper skulle besætte Kastellel og Holmen . Alle - 
Krigsskibe skulle tilligemed de Skibssager og det 
Søinventarium , der hørte til dem , udleveres den 
engelske Commando som suldstændig Eiendom . Englænderne 
forpligtede sig til at rømme Kastellel og 
hele Sjælland senest 6 Uger efter Kapitulationens 
Vedtagelse . Det sastsattes ogsaa , at den Privateiendom 
og de Fanger , der vare tagne under 
Fjendtlighederne , gjensidig skulde tilbageleveres . 
General Peymann og det endnu samlede Krigsraad 
undertegnede nu det skjæbnesvangre Aktstykke , 
og General Waltersdorf begav sig derpaa med de 
engelske Commissairer ud til Hovedkvarteret i Hellerup , 
hvor General Cathcart og Admiral Gambier 
ligeledes undersfreve det . 

Politimester Haagen havde Dagen iforveien 
redet i Spidsen for en Afdeling af Hestgarden omkring 
til Byens Torve , og underrettet Indbyggerne 
om , at der var bleven afsluttet en Vaabenstilstand 
med Englænderne . 
Nu opsloges der trindtom i Byen en Proclamation , 
der gav Underretning om Betingelserne for 
Kapitulationen . 
Paa Hjørnet af Kongens Nytorv og Østergade , 
hvor der var opslaaet en saadan Proclamation , 
havde der forsamlet sig en stor Mængde as Stadens 
Indvaanere , meest af de lavere Klasser , som 
Marinens Folk og Haandværkere . 
De udgjorde tilsidst en stor Menneskemasse , 
der stillede sig støiende og larmende op udenfor 
Hotel d ' Angleterre . 
„ Knnde , man ikke faae den kjønne Commandant 
itale , “ sagde en Konstabel , „ og foreholde ham , at 
han har forraadt os til Fjenden . “ 
„ Ja , “ sagde en anden af Marinens Folk , „ eller 
maaskee solgt os . “ 
„ Har man hørt Mage , overgive vor deilige 
Flaade til de fordømte Englændere og lade dem 
besætte Kastellet og Holmen , “ sagde en Haandværker . 


„ Ja , for at de kan nedskyde os , hvis vi multe , “ 
tilføiede en Mariner . 
„ Sikken en Kujon og Kryster ! “ raabte en Skomager , 
en borgerlig Artillerist , „ burde vi ikke først 
have bortskudt al vort Krudt før vi saa skjændigt 
overgave os . “ 
„ Hvem skulde bortflyde det Krudt ? “ spurgte en 
gammel Skræder spodsk Artilleristen . „ I løb jo 
Alle bort fra Skytset paa Volden , har jeg hørt . “ 
„ Det var vi vel nødt til , “ svarede Artilleristen , 
„ hvis vi ville , redde vor Smule Bohave . “ 
„ Men saa kunne Voldene jo ikke forsvares 
imod Engelskmanden , hvis han vilde løbe Storm . 
Commandanten skulde for længe siden have overgivet 
Byen , saa havde der været sparet mange 
Menneskeliv . “ 
„ Man kan nok høre , “ sagde en Konstabel , „ at 
Du er en ligesaa stor Kujon som Peymann . Det 
er skammeligt af ham , at indgaae en saadan 
Kapitulation . “ 
„ Han burde før have brændt Flaaden , end at 
levere den i vor argeste Fjendes Hænder , “ sagde en 
af Holmens faste Stok . 
„ Og saa stukket den øvrige Deel af Byen 
i Brand , da Vinden er østlig , “ sagde den gamle 
Skræder . 

„ Det er reentud Kjæltringestreger ! “ raabte nu 
flere Stemmer og knyttede Hænder strakte sig truende 
iveiret imod Hotellet . 
„ Kan vi ikke faae fat paa den Forræder og 
knække hans Halsbeen ! “ raabte en haandfast 
Smed . 
„ Det er en deilig Commandant Kronprindsen 
har indsat her i Byen , “ sagde en Overconstabel . 
„ Hvorledes er Byen bleven forsvaret ? Han har 
sendt en Haandsuld Krigsfolk ud imod Fjenden , 
istedetfor at lade hele Byens Garnison , Borgervæbningen , 
Søetatens Mandskab , kort sagt alt bevæbnet 
Mandsfab her i Byen gjøre et Udfald ligesom 
i Frederik den Tredies Tid , da Svensken blev 
jaget bort fra vvre Volde . Havde man viist sig 
ligesaa dygtig tillands som tilvands , saa havdø 
Englænderne maattet stikke hjem med en lang 
Næse og ikke som nu komme hjem med vor skjønne 
Flaade . “ 
„ Jeg kunde , “ sagde en af Holmens Tømmermænd , 
„ blive fnysende gal , naar jeg tænker paa , 
at de deilige Skibe , jeg selv har været med at 
bygge , skal de engelfle Tyveknegte føre bort 
fra os . “ 
„ Burde man ikke stene en saadan Commandant 
som han deroppe i Hotellet , “ sagde en Mariner . 

Det var et Stikord , thi i samme Øieblik foer 
der flere Stene ind af Vinduerne i Hovedqvarteret . 
„ Vi ville ikke vide af , at overgive Flaaden , “ 
raabte flere barske Stemmer . 
Der opstod nu en stor Tumult samt hørtes 
støiende , haanlige og truende Udraab . 
Hovedvagten havde dobbelt Vagt denne Dag 
og der udtraadte nu af den en kommando Soldater 
med fældede Geværer . 
„ Plads her ! “ raabte Officeren , der commanderede 
den , og trængte frem med sit Mandflab . 
Der var dog intet rigtigt Mod i den larmende 
Menneskemasse , thi efter som Soldaterne rykkede 
frem med deres fældede Geværer veeg ogsaa Stimlen 
tilbage , og snart var det store Torv ryddelig 
kor de støiende Skarer . 
kommandoen tog nu energiske Forholdsregler 
til Ordenens Opretholdelse . Den lod Cavalleripatrouiller 
' gennemfare Gaderne og fordoblede 
Vagten ved Hovedqvarteret . 
Mængden af Stadens Indbyggere vare imidlertid 
yderst forbittrede paa den alderstegne Commandant , 
fordi han ikke havde ladet Flaaden ødelægges 
istedet for at udlevere den . I den ophidsede 
Tilstand man var i , indsaae man ikke , at Englænderen 
ikke vilde have ladet sig nøie dermed . 

Den 18de August havde Kronprindsen afsendt 
Premierlieutenant Steffens til Generalen med følgende 
Ordre : 
„ Hvor ubehagelig den Tanke end er , at tænke 
„ sig Muligheden af Kjøbenhavns Overgivelse i Fjendens 
Hænder , hvilket jeg under Deres Commando 
„ ogsaa ei befrpgter , saa finder jeg det dog nødven „ digt 
herved at bekjendtgjøre Dem , at det er Hans 
„ Majestæt Kongens Villie og Befaling , at , hvis det 
„ ulykkelige Tilfælde dog skulde indtræffe , som Gud 
„ forbyde , at Kjøbenhavn blev nødt til at overgive 
„ sig , da skal De forinden Sligt skeer , sætte Ild paa 
„ Flaaden og lade den brænde , da Hans Majestæt 
„ af to Onder vælger det mindre , som virkelig det 
„ er at vide sin Flaade opbrændt , end see samme i 
„ sin og Landets Fjendes Hænder og derved give 
„ disse Voldsmænd en Triumph , som ingen danske 
„ Mænd kan taale at bære . “ 
Lieutenant Steffens slap heldigt over Belferne 
i en Forklædning som en Student , der reiste til 
Kjøbenhavn for at hente sin Kjæreste , og havde allerede 
faaet sit Pas flere Gange paategnet af Englænderne . 
Ukykkeligviis bemærkede en Bondekarl i Landsbyen 
Mørkøie ham , idet han red forbi , og sagde 
høit og lydelig : „ der rider min gamle Lieutenant ! “ 

En engelsk Officeer var netop tilstede og hørte det . 
Han anholdt Steffens , der imidlertid fandt Leilighed 
til at nedsluge Ordreren . 
Englænderne vare overbeviste om , at han medbragte 
Depecher eller mundtlige Ordrer til Commandanten 
i Kjøbenhavn og anvendte baade Bestikkelse 
med betydelige Summer ligesom ogsaa 
Trudsler med Døden . De løde som de vilde hænge 
ham og viste ham endog Strikken , der skulde benyttes 
dertil , men intet kunde bevæge Hain til at aabenbare 
Indholdet af den nedslugte Ordre . Da de ikke 
kunde gjennemlæste deres Villie , blev han bragt 
ombord paa Flaaden , hvor han forblev indtil Kapitulationen 
var afsluttet * » . 
Havde ogsaa Kronprindsens Befaling kommen 
General Peymann i Hænder , kunde han ikke have 
udført den . Vare Krigsskibene nemlig blevne stukne 
i Brand i selve Orlogshavnen , vilde Ilden vistnok 
have forplantet sig til de Hundreder as Handelssartøier , 
som dengang laae i Havnen , og da var 
hele Byen bleven truet med Undergang . 
Vilde man derimod have sørt Flaaden udenfor 
* ) Hisforisf . 

Bommen og brændt Skibene der , hvilket paatænktes 
i det sidste Øieblik forinden kapitulationen , da der 
forresten baade savnedes gunstig Vind og tilstrækkelig 
Tid til et saadan Foretagende , vilde dog Intet være 
blevet vundet derved , eftersom Fjenden naturligviis 
i det Tilfælde vilde have fordret Erstatning i Penge . 
Vilde man have udført Admiralitetets tidligere omtalte 
Befaling at sænke Krigsskibene ved at hugge 
Huller i dem , vilde det samme have fundet Sted . 
Flaaden med Tilbehør havde en Værdi af 20 Millioner 
Rigsdaler , en Sum i vor Tid liig med 50 
Millioner , hvis Udbetaling vilde have aldeles ødelagt 
Landet . 
Den følgende Dags Aften efter kapitulafionens 
Afslutning afreiste Oberst Schmettow og Ridtmester 
Holck til Kronprindsen i Kiel for at bringe ham 
den nedslagne Tidende om kapitulationen . 

57 . 
Kort før de Afsendte , der uhindrede af Englænderne 
reisfe over store Belt , Fyen og lille Belt , 
vare komne til Kiel , sad Kronprindsen i en meget 
urolig Sindstilstand i Samtale med sin Gemalinde , 
Han havde erholdt Tidende om , at Englænderne 
havde aldeles indesluttet Kjøbenhavn og at man 
veutede , at de vilde indtage Byen med Storm , men 
da Englænderne havde Krigsskibe overalt i Belterne , 
i Østersøen og langs Slesvigs ogHolfleens Kyster , 
havde Efterretningen om at Fjenden havde begyndt 
at bombardere Byen , endnu ikke naaet hans Øren . 
„ Jeg længes efter Tidender fra Hovedstaden , “ 
sagde han til Kronprindsessen , „ og jeg frygter for , 
at naar de ankomme , ere de slemme . Jeg har 
givet General Peymann streng Ordre at forsvare 
Byen til det Yderste , men Byens Forsvarsmidler 
ere maaskee ikke tilstrækkelige til at kunne modstaae 
Englændernes Angreb . Jeg troer at et Bombardement 
ikke vil gjøre Byen synderlig Skade . l80l 

prøvede de jo paa det , men med en daarlig Virkning . “ 
„ Siden den Tid er der gaaet 6 Aar og de 
have maaskee medbragt bedre Ødelæggelsesredskaber 
end sidst , “ svarede Kronprindsessen . „ Jeg befrygter 
det Værste . Thi Englænderne ere et stolt og af 
Lykken altfor stærkt begunstiget Folk , til at ville 
vende tilbage til England uden at have sat deres 
Villie igjennem . “ 
„ Du mener at have-bemægtiget sig vor Flaade ? “ 
spurgte Kronprindsen . „ Den skal de aldrig komme 
i Besiddelse af , “ tilføiede han . „ Jeg har afsendt 
Premierlieutenant Steffens til General Peymann 
med den Ordre , at naar den Ulykke skulde finde 
Sted , at han maa nødsages til at overgive Byen , 
skal han forinden opbrænde hele Flaaden . “ 
„ Men vil Fjenden saa ikke tage Repressalier , “ 
svarede Kronprindsessen , „ og ville Englænderne da 
ikke tage hele Sjælland og brandskatte Øen og 
Hovedstaden for det lidte Tab . “ 
„ Saa vidt ville de vist døg ikke gaae , for ikke 
at bestjæmme sig ved en saadan Udplyndring efter 
at vor Flaade er ødelagt , “ svarede Kronprindsen . 
„ De ere istand til Alt , Frederik , “ sagde Kronprindsessen . 
„ Den engelske Konge maa skamme 
sig ved saaledes at behandle sin Slægtning . “ 

„ Kongerne kjende ikke til Slægtskab , naar det 
angaaer deres Lands Velfærd , “ svarede Kronvrindsen . 
„ Desuden er det hans Ministre og ikke 
ham , der regjerer . Han har ikke den uindflrænkede 
Magt som jeg , men maa ofte underkaste sig sine 
Ministres Villie . Disse befrygte , at vi skulle staae 
Frankrig bi med vor Flaade , og derfor ville de bemægtige 
sig den . “ 
Nu meldtes de tvende Afsendinge fra General 
Peymann til Kronprindsen , som befalede at de skulde 
øieblikkelig indlades til ham . 
Da de vare indtraadte og havde hilst paa 
Kronprindsen og Kronprindsessen , tog Oberst Schmettow 
Ordet . 
„ Det er ikke en behagelig Tidende , jeg har 
at bringe Deres kongelige Høihed fra General 
Peymann . “ 
„ Byen har dog vel ikke overgivet sig ? “ spnrgte 
Kronprindsen i heftig Bevægelse . 
„ Det er det Mindste , Deres kongelige Høihed , “ 
svarede Schmettow . 
„ Hvad siger De , det Mindste ? “ spurgte Kronprindsen 
i en heftig Tone . 
„ Flaaden er i Englændernes Hænder , “ svarede 
Obersten . 
„ Har Peymann trodset den Ordre , jeg har sendt 

ham ved Lieutenant Steffens ? “ spurgte Kronprindsen 
heftig opbragt og stampede med Foden , „ faa skal 
han komme til at bøde for det med sit Hoved ! “ 
„ Saavidt jeg veed , Deres kongelige Høihed , 
er der ikke kommen ham saadan Ordre i Hænderne , “ 
svarede Obersten . „ Jeg var i Egenskab af Hestgardens 
Commandeur selv tilstede da der holdtes 
Krigsraad , og da foreslog Commandeur Steen Ville , 
at vi skulle sænke Flaaden , og ikke overgive den i 
Fjendens Hænder . Men da man frygtede for i 
saadan Tilfælde , at Fjenden skulle tage en streng 
Revanche , gik dette Forslag ikke igjennem . “ 
„ Saa maa Lieutenant Steffens være bleven 
tagen af Englænderne , hvem der da har faaet min 
Ordre i Hænderne , “ sagde Kronprindsen . 
„ Men var da Peymann nødtvungen til at indgaae 
paa saadanne ærekrænkende Betingelser som 
Flaadens Udlevering ? “ spurgte Kronprindsen . 
„ Det skete først efter at Byen var bleven bomderet 
i tre Nætter og en stor Deel af Dagen , “ 
svarede Schmettow , „ efter at en Trediedeel af Byen 
stod i Brand og laae i Grus , og efter at Frue Kirke 
var afbrændt . “ 
„ Hvad siger De ? “ raabte Kronprindsessen idet 
hun slog Hænderne sammen , „ er den skjønne Frue 
Kirke afbrændt . “ 

„ Det brændende Spiir faldt ned og ødelagte 
Kirkens Indre og satte den i Brand , “ svaredeObersten . 
„ Der nedfaldt en sand Regn af Bomber 
og Granater i den nordlige Deel af Byen , saa at 
en stor Deel as de omliggende Gader ere lagte i 
Asfe . “ 
„ Gud ! “ raabte Kronprindsessen , „ hvorledes 
har Indvaanerne det ? “ 
„ Af Indvaanerne ere omtrent 1600 bleve 
dræbte og 1000 saarede og det tildeels sarligt . 
Af de Militaire er der omtrent 200 Døde og 350 
Saarede . “ 
„ Det er skrækkeligt ! “ raabte Kronprindsessen 
medens Kronprindsen sad i en heftig Sindsbevægelse 
og hørte stiltiende paa Oberstens Tale . 
„ Hvilket Barbari ! “ raabte han endelig , idet 
han knyttede sine Hænder i den største Forbittrelse . 
„ Jeg erklærer Englænderne for min bittreste Fjende ! 
Vel er Danmark lidet , men det har kjække Sømænd , 
og de skulle hævne vor krænkede Ære ! “ 
„ Desværre lader Fjenden os ikke beholde saa 
meget som en Jolle paa Holmen , “ sagde Schmettow , 
„ Englænderne medtage ikke alene alle vore Skibe , 
saasnart de have faaet dem udrustede , men endog 
alt , hvad der sindes paa Holmen af Skibstømmer , 

Seildug , Tougværk , ja vistnok endogsaa de paa 
Slablen næsten færdigt liggende to Orlogsskibe . “ 
„ Hvor er det haardt saaledes af staae i Fjendehaand ! “ 
raabte Kronprindsen . 
„ Du staaer i Guds Haand , Frederik , “ sagde 
hans Gemalinde , „ han er stærk i de Svage ! “ 
„ Jeg sætter ogsaa min Lid til Gud , af han vil 
styrke mig imod mine Fjender , “ svarede Kronprindsen 
fattet . „ Jeg erklærer England Krig , skjøndt 
jeg ikke har en Kanonbaad , langt mindre et Orlogsskib 
af sætte imod det , men jeg vil anvende alle 
Kræfter og venter tillige , af mine Undersaatter ville 
understøtte mig for af udruste et nyt Søværn , om 
det ogsaa kun bestaaer af Kanonbaade . De ere , 
efter mine Søofficerers Mening , et frygteligt Vaaben 
mod ethvert Orlogsskib i stille Veir . “ 
„ Det er intet Spørgsmaal , Deres kongelige 
Høihed , “ sagde Oberst Schmettow , „ at vore kjække 
Sømænd nok med Tiden kan hævne os paa de engelske 
Voldsmænd . Men havde vi havt vore Landtropper 
paa Sjælland , istedetfor her paa Grændsen 
af Holsteen , saa havde Englænderne ikke vovet at 
byde os det , de have vovet . “ 
„ Deri har De Ret , Hr . Oberst , “ svarede Kronprindsen , 
der troede at Oberstens Yttring var en 
Bebreidelse , fordi han holdt Tropperne paa Grændsen 

af Tydskland . „ Men havde Tropperne været 
paa Sjælland istedetfor her , saa havde franske 
Tropper besat hele Halvøen . Jeg kunde ikke ahne , 
at Englænderne vilde foretage et saadant Røvertog 
imod Danmark og forlange af os , i den dybeste 
Fred , vor Flaade . “ * 
„ Der hørte Alvidenhed til , “ sagde Obersten , 
der mærkede , at han havde imod sin Villie gjort 
Kronprindsen en Bebreidelse , og som en ægte Hofmand 
vilde gjøre det godt igjen . „ Hvor kunde 
ogsaa Deres kongelige Høihed troe , at Deres Slægtning , 
Kongen af England , vilde handle saaledes 
imod Dem ! “ 
„ Her maa man sande det gamle Ordsprog : 
Frænde er Frænde værst ! “ svarede Kronprindsen . 
„ Men nu er der ikke Tid til , at tale om , hvad der 
er gjort , men om hvad der skal gjøres . Jeg vil 
nu gjennemlæse Peymanns , som jeg seer , udførlige 
Fremstilling af Begivenhederne ved min Hovedstad 
indtil han overgav den . Han maa have grebet 
til urigtige Forholdsregler , siden han ikke har kunnet 
holde Fjenden i en større Afstand fra Fæstningens 
Volde . “ 
„ Effer min Anskuelse , “ sagde Oberst Schmettow , 
„ har han , naadige Herre , begaaet en betydelig Feil 

ved ikke at lade Udfaldene mod de beleirende Englænderæ 
sinde Sted med et saa stort Antal Krigsfolk , 
som det var muligt ; thi det ringe Mandskab , 500 
a 600 Mand ialt , han flere Gange udsendte , kunne 
kun ansees for recognoscerende Tropper . “ 
„ Ja , det var en stor Feil , som han og hans 
Raadgivere skulle komme til at bøde for , “ svarede 
Kronprindsen med en alvorsfuld Mine og et harmfuldt 
Indre . 
„ Jeg vil imidlertid gjøre Deres kongelige Høihed 
opmærksom paa , “ sagde Obersten , „ at om Peymann 
havde udsendt et større Antal Tropper mod 
Fjenden , kunde han dog ikke have holdt Englænderne 
sra at beleire Byen og tvinge den til at overgive 
sig . — Ved det ulykkelige Slag vedKjøge var han 
afskaaren fra al ydre Hjælp og indstrænket til den 
ringe Styrke af Mandsfab , der fandtes indenfor 
Kjøbenhavns Volde , og til de Forsvarsmidler , der 
havdes og som paa ingen Maade kunne sammenlignes 
med Fjendens . Englænderne havde længe 
øvede Tropper og det i et langt større Antal end 
vore . Vort Artilleri kunde aldeles ikke taale Sammenligning 
med deres langtstrækkende Skyts og 
deres morderiske Brandsager . Kjøbenhavns Indvaanere 
have udviist et beundringsværdigt Forsvar i 
de to første Bombardeernætter , men i den tredie , 

da en sand Regn af dødbringende og alt tilintetgjørende 
Projectiler slyrtede ned over Byen , tabte 
de Modet , fordi de indsaae , at et længere Forsvar 
vilde medføre hele Stadens ødelæggelse uden at 
kunne holde Fjenden fra , at jsætte sit Forlangende 
igjennem . “ 
„ Ja , Slaget ved Kjøge er en Skamplet paa 
den danske Ære , “ sagde Kronprindsen opbragt . 
„ Eastenschiold og Oxholm have ført en daarlig 
Kommando , som skal strengt undersøges , saasnart 
jeg igjeu er vendt tilbage til Kjøbenhavn . “ 
„ Eastenschiold og Oxholm kommanderede et 
Mandskab , der var aldeles uøvet og slet bevæbnet . 
Deres Artilleri bestod af faae Piecer , trepundige 
Kanoner , der bleve anvendte imod tolvpundige , det 
manglede tillige Munition , saa det maatte ophøre 
med at give Ild , af Mangel derpaa . “ 
„ Saadant skulde have været ordnet itide , “ 
svarede Kronprindsen , „ men det har været en slet 
Administration og stor Mangel paa Indsigt . Alt 
saadant skal til sin Tid paa det streugeste blive 
undersøgt og ingen Skaansel finde Sted imod 
dem , der har udviist Forsømmelse og Uduelighed . “ 
Der opstod en Pause , endelig tog Kronprindsen 
Ordet : 
„ De vender nu tilbage til Kjøbenhavn uden 

noget skriftligt Svar fra min Side ; men med den 
Yttring : at jeg aldeles ikke billiger den Kapitulation , 
der har fundet Sted og ført til den danste 
Flaades Udlevering til Englænderne , som deres 
Eiendom . “ 
„ Vel , naadige Herre , “ svarede Obersten . 
„ Havde min Ordre , at opbrænde Flaaden , som 
Lientenant Steffens skulde bringe Peymann , naaet 
ham , “ vedblev Kronprindsen , „ saa havde han maattet 
udført den , og jeg ikke havt den Ærgrelse , at 
see Flaaden i de sfjændige engelske Røveres 
Hænder . “ 
„ Du glemmer , Frederik , “ afbrød Kronprindsessen 
ham , „ at da vilde alle Handelsskibene være 
blevne antændte og den øvrige Deel af Byen , som 
endnu var flaanet , blevet et Rov for Luerne . “ 
„ Lad faa være , Englænderne havde da ikke 
havt den Triumph , at hjemføre vor herlige Flaade 
til England , “ svarede Kronprindsen i den heftigste 
Forbittrelse . 
„ Naar Din Vrede har lagt sig , vil Du indsee , 
hvor uklogt det vilde have været , at opbrænde 
Flaaden , som Englænderne have anseet som deres 
Bytte , og hvilken Revanche de vilde fordre . Find 
Dig i den haarde Skjæbne , som Himlens Herre 
har paalagt Dig ; at stampe imod Braaden nytter 
Intet . “ 

„ Du vil dog vel ikke have , at jeg nu , efterat 
Englænderne have ødelagt min Hovedstad og røvet 
min Flaade , skulde alliere mig med dem ? “ spurgte 
Kronprindsen . „ Det stat aldrig skee ! “ raabte han 
heftig , idet han trampede med Foden i Gulvet , „ jeg 
sværger dem evig Fjendskab for deres Voldsgjerning 
imod mig . “ 
„ England er en mægtig Fjende ! “ vedblev 
Kronprindsessen , „ det kan knuse Danmark under sin 
vældige Fod . “ 
„ Nys sagde Du , “ svarede Kronprindsen , „ at 
Gud var stærk i de Svage , og nu viser Du en 
saa stor Forsagthed , at Du næsten raader mig til , 
at jeg skal række min bittreste Fjende en venskabelig 
Haand . Det skal aldrig skee ! Reis De nu , Hr . 
Oberst , tilbage til Kjøbenhavn , uden , som jeg har 
sagt , at bringe Peymann nogen anden Ordre fra 
mig end Tilkendegivelsen af min store Misbilligelse 
af hvad der er fkeet . Naar Englænderne have forladt 
Sjælland med min røvede Flaade , vender jeg 
tilbage til Kjøbenhavn , og da skal Afregningstimen 
komme for dem , der have ført en slet Conduite 
i denne Krig , og ingen skaanes , fra den Høieste til 
den Laveste , der har forseet sig . “ 
„ Farvel , Hr . Oberst ! “ tilsølede han og rakte 
ham Haanden , „ De veed ikke , hvilken Smerte De 

har tilføiet mit Hjerte ved Deres nedflaaende Budflab . “ 
Da Obersten havde forladt ham , sagde Kronprindsen 
til sin Gemalinde : 
, , En Kongekrone er ofte tung at bære . De 
Ord , Obersten lod falde , at naar Tropperne havde 
været i Sjælland istedetfor her i Holsteen , saa vilde 
Englænderne ikke have betraadt Oen , ere vist en 
Gjenklang af Kjøbenhavnernes Yttringer . De bebreide 
mig vist , at jeg har ladet Hæren staae paa 
Grændsen af Tydskland for at skaane Holsteen for 
Franflmændenes Indmarsch , medens jeg har ladet 
Sjælland blive et Rov for Englænderne . Kunde 
jeg have troet at Englænderne vilde handle saaledes 
imod mig , medens jeg afværgede deres bittreste 
Fjendes Indfald i mit Hertugdømme , saa havde jeg 
strax ladet Hæren forlade dens nuværende Opholdssted 
og marschere mod Kjøbenhavn ; men jeg var 
ikke alvidende . “ 
„ Jeg vil nn læse Peymanns Beretning om 
Kjøbenhavns Beleiring og Overgivelse , “ tilføiede 
han henvendt til sin Gemalinde . 
„ Saa vil jeg for det første forlade Dig , Frederik , “ 
svarede Kronprindsessen , og lod ham blive 
ene tilbage . 
Han gjennemlæste nu den vidtløftige Beretning 
Peymann havde sendt ham . Under Læsningen 

tilkjendegav hans Ansigts Miners Vrede og Forbittrelse . 
Da han havde endt Læsningen , yttrede han 
blot de Ord : 
„ Jeg beklager Peymann . Jeg seer , at han 
havde intet andet Valg end at lade hele Byen stikke 
i Brand eller overgive den . Men jeg nødes dog 
til at nedsætte en Krigsret , der skal dømme ham og 
hans tvende Næstcommanderende , General Bielefeldt 
og Commandeur Steen Bille . Jeg maa gjøre det , 
fordi man vil anklage ham for Feighed , og dog 
har han , den gamle svage Mand , personlig været 
tilstede hvor Kuglerne fløi ham om Nrerne og hvor 
han blev saaret . “ — 
„ Hvilket Myrderi , der har fundet Sted i min 
Hovedstad ! “ vedblev han efter en Panse . „ 1600 
fredelige Mennesker ere dræbte , 1000 lemlæstede . 
Deres Blod komme over de skjændige engelske Minisfres 
Hoveder . “ 

58 . 
Om Eftermiddagen , den 7de September , rykkede 
Generallieutenanc Burrard ind i Kastellet med 1000 
Aland og to Artilleribrigader . En Brigade besatte 
Nyholm og Gammelholm . 
Med fjendtlige Blikke betragtede Hovedstadens 
Jndvaanere disse Soldater . Langs Holmens Canal 
paa Byens Side vrimlede det i Begyndelsen as 
Mennesker , som stode stille r Flokke for at see paa 
de engelske Soldaters Færd paa den anden Side 
Eanalen og høre paa deres Musikchor , der spillede 
engelske og skotske Nationalsange , især : „ Ooä 8gve 
tke ILinA . “ 
Ingen Englænder maatte betræde Stadens 
Grund , ingen Sammenfærdsel mellem den sandt 
Sted eller var tilladt , og viste en engelsk Soldat 
tilfældigviis sig indensor ve forbudte Grændser , blev 
“ Næverne knyttede mod ham , og forbittrede Gebærder 
og Trudsler om at slaae ham ihjel som en Hund 
sandt Sted . 
Alen den fjendske og hadske Stemning , der 

fandt Sted paa begge Sider , forandredes lidt efter 
lidt . Da Vaabenlarmen nar ophørt , Landeværnstropperne 
hjemsendt , og Indvaanerne under visse 
Betingelser turde gaae udenfor Byens Porte , begyndte 
de fredelige Sysler paany . Handel og Bandel 
begyndte saa smaat igjen , Tusinder af Arme havde 
travlt med at slukke Ilden i Brandtomterne , istandsætte 
de beskadigede Huse , rydde Gaderne for Steen 
og Gruus og udbedre Brolægningen , thi hvor en 
Bombe var slaaet ned i Gadebroen , var der Fordybninger 
paa flere Alen . De Brandlidte vare 
blevne indkvarterede i Trinitatis og Helliggeistes 
Kirker , hvor der ydedes dem Hjælp af de bemidlede 
Elasser . 
Da General Eathcart den 13de September forlagde 
Hovedkvarteret fra Hellerup til Castellet fik 
de engelfke Officerer og Soldater snart Tilladelse 
at fomme ind i Byen , til Fordeel for de mindre 
Næringsdrivende . 
Soldaternes røde glimrende Uniform stak den 
kjøbenhavnske Ungdom i Øinene . Især kunde de 
ikke blive kjede af at see Bjergskotterne med deres 
Skjørter , bare Laar og høie Grenadeerhuer . De vare 
altid ubevæbnede , opførte sig meget ordentligt , og 
undte Værtshuusholdere og Kræmmere ikke lidenNæring . 
De stode og ko hjertelig af Charicaturbilleder , 
der vare opstillede i alle smaa Boghandlervinduer . Et 

Sted saae de Popham i Skikkelse af Djævlen med 
Hestefoden i engelsk Søofficeers-Uniform , en Congreve-Raket 
til Hale og et Par Granater hængende 
ud af Spidserne paa den trekantede Hat ; et andet 
Sted en engelsk Officeer , ridende paa en røvet Bondeheft , 
som han havde hugget Halen af . Bonden løb 
bag efter med Halen i Haanden og raabte : „ har 
Du taget Øget , kan Du tage Halen med ! “ 
Niels Andersen og hans Søn vare komne hjem 
fra Kanonbaadene og fandt deres Huse ubeskadigede 
og deres Koner velbeholdne og glædestraalende , 
fordi de igjen faae deres Mænd , uden at der var 
tilstødt dem det Mindste . 
Ogsaa Forstjunker Holck besøgte Capitainens 
Datter , og snart var det indlysende for Enhver og 
især for Peter Andersen og hans Familie , at der 
vilde blive et Par af dem , hvilket Capitainen med 
Glæde gav sin Velsignelse . 
Peter Andersen gjorde nu med sin Familie en 
Tour igjennem Kjøbenhavns Gader . De betragtede 
med Veemod de rygende Ruiner af Frue Kirke , og 
mødte i Studiestræde to unge skotske Officerer til 
Hest med bare Laar . Fruentimmere i Gaden løb 
ved dette Syn skrigende ind i Porte og Døre , ledsagede 
as de muntre Skotters Skoggerlatter . 
De gik ud af Vesterport og stødte strax , hvor Gjæstgiverstedef 
Bjørnsdal ligger , en opkastet Standse , 



der spærrede Passagen . Ved Jernporten stødte de 
paa en anden af Sandsække opkastet Skandse . De 
gik nu op as Kongeveien og Frederiksbergbakke til 
Slottet . Paa Bakken sad en Mængde kjøbenhavnske 
Sælgekjærlinger og solgte de engelske Soldater 
Brændeviin . Søndermarken blev paa den Tid anseet 
for en stor Helligdom , fordi den ellers var 
strengt lukket for Alle undtagen Hoffet , saa Folk 
maatte nøies med at titte igjennem Stakittet , der 
omgav den lille Skov , i hvis Indre det havde hørt , 
at der befandt sig en Eremitbolig , en Grotte , et 
Schweitzerhuus og andre Herligheder . Nu stod 
Søndermarken aaben for Enhver . Paa Plainen og 
imellem de store Stammer var der opreist Telte . 
Trindt omkring saae man utallige Geværpyramider 
og mangfoldige Ildsteder , der vare gravede i Jorden , 
og hvor der kogtes og stegtes Kjødvarer . I 
store Grupper laae der Soldater i smukke røde 
Munderingstrøier , hjelmformede Casyuer , kærnede 
Skjorter , af forskjelligt farvede Baand flettede Gamacher 
og nøgne Laar . Imellem de kraftige Krigere 
saae man en Mængde Fruentimmer , Soldaterkoner 
med deres Børn , hvoraf nogle halvnøgne løb omkring 
Ildstederne . 
Ved dette eiendommelige Liv omkring Peder 
Andersen og hans Familie , yttrede han : 

„ Man synes ligesom hensat i et fremmed romantisk 
Land . Jeg har været i flere fremmede ' Lande , 
men jeg har ikke seet noget Lignende . “ 
„ Men det er dog noget slødende for et Fruentimmer , 
at see disse Skotter med deres ' korte Skjorter , “ 
sagde Lise . 
„ Det er haardføre Folk , der gaaeffaaledespaa 
Bjergene med en Deel af Legemet blottet , “ svarede 
Peder . „ Hvilken Contrast danne de ikke imod vore 
Landeværnssoldater med deres Træskoe og sjudskede 
Munderinger . Det var intet Under at de ved Kjøge 
løb deres Vei , angrebne af saadanne Krigsfolk . “ 
„ See der , “ sagde Niels Andersen , da de igjen 
havde forladt Søndermarken og var traadt ud paa 
Bakken mellem den lille Skov og Slottet . „ See 
der , der staaer to Regimenter med fuld Oppakning 
og venter paa deres Commandeurer . See bare det 
store Musikkorps , see hvor pyntet det er og hør 
hvilken fortræffelig Musik . “ 
„ Ja , det kan man kalde Militaire , “ svarede 
Peder . „ Skjøndt de ere vore Fjender , synes jeg 
dog godt om dem . Hvilken Holdning , hvilke brune 
Ansigter , kraftige Figurer . Og see , der kommer 
Regimentets Commandeurer , see , hvorledes Alle i 
samme Øieblik presentere Geværet . Jeg tænker paa 
en Anekdote jeg hørte om en Jøde , der lærte at 

exercere , for at gjøre Tjeneste paa Volden . Da 
Officeren befalede : „ Presenteer Geværet ! “ spurgte 
han fin Sidemand : „ skal det være strax ! “ 
„ Ja , driv Du kun Spot med vore Saldater 
eller med Jøderne , “ sagde Niels . „ Jeg har læst , 
at i Napoleons Armee var der Jøder , der formedelst 
deres Tapperhed vare blevne Brigadegeneraler . 
Hvor de ikke lide Underkuelse , der ere de ligesaa 
kjække som de Christne . Men see den Trafik som 
Sælgekjællingerne der driver med Soldaterne . See 
deres Gebærder , for at gjøre sig forstaaelige for 
Soldaterne , og hør hvor Soldaterne skoggerleer , 
fordi de tale enkelte engelske Ord , de har hørt , og 
som aldeles ikke passer til det , de vil tilkjendegive 
deres Kjøbere . “ 
„ Nu hører man dem ikke bande Englænderne , 
som de gjorde under Bombardementet , “ sagde 
Ellen . „ Nu ere de de bedste Venner med deres 
Fjender . “ 
„ Ja , naar Interessen kommer med i Spillet , “ 
sagde Peder , „ saa gaaer Patriotismen Pokker i 
Vold . “ 
„ Saaledes er nu Menneskene engang , “ sagde 
hans Fader . 
„ Dog ikke Alle ! Gud være lovet ! Ellers var det 
en lurvet Verden vi levede i ! “ svarede Peder . „ Jeg bæ 

rer ikke Had til Englænderne , thi en Soldat er jo en 
Maskine , der blindt hen skal adlyde sin Foresatte . 
Men nu , efter at de have tilføiet os et saa stort 
Tab , som vor Flaade , formaaer jeg ikke at omgaaes 
dem venskabelig , men tilføiede han , „ hvorledes har 
vor Ven , Holck det ? “ 
„ Han gaaer paa Frierbeen , “ svarede Lise , 
der nu , da hun igjen saae sin Mand , havde vundet 
sin hele Munterhed tilbage . „ Af ham og Capitainens 
Datter , Marie , bleve der et Par . “ 
„ Hvor det skulde glæde mig , “ sagde Peder , 
, , saa er hun nok kureret for sin Melancholie . “ 
„ Det var Kjærlighedssorg over en vis Person “ , 
sagde Lise idet hun saae skjælmsk paa 
Peder . 
„ I staaer der og passiare , “ sagde nu Niels 
Andersen , “ og jeg og I har dog vist i Sinde at 
see , hvorledes Engelskmændene have rumsteret ude 
paa Vesterbro og paa Frederiksberg . “ 
„ Ja vi gaaer derud Allesammen “ , svarede 
Peter . „ Men først maa vi have noget at styrke 
os paa og staae imod med ved Synet af de Ødelæggelser 
Englænderne have foraarsaget Byen . “ 
Efter et godt Middagsmaaltid gik de alle fire 
op mod den nordlige Deel af Byen . 
Overalt hvor de kom frem i denne Deel af 

Byen , saae de ikke andet end rygende Ruiner . 
Tusinde af Arme havde travlt med at slukke Ilden 
i Brandkvartererne , istandsætte de beskadigede Huse , 
saa de kunde igjen beboes , rydde Gaderne for 
Steen og Grene , og udbedre Brolægningen ; thi 
overalt saaes dybe Huller , foraarsaget af de nedfaldne 
Bomber . 
Da de vare komne ud af Vesterport , som nu 
igjen var aabent , og naaede Jernporten til Alleen , 
kom de tik en Standse af Sandsække foran den . 
Uniformerede Englændere og kjøbenhavnske 
Borgere med Koner og Børn slentrede med hverandre 
omkring i Frederiksbergallee , gik ind i de 
derværende Haver , som stode aabne uden Tilsyn 
da Familierne havde forladt dem hovedkulds ved 
Fjendens Komme , og Boligerne nu tjente til Qvarteer 
for de engelske Officerer . Folk satte sig ned 
paa Græsplainerne , og plukkede ganske gemytlig 
Frugterne af Træerne . 
Da de stege op af Terrasserne til Frederiksberg 
Slot og kom ud paa Bakken , mødte der dem 
det Syn , vi nylig have beskrevet . En stor Møgdynge 
udenfor Slottets Staldbygning var bedækket 
med hvide Beenklæder , som skulle bleges chg som 
tilhørte et irlandsk Regiment . Store , meget pyntede 
Musikcorps spillede det ene Stykke efter det 

andet , og Menneskevrimlen stod og hørte paa det 
som om intet var iveien . 
„ Hvor er dog mange Mennesker ligegyldige i 
Verden , sagde Niels Andersen til sin Kone . “ Der 
staaer Folk og lytte til Musikken , og har allerede 
slaaet de foregaaende Tages Rædsler ud af 
Hoveder . “ 
Ja see , „ sagde Peder , “ hvor de staa og stirre 
paa Tambourmajoren med hans Sølvstav og hans 
straalende Uniform . “ 
„ De troer , at det er en stor Mand , „ sagde 
Niels , „ men lad os nu vende tilbage til Kjøbenhavn , 
vi har seet nok , for at Harmes over det 
skjændigt ! Overfald . “ 
Men Niels Andersen skulde have mere Aarsag 
til Harme , da i de følgende Dage Englænderne 
begyndte at udruste de danske Linieskibe . Der var 
tilfaldet Eqvipagemesteren , Capitain Rosenvinge 
det tunge Hverv at udlevere Skibene med Tilbehør , 
og forhandle med den hovmodige og mistænksomme 
Capitain Popham . Denne Officeer fortolkede 
Begrebet Skibssager paa den meest hensynsløse 
Maade . 3 Linieskibe , hvoraf næsten et 
var fuldført , samt nogle mindre Krigsskibe der alle 
stode paa Stabelen , blev ødelagt . Et Linieskib , 
der var indlagt i Dokken , blev ligeledes ødelagt , 

da man formedelst en Hindring i Slusegangen ikke 
kunde udpompe Vandet og medtage det . 
Men det blev ikke derved , Englænderne ranede 
alt Tømmer og Bjælker , Hamp , Jern , Værkføi , 
Masfiner , Instrumenter . Alt hvad der kunde brækkes 
fra Bygningerne som Kakkelovne , Døre , Vinduer , 
Laase , Meubler , Kaart , Officerernes Vagtinventarinm , 
Vinduesgardiner . Alt dette regnede 
de til Skibssager . Intet var dem helligt , de medtoge 
Haandværkernes private Værktøi saavel som 
Sølvkalk og Disk til Gudstjenesten ombord 
paa Skibene . 
Den frække Popham tillod sig at yttre , at 
Capitain . Rosenvinge skjulte Sager , som han ifølge 
Kapitulationen var forpligtet til at udlevere , men 
den hæderlige kjække danske Søofficeer svarede ham 
med en Udfordring . Den engelfle kontreadmiral 
Hood fik imidlertid Sagen bilagt paa mindelig 
Riaade , - idet Popham maalte forpligte sig til at 
give Rosenvinge en LEreserklæring i engelfle Officerers 
Nærværelse * ) . 
* ) Hisforisf59 . 

Medens dette foregik i Kjøbenhavn , var den 
danske Kronprinds i fuld Virksomhed for at hævne 
sig paa Englænderne . 
Prinds Frederik havde næret vet Haab at 
Kjøbenhavn kunde holde sig i to Maaneder , og 
havde næret den Tanke , at naar Kulden om Vinteren 
lagde en Bro over Vandet , at kunne marchere 
over Belterne ligesom Carl den Tiende og 
Gustav . Han havde derfor indledet Forhandlingen 
med Napoleon for at erholde hans Bistand til sit 
Forehavende . 
Commandeur Lindholm blev nu sendt til Aei 
seren for at overrække ham et Brev fra Kronprindsen . 
Da Napoleon havde læst Brevet sagde han : 
„ Det har smertet Kronprindsen meget , at miste sin 
Flaade . Har Kjøbenhavn lidt meget ? “ — Lindholm 
skildrede Kjøbenhavns Ødelæggelse og hvormange 
Mennesker , der vare dræbte og saarede af 
Bomber og Granater . “ — „ Har man bombarderet 
Staden fra Land eller Søsiden ? “ spurgte Keiseren . 

„ Fra Landsiden “ , svarede Lindholm . Keiseren 
gjorde fremdeles flere Spørgsmaal om Kjøbenhavns 
Stridskræfter og om Englændernes . 
„ Ulykken er stor og uoprettelig , „ sagde han 
endelig , “ men det kommer fra Fædrelandets evige 
Mistanke til Frankrig , hvilket og har foraarsaget 
østerriges og de øvrige Magters Tab . Hvis I 
havde havt Eders Tropper i Sjælland istedet for i 
Holsfeen , faa havde I reddet Eders Flaade — 
og hvad vilde I vel udrette mod 20 eller 30 , 000 
Mand af min Armee ? “ 
Lindholm svarede , af de danske Tropper stode 
ikke i Holsfeen for af optræde mod Keiserens Armee , 
men for af sikkre Grændsen mod enhver fremmed 
Indrykning “ . 
Blandt flere Spørgsmaal Napoleon gjorde 
Lindholm , var der det , om han troede af Kongen 
af Sverige var med i Ledtog mod Kjøbenhavn ? 
„ Herpaa svarede Lindholm , af han nærede grundet 
Mistanke til Sveriges Konge . Napoleon spurgte 
fremdeles : har De hørt noget fra Rusland . Jeg 
har faaet Efterretning fra Petersborg , af man er 
meget dødstemt mod de Engelske for Angrebet paa 
Danmark . “ — Lindholm svarede , „ maaskee man i 
Petersborg frygter for , at Uveiret snart vil bryde 
løs — jeg troer ikke at den russiske Flaade kan 

gjøre stor Modstand . “ — Herpaa gjensvarede Keiseren : 
„ Visfnok ikke , thi naar man undtager 8 
Linieskibe , som de have i Middelhavet , er deres Sømagt 
i Kronstadt ubetydelig . “ — Efter en Ordvexling 
om Norge og Sverrig sagde Keiser Napoleon : 
„ I maae herester lukke Sundet . “ — „ Vi 
ville gjøre Englænderne al mulig Afbræk , “ svarede 
Lindholm ; men da Sundet er 8 , 400 Skridt 
bredt , saa vover et Fartøi Intet , naar det 
holder sig til den svenske Kysf . “ — „ De Svenske 
maa gjøre fælles Sag med dem , “ indvendte Keiseren . 
— „ Vare vi end Herrer over begge Sider 
af Sundet kunde dog et Skib uden Fare gaae 
midtveis . “ — Keiseren spurgte nu hvormange Skibe 
der fandtes i Kjøbenhavn , og efter at have hørt 
Svaret , sagde han : „ Jeg skal gjøre alt muligt før 
Danmark , som maa slutte et Forbund med Frankrig . “ 
Herpaa gav Lindholm det Svar , at det beroede 
paa Keiserens og Kronprindsens Viisdom . Keiseren 
gav nu et lidet Nik og Lindholm sorføiede sig bort . 
Senere da Lindholm havde . Afsfedsaudience i Fontainebleau 
hos Keiseren , der var isørt Jagtuniform 
og skulde paa Iagt , gav Napoleon ham et Brev til 
Kronprindsen og yttrede : 
„ Jeg har meget Venskab for Kronprindsen , og 
jeg skal gjøre Alt for Danmark , men Magter knnne 

ikke indgaae gjensidige Forpligtelser uden ved Traktater ; 
jeg stal derom udfærdige min Instruktion , til 
Hr . Didelot , og jeg haaber , at Kronprindsen vil 
gjøre det Samme * ) . “ 
Brevet til Kronprindsen lød saaledes : 
„ Min Broder og Fætter , jeg har modtaget 
„ Deres kongelige Høiheds Brev . Jeg har taget og 
„ tager oprigtig Deel i de Ulykker , Danmark har 
„ været underkastet . Det er beklageligt , at de danske 
„ Ministre have ved den engelske Regjerings List og 
„ Rænkefuldhed ladet sig skuffe med Hensyn til Øieblikkets 
virkelige Farer , thi havde en Deel af Deres 
„ kongelige Høiheds Hær været i Kjøbenhavn , vilde 
„ Sagerne have faaet et andet Udfald . Men skeet 
„ Gjerning staaer ikke til at ændre . Jeg stoler paa 
„ Deres Energi og Nationens Tapperhed . Jeg skal 
„ gjerne understøtte Deres kongelige Høihed i de 
„ Skridt , De vil foretage for at knnne vende tilbage 
„ fil Deres Land . Jeg har i dette Øiemed givet min 
„ Minister Fuldmagt fil at slutte og understøtte en 
„ Overeenskomst * * ) . “ 
* ) Hele ovenstaaende Samtale er efter en trykt Beretning af 
Commandeur Lindholm om hans Andience hos Keiser 
Napoleon . 
* * ) Ooii-esponasnc « < Ie biapoleon I e , . tom « XVI . 

Napoleon gav paa samme Tid Befaling fil at 
forstærke Hovedkorpset ved Elben , og Marechal Bernadotte , 
Sverrigs senere Konge , sendte sin Stabschef , 
General Gerard fil Kiel med Løfte om virksom 
Hjælp . Paa samme Tid underrettede den franske 
Marineminister den danske Minister i Paris om , at 
ver fra de hollandske Havne skulde udgaar endeel 
fladbnndede Skibe og Kanonbaade langs Nordsøens 
Kyster fil Holsteen og Slesvig . 
Kronprinds Frederik troede ve Rygter om ve 
i Kjøbenhavn Kommanderendes Modløshed , som 
lige efter Hovedstadens Fald gjennemløb hele 
Landet . 
Der fortaltes saaledes i Kjøbenhavn at Chefen 
for Artilleriet , General Bielefeldt , var offentlig 
bleven udskjældt af sine Officerer for en Paltron 
« Kujon ) . Han skulde ikke have været at overtale 
fil at gaae ud af sit Huus under Bombardementet . 
Blot løgnagtige Rygter , som der altid ved saadanne 
Leiligheder udspredes . Der udkom endog en Karrikatur 
af ham , hvorpaa han fremstilledes med en 
Uldsæk foran sig og en Uldsæk over Hovedet , fordi 
han under Bombardementet skulde have opholdt sig 
i et med Uldsække omgivet Værelse . Paa Skamstøtten 
paa Ulfeldtsplads fandt man Navnet Ulfeldt 
forandret til Bielefeldt . Om en General fortaltes 

der , at han var saa angst , at han i Castellet var 
krøben ind under en Bænk i Commandanten « 
Have . 
Livjægerne , Borgerne og Studenterne , fortaltes 
der paa samme Tid , havde været udsatte for 
Alt og underkastet utrolige Anstrængelser , medens 
det regulaire Militaire , som var tilstede , krøb i Skjul 
og næsten ikke rørte af Stedet . Officererne skulde 
for største Delen have vist sig som Cujoner , skjøndt 
der ikke gaves nogen^Leilighed til at vise deres 
Mod . “ 
Disse Rygter , usandsærdige og ugrundede , 
naaede Kronprindsens Øren , og blev tildeels troede 
as ham , da han ikke kunde indsee at Byen saa hmngt 
overgav sig uden formedelst Cujoneri . Men 
Kronprindsen glemte det store Feilgreb , der blev 
begaaet fra hans egen Side , ved ikke , da han 
havde beslattet sig til at bryde med England , et 
trække Underhandlingerne i Langdrag , og derved 
erholde Tid til at føre Tropper over til Sjælland ; 
thi Hurtighed og diplomatisk Kløgt kunde have ført 
til Maalet . Her bar han alene Skylden og Ansvaret , 
hvorom han med Rette blev paamindet af 
Napoleon ; men unægtelig blev Forsvaret af Kjøbenhavn 
ført svagt uden mindste Energie eller ubøielig 
Daadskraft . 

Det var derfor i høieste Grad forbittret over 
Byens Forsvar og Overgivelse , at Kronprindsen i 
Begyndelsen af November , da Englænderne for 
længe siden havde forladt de danske Vande med 
deres Bytte , ankom om Aftenen til sin Bolig paa 
Amalienborg . Han begik nu den Uretfærdighed , 
som hans egen humane Dømmekraft snart skulde 
erkjende , at nedsætte en Overkrigscommission , der 
efter et helt Aars langvarige Undersøgelser , dømte 
Generalerne Peyman , Bielefeldt og Gjedde fra 
Livet , som Straf for deres Ledelse af Kjøbenhavns 
Forsvar , og lod vanærende Domme udgaae over 
flere andre Officerer . 
I offentlige Kredse mumlede man over denne 
Uretfærdighed , og ansaae det som et Forsøg fra de 
Høiststyrendes Side paa at blænde Øinene paa 
Folket og tillægge Andre alene Skylden for en 
Nationalulykke , hvori de selv havde ligesaa megen 
Deel . „ Havde Kronprindsen “ , sagde man , „ istedetfor 
at lade sine Tropper blive staaende i Holsteen , 
hvor Faren ikke var saa stor , sendt dem , da han 
blev advaret om Englands Hensigter , og ikke vilde 
troe dem , til Sjælland , saa vilde Englænderne aldrig 
have vovet det Angreb paa Hovedsfaden . 
Men han var blind , og tillige er Ministeren Bernstorff 
Skyld i Danmarks Ulykke . “ 

Andre sagde : „ Et Offer maa der være for 
denne Nationalulykke , og saa skal den gamle , svage 
og døg modige General Peymann med flere være 
Syndebukken for Andres langt større Brøde end 
deres . “ 
Overalt i hele Europa vakte den engelste Regjerings 
Fremfærd mod Danmark en retfærdig 
Afsky . Den erklæredes offentlig i alle offentlige 
Tidender som en skjændig Krænkelse af Folkeretten , 
saaledes , uden nogen foregaaende Krigserklæring fra 
Englands og uden nogen fjendtlig Udæskning , fra 
det danske kabinets Side . 
Keiser Alexander yttrede , at han skulde ikke slikke 
sit Sværd i Skeden før han havde flaffet Danmark 
Revselse for Kjøbenhavns Ødelæggelse . Han forglemte 
imidlertid senere ikke alene dette Løfte , men 
var endog Deeltager tilligemed Danmarks Fjende 
i at flille Norge fra det og forene det med Danmarks 
senere Fjende , Sverrig . 
Napoleon betegnede Englændernes Handling 
som en Følge af deres Jern- og Blodpolitik , medens 
han paa samme Tid bar sig netop ligesaadan ad 
mod Portugal , som de engelske Ministre havde baaret 
sig ad mod Danmark . 
Blandt Englænderne lød der mange fordømmende 
Meninger om Toget til Kjøbenhavn , de kaldte det 

et Brud paa Folkeretten og den meest udprægede 
forræderfle Handling Historien kunde fremvise . Ironisk 
yttrede man : „ at det var , den meest retfærdige 
og nødvendige , den allerbedst udtænkte og udførte , 
„ Røver- og Morder-Sag “ , der nogensinde havde 
fundet Sted . “ 
60 . 
Rusland og Frankrig havde i en Artikel til 
Tilsitertraktaten forpligtet sig til at gjøre fælles Sag 
i enhver europæisk Krig , som de enten vare istand 
til selv at føre eller understøtte . Rusland skulde 
tilbyde England sin Mægling , men hvis det britiske 
Kabinet afviste denne , eller hvis det , selv om Mæglingen 
var bleven antagen , ikke havde sluttet Fred 
senest den 1ste November 1807 paa den Betingelse , 
at det anerkjendte Grundsætningen om alle Magters 
fuldstændige Lighed og Uafhængighed paa Havet 
og tilbagegav de fra Frankrig og dets Forbundsfæller 
siden 1805 tagne Besiddelser , da skulde det 
russiske Kabinet i Løbet af November Maaned underrette 

den engelfle Regjering om , at det vilde gjøre 
fcelles Sag med Frankrig . Vilde det engelfle Hof 
ikke indgaae herpaa , saa fluide de tre Hoffer i Stockholm , 
Kjøbenhavn og Lissabon opfordres til ar 
lukke deres Havne for engelfle Skibe og erklære 
England Krig . Ved den Leilighed vilde Napoleon 
benytte de nævnte Magters Maader tilligemed sin 
egen til en Landgang paa England . Keiser Alexander 
fik Napoleons Samtykke til at erobre Finland , 
hvis Sverrig skulde vægre sig ved at svigte sin 
Forbundsfælle England , som Løn for sin Deeltagelse 
i den almindelige Kamp . 
Det engelfle Kabinet havde imidlertid ved sin 
hurtige og energiske Optræden mod Danmark gjennemkrydset 
og tilintetgjort Napoleons Plan med 
Hensyn til den danske Flaade . Derimod var Jylland 
og de danske Oer ham vigtige , fordi han derfra 
havde et strategisk Punkt , hvorved han kunde sikkre 
sig en umiddelbar Indflydelse paa Sverrig , hvilket 
Rusland nu havde i Sinde at fratage Finland , 
hvis det ikke forlod den engelfle Alliance . 
Kjøbenhavns Bombardement og Flaadens Erobring 
som nu fandt Sted , indjog imidlertid den 
russiske Keiser en stor Skræk . Det Nederlag den 
russiske Armee havde lidt ved Friedland imod Napoleon , 
havde desorganiseret den i en betydelig 

Grad . Fæstningsværkerne ved Kronstadt vare i en 
Tilstand , der ikke svarede til den daværende Forsvarsevne 
mod saadanne Angrebs- og Ødelæggelsesvaaben 
som England besad . Ezaren troede sig ikke 
sikker ved Nevas Bredder . Rusland saae sig nu 
nødsaget til , at bruge sin vante Forstillelseskunst 
paa samme Tid , som det forstærkede Kronstadts 
Forsvarsevne og opkastede Batterier ved Nevaflodens 
Munding . 
Til den franske Consul i Petersborg udtalte 
Keiseren sin Harme over Englændernes skjændige 
Adfærd imod Danmark , og erklærede , at han vilde 
forene sig med Napoleon for at straffe deres Troløshed 
og tvinge dem til Fred . I London lod 
Keiseren derimod ved sin Minister forsikkre , at han 
kun betragtede Forbundet i Tilsit som en forbigaaende 
Nødvendighed og som en trofast Ven af England 
glædede sig over , at dette ved sin energisfe Optræden 
havde tilintetgjort Napoleons Planer . Ved flige 
forstilte Venskabspttringer holdt han det engelsfe 
Cabinet i Uvished , indtil det Øieblik kom , at den 
stormfulde Aarstid og Vinterens Barskhed forhindrede 
England i at komme Sverrig til Hjælp , naar 
han lod sin Hær rykke ind i Finland . Saasnart 
dette Tidspunkt kom var Keiser Alexander bestemt 
paa , at lade Masten falde . 

Hans Plan lykkedes ganske , thi den engelske 
Udenrigsminister Coning , hvem det ellers ikke var 
saa let at blænde Øinene paa , lod sig skuffe fuldkommen 
med Hensyn til Ruslands virkelige Hensigter , 
og anmodede endog Keiseren om at mægle 
mellem Danmark og England . Da Frankrig imidlertid 
næsten bydende tilskyndede Alexander at erklære 
sig mod de britiske Regjering , nødedes 
Czaren til at hidføre et Brud . Han erklærede 
England , at den paa den uretfærdigste Maade har 
udplyndret en neutral Magt , som ved fin moralske 
Værdighed stod i første Række blandt Staterne . 
Keiseren ærede de ædle Følelser hos den 
danske Kronprinds , der med Afsky havde modsat 
sig den nedværdigende Stilling , England havde 
villet anvise ham . 
„ Idet “ , hedder det i Noten , „ Keiseren er bleven 
rørt over den Tillid , Kronprindsen nærede til 
ham , og idet han modent har overveiet sine egne 
Besværinger mod Storbritannien og de Forpligtelser 
Keiserinde Katharina og Keiser Paul havde 
paataget sig , afbryder han al Forbindelse med 
England og tilbagelalder sit Sendebud fra London , 
hvad Hans britiske Majestæt ogsaa maa gjøre 
fra Petersborg . For Fremtiden fkal der ikke være 
nogen Forbindelse mellem de to Lande . Fra 
Grundsætningerne i det bevæbnede Neutralitetsforbund , 

dette Mindesmærke om Keiserinde Katharinas 
Visdom , forpligtede han sig til aldrig at afvige . 
Førend England havde givet Danmark Opreisning 
vilde han ikke træffe nogen Overenskomst med 
det “ . 
„ Keiseren venter , “ hed det til Slutningen i 
Noten , „ at Hans britiske Majestæt , istedetfor at 
tillade sine Ministre , som nyligt er skeet , at udsaa 
Krigens Spirer , vil lytte til sine egne Følelser og 
vise sig rede til at slutte Fred med hans Majestæt/ 
de Franskes Keiser , hvorved ! Fredens uvurderlige 
Gode saa at sige vil blive udstrakt til hele Jorden . “ 
Kort ester at denne Note var leveret , forlangte 
hele ' det engelsfe Gesandtskab sine Passer og forlod 
Petersborg . Fra nu af befandt de to Lande sig 
i Krig med hinanden og alle Havnene i det russiske 
Rige bleve øieblikkelig lukkede for Englands 
Skibe og Varer . 
Endnu medens de engelske Tropper stode paa 
' Sjælland , havde det britiske Cabinet forsøgt paa at 
forsone den danske Regjering og knytte den til sig 
ved et Forbund . Hvis Danmark besluttede sig 
hertil , tilbød Udenrigsministeren Cøning Erstatning 
for Flaaden , Garanti for den danske Stat i dens 
daværende Omfang og endelig en betydelig Forøgelse 
af dets Colonialherredømme i VestindienIndgik 
Danmark derimod ikke paa Englands 

Forslag , truede han med at ødelægge alle de Skibe 
som opbragtes og forstyrre hele dets Handel . Han 
erklærede , at de danske Colonier vilde blive erobrede 
og Kjøbenhavn besat af svenske Tropper . England 
vilde ogsaa ved et Asflag see sig nødt til at belønne 
og skadesløsholde Sverrig ved Besiddelsen af NorgeTillige 
underrettedes Danmark om at Sverriges 
Konge havde erklæret sig rede til at samvirke med 
England mod Danmark . 
Det var , som man seer , at sætte Danmark 
Kniven for Struben , men om ogsaa det danske Hof 
vilde have indgaaet paa Englands Forflag , formaaede 
det dog ikke . Som vi allerede vide , havde 
den franste Keiser forinden besluttet , at enten maatte 
Danmark erklære England Krig eller han erklærede 
Danmark Krig , og denne Beslutning fastholdt han 
endnu ester Flaadens Ran . 
Da den danske Udenrigsminister , Grev Christian 
Bernstorf den 12te September afsendtes fra Kiel 
til Marskal Bernadette i Hamborg for at underrette 
denne om Kjøbenhavns Fald og bede om Frankrigs 
Bistand mod de engelsfe Ransmænd og Havets 
Voldsmænd , erklærede Marflallen , at hvis Danmark 
ikke saaledes havde nærmet sig Frankrig paa 
denne Tid , vilde han to Døgn senere have rykket 
ind paa Halvøen som Fjende . 

Kronprindsen havde nu ikke andel Valg end 
en Krig med England eller med Frankrig . Han 
kunde ikke indsee hvad Fremtiden vilde føre med 
sig , at Frankrig vilde bukke under for sine Fjender , 
og at det derfor havde været klogest at slutte sig 
til England , men om han ogsaa havde indseet det , 
var hans og Nationens Harme over det brittiske 
Kabinets Angreb altfor stor , til at ville indgaae 
Forbund med England , han kastede sig derfor i 
Armene paa Napoleon , af hvem han ventede Erstatning 
for hvad Danmark havde lidt af dets 
Fjende . 
Den 31te October undertegnedes i Fontainebleau 
en fransk-dansk Forbundstraktat , der bestod 
af syv Artikler . Det bestemtes saaledes i denne 
Traktat at Frankrig og England , hver paa sin 
Side skulde anvende hele deres Styrke tillands og 
tilvands mod den fælles Fjende . Frankrig lovede 
at anvende al sin Indflydelse ved Afslutningen af 
ven kommende Fred med England , for at dette 
fluide tilbagegive eller erstatte Danmark alle de 
Tab , som dette havde lidt under Krigen . Frankrig 
lovede ligeledes at yde Danmark Understøttelser af 
alle Slags til Forsvar for de danske Besiddelser . 
Danmark skulde derimod lukke alle Havne og Indløb 
til sine Stater og Besiddelser for alle engelske 
Undersaatter . 

Da denne Forbundstraktat blev undertegnet , 
havde Rusland allerede erklæret England Krig og 
forberedte sig paa fjendtlige Skridt imod Sverrig . 
Den danske Regjering ønskede langtfra ikke al 
skaffe sig en ny Fjende , men blev dog- tvunget til , 
ifølge den indgaaede Traktat , ogjaa at erklære 
Sverrig Krig . “ 
Det var Czarens Villie , at Sverrig skulde betragte 
Østersøen som et lukket Hav og opbyde hele 
sin Magt for at beskytte det mod Fjendtlighederne . 
Herpaa gav Sverrig et afffaaende Svar og Keiser 
Alexander erklærede nu , at han vilde rykke ind i 
Finland , tvinge Sverrig til at slutte Fred med 
Frankrig og erklære , Eng land Krig . Paa samme 
Tid yttrede den franste Gesandt i Stockholm , at det 
var Napoleons faste Bestemmelse at dele Sverrig 
mellem Rusland og Danmark . 
Den lidenskabelige svenske Kong Gustav blev 
yderst opbragt over disse Trudsler og knyttede øieblikkelig 
Underhandlinger med England . 
I Slutningen af Januar 1808 stod allerede 
en russisk Hær rede til at overskride den finske 
Grændse . Sverrig afsluttede nu en Subsidintraktraktat 
med England , og som en , Følge deraf rykkede 
den 21 de Februar 30 , 000 Russere ind i Finland 
uden nogen soregaaende Krigserklæring . Oft 

Dage efter maatte den danske Regjering erklære 
Sverrige Krig . 
Den danske Kronprinds var med Rette opbragt 
paa Sverrigs Konge , da han af Canning blev 
underrettet om , at Gustav allerede i August Maaned , 
forinden Englænderne endnu havde angrebet Kjøbenhavn , 
havde samtykket i , at lade et svensk Troppekorps 
besætte Sjælland . Han havde udstedt Befaling 
til at der i Carlskrona skulde udrustes Linieskibe 
og Førselsfartøier til 12 , 000 Mand og saae allerede 
i Tankerne , de svenske Handelsskibe fritagne for at 
betale Sundtolden . Da Kongen imidlertid blev syg , 
opgaves foreløbig Planen , men optoges atter senere . 
Kong Gustav erklærede England , at han med Pengeunderstøttelse 
fra England vilde sende 20 , 000 Svenskere-i 
til Sjælland , hvor de i Forening med den 
hannoveranfke Legion skulde holde Øen besat , indtil 
en almindelig Fred var sluttet . Ved denne skulde 
Sjælland kun tilbagegives Danmark paa følgende 
tre Betingelser , nemlig : Pommerns Tilbagegivelse 
til Sverrig , -Hannovers til England og Franskmændenes 
Rømning af de Provindser , de under 
Krigen havde besat . Det var efter den svenske 
Konges Hoved , med 8 , 300 hvervede Tropper agtede 
han at holde Sjælland besat , medens den svenske 

Hær efter hans Mening vilde være tilstrækkelig til 
at beflytte Landet mod de Angreb , der vilde skee 
fra Norge og Finland . Han anmodede den engelfle 
Regjering om , at lade 16 eller 20 Linieflibe overvintre 
ved Kjøbenhavn , for at de , lige saasnart Søen 
blev aaben , kunde være tilstede for at virke kraftigt 
i Forening med Sverrigs Flaade . Gustav Adolf 
antog formodentlig nu , at han stod nær ved sit 
Maal , der af ham selv blev betegnet som „ Sjællands 
Erobring “ . 
Men de Betingelser , hvorpaa Kjøbenhavn kapitulerede , 
Sjællands Rømning af de engelfle Tropper , 
forandrede denne for Danmark saa faretruende 
Plan . England vidste nu ikke , hvor det skulde gjøre 
af den engelfle Hær , og foreslog Kong Gustav at 
Tropperne maatte blive forlagte til Skaane , hvorpaa 
Kongen ikke var uvillig at indgaae . Men ved flere 
af sin Omgivning lod han sig dog overtale til , at 
afvise Englands Forslag . Kort efter seilede de 
engelfle Tropper bort , hvorpaa Planen om Sjællands 
Besættelse opgaves . 
Det var kun nødtvungen at Kronprindsen vilde 
indlade sig i Krig med Sverrig . Han indsaae tydeligl , 
at Danmark her nærmest maatte opoffre sig 
for sine to mægtige Forbundsfæller , og han nærede 
en hemmelig Frygt for , at Krigen muligen kunde 

føre til Tabet af Norge , for ikke at tale om de 
materielle Tab , der vilde være forbunden med de 
danske Ners Oversvømmelse af franske Hjælpetropper , 
hvilket han imidlertid søgte at undgaae , ved at 
foreslaae , at Frankrig skulde lade sit Undsætnings , 
korps sætte over til Sverrig fra Rygen . Men da 
Kabinettet i Petersborg havde taget sin afgjørende 
Beslutning , og den danske Regjering havde tilsagt 
det sin virksomme Deeltagelse , lod Kronprindsen alle 
Betænkeligheder falde . Han besluttede at angribe 
Sverrig paa to Steder , nemlig fra Norge og Skaane , 
og krævede paa det sidste Punkt Frankrigs Medvirkning . 
Den 22de Januar 1808 finde vi Kronprindsen 
paany i Kiel , hvorfra han traadte i Underhandlinger 
med det fransfe Hovedqvarteer i Hamborg ; men 
Bernadotte , der var uden nærmere Instrux fra 
Keiseren , viste sig tilbageholden og uvillig til at 
handle med den Hurtighed , som var nødvendig . 
Imod Slutningen af Februar begav Prindsen 
as Pontecorvo sig , efter Napoleons Befaling , til 
Kronprindsen , for at forkynde ham , at til Felttoget 
mod Sverrig vilde der blive anvendt de franske 
Tropper , som laae i Hamborg , nogle spanske Regimenter 
og en hollandsk Division . Fra Nen Rygen 
vilde der vel blive foretaget Demonstrationer , som 

om franske Tropper vilde derfra afgaae til Sverrig , 
hvilket dog flere Vanfleligheder forbød . 
Fire Dage efter kom Kronprindsen tilbage til 
Kjøbenhavn , hvor han strax udstedte en Krigserklæring 
mod Sverrig med den Yttring , at han foretrak 
et aabent Fjendskab for et tvetydigt Forhold til en 
Nabo , hvis Sindelag stedse var blevet mistænkeligere 
og som han længe kun havde betragtet som en masteret 
Fjende . 
Saaledes var nu Kronprindsen i Krig med det 
mægtige brittisle Rige og Nabolandet Sverrig , og 
satte nu sin Lid til sin Forbundsfælle Rusland , for 
hvis Skyld Danmark i sin Tid havde udgydt sit 
Blod og som ogsaa senere svigtede det , da det burde 
have staaet Danmark bi mod dets Fjende . 
Med en sjelden Energi gjorde Kronprindsen nu 
Alt for at skaffe Danmark en bedre Hær og et nyt 
Søværn . Paa samme Tid saae man patriotiske 
Mænd skjænke store Summer til Oprettelsen af 
Kanonbaade , det bedste Angrebsvaaben imod de 
engelske Orlogsskibe , der ikke alene flygtede for 
disse , der i stille Veir gav dem Grundskud , som de 
ikke kunde besvare , men endogsaa bleve erobrede af 
vore kjække danske Søofficerer , der ved den Leilighed 
indlagde sig et glimrende Navn i Europas 
Søkrigshistorie . 

Ved Englændernes Hjemrejse med vor Flaade , 
bestod det danske Søværn alene af to Orlogsskibe , 
som havde været fraværende fra Kjøbenhavn under 
Englændernes Angreb paa Sjælland , og derved undgaaet 
at falde i deres Hænder . Det var Linieskibet 
Prinds Christian og Fregatten Najaden . 
Prinds Christian havde paa sin Hjemrejse fra 
Norge til Danmark , været saa heldig at undgaae 
Englændernes Rovbegjærlighed og havde i April 
1808 naaet Helsingørs Havn . 
Paa denne Tid levede Helten i vor Fortælling , 
Peder Andersen , i en meget bevægelig Sindstilstand . 
Han var vel ikke ubeskjæftiget , thi han arbeidede 
hver Dag ivrig paa Holmens Skibsværft paa Danmarks 
nye Søværn , Kanonbaade , men medens han 
brugte Oxen eller Høvlen , vare hans Tanker andre 
Steder . Han følte nemlig en ubeskrivelig Længsel 
efter at tumle sig paa Havet , men med den Biomstændighed , 
at det skete mod England , hvis skjændige 
Adfærd imod Danmark han ønskede at hævne paa 
dets Sømænd . 
Da han derfor hørte , at Linieskibet Prinds 
Christian havde kastet Anker paa Helsingøers Rhed , 
og at det var bestemt til at løbe ud paa Rekognoscering 
i Kattegattet og Store Beltet , for at sikkre 
de franske Hjælpetroppers Overfarten til Sjælland , 

var det hans faste Forsæt , at tage Tjeneste paa 
dette . I dette Forsæt blev han end mere bestyrket , 
da han erfarede , at en af Prinds Christians Officerer 
var den kjække Willemoes , under hvem han havde 
kæmpet 1801 mod Englænderne . 
Da han derfor kom hjem fra Holmen , smed 
han sin Høvl og Huggejern hen i en Krog og 
satte sig i dybe Tanker i et Hjørne as Værelset . 
Hans Kone bemærkede strax at han var i en 
egen sindsbevæget Tilstand , og traadte bekymret hen 
til ham . 
„ Peder , “ sagde hun , „ hvad fattes Dig ? Er der 
mødt Dig noget Ubehageligt . “ 
„ Jeg veed ikke hvad jeg skal kalde det , “ svarede 
Peder , „ men her , “ tilføiede han , idet han lagde 
Haanden paa sit Bryst , „ her er der Noget , som 
rører sig og tvinger mig til at forlade Dig . “ 
„ Hvad siger Du , Peder ? “ spurgte Lise bestyrtet , 
„ forlade mig ? “ 
„ Ja , forlade Dig , “ gjentog Peder . „ Der er 
idag indløben Efterretning om , at Liniesfibet Prinds 
Christian er undgaaet Englændernes Røverkløer og 
har lykkeligt naaet Helsingøers Havn . Det commanderes 
ikke alene af en af de dygtigste Officerer i den 
danske Marine , den kjække Capitain Jessen , der 
engang alvorlig har lugtet Englænderne , men min 

brave , herlige Chef fra 2den April , Premierlieutenant 
Willemoes er en af Officererne paa dette vort 
sidste Linieskib . Da jeg hørte det , jeg , som bestandig 
gaaer og ruger over den Tanke , hvorledes jeg stal 
kunne hævne mig paa de brittifle Ransmænd , kunde 
jeg ikke holde mig fra at ønske , at jeg maatte kunne 
tage Tjeneste paa dette Skib , der skal recognoscere 
i Store Belt , for at sikkre de franske Hjælpetropper 
under Prindsen af Ponte-Corvo Overfarten fra 
Fyen til Sjælland , hvorfra de skulle angribe 
Skaane . “ 
„ Jag dog for Guds Skyld , disse Tanker , ud 
af Dit Hoved , Peder , “ sagde Lise . „ Husk paa , at 
nu er Du Ægtemand og Fader ( i Forbigaaende 
maae vi underrette Læseren om , at en lille Andersen , 
opkaldt efter Bedstefaderen var kommen til Verden ) , 
og ikke en ung , uafhængig Knøs , der intet andet 
har at tabe end sit eget Liv . “ 
„ Du taler kun daarligt af en Sømandskone at 
være , “ svarede Peder , „ thi vel er jeg nu i Holmens 
Tjeneste , og det for at bidrage til , at skaffe os et 
nyt Søværn , men at tumle mig igjen paa Søen 
og deeltage i Kamp mod Englænderne , er dog min 
faste Beslutning . “ 
„ Nu da Du kan leve rolig med Din Kone og 

Dit Barn , vil Du udsætte Dig for at vi begge 
miste Dig ? “ sagde Lise . 
„ Du maa komme med hvilke Indvendinger Du 
vil , “ svarede Peder i en kort Tone , der ikke taalte 
nogen Modsigelse . „ Du vil da vel ikke have , at 
jeg skulde , sidde i Kakkelovnskrogen , medens mine 
langt ældre Kammerater drage ud mod vor Fjende . 
Nei , den Dag lever jeg aldrig , at jeg ikke vilde vove 
mit Liv , naar det kan være mit Fødeland til 
Gavn . Det er derfor min faste Beslutning at 
gaae strax til Holmens Chef , og udbede mig Ansættelse 
paa Prinds Christian , og Du maa derfor 
ikke tænke paa at afholde mig derfra . “ 
„ Du vil tage Tjeneste paa Linieskibet Prinds 
Christian ? “ spurgte Lise nedslaaet og med taarefyldte 
Øine . „ Jeg slak da miste Dig , thi hvor vil d ? tte 
ene Orlogsskibe kunne staae sig imod de mange engelske 
Krigsskibe , der sværme omkring i vore Farvande 
! Betænk Dig , hvad Du gjør , Peder , Din 
Beslutning gjør mig saa bedrøvet . “ 
„ Vær nu ingen Kjærlingepræst , og klyng og 
klag fordi Din Mand , der har offret sig til Krigstjenesten , 
blot øver det Kald hvortil h an har helliget 
sig , “ sagde Peder . „ Vær dog en modig Søkriger 
værdig . “ 
„ Da jeg ikke kan bevæge Dig til al opgive 

Din Beslufning , skal jeg gjøre Alt for at satte 
Mod , “ svarede Lise , men det syntes dog at falde 
hende vanskelig . 
I det samme aabnedes Døren , og Peders Fader , 
Niels Andersen , traadte ind . 
„ Har du hørt , at vort sidste og eneste Linieskib 
Prinds Christian er kommen til Helsingør , “ 
sagde Baadsmanden , „ den kjække Capitain Jessen , 
under hvem jeg kæmpede i Vestindien paa Fregatten 
Lougen mod fre engelske Orlogsskibe og jog 
dem paa Flugten , er Skibets Chef , ligeledes er 
Lieutenant Willemoes en af dets Officerer . Jeg 
har underrettet Din Moder om , at jeg vil kjæmpe 
paa ny under min gamle tappre Chef , og skjøndt 
hun begyndte at flæbe og næsten falde paa Knæ 
for mig , for at holde mig tilbage , kunde hun dog 
ikke bringe mig fra mit Forsæt . Jeg er kommen 
for at spørge Dig , som har tjent under Willemoes , 
om Du ikke ogsaa vil tage Tjeneste ombord paa 
Skibet , ligesom jeg . Der søges især dygtige Søsolk , 
og vi tør vel , uden at rose os , sige , at vi 
kunne regne os blandt de dygtigste i hver sin 
Stilling af Sømænd at være “ . 
„ Jeg staaer jo her og fortæller Lise , at jeg 
har besluttet at lade mig ansælte , om det ogsaa 
kun er som heelbefaren Matros , ombord paa Skidet 

Prinds Chrisfian , „ svarede Peder , “ men Du 
kan nok see , Fader , med hvilken Mine hun optager 
min Beslutning . “ 
„ Ja , Fruentimmerne ligne allesammen hverandre , “ 
svarede Niels “ . Men vi kunne ikke være 
vrede paa dem for dets Skyld , thi de ere jo kun 
bedrøvede , fordi de frygte for at miste os . Hvis 
Du er enig med mig , Peder , gaae vi strax til 
Holmens Chef og forlange Ansættelse paa Prinds 
Chrisfian forinden Andre melde sig . “ 
„ Det er vel ikke Alle , der har saadan Hast 
for at forlade Kone og Barn , som Peder , “ sagde 
Lise i en bitter Tone „ Du 
glemmer nok , Lise , „ sagde Niels Andersen , “ 
at Du er en kjæk Sømands og ikke en Krysters 
Kone . Da min gamle Ellen havde rystet 
Forskrækkelsen om min Beslutning af sig , saa var 
hun igjen den Samme , som hun altid har været , 
smilende Øine og et mildt Ansigt . Det er et Exempel 
for Dig , Lise . “ 
„ Naar man har sin Mand kjær , kan man dog 
ikke see ham drage Døden imøde med et smilende 
Ansigt , “ svarede Lise . 
„ Drage Døden imøde ! Drage Døden imøde ! “ 
gjentog Niels Andersen . „ Hvem siger at vi drage 

Døden imøde ? Skulde alle de , der drage ud i Søkamp , 
miste Livet , saa saae det galt ud . Imidlerlertid , 
min Beslutning er fattet , og jeg gaaer nu 
lige til Holmens Chef , “ han tog sin Hat og beredte 
sig til at gaae . 
„ Jeg følger Dig , Fader , “ sagde Peder , trykkede 
sin Kones Haand med Inderlighed , og fjernede 
sig med sin Faster . 
Der var intet iveien for at de kunde faae deres 
Ønske opfyldt . Peder Andersen blev ansatsom 
Styrmand og hans Fader som Baadsmand , og 
begge toge nu , efter en kjærlig Afsfed med deres 
Koner , afsted til Helsingør . 
62 . 
Da Niels Andersen betraadte Dækket af Prinds 
Christian , stod Capitain Jessen netop i Nærheden . 
Ligesom hans Øine faldt paa Niels , gjenkjendte 
han ham , og gav ham paa ægte sømandsviis 
Haanden . 
„ Er Du der , min gamle Baadsmand , og vil 

formodentlig igjen tage Tjeneste under mig , „ sagde 
han . „ Du skal være mig hjertelig velkommen . 
Men det forekommer mig , at det unge Menneske , 
der er fulgt med Dig , ligner Dig . Maasfee ' det 
er Din Søn ? “ 
„ Ja , Hr . Capitain , “ svarede Niels , „ det er 
min Søn , som ogsaa vil tjene under Dem . Han 
har kæmpet , da han kun var femten Aar gammel , 
under Capitain Lassen paa Prøvesteen , og senere 
under Lieutenant Willemoes paa Flydebatteriet 
Nr . 1 , og ikke viist sig som en Kujon . “ 
„ Han ligner nok Faderen , “ sagde Capitain 
Jessen , „ det er saadant Mandsfab , jeg kan bruge . 
— Du vil vel ansættes i Din gamle Stilling , men 
Din Søn forekommer mig at være lidt stikken paa 
det , hvortil skulle vi bruge ham ? “ 
„ Han har taget Styrmandsexamen med bedste 
Charakteer , og har under Kjøbenhavns Belejring 
været Maanedslieutenant paa Kanonb aad ene , “ 
svarede Niels . 
„ Ja , saa vil jeg ansætte ham som første Styrmand 
paa Skibet , da den hidtilværende Styrmand 
er bleven syg og er bragt iland med en heel 
Mængde sygt Mandflab , “ sagde Jessen . 
„ Ieg takker Dem meget , Hr . Capitain , “ sagde 
nu Peder , i det han bukkede sig for ham . „ Ieg 
stal gjøre mit Bedste med Skibets Styrelse , at det 

ikke skal falde i Fjendens Hænder , men spille ham 
mangt et Puds . “ 
„ Du er af mine Folk , kan jeg nok høre , “ 
sagde Jessen , „ men der kommer min første Lieutenant , 
Willemoes , hvem Du nok kjender lidt til . “ 
Da Willemoes , der hørte hvad han sagde , 
traadte nærmere og kastede et Blik paa Peder , 
gjenkjendte han ham strax . „ Hr . Capitain , “ sagde 
han til Jessen , „ med saadant Mandskab som den 
Fyr , kan vi trodse Døden og Djævlen . Han bryder 
sig ligesaa lidt om at Kuglerne pibe ham om 
Ørene , som om det var Regndraaber , og er saa 
munter under Kampen , som om det gik til en 
Dands . “ 
„ Ja , jeg kunde strax see , at det ikke var et 
Heløre , „ svarede Jessen , „ men , Telegrafen paa 
Pynten ved Kronborg begynder at sætte sig i Bevægelse . 
Noteer Signalerne , Lieutenant . “ 
„ Et Linieskib , der bærer engelsk Flag , sees fra 
Pynten , bliver der signaliseret , det tager Koursen 
i Retning ad Storebelt , “ rapporterede Willemoes . 
„ Den næsvise Engelskmand , som gaaer og lugter 
i vore Vande , maa vi see , at vise Vintervejen , “ 
svarede Jessen . „ Vinden er desværre contrair , 
men vi ville holde os rede til at afseile hvert Øieblik , 
thi saasnart , at det begynder at lufte fra Syd , 
stikke vi ud af Sundet , og naar Engelskmanden 

mindst aner det , saa komme vi paa Nakken af ham , - 
til hans største Forbauselse , da han ikke veed , at 
vi endnu eie et Orlogsskib . Kunne vi erobre Englænderen , 
saa havde vi jo to Orlogsskibe . Viflulle 
jo holde vore Vande fri for de Cappere , der have 
begyndt at vise sig , og opsnappe flere afvoreKystfarere , 
ligesom ogsaa for at de fransfe Tropper 
kunde uhindrede komme over Beltet . “ 
„ Gid vi allerede var i Engelskmandens Kjølvand , “ 
sagde Willemoes , „ jeg brænder af Begjærlighed 
efter at kjæmpe med ham , for at han kan 
lære at kjende de danske Sømænd , hvis han skulde 
have forglemt dem fra 1801 . “ 
„ Ja , med Guds Hjælp , haaber jeg at vi trakterer 
ham , som jeg gjorde i Vesfindien mod to Modstandere , 
som maatte tage Landgaaende paa Pomperne , 
for ikke at gaae neden om hjem ! “ sagde 
Jessen . „ Iaften kommer Premierlieutenant Solander 
af Marineregimentet med et Compagni Marinere , 
udsøgte Skytter , til at bortpuste Englænderne af 
Dækket paa deres Skib . 
„ Det skal blive en rigtig Fornøielse , “ sagde 
Willemoes , idet han i sin Hjertens Glæde , gned sine 
Hænder . „ Bare Engelskmanden ikke smutter bort 
fra os . “ 
„ Er han gaaet ind i Beltet , skal vi nok hindre 

ham i , at vende sin Cours hjemad , sagde Capitain 
Jessen . „ Det er ellers kjedeligt , at ligge 
saadan og lure i Havn , istedetfor at være stedet i en 
alvorlig Kamp med disse røverisfe Englændere og 
vise dem , at vi ikke staae tilbage for dem i Tapperhed 
og Mod , som vi staae tilbage for dem i Henseende 
til Forsvarsevner . At jeg skulde leve den 
Dag , at see Flaadens Leie tom og Skibene i Englændernes 
Hænder ! Deres Krigsskibe og Capere 
hindre os i at faae nyt Skibstømmer fra Norge , 
som vi kunne bygge os nye Skibe af . “ 
„ Der bygges rask paa Værfterne trindtom , 
saavel her paa Sjælland som paa de andre Ner , “ 
sagde Willemoes , „ og det vil ikke vare saa længe 
sør vi har en Kanonbaadflotille , der skal komme til 
at indjage Englænderne dødelig Skræk , naar det er 
stille Veir , saa deres Fartøier maa ligge for Anker 
uden at kunne røre sig af Stedet . “ 
Imidlertid havde Peder Andersen overtaget 
sin Post som første Styrmand . Han yttrede til 
Faderen at det var en fortræffelig Sømand , Capitain 
Jessen . 
„ Ja , “ svarede Faderen , „ det er en Helt af den 
rette Veit , som det hedder i Tordenskjolds Vise , 
og han er Heller ikke Helten ganske uliig i Mod og 

Dristighed . Under en saadan Søhelt er det en 
Glæde at tjene . “ 
„ Ja , “ svarede Peder , „ og samle Laurbær 
om sin Tinding i de Ledingstog man gjør med 
ham . “ 
„ Man kan høre , at Du er belæst og bedre lært 
end jeg af Din siirlige Talemaade , “ sagde Faderen . 
„ Jeg kjender ikke Brugen af Laurbærbladetil andet 
end i Kjøkkenet . Men , der begynder at samle sig 
en Række af graae og guulagtige Skyer paa Horizonten 
i Syd . Jeg er forvisset om , at inden vi 
vide et Ord af det , have vi et Uveir over Hovedet . 
See , hvor Alt i Syd bliver indhyllet i en Slags 
Taage medens en guul Stribe trækker sig langs 
den nederste Kant af Horizonten . “ 
„ Styrmand , “ sagde nu Lieutenant Willemoes , 
idet han traadte hen til Peder , „ efter alle Tegn 
faaer vi snart en Storm fra Syd , og vi have maaskee 
Grund til at takke Gud fordi vi ligge her trygge 
for Anker . “ 
„ Lieutenant Willemoes , “ sagde nu Capitain 
Jessen , idet han nærmede sig , „ vi nødes til at tage 
alle Seil ned , thi efter min tyveaarige Erfaring 
faae vi en Storm fra Syd , der er udsædvanlig 
paa denne Aarstid . Seer De , hvor Søen begynder 
at reise Bølger der langt borte i Syd , det ere Bebudere 

af den forestaaende Storm . See hvorledes 
Maagerne stryge skrigende faa nær Bølgerne , at de 
næsten berøre dem . Mærker De ikke allerede Luftningen 
i Seilene , som Matroserne ere i Begreb 
med at beslaae . See , hvilke Skymasser , der komme 
opstigende fra Horizonten og leire sig den ene 
over den anden . “ 
Som Jessen saaledes talte , hørte man langt 
borte en dump Susen , liig den Raslen Træernes 
Løv foraarsager , naar det blæser stærkt , og Søen 
begyndte ude i Sundet at blive oprørt . Der hævede 
sig allerede flere Bølger med Skumtoppe langt 
borte . Men snart , med samme Hurtighed som et 
Tordenveir drager frem , reiste der sig nu en Storm , 
der pidfkede Havets Overflade saa det hævede sig 
i høie Bølger . Stormen tiltog med hvert Minut 
og gik tilsidst over til en formelig Orkan , der oprykkede 
Træer med Roden eller kastede dem omkuld 
paa Jorden , rev Ankerkjettinger itu paa flere Coffardiskibe , 
der laae for Anker , oppebiende en gunstig 
Vind , og kastede flere af dem op paa Strandbredden . 
Ude i Sundet hørtes Nødskud , men ingen 
turde vove sig ud i en Baad , der strax vilde være 
bleven kuldkastet af de himmelhøie Bølger . 
Prinds Christian laa for alle sine Ankere , der 
neppe formaaede at hindre , at Skibet ikke havde 
lidt samme Skjæbne , som faa mange andre . 

„ Jeg har neppe oplevet en stærkere Orkan i 
Vestindien end denne , „ sagde Capitain Jessen . 
„ Det er ikke godt at være i Kattegattet under en 
saadan Orkan , og skulde der være nogle Engelflmænd , 
saa ville de blive kastede op som Vrag paa 
Strandbredden , hvis de ikke synke forinden de 
komme saa vidt . 
„ Gid de maatte Alle gaae under ! “ raabte 
Willemoes . 
„ Det er intet christeligt Onske , “ sagde Jessen . 
„ Har de da behandlet os christeligt , de Røvere ! “ 
svarede Willemoes . „ Mit Onske var berettiget . 
Naar de gik under , kunne de ikke flade os . “ 
„ Gud hjælpe det Skib , der kommer , “ raabte 
nu Capitainen , „ dets Seil ere sønderrevne og 
hænger i Laser ned fra Ræerne . Hvis det vedbliver 
den Cours støder det paa yderst Rev ved 
Indløbet til Havnen . Det gaaer sin Undergang 
imøde med en rivende Hurtighed . Snart er dets 
Skjæbne afgjort ! See , der standsede det , sin Fart , 
det stødte paa Revet og ligger allerede paa den 
ene Side . Igjennem Kikkerten kan jeg see alt 
Mandskabet tye til den ene Side , som endnu staaer 
over Havet , men høie Bølger fra Brændingen slaae 
over hele Dækket og rive flere af Matroserne med 
sig i Dybet og i en uundgaaelig Død . “ 
„ Hr . Capitain ! “ sagde nu Peder Andersen i 

det han traadte hen til Jessen . „ Hvis De tillod 
mig og nogle af vort Mandflab at maatte sætte 
Chaluppen ud , saa troer jeg nok at kunne redde 
nogle af Mandskabet , der ellers ere Døden vis . “ 
„ Jeg kan ikke negte Dem det , min kjække Styrmand , “ 
svarede Jessen . „ Det gjør et Sømandshjerte 
ondt at see dets Kammerater staae ved Afgrundens 
Rand uden at kunne redde dem . Men 
jeg flygter for , at De ikke formaaer at naae Skibet , 
der allerede er Vrag , uden at blive opslugt af 
de himmelhøie Bølger , der liig Taarne hæve sig op 
mod Himlen , for siden at styrte sig ned i Dybet . “ 
Det varede ikke mange Minutter førend Chaluppen 
var sat ud , og otte kjække Matroser , der 
tilbyde sig selv til denne Tjeneste , foruden Peder 
Andersen , stege » forsagte ned i Baaden . Paa 
Faldrebet trykkede Peder Faderens Haand inderligt 
til Afsked , og denne stod med et ængsteligt Hjerte , 
thi Chaluppen knude lignes med en Nøddeskal paa 
den oprørte Sø . 
„ Med Gud , Btanne ! “ raabte nu Peder , der 
sad ved Roret , „ naar han er med os , hvad kan 
saa være mod os ! Vi ville vove vort Liv for at 
redde Andres og det Samme ville vi forlange af 
dem i et lignende Tilfælde . “ 
Med raske Aaretag gjennemskar Chaluppen nu 
Bølgerne . Hvergang at den foer ned i Dybet stod 

Mandskabet paa Prinds Christian med bankende 
Hjerter og ængstelige Blikke , thi det varede undertiden 
længe førend det igjen saae Baaden paa 
Bølgetoppen . Der hørte Kraft til at roe Baaden 
mod Stormen , der ofte kastede den langt tilbage , 
medens den ene Sø efter den anden slog ind over 
Chaluppens Rælling , hvor lo Matroser idelig var 
beskjæftiget med at øse det-indstyrtede Vand ud . 
„ Vi nærme os dog godt til Vraget , “ sagde Peder , 
„ og kunne vel snart naae det . Men der kommer 
en Bølge , saa høi som Rundetaarn . Der hører en 
stærk Arm til , at holde Roret saaledes , at Chalup . pen 
gjennemskjærer Bølgen , thi faaer vi den paa 
Siden , faa bliver Baaden kuldkastet . “ 
I det samme hævede Baaden sig iveiret paa 
Bølgetoppen , som den gjennemskar , for derpaa at 
synke ned i Dybet . 
„ Jeg lider at Chalnppen nærmer sig Himlen , “ 
sagde Peder , „ men afskyer Dybet , der bebuder Undergang . 
Men nu kunne vi see Mandskabet paa Skibet , 
det er en Fregat , række Hænderne iveiret . Ak ! der 
rev en Bølge to af Mandskabet overbord . Det 
Vanskeligste have vi endnu tilbage , nemlig at 
nærme os Fregatten uden at Chalnppen bliver 
flaget istykker . “ 
De kunne nu være Vraget nær paa halv hunbrede 

Alen , og hørte Jammerraab og Skrig om 
Redning af de Skibbrudne . 
„ Jeg har medtaget et langt Toug , til at kaste 
ombord paa den strandede Fregat . Men det er 
Knuden , at kunne komme Skibet saa nær , at det kan 
kastes over paa det sagde Peder . “ 
Saa nær ved Revet , hvor Fregatten var 
strandet , brød Bølgerne sig med en frygtelig , tilintetgjørende 
Kraft , og Chaluppen blev derfor hvergang 
den nærmede sig dette Sted , kastet saa voldsomt 
tilbage , at det knagede i alle dens Sammensøininger . 
„ Naar en dygtig Svømmer turde vove , at 
svømme ud til Skibet med dette Toug , saa det 
kunde blive befæstiget der , saa vilde der kunne reddes 
Flere af Mandskabet , naar de svømmende holdt sig 
ved det . Hvem har Mod dertil ? “ spurgte han , 
idet han saae sig om blandt Mandskabet , der taug 
stille . 
„ Det er et forvovent Stykke , “ sagde endelig en 
ung Matros . „ Jeg troer ikke , at der er Nogen , der 
kan svømme omkaps med mig , men Bølgernes Magt 
er saa stærk , at man kan blive kastet mod Vraget 
og ynkelig omkomme . “ 
Da Baaden paa samme Tid blev ført længere 
tilbage af Stormen , saa troede Mandskabet paa 
Vraget , at den vendte tilbage uden at staae det bi 

og opløftede derfor et høit Jammerraab , der overdøvede 
Orkanens Brølen . 
„ Deres ynkelige Raab skjærer mig i Hjertet , “ 
sagde Peder , „ og da ingen vil vove det , saa vil 
jeg , stolende paa Gud , gjøre et Forsøg paa at redde 
dem . “ 
Han begyndte at aftage sin Frakke ; men da 
reiste den unge Matros sig op fra sit Sæde og 
raabte : 
„ Mit Liv er ikke saa kostbart som Deres . Giv 
mig Rebet , “ vedblev han , idet han kastede Trøie 
og Vest og aftog sil Skotøi . „ Med Guds Hjælp 
naaer jeg vel Vraget . Gaaer jeg under efterlader 
jeg ikke Kone og Barn som Styrmanden . “ 
Med disse Ord sprang han , efter at han havde 
bundet Tougets Ende om sit Liv , ud i Søen , 
hvor han blev synlig paa en himmelhøi Bølge , der 
kort efter drog ham med sig ned i Dybet . Paa 
samme Tid lykkedes det Baaden , at nærme sig mere 
til Vraget , og nu saae de hvorledes den omtalte 
Bølge paany hævede den unge Matros høit 
iveiret og derpaa brød sig paa Dækket as det sorliste 
Skib . 
Den unge Matros havde naaet Maalet for sin 
Stræben , men var bleven saa forslaaet , at han 
neppe kunde reise sig . Capitainen paa Skibet løste 
Rebet , han havde knyttet om Livet , og bandt det til 

en opstaaende Stump af Stormasten . Nuforsøgte 
en Matros den farlige Svømmetour til Chaluppen , 
der havde naaet et Sted , omtrent tredive Skridt 
fra Vraget , hvor den ved en høi opstaaende Jordsfrændt . 
hvorover Vinden kastede sig længere ud i 
Havet , laae i Læ for Stormen . Matrosen svømmede 
med den ene Haand og holdt sig af og til , naar 
en høi Bølge nærmede sig , fast med den anden 
Haand , og naaede saaledes Baaden . En anden 
Matros gjorde det samme og saaledes gjorde flere , 
dog var der en af det strandede Skibs Besætning , 
som slap Tauget idetsamme en høi Bølge nærmede 
sig , blev bortrevet af den og sank til Bunds . Den 
sidste , der forlod Skibet , var Capitainen , og nu roede 
Baaden da tilbage til Prinds Christian , flere Gange 
nær ved at blive væltet af de høie Bølger . Da de 
udmattede Skibbrudne havde besteget Fregatten , 
bleve de modtagne paa den bedste Maade , nøde 
styrkende Midler og sendtes derpaa i Land til 
Helsingør . 
Henad Natten sagtnedes Uveiret og da Morge 
nemsrembrød , havde det aldeles lagt sig og Solen steg 
blændende hvid op af Havet . Vinden var sydost , 
og af denne gode Vind benyttede Jessen sig , alle 
Seil bleve satte til , og hilsende paa Kronborg Slot 
med eenogtyve Kanonsfud , gled Prinds Christian 
majestætisk forbi den gamle Fæstning med dens 

Taarne og havde snart naaet Kattegattet . Äs nogle 
Fiskerbaade blev han underrettet om , af det engelske 
Linieskib var gaaet ind i Store Belt forinden Uveiret 
frembrød den foregaaende Eftermiddag . 
Fregatten mindskede nu Seil og tog Coursen 
mod Beltet , som den naaede henad Aften . Fra 
Merset opdagede man igjennem en Kikkert af 
det engelske Linieskib laae for Anker i Nærheden af 
Sprogø . 
Admiralitetets Ordre lød , af Fregatten Prinds 
Christian skulde , hvis der sandtes fjendtlige Skibe i 
Beltet , see af lokke dem efter sig , for af holde Farvandet 
imellem Fhen og Sjælland aabent , og blot 
indlade sig i Kamp med saadanne , som den kunde 
indsee , af den kunde overvinde . 
Jessen lod dersor Fregatten nærme sig lidt 
mere til Beltet , og da han bemærkede , af det fjendtlige 
Skib lettede Anker , og naturligviis vilde forfølge 
hans Skib , befalede hun af sætte alle Seil tilDa 
Mørket faldt paa , havde Skibet naaet Indløbet 
til Jsefjorden og ankrede her . 
Ikke saasnart var Morgensolen stegen op paa 
Horizonten sør Fregatten igjen lettede Anker og 
nærmede sig paany Store Belt , men der var intet 
Linieskib at øine . Det maatte enten være stukket 
ud i Kattegattet eller ogsaa gaaet ind i Ostersøen . 
Fregatten tog nu Coursen ind i Beltet , da bemærkede 

man fra Merset igjennem Kikkerter , at ikke alene det 
fjendtlige Linieskib nærmede sig , men at to Fregatter 
kom længere syden fra , for at slutte sig til Linieskibet . 
Mod en saadan Overmagt vovede den kjække 
Jessen ikke at indlade sig i Kamp , og Fregatten , 
belæsset med alle de Seil , den kunde bære , tog nu 
Retningen imod Nord for at komme om Sjællands 
nordvestlige Pynt og langsmed dets nordlige Kyst 
naae Helsingørs Havn . 
Fjendens Skibe vare bedre Seilere end Prinds 
Christian , og Linieskibet , efterfulgt i det Fjerne af 
de to Fregatter , nærmede sig mere og mere . 
„ Det er et stift Stykke , at optage en Kamp med 
een Fregat mod eet Linieskib og to Fregatter , “ sagde 
Jessen , „ men der er intet andet for , end vi maae 
slaae fra os , saalænge vi kan . Ere I enige med 
mig , “ tilføiede han , henvendt til Mandskabet , der var 
kaldt op paa Dækket og var bleven mønstret , „ eller 
ville I have , at vi skulle overgive os uden 
videre ! “ 
„ Vi ville slaaes saa længe vi kan ! “ raabte det 
modige Mandstab paa eengang . 
„ Englænderne skal ikke saa let tage os , som de 

troe ! “ raabte Peder Andersen . „ Der ftal først vanke 
blodige Pander ! “ 
„ Saa ville vi gjøre Skibet klar til Bataille ! “ 
sagde Jessen . „ Vi ville dog bestandig styre op 
ad Kattegattet og lade de fjendtlige Skibe indhente 
os . “ 
Willemoes var strax , da han saae , at Prinds 
Christian ikke kunde undgaae at kjæmpe med den 
store fjendtlige Overmagt , gaaet ned i Kahytlen . 
Nu kom han op paa Dækket iført Stadsuniform , 
hvide Piquetsbeenklæder , ny Uniformskjole med funklende 
Guldepauletter , snehvidt Halstøi og en ny 
trekantet Hat med Guldgaloner . 
„ For Fanden ! “ raabte Lieutenant Solander 
til ham . „ Du har pyntet Dig , som om Du skulde 
til Bal ? “ 
„ Det bliver en høitidelig Bataille , Een imod 
Tre ! “ svarede Willemoes , „ og derfor har jeg iført 
mig Stadsuniformen * ) ! “ 
„ Jeg er ogsaa i en høitidelig Stemning , “ 
sagde Solander , „ det er den første Kamp , jeg skal 
tage Deel i , og det bliver vel ogsaa den sidste . “ 
„ Pokker være forknyt , fordi vi kun ere Een 
Historist ligesom Stsrstedelen af Skildringen as Kampen . 

imod Tre , “ svarede Willemoes med Øine , der funklede 
af Kampbegjærlighed . „ Hvad siger Du min 
Gut ? “ spurgte han Peder , der stod i hans 
Nærhed . 
„ Mine Hænder kløe af Begjærlighed efter at 
sende Fjenden nogle Fireogtyvepundinger , som 
han kan bide Tænderne itu paa ! “ svarede Peder . 
„ Det vil blive ham en ufordøjelig Frokost , “ 
sagde Willemoes smilende . „ Kunne vi blot ramme 
en af hans Master eller forstyrre hans Reisning , 
saa kunne vi maaskee slippe fra ham med heelt 
Skind , thi det vil blive en alvorlig Kamp . Kjender 
jeg vor Capitain ret , saa sprængte han hellere Skibet 
i Luften , end overgav det , naar det ikke var 
fordi saa mange Hundrede af vore bedste Søfolk 
vilde gaae med i Luften . “ 
„ Ja , “ tilføiede Niels Andersen , der havde nærmet 
sig , „ vor Capitain vilde ved den Leilighed ikke 
agte sit Liv saa meget som en Styver , naar han 
kunde spille Fjenden et saadant Puds . “ 
Imidlertid var det engelske Linieskib halet ind 
paa Prinds Christian , medens de to Fregatter endnu 
vare et godt Stykke borte . 
„ Knnde vi ramponere ham Noget , “ sagde Capitain 
Jessen , „ saa han holdtes fra at forfølge os 
saa skarpt , kunde vi dog maaskee naae om Refsnæs 

Pynt , og saaledes slippe fra at kjæmpe med Een 
mod Tre . “ 
„ Knnde vi blot fomme til ar give ham nogle 
blaae Ærter langskibs , “ sagde Willemoes , „ saa skulle 
vi dog maasfee faae Bugt med ham . — See , “ tilføiede 
han , „ han affyrede en Kanonkugle , see hvor 
den vander Bølgetoppene og havde nær naaet os . “ 
„ Vi maae være beredte til at svare ham , naar 
han er kommen nærmere , “ sagde Jessen . „ Capitain 
Solander , “ vedblev han , „ tag Plads med Deres 
Marinere paa Bakken , og saasnart vi ere i Geværstuds 
Distance fra Fjenden , lader De Deres Marinere 
give Ild paa ham i poletonviis . “ 
„ Mine Marinere skulle nok pille nogle af Mandskabef 
paa Englænderen bort , “ sagde Capitain Solander . 
„ Naa , Manne ! “ tilraabte Capitain Jessen det 
opstillede Mandstab paa Dækket . „ Er I nu ikke 
rigtig glade , at I kunne børste dette fordømte engelfle 
Pak , der ligger her og dominerer i vore 
Farvande ? “ 
„ Jo , Hr- Capitain ! “ raabte Alle , som een 
Mand . 
„ Saa venter jeg , at Enhver opfylder sin Pligt , “ 
vedblev Jessen . „ Jeg seer her blandt Mandslabet 
flere af de brave Gutter , der vare med mig paa 

Briggen Longen i Vestindien , da vi tvang Englænderen 
til at retirere til Fortola med en braaden 
Pande . Til dem behøver jeg ikke at tale om Mod 
og Mandshjerte , men det unge Mandsfab , der 
endnu ikke har lugtet Krudtet , er det jeg tiltaler . 
Tag Exempel af denne unge Mand , “ her pegede 
han paa Peder Andersen . „ Han var kun 16 Aar 
gammel , da han tog Deelt Slaget paa Kjøbenhavns 
Rhed 1801 , saavel paa Prpvesteen som paa Flydebatteriet 
under en af vore Officerer her paa Prinds 
Christian , Premierlieutenant Willemoes , og kæmpede 
som en ægte dansk Søkriger ! — Naa , Manne ! “ vedblev 
han , „ Enhver paa sin Post . Vi kunne , saalænge 
vi søge at smutte bort fra Liniesfibet , kun 
bruge Kanonerne i Agterenden , men naar jeg seer , 
at vi ikke kunne undgaae en saa ulige Kamp , saa 
vende vi Bredsiden til , og de skulle da faae en 
Mundfuld Skraae , som de skulle have ondt ved at 
tygge ! “ 
Under denne hans Tiltale til Mandslabet nærmede 
Linieskibet sig mere og mere , og en Kanonkugle 
foer ind i Skibets Agterspeil med et frygteligt 
Brag . 
„ Vi maae vise Høflighed imod Englænderne , “ 
sagde Niels Andersen , der commanderede de to Kanoner 
i Skibets Agierende , „ og gjengjælde dem med 

to Skraasække , der vil gjøre lyst blandt Mandslabet 
paa Liniesfibet . “ 
Nu hørtes et lydeligt Commandoraab af Capitain 
Jessen : 
„ Styrbord med Roret , og derpaa det glatte 
Laug , saa det runger i hele Skibet . “ 
Fregatten vendte nu Bredsiden til , et Tordenbrag 
hørtes , og derpaa et jublende Hurra , thi 
Kuglerne og Skraascekkene rev endeel af Takkelagen 
af det fjendtlige Skib . 
Men nu vendte Linieskibet sin Bredside til , et 
Lyn saaes , og Kuglerne rev ikke Faa af Mandskabet 
med sig og demonterede flere af Kanonerne . 
„ Bataillen begynder at blive varm , “ sagde 
Willemoes , der stod paa Skaudfen tilligemed Kapitainlieutenant 
Rothe , Prammen Nyborgs energiske 
Befalingsmand i Søflaget 1801 . 
„ Jeg frygter for , at den bliver saa brændende , 
at vi ikke kunne holde den ud , “ svarede Rothe . 
„ Du kan have Ret , “ sagde Willemoes , „ for 
der nærmer sig den ene Fregat , og ret længe varer 
det ikke førend han ogsaa sender os en varm Hilsen . “ 


„ Naar jeg commanderede Linieskibet der , “ sagde 
Rothe , „ saa vilde jeg sfamme mig ved at have een 
ja endog to Secundanter , da det har mange flere 
Kanoner end vort Skib . “ 
„ Vi maae slaae fra os , saalænge vi kan , “ sagde 
Willemoes , „ commanderede jeg et Skib , overgav 
jeg mig aldrig , men sprængte det hellere i Lusten , 
før det fluide falde i Fjendens Hænder . “ 
„ Ja , naar det skete af samme Grund , som da 
den gjæve Hvidtfeldt sprængte Dannebrog i Luften , 
saa vilde jeg vel være enig med Dig , “ sagde Rothe , 
„ men at tage et Skibs hele Mandskab med sig paa 
den Luftreise , er et for stift Stykke ; det turde jeg 
ikke tage paa min Samvittighed . “ 
„ Enhver har sin Anskuelse , “ svarede Willemoes , 
„ jeg troer at Hæderen maa gaa fremfor 
Menneskeliv . Det var saadanne Heltegjerninger , 
der gjorde vore Forfædre , Vikingerne , frygtede og 
ærede , jeg har altid ønsket mig en Heltedød . “ 
Ligesom han udtalte disse Ord gav det fjendtlige 
Skib et glat Lag , en Kanonkugle foer susende 
over hans Hoved og medtog hans trekantede Hat 
og et Stykke af hans Hjærneflal . Besynderlig nok , 
kunde han , medens Blodet strømmede ned ad Ansigtet , 
tage Rothe under Armen og gaae med ham 

ned paa Dækket , dog kun nogle faae Skridt , hvorpaa 
han opgav Aanden * ) . 
„ Han fik den Død , han ønskede , “ sagde Rothe , 
„ skjøndt det var for tidligt . Han undgik den haarde 
Skjæbne , der vistnok rammer os , at maatte lee 
dette Skib i Fjendehænder . “ 
„ Før jeg vil see Prinds Christian i Fjendehaand 
sætter jeg det paa Grnnd , “ faldt Kapitain 
Jessen , der havde hørt hans sidste Ord , ham i Talen . 
„ Det var en skjøn Død han fik , uden Smerter 
og uden et Suk . “ 
Søetaten har mistet en af sine hæderligste Officerer , “ 
sagde Rothe , „ han var kun femogtyve 
Aar og havde saaledes et langt Liv for sig . “ 
Nu var den ene engelske Fregat kommen saa 
nær at dens Kugler kunde ramme Prinds Chri 
stian , og det langskibs . Kampen blev blodig paa 
begge Sider , men snart hørtes der fra øverste og 
andet Batteri , at det meste Skyts var ubrugeligt , 
enten ved Fjendens Kugler , ved Sprængning eller 
fordi de vare glødende . 
* ) Historisk . I samme Liebük stud et Uhr hos hans Ssster 
i Kjsbenhavn slille og tilkjendegav saaledes hans Dsdstime . 


„ Jeg stryger ikke Flaget endnu , “ sagde Jessen 
slampende i Dækket og stred hen til Marinerne . 
„ Skyder I bravt , “ sagde han tit Kapitain Soi 
and er . 
„ Vi ere først nylig kommen Fjenden nær paa 
et Geværsfuds Distance , “ sagde Solander , „ medens 
den ene Halvdeel af mine Folk lader , flyder den anden 
Halvdeel . “ 
Idetsamme kom en Kanonkugle og traf ham i 
Brystet , saa han segnede om og var død i samme 
Nieblik . 
„ Det gaaer lystigt , “ sagde Peder , der stod i 
Nærheden , „ den ene af vore Officerer efter den anden , 
rammes dødeligt . Min brave Lieutenant Willemoes , 
som skulde døe i sin bedste Alder ! Hvor jeg 
hader disse Englændere ! “ 
Han skulde faae mere Grund til at hade dem , 
thi hans Fader blev faa Minutter efter ramt af en 
stor Splint , der saarede hans høire Arm i den Grad , 
at den maatte amputeres . 
Ved at høre dette , bed Peder Tænderne sammen 
og truede henimod det engelfle Skib med knyttet 
Haand . „ Jeg skal hævne min brave Lieutenant 
og min Fader ! Bi kun ! “ 
„ Vi kunne ikke mere modstaae Fjenden ! “ sagde 
endelig Jessen til Rothe , „ jeg spolerer blot mit 

brave Mandflab og formaaer dog ikke at frelse det 
fra Fangenflab . Men førend jeg stryger Vimplen 
fætter jeg Skibet paa Grund ! “ 
Det varede heller ikke mange Minutter efter , 
før Skibet gik for fulde Seil lige imod Kysten og 
borede sig ind i Sandrevet . Nu sørst strøg Jessen 
Flaget og Fjendens Ild ophørte . 
Der udsattes nu Chalupper og Baade fra 
Linieskibet og begge Fregafterne , for at bemægtige 
sig Skibet og medtage Fangerne . 
Da en engelsk Officeer steg op paa Dækket og 
nærmede sig Jessen , spændte denne sin Kaarde frc 
Siden og rakte den tik ham . 
„ Jeg har Ordre fra min Chef , “ sagde Officeren , 
„ ikke at fratage en saa kjæk Officeer som Dem , 
hans Værge . Min Capitain har beundret Deres 
Tapperbed . “ 
Det var under Kampen bleven en stærk Blæst 
og da Vinden var bleven stik øst , fyldte den alle 
Seilene og Skibet kom igjen fri af Grunden . 
„ Fordømt ! “ udbrød Jessen . „ Skal Skibet nu 
alligevel falde i Fjendens Haand ! “ 
Ved at høre disse Ord , fjernede Peder sig stiltiende 
og steg ned i Kahytten . To Minutter efter 
kom han tilbage med en fornøiet og triumpherende 
Mine . 

Udsfikningen af Fanger begyndte . Først de 
Saarede , blandt hvilke Peders Fader , siden det 
øvrige Mandsfab . Med eet bemærkede man Brandlugt , 
der syntes at komme fra Kahytten , og da 
man aabnede Døren til denne , trængte der en Røg 
ud af den , som ikke tillod Nogen , at gaae ned ad 
Trappen , for ikke at blive kvalt . Idetsamme slog 
der en Lueild ud af Kahytsvinduerne . Der blev 
vel fra Englændernes Side gjort Anstalter til at 
flukke Ilden , men det var forgjæves , og nu kom 
der flere Baade fra de engelfle Skibe for at tage 
al Mandskabet med sig og overlade det brændende 
Skib til sin Skjæbne . I den Tumult , der opstod , 
da Ilden paa Skibet var udbrudt , fandt Peder 
Andersen Leilighed , at lade sig ubemærket glide ned 
ad den ene Side i Søen , og da han var en udmærket 
Svømmer , naaede han snart Strandbredden 
ved Refsnæs , hvor han fandt Ly hos en 
Fifler . 
Efter en Times Forløb hørtes der en svær 
Explosition ; det var Prinds Christian , der sprang 
i Luften , da Ilden havde naaet Krudtkammeret . 
Ligene af Peder Willemoes , Solander og af en 
Deel af det dræbte Mandflab , bleve i forbrændt 
Tilstand førte af Bølgerne til Strandbredden . De 
bleve senere begravede paa Pynten af Refsnæs , og 
en Mindesteen , som en patriotisk Godseier satte over 

dem , forkyndte Vandringsmanden , at her hvilede 
Benene af danske gjæve Mænd , der vare døde for 
Fædrelandet . 
63 . 
Vi skride nu et Par Aar hen i Tidens Løb . 
I dette Tidsrum var Niels Andersen kommen hjem 
as sit Fangenflab og var bleven udvexlet imod engelfle 
Krigsfanger . 
Danmark , havde nu faaet sig et Par Kanonbaadeflotiller , 
og den engelfle Sømand , der troede 
at kunne tumle sig som han vilde i vore Farvande , 
fordi vi ikke havde nogle Krigsskibe at stille imod 
ham , fik Aarsag til at studse , da ikke alene vore 
Kanonbaade holdt deres Krigsskibe fra at sætte 
Mandskab i Land paa vore Søkyster , hvor de ville , 
men endog erobrede flere af disse . 
Peder Nielsen tog Deel i flere af saadanne Affairer , 
og kunne nævnes som den Kjækkeste blandt 
de Kjække , naar det gjaldt at forfølge og bemægtige 
sig de engelfle Skibe . Men den Hævn var ham 
ikke nok . Han ønskede at kunne selv føre et Skib , 

for Exempel en Kaper , med hvilken han kunne gjøre 
Priser , og saaledes øve Gjengjæld for den umaadelige 
Skade , England havde foraarsaget den danske 
' Handel , hvilket havde . bragt flere tusende velhavende 
Familier til at gribe til Bettelstavem 
Hans Ønske opfpldles . Hans gamle Velgjører , 
Søcapitainen , hvis Datter Marie levede i et lykkeligt 
Ægteskab med Forstjunker Holck , udrustede et 
Caperskib , som han gav Peder at føre , med den 
Tilføjelse , at alle de Priser , han gjorde , skulde tilhøre 
ham . 
Ingen kunde være mere glad env Peder Andersen . 
Hans Kummer over de Ulykker , der havde 
rammet hans Fædreland , var forjaget , nu , da han 
skulde vise hvad en dansk Capercapitain formaaede . 
„ Jeg kjender flere forvovne Gutter ; Karle , der 
have lugtet Krudtet , og ikke sky Djævlen selv , “ sagde 
Peder da han en Dag med sin Kone besøgte sin 
Fader , der nu levede pensioneret af Søetaten med 
sin Ellen , „ dem vil jeg have til Mandflab paa 
Kutteren . Med saadanne tolv kjække Krabater før 
jeg vove at angribe en dobbelt saa stor Styrke 
som min egen . “ 
„ Du tænker ikke paa Kone og Barn , Peder , “ 
sagde hans Moder alvorlig til ham . „ Det er jo 
slet ikke nødvendigt , at Du nu behøver at tage Deel 
i forvovne Foretagender . “ 

„ Det er det jeg siger til ham , “ tog Lise Ordet , 
„ men det har han ingen Øre for . Han maa og 
skal slaaes med Englænderne . “ 
„ Skulle jeg ikke være dem paa Halsen , som har 
lemlæstet min stakkels Fader og gjort ham til Invalid ! “ 
„ Jeg vilde gjøre det samme , naar jeg var i 
Dit Sted , Peder , “ sagde hans Fader . „ Hvem vil 
sætte sig hen i Kakkelovskrogen , naar Fjenden tager 
os det ene Kjøbmandsskib bort efter det andet , og 
ikke gjøre Gjengjæld . Han maatte have et Hare 
hjerte . “ 
„ Nu bestyrker den Gamle ham endog i hans 
forvovne Færd , “ sagde Ellen . „ Og dog seer han 
hvordan han er kommen fra det ! “ 
„ Ja , det er just derfor at jeg vil have at min 
kjække Dreng ffal fpille Englænderne nogle Puds , “ 
svarede Niels . „ For deres Skyld maa jeg nu bruge 
Keiten til hvad jeg vil foretage mig . Jeg vil 
Heller have mistet et Been ! “ . 
„ Naar tager Du afsted ? “ spurgte nu Peders 
Moder . 
„ Imorgen tidlig , “ svarede Peder , „ jeg faaer 
først i Eftermiddag fire Svingbasfer og naar jeg 
dertil regner sex smaa Brumbasfer , faa er det ikke 
saa ringe Skyts , jeg kan anvende for at tage en af 
disse forbandede engelfle Kappere , der ligger i 

Farvandet mellem Frederikshavn og Chrislianssand 
i Norge , og lurer paa en eller anden stakkels Skipper , 
der vover sig ud for ikke af sulte ihjel , men som 
da mister Alt og endog kommer i Fangenskab . Jeg 
har især sørget før gode Pistoler og har ogsaa 
givet hver af Mandskabet en dygtig Huggert . “ 
„ Ja , Du har nok , Peder , sørget for , af Dine 
Matroser kunne udføre ret forvovne Gjerninger ; 
det ligner Dig , “ sagde Lise i en bebreidende Tone . 
„ Passiar , Lise , “ svarede Peder fortørnet , „ naar 
Du ynder en Kujon saa skulde Du ikke have taget 
mig , men Kræmmeren , der faldt om paa Dækket af 
Forskrækkelse , fordi en Kugle peb ham om Orene og 
tog en Mand med sig ! “ 
„ Kjære , gode Peder , “ sagde nu Lise og trykkede 
ham kjærligt til sig , „ vær ikke vred paa mig , nu da 
Du skal forlade mig og jeg maaskee ikke mere seer 
Dig . Det var min Kjærlighed der lod mig tale 
saaledes til Dig . Tilgiv mig . “ 
Et Kys endte denne Trætte , den første i deres 
Ægtestand . Talen faldt nu paa Kaperiet og Peder 
fortalte , af en Skipper , der havde udrustet en Skonnert , 
havde taget to store engelsfe Koffardistibe , 
ladede med Hvede , og kommende fra østersøist Havn . 
Det ene af dem havde gjort nogen Modstand , dræbt 
en Mano og saaret fire , men blev tagen ved Entring , 
der kostede Englænderne fem Døde og femten 

Saarede . Værdien af de kaprede Skibe skulle have 
udgjort en Snees tufende Daler . 
„ Seer Du , Lise , “ tilføiede han , „ kan jeg saadan 
faae fat i flere Priser med god Ladning , kan 
jeg blive en holden Mand og efterlade vor Søn en 
god Skilling . “ 
„ Gid Du maatte , kjære Peder , uden at blive 
dræbt eller lemlæstet , “ sagde Lise . „ Men jeg sætter 
min Tillid ttl Gud ! “ 
„ Det har jeg ogsaa altid gjort , “ sagde Niels 
Andersen , „ men jeg maatte dog miste min gode 
Arm , det var nu engang saaledes besfikket . “ 
„ Du har brugt den godt i Kongens og Fædrelandets 
Tjeneste , Fader , “ sagde Peder . „ Men nu 
maa jeg gaae bort , for at faae mit Mandslab ombord 
og tilberede Alt til Afreisen . Jeg længes 
ordentlig efter at komme afsted ! “ 
Han forlod nu sin Faders Huus og gik hen til 
et Skipperhuus , hvor han havde sat de Matroser , 
han tidligere omtalte , Stevne . 
64 . 
Det var i Slutningen af September Maaned 
henad Eftermiddagen , at en Kutter , der tonede svensk 

Flag , kastede Anker ndensor Fladstrand , som man 
dengang benævnte Byen Frederikshavn . I Byen 
blev man ganske ængstelig , thi Danmark var , som 
vi vide , i Krig med Sverrig , og man frygtede for , 
at det svenske Skib havde fjendtlige Hensigter imod 
Byen . Paa en Skandse , der beskyttede Byen , var 
man i Beredskab med at lade Kanonerne , hvis det 
formodede fjendtlige Skibs Besætning vilde forsøge 
Landgang . 
Da Kutteren havde jkasfet Anker , heisedes den 
en Jolle ned , og sem Mand stege i den . Da den 
naaede Kysten saaes det danske Flag vaie i Agterenden . 
Da man bemærkede i Skandsen , at der kun 
fandtes fem Mand i Baaden og den tillige tonede 
dansk Flag , tillod man , at den lagde ind i 
Havnen . 
En ung Mand med et kjækt Væsen og modigt 
Aasyn steg i Land og spurgte paa godt Dansk om 
Befalingsmanden i Skandsen . Denne stod i Nærheden 
og traadte hen til den unge Mand . 
„ De skal ikke tage Forargelse af , at Kutteren , 
som ligger der , toner svensk Flag , det er , ligesom 
Svenskeren , blot falsk , et Skalkeskjul ! “ sagde den 
unge Mand . 
„ De gaaer maaskee paa Rævekløer efter Svenflere ? “ 

spurgte Befalingsmanden , en Premierlieutenant , 
leende . 
„ Ja , der skal være en forbandet svensk Kaperkutter , 
der hedder „ Djæfulens Ofermand “ , som har 
taget flere danske Jagter , ham vilde jeg gjerne lokke 
hid og have Fingre i . “ 
„ Ja , en hollandsk Skipper , som kom fra Gøtheborg 
og havde lidt Haveri ved Skagen , “ sagde 
Lieutenanten , „ fortalte igaar , at den svenske Kaper 
havde forladt Gøtheborg paa samme Tid som han , 
men at Stormen for nogle Dage siden havde adskilt 
dem , dog var han forvisset om , at han holdt sig 
herimellem Frederikshavn og den norske Kyst , da 
han havde hørt at en heel Deel danske Koffardiflibe , 
der skulde med Korn og Fødemidler til Norge , 
vilde under Kovoi gaae til Chrisiianiafjord . Det 
var hans Hensigt , at nærme sig Convoien , og see 
at afskjære nogle af disse Kornstibe . “ 
„ Convoien kan ventes i Kattegattet imorgen 
Eftermiddag , hvis Vinden vedbliver at være gunstig , “ 
sagde Peder Andersen , thi ham var det . „ Og da 
jeg netop har tænkt , at Djævelens Overmand gik 
og snusede efter den , for at gjøre et Coup , saa 
foresatte jeg mig , at narre ham ved at tone svensk 
Flag , for at han , naar han skulde blive mig vaer , 
skulde mene at det er en anden svensk Kaper , der 
ogsaa gjerne vilde opsnappe et dansk Kornskib , men 

kommer han mig saa nær , at jeg kan lange ham 
med mine Svingbasser , saa skal jeg vise ham , at 
„ den hvide Ørn “ , som jeg har opkaldt Kutteren 
efter Tordenskjolds Fregat af samme Navn , stal 
overmande „ Djævelens Overmand ! “ 
„ Jeg ønsker Dem til Lykke til Deres Foretagende , “ 
sagde Lieutenanten . „ Jeg har tidt ærgret 
mig , naar jeg har seet den dristige svenske Caper 
komme seilende med en dansk Prise , lige forbi vor 
Havn , og stikke os den i Næsen ligesom for at 
baane os . “ 
„ Te kan troe Hr . Lieutenant , “ sagde Peder 
Andersen , „ at jeg ikke skal gjøre mit Skibs Navn 
til Skamme , men vove Liv og Blod , for at bemægtige 
mig den svenske Fribytter , thi jeg har hørt , at 
han skal behandle de danske Fanger , han gjør , paa 
en lumpen Maade , og det vil jeg hævne . “ 
Han vendte nu tilbage til sin Kutter , men næste 
Formiddag lettede han Anker og stak ud i Kattegattet 
for fuldt Seil ad Læsø til . I Toppen af 
Skibsmasten var en Mand ansat til at speide med 
en Kikkert om han kunde opdage noget Skib , der 
nærmede sig . Henad Middag raabte Manden fra 
Toppen af Masten : „ Et Skib om Styrbord ! “ 
Peder kom farende op af Kahytten med en 
Kikkert i Haanden . 

„ Rigtig ! “ sagde han , „ det er en Cutter , ver 
har dansk Flag oppe , men troe mig , det er enFilurstreg . 
Det er ligesaa meget en dansk Cutter , som 
jeg er en svensk . Jeg vil være evig fordømt om 
det ikke er den svenske Lux der toner dansk Flag , for 
at blænde Vinene paa de danske Skippere , der bemærker 
ham . Men bi Du kun ! “ tilføiede han , „ Du 
skal ikke komme til at drive Dit Spil mere i Kattegattet . 
„ Vi ville sætte alle Klude til , og lade som 
vi gjøre Iagt paa den , søger den da at fly , er det 
muligt en Dansker , men det kunde ogsaa være et 
Krigspuds , sordi han har samme Mening om os , 
som vi om ham , og at vi toner salsk Flag . — Nu 
bemærker han os , thi han har kommanderer Roret 
om Styrbord og agter at nærme sig os . Han 
sætter alle Seil til , thi han har gjættet af det 
er et Kneb med vort svenske Flag . — Er Du 
fiffig , min svenske Broder , saa skal Du dog 
finde Din Overmand , trods det , af Din Kutter 
hedder „ Fandens Overmand “ ! Vi satte alle 
Seil til , saa Kutteren ligger paa den ene Side , 
ligesom om vi ville undflye ham , men da han er 
en bedre Seiler end vi , vil han dog indhente os . 
Svingbasserne og vore smaa Kanoner lade an lige 
til Mundingen med Skraa , og naar han da har 
naaet os og byder osmed et skarpt Skud af mindske 
Seil , for af han kan undersøge os , blive vi dog 

ved ligefrem af skye af alle Kræfter , uden af agte 
paa de Kanonkugler han fender os agter ind . 
Men naar han da er kommen os et Bøsseskud nær , 
saa vende vi ud ad Bredsiden til , aabner Kutterens 
falske Kanonporte , og giver ham et glat Lag , som 
ikke skal bekomme ham ret vel . “ 
„ Ja , “ sagde en gammel Mand , der fad ved 
Roret , „ ja , give Gud , af vi kunne forpurre ham 
hans Kaperi her i de danske Vande . “ 
„ Det skal nok lykkes os , “ sagde Peder Andersen . 
, , See , der sender han os en Kugle , der faldt en 
halv Snees Favne fra os i Vandet . Naar han 
skyder næste Gang , vil han maaskee kunne naae os . “ 
To Minutter efter streifede en Kanonkugle fra 
den fremmede Kutter Rælingen af den „ hvide Ørn “ . 
„ Nu kan jeg ikke holde mig meer ! “ raabte 
Peder , „ jeg kan ikke fordrage at ansees for en Cujon , 
om det ogsaa kun er paa Skrømt . Roret om Bagbord , 
Bredsiden til , nu falder Lugerne , og lad mig 
nu see , mine Gutter , at I tage Sigte saa godt som 
muligt og give ham det glatte Lag ! “ 
Hans Kommando blev øieblikkelig adlydt . Kutteren 
vendte i en saadan . Fart at Vandet flyllede 
heelt op paa Dækket i Forsiden til , og et Minut 
efter lød et Tordenbrag fra det affyrede Skyts . 

Den fremmede Kutter var imidlertid kommen 
den „ hvide ørn “ nær paa et Pistolskud og dennes 
Kugler og Skraae gjorde derfor ingen lille Virkning , 
thi da de fore langskibs toge de Mange af 
Besætningen med sig , sønderrev Takkelagen og det 
løbende Tøi . “ 
„ Det var ham uventet , “ lagde Peder , idet han 
gned sine Hænder af Fornøielse . „ Men det er 
imidlertid ingen forknyt Karl , den svenske Capercapitain , 
thi nu vender han Bredsiden til , for at 
give os et glat Lag . Hvi , hvor Kuglerne pibe , “ 
vedblev han , „ men de vare sigtede for høit eller 
ogsaa er Bølgegangen Skyld deri , thi de fore os 
alle over Hovedet og rev blot vore nye Seil i 
Laser . Bedre det , end de borede sig ind i vort 
Kjød . Nu et glat Lag igjen med godt Sigte efter 
Masterne , thi kan vi røve ham hans Master , saa 
ville vi bedre kunne entre ham ; thi saaledes at 
ligge og lade sig ramponere vil jeg ikke mere , rast 
ind paa Livet af ham . “ 
Og han lod Gjerningen følge paa Ordet . 
Hans modige Folk stode med deres Huggerter og 
Pistoler rede til at gaae løs paa Fjenden . Dem , 
som bemærkede det , stod i Forsvarsstand , saa at et 
alvorligt Sammenstød var at vente . 

„ Jeg har bemærket gjennem Kikkerten en meget 
høi Mand , der efter al Formodning vistnok er Capercapitainen , “ 
sagde Peder jnu til sine Folk . „ Alen 
afskyd ikke Eders Jldvaaben før vi ere Fjenden 
nær paa et halvt Pistolskuds Disfance . “ 
Forinden dette kunde skee , havde „ Djæsulens 
Osermann “ givet „ den hvide Orn “ , nogle dygtige 
glatte Lag , der medtog flere af Mandskabet , og 
bortrev Rælingen paa Skibet om Bagbord . 
Da Oieblikket kom , raabte Peder forbittret : 
„ Giv dem nu en rigtig Salve idet jeg siger 
Fyr ! “ Selv holdt han en ladt Pistol i hver Haand . 
„ Nu kan jeg tydelig see den høie Anfører staae ved 
Masten , sigt paa ham og jeg vil gjøre det samme , 
og det skulde gaae løierligt til , hvis vi ikke rammede 
ham ! “ 
Alen det skulde dog ikke lykkes strax , thi idel 
Peder Andersen raabte Fyr ! sank Caperen med en 
Bølge ned i Dybet og alle Kuglerne fløi over Hovederne 
paa det fjendtlige Mandflab , uden at ramme 
en eneste Mand . 
„ Fanden hytter nok Sine ! “ raabte Peder Andersen 
harmfuld , „ men vi have jo Lov at gjøre 
det om igjen . Lad nu Eders Pistoler paany , Manne , 
og tager igjen Sigte som nu vil give et bedre Resultat , 

da Kutteren er kommen os nærmere . 
Jeg stak selv tage den høie Capercapitain paa 
Kornet . “ 
Da han nu raabte Fyr ! saae man den høie 
fjendtlige Anfører styrte baglænds om med flere af 
sit Mandstab . 
„ Jeg gav ham sin Rest ! “ raabte Peder Andersen . 
„ Han reiser sig vist ikke mere . Men nu ere 
de blevne saa forvirrede , at de har holdt op med 
at overdænge os med Kugler . Nu , Børn , kaster 
Pistolerne bort og griber til Eders Huggerter , thi 
nu ville vi entre dem . Det er en munter Spas , 
kan I troe , man sætter vel Livet ivove , men hvo 
som ikke vover , han ikke vinder ! De have dog ikke 
tabt Modet , seer jeg , thi der peb en Pistolkugle 
mig lige forbi Øret , faa det surrer idet . Den var 
godt meent ! “ 
Nogle af Mandskabet stod parate med Huggerten 
imellem Tænderne og en spændt Pisfol i den 
høire Haand , for strax ved Sammenstødet at fare 
ind paa Fjenden . Peder anførte dem med Huggerten 
i den høire Haand og en spændt Pisfol i den 
venstre . 
Den hvide Ørn var endnu et Par Alen fra 
Djævelens Overmand , da Peder og med ham sex 

forvovne Karle sprang lige over i det fjendtlige 
Skib . Her stode flere Matroser parate med Huggerter , 
men Peder og hans Mandflab afskyde deres 
Pistoler , hvorved slete fjendtlige Matroser bleve 
saarede . De begyndte nu at blive modløse og 
en høi Matros , der ragede iveiret over hele det 
fjendtlige Mandflab , raabte : 
„ Pardon ! “ 
Paa dette Udraab sænkede ven hvide Ørns 
Mandflab deres Huggerter og Kampen havde 
Ende . 
Den havde været blodig , og havde kostet den 
danske Kutter 5 Saarede , hvoraf en dødelig . Men 
den svenske Kutter havde tre Dræbte og 7 Saarede , 
rigtignok med et større Mandskab . 
Den svenske Kutter var en fortrinlig Seiler , 
som den danske ikke kunde have naaet , hvis den 
istedetfor at indlade sig i Kamp med den hvide Ørn 
havde strax sat alle Seil til . Den svenske Kutter 
var ogsaa et langt større Skib og havde sire 
Metalkanoner og sex Svingbasser . 
Det var en god Prise , som Peder Andersen nu 
begav sig paa Reisen til Hjemmet med , men 
Skjæbnen havde beskikket ham et endnu større 
Held . 
Styrmanden paa „ Djævelens Overmand “ bad 

om at maalte tale med den danske Lapercapuam i 
Eenrum , hvortil denne strax var villig . Styrmanden 
spurgte nu Peder Andersen om han vilde give 
ham Friheden strax og lade ham sætte i Land paa 
Skaanes Kyst , naar han underrettede ham om , hvor 
han kunde gjøre en Prise til paa Hjemreisen . 
„ Naar det forholder sig som I siger , at I kan 
lade mig tage en Prise til hjem med mig , saa 
giver jeg Eder mit Ord paa , at I skal blive sat i 
Land efsteds paa den skaanske Kysf . “ 
Nu fortalte da Styrmanden , at der laa et engelst 
Caperflib paa Luur i en Revl ved Anholt , 
hvilken Oe Englænderne havde bemægtiget sig og 
befæstet . Naar Peder Andersen nærmede sig den 
ubemærket efter at Natten var frembrudt , saa kunde 
han let bemægtige sig den . 
Hertil var Peder Andersen strax villig , men befrygtende 
Forræderi af Svenskeren , gav han Ordre 
til , at en af hans danske Folk skulde bevogte ham 
med en spændt Pistol i Haanden og ved det mindste 
Tegn paa Forræderi befordre ham ind i den anden 
Verden . 
Da Aftenen kom , udbredte en stærk Taage fra 
den svenske Kysf sig over hele Kattegattet , og gjorde 
Natten mørk og uigennemtrængelig . 
Peder Andersen tog nu forsigtige Forholdsregler 
for at komme ubemærket bag paa den engelske Caper , 

en Slup . Han bemandede sin Kutters Jolle , da 
han omtrent kunde være paa det Sted , hvor Engelskmanden 
skulde ligge , med 6 af sine kjækkeste Matroser , 
væbnede med labte Pistoler og Huggerter . 
Aarene lod han omvikle med Lærred for at Larmen 
af Roningen ikke skulde forraade ham . Mørket var 
saa uigjennemtrængeligt , at man ikke kunde see paa 
Kompasset , hvilken Retning man skulde tage . 
Peder Andersen , der selv vilde anføre Toget 
mod Engelskmanden , og havde medtaget den svenske 
Styrmand , for at han skulde paavise det omtrentlige 
Sted hvor Sluppen laae for Anker , viste nu 
sin Snildhed , for at kunne^see paa Kompasset , hvorledes 
han skulde slyre Roret . Han lagde nemlig 
en heel Hob Spegesild foran Kompasset , hvilke 
gave et saa stærkt Skin , at han kunde see alle Vindhjørnene 
paa det . For at Skinnet ikke skulde bemærkes 
blev der lagt et Stykke Lærred over Sildene 
og Kompasset foroven . 
Der skulde et skarpt Syn til , for at kunne see 
noget i det tykke Mørke , der omgav Jollen idet den 
roedes frem i den formodede Retning af Engelskmanden . 
Til den svenske Styrmand , der sad ved 
Siden af Manden med den spændte Pistol , havde 
Peder Andersen sagt , da han steg ned i Jollen 
med ham : 
„ Vogt Eder for at begaae Forræderi imod mig ! 

Eders Livslys bliver udslukket i samme Øieblik , jeg 
opdager det . “ 
„ Jeg tænker altfor meget paa min Frihed , til 
at skulde udsætte mit Liv , for at forraade Eder , “ 
svarede Svenskeren . „ Jeg bryder mig heller ikke 
om , at I tage Englænderen . Thi disse engelfle 
Capers tage Luven fra os Svenske i at bemægtige 
sig Priser . Havde det været en svensk Caper havde 
jeg ikke forraadt den til Eder . “ 
„ Naar det lykkes mig , at bemægtige mig den 
engelfle Caper , “ sagde Peder Andersen , „ saa skal 
I ikke alene faae Eders Frihed , men ogsaa en 
lille Sum Penge og en lille Erindring om 
mig . “ 
Havde Svenskeren seet den Mine Peder gjorde , 
da han talte om Erindringen han vilde give ham , 
vilde han maaskee have faaet en Anelse om Erindringens 
Beskaffenhed , men nu takkede han derimod 
Peder Andersen . 
Imidlertid henrandt den ene Time ester den 
anden , og Klokken var allerede henad Tre om ' 
Morgenen uden at man havde opnaaet Hensigten 
med Toget . 
Den svenske Styrmand paastod Tid efter anden , 
at man maatte være nær ved Stedet , thi det kunde 
han see efter Beliggenheden af det svage Skin af 

Fyret paa Anholt , hvilket neppe formaaede at gjennemtrænge 
Mulmet . 
Peder Andersen biev ærgerlig , thi han havde 
bemærket at Morgenen snart nærmede sig , og Toget 
saaledes vilde blive forspildt . Han sagde derfor 
i en barsk Tone til Svenskeren : 
„ Jeg er Lange for , at en Pistolkugle snart 
kommer i Berørelse med Eders Hjernestal , hvis jeg 
opdager , at det er en tom Opdigtelse , I er kommen 
med , “ sagde Peder Andersen . 
„ I maa . have Taalmodighed , Hr . Capitain , “ 
svarede Styrmanden . „ Jeg er overbeviist om , at 
vi er det Sted nær , hvor Sluppen ligger . “ 
„ Jeg giver Eder endnu en Times Frist , da 
frembryder Dagen , “ sagde Capitainen , „ og jeg 
kan da overtyde mig om I har drevet Spas 
med mig , som kan komme Eder dyrt til at 
staae ! “ 
Styrmanden svarede Intet paa denne Yttring , 
og Peder Andersen overlod Roret til en Matros , 
medens han selv stillede sig forrest i Jollen for at 
see om han kunde bemærke noget til Engelskmanden . 
Efter Svenskerens Fortælling laae Sluppen for 
Anker i østlig Retning for den nordøstlige Pynt 
af Anholt , og det maatte være omtrent her . 
Men endnu henrandt der en Time , og Peder 

Andersen blev utaalmodig . For at forskrække 
Svenskeren , traadte han hen til ham og sagde i 
en skarp Tone : 
„ Er I ikke bange for Eders Pandestal ? “ 
„ Jeg maa finde mig i , hvad I vil foretage 
mod mit Liv , “ svarede Svenskeren rolig , „ naar I 
ikke vil troe min Forsikkring , at Sluppen ligger her 
etsteds i Nærheden . “ 
„ Jeg er bange for , at det er svensk Lurendreieri , 
I har for med mig , “ sagde Peder Andersen ; 
men idetsamme brød en af de større Stjerner 
et Øieblik igjennem Taagen og Nattens Mørke og 
kastede et svagt Skin paa en ganske nærliggende 
Gjenstand , vistnok den engelsfe Caper . 
„ Jeg troer dog I har sagt Sandhed , “ udbrød 
Peder Andersen hvidsfende , „ thi tager jeg ikke feil , faa 
faldt Stjernens Skin , der øieblikkelig forsvandt , paa 
et lille Fartøi i nordøstlig Retning . — Naa Manne , “ 
hvidstede han til Jollens Mandflab , „ nn gjælder 
det , at hente os nogle Priispenge fra vor bittreste 
Fjende , saa I kan komme til at drikke Jer fulde 
paa en Skaal om hans Undergang . Roe nu forsigtig . 
Jeg styrer Roret i den Retning , som jeg 
saae Glimtet af Fartøiet . Jeg formoder , at Stjernens 
Skin har været forundt mig , for at tage 
Sluppen , og ikke har været tiltænkt Englænderen 
for at gjøre ham opmærksom paa vor Nærværelse . 

See I , Gutter , Gud er med os , hvem kan saa være 
imod os ? “ 
Jollen gled nu lydløs hen ad Havets Overflade 
og Peders skarpe Syn opdagede snart en 
mørk Gjenstand neppe tyve Skridt fra Jollen . 
„ Nu gjælder det ! “ hvidskede han i Oret paa 
flere af sine Matrosen , der sadde i spændt Forventning 
i Jollen med dragen Huggerter i den høire 
Haand og spændt Pistol i den venstre . 
Nu laa Jollen paa Siden as den engelsfe Slup , 
thi det var den , som Peder havde opdaget . 
„ Nu , Gutter , “ hviskede han , „ list Jer nu som 
en Kat paa Tæerne op i Sluppen . Støde I paa 
en af Mandflibet , maa I nedhugge ham , men ikke 
afskyde Eders Pistol , thi Larmen af Skuddet vilde 
i et Oieblik bringe hele Fartøiets Mandstab paa 
Benene . “ 
Peders Matroser gjorde nu som han sagde , 
men han selv var den første , der betraadte Dækket . 
Han sneg sig hen til Roret , hvor han fandt en 
Matros siddende i dyb Søvn . 
Det var et Oiebliks Gjerning , at gribe ham i 
Struben , saa han ikke kunde mæle , sætte ham 
Pistolen for Panden og yttre paa engelst 
til ham : 
„ Giver I en Lyd fra Eder , saa farer i samme 

Øieblik en Pistolkugle gjennem Eders Hjernekiste 
! “ 
Engelskmanden taug , vistnok meest as Besfyrtelse 
over denne overraskende Tilfangetagelse . 
Peder satte nu en as sine Matroser ved Siden 
af Manden ved Roret med spændt Pistol og gik 
derpaa hen til Kahytsdøren , uden for hvilken han 
stillede to Matroser med spændte Pisfoler , og bød 
dem nedskyde Enhver , som vilde bryde ud af 
Kahytten . 
„ Sluppen er min ! “ hviskede han nu til Svenskeren , 
„ og I skal faae Eders Belønning , fordi I 
ikke har forraadt mig , men talt Sandhed ! “ 
Det engelske Fartøi blev nu ved et Slæbetoug 
fastgjort til den hvide Ørn , og gansfe stille gled 
begge Fartøierne igjennem Kattegattets Bølger i 
sydlig Retning mod Sundet . 
Dagen brød nu frem og den opstaaende Sol 
kastede sine første Straaler paa Dækket af den engelske 
Slup : der hed Piraten . 
Med eet hørtes der Larm nede i Kahytten . 
„ 6ock dam ! “ raabte en barst Stemme og tilføiede 
paa Engelsk : 
„ Sluppen feiler jo , hvem har givet den Befaling 
? “ 
De sidste Ord lød paa Trappen , Kahytsdøren 
aabnede sig , og et ægte Piratgefjæs blev synlig . 

En af Matroferne afslød en Pistol paa Englænderen , 
men denne foer ubeskadiget igjen ned ad Trappen 
og kom et Nieblik efter op med en Pistol i hver 
Haand . 
„ Hvem er I , som overfalder Folk naar de 
sove ? “ spurgte han med en harmsuld Stemme . 
Peder Andersen var ilet hid , og svarede paa 
Engelsk : 
„ Danske Sømænd , ber har bemægtiget sig 
Eders Skib ! “ 
„ Det vil vi dog nappes om ! “ raabte den engelfle 
Capitain og tog Sigte paa Peder med den ene Pistol , 
men en af de danske Matroser , der havde 
bemærket hans Hensigt , afflød sin Pistol paa ham , 
og Kuglen ramte hans høire Arm , saa den sank 
ned og slap Pistolen , der gik af idet samme og 
sendte en Kugle ned i Dækket . Men Capercapitainen 
var en modig og uforfærdet Mand ; skjøndt 
nærved at synke om , fordi Blodet strømmede ud af 
det erholdte Saar , løftede han dog sin venstre 
Haand iveiret for at afskyde den Pistol , han holdt i 
den , paa Peder , da fik han et Hug over den venstre 
Arm af en af Matroserne , og søgte nu at trække sig 
tilbage ned i Kahytten . Heri blev han imidlertid 
forhindret ved nogle af hans Folk , der var kommen 
paa Benene og nu trængte frem med Huggerter i 
Haanden . 

Peders Folk vare imidlertid , paa den Matros 
nær , som holdt Vagt var Englænderen ved Roret 
tiet hid , paa hans kommando , og stode hver med 
en opspændt Pisfol , rede til at affyre den . 
„ Overgiver Eder ! “ raabte Peder Andersen 
med en Tordenstemme . „ I værgre Eder forgjæves ! “ 
„ Før jeg overgiver mig ! “ raabte den engelske 
Capitain , „ sprænger jeg hellere hele Skuden i Luften 
med hele Besætningen “ Med disse Ord styrtede 
han ned i Kahytten . 
Den engelfle Besætning tabte nu aldeles Modet , 
da den hørte Capitainens Yttring , thi den kjendte 
hans energiske Charakteer , ventede at blive sprængt 
i Luften , og bortkastede derfor sine Vaaben . Peder 
Andersen , der havde hørt Capitainens Trudsel , foer 
som en Lynstraale ned i Kahytten efter ham , hvor 
han traf ham med en spændt Pisfol i Haanden , i 
Begreb med at aabne en Lem i Kahytsgulvet , hvor 
en Trappen var synlig . Peder Andersen rev Pistolen 
ud af hans Haand og raabte truende : 
„ Jeg skyder Eder som en gal Hnnd , hvis I 
gjør noget Skridt til at sprænge Kutteren i 
Luften . “ 
„ I maa gjerne dræbe mig , “ svarede Engelskmanden , 
„ thi jeg vil ikke overleve den Skam , 
at have ladet mig saaledes overrumple sovende . “ 

„ Det er ingen Skam for Eder , men for den , 
der havde Nattevagt , og sov paa den , “ sagde Peder 
„ Det kan have hændet mig og enhver Anden . 
Giv Eder derfor til Taals . Saasnart vi komme 
til Kjøbenhavn , lover jeg Eder , at I stak blive 
vexlet med en dansk Mand af samme Stand 
som Eders . “ 
Peders findige Tale syntes at gjøre Indtryk 
paa den engelske Capercapitain . Han lod Hovedet 
synke ned paa Brystet og taug . 
„ Følg nn op med paa Dækket , og tiltal Eders 
Folk , at de forholde sig rolige og finde sig i deres 
Skjæbne . “ 
Capitaineu adlød , og alle hans Folk bleve afvæbnedæ . 
Peder kaldte derpaa to af sine Folk , hvis 
Modighed han kjendte , til sig paa et afsides Sted 
af Skibet . 
„ Vi have nu bemægtiget os to fjendtlige 
Kapere , “ sagde han til dem , „ men det er os vanskeligt , 
at holde Mandskabet lave paa begge . Jeg 
frygter for , at naar den engelske Capitain kommer 
ombord paa den . hvide Ørn , og seer den svenske 
Kutter , saa kunde han let faae i Sinde at gjøre 
Oprør med sit Mandskab , for igjen at bemægtige 
sig sin Slup . Jeg har derfor tænkt , at lade drt 
svenske Mandskab komme over paa det engelske 

Skib , og det engelske Mandskab paa det svenske , 
naar jeg da sætter et Par Mand ombord i hans as 
dem saa tænker jeg nok at kunne bringe dem lykkelig 
til Kjøbenhavn , da Vinden desuden er nordøst . “ 
Hans Folk sandt hans Mening rigtig , og Omvexlingen 
af Mandskabet paa begge de fjendtlige 
Skibe fandt øieblikkelig Sted . 
Den hvide Orn fløi nu hjem ad Veien til 
Kjøbenhavn med udstrakte Vinger , det vil sige for 
suld Vind , der syldte alle Seil . Næste Dags Morgen 
saae nian Oresundets Dronning , Nordens Dardaneller , 
Kronborg Slot og Helsingør paa den ene 
Side , og Staden Helsingborg paa den anden Side 
af Sundet . 
Peder Andersen saluterede saavel fra den hvide 
Orn som fra sine fo Priser med det danske Flag 
over det engelske og svenske , da han gik forbi det 
mindeværdige Slot , paa hvilket engang Sverrigs 
heltemæssige Konge , Carl Gustav , var tænderskjærendæ 
Vidne til sin Flaades Nederlag og den 
hollandske Flaades Gjennemgang til Kjøbenhavns 
Redning . 
Henad Eftermiddagen laa Peder med sine tre 
Kuttere ved Kjøbenhavns Toldbod , hvor han , da 
han ankom med sine fo Priser , med det svenske og 
det engelfle Flag under det danske og med strøgn e 

Vimpler , modtoges med Jubel af den oerværenve 
forsamlede Mængde . 
Anmeldende sin Ankomst til Havneeapitainen 
gik han i Land og ilede med bevingede Skridt til 
sin Bolig , hvor hans Kone , da hun saae ham træde 
ind ad Døren , styrtede ham om Halsen og knugede 
ham jublende til sit Bryst . 
„ Nu har jeg da gjort det første Skridt til Velstand , “ 
sagde han til sin unge Hustru , da han havde 
fortalt hende , hvad ver var hændet ham , „ og lykkes 
det mig , at gjøre nogle flere lignende , da stal jeg 
sikkre vor lille Søn og ham , som jeg troer , der 
snart vil løbe af Stabelen , en god Fremtid . “ 
„ Men hvilke Farer Du har udsat Dig for , 
Peder , “ sagde Lise , „ hvor let kunde jeg ikke have 
mistet Dig , som er mit Kjæreste paa hele Jorden . “ 
„ Ja , seer Du , Lise , uden Møie er der sjelden 
Nogen der erhverver sig Formue , undtagen det fluide 
skee i Lotteriet eller ved Arv . Men der er ikke en 
Knap afreven af min Frakke langt mindre at nogen 
Kugle har streifet mit Skind . Herren har beflyttet 
mig imod Fjendens Kugler , der fløi mig om 
Ørene . “ 
„ Ham vil jeg ogsaa takke inderlig for Din 
Frelse ! “ sagde Lise med en from Mine . „ Men nu , 

kjære Peder , tænker Du vel ikke strax paa af tage 
afsted igjen , og udsætte Dig for lignende Farer . “ 
„ Jo , Lise , det har jeg stærkt i Sinde , “ svarede 
Peder alvorlig . „ Om et Par Maaneder indtræder 
den stormfulde Tid og da vove ikke de fjendtlige 
Capere sig ud paa det stormfulde Hav her i Norden . 
Saasnart jeg har gjort mine Priser i Penge 
og givet hver af mine Folk sin Andeel af det 
vundne Udbytte , faa stikker jeg igjen af . Jeg har 
i den Henseende talt med en kjæk Sømand , der 
har udrustet en Skonnert og med hvem jeg i Compagni 
vil drage ud paa Iagt efter svenske og engelske 
Skibe , især Koffardiemænd , thi de give mere 
af sig , naar de ere ladede med Korn eller andre 
Varer . “ 
„ Saa forlader Du mig altsaa snart igjen for 
af udsætte Dig for Farer , der kan koste Dig Livet , “ 
sagde Lise sørgmodig . „ Synes Du ikke , af Du 
kunde være tilfreds med hvad Du har udrettet og 
nu føre et huusligt Liv . “ 
„ Du erindrer nok ikke , af jeg har svoret af 
hævne min Faders Lemlæstelse paa Englænderne , 
og paa hvilken anden Maade kan jeg tilføie 
dem Skade , uden ved af bemægtige mig deres 
Skibe . “ 
„ Gjør hvad Du vil , “ sagde Lise , „ jeg vil ikke 

afholde Dig fra det . Du troer at skylde Dit Fædreland . “ 
„ Saaledes bør Du tale , som en dansk Sømands 
Kone , “ svarede Peder , og nu tog han sin lille Søn 
paa sit Knæ og lod ham ride Ranke . Under en 
kjærlig Samtale hengled Dagen . 
65 . 
Den paafølgende Dag , da Peder gik ud for at 
besøge sin Velgjører , Capitainen , traadte der paa 
Gaden en Søofficeer , efter Epauletterne , han bar 
paa Skuldrene , en Capitain , hentil ham og tiltalte 
ham : 
„ Hedder Øe ikke Peder Andersen ? “ 
„ Jo , “ svarede denne . 
„ Og har været med i Søslaget her paa Rheden 
1801 ? “ spurgte Officeren videre . 
„ Ja , ombord paa Prpvesteen og derpaa paa 
Flydebatteriet under den kjække Willemoes , “ var 
Svaret . 
„ Jeg har hprl Dem omtale paa det hæderligste , “ 

sagde Officeren . „ Mit Navn er Falsen , og jeg er 
betroet en Expedition , der skal afgaae mod Englænderne 
paa Øen Anholt , for igjen at bemægtige os 
denne Danmark tilhørende Øe . Kjække Sømænd 
ere mig nødvendige og jeg vilde derfor saare gjerne 
have Dem paa min Kanonbaad . “ 
„ Jeg agtede rigtignok at gaae ud med en 
Kutter for at bemægtige mig nogle af vore Fjenders 
Skibe , “ sagde Peder . 
„ Jeg har hørt at de med et ringe Mandskab 
har taget en svensk og en engelsk Kutter i Kattegattet 
ved Anholt , som jeg netop skal angribe en af 
Nætterne , “ sagde Capitain Falsen . „ Det er saadanne 
Mænd , som jeg kan bruge , og det vilde 
være mig saare kjært , hvis De vilde tage Tjeneste 
under mig . Jeg tænker at jeg skal 
overrumple den engelske Besætning paa Øen , tage 
den tilfange og igjen tage Øen i Besiddelse i den 
danske Regjerings Navn . “ 
„ Der maa jeg være med , “ svarede Peder , „ thi 
jeg har svoret at hævne mig paa Englænderne , 
fordi min Fader er bleven en Krøbling ved at 
kæmpe imod dem . “ 
„ De kan da aldrig faae nogen bedre Leilighed 
til at hævne Dem end den , at tage flere hundrede 
Mand tilfange , mod hvilke vi igjen kan udvexle ligesaa 

mange danske Sømæno , der ere i engelsk 
Fangenflab , “ sagde Falsen . 
„ Jeg er Deres , Hr . Capitain og er parat til 
at tage Deel i dette Foretagende ! “ svarede Peder , 
„ Saa indfind Dem imorgen tidlig Kl . 5 paa 
Nyholm , hvor Kanonb aad flotillen ligger beredt til 
at afgaae til sit Hverv , “ sagde Capitainen idet han 
forlod Peder . 
Denne gik nu hjem til sin Hustru og underrettede 
hende om sin Deeltagelse i Foretagendet 
mod Englænderne paa Anholt . 
„ Det er formodentlig endnu farligere end Dit 
Caperi , “ sagde Lise nedslagen , „ jo forvovnere et 
Foretagende er , jo kjærere er det Dig . “ 
„ Ingen Jameriader , Lise ! “ svarede Peder , „ jeg 
staaer i Guds Haand , hvor jeg indlader mig i farlige 
Foretagender , og mulig er dette mindre farligt 
end naar jeg angriber et fjendtligt Skib . “ 
„ Ja , jeg stoler ogsaa paa Gud , at han vil 
beflytte Dig , “ sagde Lise resigneret . 
Med en øm Omfavnelse skiltes de næste Morgen , 
og henad Middag havde Kanonflotillen naaet Kronborg . 
For ikke at gjøre fjendtlige Seilers opmærksom 
paa , at de løb ud , fandt ingen Salutering Sted . 
Kanønbaadene bleve nu roede om den nordlige 
Pynt af Sjælland og kastede Anker her . 

Capitain Falsen underrettede nu Peder om , at 
det var hans Hensigt , at Flotillen først skulde nærme 
sig Anholts Strandbred naar Mørket var faldet 
paa , for ikke at blive bemærket af Englænderne og 
for bedre at kunne overrumple dem . 
Veiret havde hele Tiden været klart , men nu 
drog der store Skymasser hid fra Øst og . Himlen 
blev aldeles formørket . Det var i Slutningen af 
September Maaned og inden Solen gik ned , Klokken 
halvsex , vilde Mørket falde paa . 
„ Veiret er os gunstigt , “ sagde Falsen til Peder , 
for hvem han syntes at have fattet en stor Godhed , 
formodentlig for hans kjække Væsen . „ Naar 
Solen er gaaet ned , bliver det bælgmørkt , og vi 
kunne da nærme os Øens eneste to Landingspladser . 
Begge i den sydlige Deel af Øen og omtrent 
Miil fra hinanden . Med en Afdeling af Flotillen , 
som afgaaer under Capitainlientenant Wulff , vil 
De følge og betroes en Underafdeling . Wulff gaaer 
i Land med sit Mandflab i sydøstlig Retning og 
jeg med mit i sydvestlig Retning og derpaa nærme 
vi os hverandre for at bestige Fjendens Skandser 
ved det egentlige Landingssted . Det maa skee i den 
største Stilhed . Støde vi paa Poster , maa de overrumples 
og forhindres fra at gjøre Allarm . Den 
mørke Nat , der nu er lang , da Solen først staaer 

op henimod Klokken sex , begunstiger vort Foretagende . “ 
„ Jeg skal gjøre min Pligt i enhver Henseende , 
som det egner sig en dansk Sømand , “ svarede Peder . 
Klokken halvsex da Solen gik ned var det 
bælgmørk . Og nu roede Flotillen af alle Kræfter 
til sit Bestemmelsessted . 
Omtrent Klokken to var Flotillen ganske nær 
ved Strandbredden af Anholt , og nu afgik hver 
til det Punkt af Oen , hvor de skulde gjøre Landgang . 
Den Afdeling af Flotillen , 12 Kanonbaade , 
hvormed Peder fulgte , havde en halv Time efter 
naaet sit Bestemmelsessted . Alt var stille og indhyllet 
i et tykt Mørke paa Strandbredden , der syn 
tes at være ubevogtet . 
I den største Hasf besteg Peder med en Underafdeling , 
bestaaende af 30 velbevæbnede Marinesoldater 
og 12 Matroser med Huggerter og ladte Pistoler , 
Strandbredden . Han udgjorde Avantgarden 
og skulde saa ubemærket og stille som muligt 
nærme sig Fjendens Sfandse i vestlig Retning . 
Langs Strandbredden gik der en stenet Vei , 
ad hvilken Peder nu sneg sig langsomt og i største 
Stilhed frem , indtil han efter en halv Times Forløb , 
uden at støde paa nogen Fjende eller Skildvagt , 
naaede et Terrain ; som maatte være det , 
der var betegnet af Capitainlieutenant Wulsf , som 

tæt ' opstødende til Fjendens Sfandse og hvorfra 
et Angreb paa disse skulde foretages . 
Dette skulde skee samtidig med at Capitain 
Falsens Afdeling angreb Skandsen paa den modsatte 
Side , og Signalet til et Angreb paa en og 
samme Tid , skulde være en Raket med Faldskjerm . 
Paa nogle saae Krøblingetræer , der havde daarlig 
Næring i den sandede Jord , rørte der sig ikke er 
Blad . Ikke en Lyd as noget levende Væsen hørtes . 
De øvrige to Afdelinger havde nu fluttet sig 
til Peder , dog havde Capitainlieutenant Wulsf 
taget den Forsigtighedsregel , at en Deel Mandskab 
af Arriergarden skulde holde Nie med at hans 
Afdeling ikke blev overrumplet i Fløien eller Ryggen . 
Med et bankende Hjerte og i spændt Forventning 
stod Peder med dragen Huggert og to 
ladte Pistoler i sit Livbælte og ventede paa Signalet . 
Saaledes stod han over en halv Time , da 
foer med et en Raket op imod den skybedækkede 
Himmel . 
Peder sfred nu rast frem i Spidsen foran sine 
Folk , efterfulgt af de andre Afdelinger . Alt syntes 
endnu at være stille og hans Folk begyndte at bestige 
Skandsens Vold . 
Men hvor blev han ikke overrasket , da han 
næsten havde naaet Kronen af Volden , og en levende 

Kanonild , strakte Flere af hans Mandskab til 
Jorden . Situationen blev imidlertid endnu værre , 
thi nu lød der Geværskud paa den anden Side af 
Skandsen . 
Peders Folk kastede sig ned bag Brystværnet 
og han sagde : 
„ Det lader til at vi ere omringede , og at man 
er bleven underrettet om vort forestaaende Angreb . 
Forræderi er med i Spillet enten fra dansk eller 
svensk Side . Vi ville dog ikke trække os tilbage , 
thi derved vilde vi sætte vor Høistcommand erende 
i Forlegenhed , da han saa maaskee maatte kæmpe 
ene med den hele engelske Besætning . “ 
Nu hørte man Kanonskud fra Skandfens vestlige 
Side , og Peder sagde : 
„ Vi maa gjøre endnu et Forsøg paa at trænge 
frem , for muligt at kunne støde til vore Tropper 
paa den anden Side af Skandsen , og komme dem 
til Hjælp : „ Ville I følge mig , mine kjække Mænd , 
saa ville vi ikke sky Fjendens Kugler ? “ 
„ Vi gaae med mod Fjenden/ ' raabte hans Folk 
eenstemmig med et høit Kampraab og med fældede 
Geværer fulgte Marinerne og med høit svingede 
Huggerter Matroserne ham , idet han besteg det 
Øverste af Volden , hvor de atter bleve modtaget 

med en levende Ild , der igjen strakte flere af hans 
Folk til Jorden . 
Men uden at agte derpaa trængte han frem 
med de Øvrige af sine Folk og tvang Fjenden til 
at trække sig tilbage . 
Kort efter hørtes stærke Trommeslag og Peder 
hørte nu en stor Afdeling Infanteri marchere 
mod ham . 
Det vilde være mere end Forvo^enhed , fandt 
Peder , at ville med sine faae Mænd gjøre Modstand 
mod en saa overvældende Magt . 
Han commanderede derfor Retereren og da 
hans Folk var kommen ned ved Foden af Skandsen , 
sagde han ; 
„ Vi maa trække os tilbage til vore Baade , 
for ikke at blive afskaaren fra dem ved den overlegue 
Fjende og for at tjene Capitain Falsen med 
hans Folk til Reserve , naar han , som jeg kan 
slutte mig til efter den heftige Geværild , jeg hørte 
paa den anden Side af Skandsen , ogsaa nødes til 
at trække sig tilbage . 
Det var heldigt for Peder og hans Folk at 
de saa hurtigt gjorde deres Tilbagetog , thi nu 
hørtes Jægerhorn og Larmen af en fremskridende 
Militairmagt fra Øens østlige Side . 
„ Mørkel begunstiger vort Tilbagetog , “ sagde 

han til sine Folk , „ og nu maa vi i forceret March 
see at naae Baadene . “ 
Men uhindret skulde det dog ikke skee , thi 
paa engang lød en Gevæersalve og flere af hans 
Mandflab bleue saarede . 
Endelig naaede de Baadene , hvor Capitain 
Falsen i det samme ankom med sine Folk og mange 
Saarede . 
„ Vor Angrebsplan er bleven forraadt Fjenden , “ 
sagde han , „ thi ellers vilde vi ikke være bleven 
angrebne saaledes baade i Fronten og Flanken . 
Vi maa retirere med vore Kanonbaade saa hurtigt 
som muligt , thi det aner mig , af vi ogsaa ville 
blive angrebne fra Søsiden . “ 
Og hans Anelse opsyldtes , thi ikke saasnart 
havde Flotillen lagt fra Land , før han hørte Aareslag , 
der bebudede , af en fjendtlig Styrke 
nærmede sig . 
Paa Kanonbaadene gjordes nu Alt rede til af 
kæmpe mod Fjenden , og her følte Peder sig paa 
sit rette Element . Fra Fjendens Side fandt nu 
Geværild Sted og enkelte Kugler fløi Folkene over 
Hovedet . Fjendens Ild blev besvaret med Kanonskud 
fra Flotillen , og det syntes af den maa have 
foraarsaget Fjenden en betydelig Skade , thi han 
holdt inde med sin Geværild . 
Den danske Flotille trak sig nu tilbage i god 

Orden og næste Dags Aften henad Midnat naaede 
den Helsingør . 
Det mislykkede Angreb paa Anholt havde 
gjort Peder Andersen mismodig . Han blev modtagen 
med et Glædesraab af sin Hustru ved sin 
Hjemkomsf og hun hørte med en forskrækket Mine 
hans Skildring af hans og hans Folks Kamp med 
Englænderne . 
„ Vil Du nu oftere drage fra mig i Kamp , “ 
sagde Lise , „ og vove Dit Liv ? “ 
„ Da jeg seer Din Sjæleangst , “ svarede han , 
„ saa lover jeg Dig , at jeg gjør kun det aftalte Søtog 
med en anden kjæk Sømand , og det maa faae 
hvilket Resullat det vil , saa bliver jeg hjemme hos 
Dig . Denne evige Kamp begynder at blive mig 
trættende . “ 
„ Gud være lovet ! “ raabte Lise og omfavnede 
sin Mand . 
Og Peder Andersen holdt Ord . Det nye Tog 
han gjorde i Forening med en anden Caper , var 
yderst heldig . De gjorde tre Priser med . kostbare 
Ladninger af mange tusinde Rigsdalers Værdi . 
Peder var nu Eier af meer end 20 , 000 Rdl . og 
saae sin og sin Hustrues Fremtid sikkret . Lise skjænkede 
ham endnu nogle flere Sønner , og Faderen 
sagde : 
Jo flere Sønner , jo flere Fædrelandsforsvarere 
med Tiden , og jeg haaber , at de ikkeskal gjøre deres 
Fader Skam . “ 
Vi slutte nu vor Fortælling , der har været begrundet 
paa historiske Beretninger , som vi baabe , 
til Læserens Tilfredshed . 
Ende .