Første Kapitel . 
Paa Alleenberg 
Dersom man skulde karakterisere Kjøbenhavnernefter 
den Egenskab , som er meest fremherskende hos 
dem , saa vilde man upaatvivleligt komme til at kalde 
Kjøbenhavnerne et spadserende Folkefærd . 
Intctsomhelst har Kjøbenhavnerue nemlig jaa stor 
Lidenskab for , som for at spadsere . 
Kjøbenhavneren spadserer nemlig altid , saasnart 
han . bare har Tid . og Veiret er nogenlunde taalcligt . 
Han spadserer alle mulige Steder , ja endog på » 
Kirkegaarden , og det er dog i Grunden en aparte 
Fornøielse . 
Meest spadserer de dog selvfølgeligt om Sommeren 
og allermecst om Søndagene . 
En Fremmed , ber paa en solklar Sommersøndag 
kom til Kjøbenhavn og saae den almindelige Udvandring , 
han vilde upaatvivleligt udbryde : 

„ Venter man et Jordskjælv her , siden alle Mennesker 
forlade Byen ? « 
Stærkest gaaer Strømmen ud af Vesterport , eller 
det Sted , hvor Vesterport har staaet , ud ad Vesterbro 
og Frederiksberg Allee , baade tilfods , tilhest , tilvogns 
og — paa Velocipede . 
Alle drage ud af Byen for al more sig . Alle 
drage til Frederiksberg , hvor Glædesguden har opslaaet 
sif Tempel . 
Et af de mest besøgte Steder paa Frederiksberg 
er Alleenberg , hvis store , smukke Have og mange Indretninger 
til Forlystelse og Adspredelse , trækker en 
Mængde Besøgende derud . 
Del Publikum , som besøger Alleenberg , kandeles 
i tre Klasser : Første Klasse , dem , som indskrænke sig 
fil at vandre op og ned i den lange Gang , som gaaer 
tvers igjennem Etablisementet og som af og fil søge 
Tilflugt i et af de Lysthuse , som vende ud fil Alleen . 
Individerne i denne Klasse , bestaaer for det meste af 
agtværdige Familiefædre som med Kone og Børn gaae 
ud for at nyde den friske Luft og en solid Boenf eller 
en sparsommelig Kop Theevand ude i dei ^rie . Disse 
Folk holde altid af ar tage Plads i Lysthusene ved 
Alleen , for at have uhindret Leilighed baade fil ar see 
og fil at blive seet . 
Anden Klasse er de Folk , som for det meste opholde 
sig i Nærheden af Karousselbanen . Det er 
unge Mennesker , som holde af at faae sig en Dands 

— om Søndagen mest Soldater og Tjenestepiger og 
de søgne Dage Haandværkssvende , Sypiger og — 
naar Mørket er faldet paa — tillige Kræmmersvende 
og andre lignende Størrelser . 
Tredie Klasse endelig er Folk , som først komme 
seent og som holde mest af at opholde sig i de bageste 
Gange og i de Lysthuse , som støde op fil disse . Det 
er Folk af alle mulige Livsslillinger , Folk som have 
Mønt paa Lommen , og som holder af at nyde Livet , 
men som ikke ønsker ar gjøre det altfor aabenlyst . 
Det er med Folk af denne Klasse vi især ville 
beskjæftige os , del er nemlig de interessanteste . 
En smuk Sommeraften , netop som Tusmørket er 
faldet paa , sidder i et af de bageste Lysfhuse paa 
Alleenberg et ungt Par , bestaaende af en Herre og 
en Dame . 
Herren er meget flot paaklædt , aldeles efter den 
sidste Modejournal , men dog med en femmelig paafaldende 
Mangel paa Smag . Hele hans Paaklædning 
lyder i Grunden kun paa , at det har været hanS Agt 
at vise hele Verden , hvor meget han har havt Raad 
til at anvende paa sin Øragt . 
Han er ung , men han er i Grunden ikke smuk . 
Udtrykket i hans Ansigt er hovmodigt , med et Anstrøg 
af Dumhed og forloren Fornemhed . 
Han har engelske Bakkenbarter — eller , som del 
ogsaa kaldes , Skjæg » Is ootelette , og , hans Øine 
ere blaae , men af et temmeligt mat Udseende , og 

hvis han tog sin elegante Hat af , saa vilde man see 
at hans Haar var meget tyndt , 
Han sidder i en ivrig Samtale med en ung Dame , 
ver vel kan være , en sytten eller atten Aar gammel , 
og som er særdeles elegant paaklædt , og hvis Dragt , 
i Modsætning til hans , røber en heel Deel Smag . 
Disse To sidde i en meget dyb Samtale , der 
aabenbart er meget interessant ; thi den lægger udelukkende 
Beslag paa Begges Opmærksomhed . 
Pludseligt hæver Herren Hovedet og kalder paa 
en forbigaaende Opvarter . 
„ To Glas Sherry og nogle Kager ! “ raaber han . 
Opvarteren nikker og iler afsted . 
Lidt efter kommer han tilbage med det Forlangte 
paa en Bakke . Netop som han naaer Lysthusef komme 
lo Herrer fra ven anden Side . Den ene af disse , 
gjør ved at faae Øie paa de i Lysthuse siddende , en 
forbauset Bevægelse ligesom om han vilde styrte ind i 
Lysthusef . 
Denne Bevægelse var saa voldsom , at hans Ven , 
som han holdt under Armen , ligeledes blev nødt til 
at gjøre en Svingning , hvorved han kom til at støde 
til Opvarteren , der herved mistede Ligevægten og tabte 
Bakken med Sherryen og Kagerne ned over Damens 
Kjole . 
» Gudbevares , saa see Dem dog for ! “ raabte den 
unge Herre i Lysthusef og Opvarteren paa en Gang , 
medens den unge Dame udstøder et lille Skrig . 

Manden , ver havde foraarsaget Ulykken , bliver 
flau , tager til Hatten , beder tusinde Gange om Forladelse , 
griber i Lommen , giver Opvarteren en Specie 
og gaaer sin Vei , fulgt af sin Ven . 
„ Jeg kan ikke begribe , hvorledes delte kunde gaae 
til , og Du kunde bære Dig saa keitet ad , “ siger nu 
Vennen , en Mand paa et balvthundrede Aar og af 
er fedt , velnæret Udseende . 
„ O , jeg er rasende , komplet rasende ! “ siger 
Ulykkesstifteren idef han forstærker sine Skridt . 
» Hvad er del Du siger , Kvist ? “ spørger nu 
Vennen , idef han tager lange Skridt for al følge med . 
„ Er Du rasende ? “ 
„ Ja , Bang , jeg er komplet rasende ? “ svarer 
Kvist med en Mine , der næsten er tragisk . 
„ Men hvad er der da i Veien ? “ 
„ Lumskhed , Underfundighed og Nederdrægtighed 
er der i Veien . O Bang , det er et sandt Ord at 
man aldrig maa stole paa Fruentimmerne . De ere 
falske som Skum paa Havet . “ 
. Der begynder ar gaae et Lys op for mig , “ 
sagde nu Bang , smaaleende over sin Vens Ivrighed . 
„ Du blev forundret over al see den unge Dame i 
Lysthuset sammen med den unge Herre . Du kjender 
hende , hvis Kjole Du var saa uheldig af ødelægge . “ 
„ Ja netop . Saae Du hende ? “ 
„ Ja . “ 
„ Hvad syntes Du om hende . “ 

„ Aah , rer godt . Hun har er ganske net Ansigt . “ 
„ Ja , “ siger Kvist sukkende , » og^skulde man troe 
af et saadant Ansigt kunde skjule den sorteste Falskhed ? “ 
„ Har hun da været falsk mod Dig ? “ 
„ Om hun har ? O , hun er en Slange . Hun 
driver sin Falskhed saa vidt , af hun endog lod som om 
hun ikke kjendte mig , og jeg har dog foræret hende 
den Kjole hun har paa , “ 
„ Har Du ? “ 
„ Ja jeg . Nu skal Du høre , hvorledes hele Historien 
hænger sammen , og døm saa selv om jeg ikke 
har Ret til af vær « gal i Hovedet . Hun og HendeS 
Tante boede sammen paa en Kvist ude i mit Huus i 
Borgergade . For tre Maaneder siden døde Tanten — 
som jeg forresten aldrig troer har værer hendes Tante 
— og saa blev der stor Jammer og Elendighed . 
Begge Fruentimmerne havde ernære ! sig ved Syning , 
men nu skulde Tanten begraves , og saa kunde den 
Unge ikke betale Huusleien , hun kom derfor op til 
mig og bad om Henstand . — “ 
„ Som Du naturligvis gav hende ? “ 
„ Jeg var dum nok til af lade mig^røre af hendes 
bedrøvede Ansigt og smukke Ord . Ja , hvad mere 
var , da hun desuden udtalte sin Sorg sover ai hun 
ikke engang havde Raad til ar kjøbe sig en anstændig 
Sørgckjole , saa var jeg endvidere dum nok til Dagen 
efter af forære hende den Kjole hun nu har paa - 

- o 
„ Naa , og saa ? » spørger Bang . 
„ Og saa ? — Ja saa har Du jo selv seet Resten , “ 
sagde Kvist ærgerligt . „ Til Tak for al min 
Opmærksomhed saa render hun nu omkring med denne 
Kræmmersvend eller hvad han nu er for en Dagdriver . 
„ Hvad er det Du siger ? “ sagde Bang leende , 
» Du faaer mig tisk af tænke paa Noget . “ 
„ Og hvad er det ? “ spurgte Kvist . 
„ Al det nok i Grunden ikke er saa ganske af den 
bare Medlidenhed af Du har foræret den omtalte lille 
Svpige den sorte Silkekjole . “ 
. Del kan Du da for Salan nok begribe , “ sagde 
Kvist , der blev mere og mere ærgerlig . „ Naar Pokkeren 
pleier Folk i vor Alder af forære unge Piger 
Silkekjoler , uden af de mener af faae en eller anden 
lille Villighed til Gjengjæld ? — Men pas Du kun 
paa , det skal ikke gaae saaledes hen , jeg skal nok faae 
Fingre baade i hende og hendes Springfyr og lære 
dem begge To , af jeg ikke er den Mand , der saaledes 
lader sig spille paa Næsen . “ 
„ Hvad vil Du da gjøre ? “ 
» Hvad jeg vil gjøre ? Det var da ogsaa et 
Spørgsmaal , der er jo en Mængde Ting af gjøre . “ 
. Som før Erempel ? ' 
„ Aah , jeg gider ikke gjøre Dig Regnskab før det 
nu i dette Øieblik , “ sagde Kvist , „ og det behøves 

heller ikke , Du maa jo ligesaa godt som jeg kunne 
indsee , hvad der er af gjøre under saadanne Omstændigheder . “ 
Sagen var den , af skjøndt den gode Hr . Kvist 
paastod af Ler var en Mængde Ting af gjøre i det 
foreliggende Tilfælde , saa stod det dog aldeles ikke 
klart før ham , hvad der egentlig skulde foretages . 
„ Man kan før Exempel lade den Fugl flyve , “ 
meente Bang . 
„ Flyve ? Nei min Ven , saa kjender Du mig ikke 
rigtig . Troer Du af jeg saaledes kaster mine Silkekjoler 
i Rendestenen ? Nei , nei , jeg skal nok snakke er 
alvorligt Ord med dem Begge , det kan Du være vis 
paa . “ 

Andet Kapitel . 
Det unge Par . 
Vi ville nu lade de to halvgamle Herrer fortsætte 
deres Passiar og vende os til den unge Herre 
og Dame , hvis Kjole blev spoleret af den spildte 
Sherry og Cremen af Kagerne . 
Efterat Damen havde udstødt det omtalte lille 
Skrig , trak hun sit Lommetørklæde frem , for at borttørre 
det Spildte , medens Herren søgte al hjælpe 
hende saa godt som det var ham muligt . 
Damen saae høiest ulykkelig ud , og sagde klynkende 
: 
O Gud , min deilige Silkekjole ! Disse Pletter 
gaae aldrig af mere , det er jeg vis paa . ' 
„ Det stal De ikke bryde Dem om , “ siger Herren 
med en storartet Mine . „ Kom De op i Morgen i 
Boutikken , hvor jeg staaer , og udsøg Dem Tøi til en 
ny . “ 

. Del har jeg ikke Raad til , “ siger Damen sagte . 
. De kan jo nok tænke at en Pige som jeg ikke har 
Raad til at kjøbe en ny Silkekjole hver Dag . “ 
„ Betalingen skal De ikke bryde Dem om , jeg 
gaaer i Caution for Dem , “ sagde Herren i en endnu 
mere storartet Tone . 
Aftenen faldt nu stærkt paa , og del begyndte at 
msrknes . Sherryen er drukket , Kagerne fortærte og 
Damen reiser sig nu op , idet hun siger : 
' „ Nu skal De have Tak for i Dag , Hr . Petersen , 
nu maa jeg gaae hjem igjen , det bliver ellers altfor 
seent . “ 
. O , det er altfor tidligt at gaae hjem , “ meente 
Hr . Petersen , men Damen er ubøielig , hun reiser sig 
op , og træder ud af Lysthuset . 
Hr . Petersen følger hende , men hun vil paa ingen 
Maade modtage hans Følgeskab . Hun har samtykket 
i at møde ham herude , og hjulpet ham med al drikke 
Sherry og spise Kager , men mere maa han ikke forlange 
af hende . Han maa paa ingen Maade følge 
hende hjem , da det kun vilde give Anledning til Folkesnak . 
„ Men De kommer da op i Boutikken imorgen ? “ 
siger Hr . Petersen smægtende . 
„ Jeg skal see om jeg kan faae Tid , “ svarer hun 
hvorpaa hun , idet hun seer sig om , pludseligt udbryder : 

„ Ah , see der er mine Veninder , som have lovet at 
træffe mig herude . “ 
Med disse Ord neiede hun skjelmsk for Hr . Pe . 
fersen og hoppede hen til et Par yngre Damer , som 
gik lidt længere henne i Gangen . 
De kjendte hende øiensynligt godt , thi de modtoge 
hende meget hjerteligt , som det syntes med Spøg 
og Latter , hvorefter de begave sig bort alle Tre . 
Hr . Petersen stod og saae efter dem . Dette var 
sket ikke efter hans Beregning . Han havde ikke tænkt 
stg Muligheden af at den unge Pige saaledes skulde 
skippe fra ham . 
Han havde forestillet sig en behagelig Spadseretour 
i det smukke Aftenveier , en interessant Hjemtonr , 
jo , nu stod han der . 
„ Hun er lidt snærpct den Lille , “ mumlede han 
ved sig selv , „ men det gaaer vel nok over igjen . I 
Morgen kommer hun jo op i Boutiken , saa kunne 
vi jo altid tales nærmere ved . “ 
Dette var altid en Trøst , men det var dog ærgerligt 
at han , som havde indrettet sig paa at tilbringe 
Aftenen i behageligt Selskab , nu udelukkende er henviist 
til sin egen behagelige Underholdning . 
Han drev et Par Gange op og ned i Haven , 
for om muligt at sløde paa et eller andet Eventyr , 

men det lod til som om Skjæbnen i enhver Henseende 
var ham imod denne Aften . Han stødte ikke paa 
Noget som kunde interessere eller more ham og han 
kjedede sig desaarsag grundigt . 
. Deler ogsaa som del er forheret , “ mumlede han 
ved sig selv , „ man kan ikke træffe en eneste Bekjendt 
hverken af Han- eller Hunkjønnct herude i Aften . 
Jeg vil drive lidt ind i Pavillonen . 
Som sagt , saa gjort , kom han ind i Pavillonen , 
hvor han satte sig paa en Stol tæt ved Sangeriribunen 
og gav sig til gjennem sin Løgnel at betragte 
„ Kunstnerinderne “ deroppe . 
Der var forresten ikke stor Stads ved dem . Der 
sad en fire affalmede Skjønheder i temmeligt nedringede 
Kjoler , medens en Femte netop stod og sang 
Noget , som skulde være en Arie af „ Figaros Bryllup “ . 
Disse fem Damer syntes imidlertid at kjende Hr . 
Petersen godt . De nikkede Allesammen til ham , da 
han tog Plads , og saae paa ham med fornøiede Miner , 
naturligviis for at indbilde ham at de vare overmaade 
glade ved at see ham . 
Disse bedaarende Blikke undlod heller ikke at 
gjøre Virkning . Hr . Petersen saae tilfreds ud over 
den Hylding man viste ham , og for at gjengjælde 

Damernes Opmærksomhed , slog han med sin Stok i 
Gulvet , hvorpaa Opvarteren kom springende . 
„ Portviinstoddy til Damerne , “ sagde Petersen 
med samme Mine som en General vilde give Ordre 
til at Armeen skulde rykke i Ilden . 
Opvarteren bukkede og forsvandt . Lidt efter kom 
han tilbage med Toddyen . Damerne tog den , drak 
og klinkede med Hr . Petersen , hvis Humeur nu syntes 
at blive nøget bedre . 
Hr . Petersen havde ikke siddet længe paa sin 
Plads , før der atter kom nogle flere unge Mennesker 
ind i Pavillonen , som allerede i Forveien var temmelig 
opfyldt med Besøgende . 
Disse unge Mennesker fik strar Øie paa Petersen , 
og ved Hjælp af nogle Drikkepenge til Opvarteren , 
lykkedes Let deut at faae Plads ved samme 
Bord som ham . 
„ Saa Du er kommet her , Petersen , “ sagde et 
af de unge Mennesker , hvis Navn var Hansen , der 
ligesom Petersen og alle de Andre ogsaa var Kræmmersvend . 
„ Det havde vi rigtignok ikke ventet . “ 
„ Ikke ? Og hvorfor det ? “ 
„ Ih , fordi Du før var saa behageligt beskjæftiget . 
Vi havde ikke troet at Du saaledes vilde have forladt 
Din Dame . ' ' 
. Saae I hende ? “ spurgte Petersen . 

„ Ja , vi saae Dig sidde med hende i Lysthuset , “ 
svarede Hansen . » Hvem var hun ? » 
„ Hvem hun var ? ' spurgte Petersen . 
. Ja . “ 
„ Det siger jeg ikke , “ sagde Petersen , idet han 
paatog sig et vist hemmelighedsfuldt Væsen . 
„ Hvad for Noget ? “ raabte de Andre , „ har Du 
Hemmeligheder for Dine Kammerater ? Fy , det er ikke 
smukt . “ 
„ Omstændighederne kan gjøre det nødvendigt , ar 
man bliver hemmelighedsfuld . » 
„ Ja , især naar man er bange for at blive stukket 
ud ! “ raabte Hansen . 
„ Hahaha ! “ svarede Petersen og saae ned ad sig 
selv med et høist selvtilfreds Blik , „ ligesom jeg behøvede 
al være bange for Sligt . » 
„ Nu , hvorfor er Du da saa hemmelighedsfuld ! » 
spurgte Hansen , der ligesom de Andre bleve meget 
Nysgjerrige ved denne Petersens usædvanlige Adfærd . 
„ Du er da vel ikke bange for at saadan en lille 
Svpiges gode Navn og Rygte skal tage Skade . “ 
„ Men , hvis hun nu ikke var Sypige , saa kunde 
det jo dog let være at hendes Rygte kunde tage Skade , » 
sagde Petersen , endnu mere hemmelighedsfuldt og storartet 
end tidligere . 
„ Ah , det var altsaa ingen Sypige , “ sagde Hansen , 
„ det var altsaa en rigtig Dame ? “ 

Petersen nikkede med en høist selvtilfreds Mine . 
„ Hvad hedder hun da , Du maa sige os det ? “ 
sagde nu de Andre i Munden paa hverandre . Petersens 
Hemmelighedsfuldhed spændte dem paa Pinebænken . 
. Nei , nei , I maa ikke friste mig , jeg gjør det 
ikke , “ sagde Petersen med forstilt Bestemthed . 
„ Aah , jo vist jo vist ! “ raabte nu de Andre i 
Chor idet de anvendte alle deres Overtalelsesevner for 
at faae ham til at tale . 
Hr . Petersen havde nu faaet sine Venner paa det 
Punkt hvor han ønskede dem . Han var nemlig forfængelig 
i en uhyre Grad og det smigrede ham at 
han kunde bilde sine Venner ind at han havde gjort 
en ganske anderledes Erobring end en stakkels Syjomfru . 
Da hans Venner vedblev at trænge ind paa 
ham , lod han som om han lidt efter lidt lod sig bevæge 
til at aabenbare den Ubckjendtes Navn og sagde 
endelig : 
„ Naa , mellem Venner bør man vel egentlig ikke 
have nogen Hemmelighed . Jeg skal sige Eder hendes 
Navn , saa maa I til Gjengjæld love mig en Ting . “ 
» Og det er ? “ 
„ At Hemmeligheden ikke kommer videre . “ 
„ Det kan Du slole paa , “ raabte alle Vennerne 
i Chor . 

» Nuvel , saa vil jeg da betroe Eder at den unge 
Dame er hverken meer eller mindre end en Datter af 
den hovedrige Kammerraad Knob . “ 
„ En Datter af Kammerraad Knob ? “ raabte de 
Andre forbausede . 
, Ja , som jeg siger , det var Frøken Knob . I 
kunne deraf selv indsee at vi maa være forsigtige naar 
vi mødes og ikke aabenbare det for Alverden ; thi den 
gamle Kawmeraad Knob er en sær Person og vilde 
vel neppe see mildt dertil , men hans Modstand overvinde 
vi nok alligevel med Tiden , thi hun har megen 
Indflydelse paa ham . 
Medens Petersen holdt denne Tale , betragtede 
han sine Venner opmærksomt og gottede sig over 
deres Forbauselse . 
Dette skulde den gode Hr . Petersen imidlertid 
hellere have ladet være ; thi Gjengjældelsens Sværd 
hang i en tvnd Traad over hans Hoved og det faldt 
snart ned paa ham med en knusende Vægtsom Læseren 
skal faae at see af næste Kapitel . 

Tredie Kapitel 
En ubehagelig Katastrofe . 
Hr . Petersen havde været uforsigtig nok til , efterhaanden 
som han udbredte sig mere og mere over sin 
Triumf , at tale høiere og høiere , saaledes at hvad 
han sagde tydeligt kunde høres af dem , som sad i 
Nærheden ved de andre smaae Borde . 
Dette skulde Hr . Petersen have taget sig i Agt 
for ; thi som del snart skulde vise sig , havde denne 
Uforstgtihed høist ubehagelige Følger . 
Ved Bordet , som stod ved Siden af det , hvorved 
Petersen og hans Venner havde Plads , sadde nemlig 
en fem a ser unge Mennesker . 
Disse unge Mennesker vare aabenbart Haandværksvende , 
som iførte deres Stadsklæder , vare ude 
for at nyde Søndagen . 
Det ene af disse unge Mennesker , som havde 
hørt , hvad Petersen havde sagt , blev aabenbart høist 

fortrydelig derover . Han reiste sig op , gik hen til 
Petersen , og sagde : 
. Jeg maa tillade mig at gjøre dem opmærksom 
paa , at hvert Ord , som De her har behaget at sige 
er lutter Løgn . “ 
Den unge Mands Kammerater , der vare i en 
temmelig lystig Semning , uden dog at være berusede , 
reiste sig nu op og omringede det Bord , ved hvilket 
Kræmmersvendene sadde . 
De ventede at der vilde komme nogle Løier , og 
de vare beredte til at tage deres Deel i dem . 
Petersen blev naturligvis yderst forbauset over 
denne Tiltale . Han satte sin Lorgnet paa , betragtede 
den Uforskammede med ef vist overlegent Smil , saaledes 
som kun en Kræmmærsvend er istand til at gjøre det , 
og- sagde : 
„ Hvad behager , hvad er det De siger ? “ 
» Ieg siger , “ vedblev den unge Mand , hvis Navn 
var Peter Berg , „ at Alt , hvad De her har siddet og 
fortalt , er lutter Løgn , og jeg vil have at De skal tage 
Deres Ord i Dem igjen . “ 
Petersen begyndte at blive meget uhyggelig tilmode 
og sagde halvt ængstligt , medens hans Kammerater 
fniste : 

„ Ieg kan ikke indsee at del kommer Dem ved , 
hvad jeg siger eller ikke siger . “ 
„ Jo , det kommer Enhver ved , at De sidder og 
fortæller Løgn om en anstændig Dame , som De 
maaskee aldrig har seet . Frøken Knob , som De talte 
om , har nemlig været paa Landet i otte Dage og er 
der endnu , og kan altsaa ikke have havt Stævnemøde 
her i Haven med Dem . “ 
Petersens Kammerater opsloge en skraldende 
Latter . Det morede dem , at han , som altid pralede 
af sine fornemme Erobringer , saaledes blev gjort til 
Aal . 
Petersen derimod blev rasende . Han blev ganske 
bleg , og sagde idet han rystede af Arrighed : 
„ Det er jo Ting , som De sket ikke veed Noget 
om . Hvor Fanden skulde en Person som De , kunne 
kjende noget til Frøken Knob . “ 
„ En Person som jeg , kjender maaskee meget 
bedre og mere til hende end en Person som De , “ 
sagde Peter , der nu begyndte at blive vred for Alvor . 
„ Og hvis De ikke tilbagekalder deres Ord i en Fart , 
saa — “ 
. Naa , hvad saa ? “ spurgte Hr . Petersen i en 
saa stolt Tone som det var ham muligt . Han troede 
nemlig at det endnu skulde kunne lykkes ham at imponere 
den Fremmede . 

Dette lykkedes imidlertid ikke , Peter Berg fortsatte 
ganske roligt sin Tale , uden at lægge Mærke til 
Afbrydelsen , og sagde : 
„ Saa faaer De Prygl . “ 
„ Prygl ? “ 
„ Javel faaer De Prygl , ' sagde Peter . „ Jeg 
taaler ikke at en Dame saadan bliver klammeret paa 
et offentligt Sted af nogle uforskammede Alenriddere . “ 
„ Alenriddere ? “ raabte Petersen , „ hør veed De 
nu hvad min gode Mand , vil De nu ikke være saa 
god at lade os i Fred , ellers — “ 
. Ellers , hvad saa ? “ spurgte Peter drillende . 
„ Saa kalder jeg paa Opvarteren . “ sagde Petersen 
rystende . 
„ Naa saa det gjør De , nei , det lader De kjønt 
være , gjør De . Idetmindsle skal De først tage Deres 
Ord i Dem igjen , saa kan De bag efter kalde paa 
Opvarteren ligesaa meget De har Lyst . “ 
Hr . Petersen havde aldrig før befundet sig i en 
saa kritisk Situation som nu . - Han saae sig forlegen 
omkring , men der var ingen synderlig Sympathi at 
opdage i hans Venners Ansigter . Han vidste ikke 
rigtigt , hvorledes han skulde^bære sig ad for at blive 
dette ubehagelige Selskab kvit , og det var aabenbart 
al hans Venner morede sig paa hans Bekostning . 

Da fik han pludseligt en Idee . Han havde i 
een eller anden Roman læst al en bestemt og energist 
Optræden var istand til at bevirke Underværker ligeoverfor 
udannede Folk , og han beskattede derfor nu 
at bringe denne Fremgangsmaade i Anvendelse . 
Han paatog jig derfor nu snart majestætiske Miner 
og sagde til fine Venner : 
„ Kom , lad oS gaae . Det er ikke Umagen værdt 
al taale flere Fornærmelser af dette Rak . Kom , lad 
os gaae . “ 
„ Naa , saa De lyver altsaa fiint , og bag efter 
skjælder De ud ! “ raabte Peter Berg , der nu blev 
vred for Alvor , „ nei nu gaaer det rigtignok forvidl . 
Nu skal Du have Prygl min Ven . “ 
Petersen og hans Venner vare imidlertid allerede 
komne hen til Døren og begyndte at gaae ud . Petersens 
Venner , som først havde moret sig kosteligt over 
hans Forlegenhed , begyndte nu at blive ængstlig tilmode 
paa deres egne Vegne , og den Ene af dem 
hvidskede til Petersen : 
. Du var jo gal at Du skjeldte ham ud , nu skal 
Du see hvilker Leben her bliver . “ 
„ Ja , lad dem bare komme , “ sagde Petersen , der 
nu igjen følte sig mere kry da han var kommet udenfor . 
* 
Disse Ord var dog neppe kommet ud af hans 

Mund før Peter skreg og hans Kammerater kom og 
indhentede dem . 
„ Giv Dem en Lussing Allesammen/ ' raabte Peter , 
„ thi de ere Alle lige gode . “ 
Med disse Ord gav han Petersen et Slag i 
i Ansigtet saa hans Lorgnet fløi langt bort . 
Istedetfor at sætte sig til Modværge , grebe nu 
alle Kræmmersvendene til Harens Gevær og løb ud i 
Alleen fulgt af Peter og hans Kammerater . 
Kræmmersvendene begik en stor stratetisk Feil , 
idet de istedetfor at løbe tilvenstre løb tilhøire gjennem 
Runddelen og ind i Frederiksberg Have . I Alleen 
kunde de snart have saaet Hjælp af Politiet , men 
dette faldt dem ikke ind , deres eneste Tanke var al 
komme ind i Haven og søge Skjul der mellem Træerne . 
De naaede dog ikke længere end ned til Frederik 
den Sjettes Statue , før de bleve indhentede af Forfølgerne , 
som tumlede sig lystigt om med dem i et Par 
Minutter . Da raabte Peter Berg : 
„ Saa , lad del nu være nok , lad dem nu løbe . “ 
„ Aah , Passiar ! “ raabte en af Peters Kammerater , 
„ saaledes ender man aldrig en stor Krig . Disse 
Herrer maa naturligviis betale Krigsomkostningerne l 
Skikkelse af et Par Boller Punsch . 

Dette Forskag vandt almindeligt Bifald hos Peter 
og hans Kammerater , hvorimod Petersen og hans 
Venner ikke syntes synderlig godt derom . 
„ Jeg drikker aldrig Punsch , “ slammede Petersen . 
„ Det kan ogsaa være det Samme , naar De kun 
giver Noget i Skaalen , “ sagde Peter Berg . 
Kræmmersvendene saae paa hverandre . Under 
Slaget vare de komne temmeligt langt ind i Haven , 
hvor der kun passerede meget faae Folk , der var altsaa 
ingen Udsigt til at faae Hjælp , man maatte derfor 
finde sig i de af Fjenden foreskrevne FredSbetingelser . 
„ Men her kan vi ingen Punsch faae , “ sagde Petersen , 
der endnu vilde gjøre et svagt Forsøg paa af 
skippe derfra . 
„ Det veed jeg nok , “ sagde Peter Berg , „ men 
oppe i Allcegade kan vi faae Punsch i Overflødighed , 
kom nu bare . “ 
Der var intet Andet for af gjøre . Toget fatte 
sig i Bevægelse og man marschercde nu til Allcegade , 
hvor man drog ind i et af de mange Beværtningssteder 
som der findes . 
„ Hei , Opvarter , en stor Bolle Punsch ! » raabte 
Peter Berg . 
Hele Selskabet tog Plads i et stort LysthuuS , 
Punschen kom , og man begyndte al drikke . 

Stemningen var endnu lidt trykkende medens 
man drak den første Bolle , men da den anden kom 
steg Humøret og ved den tredie Bolle havde Hr . Petersen 
for saa vidt glemt sine Sørger og Gjenvordigheder , 
af han drak Dus med sine Overvindere og 
svoer paa af de vare de bedste Mennesker i Berden . 
Ja , han nedlod sig endog saavidt af han foredrog 
adskillige Sange med en alt andet end vclklingende 
Stemme . 
Hans Præstationer lønnedes imidlertid med rasende 
Bifaldsraab . Man klappede og raabte Bravo , 
kortsagt man var i det ypperligste Humør af Verden , 
ja Hr Petersen havde endog en dunkel Anelse om af 
dette var den skjønneste Dag i hans Liv . 
Endelig , da man havde tømt den sjette Bolle , 
syntes man det var passende at tænke paa at gaae 
hjemad . Pelersen betalte hele Gildet med den meest 
smilende Mine af Verden og gav Opvarteren en 
Specie i Drikkepenge . 
Ikke synderlig sikkre paa Benene , begyndte man 
nu al gaae hjem ad Frederiksberg Allee . Man gik 
midt ad Kjørevejen , syngende og støiende og i det 
meest udmærkede Humør . 
„ Del er en deilig Aften l “ raabte Pelersen , „ en 
deilig Aften , det er Synd at gaae hjem og sove . 

Hsr mine Venner , hvad mener I om vi nu gik ud 
paa Eventyr ? “ 
« „ Javel , vi maa paa Evemyrl ' raabte alle de 
Andre . „ En Aften som denne , maa skuttes paa en 
passende Maade . * 
. Vi ville felge Damer hjeml ' raabte Pelersen , 
„ og banke Vægtere og Politibetjente , hvis de skulde 
komme os i Veien . “ 
„ Ja vel , det ville vi , det ville vi ! “ raabte alle 
de Andre jublende , idet de skingrende og dinglende 
fortsatte deres Vei nedad Frederiksberg Allee . 

Fjerde Kapitel 
Paa Eventyr . 
Glade og høirøstede ilede nu de unge Mennesker 
nedad Frederiksberg Allee , i Haab om at møde et 
eller andet Eventyr . 
Leiligheden udeblev heller ikke længe . Noget forude 
fik man snart Øie paa tre unge Piger , som uden 
mandlig Ledsagelse gik nedad Alleen . 
„ Seer I dem der ? “ sagde Petersen , der var en 
af dr Forreste i Skaren . „ Seer I de unge Piger 
der ? “ 
„ Javel ! “ raabte de Andre . 
„ Dem maa vi give os i Snak med , “ vedblev 
Petersen , » det kan blive en morsom Historie . “ 
Heri vare alle hans unge Venner enig med ham 
og man forstærkede nu stue Skridt for snarest muligt 
af indhente de tre unge Piger . 
De unge Piger vare aabenbart Sypiger , der 

havde vær « ude paa Frederiksberg for af more ftg og 
som nu skyndte sig hjemad . 
De havde lagt Mærke til de efterfølgende Herrers 
høirøstede Samtale og de bleve bange , da de mærkede 
af de gjorde sig Umage for af indhente dem- De 
gave sig derfor ogsaa til af skynde sig , for af beholde 
det Forspring de havde . 
Det lykkedes dem døg ikke længe . Herrerne indhentede 
dem snart , slog Kreds om dem , og holdt dem 
saaledes paa en Maade fangne , idet de døg sledse 
vedbleve ac gaae . 
„ Godaffen mine Damer , “ sagde Petersen , idel 
han forsøgte at holde sig saa lige som muligt , „ det er 
et deiligt Veier i Aften . “ 
Den midterste af de tre Sypiger , som saae ud til 
al være af en bestemt Karakteer , tog nu sine Veninder 
under Armen og svarede rask : 
» Synes De det ? ' 
„ Ja , det ved Gud jeg synes . Det er rigtigt saadan 
en Aftenstund hvor man kan blive ganske sværmerisk 
tilmode . Tør jeg spørge hvor Damerne agte 
sig hen ? ' 
„ Til Byen . “ 
» Nei virkelig ? Dei træffer sig saa besynderligt 
al vi netop skulle samme Vei . Hvis Damerne altsaa 
Intet have derimod , saa kunne vi maaskee gjøre 
Følgeskab ? “ 

» Nei , Tak skal De have , ' sagde den af Damerne 
der syntes at føre Ordet , „ det bliver der ikke Noget 
af , De maa ikke troe vi ere af den Slags . « — 
„ Gudbevares , hvor kan det falde dem ind at vi 
skulde troe noget Ondt om Dem . Vi bede dem blot 
om at maatte gjøre Følgeskab , fordi det er saa kjedeligt 
at gaae alene . 
„ De er jo heller ikke alene . De har jo Deres 
Venner med Dem . 
» Ja , men De veed jo nok at man morer sig 
allerbedst i Dameselskab . Husker De ikke der staaer i 
Skriften at det er ikke godt at Manden er alene , « 
spurgte Petersen i en sværmerisk Tone . 
„ Io jeg gjør , “ lød Svaret , men de » et jo Mandfolkenes 
egen Skyld , naar de ere alene , de kunne jo 
gaae hen og gifte sig . “ 
„ Men naar Manden endnu ikke har fundet den 
Rette ? “ 
» Saa er det fordi han ikke har søgt rigtigt efter 
hende , ' sagde Damernes Ordfører . „ Alt det er jo 
forresten Noget , som ikke kommer hverken mig eller 
mine Veninder ved og som vi heller ikke bryde os om . 
Maa jeg derfor nu ikke bede Dem og Deres Venner 
om at gaae over poa den anden Side af Gaden , og 
lade os være i Fred , ellers kalder jeg ved Gud paa 
Politiet , “ 

„ Nei , skjønne Dame , saa grusom kan De ikke 
være , “ sagde Petersen smægtende . 
„ Io det ved Gud jeg kan , det kan De stole 
paa . “ 
Petersens nye Bekjendte havde imidlertid anstrengt 
sig for at gjøre sig behagelige for de tø andre Datner , 
men aldeles uden Held , de havde nemlig ikke faaet et 
eneste Svar paa alle deres smukke Talemaader . 
Disse tre Damer syntes at være Fæstninger , der 
ikke havde i Sinde at overgive sig saa let . 
. Naa mine Herrer , maa jeg saa ikke bede dem 
om at gaae , ellers kalder jeg ved Gud paa Politiet , “ 
gjentog Damernes Ordfører i en bestemt Tone . 
Da fik Hr . Petersen en Idee . 
„ Mine Damer , “ sagde han , „ maa jeg ikke blot 
endnu gjøre dem et eneste Spørgsmaal . “ 
„ Spørg saa meget De vil , men vi svare Dem 
ved Gud ikke . « 
Hr . Petersen lod sig dog ikke afskrække , men 
spurgte alligevel - 
„ Ere Damerne ikke trætte af den lange Vandring ? “ 
„ Det kan jo være Dem det Samme . De vil 
dog vel ikke spendere en Vogn paa al lade os kjøre 
hjem ? “ 
„ Og hvorfor ikke ? “ 
„ Aah , nei , det seer De ikke ud til . “ 

Dette Svar saarede Hr . Petersens Følelser i 
høiesfe Grad . Han skulde ikke see ud til som om han 
kunde spandere en Vogn paa at lade dem kjøre hjem 
— hvilken Fornærmelse mod ham , som bildte sig ind 
at han saae ud til at kunne udrette alt muligt Stort 
og Ædelmodigt . 
Han blev vred , men efter ædle Karakferers 
Maade besluttede han at hævne sig paa en værdig 
Maade . 
Han vilde sanke gloende Kul paa Hovedet af 
denne lille Dame , der havde krænket ham saa dybt . 
» Jeg vilde ikke tilbyde Dem en Vogn , “ sagde 
han , « fordi jeg vidste at De maatte trænge til en For ' 
friskm ' ng for De tog hjem . Hvad mener De om en 
lille Aftensmad nede hos Ginderup . 
„ Ih , jeg mener al det i Grunden ikke kunde være 
saa ilde , “ sagde den ordførende Dame i en lidt mildere 
Tone . 
„ De vil altsaa gjøre os den Ære at deeltage i 
er Aftensmaaltid med os ? ' 
„ Aah , jo , det maa De endelig ! “ raabte Peter 
Berg og hans Kammerater , der syntes overmaade godt 
om Petersens Forsiag . 
. Jeg veed ikke hvad mine Veninder sige ? “ 
„ De kunne ikke være saa grusomme at sige nei . ' 

Der begyndte nu en ivrig Hvidffen mellem de 
tre Damer . Resultatet heraf blev at de modtoge Pe- ' 
tersens liberale Tilbud . 
Petersen vilde nu gaae et Skridt videre og forsøge 
at faae den midterste Dame under Armen , men 
dette mislykkedes aldeles . 
Han afvistes paa det Bestemteste med en Bemærkning 
om at han skulde passe sig stiv og at man ikke 
taalte Mandfolks Berørelse . 
Under denne Samtales Forløb , var man kommet 
langt ned paa Broen , og man fortsatte nu Veien 
under en Samtale som hele Tiden blev livligere og 
livligere . 
Endelig naaede man de Gindcrupske Haller . Hele 
Selskabet gik ned og tøg Plads i en af de inderste 
Afdelinger af Lokalet . 
Hr . Petersen lod til at være godt kjendt hernede , thi 
Opvarteren hilste meget bekjendt paa ham Der blev 
dækket op med forloren Skildpadde , Viin osv . , og man 
satte sig tilbords i den gladeste Stemning . 
Efterhaanden som Maaltidet skred frem , bleve Damerne 
mere og mere livlige og det crsaredcs nu al 
deres Navne vare Clara , Cathinka og Caroline , og al 
de , som Petersen strar havde formodet , virkelig vare 
Sypiger . 

Da der var drukket nogle Glas Viin svandt Damernes 
Tilbageholdenhed for en stor Deel bort og de 
havde ikke længere noget imod at Herrerne slyngede 
Armen omkring deres Liv . 
Efter at Skildpadden var fortæret , rekvirerede 
Hr . Petersen Champagne . Denne satte Selskabet i en 
endnu lystigere Stemning og Aftensmaaltidet begyndte 
næsten at antage Karakteren af et Bachanal . 
Man loe , man spøgede , man stødte Knæerne 
sammen under Bordet og var kort sagt i det deiligste 
Humør af Verden . 
„ Der er ikke noget Lokale i hele Kjøbenhavn , der 
kan maale sig med Ginderups , » sagde Clara , „ her 
kan man have det saa deiligt for sig selv . » 
Heri gave de Alle hende Ret og man tømte nu 
med stor Begeistring en Skaal for det ginderupske 
Lokale . 
Clara gav sig nu til at hvidske med sine Veninder 
og Petersen var udelikat nok til at spørge om 
hvilke Hemmeligheder det var de forhandlede . 
„ O sagde Clara , “ det er kun en Spøg som jeg 
og mine Veninder have for “ 
„ En Spøg ? ' 
„ Ja . De har nu været saa god imod oS ved at 
give os Aftensmad og sørge for vor Morskab , at vi 

kke kunne være andet bekjendt end at gjøre Noget til 
Gjengjæld . ' 
„ Bravo , ' lsd det i Chor , » det er udmærket . Hvad 
har De i Sinde ? ' 
» Det skal De nok faae al vide , men De maa 
førsf gaa Deres Vei . “ 
„ Gaa vor Vei ? ' 
„ Ja , Allesammen ! “ 
„ Men , hvorhen skulle vi da gaa ? « 
„ Aah , ikke langt . Bare ind i den forreste Stue . 
Saa trække vi Tæppet her for , for at de ikke skal kunne 
see de Forberedelser vi gjøre . De kan være vis paa at 
De vil blive overrasket . - 
Herrerne saae paa hverandre . Petersen tog der . 
paa Ordet . 
. Vel mine Herrer , det er vel bedst vi føie Damerne . 
Lad oS gaae udenfor og vente paa de Løier 
som Damerne ville berede oS . “ 
. Lader os det da , “ svarede de Andre , „ men lad 
det ikke vare for længe med Forberedelserne . “ 
„ Nei det kan De støle paa det ikke skal , naar De 
bare ville være stille og lade være at kigge igjennem 
Tæppet . “ 
Dette lovede Herrerne ikke at gjøre , hvorpaa de 
gik ud i det forreste Værelse . 

Tæppet blev nu trukket for , for ar Damerne i 
Ro kunde træffe deres Forberedelser . 
Sansnart Tæppet var trukket for , sagde Clara til 
sin Veninde : 
„ Saa Pigebørn , skynd jer nu og tag Jeres Tøi . 
Det er ikke værdt at blive længere hoS disse fulde 
Mennesker . Vi vide jo ikke engang om de have nogle 
Syle i Lommen . Rap jer nu . Mens de vente , løbe 
vi op ad Trappen til Gaarden og ud af Porten . “ 
Veninderne skyndte sig nu med ar tage Hatte og 
Shavl « paa . Endeel Kager som endnu laa paa Bordet , 
puttedes i Lommen , og saa gik det i en Fart op 
ao Trappen og ud af Porten . 
Imidlertid gik Herrerne i spændt Forventning og 
ventede paa at Clara skulde give Signalet til al de 
maatte komme ind . 
„ Jeg gad vide hvad det egentlig er de vilde lave , ' 
sagde Een . 
„ Aah , “ sagde Petersen vigtigt , „ det er vel et 
eller andel Tablean , et Slags levende Billede . “ 
Denne Formodning vandt almindeligt Bifald og 
Forventningen blev mere og mere spændt med hvert 
Minut der gik . 
Endelig begynder man at blive utaalmødig . Man 
nærm « sig Tæppet for om muligt at høre noget af 

det som foregaaer indenfor , men der er Intet at høre , 
Alt er slille som i Graven . Endelig kan Hr . Petersen 
ikke beherske stg længere og raaber : 
„ Aah mine Damer , ere De nu ikke snart færdige ? ' 
Der kom naturligviis intet Svar . 
Stor Forbanselse . Spørgsmaalet gjentoges , men 
med samme uheldige Resultat . Da brister Herrernes 
Taalmodighed , man løfter Tæppet iveiret , og seer at 
Damerne ere borte . 
I Begyndelsen vil man ikke troe sine egne Øine . 
men leder i alle Kroge , men Damerne er naturligviis 
ikke til af see . Endelig adspørges Opvarteren og man 
faaer da Opløsning paa Gaaden . 
„ Hvilken Uforskammethed ! ' 
„ Hvilken Frækhed ! “ 
„ Det har været nogle nette Damer ! “ 
Saaledes raabte man i Munden paa hverandre , 
ærgerlig over af være blevet taget ved Næsen . Hvad 
skal man nu gjøre ? Løbe efter dem ? Nei , det kan ikke 
nytte , de ere naturligviis ikke mere til af finde inde i 
Byens krumme Gader . 
Man maa altsaa lade disse Fugle flyve , og for 
al forvinde Ærgrelsen forlanges der sier « Drikkevarer . 
Det ene GlaS tømmes efter det andet og det varer 

ikke længe før Hjernerne ere saa omlaagede af man 
har glemt det nye udsfaaede Eventyr . 
Endelig tænker man paa af bryde op . Opvarteren 
kaldes for af opgjøre Regningen , som er meget 
betydelig . Hr . Petersen er flot og vil betale det 
Hele . Hans Kassebeholdning strækker imidlertid ikke 
til , naa det gjør ikke noget , han er kjendt og han har 
god Kredit . 
Tilsidsf kommer man da op paa Gaden . Benene 
ere ikke mere sikkre og Hjernerne ere fortumlede , men 
det gjør ikke noget , thi de ere Allesammen saa glade , 
saa inderligt glade . 
„ Hør Petersen , “ siger En af Selskaber , , , Du er 
min Salighed en Kjærnekarl . Den mindste Paaskjønnelse 
vi kunne vise Dig , er da at følge Dig hjem . 
Hvor boer Du ? “ 
„ Jeg staaer i den store Boutik paa Østergade 
Nr . — “ svarede Hr . Petersen med Stolthed . 
„ Godt , saa følge vi Dig hen i den store Boutik , “ 
lyder Svaret fra hele Selskabet . 
Svinglende og dinglende , betragtede af de patrouillcrede 
Betjentes mistænksomme Øine , gaaer nu 
Veien hjemad til Østergade . Vandringen gaaer ikke 
synderligt lige , man dingler fra det ene üortoug over 
paa det andet , men man kommer dog fremad , og det 
er Hovedsagen . 

Endelig gjør Petersen Holdt og siger : 
. Her er det , her er den store Boutik som jeg 
staaer i . “ 
„ Naa , saa op med Nøglen , og see og kom ind 
og i Seng , det er vist paa Tiden . « 
Men Petersen kan ikke finde fin Gadedørsnøgle . 
Han maa enten have glemt den eller tabt den . Endelig 
kommer da et tjenstvilligt Væsen i Skikkelse af 
en Mand med et stort Bundt Nøgler i Haanden og 
hjælper ham ud af denne Forlegenhed . Døren aabnes 
og Petersen skydes indenfor af sine unge tjenstivrige 
Venner , som derefter begive sig hver til Sit , 
saa godt som de ere istand til det . 

Femte Kapitel 
De « såre Svie . 
Da Petersen først var kommet indenfor Gadedøren , 
fandt han , ved Hjælp af det mærkværdige Instinkf , 
hvoraf fulde Folk ere i Besiddelse , med Lethed 
op til sit Kammer . Døren var ikke aflaasct , thi Drengen 
som boede paa samme Værelse , vidste Besked naar 
Hr . Petersen , hvad der skete saa ofte , ikke kom hjem 
til den reglementerede Tid . 
Petersen kastede sig nu paa Sengen uden at trække 
Klæderne af , og faldt snart i en dyb , tung Søvn , der 
opfyldteS af Drømme om de tre unge Piger , der havde 
narret ham paa en saa skammelig Maade nede i Ginderups 
Kjælder . 
Der blev kaldt paa sædvanlig Tid , men Hr . Petersen 
hørte ikke noget dertil . Kun Drengen vaagnede 
og da han kom paa Benene blev han meget forundret 
over al see Hr . Petersen ligge paa Sengen med alle 
Klæderne paa . 

. Han har nok været ordentlig ude at folde , “ 
tænkte Drengen , hvis Navn var OScar . . Jeg er 
bange for del bliver en drei Tour at faae ham 
vaagen . “ 
Saasnart han havde klædt sig paa , gik han hen 
og ruskede i Petersen og raabte : 
» Hr . Petersen , Hr . Petersen , Klokken er mange 
vi skulle ned i Boutiken . “ 
Han maatte gjentage denne Manøver flere 
Gange inden Hr . Petersen endelig kom til sig selv 
og brummede : 
. Hvad er der i Veien ? “ 
« Vi skulle ned i Boutikcn , “ svarede Drengen . “ 
» Allerede , “ sagde Petersen . „ O , leg har saadan 
en Hovedpine ! “ 
Med disse Ord reiste han sig op og opdagede 
nu at han var fuldt paaklædt . 
„ Hvad Fanden er det ! “ udbrød han , „ jeg har jo 
ligget i Sengen med Klæderne paa ! “ 
„ Men Du forbarmende Gud ! “ udbrød nu Drengen , 
„ hvorledes er det dog De seer ud ? “ 
„ Hvadbehager ? “ spurgte Petersen stødt , thi han 
faalte ikke al Nogen gjorde Bemærkninger om hans 
lidseende . „ Hvorledes jeg seer ud ? “ 

„ Ja , “ vedblev Drengen „ see Dem blot i Speilet . “ 
Petersen svarede ikke , men gik hen til et lille 
Speil , som hang paa Væggen . 
Han havde imidlertid neppe seet sig selv , før 
han udsfødte et Forfærdelsesraab og jamrede : 
„ Aa Gud , jeg er ødelagt , jeg er tilintetgjort , 
jeg kan ikke gaae ned i Boutiken med saadan ef 
Ansigt l “ 
. HanS ene Øie var ganske blaat , hist og her 
havde han nogle betydelige Rifler i Ansigtet . Det var 
Følgerne af Slagsmaalet den foregaaende Aften . 
med ef saadant Ansigt kunde han umuligt presentere 
sig i den eleganteste Boutik paa Østergade . 
„ Hvad skal jeg dog gjøre , hvad skal jeg dog 
gjøre ! “ raabte han , » jeg kan jo ikke vise mig for noget 
Menneske . Og saa Principalen , — naar han 
faaer dette ar see , saa bliver han lynende gal i Hovedet . ' 
Drengen , som neppe kunde bare sig for at lee , 
gjorde nogle Bemærkninger om at raat Kjød var det 
Allerbedsle hvormed man kunde kurere blaae Øine , og 
at man med Lethed kunde skjule Rifterne med Kridt . 
. Hold Mund , Dreng , “ sagde Petersen ærgerlig . 
„ Gaae Fanden i Vold med Dit raa Kjød og Dit 
Kridt . Jeg vil ikke gaae omkring nede i Boutiken og 
see ud som en tatoveret Indianer . — Nei , nei , jeg 

maa see at finde paa noget Andet . Principalen maa 
ikke faae Noget at vide om alt dette , del maa skjules 
for ham . Hører Du Oscar , det maa skjules . 
Oscar udtalte imidlertid en beskeden Formening 
om at det var en meget vanskelig Ting at skjule at 
man havde et blaat Øie og store Rifter i Ansigtet , 
medens Hr . Petersen halvt fortvivlet vandrede op og 
nedad Gulvet . 
. Nu har jeg det ! “ raabte Petersen endelig , idet 
han gav sig til at klæde sig af og kastede sig i Sengen . 
Drengen saae forundret paa ham og raabte : 
» Men , Hr . Petersen , De glemmer nok al vi 
skulle ned i Boutiken . “ 
. Sludder Dreng , jeg glemmer Ingenting . Jeg 
er syg , jeg er dødssyg , kan Du ikke forstaae det 
og Du maa derfor i en Fart skynde Dig efter Doktoren . “ 
„ Efter Doktoren ? » sagde Drengen grinende . 
„ Javisf , “ raabte Petersen . . Skynd Dig bare 
afsted . “ 
Drengen løb . 
Medens Drengen var borte bandt han Hovedet 
ind i et stort Tørklæde ; derpaa vendte han Ansigtet 
om mod Væggen og opbebiede roligt Doktorens 
Komme . 

Denne værdige Mand udeblev ikke længe . Det 
var en lille , korpulent Mand , med et Par smaae 
listige Øine . 
Han var Huuslæge dos Petersens Principal og 
tiltalte derfor Hr . Petersen i en meget bekjendt Tone . 
„ Hvad er der i Veien med Dem , Petersen . Har 
De været paa Eventyr og er kommet galt afsted ? “ 
„ Ak nei , Hr . Doktor , “ svarede Petersen , . da jeg 
kom hjem i Aftes var jeg saa uheldig af falde paa 
Trappen og støde mit Ansigt saa fælt . “ 
„ Saa , “ sagde Doktoren , „ maa jeg see . “ 
Petersen fremviste nu de Erindringstegn som 
Gaarsdagens Hændelser havde efterladt i hans 
Ansigt , 
„ Naa , De er faldet paa Trappen , « sagde Doktoren 
i en betydningsfuld Tone , „ ja det er en meget 
ubehagelig Historie . Det vil vare en otte Dages Tid , 
inden de værste af alle disse Skjønhedsplctter forsvinde . “ 
„ Otte Dage ? “ raabte Petersen fortvivlet . 
„ Ja , i kortere Tid vil De neppe faae DereS naturlige , 
smukke Ansigtsfarve tilbage , » sagde Doktoren 
leende , men Herregud , otte Dage gaae snart , og imidlertid 
har De Leilighed til af anstille Betragtninger 
over det Farlige i af være ufornuftig , saa man om 
Natten kommer i Berørelse med Trappen eller andre 
lignende haarde Gjenstande . “ 
Han gav nu Ordre til , hvorledes Skaden skulde 

behandles , og da det var gjørt , tog han fin Hat , og 
sagde idet han gik : 
„ Det er naturligvis det Bedste at Deres Principal 
ikke faaer at vide at De har karamboleret med 
Trappen . Jeg skal fortælle ham at De har Faaresyge . 
Godmorgen . ' 
„ Han har lugtet Lunten/ ' mumlede Petersen ved 
sig selv , da Doktoren var gaaet , » men ligemeget , han 
holder nok Munden , han veed jo han bliver godt 
betalt . ' 
Med denne Trøst besluttede Hr . Petersen ved sig 
selv at udholde de otte Dages Kvarantine med saa 
meget Heltemod som muligt . 

Sjette Kapitel 
Et Brud . 
Vi ville nu aflægge et Besøg hos to af de tre 
Damer som vi gjorde Bekjendtskab med i de foregaaende 
Kapitler . 
Det er Clara og Caroline . De boe sammen 
oppe paa en Kvist i Studiestræde og ernære sig ved 
Syning . 
Det er Morgenen efter Eventvret med Hr . Petersen 
og de Andre . Klokken er otte og de to unge 
Piger ligger endnu imod Sædvane i Sengen . 
Endelig reiser Clara sig op og siger : 
„ Saa min Pige , nu er det nok det Bedste at vi 
see at komme paa Benene igjen . Klokken er mange og 
vi have en heel Deel at bestille . « 
De to unge Piger springe op og komme hurtigt 
i Klæderne . Værelset gjøres i Stand , man laver en 
Kop Kaffe , og derpaa sætter mon sig til at arbeide . 

„ Det var ellers en udmærket Aften i Gaar , “ 
sagde Clara , „ vi morede os ganske mageløst . Idet » 
mindste gjorde da jeg . “ 
„ Det gjorde jeg i Grunden med , “ sagde ' Caroline , 
„ endskjøndt jeg tilsidst blev gruelig angst . ' 
„ Angst , for hvad ? “ 
„ Fordi de bleve saa fulde og man ikke kunde vide 
bvad de kunde finde paa . “ 
„ Det var ogsaa Noget at være bange for , “ meente 
Clara . „ Du er en Cujon . En Pige som har Been 
i Næsen og Hjertet paa det rette Sted , hun kan altid 
klare sig ved alle mulige Leiligheder . Du saa jo , 
hvor snildt vi slap fra dem . “ 
„ Ja , vi vare heldige nok , men sæt nu , de havde 
løbet efter os ? ' 
„ Aah , det kunde de ikke , dertil havde de faaet 
altfor meget i Hovedet . “ 
„ Jeg troer dog ikke jeg vil være med mere paa 
saadan en Tour , “ sagde Caroline tankefuldt . 
„ Hvorfor ikke del ? “ spurgte Clara . 
. Fordi det saa let kan lede til Ubehageligheder . 
Sæt nu min Kjæreste havde seet mig . “ 
„ Ja , hvad saa ? Han kan da ved Gud ikke forlange 
at Du altid skal sidde indespærret ligesom en 
Nønne , “ sagde Clara . . Hvis jeg havde en Kjæreste , 

faa maatte han virkelig finde fig i at jeg spadserede 
alene , hvis han ikke selv vilde gaae med . “ 
. Men Du veed jo selv hvor skinsyg Søren er , “ 
sagde Caroline . 
. Aah Passiar med hans Skinsyge , det er Noget , 
som han maa vende sig af med . ' 
Netop som hun havde sagt disse Ord , bankede 
del paa Døren , og i næste Øieblik traadte en ung , 
net Mand ind . 
Det var Søren Rise , Carolines Forlovede . 
Caroline blev aabenbart meget glad ved at see 
ham , hun sprang op og ilede ham imøde , idet hun 
raabte : 
. Godmorgen Søren , er Du der , jeg begyndte 
allerede at troe at Du ikke var kommet i Dag . “ 
Søren saae bleg og alvorlig ud . Han blev slaa . 
ende ved Døren og sagde : 
. Det var ogsaa lige ved at jeg ikke var kommer i 
Dag . ' 
. Saa , har Du da saa travlt . 
„ Aah nei , men da jeg kom til Din Dør saa betænktæ 
jeg mig paa , om det vel var Umagen værdt ar 
sige Dig Farvel eller ikke , “ sagde Søren . 
» Sige mig Forvel ? “ 
„ Ja , Farvel for stedse . ' 

„ Søren , hvad gaaer , der dog af Dig ? udbrød Carøline 
angest , „ Jeg førstaaer sket ikke Dine underlige 
Ord . “ 
„ Da synes jeg da ber er tydeligt nok at jeg vil 
sige Dig Farvel og Tak for den Tid vi have kjendt 
hinanden , “ sagde Søren , idet han trak en glat Guldring 
af sin Finger , Værsaagod , her har Du Din Ring , 
fra i Dag kjende vi ikke hinanden meer . 
„ Men Søren dog ; udbrød Carøline , idet hun 
brast i Graad , „ hvad er dog det Du siger ? Hvormed 
har jeg forskyldt denne Behandling ? “ 
„ Lad ikke saa fremmed , “ sagde Søren spottende , 
„ det veed Du jø meget godt selv . “ 
„ Jeg ? “ 
„ Ja . “ 
„ Nei , der veed Gud i Himlen jeg ikke gjør . “ 
» Saa tænk Dig om og husf paa hvor og i hvilket 
Selskab Du var i Aftes , saa behøver jeg vidst ikke at 
fortælle Dig mere . “ 
„ I Aftes ! raabte Carøline truffet , „ O Søren 
jeg forsikkrer Dig — “ 
„ Jeg bryder mig ikke om Dine Forsikkringer , 
sagde Søren haardt . „ Hvad jeg har seet , har jeg 
seet , og det kan ikke Alverdens Forsikkringer , tilintetgjøre . 
En Pige , der render omkring med vildfremmcde 
Mandfolk , vil jeg ikke have til Kjæreste . Farvel . “ 

„ Nei , holdt lidt ! “ raabte nu Clara , idet hun 
greb Søren Rise i Armen . „ Saaledes kommer man 
rigtignok ikke til Folk og slaaer op med dem , uden at 
sige Grunden dertil . “ 
„ Og De spørger om Grunden ? “ spurgte Søren , 
idet han kastede et foragteligt Blik paa Clara . 
„ Ja , det gjør jeg rigtignok . “ 
„ Husker De da ikke mere , hvad der skete i Aftes ? “ 
spurgte Søren . 
„ I Aftes ? “ 
„ 3a . “ 
„ 3eg og mine Veninder var ude at gaae en 
Tour , det var det Hele , “ svarede Clara rask . 
„ Var det virkeligt det Hele ? “ 
„ Ja vel . “ 
„ Og dog saae jeg Dem og Deres Veninder nede 
hos Ginderup i et Selskab som del ikke sømmer sig , 
idetmindste for forlovede Piger at være i . “ 
„ Der var saamænd ikke det Mindste at udsætte 
paa Selskabet , “ paastod Clara . „ Den ene af dem , 
var Kræmmersvenden , som staaer paa Østergade , han 
kjender jeg overmaade godt , jeg kjøber al min Traad 
og alle mine Synaale der . Jeg kan i del Hele laget 
sket ikke indsee , hvad det vedkommer Dem , hvor vi 
gaaer hen , og hvem vi følges med . Har vi nogen » 

finde spurgt Dem om hvor De gaaer hen om Aftenen 
og hvem De følges med ? — De gøde Mandfolk 
bilde sig ind at De alene have Lov til at gjøre Kommers . 
Al de gaae ud om Aftenen og gjøre Cour til 
Damerne , det tale de aldrig om , det synes De er 
ganske i sin Orden , men naar vi en Gang imellem 
gaae ud og more os lidt med Herrerne , saa er det 
ligesom om Himlen skulde slyrte ned med det Samme . 
Jo , det er en net Redelighed . Men Hr . Rise , - ? e 
kan væere overbeviist om de Tider ere forbi , da Fruentimmerne 
vilde sinde sig i at væere Slaver . Nuomstunder 
spørge vi sket ikke mere vore Forlovede om vi 
maa gaae ud at spadsere om Aftenen eller ikke . Naar 
vi have Lyst , saa gaae vi , og dermed Basta , og naar 
vi ikke foretage os noget Uanstændigt , saa har heller 
Ingen Lov til at sige Noget derom . “ 
„ Kalder De da ikke der uanstændigt at følge med 
ind paa et offentligt Beværtningssled med den Første 
den Bedste ? “ spurgte Søren . 
„ Nei , aldeles ikke , “ sagde Clara , „ naar man ikke 
foretager sig noget Uanstændigt , saa er det jo ligegyldigt 
hvem man følges med . Hvorfor skulle vi Fruentimmer 
behøve at tage Sligt nøiere end Mandfolkene ? “ 
„ Tak skal De have , Jomfru Clara , nu har jeg 
hørt mere end nok af Deres fortræffelige Grundsætninger , “ 
sagde Søren Rise . „ Jeg indseer nn at 

Caroline er faldet i soa gode Hænder , at det vilde 
være Synd at tænke paa at tage hende bort fra Deres 
omhyggelige Beskyttelse . Godmorgen ! “ 
Med disse Ord styrtede han ud af Døren . 
Caroline havde hele Tiden siddet taus og grædt 
og vredet sine Hænder . Hun forbandede i sit Hjerte 
den Svaghed hun havde lagt for Dagen ved at følge 
med Clara den foregaaende Aften , og som havde 
kastet en saa forfærdelig Mistanke i hendes Forlov 
vedcs Hjerte . 
Hun vidste med sig selv at hun dog egentlig var 
uskyldig , men kunde det vel nytte at forklare Søren 
det ? Vilde han troe det ? Nei , det vilde han aabenbart 
ikke , dertil var han blevet altfor vred over at have 
seet hende i det omtalte Selskab . “ 
Medens Clara holdt sit Foredrag for Søren , 
stod Caroline og kjæmpede med sig selv , om hun ikke 
skulde falde fin Forlovede om Halsen og bede ham om 
Tilgivelse , men hun kunde ikke faae Mod dertil ; thi 
dersom han nu stødte hende tilbage , saa følte hun sig 
overbeviist om at Alt vilde være tabt for evig . 
Først da Søren slyrtede ud af Døren , havde hun 
samlet Mod nok til at ydmyge sig selv . Hun reiste 
sig hurtig op og vilde løbe nedad Trappen efter den 
Borttlende . 

Hun blev imidlertid standset af Clara , som greb 
hende i Armen og raabte : 
„ Hvad gaaer der af Dig , hvor vil Du hen ? ' 
„ Stands mig ikke , “ bad Caroline , „ jeg vil ile 
efter ham og bede ham om Tilgivelse . ' 
. Aah Passiar , det var da det Allerdummeste Du 
kunde gjøre , “ sagde Clara . » Mandfolkene kunne ikke 
taale at blive behandlede paa den Maade . Mærke 
de først at man er bange for dem og give efter for 
dem , saa er det aldeles ude med os . Nei , min Pige 
man maa have Been i Næsen . “ 
„ Ja , men Du saae jo at han løb bort i Vrede ! ' 
stammede Caroline . 
. Aah , han bliver nok mild igjen . Du skal see , 
han kommer allerede i Morgen og beder om godt 
Veier igjen . « 
„ Det trøer jeg ikke , ' hulkede Caroline . 
. „ Naa , Herregud , saa er Ulykken da heller ikke 
saa farlig , “ meente Clara . „ Saadan en Kjæreste kan 
Du da altid faae igjen . Han er jo i Grunden en 
Pjall , jeg kan ikke huske den Tid han havde tre Mark 
i Lommen . ' 
„ Men leg elsker hamKdog , “ mumlede Caroline . 
„ Aah Passiar , “ sagde Clara , . man kan aldrig 
elske et Menneske , der bærer sig saaledes ad , og som 
aldrig har Penge i Lommen . Nei , naar jeg skal elske 
En tilgavns , saa maa han være fiin og flot , og have 

Penge nok paa Lommen . Der er nu Hr . Petersen , 
som vi var sammen med i Aftes , ham kan jeg i Grunden 
ganske godt lide . Jeg trøer jeg i Dag skal gaae 
op i Boutiken , hvor han staaer og kjøbe mig nogle 
Bændler og saa spørge ham om , naar jeg faaer den 
nye Silkekjole som han lovede mig i Aftes . “ 
„ O nei , Clara , det vil Du da ikke gjøre , “ sagde 
Caroline . 
„ Jo , det ved Gud jeg vil , “ svarede Clara , „ naar 
man ikke er om sig , saa faaer man saamænd ikke Noget 
i denne Verden/ 

Syvende Kapitel . 
En original Beslutning . 
Vi forlode sidst Søren Rije da han fortvivlet 
løb nedad Trappen , efterat havde brudt med Caroline . 
Han var som Læseren kan tænke i en meget ophidset 
Sindsstemning , og han blev naturligviis ikke 
beroliget ved at høre paa ClaraS Raisonnement . 
Uden at see hverken til Høire eller Venstre , foer 
han lige ned ad Gaden , uden at vide hvor han egentlig 
leb hen . 
Han var altfor optaget af sine egne Tanker til at 
lægge Mærke til nogetsomhelst omkring sig . Den 
Harme og Vrede , som rasedr i hans Indre , var nok 
til at lægge Beslag paa hele hans Opmærksomhed . 
Mens han saaledes ilede afsted , ville vi fortælle 
Læseren lidt om hvem han var . 
Han var født af fattige Forældre . Da han var 

konfirmeret , blev han sat i Snedkerlære sg han var nu 
Snedkersvend . 
Han var en meget dygtig Fyr i stl Fag , og han 
havde ogsaa ved Selvstudium i sine Fritimer erhvervet 
sig nøgen mere Dannelse end almindelig . 
Han havde kjendt Caroline fra Barndommen af 
og det havde allerede i mange Aar været hans kjæreste 
Ønske engang at kunne føre henre hjem som sin KoneHan 
elskede hende saa høit , saa høit , og havde 
elsket hende i mange Aar , men nu , nu maalte han 
rive denne Kjærlighed ud af sit Hjerte , det følte han 
sig overbeviist om . 
Han var tilfældigvis den foregaaende Aften , kommet 
ind i Ginderups Kjælker og der havde han seet 
Caroline midt iblandt det lystige Selskab . 
Hun var altsaa et letsindig , en svag Kvinde ja 
maaskee endnu noget Værre , sagde han til sig selv , 
„ han maatte altsaa glemme hende , glemme hende for 
stedse . “ 
Dette var imidlertid en Beslutning , som var let 
nok at fatte , men vanskeligere at bringe til Utførelse , 
det følte han tilfulde nu , medens han ilede afsted med 
Fortvivlelsen i sit Hjerte . 
Først da han var kommet et stort Stykke udenfor 
Byen , begyndte hans Sjæls Oprør at lægge sig noget . 
Han saae sig om , og opdagede nu at han stod paa 
Strandveien , næsten Ude ved Vibenshuus . 

Han trak Veiret dybt og satte sig ned paa en 
Bænk , som stod ved Veien , idet han forsøgte atter 
af samle sine Tanker og af blive rolig . 
. Det er forbi , den smukke Drøm om Lykke , den 
er nu forsvunden før stedse , “ mumlede han ved sig selv . 
. Caroline kan aldrig blive min , nei aldrig . “ 
Han sad længe der paa Bænken , hensunket i sine 
egne Tanker . Det forekom ham nu af Verden før 
ham var bleven saa tom og øde , som om den havde 
været en Ørken . Han havde nu intet mere af leve 
før , intet mere som før ham kunde give Livet Værd 
og Interesse . 
Saaledes forekom del ham idetmindste i den første 
Tid , da han sad paa Bænken . Lidt efter lidt , som 
han blev roligere , forekom det ham imidlertid af der 
dog endnu kunde være Eet , som det var værdt ar leve 
før . 
Delte Ene var Hævn . 
» Ja , “ mumlede han , „ Hævnen maa være sød . 
Dog ikke Hævn over hende , hun er den mindst Strafskyldige , 
men^Hævn over dem , som ere Skyld i HendeS 
Fald . Det^ maatte være herligt al kunne hævne sig 
paa alle disse pyntede Kræmmersvende , som ved Hjælp 
af de Penge de stjæle af Principalernes Skuffer , 
bedaarende » uerfarne Ungdom . “ 

Det var en stor Idee , men den stakkels Søren 
Rise syntes ikke at have stor Udsigt til at kunne bringe 
den i Udførelse . Hvorledes skulde det vel være muligt 
for ham , den fattige , ubekjendte Snedkersvend , at 
afskøre de fornemme Kræmmersvendes Mysterier ? 
Han grundede lidt herover . Pludseligt opklaredes 
hans Ansigt og han mumlede ved sig selv : 
„ Nu har jeg det , paa denne Maade vil jeg kunne 
ramme dem Allesammen . ' 
Han reiste sig nu op og gik hurtigt tilbage til 
Byen igjen . 
Han tog Veien ind ti ! en af de større Gader ; 
hvor han gik . op paa første Sal i et stort Huus . 
Her boede en Politiassistent , som han kjendte 
noget til , da han havde udført en Deel Arbeide i hans 
HuuS . 
Han ringede paa . En Pige kom og lukkede op . 
» Er Assistenten hjemme ? “ spurgte Søren . 
„ Jo , “ svarede Pigen og viste ham ind i et lille 
Værelse , hvor Assistenten sad ved et lille Bord , beskjæftiget 
med at læse nogle Papirer . 
Da Døren aabnedes , saae han op , og da han 
gjenkjendte Søren Rise spurgte han forundret : 
„ Hvad vi ! De mig , min kjære Hr . Rise . “ 

. Jeg vil bede Dem gjøre mig en Tjeneste . “ 
. Og det er ? ' 
„ At skaffe mig en Ansættelse ved Politiet , “ sagde 
Søren . 
„ Ved Politiet ? “ spurgte Assistenten forundret . 
„ Som Betjent ? “ 
„ Ja . “ 
» Men , min kjære Ven , “ sagde Assistenten , „ betænker 
De , hvad De der beder mig om ? Det er kun 
et daarligt Bytte De vil kunne gjøre derved . De er 
jo en ung Mand , som er dygtig i Deres Fag , og De 
vil altid derved kunne gjøre større Lykke end i Politiets 
Tjeneste . » 
„ Ieg vil heller ikke have Ansættelse ved Politiet , 
for at gjøre min Lykke , “ sagde Søren , „ men kun fordi 
jeg paa den Maade troer at kunne udrette Noget , som 
er til Gavn for det Almindelige . ' 
„ Det varsom Pakkeren , hvad skulde det da være ? “ 
spurgte Assistenten nysgjerrigt . 
. Ieg vil ganske simpelt offre mig for al afsløre 
de Misligheder som gaae i Svang i Handelsstanden 
og særligt forsaavidt de vedrøre Kræmmersvendene . “ 
Assistenten betragtede ham forundret . 
„ Hvor falder De dog paa den Idee ? ' 
» Dei er ganske simpelt kun en personlig Hævn 
jeg vil udføre , * sagde Søren ligefrem . 

. En personlig Hævn ? “ 
„ Ja , “ svarede Søren , og fortalte nu i faae Ord , 
hvad der var vederfaret ham , hvorpaa han tilføiede : 
„ Jeg er moralsk overbevist om at mange af disse 
Kræmmersvende , der spille saa store Roller og som 
give saa mange Penge ud , ikke kunne gjøre dette uden 
at hjemsøge deres Principalers Pengeskuffer . Et 
Menneske som med al sin Iver vil kaste sig over Undersøgelsen 
af delte Forhold vil efter min Formening 
kunne gjøre Samfundet en stor Tjeneste . “ 
. Upaatvivleligt , “ sagde Assistenten , „ der gaaer 
desværre altfor mange Misligheder af den Slags i 
Svang og kun altfor faae af dem blive opdagede . 
Del som jeg her sidder og læser er netop en Angivelse 
om en saadan Sag . “ 
„ De indrømmer altsaa , “ vedblev Søren , „ al det 
kan være gavnligt at offre sig for en saadan Virk , 
somhed ? “ 
. Ja , ubetinget . “ 
„ Godt , saa skaf mig en Ansættelse ved Opdagelsespoliliet . 
I hvad jeg har fortalt Dem , ligger 
der jo en Garanti for at jeg vil gjøre mit Yderste for 
al gjøre Fyldest i min nye Stilling . “ 
-Jeg skal tænke derover , “ sagde Assistenten , 
„ jeg skal lænke derover . Hør op til mig om et Par 
Dage . “ 

Søren gik , da han efter nogle Dages Forløb 
atter kom op til Assistenten modtog han sin Ansættelse 
som Betjent ved Opdagelsespolitiet . 
Da han gik ned ad Trappen med sit AnsættelseSbevis 
i Lommen , mumlede han ved sig selv med 
glædestraalende Øine : 
„ See saa , I Herrer Kræmmersvende , fra nn af 
gjælder det en Kamp paa Liv og Død , fra nn af 
skal jeg forfølge Eder til det Yderste . “ 

Ottende Kapitel . 
Hr . Petersens Fødsel og Barndomsomstændigheder . 
Medens Hr . Petersen vaandcr sig paa fit Smertensleie , og medens Søren Rise forbereder sig til sit 
nye Hverv , ville vi imidlertid fortælle Læseren Hr . 
Petersens Historie . Vi ville dvæle lidt udførligt ved 
den , fordi den , saa at sige , afgiver en Typus for en 
temmelig stor Klasse Kjøbenhavneres Ungdom . 
Altsaa begynde vi da . 
Om Morgenen den 3die December 1839 var der 
stor Forstyrrelse i en lille Kjælder i Studiestræde . 
Leiligheden bestod kun af en lille tofags Stue tilgaden , 
der paa een Gang benyttedes til Skomagerværksted , 
Boutik og Dagligstue , en Alkove samt et lille Kjøkken , 
Denne hyggelige Leilighed , som laae mere under 
end øver Jorden , beboedes af den værdige Skomagermester 
Rasmus Petersen , og hans dydzirede Ægtehalvdsel . 


I det Øieblik vi føre Læseren ned i Kjælderen 
ligger Madammen paa Sengen i Alkoven , af og til 
udstødende et smerteligt Skrig . Generalmarschen har 
nyligt gaaet gjennem Gaden i Anledning af Frederik 
den Sjettes Død . Dette Sørgebudskab har angrebet 
hende saa stærkt at hendes Nedkomst derved er blevet 
fremskyndet nogle Dage . I Stuen tilgaden staaer 
Manden , Rasmus Petersen , og trækker sin Uniform 
paa , han staaer nemlig ved del borgerlige Infanteri . 
Ved hans Side staaer hans Søster , et midaldrende 
Fruentimmer , Enkcmadam Miller . 
„ Og del kan Du nænne , “ siger Enken , „ saaledes 
at forlade Din Kone i dette vigtige Øieblik ? “ 
„ Herregud , ' svarer Rasmus , ivrigt beskjæftiget 
med al knappe sin røde Kjole , . hvad vil Du have jeg 
skal gjøre . Generalmarschen er slaaet , saa jeg er jo 
nødt til al møde , ellers sætler man mig paa Hovedvagten . 
Hvad vil Du desuden have jeg skal bestille 
herhjemme , jeg er jo hverken Doktor eller Jordemoder . “ 
„ Ja , haardhjerlet har Du altid været , det kjende 
vi nok . Du har ikke mere Følelse for Dine Medmennesker 
end en Kampcsteen . “ 
„ Følelse mig her og Følelse mig der , hvad vil 
Du have jeg skulde gjøre mere . Sendte jeg ikke strar 
Læredrengen efter Dig og dernæst efter Jordemoderen . 
Har jeg ikke opfyldt min Pligt , hvad ? “ 

„ Gudbevares jo , saaledes som man opfylder sin 
Pligt , naar man staaer og har travlt med at faae 
Uniformen paa , for at komme ud og vise sig i 
Stadsen . “ 
» Ja , ja , snak Du kun , nu maa jeg skynde mig 
afsted , “ svarede Rasmus , der nu lykkeligt og vel 
havde faaet de hvide Beenklæder , den røde Kjole med 
de guulkantede Skjøder og blaae Rabatter , Epauletterne , 
samt den mærkværdige Chacot med den alenlange 
hvide , rødtoppcde Fjeder i , anbragt paa sin 
Person , der just ikke udmærkede sig ved at bære dette 
Costume med synderlig Anstand . Beenklæderne hang 
længere ncd paa det ene Been end paa det andet , 
Kjolen var øiensynlig syet til en førere Mand og 
Chacoten hang ned i Nakken , medens Fjederen , som 
egentligt skulde staae lige i Veiret , viste en ondskabsfuld 
Tilbøielighed til at vifte ham paa Næsen . Men 
det gjorde ligemeget , han havde den reglementerede 
Uniform paa , om den passede eller ei , det var en 
Biting . 
„ Jeg maa dog sige Farvel til Mutter først , før 
jeg gaaer . “ 
„ Nei , det kan Du ikke , “ svarede Søsteren , „ hun 
er nu netop faldet i en lille Blund , Du vil dog ikke 
være saadan en Barbar al forstyrre hende . » 
Rasmus trak paa Skuldrene og lavede sig til ar 
gaae . Ligesom han kom hen til Døren foer denne op 

I 
og et mærkværdigt lille Exemplar af en Læredreng kom ' 
styrtende ind i Stuen . 
„ Jeg fluide hilse og sige fra Jordemoderen at nu 
kommer hun strax , hun fial skynde sig alt hvad hun 
kan/ raabte han . 
„ Det er mere end 7 u har gjort , Din Lømmel , “ 
sagde Enken , . Du kunde have været her igjen for 
over en halv Time siden . Men Du har saa travlt 
med at lege paa Gaden , saa Du glemmer Dine Ærinder . 
— Min Broder er et Mæhæ , som lader Dig 
gaae og tumle som Du selv har Lyst ; men saa længe 
jeg er her i Huset , saa skal jeg nok holde Dig i 
Ave ! “ 
„ Naa , naa Barbara , “ sagde Rasmus , » vær nu 
ikke saa slem ved Peter , jeg synes dog virkeligt ikke 
han har været saa længe borte . “ 
» Du er for sfikkelig ved ham , “ svarede Barbara , 
. del er Tingen . Du lader ham gjøre Alt , ganske 
som han selv har Lyst til , det duer ikke . — Skynd 
Dig nu Rasmus og kom afsted , det er allerede længe 
siden at Generalmarschen er slaaet , Du er istand til 
at komme for sildigt . Jeg skal nok tage Vare paa 
Din Kone saa godt jeg formaaer . “ — 
Dersom Læseren skulde synes at der er nogen 
Uoverensstemmelse mellem ? denne Barbaras sidste Udtalelse 
og nogle af hendes føregaaende , saa ville vi 
dertil bemærke at Barbara var et hjertensgodt Menneske , 

der kun havde den Eiendommelighed at naarsomhelst 
hun befandt sig i en for hende usædvanlig Situation , 
maatte hun have et Menneske at skjænde paa , uden at 
hun iøvrigt mente noget Ondt dermed . Saalænge hun 
var ene med sin Broder var hun altsaa nødt til at 
skjænde paa ham , men da Drengen kom var det naturligt 
at han blev Aflederen og at hun atter blev mild 
og venlig mod sin Broder , hvem hun forøvrigt holdt 
meget af . 
Baade Rasmus og Drengen Peter kjendte meget 
godt hendes Luner . Den første brød sig ikke derom 
og den anden søgte at see saa sønderknust og angerfuld 
ud som muligt , medens han dog loe indvendigt , 
idet han godt vidste at Uveiret vilde ende med at der 
vankede et Stykke Ertrasmørrebrød eller saadant nøget 
Lignende som et Forsoningsoffer . 
Medens Barbara pleier den Syge og Rasmus 
Petersen i sin Uniform vandrede ud til Amalienborg , 
ville vi i Korthed fortælle Sidstnævntes og hans Kones 
Historie , hvilket er gjort i faae Ord . 
Hans Fader havde været Skomagersvend . Saasnart 
Rasmus blev stor nok maatte han hjælpe ham 
med Professionen . Da Faderen døde kom han til en 
Skomagermester og blev af denne gjort til virkelig 
Svend fra Lauget . Saa levede han en Tid , saaledes 
som mange Mennesker leve , for den Dag i Dag uden 
at tænke paa i Morgen . — En Dag hændte det at 

hun bragte et Par Skø op til et Herskab . He » saae 
han i Kjøkkenet en ung Pige , Mage til Pige syntes 
han aldrig at have seet , Hun paa sin Side saae ogsaa 
paa Rasmus og syntes ligeledes at hun aldrig havde 
seet Mage til ung Mand , Resten har Læseren sandlynligviis 
allerede gjættet , de bleve forlovede . Sl 
Naar man er forlovet tænker man i Reglen paa 
at gifte sig snarest muligt . Men Knuden var : Han 
havde Ingenting , hun havde Ingenting og naar det 
lægges sammen bliver det som bekjendt ogsaa til Ingenting 
og derpaa kan man ikke gifte sig , der var altjaa 
intet Andet at gjøre end at vente , Tiden maatte 
bringe Rasmus en eller anden Lykke , saa han kunde 
etablere sig som Skomagermester , derpaa gik hele hans 
Ærgerrighed ud . Men før han blev Mester vilde 
ban ikke gifte sig og deri var hans Forlovede ganske 
enig med ham . Det var en Slags honet Ambition . 
For al aabne Lykken en Dagdør gav Rasmus 
sig til at spille i Tallotteriet der dengang stod i sit 
fulde Flor . Endskjøndt han aldrig vovede mere end 
et Par Mark om Ugen var han dog paa sin Viis en 
lidenskabelig Spiller . Tirsdag , Onsdag , Torsdag og 
Fredag drømte han og raadspurgte alle mulige og 
nmulig- Barsker for at finde de rette Nummcre . 
Løverdag Formiddag traf han endelig ester megen 
Tænken frem og tilbage sit Valg og kjøbte sig en 
Seddel over de efter dans Mening ufejlbarlige Rummere . 

Saa levede han i Haabet og byggede Luftkasleller 
hele Søndagen og den halve Mandag indtil 
Middag , da Numrene bleve trukne . Saa brast Haabet 
og han maatte begynde forfra med at drømme , og 
og udtyde Barsker . 
Men Rasmus og hans Kjæreste vare standhaftige 
De vedbleve ak drømme og spille : een Gang maa 
det dog komme , tænkte de . Men Aar gik efter Aar 
og Lykken kom ikke . En Dag opdagede Rasmus al hans 
Haar begyndte at graane i Tindingerne og hans Kjæreste 
saae til sin Sorg al Speilet viste hende ak Tiden 
begyndte at sure hendes Ansigt . Saa gik det op for 
dem begge al dersom de skulde giftes , maatte de skynde 
dem , inden den allerede stærkt medtagne Forgyldning 
svandt aldeles bort . 
Man maatte altsaa tage en energisk Beslut « 
ning . Som Svend vilde Rasmus ikke gifte sig , Mester 
kunde han ikke blive , fordi han manglede Penge , 
der maalte altsaa gives en tredie Vei ; han maalte 
blive hvad man dengang kaldte for Frimestcr , del vil 
sige han fik Bevilling paa al have Lov til at arbeide 
for egen Regning med sine egne Hænder og li ! at 
tage en Dreng i Lære , dog turde han ikke gjøre Drengen 
til Svend . 
Denne sidste Omstændighed ærgrede Rasmus 
allermeest ; men han maatte foreløbig sinde sig deri , 
der var intet Andel at gjøre . Dog opgav han ingenlunde 

Haabet om engang i Tiden al kunne komme til 
at slelte det forhadte . Fri ' ud paa sit Skildt , saa 
Mesteren kunde staae ene tilbage i hele sin Herlighed , 
Skomagermester , det var hans Ærgjærrighed , hanS 
Søvns Drøm , derfor levede og virkede han , men ak , 
Maalet var saa fjernt . 
Saa bleve de da gifte og etablerede i den lille 
Kjældcr i Studiestræde . Indretningen var kun simpel , 
næsten mere end tarvelig , men de vare tilfredse dermed 
og det var jo Hovcdtingen- De vare ikke mere unge , 
havde naaet Livets Middag ; men slærke og raske . 
Ungdommens Sværmerier vare borte , men de holdt af 
hinanden og det var jo nok til al begrunde el lykkeligl 
Samliv . Forretningen gik saaledes al de vare 
fri for Næringssorger , men dog ikke saa godt al Rasmu 
i den nærmeste Fremtid kunde have Haab om at 
svinge sig op til den svimlende Høide af virkelig Skomagermester . 
Den Dag vi gjøre Rasmus Petersens Bekjendtskab 
har han omtrent været gift et Aarstid . 
Efter denne lille Udflugt tilbage i Fortiden optage 
vi aller Fortællingens Traad . 
Rasmus vandrede da afsted saa stiv og strunk 
som del var ham muligt . Uniformen generede ham 
betydeligt og dertil var det en klingrende Frost , mod 
hvilken den tynde Uniform kun formaaede at yde ringe 
Beskyttelse . Men han havde ikke Tid til at tænke 

paa Kulden , hans Kone derhjemme opfyldte alle hans 
Tanter . Vilde hun overleve Criscn , vilde del blive 
en Dreng eller en Pige ? 
Disse Tanker beherskede ham saa aldeles , at han 
i Øieblikket kun syntes at leve i dem . Del var ganske 
mekanisk og saa at fige villieløst at han begav sig til 
Borgernes Alarmplads , og derfra ud til Amalienborg , 
^an gjorde som de Andre , uden at tænke videre derover . 
Han aflagde Eden til den nye Konge , uden at 
gjøre sig der rigtigt klart al den Gamle var død . Han 
saae Ministeren lræde frem paa Altanen og forkynde 
de forsamlede Borgere al Kong Frederik var død og 
al Kong Christian skulde leve , uden ar tænke Andel 
derved end : 
„ Herregud , saa den nye Konge hedder Christian . 
See see ! “ 
Delte var nu en Ting som til enhver anden Tid 
ikke vilde have forundret ham , men , som sagt alle hanS 
Tanker vare hjemme i Kjælderen i Studiestræde , man 
kan derfor ikke forundre sig over hans Tankeløshed . 
Endelig vare hans militaire Pligter endte og han 
kunde gaae hjem . Men Klokken var nu bleven over 
fre om Eftermiddagen , ser lange Timer havde han 
været fra sit Hjem , hvad kunde der ikke være skeet i 
den Tid . Med Chacoten hængende ned i Nakken og 
Geværet under Armen halede han afsted paa en meget 
umilitair Maade , for snarest muligt at naae sit Hjem . 

Endelig kom han der . Skulde han modtages af et 
Glædes « eller er Sørgebudskab ? Han stod stille lidt 
ovenfor Kjælderhalsen , for at puste ovenpaa den hurtige 
Gang . Idetsamme gik Kjælderdøren op , den lille 
Skomagerdreng kom tilsyne og raabte ind i Stuen : 
„ Der er Mester ! “ 
Saa foer han afsted ned ad Gaden i fuldt Fiirspring , 
han skulde et Ærinde i Byen . 
„ Agter Du maaskee al blive staaende der hele 
Dagen ? “ lød nu Barbaras Slemme op til Rasmus , 
„ har Du ikke været længe nok , ja altfor længe , borte ! 
Ja , Du har rigtignok Hjerte for Din Kone og Dit 
Barn ! “ 
Rasmus skyndte sig da ned i Kjælderen . Uagtet 
Barbaras Hilsen ikke var den venligste , væltede den 
døg en tung Steen fra hans Hjerte : Søsteren havde 
« all om hans Kone og Barn , altsaa maalte Alt jo 
være løbet heldigtkaf . 
Det var det virkeligt ogsaa . Saasnart Rasmus 
kom ned , presenterede Jordemoderen ham den Nyfødte , 
der var ligesaa rød og i del Hele taget saae akkurat ud 
ligesom alle andre nyfødte Børn , hvilken Omstændighed 
hverken Jordemoderen eller Barbara vilde indrømme . 
Delte Barn , paastode de , var saa stort , saa livligt og 
lignede skn Fader i en saa paafaldende Grad at det 
var ganske vidunderligt . Altsammen Omstændigheder 
hvorover Rasmus forundrede sig betydeligt , medens 

han døg var saa klog at beholde sin Forundring hos 
sig selv . 
„ Hvorledes har Mutter det ? “ spurgte han . 
» Stille ! “ svarede Søsteren , „ tal døg ikke saa 
høit . Kan Du ikke nok tænke hun sover ! ' 
„ Ja ja , “ svarede ban , „ jeg vil jo ikke forstyrre 
hende . Jeg er bare saa glad over denne Unge , at 
jeg maaskee i min Glæde har talt lidt vel høil . « 
Ja , han havde talt saa høit saa han burde skamme 
sig derover saalænge han levede , paastode begge Fruentimmerne . 
„ Naa , naa , lad det nu være godt . Nu maa jeg 
see at faae Uniformen af , i Dag har jeg bar havt 
den paa meget længere end jeg ønskede . — Siden jeg 
taler om Uniformen saa kommer jeg til at tænke paa 
at vi have faaet en ny Konge . — Det er bedst vi 
opkalde danne velsignede Unge efter ham , og lader ham 
komme til al hedde Christian , del vil bestemt bringe 
Lykke . “ 
Hvorpaa Rasmus grundede denne Formodning , 
er altid forblevet ! en Hemmelighed . Imidlertid vare 
baade Søsteren og Jordemoderen enige med ham og 
ventede blot paa at den Nyfødtes Moder skulde 
vaagne , for al hun ogsaa kunde afgive sit Votum i 
denne vigtige Sag . 

Niende Kapitel . 
Den unge Petersen træder ud i Livet . 
Den Lille blev nu døbt , Christian Petersen , med 
saa megen Høitidelighed som den lille Familie var istand 
iii al skaffe tilveie . Stadsen var rigtignok ikke synderlig 
stor , men man havde gjort sit Bedste og dermed 
vare alle Deeltagerne tilfredsse , altsaa var Festen jo 
særdeles vellykket . 
Om et Menneskes første Leveaar er der i Reglen 
ikke stork at fortælle . Enhver ung Statsborger fører 
som bekjendt en meget eenSformig Tilværelse . Han 
spiser , drikker , sover og skriger lidt til Afverling , del 
er det Hele . 
Da Christian var et A . r gammelt , døve hans 
Moder . Det var er haardt Slag for den skikkelige 
NaSmuS . Men han var Filosof paa sin Viis . „ Vorherre 
leder Alt til del Bedste , “ sagde han . Hvem 
veed hvad dette er godt for . “ 

Og faa fandt dan sig i sit Tab med saa megen 
Fatning som det var ham muligt . 
Dette Dødsfald frembragte en stor Forandring i 
hans hnuslige Forhold . Han kunde ikke være ene med 
det lille Barn , sætte det i Pleie vilde dan heller ikke , 
der var altsaa intet Andet tilbage for ham al gjøre 
end af tage sin Søster i Huset . Hun kom da og opslog 
fin Residents i Alkoven , medens Rasmus maatte 
indrette sig et Natteleje paa 3 Stole i Boutikken . Den 
lille Skomagerdreng blev saa forvnsl til Kjøkkenet , 
hvor han sov i en Slagbænk . 
Tiden gled hen Christian voreke og blev til en 
lille livlig Fyr , der gik omkring og gjorde alle de Spilovper 
han kunde hitte paa . Denne Virksomhed indskrænkedes 
ham dog saa meget som muligt baade af 
Faderen og Tante Barbara , efter hvis Begreber det 
var meget upassende af et lille Barn løb om og 
gjorde Støi . 
„ Du skal sidde smukt stille og lege med Dit Legetøj , ' 
det var den stadige Formaning . 
Christian syntes ikke om del . Han bavde meget 
Legetøj og holdt ogsaa meget af lege med del , men ban 
savnede Noget , han vidste ikke selv hvad . Undertiden 
fik han en ubetvingelig Lyst til al liste sig ud af Døren 
ud paa Gaden , for af lege med de andre Drenge 
paa Gaden : men saa toges Flygtningen strar ved 
Vingebenet af Tante Dbrbara , som foreholdt Synderen 
l „ , 

i 
al det kun var meget uartige Børn , som løb paa 
Gaden og legede . Uartige Børn , som Christian paa 
ingen Maade maalte komme til al ligne . 
Saa satte Christian sig hen i Vinduer og faa ud 
iii det forjættede Land som han ikke maatte betræde . 
— Vare alle de andre smaae Drenge , som løb om 
derude paa Gaden da saa skrækkelig uartige ? — De 
maatte jo være det , Tante Barbarra sagde det — men 
der maatte dog alligevel være deiligt at løbe om derude , 
lege Tagfat og spille Klink , det kunde saa ikk^ 
hjælpe hvad Tante Barbara sagde . 
Saaledes vorede han op , saa at sige ganske ene 
i den lille Kjælder . Han nød ingen JævnaldrcndeS 
Selskab og kom aldrig ud , uden i Selskab med en af 
de Gamle og det var endda ikke tidt . Hans bedske 
Fornøielse var om Mandage » naar Tallotteriet blev 
trukket , saa var han sikker paa at faae en Tour ned 
paa Kongens Nytorv , hvor Lotteriet blev trukket og 
det var saa morsomt at see , 
Henad den Tid Lotteriet skulde trækkes holdt 
Rasmus altid op med sit Arbeide . 
„ Naa Christian , ' sagde han „ nu skal Du pyntes 
Vi skal ud og see Lotteriet trækkes . Dersom jeg vinder 
skal Du faae en ny Blouse med Sølvknapper i og en 
heel Rigsdaler i din Sparebøsse . “ 
„ Sæt dog ikke Barnet saadanne Nykker i Hovedet , “ 
sagde saa Barbara . , , Du vinder jo Ingenting . 

Havde det været Vorherres Villie at fende Dig c « 
Gevinst , saa havde Du vundet for lang Tid siden/ ' 
Dette vilde Rasmus ikke indrømme , han meente 
Vorherre havde endnu en lille Gevinst i Behold til 
ham . Herimød protesterede Barbara paa det Kraftigste 
uden dog ak kunne overbevise Rasmus , der 
ganske roligt gik med Christian . 
At see Lotteriets Trækning var , som sagt , en af 
Christians største Nydelser . Han begreb , vel ikke rigtigt 
hvad der foregik , men det morede ham alligevel 
at see Tribunen , der var opslaaet foran Charlottenborg 
og som var omgivet af Soldater . Ovenpaa 
Tribunen stod nogle pyntede Herrer og en Dreng som 
var bundet for Øinene . Denne Sidste var egentlig 
den Vigtigste af dem Alle , tbi det var ham der trak Numrene 
ud . Christian ønskede ofte at være i denne 
Drengs Sted , saa skulde han ganske bestemt finde de 
rigtige Numre ti ! sin Fader , saa kunde han selv faae 
Blousen med Sølvknapperne ; men ak , hvor kunde han 
tænke paa at opnaae den Hæder og Værdighed . — 
Hvergang Drengen havde trukket et Nummer ud af 
Lykkehjulet , blæste det tilstedeværende Musikkorps en 
Fanfare og naar de endeligt var udtrukne alle Fem , 
puttedes de i et Futteral som kastedes ud blandt 
Mængden ; saa opstod her et stort Slagsmaal om 
at fange dette Futteral ; thi det var Penge værdt . Den , 
som var saa lykkelig at gribe det , og tillige saa stærk 

at han kunde beholde og forsvare det , erholdt en 
Rigsort udbetalt , naar han afleverede det i Hoved , 
kollektionen . 
Det var nu Altsammen meget morsomt , men 
hvad der ikke var morsomt var Svaret paa Christians 
stadige Spørgsmaal : 
, , Fader faaer jeg saa Blousen med Sølvknapperne ? “ 
, » Dengang ikke , min Dreng , “ svarede Rasmus 
saa . „ Bi maa vente til næste Trækning . — Det 
var forresten mærkværdigt nok at mine Numre ikke 
kom i Dag . “ 
RaSmuS forundrede sig altid over ar hans Numre 
ikke kom ud , enskjønvt man skulde synes han maalte 
være vant til det . Christian derimod fandt at det var 
meget kjedeligt , han begyndte saa smaat al blive utaalmodig 
efter at see sig selv i en Blouse med Sølvknapper 
paa . 
Naar de saa kom hjem , vankede der en SkarlagenSprædiken 
af Barbara . 
„ Sagde jeg det ikke nok ? “ sagde hun saa , 
„ Du fik Ingenting . Del vidste jeg i Forveien , men 
Du vil jo aldrig høre efter hvad jeg siger . — Du 
veed jo ligesaa godt som jeg at Du aldrig vinder 
Noget , men dog skal Du blive ved at spille . Og saa 

ikke alene at Du spiller selv , men Du skal endogsaa 
forføre det uskyldige Barn til der Samme , naar ban 
engang bliver stor ; thi hvad kan Følgen blive Andet , 
naar Du stadigt trækker ham med til de afskyelige 
Lotleritrækninger , end at ban ogsaa maa blive en 
Spillefugl . “ 
Rasmus ' svarede aldrig et Ord til denne Tordentale . 
Han var saa vant til Ven ar den ikke generede 
ham , desuden vidste han ak den for størstedelen 
var ufortjent . 
Stakkels Christian derimod rystede og bævede 
hvergang for at Vet skulke blive ham forbudt ar 
komme med næste Gang . Men Tante Barbara var 
ikke saa skem som hun lod til , hun havde altid hans 
smukkeste Klæder istand til ham , naar han næste 
Gang skulde ud al see den høitidelige Handling . 
Imidlertid blev Christian slørre og slørre , omsider 
blev han saa stor ar det gik op for Rasmus og Barbara 
ar ban maalte begynde ar lære Roger . 
« Sende ham i Skole bar jeg egentlig ikke Lyst 
til , “ sagde Rasmus , 
„ Nei , “ sagde Barbara , „ han skal paa ingen 
mulig Maade i Skole . Der bliver han bare fordærvet 
og lærer Uartigheder af alle de ugudelige 
Knægte . “ 

Han nærede ben faste og de stemte Tro ar der 
ikke fandtes ei eneste artigt og velopdragel Barn i 
hele Kongens Kjøbenhavn undtagen Christian og den 
samme Tro hældede RaSmuS til , det var derfor de 
holdt ham saa isoleret . 
„ Men han skulde dog snart lære al læse og skrive , 
meente Rasmns . 
» Du kan jo selv baade læse og skrive/ ' svarede 
Barbara , „ og det kan jeg ogsaa . Vi kunne jo først 
lære ham , hvad vi selv kunne , saa er del tidsnok al 
tænke paa af sende ham i Skole . “ 
Derved blev det . Der blev kjøbt en Abe og en 
Tavle og Undervisningen begyndte . Den gik jo rigngnok 
ikke synderligt systematisk eller regelmæssig , men 
den gik dog . 
Da et Par Aar vare forløbne , kunde Christian 
baade læse og skrive lige saa godt som sin Fader og 
Tante , desuden havde han læst en heel Deel i Lærebogen , 
og lært lidt af regne . 
» 3 « , jeg veed ikke hvad Du synes , » sagde saa 
Rasmns en Dag til sin Søster , . men mig forekommer 
der af være dei Bedste , om vi nu sendte Christian 
i Skole . - 
. Naa , saa det synes Du dog , ja del har > eg 
saamænd meent længe , “ svarede Barbara . „ Der velsignede 

Barn har jo saadant et udmærket Hoved , saa 
han nu kan lige saa meget som vi Andre . “ 
. Ja , og han skulde dog lære noget Mere , » 
meente RaSmuS , . Lærdom kan man aldrig faae for 
meget af . Jeg har nu den Tro al der med Tiden 
bliver ' noget Stort af Knægten . — Kunde jeg blot 
engang vinde en Tærne , saa kunde jeg bringe ham 
paa Gled . ' 
. Vinde ! — Skal Drengen ikke have Andet end 
hvad Du vinder til ham , saa bliver han en Prakker 
hele sin Levetid . — Nei , lad oS holde oS til det , 
som er vist og sikkert . — I Skole maa han , men 
hvor skal vi finde en , som er nogenlunde passende for 
ham ? “ 
Dette var et vanskeligt Spørgsmaal al afgjøre . 
Christian skulde lære saa meget som muligt , det var 
en afgjort Sag . Men , for del Første maatte det ikke 
koste for meget , og for det Andet skulde han i en 
Skole , hvor der kun var faae Elever . 
» Thi . ' meente Rasmus , „ de store Skoler due 
ikke , der er altfor mange Børn , Læreren kan ikke have 
Opsyn med dem Alle . Om der ogsaa er nogle Hjæpelæreræ , 
det har Ingenting al betyde , thi hvad bryde 
de dem om at Børnene lære Noget eller ei . Nei , 
han skal i en Skøle , hvor der ikke gaae flere Drenge 

end at Manden selv kan læse med dem Alle ; det er 
det Solidesfe . Det maa jo gaa med den Forretning 
ligesom med min , fluide jeg stole paa Fremmede , saa 
skulde vi see der vilde blive leveret nogle nydelige Sko 
og Støvler . — Nei , man maa altid holde sig til 
Manden selv ! “ 
Heri var Barbara ganske enig med ham . Det 
gjaldt nu blot om at sinde saadan en Skøle , som var 
rigtig efter deres Hoved . 

Trende Kapitel 
Christian kommer i Sko te . 
Rasmus begav sig da paa Opdagelse efter en 
Skøle . Det var el meget vidtløftigt Stykke Arbeide ; 
thi vel var der Skoler nok , men han kunde ingen 
sinde , som svarede til det Ideal han havde dannet sig . 
Han begyndte halvt om halvt ar mistvivle om et 
lvkkcligt Udfald af sine Bestræbelser , da han fik Underretning 
om al der existerede en Skøle i en af 
Smaagadcrne , som ganske syntes at svare fil del som 
den gøde Rasmus fordrede af en saadan Undervisningsanstalt . 
Rasmus skyndte sig da derhen . Skolen holdles 
i en anden Etage , i en Sal , der om Aftenen afbenvltedeS 
fil Dands . 
Da han gik op af Trappen hørte han en eiendommelig 
Summem og Brummen i der Fjerne , 
hvilken Larm det var ham umuligt ar forklare sig 

hvorfra den kom , eller hvad den betød . Da han endelig 
stod udenfor Skoledøren mærkede han at Larmen 
kom derinde fra , hvilket ikke forundrede ham lidet . 
Paa Døren var anbragt en stor graveret Messingplade , 
hvorpaa stod med store , imponerende Bogstaver : 
An agenb ergs 
Drengeinstitut . 
Der var med en vis Følelse af Benauelse ar 
Rasmus bankede paa og aabnede Døren . En Inslituisbestvrer 
maatte jo være en lærd og fornem Mand 
og den Slags Folk havde Rasmus saa sjeldent Leilighed 
fil ak tale med , derfor var hans , med en Slags 
Ængstelse , blandede Undseelighed ikke saa underlig . 
Denne Følelse svandt imidlertid hurtigt bori da han 
var kommen indenfor Døren . 
Det var et langt , smalt , lavt og temmeligt skummelt 
Rum , hvori Hr . Knagenberg havde etableret sit 
Drengeinsfiiur . Midi paa Gulvet vare en fire a fem 
Borde stillede i Rad . Ved disse sadde Skolens Elever 
og læste høit af alle Kræfter paa deres Leclier , 
uden at lade sig forstyrre ved den Fremmedes Ankomst . 
3 den Ende af Salen , som var modsat Døren , stod 
en Orchcstertribune , paa hvilken Hr . Knagenberg 
tronede i eensom Majestæt . Han sad paa en Stol 
midt paa Tribunen . Paa hans Knæ var udbredt en 
Avis , paa hvilken lskms Frokost , nogle Stykker 

Smørrebrød , var opstillet . I den venstre Haand 
holdt han Adresseavisen , og i den Høire et halvt 
fortæret Slykke Smørrebrød . 
Saaledes havde Rasmus ikke tænkt sig en Institutbestyrer , 
men han syntes dog godt om at Hr . Knagenberg 
ikke lod til at være synderlig fornem eller stor 
paa der . Hr . Knagenberg saae ud som et ganske almindeligt 
Menneske . Han var noget korpulent , havde 
et fedt , rødt Ansigt , et Par intetsigende Øine , der 
skjultes af er Par Driller , og var endelig en deel 
Deel tyndhaaret . 
Institutbestyreren syntes lidt forlegen over at 
blive overrasket » ed sin Frokost , og skyndte sig med at 
bringe denne til Side . Derpaa traadte han ned af 
Tribunen og gik henimod Rasmus , idet han bukkede 
og sagde : 
„ Godmorgen , Godmorgen . Jeg formoder jeg 
kan gjælte mig til Deres Ærinde . “ 
„ Ja , jeg har en Søn— “ begyndte RaSmus . 
„ Som De ønsker al sætte i Skole hoS mig , “ 
supplerede Knagenberg . — „ Stille Børn ? Læs for 
Jer selv , medens jeg taler med denne Herre ? “ 
Larmen af de tredive Drenges Læsen høit , som 
vi før omtalte , sank nu ned til en temmelig lydelig 
Snurren . 

„ De forundrer Dem vel over at De her finder 
Børnene læsende og mig spisende , “ vedblev han , . men 
jeg skal have den Ære al fortælle Dem at jeg gaaer 
frem efter en vis Plan , et bestemt System . Naar 
man ikke gjør det , kan ingen UnderviiSning bære 
Frugter . — Deri er De vel enig med mig ? “ 
Jo , RaSmuS var aldeles enig med ham og vilde 
netop til at sige del , men han fik ikke Tid til mere 
end til at nikke , thi Knagenberg vedblev : 
„ Til mit System hører det at Børnene bver 
Morgen skulle gjennemlæse deres Lektier her paa Skolen 
under mit eget Opsyn . Dertil benytte vi den 
første halve Time , En saadan sidste Læsning virker 
ganske forbausende heldbringende , den er Sømmet , som 
slaaer de nye Forestillinger fast i Barnets , sig stedse 
udvidende Jdeckreds . — Medens denne Læsning , eller , 
om jeg saa maa udtrykke mig , denne Lektiernes Fastkliningsproces , 
finder Sted , nyder jeg min Frokost og 
giver verved mine Elever et Crempel paa Tarvelighed 
og Nøisomhed — som De seer , nyder jeg til Frokost 
ikke Andet end Smørrebrød . — ErcmpletS Magt er 
stor og virker langt mægtigere end det døde Ord i en 
Bog . “ 
Delle fandt Rasmus nu var saa overordentligt 
smukt sagt , at han næsten blev ganske rørt , uagtet 
han ikke rigtigt kunde forstaae Sammenhængen mellem 
Smørrebrødet og Bøgerne . Imidlertid syntes han 

dei nu kunde være Lassende ogsaa at tale et Ord med , 
han spurgte derfor om Hr . Knagenberg holdt Lærere . 
„ Lærere ! “ svarede Institutbestyreren , . tal ikke til 
mi , ; om Lærere , de ere enhver Skoles Gift og Fordærv . 
Den Mand , som tradsker omkring fra den ene 
Skøle til den anden og sælger sin Lærdom før en 
Mark Timen , maa > eg spørge Dem om han kan fatte 
nøgen sand Interesse før det enkelte Barn ? — Troer 
De det er muligt ? “ 
Nei , det troede Rasmus rigtignok sket ikke . 
„ Del glæder mig at De er af min Mening , “ 
vedblev Knagenberg , . De er en fornuftig Mand . “ 
Denne Yttring smigrede Rasmus overordentligt 
og bevirkede at han nu ansaae Knagenberg for en 
overordentlig dygtig og forstandig Mand . Han tillod 
sig et SvsrgSm al om hvad Børnene lærte der i 
Skolen . 
„ Hvad de lære ? “ lød Svaret , „ Alt , Alt , hvad 
der er nødvendigt at lære for at blive hæderlige og 
dygtige Medlemmer af Samfundet . Religion , Historie , 
Geograft , Sprog osv . osv . læres her i saa stor Udstrækning 
som hvert enkelt Barns Evner tillader vel 
Imeisomhelst af hvad der hører til almindelig Dan- , 
nelse bliver glemt . Ja , Børnene i mit Institut lære 
næsten mere , end hvad der høre ti ! almindelig Dannelse , 
dog , det sømmer sig ikke for mig at være min 

egen Lovtaler — om et Aar vil jeg lade Dem selv 
dømme , efter de Fremskridt som Deres Sø » til den 
Tid vil have gjort . -- 
„ Børnene faae vel ikke formange Prygl ? “ spurgte 
Rasmus . 
„ Prygl ? — Tal dog ikke om Prygl ! — Kjærlighed 
og Blidhed er del som driver Værket ber hos 
mig , dermed udrettes langt mere end med Strænghed . 
— Faae I vel formange Prygl , Drenge ? “ raabte 
han til Børnene . 
Som Svar lød et langtrukket „ Næh “ fra Drengene , 
af hvilke endeel kastede nogle mærkværdige , indholdsrige 
Blikke henimod Uhrfuiteralet ved Tribunen . 
Hvad der var skjult bagved vidske Drengene godt , men 
de turde ikke sige noget derom , derfor nøiedes de med 
ar skotte derhen . Men Rasmns bemærkede ikke dette 
Minespil og tog derfor Drengenes . Næb “ for gode 
Varer . 
Rasmns fik nu en lang Liste over alle de Bøger 
og Rekvisiter , som skulde anskaffes til Christian . Skolegangen 
skulde begynde næste Dag . 
„ Det er en Skøle ! “ sagde Rasmns til Barbara , 
da han var kommen bjem , „ ganske saaledes som vi 
have ønsket oS den . Ikke mange Børn , ingen Vrøvl 
med Lærere , de undervises kun af Manden selv , det er 
saaledes som det skal være . — Sikken en Mængde 

Bøger jeg har her , det kan nok være Christian kom » 
mer til al lære Noget . “ 
Det gøs lidt i Christian , da han saae de mange 
nye Bøger , men han var dog glad over at han skulde 
i Skøle alligevel . Han levede saa eensomt og eenS » 
formigt dernede i Kjælderen hos sin Fader og Tante , 
det maatte bestemt være morsomt at komme i Skøle 
og faae Kammerater , saaledes som alle andre Børn . 
Næste Morgen vandrede han da afsted til Skøle 
med alle sine Bøger spændte i en ny , pæn Rem . 
Han kom et heelt Kvarteer før Tiden , der var endnu 
kun kommet et Par Drenge , der nysgjerrigt betragtede 
den Nysankomne . 
. Er Du den nye Dreng , hvis Fader var her 
igaar ? “ spurgtes der . 
Jo , det var Christian rigtignok . 
. Har Du gaaet i Skole før ? “ 
. Nei . “ 
„ Saa kjender Du Intet til Spanskrørssuppe ? ' 
Nei , det gjorde Christian ikke og han brød sig 
heller ikke om at gjøre Bekjendtskab dermed , thi han 
formodede det var noget Slemt . 
„ Nei , Du bryder Dig ikke om det , det gjøre vi 
Andre heller ikke , men del er et Slags Bekjendtskab , 
som man ikke kan undgaae . ' 

Christian blev ikke synderligt opmuntret ved denne 
Samtale , der var noget vist Ulykkesspaaende i den , 
som han ikke syntes om . Dertil kom at Værelset var 
mørkt , skummelt og gjorde et ubehageligt Indtryk paa 
Enhver , som saae det for første Gang . Han begyndte 
idet Hele taget at blive noget uhyggelig tilmøde . Lidt 
efter lidt kom der flere og flere Drenge og alle underkastede 
de ham en Krydsild af Spørgmaal . 
» Hvad hedder Du ? Hvem er Din Fader ? Hvor 
gammel er Du ? Har ' u gaaet i Skole før ? osv . 
ofv , hvilke Spørgsmaal Christian besvarede ester bedste 
Evne , medens dan saa smaat ærgrede sig over at være 
Gjensfand for saa megen Nysgjerrighed . 
Knagenberg var endnu ikke kominen . Drengene 
benyttede sig derfor af Leiligheden iii at slaaes , skjændes 
og giøre Spektakel paa hundrede andre Maader . Der 
var en Skrigen Raaben og Talen i Munden paa 
hverandre som Christian aldrig havde seet Mage til og 
som han vist vilde have fundet meget morsomt , dersom 
han ikke havde slaaet udenfor det Hele . Han var 
endnu altfor ny til at være Kammerat med de Andre 
og til al tage Parti i deres Stridigheder . 
Saa gik Døren op og Knagenberg traadle ind . 
Larmen forstummede og enhver søgte saa hurtigt som 
muligt at komme paa sin Plads . Institutbesfyreren gik 

meget gravitetisk op paa Tribunen , satte Hatten fra 
sig og tog et Spanskrør frem , som stod gjemt bag Uhrfutteralet . 
. Hvem var det , som gjorde Spekkakler ? sagde 
han . 
Ingen svarede . 
. Hvorledes , Ingen svarer ! “ raabte Knagenberg 
» Har jeg ikke sagt jer saa ofte at I skulle betragte 
mig som en Fader og Intet holde skjult for mig ? — 
Altsaa tal ! — Hvem var det . “ 
. Nogle Stemmer raabte nu et Navn . 
„ Kom strax “ ! raabte Knagenberg til Drengen . 
Synderen maalte nu op paa Tribunen . Paa 
Veien derhen talfi enddee ! om at dei sket ikke havde 
været ham , som havde gjort Støi , men to Andre , hvis 
Navn han nævnede . 
. Naa saa de To vare ogsaa med , “ sagde Institutbestyreren , 
„ saa lad dem komme herop med . — Naa 
skynd jer lidt ! “ 
De to Angivne maatte nn og op paa Tribunen , 
nlligemed den Første . Saa fik de alle tre nogle duguge 
Nap af Spanskrøret . 
„ Saaledes skal del være ! ' sagde Knagenberg . da 
Erecutionen var forbi . -Retfærdigheden skal bare sin 

Gang . — Retfærdighed fremfør Alt ! — Dette kan 
tjene Dig til Underretning Du min nyankomne og som 
jeg antager haabefulde Elev . “ 
Disse sidste Ord henvendteS til Christian , der 
temmelig fortabt , sad saa langt fra Knagenberg som 
muligt . 
» Er det at gaae i Skole ? “ tænkte han . — „ Gaaer 
dei saaledes med dem , som have gaaet her længe , 
hvorledes vil det saa gaae mig ? ' 
. Sæt jer nu stille hen og læs paa jeres Lektier , “ 
sagde Knagenberg , » at I kunne være forberedte , naar 
jeg skal høre jer . ' 
Saa salte Knagenberg sit Spanskrør bag Uhrfutteralet 
og sig selv paa en Stol . Derpaa trak han en 
Pakke , omhyggeligt indsvøbt i Papir op af den ene 
Lomme og en Adresseavis af den anden . Han 
aabnede Pakken , der indeholdt nogle Stykker Smørrebrød , 
og stillede den op paa sit Skjød , derpaa gav 
han sig til al spise og til at læse i Adresseavisen , med 
en Ivrighed og Graadighed , som om der aldeles ikke 
existerede tredive Drenge , der sad og læste høit paa 
deres Lektie . 
Da Institutbestyreren havde fordøjet Smørrebrødeog 
Avisen , reiste han sig op , saae med et matestætisk 
Blik udover Drengene og sagde : 

„ Hvad er det vi skulle læse i denne Time ? -- 
. Tydsk ! “ lsd Svaret . 
. Hm , hm , Tydsk ! — Det kunne vi gjemme til 
siden . — Tag Jeres Skjønskrivningsbøger og Forskrifferne . 
Skriv saa flittigt , jeg skal et Ærinde 
ud i Byen , men jeg kommer strax tilbage igjen . 
— — Lad mig nu see , at I ere kjønt rolige og 
flittige ! “ 
SkjønskrivningSbøgerne og Forskrifferne kom nu 
frem . Knagenberg tog sin Hat og gik . Da han 
havde været borte et Øieblik blev der kun skrevet 
meget lidt , men støiet og larmet saa meget desto 
mere . 
Christian var den Eneste , som blev siddende 
rolig ved sin Skrivebog . 
. Du er da ikke gal og sidde og hænge over 
det dumme Skriveri , “ sagde de andre Drenge til 
ham . „ Han kommer ikke hjem i den første Time , 
saa vi har Tid nok til at gjøre os lystige . Kom 
nu og leg med ! “ 
„ Kom nu og leg med ! “ det var for Christian 
et Trylleord , som han ikke kunde modstaae- — For 
ham , der altid havde været saa ene , var der noget 
Fortryllende l denne Opfordring . — Han lod Bog 

være Bog og var snar « lige saa lystig som alle de 
Andre . 
Ligesom om Morgenen kom Knagenberg hjem 
midt under Støien og ligesom den Gang fandt der 
en Erccmion Sted . Da denne var forbi satte Instilutbestvreren 
sig igjen -paa Stolen paa Tribunen , 
trak en Flyvepost op af Lommen , befalede Børnene 
at læse vaa deres Lektier og gav sig selv til at studere 
„ FlNveposten . “ 
Da han endelig var bleven færdig med denne 
vigtige Forretning , reiste han sig , ræklede sig , saae 
paa Uhret og sagde : 
„ See , see , er Klokken bleven saa mange ! — 
Saa faaer vi opsætte de andre Timer til i Morgen . 
— Der bliver knapt nok Tid til at høre Jer i 
Religion . 
Saa begyndte han da at høre Børnene i Religion , 
briller atter gav ham Leilighed til ar uddele 
et anseeligt Antal Rap med Spanskrøret . Da han 
endelig blev færdig , var Klokken to og Børnene 
fik Lov til at gaae hjem . 
Da Chrisfian kom hjem og fortalte hvad han 
havde oplevet den Dag , bleve baade hanS Fader 
og Barbara høiligt forbausede . Det svarede saa 
lidt til hvad de havde ventet . 

RaSmuS trøstede sig med at den første Dag 
kunde man ikke regne , men Barbara rystede paa 
Hovedet og meente at den Skole som Chrisfian 
der var kommet i dog vist ikke var nogen af de 
„ rigtige » , som hun udtrykte sig . 
„ Herregud , “ sagde RaSmuS saa , „ skulde det 
virkelig ikke være nogen god Skole , — og jeg 
har dog havt saadan en voldsom Uleilighed med 
at finde den . 

Ellevte Kapitel 
De første Prygl . 
Undervisningen i Knagenbergs Institut vedblev 
at gaae saaledes som vi have beskrevet den i forrige 
Kapitel . Drengene læste , eller lod som de læste i 
deres Bøger , medens Institutbestyreren spiste Frokost , 
læste Adresseavisen , gik sig en Tour , kom tilbage og 
læste Flyvepvsten . 
Paa Timesedlen fungerede en heel Mængde 
Aag , som skulde læses , men dei var kun yderst sjeldent 
al Eleverne bleve eraminered ? i Andet end Religion . 
Lørdagen var Knagenbergs strængeste Dag , saa 
skulde der skrives i Charaklecrbøgerne . Det var et 
vidtløftigt Stykke Arbeide ; thi han uddeelte Charakferer 
baade for de Fag , som vare læste og de , som 
ikke vare det . 
En heel Time sad Knagenberg paa Tribnnen , 
beskjæftiget med delte Arbeide , der var saa meget vanskeligere , 

som han ikke holdt nogen daglig Protokol , 
men udelukkende stolede paa sin Erindring . Det var 
derfor intet Under at han saae gnaven og dhbttænkende 
ud . Endelig blev han da færdig , raabte Drengene 
op ved Navn , og gav dem hver især sin 
Bog . 
Drengene modtog Bøgerne med en ligegyldig 
Mine og værdigede dem neppe et Blik . Christian 
derimod var nysgjerrig , det var første Gang i hans 
Liv han fik en Charakteerbog . Han lukkede den derfor 
strax op og læste . Han var i del Hele taget vel fornøiet 
med Charakteren « undtagen med een , den daarligste 
af dem Alle , et Tg . i Geografi , hvori han sket 
ikke var bleven hørt . Han var endnu altfor uindviet 
i Skolens Mysterier til at kunne forstaae at han kunde 
faae Charakteer i et Fag , hvori han ikke var eramineret . 
Han tog derfor Mod til sig og sagde : 
„ Undskyld — jeg vilde gjerne spørge — “ 
„ Hvorom ? “ svarede Knagenberg , med en Mine 
som om det forundrede ham al Nogen kunde falde 
paa at spørge ham om Nogetsomhelst . 
„ Jo — hm — jeg seer jeg har faaet Tg . i Geografi 
— « 
„ Naa , og saa — 
„ Del maa vist være en Feiltagelse ; thi jeg er 
sket ikke bleven hørt . “ 

„ Feiltagelse , — jeg tager aldrig feil . Du er 
ikke bleven hørt , siger Du , det veed jeg meget vel , 
men det har Intet at sige thi enten jeg hører Dig 
eller ei , saa veed jeg alligevel meget godt , hvorledes 
Du kan Dine Ting . — Saa Du vil indlade Dig 
paa at kritisere Din Lærer — see see ! — Det er 
bedst man i Tide piller de Nykker ud af Dig ! — “ 
Saa kom Spanskrøret for en Dag og inden Christian 
kunde blive klog paa enten han havde forscet sig 
eller ej , havde han faaet en velmeent lille Erindring 
om at opføre sig bedre i Fremtiden , i Form af nogle 
dygtige Rap . — 
„ Hvad er der i Veien med Dig Chrisfian ? “ 
spurgte Barbara , da Drengen kom hjem , „ Du seer 
jo ganske forgrædt ud . “ 
Chrisfian fortalte nu hele Historien . 
„ Ih bu forbarmendeHimmel ! ' udbrød Barbara . 
„ Han har slaaet Barnet ! — Hører Du del Rasmus ? ' 
Io , Rasmus havde hørt det Hele , men kunde 
ikke forstaae Sammenhængen , det var ham en Gaade , 
hvorfor Chrisfian egentlig havde faaet Prygl . Del 
kunde bestemt ikke hænge rigtigt sammen , meente han , 
han vilde derfor gaae op til Knagenberg og forlange 
en Forklaring . 
„ Mig kan han da ikke banke , fordi jeg gjør ham 
et Spørgsmaal , “ sagde han , og saa gik han . 

Da han kom hen paa Skolen traf han Knagenberg 
ifærd med at gaae hjem , han boede nemlig udenfor 
Byen . Han gjenkjendte strar Rasmus og blev 
øiensynligt gnaven over at denne kom og forsinkede 
ham i at komme hjem og spise til Middag . 
„ Tør jeg spørge , hvad jeg skylder den Ære — “ 
spurgte han , da han saae Rasmus . 
. Io , det veed Gud De tør , “ svarede Rasmus , 
„ Jeg vil blot spørge af hvad Grund De har banket 
min Dreng i Dag . “ 
. Jeg maa gjøre dem opmærksom paa at „ banket “ 
er ef temmeligt stærkt Udtryk . — Jeg har tildeels 
ham en velfortjent Revselse , det er noget heelt Andet 
den „ banket . “ 
„ Jeg er tilfreds om De kalder det Bank eller 
Revselse ; Stryg har han faaet , del er vist , og jeg er 
kommen herhen for at spørge Dem om Grunden . “ 
„ Grunden er ganske simpelt den , at han har viist 
en høist dadelværdig Fripostighed , Næsvished og Dristighed 
ligeoverfor sin Lærer . “ 
„ Ved at spørge om , hvorfor han fik en daarlig 
Charakteer i en Ting , hvori han sket ikke var bleven 
hørt ; forholder det sig ikke saaledes ? “ spurgte Rasmus . 
„ Min kjære Hr . Petersen ! “ svarede Institutbestyreren 

med en vigtig , belærende Mine . „ De maa 
ikke tage det ilde op , naar jeg siger Dem at del er en 
Ting som De slel ikke forstaaer Dem paa . Jeg er 
Børnenes Lærer , ikke deres Hører . Jeg søger at udvikle 
de Smaaes Selvtænkningsevne og betragter dem 
ikke som Krukker , der skulle proppes fulde af Lærdom , 
men som selvstændige , lænkende Væsner , der lidt efter 
lidt skulle ledcS hen til er høiere Standpunkt . “ 
„ All del , De der siger , kan være meget rigtigt , “ 
svarede Rasmus , „ men det vedkommer slel ikke mit 
Spørgsmaal : hvorfor har Drengen faaet Prygl ? “ 
„ Dertil , “ svarede Knagenberg , „ kan jeg kun svare : 
fordi han har fortjent dem . Jeg kan ikke indlade mig 
paa al molivere Grunden til enhver Lussing som jeg 
uddeler mellem Aar og Dag . “ 
. Nei , del troer jeg gjerne , “ svarede RaSmns , 
„ det vilds vist blive altfor vidtløftigt et Stykke Arbeide . “ 
„ Hr . Petersen ! Jeg * maa paa det Indstændigste 
frabede mig enhversomhelst « Spydighed . — Jeg underviser 
mine Elever efter et vist System , hvis helddringende 
Frugter jeg ved en mangeaarig Erfaring 
har lært al kjende . “ 
„ Efter hvad Christian har fortalt mig , nærmer 

Deres System sig nok meget til at være et Pryglesystem , “ 
bemærkede Rasmus med et Smiil . 
„ Jeg maa nok engang bede Dem om at moderere 
Deres stærke Udtryk , “ sagde Knagenberg med en overlegen 
Mine . — » Jeg kan desuden ikke indlade mig 
paa en Forhandling om mit Systems Fornræffelighed 
med Dem , der som Almuesmand , naturligviis ikke er 
istand til al følge med . “ 
„ Saa , mener De det , “ sagde Rasmus , der nu 
blev vred . „ Almuesmand ! — Jeg er sketingen Almuesmand , 
men Borger i Staden og svarer børgerlige 
Skatter og Afgifter . — To Portioner Næringsskat , 
del er maaskee mere end De gjør ! — Forresten 
giver jeg baade Lem og Deres System Fanden ! — 
Min Dreng skal ikke have mere med del at gjøre . 
Der findes da Gudskelov Skoler nok her i Byen , saa 
man behøver da vel ikke al lade sig nøie med sørst at 
faae sit Barn banket og senere lade sig skjælde ud for 
en Almuesmand . “ 
. Men bedste Hr . Petersen . — “ 
. Hr . Petersen mig her og Hr . Petersen mig der ! 
— Øet kan ikke nytte De begynder paa al ville glatte 
del ud igjen , vi ere færdige . — Farvel ! “ 

Saa gik Rasmus sin Vei , medens Knagenberg , 
rystende paa Hovedet saae efter ham . Institutbestyreren 
ærgrede sig af to Grunde : først fordi han havde 
mistet en Elev og dernæst fordi han ikke havde kunnet 
imponere Skomageren ; thi det var nu engang hans 
Svaghed al ville imponere Folk , deels ved sin Person 
og deels ved Talen om hans System . Dennegang 
var det imidlertid ikke lykkedes ham , og det forekom 
ham høist ærgerligt og fortrædeligt . 

Tolvte Kapitel . 
Ny Sfolegang Forandring 
Rasmus og Barbara lagde nu deres kloge 
Hoveder iblød efter bedste Evne , for snarest muligt ai 
finde en anden Skole til Christian ; thi hos Knagenberg 
skulde han aldrig mere sætte sine Been , det var 
nu engang sikkert og vist . 
„ Seitdem en Pjalt ! ' raabte Rasmus fuld af 
Ærgrelse til sin Søster , „ Gud veed hvad han bilder 
sig ind — kalde mig for en Almuesmand — jeg 
kunde have den største Lyst til at sætte ham i 
. Korsaren . “ “ 
Ved nærmere Eftertanke opgav han dog dette 
hævngjerrige Forsæt , og havde hele sin Opmærksæmhed 
henvendt paa at finde en ny Skole til 
Christian . 
Dei lykkedes ham ogsaa snart ; thi dennegang 
brød han sig ikke om at finde en Skole , hvor der ikke 

var andre Lærere end Bestyreren selv ; tvertimod søgte 
han dennegang en Skole , hvor der netop holdtes Lærere ; 
„ thi , “ sagde han til Barbara , „ der er dog aldrig 
nogen Skade til at der er nøgle Lærere , for hvis 
Manden selv , ' tilfældigviis skulde være gal , saa kunde 
det dog være at Lærerne vare fornuftige , og saa kan 
dei Ene Veie op imod det Andet . “ 
Christian kom altsaa i en ny Skole , og dennegang 
havde Rasmus tilfældigviis truffet et heldigt 
Valg . Skalen var saa gødt indrettet og bestyret , 
som man vel kunde forlange det af en Skole , der ilke 
var baseret paa altfor overdrevne Priser . 
Vi ville imidlertid ikke Skridt for Skridt følge 
Chrisfian gjennem hans Skoleliv , da dette vilde blive 
altfor vidtløftig ! og for trættende for Læseren ; Vi 
ville altsaa springe nogle Aar over og kun gjøre den 
Bemærkning al Chrisfian i denne fin Skoletid ikke paa 
nogen særdeles Maade adskille sig fra de slejle andre 
Skoledrenge . 
Vi ville som sagt springe en Deel Aar over , 
og først standse ved Aaret 1853 , der for Chrisfian , 
som for saa mange Andre , blev et skjæbncsvangert Aar , 
fuldt af Sorg og Omskiffelse . 
Sommeren l853 var en af de forfærdeligste og 
ubehageligste som Kjøbenhavn vist nogensinde har oplevet . 
Dødsengelen drog gjennem Byen og hærgede 
den paa en frygtelig Maade . Ingen vidste sig sikker 

paa , naar han om Aftenen lagde sig i sin Seng , at 
han atter vilde være istand til at staae op næste Morgen . 
Den frygtelige Gjæst fra Østen , Choleraen , 
havde aflagt Kjøbenhavn sit Besøg , og havde endog 
gjort det paa en meget storartet Maade . 
Veiret var hele denne Sommer smukt og solklart , 
men Luften var tung og trykkende , det var som om 
Dødens Aandepust svævede igjennem den . 
Alle , som vare istand dertil , flygtede bort fra 
Bvens forpestede Luft , og ud paa Landet , hvor Faren 
ikke var saa truende , som inde i den tæt bebyggede og 
befolkede By . 
Det var dog naturligviis kun de Færreste , som 
havde Tid og Raad til saaledes al flygte . De Fleste 
maatte blive og trodse Faren saa godt som der var 
dem muligt . 
Blandt disse Mange var natitrligviis ogsaa Rasmus 
og Barbara og Christian . De maatte blive i 
deres Kjælder og see at hytte dem saa godt som mulig ! 
for den ubehagelige Gjæsts Besøg . 
Christian var sket ikke bange eller fortrædelig over 
at Choleraen var kommen . I den Anledning havde 
man nemlig forlænget Sommerferien , og det var jo 
en høiest behagelig Ting . Dertil kom endnu al alle 
Slags Frugler , men især Stikkesbær og Kirsebær vare 
saa oveordemlig billige , at man næsten kunde spise 
ligesaameget deraf , som man havde Lyst , som Christian 

ogsaa troligt gjorde , uagtet del var bleven ham strængeligt 
forbudt . 
Rasmus og Barbara gjorde all hvad der stod l 
deres Magt , for at holde Christian fri for Sygdommen . 
De lade ham omirenl tilbringe hele Dagen i det Frie , 
da delte blev anseet for Noget af del bedste . 
En Morgen var Christian med nogle Kammeraker 
vandre ! ud til Skoven . Han havde en stor 
Bunke Smørrebrød og nogle Skillinger i Lommen , 
og var saa lykkelig som en Konge . 
Han og hans Kammeralcr morede sig udmærker , 
og først henad Aften vendte de hjem igjen . 
Da de kom indenfor Porren , skiltes de ad , chi 
de skulde hver sin Vei , og Christian kom saaledes 
alene hjem . 
Skjøndl del allerede begyndle al skumre stærkt , 
saa var ber dog endnu ikke tændt L » S nede i Kjælderen , 
hvor hans Fader boede . 
Dette forundrede Chrftlian Udi , men han tænkte 
like videre derover . Dygtig sulten og træl , men 
overordentlig vel tilmode gik han ned , kun lidet 
anende chvad der forestod ham . 
Alt var saa taust og saa lyst nede i Kjælderen . 
Der hørtes ikke en Lyd , ben sædvanlige Velkomsthilsen 

og Forespørgsel om , hvorledes han havde more ! sig 
udeblev aldeles . 
Christian følte sig noget beklemt herved , han saae 
sig om , og følte sig snart grebet af en frygtelig Angst 
og Skræk ved det Syn , som nu viste sig for hans 
Øine . 
HanS Fader laae udstrakt paa Gulvet , ganske 
blaae i Ansigtet og med fordreiede Træk . Paa 
Sengen laae Barbara og med hendes Ansigt var der 
foregaaet en lignende Forvandling . 
Christian udstødte et Skrig og kaldte paa Faderen 
og paa sin Tante , men de svarede ikke . Efter nogle 
Øieblikkes Forløb tog han Mod til sig og rørte ved 
dem , men det var ogsaa uden Nytte , de vare kolde og 
stive , de vare døde , Choleraen havde udseel dem Begge 
til sine Offre . 
Christian betragtede dem nogle Øieblikke i TauSbed , 
medens Taarerne strømmede ud af HanS Øine , 
derpaa tumlede ban ud af . Døren og satte sig paa 
Trappen , som førte ned til Kjælderen . 
Dette Slag var kommet saa pludselig ! og saa 
uventet , at del næsten bedøvede Christian aldeles . 
Han følte en forfærdelig , en pinlig Sorg , sdm berøvede 
ham al Evne til at tænke paa hvad han nu ve ! 
skulde gjøre . 

Han sølle blot at han var saa ulykkelig som 
det ve ! var muligt noget Menneske kunde blive , 
men han havde ikke Kraft til at gjøre Andet end 
græde . 
Længe sad han saaledes , ene med sin Sorg , 
uden at see Noget omkring sig , og uden al blive lagt 
Mærke til af de Forbigaaende . 
Endelig vaktes han af sin Bedøvelse ved al han 
følte en let Berørelse paa sin Skulder , medens en 
venlig Stemme spurgte : 
» Hvad er ver i Veien med Dig , min Dreng ? “ 
Chrisfian saae op . Det var nu blevet fuldkomment 
mørkt , men Lygterne vare blevne tændte og ved deres 
Skin kunde han see , al den , som tiltalte ham var en 
ældre Herre . Han var dog endnu saa bedøvet og 
forskrækket , at han ikke var istand til at svare , hvorfor 
Herren gjentog sit Spørgsmaal . 
. Choleraen , “ var Alt hvad Chrisfian kunde 
svare . 
. Har Du Cholera ? “ spurgte Herren . 
» Nei , nei , men den halmtager dem Begge to , ' 
skreg Chrisfian , der nu atter begyndte al komme 
ti ! sin Samling . 
„ Hvem har Choleraen taget ? “ spurgte Herren 
medlidende . 

„ Min Fader og min Tante , medens jeg var 
> Skoven , “ raabte Chrisfian , der begyndte at føie 
en vis Lindring ved ar have Een , som han kunde 
betror sin Ulykke . 
„ Stakkels Dreng , “ sagde Herren , , . ec det 
fandt ? “ 
„ Kom med , skal De see , “ sagde Chrisfian , eder 
han reiste sig og aabnede Kiælderdøren . Herren 
tøvede lidt med ar følge ham , men efter et Øiebliks 
Vaklen fulgte han efter . 
Der var nu ganske mørkt dernede , hvorfor Herren 
sagde i den samme milde og venlige Tone : 
„ Hvis Du vil have jeg skal see Noget , saa maa 
Du skaffe Lys . “ 
Saasnart Christian havde faaer LyS rændl , 
saae Manden sig om , og da han fik Øie paa de ro 
lroløse Skikkelser grebes han af Forfærdelse , og 
udbrød : 
» Du gode Gud , Barn , de ere jo Begge ro 
døde ! » 
» 3a ! “ skreg Christian grædende , „ de ere Begge 
døde af Cholera , medens jeg har værer borte . “ 
„ Var det Din Fader og Moder ? “ 
„ Nei , min Fader og Tante . » 

„ Og de vare døde da Du kom hjem ? “ 
. Ja ! “ 
„ Men , hvorfor i Alverden har Du da ikke henvendt 
Dig til Nogen , som kunde bjælde Dig ? “ 
spurgte den velvillige Mand . 
„ Jeg tænkte ikke derover , “ sagde Christian , „ og 
desuden har jeg Ingen at henvende mig til . “ 
„ Du har altsaa sket ingen Familie mere ? “ 
. Nei . ' 
„ Stakkels Dreng , “ sagde Manden , idet han 
betragtede Christian med et Blik , der antog større og 
større Udtryk af Medlidenhed . „ Du staaer paa den 
Maade ganske alene i Verden . “ 
„ Ja , “ hulkede Christian høit , . jeg har sket Ingen 
til hvem jeg kan henvende mig . “ 
„ Stakkels Barn , stakkels Barn , “ gjentog Manden , 
„ det er en meget sørgelig Historie . Ganske ene 
i Verden , uden Familie og Venner , del er jo førfærdeligt . 
— Har Du da sket ikke , medens Du sad 
derude paa Trappen , tænkt paa , hvad Du nu 
vilde gjøre ? “ 
„ Nei , ikke en Smule . “ 
„ Hm , hm , det er i Grunden ogsaa naturligt , 
de ! var et dumt Spørgsmaal af mig , “ sagde Manden . 
„ Du har naturligvis havt Beskjeftigelse nok i Din 
Sorg . — Noget maa her imidlertid gjøres , her kan 

Du ikke blive , thi det er høist sandsynligt at Du 
ogsaa vilde have Cholera inden i Morgen . Hører 
Du , Dreng . Du kan ikke blive her , det gaaer paa 
ingen Maade an . » 
„ Men hvor skal jeg da hen ? “ klynkede Christian 
grædende . 
„ Ja , det er Sagen , Kvor skal Du hen , Din 
Stakkel , “ sagde Manden , idet han et Par Gange 
gik op og nedad Gulvet og rystede tvivlsomt paa 
Hovedet . „ Det er en fortvivlet Historie , en meget 
sørgelig Historie . “ 
Derpaa taug han et Par Øieblikke , som om 
han grundede dybt over Eet eller Andet . Pludseligt 
stod ban stille foran Christian , saae ham stivt i Øinene , 
og sagde : 
„ Jeg skal sige Dig Noget — hvad er det Du 
hedder ! “ 
„ Christian . “ 
„ Godt . Altsaa Christian , jeg skal sige Dig 
Noget . Følg Du hjem med mig , og bliv hos mig 
indtil vi faae Dine Sager her bragte i Orden , saa 
kunne vi altid see til , hvad der er at gjøre for Dig . 
Vil Du det ? “ 
Christian saae forundret paa den Talende , der 
gjorde ham et saa godt Tilbud , og vidste ikke rigtig 
hvad han skulde svare . 

„ Nu , Du svarer ikke ? “ sagde den gamle Herre . 
„ Vil Du ikke tage hjem hos mig , og blive der indtil 
Videre ? “ 
. Jo , “ stammede Christian endelig . 
. Godt , saa er den Sag bragt i Orden , tag saa 
Din Kaskjet paa og følg med mig , “ sagde Manden , 
idet han gik ud af Døren . 
Christian fulgte ham , og lukkede omhyggeligt af 
efter sig , hvorefter han ved den Fremmedes Side 
vandrede nedad Gaden . 

Trettende Kapitel . 
Nye Forhold . 
Manden tog Veien til Østergade , og da ban var 
kommet her , gjorde han Holdt udenfor en temmelig 
stor Eiendom , bvori der var en Kræmmerboutik , som 
man var ifærd med af lukke . 
Manden gik ind gjennem Boutiken og op ad en 
Jerntrappe , som førte op til første Sal . Da de vare 
komne op ad denne Trappe , saae Christian pludseligt 
af de nu stode i et stort lyst og smukt møbleret Værelse . 
Der var kun lo Mennesker derinde , en temmelig 
ung Dame , der aabenbart var Mandens Kone , og 
en lille ' Lige paa omtrent ser eller svv Aar . 
Damen reiste sig hurtigt op , gik de to Indtrædende 
imøde og sagde venligt : 
„ Men min Gud , hvor Du bliver længe børte 

i Aften , feg var ganske bange for af Du var kommet 
Noget til . ' 
. Nei , Gudskelov , feg er frisk som en Fisk , “ sagde 
Manden , idet han satte Hatten fra sig , „ men jeg har 
oplevet et Eventyr . ' 
„ Et Eventyr ? 
. Ja . Kan Du ikke see af jeg ikke . er alene . 
Seer Du ikke denne lille Fyr her ? Ham har jeg 
snappet væk lige for Choleraens Næse . “ 
Der blev nu en Spørgen og en Forklaring , hvis 
Resultat blev at Damen kom til al føle ligesaa megen 
Medlidenhed med Christian , som hendes Mand havde 
gjort . 
. StakkeS Dreng , “ sagde hun , idet hun klappede 
ham venligt paa Hovedet . „ Saa er Du altsaa nu 
baade fader- og moderløs . Ja ja , bliv hos os , indtil 
Videre , saa maaskee vi nok kunne gjøre Noget for 
Dig . “ 
Trods denne Mildhed og Venlighed , var Christian 
naturligviis i de første Dage aldeles utrøstelig , uagtet 
han dog i sit Hjerte inderligt skjønnede paa alt det 
Gode , der blev viist ham og paa mange Maader søgte 
at lægge skn Taknemmelighed for Dagen . 
Manden , der saa venligt bavde tager sig af ham , 
hed Sommer , og var , som Læseren ve ! allerede har 

gjættet Kræmmer , og havde Boutik paa Østergade . 
Han stod sig ganske godt , havde kun et eneste Barn , 
den lille Pige , og han havde uvilkaarligt fattet Godhed 
for den forladte Dreng . 
Næste Dag efter at han havde taget Christian 
hjem til stg , satte han sig strar i Bevægelse , for at 
faae hans Fader og Tante begravede og for at faae 
deres Efterladenskaber realiserede . 
Dette sidste var ikke noget vidløftigt Stykke Arbeide ; 
thi den gamle Rasmus Petersen og HanS Søster , 
havde ikke eiet Synderligt . Da Begravelsesomkostningerne 
vare udredede og da endeel Smaagjæld var bleven 
betalt , beløb hele Christians Arv sig kun til den 
beskedne Sum af et halvhundrede Daler . 
Dette var ikke meget . Hr . Sommer raadførte 
sig nu med sin Kone om hvad man skulde gjøre ved 
ved Christian , om man skulde bebolde ham , eller overgive 
ham til Fattigvæsenet . 
Dette Sidste Forskag , forkastede de Begge . Der 
var nu neppe et Aar til ak han skulde konfirmeres . 
Dette Aar meente de , kunde de sagtens beholde ham , 
og saa kunde de jo see at faae ham anbragt i en eller 
anden Lære . 
Derved blev det . Drengen blev altsaa hoS Hr . 
og Fru Sommer , og efterhaanden som hans Sorg 
t 

tabte sig , fandt han sig mere og mere tilfreds i sir nye 
Hjem . 
Hvad der meget bidrog til at gjøre ham det nye 
Hjem behageligt , det var Hr . Sommers lille Datter , 
Lydia . Det var en smuk , livlig lille Glut , og for 
Christian var del noget ganske nyt at have en saadan 
Legekammerat . 
Da han havde overvundet sin Sorg , gik Tiden 
altsaa meget behageligt for ham i det nye Hjem . 
Hans Skolegang blev regelmæssigt fortsat som sædvanligt 
og endelig kom den Tid , da ban skulde konfirmeres . 
Da Konfirmationen var overstaaet , maatte der 
jo tænkes paa at lade ham lære Eet eller Andet og 
Hr . Sommer opkastede da for ham del sædvanlige 
Spørgsmaal om » hvad han vilde være ? « 
Herpaa fik den gode Hr . Sommer del næsten 
ligesaa almindelige Svar ak det vidste den Adspurgte 
ikke . 
Hr . Sommer kløede sig forlegent bag Øret ved 
delte Svar , og spurgte Chrisfian om der ikke var Noget , 
som han især havde Lyst til . — Nei , det var der 
i Grunden ikke , Kristian havde sket ikke tænkt noget 
over den Sag . 
Men havde Chrisfian ikke tænkt over denne Sag , 

faa tænkte nu Hr . Sommer saameget desto mere derover . 
Han havde faaet Drengen kjær og han vilde 
gjerne , forsaavidt det stod i hans Magt , hjælpe ham 
frem i Verden . 
Da fik han pludseligt en Idee . 
Han boldt en Svend og en Dreng . Drengen 
vilde være udlært om et halvt Aars Tid , det kunde 
jo altsaa ikke være saa ilde om Chrisfian vilde indtage 
HanS Plads Han spurgte ham derfor om ban ikke 
kunde have Lyst til af blive Kræmmer og hertil havde 
Christian ikke del Mindste af indvende . 
Hvorfor Christiair især gik ind paa dette Forsiag , 
fremfor af vælge et andel Fag , var hovedsagelig fordi 
af han som Kræmmerdreng altid kunde gaae fiint klædt , 
bvorpaa han satte stor Pris . 
Da delte vanskelige Spørgsmaal saaledes var 
bleven afgjort til alle Parters Tilfredshed , begyndte 
Christian strax fin live Virksomhed nede i Hr . Sommers 
Boutik . 
I det første halve Aars Tid , medens den anden 
Dreng endnu var i Boutiken , blev ban hovedsagelig 
kun brugt til af gaae Byærinder og deslige , ligesom 
han ogsaa beholdt der lille Kvistværelse , hvorpaa han 
havde boet under hele sit Ovbold i Sommers Huns . 

Da den anden Dreng derimod blev udlært og 
tog bort , jaa skulde Christian begynde al erpedereS i 
Boutiken , ligesom han ogsaa fra den Tid af maalte 
dele Værelse med Svenden . Fra delle Øieblik af skele 
der el heelt Omskag i hans Charakteer og i hans 
Anskuelser af Livet og dets forskjellige Forhold — et 
Omskag , som der visselig ikke var til dei Bedre . 
Hvilke Aarsager , der bevirkede denne Forandring 
i Charakieren , skal Læseren erfare af del næste Kapitel . . 

Fjortende Kapitel 
Det Fine af Kunsten . 
Saasnart Christian var bleven ene Lærling i Bonliken 
var det en Selvfølge , ar Svenden , Hr . Rose , 
tog sig af hans Opdragelse med Hensyn til hans Uddannelse 
for Forretningen . 
Mange , og særdeles lærerige vare de Forklaringer 
som han nu erholdt angaaende KræmmerfagetS Mysterier 
Vi ville nu til en Prøve meddele enkelte af de 
gavnlige Læresætninger , som han forsøgte ar indpode 
Drengen . 
„ Først og fremmest , “ sagde han , „ kommer det an 
paa al kunne forevise et Stykke Tøi med Anstand . 
Naar Tøjet bliver presenteret med den behørige Elegance , 
saa fager del sig ti Gange bedre ud end ellers . 
Dernæst maa man kunne tale for sig og rose Varerne 
paa der Bedste , der gjør et umaadeligt stort Indtryk 

paa Damerne , det kan Du være overbevist om . Tøi 
af den alledaarligstc Kvalitet , skger man altid er af 
den allerbedste , det er Noget som aldrig sorfeiler 
sin Virkning . Dernæst maa man passe paa al sætte 
Priserne saaledes at man kan slaae nogle Skilling af 
paa hver Alen , hvorfor man altid maa begjære en 
Deel mere end Varerne ere værdt , og endelig maa 
man passe paa ved Maalningcn at holde sine Fingre 
saaledes , at Maalet ikke bliver for rigeligt . At knibe 
en halv Tomme paa hver Alen , det kan godt lade sig 
gjøre naar man har lidt Øvelse . “ 
Alt dette , syntes Chrisfian i Begyndelsen , at det 
i Grunden ikke var saa ganske i skn Orden . Det forekom 
ham næsten som om del var Snyderi al begjære 
mere for Tøjet end det var værdt , og at knibe Folk 
paa Maalet ovenikjøbet . 
Men disse Betænkeligheder tabte sig dog snart . 
Den daglige Vane gjorde al han snarl blev ganske 
fortrolig med denne Slags Ting . 
Chrisfian deelte nu , som allerede fortalt , Værelse 
med Hr . Rose . Denne Herre gik som oftest ud hver 
Aften , naar Boutikken var lukket , og kom sjeldent hjem 
igjen , før henad Morgenstunden . 
I Begyndelsen lagde Chrisfian ikke synderligt 
Mærke hertil , men lidt eficr lidt gik det op for ham , 
at Hr . Rose paa sine natlige Udflugter maalte bruge 

« . X » V - -- -- -- - 
120 
mange Penge , ganske vist flere end han tjente paa en 
lovlig Maade . 
Der var nemlig en bekjendt Sag at Rose ikke 
eiede en Skilling mere end hans Løn , 200 Rd . om 
Aaret , og disse Penge kunde umuligt strække til Bestridelsen 
af alle de skotte Udgifter som Hr . Rose tillod 
sig . 
Hvor sif han da Pengene fra ? Det var et Spørgsmaal , 
som ' Chrisfian af og til opkastede for sig selv , 
men som han ikke kunde besvare . 
„ Aah , ' tænkte Chrisfian , saa undertiden , „ hvad 
kommer del i Grunden mig ved , dei kan jo være mig 
ligemeget , hvor han faaer Pengene fra , mine ere det 
jo i alle Tilfælde ikke . Han har maaskee en eller 
anden rig Slægtning , der af og til understøtter ham 
med nogle Container . 
Denne Vildfarelse skulde han imidlertid snart rives 
ud af . 
En Dag , da der var en heel Deel Knnder l Bouliken , 
saae han nemlig at Hr . Rose modtog er større 
Beløb ; som Betaling for nogle solgte Varer . Største ' 
delen af dette Beløb var i FemrigSdalersedler , og 
Chrisfian saa lydelig , hvorledes Rose klemte en af dem 
lammen mellem Fingrene , og bagefter stak den i sin 
Lomme . 

Det Hele gik imidlertid med en saa lynsnar Behændighed , 
at Ingen havde seet Noget dertil uden 
Chrisfian , og han var endda ikke ganske vis i sin Sag . 
Han tænkte dog meget over denne Sag og vidste 
ikke selv hvad han skulde tro derom . Femdalersedlen 
var vandret i RoseS Lomme , det troede han næsten at 
være vis paa , men del kunde dog paa den anden Side 
ogsaa være muligt at han havde taget feil . Skulde 
han fortælle det til Sommer ? Nei , det kunde forvolde 
baade Svenden og ham selv Ubehageligheder , og desuden 
var del maaskee blot Noget , som Hr . Rose havde 
gjort i et Anfald af Tankeløshed . 
Ja , denne Betragtning stod han endelig fast ved , 
del maalte være skeet i Tankeløshed , det var det Hele . 
Jo mere han tænkte over Sagen , desmere blev han 
overbevist om at Rose vilde være ham meget taknem . 
melig , hvis han gjorde ham opmærksom paa HanS 
Feiltagelse . 
Denne Tanke blev saa stærk hos ham , at han , da 
han henad Eftermiddagen blev alene i Boutiken med 
Rose , sagde til denne : 
„ Undskyld Hr . Rose , men jeg vilde gjerne gjøre 
Dem opmærksom paa Noget . 
„ Og det er ? ' 

s 
» De maa ikke blive vred , men jeg er overbeviist 
om at det er en Feiltagelse . “ 
„ Hvilket ? “ 
. At De i et Anfald af Distraktion puttede en 
Femdalerseddel i Lommen i Dag , da der var saa 
mange Damer i Boutiken . “ 
. Hvad siger Du ? “ skreg Hr . Rose høist forbauset , 
» har jeg puttet en Femdalerseddel i Lommen . “ 
„ Det forekom mig , “ svarede Christian , „ men 
som sagt , jeg er vis paa det skeete af en Feillagelse . “ 
* 
. Ja , jeg er undertiden meget disfrait af mig , 
sagde Hr . Rose , » saa det kunde jo nok passere . Hvis 
jeg virkelig har været saa sandsesløs , saa maa Sedlen 
naturligviis være i Lommen endnu , thi jeg har 
ikke havt Hænderne i den siden . Lad os engang 
see ad . “ 
Med disse Ord vendte han sin Lomme , og viste 
Christian at den var ganske tom . 
Skjøndt dette Bevis langtfra var , eller kunde 
være afgjørende , da Sedlen kunde være tager op af 
Lommen mange Gange efter den var kommet derned , 
blev Christian dog betydeligt flau ved at see en Lommen 
var aldeles tom . Han rødmede over hele 
Ansigtet , og stammede meget forlegen : 

» Jeg beder Dem tusinde Gange om Forladelse , 
jeg har taget Feil , men jeg troede at gjøre Dem en 
Tjeneste ved al sige Dem , hvad jeg troede at have 
seet . “ 
» Jeg forstaaer godt Dine Bevæggrunde , ' sagde 
Rose og nikkede med en tilfreds Mine . Jeg skal have 
den Ære at fortælle Dig , jeg er en Menneskekjender 
af første Skuffe . Jeg er sket ikke vred paa Dig , hvad 
mange Andre vilde have blevet , jeg siger Dig tvertimod 
Tak til for den Paapassenhed , Du har viist . 
Mange Andre vilde i mit Sted have givet Dig en 
Lussing eller klaget til Principalen , men jeg gjør 
ingen af Delene , da jeg forstaaer at agte og skatte 
Dine Motiver . “ 
Disse Ord sagde Hr . Rose i en særdeles mild 
og honningsød Tone , der gjorde langt større Indtryk 
paa Christian end den skarpest- Irettesættelse vilde 
have gjort . 
Hr . Rose havde vistnok iøvrigt sine særdeles gode 
Grunde til ikke at bringe denne Sag for sin Principals 
Øren , og det var vistnok ogsaa en væsentlig 
Bevæggrund til at han tog saa lempeligt paa denne 
Sag . 
Imidlertid var han blevet noget mere tankefulv 
end sædvanlig , ligesom om han spekulerede paa Noget , 
som var meget vigtigt . 

Da han om Aftenen var kommet op paa sit Værelse , 
begyndte han som sædvanligt at klæde sig paa 
for at gaae ud . Da han omtrent var bleven halvt 
færdig , sagde han : 
„ Christian , jeg kan nok see paa Dig at Du troer 
at jeg endnu er vred paa Dig , hvad jeg jo ingen 
Grund har til . Det kan jeg ikke lide ; thi jeg er ikke 
vred , og for at give Dig et Bevis derpaa , saa vil jeg 
gjøre Dig et Forslag . “ 
„ Og del er ? “ 
» Gaae med mig i Aften ud paa Livets Keglebane , “ 
sagde Hr . Rose . 
. Hvad tænker de paa ? “ udbrød Christian . 
. Hvad jeg tænker paa ? Ih , jeg tænker paa at et 
Menneske paa sytten Aar vel en Gang maa blive 
kjed af bestandigt at være indesluttet mellem fire Vægge 
og at han vel ogsaa maa saae Lyst til engang at 
staae lidt med Vingerne . “ 
„ Men hvad vil Hr Sommer tænke ? “ 
. Sletingenting ; thi han faaer det jo sket ikke at 
vide . Vi ville naturligvis ikke være saa gale at fortælle 
ham , hvad vi tage oS for om Natten ; den skulde 
jeg da mene er vorigen . “ 
G 
Christian begyktdte allerede at vakle . Han sagde 

til sig selv ar del jo ganske vist matte være meget 
behageligt at komme til at deellage i Verdens Nydelser 
og Glæder end han hidtil havde gjort . 
Der behøvedes derfor endnu ikke mange Overtalelser 
fra RoseS Side for at faae ham til at gaae 
ind paa det lokkende Tilbud . Han sagde til sig selv 
at der jo egentlig ikke var noget Ondt i at han gik 
ud og morede sig uden at HanS Principal fik det 
at vide . 
Han klædte sig altsaa paa og faae Minuter 
efter vare han og Hr . Rose ude paa Gaden . 
Denne Nat gjorde Christian Bekjendtskab med 
Hr . Rose fra en ganske ny Side . Han udviklede en 
Lystighed og Livlighed som man paa ingen Maade 
skulde troet ham i Besiddelse af . 
Det var en lystig Nat , tilbragt i muntert Selskab 
mellem smukke Fruentimmer og fyldte Glas . Det var 
en Nat , tilbragt saaledes , som Christian neppe havde 
forestilit sig det muligt i sine dristigste Drømme . 
Først henad Morgenstunden kom de hjem igjen . 
Christian var henrykt , han havde aldrig i sit Liv 
moret sig saa godt . 
„ Men , hvad siger Du om den Tour ? “ spurgte 
Hr . Rose , da de vel vare komne i Seng . 

„ O , jeg har moret mig udmærket , “ sagde 
Christian . 
» Ja , det er noget Andet end at rende paa 
Frederiksberg om Søndageftermiddag , “ sagde Rose 
tilfreds . . Naar vi To vedblive al være gode Venner , 
saa skal jeg oftere tage Dig med , thi Du trænger 
virkelig en heel Deel til at komme lidt ud i Verden 
og see Dig om . “ 
Og Hr . Rose holdt sir Ord . Fra den Aften af 
tog han jævnlig Christian med sig ud . Drengen blev 
greben af Forlystelsernes Hvirvel og fandt særdeles 
Behag i dette Liv . 
Han havde aldeles glemt Tildragelsen med Femdalcrsedlen , 
da Erindringen derom opfriskedeS igjen 
ved al et aldeles lignende Tilfælde indtraf , dennegang 
dog med den Forskjel , at Rose , i det Øieblik han puttede 
Sedlen i Lommen , tydeligt saae al Christian 
havde iagttaget ham . 
Han var opdaget , derom nærede han nu ikke længere 
den fjerneste Tvivl . 
Han blegnede ved Tanken herom , men fattede 
sig dog hurtigt og lod som om sket intet Usædvanligt 
var passeret . 
Christian var paa sin Side heller ikke synderlig 
vel tilmode . Dennegang var dei aabenbart at Sedlen 

ikke var blevet stukket i Lommen i et Anfald af 
Distraktion , men derimod med fuldt Overlæg . 
Hr . Rose , som han i den sidste Tid var kommet 
til at holde meget af , var altsaa kun en gemen Tyveknægt ; 
det var nu i hans Øine hævet over enhver 
Tvivl , og han følte at det i Grunden var hans Pligt 
al angive ham for Principalen . 
Denne Tanke voldte han » imidlertid megen Uro . 
Hvad vilde Principalen sige — og saa Hr . Rose , 
han vilde jo blive ulykkelig for sin Levetid . Det var 
en meget ubehagelig Stilling han paa denne Maade 
var kommet i , men trods al den Modbydelighed han 
følte derfor , saa blev han dog efter nogen Eftertanke 
omtrent enig med sig selv om at han vilde fortælle 
Principalen Alt . 
Heldigviis for Rose , var denne ikke hjemme , og 
Rose , som følte ar det afgjørende Øieblik var kommet , 
benyttede det første Øieblik , da der ingen Kunder vare 
i Boutiken , til at kalde Christian hen i en afsides 
Krog og sige til ham : 
» Hvad har Du i Sinde at gjøre ? « 
Christian blev blussende rød og stammede forlegen : 
„ De veed vel nok selv , Hr . Rose , hvad der er 
min Pligt . “ 

„ Det vil med andre Ord sige al Du vil fortælle 
Principalen hvad Du nylig har seet , ikke sandt ? “ 
spurgte Rose . 
„ Vilde De selv i mit Sted handle anderledes ? “ 
sagde Christian . 
. Hvis jeg i Forveien havde baaret mig ad som 
Du , saa vilde jeg rigtignok betænke mig to Gange 
paa at gjøre det , “ sagde Rose i en spottende Tone . 
„ Hvad vil De sige dermed ? “ 
„ Kan Du ikke forstaaet det ? “ 
„ Nei . “ 
„ Saa maa Du være mærkværdig tykhovedet , 
langt mere tykhovedet end jeg havde troet . Tingen er 
jo ganske simpelt den , at hvis Sagen opdages , saa 
vil den komme til al gaae ligesaa meget ud over Dig , 
som over mig . “ 
„ Men jeg har jo ikke stjaalet ! “ udbrød Christian 
forbauset . 
. Det veed jeg ikke , “ sagde Hr . Rose haanligt . 
„ Desuden vil jeg gjerne bede Dig om at vælge nogle 
smukkere og mindre slødende Udtryk . Hvis Sagen 
kommer til Undersøgelse , saa vil Du da i alle Tilfælde 
ikke kunne nægte at Du ligesaa godt som jeg , 
har nydt Godt af Udbyttet af det , som jeg , som Du 
saa smagfuldt udtrykker Dig , har stjaalet . “ 

Christian foer uvilkaarligt et Par Skridt tilbage 
og slirrede forfærdet paa Rose , som med saa megen 
Koldblodighed fortalte ham hvilken Ulykke han havde 
slyrtet sig i . Nu først gik det ret op før ham , at 
han , Christian selv , egentlig var ligesaa skyldig som 
Rose , hvad der var Noget , han aldrig havde tænkt 
over før . 
„ Hæleren er , ifølge det gamle Ordsprog , ligesaa 
god som Stjæleren , “ vedblev Rose med isnende Kulde , 
„ og jeg citerer kun dette Ordsprog , fordi Du synes 
at have en vis Forkjærlighed for stærke Udtryk , som 
Du synes at forstaae bedst . Nu har jeg udviklet 
Sagen for Dig , og søgt at gjøre Dig den klar , nu 
kan Du selv handle , saaledes som Du synes bedst . 
Vil Du være Angiven , saa vær saa god , men som 
sagt , det vil komme til at gaae ud over Dig 
selv . “ 
Christian svarede ikke et Ord , men sad stille paa 
en Stol , hensunken i dybe Tanker . Han følte sig saa 
ussel og elendig tilmode som han aldrig havde gjort 
det før . Han betragtede sig selv som en stor MiSLæder 
og ønskede sig selv hundrede Alen nede under 
Jorden . 
„ Nu kan Du jo som sagt tænke over Sagen , “ 
vedblev Rose med en haanende Kulde . „ Du har 
E . - 7 ' ^Är ' L^ » 

Tid nok dertil , thi jeg troer det varer endnu nogle 
Timer inden Manden kommer hjem . Du har altsaa 
Tid nok til at blive enig med Dig selv om den hele 
Sag virkelig er Umagen værdt at der gjøres saa 
meget Vrøvl for dens Skyld . — Naar Alt kommer 
til Alt , saa bliver man jo egentlig sket ikke betalt ved 
den uSle Løn man faaer , som hverken er til at leve 
eller til at døe af . Det er jo os . som maa tjene 
Pengene her i Forretningen , del er oS som have 
Slidet , følgelig bør vi ogsaa være deelagtige i en 
Deel af Udbyttet udover det , som man engang har 
akkorderet om ; thi det er jo ikke engang halv Betaling 
for vort Arbeide . Arbejderen er sin Løn værdt , 
og kan han ikke faae den med det Gode , saa maa han 
tage den med det Onde . “ 
Hvor daarlige og sketmotiverede disse Paastande 
end vare , saa undlodc de dog ikke at gjøre et vist 
Indtryk paa Christian , som derved kom til al betragte 
Sagen i et andet Lys . Han kom uvilkaarligt til at 
drøfte Spørgsmaalet om - Arbeidet og dets Betaling 
og del forekom ham al der ikke var saa lidt Sandt 
i Hr . Roses Paastande . 
„ Hvorfor , “ vedblev Hr . Rose , . skulle vi , som 
befinde os i et tjenende Forhold , være udelukkede 
fra alle mulige Glæder og Nydelser , medens vore 

Principaler kunne leve høit af Frugten af vort 
Arbeide ? Maa Du ikke tilstaae mig at dette er en 
Uretfærdighed og al det ikke kan kaldes nøgen Synd , 
naar man bestræber sig for at raade lidt Bod paa 
dette forkeert « Forhold ? “ 
„ Det kan være , dei er meget Rigtigt , hvad 
De siger , “ stammede Christian endelig , „ men men — “ 
. Men Du har ikke Mod li ! ar see Sandheden i 
j Øinene , dei er dei Hele , “ afbrød Rofe ham . „ Nu 
har jeg imidlertid gjort Dig Tingen klar og nu kan 
Du gjøre hvad Du vil . “ 
Med disse Ord gik han hen for ai expedere nogle 
Damer , som neiov traadte ind i Boutikken og overlod 
Christian til sine egne Betragtninger . 
Rose var nu igjen rolig , da han mærkede al HanS 
Ord havde gjort el vist Indtryk paa Drengen . Han 
havde gjort Regning derpaa al navnlig Paasfande » 
om hans Mcdskyldighed skulde virke ; det var udelukkende 
for ved Leilighed al kunne gjøre Brug af denne 
TruSsel at han i den sidste Tid jævnligt havde taget 
Christian med paa sine Udflugter , saasnart han havde 
mærket at der var Ugler i Mosen . 
Og Truslen virkede ogsaa efter Beregning , Christian 
grublede , og grublede men kunne ikke komme til 

andel Resullat end at han gjorde bedst i at tie og 
lade Sagen gaae som den kunde . 
Den Aften gik hverken Hr . Rose eller Christian 
ud , og næste Dag blev der ikke talt et Ord mere om 
Sagen , før om Aftenen , da Rose klædte sig paa som 
sædvanligt og sagde til Christian . 
„ Du gaaer da naturligviis med ? 
. Jeg veed ikke , “ stammede Christian , der endnu 
følte nogle Betænkeligheder ved at gaae i Byen med 
Rose , da han vidste at de Penge , hvorfor han gjorde 
sig lystig vare stjaalne . 
„ Du veed ikke ? “ gjentog Rose spottende , „ Bah , 
det vil med andre Ord sige at Du er en gammel 
Kjærling , som mister Model ved den første Hindring , 
som møder paa Veien . Del klæder ellers kjønt i Din 
Alder , jeg havde rigtignok havt bedre Tanker om Dig . “ 
Harme og Vrede vilde Christian kunne have taalt , 
men denne Spot pirrede ham og satte hans Stolthed i 
Bevægelse . Han svarede ikke , men klædte sig paa , 
og fulgte ud med Hr . Rose som sædvanligt . 
Han morede sig ikke synderligt den Nat , dertil 
følte han endnu for megen Anger og Uro , men da 
faae Dage vare gaaede vare disse Samvittighedens 
svage Mindelser forsvunden og han nød Livet i fulde 
Drag , uden at afsee en Tanke paa at de Penge , hvorfor 

han gjorde det , var stjaalne af HanS Principals 
Pengeskuffe . 
Da han nu først var kommet ret ind paa Fornøjelsernes 
Skraaplan , saa rullede han ustandseligt 
videre og videre , uden at bryde sig om , hvor han tilsidst 
vilde komme hen . 
Og medens Christian erpederede i Boutiken om 
Dagen og morede sig om Natten saa ilede Tiden bort 
i saa ustandselig Flugt og en skjøn Dag opnaaede 
Christian Petersen den Ære al blive optaget som 
Svend i det hæderlige Kræmmeclaug . 
Principalen havde ikke Raad til at holde to Svende , 
og da han paa en Maade betragtede Christian som sit 
Barn , saa besluttede han al beholde ham og at give 
Hr . Rose sin Afsked . 
Hr . Rose fik altsaa fin Afsked , til stor Sorg for 
sig selv , thi det gik ham , som del gaaer de fleste Kræmmersvende , 
naar de miste deres Empløi , han kunde ikke 
igjen faae nogen Kondition . 
Saa greb han til det Samme , som alle andre 
forulykkede Kræmmersvende gribe til under lignende 
Omstændigheder , han blev nemlig Agent , det vil sige 
han gik omkring og prakkede de andre Handlende 
Varer paa fra forskjellige Handelshuse . 

Denne Forretning vilde heller ikke gaa for ham 
i Længden , især , da han ikke kunde opgive de kostbare 
Vaner , som han havde lagt sig til , medens han havde 
uhindret Adgang til sin Principals Pengeskuffe . Hans 
Udgifter overstege stadigt hans Indtægter og han havde 
tilsidst sket ingen Midler mere til at dække Under , 
balancen , hvoraf Følgen blev at han forfaldt mere og 
mere og tilsidst endte paa Ladegaarden . 
Denne Hr . RoseS ulykkelige Skjæbne , hvorom 
Christian var vidende , forhindrede dog ikke denne Sidste 
i at fortsætte saaledes som han havde begyndt under 
Vejledning . Han vedblev at føre det samme vidtløftige 
og udsvævende Liv , og naar hans Kassebeholdning 
ikke kunde slaae til , saa greb han til Principalens 
Pengeskuffe . 
Han var imidlertid heldig . Hans Principal Hr . 
Sommer mærkede ikke del mindste til HanS Bedrageri , 
Tvertimod steg ban Dag for Dag i hans Yndest , ja 
da Lydia , Hr . Sommers Datter var voret til og blevet 
en ganske kjøn Pige , saa slog Hr . Sommer ikke sjeldent 
eller utydeligt paa at det ikke vilde være ham ukjært 
at see Christian som sin Svigersøn . 
Saaledes stode altsaa Sagerne , dengang Ve i 
de første Kapitler af denne Historie fortalte Begivenheder 
fandt Sled . Da vi nu have gjort Rede 

for Hr . Petersens tidligere Historie , saa ville vi atter 
vende tilbage og paany optage Fortællingens egentlige 
Traad . 
Femtende Kapitel 
Løren paa Opdagelse . 
Saasnart Søren var bleven ansat ved Opdagelsespolitiet , 
gik naturligviis hans allerførste Bestræbelse 
ud paa at opdage Noget om Petersen , Noget 
som han ved Leilighed kunde bruge som et frygteligt 
Vaaben imod denne . 
Han gav sig nu til al tænke paa , hvorledes dette 
bedst skulde kunne iværksættes , og det varede heller 
ikke længe , før han havde fattet en Plan , der , som 
han troede , nok vilde hidføre et heldigt Resultat . 
Alene troede han ikke at kunne naae Maalet , 
han maatte derfor see sig om efter en Medhjælper , 
eller rettere en Medhjælperske . 
Der gjaldt imidlertid om al sinde et Fruentim136 

mer som han kunde bruge . Hermed var han i nogen 
Tid i Forlegenhed , da hans Damebekjendtskab ikke 
var stort , indtil han endelig fik det Indfald at spørge 
en anden Opdagelsesbetjent om han ikke kunde give 
ham Anviisning paa en passende Person . 
Anvisningen blev given , og Søren begav stg 
ufortøvet hen til ren omtalte Dame , der boede paa en 
tredie Sal i en af Byens mindre Gader . 
HendeS Navn var Rosalie Top , og hun var 
godt kjendt af Politiet , da dette ofte benyttede hende 
ved forskjellige Leiligheden 
Hun var ung , to eller treogtyve Aar gammel , 
boede alene og foregav at hun ernærede sig ved 
Syning . » > ' 
Da Søren traadte ind ttl hende , sad hun ved 
Vinduet , beskjæftiget med at læse i en Roman . 
Hun saae forundret paa Søren , som hun ikke 
kjendte , og spurgte om hans Ærinde . 
„ Jeg er ansat ved Opdagelsespolitiet , svarede 
Søren , „ og De er blevet mig anbefalet som en Dame , 
hvem man med Tryghed kan overlade Udførelsen as 
vanskelige Kommissioner . « 
. De er altfor artig , “ svarede Rosalie . jeg har 
engang imellem været saa heldig at kunne gjøre Politiet 
en ubetydelig Tjeneste , det erdet Hele . — Tør 

jeg iøvrigt spørge om , hvormed jeg kan være Dem 
til Tjeneste . “ 
. Naturligviis , det er jo udelukkende derfor jeg er 
kommet her , “ svarede Søren , „ Sagen dreier sig om 
en Kræmmersvend . “ 
„ Ah . “ 
. Som jeg er vis paa bestjæler sin Principal , “ 
vedblev Søren . 
. Saaledes . “ 
. Og som jeg gjerne vilde zhave overbevist om 
HanS Forbrydelse . ' 
. Det er ikke saa let en Sag , “ sagde Rosalie 
med en Mine som Een , der er vant til at beskjæftige 
sig med den Slags Sager . » Disse Fyre pleie at 
bære sig saa fiffige ad , saa det er meget vanskeligt at 
komme til at kigge dem i Kortene . “ 
„ Del veed jeg , “ sagde Søren , og det er netop 
ogsaa derfor at jeg vil udbede mig Deres Hjælp til 
Sagens Udførelse . “ 
. Jeg indseer ikke i Øieblikket , hvorved jeg egentlig 
kan være Dem nyttig , “ sagde Rosalie . 
. De kan være mig meget nyttig , jeg har nemlig 
iagt en Plan . “ 
„ Vil De meddele mig den ? “ 

„ Naturligvis . “ 
„ Fremfor Alt gjælder det jo om at skaffe Beviser 
“ tilveie , ikke sandt ? ' 
„ Ja , naturligvis . “ 
» Nuvel , disse Beviser troer jeg allerlettest ville 
kunne skaffes , hvis De vilde forsøge paa at gjøre 
Indtryk paa denne Kræmmersvends Hjerte , og naar 
dette var gjort , da forlede ham til en eller anden 
Daarskab , « sagde Søren , „ naturligvis paa en saadan 
Maade at vi kunde blive istand til al gribe ham i 
Gjerningen eller saa omtrent . “ 
„ Det er ikke saa ilde udtænkt , “ sagde Rosalie 
smilende . 
. Troer De ikke nok det kan lade sig gjøre ? ' 
spurgte Søren . 
„ Ganske vift kan det del , “ sagde Rosalie , stedse 
smilende , „ forudsat at det vil kunne lykkes mig al 
gjøre det paaregncde Indtryk paa Personens Hjerte . “ 
„ Det anseer jeg for givet at De vil kunne gjøre , “ 
sagde Søren galant . „ Paalager De Dem altsaa 
denne Kommission ? ' 
„ Jeg skal gjøre mit Bedste . De har imidlertid 
glemt een Ting . ' 
» Og del er ? “ 

» At sige mig Personens Navn og Adresse . “ 
„ Ah , det er sændt , det er næsten det Vigtigste as 
det Hele . ' 
Han nævnede nu Petersens Adresse , og efterat 
de endnu havde talt nærmere om hvorledes Sagen 
skulde udføres , gik han . 
Rosalie , fog ufortøvet fat paa Udførelsen af 
Planen . Hun klædte sig meget smukt paa og gik hen 
i Boutiken for at gjøre et lille Indkjøb . 
Hun blev imidlertid skuffet i sin Forventning , 
thi Petersen var ikke i Boutiken , som Læseren veed 
laae han jo i Sengen med tilbundet Hoved . 
Saaledes gik flere Dage uden at hun kunde 
træffe den hun søgte . Søren kom hver Dag for at 
hente Besked , og han var nærved at briste af Utaalmodighed , 
uagtet han nok kunde forstaae hvorfor 
Petersen ikke kunde vise sig i Boutiken . 
Endelig var Petersens Saar og Skrammer da 
helbredede saa vidt at han en skjøn Dag viste sig i 
Boutiken . 
Rosalie kom der naturligvis den Dag ligesom 
alle de foregaande , og hun ilede hjem for at underrette 
Søren om at Petersen nu var paa Benene 
igjen . 
„ Saa maa han fanges , ' sagde Søren . 

„ Men hvorledes ? “ spurgte Rosalie . 
„ Og det spørger De om ? “ 
. Ja , naturligvis . ' 
. Herregud , det troede jeg allerede vi vare enige 
om , ' sagde Søren utaalmodig . „ De maa gjøre ham 
forelsket i Dem , De maa forlede ham fil Udgifter , 
som overstige hans Evner , og paa den Maade maae 
vi kunne gribe ham . ' 
„ Det smigrer mig at De tiltroer mjn Elskværdig . 
hed en saadan Kraft , “ sagde Rosalie leende . „ Jeg 
troer ogsaa at denne Maade er god , og jeg skal gjøre 
mit fil at Sagen kan faae et heldigt Udfald . 
Hun tog ogsaa ufortøvet fat paa Værket , og 
indfandt sig jævnligt i Boutiken . Her sørgede hun 
altid for kun at komme fil at handle med Petersen , 
og hun tilkastede ham under Handelen af og fil enkelte 
temmeligt megetsigende Blikke . 
Dette forfeilede ikke sin Virkning paa Hr . Petersens 
leifængelige Gemyt . Han begyndte snart at 
nære en vis Interesse for denne unge Dame , som kun 
udelukkedde vilde handle med ham . 
Rosalie gjorde imidlertid aldrig større Indkjøb 
end som kunde stemme overcenS med en Sypiges 
Evner . En Dag da hun var alene i Boutiken med 

Hr . Petersen , gik hun dog saa vidt at hun saae paa 
noget Kjoletøi . 
Det lod imidlertid til at hun var meget vanskelig 
at tilfredsstille ; thi det Tøi , som hun syntes ikke var 
før dyrt , syntes hun ikke var smukf nok , og det , som 
var smukf , syntes hun var før dyrt . 
Denne Dragen varede længe . Endelig sagde 
Hr . Petersen : 
» Her er noget Kjoletøi , som jeg indstændig vil 
raade Dem til at kjøbe . “ 
. Men det er altfor dyrt før mig , ' indvendte 
Rosalie , „ husk jeg er kun en fattig Sypige . “ 
. 0 , Intet er før dyrt før Dem , “ sagde Petersen 
galant . „ Naar man er smuk , som De , bør man 
bære det Allersmukkeste . “ 
„ Det er overordentligt galant sagt , “ sagde Rosalie 
leende , » men dermed er Sagen ikke klar , Tøjet 
er mig før dyrt og derfor maa jeg lade det ligge ' 
. O , “ sagde Petersen , . dette Tøi er i Virkeligheden 
ikke saa dyrt . Maa jeg ikke lade det bringe 
hjem til Dem , med Betalingen haster det aldeles 
ikke . “ 
„ Dette Tilbud kan da umuligt være Deres 
Alvor ? “ 

„ Jeg forsikrer Dem , det er mit ramme Alvor . 
De behøver blot at opgive Deres Adresse , saa skal 
Tøiet blive Dem sendt . I en stor Forretning som vor 
bryde vi oS ikke om at give Kredit . “ 
„ Men , « indvendte Rosalie , » De kjender mig jo 
ikke , jeg kan jo bedrage Dem . ' 
„ Det gjør De ikke . Vi Forretningsfolk have en 
betydelig Menneskekundskab . Med et Ansigt som 
Deres , gaaer man ikke ud paa at bedrage Nogen , “ 
sagde Petersen galant . 
Rosalie forsøgte at see undseelig ud , hvad der 
ogsaa lykkedes hende meget godt , og svarede : 
„ I Sandhed , dette er et saa fristende Tilbud , 
at jeg neppe veed , hvad jeg skal svare derpaa . “ 
. De skal sige jo , naturligvis , “ sagde Petersen 
. hvad ellers . Det har som sagt sket ingen Hast med 
Betalingen . “ 
Rosalie lod nu som hun ikke mere kunde modstaae 
dette fristende Tilbud , opgav sin Adresse og gik 
efter endnu engang at have fremstammet en forlegen 
Taksigelse . 
Da hun var gaaet , gned Hr . Petersen sine 
Hænder med en fornøiet Mine , og mumlede ved 
sig selv : 

« Bravo , Bravo , hun gaaer i Tøjet , hun gaaer 
i Teiet . Det vidste jeg nok , jeg saae det den allerførste 
Dag , da hun traadte herind i Boutiken . Jo 
jo , jeg kjender mine Folk ! “ 
Stakkels Petersen , han havde kun liden Anelse 
om at det var ham selv , som „ gik i Tøjet , “ 
Vi behøve naturligvis ikke at tilføie at han endnu 
inden Aften sendte det omtalte temmeligt dyre Tøi 
ben til Rosalie . 

Sextende Kapitel 
Petersen gaaer i Fælde » . 
Da Rosalie kom hjem og fortalte Søren hvad 
der var skeet , blev denne sidste meget tilfreds og raabte 
idet han gned sig i Hænderne : 
„ Bravo , det gaaer aldeles som jeg havde ventet . 
Nu maa De natuligviiS ikke vise Dem i Boutiken i 
nogle Dage . “ 
„ Og hvorfor ikke ? “ spurgte Rosalie med forstilt 
Uskyldighed . 
„ Naturligviis fordi at han skal komme til Dem 
„ Til mig ? « , 
„ Ja , det er klart at De har gjort betydeligt Indtryk 
paa HanS Hjerte , siden han saaledes uden Videre 
overlader Dem det dyre Tøi . Nu , da han veed Deres 
Adresse , saa kan De ogsaa være ganske vis paa at 
han snart vil indfinde sig hoS en Dem en smuk Af . 
fenstund . “ 

Herpaa var Rosalie naturligslis ganske forberedt , 
uagtet hun lod som om det var hende noget ganske 
Nyt — Herregud , det klæder altid saa godt at lade 
uskyldig 
Søren ventede nu i flere Dage paa at HanS 
Forudsigelse skulde gaa i Opfyldese for at han deraf 
kunde see , hvorledes Forholdet videre vilde udvikle sig . 
Han behøvede ikke at vente længe for at faa dette 
at see . 
Da Hr . Petersen i nogle Dage havde savnet 
Rosalie i Boutiken , tænkte han ved sig selv : 
„ Hun kommer ikke mere . Oh , jeg forstaaer det 
godt . Det vil sige saa meget som : Du veed nu at 
jeg er dødelig forelsket i Dig , og Du kjender min 
Adresse , altsaa venter jeg Dig med Længsel . “ 
Denne Slutning var vel ikke synderlig logisk , 
men den tilfredsstillede dog ganske Hr . Petersen , som 
efter nogle Dages Forløb ikke kunde nægte sig den Fornøielse 
at aflægge den smukke Sypige et Besøg . 
„ Hun venter mig , det er aabenbart , tænkte han , 
„ og det vilde være Synd al lade hende vente forgjæves . ' 
Han Pyntede sig altsaa en Afteu med mere end 
sadvanlig Omhu og tog Veien til Rosalies Bolig . 
Rosalie ar hjtmme . Hun lod meget overrasket 
ved dette Besøg og sagde : 
» Hvorledes det er Dem , Hr . Petersen . Ah , De . 

kommer sandsynligviis for at kræve mig for Betalingen 
af Tøiet . “ 
. Hvor kan De trøe det ? “ sagde Petersen . 
„ De kommer ikke derfor ? “ ' spurgte Rosalie tilsyneladende 
forbauset . 
„ Nei , aldeles ikke . “ 
. Saa fatter jeg ikke , hvad der bringer Dem til 
mig i Aften . “ 
„ Gjør De virkelig ikke ? “ spurgte Hr . Petersen 
med et smægtende Smiil . 
„ Nei , aldeles ikke . “ 
. O , det mener De ikke , De kan ikke mene , det 
er aldeles umuligt . “ 
„ Det vilde være mig meget kjært om De vilde 
udtrykke Dem lidt tydeligere , “ sagde Rosalie , idet hun 
satte sig i en koket Stilling paa Sofaen . 
„ De vil at jeg skal tale tydeligere ? “ 
„ Ja . “ 
, Begriber De da ikke , hvad der bevæger sig i 
mit Hjerte ? “ spurgte Petersen høitideligt . 
„ Nei , “ sagde Rosalie med forstilt Enfoldighed , 
„ der er jo ikke godt for mig at begribe . “ 
„ Og dog troede jeg “ — begyndte Petersen , „ dog 
troede jeg — 
„ Hvad troede De ? “ 
„ At Vi havde forstaaet hinanden . “ 
„ Istedetfor at forklare Dem tydeligere , som jeg 

bad Dem om , saa forekommer det mig at DereS Tale 
bliver mere og mere mørk , “ sagde Rosalie med tilsyneladende 
Utaalmodighed . 
Hr . Petersen som ikke havde ventet en saadan , 
om end kun foregiven , Mangel paa Evne ti ! at kunne 
forstaae , begyndte at føle sig noget forlegen , og stammede : 
„ Men , bedste Frøken , har da mine Blikke ikke 
forlængst sagt Dem — ? “ 
„ Hvilket ? “ 
„ Al jeg elsker Dem indtil Døden ! “ raabte nu 
Petersen , idet han faldt paa Knæ . 
„ Min Gud , hvad er det De siger ! “ raabte Rosalie 
tilsyneladende forskrækket , idel han sprang op . 
„ Jeg siger al jeg elsker Dem ! “ vedblev Petersen , 
idel han greb hendes Haand og kyssede den , „ at jeg 
har elsket Dem ligefra der første Øieblik jeg saae 
Dem , og at jeg vil elske Dem lige til min Død , ja 
endnu paa den anden Side Graven — o , Rosalie , 
svar mig , har De da ikke den mindste Smule Medlidenhed 
med mig ? “ 
„ Du gode Gud ! “ skreg nu Rosalie , der affekterede 
af være i stærk Bevægelse , „ hvad er dog dette 
for et Tilbud . Det kommer saa pludseligt og saa 
uventet . “ 
„ Uventet ? “ 
„ Ja , aldeles . “ 

„ O nei , det er ikke Deres Mening . Mine Øine 
maa forlængst have sagt Dem Sandheden og jeg 
troede ogsaa i D . reS Blikke af have læst — . “ 
„ Hvad troede De al have læst ? “ 
„ At De — af De — 
„ Nu , af jeg ? “ 
„ Kortsagt af De gjengjældte mine ømme Følelser , “ 
raabte Petersen , idet han trykkede HendeS Haand med 
fornyet Ivrighed . 
„ Og dersom De nu havde læst feil ? “ spurgte 
Rosalie med et skalkagtigt Smiil . 
„ Læsf feil ! Umuligt . “ 
„ Og hvorfor del ? Sæt nu af jeg aldeles ikke 
elskede Dem . » 
. Saa vilde jeg være del ulykkeligste Menneske 
under Solen , saa — saa — ja , saa vilde jeg ikke 
leve en Time længere ! “ raabte Hr . Petersen yderst 
pathalisk idet han slog sig for Brystet . 
„ Er det virkeligt Deres Alvor ? “ spurgte Rosalie . 
idet hun lod som om hun blev rørt . 
„ Ved min Sjæls Salighed ! “ 
„ Vel , jeg vil troe Dem , “ sagde hun idet hendeS 
Forvirring lod til at blive høiere og høiere . „ Og 
jeg — 
Her standsede hun og saae tilsyneladende meget 
førlegen ned mod Jorden . 
„ Nu , og De ! “ raabte Petersen . 

» Jeg vil ikke være grusom nok til at holde Dem 
i Uvished længere . — Ja , De havde Ret før , da 
De sagde at De troede at have læst rigtigt i mine 
Blikke . — De har ikke taget feil , jeg er Deres før 
evig . « 
, , O hører jeg ret , jeg kan nevpe troe paa min 
egen Lykke ! “ raabte Petersen , idel han sprang op og 
omfavnede Rosalie . „ Min før evig ! O , sig det engang 
endnu ! “ 
„ Din før evig , “ hvidsiede Rosalie i en saa øm 
Tone som det var hende muligt . 
„ Nu er jeg lykkeligste Menneske under Solen ! “ 
raabte Petersen , „ jeg vil ikke bytte med Kongen selv . 
ja ikke engang med Stormogulen , hvis han levede 
endnu , men jeg troer rigtignok at han er død før 
mange Aar siden . “ 
Da Pe ersen den Aften gik hjem , gned han fornøiet 
fine Hænder og mumlede : 
Naar jeg nu besøger hende næste Gang , saa har 
jeg Spillet vundet , saa kan hun ikke modstaae mere . 
Hun er jo forelsiet i mig som en Rolle i en suur Ost . “ 

Syltende Kapitel . 
Man gaaer videre . 
Hr . Petersen skuffede sig imidlertid betydeligt i 
fine Forventninger med Hensyn til Rosalies Modsfands . 
evne . Hun gav ikke efter saa hurtigt som han havde 
ventet , ja hun lod endog til sket ikke atZ ville give 
efter . 
Venlige Blikke og Ord , idethøiste et Kys , det var 
Alt , hvad Petersen trøds alle sine Bestræbelser kunde 
opnaae . 
Og han sparede dog Intet . Han bragte hende 
den ene Foræring efter den anden , . men kom dog ikke 
et eneste Skridt videre . 
Dette kjølnede dog ingenlunde HanS Iver , tvertimod , 
en saadan Modstand havde ban endnu aldrig 
mødt , og del forhøiede del Pikante ved Situationen . 
Saasnart han kunde skippe fra Boutiken paa 
nogen mulig Maade , saa ilede han til Rosalie 

og lagde sit Hjerte og sine Foræringer for hendeS 
Fødder . 
Hun modtog begge Dele med den meest smilende 
Mine af Verden , men tilstædte ham dog aldeles 
ingen yderligere Gunstbevisninger . Hnn vidste at 
saalænge hun holdt Forholdet vedlige som det var , 
saa havde hun Petersen aldeles i sin Magt , hvorimod 
hun vilde tabe Herredømmet over ham , hvis 
hun gav efter . 
Alt hvad hun modtog af Petersen , gjemte hun 
efter Sørens Befaling paa det Omhyggeligste , for ai 
alle disse Sager en Dag kunde benyttes som Beviser 
imod Kræmmersvenden . 
Hidtil havde hun kun faaet Varer af ham , men 
paa Sørens Tilskyndelse skulde hun nu anmode ham 
om Penge . 
En skjøn Dag sagde hun derfor til Petersen . 
„ Du forsikkrer mig altid saa høit og dyrt om 
Din Kjærlighed , men der er dog en Omstændighed , 
som næsten bringer mig til af tvivle paa den . 
„ Tvivle paa min Kjærlighed ? “ raabte Petersen 
bestyrtet . „ Umuligt ! . Det kan De ikke mene . “ 
„ Ja det mener jeg rigtignok . “ 
Men hvorfor da ? “ 
„ Kan Du ikke begribe der selv ? “ 
„ Nei , jeg kan kun troe af det er Din Spøg . “ 

LV . ML ' I 
„ Det er det netop ikke , jeg taler i fulde Alvor , 
sagde Rosalie bestemt . 
, , Men hvad er der da i Veien ? “ 
„ Der er Intet i Veien , men jeg synes af det 
er besynderligt af Du , som er en formuende og en 
flot Kavaleer , vil lade mig , Din Kjæreste , sidde og 
siide for Livets Ophold som en stakkels Sypige . Det 
maa jo være stødende for Dig selv , især da Du siger 
at Du er formuende , og det krænker mit Hjerte saa 
grusonit . da det faaer mig halvveis til at troe at Du 
ikke mener det oprigtigt . O Gud , naar Du bare 
vidste hvad jeg har lidt ved denne Tanke . “ 
Da Rosalie havde sagt disse Ord i en meget 
rørende Tone , skjulte hun Ansigtet i sine Hænder og 
gav sig til at græde bitterligt . 
„ Men Herregud Rosalie , det er Noget som jeg 
sket ikke har tænkt paa , “ sagde Petersen yderlig forlegen 
og forvirret over dette pludselige Fortvivlelsesudbrud . 
„ Nei , det vil jeg gjerne troe , Du tænker vist i 
det Hele ikke saa overmaade meget paa mig , som Du 
forstiller Dig til ! “ raabte Rosalie . „ At tænke sig til 
at Du vil tillade at Din Kjæreste skal sidde baade 
Dag Nat og slive med Naalen , for at tjene sit Smule 
Ophold . O , det er saa tungt for mig , og en stor 
Skam for Dig . ' 

„ Rosalie , Rosalie , slaae Dig dog tiltaals igjen , “ 
raabte Petersen . 
. O Gud , naar jeg tænker paa mine Veninder 
og hvad de faae af deres Kjærester , saa maa jeg 
rigtignok sige at jeg er meget ulykkelig . — Du gode 
Gud , hvad skal del blive til , naar vi engang blive 
gifte , jeg er vis vaa Du vil blive en reen Tyran 
imod mig . “ 
Petersen vidste slet ikke hvad han skulde sige til 
Alt dette , han bad og besvor hende ikke at være vred 
længere , da han i enhver Henseende vilde opfylde 
alle hendes Ønsker . 
Vi behøve naturligvis ikke at fortælle Læseren 
at Rosalie ingenlunde var uimodtagelig for Trøstegrunde . 
Da Petersen tilsidst lovede at udbetale hende 
25 Rd . hver Maaned til hendes Underhold , saa slilles 
de ad som de bedste Venner . 
. I Grunden er det dog en lille Engel , den Rosalie , “ 
sagde Petersen til sig selv da han gik hjem 
igjen . „ Hvor hun er omhyggelig for min Ære . 
Hun er bange for at det skulde nedsætte mig i Folks 
Omdømme , hvis del rygtedes at jeg stod i Forbindelse 
med en slet og ret Sypige , det er der noget 
Srorarlet i . » 
Søren Rise kom jævnligt til Rosalie , for at høre 
Besked om hvorledes Sagerne skrede frem . Da Rofalie 

nu fortalte ham at han villigt var gaaet ind paa 
hendes Forlangende om en maanedlig Sum , sagde 
han : 
„ Kan De blot fængsle ham endnu et Par Maaneders 
Tid , saa er han tilstrækkelig moden saa have 
vi Beviser nok imod ham ! “ 
„ Jeg skal sige Dem Noget , “ sagde nu Rosalie 
pludseligt . „ Det gjør mig næsten ondt for den stakkels 
Fyr . “ 
„ Gjør det Dem ondt for ham ? “ spurgte Søren 
førbauset . 
„ Ja næsten , Herregud , han har dog aldrig gjort 
mig noget og han seer dog ganske kjøn ud , “ meente 
Rosalie . 
« Men han er en Tyv , og det en af det farligste 
Slags Tyve , den Slags som omtrent Ingen kan vogte 
sig for . — De er dog vel aldrig gaaet ben og blevet 
forelsket i ham ? “ 
„ Del vel ikke , ' sagde Rosalie nølende , „ men hvis 
jeg skal fortsætte denne Komedie meget længe endnu , 
saa troer jeg neppe jeg tør svare ganske for mig 
selv . “ 
„ Lad den Daarskab fare , “ sagde Søren i en streng 
Tone . , , De veed vel noksaa godt som jeg , al Politiet 
som benytter Deres Tjeneste til al opdage Andres 
Historier , let kunde falde paa at rippe op i Deres 

egne Mysterier , hvis De skulde faae i Sinde al svigte 
den gode Sag . “ 
Rosalie skjulte Ansigtet i sine Hænder og blegnede 
pludseligt . Dette var dog kun en ganske forbigaaende 
Bevægelse , hun fattede sig hurtigt igjen , og svarede : 
„ Det kunde naturligvis ikke let falde mig ind 
at svigte den Sag , som De kalder den gode , De veed 
vistnok selv bedst hvorfor . Jeg skal udføre hvad De 
paalægger mig , det kan De være forvisset om . ' 
„ Det stoler jeg ogsaa paa , “ sagde Søren . 
Der paafulgte nu en længere Samtale , som vi 
bog ikke ville meddele her , da Læseren vil erfare deres 
Resultat af de følgende Kapitler . 

Attende Kapitel 
En god Den 
Bi ville nu alter igjen beskjæftige os lidt med 
Hr . Petersen . 
Som vi allerede have fortalt havde denne haabesulde 
unge Mand stedse brugt mange Penge , men i 
den sidste Tid , efterat han havde gjort Bekjendtskab 
med Rosalie , saa steg hans Udgifter i en høiest 
uforholdsmæssig Grad . 
I et alvorligt Øieblik faldt det ham ind at bette 
ikke kunde gaae i Længden , der maalte skee een eller 
anden Forandring . 
Det faldt ham dog ikke ind at betragte Sagen i 
sit rette Lys , nemlig saaledes at Feilen laae paa 
hans egen Side , derved at han brugte for mange 
Penge , men han saae Sagen fra en ganske anden 
Side . 

„ Mine Indtægtskilder ere for smaae , “ sagde han 
til sig selv , . del er hele Ulykken . Der er jo intetsomhelft 
fornuftigt Menneske i hele den vide Verden , 
som kan komine ud af det med fri Station og tohundrede 
Daler om Aaret . — Den Smule Ertrafortjenesie 
man kan gjøre sig , den forslaaer heller ikke 
hverken halvt eller heelt . Jeg tør ikke lægge mere 
Beslag paa Pengeskuffen end jeg nu gjør , det kunde 
ellers let gaae galt . Det er en forbandet Historie . “ 
Fra hans Standpunkt betragter , var det ganske 
vist en forbandet Historie ikke at have saa mange 
Penge at han kunde tilfredssfille alle sine Lyster og 
Indfald . Han spekulerede derfor meget ivrigt paa , 
hvorledes han bedst skulde bære sig ad med at gjøre 
et eller andet finantsielc Coup . 
Det var imidlertid vanskeligt ar udfinde . Da 
han denne Aften forlod Boutiken , gik han i dybe 
Tanker op ril en Konditor , hvor han tog sig et stort 
Glas Toddy for ar hjælpe paa Ideerne . 
Som han sad saaledes hensunkec i dybe Tanker , 
uden at lægge Mærke til de øvrige Tilstedeværende , 
vaktes han pludselig af sine Drømmerier ved et 
temmelig stærkt Slag paa Skuldren . 
Petersen saae forundret i Veiret . Han opdagede 
dog snart ar det var en af hans gode 

gamle Bekjendte , som havde forstyrret ham i HanS 
sørgelige Tanker . 
„ Oh , er det Dig , “ sagde han . „ Du var nær 
ved at gjøre mig forskrækket . ' 
„ Der kan jeg tænke , “ sagde den Anden leende , 
„ Du sad jo og spekulerede saa dybt , som om Du 
agtede at tage Ministcrgraden med det Første . Hvad 
er der i Veien med Dig ? “ 
„ Der er Intet i Veien , “ sagde Petersen undvigende 
idet han tog sig en god Slurk af skn Toddy . 
„ Aah , jo vist er der Noget i Veien , det kan 
man jo see med et halvt Øie , “ vedblev hans Ven , 
hvis Navn var Bang , og som forresten var Kræmmersvend 
ligesom Petersen . . Noget . er der i Veien , 
det er ganske vist . Har Du Kjærestesorger ? ' 
. Aah , hvor kan Du troe det ? “ 
. Nu , det er rigtigt , Du er altfor stor en Udhaler 
til al Du skulde kunne have Kjærestesorger , “ 
svarede Bang leende . » Men Noget er der imidlertid 
galt fat med Did , hvad er del ? “ 
„ Aah Passiar , der er Intet galt fat , “ sagde 
Petersen lidt ntaalmodig . 
“ Jo , min Sjel er der saa , “ raabte Bang , » det 
kan ikke nytte at Du vil skjule det , det er altfor tydeligt . 
Du skulde da vel aldrig værr i Pengeforlegenhed . “ 

. Pengeforlrgenhed . “ 
„ Ja , Herregud , del er da en ærlig Sag , som 
kan træffe den Bedste . Er det del der i Veien , hvad s “ 
„ Og om det nu var del , vilde Dn saa maaskee 
være istand til at hjælpe mig med Dine Kavnaler ? “ 
spurgte Petersen halvt ondskabsfuld . 
„ Det ve ! ikke , “ sagde Bang , men jeg kunde 
dog maaskee være istand til at give Dig et godt Raad 
som kunde hjælpe Dig ud af Forlegenheden . “ 
, , Et godt Raad ? Skynd Dig lidt , kom med det ; 
raabte Petersen ivrigt . 
„ Der tilstod Du altsaa al del virkeligt er Pengevæsenel , 
som trykker Dig ! “ raabte Bang leende . 
„ Ikke sandt . “ 
„ Hvis Du blot har i Sinde al gjøre Dig lystig 
over mig , » begyndte Petersen noget stødt . 
„ Nei , nei , » afbrød Bang ham hurtigt , „ der er 
sket ikke min Mening . Aldeles ikke . “ 
„ Hvad er da Din Mening ? “ 
„ Det skal Du strar faae at vide . — Opvarter , 
to Toddyer . “ 
Da Toddyerne vare blevne bragte vedblev Bang : 
„ For det Første vil jeg kun sige Dig , at det er 
en skor Dumhed af Dig at være forlegen for Penge . “ 

„ Hvad behager ! “ udbrød Petersen forbauset i 
høieste Grad . 
„ Jeg siger at det er en stor Dumhed af Dig at 
være i Pengeforlegenhed . “ 
„ Du har vist drukket for meget Toddy i Aften , “ 
sagde Petersen . 
„ Aldeles ikke , tværtimod , jeg har snarere drukket 
for lidt , da mine Tanker først blive rigtigt klare , naar 
jeg har sal en tre sire Glas tillivs . Dog , det var 
ikke derom vi skulde tale , men om Din Pengeforlegenhed . 
Bær Dig ad ligesom jeg . Du veed al jeg i længere 
Tid har været uden Plads , men dog lever jeg ligesaa 
flot som Du og det uden at eie en eneste Skilling . “ 
„ Ja , men hvordan Fanden bærrer Du Dig ad 
dermed ? “ spurgte Petersen . 
„ Det er den simpleste Ting af Berden , jeg lever 
af Lykken . “ 
„ Af Lykken ? “ 
„ Ja . “ 
„ Herregud , saa maa Du være » leget dum , “ 
sagde Bang , „ forstaaer Du ikke hvad del vil sige al 
leve af Lykken ? “ 
„ Nei ? “ 
„ Af Spil da , begriber Du det nu ? “ 
„ Ah , Du spiller ? “ 

„ Gudeskelov at der da endelig gik et LyS op * for 
Dig , javel spiller jeg . “ 
, , Og det kan Du leve af ! “ > 
„ Som Du seer . “ 
„ Men Du kan jo ogsaa tabe ? “ 
„ Ganske vist , men det er altid E » s egen Skyld naar 
man taber . “ 
„ Hvad behager ? “ sagde Petersen forundret er det 
EenS egen Skyld naar man taber i Spil . Jeg troede 
det beroede udelukkende paa det blinde Tilfælde . “ 
„ Der gjør det ogsaa , men Tingen er den at man 
ikke maa lade sig overraske af Tilfældet , men altid vide 
at beherske det . “ 
„ Det forstaaer jeg ikke , “ sagde Petelerscn . 
Nei det troer jeg gjerne . Du har aldrig været 
bekjendt for at være noget synderligt lyst Hoved , “ 
sagde Bang leende . Sagen er blot den at man skal 
lægge Mærke » il om man er i Held eller i Uheld . 
Mærker man en Aften af man er i Uheld , saa holder 
man reent op med af spille den Aften , hvorimod man 
naar man mærker man er i Held skal forcere Lykken 
til det Yderste , man kan være vis paa al den aldrig 
lader Een i Stikken . “ 
„ Da forekommer del dog mig af være noget 
usikkert , “ sagde Petersen og rystede paa Hovedel . 

„ Det er blot en Indbildning . Du maa da indrømme 
mig af et Menneske let kan mærke paa sig selv om 
han i et givet Øieblik er heldig eller uheldig ? ' 
. Jo , dei troer jeg nok , ' meente Petersen med en 
eftertænksom Mine . 
» Godt , ' vedblev Bang , . del gjælder altsaa blot 
om af benytte de Øieblikke , hvori Lykken er over En , 
og af være forsigtig i de Øieblikke da den er borte , 
saa kan man aldrig tabe men er stedse vis paa af 
vinde . ' 
„ Der kan jo være Noget i dei . “ 
„ Der er Noget i det , „ sagde Bang idet han igjen 
indkrævede lo Glas Toddy . . Sig mig Petersen , har 
Du nogensinde spillet før . ' 
„ Ja , Whist . “ 
. Aah det mener jeg ikke . I den Slags Spil 
kan man altid forud beregne til Skilling eller Hvid , 
hvormeget man kan tabe eller vinde . Dei duer ikke . 
Nei , jeg mener om Du har spillet Hazard . 
„ Hazard ? “ 
„ Ja , den Slags Spil , hvor Tab eller Gevinst 
følge uafbrudt ovenpaa hinanden . Hvor man i det 
ene Øieblik kan tabe ti Rigsdaler , men i det næste 
vinde Hundrede , “ 
Nei , den Slags Spil har jeg aldrig spillet i mit 
Liv . “ 

„ Du har aldrig spillet den Slags Spil , og Du 
er i Pengeforlegenhed ? “ udbrød Bang , „ saa bør Du 
ufortøvet tage sat derpaa , Du veed jo nok at naar 
man spiller for første Gang i sit Liv , saa vinder man 
altid . Del slaaer aldrig feil . Kom , følg med mig , 
jeg gaaer netop nu hen til nogle gode Venner , som 
hver Aften morer sig med at slaae el lille Slag . “ 
Petersen kunde ikke modstaae denne Indbydelse . 
Udsigerne til den hurtige Gevinst lokkede ham , og efterat 
have gjort endnu nogle tilsyneladende Indvendinger , 
saa gav han efter og samtykkede i ak følge med Bang , 
hen til del Sled , hvor hans Venner osfrede til den 
lunefuldeite af alle Gudinder . 

Nittende Kapitel 
En spillebule . 
Da Bang og Petersen forløde Konditoriet , oar 
Klokken allerede over Tolv . Da de kom ud paa Gaden , 
var der derfor femmeligt øde og tomt , og Petersen 
sagde : 
„ Men er det ikke for seent nu til at spille , alle 
Mennesker ere jo nu i Seng . “ 
„ Passiar , “ svarede Bang , . det er netop den allerbedste 
Tid . Skynd Dig nu lidt , og fag Benene med 
Dig ; thi vl have et godt Stvkkc Vei at gaae . “ 
Med disse Ord tog han sin Den under Armen 
og tvang ham til at fordoble sine Skridt . 
Bang tog Veien hen til en af Byens Udkanter . 
Her , i en temmelig øde og ubeboet Gade , blev han 
endelig staaende udenfor et femmeligt stort og anseeligt 
Sted . Han saae sig hurtigt om og gik derpaa ben og 

bankede tre af maalteSlag paa en VindueSrude i Stueetagen . 
Et Øieblik efter aabnedes Vinduet paa Klem og 
en Stemme indenfra hvidskede : 
„ Hvem der ? “ 
„ En af de Gamle , “ svarede Dang . 
Disse Ord syntes at være et Slags Feltraab , der 
gav Adgang til Fæstningen ; thi lidt efter aabnedes 
Gadedøren , saa ar Bang og Petersen uhindrede kunde 
træde ind i Gangen . 
Fra Gangen kom de først ind i et stort Værelse , 
som var aldeles mørkt . Bang lod imidlertid til at 
kjende Lokalet overmaade godt ' thi med Petersen under 
Armen gik han med faste Skridt henimod en Dør , 
som han aabnede og traadte derpaa med Petersen ind 
i et andet Værelse . 
Dette Værelse var temmelig stort og oplystes af 
en Lampe , Ler var ophængt i Loftet . Det var meget 
smukt meubleret og i Midten stod et stort , langt Bord , 
ved vis ene Ende der sad en kæmpestor Mand , forsynet 
med uhyre Bakkenbarter , der netop var ifærd 
med at lægge Bank . Foruden denne Mand sad der 
endnu en halv Snees Personer ved Bordet . 
Foran Lem Alle laae der Penge , meest Dalere og 
Specier , men ogsaa en heel Deel Sedler . 
Bangs og Petersens Indtræden vakle ikke nogen 
Opmærksomhed , der var ikke engang Nogen af de Tilstedeværende 

som vendte Hovedet om for at see paa 
dem dengang de kom , dertil var man altfor meget optaget 
af Spillet . 
Først da den store Mand med de uhvre Bakkenbarter , 
ved Enden af Bordet var bleven færdig med 
at lægge Bank for denne Gang , lod det til som om 
man bemærkede de Nyankomne . 
. Ah , Godaffen , “ sagde Kæmpen , idet han reiste 
sig op og gav Bang Haanden , “ er det Dem , det glæder 
mig at see Dem , jeg begyndte næsten at blive bange 
for at De skulde svigte os i Aften . -- 
„ Hvor kunde De troe del ? Det er fo ikke min 
Vane , “ svarede Bang , . jeg har endøgsaa tilladt mig 
al bringe en af mine Venner med . “ 
. Det glæder mig , “ sagde Kæmpen , idet han rakle 
Petersen Haanden , „ det glæder mig , De ved jo nok 
al Deres Venner ogsaa ere mine . — Velkommen min 
Herre , det glæder mig at gjøre Deres Bekjendtskab , 
jeg haaber at De vil gjøre mig den Fornøielse ar tilbringe 
mangen lystig Aften ber hoS mig . Kom , lad 
os drikke et Glas Viin paa vort nærmere Bekjendtskab . “ 
Med disse Ord gik den store Mand hen til ei 
Bord , som stod ved en Side , og som var bedækket med 
Viinflasker og Glas . 
Assisteret af Bang fyldte Kæmpen med en sjelden 

Behændighed Glassene , og alle de Tilstedeværende drak 
nu ivrigt paa den nye Vens Sundhed . 
Medens Petersen , der syntes meget godt om denne 
Modtagelse klinkede med sine nye Venner , gik Bang 
og Kæmpen hen i en Krog . 
„ Hvad er del for en Fisk ? “ spurgte Kæmpen , idel 
han med en Hovedbevægelse hentydede til Petersen . 
» En Bekjendt af mig , en Kræmmersvend , “ svarede 
Bang ligesaa sagte . 
» Har han Syle ? “ 
» Ja og nei , han har sin Principals Pengeskuffe , 
men de han næsten har tømt den i den sidste Tid , saa 
er han kommet herhen for at tjene Mønt . “ 
. Naa laaledes . Er han udlært ? “ 
„ Nei , han forstaaer sig ikke paa Spillet . “ 
» Godt , saa skal han nok blive erpederct . 
Med disse Ord vendte Kæmpen after tilbage til 
sin Plads ved Bordenden , og raabte , idel han greb 
Kortene : 
» Saa mine Herrer , nu begynde vi igjen . Op 
med Mønten , jeg svarer ligesaahøil som de selv vil . “ 
„ Pas nu paa Spillet , “ sagde Bang , idet han 
satte sig ned ved Siden af Petersen , . Du kan snart 
lære det , det er ganske simpelt . “ 
Dei var Landsknægt der spilledes . Dette Spil 

bestaaer som bekjendt deri , at der paa Bordet oplægges 
to Kort , et tilhøire for Bankøren og et tilvenstre , hvorpaa 
Kort for Kor » tages af S lammen , og lægges i 
Midten . Paa Kortet tilhøire holder de Spillende , 
medens Bankøren holder paa det tilvenstre . Trækker 
nemlig Bankøren , naar der tilvenstre liggeren Syver , 
først en Syver ud af Stammen , saa har han vundet , 
hvorimod han har tabt , hvis han trækker et Kort , 
der svarer til det , som ligger tilhøire . 
Som man seer heraf , er Spillet simpelt nok , og 
ler at forstaae , men det har tillige den Ubehagelighed , 
al en Bankør , som forstaaer at pakke Kortene , med 
Lethed kan vinde ligesaa ofte han vil . 
Dette vidste Petersen imidlertid ikke , og de andre 
Lffcrdyr , der sadde omkring Bordel , vare heller ikke 
klogere end han . 
, . Værsaagod , gjør Deres Indsats , “ raabte Bankøren , 
idel han lagde Kortene op . , , Værsaagod , tilhøire 
ligger her en Konge og tilvenstre en Screr . 
Værsaagod og sæt ind . “ 
De Tilsledeværende satte nu rask ind . Bankøren 
tog af og raabte . 
„ Pas nu paa , nu gaaer det , Bonde , Ti , Otte - 
for Fanden , vil der da aldrig komme en Serer — 
Es , Dame , Konge , værsaaarlig jeg har tabt ! “ 

Han udbetalte nu Pengene , hvorpaa nye Kort 
bleve lagt op og Spillet gik sin Gang igjen . 
Bankøren tabte næsten hvergang og Petersen sad 
med Forundring og saae paa alle de Penge han udbetalte . 
„ Naa “ sagde Bang , idethan stødte sin Ven i Siden , 
„ skal Du nu ikke ogsaa til al forsøge Din Lykke ? Nu 
maa Du da forstaae Spillet , det er sket ikke svært “ 
Uden al svare greb Petersen i Lommen og tog 
en Femdalerseddel som han kastede paa Bordet . 
Et Øieblik efter trak Bankøren af , Petersen havde 
vundet . 
Dette første Held opmuntrede ham , og han gav 
sig nu til at spille med Iver . Af og til tabte han 
vel , men de fleste Gange vandt han . Hans ene Femdalerseddel 
blev til en lille Bunke , og da Spillet endelig 
holdt op , havde han vundet trehundrede Rigsdaler . 
» Kan Du see , “ sagde Bang til ham , jeg havde 
Ret . Da Du aldrig havde spillet før , saa var Du 
vis paa at vinde . “ 
Petersen svarede ikke , men hans Øine straalede af 
Glæde , han vedblev at sætte ind og det lod til som 
om Lykken ikke vilde svige ham , thi han vandt omtrent 
uafbrudt . 
„ Nei et saadant Held bar jeg aldrig seet Mage 
til i hele mit Liv ! “ raabte Bankøren , „ det er nvget 

ganske mageløst . De maa være født i en saare lykkelig 
Time , unge Mand . “ 
Imidlertid fortsattes dog Spillet og nu lød det 
som om Lvkken blev lidt mere ustadig ; thi Petersen 
tabte nu af og til , men da man henimod Morgenstunden 
skiltes ad , saa havde Petersen dog endnu en 
meget betydelig Gevinst tilbage . 
Overmaade lykkelig over denne uventede Forøgelse 
af stne Indtægter vendte Petersen hjem , efterat 
ban bavde givet stne nye Venner Løfte om at han 
ganske bestemt vilde komme igjen ben næste Aften . 
Han udeblev heller ikke . Del var for ham altfor 
tillokkende en Udsigt til paa en let Maade ai komme 
i Besiddelse af Penge til at han saaledes skulde forsømme 
den . 
Han blev naturligvis modtaget med den største 
Venlighed og Forekommenhed . 
» Naa , min unge lykkelige Ven , “ sagde Bankøren 
idel han trykkede Petersens Haand , „ har De saa 
belavet Den , paa al give oS Revance ? “ 
„ Nalurligvis , “ svarede Petersen . . Jeg er godt 
førsynet med Mønt . ' 
» Del glæder baade mig og mine Venner her , “ 
støarede Bankøren , » tbi vi ville naturligvis gjerne 

see om det ikke skulde kunne lykkes at ville nogle af 
de Syle fra Dem , som De vandt fra os i Aftes . “ 
„ Det er jeg ganske beredt paa , “ sagde Petersen 
med et overlegent Smil , som om ban var overbevist 
om at ban aldrig kunde tabe . 
Nu begyndte Spillet og Petersen , som nu var 
blevet aldeles grebet af Spilledjævlen , begyndte strax 
med store Indsatser , som om ban havde sat sig for 
at han vilde enten vinde eller tabe en heel 
Formue . 
Denne Aften gik det dog ikke saa heldigt for 
ham som den foregaaende . Tab og Gevinst holdt 
omtrent Balance , og da han gik hjem havde han 
kun vundet nogle ganske faae Dalere . 
Det var ikke størt , men det var dog altid en 
Gevinst , og vi behøve naturligvis ikke at fortælle at 
ban nu for Fremtiden vedblev at besøge dette Spillehelvede 
hver Aften . 
Det varede dog ikke længe før Lykken begyndte 
at vende sig . Petersens Gevinst blev mindre og 
mindre og tilsidst forvandlede den sig til Tab paa 
Tab , som bleve større og større den ene Aften efter 
den anden . 
Disse Tab nedskoge imidlertid ikke paa nogen 
Maade HanS Spillelyst , tvertimod , de opflammede 

den endnu mere . Han havde jo i Begyndelsen været 
heldig , meget heldig endogsaa , hvorfor skulde det 
da ikke være tænkeligt at delte Held kunde vende 
tilbage . 
Saaledes sagde han til sig selv , og Følgen deraf 
var at han mere og mere hengav sig til det meest 
lidenskabelige Spilleraseri . 
„ Du skal ikke spille mere , “ sagde Bang under . 
liden kil ham paa Skrømt , „ Du seer jo nok , al 
Heldet har forladt Dig , og naar Heldet er borte , 
saa kan del ikke nytte at lænke paa at vinde . “ 
Bang gav denne Advarsel med velberaad Overlæg , 
thi han vidste at der er Inlet , som mere opsiammrr 
en Spillers Sptllelyst end at sige til ham 
at han ikke har Held med sig . 
Beregningen viste sig ogsaa her at være ganske 
rigtig . Istedetfor at lytte til sin Vens tilsyneladende 
velmeente Advarsel , saa smilte han haanligt og fordoblede 
sine Indsatser . 
„ Jeg kan ikke labe evigt , “ meente han , » Heldet 
maae engang komme tilbage , det gjælder kun om al 
holde ud . “ 
Og han holdt ud , men det hjalp ikke . Spillebordet 
var for ham et altopslugende Gab , der 
fortærede Alt , hvad han kastede deri . 

Han kunde ikke skjule sin Fortrædelighed over 
disse Tab og den deraf opstaaede Pengeforlegenhed 
- for Rosalie , som snart ogsaa fik lokket ud af ham , 
hvad der var Grunden dertil . 
Hun berettede troligt Søren Alt hvad hun havde 
faaet af vide . Da han havde faaet af vide af 
Petersen spillede og hvor han spillede , udstødte han 
et Glædesskrig og raaable : 
„ Saa har jeg ham snart , del kan ikke være 
Andet ! “ 

Tyvende Kapitel . 
Det Dæerste 
Næste Dag gik Søren op til Petersens Principal 
og forlangte en Samtale med ham under fire 
Øine . 
Han var naturligvis civil klædt for af hans 
Uniform ikke skulde opvække Mistanke . 
Da de nu fadde sammen i Hr . Sommers lille 
Kontor spurgte denne : 
. Tør jeg spørge , hvem jeg har den Ære al tale 
med ? » 
» Mit Navn er Søren Rise , og jeg er ansat ved 
Opdagelsespolitiet/ ' lød Svaret . 
Hr . Sommer gjorde ufrivilligt et Hop paa Stolen . 
Han havde aldrig i fil Liv havt nogetsomhelst 
med Politiet af gjøre , og der var ham høiest ubehageligt 
af komme til al staae i nogensombelsf Berørelse 
med denne meget nyttige , men alligevel under 

visse Omstændigheder høiest ubehagelige Autoritet . 
„ Hvad skylder jeg Æren af Deres Besøg ? “ 
spurgte han med denne eiendommelige , ubehagelige 
Følelse , som ikke engang den , der veed sig aldeles fri 
for Brøde , kan beherske , naar han pludseligt kommer 
til al staae ligeoverfor en af Lovens Haanbhævere . 
„ Jeg maa i Forveien sige Dem , “ svarede Søren , 
„ al det dreier sig om en meget ubehagelig Sag . “ 
„ En ubehagelig Sag ? “ 
„ Ja . “ 
„ Men hvor i Alverden kan jeg vel have ubehagelige 
Sager ar afgjøre med Politiet ? « raabte 
Sommer forbauset . 
. Sagen dreier sig heller ikke om Dem , “ svarede 
Søren beroligende . 
„ Om hvem da ? “ 
. Har De ingen Anelse derom ? “ 
„ Nei . “ 
» Nuvel , saa nødes jeg altsaa nl al forklare mig 
reen ! ud . Jeg kommer her i Anledning af Deres 
Svend , eller Kommis , som jeg iroer de kalder den 
Slags Folk . “ 
„ Min Svend , Petersen ? “ raabte Sommer 
yderst forbauset . 

„ Ja . “ 
„ Hvad er der da med ham ? “ 
„ Noget meget Slemt , er jeg bange for , ja , jeg 
tør desværre næsten sige at jeg er overbevist derom , “ 
sagde Søren . 
„ Vil De da ikke behage at forklare Dem nøiere , “ 
sagde Sommer idet han utaalmodig sad og dreiede 
paa sit Lommetørklæde . 
„ Tingen er den at jeg af en Grund , som jeg 
ikke behøver at gjøre Regnskab for , fattede Mistanke 
' om at Deres Svend , Petersen bestjal Dem . ' 
„ Bestjal mig , ' raabte Sommer overrasket , „ maa 
jeg bede Dem om vel at huske paa , hvad det er De 
siger ? “ 
. Jeg husker det meget godt , -- sagde Søren roligt , 
„ Altsaa , jeg fattede Mistanke om at Petersen var utro , 
og jeg besluttede derfor at udspejde hans Skridt for 
at samle Beviser imod ham . „ 
„ Og det lykkedes Dem ? “ spurgte Sommer meget 
spændt . 
„ Kun tildels , jeg har nemlig endnu ikke Beviser , 
som kunne have juridisk Gyldighed , hvorvel jeg er 
fuldkommen moralsk overbevist om hans Brøde . -- 
Sommer trak Veiret betydeligt lettere og spurgte 
nu i en næsten haanlig Tone . 

„ Men hvad i Alverden vil De da her , naar 
De ikke kan bevise hvad De siger ? “ 
» Jeg er naturligviis blot kommet her , for al 
bede Dem om al være paa Deres Post og^at “ hjælpe 
mig med at overbevise ham om hans Uredelighed . 
„ Er det virkelig Deres Alvor ? “ spurgte Sommer , 
hvem Blodet steg stærkt til Hovedet . 
„ Ja , naturligvis . “ 
Hr . Sommer sprang nu op , retlede sig i sin 
fulde Høide og stillede sig foran Søren , hvem han betragtede 
med harmfulde Blikke , idet han sagdes , 
„ Øget saadant Tilbud vover De at gjøre mig ? 
Kan De bevise at Petersen er en Tyv , vel , saa er det 
godt , og saa har Te Ret til al komme her og sige 
det , men Vel er lavt og lumpent at komme op og 
fordre mig til at lægge Snarer for et Menneske , der 
efter hvad jeg troer er uskyldig . Hvilken Ret har 
De i det Hele laget havt til at udspejde Petersens 
Handlinger , og hvilken Grund har De dertil . Hvem 
garanterer n . ig for ar ikke hele Deres Fremgangsmaade 
er fremkaldt af den laveste Hævnfølelse ? Veed jeg vel 
om De ikke kan have et eller andet Udstaaende med 
Petersen , som De nu vil hævne Dem for paa denne 
Maade ? Hvis De virkelig er saa vis i Deres Sag 
som De siger , hvorfor afgjører De saa ikke Sagen 

alene ? Hvorfor kominer De da til mig og forlanger 
at jeg skal være Deres Spion og Medhjælper ? “ 
. Men , Hr . Sommer , De misforstaaer mig aldeles , “ 
begyndte Søren . 
. Nei , “ afbrød Sommer ham barskt , . jeg misforstaaer 
Intet . For mig stiller Sagen sig kun saaledes 
at De er et Menneske , der vil Petersen ilde . Han 
har været i mit Huus fra Barn af , han er saa godt 
som min Søn , og jeg kroer nok at jeg kjender ham 
godt nok til ar kunne foragte Deres lumpne Paastand , 
jeg maa derfor bede Dem om ikke al tale mere om 
den Sag , men snarest muligt befri ? mig for DereS 
Nærværelse , der er mig i høieste Grad ubehagelig . 
De kan tage den Forsikkring med Dem at Deres Ord 
ikke paa mig har gjort der allerringeste Indlyk . “ 
Søren forsøgte desuagtet endnu al lale den 
Gamle tilrette , men del var aldeles forgjæves . Hr . 
Sommer vilde Intet høre og Søren havde saaledes 
intet Andel tilbage al gjøre end al lage sin Hat og 
gaae igjen med uforrettet Sag . 
Sommer saa efrer ham med et hævnfuldt Blik , 
idel han mumlede ved sig selv . “ 
„ Jeg har aldrig kjendt Mage til Frækhed . Saadan 
en Fyr , han kommer her og vil have mig til al 
agere Spion ? Del er næsten utroligt . » 

Hr . Sommer var en i alle Henseender brav og 
skikkelig Mand , ver fremfor Alt besjæledeS af en 
Følelse der ikke er synderlig sjelden blandt ældre Folk , 
nemlig Følelsen af al del var uværdig ! for en honnet 
Borgermand ar indlade sig i nogensomhelst Maskepi 
med Politiet . Politiet var naturligviis en meget god 
Indretning , mente han , men del skulde holde sig indenfor 
sine egne Enemærker , gribe Tyvene , naar de 
stjæle , og saa labe det være godt dermed . 
Og nu denne Beskyldning mod Peierjen , dei 
faldt ham ikke et eneste Øieblik ind at troe paa den . 
Det var hans fulde og faste Overbevisning al Søren 
Rise kun gik uv paa , af en eller anden hemmelig 
Grund , at styrte den stakkels Petersen i Ulykke . 
„ Dei vilde jo være yderst lumpent af mig , “ lænkle 
Sommer , „ om jeg vilde række Haand lil at føre en 
Anden i Ulykke , og Andel gaaer denne Beljems Bestræbelser 
ikke ud paa . “ 
Del saldi ham ikke ind ei eneste Øieblik al mislænke 
Peierjen , trods dei som nylig var bleve ! sag ! 
ham . Del forekom ham al være aldeles utænkelig og 
» muligt at den , som han havde taget sig af som sit 
eget Barn skulde kunne lønne ham paa en saadan 
Maade . 
Desværre , del som vi allermindst troe , haabe 
eller vente , del indtræffer som oftest allersnarest . 

Enogtyvende Kapitel 
Katastrofen 
Hr . Sommer brød sig saalidt om hvad Søren 
havde fortalt ham , at han end ikke fandt det nødvendigt 
ak foretage det allerringeste Skridt i den af 
ham antydede Retning . Det faldt ham aldeles ikke 
ind at see nøiere efter end han tidligere bavde 
gjort . 
Og det havde dog været godt , hvis han havde 
gjort det ; der bavde været godt for ham selv , og 
sandsynligviis godt for Petersen med ; thi denne sidste 
Herre havde nu forsøgt Lykken saalænge , al han ikke 
paa nogen Maade var istand til at gjøre det 
længere . 
Han bavde angrebet Bouiiksskuffen til del Yd/rste , 
han havde laant , hvorsomhelsf kan kunde komme afsted 
dermed , han havde solgt og pantsat de fleste af sine 

Klæder og hvilke Gjenstande han ellers eiede , og endelig 
hvad der var det Værste , ban bavde udstedt 
falske Verler . 
Alle de Penge han paa disse forskjellige Maader 
havde samlet , vare alle gaaede den samme Vei , de 
vare alle forsvundne paa Spillebordet . 
Den ene Aften efter den Anden var han gaaet i 
Spillebulen med fyldte Lommer , naar han vendte tilbage , 
saa vare de regelmæssig tømte . 
Han forbandede sit Uheld , og forundrede sig over 
al Heldet ikke vilde komme igjen , men det kom ikke 
uden som Lyglemænd . for al føre ham endnu dybere 
ind i Fordærvelsen . 
Endelig blev hans Stilling forhutlet . Hans 
Hjælpekilder vare aldeles udlømte , han ' kunde ikke 
mere spille og de falske Verler vare forfaldne i Løbet 
af faae Dage . 
Det var en høist ubehagelig Stilling at være i , 
og Petersen følte sig nærved at fortvivle . Vi finde 
ham en Aften siddende paa Kanten af Sengen med 
Hovedet skjult i sine Hænder , og pijm af de forfærdeligste 
Tanker . 
Han kunde ikke spille mere , enhver af hans 
Hjælpckjælder vare udlømte , og om faae Dage vilde 
de falske Verler komme for Dagens LyS . 

„ Dersom jeg dog blot kunde forsøge Lukken en 
eneste Gang , “ mumlede ban , . „ hvem veed , om da 
Bladet ikke kunde vende sig , og om jeg ikke snart 
kunde vinde alt del Tabte tilbage . “ 
Det er denne Tanke , ber som en Lygtemand 
jager alle Spillere i Ulykke . Heldet kan vende tilbage 
det kan ikke blive borte for evigt . 
Men uheldigvis havde Petersen nu Intet mere 
tilbage , hvormed ban , kunde friste Lykken . Enhver 
Hjælpekilde var udtørret , ban var aldeles blank . 
Han pi inte og piinle fin Hjerne for at sinde paa 
Hjælpemidler til ar reise sine forfaldne Finansier paa 
Fode , mer ! det var bam aldeles umuligt at sinde paa 
Noget . Enbver Udvei syntes aldeles spærret . 
Da grebes ban pludselig af en Tanke . HanS 
Principal havde nogle Dage i Forveien indkasseret 
en betydelig Sum , søm nu laae gjemt i Kontoret 
nede bag Butiken . 
Der var Penge . Hvis ban nu tog dem og fristede 
Lykken med dem , hvem veed om ban da ikke kunde 
vinde alt det Tabte tilbage igjen i nogle faae Timer ? 
Denne Tanke lød ham ikke have Ro . Han 
reiste sig op fra sin siddende Stilling og gik høiest 
urolig op og nedad Gulvet . Endelig saae han sig 

om i Kammeret , søm kun oplystes af et svagt brændende 
Lys , Drengen laae roligt og sov i Sengen . Klokken 
var næsten tolv , Huusbcboerne vare gaaede til Ro , 
han kunde saaledes uden nogen Fare sætte sit Forehavende 
i Værk . 
Han vaklede endnu nogle Minuter , derpaa syntes 
han ai tage sin Beslutning . Han greb sin Hat og 
nogle Nøgler og listede sig nedad Trappen . 
Nøglen til Boutiken havde ban stedse i Forvaring 
og Døren indtil del lille Kontor kunde ban aabne 
med Nøglen til sit eget Kammer . Der var kun Jernpengeskrinet 
tilbage og al aabne del , frembød beller 
ingen særegne Vanskeligheder , da Petersen vidste , hvor 
Nøglerne vare benlagte . 
Han vaklede endnu lidt . Vel have han i mange 
Aar været en Tyv , da han jævnligt havde taget af 
Skuffen , men delte var noget , som han ikke gjorde 
sig nogen Samvittighed af , da han følte sig overbevist 
om at de Flesfe af hans Lige gjorde det Samme , og 
benyttede sig af Leiligheden ; men dette her , al tage en 
stor Sum ud fra dette Sted hvor den var gjemt , det 
indgjsd ham i Øieblikket en vis Samvittighedsuro . 
„ Dumheder ! mumlede han endelig hen for sig 
selv , „ dette er jo intet Tyveri men blot et Laan , jeg 
bringer jo Pengene igjen i Morgen tidlig . “ 

Denne Tanke beroligede hans Samvittighed , og 
i del næste Øieblik havde han Skabet aabnet . 
Maanen skinnede svagt indad Vinduet og satte 
ham istand til at sinde den rigtige Pakke , som indeholdt 
Pengene . 
Han lukkede aner Skabet omhyggeligt til og 
listede sig nu atter ud af Kontoret og Boutiken 
igjen . 
Ved Døren blev han dog staaende og foer sammen , 
det forekom ham som om han havde hørt en 
Lyd , som af Nogen , der nærmede sig . Det var dog 
Intet , overbeviste han sig om efter et Øiebliks Lytten , 
det var kun HanS ophidsede Fantasi , der havde spillet 
ham et Puds . 
Han skynte nu sig afsted saa hurtigt hans Been 
kunde bære ham , hen til Spillebulen , hvor HanS 
Sjæbne skulde afgjøres . 
. Jeg har aldrig havt saa mange Penge hos mig 
før , “ tænkte han underveis , „ og dei kan ikke seile andet 
end al det maa bringe Lykke . Pengene have en magnetisk 
Tiltrækningskraft , som aldrig fornægter sig . 
Netop som han sagde delte til sig selv , havde han 
naaet sit Maal , og faae Øieblikke efter sad han mellem 
sine Bekjendte ved del grønne Bord . 

„ Ere I nu godt beskaaede i Aften ? “ raabte 
Petersen , saasnart han havde taget Plads , thi jeg 
vil lade Eder vide at jeg har sat mig for at ville 
sprænge hele Banken i Aften . “ 
„ Det er rigtigt , saaledes skal det være , “ svarede 
Bankøren , „ man skal altid spille høit , det er det eneste 
Fornuftige . Tabet kan vel saa blive stort , men saa 
svarer ogsaa Gevinsten dertil . “ 
Spillet , der et Øieblik var blevet afbrudt ved 
Petersens Ankomst , begyndte nu igjen med fornyet 
Iver og Interesse . 
Petersen var , som naturligt er , i en meget ophidset 
Sindsstemning . Han vakle de Andres Opmærksomhed 
ved sine Indsatser , der denne Aften vare langt 
større end sædvanligt . 
Pakken han havde taget i sin Principals Skab , 
indeholdt tre tusinde Daler , derom havde han overbeviist 
sig paa Veien hen til Spillebulen . 
Han begyndte med at holde et havlhundrede Daler 
ad Gangen og det synes som om Lykken denne 
Aften havde i Sinde at smile til ham igjen , thi de 
første Gauge han holdt var han heldig og vandt . 
Men Lykken vendte sig snart . Blændet af sit 
øjeblikkelige Held , fordoblede han sine Indsatser , idet 
han sagde : 

„ Jeg er i Held i Aften , og som jeg sagde Eder 
før , I skulle faae at see at jeg sprænger Banken i 
Aften . “ 
Men denne Spaadom gik , desværre ikke i Opfyldelse . 
Spillet endte denne^Aften ligesom alle de 
foregaaende med at Petersen blev aldeles blanket af . 
Da den sidste Skilling endelig var borte , sad 
Petersen et Øieblik og stirrede vildt og fortvivlet hen 
for sig . Han var frygtelig bleg og han formaaede 
neppe at holde sig opreist . 
De Andre brøde sig imidlertid ikke del Mindste 
om hvorledes der var fat med ham , men spillede 
ganske roligt videre . 
Endelig sagde Bankøren : 
„ Naa Petersen , skal De ikke spille mere . “ 
Petersen foer op , som af en Drøm og saa ubestemt 
paa Bankøreren , som om han ikke ret forstød 
hvad denne sagde . Derpaa strøg han sig med Haanden 
over Panden og raabte : 
„ Spille , jo naturligviis spiller jeg . Jeg holder 
hundrede Rigsdaler . “ 
„ Det kan jeg lide , “ svarede Bankøren , “ men 
maa jeg ikke for en Ordens Skyld bede om at faae 
Mynten at see . 
“ Jeg holder de hundrede paa Æresord , “ stammede 
Petersen 

. Et Æresord fylder meget lidt i Lommen , “ sagde 
Bankøren i en temmelig haanlig Tone . „ De veed 
jo deSunden nok al her ikke spilles med Andet end 
Kontanter . “ 
„ Men De kjender mig jo saa godt , “ sagde Petersen 
i en bønlig Tone . » De veed jo at De er sikker 
nok paa Deres Penge , hvis jeg taber . “ 
. Man er aldrig sikker paa Penge , før man 
har dem i Haanden , “ sagde Bankøren koldt og 
bestemt . 
Petersen saae sig forvildet om , som om han 
søgte Een , af hvem han kunde laanel Penge til 
at fortsætte Spillet med . Blot han kunde forsøge 
Lykken en eneste Gang endnu , saa var det jo 
dog muligt at alt det Tabte kunde vindes tilbage 
igjen . 
Men alle de , som sadde rundt om Bordet , 
syntes aldeles ikke at være tilgængelige for nogen 
barmhjertig Følelse mod ham . De gav sket ingen 
Agt paa ham , men fortsatte roligt det paabegyndte 
Spil . 
Spillere bryde sig kun om Folk , som have Penge , 
og nu , da Petersen ikke havde flere , existerede han 
ikke mere for dem . 
Petersen var netop ifærd med at aabne Munden 
for atter at gjentage fin Begjæring om at maatte 

spille paa Æresord , da hele Scenen pludseligt fik 
et andet Udseende . 
Der hørtes nogle stærke Slag paa Døren , og 
en barsk Stemme raabte udenfor : 
„ Luk op i Kongens Navn ! “ 
Alle Spillerne fore op og saae bestyrtede paa 
hinanden . At Politiet havde opdaget dette Spillehelvede 
var en Omstændighed som de allermindst af 
Alt havde ventet . 
De stode et Sekund eller to aldeles raadvilde 
og stirrede paa hverandre . 
Da gjentoges Bankningen paa Døren og nu 
hørtes den samme barske Stemme som alfer gjentog 
de samme Ord : 
„ Luk op i Kongens Navn ! » 
» Lad dem vente lidt , “ hvidskede nu Banksren , 
som syntes at være den , som først gjenerholdt fin 
gamle Fatning . “ Lad oS først putte Pengene og 
Kortene i Lommen , og lad oS saa see , hvad de 
Godtfolk kunne gjøre os , naar de komme ind og 
sinde Alting forsvundet . “ 
Dette Raad var godt , og man gav sig ufortøvet 
til at efterfølge det , men fik dog ikke Tid til 
at bringe det i Udførelse ; thi næsten i famme Øieblik 
sprængtes Døren ved et stærkt Slag og ind styrtede 
Søren Rise fulgt af fire Betjente . 

Søren ilede strax hen til Bordet , fremtog en 
lille Sølvhaand , lagde den paa Bordet og sagde 
med høi Røst : 
„ I Kongens Navn lægger jeg Beslag paa Alt 
hvad her findes , og opfordrer Dem Alle til at følge 
med til Stationen . “ 
Paa Stationen , til Politiet , disse Ord sloge 
Petersen med en Rædsel og Angst , som var nærved 
at berøve ham Besindelsen . 
Kom han nu til Politiet , saa var han jo redningsløst 
fortabt . 
Men hvorledes kunde han undgaae det ? 
Hvorledes fluide han vel kunne redde sig bort 
herfra ? — 
Han følte at det næsten var ude med ham , og 
netop denne Følelse gav ham en hidtil ukjendt Kraft 
og Energi . 
Betjentene vare i dette Øieblik fornemmeligt 
beskjæftigede med at bringe de paa Bordet tiloversblevne 
Penge i Sikkerhed , og der var kun posteret 
en Betjent ved Døren . 
Petersen benyttede sig af dette Øieblik , styrtede 
henimod Døren , kastede Betjenten omkuld og slyrtede 
ud paa Gangen og ud af Gadedøren , som man ikke 
havde aslaaset igjen . 

Søren Rise , der ledede denne Expedition , havde 
ogsaa forsømt at sætte en Betjent paa Vagt udenfor 
Døren , hvorfor det lykkedes Petersen at undslippe 
ved hurtigt at dreie nedad en Sidegade . 
Hele denne Begivenhed gik langt hurtigere 
end vi kunne fortælle den . 
Søren Rise skar Tænder af Raseri , da han saae 
at Petersen var undsluppen . Det var jo navnlig 
for at fange ham at han havde sat sig i Spidsen 
for dette Tog . 

Toogtyvende Kapitel . 
Et uventet Mode . 
Petersen slyrtede afsted saa hurtigt som HanS 
Been formaaede at bæere hum , uden selv at vide hvor 
han kom hen og uden ak bryde sig derom . Blot han 
kom bort , langt bort fra Politiets Nærhed . Det var 
Hovedsagen for ham . 
Endelig var han kommet ud i en af Alleerne 
udenfor Byen , og her sank han endelig udmattet om 
paa en Bænk . 
Han søgte nu al samle sine Tanker , og først nu 
begyndte det at staae rigtigt klart for ham , hvorledes 
han egentlig var faren . 
Hjem turde han ikke gaae . Der var ingen Tvivl 
om at Tyveriet vilde blive opdaget næste Dag og at 
han vilde blive overbevist om at være skyldig deri , 
og saa — saa var Tugthuset det Sted , som ventede 
ham . 

Nu først , da hans Skjæbne ikke mere stod til al 
forandre , følte han klart og tydeligt i hvilken Afgrund 
han havde slyrtet sig . Nu først blev det ham klart 
at han ikke var Andet end en Forbryder , der hvert 
Øieblik maatte vente at blive ramt af Lovens 
hævnende Arm . 
Hvad skulde han nu gribe til ? spurgte han sig 
selv . Hvor skulde han gaae hen for at undflye 
Politiet , som udentvivl snart vilde komme paa Spor 
efter ham ? 
Han blev grebet af en frygtelig Fortvivlelse . 
Det syntes ham at han nu kun havde en eneste 
Udvei Døden . 
Denne Tanke bragte ham til at gyse , men den 
blev dog stærkere og stærkere hos ham . Var ikke 
Døden at foretrække fremfor den Skam og Skjændsel , 
som saa sikkert ventede ham ? 
Jo , det maatte saa være , sagde han tilsidst til 
sig selv , idet han reiste sig op fra Bænken , og 
langsomt vandrede videre , henad Peblingesøen til , 
» det maa saa være , jeg har intet andet Redningsmiddel 
tilbage . “ 
Veien var tom og øde , og Dagen begyndte nu 
at grye . Han gik langsomt ned ad Kjærlighedsstien 
og stirrede ned i Vandet . 

Det er imidlertid let nok af beslutte af ville døe , 
men det er langtfra saa let af bringe det i Udførelse , 
og Petersen tøvede derfor en Stund med af udføre 
sin Beslutning . 
Hvormeget Mennesket end ønsker sig Døden , saa 
er det dog alligevel kun faae , som have Mod nok til 
af møde den i det afgjørende Øieblik . 
Petersen vandrede langsomt frem og tilbage , 
piint af sin Sjælekval og sin Angst for Døden . 
Hans Hjerne arbeidede , saa Hovedet var nærved al 
springe , men han fandt ikke nogensomhelst Udvei , 
der kunde frelse ham fra det Uundgaaelige . 
Flere Gange tog han Tilløb for af styrte sig i 
Søen , men standsede altid igjen paa Halvveien , som 
om han holdtes tilbage af en usynlig Haand . 
. Ak , ' mumlede han ved sig selv , . hvorfor mon 
jeg dog ikke har Kraft nok til af gjøre det afgjørende 
Spring , istedetfor ved denne Ubestemthed selv af forlænge 
mine Lidelser ? “ 
Endelig samlede han hele sin Energi , slog 
Armene overkors , og sagde til sig selv : 
„ Nu skal det være , nu eller aldrig ! “ 
Med disse Ord gav han sig til af ile hen mod 
Vandet , men netop som han naaede det , blev han rask 
revet tilbage og en raae Stemme sagde : 

„ Saa sagte , saa sagte min Ven . Det er ikke 
sundt at tage kolde Bade saa tidligt paa Morgenstunden , 
og især ikke , naar man er fuldt paaklædt . “ 
„ Det kan jø være Dem det Samme , “ sagde 
Petersen vredt . 
. Saamænd , “ sagde den Fremmede , „ det kan det 
i Grunden ogsaa , for enten De lever eller døer , det 
kan jø være mig ligemeget . Men jeg holder nu 
engang ikke af ak Folk gaae hen og drukne sig , 
og derfor vil jeg heller ikke have at De skal gjøre 
det . ' 
. Men jeg maa , ' raabte Petersen , „ jeg har 
ingen anden Frelse end Døden . “ 
„ Saa , “ sagde den Fremmede , „ ja , det tænker 
man undertiden , men man betænker sig dog alligevel 
igjen . Lad De os to sætte os ned paa den Bænk 
derhenne , saa skal De see , saa gaar nok Grillerne 
bort . “ 
» Aldrig , “ sagde Petersen , men lod sig dog af 
sin nye Ven lede hen til en nærstaaende B < rnk , 
hvorpaa de toge Plads . 
Den Mand , som havde forhindret Petersen i at 
springe i Vandet , havde just intet indbydende Udseende . 
Han saae ud til at være nogle og fyrgetyve 
Aar gammel og havde et temmelig fordrukket Ansigt . 

HanS Klædedragt var laset og hullet , og del saae ud 
som om han var aldeles ubekjendt med Brugen af 
Linned . 
Da de havde taget Plads sagde denne Mand : 
. Sig mig nu , hvorfor Fanden De vilde drukne 
Dem ? “ 
. Nei , ikke for Alt i Verden ! “ 
„ Naa , naa , De behøver ikke al tage saa heftig 
paa Vei , “ sagde Manden beroligende , , . forresten var 
det jo ogsaa et dumt Spørgsmaal af mig , da det 
jo er en given Ting at Folk kun aflive sig af lo 
Aarsager , enten ulykkelig Kjærlighed eller Pengesorger . 
Del er sandsynligviis ogsaa en af disse Grunde , og 
hvilken af dem det er , kan jo i Grunden være mig ligemeget . 
Kun saameget vil jeg sige Lem , al den 
største Dumhed man kan gjøre , det er at tage Livet af 
sig , thi man veed hvad man har , men man veed Pinedød 
ikke hvad man faaer , og det er idet hele taget 
et stort Spørhsmaal , om der i den den anden Verden 
er bedre ar være end her . “ 
Det var nu blevet fuldkomment lyst og den 
Fremmede tog nu Petersen skarpt i Øiesyn og betragtede 
ham opmærksomt . 

Da han stiltiende havde betragtet ham i nogle 
Minnutter udbrød han endelig : 
„ Der forekommer mig at jeg skulde kjende Deres 
Ansigt . “ 
„ Saa ! “ sagde Petersen i en stødt Tone > idet 
han kastede et foragteligt Blik paa den Ubekjendtes 
Ydre . 
„ Ja ganske vist , jeg har seet Dem før , “ vedblev 
den Fremmede . 
„ Det troer jeg dog neppe , ' meente Petersen . 
„ Men jo mere jeg seer paa Dem , desfo mere 
vis bliver jeg derpaa . Bliv lidt , lad mig tænke mig 
om — jo rigtigt , nu har jeg det , Deres Navn er 
Petersen . “ 
„ Det er rigtigt , “ sagde Petersen forundret . 
„ Og De er Kæmmersvend , eller Hanbelskommis , 
som det kaldes med et finere Navn , “ vedblev den 
Fremmede . 
„ Ogsaa de : er rigttigi , men hvorfra i Alverden 
veed De dog del ? “ 
. Hvor jeg veed del fra . ja det er netop Tingen . 
Jeg har ikke altid gaaet saaledes klædt som jeg for 
Øieblikket gjør , og hvis De tænker Dem lidt om , og 
seer noget nøiere paa mig , saa kan det ikke feile 
Andet end at ogsaa De maa kunne gjenkjende mig 

Petersen kastede et besynderligt foragteligt Blik 
paa sin nye ^Ven . Trods den ulykkelige Stilling 
hau var i , var han dog endnu altfor slolt ttl at tænke 
sig Muligheden af at han skulde kunne ^have noget 
nærmere Bekjendtskabet til en Person i saa lasede 
Klæder . 
Imidlertid , medens han betragtede denne Ubekjendte , 
synes der at opstige dunkle Erindringer i hans 
Sjæl . Han gned sine Øiue sagde endelig : 
„ I Sandhed , det forekomme ogsaa mig at jeg 
har seet Deres Ansigt et eller andet Sted før . “ 
„ Gjenkjender De mig ikke ? “ 
. Nei , jeg kan ikke hnske hvem De er , men dog 
forekommer dei mig al jeg har talt med Dem før . “ 
„ Det har De ogsaa , tidt og mange Gange , men 
dengang saae jeg rigtignok ikke ud som nu . See 
blot nøie paa mig , saa kommer De nok paa det . “ 
Petersen tænkte og tænkte , men lige langt kom 
han . Al han havde seet den Fremmede før , det var 
hævet over enhver Tvivl , men hvor og naar var det 
ham aldeles umuligt at erindre . 
„ Nei “ sagde han endelig , » jeg veed sket ikke , hvor 
jeg skal føre Deres Ansigt hen , uagtet det mere og 
mere forekommer mig bekjendt . “ 

. Der kan man see , hvorledes Tiden kan forandre 
Alt , siden den endogsaa kan gjøre gamle Venner 
ukjendelige for hverandre/ ' 
„ Gamle Venner ? “ 
„ Jo unge Mand , jeg har været en af de første 
Venner , som har mødt Dem tzaa Livets slibrige 
Vei . “ 
» Det forstaaer jeg ikke . » 
» Ikke ? ' 
Nei , ikke en Smule . “ 
„ De har da aldeles glemt den , som indtøg den 
Plads De endnu har , inden De kom ti ! den ? “ 
„ Hr . Rose ? “ 
„ Ja har De glemt ham ? “ 
„ Nei , aldeles ikke , men De vil da vel ikke sige 
at De er — “ 
„ Hr . Rose , “ afbrød den Fremmede ham , „ jo 
netop , det er mig selv . See rigtigt paa mig , saa vil 
De udentvivl ogsaa kunne gjenkjende mig . “ 
Nu var det ligesom der faldt et Slør fra Petersens 
Øine . Jo , det var virkelig den fordums saa 
elegante og pyntelige Hr . Rose , men ak hvor forandret . “ 
„ Men sig mig dog , “ begyndte Petersen . 

„ Hvorledes jeg er kommet i denne Stilling , ikke . 
Ak det er en lang Hisforie . Sig De mig hellere 
hvorfor De vilde tage Livet af Dem . “ 
„ Det er ogsaa en lang og sørgelig Hisforie , “ 
sukkede Petersen . 
„ Naturligviis , “ nikkede Røse . „ De er blevet 
hængende fast ved disse smaa Ertrafortjenesfer , ikke 
sandt ? “ 
Petersen nikkede og sukkede dybt . 
„ Jo , jø , jeg kunde tænke det var gaaet saaledes , “ 
sagde Røse . „ Og nu har man opdaget det Hele ? “ 
„ Idetmindsfe vil det skee om lidt . » 
„ Og del kan ikke skjules ? “ 
„ Umuligt ! “ 
„ Stakkels Fyr , det gjør mig ondt for Dem , “ sagde 
Røse . „ Hvad har De nu i Sinde at tage Dem 
for ? ' 
. Det veed De jø , jeg vil døe ? “ 
„ Aah Passiar , saadan tænkte jeg engang med , 
men det har jeg opgivet for længe siden . Naar Alt 
kommer til Alt , er Livet det Bedste vi have , og det er 
aldrig Umagen værdt at kaste det bort for Ingenting . 
Jeg har nu for mange Tider sat mig ud over saadanne 
Smaating , og lever nu som jeg kan bedst , glad over 
den Dag i Dag og ubekymret for den i Morgen . “ 

„ Men , “ stammede Petersen , „ betænk at jeg er 
saaledes stillet at jeg hvert Øieblik kan vente al blive 
grebet af Politiet . “ 
„ Det er rigtignok slemt , “ meente Rose , » men 
Politiet er ikke nær saa skarpsynet som man undertiden 
bilder sig ind . Skjul Dem indtil Deres Historie er 
glemt igjen . “ 
» Men hvor ? “ spurgte Petersen , » jeg har jo ikke 
en eneste Ven i hele den vide Verden . “ 
» Passfar , De har jo mig . De kan foreløbig 
blive hos mig og hjælpe mig med mine Forretninger , 
at sige , naar De først har forandret Deres Dragt og 
taget Deres Skjæg af og klippet Deres Haar for at 
Ingen skal kjende Dem . “ 
» Har De en Forretning ? “ spurgte Petersen yderst 
forbauset . 
„ Ja , det er rigtignok ingen GroSsercrforretning , “ 
sagde Rose smilende , » men Herregud , man hjælper sig 
som kan . Siden jeg forlod Boutiken , saa har jeg 
rigtignok gaaet mange besynderlige Skjæbner igjennem , 
men nu har jeg endelig slaaet mig til Roe med at 
blive Jæger . “ 
Jæger ? “ 
„ Ja , det vil sige jeg^ jager ikke vilde Dyr , men 
kun Katte der forresten somme Tider kunne være vilde 
nok . “ 

„ Katte , De jager Katte ? “ 
„ Javist . ' 
„ Hvad bruger De dem til ? “ 
„ Ih , jeg slaaer dem og sælger Skindet til Bundtmageren . 
Det betaler sig ikke saa galt , men den 
Forretning kan ikke gaae hele Aaret rundt , da Skindene 
ikke due i Fældctiden . Derfor har jeg desuden 
nogle andre smaae Forretningsgrene . “ 
„ Og det er ? « 
. Jeg finder for Erempel Hunde . “ 
„ De finder Hunde ? “ spurgte Petersen , der blev 
mere og mere forbauset . 
„ Ja . “ 
„ Men hvorledes bærer De Dem ad dermed ? “ 
spurgte Petersen . 
„ Ganske simpelt , jeg lægger Mærke til hvor der 
i et Huus er smukke Hunde , helst Skjødchunde , som 
tilhører formuende Folk . Saa passer jeg paa , og 
naar Moppe gaaer sin Morgentour , saa tager jeg den 
ved Vingeben ' 
„ Naa , og saa ? “ 
„ Og saa ? Saa kommer der naturligvis næste 
Dag et Avertissement i Avisen , der udloves en respekfabel 
Ducør for Hundens Tilvejebringelse . Saa 
bringer jeg Hunden tilbage og fortæller en rørende 
Historie om i hvilken ynkelig Forfatning jeg har 

fundet den . Saa faaer jeg min Betaling , og den er 
sommetider ikke saa ganske lille endda . “ 
. Det var da en besynderlig Forretning , “ meente 
Petersen . 
„ Ja Herregud , “ sagde Røse , „ man hjælper sig 
som man kan , man kan ikke altid danse paa Roser i 
denne Verden . Hovedsagen er at leve og have sit 
Udkomme , og det kan man dog for del meste have , 
og naar det gaaer altfor galt , saa har man altid 
Gaarden tilbage . « 
„ Gaarden ? “ spurgte Petersen forundret . 
„ Ja , Ladegaarden , “ sagde Røse roligt . Det er 
jo rigtignok ikke noget behageligt Opholdssted , men 
om Vinteren er det dog bedre end sket Ingenting . 
Jeg har i det Hele taget vænnet mig af med at være 
storagtig og fornem . Jeg er blevet Filosof , jeg tager 
Livet som det falder , og bryder mig Pokkeren ikke om 
den Dag i Morgen . “ 
Petersen skjulte Ansigtet i sine Hænder og taug 
en Tidlang , idet han tænkte over hvad Røse havde 
fortalt . 
Hvad var dette ikke for er Liv , som han havde 
omtalt . Al slaae Katte og stjæle Hunde , for al bringe 
dem tilbage igjen , som fundne , mod en god Ducør . 
Al man paa den Maade skulde kunne danne sig en 
Eristents , havde han aldrig tænkt sig Muligheden af . 

Han vaktes igjen af sine Drømmerier af Rose , 
som slog ham paa Skutderen , og sagde : 
„ Naa , min Ven , sid nu ikke der og fald i Stave . 
Op med Hovedet og lad os see at liste hjemad . Jeg 
har mine Grunde lil at see at komme hjem inden det 
bliver altfor lyst og altfor høit op paa Dagen . Jeg 
kunde gjerne tilfældigvis støde paa Een eller Anden , 
som gjenkjendte mit elskværdige Ansigt , og det vil jeg 
døg helst undgaae . “ 
„ Hjem ! “ sagde Petersen , . jeg har jo intet Hjem . “ 
. For Pokker , jeg mener , gaae hjem med mig , “ 
sagde Rose . „ Som jeg sagde før , jeg trænger til 
Medhjælp ved min Forretning , og da De nu for 
Øieblikket ikke har Andet at tage Dem til , saa meente 
jeg det kunde være ganske passende for Dem . Jeg 
vil desuden kunde hjælpe Dem til at undgaae Politiets 
Sporhunde . “ 
Petersen betænkte sig endnu et Øieblik , men ikke 
længe . Han havde jo intet Valg . Hvor modbydelig 
den Tilværelse som Rose tilbød ham , end maalte 
forekomme ham , saa maatte han døg være glad ved 
Tilbudet , da ingensomhelsf anden Udveistod ham aaben . 
„ Vel , “ sagde han „ jeg modtager Deres Tilbud . « 
„ Det kunde jeg nok lænke , “ sagde Aose . „ Kom 
saa , lad os see al liste af . “ 
Med disse Ord tog han Petersen under Armen 
og gav sig til ar gaae indad Byen til . 

Petersen fulgte ham uden at gjøre Modstand , 
men dog opfyldt af Væmmelse og Angst . Hvergang 
han i det Fjerne saae en Politibetjent , foer en voldsom 
Gysen igjennem ham . Rose bemærkede det godt , 
men han sagde ganske roligt , idet han smilede : 
» Disse Foonemmelser gaae nok over igjen , 
min Ven , naaar først man bliver rigtig vant til 
dem . Det gaaer med det , som med Alt i Verden , 
det er en Øvelse . “ 

Treogtyvende Kapitel . 
Hr Roses Hjem 
Petersen syntes at denne uhyggelige Vandring 
aldrig vilde faae Ende , men endelig standsede dog 
hans Ledsager udenfor et gammelt og meget forfaldent 
Sted i Adelgade . 
„ Saa , “ sagde Rose , „ nn ere vi hjemme , men 
det er alligevel ikke saa ganske let at finde Leiligheden/ ' 
„ Det var det heller ikke ; thi Veien gik først 
igjennem Gadedøren , derpaa over Gaarden og indad 
en smal Dør , som førte ind til en lang , snever Gang 
ved hvis Ende der var en forfalden Trappe , som 
istedetfor Rækvær var forsynet med et gammelt , fidtet 
Toug til at holde sig i . 
Da man endelig var kommet op af denne Trappe , 
stode vore to Helte i en lang , smal Gang , der var 
ganske mørk . Rose var imidlertid huusvant her , og 
han gik uden at betænke sig fremad , indtil han standfede , 

idet han bankede paa Noget , som Petersen formodede 
var en Dør , medens han skreg : 
„ Luk op derinde , det er mig ! “ 
En underlig brummende Lyd lod sig nu høre 
indefra , og faae Øieblikke efter aabnedes Døren . 
„ Saa , værsaagod træd indenfor , og besee min 
Leilighed , “ sagde Rose . 
Med disse Ord gik han ind i det , som han 
kaldte sin Leilighed , og Petersen fulgte nølende efter , 
idet han med en Blanding af Forbauselse og . Væmmelsc 
saae sig om . 
Leiligheden bestod af et eneste , lille forfaldet og 
smudsigt Kvistværelse . Der var kun et eneste Vindue , 
og de halve af dels Ruder vare borte og k-rstattede 
med Papir . Væggene bestøve af raae , uhøvlede Brædder , 
der sandsynligvis aldrig havde været malede eller betrukne 
med Papir . I den ene Krog af dette pragtfulde Gemak 
stod en lille brystfældig Kakkelovn , hvorfra en underlig 
fedtet og sveden Dunst slog Petersen imøde . 
Møblementet svarede fuldkomment til Leiligheden . 
I en Krog laae nogle gamle Pjalter og et Par Kaffesække , 
det var Sengen . Midt paa Gulvet stod en 
temmelig stor Pakkasse , den tjente som Bord , og ved 
Siden ad del stode to Bøtter med Bunden i Veiret , 
de forestillede Stole . 

Den hæse , brummende Lyd , som Petersen havde 
hørt førend Døren aabnedes , hidrørte fra et størt , 
robust Fruentimmer , med et hæsligt , rødblusset Ansigt . 
Hun var iført en Dragt , der i enhver Henseende 
dannede et Sidestykke til den Hr . Rose havde paa . 
Delle Fruentimmer modtog ikke Hr . Rose og hans 
Ven paa den meest artige Maade . Saasnart hun 
fik Øie paa Petersen , stemmede hun Armene i Siden 
og raabte med høi , sfingrende Stemme til Rose : 
„ Hvad er det far en Fisk , Du der ' . bringer med 
Dig ? “ 
. Det er slet ingen Fisf , “ sagde Rose med sin 
uforstyrrelige Rolighed , . men en god gammel Bekjendt , 
som det er gaaet tilbage for , og som nu vil hjælpe 
mig med min Forretning . — De skal ikke bryde Dem 
om , “ vedblev han derpaa henvendt til Petersen , . at 
min Kone er lidt fremfusende , for hun mener ikke 
Noget dermed , hun har el ejegodt Hjerte . “ 
Det forekom rigtignok Petersen at Meningerne om 
Fru Røses gode Hjerte kunde være betydeligt deelte , 
men han sagde det ikke . Han indskrænkede sig blot 
til at mumle nogle Ord mellem Tænderne . 
„ Maa jeg spørge Dig om dei er Din Mening 
at han skal blive her hos os , “ vedblev Damen , uden 
at bryde sig om de faldne Yttringer . 

» Jo , det er det rigtignok , ' sagde Rose , „ han er 
kommet i Fidtefadet , skal jeg sige Dig og nu har han 
ingen Steder at tage hen . “ 
Naa saaledes , ' sagde Konen i en mildere Tour . 
„ Han er altsaa Een af Vore ? « 
„ Ja , idetmindste er han da paa gode Veie til 
det . “ 
„ Naa , saa velkommen da , “ sagde Fruentimmeret , 
idet hun rakte Petersen Haanden med et Smiil , der 
skulde udtrykke Velvillie . 
Petersen greb hendes Haand og mumlede Noget 
om at han følte sig særdeles smigret over hendes venlige 
Modtagelse . 
» Naa , lad del nu være nok med alt det Passiar , “ 
sagde Rose lidt utaalmodig . „ Vi ere ligefremme Folk , 
der ikke bryde os om Komplimenter . Kav os nu faae 
noget Frokost , thi jeg er dvævleblændt sulten . “ 
Istedetfor al svare gik Fruentimmeret hen til Kakkelovnen 
og fremrog en lille Leeepande , hvori fandtes 
noget Kjød , der var stegt i Kakkelovnen . Panden 
satte hun hen paa den søromtalte Pakkasse og fremtog 
derefter et Stykke Rugbrød , som hun gav sig til al 
skjære i Skiver , medens hun sagde : 
» Saa , værsaagod og spils . ' 

„ Vi ere ikke indrettede paa stort Selskab , som De 
seer , “ sagde Rose , „ vi have kun to Stole , men det 
Savn troer jeg nok jeg kan afhjælpe . “ 
Han gik nu hen i en Krog af Værelset , og vendte 
tilbage med en stor Træklods , hvorpaa han selv salte 
sig , medens de Andre toge Plads paa de omvendte 
Bøtter . 
Sjøndt Petersen nu følte sig sulten , saa kostede 
det ham dog overordentlig Anstrengelse at deeltage i 
dette Maaltid , der var saa ubehageligt og saa ureenligt 
som han aldrig havde tænkt sig at et Maaltid kunde 
være . 
Imidlertid maatte han gjøre Vold paa sig selv og 
tvinge nogle Mundfulde ned . Efter nogle Øieblikkes 
Forløb kom der en stor Brændeviinsslaske paa Bordet , 
og Petersen saae med Forbauselse paa hvilke store 
Kvantiteter af denne Drik Rose og hans Kone , som 
han kaldte hende , kunde sætte tillivs . 
„ Brændevinen , “ sagde Rose , „ det er en Universalmidicin , 
som kurrerer for alle Sorger . See blot 
at faae Smag paa den , saa glemmer De snart al 
Verdens Besvær og Fortred . “ 
„ Hør Rose , “ sagde nu hans Kone , „ der er en 
Ting , som forekommer mig høiest besynderlig . “ 
„ Og hvad er det , min Engel ? “ 

„ Ikke Andet end at det er noget løierligt al to 
saadanne gamle Venner og Fortrolige som Du og ham 
der , I sige De til hinanden . “ 
„ Det har Du Ret i min Engel , det er i Grunden 
ogsaa løierligt , “ sagde Rose , , , men del er et Forhold , 
som der snart kan raades Bod paa . Kom 
Petersen , lad os drikke Dus . Jeg haaber da ikke al 
De vil afslaae Deres Livs Frelser en saadan Gunstbeviisning . “ 
Petersen sølle vel ingen synderlig Tilbøielighed 
til den omtalte Ceremoni , men han gav dog efter for 
Ønsket , og samtykkede beredvilligt . Og havde han vel 
Andel at gjøre , vilde ikke Stolthed og Hovmod være 
ilde anbragte i den Stilling , hvori han nu befandt sig . 
Brændeviinsglassene bleve altsaa fyldte . Petersen 
og Rose slyngede Armene sammen og tømte 
Glassene paa een Gang . 
„ Saa Du gamle Borger , nu er det gjort , ' 
sagde Rose , „ men nu er vi Duskammerater og Venner 
lige til Dommedag . « 
Petersen følte sig ikke overordentlig opmuntret ved 
denne Udsigt , men herved var jo Intet at gjøre , 
Imidlertid blev Maaltidet endt og Levningerne bleve 
satte tilside . 
Da delte var gjort , gik Konen bort , og da de 
vare ene , sagde Rose : 

„ Saa min Ven , nu er det nok bedsf at vi tænke 
paa Dit Toilette . “ 
„ Mit Toilette ? ' 
Ja naturligviis . Det er da klart al Du ikke 
kan gaae om i den Dragt uden at biive nappet inden 
fireogtyve Timer . “ 
„ Del har Du desværre Ret i , “ sagde Petersen 
sukkende , “ men feg har ikke nøgen anden Dragt at 
tage paa . “ 
„ Aah , jeg lænker nok jeg kan slaae saamange 
gamle Pjalier sammen som Du behøver , “ sagde Rose , 
„ vent lidt , saa skal jeg see ad . “ 
Han gik nu hen i en Krog og vendte lidt efter 
tilbage med nogle pjaltede Klædningsstykker . 
„ Og det troer Du jeg vil tage paa ? “ raabte Petersen 
fortrydelig . 
„ Naa , min Unge , ikke saa kjæphøi , “ sagde Rose 
kolblodig . “ De Dage da vi To kunde give Greven 
ere forlængst forbi , nu gjælder det for os først og 
fremmest om al undgaae Politiets Snushaner . Du 
kan da nok begribe at Dit Signalement om et Par 
Timers Tid er bekjendt for alle Støvcrhundene , og 
sæt nu at En eller Anden af dem faldt paa ar komme 
herop , det vilde rigtignok blive en mindre behagelig 
Affære baade for Dig og for mig . Vil Du undgaa 

Politiet , saa maa Du gjøre Dig saa ukjendelig 
som muligt og det kan kun skee ved at følge mit 
Raad . “ 
Petersen maatte mod sin Villie give ham Ret og 
gav sig til at trække de hæslige Klædningsstykker 
paa . 
Da dette var gjort , samlede Rose Petersens aflrukne 
Klæder sammen i en Bylt og sagde : 
„ Nu lader jeg Stine slaae disse Sager i Hartkorn , 
det kan altid hjælpe lidt paa Finantsvæsenel . “ 
Derpaa lagde han omhyggeligt Klæderne hen i 
en Krog og sagde derpaa : 
„ Saa det var Klæderne . Nu komme vi til Dit 
Hoved . “ 
„ Mit Hoved ! “ raabte Petersen halvt forskrækket . 
, , Ja , del maa naturligviis ogsaa undergaae en 
Forandring ligesom alt det Øvrige . Hovedet er jo 
den Deel af Mennesket , som lettest kjendcs , og derfor 
maa Dit undergaa en total Forandring , hvis Du 
vil undgaae at blive gjenkjendt . “ 
„ Men , hvorledes skal det gaae til ? “ spurgte 
Petersen angst , idet han kom til at tænke paa at han i 
Romaner havde læst om Forbrydere , som havde gjort 
sig ukjendelige , ved at ætse deres Ansigter med Syre , 
og pludseligt kom til at frygte for at Røse vilde foretage 
en lignende Operation med ham . 

l ! 
„ Aah , det er snart gjort , “ sagde Røse , idet han 
fremtog en Sar . „ Sæt Dig nu ned , saa skal Du see 
at Du snart skal blive til et nyt og bedre Menneske . “ 
Petersen adlød og satte sig ned paa Bøtterne . 
Røse gav sig derpaa til at afklippe hans Haar og 
Skjæg ganske kort . 
„ Saa , “ sagde han , da han var færdig , „ nu 
har Du faaet et ganske andet Udseende . Naar Du 
nu lægger et Plaster over det ene Øie , saa vll ikke 
Satan selv kunde gjenkjende Dig . See bare selv . “ 
Med disse holdt han et lille Stump SpeilglaS 
henimod Petersen som blev ganske ilde tilmode ved at 
see den Forandring som var foregaaet med ham . 
Han der før havde lignet en Løve og sat en Ære 
deri , han saae nu fuldstændigt ud som en af Men , 
nestehedenS Udstud . 
Han svarede ikke Rose paa dennes sidste Bemærkning , 
men faldt i Tanker , af hvilke han først vækkedes 
ved Lyden af Roses KoneS Stemme : 
„ Ei , ci , “ sagde hun , “ saa Du har faaet ham 
pyntet ! Det kan jeg lide ! nu ligner han da mere 
os Andre end før . “ 
Det løb Petersen koldt nedad Ryggen , da han 
hørte disse Ord . Det forekom ham som om det var 
en Udtalelse af at han nu var sunket saa dybt som 
han vel kunde synke . Og var han i Virkeligheden 

ikke ogsaa del ? “ — Jo desværre , han kunde ikke 
skjule del for sig selv . Overvældet af sine Følelse 
bøiede han uvilkaarligt Hovedet og følte at Taarerne 
vare lige ved at styrte ud af Øinene — Dog , disse 
Mennesker maatte ikke see hans Svaghed , de vilde 
ilfe kunne forstaae den . Han gjorde derfor en voldsom 
Anstrengelse paa sig selv for at synes rolig , og 
han sagde derfor , idel han søgte at frembringe et 
Smiil : 
„ Det forekommer mig ogsaa at jeg er tilmode som 
om jeg var nyfødt , i disse Klæder . “ 

Fireogtyvende Kapitel 
Opdagelsen . 
Vi ville for el Øieblik forlade Hr . Petersen , og 
vende os til andre Personer i denne Historie . 
Da Drengen om Mørgenen vaagnede paa sit 
og Petersens fælles Kammer , blev han en Deel forundret 
ved at see at Petersen endnu ikke var kommet 
hjem . 
Han saae paa N . het . Jo , Klokken var omtrent 
saa mange at Boutikken skulde aabnes , og ved den 
Tid pleiede Petersen ellers altid at være nærværende . 
Drengen lo ved sig selv og tænkte : 
„ Naa , i Nat har han da rigtig gjort sig lystig . 
Det vil blive en drøi Tour for ham at staae i Boutikken 
i Dag . “ 
Som en samvittighedsfuld Dreng , der nødig vil 
støde sin nærmeste Foresatte , Svenden for Hoveder , 

lod han det næsten vare en halv Time over den sædvanlige 
Tid inden han gik ned og lukkede op . 
Endelig kunde han ikke opsætte det længere , hvis 
han ikke vilde udsætte sig for selv at faae dygtige 
Skjænd af fin Principal og han skyndte sig derfor 
med at aabne Boutikken . 
Da dette var gjort , stillede han fig i Boutiksdøren 
og kiggede nedad Gaden , men der var intet Spor 
at see af Petersen . Der gik en Time , der gik to , men 
han var og blev borte . 
Endelig blev Klokken elleve og Hr . Sommer selv 
kom ned i Boutiken . 
„ Er Petersen syg ? “ spurgte han , da han savnede 
fin Svend . 
„ Nei , “ svarede Drengen . „ Han gik ud iaftes , 
men er ikke senere kommet tilbage . “ 
„ Hm , hm , “ sagde Sommer , „ bare han ikke er 
kommet tilskade og har brækket en Arm eller et Been . 
„ Jeg kan ikke paa anden Maade forklare mig hanS 
Udeblivelse . “ 
Drengen tænkte ved fig selv at man ogsaa kunde 
forklare Petersens Udeblivelse derhen , at han maaskee 
om Natten havde drukket formeget og gjort Spektakler 
og var kommet paa Stationen , men han beholdt 
klogeligt fin Mening hos sig selv . 

Hr . Sommer gik nogle Gange op og nedad 
Gulvet , tittede ud af Døren efter Petersen og mumlede 
af og til : 
„ Høist besynderligt , høist besynderligt . “ 
Tilsidst gik han ind i sit Kontor for at skrive nogle 
Breve og føre Noget ind i sine Bøger . 
Han havde ikke længe været derinde , før han 
kom tilbage igjen i Boutiken . Han var bleg som er 
Lig og sagde med rystende Stemme til Drengen : 
„ Mærkede Du ikke noget Usædvanligt i Petersens 
Væsen i Aftes ? “ 
Drengen saae forundret paa ham og svarede : 
„ Nei , han var som sædvanlig . “ 
„ Er Du vis derpaa ? “ 
„ Ja , del troer jeg da idetmindste . “ 
Hr . Sommer sagde ikke mere » il Drengen , men 
gav sig atter til at gaae heftigt op og nedad Gulvet , 
idel han mumlede mellem Tænderne : 
„ Gud give min Mistanke ikke maa være begrun » 
det , Gud give den maa være falsk . “ 
Grunden til Hr . Sommers ophidsede Væsen 
var naturligvis den at han havde savnet de Penge , 
som Petersen havde stjaalet , og da Petersen nu 
var borte , faldt hans Mistanke uvilkaarligt paa 
ham . 

Øg dog gjørde han sig al mulig Umage for at 
bortvise denne Tanke igjen , men den kom altid tilbage 
med fornyet Styrke . Jo længere Tiden skred frem , 
desto mere overbevist blev han om at Petersen 
dog virkelig var den , der havde forøvet dette 
Tyveri . 
Det faldt ham dog ikke ind at anmelde dette 
til Politiet . Hvor meget Tabet af disse Penge 
end generede ham i Øieblikket , saa vilde han dog 
bære dette Tab uden at gjøre Noget til at Petersen 
kunde blive mistænkt eller straffet derfor . 
Det kunde jo være , tænkte han i sit stille Sind , 
at han alligevel bedømte Petersen for haardt . — 
Skinnet var jo rigtignok imod ham , men del havde 
man seet saa ofte før , og alligevel havde Skinnet 
bedraget . 
Time gik efter Time , men der kom ingen 
Petersen . Hr . Sommer sukkede og syntes at denne 
Dag var den ulykkeligste i hans Liv . 
Endelig blev det Middag . Som han sad hensunken 
i sine sørgmodige . Tanker , gik Døren op og 
Søren Rise traadte ind . 
Hr . Sommer gjenkjendte ham strar og gav ham 
ved Tegn at forstaae^ « ! han skulde følge ham ind i 
hans lille Kontor . 

Søren adlød Vinket , og faae Øieblikke efter 
sadde de to Herrer ligeoverfor hinanden og betragtede 
hinanden i Stilhed . 
Søren var den som først brød Tausheden , idet 
han sagde : 
» I Dag er jeg blot kommet for at spørge Dem 
om Deres Svend har væeree hjemme i Nat . “ 
Hr . Sommer trak Veiret en heel Deel lettere , 
da han hørte dette Spørgsmaal . Da han saae 
Søren Rise træde ind , frygtede han nemlig fyr at 
Petersen allerede kunde være paagcebet og Tyveriet 
opdaget . 
. Nei , ' sagde han . 
» Og han er heller ikke kommet hjem endnu ? ' 
vedblev Søren . 
» Nei , desværre , jeg antager han maa være 
bleven syg . ' 
. Denne Frygt er vistnook uden Grund , ' sagde 
Søren , „ thi i Nat befandt han sig i bedste Velgaaende . “ 
„ Har De da seet ham i Nat ? “ 
» Ja . ' 
„ Hvor ? “ 
. I en Spillebule . - 

» I en Spillebule ? “ 
. Ja , og det i en af de . værste . Et Sted , hvor 
ban er kommet i længere Tid , og hvor han har tabt 
betydelige Summer . “ 
Hr . Sommer skjulte Ansigtet i sine Hænder 
og faug . 
„ Navnlig i Aftes , “ vedblev Søren , . tabte han 
saa betydelige Summer , at han ikke kan være kommet 
i Besiddelse af dem paa nogen ærlig Maade , del er 
umuligt . Jeg er derfor kommet her for al spørge 
Dem , om De ikke savner et eller andel større 
Beløb . “ 
» Io jeg gjør , “ sagde Sommer efter nogen 
Betænkning , „ der er i Nat forsvundet en temmelig 
betydelig Sum her fra mit Kontor . Jeg siger Dem 
dog delte i al Fortrolighed , fordi jeg veed al Sagen 
alligevel neppe kan blive skjult , men jeg vil paa ingen 
Maade have al del skal udlægges som om jeg beskyldte 
Petersen for al have lagel den . Jeg vil ikke 
bidrage del Mindste til al styrte ham i Fordærvælse . “ 
Og dog er der ingen Tvivl om at han har 
laget disse Penge , Bi have fangel alle Spillerne , 
nelop med Undlagelse af Deres Svend , og de have 
Alle forklare ! al han i Aftes var i Besiddelse af 
usædvanlig ! mange Penge . “ 

„ De har altsaa ikke sat Petersen fast tilligemed 
de Andre ? ^ 
„ Nei , han undløb , men vi faae ham nok fat 
snart , han kan ikke skjule sig længe , “ sagde Søren i 
tillidsfuld Tone . 
Der foer en Gysen gjennem Sommer da Søren 
sagde disse Ord . Han kunde ikke udholde den Tanke 
at den , som han saa længe havde betragtet som sit 
eget Barn , skulde blive grebet af Politiet og behandlet 
som enhver anden Misdæder , ligegyldigt , hvor skyldig 
han end var for Resten . 
Efter nogen Betænkning sagde han : 
» Hr . Rise , De vil kunne forstaae mine Følelser , 
naar jeg beder Dem om , ikke at gjøre Dem Umage 
for at finde den Ulykkelige . Det er kun mig han 
har krænket , og jeg tilgiver ham , lad ham derfor være 
straffet nok ved den Elendighed , hvori han har styrtet 
fig selv . “ 
. Dct gjør mig ondt , at jeg ikke kan opfylde 
Deres Begjæring , “ sagde Søren koldt . . Min Pligt 
er det at efterspore Forbryderen , og den vil jeg følge 
til det Sidste . “ 
„ Ogsaa i dette Tilfælde ? “ 
» Ja . “ 
„ Men naar jeg nu beder Dem om at skaane 
ham ? “ — 

„ Saa hjælper del Intet , * sagde Søren Rise koldt , 
idet hans Ansigt antog et ulykkespaaende Præg . „ Ligeoverfor 
Petersen skylder jeg ikke alene min Stilling 
at forfølge ham til det Yderste , men jeg skylder mig 
det tillige selv , da han har bragt stor Ulykke over 
mit Hoved . “ 
„ Hvorledes det ? “ 
„ Det vil jeg ikke fortælle Dem nu , da den blotte 
Erindring derom er nok til at bringe mit Blod i 
Kog . — Jeg har nu ikke mere at gjøre her , jeg har 
faaet Vished i min Formodning , og jeg kan nu 
handle derefter . — Godmorgen ! “ 
Med disse Ord greb han sin Hat og var ude 
af Døren før Hr . Sommer kunde forhindre hans 
Bortgang . 
Efterat Søren Rise var gaaet blev Hr . Sommer 
endnu en Tidlang siddende paa det samme Sted , 
uden at røre sig . Denne Ulykke var kommet saa 
pludseligt og uventet over ham at den næsten overvældedæ 
ham aldeles . 
Endelig lod det til som om han tog en rask 
Beslutning . Han reiste sig op , og saae ud som en 
Mand , der er fuldkommen enig med sig selv om hvad 
han vil gjøre . 

„ De skulle ikke saae ham , “ mumlede han ved 
sig selv . “ 
Han gik ' nogle Gange op og nedad Gulvet , 
endelig sagde han : 
„ Hvor meget Petersen end har gjort mig imod , 
saa vil jeg dog ikke taale at han falder i Politiets 
Aløer , det vilde være altfor tungt for mig at bære og 
saa for Een til . “ 
Med disse Ord gav han sig til langsomt at gaae 
ovenpaa i sin egen Leilighed . 

Femogtpvende Kapitel . 
Fader og Datter . 
Hr . Sommer gik som sagt ovenpaa i sin egen 
Leilighed , der bestod af nogle smukt udstyrede 
Værelser . 
HanS Kone var død for flere Aar siden , og 
hans Datter , Lydia bestyrede nu hans Huus » 
Holdning . 
Da Sommer kom op , sad Lydia ved Vinduet 
og saae ned paa Gaden . Saasnart hun hørte 
Faderens Skridt , vendte hun Hovedet om og 
forskrækkedcS over hans blege og alvorlige Ansigt . 
Hun sprang strar op og raabte : 
. Hvad seiler Dig , er Du syg ? ' 
„ Nei , “ sagde Sommer , . jeg feiler Intet . “ 
. Hvad er der da gaaet Dig imod ? Noget er der 
i Veien , det kan jeg see paa Dig . “ 

„ Der er ogsaa Noget i Veien , meget Sørgeligt , “ 
sagde Sommer idet han satte sig ned . . For det Første 
er jeg blevet bestjaalet . “ 
. Bestjaalet ? “ 
» Ja . “ 
» For noget Betydeligt ? “ 
„ Aah ja , men dette Tab kan jeg Gud være lovet 
bære , dette er ikke det Værste . “ 
. Du gode Gud , er der da skeet mere endnu ? “ 
spurgte Lydia angst . 
„ Ja , desværre . Veed Du , hvem Tyven er ? “ 
sagde Sommer . 
„ Hvor skulde jeg vel kunne vide det . “ 
„ Du har Ret , Lu kan ikke ane det , men det vil 
smerte Dig dybt , naar Du erfarer det , “ sagde Sommer 
medlidende . 
„ Men for Gud i Himlens Skyld , saa sig mig 
dog hvem det er ? “ 
„ Det er desværre den , af hvem vi mindst skulde 
have ventet det — Petersen . “ 
» Du gode Gud ! ' raabte Lydia „ det er umuligt , 
aldeles umuligt . “ 
„ Nei desværre , ver er ingen Tvivl derom mere , “ 

sagde Sommer , „ jeg har altfor klare Deviser til at 
jeg kan tvivle . “ ' 
Han fortalte hende nu saa lempeligt og skaansoml 
som muligt hvad var var skeet . 
Lydia var bleg som en Død og stirrede med en 
Verden af Fortvivlelse i sine Øine paa Faderen medens 
HanS talte . Det forekom hende at denne Beskyldning 
var usandsynlig at det ligefrem var en Umulighed den 
kunde være sand . 
Hun havde længe elsket Petersen og baade denne 
og Faderen vidste del . Faderen lagde ingen Hin » 
bringer i Veien for Datterens Kjærlighed , som han 
troede Petersen besvarede , tvertimod , det havde været 
HanS høieste Ønske engang at see disse To forenede . 
Nu vare alle disse Planer kun Luftkasteller , der 
aldrig kunde blive realiserede og denne Omstændighed 
smertede baade Fader og Datter lige dybt . 
De havde taget sørgeligt feil af dette Menneske 
som de med saa megen Kjærlighed havde taget sig af . 
De havde taget feil og næret en Slange ved deres 
Barm . Det var en smuk Drøm de bleve vækkede af , 
men Vækkelsen skete med en Jernhaand . De havde 
Begge været blinde for Petersens Feil og kun seet 
hanS gode Sider , og derfor smertede der dem nu saa 

stærkt at see at hans skette Sider aldeles fordunklede 
de gode . 
Lydia , sad en Tidlang ganske taus , uden at være 
istand til at yttre et eneste Ord . Hnn var blevet saa 
grebet af denne pludselige Sorg al hun var tilmode 
! om om hendes Hjerte skulde briste . 
Endelig udbrød hun : 
„ Du gode Gud , er det virkelig sandt . ' 
„ Desværre altfor sandt “ svarede Sommer , . det 
er umuligt at tvivle længere . “ 
„ Men Du vil dog ikke — ? ' 
„ Hvilkel ? “ 
„ Lade ham paagribe og straffe , ' sagde Lydia i 
en lav , hvidskende Tone . 
„ Dersom det kan undgaaes , “ sagde Sommer . 
Men jeg frygter for at det ikke kan det , da Politiet 
allerede søger med Iver efter ham . Vidste jeg blot 
hvor den Ulykkelige var , saa vilde jeg skaffe ham bort 
til Amerika . 
. Han maae kunne opspørges ! “ sagde Lydia 
ivrigt . 
„ Jeg er bange for at det er en meget vanskelig 
Sag , da vi ikke vide , hvor vi skulle søge efter ham , ' 
svarede Sommer . . Han frygter naturligviis for at 

vise sig her , og Gud maa vide hvor han har tage ! sit 
Ophold . “ 
» Vi maaae søge efter ham ! “ raabte Lydia , der 
blev ivrigere og ivrigere , „ vi maa kunne finde ham , 
naar vi kun gføre oS Umage for Alvor . — Lad ham 
blot komme til Amerika i nye Forhold og nye Omgivelser , 
saa vil han « igjen komme blive et gavnligt 
Medlem i Samfundet . “ 
„ Det maa vi haabe , “ sagde Sommer , „ ligesom 
vi ogsaa maae haabe at han lun har handlet saaledes 
som han har gjort paa Grund af en øieblikkelig Overilelse , 
Tingene gjelder , som sagt , blot om at faae fat 
i ham . “ 
„ Det maa kunne lade sig gjøre , “ sagde Lydia 
bestemt , „ naar vi kun bære os rigtigt ad . Lad os 
tænke lidt nærmere over Sagen og saa tage vore 
Forholdsregler . “ 
De gave sig nu til tale om den bedste Maade at 
faae fat i Petersen paa . Hundrede Forskag bleve 
gjorte og hundrede Forskag bleve igjen forkastede . 
Om de kom til noget Resultat , vil erfareS af det 
Følgende . 
Imidlertid var det , der var skeet ikke længere nogen 
saa stor Hemmelighed i Huset som Sommer og hans 
Datter troede . Boutiksdrengen var nemlig , ligesom 

alle BoutikSdrenge , overmaade nysgjerrig og han var 
snart kommet efter Sagens sande Sammenhæng . 
Petersens Udeblivelse i Forbindelse med Principalens 
forstyrrede og bedrøvede Udseende , tilligemed 
den umiskjendelige , ubehagelige og ængstlige Følelse 
hvormed han havde modtaget Søren Rise , alt delte 
sporede Ørengens Nysgjerrighed i en meget høi Grad 
og for at faae rigtig Rede paa Tingen , saa gav han 
stg til ar lure ved Døren , medens Søren Rise inde , i 
Kontoret samtalede med Principalen . 
Han hørte saaledes hele Sammenhængen , som 
han allerede tidligere havde gjættet fig til , thi Kræmmerdrenge 
kunne undertiden have en meget levende 
Fantasf . 
Da han nu fik fuldstændig Bekræftelse paa fin 
Formodning , var denne Hemmelighed nærved al 
sprænge ham , meu han turde dog ikke lade den skippe 
ud , lhi saa vidste han Hr . Sommer vilde blive vred . 
Imidlertid lod han falde saamange gaadefulde Vink 
og Hentydninger til Alle , som han kom til at tale med , 
al del var mere end tilstrækkeligt til at bringe Folk paa 
Spor efter Sammenhængen . 
Naar først sklgl et Rygte begynder ar dukke op , 
saa spreder det sig som en Løbeild og antager større 
og større Dimensioner . 
Først holdt Rygtet sig som sædvanligt nogenlunde 
ved Jorden , men lidt efter lidt steg det høiere og 

bøiere . Summen som Hr . Sommer var blevet bestjaalet 
for vorede fra Kvarteer til Kvarteer og inden 
det blev Aften fortaltes der rundtomkring i Byen ai 
Petersen først havde gjort Forsøg paa at myrde sin 
Principal , med en Barbeerkniv , men han havde dog 
skanner hans Liv mod al faae alle hans Penge og 
Værdipapirer udleverede . Petersen havde derefter ufortøvet 
begivet sig paa Veien til Amerika og Sommer 
maalte efter alle menneskelige Beregninger gaae Fallit 
inden Ngen var ude . 
Sommer blev yderlig forbauset , da han kom ud 
i Byen og hørte disse fabelagtige Rygter og han 
gjorde Sir til al dæmpe dem igjen . Da han var en 
Hader af All , hvad der gjorde Opsigt . 
„ Jeg er blevet bestjaalet , “ sagde han , „ men det 
er ogsaa del Hele . Hvor Tyven er veed Ingen . Al 
min Svend er forsvunden paa samme Tid , berettiger 
jo ingenlunde til ar antage al del er ham . Jeg troer 
det ikke . “ 
Skjøndt han ved sig selv følte at det var en 
Svaghed saaledes al tage Petersens Forsvar , saa 
kunde han dog ikke lade det være . Del forekom ham 
at være altfor tungt og utaaleligt at skulle høre ben 
stemplet som Tyv , som han i saa mange Aar havde 
betragtet som sit eget Barn og tilkommende Svigersøn . 
Andre Folk vare imidlertid ikke saa mildtdømmende 
og skaanfomme . 

„ Del er Noget man længe har kunnet forudser , “ 
sagde de , „ det er i Grunden besynderligt at det ikke 
er skeet tidligere . ' 
Andre gik endnu videre og paaktode at dette Tyveri 
kun var et aftalt Spil mellem Sommer og hans 
Svend . Sommer havde i lang Tid , sagde de , staaet 
paa meget svage Been , derfor havde han nu ladet 
Petersen bringe en Deel Kontanter i Sikkerhed , inden 
han blev nødt til at gaae Fallit . 

Sexogtyvende Kapitel . 
Den nye Næeringsvci . 
Vi vende nu after tilbage til Petersen og hans 
nye Beskytter , Hr . Rose . 
Som vi have seet blev han godt modtaget og 
beværtet efter Omstændighederne . Ta hans Omklædning 
endelig var fuldendt og Petersen begyndte at 
føle sig tilrette i den , sagde Rose : 
. Saa min Ven , nu er der bedst vi tænke lidt 
paa Forretningerne . “ 
„ Forretningerne ? “ 
„ Ja . ' 
„ Hvilke Forretninger ? “ 
. Herregud , hvor Du er glemsom . Du husker 
jo nok at jeg lever af at gaae paa Jagt . 
„ Ah , del er sandt . Kattene . “ 
„ Ja , vel . Nu begynder del at mørkncs og det 
er den allerbedste Tid til al fange Kalle . Det er 

bedst Du^ følger med mig strar , for saa kan Du see , 
hvorledes jeg bærer mig ad . “ 
Petersen vilde gjerne have undslaaet sig , men han 
følte tillige at det ikke godt kunde gaae an , og sagde 
derfor : 
„ Aah , det er vel ikke saa vanskeligt at fange Katte , 
skulde jeg troe . “ 
„ Det gaaer med at fange Katte som med alt 
Andet i Verden , der er Besværligheder med enhver 
Ting . Man maa forstaae Fiffet ellers gaaer det galt 
og det gjælder ogsaa med Kaltejagten . “ 
Da han havde sagt dette , gik han hen i en Krog 
af Stuen og fremtog et Stykke Lunge , som han meget 
omhyggeligt gav sig til at skjære i smaae Stykker . 
„ Hvad skal det bruges til ? “ spurgte Petersen , 
medens han saae til . “ 
„ Naturligvis til Lokkemad . Naar man vil bemægtige 
sig en Kat , saa er den allersikkrcste Maade 
den , at traktere den med et Stykke Lunge , “ svarede 
Nose . 
„ Naa saaledes . “ 
Da Røse var færdig med Lokkemadens Tilberedelse , 
puttede han det Hele i et Stykke Papir som han stak 
i Lommen . Derpaa fremtog han en Pose , som han 
kastede over Skulderen og sagde : 

„ Saa , lad oS nu gaae . ' 
. Hvorhen ? “ 
„ Ud at fange Katte , naturligvis , ' sagde Røse . 
Følg nu med , Du kan hjælpe mig med Eet og Andet , 
og saa kan Du jo lære Forretningen med det 
Samme ' 
Petersen kunde ikke^sige at han følte stor Tilbøielighed 
til at lære denne Forretning , men han taug 
dog og fulgte efter sin Ven og Læremester ud paa 
Gaden . 
Da de vare komne ned paa Gaden , standsede 
Røse et Øieblik og sagde ligesom hen for sig selv : 
„ Hvor mon vi nu egentlig skulle gaae hen ? — 
Ah , nu har jeg det ! “ 
Han gik nu fremad med raske Skridt , medens 
Petersen fulgte efter . Endelig standsede han udenfor 
en stor Gaard i en Gade , der kun var beboet af 
Smaafamilier og sagde : 
» Følg nu med herind i Gaarden , her ville vi 
begynde Jagten . “ 
De listede sig nu sagte indad Porten og ind i 
Gaarden , hvor Jagten skulde gaae for sig . 
» Hold Dig saa nær ved Muren som muligt , 
hvidskede Rose , „ for det Væsentligste er at Ingen 
faaer oS at see . “ 

Petersen adlød uvilkaarligt idet han skubbede 
sig saa nær som muligt op til en Muur , haabende 
at han skulde faae Lov til at blive en passiv Tilskuer 
ved det forestaaende Optrin . 
Dette skulde dog ikke være saaledes , thi da Rose 
havde været saa heldig at faae en Kat lokket til sig 
og puttet den i Posen sagde han : 
„ Hold Du paa Posen med Mis i , det kunde 
dog være muligt at jeg kunde fange Een endnu , for 
jeg veed at der er mange Katte her i Gaarden . Bliv 
nu staaende der hvor Du er , til jeg kommer tilbage . “ 
Petersen tog Posen og holdt forsigtigt fast paa 
den , medens Rose gik paa sin Opdagelsesreise rundt 
om i Gaarden . 
Katten i Posen forholdt sig i de første Øieblikke 
ganske rolig , men der var ikke gaaet mere end et Par 
Minuter , før den sandsynligvis begyndte at sinde sit 
Opholdssted temmeligt ubekvemt , thi den udstødte 
pludseligt et høit og langtrukket Miau . 
„ Kis , Kis ! “ svarede en kvindelig Stemme tæt 
bagved Petersen . 
. Miau ! “ skreg Katten igjen . 
„ Hvor er Du henne Mis ? « lød den kvindelige 
Stemme atter . 

Tredie Gang lod Katten sin Røst høre , og 
Petersen begyndte nu for Alvor at blive bange for at 
det Fruculimmer , som søgte efter Katten skulde opdage 
hvor den var . 
Han ansaae det derfor rettest at tænke paa Tilbagetoget . 
Han klemte Posen saa stærkt sammen , 
som han formaaede , for at forhindre Katten i at skrige 
og skyndte sig ud af Porten , heldigviis uden at blive 
seet af den gamle Jomfru , som søgte efter sin Kat . 
Udenfor Porten traf han Rose , som ventede paa 
ham . 
„ Jeg kunde nok tænke at Du vilde være saa 
sornustig at stikke af saa snart som muligt , da Katten 
gav sig til at brøle , “ sagde han . „ Vi havde skeer en 
Ulykke , dersom denne gamle Jomfru , eller hvad det 
var for en Hegle , havde opdaget at vi vare ifærd 
med at bortføre hendes Missekat . ' 
„ Bare Dyret ikke vil skrige mere , “ sagde Petersen , 
„ det vil vække Opmærksomhed . “ 
» Du skal holde Posen saaledes , at Du faaer 
Kattens Hoved under Armen , og saa klemme det 
dygtigt , saa skriger han ikke . — Lad os nu gaae 
hjem . “ 
De listede sig nu hjemad , hvor de bleve modtagne 
af Stine med de Ord : 

. Naa hvorledes gaaer det saa , have I gjort gode 
Forretninger ? “ 
„ Du kan jo see ad , “ sagde Rose idet han gav 
hende Poseu . 
„ Det er ikke meget , “ sagde hun med en misfornøiet 
Mine , „ to Mænd om at fange en Kat , det er 
en Helterjerning . “ 
„ Det er ikke meget , men Du maa huske paa min 
Engel at Petersen endnu er ganske ny t Forretningen . 
See her har jeg ellers Noget til Dig , jeg fandt det 
hængende paa en Snor i Gaarden . “ 
Med disse Ord fremtog han under sin Trøie en 
Chemisk , der var halv vaad , fordi den havde hængt 
til Tørring . 
Denne Gave formildede Stine betydeligt . Hun 
saae med smilende Mine paa Chemisen , og sagde paa 
den venligste Maade hun var istand til . 
„ Det er pænt af Dig , at Du altid tænker paa 
Din Stine . Nu skal Du ogsaa faae en rigtig god 
Aftensmad . Du har jo selv bragt Kjød med hjem . ' 
Petersen , der havde sal sig i en Krog hørte med 
Forundring paa denne Bemærkning , han kunde ikke 
begribe hvor det Kjød var , som Rose havde bragt med 
hjem , thi han havde Intet seet dertil . 
Af denne Uvished skulde han imidlertid snart 
blive udrevet , thi Stine greb en stor Kniv og tog 

derpaa fat paa Katten , som hun flaaede med en stor 
Behændighed der viste hun var vant til dette Stykke 
Arbeide . Da hun var færdig hermed , huggede hun 
Kattens flaaede Legeme i smaae Stykker og lagde 
dem paa en Pande , som hun satte ind i den lille 
Kakkelovn , hvori der allerede var en dygtig Ild . 
„ Den Slags Steg har Din Ven vist aldrig spist 
endnu , ' sagde Stine med et Grin . „ Det maa altsaa 
være saa meget desto behageligere for ham , thi det er 
en sand Herreret . “ 
Dette kunde Petersen dog ikke indrømme at det 
maatte være , men han sagde Intet . Han blev siddende 
stille og ønskede i sit stille Sind at dette delikate 
Maaltid snart maatte være overstaaet . 
Det varede ikke længe før Stegen var færdig 
og alle Tre satte sig tilbords . Det var kun ved at 
gjøre den yderste Anstrengelse paa sig selv at Petersen 
kunde bringe sig til at smage paa denne modbydelige 
Ret . Rose og hans Kone betragtede ham med et 
Grin , og Stine sagde : 
„ Det er godt at see at Din Ven endnu er noget 
fornem paa det , vor Mad smager ham ikke . Men det 
kommer nok , det kommer nok . “ 
Endelig fik man da , til Petersens store Glæde , 
asspist og hele det værdige Selskab begav sig til Ro . 
Petersen fik sit Leie paa nogle usle Pjalter i en Krog . 

i 
Det varede længe inden han kunde falde i Søvn . 
Enhver Lyd ude paa Gangen eller Trappen , bragte 
ham til at fare forskrækket i Veiret . Hvad om det 
var Politiet , som var kommet paa Spor efter ham , 
og som nu kom for at gribe ham ? 
Disse ængstelige Anelser skoge dog ikke ind , 
der kom intet Politi og forstyrrede HanS Ro . Dog 
faldt han først i Søvn henad Morgensfunden , og det 
endda en Søvn , der var opfyldt af Drømme , som 
vare alt Andet end behagelige . 

Syvogtyvende Kapitel . 
En ny Kammerat . 
Petersen vækkedes ved at han paa en temmelig 
ublid Maade blev trukket i Skulderen . Forfærdet foer 
han i Veiret , thi han troede det var Politiet , som var 
der for at bemægtige sig hans Person , men han 
blev dog strar igjen roligere , da han saa at det ikke 
var nogen Anden end Stine , hvem han skyldte denne 
temmelig ublide Opvaagnen . 
„ Det er ikke Skik og Brug her , “ sagde hun , 
af blive liggende og sove til Middag . Op med Dem , 
min Ven . “ 
Petersen adlød nden af sige Noget og som Læseren 
veed , var hans Toilette snart bragt istand . 
Rose var ogsaa paa Benene , han var ivrigt 
beskjæftiget med af gjøre Katteskindet istand saaledes 
af det kunde sælges med den størst mulig Fordeel . 
„ Seer Du , “ sagde Nose , „ dette er en meget 

vigtig Deel af Forretningen . Skindene have egentlig 
kun nogen Værdi naar de ere temmelig eensformede 
eller regelmæssigt tegnede , man maa derfor hjælpe 
lidt paa Naturen med en Smule Farve og saadant 
Noget . “ 
„ Men det kan jo let opdages bagefter . “ 
„ Ia , bagefter kan det være det Samme saa har 
jeg Pengene i Lommen , “ sagde Nose ; “ Folk kunne 
see sig for , det bliver deres Sag . 
Som han havde sagt dette , bankede det sagte 
paa Døren . 
Petersen foer sammen og saae sig uvilkaarligt 
om efter et Sted , hvor han kunde skjule sig . Rose 
selv synseS heller ikke af blive ganske vel tilmode ved 
denne usædvanlige Lyd , thi det var høist sjeldent af 
Nogen bankede paa hans Dør , men han fattede sig 
. døg hurtigt og gik hen og lukkede Døren op , for at 
see , hvem det var , som bankede . 
En trøieklædt Person af et meget mistænkeligt 
Ydre traadte nu ind , og hilste paa Rose paa en 
meget bekjendt Maade . 
Rose gjengjeldte Hilsenen , men døg paa en 
saadan Maade at det var tydeligt at han ikke rigtigt 
erindrede sig , hvorfra han kjendte denne uventede 
Gjæst . 
„ Du kjender mig nok ikke , “ begyndte den 
Fremmede idet han salte sig ned . 

„ Nei , sket ikke . “ 
„ Herregud , hvor Du da maa have en daarlig 
Hukommelse . See bare rigtig paa mig , saa kan det 
ikke være Andet end at Du maa kunne huske mig . “ 
Rose anstrengte sin Hukommelse til det Yderste 
men forgjæves , hvorfor han rystede benægtende paa 
Hovedet . 
Idetsamme gik Døren op og Stine kom ind . 
Det lod til at hun strar kjendte den Fremmede , thi 
hun sagde : 
„ Ih see god Dag , Ole , er Du der ? “ 
„ Ja , det er saagu mig . Det glæder mig at Du 
har en bedre Hukommelse end Din Mand , for han 
vil sket ikke kjendes ved mig mere : 
Det kom nu til en Forklaring , hvoraf det fremgik 
at de vare gamle Bekjendte ude fra Ladegaarden , 
eller „ Gaarden “ som de kaldte den for Kortheds 
Skyld . » 
Brændevinsflasken kom nu frem og de drak paa 
deres Venskabs Fornyelse , 
„ Jeg har naturligvis ligesom I Andre taget 
Udgangsbilletten , “ sagde Ole , „ og lever nu som en 
fri Mand . Jeg gjør Smaaforreininger , hvor jeg kan 
komme afsted med det , og slaaer mig ganske godt 
igjennem . “ 
„ Hvorledes er Du faldet paa at komme herop ? 
spurgte Rose , „ og hvorledes har Du fundet mig ? “ 

„ Jeg har ganske simpelt søgt Dig op , fordi jeg 
har Noget paa Hjertet , som jeg vil fortælle Dig , “ 
sagde Ole . 
„ Er det noget Godt ? “ 
„ Det tænker jeg . “ 
„ Hvad er det da ? ' 
„ En Forretning . ' 
„ En Forretning ? “ 
„ Ja . “ 
„ Som der er Noget at tjene ved ? “ 
„ Det skulde jeg mene . “ 
„ Hvad er del da for en Slags Forretning ? “ 
„ Ja , hm , « sagde Ole , idet han kastede et mistænkeligt 
Blik paa Petersen , „ Du veed jo nok at man 
ikke skal tale altfor frit om Sligt , naar der er Fremmede 
tilstede . “ 
„ Men denne Mand er ikke fremmed , “ sagde Rose , 
„ det er min bedste Ven , og jeg indestaaer for ham i 
alle Henseender . « 
„ Naa , det er en anden Sag , “ sagde Ole , „ saa 
maaskee vi endøg kunne faae Brug for hans Hjælp , 
thi del skader ikke at være Flere om det Stykke Arbeide 
som jeg mener . “ 
„ Er det noget Storartet ? “ 
„ Det er ganske ligesom man tager det , “ sagde 
Ole , „ det kommer an paa Omstændighederne . Sagen 
er den , jeg er baade led og kjed af disse Smaaforretninger , 

som dog alligevel ikke bringer noget Rigtigt 
ind . Jeg har derfor faaet Lyst til at slaae et stort 
Slag , som kunde skaffe Een en heel Deel Penge under 
Hænder paa een Gang . “ 
„ Det har Du Ret i , “ sagde Rose , „ det var ikke 
saa galt . “ 
„ Nei , det skulde jeg mene , “ svarede Ole , „ og 
naar vi saa have faaet Pengene , saa stikke vi af til 
Amerika , der er man da idetmindste fri for Politiet , 
som jeg nu er kjed af at ligge i Krig med . “ 
„ Det er jeg saamænd med , “ sagde Nose , „ men 
Tingen er blot , hvor vi skulle faae de mange Penge 
fra . “ 
„ Det er i den Anledning jeg er kommet her , “ 
sagde Ole , „ thi jeg veed hvor de ere . “ 
„ Fanden heller , hvor da ? “ 
„ Ude paa Strandveien . « 
„ Paa Strandveien ? “ 
„ In . “ 
„ Hos hvem ? “ 
„ Hos en Jøde . “ 
„ En Jøde ? “ 
„ Ja , som er saa rig at han hverken veed Ende 
eller Begyndelse i sine Penge , nogle sige at han ikke 
engang tæller dem , men maaler dem i PolteviiS . Det 
troer jeg nu forresten er Løgn , men mange Penge har 

Jøden , det er vist , saa man nok kunde gjøre et ordentlig 
Koup der . “ 
„ Men er det ikke for farligt ? “ spurgte Rose 
tøvende . 
, , Farligt og hvorfor ? 
„ Fordi der sandsynligviis passes godt paa derude , 
vi kunde blive nappede . “ 
„ Aah Passiar , man maa vove Noget for Noget , “ 
sagde Ole . » At faae Lommerne fulde af Dukaier og 
Hundrededalerscdler og saa bagefter kunne reise til 
Amerika og nyde sin Rigdom i Fred og Ro , det er 
døg altid lidt Uleilighed værdt . 
. Ja , del giver jeg Ole Net i , “ sagde Stine 
ivrigt , det er altid nogen Uleilighed værdt . “ 
„ Del er ' ogsaa netop fordi at vi maa være flere 
om det at jeg er kommet til Dig , for at faae Hjælp , 
thi alene kan jeg ikke gjøre det . Men Du vil maaskee 
ikke , saa maa jeg see at henvende mig til en 
Anden . “ 
Nei , stop lidt , “ sagde Rose , , , lad os tale om 
Sagen . Det kunde jo døg maaskee lade sig gjøre . “ 
„ Jo vel kan det lade sig gjøre , “ sagde Ole , 
„ helst hvis Din Ven vil tage med , thi det skader ikke 
at vi ere lidt mandstærke for paakommende Tilfældes 
Skyld . “ 
„ Jeg vil ogsaa gaae med , “ sagde Stine , „ et 

Fruentimmer kan under saadanne Omstændigheder 
meget ofte give gode Raad . “ 
, , Ja , min Ven gaaer vist gjerne med , “ sagde 
Rose . „ Han vil vistnok hellere end gjerne til Amerika 
thi Luften herhjemme er ikke synderlig sund for ham . “ 
„ Jeg veed døg ikke , “ begyndte Petersen . 
„ Hvad veed Du ikke ? “ 
„ Om jeg vil gaae med . “ 
„ Og hvorfor ikke om jeg maa spørge . “ 
Fordi det forekommer mig altfor farligt . “ 
» Pyt , er Du en Kujon , det havde jeg ikke troet 
om Dig , “ sagde Rose . „ Jeg synes Du maatte være 
glad til at her bydes Dig en Udvei til at komme ud 
af hele Suppedadsen . Kan det lykkes os at slaae 
den gamle Jøde , saa blive vi rige , og saa kunne vi 
give Greven i Amerika . 
Petersen tøvede dog endnu trods disse glimrende 
Udsigter med at gaae ind paa de Andres Plan . 
Men der behøvedes alligevel ikke mange flere Overtalelser . 
Han blev snart af de andre To overbevist 
om at det ikke havde Stort at betyde om han tog 
dette ene Tyveri til paa sin Samvittighed eller ei , 
hans Straf , hvis han blev greben , vilde derfor ikke 
blive synderligt høiere . 
Han gav altsaa efter . 
Det gaaer i Regelen med Forbryderen , som med 
den rullende Sneebolvt , de blive Begge stedse større 

og større . Kun i Førstningen gaaer det langsomt , 
ere de først i Gang , saa vore de Begge med en rivende 
Fart . 
Da de nu vare blevne enige om at de alle Fire 
vilde deeltage i den paatænkte Expedition , kom Brændevinsflasken 
atter for en Dag , og man gav sig til at 
drikke paa et lykkeligt Udfald af Foretagendet . 
Det blev nu nøiagtigt aftalt , hvorledes Gjerningen 
skulde udføres , og hvilken Rolle hver især skulde 
spille derved . Petersen deeltog rigtignok hele Tiden 
i disse Forhandlinger med en vis Modsfræben , men 
han var allerede gaaet altfor vidt til at han kunde 
tænke paa at trække sig tilbage igjen . 

Otteogtyvende Kapitel . 
Indbruddet . 
Næste Aften vandrede vore fire Bekjendte ud ad 
Strandveien . 
De gik hver for sig , den Ene et Kvarteer før 
den Anden , for ikke at vække Opmærksomhed eller 
Mistanke hos de Politibetjente som de muligvis kunde 
møde . 
Klokken var mellem Elleve og Tolv om Aftenen , 
da de alle Fire traf sammen paa det bestemte Sted , 
lidt nord for Slukefter . 
Det Huus , hvori de vilde foretage Indbrudet , 
var et temmeligt stort Sted og laae et godt Stykke 
tilbage fra Veien . Eiendommen omgaves af en høi 
og tæt Tjørnehæk , i hvis Midte der fandtes en af « 
laasct Port . 
„ Der er Lys endnu deroppe , “ sagde Ole , idet 
han saae henimod Stedet . „ Vi komme altsaa til 

at vente lidt ; thi vi kunne naturligvis ikke plukke Jøden , 
før han er faldet i Søvn . “ 
» Men hvis han saa alligevel vaagner ? ' bemærkede 
Petersen . 
„ Saa har jeg et udmærket søvndyssende Middel 
hos mig , “ sagde Ole . 
„ Og hvad er det for et Middel ? “ 
„ En god skarp Kniv , “ sagde Ole koldt . 
En Gysen gjennemfoer Petersen , dette havde han 
ikke ventet , hans Sjæl oprørtes ved Tanken om et 
Mord . 
„ Det vil jeg ikke være med til , “ slammede han 
angst . 
„ Ikke ? “ 
„ Nei . ' 
„ Hvad vil Du da ? “ 
„ Jeg vil gaae min Vei igjen , og lade Eder selv 
udføre Forretningen . “ 
„ Nei , min Ven , den Leg leger vi ikke . Har man 
sagt A , maa man ogsaa sige B , det er soleklart , “ 
sagde Ole . „ Is , det var rigtignok en rar Historie 
om Du nu vilde stikke af og maaskee om en lille 
Tim . slid skaffe os Politier paa Halsen . “ 
„ Det er jo heller ikke sagt at del kommer saa 
vidt at Du behøver at bruge Kniven , “ sagde Rose i 
en mæglende Tone . 

„ Nei , “ sagde Ole , . det er sket ikke sagt at det 
kommer saa vidt , og det vil i alle Tilfælde ogsaa 
være det Heldigste baade for oS og for den gamle 
Jøde deroppe . “ 
Det lod imidlertid ikke til at Jøden havde 
synderlig Lyst til at begive sig til Ro . Lyset vedblev 
at brænde deroppe i Lyststedet , som om dets Beboere 
sker ikke havde Lyst til at gaae i Seng . 
» Det varer mig noget længe , » mumlede Ole , 
„ jeg kan ikke begribe hvad saadan en gammel Jøde 
kan have at bestille oppe saa sildigt . “ 
» Han tæller maaske alle sine Penge , “ meente 
Stine . 
„ Den Uleilighed kunde han gjerne spare sig , » 
sagde Ole , „ for min Skyld skal han ingen Uleilighed 
gjøre sig . ' 
Det lod til som om Landstedets Beboere havde 
saf sig i Hovedet al ville gjøre sig en Privatfornøielse 
af at drille dem ; thi det varede endnu en god 
Timestid inden del sidste Lys slukkedes . 
. Naa endelig , “ mumlede Ole , „ det var da ogsaa 
paa Tiden . Jeg troede saagu vi skulde staae ! her og 
venlct til den lyse Morgenstund . Det bliver nu bedst 
at Stine bliver staaende her paa Veien for al holde 
Vagt , og ar Petersen tager sin Post i Haven for 
at give Anskrig , saasnart noget Mistænkeligt skulde 

nærme sig . Vi andre To gaae saa op og besørge 
Hoveddelen af Forretningen . « 
Petersen blev glad , da han mærkede at han ikke 
skulde spille nogen slørre Rolle i Erpeditionen . Anderledes 
forholdt det sig med Stine , som udbrød : 
- „ Det skulde jeg have vidst at man kun vilde 
bruge mig til at staae Skildvagt , saa skulde Fanden 
være gaaet den lange Vei . “ 
Heraf toge imidlertid hverken Ole eller Rose 
nogen Notits . De gave sig derimod til at undersøge 
paa hvilken Maade det bedst vilde være muligt at 
komme ind i Haven . 
Tjørnehækken var uigjennemtrængelig , de maatte 
derfor nødvendigviis see at trænge gjennem Porten . 
Ole havde medbragt forskjellige Dirke og han gav 
sig derfor ufortøvet ifærd med den . Efter noget Arbeide 
lykkedes det ham ogsaa , og Porten gik op . 
De tre Mænd listede sig nu ind i Haven , hvor 
Petersen stillede sig paa Post , de To andre gik videre 
henim od Huset . 
Alt var nu tyst og stille som om Alle inde i Huset 
sov trygt og godt . 
Ole gav sig nu ifærd med Husets Dør , som han 
ligeledes aabnede med sine Dirker uden nogen synderlig 
Vanskelighed . 
Da Døren var aaben kom de iud i en temmelig 

bred Gang . Ole gjorde nu Holdt og fremtøg en lille 
Blændlygte som han tændte . Da dette var gjort , 
sagde han : 
„ Vi maae ovenpaa ; thi hernede boer kun en 
gammel Kone , der holder Huus for ham . Jeg har 
gjort mig bekjendt med Forholdene . “ 
De gik nu fremad ) og naaede snart en Trappe , 
som førte ovenpaa . Alter her maalte Ole gjøre Brug 
af sine Dirker , for at kunne faae Adgang til Etagen 
ovenpaa . 
Men ogsaa denne Hindring var snart overvunden 
og de kom ind i et rigt møbleret Værelse , der var 
opfyldt med kostbare Malerier og Lurusgjenstande . 
„ Det er Synd , ' man er nødt lil at lade alt 
delte staae , men det kan ikke nytte at tage Andet med 
sig end Penge . Det Øvrige er bare Noget , som man 
har ondt ved at blive af med , og som man let kan 
blive nappet for . — Kom , lad os undersøge Meublerne . “ 
Meublerne bleve nu undersøgte for ak see , om 
der ikke skulde findes Penge eller Værdipapirer i dem , 
men der fandtes Intet . 
Skuffede vandrede Røverne nu videre ind i del 
næste Værelse , hvor de gjentoge den samme Manøver , 
men med samme Resultat . 
Saaledes gik det endnu i det tredie og sidste Værelse . 
Da sagde Rose : 

„ Du skal see han gjemmer sine Penge nede i 
Stueetagen . “ 
„ Nei , “ sagde Ole , „ derned kommer han aldrig , 
jeg er altfor godt underrettet . Her maa jo desuden 
være et Værelse eller to endnu heroppe , hvori vi endnu 
ikke have været . “ 
De vandrede paany gjennem Værelserne og fandt 
endelig en Dør , som de endnu ikke havde havt 
aaben . 
De aabnede nu denne , og kom ind i et mindre 
Værelse end de andre de hidtil havde været inde i . 
Ved den ene Væg stod en Seng , hvori den gamle 
Jøde laae og sov , og ved den anden Væg stod et 
stort Jernpengeskriin . 
„ Her skal Du- see , « hvidskede Ole , „ her fange 
vi paa engang baade Hønen og alle Æggene . Lad 
» S nu blot gaae stille tilværks saa at vi ikke vække 
del gamle Testamente , han var ellers istand til at 
gjøre et hælvedes Spektaklel . -- 
De gave sig nu ifærd med det store Jcrnpcngeskriin 
for at komme til al plyndre dets Indhold . Men 
dets Laas lod til at være gjort usædvanligt kunstigt ; 
thi den modstod alle deres forenede Anstrængelser . 
forgjæves forsøgte Ole alle de Dirker som han 
havde medbragt , det var ham ikke muligt at faae 
Skabsdøren op . 

„ Saa gid dog Fanden vilde hente baade Jøden 
og hans Pengeskab , ' brummede Ole , idet han svedte 
af Anstrengelse , . saadant et Asen af et Skab har jeg 
endnu aldrig i mine Dage truffet paa . “ 
. Det er vist bedst vi opgive det , “ hvidskede Rose , 
der begyndte at tabe Modet . 
„ Nei , nei , hvad tænker Du paa . Skabet skal 
aabnes , det er der nu engang ingen Spørgsmaal om , “ 
sagde Ole bestemt , idet han med fornyet Iver gav sig 
ifærd med Arbeidet . 

Niogtyvende Kapitel . 
De « gamle Zode . 
De arbeidede Begge saa ivrigt at Ingen af dem 
brøde sig om den gamle Jøde , som laae og sov i 
Sengen tæt bagved dem . 
Støjen , som de ikke kunde undgaae al gjøre , 
vækkede ham imidlertid . Ved det svage Lys , som 
gjennemstrømmede Værelset saae han to fremmede , 
ubehageligt udseende Skikkelse , som slode og bearbeidede 
hans Pengeskab . I det første Øieblik kunde han ikke 
rigtigt forstaa Sammenhængen , og udbrød : 
„ Gud i Himlen , hvad er dog del ? “ 
. Saa for Fanden , nu er Jøden vaagnet ! ' 
udbrød Ole idet han ærgerligt vendte sig om . 
Jøden var en Mand paa omtrent tredsindstyve 
Aar , men tilsyneladende stærk og kraftig . Han reiste 
sig halvt op i Sengen , betragtede de selvbudne Gjæster 
og sagde : 

» Hvad skal dog dette betyde ? “ 
» Det skal betyde at vi ere Folk , som trænge til 
Penge , “ svarede Ole . 
. Det er slemt , meget slemt at trænge til Penge , “ 
svarede Jøden , » men hvad kan jeg gjøre derved ? “ 
„ Hvad De kan gjøre derved ? “ 
. Javel . “ 
» Ingenting i Grunden , andet end rvkke ud med 
lidt af de Penge som De har formange af , “ svarede 
Ole . 
„ Ak , jeg er en fattig Mand , “ sagde Jøden idet 
han vendte Øinene i Hovedet . 
„ Javist , det seer vi nok , det er meget fattige Folk 
der pleie at boe i denne Slags Huse . “ 
„ Ak derefter kan man ikke dømme , derefter kan 
man ikke dømme , “ sagde Jøden . Men , bør Godtfolk , 
jeg trænger til at sove , jeg er en gammel Mand , gaaer 
derfor Eders Vei og lad mig have Fred . “ 
„ Men først ville vi see hvilken Farve Derer Sølv 
har , “ paastod Ole . 
„ Jeg vil give jer en Specie hver . ' 
„ Een Specie ? “ 
» Ja . “ 

„ Hahaha , og dermed skulde vi lade oS nsle efterat 
have havt saa megen Uleilighed ? Nei , min kjere 
Ven , nu bliver De altfor morsom . “ 
„ De ville ikke være fornøiede med at faae en 
Specie ? “ 
» Nei , det ved Gud vi ikke ville . “ 
Men hvad i Himlens ville I da . 
„ Vi ville have Penge . ' 
„ Men en Specie er jo ogsaa Penge , ja det er 
endogsaa mange Penge , naar man ingen har , “ sagde 
Jøden . 
„ Men det forsiaacr ligesaameget som en Stræder 
i Helvede , “ sagde Ole , der begyndte at blive lidt 
utaalmodigt , men som tillige haabede ar det skulde 
lykkes at faae Jøden til at rykke godvilligt ud med 
Pengene . „ Seer De vi To her , og endnu en Tredie 
vi have sat oS i Hovedet at vi ville gjøre en lille 
Udflugt til Amerika , og De kan da selv indsee at man 
ikke kan gjøre den Reise for en Specie . “ 
„ Nei det kan man ikke . ' 
„ Naa altsaa kort og godt , vi ere derfor kommne 
her for at skaffe os de nødvendige Penge- ' 
„ HoS mig ? “ 

„ Javel . “ 
„ Saa det er derfor I have listet Eder herind om 
. Natten , “ sagde Jøden , der begyndte at blive bleg . 
„ Hør veed I vel at jeg kun behøver at skrige og gjøre 
Allarm , for at kalde Folk til , og faae jer arresterede ? “ 
“ Jo , ganske rigtigt , hvis der var nogle Folk i 
Huset , men her findes jo ikke andre end DereS gamle 
Huusholderske , og hende ere vi ikke bange for . Altsaa 
op med Mynten , “ 
„ Men jeg har ingen Penge , aldeles ikke saamange 
Penge , “ svarede Jøden . 
„ Hvad har De da i det store Jernskriin . “ 
„ Ikke andel end nogle gamle Breve . “ 
„ Jeg kunde have Lyst til at see de gamle Brede , « 
sagde Ole . „ Giv os Nøglen , og fig os , hvorledes 
Skabet lukkes op . “ 
„ Nei , nei det er ingen Nytte til , “ sagde Jøden , 
idet han gav fig til at famle med Hænderne om bag 
Sengen . „ Der er som sagt , sket ikke Andet end gamle 
Breve deri . “ 
„ Nu , naar der ikke er Andet , saa kan De jo 
gjerne lade os see dem , de tage ingen Skade deraf , “ 
meente Ole . ' „ Forresten maa De skynde Dem lidt og 
tage en Beslutning , iht vor Tid er kort . 

» Ja , jeg har allerede taget min Beslutning , “ 
raabte Jøden , idet hans høiere Arm atter kom tilsyne , 
bevæbnet med en Kaarde , som havde staaet bag Sengen . 
„ Jeg har taget min Beskutning , og skal lære Eder 
hvad det betyder at bryde ind i fredelige Folks 
Huse . “ 
Med disse Ord sprang han fra Sengen ud paa 
Gulvet og svingede sin Sabel over Hovedet . 
„ Hoho , skulle vi have det paa den Maade , “ 
sagde Ole , „ det kan Du ogsaa gjerne faae min Ven , 
det beroer ganske paa Dig selv . “ 
Med disse Ord tog han en lang Kniv op af 
Lommen og stillede sig i ForsvarSftilling . 
Hvad Rose angik , saa trak han sig tilbage i en 
Krog , aabenbart ubehageligt berørt af den Vending 
Sagerne toge , 
„ Ud af Huser , og del strar « skreg Jøden , idet 
Øinene rullede frygteligt i hans Hoved og han greb 
fastere og fastere fat om Kaarden , „ ud af mit Huus , 
eller — » 
„ Naa , naa , ikke saa høirøstet , min gode Mand , “ 
sagde Ole koldblodigt , idel han pludseligt bøiede Overkroppen 
og løb ind paa Jøden , gribende ham om Livet , 
saa han ikke kunde komme lil al bruge Kaarden . 
„ Vi ville dog være To om den Sag . “ 

Der opslød nu en frygtelig Kamp . Jøden faldt 
om paa Gulvet og Ole ovenpaa og Begge væltede 
fig nu omkring paa Gulvet , vridende og skidende i 
hinanden . 
Det var umuligt for Jøden at komme til al 
bruge fin Kaarde , men han var langt stærkere end 
man skulde have formodet der efter hans Alder og 
holdt Ole saa krampagtig fast , at denne næsten ikke 
kunde røre fig . 
Kampen varede saaledes i flere Minutter , hvorunder 
Ole af og til raabte til Rose : 
„ Saa kom mig dog tilhjælp for Satan , og riv 
Sabelen fra ham . “ 
Rose , der som vi alt have fortalt , havde trukket 
fig noget tilbage , bekvæmmcde fig endelig til at hjælpe 
fin Kammerat . Han løb til , greb fat i Jødens 
Kaarde , og vristede den ud af hans Haand . 
Dette gav Ole saamegen Lettelse at han kunde 
reise sig halvt op og komme til at gjøre Brug af sin 
Kniv , som han stødte tre eller fire Gange i Brystet 
paa Jøden . 
Jøden udstødte nogle dybe , klagende Suk , og faldt 
derpaa ubevægelig tilbage . Ole reiste sig nu op , og 
sagde brummende : 

„ Dei var et drøit Stykke Arbeide . Hvem Fanden 
skulde vel have troet at der var saamange Kræffer 
i en gammel Jøde . Nu have vi imidlertid Fred og 
kunne atter give os ifærd med Skabet , det maae dog 
for Pokkcrcn kunne saaes op . 
Med disse Ord gav han sig strax ifærd med at 
aabne Skabet , ved Hjælp af sit Værktøi , idet han 
lod til at være ligesaa rolig og kold som om Intet 
var passeret , medens Rose rystede over hele Legemet . 
Ole bemærkede det , og sagde halvt spottende : 
„ Hvad Fanden ryster Du for ? Er Du bange 
for bede Folk ? “ 
„ Nei , “ slammede Rose/ „ det just ikke , men var 
det ogsaa aldeles nødvendigt at slaae ham ihjel . “ 
„ Det er det Simpleste , “ sagde Ole ligegyldigt , 
. del er den Maade , hvorpaa man bedst skaffer sig Vedkommende 
fra Halsen . — Saa , nu fik vi da endelig 
det fordømte Skab op . Kom nu med Lygten , og lad 
os see , hvad det indeholder . 
Rose holdt nu Lygten ind i Skabet , der stod 
nogle smaa Poser med Penge og et lille Jernskriin , 
som var aflaaset , og som var temmelig tungt . 
„ Skynd Dig nu og slik disse smaae Pengcposer 
i Lommen , “ sagde Ole . . Del lille Jernskriin maa 
vi ogsaa tage med ; thi det indeholder vistnok 

Guldpenge . Jeg havde forresten troet at her havde 
været meget mere , men Herregud , man maa finde sig 
i ar nøies med lidt . Hvis der er Guldpenge i Jernskriiner , 
saa kan der endda være nok til en Amerikareise 
for os Allesammen . ' 
De stoppede nu i Lommerne , hvad de syntes der 
kunde have Værdi , Ole tog Jernskrinet under Armen , 
hvorpaa de begyndte ar liste sig ud af Huset igjen . 
Det havde varer meget længere end de havde 
troet . Da de aner kom ud i det Frie , saa de nemlig 
at Dagen begyndte at grye . 
. For Fanden , “ mumlede Ole , „ det er høisf 
ubehageligt . Del bliver nu lyst inden vi naae Kjøbenhavn . 
Dog derved er Intet at gjøre , vi maa see 
at liste af saa godt som muligt . “ 
I Haven stod Pcrersen endnu paa sin Post og 
ventede , glad over at man ikke havde forlangt mere 
virksom Deeltagelse af ham . 
Ogsaa Stine stod paa sin Post og ventede med 
Utaalmodighed . Da hun saae Ole og Rose komme ud 
af Huset , ilede hun dem imøde , og raabte ivrigt : 
„ Naa , hvorledes gik det . “ 
„ Brillant , “ svarede Ole , „ vi have Lommerne 
fulde af Jødens Penge . Men lad oS nu skynde os 
at komme hjem , del bliver snart lyst . “ 

Det værdige Selskab satte sig nu i Marsch indad 
Kjøbenhavn til , uden at der blev talt synderligt mere . 
Hverken Ole eller Rose berørte med et eneste Ord al 
de havde dræbt Jøden . 
Da de kom halvveis til Byen , skilte de dem ad , 
og gik hver for sig , i længere Afstand fra hverandre , 
for ikke al vække Opmærksomhed , og det lykkedes dem 
ogsaa at naae Kjøbenhavn uden videre Gjenvordigheder , 
og uden , som de haabede og troede , at være blevne 
iagttagne med mistænkelige Øine af nogen Politibetjent . 


Tredivte Kapitel . 
Rovet . 
De famledes alle i Roses Leilighed , hvor Byttet 
skulde deles . Først da de vare samlede her , saae Petersen 
til sin Forfærdelse at der var Blodpletter paa 
OleS Trøie . 
. De har Blod paa Deres Trøie ! “ udbrød han , 
idet han blegnede . 
» Naa , det maa jeg see at faae vadsket af , “ sagde 
Ole roligt . 
. Er det derude fra ? “ spurgte Stine . 
» Ja , “ svarede Ole med den samme Rolighed . 
„ Den gamle Jøde var stridig , det kostede en heel Deel 
Uleilighed at saae ham til at holde Mund . Dog , 
det kunne vi jo altid tale om en anden Gang . — 
Lad oS nu see , hvormange Penge vi have reddet 
fra ham . “ 

De smaae Pengeposer kom nu for Dagens Lys 
og bleve tømte , De indeholdt i Alt 300 Rd . i for » 
skjcllige Møntsorter . 
„ Det er forbandet fint , “ sagde Ole , „ for al den 
Uleilighed vi have havt , men heldigviis er det ikke det 
Hele , Jernstrinet indeholder vist en god Slump Duktiler , 
det er saa Satans tungt . 
Dette Skrin var meget solidt gjort og da der 
ingen Nøgle sad i Laasen , var man nødt til at forsøge 
paa at bryde det op . 
Dette var ikke noget let Arbeide og Skrinet modstod 
en Tid alle deres Anstrengelser , men endelig gav 
Laaget efter , og Laasen sprang op . 
„ Ten Jøde har holdt meget af at have sine Ting 
godt aflaasede , “ mumlede Ole , „ det har været en forsigtig 
Mand . 
Alle bøiede sig nu nysgjerrige ned over det aabnede 
Skrin , for at see hvad det indeholdt . Det indeholdt 
imidlertid kun en eneste , temmelig stor Pakke , 
der var indsvøbt i gammelt Skrivpapir , og udenpaa 
hvilket Noget stod noget skrevet . 
„ Der er ingen Guldpenge , “ sagde Ole skuffet 
idel han løftede paa Pakken , „ nar det kommer til 

Stykket , saa indeholder denne Pakke vel ikke Andet end 
gammelt Madpapir . “ 
„ Der staaer Noget skrevet udenpaa , “ sagde Rose , 
. lad os læse det . “ 
„ Ja , værsaagod , “ sagde Ole . 
Rose læste høit : 
„ Forbandelse over dem , scm rører disse Penge . 
Forbandelse øver den , ^som bruger dem , der klæber Blod 
red dem . « 
Der foer uvilkaarligt en Gysen gjennem alle de 
Tilstedeværende , , da Rose langsomt oplæste disse skræklige 
Ord . 
„ Hvad Fanden skal det sige , “ spurgte Ole . . staaer 
der virkelig del ? “ 
» Ja , hver Ord til Andet , “ sagde Rose . 
„ Naa , “ del kan jo i Grunden være os ligemegel , 
sagde Ole . . Bi ere jo christne Mennesker , altsaa kan 
en Jødes Forbandelse ikke virke paa os . Del Hele er 
desuden vel ikke Anket end saadan usle Narresfreger , 
ved hvilke han har villet gjøre Folk bange . Lad oS 
see hvad der er i Pakken . “ 
Han aabnede nu PapirSpakken . Den indeholdt 
ü0 , 000 Rd , i Sedler , saml el beskrcvel Stykke 
Papir . 

Ole og hans Kammerater bleve umaadeligt forbausede 
over det rige Bytte som de saaledes , havde 
gjort . Halvtredstndsiyvetufindc Daler , det blev jo en 
lille Formue til dem hver . 
„ Nu kunne vi saglens være glade , “ sagde Ole . 
„ Naar vi førsf komme til Amerika med alle disse Penge , 
saa kunne vi leve som Herremænd og saa Fanden i 
Vold med den gamle JødeS Forbandelse , som staaer 
fkrevei paa Papirer . “ 
„ Det lænker jeg med , “ sagde Rase . 
. Ja , “ sagde Ole , hvis Sidfærd blev mere og mere 
drømmende , „ i Amerika kunne vi med disse Penge 
skabe oS en ny Frcmiiv , langt bedre end den , vi 
kunne vente herhjemme . Hvem veed , jeg kan maaskee 
endsu nyde den Lykke at realisere nogle af de Drømme , 
som engang foresvævede mig . “ 
“ Ja , “ sagde Stine , „ De har jo egentlig , efter 
hvad vi have hørt , i Deres Ungdom været vant til 
nogcr bedre . Del var nok ikke sunget for Deres Vugge 
at De skulde komme til at tilbringe Deres Liv i Selskab 
med Folk som os . “ 
. Nei , “ sagde Ole , . det var del ikke . Men skeel 
er skeet , og del staaer nu engang ikke mere til at 
ændre . “ 

Hans Ansigt antog ved disse Ord Præget af en 
dyb Sørgmodighed , som var paafaldende før de Andre . 
Rose sagde , efter et Øiebliks Taushed 
» Hør Ole , jeg har tidt ønsket een Ting . ' 
„ Og det er ? “ 
» At Du vilde fortælle ? os Din Historie , saa at 
vi rigtigt kunde faae at vide , hvorledes det egentlig er 
gaaet til at Du er kommet i den Stilling , som Du 
nu er . » 
„ Ak , “ sagde Ole , som blev mere og mere 
sørgmodig , „ det er en besynderlig Historie . Det 
er gaaet med mig , som med saa mange Andre , at 
det ^er en høist ubetydelig Ting , som har bragt mig 
nedad . 
„ Naa fortæl , lad os høre del , “ sagde baade Rose 
og Stine indtrængende . 
» Jeg taler ikke gjerne derom , “ sagde Ole . 
„ Del er en Drøm som er endt , og som jeg ikke mere 
gider tænke paa . - - Dog , da vi i Aften have gjort 
en saa rig Fangst , at vi maaskee ved Hjælp af den 
kunne skabe os en lykkelig Fremtid , saa kan jeg gjerne 
endnu engang oprive det gamle Saar . 
Med disse Ord tog han sig et dvgtigt Drag af 

en Brændevinsflaske , medens de Andre i spændt Forventning 
ventede paa hvad der vilde komme . 
Efter et Øiebliks Taushed sagde Ole : 
„ Jeg vil ikke sige Eder mine Forældres Navn . 
Det maa være nok for Eder at vide , at de vare temmeligt 
velstaaende og anseete Folk . Jeg var Student , 
og hele min Ulykke slammer fra en af mine Venner , 
der ligeledes var Student og som jeg var svag nok til 
at lade mig lede af . “ 

Eenogtredivte Kapitel 
Oles Historie . 
„ Jeg kom en Dag , da jeg intet Andet havde 
at bestille end gjøre Vinter , op til . En fra mit Aar , “ 
en gammel Collegie- og L ' hombre Kammerat , som jeg 
ikke havde seer i længere Tid . Jeg bankede paa , han 
sagde : „ Kom ind ! “ og jeg traadte ind . 
„ Ah , god Dag , Du ! hvordan har Du det ? “ 
raabte han ; „ vil Du have min lange tyrkiske eller 
denne lille her , som jeg kjøbte igaar ? “ 
^ . „ Lad mig faae den lange ; jeg kan ikke lide al 
ryge Andres Piber til . “ 
„ Naa , saa stop den lange . — Hvad Nyt er der 
ellers ? “ 
„ Intet , naturligviis , undtagen at der er kommet 
en tydsk Note , og det veed Du vel . 
. Igjen en Nole ! Saa skulde dog -- -- -- -- -- -- -- -- -- - ! Nei , 

Du ! det vidste jeg ikke . — Nei , nu skulde dog ogsaa 
„ Hvad ? Vidste Du ikke del ? Hvordan har Du 
det da ? Læser Du ikke meer Aviserne ? Komemr Du 
ikke i Studenterføreningen . 
„ Min Ven ! en anden Verden er opgaaet for 
mig ! — Oprigtig talt , see paa mig : Kan Du ikke 
see nogen Forandring paa mig ? “ 
Min Ven reiste “ sig ved disse Ord i sin fulde 
Høide « g jeg betragtede ham opmærksomt . 
. Forandring ? Jo , Du har faaet endnu en Lap 
paa Din venstre Støvle . “ 
„ Aa , det er ikke det Slags Forandring , jeg mener « 
Høiere op ! “ 
„ Ah ! Ja , Du har faaet ny Credit hos Din 
Skrædder : Du har faaet nye Beenklæder , seer jeg . “ 
„ Høiere op ! hpiere op ! Det er en ædlere Forandring , 
jeg mener . -- . 
„ Ieg kan saagu ingen Forandring see . Vesten 
er den samme , undtagen at den er bleven mere skidt 
paa den ene Side . Du skulde dog lade være at skjære 
Brød paa den . Husk , al det er Din eneste . “ 
„ Dumme materielle Menneske , som altid seer paa 
det Udvendige . Det er er ikke Vest og Beenklæder , 
leg mener ; del er mit Hjerte . Før var det koldt som 

Marmor , nu er det varmt , glødende , flydende som 
smeltet Vor med eet Ord : Ieg er bleven forlovet . “ 
Og min Ven udbredte Armene for at modtage 
min Gratulation . 
„ Ieg gratulerer . Og det troede Du , at jeg 
skulde kunne see paa Dig ? Troer Du at saadant Noget 
sætter sig i Klæderne ? “ 
» Nei , men i EnS Væsen , i Aasynet , i Hovedet » 
Holdning . . . . “ 
» I Hovedet ? Ja , med Tiden maaskee . . Mit der 
Zeit kommt Alles , » som Tydsken siger . Men jeg 
glemmer alle de sædvanlige Spørgsmaal : Hvad 
hedder Din Kjæreste ? Er hun riig ? . , . . “ 
„ Hun hedder Rose . Er del ikke et yndigt Navn ? 
Hvad er vel skjønnere end Nosen , „ Dronningen for 
alle Blomster , “ som Digteren siger . — Rig nei ; men 
jeg er heller ikke rig , og » lige Børn lege bedst , “ som 
Ordsproget siger . “ 
. Hm , ja saamæn ; det er nu ganske efter Omstændighederne . 
Naa , og smuk er hun vel , det er ikke 
at spørge om . En græsk Næse ? Du har jo altid 
sværmet for græske Næser . “ 
. Nei , hun har en romersk Næse . Men del gjør 
Intet til Sagen : Romerne vare dog i Grunden ligesaa 
agtværdige Folk som Grækerne . » 
» Aa , ja ! Men mørke Øine har hun da ? Du 

har altid forsikkrer , at Du ikke kunde elsfe en Kvinde 
med blaae Øine . “ 
„ Ja , men min Kjæræste har netop blaae Øine og 
det er det bedste Beviis paa at jeg har taget feil af 
mig selv . Ak ! Man lærer sjælden sig selv ret al 
kjende . ' 
„ Del er sandt . Naa — og hendes Fader , , han 
er vel Etatsraad , eller vel endog Konferentsraad ! 
Skjælm ! Du er bleven Aristokrat . “ 
„ Nei , paa Ære ! Jeg er Republikaner , jeg hader 
Adelen . Min Kjærestes Fader er Rugbrødsbagcr . “ 
„ Alvorlig talt ! Det synes jeg godt om . En saadan 
Pige er i Almindelighed fordringsløs og beskeden 
og bliver en god Huusmoder . Naar skulle I have 
Bryllup ? “ 
„ Bryllup ? Er det et Spørgsmaal , naar man kun 
har været fjorten Dage forlovet ? “ 
„ Jeg skulde mene , at det er et Spørgsmaal at 
gjøre strar . Forlovelse er jo intet Andet end Ouverturen 
til Brylluppet/ ' 
, , Nei , Forlovelse er Nydelsen af Blomstens første 
Duft . før man sætter Blomsten i Glasset i Stuen 
og saa allerede er vant til Duften og bliver kjed . . . . 
Nei , det er en forkeert Lignelse ; hvad var del , Du 
spurgte om ? “ 
„ Om Du snart vil holde Bryllup . “ 
„ Hvad skal jeg gifte mig paa ? “ 

„ Du svarer med et Spørgsmaal ; men jeg spørger 
Dig paany ; Er Du ikke theologisk Candidat ? Søg 
Embede . “ 
„ Jeg har underskrevet en Skattebevillingspetition . ' 
. Hør , veed Du hvad ? Gaae ben og hæng Dig . “ 
„ Nei , jeg vil gaae hen til min Kjæreste . Vil 
Du gaa med , saa skal jeg forestille Dig som min 
Ven , Del er en god Anbefaling i Huset , troer jeg . “ 
. Tak , jeg gaaer med . “ 
Da vi kom ned paa Gaden , sagde min Ven 
til mig : 
„ Een Ting har jeg at bede Dig om : Du vil formodentlig 
oftere komme i Huset og maa da vide at 
gaacs min tilkommende Svigerpapa . Han er vel en 
god Mand , men tillige en meget hæftig Mand og 
taaler ikke Modsigelse , selv naar han har aabenbar 
Uret . Desuden har han næsten en Mani for korte 
Forlovelser , fordi han kun var forlovet med sin Kone 
i to Dage . Begge hans ældste Døttrcs Forlovelse 
gik overstyr , fordi han ikke vilde give Tid . Jeg beder 
Dig derfor : Indret Din Opførsel derefter . ' 
Jeg lovede ham det Forlangte . 
Da vi kom hen til Familien , blev jrg forestillet 
som min VenS Ven og blev som Følge deraf 
modtagen med aabne Arme . Hele Huict var strar 
fortrolig med mig : Fader , Moder , Sødskende og 

Brodre ( hvilke sidste drak DuS med mig ved Aftensbordet ) , 
ja ! om det saa var Katten og Hunden , strøg 
de dem op ad mig med en saa fortrolig Mine , al jeg 
lydelig kunde see , de vilde gjerne betro mig deres smaa 
Sorger . Hvad dog Forlovelse er for en skjøn Ting i 
et Huus ! 
Efter Aftensmaaltidet trak Faderen mig hen i 
en Krog og spurgte mig , om min Ven havde talt 
om , naar han vilde holde Bryllup , Jeg svarede 
Nei . 
„ Ja , før jeg er ingen Ven af lange Forlolovelser , “ 
bemærkede Manden ; , , jeg har ikke havt 
Held med dem i mit Huus . Der har jeg ito 
lange Tøse gaaende . De vare ogsaa forlovede ; 
men , da det varede før længe , slog Kjæresterne op 
med dem . “ 
„ Hvor længe varede da Forlovelsen ? “ 
„ To Maaneder med den Ene og syv Uger med 
den Anden . “ 
„ Ja , det er ogsaa altfor længe at være forlovete “ 
„ Kan I see ! “ raabte Manken fornøiet , „ min 
gode Ven her , Hr . . . . . . . . Aa , hvad et Deres Navn , 
bedste Ven ? “ 
Jeg nævnede ham mit Navn . 
„ Naa , denne Herre siger som jeg , at lange Forlovelser 

ere den rene Fordærvelfe . — Idag otte Dage 
skal I to have holdt Bryllup . “ 
„ Men , bedste Papa ! “ 
„ Men , bedste Svigerpapa ! “ 
„ Ingen Men ' er ; det bliver , som jeg har sagt . “ 
Min Ven nærmede sig med en forlegen Mine ög 
hviskede Svigerpapa Noget i Øret om „ Noget at leve 
af “ ov „ gifte sig paa “ og „ give lidt Tid ' . 
. Aa , “ udbrød Manden , , , jeg veed ogsaa Raad 
derfor . Seer I Børn , jeg var iaftes henne i Nr . 4 , 
og der hørte jeg , at en Mand , der er meget rigere 
og fornemmere end jeg , lader sin Familie og Venner 
og Bekjendte skyde sammen baade -fil Udstyret og de 
unge Folks Underholdning . Og kan han gjøre det , 
kan jeg s ' gu ogsaa . Jeg vil saagar ikke tage Andre 
dertil end Familien — det forstaaer sig , Hr . — ( ved 
disse O : d vendte han sig fil mig ) at vi betragte 
Dem og et Par andre gode Venner som hørende fil 
Familien . “ 
Jeg lakkede med et Buk for den tiltænkte Ære . 
„ Med Et og Alt , som vi derved kunne skrabe 
sammen , tænker jeg , at vi skulle faae næsten 500 Rd . 
samlet . “ 
„ Det er s ' gu mange Penge , “ hviskede min Ven 
fil mig . 
„ Ja , 500 Rd . er mange Penge . “ 
„ Der er kun Spørgsmaal om , “ vedblev Familiefaderen , 

„ hvorledes Pengene skulle anvendes , for at de 
unge Folk kunne leve af Renterne . “ 
» Del Nemmeste var da at sætte dem i Sparebøssen , “ 
bemærkede Datteren . 
„ Jol Kan Du føre en HuuSholdning for 15 Rd . 
om Aaret ? — Knap for 1500 maaskee . . . nei , det 
sagde jeg da ogsaa blot for Rimets Skyld . . . med 
15 Rd . om Aaret kan en Mand ikke føde Kone og 
Børn i vore trange Tider . « 
Et almindeligt Nei ! fulgte disse Ord . 
. . Men , “ bemærkede min Ven beskedent , , , naar jeg 
har 15 Rd . vist om Aaret , kan jeg altid erhverve mig 
lidt til ved Information . “ 
, , Ved Information , “ udbrød Faderen spodsk ! 
„ ja , det betaler sig godt . Der ere jo Folk nu , der 
informere for Ingenting eller idethøieste for Thevand 
om Mørgenen ! — Og kan De maaskee føde og klæde 
en Familie med Thevand om Mørgenen ? — Nei , 
veed De hvad , gode Svigersøn ! Det Bedste er nok , 
at De stikker Pengene i min Handel og gaaer i Compagni 
med mig . “ 
Et Tordenskag paa en klar Sommerdag kunde ikke 
have virket stærkere paa min Ven end disse rask ududtalte 
Ord . Han sad nogle Øjeblikke med aaben 
Mund og slirrede paa sin Svigerfader . Endelig sagde 
han : „ Og mine Studeringer ! Skal jeg da lægge 
dem paa Hylden ? “ 

“ Aa , blæse være med Deres Studeringer ! Hvad 
ere de imod en god og solid Rugbrødshandel ? - 
„ Ja , men mine Studeringer kan jeg ikke saadan 
lade fare . “ 
» Naa , saa kan De beholde dem og blot være 
Rngbrødsbager , indtil De faaer Kald . “ 
. Nei , der gaaer sket ikke an , “ sagde min Ven 
energisk . 
„ Gaaer ikke an ? Hvorfor gaaer det ikke an ? 
Jeg spørger Dem , min gode Mand , for sidste Gang : 
Vil De have min Datter ? “ 
„ Ja , men . . . . . . . . . . . . . . . . . “ 
. Ingen Men ' er ! Di ! De være Rugbrødsbager ? “ 
. Sig Ja , elskte Wilhelm ! “ raabte Datteren og 
klyngede sig om hans Hals . 
Min Ven saae afverlende paa sin Kjæreste og 
paa Rugbrødsbageren . 
Jeg reciterede i Tankerne : 
Da Herkules paa Veien skod , 
Men jeg , en Boldt for Lykkens Spil — 
Mil Studium og — en Rugbrødsbager . 
. Elskede ! “ raabte endelig min Ven , . Gud kjender 
mit Hjerte ! Jeg vilde gjerne ; men — jeg kan ikke . 
Jeg kan ikke blive RugbrøSSbager . « 

„ Hvad ? De kaster Vrag paa min Haandtering ? 
Det har endnu Ingen vovet ! Endnu har Ingen sagt 
mig lige op i Øinene , at han ikke kunde blive RugbrødSbagcr . 
Det gaaer for vidt . Har jeg to Døttre , 
hvis Forlovelse gik fløjten , kan jeg ogsaa have tre . 
Vær saa god ! Her er Døren . “ 
Mekanisk tog min Ven sin Hal og gik ud af 
Døren . 
» Vær saa god , Hr . — “ sagde Manden og 
vendte sig imod mig , „ følg De kun med , geneer Dem 
ikke . “ 
Og jeg gik , under Vcæklager af den forsamlede 
Familie . Bruden laa besvimet i Armene paa hendes 
Moder og begge hendeS Søstre — det var en sirarme ! 
Dærebør — disse græd , Brødrene knurrede , 
Hunden og Katten vare engagerede i et Slagsmaal . 
Ak , der var stor Jammer og Elende . 
* 
* * 
Da jeg havde gaaer nogle Gader op og ned med 
min aldeles fortumlede Ven , drog han nogle dybe Suk 
og sagde : 
. De forbandede Penge ! De ere dog ogsaa Anledning 
til Alt Ondt i Verden . Te fordømte 500 
Rd . ! Gid jeg aldrig havde faaet dem . “ 

„ Trøst Dig ! Du fik dem ikke ; de vare Dig kun 
tiltænkte af Din Svigerfader for det Tilfælde , at han 
selv fik dem . “ 
„ Endnn større Forbandelse over dem da ! Alene 
Tanken om dem foraarsager Ulykie ! “ -- -- -- -- -- -- „ Nu er 
min Forlovelse da forbi , “ tilføiede han efter en 
Pause . 
„ Ja , nu er den forbi , “ sagde jeg . 

Toogtredivte Kapitel . 
Fortsættelse af Oles Historie . 
„ Denne Hændelse , “ vedblev Ole , efterat han 
atter havde styrket sig med et Drag af Brændevinsflasken , 
„ gav Anledning til alle mine følgende 
Ulykker . “ 
„ Min Den blev nemlig fra den Dag af tungsindig 
og melankolsk og fattede Had til alle Mennesker . 
Han ophørte at studere og drev sin Tid hen i Lediggang 
med at drikke og spille . 
Dette Erempel virkede høist skadelig paa mig , 
der kun altfor villig gik ind paa at tilbringe Tiden 
paa den samme Made . 
Da hændte der oS omtrent samtidig endnu en 
Ulykke . Vore Forældre døde nemlig næsten paa 
samme Tid og vi , som havde troet at de vare form » - 

ende , bleve nu høist ubehageligt overraskede ved at 
erfare at de Intet efterlod sig . 
Vi vare nu fattige , meget fattige , men vi kunne 
derfor ikke bekvemme os til at opgive det Liv vi engang 
havde begyndt at føre . 
Enden herpaa , er let at forudset ; vor lille 
Pengebeholdning svandt snart bort , og derefter kom 
Touren til vore Klæder og andre værdifulde Sager , 
som ikke vare mange . 
Korisagt , vi forfaldt aldeles og maatte ganske 
trække oS ud af det Selskab , hvori vi hidtil havde 
været vante til at bevæge oS . 
Lidt efter lidt blev vor Omgangskreds af en 
daarlige « og daarlige « Natur , indtil den tilsidst kun 
bestod af Medlemmer af Samfundets Bærme . Folk , 
som vare istand til Alt , forudsat al Ler blot var en 
Smule at tjene derved . 
Vi gad dog endnu ikke give os til at bestille 
Noget , dertil vare vi for stolte , og vi fristede derfor 
kun et kummerligt Liv ved hvad vi kunne tjene i 
Spil , der ikke altid blev spillet paa den reneste 
Maade . 
Dette var et meget usselt Liv , men vi havde 
ikke nøgen synderlig Mulighed for al kunne komme 

ud af det igjen . Da sagde min Ven en Dag 
pludseligt til mig : 
„ Hør Ole , dette Liv kan ikke vedvare , vi maa 
gjøre Noget , for at faae en Ende derpaa . “ 
. Ja , det er godt nok , men hvad skal det være , “ 
svarede jeg . 
„ Vi maa see al skaffe os nogle Penge , “ 
sagde han . 
„ Ja , men hvorledes ? “ 
„ Ligemeget paa hvilken Maade , “ svarede han . 
. Jeg har i den Anledning lagt en Plan . “ 
„ Og den gaaer ud paa ? “ 
„ Paa at skaffe os en Formue , “ sagde han . 
„ Du har jo nok hørt Tale om en Mand , som hedder 
Peter Bos ? “ 
„ Jo . “ 
„ Godt , han er bekjendt for at være hovedrig . 
Naar vi gjorde et lille Greb i hans Pengekiste , saa 
vilde vi være istand til at kunne faae nok , til at vi 
kunde reise til Amerika , og blive det Liv , vi her føre , 
kvit for bestandigt . “ 
Der var noget i dette Forskag , uagtet det var 
temnieligt drisfigt , som dog tiltalte mig overmaade 
meget . Der var her Udsigt til at komme i Besiddelse 

af en betydelig Sum Penge , og det var jo først og 
fremmest det , som vi trængte til . 
Dog kunde jeg paa den anden Side ikke skjule 
for mig selv , at der var betydelig Fare ved et saadant 
Foretagende , og jeg sagde derfor : 
„ Men har Du betænkt hvad vi vove ? “ 
„ Ja , vi ville derfor heller ikke udføre Sagen 
alene . Vi maa have nogle Folk med , som ere vante 
til den Slags Sager . “ 
„ Men , hvor faae vi dem fra ? “ 
„ Aah , de ere lette at finde , blandt vore nuværende 
Venner , “ sagde han . 
Dette maatte jeg desværre tilstaae var Sandhed , 
og da vi havde talt lidt endnu om Sagen , bleve vi 
enige om , hvorledes den skulde udføres , og om hvem 
vi skulde henvende os til for at faae Hjælp . 
Hjælpere fandt vi snart , som vare villige til at 
deeltage i et Foretagende , der lovede et saa rigt Udbytte , 
og der blev altsaa berammet en bestemt Nat 
da Indbruddet skulde finde Sted . 
Til den fastsatte Tid gik vi hen til Huset , hvor 
Peter Bos boede . Det laae i en af Forstæderne , og 
vi kunde let skaffe os Adgang dertil ved at springe 
over nogle Plankeværker . 

En af dem vi havde med , oversmurte en Rude 
med Beg og trykkede den derpaa lydløst ind , hvoreffer 
vi Alle listede os ind gjennem Vinduet , der var blevet 
aabnet paa denne Maade . 
Nu blev en Blændlygte tændt og vi gave oö nu 
til at gaae paa Opdagelser efter , hvor Manden havde 
gjemt sin Skat . 
Di gik igjennem mange Værelser , og gjennemsogfe 
adskillige Meubler , men fandt Intet af nogen 
synderlig Værdi . Endelig kom vi ind i et lille Væreise , 
hvor der stod et stort Jernpengeskab . 
Her maatte Skatten være , det gjaldt nu altsaa 
om at faae dette Jernpengeskriin lukket op . 
Vi vare forsynede med Dirker og alle nødvendige 
Redskaber , og gave oS ufortøvet ifærd med Arbeidet 
med megen Iver . 
Dette Skab maa imidlertid have havt en meget 
kunstig og sjelden Laas ; thi alle vore Anstrængelser 
vare forgjæves , det var oS ikke muligt at aabne det 
trods al vor Møie . 
Imidlertid tabte vi ikke Modet , men vedbleve al 
arbeide , saa Sveden haglede ned af vore Pander . 
Vor Iver var ved denne Forhindring bleven saa 
stor , al vi glemte at tage ve nødvendige ForstgtighedSregler . 

Vi maa have gjort for megen Støi og vækket 
Peter Bos , der , hvad vi ikke vidste , sov i Værelset 
ved Siden af . 
Han maa have hørt den Støi vi gjorde ved vort 
forgjæves Arbeide , og delle maa have vakl hans Opmærksomhed . 
Peter blev dog ikke angst eller urolig . I Amerika 
havde han oplevet altfor Meget og Eventyrligt 
til at Nogetsomhelst skulde kunne ryste hans Nerver . 
Han skod ganske rolig op , greb to ladte Revolvere , 
som laae paa hans Bord ved Siden af Sengen 
og gik hen og tændte Lys . 
Med Lyset i den ene Haand og Revolverne . 
den anden skjød han Døren til Sideværelset , som ikke 
var aflaaset , op med Foden og gik langsomt ind . 
Et eneste Blik sagde ham , hvad der var paa 
Færde . 
Et Vindue stod aabent og fire Banditer stode 
bøiede over HanS store Jernpengeskriin , som de vare 
ifærd med at opdirke . 
Han gik ganske roligt hen til Vinduet , lukkede 
det og stillede Lyset i Vinduet . Derpaa stillede han 
sig selv med Ryggen op mod Vindueskarmen og tog 
en af sine Revolvere i hver Haand . 

Han gjorde dette saa hurtigt og saa roligt og 
bestemt , at vi , som ikke opdagede ham før han var 
midt inde i Værelset , i det første Øieblik ikke vidste , 
hvad vi skulde gjøre . 
Da den første Overraskelse var forbi , saae vi paa 
hverandre og fore frem paa Gulvet , som om det var 
vor Hensigt at kaste oS over den ubudne Gjæst og 
dræbe ham , men da var det allerede forsildigt . 
De to Revolvere pegede truende paa oS , del var 
tydeligt at et Par Skridt fremad vilde koste oS 
Livet . 
Vi bleve raadvilde staaende og saae paa hverandre 
med et raadvildt Udtryk i vore Ansigter . 
„ Hvem ere I ? ' sagde Peter , saa roligt som om 
der aldeles intet Usædvanligt havde været i denne 
Situation . 
Denne Rolighed imponerede os Alle langt mere 
end del største Raseri vilde have gjort , og vi bleve 
staaende uden at svare , idet vi grebes af en vis ubestemt 
Ængstelse . 
Vi havde en instinktmæssig Anelse om al vi stod 
ligeoverfor en overlegen Aand , som var vant til at 
byde og til at see sine Befalinger adlydte . 
Vi svarede ikke , med saae forvirrede paa hverandre . 


„ Hvad ville I ? ' spurgte Peter derpaa , idet han 
stadigt med den samme rolige Mine boldt sine Revolvere 
rettede mod oS . 
Intet Svar . 
Der gik nogle Sekunder i Taushed . Da sagde 
Peter med den samme Rolighed : 
„ I ville ikke sige hvem I ere , eller hvad I ville . 
I ere altsaa Gavtyve , som komme for at berøve mig 
min Eiendom . Jeg staaer altsaa i min Ret , hvis jeg 
uden videre Betænkning skyder Eder ned som gale 
Hunde . « 
Det gøs i oS Alle , thi han talte som en Mand , 
der nok kunde falde paa at udføre sin Trusel , uden at 
gjøre sig synderlig Samvittighed deraf . 
Vi sagde endnu intet Ord , men saae forlegne og 
ængstelige paa hverandre . 
Vi havde aldrig før været i saa farlig en Stilling . 
Ogsaa Peter taug nogle Øieblikke , idet han kastede 
prøvende og undersøgende Blikke paa vore fire 
Skikkelser . Det faldt ham ind , at hvis han kunde 
lænke oS Fire til sig , gjøre sig til Herre over vores 
Handlinger og vor Skjæbne , saa vilde vi kunne blive 
ham et saare nyttigt Værktøj til Udførelsen af HanS 
Planer . 

„ Hvad Fornøielse har jeg af at dræbe dem , eller 
at overgive dem til Retfærdigheden , ' tænkte han , „ jeg 
kan have meget mere Nytte af dem ved at gjøre dem 
til mine Slaver . « 
Det var bedre at gjøre oS til lydige Redskaber 
i hans Haand end at dræbe os , thi naar Alt kom 
til Alt , hvilken Fordeel kunde han saa vel have 
deraf ? 
Til at udføre hvad han havde isinde , kunde disfe 
fire FyrcS Hjælp være af uberegnelig Nytte . Naar 
han bandt os til sig ved Fordelens , Egennyttens 
Baand , saa vilde han jo være i Besiddelse af en 
Magt , der ved given Leilighed kunde yde ham » maa . 
delig Fordeel . 
Alle disse Tanker fore lynsnart gjennem HanS 
Hjerne , medens han stod med Revolverne i Haanden 
og Øinene stivt fæstede paa os . 
Vi paa vor Side slode og saae forlegne paa 
hverandre . Hvad skulde vi gjøre , hvorledes skulde vi 
skippe ud af denne Knibe ? 
Sandt nok , vi vare Fire om Een , men denne 
Ene var bevæbnet med Revolvere og desuden syntes 
han at være i Besiddelse af en Legemskraft , som langt 
overskred det Almindelige . 
Vi kunde maaskee ved et pludseligt Angreb overvæld « 

og besejre ham ved vor Mængde , men mindst 
To af oS vilde blive Offre for vor Dristighed og 
hvilke To vilde det vel blive . 
Denne Uvished var det Forfærdelige i Stillingen , 
thi Ingen af os havde Lyst til at offre Livet for 
Friheden . 
Peter BoS saae denne vor Ængstelse og Tvivlraadighed 
og han glædede sig derover , thi den begunstigede 
jo HanS Planer i en betydelig Grad . 
Nogle Sekunder varede denne spændende , ængstelige 
Taushed . Endelig talte Peter Bos , idet han 
uafladeligt vedblev at pege paa os ubudne Gjæster 
med Pistolerne . 
» Jeg kunde skyde jer ned som gale Hunde , “ sagde 
roligt . „ Jeg har ser Skud i hver Pistol , men jeg 
holder ikke af at gaae til Yderligheder . Jeg har et 
Forskag at gjøre Eder . “ 
Her standsede han , medens vi Alle saae forbausede 
paa hverandre . 
Hvad kunde han have isinde , hvilket Forskag vilde 
han vel gjøre os ? 
Ingen af os svarede , vi taug Alle forventningsfulde 
efter hvad der vilde følge . 
» Hvorfor have I gjort Indbrud her hoS mig ? “ 
spurgte nu Peter Bos . 

Ingen svarede . Det var heller ikke nødvendigt , 
det var tydeligt nok at vi vare komne for at stjæle . 
For at berøve mig min Eiendom , vedblev Peter 
BoS efter et Øieblik Taushed , for at bestjæle mig . 
Atter taug han , atter blev der et Øieblik TauS . 
hed under hvilken Banditterne saae forvirrede paa 
hverandre . 
Der var Noget i Peter BoS ' S Mine og Maade 
at tale paa som slog oS alle Fire . Vi følte at vi 
stod ligeoverfor en Person , hvis aandelige Kraft var 
vor egen langt overlegen . 
„ Hvorfor vilde I nu bestjæle mig ? “ begyndte 
Peter igjen . 
Atter den samme forlegne Taushed . 
„ Fordi I ingen Penge havde , fordi I vare fattige , “ 
fortsatte Peter . 
„ Det er sandt ! “ udbrød vi uvilkaarligt . 
„ Ikke sandt , jeg har Ret ? “ 
. Jo , jo . “ 
„ Hvad vilde I nu gjøre til Gjengjæld , hvis jeg 
lovede Jer , at I aldrig skulde komme til at trænge til 
Penge ? “ 
Vi alle lukkede Munden og Øinene vidt op og 

saae ud som om vi nok hørte PeterS Ord , men ikke 
forstode deres Mening . 
Peter gjentog sit Spørgsmaal . 
„ Vi vilde gjøre Alt , ' raabte de endelig . 
„ Alt ? “ spurgte Peter . 
. Ja , Alt . “ 
„ Hvad forstaae I ved Alt ? Vilde I endog sætte 
Eders Liv paa Spil , naar det blev forlangt ? “ 
Vi saae igjen raadvilde paa hverandre . Endelig 
sagde den Ene af os . “ 
„ Ja , hvorfor ikke . Vi sætte jo dog hver Dag 
Livet paa Spil ved det Liv som vi føre . Og nu er 
endda ' vor Gevinsf derved usikker . Vi have altsaa 
meget mere Grund til at gjøre det , naar vort Udkomme 
sikkres . “ 
„ Ere I Andre af samme Mening ? “ spurgte 
Peter . 
„ Ja , ja , “ svarede vi . 
» Godt , saa sid ned og lader oS tale nærmere 
om Sagen , “ sagde Peter . 
Han slak nu ganske rolig Pistolerne i Lommen , 
vendte sig om , lukkede Vinduet i og satte sig derpaa 
ned paa en Stol . 

„ Sid ned ! “ gjentog han i en bydende Tone . 
Hans Rolighed og Sikkerhed imponerede oS 
Alle og vi adløde mekanisk , ligesom om vi bleve drevne 
af en høiere Villie end vor egen . 
„ Godt , nu kunne vi tale sammen i al Magelig , 
hed . Talen gaaer allerbedst naar man sidder ned , ' 
sagde Peter i en rolig , halv gemytlig Tone . „ I ere 
aftsaa fattige ? ' 
» Ja , det veed Vorherre , ' svarede jeg der var 
Ordfører for de Andre . 
„ Have I Familie ? “ 
Ja . “ 
„ I ere gifte ? ' 
„ Ja , To af os . “ 
„ Have I Børn ? ' 
Ja . « 
. Og Intet at give dem at spise ? “ 
. . Nei , “ 
. Fortæl mig , hvorledes I ere komne i denne 
Silling . Men ærligt og oprigtigt , det skal ikke være 
til Eders Skade . 
Vi saae igjen paa hverandre . Det var igrunden 
en mislig Sag saaledes at aabenbare sine Familiefor . 

hold til en Fremmed . Dog , der oar Noget ved Peter , 
det var ligesom en Magt , der omsvævede ham , som 
nødte oS til at adlyde . 
En for En gav vi os til at fortælle . Vore Historier 
lignede saa temmeligt hverandre . Født saa at 
sige paa Kjøbenhavns Brostene , vare de To vovede 
op næsten ganske overgivne til dem selv . Fattigdom , 
» besindige Giftermaal og deraf følgende haarde Kampe 
for Udkommet , det “ var Hovedindholdet af deres Lcvnetsløb . 
Alle Fire havde vi været i mere eller mindre ubehagelige 
Berøringer med Politiet . Alle Fire hørte vi 
til denne ulykkelige Menncskcklasse ' , for hvem det omtrenf 
er umuligt at reise sig igjen , naar vi først engang 
ere faldne . 
Vi kunne aldrig reise os ved egen Hjælp . 
Samfundet lagde os altfor mange Hindringer iveien 
dertil . Der skal en stærk , en mægtig Haand til at 
krage os op af Dyndet og hvor findes den ? 
Det var sørgelige Historier Peter fik at høre , Historier , 
som bragte Skyer paa hans Pande og Sorg 
i hanS Hjerte . Det gjorde ham ondt for disse Mennesker . 
Men paa samme Tid som det gjorde ham ondt 
for disse hans Medmenneskers Skjæbne , saa glædede 

han sig paa samme Tid over at han var truffet 
sammen med dem og at de netop vare saaledes ; thi 
havde de været anderledes og sristet andre Skjæbner , 
saa vilde de neppe saa villigt have fundet sig i at 
blive villieløse Værktøier i hanS Haand . 
Da vi havde endt vore Beretninger , sagde 
han : 
„ Alt delte skal blive anderledes . Jeg skal hjælpe 
baade Jer og Eders Familier . “ 
„ Hvad skulle vi saa gjøre til Gjengjæld ? ' spurgte 
jeg » Udføre 
hvad jeg forlanger , “ sagde Peter kørt . 
Vi saae igjen noget tvivlraadige paa hverandre . 
Det var dog allid en løjerlig og betænkelig Sag al 
gaae ind paa . 
„ I betænker jer ? “ spurgte Peter , idet han tog 
sit Uhr op af Lommen , „ vel , jeg har godt forstaaet 
der , thi det er jo en alvorlig Sag . Nu er Klokken 
halv To . Naar den er To , vil jeg have Eders bestemfe 
Svar . “ 
Han lagde Uhret paa Bordet , tændte sig en 
Cigar , lænede sig tilbage i Stolen og gav sig til al 
betragte os opmærksomt , medens han tilsyneladende 
aldeles rolig sendte den ene blaae Røgsky i Veiret 
efter den anden . 

Vi gave oS nu til at hviske ivrigt indbyrdes . 
Hvorfor skulde vi ikke modtage PeterS Forslag , vi 
vare jo saaledes stillede , at vi saa at sige Intet havde 
at tabe . Den fastsatte Frist var derfor heller ikke 
endnu udløbet , før jeg sagde paa de Andres Vegne : 
„ Vi gaae ind paa Tilbudet . « 
„ I ere Alle enige ? “ 
„ Ja , Alle . “ 
„ Godt , - sagde Peter , idet han reiste sig , „ jeg skal 
holde mit Løfte , men jeg maa ogsaa have Sikkerhed 
for at I vilde opfylde Eders . I maa underskrive en 
Tilstaaelse om at I i Nat have gjørt Indbrud hos 
mig . Denne Tilstaaelse beholder jeg , og Ingen skal 
faae den at see , undtagen Een af Eder skulde falde 
paa at svigte sin Pligt . 
Han satte sig igjen ned ved Bordet og gav sig 
hurtigt til al skrive nogle Ord paa et Ark Papir . 
Det var en Bekjendelse , hvori vi alle Fire erklærede 
os for skyldige i Indbrud . Da han var færdig , sagde 
han : 
„ Skriv under ! “ 
Vi saae atter raadvilde paa hverandre . Dez 
var dog en egen Sag , saaledes at give sig i en 
Vildfrcmmeds Vold . 
„ I betænker Eder ? “ sagde Peter . „ Godt , saa 
veed jeg hvad jeg har at gjøre . “ 

Med disse Ord greb han i Lommen efter Revolvølverne . 
„ Nei , vi skrive under , “ sagde jeg nu , hvorpaa 
jeg nu strar underskrev , hvorefter de Andre ufortøvet 
fulgte mit E : cmpel . 
„ Godt , -- sagde Peter , „ saa er Pagten altsaa 
sluttet . Imorgen skulle I høre Nærmere fra mig . “ 
Han lukkede dem nu ud , hvorpaa han atter lagde 
sig til at sove . 
Næste Dag besøgte han sine nye Undergivne 
deres Hjem . Han talte venlige Ord til Konerne og 
Børnene og ved Gaver afhjalp han deres Nød og 
Trang . Han fortsatte sine Besøg og blev nu hyppig 
Gjæst i vore Huse . Han søgte ikke alene at afhjælpe 
vor legemlige Trang , men ogsaa vor aandelige . Han 
bandt oS til sig ved et Baand , der var langt stærkere 
end dei , der dannedes af det Papir han havde ladet 
os underskrive , han bandt os til sig ved Venskab og 
Hengivenhed , og da han havde kjendt oS i fjorten 
Dage , kunde han sige til sig selv : 
„ Nu ere de mine i Liv og Død ! « 

Treogtredivte Kapitel . 
En Katastrofe . 
„ Dette kunde nu Altsammen være meget godt , “ 
vedblev Ole sin Historie , . men den Afhængighed , hvormed 
man deri kom til den omtalte Mand , den var ikke 
til at holde ud . Det er derfor jeg længe har spekuleret 
paa at gjøre en stor Forretning , som kunde gjøre 
Een fri og uafhængig . Dei haaber jeg nu er lukkedes 
mig , og jeg vil derfor ogsaa saasnart som muligt sige 
Kjøbenhavn Farvel . “ 
„ Det antager jeg med Allesammen vilde , “ sagde 
Rose , „ naar vi blot kunne finde en passende Leilighed 
dertil . “ 
„ Aah , den findes nok , -- sagde Ole . „ Kom , lad 
os nu dele Pengene og gjemme dem saa godt som 
muligt indtil en saadan Leilighed^findes . “ 
Pengene bleve nu deelte og da dette var gjort 

skiltes man ad , idet man paa det Indstændigste tilraabe 
hverandre at iagttage den yderste Forsigtighed . 
Rose skulde imidlertid være den , som skulde sætte 
hele det smukke Selskab i Fare ved sin Uforsigtighed . 
Rose havde een Egenskab , som især er ualmindelig 
hos Forbrydere , og det var at han var gjerrig , 
gjerrig i en Grad , som næsten overstiger al Beskrivelse . 
Hos Forbrydere er denne Egenskab meget sjælden . 
De pleie i Reglen al lade Pengene løbe bort ligesaa 
let som de ere komne , men i denne Henseende var 
Rose en Undtagelse . 
Da derfor den første Glæde over den rige Skat 
var forbi , saa begyndte han at blive bekymret over , 
hvorledes han paa bedste Maade skulde kunne gjemme 
sin Skat saaledes at Ingen skulde kunne faae Fingre 
i den . 
Det var ikke nogen let Sag at fatte nogen Beslutning 
i denne Sag , thi det var ham ikke nok at 
Skatten var vel gjemt , den maatte ogsaa være i Nærheden 
af ham for at han kunde vaage over den . 
Han tænkte først paa at grave den ned , men 
denne Tanke forkastede han hurtigt igjen . En eller 
Anden kunde ved et Tilfælde let komme til at grave 

paa det samme Sled , og naar han saa en skjøn Dag 
kom derad , saa var Fuglen fløjet . 
Nei , dette vilde han ikke . Efter modent Overlæg 
besluttede han ikke al ville skilles fra sin Skat , men at 
sye den ind i sin Trøie . 
Til den Ende sprækkede han Foret fra Ydertøiet , 
stak Brevtasken derind og syede Aabningen til igjen . 
Paa denne Maade troede han bedst at have forvaret 
sin Skat ; thi nu kunde han jo altid selv vaage over 
den . 
Det faldt ham sket ikke ind at gjøre Brug af 
Pengene , dem ! var han for gjerrig . Han var saa 
gjerrig , al hvis han med disse Penge kunde have kjøbt 
sig en anseet og hædret Stilling i Samfundet , saa er 
del dog høist lvivlsoml , om han vilde have gjorl 
det . 
En Lidenskab havde han dog endnu foruden Gjerrigheden , 
og del var Lidenskab for al ryge Tobak . 
Han var en uforbederlig TobakSryger . 
Da han nu var bleve ! saa rig , saa synles han 
nok , lrods sin Gjerrighed , al han kunde have Raad 
til al lilfredSstille denne Lidenskab lidt rigeligere end 
sædvanligt , og lil den Ende havde han taget en Femdalerseddel 
af Pungen , før han syede den ind i sin 
Trøie . 

Det gik ham til Hjerte , men Lidenskaben for Cigarer 
var næsten ligesaa stærk som hans Gjerrighed 
og han besluttede derfor nu rigtigt at gjøre sig tilgode . 
Han røg ikke alene meget , men han holdt tillige 
af at ryge godt , og han besluttede dennegang rigtigt 
at tilfredsstille sin Lyst . 
Han gik altsaa hen til en Cigarhandler , for at 
kjøbe en rigtig god Cigar . Men trods hans Lyst til 
at ryge , saa kunde han dog ikke overvinde sin Gjerrighed 
i saa høi Grad , at han kunde bekvemme sig til 
at kjøbe flere end een Cigar af Gangen . 
Dette blev hans Ulykke ; thi da han havde røget 
den første Cigar kunde han ikke modstaae Lysten efter 
at faae nok een , og da den var røget maatte han endnu 
have en tredie , hvor ondt det end gjorde ham at skille 
sig ved de Skillinger som den kostede . 
Han kjøbte disse Cigarer hos en og samme 
Cigarhandler , hvis Boutik i Neglen besogtes af et 
elegant Publikum . Det vakte derfor Mandens Forundring 
da han gjentagne Gange saae denne usselt 
klædt Person komme og kjøbe sig en fiin Cigar . 
Og at han kjøbte den til sig selv , det var der 
ikke den mindste Tvivl om , thi han tændte den med 
det samme . 

„ Det har jeg nu aldrig oplevet , “ sagde Cigarhandleren 
til sig selv , . at en saa simpelt klædt Person , 
en Sjouer , nyder saa fine Cigarer . Gud veed , hvor 
han faaer de Penge fra . “ 
Han kunde ikke lade være at sortælle denne Historie 
til Gadekommissæren , der i et Ærinde kom ind - 
i hans Boutik . Denne spilede firår Øren , thi han 
syntes al dette lugtede lidt mistænkeligt . 
» Hvad er det for en Fyr ? “ spurgte han . 
» Jeg har aldrig seet ham før , » sagde Cigarhandleren 
„ men han ligner omtrent en Sjouer . ' 
. Hm , hm , ' sagde Gadekommissæren og gned sig 
bag Øret , „ hvorlænge har han kommer herz “ 
„ Han kom her i Gaar første Gang . “ 
. Og har han røget mange Cigarer ? “ 
„ Ja . “ 
. Hvormange ? “ 
. Aah , jeg troer næsten et Dusin Stykker . “ 
„ Og det dyre Cigarer ! ' 
» Jo omtrent de fineste jeg har . Det er forunderligt 
at han har Raad til det , han maa jo ryge 
hele Fortjenesten op , mente Cigarhandleren . 
. Det er mistænkeligt , “ sagde Gadekommissæren , 
„ jeg troer næsten det er en Gavtyv . “ 

„ En Gavtyv ? “ 
„ Ja , En som har gjort en god Forretning , som 
vi kalder det , naar de have brudt ind i et eller andet 
Sted , og som nu trakterer sig selv med gode Cigarer 
ovenpaa sin Anstrengelse . Hvorledes seer han ud ! ' 
Cigarhandleren opgav nu Roses Signalement 
saa fuldstændigt som det var ham muligt . 
Gadekommisæren hørte opmærksom « til , men da 
Cigarhandleren havde endt sin Beretning , rystede han 
paa Hovedet og sagde . 
„ Jeg kjender ham ikke efter Deres Beskrivelse , 
men jeg kunde dog nok have Lyst til at gjøre Bekjendskab 
med den Fyr . “ 
„ Det kan let lade sig gjøre , “ meente Handelsmanden . 
„ De behøver jo blot al blive her til han 
kommer igjen , jeg antager ikke al det vil vare længe . ' 
“ Gadekommissæren gik med Glæde ind paa dette 
Forsiag . Han kom ikke til al vente synderligt længe , 
thi et Kvarteerstid efter traadte Rose ind i Boutiken . 
Han studsede , da han saae Betjenten , men fattede 
sig dog hurtigt og forlangte en fiin Cigar . 
Den Bevægelse han var kommet i ved al see 
Betjenten , var imidlertid ikke undgaaet denne . Polibetjentcne 
have meget skarpe Øine og denne tilsyne . 

ladende Uro i Forbindelse med en dunkel Erindring 
om al have seet Fyren før , vare Grunde nok for denne 
Retfærdighedens Haandhæver til al gjøre Rose et 
Par Spørgsmaal . 
Disse Spørgsmaal berørte Rose aabenbart paa 
den meest nbehagelige Maade , og han besvarede dem 
saaledes al Gadckommissærcn deraf tog tilslrækkelig 
Grund til al bede ham følge med til » Kammeret . » 
Rose saae sig halvt fortvivlet omkring , da denne 
Opfordring stilledes til ham , men der var ingen Udvei . 
Betjenten havde stillet stg mellem ham og Døren , 
Flugt var altsaa ikke al tænke paa , han maatte derfor 
finde fig i al følge med . 
Underveis til „ Kammeret » bandede Rose fin 
ulykkelige Lidenskab for Cigarer , som nu paa en saa 
uventet Maade havde bragt ham i Fordærvelse . Han 
gik og sksændte paa sig selv indvendigt , fordi han 
havde været saa letsindig og ødsel , havde han været 
klog nok til at gjemme sine Penge , saa vilde denne 
Ulykke jo ikke være skeet . 
Men al denne Anger og alle disse Beklagelser 
kom nu for seent . Ulykken var nu engang skeet , han 
var » n engang i Politiets Kløer , og han vidste af 
sørgelig Erfaring , at de ikke vare saa lette at skippe 
ud af igjen . 

Da han kom paa Politikammeret blev han øieblikkelig 
gjenkjendt af flere Betjente og Embedsmænd , 
som havde havt ham under Behandling før . 
Det var en Fangst , som vakte almindelig Glæde 
thi Rose var anseet for at være en meget stor Forbryder , 
og der var i den sidste Tid skeet adskillige 
Forbrydelser , hvori man troede at han havde havt 
ikke saa ubetydelig Deel . 
Saasnart en Forbryder er bleven grebet saa er 
er hans første Tanke sledse enten at søge Midler til 
Flugt eller at see til at faae sin Straf lidt for » 
mildet . 
Tanke om Flugt opgav Rose strax , han gav sig 
derfor til at tænke paa om del var muligt at faae sin 
Straf lidt formildet . 
Han haabede at dette skulde kunne opnaaes ved 
ved at angive nogle af sine Kammerater , men hvem 
skulde det være det var Tingen . De af hans Kam » 
merater som Politiet allerede kjendte kunde det ikke 
nytte at angive , og han kunde i en Hast ikke udfinde 
Nogen af hans Venner , som Politiet ikke allerede 
havde gjort Bekjendtskab med . 
Da fik han pludselig en lys Idee . Petersen ham 
kjendte Politiet ikke . Han var altsaa en Fyr , for 
hvis Angivelse han nok kunde haabe at faae lidt Formildelse 
i sin Stjaf . 

„ Han har ærlig fortjent det , mumlede Rose ved 
sig selv . . Det er jo egentlig hans Skyld jeg dennegang 
er kommet i Kassen . Havde han ikke været , 
saa havde jeg ikke faaet Pengene , saa havde jeg heller 
ikke røget fine Cigerer , og saa var jeg heller ikke blevet 
nappet , det er soleklart . ' 
Med dette smukke Raisonnement beroligede han 
fuldstændigt sin Samvittighed og fortalte hele Petersens 
Historie forsaavidt han kjendte den , til Politidirekteuren . 
Denne blev naturligviis meget forbanset og vilde 
i Begyudelsen ikke troe sine egne Øren , men da Rose 
i sin Ivrighed var kommet til at nævne Ole , saa lod 
han ogsaa denne anholde og fik af ham Bekræftelse 
paa Bavianens Udsagn . 
Rose og Ole afgav omtrent eenölydende Beretninger 
om det Besøg , de havde aflagt hos Jøden og 
hvorfor de havde gjort det , dog saaledes at hele 
Skylden faldt paa Petersen . 
Delte var en en høist vigtig Angivelse , og Politiderekteureu 
vidste ikke i de første Øieblikke rigtigt , 
hvorledes han i denne Sag skulde gaae til VærkS 
paa bedste Maade . 
Disse Tyve , Rose og Ole , kunde jo lyve og 
have angivet en Uskyldig , del havde man seet før . 
Det gjaldt altsaa om at være forsigtig og ikke at fæste 
altfor ubetinget Lid til disse Udsagn . 

Polilidirekteuren overtænkte derfor denne Sag 
meget nøie , inden han kunde blive enig med sig selv 
om , hvilken Beslutning han skulde fatte . Angivelsen 
lød ikke synderlig paalidelig . 
Hele denne Sag saae saa besynderlig ud , at den 
voldte Politidirekteuren en heel Deel Hovedbrud , inden 
han kunde komme overeens med sig selv om , hvilken 
Beslutning han skulde satte , men endelig tog han dog 
sin Beslutning . 

Fireogtredivte Kapitel . 
Jagten . 
Politidirccteuren lod ufortøvet Søren Rise , der 
Tid efter anden havde gjort sig meget bekjendt før sin 
Skarpsindighed og Sindighcd i vanskelige Tilfælde , 
kalde og forelagde ham hele Sagen . 
Søren hørte naturligviis med Ærbødighed paa 
sin Foresatte , men da denne havde endt , rystede han 
paa Hovedet og sagde : 
„ De mener saaledes at Petersen skulde have været 
den , som havde myrdet den gamle Jøde ? “ 
„ Ja , alle Omstændighederne lyde^derpaa . “ 
„ Ganske vist , med Undtagelse af en eneste Omstændighed , “ 
svarede Søren . 
„ Og det er ? “ 
„ At Petersen neppe har Mod nok til al udføre 
en saadan Handling . “ 
„ Hvoraf skutler De det ? “ 

» Af hele hans tidligere Færd , og af det Indtyk 
hans Personlighed har gjort paa mig , “ sagde Søren . 
„ Det kan godt være De Ret , “ sagde Politidirektøren , 
. men Deres Grunde er dog ikke afgjørende , 
Man har saa ofte seet al Mennesker , som i Virkeligheden 
ere store Kujoner , dog alligevel ere blevne Mordere , 
begrundet paa Omstændighederne . Jeg maa 
nødvendigvis fastholde min Mening om at Petersen er 
den virkelige Skyldige , indtil jeg bliver klart overbevist 
om det Modsatte . Jeg beder Dem derfor om at see 
at sinde ham ; thi de Steder , hvor Rose og Ole have 
opgivet han skulde være , der er han ikke . Han maa 
altsaa sandsynligvis have skjult sig , men jeg veed jo 
at De er den rette Mand til at finde alle mulige Smut . 
huller . “ 
Søren bukkede og gik . 
Han gav sig strax med stor Iver til al tænke 
paa , hvorledes han bedst skulde komme Petersen paa 
Sporet . Han betragtede jo ham som sin Dødsfjende , 
som den , der havde forspildt hans Lykke og den Kommission , 
som Politidirektøren havde givet ham , var ham 
derfor heller ikke paa nogen Maade ubehagelig . 
Medens Had nu beskjæftige ! sig med al lægge sin 
Angrebsplan , ville vi vende tilbage til Roses Bolig , 

for at see , hvad der var foregaaet , medens de Begivenheder , 
som vi berettede i forrige Kapitel , fandt Sted . 
Petersen blev i Roses Bolig , thi han turde ikke 
gaae ud , uden om Aftenen af Frygt for at blive 
gjenkjendt . 
Rose derimod gik meget ud , og paa disse Toure 
beskjæftigede sig , desværre for fig selv , for største Delen 
med at ruge Cigarer . 
Han kom regelmæsstgt hjem om Aftenen , men 
en skjøn Aften ventede Stine og Petersen ham forgjæves . 
„ Jeg gad vide hvad der kan holde ham ude i 
Aften , “ sagde Petertcn , der nærede en vis Frygt for 
at Rose muligviis kunde være bleven grebet , og at 
denne Paagribelse saa kunde have hans egen tilfølge . 
„ Aah , han er vel kommet i godt Selskab , “ mente 
Stine , “ for jeg vil da ikke haabe han er gal at indlade 
fig paa Forretninger , nu , da vi have saa mange 
Penge . “ 
Rose kom imidlertid ikke hjem om Natten og 
heller ikke den næste Formiddag , hvad der bevirkede at 
endogsaa Stine blev urolig . 
„ Der er bestemt Ugler i Mosen , “ sagde hun , 
. jeg er bange for han er bleven nappet . 

Dette var Petersen ogsaa bange for ; men der 
var jo Intet at gjøre ved Sagen , man maatte see 
Tiden an . 
Det varede heller ikke længe før de fik nærmere 
Underretninger , som sagde dem at de maatte befrygte 
det Værste . 
En Veninde af Stine kom nemlig i Løbet af Formiddagen 
op til hende og sagde ganske forpustet : 
„ Nu seer det bestemt galt ud med Jer . “ 
„ Saa , hvorfor det ? “ 
. Fordi Ole er kommet i FIdtefadet i Morges , 
det veed jeg ganske vist . Politiet har faaet Fingre i 
ham . Jeg veed ogsaa at I have gjort Forretninger 
sammen , saa I maa altsaa tage Eder i Agt . 
Heri var Stine ganske enig med hende og da 
hendes Veninde var gaaet samlede hun en Deel Sager 
sammen som hun puttede i Lommen , og deels pakkede 
sammen i en Bylt hvorpaa huu lavede sig til at 
gaae . 
Hvad Petersen angaaer , saa var han saa overvældet 
af Frygt ved Efterretningen om Oles Paagribelse , 
at han neppe kunde røre et Lem . Først da 
han saae at Stine var ifærd med at gaae , udbrød 
han : 

„ Gaaer De ? ' 
„ Ja naturligviis min Ven ! Her er det nok ikke 
godt al være længere . Jeg vil ogsaa raade Dem til 
at stikke af saasnart som muligt . “ 
„ Men hvor skal jeg hen ? “ 
„ Hen paa et Sted , hvor man ikke kan sinde Dem 
saa let igjen , “ sagde Stine , „ det er det Fornuftigste , 
det vil jeg gjøre . “ 
„ Kan jeg ikke følge med Dem ? “ 
* „ Nei Tak min Ven , det gaaer ikke . Een kan 
ettere skjule sig end To , del er en given Ting , og 
derfor er del Bedsf al vi hver sørge for sig . “ 
Med disse Ord gik hun sin Vei , og lod Petersen 
være alene . 
Hans Sindsstemning var sket ikke af nogen behagelig 
Ark . Politiet kunde komme hvert Øieblik og 
saa var del ude med ham . 
Han maalte ligesom Stine gaae sin Vei , det var 
klart , men hvor skulde han gaae hen ? Det vidste han 
ikke , men dog var ganske vist ethvert andet Sled sikkrere 
for ham end del , hvorpaa han nu befand ! sig . 
Han brugle derfor ikke lang Belænkningslid , men 
tog sine Penge , som han havde gjemt i en Krog , frem , 
puttede dem i Lommen , hvorpaa han tog en Kaskjet 

paa , som gik ham ligened i Øinene , og gik saa bort 
fra Hr . RoseS Leilighed . 
Han ilede ud af Byen saa hurtigt han formaaede 
uden at vække Opsigt . Da han var kommet ud 
paa Strandveien , gav han sig til at løbe af alle 
Kræfter , da der var kommet en saa forfærdelig Angst 
over ham , at han var nærved at fortvivle . 
Det syntes ham at naar han blot kom langt , 
meget langt bort fra Kjøbenhavn , saa vilde Faren for 
at blive paagreben være langt mindre jo længere han 
kom bort . 
Medens han saaledes aandeløs løb ud af Strandveien , 
mørknedes det efterhaanden . Han lagde dog 
ikke Mærke dertil , men vedblev at løbe videre . 
Ude forbi Taarbæk falder Kysten temmeligt steilt 
ned imod Sundet og danner ligesom en Skrænt . I 
sin Hast for at komme bort , lagde Petersen ikke Mærke 
hertil men traadte feil og styrtede ud i Vandet . 
Det Sted , hvor Petersen faldt ud , var tilfældigviis 
temmeligt dybt , det var et af de saakaldte Hestehuller . 
Han sank dybt ned og mistede næsten aldeles 
Bevidstheden . Et Øieblik efter hævede Vandets Bærekraft 
ham imidlertid op paa Overfladen igjen . 
Strømmen drev ham nu hen paa et Sted , der var 

langt mindre dybt , han kunde føle Grunden med sine 
Fødder , men han formaaede ikke al vinde Fodfæste . 
Det er umuligt at beskrive Petersens Følelser i 
dette Øieblik . De vare en Sammensætning af Skræk 
for Døden og Angst for Politiet , dog traadte den sidste 
Følelse betydeligt i Skygge for den Første , Selvopholdcssesdriften 
krævede sin Ret . 
Strømmen førte som sagt Petersen længere og 
længere ud . Han kjæmpcde med Fortvivlelsens Kraft 
imod Bølgerne for at naae tilbage til Strandbredden , 
men forgjæves , hans Kræfter vare for svage og han 
forstod desuden sket ikke al svømme . 
Der var et rædsomt Øieblik . Natten var mørk 
og Petersen kæmpede forgjæves med Fortvivlelsens 
Krast imod Bølgerne . Af og til udstødte han et Skrig , 
men hvem skulde vel høre del her , saa fjernt fra menneskelige 
Boliger , og kun udstødt af en svag og ængstelig 
Røst . 
Han opskndte i Tanken brændende Bønner til 
Gud om at frelse ham ud af denne skrækkelige Nød . 
Han bad jaa inderligt og hjerteligt som kun en Døende 
kan bede . 
Det syntes som om hans Bøn blev hørt , thi 
pludselig « ligesom han følte de sidste Kræfter vare ved 

at forlade ham og han var ifærd med at synke til 
Bunds , for aldrig mere at komme op igjen , følte han 
at hans Haand greb fat om Noget . 
I det samme skimtede han en mørk Masse tæet 
ved sig . Kunde han fømme derop vilde han væere 
frelst . 
Det hans Haand havde grebet om var et Toug 
og den mørke Masse var en Baad , som ved Touge ! 
var befæstet til en Pæl . 
Petersen anstrængte nu sine sidste Kræfter for ved 
Hjælp af Touget at naae den mørke Masse , som han 
snart begreb var en Baad . Han kjæmpcde og stred 
med Fortvivlelsens sidste Kræfter . Han gned Huden 
i Stykker paa sine Hænder , men han mærkede det 
ikke , thi han kjæmpede jo for at redde sit Liv . 
Endelig var han saa heldig at komme til at slynge 
den ene Arm om Pælen , hvortil Baaden var bundet . 
Uden rigtigt at vide hvad han selv gjorde , halede han 
i Touget med den anden Haand , saaledes at Baaden 
kom ham ganske nær . Ved den frygtelige sidste Kraflanstrængelse 
lykkedes det ham derpaa at komme op i 
Baaden , men ligesaa snart dette var skeet , faldt han 
besvimet om i Baaden . 
Det var altid senere Petersen en Umulighed at 

gjøre rigtig Rede for hvorledes han var kommet op i 
Baaden . Det var ham selv uforstaaeligt og ufor . 
klarligt ; en saadan Kraft og Handleevne kan kun 
Dødsangesfen give et Menneske . 
Petersen besvimede som sagt . Da han aner 
vaagnede var det høilys Dag og Solen skinnede 
klart . 
Han slog Øinene op og saae sig forundret omkring . 
Hvad var der skeet , hvad var der dog hændet ? 
Havde alt del han havde udslaaet været mere end en 
utrolig , rædselsfuld Drøm ? 
Hvor var han henne ? Dei var ham ikke muligt 
at erindre del strar da han vaagnede . 
Erindringen kom imidlerlid hurligl tilbage . Flugten , 
Faldet og endelig Tanken om at han paa en eller 
anden Maade var kommet op i en Baad , stod aller 
klarl for ham . 
Han følte sig meget svag , han kunde neppe røre 
et Lem . Han følte Stivhed og Smerter over hele 
Legemet og saa smcncdes han dertil af den ubarmhjertigste 
Hunger . 
Han laae længe ganske stille , ligesom betaget af 
en Sløvhed , der endog forbød ham al tænke . 

AprilsolenS Straaler oplivede ham dog lidt efter 
lidt . Han var meget vaad , det følte han og der laae 
Vand i Bunden af Baaden . Vilde han ikke snarere 
blive tør , naar han reiste sig op og satte sig paa en af 
Roerbænkene . 
Jo , det vilde han ganske vist , men det gjaldt om 
at gjøre det . Den foregaaende Dags Faste i Forbindelse 
med dens Anstrængelser havde omtrent udtømt ham 
aldeles . Af og til foer en Kuldegysen gjennem HanS 
hele Legeme og han led af en brændende Tørst . 
Det lykkedes ham dog at reise sig op og sætte 
sig paa en af Roerbænkene . Det gjorde ham godt , 
Solen kunde nu bedre udøve sin oplivende Virkning . 
Men nu kom Sulten med fornyet Styrke og rasede 
som Ild i hans Indvolde . 
Han led frygteligt , men han var saa svag at han 
end ikke følte Kraft nok hos sig til at tænke paa 
Frelse . Taus og næsten følesløs sad han og led , 
med en Slags Forundring over at et Menneske kunde 
blive saa ulykkelig som han nu var det . 
Hans Tænkckrafl var svækket , han var bleven 
sløv og dorsk . 
Han sad paa den næstsidste Roerbænk , med Ansigtet 
vendt Mod Baadens Agterstavn . Under Stavnen 
var et lille Aflukke med en Dør for . 

Petersen sad i lang Tid og tænkte paa hvad der 
vel kunde være gjemt bag denne Dør . 
Endelig kunde han ikke modstaae Nysgjerrigheden 
længere , men bukkede sig ned mod Døren , for at førsøge 
paa at aabne den . 
Det lykkedes ogsaa , thi den var ikke aflaaset , men 
kun skudt lidt til . 
Det var et lille mørkt Rum . Der laae noget 
Lyst og Blankt derinde . 
Hvad mon det kunde være ? 
Med usigelig Møie bøiede Petersen sig henimod 
den iøinefaldende Gjenstand og tog den frem . 
Del var en halv fyldt Brændeviinsslaskc . 
Ved dette Syn funklede Petersens Øine as Glæde . 
Det var Noget , som kunde slukke hans ulidelige Tørst . 
Uden at bryde sig om eller at vide hvad der var 
i Flasken , satte han den rask for Munden og drak en 
Slurk . 
Det brændte ham i Halsen og foer som Ild 
gjennem alle hans Aarer , men det oplivede ham tillige . 
Han følte at han ligesom blev oplivet paany . 
„ Ah , det er Brændeviin , “ mumlede han ved sig 
selv . . Del skal jo være godt , naar man er meget 

træt og har gaaet meget igjennem . Det brænder stygt 
i Halsen , men det hjælper godt for Tørsten . “ 
Han følte sig betydeligt styrket af den Slurk han 
havde drukket og satte atter Proppen i Flasken . Der » 
paa bøiede han sig atter ned imod Rummet under Agterstavnen 
med et svagt , instinktmæssigt Haab om muligviis 
af finde noget Spiseligt . 
Hans Haab lod ikke til af skulle skuffes . Han 
fandt en lille Pakke indsvøbt i Papir . 
Da han hurtigt aabnede Papiret , saae han af det 
indeholdt Smørrebrød . 
Det maatte være Fiskeren , som tilhørte Baaden , 
der havde glemt sin Aftensmad i Baaden . 
Hvem Maden tilhørte tænkte Petersen imidlertid 
sket ikke paa . Han kastede sig over de tykke , klodsede 
Stykker Smørrebrød med en sand Ulvehunger . 
Aldrig havde nogen Føde smagt ham saa godt . 
Aldrig havde han holdt saa herligt et Maaltid . 
Det varede kun faae Minutter , før det Alt var 
forsvundet . 
Da han havde spiist , drak han endnu en lille Slurk 
af Brændeviinsfiasken . 
Delte Maaltid styrkede ham i en vidunderlig 

Grad og gjengav ham baade hans Sjæls- og Legemskræfter . 
For første Gang saae han sig om , for af see 
hvor langt han egentlig kunde være fra Land . 
Men o Himmel , da han saa sig rundtom , var 
der Intetsteds noget Laud af øine . 
Saa langt Øiet kunde række , var der Intet af 
see uden Band og atter Vand . 

Femogtredivte Kapitel . 
Fortsættelse . 
„ Min Gud , ' stammede Petersen , „ hvorledes 
kan dette dog være gaaet til Jeg veed jo at da jeg 
i Aftes kom op i denne Baad var jeg ikke langt 
fra Land . Jeg troede Baaden var fastbunden til en 
Pæl . “ 
Han saae sig nu om efter Pælen . 
Den var ikke til at øine . Der var Intet al see 
uden Vand og atter Vand . 
Tingen var den , at da Petersen halvt instinksmæSfig 
og halvt ubevidst havde gjort de uhyre krampagtige 
Anstrengelser for at komme op i Baaden , da 
havde han med det Samme løsnet den fra Pælen . 
Baaden havde været særdeles let fastgjort og drev nu 
med Strømmen . 

Medens Petersen havde været besvimet havde den 
drevet meget langt . Det var en Guds Lykke at det 
ikke blæste , da han ellers vilde have været fortabt . 
Det var sønden Strøm , han drev altsaa lige ud 
ad Østersøen til . 
Det var en skrækkelig Situation . Ene , uden 
Levnetsmidler i en lille Baad midt ude paa det store 
Hav . 
Petersen begreb efter at have tænkt sig lidt om 
at Baaden maatte være gaaet løs og at han nu seilede . 
Men dette indgjød ham ikke nogen stor Frygt . 
Nu da hans Sult og Tørst var stillet , syntes han i 
det første Øieblik at det var overmaade morsomt at 
seile . 
Men da et Par Timers Tid var gaaet , begyndte 
han at dog at ængstes . Hvorledes skulde han komme 
i Land , hvorledes skulde han komme hjem igjen ? Der 
var Vand rundtom , og sket ikke Andet end Vand . 
Langt borte øinede han nogle Skibe , kunde han 
blot naae dem , de vilde sikkert tage sig af ham og 
bringe ham hjem igjen . 
Men hvorledes skulde han naae dem ? 
Han havde i lang Tid siddet og seet uafbrudt 
fremad . Nu hørte han pludseligt bag ved sig en underlig , 
susende Lyd , men den var endnu langt borte . 

Ængstiig vendte han sig hurtigt om for at see 
hvorfra denne Lyd ve ! kunde komme . 
Det var et stort Dampskib , der konOeilende . 
Del synes at styre lige efter hans Baad og have i 
Sinde at seile han , i Sænk . 
Det var endnu langt borte , men det kom hurtigt 
nærmere . Petersen udstødte et høit Skrig af Angest , 
thi han var bange for at blive seliet over . Lidt efter 
blev han dog roligere . Dersom man paa dette Skib 
fik Øie paa ham saa vilde han være frelst . 
Han reiste sig op i Baaden og gav sig til at 
vifte med sir Lommetørklæde , men han var endnu for 
langt borte fra D ampskibet . Skibet kom nu nærmere 
og nærmere — nu maale de dog bestemt kunne see 
ham . Han fornyede sine Anstrengelser og viftede 
paany af alle Kræfter med Lommetørklædet . 
Da gjorde Dampskibet pludseligt ligesom et Sving . 
Det vilde nu i en anden Retning , saa at det atter 
fjernede sig fra ham . Lidt efter seilede det forbi ham 
i en brtydelig Afstand og forsvandt saa lidt efter for 
hans Øine . 
Han var ikke blevet seet . 
Det var et haardt Slag for Petersen . Næsten 
afmægtig faldt han om i Baaden og sukkede . 

O , min Gud , skal jeg da døe her ? “ 
Han blev længe liggende og hengav sig til sin 
Fortvivlelse . Alt Haab om Redning syntes nu at 
være uigjenkaldclig tabt . 
Det begyudte nu at blæse . Søen kom i Bevægelse 
og Baaden tog til at gynge temmeligt stærkt . 
Petersen begyndte nu for Alvor al blive bange . 
Af og til slog en Bølge over Baaden og sprøjtede 
ham ind i Ansigtet . 
Han bad til Gud saa stærkt han kunde om at 
han vilde standse Stormen og føre Baaden til Land . 
Det gik ham som det gaaer de fleste Mennesker , 
de vide ikke hvad de bede om . Petersen bad om af 
Stormen maalte høre op , og del var netop Stormen 
som var bestemt til af bringe ham Frelse . 
Te Skibe , som Pucrsen havde seet i del Fjerne 
vare nemlig komne i Bevægelse ved Stormen og styrede 
nu henimod Petersens skrøbelige Fartøi . 
Petersen saae det . men dennegang næsten uden 
Haab . Dampskibets Adfærd berøvede ham Modet . 
Ikke desto mindre reiste han sig dog instinktsmæSsig 
op og gav sig til al vinke med sit Lommetørklæde . 
Regnen begyndte nu ogsaa af styrte ned i Strømme . 

Hvad Petersen ikke havde været vaad før saa blev 
han nu . Den ene Kuldegysen gjennemfoer ham efter 
den anden . 
Det var Alt del af han kunde holde sig i en 
nogenlunde opreist Stilling i den skingrende Baad . 
Men han opbød alle sine Kræfter for af han kunde 
gjøre det og for af kunne vedblive af vifte med Tørklædet . 
Længe forekom det Pclersen , uendeligt længe varede 
del inden del hurligl seilende Skib kom ham 
synderligt nærmere . 
Dersom det nu ligesom Dampskibet pludseligt 
skulde dreie af i en anden Retning — Du gode Gud , 
saa maalte han jo døe ganske alene her midt paa den 
vilde Sø . 
Del lod næsten til at det vilde gaae lige saadan 
denne Gang som forhen . Petersen begyndte allerede 
at opgive Haabet , da saae han pludseligt et mindre 
mørkt Puukl nærme sig Baaden . 
Det var en Baad , som var sat ud fra Skibet . 
Man havde opdaget ham . 
Lidt efter hørtes følgende Raab : 
. Baad ohoi ! “ 
Petersen udstødte et gjennemtrængende Skrig til 

Svar og viftede med fornyet Kraft med sit Lommetørklæde . 
Et Øieblik efter var den fremmede Baad paa 
Siden af Petersen . Den var roet af to Mænd . 
Den Ene tog en BaadShage og slog fast i Petersens 
Baad , hvorpaa han raabte : 
„ Naa , kom nu herover i en Fart . ' 
Men der kom intet Svar , Petersen var besvimet , 
Glæden over den sig nærmende Redning havde berøvet 
ham Bevidstheden . 
„ For Fanden , « brummede den samme Stemme 
igjen , „ jeg syntes der var Nogen i Baaden . “ 
„ Lad os see efter Ole , “ sagde den anden Matros . 
„ Han er maaskee syg . “ 
„ Ja , det er troligt nok Peter , ' svarede Ole , idet 
han reiste sig op og bøiede sig ned over Petersens 
Baad . 
. Ja han er syg , og det veed jeg at det Fornuftigste 
nok er at faae ham ombord saa hurtigt som 
muligt . “ 
„ Det mener jeg med , “ sagde Ole , idet han tog 
fat i Petersen og med Peters Hjælp bragte ham over 
i Baaden . 
Han var endnu stedse besvimet og blev forsigtig 

lagt ned i Bunden af Baaden . Da dette var gjort 
roede de tilbage til Skibet saa hurtigt de formaaede . 
Capttainen paa Skibet var en skikkelig Jyde , han 
blev naturligviis overmaade forbauset over den Fangst 
hans Folk bragte ham . 
„ Del er en Landkrabbe ! “ raabte han , „ nu har 
jeg den Onde tordne mig aldrig see ! saa galt . Og 
han er besvimet , vi maa see at faae Liv i ham igjen . 
Det er nok det Fornuftigste . “ 
Han blev nu bragt ned i Capitainens Kahyt og 
lagt i hans Køie . Capuaincn lavede derpaa et stærkt 
Glas Grøg og sagde med en saare vigtig Mine til 
Ole , der hjalp ham : 
„ Et godt Glas varmt Grøg , der er den bedste 
Medicin som eristerer , husk vel paa det Ole , varmt Grøg 
hjælper for Alt muligt , hører Du , for Alt Muligt . 
Nu skal Du bare see , ligesaa snart jeg bare hælder et 
Par Draaber af dette Hersens i Halsen paa ham , saa 
kommer han sig strax . “ 
Ved Hjælp af en Skee fik han nu Petersens Mund 
vristet op . Derpaa heldte han en god Slurk Grøg i 
Munden paa ham . Hans Forudsigelse gik strar i 
Opfyldelse , thi Petersen slog Øinene op , saae fig forvildet 
omkring og sagde med svag Stemme : 
„ Hvor er jeg ? “ 
Capitainen saae paa Ole med en triumferende 
Mine og svarede derpaa : 

„ Du er hos gode Venner , min Ven . See Du 
nu til af Du kan komme Dig lidt efter Din Forskrækkelse . 
Vil Du ikke have Noget af spise ? Næstefter 
Grøg er der Ingenting saa godt som Noget af spise . ' 
Ja , Petersen havde ikke Noget imod af spise . 
Da han havde spiist , nødte Capitainen ham atter til 
af drikke en Slurk Grøg , hvorpaa han faldt i en dyb 
Søvn . 
„ Nu skal Du see Ole , naar han nu vaagner 
igjen , saa er han saa rask , saa frisk som en Fisk . Det 
er den eneste fornuftigste Maade af kurere Folk paa . 
Grøg og Smørrebrød det er bedre end Alverdens Medicin . 
Grøg især , det er et Universalmiddel , som de 
lærde Doktorer sige . “ 
Med disse Ord tog han sig atter eu Slurk Grøg , 
formodentlig som et Beskyttelsesmiddel mod muligt 
kommende Sygdomme . 
„ Gad dog vidst hvad det egentlig er for en Fyr 
og hvorledes han saaledes er kommen til Søes , “ 
mumlede han derpaa . „ Aah , bare lidt Taalmodighed/ 
del faaer jeg nok at vide naar han vaagner . “ 
Og for at styrke sin Taalmodighed , tog han sig 
atter en dygtig Slurk Grog . 

Sexogtredivte Kapitel . 
Igjen i Kjøbenhavn . 
Det viste sig at Capitainen havde Ret . 
Petersen vaagnede først igjen efter fire og lyve 
Timers Forløb , netop som Skibet var ifærd med at 
seile ind til Kjøbenhavn . 
Han var igjen ganske rask , med Undtagelse af at 
han var frygtelig mat og træt ovenpaa de udstandne 
Ansfrængelser og Besværligheder . 
I Begyndelsen kunde han sket ikke forstaae hvor 
han var eller hvorledes han var kommet ombord i 
Skibet . Capitainen fortalte ham det imidlertid i faae 
Ord , hvorpaa han paa det Ivrigste udspurgte ham om 
hans egen Historie . 
Petersen fortalte nu en opdigtet Historie . 
Medens han fortalte tog den skikkelige Capitain 
adskillige Drag af sin Romslaske og saae ud som om 

han ikke vidste om han skulde troe paa Petersens Ord 
eller betragte ham som Een , der gik ud paa at holde 
ham til Bedste . 
Dog , den skikkelige Capitain blev snart enig med 
sig selv om at dette Sidste ikke kunde være Tilfældet . 
Hvilken Fordeel skulde Petersen vel have af at lyve ? 
Havde han ikke sundet ham ene og forladt midt paa 
Søen , var ikke allerede denne Omstændighed mere end 
tilstrækkelig Bekræftelse paa hans Ord . 
Han lod ham fortælle atter og atter og Petersen 
vedblev ai repetere det Samme og det Samme , han 
havde jo ikke Andet at fortælle . 
„ Det er den mærkværdigste Historie jeg har hørt 
i mit Liv , ' udbrød Capitainen endelig , da han kunde 
Petersens Historie udenad , „ og nu er jeg dog blevet 
ser og halvtredsindstyve Aar gammel . “ 
En halv Time efter laae Skibet fortøjet i Havnen . 
Capitainen gik igjen ned til Petersen , og sagde : 
„ Naa min Ven , skulle vi saa gaae i Land ? Bærsaagod , 
her er deres Klæder . Jeg har ladet Peter 
tørre dem i Kabyssen . De vare saa vaade som om de 
havde ligget i Vandet i otte Dage . ' 
Ja , Petersen havde ikke Noget imod at komme i 
Land . Han gav sig strax til at klæde sig paa , men 

det gik ikke saa synderligt let fra Haanden . Han var 
saa frygtelig træt og saa følte han Smerter i alle sine 
Lemmer . 
Han kom dog endelig i Stand , men han var saa 
mat at han neppe kunde holde sig opreist paa Benene . 
Han klagede sig dog ikke , han syntes del var en 
Skam ligeoverfor de fremmede Søfolk . 
Da Petersen var færdig blev Baaden gjort klar 
og Capitainen og hans Matroser hjalp ham omhygligget 
ned i den . Synet af den lille Baad bragte 
ham uvilkaarligt til at gyse . Hvad om det nu vilde 
gaae ham igjen , som da han sidst var i en Baad , 
tænkte han , men han beroligede sig dog hurtigt igjen , 
da han tænkte paa at han dennegang ikke var ene i 
Baaden , men havde Capitainen og to af hans Matroser 
til Beskyttelse . 
„ See nu min Ven , ' sagde Capitainen til ham , 
medens Baaden roedes til Land , „ nu skal De snart 
være hjemme igjen . “ 
Nu lagde Baaden til Land og Capitainen sagde : 
„ Saa , min Ven , nu ere vi ved Land , nu kan 
De strar være hjemme . “ 
Petersen gik langsomt ned ad Gaden , med Hænderne 
paa Ryggen og Ansigtet bøiet ned mod Brystet , 
ivrigt beskjæftiget med at lænke over sin Stilling . 

W Havde Lykken da aldeles forladt ham ? I den 
sidste^Tid vare alle hans Planer og Handlinger 
blevne krydsede , naar han troede bedst at skulle til at 
begynde . 
Nu stod han ene paa Gaden , daarligt klædt , 
uden en- Skilling i Lommen og uden at vide , hvor 
han skulde gaae hen for at saae sig et Maaltid Mad . 
Det var skrækkeligt . 
Alt hans Arbeide , alle HanS Planer , al hans 
Stræben , Alt havde været forgjæves . Her stod han 
nu , saa blottet for Alt , som han nogensinde havde 
været . 
Disse mørke Tanker beskjæftigede ham dog ikke 
længe . Hans Aand var endnu saa stærk og kraftig 
at han kunde drømme om en Fremtid . 
Han var ikke den Mand , som lod sig nedskaae af 
Ulykker , tvertimod , den skjærpede endnu mere hans 
Higen efter selv at beherske sin Skjæbne . 
Medens han temmeligt hurtigt vandrede op og 
ned af Gaderne , uden et see hverken til Høire eller 
eller Venstre , tænkte han saaledes nafladeligt paa , 
hvorledes han skulde raade Bod paa den Nød han var 
i for Øieblikket . 
Hvorledes han skulde komme til Penge og faae 

Hævn over sine Fjender , det var Gjenstanden for 
alle han Tanker , og han glemte Alt Andet i Verden . 
Morgenen begyndte nu at bryde frem . Der blev 
mere og mere livligt paa Gaden , Folk begyndte at 
gaae paa Arbeide og til deres Forretninger . Gastænderne 
kom og slukkede Lygterne og tunge Arbeidsvogne 
begyndte at rulle frem og tilbage gjennem 
Gaderne . 
Men af alt dette brogede Liv og al denne Færdsel 
bemærkede Petersen Intet , aldeles Intet , dertil var 
han altfor fordybet i sine egne Tanker . 
Han lagde heller ikke Mærke til , da han gik over 
en Gade , at et Par Brostene vare løsnede og stode 
høit op over de Andre . Han snuplede over dem og 
slyrtede om med Ansigtet ned mod Steenbroen . 
En tung Arbeidsvogn , som Petersen heller ikke 
havde bemærket , kom idetsamme kjørende , og da Petersen 
faldt var den saa nær at Kndsken ikke kunde 
standse sine Heste tidsnok til al forhindre al Vognen 
kjørte over den Faldne , som udstødte et Skrig . 
Nu blev ver Liv og Bevægelse . Folk strømmede 
til , standsede Vognen og søgte at faae den Ovcrkjørte 
Benene . 
Men dette Sidste lod ikke lil al være nogen let 

Sag , Petersen var besvimet og Blodet piblede ud 
gjennem hans Klæder . 
» Herre Gud , stakkes Mand ! “ 
„ Han er bestemt død . “ 
„ Nei , det troer jeg ikke . « 
. Hvem er han ? » 
„ Har han Kone og Børn ? “ 
„ Er der Ingen , som kjender ham ? “ 
„ Hvad skulle vi gjøre ved ham ? 
Saaledes krydsede det ene Udraab det Andet , 
medens Fotk stode raadvilde og saae paa hverandre . 
Nogle af de Ivrigste gave sig til skjænde paa 
Kudsken : 
» Sikken Maade at kjøre paa . “ 
, Det er fordi det skal gaa saa rask . “ 
. Folks Liv og Lemmer bryder saadan Kudskepjalt 
sig ikke en Smule om . 
Som sædvanlig ved alle saadanne Leiligheder 
glimrede Politiet ved sin Fraværelse . Endelig efter et 
KvarteerStids Forløb viste en saadan Person sig . 
. Hvad er her paafærde ? “ spurgte han med al 
den Værdighed og Vigtighed , som hans Embede udfordrede . 


„ En Mand , der er kjørt over ! “ 
„ Han er jaldeles død , Vognhjulet er gaaet lige 
over Halsen paa ham , “ svarede en af de meest Velunderrettede , 
der sket ikke havde seet en Smule af hvorledes 
det Hele var gaaet til . ' 
Betjenten banede sig nu Vei gjennem Klyngen 
hen til den tilsyneladende livløse Skikkelse . De Nysgjerrige , 
der havde samlet sig rundt om trængte endnu 
stærkere paa , ligesom om de ventede at Betjenten vilde 
være istand til at gjøre et eller andet Mirakel ved den 
Syge . 
Men uagtet Betjenten , ligesom alle Betjente , ansaae 
sig selv for en meget klog ophøiet Person , saa 
steg hans Ærgjerrighed dog ikke saa høit at han 
troede om sig sUv at han kunde gjøre noget Mirakel 
ved , den Tilskadekomne . Han indskrænkede sig til med 
en vigtig Mine at udbrøle det velbekjenkte : 
„ Værsaagod at passerer Gaden ! “ 
Da der imidlertid ikke var Nogen , som reflekterede 
derpaa , vedblev han med en dybsindig Mine : 
„ Det er bedst vi faaer den Fyr paa Hospitalet . “ 
Derpaa saa han sig om som om han vilde sige : 
„ Del er det Eneste , der er ved ham at gjøre , der 

kunne I see , hvor kjærligt at Byens Politi vaager 
over Eder . “ 
Den samme Vogn som havde foraarsaget Ulykken 
blev ogsaa taget i Brug til at kjøre Petersen til Hospitalet . 
Som det altid gaaer ved saadanne Leiligheder , 
bar man sig saa keitet ad som muligt med at 
faae den Forulykkede op paa Vognen , det var som 
om man havde foresat sig at man vilde pine den 
Ulykkeligt saa meget som muligt . Af lutter Tjenstiver 
gjorde man saa mange Bommerter som man vel 
kunde komme afsted med . 
Endelig kom Petersen op paa Vognen . 
Han var hele Tiden besvimet og gav Intet Livstegn 
fra sig . 
Vognen satte sig i Bevægelse fulgt af nogle Lediggjængere , 
som for enhver Priis med egne Øine 
vilde overbevise sig om at Vognen virkelig kjørte til 
Hospitalet og at den ikke væltede underveis . 
Driverhoben fulgte med ligetil Hospitalsporten , 
og blev større og større . 
Medens Vognen rullede ind , stode de der og 
gabede , som om de ventede at faae noget Øverorddrntligt 
at see , men da dette ikke skete , saa tøslede de 
af igjen . 

Disse Drivere , som havde været saa ivirige 
efter at see hvad der blev af den Tilskadekomne , havde 
aldeles glemt den hele Begivenhed , da de vare dreiede 
om det næste Gadehjørne . 
Saaledes ere Menneskene . 

Syvogtredivte Kapitel . 
Paa Hospitalet . 
Saasnart Vognen med Petersen var kommet ind 
i Hospitalsgaarden , blev Petersen taget af Vognen og 
bragt op paa en af Sygestuerne for at man kunde 
undersøge hvilken Skade han havde lidt . 
Man klædte ham af og lagde ham paa et Bord . 
Han var endnu sledse bevidstløs . Lægerne og deres 
Hjælpere kom og befølte ham fra øverst til Nederst 
med vigtige Miner . 
Deres Undersøgelse varede temmelig længe . Da 
de endelig vare færdige , var det klart af deres Miner 
at de betragtede Patientens Tilstand som haabløs . 
Begge Benene vare brækkede og desuden var der 
al Sandsynlighed for at et af de indre ædle Organer 
var betydelig beskadiget . 

„ Del er igrunden sket ikke Umagen værdt at forbinde 
hanS Been/ sagde Overlægen , . han kommer 
rimeligviis ikke mere til sig selv . Jeg antager ai han 
vil være kreperet om en halv Snees Minutter . “ 
En af de yngre Candidater gav sig nu at tale 
Noget om Menneskelighed og Lægens ophøiede Pligter . 
„ Naturligviis , “ svarede Overlægen , „ er det vor 
Pligt at gjøre hvad vi kunne , saalænge der blot er 
en Gnist Liv tilstede . Mine Herrer , lad os skride til 
Forbindingen , endskjøndt jeg er overbeviist om , at han 
vil være død inden vi blive færdige . “ 
Den unge Candidat som havde talt om Menneskelighed 
og Lægens ophøiede Pligter , gav sig strax ivrigt 
ifærd med Petersens Been . Uagtet de smukke Ord 
han havde talt , meente han dog sket Intet dermed . 
Tingen var den , han havde aldrig før forbundet et 
brækket Been og nu var hee hele to — det var blot 
for ikke al gaae glip af denne prægtige Øvelse , at han 
havde opkastet sig til Menneskelighedens Talsmand . 
Bandager , Skinner og Bind blive nu bragte 
tilstede , Overlægen tog sit Uhr op af Lommen og 
sagde : 
„ Denne Forbindelse vil vare omtrent en halv 
Timestid , men jeg er aldeles overbeviist om at Patienten 
vil være død om et Kvarteer . -- 

Han saae sig om med en triumferende Mine , som 
dog ikke forhindrede de læregridske Candidater fra at 
forbinde ham efter alle Kunstens Regler . 
Kvarteret gik , men Petersen levede dog endnu . 
Den halve Time gik , men han aandede endnu , til stor 
Ærgrelse for Overlægen , hvis Spaadom saaledes ikke 
var gaaet i Opfyldelse . Han trøstede sig imidlertid 
saa godt han kunde og sagde i en fornem Tone : 
„ Hm , hm , han er mærkværdig seiglivet . Men 
det er blot det animalske Liv , det har Ingenting al 
betyde . “ 
Patienten blev nu bragt op paa en Stue og lagt 
i en Seng . Candidaten med de menneskekjærlige 
Følelser talte nu Noget om man ikke skulde forsøge at 
vække Patienten af sin Bevidstløshed . 
, , De kan jo gjerne forsøge derpaa , men det er 
komplet unyttigt , “ sagde Overlægen , der var fulgt 
med , for at see om den Syge ikke vilde krepere underveis . 
Der blev nu bragt forskjellige Midler i Anvendelse , 
medens Overlægen stod og rystede paa Hovedet med 
en fornem , ringeagtende Mine . 
Man tænke sig imidlertid hans Forbauselse , da 
Patienten med Eet slog Øinene op og saae sig omkring 
med en forundret Mine . 

„ Hvor er jeg ? “ hvidskede han svagt . 
. Dette er dog den mærkværdigste Seiglivethed 
jeg har kjendt ! « mumlede Overlægen ærgerligt og næsten 
ude af sig selv . For imidlertid at redde saa meget 
som muligt af sin Autoritet , fattede han sig hurtigt 
og hvidskede til Kandidaterne : 
„ Ja , mine Herrer , siden det viser sig at Patienten 
har en saa mærkværdig Livskraft , saa kan det jo være 
muligt at han kan leve nogle Timer endnu . “ 
Derpaa gik han ; thi det var altfor ærgerligt at 
see en Patient ligge og leve , naar han havde dømt 
ham til Døden . 
„ Hvor er jeg ? “ slammede Petersen atter . 
Den menneskekjærlige Candidat fortalte ham nu 
i faa Ord hvad der var skeet og hvorledes han var 
kommet der . 
. Hvad er det der er gjort ved mine Been ? 
. De ere forbundne . “ sagde Candidaten . 
„ Men jeg kan ikke røre dem . “ 
„ Det bør De heller ikke . “ 
„ Hvorfor ? “ 
. Fordi de ere brækkede . “ 
„ Brækkede ? “ 

» Ja . ' 
. Men hvad er det for en rædsom Smerte jeg har 
i Underlivet ? “ 
„ Det er en Beskadigelse De har faaet med det 
Samme , da Vognen kjørte over Dem . “ 
„ O , lad mig faae lidt Vand , “ stønnede Petersen 
svagt , „ jeg føler saadan en rædsom Tørst . “ 
Han fik øieblikkeligt Noget al drikke . Lidt efter 
sagde han : 
„ Siig mig , er det farligt ? “ 
Candidaten svarede ikke , men saae paa Gulvet . 
„ Siig det kun , jeg kan taale at høre det . Er 
del farligt ? “ 
„ Ja , “ sagde Candidaten langsomt . 
„ Meget farligt ? “ 
„ Ja , “ sagde Kandidaten endnu mere tøvende . 
Atter fik Petersen noget Vand , hvorpaa han vred 
sig under frygtelige Smerter . Derpaa fæstede han et 
gjennemborende Blik paa Kandidaten og sagde svagt : 
„ Siig mig — er det — ? 
Her standsede han og foer gysende sammen . 
„ Er det — er det Døden ? ' hvidskede han endelig . 


„ Forsaavidt ikke al menneskelig Beregning slaaer 
feil , ' sagde Kandidaten langsomt , „ saa vil den Ulykke , 
der har ramt Dem , have Døden til Følge . — Dog , 
det kan jo skee at » i tage feil , “ tilføiede han i den 
sædvanlige , tvivlende Doktortone . 
Atter foer Petersen gysende sammen , atter forlangte 
han noget Vand . Da han havde drukket , sagde 
han svagt og afbrudt : 
„ Siig mig — hvorlænge — hvorlænge kan det 
vare ? “ 
„ Hvilket ? “ 
„ Inden — inden — Døden kommer ? “ 
Atter taug Kandidaten og saae ned mod Gulvet . 
„ Siig mig det , “ stønnede Petersen , „ stig mig det , 
hvorlænge kan jeg leve endnu ? “ 
„ Nu vel da , “ svarede Kandidaten , „ siden De 
endelig vil vide det , saa er der ingen Sandsynlighed 
for at De vil leve længere end til Solnedgang — 
men som sagt , Mennesket spaaer , men Gud raader . ' 
„ Altsaa til Solnedgang ! “ mumlede Petersen , „ til 
Solnedgang . — O , disse forfærdelige Smerter i mit 
Underliv ere nærved at gjøre mig rasende — er der 
Intet , der kan stille denne Pine ? — Til Solnedgang 
! “ 

„ Jeg skal forsøge , hvad der staaer i min Magt , “ 
sagde Kandidaten . 
Han gik bort og kom et Øieblik efter tilbage med 
en Opvartningskone , som bragte et varmt , smertestillende 
Omskag . 
Efter at dette var lagt paa , følte Petersen en 
betydelig Lindring . Den voldsomme Tørsf vedblev 
imidlertid at plage ham paa det Ubarmhjertigste . 
Kandidaten spurgte ham nu om der ikke var Noget 
han ønskede udført inden det store Øieblik kom , 
om han ønskede en Præst . 
„ En Præst ? “ skreg Petersen høit , idet han opslog 
en vild Latter , „ nei , nei , hvad skulde jeg med ham ? “ 
Der var i dette Øieblik noget saa Vildt og Forfærdeligt 
i Petersens Øine at Kandidaten blev slaaet 
af Rædsel . Det var ham derfor særdeles kjært at 
Petersen yttrede et Ønske om at han vilde være alene . 
Han gik øieblikkeligt og overlod Petersen ti ! sine egne 
Tanker . 
Paa Trappen mødte Kandidaten tilfældigviis 
Overlægen . 
„ Naa , ' sagde Overlægen , „ nu er han vel himlet ? “ 
„ Nei , endnu ikke , “ sagde Kandidaten . 

„ Mærkværdig sæiglivet , “ sagde Overlægen i en 
ærgerlig Tone , „ ganske mærkværdig sæiglivet ! “ 
Petersen var nu ene , eller rettere sagt saa godt 
som ene , thi der vare flere Senge i Stuen , men de 
Senge som vare nærmest ved ham , vare ikke belagte , 
saa han kunde aldeles uforstyrret hengive sig til sine 
egne Tanker . 
Og det var rædsomme Tanker , Tanker der brændte 
som Ild , Tanker der vare svangre med et Helvede . 
Hun skulde døe — døe her , uden at en Eneste 
vilde savne ham , uden al en Eneste vilde bryde sig 
om ham . Naar han saa var død , vilde man bringe 
ham ned paa Ligstuen og anatvmcre ham , han vilde 
vel neppe engang nogensinde blive begravet , men hans 
Legeme vilde i smaa præparede Stumper komme til 
at vandre fra Haand til Haand mellem midicinske 
Studenter . 
. Døe , døe , inden Solnedgang . Maaskee see 
Solen gaae ned , men ganske vist aldrig see den staae 
op mere . Døe ! Hvad var det at døe ? Hvad vilde der 
komme efter Døden , “ spurgte han sig selv . 
Del er naturligt at Petersen led overordentligt i 
sine sidste Timer . Han led baade legemligt og sjæleligt 
og de sidste Piinsler vare de allerværste . 

Han saae i Aanden hele sit forspilte Liv vandre 
forbi sig og han led umaadeligt ved disse Syner . 
Lykken havde været ham gunstig , han kunde nu 
have indtaget en respektabel Stilling i Samfundet , 
men hvad var han nu ? 
Intet var han , sket Inter uden en Forbryder , som 
Enhver skyede og foragtede . 
Intet kan vistnok forvolde et Menneske slørre 
Smerter , end ved Enden af sit Liv at see tilbage paa 
sin forspilte Tilværelse . Al være sig selv bevidst at man 
har forspildt Himlens prægtigste Gaver , det er ganske 
vist den høieste Lidelse , som kan tænkes . 
Disse Tanker , som nagede ham uhyre , gik tilsidst 
om til vilde Fantaster , der om muligt opfyldte 
ham med endnu slørre Kvaler end den vaagne Tilstand . 
Saaledes laa han indtil henad Morgenstunden . Da 
foer han pludseligt krampagtigt sammen og udstødte 
et dybt Suk . 
Det var det sidste . Han var død . 
„ Det maa ikke være godt at døe med en saadan 
Samvittighed , meente Gangkonen , da hun lagde Lagenet 
tilrette over hanS afsjælede Legeme . Han havde 

vist mere at aflægge Regnsfab for end det er godt for 
et Mennefle at have . “ 
„ Han var mærkværdigt seiglivet , “ sagde Overlægen 
da han om Formiddagen gik sin sædvanlige Tour gjennem 
Stuen . Han var ganske mærkværdigt seiglivet . 
Det var et høist sjeldent Tilfælde . “ 

Sidste Kapitel . 
Slutning . 
Vi maa nu vende tilbage til Søren Riise , Opdagelscsbetjenten . 
Han gjorde sig al mulig Umage for at komme 
Petertsen paa Spor , men i Begyndelsen uden noget 
Held . 
Petersens ufrivillige Søreise bragte ham aldeles 
bort fra det Spor han allerede havde begyndt at 
finde . 
Først Dagen efter at Petersen atter var kommet i 
Land fik han at høre om en Mand der var blevet kjøn 
over . 
Den som fortalte ham herom , beskrev den For » 
ulykkcde paa en saadan Maade , at Søren strax fik en 
Anelse om at det maatte være Petersen . 
Det var rigtignok kun en Formodning , men den 

var saa stærk hoS ham . at han ikke kunde undlade at 
handle efter dens Indflydelse . 
Han ilede derfor afsted til Hospitalet 
„ Jeg vil da ikke haabe , “ mumlede han underveis 
„ at han allerede skulde være død . Det vilde for ham 
være en altfor let Maade at skippe fra det paa . 
Medens han saaledes ilede afsted , blev han plud . 
seligt standset af en Mand , der hurtigt kom gaaende 
bag efter ham , og som greb ham i Armen , netop 
som han var ifærd med at gaae ind af Hospitalets 
Port . 
Denne Mand var Petersens forhenværende Principal . 
Del var Hr . Sommer . 
Han havde ogsaa tilfældigviis faaet Underretning 
om at Petersen befandt sig paa Hospitalet , og paa 
sin Datters Tilskyndelse skyndte han sig nu derud forat 
see om det stod i hans Magt al gjøre Noget for ham . 
» Jeg frygter næsten for ak jeg kan gjætte hvem 
De agter at besøge her paa Hospitalet , “ sagde Hr . 
Sommer , der da han fik Øie paa Søren ganske rigtigt 
anede af denne vilde ind til Petersen . 
. Det kan være De kan gjætte det , “ svarede Søren 
kort , „ men jeg indseer ikke , hvad det vedkommer Dem . “ 
„ De vil ind til Petersen , ikke sandt ? “ spurgte 

Sommer uden nt bryde sig om den Andens barske 
Ord . 
. Nu , og om saa er , hvad saa ? “ 
» Hvad saa ? “ 
» Ja . “ 
„ Kan De ikke gjætte del ? “ 
» Jeg bryder mig ikke derom . “ 
. Kan Deres Lidenskab virkelig drive Dem saavidt , 
af De vil bringe et Menneske i Rettens Kløer endnu 
i hans sidste Øieblikke . 
„ Petersen har krænket mig saa dybt af jeg ikke 
kan føle nogen Skaansel med ham , “ svarede Søren . 
„ Han har forspildt mit Livs Lykke , og jeg vil til 
Gjengjæld gjøre mit for ni forspilde hans . “ 
„ Det er hverken smukl eller kristeligt talk , “ sagde 
Sommer . „ Hør mig , jeg har Noget af bede Dem om . “ 
„ Og del er ? “ 
„ Lad blot i nogle faa Dage som om De ikke vidste 
hvor Petersen er . Lad ham dog have Ro idetmindste 
medens han ligger paa Sygelejet . “ 
. Jeg skulde lade ham have Ro ? Nei , aldrig ! » 
raabte Søren . 
„ Jeg vil gjøre Dem hvilkensomhelst anden Tje . 

351 
neste , som staaer i min Magt , “ sagde Hr . Sommer 
bedende , „ men tilstaae mig blot denne Bøn . “ 
. Det er umuligt , “ sagde Søren koldt . „ Det 
strider baade mod min Pligt og mod min Overbeviisning . “ 
„ Men det forekommer mig al her foreligger et 
Tilfælde hvor man uden at gjøre Urel kan tilsidesætte 
baade sin Pligt og sin Overbeviisning , “ meente Hr . 
Sommer . 
„ Jeg beder Dem , “ svarede Søren kort , „ lad os 
ikke tale mere herom , det fører dog lil Intel . De vil 
for enhver Priis frilage den Skyldige for Straf , men 
jeg vil , saasandt jeg lever , vedblive med at forfølge 
ham til det Yderste . “ 
„ Vel , “ sagde Sommer sukkende , . saa lad oS da 
ikke tale mere derom , siden del Intet fører til . De 
vil dog vel tillade mig at besøge ham ? “ 
„ Jeg kan ikke forbyde Dem dei , “ sagde Søren 
idel han gik ud af Perlen . 
Sommer fulgte efter , og snart stode de ved Døren , 
Ler førte ind til den Slue , hvor Petersen laae . 
Hverken Sommer eller Søren havde nogen Anelse 
om at Petersen var saa alvorligt beskadiget som del 
virkelig var Tilfældet . De bleve derfor Begge ydersf 

bestyrtede , da Gangkonen fortalte dem at Petersen 
var død . 
„ Død ! “ raabte de Begge paa eengang , men med 
høist forskjellige Følelser . 
Søren var rasende over al HanS Bytte paa denne 
Maade var undsluppet ham . 
Sommer derimod var bedrøvet over al Petersen 
skulde ende paa denne Maade . Hvad vilde nu hans 
Datter sige , naar han kom hjem og berettede hende dette ? 
Da saae Beggeto paa hinanden idet en stor Skuf , 
felse stod at læse i deres Blikke . 
Sommer var den , som talte først . 
„ Det var mit Haab at jeg ved at skaffe Petersen 
bort herfra , atter skulde kunne have gjort en brav 
Mand af ham , men nu er dette Haab desværre tilintetgjort . 
Dog , naar Alt kommer til Alt , er denne 
Slutning paa Historien dog maaskee den bedste , der 
kunde komme . “ 
Saasnart de fo Mænd vare komne udenfor Sygestuen , 
gik de hver stn Bei . 
Søren , hvis Had fulgte Peters . n endog ud over 
Graven , skyndte sig afsted til Overlægen for at bede 
denne om at lade Liget obducere og om muligt an « 
vende Kadaveret til anatomiske Præparater . 
Han undte ham ikke engang en Grav . 

Sommer derimod , skyndte sig hjem til sin Datter , 
for at underrette hende om hvad der var skeet . 
Hun blev inderlig bedrøvet og græd meget ; thi 
trods alle HanS Feil havde hun elsket Petersen høit . “ 
Da hun atter havde fattet sig noget , udbrød hun : 
„ Min Gud , der falder mig Noget ind . “ 
„ Og det er ? “ 
„ At man vel neppe under ham en anstændig Begravelse , 
siden han er død som en Forbryder . O , 
Fader , gjør hvad Du kan , for dog idetmindste at 
skaane ham for denne Forhaanelse . “ 
Sommer deelte sin Datters Følelse i denne Henseende 
og skyndte sig afsted for at efterkomme HendeS 
Ønske . 
Han kom Heldigviis tidsnok til endnu at kunne 
forhindre Søren RiiS ' s onde Anskag . 
Liget var allerede blevet bragt ned paa ObductionSstuen , 
men det lyikedes Sommer alligevel ved sine 
energiske Forestillinger at faae det udleveret , mod at 
han garanterede for al det nød en anstændig Begravelse . 
Det fik det ogsaa , skjøndt naturligviis ganske 
simpel og prunkløs saaledes som Omstændighederne 
paabøde det . 
Han fandt sit sidste Hvilested ude paa en af Udkanterne 
af en af vore Kirkegaard ? . Ingen Steen 

eller Monument staaer paa den lille Høi forat underrette 
de Forbigaaende om hvem der hviler . 
Ingen valfarter heller til denne Grav , uden en 
ung sørgeklædt Dame , der jævnligt smykker den med 
Blomster og Grønt . 
Det er Frøken Sommer . Hun kan ikke glemme 
den Mand , som endte saa ulykkelig og som hviler 
dernede . Hun har glemt den Vanære som han nedkaldte 
over sit eget Hoved , og husker blot paa af han 
var HendeS første Kjærlighed . 
Hun elskede ham saa høit , af hun ved sig selv 
har aflagt del Løfte aldrig af ville gifte sig . Hun kan 
ikke tænke sig Muligheden af al hun for anden Gang 
skulde kunne bortskjænke sit Hjerte . 
Hvad de øvrige Hovedpersoner i vor Fortælling 
angaaer , saa er deres Skjæbne snart fortalt . 
Søren Rise vedblev af være i Politiets Tjeneste , 
hvor han meget snart gjorde sig overordentlig bekjendt 
ved sin Snildhed og Skarpsindighed . Han vedbliver 
endnu den Dag i Dag af forfølge alle Kræmmersvende 
med et Raseri , der næsten hos ham er bleven til en 
sir Ide . 
Han er nu gift . Den Misforstaaelse , som bragte 
ham til af forlade sin Kjæreste , er nu lykkelig hæver , 
og de leve meget lykkeligt sammen . 
Hvad Hr . Rose og hans Kammerater angaaer , 
saa kom de snart i saa ubehagelige Berørelser med 

Politiet , at dette fandt det ruadeligst ikke mere at skippe 
dem paa fri Fod igjen . 
Selv Stine blev anholdt , og der kom ogsaa før 
hendeS Vedkommende saa mange ubehagelige Historier 
før Dagens Lys , at Politiet ligeledes fandt det bedsf 
ogsaa al sikkre sig HendeS dyrebare Person . 
Hendes Paagribelse var ellers lemmelig tragisk . 
Da hun forlod sit og Roses Hjem , havde hun en Deel 
Penge hos sig , men disse tabte hun paa sin iilsomme 
Flugt . Hun fandt heller ikke saasnart Leilighed til at 
gjøre nogle . Forretninger “ ' hvoraf Følgen blev at hun 
i flere Dage maatte flakke omkring uden at nyde Andet 
end engang imellem en Smule Vand . 
Tilsidst fandt Politiet hende endelig , næsten halv 
død , liggende ude paa en Mark . De bemægtigede sig 
hende strax og dermed var hendes frie Virksomhed afsluttel 
idetmindste før de nærmest følgende Aar . 
Hun udmærkede sig senere i Fængslet ved sin 
vilde og ustyrlige Charakteer . Hun overfaldt endog 
engang Inspektøren med en stor skarp Kniv , og vilde 
ufejlbarlig have dræbt ham , hvis der ikke i Tide var 
ommet Hjælp tilstede . 
Ende .