|
text label |
|
Da de havde talt dem ud , og der var indtrådt et øjebliks taushed , sagde hun : » Jeg har set Lisbeth . 0 |
|
Tømmerpladsen brændte ; det var ikke muligt at tage fejl , det uhyre flammehav i retning ad nysensteen måtte være tømmerpladsen ! 2 |
|
„ Så , “ sagde han , „ man må adressere til sig selv , når man ikke har andre , som kan gøre det . 0 |
|
« jeg har nogle ærinder at besørge ,* sagde han lavt og så' med et tankefuldt og bekymret blik op på sin svigersøn . 2 |
|
» For nu skal vi jo til at gøre hinandens bekendtskab ,og det gør man allerbedst med et glas i hånden ! 1 |
|
« svarede Ivar tankefuld og lagde hånden mod panden , » jeg — ,— jeg — — « » Fanden fortære mig ! 2 |
|
Elvira havde rejst sig op og Fru løvfald kastede armene om hendes Hals : din stakkel , din stakkel , sagde hun og hulkede . 2 |
|
Vanæret dig selv og mig — vanæret — vanæret for anden gang — sig det , at du er vanæret , og jeg vil dræbe dig ! 2 |
|
Han så’ straks , at der var noget aparte over hende , men antog , at hun var noget ophidset eller måske noget anstrengt — således så’ hun nærmestud ! 2 |
|
Engang påstod en af de yngre kontorister ,at han havde set Veksler i et brev fra legationssekretæren . 0 |
|
Nede i korridoren så frøken Blom estter i en vinduesfordybning i alvorlig samtale med kandidat Rønnow . 0 |
|
Mademoiselle minet sagde selv i går , at det ikke var rigtigt af fræulein qual at gøre nar af lille Earls pennevisker ! 2 |
|
Da David havde syndet , sagde profeten til ham : « Herren har forladt dig din synd , og du skal ikke dø ! 1 |
|
— » Ja , det tror jeg de vil , « sagde hun ; » men Smitt fortjener også at have en opofrende ven ved sin side . 1 |
|
Da David havde syndet , sagde profeten til ham : « Herren har forladt dig din synd , og du skal ikke dø ! 1 |
|
—jeg har aldrig tvivlet om , at du gav os det bedste , du vidste , og havde du ikke nedlagt denne forsynstro i mig , så var jeg vel heller ikke endt dér , hvor jeg nu står —ved „ Korset “ ! 1 |
|
Skipper Ingeborg hørte hovslagene ; men hun vedblev uforstyrret sin gang og vendte sig ikke om , førend han havde nået hende . 0 |
|
— det var ikke fruen — men tjenestepigen , jeg søgte her , “ svarede han med en tvungen bøjning og et stjålent øjekast . 0 |
|
Også her var det menneskesjælens og verdenssjælensmangfoldige kræfter , der fremtrådte i mangfoldigpersonliggørelse . 1 |
|
Det er ikke godt at ruge over en tabt bestemmelse , Magnhild , og af breve fra grong kan jeg forstå , at dette gør de nu . 2 |
|
Tre bistader havde vi i vor have , og der var en pæn » Hat « af tækkehalm på hver af kuberne , så jeg syntes ikke , vi havde brug for flere . 0 |
|
“ „ Skønt Carl har to smukke taffeluhre , “ sagde fruen , „ har han dog medbragt dette gamle bornholmske stueuhr . 0 |
|
Hun vidste ikke , hvad det var for noget , var bleven lidt stødt og mente , at han „ gjorde nar “ . 2 |
|
Hans hænder vare sammenbnndne , men han skurede båndene frem og tilbage så længe indtil de vare fuldkomne overskårne . 0 |
|
Således elskede han Fennimore , sådan så han hende , og sådan blev hun efterhånden også overfor ham . 1 |
|
Men det var just et sådant apparat , Niels Hevring nu hver aften havde i gang i sin husbonds gård . 0 |
|
Tilsidst var det som noget stort , forfærdeligt lå derborte og pustede , noget , enhver måtte grue for . 2 |
|
Mademoiselle minet sagde selv i går , at det ikke var rigtigt af fræulein qual at gøre nar af lille Earls pennevisker ! 2 |
|
Da brevet endelig atter og atter var skrevet om , forseglede han det og bragte det selv på posthuset . 0 |
|
Men endnu sad hun , bleg og skælvende , ved vinduet og lyttede med rædsel i sit blikat en den urolige i de ! 2 |
|
Mumlede han , indåndende duften af nardussalven , idet hun bøjede sig ned over ham ; — hvor sødt Erinna ! . 1 |
|
Lad os imidlertid høre , “ vedblev han , pegende på grev Breitenfeldt , der stod ved ham , „ hvad du har at sige denne herre . 0 |
|
. . Karl er , “ sagde Klausenh mere og mere ophidset ; „ De skulle ikke have nogen anelse om , hvem det kan være ? 0 |
|
Han rejste sig op og krøb hen til ham , men just da han løsnede sin bredbladede kniv , slog Bob øjnene op . 0 |
|
Den 16 . Juli 1620 lykkedes det de tre mænd at få lamprenen halet ud af jsmasserne , hvori den sad fast . 0 |
|
— men Vilhelm , du har jo ikke fortalt mig det mindste grinagtige fra den store diner hos tømreren . 0 |
|
Otte , han er en bred Skive for fjendens kugler ; gak ind til sanct Laurentius og lad læse en messe for ham ! 0 |
|
„ Drik , hr . Kjellbjørn “ , sagde hun ; „ De sér så anstrengt ud ; jeg tror , at de vil have godt af det . 2 |
|
Mamma Rønnow havde ikke været husjomfruhos gamle kaptein Kofoed , der spiste sig ihjel , for ingenting . 2 |
|
Naturligvis var han forelsket i hende , det måtte han være , så smuk , nydelig og yndig som hun var . 1 |
|
Zuna fortalte mig det ; Luigi elsker Blanca i g vil gøre hende enten til sin hustru eller til sin slavinde . 2 |
|
Og vi har punchen — men den drikker vi selv — men så er der tændstikkerne og eskilstuna og nobel og Carl den tolvte — — » Han trak vejret og tog et glas . 0 |
|
Da denne i spidsen for sine ville kumpaner ifølge gammel forretningsgang styrtede ind på den svage besætning med okser , knive og pistoler for af tvinge dem fil af lade sig bagbinde , indtil de selv havde gjort rent bord , så råbte købmanden : „ O hø , hr . Vilson ! 2 |
|
Hun rev de tykke gardinertil side , åbnede vinduerne og lod den friske morgenluft strømme ind i værelset . 1 |
|
Og fra den dag lagde hun sig til en fløjelsblødvenlighed overfor friherrinden , et nøje beregnet » lidt for meget « , der ikke var håndgribelig ! 0 |
|
Kongen tog Knutt under armen og gik ind med ham i sit arbejdsværelse , hvor han bød ham at tage plads . 0 |
|
Børnene legede inde i stuen , men hun gik ind i sit spisekammer og der bad hun : „ Min herre og frelser ! 0 |
|
— brev fra » madame Henriette Brose , née , Hermansen « i Paris til velagtede frøken Petronelle Monsen , øvregaden , Bergen . 0 |
|
Han opfangede blikket smilende , bøjede sig ned og hviskedee noget til hende , der bragte hendes øjne til at stråle af glæde . 1 |
|
„ Guiseppe har solgt -- -- -- -- -- -- -marietta -- -- -- -- -til greven -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- - “ „ Død og helvede ! 2 |
|
Medens denne angst beherskede beboerne i veldum , kørte Clara med børnene hen ad vejen til nabopræstens . 0 |
|
Han hørte dem snorke inde i forældrenes sovekammer , da han rødnæset og blåviolet op over håndledderne strøg gennem gangen . 0 |
|
Som du ved , mødte vi jo Knud på vejen og da de fandt ham , fortalte han naturligvis at jeg var med . 0 |
|
Dette Kristiania , der så ypperlig som ingen anden stad forener småstadens elendige sladdervorrenhed og emnefattige klaffer med verdensstadens uliv . 2 |
|
— nej , han tilbød jo at ville leje både seng og sengklæder ; men det skal vi dog ikke have noget af . 0 |
|
„ Nogle øjeblikke efter , “ vedblev hun , „ modtog jeg Emmas tilståelse om af hun elskeve alberf . 0 |
|
Anna vågner med et rædselsskrig , medens klokkeringningen lyder som dommedagsbasuner ind i cellen til hende . 2 |
|
Medens hun læste i sin bønnebog eller sov , måtte jeg sidde kønt stille på min skammel og strikke . 0 |
|
— hvorfor — udbrød hun og vendte sig mod mig med tårefyldt blik — hvorfor må jeg da ikke elske jer begge ? . 2 |
|
Da Arvid præsenteredes hos malms , var Emmy ikke tilstede i salonen , og hendes navn blev ikke engang nævnt . 0 |
|
Da holdt jeg omtrent følgende dialog med mig selv : „ Og så er det da altså fra nu af , din infame skurk , at du ikke mere må være bange for kolera eller for nogen som helst anden sygdom , af hvad Art nævnes kan ! . 2 |
|
Hvo ved , hvad der under en sådan søvn kan ske af åndeligt omslag , som det skeer af legemligt ! 0 |
|
„ De kunne ikke tilgive mig , at jeg så deres fejl , jeg kunne ikke tilgive dem , at de havde dem . 2 |
|
Ifølge alle beretninger antages nord- og sydbornholmerne at nedstamme fra aldeles forskellige folkefærd . 0 |
|
Han gik og ledte gnavent efter , hvorfor han egentlig gik her , og så på vejgruset med det had , som han ikke nænnede at opvarte sin egen dumhed med . 2 |
|
Sådan som de gråter man ikke , når man er fer dig , som de undertiden har fortalt mig , at de er . 2 |
|
Det var øjensynligt at man kendte ham , thi han blev straks indført i den vagthavende politiofficiants kontor . 0 |
|
Du Eda , et ved vi , og det er , at vore forlovede begge to er kække og trofaste og ærlige trøndere ; det er det bedste , du ! 1 |
|
Majorens kvindeglæde var det stadige stridspunkt med konferensrådinden : » Gamle nar « , sagde hun og spyttede i sin spyttekop . 2 |
|
I vindverne evighedsblomsteri fajancévaser med spraglede rosetter , porcellænshunde med blå snuder og udstoppede kolibrier på en ferniseret gren . 0 |
|
Laura så at Robert ikke dansede , og gik hen til ham og sagde : — dandser de ikke , hr. Frederiksen ? 0 |
|
“ „ Det var på torvet , og han forsvandt i en af gaderne ; man kender jo hverken Bei eller sti her . 0 |
|
Den øverste etage , hvor der ikke var så højt til loftet som i beletagen , blev afbenyttet til soveværelser , gjæstekamre o . s . v . 0 |
|
— du , om hvem jeg tviler , du , jeg ej kan miste , selv om alt skal briste , du , til hvem jeg iler , døbt med smertens dåb . 2 |
|
Det oplystes at have været en skål for fædrelandet , og hurraerne fulgte klatvis rundt omkring bordet . 1 |
|
Han talte mere , end det var hans vane , æg var en fortrinlig dirigent for julelegene ; det var atter et nyt talent hos ham ! 1 |
|
„ Eg veit ’kje , ka da kjebm t’å , men da æ ratt so eg sku brytast i sunn t’å sorg å tongsinnighetfrå måra te kvædl å frå kvædl te måra “ . 2 |
|
. . . . . . . . . . . . . . . . .detligger imellem det sygnende tteater og det alt for platte eller dumme revue-gøgl . 2 |
|
Men endnu sad han til stadighed og stirrede frem for sig uden at høre efter , hvad der blev talt til ham . 2 |
|
« » Djævelen , « svarede Sara og løftede pludseligtsine øjne , » den lede satan sad midt imellem eder . 2 |
|
— se , der er hans hovne kælling og hendes elskelige søster øppe i vinduet , — ø , hvor jeg holder meget af jer , i to søde væsner ! 2 |
|
—jeg har aldrig tvivlet om , at du gav os det bedste , du vidste , og havde du ikke nedlagt denne forsynstro i mig , så var jeg vel heller ikke endt dér , hvor jeg nu står —ved „ Korset “ ! 1 |
|
— men da afskedens stund oprandt og vi rejste fra byen , stod hun ved skibet og græd , som skulle hendes hjerte briste . 2 |
|
Vor skoleundervisning er den elendigste i Evropa -- -- -- -- -- “ „ Så , hvad mener du da om Grønland “ , afbrød stirls . 2 |
|
Derinde gentoges også hans ord , men på dansk og til dig : » Jeg elsker dig — elsker — elsker dig igen . 1 |
|
Han slog ud med armen og sagde højt : „ Forsvar eder da , men dræb ingen faldne og forfølg ingen flagne . 0 |
|
» Vist ikke nej , gamle sinkadus , « svarede » 21 « , » du bliver her , til jeg befaler dig at træde af ; eller er du måske respektstridig ? 2 |
|
» råbte hun , idet hun sprang op og rask klædte sig af , « du skal blive lykkelig , søde Ella min , — o så lykkelig ! 1 |
|
Når hun læste , foretrak hun at blive på sit værelse frem for at opsøge et skyggefuldt sted i den smukke have . 0 |
|
En gang havde hun endog med tårer i øjnene bedt ham om .at forladehende , og hun havde skammet sig over sig selv . 2 |
|
« » Der kan du selv høre , far « , sagde hun rødmendeaf glæde og smuttede ud i køkkenet til sin moder . 1 |
|
Endnu forstod vi ikke til fulde hvad Clemens mente , jeg tog til Sicilien , men fandt ikke Isabella . 0 |
|
Sengeomhænget og gardinerne i dette værelse var af brunt mousselin , og foret med kirsebærrødt silketøj . 0 |
|
« hvad er det for noget skidt , de sidder dér og drikker , » henkastede Ejgil Sørensen over bordet . 2 |
|
At hun også skulle ligge midt i alle disse ting , som hvor dag kaldte på hende , det var forfærdelig pinligt . . . . Og dette måtte jo være stort tab for dem ! 2 |
|
— » Afsted , din nederdrægtige bladsmører , din ækle blæksprutte , « og han stangede rasende ved siden af mig ind i et stort spejl , så det splintredes . 2 |
|
. . Kære markise — hun tog hende spøgefuldt ceremonielt ved hånden — tillad mig at præsentere dem for hr . Markis des Charentes ! 0 |
|
Hun blev straks noget fortumlet over disse uforberedte kærtegn ; men da hun lå i hans arme , så’ hun op på ham med et besynderligt ,ikke fornærmet blik . . . . 1 |
|
« » Det lader ikke til det , « indrømmede hun ; » men når du nu går hjem , gør dig så det rigtig klart , at du hellere vil , at Simon skal blive » et pænt menneske , « end at han skulle blive ugudelig , at du altså i virkeligheden tror , at » de pæne mennesker « er nærmere ved frelsen end drukkenbolte og slagsbrødre ! 0 |
|
Han forklarede hende , at brevet naturligvisvar til Fru Gorm , men at udskriften lød til frøken Tora Holsted . 0 |
|
|