Datasets:

Modalities:
Text
Formats:
text
Libraries:
Datasets
License:
yemen2016 commited on
Commit
8d3a6e6
1 Parent(s): d51ffb0

Upload 3 files

Browse files
Files changed (3) hide show
  1. dev_set.txt +272 -0
  2. test_set.txt +100 -0
  3. train_set.txt +0 -0
dev_set.txt ADDED
@@ -0,0 +1,272 @@
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1
+ Hun blev straks noget fortumlet over disse uforberedte kærtegn ; men da hun lå i hans arme , så’ hun op på ham med et besynderligt ,ikke fornærmet blik . . . . 1
2
+ Han nød som en lækkerbisken sine kære embedsbrødres blege raseri under hans sønderklemmendehåndtryk , deres stumme harme over hans djærve , kollegiale skulderklap . 2
3
+ . . Karl er , “ sagde Klausenh mere og mere ophidset ; „ De skulle ikke have nogen anelse om , hvem det kan være ? 2
4
+ — det var ikke fruen — men tjenestepigen , jeg søgte her , “ svarede han med en tvungen bøjning og et stjålent øjekast . 2
5
+ “ udbrødhun angst og med en nervøs gråd , hvorpå hun greb ham om armene og trak ham med sig gennem løndøren , der hurtig lukkedes efter dem . 2
6
+ Kaldt venligt på ham og spurgt , hvad der fejlede ham ; så havde han knuget hendes hånd og så havde hun sagt : av ! 2
7
+ Smeden havde døbt syndebukken om og kaldt den » Dogmand « , for derved at afvende noget af den patriotiske harme fra dens sagesløse skind . 2
8
+ . . . . . . . . . . . . . . . . .detligger imellem det sygnende tteater og det alt for platte eller dumme revue-gøgl . 2
9
+ Tømmerpladsen brændte ; det var ikke muligt at tage fejl , det uhyre flammehav i retning ad nysensteen måtte være tømmerpladsen ! 2
10
+ „ Drik , hr . Kjellbjørn “ , sagde hun ; „ De sér så anstrengt ud ; jeg tror , at de vil have godt af det . 0
11
+ “ „ Det forekommer mig dog , hr . Billing , at de som hendes onkel , når de påtog dem at sørge for hende — “ „ Nej , nej ! 0
12
+ « jeg har nogle ærinder at besørge ,* sagde han lavt og så' med et tankefuldt og bekymret blik op på sin svigersøn . 2
13
+ Thi , linden , jeg slår ikke af , helt , udelukkende , fuldtrofast vil jeg elskes , som jeg vil elske selv ! 1
14
+ „ De kunne ikke tilgive mig , at jeg så deres fejl , jeg kunne ikke tilgive dem , at de havde dem . 2
15
+ Medens denne angst beherskede beboerne i veldum , kørte Clara med børnene hen ad vejen til nabopræstens . 2
16
+ „ Er det muligt , “ sagde han , „ at medens jeg har været ørkesløs , har de fremtryllet dette Paradis . 1
17
+ Og desuden , han , som jeg nu må hade , han tror jo at Povl er død , han må blive i troen ; hvor længe , hvorfor , det ved jeg ikke . 0
18
+ -- -- -- -- nogle øjeblikke stod han aldeles bedøvet , derpå tog han mod til sig og bøjede sig ned mod gulvet . 1
19
+ — » Ja , det tror jeg de vil , « sagde hun ; » men Smitt fortjener også at have en opofrende ven ved sin side . 1
20
+ Da han mismodig vendte sig om , så han Ullo , som havde afført sig sin skinddragt og lagt den på isen . 2
21
+ Sb'immeren gik med at undersøge becheyoen , vi germemsejjlede wellington-kanalen og landede ved comwallliseeu . 0
22
+ Børnene legede inde i stuen , men hun gik ind i sit spisekammer og der bad hun : „ Min herre og frelser ! 2
23
+ Den mindste tos gned sine øjne , og da hun opdagede moderen , strakte hun sine små hænder ud efter hende og råbte : „ Mor græder ! 2
24
+ “ „ Å , du skal ikke bryde dig om , hvad vor far siger , Ole , for han har været i staden og fået sig en lille snakketår . 2
25
+ Når hun læste , foretrak hun at blive på sit værelse frem for at opsøge et skyggefuldt sted i den smukke have . 1
26
+ Medens denne samtale fandt sted i Harriets værelse , havde konsulen og Edvard indfundet sig i det tilstødende altanværelse for at opsøge Tora . 0
27
+ — hvad kan hér være foregået , havde han spurgt sig selv , førend han hørte Edvards foruroligendebemærkning . 2
28
+ “ Da man havde klinket og atter sat sig , rejsde Fredrik sig og sagde : „ Jeg takker dem , hr . Iustitsråd ! 1
29
+ Den øverste etage , hvor der ikke var så højt til loftet som i beletagen , blev afbenyttet til soveværelser , gjæstekamre o . s . v . 0
30
+ Det er ikke godt at ruge over en tabt bestemmelse , Magnhild , og af breve fra grong kan jeg forstå , at dette gør de nu . 2
31
+ „ Jeg skulle bede dig komme ned i pladsen vor , synstevolden ; for der sidder en krop og venter på dig . 0
32
+ Dette Kristiania , der så ypperlig som ingen anden stad forener småstadens elendige sladdervorrenhed og emnefattige klaffer med verdensstadens uliv . 2
33
+ Og så tog Ellan atterst i båden sit kraftigste ungdomstag i buen og spillede sine skatter , så det klang højt og klart ivårluften — som en bryllupsstemninglagde det over fjorden , såat endog gamle kapteinen ombord i dampskibet lod hånden synke , som han var i færd med at sende endnu et påskyndelsesråb mod båden ,der gled langsomt ud fra stranden . 1
34
+ Da Asorina endelig løsrev sig fra John , ilede hun hen til greven , tog hans hånd og sagde : — tak , tak ! . 1
35
+ Jeg har ikke formået at læse hvad han skriver , men du må sige mig alt ; lad os se ulykken fast i øjnene . 2
36
+ Han rejste sig op og stirrede på hende , der svagt belystes as den blændlygte , hun holdt i hånden . 0
37
+ Vil i så sige til krammet der , at i og jeg er gode venner , og at de gør klogest i at hytte sig ! 1
38
+ “ Vidnerne , der begge var lensmandens svende , rørte sig ikke af pletten , men stirrede på hende i navnløs rædsel . 2
39
+ “ Fru Eline trådte menuetten med sin ridderlige kavaller , hvis gyldne sporer klirrede , for hvert trin han tog . 1
40
+ Martini stod et øjeblik fortabt i beskuelsen af sin indling , da breder han armene ud og kalder : „ Victor , min elskede Victor ! 1
41
+ „ Den rædsel , som greb mig ved dette skue , og som nu i øjeblikket atter griber mig , “ udbrød Martini , „ kan jeg ikke beskrive . 2
42
+ Hun kendte ham fra capellet som den stumme eneboer og undrede sig over , at han nu havde sit mæle . 0
43
+ Han talte mere , end det var hans vane , æg var en fortrinlig dirigent for julelegene ; det var atter et nyt talent hos ham ! 1
44
+ “ „ Vi stakkels jurister , “ svarede Bulow og trak på skuldrene , „ er jo et ordsprog på vidtløftighed , omsvøb o . s . v . 2
45
+ Delfin skildrede med begejstring sine rejser ; men alt kulminerede i den højeste lovprisning af Paris . 1
46
+ “ „ Men han sagde , at vi — gejstligheden — frem for andre levéde i løgn , i døde tankeløseformer — “ „ Overdrivelse ! 2
47
+ “ — klynkede Fru Garman ; hun havde ladet sin lænestol flytte ind i anretningsværelset ved siden af køkkenet . 2
48
+ Sådan en , som har forført Lisbeth , er et fælt menneskeog kan , så dejlig , så henrivende dejlig han end seer ud , så vidunderlige talenter han end har og så stort et hjerte — thi han har et stort hjerte ! 2
49
+ Men « — hun vendte sig på siden og holdt hænderne for øjnene — » Ane sagde , at det er ham — » Det uhyre ! 2
50
+ Højt ; de løftede hende begge op i sengen , og moderen tildækkede hende indtil brystet ; lagde så sin ene hånd på hendes pande , den anden på hendes bryst følende efter hjærtets slag ; de vare endnu ikke til at spore . 0
51
+ “ „ Nej , “ sparede den gamle , „ jeg ved hverken dit navn eller hvor du boer , men jeg læste fra øjet i hjertet , og i hånden så jeg din skæbne . 1
52
+ „ Nogle øjeblikke efter , “ vedblev hun , „ modtog jeg Emmas tilståelse om af hun elskeve alberf . 1
53
+ — men Vilhelm , du har jo ikke fortalt mig det mindste grinagtige fra den store diner hos tømreren . 1
54
+ Men for so at sige , so er vi so fattige , at vi har måttet sætte suzons indvendige og udvendige klæder at . 2
55
+ Asta så ikke trækningen i hans mundvigeog sagde , barnagtig drilsk : — tør du sige det til dine forældre ? 0
56
+ „ Eg veit ’kje , ka da kjebm t’å , men da æ ratt so eg sku brytast i sunn t’å sorg å tongsinnighetfrå måra te kvædl å frå kvædl te måra “ . 2
57
+ „ Hellemyrsfblkjæ ," svarede sjur Gabriel forpustet ,idet han tog huen af hovedet og slog væden af den . 0
58
+ « » Djævelen , « svarede Sara og løftede pludseligtsine øjne , » den lede satan sad midt imellem eder . 2
59
+ Himmelensporte åbnedes , — Israels vogn og dens ryttere i deres sædvanlige pragt fore ned , forathente eliam . 1
60
+ „ Guiseppe har solgt -- -- -- -- -- -- -marietta -- -- -- -- -til greven -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- - “ „ Død og helvede ! 2
61
+ Pouline grcrd atter , men Hannibal vidste snart at trøste hende og var straks ved hånden med et råd . 1
62
+ Han opfangede blikket smilende , bøjede sig ned og hviskedee noget til hende , der bragte hendes øjne til at stråle af glæde . 1
63
+ Du — nej du vil komme efter — men da er jeg død — og i vil græde over mig — kanske Mira også vil græde lidt — bare lidt — tror du Alf ? 2
64
+ Således elskede han Fennimore , sådan så han hende , og sådan blev hun efterhånden også overfor ham . 1
65
+ « skreg Fennimore , som blev hidsig ved , at han så lidt lagde mærke til hendes fjendtlighed , » derind ! 2
66
+ Endnu forstod vi ikke til fulde hvad Clemens mente , jeg tog til Sicilien , men fandt ikke Isabella . 2
67
+ Kardinalen stirrede aldeles målløs på den fremmede mand , som stod leende ved vogndøren og skuede op på ham . 0
68
+ “ „ Skønt Carl har to smukke taffeluhre , “ sagde fruen , „ har han dog medbragt dette gamle bornholmske stueuhr . 1
69
+ Endelig traf hun stuepigen , som med forfærdede miner fortalte , at grossereren var død af apopleksi . 2
70
+ . . i åben flamme — og indover , det sorteste fløjelsmørke , det er vejen ind til arnestedet , det , der hvor den mægtige glemselsdrik bliver til ! 0
71
+ » Ved du , « hviskedee hun , » hvis du var død , var jeg gået efter dig , for hvad skulle jeg gøre her lenger ?------ « » Sådant må du ikke sige ! 2
72
+ Otte , han er en bred Skive for fjendens kugler ; gak ind til sanct Laurentius og lad læse en messe for ham ! 2
73
+ » « der traf i det , » svarede Jakob med et strålendesmiil , « men vid , at hun er min hustru ! 1
74
+ Han gik og ledte gnavent efter , hvorfor han egentlig gik her , og så på vejgruset med det had , som han ikke nænnede at opvarte sin egen dumhed med . 2
75
+ Så mumlede han noget mellem læberne og strakte sig og vendte sig og gik hen ved sengen og klædte sig langsomt af . 0
76
+ Elvira havde rejst sig op og Fru løvfald kastede armene om hendes Hals : din stakkel , din stakkel , sagde hun og hulkede . 2
77
+ Men jeg var svag , fordi jeg holdt af dig — fordi det vågnedei mig , at jeg holdt af dig , og det voksede mere og mere — jeg ser det jo så godt nu . 0
78
+ « » Der kan du selv høre , far « , sagde hun rødmendeaf glæde og smuttede ud i køkkenet til sin moder . 1
79
+ Derfor skal vi ingenlunde vredes på vore bødler ; ti de ved ikke , hvad de gør ; de ved ikke , at de gør vor tilkommende herlighed så meget des større , som vi indgår til den gennem trængsler og elendighed . 2
80
+ Du Eda , et ved vi , og det er , at vore forlovede begge to er kække og trofaste og ærlige trøndere ; det er det bedste , du ! 1
81
+ Du har gjort såmeget ved din skammelige forsømmelighed , at „ Selvmorderen “ er gået acl nncias og nu ligger som en død kapital i trondhjemsfjorden . 2
82
+ Jdetsamme løsnedes en større lerklump under hans fødder , for afsted , kastede et mulddrys over linien og plumpede i dybet . 2
83
+ . . „ Tak !„ — han betalte hende de sytten øre , som øllet kostede , skænkede i glasset og begyndteat lytte til samtalerne rundt omkring sig . 0
84
+ — men når du vrir dig i helvedes pøl og pine , — kom så ikke og fortæl , at jeg ikke har varslet dig ! 2
85
+ “ Kafejomfruen , hun med de mælkeblå øjnene under hårluggen , vimsede omkring med to ølflaskeri hver hånd ; men i krogen sad puslingen og smilte hånlig med mundvigerne . 1
86
+ — du , om hvem jeg tviler , du , jeg ej kan miste , selv om alt skal briste , du , til hvem jeg iler , døbt med smertens dåb . 2
87
+ « svarede Ivar tankefuld og lagde hånden mod panden , » jeg — ,— jeg — — « » Fanden fortære mig ! 2
88
+ Han skyndte sig op på sit Kammer , slog op i rejsebogen , på må og få , og fordybede sig i skildringen af en kanefart i Rusland . 0
89
+ Hun vidste ikke , hvad det var for noget , var bleven lidt stødt og mente , at han „ gjorde nar “ . 2
90
+ Samtalen forstummede nogle øjeblikke ,pavsen udfyldtes af næsesnydning med de tre respektive lommetørklæder . 0
91
+ En gang havde hun endog med tårer i øjnene bedt ham om .at forladehende , og hun havde skammet sig over sig selv . 2
92
+ Tilsidst var det som noget stort , forfærdeligt lå derborte og pustede , noget , enhver måtte grue for . 2
93
+ Også her var det menneskesjælens og verdenssjælensmangfoldige kræfter , der fremtrådte i mangfoldigpersonliggørelse . 0
94
+ . . Kære markise — hun tog hende spøgefuldt ceremonielt ved hånden — tillad mig at præsentere dem for hr . Markis des Charentes ! 1
95
+ Deres øjne hvilede fast i hverandre — hun lukkede sine som i smerte , og han følte , hvorledes hendes små negle trykkede sig ind i hans hænder , da han drog dem ud af hendes . 2
96
+ Moi seule , je connaissais la manière de répondre à sa parole souffrante et je savais des mots pour endormir ses chagrins . 0
97
+ Naturligvis var han forelsket i hende , det måtte han være , så smuk , nydelig og yndig som hun var . 1
98
+ Emmy stirrede tankefuldt ud i haven , medens Margrethe fortalte hende om Karens kærlighed og sorg . 1
99
+ Læg nu begge dine hænder i mine , oz se frem for alting ikke så ømt på mig med dine smukke , førte øjne . 1
100
+ Sengeomhænget og gardinerne i dette værelse var af brunt mousselin , og foret med kirsebærrødt silketøj . 0
101
+ Men endnu sad hun , bleg og skælvende , ved vinduet og lyttede med rædsel i sit blikat en den urolige i de ! 2
102
+ Fra Fru Lehmanns husholderske ; hun er et søskendebarn til mig , og vi skrive jevnlig til hinanden . 0
103
+ — men da afskedens stund oprandt og vi rejste fra byen , stod hun ved skibet og græd , som skulle hendes hjerte briste . 2
104
+ — se , der er hans hovne kælling og hendes elskelige søster øppe i vinduet , — ø , hvor jeg holder meget af jer , i to søde væsner ! 1
105
+ Soren kjorbo var sunken meget dybt , og hans ulykkelige hustru havde for længst opgivet ethvert håb om , at han kunne rejse sig igen . 2
106
+ “ „ Sin moder , siger de , “ svarede Luigi og standsede sig hest „ men er hendes moder da ikke død . 2
107
+ Delmont rev hans frakke op og gjenncmrodede hans lommer , endelig fandt han hans tegnebog og åbnede den med skælvende hænder . 2
108
+ “ Mitjel blåne nikkede ; han var vant til slige ekspeditioner ; og i over en time hørte man ikke andet end mændenes stønnen under arbejdet . 0
109
+ Mumlede han , indåndende duften af nardussalven , idet hun bøjede sig ned over ham ; — hvor sødt Erinna ! . 1
110
+ Medens hans kærlighed til Erinna syntes at blegne , glødede således hans had til rom mere og mere . 2
111
+ Endelig greb qvartus det bæger , der stod ved siden af ham , drak den sidste slurk og satte det fra sig på bordet , hårdt , som en der siger : — det er besluttet og står fast . 1
112
+ Da holdt jeg omtrent følgende dialog med mig selv : „ Og så er det da altså fra nu af , din infame skurk , at du ikke mere må være bange for kolera eller for nogen som helst anden sygdom , af hvad Art nævnes kan ! . 2
113
+ Det oplystes at have været en skål for fædrelandet , og hurraerne fulgte klatvis rundt omkring bordet . 1
114
+ Nu og da for han sig skudrende med hånden gennem sin buskede manke og bankede sig på panden , mens han for sig selv fremmumlede bitre forbandelser . 2
115
+ Han så’ straks , at der var noget aparte over hende , men antog , at hun var noget ophidset eller måske noget anstrengt — således så’ hun nærmestud ! 2
116
+ « » Det lader ikke til det , « indrømmede hun ; » men når du nu går hjem , gør dig så det rigtig klart , at du hellere vil , at Simon skal blive » et pænt menneske , « end at han skulle blive ugudelig , at du altså i virkeligheden tror , at » de pæne mennesker « er nærmere ved frelsen end drukkenbolte og slagsbrødre ! 2
117
+ Marie Magdalene eller , som moderen nøjedes med at kalde hende , Marie , sagde , at bedstefader vist var i helvede nu ; men Simon , der var meget ophidset , påstod , at det var djævelen , der havde forblindet deres fader ; for bedstefader var alligevel omvendt ! 2
118
+ Og vi har punchen — men den drikker vi selv — men så er der tændstikkerne og eskilstuna og nobel og Carl den tolvte — — » Han trak vejret og tog et glas . 0
119
+ Jeg var med på norrlandsturen og så midnatssolen ,som gjorde et naturstridigt og ubehageligt indtrykpå mig . 2
120
+ Han havde så twet Stockholm rundt , sét , hvad der var at se , og tjent 75 kr . « men hvordan har hr . Simpelton haft det ? 0
121
+ Af , livad dit og mit er , kj ender hermed nu du stort og småt , lad for denne gang det være da med denne vandring godt ! 1
122
+ “ „ Men det er jo en hel anklage , de rejser imod os , navnlig mod min stakkels Cæcilie , “ indvendte fruen . 2
123
+ » Vist ikke nej , gamle sinkadus , « svarede » 21 « , » du bliver her , til jeg befaler dig at træde af ; eller er du måske respektstridig ? 2
124
+ Mademoiselle minet sagde selv i går , at det ikke var rigtigt af fræulein qual at gøre nar af lille Earls pennevisker ! 2
125
+ — » Afsted , din nederdrægtige bladsmører , din ækle blæksprutte , « og han stangede rasende ved siden af mig ind i et stort spejl , så det splintredes . 2
126
+ Karlen teltede på huen , men hun , som var sjælden køn og spædlemmet af en bondepige at være , stirrede med store , forskræmte øjne på mig . 2
127
+ “ De gik ind i møllen , hvor en staldlygte , der hang på en bjælke , kastede et søvnigklys over de melpudrede kværne og de opstillede sække . 0
128
+ Der går to skildvagter , den ene foran og den anden bagved ; deres runde går fra gavlende til gavlende , hvor indgangene findes . 0
129
+ Han slog ud med armen og sagde højt : „ Forsvar eder da , men dræb ingen faldne og forfølg ingen flagne . 1
130
+ „ Sæt kruset på bordet og se til , at du fir “ , sagde han , „ nej “ , vedblev han , „ Du fir ikke , ikke endnu ! 2
131
+ Men hendes overraskelse skulle stige endnu mere , da han ved desserten , der var så vellykket — han tog to portioner af buddingen — galant bukkede sig og sagde : » Tous mes kompliments , madame !" 1
132
+ « » I flere uger efter denne rædselsfulde begivenhed var frøken Lona syk af den utstandne skræk og lidelse . 2
133
+ — hvorfor — udbrød hun og vendte sig mod mig med tårefyldt blik — hvorfor må jeg da ikke elske jer begge ? . 2
134
+ — men du skal ikke blive så fornøjet , — det er slet ikke kønt af mig , det er frygtelig egenkærligt . 2
135
+ Men jeg syntes , jeg måtte have en , hvis navnetræk jeg kunne skære ind i træernes bark med et flammende hjerte ovenover . 0
136
+ » Du , Johanne , « sagde hun , henvendt til den anden datter , » lad os se , om d u ikke kan stjæle et fra ham ! 2
137
+ Overlegenheden læstes endnu deri ; men det var en overlegenhed , som tegnede sig så bittert på hendes læber . 2
138
+ Han havde just talt med Emmy , som i dag i sin brudepigedragt var mere glad strålende end nogensinde . 1
139
+ Og fra den dag lagde hun sig til en fløjelsblødvenlighed overfor friherrinden , et nøje beregnet » lidt for meget « , der ikke var håndgribelig ! 2
140
+ Vanæret dig selv og mig — vanæret — vanæret for anden gang — sig det , at du er vanæret , og jeg vil dræbe dig ! 2
141
+ » Nå , det gør i , « svarede han og så’ underlig mønstrende p å dem , i det han puttede brevet i lommen . 2
142
+ —jeg har aldrig tvivlet om , at du gav os det bedste , du vidste , og havde du ikke nedlagt denne forsynstro i mig , så var jeg vel heller ikke endt dér , hvor jeg nu står —ved „ Korset “ ! 1
143
+ “ Han havde ikke fortalt hende noget om sin svaghed , og han slog det hen med et : „ Å , det er blot lidt hovedpine ! 2
144
+ Nede i korridoren så frøken Blom estter i en vinduesfordybning i alvorlig samtale med kandidat Rønnow . 0
145
+ » For nu skal vi jo til at gøre hinandens bekendtskab ,og det gør man allerbedst med et glas i hånden ! 1
146
+ Sinding var også bleven træt , og da kunstneren for tiende gang meddelte , at værket var en aldeles naturtro gengivelse af Babylon i de mindste detailler , afbrød Sinding : » Aber , mein lieber Mann , hier fehlt doch ein ding ! 2
147
+ » Mutter og pigebørnene kan så brillant reservere sig på herskabets pladser , til herskabet kommer igen . 1
148
+ Den 16 . Juli 1620 lykkedes det de tre mænd at få lamprenen halet ud af jsmasserne , hvori den sad fast . 1
149
+ Da kilden havde et stort ry , var den belejret af syge og krøblinge , størsteparten af almuen , dog også af de bedre stænder . 1
150
+ Læseren vil i hende genkende Vibeke kruse , hvem Ellen marsvin havde ophøjet til sin selskaberinde . 0
151
+ “ Da begge vennerne noget efter fulgtes ad op på beringfeldts værelser , udbrød denne : „ Hør , du tusindfold lykkelige Holger ! 1
152
+ Lad os imidlertid høre , “ vedblev han , pegende på grev Breitenfeldt , der stod ved ham , „ hvad du har at sige denne herre . 0
153
+ . . — bah , jeg kender dig , sagde han og kyssede hende lystigt , og jeg er alligevel glad over min søde , smukke dalila-hustru ! 1
154
+ Han anede ikke at hun havde fjender og det traf ham derfor uforberedt , thi han læste ondflaben ud af disse linier : „ Min herre ! 2
155
+ — jeg har ikke været derhenne , svarede hjortt ; de ved , Kitty , siden den aften , jeg kom til at tilbringe natten på politikamret , er jeg bleven meget forsigtig . 0
156
+ Tre bistader havde vi i vor have , og der var en pæn » Hat « af tækkehalm på hver af kuberne , så jeg syntes ikke , vi havde brug for flere . 0
157
+ Vi havde ikke levet to år i Sibirien , så pådrog han sig en lungebetændelse , og deraf døde han . 2
158
+ » Vi forstår ikke , hvad de spiller , Jensen , « sagde bønderne til mig ; » det er ikke , som musikanterne spiller . 0
159
+ Da David havde syndet , sagde profeten til ham : « Herren har forladt dig din synd , og du skal ikke dø ! 1
160
+ — på ingen måde , sagde Ludvig Kvistgård , de er måske en forsmået elsker ; det kan jeg ikke gøre for , nu er jeg den lykkelige . 1
161
+ . . — han er vist egentlig , en skidt Karl , og jeg har grædt mine modige tårer over , at jeg har indladt mig med ham . 2
162
+ — de vil kunne førhøre dem om mig , og der er vist ingen , som skal kunne sige mig nogen uhæderlighed på . 1
163
+ „ Men „ Skovblomsfen “ kender de “ , vedblev banquieren smilende og klappede ham fortrolig på skuldrene , „ nå , til lykke , sir , de får en anseelig arv , den største jeg nogensinde har udbetalt ! 1
164
+ Derinde gentoges også hans ord , men på dansk og til dig : » Jeg elsker dig — elsker — elsker dig igen . 1
165
+ Han havde haft slemme bid af samvittigheden , af anger og sorg over sin utroskab mod Ellen , kan de nok forstå . 2
166
+ Majorens kvindeglæde var det stadige stridspunkt med konferensrådinden : » Gamle nar « , sagde hun og spyttede i sin spyttekop . 2
167
+ De dansfe er så optagne af at råbe hurra , at de måske ikke bemærkede det , hvis vi tog en udgangsbillet . 2
168
+ . . det er drøjt , Vorherre være dem nådig — men værre er det , at fjenden håner os , og siger , vi er nogle sølle fjog , som lade os tage ved næsen . 2
169
+ Men da han havde nået gaden , lo han højt af glæde , så at de forbigående så forbavsede på ham . 1
170
+ Hun sneg sig nu hen til trappen , men opdagede til sin forfærdelse , at døren var bleven aflåset . 2
171
+ “ „ Det vil det , Wanda “ , svarede Oskar ligeledes roligere , „ det vil det snart , alle mine forholdsregler er trufne , så han må falde . 2
172
+ At hun også skulle ligge midt i alle disse ting , som hvor dag kaldte på hende , det var forfærdelig pinligt . . . . Og dette måtte jo være stort tab for dem ! 2
173
+ Jeg er knyttet til hende ved uopløselige bånd og det skal hverken lykkes eder eller nogen anden af sønderbryde disse bånd . 1
174
+ Kongen tog Knutt under armen og gik ind med ham i sit arbejdsværelse , hvor han bød ham at tage plads . 0
175
+ „ Za , det må jeg rigtignok sige , “ vedblev den gamle , „ der har du løst kunden og det til gavns ! 1
176
+ Men det var just et sådant apparat , Niels Hevring nu hver aften havde i gang i sin husbonds gård . 0
177
+ » råbte hun , idet hun sprang op og rask klædte sig af , « du skal blive lykkelig , søde Ella min , — o så lykkelig ! 1
178
+ Nogle sekunder ,— så for hun fra ham og stammede forvirret under frembrydende gråd : « nej , nej , nej ! 2
179
+ Som du ved , mødte vi jo Knud på vejen og da de fandt ham , fortalte han naturligvis at jeg var med . 0
180
+ — nej , jeg og bådsmanden er passagerer og give kun godvilligt en håndsrækning , når det er fornødent . 1
181
+ « deres skrammererede dagdriver stod udenfor og glanede , men jeg lod ham stå , jeg kendte jo godt vejen . 2
182
+ Hun rev de tykke gardinertil side , åbnede vinduerne og lod den friske morgenluft strømme ind i værelset . 0
183
+ Mamma Rønnow havde ikke været husjomfruhos gamle kaptein Kofoed , der spiste sig ihjel , for ingenting . 2
184
+ « hun er , som en bergensklipper eller en af disse hurtigseilende frugtfarerne , der svømmer som en svane over søerne » , sagde Olaf Ask , korrespondentenhos melghuysen & co . 1
185
+ Det var anden gang , Aly havde set hende danse således , men hans hjerte bankede ikke mindre denne gang . 1
186
+ Guddjsin forstår nu også at bedose kvindfolk , hvorover der trak et „ døst var “ op på harmens pande , og da han tilrmd hør ! 1
187
+ — lybske Dirik var altid før så „ trokk “ ( trodsig ) , og når han blev „ nagg “ , så „ urede hajn ente , vad yajn gjorre “ ( vidste han ikke , hvad han gjorde ) . 2
188
+ Vor skoleundervisning er den elendigste i Evropa -- -- -- -- -- “ „ Så , hvad mener du da om Grønland “ , afbrød stirls . 2
189
+ — nå , og så siger jeg , at de er fordrukne , og dertil vil du formodentlig svare , at jeg ikke har den ringeste anelse om , hvorledes de tørster ? 2
190
+ « hvad er det for noget skidt , de sidder dér og drikker , » henkastede Ejgil Sørensen over bordet . 2
191
+ „ Jeg må gøre altselv — min svoger skøtter sig om ingen ting “ , stønnede han og tørrede svedenaf panden . 2
192
+ I vindverne evighedsblomsteri fajancévaser med spraglede rosetter , porcellænshunde med blå snuder og udstoppede kolibrier på en ferniseret gren . 0
193
+ Hvad forhold står han i til migi sagde Gerhard og knugede denne hånd dér med de blå årer og den af synålen hårdtprikkede fingerspids . 0
194
+ Der påkom Gerhard den samme taknemlighedsfyldtestemning som hin eftermiddag ude i frederiksberghave . 1
195
+ Billing samlede da herrerne omkring sig for at få det afgjort , hvem der skulle udbringe fødselsdagsbarnetsskål . 1
196
+ „ Det var tredje gang “ , hviskedee silkeogklædekræmmeren til billing ; „ han har alleredefriet to gange . 2
197
+ — die sterne die begehrt man nicht , man freut sikh ihrer Pracht , “ deklamerede Fru grandmama pathetiskironisk . 2
198
+ Han tog sedlen , læste den og kastede den hen til skriveren — » « ikke kastede , » afbrød Povl atter . 0
199
+ Det var øjensynligt at man kendte ham , thi han blev straks indført i den vagthavende politiofficiants kontor . 0
200
+ “ Da theebordet var hævet og cigarerne røgne , indtrådte eftersommerens skumring og kølighed , og vi søgte ind i stuerne . 0
201
+ Han forklarede hende , at brevet naturligvisvar til Fru Gorm , men at udskriften lød til frøken Tora Holsted . 0
202
+ Og nu fortalte han , hvorledes han aftenen efter sin hjæmkomst var bleven vidne til Toras brudevielse . 0
203
+ Dog , “ tilføjede jeg , efter at have betænkt mig lidst „ hvis jeg kan komme til dem om morgenen inden kontortid , kunne jeg gøre det om middagen . 0
204
+ Jeg gjorde bekendtskab på dampskibet med en proprietær fra viborgegnen ; hans vogn hentede ham i Århus og han tilbød mig af køre med til Hobro . 1
205
+ Hun vågnede , — han spillede endnu ikke ; hun sovnede igen og drømte , at der var en bro stået fra fjæld til fjæld . 0
206
+ Magnhild hørte det ikke , fordi hun hørte , at det gik i trapperne ; tande , komponisten , skulle også være med . 0
207
+ » Fru lauwsitz krammede lommetørklædet og svælgede og svælgede for at dæmpe den heftighed , hun kendte i opstigende . 0
208
+ — henover sengenhavde de to jætteånder , Karl Vahl og Gunnar lemwich , slængt sine alt andet end jætteagtige legemer . 2
209
+ Da brevet endelig atter og atter var skrevet om , forseglede han det og bragte det selv på posthuset . 0
210
+ “ Da John havde endt oplæsningen af brevet , sagde han : — hvad råder du mig til ; skal jeg lade min moder se dette brev ? 0
211
+ Skipper Ingeborg hørte hovslagene ; men hun vedblev uforstyrret sin gang og vendte sig ikke om , førend han havde nået hende . 2
212
+ Medens dette gik for sig havde Erik Grubbe nået jærnporten , som dannede jndkjørselen til Havreballegård . 0
213
+ Lensmandens indlingshest var bleven „ forfangen “ efter det hæftige ridt fra Århus , og den skulle nu traves . 2
214
+ Anna vågner med et rædselsskrig , medens klokkeringningen lyder som dommedagsbasuner ind i cellen til hende . 2
215
+ Hvis hun ikke vil have mig , så kunne jeg blive , hvad det skulle være , det vil sige , ingen verdens ting . 2
216
+ Engang påstod en af de yngre kontorister ,at han havde set Veksler i et brev fra legationssekretæren . 0
217
+ Da de havde talt dem ud , og der var indtrådt et øjebliks taushed , sagde hun : » Jeg har set Lisbeth . 0
218
+ « » Men de opgjorde mig med mathemathisk nøjagtighed ,hvilken capital der behøves dertil , « svarede sttør . 0
219
+ — de behøver ikke at blive her , jeg trængeraldeles ikke til dem , sagde Susanne med gråd i halsen . 2
220
+ Hun mumlede noget om , at hun skulle op til „ hø Guri “ , som tjente på en bondestue i torvegården2 ) . 0
221
+ Oline sneg sig over gulvet til venstre hen til disken , hvor der brændte et talglys i en blikstage . 0
222
+ Men madame Torvestad svarede ikke noget på det ; hun samlede salopen om sig og lavede sig til at gå . 2
223
+ At størstedelen af disse vandrede i Hannibals lomme , vil den ærede læser vist allerede have gættet af det foregående . 2
224
+ “ „ Det er den også , “ sagde denne efter at have tømt et glas til og tændt sig en cigar , „ det er den også . 0
225
+ Og det er alt det , vi får at se af havfruensdejlighed , og det var det , jeg var misfornøjetmed . 2
226
+ Der havde ikke været andre med ham på vognen end den hvidhalsede huslærer , araberen , og det var ham , der havde telegraferet . 0
227
+ Sådan som de gråter man ikke , når man er fer dig , som de undertiden har fortalt mig , at de er . 2
228
+ — en aften var hun pludselig stanset på sin vej fra pianoet og var blevet stående midt på gulvet og se på ham , slåt af udtrykketi hans ansigt . 0
229
+ Mens dette stod på , var Jørgen og Jakob Thordsen anden gang stødte på den gjøngehob , som Oluf Turesen førte . 0
230
+ Fru løvfalds billede var anbragt på flere steder , og et fotografi af Rødbæk stod på skrivebordet . 0
231
+ Han læste i hendes øjne et spørgsmål , om han gik med op , og han besvarededet : ikke i aften , sagde han , jeg kan ikke . 0
232
+ Rognetræerne glimrede med sine syldige bærklaser , rimet tinede på furruens læg , men blinkede endnu rogn , rhn . 0
233
+ Han hørte dem snorke inde i forældrenes sovekammer , da han rødnæset og blåviolet op over håndledderne strøg gennem gangen . 0
234
+ “ — han pressede fingerknokerneind i øjenhulerne , — „ hun som selv stod halvnøgen der inde i kabinettet . 0
235
+ Piberne , der hang i en symmetriskrad på det broderede pibebræt , blev efterseede ,udkradsede og igen hængte på sin plads . 0
236
+ Han mærkede det af gutternesholdning — uden dog at erindre , at han selv havde fjærnet sig fra dem . 2
237
+ , et eussiez diet que c’estoient des princes , tant hz estoient rogues et marchoiem arrogamment et de betle gråce . 0
238
+ Doña Ysabel blev siddende stille , foroverbøjet , med albuerne på knæerne og slog åndsfraværende sin vifte op og i . 2
239
+ Om formiddagen underskrev man ægteskabskontrakten ifølge hvilken der blev udbetalt Albert flint 500 , 000 francs i medgift . 0
240
+ På hans spørgsmål , hvor Fanny var , pegede stuepigen , som dækkede bordet , henimod dagligstuen . 0
241
+ Zuna fortalte mig det ; Luigi elsker Blanca i g vil gøre hende enten til sin hustru eller til sin slavinde . 2
242
+ Sølvmor foldet om lænderog ben , armene bundne ud til siden med rosenguirlander , krandse af violer og laktuk slyngede i det yppige hår . 1
243
+ En af dem hviskedee til sin nabo , idet han modfaldent betragtede et buddingstykke , der blev ved at flamme på hans tallerken : „ Hvem der havde sig en afvormo’ersævelskiver . 0
244
+ Derpå gik han hen til Hansine , der stod halvt sanseløs og så’ mod gulvet , og rakte hende hægge sine hænder . 2
245
+ Hvo ved , hvad der under en sådan søvn kan ske af åndeligt omslag , som det skeer af legemligt ! 0
246
+ Medens hun læste i sin bønnebog eller sov , måtte jeg sidde kønt stille på min skammel og strikke . 0
247
+ — brev fra » madame Henriette Brose , née , Hermansen « i Paris til velagtede frøken Petronelle Monsen , øvregaden , Bergen . 0
248
+ Jeg gik ikke hen til birke-alléen , men skråede over til krattet , der viste sig at bestå af hassel og tjørn . 0
249
+ Men endnu sad han til stadighed og stirrede frem for sig uden at høre efter , hvad der blev talt til ham . 2
250
+ Og Karl sad lidt og strøg sig med hånden hen over panden , medens han gentagende så’ op på hende . 0
251
+ Da Arvid præsenteredes hos malms , var Emmy ikke tilstede i salonen , og hendes navn blev ikke engang nævnt . 2
252
+ Men et øjeblik efter skiftede hun atter farve , og legemet sitrede , indtil hun med en kendelig anstrengelse blev herre over det . 0
253
+ Men der var også noget hemmelighedsfuldti forholdet mellem denne og sønnerne , hvilket ene moderen formåede at gennemskue . 0
254
+ Atter blev der tummel derude , rumsteren med vogne og heste — det var karlene , der kørte i Marken . 0
255
+ Såsnart Astrup hørte piskeknaldet og råbet , rejste han hanekammen op fra sofapuden og stod straks efter med et sæt på sine ben udenfor sofaen . 0
256
+ Denne slog derefter til lyd på sit glas , og der indtrådte en antydning af en pause i den herskendelarm . 0
257
+ Endelig rejste han sig , og efter at have slået et af de svære silkegardiner til side åbnede han vinduet . 0
258
+ Laura så at Robert ikke dansede , og gik hen til ham og sagde : — dandser de ikke , hr. Frederiksen ? 0
259
+ Han måtte bruge list , for at nå sit mål , thi hvad nyttede dej ham at Kitty var bortjaget , når han dog ikke blev arvingen ? 0
260
+ Med hånden på den ene stolearmstandsede han et øjeblik og råbte ud over skolen med en røst som fra en tønde : » Honnør ! 0
261
+ — nej , han tilbød jo at ville leje både seng og sengklæder ; men det skal vi dog ikke have noget af . 0
262
+ Han rejste sig op og krøb hen til ham , men just da han løsnede sin bredbladede kniv , slog Bob øjnene op . 0
263
+ “ „ Det var på torvet , og han forsvandt i en af gaderne ; man kender jo hverken Bei eller sti her . 0
264
+ „ Så , “ sagde han , „ man må adressere til sig selv , når man ikke har andre , som kan gøre det . 0
265
+ Han så sig om i denne kreds , men da han ikke opdagede prinsen her , gik han hen ad højbro for at gå omkring slottet . 0
266
+ » Victor ilte til og så da Magda i færd med at gå ud på et fremspringende klippestykke , der hang ud over stupet . 0
267
+ O gennem Byssens åbentstående halvdør sås kokkens sortsmuskede hode , stribede busserul og opbrettede ærmer . 0
268
+ Ifølge alle beretninger antages nord- og sydbornholmerne at nedstamme fra aldeles forskellige folkefærd . 0
269
+ Og Thorvald Stenbo var desuden ikke af de mænd , der gjjære deres husholdersker til deres selskabermdec . 0
270
+ I året 1810 våndede Evropa sig under Frankrigs åg , i året 1870 blev det Frankrigs tur at vånde sig i dødskrampe . 2
271
+ Det er ikke uden grund , af vore jurister har modsat sig indførelsen af offenligheden i vor retspleje . 0
272
+ » lagde hun til , idet hun pegede på en grøngrå herre , der i dybeste negligé sad på en mødding og drak absintt . 0
test_set.txt ADDED
@@ -0,0 +1,100 @@
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1
+ Da de havde talt dem ud , og der var indtrådt et øjebliks taushed , sagde hun : » Jeg har set Lisbeth . 0
2
+ Tømmerpladsen brændte ; det var ikke muligt at tage fejl , det uhyre flammehav i retning ad nysensteen måtte være tømmerpladsen ! 2
3
+ „ Så , “ sagde han , „ man må adressere til sig selv , når man ikke har andre , som kan gøre det . 0
4
+ « jeg har nogle ærinder at besørge ,* sagde han lavt og så' med et tankefuldt og bekymret blik op på sin svigersøn . 2
5
+ » For nu skal vi jo til at gøre hinandens bekendtskab ,og det gør man allerbedst med et glas i hånden ! 1
6
+ « svarede Ivar tankefuld og lagde hånden mod panden , » jeg — ,— jeg — — « » Fanden fortære mig ! 2
7
+ Elvira havde rejst sig op og Fru løvfald kastede armene om hendes Hals : din stakkel , din stakkel , sagde hun og hulkede . 2
8
+ Vanæret dig selv og mig — vanæret — vanæret for anden gang — sig det , at du er vanæret , og jeg vil dræbe dig ! 2
9
+ Han så’ straks , at der var noget aparte over hende , men antog , at hun var noget ophidset eller måske noget anstrengt — således så’ hun nærmestud ! 2
10
+ Engang påstod en af de yngre kontorister ,at han havde set Veksler i et brev fra legationssekretæren . 0
11
+ Nede i korridoren så frøken Blom estter i en vinduesfordybning i alvorlig samtale med kandidat Rønnow . 0
12
+ Mademoiselle minet sagde selv i går , at det ikke var rigtigt af fræulein qual at gøre nar af lille Earls pennevisker ! 2
13
+ Da David havde syndet , sagde profeten til ham : « Herren har forladt dig din synd , og du skal ikke dø ! 1
14
+ — » Ja , det tror jeg de vil , « sagde hun ; » men Smitt fortjener også at have en opofrende ven ved sin side . 1
15
+ Da David havde syndet , sagde profeten til ham : « Herren har forladt dig din synd , og du skal ikke dø ! 1
16
+ —jeg har aldrig tvivlet om , at du gav os det bedste , du vidste , og havde du ikke nedlagt denne forsynstro i mig , så var jeg vel heller ikke endt dér , hvor jeg nu står —ved „ Korset “ ! 1
17
+ Skipper Ingeborg hørte hovslagene ; men hun vedblev uforstyrret sin gang og vendte sig ikke om , førend han havde nået hende . 0
18
+ — det var ikke fruen — men tjenestepigen , jeg søgte her , “ svarede han med en tvungen bøjning og et stjålent øjekast . 0
19
+ Også her var det menneskesjælens og verdenssjælensmangfoldige kræfter , der fremtrådte i mangfoldigpersonliggørelse . 1
20
+ Det er ikke godt at ruge over en tabt bestemmelse , Magnhild , og af breve fra grong kan jeg forstå , at dette gør de nu . 2
21
+ Tre bistader havde vi i vor have , og der var en pæn » Hat « af tækkehalm på hver af kuberne , så jeg syntes ikke , vi havde brug for flere . 0
22
+ “ „ Skønt Carl har to smukke taffeluhre , “ sagde fruen , „ har han dog medbragt dette gamle bornholmske stueuhr . 0
23
+ Hun vidste ikke , hvad det var for noget , var bleven lidt stødt og mente , at han „ gjorde nar “ . 2
24
+ Hans hænder vare sammenbnndne , men han skurede båndene frem og tilbage så længe indtil de vare fuldkomne overskårne . 0
25
+ Således elskede han Fennimore , sådan så han hende , og sådan blev hun efterhånden også overfor ham . 1
26
+ Men det var just et sådant apparat , Niels Hevring nu hver aften havde i gang i sin husbonds gård . 0
27
+ Tilsidst var det som noget stort , forfærdeligt lå derborte og pustede , noget , enhver måtte grue for . 2
28
+ Mademoiselle minet sagde selv i går , at det ikke var rigtigt af fræulein qual at gøre nar af lille Earls pennevisker ! 2
29
+ Da brevet endelig atter og atter var skrevet om , forseglede han det og bragte det selv på posthuset . 0
30
+ Men endnu sad hun , bleg og skælvende , ved vinduet og lyttede med rædsel i sit blikat en den urolige i de ! 2
31
+ Mumlede han , indåndende duften af nardussalven , idet hun bøjede sig ned over ham ; — hvor sødt Erinna ! . 1
32
+ Lad os imidlertid høre , “ vedblev han , pegende på grev Breitenfeldt , der stod ved ham , „ hvad du har at sige denne herre . 0
33
+ . . Karl er , “ sagde Klausenh mere og mere ophidset ; „ De skulle ikke have nogen anelse om , hvem det kan være ? 0
34
+ Han rejste sig op og krøb hen til ham , men just da han løsnede sin bredbladede kniv , slog Bob øjnene op . 0
35
+ Den 16 . Juli 1620 lykkedes det de tre mænd at få lamprenen halet ud af jsmasserne , hvori den sad fast . 0
36
+ — men Vilhelm , du har jo ikke fortalt mig det mindste grinagtige fra den store diner hos tømreren . 0
37
+ Otte , han er en bred Skive for fjendens kugler ; gak ind til sanct Laurentius og lad læse en messe for ham ! 0
38
+ „ Drik , hr . Kjellbjørn “ , sagde hun ; „ De sér så anstrengt ud ; jeg tror , at de vil have godt af det . 2
39
+ Mamma Rønnow havde ikke været husjomfruhos gamle kaptein Kofoed , der spiste sig ihjel , for ingenting . 2
40
+ Naturligvis var han forelsket i hende , det måtte han være , så smuk , nydelig og yndig som hun var . 1
41
+ Zuna fortalte mig det ; Luigi elsker Blanca i g vil gøre hende enten til sin hustru eller til sin slavinde . 2
42
+ Og vi har punchen — men den drikker vi selv — men så er der tændstikkerne og eskilstuna og nobel og Carl den tolvte — — » Han trak vejret og tog et glas . 0
43
+ Da denne i spidsen for sine ville kumpaner ifølge gammel forretningsgang styrtede ind på den svage besætning med okser , knive og pistoler for af tvinge dem fil af lade sig bagbinde , indtil de selv havde gjort rent bord , så råbte købmanden : „ O hø , hr . Vilson ! 2
44
+ Hun rev de tykke gardinertil side , åbnede vinduerne og lod den friske morgenluft strømme ind i værelset . 1
45
+ Og fra den dag lagde hun sig til en fløjelsblødvenlighed overfor friherrinden , et nøje beregnet » lidt for meget « , der ikke var håndgribelig ! 0
46
+ Kongen tog Knutt under armen og gik ind med ham i sit arbejdsværelse , hvor han bød ham at tage plads . 0
47
+ Børnene legede inde i stuen , men hun gik ind i sit spisekammer og der bad hun : „ Min herre og frelser ! 0
48
+ — brev fra » madame Henriette Brose , née , Hermansen « i Paris til velagtede frøken Petronelle Monsen , øvregaden , Bergen . 0
49
+ Han opfangede blikket smilende , bøjede sig ned og hviskedee noget til hende , der bragte hendes øjne til at stråle af glæde . 1
50
+ „ Guiseppe har solgt -- -- -- -- -- -- -marietta -- -- -- -- -til greven -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- - “ „ Død og helvede ! 2
51
+ Medens denne angst beherskede beboerne i veldum , kørte Clara med børnene hen ad vejen til nabopræstens . 0
52
+ Han hørte dem snorke inde i forældrenes sovekammer , da han rødnæset og blåviolet op over håndledderne strøg gennem gangen . 0
53
+ Som du ved , mødte vi jo Knud på vejen og da de fandt ham , fortalte han naturligvis at jeg var med . 0
54
+ Dette Kristiania , der så ypperlig som ingen anden stad forener småstadens elendige sladdervorrenhed og emnefattige klaffer med verdensstadens uliv . 2
55
+ — nej , han tilbød jo at ville leje både seng og sengklæder ; men det skal vi dog ikke have noget af . 0
56
+ „ Nogle øjeblikke efter , “ vedblev hun , „ modtog jeg Emmas tilståelse om af hun elskeve alberf . 0
57
+ Anna vågner med et rædselsskrig , medens klokkeringningen lyder som dommedagsbasuner ind i cellen til hende . 2
58
+ Medens hun læste i sin bønnebog eller sov , måtte jeg sidde kønt stille på min skammel og strikke . 0
59
+ — hvorfor — udbrød hun og vendte sig mod mig med tårefyldt blik — hvorfor må jeg da ikke elske jer begge ? . 2
60
+ Da Arvid præsenteredes hos malms , var Emmy ikke tilstede i salonen , og hendes navn blev ikke engang nævnt . 0
61
+ Da holdt jeg omtrent følgende dialog med mig selv : „ Og så er det da altså fra nu af , din infame skurk , at du ikke mere må være bange for kolera eller for nogen som helst anden sygdom , af hvad Art nævnes kan ! . 2
62
+ Hvo ved , hvad der under en sådan søvn kan ske af åndeligt omslag , som det skeer af legemligt ! 0
63
+ „ De kunne ikke tilgive mig , at jeg så deres fejl , jeg kunne ikke tilgive dem , at de havde dem . 2
64
+ Ifølge alle beretninger antages nord- og sydbornholmerne at nedstamme fra aldeles forskellige folkefærd . 0
65
+ Han gik og ledte gnavent efter , hvorfor han egentlig gik her , og så på vejgruset med det had , som han ikke nænnede at opvarte sin egen dumhed med . 2
66
+ Sådan som de gråter man ikke , når man er fer dig , som de undertiden har fortalt mig , at de er . 2
67
+ Det var øjensynligt at man kendte ham , thi han blev straks indført i den vagthavende politiofficiants kontor . 0
68
+ Du Eda , et ved vi , og det er , at vore forlovede begge to er kække og trofaste og ærlige trøndere ; det er det bedste , du ! 1
69
+ Majorens kvindeglæde var det stadige stridspunkt med konferensrådinden : » Gamle nar « , sagde hun og spyttede i sin spyttekop . 2
70
+ I vindverne evighedsblomsteri fajancévaser med spraglede rosetter , porcellænshunde med blå snuder og udstoppede kolibrier på en ferniseret gren . 0
71
+ Laura så at Robert ikke dansede , og gik hen til ham og sagde : — dandser de ikke , hr. Frederiksen ? 0
72
+ “ „ Det var på torvet , og han forsvandt i en af gaderne ; man kender jo hverken Bei eller sti her . 0
73
+ Den øverste etage , hvor der ikke var så højt til loftet som i beletagen , blev afbenyttet til soveværelser , gjæstekamre o . s . v . 0
74
+ — du , om hvem jeg tviler , du , jeg ej kan miste , selv om alt skal briste , du , til hvem jeg iler , døbt med smertens dåb . 2
75
+ Det oplystes at have været en skål for fædrelandet , og hurraerne fulgte klatvis rundt omkring bordet . 1
76
+ Han talte mere , end det var hans vane , æg var en fortrinlig dirigent for julelegene ; det var atter et nyt talent hos ham ! 1
77
+ „ Eg veit ’kje , ka da kjebm t’å , men da æ ratt so eg sku brytast i sunn t’å sorg å tongsinnighetfrå måra te kvædl å frå kvædl te måra “ . 2
78
+ . . . . . . . . . . . . . . . . .detligger imellem det sygnende tteater og det alt for platte eller dumme revue-gøgl . 2
79
+ Men endnu sad han til stadighed og stirrede frem for sig uden at høre efter , hvad der blev talt til ham . 2
80
+ « » Djævelen , « svarede Sara og løftede pludseligtsine øjne , » den lede satan sad midt imellem eder . 2
81
+ — se , der er hans hovne kælling og hendes elskelige søster øppe i vinduet , — ø , hvor jeg holder meget af jer , i to søde væsner ! 2
82
+ —jeg har aldrig tvivlet om , at du gav os det bedste , du vidste , og havde du ikke nedlagt denne forsynstro i mig , så var jeg vel heller ikke endt dér , hvor jeg nu står —ved „ Korset “ ! 1
83
+ — men da afskedens stund oprandt og vi rejste fra byen , stod hun ved skibet og græd , som skulle hendes hjerte briste . 2
84
+ Vor skoleundervisning er den elendigste i Evropa -- -- -- -- -- “ „ Så , hvad mener du da om Grønland “ , afbrød stirls . 2
85
+ Derinde gentoges også hans ord , men på dansk og til dig : » Jeg elsker dig — elsker — elsker dig igen . 1
86
+ Han slog ud med armen og sagde højt : „ Forsvar eder da , men dræb ingen faldne og forfølg ingen flagne . 0
87
+ » Vist ikke nej , gamle sinkadus , « svarede » 21 « , » du bliver her , til jeg befaler dig at træde af ; eller er du måske respektstridig ? 2
88
+ » råbte hun , idet hun sprang op og rask klædte sig af , « du skal blive lykkelig , søde Ella min , — o så lykkelig ! 1
89
+ Når hun læste , foretrak hun at blive på sit værelse frem for at opsøge et skyggefuldt sted i den smukke have . 0
90
+ En gang havde hun endog med tårer i øjnene bedt ham om .at forladehende , og hun havde skammet sig over sig selv . 2
91
+ « » Der kan du selv høre , far « , sagde hun rødmendeaf glæde og smuttede ud i køkkenet til sin moder . 1
92
+ Endnu forstod vi ikke til fulde hvad Clemens mente , jeg tog til Sicilien , men fandt ikke Isabella . 0
93
+ Sengeomhænget og gardinerne i dette værelse var af brunt mousselin , og foret med kirsebærrødt silketøj . 0
94
+ « hvad er det for noget skidt , de sidder dér og drikker , » henkastede Ejgil Sørensen over bordet . 2
95
+ At hun også skulle ligge midt i alle disse ting , som hvor dag kaldte på hende , det var forfærdelig pinligt . . . . Og dette måtte jo være stort tab for dem ! 2
96
+ — » Afsted , din nederdrægtige bladsmører , din ækle blæksprutte , « og han stangede rasende ved siden af mig ind i et stort spejl , så det splintredes . 2
97
+ . . Kære markise — hun tog hende spøgefuldt ceremonielt ved hånden — tillad mig at præsentere dem for hr . Markis des Charentes ! 0
98
+ Hun blev straks noget fortumlet over disse uforberedte kærtegn ; men da hun lå i hans arme , så’ hun op på ham med et besynderligt ,ikke fornærmet blik . . . . 1
99
+ « » Det lader ikke til det , « indrømmede hun ; » men når du nu går hjem , gør dig så det rigtig klart , at du hellere vil , at Simon skal blive » et pænt menneske , « end at han skulle blive ugudelig , at du altså i virkeligheden tror , at » de pæne mennesker « er nærmere ved frelsen end drukkenbolte og slagsbrødre ! 0
100
+ Han forklarede hende , at brevet naturligvisvar til Fru Gorm , men at udskriften lød til frøken Tora Holsted . 0
train_set.txt ADDED
The diff for this file is too large to render. See raw diff