Angelique havde gjort vidundere af toiletkunst , og aldrig havde hun set mere bedårende eller mere udæskende ud .	1
Besænftiget des Herzens grimmen surausz ; entfernt des vorwurfs gluhend bitre pfeile , Sein innres reinigt von erlebtem Graus !	0
Jeg talte første gang om Ostindien derude , medens de stod og hørte derpå , og det lod , som om det kedede dem guddommeligt !	2
Stakkels Bernhard , jeg holdt egentlig meget af ham , og hvad har han egentlig gjort mig , siden jeg ikke mere holder af ham .	2
Men det var stundom , som om grevens enetale var en samtale med hende , hvor spørgsmålene var gjort andetsteds .	2
De så ind i hinandens øjne med ; men derfor blev disse ikke mindre strålende , og julenissen , ja han strålede også !	1
„ Dømmer ikke “ , svarede Jonna alvorligt , „ og du , Albertine , tør du fordømme nogen til helvede ?	2
Jeg har holdt så meget af dig og holder endnu så meget af dig , det gør jeg ; men netop derfor kan jeg ønske dig så inderlig : gid du må blive rigtig , rigtig lykkelig !	1
« og af sted pilede den dumme hund efter den flygtende hjort , medens han selv med et indvendigt jubelråb fo’r ned mod hulningen .	1
» Hun greb hans hænder og så på ham med et blik , der strålede gennem tårer : « de store , gode barn , de og Marie Rømer skal være lykkelige , lykkelige !	1
Alt i verden kunne han have båret , alt andet , alt ; men dette — å nej , nej , nej , nej , det var jo ikke til at holde ud !	2
Det var som om alt om dem bragte dem en lykønskning , som om naturen selv hviskedee til dem : „ Bliv lykkelig !	1
— men had kan blive så dybt , af det ej kan udslettes , og hadet her var bleven så forfærdelig dybt .	2
Langsomt vendte hun hovedet mod ham og betragtede ham med et sky blik , idet hun sagde : — det er mig !	0
Om aftenen så hans moder flere gange prøvende hen på ham ; men han så så lykkelig og glad ud , at hun beroligede sig .	1
“ Møllert rakte dem meget myg over pulten , og den gamle vred dem og knasede glassene under fødderske .	2
Han fortalte nu om Sofie Gorm , om sin kærlighed til hende og om sin forvisning om , at hun elskede ham igen .	1
Den sorg , som det forvoldte ham , var imidlertid igen trængt tilbageaf hans vågnende kærlighed til Sofie , og da han tik .	1
Den 5te juli blinkede lange rækker af geværpyramideri eftermiddagssolen bag en indhegningtæt ved strib .	0
« men nu kan hun ha det så godt , » vedblev Lise og trak i en af Munthes natskjorter , så det smald .	0
Hun havde liksom kendt det på sig , at der var noget rædselsfuldt ved hende , og hun var uvilkårlig stanset og havde snud sig efter hende , og i det samme havde nogle gadegutter råbt : « fy for en skam , stavangers-gina !	2
» Hun så flygtighen på ham , og det var et øjeblik , som om hjertet hoppede i hende ved det betagne blik , hun mødte .	1
» Forvildede himmelske frafaldne , « udbrød Joseph , mens tårerne strømmede over hans kinder , » I kære stakler .	2
Da hun så Josephs skaldede pande over klostermuren , råbte hun med undertrykt hulken , højt og trodsigt : » Amo !	2
Prinsen trådte hende imidlertid hurtig i møde , så på hende med et ildfuldt blik og udbrød : „ Frøken v . Aichelberg , hvor jeg glæder mig over at se eder igen !	1
Men jeg har endnu noget at tilføje , “ og her så hun alvorligt på hertuginden og kærligt på prinsen .	0
Da de her havde stået lidt og set på hinanden , udbrød desertøren : » Skal vi så gi’e ham et hurra ?	0
— — — — « o hans fraværende blik læstede sig igen på skonnerten : » Jeg tror , .jeg er kulret !	2
« nølende , halvhøjt og som mod sin villie svarede endelig Carlo : » Jeg er ked af det « » Ked af det !	2
Og du må altid huske på , at jeg vil være det . . . . .trods så meget ; for jeg kan ikke andet . . .og nu er jeg jublende glad !	1
I sin angst skreg han højt og uhyggeligt , begyndte at hamre hænder og pande imod gulvet — dog lidt læmpelig !	2
» Er det ikke underligt , hans , vi har holdt så meget af hinanden , og dog har vi ikke været lykkelige ?	2
Livet her nede var gennemboret af orme : skuffelser , løgn , misundelse — synd på kryds og tværs !	2
. . om hun havde fået kotillonsbuketter og om det havde været af de bedste kavalerer o . s . v .	1
„ Jamen jeg vil ikke , jeg vil ikke , hvad er det for noget vanvid , “ råbte han rasende og slog med den knyttede hånd i bænken .	2
De mangearmedelampetter på trumeauspejlene kastede et gulligt skær over den hvide atlaskdragt , hvis vifteslæb bredte sig over gulvtæppets fløjelsrabatter .	0
Aksel syslede med børnene , som jublende fortalte løst og fast , medens sagføreren fulgte op med ved Johannes side .	1
» Men jeg kan ikke undvære dem , jeg kan ikke , jeg vil ikke , « og hun vred sine hænder i fortvivlet afmagt .	2
. . « » Gruelig flot husi jeg må s .ige , jeg sér hverken visdommen eller fornøjelsen ved at blive borte le » Ja ja , min gut !	1
. . I den klumre , modbydelige og mangeartede atmosfære under loftet blandede sig nu en gennemtrængende naftalugt .	2
« hun stod og pillede ved kanten af bogpermen : » Og jeg , som syntes , det var så — så — — morsomt , at du skal blive her endnu i to måneder .	1
« jeg skal sige dem » , sagde han , « det er bedst at få lidt hold på dem , inden forestillingenbegynder .	0
Han greb flere gange ned i sin lomme og tog fat om nøglen , men hver gang sagde han til sig selv : « nej , nej !	2
“ „ Det gør jeg også , mor , men Herren ved , hvad du er for mig , og han vredes ikke over min sorg .	2
Fru stub hørte ikke efter , hvad der blev talt , men havde travlt med at tilhviske frøken Aurelia befalinger og bebrejdelser .	2
Han havde elsket så varmt , elsket den eneste gang , elsket i tugt , sådan som det sømmer sig at elske for gud faderens øjne — Jesus — å — Jesus !	1
I krympende fortvivlelse havde han vredet sine hænder , elendig som den byldslagne job havde han stønnet til gud .	2
« og så klapper hun i hænderne af stolthed , og han ser på hende og smiler med et smil , som siger : » Ja , de er vidunderlig — altid !	1
Nej , griske og dovne og umoralske har det gjort dem . . . . Å , denne turistrummel , hvor jeg væmmes ved den !	2
Tenoren afslog øjeblikkelig , men Elsa indvilgede med glæde , og kontrakten underskreves på stående fod .	1
Men idet hun rakte Fru gemain hånden , hviskedee hun : jeg kan ikke noksom takke dem for disse alvorlige ord !	0
I spisestuen stod et firkantet mahognibord , en del rørstole og en umalet buffet med nogle klodsede udskæringer .	2
— men det er jo altid så , at de gamle , kloge folk , som har været der og er kommettilbage og har slået sig til ro på det jevne , de siger det samme nu , som de altid liar sagt til de unge , som vil didop : vær nu ikke overspændt !	1
Øjnene så hjælpeløse omkring i kontoret , dette gamle kontor , fra hvis vægge de tre foregående handelsherrer stirrede strengt ned på ham .	2
Men kjærestefolk plejer ikke van at være så glade , når de har sådant et gammelt tressur til påhæng .	0
Johannes vidste ikke bedre råd end af anvise ham et leiebibliothek , og efter katalogen læste han nu „ Rinaldo rinaldini “ og alt andet , hvad der fandtes af røverromaner .	2
“ svarede augusfa leende , idet hun satte sig ned på bænken og længselsfuld betragtede brevet , hun holdt i sin hånd .	1
» Jeg skal se at få moder omstemt , og håber da , at det må blive til lykke for ham og for deres svoger .	1
Det var ikke glæde , ikke stolthed , der rørte sig i hendes hjerte , medens hun stod der så alvorlig .	2
» Den galante elsker bør vi ikke holde tilbage , « sagde borgmesteren , og ledsagede ham selv ud på trapperne med lampen i hånden .	1
Efter at have forrettet sin embedsgjerning , gik inspektør Holm straks hen til sin Neveu , som han fandt ved frokostbordet .	0
Vandledningerne vare veritable marmorsøjler , omslyngedeaf pragtfulde slyngplanter , der vare plantede mellem stenene .	1
Endelig fandt hun en dug ; den var noget gul , for det var over tre år siden , at der havde været dug på bordet .	2
Jeg ved , hvad det er for et : det ønsker at vide , om jeg elsker dig endnu , elsker dig højt , som da du levede , og om du er uforglemmelig for mig , som da vi mødtes og taltes ved .	1
— skal han vove at være grov og næsvis , fordi en hest , jeg har haft under behandling , nu er død .	2
« sagde hun blidt , » nu kogermaren kaffe til os , så får vi kage med sødost på , så må du være lidt glad !	1
« hun så grundendefrem for sig— » Og ikke sådanne . . søde småpiger som er som violer , de liker jeg ikke !	1
Nu skulle du drikke med hr . Brodersen , Kristian , og takke ham , fordi han er sådan en rar logerende .	1
Det kan nok sætte dem sådan i øjeblikket , men det er skidt , de bliver forfjamskede og de bliver kedelige og tør ikke sige noget rigtigt , og de bliver edderspændte indvendig , så det ryger ud af dem alligevel , når der kommer en lejlighed .	2
Gyldensuppe , flyndere og sådan anden bred fisk , stegte høns udi trisanet og mansfelderkage med sød spillinge-moes .	0
» sagde hun , « men det er så sørgeligt ,det du siger , det er ligesom alting vatenekummerlighed og fortræd .	2
Uvilkårligt gik hun hen for spejlet som for at se , om det ikke havde holdt hans billede fast , således som hun for et øjeblik siden , indesluttet i hans arme , havde set det .	2
„ Godkvæld , hr. Ørn , “ gentog hun og nejede skælmsk , idet skøjterne star den nydeligste halvcirkel .	1
Jeg lagde mig på sengen og græd så bitterlig , og hver en gang , at døren gik , jeg troede , det var dig !	2
„ Jeg véd , hvad fruen vil sige , og takker dem for deres åbenhed , “ afbrød han hende ridderligt .	1
Groa slap bylten af den skælvende hånd og klyngede sig op til ham : „ Min grim — min herlige grim — min fostersøn !	1
“ lød det ud til hende fra sideværelset , hvor steingrim sad i skumringen på en vidjestol med et bjørneskindkastet over sig .	0
« drengemesteren plirrede med øjnene , og der viste sig noget som et smil på hans strenge åsyn .	1
I hendes dødblege åsyn , med de sælsomt luende øjne , var der noget , som bragte slaven til at holde hesten an .	2
Imidlertid havde den nys ankomne , der blev så forskellig bedømt , fundet eforen pheidon , som syntes at være den , han søgte .	0
Moderens fingre løb hen over tangenterne : — det er underligt , men det er , som jeg ikke kan tåle at være glad mere end en time ad gangen .	2
Men moderen sad midt i sofaen med de to mahogniskabe for enden og var så forfærdet ,at hun måtte have syltetøj og tvebakker .	2
Det var en smukt udstyret mappe af rødt schirting , og inden i lå et hæfte noder ; hun læste titelbladet : » Til frøken Andrea Smitt !	1
Ligesom en ulykkelig kan græde så meget , at det er som om tårekilden udtørres , således kan sorgen gøre en så sløv , at man til sidstændser den mindre .	2
« han bøjede sig ned over hende , lagde armen om hendes Hals , trykkedesin kind op til hendes kind og spurgte .	0
„ Godaffen , min ven — sagde hun smilende , idet hun trådte sin forlovede i møde — så i dag få vi hende at se , det lille vidunder ?	1
Sad Kamilla med et strikketøj eller sytøj , da arbejdede hun ; men læste hun i andet end i skolebøger , da var hun doven .	2
De , som kendte ham nøje , lo af ham : han var nu engang uforbederlig ; men de fleste mente , han var ikke så slem som der sagdes .	1
Men hun viste sig så tankeløs og ubehændig , at mam spæckbom blev sint og sagde , det var bedre , hun gik sin vej .	2
Hun vidste ikke hvorfor , men det var , som lykke havde revet hende ud af den håbløshed , hun havde gået i .	1
Jeg tør ikke med mit navn indestå for dem , så meget mere som der ikke noget sted høres andet end ondt om dem .	2
» Nu skal i se , hvad de foragtede kunstnere har for varer , « sagde han og satte den midt imellem dem .	2
» hviskedee Edvard og tog hendes hånd , « det var smukt af dem , » og atter mødte hun hans øjne .	1
« ikke mig , tante , » svarede Ellen , « det er Ludovika — men jeg har været med dertil , og det er vist galt .	2
Men hvordan skulle hun , forklædt som hun var , kunne fremstille sig for konsulens og hans kontorpersonales undersøgende øjne ?	2
Han bukkede dybt for wisokzki og sagde : „ Behag at træde ind til excellencen , hr . Generalkommissær !	0
„ Jeg kan gerne sige dig det straks , men bliv ikke forskrækket , kære ben — Jus er ikke mere i “ „ Er han død ?	2
„ Et forslagent fruentimmer , “ mumlede han ved sig selv idet han gik ned ad hotellets trappe , „ men jeg håber , at jeg har overtydet hende om , at jeg kan måle mig med hende i list .	2
— hr . Politichef , svarede jeg frejdig , jeg har ingen bopæl , da jeg hidtil ikke har haft midler til at holde en sådan luksus i st . Francisco .	1
Da jeg fortalte ham , at jeg havde købt en sølvmine af en „ Godsejer “ Bertelsen , lo han endnu mere . . — de to kæltringer , sagde han , har de nu også narret dem !	2
Jeg standsede , jeg følte mig ligesom forstenet , det var som om mit hjerte ville ophøre med at stå .	2
— øjeblikkelig gribende denne udtalelse så Kai smilende op til Inga og hviskedee indsmigrende : » Ponyen !	1
Hun bøjede sig ned over sengen' og tog den rynkede gamle hånd imellem begge sine : » Bedstemor Heine « , sagde hun angst , » kender du mig ikke ?	2
Han bøjede sig ned over det skrevne , brugende sin spadserestok som griffel : » und wem si just passiret dem bricht das Herz entzwei !	0
Da datterenslog øjnene op og så sløvt på hende , sagde den gamle : — nå , ja , ja — ja , ja , Natalie !	2
Mattematikeren viste Erik artiklen , mens han lo højt ad dens dumhed , og spurgte ham : — er de omskåren , Holmberg ?	2
„ Han har ikke stunder “ o . s . v . , som pernillesiger om sin husbond vielgeschrei i „ Den stundesløse “ .	0
Der er jo ingen af bønderne , der ved , af noget sådant er til , og hvad øjet et ser , det hjertet ej veer !	0
Læber , du arbejder på din egen slægts ødelæggelse , og den er ikke bedre værd end at slukkes med en elendig psljng som du !	2
En bsrsherre bragte den efterretning , af baron adelfrone over Hals og hoved var rejst fil udlandet .	0
« jeg er j° ikke kendt her i Minneapolis , men jeg kender dog lidt til forholdene her gennem min ven Hanson , og har desuden flere gamle venner her .	1
» Det var altså så , hun var syg , hun lå ensom og ventede på hende , kanske hun alt var død !	2
Og hun , der syntes så hyggelig tilfreds , ikke jublende glad , nej hvorfor , hvem var det , hvad behøves det ?	1
Det kan også være , hun fandt , at det var et uforsvarligt pengespild , om jeg skulle have gjort turen forgæves .	2
— endelig sagde hammer : » Det glæder mig alligevel at høre dem sige , at hun er meget bedre , end hun sér ud til .	1
Men det syndige halløj , han dog holdt med en kæltring af en proprietær , som havde ærinde derinde !	2
Jeg var endogså så flot , at jeg holdt kælderstue på første sal i den flotte ende af Amaliegade !	1
Det vil sige , hun vil lade sig bortføre , og det kan ikke være af andre end af Julius , skønt moder ikke nævnede hans navn .	2
« vi kan jo gensidigt præsentere os og lade , som vi glædede os over at gøre hinandens bekendtskab .	2
Midt i hytternes kreds var sammenhobet en mængde kvas og grene , og trællene slæbte mere til , det skulle blive et mægtigt bål .	2
Her lå hun nu , to vintre senere , magtesløs under et dødt dyr , et dyr , der var såret af en andens hånd !	2
Er det ikke dette vidunderlige navn , den vidunderligste ,der endnu har vist sig for mig , bærer ?	1
Hvorfor er de bleven Anders havemandsbarnebarn ; og hvorfor har de dog fået et så forbandet navn som Mortensen ?	2
« sagde mor Berge , da sangen var endt , og tørrede sine øjne ; » Tak , det er — det var så dejligt , tak !	1
Min yndlingsdrik , denne herlige drik , hvori vore forfædre druknede deres sorger , og som havde opildnet dem til såmangen stordåd .	1
Her er dog så smukt “ , — vedblev hun , — „ Frederiksborg er storartet interessant , og Fredensborg smilende idyllisk ; — og tænk !	1
Henad aften blev Geertz kaldt ind til købmanden , som han fandt i sengen i en så ophidset tilstand , at han antog ham for febersyg .	2
Noget , når de i fuldskab , kådhed eller under enten livsglædens eller livstræthedensindflydelse vendte vrangen ud .	2
Og så — så græd jeg mig i søvn , græd over , at jeg havde en moder , der var så » ond « mod mig .	2
Det lo ud af de to himmelspeilede ædelstene med gækkende trolderi , medens hun vedblev : „ Og-hvis-de-er-rigtig-rar .	1
Propperne knaldede , og overstadigheden var på sit højeste , men Holm havde ikke mere rigtig lyst til at være med .	2
» Hun sagde e , te je sku’ helse å si’e så manne tak , å a’ hun glædde sig te’ a’ se på premirløgtenanten i avten !	1
Hans høie-cylinderhat sad meget vindbeutelagtigt ned- i nakken på ham , og den ene halvdel af hans-drabelige overskæg stod frejdigt i vejret , medens den anden hang melankolsk ned mod hans skulder .	2
« » Tør du lægge hånden på hjertet og sige , at det ikke er andet , du vil , end hvad du her har talt om ?	0
« så snart de drejede ind i den gade , hvor Davidsens bøde , standsede rektoren skuffet og trak sin arm til sig .	2
Hvor klart stod ikke i det bjeblik hjemmet for hende med al dets hygge og fred , hvor mindedes hun ikke de mange lykkelige juleaftener , hun havde tilbragt der !	1
Utålmodig og ærgerlig gik hun frem og tilbagei sit lille værelse , men i steden for at vende sig med vrede mod sig selv følte hun bitterhed og uvilje mod Johannes .	2
“ Da de kom ned i stuen , lagde Thora sine arme om den gamle synderindes Hals og trykkede sig hulkende ind til hende : „ Tak , tak for al deres godhed ! .	1
Overfor sine nærmeste sukkede Majorinden : „ Hvor det er strengt — hvor jeg dog savner min kære , gamle Major !	2
Min hustru gik hen og kærtegnede hende på kinden og håret og søgte at få hende op af den selvopgivende sløvhedstilstand .	2
Benene slæbede efter den gamle , og stokken slæbede — men hjertet , det gamle , trofaste lægmandshjerte , det slæbede også efter .	2
» Min hustru holder proviant både for dig og mig « , sagde  vold noget håbløst , » bliv med Ribe !	0
Og mens hans ben dinglede ned fra et af læseværelsetsborde , hvorpå han skødesløs slængte sig , løste han det og læste .	0
. . Få en så forsmædelig måde , i et sådant viængebillede skulle hendes ungdoms drømme om en helte-elsker virkeliggøres ! .	2
Hun måtte endnu i denne time gøre ham afbigt for sin skammelige mistro , bede ham om tilgivelsefor det forræderi , som besøget hos broderen( hun så det nu ! )	2
for her i klosteretmå jeg jo ikke læse andet end helgenlegender ,og dem bliver man ikke meget klog af .	2
Fuksen derimod , Ywonnes anden sidekammerat , værdigede hende ikke et blik , men sad sur og tvær og tyggede på sit penneskaft .	2
I et svagt øjeblik viste han det til Johan , der straks følte nødvendighedenaf , at han hævdede sit ry som galant kavaller .	0
Hvor ensom følte hun sig ikke om aftenen , når hun gik i seng , og om morgenen , når hun vågnede !	2
Det er en dejlig herregård , “ — vedblev hun sine meddelelser , — „ der er en prægtig hovedbygning med stolte alleer og smukke parkanlæg .	1
— men den forfærdelige - ubevægelighed og stilhed lod hende snart med en smertelig gysen erkende det håbløse i hendes fortvivlede anråben .	2
Jeg har såmænd hverken smagt vådt eller tørt , men alligevel er jeg så ustyrlig glad , at det går mig til hovedet .	1
Og gøre alt dette på slig en kvindefejg måde , listende sig fra ham gennem tvetungethed , forstillelseog løgn !	2
» — kandidat Myhre sprang op , stillede sig i positur midt på gulvet , slog sig for panden og så ud , som om han holdt på at blive hypnotiseret .	0
Du siger , jeg er smuk , og jeg er glad , fordi du synes det , og fordi jeg skal ud med dig , og fordi du er smuk og min .	1
Så blev hun siddende ,træt og forpint , og han gik rundt i stuen og stod stille hist og her , imens han talte .	2
For mig står hun som noget så vidunderligt , at selv Tietjens og grisi blegner ved siden af hende .	1
» Quickx** sagde jeg , og nu forstod han mig ; men i stedet for at stå op og piske på hesten , svarede han , at hvis han skulle køre quick , så kostede det fem shilling .	0
Hun sad lidt og grundede , tog så mod til sig og gik ned til mr . Howes stue ; men modet glippede .	2
Ravnen huggede ham i fingrene , slog og var så drillevorn , at den ikke engang brød sig om tante Ulrikes glade velkomsthilsen .	1
Hvor havde Georgine været i de år , som henrandt fra Dalborgs død , indtil Astrid olnfsen fandt hende på kvistværelset ?	0
—• og violinen , hans kære violin , som jeg havde lovet at være plejemoder for , den frelste jeg da !	1
Det var , som om snedkermesteren nogle øjeblikke overvejede , om han , for at få Marie , skulle tage børnene med ; men nej !	0
— « men se goddag , hr . Intendant , » sagde han og så ham i øjnene med et venligt skyldfrit blik .	1
— « nu har jaj daj , fanden forbrekke mig , i saksen , din rrrrrrævepels , » mumlede v . Lunau og drev velbehagelig hjemad .	2
» Hun skal have det hyggeligt og godt , onkel Erik , « sagde Bernhard og så sig tilfreds omkring .	1
Bernhard værgede et øjeblik for sig , men fandt , at den arm , der holdt ham fast , var stærkereend hans egen .	2
Af moder lærte vi begge to meget ; hun betroede omsorgen for dig til mig , og det blev en velsignelse for os begge .	1
» Nej « , svarede .dorothea ; » men jeg er bange for , at jeg i går har båret mig så galt ad , at meningen er , jeg er ganske ubrugelig for dig « .	2
Caroline blev åbenbart meget glad ved at se ham , hun sprang op og ilede ham i møde , idet hun råbte .	1
Druden lå besvimet i armene på hendes moder og begge hendes søstre — det var en ser-1 armel bærebør — disse græd , brødrene knurrede , !	2
Men dels lås lod til at være gjort usædvanligt kunstigt ; thi den modstod alle deres forenede anstrengelser .	0
Gravstedet var ikke stort , men så smagfuldt , smukt og hyggeligt , som det er muligt for et gravsted at være .	1
Hviskedee han og greb ham i halsen , ved du af , at jeg kan kvæle dig som en dueunge , hvis jeg vil !	2
Vi turde ikke henvende os til nogen kvinde på herregården eller i omegnen , thi der var ingen , som vi kunne stole på .	2
Det havde jo rigtignok været bedre , hvis den ikke var så irreligieus , — men den var dog rar , som den var .	1
Men de har forkølet dem , de har vist sværmet i måneskin , — det er det skam for koldt til — hi , hi , hi !	0
» Og en tarveligbelysning havde det været for dem , der vare vante til parnassets apolloniske glans !	2
Marius havde altid dyrket Abraham på frastand ; men da de nu blev bedste venner , var han næsten fjollet af glæde .	1
Carsten Løvdahl kendte sit hjerteslag stanse , og det blev ham klart , at nu var der alligevel noget galt på færde .	2
Broderen gik hen til hende , satte sig ved hendes side og sagde , idet han tog hendes hånd : „ Tak Ane , fordi du gjorde det !	1
“ udbrød Lars Nielsen , „ thi både mor og jeg har haft megen sorg over , at jeg var skyld i ulykken .	2
Da sine hørte dette udbrød hun : „ Kan vi så ikke gøre en tur til Ålbæk og se de kendte steder fra vor barndom ?	1
Hver aften sejlede han over søen , og så mødtes de i de smukke aftener og talte om deres kærlighed .	1
„ Men de er jo syg , “ udbrød madam Brus forskrækket , „ og burde ligge i deres seng i stedet før at stå her i den klamme , usunde tåge .	2
« » Jo — , « svarede Marie lidt langsomt , » jeg er jo meget glad , fordi jeg kan have det så pænt .	1
Men på vejen fandt jeg på at gå op , hvor hun har fået kåben på afbetaling — adressen sidder jo i halsen .	0
Der er sat et 8-øres frimærke på , men det er lagt ned i en købenkavnsk postkasse — naturligvisbare for at forvilde .	2
Han var så sysselsat med denne topografi ,at han ikke sansede meget af den smukke frues lidelseshistorie .	0
Melitta så’ hende som den usle og grusomme flane , hun var , forstod hendes pyntesyge , hendes forfængelighed ,hendes libertinage og hjærteråhed .	2
— men det er min fejl , ikke hans , for han skal jo være en udmærket komponist .----------nuvar det dem , der lo , og det var af mig — — fragå det ikke !	2
Johanne så ned på det blege , smertelig bevægedeansigt og sagde på sin stille måde : du har holdt forfærdelig meget af ham , Annina .	2
» Han var sprunget op og havde , knugende hendes hænder imellem sine , også trukket hende med sig .	2
Tinguka og hans fire mænd stod i en frastand udenfor indhegningen , hver med en blomstrende frugtgren i hånden .	1
Dette ansigts overordenlig skønhed var på en grusom måde blevet forstyrrer ved en afskyelig tatovering , der strakte sig hen over begge kinder , hage og pande .	2
— prinsessen gik hen og tog ritmester Winthers arm , vendte sig så smilende om til comtessen : „ Sødeste Frederikke — du og Schuurmann — kom nu !	1
„ Men så skrig dog pardieu ikke sådan , ti dog , stå stille , “ hvæsede Dupuy rasende , „ hav dog raison !	2
De to stod her ved vinduet og så’ over mod de oplyste palaisvinduer på den anden side af pladsen .	0
« udbrød hun med et smil , som gjorde , at han hurtig svarede : » Ja , det er nærmest mig selv , jeg kan takke for , hvad jeg hidtil er bleven .	1
De brød ind på en skovsti , der førte oyer imod chausséen , og han måtte flere gange bekende for sig selv : » Nej , jeg kender hende næppe !	0
Når hun ikke havde klædt sig om til middagen , plejede hun gerne at ville have aftenen for sig selv .	0
“ „ Men jeg har næppe rejsepenge hos mig fil mig selv . . „ Frygt ikke , jeg har selv rejsepenge !	0
“ „ Nuvel , hvis de bliver vred , Fru agentinde , må de adressere deres vrede til ham og ikke til mig .	2
Da Pierre trådte ind med denne i baronens værelse , sagde løvenseldt : „ Min gemalinde , er ved en nærmere overvejelse kommen fil erkendelse af , at hun muligvis i dag har gjort ) dem uret .	2
« » O , men det bliver dejligt ; du linder altid ud af det bedste og rigtigste , du kære , kære Anna !	1
Hun mente , at forstå Annas bevæggrund , og idet hun trak på skuldrene , svarede hun koldt : » Jeg beklager meget ikke at have brug for det .	2
Som himmelsk Manna vederkvægede hun mig , som en guds liflige velsignelse sænkede hun sig over mig .	1
Men denne gravstilhed , dette dødsmørke , der har lagt sig mellem hende og mig , piner mig og ægger mig .	2
Min munterhed steg efterhvert , som jeg drev om der på gulvet og samtalte med mig selv ; jeg lo højt og følte mig voldsomt glad .	1
Alt dette sagde hun ikke på nogen sårende måde , for at gøre mig tilskamme ,men tankefuldt og alvorligt .	1
Da jeg gik til sengs igåraftes , lagde jeg denne arm tilrette for dem . . . . således . . . . som om de lå i den . . . . og så sovned jeg ind . . . . « » Jaså ?	1
Dog , der måtte alligevel gås besindig til værks , dersom formålet skulle lykkes , indså’hun godt .	1
« hun så’ på ham med et ildevarslende blik , og fingrene famlede uvilkårlig i nøgleknippet ,der hang ved hendes side .	2
« Karen så’ på ham med en mine som en kommandérsergeant , der tror at have fået en undermåler ind i geleddet .	2
“ Pastor Stendal talte i sin sædvanlige , spøgefulde tone , men Sigfrid følte så godt den faderlige venlighed , der lå bagved , og han gav efter .	1
Dette gentog sig flere gange , og da så jeg med forfærdelse , at jeg selv havde gjort min elendighed endnu større .	2
Else fløj dem jublende i møde , og forældrene enedes om at dele hendes favntag som også om et hjerteligt „ Gratulerer , Else !	1
At denne fandt åbent øre , derom vidnede noksom de fortørnede miner , hvormed hans medvirkende målte københavnerne , og da d’hrr .	1
. . der er mig ikke noget mere viderværdigt end familiedikomdakom med svogersludder og søstersladder , • • .	2
“ „ Ja , så hurtigt som muligt , svarede ladyen , idet hun aftog sit rejsetøj , „ næn , bedste hr . Baron , hvilket nydeligt opholdssted har de ikke anvist mig i disse værelser !	1
De Charnay fandt ham endnu oven senge , da han , bleg og endnu iført dominoen , af mareschallcns kammertjener blev ført ind til denne .	2
Det var øjensynligt , af hun troede , af de alle vare i Danmark og levede under de tidligere forhold .	1
De tav , og de slørede blik famlede hen over aftenrødmeni stolt glæde over , at de ejede så megenherlighed .	1
“ — aloren rejste sig med en ulykkelig mine , men i det samme kastede Valborg sig om halsen på hende og brød ud i usammenhængende , hulkende klager .	2
Han lo og stanste et øjeblik , mens han hvislede halvhøjt : „ Den ørfigen skal blive kostbar , slavehandlerås !	2
Hun gik omkring , lukkede øjnene nu og da og så ham for sig , ham , som hun ikke kendte , men som hun elskede .	2
„ Nej , men hun er for gammel og forsén på foden til at gå så fort som de andre , derfor bliver hun nu ladt tilbage for at dø , enten sulter hun ihjel , eller også slår en af de yngre hende ihjel .	2
“ Carsten og Ada gjorde visiter til ejendomsbesiddernenærmest byen og til de fleste af byens embedsmænd og officerer .	0
Men , endnu en gang , jeg må fastholde , at jeg tror ikke , han kan blive forelsket ,med mindre — — » « med mindre ?	1
Hun forsikrede , at galere , end det så’ ud for dem den gang , melittagiftede sig med en anden , var det alligevel ikke , og dog gik det !	2
— han elskede en ung dame , sagde han , men den unge dame var både hoven og stolt ; stor kurtise , mange om benet !	1
Jeg bryr mig hverken om Beethoven eller Dante alighieri — men jeg forbander højt og lydelig de amerikanske forhold — disse godtkjøbswitzmagereaf plankekjørere , lastedragere , tømmermænd på det åndelige gebet .	2
Denne kyssede på fingeren ad ham og sagde : bliv ved min himmelske , jeg holder også as sukkerkugler .	1
Nu gjorde de mig dog uret — her er min hånd , jeg er syg , jeg er bitter , o , afmagt , hvor er du grusom — Rankzau !	2
Grevinde Holstein og frøken møsting vare hendes hofdamer og kammerjunker Raben hendes opvartende cavalecr .	0
— men jeg ved , hvad det vil sige at blive elsket , svarede hun nu er min Billie , mine ønsker din lov .	1
Sig mig , Mary , tror du , at denj onde nogensinde skipper den , der engang har forskrevet sig til ham ?	2
— Arthurs breve meddelte , at han var bleven indført i hendes saloner , vedblev Woodson atter , men fra dette dieblik var tonen i hvert brev forskellig .	0
Pastor Steiner greb sit glas , rejste sig op for bordenden og talte sålunde til forsamlingen : „ Mine venner !	1
Min moster døde også , og jeg måtte derover for at se til , hvordan de skiftede efter hende .	2
„ Jeg er ikke så nøje underrettet om tingene , men så temmelig godt kan jeg dog gætte mig dertil .	0
“ spurgte han , medens han kærligt bøjede sig over hende og betragtede hende med onde uheldspående blikke .	2
„ Det lader ikke til at te ved hvor te besinder Tem , og ligesålidt hvad de siger , eller foretager teni .	0
I det øjeklik , da svigerfaderen med opløftede øjne takkede himlen , som havde forundt ham den lykke .	1
Hver gang der hænder ham noget af det , der bragte George dandin til at sukke : jeg har jo villet have det således !	0
Køkken , udstyret med en mængde brugs- og dekorationsgenstande , om hvis værd jeg kun har fået oplysning af de indløbne regninger — og pigekammer , indrettet efter nutidens fordringer — med undtagelse af gyngestol og reflektionsspejl .	0
Hvor overrasket blev han da ikke , da den gamle , i stedet for at bruse op , svarede med et smil : se , se !	1
Sagde han — jeg vil indrømme dig , jeg er kommetherop som et stort asen , det vil sige : et vildledt !	2
« tilføjede han , da Erik stod i begreb med at gå ; » det er denne gang , de atter kan gå , hvorhen de ønsker !	1
» Syv streger over rødt « , svarede Jackson , » — hjælper ikke « , svarede alsløv igen , » mere !	0
De listede sig afsted på strømpefødder , lydløst som indianere på krigssti , korridoren til ende , op ad trappen til etagen oven over og henimod den korridor , der førte til materialkamret .	0
Han koketterede med hende . . . . . . . . . . . . . . . . og hun modtog han koketteri med et lunefuldt og opmuntrende smil .	1
“ „ Det gør vi også . . . . for uindviede . . . . men dødens brødre . . . . det er vort navn indbyrdes .	2
Med en utålmodig mine lagde Donna araminta brevet fra sig på et bord , der stod ved siden af hende .	2
Flere ting stå nu for , men jeg har glad frimodighed , thi mit livsalige håb holder jeg her “ , og han drog hende til sig og kyssede hende .	1
„ I dag ville vi til gildeslag og kirkefesf , “ sagde han og fortalte dem om kirkevielsen på senstad og om de veldækkede borde , som der fandtes .	1
“ Straks efter mødte de nye skibe , det var et af Ivar hørtes langskibe og nogle af hans kjøbmandsskuder .	0
» « tak , min herre ; og det sku’ være mig en ære , om vi ku’ være i stand til at genses engang igen i livet !	1
Og når han gør en fejl og to og ti og hundrede , så er han en døgenigt og et utaknemmeligt bæst og en fyllerackare , og så ha’de han dog ikke no’et talent alligevel !	2
Men så lukkede han øjnene et øjeblik og åbnede dem atter for at se på sin smukke , unge hustru .	1
. . og så forlod den hende igen for en stund , lod hende sidde og døse , sløv og følesløs og dum .	2
Lidt efter rejste hun sig , kastede sytøjet i vindueskarmenog gik ud i køkkenet for at sige besked om frokosten .	0
Han levede nu højt for de penge han således havde tilvendt sig , men hvor længe var Adam i Paradis ?	1
3 , 885 , hvoraf 2 , 408 vare faldne på valpladsen , døde af skudsår eller savnede , og 1 , 280 vare døde af sygdom , af tyfus alene 874 , 82 vare omkomne ved ulykkelige tilfælde og 16 ved begået selvmord .	2
Forsamlingssalen med sin forsænkning i gulvet var jo indrettet med maskineri , aldeles som på et tteater .	0
Fede nymfer og gudinder med flagrende drapperier væltede sig imellem forgyldte snirkler og fantastiske ornamenter .	1
Det var som om en satanisk smigrer klædt i hofdragt , men med den forgiftede dolk ved beltet , bukkede sig og sagde : » Se , hvor vi neje og bukke !	2
„ Men nu skal jeg præsentere eder for den lærde herre jeg må underrette eder om , at der er to venner med ham .	1
Marie betragtede begge persønerne meget nøje , og fandt , ved den måde de fremtrådte yå , at hendes mistrø var begrundet .	2
„ Da vil jeg sige eder det , “ svarede profeten , idet han greb hendes hånd og trak hende hen i æt afsides hjørne af hvælvingen .	0
Men Credenza tog hans hånd mellem sine og kyssede den og klappede den og sagde stille : „ Ak Livio !	1
Der var ikke andre end Dulcino , Margrete , der endnu ikke var vågnet af sin afmagt , og Livio , der stod med sit dragne sværd i hånden og stirrede ud for sig .	2
“ Livio så åndsfraværende på ham og knyttedesine hænder og åbnede dem igen og så ud , som forstod han ikke det mindste .	2
Men siden du er så lærelysten , så skal der ikke være noget i vejen for at gøre dig så meget klogere .	1
For den ondskab , for hvilken vi havde været gjensfand , formåede vi således ingen oprejsning at så , og den tort , der var os overgået , formåede vi ikke at afvaske .	2
“ „ De er her , “ svarede Oscar , læggende sin tegnebog på bordet , „ og de bestå i tvende egenhændige breve fra prinsen , et til hertugen af Sødermanland , et andet til grev Platen .	0
“ „ Som de vil , hr . Greve , “ svarede den anden „ Cecilie vil blive meget glad , når hun hører , at Simon og Jerome er gjort uskadelige .	1
Hun lo ad sin angst , ad sin tåbelige indbildning og besluttede ikke at sige noget hverken til Poul eller lægen .	2
„ Herren “ forsvandt for de tre andre undervejs , hvor meget de end så sig om , opdagede de ham ikke .	2
Hun udstrakte derfor sin hånd og trykkede venlig hans , idet hun sagde : — gøddag , hr . Henningsen !	1
— dettehersens langfingreri , jeg er for dum til det , hver gang jeg har vroberet derpå , er jeg bleven navpet .	2
Et øjeblik lukkede han øjnene , men så for han op , arbejdede sit hoved frem af kavajen , svingede kasketten og råbte af sine lungers fulde kraft : » Hurra , hurra for julen !	1
De tog da begge øjnene til sig , men hendes blik var blevet endnu mere hadefuldt ; hans endnu mere koldt .	2
Så så’ han atter , men som i et sitrende spejl , sin søster og Povl ; men de så' endnu mere bedrøvedeud ; han ledte da efter sin moder , men alt blev bælmørkt .	2
Han hørte skibet svinge baskende in mot bryggen , derpå et hurra af hundrer , og atter et og atter et .	1
Da ytrede van geelmuydenfynteligen : » Højterede Ingeborg Curt , ingen skal tro mere end halfve parten af det , onde folck sige « .	2
« » Jeg behøver ikke at sige , at den alminneligeskole gir så alt for lit’ — og gir den ikke , som den skal .	2
“ svarede hun , idet hendes fine næsebor udvidede sig lidt , „ dn er bleven en utålelig , forskruet vigtigper — ja det er dn !	2
Hvor glinsende lyste ikke det ovale , forgyldte spejl og Frederik den sjettes billede over sofaen !	1
Jeg så mig om efter Marietta og Thomaso , men lejligheden havde været for gunstig , der var ikke spor af dem at se .	1
Han har fortalt mig , at han var nærved at dø af sorg over at have mistet hende , og han er jo godmodigheden selv .	2
Munterhed herskede om bordet , da greb marsken , idet han rejste sig , en fyldt pokal , holdt den højt i vejret og sagde lydeligt og højt : „ Vi ville drikke på Nørrejyllands tilkommende herres , grev Gerhard den stores velgående !	1
“ Højt svingede de deres forskellige ueensartcde våben i vejret , ligesom en brusende stormvind lød hen ad rækkerne råbet : „ Vi ville sejre eller dø !	0
Efter at have gået således et øjeblik , mærkede han , at det var et rundt tårn , som stod ved indgangen til slotsgården .	0
Der var grotter , mosbænke , kulørte lamper ,danebrogsfaner , et glimrende transparent , hvor en pluskævet amorin holdt et toiletspejl .	1
De har mishandlet den hollandske kaperkaptejn og prisemesteren og har slæbt dem om bord på fregatten « .	2
« » Aksel , kom i hu : der står skrevet — : « » Der står skrevet , Broder min : » » Bogstaven ihjelslår , men ånden levendegør .	2
På de gode dage hang hun hende om halsen , kyssede hende , kælede for hende og kaldte hende sin enestående , dejlige mama , sin pragtfulde mama , sin himmelske mama !	1
Og der hang han , hendes egen velsignede Hannibal , som havde plyndret egetømmeretaf sine lader og stalde og stukket grankvasog fyrrerafter i stedet !	0
Karen og præstefrøkenen var kavalerer , og de svingede proprietærdøtrene ,så de svimlede ved det .	1
— moderens øjne — moderens øjne — dette blide blå , dette usvigelige blå , dette trofaste blå !	1
« » Men kæreste Manne « — docenten standsede• — » hvor kan du dog sige noget så vanvittigt tøjeri !	2
Derfor faldt de også sammen i smuld , da hvælvingen over dem brast og dagslyset skinnede ind på dem .	1
Han købte en silkeparasol til madammen , en smuk pibe til højbådsmandenog et halsbånd af ravperler til Trine .	1
Troer jeg ikke , at deres projekt ovenikøbet skal være en udfordring til os gamle parykker ,der så skammeligt har vanrøgtet landetsinteresser !	2
“ „ Nu , “ svarede Jep , „ det kan være , at hvis jeg var i dit sted , da gjorde jeg ligesom du ; men' som ven må jeg råde fra .	1
Urterne trivedes under hans hænder , og der fremmyldredeet blomsterflor , som voldte Kirsten usigeligglæde .	1
Hun havde jo sin kæreste ; hvor han var , følte hun sig glad , så var omgivelserne for hende en biting .	1
Lidt efter hørte han havelågen blive reven op , og en damestemme sagde : » Det var dog et forfærdeligt vejr !	2
Herefter skal du sige Marie til din mor og hun skal sige frøken Nielsen til dig , og så skal i sige de til hinanden .	2
« hun svarede ham ved at række ham sin anden hånd med ; han bedækkede den med Kys og udbrød : » Elizabeth !	1
« hun tog- ham under armen og sag’de ; » Hor Kristian , jeg vil sige dig , jeg har haft en ækel formiddag , og jeg er i dette øjeblik så gruelig bedrøvet .	2
Han bøjede sig ned og plukkede en af dem , hun havde trådt på , og gemte den i sin tegnebog .	0
Men så smilte det blekeansigt —sliksomhun havde smilet tilham , nårdetvargodt mellem dem — ,og der blevlivi destore øjne .	1
» « jeg vil ikke slås med dig , » så Thore og svælgte ; det bruste i ham , men han tvang sig .	2
Han var for øvrigt måske lidt mere stille end lykkelige mænd i hans omstændigheder i reglen er det .	1
Han snoede papiret oM sin finger , glattede det atter ud og lagde det ned i skuffen , soM han M fasf til .	2
Hun havde været inde i Søndermarken og glædet sig over de rimfrosne træer og græsstrå , det var som en fantastisk æventyrskov af hvide koraller .	1
— til Danmark , til Marie , ligesom sidst — han smilte spydigt af sig selv , — der var hun jo — umuligt , umuligt !	2
« Maud slog begge sine arme om hende , bad og skændte , moderen forstod ikke et ord , rev og sled for at komme løs .	2
Der var Adam og Eva i paradiset , der var Correggios „ Den bodfærdige Magdalene “ , der var Michel Angelos kristusstatue i rom .	1
Det var bodsprædikener , hvortil han selv klamrede sig , den druknende til halmstrået , bodsprædikener for ham selv !	2
“ „ Vi får se , “ lovede Oluf i en nådig 13 tone , hvis der er noget ved hende , skal jegbestræbemig for at gøre hende lykkelig .	1
Derfor fandt han sig også med en påfaldendegodmodighed i hr . Rasmussens mildest talt noget overlegne blik .	1
“ „ Det er der da egentlig ikke noget så forfærdelig besynderligt i “ , fandt hun , medens hun smilende lagde sin hånd i hans fremraktehøjre .	1
Atter sprang Baldur galant til ; nu skulle han ; det var noget , der tilkom ham , og som han var vant til .	1
“ , og så stak han ud af vognen og satte i firspring ned ad gaden , ligesom den onde var i hælene på ham .	2
. . men det kunne jo være , at der stod en anden bagved , “ ui07 hviskedee Caroline halvhøjt og slog bly sine øjne ned .	0
Ubeskrivelige er også de sirlige armbevægelser ,hvormed han under valsen omslynger 106 hendes runde midje !	1
Rasende vendte jægermesteren sig nu mod inspektøren : » Og de , som sagde , at guldharer så’ såledesud ?	2
Men der prangede hendes billede atter i det pragtfulde venetianske spejl , der var en gave fra cederstrøm .	1
« og skam dem så endnu en gang over deres mangelfulde skønhedssans , » sagde Margrete og satte sig , — « nej , jeg be’r dem , bliv ikke stående op for at protestere ; sæt dem , sæt dem !	2
Hvilke kær , der glimrende i blåt og guld , smykkede ikke tulomas , kolas og tiriberkas dybe floddale !	1
Og ingen grenader ville denne gang klage i sorg og i fortvivlelsens harme : » Der Kaiser , der Kaiser gefangen !	2
« råbte alle officerene , idet de sprang op , tømte deres glasse og svingede dem over deres hoveder .	0
Nu har jeg solgt strandpartiet , og når jeg får dette til , kan det blive sådan , at jeg ikke behøver at skamme mig derover .	1
» Ser du — nej se , Aksel — der er onkel Henrik krøben op på bjælke-stilladset — han står og vifter til os !	1
Skønt hun skammede sig derved , følte hun en glæde over , at hendes moder foreløbig var gjort uskadelig .	2
Nun , so schau mich an , mein kindchen , kusse mich , und schaue drejst ; den ich selber bin ein solcher ritter von dem heil’gen gejst .	0
Dieser that die grøszten Wunder , und viet grøszre ttut er noch ; er zerbrach die zwingherrnburgen , und zerbrach des knechtes joch .	0
» „ Lad os to nu være fornuftige , i det mindste til vi er nået til Paris med vore juveler og har fået dem omsat i gangbar mønt !	0
“ Hanne rettede på sin hagesløjfe og svarede hårdt : „ Jeg troede ikke , at teglværket interesserede dig- “ „ Nej teglværket !	2
Det være , så -skulde det være , sagde han , og så blev det , og nu er det sket og kan ikke mere gøres om .	2
— se , her har du mit kæreste klenodie ) tilføjede hun , idet hun drog en glimrende diamantring af sin finger og rakte ham den .	1
Opskræmmet af disse tilråb vågnede bønderne af deres søvn og rejste sig fra deres leje ; men forgæves søgte de efter deres våben .	2
Det var en såkaldet himmelseng , med blåtærnct lærreds omhæng og rødt uldent scngebånd med kvast .	0
Med et smil svarede svane : « jeg tror , han har sundet sig , — og har fundet mig , så vi er på vej !	1
Kalder de ikke en sådan tankegangfor skammelig , så véd jeg ikke , hvad der skal gå ind under denne betegnelse .	2
« superb diner , » vedblev Samson og opregnede menuens forskellige afsnit , idet han ligesom smagte på hver ret endnu engang .	1
« nej , det er ikke det , » forklarede den omtalte hunds ejermand ; « men han tror , jeg er syg .	2
Hun rakte ham sin hånd , opfangede hans nedadvendte blik og hviskedee : „ Det bliver nok godt , kære Fritz !	1
Men den fuldkomne mangel på øvelse gjorde hende imellem lidt ubehændig ; hun følte det , og det var hende ubehageligt .	2
Efterat den var til ende , indtoges et måltid af alle nonnerne og søstrene i forening , og denne gang deltog Thora deri .	0
Hvor fine , hvor ædle , hvor skønne er dog disse Spaniens maurere — en kaftan , en turban , og de vip- atter kalifen og hans dejlige sultana !	1
Der bliver larm og uro , nogle råber brand , andre mord og atter andre råber : „ Det er kvindeforføreren , Sevillas skændsel , det er Don Miguel , hævn , hævn , stød ham ned !"	2
Så rev hans utålmodighed og streifelyst ham og mig op fra venligheden og hyggen rundtomkring os .	2
Jeg pegede med rædsel på den , og en af de nærmeststående , min tante eller en stuepige , greb et håndklæde og slog efter insektet .	2
Du ved , kæreste , bedste Ebba , det kommer fra hjertet , når jeg ønsker , at hvert håb , hvert ønske , du har , må få vækst og opfyldes i det kommende år , så vist som du fortjener lys og lykke af livet ! .	1
“ Med et resigneret suk satte gad sig i sofaen , der var så hård som en stensarkofag fra middelalderen , og ventede tålmodig !	2
“ , men besvarede derpå straks selv , da han vendte billedet om , spørgsmålet ved at råbe : „ Det er noget snyderi ! .	2
Så bliver du glad igen — sådan rigtig , rigtig glad , som du engang var det — — og så eksplodererjeg af lutter solskin og glæde !	1
Han rørte sig ikke og holdt sit åndedræt tilbage , angst for at den mindste lyd skulle få hende til at åbne sine øjne og se hans bekymring og sorg — — så følte han et ryk i den hånd , han holdt i sin .	2
Hr . Løjtnanten er min øvrighed , hvem jeg har at lystre ; oll’ Jochen er min husbond , hvem jeg skylder ikke at sige noget på : det er godt for Klas , at han er udenfor !	1
» råbte den ulykkelige mand med et hæst mæle , der 70 gennemrystede os med medlidenhed og skræk !	2
Geschehen ist s øh , Holger Svendsen , når du vidste det . . ja , når du vidste det , Holger Svendsen ! .	0
— det var dog djævleblændt uheldigt , bemærkede Holger Svendsen , thi en visit i et beboet sted midt inde i byen er fandens vanskeligt .	2
Fru Schindler indså altså , at hun ikke havde andet valg end at gå til mødet på montmartre broen .	0
Hun drømte om den søde løjtnanten , og så var det en sjofel arbejdsmand , kanske et tugthuslem eller en mordbrænder ,som var rømt .	2
Det var mændene hun mente , de turte sigførst hal’t ihjel ,og så gifteddisigmed en litenuskyldighet .	2
Fru Rejnertson holdt et hækletøj mellem hænderne , som hvilte i skødet , og hun så gennem lysthusdøren ud over fjorden , der lå så glat og ubevægelig i det hvide sollys , at den syntes overtrukkenmed en ishinde .	0
Han har medlidenhed med mig , skønt han har gjort hvad han formåede , for at tilintetgøre min lykke .	2
Der er denne kæltring , den Levy , Levy — men hvad skal jeg også besvære dig med disse ting , du vil jo dog ikke hjælpe mig !	2
Hendes kvindelige selvfølelse sagde hende det , hun måtte altså se sig om efter en anden hjælpekilde .	2
Det kan- se smukt ud , være humant — tidsmæssigt— hvad du vil for mig — dette med '’' -*5 .^'’^^ v~ .-j'\x « - . '	1
« spurgte Gabriele , da de svingede ind fra postveien ; » det ser ud som en syg elefant med sne på .	2
— men som Einar stod der , følte han lyst til at skræve over det alt sammen — han mindedes kolossen på Rhodus — vade oveni bunken ! .	0
. . Kattene mjavede nede i gården , det lød som om der blev holdt gåsefjer mod en slibesten — forfærdeligt !	2
Imidlertidlignede nu de to tvillingbier hinanden så meget , at bifolket hvert øjeblik forvekslede dem .	0
Vi ville just ikke påståe , at det af hende udkastede portrait af onkel Nielsen var flatteret , men morsomt var det , og vestindianeren var henrykt over sin Donnas åndrighed .	1
“ og Ole tog straks fat på værket , medens onkel klædte sig om og derpå marcherede ind til Gåsegade — en sørgelig gåsegang !	2
Concertafdelingen var forbi ; man gik atter lidt omkring , og nu skulle man da ind og spise tilaften i bazaren .	0
Jeg sér også meget godt , hvor taknemmelig hun undertiden er , og hvor gerne hun ville række mig hånden med et venligt ord .	1
Jeg er ond — men mit hjerte bløder jo dog derved , min sjæl krymper sig i smerte , når jeg sér din sorg .	2
Og Birthe svulmede af stolthed , når han frisk og fornøjet trådte ind ad porten , medens tjenestepigen stod forgabet i den flotte soldat med det krikke overskæg .	1
Alstille , som var en tredje til stede , sad de med hinanden i hånden , brødebetyngede men for svage til at slippe hinanden .	2
„ Da jeg var færdig med min påklædning , betragtede madamen boller mig beundrende , og sagde , idet af hun gav mig et spejl : „ Du seer godt ud , du !	1
Du ved ikke hvad jeg er i stand til , når jeg bliver vred — og jeg vil . . . . “ „ Måske slå mig !	2
Jeg vil ikke ligne mig med Rafael , men dog er det ham , man skal beundre , når man sér hans Madonna !	1
— « og han piskede på hesten : » De e såten me deng hest , men tæsk ska ha ha , når ha e så tre’en !	2
— o , ja , Christoffer , det er jeg nu , sagde hun ; og jeg er så glad og lykkelig , som jeg aldrig nogensinde har været !	1
— mig er det lige meget , sagde Christen ærgerligt ; hverken Knud eller jeg ville have noget med det filtert at gøre .	2
— nå , nå , gør nu ikke så megen stads af den bagatel , sagde Christoffer og nikkede trohjertig .	1
“ „ Ja , vi kan være glade ved , at vi har gode ben , når vi ikke har andet at flytte os med , “ sagde lund .	1
Hun tog ham i armen , så han fik ikke slået , og så sagde hun : „ Men skammer du dig ikke , lund !	2
Med stor sindsro satte jeg mig så hen i det modsattehjørne og gav mig til at nynne den gamle sang : schlaf’ herzenssøhnchen , mein liebling bist du , schliesze die blauen guckæugelein zu !	1
Jeg vil svælge i hans brutalitet , jeg vil skoggerle , når han fortæller sine vulgære elskovshistorier .	2
. . I kontoret var alt uforandret , hang doktorenspiber og lå hans smukke instrumenter , — forbindtasken , som den plejede , på højre side af pulten .	1
« — » Ellers er det en Biedermann , — gammeldagskonservativ som en staur ; — men pålæggeringen tvang .	2
. . Notitsebogen lå på bordet inde i en halvlys solstrime fra vinduet , og hånden med blyanten hvilte på den .	0
Således så’ de altså ud , disse stærke og frie følelser , som jeg havde tilbedt og eftertragtet !	1
Med sørgelig letsindighed havde man den gang forsømt at værge sig mod havets og stormens ødelæggelser .	2
Jeg skal gøre for dem , hvad jeg kan ; jeg har ikke endnu opgivet håbet om at se dem på forårsudstillingen med et rigtig godt billede .	1
Idet de gik ned ad tribunen , tog Jantzen Olufs arm og hviskedee : „ De har båret dem kolossalt dumt ad !	2
Stemningen var idethele taget fortræffelig ; men det var også en lyst og glæde at se den lykke , som udtalte sig i de nyforlovedes elskelige åsyn .	1
“ Men dette var for meget for mølleren , som var den ovennævnte hr . Storch og som , på en yderst brutal måde , frabad sig hans dumme vittigheder , som han kaldte det .	2
“ „ Å , det ved jeg ikke , men jeg tror alligevel der er nogle — men du , du kan ikke være det , der er mænd , der er så dejligt fordringsfulde !	1
Der var noget , der manglede , det følte jeg , men hvad det var , vidste jeg jo ikke rigtigt selv .	2
Se — skolelærereni min hjemegn . . . . han er jo rigtignokstatsskolelærer , men han er ligegodt på den gode side .	1
» Anton var ikke ræd , men det blev dog uhyggeligt for ham at være lukket inde med det stakkels menneske .	2
Kæmpende med sig selv sad han et øjeblik og ligesom betænktesig , stod derpå op , tog sin hat og sagde — — nej , jeg tror alligevel , det er bedst , jeg rejser i — det mener jeg og !	2
Ethvert forbud derimod er en skjendighed , hvem det så end udgår fra , forældre eller foresatte !	2
» Kære ågot , hør mig . . . . . . . . . . . . . . . . « hun afbrød ham heftigt : » Så ti dog , ti dog !	2
Nu , da han var alene , greb fortvivlelsen ham hårdt ; atter en skuffelse , atter et fald , det værste !	2
Og da også han rejste sig efter hende , gjorde hun ikke mine til at ville gå , men blev stadig stående .	0
For det har jeg lovet , og jeg vil holde det , fordi jeg elsker jer og ser de store muligheder indenforskablaget !	1
Tjostolv fulgte , og de , som sad nærmest ,hørte denne sige ude i' gangen : « nej — nu tabte du stygt !	2
Hun holder ikke mindre' af dig end du af hende og er glad over , at også du og jeg er venner som hun kalder det .	1
Ikke endnu — — og pludselig slår det mig med skræk : timen , den frygtelige time er jo inde , har længst været det !	2
Kai var altså henvist til sit Herberge , sine få venner , som Beck og Brockenhuus , og rigshovmesteren .	0
Deres hadefulde forfølgelse hørte op , og Arenstorff fandt endog på midler til at sætte igennem , at gabet rykkede ud med lyffernes gamle stamsæde .	2
Og jeg kan såmænd så godt forstå hende , sådan som han kan elske ; det er da ikke noget man ellers ser .	1
Hvor jeg kan ærgre mig , når Fru Henriksen sidder og brovter af deres montre eller opstilling , eller hvad det nu er .	2
Den nyankomne optrådte yderst galant overforjenny og Therese , ærbødigt overfor komtesserne ,og kordialt overfor Kai .	1
Fjerntborte på vejen raslede en vogn ; lyden tabte sig mere og mere , og gjorde aftenen stillere end for .	0
Hun tog hænderne bort , så på ham med tårefyldte øjne og hviskedee lidenskabeligt : „ Der er ingen , der holder af mig ; ikke et menneske .	2
— » Men til én , som er slig skabt som frøken Schou , kan nu en anden også sy , — når én har lidt geni .	1
De snakkede og hviskedee derinde i stuen og havde så meget imellem sig , de var så skrækkelig perleveninder .	2
— — » Jo det er sket i dag , at grosserer tranem — ikke er blevet statsråd , — og Fru tranem — ikke statsrådinde .	2
Han var mere omsorgsfuld mod hende , og hun var elskeligere : hendes øjne hvilede på ham med en sød stråleglans , hendes smil var mere blødt og dvælede om hendes mund .	1
De hollandske matroser var meget overtroiske , og to af dem svor med stygge eder på , at der fulgte ulykke med slig død skude .	2
Jeg gøs ; men Jacques Belin forandrede ikke en mine , men vendte sig stolt til Biassou , og sagde : „ Ja , jeg bør takke dig ; thi jeg har solgt dig for tredive pjastre og du har sikkert indbragt mig mere , end du er værd .	2
„ Elendige gøgler , hold op med dine narrestreger , eller du får den lyd at høre , der går ud af et bøsseskud .	2
Der er nu først det smukke våningshuus , som er så smukt og godt indrettet , af selv præsten ikke har det bedre .	1
“ „ Jeg kan ikke få andet ud af det , de der siger “ , svarede konfroleuren , „ end af det er noget vrøvl alt sammen .	2
Måneskinnet fladt hen over grusdyngerne ,de gamle træer knækkede — disse murbrokker , dem havde han elsket !	2
« nå , » sagde assessoren , idet han velbehageligt tømte sit glas , « det må jeg skam sige , det er intima nota falerni , man kan sin ovid , hvad , 1 to gamle latinere !	1
» Jakob vidste ikke , hvem « Ragna » var , men udenfor vinduet hørte han en kalde : « Jakob Erling !	1
Indbilsk og hovmodig , kan jeg tænke , men tillige slesk og snu , så det er lykkedes ham at vinde kongens gunst .	2
« stønnede matrosen , der så så ræd og elendig ud , som om han troede , at det var fanden selv , der havde forrasket ham .	2
Klaus Hermelinck spærrede sine posede øjelågop , betragtede moder Ivoka med et nysgjerrigtblik og bukkede derpå meget dybt .	0
Nej ingen — ingen anden end — uf , den væmmelige , gamle Berlinger , der hang og dinglede ved et hjørne i brevkassen !	2
“ Margrethe for op over ende i sengen og spurgte åndeløst : „ Men Olivia , papa — er hun — er hun død ?	2
Vi har skændtes en gang imellem , fordi jeg sagde , de forkjæledeotto ; det siger jeg da endnu de gjorde — men sådanne små skærmysler har man godt af .	1
Han behandlede dem , som middelalderenslensherrer behandlede de bønderkoner og bønderpiger , der fandt nåde for deres øjne .	2
Det var atter den elegante , meget soignerede pastor sommer , der trådte ind på vinhandlerfirmaets kontor .	1
« » Et fruentimmer , når der er et mandfolk til stede « , bemærkede Dagesen , » Fy for fanden !	2
» Jeg har skrevet det ene brev efter det andet , deri søgte jeg at forklare dem — « » Hvor er de breve ?	0
. . « men forpagter Henriksen slog i bordet og spurgte , om han måtte få fred til at drikke sin toddy .	2
Købmand Ulriksen bukkede beskedent , stødte sit glas mod Junkers og forfærdedes selv over den støj , hans klinken forvoldte .	2
Og dermed bortfalder af sig selv din smukke pædagogiskeplan om at fjerne mig fra hovedstadensfristelser og ugudelighed .	2
Det var rigtignok forfærdelig sørgeligt at læse , hvordan det forholder sig med dine religiøseanskuelser .	2
. . « » Hvis hun blev Fru snorr hans , Fru storsnude og Fru pukkelryg , tre pæne » Titler « på en gang !	2
. . som han har ført mig på halsen — enten det , eller jeg vedbliver at kalde ham min argeste fjende til min dødsdag !	2
Men pludselig rev hun sig ud af sine drømmerier om ungdomstiden og sagde til Bentine : » Du skulle tage e og gå med der over en dag ?	0
Stævnemødet med Vilhelmine , samtalen med Jensen og underretningen om principalens forelskelse — alt dette bølgede i hans hjerne .	1
Du er doven , du er upålidelig , du kigger i bøgernei timerne og skriver Vers på din tavle i stedet for at regne — nej , bliv kun stående , mosjø !	2
Han søgte i sin hukommelse efter , hvad det var , denne havde mindet ham om , søgte og kunne ikke finde . . .jo , dér var det !	0
Men rens mig fyrst i troens bad , at også jeg må stige , at også jeg må juble glad op mod dit lyse rige !	1
“ befalede han og gik derpå ind til frokostbordet , ved hvilket den stakkels Grace præsiderede med forgrædte øjne .	2
“ „ Nu forstår jeg dem ikke mere , “ svarede pastor Knudsen , i det han sprang op og lagde sin hånd på doktorens skulder .	2
Nu må jeg gå søde Fru schrøderog glædelig jul og glædelig nytår , hvis vi ikke skulle ses forinden .	1
Men utaknemlighed er verdens løn , og jeg og Sørensen har været nogle stakkels idioter , at vi nogensindehar ventet os bedre — hvad de har gjort !	2
Så sagde hun lidt efter : — når jeg sidder stille sådan og lytter , kan jeg høre mine bedste barndomsminder . . . . . . . . . .	1
Af og til snublede alligevel en eller anden af småfolkene , som klynkede og græd , for de var så trætte og så søvnige .	2
Streg musselmanven , men , som om han begreb , at han var gået forvidt , tilføjede han smilende , i er nogle morsomme mænd , i jnglisere , og vi holde meget af eders store flåde .	1
Hun svarede ham ikke en gang på hans spørgsmål , men lukkede øjnene og fulgte ham på hans rasende ridt .	2
Tumba tumlede forover og befandt sig på et andet loft , som stødte umiddelbart op til det bræn « dende .	2
Han så smilende efter hende idet han sagde halvhøjt : „ Endnn er ævret ikke opgivet , eders højhed !	1
Det står nu også klart for mig , at det har været min egen onde samvittighed , som fikserede mig og malede fanden på væggen .	2
Han har nu i går beregnet sig tre mark mere i arbejdsløn for eders nå-des tobaksdåse , end han burde , og slikker mig derfor ud til eder for af tilbagetale dem .	0
I i 2 Åge Ibsen — « for mig skal de ikke skamme dem , » lo han og strøg hende over håret .	1
— « nu sætter han bovenlæsejl til , løjtnant , 86 Åge Ibsen rumskøds med bredfok og opgiven storehals !	2
Asta og Susanne vendte øjnene hen til enkefru Linde , som sad ubevægelig med ttekoppen i sin hånd .	0
« han har omtrentlig ikke været ædru , siden Herren rejste , og det går i en guddommelighed nede ved værket .	2
» spurgte assessoren , og han vedblev , idet han atter spærrede vejen for hende : « jeg husker på min ære ikke , at — hør mig estter !	2
“ Chartron stod foran Marie , han havde kæmpet med sig selv en stund , nu gav han hende sin hånd og sagde med varme : „ Tak !	1
„ Denne pavillon , denne grotte , “ vedblev Marie , som talte hun med sig selv — „ denne underjordiskegang , alt er uhyggeligt .	2
« » Å — du tåbelige østlænding , « svarede han muntert og svingede hende rundt mod stuerne , » er da ikke her smukt — hvad ?	1
— Mordtmann protegerede ham , der er lidt af charlatanen i dem begge ; men Steffensen er et uroligt .	2
« men Felix var forlegen og imponeret af første gang at sidde i en kreds af officerer og vidste ikke , hvad han skulle sige .	0
Det håbede han da rigtignokikke ; noget så væmmeligt , så grimt , uh — nej det var ikke til at holde ud !	2
« ----------så talte vi om andre ting ; men da Erik gik , sagde jeg til ham : » Gør mig en glæde .	0
« — og jeg styrtede ud af værelset , ned ad korridoren og ind til moder , der forfærdet vågnede , og hvem jeg kun kunne forklare : jeg er så bange , jeg er så bange !	2
Derved bekom ham en forunderlig fred i sit hjerte , og han følte , hvorledes gode ånder fulgte hans vej .	1
“ svarede Fru Bengta , „ men hvis det slog fejl , og dine kræfter svigtede — jeg har sagt dig det .	2
: hold altid af dine forældre , Irene , og vær glad over , at de fortjener din agtelse og kærlighed .	1
. . Å , jeg er meget ulykkelig — “ Hun satte sig på en bænk ved enden af Alleen , Irene ved hendes side .	2
Margherita så næppe på artiklen ; hun sad åndsfraværende og rullede en brødkugle mellem fingrene .	0
« » Det er en sejr for dem . . .en glimrende sejr , « smaskede redaktøren og pillede videre på et kyllingeben .	1
» Folkebladet « — Københavns oppositionelle hovedorgan— havde i søndagsnumret bragt et angreb på kontorets forretningsgang , og det et angreb af den kraftigste Art .	2
Nej , aldeles ikke hr . de Berthauld , men jeg tror af de holder af Solt , og de gode kunstnere er som oftest ligesom store børn .	1
Han var dybt bedrevet , men jeg var ubønhørlig , havde jeg haft en dolk hos mig , havde jeg dræbt ham .	2
—----------jaha , » Elskede « ja , — kan tænke !----------------------- » Dyrebare Ursula « , å fy !	1
Assistenten brettede sine bukser op , tog frakke , galosker og paraply og svor endnu engang over at skulle traske omkring i dette skrækkelige vejr .	2
Obersten bevårede endnù nogle øjeblikke sin fornærmedeholdning ; men da svigerfaderen forsikrede ham , at han gjorde ham en glæde med at modtage pengene , gav han sig endelig .	1
— men indsér du - ikke , at jeg må tabe modet , når du tier til de uværdige beskyldninger , som hér rejsesimod mig ?	2
» « det indbildte jeg mig , » svarede Therese , « men i går meddeler hun mig med stor livsglæde , at nu er styrmanden væk og hun er glad .	1
» Han så’ vist på hende og sagde : « sig mig , Therese , har grev Jørgens forlovelseværet nogen sorg for dem ?	2
« de er mig kær ; jeg tror , de véd detl , han så’ vist på hende , og hun bøjede hovedetrødmende , som dreven af en naturnødvendighed .	1
“ „ Det vil jeg gerne , men , jomfru grå , dersom de vil være så venlig at kalde mig Mathilde og at sige „ du “ til mig , så vil jeg være dem meget taknemmelig .	1
Endedig lagde jeg dem i hendes sykurv , som hun havde gennemset ti gange , og da hun nu rodede i den for ellevte gang , fandt hun dein .	0
, klynkede kåthi , idet hun trykkede sig ind til flemming , du skal holde af — kan det ikke uden dig — kys mig — kys mig !	1
— klam , gennemtrængende tågedis hvilede over de smattede , tilsneede gader , da flemming hen på formiddagen drev ned gennem strøget .	2
Kontorchefen sagde ikke meget , men var yderst hjertelig og hørte tålmodig på Oles jublende ordstrøm .	1
« det er dog skrækkeligt , » sagde hun til Olufa ; « nu går han der og seer ud som æblegrød på et tinfad .	2
Det var dog i grunden åbenbart , det tilstod hun , at hun ikke nogensinde egentlig havde elsket nogen anden end ham .	1
Det sagde jeg også til vig ; dernede har de sine værste og sejeste fjender i dem , jeg bekæmper .	2
Jeg har kaldt det » Lidt ordensstatistisk « , for det er jo rejnt spænna gæient , slig det går til med disse ordensudnævnelserne .	2
Henrik tog Ellens hånd i sin , og , idet han så ind i hendes glædestrålende øje , sagde han : „ Tak for .	1
Derfor sank nu hans opløftede hånd , og det overmål af vrede , der kogte i ham , forsvandt mere og mere .	2
Lidt op på formiddagen nåde Velfing til hjelmsbo , hvor han modtoges af hr . Preben , der alf havde gået sig en morgentur .	0
Du har elsket mig som en Broder , og jeg er her — ______________________________________ - for at gjengjælde din kærlighed .	1
— hun er nu engang forrykt , udbrød denne , det er sørgeligt , og for høvidsmanden gør det mig ondt !	2
Råbte Sebastion , som havde stødt til den gamle og nu stod ved hans side med vredefunklende dine .	2
Et hjerte som guld og klogere end nogen på denne side fjorden — ja , jeg kan gerne sige på den anden side med !	1
— og jeg har nu engang en svaghed for alt , hvad der er kønt — måske fordi jeg selv er så grim !	2
— må jeg præsentere : hr . Frits højbro — ingenieur Kongsted —ja , Fanny og de kender jo hinanden !	1
Gladensvend vendte sig mod Fredrik og sagde med den største ro : » Tak , Fredrik , nu kan du godt gå !	1
« » Inden året var omme , « vedblev Fru Aune , » blev herre Henrik født , og jeg blev ramt af min sygdom .	2
Her holdt ryttere , og her holdt til hest Kåre smed og Klaus ildebrand med gladensvend imellem sig .	2
Jeg har også haft min ærgjærrighed , men den kan godt forenes med kærligheden , fordi jeg har et lykkeligt hjem .	1
Man lo og spøgte , men da baronesse Hilda endnu var svag , samledes man efter middag i havestuen i stedet for at strejfe om i omegnen .	0
Så gav hun ham et langt Kys på panden og hviskedee , i det hun langsomt rejste sig og strøg ham med hånden gennem fiåret : — til lykke — min egen Jørgen .	1
Denne Lassen , som han stille kaldte for en flab , og stille var så ræd for som en slave for fogedpisken .	2
— dette var » det yngste Danmark « , der talte , forklarede han med filipenserne og råbte på Shakespeare .	0
“ „ Nu da det er sket , “ sagde hun , medens hun sad og så ud for sig , „ er jeg selv usigelig glad .	1
“ „ Hvis de kan gøre det , så gør det , hr . Nyskov , “ udbrød hun , idet hun gjorde bold på sig , og overvandt sin modbydelighed .	2
Præsidenten nikkede , venlig samtykkende , og skomageren begyndte : „ Soldatens skål vi drikke , hurra , hurra , hurra , hurra , hurra !	1
Vi sidder jo fast i sådan et mudder og vrøvl , og der er blevet sådan et spektakel og sådan en hurlumhej iblandt os , at det ikke er til at udholde !	2
„ Det er nogle knoppens kvindfolk , miftel har , kan jeg skønne , og Esper og jeg er kommen ind til nok , som man siger .	1
. . Å , det må være henrivende at være elsket sådan , som deres nåde er elsket , for de siger , at den piemontesiske Greve kan blive både Dante og Petrarca og Ariosto og Tasso .	1
— den væmmelige deklamator , den genfiskeplebejer med hans opstyltede prædikener , tårerindende og himmelvendte øjne , knyttede smudsige hænder , det halvgale misundelige og mistænksomme skadedyr ! .	2
— og så måtte jeg som en landstryger flakke fra Spanien til Tyskland , fra Tyskland til Polen . . . . Og dog du .	2
Med dørtaget i hånden vendte han endnu en gang sit smukke , kærlige åsyn Mod Herluf og sagde : „ Husk vor Mo ' r !	1
— der gik en kuldegys gennem Herluf , idet han lagde legemet tilrette ved alterfoden og betragtede den dødes stille åsyn .	2
Og nu havde hun endelig fået ham i sine garn , så han forlod hustru og alt og sad hos hende hver kveld og hørte på hendes tralallen — tvi over slig ægteskabsdjævel !	2
Ina greb Nancys hånd og idet hun med et venligt blik så hen til missanra , sagde hun : — kære ! .	1
Louis havde åbenbart noget at ville sige , men Clarendowns mine afholdt ham derfra og han fandt det derfor rådeligst at gå sin vej .	0
Men hun fortrød det straks , thi obersten så med et så gennemtrængende blik på hende , at hun blev forlegen .	2
« » Fra et nationalt standpunkt , « svarede han smilende , » er det jo meget rosværdigt — den kære , gamle mutterchen .	1
Uvilkårlig søgte hun efter noget at svøbe om sig , fandt et schavl , hyllede sig i det og trykkede sig ind i et hjørne af sofaen .	2
Så sluttede hans hånd fastere om hendes skulder i et hedt kærtegn , og fra den anden side klemte Lorch hendes arm op mod sig med selvforglemmendeheftighed .	1
« hun trykkede varmt hans hånd og så ham glad ind i øjnene , idet hun vedblev : » Nå , hjertelig velkommen til Stockholm skal de være !	1
Rovfugleklør havde mishandlet det ulykkelige slettefolk ved weichsel og warthe , det blødte i__ og var sygt til døden .	2
Men Margarita , der havde set tårer i hr . Tiphofers øje , vendte hurtigt om og sagde : » Glædelig jul , kære hr . Tiphofer !	1
« » Tante Franziska , « sagde Margarita , der følte sig til mode , som om hun talte med én , der var opstået fra de døde .	2
En gang besvarede han det med at stampe i gulvet og sige : » Se ikke således på mig , hr . Tiphofer !	0
Lysetændersken havde lige overfor hint brev , der sårede hende i hendes sjels inderste og tilføjede hende den dybeste krænkelse , ikke haft andre våben end — taushed og tålmodighed .	2
Hvorfor græder du Andreas , spurgte husmoderen , idet hun nærmede sig til ham , er der nogen , der har fortrædiget dig ?	2
„ Ja vist , vakkre Max , “ svarede Tajatscho glad , „ Du og din Broder skal være vore venner og brødre .	1
“ Tajatscho og Andrae fulgte rådet , hvorpå Wendelin gik ud , døg inden han lukkede op , spurgte han med høj slemme : „ Hvem der !	2
“ „ Hu , hvor han rasede , da han savnede hngo , og da man viste ham , at udgangen stod vidt åben .	2
“ 167 spurgte Line med et åsyn , der atter stråledeaf ublandet glæde , idet hun tog broderenunder armen og løftede ham op fra bænken .	1
Harald havde været i præstegården , og ensomheden havde derved drevet hende ud i lunden — ned til storm .	2
» Men hør , « sagde briks , idet han rejste sig for at gå , » vær nu fornuftig og hjelp selv lidt til !	2
Lehnsgreven rejste sig op , gik hen til hende , tog hende under hagen og så hende ind i øjnene , idet han sagde : » Stakkels Tekla !	2
« der havde Rosa fået nøglen til hendes forlovedesbetydeligt forandrede holdning efter hjemkomstenfra hans jagtrejse .	0
Husker du , Niels , den aften på vor fodtur — udenfor kroen , under de store Linde — den aften , vi drak skål for vor frihed ?	1
Evindeligtklagede det for hans øre med hendes røst — med hendes våndefulde , vemodige violinrøst : » Ich schau dich an , und wehmuth .	2
— „ Havde du elsket mig slig , som jeg har holdt af dig , vare vi ikke komne til det , hvorved vi stå i dag !	2
“ „ Men et vil jeg sige dig salve , — og jeg siger det for vor kærligheds skyld — : dette skal have en ende !	2
— ak , jeg forstår ikke , hvorledes jeg skal undvære dig — så længe , som vi to nu har holdt sammen !	2
På det nederste trappetrin standsede han et øjeblik , satte den frie hånd i siden , løftedenæsen i vejret og så’ sig velvilligt smilende omkring , som om det alt sammen : sundet , havnen , smakken , de sammendrevne klynger og den abeagtige skibsdreng var et vellykket arrangement af hotelværten til badegæsternes behagelige morgenadspredelsehavdejeg bare haft et fotografiapparat !	1
Adskilligt mindre smigret følte jeg mig derimod af , at hun i mine ansigtstræk fandt en påfaldende lighedmed tante Saras .	2
Elle , étant reine , et ne pouvant Lui souhaiter une couronne , je Lui souhaite seulement autant de bonheur qu’Elle en donne !	0
Så løftede hunpludselighovedet ,bøjede sig stærkttilbage — endnu medbegge hænder påhans skuldre —og sagde på én-gang trodsig : — hvorjeg dog er dum !	2
J'ai connu les limites de mes jambes , j’ai connu les limites de mes yeux — je n'ai jamais pu connaître ceux de mon travail .	0
Jeg tror dog ligegodt , den ramte cen trum , som de stak hende ud om ungdommeligheden , rare Fru Bølling !	1
« hulkende af smerte og krænkelse listede stakkels Alfred afsted hen til sine nærmest stående lidelsesfæller , der modtoge ham med nogle højst ildevarslende blikke , og nu påbegyndte den bistre hr .	2
Sådan i forårstiden , når græsset tætner sig lysegrønt hen over tuerne , kælet for af en solstråle , er fattigkvarteret som et Paradis af skønhed i sammenligning med de mere velstilledeshvilesteder .	1
Henne ved bordet blev vrøvlet højrøstetog tystnede så lidt efter lidt af , indtil de alle sammen sad og halvsov .	1
Thi den har sit aristokrati , sine mellemklasser og sit proletariat , sådan en landsbykirkegård .	2
Han for ud med begge hænder og omsluttede kapteinens kødfulde højre , trykkede den lidt hårdt og sagde : „ Herregud , hvorledes skal jeg forarmede kakerlak få bevist dem min godhed igen da , kaptein !	2
Buffeten hoppede og skranglede rasende i sine lænker i salonen med alt sølvtøjet og kruset , hvoraf mesteparten gik i knas og smitter .	2
« han svarede ikke , men hun mærkede godt , hvorledes han fulgte hende med øjnene , medens hun skænkede teen .	1
Uglen sidder og skriger i den gamle poppel : ^11 bro’er er død .’ vindfløjen hviner , og ladedøren klaprer .	2
Han var klædt i kødfarvet trikot og en tunika af flammet fløjel , der nåde ham lidt neden for skrævet .	0
— ja , ja , Ane , sagde Fru Berg , som helst trak hånden til sig : nyd det med helsen . . . . nyd det med helsen .	1
Men Tinka og Maren ordnede i kammeret om den døde : hun lå med foldede hænder på sin seng under fruens billede .	2
Et par officerer gik omkring og talte med mandskabet , de kom helst der , hvor de kunne vente en vittiglied til svar .	0
Besindede sig på , at det måtte være det gamle ur med det stærke slagværk , som havde slået et nede i havestuen .	0
En gammel , hvidmalet , halvt afskallet bænk var det , hvorpå de havde siddet , i skyggen af en bred lind , .	0
Man kan jo allenfalskigge lidt på kommersen , “ henkastede Beck i en flot tone , medens han gik ned ad trappen .	1
Og et øjebliksvimlede det for mig , jeg blev angst , da de tog brevet , angst for at jeg alligevel havde dømt forkert — for at .	2
Øerpå gik han atter ind i sin kube , idet han mumlede hen for sig : „ Ja , hvor hans natur er god , ja se , hvor den er god !	1
Flindt , som var forbleven stående oprejst med sit glas rakt over mod ham , betragtede ham nogle øjeblikke med et spodsk , ondskabsfuldt blik ; derpå tømte han selv sit glas og sagde : „ Nå sådan !	2
Det er kærligheden , der er ment , dens opvågnen og opblussen , det er også en henflyttm til paradiset .	1
Nikolaus havde grebet Arentas hånd og sagde : — skulle vi dø , så lad os dø ved hinandens side .	2
Således havde de siddet såmangen en herlig aften , hånd i hånd , medens hendes læber mødte hans .	1
. . Der er ikke andet for , Wonge , de må gå til frøken melsingog sige : pengene eller på porten !	2
Gamle Klovborg skummede af raseri over dette bedrageri , men Wonge indskrænkedesig til i den godmodigste tone at sige : „ Det er da så møje skammeligt , som han der har narret mig !	2
Tillykke , du stoie vildmand , sagde han ligesomtyssende og formanende — det var den tone , han i dette øjeblik lettest magtede .	1
At se til , omtrent den gamle , men inderst inde nedbrudt ; evigt flygtende for en angst , som han hadede , lukkede han sine øjne .	2
Det har været mig en kilde til stadig glæde at se , hvor vidunderlig ulogiske menneskene kan være i en sådan situation .	1
Men det værste af alt var dog dette halvgamle kvindemenneske , endnu modbydeligere end moderen fra i går .	2
Han sad lidt og fingererede med penneskaftet og prøvede pennens hårdhed på neglen af tommelfingeren .	0
. . Du , pylle , » sagde Knud med ét , « har du nogensinde været forelsket , lykkelig forelsket ?	1
« det er mig pinligt , at jeg ikke kan undgå at høre hr . Tårs’s undertidennoget sårende udtalelser .	2
Der havde fra Valdemars side været noget tilbedende overfor Agnes , og fra hendes side noget koket overfor ham .	1
Havde han ikke hjulpet hende , da forældrene døde , så hun Havde fået lærerindeeksamen ,— hvad var der så blevet af hende ?	2
— nu var der atter et musikkorps der spillede lidt henne i gaden , og i det fjærne hørte man en sangforening .	0
Kjeld Lasson var hjerteknusende i sin smukke uniform ; han udbragte en skål for sin borddame , frk .	1
« nå , Kjeld — men især dette officersvæsen — jeg er frygtelig nysgerrig — » , frittede hun ham .	0
Nu var det , som om al den andens mistrøst hovmodede ham , og der jog et Brus af eksalteret lykke og tillidsfuldhedop i ham .	1
Hvilke anstrengelser og martyrier har det ikke udstået , og hvilke uretfærdigheder og forbrydelser har det ikke begået ! .	2
Hen ad Frederiksborggade gik det og ned ad Nansensgade ,indtil han åndeløs standsede ved sin gadedør .	2
Ja , omend han havde sit eget hyggelige stel med ovn , som varmede , og lampe , som lyste , så gik han der dog .	1
Sjursen rejste sig halvt i sengen og så sig omkring : en svag lysning trængte ind gennem vinduet .	0
Hun så lidt forundret på mig , og der drog et skjelmsk smil over de smukke læber , da hun kom med brødet .	1
„ Du behøver ikke at være ræd , “ sagde han idet han så på mig igen , „ han erjussom lidt svær i agjering , når han har fået lidt i hode .	1
» Han må nu have været meget forelsket alligevel , « sagde Fru v . Westen , » for han interesserede sig for hendes sytøj .	1
Selv var hun et dårligt eksempel , men hun havde dog sørget for fler end sig selv , fra hun var seksten år .	2
I går havde hun mødt hende , da hun gik med Bob og bibe , og Fru v . Westen havde strøget blødt hen over bibes hår .	0
Mogensen oplivede sig imens med at drikke , og da de rejste sig fra bordet , strålede han af velbefindende .	1
. . Gudbevares , han er meget elskværdig , men jeg véd ikke — han er mig for støjende , han generer mine nerver .	2
Da de vare komne på loftet , og inden dueslagetblev åbnet , kastede hun sig i hans arme og hviskedee : » Gustav , jeg elsker , elsker , elsker dig .	1
Jeg mærkede , at hun var bleven greben af ærgerrighed ,og havde jeg ikke selv været med til at fremkalde denne djævel ?	2
Fra et hjørne , straks til højre for indgangen blev der kaldt på Gustav , det var en universitetsven , som kaldte på ham , en juridisk kandidat Ingversen .	0
Hun syntes , at de begge så så glade ud , og at de tilsendte hende kærlige hilsener , idet de gentagne gange kyssede på fingeren ad hende .	1
Ligeledes så hun her en rustning , hvis brystplade vidnede om , at den var forfærdiget til en kvinde .	0
Ding , dang , siger det gennem domkirkens hvælvinger , som om det ærværdige zegtepar råbte på deres børn .	0
“ sige souverainitetens tilbedere , „ og kongen er Herrens salvede og guddommens repræsentant : altså skal han være souverain !	1
Det var terroristerne , der lugtede forræderi og fare alle vegne og derfor huserede ligeså blindt og hensynslysf mod de bedste og sandesfe republikanere , som mod royalisterne !	2
Han sagde til sin elskelige rigsdrost Bjelke , som var hos ham i kammeret : „ Hvad er det for en lysning i riddersalen ?	1
Rundt i gaderne fandtes deres forbrændte lig , der af nordmændene blev begravede på kirkegården .	2
Efter prædikenen var altergang , og de fleste deltage deri , også Halvor og Bjørnstads mænd ; det var ham selv forment som fredløs at gå til Herrens bord .	2
» Madam Hansen hviskedee begejstret til madam Stoltenberg : « gudj , hvor Stoltenberg dog æ en selskabsmand !	1
« gu gør du ej , du får bare uniformen , gør du » , svarede den gamle kusk med stort alvor , « å de’ æ den , jeg holder på !	1
Lappernes godlidende og hjertelige snakkesalighedlyder over alt , medens der fra kvænlejren råbes : » Perkela !	1
Han slog hende kruset ud af hånden og styrtede ud , som om den dæmon , der boede i ham selv , og som han havde indsuget med modermelken , fulgte i hans fodspor .	2
Arthur , Angelo og de to svigerdøtre lo bifaldende , til sidst bøjede de små børn sig ud over mødrenes skuldre og on spyttede på bedstefaderen .	2
— men det skal blive løgn , skal det ; vil ingen anden , så skal jeg selv være mand for at begrænse ondet og — og — — .	2
— men selv om vi have lykken med os , indvendte Louis Pjerre ; hvorledes skal det da være med plantagen ?	2
På siden af den vidtløftige hovedbygning fandtes en trappe , der i reglen benyttedes af tjenestetyendet .	0
Gripon trykkede stiltiende hans hånd , greb sin hat og arm i arm slentrede de atter ud af restaurationen .	0
Anton Ludvig strøm allernådigst beskikkettil katechet i Ebeltoft « — men så se dog lidt glad ud , Agny !	1
De to sad i karnapvinduet , og Agnetes øjne søgte med en underlig stjålen vedholdenhedud på gaden , som om de ledte efter noget dér , men dog følte med sig selv , at de var på gale veje og havde samvittighedsnag derover .	2
„ Denne sommer er så smuk , “ sagde han en gang , og så lukkede sommeren sig om ham og mig og Harriet og Octavia , og der var ikke andet på jorden end vi fire i den lette kaleschevogn , hvori vi kørte .	1
Derfor tror du på mig , og derfor troede du for to år siden på mig , og jeg siger jo ikke , elskede , at du har uret .	1
Ulf havde iført sig den prægtige rustning , han havde købt i Flandern , den funklede i morgensolens glans .	1
Men det mord , Erik har begået på Harald , er mere himmelråbendc end det , magnns begik på Knud ; thi det er et brodermord .	2
“ For at undgå flere spørgsmål , sagde han : „ Jeg har nu fortalt dig , at Mogens bejler til dig .	0
Eriks kærtegn havde glædet ham og dog følte han derigennem modsætningenmellem sin egen og den andens lykkeligerenatur .	2
Han gik fra skrivebordet til reolerne , fra reolerne til vinduet , tog så en , så en anden genstand i hånden og lagde den tankeløs fra sig igen .	0
« men kun én gang — en eneste gang stævnede jeg ud på kamppladsen — « » Og hvordan gik det dig ?	0
At forholdet mellem dem er smukt , seer han jo for sine øjne ; det må være racestoltheden hos begge , der udelukker al intimitet .	1
Ligeså højrøstet , som det gik til i vignen , ligeså stille fandt Sibylla det ved sin hjemkomst i paladset .	1
Og nu masken af al vildfarelse , det er på den høje tid at gøre dag omkring sig ; har hun ikke formået at skuffe ham , er det overflødigt at skuffe sig selv .	2
Han gav sig straks til at gå op og ned ad gulvet — : jeg så’ ham aldrig sidde i en stue i familjens nærværelse !	2
Jeg lovede , at jeg med magt skulle svøbe estter , der protesterede mod at medtage det grimme dyr til waterproof .	2
Kammerherreinden var nærmest glad ved at vende tilbage til de mere komfortable forhold på Bannersborg .	1
Tante Marie ventede med frokost ; og medens den blev nydt , taltes der naturligvis ikke om andet end de to sørgelige begivenheder : godsejerens død og det gådefulde mord på godsinspektøren .	2
Hvor var bruden smuk i sin hvide , elegante brudedragt med myrttekransen om ' håret ; hvor strålede hendes blik af glæde , som hun lænede sig til sin husbonds arm og så ' op til ham !	1
Og det gjorde mig endnu mere hadefuld mod Hanne , som jeg fortalte mig selv var skyld i det alt sammen .	2
- da Anders bøjede sig ned for at se ind , mærkede han en sød dunst af cigaretrøg og vinlugt stryge sig under næsen .	2
— å nej , de må ikke — blev Anders ved — jeg holdt så meget af hende — lad mig blive — lad mig blive .	2
Og hvorfor var hun ikke glad — ikke strålende jublende glad — over alt det store herlige , hun havde hørt ; og over al den rige nåde , der var bleven talt om ?	2
Nej det er hykleri og vildskab og djævelens besnærelse og meget mere , som er opfundet for at bringe splid 'og .	2
— de rejste sig , og fordybede i glade minder gik de hjemad , sergenten og sypigen — på deres bryllupsaften .	1
Men da hans eksempel ikke hjalp , løb han rundt om den sørgende kreds og dunkede hver enkelt i nakken : » Nå , græd nu , for Pokker !	2
Når nu ikke engang , nej , ikke engang eukleides , eukleides med aksiomerne , har lagt mere end en øre til grundværdien !	1
Og desuden spillede han falskt som en synd ; han holdt ikke ud at høre på det selv , nejgu om han gjorde !	2
Der er intet , som minder om det , ingen har sagt dem det , der er ingen medicinlugt , ingen , ingen mærker på væggene efter reoler og ingen bane på gulvet efter en disk .	0
Efterhånden som henrykkelsen tiltog , omsluttede hun hende med begge arme , trykkede hende til sidst op til sig og kyssede hendes hår og pande gentagne gange .	1
Det største tilløb fandt dog sted omkring bissekræmmernes boder , hvor flagrende silkebånd , stribede bændler og uægte guldfmykker strålede enhver i møde .	2
Jeg stolede også derpå , og du forstod vist , det var dig jeg påkaldte , medens jeg talte til de andre .	1
Derimod gør han høfligt honnør for baronen , hvis kritikløse gavmildhed han kan takke for flere måltidermad på de bedre restavranter .	1
Og da det ikke lykkes ham at opnå dette , begynderhan , der ikke er nogen anden end vor tragiske statist fra strandpavillonen , at aflevere følgendetale : « mine damer og herrer , højstærede forsamling !	2
I falderebet står skibets officerer samlede og mønstrer de uregelmæssige geledder nede på broen .	0
Majestætæn gik ned ad rækkerne , nikkede tilfreds og sagde til en af sine generaler : „ De stå godt !	1
“ „ Det er ærgerligt , at jeg i min stilling ikke kan komme med , “ sagde Viby , „ forbandet ærgerligt !	2
Da Selgren marcherede ind ad porten , stod den vagt , der skulle afløses , opmarcheret foran fourchetterne .	0
Nu så hun på håndleddet og på det smukke armbånd ; så rejste hun sig op og gik hen til spejlet og så sig i det . '	1
— men jeg vil ikke gå på akkord med det dårlige i dem , jeg slår ikke af på mine fordringer , jeg opgiver ikke mig • selv .	2
Hun blev meget glad ved at se Lea , flyttedestaffeliet til side , tog af sig voksdugs-ærmerne ,og vaskede sine farve-smudsede hænder .	1
Det er disse dine stakkers skillinger , som gør ho’det kruset på dig , som gør dig ond og trodsig .	2
» Hun kommer sig nok , « mumlede gran og rejste sig med en gaben , » hun kommer sig nok — kommer sig nok .	2
„ Nej det just ikke , men jeg har derimod i sinde af spille den stortalende kong Valdemar et ordentligt puds !	1
“ sagde moderen blidt , idet hun lagde sin hånd på hans arm , „ forlad os ej så i vrede , bliv , o bliv !	2
— men jeg takker dem mange gange , svarede hun mere hjerteligt , end han var vant til , hvad der straks fremkaldte et lyn af glæde i hans øjne .	1
De har det så fladt , ingen fjelde , ingen elve , ingen — — — ål faldt Emma ind , så have vi---------------nej !	2
» Jeg har læst dem , » svarede Ove og klyngede sig til Einars hånd , idet han hoppede glad ved hans side .	1
Noget gammel bliver olesen— burdehaveen hjælpelærer — menden tankeholder hanikkeaf — nej , nej !	2
“ Da brast Hilleborg i gråd , men hun fattede sig hurtigt igen og sagde : „ Sig mig da nu alt !	2
“ „ Af kærlighed kan ingensinde vokse had , “ sagde Hilleborg med et tungsindigt blik , „ kun sorg .	2
Hr . Peder havde kendt ham i hans ungdomstid , i hans velmagtsdage , men selv kaldte han det nu sin fornedrelsestid .	2
Hun var storartet , hun var dejlig , han var vist forelsket i hende , eller i det mindste forlibt .	1
“ Odd vendte sig og så Holsts buskede tyndhåredehode , han havde rejst sig op i sengen og trukket forhænget til side .	0
„ Vermagst du , holde , glucklich Dich zu nennen .1' og det var ligesom hun var Elsa , som svarede .	0
Jeg kan egentlig ikke forstå , at han ikke blev forelsket i hende , for jeg var det op over begge øren , da jeg havde boet der en uge .	1
At her var sket en ulykke , det følte hun , — hun havde jo desuden selv hørt , at man havde haft brug for en læge !	2
Gamle Baumann tog sig altså en extratur med hændergnidning og satte sig så ned i den hyggelige ,varme og oplyste stue .	1
« » Å vischi vaschi , Baumann , « svarede kobberstikkeren , » det er nu , fordi de er syg og dårlig , at de siger det , og de mener det ikke .	2
— så , tør nu dine øjne h og lad mig se det glade smil , som jeg holdt så i c v & 122 meget af , da du var barn , « sagde Bergstrøm og strøg hånden kærtegnende over hendes pande .	1
« » Da for hun op og sagde med fortvivlelse i hver en mine : » Hvor kan du nænne at sige sådanne rædsomme .	2
“ Han kyssede hende ømt , men i sit hjerte tænkte hun dog : „ Jeg er bleven elsket med en bedre kærlighed .	1
Følgen heraf var , at den sine portion fandt ham kejtet , hans slægt fandt ham stolt , og begge fandt ham stiv og kedelig .	2
Hun lå og famlede om på tæppet med de magre hænder uden at ændse de indtrædende , medens hun talte hurtigt , sagte og ængsteligt .	2
“ Hun sænkede ikke sit blik , men lod det hvile på ham med et ubeskrivelig stolt og trofast udtryk , medens læben stille hviskedee : „ Ja jeg vil !	1
Forfærdet ilede hun ind til sin moder og vakte hende , derpå dristede hun sig ud til døren for at se efter sin frænke .	2
Mellem landsbyerne snødinge og Bjerre lå omtrent en mil nord for brådegård gården ulvborg , der ejedes af kongesønnen Henrik svensøn , for fin haltende gang sædvanlig kaldet skatelår .	2
Hvor ofte havde Rachel beundret Enevold og i stilhed takket ham , fordi han var så fin mod hendes søskende !	1
Endel havde hun lidt — men han blev aldeles syg af at høre på hendes beretning ; våndende sig af ildebefindende jog han omkring mellem møblerne .	2
Da den smukke Inga Nielson hin vinteraften fulgte med fiskerdrengen jøran , tilligemed sin døvstummesøster , anede hun ikke , at man benyttede hendes mennesfekerrlige hjerte på den laveste måde .	1
Også dig vil hans fadermildheds uudtømmelige kilde læske , og ikke lade dig forgå i Jammer og elendighed .	2
— altså vil i begive eder straks herfra , så må jeg altså straks stride til min herre , sagde Ebba .	0
Hun elsker ham , elsker for første gang ; hvad hun havde følt for Fredrik , var taknemmelighed for , hvad han gav hende .	1
Straks bagefter var hun vred igen , erklærede smækvred , at ingen måtte finde behag i hende , han allermindst !	2
“ „ Men pengene er falsfe , gode ven , “ sagde brændevinsbrænderen , „ og jeg har fået flere af samme fabrik .	0
“ Men Kristian svang sig ud igennem åbningen , trods og fortvivlelse greb det stakkels jagede dyr , der så enhver udvej spærret ; i oprejst stilling råbte han tilbage : „ Skyd , hvis du kan !	2
Trofasf snærede og knurrede , gabede over Palles hånd og trak ham i benklæderne , hylede og stavede sig ; den var som ellevild af glæde , og Palle da ikke mindre .	1
“ „ Jeg har ikke stjålet “ , råbte Palle med lynende øjne ; „ det er en løgner , som siger fligt !	2
— a , jeg forstår , — du er glad , fordi — fordi — — » Og så brast det for hende , og hun tog til at hulke .	1
Det var da også alt for fatalt at skulle stå og skrige der ved den dumme fossen , — og så rent som det var gået i bagtås for ham !	2
» Bertha smilte , blev ved at skrive og sagde : « men derfor er jo også herrebreve så grænselostkjedsommelige » .	1
Men leilighedsviis , som han tømte den , mærkede han , at hendes hånd skælvede , og han troede , det var af taknemlighed , thi i hendes die så han en sølvklar tåre .	1
Uvilkårlig rejste hun sig for at neje , den megen tummel og glans havde formodentlig i dette øjeblik forvirret hende .	2
“ sagde stoppenålen , „ jeg bliver siddende , jeg er for fin , men det er min stolthed og den er agtværdig !	1
“ „ Men jeg har jo ellers ikke den fornøjelse af kende dem , “ bemærkede Andersen noget ærgerlig over de » Andens ubluhed .	1
Svendene på værkstedet vare nogle rå kavallerer , hverken værre eller bedre end deres kolleger andetsteds .	0
Karl Knudsens ubændige mod og fremragende hærførertalent hævede ham højt over de andre befalingsmænd .	1
Da tabte Fru Kirsten tålmodighedenog åbnede vinduet , herrerne nede i gården hørte glarruderne klirre , så op og hr . Jakob vinkede med hånden og råbte : „ Nu kommervi !	2
Men det skal nok vise sig , når vi får taget brodden fra sten Sture og hans slæng , at der er flere mænd af den sort i Sverrige .	2
Han så langt på moderen , nikkede ikke , kyssede ikke på fingren , men hun blev ved at nikke og smile og råbe lykke og vifte med lommetørklædet , vifte og vifte , til toget drejede om ved svinget , hvor skoven begyndte .	1
Hver ugedag fandt han et sådant liggende på sit skrivebord , og for hver ugedag , der gik , følte han det sværere at åbne .	2
Greven lod ikke til at høre hvad weraljeff sagde og fremstammede , som ved sig selv : — ingen forbrydelser !	2
— så skal jeg sige eder , hvad jeg ved ; men det er fandt , jeg ved egentlig ingenting , det var noget weraljeff sagde , der skulle foregå i morgen aften .	1
Derefter mønstrede han konstruktøren med et blik , som han rimeligvis anså for at være gennemborende .	2
Han lagde sin smukke bouket tavs på bordet , satte sig ned ved siden af hende og spurgte deltagende : „ Hvorledes har de det i dag ?	1
“ „ Hun så ned for at skjule sine tårer ; men jeg svarede , thi jeg er en uforbederlig gammel nar : „ Hvor kan de græde over den uretfærdige gamle pebersvend ; han er ikke deres tårer værd .	2
Overfyldt af lykke , smilende under glædes-tårer satte hun sig hen og skrev sit budskab til ham — hver linie , hvert ord jublede som et sejrs-råb : » Hother — Hother , jeg skal være moder !	1
Her var det altså , her fandt de ham , da slaget var endt , endnu pegende på sit » Dannebroge « med den henstrakte , stivfrosne hånd .	2
Da jeg træder ind til hende , rciser hun sig op i sengen ; smilende sagtmodigt rækker hun mig hånden og siger : „ Velkommen , kære Henrik !	1
Vil du se en ødsel , vellystig , uheldsvarslende , sukkersød , modbydelig , vammel tiber , så gå til Nero .	2
Jerusalems døtre , når i se min elskede , så sig ll hende , at jeg er syg af kærlighed til hende .	1
“ svarede den skotske kaptajn , „ jeg for min part er glad ved ikke at høre til denne nation af kræmmere !	1
„ Buthotcr “ , de egentlige „ Kvælere “ , som besørge mordene , og endelig komme de to „ Lughas “ , som have det hverv at nedgrave de dræbte og udslette et hver !	2
De seje bastbånd , som vare fabrikerede af talipottræets yngste grene , skjar kun tættere ind i kødet .	0
Holm så ' sig smilende om i kredsen , fil han mødte Lars ' s strålende , anspændte blik ; så tog han tilorde : „ Ja , venner !	1
Der er megen elendighed at sé på en udvandrer-damper i sådant vejr , især på fruentimmer og børn ; men man bliver sløv for det .	2
— men lad mig nu se på dig , min fornøjelige svoger Nicolai og høre om dine bedrifter på vor jordklode i de åringer , jeg ikke har kendt dig .	1
“ „ O det er ikke det , “ hulkede Estrid , „ men — “ „ For himlens skyld , der er da ingen ulykke hændt ?	2
Et øjeblik efter trådte Estrid atter ind , jeg førte hende hen til bordet , hvor hun straks greb efter det rosenrøde papir .	0
Flun lå stille hen med lukkede øjne , men en gang imellem slog hun dem op og så på doktor Wang med et lykkeligt smil .	1
« årerne svulmede på assessorens pande : » Du er en uartig og utaknemmelig tøs 1 gud ved , hvad du bilder dig ind !	2
Øjnene luede med en uheldvarslende glans i det gule fjæs , der hvert øjeblik sortrok sig til et triumferende !	2
“ „ For helvede : “ udbrød kardinalen utålmodig og stampede med foden , „ forstår hun da ikke , hvad jeg mener ?	2
“ „ Kan i skimte træet derhenne på vejen , “ sagde Vagn , idet han pegede på et fyrretræ , det stod et hundrede skridt fra dem og var halvt udvisket af tågen .	0
“ Men Peter Laurits , som var gledet ind i en lykkelig rekonvalescents , tog flere pund til om ugen .	1
Allehånde løgne havde djævelens børn i deres ondskab sat i omløb til hans fortræd , — stene ham ville de !	2
Deres højærværdighed —• med megen agtelse , “ svarede Per kostebinder med et ansigt så uudgrundeligt som en olden-borres .	1
Så tog hun den slapt nedhængende hånd og sagde : » Fredrik , jeg ved alt . . . . men du må ikke være så ulykkelig .	2
. . « ordensmandentager lidt hårdt i en noget tvivlsomt udseendeperson , der imidlertid gør sig aldeles utvivlsomved et bredt , » Rejs til helvede med dere !	2
« rungende hurraråb lød i tilslutning hertil , hvorpå Alme kækt vendte sig til pigen , som gik ud og ind : » Marja .	1
Gensynet mellem Olaf og Asbjørn var meget hjerteligt ; Henrik gotskalksen var i dette njeblik ikke tilstede .	1
Som en straf for Knuds forfærdelige drab ville vi få dårlige år og megen elendighed i Danmark .	2
Sneen lå højt , hun vadede gennem den , sprang behændigt over de vindfæller , som spærrede hende vejen , og nåde til sidst en enebærbusk .	0
Det var nu meget uforsigtigt af hende , at hun ikke havde rullet ned , og det var ikke pænt af ham , at han benyttede sig af det .	2
Ser du , der var en gammel etatsråd Heine i familjen , onkel eller sådan noget til den gamle Fru Proost .	0
Men ligesom jeg blev udreven af mit Paradis i drømme , således blev jeg også udreven af mit Paradis i vågen tilstand .	2
Han læser gerne populærvidenskabeligebøger , men hvad han læser , får han som oftest i den forkerte Hals .	2
De travede op og ned ad gulvet , Sofie kælende for hunden og skændende på Mustafa , og tyrken gik og smånynnede .	1
“ Hvor der var hyggeligt i hans arbejdsstue , bøger i mængde og skønne bibelske billeder på væggene .	1
“ Kontorchefen tav , til han var herre over sin vrede , og så sagde han : „ Lad dog ikke disse mennesker bringe uenighed mellem dig og mig , Agnete !	2
» Til dem vil jeg sige det : ja , jeg har kendt hende , og — elsket hende højere end noget andet menneske !	1
« et øjeblik efter sad ulkær hikkende og med en høielig krænket mine på kanten af sin seng og stirrede dybsindigt ned i vandglasset , som han fremdeles holdt i hånden .	2
„ Her e’ fisk og poteter te deg , Marthe , sku’ eg helse og seje fra farfar , “ så Jens muntert og pegede på køkkenbordet .	1
“ „ Eg trur min sæl , du har brækket den litne forstan’en , du havde , at av deg , eller kanske du står og gør nar av folk !	2
“ Han rejste sig , gik ind i kammeret , låste hatten ned i en komodeskuffe og stak nøglen til sig .	0
En smuk septemberdag sagde han til sin kone : » Vorherre skal have tak , nu kan jeg da endelig gå igen , og du kan ikke tænke dig , så glad og lykkelig jeg er !	1
Klaus stod og så på ødelæggelsens vederstyggelighed ; han græd de salte tårer af sorg over sit tilintetgjorte værk .	2
Han , der i så rigt mål var vant til at nyde friheden , den frihed , man føler på et skib , når det befinder sig på det åbne hav , havde her , i den stramt siddende klædning , som omsluttede hans legeme , det .	1
Herfra blev de nu vidner til , hvorledes martianerne lidt efter lidt samlede sig om kraterets munding , hvor nogle af de sortbehårede i flokken , der havde båret byrden , lagde denne fra sig .	2
« de gør bekendtskab med min omgangskreds , sér jeg , » sagde han og pegede på billederne , « en smuk samling .	1
. . « det er dog satan , så høg sér østerlandsk ud , » sagde historielæreren , der sad ved siden af Gerson .	2
De havde flyttet det runde bord hen til kakkelovnen , og der sad de nu — Nina og Sofie — og arbejdede , mens William læste højt .	0
“ „ Må jeg så ønske dem hjertelig velkommen til skattebørg , “ sagde tante Stella og rakte ham venligt hånden .	1
Det var ikke smukt af ham , ej af åbne deres øjne , da han naturligvis var seende , medens de jo desfoværre har vist af være blind .	2
“ „ Men jeg hører , d’herrer derovre , “ sagde kronprinsen til de overforsiddende , „ roser kalkunen !	1
Prinsen tog hendes hånd , idet han udbrød : „ Charlotte , jeg aner , hvad der er sket , det er forfærdeligt !	2
Kurfyrsten af Hessen • og hertugerne af Brunsvig og Schwerin sagde fremdeles som flygtningei Holsten .	2
Der er en naturtroskab i den , som er prisværdig ; og den sykologiske udvikling er , hvad hovedpersonernevedrører , og efter mit skøn , ypperlig !	1
« — mente Francine — » men jeg ved det « — lagde hun til med en dræbende afgørelse i tonen — » du forstår endnu ikke vort . . . !	2
Mademoiselle d’ette tilkastede madame d’épinay et blik , der sagde så meget som : — „ Mine brødre" — den var til dig , min søde ven !	1
— å , Saint-lambert , sagde hun bebrejdende — du har vist ikke talt med andre end Grimm i den sidste tid derovre i lejren !	2
Du er jo endnu midt i din udvikling som kunstner og har endnu meget at lære — vær da efter omstændighederne ved godt mod , kære ven !	1
“ Brevet virkede på Benjamin som en trækfuglskare , der på rejsen sydover strejfer en dødsdømt fanges gitter .	2
. . der er fra glade og frie ungersvende blevne forvandlede til gnavne statsborgere og spidsborgere .	2
-myligf yt tamfejmafschantz adfærd : den lmme -hym mistet ) fmandey^ nogle få øjeblikke efter hørte man ham , ) stå , ygoeq hpm -ivamlade , hm .	2
— og så skulle vi ikke ha ærbødighed for det øjeblik , det er der , smilet , — så skulle vi ikke kaste os på knæ og kysse kvindens fod , mens hun smiler !	1
* * * jeg tror også , at det er , fordi du har fortalt mig så meget dejligt , at døden står sådan for mig .	1
Men j'eg er aldeles ikke sint på dig , ti du har jo git mig alt , — mig selv har du git mig , — men jeg kan ikke gå til dig .	1
At sige dig , hvorledes vort forhold opstod , er noget som bliver for vidtløftigt ; men hun elskede mig og jeg hende .	1
— nå , er du endelig der ; udbrød han gnavent ; det var da satan til parlamentermg , med denne hr. .	2
Her står min vordende husbond , foiede hun rødmende til , og pegede på Frits , der havde grebet hendes hånd .	1
„ Forelskelse er fruentimmervrøvl , “ „ Ungdommener værre end nogen tror “ — de sentenser har han selv opfundet .	2
Og eftersom jeg har hørt , var værksejer trane — hun boede hos ham i over halvandet år — nok så brutal .	2
„ Men du er en næsvis tøs og var du min så — “ „ Og var du min — så — “ Frigga efterabede til fortrinlighed hans gestus .	2
Om nummer 27 i en evangelisk , protestantisk ,luthersk kvindestiftelse , tror på djævle og på helvede — skulle man hørt sligt ?	2
Med et fint udmærkende smil titulerede han sine bordfæller „ Staben “ ; det kriblede i de yngste , og de råbte „ hør !	1
“— men da Frimann protesterede , forsikrede hun ham , at han — Frimann — alligevel var den sødeste .	1
Felding trak Johanne med sig , idet han tyssede på hende , gennem en åbning i nøddegangen over på den anden side haven .	0
Bøgen og egen forandrede hver dag et eller andet på deres dragt , så den blev endnu mere fantastisk .	1
Spurvene var misundelige over , at de ikke skulle med , kragerne var der ingenting , der bed på , viben sad på sin Tue og var sølle .	2
De er dog alligevel storborger— men det kan de jo ikke selv gøre for “ , tilføjede han formildende .	1
„ Karl Baumann “ , sagde Aksel mekanisk , men straks derpå med voldsomhed : „ Karl Baumann er din Broder ?	2
Og et godmodigt-fiffigt smil lysnede over hans bredkævede , bulbideragtige ansigt , mens han skridtede hen ad fortovet og nynnede : de grønne rær jeg plukker glad , for saften er så sød — faldera !	1
Det erholdes ikke bedre noget sted i København , skønt det sgu gennemgående er prima — men der er jo også de steder , hvor det er forbandet skidt .	2
En sovekammerdekoration :i baggrunden seng , ved højre sidevæg toiletmøbel , overfor det chaiselongue .	0
Han trykkede hjertelig Fru Gyllings hånd og udtalte sin glæde over det på ny sammenknyttede venskab .	1
Dybbølmanden var sprunget op og holdt sig for enden som et billede på den forfærdeligste forvirring , og skipper jochumsensansigt så’ ud som selve det sortladnehav .	2
Der stod pæne kaffekopper radvis , messing lysestager parvis , sukkerskål , kagefad og andet mere stykkevis .	0
« » Javel , Maren , « siger jeg ; » men hvor kan de nu påstå , at Mads vil dø , inden rugen skyder igennem ?	2
Hun sad på verandaen og hørte på ham , — bøjet over sytøjet— så smuk i sin stråhat og den mørkegrønnekjole med sølvbæltet . . . .	1
Alt som han talte , havde det åbnet sig for ham , al hans trang og smerte . . . . Og han skottede hen , hvor nervøst hendes fingre pillede handskerne . . . . » Og så .	2
Estter lå , tåreløs , med sammenbidte læber og stirrede sløvt ind mod væggen ; jordemoderen vædede nu og da et håndklæde og fugtede hendes sveddugte pande og tørte mundskummet af .	2
Langsomt og smilende log Charles det forlorne hår og skæg af , og sagde : — kan jeg ikke træede i den forlovedes sted , for jeg elfler dem over alt , min kære kusine !	1
— nej , kære Alice , sig ikke at det var dumt , thi stod der til mig , da skulle jeg gøre det om igen ti !	2
Kaptainen lod hejse nødflag og begge lanterner blev tæendte , men ingen på det andet skib så det .	2
Han vidste , at det måtte være kærringen i kælderen ; men han var ikke ræd og angst mere som ista ; han syntes formeligt , det var moro , at hun stod derude .	2
« langaker funderede lidt ; — men så gik han alligevel ; han havde fået det med det , at han skulle afsted .	0
Men Ingeborg nikkede opmuntrende til ham , slog på samme måde hænderne i bænken og råbte : „ Bænk !	1
“ — „ Men ingenlunde vil jeg have hans død på min samvittighed “ , sagde Niels Eriksøn og sprang op .	2
Men da han ved sin tilbagekomst til kongsgården så hende smilende og glad , sagde han til sig selv : » Således ser ikke en synderinde ud .	1
« råbte Lutgard med flammende blikke , » ti , Herman , du får mig til at myrde Ivar med egen hånd .	2
< hun sad og så på ham , mens han talte ; hans øjne funklede , og hans kinder blussede ; hvor han var smuk !	1
Nu havde obersten ingen mellem sig og sin vrede gemalinde , som sekunderedes af den rasende , forsmåede svigersøn .	2
Da de trådte ind i prinsens forgemak , blev de modtagne af Guldberg , som viste Rantzau al ærbødighed .	0
INitupiNit==N . i holsteN lykkelig er NedkommeN med eN søN , og da Nu deNNe uNge moder er miN datterdatter , så er jeg altså blevet oldemoder , som christiaN sagde , også til holsteN .	1
Onkel ville ikke tro det , men da tante så fortalte , hvorledes det var kommet for en dag , blev han først meget vred og skældte forfærdelig på den « mammeselle » , der havde vovet sligt imod hans kones og hans vidende og villie .	2
“ „ Er de også med på at sige dette , så må de ikke indbilde dem , at vi vedbliver at være venner ! .	2
Det , som nu betog Schrader endnu mere end frygten , var harmen over den nederdrægtig pinlige situation , hvori det dyr vovede at holde ham !	2
. . „ Det skadede dog ikke ; jo flere gange de raptusser gjennemkjæmpedes , desto sikkrere blev man !	2
Med et venligt smil hilste hun på de tavse spillemænd , den gamle herre tog høfligt sin hat af og sagde elskværdigt : » Lad dem ikke forstyrre !	1
Men sorg , egentlig sorg , syntes han ikke , han havde følt dengang , det var , ligesom hans hjerte ikke havde været med .	2
Karen Margrethe sad mere stille i et hjørne af dagligstuen , af og til opmuntret af Sigrid , der jevnlig !	1
— — — det er dog egentlig talt et modbydeligt eksemplar af menneskeracen , denne hofjægermesterinde Dalberg !	2
“ „ Jeg tror ikke andet end alt godt om dem , “ sagde han , idet han nikkede venlig til mig og tømte glasset .	1
Nå , denne gamle Viking havde to døtre , Berete og Trude , der begge stod i stort ry for skønhed , men havde ikke ems godt lov på sig .	2
Da familien fulgte Otto om bord på hekla , som skulle gå til New York , sagde den store fabrikant : nå , svoger !	0
Det var , som om han spillede bolt med sig selv og hidsede sig op til at lade det blive jo galere , jo bedre .	2
Og da vennen begynder at tale om sin rigdom , den , som hans kone bragte ham , da jubler det i ham : nu er du reddet , han vil hjælpe dig !	1
Dér slog hun begge armene omkring halsen på ham , og idet hun klyngede sig ind til ham , hviskedee hun kælent : — er du jaloux , Hugo ?	1
“ De to unge mænd så ud af vinduet og dysjatel sagde : „ Hvor vidunderlig smuk sådan et vinterlandskab ser ud .	1
„ Et røverisk overfald foreligger ikke , en fjende tror de ikke at have , spor af gerningsmanden fandtes ikke — hvad skulle han gøre ?	2
“ Opvarteren bragte den bestilte omelette , som blanchin , der syntes at have en ildfast mave , øjeblikkelig kastede sig over .	0
« » Men du havde dog ønsket , at jeg skulle blive lykkelig ; og at blive Spangs hustru er den største og eneste lykke , jeg attrår .	1
Henrik gik hen til ham og lagde sin hånd på hans skulder , idet han fæstede sit blik klart og alvorligt på ham .	2
En smuk eftermiddag i August indfandt mårup sig , efter endt kontortid , som sædvanligthos Jensen .	1
Jo , nu erindrede han ham , og ved gjenkjendelsen følte han ligesom en klam hånd lægge sig på hans pande .	2
Han rev enden af konvoluten . . . . . . . . . . . . . . endnu hvilede brevet i den skælvende hånd . . . .	2
— så frøs vi ikke mere , af frygt for at vi , når vi en anden gang viste os kuldskære , skulle blive kommanderet til at gå i skjorteærmer .	2
Tredjeparten af vore officerer lå på valpladsen som døde og sårede , og tabet af underofficerer og mandskab stod i forhold dertil .	2
Han så’ ikke de andre passagerer , mærkede ikke , at vognen skrumplede ind på stenbroenog holdt udenfor posthuset .	0
Imidlertid sad Hansine stille henne i sin armstol og syede på børnenes søndagstøj og strikkede dem nye strømper , „ for at deres fornemmefamilie i hovedstaden ikke skulle ynkes alt for meget over dem , “ som hun en gang ytrede sig .	2
. . lutter feberfantasiernaturligvis ; men alligevel så forskrækkeligt , så forfærdeligt at være vidne til !	2
“ udbrød Emanuel efter endt læsning og så’ med et strålende blik hen på Hansine , der sad i sin armstol , bøjet over sit sytøj .	1
Peer havde guldæblet i barnehånd ; lykken var lagt ham i hænderne , måskee- den også var lagt ham i benene .	1
Det var ikke til at opregne al den fortræd Peer prøvede i to år , og det værste var endnu ikke hændet , det forestod .	2
Løvrigt er erteholmene tre rigtig hyggelige , 149 små øer , som man kan have glæde af en halv times tid .	1
Han bøjede sig derfor hen mod ham , prikkede ham på armen og sagde : 92 — Wollen si so gutt sein mich die sylten — æ — zug zu rechen !	1
„ Han har da ikke fler end hende Sigrid , det jeg ved af ; men hun er meget pæn — sådan efter købstadforstand da .	1
„ Men det gør mig ellers svært ondt for kær og så for en til , og det var jo på en måde mig , som voldte det ."	2
Marie dér eller som nu Sigrid — jeg kan se dem tulle rundt i præstegårdshaven med hinanden i hånden .	0
“ „ Ja , de ser , de ser selv — “ stammede pastor f'uurbo , „ det må være et øjeblikkeligt ildebefindende !	2
Det er dig ligegyldigt , at præstensfamilie , som skulle være et mønster for menigheden , bliver udpeget som forargelsens sted !	2
Men min forkærlighed for eventyret , min interesse for forbryderlivet og den vistnok afgørende omstændighed , at jeg stod midt i eventyret , gjorde , at mit mod steg som barometeret på en smuk dag , og vi fulgte kækt med , da vor hæslige ledsagerske råbte : „ Denne vej , mine herrer , denne vej !	1
Dette gjorde han imidlertid ikke , — men idet han beskæmmet rejste sig , ytrede han til sig selv : „ Det skal han ikke have gjort forgæves ; jeg fkal hævne mig .	2
„ Franøois Poitrovitz , alias Jenkins , kender du ikke Georg Robertsons Broder , Harry , som du sparkede og slog , da du var på plantagen hos mr . Burham .	0
De er blevne lidt hærdede , men det er ingen skade til , da føler de bedre , hvor tilfredse de nu er ! .	1
Villiam stirrede i nogle øjeblikke i taushed på Ivan og Alice , da hævede han langsomt sit dødbringende våben .	2
Tt - - ' tt- ' tt ' tt , noget fra hende og det skal da være mig fornøjelse at fortælle lidt om hende .	0
« se mig til hende » udbrød han derpå med et fjollet smil , idet kan kastede overkroppentilbage og knipste med fingrene .	1
Hun græd og græd , og så følte hun med ét en rasende vrede mod Riber , fordi han var gået sin vej , og ikke stod her og så på og pintes af hendes elendighed .	2
Halfdan så på sine smudsige busserulærmerog lod derpå sit blik mønstrende glide ned over sin bukse .	2
Han rømmede sig gentagne gange og sagde endelig , lavt og 150 spagt : » Ja , ser de — kære Møller !	0
Hendes rovdyrmund dirrede af had ; de blåsorte årer i tindingerne svulmedeunder huden som krybende orme .	2
— du fortalte mig jo på vejen hertil , at iblandt de mænd , som bemægtigede sig Adolfs lig , var også hin smed , som du ved , Drost Peder elskede så højt !	1
. . O , de elendige stakler — folkel — en sammenløben horde med træskoe på og væbnede med møggrebe og leer — det er folkel , som vil !	2
Hertug Knud pors opgav flere af sine godser i Sjælland ; rigsmarskens arvinger afstøde Skåne til grev Johan , som nu blev dets pantehcrre .	0
— og det er afgjort , at hvis jeg i dette øjeblik siger « gå » , så vil de gå og ikke elske mig mere ?	2
Jeg lagde det her , fordi jeg ikke vovede at gå med det på mig — jeg var bange for , at nogen skulle se det .	2
Karoline Lillienfeldt , « hviskedee hun tirrende og kildrede ham med et græsstrå i øret — » dejlige Karoline !	1
» Derhenne , « og han pegede på en af bænkene , » sad jeg en gang og følte mig så ulykkelig og fortvivlet .	2
Husk på , min kære , det er en samvittighedssag , husk , at der er større glæde i himmerig over én omvendelse end over ti retfærdiggørelser .	1
Fruen sprang rædselslagen op , medens den betuttededagesen brummede : » Det var da fanden til møblering !	2
Et sekund lænede hun sig ved hans side over karmen og så’ ud ; „ En vidunderlig aften — hvor stille , hvor smuk , “ sagde hun .	1
„ Åge , det ligner virkelig ikke noget , når jeg har forbudt dig — “ Han tyssede på hende : „ Rareste , sødeste Vanda — vær nu ikke vred .	1
Vilhelm havde / talt til ham om frøknerne Thorkildsens kusine , fotografen havde talt om frøken Margrete Juel og hendes forfejlede , barnagtige forelskelse i en violoncelspiller .	2
Og så sagde jeg til pigebarnet , som gik og frøs under min overfrakke : » Frøken Margrete , er det ikke trist ?	2
Det var frydeligt at sé den gamle så overstadig tilfreds , — det formeligskinnede af ham som af en nyslagen to-skilling !	1
Slå ned i mudderet vor almueundervisnings middelalderlige ruin med dens tudende ugler og lyssky flagermus !	2
— o , det vil de snart ; nu tror jeg lun at glæden vil smile til os , nu er jeg så let om hjerter , så glad !	1
Nu havde han tilbragt tre måneder i denne by og alt hvad han havde opnået var , af være genstand for en morders efterstræbelser .	2
Jeg tror at det vil være mere forklarligt , at jeg som din hustru end som din tilkommende brud har fulgt dig pa « denne rejse .	0
Krammerup spillerintermezzoet af « C av aler ia rustiCana » på det opretstående klavér , der er anbragt i et hjørne af familiens dagligstue .	0
» « hun langede nogle øjne til den lille grækersen , som om hun var tosset . Og så spiste hun tre gange så meget agurgesalat , som hendes dårlige mave kan tåle !	2
„ Der er svalt og skyggefuldt i haven , “ sagde hun venligt til den overraskede Virginie ; „ Grev stjernskøld vil læse højt for os , og han læser så smukt ; vil de ikke gå ned og høre derpå , så vil jeg gå ud med børnene !	1
Fjeldskov rynkede panden ; han følte den egoisme , der lå i disse fordringer , om end måske en egoisme på anden hånd .	2
„ Glæd dig nu , min Sigrid , din dronning rejser ikke , “ sagde Gunhild med vild munterhed , „ vi skal til brudefærd !	1
Han farer nu omkring som en afsindig , pint af sin onde samvittighed og forfulgt af de myrdedes blodige skygger !	2
» « men jeg tilbød mig selv , » sagde Ingrid åbenhjærtigt ; « thi jeg havde stor lyst til at se det .	1
Da Sira Bjarni og lægen trådte ind i stuen , fandt de Ingrid siddende på en træbænk under vinduet .	0
Tågen lå som en hætte nedover det mægtigeesja , hvis fjeldtoppe ellers , bedækkede af sne , lysner som i festskrud .	1
>de ved sikkert , at de fra Paris rejste over England til Norge , det var Gyrithes yndlingstanke at se midnatssolen , og hun skriver meget begejstret om nordlandets vidunderlige , enestående skønhed .	1
« » Det kan ikke gøre mig mere ulykke , end det har gjort , « sagde hun , idet hun knugede det uheldsvangre papir i sin hånd .	2
De fulgtes ad , og fruen spurgte lidt beklemt — » De må endelig sige mig , hvordan er tilstanden på godset ?	2
Milla skottede over til hende , så rejste hun sig , gik hen til moderen , lagde armen om hendes Hals og sagde : « men , søde moder , du har jo grædt ?	2
» lidt efter lagde han til : « og så piner det mig så frygteligt at se , hvad jeg har dræbt i dig !	2
Nu ejede han jo alt , hvad der hørte til for at være lykkelig , en hjertenskær og en sikret fræmtid ; men han syntes , at det at være rigtig lykkelig matte være en stærkere følelse af livets glæde end den , han ejede — dog , han var jo ude over den alder , hvor en forlovelse sætter en i den syvende himmel !	1
Nu blev stasstuens gamle kister åbnede , bunker af grove lagener og tykt , hvidt vadmel præsenteret .	0
„ Det kan gerne være , men hvorledes det end forholder sig , så er det rigtignok en god tak du bereder os , af sige nej til vort kæreste ønske .	2
I vinduesfordybningen stod et bord og på bordet en syramme , men den , han søgte på dette sted , fandt han ikke .	0
“ „ Det var tillige Viffert , som frelste ridder Bugge , “ udbrød Jørgen gram , som også syntes , at han burde sige noget .	0
Kapellet var et simpelt , men med skønhedssansudstyret bedehus ; det havde et temmelig stort orgel og et smukt højt liggendealter .	1
Til slutning kan man læse den vatikanske fortegnelse over de bøger , som er forbudte for katholikerne .	0
— Fru Ellermann omfavnede , så godt rejsetøjet tillod — : » Å gud — hvilken lykke — efter så mange år !	1
Han for op — skyllede i sig glas efter glas , satte flasken for munden og tømte den , — kredsede lidt omkring i værelset — » Nej , for satan !	2
Hun gik til flygelet og spillede ouverturen til » Elverhøj « ud af hovedetmed meget flotte hånddask .	1
Den stinkende tobaksdunst , den sminkede jammerlighed på tribunen , tilskuernes plumpe grimacer — alt indjog ham væmmelse .	2
« han for op og slog med stokken , så at han knækkede hendes smukke Kala , der stod på et blomsterstativ .	2
« » Jeg håber ikke , at fruen forarger sig for meget over , at vore anskuelser ikke forbyder os de små livsnydelser ?	2
. . Hvor flot og hændigt hun ganede 1 . . . kastede mindst to sild op i stampen , når hver af de andre klarede én , og enda snakkede hun til og drev moroen !	1
« » — at det var forfærdelig dumt , at han al sin levetid lod bandene stå og rådne op i nøstet !	2
. . jeg — jeg , « — tog han med et bråt i — » véd ikke , hvad jeg skal tage mig for i verden .	2
Jeg takker dig , du Nordens Athen , vort åndelige skjønhedslivs vugge , du gæstfrie Arne for Norges skjalde — jeg takker dig !	1
Og jeg selv kommer fra en sindssygeanstalt , hvor jeg på ulovlig måde har siddet indestængt i tretten år .1 det var forfærdeligt !	2
. . A , hvor hun ville være god og kærlig mod ham , når hun igen så ham ind i de smukke , sorte øjne ! .	1
» « dig holder hun af — hun har hørt såmëgetgodt om dig , men — » « men — » gentog Blanka utålmodigt , hun sad som på pine bænken .	2
. . -det er klart som drank , at hun er forgabet i ham ; din brorkone skrev ellers ikke om det , som hun gør .	1
. . Elendes blik gled fra gulvet halvt op på forældrene , idet hun gik stille ud og lod parasollenligge efter sig på bordet .	2
Foden sin i ttorsdags ved tømmerhugsten , — Ma havde forbundet ham ; — og så Anders husMand , som lå i lungebetændelse .	2
“ Mit beundrende blik mødte skolelærerens triumferende smil over et hans børn havde en så god hukommelsesevne .	1
En ugestid efter døde min velgører , og jeg skulle nu førebriggen til st . Petersborg , hvortil den var fragtet .	2
Sig dem , at jeg skal gøre mig megen flid for at være , som de ønsker , og at jeg er lykkelig og glad over at de have henvendt dem til mig !	1
Da fangevogteren en time efter gik fil Florences celle , fandt han hende i en tilstand , om var meget foruroligende .	2
Det var som søgte hun med forsæt af unddrage sig hans blik , for derved end mere af ægge hans nysgerrighed .	0
Lad Darwin og hans eftersnakkere sludre , så længe de vil , vi er dog ingen aber , men fuldkomne , intelligente væsener , skabte i Herrens billede .	2
— selv har jeg ikke læst heyse , men gennem pastoren kender jeg hans umoralske principer , hans vrøvl om den frie kærlighed .	2
Med skjortekraven i den ene hånd og et manuskripti den anden gik han , sagte deklamerende , op og ned ad gulvet .	0
“ råbte han , idet han sprang op på havediget , „ vær så god at se indenfor , her er lidt lystighed her , vær så god !	1
“ råbte Markussen , da Per såne greb tøjlerne og svingede pisken , og vognen med de tre balkavallerer raslede ud ad porten til Nøddebo .	0
Anna trådte ind med et venligt „ Godaffen “ , og et øjeblik efter lå hun i sin plejefaders arme .	1
Madam Hansen adlød i taushed , men koppernes og tteskeernes klirren havde ikke den sædvanlige hyggelige lyd .	2
Med hænderne foldede i skødet sad hun ubevægelig , og den ene tåre efter den anden rullede frem under de halvlukkede øjenlåg .	2
« — » Nå mutter , lad os nu ikke være ubehavelige mod hinanden , men lad os få os et glas punsch , det er jo den rare lørdagaften .	1
« — » Nej det står der ikke , men hun holdt da af en anden og lod ham sla’ ihjel for at få David .	2
Hun lagde det i en konvolut , kaldte på Jeanne og bad hende lægge det ned i postkassen i landsbyen .	0
» Nej , men jo færre vore fordringer er , desto lettere vi lade os tilfredsstille , jo større og varigere tror jeg også vor lykke er « , svarede hun .	1
En fæstning bliver indtaget efter et morderisk bombardement , en rotte er indtaget i en gammel ost , og fanden er forelsketi en prokurator , hvilken slags indtagelse er det nu du mener ?	2
Og Laura gjorde sig ingensomhelst samvittighed af at vende sig fra den forrige tilbeder til den nye .	1
Imidlertid stak Laura hånden i hendes lomme , trak op pengepungen , som hun åbnede , og fandt seddelen .	0
“ Tyrkinden vidste ikke , hvem kokken var og svarede : „ Nej tak , den duesteg bliver dog vistnok altså sød !	0
Når fløidørren til forværelset sprang op , så man straks denne brogede vrimmel , som et maskebal frembyder .	2
“ Skolelæreren løftede ligesom åndsfraværende sit gudhengivne blik og sagde : „ Ja , du har ret , du kære !	2
Og under en fremvældende hulken , der gengav ham hans tabte mæle , udbrød han hjælpeløst : „ Min gud !	2
“ og så stak hun i at skråle ; for kalven var hendes kæledægge , og den måtte ingen gøre fortræd .	2
Det var waldmuller selv , der måske for tyvende gang , aften efter aften , gjorde Anton dette spørgsmål .	2
Hun så på sit ur , der var over 10 , gik atter , så igen på sit ur og gik igen utålmodig op og ned ad gulvet .	2
— å , hvor sød tante er , « vendte hun sig til Knut , » ja , sig , er hun ikke , « vendte hun sig atter til tture .	1
Derunder stillede Pelle bjørck sig af og til noget skeptisk og modererende , når han fandt de fdreslåede .	2
» Han ser rigtignok ikke meget modig ud , « bemærkede således en af dem , » men han er dog en dygtig Karl alligevel .	1
Han udbrød derfor ærgerlig , da betjenten meldte doktor Hansen : » Plager da fanden den fordømte Karl !	2
Det var soldater af sydstaternes armé , en fille deling af et strejfkorps , der skulle rekognoscere .	0
“ Og han bøjede sig ned for hende og sagde for første gang i sit liv ærlig , oprigtig , ud af sit inderste hjerte : „ Jeg elsker dig !	1
Cornelius udtaltes omtrent som tsjitsjero , var ikke blot uforståeligt for degnen , men forargeligt .	2
« og så er hun så snild , » tilføjede Lydia , lidt forlegen ved Holmes tavse beundring , « så utrolig snild .	1
Hulkende vred han sine hænder og gentog i sin jammer det gamle , hjælpeløse udråb : « å , nej da !	2
I sin forlegenhed sagde hun , at lampen vistnok osede , hvorpå hun gav sig til at skrue den ned .	2
Men var det dumheden — hvorfor rørtes da hans hjerte , hvorfor følte han sig så usigelig kraftesløs ?	2
Til den gamles fjæs høved det listige træk , men til Hannibals , så sundt og ungdomsfyldigt , passede det som et harpagon-smil over barnslige læber .	1
“ Men til lars-ola , gårdsgutten , havde Kristian skrevet om sine sviregilder , hvor Mogens drak sig plakatere end en alke .	2
— i går aftes , jeg igen bad ham om at få rejse , da svor han , at så længe min opførsel ikke blev bedre , fik jeg ikke en skilling af ham .	2
. . » « at ville gå mig i møde , » afbrød han hende og trykkede hendes arm ind til sig , « tak for det ; det var så venligt af dem .	1
. . » « det kan jeg ikke , det er naturligvis en følelsesogsmagssag , men jeg troede , at nu skulle det være blevet bedre , nu da moder havde dig at holde sig til , men nej !	2
Jeg vil tænke meget på jer — jeg har jo ikke andet at bestille derinde — , men når jeg véd , det går jer godt , så er jeg glad .	1
» Jeg har gået og været så angst , pisket op og ned ad trapperne , op og ned ad gaderne for at se efter dig ; jeg var bange for , at du skulle være så ked af , at mor var taget fra os — at du havde gjort en ulykke på dig selv , eller at der ellers skulle være hændet dig noget .	2
I heftig sindsbevægelse rejste hun sig og udbrød for sig selv : „ Så skal min Anna Sophie dog endnu blive lykkelig !	1
Den tosse , at henvise mig , mig ærkebiskoppen af Bremen , mig en rigsfyrste , — til den anden troesartikel !	2
„ Vil i måske også prædike for mig , som gamle skipper Seehusen , da vi vare i havsnød på Nordsøen !	2
„ Å , hvor jeg kender dig godt på den måde du holder , lad mig se , om jeg kender de andre ; hun tog os nu alle sammen i hånden .	1
Men det var en skrækkelig gang , da jeg spadserede der , side om side med ham gennem haven , og ingen af os talte .	2
Andre vidner til deres lykke var der ikke — — » Min ungdomselskede « — hviskedee Frank , idet han drog Fru Hildegard ned ved sin side ; med et lykkeligt smil lænede hun sig ind til ham .	1
. . « der påkom ham igen en knugende smerte ; han våndede og krympede sig som en orm , der trædes under en fod .	2
» Var det ikke der , hun boede , det kvindemenneske—hvad var det nu , hun hed ; hende homeros taler om .	0
« men denne tilståelse ville og måtte han aftvinge hende , den fattigalmisse , at hun dog havde elsket ham en gang !	1
— men når jeg nu siger dem , at der , hvad Kitty angår , ikke mere er noget , som gør mig ondt eller vedrører mig !	2
Nå stonder den højtidelige julehøjtid til jei vil ynske dig glædelig julehøjtidog glædelig nytår med helse og sunhed .	1
Han travet og han trasket , time ud og time ind , — nej , det gik aldeles surr for ham — han fandt plent ikke ned igen .	2
. . — men , afbrød doktor Hansen ham , ' det er jo meget hæderligt at være ved opdagelsespolitiet .	1
Han lagde kærtegnende sin hånd på Adams skulder og sagde blidt : — vred på dig , stakkels lille !	2
. . en isse , der med sit stubbede hår ligner en mark , hen over hvilken høstfolkenes leer er gået .	0
Men han tog hendes i steden og trykkede den til sig og hviskedee forpusteti hendes øre , at hun var sød .	1
Til Jenny med et vred sig -fra ham — for op af sofaen — over gulvet — hen til dørhængslet , hvor hendes tøj hang .	2
Og da vi så kom op , så kaster han sig på knæ for mig og siger : kæreste frøken , jeg elsker dem .	1
( hun går ) konen ( bliver stående og ser efter hende ) hun er ikke rigtig klog — det tør jeg vædde på .	2
Samtalen ved bordet førtes i reglen mellem kommercerådinden og Johannes , og måltidet var derfor sjældent hyggeligt for ham .	2
Kommercerådinden fandt det ikke svært at tilgive ham , thi hun så jo , hvor meget han anstrengte sig .	1
Hvad hun sagde , hørte jeg ikke , men hans vrede formildedes , og lidt efter fjernede de dem begge .	1
Men : , , Im selben maß du willst empfangen , mußt du geben ; „ Willst du ein ganzes Herz , so gib ein ganzes leben .	0
Derfor hændte det også , at jeg pludselig følte mig kastet i brostenene af en forbiilende herre , — som da jeg tilråbte ham : „ Hvorledes gåeriide , min herre ?	0
« ja , det står der s’gu « — Anders så’ i vejret — » så han kan ’anen’amme ikke gøre mig stort !	1
« » Det var skam heller ikke for den sags skyld . . . . . . . . .nej , for så var jeg bleven i Amerika !	0
Endelig sagde Kræn hvas : » Du er bra’ vejstiv i kæben , men du får os denneme ikke til at at gå på’en !	1
— men nu , min ven , « sagde hun og så ham ind i øjet , mens hun moderlig ømt strøg med hånden over hans hår .	1
Idet de rejste sig fra bordet , udbrød han : » Men du har jo endnu ikke rigtig set , hvordan jeg boer .	0
• smukke mahognitræs møbler og et gammelt blomstret gulvtæppe , hvis falmede roser ildskæretfra-kaminen opfriskede .	1
Han ømmede sig endnu lidt efter den andens håndtryk o « - var utilfreds både med ham og sig selv .	2
Hun nærmede sig uvilkårlig vinduetlangs skråtaget , hvor spindelvævene hang og dirrede for lufttrækket .	0
Så godt som nogen havde han nydt den første kærligheds lykke , så lidt som nogen var han en tør og kjedeligpedant !	1
Han strammede sig op til en forbitrelse , som foreløbig fandt afløb i en strygende Marsch ned ad gaden og ud over markerne .	2
— ja , ja da , sagde Jansen , som stod henne ved vinduet og sparkede mod panelet for at få skoene på .	0
Tror du ikke , jegved ,dersidderandreog bliver gjort dumme somjeg ;ogandre ,somblot trænger til , at man skal pirke ved dem for at få gang i dem .	2
— jamen du må kunne forstå — — — det ved du , jeg gør , og at det er derfor , jeg har sagt , hvad jeg sagde .	1
De forholdt sig temmelig rolige og gav kun af og til deres bifald tilkende med et værdigt , anerkendende „ Hør ?¹ „ Det er rigtigt !	1
. . “ „ Så har du altså brudt dit æresord og solgt dig til den elendige svindler .	2
Han så’ igen disse øjne , som mindede ham om det vekslende , farverige hav , ja , han så’ og så’ !	1
» sagde hun og slog hændernesammen , medens hun græd lydelig-------------jegvil gå hen til hende , Thorvald !	2
— men , Juan , hvem er den gådefulde , som har stillet sig imellem mig og Louise , og som vi kan takke for dette eventyr ?	1
„ Det er mig , Louise ; jeg er deres bøddel , deres djævel , som har dem i sine kløer og som vil knuse dem .	2
“ sagde han efter at have fuldendt tugtelsen , „ således skal det gå enhver , som ikke lystrer mig .	2
Ja , forunderlige pebersvend , jeg er bleven forelsket i denne lotusblomst , denne Filia Maris — Maris Filia !	1
Å det er til ham , nu skal han få den straf for sin umættelighed , af jeg brækker det og læser det !	2
« fordi jeg tror , du holder af mig , Fanny — og , bliv ikke vred , fordi jeg har læst de Vers dér .	1
Kennt ihr noch das alte lied , das einst so wild die brust durchgluht , ihr saiten dumpt und trube ?	0
Lad os da nyde den lykke , vi kan have i vor kærlighed , og lad denne kærlighed gøre os begge udholdende og stærk !	1
. . det vil sige , nu var jeg — hvad jeg dog i dette ojeblik ikke havde nogen anelse om — i fælden !	2
„ 6oæ stum “ , sa ' jeg til mig selv , skulle det være den galgenfugl Villiam Dahl , hm , jeg skal dog høre ad !	2
Hun spurgte endnu engang , og hendes blik røbede endnu stærkere hendes glæde , og smilet var større og mere grusomt .	1
Han stod sammensunken og så på hende , og da han mødte hendes øjne , så han , at hendes kærlighed var død .	2
Det skulle være som det i umhausen , men skønnere og rigere , og så skulle det være som madonnahavde vist sig for ham i klippespalten , med en glorie i regnbufarver om det skønne hoved .	1
Josef stod et øjeblik sønderknust , men så voksede trodsen op i ham , og han forsvarede sit værk .	1
— ved dette spørgsmål stod han endnu tvivlrådig ;men torko sprang med en klog , påmindendegøen op ad ham .	1
— — og nu har jeg , uværdige i Israel , skuet din herligheds åbenbarelse — skuet med disse mine øjne himlenes og verdeners største undere !	1
— — så spaserede jeg i stedet for ud til en god ven , som er jærnbaneassistent en 4 mils vej herfra .	1
Hvorfor Pokker er du ikke også rejst til Grækenland for at slå ihjel — eller blive slået ihjel ?	2
Lars og daglejerentærskede i loen . . . . — mor , sagde Herluf på én gang , midt som han lå over sin billedbog , er du lykkelig ?	1
— nå , for satan — o m i g j e n . Hr . Atterbom raste , Herluf Berg hoppede om : jomfrubuks , skreg han .	2
Han gik frem og tilbage , til han standsede ved glasdøren og så’ over gangen ind gennem restaurationssalene .	0
Sagde hun og klemte sine hænder fast om hans skuldre , — jeg ved ikke af , at jeg listede , — jeg blev glad !	1
— nej , sagde han , for det er så lidt , at ingen kan gribe om det , og så meget , så stort , at den er ikke til , som ikke må lade det flagre ! .	0
Og så ærgrede han sig for øvrigt over , hvor den beregnende dragt dog klædte hende fortryllende godt . . . !	2
Han famlede efter tændstikkerne og greb af gammel vane til lommen efter det tarvelige , værdiløse ur .	2
Men et øjeblik efter bøjede hun sig kærtegnende hen over sin moder og sagde med et smil , hvori der ikke var spor af sørgmodighed : „ Du skal aldrig se det mere , min egen moder !	1
“ „ O , hvor jeg hader dig , “ udbrød Deodata ude af sig selv ; „ forbandet den time , da jeg svoer dig “ Troskab !	2
Grevinde Rosenkrands var blevet stående fulgte retningen af hendes blik og sagde : — ja , hun er meget smuk .	1
Mens hun ledte , fandt hun på en stumtjener i et hjørne en kapsel af citrontræ , som hun tankeløst lukkede op .	0
. . Der var et Mylr i sollyset af rødstribede parasoller , flamske dragter og små telte med farvede vimpler .	0
Christensen , som med årene blev mindre og mindre københavner , trængte undertidentil denne københavner , der syntes at blive mere og mere glad med årene .	1
Hun skreg — men ikke med disse småpigers skrig , som kan lyde så misligt og uhyggeligt igennem aftenen .	2
Ja — og nej 1 der var Michelangelos sibyller , Rafaels madonnaer , rembrandts Saskia , Frans hals’ Dorthe .	0
Med et hæklet , netagtigtshawl over de blottede skuldre og det pragtfulde rødbrune hår udslået ( rødbrunt var den gang modefarve ) — således dukkede hun som en nymfe op af blomsterhavet .	1
Ikke , at jeg just skulle være en dårlig Skytte — tværtimod ; men ved denne lejlighed havde jeg såvist ingen jagtlykke fortjent .	2
Og det vakte jo en - aldeles hovedstyrtende forbavselse , da det spurgtes , at Marianne foss , den vakkre ,'kvikke Marianne foss !	1
« han så hjelpeløst på hende : » Her jeg sidder som en gammel kusk , der har mistet både heste og vogn !	2
Henrik havde taget plads på sofaen nede i stuen , medens de andre listede frem og tilbage ovenpå .	0
. . « Fru Adelheid følte , at hun var ved at forråde noget fint og stort , der var lagt i hendes hænder .	2
Han stod bøjet over hunden og så ind i dens bristende øje med et stort , dybt og underligt blik .	2
Jeg tror slet ikke , det er umuligt at lade være at elske den , som man ikke må elske , og at elske den , som man skal elske .	1
„ Og da jeg så så ned på dig , “ sluttede han , „ så var det , som jeg så min egen onde samvittighed .	2
Men det er på en anden måde , end jeg holder af dem , skønt jeg ikke véd , hvori forskellen består .	1
Det morede hende at høre på deres muntre pludren , skønt hun ikke forstod halvdelen af hvad de sagde .	1
Hun lukkede uvilkårligt øjnene og støttede hånden mod vindueskarmen , som om hun følte kræfterne svigte sig .	2
Lykkelige menneske , hvis åndelige selv lader sig afkopiere og opbevare i livets regelrette embedsprotokoller !	2
Der var noget usigeligt modbydeligt i at høre Toras navn nævnt i denne tone af disse rå madamer .	2
Sara tog brættet og vendte sig mod den indtrædende : » Nu troede du , at du skulle gribe mig i noget græsseligt .	2
Og nu må du da virkeligindrømme , at sådan som vi har haft det , har vi spillet vor trekantede whist meget hyggelig og rart .	1
Hun følte sig gennemsyret af ham , og det pinte hende , hun væmmedes ved det , det var , som mærkede hun en død tyngsel i sig .	2
Han så ud af sine grå øjne med et klart og skarpt blik ; men hans smil var meget vindende , og når det ledsagedes af et af’ hans hjertelige håndtryk , indgød han både agtelse og sympatti .	1
» « ak , Christian , » udbrød hans hustru , « jeg er bange for , at han såmænd ikke altid har ladet det blive derved !	2
» « det lyder både skønt og storladent , » svarededen gamle ; « man skulle næsten tro , at du havde taget din émbedsexamen og fået et præsteoo kald , eller vundet i lotteriet .	1
Det skulle nærmest være i stil med hverdagshistorierneog Carl Bernhard , men mere genialt , gjennemglødet af en kraftigere poesi .	1
Et overgreb , en uretfærdighed imod en var en krænkelse af alle , der berettigede til repressalier .	2
Han stod åbenbart endnu i den formening , at han havde herremanden for sig ; „ men jeg vil ikke skide længere for dig , du — Judas .	2
“ Overfor slige spørgsmål var Baumann mildest talt dum , og da Charles så , at han var åndsfraværende , forlod han ham .	2
Da det imidlertid hverken lå for Angelika at rødme eller blive forlegen , satte hun Charles i en tilstand af forbavselse .	1
» Det glæder mig at have gjort deres bekendtskab ,hr . Sidenius , « sagde han efter at have klinket .	1
I hint øjeblik , da han stod ved fodenden af Fru Engelhardts seng og trods had og afsky endnu følte sig uimodståelig !	2
Men fordi man elsker tryllefløjten , derfor kan man da også gerne glæde sig over mestersangerne .	1
Frederiksen mumlede , at han fandt dette forlangendemeget begrundet , og at han skulle holde sig det efterretteligt .	2
Han havde iøvrig også spist en grundigere frokost end vanlig og var ved at skylle den ned med en tredje kop the .	0
Hvor taknemlige skulle de ikke også forstå at nyde hver time , ikke lade noget øjeblik gå fra sig !	1
Hendes forsigtighedsregler udsprang af angst for , at brevene skulle blive opsnappede , gennemlæste og tilintetgjorte .	2
At jeg greb dine hænder , at jeg kyssede dem stille , at jeg kyssede dig stormfuldt , at jeg følte dig hos mig , at jeg hviskedee dit navn .	1
“ Sådan omtrent udtalte han sig , mens vi vandrede hen ad vejen i den smukke stjerneklaremartsaften .	1
Det værste er , at der er splid i mit eget indre ; jeg er misfornøjetmed mig selv ; jeg bebrejder mig , at jeg er forsømmelig i min gerning .	2
I Hamborg gik de ombord i et prægtigt indrettet udvandrerskib , der medførte over tusinde passagerer .	1
« » Jeg er fader til to små piger , som ikke har nogen moder ; lad dem ikke sulte ihjel , « bad jeg morderen , der stod bøjet over mig med kniven i hånden .	2
Nå , kys dog på hånden ad mig , vi har jo altid holdt så meget af hinanden , og jeg hører dog så at sige med til familien !	1
Og vi holdt også af hinanden begge to , men det var dog lidt på en anden måde — sådan som dig har jeg ikke elsket hende alligevel .	2
Mølleren lagde cigarstumpen fra sig på underkoppen , foldede hænderne i skødet og så på , hvordan tommelfingrene gik rundt om hinanden .	0
Kan jeg gøre for , at jeg er udrustet med et hjerte , der slår så ømt og kærligt for alt smukt og ædelt !	1
— det mente vi ikke , hr. Grosserer , men vi mente , at når de gik fallit så gik også vore sammensparede skillinger herunter .	2
— lad mig se det , sagde Villiam , snappende brevet fra den forbavsede bondekarl og , idet han afstrøg en svovlstik , holdt han denne over brevet , han læste nu sit eget navn .	0
Og de navne , han nævnede : Julies og st . Preux’ , Frithiofs og inge-l'orgs , hans citat af Eigils jublende udråb hos oehlenschkiger : „ Jeg har min Helga !	1
Beate stod og havde en forfærdelig hjertebanken , medens hun ventede på , at mama skulle åbne døren og kalde Karin Maria ind i stadsstuen .	2
“ „ Åge , “ sagde Hilleborg , „ derom er vi jo ens , at i hvor det så går , vi ville dog elske ham , du og jeg ?	1
“ Eiler kastede et blik på brevet , skiftede farve , lo tvungent og læste : vogt dig for Eiler Geertsøn ; han er i ledtog med dine fjender !	2
„ Gør det dog , “ bad Hilleborg ; men da han fremdeles tang , da sagde hun : „ nu , da får jeg gjette .	0
. . fordi jeg elsker dig\ « gentog han langsomt og med eftertryk , som om han talte med sig selv .	1
Han stod ved genesar-søens bredder og rundt om larmede en støjende folkehob om kap med den oprørte sø .	2
Caroline blev åbenbart meget glad ved at se ham , hun sprang op og ilede ham i møde , idet hun råbte : .	1
Disse tab nedskoge imidlertid ikke på nogen måde hans spillelyst , tværtimod , de opflammede den endnu mere .	2
“ Der var noget i dette forskag , uagtet det var temnieligt dristigt , som dog tiltalte mig overmåde meget .	1
Når jeg kommer nede på trappen , kan jeg høre din symaskinesnurre ; det lyder mig så hyggeligt som bulderet i en ovn .	1
Jeg hørte hans spørgsmål , som fortalte det , at om nogen vidste , hvad det var at skamme sig , var det ham .	2
Kommissionæren vedblev : — frøken Eskildsen misto , deim pitnl , hvoraf hun og hxnhm elsker -- , h livsophold .	0
. . jo , de vil blive værst for dem , hvis de ikke nedstemmer tonen og hører på , hvad jeg nu vil sige dem .	2
På sidstnævnte sted lå chefens privatlokale , der bestod af et større kontor og et mindre værelse , som lå bagved dette .	0
Hun var venlig , strålende munter , sød , henrivende , og så havde hun sunget for ham , aldeles guddommeligt på ære .	1
Hun var vred , meget vred over at have fået en irettesættelse , uden at hun syntes hun havde begået noget urigtigt .	2
Hun nærmede sig til bordet — lidt forlegen ,— men alligevel temmeligt tillidsfuldt som smukke piger plejer , fordi de er vant til straks at få opmuntring .	1
— men — så var det dette uheldige , at hans begyndelse ikke passede rigtig ; dette med Jesus og de tolv , .	2
Derpå modtogenhver af dem sin bestemte Fung , som kammerjomfruen , der var en meget klog Fige , havde indrettet i størrelsen efter enhvers tarv .	1
Og bad dem endelig ikke at være bedrøvede for hendes skyld , for nu var hun ikke så syg mere : hun følte , at hun nu havde det meget bedre .	1
— ia , det kan jeg ikke sige dig , men det kan du få at vide af kaptajnen , som er en god ven af ham .	1
— det kan umulig forholde sig således som de siger , min herre , svarede Harrison — -- -- -- -- -- -- — jo , jo !	0
Anna svarede ikke , men rakte fruen brevet , som hun endnu holdt fast sammenkrammet i hånden , fruen læste det .	2
» hviskedee jeg med Baggesen , og mitlljærte svarede med den samme digters ord : « jeg elsker , jeg elsker , jeg elsker , jeg elsker « kun dig !	1
Et håndtryk svarede for mig , hendes hånd skælvede inden i min ; hun vidste ikke hvor godt jeg forstod hende .	1
“ Han rejste sig fra bordet ; men endnu nogle oieblikke tøvede han , og indsugede tavs billedet af den , han havde elsket og endnu elskede så højt .	1
„ Men det er et forræderi , “ vedblev frøkenen , „ det kommer ikke fra dem selv , de er overlistet af andre , de svage stakkel !	2
“ Hun satte sig igen ved bordet , og kradsede nogle linier ned på papiret , som hun derpå rakte Rosine .	0
« tab ikke modet » , komtessen la begge hænder på Elses skuldre og så hende kærligt ind i øjnene .	1
» Else løftede hovedet , slyngede armene om thorgrenog trak hende ned til sig : « nej , nej , sid her med mig !	1
« hysh , siger hun » , Thorgren la håndfladerne mod hinanden og hoidt dem opover hovedet , mens hun bøjede legemetskråt forover , « og så kiler hun plask i gulvet og får hikke .	0
« jeg sprang op og trykkede et begejstringenskys på hendes pande : » Hvor de dog er fin og sød !	1
Hvor bliver de ikke klodsede og gennemskuelige , latterlige og dyriske , set gennem affekternes teaterkikkert .	2
De to munke trådte hen til vinduet for at se , hvad der foregik , og de så da Knud og vinduff med flere af deres mænd betræde gården , fulgt af en stør folkehob , som jublede : „ Held og lykke med dig , Knud Dana-ast , vort håb , vor glæde !	1
“ „ Men din hustru og herskerinde på ralov bliver jeg ikke , skønt jeg elsker dig højt , røsten , og du skal høre hvorfor .	1
Hvad de havde for med ham , vidste hun ikke , men at det var noget usædvanligt , det så hun straks .	0
, og Gustav lagde sin hånd på hans skulder ; men Sofie Magdalene rødmede ,idet et dvælende og ligesom forståendeblik fra den smukke pageøverste mødte hendes .	1
Gustav så hendes kinder flamme purpurrøde og så igen blive ligblege ; men hun hverken græd eller beklagede sig .	2
Ehrensvård og bibbing fulgie ham , efter al have vekslet et blik med Pontus liljehorn , som stod henne i en vindusfordybning .	0
. . Der sidder Lassen og jeg i vorres hyggelige stue ; og vi får gåsesteg , og vi gi’er hinanden småting .	1
Lallede han med et misundeligtudtryk i sine sløve øjne — tter er ingentting ,ther bither på thig !	2
Han plukkede febrilsk en stump blyant op af vestelommen og lavede et regnestykke på avisens margin : — fire i fem er en engang , og en i mente .	2
Hun har det bedste hjæerte , der slog i kvindebarm , hvert oje er en kjcerte , et vokslys er hver arm !	1
“ „ Så temmelig efter omstændighederne ; men det var dog Pokkers , hvor han striglede mig ; — hvorfor mon han gjorde det ?	0
Den ensomhed , han opnåede på hin smukke junidag , syntes også i førstningen at tilfredsstille ham .	1
Ester en af de sædvanlige rejser til ouebek fandt han ved sin hjemkomst til London budflab om sin moders død .	2
Mareschal Rantzaus første bedrift efter hans tilbagekomsttil Frankrig var en ny , glimrende Sejer ved indtagelsenaf byen Arras .	1
» Munkeklør — djævleklør — lød det uafladelig i Helvigs øren , medens hun forfærdet stirrede på munken .	2
De kan måske ikke forstå det så godt som vi ; men således er det , forsikrer jeg dem , og vi er dem meget taknemmelige , fordi de har holdt fast ved os gamle .	1
“ vedblev krog med en skjemtefuld halsstarrighed , der i hendes øjne gjorde ham endnu modbydeligere .	2
„ Og nu vil jeg foreslå en ting , “ sagde lægen , efter at han og Selmer vare forestillede for hinanden ; „ da dhrr .	0
Det , må jeg sige , er nyt at se flige gæster , og vor gamle ven Salomon har vist vej herhen — — sibbe !	1
Jeg har råbt og råbt — men så så jeg noget — noget , der skinnede så hvidt — og det er hendes — hun har tabt det — “ „ Hvad støjer du for ?	0
„ Jo vist så — men — “ Han lod hende ikke tale ud , men blev hurtig ved : „ De er lykkelig hernede , — de er glad ved deres lod , taknemlig for deres mands kærlighed ; han blev den lykkelige , der lærte dem , hvad kærlighed er .	1
Op af sin jakkelomme trak han en svær buldog-revolver , hvis blanke stålløb blinkede i lampelyset , idet han viste Hjalmar Andersen den .	2
Selv sidder jeg i parkettet med hånd under kinden , tavs og tankefuld , og gråd Veksler med smil som i en aprilsdag .	2
Smerteligt trykkede hun hånden mod panden og sukkede : „ Jeg tror , jeg bliver syg igen , gud forbarme sig !	2
“ „ Ikke sagde jeg sligt , “ svarede Mogens Gjøe , listigt smilende ; „ dog er dette et godt påfund af dig !	1
Geert blev det smil vaer og for da fort : „ Så går det messen ; men hvor haver det sig med vigilier og begang for de døde ?	2
Dog , da han begreb at jeg anholdt om eder , da så han studsende på mig , og hans blik tydede på stor sindsrørelse .	1
I havet genvandt han sin ungdom og sin frihed , sit strålende håb og sin kærligheds jublende vished : gro elskede ham !	1
Et hadefuldt raseri greb ham mod denne sortklædte røver , der havde opbrudt porten til hans gård og slået hans svend ihjel .	2
Klitgård , Blanka , Buck , toctorens , faster , Mikala og Klaus , alle befinde de sig i en behagelig samdrægtighed og sværme ud og ind på den gamle Lindegård , der er et mønster på hyggelighed og gæstfrihed .	1
Skærmen var med sine nedhængende grene den stakkels døvstumme klans kørners stadige sommeropholdssted .	2
Og hvilket held — — hans gamle kammeraterfra baftinsbay skulle være med at fejre bryllupsdagen ; « Fredrik Jenkins » Else Holm !	1
Fruen måtte dog nægte sig at mægle her hvor hun fandt at Anes misfornøjelse ikke måtte anses for aldeles ubeføiet , selv ikke overfor et så fint kærlighedsforhold som det mellem de fordums kærester .	2
Anna Sophie omfavnede sin søsterdatter med hjertelighed , og denne førte hende ind til Charlotte Amalie .	1
“ Abelone trippede ud i kjokkenet , hvor hun fandt Lise Rosenberg i færd med at udspørge Poul onjuchowitsch om hans herre og om ham selv .	0
Der var gamle , glade studenterviser , der var Mendelsohns « lieder » , og til sidst romancer af Weyse .	1
— men de tre gamle piger droge dynen op over hovedet og græd i stilhed , græd og lyttede efter broderen , indtil træthed og søvn overvældede dem .	2
Det var dog en pæn og en herlig by at se til , tvillingrigernes hovedstad — akselstad ved sundetsvove !	1
Hun stod nu med sine udspilede buksetroldben midt på gulvet , da hun sagde : — lorte och schitte !	2
— han kan jo ikke læse hippokrates , sagde magisteren og målte barbéren fra hans gule kavajskrave ned til fedtstøvlerne .	0
Hendes stedsøsters øjne hvilede på hende med glæde og beundring , og Hasting overhørte hende sige som til sig selv : „ Hvor er hun dog sød og dejlig i dag !	1
„ Hun kan ikke gå på sine små ben , “ sagde Emma , idet hun så med et smertefuldt blik på Fru Hasting .	2
“ Hun tog mod til sig . . „ Det har pint mig , at de tror , at jeg er — så meget bedre , end jeg er .	2
Sig i dit inderste hjerte : det er ingen dødelig , der skrider over dørtærskelen , Mikkel Hansen , det er en baron , det er en greve !	1
Er jeg i dansesalen , er han i spisesalen , er jeg i spisesalen , er han i havesalen , og så denne uting , der forfølger mig !	2
Og på bordet stod en rigtig maskine af skinnende rødt metal med en hel del breve under , hvor den dog var nydelig , og den kunne bestemt snurre rundt , som de store derude !	1
Vinduet stod åbent ud til pladsen , og lugten af sod og af jærn , der smelter , trængte ind i værelset .	2
Han var tilfældigvis ikke heftig og var i det øjeblik ikke forelsket i mig , det var om morgenen — han vidste altså , hvad han sagde .	0
Tror du ikke , at jeg har vidst , at jeg hundrede gange har haft dig i min vold — gå , gå med din lille , usle uvidenhed !	2
Birgitte var fantastisk oplagt , og de fremmedartede omgivelser tog for hende en æventyrligkarakter .	1
På trappen , der forbandt etagerne i den gamle pavillon på yderkanten af Jeremias ellekildesgrund , stod den gamle overlærer tofte .	0
Han kunne ikke en gang få sin røst tøjlet til at få udtalt , at der var bedre plads på forsædet .	2
Han viste mig nu nogle sjældne kaktusser ; men dem havde jeg set end smukkere i Lauras værelse , sagde jeg .	1
Jeg troede i begyndelsen , at Laura var død , og jeg råbte i forfærdelse : « jeg har dræbt hende !	2
Det Elias hejmen fortalte om hendes elsk til den lumske , lavstammedefant , gjorde hende ikke bedre i Riemanns øjne .	2
Det var ham , som husbond slog , fordi det så ud som han havde stukket hestene og gjort andre elendige ting .	2
Ja , nu har jeg af sætre set , sannikkedalssætreog sjerrestadsætre og tudalsætre og vestfjorddalsætreog hallingdalsætre og valdrissætre og hedalsætre og vangssætre og furnæssætre og ringsakersætre og loitensætre og fåbergsætre og laurdalsætre og ringebusætre og elverumsætre o og amotsætre og ærdalssætre og —------------ » » Nej , jøsses !	0
En høst havde tvende heste gået sig ned i en hængemyr , de kunne ikke arbejde sig op igen og omkom ynkeligt .	2
Hun havde revet sin hånd til sig , hu rakte hun ham den atter og sagde : » De må ikke være vred !	2
« spurgte han for tyvende gang mama ; og når mama for tyvende gang fortalte ham det med et suk , sagde han : » Det er også satan til vrøvl med de fruentimmer ; « og gik ud af døren .	2
Men det vil også overtyde dig , der , det håber jeg , nu ikke vil se en fremmedi mig , men en ven og Broder .	1
„ Men det er jo umuligt “ , stønnede Jurgens og sank ned på Jens Nielsens huggebænk , der stod ved hans side .	2
Så kastede hun sjalet af skuldrene , tog ud af sin skrivermappe et ark papir og konvolut og skrev med blyant , følgende : — « kære . . . !	0
Man er så ubarmhjertig mod en kvinde , for hvad hun har syndet , så hjerteløs , fordi man ingen ting forstår .	2
Hun skænkede ned øve .r hans fingre , ladende , som om det skete af vanvare , lo højt , bad om forladelseog råbte : — bedste !	1
Thi kaptejnen påstod , at Byron var en promethevs , var en gudetrodser , med sympatti for Kain og satan .	2
Han præsenterede for sig selv sin ædle anerkjendelseaf Brinckmanns „ Idealitet” , og anerkjendtqdenne anerkendelse .	1
» Tak , børn — tak for alt godt og for al den kærlighed , i har vist mig på denne uforglemmelige dag !	1
Han henviste dem til godsforvalter clemmensenpå Båstrup , og justitsråden bad dem gå Pokker i vold .	2
Så forpagter vi Havreholm ud til forvalter Mortensen , og hjort skaller en pålidelig godsforvalter .	0
— — som to børn — min go’e , sagde komtessevon Hartenstein til mademoiselle Leterrier , de var glade som to børn , da jeg overraskede dem .	1
Maria Carolina vidste ikke selv , men hun syntes , hun var så grænseløs , så forfærdelig ulykkelig .	2
. . — vafler — hus —vafler , sagde Katinka , hun skubbede sig ind gennem en pigemur , der spærrede gaden .	0
. . Å , men det er også den drivhusblomst , i har stående dér , Knudsen , som er mig for stærk .	0
Jeg tror , at han kvæler mig , hvis han ikke snart holder op med sit hvæsende : me-so-po-ta-mi-en i — me-so-po-ta mi-en !	2
Han indrømmede , at hande og Ida var lykkelige ; » men , « ytrede han , » jeg og Rebekka er også lykkelige .	1
« » Åh , den ulykkelige , ulykkelige jalousi , « sagde hun , » Du kære , gamle skinsyge Josef !	2
« » Ja , « sagde jeg glad , hvorpå jeg atter opsøgte mit værelse , denne gang lykkeligere end jeg nogensinde havde betrådt det .	1
Hermed sluttede dette for Betty såre indholdsrige brev , som bragte hende i sådan underlig urolig sindsstemning .	2
Det var for ham , som vågnede han op af noget lunt og hyggeligt , mens der nu gik kuldegysningerigennem ham .	2
Hun vred sine hænder , hendes blik var forvildet i sorg og angst , i fortvivlet håb om det umulige .	2
Med yderst forstående miner , der blev end mere forstående og opklarede , hver gang dennes blik gik i retning af ham .	1
Knud ilede til og greb hende i sine arme , men bevidstheden forlod ikke Feodora , ihvorvel sorgen Havde ramt hende som et dødslag .	2
Han beredte sig -fil døden , samtalede med sin confessionarius , poulnoviomagus , og modtog alterets sakramente af ham .	1
» « ja , » udbrød han , idet hans blik hvilede taknemmeligt på hende , « ja , Maria , så sandt jeg lever , det skal jeg altid !	1
Da han trådte ind i dagligstuen , sad professorinden i en ildevarslende tilstand af indeklemt raseri , og pegende på bordet sagde hun , idet hun rejste sig , med en stemme , der dirrede af forbittrelse : « se dér — dette er følgerne af dit vanvid — alt er tabt !	2
Temaskinen stod og surrede hyggeligt på den snehvide dug , da falk om aftenen kom ind i spisestuen .	2
« falk så et øjeblik medlidende på hende , så sagde han : » Hvorfor er de så ond imod dem selv ?	2
„ Signor Carnevale har fortalt mig noget derom ; men man hører helst eventyret af eventyreren selv .	1
Han har solgt hende , som var hun en skjøge- ; men han skal dø ; han skal ikke nyde frugten af hendes skændsel !	2
Det var folkevandringen , det var Attilas hunner , som væltede sig hen over Romas høje , nedtrampcndc alt under bøflernes jernlagte klov .	2
Til min forbavselse ilede imidlertid seierherren efter ham og sagde nogle ord til ham , som jeg ikke forstod , hvorpå røveren høfligst tog hatten af og udbrød : „ æ lignoro !	0
Han var nu gjort våbenløs , kården faldt ham ud af hånden , og han sank om med et gennemtrængende hvin , hvori smerte og raseri blandede sig .	2
„ Ikke det jeg ved , ihvorvel jeg har set flere skotte ved apenninerne , men navnet har jeg ikke hørt .	0
“„ Ikke engang den onde ånd på næsset , ikke så Karna Sigurdsdatter , “ henkastede han med et smil .	1
Tartarernes grusomhed og plyndrelyst gik hånd i hånd og gjorde stedet til en helvedes forgård , så meget rædselsfuldere , da dei' kun fandtes får i ringe mængde .	2
Stuen havde højrøde muks Gardiner , som om aftenen blev trukne for og lod den forbigående ane et hav af hygge indenfor i kahytten .	1
Hun havde tvunget bønderkonerne nordenfjords til at udlevere alle deres værdigenstande ved at sætte deres spæde børn op på de glohede bilæggerovne og surre dem fast der , og nu sad hun og ventede på sin dødsstraf .	2
Franck gav ham muntert hånden , tyssede på sin hund : » Nå nå , doggie , læg sig , doggie , ikke æde konkurrenten , det kan du lade mig besørge !	1
F'or det var jo slet ikke ham , jeg holdt af , men han havde magten over mig , det er så ulykkeligt alt sammen , det er ham , jeg er angst for , så angst , at jeg ved ikke , hvor hen jeg skal flygte , så angst , at jeg ikke tør være noget sted på jorden mere !	2
Tog ikke den smukke Alvilda Nielsen den gamle pukkelryggede skrædersvend hjaltebeen , fordi han ejede 4000 rigsdaler . ?	2
Selv boede pantelåneren i kælderen , i hvis vinduer fandtes en mængde uindløste panter udstillede tilsalgs .	0
Hun skyndte sig med at henlede samtalen på Barros formodede hensigter , om hvilke måge mente , at de vare „ skumle .	2
“ „ Jeg vil heller komplimentere hr . Attachven selv , ligne hans talemåder med smukke roser i vinterskavlen !	1
“ -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- hun kan være forfærdelig limefuld !	2
Men jeg troede nu , der var en knude på tråden mellem dig og hende . . „ Mellem mig , og Katharina ?	0
„ Troede de endnu , at den yngling , de en gang kendte , var bleven stående ved sit enfoldigesværmeri for måneskin og kildevand , en hytte og hendes hjerte ? .	1
Hvorfor skulle han dø , og denne leve i usselhed og elendighed ; hvorforvar skæbnen så grusom , så ubegribelig grusom ?	2
Jeg takker ellers hr . Schoutbynachten for den ære , “ vedblev han med højere røst og næsten tindrende blik , „ jeg ønfler eder og de andre herrer al glæde og lykke af det raske togt — hurra for Tordenskjolds flag !	1
Stampende atter i gulvet med sit træben og læggende hånden på panden , råbte Tønder : „ For satan !	2
“ — det knaldede svagt derovre fra , og truffen af en flintekugle styrtede løjtnanten hen over en dækskanon .	2
Han vendte sig om og råbte oo over til hende : » Nu have i tak for godt traktemente , mor Mejnstrup !	1
« Fru Anna så et øjeblik , på ham og sagde derpå : » Jeg kan .ikke blive klog på eder , Jacob Mouritsen !	2
De spøgede med hinanden ,kivedes , forsonedes atter , og således vedblevjacob at have hånd i hanke med hende , hver gang de mødtes .	1
Fortumlet af glæde og taknemmelighed kastede hun sig i lægens arme , trykkede et Kys på hans kind og udbrød med grådkvalt røst : » Tak tak for dette !	1
Siger ikke Sidse Lars Jørgens til mig i går : » Det er synd , byrde , det er synd for Trines skyld !	2
Og tror de ikke , at Lise har haft lidt med ’et at gøre også — dette med Jerusalem og Zions ævler og alt det ?	2
Fra frændemødet på Lyksborg kende vi en anden fremragende adelsmand af ahleseldternes slægt , nemlig Claus Ahlefeldt , herre til gjelting i Angel .	1
“ rungede gennem stuen ; sværdet faldt klirrende af fjendens lamslåede hånd , og med udråbet : „ Morbroder , kære morbroder !	2
“ „ Å , mademoiselle minet , tak , “ sagde Flory med et strålende smil gennem tårerne , idet hun omfavnede og kyssede hende .	1
„ Men du har alligevel været en slem lille pige ; og se , hvor den stakkels Mabel er ødelagt , “ vedblev hun og pegede på den våde genstand .	2
Fru hammer og Fru Jensen-svendsen havde glædestårer i øjnene , ogFruwutkisørensen blev så begejstret , at hun klinkede med Gustav og sagde : „ De nyforlovedes skål , kærlighedens skål !	1
Ved dette udråb af Adam så Madsen på sine døtre med skræk for , at de skulle sige , at de vare-sultne .	2
For bordenden ttronede majoren med Fru hammer ved sin side ; etatsråden havde Fru majorinden til bords .	1
. . Eders forbitrelse i ære : jeg mener , at når man elsker , skal man elske — som man skal drikke , når man drikker — slås , når man slås , .	0
— — Frants vendte sig bort , satte sin hånd heftigt mod bænkens ryglæn under lindetræerne— og mumled* det er et afskyeligt forræderi !	2
“ Jakob trykkede sin elsiedes hånd , og med en hjærtens fryd , som ikke lader sig beskrive , svarede han : „ Tak Anna !	1
Jeg lovede det , når jeg grædende stod ved hendes seng og hendes magre hånd hvilede i min , og jeg lovede det også , Karen , når jeg lå i min seng og vædæde puden med mine tårer .	2
Det ærbødige , beundrende blik i hans smukke øjne var hende ikke ubekendt ; det var fændriken fra arsenalet , v . Thiemen !	1
Fyrstinde tetschen havde ikke været til stede ved taflet , men under foregivende af hovedpine holdt sig i sit palais .	2
Et øjeblik stod han tankesunken og strøg sig med hånden langsomt hen over det store , gule skæg , medens huskarlen atterjjernede sig .	2
„ Eller tykkes du kanske , “ sagde snefrid i en lidt opirret tone , „ at jeg havde ingen årsag til at vredes ?	2
“ råbte ølmod og holdt sin fakkel højt , medens han med den anden hånd stak under armen på en sidemand .	0
Således præsenterede han sig skrævende , i det glade dagslys , da degnen fris svingede om hjørnettil torvet .	1
Lorsqu’on tirant son bas de soie , Elle foit sur son flane qui pleje , craquer son corsot de satin !	0
Il m’a trompée , moi , ta mere , toutes les femmes , il les a . . . . . . . . . . En klokkelyd hørtes neden fra .	0
« lidt efter sad han ved bordet med de andre , men skønt pletter anstrengte sig til det yderste tor at få samtalen i gang , lykkedes det ham dog ikke .	2
Der var sygdom i alt dette , sygdom til døden ; hun følte det stundom selv , hun følte , det var ikke denne moraliseret !	2
» Jeg har hørt alt , hvad de har gennemgået , siden vi sås , men jeg ved ikke , hvad virkning det har haft på dem ; fortæl mig lidt om det .	0
Hun slog øjnene ned , men- rakte ham hånden , idet hun med hjertelighed udtalte disse ord : „ Tak , kære Broder .	1
Da han igen , trådte ind i dagligvcerelset , kastede han et ondskabsfuldt blik på hustruen og søstersønnen .	2
Derfor foretrak hun selv åbent at tilstå sin fejl for frøkenen , og bad hende gå i forbøn hos hendes forældre .	2
Johan gik fornøjet omkring og glædede sig rigtigt , sagde han , til de hyggelige timer , som de skulle tilbringe .	1
Hvor klynkede ikke de pjaltede børn , der hang i skørterne på blege fruentimmer med trøstesløse ansigter !	2
« » Så gør , som jeg siger , « svarede falk , der var glad ved det påskud til forhaling , som han havde udfundet .	1
» Flun er skam køn , « hviskedee han til Carl , i det han så’ op til Hortense , der tronede ved den anden bordende .	1
« » Jo , « svarede kusinen , i det hun blev stående med sit sovekammerlys i hånden , » der er ingen ting i vejen med hende .	0
Med heroiske anstrengelser omdannede han sit værelse til et piewna og holdt tappertpladsen måneden ud .	1
„ Men de ka’ da forstå , min go’e , at jeg ærgrer mig over sådan no’et , og se derfor drikker jeg .	2
— nej , hr . Major , men jeg traf ham henne i den store billardslue i george-street , svarede Macdonald .	0
Hytten var ikke tækket med strå , men med skifer ; det er altså klart , at de har gjort dem skyldig i mened , hr . Paddy Doody !	2
Rytteren få et øjeblik på ham , mumlede derefter nogle ord på irsk , gjorde derpå omkring og galopperede bort .	0
Det er det jeg siger , Zevaco holder sig for god fil at være en korser , han sidder og læser i sine bøger , å ja !	2
„ Nu behøver doktoren ikke mere at liste sig ind til os , når de vil se til min stakkels syge hustru , “ sagde officeren .	2
Så baskede jeg vist for hårdt på , jeg tror der gik noget istykker indeni hende , - hvad skulle jeg gjorde ?	2
Nu havde han fået oprejsning ; men havde denne gjort ham friere og gladere , havde den rullet tæppet op for sol og lykke ?	1
Da Holm skønnede , at hans kræfter var udtømte , løste han rebene , og åbnede halslinningen på hans skjorte .	2
» Ikke til » noget på et kontor « ; men noget i retningen af kraft , sundhed , besindighedog fornuft .	0
» Alt , alt har man stjålet fra mig , fordi jeg ikke havde huslejen , og døden vil ikke have mig endnu .	2
« » I Nyby , men nu går jeg af « , svarede flink , » jeg er blevet toldkontrollør i Åby .	0
« » Men det må han ikke « , råbte Peter , » det er jo min skyld , at han er druknet !	2
Da vi så havde dampet halvvejsop ad floden , stoppede lodsen og sagde , at der var ikke vand nok for så stort et skib .	2
Robert følte , hvordan kærligheden ligesom voksede i ham , rolig og selvsikker , og Agathe — hun beundrede ham , så op til ham , elskede ham !	1
« men hendes Broder gør ikke mine til at stanse , han pisker igen på hesten , » for tøserne skal ha’ sig en riæl skovtur !	2
» Ja , du er min hund , « sagde hun kærligt og lod sin hånd glide hen over dens lådne Pels , » min kære , gode trofast , du mener mig det godt og forstår mig .	1
Men selv agtede de to børn ikke på de forbigåendes blikke ; de vare for optagne af den forestående adskillelse og følte dens smerte som et knugende greb .	2
« » Det er det jo , « svarede Holm med sin trompetbas , der på en forunderlig måde harmoneredmed den kraftige , rødprikkede hudfarve .	1
Det var der , moren havde set ham hænge — — sludder og vrøvl , hvorfor skulle han dø , han havde jo ikke slået ihjæl , pigebarnet var jo helskindet sluppet fra ham — — gudskelov for det , gudskelov for det ! .	2
“ Kreller malede med kridtet et stort spørgsmålstegn på bordet , pegede med fingeren derpå og sagde : „ Har du ikke en fordring på den såkaldte smukke ritter ?	1
Vor kaptajn var , medens vi holdt rast , indkvarteret i præstegården , og vi tilbragte der en sørgelig aften .	2
“ „ Hvad “ , streg kreller , „ Løjtnanten vil næppe have set andet end lybske skillinger og gamle beklippede zweidritteler .	2
« Nanna kneb hende lidt i armen , trykkede derpå et Kys på hendes pande og gik så igen til sit værelse .	1
» Det er et skrækkeligt flatteri , man overdængesmed derovre — især af frøknerne , « henkastede hun .	2
Hans oprømthed var da ved at gå over i tårer , om ikke just hos ham selv så hos andre , deriblandt præstekonen .	2
Også hun var glad og tilfreds , trods det store skår i hendes lykke , som han ikke følte , ikke forstod , ja ikke kendte .	1
— » Holger Harding var rørt over denne afsked — men hvor uforståelig , meningsløs er den dog ikke .	2
Men de går her i byen for at være en meget koldblodig herre med en mængde eventyr på samvittigheden .	2
Stakkels Jørgen , som for hendes skyld gik om og så selvmorderisk ud og som var bleven menneskefjendskmod patienterne !	2
» Så rakte jeg ham hånden og sagde så hjertelig , som jeg kunne : « til lykke , gamle ven og rejsekammerat !	1
Ak , nu ved jeg , hvad det var , og jeg ræddes for det , thi du har vendt dig fra mig i vrede , og jeg ved ikke , hvad jeg har forbrudt .	2
„ Men vil de ikke behage at gøre dem det bekvemt og nyde nogle forfriskninger , som de vist kan trænge til efter deres ridetour , vistnok fra Viborg ?	1
Du vil da ikke overklippe hans livstråd til ubodelig skade for mig , som da havde mistet alt håb om at blive stamhuusbesidder !	2
„ Jeg skal være dig behjælpelig med at ombringe glassene , “ sagde grev Eduard og gik ligeledes hen til bordet .	0
Da jeg gik , slog Bera nede i haveveien armene voldsomt om mig og hviskedee : » Ja blive i al fald du lykkelig !	1
« råbtes der , — » umuligt 1 « » Skal alle byens kapaciteter være med , « — tog han i , — » så mistes det pikante ved at være en underjordisk bande !	2
Når han rørte sig , krølledeskanterne af de skrevne ark på bordet under hans albue ; men pennen lå tør henne ved blækhuset .	0
Han kyssede på fingeren ad Emilie , og råbte : — ah , min smukke frøken Emilie , er de endelig der !	1
Der er man ondskabsfuld , spydig og kritisk . . . . der skumler og bagtaler og chikanerer man von amoro .	2
Efter hans konfirmation anbragte hans forældre ham tværtimod i den mere prosaiske og mere beskedne funktion som skomagerdreng .	2
Wilkens var altså den lykkelige , han havde ikke set ham , siden de begge vare ynglinge på atten , nitten år .	1
Endelig fandt hun atter sit mæle : „ Og hvorfor mener du hende frem for jer andre , fremfør dig selv Charlotte ?	0
“ Kammerherreinden rejste sig og gik , men mødte i lysthusets indgang Frits , som nu satte sig hos kusinen .	0
« hvor de har det nydelig her » , sagde Gertrude og så sig om , « og gamle møbler , og så meget på vægene !	1
» Proprietæren hørte det ikke , men mærkede , at Fabricius var vred , og havde ondt ved at forstå det .	2
Her spiste han sin frokost på det for sin smukke beliggenhed bekendte traktørsted lottenborg og nød den prægtige udsigt over lyngby- og bagsværsø .	1
Den anden gang var jeg i en forretningsrejse på Bornholm , og da jeg hørte , at hun var død , var der , hm .	2
Hun smiler til mig , men smilet er så mat , og hendes blik så fuldt af sørgmod , da hun siger : — her er så stille — og så højtideligt , Henrik !	2
Og han sagde igen , så tørt og så fast : — nej , nej , de er syg , de er træt , de er overanstrengt !	2
. . « » Men , bedste frøken spåre , just i eftermiddagvilde de sætte os i den største forlegenhed ,og når de ikke er syg , så .	2
» Den dumme gås , « sagde hun , » skulle det kanske være bedre at være købmandskone end embedsmandskone ; for embedsmand er du nu engang .	2
I søvne blev han ved at lylte dertil ; men på en gang blev lyden stærkere og mere håndgribelig , og han vågnede ved det .	0
Men nogle , som stod nærmest rådhuset , blandede et andet skrig deri : „ Død og helvede over bispen og hans slæng !	2
Den strenge Johan rantzan havde ladet ham benrette på Viborg landstting , og til spot satte de en blykroue på baus afhuggede hoved .	2
“ „ Hans flåde er vist i begreb med af gøre det , men min Broder agter af være nærværende ved det store koncilium , der om få uger skal afholdes i rheims .	0
“ Da de trådte ind i hallen , fandt de Hildur siddende på Agnars skød , og hun kærtegnede ham .	1
Hun kan aldrig få dem til at slå til ; men hun bruger dem smukt , når hun har nogle , gør meget godt og glæder sine venner .	1
Nu brast hun i gråd og udbrød : » Det er dig , der har forført mig og bragt al denne elende over mig !	2
Da det var stille vejr og måneskin , lukkede de sovekammervinduetop og stod og stirrede op til månen , idet de talte om deres fæstemænd , og hver priste sin .	1
Hvorfor skulle hun ikke have lært at se på det alt sammen med samme øjne som jeg — elske det som jeg ?	1
Jeg læste » Agnes Vittrup « , inden jeg gik til sengs , men den skulle vel vanskelig kdnne forstyrre nogens nattero !	0
Fru glad så et øjeblik efter ham , gjorde en grimace til sig selv i spejlet , og gik derpå ind i dagligstuen , hvor hun tilbragte sine siestatimer med afvekslende at blunde lidt og holde øje med eventuelle visiter i gadespejlet .	0
’mid det skidt ud af vinduet , brølede hr . Schancke , i hvis lugteorgan det også trak op til en nysen ; — dror di , jeg vil sidde ’er , og-----aitsch !	2
Så ser vi to næppe hinanden mere , vedblev sergenten i en rørt tone ; du går din vej , og jeg min .	2
“ Francesco lagde sig op til hans bryst med et lykkeligt smil ; derpå sagde han : „ Nu er vi på piazzaen igen !	1
„ Så skal den være en løgner , som siger det nu , og de skal være løgnere , de , som har bildt jer det ind , hvad enten det er bisfopper , præster eller munke !	2
At bortforpagte gården , sagde hun : „ Men tror du ikke , at det er mere fordelagtigt , om vi drev den selv ?	0
“ Der opstod en pause , som the afbrød , men denne gang i en alvorlig tone : „ Men , når du ikke kan det , Peter !	2
Endelig sagde han til sig selv : „ Du må dog også have en ende på det ; thi på denne måde kan det jo ikke blive ved af gå .	2
„ Vare de misfornøjede afskedigede jeg dem , men prinsen har et alt for godt hjerte til at gøre det .	1
„ Men ellers må jeg sige , at af en slave at være , gør du dig alt for meget udtilbeens og vil have din frie villie .	2
Således havde , i stedet for den sårede Olfert Fischer commandeur sten ville fået befalingen over den tilbageblevne del af defensionen .	0
Således som han nys stod , skal jeg stå for ham , medens han knælende trygler mig om at sige ham hvor Madelaine er ; o , hvor jeg da skal glæde mig !	1
Aleksis holdt endnu hendes hånd fast og bad hende gå , men hun trykkede i højeste ophidselse hans arm til sig og sagde : — nej , nej !	2
— nej , frøken , sagde vikomten , der oiensynlig var i forlegenhed med , hvorledes han skulle fremkomme med sit ærinde .	2
“ Jens , der med kærlighed og glæde havde set på de sjælden smukke og kostbare jagtrekvisiter , nedtog dem og takkede og forlod Herren med brevskabet i lommen .	1
Hverken bøssen eller pistolen er ladte , og det værste er , af jeg har glemt af tage krudthorn og kugler med ; vi er nu om „ en Hals “ !	2
— der er alligevel mere hjerte i mig end jeg troede , “ sluttede han , idet han rejste sig og gik hen til bogskabet .	1
“ ' og derfor så man på Selma med sådanne medlidende blikke og sagde til sig selv : „ Stakkels .	2
“ „ Nej , i Vorherres navn , “ råbte bonden , „ aldrig har jeg overantvordet nogen mand i politiets hænder .	2
— men så blussede glæde og fryd op i de to søde øjne , han så ind i , hvor var hun dog henrivende og tillidsfuld , og hengiven mod ham !	1
Med tårer i øjnene lagde Ellen atter sin hånd på hans skulder og hviskedee : « stakkels , kære Aksel !	2
„ Du Edele , “ sagde han , „ jeg håber da ikke , du går hen og forelsker dig i ham — søhelten fra kogebugt ?	1
„ Kammerjægeren “ og „ Konferentsråden “ tørnede mod hinanden , og der fandt et sammenstødsted mellem restauratørens melkekande og Puntervigs kavaj .	2
— dels , fordi begge hans smalle , kejtede hænder havde mere end nok at gøre med at trykke og knuge lessers hænder .	2
Og i det åbne vindus rødbrune karmramme dukkede Niels havs og kærestens brystbilleder frem — to udmærket hyggelige billeder — og nikkede godaften .	1
Du kender selv , hvordan det står til her , og hvor grulig pinligt det er især for min mor med al det grimme ustyr og skænderi og slagsmål imellem mine brødre .	2
« nede i køkkenet gik færge-else for åbne vinduer og rumsterede husmoderligt , hjulpet af Ingeborg og Johanne Sofie .	0
Jeg mener han er officer , du tror han er tragiker , Margrethe siger , at han ligner eller måske er en kunstberider , og hvad forekomhan dig at være , kære moder ?	0
„ Nu skal jeg sige jer noget “ , råbte Carl , „ hvis i ikke holder op med denne dræbende , kedsommelige samtale , går jeg efter Marie “ .	2
“ „ Jeg håber også på min side , at Prag ikke skal få skam af den landflygtige , for hvem den gæstfrit har åbnet sine porte !	2
„ Anstil eder ikke så enfoldig , Parsbjerg , og gør eder ikke så megen ulejlighed med af se dummere ud , end i i forvejen er !	2
Han var en meget myndig mand , som ikke tålte modsigelse og hørte til dem , som er deres „ egen højesteret “ .	1
„ Men ham bliver det endnu mindre “ , påstod Jens med et lunt smil og iagttog hende skarpt med et sideblik .	1
Hun trampede den aldeles fladt ud , dængede den til med ukrudt , spyttede på den og tilsølede den med det værste skarn , alt medens hun mumlede : „ Forbandet !	2
Og vil de efter denne tilståelse , endnu drikke et glas med mig , lad det da være for hende og hendes lykke .	1
« » Det er skammeligt , skammeligt , « afbrød Betsy mig , » jeg vidste at hun var hjerteløs , men så falsk og grusom det troede jeg dog ikke .	2
“ lød atter førerens befalende råb , men prædikantens røst lød endnu stærkere , i det han trådte ind mellem de bevæbnedes rækker : „ Ja , til våben , i brødre og kampfæller , til våben !	2
Ved siden af dem , under træerne , fandtes en åben cisterne , som den gang trådte i steden for brønd .	0
„ Der kan i selv se , hvor nødvendigt det er at gøre en runde gennem lejren , “ sagde korporalen til sin ledsager .	0
„ Min gode Oskar , “ sagde han og gned de store håndflader mod hinanden ; „ min gode Oskar , det har du gjort godt !	1
Det lykkedesnu rigtignok ikke ; men rytterens opmærksomhedvaktes , og han lod medlidende pisken glide hen over de blanke , skælvende sider .	0
“ Han tog med hånden ned under bordet , som for at forvisse sig derom ; Karen for , rød i hovedet , op og gjorde et sig ærinde ud af stuen .	2
„ Hvor jeg er rig og lykkelig nu , Erna , “ vedblev Holm , „ og dog bliver min lykke endnu fuldkomnere , når jeg kan hjemføre dig som min hustru .	1
Så , da fangsten mislykkes , er de oven i købet grov og uforskammet , pak dem ud af mit hus , jeg vil ikke se dem mere , jeg -- “ „ Holdt !	2
“ udbrød doktoren — han var første mand til bords — , „ det skal blive dejligt at få noget at bide på .	1
Hendes stamtavle og familieforhold blev omhyggeliggjennemdrøftede og lærte udenad , nu tog ingen forargelse af , at hun blev kaldt Baro nesse .	0
De vil skrive galt og stave galt og kan ingen ting forstå og — « Ranka havde igen sat gyngestolen i trav .	2
Estter snublede over noget , idet hun nærmedesig sengen , det var en skildpadde , som krøb frit omkring derinde .	0
“ Nelson rakte ham hjertelig hånden idet han sagde : „ Tak for velkomsthilsenen , løjtnant Holmy !	1
Endelig råbte han , idet han forbitret stampede i gulvet : „ Forbandet være det øjeblik , du blev født ! .	2
Vejen gik ned igennem de fmå afsidesliggende gader i kvarteret indtil man nåde køngens Nytorv .	0
Feltherren rejste sig op , da grev Michael trådte ind , og denne bøjede sig ærbødig for den store Prokop .	0
Doktoren rejste sig op i sengen og råbte til ham : » Hvor jeg beklager eder , i stakkels uvidende kvæg !	2
« hun så op på ham med et smil og et blik , som Michelsen måske forstod bedre end Hansen gjorde det .	0
» Men det mærkeligste , jeg så , « sagde han just , » var en bastard af en Krebs øgen kanarifugl .	0
Constance sad og grundede i sin lænestol og så adspredt hen på Poulsen , der med en håbløs mine trommede på bordet .	2
» Men dette— denne fru Hauge , « stammede då , » angående hende ved de altså ikke noget positivt ?	2
Hun havde haft et mareridt , hvis rædsel lå knugende over hende , endnu efter at hun var blevet lysvågen . . . . . .	2
Men når jeg da bliver glad og får lidt håb , vil hun lade som hun drikker og sætte glasset urørt ned .	2
« » Jeg mener , « sagde jeg og bøjede af , » jeg mener , at jeg har gjort det så ubehageligt både for mig selv og andre .	2
Og det må man lade Carlsen : i denne retningopfører også han sig med et sjældent , men så meget desto mere prisværdigt mådehold .	1
Gudskelov for frøken kriger , den lille gås , ellers havde jeg nu haft en eller anden dumhed at begræde !	2
Da gik han op på sit værelse , tog den smukke sølvbeslagne revolver , betragtede den et øjeblik tankefuldt , og gik derpå med den i håndenover gården ned til stalden .	1
Kanetæpper , klokkespil og bjælder , fjertoppe , kanenet , 'piske , kåber , pelse , bjørneskind o . s . v . !	0
“ spurgte grossereren , efter at have stænket i glassene , „ og udtale vor glæde over at se ham så sund og glad i vor midte .	1
Da oberstlieutenants hørte , at mandskabet holdt med kompagnikommandeuren , blev han rasende og råbte : „ Jo , det er mytteri !	2
Meubler , de vare alle lejede , han havde ikke , når undtages nogle gamle uniformer , mere end han kunne tage med sig i Felten .	0
» Er det ikke , hvad jeg siger , « afbrød generalen hende leende , » den Jørgen Hagedorn er en prægtig Karl !	1
Hun så’ klart , at Hagedorn mere end én gang skånede generalen , men denne mærkede det ikke og triumferede , da han ved et battement slog fleuretten ud af sin modstanders hånd .	2
Lieutenanten foran så’ den som en hvidgrå stribe smallere og smallere bore sig ind i den ukendte egn foran .	0
“ „ ' nu kan jeg række eder broderhånd , og jeg er såre glad derved , af jeg traf eder , “ sagde Truid .	1
I måneglansen ved midnatstide ser han dem omgivne med en oversanselig glorie ; men denne er knn en skuffelsens efterligning af den tabte engledragt .	2
Derfor lade vi af af grausfe over uudgrundelige ting , men tænke des mere på af hengive os til ham , der haver alt af råde , “ svarede bispen .	0
“ De vare nu komne til gården , og Frode førte Erling ind til Irene og Sigrid , der begge sagde og spandt .	0
Erling har fortalt nag om , hvorledes han fulgte jarlen tilharaldsted og om det gruelige og forfærdelige mord .	2
“ „ Du vil give bod , det lader sig høre , “ sagde Ketil , der ikke havde været vel til mode ved , at Vagn havde kendt ham .	2
De nærmede sig stenmuren , også her rakte han hende hånden og hjalp hende over , medens han så’ beundrende på hende .	1
Hr . Egede slog efter den med sin stok , den stak halen mellem benene og fulgte slukøret efter sin herre .	2
Det er os , der ikke kende ham tilstrækkeligl til at elske Harn , som vi bør det “ , svarede Birgitte .	2
Henrik lovede alt , hvad Broder Niels bad ham om , gjorde det også , men uden derfor at opgive sin sorg eller være mindre påvirket af denne .	2
Fru Schwalbe vendte sig halvt og sagde velvilligt : det lader til , at vores to nybegyndere er tilfredse med debytten .	1
Han gentog flere gange , at han var min Broder , men du var jo så rasende , at du siet ingen ting ville høre .	2
En af dem , som syntes at være den fornemste , greb sin jagtbøsse og fyrede på den nærmeste tater , men traf ikke , de to andre ryttere søgte at stille ham tilfreds .	0
Han modtog mig på sin sædvanlige huldrige mine , som omtrent kan oversættes med : „ Gå fanden i vold !	2
“ „ Så sætter jeg mig herhen til vinduet og seer på naboens duer , som flyve frem og tilbage på taget .	0
Da man havde fået hr. Mortensen stablet op ved stakittet , kunne han endogså smile og slå ud med hånden og sige så meget som : — de skal altid — på ære — det er ingen sludderh’eller pral—altid , mineherrer !	1
Sagde den anden i sin tykkeste tone , hvilket var en meget tyk tone ; jeg siger , han var aparte—voldsom ; han var meget voldsom — voldsomt !	2
Da jeg havde takket ham for hans ulejlighed og for hvad jeg havde set og lært , udbrød han : « å !	1
Da du spurgte mig om hvad det var , angav jeg , at det var en støvleknægt , men det var usandhed , det var et bronceret jernkrucifix .	2
Fra et dameorchester , der var anbragttæt ved på et fantastisk klippeparti , lød violinernes toner til vandfaldets plask .	1
Og nu er hun forsvunden 1 « det harmede og græmmede ham , at han alligevel havde tabt hendes spor .	1
— jeg står ved korsvejen ikke som herakles men som Heine : — am kreuzweg stand ich und seufzte — ; hvortil disse store eksempler ?	0
Det må være ubehageligt , bemærkede doktoren , at høre til aristokratiet af hine Asra „ welche sterben , wenn si lieben .	2
Knøsen dunkede den , situationen mægtig , med sine træsko i sidebenene : „ Ka’ do stå , dit bøvede trævl !	2
„ Se , nu ka’ du svemme omkring i helvedes væ’ste svovlpøl , nørenstid a’ du æ’ død , — akerat s’gu , li’som en vandhund !	2
“ — i et nu havde hun slynget den højre arm om hans Hals , — den venstre strakte hun ud fra sig med bylten .	0
O , i misundelsesværdige troende , der i christendommens første tider stege jublende op på nålene og sang med det henrykte blik vendt mod himlen , indtil luerne fløge sammen omkring eder og gave eder den glimrende udgang af livet !	1
Hvorfor kan ikke sjælen udtømme sit urolige og smertefulde indhold og indånde al denne herlighed derudenfra isteden !	2
« hør , kære årrfugl , herefter vil jeg sige du til dig og kalle dig Karl ; for du er en bra gut !	1
Så bøj de Anders sit hode ner mot den , som stod ham nærmest : « nu vet jeg , hvad Ole tuft tager sig for om kvællene !	2
Rendalen sat med armene på bordet og en bok mællem hænderne , som han blev ved at vænde , se utenpå , se inni .	0
Hun tog ham til side , hviskedee ham noget i øret , men da kaptajn Hald ikke hørte skarpt og sagde : „ Hvad behager ?	0
At en af dine yndlingssentenser er , at det værste , man kan blive , det er at blive latterlig for sig selv .	2
Han så sig om efter en udgang , men på én gang rettede han sig og sagde : — jeg er s’gu ingen slapsvans .	1
Jeg kan møde med smil et smil over den glæde , der var en gang og som gik bort og blev fulgt af en anden glæde .	1
De hører , at én af dem , der kørte bort i vognen , er død , men det gør ikke mere indtrykpå dem , end når én bliver syg og forsvinder .	2
Og slår mig engang lykken klik — kli , kla , kli , kla klik — så tage er jeg mig en heinerik — hi , lia , heinerik .	0
„ Jeg stakkels , forskudtepige , “ hulkede det inden i hende , medensukunstlede tårer gennemvædede hendes forklæde .	2
Har det højærværdige • tteologiske fakultet forespurgt , hvorvidt hr . studiosus theologiæ Niels Christian hjortt .	0
Jeg holder så meget af dig , søde mamma , — og jeg skal prøve at holde af Pappa også — — — « » Tak , Dagna !	1
— der vare alle de brogede stoffer igen , og den nvdelige lille hat med vintergækker og mosgrønnefløjels sløjfer , som hun havde sét i en modehandel i industriudstillingsbygningen-------nej ,det var dog for galt !	2
— men selv om vi have lykken med os , indvendte Louis Pjerre ; hvorledes skal det da være med plantagen ?	2
På siden af den vidtløftige hovedbygning fandtes en trappe , der i neglen benyttedes af tjenestetyendet .	0
— en barndomsven , som hun pludselig traf på det gjæstgiversted , hvor vi tog ind ved vort komme hertil staden .	0
« » Men de bør også tænke på mig , « sagde hun smilende ; » hvor hovmodig må jeg ikke blive ved sådan smigeri og det har de på deres samvittighed .	1
Der var nu ikke noget at sige på hendes opførsel ; hun gjorde hvad hun skulle , men gik omkring med en fornærmet mine .	2
Hun var som født og båren til den prægtige dragt , hun var iført , og hendes blændendeskuldre viste sig i al deres skønhed mod overklædningens strålende purpur .	1
Slaven havde da bemægtiget sig hans nøgle og åbnet haveporten ,inden Aglaia trådte ind i rundbygningen .	2
Hun havde råbt med al sin kraft , at han måtte , han måtte hjælpe , for dette var ikke til at stå ud for et stakkars kvindfolk !	2
— noget måtte han gøre , for dette var kvælende , halsbindet strybte , røde striber og fla'kkerdansed for øjnene — hu !	2
Du er varm og glad , glad over den hyldest , du har fået , men mere glad endnu over hvad du har fået lykke til at yde .	1
Så stod han stille et øjeblik og gloede lige ud , slog sig med et for sin pande og spyttede : » For satan !	2
“ „ Det var tappert af hende , men alligevel må hun ikke blive deres , “ sagde ols med betydningsfuld betoning .	1
“ „ Jeg gjorde dem ikke andet , end hvad de havde gjort mig , de kaldte mig en morder og jeg gjorde ligeså .	2
“ „ Det skal i få , “ svarede Western , „ men i siger , i er fra Tornhill , kender i ikke grev Oskar von stcrnberg ?	0
« » Men gør dog hr . Jægermesteren ikke dette parti , der tæller så mange hæderlige mænd — « 180 » Hæderlige mænd !	1
« Jens vendte sig om og så på ham : » Hvad fanden er det for et mæle , de får på en gang , skolelærer ?	2
« afbrød grevinden ham og trykkede krampagtig hånden om /armen på den lænestol , hvori hun sad .	2
— men mit tøj , mine mange , rare mobilier , mine nye sko , for jeg går jo her med vadmelssokker og tøfler på , og mine penge , i skarnsfolk !	2
Det gør dig ondt , det piner dig , jeg tror det gerne , så skulle det gå ud over nogen , jeg kender dig , hidsigkop !	2
“ De tre mænd så på hverandre , kniven gled tilbage i koftelommen , enhver af dem vidste , at det nøjagtig forholdt sig , som Jens havde sagt .	1
Alligevel følte hun , at hun holdt af ham , men med en kærlighed , der var mere søsterlig end erotisk betagende .	1
Derfor var det måske , hr . Kommissionsdommer , at jeg i går havde en bange anelse , da jeg modtog deres tilsigelse .	2
Vi drikke dig til med det gode ønske , at dit skønne Uranieborg må trives og blomstre , dig og fædrelandet til ære !	1
Lad høre en gang , Simon speck — hvad råbte den helvedes drabant , forinden han undløb gennem vinduet ?	2
Hvordan gik det ikke anno 43 , da de helsing-ørske troldkvinder plat ud hindrede anslaget mod Holland !	2
Begge stak næserne i glasseneog sugede langsomt , ligesom i aftalt andantetakt , dråbe for dråbe ind af den meget søde drik .	1
For da han gik ned ad gangen , lurede jeg på ham , og han sagde : det er dog et modbydelig påtrængende fruentimmer .	2
Hun havde med selvfølelse holdt sin moralske overlegenhed og sølvpengene i det gamle skørt op mod sådant noget .	1
“ „ Men er han vor ven , så bliver han til gjengjælde en mere betydningsfuld ven “ , sagde Karlsen .	1
“ „ Efter denne udtalelse ved jeg da at han ikke er den lykkelige som tør smigre sig med at være genstanden for deres kærlighed , “ sagde jeg .	1
„ Seer du , dette er et brev fra hende , fra Sophie eller fra madame i niogtyve “ , sagde Lovise , idet hun udtog brevet af konvoluten .	0
Tøsen er krøbet ud af ærmet , tror jeg , — men — lagde han smilende til , -- du har ikke tabt ved det .	1
Som de ved , er jeg en afgjort hader af al løgn — og som sådan kan vort forhold rettest betegnes — i hvert fald siden den aften , jeg præsenterede W . P . for dem .	0
Du hører på andres bagvaskelser og tror hverken ham eller mig ; det er dig , som vil gøre mig ulykkelig , ikke ham !	2
Hvad der mere , end alt andet , vakte hans harme , det var den vending , Erik Rotfeldts skjebne tog .	2
Så gik de hjemad i taushed , indtil Agathe , som efterhånden havde genvundet sin fatning , standsede og udbrød : „ Men hvad er det for et shavl , de der har bragt mig ?	2
« skreg skrædderen , da de fleste forlod ham , » socialdemokratiet må være stærkt , udholdende ,fast som brosten , sejt som langhalm ,dygtig som . . . . hm ! .	2
« » Men din dumme tosse , det er jo da også rejded , det du skal gøre ed på , og jeg gør jo også ed påed « .	2
Det var ikke noget stort , men et meget hyggeligt , smagfuldt og elegant meubleret værelse , Paula blev ført ind i hos Fru nyding .	1
Pastorinde olafsen sad som den personifieerede forargelse , hendes næsebor ndvidedes , hendes læbervare sammenknebne .	2
I det gamle kastanietræ udenfor gæstgivergårdens port sad en spurvefamilie og istemte sin glade morgenkoncert .	1
Det var grumme rart , jeg traf dem , for jeg går her med et brev , som jeg skulle have brungen ud til dem .	1
„ Jeg er så gruelig nysgerrig — er det ikke som jeg har anet det , og Wahl skal være------— udmærket , vidunderlig , henrivende .	1
“ Hun fuldførte ikke sætningen ,men de frembrydende tårer fortalte om , hvor krænket hun følte sig .	2
Hun lagde sin arm om hans skulder og hviskedee : du er klog ; ak , hvor er du klogere end de andre !	1
Vårluften tærer , og æg lægger tælle om nyrerne og gi’er marv i knoglerne ; det siger de allenfals i klosteret !	0
Hun trykkede endog hans hånd , men det var så svagt , at han ikke engang vovede at tilstå det for sig selv .	2
Desudensmigrede det ham — og så syntes han også , at det ligesom gjorde hende både yngre og smukkere .	1
Hun holdt sig frygtsomt fra ham , og hendes fingre skælvede om hans hånd , imedens hun sagde : » Er du vred på mig , Carl , for denne angst ? .	2
Men Ulf sad med min hånd i sin . . . . han holdt den fast knuget , og han så’ på mig med sit store , sælsomme smil .	1
Jeg sagde : man har kaldt ham « negativ » , man har hæftet tåbeligheder og dumheder ved hans navn — fordi han selv havde denne poeternes tilbøjelighed til at udpege sine skavanker og skrøbeligheder .	2
Han var som sanseberuset af den magt , han havde nået , og den vidunderlige veltalenhed , han havde fået som en nådegave .	1
— er der nogen , der vil gøre dig fortræd , hvad er du andet end en beskidt tøs — det spørger jeg dig !	2
— men for ikke at være den , der drog fordel af en andens kærlighed , ejede — i evighed slugte en andens liv .	2
Jeg tror , så skam , det er denne murmester , der efterhånden får ødelagt tonen her på gården .	2
Foran den pragtfulde gamle hovedbygning var den åben og smilende , med en stor velholdt græsplæne i midten og terrasseformige blomsterbede i brogede farver på siderne .	1
Jeg troede at se , at de var angst for mig ; de frygtede , at jeg skulle misbruge situationen til at sige dem noget , de ikke ønsker at høre .	2
De vare just ikke det , jeg tog dem for , da jeg først lærte dem at kende , men fra det øjeblik , da jeg ærligt havde tilstået det for mig selv og for andre , er de blevne noget andet , ligeså godt og herligt for mig .	1
Selv om han derved ikke opnår andet , så opnår han dog at forjage sin egen håbløshed ,at få bugt med sit eget mismod .	1
„ Hør , min ven , “ sagde han , „ effer hvad jeg nu erfarer , kan jeg så godt forstå , hvorfor du ikke vil drikke dette pigebarns skål !	2
“ Det var en styg spådom , men den fandt genklang ; der fulgte flere udtalelser efter af lignende Art .	2
“ Han nikkede , drak brændevinen og kastede sig på sengen , for så vidt man kan kalde en halmbunke for en seng .	0
Rigtignok — det var sommersolhvervsdag , men man måtte sætte sig ud over denne omstændighed ; den lykke som opfyldte ham gav ham mod dertil .	1
Den fulgte ham i hans landflygtighed og blev efter hans død opbevaret i et jesuiter-collegium i Schlesien .	2
Han drømte , han sad på sin skammel , medens madammen læste højt fra sofaen i Andersens eventyr .	0
Nu var herredsfogeden forflyttet , den gamle prokurator død , Berthelsen gået fallit , og Lars Frandsen vandret til Amerika .	2
I mandsskikkelsen er der fastere hold , mere samling på legemsdelene , en muskulatur , der kan være smuk , når den er harmonisk udviklet .	1
Med klamme hænder strøg han sig over den svedbadede pande og stirrede urolig ind i mørket , der omgav ham .	2
“ Matroserne sang højere og højere i voksende glæde mod gensynet : halvsjette shillings sprang den kveld — Sally — .o — hurra my boys — så kan du gætte resten vel — Sally — o — hurra .	1
„ Han er syg , hører du “ — og Birgit forstod , at det her var klogest at tie og lade ham råde sig selv .	2
Alma rejste sig . — det er meget smukt , sagde greven ; min frøken , må jeg bevidne dem min højagtelse .	1
. . — tilvisse , min frøken , en meget sørgelig begivenhed , sagde grev Texas i en ærbødig tone ; dog overraskede det mig ikke så meget .	2
Han tog tegnebogen frem ; efter at sedlerne vare tagne ud og de småting , der ellers lå deri , vare blevne eftersete , havde han fået denne tilbage tilligemed brevene .	0
Der var skuølfe , uglen , tshjaitne , hakkespætten , lorjus , den lurvede , shieges , flink , gønge , den grovmælte , girjo , den spraglede , tshjierges , hvidkraven , tshjævvan etc .	0
» « nej , jeg fortalte ingenting , men jeg fik ond samvittighed ,da jeg så på moderen , som sorgen har tæret på og gjort syg og mager .	2
Og derfor tror jeg sikkert , at det gode vil sejre i verden , for delernoget godt i hvert menneske — meget godt , og det er alligevel det stærkeste !	1
Har han alligevel udstrakt sin hånd — men sin strenge hånd , tugtens hånd imod mig . . . . Troels skælver af angest — nej , nej , det er ikke det .	2
Glad var han imidlertid , da han ikke traf andre end en gammeljomfru , der sagde ham besked og derpå gik sin vej .	1
“ De kørte ind til byen og fandt etatsråden utålmodigt gående op og ned i porten , iført sit strammeste selskabstoilette .	2
Ritra var så optagen af tanken om den hemmelighedsfulde fader , at hun ikke mærkede venindensfrembrydende tårer .	2
Søde Jesu , hjælp du mig , at jeg vandrer rettelig , og i dine fodspor træder , ja , udi din vej mig glæder !	1
Jo flere ganger det var sket , dette , at hun i mørkningen var kommenop til Riber , og med frydefuld gråd havde git ham sit legeme , jo mindre og mindre skamfuldhavde hun følt sig .	1
Severin hørte mandsskridt ude på gangen ; han vidste , at onkel ravn af tanten og meisteren blev kaldt „ Det hit “ .	0
Med glade forhåbninger ilede seminarist wesen , der længselsfuldt havde imødeset dette øjeblik , efterdi den lykke var ham beflåren at skulle danse første Dands med købmand i .	1
Da så castenschjold ikke så andre af vore mellem fjenden og byen end sig selv og sine adjutanter , retirerede han med .	0
Ole Viffert havde rejst sig overrende fra sit leje , og han » Øje hvilede vexelviis på de tvende kvinder .	0
Og inde på kontoret havde hun Jakob ; han arbejdede for dem alle sammen , stakkarl hvor han var glad i dem .	1
. . » Det er rentud en sorg du gør børnene med denne halstarrigheden din , Jakob 1 « sagde Alette oprørt .	2
Må jeg have den fornøjelse at præsentere dem , mine herrer , frøken Olsen , staldens og mit hjertes primadonna assolula — “ „ Åhr , di !	1
Det værste ved min mæcenas , denne kunsthandler , er , at han aldeles ikke forstår sig pånoget-somhelst .	2
— — ikke hos dig , mamma , her er lunt ; der er altid lunt og lækkert , hvor du er , — sagde han galant !	1
— hun åbnede ind til dagligstuen , hvor ingen var til stede , og Anna gik gennem den hen og trak den svære portiere til side .	0
O , Viola , du aner ikke hvor meget jeg har lidt , du aner måske ikke , hvor du har sønderreven Ali muraøs hjerte !	2
Lise styrtede hen til den sørgelige plet , kastede sig ned ved Broderens side og råbte : — o , Peter , min kære , kære Broder !	2
Da hørte han en raslen imellem træerne og en hest styrtede forpustet og stønnende ud fra det tætte krat .	0
Eftersom nu det bebudede frieri stnder bifald , bliver jo også akodtagelsen og beværtningen afpassef .	1
Han stod aldeles ubevægelig , gued sine øjne , som om han ikke havde set rigtig ; men nej , han og ikke fejl ! .	0
Hun gav sig til at hvine og råbte ud ad vogndøren , at nu var der igen „ noget , der puslede “ ved hendes ben !	2
Død over dette gamle samfund , der er baseret på uretfærdighed og vold , på egoisme og egennytte , på hovmod og had !	2
Hnn rødmede og lagde undseelig sine små hænder hen over sine øjne og sine tårer , Klara og Erik løve vekslede et blik .	2
Igennem kenne port sneg hun sig efterhånden ind i hans hjerte , og da hun først var der , groede hun fast til sin usigelige glade og henrykkelse .	1
Vente på en afiale og jeg måtte være meget urimelig hvis jeg skulle være vred fordi jeg har duperer dem .	2
Frøkenen svarede ikke , hun stirrede blødt stift på Slangenbusch , som om hun anstrengte sig for at forstå ham .	2
« da hun så gik , fulgte han hende ud i gården , men da de gik gennem stalden , så han , at hun vaklede og måtte støtte sig til væggen .	2
« » Men hvad satan er det , « råbte Gustav og sprang hen imod ham — « du er da vel ikke rigtig klog — — .	2
“ Dermed forlod de gode venner kahytten for af gå hver til sin gerning , idet Jonas mumlede ved sig selv : „ Den kirkeport , den kirkeport !	1
„ Det råder lehnsmandenfor “ , svaredeheinesen ; „ men gør du mere vrøvl , skal du klæede stejle og hjul , hvad du så ellers kan flippe med .	2
Det kan såmændgodt være , at du har geni for dette tegnevæsen , det kan godt være , siger jeg , og det mener hr . Fris også .	1
— så måtte frøkenen jo være gal , hvis hun tog sådan en gammel støder , sådan en rynket læsehest , sådan en skimlet og gusten bogorm !	2
Jeg har søgt dig , år efter år , men forgæves , og til sidst træffes vi på denne forunderlige måde .	1
Årene have forandretdig til det værre , ikke til det bedre ; de have forhærdet og forstenet dig ; et sådant følesløstog hævngerrigt uhyre var du dog ikke , da jeg sidst kendte dig .	2
« Herluff akcepterede med glæde denne ltdlæg-ning , hvor ny den end var ham , og højskoleforstanderen var halvvejs vundet for den unge redaktør .	1
Det var birkedommeren , der sagde » Forsmædelse « , og sognepræsten , der talte om » Forargelse « .	2
— det er da godt , de ikke har ornatet på , for så vovede jeg ikke at være så grænseløs uærbødig !	0
— Grethe var vred på mig for det , men jeg hadede hende , pastor , og jeg hader det fruentimmer endnu .	2
Derpå sagde han smilende , idet han på ny galant førte hånden op til hatten og slog hælene på sine store skaftestøvler sammen med et buk : « min smukke dame !	1
Hun vred sine hænder og strakte i fortvivlelse armenebønfaldende ud imod ham : « så hør mig dog !	2
“ Da bureauchefen var gået , vendte statsrådensig til de to , som ventede , og sagde venligt : „ Se så !	1
Grossereren gik også ud og ind ; men han var urolig og nervøs , skændte på tjenerneog så på uret .	2
11 at måtte underrette dig om , at Mo fremdelesfastholder sin bestemmelse med hensyn— “ „ Ta — ved du hvad — Daniel !	0
“ Det gik man med glæde ind på , og Alfred flildes fra be tre damer med det glade håb atter af gjensc frøken Klara !	1
Pastor , jeg sørger over , er ikke , at han går de veje , han går — thi det kan vi ikke hindre — men at alt kjærlighebsliv er dødt i ham !	2
Buris ærgrede sig over , at frøken Nina var så indtagen i byen , men på den anden side beundrede han det ubeskrivelige , livsglade smil .	1
Professorenklemte sine læresætninger og formler ud mellem sidebenene og så ud som en , der er nedbøjet af Kummer , nag og ond samvittighed .	2
Der blev råbt med bornholmske sild som sædvanlig , råbene lod fjærnere og fjærnere i de tilstødende gader .	0
« Andreas sagde , at han var juridisk kandidat , men at han nu — « » Jurist — fortræffeligt , fortræffeligt .	1
Dette fandt forvalterenrimeligt , og efter nogle velmente beundringsudtalelserom etatsrådinden tog han afsked .	1
“ „ Hvor armt og usseligt , “ for han fort , idet hans blik , funklende med feberagtig glans , hvilede på Margarets dødblege åsyn , „ var ikke hidindtil dit , som mit liv !	2
Dog , midt i glædesjublen blev Margaret bleg , løftede sine hænder og udbrød : „ Moder — vor stakkels kære moder lille !	2
Hun henfaldt ikke til de fleste nyomvendtes sædvanlige fejl , intolerants og for vidt dreven nidkærhed .	2
. . Der trak han vejret dybt — » Velsignet være din barndom , Merete , som jeg har delt med dig — lovandet være vort vidne !	1
De fandt Merete stående ved gangvinduet , som forstenet ; — hun havde sét budet med den skumkjørte hest og forståt alt .	2
Han svingede med en rognbærdusk og holdt et knippe kramsfugl op for Merete , som var på vej til rulleboden .	0
Han nikkede bifaldende , medens jeg talte , tog salmebogen ud af min hånd , bladede lidt og sagde : » Vil kusine se min yndlingssalme ?	1
Jeg havde ikke den dertil fornødne sjælsstyrke , jeg var svag og forkuet--------vivar måske bleven ulykkelige — — det havde været endnu værre .	2
Han vidste , at han vovede meget , men respekterer han hendes frihed , så respekter han også sin egen menneskeværdighed , og det er under hans værdighed at se sin hustru flagre .	1
Den hele bordsamtale førtes altså af grevinden , forbavsende habilt , mente Robert , men også forbavsende ondskabsfuldt .	2
» Det har været mig en stor fornøjelse at gøre deres bekendtskab , uagtet det rigtignok er sket under temmelig ejendommelig omstændigheder !	1
« brølede Bech , og som en stormvind susede eskadronen ned over torvet med Franck som estandartfører i midten , holdende den opslåede parasol højt i vejret , medens artilleriildens voldsomhed tiltog for hvert sekund .	2
« hun rakte mig smilende glad sin hånd , idet hun endnu en gang udbrød : » Hvor Vilhelm vil blive glad .	1
Som de hoppede ned ad bænken , men da det ikke gik an , lod jeg min harme gå ud over ham , den ensomme derhenne på bænken .	2
« jeg vendte mig om ; det gør man jo gerne , når der bliver råbt på ens navn , selv om man véd , at det må gælde en anden .	0
„ Nå , så de er mine cousine !44 sagde han , idet han rakte hende en hånd uden hanske , „ feteret og forgudet , nydelig og elegant ,- å ja !	1
Sidsel fandt noget for sin blufærdighed krænkende i den sidste ytring : hun rynkede atter bryn og tilråbte sin ægtemage et dadlende : .	2
Hvem hun var , vidste Gazela ikke , hun havde set hende spadsere på promenadenudenfor hotellets vinduer den foregåendedag .	0
Leopoldstadt er en af Wiens forstæder , den største og tættest befolkede , men tillige den mindst smukke .	2
“ sagde greven og rynkede panden „ men vær forvisset om min vrede , hvis de har gjort allarm af ingenting .	2
Men den rødskæggede Karl havde hørt det og svarede : , , de går med i købet alle sammen , hvormange de så er .	0
Såsnart gæsterne vare samlede , og brudgommen så vidt knirket op igen , gik man til bords i den store spisesal .	0
Billetprisen til byen vidste han ; den var overhændig ; men det var umuligt at gå halv•andendag til fods , således som han nu længtede .	2
“ „ Det skulle jeg mene , Peter , men lad mig nu også se , af du takker ham og holder rigtig af ham for alt det gode , han gør dig .	1
Derpå holdt han et øjeblik stille ; men , som fandt han ikke , hvad han søgte , vendte han atter og for nu afsted ned ad vejen , hvor han et øjeblik efter forsvandt .	2
----------om jeg er bleven et bedre menneske , ved jeg ikke , men jeg véd , jeg er bleven et lykkeligere .	1
-------------det blege måneskin , der gik ind i den svagt oplyste kupé som en bleg strøm , øgede tungsindet .	2
Denne violin holdt han engang højt i ære , den havde hæderspladsen på hans væg med buen ved siden .	1
Med den spidse næse og de små rødagtige runde øjne lignede han en eller anden urolig søfugl på et skær .	2
Sagde hun og vedblev , idet hun nikkede til Arentas billede : tak , fordi du lod mig høre fra dig i dag !	0
Hun havde flere gange på læberne at sige ham hvem hun var ; men hun frygtede for at han skulle vredes på hende .	2
— men , hvad var der dog i vejen med Christian , da præstefruen gav ham de nydelige morgensko , som Ingeborg selv havde broderet ?	2
Eller hvad er det , du har ?” — „ Jeg ved en udvej ; men den sidder forbandet højt oppe” , tilføjede „ 65 “ .	2
» « det gå nu , som det vil » , svarede hun med et tindrende blik , « over stene og torne , jeg skal ikke svige !	2
Han er så falsk , som han er grum ; ingensinde gik større Nidding med guldsporer på sine hæle , eller raslede med sværd !	2
Især forbavsede Povel kjørninghuushovmesteren , Bent , og de opvartende dugsvendeved sin umættelige grådighed og sin uslukkeligetørst .	2
Han havde nået toppunktet af sin broderglæde , denne glæde gjorde ham svimmel , og idet han satte champagneglassettil alunden , råbte han med klingende røst : » En skål !	1
Jeg er opkaldt efter min morfar ,som igen var opkaldt efter sin aforfar , der igen var opkaldt efter — « » O , Lothar , Lothar , jeg skammer mig på dine vegne !	2
På det sted , hvor pasvigelven gør en smal bøjning , sad vuolab under et træ og snittede en medestang .	0
Dernæst var hun glad ved selve stilheden på dette afsides opholdssted ; thi hvis der dengangnoget sted i Danmark var tyst , så var det på Hillerødsholm .	1
» « Oluf , » udbrød Aksel , idet hans øjne lysnede , « gør selv det , du ikke tiltroer hans nåde !	2
Efter hans bortgang påfulgte et øjebliks dødsstilhed ; derpå udbrød Ejler Hardenberg : « dette er galenskab !	2
Du forestillede ham jo for mig som din bedste ven , og nu er du glad for , at han ikke skriver til dig !	2
« » Nej , véd du hvad , « udbrød Davidsen , idet han klinkede med Bloch , » det er livsfarligtat sværme om en fakkel !	2
« på vejen spurgte Nora ham , om Gerda ikke i aften havde været mere stille end hun plejede at være .	2
En landsbypræsts idylliske virksomhed lokkede ham , der selv var en præstesøn , som det attråede mål .	1
Ikke skal jeg mere gennemvandre sansaras ørk , i kølige skygger er jeg lejret ; jeg har gjennemsvømmet fødslens og dødens hav og nået den stille bred , nirvana er min lod .	2
Karl Torp svarede ikke på dette spørgsmål , men standsede sin gang og lagde sine hænder på moderensskuldre , så’ hende ind i øjet og spurgte : „ Har du og far ikke været lykkelige , mor ?	2
“ „ Nej , det véd jeg , “ svarede Niels ; „ jeg skal heller ikke . . . . “ „ Å , den forfærdelige krig !	2
Jeg har endogså været inde i deres fædrenegård , hvor jeg blev vist hen fra præstegården for at blive sat over fjorden .	0
“ „ Tak skal du have , Briggs , “ sagde Mortensen og vendte sig stødt fra ham , „ Tak for underretningen !	2
Og da kunne hun græde , men ikke over John — nej over sig selv , så fattig hun var , så sløv og utaknemmelig .	2
Han før op på fodpladen og rodede frem af sin kistebænk en visk talgsmurt Hamp af det , han brugte til stopbøsninger .	0
Hans kinder vare blevne feberrøde ; hun rakte ham modstræbende den smukke madame falcot , som havde prydet hendes dragt .	2
De må ikke være så flot og så — vankelmodig — , svarede hun og rødmede over hans faste blik og sin egen tilrettevisning .	1
Og det var også underligt , at du ikke gjorde det , “ vedblev kurvemageren med et bredt , men dog godmodigt smil .	1
Da jeg var ti år gammel , døde min moder — lægen sagde , det var en knude indvendig , jeg tror , den var udvendig — .	2
Da Schynéis således så , at man lånte hende øre , begyndte hun : — i mange år har du elsket mig , Arkas !	1
“ Sådanne formaninger æggede hendesstolthed , men forknyttede hende tillige ,så at hun svævede mellem sejrssikkertovermod og opgivende forsagt-hed .	2
I den halvmørk^ allé trykkede hun sig ind til ham , kyssede ham på halsen , og hviskedee : jeg elsker dig sådan i aften , Henrik !	1
Dér er hun som en due — en lille due — ein schuchternes ding , so wahr ich Josef heisse und — —- — — !	0
Konferensrådinden lukkede øjnene — som hønen-i tordenvejr ; konferensråden satte sin guldnæseklemmefast .	2
« hun rev et schawl ned af det store stativ , kastede sig om på gulvet , svøbte schawlet om sig og krøb hen i krogen .	2
» Desertør , sagde Hilmers til Hjalmar og smøgede ærmerne op ; du skal stilles for en krigsret og ha’ din straf .	2
Og da denne bad ham foretage en tur med sig i den smukke aftenstund , var han straks beredvillig dertil .	1
„ Jeg tilstår , det var et stygt bad , men nu er det overstået , og jeg har frelst den stakkels Anna , og det opvejer det andet .	2
En spadserefart tilvogns blev aftalt , en vogn blev forspændt , og fem minutter efter var der så stille på gården , som der almindeligvis plejede at være .	0
Den gang var det „ fjerne “ Frederiksberg målet , som man oftest strømmede til , men da omnibusser og sporvogne var ukendte , var det enten i egen ekvipage , i drosker eller til fods , at man begav sig derud .	0
— “ skreg han , og med dyrisk voldsomhed styrtede han sig ind på ham , og greb ham i struben med sine udmagrede fingre .	2
— men det gjorde det andet jo også , det råbte og kaldte på ham fra to sider , ja , rundt omkring !	2
— hvad var jorden andet end en uhyre kirkegård , som gemte slægt efter slægt af trætte , overvundne stridsmænd !	2
» Hvor dejligt at være elsket sådan som hun blev « , udbrød jeg endelig , » det sker vist sjældent nu .	1
« » Jeg kender dem bedre end de selv gør , og ved , at der er gamle skader , som det er svært at blive af med .	2
Det er pænt af dem , for dokt’ren er noget dvask , og et fruentømmer kan bedre pirre ved ham end et mandfolk .	1
Han sagde til sig selv , at det var fejt , men så lo han sørgmodig og sagde til sig selv : — jeg har ikke fået tapperhed i blodet .	2
Jernbanetoget rungede og gungrede på jernbroen ,der flettede sit gitter , mellem hvis tremmersolen lo og lo og lo .	2
„ Boghandler Lyngby og hustru — og i aften — men det er jo yndigt — hvor jeg glæder mig til at se dem igen .	1
Manden var en meget skikkelig tørvegraver og tærskemand , men han var ikke meget dygtig , og hans hustru var en stakkels modløs og sygelig sjuske .	2
Med et noget kejtet greb , som fralokkede Antoinette et smil , førte han samtalen ind på skønliteraturen .	1
Han stillede søstøvlerne op i en krog og lavede sig til at gå , da svend råbte ud til ham : » Nej , vist ej , du må ikke gå , Erik !	0
« Fru Mørch våndede sig under hans kraftigetag og bad ham dog endelig at moderere' sin glæde : » Jeg er selv meget lykkelig , inderlig : taknemlig , Mørch !	1
Nu fortrød han sin utroskab imod hende ; herefter skulle ingen andens billede trænge sig imellem dem .	2
Da løftede mansana sig ligesom op over sig selv , hans åsyn lyste , og langsomt , aldeles henført , sagde han : „ Jeg elsker hende !	1
Og så hændte det , at den skønhed , som hun foragtede , medens han levede , sejrede over hende , da han var død .	1
Derefter gav han sig til at gå op og ned ad gulvet , medens han småfløjtede og af og til utålmodigtkiggede ud af vinduet .	0
Holger Werner blev stående ved vinduet med ryggen imod ham og sagde i en ligegyldig tone : — herregud , den ulykke er da ikke så stor .	2
Jeg så dem samtale , hende og Dante , to jævnbyrdige — indfødte børn af det stolte Toscana — hvor godt de forstod hinanden !	1
Jeg blev så fortvivlet over at miste ham , at jeg lå syg i tre måneder og ikke vidste af mig selv .	2
“ „ Ja så — sagde far — er det bedst , af vi to har så lit med hinanden af staffe som muligt .	2
Året 1848 , da Chrisfian den 8de døde , nødede mig til noget mere af svsle med hvad der foregik udenfor mit studerekammer .	2
Og dog følte Everil på sig med ethvert pulsslag i sit legeme , hvor han fremdeles måtte elske hende .	1
» Everil , « råbte Adair med klingende røst , idet han sprang op , » jeg har fået det tabte igen !	1
» De er altså nu bleven forestillet for bedømmelseskomitéen , « lo Adair , der stod ved hendes side .	1
Men allerhelst lå hun dog i vinteraftenernes skumring i sin yndlingsstilling i armstolen og grublede og drømte og ventede og ventede — ligesomprinsessen i eventyret .	1
Der var en pine deri , en stingende , nagende smerte , større , syntes han , end om han havde hørt , at hun havde været død .	2
— men et må du ikke fortænke mig i , et må du ikke bebrejde mig , og det er , at jeg vedbliver at elske dig .	1
Et øjeblik efter blev døren reven op og kaptajn beferling råbte : — hvad Pokker er det for en støj !	2
— jeg skal være hård og grumt råbte Bay Selim , idet årerne i hans pande svulmede og hænderne krampagtig knyttede sig .	2
« » Men — i « » Ja , for så meget kan jeg da huske af min barnelærdom , at den der overvinder sig selv , er større — ha , ha , ha !	1
Men så greb hun sig også utålmodig deri og udbrød : » Nej , det er dog for galt , at sidde her og ruge over dette gamle onde en morgenstund som denne .	2
— jeg er glad over , at jeg stoppede dem op i at sige en flovse . . . . Nå , det kvindemenneskehavde jo stillet sig som kombattant på oprørsiden .	1
Hun havde lidt med sit land , grædt og sukket , raset og hånet dets jammerlighed — alt sammen inden fire vægge !	2
Med dig har jeg dog et mål , som for mig er det skønneste og herligste , det at gøre dig lykkelig !	1
Da fangevogteren en time efter gik til Florences celle , fandt han hende i en tilstand , som var meget foruroligende .	2
Midt på gulvet stod et bord med et stort , folderigt tæppe over , og smidt på dette et timeglas .	0
» Da han så , at hun vaklede , vedblev han indtrængende : « nu må de ikke mere være vred på mig , frøken Falck .	2
— dersom i er blevne uvenner , dersom du har båret dig galt ad imod hende , så skam dig ikke ved at tilstå det .	2
Udbrød hun igen og så op på ham med store , glade øjne og ned på hans hænder , der lukkede sig om hendes .	1
Hun bliver stående i hans arme , men med nedslagne øjne , bleg , forpint , og vrider sig endelig fra ham med sit mørke , dulgte had i blikket .	2
Men han svarede dem med misfornøjet stolthed : » Å , kald mig ikke notre père eller cher maître !	2
Verlaine bekymrede sig ikke det mindste om ham , trak kun stundum , når pudsningen blev for voldsom , fortrædelig på skuldren , som om han generedes af utøj : » Det er nok , Bibi !	2
De sætter den op i tandhullet ( ladislas satte sin egen finger op i en af sine egne , hule tænder ) .	2
Da nu bryllupsmåltidet led mod enden , og alt var sagt , hvad siges skulle , tog brudgommensit glas og talte sålunde : » Kære venner og frænder !	0
» Den der siger så ved ikke hvad elskov er « sagde hun den gamle grevinde blev overmåde fortørnetog slog hårdt i stolen » Ej for en skam !	2
; Marsch : 'bn , 'to , enjtohk r/- at t .vo r ,i nsb in - .r : 5 byens store købmand ,1' der rigtignok mere lignede l en lille1'épræuetednd ,' !	0
Det var fisker Ole — eller sten-Ole , som han også kaldtes , begrundet på hans hårdhedog brutalitet over for sine undergivne .	2
Da Thomas om aftenen skulle i seng , og han havde sagt godnat til den gamle bestemoder og brødrene , gik han hen til forældrene og sagde : » Tak , kære forældre , for alt det gode , i har gjort mig !	1
« da hovslagene fra den narrede patrulje døde hen , sparkede han lugen op og sprang ned til Christian .	1
Den nittende var de om aftenen igen på forpost , blev derefter afløste og marcherede til Fredericia .	0
Å ja , men ofte gjorde han sig med vilje hård , ti således var det bedst for dem , han havde at gøre med : » du skal !	2
Ingen havde nogensinde sporet nogen virkningaf disse angreb , hvor nærgående de end var , på doktor tavsen selv .	2
« men det har jo ingen , som er her , » hun skottede til Else med et underligt smil , og smuttede hurtigt ud .	2
Schrader og så godmorgen , og da Else skulle stå op , var hun så udmattet og forpint at hun gråd mens hun klædte sig på .	2
Under en strøm af skjeldsord forlod hun ham endelig , fulgt af pøbelsværmen , som tiljublede hende sit » skrømtede bifald , og overlod ham til hans skæbne .	2
Hans hustru ilede ham straks tilhjælp og udbrød i fortvivlede veeklager ved frygten for af han atter havde fået et tilbagefald i sin sygdom .	2
« » Ved Koldbys sommertteater , der har jeg været i sommer , og der — « » Skete det vidunderlige « , afbrød rammet med et smil .	1
« mab , der så , at det trak op til uvejr , afbrød Gregersen ved at sige : » Den stakkels Olga !	2
« » Nå , frøken Olga « , sagde Gregersen , da frokostenvar endt , og de andre var gåde ud i haven , » nu er det os to .	0
» « o , Aksel , » udbrød Lisbeth , « hav tak for dit brodersind og din store trofasthed mod os !	1
« men den gamle dug gik jo tabt i Ditmarsken for mere end et halvt sekulum siden , og den er ikke at genfinde i Lifland .	2
Nu levede altså næsten alle de , der stod Daniel nærmest , på nienhof og sad der og ventede på ham .	0
Halsbåndct var der ikke ; men hun fandt låsen , som hørte dertil , og som altså på en eller anden måde var bleven revet af .	2
. . Nå , jeg forstår det , de er bragte et andet sted hen ; Magnus har troet , at jeg var død .	2
Og så forekom det mig , at han antog sådan en spottende tone overfor dig , især da han talte om .	2
Der lå han kilet ind i det inderste hjørne , fast indsovneti selvforglemmelsens lykkelige nirvana , duskregn , støvregn , b ør d spr in k 1 e rn e , bræddegitteret .	2
Alt blodet standsede ligesom med ét i ham , og han nærmede sig langsomt nølende , grå af angst ! .	2
Hun kendte ham hun ; — i fjorten år havde hun været over ham dag og nat og , havde hun en skilling for hver gang , han havde råbt og skreget på Barbro !	2
Han bad så ærbødig ; han bad så kærligt og ømt , som om det for hende var den ringeste gunstbevisning , men en nåde og lykke for ham .	1
Han gned atter hendes kinder , åndede på panden og puttede hendes kolde hænder ind under sin frakke .	1
Sanghans faer i vejret og blev ærbødigt stående med huen i hånden , men Klara bød ham med et af sine nydeligste smil , og hun var stærk i nydelige smil , at blive siddende , hvorpå hun selv satte sig ved hans side .	1
Ved synet af hans forvirring standsede Klarinetpeter imidlertid igen , gik hen til ham , lagde hænderne på hans skuldre og sagde i en indtrængende tone : „ Hor nu , hans !	2
— var det måske derfor , hun var forelsket i Vedel , fordi der ikke var nogen åndelig forståelse imellem dem ?	1
Men det kan jeg jo ikke , sagde han , thi jeg har fortaltbørnene , at der hverken er nogen djævel eller noget helvede .	2
De havde en følelseaf , at de tilhørte hver sin samfundsklasse , og at de skulle holde sig hver på sine enemærker .	2
Hulkende af glæde slog Fru Kristensen sine arme om hans Hals , idet hun udbrød : — olietryksmanden . . min kære oljetryksmand !	1
Hun slog sine øjne ned for det . . og hendes uvilkårlige blegne » røbede atter den onde samvittighed .	2
Da olietryksmanden tilsyneladende ufravendt vedblev at fæste sine øjne i andre retninger , tog han en beslutning .	2
“ Pølle blinkede betydningsfuldt til mig , idet han hviskedee mig i øret : „ ^aturain poloa hen ad seks !	1
„ Ja , men der går bestemt ingen i agt i aften , “ sagde tante , „ og det er desuden en frygtelig kedelig tur , når det ikke blæser !	2
— så var her en prokurator ; men da jeg syntes , han var så højrøstet , bad jeg ham på en høflig måde at gå , da han havde forvisset sig om , at ingen anden end jeg var tilstede .	2
— min anelse narrede mig dog ikke , du gamle griske slyngel , mumlede han ; men nu skal jeg til gengæld narre dig og dine menneskejægere .	2
Gude så’ smilende på ham og spurgte lidt efter : „ Hvad havde du nu egentlig tænkt dig at opnå ved denne forelskelse !"	1
„ Du skulle nu alligevel holdt lidt fastere på hende — men der mangler et eller andet ved dig — noget er der i vejen ."	2
“ Moderen smilte ad hendes jvrighed , men sagde : „ Ja , hvad kan det alt sammen gavne mig , — jeg knn jo ikke fvrstå ham .	2
Og rundt omkring sidde drymmende blinder , de blege og de rvsenkindede , side om side , arm i arm .	2
Tillige havde han en stor forkærlighed for » det smukke køn « , hvilket bidrog til at gøre ham lidt pyntesyg .	2
Jeg er så bange for alt det examensvæsenog den trevlen op , kan du ikke huske det Vers , jeg sagde dig en gang : « vogt dig i din voksealder for eksamen og kritik !	2
Men alt , han nu havde talt og præket og slået i bordet for sin ven , så viste han sig at være en uforandret Ihlen , en højremand , en bureaukrat .	2
Hvor lød det ikke også både smukt og humant , når bladet på det bestemteste måtte protestere mod det hadske og vredagtigesprog mod broderfolket !	1
Han greb hendes hånd og sagde : — men bedste , kæreste , velsignede Julie , hvorfor er du dog så sørgmodig ?	2
Meget nøje betragtede han underskriften og udbrød fortrædelig : — det er en forbandet mængde krøller og sving han skriver om sit navn !	2
Du er bleven forverlet med en anden , med Julie , og du skal derfor strar sige mig hvorledes det er gået til .	2
Hør nu — han anstilte sig forlegen , som den bedste måde at vinde brave folk på — hør nu hr . Todtland !	2
Men da han stod bøjet over hende , slog hun begge o armene om halsen hans og hvæsede : a , jeg holder det ikke ud , du søde Ingolf , du er alt for dejlig !	1
Men nu blev min mand forelsket i mig , og jo mere der gik af de tre år , jo mere forelsket blev han .	1
Ingen lyd hørtes andet end havets ensformige dumpe brusen , der kun forøgede stilheden i den øde ensomhed .	2
» Tak , jeg så’ rigtignok helst , at det blev en af deres smukke fædrelandssange eller også en folkevise , « svarede han .	1
Den gamle brændehugger gik og lagde ved til bålet , over hvilket der var ophængt en messingkjedel , som dampede ubehagelig .	2
» Nå , dér vankede nok brodne pander , « lød det fra amerikaneren , der kom ham i møde udenfor hotellet .	2
Bianka hjalp Amelie tøjet af og trak hende smilende hen i en vinduesfordybning , hvor de begge satte sig .	1
Det slog hende med rædsel , da hun hørte Henrys navn blive nævnet , thi hun havde i halvmørket ikke genkendt ham .	2
Jeg behøver ikke at fortælle dig noget om hendes karakter , du har utvivlsomt aldeles gennemskuet hende .	2
Hvor glad blev jeg ikke , da jeg forleden så ' min gamle bekendt hans Madsen fra Højelse gå over gården i sin murerdragt .	1
Medens tårerne rendte hende ned ad kinderne , sad hun og vred sine hænder og blev ved at gentage : „ Jeg vil ikke på arbejdshuset , jeg vil ikke på arbejdshuset !	2
» Laura veg med sit blik , men svarede tilsyne-' ladende rolig : o « ja , om ham vil jeg gerne tale , thi han har været så god mod mig — å , så god !	2
Han indbildte sig , han havde hørt som et nødskrig , og han følte sig en stund nesten uhyggelig til mode .	2
» Jensen gik ilsomt ud med et blik på Laura , der havde siddet ubevægelig , mens samtalen stod på .	2
Jeg har for øvrigt nu funden en genstand for min kærlighed , der er nieget mere taknemmelig end nogen anden — det er arbejdet !	1
Og i hendes øjne — oh tante i hendes øjne er der sorg og ikke glæde — det er ikke til at misforstå !	2
Han svøbte hende ind i sin frakke , og førte hende ned til båden , og satte hende så beqvenit det lod sig gøre , og atter fog han årene , og atter fløj båden over søen .	1
— ja , hvad helbred angår , er de vist født under en lykkelig stjærne — skøn på det , Breinum !	1
Han var , som københavner , bleven noget træt af den provinsagtige befrielsesglæde , som al denne jubelvidnede om .	2
Og nu vil de have , at jeg med vanhellig hånd skulle gå hen og ødelæggen af stadens skønneste vandrende zirather .	2
Aurelia åbnede halvt øjnene , der funklede med en vidunderlig glans , som havde noget ulykkespående ved sig .	2
Da hun havde forvunden sin stakåndethed , kastede hun sig om halsen på „ Døden “ , idet hun sagde : — godmorgen , kære onkel !	2
Komtessen trykkede hendes hånd og Aurelia forsvandt , medens komtessen og de to mænd listede sig op ad trapperne .	0
Siden det lader til , at hun nyder eders protektion , skal hun også få min ; så vil hun blive glad !	1
Når han ikke selv skal have noget , råder han stedse kongentil kniberi « » Pokker i vold med kjelderordinantsen og kjøkkenreglementet med !	2
Betænkimidlertid , at står end grev Griffenfeld under eder i fødsel , så har kong Christian allerede bødet noget derpå og kan gøre endnu mere .	1
“ Dette sagdes med en noget vemodig mine , og faster mente , at det var da ikke noget at klynke over .	2
Hvad under , at den Aland , i hvem så meget af hedenskabet endnu fandtes , tilbad sit afgudsbillede i det smykkede Kammer ?	2
» Ja det , vi vil sige dig , er , at du har fået en bejler , « sagde Niels og så kærligt på- sin fosterdatter .	1
Hun blev kridhvid i sit åsyn af skræk og styrtede rædselsgreben mod Povl , der fangede hende i sine arme .	2
Det er som en forglemmigej sat ved siden af en engblomme !---------hun er fiks , den unge frue , — og den ny hat klæder hende nydeligt !	1
Å , men hvad læste han nu deri andet end om bristede kærlighedsdrømme , — livslede og jammerlighed !	2
Madame Fleury ilede til vinduet , kiggede ud og råbte derpå hen til Lovise : naæsrnoissho , ost ' sst monsieur Kramer !	0
De gætter formodentlig , at det var skillingsbladet , som jeg havde fået af dem , og hvori beretningen om falks død blev tilbagekaldt somt urigtig .	0
“ Der blev nu talt noget frem og tilbage , indtil det endelig besluttedes , af Lovise skulle gøre turen med .	0
“ Mekanisk fulgte Dolores ham ind i det smukke , behagelige kabinet , hvis møbler var betrukne med blåt fløjel , hvoraf det havde fået sit navn .	1
Redando tog ingen notits af ham , men vedblev : „ Hvad endelig Paula angår , så er det ligeledes usandt , at jeg forførte hende til at være mig behjælpelig med at flygte .	2
Da jeg i går var hos onkel for at gratulere til mens tilbagekomst , blev de forlovede øjeblikkelig foresfillede mig .	0
Den viste sig at være et pragtfuldt , sexradet perlecollier , kostbart og smagfuldt , som Eva straks glædestrålende prøvede om sin Hals .	1
« » Den lind er den værste canaille af en forpagter , jeg endnu har haft , og det vil sige noget .	2
“ „ Jeg takker , mine herrer , “ svarede herberg og tilføjede med betoning , „ det er også mit håb , at vi få meget med hinanden at bestille .	1
“ „ Jeg har ingensinde set de manchetknapper , som Julius Jansen på en så besynderlig måde har mistet .	2
“ „ Der var to herrer her , som spurgte efter ham , “ sagde fruen , „ han fulgte dem ind på sit værelse .	0
Når jeg er inde i dette -- -- -- -du aner ikke , til hvilken trøst og glæde noget sådant kan være en !	1
“ Hun rejste sig straks efter og gik ned ad trappen , fulgt af Anna , men Ejnar blev stående på altanen hos de andre og så meget alvorlig ud .	2
Du ved ikke , du aner ikke , hvor jeg kan trænge til at have nogen hos mig , som jeg for kalde min egen !	2
“ Da de imidlertid vare komne ind i de egentlige dagligværelser , viste disse sig smykkede med en sådan blomsterrigdom og smagfuld festlighed , af Randul fornøjet udbrød : „ Ja , der ser vi , de forstår af gøre alting smukt og godt ; tak , tak , kære ven !	1
Mekanisk klædte hun sig om og søgte at fjerne sporene af tårer og sindsoprør ; men hun følte sig træt og udmattet , som havde hun gennemlevet år og ikke timer siden hint livsafsnit .	2
„ Ja , ja — sagde Peter — jeg vil dog se , om jeg ikke kan få opspurgt , hvem den rytter var , der således overfusede mig !	2
„ Nu , da moder er død — sagde Lucie — , og de står os nærmest , vil jeg foreslå dem , af vi herefter siger du til hinanden .	1
» Og han trykkede hendes hånd hjertelig , hjalp hende ind i diligencen , nikkede og blev stående med Fru key , indtil vognen satte sig i gang .	1
Han blev stående , skønt hun bad ham sidde ned , og syntes at have vanskelighed ved at fremkommemed sit ærinde .	2
Han har i fem år drømt om at komme således , og Marthes blomsterfyldte stue er ham nu det genfundne Paradis .	1
Døm om min sindsbevægelse , da jeg ved tilbagekomstentil cadix forefandt et brev med poststempel „ Norge “ , der forgæves havde været mig eftersendt fra sted til sted og nu var over et år gammelt !	0
Men madammen behøver ikke at være bange for , at jeg skal være til ulejlighed — jeg er vant til at holde mig for mig selv !	0
« langsomt , men sikkert samlede han således til bunke på kirkegaården år efter år , men ham selv lod døden til at ville gå forbi .	0
Som skolegut morede det ham at skrive breve til sig selv med denne udenpåskrift : „ Til hans excellence , Sverre Pehrsen , storkors af “ etc .	1
En stund efter fandt en gendarm ham , her og der åbnedes døre , nysgerrige , halvpåklædteskikkelser tittede ud .	0
“ Det jernskal , hvorunder Pehrsen havde knuget sit hjerteliv , splintredes her ligeoverfordødens høje åsyn .	2
— ved de , svarede han , at jeg har været så overstrømmende , strålende glad , lige fra jeg stod op i Morges og så den blå himmel og forårs-skyerne .	1
Grå , kolde vintersøndage var det , og nedenfor vinduet lå gården , med smudsig , hårdfrossen sne , eller optøet og sølet .	2
. . Moder , der var så klog og smuk —--------rudolftænkte på ungdomsportraitet , han ejede af hende .	1
Dens nemesis er den tarvelige , smagløse , forkludrelse , forvrøvlelsens — den er pjaltet i sin største sorg !	2
. . den idus martii altså , så husker jeg så godt , at jeg satte mig til at skrive i dagbogen— Moe .	0
“ Det sortnede for hans øjne , men i et nu var han inde i situationen : en okse i skjenende gallop . . rasende imod dem . . vaiende hale . . . !	2
« » Det er da ikke egentlig hverken pliringen eller næsevorten ;-------det er kraften , som er blevet smuk hos dem .	1
. . Og , når det gik så vidt , at jeg også for én gangs skyld steg op på kotturnen — og var veltalende — simpelthen !	1
. . Slige kunstnere kan være distraite , « lo han , som han havde fået mappen under armen og skulle stryge afsted .	0
Så greb hun os begge på én gang i hænderne og sagde : hils min Broder Torben og tak ham , at han bragte mig herned .	0
« men , når de er så ulykkelig , gør en ende derpå , » sagde han og greb hendes bløde fløjlshånd .	2
« » Men vi kendte dem jo så godt i forvejen , « lagde hun til ; » han har fortalt så meget om dem — mere end om nogen anden af sine venner .	1
« han samlede tøjlerne og satte foden i stigbøjlen , som oppasseren holdt for ham , men hesten blev urolig og rykkede til siden .	0
Peer havde guldæblet i barnehånd ; lykken var lagt ham i hænderne , måskee- den også var lagt ham i benene .	1
Det var ikke til at opregne al den fortræd Peer prøvede i to år , og det værste var endnu ikke hændet , det forestod .	2
Caroline blev åbenbart meget glad ved at se ham , hun sprang op og ilede ham i møde , idet hun råbte .	1
Druden lå besvimet i armene på hendes moder og begge hendes søstre — det var en ser-1 armel bærebør — disse græd , brødrene knurrede , !	2
Men dels lås lod til at være gjort usædvanligt kunstigt ; thi den modstod alle deres forenede anstrengelser .	0
“ Han svarede ikke ; men da han så , hun stod med skoddet til vinduet , så tog han det fra hende og hægtede det på .	0
Min farfar måtte gå sine 5—6 mil til hovarbejde , og der var dem , der havde 8 mil til arbejdsstedet .	0
Selv fejede og skurede hun i stegers og spisekammer , og Boline arbejdede inde i stuerne med fjervinger og pudseklude .	0
— lad nu den komedie være endt , sagde politispionen og vedblev , idet han vendte sig til gensdarmerne : — gør eders pligt !	0
Derpå gik Jakob ind i stuen og hen til chatollet og fremtog sin tegnebog , hvoraf han udtog 10 rigsdaler .	0
De havde taget plads på agterdækketog stod nu og fortabte sig i beskuelsenaf det herlige billede , der lå for dem .	1
Under mit arbejde og min søvn for jeg op og ilede til vinduet , hver gang en vogn kørte ind i slotsgården !	2
Det så ud , som om det var af en 4 fejltagelse , at håret var klippet tæt af i nakken istedenfor at være samlet i en pisk .	2
« » Kommandørinden betalte , jeg skulle stryge gardinerne og mansjetskjorterne mandag og tirsdag ,og så var det vinduspudsningen .	0
I dette øjeblik lignede han sit portrait ovre i riddersalen , men herpå tænkte han ikke , derimod slog udtrykket i hans hustrus blik og holdning ham .	0
Det var signorina Jacobi — soprano légère — med sin selskabsdame og altstemmen , signorina bartoldi med sin duenna og lærerinde .	0
Handelsbetjentene nynnede hendes melodier i hugenotterne , mens andre hviskedee : » bellissima Valentina !	1
Er det en skadeserstatning , de fisker efter , så kan de henvende dem til min sekretær , hr. Maletzka .	2
En månedstid efter denne aften skrev Peder Brallerup et brev til husmand Niels Pedersen Brallerup i Brallerup by ; det lød således : kære forældre !	0
Obersten strøg trøstende hendes hånd med piskeskaftet og så åndsfraværende ud over landskabet .	2
Og som Peter den apostle drage de deres glavind og ville pludseligen afhugge malcho hannem hans øre .	2
“ klynkede hun og gned med sin hånd over skuldrene , såre af det jernfaste greb , „ jeg har jo ingenting gjort jer !	2
Pludselig mærkede han , at hunden var kommen ind i lukafet ; den stak sin snude ned i hans køje og snusede til ham .	0
På de fløjlsbetrukne møbler flød allehånde klædningsstykker omkring ; halvsmudsket linned , brugte strømper , silkekjoler , schawler , hatte lå på stolene , var henslængt på bordet og kommoden eller slæbte hen ad gulvet .	2
Dolgobraki lagde også hvad han havde i sine lommer på bordet , på hvilket officeren ravede omkring med sine beringede fingre , men forgæves — dåsen var der ikke .	0
Idet vognen rullede afsted , sagde kætchen , pegende på dameskikkelsen : — det er „ Stcppcrose “ .	0
Det så ikke ud til , at byfogdens husholderskehavde vidst noget om , at hendes herre skulle drikke the hos rektorens .	0
» Der stod det skrevet — hun læste det over , lagde det så i en konvolut og skrev adressen på .	0
Jeg lejede derfor selv vogn til vebbestrup i nærmeste stationsby , som skulle køre mig og mine kufferter til vejsende .	0
Men så blev han jo candidat og herredsfoged — i stedet for at han skulle have gået til tteatret .	0
— men nu tog cancelliråden på vej : » Er de bleven Quaker , mettodist , anabaptist , irvingianer ,nonconformist ?	0
“ Atter var det ikke Geertz , men præsten , der svarede , at der var flere ting , der stillede sig i vejen herfor .	2
Jeg var således næsten overladt til mig selv , der var intet at bestille , undtagen når provianteringen skulle foregå .	2
Ritmester 1 « råbte frøken Sofie , idet hun ilede hen til Stendahl , medens han forsynede sig fra præsenterbakken .	0
Såvel infanteriet som dragonregimentet havde fået indkaldt mandskab , og hvor man gik og stod , så man uniformer .	0
» Men sig mig , « vedbliver obersten , » hvad var det , de snakkede om , at de skulle være min kvartervært ?	0
Harald syntes , det lød , som om han sagde : » Det var satansi « og spurgte , hvad det skulle sige .	0
Hun følte rødmen lue op i kinderne , og hun måtte slå øjnene ned , hver gang smededatteren så op på hende .	2
Jeg husker , de har engang til min søstersøn Ivan omtalt en enkebaronesse bernt-adlersborg eller sådan noget .	0
157 idet han pegede på en bunke halm , som lå i et hjørne af stalden , „ der var noget , som rørte sig .	0
Hasselberg fremførte sit ærinde og krammede ved karaktersedlerne , — men han rakte dem ikke fra sig .	0
“ Fru Engelhof kastede et mistæmkeligt blik på hende , men frøkenens Une vare fæstede på hendes strikketvj .	2
Fru ølufsen sad med tårer i øjnene og opgjorde , sine regnskaber , da tante Ulrike en formiddag trådte ind til hende .	2
“ „ I vore øjne har hun hverken formået at onigive sig selv eller sin protege med en helgenglorie , “ tilføjede Aurora .	2
Førend man endnu havde åbnet nogen samtale , raslede det på trappen og Marie trådte ind i værelset .	0
Da hun ikke svarede , vedblevhan : » Der er nogen , som har fortalt mig , at du står timevis og sladrer i Jørgen Hansens butik .	2
Bernhard lagde dem til side på bordet mellem pudderkvaste , sminkeæskerog forkrøllede lommetørklæder .	0
Fra nykjøbingrejstes til Stevns ; der ejede enkedronningen gjorslev , Søholm , Højstrup , erikstrup , Frøslevgård og Vemmetofte .	0
Såsnart tæppet var trukket for , sagde Clara til sin veninde : „ Så pigebørn , skynd jer nu og lag jeres tøj .	0
Her boede en politiassistent , som han kendte noget til , da han havde udført en del arbejde i hans huuø .	0
Abraham undgik det helst ; han ligte ikke , at nogen så ham gå derind , og han ligte hellerikke at høre på Fru Gottwald .	2
Da de trådte ind i Jens Svendsens stue , sad Ane med den mindste på skødet i samtale med sin Broder .	0
“ „ Sig kun frem , “ sagde Jens Svendsen , „ og er der noget , jeg kan gøre for dig , da vil jeg gøre det !	1
« » Det kan jeg da huske min far har fortalt om , « sagde madam Christensen , idet hun øste de gule ærter op i tallerkenerne .	0
Hun tog en alten i ugen en drosche til Christianshavn — og en anden aften en drosche til Nørrehrogade .	0
» hviskedee hun , idet hun af lommen fremdrog et kræmmerhus med stødt Melis , bjærget fra strøsukkerskålen , som jomfruhyltoft inden kirkegangen havde beredt til middagsbordet .	0
Idet han prøvede på at vende om igen , sank fødderne ned under moslaget , dybere og dybere ved ethvert forsøg , han gjorde på at komme tilbage .	2
En anelse , sagde hende , at det var ham , der var fulgt efter hende , og hun forstærkede uvilkårlig gangen .	2
Hvor ofte havde han ikke søgt både offentlige og private stillinger , som han mente passede for ham .	0
I al hast sprang jeg op og klædte mig skyndsomtpå ; mine klæder var endnu gennemvådefra igåraftes .	0
^ baronessen , Amelie og Holger stege ind , medens en staldkarl , der var fulgt med , traf sine anstalter til at få det væltede kjøretøi rejst og ponyerne fraspændtc .	0
“ Han fremtog en saffians tegnebog og udtog deraf en villet , hvori der lå et miniaturportrait af Amelie .	1
— at den , som hungrig er og tørstig , for hannemskal Pias stå åben ved hver mands bord — står der !	1
I sit tre og firtiende år giftede Sakarias Wilde sig med en officersdatter fra byen ligeved , og fra nu af rejste han ikke mere .	0
Jeg har desuden lagt merke til , at man trækker på skuldrene af en historie , som er foregået i Amerika .	2
I en hast har jeg opfundet sneplogen , som sættes foran , og som er således beskaffen , at den varper til side den største sten .	1
Men så havde jeg hørt , at han var gerrig , og dermed anså jeg det ikke rådeligt at erte ham op .	2
Nej , nej , jeg tror det ikke - jeg vil intet froe , jeg vil intet se — o , Mathilde , Mathilde — o , strucnsee !	2
Om aftenen sad Ida i sit værelse med sit sytøj , og lige overfor hende Copella , der læste i nogle papirer .	0
Baronessen forfærdedes , da hun en aftenstund mødte grenen , som havde gjort sig en tur igennem landsbyen .	2
Det var postbudet i landsbyen , og Adolf bemærkede slrax at et af brevene , som lå på bordet var adresseret til ham .	0
“ Tonen hvori hun talte , tillige hovedbevægelsen , anså Hjelmskjold som det henrivendsfe af koketterien .	1
Jeg for et øjeblik forbavset tilbage , men da alt var blevet stille igen , greb jeg atter klokkestrengen og ringede .	0
Han kaldte dig 6* en misforståelse , der under ingen omstændigheder måtte opstå mellem ham og mig .	2
Hans arms havde således , når den ridende Trup sluttede sig til dem , alle tre våbenarter , både artilleri , kavaller !	1
Tilsidst måtte han dog have fået hende overtalt , thi hun stødte ham på skulderen og sagde : » gå da !	1
“ „ Det skal jeg sige eder , “ svarede Ahlefeldt , der nu havde nået havemuren omkring guldsmedens have i Læderstræde .	0
Derefter foldedehan hænderne og bad med bøjet hoved fadervor og ave Maria , og alle brødrene gjorde som han .	0
Således går jeg bort fra dig , og jeg véd ikke , om jeg dræber dig eller ikke , men jeg vil vente på hans bud .	0
» Jeg skal sige jer noget , godtfolk , « sagde løjtnanten , forhen en bekendt døgenigt fra Østergade .	2
„ Hør “ , hviskedee hun åndepustende , „ hvis der bliver danseøvelse , må Ellen så ikke nok komme med , hvad ?	0
“ Det var en elfenbenslorgnet , som var fløjet op af Frits ' s vestelomme , i det han selv for op .	0
Alan kan ikke se floden , da den har skåret sig dybt ned i tnfmassen , men høre den kan man endnu .	0
„ Det er der ellers ingen , som spørger efter nutildags ; selv principessa lolonna holder sig til dette , “ og dermed pegede han på dukken .	0
På et leje , der var anvist grev Henrik og hans søn , lå den sidstnævnte og slumrede uden at være afklædt .	0
En forbindelse mellem hende og mig kan ikke tænkes hvor mit sværd kan møde hendes faders , når han slutter sig til grev Gert .	2
Amtmændene har henvendt sig til fogderne , fogderne til lensmændene , bisperne til sognepræsterne ,sognepræsterne til kapellanerne .	0
“ Derpå gjorde hun , ligesom hendes moster havde gjort , gik hen til sit smykkeskrin og åbnede det .	0
I morgen måtte hendes moder selv gøre i stand både i stuerne og i køkkenet , for Blanka og Clara kunne ingen ting gøre .	2
Elizabeth så op på ham , og da hun mødte stens blik , syntes hun igen , at det var , som om Brunck så på hende .	0
.a æsten hver kveld , men især lørdagskvelderneog efter en dampskibsdag var der børs-stævne omkring ølstuen .	0
Da hun var i konfirmationsalderen , rynkede hun på næsen af Palludan Møllers » Amor og psyche « .	2
Han var i Venedigs gondoler , på berneralpernesgletscher , i Danmarks bøgeskove , i Marokkos palmelunde .	0
“ Harald nævnede navnet på den forhen nævnte sidevej i villakvarteret mellem gamle Kongevej og ladegården .	0
« da de trådte ind i salonen , sad kammerjunkerenmat tilbagelænet i sofaen , og kammerjunkerindengned hans pande med eau de cologne .	2
Så tog Clara kraven , eller hvad det var , med , og i stedet for at spasere , sad vi sammen på en bænk , der ved grantræerne , og mens jeg talte , syede hun .	0
“ spurgte lieutnanten Hartvig og pegede nord ud , hvor man i retning af bavnehøjsbakkerne så en større gård med teglhængt stuehus .	0
Da hun mødtes med Mansdorf i henneds grotte , slog det ned i hende , at var det ikke ham , var der ingen .	2
Under denne samtale havde Peer fået slået ild i trøsket og tændt tranlampen , der lyste i lygten .	0
Tilføjede han , idet han gjorde en betegnende gebærde med fingrene hen over halsen og rakle tnngen ud .	2
« mit navn er knub , hvis der ellers er noget , de vil mig , » svarede Kristian med et iltert øjekast .	2
Hans øje fulgte bogstavernessnørklede linier , fordybede sig i aktiebrevenesserienumre og granskede direktørernes underskrift .	0
» tilføjede han , da han havde taget en af aktierne i hver hånd og set med forbavselse fra dem hen på Kristian .	0
Denne sad i sammentælling as sine fvrskjellige regnskaber , men Thoras utålmodighed bad ham lægge alt til side , for straks at gennemløbe det medbragte brevs indhold .	0
Såsnart vogndøren var lnkket , tog han Thoras hænder i sine og sagde : „ Thora , min hustru , se på mig !	2
Jeg strøg over , og skrev : hvor lindene bygge et hvælvet tag , der mødte jeg hende en formiddag .	1
Lad dem arbejde , hvis de kan ; eller ved deres midler sætte andre i stand til at arbejde , som vil men ikke kan .	1
Efter dem fulgte gad og Hertha , og derpå sluttede Ebba med sine to adjudanter toget , således at Sofus gik i midten .	0
Og det arriverede da også , han gik rabundus rejectus , plumpede som en kampesten i grammatikens malstrøm .	2
„ De er da ikke i aftes på iskjælderbakken gået hen og har tilsat noget , som de mener , at jeg qua onkel kan .	2
Toget fulgte den kørevej , som udmundede i chausseen en tredive , fyrretyve skridt foran Jochen hinrichs’sgård .	0
Som vi v^d , var han til stede i sanglokalet , da Emilie efter Holger Svendsens bortgang trådte hen til den stumme portugiser og førte sin samtale med ham .	0
» Olsen plirte hen på Lucie , mens han stak fingrene indenfor den snipløse skjortelinning og ugenert kløde sig på halsen .	2
Efterat Tøndesen en tidlang havde fortsat undervisningen , kastede Janette pludselig et blik over på taffeluhret .	0
Her spurgte hun en af de herrer , som uddelte brevene , om der ikke var indløbet et brev til hende .	0
Om sommeren gik Betty på tourne" i provinserne , og Einar blev i København for at tage undervisning .	0
De havde deres literatur — kammerråderne , kindskæggene i .-ebeltoft — men det forandrede ikke på dem .	2
“ „ Og det med noget af det piquanteste af alt kvindeligt væsen at være , som jeg nogensinde er truffet på .	1
Jeg mindes , at hun lagde brevet på bordet , at jeg tog det og kastede det på gulvet uden at læse det .	2
Angår , så må det have været en anden som de har fået dem af ; mig har det ikke været , det kan jeg forsikre dem på .	0
Hans øjne dvælede på en opslået bibel , som Rolf åbenbart havde præpareret med i sit teologiske studjum .	0
Christens spejdende oie traf både Jens Olsen og Peter tømmermand mellem de kaptajnen omgivende matroser .	0
Petersen foretog ingen præsentation , men da sagde lund : „ Formodentlig en Broder eller en kær slægtning af huset , hr .	0
Lindemarks klassikereomhyggeligt opstablet på mit bord , fingertykke værker om dræning , gravning , plantning .	0
Den bortdragende af dem var Oskar with , og de andre var Ellen , Oluf , Jensen-viby og kommandørinde with .	0
Nu sprang jeg af vognen , inden den endnu var nået ind under dem og nærmede mig triumfbuentil fods .	0
Hun sad en stund endnu , da så hun op på mig og spurgte : „ Ved de , hvorfor jeg satte dem stævne ?	0
Der var noget søvngjængeragtigt over ham , både i måden , hvorpå han bevægede sig , og i øjnene .	2
Grevestolen var blevet til officersstolen , og der sad lensmandens ,eftersom der ingen officer var i bygden .	0
Christians skibe svømmede i gården ; men vejret var ikke til søslag ; så byggede han korthuse på spisestubordet .	0
Hun bøjede af ved indgangen mellem de to gittre , der gærdede for hver sin have , og ringede på portklokken .	0
De havde også mødtes på bryggen en søndag eftermiddag og taget med båd over havnen til grønlien og ekeberg — og nu talte han om en anden søndagstur opover til maridalsvandet .	0
Bagefter var de i køkkenet og spisekammeretog skulle sé over krukkerne og flaskerne og skrive Sedler til at fæste på , når de var afkølede .	0
— — medens hun gik hjemover om aftenen , vathunendnu i slig tvil , om hun skulle sige noget til Kielsberg —---------og den femdalersedlen , som hun gik med i lommen , — end om hun ’mistede den også .	2
Jeg eorresponderer med brissot og Bruneau de pomme-gouge i frankring , hans- ' Sloane i England , Magaw i Amerika , pezll r Tyskland , Olivarius i Danmark , wadstrøm i Sverig , Peter Paulus i Holland , Avendano i Spanien og abbed Pietro tamburin !	0
Arild Jenssøn , der stadig holdt Anne-marie ved hånden , gik hen til vinduet og slog hornrudenud med skaftet på sin kniv .	0
•-som om etatsråden havde gættet hendes tanker— måske havde han talt på vesteknapperne — spurgte han pludselig : * „ Hvordan har Olivia det i dag ?	0
Mama havde da også i aften besørget pligterneved ttebordet , mens Olivia lå på chaiselonguenog så’ til .	2
Voltaire og marquisen af châtelet , Byron og grevinde guiccioli , Stuart mil og hans hustru — —-----------hvorfor så ikke også Bruno tang og Ema Stenberg .	0
» Tænk dem « , sagde Fanny og vedblev at se ud , » på de mærkeligste l ider og steder er denne længselkommen over mig .	2
I dag indtog jeg min middag hos Berthelsens på dosseringen : kødsuppe og frikadeller med blomkål .	0
Han var sognefoged og lægdsmand , jordboniteringsmand og forligsmægler , vandsynsmand og sognerådsformand .	0
Man kaldte den » Spekulant-gården « , » Sultenborg « , » Handelsgården « , » Lyngknolden « , » Hedegård « osv .	2
— hør , Jørgen , sagde Povl og tog ham under armen , hvorledes forholder det sig egentlig med ånden eller ånderne ?	0
Det eneste tyrkerne opnåede var at se flygtningene entre opad falderebstrappen og gå ombord i fregatten .	0
Baschi-bozukkerne blottede deres bredbladede halvmåneformede knive og ventede på eunuchens signal .	0
Ikke en blev truffen , og i næste øjeblik lynede yagatanerne imellem dem og styrtede dem døende til jorden .	0
Adjutanten var imidlertid går ud i forgemakkef , hvor han meddelte hr. Konsessionarins Bluhme , atkongenventede ham .	0
At han havde været på pulterkammeretefter bøgerne , men under påvirkning af de nydte drikkevarer .	2
----------— i kahytten sad Alexander og skipperenog gik journalen igennem og papirerne vedrørendeskibets fragt .	0
« lagde så brevet i konvolut , adresserede det til teatret , tog overtøj på og bragte brevet til en postkasse .	0
Hun var ligeså afskyværdig som denne — hun gik til sengs , men hun slukte ikke lampen , som hun satte på bordet ved siden af sengen .	2
Maurice styrtede ind i stuen , og ilede med udbredtarme henimod den kaldende , der ligesom ved en ekktrisk kraft havde rejst sig halvt cp i sengen .	1
Isidora , som havde viklet sig ud af Franks arme og modtaget brevet , betrågtede udskriften og så’ , at brevet var til Frank .	0
Hun løftede øjenlågene ; et sekund så’ hun ham ind -i øjnene , så tog han sin bog , gik hen og satte sig ved vinduet , borte fra hende .	2
Da brevet endelig var særdigt , lagde hun det sammen og gik med bankende hjerte hen til jægermesterens værelse .	0
Endelig hørte de fra den stille borggård trin af gående ; en af dem stødte i stenene med sin stok .	0
Angest lagde sig over ham , og med en kraftanstræn-gelse rettede han sig op og sank igen forover med albuerne på sine knæ .	2
“ svarede Gjertrud , idet hun med en flig af sit forklæde tørrede sin pande under den bredskyggede stråhat .	0
O — jeg stod ene og forladt herovre , kun henvist til det selskab , min eneste tjenestepige kunne yde mig .	2
Dette faktum hidsede , æggede ham og drev ham til at sætte igennem , hvad han måske ellers havde ladet blive på halvvejen .	2
Men “ — føjede han til , da han mærkede , at også Harald togsagensom en jobspost — „ der er måske ikke noget om det .	0
I hendes årer flød der , ligesom i bonaparternes , suverænt fyrsteblod ; ligesom deres slægt havde hendes århundreder igennem haft Korsika til amme .	1
» La seule différence entre eux et moi , c’est qu’ils sont des descendants , et que moi — je suis un ancêtre .	0
Hun havde endnu ikke talt med ham , da hun efter at have gennemgået et deklamationskursushos æsttetikeren , hr .	0
Berg sad , med skrævende ben , på huggeblokken ved skorstenen hos Tine , der stod og spejlede æg .	0
Hun hørte hans trin fjerne sig , mens hun sad igen på sengekanten ; hun havde fået tårer i øjnene .	2
Oluf havde fået sin overfrakke om sig , Albert sad med opknappet jakke og mærkede ikke noget til nattekøligheden .	0
— hun forklædte sig i en af mine dragter , klippede sit hår af og blev så ukendelig , at ingen i bygden kendte hende .	0
Men jeg siger dem iforvejen , vi har ikke tid til at høre på åndrigheder om , at de har fået en kurv .	2
« gryntede han , da hans omkringsøgende øjne standsede ved de cigarer , Vang havde lagt på bordet foran styrmanden .	0
Der var et blåstribet sirtses omhæng om sengen , og over sofaen hang Adam med blå frakke og gule bukser og Eva i Adrienne og med håret i bukler .	0
De sad og talte om deres forældre , om hvordan Erik havde det i skomagerlære og om alle dem , der boede derhjemme i gaden .	0
» Sjursen rejste sig og gik atter hen til de to , bøjede sig over hende og hviskedee noget til hende .	0
Så rejste han sig og hentede lerflasken fra krogen , hvor han havde stillet den hen sålængeden rødhårede var inde .	0
Jan sjursen blev fremdeles stående ; han rynkede panden og stirrede på hende ; han ligesomtænkte sig om .	0
---------mogensen og Jermer sad , om formiddagenefter ankomsten , på verandaen ud til den græsplæne med gang udenom , der benævnedes haven .	0
Han tog Fru Nancy i sine arme , løftede hende op og kyssede hende : » Endelig — endelig har jeg dig da igen !	1
« Fru Nancy rejste sig og , ladende som om hun ikke havde hørt spørgsmålet , sagde hun : » Nu må jeg gå .	2
« » Og jeg trænger til et vejr som i dag , « sagde Stenholt , » så kan jeg få noget bestilt .	1
75 da grossereren og Annette vare gåde , nærmede han sig Gustav og spurgte : » Kender de ham ?	0
Medens han talte , trådte rådmand Walcks svend hen til sin herre og stak ham en papirrulle i hånden .	0
André prædikede , slog i stenen , der forestillede prædikestolen , gestikulerede , råbte » Anattema « , og nikkut svarede » Amen « .	2
Min dåd befriede hende og hendes elfler ; vi flygtede i en åben båd derfra og nåde endelig hertil .	1
Af et egetræesskriin udtog Ulf to pergamcruruller , og med dem under armen vandrede han til sin farbroder Sybrand .	0
Han overlod avlingen til forpagteren , regnskabernetil godsforvalteren , haven til gartneren og køkkenet til husjomfruen .	0
Efter endt Dands trådte Gaston udenfor og genkendte sin vagabond fra colosseum — han har ham jo i sin skizzebog .	0
Men Victor Hugo , denne opbulnede ånd , som flød af brandrødt , og hvis pen var en flæskeskinke .	2
« minutten svarede : » Det var ikke derfor , jeg nævnte de to skjorter ; såsandt som jeg sidder her , det var ikke derfor .	0
» henkaster lægen , der også på sin side mener , at der bør gøres noget , i retning af bordet .	0
De er i væddeløbskomiteer , i cyclebestyrejser , i yachtklubsjuryer , i roforeningsudvalgog i skøjteløberforeningsadministrationer .	0
Jeg har gjort bekendtskab med en hofjunker von knæckelbein , han har sine sytten aner , og 1000 rigsdaler .	0
I en krog stod et menneskeskelet og grinte den indtrædende i møde , og en taske med kirurgisfe instrumenter lå oplukket på kommoden .	0
Angående farvelæren ; rødt er nu engang ikke min farve , “ sagde Emil med et blik på en forbidansende kadet .	0
« hun mærkede , at hun havde forsnakket sig og rettede det derhen , idet hun forlegent flettede fingrene ind i hinanden .	2
“ „ Det væddemålet har ingenting medgentilitetat bestille , “ svarede Holst , „ det er en begrebsforvirring .	2
Und denn — und denn wollte ich fragen — wenn si etwasquælt , ob ich si mit etwas helten konnte — und — ob ich — ob si vielleicht ein bischen eingebackenes essen wollten , wass meine schwester selbst gemacht hat ?	1
Var hun ikke med , var det ikke , som det skulle være , og så rettede man sig efter hende for at få hende med .	0
Hun følte instinktmæssigt , at taterhøvdingen og den fydske frøken ikke ophørte at være rakkermargrethe og rakkerpeter .	2
„ Vil du så lade være at blive mnkken en anden gang , når jeg kalder ham din styrismand , thøralille !	2
— i svende , vil i eller vil i ikke , i hunde , hører i ikke , hvad jeg befaler eder til at gøre ?	2
— han rejser til Søes over mælaren , og derpå lejer han sig en hest , det sagde han til mig , sagde Inga rødmende .	0
Men så blev tegningerne fremviste , og så lied det igen : „ En sådan simpleks vil være kunstner !	2
“ Dermed gik han hen til knøsen , som endnu lå på bænken og snorkede , og trak ham i øret , indtil han to ' r op og gned sine øjne .	2
Den herved opståede pause benyttede drengen til at gøre sig bekendt med skilderierne på væggene .	0
Vil min husbond som jeg , da kan Gjørrild blive her på lillø , om da hendes forældre ikke sætte sig derimod .	1
De vinkede med deres lommeduge , og da sten Sture var kommenaf hesten , omfavnede han sin hustru , mens der lød jubelråb omkring dem .	1
Sværdet kløvede hans hjælm og ramte hans hovedskal med en sådan kraft , at han sank bevidstløsaf hesten .	0
Greven rejste sig op af lænestolen og gik gennem flere værelser og korridorer , indtil han stod i grevindens værælse .	0
På tilskuerpladsens territorium var der indrettet en vognpark , hvor en mængde ekvipager vare kørte op .	0
“ Lene åbnede sine øjne og så på Mira med et blik , der syntes at sige : „ Endelig har jeg dig !	1
Hvad der nu opvoxedc og udfoldede sig i mig i strålcnde regnbuefarver , blev ståcnde under solregnens sommermildhed .	1
Man tav , som om ingen havde lyst til at sige det næste ord , i følelsen af , at dette ville være afgørende for den retning , samtalen skulle tage .	0
Jeg gik hen på kastanieveien og aflagde corpns Juris et morgenbesøg , under hvilket jeg fortalte ham og Andrea Margrethe det skete .	0
Kanske vi i aften gå til sengs i Frederikshavn , forhen Fladstrand , som der står i geografien .	0
» Å bæsted gik manne re’ser , både me’ hølæs å kwonlæs , « sluttede han , » men de’ wa’ da så faunens te å løv løvsk .	2
Men så lød det velsignede budskab om ham , der har sonet vor brøde , betalt vor gæld og købt os til sit ejendomsfolk .	1
“ Marthe foldede brevet ud , og idet hun pegede midt på siden så hun : „ Der står de’ altsamens “ , hvorpå kassereren gik med det .	0
Også Louise og Annie var ilet sejlmageren i møde ; nu stod de og trak ham i armene og kærtegnede hans hænder .	1
“ Ingen klirren med nøglerne , ingen vimsen hid og did , nej , ikke en gang et strikketøj i hånden .	0
Hartman havde både til vogns og til hest gjort lignende farter og var hver gang vendt tilbage med en , som det lød til , velforsynet vadsæk .	1
De to durchlauchtigheder trådte ind i dette , hvor de overværede prinsens omklædning i natdragt , hvormed hans opvartende kammerherre var ham behjælpelig .	0
Madame d’houdetot plukkede en af akacietræernes violette blomsterklaser og stak den ned i den firkantede udskæring over barmen .	0
Han stød dem over til den plads på bordet , hvor åleøje hævde siddet , og sagde : — her er 2000 pund .	0
Fløielskjolen i løvet , det var som den blev til ét med hendes legeme , og hendes legeme blev til farve .	0
Men da jeg havde siddet en stund , syntes jeg , jeg hørte det gråte udenfor vinduet , og hen over søen .	2
“ En time senere spiste de frokost sammen ,og intendanten gik atter ud , denne gang til sine kontorer .	0
Når han bevægede sig i stuen , tog han uvilkårlig stillingimod det , og hans øjne droges derhen .	0
Atteismen stod et øjeblik for ham som det unaturligeog påhængte ; nu havde han dog fra sit femtende år ment , at troen var det !	0
Håret var uredt , øjnene rødrandede , og hænderne , der lå sammenfoldede over dynen , havde et klæbrigt og sæbefjendsk udseende .	2
Et øjeblik filtrede han sig ind mellem en ældre herre med „ Times “ , to damer med iskager og en russisk moppe i fløjl .	0
— eller han iagttog myrerne , hvordan de færdedes på deres småbitte banede stier : ilfærdigt , lydløst , med sandskorneller barkestumper i de fremstrakte kindbakker .	0
Endnu inden han havde taget om dørklinken ,havde Lone rejst sig fra væven , og hun modtog ham stående , med hånden på stoleryggen .	0
— ellers gjorde Madses genfærd ikke ringesteuskikkelighed , når det gik og stavrede omkring der i gården eller udenfor den .	0
I hver hal havde en skutilsvend tilsyn med , at maden blev frembåren på sømmelig måde af kertesvendene .	0
Og dernæst så jeg , en skare mænd kæmpede , og sværdene blev til flammende lyn , og gården brændte dog ikke derfor .	0
» Jeg burde ikke spise de kreaturer , « sagde Rantzau , idet han så med et lystent blik til hummerne ; » de er ufordøjelige .	2
Han vekslede hilsener med flere af de forbigående , og nogle af dem tog hatten temmelig dybt af for ham .	1
» Nun « , sagde barberen , idet han rettede på sin halsklud , » jeg skal forsøke det ; men warum ?	0
“ Frøken Baumann bøjede hovedet , og det så endog ud , som om hun blev rød , — hvis det ikke var aftenskæret .	0
Åh , — nu begreb hun det ; — hun ventede blot på , at han skulle komme tilbage igen den samme vej !	1
Dem gjorde nogle prøvestød i en skalmeje , en anden lavede en sækkepibe i stand , og den tredje — Herren forbarme sig !	2
— det blev mig efterhånden indlysende , at hunden skadede min praksis , og jeg skilte mig da ved den .	2
Jeg henvendte flere spørgsmål til hende ; hun lå ubevægelig hen og gjorde ikke den mindste mine til at ville indlade sig med mig .	2
Herskabet brændte voxkjerter , vi andre formelys , og piger og karle spedelys eller pråse , efter omstændighederne .	0
Hans enke og søn blev på Stampenholm ; ingen af dem havde været på den jyske herregård , siden de flyttede derfra .	0
« » Mit døbenavn er Henrik Vilhelm stampe ; men vort familienavn er Vilhelm , og det er jeg vant til at blive kaldt .	0
Komtessensad og legede med sin broderenål , medens hun af og til henkastede en ytring i herrernes samtale .	0
Han havde , når han gik , en måde at holde armene på , som mindede om en silkepudel , der spaserer på bagbenene .	2
Gulvet var ryddet og herrer og damer stod opstillede parvis og ventede på at orkestret skulle intonere åbningspolonaisen .	0
— der stod den , — der stod den , — og der stod Emilie Hansen , hende , han havde gået i danseskole med .	0
Hun syntes^ det sad ved hendes hovedgærde og stirrede på hende med grådige spøgelseagtige blikke , når hun vågnede om morgenen .	2
Han støttede albuen på sit paraplyskaft , lagde hånden under kinden og lod sit blik glide omkring i stuen .	0
To hunde , flick og Flock , gik i stuen , de vare aldeles ikke potpourrikrnkkcr , de lå i sofa og i ægteseng .	0
Skorstenen havde ovn og kogeindretninger ; den så ud som et stort , blankt strygejern , sagde moder .	1
Så vendte han sig om mod os , der stod og ventede på ham som et livagtigt billede på straffenderetfærdighed .	1
Han talte ikke , men lagde betegnende hånden på læberne og pegede hen til det sted , hvor Lars lå .	0
Han og de bønder , der ledsagede ham , blev forfærdede ved det ssyn , der frembød sig for deres blik .	2
Så la han sig på knæ ved sengen , støttede albuerne på sengekanten og holdt de foldede hænder i vejret .	0
Bordetpranged med slebne karafler , frugtvaser og blomsteropsatser , og der var stillet 6 glas ved hver kuvert .	1
Der var skeletter af saltede sild , æggeskaller , æggehvide ,brødstumper og tobaksudkrasning imellemhinanden .	2
Bernhard og hans Broder , Nikolaus af verle førte grev Johans døtre , Elisabeth og Agnes til dansen .	0
Kirstine trådte hen til vinduet , da hun hørte hovflagene nedenfor og vinkede med hånden til afsled .	0
« Karoline , Kristian og Lillienfeldt fulgte ham på vej ; endnu en gang måtte hofjægermesteren i rejsetøjet .	0
Han opfattede de omkringsiddendes dæmpede tale , som var den særlig møntet ham og hans ledsagerske .	2
Men to måneder efter , at han var bleven såret , sad han overrende i sengen og spiste risengrød .	1
Hun bemærkede det ; men hun spurgte ham ikke om hvad det indeholdt ; hun troede ikke at han havde nogen hemmelighed for hende .	1
Han troede at det var fangevogterne fra galeanstalten , der bankede på for at lægge spændetrøjen på ham .	2
» « å , Anna kan nok tale , med hvem det skal være , » trøstede en anden ; « hun er så kundskabsrig .	1
Bryllupshøjtideligheden var endt , bryllupsfrokosten ligeså , og brudeparret klædte sig nu om , for at begive sig på bryllupsrejse .	0
“ „ Nej , det går ikke , nådigherre , “ sagde tømmermanden , „ jeg har fået min befaling , og den må jeg lystre .	0
Hans hoved brændte , han vandrede atter omkring fra side til side , undersøgte fugerne i stenene , og bankede på mnren .	2
Den væg , som tavshedsbuddet skulle sætte mellem brødrene , gennemhulledes dog til enhver tid og på alle kanter .	0
— jeg kastede uvilkårlig et stjålent blik derind , og jeg bemærkede , at begge herrerne så på mig .	0
« han var af juhlernes vidtløftige slægt , — ikke den gren med de to u-er og søhelten i ; men den , som skriver sig med » h « .	0
Kjøbmandsvarernefra Bergen og hos landhandleren i hammervigen dækkedes også ved stødvise opgjørgjennem lensmand hårstad .	0
Nu hørtes nogle akkorder fra et pianoforte i et af sideværelserne , og en operasanger foredrog en Arie af hugenotterne .	0
— når det forholder sig således , sagde hververen troskyldig , så skal der ikke være noget i vejen .	1
Hvad siger ikke Goethe : „ Ehret die weiber — “ „ Schiller , “ hviskedee hans sønderknuste hustru .	2
“ lød det inde fra lukafet , og et øjeblik efter trådte Lars med huen i hånden ind til kaptajnen , som om der ingenting var forefaldet .	0
„ Men hvad mener så i , Jensen , om hvordan det gik til , da hertugen af Augustenborg brak halsen ?	2
De seer , jeg kan få mig en øvartet , når det skal være : mølleren , degnen , min skovrider og jeg .	0
Han gik ind med Jeppe i hans Kammer og skrev en recept og forklarede ham , hvorledes han skulle forholde sig .	0
» Jeg forudsætter , at jeg ikke har misforstået kammerjunker Eichfeldt , og at de er baron Otto vedelstrøm fra Borsholm ?	0
“ Den indtrædende målde fruen med en mine , der bragte hende ud af sig selv : „ Hvor tør han — vedblev hun — understå « sig til at trænge herind ukaldet .	2
Han gik hen til vinduet og så dem bøje fra Lexington street ind i 3øte gade , hvor fabrikken lå .	0
Næste formiddag gik kaptajn Larsen med Bekker og Margrete hen til Eltons hotel , hvor Hostrup boede .	0
» Se , det er nu den amerikanske måde at stege fugle på , « sagde jægeren , medens fuglen stegtes .	0
» Harald hørte på ham med en alt andet end ærbødig grimace , idet han drejede cigaretten mellem fingrene .	2
— — om aftenen var Holme i tteatre français og så Sarah Bernhardt , der optrådte i « sfinksen » af feuillet .	0
Både fris og cancellirådinden opdagede , at han blev rød i hovedet , mens han skyndte sig at fortælle .	2
Han er bror til sos— til Jensine , og defforså---------menhan blev ædru fra sin spøgefuldestemning .	0
Det var skæbnesvangre begivenheder , der knyttede sig til afskedsfesten for mrkebifkop Johan Frederik .	2
Ærkebiskoppens skrivelse måtte derfor åbnes af enkegrevinden , der under læsningen flere gange skiftede farve .	2
Hun gik ligeså stille som jeg , sagde ikke et ord , eller gjorde en bevægelse , der kunne forstyrre freden .	0
“ Vejret var noget tåget , da jeg landede i århuns og kørte med en dagvogn hen ad landevejen til bestemmelsesstedet .	0
Appelsinerne , krakmandlerne og rosinerne i kontiskerte han ; de blev til børnenes forargelsekastet på søen .	2
Nu lå de på sneen i stimer , som fiskeåtstimerne i søen , eller som gule mandler i julegrøden .	0
De forbigående , der myldrede omkring hende , trådte , puffede og stødte fil hende , og hun syntes ikke at ændse det .	2
Han gik af og til Toure i den nærliggende frederriksberghave og undertiden kørte han i broche ind til byen .	0
Jens blev stående , tog hatten af , lagde den på marmorpladen og sagde — det var her , jeg mente .	0
Tøflerne , de broderede , med kattehoveder på næserne , anbragtes under sengen og erstattesaf knapsko .	0
Tante Sofie bælgede ærter , tante Mille strikkede uafladeligt , medens tante Thora sad og læste højt i „ Frithiofs saga “ .	0
Han kom ind og drak af kovsen , støttede hænderne på bordkanten og hvilede et øjeblik , medens han betragtede svigersønnen , der sad i bænkekrogen og stirrede -— syntes Anders — med så sære øjne .	0
— han syntes , at skildvagten ,som stod der , råbte ham an , og at stemmerrundt om fra de spaserende råbte efter ham : » En overløber — en marodeur .	2
Hun puslede stille om ham , stoppede hans pibe , trak hans støvler af og hjalp ham morgenskoene på .	0
Han gik efter hende og kunne ikke afholde sig fra endnu en gang at spørge om , hvorfor hun rejste bort ?	2
Det er ikke nogen titel , sådan som kammerråd , kammerassessor , kammerjunker eller kammerherre !	0
“ „ Min herre , “ spurgte Alfred , „ hvem er de , øer kan sige mig slige ting , som ingen kender i denne verdensdel ?	0
Hver gang jeg har talt med hende og har set ind i hendes sjælfulde blik , har jeg tænkt : „ hvorfor er der .	0
„ Hun „ kan “ ikke fordærves , “ svarede storni af-gjoreude ; „ men sig mig Berg , hvad gik der af greven ?	0
Hun havde taget det orangefarvede , indiske sjawl , som ellers dækkede sofavalsen , og viklet rundt sit hoved .	0
Flere timeglas måtte være rundet deres gang ; thi da jeg atter slog øjnene op , herskede den dybeste stilhed om mig .	0
Måske det derfor er hende selv , som--------til moderen siger naturligvisalle : et ulykkestilfælde .	2
Kellner Jensen viftede alleredekrummerne af det yderste verandabord med sin serviet — bankherrerne , hr .	0
Alt dette om , at han havde været fyrbøder på et dampskib på Hudson , tømmermand i Chicago ,på redaktionskontor i Madison , på handelskontor i st .	0
« |han stønnede og tog to , tre gange for-5 gjæves ned i gulvet efter den nærmeste bortrullede butelje .	0
De standsede et øjeblik indenfor lågen , på præstegårdens gravplads , og biskop dablberggav sig til at læse indskriften på en af gravstenene .	0
« — » Har de ikke læst » En lørdagsaften på kirkegården « , » Sognebud « og » Protesilaos « ?	0
« — — herpå svarede han ikke , men spurgte på ny : » Men — men hvad siger de da til , hvad der siden hændte ?	0
Thea-petrine sad med nedslagne øjne og pillede på sine muffediser ; Tora så fremdelesufravendt på hende .	2
Niels gik hen til ham og studsede , da han så , hvad det var , tegningen forestillede — Charles selv og Jensine Søgård .	0
Skræddere , hattemagereog bundtmagere vekslede med guldsmede ,blikkenslagere , pottemagere og rebslagere .	0
På denne måde tilbagelagde de vejen , medens han af og til samtalede med sig selv og undertiden rådførte sig med sit ur .	0
„ Hvorfor ikke mellem tre og syv , eller mellem tre og ni , eller mellem fastelavn og mikkelsdag ?	0
„ Det er noget , jeg ikke er herre over , rutzau , “ svarede Dalsgård , medens han samlede papirerne .	0
Atter henrandt en tid , og det blev til vinter femten år , siden arbejderne havde båret Flindt op i Meyers hus .	0
Lars var sat i virksomhed oven på , hvor han passede kværnene under tilsyn af mølleren , der sad og skærpede en møllesten .	0
Jo , det vidste han , det følte han og han følte også , at hun gik med ham , hvor han end drog hen .	0
Gesrt bisp havde imidlertid rejst sig og var gået hen til ham ; han lagde sin hånd på hans skuldre og hviskedee ham i oret : „ Det er fornødent , Knud !	0
Her boede en politiassistent , som han kendte noget til , da han havde udført en del arbejde i hans hus .	0
Bagefter bukkede han og gik ud i det ydre amtskontor , hvor han havde sin plads ; obligationen slængte han i Sinne bortefter bordet .	0
Endelig nåde de den og sprang af hestene , som de trak hen til bredden , men de var ikke til at formå til at drikke .	0
„ Jeg kunne ikke blive i mit hus , jeg tog i besøg til min cousine geheimerådinden , som havde indbudet mig .	0
Suenson Else endnu en portion af den rødbrune , ildesmagendemikstur , og så var det atter strømpebåndene ,som frk .	0
Men ottendedagen derefter vrimlede promenaden af epokegørende hatte og silkeknitrende sommertrøjer .	0
— har di denn dock hørt , Tillge , at denn redaktør Heilbunth har denn ganze nacht i tåget sofvet !	0
“ — mandskabet ordnede sig i to rækker ; Jesper holdt sig til sidemanden og søgte at gøre som han .	0
Hun var med som barnepige ; men Gudmund kaldte hende amme , og så sagde de ældre stundom ligeså .	0
Et øjeblik efter stod både Josias og hans Ahlefeldt mellem de halvt berusede gæster , der med eder og skældsord omringede den brandenborgske officer .	2
Ingvar fortalte , hvad han vidste derom ; da han tav , hævede Asmund måltidet , og pater Andreas forlod salen .	0
I forbigående havde han med sin albu tilfældigt eller ikke tilfældigt puffet til Antoinettes staffeli .	2
“ Han famlede begærligt med hånden hen over bordet og greb efter den pompejanske vase , hvori de stod , men nåde den ikke .	2
“ „ Der have de ikke været i en måned , “ sagde Thomas , „ men stedse på rejser , rundt fil deres frænder .	1
Våben og jagtredskaber hang på væggene , og i et hjørne stod en skjenk med bægere , krus og kander .	0
„ Vi få se , “ mente Anders Gyldenstjerne , „ om ikke brudeøllet har fået gjort Mogens og Predbjørn medgørlige .	0
Over alterbordet med stagerne og « kalken » er tvende serapher i relief på hver sin side af en fritstående korsfæstet Kristus ; og udfør det fremspringende altergitter med knæleskammelen er døbefonten , der strejfes af sollyset fra det østre buevindue .	0
Men nu boede han i Halifax , hvorfra hans pleiefaderallerede var gået på hvalfangst til Grønland .	0
Grønlænderne går det som børn : de holde mest af at høre de historier de engang kender , om igen .	0
Men den kære godmodige inspektør udlagdehændelsen med skibet som det heldigstevarsel for manuskriptet .	1
Vi mødes da alle i præstegården , og i den stille landsbykirke ville vi fejre vor bryllupshoitid .	1
Grev Danneskjold-laurvig fulgte med overhofmester , grev Reventlov , kammerjunker Frederik Rantzau og kabinetssekretær Hoffmann til Clausholm .	0
Menigheden havde en instinktmæssigfornemmelse af , at nu havde deres sjælesørgertalt i to klokketimer .	0
Det sprog var han ukyndig i , læste blot forfatterens navn jean-jacques Rousseau , ciioyeu de Geneve .	0
Væggenes fyrreplanker og det sprinkelværk , som skulle forestille „ Hallens “ Bjælkeloft , vare behængte med guirlander ligesom yderfacaden .	0
» Laura afbrød hende og sagde : « ærer min Broder ikke sine forældre , uagtet han rejste til Amerika ?	2
« det gør jeg med » , sagde Fru lund ; » men hun er også selv det sødeste puds , man kan se .	1
„ Du er en lumsk dævel fra snigstier , “ råbte Riemann ud , „ Du lister dig om som katten , for ikke at blive hørt .	0
Da middagsmaden stod på bordet , og hun ikke var tilstede , spurgte Ove Riemann : „ hvor er Meta ?	0
Frøken von salzen strammede sine kappebånd- og talte om en adi•esse til hendes durchlauchtighed protektricen .	0
Otto' Heinrich flyttede sig fra chaiselonguen til vinduespladsen og fra vinduespladsen til-klaverstolen .	0
« » Hvis det kan undgås , så ser jeg det helst , « sagde Liebel , » jeg skal så nok selv tale med ham .	0
Men han kunne ikke andet , og den trak sig gennem hans hukommelse , mens han selv stod som tilskuer .	0
Han sad med sin stok i hånden , bankede sig på sine støvleskafter og gentog atter og atter : det var fa’ens .	0
Hun tog fiskenettet fra ham og forføjede sig ud i stegerset , medens Jørgen trak fiskeren ind i sit Kammer .	0
Et årstid efter var direktør Vorm på sin inspektionsrejse nået til det filial , hans nevcu bestyrede .	0
På den væg , der var lige overfor vinduerne , som vendte ud til gaden , var en fløjdør åben ind til et tilstødende mindre værelse .	0
Jeg så således , af det ville tage mig længere tid af gøre mig bekendt med det , end jeg havde ment .	2
Hun foreslog ham forskellige hofbestillinger : staldmester , ekvipagemester , jagtinspektør , haveinspektør o .	0
Jeg forsikrer dig , var hun her i dette øjeblik , jeg tror , at jeg lagde hånd på den tyvekvinde .	0
Det var aldeles ikke aleningen at indlede nogen conversation , og hun så igen ud gennem sin kikkert .	0
-- -- -- -- det er kanske også noget af det , Katharina har haft på anelsen ; — hun var der i aften .	0
Derpå indkom orlogsskibene „ Sødermanland “ , „ Nordstjernen “ , og „ Gothenborg “ og fregatten „ Falken “ .	0
Fremdeles Peter bruggemann , Conrad Brinck , Henrik Wortmann , Gotfred Rauch , hans Christopher Claudi o .	0
“ Gustav studsede og sagde : „ Dej var altså dig hun mente , da hun i går fortalte , at hun havde en kæreste .	0
“ Fru Ingeborg kørte på karousselbanen , og hun rutschede , og bagefter gik hun med Folkman over på øen og hørte på sangerinderne .	0
— så flyttede Fru merite sin seng nedenunderi sit Kammer , medens hendes husbondblev ovenpå i sit .	0
Dette spørgsmål var jo det største for hende , om hun end ikke lagde det deri , som man gjorde i Juda bjærgland .	0
« spurgte grevinden , efter at alle tjenere undtagen mo-rianen på et vink af hende havde fjærnet sig .	0
“ o „ Biskoppen spurgte klerkene , om nogen af dem havde døbt ham ; men det mindedes ingen at have gjort .	0
Månen kastede en sølvstribe hen over stadsgraven ,hvor den bugtede sig under de hældende piletræer .	0
Holsfed betragtede hende et øjeblik med rynkede bryn , derpå rejste han sig og bragte igen arresfauten ind i glashallen .	0
« » Hvorfor skulle jeg dog det — jeg forstår ikke — « » Din bryllupsnat ombord i et skib i en køje !	2
“ Da jeg havde læst disse to epistler igennem , nikkede jeg fornøjet til min svigerfader og udbrød : — nå , jeg gratulerer !	1
Hans befaling blev øjeblikkelig efterlevet , og straks efter forlod tropperne nathkeale og vendte tilbage til deres kvarter .	0
“ „ Det kan gerne være , men vi har sabbat i dag , og medens den varer , påtager jeg mig ikke noget ærinde .	0
“ tilføjede han selvtilfreds og tog et cigarfoderal frem , på hvis ene silkebroderede side to initialer vare sammenslyngede .	0
„ Det trækker op til dårligt vejr , “ sagde Costa , det var mandens navn , „ bliv hos mig i nat , hr .	2
Pigebarnet så med opspilede øjne på dette eksperiment , og Samson nikkede til hende og til lind .	0
« svarede Vilhelmsen dybt inde fra søvnen og rejste sig overrende i sofaen med rødkantede , plirrende øjne .	0
— » Ikke , at hun var slig , som jeg sagde , — for det var hun , men — men — « han standsede , greb Lilly om håndledet og så indtrængende på hende .	0
„ Lieutenant ritter , min niece Héloise de villemain “ , sagde obersten , og løjtnanten stod op og bukkede pligtskyldigst .	0
« flæskepatos , mavelyrik , spækhøkerpoesi , dobbelthagebegejstring , flodhestekunst — oho , oho — flæskebegejstring og mavekunst og flodhestelyrikog dobbelthagepatos og spækhøkerbegejstringog .	1
Så vandrede jeg da med rejsetasken i rem over skulderen og stok i hånden gennemde stille gader ud af byen .	0
— ser de , sagde grosserer Levin , jeg udbetaler manden 3000 rigsdaler — det er numer et på vor konto .	0
— men jeg har jo tiden for mig , indvendte Klara — det mener nu du , men der er måsfs andre , som er af en modsat anskuelse .	0
Revil brød tausheden : „ Jeg håber stadigt , at en eller anden cyclefabrikant skal udfinde en damecycle , som kan køres på klædeligere måde , ved f .	0
Advokatentrykkede hånden mellem begge sine og syntes at ville sige noget , tante Rosalie havde tårer i øjnene .	0
» De havde ikke talt om Fabricius , men at spørgsmålet just galdt ham , var ikke Thora påfaldende .	0
— sådan gik det ikke til med mig ; der var noget , der trak mig i benene , og så plumpede jeg i .	0
På kahytsdækkef havde en hob pibere og trommeslagere taget plads og trakterede deres jnsfrumenter med djævelsk allarm .	2
På bænkene sagde Agnars hustru irsa med sine to døtre Ragnhild og svafa , og desuden hustruer og døtre af bønder fra de omliggende byer .	0
Inden i et omslag med udskrift til Marie van stersan , og som denne havde åbnet , lå et brev til Fru Kirsten .	0
Og han tilføjedefor sig selv : når to køer stanges , kommer det nok an på , hvem dei- liar de længste horn .	0
Schancke , i hvis lugteorgan det også trak op til en nysen ; — dror di , jeg vil sidde ’er , og-----aitsch !	0
„ Min svoger og svigermoder “ , lagde Jespersen til , „ er her — de kom i formiddags — ellers er der ingen kommen .	0
Jeg har ikke været der , siden jeg flyttede til Lilsøgård , og han har dog været en gang inde og set til mig .	0
Han tænkde også på , af tage til præstegården og omtale køreturene på en sådan måde , af md .	0
I Vestindien måtte det engelske orlogsskib the Arab tye på pumperne til øen tortola , således havde briggen lougen torteret den .	0
Da de vare stegne i en båd , der roede dem ud på reden , sagde søofficeren : „ Den officer , der ledsagede sten ville , var Olfert Fischer , commandeur i søetaten .	0
Prinden modtog hans tilbnd , hvorpå han steg i båden hvorbet , stryger sin vimpel , og lader sit mandskab indskibe sig på skibets fartøjer .	0
Hun svarede ikke på slægtskabet , medens hun indrømmede , at hun havde en plejesøn , og at denne legede med en bue .	0
“ Hvad brevet fra Island angår , da kende vore læsære dets indhold , der-til gentagelse lød således : „ Island den 2den August .	0
Der var for øjeblikket ingen i butikken , og lesser stod derfor ved vinduet med hænderne i lommen og så ud .	0
Han så dem i øjnene og sagde , at han kendte den tildragelse , der havde bragt dem til at slutte sig sammen ; Kresten hav var hans hjemmelsmand .	0
„ Nu Carl , de er hverken mine venner eller fjender “ , sagde hun ; „ jeg agter at være nevtral “ .	0
Når dette var sket , tilhørte resten af dagen ham og han delte den imellem bibliotteket og laboratoriet .	0
„ Manderup Parsbjerg har ladet sig indtegne iblandt mine elever og jeg venter ham om en time i observatoriet .	0
„ Dog jo , jeg husker nu , hvorfor bødlen slyngede rebet om din Hals — din bestilling er jo at være spion .	0
Da hun havde taget den af , viste han den til Brikander og sagde : „ Må jeg se , hvordan den klæder dig ?	0
Derimellem havde så Monrads prædikener , Richards smådigte og Barfods fædrelandshistorieforvildet sig ind .	0
“ Han vendte nu tilbage til hendes majestæts forgemak , hvor han overrakte brevet til adjutanten , der straks bragte det ind til iuliane Marie .	0
« han standsede hesten , så op og blev Agnes var , der havde rejst sig og viftede og råbte til ham .	0
Han råbte efter hende , men hun så sig ikke om engang , og madamen sagde : » Sid nu , hun kommer nok igen .	0
« » Jeg drømte , jeg sad i en j embane vaggon , hvor der var en gang i midten og bænker på begge sider .	0
« Arthur hævede sig på albuen og stirrede dumpt på ham med de nærsynte øjne , der i dag var rødkantede og sammenløbne .	0
Da jeg trådte ind , studsede hun et øjeblik over min uniform , hun så på mig fra siden som en fugl og blev endog rød .	0
Carlsen så’ mut ud ; utvivlsomt var han bleven forstemt ved svigerfaderens udtalelse om , at han ikke var vinkender .	2
Meissner så’ og hørte alt som gennem en tåge : » — det er mig , Carlsen , der har skudt , hende .	0
« » Sig et fyrstendømme , baron , « sagde kornetten og spyttede ud over broen , som de gik hen over .	0
Denne sad i sit Kammer og syslede med brevstaber , der med ilbud skulle afgå til hertug Eriks tilhængære og andre af erkebispens Benner .	0
“ Erik Jarl svarede ikke herpå , han kastede et blik på Haraldsborg og så dernæst ud over fjorden .	0
Undertiden traf han sammen med ombudsmanden , der da talte om , hvad han havde set og hørt ude på skibene eller i byen .	0
“ Jarlen kaldte på Vermund og hviskedee noget til ham , hvorefter Hirdmanden straks bortfjernede sig .	0
“ Knud ghldenstjerne tog det med et vedhængende segl forsynede pergamentsblad i sin hånd og læste .	0
Spurgte han , idet han lænede sig ind over tribunen og kneb frøken delamange i hendes velformede læg .	0
Jeg har set mine tidligere kammerater trække på skuldrene og tilkaste mig medlidende eller foragtelige blikke , når vi mødtes på gaden .	2
Han er i skjorteærmer — og sidder ikke og tærper — men står midt på gulvet og gebærder sig — Ole !	0
Det er en uharmonisksats , enten det nu er en trykfejl , eller Mozart selv har skrevet det således .	0
Når christenheden nu kan sige , som vi lærte af Herslebs bibelhistorie : « Jerusalem , Jerusalem !	0
Skomagere og marskandisere rykkedeop fra kældrene med deres varer og stillede dem til skue på fortovet .	0
Hun havde just om eftermiddagen visiteret etatsrådens og kammerjunkerens på Hjortholm og var så fulgt med dem til con-certen .	0
“ — „ Den Klump der “ — manden , der endnu i nogen afstand nærmede sig , var en bekendt grosserer .	2
Jeg ved ikke , hvad det var , der gjorde mig forlegen ; men Wehn blev ved at påståe , at der var foregået en forandring med mit væsen .	0
Men det var lørdagskvæll ; derfor gallt det at stænge til søndagskvæll og at gane , hvad som var taget .	0
Så viste pastor Kristensen sig i ornat i den låge , som fra præstegårdshaven førte til kirkegården .	0
„ Sig det straks , for at jeg kan adlyde" , sagde jegmenhun gik hen til vinduet og stod dér og så ud og sagde ingen ting .	0
Den åbenstående vinterfrakke var hvidslidtved knaphullerne og lommerne , og fløjlskraven krummede sig grånet .	2
Men ligesom biblens ånd ikke er den helleniske ånd , således er dens græsk ikke hellenisk græsk ; — og han tog anstød heraf .	2
Men tiøren , som var anledning til det alt sammen ,havde forladt skuepladsen efter at have udspillet sin rolle .	0
Hammers skrivebord , som stod under vinduet nærmest butikken , tog sig i sammenligning med de beskrevne møbler noget spinkelt ud .	2
Den kan såledesikke have skrævet over noget havneindløb ;thi den måtte da have haft to fodstykker .	0
« afbrød Aglaia ham pludselig , » jeg har i dag ved helios-templet set en fremmed , en mand fra byen .	0
“ „ Jeg forstår dem ikke , “ råbte grevinden forstrækket , idet hun huskede på Oskars meddelelser .	2
« grevinden tog hendes hånd mellem begge sine og drog hende til sig og kyssede hende på panden .	1
Niels lagde hånden på hans skulder , mens Jens stønnede og hviskedee : jeg har haft en åbenbaring i nat .	1
» Hvor kan jeg svare dig på , det , som jeg ikke kan svare mig selv på , skønt jeg atter og atter har stillet mig det spørgsmål .	0
Astrid så forbavset efter hende , hun syntes , at moderen var større , end hun nogensinde havde set hende .	0
Også nogle af sine astronomiske instrumenter havde han bragt med , og i en krog af stuen stod hans glober og sekstanter .	0
Hun genkendte pjerrot fra markedsforestillingernei værtshusholderens lader i sin hjemstavns naboby .	0
Et glas gik fra hånd til hånd ; ansjoser pilledes ud af det med fingrene ; „ Herrerne” havde en halvflaske i hver bukselomme .	0
Lotte lå på sofaen , der blev flyttet ud i butikken , efter at børnene igen vare blevne bårne ind i bagstuen .	0
„ Men nu mine herrer , da de nu begge har læst mit brev , hvad råder de mig så til at gøre overfor greven .	0
11 hver aften , da man måtte regne på at sælge en del , navnlig cigarer og Kognak til en toddy efter teatertid .	0
Så udbrød hun igen : — men , — einer----------------om jeg er Marguerite , — hvem er da så min Armand ?	0
Forøvrigt havde han kasketten og lammeskindspelsen på , men bælgvanterne havde han trukket af ; de lå og krummede sig på bordet .	0
Tuclt tll6 u686i ' t ^v61 ' 6 mv u^v6lul1o-^la06 , ono faii ' lxirit foi ' ministe , i mio-iu all fuo nuinaii raoo , ^ .	0
Henning gik fra restaurationsværelset ud i forstuen , hvorfra en vindeltrappe førte op til verandaen .	0
Kulsvieren så’ på ham , på varerne , en efter en , på ranslen , på lerpotten og på Jørgen igen .	0
Fuldmagt kan jeg tage med fra dig selv , og lade forstå , at du er i sikkerhedudenfor landegrænsen .	0
Herfra medbragte han beretningerom , hvordan trosbrødrene selv døbte deres børn og forvaltede alterens sakramente .	0
Så gik hun hen til karnappen og så gennem dens farvede ruder ud på tennispartiet på den endnu dugglimrende plæne .	0
Så er det , at det gælder om at undersøge , hvad man selv kan gøre , og om straks at gøre hvad man kan .	0
Det skete i hviletiden på fælleden , medens man holdt frokost , og Hansen stod ved marketenderens ølvogn mellem det sammenstimlede mandskab .	0
„ Frøken Ritra og jeg har i dag læst om dig i lavetten , “ sagde Anna , da hun havde lagt sit overtøj .	0
Ligesom buffon ikke arbejdede uden broderede chetter , arbejdede pænemortensen ikke uden hvidt halsbind .	0
“ Severin og Fie befandt sig inde i et værelse , hvor der var dækkede teborde , og hvor en mængde børn sad og stod med tekopper og småkager i hænderne .	0
“ det er jeg da af en hjertesygdom , og nu vil jeg se at blive kureret foreløbigt på en casinomasquerade .	0
Hun havde en forudfølelse af , at afstanden mellem præstefolk og forpagterfolk blev større , end den hidtil havde været .	2
“ « iaftes , nådige herre , “ svarede Lindenow , idet han mel wrbødighed modtog rentemesterens fremrakte hånd .	0
« fem minutter efter holdt apotekerens jagtvogn forspændt , karlen smækkede portfløjene op , og ud over torvet gik det — rødegårdsdrengen ved apoteker Bremers side .	0
Amtmanden så på sit ur , rejste sig og gik ind i sit soveværelse , idet han tog2 med sig en af kontoristerne .	0
Assistent wiirtzen , agent krohg , kunstdrejer Petersen , Fru Petersen , pantelåner Jakobsen , frk .	0
Rein havde imidlertid begivet sig hen til trappen , hvor Eufemia sad og legte og småkastedemed fjerbolden .	1
Hvad ville i , forhåbninger , der rulle som sne-bolden ruller , verdener , vi trille med vore fingre , og som smelte mellem dem ?	2
Alt er tilstede med undtagelse af de herrer granstad og Franck , hvis nuværende opholdssted ikke kendes .	0
Dundrende hurraråb besvarede hans ord , huer og hatte svingedes , lommetørklæder viftede — og så rullede toget bort .	1
, hvormed paeheco betragtede hendes shavl ; hun tog det at’ sine skuldre og kastede det hen til ham .	0
Men imidlertid gik man til bords , og samtalen gik istykker og blev til samsnak mellem to og to , mens der blev spist .	2
Bankchefen så på ham , tog dernæst sin lorgnet , for at undersøge de optegnelser , som Wold skød hen til ham .	0
“ „ Det ved jeg ikke , thi jeg så dem ikke “ , * svarede jeg , hvorpå jeg fortalte , hvorledes jeg havde forholdt mig .	0
Nå , Peter “ , vedblev han derpå , som fortrød han sin utålmodighed , „ tørrede så Else kaffekopperne af i sit lommetørklæde ?	0
Som de kom op på højsletten , hvor kratskoven åbnede sig , da standsede Mogens pludseligt sin hest og sagde : « se hist henne !	0
De stjærner , som høre til stjærnebilledetcassiopea , var tillige de elsdyr , hvorefter Kalla bardne og Kalla .	0
Til hende afgav Niels kendingsordet og fortalte , hvem han var , og at der var sporhunde i hælene på ham .	2
“ Niels tog uret , som rigtignok var Trolles , stak det i lommen , hvorpå han spurgte : „ Hvad bestiller de her ?	0
Dog kun et simpelt regnestykke , et overslag over sine årlige indkomster , eventuelt med endnu en husfælle .	0
De skulle høre ham sige elselille , som han kan fløjte , så næsten ingen andre end jeg forstår det .	0
Han syntes , at det var ind i en af demimondedamernesansigt han så’ — men det var i Annettes , hans hustrus .	2
Hun knejsede , med rynkede bryn , lagde sin hånd over brevet og sagde til mig : , det er — min forlovede — min brudgom — min .	2
Cheniller , kamgarn og cheviots , buckskin og yute , waterproofs , Dolmans , jaquetter , mantiller .	0
Otto stod endnu stille , da en slog ham på skulderen ; det var lund , som han havde truffet i dyrehaven .	0
Alt imens rystede den sølvbjælderne på klokkespillet ,der skinnede snebesat , som en kæmpemæssigliliekonval .	1
» Din mor og jeg har talt om det , og så syntes hun , at jeg skulle gå herud og se , hvordan det gik til , inden vi sagde noget til dig .	0
På dette havde Harald grå svaret , at han ikke kunne indlade sig på at have med ham at bestille .	2
” fra Karls stnderetid havde han under denne overskift en hjerteudgydelse , jeg meddeler nedenfor .	0
« børn råbte på sine forældre , og forældre på sine børn : » Anton , emilje , Luise , Aksel , Jørgen , hvor bliver 1 dog af ?	0
I den åbne glasdør stod løjtnant Adelaer med ridestøvler på og ridepisk i hånden , i havesalenvar Fru Adelaer og Adair ; man væntede på Everil .	0
» En gang , kan jeg huske , måtte jeg overlademit værelse til en berider , der skulle trainere Palle og hans hingst til et forestående væddeløb .	0
Augusta gram sagde : — jeg skal blot bede den ærede forsamlinghave tålmodighed og høre på nogle spørgsmål , jeg vil gøre den ærede foredragsholder .	0
— når det forholder sig således , sagde hververen troskyldig , så skal der ikke være noget r vejen .	1
Da han havde forvisset sig om , at ingen var at se derinde , vendte han sig om og gik ind gennem lågen .	0
Hun blev placeret mellem sine to svigerinder , Johanne og Ida , mens Ristrup sad imellem sine forældre .	0
Siger han og går efter hende og tager hendes arme og lægger dem om sin Hals , og hun bliver viljeløs stående med hovedet mod hans skulder .	2
Jeg husker atter nogle linjer af baude-_________ laire , et morgendigt : reveillen blæses i kasernegårdene , og morgenvinden flakker gennem lygterne .	0
!£ompl^yt^dp : p'o xnnaiiyf me^et>ij3au<ipf gjk ,^ dem o£ .jpøf^ .£ay ,ailør^å skyjjiøft-^^g ,^ , k^ø^nandep .	0
Fra København gik de til Fakse , hvor de tog kalksten ind , og derefter til Kiel , hvor Thomas igen så en jærnbane .	0
Arthur lagde ikke dølgsmål på noget af det , som Jacobo betroede ham , end ikke hans førtrølige udtalelser om hendes nåde selv .	0
Der blev en pause ; Olga så’ nu og da op fra gulvtæppet ,rammel sad med øjnene sammenknebne og så’ over på hende .	0
Højland , som antog , at han var bleven forstået , og som syntes , at han læste noget beundrendei hr .	0
Og nu den måde , hvorpå han selv efterså alt og eftertalte Ask , det var noget , de ikke vare vante fil .	0
Det er hendes tørklæde ; men er det hende selv , der har været her , og som jeg mødte på landevejen ?	0
Og hans var frem for alt hylsteret med fløjten , som hun selv en gang havde bragt ham , og som nu syntes at være det eneste , han forte med sig tilbage .	0
„ Jeg antog , han mente sine værelser , “ svarede fruen , „ og spurgte , hvad han syntes om lejligheden .	0
— der er nu en præstcdoktor imellem dem , sagde Jens krold , som efter hvad Stine derhenne siger , skal være en allcrb .	0
Landingsbroen kastedes fra skibet over på bolværkæt , og passagererne strømmede over den til deres forskellige Benner eller bekendte .	0
Og da han nu så’ , at hun fremdeles smilende betragtede ham , tilføjede han med smerte : „ De forstår mig ikke .	2
Medens der katekiseredes , lå bispen lænet tilbage i stolen med halvtlukkede øjne , armene korslagte , og brillerne skudte op i panden .	0
Hun nærmede sig derfor med nedslagne øjne til Svendsen , der betragtede hende med et gennemtrængende blik .	2
« råbte han til værtinden og så’ sig omkring mellem de til stede værende fruentimmer , som om han søgte nogen .	0
Han vinkede Marquien til en side og vedblev : — et kvarter endnu har de hende i deres midte ; men da - .	0
Vognkjørselen er bleven en statsinstitution , mælkeforsyningen og slaglerforretningen ligeledes osv .	0
„ Jai shall speake danish med your , i bøndertampe , “ sagde han , og følgesvenden grinte i skægget .	0
Kan i måske få jeres kuponer til at slå således til , at madamen kan gå i silke og have strudsfjer på hatten ?	0
Om aftenen gik jeg igen ud til kasernen på krisfianshavn , men der havde man endnu ikke hørt noget til hans .	0
Over en måned var gået hen siden hin sejltur , men husvarmen havde ikke medført nogen forandringi forholdet mellem Grethe og Hugo .	0
» Mens båden stille gled ind over den blanke vandflade , så Grethe sig om , undersøgte med sit blik standbredderne og udbrød med engang : « her vil vi bade os !	0
Det siger sig så omtrent selv , at konsul Gerber på det varmeste sluttede sig til de konservative .	1
Hans træk , havde den strengeste kunstner måttet indrømme , kunne have tjent til model for en Apollo .	1
— det har jeg ikke i sinde at gøre , svarede Breinum ; men — — men — hvorfor jeg sidder her og fortællerdem alt det ?	0
Den , der er en tørvetrillerpå Amagertorv , vedbliver fremdeles at være en tørvetriller , når han begiver sig over højbro ind i Thorvaldsens Musæum .	2
— her , svarede alvitra , trak gardinerne til side og pegede på et lige overfor værende kvistkammervindue .	0
Hun lagde nogle spisevarer i sit forklæde , fremtog blændlygten og gik op på brændekammeret på loftet .	0
Så skal jeg nu og sidde indestænget i den ravnekrog med min stiffader , det han ved guds unåde blev ; vi bides nu på nært hold .	2
Husk på , at jeg på en måde er værtinde på min Broders vegne ; men bliv ikke coquet og forfængelig , så hr .	0
« » Jeg har intet hørt til , at de tidselholter har ladet deres gårdfoged hænge , « sagde Kirsten .	0
Smitt , men nu kan jeg jo gøre det for dem , “ sagde hun , og tilføjede præsenterende : „ Frøken Rasmussen — hr .	0
Jeg stod hvert øjeblik på nippet til at tabe besindelsen , men jeg var fast besluttet på at holde stand til det yderste .	2
„ Paragraf l 7 i vore statuer udtaler , at begge løjtnanter er høvcdsmandens udkårne stedfortrædere .	0
» Hallo Diana , hallooo — fasse apporte , such verloren Juno , such verloren dit asen — ici Juno , such verloren’ , fasse apporte — — !	0
“ men i en ganske anden tone , og idet en pludselig rødme farvede hendes kinder , flap hun Ejnars hånd og svarede : „ Her er jeg !	1
Straks forstod Fru Randul ikke , hvad han mente , han måtte gentage sit spørgsmål , om hvilken livsplan hun havde for Agnes .	0
“ „ Må jeg præsentere dem — vedblev fabrikeieren — friherre purthan fra Sverige , departementschef Rødbye og proprietær Abildgård !	0
Den efterretning , han bragte dem om , at de nu er uindskrænket ejerinde af denne ejendom , har jeg nogen del i .	0
Som indbuden hædersgjest var også Ole Brus , der var bleven fyrinspektør og havde modtaget titel af krigsråd .	1
« gentog tippe , standsede og så’ op på Gamle-jens med en myndighed , der gjorde det af med ham .	2
Og hvorfor svarede hun så ikke , men slog armene om sin dreng og skyndte sig ud af stuen med ham ?	2
Husjomfruen havde købt den og lånt den til den bondefødte stuepige , og fra denne havde Lyder kapretden .	0
Nedefra hørte man afmålte hovslag — det yar droskerne udenfor en natrestaurant , som rørte deres heste på træbrolægningen .	0
Han prøvede på ny hvert træ , hver busk — han kunne ikke se andet , end at således var også hans billede .	0
Fra bibliotteket trådte man ind i spisestuen , og fra denne gennem et skabsværelse ind i professorenssoveværelse .	0
Iforgårs var jeg på kirkegården , i går var jeg på kirkegården ,og i dag var jeg på kirkegården .	0
“ Det sortnede for hans øjne , men i et nu var han inde i situationen : en okse i skjenende gallop .	0
« » Jo da ; — og det bagværelset deres snurrer rundt for mig endnu , hver gang jeg husker på det .	0
» Men herregud , hvor vi er krigerske i dag , « sukkedegandil ; » det er vist dig , Gustav , som sætter det i hende .	2