Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

han bøjede sig ordenskær som han var og tog papiret op og uden at tænke derover fløj hans øjne hen over skriften

han så lynghøj og forpagtning og da det måske gav nærmere oplysninger om enken tog han ikke i betænkning at læse det

brevet var fra krause med efterskrift af hans kone

hele tonen deri var så nobel og indstændig at kjeld straks fattede sympatti for ham men da han kom til efterskriften blev han forbavset og noget afficeret over at have læst det

han havde aldrig tænkt sig den mulighed at den gamle efter hans moders død kunne været udsat for erotiske tilbøjeligheder

men der stod i betragtning af at de en gang har gjort mig det tilbud at blive deres hustru bønfalder jeg dem om nu da jeg er så svag at jeg ikke tåler at være i dette barske klima længere at komme os til hjælp

vi ville alle min kære mand datter og jeg selv arbejde ærlig for dem og vi længes så inderlig tilbage til vort fædreland

kjeld var ikke længe om at komme til det resultat at de naturligvis skulle hjælpes så vel som enken

krause måtte have forpagtningen ihvordan det skulle gå

længe var han i tvivl om han skulle tage brevet eller lade det ligge

han valgte det første

den halve dag gik hen inden prangerne forlod gården og ved bortkørselen var det let at se at den gamle var i perlehumør

hans øjne lyste

han havde mindst tjent 15000 ved salget forsikrede forvalteren

kjeld havde heller ikke ligget på den lade side

han havde ved mange snilde samtaler med forvaltrene og nogle gamle folk så omtrent fået rede på den krauseske affaire og i tilgift fået en ret god oversigt over hvad den store ejendom kastede af sig så han følte ikke spor af skrupler over at rykke i marken

det gjaldt kun om at træffe den rette måde

straks den gamle kom ind i stuen hvor kjeld sad greb han den store tegnebog og lagde en antagelig bunke sedler foran sønnen

jeg vil så nødig kjeld at du sælger lise

lad hende komme herover på gården og tag så det

han skrabede sedlerne helt over på kanten af bordet for at få dem så langt bort som muligt da han dog skulle miste dem

kjeld sprang overrasket op

han var både varm og barnlig af gemyt lige let til at blive vred og god

det skal du have mange tak for far

jeg vil selv så nødig af med den hest

heldigvis er brevet endnu ikke sendt af sted

han greb ned i lommen tog det op og lagde det på bordet

den gamle så at det altså var alvor og kunne ikke tilbageholde et suk

måske havde han dog været for rundhåndet kjeld var så meningsløs flot

men hør nu far jeg har meget at tale med dig om

allerførst vil jeg spørge dig om du ikke vil lade mig få min mødrenearv for til jul holder jeg bryllup

vi ville gerne gøre en tur udenlands førend vi komme herhjem til dig

her her hjem

stammede den gamle

han forstod ikke et muk af det hele

var sønnen officer jurist eller hvad var han

ja a

du v d jo at jeg har søgt et års permission og jeg har ladet mig indskrive på alenlange lister både i justits og indenrigsministeriet men måske ender så det hele med at jeg bliver landmand som du

det har du vel ikke noget imod

blodet for op til det øverste af panden på den gamle

det var jo hans kæreste drøm

rigtignok forstod kjeld sig ikke det bitterste på landvæsen

men så længe han selv levede behøvedes det jo ikke og hvis kjeld ellers holdt ord og blev på gården så hang der nok omsider noget ved

lasson vidste ikke hvad han skulle sige og af bare glæde gjorde han endnu et greb i brevtasken os langede et par sedler over til de andre

kjeld smilede og nikkede til ham

alligevel tænkte den gamle så modsigende er menneskehjertet skulle kjeld slet ikke have noget udbytte af al sin lærdom og han kunne ikke tilstå det for sig selv en gang den strålende uniform skulle han aldrig mere se ham i den

ja men ja men sagde han langsomt

du vil måske fortryde at du ikke bruger nogen af dine eksaminer

han sagde virkelig nogen

kjeld var alt for interesseret til ikke at bemærke det men han lod som om han overhørte det og fortalte ganske nøgternt situationen og endte med den bemærkning at han således altid havde frie hænder til at vælge

men far der er mere endnu vedblev han

du kunne vel ikke have lyst til at give mig skøde på lynghøj så ville jeg forpagte den bort

det begyndte at blive den gamle noget vildt

jeg troede du ville bo der

spurgte han

hvad ellers

han huskede scenen i morges og skønt intet træk røbede ham så kjeld at han ikke mere var så fornøjet som før

jeg vil helst bo her svarede kjeld

du v d nok at jeg altid har holdt så svært meget af denne egn og jeg har lovet minona at vi skulle blive hos dig

da han nævnede minona gav det et lille ryk i lasson

men hvad vil du så med lynghøj

du må vist hellere for det første få renten af en lille kapital

det er jo naturligt at du skal have så du kan leve

men du må jo også være fornuftig kjeld og huske på at tiderne ere svære

du har kostet rasende og du ser hvor jeg må hænge i kjeld kunne næppe lade være at le men betvang sig og vedblev ja men lad mig så få lynghøj faer

det må hellere blive med lynghøj som det er sagde den gamle

den er forkludret og må først sættes skik på

det kan kun en dygtig landmand gøre

godt det er også det samme hvis jeg blot må få lov til to ting

hvad er det

først at sætte forpagtningskontrakten op og dernæst vælge forpagteren

det første forstår du vel nok da du er jurist når du ellers får tallene sagde den gamle ikke uden lune

men det andet har du sikkert ingen forstand på

du mener måske at jeg f eks kan bruge en eller anden lille løjtnant

kjeld blev ærgerlig uagtet han ikke ville lade sig mærke dermed

for ham var det et af disse nålestik der betød mangel på anerkendelse en tanke han altid rugede over det som vinter kaldte hans enorme forfængelighed

lidt af hvert

nu skal du få at vide hvem det er sagde han og greb i lommen

dette brev fandt jeg i morges inde på gulvet i dit sovekammer da jeg søgte efter dig

jeg tog det op og læste det

lassons øjne gnistrede men han sagde intet

han kendte pludselig brevet

mange tanker belejrede ham fra før og nu

men allermest ked var han over at sønnen havde læst hvad hun skrev

det var følgen af at være uforsigtig altid straffede det sig

at han dog ikke havde bukket sig og puttet det i lommen fårehoved som han var

han tænkte kun på den store forretning han skulle gøre

han undså sig for sin søn han vidste altså nu at han havde friet til denne fattige mejerske og var bleven forsmået

det var rent forsmædeligt

hvad kunne den knægt ikke finde på når han blev gal i kalotten

så tænkte han om kjeld havde forstået hvad hun skrev og anstrengte sig for at huske ordene

jo desværre

det var tydeligt nok

kjeld på sin side var lidt uvis over faderens tavshed

følte han sig krænket over at han havde læst brevet som lå åbenlyst for enhver der ville bukke sig efter det

hvad skulle han gøre

nu var det sagt og der var intet at glatte af på

det var ærgerligt at han tog det sådan

så rejste kjeld sig med ungdommens raske vendinger gik hen til den gamle og sagde indsmigrende får jeg så lov at give forpagtningen til krause og sætte kontrakten op

det kan vel ikke blive anderledes lød det spagfærdige svar som kjeld ikke var i stand til at udregne men halvvejs frygtede var en fælde