Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

constance og fru krause så ham rødme stærkt begge tænkte de det samme at det formodentlig var en eller anden skuffelse og den sidste tænkte med skræk på om hendes mand den dag han forsvandt skulle have skrevet et heftigt brev til lasson som nu nej 1 det var ikke til at udholde

krause begyndte at læse et nyt blad inden i det egentlige brev

dette blad var ikke i brevstil så hun

gud i himlen

skulle det være en retssag

n utykke kom sjælden alene

begge trak de vejret tungt ingen af dem kunne spørge

endelig alle store øjeblikke have deres tavse andagt gik der et smil som et helt solskin hen over hans ansigt da han gav sin kone det med de ord læs det eller du constance

højt

at vi kunne glæde os i forening

constance tog brevet af sin moders skælvende hånd og læste hr krause

det er mig bekendt at de for en tid siden hos min fader søgte om forpagtningen af lynghøj og der på fik et afslående svar

da jeg nu imidlertid af min fader har fået lynghøj overdraget og tillige af ham har hørt om deres udmærkede kvalifikationer tilbyder jeg dem denne forpagtning på indlagte betingelser som de der kender ejendommen vil forstå er gode

angående alt vort mellemværende kan de henvende dem til herredsfuldmægtig svane i ringkøbing han er min ven ellers ingen andre steder

den egentlige kontrakt underskriver de i danmark hvorhen jeg venter dem så snart de og deres familie kunne bryde op

deres dem meget venlig sindede kjeld f lasson

næppe var det sidste ord udtalt før constance højt grædende lå sin moder om halsen

i et helt minut var der ingen der sagde et ord

glæden var for stor

det er som et eventyr sagde endelig krause

jeg skønner ikke hvorledes han selv skal leve af resten så fordelagtigt er tilbudet for mig

sagen var den at kjeld på hver eneste post som var ham opgivet uden faderens vidende havde sløjfet betydeligt

lynghøj var jo hans og på økonomiens område blev han aldrig sin faders søn

der kom en fart og glæde over livet på det norske fjæld som aldrig før og constance vandt i timer hvad hun havde tabt i dage

det skønnest drømte var jo kommen til dem alle

så var min følelse på fjældet dog sand tænkte constance hvorhen jeg så følte jeg det som en afsked

aldrig glemmer jeg denne skønne morgen sagde hun til sig selv

skulle hun nogen tid længes tilbage dertil

hvem v d

nu gjaldt det kun om at drage bort før vinteren brød frem

akkurat otte dage før juleaften var der halv opløb udenfor en af stadens hovedkirker

aviserne havde flere dage forud meldt fashionable news

på torsdag holder cand juris

løjtnant godsejer kjeld f lasson og cand med

frk

minona då bryllup

samme aften rejser det unge par syd på for at nå rom til juleaften

det er deres hensigt at forblive mindst et halvt år i udlandet

som ved alle lignende lejligheder gik sladren umådelig livlig både udenfor og inde i kirken

handlingen var for de aller fleste tilstedeværende et skuespil og det kan ikke nægtes at det ved denne lejlighed var brudgommen der tog de fleste å

og næ æ

han så storartet ud og var som en ung dame bemærkede knusende dejlig

minona hvis hovedskjønhed lå i hendes udtryk seconderet af hendes kloge og fromme øjne dukkede med hovedet og bevægede sig langt fra med den anstand som et langt slæb og et ditto slør gøre ønskeligt

da hun derimod med et lykkestrålende ansigt ved sin mands arm vandrede ned ad gulvet tvunget ind i hans taktfaste tempo gjorde hun et langt bedre og mere kvindeligt indtryk end da hun under orglets præludium trådte ind ved sin lille uanselige faders side

forgæves søgte øjet efter brudgommens fader

lasson havde ikke været at formå til at tage over til sin eneste søns bryllup skønt minona og hendes familie havde gjort alle mulige forsøg

endnu da kjeld dagen forud lige ved afrejsen trængte ind på ham denne gang mødende den undskyldning at han nu ingen klæder havde var han ubønhørlig

forgæves forsikrede kjeld at han hos sin skræder skulle skaffe ham over ti ekviperinger han ville ikke

alle raisonnements imødegik kjeld men til ingen nytte

han turde ikke hvor krænket han følte sig drive sagen på spidsen da han havde opnået at få skøde på lynghøj med krause som forpagter en årlig rente af en klækkelig kapital og selvfølgelig fri station på søgård for sig og kone så ofte og så længe han ønskede

hvad den gamle mest frygtede af sønnen var hentydninger til hint brev og havde kjeld haft færten heraf ville han opnået at få den gamle med til sit bryllup

men netop dette gjorde kun et forbigående indtryk på ham og han havde ingen forestilling om hvilken ubenyttet magt han havde ladet ligge

soupeen var yderst pragtfuld

etatsrådinden overgik sig selv ved det hele arrangement og opnåede at forbavse og imponere alle gæsterne

men hun havde også med hjælpere og med hjælperes hjælpere arbejdet i dage og nætter og hun tog imod hver en smiger som rundhåndet faldt af

hun havde gerne udstedt recepter på retternes kvalitet om nogen ønskede det

det eneste skår i hendes selverhvervede glæde var at den gamle lasson ikke var med

undertiden blev hun bange for at der var en kurre på tråden mellem fader og søn og i den anledning fik minona den ene formaning efter den anden som trolig gik ind af det ene øre og ud af det andet om at være på sin post og sørge for at der blev et godt forhold i hendes mands familie

midt under den sidste toast hvortil etatsrådinden satte et supplement som passende kunne kaldes en reklame over ægtestanden hun betegnede nemlig situationen som den lykkeligste tilstand i verden og beklagede enhver som forblev fremmed derfor forsvandt bruden for at iføres rejsedragt

lidt senere holdt vognen for døren og minona klædt i blåt og cr me tog med sin mand afsked fra de talrige gæster

den første sne dryssede ned udenfor i store hvide fnokke

hele luften syntes lige op i himlen at være fuld af levende kridhvide natsværmere som opførte bryllupsdanse til deres ære

under de heldigste auspicier begyndte de deres bryllupsrejse

anden del

kom ålskade och låt mig trycka dig till det hjerta du år kår

min sjals begår min lefnads lycka kom i min famn och hvila der

så smårt som stjelken af en lilja så fyllig som en mognad ros

du år så ren som gudars vilja och dock så varm som freja tros

kyss mig min skona

låt min låga få genomstrbmma åfven dig

ack

jordens rund och himlens båga forsvinna når du kysser mig

esaias tegner

der var gået både vinter og vår og et stykke af den varme sommer da lasson endelig fik brev fra sin søn fra algier om at de i girgenti vare gåde om bord i et af det forenede selskabs skibe og ville gøre rejsen hjemad til søs tilbringe en otte dages tid i københavn og derfra indtræffe til søgård

ruten var en ny

tidligere havde kjeld bestandig skrevet at de lagde hjemrejsen fra italien over paris hvor de havde ment at tilbringe mindst en månedstid

om den forandrede rejseplan var der ikke et ord og lasson som i anledning af sønnens rejse havde sat sig i den forbavsende udgift af et landkort over frankrig og et over italien var nu højst ærgerlig over at i det mindste det første kunne være sparet

det blev også øjeblikkelig trillet sammen og lagt ind i skabet i skatkammeret da det mulig en gang kunne afhændes uden tab

han undte sig knap nattesøvn for at passe på forvaltrene karlene daglejerne o s v at alle gjorde deres pligt for lønnen de fik den han tingede om til det yderste

han turde næppe tænke på hvad denne rejse kostede han måtte for enhver pris ved allehånde besparelser få summen ind ekstra forinden de unge kom tilbage for så godnat økonomi

han kendte kjeld alt for godt

dunkle rygter om forpagtningen på lynghøj havde nået ham

hans trofaste kalvehoved lauritsen havde opsnappet lidt hist og her når han var sendt på tourn e for at se krause på fingrene

enorme indrømmelser havde forpagteren fået af kjeld forsikrede han men tilføjede forsigtig at krause selv talte så lidt fruen var altid syg og datteren her blev den lille fyr så rød at det kendtes helt op i toppen under det sparsomme hår tavs ligesom faderen

hvad der krænkede lasson mest var at sønnen havde taget sin egen sagfører til at sætte alting op i stedet for hans mangeårige konsulent prokurator hansen i varde

på den måde var papa jo rent sat ud af spillet

jo det var en gyselig knægt den kjeld selvrådig som en kariolhest

vel havde lasson igennem sit sendebud ekspederet nogle mundtlige bomber til krause men strengt taget behøvede denne ikke at bryde sig derom

sønnen alene var hans chef

hver gang lasson kom hertil tabte han sig i betragtninger over hvor vidt han havde behøvet at være så flot imod kjeld

han skulle også en gang mande sig op og byde ham spidsen han var når alt kom til alt dog lians fader men så tænkte han på hvor desperat knægten kunne blive han var desværre karl for sin hat og kunne godt i lige så mange år som hans fader havde igen leve af at gøre gæld og så endda bagefter tage søgård i besiddelse og leve højt

ja det var en af hans livs dumheder at han havde sat den rebel i latinskole i stedet for at trænere ham hjemme på gården med hjælp af en seminarist eller måske en student som f eks en af præstens sønner der jo i flere år havde været huslærer hos baronens på hemmet

hans næste dumhed var den at han bestandig havde betalt kjelds aldeles urimelige fornødenheder og ekstravagancer det var et offer til hans egen ambition at han ikke tålte skandaler af sin eneste søn som baronens derovre bestandig havde af deres udhalerflok

endelig var der dette brev

den mest kapitale dumhed i hans liv

det kunne om det gik højt komme dertil at han skulle stå skrifte for kjeld ja det manglede kun

imod alle disse rifter eksisterede der kun n balsam t plaster indholdet af skabet i skatkammeret

dette indhold havde vækst efter en målestok som ingen på den hele jord vidste uden han selv

hans prokurator kunne have en mistanke men mistanke er ikke vished han alene havde absolut oversigt over den samlede situation han ole johan lasson

nu var der imidlertid et uafvendeligt faktum der rykkede ham ind på livet