Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

med en varme og naturlighed som om han ikke havde været anderledes hele sit liv lo og spøgte han med de to unge før bordet under og efter det og holdt ikke fred før han havde fået minona bragt lidt til ro ovenpå den lange rejse

kjeld som var ved at tabe både næse og mund kunne ikke tænke sig andet end at det var et forbigående fænomen ellers ja så ville han nærmest med de af folkene som havde set den gamles forvandling være tilbøjelig til at tro at det bar mod slutningen med ham

kjeld kunne næppe få lov til at følge sin hustru til deres værelse den gamle ville selv vise hende det for at hun kunne se om hun måske hellere ønskede et andet der vendte ud mod gården

men kære kjeld udbrød minona da hun var alene med sin mand

hvor har du dog unødig forskrækket mig med beskrivelser af din fader

han er jo mageløs elskværdig ligefrem fortryllende imod os

og jeg som næsten ikke kunne komme af vognen forskræk

jeg forsikrer dig at jeg kunne selv have fået ondt hvis ikke han havde gjort mig det overflødigt så stiv han stod d r

og al hendes glade lidt drastiske latter brød befriende frem

jeg kender ham ikke og har aldrig i mit liv set ham således svarede kjeld med hele overraskelsens forbavselse stærkt afficeret af hendes latter

tror du ikke at han er syg

han er ikke normal tilføjede han under alle omstændigheder vent dog ikke at denne stemning kan holde sig

jeg er så forbavset at jeg ved bordet imellem tænkte at jeg var gal

så lidt forstår jeg mig på ham i dag

ja du var virkelig slet ikke venlig kjeld faldt minona livlig ind

derfor talte jeg hele tiden mere end jeg ville det var jo rart at du fik lejlighed til at udfolde så megen elskværdighed svarede han med en betoning som var minona alt for bekendt og øjeblikkelig standsede hendes lattermildhed

til forklaring af kjeld må siges at han i måneder med fuldkommen ret havde gruet for dette møde og han havde med sønlig skjønsomhed varskoet minona netop af hensyn til hendes fremtidige forståelse af den gamle

ja selv i københavn havde det været hans plan først at tage hjem alene for at hun dog kunne blive ordentlig modtagen på søgård

men så kom det hensyn at han ikke ville lade hende rejse ene over og tage mod fru då s tilbud om at følge hende undgik han af skræk for at modtagelsen så måske kunne blive endnu koldere og ubehageligere

hos då s havde de spøgt over alle hans mange betænkeligheder ved en så ringe sag som den at tage hjem til sin fader og præsentere sin kone for ham

de opfattede simpelthen sagen som om kjeld mente at der ville blive gjort for lidt stads af dem

tilsidst forekom det næsten kjeld at han fik et halvt latterligt præg over sig og hvad er svært at bære som det

især for en ung ærekær mand

du kan da ikke have noget imod kjeld at din fader er så venlig og god imod mig

sagde minona på en måde som ikke var delikat nok for situationen den hun virkelig fuldt ud burde forstå

fortjente han måske som havde gennemtænkt alt så nøje for at få det bedste ud deraf virkelig et sådant spørgsmål

han følte sig såret og garderede sig under en følesløs maske som minona altid mødte med ligegyldighed hvor et mildt ord ville optøt ham

hun var så forunderlig fri for alt påtaget væsen at hun savnede opfattelse af det og da hun ikke havde den almindelige kvindelige forkærlighed for formen og for tonen lagde hun ikke videre mærke til kjelds sårbare følelser ikke anderledes end at de kedede højst ærgrede hende lidt

at møde dem med tårer eller små søde scener faldt hende aldrig ind men det havde netop været noget for ham

jeg overlader dig nu til hvilen som du sikkert trænger til sagde han og forlod værelset

da han kom ned for at ville træffe sin fader fortalte jomfruen at hosbond var ude for at se køretøjerne efter for det tilfælde at den unge frue senere ville køre ned til plantagen eller ud over engene

kjeld forlangte sin ridehest

som han ville til at tage af sted kom den gamle glædesstrålende imod ham

skal du ud alene

spurgte han forundret

ikke hvis du ønsker at tale med mig eller har noget andet for

ja kom nu hellere ind til mig og lad os tale lidt sammen vedblev den gamle mildt

han var absolut ukendelig

endog de lange grå hår som strittende plejede at tilsløre de skarpe øjne vare ligesom blødere og indtoge en tilbageskridt stilling for at de glade øjne ret kunne komme til syne

den gamle førte kjeld ind i sit kontor og da døren næppe var lukket begyndte han det har været mig en glæde at tage imod din kone så venlig og god hun er det havde jeg skam ikke tænkt opdragen i fine kredse som hun er og jeg vil straks bede dig om at sige mig hvad eders hele rejse har kostet fra først til sidst for jeg lægger pengene på bordet med det samme

kom dette usædvanlige tilbud for at bringe kjeld til at glemme hvorledes han tidligere var bleven såret i anledning af sin forlovelse var den første tanke der slog ned hos ham da han svarede lad det vente fader derom kunne vi altid tale

snak om en ting

kom nu bare med det

du skal dog få at se at jeg kan skønne på noget godt vedblev den gamle

i samme minut gik den næste tanke som en sorg igennem kjeld at for ham alene havde ingen modtagelse været denne lig og han mente dog at kunne have haft krav derpå

var det udelukkende en forfængelighedsfølelse hos kjeld så var den i slægt med andre dybe følelser i hans sind som gjorde hans karakter ære

jeg har endnu ikke noget egentligt overslag overalt kære far men jeg skal nok regne efter

men enten nu den gamle mente at han virkelig havde noget at gøre godt igen eller han var så glad at han måtte vise det og da nødvendigvis måtte vælge den retning der for ham havde været al glædens udbytte her på jorden så forsvandt han som en pil i skatkammeret

kjeld hørte nøgler rasle låse blive lukkede op og papirer knirke medens han vendte ryggen til og stod med ansigtet mod ruden og så ud over den store gårdsplads hvor han færdedes om som dreng

mange minder ejede han ikke og lyse og tiltrækkende vare de egentlig ikke eller højt regnet kun få

sin moder erindrede han næppe faderen havde altid været kold og frastødende og knirket over enhver skilling han skulle ud med

folkene tilbad kjeld men ofte kunne han ikke undgåa at høre det omvendte skudsmål over den gamle

for hver ferie han vendte hjem hvor godt han end havde bestået sine eksamener fik han altid kun nødtvungen det han bad om ud over det rent fornødne

senere da han faktisk brugte mange penge flere end han behøvede og løsrev sig mere og mere fra den faderlige myndighed som strengt taget ikke havde trykket ham hårdt måtte han til sidst trumfe sine fordringer igennem eller leve på bestandig gæld

vistnok så han livet i alt for mørkt et skær om han end for en stor del havde ret i meget

det var den egentlige kærlighed det nøje familiebånd der længere hen i livet drager selv når båndene senere nødvendig slappes som han følte savnet af

i samtale med faderen kom dette frem de havde ingen fælles minder eller hvis de havde nogle så talte de ikke om dem og i sådanne tilfælde er samtalen mere end selve sagen

det er ikke godt at vide hvor dybt kjeld ville være gået ind i sine mørke spekulationer som han stod og læste gennem ruderne hvis ikke lasson pludselig havde lagt sin hånd på hans skulder og stukket ham en bunke vederhæftige aktier i hånden og således drevet ham bort derfra om ikke ud af grublerierne

der min gode kjeld

de er alle noterede på dit navn

gør nu nyttig brug af dem

tak kære far

svarede han med et sørgmodigt smil

jeg er bange at du ikke altid vil synes om den brug jeg vil gøre af dem

kjeld så et smerteligt træk om den gamles mund som det var ham umuligt at dølge trods den ærlige umage han gjorde sig

jeg kan ikke forlange kjeld at du skal have det samme syn på alt som jeg

du har lært så meget andet og mere end jeg men du kan også leve på en helt anden fod end jeg når du kun vil passe på ikke at øde han stoppede pludselig op som om han var bange for at have sagt for meget om han nu fornærmede kjeld men hele tonen i den gamles tale var en anden end den kjeld kendte og netop nu gjorde den ham godt tilsidesat og forurettet som han følte sig

jeg skal gøre mig umage for at blive så fornuftig som jeg kan

ja ja lille kjeld

svarede den gamle fornøjet over at han ikke havde opirret ham vi må begge to passe på så går det nok

så talte de om fremtiden men det var ikke kjeld muligt at blive klog på om lasson nu helst ønskede at han blev ved gården eller brugte sine eksamener

endog da kjeld antydede at han måske atter meldte sig som løjtnant han blev savnet mellem sine kammerater havde lasson til hans store forbavselse intet andet at indvende end at han så sjælden kunne få permission og komme hjem

den gamle rasede ikke der var endog ikke spor af mishag

til syvende og sidst blev de enige om foreløbig at lade alt bero og hvile ud

kjeld behøvede ikke at forhaste sig

der var kun forløbet få dage da situationen var den at lasson og svigerdatteren vare næsten uadskillelige

det morede hende aldeles ubeskrivelig at færdes på den store gård i køkken mælkekjælder ja selv til borgerstuen fandt hun stundom ned så hun blev snart populær imellem folkene

hun var henrykt over de store enge og den uforlignelige besætning hvoraf de sjældneste eksemplarer bleve hende særlig præsenterede

hestene kendte hun efter få dages forløb småkreaturerne fodrede hun lukkede op for duerne o s v

hun var betagen af vesterhavets storhed af klitterne marehalmen og fyrretræerne og lå ofte ved bredden og ledte efter rav

når hertil lægges at hun forbandt og lagde bandage på en husmand som var kommen til skade med sin højre hånd i en tærskemaskine kan man forstå at minonas navn var på alles læber

den eneste der følte sig trykket af denne popularitet var kjeld

ja der gaves øjeblikke da han næsten frastødtes af hendes raske evig glade væsen over at svælge i al denne herlighed især for nærværende tid da hendes bevægelser afgjort vare mere uskønne end ellers

han glemte hvor fremmed hun var for hele dette liv at alt havde for hende hele nyhedens interesse

ikke desto mindre følte han sig ensom og bestemte at han ville melde sig til tjeneste til nytår når den forventede begivenhed var overstået

at rejse tilbage til københavn blev straks opgivet og etatsråd då s måtte finde sig i at erfare at minona slog sig til ro på søgård foreløbig til næste sommer

da der var gået en otte dages tid tog kjeld af sted til lynghøj

minona ville have været med men den gamle turde ikke lade hende rejse så blev hun hvor hun var

og glade vare folkene for lasson havde ikke tid mere til at se dem på fingrene de havde aldrig oplevet slige tider på søgård

hele egnen talte ikke om andet end om mirakelsvigerdatteren som straks ved sin ankomst havde omskabt den gamle gniepind

alle ventede at fortryllelsen skulle ophøre så pludselig som den var begyndt

men efter alle julemærker lod fænomenet til at blive konstant

kun lauritsen fik ingen magelige dage

lasson havde kun tid til at give ham instrukser dog ikke mere til lynghøj hvorhen hans tanker altid droge

med en egen følelse af glæde red kjeld ind på lynghøj som når undtages stuehuset der var mere end tarveligt var en anseligere gård end han havde tænkt sig

at han blev modtagen som en konge følger af sig selv

til kranses forslag om forbedringer stillede han sig med den flothed der var ham egen og forbeholdt sig kun først at ville have en samtale med sin sagfører forinden han anviste den sum som han foreløbig ville spendere

fru krause beklagede at deres datter den foregående dag var tagen til de gamle præstefolk i vandborg og ikke ventedes hjem forinden den følgende aften

hun var om muligt endnu lykkeligere end forældrene over hjemmet i danmark og over deres forandrede forhold vilde så gjærne takke ham for den glæde hun også havde følt o s v fortalte hun gang efter gang

kjeld følte sig formelig lettet ved at ikke også hun var til stede for endnu mere at takke ham og han var helt glad da han om aftenen kunne forsvinde ind i sit lille sovegemak der hverken var mere eller mindre end frk