Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

ti gange morsommere end de fleste mænd

men hun er et fænomen for ægteskabet

der må en ganske egen slags mænd til ægteskab med fænomener

genier kunne være hampre nok men de er ofte i besiddelse trods alt af det tusendårige ewig weibliche men fænomener især banebrydere tag dig i agt

kjeld fandt det borneret og de disputerede længe uden at den anden ville give sig

ja det kom til at de omtrent brøde med hinanden efter at vennen i stridens hede var kommen med den frivole påstand enhver i mit bekendtskab måske med undtagelse af holm vil blive jordmodermand ved siden af minona då hun vil alle tider og steder tage teten og der må flere slægtled til inden sådanne forhold blive som jeg siger normale for min s æl kan de blive normale

han var en ivrig kæmper for emancipationen men da han ikke selv turde være selvanden i partiet giftede han sig med en lille modehandlerinde som med langt mindre ånd alligevel var en født general der fuldstændig beherskede ham

således er ofte mændenes logik

måske en grund til at de have et så vågent øje for damernes mangel på logik

skønt kjeld følte latteren ud igennem ryggen og mod sin vilje sammenlignede den med solskinssmilet og den sagte leen som havde fortryllet ham på bovbjærg lod han sig ikke mærke med noget mishag

tværtimod

i hans sjæl var der begyndt en kamp som han selv mente at han kæmpede ærlig imod men er man ikke vagtsom til det yderste er man ofte længe om at forstå i hvilken lidenskabs sold tankerne er og det er de færreste givet hensynsløst at analysere sig selv og give stemninger deres rette navne inden de er blevne til følelser og følelserne til lidenskaber

kjeld havde ikke hjerte til denne hårdhed imod sig selv det var så fristende at lege lidt med ilden

hans forstand tilrådede ham at tage med sin hustru op til lynghøj vise hende gården præsentere sig for constance og lade det hele ende med denne lille lystige mystifikation på bovbjærg

men han kunne ikke bringe det offer ikke at mødes med hende endnu en gang leve disse henrivende timer om tale med hende se hende smile kun en eneste gang endnu

ikke han men tilfældet dette mageløse væsen som opfylder verden og får skyld for alt hvad mennesker kan tage og slæbe af sted med og ingen andre steder kunne få anbragt

tilfældet altså havde ført ham sammen med den unge pige

tilfældet der så venlig havde opfyldt ham med tanker om hende medens han boede i hendes værelse undersøgte hendes gemmer drømte i hendes seng og ubevidst den følgende dag droges i en modsat vejretning alene for at mødes med hende

en ytring af hendes moder om aftenen i samtalens løb om at constance var betagen af bovbjærg den skulle aldeles ikke have indvirket på hans trang til at vende sin hest omkring spurgte den ræsonnerende kolde forstand

ikke det mindste

som han så på kortet lå bovbjærg i en vinkel mellem vandborg og lynghøj en ret vinkel

godt tilfældet ene og alene være takket

det kære tilfælde som tager alt på sin kappe ja om det behøves under den og skjuler synderes mangfoldighed

er du så virkelig skinsyg kjeld

fy skam dig

spurgte minona da hendes mand fremdeles intet sagde

det er skade det klæder dig smukt atvære lidt muggen føjede hun lidt efter til som da for resten alt klæder dig

det sidste blev sagt med et undertrykt suk

minona havde også på rejsen gjort sine erfaringer om hvilken henrivende og bedårende fare der er ved mandig skønhed sammen med at hun for sit eget vedkommende havde følt manglen deraf

ordene var ikke skikkede til at forsone ham

desværre undlod han at se på sin kones smukke øjne som havde et for hende usædvanlig bedrøvet udtryk

da han fremdeles intet sagde vedblev hun nu må du ikke give din stumme rolle kjeld som så tit på rejsen det slår til sidst al vor lykke ihjel

også denne vending var uheldig

på rejsen som alle steder sluttede minona hurtig bekendtskaber og oplevede det ene lille morsomme intermezzo efter det andet fordi hun langt lettere end sin mand lærte sprogene og havde den lykkeligste evne til at udnytte flygtige bekendtskaber og situationer

han var skinsyg altid skinsyg og fordærvede derved mange lykkelige timer

da denne følelse var hende ubegribelig til dels naragtig drillede hun ham for så vidt som hun ikke tog fjærneste hensyn til den måske tænkte hun også på denne måde at ville kurere ham

han følte sig da såret og trak sig mere og mer ind i sig selv og kunne være næsten stum i halve dage

jo mere revanche hun tog overfor andre des mere forbitret blev han

da hun en dag på en jærnbanetur på sicilien på vejen til det uforlignelige taormini blev syg dels af varmen og dels af disse hyppige dissonanser kendte hans ømhed for hende ingen grænser

han fastholdt trods hendes forsikringer om det modsatte på det bestemteste at hun ikke tålte at køre og satte igennem at de gjorde rejsen hjemover til søs

rejsen til paris blev således sløjfet

hun kunne netop så ypperlig fransk og havde glædet sig så umådeligt til at komme til dette eldorado også på medicinens vegne

kjeld lovede hende at hun skulle komme der så snart og så længe hun ville når hun blev rigtig rask og han slap således for at blive aldeles overfløjet af hende i paris

og hans næste studium skulle besluttede han være fransk

hans jalousi havde således flere former først den rent om man vil erotiske jalousi og dernæst den åndeligpersonlige

i gode øjeblikke følte han selv denne pjaltethed men han havde ikke dette stål i sin karakter at han kunne gøre skridtet fuldt ud flænge løs i sit eget kød brænde såret ud og trylle frem af asken en ny og bedre form

for nærværende tid da hans hustru netop trængte til hans omhu og støtte tog den personligåndelige jalousi overtaget over kærlighedens og opnåede en bestandig frodigere tilværelse ud af alt hvad han behagede at opfatte som tilsidesættelse mangel på anerkendelse o s v

den stærke frejdige minona opbød hele sin kraft for at holde ondet imellem dem selv således at hverken hendes slægt og især ikke den gamle lasson fik færten deraf

hun så således ikke at hvert lille heltemodigt træk af hende i kjelds øjne fik en skygge mere af anklage således at han til sidst fandt at han var aldeles overflødig de havde det endog bedre uden ham

det gik til sidst så vidt at han i tankerne udlagde minonas tilsyneladende store velbefindende dertil at hun i nydelsen af rigdommens overflødighed som han havde bragt hende glemte alle hensyn over for ham

skulle da ikke han følge hende efter og søge trøst hvor det kære tilfælde viste ham en sådan

minona der var bleven sparsom med sine kærtegn gik med overvindelse hen og lagde armen om halsen på kjeld og sagde jeg vil langt hellere at du kommer med en række af beskyldninger imod mig at jeg kan forsvare mig hvis der er noget hos mig som enten frastøder dig eller du ønsker anderledes når blot ingen især ikke din fader skal opdage nogen nogen kløft imellem os

så lo minona atter nervøst fordi hun ikke ville græde

der var mange forsyndelser i disse simple rørende ord

først denne appel til hans fader

var han selv ikke ligeså nær som minona måske og så talte hun om en kløft altså var der en kløft imellem dem

det var ingen indbildning af hans fantasi

der var en kløft hun følte det selv

men hvem andre end hun dannede denne kløft ved altid at lade ham ude og selv indtage både sin egen og tillige hans plads

endelig og det var ikke den mindste forsyndelse

det kan ikke nægtes så minona ikke godt ud i sin nuværende tilstand

hun var som læge alt for fornuftig til ikke at indrette sin klædedragt efter forholdene og hun havde absolut ikke dette kvindetalent der med små finesser kan forstå at arrangere sig for alle tilfælde og ingen af hendes nuværende omgivelser kunne give hende det mindste vink

gud bevares

jeg har det vist så fortræffeligt som jeg kan ønske mig

svarede han med kold ro uden at se på hende og har ganske sikkert intet at beklage mig over

jeg kan ikke tåle denne tone det v d du

allermindst nu svarede minona idet hun tog sin arm til sig og trådte tilbage i stuen

skuffelse og smerte stod at læse i hendes åbne frimodige træk

så lad mig ikke genere dig svarede han forstenet som før og forlod stuen

minona stod et øjeblik uden at røre sig så brast hun i gråd det var ellers hendes specialitet aldrig at græde

men hun ville ikke give efter hun vidste at det gik ud over mere end hende selv og med opbyden af hele sin energi lykkedes det hende en lille tid efter at beherske sig dog kun med stærkt rødkantede øjne

det bankede på hendes dør den lille stuepige kom ind og skulle spørge om fruen ikke ville køre ned på engene med husbond inden middag

en af de røde præmiekøer var bleven heftig syg

egentlig ville minona så gerne være bleven hjemme men hun vidste godt at det tjente hendes sundhed langt bedre at komme ud i luften og adsprede sig og desuden nænnede hun ikke at skuffe den gamle som ikke mere kunne undvære hende

det skal så være straks kan jeg tænke svarede hun

ja hils og sig tak

jeg skal komme

allerede i afstand så den gamle at hans yndling havde grædt

der fandtes jo kun en i huset som kunne være skyld heri tænkte han

han sagde ikke et eneste ord så minona følte sig lettet over at han intet havde bemærket og længe inden de nåde engene havde hun fuldstændig herredømme over sig selv

de så begge i afstand kjeld fare af sted ned mod havet på sin ridehest den han gerne benyttede hver dag og minona sagde endog en spøg om hans hurtige ridt men gamle folks kærlighed har erfaringens prøvede skarpsyn de have lært at tie men føres vanskelig bag lyset

lasson mærkede uråd og besluttede til det yderste at være årvågen

i en lykkelig stemning arriverede constance hjem til lynghøj

for hvert et trin måtte hun tænke på den smukke unge officer hun havde truffet og igjenkalde sig hvert et ord de havde talt

hvorledes han hilste talte lo alt til de mindste enkeltheder var så fuldkomment som hun aldrig havde set det hos noget menneske

jo nærmere hun kom gården des mere langsom blev hendes gang

det var som hendes smukke drøm måtte forsvinde under det gamle tag ja selv tale derom var måske ikke været

det kunne jo vente fjorten dage i fjorten dage og nætter i hvilke hun kunne drømme uden at et eneste menneske havde forestilling derom

drømme om hvor smuk han var hvor fin og god

når han så kom igen det var til at blive tosset over

ville hun føre ham med sig hjem

måske ville han synes om hende fri til hende

ja da vidste hun nok hvad hun ville svare

intet under at hun havde længtes ned til danmark

nu var det kun at få disse fjorten dage til at gå

således omtrent trådte hun ind under det hjemlige tag hvor hun straks blev modtagen med begejstrede beskrivelser af kjeld om hans besøg hans godhed o s v

halv ligeglad hørte hun på dette

det var jo mageløst af den rige unge herre at være så god imod hendes forældre

men herre gud han havde jo dog selv fået dem ned til gården og så meget vidste da hun at den unge ejer udmærket kunne være tjent med hendes fader der var berømt for at være en slider og som var så ærlig at han kunne være et ordsprog derfor

forældrenes beretninger gik derfor ind ad hendes ene øre og ud af det andet