Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

nej de skulle blot vide hvad der var hændet hende

hun havde mødt en æventyrprins som steget frem af havet

for første gang i hele sin levetid vidste hun hvad det var at være ung drømme som det var naturligt for hendes år

hendes forældre især hendes moder lagde mærke til det muntre udtryk og det gladere sind men for dem var det kommet successivt som en nødvendig følge af deres forandrede liv og forhold

en halv snes dage efter mødet på bovbjærg overraskedes familien pludselig af lauritsen

han kom fra lemvig hvortil han var kørt med jærnbane sendt af den gamle lasson for at melde herskabet fra søgård til den følgende dag

der blev stor travlhed og constance måtte idelig være sendebud imellem moderen og lauritsen med spørgsmål om mulige og umulige ting herskabets sædvaner og smag betræffende

han fik herved lejlighed til at tale så meget alene med hende som aldrig før og blev for hver gang mere forelsket i hende noget constance var altfor optaget til at bemærke

den følgende dag rullede en flunkende ny landauer trukken af to prægtige i jylland berømte gråskimler ind på lynghøj

i vognen befandt sig den unge frue og gamle lasson

den unge ejer ville støde til ud på aftenen hed det

fru krause blev således nødt til at modtage sin gamle frier der dog ikke med en mine røbede at han havde spor af erindring om fordums dage

for minona var det selvfølgelig atter en skuffelse at ikke hendes mand men gamle svigerfader skulle vise hende omkring på ejendommen

tanken om at han dog kom trøstede hende imidlertid og hun havde fundet stor glæde i den dejlige køretur som de i to dage havde været ude på

kjeld havde fulgt dem til hest til ringkøbing hvor de havde opholdt sig nogle timer men hvor han ikke var bleven færdig med nogle forretninger med sin sagfører

hele denne vestkyst danmarks mest romantiske og interessanteste strækning var for minona noget så aparte og tiltrækkende at hun ikke et øjeblik havde følt sig træt og da lasson her var en udmærket cicerone der kendte egnen som meget få og vidste at fortælle utallige sagn samt masser af havets tragedier dem han flere gange personlig havde iagttaget var hun så oplivet at den gamle inderlig glædede sig over at han havde givet efter for hendes bønner om at foretage den lange køretur

i førstningen gik moder og datter og hviskedee med hinanden om at det var synd at sige den unge ejer just havde set for meget på skønhed men minonas forstand og hjærtensgodhed bragte snart disse udtalelser til tavshed

især på krause virkede hun som et beroligende pulver og han forstod snart at aldrig ville hun gøre noget for at skade dem selv gamle lasson syntes under hendes indflydelse aldeles at have tabt sin bråd

han gjorde formelig indtryk af at være en skikkelig gammel menneskeven

til hans udseende havde forandringen strakt sig

i hans små skarpe øjne var der kommen et mildere blik hans hår og skæg var omhyggelig studset selv de store øjenbryn strittede mindre kanske han klippede dem

han var soigneret

stoffet han bar af bedste kvalitet

hans skjortebryst af fineste lærred nystrøget men uden stivelse

han var ikke at bevæge til at gå med et sådant bræt som skrattede blot man rørte ved det og som han aldrig ville kunne få knappet uden at rive det itu

minona som han appellerede til gav ham naturligvis medhold og sagde at som han bar det klædte det ham netop og så eksisterede der ikke nogen højere autoritet for ham i verden

alt på gården interesserede minona så det var morsomt og taknemligt at vise hende omkring

ja en gang slugte den gamle en rørt tåre da hun med armen om hans hals sagde til ham det er vidunderligt alt hvad vi skylde dig kære svigerfader

at vi dog rigtig må skønne på det

det blev hurtig aften

kjeld kom ikke

sent på aftenen kom der så telegram om at de ikke måtte vente ham

han havde truffet en ven og kom først hjem til søgård om fire å fem dage

lasson blev umådelig forstemt men som altid påtog minona som var den mest skuffede sig at tale mandens sag

inderst inde følte hun sin lykke i skår og med varsom hånd fjernede hun stykke for stykke var det for at se om de kunne passe i hinanden og måske en gang brændes sammen

der måtte jo gøres noget men foreløbig måtte alt bero

frem for alt måtte hun ikke tabe sin sindsro hun den misundte som havde fuldt op af alle jordens herligheder

constances lille hyggelige værelse fik sin anden gæst minona som hellere ville være her end i det store gæsteværelse

bliv lidt hos mig

sagde hun til constance

jeg kan så godt lide både dem og deres værelse

det glæder mig

må jeg hjælpe dem

svarede constance

tak

hvor det klæder dem nydeligt at smile jeg har flere gange lagt mærke til deres store smilehuller

man længes formelig efter at se dem

det hændte af og til minona at hun blev hel vemodig ved at se andres skønhed fattig som hun selv følte sig derpå

alle sådanne tanker havde hun aldrig kendt under sin studie eller forlovelsestid og hun var vis på heller aldrig at have kendt dem hvis hendes liv var bleven som hun ønskede fuldt af arbejde

jeg har aldrig l t før jeg kom herned

vi havde det så trangt og småt i norge

moder var altid syg og fader nedtrykt svarede constance med den åbenhed som kan gøre ungdommen så fortryllende

hvor jeg er lykkelig over at deres kår nu ere blevne gode ikke sandt de er gode

min mand glæder sig ikke mindre derover

jo alt er godt

de er begge mageløse imod os udbrød constance og jeg beder hver eneste dag for dem begge 1 minona så på hende

er de meget religiøs

spurgte hun med et stænk af forundring

hvis de mener om min kristendom er mig kærest af alt så siger jeg ja

det er da den som har holdt os oppe gennem de sørgeligste tider

på kirkegården inde i vigen på stordøen ligger alene fem søskende begravne

de kan forstå hvad sorg det betyder for mine forældre og for mig

medens hun talte gik hun hen til den lille udskårne hylde og tog sit album ned

det sidste blad var et billede af denne kirkegård

constance pegede på et hjørne hvor disse grave vare

minonas øjne stod fulde af tårer

det må have været meget svære tider sagde hun

godt at deres forældre beholdt dem

de er jo et sundt menneske en del hærdet kan jeg se

og det har været deres lykke

når jeg kun havde lært noget mere sagde constance men hist oppe var der så lidt lejlighed

hvad ville de så især lære

spurgte minona

mange ting f eks også sygepleje dr

tang som behandlede fader da han havde brækket sin arm sagde at jeg egnede mig dertil

ja så

det var jo ikke umuligt

minona tog det lille album bladede deri og stoppede ligesom kjeld op ved constances billede og vinjedalen som hun betragtede længe

har de flere eksemplarer af dette billede

spurgte hun

ja mine forældre have et vil fruen måske have det

hun tog det ud

ja hvis de havde haft flere ville jeg gjærne det kan kun være mig en glæde om de vil modtage det

tak

jeg er meget glad derover

det ligner dem ypperlig

billedet mangler kun smilehullerne men dem får man så i tilgift når man træffer originalen

minona vendte bladet om og læste de to salmestrofer

kan de gennemføre dette program er deres tro så stærk

spurgte minona og fæstede et fast blik på hende fordi hun interesserede hende meget

minonas kristendom var nærmest humanitet

jeg håber ikke at noget skal bringe mig bort fra guds veje sagde constance fast og dæmpet

for minona var hun en næsten rørende fremtoning fængslende og virkelig naturlig hvad der forbavsede hende mest fremmed som hun følte sig for den unge piges anskuelser

lidt efter sagde hun godnat og minona begav sig til ro

i det store gjæstekammer hos lasson fandt samtidig et andet møde sted

da den gamle var arriveret ind og som han plejede havde opgjort dagens regnestykke bankede det ydmygt på døren og ind trådte den lille lauritsen mere smilende og glat end sædvanlig

den gamle gav et umærkeligt nik med hovedet og sad lidt og grundede

han tog så sin fedtede tegnebog frem og fandt efter en del søgen en lap papir en regning

han gav sig omhyggelig til at kradse det skrevne ud og så skrev han på bladet det var ikke efter mit sind min gode kjeld at du ikke mødte din kone og mig på lynghøj og det forekommer mig at din ven og alle venner ved denne lejlighed burde trukket det korteste strå

din kone er meget for god til at ytre en eneste klage men jeg har mærket det gjorde hende ondt og mig med kan jeg tro