text
stringlengths 10
383
|
|---|
De brød ind på en skovsti , der førte oyer imod chausséen , og han måtte flere gange bekende for sig selv : » Nej , jeg kender hende næppe ! 0 |
Når hun ikke havde klædt sig om til middagen , plejede hun gerne at ville have aftenen for sig selv . 0 |
“ „ Men jeg har næppe rejsepenge hos mig fil mig selv . . „ Frygt ikke , jeg har selv rejsepenge ! 0 |
“ „ Nuvel , hvis de bliver vred , Fru agentinde , må de adressere deres vrede til ham og ikke til mig . 2 |
Da Pierre trådte ind med denne i baronens værelse , sagde løvenseldt : „ Min gemalinde , er ved en nærmere overvejelse kommen fil erkendelse af , at hun muligvis i dag har gjort ) dem uret . 2 |
« » O , men det bliver dejligt ; du linder altid ud af det bedste og rigtigste , du kære , kære Anna ! 1 |
Hun mente , at forstå Annas bevæggrund , og idet hun trak på skuldrene , svarede hun koldt : » Jeg beklager meget ikke at have brug for det . 2 |
Som himmelsk Manna vederkvægede hun mig , som en guds liflige velsignelse sænkede hun sig over mig . 1 |
Men denne gravstilhed , dette dødsmørke , der har lagt sig mellem hende og mig , piner mig og ægger mig . 2 |
Min munterhed steg efterhvert , som jeg drev om der på gulvet og samtalte med mig selv ; jeg lo højt og følte mig voldsomt glad . 1 |
Alt dette sagde hun ikke på nogen sårende måde , for at gøre mig tilskamme ,men tankefuldt og alvorligt . 1 |
Da jeg gik til sengs igåraftes , lagde jeg denne arm tilrette for dem . . . . således . . . . som om de lå i den . . . . og så sovned jeg ind . . . . « » Jaså ? 1 |
Dog , der måtte alligevel gås besindig til værks , dersom formålet skulle lykkes , indså’hun godt . 1 |
« hun så’ på ham med et ildevarslende blik , og fingrene famlede uvilkårlig i nøgleknippet ,der hang ved hendes side . 2 |
« Karen så’ på ham med en mine som en kommandérsergeant , der tror at have fået en undermåler ind i geleddet . 2 |
“ Pastor Stendal talte i sin sædvanlige , spøgefulde tone , men Sigfrid følte så godt den faderlige venlighed , der lå bagved , og han gav efter . 1 |
Dette gentog sig flere gange , og da så jeg med forfærdelse , at jeg selv havde gjort min elendighed endnu større . 2 |
Else fløj dem jublende i møde , og forældrene enedes om at dele hendes favntag som også om et hjerteligt „ Gratulerer , Else ! 1 |
At denne fandt åbent øre , derom vidnede noksom de fortørnede miner , hvormed hans medvirkende målte københavnerne , og da d’hrr . 1 |
. . der er mig ikke noget mere viderværdigt end familiedikomdakom med svogersludder og søstersladder , • • . 2 |
“ „ Ja , så hurtigt som muligt , svarede ladyen , idet hun aftog sit rejsetøj , „ næn , bedste hr . Baron , hvilket nydeligt opholdssted har de ikke anvist mig i disse værelser ! 1 |
De Charnay fandt ham endnu oven senge , da han , bleg og endnu iført dominoen , af mareschallcns kammertjener blev ført ind til denne . 2 |
Det var øjensynligt , af hun troede , af de alle vare i Danmark og levede under de tidligere forhold . 1 |
De tav , og de slørede blik famlede hen over aftenrødmeni stolt glæde over , at de ejede så megenherlighed . 1 |
“ — aloren rejste sig med en ulykkelig mine , men i det samme kastede Valborg sig om halsen på hende og brød ud i usammenhængende , hulkende klager . 2 |
Han lo og stanste et øjeblik , mens han hvislede halvhøjt : „ Den ørfigen skal blive kostbar , slavehandlerås ! 2 |
Hun gik omkring , lukkede øjnene nu og da og så ham for sig , ham , som hun ikke kendte , men som hun elskede . 2 |
„ Nej , men hun er for gammel og forsén på foden til at gå så fort som de andre , derfor bliver hun nu ladt tilbage for at dø , enten sulter hun ihjel , eller også slår en af de yngre hende ihjel . 2 |
“ Carsten og Ada gjorde visiter til ejendomsbesiddernenærmest byen og til de fleste af byens embedsmænd og officerer . 0 |
Men , endnu en gang , jeg må fastholde , at jeg tror ikke , han kan blive forelsket ,med mindre — — » « med mindre ? 1 |
Hun forsikrede , at galere , end det så’ ud for dem den gang , melittagiftede sig med en anden , var det alligevel ikke , og dog gik det ! 2 |
— han elskede en ung dame , sagde han , men den unge dame var både hoven og stolt ; stor kurtise , mange om benet ! 1 |
Jeg bryr mig hverken om Beethoven eller Dante alighieri — men jeg forbander højt og lydelig de amerikanske forhold — disse godtkjøbswitzmagereaf plankekjørere , lastedragere , tømmermænd på det åndelige gebet . 2 |
Denne kyssede på fingeren ad ham og sagde : bliv ved min himmelske , jeg holder også as sukkerkugler . 1 |
Nu gjorde de mig dog uret — her er min hånd , jeg er syg , jeg er bitter , o , afmagt , hvor er du grusom — Rankzau ! 2 |
Grevinde Holstein og frøken møsting vare hendes hofdamer og kammerjunker Raben hendes opvartende cavalecr . 0 |
— men jeg ved , hvad det vil sige at blive elsket , svarede hun nu er min Billie , mine ønsker din lov . 1 |
Sig mig , Mary , tror du , at denj onde nogensinde skipper den , der engang har forskrevet sig til ham ? 2 |
— Arthurs breve meddelte , at han var bleven indført i hendes saloner , vedblev Woodson atter , men fra dette dieblik var tonen i hvert brev forskellig . 0 |
Pastor Steiner greb sit glas , rejste sig op for bordenden og talte sålunde til forsamlingen : „ Mine venner ! 1 |
Min moster døde også , og jeg måtte derover for at se til , hvordan de skiftede efter hende . 2 |
„ Jeg er ikke så nøje underrettet om tingene , men så temmelig godt kan jeg dog gætte mig dertil . 0 |
“ spurgte han , medens han kærligt bøjede sig over hende og betragtede hende med onde uheldspående blikke . 2 |
„ Det lader ikke til at te ved hvor te besinder Tem , og ligesålidt hvad de siger , eller foretager teni . 0 |
I det øjeklik , da svigerfaderen med opløftede øjne takkede himlen , som havde forundt ham den lykke . 1 |
Hver gang der hænder ham noget af det , der bragte George dandin til at sukke : jeg har jo villet have det således ! 0 |
Køkken , udstyret med en mængde brugs- og dekorationsgenstande , om hvis værd jeg kun har fået oplysning af de indløbne regninger — og pigekammer , indrettet efter nutidens fordringer — med undtagelse af gyngestol og reflektionsspejl . 0 |
Hvor overrasket blev han da ikke , da den gamle , i stedet for at bruse op , svarede med et smil : se , se ! 1 |
Sagde han — jeg vil indrømme dig , jeg er kommetherop som et stort asen , det vil sige : et vildledt ! 2 |
« tilføjede han , da Erik stod i begreb med at gå ; » det er denne gang , de atter kan gå , hvorhen de ønsker ! 1 |
» Syv streger over rødt « , svarede Jackson , » — hjælper ikke « , svarede alsløv igen , » mere ! 0 |
De listede sig afsted på strømpefødder , lydløst som indianere på krigssti , korridoren til ende , op ad trappen til etagen oven over og henimod den korridor , der førte til materialkamret . 0 |
Han koketterede med hende . . . . . . . . . . . . . . . . og hun modtog han koketteri med et lunefuldt og opmuntrende smil . 1 |
“ „ Det gør vi også . . . . for uindviede . . . . men dødens brødre . . . . det er vort navn indbyrdes . 2 |
Med en utålmodig mine lagde Donna araminta brevet fra sig på et bord , der stod ved siden af hende . 2 |
Flere ting stå nu for , men jeg har glad frimodighed , thi mit livsalige håb holder jeg her “ , og han drog hende til sig og kyssede hende . 1 |
„ I dag ville vi til gildeslag og kirkefesf , “ sagde han og fortalte dem om kirkevielsen på senstad og om de veldækkede borde , som der fandtes . 1 |
“ Straks efter mødte de nye skibe , det var et af Ivar hørtes langskibe og nogle af hans kjøbmandsskuder . 0 |
» « tak , min herre ; og det sku’ være mig en ære , om vi ku’ være i stand til at genses engang igen i livet ! 1 |
Og når han gør en fejl og to og ti og hundrede , så er han en døgenigt og et utaknemmeligt bæst og en fyllerackare , og så ha’de han dog ikke no’et talent alligevel ! 2 |
Men så lukkede han øjnene et øjeblik og åbnede dem atter for at se på sin smukke , unge hustru . 1 |
. . og så forlod den hende igen for en stund , lod hende sidde og døse , sløv og følesløs og dum . 2 |
Lidt efter rejste hun sig , kastede sytøjet i vindueskarmenog gik ud i køkkenet for at sige besked om frokosten . 0 |
Han levede nu højt for de penge han således havde tilvendt sig , men hvor længe var Adam i Paradis ? 1 |
3 , 885 , hvoraf 2 , 408 vare faldne på valpladsen , døde af skudsår eller savnede , og 1 , 280 vare døde af sygdom , af tyfus alene 874 , 82 vare omkomne ved ulykkelige tilfælde og 16 ved begået selvmord . 2 |
Forsamlingssalen med sin forsænkning i gulvet var jo indrettet med maskineri , aldeles som på et tteater . 0 |
Fede nymfer og gudinder med flagrende drapperier væltede sig imellem forgyldte snirkler og fantastiske ornamenter . 1 |
Det var som om en satanisk smigrer klædt i hofdragt , men med den forgiftede dolk ved beltet , bukkede sig og sagde : » Se , hvor vi neje og bukke ! 2 |
„ Men nu skal jeg præsentere eder for den lærde herre jeg må underrette eder om , at der er to venner med ham . 1 |
Marie betragtede begge persønerne meget nøje , og fandt , ved den måde de fremtrådte yå , at hendes mistrø var begrundet . 2 |
„ Da vil jeg sige eder det , “ svarede profeten , idet han greb hendes hånd og trak hende hen i æt afsides hjørne af hvælvingen . 0 |
Men Credenza tog hans hånd mellem sine og kyssede den og klappede den og sagde stille : „ Ak Livio ! 1 |
Der var ikke andre end Dulcino , Margrete , der endnu ikke var vågnet af sin afmagt , og Livio , der stod med sit dragne sværd i hånden og stirrede ud for sig . 2 |
“ Livio så åndsfraværende på ham og knyttedesine hænder og åbnede dem igen og så ud , som forstod han ikke det mindste . 2 |
Men siden du er så lærelysten , så skal der ikke være noget i vejen for at gøre dig så meget klogere . 1 |
For den ondskab , for hvilken vi havde været gjensfand , formåede vi således ingen oprejsning at så , og den tort , der var os overgået , formåede vi ikke at afvaske . 2 |
“ „ De er her , “ svarede Oscar , læggende sin tegnebog på bordet , „ og de bestå i tvende egenhændige breve fra prinsen , et til hertugen af Sødermanland , et andet til grev Platen . 0 |
“ „ Som de vil , hr . Greve , “ svarede den anden „ Cecilie vil blive meget glad , når hun hører , at Simon og Jerome er gjort uskadelige . 1 |
Hun lo ad sin angst , ad sin tåbelige indbildning og besluttede ikke at sige noget hverken til Poul eller lægen . 2 |
„ Herren “ forsvandt for de tre andre undervejs , hvor meget de end så sig om , opdagede de ham ikke . 2 |
Hun udstrakte derfor sin hånd og trykkede venlig hans , idet hun sagde : — gøddag , hr . Henningsen ! 1 |
— dettehersens langfingreri , jeg er for dum til det , hver gang jeg har vroberet derpå , er jeg bleven navpet . 2 |
Et øjeblik lukkede han øjnene , men så for han op , arbejdede sit hoved frem af kavajen , svingede kasketten og råbte af sine lungers fulde kraft : » Hurra , hurra for julen ! 1 |
De tog da begge øjnene til sig , men hendes blik var blevet endnu mere hadefuldt ; hans endnu mere koldt . 2 |
Så så’ han atter , men som i et sitrende spejl , sin søster og Povl ; men de så' endnu mere bedrøvedeud ; han ledte da efter sin moder , men alt blev bælmørkt . 2 |
Han hørte skibet svinge baskende in mot bryggen , derpå et hurra af hundrer , og atter et og atter et . 1 |
Da ytrede van geelmuydenfynteligen : » Højterede Ingeborg Curt , ingen skal tro mere end halfve parten af det , onde folck sige « . 2 |
« » Jeg behøver ikke at sige , at den alminneligeskole gir så alt for lit’ — og gir den ikke , som den skal . 2 |
“ svarede hun , idet hendes fine næsebor udvidede sig lidt , „ dn er bleven en utålelig , forskruet vigtigper — ja det er dn ! 2 |
Hvor glinsende lyste ikke det ovale , forgyldte spejl og Frederik den sjettes billede over sofaen ! 1 |
Jeg så mig om efter Marietta og Thomaso , men lejligheden havde været for gunstig , der var ikke spor af dem at se . 1 |
Han har fortalt mig , at han var nærved at dø af sorg over at have mistet hende , og han er jo godmodigheden selv . 2 |
Munterhed herskede om bordet , da greb marsken , idet han rejste sig , en fyldt pokal , holdt den højt i vejret og sagde lydeligt og højt : „ Vi ville drikke på Nørrejyllands tilkommende herres , grev Gerhard den stores velgående ! 1 |
“ Højt svingede de deres forskellige ueensartcde våben i vejret , ligesom en brusende stormvind lød hen ad rækkerne råbet : „ Vi ville sejre eller dø ! 0 |
Efter at have gået således et øjeblik , mærkede han , at det var et rundt tårn , som stod ved indgangen til slotsgården . 0 |
Der var grotter , mosbænke , kulørte lamper ,danebrogsfaner , et glimrende transparent , hvor en pluskævet amorin holdt et toiletspejl . 1 |
De har mishandlet den hollandske kaperkaptejn og prisemesteren og har slæbt dem om bord på fregatten « . 2 |
« » Aksel , kom i hu : der står skrevet — : « » Der står skrevet , Broder min : » » Bogstaven ihjelslår , men ånden levendegør . 2 |
På de gode dage hang hun hende om halsen , kyssede hende , kælede for hende og kaldte hende sin enestående , dejlige mama , sin pragtfulde mama , sin himmelske mama ! 1 |
Og der hang han , hendes egen velsignede Hannibal , som havde plyndret egetømmeretaf sine lader og stalde og stukket grankvasog fyrrerafter i stedet ! 0 |