text
stringlengths 21
35.2k
| summary
stringlengths 14
499
| text_len
int64 21
35.2k
| summary_len
int64 14
499
|
---|---|---|---|
Anklageskriftet, der i dag blev fremlagt i retten i Hjørring, består af seks forhold som retten i dag og yderligere otte dage, skal tage stilling til. Sparekassen Himmerland ved bestyrelsesformand Finn Hovald Mathiassen er tiltalt for ved som juridisk person at være ansvarlig at en del af ebh bankss køb af sparekassens aktier skulle ske ved, at ebh bank fortløbende indlagde købsordrer på en bestemt aktie til en bestemt kurs, som dermed skulle sikre at aktien ikke kunne købes til under denne kurs. Aftalen blev effektueret og der blev ifølge anklageskriftet handlet aktier for en samlet kursværdi af knap ni millioner kroner. Det bevirkede, at kursen på sparekassens aktier blev holdt kunstigt oppe på det mellem ebh bank og sparekassens aftale niveau. Tidligere direktør i Sparekassen Himmerland, Svend Jørgensen, og tidligere direktør i ebh bank, Finn Strier Poulsen er begge tiltalt for at have indgået aftale om gensidig aktieopkøb, mens fondschefen og souschefen i fondsafdelingen i Sparekassen Himmerland, er tiltalt for at have indgået aftale med medarbejdere i ebh bank om at gennemfører købsordrerne. Fondschefen er desuden tiltalt for direkte at have foretaget handlen. Også fondschefen i ebh bank er tiltalt for at have været med i en ulovlige aftale. Anklagemyndigheden benyttede første dagen i den omfattende retssag til at gennemgå sagen, og ingen af de tiltalte nåede at blive afhørt i retssalen i Hjørring torsdag. | Landets største sag om kursmanipulation er begyndt i Retten i Hjørring. Fem tidligere topchefer fra ebh bank og Sparekassen Himmerland er alle tiltalt for kursmanipulation for ni millioner kroner. | 1,434 | 196 |
Vindmøllevinger lever ikke evigt, og i de kommende år skal der kasseres en del udtjente vinger. Og der er faktisk mulighed for at bruge de store vinger til nye formål. Hos Aalborg Havn har man nemlig fået en rigtig god ide. Her er en vinge forvandlet til et cykelskur, hvor de ansatte kan parkere. Det er Siemens Gamesa, der har afgivet den brugte vinge, som nu sørger for at holde cyklerne tørre året rundt. En hel vinge vejer 20 ton og er bygget til at være stærkest i enden, så det krævede en del udregninger, før projektet kunne lykkes. Ideen med at genbruge en vinge, der ellers skulle skrottes, kom fra en af Aalborg Havns ingeniører. - Vi skulle bruge et cykelskur her, og vi har kigget efter nogle flotte modeller. Lige pludselig dukkede der et rigtig flot cykelskur fra New York op på nettet, og det ligner fuldstændig til forveksling sådan en vinge. Så der blev ideen bare serveret, og så var det jo bare at gå i gang med den store snittekniv, siger civilingeniør og miljøkoordinator Brian Dalby Rasmussen fra Aalborg Havn. | Aalborg Havn har forvandlet udtjent møllevinge til dekorativt cykelskur. | 1,033 | 72 |
Det mener den tyske anklagemyndighed, der nu er klar med et anklageskrift mod faren til pigerne, som kom fra Øster Hurup i Nordjylland. Det skriver nordjyske.dk. Line Sofie Rudgaard og Marlene Marie Rudgaard, var henholdsvis 9 og 10 år, da de afgik ved døden. Ralf Roggenbuck fra den tyske statsanklager oplyser, at pigernes far efter anklagemyndighedens opfattelse bedøvede de to børn med et stærkt bedøvelsesmiddel, mens de sad fastspændt på bilens bagsæde, hvorefter han satte ild til bilen. Motivet skulle være, at han var bange for at miste sine børn, og at han ikke kunne leve med, at pigerne skulle bo sammen med deres mor, som faren var blevet skilt fra. Faren er blevet mentalundersøgt, men anklagemyndigheden mener alligevel, at han er egnet til at blive tiltalt for overlagt mord. Han kan få op til livsvarigt fængsel, hvis han bliver kendt skyldig, når sagen kommer for retten i Berlin, oplyser Ralf Roggenbuck til nordjyske.dk. Det sker formentlig i slutningen af februar eller begyndelsen af marts. I forbindelse med bilbranden blev faren selv kraftigt forbrændt og blev behandlet for anden- og tredjegradsforbrændinger på et tysk hospital. | Det var overlagt mord, da en dengang 40-årig mand dræbte sine piger på 9 og 10 år i en skov ved Berlin 12. august sidste år. | 1,154 | 124 |
Tumult og uro ledte natten til søndag Nordjyllands Politi på sporet af to mænd, der senere skulle blive sigtet for vold og røveri. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi. En patrulje var i første omgang sendt til Hjørring for at stoppe noget uro mellem en gruppe på fire personer. Det udviklede sig dog til en anden sag. - I forbindelse med det her bliver betjentene kontaktet af et vidne, som fortæller, at to af de fire mænd kort forinden har overfaldet en yngre mand, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær. Vidnet sender betjentene på sporet af den 23-årige mand, der eftersigende skulle være blevet overfaldet. Han fortæller ganske rigtig, at han er blevet slået, og at overfaldsmændene også frarøvede ham sin pung. - Det får så betjentene til at foretage visitering af de to mænd, og i lommen på den ene af dem finder man tegnebogen. Så de bliver anholdt og sigtet for røveri og vold, fortæller Michael Elkjær, der også kan oplyse, at det drejer sig om to mænd på henholdsvis 30 og 24 år, der begge er fra Hjørring. De to sigtede mænd blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet frem til den 19. juli. Begge mænd nægter sig skyldige. | Nordjyllands Politi blev natten til søndag kaldt ud til uro i Hjørring, hvor en ung mand var blevet overfaldet. | 1,196 | 111 |
De små blå tok-tok kuttere og andre mindre fiskere kan være på kurs ind i den ordning, som gælder større fartøjer og gør bådene mere værd, fordi der følger en fiskekvote med skibet. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) sagde onsdag på et samråd i Folketinget, at han vil diskutere en ordning med fartøjskvoteandele (FKA) med forligspartierne. Fisker Per Hansen, Frederikshavn, var med i en delegation af fiskere, der overværede mødet på Christiansborg. Per Hansen er formand for de nordjyske kystfiskere og erklærede sig tilfreds med åbningen fra ministeren. - Hvis vi kommer i FKA-ordningen, kan vi også sælge vores fartøjer, sagde han efter mødet. Mødet var indkaldt, fordi de omkring 1200 små kystfiskere mener sig snydt for en kvoteandel på i alt 218 ton fisk. Omkring halvdelen af de små MAF-fiskere er fuldtidsfiskere. For nogle af dem kan de manglende fisk være afgørende for, om økonomien kan hænge sammen, ifølge Per Hansen. - Så vil de små både forsvinde fra havnene, hvor turisterne kommer, siger han. Fiskerimyndigheder har ikke dokumenteret, hvordan de er nået frem til kvoten for de mindre, aktive fartøjer (MAF) for 2007, mener Per Hansen. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt afviste, at de mindre fartøjer er blevet behandlet ringede end andre. De nye ordninger er ikke skyld i, at nogen har det skidt, mener han. - Forskellige områder klarede sig også forskelligt før FKA, sagde ministeren. Hovedproblemet er, at der er for mange fiskere til for få fisk, understregede han. De mindre MAF-fartøjer fisker på rationer, der gælder i tre måneder. Større både har en kvote, der hører til fartøjet (FKA) og er en fast andel af den samlede mængde fisk, som danske fiskere får hvert år. Et dårligt skib kan dermed have en større værdi, fordi der følger en kvote med skibet. En køber kan udnytte kvoten med et andet skib, skrotte det opkøbte skib, og dermed få et mere rentabelt fiskeri med en større kvote til sit oprindelige skib. | Fødevareministeren åbner for forhandling om at lade mindre fiskere komme med i ordning, hvor fiskekvoter hører til skibet, som dermed bliver mere værd. | 1,941 | 151 |
Få dage før årsskiftet tog besætningen på den fælles Nord- og Midtjyske akutlægehelikopter særlige briller med nattesyn i brug. Sammen med brillerne fulgte landingstilladelser til yderligere landingspladser i de to jyske regioner og en optælling viser nu, at brillerne har været i brug i gennemsnit en gang i døgnet fra premieren den 21. december i fjor og en måned frem. - I alt er der gennemført 18 natlandinger på steder, hvor helikopteren ikke kunne lande før natbrillerne blev taget i brug, og der er fem patienter, som er hentet med helikopter. Det lader sig gøre, fordi vi nu har natbriller, siger lægelig leder af akutlægehelikopteren Lars Knudsen. Det næsten klare syn i mørke fik besætningen på akutlægehelikopteren fx brug for, da en patient, under tidskritiske omstændigheder, havde brug for hurtig hjælp på Læsø: han blev i mørke fløjet direkte til Aalborg Sygehus. De såkaldte NVG-briller - Night Vision Goggles - forstærker eksisterende lys mange tusinde gange, og gør det dermed muligt for helikopterens besætning at se, om der er fri bane til at lande på uoplyste pladser. Det kan fx være på en boldbane, som i forvejen er kontrolleret for bl.a. træer og lysmaster. | I løbet af den første måned har akuthelikopteren brugt avanceret nattesyn 32 gange. Flere gange har udstyret været afgørende for missionerne. | 1,182 | 141 |
Weekenden står for døren – og mange håber på lunt og solrigt forårsvejr, så man kan komme i haven, byen eller sommerhuset. Lunt bliver det ikke alle steder, men solskin er der ingen, der bliver snydt for. Lørdag bliver den varmeste dag Weekenden begynder koldt. Mange vil vågne op til rim i græsset, og temperaturen vil nå ned til -3 grader, og stedvis vil der være tågebanker. Det bliver fuldstændigt vindstille og en meget smuk morgen. Lørdagen byder på næsten skyfrit vejr, og i løbet af dagen vil temperaturen stige op til et flot niveau for årstiden. Efter frokost vil temperaturen flere steder nå over 10 grader i skyggen, og når der ikke er meget vind, der rører på sig, så føles det i solen markant varmere. Sidder man direkte i solen med en sort trøje, vil den kunne blive over 50 grader. Det er en årstid, hvor man nemt kan fristes til at smide vinterjakken, men her skal man huske på, at skyggeområder kun er 10 grader. Viser vi med farver, hvor de højeste temperaturer findes lørdag, så er en meget stor del af landet over 10 grader i de røde farver. Men der er også gule og blå farver, der viser, hvor forårsvejret er mere behersket. På Falster, Møn og Bornholm får man lidt mere vind fra øst, og det gør, at temperaturen slet ikke kommer op på samme niveau. Syd for Bornholm er der risiko for lave skyer og havgus, der måske kan trække over solskinsøen i løbet af eftermiddagen. Søndag frisker vinden op Søndag starter igen med lidt rim i græsset, men kun lokal frost i to meters højde. Der er en risiko for, at dagen kan starte med lidt lave skyer, men alle prognoser viser, at solen kommer igennem i løbet af formiddagen. Søndag frisker vinden gradvist op i løbet af dagen, og det betyder, at temperaturen ikke kommer så højt op Vi kan kun nå knap 10 grader ved vestkysten i løbet af eftermiddagen. Generelt er det varmest langt fra østvendte kyster, da vinden her vil trække kold luft ind fra havet. Bor man ud til østvendt kyst, vil man få 4-7 grader og stedvis op til jævn eller frisk vind. De blå områder bliver direkte kølige, medmindre man har en god lækrog for vinden. Solen er ved at være stærk – husk solcreme Vi er i den tid på året, hvor fregner begynder at dukke op i ansigtet. Det er et signal om, at solen er så kraftig, at den faktisk er skadelig ved længere ophold. UV-indekset vil i weekenden nå op over 2 fra omkring klokken 11 til 14. Når den står højest, kan den over de sydlige egne nærme sig 2,5. Normalt siger man, at man skal bruge solbeskyttelse ved UV over 3, men her i foråret, hvor huden er vinterbleg, skal man være opmærksom på risiko for solskoldning før. Specielt får man en stor dosis UV, hvis man opholder sig mere end en time i middagssolen. Derfor er det faktisk en god ide allerede nu at smøre sig med solcreme på udsatte steder. Har man børn, der er meget ude, for eksempel i børnehave, er det også nu, at man skal huske at smøre dem, inden de skal afsted om morgenen. Det kan virke lidt mystisk, når de stadig skal i flyverdragt og have vanter på om morgenen. | Et rekordkraftigt højtryk er ved at etableres over Danmark, og alle får det solrigt. | 3,014 | 84 |
Nordjyske Kim Lynge Pedersen løftede i 1992 vægte mod verdens allerbedste vægtløftere. Den næsten 100 kilogram tunge vægtløfter fra Aalborg-klubben AK Jyden deltog ved OL i Barcelona, hvor hans løft på 150 og 185 kilogram sikrede ham en samlet 19. plads. Kim Lynge Pedersen begyndte til vægtløftning i barndomsbyen Hirtshals i 1983, og han viste hurtigt sit talent for at løfte de tunge vægte. Hemmeligheden bag nordjydens store styrke kan findes på Hirtshals Havn. Her arbejdede han i det meste af sin ungdom som fiskerenser, og det gav ham masser af muskler på kroppen. - Jeg startede med at rense og skylle fisk som ni-årig, men det var jo tit man ikke lige havde nogen ved siden af sig, og så blev jeg jo selv nødt til at løfte fiskekasserne som vejede omkring 40-50 kilo. Og det blev jo hurtigt til en masse kilo i løbet af dagene, og jo ældre jeg blev, jo flere kasser fik jeg løftet i løbet af sådan en dag på havnen, har Kim Lynge Pedersen tidligere fortalt til bodybuilding.dk. OL-deltagelsen i Barcelona blev Kim Lynge Pedersens eneste i karrieren. Han har siden trænet mange unge vægtløftningstalenter, og har blandt andet været træner for det danske landshold i vægtløftning og styrkeløft. | De nordjyske vægtløfter Kim Lynge Pedersen deltog i 1992 ved OL i Barcelona. Han løftede fra en tidlig alder tunge fiskekasser på havnen i Hirtshals. | 1,201 | 149 |
Det skriver DR Nordjylland. Over 2.200 besøgende i løbet af få uger er til en start mere end tilfredsstillende, lyder det fra Vesthimmerlands Museum, der så sent som 29. juni overtog ansvaret for Stenaldercentret. Interessen glæder også formanden for stedets støtteforening, Per B. Frederiksen. Han har sammen med andre frivillige knoklet med på rekordtid at få sat en masse sommerarrangementer sammen. Stenaldercentrets fremtid blev nemlig først afgjort sidst i juni. - Man kan sige, at vi har haft en panikstart rent tidsmæssigt, men nogen af dagene har der været over 100 besøgende, siger Per B. Frederiksen til DR Nordjylland. En del skoleklasser har allerede meldt deres ankomst efter sommer. | Ny satsning på at få skabt nyt liv på Stenaldercentret Ertebølle i Vesthimmerland ser ud til at lykkes. Flere års kamp for overlevelse er her i sommer afløst af flere besøgende end i mange, mange år. | 697 | 199 |
Nordjyske Bank har netop offentliggjort årsregnskab, der viser et resultat, der er 31 procent højere end årsregnskabet for 2018. Det skriver Kanal Frederikshavn. - Vi er naturligvis yderst tilfredse med årsresultatet for 2019. Det er vores første hele regnskabsår efter fusionen med Ringkjøbing Landbobank. Resultatet er skabt ved tilgang af mange nye privat- og erhvervskunder, samt stor vækst i forretningsomfanget med eksisterende kunder. Bankens samlede udlån er som følge heraf steget seks procent, fortæller bankdirektør Claus Andersen til Kanal Frederikshavn og fortsætter: - Bankens nicheområder med ekspertise i for eksempel Private Banking og vindmøllefinansiering er kommet kunderne og forretningen i Nordjylland til gode. Samtidig har bankens mange kunder med et realkreditlån været deltagere i Danmarkshistoriens største konverteringsbølge, hvor bankens rådgivere har hjulpet i tusindvis af kunder til at udnytte mulighederne for et billigere realkreditlån. Han forudser, at 2020 bliver et nyt spændende år, hvor hovedopgaven bliver at rådgive bankens nuværende kunder og samtidig fortsætte væksten med udbygning af bankens markedsandel i Nordjylland. Nordjyske Bank forventer i 2020 et resultat før skat i intervallet 950 til 1.250 mio. kroner. | Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank har i dag offentliggjort årsregnskabet for 2019, og det blev et rekordresultat. Regnskabet viser et resultat før skat på 1,246 mia. kroner | 1,258 | 179 |
De private ansatte har fået, hvad de offentligt ansatte stadig drømmer om. Et stort lønhop. Fra 2006 til 2007 steg lønnen på det private område i gennemsnit med 4,6 procent, når alt tælles med. Det vil sige inklusive lønreguleringer, ændringer i pensionsindbetalinger, fritvalgsordning og genebetaling. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Ser man på de enkelte gruppers lønstigninger, ligger ansatte i bygge- og anlægsfagene i top. På et år er deres løn steget med 5,4 procent. Og regionalt er det Nordjylland, der fører an med en samlet stigning i lønningsposen på 5,4 procent. Generelt er lønstigningen i den høje ende, hvis man ser tilbage på tidligere år. For hele 2006 steg lønnen med 3,2 procent - og året før lå stigningen på 2,8 procent. Hos DA fremhæver man, at lønudviklingen det seneste år blandt andet afspejler overenskomsterne indgået sidste forår. Og de indeholdt særligt store omkostninger det første år. Lønstatistikken for de private ansatte kommer på dagen, hvor det store lønslagsmål for de kommunalt ansatte går i gang. /ritzau/ | De ansatte i det private erhvervsliv fik mere i lønningsposen sidste år end året før. Især ansatte i byggefaget fik lønstigninger. Nordjylland fører an i lønstigningen. | 1,068 | 168 |
To biler har været involveret i et færdselsuheld ved Svenstrup. Det oplyser vagtchef Morten Axelsen fra Nordjyllands Politi. - Vi fik 14.58 en anmeldelse om et færdselsuheld med materiel skade. Det var en varebil og en personbil, der var involveret. Årsagen var de store regnmængder, der er faldet over Nordjylland. På grund af akvaplaning kom en varebil nemlig i slinger og ramte en personbil. Det fik bilerne til at skurre rundt, og personbilen landede på taget, mens varebilen landede på siden. Den ene af de to førere er blevet kørt til tjek på Aalborg Sygehus. Men det er rent af forsigtighedprincip på grund af den måde, bilerne landede på, fortæller vagtchefen. Uheldet skabte kilometerlange køer. | Uheldet skabte kilometerlange køer. | 704 | 35 |
Der er størst risiko for at drukne i Nordjylland, hvis man befinder sig i en havn, er midaldrende mand, har drukket alkohol og ikke har redningsvest på. Det viser nyeste tal fra TrygFonden, der for sjette år i træk offentliggør statistik over drukneulykker i Danmark. Her kan man også se, at der i 2012 heldigvis ikke var nogen, der omkom i en badeulykke på de nordjyske strande. De fleste drukneulykker i Nordjylland finder sted i de lokale havne eller på åbent hav i forbindelse med fritidsfiskeri og fritidssejlads. Og ofte er der alkohol involveret i ulykken, viser statistikken. - Spiritus og aktiviteter ved vand er uden tvivl en rigtig dårlig cocktail. Er man beruset, er der alt andet lige større risiko for at snuble på båden eller falde i vandet langs kajen, når man er på vej hjem fra en bytur. Og vi ser desværre hvert år mange eksempler på, hvor stærkt det kan gå, når man først er røget i vandet. Blandt druknede bådfolk ved vi desuden, at der i syv ud af otte tilfælde ikke var oplysninger om, at vedkommende bar redningsvest. Det er helt sikkert, at flere ville overleve, hvis de i det mindste havde redningsvest på, siger René Højer, der er områdechef for sikkerhed og ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFornden. Ni personer omkom i 2012 i en drukneulykke i Nordjylland. Mens det årlige antal af fatale drukneulykker i Nordjylland har ligget på gennemsnitligt lidt mere end seks personer i perioden fra 2007 til 2011, er ni personer omkommet i en drukneulykke i 2012. - En ulykke er en for meget, og det vidner om, at der er plads til forbedringer, og det bør give anledning til øget fokus på at forebygge drukneulykker, siger René Højer fra TrygFornden. | Ingen personer omkom i badeulykker i Nordjylland i 2012, viser nye tal fra TrygFonden. | 1,679 | 86 |
- Det er grotesk hykleri, når Socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup opfordrer nordjyske borgmestre til at markere modstand mod nulvækst. Socialdemokraterne har nemlig selv skåret på kommunernes velfærd og antallet af ansatte. Sådan siger den nordjyske folketingskandidat Kristian Andersen fra Venstre om, at Simon Kollerup (S) og borgmestrene i de fire største kommuner i Danmark går til kamp mod nulvækst. Han håber selvfølgelig på en blå sejr og støtter op om Lars Løkke Rasmussens (V) nulvækst. - Kommunerne har færre penge, end da Venstre stod i spidsen for landet, og der er råd til færre offentligt ansatte til at varetage pleje, undervisning og børnepasning, siger Kristian Andersen. | Den nordjyske folketingskandidat Kristian Andersen fra Venstre forstår ikke, hvordan det nordjyske folketingsmedlem og borgmestrene i de fire største kommuner kan finde på at markere modstand mod nulvækst. | 704 | 205 |
Mota bragte AaB foran midt i 1. halvleg. AaB angriberen kom igen i fokus 13 minutter inde i 2. halvleg. Her fik han rødt kort. Tre minutter efter Motas udvisning udlignede OB, og det fynske sejrsmål faldt seks minutter senere. I Hobro vandt hjemmeholdet lokalopgøret mod FC Hjørring med 2-0. Nikolaj Kaas Nielsen bragte Hobro foran med 1-0 allerede efter seks minutters spil. I 2. halvleg øgede Peter Thomsen til 2-0 på straffespark. FC Hjørrings Thomas Andersen så rødt tre minutter før tid. I Jetsmark kniber det stadig med sejre til de grønne. Lørdag tabte de lokalopgøret til nedrykkerne fra 1. division, Thisted, med 1-0. Mickey Berg scorede kampens eneste mål på straffespark efter 63 minutters spil. Også her var der røde kort. Allerede efter syv minutter blev Thisted reduceret til 10 mand, da Mohammed Niambele fik rødt kort, og Torben Andersen fra Jetsmark blev sendt i bad et minut før pausen. | Jose Mota faldt endelig vej til netmaskerne for AaB. Han stod for AaBs mål i 2-1 nederlaget til OB. | 904 | 99 |
Manden har ikke noget med skolen at gøre og blev bedt om at forlade stedet, da han lørdag aften forsøgte at komme med til festen. -Afvisningen gjorde ham så gal, at han slog så hårdt i ansigtet på kvinden, at hendes tænder blev slået løse, siger Henrik Bech, vagtchef i Nordjylland Politi. Politiet ved ikke, hvorfor den 31-årige indfandt sig på skolen. Han vil blive afhørt, når han vågner op i detentionen. | En 31-årig mand fra Viborg er anholdt, efter at han fredag aften slog løs på en kvinde, som passede døren til en gymnasiefest på Handelsgymnasiet i Thurøgade i Aalborg. | 408 | 168 |
Gunda Bech Nygaard har været læge på Læsø i otte år og har altid sagt, at når hun bliver 67, så går hun på pension. Den tid er nu kommet. Hun er bekymret for Læsøs fremtidige lægesituation. Både hun og hendes kollega går på pension, og Region Nordjylland har endnu ikke fundet nogen faste læger til at erstatte dem. Tanken, om hvem der skal sørge for borgernes fremtidige lægebesøg, skaber stor utryghed hos både Gunda Bech Nygaard og hendes patienter: - Patienterne er vældig bekymrede. Alle konsultationerne ender med, at de spørger, hvordan situationen bliver, siger Gunda Bech Nygaard. Region Nordjylland regner med, at det til at starte med bliver en vikarordning, der styrer lægehjælpen på Læsø, hvor skiftende læger laver konsultationer med øens 2000 borgere. Men med skiftende læger frygter øboerne, at der går noget af det personlige forhold til patienterne tabt. - De kan jo ikke kende et menneske så godt som Niels og Gunda, de har gjort, siger John Lorentzen Faldt, der bor på Læsø. Region Nordjylland har meldt ud, at der i hvert fald er lægedækning på øen, men det starter med en vikarordning. De to stillinger til lægeklinikken er slået op, og Gunda Bech Nygaard håber, at der er to læger, der har lyst til at arbejde på Læsø. - Jeg føler mig lidt som en uddøende race, men jeg håber da i hvert fald, at der måske kan komme en opblomstring, siger Gunda Bech Nygaard, der er læge på Læsøs eneste lægeklinik. Nyhedsmagasinet Fokus viser torsdag aften 19.50 historien om lægemangel på Læsø. Her taler vi med Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen og Regionrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman, om hvilken betydning en vikarordning kan få for borgerne. | Læsøs to faste læger går på pension 31. marts. Det efterlader øen uden nogen læger til at tage sig af øens patienter, som er bekymrede for fremtiden. | 1,672 | 149 |
Træf for "Men in Bugs" Træffet afholdes i Fruerlundparken i Øster Hurup, og er åbent for alle der har en gammel folkevogn, en bus (rugbrød) eller lignende Volkswagen veterankøretøj. MIB har i mange år haft en god tradition med at afholde vores årlige folkevognstræf på en campingplads i Øster Hurup. Hyggelig weekend Fruerlundparken kommer til at danne rammen om en hyggelig weekend hvor folk i alle aldre mødes og dyrker deres fælles VW-interesse. En livsstil For mange er det nærmest en livsstil at dyrke de gamle køretøjer, og mange tager således afsted hele familien i deres gamle Volkswagen veteranbil. Entusiaster mødes Træffet starter fredag kl 12.00 hvor vi åbner op for pladsen. Det bliver en weekend der byder på fællesspisning, fælles-køretur, udstilling, sjov og ballade i baren og masser af hygge sammen med andre entusiaster. Biler fra Sverige og Norge Vi får besøg af biler fra Norge, Sverige samt det meste af Danmark. Vi forventer at der kommer 70-80 biler i alle afskygninger, hvoraf de fleste selvsagt er bobler, men der kommer også en del gamle folkevognsrugbrød og andre gamle vw veteran biler. Fantasi og originale biler Fantasien plejer ikke at fejle noget, så der skal nok være både flotte originale biler, samt skøre fantasifulde skabninger, kort sagt noget for enhver smag. Fra 50'erne til 70'erne De ældste biler er fra først i 50?erne, mens de nyeste er fra midt 70?erne. Events: Lørdag d. 12. kl. 11.00 - Fælles køretur i det nærliggende naturskønne område. Vi starter ud fra Fruerlundsparken og slutter samme sted igen mellem 1230-1300. Sjælden lejlighed for at se 70-80 gamle Volkswagens i fælles formation. Lørdag d. 12. kl. 13.00-16.00 - Udstilling i Fruerlundparken Øster Hurup. Udstillingen er åben for publikum, og vi forventer endvidere at få besøg af andre gamle veteranbiler i dette tidsrum. Lørdag d. 12. kl. 15.30-16.00 - Præmieuddeling til de flotteste køretøjer. | D. 11.-13. juli 2008 afholder folkevognsklubben MIB (Men In Bugs) træf for gamle folkevogne i Fruerlundparken i Øster Hurup. | 1,905 | 124 |
Overalt i Nordjylland arbejdes der intensivt på at finde løsninger, der skal gøre det muligt at åbne skolerne for alle klassetrin mellem 0 til 5. klasse. Også her på Karensmindeskolen i Støvring, hvor de tager anderledes metoder i brug. Det betyder blandt andet opstilling af telte og toiletvogne, der skal gøre det muligt at undervise eleverne mere udendørs. Og indenfor er klasselokalerne ændret, så der nu er færre elever og større afstand. - Vi har fordelt børnene over hele skolen, og det betyder, at vi også har børn på vores gangarealer og i gymnasitksalen, men det kommer til at fungere. Børnene sidder tæt ved gardarobe- og toiletfaciliteter, så jeg er sikker på, at vi får en rigtig god hverdag, siger Henrik Weinkouff, skoleleder af Karensmindeskolen. | Om mindre end 48 timer åbner de første nordjyske folkeskoler igen. På Karensmindeskolen i Støvring, er der i dag blevet sat telte og toiletvogn op for at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. | 762 | 206 |
Det er efterhånden blevet en fast tradition, at personalet på Dronninglund Efterskole laver en musikvideo sidst på året som en afskedshilsen til sine elever. Tonen har indtil nu været kærligt drillende i de sange, forstander Hans Bilde Jacobsen og hans medarbejdere har skruet sammen. Og afskeden til 2017/2018-elevholdet var ingen undtagelse. Her havde efterskolen hentet kraftig inspiration og fornem opbakning fra Youtube-stjernerne Mika og Tobias, der sidste år lavede landeplagen "Ikke mere mælk". Idéen til lige netop dét nummer kom fra forstander forstander Hans Bilde Jacobsen, som henvendte sig til musiklæreren på skolen, Joachim Hejslet, om det kunne lade sig gøre. Hvad han ikke vidste var, at musiklæreren blot ugen forinden havde haft besøg af føromtalte Tobias i sit studie, og derfor havde mulighed for at vende det med sangens egne bagmænd. De gav skolen lov til at lege med sangen og ville også gerne medvirke i den nye musikvideo. Og så kunne arbejdet ellers gå i gang. - Vi fortsætter lidt endnu Forstanderen fik hurtigt skrevet en tekst til sangen om året, der var gået, og både lærere og elever blev udsat for en velment omgang røg. Filmen blev i al hemmelighed optaget over skoleårets sidste to uger og vist på storskærm for eleverne den sidste aften. Den blev modtaget af eleverne med en eksplosiv jubel - særligt da Tobias og Mika iført t-shirts og kasket med efterskolens logo dukkede op lige før andet omkvæd med linjen ”Hva’ ska’ i dog blive til?”. Og da Aage, som er lærer på skolen, dukkede op i bar overkrop og i sit efterhånden famøse, lyserøde tylskørte fra tidligere år var oplevelsen fuldendt. For forstanderen er musikvideoen et projekt, som hele personalegruppen både køkkenpersonalet, pedel, sekretariatet og lærere, nyder at lave, og han håber, at traditionen vil fortsætte mange år endnu. - Da vi startede med at lave afslutningsvideoen for to år siden, var det en idé, som Joachim Hejslet og jeg gik og puslede med, og det endte med, at alle de ansatte var med. Vi var mange, der derefter var enige om, at det var en god afskedshilsen til eleverne. De synes, det er sjovt og hyggeligt, at vi gider at klæde os ud og fjolle rundt. Vi har nu lavet tre videoer, og vi har hvert år haft det rigtig sjovt med det, så jeg kunne godt forestille mig, at vi kunne finde på at fortsætte lidt endnu, siger forstander Hans Bilde Jacobsen. Musikvideoen blev lagt på Facebook lørdag morgen, og har indtil videre høstet mere end 200 likes og 100 delinger. Du kan se den her: | For tredje år i træk har Dronninglund Efterskole lavet en afskedsvideo til sine elever - denne gang med hjælp fra drengene bag "Ikke mere mælk". | 2,501 | 144 |
Det kan være forskellen på liv og død, at en ambulance kommer hurtigt, når uheldet er ude. Men der er store forskelle på, hvor hurtigt hjælpen når frem her i Nordjylland. Det kender en familie i Aalestrup alt til. Det er nemlig en af de byer i Nordjylland, hvor responstiden er længst. - I vores situation, synes jeg, det er ret utrygt, siger Mette Horsmark Lunde-Christensen. Familien Lunde-Christensen har en svært hjerneskadet søn, der ikke selv kan synke og ikke selv kan forsvare sine luftveje, og det betyder, at han ret hurtigt kan blive kvalt. Den gennemsnitlige responstid for en ambulance er på 12 minutter og 13 sekunder i Aalestrup, og byen er dermed et af de områder i Nordjylland med den længste responstid ifølge en opgørelse, som TV2 Nord er i besiddelse af. - Der er da mange tanker, der ryger igennem hovedet i forhold til, om vi tør at blive boende her, eller hvad gør vi, siger Mette Horsmark Lunde-Christensen, som tilføjer, at familien er glad for at bo, hvor de gør, men det ene og alene handler om, hvorvidt de kan være trygge ved at få nødvendig akuthjælp til sønnen. Ambulance hjalp ikke Det er langt fra noget nyt, at responstiderne for ambulancer er til debat. Emnet har igennem flere år haft stor politisk bevågenhed - ikke mindst i regionens yderområder. Også i Vesthimmerland Kommune har man i årevis været bekendt med lange responstider. Således konkluderede Region Nordjylland tilbage i 2017, at det var for lang tid med en gennemsnitlig responstid i Vesthimmerland på 10 minutter og 14 sekunder - den højeste i regionen på det tidspunkt. Aalestrup fik da sin egen ambulance, men fra årsskiftet 2019 var det slut med ambulancen i Aalestrup, da den tilsyneladende ikke havde hjulpet tilstrækkeligt på responstiden. - I øjeblikket arbejder vi på højtryk på andre modeller, som indebærer, at vi kan få nedbragt responstiderne også i Vesthimmerlands Kommune, for de responstider der er uacceptabelt høje, siger socialdemokraten Mogens Ove Madsen, der er formand for akut- og praksisområdet i Region Nordjylland. Det handler i bund og grund om penge - for det koster for regionerne, hvis forhandlinger med Falck skal ændres, således at der kommer flere ambulancer på gaderne i det ganske land. - I dag garanterer vi at nå ud med en ambulance inden for 15 minutter i 95 procent af tilfældene. Skal vi op på 98 procent, så koster det rent faktisk en halv milliard kroner mere, siger Mads Skau (Venstre), der er formand for Præhospitalsudvalget, Region Syddanmark. Chokerende oplevelse Tilbage i Aalestrup kan forældreparret Lunde-Christensen mindes et chokerende døgn - i foråret, da deres søn Frede på syv måneder er svært hjerneskadet, pludselig fik problemer med at trække vejret. Forældreparret ringede derfor 112 efter en ambulance, men der lød meldingen, at den nærmeste ambulance var i Støvring syd for Aalborg. Det betød, at der ville gå minimum 25 minutter før ambulancen kunne nå frem til hjemmet i Aalestrup. - Jeg blev chokeret. Jeg tænkte bare, at det kan simpelthen ikke være rigtigt, fortalte Børge Lunde-Christense dengang til TV2 Nord. Forældreparret valgte oven på meldingen om responstiden selv at køre sønnen på hospitalet. Han blev stabiliseret på sygehuset og har det efter omstændighederne godt. Udgifter fordobles Oplevelsen har betydet, at forældreparret fremover selv vil køre sønnen på hospitalet, hvis lignende situationer skulle opstå. Direktøren på området i Region Nordjylland forklarer, at responstiden fra ambulancerne afhænger af økonomien. - Hvis man vil have en garanti for, at ambulancen kommer inden for 10 minutter i hver en krog af Region Nordjylland i samtlige af døgnets 24 timer, så skulle vores udgifter på området fordobles, fortalte Peter Larsen, der er Præhospital direktør i Region Nordjylland, dengang til TV2 Nord. Kan du ikke godt forstå, at der er længere responstider i Aalestrup end, der er i for eksempel Aalborg eller Hjørring? - Jo selvfølgelig, i og med at sygehuset er tættere på. Men jeg synes, at man burde prioritere, at alle har ret til samme hjælp i størst mulige omfang, siger Mette Horsmark Lunde-Christensen fra Aalestrup. Mors er sammen med dele af Vesthimmerland blandt de områder, der har de længste ventetider på ambulance i Region Nordjylland. | Det tager flere steder i Nordjylland fortsat alt for lang tid for ambulancer eller akutbiler at nå frem. Det slår formanden for akut- og praksisområdet i Region Nordjylland fast. | 4,241 | 180 |
Der blev tænkt og handlet hurtigt, da Nordjyllands Beredskab lørdag formiddag klokken 9.40 blev kaldt ud til et større gylleudslip ved en gård på Lundgårdsvej. En pumpestation, der pumper gylle over i en gylletank havde nemlig pumpet alt for meget, så gylletanken løb over sine bredder og gyllen løb ud på jorden. - Vi ved ikke hvor længe pumpen har stået og kørt, så vi kan ikke rigtig sige noget om, hvor store mængder der er løbet ud, men der var en del, fortæller Caspar Weisberg, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab. En del af gyllen løb ud på Lundgårdsvej, hvor den satte kurs mod den nærliggende Lundgård Bæk. Så langt nåede den heldigvis ikke, og det kan både planter og dyreliv i bækken prise sig lykkelige for. - Der skete ingen vandmiljøforurening. Heldigvis. Vi fik stoppet gyllen kort før det løb i bækken ved at grave et reservoir ud, som den kunne løbe i, samtidig med, vi fik lavet volde, der forhindrede gyllen i at løbe i bækken, fortæller indsatslederen, der havde 10 kolleger med på indsatsen, der varede et par timer. Beredskabet kom både fra Arden og Hobro, men det var udstyr fra gården selv, der var vigtigst ved indsatsen. - Vi gravede reservoiret og lavede voldene sammen med landmanden, der kom med en rendegraver, og så var vores opgave efterfølgende at få suget det hele op igen, fortæller Caspar Weisberg, der efter at have skyllet vejen ren for gylle, oerlod landmanden med det øvrige oprydningsarbejde. | Ved at bygge volde og grave et reservoir lykkedes det lørdag formiddag at forhindre en større forurening. | 1,445 | 105 |
Et besøg på Region Nordjyllands Astmaskole kan være en næsten hæsblæsende oplevelse. Her er der både motion og teori på programmet. 10-årige Valdemar Høiseth fra Nibe går på et af holdene, og løber rundt efter en ballon med en fluesmækker, mens pulsen stiger. - Jeg kan mærke, jeg bliver mere forpustet, men jeg kan ikke mærke min astma, siger han. Øvelsen går netop ud på at kunne kende forskellen og blive fortrolig med astmaen, som man kan leve et helt normalt liv med, hvis den bliver behandlet korrekt. - Vores mål er, at de skal få kendskab til deres astma, så astmaen ikke styrer dem, men de styrer astmaen. Så kan de have et liv som deres kammerater, der ikke har astma, siger sygeplejerske på astmaskolen, Anne Mette Pape. Astmaskolen har eksisteret siden 1997. Den er for alle skolebørn mellem 6 og 16 år, som har fået diagnosen astma. Skolen har base på Aalborg Universitetshospital, men der er afdelinger i Hjørring, Frederikshavn, Hobro, Aars og Thisted. På skolen lærer eleverne, hvad astma er, hvad der kan udløse den, hvordan de skal tage deres medicin og holde øje med astmaen ved at blæse i et peak flow meter. Der er fire skoledage á to en halv time, og cirka 100 elever går hvert år på skolen. Men på skolen ved man, at mange flere børn og unge har astma, og at de også ville have gavn af at komme på skolen. - Nogle gange vil de ikke selv. Det kan også være, at forældrene ikke føler, de har tid. Men det kan også skyldes, at de praktiserende læger ikke er opmærksomme på os, og derfor ikke henviser til os, siger en ærgerlig Anne Mette Pape. Hendes erfaring er, at børn, der ikke ved hvorfor, det er vigtigt at tage den forebyggende medicin, ofte glemmer det. Det var tilfældet for Sahra Kilele. - Jeg har lært meget og fået mere styr på det, siger hun, og suppleres af sin mor Cady Mampouya, der sammen med de andre forældre sidder pænt i baggrunden, mens børnene lære om astma. - Nu husker hun altid sin medicin. Det kunne hun godt glemme før, lyder det fra en meget glad mor. | Cirka 100 nordjyske børn og unge kommer hvert år på Region Nordjyllands astmaskole. Mange flere har astma og kunne få det bedre, hvis de også kom på skolen. | 2,000 | 156 |
Det blev til et nederlag på hjemmebane for Hobro lørdag eftermiddag, da de mødte Randers FC. Hobro IK havde ellers vundet deres seneste tre hjemmekampe, men lørdag blev stimen så brudt. Det blev til en 1-0 sejr til Randers. Scoringen kom dog først i 73. minut, da Marvin Egho fandt forbi Jesper Rask i Hobros mål. Jesper Rask havde ellers lige inden målet vist sit værd, da han reddede et straffe fra Saba Lobjanidze. Målmanden kunne dog intet stille op overfor Marvin Eghos skud. Hobro kom aldrig op true stillingen i de sidste minutter. Nederlaget betyder at Hobro fortsat ligger sidst i Superligaen | Hobro tabte lørdag eftermiddag det vigtige opgør mod Randers FC. Kampen sluttede 1-0 til Randers. | 601 | 97 |
I 150 byer verden over bliver der det næste døgn arbejdet intenst med grønne klimaløsninger. Aalborg er en af stederne, her er det studerende fra Aalborg Universitet, der på 24-timer skal komme med deres bedste bud på innovative klimaløsninger. - Vi taler ikke længere om klimaforandringer, det har vi talt om i 2-3 år. Fra nu af skal vi tage konkrete tiltag, og vi er klar, siger Alexandru-Adrian Vinulescu, der studerer Manufacturing Technology på Aalborg Universitet, til TV2 Nord. House of Energy, en erhvervs- og innovationsfremmende klynge, er arrangør af Climathon på dansk grund. Håbet er, at idéerne skal kunne bridrage til grønne løsninger, som kan anvendes af for eksempel den enkelte borger, virksomheder eller byer. Konkurrencen startede fredag klokken 9.00 og præcis et døgn efter, skal deltagerne have sendt deres præsentation til dommerpanelet, der er sammensat af kommunale medarbejdere, universitetsansatte og repræsentanter for erhvervslivet. Borgmesteren i Aalborg Kommune var også forbi og holde oplæg. - At få input fra så mange unge mennesker i forhold til hvordan vi kan løse klimaudfordringer med nye innovative idéer, det er guld for os, forklarer borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, til TV2 Nord. Om det særlige koncept, hvor tid spiller ind, siger borgmesteren. - Det giver nogle meget intensive forløb blandt de unge, hvor de er under pres og bliver nødt til at tænke kreativt. Det tror jeg, at der gør, at der kommer noget vildskab ind i det, og man ikke så meget får den her, at det kan ikke lade sig gøre, siger Thomas Kastrup-Larsen. Alexandru-Adrian Vinulescu ser også frem til de næste 24-timers arbejde. - Det øger motivationen med den måde vi gør det på, siger Alexandru-Adrian Vinulescu. - Jeg har valgt at være med for at kunne samarbejde med forskellige studerende med kernekompetencer på forskellige områder for at kunne løse klimakrisen. Konkurrencen bliver afholdt hos virksomheden LITE i Nørresundby, hvor de studerende har mulighed for at rykke ind med soveposer, og hvad der ellers er nødvendigt. | Klokken 9.00 fredag formiddag lød startskuddet til den verdensomspændende klimakonkurrence, Climathon. | 2,059 | 102 |
Mens de fleste nordjyder har sovet, har politi- og beredskabsfolk haft travlt i aftes og i nat. Efter en luftballon landede midt i Aalborg centrum har politiets fokus rettet sig mod Havhøjvej i Farsø, hvor der var udbrudt brand i en længe på en gård. Der var ifølge vagtchefen hos Nordjyllands Politi hverken mennesker eller dyr i længen. I Hirtshals har tyveknægte været på spil. - Vidner har set to mænd løbe fra Spar-forretningen på Margrethesvej. Den ene iført en lys jakke - og den anden en mørk. Ellers er signalementet sparsomt. Med sig fik tyvene ikke mindre end 120 kartoner cigaretter, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Poul Badsberg. Klokken 04 i måtte brandfolk fra Hals rykke ud til Lagunen, hvor en pølsevogn stod i flammer og var overtændt. - Hvis der var pølser i pølsevognen, fik de i hvert fald for meget varme. Vi har på nuværende tidspunkt ikke en brandårsag, men der blev helt sikkert ikke langet pølser over disken på det tidspunkt, siger vagtchefen. | Tyve stjal cigaretter og pølsevogn brændte ned til grunden. Politi og beredskab har ikke slappet af i nat. | 980 | 106 |
I morgen skal AaB møde AC Horsens i SAS-Ligaens første kamp i forårssæsonen. AaB tager ikke let på kampen, selvom Horsens rangerer seks pladser lavere i tabellen. - Horsens har faktisk et godt hold. For et år siden lå de i toppen af SAS-Ligaen. I år har de en ny træner og en ny angriber, så det bliver et nyt hold vi møder, siger Kasper Risgård. Cheftræner Magnus Pehrsson er enig i, at man ikke skal dømme efter tabellen. - Vi forventer at det bliver en svær kamp. Det er på udebane og Horsens behøver virkelige de her point, hvilket vi også gør. Så jeg tror at bliver en hård kamp, hvor begge vil forsøge at gå frem og score mål, siger Magnus Pehrsson. AaB sendte i torsdags Deportivo La Coruna ud af Uefa Cup-turneringen, men Horsens og spanierne er ikke til at sammenligne, mener AaB'erne. - Selvfølgelig er vi glade efter sejren over Deportivo, men nu skal vi have armene ned igen, og det er hårdt arbejde. Nu gælder det Horsens, og det kræver meget mental omstilling at gå fra Uefa-cuppen til SAS-ligaen, siger Thomas Augustinussen. - Det har vi tidligere været gode til, og det er jeg sikker på at vi er igen i morgen, slutter anføreren. AaB har 23 point i SAS-Ligaen, hvor Horsens ligger nummer 12 med kun 11 point. De danske mestrer ligger på en sjetteplads, men målsætningen hedder top-4 i år. | AaB tager hul på forårssæsonen med en kamp mod Horsens søndag aften. | 1,304 | 68 |
Jomfru Ane Gade i Aalborg har alle dage været garant for en fornøjelig fest og en god aften. Men billige shots og pubcrawls til langt ud på natten kan få en brat ende. Værtshusene i "gaden" tjener nemlig ikke penge nok. Faktisk så kører langt de flest restaurationer med underskud. Ifølge gadeforeningen skyldes det et faldene antal gæster de seneste år. Derfor skal der handling til nu, fortæller næstformand i gadeforeningen og indehaver af Zwei Grosse Bier Bar, Henrik Foget. - Det er nu. Gaden den er i krise, og det er nu, vi kan gøre noget ved det. Indenfor de sidste ti år der er omsætningen i Jomfru Ane Gade faldet med 30 procent. Samtidig så er omkostningerne ikke faldet, de har haft en naturlig stigning, siger Henrik Foget til TV2 Nord om problemerne. I går samlede gadeforeningen så alle forpagtere og husejere i Jomfru Ane Gade til et krisemøde. Sammen lagde de en plan, der skal ændre den nuværende situation. Den plan indebærer blandt andet at ansætte en gadechef, der skal udvikle et fælles koncept for Jomfru Ane Gade, så alle beværtningerne ikke kæmper for sig selv. - Vi er stadig på et niveau, hvor vi kan arbejde os op til en mere positiv forretning. Kommer vi ret meget længere ned så taler vi om virkelig om krise, siger Henrik Foget. Udover ansættelsen af en gadechef blev det på mødet også diskuteret at indføre nye koncepter, såsom mere cafeliv, levende musik og kaffebarer i dagtimerne. FÅ HELE HISTORIEN I NORDJYLLAND LIVE I AFTEN KLOKKEN 19.30 | Værtshusene i Jomfru Ane Gade i Aalborg tjener for få penge. Kun et par af dem har reelt overskud, og ifølge Gadeforeningen skal der handling til nu, hvis man vil ud af krisen. | 1,474 | 176 |
Kampen om de danske turister er benhård. Alle kæmper lige nu om at få de danske turister til at vælge deres område som feriemål. Derfor er synlighed og øget markedsføring nødvendig, men i en branche, hvor indtjeningen er væk, er pengene til markedsføring også væk. I Frederikshavn Kommune får erhvervet nu en hjælpende økonomisk håndsrækning. Flere banker, erhvervsforeninger og handelsstandsforeninger bidrager til Turisthus Nords nye danske markedsføringskampagne. - Der er rigtig meget, som står på spil. Det er ikke for at male fanden på væggen, men det er jo sådan, at hvis vi ikke får sommersæsonen med, så har vi et turisterhverv, som ikke har haft indtjening i halvandet år, og det er jo de færreste virksomheder, som kan holde til det. Derfor bliver vi simpelthen nødt til sørge for, at der er et indtjeningsgrundlag, og det kan vi gøre ved, at gå ud og gøre os synlige, siger direktør i Turisthus Nord, Rene Zeeberg. Skaber omsætning for 3 milliarder Turismen skaber årligt omsætning på tre milliarder kroner i Frederikshavn Kommune. Markedsføringskampagnen skal få flere danskere til at tage på ferie i Danmarks nordligste kommune. Kampagnen koster 1,6 millioner kroner. Sparekassen Vendsyssel er en af de banker og sparekasser i området, som bidrager til kampagnen. - Det er klart, at i en kommune som vores, hvor vi alle sammen direkte eller indirekte er implicereret i at have turisterhverv, så er det ekstremt vigtigt for os, at erhvervet får en håndsrækning til at komme igennem en krise som den her, siger regionsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Anders Mortensen. Med udsigt til en sommer med måske lukkede grænser til Danmark, så er det utrolig vigtigt, at man får tiltrukket gæster fra Danmark. - Vi vil gerne flytte nogle fra Nordjylland. Nogle fra feriehusområderne i Blokhus, Saltum og Løkken. Vi vil også gerne tiltrække folk fra Aalborg, Trekantsområdet, Nordsjælland og København. Det er vores fokusområder, siger direktør i Turisthus Nord, Rene Zeeberg. | Turisterhvervet er hårdt ramt af corona-krisen og lukkede grænser, som kan betyde en sommer uden gæster fra blandt andet Norge, Sverige og Tyskland. Derfor satses der nu på tiltrække danske gæster. | 1,981 | 197 |
For første gang nogensinde runder rederiet Fjord Line i år gæst nummer 1 million. Det sker på et år, hvor rederiet oplever massiv fremgang i antallet af gæster. Sammenlignet med sidste år har rederiet de første tre kvartaler oplevet en stigning i antallet af gæster og biler på 32 procent på ruterne mellem Danmark, Norge og Sverige. Fremgangen fordeler sig over alle ruterne, hvilket betydet at Fjord Line igen øger sine markedsandele på ruterne. "Gennem de sidste par år har Fjord Line indsat nye miljøvenlige skibe, fokuseret på at skabe nogle gode oplevelser for vores gæster og bygget et solidt rutenetværk op. Passagertallene viser, at de rejsende nu for alvor har fået øjnene op for Fjord Line", siger Rickard Ternblom, som er koncernchef i Fjord Line AS. Selskabet sejler blandt andet ud af Nordjylland på ruterne Hirtshals - Stavanger, Bergen - Hirtshals og Hirtshals - Kristiansand. | Rekordmange gæster rejser i år med Fjord Lines færger. For første gang nogensinde runder rederiet en million gæster. | 892 | 116 |
Karolinelund i Aalborg genåbnede i dag for publikum. Den tidligere forlystelsespark har været lukket, siden Aalborg Kommune for halvandet år siden endeligt slukkede for forlystelserne. Fredag kunne tre af kommunens kvindelige rådmænd så igen slå dørene op til parken. - Det er begyndelsen på en spændende tid vi går i møde, siger rådmand for teknik og miljø, Marianne Nørgaard. Maibritt Iversen, social- og beskæftigelsesrådmanden, kom i sin tale ind på, at det også er en dag, hvor hun tænker tilbage på minder. Hun husker især Tivoli Karolinelund for, at hun som ganske ung viste sit mod ved at tage en tur i rutchebanen. - Jeg er sikker på at mange nordjyder har minder, men jeg synes, det er vigtigt at huske på, at tiderne forandrer sig, siger Maibritt Iversen. Skole- og kulturrådmand Anne-Dorthe Krogh kom i sin tale også ind på minder. Hun husker blandt andet, at hun fik sit første kys i rutchebanen, da hun holdt sin Blå Mandag. Parken kan bruges eksperimenterende frem til 2015. Åbningsdagen blev fredag fejret med konkurrencer og underholdning. | Tre kvindelige rådmænd indviede fredag Karolinelund i Aalborg. | 1,056 | 62 |
Kl. 08.20 mandag morgen fandt en alvorlig trafikulykke sted på Frederikshavnsvej ved Sindal. En lastbil og en personbil stødte frontalt sammen, og ulykken har nu kostet en 62-årig mand livet. De pårørende til den 62-årige, som var fører af personbilen, er underrettet. Vejen i begge retninger på rute 35, landevejen øst for Sindal var som følge af trafikulykken spærret i omkring to timer. Men nu der efter kl. 10 igen åbnet for, at man forsigtigt kan passere ulykkestedet. Politi er stadig på stedet for at dirigere trafikken. Også en bilinspektør har undersøgt området for at skabe klarhed over, hvad der præcist er sket. Det oplyser Karsten Højrup Kristensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi. | En lastbil og en personbil stødte frontalt sammen | 696 | 49 |
Google Street View har været på sight-seeing i Danmark. Det har resulteret i, at 70 danske seværdigheder nu kan opleves via computeren. Googles kameraer har også været i Nordjylland. Her kan man nu se disse på computeren: Herregarden Odden Kattegat Kildeparken Lindholm Høje Museet Østre Anlæg Skanseparken Aalborg Sohngårdsholmsparken Spøttrup Slot Vikingecenter Fyrkat | Google Street View har lavet nye kort, så man nu kan besøge 70 danske seværdigheder på computeren. | 370 | 98 |
I gennemsnit tager det mellem 81 og 363 dage at sælge en villa afhængig af, hvilken kommune man bor i. Rebild Kommune er faktisk den kommune i landet, hvor villa-ejere skal vente længst på at sælge. Her kan du se, hvor det går hurtigst og langsomst med at komme af med huset. * Bund fem: Rebild: 363 dage. Lemvig: 360 dage. Guldborgsund: 351 dage. Kalundborg: 341 dage. Odsherred: 337 dage. * Top fem: Glostrup: 81 dage. Tårnby: 92 dage. Lyngby-Taarbæk: 101 dage. Albertslund: 106 dage. København by: 110 dage. Kilde: RealMæglerne på baggrund af data fra Realkreditrådet. | Der er stor geografisk forskel på, hvor hurtigt du kan sælge din villa. Rebild Kommune er hårdt ramt. | 571 | 101 |
Onsdagens sendte TV2Nord live fra premieren på komedien "Tordenskjold og Kold" i Frederikshavn. Hele dagen var vi med til optakten til premieren på komedien, og vi var med på den røde løber, og når skuespillerne ankom. Vi har også reportage fra Frederikshavn by, der onsdag fejrede premieren ved blandt andet at affyre kanoner. Da premieren var vel overstået var vorse repordere klar med dikrete interviews med hovedrolleindehaverne og filmens instruktør. | Det meste af Nordjylland LIVE blev sendt fra premieren på den nye film om Tordenskjold. | 458 | 87 |
Det store folkemøde i Aalborg om idræt er udsat til august. Det meddeler Aalborg Kommune i en pressemeddelelse. Efter grundig analyse af regeringens seneste udmelding omkring afviklingen af større events, er det besluttet at udsætte IDRÆTSMØDET til 27.august - 1. september 2021, lyder det fra arrangørerne. Utallige scenarier har siden været planlagt, forkastet igen og endnu et blev planlagt efter regeringens ekspertgruppes rapport blev offentliggjort i fredags. - Den udgave af Idrætsmødet vi kunne holde i dagene den 11. juni til 13. juni 2021 indenfor de udmeldte rammer var ikke tilfredsstillende hverken for deltagerne, publikum eller os som arrangører, siger Mads Duedahl, rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen. - Idrætten har været meget hårdt ramt - og vi ville frygtelig gerne have afviklet IDRÆTSMØDET i juni, men vi er desværre nødt til at smide håndklædet i ringen og flytte arrangementet til august. Vi tør ikke løbe an på, at vaccinationskalenderen holder. Og de væsentlig højere udgifter vi vil få med de mange restriktioner, står slet ikke mål, med at både deltagernes og publikums oplevelse bliver dårligere, forklarer Mads Duedahl. IDRÆTSMØDET består af flere elementer bl.a. mange idrætsevents på og ved Havnefronten i Aalborg. Der var planlagt over 20 arrangementer - repræsenteret af mere end 50 forskellige idrætter. Arrangørerne arbejder nu intenst på at få flyttet så mange som muligt af de planlagte arrangementer. De fleste vil blive flyttet til august, mens enkelte arrangementer, eksempelvis Sejlsportsligaen, desværre ikke kan flyttes. De kan muligvis gennemføres indenfor de retningslinjer Folketinget forventes at vedtage i løbet af denne uge for større idrætsevents. - Vi har lyttet meget til erfaringerne fra 2019 og forsøgt at skabe en intim og mangfoldig idrætsarena for både de aktive og publikum. En inspirerende mødeplads, hvor fællesskabet og bevægelsesglæden er i fokus. Det vil ikke harmonere med en opdeling i sektioner, hvor publikum og deltagerne ikke kan mixes og mødes på tværs. IDRÆTSMØDET har en ambition om først og fremmest at være rummelig og mangfoldig - det er ikke nemt med coronapas og indhegning, uden mulighed for at kunne bevæge sig frit rundt, forklarer koordinator Morten Arvidsson. Nordeafonden, som er IDRÆTSMØDETS store støtte, bakker op omkring beslutningen, og glæder sig til at deltage i Aalborg til august, lyder det i pressemeddelelsen. | Aalborg Kommune har besluttet at udsætte den store idræts-folkemøde til slutningen august på grund af corona-situationen. | 2,412 | 121 |
Mågeklatter ned ad nakken. Skrækslagne elever og medarbejdere, der er nødt til at beskytte sig mod mågeangreb med deres tasker. Og en evig, evig skrigen. Sådan har tilstandene været på Aalborg Universitet (AAU) alt for længe, hvor mågerne kun er blevet flere og flere, og hvor deres adfærd ikke just har været til den pæne side. - Situationen har udviklet sig, så det bliver mere og mere voldsomt. Det er, som om de mere og mere overtager området herude, så jeg synes, det er meget rart, at der nu bliver taget affære, siger Per Alstrup, der arbejder som planlægger på AAU. Og affære bliver der taget - nyeste forsøg på at skræmme mågerne væk og at banke lidt ordentlig opførsel ind i dem er at slippe høge fri i luften over campus. Rovfuglene er nemlig mestre i at stresse og jage mågerne væk. Derfor er et par falkonerer, heriblandt Preben Schøpinsky, blevet hyret til at sætte deres fugle fri på universitetsområdet hver dag de næste par uger. Forhåbentlig vil det så være muligt at færdes på AAU uden at frygte for sit tøj eller sit liv. - Jamen, jeg prøvede på et tidspunkt, hvor jeg skulle fra én bygning til anden, at jeg lige pludselig bliver angrebet af to-tre måger og måtte tage min arbejdstaske op over hovedet for at beskytte mig. Jeg var faktisk temmelig bange, fortæller Per Alstrup fra AAU. Men de første forsøg med høgene som ant-måge-middel, der blev foretaget for en god uges tid siden, har allerede vist sin effekt. I hvert fald hvis man spørger afdelingsleder i Byggeri og Drift på universitetet, Alex Røge Hermansen. Han har sat forsøget i gang. - Jamen, da vi startede, havde vi jo 200-300 måger i en stor flok her på et minut. Nu tror jeg, vi er nede på cirka 50 fugle herude, når vi sætter høgene ud. Det har haft en vis effekt, det synes jeg, jeg kan se. Også en mere permanent effekt, siger Alex Røge Hermansen. | Rovfugle skal nu gøre Aalborg Universitets campus mere sikkert at færdes på. | 1,838 | 76 |
Mens nogle kærestepar kan bruge en halv aften på at blive enige om hvilken serie, de skal se, er der ikke meget at rafle om for Lasse Ellegaard og Rikke Borup Christensen fra Randers. De er begge interesserede i det paranormale, og de sidder klistret til skærmen om fredagen, når der kommer et nyt afsnit af TV2 Nords ”Er Der Nogen?” - Vi har en tradition om at se det sammen, siger 21-årige Rikke Borup Christensen. De opdagede deres fælles interesse for spøgelsesprogrammet i foråret 2018, hvor de gik i skole sammen og begge lå syge. Her sendte Lasse et billede på Snapchat til Rikke af, at han sad ved fjernsynet og så ”Er Der Nogen?” - Jeg sad selv derhjemme og så ”Er Der Nogen?”, og dengang var det ikke så udbredt, så jeg tænkte bare ”what”, siger Rikke Borup Christensen. Den fælles interesse betød, at de begyndte at snakke mere og mere sammen – og så blev de forelskede. Sammen har de set både nye og gamle afsnit om og om igen. - Programmet har helt klart haft en betydning for, at vi blev kærester, siger 20-årige Lasse Ellegaard. Nanna tog sin mor med på spøgelsesjagt En anden, der også trofast følger ”Er Der Nogen?”, er 29-årige Nanna Hildegart Mikkelsen fra Løgstør. Hun opdagede serien i 2018, da hun var på barsel. - Jeg har set hvert afsnit 2-3 gange. Jeg kan godt lide, at værterne tager rundt og filmer og forklarer, hvad de oplever, og at de fortæller om myter og sagn. Det fangede mig med det samme, siger Nanna Hildegart Mikkelsen. ”Er Der Nogen?” kører nu på ottende sæson, og Nanna Hildegart Mikkelsen har glædet sig til igen at følge Mikkel Egelund og Nicolai Sund i deres utrættelige jagt på beviser på det overnaturlige. - Det er en festdag herhjemme, når en ny sæson starter, siger Nanna Hildegart Mikkelsen. Hun er blevet så inspireret af ”Er Der Nogen?”, at hun flere gange selv er taget på spøgelsesjagt på steder fra programmet. For eksempel tog hun alene til Børglum Kloster for at fordybe sig i lydene og lugtene. Senest besøgte hun Vitskøl Kloster om natten med sin mor for at høre munkesang. - Min mor syntes, det var så spændende, og vi hørte en masse lyde, fortæller hun begejstret. Eventyret er lige i baghaven På Facebook følger cirka 15.000 personer ”Er Der Nogen?”, og på YouTube har serien fået flere millioner visninger. I Facebook-gruppen ”Er der nogen – Amatør Hunters” mødes folk, der ikke kender hinanden på forhånd, for sammen at jage det overnaturlige. Lyt til "Er Der Nogen?" podcast her: Når værterne på ”Er Der Nogen?” hører historier om, at folk samles til spøgelsesjagt eller ser programmet sammen, bliver de stolte. - Det er så livsbekræftende at lave noget, der samler folk. Det gode ved gys er, at vi kan mærke, at vi har brug for hinanden, siger Mikkel Egelund. Værterne får jævnligt beskeder fra folk, der fortæller, at de ligesom Nanna-Hildegart Mikkelsen har været på besøg et sted, hvor ”Er Der Nogen?” er blevet optaget. - Det er pissefedt, at folk tager ud og ser for eksempel museer fra en anden vinkel. Der har været en forståelse af, at man skal rejse langt væk for at finde eventyr, men vi har det jo lige i vores baghave, siger Mikkel Egelund. Ingen skam i at være bange Det er ikke kun interessen for myter og sagn, der får fans som Nanna Hildegart Mikkelsen og kæresteparret Lasse og Rikke til at holde fast og se "Er Der Nogen?" igen og igen. Det er lige så meget værterne. - Det er sjovt at se de to skøre nordjyder, der render rundt og skriger som små piger, siger Rikke Borup Christensen med et grin. - Ja, og så er det sjovt at se deres udvikling. De har fået mere hår på brystet, siger Lasse Ellegaard. For Mikkel Egelund og Nicolai Sund er det vigtigt at vise, at det er i orden at blive bange, når noget er uhyggeligt. De har intet imod at skrige på kamera. - Der er ikke nogen skam i at være dreng eller mand og sige ”jeg er bange”, og det håber vi, at vi kan vise, siger Mikkel Egelund. | I otte sæsoner har spøgelsesprogrammet "Er Der Nogen?" taget seerne med på jagt efter overnaturlige fænomener. Serien har samlet fans, og nogle af dem er endda blevet kærester. | 3,872 | 176 |
Der var ellers lige blevet strammet op på Falcks klinik i Hurup, efter Styrelsen for Patientsikkerhed i januar gav påtaler for ”væsentlige problemer med betydning for patientsikkerheden”. Men i en rapport, der er lavet efter et tilsyn i juni 2017, er der igen påbud til klinikken. Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemgået 14 patientjournaler, og de har konstateret problemer på en række områder. Generelt er journalføringen problematisk, fordi der ikke blev ført journal efter reglerne. Der var mangelfuld dokumentation af blandt andet behandling af KOL-patienter og depressive patienter samt patienter, der får medicin, de kan blive afhængige af. Styrelsen skriver, at den ufyldestgørende og usystematiske journalføring ”rummer en betydelig fare for patientsikkerheden”. De påpeger desuden, at det især er væsentligt at føre journal korrekt i en klinik som den i Hurup, hvor faste læger ikke er tilstede samtidig. Risiko for øget afhængighed af medicin Når det kommer til medicin, man kan blive afhængig af, er der flere steder, hvor de halter i Hurup. Først og fremmest har patienter fået udleveret afhængighedsskabende medicin, uden at der er blevet noteret en årsag til hvorfor, ligesom der heller ikke er lavet en plan for nedtrapning. Derudover har klinikken fornyet recepter på afhængighedsskabende medicin, uden at patienterne er blevet bedt om at dukke op i klinikken. Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer, at det er til fare for patientsikkerheden, fordi patienterne har større risiko for at blive afhængige af medicinen. Vurdering af selvmordsrisiko var mangelfuld I tre ud af tre stikprøver var vurderingen af selvmordsrisiko mangelfuld ved depressive patienter. Der var desuden ikke skrevet, om patienterne tidligere havde forsøgt at begå selvmord. Også på det område konkluderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at det ”udgør en fare for patientsikkerheden”, da det betyder, at man ikke kan diagnosticere tilstrækkeligt og derfor heller ikke kan behandle ordentligt. Da styrelsen var på besøg i juni kunne de konstatere, at der manglede enkelte instrukser i, hvordan opgaver, der er forbeholdt læger, må uddelegeres, og at der manglede instrukser for ordination af lægemidler, der kan skabe afhængighed. Alvorlige punkter, som ”udgør en væsentlig risiko for patientsikkerheden, idet dette medfører en øget risiko for fejlbehandling”. Falck retter op Falck har med det samme sat gang i flere tiltag for at rette op på problemerne med journalføring og håndtering af medicin. Det skriver de i et høringssvar til Styrelsen for Patientsikkerhed 28. november. Styrelsen anerkender tiltagene, men de kan endnu ikke konkludere, at tiltagene er implementeret tilstrækkeligt. Senest den 9. januar 2018 skal lægehuset udarbejde og implementere instrukserne. | Styrelsen for Patientsikkerhed har givet påbud til Falcks lægehus i Hurup. Det er blandt andet mangelfuld journalføring og ordination af afhængigheds-skabende lægemidler uden lægelig begrundelse, der bliver påpeget. | 2,770 | 215 |
Første træningsdag for Hobros Superliga-spillere bød på lidt alternativ træning. Spillerne plejer at møde op til fysiske test, når man traditionen tro tager hul på en ny halvsæson efter en lang julepause, men mandag blev spillerne sat på en anden opgave, som godt kunne minde lidt om teambuilding. De skulle i samlet flok løfte to helt nye spillerbokse på plads på den nyanlagte kunstgræsbane i Hobro - en opgave som blev løst til UG. Der blev også sunget fødsesdagssang for en af holdkameraterne, og så slap cheftræner Peter Sørensen ellers spillerne løs på den nye kunstgræsbane. Set udefra så det ud til, at spillerne allerede var i nogenlunde god form. Det skyldes nok ikke mindst det løbeprogram, som de fik med hjem i "julegave" fra cheftræner Peter Sørensen. - Det var ikke som i gamle dage, når man fik julepause, så festede man hele julen. Men de her spillere har haft løbeprogrammer med hjem og holdt sig fit, siger cheftræner Peter Sørensen med et skævt smil. Der bliver brug for både gode løbeform og godt spil, når Superliga-sæsonen for alvor går i gang i februar. Her tæller kun én ting for Hobro: Overlevelse i Superligaen. Topscorer på vej væk Lige nu ligger Hobro i den tunge ende af Superligaen og kan ikke se sig fri for at være med i kampen om at undgå nedrykning. Men Hobro er siden sidste kamp inden jul blev alvorligt svækket inden den afgørende forårssæson. Forsvarsspilleren Anel Ahmedhodzic, som Hobro havde lejet i den svenske storklub Malmø FF, er tilbage i den svenske klub. Mandag kom det frem, at offensivspilleren Emmanuel Sabbi ifølge B.T. har skrevet kontrakt med Superliga-rivalerne fra OB, når hans kontrakt med Hobro udløber til sommer. Spørgsmålet er dog om Hobro får lov at beholde Sabbi til kontakten udløber? - Vi har kontrakt med Emmanuel Sabbi indtil sommer, og derfor kan man sige, at hvad han beslutter sig for at gøre fra nu og frem - om det bliver en forlængelse med Hobro eller en aftale med en anden klub - vil vise sig. I øjeblikket er han hos os, og det er han indtil sommer, hvis vi ønsker det, siger Hobro IK's cheftræner Peter Sørensen. Hvis Emmanuel Sabbi bliver i Hobro indtil hans kontrakt udløber, vil det samtidig betyde, at Hobro må vinke farvel til en stor transfersum, som et salg af den eftertragtede spiller ville kunne indbringe. Hvis han gerne vil væk fra Hobro inden sommer. Kommer han så det? - Under de rigtige betingelser, men det er klart, at Sabbi er en afgørende spiller for os, og uden ham minimerer vi vores chancer for at overleve i Superligaen. Der er en kontrakt, og den overholder man, indtil man er enige om, at der er nogle betingelser, der gør, at man kan finde ud af noget andet, siger Peter Sørensen. Hobro spiller første træningskamp den 27. januar på hjemmebane mod AC Horsens. To dage senere tager Hobro på træningslejr i Belek i Tyrkiet indtil den 7. februar, og første kamp i Superligaen spilles den 16. februar på udebane mod Sønderjyske. | Det drejer sig om overlevelse for Hobro IK's Superliga-hold i denne sæson. Mandag mødte spillere og trænere ind til første træningsdag efter vinterpausen. | 2,928 | 154 |
På Aalborg Katedralskole var der mandag middag bare maver i massevis. Eleverne mødtes for at protestere for retten til et frit tøjvalg. - Det er mega vigtigt, fordi der skal ikke være regler for, hvordan piger og kvinder skal klæde sig, siger Alberte Norre, der til dagligt går i 3. g på Aalborg Katedralskole. Debat går langt tilbage Selvom debatten er højaktuel, så er det langt fra første gang, skoleelevers påklædning diskuteres. På Hjørring Private Realskole ville man i 1999 forbyde outreret udseende, hvilket inkluderede piercinger og farvet hår. Tøjstilen var ligeledes til debat, og her ville skolen forbyde dét, som de betegnede som udfordrende tøj - heriblandt lårkorte kjoler og toppe. Det fik eleverne til at starte en underskriftindsamling. - Vi kan ikke forstå, hvorfor eleverne ikke selv må bestemme, hvad for noget tøj de vil gå i. Man er jo ikke dummere, fordi man har en anderledes tøjstil, sagde den tidligere elev på skolen Mads Lassen tilbage i 1999. - Man kan ikke bedømme folk, ud fra det tøj de går i. Det er jo hverken store bukser eller piercinger, der eksempelvis gør, at man begår kriminalitet. Jeg synes, at man skal have lov til at skille sig ud, sagde Anne-Kathrine Hall, der også er tidligere elev på Hjørring Private Realskole. Dengang bakkede de fleste borgere op om underskriftindsamlingen, men ligesom i dag er meningerne delte. Tilbageblik - Se eller måske endda gense indslaget fra 1999 herunder: Skoleuniformer var på vej tilbage I 2004 rasede debatten atter. På Tornhøjskolen i Aalborg var ledelsen og flere forældre godt trætte af frit udsyn til kavalergang, navler og synlige g-strengstrusser. Derfor overvejede skolen at indføre uniformer. - Når man skal i skole, så skal man være klædt på til at gå i skole. Når man skal til fest, så er man klædt på til at skulle til fest, sagde skoleleder Linda Schøneberg dengang. Skolelederen blev bakket op af skoleeleven Peter Mikkelsen. - Det sker, at man lige drejer hovedet og kigger. Jeg synes, at det er træls, at man lige mister sin koncentration, sagde niendeklasseseleven i 2004. Tilbageblik - Se indslaget fra Tornhøjskolen i 2004 herunder: Ligesom i 1999 i Hjørring var mange elever lodret uenige med ledelsen. Råber op en gang for alle Det er dog først i 2021, at eleverne er mødt talstærkt op i crop tops for at vise deres utilfredshed. På Aalborg Katedralskole undrer flere sig over den manglende udvikling i debatten. - Det er fuldstændig absurd, at vi i 2021 stadigvæk skal snakke om pigers påklædning. Vi snakker jo ikke om drenges påklædning, og det er bare helt vildt forkert, siger Luna Matilde Søvik Kristensen, der er HF-studerende på Aalborg Katedralskole. Det var ikke kun kvinder, der havde iført sig crop tops til mandagens demonstration. Gustav Christian Kærgaard Nielsen, som går i 1.g, var nemlig også troppet op i en crop top, og hans budskab var klart. - Man skal have lov til at gå rundt i det, man har lyst til, lyder det fra gymnasieeleven. Om debatten blusser op igen om 22 år må stå hen i det uvisse, men eleverne på Aalborg Katedralskole gør i hvert fald sit for, at debatten ophører her og nu. | Eleverne på Aalborg Katedralskole vil selv have lov at bestemme, hvilket tøj de har på. Det var budskabet på mandagens demonstration, der langt fra er den første af sin slags. | 3,114 | 175 |
Det er en af de største og mest mangfoldige litterære stemmer i Nordjylland, der er gået bort. Han blev 74 år gammel. Bjarne Nielsen Brovst havde et omfangsrigt og særegent forfatterskab bag sig, hvor han fortalte historierne om både de finurlige og skæve skæbner og eksistenser og de kanoniserede forfattere som H.C. Andersen, Kaj Munk og Morten Nielsen. Han debuterede i 1970 og skrev både digte, noveller og romaner, der ofte tog udgangspunkt hans eget liv og egne oplevelser. Bjarne Nielsen Brovst blev født i 1947 og blev sidst i 60’erne uddannet som boghandler, inden han efterfølgende på Ranum Seminarium uddannede sig til lærer. Sideløbende med forfattergerningen brugte Bjarne Nielsen Brovst arbejdslivet som først lærer og siden forstander på Pensionisthøjskolen Rude Strand, hvor han var fra 1973 til 2007. Han skrev desuden som litteraturanmelder og freelancejournalist for en række dagblade, ligesom han sammen med journalist Jørgen Pyndt på TV2 Nord stod bag en række roste og populære programmer, hvor de to under titlen En god historie” med den helt særlige blanding af vid, humor og fortællelyst, der kendetegnede Bjarne Nielsen Brovst, fortalte historierne om nordjyske og danske forfattere med udgangspunkt i de steder forfatterne levede og færdedes. | Forfatter Bjarne Nielsen Brovst er død, 74 år gammel. Han brugte meget af sit liv som forfatter på at fortælle om nordjyske og danske forfattere. | 1,269 | 145 |
Conni Jensen var fredag formiddag til frisør i Østerby Havn på Læsø, da hun pludselig fik sig en overraskelse. En lille og let genkendelig motorbåd kom sejlende ind i havnen. Kronprinseparret samt deres børn, Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, skulle på rundtur på øen. På kajen stod en lille velkomstkomite klar, og Connie Jensen var hurtig med sin mobiltelefon og fik taget en lille video. - Det var da super hyggeligt, men ingen vidste at de kom, siger Conni Jensen til TV2 Nord. Hun driver ishuset "Mormors Kræmmerhus" og udlejer også ferielejligheder på øen. Det er dejligt for øen, at de kongelige kommer på besøg, synes hun. - Det er rigtig fint, at de sådan kommer på besøg helt uforpligtende. Det er i shorts og børnene er med, så det er dejligt at se, fortæller Connie Jensen. Allerede torsdag lagde skibet til. I følge Connie Jensen var kongefamilien inde og bade på en strand torsdag samt inde at spise på øen. Fredag er det så tid til den store ø-sightseeing. Fredfyldt ø I mandags stævnede den kongelige familie ud på togt med Kongeskibet Dannebrog. Turen er uofficiel, og der fremgår derfor ikke noget fast program, skriver Kongehuset på sin hjemmeside. Turist- og erhvervschefen på Læsø vidste ikke noget om besøget, før i løbet af fredagen. - Det er som bekendt et privat besøg, og det respekterer vi. Men selvfølgelig er vi meget glade for, at de kigger forbi, fortæller Gitte Melchiorsen til TV2 Nord. De eneste, som vidste noget om besøget, var nogle få mennesker fra kommunen bekræfter kommunaldirektøren. - Kvaliteten ved vores ø er, at man kan få noget, som man ikke kan få mange andre steder. De er her, fordi de kan få fred. Hvis læsøborgerne møder dem, så siger de bare stille og roligt hej, fortæller kommunaldirektør i Læsø Kommune, Peter Pietras, til TV2 Nord. Fredag er det borgmester på Læsø, Karsten Nielsen, fra Dansk Folkeparti, der står for at vise øen frem for Kronprinsfamilien. Besøget gik blandt andet forbi Læsø Salt, Læsø Museum og Thorvald Hansens Tårn. Kronprinsparret har tidligere på ugen været i Østjylland, hvor man blandt andet var en tur på Smukfest ved Skanderborg. | Kongeskibet Dannebrog har kastet anker ud for Læsø og Kronprinsparret er på besøg på øen sammen med deres fire børn. | 2,155 | 116 |
En 58-årig mand fik åbent benbrud, da han omkring klokken 00.15 natten til onsdag blev kørt over af en truck ved jernstøberiet Dania Aps i Aars. Manden gik i et gå-område, der var markeret med gule striber. - Trucken kommer til at dreje forkert og kommer ind i gåfeltet. Benet bliver drejet helt forkert, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi. Det er uvist, hvorfor trucken kørte forkert. Sagen er nu meldt til Arbejdstilsynet. | En mand fik åbent benbrud, da han blev kørt over af en truck natten til onsdag. | 442 | 79 |
Efter at have været til salg gennem længere tid, bliver et nedlagt landsted ved Jerslev nu taget af boligmarkedet. Desværre ikke fordi de rette købere er dukket op, men fordi landstedet nedbrændte natten til fredag. - Klokken 02.45 fik vi meldingen om, at det brændte på ejendommen, og da vi kom derud, kunne vi se, at huset var fuldstændig overtændt, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi. Huset stod tomt, og derfor er ingen kommet til skade ved branden. Da det desuden ligger relativt langt fra anden bebyggelse, er der heller ikke andre ejendommen, der har været i fare for at blive antændt, fortæller vagtchefen. Politiet kan endnu ikke sige noget om årsagen til branden. Det er nu op til politiets teknikere at undersøge brandårsagen | Et nedlagt landsted, som stod tomt, nedbrændte natten til fredag. | 754 | 65 |
Jan Paulsen var træneren, der ledte holdet igennem deres hidtil mest succefulde sæson, men han og klubben skiltes, da de ikke kunne blive enige om betingelserne for en ny kontrakt. Mors-Thy har haft en dårlig start på denne sæson og efter tre kampe og lige så mange nederlag, fyrede klubben Anders Thomsen. Nu er Jan Paulsen så tilbage på en to-årig kontrakt i klubben. | Sidste års store overraskelse og semifinalist i mændenes håndboldliga Mors-Thy har nu skrevet kontrakt med den tidligere cheftræner Jan Paulsen. | 369 | 144 |
Den tragiske ulykke på Scandinavian Star i 1990 skal nu undersøges på ny. Det har et bredt flertal i Folketinget i dag besluttet. Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er nået til enighed om at nedsætte en uvildig task force, der skal kaste lys over ulykken. Taskforcen skal undersøge reder- ejer- og forsikringsforholdene i sagen. Spørgsmål der, trods tidligere undersøgelser, stadig er tvivl om. Skulle der komme nye oplysninger frem, kan det føre til, at en politimæssig efterforskning af sagen genoptages. - Jeg er glad for, at et bredt flertal nu er blevet enige om at få undersøgt elementer i sagen om den tragiske brand på Scandinavian Star. Det skylder vi ikke mindst ofrene, men også de efterladte, der den dag i dag fortsat sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål. Undersøgelsen vil forhåbentlig kunne skabe mere klarhed over sagens faktiske omstændigheder, og taskforcen skal komme med sin vurdering af, om der er grundlag for, at politiet iværksætter yderligere efterforskning af mordbranden, udtaler justitsminister, Nick Hækkerup (S). Det nordjyske medlem af Folketinget for Venstre Preben Bang Henriksen er ligeledes glad for, at sagen igen skal belyses. - Scandinavian Star er en af de største skibskatastrofer i nyere tid. Derfor skal hver en sten vendes. Og derfor støtter Venstre undersøgelsen, siger han. Scandinavian Star stævnede den 6. april 1990 ud fra Oslo med kurs mod Frederikshavn. Natten til den 7. april udbrød der brand på skibet og 159 mennesker mistede livet - heriblandt 33 danskere. Du kan se mere om katastrofen i TV2 Nords dokumentar her . | Hvis undersøgelsen afdækker nye oplysninger, kan det føre til, at den politimæssige efterforskning genoptages. | 1,740 | 110 |
Forårets mere end otte uger lange sygehusstrejke koster nu medlemmer hos Dansk Sygeplejeråd - på landsplan har op imod 1400 medlemmer meldt sig ud. Den tendens kan også mærkes her i Nordjylland. Omkring 50 medlemmer har vendt forbundet ryggen. Nogle er utilfredse med resultatet af konflikten, mens andre ikke vil betale konfliktkontingent på 200 kroner om måneden helt frem til marts 2011, for at få strejkekassen fyldt op igen. Udviklingen kommer bag på kredsformanden i Nordjylland. - Det kan jeg ikke forstå, for det koster at være med i en kamp. Jeg synes det er fantastisk, at vi har haft mulighed for at have en konflikt her i foråret, hvor vi har haft udtaget alle sygeplejersker i det offentlige, som fortsat har fået sin sædvanlige løn. Det er klart, at det tærer på strejkekassen. Den skal fyldes op, så vi er klar til kampen til den næste overenskomstforhandling, siger kredsformand i Nordjylland, Jytte Wester. Næste overenskomstforhandling for de offentligt ansatte sygeplejersker er i 2011. | Op imod 1400 har forladt Dansk Sygeplejeråd på landsplan. Omkring 50 nordjyske sygeplejersker har meldt sig ud | 1,005 | 110 |
Marah Abdulhadi er netop startet på Aalborg Designskoles seneste hold. Hun drømmer om en fremtid i modebranchen. - Det er virkelig noget, som jeg interesserer mig for. Og det er jo derfor, jeg sidder her i dag, konstaterer hun og arbejder videre på en skitse til en nederdel. Men Marah Abdulhadi og de øvrige 22 elever, som startede på skolen efter sommerferien, kan meget vel få den kedelige titel som skolens sidste elever. Aalborg Designskole er i overhængende fare for at lukke. - Designskolen kommer de facto til at lukke den dag, hvor tilskuddet ophører. Sådan lyder den klare melding fra Julie Hølcke Keldorff, kommunikationsansvarlig for Aalborg Designskole. Aalborg Kommune har som del af budgetforhandlingerne for 2019 foreslået, at skære de 700.000 kommunale støttekroner væk, som Designskolen hvert år modtager. Ifølge skolen et dødsstød, der vækker både stor bekymring og stor undren. - Vi har jo med talentudvikling at gøre som en stor satsning i vores bydel i Aalborg. Og design- og tekstilbranchen er jo nogle af de største eksportvarer, vi har i vores land, siger Julie Hølcke Keldorff. Den ansvarlige rådmand på området, Venstres sundheds- og kulturrådmand, Mads Duedahl, forstår udmærket godt frustrationen. Men det er for ham et spørgsmål om at prioritere, når kommunen for eksempel også skal håndtere 1000 nye ældre medborgere hvert år. - Hvad er en kommunal kerneopgave og hvad kan andre drive? Og her er min vurdering, at lige præcis det her tilbud godt kunne drives i aftenskoleregi eller af en privat aktør. Det behøver ikke nødvendigvis få et ekstraordinært tilskud gennem daghøjskoletilskuddet, siger Mads Duedahl. Aalborg Designskole er ikke SU-berettiget og eleverne betaler selv 60 kr. om ugen for at gå på skolen. Kan I ikke bare skrue op for brugerbetalingen? - Jo, det kunne vi i princippet godt. Men 700.000 kr. er egentlig en ret billig måde at drive en hel designskole på. (…) Og hvis vi skruer op for det (brugerbetalingen, red.), så bliver det jo sværere for de unge selv at skulle finansiere det, siger Julie Hølcke Keldorff. Aalborg Designskole er en del af FOKUS Folkeoplysning og har lige nu 23 elever. Om tilskuddet til skolen endegyldigt bliver skåret væk, afgøres ved forligsforhandlinger den 27. september. | Hvis Aalborg Kommune gør alvor af forslaget om at skære 700.000 kr. i årlig støtte til skolen væk, lukker den til nytår. Sådan lyder den dystre melding fra skolens ledelse. | 2,252 | 172 |
Tirsdag aften er det Brønderslev Kommunes fremtid efter 19. november, der er det store samtaleemne. I hvert fald i Hjallerup Idrætscenter hvor TV2/Nord i samarbejde med NORDJYSKE Medier og P4 Nordjylland inviterer til valgtræf. Arrangementet starter klokken 18.30 hvor politikerne i deres stande er klar til at møde borgerne. Fra klokken 19 er der paneldebat hvor kandidaterne kommer under beskydning fra ordstyreren. Herefter er der igen mulighed for at fange kandidaterne på tomandshånd i deres stande inden anden runde af paneldebatten skydes i gang klokken 20.30. Her vil publikum også kunne afkræve kandidaterne svar på de spørgsmål de brænder inde med. I samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab er der gratis transport til og fra valgtræffet. Læs mere om dette og valgtræffet generelt ved at klikke i boksen til højre. Se i øvrigt TV2/Nords indslag fra mandag hvor spørgelysten var stor i Rebild Kommune. | Hvem skal være borgmester i Brønderslev efter valget og i hvilken retning skal kommunen gå? Det kan man blive klogere på til tirsdag aftens valgtræf. | 912 | 149 |
Det var en af de helt store kampe, Hjørring Stadion lagde græs til her til aften. Fortuna Hjørring mødte engelske Manchester City i kvartfinalen i kvindernes Champions League. Med sig havde Manchester City verdens bedste kvindelige fodboldspiller, 34-årige Carli Lloyd, som holdet har lejet i seks måneder med et mål om at komme i Champions League-finalen. Og det var da også netop Carli Lloyd, der efter 36 minutter scorede til 1-0 på Hjørring Stadion. Fortuna-kvinderne formåede ikke at svare igen, og favoritterne fra Manchester City kunne derfor rejse hjem med en sejr. De har med 1-0 sejren det bedste udgangspunkt før næste uges returopgør i England. Selvom Fortuna Hjørring tabte, er cheftræner Brian Sørensen tilfreds. - Det er et okay resultat. De var bedre end os - især i første halvleg. Men nu har vi troen på, at vi kan være med, og det var dejligt at se, siger Brian Sørensen. Hør Carli Lloyds reaktion på kampen her: | Det blev til en sejr til storklubben Manchester City på Hjørring Stadion. | 931 | 73 |
HB Køge kæmper fortsat med alt, hvad klubben har, for at undgå den forventede nedrykning fra Superligaen. Det var mandag aften meget tæt på at give klubben den tredje sæsonsejr i Superligaen, men til sidst måtte HB Køge nøjes med 1-1 hjemme mod AaB. Forinden havde oprykkerklubben leveret en fornem indsats. Stefan Hansen bragte HB Køge foran efter 38 minutters spil, da han med et hovedstød headede bolden over AaB-målmanden Nicolai Larsen. To minutter før tid blev AaB's indskiftede Jeppe Curth spillet igennem, og han sikrede det ene point til det nordjyske mandskab. Forinden havde AaB i anden halvleg presset hårdt på for en udligning. Alligevel havde det ikke været ufortjent, hvis HB Køge var løbet med alle tre point. Hjemmeholdet havde en del chancer, ikke mindst i første halvleg, hvor blandt andre Adeola Runsewe i to omgange brændte på Nicolai Larsen. HB Køge er suverænt bundhold i Superligaen med blot 11 point efter 21 spillerunder. Det er 10 point færre end Sønderjyske, der ligger lige over nedrykningsstregen. AaB er nummer seks med 31 point. | Indskiftede Jeppe Curth hentede et point til AaB, da han få minutter før tid scorede til 1-1 ude mod HB Køge. | 1,060 | 109 |
De seneste par døgn er det væltet frem med historier om stoffer og drugging i og omkring Jomfru Ane Gade. Caroline Møller Johansen fejrede sin fødselsdag på natklubben Club Stygge 26. november sidste år , men pludselig tog aftenen en drejning, da veninder fandt en opløst pille i fødselarens drink. Og hun har langt fra været alene. I en dokumentar er fire såkaldte muldvarpe inde på Club Stygge over ni aftener. I alt har TV2 talt med 52 personer, der er blevet drugged i Aalborgs natteliv. Allerede i går, tirsdag, før dokumentaren blev sendt, kom Stygge med en meddelelse om, at de nægtede et interview. Altså inden de havde set anklagerne mod dem. I dokumentaren fra TV2 Echo svarer både daglig leder og søn af den tidligere indehaver Bruno Benzon, Mark Benzon, kort på et par spørgsmål, men afviser at stille op til et interview gennem deres advokat. En aften på natklubben taler en muldvarp med Bruno Benzon, der erkender, der er stoffer i nattelivet – også på Club Stygge. - Vi ved ikke hvem der sælger. Vi går heller ikke op i det, for vi kan ikke styre det alligevel, siger Bruno Benzon, der på papiret i dag er ansat som dørmand på Club Stygge, i dokumentaren. - Vi blander os ikke i det, lyder det videre til muldvarpen. Indkaldes til samtale Vicepolitiinspektør Sune Myrup fra Nordjyllands Politi har med bekymring set dokumentaren. Sammen med sine kolleger fortæller han, at deres tilstedeværelse i og omkring 'Gaden' og tyngden heraf, vil blive gået efter. Og så langer han også direkte ud efter Stygges ansvar. - Stygge vil blive indkaldt til en alvorlig samtale på politigården, sagde Sune Myrup fra Nordjyllands Politi tidligere i dag. Vicepolitiinspektøren blev selv for en måned siden interviewet til dokumentaren, der ligesom resten af offentligheden først har kunnet se den i sin fulde længde fra tirsdag. Se interviewet herunder. Han erkender, der er problemer i Aalborgs natteliv med drugging og narkotika. Vi ville gerne have spurgt Stygge om deres samarbejde med politiet ovenpå dokumentaren. Det ønsker natklubben ikke, og mener i stedet, at det er journalisterne, der er galt afmarcheret. - De har vist sig immune for fakta og er skruppelløse i deres anstrengelser for at opnå en seersensation, skriver de i deres mailsvar. Frem for at forholde sig til tilfældene i dokumentaren med blandt andre Caroline, mener Club Stygge at der vil blive manipuleret med deres eventuelle svar. - Jeg er bekymret for, at sådan et langt interview med svar på mange spørgsmål også vil blive misbrugt og skåret til, så det i udsendelserne fremstår som om, jeg er enig i udsendelsernes betænkelige budskab, lyder det. Kæmpe mørketal De henviser selv til at der siden 2018, kun er registreret seks anmeldelser med relation til narko på Club Stygge. På området er der dog et stort mørketal fra unge, der ikke anmelder sagerne, ligesom TV2 Nord i går kunne fortælle, at Aalborg Universitetshospital i mange tilfælde ikke tager blodprøver på indlagte fra nattelivet. Det har fået dem til at ændre praksis fremover. - Seks narkoanmeldelser er selvfølgelig i den bedste af alle verdner seks for mange – også på hele fem år. Men på ingen måde værre, end hvad beværtninger også kæmper med andre steder i Aalborg. Tværtimod, lyder forklaringen fra Mark Benzon. Han henviser til natklubbens personalepolitik og nultolerance hos dørmændene. Hver aften har stedet fire dørmænd på arbejde – ” flere end de fleste steder i byen,” skriver Mark Benzon. TV2 Nord har efter Stygges eget skriv, rakt ud til natklubben igen. De oplyser, at de ikke har noget at tilføje, og at udtalelserne fastholdes. | I et opsigtsvækkende svar, som er sendt inden dokumentaren blev udgivet, anklager natklubben TV2 for at være ’faktaimmune’ og ’skruppelløse’. | 3,588 | 141 |
Julefreden sænker sig over Nordjylland, og forventningens glæde mærkes fra spændte børnestemmer, mens julemaden velduftende forberedes til tonerne af ’Last Christmas’. Omtrent sådan kan juleaftensdag beskrives i mange hjem. Og så er det faktisk her, du skal stoppe med at læse, hvis du ikke vil have ødelagt den gode julestemning. Nu skal du nemlig i stedet forestille dig, at tonearten til ’Last Christmas’ skifter fra dur til mol, julemaden begynder at lugte brændt, alle pakkerne bliver bløde, juletræet taber sine nåle og børnene begynder at græde. Før i tiden var julen nemlig mørkere. Både i direkte og overført betydning. Mørk, mørkere, mørkest - Hygge og uhygge er hinandens modsætninger, men de hænger også sammen, siger Inger Kirstine Bladt, der er Museumsinspektør på Aalborg Historiske Museum. Traditionelt er julen tilbage fra bronzealderen en fejring af lysets tilbagekomst. Lyset er med til at jage mørket på flugt, så derfor tændte man mange lys, fortæller hun. - Det var nødvendigt at tænde blus for at holde det onde borte. Man skal ikke mange årtier tilbage før en almen lyskilde som en gadelampe ikke var noget man så i de mindre byer. Det var altså mørkt. Meget mørkt. - Og vi ved inderst inde godt, at mørke og underverdenen og dens væsner hører sammen. Nætterne omkring jul er årets længste, og da gespenster og ånder føler sig tryggest i mørke, så er det også den tid, hvor det traditionelt har spøgt mest, siger Inger Kirstine Bladt. - Uhyggelige historier er vigtige I podcast-serien ’Er Der Nogen? Podcast’ fortæller Mikkel Egelund og Nicolai Sund hinanden uhyggelige sagn og myter om overtro og spøgelser. Det har de gjort i tre sæsoner nu. Og igen i år har de udgivet en julespecial, som også denne gang tager lytterne med tilbage til julen i de 'gode' gamle dage: - De unge karle, der boede rundt omkring på gårdene, arbejdede hele året rundt. De havde fri juleaften og benyttede lejligheden til at lave skæg og ballade. De klædte sig ud og rendte rundt til gårdene for at skræmme børnene. Bagtanken var at blive inviteret og beværtet, fortæller Nicolai Sund i podcasten, der er udkommet juleaftensdag. De to spøgelsesjægere, der til dagligt begge arbejder som pædagoger og begge er familiefædre, mener netop, at det er vigtigt at fortælle børn uhyggelige historier. - Mine børn kan godt lide at få uhyggelige historier, og de bliver ikke så nemt skæmte. Det er lige så sundt at blive bange, som det er at blive glad. Du skal bare lære at håndtere det, siger Nicolai Sund. - Og dermed bliver du robust, fortsætter Mikkel Egelund, der dog også påpeger, at man skal starte med uhyggelige historier af en mild karakter. - Man skal lære at gøre det uhyggelige hyggeligt. Og det er netop missionen med deres podcast. Julemandens ubehagelige sidekick Selvom man i dag kan komme til at føle ubehag efter indtag af rigelige mængder andesteg og sovs, var det en anden slags ubehag, der fulgte med julen tilbage i 1800-tallet. - Ved højtider er der tit ekstra meget spøgeri. Man har siddet inde i stuen med et enkelt vokslys tændt, mens karlene har fortalt historierne. Julen er god at binde historierne an på, fordi der er noget magisk over den, siger museumsinspektør Inger Kirstine Bladt. Og så gav de skræmmende fortællinger også de unge mænd en god undskyldning for at sidde lidt tæt med og passe på de unge piger, fortæller hun. Mikkel Egelund og Nicolai Sund snakker i podcasten også om en helt særlig julefigur, der er blevet noget mildere med alderen: - Julemanden har engang været en anden, mindre venlig type, hvor han gav slik med den ene hånd og stokkeprygl med den anden hånd, fortæller Mikkel Egelund. Længere nede i Europa har Julemanden haft et sidekick – Krampus – som er halv buk. Han har så taget sig af de uartige børn med prygl, mens julemanden har taget sig af de artige med gaver. Nissen var heller ikke den hyggelige fætter, vi kender fra TV-julekalenderen. Til gengæld mindede den heller ikke om fortolkningen i den nye, danske Netflix-serie ’Nisser’. Nisserne var også kendt som ’gårdboer’, der hjalp til på gården. De kom fra de gravhøje, man mente, at dem, der tidligere havde grundlagt gården, var begravet i. Og dermed var de forfædrenes ånder, fortæller museumsinspektør Inger Kirstine bladt: - I hedensk tid ofrede man til ånderne, senere ofrede man til gårdboen, og der er en direkte tråd til i dag, hvor vi stiller risengrød op på loftet til nissen, siger hun. De dødes julegudstjeneste Både Inger Kirstine Bladt, Nicolai Sund og Mikkel Egelund kender til historien om ’De dødes gudstjeneste’. Den er også en del af ’Er Det Nogen? Podcast’s julespecial. Hvis din julestemning endnu ikke har sluppet helt, kan du læse historien herunder – eller lytte til den i podcasten. Podcasten kan også ses som video-podcast . Glædelig, uhyggelig jul. | Advarsel: Hvis du vil bevare din gode julestemning, skal du ikke læse historien i bunden. | 4,793 | 89 |
Torsdag kom de første optagelser til fodboldmagasinet 4-4-2 i kassen. Magasinet vil fremover blive sendt hver torsdag, og vil handle om Superliga-klubberne AaB, Viborg og FC Midtjylland. De midtjyske klubber er med fordi magasinet laves i samarbejde med TV Midt/Vest, som også har den erfarne studievært Dan Sørensen til at styre slagets gang. I første program kommer sportschef i AaB Allan Gaarde og repræsentanter fra de andre klubber i krydsild i en snak om forårssæsonen, der skydes i gang fredag. Sportsredaktør på TV2/Nord Jesper Christiansen glæder sig til at følge med fremover. - Programmet går i dybden med analyser og reaktioner fra AaB og de andre klubber, og det glæder mig, at vi nu kan servere endnu mere om regionens fodboldflagskib til nordjyderne. Første program sendes i aften torsdag klokken 22.05 på TV2/Nord Salto . | Torsdag bliver fremover dagen hvor TV2/Nord Salto stiller skarpt på landsdelens fodboldflagskib. Se første udgave her! | 837 | 118 |
Og det er selvom kvinden har været i landet i 14 år - og både har taget uddannelse og fået arbejde som radiograf på Sygehus Thy-Mors. - Det er så mærkeligt for mig, at jeg skal stå op uden at tage på arbejde. Jeg er både ked af det og tænker meget over, hvad det hele ender med, siger Sona Christensen, som kvinden hedder. Sona Christensen er født i Armenien, men kom til Nordjylland i 1999. Hun fik senere opholdstilladelse, men den gælder ikke efter, at hun flyttede hjemmefra. - Jeg føler, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at blive dansk og få en familie og et arbejde - og nu bliver jeg så straffet for det, forklarer hun. Historien forarger den nordjyske folketingspolitiker, Bjarne Laustsen (Soc.Dem), som nu vil gå ind i sagen. - Jeg vil prøve at overbevise ministeren og de 90 mandater i folketinget om, at det her er en tåbelig regel. Det er tosset, at vi har mennesker, som kan og vil arbejde, som så ikke får lov til det, siger han. Sona Christensen ved endnu ikke, hvornår hun får svar fra Udlændingestyrelsen i sagen om ægtefællesammenføring. | En armensk kvinde er blevet tvunget til at sige sit job op, fordi hun ikke må arbejde, mens hun søger ægtefællesammenføring med sin danske mand og deres fælles barn. | 1,063 | 165 |
Lige omkring lukketid søndag aften var der et røveri i Dagli’ Brugsen i Tylstrup. Det oplyser Bruno Brix, vagtchef ved Nordjyllands Politi. Gerningsmanden beskrives som 180 centimeter høj. Han er iført et mørkegråt joggingsæt. Han bar under røveriet en grå hætte over hovedet, samt et sort bind over munden. Han truede personalet med en foldekniv. Han fik udleveret kontanter og forlod forretningen i løb. Politiet leder søndag aften efter gerningsmanden i området. | Dagli Brugsen i Tylstrup blev søndag aften udsat for røveri. | 465 | 60 |
Omkring klokken 05.20 natten til søndag blev en ung mand set rive ledningerne ud af den sidste lysregulering på Vesterbro i Aalborg inden man kører over broen. - Ledningerne har nok været blottet, og så har han revet dem ud, siger Karsten Højrup Kristensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi. Det betød at lyssignalet var ude af drift i en times tid i den ene retning. Det var øjenvidner, der så manden, men han var væk, da politiet nåede frem. | En yngre mand hev natten til søndag ledningerne ud af en lysregulering på Vesterbro. | 450 | 84 |
Vinterferien nærmer sig, og tusinder af mange nordjyder sætter snart kurs mod Norge og Sverige i bil. Men de skal være opmærksomme på, at der kan dukke elge op i trafikken, siger Allan Bruun Rasmussen, der er Falcks vildt- og dyrekonsulent. - Elge kan veje op til 800 kilo, så de kan være skyld i store ulykker, ikke bare med svær materiel skade, men også dødsulykker, så der er al mulig grund til at udvise agtpågivenhed. I både Sverige og Norge sker der hvert år dødsfald på grund af påkørsel af elge og andet vildt, siger Allan Bruun Rasmussen. Bilister skal især være påpasselige ved daggry og aftenskumring, hvor elgene er mest aktive. Elgen lever ofte alene, men ved vintertide ser man dem også i små grupper på to til fire. - Det er vigtigt at sænke farten, når man møder skilte, der advarer om elge. Er uheldet ude, og skal man bremse op for en elg, skal bilisten forsøge at styre bag om, for på den måde at undgå at ramme elgen midtfor. Det sænker risikoen for materiel og personlig skade", siger Allan Bruun Rasmussen. | Mange nordjyder tager bilen på vinterferie i Norge eller Sverige. Men de skal passe på elge i trafikken.
| 1,028 | 110 |
Det indvandrerkritiske parti Stram Kurs, der har Rasmus Paludan i spidsen, har sin anden folketingskandidat i Nordjylland på plads. Valget er faldet på 27-årige Danni Østergaard Fog Pedersen fra Øster Doense i Himmerland. Han er uddannet anlægsgartner, men arbejder nu som taxachauffør. - Jeg synes ikke, at de andre partier er stramme nok, når det kommer til indvandrerpolitikken. Jeg stemte først Venstre, fordi jeg synes, de var meget stramme engang. Det er de ikke mere, og så begyndte jeg at stemme DF. Men nu synes jeg, de er begyndt at gå over mod de røde. Det synes jeg ikke, de skal som borgerlige, siger Danni Pedersen. Ingen indvandrere i Danmark Den 27-årige folketingskandidat har aldrig været i politik før, men griber nu chancen. - Jeg synes, vi skal have hårdere stramninger, end hvad der har været, når det kommer til indvandrerpolitikken. Vi skal ikke have flere indvandrere ind i landet, fordi de chikanerer ældre damer og unge mennesker på gaden, siger Danni Pedersen. Indtil nu har provokunstneren Uwe Max Jensen været den eneste nordjyske folketingskandidater - Jeg går til valg for et bedre Danmark, et bedre Nordjylland med færre indvandrere og færre konflikter med indvandrere. Jeg mener, at indvandrerne skaber konflikter, fordi de slås og chikanerer piger, der går på gaden, siger Danni Pedersen. Gør danske mænd ikke også det? - Nej, ikke i samme grad. Hvad baserer du den viden på? - Det baserer jeg på tal fra Danmarks Statistik. Jeg har fået det at vide af Rasmus Paludan. Og det tror jeg fuldt og fast på. Der er valg til Folketinget den 5. juni. Opdatering: Det har tidligere fremgået af artiklen, at Carsten Normann Munk også stiller op i Nordjylland. Han er nordjyde, men stiller op i Sydjyllands Storkreds. | 27-årige Danni Østergaard Fog Pedersen fra Øster Doense i Himmerland stiller op til Folketinget for partiet Stram Kurs. | 1,742 | 119 |
- Jeg er rystet. Det er vel det nærmeste på landsskadelig virksomhed, man kan komme. Det skriver den konservative, nordjyske folketingskandidat Thomas Krarup i en pressemeddelelse. Den er en reaktion på, at medlemmer af Enhedslisten kalder irakisk væbnet modstand mod "besættelsesmagten" for modstandskamp. Han refererer til disse udtalelser: - Jeg er ikke imod en væbnet kamp. Det er en modstandskamp, og derfor er det også helt fair - siger Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid. Og fra Fra Frank Aaen lyder det: - Kamp mod en besættelsesmagt er helt legitim. - At en politiker, der siger, at hun accepterer demokratiets spilleregler i Danmark, på dén måde kan tilsidesætte det demokrati, som man i Irak forsøger at stable på benene, er vanvittigt, siger Thomas Krarup. - Det er en helt vanvittig udtalelse, som må få konsekvenser i Enhedslisten. Desvære tror jeg ikke, der vil komme den store reaktion, da bl.a. Frank Aaen åbenbart støtter Asmaa Abdol-Hamid i hendes voldsretorik. - Jeg er målløs over dette vanvid, siger Thomas Krarup. | K-kandidat rystet over udspil fra Enhedslisten | 1,052 | 46 |
Bakterien blev fundet i en rutinemæssig kontrolprøve i onsdag. Den er sandsynligvis kommet i vandet efter et større regnskyl tirsdag. Vandmængderne steg så meget, at vandet trænge igennem et rør ned til vandværkets 100 kubikmeter store vandtank. Ifølge vandværkets formand Claus Pedersen er bakterien dog ikke farlig. - Vi har drukket af vandet i nogle dage, og jeg har ikke hørt om, at der er nogen som er blevet syge, siger han til TV2/Nord. Vandet skal dog koges indtil bakterien er væk igen. Fredag er der blevet taget nye prøver af vandet. Der ventes svar på dem lørdag. | De 110 forbrugere under Rønholt og Veddum Kærs Vandværk skal koge vandet, efter at der er fundet coliforme bakterier i vandet fra vandværket. | 575 | 141 |
Den hurtige nordjyde startede fra en tredjeplads og hold sig stabilt bagved de to førende i første halvdel af løbet. "Jeg havde god fart i bilen og behøvede ikke at presse på for at nå op til de førende, jeg besluttede mig for at forholde mig passiv og se til mens de forreste kæmpede", siger - Marco Sørensen. Dette viste sig at være den rette beslutningen. Efter første halvdel af løbet satte nummer to, Sam Bird et angreb ind på den førende Kevin Magnussen, udfaldet gik dog i Marcos retning, da begge måtte fortsætte over bus-stop chikanen og dermed cutte banen. Marco Sørensen så sit snit til at overhale på vej ud af svinget og kunne efter hårdt pres overtage føringen og herefter udbyggede han sin føring og kom i mål to sekunder foran nummer to. "Det er helt fantastisk, denne sejr er en af det største hidtil. Den betyder meget for mig og jeg kan kun takke mit team mange gange for at have leveret en så perfekt indsats, siger Marco Sørensen. Imorgen starter Marco dagen ud med kvalifikation klokken 9:50. Løb to køres klokken 14:56. | Ved lørdagens løb på Spa Francorchamps i Belgien fik den nordjyske Formel 1 Aspirant, Marco Sørensen, sin første sejr i Formel Renault 3,5 World Series. | 1,042 | 152 |
Har du taget stilling til, om du vil donere dine organer? Hvis ikke du har, er du ligesom mange andre danskere. For langt de fleste af os, har ikke taget stilling til, hvad der skal ske, og hvad må gøres med vores organer, når vi dør. Men det vil Lasse Heidelbach fra Aalborg lave om på. I marts oprettede han nemlig et borgerforslag , hvori han og hans organisation, Organdonation – Ja tak!, foreslår at indføre formodet samtykke til organdonation i Danmark. Og det forslag har netop rundet 50.000 underskrifter fra medborgere der deler holdningen, hvilket betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget. - Vi er rigtig godt tilfredse med at have opnået så mange underskrifter. Vi vidste godt, at det ville blive svært, men vi har arbejdet rigtig hårdt for det. Så det er fedt, at det er lykkedes, siger Lasse Heidelbach. Alene i går modtog forslaget 4.112 underskrifter, hvilket sendte det samlede antal underskrifter op over de magiske 50.000. Men selvom det nu er nok til at få forslaget fremsat i Folketinget, så stopper Lasse Heidelbach og hans organisation ikke her. - Vi fortsætter arbejdet med at sætte fokus på området og at samle underskrifter ind. For det giver bare en større gennemslagskraft hos politikerne, hvis de kan se, at det er noget, der optager befolkningen, siger Lasse Heidelbach. Folk skal tage stilling Som det er nu, skal man selv aktivt melde sig til donorregisteret, hvis man ønsker at være organdonor. Men med formodet samtykke bliver man automatisk meldt til, når man fylder 18 år. Hvis man så ikke ønsker, at være organdonor, eller måske kun ønsker at være donor i begrænset omfang, så skal man selv melde sig fra. For Lasse Heidelbach er formålet med borgerforslaget i udgangspunktet ikke at få flere til at blive organdonorer. For ham handler det om, at folk skal tage stilling til spørgsmålet. - Det handler om, at folk skal tage stilling til det på et oplyst grundlag. Og folk skal også have lov til at sige fra, hvis de ikke ønsker at være organdonorer. I borgerforslaget fremgår det desuden, at der inden en eventuel indførelse af formodet samtykke til organdonation, skal gennemføres et massivt oplysningsarbejde. Et oplysningsarbejde, som skal gentages årligt. Derudover foreslås det, at der indføres en tværfaglig temauge om emnet i folkeskolens niende klasse. Hverken et rødt eller blåt spørgsmål I 2017 vedtog Folketinget et forslag, der giver enhver borger ret til at fremsætte et borgerforslag. Og hvis det når minimum 50.000 underskrifter, skal Folketinget så tage det op. Dengang jublede Lasse Heidelbach over muligheden for at få politikerne til at tage emnet op. Og nu kan han så juble over, at han har nået de 50.000 underskrifter og forslaget nu skal fremsættes på tinge. - Lige nu er der jo sommerferie i Folketinget, så der går jo lige et stykke tid, før lovforslaget kan fremsættes. Men det er jo et spørgsmål, som hverken er rødt eller blåt. Man kan sagtens have forskellige holdninger i det samme parti, så jeg håber, at det er noget, partierne vil bruge tid på at diskutere, siger Lasse Heidelbach. Lasse Heidelbach startede organisationen ’Organdonation ja-tak!” i 2015 efter at have haft problemstillingen helt ind i sin nærmeste familie. Hans datter, Ester, blev diagnosticeret med en sjælden form for kræft i leveren og måtte stå på venteliste for at kunne få en levertransplantation. Og det var uvisheden om, hvorvidt Ester kunne få en ny lever tidsnok, der fik ham til at starte organisationen. Et initiativ, som også fik ham nomineret til prisen ’Årets Nordjyde 2016’. Du kan se det portræt, der blev lavet af ham i forbindelse med nomineringen her. | I marts fremsatte Lasse Heidelbach et borgerforslag om, at der skal indføres formodet samtykke til organdonation i Danmark. Nu har forslaget rundet 50.000 underskrifter og skal fremsættes i Folketinget. | 3,617 | 202 |
Regeringen præsenterede i går den vækstpakke, de sammen med de blå partier er blevet enige om. Og i den var der særdeles gode nyheder til landets forlystelsesparker. Deriblandt Fårup Sommerland. I aftalen er partierne nemlig blevet enige om at nedsætte elafgiften for forlystelsesparker, og det vækker glæde hos direktør i Fårup Sommerland, Søren Kragelund. - Jeg er meget, meget glad. Og politikerne skal have stor ros. Det her kommer til at betyde, at vi sparer 880.000 kroner om året, når aftalen træder i kraft i 2017, og det er jo helt fantastisk, siger han til TV2 Nord. Og i en branche præget af hård konkurrence om hver eneste gæst, så kan det få stor betydning, at Fårup Sommerland nu kommer til at spare en lille million kroner om året. - Det betyder jo, at vi har endnu flere penge til markedsføring og nye investeringer i parken. Vi sparer jo også endnu flere penge, hvis vi bygger flere rutsjebaner, så det er bare fantastisk, siger han til TV2 Nord. Modsat de fleste andre virksomheder har vandlande og forlystelsesparker ellers ikke kunnet få godtgjort størstedelen af afgiften på el, men det kan de fremover med den nye aftale, og det er kun helt rimeligt, mener Søren Kragelund. - Vi har kæmpet for det her i 20 år, så det er dejligt, at det nu ændrer sig. Vi vil gerne ligestilles med andre virksomheder på det her område, og det bliver vi nu. Jeg tror politikerne har indset, hvor stor en betydning turismen kommer til at få fremover, siger han. | Regeringens vækstpakke bød blandt andet på en lempet elafgift for forlystelsesparker. I Fårup Sommerland er de særdeles glade for den beslutning. | 1,464 | 145 |
En stor markbrand ved Øster Thirupvej 211 lige øst for Hjørring gav fredag eftermiddag ikke bare Nordjyllands Beredskab, men også bilisterne på motorvej E39 problemer. Branden var så kaftig, at den sendte store mængder røg ind over motorvejen, så Vejdirektoratet valgte at spærre vejen i begge retninger mellem afkørsel 2, Hjørring N, og afkørsel 4, Hjørring Syd. Motorvejen var spærret frem til ved 13-tiden, mens beredskabet arbejdede på at slukke ilden og forhindre yderligere spredning til en skov tæt ved. Klokken 12.40 kunne Nordjyllands Politi heldigvis meddele, at ilden var nedkæmpet. Det vides ikke, hvorfor eller hvordan ilden opstod. | Motorvej E39 var fredag spærret i en time, mens en stor markbrand ved Hjørring sendte store mængder røg ned over vejbanerne og byen. | 645 | 132 |
Søndag var hesteartisten Torres blandt andet forbi. Se med i TV2/Nord klokken 19.30 i aften, hvor vi sender en lille stemningsreportage fra Jerslev. | I denne weekend er endnu et af de traditionelle sommermarkeder i gang. Denne gang er det Jerslev Marked der byder inden for. | 148 | 124 |
I Nordjylland opvarmer oliefyr i 18.250 bygninger og husstande. Det antal skal en ny ordning nu skære ned på. Nu bliver det muligt at få udskiftet oliefyret med varmepumper på abonnement. Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, der i et samarbejde med fem virksomheder, har lavet en aftale, der skal give husstande i hele Danmark mulighed for at få varmepumper i stedet for oliefyr, og dermed spare på varmeregningen. - Det her er en håndsrækning til de mange husejere rundt om i landet, der gerne vil af med deres oliefyr, men som ikke bare uden videre kan skifte til en anden opvarmningsform. De kan nu få en løsning, der ikke kun gør det billigere i startomkostninger at få en varmepumpe, men også væsentligt nemmere, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Hvis man skal have byttet oliefyret ud med en varmpumpe i dag, kommer det til at koste omkring 100.000 til 150.000 inklusiv installation og tilslutning. - Ordningen vil være særlig interessant for de mange mennesker i landdistrikterne, der hverken kan koble sig på fjernvarme- eller naturgasnettet og måske heller ikke kan se fornuften i at investere op til 150.000 kr. i en varmepumpe. Vi skal have et Danmark i balance, hvor alle uanset postnummer har mulighed for at få grøn og klimavenlig energi i deres boliger. Det tager vi et godt skridt i retning af med denne ordning, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt. Som abonnent på varmepumpen kan man ende med at spare op til 1/4 af sin varmeregning alt efter forbruget i husstanden. | En abonnementsordning på varmepumper skal erstatte 18.250 oliefyr i Nordjylland. | 1,565 | 80 |
TV2/Nord fortalte i går om en række ældreboliger, der står ubeboede, og koster de nordjyske kommuner millioner af kroner. På trods af de mange ledige boliger, så kan 75-årige Tove Jensen fra Aalborg ikke få en ældrebolig. Hun har nemlig en bofælle, som ikke er velkommen i mange boligkomplekser. Hunden Pippi er en fast følgesvend for Tove Jensen, og derfor vil hun have den med, når hun flytter i ældrebolig. - Jeg kunne få en lejlighed i morgen, hvis ikke jeg havde hende, siger Tove Jensen. Tove Jensen har længe ledt efter en ældrebolig i Aalborg, hvor hunde er velkomne. Men i Aalborgs centrum er der kun et-to steder. Hun undrer sig derfor over, hvorfor man ikke kan få dispensation til at have hund med nogle af de steder, hvor der står tomme ældreboliger. Ole Nielsen, der er direktør i Himmerland Boligforening forklarer, at man ikke kan få særlige tilladelser. Det er de enkelte beboerbestyrelser i boligafdelingerne, som fastsætter reglerne. - Nogle steder er man blevet enige om, at man vil have hund, og andre steder må man ikke. Og det er klart, når man flytter ind i en bolig, så må man efterleve de regler, der er i afdelingen, siger Ole Nielsen. I Aalborg Kommune er der 18 afdelinger, hvor der må holdes hund i ældreboligerne. Mange af dem ligger på adresser Gug, Gandrup, Hals og Ulsted. - Jeg kan ikke flytte udenfor byen. Hvordan skulle jeg så komme på indkøb og få motion, siger Tove Jensen, der er fast besluttet på at blive i Aalborg. - Eller også skal jeg skille mig af med min hund, og det kan jeg ikke. Det er min bedste ven, siger Tove Jensen og refererer til, at ældre på plejehjem tit får besøg af hunde. Aalborg Kommune oplyser, at kommunen ikke oplever det som et generelt problem. I 18 ud af kommunens 80 afdelinger med ældreboliger må holde hund. | Mange boligforeninger har forbud mod, at lejerne holder hund. Derfor har 75-årige Tove Jensen svært ved at få en ældrebolig, hvor hunden Pippi kan komme med. | 1,780 | 157 |
En 48-årig mand fra Thy er varetægtsfængslet indtil den 20. oktober, efter han var fremstillet ved grundlovsforhør lørdag. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch. Den 48-årige mand blev anholdt fredag eftermiddag, efter politiet fandt et stort areal i Thy, hvor der blev dyrket hamp. Manden er nu sigtet efter straffelovens §191, der omhandler fremstillingen af narkotika. - Dørene til grundlovsforhøret var dobbeltlukkede, og jeg kan derfor ikke oplyse, hvilken tilknytning manden har til stedet, siger Jens Claumarch. Hampplanterne var gemt bag flere majsplanter, men politiet fik et tip om hampen, efter planterne havde vokset sig højere end majsen. Jens Claumarch fortalte fredag til TV MIDTVEST , at der formentlig er tale om flere tusinde hampplanter, der er blevet dyrket i området. Politiet fik hjælp fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland til at fjerne de mange planter, som senere skal destrueres. | En 48-årig mand fra Thy er varetægtsfængslet i sagen om et stort areal med hamp, gemt bag majsplanter i Thy. | 934 | 108 |
Aalborg-virksomheden CompanYoung har åbnet en ny YouTube-kanal, der hedder Plan A, for at fange de unge, der er i tvivl om skole- eller uddannelsesvalg. Virksomheden har lavet undersøgelser, der viser, at en tredjedel af de unge bruger YouTube, når de skal vælge uddannelse. Derfor bliver de præsentationsvideoer, som blandt andet efterskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, beder dem om at lave, nu sendt på kanalen. De har også allieret sig med kendte YouTube-stjerner. - Vi har kun kradset i overfladen af, hvad der er muligt, så potentialet er kæmpestort både som forretningside og få kommunikeret på rette vis til rigtigt mange unge mennesker, siger Kevin Rebsdorf, ceo og founder, Compan Young, Aalborg. Konceptet opstod i kølvandet på en analyse, virksomheden udgav for nylig, hvor den undersøgte unges valg af efterskole og ungdomsuddannelse, med mere end 18.000 unge respondenter. Den viste at unge foretrækker at finde informationer om uddannelse og skole på YouTube, der nu fungerer som de unges foretrukne søgemedie. Målet med kanalen er, at inspirere unge og hjælpe dem i deres valg af skole og uddannelse. Kanalen har på kort tid fået mere end 1.500 følgere og seneste video mere en 50.000 visninger blot den første uge. | Aalborg-virksomheden CompanYoung har åbnet en ny YouTube-kanal for at fange de unge, der er i tvivl om skole- eller uddannelsesvalg. | 1,250 | 132 |
Hvis du i denne weekend, den 26.-28. oktober, skulle se nogle ting lidt ud over det sædvanlige ved Hanstholm Havn og Thisted Lufthavn, er der ingen grund til at kontakte myndighederne. Det er bare Hjemmeværnet i Midt- og Vestjylland, der har gang i en stor øvelse for at kunne leve op til de nye krav i forsvarsforliget. De går ud på, at Hjemmeværnet skal yde værtsnationsstøtte - altså støtte til allierede enheder, der opholder sig i Danmark i kortere eller længere tid. Det skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse. Helt konkret går opgaven ud på at modtage en engelsk division på Hanstholm Havn og via Thisted Lufthavn. Under bevogtning skal divisionen så bringes til et uddannelsesområde i Midtjylland og videre til en udskibningshavn i Sydøstjylland. Og ifølge Hjemmeværnet kommer øvelsen ikke til ta foregår uden udfordringer og konfrontationer. Som en ekstra del af øvelsen vil Flyverhjemmeværnet også støtte med deres specielle Defender overvågningsfly. - Vi har i det nye forsvarsforlig fået nye og yderst relevante opgaver - opgaver vi glæder os til at øve og forfine, siger chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Midt‐ og Vestjylland, oberstløjtnant Per M. Nikolajsen. Civile kan blive involveret Hjemmeværnet vil øve scenarier som bevogtning, overvågning og trafikkontrol for den simulerede udenlandske enhed, der vil opholde sig i Danmark. Dette vil medføre, at den civile befolkningen i nogen grad vil blive involveret i denne øvelse. - Men bare rolig, det bliver en oplevelse for dem, der er så heldige at opleve dette på nært hold, siger oberstløjtnant Per M. Nikolajsen. Øvelsen starter fredag aften i Thy og afsluttes søndag morgen i Finderup. | Hjemmeværnet øver sig på at leve op til nye krav med en stor øvelse i Thy hen over weekenden. | 1,657 | 93 |
Øde sommerhuse Vinteren nærmer sig, og mange sommerhusejere bruger efterårsferien til at lukke fritidshuset ned. Det betyder, at store sommerhusområder ligger øde hen i vinterperioden, og det giver gode arbejdsforhold for indbrudstyve. Indbrud fordobles Tallene viser da også, at antallet af indbrud i fritidshuse fordobles i vintermånederne - og at det i øvrigt går den forkerte vej. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik blev der således anmeldt 1.362 indbrud i fritidshuse mv. i årets første seks måneder i Region Nordjylland mod 1.275 i samme periode sidste år. 6,8% stigning Det er en stigning på hele 6,8 procent. De nordjyske sommerhusejere kan dog glæde sig over, at stigningen i Danmark som helhed var på hele 14,5 pct. Per Bloch-Frederiksen fra sikkerhedsfirmaet G4S om alarmer: - Man kan sige, at en alarm er speciel nyttig i et sommerhusområde. Erfaringen viser, at tyve ofte opholder sig i sommerhuset i flere timer, simpelthen fordi de tømmer alt. Det tager tid f.eks. at afmontere en brændeovn og et komfur. Derfor ønsker de arbejdsro og ønsker ikke at blive forstyrret af en af vores vagter, siger han. Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive Råd anbefaler da også, at man søger råd hos professionelle. Ikke mindst i lyset af at flere og flere sommerhusejere fylder deres fritidshuse med værdifulde møbler og inventar. - Almindelig sund fornuft, så som at skjule værdifulde ting fra synlige steder, rækker langt i forebyggelsen af indbrud. Men med lidt hjælp fra eksperterne kan man nå skridtet videre og gøre det ekstra besværligt at være indbrudstyv i de øde sommerhusområder, siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen. Vejledning Det Kriminalpræventive Råd har i mange år vejledt om sikring af sommerhuse. Og også i år er der gode råd at hente, inden man forlader huset for vinteren. Slå græsset og klip hækken Regelmæssig vedligeholdelse af sommerhuset sender et signal om, at der holdes øje med huset. Det ser ikke så forladt ud og er derfor mindre udsat for indbrud. Man kan fx lave aftaler med sine sommerhusnaboer eller faste beboere i området om at holde øje med hinandens huse, tømme postkassen og fylde lidt affald i skraldespanden, så der ser beboet ud. Ud over at lade ens sommerhus se beboet ud er der en række andre tiltag, som kan hjælpe til at undgå indbrud. F.eks. kunne det være, at træværket omkring døre og vinduer trænger til et sikkerhedstjek - eller at den gamle lås, der har siddet i døren siden huset blev bygget, bør erstattes af en nyere og mere sikker model. Se også: www.stopindbrud.dk | Antallet af indbrud i fritidshuse er steget med 6,8 procent i Nordjylland. Antallet af indbrud fordobles i vintermånederne. | 2,551 | 123 |
Hvordan læser man en indlægsseddel, og hvornår har man brug for at tage en hovedpinepille? Ifølge Apotekerforeningen så har alt for mange børn og unge et usundt forhold til medicin, og det er især ved hovedpinepillerne, at det er helt galt. Den seneste skolebørnundersøgelse viser, at fire ud ti unge bruger hovedpinepiller mindst en gang hver måned. Forbruget er især stort blandt de 15-årige piger. Her svarede 55 procent, at de havde taget hovedpinepiller indenfor den sidste måned. Det har fået Apotekerforeningen til at starte kampagnen ”Medisund Fornuft”. Her skal skoleelever blandt andet lære at læse en indlægsseddel. Væk fra supermarkedet Danmarks Patientforening for Hovedpineramte er også bekymrede over, at så mange unge ofte tager hovedpinepiller. - Det er ikke særligt godt, fordi vi i patientforeningen oplever, at der er mange, der ringer ind og stiller spørgsmål om, hvor meget medicin, de må tage, og om de tager for meget, fortæller foreningens formand Christian Hansen. Han mener, at det er på tide at fjerne hovedpinepillerne fra hylderne i kiosken og dagligvarebutikkerne. - Jeg mener, de skal væk fra supermarkederne, og så skal de hen på apoteket, hvor der trods alt er en lille smule kontrol med det, siger han. | En forening vil nu forsøge at lære børn og unge, hvordan de bør gå til medicin. | 1,237 | 79 |
Aalborg Håndbold nåede i sidste sæson frem til finalen i Champions League, og onsdag aften tog nordjyderne et vigtigt skridt mod at gentage den bedrift. På udebane mod franske Montpellier HB leverede Aalborg Håndbold en rigtig stærk præstation og vandt med 33-31. Dermed er nordjyderne sikre på at slutte blandt de to bedste hold i deres gruppe, og det betyder, at billetten til kvartfinalerne i Champions League er sikret. Den første del af kampen i Frankrig var ganske jævnbyrdig, men fra stillingen var 11-10 i Aalborgs favør, begyndte de nordjyske gæster at trække fra. Spillerne fra Aalborg Håndbold kunne således gå til pause med en føring på 20-14. Svensker storspillede I anden halvleg fik hjemmeholdet langsomt ædt sig ind på Aalborg, men nordjyderne formåede langt ind i opgøret at bevare en føring på mindst tre mål. Svenske Felix Claar storspillede for Aalborg og blev noteret for 10 scoringer i opgøret, hvor den franske fløjstjerne Hugo Descat forgæves forsøgte at holde Montpelliers håb om point i live. Det blev tæt til allersidst, hvor Aalborgs føring blev reduceret til to mål, men med en straffekastscoring af Buster Juul halvandet minut før tid bragte nordjyderne sig foran med 33-30 og punkterede den sidste spænding. Aalborg holder med sejren fast i førstepladsen i gruppen. De har et forspring på to point til ungarske Pick Szeged og har tre point ned til tyske Kiel, som dog mangler to kampe. Aalborg Håndbold er bedre end Pick Szeged i indbyrdes opgør og er dermed sikre på at slutte blandt de to bedste, hvilket betyder, at holdet er sikret en plads i Champions League-kvartfinalerne. Nordjyderne kan sikre sig gruppesejren med en hjemmesejr over kroatiske PPD Zagreb næste onsdag. | Aalborg Håndbold er klar til kvartfinalerne i Champions League efter en udesejr over franske Montpellier onsdag aften. | 1,707 | 118 |
Det skriver sporten.tv2.dk. Senest slog den 24-årige bokser italieneren Alfredo di Feto på point efter en spændende kamp. -Det var en meget vigtig sejr for mig. Der var meget på spil. Sejren har givet mig et løft. Jeg er fuld af selvtillid inden kampen mod Vass, og jeg ser frem til at underholde publikum endnu engang. siger den tidligere Pandrup bokser i en pressemeddelelse. Boksetalentet får opbakning fra sin promotor Nisse Sauerland, der har respekt for Bruuns fighterinstinkt. -Jeg tror, kampen mod di Feto var Kaspers gennembrud. Hvor andre boksere måske havde tøvet lidt efter en sløv start imod en barsk og erfaren fyr som di Feto, hang Kasper ved, lyttede efter sin træner og kom igen med alt, hvad han havde, skriver sporten.tv2.dk. Nisse Sauerland ser også Kasper Bruun som favorit, når han møder Janos Vass i Herning til TV 2 Fight Night lørdag den 2. april. | Ubesejrede Kasper Bruun har mulighed for at tage sin tiende sejr i lige så mange kampe, når han går i ringen ved TV 2 Fight Night mod ungarske Janos Vass. | 872 | 154 |
Vejrudsigterne lover ikke yderligere snemængder de kommende dage, men det er stadig ikke alle regionens mindre veje, der er farbare. Men skulle man få akut brug for hjælp ved sygdom eller fødsel, kan man være ganske rolig. I Frederikshavn holder nemlig de såkaldte DURO'er parat til at rykke ud og forcere snemasserne. Militærets kørte de særlige ambulancer til Frederikshavn, Hjørring og Støvring for at have et særligt beredskab klar under snestormen. Det vurderes, at der ikke længere er behov for DURO-ambulancerne i Hjørring og Støvring, mens der altså fortsat er en ambulance i Frederikshavn. | Snemængderne er intet problem for forsvarets ambulance, DURO'en. | 598 | 64 |
Fire nordmænd, der siden august sidste år har været varetægtsfængslet i en sag om besiddelse af 252 af det flydende narkotikum GBL er udsat til april. Sagen skulle have været for retten 2. februar og skulle være afsluttet mandag, men på grund af en protest fra en af de sigtedes forsvarer ligger sagen nu ved Retslægerådet. - Forsvareren protesterede, så vi har sendt sagen over til Retslægerådet, som skal vurdere stoffet for os, siger anklager Jakob Herborg. De fire nordmænd blev varetægtsfængslet 26. august 2014 efter at Nordjyllands Politi i samarbejde med SKAT fik anholdt de fire. SKAT havde i en periode overvåget den indgående post til en adresse i Frederikshavn, og da 200 liter af stoffet GBL blev sendt fra Polen til Nordjylland, var de klar. De skiftede stoffet ud med vand, og ventede på at nordmændene modtog det. Sagen er nu berammet til at starte 7. april. | Sagen mod fire nordmænd, der er sigtet for for besiddelse af 252 liter af stoffet GBL er udsat til april. | 874 | 105 |
Det skal være slut med billeder af tusindvis af døde mink, der bliver lodset ned i containere og kørt til afbrænding. Regeringen præsenterer tirsdag en strategi, der fremover skal sikre, at minkavlere ikke behøver at aflive hele deres besætning, hvis den bliver smittet med covid-19. - Det er vores vurdering, at vi med de forebyggende indsatser kan holde smitte med covid-19 i minkbesætninger på et minimum. Med den viden vi har og med de nye tiltag, vurderer regeringen, at det er forsvarligt at lade covid-19-smittede minkbesætninger leve fremover, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse. Lokalt udbrud Fødevareministeriet oplyser, at minkfarmene fremover vil blive pålagt at følge en række tiltag, der skal forhindre smittespredning, hvis der konstateres et udbrud i minkbesætningen. Blandt andet skal Fødevarestyrelsen have mulighed for at gå farmen igennem med en tættekam for at minimere risikoen for, at der kan slippe mink ud, og samtidig vil minkejeren løbende skulle foretage optællinger for at dokumentere, at ingen mink er løbet væk. I juni blev der konstateret tilfælde med corona på tre nordjyske minkfarme, hvilket resulterede i, at flere tusind mink blev aflivet. Sideløbende har Fødevarestyrelsen lavet stikprøvekontrol af 10 procent af alle danske minkfarme, men fandt i den forbindelse ingen smittede på de 125 undersøgte farme. Dermed tyder det på, at udbruddet i Nordjylland var lokalt. Fortsat overvågning Alligevel fortsætter myndighederne med at overvåge landets minkfarme. Det sker ved, at alle danske minkavlere på skift over en periode på tre uger skal sende prøver fra deres besætning til analyse for forekomst af covid-19. I første omgang gennemføres der to runder af overvågningen. - Screeningen giver os en viden om, at covid-19 ikke er udbredt i de danske minkfarme. Vi vil dog fortsat overvåge situationen og udføre tests, så vi har et klart overblik over situationen og hurtigt vil kunne reagere, hvis uheldet er ude, siger Mogens Jensen. Udover overvågningen lægger regeringen blandt andet op til, at der fremover skal være påbud om brug af værnemidler i alle minkbesætningerne og retningslinjer for hygiejne på minkfarme. For eksempel skal det selv ved ikke-smittede besætninger være lovpligtigt at bruge mundbind, handsker, håndvask, sprit og tøjskift. Minkavlere er tilfredse Hos foreningen Danske Minkavlere er bestyrelsesformand Tage Pedersen begejstret. Særligt fordi det ikke længere bliver påkrævet at aflive hele besætningen, hvis der bliver konstateret et udbrud af covid-19. Han kalder regeringens tiltag for "naturlige", men har dog en enkelt anke: - På de rene farme, hvor der ikke er konstateret noget, skal vi lige have fundet en praktisk tilgang til værnemidler, så det er til at arbejde med. Vi skal også kunne arbejde og passe dyrere, men det tror jeg nu også, vi kan finde ud af, siger han til TV 2. Det forventes, at den nye strategi kan træde i kraft "i løbet af juli måned". | Tusindvis af mink fra farme i Nordjylland er den seneste måned blevet slået ihjel ud fra et forsigtighedsprincip. | 2,956 | 113 |
Der blev taget første spadestik til det nye 6000 kvadratmeter store byggeri hos Himmerland Golf og Country Club i Farsø onsdag. Centrets ejer, Jysk-grundlæggeren, Lars Larsen tog spadestikket: - Det skal gerne være et sted, hvor hele familien kan sige ja til at holde ferie. Far og søn spiller golf, og mor og datter forkæler sig selv, siger han. Byggeriet bliver 6.000 m² og kommer blandt andet til at bestå af konferencelokaler, spa- og wellnesscenter, badeland og aktivitetscenter med golfsimulator. I planerne indgår også et bowlingcenter. Administrerende direktør Claus Birk Larsen oplyser, at målet er at øge antallet af gæster med 10.000 årligt. Planen er, at den nye bygning skal indvies op til golfsæsonen i påsken 2012. Lars Larsen har tidligere oplyst, at han har skudt omkring 100 millioner kroner i byggeriet. Der er 200 gofbaner i Danmark, men Himmerland Golf og Country Club er den første, der bygger et badeland og wellnesscenter. Det er lokale håndværere skal stå for byggeriet. I spidsen står et par at de lokale byrødder, nemlig borgmesterens murerforretning og beskæftigelsesudvalgsformandens tømrerforretningen. | Lars Larsen tog onsdag første spadestik til nyt stort badeland med spa og wellness i Himmerland Golf og Country Club. | 1,132 | 118 |
Store snemængder og frostvejr i både natte- og dagtimer har gjort det umuligt at få banen klar til på søndag. - Det er rigtigt, rigtigt ærgerligt. Vi har spillet mange træningskampe og glædet os til at komme i gang, men forholdene er simpelthen ikke til fodbold. Banen er frosthård, og det ændrer sig næppe meget inden søndag, siger HB Køges sportsdirektør Per Rud til bold.dk. Hobro skulle på udebane have mødt FC Fyn, men heller ikke den kamp bliver til noget, da den fynske klub er gået konkurs, skriver nordjyske.dk. De to nordjyske 1. divisionshold har nu udsigt til at indlede foråret på hjemmebane skærtorsdag den 28. marts. Hjørring møder Viborg og Hobro tager imod HB Køge. | Søndagens forårspremiere for FC Hjørring er aflyst. 1. divisionsholdet skulle have spillet mod HB Køge, men banen i Køge er bundfrossen. | 682 | 136 |
- Han er hårdt kvæstet. Men det er ikke livstruende. Det fortæller Nordjyllands Politi om den 35-årige motorcyklist fra Aalborg, der fredag eftermiddag blev ramt af en bil på motorvej E 39. Den 35-årige mand kørte i det nordgående spor på Hirtshalsmotorvejen. Ud for afkørselen ved Vestbjerg blev han ramt bagfra af en varebil. Han kom i klemme under varebilen, som Falck måtte løfte for at få ham fri. Det står endnu ikke helt klart hvor alvorligt hans kvæstelser er. Ulykken betød, at det nordgående sport på E 39 var mere eller mindre spærret i halvanden time. | 35-årig fra Aalborg hårdt kvæstet | 563 | 33 |
Fine kjoler, kapper og høje hatte fylder kulissebyen på verdens første rollespilefterskole. Skolen skal lige nu forestille London i slutningen af 1800-tallet. Hver uge har nemlig sit eget tema, og i denne uge er det fortællingen om den uidentificerede seriemorder Jack the Ripper, der hærgede den engelske hovedstad. - Det lærer mig noget om historien, og hvordan det var i Victoria-tiden på en meget sjovere måde, end hvis jeg sad og lyttede til en lærer, der læser op fra en bog, siger Mads Lisvad, der er elev i skolens 9. klasse, til TV 2. Fagene giver ledetråde i mysteriet Temaugen handler ikke kun om historie. Fortællingen om Jack the Ripper følger eleverne i samtlige af skolens fag, hvor de får ledetråde. I engelsk beskæftiger de sig med datidens breve til det engelske politi, og i matematik forsøger de at beregne sig frem til morderen. - Det er jeres opgave at løse det her mord, lyder det fra matematiklæreren. Et hit i udlandet Den alternative efterskole, hvor man kan lege sig klogere, har vagt stor international opmærksomhed. En video optaget på skolen er set over fem millioner gange, og elever fra Tyskland og England er lige nu på besøg i håb om at komme på skolens venteliste. Alligevel er forstanderen beskeden og henviser til, at skolen blot udfører formålet med skolereformen. - Vi gør sådan set bare det, jeg tror, folkeskolen er i gang med rundt omkring i Danmark. Vi laver understøttende undervisning, der motivere eleverne til at være i klasselokalet, siger Mads Linau, forstander på Østerskov Efterskole. Leger sig til livslektier Selvom eleverne leger sig gennem skoledagen, stiger deres karakterer. Østerskov Efterskole ligger over landsgennemsnittet for 9. og 10.-klasseselever. - Mit gennemsnit er gået fra 4,0 til 7-8-stykker, fortæller Mathias Møller Toft stolt til TV 2. Men det er ikke kun et højt snit, eleverne kan tage med sig, mener forstanderen. - Samfundet er et stort rollespil. Vi optræder i mange relationer og samarbejdssituationer med hinanden, så det vi egentlig simulerer her, det er mange af de aspekter, de vil møde i deres arbejdsliv og studieliv, siger Mads Lunau. For nogen er skolen dog så stort et hit, at de nødig drager videre. - Jeg tager et ekstra år her. Det her er 1.000 gange federe, end da jeg gik i almindelig folkeskole. Det er det bedste år af mit liv indtil videre, siger Mads Lisvad. | På Østerskov Efterskole ved Hobro gennemføres skoledagen i kostumer, og alle fagene er bundet sammen af en stor fortælling. | 2,355 | 123 |
Musikken pumper, hallen koger og på halgulvet i Gigantium, er en af 15 nord- og midtjyske efterskoler igang med at opfører årets gymnastikopvisning. Sådan så tirsdag før påskentraditionen tro ud, da Aalborgstævnet endnu engang løb af stablen i Aalborg. Et stævne, der på grund af sin størrelse, er et af årets højdepunkter for de mange gymnaster og ledere, der indtager halvgulvet i den enorme hal. - Det gik fantastisk. Det gik bedre, end vi havde regnet med. Man havde selvfølgelig sommerfugle i maven, fordi man aldrig har prøvet at være på et gulv med så mange før. Men så kommer man ind, man kender serierne, man kender tingene, og så slapper man helt af, smiler til tilskuerne og nyder det hele, fortæller Kristoffer Tobias Henriksen, der går i 9. klasse på springlinjen på Aabybro Efterskole. Det er dog ikke alle gymnaster på gulvet, der normalt betragter sig selv som ægte gymnaster. Alligevel er en opvisning i Gigantium en stor oplevelse. - Det er den her fællesskabsfølelse, man får, når man laver de opvisninger her. Jeg er ikke gymnast på nogen måde, men det er fuldstændig ligegyldigt - men det er virkelig fedt. Jeg har virkelig nydt det, fortæller Maja Louise Rye, der går i 10.klasse på håndboldlinjen på Aabybro Efterskole. Nerverne udenpå tøjet Og når man er vant til at lave opvisninger rundt omkring i mindre haller i det nord- og midtjylland, så er Gigantium en ganske skræmmende ramme. - Det har været nervepirrende. Vi har aldrig optrådt for så mange før, så det har været mega fedt, fortæller Frida Lützow Kirk, der også går på Aabybro Efterskole på danselinjen. Og på trods af nevøsiteten og nerverne, så klarede Aabybros gymnaster opgaven til UG. - Det er bare gået rigtig, rigtig godt. De har virkelig lavet en fantastisk opvisning. De var mega nervøse, inden vi gik på, men formåede at få nervøsiteten til at blive noget rigtig godt, så jeg er mega stolt, fortæller gymnastiklærer på Aabybro Efterskole, Mette Fonager. | Gigantium i Aalborg dannede endnu engang rammen flere efterskolers gymnastikopvisninger, da de åbnede dørene til Aalborgstævnet 2019. | 1,948 | 133 |
Fire røverier i Aalborg Øst Indenfor de seneste 2 uger, er der begået fire røverier i Aalborg Øst. Samme beskrivelse Hver gang har ofrene sagt, at røverierne er begået af tre-fire personer, omkring 18 år, ca. 180 centimer høje, mørke i huden. - Fremgangsmåden er typisk, at røverne trænger sig ind på en personerne og tager pengene fra dem, siger vicepolitikommissær Ole Jensen, til DR Nordjylland. Gå ikke alene Politiet råder nu folk til ikke at gå alene i området. Røveri i aftes I aftes var en kvinde udsat for røverisk overfald. Røverne tvang hende til at udlevere sin pung. Vidner efterlyses I forbindelse med opklaringen af røverierne, efterlyser Nordjyllands Politi stadig tre vidner, som var til stede under røveri mod spillehallen Silverado på Saltumvej d. 22. januar. Politiet hører gerne fra personer, der har hørt eller set noget i forbindelse med de fire røverier, og de kan kontaktes på telefon 114. | Det er de samme personer, som står bag de fire røverier, der er begået de seneste 2 uger i Aalborg Øst. Det mener i al fald Nordjyllands Politi. | 914 | 144 |
Det voldsomme masseslagsmål tirsdag eftermiddag i Nørresundby udvikler sig hele tiden. Nu melder Nordjyllands Politi, at fem personer er kommet til skade - men alle menes nu at være uden for livsfare. Tidligere meddelte politiet, at seks ud af de 15 anholdte nu var løsladt, men nu lyder meldingen, at hele 14 fortsat er anholdt. OPDATERES | To personer er stukket ned med knive, mens to andre er kommet til skade som følge af slag. Endnu en person indlagt på Aalborg Univsersitetshospital. | 339 | 148 |
Lørdag nat blev det til en fjerdeplads for den syvdobbelte Le Mans-vinder, racerkøreren Tom Kristensen, i Audi R10 TDI i USA's ældste sportsvognsrace, 12-timers-løbet på Sebring-banen. Helt ekstraordinært havde Tom Kristensen valgt at støtte brystkræftkampagnen Breast Friends ved at køre med Breast Friends logo på sin køredragt og hjelm. I aften sættes den originale køredragt og en unik tvillingemodel af hjelmen - begge signeret af Tom Kristensen - på auktion hos Bruun Rasmussen Online-auktioner. - Jeg er glad for og stolt over at kunne støtte brystkræftkampagnen Breast Friends. Jeg har til formålet fået produceret en helt speciel køredragt og hjelm bærende kampagnens logo, som jeg håber, kan være med til at skabe opmærksomhed om den alvorlige sygdom, som rammer så mange kvinder og deres pårørende, udtaler Tom Kristensen i en pressemeddelelse. Hjelmen er helt unik, da den udover Breast Friends-logoet er malet i Breast Friends farver. Det er en tvillingemodel af hjelmen fra løbet, der kommer på auktion, da Tom Kristensen har valgt at beholde den originale hjelm til sin samling. Hjelmen samt køredragten vil med garanti blive samleobjekter. Auktionen starter i aften, og der er hammerslag onsdag d. 28. marts kl.19. Indtægterne fra salget går ubeskåret til brystkræftforskning. Følg auktionen og kom med dit bud på www.bruun-rasmussen.dk . | Tom Kristensen støttede brystkræftkampagnen Breast Friends under 12-timers løbet på Sebringbanen i USA i weekenden, ved at bære kampagnens logo på sin køredragt og hjelm under løbet. Nu sættes køredragten og en unik tvillingehjelm, begge signerede af race | 1,354 | 255 |
Redningsmandskab har det meste af dagen kæmpet for at få en strandet kutter fri, efter den var stødt på grund ud for Aalbæk Havn. Da den stødte på grund, blev der slået hul på skroget, hvorfor en pumpe blev bragt ud til kutteren, så vandstanden kan holdes nede. Lidt efter kl. 16 var kutteren trukket fri og ført ud på mere åbent vand, hvor der i første omgang skal pumpes mere vand ud, før der kan gøres mere. | Nu skal kutteren pumpes fri for vand. | 410 | 37 |
Siden mandag morgen kl. 4, har Falck måtte rykke ud 113 gange for at hjælpe billister over hele Nordjylland med at starte bilen. -Når der har været en del helligdage efter hinanden kombineret med frostgrader er det et helt typisk billede oplyser Falcks Vagtcentral til TV2/Nord. | Over hundrede billister måtte mandag morgen have hjælp til at starte bilen. | 278 | 75 |
24-24, 34-35, 34-34, 33-35, 34-35 fortæller historier om et forrygende og i sin form vildt inciterende slutspil på herresiden og med den hovedhistorie, at GOG og Aalborg har svært ved for alvor at få sat turbo på deres forestillinger. Det til trods for, at de fleste kan være enige om, at når slutspillet starter, så er det indgangen til, at de bedste – Olsen & Co. i skøn forening med Møllgaard og hans ditto – viser folket, hvordan det foregår, når de bedste slår taktstokken med forøget volumen. Sådan er det slet ikke gået. Snarere tværtimod. Førerhundenes taktstok er snarere slået med nedsat volumen, hvilket resultaterne fortæller alt om. Aalborg Håndbold med tre kampe og tre point og en foreløbig afgivelse af duksepladsen i slutspilspulje 1. GOG med tre kampe og fem point, men læg lige mærke til resultaterne – 34-35, 34-34, 34-35 – og læg så yderligere til, at to af kampene har været så absolut sidstesekundsafgørelser. Min nethinde viser mig netop nu billeder fra Skjern Bank Arena, hvor Claar & Co. falder helt ud af kampen midt i 2. halvleg. Kommer så med et forrygende comeback, men hvor et bemærkelsesværdig sløjt målmandsspil og endnu en afgørende fejl fra ellers så driftssikre Felix Claar efterlader de to point i det vestjyske. Jeg var selv i Gudme til det uafgjorte opgør mod Skanderborg Aarhus, og det var tydeligt, at hverken spillere eller publikum var helt oppe at køre. Et forvænt publikum, der slet ikke havde for øje at piske deres yndlinge, og omvendt rådede spillerne ikke over det mentale overskud, der kunne indikere, at nu gjaldt det for alvor. Skadeshelvede og CL-fokus Forklaringer kan jeg sagtens finde. Stefan Madsen og hans drenge lider under et vildt skadeshelvede. Til kampen i Skjern var der ingen Mikkel Hansen, Aron Pálmarsson, Mads Hoxer, Jesper Nielsen, Sebastian Barthold, Kristian Bjørnsen, og det er selvfølgelig et voldsomt problem, nu hvor alt skal afgøres. Det tæller bare ikke, når det drejer sig om dansk håndbolds så absolutte største spillerbudget. Nicolej Krickau har hele sit stampersonale til sin disposition, men lur mig, om ikke forventningerne til de kommende kvartfinaleopgør i Champions League mod Barcelona har sat en mental spærre op, der giver lidt mindre energi og dermed også lidt ringere kvalitet. I hvert fald fungerer forsvars- og målmandspil ikke på et tilstrækkeligt højt niveau, og det kan ses på de mange mål, Tobias Thulin og hans kammerater er en del af netop nu. Overraskelserne Skuffer Aalborg og GOG mig, er der til gengæld et par hold, der overrasker positivt. Havde du, kære læser, spurgt mig før slutspillet, hvilke hold der ikke ville komme i spil til semifinalerne, havde mit svar været både klart og éntydigt: Fredericia Håndbold og Ribe-Esbjerg HH. Ind i slutspillet med nul point, og nu hvor der er spillet tre runder, indtager Gudmundur Gudmundsson andenpladsen i pulje 2, og Anders Thomsen har sit blik rettet stift mod andenpladsen i pulje 1. Skabt af vild fight og masser energi ud fra devisen ’vi har alt at vinde’ – og ikke mindst gennem en fornem evne til at spille 7 mod 6. Her midtvejs og med en indlagt pause, hvor Nikolaj Jacobsen og hans sejrsvante herrelandshold drager mod syd for at dyste mod Spanien, er jeg sikker på, at normaliteten vender tilbage, når slutspillet genoptages. Aalborg Håndbold og GOG er stadig mine favoritter til puljernes førstepladser, og det bliver lige ved og næsten for både Fredericia og Ribe-Esbjerg. Mit semifinalebud er fortsat Aalborg mod Bjerringbro-Silkeborg og GOG mod Skjern. Med mindre selvfølgelig, at ’de store’ fortsætter med at vise svaghedstegn. Ugens notabene Et par ungersvende og ’en veteran’ fortjener ekstra opmærksomhed efter første halvdel af gruppespillet i mændenes slutspil. Veteranen – 26 år – først. Lukas Sandell er en gave til håndboldspillet. Da han kom til Aalborg i 2020, så jeg bevægelser, rytmik og en sjælden harmoni udi bevægelse, der fik mig til at tænke på berømte Ólafur Stefánsson. Jeg har ikke ændret mening de seneste tre år og slet ikke efter Sandells fremragende comeback efter en længere skadespause. Blot to kampe er det blevet til, men sikke et aftryk den svenske landsholdsspiller har sat. 22 scoringer på 29 forsøg – effektivitet på 75,86 – imponerer stort. 10 assists gør ikke præstationerne ringere, og Sandell bliver en stor og aldeles afgørende figur, når og hvis Aalborg Håndbold skal kæmpe med om de mest attråværdige metaller. Yngste næst og blot 20 år. Jakob Rasmussen og hans holdkammerater imponerede stort i gårsdagens kamp mod selveste Aalborg Håndbold, men det var så ubetinget unge Rasmussen, der sørgede for den største opstandelse. Hans rytme og bevægelse er en fornøjelse at følge, men da han også viste stigende tegn på en skudmæssig urkraft, kunne jeg ikke undgå at blive imponeret. Nu har det stående skud mange varianter, men de fleste af Rasmussens ni scoringer – på 11 forsøg og dermed en effektivitet på 82 procent – var hamret i målhjørnerne og helt umulige at håndtere for både Gade og Aggefors. Ham kommer vi til både at høre og se mere til de kommende år. Næstyngst og 22 år. Emil Madsen er netop nu tjekket ind på Scandic Regina i Herning, hvor han for første gang skal deltage i det danske herrelandsholds forberedelser frem mod kampe mod Spanien og Sverige. Topscoreren i Champions League har vist sig frem i hele sæsonen, men i slutspillet er han gået både mål- og assistamok. 29 scoringer på 40 forsøg – effektivitet 72,5 – og intet mindre end 21 assists fortæller historien om helt usædvanlige præstationer. En uforlignelig skudteknik giver Madsen mulighed for at afvikle sine skud – som oftest stående – på et splitsekund. Groft sagt har venstrehånden afviklet sit skud, inden forsvarsspilleren for alvor er kommet i gang med at forsvare. Desuden har han en ekstraordinær hurtig opfattelse af det muliges kunst. Derfor ses det ofte, at han afgør tingene inden for 5-10 sekunder, efter hans hold er kommet i boldbesiddelse. Fortsætter unge Madsen på det niveau, bliver denne ikke hans sidste samling med herrelandsholdet. | TV 2 Sport bringer hver mandag en klumme om de seneste begivenheder i håndboldens verden. | 6,035 | 89 |
Her dyster tre virksomheder om at være kommunens mest innovative og om at gå videre til finalen i den store Tag Fat-konkurrence. Læsø Kur er blandt deltagerne og slår på, at man her er innovative i brugen af Læsøs "guld"; nemlig saltet. Ideen om Læsø Kur opstod i kølvandet af, at Læsø Saltsyderi producerede en stor mængde restprodukt, som man ikke lige havde tænkt på kunne anvendes til noget som helst, før en af idemændene bag, Poul Christensen, kom på, at den høje mængde af mineraler, der er i saltlagen er godt for behandling af psoriasis. Mange danske psoriasis-patienter er gennem årene taget til udlandet for at blive behandlet, men flere læsøboere ville det anderledes. Og Læsø Kur blev født, og det i en ombygget kirke, der i dag er et af øens vartegn. Øens Fragtrute er anden virksomhed på Læsø, der bidrager med innovation. Ejeren er Brian Thomsen, og han overtog Øens Fragtrute for år tilbage nærmest ved et tilfælde. Han er oprindeligt uddannet mekaniker, men trængte til nye udfordringer, da den daværende ejer af Øens Fragtrute spurgte ham, om han ville overtage. Uden egentlig at vide hvad han gik ind til, er det på få år lykkedes ham at vækste virksomheden både geografisk og mandskabsmæssigt, så Brian Thomsen i dag har 14 lastbiler ude og køre hver dag, både til og fra Læsø men også flere steder på fastlandet, står der Øens Fragtrute på bilerne. Tredje virksomhed fra Læsø er Strandgaarden Badehotel. Det er Ole Lind, der ejer stedet, og han gør det, som han siger, mange andre restauratører ikke tør, nemlig at afvise gæster. Ole Lind har efter en økonomisk lussing for få år siden formået at få Strandgaarden Badehotel - og restaurant, op at køre igen med nyt forretningskoncept og en målrettet indsats for at få fat i den kundegruppe, han henvender sig til. Og det er ikke småbørnsfamilierne. For små børn under skolealderen, der ikke kan sidde stille og spise, er ikke velkomne i restauranten. De virker forstyrrende på andre gæster, der bruger tid og penge på at få sig en overvældende kulinarisk oplevelse fra kokkene, der ene og alene bestemmer hvad, der havner på gæsternes tallerkener. | Nu er turen kommet til landets mindste kommune, Læsø, i den regionale erhvervskonkurrence Tag Fat. | 2,119 | 98 |
Arbejdet med at skabe kystterrasser på Lildstrand er snart færdigt. I dag tog en masse frivillige hul på sidste del af anlægsarbejdet, hvor hundredvis af hjælm-planter blev sat i sandet ved landingspladsen i fiskerlejet ved Lildstrand. Her skal de fremover være med til at beskytte mod vejr og vind. - Vi manglede rekreative faciliteter hernede på landingspladsen, og de her kystterrasser giver nogle gode siddemuligheder og noget kystbeskyttelse, fortæller Anne-Mette Kristensen, der er bestyrelsesmedlem i Lildstrands Landingsplads, som er den forening, der har arbejdet på projektet i flere år. Handikapvenlige kystterrasser Som noget helt specielt er kystterrasserne ved Lildstrand handikapvenlige, så det også er muligt for kørestolebrugere at komme hen og nyde havudsigten. - Der er ikke mange steder langs vestkysten, hvor det er muligt at lave faciliteter, der gør det tilgængeligt for kørestolsburgere hele året rundt. Men vores siddeområde er kørefast beton, og der er fliser fra parkeringspladsen og hele vejen hertil, fortæller Anne-Mette Kristensen. Noget, der har været vigtigt for folkene bag projektet, var at bevare landingspladsen så autentisk som muligt, og det er lykkedes fortæller hun. Derudover bliver de nye siddepladser kystsikret af terrasserne. De anlagte kystterrasser har kostet 2,5 millioner kroner og er et led i en samlet udviklingsplan for Lildstrand, der er udarbejdet af beboere og sommerhusejere i fællesskab. Selvom anlægsarbejdet snart er færdigt, vil de nye kystterrasser først blive officielt indviet til et større arrangement den 24. juni. | Meget snart kan Lildstrand bryste sig af at have kystterrasser, der både er handikapvenlige og med til at beskytte kysten. | 1,580 | 122 |
Der havde lagt sig en mørk sky over Sæby i løbet af torsdagen med udsigten til slagteriet i byen skal lukke. Fredag var stemningen ikke blev bedre i byen, hvor flere af borgerne fortalte, at de mente, det var forfærdeligt med lukningen af slagteriet. Det var, uanset om man spurgte håndværkerne, værtshusgæsterne eller golfspillerne. For slagterimedarbejderen Frank Andersen er det også en ny situation. - Det er træls at skulle ud at finde et nyt arbejde, når man har været her i over 20 år. Pissetræls, siger han. Anderledes positiv er hans yngre kollega Mike Frandsen dog. - Det plejer ikke at være noget problem at finde et arbejde, jeg er kun 27, så jeg tænker, at jeg har masser af år foran mig, siger han. Masser af spørgsmål til tillidsmanden Medarbejderne fortalte til TV2 Nord, at der i løbet af fredagen havde været en trykket stemning, hvor snakken gik på, hvad fremtiden mon bringer. Det har tillidsmanden på slagteriet også kunnet nikke genkendende til. - Hvordan kommer jeg videre, hvilken vej skal jeg gå, hvilke muligheder er den vej, og hvad for noget uddannelse skal jeg have for at kan gå den vej. Det er typisk sådan nogle spørgsmål, siger Jens Hansen. Han oplever dog også, at flere af slagteriets medarbejdere allerede er godt på vej videre. - Der er rigtig mange, der allerede har søgt job rigtig mange steder, og nogle har allerede fået andre jobs, så det er positivt, at de er så hurtige til at reagere på den her triste situation, vi står i, siger Jens Hansen. Frederikshavn Kommune er i fuld gang med en et større indsats hos jobcenteret, der samarbejder med andre kommuner samt virksomheder. Se hele fredagens indslag: | Fredag mødte slagterimedarbejderne i Sæby igen ind efter chokmeldingen om lukningen torsdag formiddag. | 1,647 | 102 |
Det blev ikke til nogen priser til Fortuna Hjørring ved Dansk Fodbold Award, der løb af stablen mandag aften. Men det blev trods alt til lidt nordjysk succes. Prisen som årets træner gik nemlig til Ove Christensen, der blandt andet har en fortid i Vrå, Brønderslev og Fortuna Hjørring. Han fik prisen for sit flotte arbejde i Randers FC, som han i sidste sæson på nærmest mirakuløs vis reddede fra nedrykning. | Ove Christensen fik prisen som årets træner for sit arbejde med Randers FC | 409 | 74 |
Snefygninger og glatte veje medfører stadig forsinkelser og omkørsler for busserne i Nordjylland. Især i Vendsyssel og i den østlige del af Himmerland er der store problemer for busserne. Mange biveje er kun åbne i et spor og er meget glatte. Det medfører forsinkelser særligt på lokalruterne i områderne. Nordjyllands Trafikselskab vurderer dog, at bustrafikken afhængigt af vejret blive tæt på normaliseret i løbet af dagen. Hos DSB meldes der ikke om forsinkelser. | Nordjyllands Trafikselskab melder om forsinkelser og omkørsler for busserne i Nordjylland. | 467 | 90 |
Det er helt ude i skoven, at patienter risikerer dårligere behandling og flere indkaldelser end højst nødvendigt, fordi det nuværende afregningssystem, er indrettet skævt. Det mener Patientforeningen. Sundhedsstyrelsen, der afregner ydelser efter såkaldte DRG-takster, betaler kun hospitalerne for den dyreste ambulante ydelse pr. patient pr. dag. Det betyder helt konkret, at sygehuset ikke får udgifterne dækket til fysioterapeuter og kiropraktorer, hvis en læge også tilser samme patient samme dag. - Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan indrette systemerne, så det er mest hensigtsmæssigt både for patienterne og for skatteborgernes penge. Ingen patienter kan være tjent med, at de faglige ekspertiser ikke står som et samlet team, når man har en aftale på hospitalet, siger patientforeningens formand, Erik Bach. Ikke desto mindre er det rent faktisk, hvad der sker, når rygpatienter får en indkaldelse til reumatologisk afdeling på Sygehus Vendsyssel i Hjørring. For selvom al faglig fornuft siger, at det gavner patienten at se lægen, sygeplejersken og fysioterapeuten på samme dag, så deler afdelingen besøgene i flere bidder. Ellers kan økonomien ikke løbe rundt, siger ledende overlæge på afdelingen, Claus Rasmussen. - Det er slet ikke særlig professionelt, men vi er tvunget til det. Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen mangler at tage ansvar i denne sag, for vi har længe forsøgt at præge systemet internt, men indtil videre har vi talt for døve øren, siger Claus Rasmussen til Ritzau. Måske vil der snart ske ændringer. I hvert fald har Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen fredag kontaktet Sundhedsministeriet for at gøre opmærksom på problemstillingen, når DRG-taksterne inden længe skal ændres. - Der er simpelthen ikke incitament til at behandle patienterne mest hensigtsmæssigt. Og det bliver vi nødt til at forholde os til, når vi sidder i processen med at ændre taksterne. Ellers er det jo misbrug af lægers, sygeplejerskers og patienternes tid, siger hun. /ritzau/ | Patientforeningen og V-ordfører ønsker afregningssystemet på hospitaler ændret. Systemet skader hospitaler økonomisk, hvis de handler forsvarligt. | 1,996 | 146 |
Søfartsstyrelsen har givet tilladelse til, at Egholm II igen kan sejle med passagerer. Det oplyser Henrik Jess Jensen, der er afdelingsleder og redder i By- og landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. - Der har været dykkere nede for at se, om der er hul på skroget. Og så har der været to forskellige teknikere ombord, en der har kigget på det motoren og en, der har kigget på det elektriske. Egholm II gik på grund lørdag udfor Skudehavnen ved Marinemuseet i Aalborg. Kort før klokken 17 lørdag var færgen på vej til Egholm, da den mistede sin motorkraft. Derfor valgte skipperen at lave en såkaldt kontrolleret grundstødning, så der ikke var fare for, at Egholm II bragede ind i jernbanebroen. - Det var en mekanisk fejl, der gjorde, at den mistede motorkraft, siger afdelingslederen. I stedet blev Egholm I sat i drift. Den har dog en væsentlig lavere kapacitet på 29 passagerer mod Egholm IIs 98 passagerer. Tog det i stiv arm - Derfor opstod der lige kø, for den var på vej over med en hel gruppe, der blev fanget på færgen. Der var nok en 50-60 mennesker i kø, oplyser afdelingslederen. Passagererne tog heldigvis grundstødningen pænt. TV2 Nord fik blandt andet en henvendelse fra en kvinde, der brugte lejligheden til at få sig en middag på øens restaurant, Kronborg, ligesom der var for forlydender om, at der var nogle, der kørte ud med pilsnere til de grundstødte passagerer. - Jeg var selv med til at samle kapslerne op på dækket - folk tog det i stiv arm. Der var nogle passagerer, som sagde, at de fik mere for pengene end de regnede med, siger Henrik Jess Jensen med et smil i stemmen. | Den Egholm-færge, der gik på grund lørdag, er i drift igen mandag morgen. | 1,602 | 73 |
Fra 18. maj må landets godt 30.000 efterskoleelever vende tilbage til skolerne. Det er alle Folketingets partier blevet enige om, efter at partilederne torsdag har forhandlet om anden fase af genåbningen af Danmark. - På skolerne får 6.-10. klasse mulighed for at vende tilbage. Det gælder også de af jer, der har fået afbrudt et efterskoleophold. På efterskolerne er der særlige udfordringer omkring smitte. Det skal der arbejdes intenst på frem til den 18. maj, så vi er sikre på, at smitten holdes nede. Men I får nu mulighed for at komme tilbage og møde jeres kammerater og jeres lærere, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag aften på et pressemøde på Marienborg. En besked, de modtog med stor glæde på Rebild Efterskole, der har været tom for elever de seneste mange uger. - Det glæder vi os over. Det har vi ventet på, og vi har også ventet på at få at vide, under hvilke vilkår vi kan åbne, for det bliver jo en ny virkelighed. Vi får forhåbentlig en melding hurtigt i næste uge, siger Troels Schrøder, forstander på Rebild Efterskole. Af aftaleteksten mellem Folketingets partier fremgår det, at efterskolerne og sundhedsmyndighederne i samarbejde vil udarbejde nærmere retningslinjer, der skal sikre, at smitterisikoen mindskes mest muligt. Desuden skal der sikres en model for, at selvisolation af COVID-19 positive personer og eventuelt deres familier vil kunne opretholdes. - Efterskolernes største udfordring er jo det særkende, at eleverne bor her. Det vil sige, at vi godt kan holde afstand i undervisningssammenhæng ligesom i folkeskolen, men udfodringen bliver jo der, hvor eleverne bor på værelser, gange og i huse alt efter, hvordan den enkelte efterskole er indrettet, lyder det fra Troels Schrøder fra Rebild Efterskole. På landsplan er der 244 efterskoler, der nu kan se frem til at åbne. | Efterskolerne kan modtage elever igen fra 18. maj, og nu venter man på en vejledning for genåbningen. | 1,822 | 101 |
Opdateret 18:49 Nordjyllands Politi modtog torsdag eftermiddag klokken 16.42 anmeldelse om et røverilignende forhold mod Danske Banks afdeling i Nibe. De to røvere skaffede sig adgang til banken ved - i bankens åbningstid - at bryde et vindue op til bankens boksrum, hvor de brød flere kundebokse op med et ukendt udbytte som resultat. Nordjyllands Politi understreger at der - modsat hvad der først blev meldt ud - ikke blev truet med våben mod personalet. De flygtede fra stedet til fods og efterfølgende i en bil, som politiet ikke har en beskrivelse af. Gerningsmændene var iført sort tøj, hættetrøjer og hvide handsker. De medbragte en blå pose - muligvis fra Ikea. Et vidne fortæller til TV2 Nord, at han så en af røverne løbe fra stedet. Han troede først, der var tale om en kondiløber, men studsede over, at han bar elefanthue. Det var først da han kom hjem og så på Facebook at der var sket et røveri, at han kædede de to ting sammen. Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner eller andre, der har bemærket noget usædvanligt før og efter hændelsen. De kan kontaktes på telefon 114. | Torsdag eftermiddag er Danske Banks filial i Nibe blevet udsat for et røveri - med en usædvanlig fremgangsmåde. | 1,091 | 111 |
Den mobile politistation var fredag formiddag rykket til torvet i Hadsund, da politiet gerne ville i dialog med borgerne om indbrudsbølgen, der har ramt området i den senere tid. - Vi ser en stribe af indbrud lige nu i Hobro- og Hadsund-området. Dem efterforsker vi selvfølgelig. Og vi tænker, det kan være nyttigt for både de lokale borgere og for os at tale om det, siger efterforskningsleder Preben Møller fra politistationen i Hobro. Det var blandt andet for at give gode råd om, hvordan man indbrudssikrer sit hjem, at politiet var rykket ud. De ville dog også gerne i kontakt med alle, der havde set noget mistænkeligt i området. Besøget på torvet gav politiet, hvad de ønskede sig. - Vi fik faktisk fat i et vidne, som jeg tror, vi ikke ellers ville have fået fat. Der var faktisk en, der havde set en gerningsmand til et af indbruddene, siger Preben Møller. Nordjyllands Politi hører gerne fra flere vidner, der har set noget mistænkeligt i området. Her kan du se Preben Møller forklare formålet med at invitere borgere til dialog på torvet i Hadsund. | En indbrudsbølge i Hobro- og Hadsund-området har fået politiet til at rykke ud med den mobile politistation. | 1,059 | 108 |