Datasets:

chcaa

/

memo-canonical-novels

like 1

Follow

Center for Humanities Computing Aarhus 20

1874_Vende_LeonieEllerEnNatIMinerne_1

James

James

Vendé

Leonie Eller En Nat I Minerne

male

male

Vende

Leonie Eller En Nat i Minerne

Vendé

Leonie eller En Nat i Minerne

Original romantisk Fortælling (grundet paa virkelige Fakta)

n

gothic

A. Behrend

KB

Forf. ikke identificeret (pseudonym?)

nan

nan

O

Første kapitel. Florence. Det er en eftermiddag i August måned at vor fortælling begynder. Himlen er mørk og truende og bebuder et hæftigt uvejr, og kun få mennesker ses skyndsomt ile hen ad gaderne. I en elegant møbleret sal gik en ung, smuk mand, iført en let sommerdragt, heftigt frem og tilbage på gulvet. Det bøjede hoved og det mørke blik tydede på, at han led under en dyb, ulægelig smerte. Flere gange standsede han sin gang og gik til vinduet, idet han så ud med et tungsindigt blik. — mørkt ude, mørkt herinde! mumlede han og trykkede hånden mod hjertet. Der kommer ingen, ingen!... Jeg er redningsløs fortabt! Han kastede sig i en sofa, men sprang pludselig op, idet han råbte: — nej, det må have en ende. Jeg må bort, langt, langt bort!... O gud, hvad har jeg dog tabt ved mit forfærdelige letsind. Hun må foragte mig som en usling, som en forbryder! Han holdt hænderne for ansigtet, medens en lydelig hulken banede sig vej. — hun, den unge, uskyldige pige, der så trygt bandt sin skæbne til min, der så kærlig og trofast kom mig i møde, hun vil nu blive skuffet, smertelig skuffet, thi hun elskede mig med et oprigtigt hjertes hele hengivenhed!... Og hende må jeg nu miste, miste for bestandig! Et dybt suk opsteg fra den fortvivlede unge mands bryst. Kort efter vedblev han bittert: — men hvis er skylden?... Hvorfor er jeg sunken så dybt?... Ak, jeg må tilskrive mig selv skylden for hvad der er hændet? Jeg er jo en mand og burde stå fast, selv om verden lokkede mig med sin glimmer og sine herligheder! Han faldt atter tilbage i sofaen, hvor han længe sad ubevægelig og stirrede hen for sig. Da rejste han sig og gik atter hurtigt frem og tilbage på gulvet, idet han heftigt udbrød: — nej, nej, det var aldrig kommen så vidt med mig, dersom ikke han, fristeren, havde lokket mig dertil!... Han førte mig ud hvor glæden og lystigheden vinkede, han var min onde dæmon, min lykkes tilintetgjører! Jeg var ung og uerfaren, han burde have rådet mig til af standse i tide, men nej, nej, han drog mig tværtimod dybere ned i livets malstrøm og jeg formåede ikke at komme op igen før det var forsilde!... Han lo ad min smerte, spottede min anger, skønt han måtte indse at jeg gik tilgrunde ved at føre dette liv!... Gud give jeg aldrig havde lært Erik Vilmer at kende, da var jeg ikke så ulykkelig, så fortvivlet, så sønderknust, da kunne jeg stue en lys og klar fremtid i møde, da kunne jeg føre en smuk, uskyldig, englegod ung pige-før alteret som min brud og danne mig et yndigt, himmelst hjem!... Men nu, ak, alt, alt er tabt! — — det eneste jeg endnu har tilbage er at søge døden, den må gøre en ende på min fortvivlelse! Ikke sig selv længer mægtig, greb han sin hat og styrtede afsted. — Viktor, Viktor! Hvor skal du hen? lød pludselig en mandig stemme. Den tiltalte så op med et forstyrret blik. — er det dig, Herbert? mumlede han undvigende og slog øjnene ned. Stands mig ikke, jeg har noget meget vigtigt at besørge. — men så bliv dog et øjeblik; jeg vil blot tale med dig! — jeg kan ikke!... Jeg må bort! råbte han og stirrede forvildet på broderen. — vist ikke, Viktor! I et sådant vejr går intet menneske ud. — vejr!... Hvad bryder jeg mig derom!... Lad det regne og storme, lad det lyne og tordne, det kan måske afkøle min feberhede pande! — du er syg, Broder, sagde Herbert bekymret og greb hans hånd. Vær nu fornuftig, gå op på dit værelse og vent med din udflugt til uveiret har raset ud. Viktor vristede sig løs. — nej, lad mig gå, Broder; mit ærinde tåler ingen opsættelse. Jeg må bort — bort! Han udstødte de sidste ord med anstrengelse og styrtede afsted. Broderen blev et øjeblik stående tankefuld. — min gud, hvad gik der af ham? udbrød han. Så bevæget har jeg aldrig set ham! Pludselig faldt en tanke ham ind, som bragte ham til at skælve. — han skulle dog vel ikke...? Nej, det kan jeg ikke fro,... og dog... det forstyrrede blik... hans hele holdning, der tydede på en forfærdelig ophidselse!... Jeg må efter ham. Gid jeg blot ikke kommer forsilde! Han ilede ligeledes bort. Forgæves så han sig om i den mennesketomme gade. Broderen var intetsteds af øjne. Det var ligesom en mørk anelse bragte ham til af styre sine skridt mod den nærliggende kastelsgrav. Sveden perlede på hans pande, da han ankom til stedet. Han så spejdende ud mod det mørke, muddrede vand, hvorfra et sagte nødråb trængte sig til hans øre. I et nu var han ved stedet. En lys sommerfrakke og en stråhat lå henkastet i græsset for hans fod. Han genkendte det gysende som sin Broders ejendom. Broderens hoved dukkede i det samme op af vandet. Neppe havde han set det, før han uden betænkning styrtede sig ud. Med rasende kraft kløvede hans arme de sivgrønne bølger; ivrigt arbejdede han sig frem for af nå broderen; men hans bevægelser blev svagere og svagere, hans arme blev kraftesløse og han formåede næppe af svømme videre. Skrækken over broderens fortvivlede gerning havde indvirket så dybt på ham. Han dukkede tilbunds, idet han udstødte et forfærdet skrig om hjælp, og de ubarmhjertige bølger lukkede sig over de to ulykkelige brødre. Intet menneske sås i nærheden — ingen anede hvad her foregik. flere timer er forløbne, uveiret har raset og udøvet sine ødelæggelser i land og by. Vi bede den ærede læser atter følge os til den elegant møblerede sal, hvor vi nys så Viktor fortvivlet vandre frem og tilbage. I det øjeblik vi indfinde os åbnes døren langsomt og en ung, ligbleg mand, med bøjet hoved og med den dybeste smerte præget i hvert træk, træder ind. Han seer intet omkring sig, men kaster sig mat og fortvivlet i en lænestol. Det var Herbert. Han stirrede sløvt hen for sig og sagde halvhøjt: — Florence må intet vide om denne ulykke; det stakkels barn ville ikke kunne bære det tunge kors. Han sad længe i samme stilling og grublede, men vaktes pludselig ved at høre en sagte hulken. Han for op og så sig forvirret om. I et hjørne af sofaen sad en bøjet og grædende kvindeskikkelse. Det yppige, glindsende hår havde løsnet sig og var faldet ned som et slør over den blændende hvide Hals. Herbert nærmede sig hende sagte. Han greb hendes hånd. — søster, hvad er der hændet? spurgte han i en vemodig tone. en undertrykt hulken var hele svaret. — kære Florence, sagde han; sig mig, hvad fattes dig; du ved, at hos mig vil du finde den mest oprigtige deltagelse. Hu « hævede endelig langsomt hovedet. De smukke træk talte om en dyb, fortærende smerte og øjnene stod fulde af tårer. — du spørger hvad der fattes mig, sagde hun bevæget; og jeg kan sige dig, at der er tilføjet mig så stor en fornærmelse, som nogen kvinde kan modtage. — fornærmelse!... Hvem har vovet...? — min forlovedes forældre! — greven og hans gemalinde! Hvorledes? Meddel mig alt, kære søster. — det er snart fortalt. Du ved, at vor forbindelse for længe siden har været bekendt i deres omgangskreds; men pludselig have de fået skrupler og sendt mig et brev, hvori de forsøge at gøre mig det indlysende, at da jeg er en borgerlig pige, må enhver tanke om at indtræde i deres familie for bestandig være banlyst hos mig. De indrømme, at det mulig vil berede mig smerte, men bede mig være overbevist om, at det kun er af hensyn til deres søns tarv, at de have besluttet dem til dette længe påtænkte skridt. — og din forlovede? spurgte Herbert og lagde mørkt armene overkors. — han besvoer mig at være ved godt mod. Dog turde han for øjeblikket intet skridt foretage, da hans forældre vare aldeles ubøjelige og han i så meget var afhængig af dem. — lad mig se brevet, søster! Hun rakte ham det. Brevet var vådt af tårer. Efterhånden som Herbert læste, blev hans træk mere og mere mørke. Han knugede brevet sammen og kastede det harmfuldt hen ad gulvet. — øg disse mennesker kalde sig for adelsmænd! Udbrød han med stærk stemme; lave og usle af tænkemåde er de. O, hvilken bitter krænkelse, søster; men jeg skal vise dem, at du i mig har en forsvarer, som vil vide at kæmpe for dig! Han ilede ud og kom kort efter tilbage. Bevæget greb han søsterens hånd. — farvel så længe, hviskedee han ømt og klappede hendes tårevædede kind; jeg går til greven og grevinden. De skulle give mig en fyldestgørende forklaring! Han var smuk, som han stod der, med de malmfaste træk luende af mod og bestemthed. Søsteren rejste sig langsomt. Hun så ham forskende ind i øjnene. — ingen hæffighed, kære Broder, hviskedee hun sagte. Måske kan alt endnu blive godt. — vær rolig derfor, søster, sagde han med et anstrøg af bitterhed; de fine folk skulle ikke komme til at beklage sig over min optræden. Han trykkede et let Kys på hendes pande og ilede ud. Andet kapitel. Et løfte. I det elegante grevelige palads strålede alt i et lyshav. Grev Erhardt holdt et af sine ugentlige aftenselskaber, stil hvilke han, for at fremme sin popularitet, sendte indbydelser vidt og bredt omkring blandt den højere klasse. Han var en stolt, aristokratisk mand, der holdt den hæder man fødtes til, højere end den, der var erhvervet ved et helt livs anstrengende kamp. Hans hustru hjalp ham trolig i at håndhæve sine aristokratiske ideer. Hendes rige toiletter og hovmodige, forfinede måde at omgås sine undergivne på, mange anset som noget, der var aldeles passende for en så fornem dame. At hjertet ikke spillede nogen væsenlig rolle hos hende eller hendes gemal, er en selvfølge. Florences forbindelse med deres søn havde de mere betragtet som en grille, end noget bindende for deres ære, uagtet de højtideligt havde givet deres samtykke. Herbert gik dristig op ad den elegante hovedtrappe. — mæld mig! sagde han til den tilstedeværende tjener. Denne bukkede forlegen. — hr. Greven er ikke for øjeblikket visibel. — hvor er han da? — inde i salen hos sine gæster. — så vil jeg gå ind til ham. Tjeneren stillede sig i vejen for ham. — det gør mig ondt, min herre, sagde han bukkende; men jeg har modtaget de mest bestemte ordrer. — til hvad? — hr. Greven ønsker ikke at forstyrres. — ah, men jeg siger dig ligeså bestemt, at jeg må og skal tale med ham; går du ikke ind og mælder mig, opsøger jeg ham selv. Tjeneren bukkede og gik. Kort efter kom han tilbage. — jeg fluide anmode dem om at gå ind i grevens arbeidskabinet, der vil han modtage dem. — godt. Viis mig vej. Herbert blev ført ind i en elegant lille salon, der indtil overflod strålede af luxusgjenstande. Han blev slående midt på gulvet, idet han søgte at tvinge sine stormende følelser. Døren åbnedes og greven trådte ind med et let buk. — hvad er til tjeneste, min herre? spurgte han og kastede sig med en ligegyldig mine i den polstrede lænestol. Det må være en sag af megen vigtighed, siden de ulejliger mig så silde! Grevens stemme lød kold og fremmed. Hans holdning opirrede Herbert i højeste grad. — jeg kommer for at fordre en forklaring, sagde han med dirrende stemme. — i hvilken anledning, om jeg tør være så fri at spørge? — de har uden årsag ophævet forbindelsen mellem deres søn og min søster. Ved de, hr. Greve, det er hjerteløst handlet. Greven trak fornemt på skuldrene. — hvad skal man sige, min herre! udbrød han. Min søn var led og ked af den forbindelse, og da han forestillede mig dette, gav jeg gerne mit samtykke. — det er usandhed, svarede Herbert, skælvende af vrede. Deres søn elsker endnu min søster... — de vover? Greven rejste sig med et lynende øjekast. — ja, jeg vover at sige det er usandhed. Som min søsters naturlige værge protesterer jeg mod denne flammelige og hjerteløse fremgangsmåde. — men hvad hjælper det, min herre? Min søn kan ikke undvære min protektion. Hans forelskelse har varet længe nok. Det er min faste beslutning, at min søn knytter en forbindelse, der er ham mere værdig. Herbert lo hånlig. — det er altså udelukkende dem og deres Fru gemalinde, der have foretaget dette arrangement? De tilstår det jo selv! — nuvel, ja, siden de absolut vil vide det. Jeg ønskede ikke at såre dem. — øg de betænker ikke, at de hjerteløst knuser tvende hjerter, som elske hinanden. — bah! Det har intet at betyde. I vore materielle dage dør man ikke af ulykkelig kærlighed. — min gud, hvor skandaløst! udbrød Herbert. 2g de begriber ikke, at de ved denne handling sætter en plet på min søsters ære? — unge mand, sagde greven med irriterende ro; de tager sagen alt for alvorlig. At deres søster, som forresfen er særdeles vakker, finder sig meget bedrøvet over hvad der er flest, er mig fuldstændig indlysende. Hun har knyttet illusioner til sin vordende stilling som grevinde, der ikke kunne opfyldes. Nuvel, her i byen findes vist mange « Pæn håndværksmand, som med glæde vil føre hende til alteret. Min søn bliver det aldrig! Greven rejste sig og nærmede sig døren for at gå ind til sine gæster. Herberts hjerte bankede som skulle det sprænge hans bryst. — vi få at se! råbte han hæst og med et lynende øjekast. Deres søn skal blive min søsters ægtefælle. Han vil trodse deres formaninger og pålæg. De vil ikke have noge « søn mere! — øg hvoraf vil dette ægtepar leve? spurgte greven hånlig. De må begribe, at hvis min søn gifter sig mod min og min gemalindes villie, vil han for bestandig være banlyst fra min nærhed. Herbert betænkte sig et øjeblik. — jeg vil flænke min søster en formue, sagde han fast. — ved hvad? spurgte greven med et foragteligt smil. — ved arbejde! lød de « unge mands svar. — farvel, min herre! Må jeg gratulere dem til deres fremtid! greven tilkastede ham et hånligt blik og gik bort. Herbert blev slående et øjeblik i tanker. Pludselig hævede han med et rask kast det ædle hoved. — ja, søster, du skal ikke komme til at lide! Udbrød han bevæget. Jeg skal arbejde for dig! Han greb sin hat og stormede ud. Da han kom ned på gaden, indvirkede den kølige aftenluft beroligende på ham. — det var en tung dag, sagde han hen for sig. Gud ved om det atter skal blive lyst for os! Skyndsomt ilede han hen ad gaderne, for at nå sit hjem. Undervejs udkastede han en plan for fremtiden, en plan, der syntes at vinde hans bifald. Han standsede endelig udenfor sit hjem idet han mumlede: — ja, således skal det være!... Jeg rejser til den ny verdensdel, for der at finde lykken!.. Vær tryg, Florence, jeg skal arbejde for dit vel med flid og udholdenhed! For dig vil jeg lide de største savn og dristig gå faren i møde! Langsomt og lydløst nærmede han sig døren og lyttede. En krampagtig hulken lod sig høre inde i værelset. — hun græder endnu, stakkels barn! hviskedee han. Gud give min plan må lykkes, at jeg må bane vejen for hende! Han åbnede døren og trådte hurtig ind. Florenes sad i sofaen; hun var ligbleg, men en svag rødme overfor hendes kinder, da hun fik øje på broderen. — du græder endnu, sagde han ømt. Tab ikke modet, Florenes, alt er endnu ikke tabt!... Stol på gud, der følger ethvert af vore fjed, han vil sikkert lede alt til det gode! Med få ord fortalte hende sin samtale med den gamle grev Erhardt, fortalte hende, at det kun var småligt hensyn til rang og stolthed, der havde ledet ham til dette skridt, og at den unge Greve ingen skyld havde deri. Hun følte sig lidt mere fattet, ved at høre hans trøstende ord. Hun hjalp ham med at ordne hans sager og pakke hans kufferter, og få uger efter forlod den brave unge mand staden, for at foretage den lange, besværlige rejse. tredie kapitel. „ En ven ”. Tre måneder efter den sidst fortalte begivenhed finde vi Herbert i Kalifornien. På dampskibet havde han fornyet bekendtskab med sin ungdomsven — Erik Vilmer. Herbert havde ingen anelse om denne vens opførsel mod Viktor. Han følte sig få ens midt i de fremmede omgivelser, medens hjertet var gennemtrængt af tanken om hende derhjemme, der med længsel fulgte hans færd i det fjerne, derfor sluttede han sig til sin ungdomsven. Ankommen til Kalifornien valgte han sig en plads et stykke fra de andre guldgravere og arbejdede med sveddryppende pande i den hårde jord, den ene uge efter den anden. Mangen gang faldt det ham tungt og armen sank kraftesløs ned til siden, medens han uvilkårligt i sit stille sind var ved at angre det løfte han havde gjort. Han betroede sig til Erik Vilmer. Denne havde heller intet udbytte fået endnu. Rundt omkring hørtes om overfald på de ufarbare veje. Når en eller anden havde fundet det guld, han så længselsfuldt søgte, og ilede til nærmeste stad for at få rede penge for sit fund, hentede han mangen gang døden. De to venner blev “ enige om at hjælpe hinanden i enhver fare, der mulig kunne møde dem. Herbert var inderlig glad over at have truffen Erik, hvem han gjorde til sin fortrolige, og Erik følte sig særdeles tilfreds med at være sammen med Herbert, hos hvem han tilbragte mangen behagelig aften. Herbert anede mindst, at han havde kastet sit venskab på en uværdig. En aften kom Herbert hen til Erik Vilmers telt med en glædestrålende mine. — min ven, udbrød han ivrigt; jeg tror endelig at have fundet et leje! — er det muligt? svarede Erik med et skinnende blik. Du har virkelig fundet guld? Herbert nikkede smilende. — virkelig ægte guld? spurgte Erik, idet hans øjne fik et lurende udtryk. — jeg tror det sikkert, svarede Herbert; men hør nu min plan. Når natten falder på, begiver jeg mig tilbage til sjakten. Du må love mig, Erik, ikke at betro et eneste menneske, hvad jeg her har sagt dig, man var ellers i stand til at berøve mig mit fund; jeg vil da arbejde med al kraft og jeg tror nok, at jeg skal have lykken med mig. Erik stirrede et øjeblik tankefuldt hen for sig, uden at svare. — ikke sandt, du lover mig, at hemmeligheden skal blive bevaret? spurgte Herbert og få med et glædestrålende blik på vennen. Erik for pludselig sammen. — ja, ja, det lover jeg! sagde han langsomt og skælvende. — nuvel, så vil jeg gå tilbage til mit telt, for at hvile til tiden kommer. Erik så efter ham med et ejendommeligt blik. — han bliver rig — lykken føjer ham i alt! Mumlede han bittert; medens jeg med hvert spadestik mere og mere nærmer mig min undergang! Jeg er den eneste, han har betroet sig til. Ha! En tanke falder mig ind! Hvad om jeg tog guldet fra ham. Ingen, ingen ville ane hvem ransmandeu var. Han standsede og så sig skulende om til alle sider. — nej, her er jeg alene! Jeg kender menneskene. Han er ikke bedre end nogen anden. Ejer han en formue kender han mig ikke mere. — var det hans Broder Vikfor, den unge, uerfarne, godtroende stakkel, da var det en anden sag, han ville sikkert lade mig så størstedelen af skatten; men her — her forholder det sig anderledes! Her må bruges magt, hvis jeg skal få noget udbytte!... En hurtig beslutning og jeg er rig — rig for hele livet! Endnu i nogen tid stod han og stirrede efter Herbert. Da gik han ind i teltet og overtænkte sin skumle plan. Han kastede sig på sit leje, men fandt ingen ro; stedse foregøgledes for hans blik store dynger af guld, men midt imellem disse sås Herberts afsjælede legeme. En gysen gjennemfoer ham; dog kun for et øjeblik. Han rejste sig, tændte sin pibe og søgte ved læsning at fordrive tiden indtil det gunstige øjeblik indtraf. Natten kom. Stille og tung hvælvede mørke skyer sig på himlen. Herbert sneg sig langsomt med en blændlygte hen til det sted, hvor han havde gravet. Flere gange standsede han lyttende. det forekom ham som hørte han snigende trin bag sig og af og til så skinnet af en lygte. — å, det er kun et foster af min fantasi, mumlede han; Erik alene ved hvorhen jeg går og han hviler ud til dagen i morgen. Trøstig gik han videre og havde snart nået stedet. Langsomt og forsigtigt begyndte han nedstigningen. Det var en dyb schakt med flere krumninger og mørke fordybninger. Men næppe var kyset fra hans blændlygte forsvundet, før en lurende skikkelse forsigtig nærmede sig. Den satte en lygte ved randen af schalten og stirrede ned. Ved det svage skin så man Erik Vilmers blege træk. Samvittigheden havde alt mærket ham. Han lignede i dette øjeblik en af nattens onde ånder. — Herbert er alt dernede! mumlede han hæst. Han har måske allerede guldet i sin hånd; dette guld, hvorefter min sjæl tørster med higende, fortærende længsel! Han åndede dybt og tungt. — jeg må derned — en eneste dristig handling og guldet er mit! hviskedee han hæst. det var som om disse ord gav ham nyt mod til fin forfærdelige gerning. Endnu engang stirrede han ned i det mørke, uhyggelige dyb. Da begyndte han lydløst og forsigtigt nedstigningen. Hans åndedræt var tungt, hans skridt vaklende, og skælvende over hele kroppen krøb han langsomt frem. Pludselig standsede han og søgte med sit blik at gennemtrænge mørket; men han kunne intet se. Et vildt dyrs brølen fik ham til at fare op. Han lagde hånden på sin svedbedækkæde pande og mumlede, idet han skulende så sig om til alle sider: — dubliver en morder, Erik; en morder... Er det ret af dig at belønne hans venskab således? Han sænkede uvilkårligt hovedet ved denne tanke. Dog straks efter rettede han sig stolt i vejret, så dristigt frem for sig og vedblev bittert: — har han større ret til guldet end jeg? -- -- -- nej, nej, det er kun et fund, der ligeså godt kunne tilfalde enhver anden — altså også mig! Dersom han ville dele med mig, skulle jeg ikke hindre ham; men det gør han ikke, det ved jeg forud! han krøb langsomt videre og snart var han kommen så nær, af han kunne høre Herbert arbejde tæt ved sig. Med et djævelsk smil standsede han. Ved enden af gangen, der beskrev en bue, fik han øje på Herbert, der med ryggen vendt imod ham ivrigt bearbejdede den hårde, stenede jord. Som en slange sneg Erik sig nærmere og nærmere hen til ham. Med sammenbidte tænder, for af ikke en eneste lyd skulle undslippe ham, nærmede han sig langsomt stedet. Herbert standsede pludselig sit arbejde. Han udstødte et lydeligt glædesskrig og greb hurtig en Klump jord, som han med usigelig fryd betragtede ved det svage lysskær fra blændlygten. — ja, det er guld, ægte guld! hviskedee han begejstret. Eriks blik syntes af ville gennembore den intet anende Herbert. Begærlighedens dæmon bragte ham til af skælve fra isse til fod. Øjnene trådte næsten ud af deres huler og stirrede vildt på den unge mand. — nu gælder det! mumlede han, hævede spaden og ilede hurtigt frem. med det farlige våben bibragte han den intet anende unge mand et voldsomt slag i hovedet. Herbert sank om uden af give en lyd fra sig. Erik greb jordklumpen med feberagtig Iver. — nu er det mit! hviskedee han hæst. Jeg er rig... mægtig. Ha, hvilket herligt liv ligger der nu for mig! Han kastede et hurtigt, fly blik på den ulykkelige, der lå bleg som døden, og begyndte opstigningen. Fod for fod og stønnende af anstrengelse kravlede han op. Det forekom ham, som var den myrdede efter ham, for at fratage ham det ranede bytte. Af og til gled hans fod tilbage. Hvergang udstødte han et skrig af angst. Det var som stivnede blodet i hans bryst ved tanken om sin forfærdelige brøde. Angstens sved randt ned ad hans pande; han vovede næppe at ånde. Endelig nåde han op. Hurtig skjulte han jordklumpen under sine klæder og ilede ind i sit telt. Med febrilsf Iver gav han sig til at undersøgeden. Hans undersøgelser varede længe. Pludselig kastede han sig ned på jorden med et højt, halvt vanvittigt skrig. — det er kun jord! streg han og slog sig rasende for panden med den knyttede hånd. 0, hvilken skuffelse! Hahaha! Hvor er den glans og hæder jeg havde drømt, hvor er alt det guld, jeg forbryderisk ranede?... Øg derfor har jeg dræbt et menneske, min eneste ven i det fremmede land! — himmel, det fortner for mine øjne, rædslen griber mig atter med sine stærke kløer. Jeg seer hans blege, dødlignende træk og hører hans gispende åndedrag. Hvor finder jeg ro?... Jeg må ud i det fri! Jeg kvæles herinde! Luft, luft! Med et uartikuleret skrig styrtede han igen ud af teltet. Fjerde kapitel. En åre. Længe lå Herbert uden bevidsthed. Slaget havde kun bedøvet ham. Endelig fejrede dog hans kraftige ungdom og blodet begyndte atter at strømme frit gennem hans årer. Han så sig forvirret om. pludselig faldt hans øje på den opkastede jord, og alt hvad der var hændet randt tilbage i hans bevidsthed. Han rejste sig langsomt. — det var Erik! hviskedee han svagt. De « Ulykkelige, han ville dræbe mig. Hans havesyge blev sat i bevægelse, da jeg underrettede ham om, at jeg havde fundet et guldleie. O, gud, hvor nær var jeg ikke døden. Det flette menneske... Ak, hvor det endnu smerter i hele mit legeme! Men jeg må se at komme bort fra dette uhyggelige sted... fattig som før... en anden har taget det guld, som jeg så mødig arbejdede for.... Og dog, var det vel for mig selv...? Nej, jeg ville forsøde mine kæres dage... også han, som ville tage mit liv, ville jeg give en del af mit fund. -o, hvor verden dog er ond og uretfærdig! Han vendte sig langsomt til siden og greb spade og hakke. Mat ville han flænge disse over skulderen; men de faldt atter til jorden. Pludselig studsede Herbert. Spadens og hakkens fald havde fremkaldt en metallisk klang. Herbert foldede hænderne. — skulle gud i sin nåde ikke ville have, at jeg sial arbejde forgæves! mumlede han med et smil. Trætheden var glemt; han begyndte atter at arbejde. Et øjeblik efter for han forbavset og næsten overvældet tilbage. En guldåre viste sig for hans blik, der bragte hans hjerte til at svulme af henrykkelse. — guld, guld! udbrød han og hævede begejstret hænderne. k^æræ søster, nu er du rig! Han måtte et øjeblik sætte sig på den opkastede jord. Det pludselige held gjorde ham næsten forvirret og ude af stand til at handle. Endelig, efter en stunds forløb, gav han sig atter til at arbejde. Da han i flere timer havde bearbejdet jorden standsede han. Han ilede hen til et kar og vadsiede den lerede jord af det fundne guld. — ru har jeg nok! sagde han med et tilfreds smil. O, hvor jeg er lykkelig, hvor jeg er rig! I sandhed, jeg var ved at tabe modet ved at se al min møje spildt; men jeg er bleven rigelig belønnet! Han trak sin bluse af og lagde den glimrende metalmasse deri. Langsomt begyndte han opstigningen. byrden knugede ham næsten til jorden. Endelig lykkedes det ham dog at komme op til randen af schakten. Han drog et lettet suk og sendte et inderligt, takkende blik mod den stjernebesåede himmel. Slæbende på sin tunge byrde ville han gå videre. Pludselig standsede han og hans godlidende træk blev overglødet med harmens rødme. Erik stod for ham. Han strakte hænderne ud imod ham med et næsten dæmonisk smil om de dirrende, kridhvide læber. — jeg tog fejl, gispede han; det var kun ussel jord jeg fratog dig!... Jeg blev næsten vanvittig da jeg opdagede det! — og du vover at træde for mine øjne, Erik? Du blues ikke over den grusomme handling, du har øvet imod mig? — jeg kom for at bede dig om... Tilgivelse... for at hjælpe dig med at bære denne... Byrde! Erik kastede sig pludselig over guldet og borede hænderne deri med rasende kraft. — bort med dig! streg Herbert fortørnet og kastede ham til side med al sin magt. Havde du ikke viist dig som en falsk ven, havde jeg lønnet dig vel for din taushed; men nu, efter at du røverisk har villet dræbe mig, for at tilegne dig, hvad jeg møjsommelig har arbejdet for, nu kender jeg dig ikke mere. — også jeg har arbejdet, mumlede Erik med et skulende sideblik til guldet; men jeg fandt intet, intet! — det har du; men du burde vide, at man ikke bør berøve et andet menneske livet for at tilrane sig hans ejendom, fordi man ikke selv har lykken med sig. — jeg ved det, sagde Erik mørkt; jeg blev greben af en ond dæmon, da du fortalte mig om dit held. Det var, som hviskedee en stemme til mig: dræb ham, dræb ham!... O, når du vidste hvilke kvaler jeg har lidt i den korte tid, efter at min forfærdelige brøde var begået. Jeg ville sammenkalde nogle af de andre guldgravere, for at ile dig til hjælp; men jeg turde ikke, jeg ængstedes for at min brøde skulle kunne læses på min pande... — og nu kommer du for at bede om min tilgivelse? — ja, ja! Giv mig den, jeg beder dig, før får min sjæl ingen ro. — nuvel, jeg tilgiver dig! sagde Herbert mildt. Du har ikke været dig selv i det forfærdelige øjeblik. Giv mig din hånd, Erik. Lov mig nu, i kraft af vort barndomsvenflab, at du herefter vil blive et godt menneske, og jeg lover dig til gengæld, at jeg aldrig skal tilbagekalde i dit minde denne nats sørgelige handling. Erik kastede sig tilsyneladende overvældet af taknemlighed på knæ og greb Herberts hånd. — hvor du er ædel og høihjertet! udbrød han. Du skal aldrig komme til at fortryde at du tilgav mig. Herbert rejste ham hurtigt op, idet han sagde: — man knæler kun for sin gud, Erik. — ja, og for den som man har gjort uret imod. — lad det være glemt, Erik. Hold din ed og vi er atter bestandig venner. Jeg skal straks give dig et bevis. Tag og luk denne pakke op. Erik adlød. Han for tilbage og holdt sig et øjeblik for øjnene. Hans bryst arbejdede krampagtigt. — hvilken uhyre mængde guld! mumlede han, idet han næsten bøjede hele forkroppen over metallet og lod de griske fingre gribe hvert enkelt stykke. Herbert stod kold og rolig. — ja, der er meget! sagde han. En fjerdedel deraf er dit. — mit, mit! streg han. Er det virkelig muligt? — ja, det er som et pant på vort fornyede venskab. — o, men så lad os bringe det i sikkerhed, hører du; der kunne komme nogen... de ville måske dræbe os. Kom, lad os ile ind i mit telt, der kunne vi være uforstyrrede. Afsted, afsted! Han samlede med feberagtig Iver pakken sammen, greb Herbert ved armen med al sin kraft og ilede afsted. Femte kapitel. En hellegjerning. Florenes følte først ulykken i hele fin udstrækning, da Herbert var rejst. Hun var nu ene!... Intet menneske var ved hendes side, nu da de tung « dage vare komne. Den unge Greve, hendes forlovede, havde siden Herberts afrejse^ ikke ladet høre fra sig, og Florence var for stolt til at søge den mindste tilnærmelse. Mangen stille nattetime fandt hende vågen, medens de forgrædte øjne trøstesløs fæstede sig på grevens portræt, der hang i hendes lille boudoir, omslynget af friske, nydelige blomster. — ene, ene! sukkede hun. O, gud, hvor ulykkelig føler jeg mig ikke. Det er som skulle enhver følelse kues tildøde i disse ensomme værelser. Intet brev får jeg fra Herbert og hvor Viktor færdes, ved jeg ikke. Er jeg da aldeles forladt af alle mine kære? Langsomt gik hun frem og tilbage i værelset. Pludselig standsede hun og strøg de blonde lokker fra panden. — men jeg må ikke sørge mere! hviskedee hun bedrøvet. Nøden står snart for døren. De få sparepenge, den kære Herbert gav mig ved sin afrejse, er snart opbrugte. Jeg må arbejde, hvis jeg ikke skal gå under i kampen for det daglige brød. Jeg vil straks søge arbejde, måske findes der dog gode mennesker. Hurtig, som beslutningen var fattet, greb hun sin hat og shavl og ville fjerne sig. Hun nærmede sig døren. I det samme bankedes der sagte på denne. Florence for tilbage og blev forlegen stående. Der bankedes atter. Hun tog sig forvirret til hjertet. — skulle det være ham, hun i sit hjertes uskyldighed havde stænket fin tro, ved hvis side hun havde drømt sig et paradistfl liv, omstrålet af lykkens glødende skær? Ak, hun turde ikke vente det efter alt hvad der var sket, og dog... Dog...! Hun fuldendte ikke sætningen; men gjorde pludselig ende på sin ubestemthed ved at åbne døren. En fremmed, elegantklædt herre viste sig på tærskelen. Florence udstødte et svagt skrig og blev stående, uden at kunne bringe et ord over fine læber. — bliv ikke vred, skønne frøken, stammede den fremmede i en let, halvt forlegen tone; jeg forskrækkede dem sikkert og beder dem meget undskylde min indtrængen her. — ak, min herre, sagde Florence med et venligt smil; det er mig som må bede dem om forladelse for min ubegribelige skræk. — nuvel, jeg vil håbe det ikke skal have alvorlige følger. Turde jeg bede dem vise mig den tjeneste at meddele mig, om frøken Florence Laverton boer her i huset? — det er mig! — ah, hvilket held. Jeg har en lille kommission at udrette til dem, min frøken. — til mig? spurgte Florence forundret. Behag at træde nærmere. den fremmede trådte ind, så sig om med en klasseret adelsmands ugeneerthed og kastede sig magelig i en af lænestolene. Florenes satte sig forlegen og rødmende noget fra ham. Den fremmede så på hende med en familiær, beflyttende mine. — min herre, de omtalte nylig, at de havde en kommission at udrette, som angik mig? vovede Florence endelig at sige i en bly, beskeden tone. — ah! Ja, det er sandt. Jeg glemte rent mit egentlige ærinde over alt det smukke, der findes i dette værelse. Den fremmede tilkastede hende et beundrende blik. Florence så til siden, uden at svare. — de har en Broder, som for kort tid siden er rejst til Kalifornien? fortsatte den fremmede. — ja, min herre, sagde Florence. O, kan de måske meddele mig noget om den kære Herbert? Jeg har hver dag ventet brev fra ham, men der er desværre intet indløbet. — nej, det er ikke derom. — men så sig mig dog, hvad det er, der bringer dem til mig? Min gud, jeg er helt urolig og ængstelig. Den fremmede vendte sig til siden for at skjule et kynisk smil, som spillede om hans tynde læber. — de vil måske undres over, hvad jeg har at sige dem, sagde han; men vær vis på, at det udelukkende er af interesse og velvi

1875_Vende_LeonieEllerEnNatIMinerne_2

James

James

Vendé

Leonie eller en nat i minerne

male

male

Vendé

Leonie eller en nat i minerne

Vendé

Leonie eller En Nat i Minerne

Original romantisk Fortælling (grundet paa virkelige Fakta)

n

gothic

A. Behrend

KB

Forf. ikke identificeret (pseudonym?)

nan

nan

O

Første kapitel. Den ubekendte. Tidens hjul rinder ustandselig. Atter er en dag rundet frem, bærende i sit skød så mange forhåbninger og glimrende løfter, jublende glæde og knugende smerte. Som i en dæmrende tåge glider den frem og vidner, at som den går det menneskebarnet, kuld på kuld vandre de frem og forsvinde i tidens bølgende hav; mange må tilbage til sit ophav, alt i den fagre vår, medens blomslerduften lifligt kvæger sindet, andre se sneen kaste sit hvide skær på deres dage, og føle først sent hvorledes kræfterne efterhånden synke, medens de fod for fod og mange « stu « d e « e, kun med mindet om de kære forudgangne, flæbe sig henimod det sted, hvor vandringsstaven kan lægges ned. Dog, lad os ikke dvæle ved disse betragtninger, men atter skride til udviklingen af vor fortælling. Grev Erhard og Florence opholdt sig endnu på det efter faderens død arvede gods. Af og til fik de i nogle uger ad gangen besøg af Leonie og Herbert, som boede hos broderen, Viktor Laverton, der nu var bleven gift med Henriette, og til hvem Herbert, ifølge sit løfte til advokaten, havde købt en større gård i nærheden af grev Erhards gods. Lykkelige dage vare henrundne for de tre familier i de dejlige omgivelser. De tre damer vare ifølge hjertets tilbøjelighed uadskillelige veninder, og følte sig knyttede til hinanden med få stærke bånd, at de kun kunne imødese en adskillelse fra hinanden med dyb smerte. En kort tid havde de modtaget besøg af den unge spanier og Margaritha, men disse vare ifølge Herberts og Leonies ønske atter rejste tilbage, forsynede med Herberts fuldmagt til i hans fraværelse at styre den vidtløftige plantage, da han nødig ville overlade den i en fremmeds hænder, som den for øjeblikket var. Det er ved solnedgang at vi atter indføre vore ærede læsere hos vor fortællings hovedpersoner. Bordet, hvorom de sidde grupperede, er dækket i haven. Solen kaster sine sidste gyldne stråler på de høje trætoppe og blomsterne sende en mild balsamisk Duft, som ville de tage afsted inden duggen falder, for atter i den årle morgenstund at stå friske og duftende. måltidet er nylig endt og tjenerne ombærer desserten. Herrerne sidde noget derfra, røgende deres cigarer, medens en livlig konversation sætte deres træk i bevægelse. Samtalen drejede sig om plantagen. Postgangen var i nogen tid ophørt og Herbert havde derfor været uden underretning om, hvorledes sagerne stod derovre i det fjerne land. — jeg tror at det ville være klogest at rejse derover, sagde Herbert; denne taushed huer mig ikke ret. Leonie kom gående hen imod dem. Man kunne ikke tænke sig en mere henrivende, yndefuld skikkelse. Hun lagde med et mildt smil hånden på sin mands arm. — hvorom er det talen drejer sig? spurgte hun. Herrerne have vel ingen hemmeligheder, som ikke tør meddeles os stakkels svage kvinder. — å nej, kære Leonie, svarede Herbert; det hvorom vi tale må du så gerne høre. Det gælder nemlig plantagen derovre; som du ved, have vi ingen efterretninger fået i lang tid; det forekommer mig besynderligt, og jeg talte om, at det muligt kunne være rigtigst at tage derover., — du vil rejse alene? — ja, det vil måske være bedst. Hvis alt står vel, vil jeg være tilbage om nogle måneder. Leonie få sin mand sørgmodig ind i øjnene. — det vil blive en lang tid for mig, sagde hun vemodig. — kære... Du længes...? — jeg kan ikke nægte det. — nuvel, så tager du med. Ikke sandt, en attrå findes i dit bryst efter atter at se dit barndomshjem? — så er det, kære Herbert, du har læst i mit hjerte; men hvis der nu kommer brev? — da rejse vi alligevel. Når man er ejendomsbesidder, bør man jo dog engang imellem se til sit gods. — og, ikke sandt, tilføjede Leonie; hvis du så synes, vil jeg bede Florence og Henriette om at rejse med. Den daglige omgang med dem er bleven mig så kær; det ville være et dybt savn for mig at vide dem så langt, langt borte fra mig. — ja, det tør jeg nu ikke bestemt love dig. Hvad siger du, Erhard og du, Viktor, om at gøre en lille tur med os over til plantagen? Det kunne måske interessere eder at blive bekendt med livet derovre? — de kender det jo, Erhard; men Viktor er sikkert aldeles fremmes for disse forhold. Ja, kære Leonie, henvendte han sig til sin hustru; du må finde dig i at tage herrerne med, hvis de indvilliger, for alene tør jeg sandelig ikke være kavaler på en så lang rejse for tre smukke damer. Leonie truede skælmsk ad ham. — smigrer! lo hun. — ja, jeg kunne nok have lyst dertil, svarede Viktor; det kommer kun an på Henriette, hun vil så nødig stilles fra sin fader. — så tage vi ham med! svarede Leonie. Vi blive en hel lille karavane, det er netop herligt. Nu, hvad siger de, grev Erhard, de sidder så faus og betænksom? — jeg ved ikke ret hvad jeg skal svare, sagde denne; godsets bestyrelse giver mig jo nok at bestille... — men de har jo den gode, retskafne forvalter; han vil sikkert i deres fraværelse styre alt på det bedste. — sandt nok, han har min fulde tillid.., men... — her gælder intet ment smilede Leonie. Øe har at lyde, her er intet andet valg. — de er streng, min fruel — jeg er despot, om de så vil. — nuvel, spørg Florence. — jeg har alt hendes samtykke, svarede Leonie skalkagtig; vi damer have for lang tid siden talt derom; må sjeg meddele dem at de indvilliger? — ja, gør det, sagde grev Erhard; jegsburde egentlig holde en straffeprædiken for dem, min frue; det ligner temmelig nær et komplot. — tilgiv mig, min herre, svarede Leonie med komisk alvor; jeg indser, at jeg er en forbryderste og sværger herved, at jeg — når vi først er på rejse — bodfærdig skal klæde mig i sæk og asfe. Hun ilede bort, idet hun forinden næsten med hæftighed faldt sin mand om halsen og trykkede et Kys på hans læber. Snart var hun forsvunden i hovedbygningen, for at meddele sine to veninder den glædelige nyhed. Dagen gik med en fortsat samtale om rejsen, og allerede næste dag vare forberedelserne igang. Et par dage efter, nogle timer før Herbert havde besluttet at afrejsen skulle finde sted, gik han alene i haven. Hans pande var tankefuld og øjnene stirrede henad landevejen, der løb tæt forbi, som ventede han nogen. Om morgenen havde han i al hemmelighed modtaget et brev, hvis indhold han så godt som muligt søgte at skjule. Det indeholdt kun nogle få linier. „ Jeg kan ikke meddele dig noget glædeligt „ Nyt, stod der i brevet; hvorledes det er gået „ til, ved jeg ikke ret; men slaverne er blevne „ misfornøjede. Lejlighedsvis har jeg erfaret, at „ der er en sammensværgelse igang imellem dem; „ jeg skal så vidt muligt søge at stille dem tilfreds; „ men kom så snart som. muligt herover. Din „ Nærværelse vil sikkert være heldbringende. Lige „ effer brevets ankomst fender jeg dig en af „ mig betroet mand, som vil forklare dig alt „ mundtligt. „ Hils alle! Din svoger Juarez. “ Nu, da Herbert var alene, gik han heftigt frem og tilbage. De » rolige maste var falden og hans ansigt viste uro og bekymring. — hvor bliver han dog af? sagde han og så atter ned ad vejen. Der slår: „ straks effer brevets ankomst “, han måtte dog ile, når det gælder en sag af så megen vigtighed. Han gik atter heftigt frem og tilbage i havens gange. Kn vogns rumlen hørtes endelig på vejen. Den standsede udenfor hovedportalen. Herbert ilede den ankomne i møde. Det var en elegant klædt mand med et mørkt, stirrende blik, lyst hår og bar, som var h ' an såret, en klap for det ene øje. Den mørke kolorit, der hvilede over hans træk, tydede dog imidlertid på, at han måtte være en sydlænder, eller i det mindste have berejst de varme lande i mange år. — de kommer fra Kalifornien, min herre? Spurgte Herbert hurtigt. — ja, svarede denne og bukkede dybt; det er måske plantagens ejer, Herbert laverfon, jeg har den ære at tale med? — ja, min herre, ja det er mig. Jeg beder dem, følg mig ind i haven, lad os sætte os på en af bænkene. De har en meddelelse til mig? — det er få; deres svoger, Don Juarez, som har antaget mig til medhjælper på plantagen, ønskede at jeg skulle rejse hertil, for mundtlig at underrette dem om sagens rette sammenhæng. — han skriver mig til derom. Sæt dem, min herre, jeg beder dem, lad os komme til sagen. — nuvel, tag den ankomne ordet; som det vistnok er dem bekendt af brevet, er deres undergivne meget misfornøjede. — ja, min svoger frygter en sammensværgelse. — den eksisterer virkelig! — fortæl mig alt. Jeg forsikrer dem, min herre, brevet har gjort mig meget urolig. Hvad kan grunden være? — det er så en egen sag. — de er måske ikke aldeles på det Rene dermed? -jo. — deres mine er hemmelighedsfuld. Tal, jeg beder dem. Jeg ønsker at vide de mindste enkeltheder ved sagen. — nuvel, tog den fremmede ordet, og lod som han kun med møje kunne få ordene frem; den egentlige ophavsmand til at denne sammensværgelse er sat igang, er deres svoger. — hvorledes? - — således er det. Men lad mig forklare dem alt, hr. Laverton. — tal. — for et år siden kom jeg til plantagen. Jeg rejste for at se mig om i verden. Plantagen tiltalte mig ved sin skønhed og det poetiske skær, der hvilede over den, og jeg besluttede at søge deres svogers bekendtskab, for mulig gennem dette at få tilladelse til en kort tid at opholde mig der.. Jeg opnåede mit ønske, og skønt mit ophold skulle være begrænset, viste deres svoger og hans elskværdige hustru mig så megen imødekommenhed, at jeg på deres indstændige bøn besluttede mig til at forlænge mit ophold på dette venlige sted. Deres svoger var uudtømmelig i at vise mig alt og forklare mig den hele måde, hvorpå det var deres ønske at forretningen skulle styres, og efterhånden skete det så, at jeg fik så meget indblik i bestyrelsen af den vidtløftige plantage, at jeg flere gange i et kritisk tilfælde, netop på grund af mine erhvervede kundskaber, så mig i stand til at give '. Deres svoger et velment, praktisk råd. Imidlertid — bliv ikke vred, hr. Laverton, over min uforbeholdne, fuldstændige meddelelse — blev det mig snart klart, at deres Herr svoger bestyrede plantagen på en måde, som ikke var aldeles forenelig med klogsfab. Af naturen er han heftig, lunefuld og mistænksom, og dette bidrog tilsammen til, at han — ledet af sine forskellige indflydelser — satte sig i miskredit hos de sorte, og flere gange lod sig forlede til at diktere hårde straffe, hvor en begrænset mildhed ville være heldigere anvendt. Som det sikkert er dem bekendt, hr. Laverton, er de sorte af naturen hævngerrige og føle sig, netop på grund af at de er berøvede deres frihed, på hvilken de sætte så megen pris, trykkede under det åg der hviler på dem og hilse enhver lejlighed som kærkommen, der atter er i stand til at byde dem den så inderlig attråede frihed. Det er derfor ikke så underligt at de have sammenrottet dem, og sagen bliver netop forklarlig ved den måde, hvorpå deres svoger mener at kunne behandle de ulykkelige... De skildrer mig der et mørkt billede! Afbrød Herbert ham. — vel sandt; men de har jo forlangt en uforbeholden meddelelse, hr. Laverton, og dette er flet. Det er min fuldstændige overbevisning, at deres hr. Svoger ved sit lunefulde regimente er skyld i at forholdene er således, som de for tiden stille sig. Herbert sad stille, betragtende den fremmede med et skarpt, undersøgende blik, som ville han forsfe efter, om der ingen skjult bevæggrund kunne findes, beder fik ham til at udtale en sådan fordømmelsesdom over Don Juarez. — hvorledes er de kommen til kundskab om, at denne sammensværgelse eksisterer? — det slete en nat, da jeg på grund af søvnløshed besluttede mig til at spadsere en tur, for mulig at tilbagevinde den tabte ro. Det var nogle få dage efter at deres svoger havde engageret mig til at hjælpe ham med bestyrelsen af den vidtløftige plantage. Langsomt var jeg gået gennem den store, smukke have, og ville netop lægge denne bag mig for at gå forbi de sortes hytter, da jeg forbavset blev slående. En for en, som på et aftalt signal, snege de sorts sig ud af hytterne, alle i en bestemt retning. Jeg ventede skælvende på hvad der ville fle. Endelig vare de efterhånden forsvundne i den noget derfra liggende skov, og da deres hemmelighedsfulde bortgang havde vakt min nysgerrighed, besluttede jeg modig at snige mig efter dem, for at komme på spor efter det egentlige motiv til denne hemmelighedsfulde handling. Bag et stort træ så jeg dem antænde et bål, og en høj, mægtig neger, der var formanden, stillede sig ved dette. Hans mine var vild og øjnene stirrede blodunderløbne over mod den fjerntliggende plantage. De andre sorte havde kastet sig om bålet i malerisk uorden, og alt som den store neger talte, opflammedes de mere og mere. Deres blikke blev vildere og vildere, og flere gange genlød skoven af deres frygtelige hævnflrig. Som med manende kraft trængte deres skrig til mit hjerte, og jeg indså i denne stund, hvorvidt de vare bragte, at de fold for fold gemte i deres hjerte et luende, fortærende had mod deres svoger, som ved den første lejlighed ville give sig luft og måske bidrage til at hele den smukke plantage blev lagt øde af de hævngerrige negere. Lydløst skyndte jeg mig tilbage til mine værelser og søgte at finde ro på mit leje. Det lykkedes mig kun til dels og flere gange for jeg op, som kunne jeg endnu høre negrenes forfærdelige hævnflrig ryste luften. Den næste dag gik jeg til deres svoger for at forestille ham sagen. Han blev forskrækket over min fortælling; men ville dog først være overbevist, inden han troede mig. Den næste nat indbød jeg ham til at følge mig, og det samme eksperiment gentog sig. Don Juarez var rystet i sit hjertes inderste over hvad han havde hørt og set, og da jeg næste dag bad ham om at rejse bort med sin hustru en kort tid, fandt jeg villig øre. Jeg lovede ham imidlertid i hans fraværelse at bringe ro tilbage i gemytterne og stille tilfreds så meget som muligt, og dette er foreløbig lykkedes mig. Det var som sagt på min indflydelse at han besøgte dem for nogen tid siden; flade, at han vendte så hurtigt tilbage, da det kun til dels var lykkedes mig at bringe slaverne til at indse den uret, de agtede at begå. — jeg havde ingen anelse om dette forhold, tog Herbert ordet; da min svoger var her talte han intet derom, og det var netop mit udtrykkelige ønske, at han skulle rejse så hurtigt som muligt tilbage, da jeg antog at plantagens bestyrelse ville lide for meget under hans fraværelse. — med en let tilgivelig stolthed kan jog berolige dem i den retning, svarede den fremmeds; sålænge jeg styrede plantagen tør jeg med beskedenhed påstå, at der intet blev gjort, som kunne irritere de hævngerrige sorte. Jeg smigrede mig med det håb, at deres tanker om oprør vare banlyste; men så kom deres svorger tilbage, og trods mine indstændige anmodninger var han endnu mere uforsigtig og streng end tidligere, hvoraf følgen blev, at de sorte atter er urolige. — tror de, at der er nogen fare for at oprøret vil udbryde inden jeg kan komme derover? Spurgte Herbert. — hvis de tiltræder rejsen snart, vil det måske lykkes dem at komme tidsnok. Jeg henstillede sagen til deres svigerinde, Donna Margueritha, og hun lovede at anvende al den indflydelse hun havde på sin mand, for i min fraværelse at hindre noget sammenstød mellem ham og de sorte. — antager de at det vil lykkes hende? Svar mig, min herre. Jeg slår netop i begreb med at rejse derover med min familie, da min svogers brev traf mig, og jeg vil nære stor betænkelighed ved at tage dem med, hvis der skulle kunne befrygtes et alvorligt udbrud af de hævngerrige slaver. Den fremmede betænkte sig. — Donna Margueritha har en mild, elskelig karakter, svarede han endelig; hun er imidlertid temmelig energisk, når det gælder noget alvorligt, og jeg nærer derfor ikke tvivl om, at hendes indflydelse vil være meget heldig. — de er sikker derpå? spurgte Herbert, idet han betragtede ham forskende. — ja. Det gælder hendes mands liv, og hun vil sikkert vide at omstemme ham; imidlertid vil deres nærværelse være heldigst. Jeg har mangen gang hørt slaverne omtale deres ædle, gode herre, som er rejst langt, langt bort; de elske dem, hr. Laverton, og er — så vidt jeg kan skønne — blevne lidt forvente af den mildhed, de og deres hustru have udvist imod dem, hvorfor det er så let forklarligt, at de have følt sig oprørte over hen ublide behandling, de have været genstand for af Don Juarez. Herbert rejste sig. — jeg takker dem, min herre, for den underretning de har givet mig, sagde han bevæget og rakte den fremmede sin hånd. Det er min agt, hvis det kan lade sig gøre, at rejse endnu i dag med min familie til plantagen. Ifølge deres ord vil jeg tage min hustru tilligemed min svoger, grev Erhard, og hans kone med; min Broder og hans hustru følger også med derover, da der jo, efter hvad de tror, ikke endnu vil vise sig nogen fare for deres nærværelse på plantagen. Den fremmede gjorde uvilkårlig en krampagtig bevægelse ved at høre grevens navn. Han vendte sig hurtig til siden, for at skjule den frygtelige bleghed, der et øjeblik var udbredt over hans træk. Herbert bemærkede det ikke, da han havde rettet tit blik op mod hovedbygningen, hvorfra en kvindeskikkelse ivrigt vinkede ham til sig. Han vendte sig pludselig atter til den fremmede, hvis ansigt igen var bleven roligt. — de må være træt efter rejsen, sagde han; jeg beder dem, følg mig op til hovedbygningen, hvor familien nu er samlet; det er netop spisetid og jeg vil skatte mig lykkelig ved at sidde til bords med en mand, hvis indflydelse og besindighed jeg kan takke for, at den vidtløftige plantage endnu kan kaldes min. — nej, nej, jeg beder dem, sagde den fremmede hurtigt; jeg kan desværre ikke nyde denne ære, da jeg netop har nogle private småkommissioner at udrette, og har lovet deres svoger at være tilbage hurtigst muligt. — men så kunne vi jo rejse sammen! indvendte Herbert. Den fremmede kastede et flygtigt blik op mod hovedbygningen. Han rystede på hovedet. — jeg beder dem, hr. Laverton, bliv ikke vred når jeg afslår deres tilbud; men jeg har mine grunde... — nuvel, svarede Herbert; jeg respekterer disse. Men de har bragt mig en vigtig, om end mindre behagelig efterretning, og tillige gjort deres til at mine interesser er blevne varetagne, og dog ved jeg ikke engang deres navn... — mit navn er... Edgard korsi! svarede den fremmede. — ah, et smukt navn. Nu, så vil jeg byde dem farvel, min herre; på gensyn! Gid, når vi mødes derovre, at freden må være genoprettet og de stakkels sorte være kommen til en bedre erkendelse. — vær forvisset om, hr. Laverton, at jeg skal bidrage mit dertil og slå dem bi med råd og dåd. Men, ikke sandt, de meddeler jo ikke deres svoger den beskyldning jeg har udslynget imod ham? Han selv tror ikke at have nogen skyld, uagtet jeg flere gange har søgt at gøre ham dette forklarligt; det ligger nu engang i hans karakter og lader sig næppe forandre. Det ville sikkert smerte ham at erfare, hvorledes jeg har omtalt ham, at jeg så at sige har kastet hele skylden over på ham for al den utilfredshed mellem de sorte. Han modtog mig med så megen venlighed og gjorde mig åbenhjertig delagtig i fine mindste hemmeligheder, og det kunne se ud som lønnede jeg flet det venskab, han beærede mig med, og dog, sagen er af en så alvorlig natur, at jeg ikke lige overfor dem, som er ejer af plantagen, har kunnet skjule de misgreb, Don Juarez har gjort sig skyldig i. Jeg beder dem særdeles at holde mig dette til gode; det hele daterer sig fra de » Interesse jeg nærer for sagen, og jeg forsikrer dem, det har aldrig været min hensigt at flade ham det allermindste i deres omdømme. Endnu engang, de lover mig jo at fortie for ham hvad jeg har meddelt? Herbert betragtede ham godtroende og gav ham sin hånd. Den fremmede trykkede den med tilsyneladende inderlighed. — jeg seer det på deres blik, sagde han, idet han søgte at give sit ansigt præget af dyb bevægelse; de tilgiver mig for den alvorlige sags skyld, hvis talsmand jeg har været. Ikke sandt, de tvivler ikke på, at mine ord har været oprigtige og uden nogen skjult hensigt? — ja, derfor kan de være rolig. Netop glæder jeg mig over, at Juarez har været så heldig at finde en mand, der er i besiddelse af tilstrækkelig dygtighed og mådehold. — nu, så vil jeg byde dem farvel, hr. Laverton, og gid plantagen snart må se dem indenfor sine grændser. — farvel! sagde Herbert og strakte ham endnu engang hånden i møde. Den fremmede ilede hurtigtud til neisevognen, hvis kusk, på hans anmodning, satte hestene i strakt karriere. Herbert stod et øjeblik i dybe tanker, stirrende efter vognen. — han talte så varmt og inderligt, sagde han sagte, som svar på det spørgsmål, han i sit stille sind havde opkastet; hvad skulle vel bringe ham til at spille bagtalerens rolle?... Nej, han var sikkert oprigtig, og dog, dog var der noget i hans blik, der ligesom modsagde hans ord. Nu, jeg får vel syn på sagens rette sammenhæng, når jeg kommer derover. Alt hvad han sagde, havde sandsynlighedens præg; Juarez er virkelig hæftig, lunefuld og despotisk. Ak, jegsmindes endnu vort møde i skoven på vejen til eneboerflen, hin gamle, hæslige kvinde, der bryggede gift til den første ben bedste for betaling. Jeg seer det nu, det var et fejlgreb af mig, i min fraværelse at indsætte Juarez som bestyrer af plantagen. Min gud, blot der ingen ulykke må fle inden jeg kommer tilstede. Jeg må påskynde afrejsen; kaptainen bad os om at vente et par dage, inden han sejlede, da han ikke var færdig med ladningens indskibning; men det er der ikke stunder til. Jeg må sende et bud til ham; mit sind er så underlig beklemt; blot man intet mærker, jeg vil så nødig bedrøve de kære mennesker. — hvad er det man ikke skal mærke og hvorfor bliver min hr. Gemal så længe borte fra middagsbordet, medens vi andre sidde sultne og vente? Spurgte en mild stemme i det samme. Herbert vendte sig om og forsøgte at smile. — Leonie, min hustru... mine tankers fortrolige! udbrød han med et kærligt blik og omfavnede hende heftigt, glemmende alt hvad der lå forud. — ja, det er sandelig godt nok, svarede Leonie smilende; men jeg ville nok bede dig om en forklaring. Du så helt tankefuld ud. Du har noget på hjertet, det seer jeg. O, Herbert, fortsatte hun i en inderlig tone; sig mig hvad det er? Du ved ethvert ord gemmes i mit hjerte. — du lille engel, sagde Herbert og betragtede hende med et lysende blik, idet han lagde hendes arm i sin; hvorfor skal jeg plage dig? Vær rolig, det er intet af betydning. — du har fået brev fra plantagen, fra Juarez, sagde Leonie urolig; det aner mig, han har handlet overilet. — ikke mere end at det kan oprettes... — men hvad er der dog sket...? O, sig mig det, Herbert. — nuvel, men lad dig ikke mærke med noget; Erhard og Florence vare ellers i stand til at blive urolige: slaverne er lidt misfornøjede med Juarez ' regimente, og det bud der var fra ham, underrettede mig om at min nærværelse er nødvendig. — de stakkels sorte! udbrød Leonie beklagende. Så har Juarez behandlet dem hårdt. De er trofaste, når man bærer over med mildhed og lemper sig lidt efter deres natur. Fader og dig elskede de af hjertet; også jeg tør rose mig af at have vundet deres hengivenhed. Ja, Herbert, vi må rejse straks. — og du er flet ikke ængstelig? — nej... hvorfor? — de er hævngerrige når man tirrer dem. — ikke ved dig og mig. Og desuden, hvorfor skulle jeg frygte, jeg har jo dig ved min side, kære Herbert. Jeg har den bedste tro på, at du mildt og overbærende vil komme tilrette med de stakkels vildledte mennesker; gid vi vare derovre. Jeg længes efter atter at vandre i den store flyggeiulde have, arm i arm med dig, for at indånde blomslernes Duft; husker du ikke, at på dette sted skød vor kærlighed frem som en duftende rose... der har fader og moder levet... der gemmes deres støv... o, der gemmes tusinde minder! Hun skjulte bevæget sit lokkede hoved ved hans bryst. Der var kommet tårer i hendes øjne ved et øjeblik at kalde tilbage i erindringen alt hvad der var flet med hende, hvad hun havde følt og tænkt, lidt og stridt i sit barndoms yndige hjem. Herbert hævede hendes hoved. — du er så bevæget, sagde han kærligt og klappede hendes kind; jeg beder dig, skjul det, hvis du kan, at de andre intet mærke. — og vi rejse endnu i dag? spurgte hun inderligt. — ja, jeg vil øjeblikkelig sende bud til kaptainen, at han skal holde sig rede til afrejse. Arm i arm gik det kærlige ægtepar op imod hovedbygningen. Andet kapitel. Godt selskab. Samme dag husede et hurtigtseilende skib indenfor sine stærke planker Herbert og Leonie, grev Erhard og Florence, Viktor og Henriette. Advokat Bering havde lovet at følge senere. Vejret var smukt, skibet stærkt og kaptajnen en af de brave, veirslagne sømænd, som alt i mange år havde ombyttet landjordens støv med bølgernes brusen, og fornægtede ikke i den forrygende storm, at han var en af de ægte gutter, i hvis hjerte Vorherre havde nedlagt de kosteligste gaver et menneske kan eje: mod og behjertethed, ære og retsind. Han gjorde sine observationer og trøstede vore rejsende med, at det nok kunne hænde, at der blev en brav søgang; men at han trøstig turde love, såvidt gud ville, at føre dem i sikker havn. Vi ville nu forlade vore rejsende, for at vende os til den fremmede, som var sendt med budflab fra plantagen. Otte dage efter de sidst fortalte begivenheder, indføre vi den ærede læser i et elegant hus på en af Londons hovedgader. Vi standse på anden sal og træde ind. Der findes kun to personer i værelset, den gådefulde fremmede fra plantagen og en midaldrende mand med skarpe, intelligente træk, men på hvis pande stærke lidenskaber havde sat sit stempel. De sidde begge henstrakle i magelige lænestole, røgende deres cigarer. — som jeg siger dig, tog den fremmede ordet; jeg gjorde netop en afstikker hertil, for at overtale dig til at rejse med. Alt, der er tjenligt til vort formåls fremme, må tages med. Jeg har forberedet alt, slaverne vente kun på et vink af mig; vær overbevist om at jeg har bearbejdet stemningen så grundigt, at der ingen tvivl vil være om sagens heldige udfald. Den anden rystede tvivlende på hovedet. — du har alletider haft store ideer, sagde han i en tone, han søgte af gøre overlegen; men der var hver gang en fejl ved dem, og det var, af de i -reglen viste sig udførlige, og som oftest løb vi så lige i armene på de fordømte snnshaner. — jeg kender dig ikke igen, Gaston, svarede den fremmede; du har forandret dig meget, siden vi sidst taltes ved. — tro om mig hvad du vil, sagde den anden hæflig; men når man har været så lykkelig af blive deporteret, berøvet sin frihed, det eneste gode man har, for af plukke peber på kayenne, så bliver man forsigtig, lærer af beregne faren, før man blindt styrter sig t den. — men jeg da...? indvendte den fremmede. — jeg ved det. Du har lidt samme skæbne; men du er mere letsindig; uden betænkning styrter du dig i bølgerne efter det glimrende halmstrå, der flyder i vandet! Du søger vel så vidt muligt af undgå den straf, som følger brøden i hælens; men gribes du, da tager du din dom med et iet sind og pønser i fængslet på, når frihedens time slår, hvor du så skal operere. Vel muligt, det er kækt, det er således mænd af vor klasse bør være; men jeg kan det ikke. Jeg anstiller refleksioner som hæmmer min virkekraft, og hvad bliver så enden...? — at du sidder med hænderne i skødet, uden udsigt til en bedre fremtid... måske med fattigdom og usselhed for øje. — deri har du ret, sagde den anden med et letsindigt smil, idet han greb ned i lommen og kastede et guldstykke på bordet; her er min sidste louisdor; det er resten af det Kub, jeg gjorde hos nogle skikkelige borgerfolk for fjorten dage siden. Iaften kommer værten sandsynligvis med regningen; men inden den tid må jeg altså se at forsvinde. — du er sunken for dybt, Gaston, sagde den fremmede og trak med et foragteligt smil på skuldrene; at snyde en lumpen vært!... Her har du penge... for gammelt kammeratskabs skyld vil jeg dog ikke have, at du skal blive attraperet. Han kastede med en ligegyldig mine en håndfuld guldstykker på bordet. Den anden sprang op. Hans blik lysnede med en uhyggelig glans. — du har guld? spurgte han hæst. — ja, som du seer. — godt, jeg tager imod din gave; det er så bansat dyrt at leve, når man skal bo en smule ordentligt og fe lidt mere end skorpioner på sit bord. — det indrømmer jeg dig. I dit sted ville jeg ikke betænke mig et øjeblik på at gå ind på forflaget. Det er det mest glimrende tilbud, der sikkert er gjort dig, og hvorfor jeg kommer til dig her i dit fristed er, fordi vi er lidelsesfæller og fægte for en sag, og tillige fordi jeg har brug for dit mod og din snilhed. — ah, flap det derud; det var nok det sidste der bestemte dig? — tildels. — nuvel, lad høre. Fortæl mig hele sagen fra først af; gør mig derpå et forflag, så flak jeg sige dig min oprigtige mening. — du er bleven bansat forsigtig, Gaston. — politik, min ven, politik; peberet fra kayenne slikker mig endnu i næsen, så jeg gerne kunne nyse blod derved. — nå, siden du vil det, skal jeg begynde, sagde den fremmede og satte sig magelig tilrette. Som du ved, blev jeg greben på et fruentimmers angivelse og ført i arrest; skønt jeg søgte at sno mig fra det, lykkedes det mig dog ikke og jeg havde en rystende scene, som i nogen tid gav mig afsmag for de » Slags forretninger. På et hotel i Paris traf jeg nemlig sammen med hendes mand, som jeg senere har erfaret er en dansk Greve ved navn Erhard. Hans hustru var forbandet smuk... jeg forsikrer dig, et henrivende væsen!... Ja, le kun, Gaston, hun var smuk, siger jeg dig. Nok sagt, jeg blev dødelig forelflet i hende og udfordrede manden. Vi kæmpede, han faldt i vandet. Jeg troede ham død og ville netop vende tilbage, da jeg seer ham komme drivende henimod strømmen. Jeg fik pludselig en ide, halede ham iland og foretog et lille eksperiment. I hans brystlomme fandt jeg hans papirer; hvad var lettere end at ombytte disse. Fra nu af var han den med stikbreve eftersøgte republikaner og jeg en dansk adelsmand. Jeg gjorde et forsøg på at bortføre den henrivende kvinde; det faldt uheldigt ud og jeg måtte forsvinde. Man fandt imidlertid mine papirer hos den kun let sårede Greve og han blev ført i fængsel. Hans smukke hustru må imidlertid på en eller anden måde have søgt lejlighed til at komme videre; thi pludselig en dag, som jeg havde bestemt til afrejse fra vort fælles fædreland, Frankrig, mødte jeg hende. Hun gjorde anskrig, en skurk til gensdarm ilede til og skønt jeg kæmpede som en rasende, blev jeg dog overmandet og ført tilbage til Paris. Jeg blev da konfronteret med greven og enden på historien blev en dom på deportation til kayenne, hvor vi to havde den fornøjelse at møde hinanden og fornye det inderlige venskab, som vi alt fra barndommen havde knyttet, og som senere vore fælles interesser havde bibeholdt... Louis Pjerre standsede et øjeblik i sin fortælling og tog et langt drag af et vinglas, der stod tæt ved ham. — bliv ved, min ven! sagde Gaston. Jeg forsikrer dig, din fortælling rører mig dybt. — som du ved, fortsatte Louis Pjerre, tog jeg en skøn nat — hvor himmel og hav var i oprør og gjorde både kommandanten og vagtmandskabet starblinde — anledning til at ryste peberet af mig. Med let sind kappede jeg touget af en båd, som jeg vidste hvor de havde fortøjet, og roede på lykke og fromme. I flere dage flakkede jeg om uden af få hverken vådt eller tørt, og havde så småt tænkt på af begynde af gnave på mine fingre, da jeg til al held fik øje på et skib, som stevnede ned imod mig. Mat, næsten træt til døden, kravlede jeg op på tofterne, rev min bluse af og lod den flagre for vinden. Endelig så man mig, jeg blev flæbt ombord og fik så god pleje, af jeg allerede den næste dag kunne være oppe og hjælpe folkene med manøvrerne. Skibet sejlede til Amerika, dette forjættede land, som er målet for så mangen gæv angling. Ankommen hertil var jeg så heldig af få midler til af rejse videre og inden ret længe kunne du have set mig med hakke og spade bearbejde jorden i Kalifornien for af finde guld. Jeg var lige ved af opgive det, ked af al min møje, da jeg en fljø « dag fik fat i en lille, uanseelig Klump, der så ud som jord og som jeg ærgerlig ville kaste til side. Det klang, Gaston, forestil dig min overraskelse, det var det pure guld. Jeg svoer ikke af gøre et eneste stik mere med spaden og jeg holdt ord. Snart havde jeg omsat min lille Klump i klingendesdollars, og var efter omstændighederne en holden mand. Jeg lod. nu min garderobe fornye og fremtrådte som en fuldendt kavaler. Landet var i temmelig god opkomst og jeg besluttede endnu at blive der i nogen tid, for at se mig om. Nogle mil fra det sted, hvor jeg havde gjort mit heldige fund, opdagede jeg en plantage, som ved sine veldyrkede marker, sin dejlige have og mange bygninger ret faldt i min smag. Dog, jeg havde langtfra penge nok til at købe den, men satte mig dog i hovedet at blive ejer af den, sent eller tidligt. Ejeren selv var borte, og bestyreren af den, en spanier ved navn Juarez, var en svoger til ham. Gaston, du ved nok, når jeg vil, så kan

1892_Vibe_ForLivetellerpaaOpsigelse

Johan

Johan

Vibe

For Livet eller på Opsigelse

male

male

no

Vibe

For Livetellerpaa Opsigelse

Vibe

For Livet eller paa Opsigelse

Moderne Tendentsroman

n

roman

Cammermeyer

KB

(Ikke på Bokhylla)

nan

nan

O

Første kapitel. Vårstemning. Våren var kommet. Det skiddengrå kloakvand, som løb ud i havnen, skvulpede frit omkring de rådne, slimede bryggepæle, stuet op, som det var af søndenvinden, der strøg ind over fjorden og byen. Gaderne var dækkede af en skidden, vællingagtig søle. På afsides steder mellem affald og piudret vimsede små, ækle rotter lydløst om med sine lange, spidse haler, vakt til fornyet liv ved den lunkne forårsvarme, der udbredte sig som et blødt gevandt selv på de steder, hvorhen aldrig nogen solstråle fandt vej. Også udenfor byen var sneen for størstedelen forsvunden. Fra gjødseldynger og komposter steg en sterk dunst op i luften, og små væmmelige insekter og orme myldrede frem mellem den varme gødning og søgte sin næring blandt svineriet. Grå, mudrede stillestående damme, som nylig havde mistet sit isdække, lå bedækket med en slimet, grønlig vegetation. Den dannede kærkomne gemmesteder for spræt og rumpetrold, medens tykke, klamme padder sad og pustede og stønnede ved vejkanten og stirrede på de forbigående med store, runde øjne. På jordet i nærheden af vestre åkers kirke havde den bortsmeltede sne blottet kadavret af en død kat, hvis legeme under den forenede indflydelse af forårsvarmen og fugtigheden hurtig gik i for-rådnelse og udbredte en ådselagtig stank, medens maddiker og andet utøj arbejdede på at fortære det væmmelige kadaver. Jørgen bande boede i vestre Aker. Da han på sin vej til byen kom forbi ådslet, bragte stanken ham til at klemme fingrene sammen om næsen; men da hans øje samtidig faldt på kadaveret og den ødelæggelse, som der foregik, fik væmmelsen sådan overhånd hos ham, at han måtte kaste op den frokost, han nylig havde spist. At den ækle stank ikke blev mindre, da lugten af de opkastede madvarer kom til, siger sig selv, og bande løb formelig nedover for at komme bort fra det modbydelige naboskab, medens sølen skvættede opad hans opbrættede benklæder, og den lunkne vårvind daskede ham om ørene. Jørgen bande var en høj, tynd mand. Han kunne endnu ikke have fyldt sit 25de år. Hans uudviklede figur, de smale hænder og det lille, skjæglose ansigt tydede på en tender helbred. Den blå, åbenstående overfrakke var flækket, og et halstørklæde med store, brede snipper hang løst nedover den skidne skjortekrave og dækkede den halvt. Jørgen hande var uden nogen fast stilling; men da han havde arvet en liden formue efter sin afdøde fader, landhandler hande, havde han uddannet sig som forfatter. Han var nu på vejen til sognepræsten i en af byens menigheder. Han havde allerede været hemmelig forlovet i et helt år, og han skulle nu bestille lysning. Han ringede på hos præsten. andet kapitel. Hos hr. pastoren. ( en tro skildring af en af statskirkens præster. ) pastor Sundby sad i sit arbejdsværelse. Værelset, der havde et dunkelt skær, da det kun modtog lys fra et vindu, var komfortabelt møbleret med et tykt gulvtæppe, tykke gardiner, boghylder med religiøse verker langs væggene og et langt bord, forsynet med et rigeligt udvalg af skrivesager, mellem hvilke man så et eksemplar af det ny testamente, en salmebog og en prækenbog. Pastoren selv var en svær, velnæret mand med røde kinder og en dobbelthage. Han sad foran bordet nedsunket i en magelig lænestol med brillerne skudt tilbage fra den skaldede pande. Der havde netop været offerdag den foregående søndag, og pastoren var nu beskæftiget med at sortere pengene og tælle efter, hvor meget der var indkommet fra hans kære sognebørn. Ret foran ham lå der en broget blanding af uåbnede konvolutter og kræmmerhuse. På hans højre side var der opdynget pengesedler, sorterede efter sin værdi, på hans venstre side lå der stabler af og sølv-penge fra krone- til tyvekronestykker. Når pastor Sundby havde åbnet en konvolut eller et kræmmerhus lagde han indholdet hen til den bunke, hvor det hørte hjemme, medens han kastede det tomme hylster ned i papirkurven ved siden. Så ofte pastoren stødte på en hundredekroneseddel eller på et kræmmerhus med tyvekronestykker, strålede hans fede ansigt af tilfredshed, når han derimod så en femkroneseddel eller et kronestykke, dannede der sig to dybe rynker mellem hans øjne. Han var omtrent halvfærdig, da døren til gangen åbnedes, og en pige viste sit hoved i døråbningen. » Der er en udenfor, som vil tale med pastoren, « sagde hun. Præsten Sundby lagde hånden uvilkårlig beskyttende over gulddyngen, medens der gik et drag af ærgrelse over hans ansigt. » Hvem er det? « spurgte han. » Det er en af grosserer singdalsens arbejdere, « svarede pigen. Pastoren slog med den flade hånd i bordet. » Har jeg ikke sagt dig, at jeg ikke er hjemme for de kreti og de pieti udenfor kontortiden, « udbrød han. -guld » Jeg sagde det også, « svarede pigen, » men han ville ikke gå. Det var ikke til at holde ud hos singdalsen, sagde han, og han ville at pastoren skulle tale ham tilrette og — « » Tale tilrette, « råbte pastoren, » tale grosserer singdalsen tilrette, en af mine kæreste sognebørn, som aldrig glemmer sin sjælesørger på de store højtider. Sig ham, at jeg er optaget af min em-bedsgjerning, og at jeg ikke kan modtage nogen. « Pigen forsvandt og præsten Sundby dukkede atter ned i papirerne og pengesedlerne og begyndte at sortere. Der gik dog ikke mere end 5 minutter, inden pigen atter stak hovedet ind af døren. » Grosserer singdalsen er ude, « sagde hun. Præsten rejste sig. » Grosserer singdalsen, « udbrød han, » grosserer singdalsen! men så lad ham da komme ind, lad ham komme ind. Sandelig, han må ikke dvæle i den mørke og kolde gang. « Et øjeblik efter viste grosserer singdalsen sig. Det var en sterktbygget, undersat mand på omkring 40 år, med en kraftig ansigtsfarve og en strid, lys hårlug, der voksede ham langt ned i panden. Han talte en bred, østlandsk dialekt. Pastorens fede ansigt strålede af glæde, da han fik se singdalsen. Han ilede ham i møde og greb begge hans hænder mellem sine. » Min kære, kære, kære grosserer, « udbrød han, » tak, tak for det tilsendte. Det var en rig, det var en kongelig gave. Tak og velsignelse! Tak og velsignelse følge dem i al deres gerning! Tak og velsignelse følge dem under deres vandring her på jorden og gode engle vil våge over dem i deres sidste stund. « Singdalsen rystede beskedent på hovedet. » Tror virkelig pastoren det? « sagde han. Pastoren klappede ham på skuldren. » De kan være sikker, « sagde han, » De vandrer på den rette vej! De vil blive lykkelig her på jorden, og de vil en gang, når deres dage er talte, havne histoppe i de himmelske boliger. « Singdalsen så endnu mere beskeden ud end før. » Tak, jeg sigter ikke så højt, jeg, « sagde han; » men jeg ville gerne have pastorens assistance her på jorden mod arbejderne på fabrikken. De er dovne og ulydige og umedgj ørlige og klynke og klage, gør de bestandig. « Pastor Sundby sukkede. » Jeg ved det, jeg ved det, min kære hr. grosserer, « sagde han og satte sig, medens singdalsen tog plads lige overfor, » det er denne utilfredshedens og misnøiens ånd, den forfærdeligste af alle laster, som har sneget sig ind i vort lille, fredelige samfund. Der var netop en af deres arbejdere oppe hos mig. Han ville beklage sig og laste dem, som er sat til at byde og råde over ham; men jeg viste ham døren. « » Er det' kommet så vidt, « sagde singdalsen, » ja, da er det på høje tid, at pastoren griber ind. jeg kom netop op for at bede pastoren på næste søndag holde en ordentlig skarp tale om ulydige og misfornøjede arbejdere, som kunne skræmme dem, så skulle jeg nok vise pastoren, at jeg ville påskønne det. « Pastoren smilede venlig. » De har at befale, kære, kære hr. grosserer, « sagde han, » morgendagens evangelium vil give rig anledning til en sådan tale. Stol på mig i al deres modgang, kom til mig, når de trænger hjælp og støtte og sandeligen jeg skal ikke svigte. « Singdalsen takkede; men der lå ham åbenbart endnu noget på hjerte. Han sad og trommede med fingrene på bordet og så lidt forlegen ud. » Der var også en anden sag, « begyndte han nølende, men så standsede han. Pastor Sundby nikkede opmuntrende. » Hvad er det, som trykker deres sind, « sagde han, » tal frit og uforbeholdent til deres sjælesørger. « » Det er en lidt kedelig historie, « sagde singdalsen. » Kedelig eller ikke kedelig, « sagde pastoren, » kom trøstig med den. Hvad er det? « » Det var det barn, de ved « — begyndte singdalsen. » På sørengen 1 jeg ved det, dyrebare grosserer, « svarede præsten, » er der noget, som tynger deres samvittighed, så tal åbent til mig som til en kærlig og faderlig ven. « » Jeg ville nødig ind i kirkebogen igen, « sagde singdalsen dæmpet, » jeg står der alt tre gange før. « Præsten rystede på hovedet. » Det er en ubehagelig historie, « svarede han; » men jeg skal gøre, hvad jeg kan for at få sagen ordnet, hr. grosserer. « Det forekom singdalsen, at pastor Sundbys stemme havde fået en hårdere klang, da han udtalte de sidste ord. Pastoren var ham en nyttig mand og han måtte ikke blive uvenner med ham. Han så forknyt ned på gulvet. » Ja, de ved, jeg har en vis svaghed for pigebørnene, « ytrede han nølende, » jeg håber pastoren ikke har noget mod mig for det. « Pastoren bredte armene ud mod singdalsen fra den anden side af bordet. » Min kære, kære, elskelige grosserer, hvor kan de give en sådan tanke rum i deres hjerte, « udbrød han, medens hans ansigt strålede af velvilje, » vred på dem, vred på dem! Hvorledes skulle det gå med kærligheden blandt os, hvis vi ikke bar over med hverandres skrøbeligheder. « » Tak, hr. pastor, tak for de ord, « udbrød singdalsen, » de gjorde godt; men — hm — « han begyndte at rømme sig. » Hm, « sagde han, » hm — ja — pastoren ved, at jeg har en vis tilbøjelighed til at samle smukke piger på min fabrik — medfødt skjønhedssands, hr. pastor, — og hvis pastoren kender nogle pæne piger. « Præsten Sundby strakte armen tvertover bordet og lagde sin fede hånd på singdalsens. » De vil behandle dem med godhed, « sagde han. » Forstår sig, « svarede singdalsen. » Og de vil omgås dem i kærlighed? « » Ja, det kan pastoren forlade sig på, « sagde singdalsen. » Jeg skal gøre, hvad jeg kan, « sagde præsten; » jeg har netop et par smukke piger i min menighed, som er uden beskæftigelse. Jeg skal anbefale dem at søge ansættelse på fabrikken. « Singdalsen stak hånden ned i brystlommen og trak frem en velspækket tegnebog; men præsten Sundby gjorde en afværgende bevægelse. » Nej, nej, « sagde han, » intet offer udenfor de ordinaire offerdage. « I dette øjeblik viste pigen sig i døren og meldte Jørgen hande. » Lad ham komme ind, « sagde præsten; » for et kært, forhenværende medlem af min menighed er jeg altid til tjeneste. « Hande havde tidligere boet i byen og hørt til pastorens sogn. Pigen åbnede døren og hande trådte ind. Han bukkede kejtet for præsten, og da han fik øje på singdalsen, blev han blussende rød over hele ansigtet. Han kendte singdalsen og vidste, at han havde sine egne meninger om ægteskabet, og da singdalsen var ubekendt med at han var forlovet, var det ham yderst pinlig, at træffe ham netop ved en lejlighed som denne, da han skulle bestille lysning. Pastor Sundby ville presentere, men singdalsen afværgede det. » Behøves ikke, « sagde han, » vi kender hinanden fra før af. — men hvad er det, som bringer dig herop, « vedblev han, henvendt til hande. Hande så ned på gulvet. » Det er — det ej — det er « — begyndte han. Singdalsen trak på skuldrene. » Ja, ja, når det generer dig at sige det, skal ikke jeg fritte dig ud, « sagde han, » vi ses til middag hos dr. Knap, ikke sandt? « » Jo — jo — ganske vist, « svarede hande, » skal du der også, så ses vi — ja, det vil sige — det kommer an på — hvis der ikke kommer noget i vejen da. « » Der kommer intet i vejen, « sagde singdalsen. » Farvel, hr. pastor og tak for denne gang. Farvel, hande, på gensyn. « » Og så til vore affærer, min kære unge ven, « sagde pastoren, da singdalsen var gået. » Sæt dem ned og sig mig, hvad det er, som ligger dem på hjerte. « Hande satte sig ned på kanten af stolen. Han rødmede som en ung pige, da han meddelte, at han var forlovet med Ida Sørensen og skulle giftes i næste måned. » Hun er en sød pige, « endte hande, » og — og — og jeg kan ikke tænke mig nogen større lykke end at blive forenet med hende for hele livet, nej, sandelig, om jeg kan. Jeg er — jeg er dødelig forelsket i hende, « tilføjede han og blev endnu rødere end før. Præsten rejste sig og gik hen og greb hans hånd. » De har gjort et godt valg, min kære, unge ven, « ytrede han. » Ida var en af mine kæreste konfirmander, og hendes elskelige fader, skibs-rehder Sørensen, har altid vist sig som en tro kirkens mand. Jeg vil ikke gøre min embedsgjer-ning til genstand for handel og træffe aftale om betalingen for den højtidelige handling, ligesom de, der købte og solgte i templet. Jeg ved, at de giver, hvad de formår, og at de giver af et godt hjerte, og i størrelsen af den skærv, de lægger på altret hin dag, vil jeg se målet ikke alene for den hengivenhed, de nærer for deres fordums sjælesørger, men også for deres kærlighed til hende, der er dem beskåret til en ledsagerinde for livet. — lysningen skal blive besørget overensstemmende med deres mundtlige forlangende og dette brev fra Idas naturlige værge og min uforglemmelige ven, skibsrehder Sørensen. « Da bande havde taget farvel og præsten var alene, tog han atter fat på sin afbrudte beskjæf-tigelse. På den ene side lagde han guld- og sølv dyngerne, på den anden side stablede han sedlerne op, medens han fortsatte med at åbne konvolutter og kræmmerhuse og sortere indholdet, indtil pigen meldte, at middagen var serveret. tredie kapitel. Problemet sættes under debat. Den samme dags eftermiddag sad de tre venner singdalsen, hande og dr. Knap i den sidstes dagligstue med sin kaffe og sine cigarer. Doktor knap var en mand på omkring 35 år, af middels højde og med en smule embonpoint. Hans hele væsen røbede selvtillid og bevidsthed om eget værd. Hans hvælvede pande, der trådte endnu mere frem, fordi han var begyndt at blive skaldet, i forbindelse med hans skarpe blik gav hans ydre et præg af intellektuel overlegenhed, som hans omgivelser også respekterede. Han sad med benene overkors og røgte sin cigar på en rolig og sindig måde. Ligeoverfor ham sad grosserer singdalsen med sin kraftige, undersatte skikkelse, med sit brede ansigt og sin lyse, stride opretstående hårlug. Han tog flittig til sig af kuracaoen. Hande, som havde fået plads midt imellem de to andre, kunne med sit nervøse og ustadige væsen næppe sidde rolig et minut ad gangen, men skiftede uafladelig stilling og beskæftigelse. Han havde netop under mange omsvøb fortalt om sit forestående bryllup med Ida Sørensen. Singdalsen havde leet himmelhøjt, og dr. Knap havde rystet på hovedet og sat en bekymret mine op. Hande, som havde lagt cigaren fra sig, sad blussende rød med øjnene fæstede på bordet og legte med fyrstikæsken og så ud som en uskikkelig skolegut, der er greben i fusk. » Du skulle betænke dig inden du gjorde et så skæbnesvangert skridt, « ytrede dr. Knap. » Jeg har betænkt mig, knap, « svarede hande og vred på sin utænkelige krop, » jeg har. ikke handlet i overilelse, du må endelig ikke tro det, knap. Jeg har overvejet. « » Overvejet, « sagde dr. Knap, » overvejelse og overvejelse er to forskellige ting. Du har overvejet som en halvvoksen gut, ikke som en moden mand, hande. « » Jo, jeg har, knap, « sagde hande, » jeg kan ikke leve uden Ida. Der er ingen anden kvinde, som kan gøre mig lykkelig, det er jeg vis på. Jeg føler det aldeles sikkert, knap, og Ida elsker mig ligeså højt, som jeg elsker hende. « » Men bedste ven, « udbrød dr. Knap, » Du må da kunne få ordnet sagen på en mere praktisk måde. Er det så, at hun virkelig holder af dig, må du kunne få hende til at gå ind på et lidt rimeligere arrangement. Kan du ikke få hende overtalt til at flytte ind til dig som din husbestyrerinde? « Hande havde sluppet fyrstikæsken og sad nu og legte med askebægret, som han vendte og drejede på alle kanter, så at asken spredtes ud over bordet. » Selv om jeg kunne, ville jeg ikke, « sagde han, » vi anser det for den største lykke at blive knyttede sammen for hele livet, både jeg og Ida! Vi elske hinanden, og vi ved — vi er aldeles forvissede om, at vi aldrig vil ophøre at elske hinanden, ikke om vi blev hundrede år, knap, aldrig nogensinde. « Doktor knap lænede sig tilbage i stolen, og så på bande med et halvt medlidende, halvt spottende blik. » Men kære ven, « sagde han, » Du er da ikke begavet med spådomsevne. Fordi du og Ida er dødelig forelsket i hinanden i 1886, er det vel ikke nødvendigt, at i også skal være forelsket i hinanden i 1896. Du kan da ikke se ind i fremtiden, menneske. Som en forstandig mand må du da tage dine forholdsregler for alle tilfælde. Sæt, at kærligheden går over — « Bande løftede hovedet med mere end sædvanlig energi. » Den går ikke over, « sagde han, » aldrig i livet, knap, jeg føler det på mig. « Der undslap dr. Knap et træt suk. » Nu, ja, ja! « sagde han, » hvis det varer for livet, så er det jo så meget desto bedre. Men i så fald kan i da vel holde sammen uden at være knyttet til hinanden ved en livsvarig kontrakt. Vil i leve sammen som to turtelduer i 30—40 år, uden at prøve en smule forandring, står det eder jo frit for. Dertil kræves da vel ikke, at i med vold og magt skal kobles sammen af en mand i lang talar under højtidelige gratulationer af slægtninge og venner og bekendte. Jeg kan ikke tænke mig noget mere oprørende end denne institution, som kaldes det livsvarige ægteskab. To unge, uerfarne mennesker af forskelligt køn træffer hinanden og ifølge sine naturlige tilbøjeligheder bliver de forelskede, og i stedet for så at lade dette forhold udvikle sig naturlig, lade dem leve sammen, så længe de holder af hinanden, og skilles, hvis kærligheden går over, så kommer staten med sit magtbud og siger: i elsker hinanden i året det og det, og på grundlag heraf skal i forbinde eder til at leve sammen dag ud og dag ind i løbet af 30, 40, 50 år fra nu af, selv om kærligheden inden den tid er gået over til uvilje og had. Jeg kan ikke tænke mig noget forfærdeligere, noget, som mere oprører både den menneskelige forstand og den menneskelige følelse. — husk da på, menneske, at når det store afgørende skridt er taget, når båndet er knyttet, kan i ikke på nogen sæt eller vis komme fra hinanden — aldrig nogensinde. « Den kraft, hvormed doktoren talte, overvældede hande, og han sad en tid forlegen og trak streger nedover bordet med fingren, inden han svarede. » Du glemmer —- du glemmer, at man har skilsmissen, knap, « sagde han endelig. Doktoren lo hånlig. » Skilsmissen, « sagde han, » den skulle hjælpe langt. Selv om man ser bort fra alle de hindringer, en brutal lovgivning lægger i vejen for skilsmisse, vil allerede skandalen være tilstrækkelig til i 99 af 100 tilfælde at hindre parterne i at søge skilsmisse. At lovgivningen har måttet åbne denne udvej, viser alene, at staten selv føler det uholdbare i ægteskabsinstitutionen. « » Men — men — « ytrede bande, » ja, der kan naturligvis ikke blive tale om noget sådant mellem mig og Ida, det forstår du, knap; men sæt nu at — lad os tænke os, at Ida — at f. eks. Ida skulle blive forelsket i en anden — og jeg så kom hjem en vakker dag og fandt huset tomt, fordi min kone var flyttet sammen med en anden — så — så — ja, du må indrømme, så ville det være skrækkeligt, knap. « » Ja, naturligvis, « udbrød dr. Knap, » men hvem tænker på noget sådant. Der måtte naturligvis være en rummelig opsigelsesfrist. Den, som ville bryde forholdet, måtte være forpligtet til at give et fjerdingårs eller gerne et halvt års varsel, så at den anden part kunne få tid til at forsone sig med forandringen og se sig om efter en anden. « » Men, « indvendte hande, » giftermål på opsigelse er dog en alt for latterlig tanke, knap. « » Sig heller, at den er for ny og fremmed for dig, « svarede knap. » Det er en almenmennesklig svaghed at forveksle, hvad der er nyt og overraskende med, hvad der er urimeligt. Tanken er ny, derfor forekommer den dig urimelig. Hvad skulle der være i vejen for at slutte et ægteskab på 4 måneders opsigelse? Jeg er vis på, at du ikke kan anføre en eneste holdbar grnnd mod denne tanke. Den eneste grund er i virkeligheden den, at den støder an mod dine fordomme og dine tilvante forestillinger. « Her blandede singdalsen sig i samtalen med sin brede, østlandske dialekt. » Jeg synes, det er noget vrøvl med denne opsigelse, « sagde han, » når jeg er bleven ked af et fruentimmer, og kanske oven i købet er begyndt at synes om et andet, forstår jeg ikke, hvorfor jeg skal plage mig selv med at vente i månedsvis for at få sagen afgjort. Når man er lej hinanden, skilles man ad med det samme uden varsel og andet vrøvl. Det kalder jeg frihed. « Doktor knap rynkede panden. » Jeg synes ikke om den letsindige måde, hvorpå du omtaler så alvorlige ting, singdalsen, « sagde han. » Jeg ved, at hvad du vil have, er ikke frihed, det er det rene anarki i forholdet mellem mand og kvinde. Det skulle blive en dejlig samfundsorden, om det blev almindelig, at to unge mennesker af forskelligt køn flyttede sammen den ene dag for at flytte fra hinanden den næste. En rimelig opsigelsesfrist må og skal der være, for at man kan have en garanti, for at ægteskaber ikke bliver knyttede bare efter en flygtig forlibelse eller løste bare efter et forbigående indfald. Ægteskabet skal ikke være en lænke; men det skal vedblive at være en institution. Hvad jeg vil, er frihed, ikke tøilesløshed, orden, ikke tvang. « Hande var under den sidste del af samtalen begyndt at gå urolig op og ned af gulvet. Pludselig standsede han og styrtede henimod døren. Han var kommen til at kaste et blik ud af vinduet og havde set Ida på den anden side af gaden. » Undskyld, knap, undskyld, singdalsen, « råbte han; » men jeg må gå, min forlovede spadserer netop forbi. Undskyld og tak for i dag, knap. « Dermed forsvandt han. Doktor knap trak på skuldrene. » Han er gal, « sagde han. » Splittergal, « sagde singdalsen. Begge venner gik hen til vinduet og så efter de forlovede. Hande havde netop skrånet tvertover gaden og havde hilst på Ida. De gik nu nedover side om side. Ida Sørensen var en høj, velvoksen kvinde på mellem 20 og 25 år. Hun havde langt, tæt, hørgult hår, som lå i en stor knude bag i nakken. hænderne, som hun holdt skjult i muffen, var temmelig store, og mellem denne og kåbeærmet skimtede man et rundt, fastbygget håndled. Vakker var hun forresten ikke. øjnene var store og vandblå, og øjenbrynene var så lyse, at det ved et flygtigt øjekast så ud som om de ganske manglede. Næsen var bred og flad med store vinger; men passede for øvrigt godt til den ualmindelig brede mund og de tætsluttende læber. Hande var omtrent et hoved højere end Ida; men som han gik der ved siden af hende med hænderne i frakkelommerne og med sin tynde, uudviklede figur og sin ustøe gang, som snart bragte ham i berørelse med Idas albue, snart førte ham ud mod rendestenen, så han snarere ud som en opløben gut end som en voksen mand. Singdalsen og knap fulgte dem med øjnene, til de var kommet om hjørnet, så tog singdalsen hatten for at gå og rakte knap hånden til afsked. » Tak for i dag, « sagde han, » jeg har ét ærinde. « Det havde doktor knap også, og vennerne fulgtes derfor ud på gaden. Ved porten tog de afsked, idet doktor knap styrede sin kurs mod vestkanten af byen, medens singdalsen gik i den modsatte retning. fjerde kapitel. • arsenikholdige tapeter. Singdalsen tog vejen opover til kampen og enerhaugen. Der var issvul opover den bratte bakke til kampen, og kommunestyrelsen havde intet foretaget for at gøre gaden passabel. På disse kanter boede der nemlig bare fattige arbejdere og folk i lignende stillinger, og kommunestyrelsen havde ingen ahnelse om, at den rige grosserer singdalsen havde sin gang på disse kanter, ellers havde den nok sørget for at bringe gaderne i en bedre stand. Singdalsen bandede stygt, medens han arbejdede sig opover og af og til måtte tage i et trappegelænder eller gesimset på et vindue for at komme frem. Gangen lod dog ikke til at anstrenge ham. Trods hans fyldige ansigt og hans undersatte figur var han nemlig ikke fed. Hans lyse, stride lug vedblev at være lige tør, og den kraftige rødme i hans brede ansigt holdt sig uforandret under hele gangen. Gaden var næsten folketom; men var der tomt ude, var der til gjengjæld så meget fuldere i vinduerne. Bag blomsterpotter og halvgardiner tittede der frem ansigter af fruentimmer og unger, som nysgerrige stirrede på den rige grosserer. Singdalsen kastede på sin side forskende blikke op til vinduerne. Af og til, når han så et smukt pigeansigt, gryntede han af tilfredshed; men nu og da hændte det, at der blandt barneansigterne sås et bredt fjæs med tykke, røde kinder og med en strid, lys lug, som voksede langt ned i panden. Ved sådanne lejligheder vendte singdalsen hovedet om mod den anden side og arbejdede sig dobbelt hurtig opover. Endelig standsede han foran et gammelt, faldefærdigt hus. Døren stod åben og grossereren trådte ind i en smudsig gang med ujævne, slidte og udhulede gulvplanker. Fra gangen førte der to døre ind, en til højre og en til venstre. Singdalsen gik ind ad den til venstre. Værelset var fyldt med en stærk, ubestemmelig, af flere ingredientser bestående lugt. Rundt omkring på skabe og hylder stod der krukker og flasker fyldte med kemikalier og med spiritus, hvori der var anbragt alskens anatomiske præparater, som firben, padder, fugle og firføddede dyr i et tidligt udviklingsstadium, misfostre o. 1. Gennem døren til sideværelset, der stod halv åben, så man en vadskeservant og en uopredt seng. Værelsets beboer, en mand på omkring 30 år, med en rød næse og matte øjne, stod netop i døråbningen, da singdalsen trådte ind. Hans sorte bonjour var luvslidt og plettet, og han gyngede ustadig frem og tilbage med overkroppen, som om han havde vanskelig for at holde balancen. Singdalsen slængte sig i den skrøbelige sofa med hatten på. » Har de nu været på rangel igen, lunde, « sagde han. » Kontorist elgsrud og farmaceut Bertelsen var oppe igåraftes, « sagde kemikeren, » og så måtte vi jo have lidt at drikke. De kan ikke sidde ganske tørre, fattigfolk heller, hr. grosserer. « » Hvor pokker får de penge til at drikke for, « udbrød singdalsen, » destilere mig, om jeg skønner det. « Destilere mig var singdalsens yndlingsed. » Dels splejser vi, « sagde lunde, » og dels bruger vi den spiritus, som præparaterne står på. « » Bruger de det svineri til at lave toddy af, « råbte singdalsen. » Når vi ikke har noget andet, hr. grosserer, « svarede lunde og lagde hånden pattetisk på hjertet. » De er et svin, lunde, « sagde singdalsen, » og deres venner elgsrud og Bertelsen også. Forresten rager det ikke mig, om de pimper eller hvad de pimper, når de bare ikke forsømmer det arbejde, de har for mig. Hvordan er det med tapeterne? Er analysen færdig? « » Ja, « sagde lunde. » Og resultatet? « spurgte singdalsen. » Arsenikholdige, « svarede lunde. » Er de gal, mand, « råbte singdalsen, » hele beholdningen? « » Hvert eneste stykke, « sagde lunde, » arse-niken gyver formelig af dem. « Singdalsen sprang op af sofaen og begyndte at gå op og ned af gulvet med lange skridt. » Destilere mig, « sagde han, » destilere mig ind og ud. — de må tage fejl, lunde? « » Jeg tager aldrig fejl i mine analyser, « sagde lunde, » jeg har aldrig i mit liv fundet så meget arsenik i noget tapet, jeg har undersøgt. « Singdalsen gik endnu et par gange op og ned af gulvet, så standsede han foran lunde. » Hvor meget skal de have for analysen? « spurgte han. » Der var en hel del forskellige prøver, « sagde lunde, » mindre end 20 kroner — « Singdalsen åbnede portemonnaien. » Der har de 30, « sagde han, » men så skal de tie med resultatet, lunde. Så længe de holder mund, skal jeg sende dem en 3 æ 4 flasker brændevin ved hver måneds slutning, så kan de slippe at tage til den spiritus, som de har præparaterne på. « » Over min mund skal der ikke komme et ord, « sagde lunde. » Godt, så stoler jeg på det, « svarede singdalsen. dermed gik han uden at sige farvel. Han tog vejen hjem. Singdalsen boede i anden etage og havde sit kontor i første. Da han kom forbi kontordøren, stak han hovedet ind og bad om at forretningsføreren ville komme op til ham. Singdalsen havde næppe fået hat og frakke af førend forretningsføreren trådte ind. Det var en høj, rank, fint udseende mand med lyse bakkenbarter og blondt hår. » Er der solgt meget af det parti tapeter, vi fik hjem i forrige uge? « spurgte singdalsen. » Købmand sylow har taget 50 ruller, « svarede forretningsføreren, » og købmand standal 30. « » Er det det hele? « » Ja, « svarede forretningsføreren; » men vi skal snart blive kvit mere. Der har været forespørgsel fra flere kanter. « » Nej, « sagde singdalsen, » det går ikke an, lægerne vil ahne uråd, Berg, og så ødelægger vi vor kredit og bliver kanske straffet oven i købet. Vi er narrede, Berg. Tapeterne er arsenikholdige. Folk kommer til at dø som fluer i de huse, hvor de bruger dem. « » Det er slemt, « sagde foitetningsføreren. » Hovedsagen er forresten, at grossereren slipper fra affairen uden tab. « » Det er hovedsagen, « svarede singdalsen, » men vi tør ikke sælge mere af ladningen her i byen. det er for risikabelt, Berg, — hvordan står priserne i Hamburg? « » Godt, « svarede forretningsføreren. » Så skib hele beholdningen til Hamburg, « råbte singdalsen, » så får de fordømte Hamburgere se, hvordan de klarer sig. Det rager ikke os. Ikke sandt, Berg? « Berg bukkede. » Skal ske, som grossereren befaler, « sagde han og gik. Pigen kom ind og meldte, at middagen var serveret. Det var allerede en halv time over singdal-sens almindelige spisetid, og han gik skyndsomst ind og satte sig ved det rigt besatte taffel. Grosserer singdalsens bord bugnede af de kosteligste retter. Sydlandske frugter og kostbare deserter stod rundt omkring på bordet i massive sølvopsatser, medens de fineste vine funklede i slebne krystalkarafler, og blomsterkoster prangede i forgyldte bægre. Singdalsen nød i lange drag tilværelsen, og maden og vinen smagte ham dobbelt godt, når han fremmanede for sit indre blik den kummerlige tilværelse, som hans arbejdere og så mange andre af hans medmennesker førte. Hans ansigt strålede af tilfredshed, medens han spiste sin mad og drak sin vin, og han smilte med stille fryd, når han tænkte på den sure sild og den tynde vasvælling, hvormed hans arbejdere måtte stille sin hunger. femte kapitel. En Don Juan. ( fin de siede. ) to måneder senere stod handes og Idas bryllup, og dagen efter engagerede doktor knap en husbestyrerinde. Husbestyrerinden var Rebekka hofgård. Hun var datter af en embedsmand på landet; men begge hendes forældre var døde, og hun havde i de sidste år boet hos en tante i Kristiania. Rebekka hofgård var en pæn pige på et par og tyve år. Hun var liden af vext. Om livet var hun ualmindelig smal, så smal, at et par rigtig store mandfolkehænder måtte kunne have spændt om hende; men hun var vel proportioneret og elastisk og smidig bygget. Hun havde brunt, kort hår, et par livlige øjne, en frisk farve og et rundt ansigt som et fuldmodent æble. I verdens øjne gik hun for knaps husbestyrerinde; men hans nærmeste vidste, at hun hyldede hans tteorier, og at hun i virkeligheden var flyttet ind til ham som hans kone med 4 måneders opsigelse på begge sider, og af deres fortrolige om gangsvenner blev de også betragtede og behandlede som mand og kone. Forøvrig var begge de nygifte par, både knaps og handes, overvættes lykkelige. Navnlig var hande i den 7de himmel. Hver gang, han traf dr. Knap, ilirede og lo han som en skolegut og spurgte: » Nå, synes du, jeg ser ulykkelig ud, knap? Hvordan går det med tteorierne, knap? Er ægteskabet sådan fordærvelig institution, hvad? Tror du, at jeg og Ida tænker på at skilles, knap? « og så fremdeles. Doktor knap lo gerne ved sådanne lejligheder. Han indrømmede, at hande og Ida var lykkelige; » men, « ytrede han, » jeg og Rebekka er også lykkelige. Forskellen er kun, at vi elsker i frihed og er knyttet til hinanden udelukkende ved kærlighedens bånd, medens du og Ida er knyttet sammen ved en kunstig lænke. Tror du, at to venner ville føle varmere for hinanden, når de var lænket sammen som to galeislaver end når de havde sin frihed. Du og Ida er ikke lykkelige på grund af ægteskabet, men tiltrods for ægteskabet! « » Ja, jeg vil ikke disputere med dig, knap, « sagde hande. » Du er mere logisk end jeg, det ved jeg, og du forsvarer dine tteorier udmærket, det gør du, det skal jeg indrømme; men jeg føler, at jeg og Ida ikke ville være så lykkelige, hvis vi ikke vidste, at vi var knyttede sammen for livet. Det kan gerne hænde, at det strider mod tteorierne, knap; men det er så. alligevel. Vi føler det, både jeg og Ida. « Således gik to å tre år, da en af doktor knaps ungdomsvenner, doktor Viborg, flyttede ind til Krist

1877_Vinter_EbbaBraheEllerKongensBrud

Knud

Knud

Vinter

Ebba Brahe Eller Kongens Brud

male

male

dk

Vinter

Ebba Brahe Eller Kongens Brud

Vinter

Ebba Brahe eller Kongens Brud

Original historisk Roman

n

gothic

Adelgade 9

KB

Forf. ikke identificeret

nan

nan

O

Første kapitel. Ubudne natlige gjæsler. Stormen tudede og drev mørke skyer for månen, som ilede hen ad himmelhvælvingen, i skovens træer knasede og bragede det, medens uglen lod sit gennemtrængende skrig høre fra det nære kirketårn. Det var en mørk novembernat, rimfrost bedækkede jorden, træer og buske stod hvide, som ved juletid. Ved et enligt hus, beliggende ved alfarvej, træffe vi fire mænd just denne aften, tæt indhyllede i deres kapper, kun næsen og øjnene vare fri for kappehætten. Den ene af mændene var en ellebardist, som med sin hellebard slog nogle dybe g dumpe slag på bondehusets halvdør. — Karin, hører du ikke? spurgte bonden og for med hovedet op af det hårde stråleie, idet han ublidt stødte til sin ved siden af slumrende kone. — jeg trøer det er stormen, som kommer så frygtelig, fader, svarede en blid, kvindelig stemme fra det andet hjørne af stuen. — et kvarterstid har jeg allerede været vågen og undertiden var det, som om jeg hørte menneskestemmer, men siden forekom det mig dog igen, som om det var toner, der af den larmende vind bliver frembragte i træerne, nabohusene, eller vel endog i vort eget hus. Det lyder jo så forfærdeligt, at jeg er bleven ganske angst og bange. Når stormen knn ikke kaster hytten sammen over hovedet på os, alle lægter og bræder knage, og dersom det går godt af, så har du i morgen nok at tømre sammen den halve dag. — du tænker også straks på at tømre, Inga, svarede bondm. — huset er gammelt og rådent, men det står vel også i denne nat, da det har stået i femogtredive somre, og døjet både slud, blæst, regn og solskin. Men lyt! Syntes du ikke at nogen kaldte? — jo, det forekommer mig rigtignok således, svarede Inga, — men vinden drev straks igen lyden bort. — gå dog engang til vinduet, Inga, og se om du ikke kan se nogen henimod den side af bugten, hvor lyden syntes at komme fra. Karin, Ingas moder, vågnede nu og spurgte, hvad der var på færde. Inga nærmede sig nu det med tremmer sammenflikkede vindue og skød vindueskåderne til side. Men den fra søen opbrusende storm kastede med hastighed skåderne tilbage mød vinduet, så at det klingrende faldt fra hinanden. Huset rystede heftigt, og det var ikke anderledes end som vinden havde ført taget bort med sig. Konen bad med et hjertesuk, halvhøjt et „ Fadervor “, bonden bandede nogle kraftige forbandelser over uveiret. Inga gik forskrækket tilbage fil sit leje, hvor en forunderlig, af frygt og angst frembragte strubetoner lød sig høre i den mørke stue i dette fattige hjem; disse toner kunne man være tvivlrådig om tilhørte et menneskelig eller overnaturlig væsen. — stille, stille, Kirstine! sagde Inga sagte og mere for sig selv end for den tiltalte, og for med den flade hånd over ansigtet af et omtrent tiårigt barn, som lå ved siden af hende på stråct, bedækket med usle pjalter; barnet blev øjeblikkelig rolig; men stormen blev stedse hæftigere og vildere. Pludselig faldt et skud, hhttens beboere forfærdedes, Karin streg, barnet gav igen hine forunderlige toner fra sig. — herre gud! sagde Inga, — natten er så sort og mørk, som jeg endnu aldrig har set en i min livstid, og vinden er så mægtig og stærk, at den sikkerlig kaster de ensomme vandringsmænd derude om. Hvo kan skyde i dette forfærdelige uvejr? Det går vist ikke rigtig fil. Det er spøgeri og kogleri. Heksen fra Kullen er sluppen løs og driver vistnok i denne nat sit spil nede ved søen. Et andet skud lød nu meget nærmere, stemmer bleve højere og højere udenfor. Hårene rejste sig af skræk på de i hvtten forsamlede beboere. — Holla! Hvem der! lød det udenfor. — kong Gustavs venner! svarede en høj, klar stemme. — hvad bryde vi os nu om kong Gustav? Svarede en tredie. — skaf os kvarter, og i kan være ven eller fjende af hvem i vil. — i er jo her ved begyndelsen af landsbyen. tilhøire står den første hytte. Men hvem er i? Hvorfra kommer i? — her er ikke tid til at spørge. Hvor er hytten, for fanden? Man kan jo ikke se en hånd for sig i dette fordømte vejr. Det er en forfærdelig nat, sagde en dyb, rå stemme. — herhen! svarede en anden stemme. Nu fulgte slag og stød på dør og vinduesskåderne. — Knud Nielson, luk op! råbte en af de ubekendte udenfor. — det er jo grevens hellebardist, hviskedee Karin til sin mand, Knud Nielson, som var bonden, der beboede dette hus. — så må vi vel lnkke op? — hører du, Knud? råbte den ubekendte med en truende stemme, som stormen og havet næsten overdøvede med sine frygtelige drøn. - hvad er det, midt om natten kommer i til denne hytte for at opjage fredelige fokk af deres søvn i dette guds forgående vejr, sagde Knud Nielson med lvdelig stemme. — det er mennesker, som forlange at blive indladte. Skyd slåen fra døren, eller vi sparke dig døren ind! sagde den rå stemme! — nå, nå, ikke så rask på det, jeg kommer straks. Tøv kun et øjeblik; jeg vil læende min håndlygte. Bonden stod op, slendrede hen til skorstenen, rodede om i asfen og blæste en glød op, tog den store håndlygte ned fra hylden, pillede brummende vægen ud og tændte den ved gløden. Han åbnede døren, de ubudne gæster trådte ind i stuen. Ved det matte skind af lygten, som han havde ladet stå på bordet, mynstrede han med mørke blikke de natlige gæster, som forstyrrede hans ro. Det var den velbekendte hellebardist fra det nære jagtflot, tilligemed tre andre blænd af meget forskelligt udseende. Den ene af de tre mænd var en siirskåren, middelaldrende bland med et vildt blik, en stor, sort knebelsbart prydede hans arrede ansigt; han var klædt som militair, en grøn fjederbusk prydede den med en krampe besatte hat og i det smukt broderede livbælte stak et par lange pistoler. Efter denne drabelige krigsmand, fulgte en blondlokket yngling i borgerlig dragt, og med en, som det lod til, svær Randsel på ryggen. Den tredie blev straks af bonden kendt for at være en jøde. De smudsige, gamle klæder, det lange, filtrede, grå skæg, den krumme ryg, de sfelende øjnes, den dybt furede pande, i det hele den krumbøjede bygning, vare de tydelige vidnesbyrd om hans jødiske afstamning — lykke i huset! hilsede hellebardisten bonden, idet han slog ud med hånden; han stillede sig op ad lervæggen, for at lade de tre andre passere forbi, og fikserede dem med sine grå øjne. — i plejer ellers sjældænt at bringe nogen lykke til huse, hr. Korporal, svarede Knud Nielson spodsk. — hvad er det for underlige gæster i her fører i min rede, hr. Korporal Sven Larsson? — dersom jeg selv vidste det, min gøde Knud Nielson, skulle jeg gerne sige eder det, men det er mig plat umulig, lo korporalen rå og træsk. - jeg har jo først truffen de fremmede udenfor dit hus og på ingen måder fået tilfredsstillende svar, som det tilkommer en korporal stor hellebardisterne og en tjener hos hans nåde, Sveriges høiærværdige hr. Rigsdrost. — kom mig ikke med formegen snak og spørgen, krabat eller kumpan, svarede den anden af de fremmede, ham med det arrede ansigt, utålmodig og ærgerlig, og mev et anstrøg af ringeagt, hvormed fornemme folk tale til ringere, af hvilke de blive besværede. — skynd dig, Bonde, fortsatte han, idet han slog kappen til side og man så hans unisormsfrakke, som var prydet med guld på kraven og opslagene og som udviste, at han var kaptajn i det svenske infanteri, — vi behøve mindre din hjælp for os selv, da vi jo er i sikkerhed, end for vore rejsekammerater, som vi dels have forladt i bugten her udenfor, dels jere blevne skilte fra på vejen fra havbredden og hertil. En af dem har endog ved et heftigt fald fra en klippe taget skade. Hvor knarvorren bonden først havde set ud, var han straks flink, da han hørte om menneskelig nød; den svensferne medfødte godmodighed drev ham til hurtig hjælp. Idet han bar lygten foran i stuen, der snarere lignede en kvægstald, nødte han de andre til at komme bagefter. Han stillede lygten på det elendige, skrøbelige, men blankt skurede bord, bød efter landets skik de indtrædende gæster hjertelig velkommen, og bortfjernede sig derpå straks igen, for fra hyttens loft at hente nogle fyrrefakler, hvilke han, jour enhver Bonde i hin egn, bestandig havde i forråd. I den usle stue havde husets tre kvindelige beboere ved de fremmedes nærværelse rejst sig fra deres fattige stråleie og krøb nu sammen i et hjørne af stuen, kun dækkede af nogle usle pjalter, som bedækkede deres nøgenhed. Kaptajnen var trådt trodsig ind, uden at skænke de tre frygtsomme mennesker et blik, men ynglingen med randselen på nakken tog høflig sin hat af og bød et „ Guds fred og salighed “, og i tonen lå allerede en bøn om tilgivelse, fordi han havde været delagtig i forstyrrelsen. Jøden havde allerede udenfor tiltalt den martialske hellebardist og fortsatte, ubekymret om alt omkring sig, sin ordrige skvalder. -- - strenge herre! Malede jøden grev Magnus Brahes dovne, tykmavede våbendrager, nemlig hellebardisten, og den uvante tiltale smigrede denne, — strenge herre, gentog han, — i kan dog se, af vi er redelige folk; den mægtige kriger der, som sikkert er af høj, adelig stand og af se til som den stærke jæger Nimrod; den unge herre her, der som en god kunstner vender tilbage til Sverige fra en lang vandring, og jeg, jeg er ben jsach, en handelsjødc, hvem man kender vidt og bredt under navnet den evige jøde eller Jerusalems skomager; ja, i min ungdom var jeg skomager, ak! Ja, ja, men retfærdig er jeg i handel og Vandel, ja ved Moses og profeterne, både de store og små. - men hvorfra kommer i da i denne mørke nat? da vel ikke fra Jerusalem? spurgte Sven Larsson vigtig ioden. — hvor skulle vi vel komme fra? Fra et skib er vi stegne i land og travede så afsted indtil vi kom hertil. Men på skibet have vi næsten alle haft søsyge, ak ve, ve, den skrækkelige storm og det mægtige vand have kastet os op og ned, men Israels gud frelste os gennem de oprørte bølger, svarede ioden, idet han kastede øjnene op mod loftet. — naturligt, mumlede kaptajnen hen for sig sig selv, — hvad hænges skal, det druknes aldrig. — hvor er i da løbne ud og hvor ville i da hen? spurgte Sven Larsson jøden igen og antog ved hvert nyt spørgsmål mere og mere en retspersons ansigt og anstand. -- bi er jo alle komne sammen fra Lybek af, hvorhen jeg var kommen til Søes fra Holland, og ville sejle til Stockholm. Men vi vide ikke, hvor den hoitlovede gud vil føre os hen? Hav derfor den høje nåde, strenge herre og mester, at sige os, hvor vi er? svarede jøden med et skulende blik hen til kaptajnen. Kaptainen kastede et uvenligt blik på jøden, der på denne gemene, bredskuldrede Karl forødte titler og æresbevisninger, hvilke adelen, hvortil han henhørte, troede at være berettiget til at gøre fordring på for sig; men han undertrykte det høje udbrud af sin uvilje, af nysgerrighed efter at erfare, på hvilket sted af Sveriges kyst denne nats storm og skæbne havde kastet ham i land. — eders skibsfører har sandsynligvis villet løbe ind i havnen i Nykøbing, erklærede hellebardisten Sven larsfon med en lærd, vigtig mine; — men stormen har drevet eder et par mil for langt nord på og kastet eder ind bugten ved sømanland. I har kun fire mil til Stockholm og kan i morgen ved god tid spise en fisferet der i staden, hvis ellers eders appetit er dertil. — torsf er meget afholdt der, lo jøden fiffigt, — og har ydet den rosværdige konge af Sverige en meget stor tjeneste i krigen mod de danske. I ved dog, hvem jeg mener, nådige herre? spurgte jøden. — satan skal føre mig herfra ved hårtoppen til Bloksbjerg på en st. Hans nat, dersom jeg ved, hvem du mener, jøde! for korporalen op. — det er heller ikke nødvendigt, at du erfarer det, lømmel, råbte kaptajnen ærlig. — hold din mund, du, hundejøde. Tag en fakkel fra bonden og gå foran; dersom du falder og brækker halsen, taber verden intet derved. Jøden bukkede sig smidig, tog fakkelen fra Knud Nielson, som tændte den ene efter den anden ved lygten. — enhver må tage nogle fakler, bemærkede bonden; — stormen er stærk og vil enten slukke dem for os eller forårsage at de hurtig brænde op. Øg da i ikke kan vide, hvilken vej i er komne i den ravnsorte nat, eller på hvilket sted i bugten eders skib sidder, så ville vi dele os l tre hobe. En af eder, nemlig korporal Sven Larsson fører eder til enden af bugten, der hvor søderfloden falder imælæren; jeg fører den anden hob, og går sydlig på, hvor bugten strækker sig længere ud, og Inga, min datter, der næsten er bedre kendt med egnen, end jeg, går mellem os begge lige ud i midten. Inga, kast din kutte over og gå over sortefjeld hen til den side; hvor den sorte brønd befinder sig, til højre lader du den sorte eng ligge, og slår vejen derpå ned til præsteftenen. Derpå går du over mjøvesumpen og støder nedenfor djævlebakken til os ved søen. Det kan være, at skibet ligger der, thi det er en bekvem landingsplads. Inga stod op, trak i en krog af stuen sin kjole påog trådte derpå frem. Et grovt linnedklæde tilhyllede tugtlig den høithvælvede jomfruelige barm. Det glimrende lys af ti flagrende fakler kastede sit skin på pigen, og ved synet af hende forgik al den ærgelse og utilfredshed, som hidtil havde plaget kaptajnen, thi som fulde, rødmussede æbleblomster, der love de sødeste og skønneste æbler, stræbe duftende ud af det mørkegrønne bladsmykke, således fremtrådte Ingas yndige skikkelse af det simple gevandt, som den mest fuldendte og skønneste kvinde, som den vidt berejste kaptajn nogensinde havde set. Beundring og tillige forundring fængslede nogle øjeblikke krigerens øjne og tunge, han var ganske hensunken i beskuelsen af hende; da traf ham det flammende og duefromme blik af hendes øje, der ikke selv kendte den ild, som boede i det, og antændte hans hjerte, men på samme tid antændte han selv med faklen, som han havde i hånden, fangsnorene på sin hat og fjederbusfen, og ville ikke have bemærket de stemme følger af sin uagtsomhed, dersom Inga ikke leende havde tilråbt ham: — herre, i sover vel med åbne øjne og stående midt i stuen; thi ellers ville i i det mindste ikke ubekymret have lagt den på skuldrene som en flint, så at den antænder eders hat og vel endog hovedet. Korporalen rev hatten af, skældte den over proceduren leende hellebardist for en æsel, som han ville lugte med den flade klige, fåfremt han understod sig at le endnu engang, slukkede ilden og tilhviskedee derpå, med hurtigt forandret stemme, med en mine og en anstand, den yndige pige med et anstrøg af fransk ridderlighed: — hjertet brændte i forvejen og flammen deraf var steget mig til hovedet og havde måske allerede angrebet det, og sandelig, det har dine øjne gjort, som sprude større ild end alle disse fakler, som har tændt en ild i mit hjerte; ja, du har kastet en brand i min sjæl, du yndige rosenknop. Inga rystede vantro på hovedet over denne forunderlige tale, som var hende fremmed, og mente, at Herren talte noget over sig, hun ville siden berede ham et blødt stråleie i hytten, for at han på det kunne tove behørigt ud. — ædle herre! sagde Inga. — jeg vil, når vi vende tilbage, berede eder et blødt natteleje, hvori i kan hvile trygt ud efter de farer og anstrengelser i have udstået. — i din nærhed vil jeg sove rolig, jeg vil drømme om dig, jeg vil tænke mig dig som en lysalf, der hviler ved mit leje, jeg vil drømme om dig, at du leder mig på en god vej, som den gang, da jeg vandrede i mine forældres hjem, hvor min moder hver Asten trykkede mig til sin barm, medens hendes hede læber trykkede Kys på min mund, ja du ffal være min helgeninde, ja, jeg vil vistnok sove sødere end Gusfav Adolf på det kongelige slot i Stockholm. — rolighed vil jeg ønske eder, i synes ret at trænge til den. Men de strabadser, som i har udstået, ville bidrage mere dertil end billedet af mig; jeg kan jo ikke gøre andet, end at ryste strå så godt for eder, og i det højeste låne eder min hovedpude og min regnkappe til at dække over eder. — hovedpuden, på hvilken du sover? Pige, du aner ikke, hvilken skat du låner mig. Jeg kan ikke opveje det med guld. Når mit hoved hviler på den, vil jeg drømme om Paradis, om dig, som min gode engel. Kom, du er min ledsagerinde. Din fader kan gå med hin snaksomme jøde og den lange slyngel med hellebarden føre håndværkssvenden, det unge menneske. — jeg beder eder, sagde Inga højt, — den mand gælder alt hos slotsfogden på grev Magnus Brahes nære jagtflot, og ved behørig at sætte sig i respekt i vor landsby. I må vel være en fornem mand, siden i ustraffet sfjælder ham således, men til sidst lader han os undgælde for det, men, lagde hun til i en hviskende tone til kapkamen — det er et skarn, en vederstyggelig Karl, en spion. — bæer ubekymret mit barn, trøstede den letfærdige kaptain, — der skal intet ondt vederfares dig eller dine forældre, fred skal hvile over dette hus, hvor jeg så dig, sagde han, idet han greb hendes hånd og førte den til sine af lidenskaben feberhede læber. Hun trak hånden dydig til sig, medens hendes kinder blev blussende røde. — lad os nu sætte os i bevægelse, sagde Knud Nielson, idet han åbnede døren og førte toget an. Så lzlr hin tiårige barn, som havde lagt ved siden af Inga, ud af moderens arme, halvnøgen hen til Inga, hang sig med stor hæftighed om hendes Hals og udstødte nogle uforståelige toner. — det stakkels barn! sagde Inga, efter at hun havde kysset hende, — hun er stum, det er min søster, og da vor moder altid gik til det arbejde, som jeg endnu ikke kunne forrette, så opdrog jeg hende, omendskønt jeg kun selv var et barn, den lille Kirstine. Hun hænger med stor kærlighed ved mig; jeg forstår også enhver af hendes bevægelser, og hun ethvert af mine ord, endskønt hun ikke hører en lyd af dem. Alt dette fortalte Inga med så megen unde og kvindelig værdighed, og i hendes væsen xkundgjorde sig en så blid og yndig sammensmelten af moderømhed og pigeundseelse, at hun i den snevre, simple stue ikke alene henrykte kaptajnen, men også korporalen, som med ryggen vendt til kaptajnen og Inga havde hørt hvert ord mellem dem. Hellebardisten havde nemlig længe været hende hengiven; men også hin lyslokkede håndværksknos, der næppe havde opladt sin mund, blev forunderlig rørt ved stemmen og synet af denne sodermanlandske bondepige. Hans store, mørkeblå øjne hang ved Ingas træk, hans øre indsugede med stort velbehag hendes tales søde og yndefulde musik. Frygtsom for fin på skibet tilbageblevne herre og dennes ejendom, drev jøden på at bryde op, Knud Nielson trykkede hatten fast på sit hoved, og nu gik det ud i den forfærdelige, mørke novembernat. Den bestandige brølende og brusende storm slog dem i møde med så hæftige stød, så at te neppe kunne holde sig på fødderne, træerne bragede og i huset sang stormen fin sørgelige, brummende vise. Faklernes flammer kastede deres skin med lange skygger hen ad Marken, de flagrede og hvirvlede med spidse ildtunger, som levende væsner. himlen var ravnsort, kulden allerede følelig. Enkelte regndråber styrtede med hastighed på de sene nattevandrende. Andet kapitel. Ene hane i kurven. Stormen tiltog i styrke og kraft mere og mere som natten stred frem; himmel og jord syntes indhyllet i et uigennemtrængelig mørke, ingen stjerne var at se på den blytunge himmel, kun kirkeuhrenes slag fra de næere og fjerne kirker lød dumpt i nattens vildhed, enkelte hornsignaler lod sig høre fra de skibe, som lå i bugten. Knnd Nielsons hus lå i nærheden af denne bugt, som den botniske bngt skærer ind på kysten af landskabet Sødermanland, lave, men stejle klipper sfråne ned mod havet, de er bevoxne med gran og fyr. Rundt omkring hede, indsprængte med enkelte frugtbare Dale. Et venligt og smukt indtryk gør Sødermanland. vore vandrende skrede trøstig fremad i nattens mulm og mørke; men da den hæftige vind blæste hellebardisten, den værdige korporal, Sven Larsson altfor råt i næsen, ytrede han for Knud Nielson nogle betænkeligheder ved at følge længere med. — det er mod min pligt og min samvittighed at forlade landsbyen, under så usædvanlige forhold i dette rasende uvejr, noget kunne jo ske, medens jeg var borte, så stod fanden i papirerne. Samtlige bønder med deres koner, børn og tyende, er jeg anbetroet, de står under min omsorg og bevogtning, jeg vil udsætte mig for det største ansvar, dersom jeg handler mod mine forskrifter og befalinger. — hr. Hellebarder, sagde Knud Nielsen spottende, — i har allerede reddet en by fra mange og store farer. Jeg seer eder vel ti gange hver nat rundere med eders drabelige hellebard gennem vor landsby, jagende hunde og katte bort fra vejen, men i møder vist aldrig en kjæff, derfor sover i vel også altid eders trygge søvn. Dersom vort herskab ikke var på slottet i denne tid, så lå i nok på eders øre og sov rusen ud, thi en rus har i nok, efter hvad sagnet siger, hver aften. Har i så mangen gang sovende bevogtet landsbyen, så bevogter byen nok sig selv i nat, uden eders medvirkning; gå derfor ned med til kysten, for at hjælpe os at opdage skibet. — forbandede kæltring af en Bonde, jeg skal stoppe din djævelske spottende mund, så du skal husfe, hvem der lærte dig fil at holde mund i tide, råbte truende korporalen. — fader! sagde Inga advarende, idet hun lagde ængstelig hånden på hans arm, — indlad dig dog ikke altid i skjændsmanl og klammeri med hr. Korporal Sven Larsson; det er jo eder fil ingen nytte, men derimod kan det komme eder fil stor ulykke og fortræd, thi i ved jo, han er vores øvrighed, fuldendte Inga, idet hun med et bønligt blik så op på sin fader. — den uopdragne, rå lomme! af en korporal ved hellebardisterne, skal med, fåfandt jeg er kaptajn i det svenske livkorps, råbte kaptajnen, — eller jeg skal lade min gode sollingerklinge danse således på hans ryg, så han i lang tid hverken skal kunne høre eller se, hans dovne bug skal jeg sætte på smalkost. — herre! råbte korporalen, samlende sit mod, thi ifølge hans begreb om ære turde han ikke længere tie fil kaptainens behandling, oven i købet i fremmedes og den skønne Ingas nærværelse. — herre, i må være hvem i vil, så skylder i for eders frække og formastelige skældsord fyldestgørelse fil en mand, der har kæmpet mod polakkerne under vor salige konge, Karl den niende, gud være hans sjæl nådig, han være høilovelig ihukommelse, og nu står jeg i tjeneste hos Sveriges høibårne rigsdrost, grev Magnus Brahe, hans majestæt den allerdurchlauchtigste, stormægtigste konge af Sverige, Gustav Adolphs tilkommende svigerfader. Jeg er en højst anbetroet og vigtig person både på godset og i dets omegu. Og dermed stillede han sig i en dristig stilling og fældede den stumpe hellebard, for i nødvendigt tilfælde at afværge ethvert muligt angreb fra kaptainens side. Men denne lo af fuld Hals og sagde i en drillende og spottende tone: — tåbelige nar! I morgen skal din herre lade dig give tyve slag stokkeprygl, og så kan du takke feldtmarskalk Gyllenhjelms brodersøn kaptajn Kai Gyllenhjelm, thi det er mit navn, for nådig straf for din store frækhed og dumhed. Kaptainen kastede hovede stolt tilbage og brød sig ikke om hellebarderens forundring og frygt, thi korporalens mod var under kaptajnens tale sunken under frysepunktet, han stod og rystede, så at han næsten sank i knæerne og kun med nød og neppe kunne holde sin hellebard i hånden. Knud Nielson gottede sig over den værdige korporals ydmygelse, medens kaptajnen vendte sig om og fulgte rask efter den fkjønne og yndige Inga, som barbenet skred igennem sumpe og moradser, over stok og sten, hen ad den velbekendte vej, med to klart flammende fakler i hånden. Knud Nielsen glædede sig i hjertet, over den irettesættelse, som blev givet den grove korporal, der ofte grusomt plagede og mishandlede bønderne, når han inddrev tienderne og skatterne for sit herskab, hele landsbyen hadede ham, de skyede ham som pesten. Hævn og had vare plantede i deres bryst mod denne stvrskrydende, men feige person. Dog vovede bonden ikke at yttre sin skadefrohed, men indlod sig i samtale med den plaprende føde og skyndte sig bort, for i afstand at give sin lyst til at le, luft. Den unge håndværkssvend var bleven alene tilbage hos hellebardisten, og spurgte nu denne — herre, vil i gå med mig eller ej? Jeg beder eder, antag eder mig. Det smigrende prædikat og bønnen forfejlede ikke sin virksomhed. — jeg hjælper gerne alle høflige folk, sagde korporalen, der genvandt sin tidligere vigtighed, da han så, at kaptajnen var langt nok borte til at kunne høre hans storpralende ord. — men, sagde han, — grove knægte ved jeg at byde spidsen, som i nylig har set min ven. Jeg bryder mig heller ikke om denne mands tykke tale. O, jeg ved godt, at man som soldat gerne sfjærer noget op; jeg kunne fortælle eder forunderlige historier om mig selv. Det er let sagt: jeg er feltmarskals Gyllenhjelms brodersøn; jeg kunne med lige så liden umage sige: jeg er overfellmarstalk da 1a Gardies søn. Ved troen bliver man salig. Jeg for min del er slotsfogeden sten veirings højre hånd, og det er hverken skåret op eller løjet, og denne står særdeles godt anskrevet hos vor gamle hr. Greve. Jeg er hanen i kurven og vil dog se, om den stortalende kaptajn, ifald han er det, formår at bringe mig i fortræd. Det skal kun i morgen komme an på et par ord, så bliver der givet befaling til, at jeg rykker ud med slotsknegtene for at fange den nette fugl med hans kammerater og sætte dem i buret; så får jeg ham i kost og skal nok sørge for at han ikke kvæles i fedt. — jeg beder eder, lad dog mig drage fri og uhindretbort, tilråbte ynglingen den stolte bygmester af den brogede glædesbygning og de skønne luftflotte af tilfredsstillende hævn. Se, jeg iler ret gerne hjem og hvorfor vil i også holde mig fast, jeg er en ærlig laugssvend. Og dersom i i morgen tidlig hjælper mig afsted på vejen til Upsala, så skal i have det fine oresmykke, som jeg bærer i mit eget ore. Hellebarderen smilede ved disse, før ham velklingende ord, smilede til ynglingen og betragtede med stor glæde det fine arbejde, i det han sagde: — o, jeg er på ingen måde egennyttig eller forlanger noget før bevist tjeneste. Jeg modtager kun eders smykke som en erindring om eders venflab. Men sig mig dog, unge svend, hvorledes kommer i i selskab med den storpraler og jøden? I synes mig at væve et net, velopdragen menneske. — hvorledes? spurgte den unge svend, — jeg er kommet sammen med dem, jeg havde tinget mig ombord på et skib, i hvilet selskab jeg kom til at gøre denne sørejse? Jeg er gået ombord i Lubeck og kommen sammen med disse og endnu mange andre mænd, som endnu er tilbage, men har aldrig i mine levedage set nogen af dem før. Mig driver kun menneskepligt til at stå de andre bi, som er syge og udmattede, trætte og søvnige og lede dem til kvarter. Derpå bryder jeg op og håber i morgen at kunne nå min fædrenestad og efter lang skilsmisse omfavne fader, moder og søskende. — ih se dog! Altså fra Upsala? Hvor har i dog været, min unge ven? Hvor længe har i været borte? Hvad driver i for et håndværk? Hvem er eders fader i Upsala? O, fordum, da jeg endnu var på slottet Rosenholm kom jeg i det mindste en gang om ugen til Upsala. — min fader er guld- og ' sølvsmedmesfer, og hedder Ambrosius Klot, jeg har lært håndværket hos ham og derpå rejst tre år i Frankrig og Tyskland, har arbejdet i Paris, nurnberg, Augsburg og Leipzig, hos gode mestre og efter evne fuldkommengjort mig i min kunst. Men nu er jeg på hjemvejen og vil for fremtiden arbejde i min faders værksted. — ih se dog, det er smukt! Det glæder mig ganske overordentlig, at jeg formår at vise eder en tjeneste. Dersom i ikke havde været i selskabet, så havde jeg ved min arme sjæls salighed ikke løftet en fod; thi jeg ville sandelig ikke tilsidesætte min pligt for denne opblæste frø af kaptajn og denne logrende hund af jøde. Men for eders skyld, min gode hr. Klot, besluttede jeg mig til engang at forsømme min herres tjeneste og istedet derfor at vise eder vej og sti; thi i behager mig, eders væsen tiltaler mig og jeg er eders ven Herr klat. — tak for eders gunst, herre! Sig mig, hvormed jeg kan gøre mig samme værdig? spurgte Herr Klot. Korporalen tog begge faklerne i den venstre hånd greb med den højre guldsmedens arm og trak ham fortrolig til sig, for at den brusende vind ikke skulle bortføre for mange af hans ord, men samme have den korteste vej til ynglingens øre. — se, jeg er eder bevågen, og hvem Sven Larsson er hengiven, ham vil slotsfogden sten veiring vel, og hvem sten beiring har sluttet til sit hjerte, han kan stole på at finde nåde hos den nådigste hr. Greve og den nådigste grevinde Ebba, vor nådigste konges tilkommende høje brud. Og på hvem endelig min huldsaligste grevindes øje hviler i nåde, han er kong Gustav Adolph kær og han kan blide en holden mand; han sidder midt i lykkens skød. I må vide, nun unge ven, alt hvad som kommer fra hans højtelskede grevinde Ebba, det gælder for kongen, som en lov. Eders lykke er derfor gjort, når jeg vil; og af jeg vil, ih det forstår sig! I må blive hofguldsmed i Stockholm, i må forfærdige den nådigste grevindes brudesmykke, når hun bliver forenet med kongen må hun være smykket af eders kunstfærdige hånd. Øg det går alt sammen gennem min hånd, ene og alene gennem mig; jeg er den mand, som kan hjælpe eder til ære, og anseelse, til lykke og rigdom, og det vil jeg alt sammen udrette for eder, ih det forstår sig! Guldsmeden så med store øjne på korporalen, og allerede svævede det spørgsmål på hans læber, hvorfor han ikke anvendte fin mægtige indflydelse til af skaffe sig selv en bedre og mere indbringende plads, men ynglingen tav frygtsom, for ikke af fornærme den mand, som gjorde ham en tjeneste. Han svarede meget mere forbindtlig: — jeg er eder meget taknemmelig for de skønne udsigter, som i der åbner mig. Lykken må ville mit vel, da den har ført mig til eder, som den rette mand, som kan blive mig meget nyttig. Jeg beder eder, hr. Sven Larsson, unddrag mig aldrig eders gunst. — ved i hvad? råbte korporalen i sin henrykkelse over den ære, som den unge guldsmed beviste ham, og brød sig ikke om stormens ville magt, der rev ham hatten af hovedet og førte den i de ved vejen stående tjørnebuske. — der er faret mig en stor tanke gennem hovedet! jublede han ynglingen i møde, der havde hentet hatten til ham igen » g med et dybt buk overrakte den til sin ny velynder og ven. — jeg vil tale med kongen selv, for eder. Fald ikke i forundring. Det var ikke første gang at den allerdurchlauchtigste, stormægtigste herres tiltale lykkeliggjorde mig med en samtale. For fjorten dage siden var han på i agt her. Jeg holdt den store sultan, en af hans majestæts yndlingshunde.! Det var en stor ære for mig. Forstmesteren havde befalet at ingen hund måtte løslades, førend tegnet dertil blev givet på jagthornet. Kongen stod ikke langt fra mig, ved min salighed, det var næppe ti skridt, majestætæn skød efter et dyr, men havde ikke truffen det; jeg lagde ikke mærke til hunden, men så efter vildtet, da rev den ville, ubændige hund sig løs, jeg kunne ikke holde den tilbage, og afsted gik det efter dyret. Lange æsel, sagde kongen til mig, har du få lidt agtpågivenhed for din tjeneste? Jeg skal lade dig give en ryg fuld af prygl, så vil du vel holde fastere. Jeg takkede underdanigst for den store ære og talte vel mere end et kvarter med majestæten. Det er en herre! Som mælk og blod, rask og ung og fuld af nåde. Hvad gælder det, jeg taler med ham for eder, og han gør straks gode bestillinger hos eder. — men hvorledes kommer i til kongen, hr. Sven larsfon? spurgte Klot, — hvorledes vil i bære eder ad dermed, for uhindret at kunne forebringe eders ord? — ih, det skal jeg nok sige eder. Se, den gamle herre, vor nådigste Greve, Sveriges høje rigsdrost, har med flere rigsråder og fornemme herrer tilbragt nogle dage på sit jagtslot, som ligger tæt ved landsbyen ved enden af skoven, og jaget med sine høje gæster i de dertil hørende skove. Derfra vende de imorgenstilbage til slottet Rosenholm. Eders vej går lige derhen over mælarsoen. Vi slutte os til jagtfølget, lutter brødre og venner af mig, og fare med over søens vover. Ds-r vil blive som jeg allerede har hm, holdt et stort jagttaffel, hvortil rigets store bliver indbudne. Kongen vil vist også komme der. Lejlighed fil af komme fil ham er let funden; jeg forestiller eder som min ven, og eders sag er i orden. — i viser mig virkelig før megen godhed, jeg er dog fremmed før eder, og i kan ikke vide om min færdighed er i stand fil af tilfredsstille kongens fordringer. — ih se dog! Ere vi ikke gode venner? Hvorledes kan gode venner være hinanden fremmede? Og på eders færdighed kan i snart aflæggæ en ganske lille prøve. Se, mellem os sagt, jeg står i begreb med af ægte Inga Nielsdatter, det var den unge pige, som i så i huset, hun er den ældste datter, thi der er en tiårig pige, men hun er døvstum, pigen ledsager nu denne dumme kaptajn. Jeg ved, hvad i vil indvende derimod, af hun er under min stand. Men jeg er engang den skønne pige hengiven med liv og sjæl, og således trykker da min kærlighed et øje fil før hendes borgerlige forhold, det er jo kun pigen jeg gifter mig med, men ikke med familien. Thi hendes fader er en rå, brutal Karl, so

1889_Vogt_FamiliensSorg

Nils Collett

Nils

Vogt

Familiens Sorg

male

male

no

Vogt

Familiens Sorg

Vogt

Familiens Sorg

Fortælling

n

roman

Philipsen

KB

nan

nan

O

I.... „ Xa herregud, hans, gør os nu ikke ulykkelig igen! “ „ Hyss! — der kommer nogen! “ De holdt begge to pusten, mor og søn, men hørte ingenting uden en sus af stemmer inde fra dagligstuen. „ Ja, så lad dem komme, men jeg må tale med dig! Der kommer desuden ingen hid, — jeg har sendt pigerne ind på kontoret med kaffen, og damerne bliver, hvor de er. — nej, da du modsa din far inde ved middagsbordet!... At jeg ikke sank gennem gulvet! Du skulle set det blik, onkel Petter sendte dig, — det var ikke for nådigt, må du tro. Men kan ikke du la de herrerne snakke i fred, da — hvad vedkommer den politiken dig? “ „ Der kommer nogen! “ afbrød gutten hende. I det samme gik døren til dagligstuen op — stemmerne voksede, trængte på og suste atter hen. „ Hvad skal du Lissy? “ hviskedee moderen misfornøjet til hende, som kom, — en halvvoksen pige i lys kjole, det samme fremstupende ansigt som gutten, men med et par store, bekymrede, blå øjne, der blev endnu større og endnu mere bekymrede, da moderen spurgte. „ Det er så kedeligt for os, så. — alle så spør de, hvor du er blit af, og vi kan jo ikke lyve heller, — og så sendte sissy mig ud... Å fy dig, hans! “ — hun satte de bekymrede øjne på broderen. „ At være slig! “ — „ Der er ingen, som har talt til hende,8 snerrede han halvhøjt og slog ud med hånden. „ Aldrig kan man være i fred for det dyret heller... Var så det noget at dra mig ud i gangen for, “ vendte han sig til moderen... „ Onkel Petter! Hø! Som om jeg skulle bry mig om ham! Nej, sagen er den, at jeg bliver hundset herhjemme, trådt på, sparket på, spyttet på, — det bliver jeg! Har kanske ikke jeg lov at ha en overbevisning, jeg også? “ „ Skrig ikke slig da! “ tyssede moderen, „ de kan jo høre dig helt ud på gaden. “ „ Lad dem bare høre, “ sang han op, “ jeg siger ingenting, som ikke alle må høre. “ „ Du skal ha din fars overbevisning, gut! “ begyndte nu moderen, men blev øjeblikkelig standset med et medlidende: „ Nej, snak ikke om overbevisning, kære mor, for politik forstår du dig virkelig ikke på. Du kan være meget bra, — gudbevars, — men politik er noget, som vi mandfolk må ha lov til at ha for os selv. “ „ Papa er også for streng mod hans, “ sa sissy, den ældste søster, som imidlertid var kommet til, idet hun nikkede bestemt på det lille, lyse hoved. „ Se, nu begynder den der! “ råbte moderen. — „ Du har kanske også en overbevisning at presentere? — hør nu en ting sissy: radikale herrer får til nød passere, når de er kommet til skels år og alder, men radikale damer må vi be gud fri os for. “ „ Du er da også underlig, mama! — jeg er da ikke radikal dame, fordi jeg mener, at... “ „ Du holder din lille mund, jomfru næsevis, og mener det, som papa og mama mener. — dig kan jeg da styre! — synes du ikke, vi har nok med en oprørsmand her i hjemmet?... Og du hans! “ henvendte hun sig til sønnen, men nu med bøn i stemmen, — „ lov mig det, at du ikke modsiger din far eller nogen anden — i al fald ikke iaften! Husk nu på, at vi har fremmede for en gangs skyld — det går sandelig ikke for ofte på, — å, lov mig det, hans! “ „ Ja naturligvis, “ svarede han grættent og rakte hende hånden. — „ Men gå nu dere ind først, — det vil ta sig så underligt ud, om vi kommer alle på en gang. “ Hun nikkede og forsvandt ind gennem døren til stuen — søstrene efter. Så stod han alene tilbage i den store, oplyste entré. Han var hed i hovedet og sved på fingrene. „ Den madeiraen var også forbandet stærk, “ Tænkte han, „ og så den onkel Petter! Hu, jeg kunne dræbe ham! “ „ Det er arme, det, “ sa han halvhøjt og strakte den højre ud i luften, så musklerne spændtes. „ Så, nu kan det vel være passende at aflægge kontoret en visit. “ Han rettede sig foran spejlet, skøv skjorten ned, der var krøbet frem mellem buksen og vesten, strøg det svære, brune hår fra panden og slentrede derpå småplystrende ind i dagligstuen. Damerne! — han så ikke på dem engang. Der var da virkelig noget, som lå højere end broderier og kanevasmønstre! men inde i moderens lille kabinet mødte han Lissy. „ Husk nu på, hvad du har lovet! “ „ Vær du tryg! “ — han klappede hende medlidende på kinden. „ Jeg vil ikke vide af noget sligt, hans! “ „ Er hun snerpet den tøs! “ „ Det er svært, hvor de fruentimmerne bliver hovne, “ tænkte han, idet han spejdende trådte ind i kontoret. Ganske rigtigt! Der sad de alle sammen, både gamlen og onkel Petter og onkel Rudolph og hele familien! * „ Ja, se dere bare, — her kommer jeg! “ Det var stuvende fuldt derinde... men så hyggeligt! Røgen fra cigarerne lå som en blå tåge over hovederne, og udenfor trommede regnen på ruderne og plaskede fra vandrenden i fortauget. Der blev snakket og let og hvisket, drukket og klinket. „ Den, som selv havde en cigar! “ En kop kaffe kunne han i al fald tillade sig; og efter at ha drukket kaffen og smuglet en cigar ned i jakkelommen, stilte han sig med ryggen op til den lille magasinovn for derfra bedre at overskue situationen. Der var for resten ikke længer stort at se. Både gamlen og onkel Petter og alle de andre var blit borte i septembereftermiddagens skumring; der sad bare nogle sorte skikkelser tilbage, indtil de også blev borte, — da var det blot cigarernes glødende prikker, der som små røde blinkfyr lyste gennem den blå tåge. „ Hvad pokker er det nu, onkel Petter hvisker om? “ Han bøjede sig frem... „ Død og plage, det er Sverdrup! “ Kinderne blev hede, øjnene blanke, og hjertet hamrede i brystet på ham. „ Den tosken! — jeg kunne ha lyst til at slå ham i ansigtet, der han sidder og nidly ver. — slig en...! Forgældet, sa han! — idioten, idioten, idioten, idioten! “ mumlede han indeni sig, mens han stod og knipsede med fingrene af bare nervøsitet. „ Nu skriger jeg, “ tænkte han, men skreg ikke alligevel. „ Er nu dette også virkelig faktisk? “ spurgte faderen. „ Hvert eneste ord! “ forsikrede onkelen. da kunne gutten ikke længer... Han tog et skridt henimod ham: „ Det er løgn! “ sa han og så sig udfordrende omkring. — han var blit skyllende rød, og næverne havde han knyttet. I det samme åbnede moderen døren for lampelyset, som stormede ind over de forlegne ansigter. — faderen havde rejst sig: „ Du kan gå ind og lægge dig, gutten min! — vi skal siden tales nærmere ved. “... Og nu stod han i underbukserne inde på sit eget lille kot af et værelse og lyttede adspredt til stemmerne fra kontoret. „ Jeg har da bekendt, “ tænkte han. Men det var også hans eneste trøst, at han havde bekendt. Samvittighedsnagene var ellers mange. Hver gang det gik ude i entreen, for han sammen. Om nu gamlen kom!... Da hørte han pludselig lyden af små, trippende skridt, der kom nærmere og nærmere, — han følte, at det var moderen og var i samme nu oppe i sengen. Han ville skrue lampen ned, men fik ikke tid — døren lukkedes op, og der stod hun foran ham med et ulykkeligt udtryk i det lille, spidse, magre ansigt, der var rammet ind af en krans gråt hår. „ Jo, du er en dejlig en, du! “ — han vendte sig mod væggen uden at svare. „ Men er du blit bindegal da, gut! — at kalde din egen kedelige onkel for en løgner! Hvor er det, du lærer sligt henne, for her hjemme lærer du da ikke andet end det, som godt er... Kan du ikke svare da? “ — hun ruskede i ham. „ Og du, som tog mig i hånden på ikke at modsi din far! Der kan du selv se, hvor meget du er at stole på! — å, gud hjælpe både mig og dig! — du skulle ha hørt, hvad din far kaldte dig! En fornægter kaldte han dig! — hører du? “ — hun ruskede på ny i ham, — „ han kaldte dig en fornægter! — ja, lig der som et dyr du, far, — du har da i al fald spoleret aftenen for os! “ Hun blev stående stille et øjeblik. Så hørte han hende sukke træt og tungt og derpå forlade værelset. „ Gudskelov! “ — han rejste sig op i sengen og slukte lampen. Men da han den næste dag kom for sent til middagsbordet, følte han det til langt ned i bukserne, at der var torden i luften. Søstrene slubrede suppen i sig og turde næsten ikke se hen til broderen, der sad oppe ved bordenden nærmest faderen. Men over terrinen mødte han moderens blik, og da vidste han, at uveiret ikke ville bryde løs før efter maden. Det lød som kold hån, da pigen spurgte, om han ikke ville ha mere. „ Nej tak! “ Og han blev næsten ræd, da faderens gaffel dumpede i gulvet... Stilheden blev bare endnu større end før. Så kom Lina stuepige ind med eftermaden, men han lod bifstegen passere og ladede tallerkenen med sauce og potetes. Det gled lettere. Da bordbønnen var vel overstået, drev han i små slag bort over gulvet for med en rask, behændig kovending at bjerge sig ud af døren. Det ville være lykkedes, hvis uveiret ikke havde nået ham ved buffeten — „ Du kan vente lidt, gutten min, jeg har noget at tale med dig om. “ „ Så for fan! “ nu gjaldt det at ta sin position. Skulle han falde, så skulle det også være med ære.... „ Nu er du ude på livet, gamle hansegutten, hej fallera! “ — men i det samme gik det i ham: „ Tænk, om nu Lina skulle ha opdaget, at jeg var ude forgårsnatten!... Nej, så galt kunne det da ikke være. “ Han gav sig til at overveje alle muligheder. At han havde git onklen det ind, — det fik så endda være, men han havde så meget andet udestående — — små dyr kriblede og krablede ham i maven, rykkede og nappede og tog næsten vejret fra ham. Og altid blev stilheden større og større. „ Bare de nu snart var færdige med at ta af bordet, så det kunne få lov til at smælde løs! “ Nu stoppede gamlen piben, nu tændte han den. Der har vi uveiret! — „ Så, du er frisindet du, gutten min? “ „ Herregud, var det ikke andet! “ Han kunne gerne ha omfavnet sin far, så glad og taknemlig blev han. Dyrene sak i jorden. „ Jovist er jeg frisindet jo, “ sa han, idet han rykkede faderen et skridt nærmere, — „ du kan da vide det! Vi har et skolesamfund, ser du, og der er jeg oppositionens fører... Ja, der er mange andre førere også, naturligvis; men jeg er den øverste da, forstår du. Vi slås, så fillerne flyr. Du ved, han Vilhelmsen, som kom her... ham er jeg blit uvenner med... bare for politikens skyld. — og da jeg så hørte onkel Petter tale ondt om Sverdrup, så tålte jeg det ikke, ser du... og så brød det løs. “ Hedere og hedere blev han, nærmere og nærmere kom han faderen, indtil han varm og forpustet stod foran ham og gestikulerte ham lige op i synet. Men da han glædeblussende så op for ligesom at mødes med sin egen jubel, blev munden stående der, den stod. Moderen sad borte ved kaminen og strikkede, så pinderne fløj, søstrene gled ud, og faderen stirrede på ham med et dommedagsblik, som han altfor godt kendte. Han begreb ikke, hvad galt han nu havde gjort. Da slog det ham, at han havde ladet sig overrumple af gamlen. Gråten ville op, men undseelsen over sin egen åbenhjertighed drev andre følelser frem. Åren svulmede i panden, øjnene sad trodsige under, og af gråten var der ikke andet tilbage end en blank tåre i den venstre øjenkrog. Der stod far og søn og nidstirrede på hverandre. Moderen havde rejst sig og foldet hænderne. I det samme smaldt der en ørenfig, og de tørnede mod hinanden. Det blev til et stumt slagsmål. Stole væltede, fugleburet på buffeten fejedes ned, og Pipi flaksede forfærdet omkring i stuen, indtil den trinsede mod vinduesruden og blev liggende i karmen. Faderen var så meget højere, at han ikke rigtig kunne få tag i sønnen, der krampagtigt klamrede sig til hans ben og af al magt duttede ham i maven. Han skøv ham foran sig rundt bordet, dængende ham i ryggen eller luggende ham i håret. Ikke et ord blev der talt. Borte fra kaminen hørtes bare en undertrykt mumlen, nu og da standset af gråt. Der stod moderen med ansigtet presset mellem hænderne og bad. Når slagene faldt som tungest, og det ligesom klunkede inde i gutten, vred hun sig under dem. Så hev faderen sig pludselig med hele sit legemes tyngde over sønnen, slig at hans hoved daskede med et knald i gulvet. Selv kom han på hænderne, men rejste sig i samme øjeblik og greb med alle fem fingre om guttens strube, klemte til, så ansigtet skiftede farve. Drev så til ham med den højre knytnæve: „ Din æsel, din hundetamp, som aldrig har gjort mig andet end sorg! Jeg skal lære dig frisindet jeg! “ — og for hver sætning et næveslag, til blodet sprat. „ Vil du svare, din tamp, vil du svare! “ Men gutten gav ikke lyd. Han lå og stirrede med stive øjne på faderen. Nu bad moderen højt: „ Herre gud i himlen, hjælp ham, herre gud i himlen! “ Hun blev ved at gjenta de samme ord, højere og højere, til de nåde frem. Med et ryk rejste faderen sig og gik stakåndet hen til spejlet over • konsolen, hvor han ordnede slips og krave. Man hørte hans tunge skridt gennem stuen, derpå entredørens smæld, idet den lukkedes. Men moderen kastede sig over sønnen. Hun klappede ham og kyssede ham, så hendes eget ansigt farvedes af blodige pletter. Så gled søstrene ind, den ene med en svamp, den anden med et vaskevandsfad, tjenestepigerne, som hele tiden havde gløttet ved døren, listede sig også ind. Hele huset åndede ud efter uveiret. — om natten drømte han, at moderen kom ind til ham og så på ham, bare så på ham, men med et blik så stort og kærligt, at det varmede og tøde ham op lige ind til sjælen. „ Å du mor! “ mumlede han, idet han strakte armene ud i luften for at trykke hende ind til sig, men han fandt hende ikke og vågnede.... Han sad på sengekanten og gråt endnu varm af hendes øjne. Tårerne trillede nedover de såre, svulne kinder, som om de aldrig ville standse, og sindet bølgede mod hende der inde i sovekammeret. „ At jeg også kan være slig mod hende! “ — han forstod det ikke, nej han kunne ikke forstå det... Da gik der et kuldegys gennem ham, som standsede tårerne. Men det gjorde bare godt at fryse, — det var, som om han frøs for hendes skyld, eller som han sonede noget, han havde forbrudt mod hende, og så blev han siddende med benene på gulvet skælvende af kulde. Som han længtede mod hende! Når det blev dag, ville han fortælle hende det, og aldrig, aldrig ville han være slem mod hende mere. Nej, han måtte alligevel fortælle hende det i nat, nu, i dette øjeblik! Og fyldt af den tanke, at han ville fortælle hende det, sprang han frem på gulvet, glemte at ta strømperne på sig, glemte, at det var svarede natten, — i bare skjorten sprang han gennem de øde, mørke værelser og bankede ganske sagte på døren til forældrenes sovekammer: „ Sover du mor? „ Er det dig, gutten min! — kære, hvad vil du så sent? “ „ Å, jeg måtte si godnat en gang til! “ Han la sin højre arm om hendes hals og bøjede sig over hende. „ Tys, du må ikke vække far! “ Så sneg han sig på bare fødder tilbage. Længe lå han, før han fik sove. Moderens billede, — å, det var så skært og rent. Han kyssede hovedpuden, — det var hendes mund, han kyssede lagnerne, — det var hendes øjne. Og hendes øjne så hele tiden på ham, bare så på ham. Hulkende strakte han armene ud mod hende: „ Søde, gode, snille mor! “ „ Klokken er syv, nu må du vågne! “ Det var Anne kokkepige, der stod i døren med fejekost og feiebræt i bånden. „ syv! “ — han rejste sig op i sengen og gned sig i øjnene. Å ja, nu huskede han det alt sammen! Morgensolen faldt ind gennem vinduet, satte skinnende, hvide pletter på gulvet og listede sig lidt efter lidt frem til krogen, hvor sengen stod.... „ Alt sammen! “ — en brændende følelse af skam greb ham. Han skreg af smerte, kastede sig frem og tilbage i sengen og la sig så til at sove igen — sove fra det alt sammen. „ For en skam! Jeg tør jo aldrig se på hende mere, — aldrig! “ Og forpint under mindelserne om sin egen barnagtige blødhjertethed sprat han op af sengen og begyndte at klæ på sig. Han mødte sit eget ansigt i spejlet. — som han så ud! Næsen tyk og hoven og i panden en stor, blå bule! „ Nå ja! Det har jeg da i al fald lidt for min overbevisnings skyld. “ i. Blyg af skam kom han klokken to hjem fra skolen. „ Gamlen! Der er da i al fald noget realt ved ham, men mor! Nu tror hun naturligvis igen, at hun har krav på mig! Uf! — der er vel ikke andet for, “ — han slentrede ind gennem gangen med bøgerne under armen og skulede i forbigående hen til døren, der førte til forældrenes sovekammer. En stemme standsede ham: „ Er det dig hans? “ „ Ja! “ Køkkendøren åbnedes på klem, og Anne kokkepiges store, ildrøde ansigt lyste ham i møde. „ Jeg skulle si fra assessoren, at han øjeblikkelig vil snakke med dig. Han er på kontoret. “ „ Med mig? “ Ansigtet nikkede hemmelighedsfuldt og for- svandt. „ Snakke med mig! “ — hans blev stående tvivlrådig udenfor spisestuen. — „ Som om det kan nytte at snakke om sligt! “ Inde i spisestuen hæklede og syde moderen og søstrene på hare livet. Ingen af dem så op, da han trådte ind; de syde blot endnu flittigere. En bange, skælvende stilhed, der altid hang over huset efter uvejr.... „ Snakke med mig! “ — han skyndte sig gennem værelset fulgt af pipis jubel og alle de lange, bekymrede øjne. Men inde i moderens kabinet, der stødte op til kontoret, blev han igen stående. „ Kontoret! “ — der var noget tungt og dystert bare ved klangen. Det store, mørke, tilrøgede kontor med bogskabene langs alle væggene, gamlen midt på gulvet med underlæben skudt frem som altid, når han tog en beslutning, og over skrivebordet bedstefaderens portræt, der stirrede strengt og alvorlig ned på ham som selve Vorherre, — det var, som om solen ikke kunne nå ind i kontoret! Dyrene begyndte igen at krible og krable ham i maven. Han var sved på panden og klam på hænderne. „ Nå, ja, der er vel ikke andet for, “ — han tog sig sammen og bankede forsigtig på døren. ingen, som svarede! — „ Skulle gamlen være gået ud? “ — han keg gennem nøglehullet, men så bare ind i tykke mørket. Og udenfor var alt så lyst og friskt som en sommerdag på landet! Luften tindrende klar og nede i haven et virvar af farver, gult og grønt og rødt... Der kom gamle onkel hans stavrende op over gaden, — den stakkaren! Og der durede en sporvogn forbi! — å, den som kunne bæres bort, svæve, flyve fanden i vold! — „ Men du har jo heller ikke gjort noget galt “, sa han til sig selv. — „ Har ikke jeg lov til at ha en overbevisning, jeg også? Jogu har jeg! “ — han bankede hårdt på døren — tre gange. „ kom ind! “ Faderen sad med ryggen til ham og skrev; pennen kradsede hen over papiret. Å jo, han kendte sig igen! Chatullet, bogskabene, skrivebordet med welhavens og schweigårds buster, bedstefaderens hvasse øjne under de mørke bryn, — det gav alt sammen mindelser om den tid, han som liden gut ventede på sine prygl, mens faderen kold og taus hentede ridepisken med det gyldne håndtag frem fra krogen. Den fordømte feigheden! Han kremtede og skrabede med fødderne, men pennen kradsede afsted „ Nå da! “ — han kremtede en gang til, — da drejede faderen hovedet til venstre, derpå hele kroppen: „ Nå, er du der! Jeg har ventet på dig. “ Han la pennen bort og rejste sig: „ Jeg vil bare fortælle dig, at jeg ikke tåler modsigelser. Slige scener som den i går må ikke gjenta sig.... „ Nej, nej, nej! “ råbte han, da gutten ville gøre en bemærkning, — „ jeg disputerer ikke politik med skolegutter. Jeg vil bare la dig vide, at jeg ikke tåler — forstår du — jeg tåler ikke modsigelser i mit eget hus. “ „ Der er da noget, som heder fordragelighed! “ „ Å, tal ikke om fordragelighed eller kristendom, du, som står udenfor! “ „ Står jeg udenfor? “ „ Ja, ja, ja! Jeg indlader mig som sagt ikke i diskussion. Men er en „ frigjort “ i politisk henseende, så er han naturligvis også frigjort i religiøs. Det ene drar det andet med sig. “ — han dæmpede stemmen. „ Og husk endelig på, at du er her på nåde, gutten min! Doven er du på skolen, og umulig er du i hjemmet. Ethvert hus har sit kors desværre, og du er vort. Det kan du ialtfald forlade dig på, at var det ikke for din mors skyld, så havde du nu været tilsøs for længe siden. Nu, nu! Det er ikke derfor, at jeg har ladet dig kalde. Som sagt: ingen opposition! Hører du! Nej, nej, ne-ei! “ — han strakte hænderne afværgende ud i luften, — „ jeg venter slet ikke, at du skal forstå, — langtifra! — jeg fordrer bare, at du skal lystre. Så, gå nu! “ Han gjorde et par slag bort over gulvet... „ Er du endnu ikke kommet afgårde? “ Gutten svarede ikke, men så trodsig på faderen. „ Hå, hå! Er det slig fat med dig! Det er trodsen, som igen er oppe i dig! Jo, jo, vi kender dig, kan du tro. Når skal du blive myg, du? “ Han stilte sig foran ham med hænderne i armgabene og så ham lige ind i øjnene: „ Hvem, mener du egentlig, er den stærkeste du eller jeg? “ „ Hvem der er den stærkeste? “ — hans drog på ordene, — „ det ved jeg ikke “. „ Ikke det! Kanske du vil, at jeg skal fortælle dig det? “ 22 og idet han la begge håndflader på hans skuldre og bøjede sig en smule frem over: „ Svar mig nu oprigtig! Hvem, tror du, er den stærkeste, du eller jeg? “ Hjertet slog så gutten hørte det, men han kneb læberne sammen og borede sit blik dybt ind i faderens. Det blev ganske stille i værelset; stemmer fra gaden trængte sig ind... Da blev håndfladerne på hans skuldre tungere og tungere. Hans kendte, at han seg i knæene. Vægten af faderen tyngede ham endnu længere ned. Det gjorde ondt. Han ville skrige, men kunne ikke; langsomt seg han iknæ med sit blik i faderens. „ Hvem, tror du nu, er den stærkeste, jeg eller du? “ « jeg! “ „ Tror du? “ „ Ja! “ „ Tror du? “ „ Ja! “ „ Tror du? “ — og på ny brød han ham iknæ. Så åbnede han døren, greb gutten i frakkekraven og satte ham udenfor. Derpå lukkede han døren efter ham.... „ Jeg, jeg, jeg! “ — hans var afsindig. gråten lå og sang i brystet, og hadet, trodsen, afmagten holdt på at kvæle ham. „ Jeg er den stærkeste! “ — han stod foran døren i moderens lille kabinet og storlo af sinne. — „ Tyrannen, niddingen, høiremanden! — å, den som kunne. — tyrannen, høiremanden! — den som kunne slå ham, myrde ham, slå ham! — høiremanden! “ Han spyttede på døren, gjæbte til døren, lo af døren. Og hele tiden lød faderens taktfaste skridt indenfor, — frem og tilbage, frem og tilbage. — — i spisestuen hæklede og syde de på hare livet. De så stjålent på ham, da han trådte ind, men han så ikke dem. En fornemmelse af sin egen afmagt havde lagt sig som en tung hånd for brystet og margtat ham. „ Den som kunne! “ Han gik op og ned ad gulvet mumlende meningsløse ord, vridende hænderne i fortvivlelse, stønnende under sin egen afmagt. „ Hys da fugl! “ Pipi standsede midt i en trille og så på ham med klare, sorte øjne. Alle så på ham, men han så ikke dem. Ingenting kunne han! Ingenting! — så famlede lian sig hen til døren og sjanglede ud i gangen. Der lænede han sig mod væggen og brast i gråt. „ å, å, å, å! “ Da var der en blød arm, der smøg sig om hans hals: „ Betro dig til din mor, hans! “ Det var hende! „ Jeg tåler dig ikke! “ „ Tåler du mig ikke, siger du! Nej, nej, gutten min! Men har du glemt, hvor god du var mod mig i nat, du? Da du kom ind til os på bare fødder og talte så kærligt til mig. Og da du gik! Jeg lå og gråt længe efter. Betro dig til din mor hans! Du har ingen bedre. “ —... „ Er det jeg, som jager dig? “ spurgte hun, da han tog i gadedøren. „ Alle sammen, “ svarede han med gråtkvalt stemme. „ Gå ikke fra mig, “ bad hun. Men han nappede hatten af knagen og sprang. Hun efter. „ Gå ikke fra mig! “ „ Fra dere alle sammen! “ — han slufrede gråten i sig og stormede ned over haven og ud på gaden. Med hånden skyggende for øjet blev hun stående lænet til havestakittet. Hans skikkelse blev mindre og mindre, og til sidst forsvandt den. — „ Bare bort, langt bort, ud i den vide verden! “ Folk snudde sig og så efter ham, der han strøg afsted, men han så ikke dem. „ Ud i den vide verden! “ „ Da kan de angre, hvad de har gjort mod mig da, men da er det for sent! “ — å, det var med vellyst, med smertelig vellyst, at han dukkede ned i den tanke, at det nu snart var for sent at angre. „ De kan gråte og længes, de kan sukke og vri sig i tunge drømme om natten, — aldrig kommer jeg tilbage! “ „ Jo, engang om mange, mange år kanske, når Lissy og sissy sidder som gamle piger, og de andre har grædt øjnene ud på sig, da kommer jeg sent en nat og banker på døren. “ — han så sig selv stå derudenfor, høj og mørk, han hørte faderens skridt gennem gangen, — nu drejer han nøglen om, og nu lukker han døren op... Og pludselig standsede han og sparkede i brostenene, så det gnistrede: „ Husker du, at du slog mig, du? Hvad? Husker du, at du brød mig i knæ? Hvad? husker du? Nu er det for sent at angre nu, gamlen! Alt for sent! Og så på ny ud i den vide, vide verden! Han tålte ikke modsigelser, sa gamlen! Det skal vi se på! Det skal vi se på! “ gentog han i jubel, mens han pilte nedover brogaden. Å, denne kvalmende fornemmelse af sin egen afmagt! Det var, som om en stor hånd tog ham i luggen, dukkede ham under vandet og holdt ham nede, så langt nede, at han ikke fik puste. Han gispede efter luft, men der var ikke luft. Han ville op til lyset og luften, men hånden dukkede ham endnu længere ned... slå, bande, dræbe! — han ville op, — å, for en forbandelse! — hånden var stærkere end ham. „ Under vandet ligger jeg og gisper; gamlen holder mig i luggen, og mor drar mig i benene, — aldrig kommer jeg op til lyset og luften! “ „ Men jeg vil op! “ skreg han, — „ vil ha lov til at bekende min overbevisning, vil ha lov! — over alt! — ved bordet, i skolesamfundet, — over alt! “ Og arbejdende sig i sin sved op ad egebergbakken, gentog han det i det endeløse: „ Jeg vil op, — over alt! “ Nogle unger lå og grov i jorden; han snublede over en af dem. Der blev et skråt og et skrig: „ Nej, se på den da! Hurra-a-a-a! “ En kærring kom frem på en trap, en til. De glante efter ham. Han så dem ikke. — nu stod han på toppen af bakken og stirrede ud over. — under ham byen i en eneste røg, men længst i nord en række blå og hvide fjelde, eller kanske det bare var skyer? Skyer, som havde tårnet sig op, nogle kuppelagtige, andre med skarpe og hidsige former, tinder og nutter og skar, som stod og stængte for synet. „ Der bag fjeldene bor folket! “ Næsten andagtsfuld blev han stående og betragte de blå og hvide fjelde, — han havde jo aldrig set dem før; nu skiftede de lys og tog nye skikkelser, og det var, som om de kom nærmere og nærmere, lige ind på livet af ham. „ Der bor folket! “ Så raste der pludselig op i ham en grænseløs jubel, han slængte hatten i græsset og sig selv efter: „ Der bag fjeldene ruster de sig nu til kampen! Fælkevæbningsamlagene ruster sig til kampen! “ Og i sin fantasi så han folket stige ned fra fjeldene, — bønder, digtere og højskolelærere, — store sagaskikkelser med Bjørnson i spidsen —, han hørte hærskrig fra grefsenåsen, og nu så han dem mylre frem i hundredtusenvis, brænde byen og slå regeringen ned. „ Da skal gamlen ha det igen, hvad han har gjort mod mig! Jeg rømmer fra skolen og går med! Denne vejen, siger jeg, her er jeg kendt! Gennem Karl Johan, mens musiken bruser, og alle Lissys og sissys veninder står på hver sin side af gaden og gløtter på mig i dyster beundring — slå dem ned! Op over slotsbakken og videre forbi huset, hvor mor sidder i vinduet og gråter og beder for sig — her er jeg! Forbi skolen, hvor rektor står udenfor porten og trygler om barmhjertighed — ingen barmhjertighed! Slå ham ned! Og gamlen! Jeg skal tyne ham, til han ligger der! Da skal vi se på, hvem er den stærkeste, han eller jeg! For en tid det bliver! “ — han væltede sig i græsset, lo og sang af begejstring. „ Ja, ja! De kommer, de kommer! “ Så rejste han sig og gik med stormende hjerte ned over egebergbakken. Iii. Højt tilveirs oppe på en hybel i wergelands-' vejen, — et langt, smalt værelse med udsigt til en have, der i dag lå tyst og fredelig og hvilte sig i oktobersolens kolde, klare lys, — sad en eftermiddag hans Witt og hans bedste ven i verden, Knud abrehamsen, og gyved tobak og stirrede dybsindig ud i luften. De havde længe siddet tavse, men nu rejste hans sig og pegede med pibespidsen på et portræt af Sverdrup, der hang over sengen: „ Du har fået det op igen? “ „ Hun måtte ud med det ja... Nej, hvad jeg gennemgå!-! Du kan tænke dig, at gamla river det ned hver formiddag, men så kan du rigtignok også forbande dig på, at det hænger der om eftermiddagen igen. “ „ det tager på en at slås for sin overbevisning, “ Svarte hans og sukkede, — „ alt det jeg må gennemgå! “ < „ End jeg da! “ Så sad de atter tavse og stirrede dybsindig ud i luften. „ Undres på, hvad rojalisterne nu bestiller? “ „ De ærgrer sig, kan du vide. “ „ Gud, hvor de ærgrer sig! “ Det gik i trappen, og lidt efter trådte en liden, bleg fyr ind ad døren. „ Goddag! “ „ Goddag! “ „ Har du fået det op igen? “ spurgte han og nikkede til portrættet af Sverdrup. „ Hun måtte ud med det, ja! “ Nu gik det i trappen hvert øjeblik, og ikke længe efter var det yrende fuldt. Der sad tre i sofaen, to i vindueskarmen, fire på sengekanten, — de andre, hvor de kunne. „ Vi er vel bare sanskulotter her inde? “ sa en og så sig mistænkelig omkring. Bare sanskulotter! Og for tyvende gang begyndte de nu at gjenta for hinanden begivenhederne fra det store, berømte møde i skolesamfundet „ Fremad “, da hans Witt havde foreslået fuld diskussionsfrihed, og hele gymnasiet på en kvæld var blit spaltet i to politiske partier, rojalister og sanskulotter, og hvorledes forslaget efter en hidsig debat var blit vedtat på sidste møde. „ Det er nu mig, dere kan takke for det alt sammen da, “ sa hans oppe fra vindueskarmen, mens han i ro og mag stoppede sig en ny pibe. „ Å, ved du hvad! Du var ikke kommet langt, havde ikke vi været. “ „ Nej, nu skal vi høre! “ råbte han fornærmet og sprat ned på gulvet. — „ Var det ikke jeg, som dannede partiet, var det ikke jeg, som gav programmet? Er jeg fører eller er jeg ikke fører? “ „ Bliv bare ikke for hoven, far, “ sa en borte fra sengen. „ Du da svensken! “ svarede hans og så indædt på ham. „ Bry dig ikke, far! Fordi min mor var svensk, så er jeg lige god nordmand for det. Og for resten, “ tilføjede han og skottede til de andre, — „ så er nu det en bekendt sag over hele byen, at du er af tysk familie, da! “ „ Nej, kom ikke med det! Min olderfar var eidsvoldsmand, han, og min bedstefar var statsråd her i landet, og min fars onkel var stortingsmand og president atpå. Ja så, jeg er blit tysker, jeg? “ „ Nej, det mangler dig ikke på rojalistblod, “ svarte den anden bittert, — „ du er vel snart i slægt med alle landets mandariner. “ „ Pas dig nu! “ Svensken rejste sig ganske rolig... „ Gerne for mig, “ sa ban og knyttede næverne, han også. Da bankede det på døren — „ Nu må du komme ind og læse Knud! “ „ Sid stille, “ hviskedee Knud abrehamsen og truede med fingeren. „ Jeg læser, “ svarede han med dyb stemme. „ Å, nej vist om du gør! Tror du ikke. Jeg ved, at du har venner på dit værelse? Kom nu, så skal jeg oversætte fransken for dig! “... De sad alle sammen og sugede på de små, sure snadder og så medlidende på Knud abrehamsen, der var rød af skam... Nu og da en undertrykt fnisen. „ Kom nu! “ „ Jeg læser, har du hørt! “ skreg han op. „ Det er da fan til gnål også. “... Endelig gik hun. „ Det er de mødrene, “ sa Knud abrehamsen og drog undskyldende på skuldrene. „ Ja herregud! “ Men der var kommet misstemning i luften, og den ville ikke vige. Hans sad atter oppe i vindueskarmen og værkede efter at vende tilbage til det store, berømte møde, da han havde foreslået fuld diskussionsfrihed, men denne beskyldning for royalistblod og for at være tysker oprørte ham. Han tysker! Det var til at blive gal over! Taus og stur og med et surt smil om munden sad han og hørte på de andre. „ Men når denne hersens regeringen altså er slået ned, — hvad tror du, det da bliver til? “ Spurgte en borte fra sofaen. „ Da kommer guldaldren altså, “ svarede Knud abrehamsen utålmodig, — som om det var noget at spørge om! „ Hvorledes tror du egentlig, den kommer, du? “ — han rykkede et skridt nærmere. „ Ja, det ved jeg ikke ganske rigtig. “ Hans vidste det, men han skulle vel vogte sig for at fortælle det til denne forsamling. Det var engang under et voldsomt tordenvejr for længe, længe siden. De sad inde i spisestuen, søstrene klynget til moderen og hun til dem; selv sad han i en krog og undrede sig over, hvor mørkt det var blit. Så skar et hvidt lyn gennem mørket, og i samme nu smaldt det lige over huset, så alle ruderne rystede, og sissy for op med et skrig — da hviskedee moderen ud for sig med højtid i stemmen: „ Nu kommer våren! “ Slig skulle også guldaldren komme gennem ild og torden. „ Den kommer vel som våren, “ sa han tilslut og så ud af vinduet, hvor alt var høst. „ Nej alvorlig talt dere! “ brød det ud af ham, — „ da jeg bad om ordet den gangen, dere ved, — hvad tænkte dere egentlig da? “ „ Å, ingenting! “ „ Men da jeg så rejste mig, dere, og foreslog fuld diskussionsfrihed? Var det ikke da, ligesom det kvak i dere? “ „ Ja, hvad mener du egentlig? “ „ Å, ingenting! “ Og alligevel var der så meget, han egentlig mente, men som der ikke var ord for. Der lå og drømte tanker og forestillinger i hans sind. Bare der havde været plads for dem her inde mellem fire vægge! De trængte på... „ Jeg får nok ud og lufte mig, jeg, “ s

1882_VR_HalvbroedreneEllerKjaerlighedensMagt

V.R.

V.R.

Halvbrødrene Eller Kjærlighedens Magt

neutral

unknown

VR

Halvbroedrene Eller Kjaerlighedens Magt

Halvbrødrene eller Kjærlighedens Magt

Historisk Roman

n

gothic

Th. Ørfeldt

KB

Forfatter ikke identificeret, navnet i file-name er derfor pseudonymet

nan

nan

O

Første kapitel. Den hemmelighedsfulde ubekendte. Vi ville føre læseren hen til en storartet besiddelse, beliggende tæt ved Neapel. En henrivende have, som er omsluttet af høje mure, omgiver paladset, dette ligger i nærheden af havet. Paladset er en af de skønneste bygninger, der sindes i den egn. Men ubekendte undres over af se dørene aflåsede og for flere af vinduerne er der nedrullet. Sjeldent ses mennesker af gå ud og ind, sierdette, da er man sikker på, af personen hører til den tjenende klasse. Paladset tilhører greven af fernata og bliver beboet af ham og, som det hedder sig, af hans datter, haven er tæt bevokset med buske, figenog mandeltræer, så af spadseregangene er smalle, og hist og her er der anbragt bænke til af udhvile sig på. Det er endnu tidligt på morgenen og dog promenerede allerede en tæt tilsløret dame i havens gange. Det er en ejendommelig gang, langsom næsten listende svæver hun hen over gruset, hendes fødder synes ikke af berøre jorden. Et langt snehvidt overstykke indhyller hele figuren. Hendes hænder, som er lige så hvide som hendes overstykke, er kun synlige, selv den måde hun holder de små hvide hænder er ejendommelig, foldede trykkede tæt op til brystet. Engang imellem bliver denne mærkværdige skikkelse stående, hæver hænderne op mod himlen og mumler uforståelige ord. Noget derpå går hun atter fremad, kommer hun til en bænk, sætter hun sig for atter straxj igen at stå op, samme gentager sig hver gang hun opdager en bænk på sin vej. Således har hun flere gange vandret haven igennem, nu først ser det ud som hun er bleven træt. Hun styrer derfor langsomt sine skridt hen mod en grotte, der er anbragt i nogle tætte buske. Her træder hun ind. I midten af denne grotte er en høj omgivet af en sten, der for uindviede ser ud som en grav. For enden heraf er anbragt et Madonna billede. — endelig er jeg da igen hjemme i min grav, toner det dybt fra dette mærkelige væsens læber. Nu åbnes en dør i paladset, og ud træder en ærværdig olding med snehvide hår. Også han gennemvandrer haven flere gange, men ikke langtsom, men derimod hurtigt, han ser sig urolig om, som om han søgte nogen. Hovedrystende styrer han også sin gang mod grotten. Ankommen her træder han ind, hvor øjet straks falder på den hvide dame, der sidder på højen. Rørt bliver han stående, hans øjne blive fugtige, og ned af hans furede kind triller lårene. —- stakkels, stakkels barn, hvisker han. Men hvor sagte disse ord end er bleven udtalte har dog damen hørt dem. — hvem forstyrrer mig her i min grav hvisker hun og rejser sig op, — det er mig Clarisse, udbrød oldingen med blid stemme. Uden at svare løfter hun hånden og slår sløret tilbage. Men hvilket himmelsk ansigt får man øje på. Store himmelblå øjne stråler i mild kærlig glans mod oldingen. Pludselig går en nervøs trækning over det næsten gjennemsluelige ansigt, de fast tillukkede læber åbner sig og frem toner ordene: hvem er du? jeg kender dig ikke! Bortfjern dig, min Lodoviko man snart komme, derpå trækker hun atter sløret for ansigtet, den unge dame indtager igen sin forrige stilling. — det er forfærdeligt, mumlede oldingen idet han med tårevædet ansigt så op mod himlen. — hun er angrebet igen af den forfærdelige galstab. O, min gud hvad har det stakkels bæsen forskyldt, at hun — — — nej, nej, hun er ikke den ulykkeligste. Jeg — jeg — og -- -- -- -- -- -- min arme lodeviko er lige så hårdt prøvede. — stakkels barn, hvor mon du nu er? I dette øjeblik springer en skikkelse over havens mur og lister sig rask, men lydløs hen mod grotten. Men pludselig bliver han stående, han har fået øje på oldingen, som stod ved grottens indgang, for ikke at blive set skjuler han sig bag en tæt sammenvoxct busk. Idet hans øjne vedblivende hviler på oldingen. Han har hørt oldingens enetale og forstået den, da afstanden hvor den fremmede person står stejlt er kun ganske kort: — igen mumler oldingen: og denne elendige, dette udsfud af et menneske, han lever i lykke og glæde. 0, min gud skal der ingen, ingen redning findes mere. Med vaklende skridt går oldingen ind i grotten går lydløs forbi den endnu stilleliggende dame. Og knæler ned for madonnabilledet. Men ligesom elektriseret springer den gamle mand op, står først som målløs, for derefter at gribe efter en krands, som er bundet omkring hovedet af guds moder. — ah — atter igen mumler oldingen det er den tredje i løbet af otte dage. Hvad interesse kan nogen have at hænge krandse her? Og hvorledes kommer man herind? — mærkværdig, højst mærkværdig, jeg vil dog engang se, måske også denne krands indeholder et Vers. Idet han siger dette drejer han den rundt og mumler: nej, der er intet; idet han med velbehag betragter de smukke friske blomster. Og dog disse blomster betyder jo alle håb. Ja, ja, jeg vil håbe. Idet han udbryder disse ord synker han på knæ foran madonnabilledet. — o hellige guds moder, bed for os, lad os ikke forgå i vor elendighed, hvad betyder dog disse tegn, som jeg nu har fundet tre gange her, og som jeg har udtydet som tro, håb og kærlighed: denne udtydning opfylder mit hjerte med kraft og styrke til at bære, hvad gud i sin uransagelige visdom vil mere pålægge mig. Men er det en fremmed, en ubekendt, der har bragt disse tegn gennem dig, du hellige, så indgiv ham den beslutning, at han nærmer sig og lader os ikke længere blive i uvished. Pludselig lød sang, det var den hvide dame, som lydløst havde hævet sig, og da hun så oldingen på knæ, sank hun tilbage i sin forrige stilling og begyndte at synge. Oldingen rørte sig ikke, og damen sang den hellige sang til ende efter at oldingen havde deltaget i den sidste strofe. Den ubekendte mand, der stod skjult og var vidne til det passerede, aftørrede tårcne, som i strømme flød ned af hans skæggede ansigt. Sangen var forstummet, men endnu lå fader og datter på knæ. Endelig rejste damen sig, så sig forstyrret om i nogle sekunder og udbrød henvendt til oldingen: — hvem er du? Er du også død? — Clarissa, se dog på mig, kender du mig ikke? Jeg er jo din stakkels fader! vedblev oldingen og stod op. — fader? Jeg har ingen fader. Ak, når blot snart min Lodoviko ville dø. Jeg har allerede ventet så længe på ham — og han kommer dog ikke, gentog den forstyrrede sukkende. — Clarisse, du er jo endnu ikke død, hvidstede oldingen og greb hendes hånd. Damen for forskrækket tilbage og udstødte et forfærdeligt skrig. — Lodoviko — hjælp — hjælp — han — han — uhyre -- -- -- -- -- min fader. -- -- -- -- -- hahaha -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -han min fader, råbte hun i en grænseløs angst og fortvivlelse, idet hun vred sine hænder, for derpå straks at styrte om med et hjertesfærende skrig. Længe lå hun bevidstløs. — gud i himmelen, hvor længi, længe skal denne elendighed vare, sukkede oldingen og så opad. Han lagde sig på knæ hos den bcviostlose hensunken i dyb smerte. Noget derefter fattet slog han øjnene op og så i nogen afstand en fremmed person, svin med fugtige øjne betragtede den afmægtige. Oldingen rejste sig hurtigt op. Ved denne bevægelse blev manden forskrækket og farede sammen. Et øjeblik studsede denne, det så ud som om han kæmpede med at tage en beslutning. Men pludselig inden den gamle fik udtalt et ord, forsvanrt den hemmelighedsfulde ubekendte efter først at have hilst ærbødig på oldingen. Denne stod faftnaglet til stedet og stirrede efter flygtningen. — hellige gud, hvem var dog det? og hvorledes kommer han dog herind i haven, hvor ingen uvedkommende har adgang? Hvorledes kommer det, at han tager del i vor ulykke? Tårerne randt ham jo ned af kinderne. Et dybt suk afbrød oldingens enetale. Den afmægtige åbnede øjnene, så på faderen med et kærligt blik, men hurtigt forandredes det, da hun så, hvor hun befandt sig, hun rejste sig op i en siddende stilling og begyndte bitterlig at græde. Ved dette syn slog den gamle mand øjnene mod himlen, idet han udbrød: gud være lovet, sygdommen er igen overstået. Han bukkede sig ned mod hende, greb hendes hånd, idet han begyndte: — Clarisse, trøst dig og kom hjem, banlys de mørke tanker, ellers bliver du ikke sygdommen kvit. Clarisse havde slået sløret tilbage, og hun udbrød sørgmodig: — jeg var vel igen meget syg? — som sædvanlig, mit barn. Gravstedet oprører dig frygtelig, og jeg beder dig gå ikke derhen uden mig. Eller vil du have, at jeg bortfjerner det? — nej, nej, min fader, borfjcrn det ikke, det er en erindring om min Lodoviko. Oldingen så forskende på hende, han frygfede igen et anfald af hendes vanvid. Men denne gang var frygten overflødig, damen rejste sig, lagde sin arm i oldingens, idet hun sagde: — kom, kære fader, lad os gå! Nu gik fader og datter arm i arm hjem til paladset. Faderen var grev fernata, men om damen var hans datter, ville vi forbeholde os at oplyse den ærede læser om i næste kapitel og tillige om grunven til hendes vanvid. Neppe vare Herren med datteren komne til deres værelser, førend grevens tjener kom ind og meldte en herre med hviskende stemme. - men Claudio, udbrød greven, du ved jo dog, at vi ikke modtager fremmede. — signor, den unge Aland lader sig ikke afvise, han er her for tredje gang, og beder og befaler mig at melde ham. Greven bævede, hans øjne fæstedes på Clarisse, men denne synes ikke at have hørt tjenerens ord. Oldingen stod op, gik hen til Clarisse, kyssede hende på panden og udbrød: tilgiv mig, at jeg forlader dig lidt, og henvendt til tjeneren sagde han: Claudio følg mig. Ankommen til modtagelsesværelset befalede han Claudio, at føre den fremmede derind. Efter få minutters forløb kom tjeneren igen, denne gang i følge med en ung bleg udseende mand. — har jeg den ære at tale med greven af fernata, spurgte den fremmede. — det er mig. — jeg har en brev-pakke at overrække eder. En afdøds sidste villie. Se, her står adressen, er den eders? udbrød manden før han overrakte greven pakken, — det er ganske rigtig min adresse, udbrød greven, da pakken var i hans hænder. — nådigste herre, måske indeholder pakken for eder vigtige meddelelfer, tillad derfor at jeg sålænge til i har gjort eder bekendt med indholdet, trækker mig tilbage, udbrød den unge mand, idet han bukkende tog afsked. Greven var allerede ifærd med at åbne pakken, så at han ikke havde hørt den unge mands sidste ord. — og nu ville vi lade greven i ro læse, de for ham måske vigtige dokumenter. andet kapitel. På søen. I havnen lå to skibe, begge udrustede til afsejling. Det ene skib, en shalup, var dog større end sædvanlige skibe as denne Art, og så tillige havde denne et mørkt udseende, skibet var nemlig malet fuldstændig sort udvendig. Det andet fartøj, et let korfardiskib, lå urolig på bølgerne, det så ud som det knapt kunne afvente det øjeblik, hvor det befriet for det hemmende Anker kunne stikke i søen. Også mandskabet vare livlige og flinke folk, som med længsel imødeså afrejsen. Det modsatte var tilfældet med besætningen på det sorte skib, langsomt og trevent blev arbejdet udrettet, og kaptajnen stod stadig på kommandobroen med kikkerten og spejdede mod land, som om han ventede nogen. Morgenen herpå sejlede handelsskibet, og det sorte blev tilbage. Befalingen til af gøre skibet stilbart, blev atter tilbagekaldt, og mandslabet trak sig tilbage l deres kahytter, og mørkt og hemmelighedsfuldt blev skibet liggende den hele dag over, skønt vinden blev mere og mere gunstig. Aftenen brød frem, men ingen sjel rørte sig på den sorte Kolos. Men da der var indtrådt ro i havnen, og natten var brudt frem, da færdedes matroserne på dækket som spøgelser, man havde dadlet deres trevcnhcd om dagen, så måtte man nu beundre deres travlhed, thi skibet var i en hurtighed stilfærdig. Midnatten var forbi, og endnu havde ^kaptainen ingen signal givet til afrejse. Matroserne stak hovederne hvidsfendc sammen: jeg forstår ikke kaptajnens mening, udbrød en vildtudscende Matros, handelsskibet har 18 timers forspring for os og om vores piler aldrig så hurtig, vil det blive svært for os af indhente det! — ved du da, om vi skal indhente det? Spurgte en anden Matros. — ja, hvad ellers? Derfor har vi lagt her sålænge, for at lure efter bytte, men om det bliver det skib eller et andet, ved jeg ikke. — så må du spørge kaptajnen derom! Lo matrosen. — før vil jeg spørge djævlen end ham! svarede den første. — så må du være tålmodig og afvente, hvad grunden er, at vi ligger her, og hvad der vil komme. pludselig kaldte kaptajnen på en af folkene. — ah, han råber på den gamle. Pas på, han fører noget l skjoldet, begyndte igen matrosen. — naturligvis har han sine planermen de må være storartede, ellers ville han ikke tage styrmanden med på råd. Du kan fro det bliver et kønt stykke arbejde! — nå, for min skyld gerne, når kun fortjenesten bliver derefter. Det afgåcde handelsskib tiltalte mig slet ikke! — men vi ved jo intet endnudu kan fro, at den gamle ikke giver sit bifald uden at der er tale om en stor gevinst. Pas på! — men der er jo endnu ikke givet befalinger. — det lader mig netop komme på den formodning, at det vil blive noget storartet. Han har jo altid tidligere med meget kort barsel givet befalinger. Matroserne røg deres cigaretter og lå derpå nogle minutter stille. Pludselig gik den gamle styrmand dem forbi. Da matroserne fik øje på ham, lod de som de sov. — satans affaire — vent kun — det vil give arbejde! brummede den gamle i skæget. — der har du vished for min udtalelse, hviskedee den ene Matros til den anden. Øen gamle var kommen fra kaptaincn. Hos denne havde der været en rådslagning — en kort, men indholdsrig. — gamle, med hvor mange mand kunne vi optage en kamp? spurgte kaptajnen. — en af vore mod tre! brummede den gamle. — haha, er to ikke nok? — nok er det med en; men hvis det er nødvendig, kunne vore folk godt optage en kamp en mod tre! svarede den gamle. — jeg har lovet at optage passagerer — uforfærdede karle, men landrotter — deres tal er to måske tre gange så stort som vort. — men de medbringer uhyre skatte foruden en perle, som jeg vil forbeholde migah, nu forstår jeg eder, der er en kvinde med i spillet, som i formodentlig har set og er bleven forelsket i? Øg det er formodentlig derfor i er så villig fil at optage det store antal. Kaptajnen lod som han overhørte styrmandens spodskc tale og udbrød derfor: — men de er godt bevæbnede! — vi også! — men vi kommer fil at bruge list? — naturlig, vent bare! brummede den gamle. — djævelen henter dig nok engang! for kaptajnen op. — så tager han eder med, svarede den gamle rolig. — kan du ikke svare fornuftig? — taler jeg ufornuftig, så lad være at spørge mig! Kaptajnen skar tænder, idet han udbrød: — du er og bliver et stridigt hoved! — bedre end et dumt hoved. Kaptajnen lo. — du mener at vj tør vove det? — ja, om det så var djævelen og hans svende, løv svaret. Lidt efter at samtalen var endt, hørtes pludselig en commando, der lød: — alle mand på dæk! — haha, nu kommer opklaringen! hvidsfede de to kammerater. — lad geværene, og forsyn eder med pistolerne, men skjul dem! således lød befalingen. — ud af den befaling bliver man ikke klog, brummede de igen, men ilte samtidig med at udføre ordren. Knive og pistoler anbragte man således under jakkerne så at ingen anede, at besætningen var bevæbnet. Morgenen gryede og endnu var intet signal givet til at lette Anker. captainen stod atter på commandobroen og spejdede, pludselig kommanderede han: — lad trappen gå ned. — død og pine, vi skulle tage imod passagerer, udbrød matroserne. Kaptajnen gik i land og trådte de ventende passagerer i møde. —i har ladet meget længe vente på eder, herrer, udbrød kaptajnen, idet han rakte passagereren hånden? — jeg kunne med min bedste villie ikke komme før, og derfor takker jeg eder at i har ventet på mig, vedblev passageren idet han steg af hesten. — alt er parat herre, vi kunne straks sejle, hvis i ønsker det, vedblev kaptajnen. — udmærket, ganske efter mit ønske, svarede passageren synlig tilfreds, derpå lod han først sine folk indskibe, til slutning vogne heste, samt en pengekiste, denne blev bragt ned i kaptainens kahyt, hvor passageren foreløbig skulle have ophold nu var skibet fuldt, men næsten overlæsset så at kaptajnen satte et betænkeligl ansigt ved at få øje herpå. - tror kaptajnen ikke, at skibet kan bære? Denne trak på skuldrene, idet han svarede: katt vi nå ud i åben sø da har vi vundet! Passagereren syntes aldeles- ikke om kaptajnen og besluttede, idet han mumlede: — det er en sørøver, af holde skarpt øje med ham. — matroserne, som ikke havde tjeneste, støde sammen på agterdækket, på flere af dem sås betænkelige ansigter. De ombordkommende folk havde lagt deres våben fra dem, og det så nu ud til af være enfoldige mænd. — hvad mon det er for folk, hviskedee skibets besætnimg imellem hinanden. — de er os overlegne i styrke og tal, mumlede on. — giv kun tid ' tilråbte styrmanden dem, rdet han gik til sin gerning. — Pas på! en eller anden ting Passerer hvidsfede den os bekendte Matros med det vildtudseende ansigt. — løs ankeret! tonede nu kommandoen. Inden få minutter drejede skibet sig langsomt, og da sejlene vare tilsatte, kom skibet snart i fart. Vinden blæste -- -- -- -- -og stolt skød fartøjet over bølgerne. — nu svømmer vi let, udbrød kaptajnen henvendt til passageren, som stod ved hans side. — det går prægtig, jeg havde knapt tiltroet dette fartøj det. — hahaha, den sorte dæmon kan endnu mere! Lo kaptajnen, — sorte dæmon, hedder eders skib således? Spurgte Herren. — javist! Ved dagen kan i se, hvorfor jeg har givet skibet dette navn. - — nu kommanderede kaptajnen igen: — alle sejl op! — bi må sørge for at komme ud i åben sø, vedblev kaptajnen som for at retfærdiggøre sin commando. Denne havde knapt ndtalt, førend det gav et forfærdeligt ryk i skibet. Passageren vaklede. Kaptajnen lo. — hvad var dog det? spurgte Herren. — det er vinden der griber i sejlene, lød svaret. — vi sejler vel frygteligt hurtigt? — ikke hurtigere end ellers! vedblev kaptajnen. — det må jeg se, råbte Herren, idet han gik tilbage på dækket, han måte holde sig, for at kunne stå fast, men fuld af forundring sivede han på de skummende bølger, som det smioige fartøj siar igennem. Nogle minutter stod han hensunken i tanker. — jeg ønsker at tale et ord med eder i al fortrolighed, vil i stedsage mig til eders kahyt, vj må forstå hinanden. begge gik ned i kahytten. Nu slode de to mænd, og så hinanden skarpt i øjnene. Herren begyndte samtalen med spørgsmålet: — ved i hvem jeg er. — nej, lød svaret. — men jeg har allerede genkendt og gennemskuet eder, vedblev Herren. — djævel! udbrød sømanden, idet han for sammen. — bliv ikke forskrækket, det har ingen fare. Kaptajnen slugte et hånende svar. Herren studsede, kaptajnen gjorde et så uhyggeligt indtryk på ham, men hurtigt betænkte han sig og vedbliv: — jeg håber, at vi to bliver venner? — ja, hvorfor ikke? Vi er jo ikke fjender, svarede kaptajnen. — i taler ikke oprigtig. — taler jeg ikke oprigtig. — bedre nu, end forseent. I er sørøver. — for Pokker, hvem har sagt eder det? for kaptajnen. — jeg har opdaget det, hvad jeg allerede har sagt eder, vi er kammerater, thi jeg er det tillands, som i er tilvands. — en åben tilståelse, udbrød kaptajnen spottende. — jeg vil endnu være åbenhjertigerc, jeg er Antonio, roverhøvedsmanven. — jeg vidste det! undslap kaptajnen. — hvad, i vidste det? Og dog fornægter i, at kende mig? Kaptainen blev forlegen. I er temmelig nærgående brummede han endelig. — i har ondt i sinde, begyndte Antonio igm. — og i har djævlen i livet? knistrede sømanden. — javist min kære kammerat, svarede Antonio og et fint leende sås om hans mund. Skibet slingrede nu afskyeligt. — sig mig hurtigt hvad i forlanger af mig? Udbrød kaptajnen — jeg må op på cvmmandobrocn, vi kan ikke være langt fra et farefuldt sted. — jeg vil fatte mig i korthed,; eg stiller eder til ansvar for mig og mine folk, vedblev Antonio alvorlig. Kaptainen udbrød rasende: — herre, i er uforskammet! — det indser jeg ikke, jeg vil kun foreslå eder en handel, i får eders skib rigelig betalt, bliver kaptajnen herpå, — kun må jeg underkaste eder mine befalinger, forresten deler vi bytiet som i gør på søen i to lige store dele. Jeg tænkte at den handel ikke er til at foragte. — underkastelse i stedet for frihed, hahaha, smuk handel, lo sørøveren med funklende øjne. — overlæg det, kammerat, vi har endnu tid, svarede Antonio, stod op og gik ud. Brummende gik kaptajnen foran op på dækket. Det var i dagbrækningen at vore to samtalende herrer kom derop, og et stort held, thi næsten: samme øjeblik meldte den vagthavende at man nærmede sig det farefulde sted. — lad seilem falde! lød commandocn. Det rasende løb holdt op, og sikkert og majestætisk adlød skibet roret og gled ud i rum sø, forbi det farefulde sted. — det er fredag, mumlede matroser fra de andre skibe, som lå rundt hist og her for Anker. De samme tre ord lød også fra besætningen på den sorte dæmon, idet øjeblik at skibet gled ud i åben sø. — det er fredag! råbte endnu en gammel Matros betydningsfuld til sine kammerater der stod ved roret. — nu, hvad gør det? svarede denne. Den gamle så forbavset på ham. Og det kan du spørge så fremmcdt om? — nu, hvorfor ikke? hvad har fredag at gøre med vores fart. — menneske, forsynd dig ikke mere, jeg frygter, du vil snart erfare det, hvad det betyder. — gamle nar, hos os er det ikke i møde. — gud fri mig, jeg har allerede længe anet det, i hvilke hænder jeg er kommet. Men, om i dræber mig, jeg rører ingen hånd hvis i er det jeg besrygter. — hahaha, da vil du snart gøre bekendtskab med kaptajnen og hans damp, vedblev matrosen. — han har tvunget mig, jeg hører ikke under hans befalinger. — o, hø, hø, Broder, alt. hvad der findes på den sorte dæmon, står under ham, jeg råder dig, føj dig godvillig, ellers går det dig ilde. — han vil snart have ophørt at kommandere den sorte djævel her, der er endnu ingen der ustraffet er kommen fra, at stikke i søen en fredag. — Gammel overtro! — afvent! vedblev den gamle Matros. Kaptainen stod og talte ivrig med den vagthavende på dækket. Denne overtog nu kommandoen, så at kaptajnen gik derfra i ivrig samtale med styrmanden. Imedens disse to underhandlede hemmelighedsfuldt, befandt Antonio sig i en krog på fordækket og talte med altaverde og einthio. — høvidsmand, begyndte altaverde underhandlingen, jeg har fattet mistro til kaptajnen. — så? Erindrer du da, hvad jeg sagde, da — — jovist, høvidsmand, faldt altaverde ind, men det ærgrer mig allermest, af jeg er den, der har ført os alle i denne mands hænder. — oho, gamle kammerat, hvad er det for snak? lo Antonio, du har jo dog ikke givet os i hænderne på disse sørøvere; men derimod er det omvendt, sørøverne er bragte i vor vold! — hvorledes mener du det, høvidsmand? — nu, se dig om, hvem er den stærkeste? — men vi er ikke søfolk! — det er heller ikke nødvendigt, vi har jo matroser! — de hører jo til kaptajnens besætning — — som snart vil komme til af høre til min, lo Antonio. Altaverde og Cinthio så aldeles forstenede på høvidsmanden. — jsandhed høvidsmand, du er skabt til af være regent og ikke til af være en huslig ægtemand. Nu kommer jeg til af tænke på, af din hustru Rosa har i flere dage ikke været udenfor sin kahyt. Igår opdagede jeg grunden, jeg så kaptajnen udenfor hendes dør flere gange, og da lidt efter af jeg bankede på hos hende, spurgte hun først hvem det var før hun lukkede mig op. Da så jeg, af hun havde grædt, og besluttede at gøre dig opmærksom derpå. — er det sandt, hvad du siger, gamle kammerat, udbrød Antonio, idet han greb altaverde i armen, som om det kunne være kaptajnen; men pludselig indseende dette flap han taget. — tilgiv mig, altaverde, jeg havde ikke tænkt mig fare fra den kant og blev derfor som ude af mig selv. — for Pokker, høvidsmand, du flader nok på råd igen. — javist, og nu ville vi tale oni kaptamens skumle planer, som ikke går ud på mindre end at ombringe os og bemægtige sig vor skat; men jeg tænker, at han snart skal komme til at indse, at det ikke lader sig udføre rigtig godt, vær nu alle på eders post! I særdeleshed befaler jeg, at i udstiller flere vagter i nat, og at intet bliver ubemærket. Det værste, der kunne ske for os, er et overfald i søvne! Jeg overlader dig at sørge for vagtposterne, det øvrige overlad kun roligt til mig. Cinthio og paolo må afvekslende holde vagt udenfor vor kahyt. Værer nu ikke ængstelige, det har ingen fare! — men mener i ikke, at det kunne være prægtigt også at sejre på vandet? Altaverde tav. — i tror og tænker, af vand er vand og land! Men lad det nu være godt, i vil snart indse, hvor det ville være rart af have vandet af ty til i farens stund. Men lader os afvente det! Hvordan går det min lille Carlo. Befinder drengen sig vel hos folkene, spørger han ikke efter mig, sin fader. — du må undskylde ham, Antonio, han er jo kun et barn og har aldrig været tilsøs, alt det nye tiltaler ham, og især fortæller vore folk ham om dine bedrifter, som han lytter til som det kunne være musik. Man kan undertiden tiltale ham, han svarer ikke af lutter beundring over, hvad han hører. Ja, om det så er sørøverne, så forguder de den lille guldloklcde dreng og kappes om af kærtegne ham: der er her på skibet kun to, som drengen ikke kan lide, det er kapfainen og styrmanden. Jeg har spurgt Carlo hvorfor, men han svarede, af styrmanden vist ville gøre fader fortræd, for han så altid så ondt efter dig, og af kapfainen så med sådanne øjne, der funklede på moder. — her afbrød Antonio altaverdes lovtaler, som tegnede til af vedblive. — godt, godt, min hære altaverde, du er jo en udmærket talsmand, drengen har nok taget dit hjerte med storm, vedblev Antonio bevæget, da han så et særsyn tårer i den skæggede altaverdes øjne, som denne af magt søgte af skjule, men som forrædderisk piplede frem. Antonio talte med einthw, idet han vendte ryggen til altaverde for af give ham tid til af fatte sig. Lidt efter af dette var stet, optog Antonio igen samtalen, idet han udbrød: — kun skarpt udkig altaverde, indprænt folkene det, og endnu et:. Har du sørget for folkenes forpleming, det er hovedsagen! For jeg har bemærket, af mandsfabet her på skibet får afmålte portioner, derfor gør eder lidte ved af imellem af traktere dem med et glas. I kunne jo også fortælle dem tapre røverhistorier, som vi allerede have udført, og helst sådanne, som får hårene til af rejse sig på deres hoveder. Kaptajnen ved jo hvem vi er, så behøver folkene ikke af være uvidende derom. Jeg tænker det ville være fordelagtig for os! Altaverde lo og råbte: det bliver derved, du er skabt til af være høvidsmand! — det vel egentlig ikke! svarede Antonio bedrøvet, idet han fjernede sig. — høvidsmander må kende sin fornemme herkomst, mon han skulle være blevet fornegtet af dem, da han giftede sig med Rosa, den fattige pige. Jeg har fra første bekendtskab med Antonio altid undret mig over hans ' noble og fornemme ansigtstræk, hans holdning, altid har jeg tænkt mig ham som en forklædt hyrde. — og nu når han sidder ti ' lhelft, hvem skulle antage ham for røverhøvidsmand, vedblev hviskende Cinthio. — jeg formoder også, at min ubetænksomme atring har fået ham til at tænke på sin herkomst! Udbrød altaverde. — du har ret. Han er igen bleven tankefuld, se hvor han stirrer i søen! — lad ham blot stå, han kommer nok igen til sig selv! udbrød altaverde, lad os blande os i matrosernes samtale. Kaptainen tegnede ikke til at være i samme tænksomme stemning som Antonio. — hvorfor har i ikke omtalt til mig, at det var Antonio i ville optage? spurgte brummende styrmanden efter at kaptajnen havde udtalt. — tror du, at jeg frygter den dreng? — han er ingen dreng, jeg tænkte, at han allerede havde vist eder det, svarede den gamle. — for djævlen, jeg tror du har mere respekt for denne landrotte end for mig? snerrede kaptainen. — respekt, hm, han er en stor Karl og vi vil få et svært arbejde, men desto større er rosen og gevinsten! kaptajnens øjne funklede, idet han udbrød: — hvad? Du mener altså, at vi alligevel kan udføre vor hensigt? — ja i sandhed, må jeg spørge eder, om i nærer frygt? Så gå hellere ind på den store røverhøvidsmands forlangende og bliv Antonios vasal. — så gid haien kunne æde dig, du vrøvlehoved! Udbrød kaptajnen rasende. — da havde i jo ingen rådgiver mere! svarede den gamle rolig. Kaptainens hånd søgte efter kniven. — for djævlen! opirr mig ikke mere, ellerjeg ekspederer dig på stedet til underverdenen! — øg så havde i ingen styrmand mere, som — — ti, du -- -- -- -- -- -- -- og lad os tale fornuftig! Afbrød kaptajnen ham. — ti og tale, en kuriøs befaling, knurrede den halstarige gamle. Kaptainens vrede var nu borte. — hvorledes begynder vi så sagen? spurgte han fuldstændig rolig. — vi kommer til at binde tre og tre sammen thi ellers rækker ikke de stene til vi har om bord, svarede den gamle. — øjævel, det må være den sidste udvej! Men vær nu fornuftig og betænk de mange penge vi kunne få os et større fartøj. For Eks. med et dusin kanoner. Den gamle sad tavs nogle øjeblikke. — vil i virkelig mere på søen, når i lykkelig med de mange penge anløber havnen, spurgte den gamle forskende. Kaptainen følte sig truffen. — hvorledes mener du det? spurgte han forlegen. — det ved i jo! lød det rolige svar. — det kommer ganske an på dig! vedblev kaptainen. — jeg bliver på vandet, og lader haien fortære mig til slutning, vedblev den gamle. — godt så bliver vi, hvis du vil, komandere dette skib eller du kan sejle med mig på et andet, du kan selv vælge, svarede kaptajnen. Den gamle styrmand rettede sig stolt i vejret. — kommandere den sorte dæmon? mumlede han, men jeg bliver i eders farvand. — forstår sig, ganske som du vil. — øg vi røver, tilsammen, ved Neptun, kaptajn, det skal blive herligt, jublede den gamle. — men først må vi have dette arbejde fra hånde. — naturligt. — nu så fortæl, hvorledes det kan lade sig gøre. — i dag eller i morgen kaptajn, går det ikke. Har i ikke bemærket den sky? vedblev sømanden idet han men hånden viste mod den fjerne horizont. — for Pokker, der udbryder storm inden fire og tyve timer, mumlede kaptajnen. - og det bliver en alvorlig. Samtidig hørtes signal fra den vagthavende. Begge mændene få forundrede på hinanden. — skib bag os! lød igen den vagthavendes stemme i talerøret. Kaptainen ilede op på dækket, rev den vagthavende kikkerten ud af hånden. Han få længe igennem det, derpå gav han den igen tilbage og udbrød: inden en halv time videre rapport, hvorpå han gik tilbage til styrmanden. — det er endnu ikke til at kende, hvad det er for et fartøj, men det skulle gå Pokkers til, hvis han skulle kunne indhente os. — men det er dog kedeligt for vore planer, eller vil i virkelig anløbe Neapel? — tåbelighed! brummede kaptajnen, idet han satte sig hos styrmanden. Også Antonio havde hørt råbet. Han gik hen til den vagthavende og bad om at låne kikkerten. Uvillig gav denne den fra sig. — jeg ser kun et sort punkt, udbrød Antonio idet han gav kikkerten fra sig. den vagthavende lo spodsk. — vil det skib kunne indhente os? spurgte Antonio. — vel knapt! Antonio gik tilbage til altaverde og udbrød: — man forfølger os! — ikke muligt! — Pas på, det forholder sig så! — for Pokker, det kan blive farligt for os. — vi må fægte! — men sørøverne? — må være enige med os; thi de er ligeså godt i fare som vi. Antonio havde igen anet rigtig. Handelsskibet var anløbet en havn og havde gjort melding om det sorte skib, som alle vare enige om måtte være et sørøverskib. Tilfældig lå der netop et skib, en stolt tremaster, der sågar havde enkelte kanoner ombord. Regeringen fik snart kaptajnen overtalt til at indhente den sorte dæmon, hvorpå inden kort tid skibet lå seilfærdigt. — sørøverskibet har et stort forspring, det indhenter vi nok, jeg garanterer derfor! betydede kaptainen. — i skal få en glimrende belønning, hvis i opbyder alt for at fange røverne. — det har ingen fare, jeg entrer den nøddeskal. Når blot eders mandskab gør deres pligt, så er røverne os visse! udbrød kaptajnen til officeren. Skibet var også en hurtigseiler af første rang. Som en pil for den på vandet. En halv time. var forløben. Kaptainen ombord på den sorte dæmon sad endnu hos styrmanden i ivrig samtale, da der lød signal til ham. Han for hastig op og skyndte sig til den vagthavende. Denne meldte: skibet nærmer sig. Hurtig tog han kikkerten og så deri. Med en ed råbte han: — udbryder da nu alt uvejr! — kaptajn, uveiret vil heller ikke lade længe vente på sig, faldt den vagthavende ind. — har i bemærket skyen deroppe? — der er nogeu tid dertil! — det vil indtræffe til ens tid — både skib og storm! svarede matrosen. Rasende stampede kaptajnen med foden. — skibet kommer vel nærmere? udbrød Antonio, der nu var kommet til. Kaptainen tilkastede ham et rasende blik. — behøver i at frygte det? spørger Antonio igen. — det må jeg spørge eder om, lød svaret. — så må den ene svare for den anden, lo Anfonio. Kaptainen skar tænder, — vi ville kæmpe kammerat, begyndte Anfonio, idet han slog kaptajnen fortroligt på skulderen. — så? Ved i nu, h

1895_Welding_EnUngPige

Gerda

Gerda

Welding

En Ung Pige

female

female

dk

Welding

En Ung Pige

Welding

En ung Pige

Et Fornuftparti

n

roman

Reitzel

KB

nan

nan

O

« moder, » sagde Nelly, hun kom løbende ind i stuen, rød i kinderne af ivrighed og ganske forpustet af alle de mange trapper; i den ene hånd holdt hun nogle pakker, i den anden en Berlingske tidende. « moder, se blot, hvad der står i avisen. Det er vist noget for mig. » « hvor har du fået fat i « Berlingske », Nelly? » « den stak ud af postkassen på første sal, og da jeg gik forbi, fik jeg netop øje på dette avertissement. Vil du ikke se? » Nelly holdt ivrigt avisen hen foran moderen og pegede på et avertissement med overskriften « en ung pige. » « men Nelly dog, tog du avisen uden videre? » « nej, moder, du kan da nok tænke, at jeg ringede på og bad om at låne den, men jeg lovede at bringe den straks tilbage. Det er vist bedst, jeg skriver det af, så kan vi bedre læse det i ro. » Hun tog papir og pen og skrev ivrigt; så lagde hun avisen sammen og løb hurtigt ned ad trapperne med den. Da hun kom tilbage, hængte hun sit overtøj på plads og lagde pakkerne til side. Da hun igen kom ind i stuen, sad Fru Falck med hendes afskrift i hånden. « tror du så ikke, at det kunne passe for mig, moder? » « jeg ved ikke rigtig, Nelly. » « jo moder, hør nu blot: « en ung pige af god familie og med et net væsen og ydre » — det er det værste, moder. Du har jo altid sagt, at mit væsen ikke var roligt nok, og i skolen kaldte de mig en vildkat. Jeg er også bange for, at mit ydre ikke kan kaldes net. Men moder, tror du, man kan sige, at jeg er. grim, for så kan det jo ikke nytte at tænke derpå. » « å nej, for ydrets skyld tror jeg ikke, der er noget i vejen, » svarede Fru falk og klappede datterens kind, mens hun smilende betragtede hendes endnu halvt barnlige træk. « tror du ikke, moder, » afbrød Nelly ivrigt, « ja hør så blot videre. Vi kom til « net ydre » — « kan få en vellønnet plads hos en højere stående embedsmand i sydsælland. Den søgende må kunne påtage sig at læse lektier med to småpiger på 8 og i o år samt sørge for deres tøj-tillige skal hun gå fruen til hånde og være behjælpelig i huset. En, som er musikalsk, vil blive foretrukken. Billet med fotografi og nøjagtige oplysninger mrkt. H 675, bedes indlagt på dette blads kontor i løbet af 3 dage. » « tror du ikke, jeg kunne påtage mig det, moder, » spurgte Nelly, da Fru Falck tav. « du siger jo, at jeg er flink både i huset og til syning. I skolen gik det mig da også godt, så jeg kan vel nok læse lektier med de to børn. — tænk dig, moder, en vellønnet plads! Måske jeg får så meget, at jeg kan hjælpe dig, så du ikke behøver at slide så hårdt. » Fru Falck lod kærligt sin hånd glide hen over Nellys blonde hår. « det er ikke så nemt at få en sådan plads, lille Nelly; og selv om du fik den, var det måske slet ikke godt. Det ser ud til at være en underlig stilling, lidt af alt. Du kan let komme til at skulle gøre alt, hvad ingen andre vil. ». « jamen moder, jeg er virkelig ikke bange for at tage fat, det ved du da. » « ja Nelly, det ved jeg godt. Men der er stor forskel på at være i sit hjem og så ude blandt fremmede. Blandt fremmede er det bedre at have bestemte pligter, så ved man, at man gør, hvad man skal. Det er ikke let at gøre alle tilpas, og det er netop det, man skal, når ens virksomhed er så mangesidig. Folk tager ikke altid skånsomt på deres tyende, og et slags tyendeforhold er det dog, selv om det ikke skulle kaldes sådan, » tilføjede hun, da hun så datterens skuflede ansigt. « men moder, synes du alligevel ikke, vi skulle lægge billet ind? Man bør byde lykken hånden, ved du nok, og hvis vi ikke synes om pladsen, er vi jo ikke bundne. » « når du så gerne vil, Nelly, kan vi jo godt prøve det. » Fru Falck var enke efter en præst og boede nu tilligemed sine to børn, den i8årige datter Nelly og den løårige Ejner i en lille lejlighed på femte sal i Stockholmsgade. Hendes venner undrede sig tit over, at hun ikke hellere flyttede hen i en billigere gade, hvor hun ikke behøvede at bo så højt til vejrs. « nej, jeg kan ikke undvære de grønne træer, » sagde hun til svar på deres beklagelser, når de forpustede af de mange trapper, nåde op til hende. « det er vist en vane fra landet. Jeg vil hellere have lidt umage med trapperne, end jeg vil se på lutter grå huse. » For at forøge sin knappe pension, gav hun undervisning i musik og syede for broderihandlere. « det vil blive meget ensomt for mig, når du rejser, » sagde Fru Falck en dag i slutningen af April, da hun og datteren sad sammen ved vinduet og syede flittigt på en sommerkjole. « du kan tro, jeg vil også savne dig meget, » svarede Nelly sukkende. « du har dog Ejner. » « han er jo endnu kun en dreng og har desuden skolen at passe. Du må skrive rigtig flittigt, Nelly, og fortælle mig alting, både det, som du er glad ved, og det, som bedrøver dig; husk det. » « ja, moder. Men tænk, hvor morsomt, når jeg kan sende penge hjem til dig. For jeg kan da umuligt bruge 300 kr. Tænk dig 300 kr.! Det er næsten lige så meget som hele din pension. Jeg kunne da gå klædt som en prinsesse, hvis jeg skulle bruge alle de penge. » « ja, det er en rigtig god løn, » svarede Fru Falck tankefuldt. « men der går altid mere med, når man ikke selv kan sy sit tøj. Desuden skrev Fruen jo, at du skulle være pænt klædt. » Hun så en stund ud af vinduet, førend hun fortsatte. « når du kommer ud iblandt fremmede, Nelly, så husk på, at du ikke kan være mod alle folk, sådan som du er vant til her hjemmefra. Du må især huske på at være rigtig stilfærdig i dit væsen. Folk er meget tilbøjelige til at mistyde en ung piges frimodighed, navnlig når hun står alene. Her hjemmefra er du jo kun vant til at færdes blandt venner, som ser velvilligt på alt; men sådan vil det ikke blive i din nye stilling. Husk også på, at du ikke kan være imod fremmede herrer sådan, som imod Ejner og hans venner. Der kan være dem, som vil misbruge en ung piges tillid. » « å moder, du skal ikke være bange. Jeg skal nok være stilfærdig og adstadig. Alene tanken om de 300 kr. vil fylde mig med værdighed. » « jeg kan ikke rigtig tænke mig, hvordan du vil bære dig ad med at være værdig, » svarede Fru Falck og smilede. « men husk nu på, hvad jeg har sagt dig, » tilføjede hun. « det skal jeg nok, moder, » svarede Nelly og tog igen fat på sytøjet. Nelly skulle tiltræde sin plads hos amtmand helmbo den iste maj. Hun var så opfyldt af tanken om alt det nye, hun skulle få at se i et så stort og fint hus, at hun slet ikke tænkte på at være benovet, førend toget holdt ved stationen. Hun blev modtaget af en pige, som fulgte hende til den nærliggende amtmandsbolig. Pigen viste hende op på hendes værelse, og kort efter, da hun havde fået tøjet af, blev hun kaldt ned til fruen. « nå, så de er frøken Falck, » sagde amt-mandinden og betragtede hende gennem lorgnetten. « de ser jo meget net ud. Sæt dem ned. Værs’god. Så kan jeg med det samme sætte dem ind i deres pligter. — hvad er deres fornavn? » « Nelly. » « Nelly, er det deres døbenavn? » « nej, jeg er døbt Helene. » « nå, det er godt. Så kalder jeg dem Helene. Nelly lyder noget vel fidelt. For tjenestefolkene hedder de frøken Helene. Mærk dem det. — hvor har de dog fået den ide at kalde dem Nelly; er de engelsk? » « nej, men fader har været sømandspræst i England. Jeg er født derovre, derfor har jeg vist fået navnet. » « deres fader er død? » « ja, for mange år siden. » « nå, det er godt. — men hør nu deres pligter. Om morgenen står de op kl. 6 eller jeg ved ikke, hvor hurtig de er om at klæde dem på. Så snart de selv er færdig, sørger de for, at børnene kommer op, at de kan være i skole til rette tid. De følger dem derhen og henter dem igen efter endt skoletid. Så går de en tur med dem inden middag, og efter mid-dag hjælper de dem med lektierne. Det er deres pligt at sørge for, at børnene ikke får dårlige karakterer. Jeg vil sige dem, jeg vil intet vrøvl have med skolen. » Nelly bøjede sit hoved til tegn på, at hun havde forstået fruens ord. « mens børnene er i skole, skal de efterse og sy på deres tøj. Det påhviler dem at sørge for, at alt er i orden. Kl. 11 spiser vi frokost. De laver kaffen og skænker den til min mand, mig og fuldmægtigen, som hver dag spiser frokost hos os. Ved middagsbordet retter de an og skærer for — det håber jeg, de kan. — eftermiddagskaffen og theen om aftenen påhviler også dem. Efter the skal de synge eller spille for os; min mand sætter megen pris på musik. For øvrigt skal de sørge for, at der altid er friske blomster i vaserne og foreslå borddækningen, når her er fremmede. Desuden skal de hjælpe mig i den tid, der er tilovers. Nå ja, i øjeblikket husker jeg ikke mere, men hvis jeg kommer i tanker derom, skal jeg nok lade dem det vide. » « man skulle næsten synes, at dette var nok, » tænkte Nelly, som i sit stille sind fandt, at hendes moder ikke havde haft helt uret i sin dom om pladsen. Amtmandinden lænede sig igen tilbage i sofaen, idet hun gav Nelly tegn til at gå. Amtmandinden var en statelig dame på omtrent 40 år. Hendes af natur kønne ydre skæmmedes dog af en tilbøjelighed til embonpoint. Et stærkt præg af ladhed hvilede over hele hendes skikkelse. Hendes ansigt havde et hovmodigt udtryk. Onde tunger påstod, det kom af, at hun var bange for, man skulle glemme, at hun var født komtesse steinnitz. Hun var amtmandens anden kone og moder til de to børn, Nelly skulle tage sig af. Børnene af første ægteskab vare alle gifte. Sine nye myndlinge, Paula og Asta gjorde Nelly bekendtskab med, da de kom fra skole. Det var kønne børn med opvakte ansigter; men det forekom Nelly, at deres opvakthed nærmest gik i retning af at finde på spilopper og give rappe svar. Amtmandinden lagde næsten slet ikke mærke dertil eller lo deraf. Ved middagsbordet blev Nelly forestillet for amtmanden, en høj, bredskuldret skikkelse med gråsprængt hår og skæg. En mærkelig kontrast til hans mægtige skikkelse og dybe basstemme dannede hans noget fyldige ansigt, der godt kunne have været et barneansigt, dersom ikke det store anselige skæg havde vist, at det tilhørte en mand. Han så ud til at være noget op i treserne. Han hilste så venligt på Nelly, at hun straks følte sig tiltalt af ham. Da han, henvendt til sin hustru, sagde: « er det ikke rart, Minka, at vi har fået sagen med amtsrådet ordnet i venskabelighed, » forekom det Nelly, at ordene « i venskabelighed » kunne sættes som en devise på ham, så velvillig og medgørlig som han så ud. Sådan havde hun rigtignok ikke tænkt sig en amtmand. Hun havde ventet at se en myndig, ærefrygtindgydende herre, men denne så ud, som om hans højeste ønske var at leve i fred med hele verden. Ligesom amtmandens ydre slet ikke svarede til Nellys forestilling om ham, sådan gjorde huset det heller ikke. Hun, som fra sit hjem var vant til orden og nøjagtighed, havde ventet, at i et så fint hus måtte alting være, som det var blæst. Stor var derfor hendes forundring ved at se, at lige det modsatte var tilfældet. Hun fik indtryk af, at ingen følte sig forpligtet til at tage sig af sagerne eller vidste, hvor noget var henne. at en amtmands børn kunne være så mangelfulde i deres påklædning, havde hun aldrig tænkt sig. Astas sko manglede knapper, Paulas flæt-ning var ombunden med sort uldgarn, og i steden for et strømpebånd hjalp hun sig med et stykke sejlgarn. Hun havde tænkt sig et rigt og fint hus på en helt anden måde. Hvad rart der var ved at have mange tjenestefolk og fine kjoler, når alting så så forstyrret og uordentligt ud, kunne hun ikke forstå. Den følgende morgen, da hun hjalp børnene med påklædningen, spurgte hun dem, om det var længe siden, deres forrige frøken rejste. « vi har ingen haft siden nytår, » oplyste Asta. « nej, og Marie stuepige siger, at det er såmænd ikke så underligt, vi ingen har kunnet.få, så urimelig som moder er. » « men Paula dog; sådan må du ikke tale om din moder. » « hvad skulle det gøre? » svarede barnet kæphøjt, « sådan siger alle pigerne. De siger, at moder er så urimelig, så der er ingen ende på det; at hun aldrig vil give dem fri, og det kommer af, at hun selv er så doven, for så ved hun slet ikke, hvad det vil sige at være træt og trænge til at hvile sig. » « hør, Paula, hvis du nogensinde mere taler om din moder på den måde, så bliver jeg rigtig vred. » « jamen pigerne siger det selv. » « du skulle skamme dig ved at gentage sådanne grimme ting, » svarede Nelly bestemt. Barnet så forbløffet op og tav. Da Nelly havde fulgt børnene i skole, gav hun sig til at efterse deres garderobe. « det var ikke til at forstå. Ikke et par hele strømper, og umage var de alle; lange og korte imellem hverandre. Linnedet var også i stykker, og der manglede knapper i flere kjoler. « hvor mon jeg skal få noget til at gøre børnenes tøj i stand med? » spurgte hun stuepigen. « det ved jeg virkelig ikke. Det kommer ikke mig ved, » svarede pigen mut. « det kan de spørge hendes nåde om. » « hendes nåde, » tænkte Nelly. « skal amtmandinden kaldes « deres nåde »? Nej, det ville hun dog ikke sige, hvis hun på nogen måde kunne blive fri. Det lød så krybende. » Da frokosten var forbi, spurgte hun amtmandinden, hvor hun skulle få sysager fra. « bedste Helene, » amtmandinden betragtede hende med ufordulgt forbavselse, « har de ikke forstået, hvad jeg sagde. — børnenes garderobe påhviler aldeles dem, så de må ikke vente, at jeg sørger for den slags ting. Hvis det er nødvendigt, at de må have nogle rekvisitter, må de gå til amtmanden om penge og aflægge ham regnskab derfor. De har da vel ikke troet, at jeg ville se efter, om børnenes strømper blev for gamle, eller om de trængte til nye kjoler. Jeg ved virkelig ikke, hvad de så havde tænkt, de ville tage dem til. Som sagt, de kan bede amtmanden om penge. Han er på kontoret for tiden. » amtmand-inden sejlede majestætisk ud af stuen. « gå ind på kontoret og bede amtmanden om penge! » Nellys hænder blev ganske våde af forskrækkelse ved tanken derom. « hvad ville han dog tænke! Hvor det var ubehageligt at skulle bede ham om penge til alle • de småting; han kunne umuligt vide, hvad de kostede eller hvor meget hun skulle bruge af dem. Hun var næsten ved at fortryde, at hun i det hele var kommen her; men hun tog sig sammen og bankede på kontordøren, og på amtmandens « kom ind » stod hun straks efter foran ham. Det gik meget lettere, end hun havde tænkt. Amtmanden blev slet ikke forbavset over at høre hendes ærinde; han lod til at være vant dertil. « det er bedst, de tager en kvittering på sagerne, » sagde han, da hun ville gå. « det er blot for en ordens skyld. » Efter the kaldte amtmandinden på hende. « sæt dem og spil, Helene; men noget muntert og helst noget nyt. Så meget fra København er de vel, at de kender nogle af de nye melodier. » « lad os hellere få lidt sang, » sagde amtmanden, « dersom frøken Helene synger. » « gud, helmbo, skal vi virkelig have sang. Det er skrækkelig trivielt., lidt dansemusik er langt livligere at høre på. » « vi kan jo få lidt af begge dele, » svarede han. Nelly satte sig til klaveret og sang et par småsange, men da fruen gabede lydeligt, slog hun snart over i en Dans, som var meget på moden. « det sidste var virkelig kønt, Helene, » sagde amtmandinden, da hun holdt op. « det er dog rart at høre lidt god musik engang imellem. Disse små simple p'olkeviser er så passés. Der er ved gud ingen dannede mennesker, der kan fornøje sig over dem. » « jeg synes virkelig, de er kønne, » svarede amtmanden undskyldende. I den følgende tid fik Nelly ofte lejlighed til at tænke på Paulas ord den første morgen. Fruens stadige omkvæd, hvis Nelly ikke øjeblikkelig var på pletten, var: « gud Helene, så meget synes jeg nok, de kunne overkomme. De har jo ikke andet at passe. » Skønt hun havde meget at gøre, følte hun sig tit ensom og forladt. Der var ingen, hun kunne holde sig til. Amtmandinden talte ikke med hende, undtagen når hun gav hende en ordre, og pigerne betragtede hende med mistillid, som en der ikke hørte dem til. Børnene lod til at anse det for deres opgave at ligge i krig med hende. Nelly var stundom ved at opgive det hele og rejse hjem igen. Hvis hendes moder bare havde været lidt nærmere, så hun af og til havde kunnet se hende. Men breve, selv de kærligste, er kun et dårligt surrogat for samtale. Efterhånden vendte forholdene sig dog til det bedre. Hun fik lidt efter lidt børnene til at indse, at der intet rart var ved denne stadige leven på krigsfod med deres frøken. Ved at hjælpe dem til rette med deres lektier og ved at interessere sig for deres lege vandt hun deres venskab og lagde til sin glæde mærke til, at de havde mere af deres faders gode hjerte, end hun i begyndelsen havde antaget. En dag i begyndelsen af sommeren blev Paula og Asta bedte' hen til grosserer Colbergs, der boede i en villa ikke langt fra amtmandsboligen. Colbergs gifte datter var i besøg hjemme med sine børn; det var dem, Paula og Asta skulle besøge. « synes du ikke, det var bedst, Minka, » sagde amtmanden ved frokostbordet, « at vi lod Helene følge med børnene hen til Colbergs. De er tilbøjelige til at blive lidt kåde; men Helene har en udmærket evne til at få dem gode. » Nelly ønskede inderligt, at fruen ville sige nej. Det var meget ubehageligt at skulle komme som snyltegæst, det så så påtrængende ud. — mod sædvane var fruen enig med sin mand, og hvor nødigt Nelly ville, måtte hun afsted. Colbergs villa var en stor, rød, firkantet bygning med veranda og altan ud til haven. Det ville være vanskeligt at udfinde, hvad stil den var bygget i, da der ene var taget hensyn til bekvemmeligheden. Men hyggelig og bekvem o Joo o o var den. Den lå midt i en stor, gammel have med tennis- og kroketplads i det ene hjørne tilligemed gynge, vippe og « drillepind » for de mere ungdommelige naturer. Da Nelly sammen med amtmandens børn trådte ind i Colbergs havestue, var stuen fuld af voksne og børn. Hun vidste ikke, hvem der var fruen i huset, og blev derfor et øjeblik forlegen stående ved døren; men en ældre dame med gråsprængt hår og et venligt udseende kom straks hen imod hende. « er de ikke den unge pige, der er hos amtmandens? » spurgte hun og rakte hende hånden. Nelly bekræftede det og søgte stammende at forklare årsagen til sit komme. « de skal såmænd ikke gøre undskyldninger, » svarede Fru Colberg venligt. « de er rigtig velkommen. Jeg har selv to døtre omtrent på deres alder. Måske det kan more dem at lære dem at kende. Nu skal jeg forestille dem med det samme, hvis de blot vil sige mig deres navn. » « Helene Falck. » « jamen hendes moder kalder hende Nelly, » indskød den altid tungerappe Paula, som havde stået og lyttet til samtalen. « jeg har selv set, at der står Nelly udenpå hendes breve. Men vi skal kalde hende Helene, siger moder, for ellers lyder det, ligesom vi var kammerater. » Nelly søgte at tysse på Paula, men det var ikke så let at få hende til at tie, som til at tale. « Anna, » sagde Fru Colberg og vinkede ad sin datter, « kom herhen og bliv præsenteret for frøken Falck; det er den unge pige, som er hos amtmandens. — hvis de vil gå med mig ind i spisestuen, frøken Falck, skal jeg vise dem min yngste datter. Nu er vi desuden alle samlede, så kan vi gå ind og drikke chokolade. Tag dig lidt af hende, miss, » sagde hun senere til sin yngste datter Marie, « hun ser så forsagt ud. » Fru Colberg og hendes døtres venlige væsen hjalp snart Nelly ud over hendes forlegenhed, og da børnene senere kom ud i haven, og Nelly tilligemed Marie og Anna Colberg hjalp til at sætte en leg i gang, glemte hun snart, i sin Iver for at more børnene, at tænke på sig selv. « de er jo en hel akkvisition, frøken Falck, » sagde Fru Colberg, da hun kom ud for at se, hvordan det gik. « man kan nok mærke, at de stadig har med børn at gøre, så godt de forstår at omgås dem. Men hold nu op, vi skal snart drikke the; de kan heller ikke holde ud at tumle så meget i den varme. Børnene kan såmænd godt lege selv nu, da de er så godt i gang. Nu kan de følge med hen og hilse på min mand; der ser jeg, han kommer fra kontoret. » Op gennem haven kom en ældre herre med et skarpt markeret ansigt gående. « goddag, lille mor, her har du mig igen, » sagde han muntert til sin kone og tog hende om skuldrene. På hans spørgende blik hen til Nelly, svarede fruen: « det er frøken Falck, som er hos amtmandens. Hun har været så elskværdig at hjælpe os med at tumle alle børnene i eftermiddag. » « det er sandelig en god gerning, » svarede grosserer Colberg venligt. « min kone gyser altid lidt for disse store børneforsamlinger, for vi er jo snart ved at blive gamle, så det er rart, når de unge vil tage lidt af for os. » Hvor Nelly påskønnede den venlige måde, hvorpå de tog det. Slet ikke, som om hun kom til ulejlighed. Sådan ville hendes egen moder have båret sig ad, det var hun vis på. « det vil altid glæde os at se dem, frøken Falck, » sagde Fru Colberg, da hun tog afsked. « dersom de har fri nogen aften og har lyst til at komme herover, vil både mine døtre og jeg være glade derfor. » da Nelly gik hjem, syntes hun, at det var den bedste dag, hun havde haft, siden hun tog hjemmefra. Nelly havde håbet at få fri et par dage i sommerferien, så hun kunne få lov til at besøge sit hjem, men hendes bøn derom blev bestemt af-slået. « hvad tænker de på, » svarede amtmandinden på hendes anmodning derom, « rejse hjem i ferien! Nej, det kan der ikke være tale om. Vi kunne få gæster, så jeg kan på ingen måde undvære dem. Børnene må jo også beskæftiges nu, da de har ferie. Hvem skulle gøre det andre end de. De må da selv kunne indse, at det er nødvendigt, de bliver her. » Nelly var meget ked deraf, både fordi hun ikke kunne indse, at det var så nødvendigt for hende at blive, og fordi hun forstod, at når hun så vanskelig fik lov at rejse i en ferie, ville hun endnu mindre få lov dertil, når børnene gik i skole, og hun skulle hjælpe dem med lektierne. Hun var bedrøvet over, at det havde så lange udsigter for hende med at få sin moder at se, og ærgerlig på amtmandinden, fordi hun havde sagt nej. Amtmandinden, som godt havde mærket, at Nelly blev ked af afslaget, og som godt vidste, at hun var hende til megen nytte, så at hun ikke ønskede at gøre hende ked af pladsen, søgte dog at mildne sit nej ved at være mere rundhåndet med at give hende fri om aftenen, end det ellers var hendes vane. Derfor kom Nelly i den senere tid ikke sjældent hos Colberg, og jo tiere hun kom der, des mere følte hun sig hjemme i huset. Der var noget så hyggeligt og moderligt ved Fru Colberg, og tonen i hjemmet var så munter og utvungen, at hun syntes, hun havde kendt dem i mange år. Mest sluttede hun sig dog til den yngste datter Marie, der omtrent var jævnaldrende med hende selv. Hun var så livlig og munter, at man straks blev i godt humør, når man var sammen med hende. Anna derimod, som var et par år ældre, var langt mere stille. Da hun desuden nylig var bleven forlovet, brød hun sig ikke om at slutte sig til nye veninder. En søndag eftermiddag i slutningen af sommerferien kom Marie Colberg og Nelly gående ned gennem villaens have. Begge de unge piger holdt catchere i hånden. De gik også rask ned mod tennispladsen. « det er sandt, » sagde Marie med et, « har du nogensinde set min Broder? » « nej, » svarede Nelly. « jeg har ingen af dine brødre set. Hvem af dem mener du? » « naturligvis mener jeg Poul. Den anden er jo i England. Hvordan skulle du få ham at se. Men Poul holder ferie for tiden, og i disse dage er han hjemme. Halløj! » råbte hun i det samme til en ung mand, der lå magelig henslængt i en hængekøje i skyggen af nogle store træer. Den tiltalte flyttede hovedet lidt uden at tage øjnene fra bogen, hvori han læste. « halløj Poul! » gentog Marie, « jeg synes nok, du burde rejse dig op og vise dig lidt galant og elskværdig. » Hun stod bagved hængekøjens hovedende, så at han ikke uden at rejse sig kunne se hende. « å—å, » svarede han langtrukkent uden at røre sig, « jeg synes, jeg har været mere end tilstrækkelig elskværdig i dag. Jeg forstår godt, at det er kirsebær, du lokker for; men nu kan du virkelig plukke dem selv. Plukkede jeg ikke en hel kurv fuld til eder i morges, og så spiste i andre dem alle sammen, og jeg fik ikke et. » « nej, for du havde spist mindst et halvt lispund, mens du sad i træet, og jeg ville da ikke have på min samvittighed, at du fik kolera. » « nej, du er en sjælden kærlig søster, » lød det spottende fra hængekøjen. « ja, ikke sandt, det er jeg, » svarede Marie med overbevisning. « det glæder mig, at du påskønner mine gode egenskaber, så ser jeg dog, at du ikke helt er bleven til en tørv. Jeg begyndte at frygte derfor, så megen energi jeg har måttet spilde i denne varme uden at kunne få sat liv i min dovne Broder. Men nu kan du i ro overveje min fortræffelighed, for nu går vi. » En latter og en raslen af kjoler fik Poul Colberg til at rejse sig op og se efter sin søster. « nej, hvad var det? » i et Spring stod han på jorden. « der var jo en til. Hvem kunne det være? Han kendte hende ikke. Hun kunne ikke være her fra byen. » han kiggede nysgærrigt efter de to unge piger. « skulle det være denne Nelly Falck, som Marie havde snakket så meget om. — det var da også Pokkers, at han netop skulle være så uoplagt til at rejse sig, da Marie kaldte; han havde vist opført sig som en drønnert. Hvem kunne også vide, at Marie havde fremmede. » Efter nogen overvejelse fulgte han bagefter hen til tennispladsen; men da spillet allerede var i fuld gang, blev han stående lidt fra og betragtede det. Marie, som vendte ansigtet mod ham, skar en grimace, da hun så ham komme; men Nelly, som stod med ryggen til, mærkede intet. Først da Bolten engang fløj fra hende, og hun vendte sig for at gribe den, opdagede hun ham. Hun følte, at overraskelsen fik hende til at rødme, og ærgerlig herover hilste hun mere stift, end hun ellers plejede. « det er vist bedst, jeg præsenterer, » råbte Marie og kom hen til dem. « i ser jo på hinanden som to fjender. Altså: assistent Poul Colberg, min Broder og cand, jur., der i denne ferie fusker lægerne i faget og er travlt beskæftiget med at studere hvilens indflydelse på den menneskelige organisme. — frøken Helene Falck, hvis dyder og fortrin er så mange, at jeg slet ikke vil begynde at opregne dem. Se. så! nu er det besørget. Lad os så spille videre. Poul kan fortsætte sit studium i græsset der. » svingende sin catcher, vendte Marie tilbage til sin plads. Colberg fulgte leende Maries anvisning og lagde sig ned i græsset. Han passede dog at lægge sig sådan, at han, uden at genere spillet, kunne iagttage Nelly. « nå, så det var Nelly Falck. » han satte albuen mod græsset og støttede sit hoved på sin hånd, idet han betragtede hende, mens hun fortsatte spillet. « ja vist var hun en rigtig pæn pige; men alle disse udmærkede egenskaber, som Marie havde snakket om, dem kunne han da ikke mærke noget til. Naturligvis var det en af Maries sædvanlige overdrivelser. Hun gik jo altid til yderligheder. » han tændte sig en cigar, mens han med øjnene fulgte spillets gang. « hvor behændigt hun greb den bolt. Hun spillede ikke dårligt. » hans ansigt fik et mere interesseret udtryk, mens hans blik afvekslende ’ fulgte boltenes fart og Nellys bevægelser. « se, hvor det livede op i hendes ansigt, da hun lo. — mon de havde i sinde at spille hele aftenen? Det kunne ellers være morsomt at tale lidt med hende. « hvad mener de, frøken Falck; synes de ikke, det kunne være morsomt at ro lidt i aften. Det er sådan et godt vejr. » « jo det var meget morsomt. » Nelly svarede uden at vende hovedet. Hun var optaget af spillet.. « Marie! Hør miss, hold lidt op med spillet. Jeg skal tale med dig. Skal vi ikke meget hellere gå ud at ro. » « er det efter recepten: nu trækker en af os, og en af os skyder bagpå og så sætter jeg mig op, » drillede Marie. « eller for at tale tydeligt: er det meningen, at vi skal ro, og du skal ligge i bunden af båden og hvile dig, for så stemmer jeg afgjort imod, så varmt som det er. » « sikke nogen snak. Naturligvis ror jeg. » « ja så er det naturligvis en anden sag; så går vi med. Ikke sandt Nelly? » Da de kom ned til åen, løste Colberg båden, og da han stødte fra land sagde han: « nu kan vi først ro opad strømmen hen til skoven. Så risikerer vi ikke at miste kræfterne til hjemturen; så kan vi flyde med strømmen hjem. » han så smilende hen til Nelly, idet han tog årerne, men hun svarede kun med et nik. Da de kom til skoven, roede han tæt hen til bredden, så at træernes grene hang over dem som et tæt grønt tag. « synes de ikke, her er kønt, frøken Falck, » spurgte han, idet båden langsomt gled frem. « jo her er yndigt, » svarede hun og trak vejret dybt. Så tav hun igen og så ud over vandet. « holder de ikke meget af sommeren? » begyndte han lidt efter igen. « jeg synes, man bliver så glad og så god af alt det solskin. Det vil da sige, når man er på landet. I København kan man snart få nok af hede og solskin. » « ja sommeren er en dejlig tid. » hun tav på ny. « du skal slet ikke tro, at Poul er så god om sommeren, som han vil bilde dig ind, » sagde Marie. « han er en rigtig doven egoist, når det er varmt. Du så da selv før, at han ikke engang gider rejse sig. » Nelly lo, men svarede ikke. « skulle hun være dum? » tænkte Colberg. « livlig er hun sandelig ikke. » Han talte nu om vind og vejr for at hindre samtalen i at gå i stå; men dersom Marie ikke havde hjulpet ham, var det næppe lykkedes. Da båden igen lagde til ved landingstrappen, fortøjede han den, mens de to unge piger gik i forvejen op gennem byen. Han gav sig gode stunder, og da han var færdig, slentrede han langsomt efter dem. « hun ser rigtignok ikke dum ud; men en gås er hun vist alligevel, » tænkte han, idet han bed i sin cigar. I oktober fik Nelly lov at rejse nogle dage til København. « men kun på en returbillet, forstår de nok, » sagde amtmandinden, da hun gav tilladelsen. Da Nelly igen kom til sit hjem, følte hun sig som et føl, der er sluppen løs. Hvor det var dejligt at være hjemme. Hun havde ikke husket, at der var så hyggeligt i de kære gamle Stuer. Og hendes moder, hvor var hun glad for at se hende igen. Og Ejner. Hun kunne ikke sidde stille, men løb igennem alle stuerne, og fulgte sin moder, hvor hun gik og stod. Men skønt Nelly havde funden, at fire dage var en lang tid, dengang hun tænkte på sin rejse, fløj dagene dog så hurtigt, at hun skulle vende tilbage, netop som hun syntes, at hun var kommen. Det var ikke nemt igen at komme i trit hos amtmandens. Jo gladere hun havde været for sit gamle hjem, des beskere faldt det igen at være blandt fremmede. Hvad der også bidrog noget til, at hun følte sig uvel, var en ny fuldmægtig, som amtmanden havde fået, mens hun var borte. Det var en høj, elegant klædt ung mand med regelmæssige træk, lyst hår og krøllet fuldskæg. han havde klare blå øjne med en egen metalagtig glans. Han havde fyldige, meget røde læber, der lod hans skarpe regelmæssige tænder se dobbelt blændende hvide ud. Byen var henrykt. Der var ingen tvivl om, at det var en akkvisition frem for den forrige gamle gråhårede fuldmægtig. « gud, hvor det er et nydeligt menneske, » sagde damerne. « han spiller en fin l’hombre, » sagde herrerne. Dermed var hans anseelse slået fast. Den eneste, som ikke deltog i den almindelige lovtale over fuldmægtig Henriksen, var Nelly. Fra den første dag hun så ham, følte hun sig frastødt af hans ydre. Hun var ikke i stand til at forklare sig selv hvorfor, men hun følte sig beklemt i hans nærværelse. Hun syntes, at han, med sine stålblanke øjne, med de mange små rynker i øjenkrogene, med de skarpe hvide tænder og den lidt store mund lignede et rovdyr, som ligger på lur efter bytte. Og så hans smil! Og hans venlighed! Hun gyste blot ved tanken derom. Det kunne sandelig heller ikke være nødvendigt at være så yderlig ærbødig mod amtmanden og fruen, som han var. Det var næsten kryberi. Del var vist ikke nødvendigt at krumme sin ryg så dybt og sige: « deres nåde, » og « deres høj-velbårenhed » til hvertandet ord. nej, han var rigtignok ikke af hendes folk! Igennem Colbergs var Nelly efterhånden bleven noget mere kendt i byen. Hun blev af og til bedt ud til forskellige familier. Vel var det ikke tit, hun fik lov til at komme ud, men hun havde dog mere frihed end i den første tid. Siden den nye fuldmægtig var kommen og havde fået adgang hos de fleste af byens familier, brød hun sig dog ikke meget om at komme ud, da hun kunne være vis på overalt, hvor hun kom, at møde fuldmægtigen. Han tillod sig et vist favoriserende venligt væsen imod hende, som stødte hende mere, end den mest åbenbare uhøflighed ville have gjort. Desuden havde han en egen måde at fiksere hende på. Det var de underligste øjne, han havde, de var ligesom med dobbelt bund. Uh, de øjne!. En aften kaldte han hende endogså frøken Nelly. Som om det kom ham ved, at hun hjemme blev kaldt Nelly. Hendes stemme lød noget skarp, da hun vendte sig imod ham. « jeg hedder slet ikke Nelly. Jeg hedder Helene, » sagde hun og så fast op på ham. « for resten holder jeg mest af, at de kalder mig frøken Falck. » « jeg beder tus

1899_Wende_KjaerlighedensKamp_1

James

James

Wende

Kjærlighedens Kamp

male

male

dk

Wende

Kjaerlighedens Kamp

Vendé

Kjærlighedens Kamp

Original romantisk Fortælling

n

gothic

Nørrejydsk Forlag

KB

Del 1/2: Anden del file-id: 130024036392

nan

nan

O

Første kapitel. Florence. Det er en eftermiddag i August måned, at vor fortælling begynder. Himlen er mørk og truende og bebuder et heftigt uvejr, og kun få mennesker ses skyndsomt ile hen ad gaderne. I en elegant møbleret sal gik en ung, smut mand, iført en let sommerdragt, heftigt frem og tilbage på gulvet. Det bøjede hoved og det mørke blik tydede på, at han led under en dyb, ulægelig smerte. Flere gange standsede han sin gang og gik til vindnet, idet han så ud med et tnngsindigt blik. — morkf ude, mørkt herinde! mumlede han og trykkede hånden mod hjertet. Der kommer ingen, ingen!... Jeg er redningsløs fortabt! Han kastede sig i en sofa, men sprang pludselig op, idet han råbte: — nej, det må have en ende. Jeg må bort, langt, langt bort!... O gud, hvad har jeg dog tabt ved mit forfærdelige letsind. Hun må foragte mig som en usling, som en forbryder! Han holdt hænderne for ansigtet, medens en lydelig hulken banede sig vej. — hun, den unge, uskyldige pige, der så trygt bandt sin skæbne til min, der så kærlig og trofast kom mig imode, hun vil nu blive skuffet, smertelig skuffet, thi hun elskede mig med et oprigtigt hjertes hele hengivenhed!... Og hende må jeg nu miste, miste før bestandig! Et dybt suk opsteg fra den fortvivlede unge mands bryst. Kort efter vedblev han bittert: — men hvis er skylden?... Hvorfor er jeg sunken så dybt?. - - ak, jeg må tilskrive mig selv skylden før hvad der er hændet? Jeg er jo en mand og burde stå fast selv om verden lokkede mig med sin glimmer og sine herligheder. Han saldt atter tilbage i sofaen, hvor han længe sad ubevægelig og stirrede hen før sig. Da rejste han sig og gik atter hurtig frem og tilbage på gulvet, idet han heftigt udbrød: — nej, nej, det var aldrig kommen så vidt med mig, dersom ikke han, fristeren, havde lokket mig dertil!... Han førte mig ud, hvor glæden og lystigheden vinkede, han var min onde dæmon min lykkes tilintetgjører! Jeg var ung og uerfaren, han burde have rådet mig fil at standse i tide, men nej, nej, han drog mig tværtimod dybere ned i livets malstrøm, og jeg formåede ikke at komme op igen før det var forsilde!... Han lo ad min smerte, spottede min anger, skønt han måtte indse at jeg gik tilgrnnde ved at føre dette liv!... Gud give at jeg aldrig havde lært Erik Wilmer at kende, da var jeg ikke så ulykkelig, eller fortvivlet, så sønderknust, da kunne jeg skue en lys og klar fremtid i møde, da kunne jeg føre en smuk uskyldig englegod ung pige for alteret som min brud og danne mig et yndigt, himmelsk hjem!... Men nu, ak, alt, alt er tabt! -- -- -- -- -- -- -det eneste jeg endnu har tilbage, er at søge døden, den må gjorde en ende på min fortvivlelse! Ikke sig selv længere mægtig, greb han sin hat og styrtede afsted. — Vikfor, Vikfor! Hvor skal du hen? lod pludselig en mandig stemme. Den tiltalte så op med et sorstyrret blik. — er det dig, Herbert? mumlede han undvigende og slog øjnene ned. Stands ung ikke, jeg har noget meget vigtigt at besørge — men så bliv da et øjeblik; jeg vil blot tale med dig! — jeg kan ikke!... Jeg må bort! råbie han og stirrede forvildet på broderen. — vist ikke, Vikfor! I et sådant vejr går intet menneske ud. — vejr... Hvad bryder jeg mig derom k... Lad det regne og storme, lad det lyne og tordne, det kan knn afkøle min feberhede pande! — du er syg Broder, sagde Herbert bekymret og greb sin hånd. Vær nu fornuftig, gå op på dit værelse og vent med din udflugt til uvejret har raset ud. Viktor vristede sig los. — nej, lad mig gå, Broder; mit ærinde tåler ingen opsættelse. Jeg må bort — bort! Han udstødte de sidste ord med anstrengelse og styrtede afsted. Broderen blev et øjeblik stående tankefuld. — min gud, hvad gik der ad ham? udbrød han. Så bevæget har jeg aldrig set ham! Pludselig faldt en tanke ham ind, som bragte ham til at skælve. — ha « skulle da vel ikke... Nej, det kan jeg ikke tro... og dog... det forstyrrede blik... hans hele holdning, der tydede på en forfærdelig ophidselse!... Jeg må efter ham. Gid jeg blot ikke kommer forsilde! Han ilede ligeledes bort. Forgæves så han sig om i den menneske-ramme gade. Broderen var intetsteds at sine. Det var ligesom en mark anelse bragte ham til at styre sine skridt mod den nærliggende kastelsgrav. Sveden perlede på hans pande, da han ankom til stedet. Han så spejdende ud mod det mørke, muddrede vand, hvorfra et sagte nødråb trængte sig til hans øre. I et nu var han ved stedet. En lys sommerfrakke og en stråhat lå henkastet i græsset før hans fod. Han genkendte det gysende som sin Broders ejendom. Broderens hoved dukkede i det samme op af vandet. Neppe havde han set det, før han uden betænkning styrtede sig ud. Med rasende kraft kløvede hans arme de siv-gronne bølger; ivrigt arbejdede han sig frem før at nå bredden; men hans bevægelser blev svagere og svagere, hans arme blev kraftesløse og han formåede næppe at svømme videre. Skrækken over broderens fortvivlede gerning havde indvirket så dybt på ham. Han dukkede tilbunds, idet han udstødte et forsærdet skrig om hjælp, og de ubarmhjertige bølger lukkede sig over de to ulykkelige brødre. Intet menneske sås i nærheden — ingen anede, hvad her foregik. flere timer er forløbne, uvejret har raset ud og udøvet sine ødelæggelser i land og by. Vi bede den ærede læser atter følge os til den elegant møblerede sal, hvor vi nys så Viktor fortvivlet vandre frem og tilbage. I det øjeblik vi indfinde os, åbnes døren langsomt og en ung, ligbleg mand, med bøjet hoved og med den dybeste smerte præget i hvert træk, træder ind. Han ser intet omkring sig, men kaster sig mat og fortvivlet i en lænestol. Det var Herbert. Han stirrede flovt hen for sig og sagde halvhøjt: — Florence må intet vide om denne ulykke; det stakkels barn ville ikke kunne bære det tunge kors. Han sad længe i samme stilling og grublede, men vaktes pludselig ved at høre en sagte hulken. Han for op og så sig forvirret om. I et hjørne af sofaen sad en bøjet og grædende kvindeskikkelse. Det yppige, glindsende hår havde løsnet sig og var faldet ned som et stor over den blændende hvide Hals. Herbert nærmede sig hende sagte. Han greb hendes hånd. — søster, hvad er der hændet? spurgte han i en vemodig tone. en undertrykt hulken var hele svaret. — kære Florene, sagde han; sig mig, hvad saftes dig; du ved, at hos mig vil du finde den mest oprigtige deltagelse. Hnn hævede endelig langsomt hovedet. De smukke træk talte om en dyb, fortærende smerte og øjnene stod fulde af tårer. — du spørger hvad der fattes mig, sagde hun bevæget; og jeg kan sige dig, at der er tilføjet mig så stor en fornærmelse, som nogen kvinde kan modtage. — fornærmelse!... Hvem har vovet...? — min forlovedes forældre. — greven og hans gemalinde! Hvorledes? Meddel mig alt, kære søster. — det er snart fortalt. Du ved, at vor forbindelse for længe siden har været bekendt i deres omgangskreds; men pludselig have de fået skrupler og sendt mig et brev, hvori de forsøge at gøre mig det indlysende, at da jeg er en borgerlig pige, må enhver tanke om at indtræde i deres familie for bestandig være banlyst hos mig. De indramme, at det mulig vil berede mig smerte, men bede mig være overbevist om, at det kun er af hensyn til deres søns tarv, at de have besluttet dem til dette længe påtænkte skridt — og din forlovede? spurgte Herbert og lagde mørkt armene overkors. — han besvoer mig at være ved godt mod. Dog turde han for øjeblikket intet skridt foretage, da hans forældre vare aldeles nbøjkige og han i så meget var afhængig af dem. — lad mig se brevet, søster. Hun rakte ham det. Brevet var vådt af tårer. Efterhånden som Herbert læste, blev hans træk mere og mere mørke. Han knugede brevet sammen og kastede det harmfuldt hen ad gulvet. — og disse mennesker kalde sig for adelsmænd i udbrød han med stærk stemme. Lave og usle af tænkemåde er de. O, hvilken bitter krænkelse, søster; men jeg skal vise dem, af du i mig har en forsvarer, som vil vide af kæmpe for dig! — han ilede ud og kom kort efter tilbage. Bevæget greb han søsterens hånd. — farvel så længe, hviskedee han ømt og klappede hendes tårevædede kind; jeg går til greven og grevinden. De skulle give mig en fyldestgørende forklaring i han var smuk, som han stod der, med de malmfaste træk lnende af mod og bestemthed! Søsteren rejste sig langsomt. Hun så ham forskende ind i øjnene. — ingen heftighed, kære Broder, hviskedee hun sagte. Måske kan alt endnu blive godt. — vær rolig derfor, søster, sagde han med et anstrøg af bitterhed; de fine folk skulle ikke komme til af beklage sig over min optræden. Han trykkede et let Kys på hendes pande og ilede ud. Andet kapitel. Et løfte. I det elegante grevelige palads strålede alt i et lyshav. Grev Erhardt holdt et af sine ugentlige aftenselskaber, til hvilke han, for af fremme sin popularitet, sendte indbydelser vidt og bredt omkring blandt den højere klasser. Han var en stolt, aristokratisk mand, der holdt den hæder man fødtes til, højere end den, der var erhvervet ved et helt livs anstrengende kamp. Hans hustru hjalp ham trolig i at håndhæve sine aristokratiske ideer. Hendes rige toiletter og hovmodige, forfinede måde at omgås sine undergivne på, blev af mange anse som noget, der var aldeles passende for en så fornem dame. At hjertet ikke spillede nogen væsentlig rolle hos hende eller hendes gemal, er en selvsølge. Florences forbindelse med deres søn havde de mere betragtet som en grille, end noget bindende for deres ære, nagtet de højtidelig havde givet deres samtykke. Herbert gik dristig op ad den elegante hovedtrappe. — mælk mig! sagde han til den tilstedeværende tjener. Denne bukkede forlegen. — hr. Greven er ikke for øjeblikket visibel. — hvor er han da? Inde i salen hos sine gæster. — så vil jeg gå ind til ham. Tjeneren stillede sig i vejen for ham. — det gør mig ondt, min herre, sagde han bukkende; men jeg har modtaget de mest bestemte ordrer. Til hvad? Herr greven ønsker ikke at forstyrres. — ah, men jeg siger dig ligeså bestemt, at jeg må og skal tale med ham; går du ikke ind og melder mig, opsøger jeg ham selv. Tjeneren bukkede og gik. Kort efter kom han tilbage. — jeg skulle anmode dem om at gå ind i grevens arbejdskabinet, der vil han modtage dem. — godt. Vis mig vej. Herbert blev ført ind i en elegant, lille salon, der indtil overflod strålede af luxusgjenstande. Han blev stående midt på gulvet, idet han søgte at tvinge sine stormende følelser. Døren åbnedes og greven trådte ind med et let bnk. — hvad er til tjeneste min herre? spurgte han og kastede sig med en ligegyldig mine i den polslrede lænestol. Det må være en sag af megen vigtighed siden de ulejliger mig så silde. Grevens stemme lød kold og fremmed. Hans holdning opirrede Herbert i højeste grad. — jeg kommer for at fordre en forklaring, sagde han med dirrende stemme. — i hvilken anledning, om jeg tør være så fri at spørge? De har uden årsag ophævet forbindelsen mellem deres søn og min søster. Ved de hr. Greve, det er hjerteligt handlet. Greven trak fornemt på skuldrene. - - hvad skal man sige, min herre! udbrød han. Min søn var led og ked af den forbindelse og da han forestillede mig dette, gav jeg gerne mit samtykke. — det er usandhed, svarede Herbert skælvende af vrede deres søn elsker endnu min søster.. — de vover? Greven rejste sig med et lynende øjekast. — ja, jeg vover at sige det er usandhed. Som min søsters naturlige værge protesterer jeg mod denne skammelige og hjerteløse fremgangsmåde. — men hvad hjælper det, min herre? Min søn kan ikke undvære min protektion. Hans forelskelse har varet længe nok. Det er min faste beslulning, at min søn knytter en forbindelse, der er ham mere værdig. Herbert lo hånlig. — det er så udelukkende dem og deres gemalinde, der have foretaget dette arrangement? De tilstå det jo selv. — nuvel, ja, siden de absolut vil vide det. Jeg ønskede ikke at såre dem. — og de betænker ikke, at de hjerteløst knuser tvende hjerter, som elske hinanden — hah! Det har intet at betyde. I vore materielle dage dør man ikke af ulykkelig kærlighed. — min gud, hvor skandaløst! udbrød Herbert. Og de begriber ikke, at de ved denne handling sætter en plet på min søsters lere? — unge mand, sagde greven med irriterende ro; de tager sagen alt for alvorlig. At deres søster, som forresten er særdeles vakker, finder sig meget bedrevet over hvad der er sket, er mig fuldstændig indlysende. Hnn har knyttet illusioner til sin vordende stilling som grevinde, der ikke kunne opfyldes. Nuvel, heri byen findes vist mangen en pæn håndværksmand, som med glæde vil føre hende for alteret. Min søn bliver det aldrig! Greven rejste sig og nærmede sig døren for at gå ind til sine gæster. Herberts hjerte bankede, som skulle det sprænge hans bryst. — vi få at se! råbte han hæst og med et lynende øjekast. Deres søn skal blive min søsters ægtefælle. Han vil trodse deres formaninger og pålæg. De vil ikke have nogen søn mere! — og hvoraf vil dette ægtepar leve? spurgte greven hånlig. De må begribe, at hvis min søn gifter sig mod min og min gemalindes villie, vil han for bestandig være banlyst fra min nærhed. Herbert betænkte sig et øjeblik. - jeg vil skænke min søster en formue, sagde han fast. — ved hvad? spurgte greven med et foragteligt smil. — ved arbejde lød den unge mands svar. — farvel, min herre! må jeg gratulere dem til deres fremtid. greven tilkastede ham et hånligt blik og gik bort. Herbert blev stående et øjeblik i tanker. Pludselig hævede han med et rast kast det ædle hoved. — ja, søster, du skal ikke komme til at lide! udbrød han bevæget. Jeg skal arbejde for dig! Han greb sin hat og stormede ud. Da han kom ned på gaden, indvirkede den kølige aftenlnft beroligende på ham — det var en tung dag, sagde han hen før sig. Gud ved om det atter skal blive lyst for os! Skyndsomt ilede han hen ad gaderne for at nå sit hjem. Undervejs udkastede han en plan for fremtiden, en plan, der syntes at vinde hans bifald. Han standsede endelig udenfor sit hjem, idet han mumlede: — ja, således skal det være!... Jeg rejser til den ny verdensdel, for der at sinde lykken!... Vær tryg, Florence, og jeg skal arbejde for dit vel med flid og udholdenhed! For dig vil jeg lide de største savn i møde! Langsomt og lydløst nærmede han sig døren og lyttede. En krampagtig hulken lod sig høre inde i værelset. — hnn græder endnu, stakkels barn! hviskedee han. Gud give min plan må lykkes, at jeg må bane vejen for hende. Han åbnede døren og trådte hurtig ind. Florence sad i sofaen; hun var ligbleg; men en svag rødme overfor hendes kinder, da hun fik øje på broderen. — du græder endnu, sagde han sint. Tab ikke modet, Florence, alt er endnu ikke tabt i... Stol på gud, der følger ethvert af vore fjed, han vil sikkert lede alt til det gode i med få ord fortalte han hende sin samtale med den gamle grev Erhardt, fortalte hende, at det kun var småligt hensyn til rang og stolthed, der havde ledet ham til dette skridt, og at den unge Greve ingen skyld havde deri. Hun følte sig lidt mere fattet, ved at høre hans trøstende ord. Hun hjalp ham med at ordne hans sager og pakke hans kufferter, og få uger efter forlod den brave unge mand staden, for at foretage den lange, besværlige rejse. tredie kapitel. „ En ven “. Tre måneder efter den sidst fortalte begivenhed finde vi Herbert i Kalifornien. På dampskibet havde han fornyet bekendtskab med sin ungdomsven — Erik Vilmer. Herbert havde ingen anelse om denne vens opførsel modviktor. Han sølle sig så ene midt i de fremmede omgivelser, medens hjertet var gennemtrængt af tanken om hende derhjemme, der med længsel fulgte hans færd i det fjerne, derfor slultede han sig til sin ungdomsven. Ankommen til Kalifornien valgte han sig en plads et stykke fra de andre guldgravere og arbejdede med sveddryppende pande i den hårde jord, den ene uge efter den anden. Mangen gang faldt det ham tungt og armen sank kraftesløs ned til siden, medens han uvilkårligt i sit stille sind var ved at angre det Lotte, han havde gjort. Han betroede sig til Erik Vilmer. Denne havde heller intet udbytte fået endnu rundt omkring hørtes om overfald på de ufarbare veje. Når en eller anden havde fundet det guld, han så længselsfuldt søgte, og ilede til nærmeste stad for at få rede penge for sit fund, hentede han mangen gang døden. De to venner blev enige om at hjælpe hinanden i enhver fare, der mulig kunne møde dem. Herbert var inderlig glad over at have truffen Erik, hvem han gjorde til sin fortrolige, og Erik følte sig særdeles tilfreds med at være sammen med Herbert, hos hvem han tilbragte mangen behagelig aften. Herbert anede mindst, at han havde kastet sit venskab på en uværdig. En Asten kom Herbert hen til Erik Vilmers delt med en glædestrålende mine. — min ben, udbrød han ivrigt; jeg tror endelig at have sundet et leje! — er det muligt? svarede Erik med et skinnende blik. Du har virkelig fundet guld? Herbert nikkede smilende. — virkeligt ægte guld? spurgte drik, idet hans øjne fik et lurende udtryk. — jeg tror det sikkert, svarede Herbert; men hør nu min plan. Når natten falder på, begiver jeg mig tilbage til schakten du må love mig, Erik, ikke at betro et eneste menneske, hvad jeg her har sagt dig, man var ellers i stand til at berøge mig mit fund; jeg vil da arbejde med al kraft og jeg tror nok, at jeg skal have lykken med mig. Erik stirrede et øjeblik tankefuldt hen for sig uden at svare. — ikke sandt, du lover mig at hemmeligheden skal blive bevaret? spurgte Herbert og så med et glædestrålende blik på vennen. Erik for pludselig sammen. — ja, ja, det lover jeg! sagde han langsomt og skælvende. — nuvel, så vil jeg gå tilbage til mit telt, for at hvile til tiden kommer. Erik så efter ham med et ejendommeligt blik. — han bliver rig — lykken føjer ham i alt! mumlede han bittert. Medens jeg med hvert spadestik mere og mere nærmer mig min undergang! Jeg er den eneste, han har betroet sig til. Ha! En tanke falder mig ind! Hvad om jeg tog guldet fra ham. Ingen, ingen ville ane, hvem rans-manden var. Han standsede og så sig skulende om fil alle sider. — nej, her er jeg alene! Jeg kender menneskene. Han er ikke bedre end nogen anden. Ejer han en formue, kender han mig ikke mere. — var det hans Broder Viktor, den unge, uerfarne, godtroende stakkel, da var det en anden sag, han ville sikkert lade mig få størsiedelen af skatten; men her — her forholder det sig anderledes! Her må bruges magt, hvis jeg skal få noget udbytte... En hurtig beslutning og jeg er rig — rig for hele livet! Endnu i nogen tid stod han og stirrede efter Herbert. Da gik han ind i teltet og overtænkte sin skumle plan. Han kastede sig på sit leje, men fandt ingen ro; stedse foregøgledes for hans blik store dynger af guld, men midt imellem disse sås Herberts afsjælede legeme. En gysen gjennemfor ham; dog knn for et øjeblik. Han rejste sig, tændte sin pibe og sagte ved læsning at fordrive tiden indtil det gunstige øjeblik indtraf. Natten kom. Stille og tung hvælvede mørke skyer sig på himlen. Herbert sneg sig langsomt med en blændlygte hen fil det sted, hvor han havde gravet. Flere gange standsede han og lyttede. det forekom ham, som hørte han snigende trin bag sig og af og til så skinnet af en lygte. — å, det er knn et foster af min fantasi, mumlede han; Erik alene ved, hvorhen jeg går, og han hviler ud til dagen i morgen. Trøstig gik han videre og havde snart nået stedet. Langsomt og forsigtigt begyndte han nedstigningen. Det var en dyb schakf med flere krumninger og mørke fordybninger. Men næppe var lyset fra hans blændlygte forsvundet, før en lurende skikkelse forsigtig nærmede sig. Den satte en lygte ved randen af schakten og stirrede ned. Bed det svage skin så man Erik Vilmers blege træk. Samvittigheden havde alt mærket ham. Han lignede i dette øjeblik en af nattens onde ånder. — Herbert er alt dernede i mumlede han hæst. Han har måske allerede guldet i sin hånd; dette guld, hvorefter min sjæl tørster med higende, fortærendæ længsel. Han åndede dybt og tungt. — jeg må derned — en eneste dristig handling og guldet er mit! hviskedee han hæst. det var som om disse ord gav ham nyt mod til sin forfærdelige gerning. Endnn engang stirrede han ned i det mørke, uhyggelige dyb. Da begyndte han lydløst og forsigtigt nedstigningen. Hans åndedræt var tungt, hans skridt vaklende, og skælvende over hele kroppen krøb han langsomt frem. Pludselig standsede han og sagte med sit blik at gennemtrænge market; men han kunne intet se et vildt dyrs brølen fik ham fil at fare op han lagde hånden på sin svedbedækkede pande og mumlede, idet han skulende så sig om fil alle sider: — du bliver en morder, Erik; en morder!... Er det ret af dig at belønne hans venskab således. Han sænkede uvilkårligt hovedet ved denne tanke. Dog straks efter rettede han sig stolt i vejret, så dristigt frem for sig og vedblev bittert: — har han større ret fil guldet end jeg? — nej, nej, det er kun et fund, der ligeså godt kunne tilfalde enhver anden — altså også mig! Dersom han ville dele med mig, skulle jeg ikke hindre ham; men det gør han ikke, det ved jeg forud. han krøb langsomt videre og snart var han kommen så nær, at han kunne høre Herbert arbejde tæt ved sig. Med et djævelsk smil standsede han. Ved enden af gangen, der beskrev en bue, fik han øje på Herbert, der med ryggen vendt imod ham ivrigt bearbejdede den hårde, stenede jord. Som en slange sneg Erik sig nærmere og nærmere hen fil ham. Med sammenbidte tænder, for at ikke en eneste lyd skulle undslippe ham, nærmede han sig langsomt stedet. Herbert standsede pludseligt sit arbejde. Han udstødte et lydeligt glædesskrig og greb hurtig en Klump jord, som han med usigelig fryd betragtede ved det svage lysskær fra blændlygten. — ja, det er guld, ægte guld! hviskedee han begejstret. Eriks blik syntes at ville gennembore den intet anende Herbert. Begærlighedens dæmon bragte ham til at skælve fra isse til fod. Øjnene trådte næsten ud af deres huler og stirrede vildt på den unge mand. — nu gælder det! mumlede han, hævede spaden og ilede hurtigt frem. med det farlige våben bibragte han den intet anende unge mand et voldsomt slag i hovedet. Herbert sank om uden at give en lyd fra sig. Erik greb jordklumpen med feberagtig Iver. — nu er det mit! hviskedee han hæst. Jeg er rig... mægtig. Ha, hvilket herligt liv ligger der nu for mig. Han kastede et hurtigt, sky blik på den ulykkelige, der lå bleg som døden, og begyndte opstigningen. Fod for fod og stønnende af anstrengelse kravlede han op. Det forekom ham, som var den myrdede efter ham, for at fratage ham det ranede bytte. Af og til gled hans fod tilbage. Hvergang udstødte han et skrig af angst. Det var som stivnede blodet i hans bryst ved tanken om sin forfærdelige brøde. Angstens sved randt ned ad hans pande; han vovede næppe at ånde. Endelig nåde han op. Hurtig skjulte han jordklumpen under sine klæder og ilede ind i sit telt. Med febrilsk Iver gav han sig til at undersøge den. Hans undersøgelser varede længe. Pludselig kastede han sig ned på jorden med et højt halvt vanvittigt skrig. — det er knn jord! streg han og slog sig rasende for panden med den knyttede hånd. O, hvilken skuffelse! Hahaha! Hvor er den glans og hæder jeg havde drømt, hvor er alt det guld, jeg forbryderisk ranede?... Øg derfor har jeg dræbt et menneske, min eneste ven i det fremmede land! — himmel, det sortner for mine øjne, rædslen griber mig atter med sine stærke kløer. Jeg ser hans blege, dødlignende træk og hører hans gispende åndedrag. Hvor finder jeg ro?... Jeg må ud i det fri! Jeg kvæles herinde. Luft, luft! Med et nartikuleret skrig styrtede han igen ud af teltet. Fjerde kapitel. En åre. Længe lå Herbert uden bevidsthed. Slaget havde knn bedøvet ham. Endelig sejrede dog hans kraftige ungdom og blodet begyndte atter af strømme frit gennem hans årer. Han så sig forvirret om. pludselig faldt hans øje på den opkastede jord, og alt hvad der var hændet randt tilbage i hans bevidsthed. Han rejste sig langsomt. — det var Erik; hviskedee han svagt. Den ulykkelige, han ville dræbe mig. Hans havesyge blev sat i bevægelse, da jeg underrettede ham om, af jeg havde fundet et gnldleje. O, gud, hvor nær var jeg ikke døden det slette menneske... ak, hvor det endnu smerter i hele mit legeme! Men jeg må se af komme bort fra dette uhyggelige sted... fattig som før... en anden har taget det guld, som jeg så mødig arbejdede før... Og dog, var det vel før mig selv...? Nej, jeg ville forsøde mine kæres dage... også han, som ville tage mit liv, ville jeg give en del af mit fund. O, hvor verden dog er ond og uretfærdig! Han vendte sig langsomt til siden og greb spade og hakke. Mat ville han slænge disse over skulderen! men de faldt atter til jorden. Pludselig studsede Herbert. Spadens og hakkens fald havde fremkaldt en metallisk klang. Herbert foldede hænderne. Skulle gud i sin nåde ikke ville have, at jeg skal arbejde forgæves! mumlede han med et smil. Trætheden var glemt; han begyndte atter at arbejde. Et øjeblik efter for han forbanset og næsten overvældet tilbage. En guldåre viste sig for hans blik, der bragte hans hjerte til at svulme af henrykkelse. — guld, guld! udbrød han og hævede begejstret hænderne. Kære søster, nu er du rig! Han måtte et øjeblik sætte sig på den opkastede jord. Det pludselige held gjorde ham næsten forvirret og ude af stand til at handle. Endelig, efter en stunds forløb, gav han sig atter til at arbejde. Da han i flere timer havde bearbejdet jorden standsede han. Han ilede hen til et kar og vaskede den lerede jord af det fundne guld. — nu har jeg nok! sagde han med et tilfreds smil o, hvor jeg er lykkelig, hvor jeg er rig! I sandhed, jeg var ved at tabe modet ved at se al min møje spildt; men jeg er bleven rigelig belønnet. Han trak sin bluse af og lagde den glimrende metalmasse den. Langsomt begyndte han opstigningen. byrden knugede ham næsten til jorden. Endelig lykkedes det ham dog at komme op til randen af schakten. Han drog et lettet suk og sendte et inderligt takkende blik mod den stjernebesåede himmel. Slæbende på sin tnnge byrde ville han gå videre. Plndselig standsede han og hans godlidende træk blev overglødet med harmens rødme. Erik stod for ham. Han strakte hænderne ud imod ham med et næsten dæmonisk smil om de dirrende, kridhvide læber. — jeg tog fejl, gispede han; det var knn ussel jord jeg fratog dig!... Jeg blev næsten vanvittig, da jeg opdagede det! — og du vover at træde for mine øjne, Erik? Du blues ikke over den grusomme handling, du har øvet imod mig? — jeg kom for at bede dig om... Tilgivelse... for at hjælpe dig med at bære denne '... Byrde! Erik kastede sig pludselig over guldet og borede hænderne deri med rasende kraff. — bort med dig! skreg Herbert fortørnet og kastede ham til side med al sin magt. Havde du ikke vist dig som en falsk ven, havde jeg lønnet dig vel for din tanshed; men nu, efter at du røverisk har villet dræbe mig, for at tilegne dig, hvad jeg møjsommelig har arbejdet for, nu kender jeg dig ikke mere. — også jeg har arbejdet, mumlede Erik med et skulende sideblik til guldet; men jeg fandt intet, intet! — det har du; men du burde vide, af man ikke bør berøve et andet menneske livet før af tilrane sig hans ejendom, fordi man ikke selv har lykken med sig. — jeg ved det, sagde enk mørkt; jeg blev greben af en ond dæmon, da du fortalte mig om dit held. Det var, som hviskedee en stemme til mig: dræb ham, dræb ham!... O, når du vidste hvilke kvaler jeg har lidt i den korte tid, efter af min forfærdelige brøde var begået. Jeg ville sammenkalde nogle af de andre guldgravere, før af ile dig til hjælp; men jeg turde ikke, jeg ængstedes før af min brøde skulle kunne læses på min pande... — og nu kommer du før af bede om min tilgivelse? — ja, ja! Giv mig den, jeg beder dig, før får min sjæl ingen ro. — nuvel, jeg tilgiver dig! sagde herberg mildt. Du har ikke været dig selv i det forfærdelige øjeblik. Giv mig din hånd, Erik. Lov mig nu, i kraft af vort barndomsvenskab, af du her efter vil blive et godt menneske, og jeg lover dig til gjengjeld, at jeg aldrig skal tilbagekalde i dit minde denne nats sørgelige handling. Erik kastede sig tilsyneladende overvældet af taknemlighed på knæ og greb Herberts hånd. — hvor du er ædel og højhjertet! udbrød han. Du skal aldrig komme til at fortryde, at du tilgav mig. Herbert rejste ham hurtigt op, idet han sagde man knæler kun for sin gud, Erik. — ja, og for den som man har gjort uret imod. — lad det være glemt, Erik. Hold din ed og vi er alter bestandig venner. Jeg skal straks give. Dig et bevis. Tag og luk denne pakke op. Erik adlød. Han for tilbage og holdt sig et øjeblik for øjnene. Hans bryst arbejdede krampagtigt. — hvilken uhyre mængde guld! mumlede han, idet han næsten bøjede hele forkroppen over metallel og lod de gndske fingre gribe hvert enkelt stykke. Herbert stod kold og rolig. — ja, der er meget! sagde han. En fjerdedel deraf er dit. — mit, mit! skreg han. Er det virkelig muligt? — ja, det er som pant på vort fornyede venskab. — o, men så lad os bringe det i sikkerhed, harer du; der kunne komme nogen... de ville måske dræbe os. Kom, lad os ile ind i mit telt, der kunne vi være nforstyrrede. Afsted, afsted! Han samlede med feberagtig Iver pakken sammen, greb Herbert ved armen med al sin kraft og ilede afsted. Femte kapitel. En heltegerning. Florence følte først ulykken i hele sin udstrækning, da Herbert var rejst. Hnn var nu ene!... Intet menneske var ved hendes side, nu da de tunge dage vare komne. Den unge Greve, hendes forlovede, havde siden Herberts afrejse ikke ladet høre fra sig, og Florene var for stolt til at søge den mindste tilnærmelse. Mangen stille nattetime fandt hende vågen, medens de forgrædte øjne trøstesløs fæstede sig på grevens portræt, der hang i hendes lille boudoir, omslynget af friske, nydelige blomster. — ene, ene! sukkede hun. O, gud, hvor ulykkelig føler jeg mig ikke. Det er som skulle enhver følelse kues tildøde i disse ensomme værelser. Intet brev får jeg fra Herbert og hvor Viktor færdes, ved jeg ikke. Er jeg da aldeles forladt af alle mine kære? Langsomt gik hun frem og tilbage i værelset. Pludselig standsede hun og strøg de blonde lokker fra panden. — men jeg må ikke sørge mere! hviskedee hun bedrøvet. Nøden står snart for døren. De få sparepenge, den kære Herbert gav mig ved sin afrejse, er snart opbrugte. Jeg må arbejde, hvis jeg ikke skal gå under i kampen for det daglige brød. Jeg vil straks søge arbejde, måske findes der dog gode mennesker. Hurtig, som beslutningen var fattet, greb hun sin hat og shavl og ville fjerne sig. Hun nærmede sig døren. I det samme bankedes der sagte på denne. Florence for tilbage og blev forlegen stående. Der bankedes atter. Hun tog sig forvirret til hjertet. — skulle det være ham, hun i sit hjertes uskyldighed havde stænket sin tro, ved hvis side hun havde drømt sig et paradisisk liv, omstrålet af lykkens glødende skær? Ak, hun turde ikke vente det efter alt, hvad der var sket, og dog... dog..! Hun fuldendte ikke sætningen; men gjorde pludselig ende på fin ubestemthed ved at åbne døren., en fremmed, elegantklædt herre viste sig på tærskelen. Florence udstødte et svagt skrig og blev stående, uden at kunne bringe et ord over sine læber. — bliv ikke vred, skønne frøken, stammede den fremmede i en let, halvt forlegen tone; jeg forskrækkæde dem sikkert og beder dem meget undskylde min indtrængen her. — ak, min herre, sagde Florence med et venligt smil; det er mig som må bede dem om forladelse for min ubegribelige skræk. — nuvel, jeg vil håbe det ikke skal have alvorlige følger. Turde jeg bede dem vise mig den tjeneste af meddele mig, om frøken Florence Laverton bor her i huset? — det er mig! — ah, hvilket held. Jeg har en lille kommission af udrette til dem, min frøken. — til mig? spurgte Florence forundret. Behag af træde nærmere. den fremmede trådte ind, så sig om med en blaseret adelsmands ugeneerthed og kastede sig magelig i en af lænestolene. Florence satte sig forlegen og rødmende noget fra ham. Den fremmede så på hende med en samilær beskyttende mine. — min herre, de omtalte nylig, af de havde en kommission af udrette, som angik mig? vovede Florence endelig af sige i en bly tone. — ah, ja, det er sandt. Jeg glemte rent mit egentlige ærinde over alt det smukke, der findes i dette værelse. Den fremmede tilkastede hende et beundrende blik. Florence så til siden, uden af svare. — de har en Broder, som for kort tid siden er rejst til Kalifornien? fortsatte den fremmede. Ja, min herre, sagde Florence. O, kan de måske meddele mig noget om den kære Herbert? Jeg har hver dag ventet brev fra ham, men der er desværre intet indløbet. — nej, det er ikke derom. — men så sig mig dog, hvad det er, der bringer dem til mig? Min gud, jeg er helt urolig og ængstelig. Den fremmede vendte sig til siden for at skjule et kynisk smil, som spillede om hans tynde læbær. — de vil måske undres over, hvad jeg har at sige dem, sagde han, men vær vis på, at det udelukkende er as interesse og velvilje for dem, frøken, at den pågældende

1899_Wende_KjaerlighedensKamp_2

James

James

Wende

Kjærlighedens Kamp 2

male

male

dk

Wende

Kjærlighedens Kamp 2

Vendé

Kjærlighedens Kamp

Original romantisk Fortælling

n

gothic

Nørrejydsk Forlag

KB

Del 2/2 Første del file-id: 130024036414

nan

nan

O

Første kapitel. Den ubekendte. Tidens hjul ruller ustandselig. Atter er en dag rundet frem, bærende i sit skød så mange forhåbninger og glimrende løfter, jublende glæde og knugende smerte. Som i en dæmrende tåge glider den frem og vidner, at som den går det menneskebarnet, kuld på kuld vandre de frem og forsvinde i tidens bølgende hav; mange må tilbage til sit ophav, alt i den fagre vår, medens blomsterduften lifligt kvæger-sindet, andre se sneen kaste sit hvide skær på deres dage, og søle først sent hvorledes kræfterne efterhånden synke, medens de fod for fod og mangen stund ene, kun med mindet om de kære forudgangne, slæbe sig henimod de! Sted, hvor vandringsstaven kan lægges ned. Dog lad os ikke dvæle ved disse betragtninger. Grev Erhard og Florence opholdt sig endnu på det efter faderens død arvede gods. Af og til fik de i nogle uger ad gangen besøg af Leonie og Herbert, som boede hos broderen/ Vikfor Laverton, der nu var bleven gift med Henriette, og til hvem Herbert, ifølge sit løfte tik advokaten, havde købt en større gård i nærheden af grev Erhards gods. Lykkelige dage vare henrundne for de tre familier i de dejlige ømgivelser. De tre damer vare ifølge hjertets tilbøjelighed uadskillige veninder, og følte sig knyttede til hinanden med få stærke bånd, at de kun kunne imødese en adskillelse fra hinanden med dyb smerten kort tid havde de modtaget besøg af den unge spanier og Margaritha, men disse vare ifølge Herberts og Leonies ønske atter rejste tilbage, forsynede med Herberts fuldmagt til i hans fraværelse at styre den vidtløftige plantage, da han nødig ville overlade den i en fremmeds hænder, som den for øjeblikket var. Det er ved solnedgang at vi atter indføre vore ærede læsere hos vor fortællings hovedpersoner. Bordet, hvorom de sidde grupperede, er dække^ i haven. Solen kaster sine sidste gyldne stråler på de høje trætoppe og blomsterne sende en mild balsamisk Duft, som ville de tage afsked inden duggen falder, for atter i den årke morgenstund at stå friske og Duftende. mållidet er nylig endt og tjenerne ombærer desserten. Herrerne sidde noget derfra, røgende deres cigarer, medens en livlig konversation sætte deres træk i bevægelse. Samtalen drejede sig om plantagen. Postgangen var i nogen tid ophørt og Herbert havde derfor været uden underretning om, hvorledes sagerne stod derovre i det sjerne land. — jeg tror at det ville være klogest at rejse derover, sagde Herbert; denne tavshed huer mig ikke ret. Leonie kom gående hen imod dem. Man kunne ikke tænke sig en mere henrivende, yudesuld skikkelse hun lagde med et mildt smil hånden på sin btands arm. — hvorom er det talen drejer sig? spurgte hun. Herrerne have vel ingen hemmeligheder, som uke tør meddeles os stakkels svage kvinder. — å nej, kære Leonie, svarede Herbert; det hvorom vi tale må du så gerne høre. Det gælder nemlig plantagen derovre; som du ved, have vi ingen efterretninger fået i lang tid; det forekommer mig besynderligt, at jeg talte om, at det muligt kunne være rigtigst at tage derover. — du vil rejse alene? — ja, det vil måske være bedst. Hvis alt står vel, vil jeg være tilbage om nogle måneder. Leonie så sin mand sørgmodig ind i øjnene. — det vil blive en lang tid for mig, sagde hun vemodig. — kære... Du længes...? — jeg kan ikke nægte det. — nuvel, så tager du med. Ikke sandt, en attrå findes i dit bryst efter atter at se dit barndomshjem? — så er det, kære Herbert, du har læst j mit hjerte; men hvis der nu kommer brev? — da rejse vi alligevel. Når man er ejendomsbesidder, bør man jo dog engang imellem se til sit gods. — og, ikke sandt, tilføjede Leonie; hvis du så synes, vil jeg bede Florene og Henriette om at rejse med. Den daglige omgang med dem er bleven mig så kær; det ville være et dybt savn for mig at vide dem så langt, langt borte fra mig. — ja, det tør jeg nu ikke bestemt love dig. Hvad siger du, Erhard og du, viklor, om at gøre en lille tur med os over til plantagen? Det kunne måske interessere eder at blive bekendt med livet derovre? — de kender det jo, Erhard; men Viktor er sikkert aldeles fremmed for disse forhold. Ja, kære Leonie, henvendte han sig til sin hustru; du må finde dig i at tage herrerne med, hvis de indvilliger, for alene tør jeg sandelig ikke være kavaler på en så lang rejse for tre smukke damer. Leonie truede skælmsk ad ham. — smigrer! lo hun — ja. jeg kunne nok have lyst dertil, svarede Viktor; det kommer kun an på Henriette, hun vil få nødig skilles fra sin fader. — så tage vi ham med! svarede Leonie. Vi blive en hel lille karavane, det er netop herligt. Nu, hvad siger de, grev Erhard, de sidder så tavs og betænksom? — jeg ved ikke ret hvad jeg skal svare, sagde denne; godsets bestyrelse giver mig jo nok at bestille... — men de har jo den gode, retskafne forvalter; han vil sikkert i deres fraværelse styre alt på det bedste. — sandt nok, han har min fulde tillid... men... — her gælder intet men! smilede leonie-de har at lyde, her er intet andet valg. — de er streng, min frue! — jeg er despot, om de så vil. — nuvel, spørg Florence — jeg har alt hendes samtykke, svarede Leonie skalkagtig; vi damer have for lang tid siden talt derom; må jeg meddele dem at de indvilliger — ja, gør det, sagde grev Erhard; ieg burde egentlig holde en straffeprædiken for dem, min frue; det ligner temmelig nær et komplot. — tilgiv mig, min herre, svarede Leonie mied komik alvor; jeg indser, at jeg er en for. bryderste og sværger herved, at jeg — når vi først er på rejse — bodfærdig skal klæde mig sæk og asfe. Hun ilede bort, idet hun forinden næsten med heftighed faldt sin mand om halsen og trykkede? t Kys på hans læber. Snart var hun forsvunden i hovedbygningen for at meddele sine to veninder den glædelige nyhed. Dagen gik med en fortsat samtale om rejsen, og allerede næste dag vare forberedelserne igang et par dage efter nogle timer før Herbert havde besluttet at afrejsen skulle finde sted, gik han alene i haven. Hans pande var tankefuld og øjnene stirrede hen ad landevejen, der løb tæt forbi, som ventede han nogen. Øm morgenen havde han i al hemmelighed modtaget et brev, hvis indhold han så godt som muligt søgte at skjule. Det indeholdt kun nogle så linier. „ Jeg kan ikke meddele dig noget glædeligt „ Nyt, stod der i brevet; hvorledes det er gået „ til, ved jeg ikke ret; men slaverne er blevne „ misfornøjede. Lejlighedsvis har jeg erfaret, at „ der er en sammensværgelse igang imellem dem; „ jeg skal så vidt muligt søge at stille dem tilfreds. „ men kom så snart som muligt herover. Din „ Nærværelse vil sikkert være heldbringende. Lige „ efter brevets ankomst sender jeg dig en af „ mig betroet mand, som vil forklare dig alt „ mundtligt. „ Hils alle! Din svoger Juarez. “ Nu, da Herbert var alene, gik han heftigt frem og tilbage. Den rolige maske var falden og hans ansigt viste uro og bekymring. — hvor bliver han dog af? sagde han og så atter ned ad vejen der står: „ straks efter brevets ankomst “, han måtte dog ile, når det gælder en sag af så megen vigtighed. Han gik atter heftigt frem og tilbage i havens gange. En vogns rumlen hørtes endelig på vejen. Den standsede udenfor hovedporialen. Herbert ilede den ankomne i møde. Det var en elegant klædt mand med et mørkt. stirrende blik, lyst hår og bar, som var han såret, en klap for det ene øje. Den mørke kolorit, der hvilede over hans træk, tydede dog imidlertid på, at han måtte være en sydlænder, eller i det mindste have berejst de varme lande i mange år. — de kommer fra Kalifornien min herre? spurgte Herbert hurtigt. — ja, svarede denne og bukkede dybt; det er måske plantagens ejer, Herbert Laverton, jeg halden ære at tale med? — ja, min herre, ja det er mig. Jeg beder dem, følg mig ind i haven, lad os sætte os på en af bænkene. De har en meddelelse til mig? — det er så; deres svoger, Don Juarez, som har antaget mig til medhjælper på plantagen, ønskede at jeg skulle rejse hertil, for mundtlig at underrette dem om sagens rette sammenhæng. — han skriver mig til derom. Sæt dem min herre, jeg beder dem, lad os komme til sagen. — nuvel, tog den ankomne ordet; som det vistnok er dem bekendt af brevet, er deres undergivne meget misfornøjede. — ja, min svoger frygter en sammen, sværgelse. — den eksisterer virkelig! — fortæl mig alt. Jeg forsikrer dem, min herre, brevet har gjort mig meget urolig. Hvad kan grunden være? — det er så en egen sag. — te er måske ikke aldeles på det rene d ermed? — jo. — deres mine er så hemmelighedsfuld. Tal, jeg beder dem. Jeg ønsker at vide de mindste enkeltheder ved sagen. — nuvel, tog den fremmede ordet, og lod som han kun med møje kunne få ordene frem; den egentlige ophavsmand til at denne sammensværgælse er sat igang, er deres svoger. — hvorledes? — således er det. Men lad mig forklar^ dem alt, hr. Laverton. — tal. — for et år siden kom jeg til plantagen. Jeg rejste for at se mig om i verden. Plantagen tiltalte mig ved sin skønhed og det poetiske skær der hvilede over den, og jeg besluttede at søge deres svogers bekendtskab, for mulig gennem dette at få tilladelse til en kort tid at opholde mig der. Jeg opnåede mit ønske, og ' skønt mit ophold skulle være begrænsef, viste deres svoger og hans elskværdige hustru mig så megen imøde-komnienhed, at jeg på deres indstændige bøn. besluttede mig til at forlænge mit ophold på dette venlige sted deres svoger var uudtømmelig i at vise mig alt og forklare mig de » hele måde, hvorpå det var deres snste at forretningen skulle styres, og efterhånden stete det så, at jeg fik så meget indblik i bestyrelsen af den vidtløftige plantage, at jeg flere gange i et kritisk tilfælde så mig i stand til at give deres svoger et velment, praktisk råd. Imidlertid — bliv ikke vred, hr. Laverton, over min uforbeholdne, fuldstændige meddelelse — blev det inig snart klart, at deres hr. Svoger bestyrede plantagen på en måde, som ikke var aldeles forenelig med klogflab. Af naturen er han heftig, lunefuld og mistænksom, og dette bidrog tilsammen til, at han — ledet af sine forsk ellige indskydelser — satte sig i miskredit hos de sorte, og flere gange lod sig forlede til at diktere hårde straffe, hvor en begrænsef mildhed ville være heldigere anvendt. Som det sikkert er dem bekendt, hr. Laverton, er de sorte af naturen hævngerrige og føle sig, netop på grund af at de er berøvede deres frihed, på hvilken de sætte så megen pris, trykkede under det åg der hviler på dem og hilse enhver lejlighed som kærkommen, der atter er i stand til at byde dem d-n så inderlig attråede frihed. Det er derfor ikke så underligt at de have sammenrottet dem, og sagen bliver netop forklarlig ved den måde, hvorpå deres svoger mener at kunne behandle de ulykkelige... — de skildrer mig der et mørkt billede! afbrød Herbert ham. — vel fandt; men de har jo forlangt en uforbeholden meddelelse, hr. Laverton, og dette er sket. Det er min fuldstændige øverbevisning at deres hr. Svoger ved sit lunefulde regimente er skyld i, at forholdene er således, som de for tiden stille sig. Herbert sad stille, betragtende den fremmede med et skarpt, undersøgende blik, soni ville han første efter, om der ingen skjult bevæggrund kunne findes, der fik ham til at udtale en sådan for-dømmelfesdom over Don Juarez. — hvorledes er de kommen til kundskab om, at denne sammensværgelse eksisterer? — det stete en nat, da jeg på grund af søvnløshed besluttede mig til at spadsere en tur, for mulig at tilbagevinde den tabte ro. Det var nogle få dage efter, at deres svoger havde engageret mig til at hjælpe ham med bestyrelsen af den vidtløftige plantage. Langsomt var jeg gået igennem den store, smukke have og ville netop lægge denne bag mig for at gå forbi de sortes hytter, da jeg forbavset blev stående. En for en, som på et aftalt signal, snege de sorte sig ud af hytterne, alle i en bestemt retning. Jeg ventede skælvende på, hvad der ville ske. Endelig vare de efterhånden forsvnndne i den noget derfra liggende skov, og da deres hemmelighedsfulde bortgang havde vakt min nysgerrighed, besluttede jeg modig at snige mig efter dem, for at komme på spor efter det egentlige motiv til denne hemmelighedsfulde handling. Bag et stort træ så jeg dem antænde et bål, og en høj, mægtig neger, der var formanden, stillede sig ved dette. Hans mine var vild, og øjnene stirrede blodunderløbne over mod den fjerntliggende plantage. De andre sorte havde kastet sig om bålel i male risk Norden, og alt som den store neger talte, op ', stammedes de mere og mere. Deres blikke blev vildere og vildere, og flere gange genlød skoven adderes frygtelige hævnfkrig. Som med manende krast trængte deres skrig til mit hjerte, og jeg indså i denne stund, hvorvidt de vare bragte, at de fold for fold gemte i deres hjerte et lnende fortærende had mod deres svoger, som ved den første lejlighed ville give sig luft og måske bidrage til, at hele den smukke plantage blev lagt øde af de hævngerrige negere. Lydløst skyndte jeg mig tilbage til mine værelser og søgte at finde ro på mit leje. Det lykkedes mig kun til dels og flere gange for jeg op, som kunne jeg endnu høre negrenes forfærdelige hævnskrig ryste luften. Den næste dag gik jeg til deres svoger for at forestille ham sagen. Han blev forskrækket over ' min fortælling; men ville dog først være overbevist, inden han troede mig. Den næste nat indbød jeg ham til at følge mig, og det samme eksperiment gentog sig. Don Juarez var rystet i sit hjertes inderste over hvad han havde hørt og set, og da jeg næste dag bad ham om at rejse bort med sin hustru en kort tid, fandt jeg villig øre. Jeg lovede Hain imidleriid i hans fraværelse at bringe ro tilbage i gemytterne og stille tilfreds så meget som muligt, og dette er forelobig lykkedes mig. Det var som sagt på min indskydelse at han besøgte dem for nogen tid siden; skade at han vendte så hurtigt tilbage, da det kun til dels var lykkedes mig at bringe slaverne til at indse den uret, de agtede at begå. — jeg havde ingen anelse om dette forhold tog Herbert ordet; da min svoger var her talte han intet derom, og det var netop mit udtrykkelige ønske, at han skulle rejse så hurtigt som muligt tilbage, da jeg antog at plantagens bestyrelse ville live for meget under hans fraværelse. — med en let tilgivelig stolthed kan jeg berolige dem i den retning, svarede den fremmede; så længe jeg styrede plantagen tør jeg med beskedenhed påstå, at der intet blev gjort, sbito kunne irritere de hævngerrige sorte. Jeg smigrede mig med det håb, at deres tanker om oprør -vare banlyste; men så kom deres svoger tilbage, og trods mine indstændige anmodninger var han endnu mere uforsigtig og streng end tidligere, hvoraf følgen blev, at de sorte atter er urolige. — tror de, at der er nogen fare for at øprøret vil udbryde inden jeg kan komme derover? spurgte Herbert. — hvis de tiltræder rejsen snart, vil det måske lykkes dem at komme tidsnok. Jeg henstillede sagen til deres svigerinde, Donna Margueritha, og hun lovede at anvende al den indflydelse hun havde på sin mand for i min fraværelse at hindre noget sammenstød mellem ham og de sorte. — antager de, at det vil lykkes hende? Svar mig, min herre. Jeg står netop i begreb med at rejse derover med min familie, da min svogers brev traf mig, og jeg vil nære stor betænkelighed ved at tage dem med, hvis der skulle kunne befrygtes et alvorligt udbrud af de hævngerrige sorte. Den fremmede betænkte sig. — Donna Margueritha har en mild, elskelig karakter, svarede han endelig; hun er midlertid temmelig energisk, når det gælder noget alvorligt, og jeg nærer derfor ikke tvivl om, at hendes indflydelse vil være meget heldig. — de er sikker derpå? spurgte Herbert, idet han betragtede ham forskende. — ja. Det gælder hendes mands liv, og hun vil sikkert vide at omstemme ham; imidlertid vil deres nærværelse være heldigst. Jeg har mangen gang hørt slaverne omtale deres ædle, gode herre, som er rejst langt, langt bort; de elske dem, hr. Laverton, og er — så vidt jeg kan skjonne — blevne lidt forvænte af den mildhed, de og deres hustru have udvist imod dem, hvorfor det er så let forklarligt, at de have følt sig oprørte over den nblide behandling, de have været genstand for af Don Juarez. Herbert rejste sig. — jeg takker dem, min herre, for den underretning, de har givet mig, sagde han bevæget og rakte den fremmede sin hånd. Det er min agt, hvis det kan lade sig gøre, at rejse endnu i dag med min familie til plantagen. Ifølge deres ord vil jeg tage min hustru tilligemed min svoger, grev Erhard, og hans kone med;, min Broder og hans hustru følger også med derover, da der jo, efter hvad de tror, ikke endnu vil vise sig nogen fare ved deres nærværelse på plantagen. Den fremmede gjorde uvilkårlig en krampagtig bevægælse ved at høre grevens navn. Han vendte sig hurtig til siden, for at skjule den frygtelige bleghed, der et øjeblik var udbredt over hans træk. Herbert bemærkede det ikke, da han havde rettet sit blik op mod hovedbygningen, hvorfra en kvindeskikkelse ivrigt vinkede ham til sig. Han vendte sig pludselig atter til den fremmede, hvis ansigt igen var bleven roligt. — de må være træt efter rejsen, sagde han; jeg beder dem, følg mig op til hovedbygningen, hvor familien nu er samlet; det tr netop spisetid, og jeg vil skatte mig lykkelig ved at sidde til bords med en mand, hvis indflydelse og besindighed jeg kan takke for, at den vidtløftige plantage endnu kan kaldes min. — nej, nej, jeg beder dem, sagde den fremmede hurtigt; jeg kan desværre ikke nyde denne? Ere, da leg netop har nogle private småkommissioner at udrette, og jeg har lovet deres svoger at være tilbage hurtigst muligt. — men så kunne vi jo rejse sammen! indvendte Herbert. Den fremmede kastede et flygtigt blik op mod hovedbygningen. — han rystede på hovedet. — jeg beder dem, hr. Laverton, bliv ikke vred, når jeg afslå deres tilbad; men jeg har mine grunde... — nuvel, svarede Herbert; jeg respekterer disse. Men de har bragt mig en vigtig, om end mindre behagelig efterretning, og tillige gjort deres til at mine interesser er blevne varetagne, og dog ved jeg ikke engang deres navn... — mit navn er.. Edgard kvrfi! svarede den fremmede. -- -- - ah, et smukt navn. Nu, så vil jeg byde dem farvel, min herre; på gensyn! Gid, når vi mødes derovre, at freoen må være gienoprcttet og de stakkels sorte være kommen til en bedre erkendelse. — vær forvisset om, hr. Laverton, at jeg skal bidrage mit dertil og stå dem bi med råd og dåd. Men, ikke sandt, de meddeler jo ikke deres svoger den beskyldning, jeg har udslynget imod ham? Han selv tror ikke at have nogen skyld, uagtet jeg flere gange har søgt at gøre ham dette forklarligt; det ligger nu engang i hans karakter og lader sig næppe forandre. Det ville sikkert smerte ham at erfare, hvorledes jeg har omtalt ham, at jeg så at sige har kastet hele skylden over på ham for al den utilfredshed mellem de sorte. Han modtog mig med så megen venlighed og gjorde mig åbenhjærtig delagtig i sine mindste hemmeligheder, og det kunne se ud, som lønnede jeg slet det venskab, han beærede mig med, og dog, sagen er as en så alvorlig natur, at jeg ikke lige overfor dem, som er ejer af plantagen, har kunnet skjule de misgreb, Don Juarez har gjort sig skyldig i. Jeg beder dem særdeles at hvide mig dette til gode; det hele daterer sig fra den interesse, jeg nærer for sagen, og jeg forsikrer dem det har aldrig været min hensigt at skade ham det allermindste i deres omdømme. Endnn engang, de lover mig jo at fortie for ham, hvad jeg har meddelt? Herbert betragtede ham godtroende og gav ham sin hånd. Den fremmede trykkede den med tilsyneladende inderlighed. — jeg seer det på deres blik, sagde han, idet han søgte at give sit ansigt præget af dyb bevægælse; de tilgiver mig for den alvorlige sags skyld, hvis talsmand jeg har været. Ikke sandt, de tvivler ikke på, at mine ord har været oprigtige og uden nogen skjult hensigt? — ja, dersor kan te være rolig. Netop glæder jeg mig over, at Juarez har været så heldig at finde en mand, der er i besiddelse af tilstrækkelig dygtighed og mådehold. — nu, så vil jeg byde dem farvel, hr. Laverton, og gid plantagen snart må se dem indenfor sine grændser. — farvel! sagde Herbert og strakte ham endnu engang hånden i møde. Den fremmede ilede hurtigt ud til rejsevognen, hvis kusk, på hans anmvdning, satte hestene i strakt karriere. Herbert stod et øjeblik i dybe tanker, stirrende efter vognen. — han talte så varmt og inderligt, sagde han sagte, som svar på det spørgsmål, han i sit stille sind havde opkastet; hvad skulle vel bringe ham til at spille bagtalerens rolle?... Nej, han var sikkert oprigtig, og dog, dog var der noget i hans blik, der ligesom modsagde hans ord. Nu jeg får vel syn på sagens rette sammenhæng, når jeg kommer derover. Alt hvad han sagde, havde sandsynlighedens præg; Juarez er virkelig heftig, lunefuld og despotisk. Ak, jeg mindes endnu vort møde i skoven på vejen til eneboersken,, hin gamle, hæslige kvinde, der bryggede gift til den første den bedste for betaling. Jeg ser det nu, det var et fejlgreb af mig, i min fraværelse al indsætte jvamz som bestyrer af plantagen. Min gnd, blot der ingen ulykke må ske inden jeg kommer tilstede jeg må påskynde afrejsen; kaptajnen bad os om at vente et par dage, inden han fejlede, da han ikke var færdig med ladningens indskibning; men det er der ikke stunder til. Jeg må sende et bnd til ham; mit sind er så underlig beklemt; blot man intet mærker, jeg vil så nødig bedrøve de kære mennesker. — hvad er det man ikke skal mærke og hvorfor bliver min hr. Gemal så længe borte fra middagsbordet, medens vi andre sidde sultne og vente? spurgte en mild stemme i det samme. Herbert vendte sig om og forsøgte at smile. — Leonie, min hustru... mine tankers fortrolige! udbrød han med e! kærligt blik og omfavnede hende hæffigt, glemmende alt hvad der lå forud. — ja, det er sandelig godt nok, svarede Leonie smilende; men jeg ville nok bede dig om en forklaring. Du. så helt tankefuld ud. Du har noget på hjertet, det ser jeg. O, Herbert sortsatte hun i en inderlig tone; sig mig hvad det er? Du ved ethvert ord gemmes i mit hjertedu lille engel, sagde Herbert og betragtede hende med et lysende blik, idet han lagde hendes arm i sin; hvorfor skal jeg plage dig? Vær rolig, det er intet af betydning. — du har såt brev fra plantagen, fra Juarez, sagde Leonie urolig; det aner mig, han her handlet overilet. — ikke mere end at det kan oprettes... — men hvad er der dog sket...? O, sig mig det, Herbert. — nuvel, men lad dig ikke mærke med noget; Erhard og Florence vare ellers i stand til at blive urolige; slaverne er lidt misfornøjede med Juarez ' regimente, og det bud der var fra ham, underrettede mig om at min nærværælse er nødvendig. — de stakkels sorte! udbrød Leonie beklagende. -så har Juarez behandlet dem hårdt. De er? trofaste, når man bærer over med mildhed og lemper sig lidt efter deres natur. Fader og dig elskede de af hjertet; også jeg tør rose mig af at have vundet deres hengivenhed. Ja, Herbert, vi må rejse straks. — og du er slet ikke ængstelig? — nej... hvorfor? — de er hævngerrige når man tirrer dem. — ikke ved dig og mig. Og desuden, hvorfor, skulle jeg frygte, jeg har jo dig ved min side kæræ Herbert. Jeg har den bedste tro på, at du mildt og overbærende vil komme tilrette med de stakkels vildledte mennesker; gid vi var derovre. Jeg længes efter alter at vandre i den store skyggefulde have, arm i arm med dig, for at ' indånde blomsternes Duft; husker du ikke, at på dette sted skød vor kærlighed frem som en Duftende rose... der har fade og moder levet... der gemmes deres støv... o, der gemmes tusinde minder! Hun skjulte bevæget sit lokkede hoved ved hans bryst. Der var kommet tårer i hendes øjne ved et øjeblik at kalde tilbage i erindringen alt hvad der Dar ske, med hende, hvad hun havde følt og tænkt, lidt og stridt i sit barndoms yndige hjem. Herbert hævede hendes hoved. — du er så bevæget, sagde han kærligt og: klappede hendes kind; jeg beder dig, skjul det,. hvis du kan, at de andre intet mærke. — og vi rejse endnu i dag? spurgte hun. inderligt. — ja, jeg vil øjeblikkelig sende bud til kaptajnen, at han holder sig rede til afrejse. Arm i arm gik det kærlige ægtepar op imod hovedbygningen. Andet kapitel. Godt selskab. Samme dag husede et hurtigsejlende skib indenfor sine stærke planker Herbert og Leonie, grev Erhard og Florenes, Viktor og Henriette. Advokat Bering havde lovet at følge senere. Vejret var smukt, skibet stærkt og kaptajnen en af de brave, vejrslagne sømænd, som alt i mange år havde ombyttet landjordens støv med bølgernes brusen, og fornægtede ikke i den forrygende storme, at han var en af de ægte gutter, hvis hjerte Vorherre havde nedlagt de kosfeligsfe gaver et menneske kan eje: mod og behjertethed mre og retsind. Han gjorde sine observationer og trøstede vore rejsende med, at det nok kunne hænde, at der blev en brav søgang; men at han trøstig turde love, savvidt gud ville, at føre dem i sikker havn vi ville nu forlade vore rejsende, for at vende os til den fremmede, som var sendt med budskab fra plantagen. Otte dage efter de sidst fortalte begivenheder-indføre vi den ærede læser i et elegant hus på en af londovs hovedgader. Vi standse på anden sal og træde ind. Der findes kun to personer i værelset, den gådefulde fremmede fra plantagen og en midaldrende mand med skarpe, intelligente træk men på hvis pande stærke lidenskaber havde sat sit stempel. De sidde begge henstrakte i magelige lænestole, røgende deres cigarer — som jeg siger dig, tog den fremmede ordet; jeg gjorde netop en afstikker hertil, for at overtale dig til at rejse med. Alt, dør er tjenligt til vort formåls fremme, må tages med jeg har forberedel alt, slaverne vente kun på et vink af mig; vær overbevist om at jeg har bearbejdet stemningen så grundigt, at der ingen tvivl vil være om sagens heldige udfald. Den anden rystede tvivlende på hovedet. — du har alletider shavl store ideer, sagde han i en tone, han søgte at gøre overlegen; men der var hver gang en fejl ved dem, og det var, at de i reglen viste sig undførlige, og som oftest lob vi så lige i armene på de fordømte snushaner — jeg kender dig ikke igen, Gaston, svarede den fremmede; du har forandret dig meget, siden vi sidst taltes ved. — tro om mig hvad du vil, sagde den anden heftig; men når man har været så lykkelig at blive deporteret, berøvet sin frihed, det eneste gode man har, for at plukke peber på kayenne, så bliver man forsigtig, lærer at beregne faren, for man blindt styrter sig i den. — men jeg da...? indvendte den fremmede. — jeg ved det. Du har lidt samme skæbne; men du er mere letsindig; uden betænkning styrter du dig i bølgerne efter det glimrende halmstrå, der flyder i vandal i du søger vel så vidt muligt at undgå den straf, som følger brøden i hælene; men gribes du, da tager du din dom med et let sind og pønser i fængslet på, når frihedens time slår, hvor du så skal operere. Vel muligt, det er kækt, det er således mænd af vor klasse bør være; men jeg kan det ikke. Jeg anstillet ' refleksioner som hæmmer min virkekraft, og hvad bliver så enden...? — at du sidder med hænderne i skødet, uden udsigt til en bedre fremtid... måske med fattigdom og usselhed for øje. — deri har du ret, sagde den anden med et letsindigt smil, idet han greb ned i lommen og kastede et guldstykke på bordet; her er min sidste lonisdor; det er resterne af det knb, jeg gjorde hos nogle skikkelige borgerfolk for fjorten dage siden. Iaften kommer værten sandsynligvis med regningen; men inden den tid må jeg altså se at forsvinde. — du er sunken for dybt, Gaston, sagde den fremmede og trak med et foragteligt smil på skuldrene; at snyde en lumpen vært!.. Her har du penge... for gammelt kammeratskabs skyld vil jeg dag ikke have, at du skal blive attrapperet. Han kastede med en ligegyldig mine en håndfuld guldstykker på bordet. Den anden sprang op hans blik lysnede mad en uhyggelig glans. — du har guld? spurgte han hæst. — ja, som du for. — godt, jeg tager imod din gave; det er så bandsaf dyrt at leve, når man skal bo en smule ordentlig og se lidt mere end skorpioner på sit bord. — det indrømmer jeg dig. I dit sted ville jeg ikke bet enke mig et øjeblik på at gå ind på forslaget. Det er det mest glimrende tilbud, der sikker, er gjort dig, og hvorfor jeg kommer ul tig her t dit fristed, er, fordi vi er lidelsesfæller og fægte for en sag, og tillige fordi jeg har brug svr dit mod og din snildhed. — ah, slap del derad; d l var nok del sidste der bestemte dig? — tildels. — nuvel, lad høre. Fortæl mig hele sagen fra først af; gør mig derpå el forstag, så skal jeg sige dig min oprigtige mening. -- du er bleven bansat forsigtig, Gaston. — politik, min ben, politik; peberet fra kayenne stlfker ung endnu i næsen, så; eg gerne kunne nyse blod derved. — nå, siden du vil det, skal jeg begynde, sagde den fremmede og satte sig magelig tilrette. Som du ved, blev jeg greben på et fruentimmers angivelse og sort i arrest; skønt jeg søgte at sno mig fra del, lykkedes det mig dog ikke og jeg havde e » rystende scene, som i nogen tid gav mig afsmag for den slags forretninger. På et hotel i Paris traf jeg nemlig sammen med hendes mand, som leg senere har erfaret er en dansk Greve ved navn Erhard. Hans hustru var forbandet smuk... jeg forsikrer dig, et henrivende væsen!... Ja, le kun, Gaston, hun var smuk siger jeg dig. Nok sagt, jeg blev dødelig forelflet i hende og udfordrede manden. Vi kæmpede, han faldt i vandet. Jeg troede ham død og ville netop vende tilbage, da jeg ser ham komme drivende henimod strømmen. Jeg fik plndselig en ide, halede ham iland og foretog et lille eksperiment. I hans brystlomme fandt jeg hans papirer; hvad var lettere end at ombytte disse fra nu af var han den med stikbreve eftersøgte republikaner og jeg en dansk adelsmand. Jeg gjorde et forsøg på at bortføre den henrivende kvinde; det faldt nheldigt ud og jeg måtte forsvinde. Man fandt imidlertid mine papirer hos den kun let sårede Greve og han blev ført i fængsel. Hans smukke hustru må imidlertid på en eller anden måde have søgt lejlighed til at komme videre: thi plndselig en dag, som jeg havde bestemt til afrejse fra vort fælles fædreland, Frankrig, mødte jeg hende. Hun gjorde anskrig, en skurk til gensdarm ilede til og skønt jeg kæmpede som en rasende, blev jeg dog overmandet og ført tilbage til Paris. Jeg blev da konfronteret med Greven og enden på historien blev en dom på deportation til kayenne, hvor vi to havde den foruøjelfe af møde hinanden og forny det inderlige venskab, som vi alt fra barndommen havde - knyttet, og som senere vor fælles interesser havde bibeholdt.... Lonis Pjerre standsede et øjeblik i sin fortælling og tog et langt drag af et vinglas, der stod tæt ved ham. — bliv ved, min ven! sagde gasfon. Jeg forsikrer dig, din fortælling rører mig dybt. - som du ved, fortsatte Lonis Pierre, tog leg en skøn nat — hvor himmel og hav var i oprør og gjorde både konimandanten og vagtmandskabet starblinde — anledning til af ryste peberet af mig. Med let sind kappede jeg touge; af en båd, som jeg vidste hvor de havde fortøjet, og roede på lykke og fromme. I flere Tage flakkede jeg om uden af få hverken vådt eller tort, og havde få småt tænkt på af begynde af gnave på mine fingre, da jeg til al held sit oje på et skib, som slevnede ned imod mig mat, næsten træt til døden, kravlede jeg op på tofterne, rev min bluse af og lod den flagre for vinden. Endelig så man mig, jeg blev slæbt ombord og fik så god pleje, at jeg allerede den næste dag kunne være oppe og hjælpe folkene med manøvrerne. Skibet sejlede til Amerika, dette forjættede land, som er målet for så mangen gæv yngling.. Ankommen hertil var jeg så heldig at få midler til at rejse videre og inden ret længe kunne du have set mig med hakke og spade bearbejde jorden i Kalifornien for at sinde guld. Jeg varlige ved at opgive det, ked af al min møje, da jeg en skjon dag fik fat en lille nanseelig Klump, der så ud som jord og som jeg ærgerlig ville kaste til side. Det klang, Gaston, forestil dig min overraskelse, det var det pure guld. Jeg svor ikke at djore et eneste stik mere med spaden og jeg holdt ord. Snart havde jeg omsat min lille Klump i klingende dollars, og var efter omstændighederne en holden mand. Jeg lod nu min garderobe forny og fremtrådte som en fuldendt kavaler. Landet var i temmelig god opkomst og jeg besluttede endnu at blive der i nogen tid, for at se mig om. Nogle mil fra det sted, hvor jeg havde gjort mit heldige fund, opdagede jeg en plantage, som ved sine veldyrkede marker, sin dejlige have og mange bygninger ret faldt i min smag. Dog, jeg havde langtfra penge nok ril at købe den, men satte mig dog i hovedet at blive ejer af den, sent eller tidligt. Ejeren selv var borte, og bestyreren af den, en spanier ved navn Juarez, var en svoger til ham. Gaston, du ved nok, når jeg vil, så kan jeg være elskværdig. Spanieren og hans skønne hustrn blev fuldsfændig indtaget i mig, og det varede ikke læn

1883_Wermuth_FamilienFraAalbaek

C.A.

C. A Wermuth

Familien Fra Aalbæk

neutral

unknown

Wermuth

Familien Fra Aalbaek

Wermuth

Familien fra Aalbæk

Fortælling

n

gothic

Schou

KB

nan

nan

O

I. Omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Skagen ligger en lille fiskerby, der hedder Ålbæk, ved en bugt af Kattegattet. Det er kun en lille by, men ålbækbugten er godt kendt af de søfarende, der jævnlig på deres farter imellem nord- og Østersøen eller sundene må lægge ind her og vente på gunstig vind, for at komme forbi Skagens rev, en sandbanke, der strækker sig langt ud i havet, og hvorpå mangt et skib er gået tabt, og mangen sømand har fundet døden i bølgerne ved skibbrud. Man ser derfor undertiden ålbækbugten bedækket med skibe i flere dage, indtil vinden bliver gunstig; da udfoldes sejlene på master og ræ ' r, svanerne udfolde vingerne og flyve mod fremmede kyster. En dag i eftersommeren 18 * * løb to smådrenge og legede på strandbredden ved Ålbæk. De så ' ud til at være søskende, i en alder af 9 og 1k år. I bugten lå den dag ingen skibe, men på bredden lå nogle fiskerbåde ophalede, og imellem disse havde drengene deres løjer, idet de snart entrede op ad rælingen, eller gjorde andre kunster og vovestykker, som kun børn, der ere opdragne på et sådant sted, kunne finde fornøjelse i. Ved at betragte deres leg et øjeblik ville vi se, at de vare smidige som katte, livlige og glade, som kun børn kunne være det. nu ville vi lade børnene lege og imidlertid forføje os op til byen, der ligger et lille stykke vej borte fra stranden. Den har formodentlig fået navn af en lille bæk, der bugter sig gennem denne ned til stranden, og hvori måske fanges en del ål; ja det er nu noget vi ikke vide, men da vi heller ikke have noget, hverken med bækken eller ålene at gøre, så ville vi gå forbi kroen og se os om imellem nogle huse, der ligge spredte omkring, og der standse vi da ved en lille, fattig hytte, hvis „ Væg er ler, hvis tag er strå, “ men vi se ikke storkens rede at ligge derpå. Hvad vi derimod straks se, er, at denne vist har været der i besøg flere gange; thi uden for huset ligge nogle småbørn og tumle sig i noget tørt græs, synlig fornøjede med tilværelsen, og i døren sidder en midaldrende kone med en lille i sine arme, kryster og tumler med den, medens hun af og til ser ud til manden, der står tæt ved og pusler med noget fiskergarn, men dog giver sig tid til at spøge med den lille, mutter har i favnen, og venligt passiare de med hinanden. Vi se her et billede på huslig lyksalighed under fattige kår; vi se en familie, der er velsignet, ikke med lykkens gaver i penge og gods, men med fattigfolks største velsignelse, en stor flok børn, og dog have de endnu flere end dem, vi her se; thi, efter i nogen tid at have betragtet denne lykkelige gruppe, høre vi konen udbryde: „ Men hvor er hans og Jens! “ — „ Å, “ svarer faderen, „ de er vel nede ved stranden! det er jo deres lyst. “ Jens Svendsen var en mand på noget over 40 år, kraftig, velbygget og i det hele en rask mand i sin bedste alder, med et åbent ansigt og et djærvt væsen. Han kunne have været en holden mand, thi han var en gårdmandssøn fra Vrå, en lille landsby i torsløv sogn i Vendsyssel, et par mile fra Frederikshavn; og skønt gårdmændene i de tider ikke kunne lignes med gårdmændene nu om stunder, så var det dog en bedre stilling at leve som Bonde end som fattig fisker. Som gårdmand i Vrå kunne han altså have været en holden mand; at han nu ikke var det, var for en del hans egen skyld, men til gengæld var han en lykkelig familiefader. Han elskede sin Ane og deres børn, hvoraf der var 6, nemlig 3 drenge og 3 piger, og hustru og børn hang også ved ham med inderlig kærlighed. — for Anes skyld havde han forladt den hjemlige Arne, da hans fader ville have, at Jens skulle ægte en pige efter hans smag, men som Jens ikke syntes om. Dette kunne måske dog være blevet ordnet, når Jens ikke allerede havde truffet sit valg, rigtignok uden forældrenes vidende. Ane var en fattig pige, der tjente på en gård i nærheden af Jens ' s hjem. Hun var datter af en fisker i Ålbæk og var tidlig kommen ud iblandt fremmede, fordi hendes forældres omstændigheder ikke tillade dem at have en sådan stor tøs hjemme. Det skete nu, at Jens traf sammen med Ane ved en legestue der i egnen, først 6n gang, så en anden gang, og da hun var en køn pige og så ' så godt ud, fattede Jens venskab for hende, og da Ane ygså syntes godt om den raske unge Karl, var der jo tilsyneladende intet til hinder for, at de blev kærester og ventede med tiden at blive mand og kone. Men Jens åbenbarede det ikke for forældrene, da han godt vidste, at de aldrig med det gode ville give deres samtykke til denne forbindelse. Han ventede, at der med tiden ville åbne sig en udsigt for dem; rigtignok havde han ingen anelse om, hvorledes dette skulle ske, men gav tid og ventede. Da nu faderen ville have, at Jens skulle gifte sig med en gårdmandsdatter der i byen, så måtte han ud med sit hjertes hemmelighed for forældrene. Derover blev faderen vred, det ene ord tog det andet, og da moderen spottede den fattige pige og kaldte hende en stoddertøs ', da kunne Jens ikke styre sig længer, men udbrød: „ Jeg har givet Ane mit ord, og jeg tager det ikke tilbage; ske da, hvad der vil! “ Han forlod nu hjemmet og gik hen at tale med sin kæreste. Da denne hørte, hvorledes sagen stod, ville hun løse Jens fra sit løfte; det ville han imidlertid ikke høre tale om, men ville have hende til kone. Så passiarede de en tid lang og lagde planer for fremtiden. Da Jens kom tilbage, var det hen ad aften, og da faderen så spurgte ham, om han var bleven anderledes til sinds, svarede Jens: „ Jeg har sagt jer min mening, og derved bliver det. “ — „ Nå, det gør det, “ udbrød faderen rasende, „ ja så vil jeg også sige dig min: der er døren, og aldrig tiere vil jeg se dig for mine øjne! “ „ Så finder jeg vel nok mit brød et andet sted, “ Svarede Jens, samlede nogle af sine nødvendigste ejendele og drog bort fra sit hjem. Siden den tid havde de ikke spurgt noget fra hinanden. Jens drog efter aftale med Ane til Ålbæk, hvor hendes forældre havde et lille hus, og der lagde han sig efter håndteringen; kort efter holdt de bryllup. Det gik rigtignok kun småt med fortjenesten, og familien tog til i antal; men Jens var for stolt til at henvende sig til hjemmet om hjælp. Han arbejdede i sit ansigts sved for at tjene brødet til sig og sine. Vel faldt det ham undertiden svært at vænne sig til fiskerens besværlige og ofte farefulde gerning, og da Anes forældre vare gamle og svagelige, kunne de ikke hjælpe meget til; men Jens var ikke af det slags folk, der tabe modet ved enhver besværlighed, der møder. — nej, han var en ægte vendelbo, en sej krabat, der, når noget gik ham på, vendte skrån, spyttede i hænderne og tog bedre fat, og således nåde han, hvad han ville — ved sine hænders gerning at ernære sin familie, der blev større år for år. Rigtignok var det til enkelte tider meget knapt for dem, men de levede dog, og da omsider de gamle døde, fik Jens og Ane huset. Vel havde Ane måske en Broder, men da ingen vidste, om han var ilive eller død, eftersom han allerede før Anes fødsel var bortrejst og ikke senere havde ladet høre fra sig, var Ane at betragte som eneste arving til de gamles efterladenskaber. Der var vel ikke meget, men det lidet var dog bedre end intet. - men nu ville vi genoptage vor fortælling. Det var i aftenskumringen. Solen var gået ned, et gråligt tæppe hvilede over land og hav og ligesom hyllede naturen til hvile og fred efter dagens gerning. Aftenens skygger sænkede sig over bakker og Dale, og over det lille hus, som vi have omtalt. Familien var gået ind i den simple, men alligevel hyggelige stue, hvor Jens sidder på en bænk i kakkelovnskrogen med en lille dreng på det ene knæ og en lille pige på det andet. De er glade, thi de ride ranke til møllerens hus, og det går lystigt i mørkningen, idet fatter synger for dem, medens de små personer hoppe op og ned. — ja hjertet hopper i dem af glæde, hvilket ses på de klare, tindrende stjærner, der lyse af lyksalighed. — øjet er sjælens lys — også hos de små; ja netop hos disse skinne de klarest, thi glæden fordunkles ikke af livets alvor; — nej, de kunne udelt hengive sig til den, og derfor er barndommen også den skønneste tid i menneskets liv. — de to små red altså rask væk, medens den mindste, en lille pige, lå i vuggen og fægtede med de små arme i luften. Sine, den ældste søster, gjorde sig al mulig umag for at få hende til at sove. Hun gyngede tålmodig op og ned med vuggen, uden dog at nå det tilsigtede mål; thi jo stærkere vuggen humpede på det ujævne gulv, desto uroligere blev den lille; og endelig kom en trind lille pusselanke i vejret, medens den anden arbejdede i dynen, formodentlig for at frigøre sig og komme samme vej. Sine puttede foden ned igen, og medens hun med den ene hånd holdt på dynen, arbejdede hun med den anden frem og tilbage med vuggen, alt hvad hendes svage kræfter formåede. Men hun var kun et syv Års barn, og derfor var det ikke underligt, at hun tabte tålmodigheden og jamrende klagede sin nød for faderen. — i et nu blev begge de små ryttere til græsryttere, og fatter fik fat i vuggen. Så kom moderen ind fra køkkenet med „ Nætter “ * ), som hun satte på bordet med de ord: „ Men gud dog i er hans og Jens endnu ikke komne hjem? — gå ud sine og få fat i drengene! “ Så gik sine, og da hun havde set sig om til alle sider, uden at få øje på dem, kaldte hun så højt, hun formåede; da hun intet svar fik, måtte hun omkring * ) aftensmad. at søge efter dem. Men intetsteds vare de at finde. „ Mon de er ved stranden? “ spurgte hun sig selv. Så gik det ad stranden til; men der vare de heller ikke. „ Hvor er dog drengene henne, “ tænkte hun, og så kaldte hun atter. Men ingen svarede hende. Hun stod alene på det hvide sand. Bækken rislede så sagte. Bølgerne hviskedee, men hun forstod ikke deres hvisken, thi havde hun forståef den, så havde hun nok lyttet til, hvad de hviskedee. — vinden viftede om hendes lyse lokker, men den fortalte intet, thi den vidste intet. Der, hvor den kom fra, vare drengene ikke. Tungsindig vandrede hun hjemad. Hun kiggede omkring hvert hus, hun kom forbi. Hun så ' sig om til alle sider, ret som om hun tænkte, at de legede skjul med hende. Hun kaldte atter og atter, men forgæves. Nu kom forældrene også til, og sine forklarede, hvor hun havde været, men drengene kunne hun ikke finde. Jens og Ane stod en stund og så ' på hinanden, som om de ville læse hinandens tanker. Da udbrød Ane: „ Men gud! hvor er dog børnene? — bare der ikke er hændet en ulykke! “ „ Vorherre holde sin hånd over dem! “ svarede Jens. Dermed gik begge for at søge. Jens gik ad stranden til, Ane fra hus til hus i byen, og sine listede sig grædende ind til sine små søskende. Det var en besværlig vandring for moderen; thi jo længere hun kom frem, des mere svandt håbet om at genfinde dem. Det rygtedes snart i den lille by, og naboer og bysfolk kom på benene; alt blev gennemsøgt i den nærmeste omegn, så vidt mørket tillod det. Men da de ikke fandt dem, ilede en del af mændene til stranden. Tungsindig og bedrøvet kom Jens dem i møde. „ Ak mine børn! “ klagede han. Og da man udspurgte ham, udbrød han med sønderknust stemme: „ Hvor er din lille båd? Lars! “ Alle stimlede sammen, og da Lars svarede: „ Den ligger nede ved stranden! “ vred Jens sine hænder i stille fortvivlelse og udbrød: „ Ak gud! ak gud! mine raske drenge. “ Alan skyndte sig til stranden for at se efter Lars ' s båd; men — den var borte, og drengene ikke at sinde. En højtidelig alvor hvilede over den hele scene; det var, som om et dødssuk var gået igennem den lille kreds. Da fandt Lars sit Anker og deri — kun en stump af rebet, der havde været fastgjort i båden. Ankeret stod fast i sandet på strandbredden, så båden kunne ikke have været ophalet på land. Der var således ingen tvivl om, at børnene vare gåde fil søs. I hast blev flere både gjorte sejlfærdige og skudte i havet, og ligeså hurtig blev planer lagte om, hvilken retning enhver skulle søge. Men — mørket hvilede over land og hav; kun en enkelt stjærne skinnede ned fra himlen som gennem et tågeslør. Det var mørkt i naturen; det var mørkt i fiskernes hjærter, da de droge ud på den natlige fart. Det var mørkt i deres sind, der blev tilbage, men det var mørkest i den stakkels moders hjerte, da hun vendte hjemad fil sin lille bolig. Børnene sov hver i sin krog, og Ane kastede sig ned ved sengen, skjulle ansigtet i puderne, og medens tårerne fik frit løb, bad hun et inderligt „ Fadervor “. Det lettede hendes sind. Det var som mørket veg for en stråle af håb; — ja — det var, som om der tændtes et lys i hendes nedtrykte sjæl. Tårerne randt så sagtelig. Hun stod op, tørrede dem af, og med håb i hjertet gav hun sig til at sysle med sine små. Da hun havde fået dem alle til sengs, gik hun atter ned til stranden. Alt var stille — så stille, som der med en rask luftning kan være ved havet. Hun satte sig på en stor, flad sten, som lå på strandbredden. Himlen var bleven klar, og stjærnerne kastede deres lys ned over den bølgende flade. Bølgerne rullede og tumlede sig så lysteligt. Vinden bar fra landet ud over havet, pustede på hende og svalede hendes brændende pande; men hun mærkede det ikke. Hun skuede ud over det uendelige hav. Hun tænkte på sine små drenge, der så pludselig vare blevne hende berøvede, som måske lå på havets bund. Og tårerne listede sig ud fra deres væld; hun sukkede: „ Ak, min gud! “ Men tiden gled hen over hendes sorg. Søvnens engel kyssede hendes øjenlåge, og — hun slumrede ind. Og hendes sjæl svævede på englevinger ud i det fjærne. Den skuede ned over en lille mørk plet på det store hav. Den dalede over en båd, som vuggede op og ned af bølgernes toppe, og den så ' en kraftig hånd styre roret. — og bølgerne brødes imod bådens sider, og — de blev til små englehoveder, der hævede og sænkede sig imellem hverandre. Og i båden lå to små drenge, der sovende omslyngede hinanden, med et saligt smil om læberne. Hun genkendte dem og bævede af glæde. — og hendes sjæl svævede atter gennem rummet, så ' et stort skib, der stolt skød igennem bølgerne. Og den så ' to smådrenge, der legede på det rene dæk. Men den kendte dem ikke; de vare voksede og iførte prægtige klæder. — da skuede den ind i deres milde klare øjne; — ja, det var de samme — og den følte en unævnelig fryd. Og den ville trykke et Kys på deres læber — men — Ane vågnede og så ' sig om. Hun gned sine øjne og tænkte sig om — og nu blev det hende klart, at hun havde drømt. Hun sad endnu på stenen med blikket over havet. Solen hævede sig i horisontens rand; den kastede sit gyldne skær over bølgernes toppe. Det trængte også ind i Anes sjæl, og hun følte nyt mod og ny kraft til dagens strid og møje. Det var blevet lyst i naturen, og det var blevet lyst i hendes hjerte; thi hun håbede, at hun skulle gense sine børn, og i det håb vandrede hun tilbage til sit hjem, til sine mange små. De lå alle fire i den sødeste søvn. Hun så ' på dem og savnede sine drenge. Tårerne ville atter frem, men hun holdt dem tilbage. Hun havde godt håb, og til dette satte hun sin lid. Hun lagde sig på sengen og sov ind. — men solen tittede venlig ind i den lille stue, hvor alt hvilede i stille fred. Kun fra det gamle stueur i krogen lød det ensformige: „ Tik! tik! “ Anderledes var det med dem, der vare på havet. De havde krydset frem og tilbage den hele nat; hver gang de kom i nærheden af hinanden, tilråbte de hverandre, men fik bestandig samme trøstesløse svar. Det blev dag, og de gjorde endnu nogle slag; men da de endnu ikke kunne få kig på båden, skønt solen stod højt på himlen, opgave de håbet om at finde den og styrede hjemad. Båden måtte naturligvis være kæntret, og de små ligge på havets bund. Den ene båd lagde til land efter den anden, og snart vare de alle halede op på strandbredden. Men det liv og lune, som ellers hørtes, når fiskerne om morgenen kom hjem og røgtede deres gerning, var borte. Man havde spildt en nat. Ingen af dem var kommen ud på den sædvanlige fangst. Dog var dette ikke årsag til, at der var alvor i deres ansigter. Nej, det var synet af faderens stumme sorg, der gik dem til hjærte. Og da enhver nu drog til sit, og den ellers stærke mand med gråd i øjet trykkede deres hænder og takkede dem, da kvinderne kom ud fra husene for at modtage de hjemvendte, da kunne Jens ikke længere beherske sig, men forlod dem og styrede hjemad. Og således skiltes alle i stilhed; der var intet håb og ingen trøst. Jens gik i stille fortvivlelse til sin fattige hytte. Ane stod og puslede med børnene, da Jens trådte ind i stuen. Hun læste i hans ansigt, hvad der rørte sig i hans hjerte, og hun ilede ham i møde. Han omfavnede hende og udbrød: „ De er borte! Vi have søgt den hele nat, men — “ Gråden kvalte hans stemme, og han sank sønderknust af fortvivlelse ned på en bænk. Ane satte sig ved hans side, hældede sit trætte hoved mod hans skulder, og de græd begge. Også børnene græd, fordi de så ' fader og moder græde. Hvilken sorg og Jammer var ikke væltet ned over den stakkels familie! Hvor hastig var ikke deres livs stille lykke bleven omsfiftet til navnløs elendighed. Men de knurrede ikke mod den skæbne, der så tungt havde rammet dem. De bar den med stille hengivelse i guds vilje. Ane brød først tavsheden, idet hun sagde: „ Dette var den tungeste tilskikkelse i vort liv; men jeg har det håb, at vi skal se dem igen. “ „ Ja, men ikke i denne verden! Vi have krydset hele natten og holdt godt udkig, men hverken set båden eller fundet spor af den. “ Da fortalte Ane, hvad hun havde set i drømmen, og hvor let hun havde følt sig, da hun vågnede. Jens svarede intet, men, da han også tro ' de på guds forsyns styrelse, tændtes der en lille stråle af håb i hans hjerte, så han endelig udbrød, idet han rejste sig: „ Guds vilje ske! “ Men dage kom og dage gik. Dagene blev til uger, ugerne blev til måneder; de hørte intet, og de talte sjældent til hinanden derom. Tiden gled så stille, og de fulgte med den. Året nærmede sig sin ende, og med dette syntes også håbet at forsvinde, det håb, som Anes drøm havde tændt i deres sjæl. Men var den end ikke bleven opfyldt, som de vel havde ønsket, så havde den dog været en velsignet drøm; thi den havde lindret smerten og gydt lægedom i deres bedrøvede sind. 2. På en smuk efterårsdag stod et lille selskab ved bredden af gøtaelven, fordybede i beskuelsen af det vistnok enestående skue, der hvor „ Vænerns “ Vande brusende og skummende styrte sig igennem „ Trollhættan “ Og derefter iler afsted gennem den 11 mil lange gøtaelv til Kattegattet. der er noget så storartet og interessant ved dette Evropas største vandfald, at den, der en gang har set det, aldrig forglemmer indtrykket deraf, og navnlig når det ses fra det sted, hvor det lille selskab var samlet, med udsigt over faldene ved „ Gullø og toppø. “ Trollhættan er ikke et enkelt vandfald, men består af fire større og tre mindre fald, der tilsammen bære dette navn. Det kunne egentlig vel snarere kaldes en rivende elv, der brusende hvirvler ned over klipper imellem de mest storartede omgivelser; thi det er billedet af hele naturen på dette sted, der gør, at det bliver så henrivende smukt. Omsluttet af høje, stejle klipper på begge sider, imellem hvis rifter og i hvis fordybninger grantræerne hæve deres ranke, grønne kroner; midt i strømmen „ Toppø “ og den granbevoxede „ Gullø “, hvis urokkelige granitklipper trodse og knuse det fremvæltende vand, der under en bedøvende larm, dampende og skummende vælter sig i dybet. Således var stedet, hvorfra selskabet beskuede den ophøjede natur. Men imedens de lade blik og tanker bevæge sig imellem de forskellige omgivelser, ville vi tage os frihed til nærmere at betragte de personer, her vare samlede. George Harristown var en mand på henimod et halvt hundrede år. Han kunne godt gå for at være endnu yngre, thi han var let i gang, smidig i bevægelser, middel af højde og havde dertil et kraftigt blondt hår. På hans holdning genkendte man straks sømanden, ligesom hans klædning bar vidne derom. Han var ejer og fører af en skonnertbrig, som havde haft ladning inde til en købmand i Gøteborg. Nu lå skibet sejlklart til at gå til hutl, hvor han havde hjemme, thi han var en englænder, der, som man siger, havde haft lykken med sig og tjent godt på sine farter til Ostindien og på Amerika. Han havde erhvervet sig så meget, at han godt kunne leve af sine penge uden at udsætte sig for sølivets besværligheder; men han hadede uvirksomhed og elskede sølivet for højt til endnu at afslutte sin våde løbebane. Han indskrænkede den nu kun til nordsøfarter på Hamborg, Danmark og Sverige. Når efterårsdagene skrede frem, trak han hjemad og tilbragte vinteren i hjemmet hos sin hustru; thi han var ikke alene en nidkær sømand, men også en god ægtemand, om end ikke familiefader; den lykke var ham ikke forundt. Hans hustru ledsagede ham på denne rejse. Harristown stod nemlig ikke alene i handelsforbindelse med Ekstrøm, således hed købmanden i Gøteborg; men de havde kendt hinanden i mange år og vare blevne, hvad man kalder gode venner. Ekstrøm havde ofte anmodet Harristown om at tage sin hustru med sig på en rejse til dem; men da Fru Harristown foretrak sit hyggelige hjem for sørejsens besværligheder, var det hidtil blevet ved løfter; først denne gang blev det alvor han havde ført hende med til Gøteborg, hvor hun i Ekstrøms hus havde fundet en behagelig omgang i de få dage, skibet havde ligget ved byen. Nu nærmede sig den til afrejsen bestemte dag. Derfor havde købmanden fået denne tur arrangeret for at give Fru Harristown lejlighed til at tage endnu en erindring med sig fra den egn, og han ventede, at den skulle efterlade et varigt indtryk på hende. det var også med virkelig glæede, Fru Harristown betragtede disse naturskønheder; thi et sligt billede af naturen havde hun aldrig set. Og hun følte sig så vel i disse omgivelser, der uagtet de vare fremmede for hende, døg vare et vidne om den guddommelige storhed, der afspejlede sig deri. Og hun forstod den. Den talte til hende i et sprog, der er fælles for alle folkeslag. Så var der også hr. Ekstrøm med hustru og søn. Ekstrøm var omtrent jævnaldrende med harristowu. Han var en lille, vever mand, særdeles dristig i sin forretning. Det hændtes kun sjælden, at han forlod hjemmet for at tage sig en fridag, og skete det en gang imellem, så vare hans tanker ikke med ham, de vare i korn og trælast, de vare i forretningen. Man anså ham derfor for meget disfrait. Han var høfligheden og venligheden selv, dertil en særdeles hæderlig karakter og afholdt af enhver, der kom i berørelse med ham. Fru Ekstrøm var også en elskværdig dame, der kun havde haft et mål for øje: at virke hen til at blive en god hustru og moder. Og begge dele vare lykkedes for hende. Hun omfattede sin mand og deres to børn med inderlig kærlighed, og derfor herskede også det skønneste forhold i familien. Sønnen, som deltog i turen, var deres ældste barn. Han var deres glæde og stolthed, et net ungt menneske på hen ved 18 år og faderens højre hånd. Han var et opvakt hoved, livlig og munter, og arbejdede hjemme i forretningen. Deres yngste barn, en lille pige på 7 år, var noget svagelig og af den grund havde hun ikke fået lov til at deltage i udflugten. Karl Ekstrøm var temmelig ferm i det engelske sprog og derfor uundværlig som tolk. Han var ganske godt kendt med stedet og måtte derfor give oplysninger og forklaringer, for at de fremmede kunne have et godt udbytte af turen til denne vidunderlige egn. Men da en beskrivelse af trollhættan ikke vedkommer vor fortælling, ville vi kun meddele, at da vort selskab i flere timer havde travet op og ned, hid og did, længtes det efter hvile og vederkvægelse og begav sig til hotellet for der at tilfredsstille deres fornødenheder. Og nu begyndte der en anden underholdning, der ingenlunde var af mindre værd, end den, at betragte naturen, thi uden øl og mad er helten ingen ting. Inden lang tids forløb vare de alle placerede om et velbesat bord. Appetit manglede ikke, og derfor lod de maden vederfares net, styrkede sig ved den og skærpede sanserne ved det ene glas efter det andet. Den livligste stemning herskede under måltidet, og da dette var forbi, var solen alt gået ned, og — det var tid til at belave sig på hjemturen. Snart holdt vognen forspændt for døren, selskabet tog sæde, og nu gik det hjemad over stof og sten. Hestene skiftede flere steder, ligesom på udturen; vognen rullede da atter fremad, medens de rejsende tid efter anden henfaldt i tavshed, og ved den ensformige rumlen faldt de omsider i slummer; og således nåde man Gøteborg. Vore rejsende skiltes ved havnen, hvor Harristown og hustru gik om bord, efter mange taksigelser for de behagelige dage og efter mange venlige ønsker og løfter for fremtiden. Købmandsfamilien kørte til deres hjem, og snart hvilede det lille selskab, både i købmandsgården og i havnen. 3. Det var atter blevet dag. Solen skinnede, og naturen var gjenvågnet til nyt liv efter nattens mørke og hvile. Også i havnen ved Gøteborg var der liv og røre; thi om bord fra en velrigget skonnert hørtes sømændenes livlige opsang, medens skibet varpcdes ud af havnen. Ved skibsbroen stod købmand Ekstrøm med hustru og søn og vinkede til afsked, og om bord på „ Georgestown “, således var skibets navn, stod kaptajn Harristown og hustru og besvarede hilsenen. Det engelske flag hejsedes og udfoldede sig for en frisk brise af sydvest. Men under lodsens kommando gled skibet så småt fremad. Nu udspændtes sejlene, og lig en mægtig måge skød den stadselig ud i skærgården. Efter et par timers sejlads nådes det svenske fyr på vingøen, og nu lå det bølgende Kattegat som en umådelig flade udbredt foran skibet. Lodsen gik tilbage til Gøteborg. Fru Harristown så ' ind mod kysten. Det var et afskedsblik, hun sendte derind, og derefter gik hun ned i kahytten for at udhvile sig efter de sidste anstrengende dage. Harristown stod på dækket og så ' ud i det fjerne hvor han opdagede nogle sejlere, der syntes, ligesom han, at styre Skagen ud. Efter at han en tidlang havde betragtet dem og set sig om til alle sider, fik han øje på en lille mørk genstand på den bølgende flade, omtrent i en halvmils afstand fra skibet. Den syntes at lege på bølgerne, hæve og sænke sig med disse; snart var den synlig og snart forsvandt den. Han blev stående og spejdede, om han ikke kunne opdage, hvad det var; men afstanden var for stor og søens bevægelse for stærk til, at det var ham muligt at danne sig nogen bestemt forestilling om, hvad det kunne være. Han mente, det var en vragstump af et forulykket skib, der flød med strømmen. Imidlertid kom det nærmere og nærmere, og han sendte da skibsdrengen ned efter en kikkert. Igennem kikkerten så ' han, at det var en båd; men da han ikke kunne se noget mandskab i den, tænkte han, den måtte være dreven ud fra en kyst eller måske tabt fra et fartøj. Enkelte af mandskabet havde også fået den i sigte, og oppe fra råen lød det: „ En båd i vest! “ Nu syntes kaptajnen at kunne fe, at der lå noget over den midterste tofte, og da den omsider var dem temmelig nær, lød hans røst over skibet: „ Bras bak! — ror i læ! — klar ved faldrebet! “ Ordren blev adlydt. Sejlene daskede mod masterne; skibet vendte og lå sagte gyngende på vandfladen. Båden skød hurtig hen ad skibets side, og en Matros, med en trosse på armen, entrede ned i den, medens den fastholdtes med et par bådshager. Båden var næsten halv fuld af vand, og i dette lå — to smådrenge, fast omslyngende hinanden med overkroppen på den midterste tofte. Fru Harristown vågnede ved støjen, der lød på dækket. Da hun mærkede, at skibet lå stille, rejste hun sig og ilede op af kahytten. Hun kom tidsnok til at se de små blive langede op på skibet. „ Men gud! hvad er dog dette? “ udbrød hun. „ Et par halvdøde børn, “ svarede kaptajnen, der søgte at kalde dem til bevidsthed. Det var et sørgeligt syn, disse halvnøgne stakler. gennemvåde og forfrosne, som de vare, så ' de i sandhed bedrøvelig ud. Hvilket hjerte måtte ikke røres ved sligt et syn. „ Men, hvorledes er det gået til? Ere de levende eller døde? “ Kaptajnen rystede på hovedet og sagde: „ Endnu leve de, — men — hvor længe? “ og han gav i korthed de oplysninger, han var i stand til. Efter Fru Harristowns råd bragte man dem ned i kahytten, og da kaptajnen havde givet styrmanden nogle ordrer, forføjede han sig også derned. Børnene bleve afklædte og fik tørt linned på; så blev de pakkede ned i køjeklæderne, og efter at Harristown havde givet dem hver sin dosis dråber, sad ægtefolkene længe og samtalede om de stakkels børn. Hvor hørte de vel hjemme? — de vare enige om, at, så længe børnene vare i denne tilstand, kunne der intet gøres for at finde deres hjemstavn. Altså gjaldt det kun om snarest mulig at nå hutl, for at få lægehjælp, hvis de da levede så længe. Efter at denne bestemmelse var tagen, gik kaptajnen op på dækket, medens hans hustru gik hen og betragtede de små, der lå som i en dvale. — derefter gennemså ' hun deres tøj, oni der ikke deri fandtes et eller andet, som kunne give oplysning; men forgæves. Af de få klædningsstykker, børnene havde været iførte, kunne hun slutte, at det var et par fattige småbørn, rimeligvis søskende, thi de lignede hinanden. Hun tænkte på deres stakkels forældre, der nu begræd tabet af dem, og hun lovede i sine tanker at pleje dem som en moder, hvorledes skæbnen end ville det. Imidlertid var båden bleven halet op på dækket, og skibet sejlede videre efter det ophold, som denne begivenhed havde forårsaget. Samme begivenhed gav også anledning til en livligere underholdning om bord i de følgende dage. Når tiden tillod det, talte sømændene sammen om denne og lignende ting, der havde tildraget sig i deres liv, og som de enten havde været vidne til eller også hørt fortælle. Især var gamle Jack utrættelig i at fortælle om forunderlige hændelser, han havde oplevet i de mange år han havde færdedes på havet. Jack var en gammel Matros, der havde sejlet på alle have. Han var, som han kaldte sig, „ hjemløs “; thi han var født om bord i et skib, hvor hans forældre, både før og efter hans fødsel, og så længe han vidste, altid færdedes. Hans forældre havde nemlig en lille skude, med hvilken de sejlede i småfragt fra havn til havn. De vare danske, men havde intet andet hjem end skibet, og på dette tilbragte de livet både vinter og sommer. Der havde Jack, eller rettere hans, modtaget sin opdragelse og undervisning, indtil han var bleven en stor dreng. Da fik faderen ham anbragt i et større skib i udenrigs-fart, thi derved kunne han lære mere end i den lille skude. Siden den tid havde han ikke hørt noget om sine forældre; han havde vel i tidligere dage oftere søgt efter dem, men da han ikke vidste, hvor de vare, eller hvor de opholdt sig, vidste han endnu, hverken om de vare levende eller døde, hvilket sidste var sandsynligst. Thi Jack var, så troede han, hen ved de 60. Så rigtig vidste han heller ikke det, thi han havde ingen papirer; ja kendte ej, om han var døbt eller ikke. Hans tidsregning gik fra den dag, da faderen fik ham forhyret i længere farter, og det kunne vel være nogle og fyrretyve år siden. Den gang var han is år. Se det var alt, hvad Jack vidste om den ting, og han kendte ingen, der kunne give ham bedre oplysning. Men det gjorde heller intet til sagen, thi Jack var dog alligevel den, han var: et godmodigt menneske; lidt overtroisk af sig, men, skønt gammel, dog ligeså rask en sømand, som de fleste andre. Han var afholdt af sine kammerater, thi han var meddelsom, havde oplevet meget i sine dage og fortalte ret livligt derom; derved forkortede han ofte tiden, thi på længere sørejser har man ingen bedre tidsfordriv. Selv kaptajnen kunne more sig ved at høre på ham. Anden dags aften efter de begivenheder, vi forhen have omtalt, var der endnu ikke sket nogen forandring i børnenes tilstand. Efter den lange sløvhed var der indtrådt feber; dog lå de rolig hen og mumlede af og til i vildelse. Men da ingen forstod dem, var det umuligt at få oplysning om deres hjemstavn, eller om, hvorledes de vare komne på den farlige sejlads. Rigtignok sluttede Harristown, at de måtte være drevne ud fra den danske kyst, men hvorfra? — ja det måtte foreløbig blive en gåde. Fru Harristown havde tilbragt hele dagen i kahytten hos sine patienter, og kaptajnen havde også set derned en gang imellem; men han holdt ikke af sygeluften, derfor listede han sig snart igen op på skibet. Nu kom han atter ned for at lytte til de små og bad så sin hustru at følge med op på dækket, da hun nok kunne trænge til frisk luft. Fru Harristown tog noget overtøj på og så fulgtes de op. Vejret var smukt; det blæste en frisk vind, men den vederkvægede hende. Skibet var pyntet med alle sejl og gled rask fremad mod målet. En tid lang vandrede de frem og tilbage i stille samtale, medens de fleste af mandskabet havde placeret sig ved storelugen omkring gamle Jack, der nok var i færd med „ at spinde dem en ende “. Da harristawn og hustru havde spadseret nogen tid på agterdækket, nærmede de sig til grup

1895_Westenholz_FraMitPulterkammer

Mary Bess

Mary

Westenholz

Bertel Wrads

Fra Mit Pulterkammer

male

female

dk

Westenholz

Fra Mit Pulterkammer

Westenholz

Fra mit Pulterkammer

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

Formildende omstændigheder. I ethvert velordnet hus findes der altid adskillige små værdiløse genstande eller stumper og stykker af små genstande, som have været kasserede snese af gange, men som altid på en eller anden mysterieus måde er vendte tilbage på deres plads. Der findes f. Eks. på mit skrivehord en underlig lille messinggjenstand, hvis form og hele udseende ikke hos noget menneske vækker nogensomhelst idéassociation, der kunne henlede tanken på, hvorfra den er kommet, eller hvortil den kunne bruges. De første år den var hos mig, forsøgte jeg på forskellig måde at blive den kvit. Jeg begyndte med at kaste den i papirskurven; efter et par mislykkede forsøg ad denne vej tyede jeg til brændekurven og senere til kakkelovnen; jeg indsneg den i børnenes legetøiskab, men ikke engang denne moloch kunne tilintetgøre min plageånd. Så resignerede jeg og indrømmede den en plads i det allerhelligste. Der står, ligger eller sidder — hvordan man nu vil betegne dens modus vivendi — den nu blandt mine kæreste portraiter og dyrebareste reliquier, så blank, pudset og passet som nogen genstand i hele huset, og når jeg er død, vil en eller anden trofast sjæl rimeligvis tage den til sig og opbevare den som et minde om mig. Mit forhold til hvad min kone kalder min „ literaire virksomhed “ har en hel del tilfælles med mit forhold til denne lille tingest. Lige siden jeg begyndte at „ skrive “, har det pint mig, at jeg ikke kan påvise nogen bestemt, berettiget grund til at jeg skriver, og jeg har da også idelig prøvet på at lade være dermed. Det har vist sig, at det kan jeg ikke — ikke mere end jeg kan komme af med den unyttige lille messinggjenstand — så har jeg da også her måttet resignere. Jeg tror, at der i min character ikke findes mindste antydning af den for øjeblikket så moderne kattenatur. Jeg kan både bindes og lukkes inde, og når båndene ikke snære altfor galt, og indelukket er nogenlunde tåleligt, så er bevidstheden om at være bundet eller lukket inde, i og for sig, ikke nok til at gjorde mig nerveus eller ulykkelig. Når jeg først har overbevist mig om, at jeg ifølge en eller anden naturlov er uløselig bundet til en messinggjenstand, en „ literair virksomhed “, eller en anden lignende underlighed, finder jeg mig også uden vanskelighed tilrette i disse faste forbindelser. Ja, jeg er ikke langt fra at tro, at jeg, hvis min skrivelyst eller min messingdingse en dag fik isinde at gå didhen, hvor de kom fra, ville savne dem. At skrive er der jo nu endelig heller ikke noget ondt i, det syndige ved en literair virksomhed begynder egentlig først, når det skrevne udgives, men det må dog vel til dels komme over forlæggerens hoved. At jeg har henvendt mig til en forlægger er min kone skyld i, for så vidt som det var hende, der, ligesom i sin tid Eva overfor sin mand, gav mig den brødefulde indskydelse. Forleden morgen sagde hun, efter i nogen tid på en ildevarslende måde at have puslet omkring i min stue, til mig. „ Å hør et øjeblik Bertel! Inden du går ud, må du sige mig, hvadfor noget af dit skriveri jeg må lægge ind på pulterkammeret. “ Min kone har i al almindelighed intet imod min literaire virksomhed; jeg tror, at hun tværtimod ofte glæder sig over at have mig vel anbragt ved mit skrivebord og udenfor det hele, når der skal foregå et eller andet af vigtighed i huset. Resultaterne af min „ Virksomhed “ interessere hende derimod overmåde lidt, hun ser nærmest på dem som på noget, der skal holdes i orden. Under påskud af de vekslende årstider, forestående højtider o. a. Lign, gøres der „ hovedrent “ I min stue med, efter min formening, ganske få dages mellemrum. Hvor min kone får sin almanak fra, véd jeg ikke, men vist er det, at hun altid ud af den kan bevise, at nu er den dag kommet, da det er uafviselig nødvendigt, at der gøres hovedrent. Gid Struensee dog, medens han var ved det, havde gjort det samme ved rengjøringsdagene, som han gjorde ved bededagene: slået dem alle sammen i en „ Store rengjøringsdag “, men det har vel forekommet selv ham halsløs gerning. Blind som han var, så han dog, at der er ting, som ligge udenfor selv en statsministers rækkevidde. Hvad der kunne have været udrettet ad provisorisk vej, kan intet menneskeligt væsen nu sige, men indtil det med sikkerhed vides, hvad han ellers er, bør man dog måske gå ud fra, at hr. Estrup er et menneske og, så vidt jeg ved, endogså ægtemand, og så — ja så tale vi ikke mere om den ting. Det følger af sig selv, at når der bliver gjort rent i min stue, så bliver der samtidigt „ ryddet op “ på mit skrivebord, og så vil min kone altid gerne have lov til at flytte så meget som muligt af mit „ Skriveri “ ind på pulterkammeret. Hun plejede at gøre det uden at spørge om forlov, men så hændte det en dag tidlig på foråret, da vi vare sammen ude i haven, at mit blik faldt på det papir, som var viklet om de højstammede rosers kroner. „ Mutter, “ sagde jeg med dirrende røst, „ hvad er det? “ „ Hvilket Bertel, “ sagde min kone bekymret, „ Roserne have dog vel ikke fået frost? “ „ Hvad er det, du har viklet om roserne? “ „ Nå, “ sagde hun beroliget, „ det er dine og børnenes gamle skriverier inde fra pulterkammeret, jeg syntes, at det så pænere ud end avispapir. “ det gik mig i det øjeblik, som det går min vens talende papegøje, der ingenting kan sige, men som „ er en ren satan til at tænke “. Først om aftenen da vi skulle sige godnat, sluttede min kone og jeg fred på den betingelse, at hun for fremtiden skulle sige mig, når der skulle ryddes op på skrivebordet. Hun har holdt sit ord, og der er heller ikke udbrudt nye stridigheder, men en vis bitterhed efterlod denne skærmydsel dog på begge sider. det er ikke fordi jeg havde tænkt mig selv nogensinde igen at gennemlæse mine skriverier, men jeg havde altid haft det stille håb, at min kone inderst inde i sit hjerte havde en vis pietetsfølelse for dem, ja jeg kan ligeså godt tilstå det — jeg havde i mine blidere stemninger hengivet mig til lykkelige drømme om den trøst og opbyggelse, hun og mine nærmeste engang skulle få af at gennemblade mine efterladte papirer. Nå, det er nu alt sammen forbi, nu ved jeg bedre, men den slags operationer høre ikke til dem, der intet ar efterlade. På den anden side fastholder min kone, at der ikke er noget så ækelt på et pulterkammer som gammelt papir, der ligger og samler støv til ingen nytte. På et pulterkammer! Jeg ville blot ønske, at jeg måtte få lov til at tage kun en eneste mandsperson med mig ind på pulterkammeret, om det så kun var for bagefter at have et fornuftigt menneske at tale med om alt, hvad der findes derinde. Det halve af det, der er, kan man ikke finde for det andet halve, og det halve består hovedsagelig af den slags genstande, stumper og stykker, klude og skår, som intet menneske nogensinde har oplevet, at der var brug for, førend dagen efter at de vare blevne smidte på møddingen eller brændte. Ja efter disse indledende oplysninger kan det vel næppe undre nogen at høre, at jeg blev en smule nerveus ved at få at vide, at min kone var i færd med at rydde op inde i min stue. Det meste gav jeg hende imidlertid hals- og håndsret over, og bad kun i al beskedenhed om at måtte beholde en lille bunke artikler, som fra tid til anden have været trykt i „ Tidens strøm “, og som jeg umiddelbart efter historien med roserne havde hentet frem fra pulterkammeret. „ Jeg forstår ikke Bertel, hvorfor du endelig vil overfylde dit skrivebord med alle den slags sager. De ligge jo meget bedre inde på pulterkammeret. “ „ Opgør mellem ægtefolk er som at kaste sig ud af vinduet anden gang, for at se hvorledes det gik til første gang “, siger Bjørnson; jeg tænkte det bare, jeg sagde ikke engang, hvorfor jeg ikke ville have mine papirer ind på pulterkammeret, men jeg tror nok, min kone forstod det, hun lod mig i det mindste i fred, til hun var næsten færdig med sit ødelæggelsens værk, så sagde hun pludseligt: „ Hør ved du hvad Bertel. Du skulle se at få en forlægger. Det er jo utroligt, hvad der nutildags kan blive udgivet. Send du dine artikler til en forlægger. “ Jeg kunne tydelig se på hende, at hun tænkte: så ere de afvejen. Jeg kan ikke sige at raisonnementet tiltalte mig, men ideen slog mig som udførlig. Faktum viser, at den var det. Med så stormægtig en medskyldig som den gyldendalske boghandel synes jeg, at mit ansvar falder næsten helt hørt, selv om det ikke er „ ved uagtsomhed “ men med „ fuldt overlæg “, at jeg har handlet. Jeg ved fuldtvel, at „ Ej nogen tanke klædt i ord går på sin vandring helt tilgrunde, omend dens vej er uden spor, en eviar virken i den bor, den hendør ingenlunde. Den kæmper med, når det er tid, om den er god for lysets strid, men er den ond, går den at stride for ahriman på mørkets side. “ Jeg har intet øjeblik glemt, at hvor ubetydelig og uskyldig sådan en lille bog end kan se ud, „ Koraldyret lig i den dybe sø den bygger dog med på den voksende 0 og bereder den verden, som kommer. “ Men just derfor, just den kjendsgjerning, at jeg aldrig har taget min pen i hånden uden at tænke på alt det, må, synes jeg, tjene som „ formildende omstændigheder “. det fjerde bud. Af og til, når jeg inde i mit pulterkammer jta roder op i min børnelærdom, støder jeg også på et eller andet af de ti bud, og hvis jeg er i det rette hjørne, giver det mig altid en del at tænke på. Der er nu f. Eks. det fjerde bud: ær din fader og din moder, på det dine dage kan forlænges i landet, som Herren din gud giver dig. Der er dem, der mene, at når vi hare ville slås, så kunne vi blive længe i landet; derfor bygge de fæstninger. Der er andre, som mene, at vore dage som nation er talte, og de spørge: hvad kan det nytte? og alle vi uden mening, vide hverken ud eller ind. Min kone siger, at jeg er lunken, — sovet ind — ingen ofre vil bringe — og så giver hun sine hønsepenge til slesvigerne og lader mig unholde hønsene. Jeg liar et par gange forsøgt at overbevise hende om, at der umuligt kan være tale om lunkenhed, hvor der ingen overbevisning findes; men logik oprører nu engang damer, og enhver fornuftig mand skal vel vogte sig for at forsøge på at bevise dem noget ad dens veje; han høster kun utak. At jeg skulle være sovet ind, forlanger jeg, at hun skal bevise, hun, som dagligt ærgrer sig over den tid, jeg spilder på aviserne. Igår Morges var hun igen efter mig. „ Hvad vil du dog opnå ved al den læsen, Bertel? “ „ At danne mig en mening. “ „ Mening mig her og mening mig der, spørgsmålet er: patriot eller ikke patriot. “ „ Patriot, “ sagde jeg så resolut, at hun et øjeblik tav forbløffet. Jeg benyttede min sejr til at iværksætte en hastig flugt ind på mine egne territorier. Der sad jeg så og grublede over, hvad jeg vel, som god patriot, kunne gøre for at styrke vore chancer til en fortsat beståen som nation. — jeg rodede op i alt, hvad jeg havde hørt, læst og tænkt i den retning, siden jeg var kommet til skjelsår og alder, men jeg stod lige rådvild overfor vort forsvar og blev stadig mere og mere uklar over „ hvor vi glide hen “. Så var det, som sagt, at jeg mellem en hel del andre sager stødte på det fjerde bud. Her var da endelig noget bestemt at holde sig til, og det tilmed noget, som hverken de sagkyndige eller europæerne hidtil havde haft fat i. Her var en patriotisk forholdsregel, hvorom jeg i al stilhed kunne danne mig en mening, uden at risikere straks i næste Avis, som jeg tog op, at møde en artikel, der fuldstændig tilintetgjorde det hele grundlag, hvorpå jeg byggede. Enhver patriot bør altså først og fremmest ære sin fader og sin moder. Jeg bryder mig ikke om at sige alt, hvad jeg tænker, og især ikke om at høre, at der ikke er nogen mening deri, men ud må det nu alligevel, og da jeg af erfaring ved, at de færreste af os læse, hvad de fleste af os skrive, så nedskriver jeg uden betænkning nogle af de fornuftige tanker, der opstode i min forvirrede hjerne, da jeg stødte på det fjerde bud. Uden at gå så vidt, som den lykkelige kone, der, adspurgt af en eller anden ryggesløs vantro, om hun virkeligt troede, at hvalfisken havde slugt profeten Jonas, uden betænkning svarede ja, og at hun ville også have troet, at Jonas havde slugt hvalfisken, hvis det havde stået i bibelen, er jeg dog så gammeldags, at jeg på visse råder betragter Moses og propbeterne som autoriteter, og jeg er så meget mere villig dertil, som jeg føler, at jo klogere jeg selv bliver på verden, desto klarere indser jeg, hvilke visdomsskatte deres skrifter indeholde. Jeg var da også straks på det rene med, at der måtte være noget i dette med det fjerde bud, og jo mere jeg har tænkt derpå, desto klarere står det for mig, at det at ære sin fader og sin moder må høre til en patriots fornemste pligter. Der gives mange måder at ære såvel sine forældre som andre mennesker på. Jeg ville engang forære en ung dame i mit bekendtskab et par kanariefugle, som hun så inderligt ønskede sig, men jeg fik dem tilbage med et brev fra hendes fader, som skrev: „ Al den tid min kone levede, ønskede hun at holde kanariefugle, men jeg ville ikke tillade hende det; nu skal min datter ikke have, hvad jeg nægtede min kone. “ Således ærede han sin afdøde kone. Jeg kender en enke, som aldrig havde givet sin mand hans livretter, medens han levede, men oversvømmede huset med dem efter hans død, til stor plage for hans sørgende efterladte. — jeg gad vide, om de to skikkelige gamle afdøde følte sig hædrede i deres himmel. Jeg husker, at det fortaltes, at Christian Viii, ikke holdt af, at de kongelige vogne vare forspændte med mere end et par heste, og at dronningen meget imod sin villie måtte finde sig i denne borgerlige befordringsmåde. Dagen efter lians begravelse kørte hun ud med et firspand, der til ære for den høisalige konge bar sorg fra øre til hale. — ja! når jeg ser, hvorledes vi stede vore døde til jorden, og hvad vi i den anledning kunne finde på, for at ære og hædre en eller anden skikkelig gammel fyr eller stilfærdig gammel dame, hvis inderste ønske var at gå så ubemærket som vel mulig gennem livet og sikkert også ud deraf, så får jeg en uhyggelig fornemmelse af, at vi endnu stadig gå omkring som hine øienskalke, der i sin tid holdt på bogstaverne og ilijelsloge ånden. Sagen er, der gives ligesålidt absolut hæder og ære, som der gives absolut lykke. — hvad der er hæder for en, kan være skam for en anden. Den voksne mand ærer sin fader og sin moder på helt anden vis end det lille barn, — gør han det ikke, så er det, fordi bogstaven har slået ånden ihjel for ham. — vi søge at vække vore små børns religieuse sands ad rent ydre veje, vi lære dem at tale sagtere, når de tale om gud, at folde deres hænder og stå stille, når de sige psalmevers frem, vi begynde ikke, eller burde i ethvert fald ikke begynde med at lære dem religion, vi søge kun at give dem en følelse af andagt og pietet, når guds navn nævnes. Sådan tror jeg i det mindste, vi bar os ad i gamle dage; jeg ved ikke, hvordan folk bære sig ad nu, den slags ting høre jo til de små hemmeligheder, som en moder har med sine børn, og som vi mænd kun af og til kunne liste os til at få et lille glimt af. — jeg har ladet mig fortælle om en af vore såkaldte berømtheder, at han lærte sin lille datter at bede aftenbøn til Venus; jeg kan ikke sige, det tiltalte mig, men hvis han virkelig derigennem har vakt og styrket hendes pietetsfølelse, så tror jeg dog, at han har gjort mere for sit barn, end de forældre gøre, som slet ikke lære deres børn at bede. Pietetsfølelse må ethvert menneske have, man må have respekt for noget, der må være ting, man ikke kan gøre, — hvis man da overhovedet har nogen som helst ambition ni. H. t. moralsk bevidsthed. Jeg kan tydelig huske, at jeg engang som lille dreng var indbudt til en af mine skolekammerater. Vi holdt et farligt styr og satte huset på den anden ende. Da pigen bragte aftenavisen ind, begyndte vi at slås om, hvem der skulle bringe den ind på kontoret, og det endte naturligvis med, at vi rev den istykker. Min lille vært blev pludselig ganske stille, han og hans Broder forlangte at komme i seng og ingen friskfyragtige talemåder eller trøstegrunde fra min side hjalp. Der var begået helligbrøde, og med knuste hjerter og opløste i fortvivlelse overgav de sig på nåde og unåde til dommen og straffen i form af barnepigen og sengen. Jeg ønsker inderligt, at alle små drenge, som jeg holder af, hele deres liv igennem må have deres hellige, ukrænkelige Berlingske Avis i en eller anden form, at de altid må vide, at der er ting, som de ikke kan gøre; — og hvis de så alligevel komme til at gøre dem, lad dem så, ligesom min lille mandige kammerat den aften, føle, at der kun er én vej bort fra synden, og at den går gennem straffen. Når et barn skal lære at ære sine forældre, så må man gå samme vej, det må lære hvad ærefrygt er på en måde, som det kan opfatte. Det må lære at høre efter, hvad der bliver det sagt, at svare høfligt og a. L.; men ligesom gudsdyrkelsen helst skal blive til noget andet og mere end foldede hænder og sænket stemme, således skal som sagt en voksen mand ikke ære sin fader og moder på samme måde, som den lille dreng gjorde det. Jeg har slet ikke noget imod, at min hr. Søn står op fra sin stol for at byde mig den, eller at han lægger sin bog til side for tilsyneladende med den største opmærksomhed at lytte til mine visdomsord, men egentlig hædret føler jeg mig ikke derved. Jeg synes, at det ikke er andet end sin pligt han gør, når han finder sig i en hel del af mine urimeligheder og snakker mig lidt efter munden, men når jeg ser en af mine store drenge fortsætte den gode gerning, jeg har begyndt, udjevne og udslette virkningerne af mine fejl og dumheder, når jeg ser ham binde mine unge træer op og luge om de vækster, jeg har plantet, ser ham stræbe efter at blive til en mand, ikke som jeg var, men som jeg gerne ville have været, når jeg ser, at han ikke tager mine råd og anordninger efter bogstaven, men gennem alle sin gamle faders urimelig- og latterligheder, ser og forstår ånden, hvorefter jeg stræbte at leve, så føler jeg, hvad det vil sige at være æret af sin søn. Men når det at ære sin fader og sin moder ikke alene består i barnlig ærbødighed, men tillige, og først og fremmest, i at gemme, værne om og forøge alle de goder, både moralske og materielle, som vi have modtaget i arv efter dem; når vi hædre dem ved at følge de veje de gik, mod det mål de kæmpede for, så står budet fra sinai bjerg også fast — vil du blive længe i landet, som Herren din gud giver dig, da må du ære din fader oe: din moder, c et lille folk har mange fjender, og alle true de den arv, det tog efter sine forfædre. — hvad man så fra velunderrettet side i den senere tid har fortalt os for stygge ting om franskmænd og russere, så kan jeg dog ikke komme hørt fra den gamle overtro, at, når det gælder det land, som vore fædre have efterladt os, så er det tyskerne, der er på færde; og skønt jegsmigrer mig med i al almindelighed at være ligeså skikkelig og fredelskende som selve bjørnstjerne Bjørnson, så kan jeg dog ikke glemme „ de af vore landsmænd, der under et fremmed herredømme sukke efter deres jordiske fædreland, “ Selv om jeg ikke går slet så vidt som bondemanden, der ikke var blodtørstig, men godt kunne holde Bismarck, medens han blev flåt. At vi skulle holde på „ hver fodsbred jord af vore fædres land, “ det ved enhver, og det er vel også kun om måden, hvorpå det skal gøres, ikke om selve sagen, at de lærde drive visnepolitik, men der er andre ting, vi tog i arv efter vore forfædre, og som er mindst ligeså dyrebare som den jord, vi træde på. Der er vort sprog. — det hænder ikke så sjældent, at en dansk forfatter, pludseligt og aldeles umotiveret, begynder at skrive norsk. Jeg har ikke kunnet opdage hensigten dermed; han opnår jo dog ikke derved at komme til at skrive samme sprog som normændene, eftersom det norske skriftsprog for længst må henregnes til de døde sprog, hvad man end siden vil kalde alle dets forskellige moderne afarter. Jeg mener nu ikke, at man for at være en god dansk mand nødvendigvis må gå i hjemmelavet vadmel og tale bjarkemål; vi er slet ikke så udmærkede, at vi ikke med tak og kyshånd kunne tage imod de nye ideer og opfindelser, der komme til os fra fremmede lande. Lad kun de fremmede ting beholde deres fremmede benævnelser, men lad ikke sproget, med moderne, forandre sig fra dag til dag. Det kunne da let komme dertil, at vore sønner ikke kunne læse de bøger, vore fædre skrev, og vore døtre ikke synge de sange, vore mødre lærte os; så hjalp det kun lidt, at det givne antal kvadratmil gik i arv fra fader til søn, danskheden var lige så meget i fare, som om den tyske liær lå udenfor København. „ Vort land, vort sprog og vore fædres, skikke. “ Ja lad os ikke glemme det sidste. Det er just det, at der gives danske sæder og skikke, forskellige fra andre nationers, der giver os ret til og krav på — ja forpligtelse til — at være en selvstændig, uafhængig nation. Træde vi fædrenes skikke under fødder, så er vore dage talte, så er vi kun en europæisk provinds, selv om der endnu på landkortet findes et Danmark, og der endnu af et par millioner europæere skrives og læses bøger på dansk. Og faren er der; hvad nytter det at bygge fæstninger og støbe kanoner, når vi slippe fjenden ind ad bagdøren. På mange områder er vi ved at forlade vore fædres sæder, og i mangt og meget er vi godt på vej til at blive et vrængebillede af de store nationer og fornægte vor egen danske natur. Det er ikke fordi den er den bedste af alle, at vi skulle holde os til den, den er fuld af fejl og mangler, og det er meget muligt, at det er nok så rart at være franskmand, englænder eller tysker, men det ere vi nu en gang ikke. Jeg for en, og jeg tror og håber mange med mig, er tilfreds med det, som det er. Jeg tager med tak mod den arv, jeg har efter mine danske forfædre. De vare gode, skikkelige, ærlige, pligttro, velvillige, trofaste, pålidelige mænd, og som sådanne vil jeg, deres søn, hædre og ære dem ved at stræbe efter at være det samme. Det er ikke sandt, det ligger ikke for os, disse store lidenskaber, conflicter og problemer, der råbe til os i unaturlige caricaturer fra vore aviser, bøger og théatre, vore mænd er ikke helte fra zola’s romaner og dumas’ dramaer, og vore kvinder er ikke ibsenske heltinder. jeg lukker mine øjne og prøver på at se noget ægte dansk for mig; frem dukker der da noget ubestemmeligt, smilende, lyst og fornøjeligt, noget, der bærer fred og ro i sit skød. Det ejet billede, hvor lys og skygge glide harmonisk over i hinanden uden bratte overgange. Der er nok at glædes over — desværre også en del at rødme over, men kunne vi ikke lære vore børn at elske, agte og ære danske sæder og skikke, så er fjenden i landet, og vore dage som danske mænd og kvinder er talte. Det vidste vore fædre før vi, da det lød til dem fra skamlingsbanken: „ Når Herrens bud lyder til mig: ær din fader og din moder, på det dine dage kunne forlænges i landet, som Herren din gud giver dig, da har jeg kun slet agtet guds love, når jeg ikke holder min faders sæder og min moders mål højt i ære, “ og det skal med guds hjælp også vore sønner vide, længe efter at græsset gror grønt på vore grave. poesi. En drossel kendes på sin sang og fisken på sin hale, en klokke på sin lyd og klang og manden på sin tale. Der var engang en mand, der skrev i „ Politiken “, at poesien var ved at forlade verden, at bakterier, distanceryttere og andre lignende uting ville fortrænge den. Han sagde, at Macaulay havde forndsagt, at poesiens dage vare talte, og at de engelske aviser, hvis man skulle dømme efter deres udtalelser i anledning af Tenny søns død, vare enige om, at den allerede nu var godt på vej til at forsvinde. Jeg har en gammel ven, der påstår, at kvindens emancipation har givet kvindeligheden dødsstødet; med den er det forbi nu, da unge piger blive studenter og bedstemødre køre på bicycler. sidst jeg var i kirke sagde præsten i sin prædiken, at vantroen griber mere og mere om sig ude i verden. — jeg kan ikke lade være med at sige hvad han videre føjede til, skønt det egentlig ikke hører hjemme her. Han sagde: at der vel var dem, der anså dette for et sørgeligt tegn; det gjorde han ikke, for han troede slet ikke, at det var Vorherres mening, at masserne skulle frelses. Det sagde han, så sandt som jeg skriver det; og han vil stå ved det, det ved jeg, for der står en mand bagved hans ord; og der var ikke en af alle os, der sad i kirken, som rejste sig for at sige ham, at han tog Vorherres navn forfængeligt, så vante er vi blevne til at høre selv de værste blasfemier gå upåtalte hen i en kirke. Nå, det har nu, som sagt, ikke hjemme her. Min mening med at citere de tre gode mænd var at vise hvor farligt det er at udtale sig om ting, som man ikke forstår sig på. Vel har jeg mange gange hørt folk gøre ganske fortrinlige bemærkninger om ting, som de ikke kunne antages at forstå sig på, og jeg er ikke ganske vis på, om det ikke er ødelæggende for en mands sunde sands at blive sagkyndig. Den fornemmelse har jeg i det mindste ofte, når jeg tænker på hvorledes præster, jurister og andre sagkyndige i en håndevending kunne gøre enhver sag, i hvilken de have særlig indsigt, aldeles uforståelig for alle os andre, der, blottede for særlige sagkundskaber, kun have vor sunde menneskefornuft at holde os til. Men ikke desto mindre holder jeg på, at man helst må være en smule varsom med at udtale sig om de ting, som man ikke forstår sig på. Jeg glemmer aldrig, at jeg engang har hørt en nydelig ung dame, der lige var kommet hjem fra Italien, sige ganske højt, at hun ikke ville give en mark for alle malerisamlingerne i Florens. Rent bortset fra, at hun røbede en, jeg kunne fristes til at sige, rystende mangel på merkantil indsigt ved sin udtalelse, ville det utvivlsomt have været fornuftigere af hende, om hun havde tiet med sin personlige vurdering af verdens kunstskatte. Naturligvis kan man mene hvad man vil, og når man indrømmer, at ens mening aldeles intet værd har, kan man selvfølgelig også have lov til at sige hvad man vil — især når man bliver spurgt. Jeg tilstår f. Eks. gerne, at dersom malerierne fra ufizzi blev mig tilbudte på den betingelse, at de skulle hænge på mine vægge, så ville jeg, selv om jeg havde plads til dem, bede om at måtte betænke mig til imorgen, inden jeg modtog tilbudet. Jeg kunne måske endogså i mit stille sind straks vide med mig selv, at det billede af en vis lille person iført små knappesko og blåstribet forklæde, der hænger bag min stol, ikke med min gode villie skulle fortrænges af noget andet, ikke engang af en af Rafaels skønneste madonnaer. Men ikke destomindre ville jeg godt vide, at man havde gjort mig et glimrende tilbud, og jeg skulle vel vogte mig for at gøre mig til vandal ved at lade hånt om de herligheder, som jeg ikke forstod. Når man ikke er sagkyndig, — og her i landet må man måske helst sige, ikke er autoriseret sagkyndig — så skal man vogte sig for at udtale sig alt for bestemt imod alment anerkendte sandheder; de er vanskelige at rokke ved, og ens udtalelser om dem stemple i reglen langt sikrere ens eget standpunkt, end de påvirke den almindelige mening. Jeg glemmer ikke, at der har været mennesker som kolumbus, galiléi, det lille barn i „ Kejserens nye klæder “ O. a. 1., der havde ret, skønt de stod op mod alment anerkendte sandheder; men historien viser, at de færreste af os høre til dem, så faren for, at sandheden skulle blive tiet ihjel, ville ikke være overhængende, selv om de fleste af os vare en smule varsomme med at udtale vor kritik. Jeg gentager her, at det er min overbevisning, at ethvert menneske har ret til at have sin personlige mening i fred, og at ingensomhelst opfattelse af en sag eller et forhold, den være aldrig så akavet, kan gøre en beskeden mand latterlig — ja jeg tvivler end ikke om, at det i sidste instants, om det gøres fornødent, er rigtigt at gå i døden for sin tro og at bære lænker for sit kvindelige ideals skyld. Det, jeg ivrer imod, er kun, at en enkelt mand, nation eller generation står anmassende frem og kalder sin tro for troen, sit kvindelige ideal for kvindeligheden, sit liv for livet jeg kan meget godt forstå, at en nihilist og atteist kan tale om at vantroen, eller hvad han nu vil kalde det, breder sig omkring i verden; men at en christen præst, der tror, at der er en gud, at menneskene er skabte i guds billede, at gud er allesteds nærværende — kort sagt, at en mand, der tror på gud, kan mene, at der virkelig er nogen fare for, at gudsfrygten skal svækkes hos menneskenes børn, det forstår — nå jo, det er sandt, jeg forstår det. Jeg forstår, at manden kun kender troen, som han møder den i bibelen og i lærebøgerne. Jeg kender hans standpunkt, når han fornægter troen, gudsdyrkelsen, som han møder den ude i livet i menneskenes følelser og handlinger. Jeg kan erkende dette standpunkts berettigelse, hver bliver jo salig ved sin tro, men hans mening om „ Troen “ kan jeg kun tillægge en yderst begrænset betydning. „ Der er kirke i hver mands bryst “ og i hver af de kirker har gudsfrygten sin form og skikkelse, ofte ukendelig for alle andre, men hvad enten schopenhauer, kant, Moses, Muhamed, buddha eller... står på alteret — gudstjeneste er det dog der holdes derinde, og den mand, der tror, at der eksisterer en udødelig gud, og at mennesket skabtes i denne guds billede, han må, forekommer det mig, tiltrods for alt, hvad han ser eller ikke ser, tro, at gudsfrygten i menneskene også er udødelig. Det kunne selvfølgelig ikke falde mig ind at tale med en præst herom. Det kunne overhovedet ikke falde mig ind at tale med nogen af de af regeringen autoriserede sagkyndige om deres specielle fag. I og for sig har jeg naturligvis intet imod de sagkyndige. Jeg kan have megen fornøjelse af at køre på jernbane med en præst. Og jeg har ikke det mindste imod at gå i kirke med en officer — jeg kan i timevis tale med en stationsforvalter om Københavns befæstning — men tale med hver enkelt om det, som han er autoriseret til at forstå sig særligt på, det skal ingen gribe mig i at gøre med min gode villie, dertil har jeg min sunde sands for kær. Min ven med den døende kvindelighed taler jeg derimod ofte med, naturligvis uden at det derfor lykkes mig at overbevise ham om, at han har uret. Jeg har angående det spørgsmål et svagt punkt: det nemlig, at jeg har samme kvindelige ideal som han: en naturlig følge af, at vi er samtidige, opvoksede og opdragede under ensartede betingelser. „ Kvindeligheden “ åbenbarede sig i sin tid, eller rettere sagt i vor tid, for os i en og samme skikkelse. Det kvindelige ideal, der sidder til højbords i vore gamle hjerter, er og må altid være lig det, som vore digtere skrev om. Det er „ wie eine Blume, so hold und schon und rein, “ det er „ så skærf som den hvide sne, det er så faurt og så fint at se “, det er o. s. v., o. s. v. med søde små hænder og fødder og artig tugtede krøller bag ørene. Det benytter han sig lumskeligt af og spørger mig, hvad jeg ville føle, dersom jeg så en vis lille dame, som plejer at gå roligt og stilfærdigt omkring i stuerne med små udskårne brunelssko uden hæle på fødderne, en skønne dag sætte af på en „ Maskine “, med en cigar i munden. Han ved meget godt, at jeg ligeså gerne ville holde bal i kirken, som jeg ville se det syn, og så tror han, at han har overbevist mig. Der er folk, der kun kunne skelne det ene træ fra det andet, når træerne have blade og blomster eller frugter; men selv dem falder det ikke ind at påstå, at et bøgetræ ikke er noget bøgetræ om vinteren; og hvad enten en tjørn vokser som træ, som busk eller som hæk, er der dog vel ingen, der tvivler om, at den i sig har alle tjørnens egenskaber, hele tjørnens særkende. Mon kvinderne virkelig skulle være mindre konstante end tjørnebuskene. Jeg kom til at tænke på min ven, da jeg forleden dag sad ved siden af en ung dame, der med en cigar i munden — en cigar, ikke en cigarette — talte med sin lille datter. Den lille pige var optaget af ved hjælp af sine arme at vise sin moder, hvor meget hun holdt af hver især i sin lille verden; til sidst spurgte hun så: „ Og hvor meget holder du af mig, moder? “ „ Som fra bunden af havet op over alle stjernerne, “ Sagde min rygende veninde med et smil, og jeg glemte fuldstændig cigaren. Jeg kender en gammel kone, som farer omkring på en bicycle og udretter små kjærlighedsgjerninger overalt, hvor hun kommer. Hun tænker aldrig på sig selv, og derfor glemme andre også at tænke på, hvordan hun ser ud, når hun ankommer varm, pustende og støvet. Jeg kunne ikke forelske mig i en ung dame på en maskine, med en cigar i munden, men det er da endelig heller ikke mig, der skal blive forelsket i de unge piger nuomstunder, og det forekommer mig, at der ikke er noget ukvindeligt i, at kvinderne intet hensyn tage til det kvindelige ideal, som svundne tiders mænd opstillede, sålænge de ærlig stræbe efter at nå det ideal, der skal løfte og styrke deres egne mænd. Jeg ved,

1899_Wied_LivsensOndskab

Gustav

Gustav

Wied

Livsens Ondskab

male

male

dk

Wied

Livsens Ondskab

Wied

Livsens Ondskab

Billeder fra Gammelkøbing

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

Byen ligger ved fjorden. Og fra spadserestierne neden om baghaverne er der udsigt ud over vandet til fjerne bakker, skove og gårde. Det er en gammel by og en sød by med mange små, underlige huse, mærkelige gadenavne og krogede stræder og gyder. Og midt i byen på en banke ligger kirken stor og hvid med brogede ruder og takkede gavle. Den hedder » de hvide søstres kirke. « og navnet har den fra den tid, byen var katolsk og rummede inden for sine grusklædte volde klostre og stiftelser og fromme skoler, hvor borgernes sønner og døtre lærte under salmesang og røgelseduft, at livet på jorden kun skulle være en vandring i bøn og forsagelse; en rejse gennem vildsomme skove og langs truende afgrunde, hvor tusinde farer lurede for hvert skridt, man tog. Og hvor man kun nåde frem til målet, fri og frels og uden at snuble, ved fra sol stod op, til sol gik ned, og natten med, at hæfte sit blik og sin tanke og alle sine ønsker og længsler, ikke ti! Verden, og hvad verdens var, men til det ene usigelige og ufattelige: at livet her er kun en evig død, men døden selv det evige livs tærskel.... Ja, således lærte og levede man den gang. Nu var det anderledes. Ikke at forstå, at byen var bleven særlig » ugudelig «. På ingen måde! Man sad endnu på søn- og helligdage i de gamle udskårne egetræsstole i de hvide søstres kirke og lyttede andagtsfuld! Til præstens ord og orgelets toner. Man svarede redebon sin skat og sin tiende til den verdslige og gejstlige af gud indsatte øvrighed. Man gav de fattige en kobbersysling og en humpel fedtebrød, når de var værdigt trængende. Og om julen » lænkede « den ganske by uldtrøjer og varme småbukser til gydernes pjaltede unger. — men — og dér lå forskellen mellem før og nu, sagde moralisterne — man gjorde ikke alt dette: gik ikke i kirke, gav ikke fedtebrød, betalte ikke skat og tiende og strikkede ikke bukser og trøjer, fordi man måtte det, drevet dertil af en indre, uimodståelig trang... Man gjorde det, fordi ens nabo gjorde det. Thi byen var lille. Gaderne snævre og smalle. man kiggede ind i hinandens Stuer. Lugtede hinandens middagsmad. Og der var jo ikke nogen som helst optænkelig grund til, at Fru Lassen ikke om tirsdagen skulle traktere med kyllingesteg og rødgrød, når Fru Heilbunth allerede havde vigtet sig med disse lækriteter om søndagen! det var lørdag, rengørings- og poleringsdag. Klokken slog syv på kirkeuret, og gadetummelen var endnu ikke begyndt. Men der lød, byen igennem, en ustandselig snakken og fnisen af tjenestepigerne, som stod i deres flagrende bomuldskjoler og holdt sig med den ene hånd i vinduesposten, medens de med den anden gned de våde brændevinsklude op og ned ad ruderne for at få dem til at skinne. — hvor bli’er lille » Thumsen « a’? råbte den lange Engeline, der filede løs på konsul Mørchs dagligstuevinduer på første sal, så at det klang som fuglekvidder. — han skal vel først ha’ rent på! brummede telefondirektørens fede Rikke oppe fra anden. Hun havde en stemme, som talte hun gennem et drænrør. Engeline hvinede af latter og måtte klamre sig til vinduesposten med begge hænder for ikke at styrte ned. — hva’ sagde e Rikke? Hva’ si’er hun? Er Rikke grinagtig? lød det rundt omkring fra. — hun si’er, at » Thummeiumsen « er ved at få ren ble på 1 — hu — i! Ha, ha, ha! Huit, huit! fnistes der i kor, og bomuldskjolerne svansede og bølgede i lattervridninger. — hø! vrængede gamle Dorthe på kvisten — grinemaskiner! sagde hun og slog to af frøken Reiersens trøstere sammen; det hørtes som hammerslag — tøsepjank! Der kom en bondevogn buldrende fra nonneporten. Hestene luntede af sted i småt trav, og kusken sad sammensunken og døsig på agebrættet og plirede med øjnene, som om han sov. Det var en brædevogn, og dens’ larmen hen over brostenene fyldte hele gaden og fik ruderne til at klirre. Et par af pigerne drejede hovederne om og råbte godmorgen. 1 det samme strøg et vindstød ned over tagene, og bomuldskjolerne løftede sig som balloner. — hæ, hæ, hæ! grinte karlen lysvågen og stak med pisken op efter engeline—læggepølse! — bondefredrik! brummede den fede Rikke gennem sit drænrør. — det ku’ han li’! Og atter lød der en fnisende latter fra alle etager. Bondemanden lo med og kneb et øje sammen op mod damerne og rumlede videre... Det var byens Hovedgade, Søndergade kaldet. husene på begge sider lignede to rækker slidte tænder; gamle og ujævne, lange og smalle, brede, korte og afstumpede spredt imellem hverandre. I en ganske lille » Tand «, et bitte enetages, trefags hus, der lå indeklemt mellem to lange naboer, som både havde anden sal og kvist, boede den omtalte » Thumsen. « Karen Thomsens lingeri- og garnhandel stod der at læse over butiksdøren. Huset var oliemalet, perlegrå! med lysebrun sokkel. Og man gik fra gaden lige ind i butikken. » Thumsen « hed Emanuel og var Karens søn. — der er han! hviskedee Engeline. Hendes hvisken lød skarp! og distinkt som en trækvind i en dørsprække. Fede Rikke bøjede sin kødbolle af et ansigt om mod gaden og nikkede: — godmorgen, hr. Thomsen i — godmorgen, hr. Thomsen! sagde også Engeline. Og: — godmorgen! Godmorgen! Godmorgen! lød rundt omkring fra. Men den lille mand dernede lod, som om han hverken så eller hørte. Han var kommen ud af butiksdøren med en vandkande og en kost og gav sig nu sindigt og omhyggeligt til at vande fortovet og den halvdel af kørebanen, som det tilkom ham at holde ren. Han vandede næsten som efter en lineal. Ikke en dråbe kom der ind på naboens eller genboens part af gaden. Og endda var Thomsen skæv i højre skulder. Da vandingen var overstået, tog han kosten og gav sig til at feje. — rundt om fra gadens døre og porte dukkede nu lidt efter lidt piger og koner frem for at gå til bageren og mælkehandleren. Og karle og unge, søvndrukne handelsbetjente tumlede skodderne fra butiksvinduerne. Solen glimtede frem over de høje træer henne i anlægget, og fra de fleste huse gaden ned sendte skorstenene deres blå morgenrøg til vejrs. — jeg kan vælteme ikke begrive, Thomsen, at di gider feje såden hver eneste dag! Det var vognmandskarlen i huset ved siden af, der var kommen ud i porten og nu stod doven lænet op mod muren og gabede og strakte sig, så at det knirkede og gav sig i alle hans ledemod. — jeg begriver det ikke! sagde han — og så skal di jo vælteme feje igen i aften, det er jo lørdag, mand!... Go’måren! tilføjede han derpå højt og indædt, da Thomsen ufortrødent vedblev med sit arbejde uden at svare. — godmorgen! sagde Thomsen høfligt, men uden at løfte hovedet. — di skulle tillægge dem et hørerør lisom frøken Reiersen! sagde karlen og forsvandt i gården, da der i det samme blev råbt på ham. — når folk snakker til dem, di pejs! sagde han. Emanuel Thomsen værdigede ham intet svar. — vogn efter vogn buldrede nu ind fra nonneporten. De fleste af dem havde et tremmebur bagi, hvori var stuvet et eller to, ja undertiden tre svin. Lørdagen var » Svinedag « dér i byen, og bønderne afleverede til slagteriet. Mangfoldige var de lyde, dyrene udstødte, når de blev vækkede af deres døs ved at rulle fra den jævne landevej ind på den toppede stenbro. — øv, øv! Åi, åi! dhii! hvinede de. Og pigerne rundt i vinduerne hvinede med og viftede ned til bønderne med deres pudseklude. — hum! murrede Emanuel, da en vogn kørte op i den velformede skarndynge, han havde fejet sammen på gaden foran huset. — kan man ikke se sig for! — sæt et stakit om! snærrede kusken tilbage. — gaden er vel for di kørende! — nu slap jeg færdig! råbte konsulens Engeline og forsvandt med et hop ind gennem vinduet. — jeg med! meldte Rikke og krøb møjsommeligt ned af karmen. Hun var så trind, at dette måtte iværksættes sidelæns. — farvel, thumsen, nikkede hun, førend hun trak ruden til. — hils » Mortensen! « Kirkeuret slog tre kvarter på otte. Alle butikker var åbnede, og der var færdsel på gaden. Man hørte døre smække op og i, og dørklokker ringe. Avisdrengene klaprede fløjtende af sted på deres træsko. Og på venstre side hele gaden ned stod solen som ild i de nypolerede ruder. » Thumsen « havde båret vandkanden og kosten bort og var nu sindig beskæftiget med at pudse messinghåndtaget på butiksdøren. Jordemoder Fredriksen kom gående forbi med posen over armen. — de er en negl, Thomsen, til at hænge i! Sagde hun og standsede. — man må jo arbejde, Fru Fredriksen; derfor er man jo sat på jorden. — da blev jeg da ved gud helst i min gode seng! — ja, man er jo lidt forskellige... Emanuel blev ufortrødent ved at gnide på låsen. — godmorgen, Fru Fredriksen! råbte overlærer Clausen ovre fra det andet fortov ( han gik morgentur ) — er storken allerede kommen, råbte han, — så tidlig på året, hi, hi, hi?... Godmorgen, Thomsen 1 — godmorgen, hr. Overlærer! — ja, sagde Fru Fredriksen — ungdommen er jo ivrig, hr. Overlærer! — hi, hi! lo overlæreren og gik videre. — det er en briljant mand! sagde jordemoderen og nikkede efter ham. — ham kan jeg li’! — måske en smule for frittalende, når man har været børneopdrager.... mente Thomsen. — å, di....! vrængede » Madammen « og daskede ud efter ham med posen. — jaja, Fru Fredriksen; men der er dog så meget urent i verden.... — di er en stivstikker, Thomsen! — man er, hvad man er, Fru Fredriksen.... — og en fejltagelse! — man forstår dem ikke.... Thomsen brugte aldrig ordet: jeg. — jo, jeg mener, at hvis der blev set rigtig efter, så var. Di vist et fruentimmer! Emanuel rødmede og bøjede sig dybt over sit arbejde. — jaja, godt ord igen! lo » Madammen « og klappede ham godmodigt på skulderen. — nå! Sagde hun så — nu må jeg hjem i visselullen! Godmorgen, Thomsen! Og hils deres mor! — småhobe af skolebørn med tornystre på ryggen eller bøgerne dinglende i remme eller tasker kom sjokkende op gennem gaden. Pigerne for sig og drengene for sig. Og når de mødte hinanden, veg pigerne altid sky til side, medens drengene så hånligt på dem. — thumsen, thummelumsen 1 sagde et par lange bengier himmelhøjt, da de passerede lingerihandelen, og satte derpå i løb af frygt for følgerne. Men den bitte Emanuel ænsede dem ikke. Han arbejdede videre, roligt og ihærdigt, som et menneske, der er sig sit mål bevidst. — lille Manuel, skal du ikke ind og ha’ din kaffe, min dreng? — man må først være færdig, mor Karen! — jaja, så drikker jeg min, sagde madam Thomsen mildt og gik fra butikken ind i bagstuen igen. — drik! sagde Emanuel. — når kommer du? — om et kvarter!.... Og først da dørlåsen skinnede som det gyldneste guld, samlede han sine pudseremedier sammen og gik ind for at nyde sin morgendrik. Idet han åbnede butiksdøren, gned en stor, gråblå kat sig kælent ind mod hans ben. — dér har man jo knors, sagde han med kælen røst, og løftede, til trods for de forskellige sager han bar i hænderne, dyret op på armen. — hvordan har man det, kissemissebarnet? — mjau—au! sagde knors og borede sin snude ind under hans arm. 1 den lille stue bag butikken sad madam Thomsen i lænestolen foran vinduet og sømmede lommetørklæder. dagslyset faldt ind mellem potteplanterne i karmen og lagde sig hen over hendes hvide hår og friske, røde kinder. Hun så så ung ud. Og hendes klare, blå øjne var milde og gode. — nu skal jeg hente kaffen, Manuel, sagde hun og rejste sig skyndsomst, så snart sønnen trådte ind. — tak, tak, mor Karen! nikkede han og satte sig i sofaen bag det ovale, tyndbenede mahognibord. der var et hvidt, fileret tæppe bredt over bordet. Og over sofaens ryg og stolenes sæder lå der hvide, hæklede » Stykker «. — nå, knors, gentog Thomsen sit spørgsmål til katten, som han. stadig holdt på armen — hvorledes har man det så? knors gned sit ansigt op ad hans ærme og gjorde forsøg på at spinde. Det var en ældgammel kat. Hårene var gået af den langs hen ad ryggen; og dens øren var forrevne og forbidte af talrige elskovskampe. Det var en hankat. Og den manglede det ene øje. — er der mus i fælden, mor? råbte Thomsen hen mod køkkendøren. — han har fået dem, lød det tilbage. — hvor mange var der? — to. Men han bryder sig jo ikke om dem. — nej! men det morer ham.... hvad kissemanden? Det morer vos at se dem og lege med dem? vedblev han og gned dyrets snude med sin hule hånd. — det morer vos? Det morer vos? Katten nøs. — nyser han? Har han taget kulde? spurgte Thomsen ømt og lagde varsomt katten hen i sofahjørnet. madam Thomsen kom ind fra køkkenet med en bakke: — værsgod, lille Manuel. Drik nu, mens den er varm. Manuel snusede kaffeduften til sig. — mor laver den bedste kaffe i Danmark! Sagde han. Den gamle smilede tilfreds og satte sig igen til sit arbejde. hver eneste morgen roste sønnen hendes kaffe. Og havde han ikke gjort det, ville hun have troet, at han var syg, eller at. der var hændet ham noget ondt. For de havde det på en måde rart nok sammen, de to; men... men... Madam Thomsen sukkede og kiggede fra øjenkrogene frygtsomt hen på » Drengen «. Knors lå nu lunt sammenrullet i sofahjørnet; og Emanuel drak velbehageligt slubrende sin kaffe. Af og til brød han en bid krumme af hvedebrødet og stak det ned for snuden af katten, der langsomt smaskede det i sig. I stuen var hyggelig lunt. Man var jo kun i slutningen af April, så der var fyret i ovnen. Og potpourri krukken oppe på hjørneskabet udsendte en krydret Duft. — nu er han da snart færdig derude! kom det pludselig fra Emanuel. Det gav et stød i den gamle: — det har di jo sagt så længe, Manuel... — det bli’er en stolt dag, når man kører ind på godset igen, mor Karen! Sønnens øjne lyste. — å, ja... Men nu er vi da ellers næsten faldet til her. — så bli’er man fri for at krybe og svanse for alle di storsnudede byfolk! — jeg synes, di er meget rare, lille Manuel. — til december termin går han. — jamen, du har jo ikke penge nok, Manuel! — di kommer, mor Karen, di kommer!... Til december termin går han. Og så....! Thomsen knipsede triumferende med fingrene. — hvoraf ved du nu det så lige... — købmand Bech! Han vil ikke længer, ser du. Fa’ers gamle ven! — å, det venskab.... — vi kunne jo ikke bli’e der dengang! — ha’de Bech villet, så.... — det var kreditforeningen. Bech sad jo med anden prioriter! — jaja, Manuel, men.... — mor Karen, sagde sønnen og vendte sig rask om mod vinduet — hvorfor by’er du en altid imod vedrørende gården! — det gør jeg ikke Manuel, men.... — men hvad? — når bare jeg vidste, det kunne gå. — er man ikke landmand! sagde den lille og kroede sig i sofaen. — er man ikke proprietærsøn! Har man ikke gået på møllegården i nitten år! — jo, jo, lille Manuel! Og når Vorherre lægger sin velsignelse til, så.... — Vorherre er med vos! sagde Thomsen afgjort. — det haren mærket mange gange, ved du! — jo, jo, du si’er jo så.... Manuel så sig om i stuen med et lysende blik: —• og alle møblerne har vi! Og man husker hvert sted, di skal stå! Men så gled der en sky over hans ansigt. — bare Mortensen lever! sagde han. — knors her er en ikke bange for, han står sig nok. Men den anden... En synes, han er blevet en skrælling på det sidste. — å nej, det er nok det samme da... — og her har di gået i femten år, vedblev Thomsen elegisk — og længtes efter gården, li’som vi andre. En har mange gange haft så ondt af dem. Og møblerne har di jo ingen glæde kunnet haft a’... Han slog ud med hånden hen mod en stor gammeldags mahogni-sekretær, der stod strålende blankpoleret nede i stuens baggrund, ved væggen ud mod køkkenet. Oven på sekretæren lå stenkiler, økser og spættede konkylier ordnede i små, sirlige hobe. — og billedet kan di ikke forstå, sådan som vi andre! » Billedet « var et maleri i grelle vandfarver, det hængte over tobaksbordet henne i hjørnet. Det forestillede en skinnende hvid bondegård med safrangult stråtag og græsgrønne vinduer og døre. En række kæmpemæssige træer med brunrøde stammer og uhyre blågrønne blade omgav bygningerne. Og til højre for indkørselen snurrede et vandhjul rundt; et » Overfaldshjul «, som en underlig tyktflydende masse styrtede ned på, brusende, sprøjtende og skummende som et niagara og med en farvetone som blåfarvet mælk. Det var møllegården, den Thomsenske familieejendom; og det var malet i den bedste mening af Karens Broder, skolelærer og kirkesanger i Græsted, og skænket hende året efter, at hun og sønnen var flyttet her til byen. Og det var genstand for en næsten religiøs dyrkelse. — Emanuel havde siddet en stund tavs og grundende. Så rejste han sig pludselig: — tak for kaffe, mor! — velbekomme, min dreng. — ja, så går man ud og gør i stand i gården. — ja, gør du det, lille Manuel. Thomsen ordnede kaffetøjet på bakken, strøg nogle krummer fra sofaen ned i sin hule hånd, ordnede lidt ved bordtæppet og gik så ud gennem køkkenet. — man tage r bakken med, sagde han. — tak, Manuel. Madam Thomsen løftede sit lille, milde ansigt fra sytøjet og så efter ham. Så rystede hun stille på hovedet og syede videre. Henne i kakkelovnen blussede brændestykkerne op. Stuen blev lunere og lunere. Og vandkedlen, som altid stod inde i kakkelovnsrummet begyndte at snurre. — go’morgen! sagde madammen pludselig højlydt og venligt og nikkede smilende bag vinduet. Det var en af byens damer, som gik forbi ude på fortovet og hilste ind. Et brændestykke henne i ovnen sprang med et brag, og nogle gnister for ud gennem trækhullet. — men gu’ dow! sagde den gamle og kiggede ængstelig derhen. Gnisterne ude på gulvet slukkedes straks. Men så mørkt var der i baggrunden af stuen, at lysskæret fra kakkelovnen spillede op over væggen og legede mellem de gamle, afblegede fotografier, som hængte dér i pyntelig orden: et stort i midten med en krans af mindre udenom. Det store havde evighedsblomster om rammen. Det var bedstefader Thomsen: en smuk, gammel mand med et prægtigt, hvidt skæg, der gik ham helt ned på brystet. Så væltede der en sort Klump for ovnens trækhul. Og portrætterne hang atter i mørke. Madam Thomsen havde ladet sytøjet hvile i sit skød og sad og stirrede frem for sig. Hun tænkte på Emanuel og hans fikse ide: herregud, nu havde hun boet her i dette rare, lille hus snart i femten år og fundet sig til rette i det og vænnet sig til det. Men Manuel tænkte jo aldrig på andet end gården derude. Aldrig var hans tanker borte fra den. Hvad han så gjorde og tog sig for, så var det gården. Det var lige knap og nap, at de kunne spise sig mæt, for at han kunne lægge penge til side. Det var ligefrem bleven sådan en galskab hos ham at få gården tilbage; og en ære! Han gik jo nok her og var så mild og ydmygelig udvendig; men indvendig der var han li’så stolt som en pave! Flittig og påpasselig det var han, det måtte hun medgi’; og renlig! næsten for renlig, synes hun; og hun var endda et fruentimmer. Og folk i byen morede sig da også over ham. Men Manuel, han gik bare sin stille vej og lod dem snakke.... Å, herregud ja, det kunne jo naturligvis.være skønt nok at komme tilbage til de gamle Stuer igen! Og møllen! Og haven! Men hvor skulle han få pengene fra? Og han kunne jo ikke passe det; han kunne ikke passe det! Så længe hun levede, kunne hun jo tage fat med og støtte og råde. Men når hun så engang faldt fra.... Okja, okja, okja, å, herregu’ ja!.... Men Manuel fik sæl råde....! Madam Thomsen tog hovedrystende fat. på sit sytøj igen; og de travle fingre gik. Trådens skuren gennem det stive lærred, kakkelovnens ensformige buldren og vandkedlens sagte nynnen dyssede efterhånden hendes tanker til ro. når af og til en vogn rumlede forbi ude på gaden, rystede ganske vist det hele hus, og stensagerne henne på sekretæren klirrede. Men det generede hende ikke nu mere, som i den første tid efter at de var flyttet til byen. Hun kiggede bare helt mekanisk ud mellem blomsterpotterne efter køretøjet. Vendte så hovedet tilbage igen og syede videre. Op af det gamle sybord, ved hvilket hun sad, steg en krydret, hengemt lugt af lavendler og tørrede roser. Og duften fra potpourrikrukken på hjørneskabet blev stærkere og stærkere, alt som varmen i stuen steg. Hendes øjenlåg faldt halvt til, og hendes hænder sank ned i hendes skød. Så skubbede hun sig tilbage i stolen og lænede nakken mod densryg: — en lille, bitte formiddagslur kunne hun ikke undvære, nej: bare lukke øjnene i to minutter... Hi, hi, hendes mand kunne heller aldrig sidde i stolen her uden at blunde... Om middagen sad han der... og om aftenen i mørkningen... Ok, jaja, ja—a det var den gang, ja.... og da han blev syg... Mon Manuel havde husket at lukke loftsvinduet... hvis det blev storm... og få hønsene ind... og ladeporten stænget... Mus, ja, to mus i fælden, ok, ja, ja... pyh, a—pyh... Madam Thomsen slumrede. — så ringede dørklokken. Der kom en kunne. Den gamle for forvildet op af stolen og gned sine øjne. — gu’! sagde hun og glattede sig hurtigt ned over kjolen og løb ud i butikken. gårdspladsen bag Karen Thomsens hus var seks alen lang og fem alen bred. På de to sider begrænsedes den af de høje nabohuse, og på den tredje af et lavt træskur med skråtag. Dette skur benyttedes til oplagssted for brændsel. Og så stod der nogle pakkasser derinde og en bunke indpakkede møbler, samt et savelad og en huggeblok. Den lave dør stod åben, og Emanuel var ivrig beskæftiget med at pinde brænde ud. Der blev lysere og lysere i gården, alt som solen hævede sig frem over det store pakhus i nabogården mod øst. Endelig nåde den op over tagrygningen og skinnede nu lys og varm lige ned i hjørnet henne ved vandposten. » Thumsen « lagde øksen fra sig på blokken og vendte sig om mod skurets baggrund. — så, Mortensen, sagde han — nu kan man da komme ud og slikke lidt solskin! og han gik hen under det lille vindue dybest inde i krogen og løftede forsigtig noget op med begge hænder og bar det ud gennem døren. Det var en hane. Den ældste hane, som nogen sinde har levet i kristenheden: skindmager, plukket og tilrakket! Dens vinger hængte den slapt ned langs siderne, og den havde kun to forpjuskede og knækkede fjer i halen. Dens ben syntes unaturlig lange. Men dens hæle var forsynet med et par vældige sporer, der bagtil krydsede hinanden som et par klinger. Uden at kny lod den sig bære over gårdspladsen og hen i hjørnet, hvor solen skinnede. — her kan Mortensen ha’ det lunt og godt! Sagde Thomsen og stillede dyret med iagttagelse af alle forsigtighedsregler ned på stenbroen — her har man sommer! Mortensen dinglede som i søgang, forinden den fik fodfæste. Men omsider stod den der. Halsen var slapt bøjet nedad og næsten skaldet. Øjnene lukkede. Den kunne ikke løfte sit hoved; og dens rynkede, brungule kam daskede mat ned til siden. Men på dens strikkepindeben sad de martialske sporer. Den lignede en eskadronchef på halvfems. — man har det nok skidt? sagde Thomsen med uendelig medynk i stemmen og strøg hanen varsomt henover den forpjuskede ryg — man er ble’en en skrædder.... Dyret vaklede under berøringen af hans hånd. Øjenlågene glippede op og i, og hovedet nikkede. Emanuel havde stukket hænderne i bukselommerne og stod en stund i dybe tanker og stirrede på sin ven. Så gjorde han resolut omkring og gik ind i skuret og tog fat på brændet. » Knors « og » Mortensen « var født ude på møllegården, kort før den gamle Thomsen døde. Og da ejendommen et par måneder efter var bleven solgt ved auktion, og Karen og sønnen flyttede ind til byen, havde Manuel taget dyrene med. Knors havde hedt knors fra fødselen af, og Mortensen havde fået sit navn efter en gammel møllerkarl, som endnu gik derude. Manuel havde grædt, som var han bleven pisket, da han rullede ud af sit barndomshjem. Og mor Karen havde siddet bleg og stille ved hans side og tysset på ham og snakket godt. Knors havde han haft på armen, og Mortensen havde kukkeluret i en lågkurv ved hans fødder. Det var nu på nær femten år siden. Og han var dengang nitten og havde aldrig nogen sinde været to dage i træk borte fra fædrenegården. — naturligvis blev han til spot og spe i købstaden, den lille, kluntede bondeknold med det runde måneansigt og de små, rødkantede griseøjne. Og så var jo tilmed hans ene skulder noget hængende, så at den højre arm, når han gik ned ad gaden, syntes betydelig længere end den venstre. — han løber sidelæns, sagde man om ham — han har kun en nyre ligesom hundene! Til at begynde med » løb « Manuel nu for øvrigt ikke meget. Han holdt sig fortrykt og forkuet inden døre. Og hans tanke kredsede og kredsede om gården derude, om møllen og haven og alt det, han og moderen havde måttet forlade. Men så en skønne nat, et årstid efter flytningen, havde han en drøm. Det vil sige, selv kaldte han det » en åbenbaring «: faderen var kommen til ham og havde sagt, at den nye ejer ville gå fallit, og to ejere til, og så ville Emanuel få hele herligheden tilbage! I drømmen var der også indvævet noget om, at den ikke ville gå i opfyldelse, om knors og Mortensen gik hen og døde, forinden de atter havde betrådt deres fødesteds jordbund. Om morgenen var Emanuel vågnet med en stor beslutning i hjertet. Han ville tjene penge! På enhver façon tjene penge; om han så skulle køre med latrinvognen gennem byens gader! Klokken var kun fem, og det var ganske mørkt endnu. Men han havde tændt sit lys og havde klædt sig på og var gået ind til mor Karen, som lå og sov. De havde hver sit lille tagkammer til soveværelse. Madam Thomsen var jo faret over ende i sengen og havde stirret vildt på sønnen: — i Jesu velsignede navn, Manuel....! Men Manuel havde rolig sat sig på stolen foran sengen med lyset mellem hænderne. — man har haft en åbenbaring! sagde han. Mo’r Karen stak i at græde: —• å herregud, at det skulle komme så vidt med dig.... Så begyndte sønnen stille og behersket at berette om sit drømmesyn; om hvad faderen havde sagt om gården, om de nye ejere og om knors og Mortensen. Den gamle sad stadig oprejst i sengen og lyttede til hans tale: — vi mennesker drømmer jo så meget, Manuel... — jamen en så far livagtig for sine øjne, mo’r Karen! Han stod nede for benenden af sengen. Og man hørte ham lukke døren, da han gik! Madam Thomsen rystede på hovedet. — jamen pengene, pengene! sagde hun — hvor skal di komme fra? — man vil erfare det! nikkede sønnen højtideligt — når far kommer igen! — gør han da det, Manuel.... — det sagde e han! — og du tror, der er no’en rimelighed i det...? — man så ham jo! sagde Emanuel med lynende, fanatiske øjne — man så ham jo, som man ser dig! Den gamle tav. Hun vovede ikke mere at sige drengen imod. Han så så » forfløjen « ud, syntes hun, dér i nattens mørke. •— samme dag skulle der være auktion i hotellets sal. De Thomsenske møbler stod derhenne mellem en hoben andre sager. Og de lyste op blandt al det meget skrammel, thi det var gode, solide mahognimøbler. Madammen var bleven tilrådet at tage dem med til byen, da man der rimeligvis kunne få mere for dem end ude på bondelandet. 1 over et år havde de stået og fyldt op i hjørner og kroge hjemme i det lille hus. Hun nænnede ikke at skille sig af med dem. Dog nu i dag klokken ti skulle de sælges. Men straks det blev lyst, gik Emanuel hen i auktionslokalet og tog møblerne tilbage. Man havde betænkt sig, sagde han, de skulle vente til en anden gang. Byen lo, morede sig og blev arrig. Og ved denne lejlighed var det, at Emanuel havde erholdt navnet » Thummelumsen «. Men et par timer efter var møblerne kørt tilbage til huset og stuvet sammen på loftet og i skuret over gården, så godt det lod sig gøre. Madam Thomsen rystede og rystede på sit hvide hoved. Men der sad i hende en mystisk skræk for natten. Og så var Manuel jo til syvende og sidst et mandfolk; og dem havde hun altid været vant til at betragte som de klogeste. — så blev butikken indrettet. — far har sagt det! sagde Emanuel. Og så turde Karen ikke kny: — han har altså våren hos dig igen, Manuel... — det hedder været, mor Karen. — ja, åja, jeg skal se og huske det.... Du har altså snakket med ham...? — ja. I nat. Der var kommet en egen striks og tilknappet mandighed over den lille Thomsen, siden han var begyndt at stå i rapport til det hinsidige. » Åbenbaringerne « Havde stivet ham af og gjort ham energisk. Han havde fået et mål. Og han arbejdede med ti hestes kraft på at nå det. Var i uafbrudt virksomhed fra morgen til aften. Han indrettede selv butikken, snedkererede og hamrede, lavede disk og hylder, malede og fejede og polerede. Og da alt var færdigt, og der var kommen gang i handelen, som Karen passede, fandt han på de tusinde ting for også selv at tjene penge. Han gav sig til at lave småsager af pap og læder, hånd kufferter, tasker og etuier, som blev udbudt i forretningen. Han forsøgte at grundlægge en eksport af brugte frimærker. Og han gik ud på landet hos bønderne og købte gamle møbler og billeder og kobber- og messingsager, som han så fiksede op og solgte til langt over det dobbelte af, hvad han selv havde betalt for det. Han skrev en udmærket smuk og læselig håndskrift og skaffede sig derved afskrivningsarbejde fra herredskontoret og et par af byens sagførere. Han ansøgte om at blive telegrafbud. Og han var endogså et par gange mødt op på byens jærnbanestation og havde tilbudt de rejsende at transportere deres bagage til hotellerne. Men denne trafik havde dog de bestaltede dragere og byens to bybude vidst at sætte en stopper for ved deres massive spottegloser og drillerier. Dog, penge skrabede han sammen. Han spinkede og sparede på alle optænkelige måder. Det var næppe, at han undte sig selv og sin moder føden. Den gamle måtte aflægge ham regnskab for hver synål, der blev solgt i butikken. Og han udbetalte husholdningspengene. I det første årstid efter indflytningen havde madammen holdt en lille skolepige til at løbe byærinder og hjælpe sig i huset. Hendes løn var to kroner om måneden og middagsmaden. Men en god dag fik hun sin afsked. Emanuel mente, at de ene to mennesker nok kunne klare sig foruden. To kroner om måneden var fireogtyve kroner om året! Ikke at tale om føden!! — og så tog han selv fat: vaskede gulv, fejede gade, polerede vinduer, hentede vand og brænde og travede byærinder mere sidelæns end nogen sinde og med den lange arm daskende ud i luften som en vinge på en mejemaskine. folk lo naturligvis. Og han lod dem le. — vent, til man kommer ud på gården! Sagde han og kneb sine små griseøjne sammen på en mystisk-underfundig måde — så bli’er det min tur! Thi det var jo det, der bar ham oppe og gjorde ham næsten ufølsom for byens latter og øgenavne: det, at han nærede en fuld og fast overbevisning om, at den dag ville komme, da han skulle drage med pomp og sejr tilbage til sin fædrene ejendom. Men dette motiv til sin flid og hele sin gøren og laden holdt han omhyggelig skjult for alle undtagen for mor Karen. Og for at ingen skulle ane, at han i tidens løb virkelig sparede sig en temmelig stor kapital sammen, anbragte han sine penge i en bank i hovedstaden. Men så snedig var han, at han stadig havde nogle hundrede kroner stående i byens sparekasse. Og, for at holde skinnet vedlige, tog han snart en ti—tyve kroner ud og satte snart en ti —tyve kroner ind, når skatterne skulle betales, eller når han havde gjort en handel, der rygtedes. Han var ikke for intet runden af bondeæt; og folk måtte jo være klare over, at han og moderen tjente mere, end de forbrugte. men ikke engang madam Thomsen anede hvor meget. Manuel var færdig med sin brændehuggen for i dag. Han stillede pindene op langs skurets trævæg, fejede huggeblokken og gulvet rent for spåner, og hængte øksen op på dens to søm i vægstolpen. Så så han sig et øjeblik mønstrende om, fandt alt i orden og gik ud i gården. Solen var ved at forsvinde bag det høje nabohus. Der faldt vel endnu en stribe lys ned i hjørnet henne ved muren. Men den var smal og mager. Hanen sad slap og sløv og gammel i sin krog ved posten med hængende vinger og hovedet bøjet mod jorden. Den havde ikke rørt sig af pletten, siden den var bleven plantet der. — nå, lille Mortensen, sagde Thomsen og gik hen til den — nu er der ikke mere sol for i dag. Nu er det nok bedst, man kommer ind i sin lille rede. Og han tog igen dyret forsigtig mellem sine hænder og bar det ind i skuret i det bageste hjørne under vinduet. Der var et lag sand på gulvet og derover var bredt halm og dun og visne blade. Og oppe på væggen var der anbragt en pind vel i en halv alens højde. Men det var fem år siden, Mortensen havde kunnet sidde på den. Og førstkommende 27. Maj var det akkurat tre år siden, han sidst havde galet. der skulle være møde i foreningen » De danske ædedolke «. Omtrent midt i Søndergade, på hjørnet af Maren smeds gyde, lå hotel » Stadt gammelkøbing «. Der holdt foreningen sine møder i en mindre sal i stueetagen ud mod gyden. Der holdtes fire årlige møder, tre om vinteren og et om sommeren. Dette var årets sidste vintermøde. Kontingentet var to og tyve kroner kuverten; og man lagde for med tre stive lysholmere. Forplejningen havde ellers ved foreningens stiftelse været blot og bar national; deraf navnet. Men da gamle redaktør Heilbunth i fjor blev valgt til formand, fik han den pågældende paragraf ændret derhen, at drikkevarerne i det mindste kunne være internationale, om stemmeflerhed opnåedes. Og den opnåedes øjeblikkelig med alle stemmer. Det var ligeledes Heilbunth, der hav

1898_Wied_Slaegten

Gustav

Gustav

Wied

Slægten

male

male

dk

Wied

Slaegten

Wied

Slægten

Roman

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

Baroniet næsset med afbyggergårdene julianelund og skovlyst var blevet oprettet ved patent af i ite oktober 1805 af gehejmekonferensråd Hannibal Hieronimus v. Leunbach i hans alders firsindstyvende år. Først på dette tidspunkt af sit liv opdagede nemlig den gamle herre, at slægtens besiddelser var ved at gå al kødets gang. Syv jævnstore herregårde havde tre generationer depenseret. Hans excellence havde selv tabt den sidste ved et uheldigt spillebord på sin femoghalvfjerdsindstyveårige geburtstag. Og nu, da der af alle herlighederne kun var hovedgården næsset tilbage, tog han den kraftige beslutning at rebe sejlene. Han lod til den ende hele den sydlige, samt de tre fjerdedele af den østlige og vestlige fløj af slottet nedrive. Solgte sten og tømmer til de omliggende bondebyer og oprettede af stumperne baroniet næsset med en fideikommiskapital stor 25,000 rbd. og den dag, han erholdt patentet egenhændig underskrevet af kong Frederik vi som regeringens indehaver, lod han sin ældste søn, Helmuth Hieronimus v. Leunbach, der beklædte en slags godsforvalterstilling på gården, kalde for sig og talte til ham sålunde: — hrm! Lykken har på længe ikke været os v. Leunbachere gunstig, min kære Helmuth! Konjunkturerne har i en årrække været noget uheldige!... Å, ræk mig det glas Kognak, min dreng! — tak!... Og, hrm! hrm! hvad jeg ville sige: vi ser os af den grund desværre ikke i stand til at efterlade dig vor fædrenearv ubeskåren! Men har vi derfor besluttet at gøre dig en cadeau på anden måde, idet vi har gjort næsset til Baroni og dig til baron! — — hans majestæt, vor allernådigste prinsregent, hvis forstand gud oplyse! har under i ite oktober sidstleden sanktioneret denne vor beslutning. Du er nu baron, min dreng; og tegnelærer Mortensen i Horsens vil om få dage have konstrueret dig et våben efter udkast af os... Hrm! — — ja gå så kun over i dine værelser igen! Og gud være med dig! « min dreng » var dengang noget nær 60 år og forlængst fader til Hannibal Hieronimus v. Leunbach, der ægtede sin kusine Juliane almaviva levenhofph berendskjold og med hende avlede Helmuth Hieronimus levenkofph berenskjold v. Leunbach ( den nuværende bruger af baroniet ), og en yngre søn Hannibal Hieronimus levenkofph berenskjold v. Leunbach, samt nogle døtre, som ikke interesserer os. Om slægtens to første baroner er her kun at meddele, at Helmuth Hieronimus i en øjeblikkelig forlegenhed lod omhugge og bortsælge den pragtfulde, vel en Fjerdingvej lange lindeallé, som førte fra næssets grænse mod syd lige op til indkørselsporten... Og at Hannibal Hieronimus ( altså ham, der ægtede sin kusine Juliane almaviva, og ved hende blev fader til vor Helmuth, hvorom denne historie beretter ) i en mere permanent trang for kontanter lod i fem på hinanden følgende år alle sine udhuse blotte for det alentykke egetømmer, som havde stivet hans families" Tage og mure af gennem århundreder. Han påstod, at disse bjælker vare for svære. At de tog pladsen op for sæden. Gjorde laderne for små! — hvorfor han lod dem erstatte af tynde fyrrerafter, som han huggede i sine egne skove. Og så døde han. Han stod i tvende døgn på tit de parade i slottets riddersal og blev derpå bisat i familiebegravelsen i næsgårdenes sognekirke. En uhyre frokost på 2 à 500 kuverter blev givet på næsset. Hans l’hombre- og jagtbroder pastor h i: b i: Adolf Mascani holdt festtalen. Og mange øjne vare våde. Hvornæst Helmuth Hieronimus, vor Helmuth, succederede 35 år gammel. I de første år af vor helts regeringstid levede enkebaronesse Juliane på slottet hos sønnen. Og de havde det udmærket sammen. Han tog sig ivrigt og dygtigt af gårdens drift. Og hun sørgede som hidtil for den indre husholdning og hustugt. Men så var det, at Helmuth under et terminsbesøg i København traf Fru Alvilda raskowitz, født Rosenvinge, af de Rosenvinger til Bastholm, forelskede sig i hende, friede, fik ja og giftede sig. Og så måtte jo den gamle frue vige tronen. Men da hun allerede tidligt var hærdet i livets digel, gjorde hun det til at begynde med uden at kny.... Se nu er det vel bedst, vi får lidt at vide om hende: efter en barndom i næsten fattige kår ( hendes moder var enke efter en uformuende amtmand ) var hun, knap sytten år gammel, bleven gift med sin fætter Hannibal Hieronimus v. Leunbach til næsset. Han var dengang 40 år og forelsket i hende som en Bjørn i en honningkage. Men hun ville til en begyndelse ikke have ham. hun skulle, sagde hendes fortræffelige moder, der sad hen med seks ugifte døtre. — nej! sagde Juliane. Men så blev putten spærret inde. I fjorten samfulde nætter og dage sad hun indelukket på et ensomt loftsværelse. Føde blev der sat ind til hende tre gange om dagen. Hvorpå døren igen omhyggelig låsedes. Ingen fik lov at besøge hende. Ingen fik lov at se hende. Moderen fortalte, at hun led af et smitsomt halsonde. Bøger fik Juliane ikke at læse i, håndarbejde ikke at sysle med. Alle møbler var flyttet ud af stuen med undtagelse af en stivrygget stol og en seng. Og aften efter aften mødte moderen frem og spurgte sin halsstarrige datter, om hun nu ville ægte sin kære fætter og blive herskerinde på næsset. — nej! I tretten døgn holdt pigebarnet stand. Men den fjortende dags aften gav hun sig over. Og tre uger senere fejredes brylluppet, og hun gik i brudeseng med fætter Hannibal og var nu hans retmæssige baronesse for gud og mennesker. Til at begynde med græd jo den unge frue meget bitterligen og gemte sig, halvt ræd og halvt fornærmet, i slottets mest afsides liggende værelser. Men så en skønne dag havde hun taget sit parti: hun ville more sig! At græde og klage var kun lidet underholdende i længden. Og det ødelagde desuden hendes teint.... Og så blev der da atter liv og lystighed på leunbachernes gamle Borg. Giger og fløjter rørtes, og muntre fødder strøg hen over riddersalens knagende gulv! Baronesse Juliane var regerende dronning. Og hendes aldrende Hannibal solgte gladeligen egetømmeret i sine loer og lader for at klæde hende op i Zobel og mår! Og tider kom, og tider gik. Men baronesse Juliane forblev lige smuk og lige ievelysten. At hun i årenes løb blev moder til fire små leunbachere, ændrede ikke hendes syn på livet. Hun overlod børnene til Ammer og barnepiger og red og kørte gennem mark og skov ved dag og aften i solskin og regn. Og om nætterne var hun enten selv værtinde, eller hunfejredes af mænd og kvinder rundt på egnens gårde som gæstelagenes stolteste frue. — og da hendes Hannibal omsider, ifølge naturens og sit adelspatents ubrydelige love, blev mæt af hende og begyndte at søge fremmede gudinder, da lo hun blot op med en kraftig og sund matronelatter: hun havde for længst set alt for meget af livets fastnachtsspiel til at kunne forfærdes og forarges.... Men hun blev dog noget mere reserveret, noget mere afvisende i sin optræden. Forskansede sig bag sit hus og sine børn og holdt sig en del inden døre. Naturligvis fik hun også et let anfald af religiøsitet. Men det fortog sig snart. Thi efter moden overvejelse fandt hun kogebogen mere menneskelig end bibelen. Hun var, kort sagt, bleven en praktisk natur. Og da manden døde, og sønnen overtog baroniet og senere gik hen og forlovede sig, da vidste hun, at hendes time som herskerinde på næsset var slået. Og til at begynde med veg hun rolig og behersket pladsen, som det sømmer sig en detroniseret dronning, der kender sin pligt. Men hun glemte aldrig, at hun havde været dronning. Fra slottet var hun forjaget, der var hendes magt endt; det havde hun indset fra sit allerførste møde med svigerdatteren. Men af sine fordums hofsinder rundt på egnens proprietærog præstegårde krævede hun samme dyrkelse og underdanighed, som da hun i sin tid gjorde disse eksistenser den ære at beværte dem ved sit taffel i slottets hundredårige spisesal. og da hun, alt som årene randt, var bleven mere og mere hensynsløs renaissanceagtig i sin mund og hele sin optræden, holdt hun alle oprørske sjæle i knurrende ave.... Men her vil vi slutte forhistorien. der var opført tre æreporte: en midt i landsbyen mellem præstegårdshaven og skolen. En ved godsets grænse, der hvor den nyplantede poppelallé begyndte. Og endelig en tredje foran gårdens indkørselsport. De bestod alle af lysegrønt bøgeløv isprængt med små papirsfaner. Løvet havde været ganske frisk til morgen, men var nu en del medtaget af junidagens sol. Klokken var tre eftermiddag. — nu kommer de! råbte præstens Clara og for ned ad udsigtshøjen, så at den hvide kjole strammedes ind om hendes slanke ben, og stråhatten fløj hende af håret og blev liggende som en blomstersmykket oase midt i grusgangens ørken. Hun havde set herskabsvognen komme frem oppe mellem bakkerne mod syd. — der er de! gentog hun forpustet og segnede om på puffen lige inden for havestuedøren. — sig det til far! sagde præstekonen og hævede sig ilsomt fra sofaen. hun så ud, Fru Mascani, som var hun lavet af en blød, hvid dej tilsat med rigeligt gærstof. I dagens anledning var hun iført en storternet, nystrøgen sirtses kjole og lignede, idet hun rejste sig, en af disse omfangsrige, lidt undersætsige ballondamer, der går til vejrs ved markeder og dyrskuer. Clara fløj hen til studereværelsets dør, som hun gav sig til at hamre på med begge hænder: — der er de, far! — nu kommer jeg! lød præstens røst indenfor. — vi går op på udsigtshøjen! meldte fruen henvendt til døren — hvor er min hat, Clara? Clara kom stormende med hatten ude fra entreen. — du er så voldsom, barn! sagde Fru pastorsken og svedte mildt allerede ved tanken om at skulle følges med datteren — dæmp dig! Det må se ud, som om vi ganske tilfældigt befandt os deroppe! — — min gud, der ligger jo din hat! Sagde hun, da de kom ned i nøddegangen. — ja, den fløj af mig før! lo Clara og anbragte hatten på dens rette plads. — du ligner ikke min familie! sukkede præstefruen og steg pustende op ad højens trappetrin, hvor damerne tog plads på bænken — desværre! Lød det, da hun havde sat sig til rette og ordnet ballonen. heroppe fra bænken kunne man overse et stort stykke af landevejen, der førte gennem landsbyen og ind til købstaden. — nu er vognen nede bag troldebakken! sagde Clara. Lige over for præstegårdshaven lå skolen, og bag denne, på en banke, kirken med sine hvide mure og sit røde tag. Og den skinnende, blåhvide himmel dannede baggrunden. Og nu i dag indrammedes oven i købet det hele lille billede af æreportens bøgeløv. — men hvor bliver dog far af! udbrød pludselig fruen. — der kommer vognen frem nede bag smedjen! Og vi må være her alle! En nedslået Landauer svingede rask omkring det lille, sodede hus nede ved foden af troldebakken. Hestenes sølvpletterede seletøj blinkede i solen, og kusk og tjener sad som skårne i træ på den høje buk. — hun er i lyst! sagde Clara, der havde nappet et glimt af bruden, da vognen drejede. — lige idet de kører ind under æreporten, rejser vi os! nikkede pastorinden — men det må ikke se arrangeret ud! Kedeligt, at jeg ikke har fået mit strikketøj med! Nu kom pastoren ilende med lange skridt ned gennem nøddegangen. Frakkeskøderne stod ud i luften efter ham. — nej der, Adolf! sagde fruen, og pegede hen på den anden ende af bænken, da han ville sætte sig ved siden af hende — med Clara imellem os! Det ser så hyggeligt ud. Pastoren tog plads ved siden af datteren. — lige idet vognen ruller ind under æreporten, rejser vi os og hilser. Men ikke for dybt! — tror du, datteren er med, mor? spurgte Clara. — naturligvis har hun sit barn med, ja! — det er han kommen nemt til! sagde præsten. — selv får han vist heller ingen. — hvorfor dog ikke? spurgte Clara nysgerrigt. — han er for fed, min stump. — Adolf! lød det advarende fra fruen. — du behandler mig altid, som jeg var syv år, mor! vrissede Clara fornærmet. — det er barnet i os, man skal leve på! Mente pastorsken. Men Clara lagde sig kælent op til sin fader og hviskedee: — hvad vil det sige, at baronen er for fed? Præsten smilede og sendte sin kone et ondt blik: — jeg tør ikke for din mor! sagde han — hun er romantiker. Hun tror endnu, at de små børn kommer ud gennem øret! Fru Mascanis store, bløde butterdejgsansigt bævede, og hun skulle lige til at svare, da Clara i det samme råbte: — der er vognen! Og der lød et smældende piskeknald, og landaueren rullede ind på landsbyens knudrede efterligning af en brolægning. Præstefamilien rejste sig og strakte Hals. — datteren er ikke med! meldte Clara, der tittede ud mellem to grene. Så lød et nyt knald, og vognen kørte ind under æreporten. — goddag, goddag, hr. Baron! Og velkommen til egnen, Fru baronesse! lød det fra udsigtshøjen, hvor præstefamilien stod og kniksede og vinkede og ganske havde glemt den anbefalede reservation. Parret i vognen smilede og vinkede igen. Og man hørte baron Helmuths dybe stemme råbe: — tak, tak, hr. Pastor! Og så skjultes køretøjet af havens træer. — hun var nydelig! udbrød Clara. — ja nydelig! gentog pastoren. — malet! sagde fruen, og gæren i hende ligesom hævede sig. men herskabet rullede videre gennem landsbyen, hvor mænd, kvinder og børn stod i døre og bag vinduer og nikkede bondetrevent eller gloede dumt.... — her begynder vores ejendom, ville! sagde baronen og slog bredt ud med hånden, da ekvipagen kørte ind under æreport nummer to. — jeg ved det. Du fortalte mig det to gange, da jeg var her i efteråret med moder. Pause. — lige herfra og op til gården har været en voldsom storartet lindeallé! begyndte baronen •gen- — så—å? — ja. Men den huggede kammerherren engang, da han trængte til penge... min fars far. — det hvide hus der med det lille flag foran? Spurgte baronessen og pegede. — der bor vores skovfoged. — er dine folk på arbejde, siden man ikke ser noget ti! dem? — nej, de er vist oppe for at modtage os på gården.... Er folkene oppe på gården, Jens? — ja, hr. Baron! Kusken svarede uden at røre sig. Han løftede bare piskeskaftet op til hatteskyggen. Så kørte man igen en stund af sted i tavshed. Slotstårnets spir begyndte at titte frem over skoven forude. Og af og til, når vinden bevægede træerne, sås et blink af en solbeskinnet hvid mur. — jeg lå satans skidt i nat, ville, sagde baronen pludselig og skudrede sig. — ja, man sover aldrig godt om bord. — nej, køjerne er alt for smalle!.... Det skal blive rart at komme i sin egen gode seng, hvad vildemor? Han greb hendes lille, behandskede hånd med begge sine brede bjørnelapper og så på hende omtrent som en hund, der ikke ved, om den gør sig skyldig i en forseelse eller ej. Fruen lod ham beholde hånden; men så til siden uden at svare. Det var næsten, som om baronen blev dumdristigere ved denne diminutive gunstbevisning. Hans store, godmodige ansigt rødmede af glæde, og han gav sig til med et par frygtsomme fingre at kærtegne hendes håndled oppe under ærmet, der hvor handsken endte. Og hans stemme dirrede af bevægelse, da han sagde: — jeg lå og længtes så voldsomt efter dig i nat på dampskibet, ville! For siden juleaften, da du sagde e til mig, at jeg ikke måtte gå til... Ikke måtte... så har jeg heller ikke! Hun rev hånden til sig og vendte sig helt bort: — du er dog så... massiv, Helmuth! Baronen så ganske betuttet ud og skævede op til bukken, hvor kusk og tjener sad med stive rygge. Så strøg han hende ned over armen, så blødt han formåede: — ikke vred, lille vildemor! bad han med kælen stemme — jeg troede jo... jeg mente jo, at du, der har været gift før.... — men så hold dog engang op! afbrød hun ham. Men samtidig måtte hun smile mod sin vilje af hans bjørnenaivetet. Og da han så hendes smil, lyste hans små brune øjne og hele ansigt af fryd. — kan hr. Baronen se, der er forvalteren med folkene! Det var kusken, der tillod sig at tale med pisken ved hatteskyggen. Alleen gjorde en svingning, og vognen kørte nu frem mod den høje, hvælvede indkørselsport, som gennem ladebygningen førte ind til avlsgården. portbuen var smykket med bøgeløv og flag. Og på begge sider af den stod gårdens karle og piger og husmænd med deres koner og børn opstillet. Mandfolkene til højre og fruentimmerne og børnene til venstre. Så snart skaren fik øje på køretøjet, gav den sig til at vifte med hatte, huer og tørklæder og brød ud i et brølende hurra. — de holder nok meget af dig, Helmuth? sagde baronessen. — nå—å, mente Helmuth — det er nok snarere risengrøden og kalvestegen, de råbe hurra for! Forvalteren og mejeribestyreren dirigerede hver sin flok. Alle var de i kisteklæderne. Forvalteren havde nystrøget krave på og højrødt slips. Mejeristens var derimod græsgrønt. — længe leve vort nådige herskab, baronen og hans unge brud! brølede forvalteren. — hurra—a! skreg hoben og svingede på ny med hattene, huerne og tørklæderne. — i fryd og velstand svæve! peb mejeristen. — hurra —a! — tak, folk, tak! nikkede baronen og lettede på hatten. Og hendes nåde smilede huldsaligt og besvarede viftningen med sit kniplingsbesatte lommetørklæde, der ikke var større end en god desserttallerken. Så buldrede landaueren ind under porthvælvingen og frem igen hen over avlsgårdens toppede brosten. Og der lå så slottet lige foran dem. Baronen bøjede sig ud over vognkanten og så op mod det med et lysende blik. Det så også helt imponerende ud med sin vældige façade og sit høje, kobberhængte tårn, hvis øverste, hvide murkant og spidse, irgrønne tag lyste i eftermiddagssolen. — det er en voldsom kasse å se på! sagde han grebet. Han blev stadig imponeret, hver gang slottets størrelse rigtig gik op for ham.... Mellem avlsgården og borggården stod seks kuppelformede, klippede lindetræer. Tre på hver side med to rødmalede hundehuse imellem for at markere gennemkørselen. Allerede da landaueren rumlede ind under porthvælvingen nede ved Alleen, var lænkehundene faret frem af deres huler og dansede nu vanvittige rundt, medens de raslede med deres jærnkæder og glammede op med deres stemmer, som var ganske ru og hæse af mange Års tjeneste i slud og kulde, regn og sol. — Hektor og Ajax, vil i holde mund! truede baronen. Og dyrene luskede med halen mellem benene ind i deres villaer. — der står din moder oppe! sagde baronessen og pegede frem mod indgangsdøren i tårnet — men hvem er det lille, underlige væsen, der står bag ved hende? — det er jo den døvstumme! Lige idet vognen svingede ind på den gruslagte kørebane omkring borggårdens grønne plæne, kom en blankbrun hest farende frem fra haven bag slottets vestre fløj. Uden grime og uden seletøj var dyret; dets manke og hale flagrede for vinden, og der fløj en regn af sand og småstene frem under dets hove. Da det fik øje på hestene foran vognen, standsede det brat op og udstødte en høj, prustende vrinsken. — satan også! brød det ud af baronen — nu er hejmdal kommen løs igen! Hva’ er det for noget smøleri! — bare her nu ikke bli’r komedje, hr. Baron! Sagde Jens og glemte ganske at løfte pisken — for den nærmer hoppe er villig. Hingsten vrinskede på ny, og den nærmer kørehest svarede med en dyb, gurglende lyd, der lød som en kalden. vognen var standset. Kusken svang pisken hen mod hingsten og knaldede løs. Men det var, som dyret ikke hørte det; thi pludselig rejste det sig på bagbenene og gik nogle skridt fremad i al sin vælde: dets øjne skinnede, dets øren stod strittende oprejst, og ud fra dets røde, opspilede næseboer stod der en tæt, fin damp som to søjler frem i luften. — Helmuth, Helmuth! skreg baronessen og greb sin mand i armen. — jamen han ser sgu godt ud, ville! sagde baronen beundrende. Oppe fra portalen i tårnet havde også lydt et skrig, et uartikuleret, underligt, hæst skrig. Det kom fra den døvstumme, der samtidig gjorde omkring og flygtede ind i huset. Enkebaronessen derimod blev stående høj, matronebred og imponerende foran de åbne døre og råbte med en dyb, mørk stemme, der var vant til at byde og blive adlydt: — tag pisken, Helmuth, og stå af vognen og jag ham væk; ellers risikerer du, at han splintrer hele herligheden! Baronen skulle netop til at parere ordre, da hingstepasseren, gamle Jørgen, kom løbende ind fra haven, sveddryppende, på bare strømpefødder og uden hat. — hva’ er det for noget forbandet svineri! Råbte baronen ham i møde, mørkerød i ansigtet af vrede — kan din gamle idiot ikke passe, hvad du skal! Hva’ tror du ellers, du får kost og løn for? — han har smøjet tøjret a’ sig, hr. Baron! Svarede Jørgen med rystende gammelmandsstemme. — ja, det ser jeg sgu nok! Gå hen og læg det på ham! — Jovel, hr. Baron, straks! Jørgen stod med tøjret i hånden og gik nu dristig hen til hingsten, der, i samme øjeblik vognen standsede, var travet hen ved siden af den nærmer kørehoppe, som den nu prustende og stampende stod og bed kærtegnende i manke og Hals. — kom så bitte hejmdal! sagde den gamle og strøg dyret ned over bringen. — bare den ikke gør en ulykke på ham! Hviskedee baronessen angst. — den kender ham! sagde baronen. Og virkelig havde Jørgen fået listet tøjret på hingsten. — vøv det om træet der! sagde Jens oppe fra bukken. Og pludselig var forvalteren og et par karle også kommen til stede. Og tøjret blev slynget to—tre gange om det nærmeste træ. Så slog kusken et knitrende kald, kørehestene sprang frem, og landaueren rullede op for portalen...... — hæl fniste Niels tjener, da han havde fulgt herskabet op ovenpå og igen kom ned ad tårntrappen for at hente plæder og rejsetæpper — hæ, du, Jens! Hejmdal ha’de nok også lyst til at holde bryllup! et par timer senere. Enkebaronesse Juliane kom gående høj og statelig ned gennem riddersalen og ud i « galleriet », en lang, fliselagt forhal, der førte fra dagligværelserne over til slottets vestre fløj, hvor gæsteværelserne fandtes. Den gamle dames ansigt lignede en mands ansigt med de stærkt buede øjenbryn og den store, krumme næse. Og så var der også det, at hun bar sit gråhvide hår sat op i lutter små, stive krøller det ganske hoved over. Malet i fløjelskappe og med fjerbaret ville hun have lignet en stolt, gammel rådsherre! Men nu var hun imidlertid iført en søgrøn, langslæbet silkekjole, besat med tætte rækker af sorte kniplinger lige nede fra skoningen og syet efter mode fra slutningen af tresserne: vide, posede halværmer og spidst nedløbende liv. Armene var nøgne fra albuerne. Hvide, runde arme; men nogle underlig store, røde hænder. smykker bar hun: armringe, kæder og brystnåle, en oppe i halsen og en nede på den nederste spids af livet. Og med fingerringe havde hun alle fingrene besatte. — en taterdronning lignede hun, der glædes ved glimmer og glans; selv om den just ikke altid er smagfuld og ægte!........ Niels tjener stod i en lidt medtaget sort kjole og ditto hvidt slips ved fløjdørene ind til spisesalen. da enkebaronessen nærmede sig, slog han dem op på vid gab. — er min søn og hans kone endnu ikke kommen? — nej, baronen og baronessen er endnu ikke kommen! — de ved vel, at der er rettet an? — ja, jeg har meldt det! Den gamle frue lagde sin højre hånd hårdt på tjenerens skulder: — nu er min tid forbi her på næsset, Niels! Sagde hun. Niels smilede diskret: — enkebaronessen ser vel jævnligt ud til herskabet.... — tror det ikke! sagde hun og rystede energisk på hovedet, så at alle de stive krøller dirrede. Derpå gik hun forbi ham ind i salen. Og Niels skød dørene blidt til efter hende.... en halv snes minutter senere blev de åbnet igen, og den unge baronesse trådte hastigt ind fulgt af sin mand. Enkebaronessen vendte sig fra vinduet, hvor hun havde stået og set ned i haven. Og i et kort sekund mønstrede de to damer hinandens toilette. Så smuttede et lille hånligt smil bort bag den unges læber: — undskyld, at de har måttet vente, svigermoder! — jeg be’er! Der blev i dagens anledning serveret fem retter mad og dessert. Og rødvin blev der drukket og moset og champagne og Sherry. Baronen og hans moder spiste kraftigt. Men den unge baronesse nød ikke meget. Man talte om vejret og om bryllupsfesten og om rejsen. Niels gik lydløst rundt og vartede op. — nå Helmuth, sagde den gamle frue — nu er du vel glad, min dreng, at du har fået dig en kone? — ja, det kan du tro, mor! mumlede Helmuth med en kartoffel i munden — og ville er så god og så smuk! Baronesse Alvilda bøjede hovedet og så ned i sin tallerken. ja, smuk var hun unægtelig med det askeblonde, let krusede hår, der faldt løst ned om det blege, ovale ansigt. Hendes mørkeblå, tætsluttende silkekjole endte med en høj, stiv linning oppe i halsen. Og ansigtets og hårets blondhed lyste frem af den diskrete dragt, som en bleg pastel af en dunkel ramme. — i havde vel hver sin køje i nat, stakkels børn? spurgte den gamle frue pludselig. Baronen brast ud i en høj latter. — ja herregud! sagde den gamle stødt — man kan vel tale! I er jo da konfirmerede begge to! — hun er frygtelig, ville! hvad? Den tale er du nok ikke vant til i salonerne ovre i København. — eller i buda-pest! indskød enkebaronessen. — mor! sagde sønnen hårdt og slog hånden i bordet. Og der blev en pause, i hvilken Niels skaffede tallerkener til desserten. — skænk Sherry rundt 1 der blev skænket Sherry. Og tjeneren forlod spisesalen. — jeg tænkte meget på jer i går, begyndte den gamle frue. — vi savnede også svigermoder.... — Helmuth ville jo ikke have mig med. De unge rødmede. -— jeg er rimeligvis ikke fin nok til at være sammen med din familie, lille Alvilda! — jeg syntes, at det var unyttigt at gi’ alle de penge ud, mumlede baronen. — du har allerede brugt så mange nu til flytningen. — jeg kunne da ikke rasle ind i de nøgne Stuer! — hvad skulle du med hest og vogn? Du kunne jo låne hos mig, når du skulle bruge. — tak, min dreng! Rende en hel mil for at hente det! — jamen, når du nu faktumsk ikke har råd! — jeg skal med guds hjælp aldrig falde dig til byrde! Og enkebaronessen knejsede med hovedet, så krøllerne hoppede. — skal vi så ønske velbekomme! sagde hun og skød stolen hårdt tilbage. Ved denne lyd viste tjeneren sig og åbnede fløjdørene. Og baronen bød med et ceremonielt buk sin moder og sin kone armen og førte dem ud. samme dags aften hen ad ti. Enkebaronessen har trukket sig tilbage til sine værelser i fløjen bag riddersalen. De to unge er ene i den store, halvmørke dagligstue, hvor kun en enlig lampe brænder på et lille bord henne foran sofaen i krogen ved kaminen. — jeg glæder mig ubeskriveligt til, at Karen kommer herover i næste uge! siger baronessen — hun vil have godt af at være på landet! — ja—a... nikker Helmuth, der sidder i en lænestol og ser mørkt frem for sig — men jeg ville nu helst ha’ haft dig nogen tid for mig selv, ville. Nu tage er mor jo i overmorgen over til sit hus i Jelstrup, og så var vi to bleven så dejlig alene! — å, Karen kan vel ikke genere! — næi... Men hun deler dig, lille ville! Helmuth rejste sig og gik hen og støttede armene mod ryggen af sofaen, i hvilken hans kone sad — skal vi så gå til ro? spurgte han. — er klokken så mange? — den er ti. — i København gik vi først i seng klokken tolv. — jamen nu er vi jo på landet! sagde han og greb hendes hånd — og så... og så længes jeg så voldsomt efter dig, ville! brusede det ud af ham, medens han samtidig knugede hendes hånd, så at hun var ved at skrige. — men Helmuth, Helmuth dog! sagde hun og rejste sig. — jamen du er jo dog min egen, lille søde kone, Alvilda! han lagde armen om hendes liv — er du ikke? Hun stod rank og høj med bortvendt ansigt og uden at svare. — skal jeg gå ind og klæde mig af først? Spurgte han kælent hviskende. Hun nikkede stille og skød ham læmpelig fra sig. Så greb han på ny hendes hånd, kyssede den taknemmeligt og gik. Og efter et kvarters forløb, da alt var blevet stille inde i soveværelset, slukkede hun lampen og fulgte langsomt efter. — dette var de nygiftes første dag på næsset. Men ovre i det grønne gæsteværelse bag riddersalen sad enkebaronesse Juliane i samme time halvt afklædt foran toiletspejlet med en ikke ganske ren friserkåbe over skuldrene. Bag hende på en høj til øjemedet konstrueret skammel stod den døvstumme og satte papillotter i den gamle dames krøller. Dette var et arbejde, der mindst tog en time. Man sagde, at baronessen holdt både Berlingske morgen- og aftenavis for at få papir nok. — nå, Stasia, lød det fra den gamle dame, idet hun drejede hovedet — så kommer vi til den anden side! Stasia forstod hvert ord, hendes herskab talte. At sige, når hun så baronessens ansigt, så læbernes bevægelse. Som nu i aften i spejlet. Og de førte lange samtaler, de to. Stasia skrev på sin lille tavle, og baronessen svarede mundtlig. Når de da ikke lige netop var uvenner. Thi så kunne der gå dage, hvor de kun skulede hadefuldt til hinanden uden at mæle et ord. Den døvstumme havde engang på en sådan uvejrsdag kastet et glohedt strygejærn efter sin frues hoved. Og baronessen lukkede ofte i hele døgn sin pige inde i det store, røde klædeskab, der stod i en krog oppe under taget på loftet. Men for tiden var de fine venner. — det går jo rigtig snildt for dig i aften, lille Stasia! sagde baronessen og nikkede ind i spejlet, hvor den døvstummes pluskæbede gammelkoneansigt stirrede hende i møde med det vandkæmmede, hørgule hår klappet tæt ind til pande og kinder — du skal nok ha’ den røde brystsløjfe, jeg har lovet dig! Stasias øjne lyste, og hendes krogede fingre spillede som travle edderkoppeben rundt oppe mellem krøllerne. Denne samme røde brystsløjfe havde pigebarnet alt været ejerinde af talrige gange. Men så ofte der kom en kurre på tråden mellem de to kvinder, nappede baronessen den fra hende igen. — så! sagde den gamle frue og rejste sig fra stolen, da den sidste papillot var sat i — kappen, Stasia! Den døvstumme hoppede adræt ned fra skammelen og hentede hurtig en hvid, blondebesat, heller ikke ganske ren, natkappe fra toiletbordet og rakte hende. Medens fruen stod foran spejlet og bandt kappebåndene, vendte hun sig pludselig om og sagde: — så du kan ikke lide Helmuths kone? Pigen virrede med hovedet og skar ansigter. — jeg heller ikke! vedblev baronessen — hun bli’er vist drengen en hård sisken!... Og jeg er da jaget af gårde! lød det hårdt — men enden er ikke endnu! lagde hun til og nikkede — enden er ikke endnu!... Lad os så komme i seng! Stasia greb hende hastigt i hånden og fingererede sig ivrigt hen over kjolelivet oppe ved halsen. — skal vi kvæle hende? spurgte den gamle. Den lille rystede på hovedet og glattede på kjolelivet, som om hun glattede et bånd til rette. — sludder! brummede baronessen — du skal da ikke ha’ den på i nat! — jo, jo! nikkede pigen, som skulle hendes hoved hægtes af. Den gamle dame smilede overbærende. Hvorpå hun gik hen og åbnede den messingbeslåede dragkiste: — her er den! sagde hun og rakte den døvstumme en stor, højrød silkesløjfe — men lad mig nu se, at jeg ikke skal tage den igen i morgen, Mamsel! Stasia lagde hånden på hjertet og svor evig troskab. — klæd sig så af! Og lydig gav den lille sig til at afføre sig sine klæder. Enkebaronessen tog et par skridt hen mod sit sovested. Men pludselig standsede hun, vendte om og gik hen til et af vinduerne, hvis øverste haspe h ( den nederste manglede som på de fleste af gårdens vinduer ) hun åbnede, og bøjede sig halvt ud over karmen: — nu er de gået til ro derovre! sagde hun og trak vinduet til igen. Den døvstumme blinkede snedigt med sine små, onde pindsvineøjne og viste i et bredt grin alle sine tænder. På baronessens ansigt trak det også op til et smil. Men så besindede hun sig og sagde hårdt: — lad være med det fjæs, Stasia! Du ligner Maren farlis! Og så gjorde hun hastig omkring og gik ind i en slags alkove, hvis sengested fuldstændig skjultes af et storblomstret sjirtingsforhæng. Derinde stod to senge: en stor, solid dobbeltseng af mørkt mahognitræ; heri sov den gamle frue... og en lille, bitte jærnseng til Stasia. Lidt efter listede også den døvstumme sig ind bag forhænget. Hun svømmede forsigtigt af sted i en uhyre natkjole, der havde tilhørt hendes herskab. Og på brystet skinnede den højrøde, gloende silkesløjfe. — pjattehovede! mumlede baronessen nede mellem dynerne — hun bilder sig nok ind, at hun også skal i brudeseng! 34 så blæste hun lyset ud, og i skæret af den osende tane så man to fingre komme frem og klemme den sidste rest af ild til døde. Og snart slumrede trindt om på slottet alt levende undtagen rotterne. slottet næsset, d. 4. Juli 18.... K_ære lille moder! Jeg lovede jo rigtignok at skrive, straks jeg var kommen hertil, for at fortælle dig, hvordan rejsen var gået; men vi har haft så travlt med at ordne skolen og det hele; og så ville jeg også vente et par dage for at fortælle dig, hvorledes jeg synes om det her. Karen var slet ikke søsyg på turen, men naturligvis jeg, og hun var så sød og kærlig imod mig, det lille skind, så jeg kommer vist til at holde meget af hende. Dampskibet standsede midt i fjorden, og vi måtte ud i en båd for at komme i land, det var ikke rart. Der holdt så vognen fra næsset, en fin Landauer kan du tro, med kusk og tjener på bukken og et par dejlige brune heste for. Hendes nåde var med, og hun og Karen var så glade ved at se hinanden, at jeg følte mig helt tilovers. Men da vi først kom op i vognen og kørte af sted, så var h

1886_Winterhjelm_FarvelHansen

Kristian

Kristian

Winterhjelm

Farvel Hansen

male

male

no

Winterhjelm

Farvel Hansen

Winterhjelm

Farvel Hansen!

Billeder i rødt, optegnede ved Badestedet

n

roman

Reitzel

KB

Tidligere: Findes på: https://archive.org/details/farvelhansenbill00wint/page/n6 .

nan

nan

O

Første kapitel, som indeholder kirkegårdsbetragtninger. » farvel Hansen! « Mere stod der ikke på den i sædvanlig obeliskform oprejste gravsten, der under en sørgende tårepil prydede en for sig selv liggende grav på byens kirkegård. Denne kirkegård var byens eneste gammeldagse idyl, siden den store ildebrand for et snes år siden havde fejet alt andet gammelt bort og endog i den grad ramponeret den idylliske kirkegårds umiddelbare nabo, den gamle hvide stenkirke, at man havde fundet det rigtigst at rive den ned og bygge en ny rød længere nede i byen, hvor den lå mere centralt. Måske var byens folk ikke så glade i det gammeldagse, eller de var ikke tilstrækkeligt idylliske; i ethvert fald var der gerne meget ensomt på denne kirkegård, undtagen når der var fin begravelse, thi da strømmede hele byen til. Ellers passeredes den kun for snarvejens skyld af folk, som boede oppe i den lille husgruppe ved » Dammen «, en fattig levning af den gamle by, sparet af ildebranden, fordi den lå så afsides, eller fordi ilden forsmåede at befatte sig med disse tarvelige enetages hytter » Kirkegårdsfred! « så åbner welhaven en strofe i sit bekendte digt. Og skulle det nogensinde med et eneste ord angive stemningen, måtte det være her, hvor de mægtige gamle lindetræer rundtom langs stakittet syntes at ville gemme det hele som et fredet indelukke, hvis korsallé af Linde, hvis hjørnebuskadser, tårepile, blomsterflor og gravmonumenter i alle mulige slags former kun eksisterede for dem, der var komne indenfor en af de fire store træporte, som var opførte ved indgangen til alléerne. Men selv om man var kommen indenfor, gjaldt det jo at kunne komme en smule i den rette stemning. Hvad har man at gøre på en kirkegård, hvis man ej savner noget bortgangent, enten en, der ligger under muld derinde, og som man ikke kan glemme, eller også barndomsminder om en svunden tid, minderne om bedstefars fortællinger? Der gik en og anden gang en gammel herre eller en gammel dame, grå og bøjet, omkring mellem alle disse gamle og nye grave, hvor slægtsnavne, radende sig efter hinanden, måtte forkynde i jern og sten, at livet derudenfor ikke skulle formaste sig til at glemme, at det var sprunget af en fortid, hvis gerning ikke var begravet med dens bærere i livet. Disse gamle mennesker stod stille mellem gravene og læste og faldt i tanker; de få unge, som passerede tversigjennem kirkegården, de standsede ikke, de, skønt de måtte lige forbi den gamle mosgroede stenkiste, hvor der stod: » Stat stille, vandringsmand!* de tænkte på, at denne kirkegårdsallé var en snarvej fra arbejde til arbejde, fra handel til Vandel, og hvad de savnede, hørte til nutidens og fremtidens » Krav «. De følte sig ikke i slægt med den gamle tid herinde, dens gerning betragtede de med medlidenhed, thi de vidste jo, at sandhederne egentlig ikke bliver mere end ti-femten år gamle, og at hvis man altså vil være i sandhed, så må man skynde sig at leve nuet intenst og bare gå på uden at se sig om. Den gamle dame satte sig på en overskygget bænk; det var et ganske omstændeligt stykke arbejde for hende at få gjort det; thi hun skulle både snærte lidt støv bort med lommetørklædet, og så lægge lommetørklædet sammen og ned i lommen, og så sætte sin håndvæske ned og tage op brillefoderalet, og så tage lommetørklædet op igen og pudse glassene og så sætte sig, ordne kjolen og saloppen bekvemt, flytte lidt på håndvæsken og bestemme sig for om hun skulle lukke den igen eller lade den stå åben. Der var meget at tænke på og meget at gøre, og hun hastede slet ikke, thi nu havde hun ikke mere her i livet at udrette end at forberede sig til den store rejse herfra, og det syntes hun, hun gjorde så udmærket her inde på kirkegården, medens hendes børn gik derudenfor og kavede og sloges om ting, hun syntes hun var vokset fra. Så henfaldt hun i tanker over de mange slags grave. Der var nu dem med store flade stenheller på eller solide sorte jernplader som et kasselåg; de skrev sig fra den tid, da folk troede på gengangere og formodentlig ved sådanne hensigtsmæssige tyngder og indfatninger ville gøre det umuligt for den døde at smutte op af graven for at plage de efterlevende med spøgeri om natten. En mere oplyst og materialistisk tid havde sat høje stenstøtter på umådelige fodstykker, der dækkede hele graven, som et symbol, der skulle sige, at den sten skulle den døde såmænd ikke kunne løfte bort for at komme igen med efterkrav på yderligere taknemlighed end dette kostbare og prægtige monument. Og så var der store jernkors og middels porfyrkors og små marmorkors. Det var en hel smags- og kulturhistorie i lapidarskrift, mærkestene og milepæle. Men selv ville hun hvile i en grav som disse her, der ligger som. en af buske gemt have, hvor selve gravstedet er en myg blomsterdækket seng med et hovedgærde, hvor blot en liden fin marmorplade angiver, hvem blomsterne dækker. Og hun kosede sig rigtig ved tanken herpå; hun syntes endog, der var fred på jorden. Den gamle herre satte sig hos hende; de var jo gamle byesbørn og kendte hinanden godt. Han tænkte ikke fuldt så meget som hun på, at han snart selv skulle høre hjemme her. » Ved de hvad, « sagde han, » en sådan kirkegård er rigtig lærerig. Den er som hele byens og hele landets og hele verdens historie, en historie, som altid gentager sig. Men det forstår vi ikke før vi bliver så gamle, at vi føler os lige så meget i slægt med dem herinde som med dem derude. Ja, ser de, alt det de nu går og stimer og slås om derude, det er bare som avisen for i går, og avisen for i dag, i morgen pakker vi smør i det; men det herinde, det er en god gammel bog, og vi kan gå fra grav til grav og læse det ene kapitel efter det andet. Se, mi stod jeg netop borte ved min bedstefaders grav, og så kom jeg til at tænke på, at hvad han fortalte om sin ungdom, det var akkurat det samme, som de holder på med nu, ja såmænd var det så. Men det løjerlige er, at alligevel vil vi hver morgen have vor store Avis derude og læse nyhederne, skønt vi ved, at der til sidst ikke bliver andet tilbage af det end et lidet kapitel her inde med en titel som bedstefars gravsten. Det er ordentlig morsomt at se, hvordan de nu om dagen går omkring og ser sig store på hinanden og kalder hinanden genier, bare de kan finde på noget, som med vold og magt lader sig forandre, og så gør de sgu ikke anden forandring alligevel, end om- jeg vender mine bukser på vrangen, med respekt at sige. » Ja, det er en underlig verden vi lever i, « Sagde hun. » Ja, det kan de nok sige, « sagde han; » den er som i æventyret om krible-krable, alt sammen går ud på at. æde hinanden op. Det har vi også gjort på vor måde, og de, som er kommet ovenpå, har ikke andet for det end en smule erfaring, som lærer os, hvordan vore forfædre også har gjort det og hvordan vore efterkommere skal gøre det. Det er jo altid noget. Ja, og så den trøst da, som vi også kan hente herinde, at hvor meget end barnet vil regne ud, at det er ældre end sin fader, så pløjer det nu med hans kalv alligevel. « Men just som den gamle tid rejste sig og stavrede afsted for atter at aflægge et besøg ude i livet, blev der sørget for en udluftning af anskuelser så gammelmandsagtige og forældede, at de ville gjort det umuligt for den nye slægt engang i tiden at lægge sig til hvile på denne kirkegård, hvis de skulle vedblevet at forurene luften herinde og måske komme til at lægge sig som alderdommens mug over fremskredne tankers døde ben. Den nye tid skred ind, repræsenteret af et ungt, forlovet par og en ven. De stilede direkte op til den ovennævnte gravsten med den lakoniske indskrift. De forlovede var en liden mørk fyr med noget heftigt og uroligt i blikket, Anders Hansen, den nye ejer og redaktør af stedets Avis, samt jomfru Amanda Andersen. Medens han talte hurtigt, lidt springende, og gerne med en livlig gestus illustrerede udladningen fra sin omfattende idékreds, bevarede den unge blonde, ikke meget høje men fastbyggede pige en udvortes ro, og hendes få ytringer skulle ikke fået meget særpræg, om de ikke var blevet støttede af en klar, bevidst bestemthed i det blik, hvormed hun betragtede den tiltalte. Den tredje var en høj, blond mand, hvis holdning og klædedragt tydede på, at han stod over de tvende andre i verdensvane og livsvilkår. Skønt han havde fået en smule af den velværets undersætsighed, som gerne under gunstige omstændigheder følger med det overskredne tredivte år, viste dog hans lyse, opsnurrede shakespeareskjæg og den fine lyse filthat med den brede Brem, at han ikke forsmåede at være en smule koket. Jens Michelsen var også efter faderen bleven en ret holden mand, som ejede det store hus nede ved torvet samt nogle skibe og skibsparter. Men han boede mest udenfor byen, var dels i hovedstaden, dels på rejser, idet han dog passede på ikke at forspilde sin skatteskrivning på stedet. Den fordums skolekammerat og jomfru Amanda havde nu fået Michelsen med for at se på det nyopførte monument. Hvem var Hansen? Det behøvede ingen at forklare ham. Hansen, som havde strøget en streg over alle fjernere slægtninger for at testamentere byen ikke alene » Hansens park «, et uvurderligt gode for den tilstødende badeanstalt, men dertil også sit hus i klevgaden til enkestiftelse og desuden diverse beløb til stiftelser af anden Art. Nej, her behøvedes ingen forklaring. Heller ikke behøvede han oplysning om, at redaktør Hansen, der dog rent tilfældigt bar samme navn efter sin fader hans, var en af hine fjerne slægtninger, dog så fjern, at han alligevel ikke kunne ventet sig nogen arv. derfor kunne redaktøren også tillade sig at være begejstret; intet personligt savn eller nag kunne trykke ham, når han betragtede dette » Farvel Hansen! « » Der er noget historisk talende i de to ord, « sagde han lidt oratorisk og slog ud med hånden, idet han indtog en betragters overskuende holdning. » Dette, at pladsen er afskilt fra de andre grave, bænkene, som er sat her ligesom for at sige: kom og se! og så det, at træernes Sus drysser fædreneminder og løftende tanker over beskueren og det beskuede på engang — ja, det er som en manelse til at virke i det store, det almene. Er det ikke som om stenen fik liv og talte til os: bliv som han! « » Ja, du ved nu, at jeg kan ikke lige den indskriften, « sagde Amanda roligt, » første gang jeg så den, så tænkte jeg, det er jo som de ville sige: nu har vi fået pengene, adjø med dig! « » Eller som Schiller siger: der Mohr hat seine schuldigkeit gethan, der Mohr kann gehen, « Faldt Michelsen ind med et høfligt blik hen på hende. » Ja, de kunne da i al fald gerne lagt til: velsignet være dit minde, « svarede hun lidt kort, ligesom hun ikke følte sig rigtig tillidsfuld overfor hans fløflighed. Michelsen betragtede hende i smug og tænkte ved sig selv, at hun vist kunne have adskillig indflydelse over Hansen, i praktisk modererende retning, og han besluttede forsigtigt at støtte ham. Men Hansen lod ikke denne gang til at ville give tabt straks i al fald. » Hvor kan du nu sige sligt, Amanda, « brød han ud og gestikulerede ivrigt. » Farvel Hansen — det er jo den største ære, at der ikke behøver at siges mere — bare: farvel Hansen! « » Ja, det minder mig om en anekdote, « Sagde Michelsen henkastet, idet han stræbte at skjule et fint smil. » Den store franske Marskalk Villars stod uset og hørte på en ung adelig løjtnant, som sagde til sin kammerat: jeg skal spise hos Villars i dag. Da så marskalken trådte frem og godmodigt gjorde opmærksom på, at en ung løjtnant kanske burde titulere ham efter hans generalsrang, så svarede løjtnanten bare: jeg har aldrig hørt, at man siger general Alexander eller general Cæsar. « » Der hører du nu selv, Amanda, « lyste det af Hansen: » hvem siger: general Cæsar? Og købmand hans Henrik Hansen, født da og død da, det er jo ingenting det! Nej, jeg skulle ikke ønske noget bedre end, at når jeg er død, de ville sætte op et sligt monument over mig borte i den anden ende af kirkegården — bare: farvel Hansen! « Amanda syntes dog ikke at ville føle sig overbevist og indvendte særlig, at om det to gange skulle hede: farvel Hansen, så blev det jo nødvendigt alligevel at vide hvilken var hvilken. Michelsen lod dem disputere om dette, medens de alle gik derfra og skiltes ved den øvre port. Amanda, som med sin moder boede oppe ved dammen, skulle nemlig hjem, og de to andre gik nedover mod byen. De gamle lindetrær gemte atter det fredede indelukke, og tårepilen græd et par fnug ned på Hansens minde. Det var dens skyldighed som den af byen bekostede faste grædekone. Andet kapitel, hvori træerne fremdeles suser løftende minder, medens ærgerrige tanker vækkes. Redaktøren og Michelsen befandt sig atter blandt skyggefulde trær, denne gang dog til afveksling under en stor løvrig eg lige ved kafépavillonen i » Hansens park «. Badeanstaltens' bestyrelse havde nemlig med sikkert blik lagt pavillonen her, hvor man på engang kunne lade sommerens badegæster svale sig i skyggen og tillige nyde en smukt indrammet udsigt over fjorden, en udsigt, som naturligvis blev dobbelt tiltalende, når man styrkede sin modtagelighed med et tyndskåret smørbrød og en smule oplivende portvin. I harmonien mellem det ettiske, det æsttetiske og det materielle beror al sjælelig og legemlig sundhed, og en sådan er det jo en badebestyrelse skal sørge for. Det ettiske havde man forhånden i den mod det almene bedste rettede borgerdyd, der lød som en sagte hvisken i de testamenterede træers Sus og som en mild skovduft fyldte atmosfæren og indåndedes med hvert åndedrag af badegæsterne; desuden stod den noteret i byens og badestedets beskrivelse, som for en krone solgtes til lysthavende. Det æsttetiske havde først naturen selv sørget for, dertil også gartneren, som havde pyntet op og hugget nogle trær bort for udsigtens skyld; men frem for alt skyldtes det badebestyrelsen, hvis smag i arrangementet med småborde og plavestole kun var overtruffet af den lykkelige idé, at opføre en pavillon i maurisk stil; denne dannede med indtrædende mørke aftener midtpunkt og udgangspunkt for en belysning med kulørte papirlamper, der kunne vække fantasien og lede tankerne hen på de gamle kalifers orientalske nætter. Ved den første fest af denne Art havde også en svensk badegæst i en lyrisk skåltale døbt pavillonen med navnet » Tiisen og en nat «, hvad der var blevet slået fast i byens ovenomtalte beskrivelse. Sagfører Petersen, der underligt nok var bekendt for at have en fæl mund, skønt man aldrig havde hørt den udtale andet end Ros over alt muligt, han havde også rost badebestyrelsen for den lykkelige mauriske idé, som han sagde var udsprungen af ren taknemlighed mod mindet efter afdøde Hansen, der jo trods sin ungkarlstand havde haft afgjort orientalske tilbøjeligheder. en kyndig entreprenør, der for ikke at bryde på den orientalske stil havde engageret fire skønne kvinder til pljælp ved serveringen, havde så påtaget sig det materielle, og det var til en stille nydelse heraf, at Michelsen havde indbudt redaktør Hansen. Det var da i grunden underligt, mente Michelsen, at det gamle skolekammeratskab ikke havde ledet til mere bekendtskab mellem dem senere; han kunne ikke begribe, hvad det kom af, sagde han, skønt han i sit stille sind ikke dulgte for sig selv, at han jo slet ikke havde haft nogen grund til at søge Hansens selskab før. En bogtrykkersvend, hvad skulle Michelsen søgt ham for! Men Hansen, der følte sig meget smigret over den forekommenhed, Michelsen viste ham, indvendte, at den tid han var bogtrykkersvend havde han jo ikke været så meget ude, nej, det var naturligt nok, at de ikke havde truffet hinanden så ofte. Men nu — det var en anden sag, nu måtte han som redaktør være både her og der. Og så spurgte han forsigtigt, om ikke Michelsen ville skrive i avisen en og anden gang, når der lå ham noget på hjerte. Nej, det kunne Michelsen slet ikke tænke sig muligheden af; han havde aldrig skrevet en linje i en Avis, og dertil skulle der jo også et særeget talent, sådant som Hansens. Han ville holde sig aldeles fjern fra alt avisskriveri; det måtte han strengt holde på for sin stilings skyld og sine forretninger og sin omgangskreds. Hansen fortalte da, hvordan det var gået til, at han selv var blevet både redaktør og ejer af avisen. Først havde han arbejdet sig op i thorkelsens trykkeri, og lidt efter lidt kom han så ind i redaktionsforholdene. I hele det sidste år, da thorkelsen var så sj'gelig, havde han besørget næsten hele redaktionen, således at han forelagde principalen alt til gennemsyn. Først havde der været en hel del at rette på og forandre, men til sidst sagde thorkelsen som oftest: det er bra. Så døde thorkelsen, og Hansen købte af enken trykkeriet og avisen. Det kastede ikke videre af sig endnu, sagde Hansen, han havde så store afdrag at udrede, for han havde måttet købe huset også. Hans rige onkel, sælhundfangeren lunnevig, havde ikke villet hjælpe ham med mere end fem hundrede kroner, den gerrige knarken, og de skulle endda betales tilbage med femogtyve kroner i måneden; nu var han gudskelov snart færdig med det. Og det gik godt fremad, det gjorde det, især med avertissementerne, men abonnementet kunne jo ikke være stort, naturligvis. » Der er ikke noget politisk liv hernede, « Sagde Michelsen med et skuldertræk og i den udenforståendes ligegyldige tone, » Pressen kan jo ikke leve, uden at der er liv og politiske interesser i det samfund, den henvender sig til. Hernede går alt sin gamle søvnige gang; alting går i arv, som digteren siger, og der er ingen som tager fat, hvor de brede lag kommer med sine længsler. Det er ubegribeligt, når man ser hvorledes fremskridtsånden og den politiske Sans er vågnet overalt omkring os, også her i landet, at alt skal gå så søvnigt hernede. I kommunen har nu en liden kreds styret, så længe jeg kan mindes, og konsul Flock ham vælger de til storthingsmand den ene gang efter den anden — konsul Flock! Ja, gud bevare min mund, jeg blander mig hverken i det kommunale eller i politik — nej, gudskelov, det behøver jeg da ikke. Men sig mig en ting, Hansen, har du aldrig tænkt på selv at blive storthingsmand? « » Jeg!? « Hansens øjne blev store som tallerkener. » Hvordan skulle jeg blive storthingsmand? Ånej, det går nok ikke for sig. « » Nej, når du ikke har lyst så! Jaja, jeg synes nu ikke, folket kunne få en bedre repræsentant end dig; du er selv et barn af folket, og du har arbejdet dig op ved dit talent — jo, jeg siger talent, fuldkommen ligeså meget som ved din arbejdsomhed og ihærdighed. Og evne til at klargøre dig sagerne og fremsætte dine meninger i en smuk form, det ved jeg jo, at du har. Men når du ikke har lyst så! « » Å — vidste jeg, at folket havde længsel efter en af sine, « sagde Hansen, » og om det troede, jeg kunne bære dets sag frem, så ville det jo være en pligt at lyde kaldelsen. Men jeg undrer, om der er nogen trang-------- « » Trang? Jo du snakker! Men den kan ikke få luft, det er sagen. Ligger der ikke i tiden en længsel efter at arbejde de åndelige kræfter frem, som ulmer i folkedybet? Spørg alle de små stemmeberettigede her i byen, hvem de helst vil have på ttinget, enten en som forstår deres længsler og fatter deres krav eller — konsul Flock. Men de har ingen leder, ser du, ingen organisation. Det har de andre, og derfor driver de sine igennem, og den enkelte, som kanske ville have det anderledes, tør ikke stille sig alene i opposition; han ville vove det, når alle meningsfællerne var med. Men alt dette er nu forresten mig aldeles ligegyldigt, og jeg beder dig udtrykkeligt lægge mærke til, at jeg hverken vil råde dig til det ene eller det andet. Jeg stiller mig aldeles udenfor. Det var bare sådan en tanke, som løb igennem hovedet på mig. Er det ikke smed Gravesen, som er formand i arbejdersamfundet? Spørg ham, skal du få høre, hvad folket mener. « Hvis det muligvis havde været Michelsens mening at iværksætte en tankeoverførelse, så var det visselig sket uden nogen såkaldet tankelæserkunst, og Hansen ville da heller ikke vide af nogen tankelæsning, hvorfor han så ligegyldigt som muligt ytrede, at der kunne ikke blive tale om noget sådant; han havde andet at gøre, han. Og han angrede, at han i den første overraskelse havde ladet sig undslippe de ord om » en pligt at følge kaldelsen «. Nej da, han ville nok ikke tænke på sligt, sagde han. Men hans sind var uroligt. Medens de fortsatte samtalen om ligegyldigere ting, lagde Michelsen mærke til,, at Hansen af og til svarede en smule adspredt. de havde tændt sine cigarer, og medens Hansen lænede sig tilbage på stolen og syntes at have fået en særdeles interesse for de lette skyers flugt over træernes kroner, som ihærdigt susede borgerdyd hen over hans hoved og fortalte ham, at han så at sige sad på hellig grund, blæste han selv røgskyer ud i luften, hvilke han hver gang ledsagede med et sæt af store tanker. Havde han ikke allerede haft en smule følelse af, at pressen er en magt? Var der ikke sket en stor forandring i folks opførsel mod ham, siden han og avisen var blevet et? Og hvorfor skulle ikke denne stigende agtelse og hensynsfuldhed — — storthingsmand Hansen; der var både klang og magt i dette! Og i denne stund var det først rigtig gået op for ham, hvilket stort arbejdsfelt der i virkeligheden kunne siges at ligge for her i byen. Her var muligheder, store, lokkende muligheder. Og hvilken skøn opgave! Alt hvad der havde dæmret i ham som små enkeltkrav, det samlede sig nu i en eneste stor tanke: folkets frigørelse til selvbestemmelse og sejr over de magthavende — også her i badebyen, og ved ham! Da de gik derfra talende om udsigterne for badesaisonen, sagde Michelsen pludselig: » Det er sandt, Hansen, bryd dig ikke om dette, jeg sagde om politiken, og jeg vil ikke på nogen måde, at du nævner mit navn i nogen sådan forbindelse. Hører du det? Jeg vil sgu leve i fred, ser du, og det bør såmænd du også, når jeg tænker ret over. Det kan være tryggest at sidde på sin egen Tue, selv om det går lidt skævt til rundtomkring en. Det er nu min mening. « » Ja naturligvis, « sagde Hansen. » Forresten er det ingen sag for dig, men jeg, som er en offentlighedens mand, jeg må jo tage hensyn til opinionen, ser du. Jeg skulle gerne se, jeg kunne holde mig selv så aldeles udenfor alting, som du, men jeg er jo engang kommen opi det. « » Javist, men bare lad mig være udenfor! Ellers tør jeg jo ikke vise mig sammen med dig. « han lo venskabeligt og slog Hansen spøgefuldt med den elegante spadserestok. Tredje kapitel, hvori Michelsen udbringer en skål for kvinden. Der går os ganske vist på gaden en del mennesker forbi, ved hvem vi ikke er i stand til at tænke os noget som helst, fordi de i virkeligheden er for jævnt intetsigende til at vi skulle kunne forestille os noget intensitetens maksimum i deres livsafhaspling. Men der er også en hel del, hvem vi uvilkårlig må tænke os i en given situation, ofte endog på en bestemt tid af døgnet, hvis vi skal træffe dem, når de egentlig lever i nydelsen af sit liv. Om vi ikke værdiges at sysselsætte os med så lette opgaver som den sømand eller den militær, vi møder, så finder vi henne på hjørnet en lang, mager mand, hvis ejendommelige glans i ansigt og øjne, trætte ligegyldighed i gang og holdning, fortæller os, at han først lever ved toddybordet om aftenen i kaféen. Har vi blot engang set ham der, og vi vil genkalde os billedet af ham, kan vi med den bedste vilje ikke løsrive dette billede fra toddybordet. Der er andre, som vi uvilkårlig tænker os ved kontorpulten om formiddagen, ludende den brilleprydede næse dybt ned over papirerne; atter andre, som vi ikke kan undgå at se med servietten fæstet oppe ved halsen og siddende ved middagsbordet med maven gnissende mod bordkanten. Med Michelsen var det så, at man uvilkårligt måtte tænke sig ham om morgenen, godt udsovet og velbehagelig tilsinds. Man så ham for sig med nystrøgen skjorte, moderne elegante bukser, de moderneste små støvler og den allermoderneste sort buxesæler, børstende håret med to børster eller kæmmende skægget med den skildpaddes skjægkam. Og dog intet lapset; tvertom noget solid, praktisk. Vi ser ham sidde ved frokostbordet, og - om vi så aldrig har overrasket ham der, ved vi alligevel på en prik, hvorledes han først klemmer lidt på hvedebrødet, inden han kløver det, og derefter besigtiger det nøje, inden han smører smør på; vi ved, at der ligger to blødkogte æg under en serviet, og at hans gaffel snart griber efter et eller andet koldt stegt. Man har også en stærk anelse om, at han just på denne tid, når han meget flygtigt har set på avisen, med ro og overlæg skuer tilbage og fremad; tilbage på, hvad der har givet resultater eller nydelse, fremad mod nye planer og ønsker, og at det er nu han får sine idéer. For de fleste er der en vis' tid på døgnet, da idéerne kommer, og Michelsen er så lykkelig, at de kommer om morgenen, så de kan lutres og fæste sig i dagens løb, og ikke soves bort og glemmes eller forviskes. Byens damer havde Michelsen klart for sig. De vidste, at der ikke var noget som helst sammensat ved hans karakter, ingen uenigheder mellem hans hoved og hjerte. Og om der end findes kvinder, som interesserer sig for en mands fortid, kanske just når denne har været noget vild og uregelmæssig, så vil dog de fleste ubetinget interessere sig mest for en mands fremtid og ikke lægge videre vægt på det øvrige. Nu var man aldeles på det klare med, at Michelsen også var fuldstændig på det rene med sig selv. Når han engang ville gifte sig, så giftede han sig, og ville straks sige fra, det var afgjort. Da der nu findes flere giftefærdige kvinder end mænd, noget byens damer havde i på en følelse uden at behøve at spørge statistiken, så holdt man sig færdig og modtog ham i selskabslivet som en af de bedre gevinster, man vel kunne bese og ønske sig, men som det var fåfængt at gribe efter, før trækningsdagen kom. Man plagede ham altså ikke, men holdt ham gående på græs indtil videre. Det lod sig så godt gøre, især da han lange tider var fraværende på rejser. I dag var der stor middag hos købmand Poulsen. Midt i badesæsonen — det var noget usædvanligt. Men sagen var, at Poulsen havde gjort personligt bekendtskab med en dansk købmand, som han af og til havde haft forretninger med; denne havde atter ført ham sammen med en forhenværende islandsk embedsmand, og gennem islændingen var han så kommen i berørelse med en dansk justitsråd. Det var en gemytlig og godmodig, men også en fin mand med et rødtoghvidt bånd i knaphullet, ligeså fin som både konsul Flock og amtmand wagel og stedets øvrige embedsmænd. Islændingen var også bra, og købmanden var vistnok fra en mindre dansk by, men han var konsul som Flock, og ligesom denne en hader af lange titler, hvorfor de begge forsmåede at benytte det lange » Vicekonsul « Istedenfor det raske » Konsul «. Det var et skønt og velgørende syn, Poulsen havde for øje, da han udsendte et omfattende blik for at se, om alle champagneglas var fyldte. Selv sad han på den ene langside af det store spisebord med Fru toldkassereren til borddame, og midt imod sig havde han justitsråd wosemose, som havde Fru Poulsen til bords. På en dag som denne var det en dobbelt tilfredsstillende bevidsthed at vide sig i besiddelse af en smuk, endnu slank og ungdommelig hustru med tvende ligeså smukke døtre, islændingens og konsulens borddamer, og de fremmede gæster syntes også at være særdeles optagne i livlig konversation. Selv var han da heller ikke så ilde, mente han, idet han med et strøg over sit lange, blonde, bløde helskjæg befølte sin fornemste prydelse, og så udbragte han de fremmede gæsters skål. Så kort afrundet den var, jævnt og beregnet prunkløst fremsagt, indeholdt den dog for de mere indviede summen af den livserfaring, denne self-made mand havde høstet i social henseende. Han betonede, hvorledes den, der fra først af skal tilkæmpe sig sin stilling i det materielle, må ofre mange af sine interesser, undvære mange åndeligt befrugtende sysler, som derimod i de gamle hjem, hvor barnet og ynglingen betrygget bæres fremad, leder op til hvad han ville kalde samfundets åndelige højder, til blomstringen af den særlige intelligents, der går i spidsen for nationen i stat og kirke, i videnskab og kunst. Men desto større agtelse og ærbødighed nærede mænd som han for de virkelig sande og ædle repræsentanter for denne intelligentsens, om han så måtte sige, adel; og skønt han altid i det offentlige liv havde kunnet glæde sig ved sine medborgeres fulde agtelse, havde det dog altid været en trang hos ham også i sit så kære hjem at kunne give udtryk for sin og sines bevidsthed om, hvor lidet rigdom og velfærd havde at betyde, når den ikke stillede sig i et ærbødigt om end til en vis grad selvstændigt gjensidighedsforhold til bærerne af de mere ideelle interesser. Og især, når hans hus havde den ære i dag at se sådanne fra brødrene hinsides o. s. v. Da skålen var drukken, nikkede hans kone over til ham med et bifaldende blik, og efter justitsrådens meget smigrende svartale blev der en ganske usædvanlig hjertelig skåling med værtskabet. Frøken Holmsen klemte pincenez’en fast på den skarpe næse for at kunne rigtig ryste sine afskårne lokker og nikke med fuld følelse. Toldkassereren råbte bredt og værdigt: » Skål, mine kære venner! « Hans lille, magre hustru, der så ældre ud end hun var, og som lå for det sentimentale, lænede sig ind til Poulsens arm og sagde i en sød tone: » For kærlighedens og troskabens hjem! « Sagfører Petersen indlod sig med den noget æsttetiske justitsråd, og til dennes store fornøjelse, i en diskussion om, hvorvidt man burde reformere hele vort metaforsystem. Blandt andet forfægtede han med megen spøgefuldhed og adskillige lumske sideblik, hvorledes den store digter vistnok havde ret, når han stillede arbejderen og kvinden op på samfundets højder, da det jo er på fløjderne, at man får stene for brød og befinder sig i den allerhøjeste vindighed, medens de fede marker og de gode embeder befinder sig dybt nede i Dalene. Da justitsråden indvendte, at billedet jo egentlig havde hensyn til det løftede, fri overblik, erklærede Petersen sig som sædvanligt fuldstændig enig med ham; han modsagde aldrig. Arbejderen og kvinden havde jo just dette fri, hurtige og uhindrede overblik over selv de vanskeligste og mest indviklede samfundsspørgsmål, som for os andre der nede i virkelighedsdalen frembyder så mange uovervindelige hindringer. Sagførerens ironiske tone, der voldte justitsråden så megen munterhed, virkede uheldigvis aldeles modsat på frøken Holmsen, især da Michelsen, som havde hende til bords, underfundigt blæste til ilden. Hun var byens eneste virkelige blåstrømpe, allerede et smukt stykke inde i pergamentsalderen. Vistnok havde hun i sin tid flere gange været halvt forlovet på den bekendte måde, at hun ville men han ikke; nu var hun dog kommen over disse svaghedsprøvelser og var modnet til bevidsthed om kvindens sande opgave, der for hende bestod i at hævde kvindens ligestilling og rettigheder, oversætte feuilletoner i Hansens Avis samt skrive digte ved solnedgang om sommeren og ved lampeskin om vinteren. Mest yndet i byen var hendes digt » Den visnede rose «, skrevet da rektorens lille syvårige datter døde, og trykt i avisen. Byens spillefrøken havde sat en meget passende og rørende musik til, og havde lykkelig truffet stemningen både i de første linjer: » O lille rose, som i vintrens kuld henvisnet lægges i den frosne muld «, og ikke mindre i de smukke linjer, der sluttede hvert Vers: » Ej nogen torn skal mindet såre, din Duft vil bo i savnets stille tåre «. For en opmærksom iagttager som Michelsen var det klart, at der efter Poulsens tale var kommet noget ligesom krigersk i luften. Det var ikke udsagt, men for byens børn tydelig antydning af, at der jo i dette lille samfund også rørte sig sociale spørgsmål om de » bedste « Og de » næstbedste-/, og det » gamle « og det » nye*. Poulsen havde sine sociale misundelser, som flere af de andre til dels delte og følte. Da nu sagføreren så kraftigt blæste i krigstrompeten, benyttede Michelsen anledningen til at egge frøken Holmsen en smule; han kendte hendes elskværdige gemyt, når nogen vovede at tale letsindigt om kvindesagen. » Hvorfor så han netop hen på dem, da han gav finter til kvindesagen? « spurgte han i en så uskyldig tone som muligt. » Jaså, « sagde frøkenen; man kunne tydelig se, at hun rejste fjær og pludrede sig op. » Så han på mig; ja, han må ikke tro, at kvindesagen falder for den første bedste spydighed fra en grætten pebersvend. « Og så begyndte hun under stigende hidsighed et anfald på sagføreren, der på sin sædvanlige måde mildt og indrømmende svarede, at det var jo netop, hvad han hele tiden havde sagt, at kvinderne just havde dette samme. raske, overlegne blik på de vanskelige samfundsspørgsmåls løsning som arbejderne og andre, der ikke var hildede i historisk lærdom og samfundspolitiske betænkeligheder og moralske traditioner; at han som ungkarl jo i

1883_Winterhjelm_FritzRandel

Kristian

Kristian

Winterhjelm

Johannes Normann

Fritz Randel

male

male

no

Winterhjelm

Fritz Randel

Winterhjelm

Fritz Randel

Roman

n

roman

Reitzel

KB

nan

nan

O

Det var et temmelig højt plankegjærde, der skilte trælasthandler Randels ejendom på Strømsø i drammen fra naboens eng, over hvilken der førte en gangsti ned over bag husrækken. På ydersiden af dette gærde var en ung person i færd med at klatre op; han kom netop fra konfirmationsundervisningen og havde taget genvejen over engen. Idet han nu lagde knæet på det øverste tværtræ og skulle til at svinge sig over, hukede han sig atter uvilkårlig sammen, så han netop kunne titte over gærdet og lige ind i kjøkkenvinduerne hjemme, medens han hang deroppe som en kat, der skyder ryg. Det, der standsede ham, var, at han så sin fader inde i køkkenet i færd med at ville kysse den syttenårige tjenestepige Maren. Fritz Randel var femten år gammel, men så, trods sin slanke figur, snarere lidt ældre ud; det var ansigtets udtryk, især blikket, der gav ham et mere modent udseende. Som eneste barn var han også temmelig tidlig udviklet, og det egentlig barnlige mærkedes der ikke meget af hos ham længer. En opmærksom iagttager ville set, at der måske kun skulle et eneste modnende øjeblik til for helt at udfolde ynglingen hos ham. Lige i dette øjeblik befandt han sig nu. Det pludselige og overraskende syn gjorde ham underligt betagen, resterne af barnets følelser strømmede sammen i en egen Art frygt, som om det var ham selv, der var strafskyldig for noget stort og umådeligt, medens den sejrende yngling i ham mødte den nye og uventede livserfaring med en pirrende nysgerrighed. Han forblev derfor i sin ubekvemme stilling og holdt åndedrættet uvilkårlig tilbage, som om nogen skulle kunnet høre ham. Pludselig troede han at se faderens ansigt vendt lige mod det punkt, hvor han befandt sig, og angst som i en forbrydelse slap han sig i hast ned for at snige sig tilbage samme vej, han var kommen. Det var ikke længer hans skødesløse, raskt slentrende gang. Slukøret, betagen, i begyndelsen næsten bedøvet, tog han sig snarere ud som en hund, der lusker bort med halen mellem benene. Men så begyndte frygten at svinde, og tankerne at klarne. Det var dumt, fandt han, at han ikke var forblevet deroppe, han var jo dækket af gærdet, og ingen kunne have - genkendt ham derindefra. Så vendte han om, klatrede atter forsigtig op på gærdet, men nu var faderen den. ikke længer; han så kun Maren gå frem og tilbage fra komfuren til køkkenbordet, som om ingenting var forefaldet. Men for ham var det mærkelige sket, at han pludselig var kommen bagpå autoriteten, hvis moral hidtil havde skinnet så blank. Idet han langsomt drog sig opover gaden, blev han indhentet af moderen, der kom fra en fødselsdagsvisit. » Hvad fejler det dig, « spurgte hun let, » du ser så bleg ud. « » Å, det er bare så varmt, « svarede han. » Ja, solen steger forskrækkeligt i dag — pyh! « Hun kastede hovedet lidt tilbage og viftede sig med sit lommetørklæde. Fritz så på hende. Han fandt, at hun måtte have været smuk, ja at hun i grunden endnu var det, og det gik op for ham, at hun gerne udhævede det ved elegante toiletter og en smule kokette hatte. » Kommer du fra præsten? « » Ja. « Han er temmelig fåmælt i dag, tænkte hun, men det kommer naturligvis af religionen; den virker ofte således i konfirmationstiden. Da hun i forværelset bøjede sig ned og løftede kjolen for at slå støvet af den, lagde han for første gang mærke til, at hun havde en smuk liden fod, og at der var en vis fyldig smidighed i hendes bevægelser. Han følte selv, at han i dag havde fået et helt nyt syn, der viste ham alt i et andet og rigere lys. For første gang smilede også oldemoderen derinde på dagligstuevæggen ned til ham med et sanseligt, forførende smil, og de store blå øjne lo til ham, som om de vidste, hvad der rørte sig i ham. Hendes knappe, kokette kostume, som han før havde betragtet med kølig forundring, syntes i dag at røre sig, at åbne sig for et levende åndedrag, og hele portrættet blev så legemligt og virkeligt, som det aldrig havde været. Ved middagsbordet kom noget af den forrige dumpe, benauende stemning igen. Han var tavs og talte kun, når man spurgte ham; øjnene holdt han mest fæstede på sin tallerken. Der ligeoverfor sad faderen med sit tørre, skarpe ansigt, sit noget spotske udtryk, sit gråsprængte hår, og han kom lige så rolig og ubesværet som nogensinde med sine små spydigheder, da moderen fortalte, hvem hun havde truffet ved geburtsdagschokoladen; hun havde skiftet ham og sad der jævnt husmoderlig. Alligevel var der et stort bedrag mellem de to. Men nu huskede han, at han egentlig aldrig havde set forældrene anderledes i sit forhold til hinanden; altid det jævnt huslige gode forhold, men aldrig nogen videre synlig varme. heldigvis for Fritz lagde man ikke synderlig mærke til, hvor adspredt han var; det bynyt, som moderen havde med hjem, lagde tilstrækkeligt beslag på opmærksomheden. Men kort før de skulle gå fra bordet, lænede faderen sig tilbage på stolen, strakte benene godt fra sig og foldede servietten sammen. » Nå, gutten min, hvordan gik det dig hos præsten i dag? « spurgte han pludselig. » Godt. « » Og du får has på gamle pontoppidanus, håber jeg? — det er forresten en hel kunst at lære den udenad, « vendte han sig til sin kone. » Å, det er ikke så farligt, « mente Fritz. » Du må lægge vind på bibelsprogene, Fritz, « sagde moderen og strøg ham venligt over håret. » Jeg ved, at provsten sætter pris på det, og du, som er så flink på skolen, du må ikke gøre os skam på kirkegulvet heller, ikke sandt? Og kristendomskundskab er den nødvendigste og bedste af alle kundskaber, « lagde hun til, idet hun bøjede sig lidt frem og så ham ind i ansigtet. Han blev forlegen og mødte ikke hendes blik, han vidste selv ikke hvorfor. » Men det vigtigste, « sagde faderen, » d^t vigtigste er at leve derefter, gutten min — « Hans mine var meget faderlig. » Naturligvis, « tilføjede moderen, idet hun kastede et noget løjerligt blik bort på sin mand, et blik, som Fritz øjeblikkelig opdagede, og som han troede i dag at have fået nøgelen til at forstå. Og så gik Maren ud og ind med terriner og tallerkener og fade, som om ingenting var passeret, hun så bare lidt sur ud, det var det hele. Fritz betragtede hende en og anden gang, men var meget forsigtig; han så nu så meget andet hos hende end i går, han så det samme, som faderen havde set, at hun var ung, frisk og ret vakker, på en gang slank og en smule fyldig. Hele den eftermiddag var Fritz ikke rigtig sig selv. Hans kammerat Wedel Stenersen kunne ikke få ham til hverken det ene eller det andet og syntes, at han var bleven forfærdelig voksen af sig med engang. » Å kom ikke med slig barnagtighed, « sagde Fritz, og så sad han lange stunder ude på kanten af den lille pælebrygge mellem de to grå laftepakhuse nede ved elven og dinglede udover med benene, idet han med en lang kæp fiskede efter fliserne, der drev med elven og gjorde sig det mageligt i Evjen. Han lod Wedel snakke og svarede selv kun med et ord nu og da. » Du har vist fået skænder i dag, « sagde endelig Wedel lidt utålmodig. Fritz så hånligt hen på ham. » Skænder? Hvad skulle jeg fået det for? Jeg får ikke længer skænder, det er jeg vokset fra. Men du går bestandig og vil lege som en smågut; det passer kanske for dig, men jeg er ked af det. Nu ved du det. « Wedel følte sig krænket og gik hjem for at lære lektier. Og så kom aftenen. Fritz havde lukket stilebogen og lexikonnet; i dag var det ikke gået så let med at få lektierne ind i hovedet, thi bedst som han var i farten, kunne han pludselig falde i staver, støtte hovedet mod hånden, stirre adspredt ud gennem vinduet og fra syntaksen glide umærkelig over i kjøkkenscenen. Og da han havde rullet ned gardinerne og puttet sig under tæppet, kneb han øjnene fast sammen for at ikke noget mindste skær af lys skulle forstyrte fantasien, og så kom dagens store begivenhed frem. Så tydeligt, som om han endnu hang på gærdet, så han faderen holde Maren om livet, så Maren stemme hænderne imod og bøje hovedet bort, slide og rykke for at komme væk. Selv hvad han ikke havde kunnet se, kom nu frem; han syntes at se skiftende udtryk i faderens ansigt, og han syntes at føle hendes modstand, indtil det hele ligesom i dissolving viezvs gled umærkeligt over.til et andet billede, hvor han sélv var den, der ville kysse hende. Men så kom han til at tænke på mange ytringer om andre, som han ikke havde forstået, når forældrene talte om, hvad der hørte til bykroniken, og det faldt ham ind, at det vel gik ligedan til hos mange andre, kanske hos Stenersens, kanske også hos den barske overlærer; hvem kunne vide. Og så at faderen havde talt om » at leve derefter! « pyt, det var altså moralen. Men han kom tilbage til selve sin store opdagelse igen, alting kredsede rundt den, og han så den hver gang lige tydeligt for sig, han så det hele i køkkenet, og han så fra køkkenet sig selv stikke hovedet op over gærdet, og han så sig selv på den anden side, således som muligvis nogen kunne have set ham fra nabogården; og billede kom og billede gik, lige til søvnen begyndte at få magt og blandede dem sammen forvisket, forvirret og stadig mere tilsløret, og så kom det endelig frem i drømme, kun i mere æventyrlig og fantastisk skikkelse. Næste dag gik han hjem i fritimen; thi han havde fra skolevinduet set sin moder gå opover mod bragernæs. Faderen var altid ude på den tid af dagen. Derude i køkkenet stod hun ved bordet, bararmet og med et hvidt helforklæde, sysselsat med at vispe æg til madlavningen. Det lidt henimod det brunlige skiftende røde piår lå tykt og tæt i oprullet fletning bag, men ellers glat og blankt strøget tilbage; ansigt, Hals og arme havde den hos kvindelige rødhårede sædvanlige tætte, uigennemsigtig hvide hud med klar men dæmpet rødme, og da hun vendte sig halvt for at se efter, hvem der trådte ind, kom der en på engang kraftig og myg bevægelse i legemet. » Får jeg et stykke mad, Maren, « sagde Fritz henkastet. Han følte hjertet slå, og med en underlig sugende uro optog han indtrykkene af det sanselige behag, hendes skikkelse indgav ham. » Jeg har ikke tid nu,* svarede hun, idet hun atter gav sig til at vispe, » gå ind selv i spisekammeret og skær dig et stykke. « Men i samme øjeblik følte hun sig greben om hovedet; det bøjedes raskt tilbage, og han kyssede hende resolut. » Jeg mener, du er tullet jeg, gut, « råbte hun og sled sig fra ham. Dog, skønt der var et øjebliks opblussende vrede hos hende, skiftede det så hurtigt som et blink, da hun så ham stå der, beredt til et nyt angreb. Han havde altid før været gutteagtig ligegyldig, hun havde altid kun set gutten hos ham, men i dette øjeblik følte hun, at han i grunden var en yngling, og det en yngling, der med sine brændende kinder og flammende øjne så godt ud, og sbm ovenikjøbet bejlede til hendes gunst. Denne følelse bragte hende just til at møde ham med en decideret modstand, der tirrede og eggede ham. » Slipper du mig ikke, så siger jeg det! « Hun ville øjensynlig for alvor værge sig, tænkte han, og han turde ikke andet end slippe hende. » Kanske du vil sige, at du kyssede fader igår også? « det lød både lidt spotsk og lidt truende. » Å — jeg har aldrig kysset den gamle — « Hun ville tilføjet » Styggen «, men huskede så på, at det var sønnen hun talte med. Imidlertid blev hun forlegen og så bort, idet hun tog fat på sit arbejde igen. » Ja, men jeg så det. « » Det er ikke sandt — han fik ikke gjort det! » Men da kan du jo gerne kysse mig, Maren! — Maren? « han kom et skridt nærmere og smilede op mod hende, idet han bøjede sig halvt frem som for at tage hende om livet. Igrunden er han vakker den skøjeren, tænkte Maren; men hun lagde hovedet lidt på siden, løftede vispen og sagde med et påtaget alvorligt udtryk: » Ja, om du nu ikke — jeg siger dig — du kan bare komme —! « Og han turde ikke. Men gennem det truende alvor syntes han dog der lyste noget i hendes øjne og spillede noget om hendes mund, der kunne tydes som et lokkende løfte. Alligevel vovede han ikke; han var i færd med at gå. Da sagde Maren: » Fritz! — du nævner ikke noget om det i går — hører du! « » Ja, giver du mig en Kys, da? « » Å tøv, gut, « svarede hun småmut, men lod ham dog uhindret nærme sig, og da han så tog den, var det kun en skinfægtning, han havde at gennemgå. Dette var altså Richelieus første bedrifter. Den, som vover, vinder, og Fritz vandt. Maren blev lidt efter lidt virkelig forgabet i ham; selv var hun ung og letfængelig, og han var jo så betagen, så beruset, så ung og så vakker. Tilsidst lovede de hinanden dyrt og helligt, at de altid, altid skulle elske hinanden. Hvor hemmelig de holdt sin forståelse, hvor angst han stundom kunne være for at forældrene skulle opdage den, så stod der for Fritz dog altid ligesom en moral-bagdør åben: hans egen fader havde givet eksemplet. Det var dette, som dækkede hans samvittighed, når han » levede derefter «. Noget mere indesluttet og forbeholden end ellers var han jo i hjemmet, og moderen syntes at spore en vis forandring hos ham. En aften medens hun og hendes mand var i færd med at gå til sengs, bragte hun sagen på bane, ifien Randel, der ikke syntes om at blandes ind i disse opdragelsesspørgsmål, sont han for den kære husfreds skyld en gang for alle havde overladt til sin kone at afgøre, gabede let og sagde: » Det er sgu ikke andet, end at gutten vokser til. « » Jeg tror nu heller det er konfirmationen, der skaffer ham religiøse anfægtelser, « mente Fru Randel, idet hun vendte ryg til og puttede sig godt under sengetæppet. » Å, fanden! « svarede Randel og slukkede lyset. I. Irælasthandler Peter Wille Randel indehavde en særdeles agtet stilling i forretningsverdenen og selskabslivet, ikke så meget ved sine formuesforhold, thi han hørte ikke til de dristigste og foretagsomste forretningsmænd og kunne i sammenligning med mange af sine kolleger ikke kaldes rig; mere derimod ved den gamle dannelse, han.havde taget i arv fra sin fader, amtmand Randel, en gammel aristokrat, der havde øvet betydelig indflydelse. Selv ansås han for at have et kvikt hoved, kunne ofte være en smule skarp, men altid sikker, beleven, og i det hele taget, som hans byesbørn plejer at udtrykke sig, en » tout-à-fait fyr « som selskabsmand. Som student havde han inde i Kristiania levet adskilligt og læst forsvindende-lidet, og da faderen døde uden af sine store indtægter at have lagt noget op, måtte Peter gå handelsvejen. Et fordelagtigt parti kunne under disse omstændigheder være ønskeligt, og hans øjne faldt på den ret smukke og afgjorte Laura Bolstad, hvis fader, en parvenu, ansås for at eje meget. Noget havde man vistnok overdrevet denne formue, og der var desuden flere at dele på, men en god klat penge var det dog, som tilfaldt Randel, så han måtte kaldes temmelig velstående. Fru Randel var som pige særdeles net, hun var opvakt, livlig og i enhver henseende præsentabel, men særlig blev han tiltrukket af noget fint kedeligt ved hendes person, så det i virkeligheden var en blanding af tilbøjelighed og interesse, der drog ham til hende; hun på sin side fandt, at han foruden i og for sig at være en acceptabel ung mand, desuden bragte hende et trin op i social henseende. Deres ægteskab blev derefter: lunt, jævnt, uden store krav på følelse. Det liv, Randel således var kommet ind i, gjorde ham på en måde tilfreds, om ikke egentlig lykkelig. Han havde næret ungdommelige drømme om en virksomhed, der skulle tilfredsstille hans skjønhedstrang, og så havde han måttet bytte den mod et kedsommeligt forretningsliv. Flan havde haft en letvakt og fint tildannet følelse, men den stødte mod alle slags skranker i den nye omgivelse, og lidt efter lidt blev den afstumpet og udtørret. Han havde ånd, men den fandt ingen næring i forholde, hvor der var liden genklang af alt det, der engang havde rørt sig i ham, og han følte derfor sin 1 ilværelse en smule forkrøblet, thi han kunne ikke » slå lyd i sagflisen «, som han udtrykte sig. Så hidførtes da lidt efter lidt den forrykkelse i evnernes ligevægt, hvor interessen for omverdenen på en måde forbenes og hærder sig til kritik. Blikket havde fået sin skærpelse; følelse, ånd og skjønhedssans blev til lutter målestok, og den var altid større end det, der skulle måles. Det avlede en vis spottende misfornøjelse, men den kom dog mest frem i al fortrolighed; ude-var han som oftest forsigtig, når man ikke udfordrede ham. Og i det hele lagde han an på at færdes som en jævn, god borger. Med sin kone havde han det overordentlig fredeligt; de havde begge en egen evne til at undgå i vist. Rigtignok havde hun i det første år af deres ægteskab prøvet på at påvirke ham religiøst, thi i den retning havde hun stundom visse ryk, men det opgav hun snart. Han holdt sig til de i hans familie traditionelle tre froprædikener og en altergang om året, men forøvrigt erklærede han hende, at der sikkert nok måtte være noget som en gud til, men at det forøvrigt ikke var så grejt at vide, hvordan det hang sammen med de ting, så han for sin del ville holde sig til det gamle, men helst ikke diskuttere det slags med hende. Så havde hun det en tid meget hedt med at opdrage deres eneste barn, men snart overlod hun besørgelsen af aftenbøn og håndfolding til pigen, hvorefter det selvfølgelig meget snart faldt bort. Hun fik så mange verdslige interesser at varetage, og dertil kom de forskellige ydre og indre missionsanliggender, i hvilke hun ivrig deltog, idet hun særlig tappert kæmpede for udelukkelsen af alle elementer, der ikke henhørte under den evangelisk-lutherske lære. Alene i denne kunne man blive salig, og da hun hørte til den, var selvfølgelig hun sikker på at blive salig, hvad der var hende en meget behagelig og tilfredsstillende bevidsthed. Da imidlertid det verdslige og religiøse hos hende ikke havde indgået en kemisk, men kun en mekanisk forbindelse, havde snart det ene, snart det andet overvægten hos hende blandt plusets mangfoldige bekendtskaber var der kun en, som fortjente navn af ven, nemlig toldbetjent løkke, men mellem ham og dem var der da også fuld tillid og fuld fortrolighed. Han og Randel havde efter nogen tids flygtigere bekendtskab » fundet « hinanden ved en theaterforestilling, hvor en dansk Provinstrup opvartede med tragedie. De var kommet til at sidde ved siden af hinanden og følte uvilkårlig, at de mødtes i samme tanker om det parodiske i udførelsen. Til sidst vovede Randel at hviske: » Dette er mad for Møns; se hvor folk sidder andægtigt og hører på det galskab. « — » Pyt, vent bare, til hun begynder at skrige og slå med armene i den store scene, så skal de høre, hvor flisegreverne jubler, « hviskedee løkke. — » Ja, det er i grunden nedslående. « — » Nedslående? Det er pinedød styrkende; man vinder i al fald i selvagtelse. « — fra den dag af kom løkke stadig i Randels hus, og til sidst havde de ugentlig sine » Helligaftener «, hvor venner og uvenner måtte holde for, og hvor syndernes mangfoldighed passerede skærsilden. En sådan helligaften var det altså, kort tid efter Fritz’s opdagelse. De kom netop fra aftensbordet og gik ind i den store dagligstue; fruen satte sig med sit arbejde i sofaen, og ligeoverfor ved den anden side af divanbordet stod de to armstole færdige ved toddybrettet for Randel og løkke. Fritz og hans ven Wedel Stenersen havde fået nogle billedværker ned fra bogskabet og sad henne i et hjørne af værelset ved kontordøren. de to gamle lod til at være i ypperligt humør. Allerede ved bordet havde de fyret en hel del spydigheder af om den ene og den anden, og Fru Randel lod til at være lige så oplagt som de selv. Skønt Randel også til daglig gerne slap satiren løs hjemme, var det dog især, når løkke kom, at der blev rigtigt liv i den retning. Den gamle ungkarl, der led under samme slags livsskuffelser som sin ven, men ikke havde fundet sig så snart, syntes først, at han rigtig levede, når der var anledning til at gå 'nogen efter i sømmene med grådigt blik for det skøre og dårlige; og da små gryder også har øren, havde Fritz i årenes løb nok mærket, hvorledes de to satirikere egentlig spottede alt og alle, morede sig over sin næstes fejl og svagheder og overhovedet havde sin fornøjelse af at reducere alt til noget så småt og skrøbeligt som muligt. De følte, at de var sine omgivelser overlegne i dannelse og intelligents, men også at de ikke var mægtige nok til at tage afstand overfor dette samfund, der holdt kompakt sammen om sine snevrere synspunkter. Så var de spidse og fiendtlige på tomandshånd. » Nej jaså, « sagde løkke, da de havde rykket sig godt hen til toddybordet, » så Bache går og siger, at jeg køber bare stumper hôs ham. Åja, jeg har jo nok med en stump, når han behøver et helt Anker — han har begyndt at drikke, skal jeg sige dig, drikker som en svamp! — så det er slumpe-løkke han kalder mig, den kære borger; det vil sige, så længe han endnu kan kalde sig borger, for jeg kunne med en vis ret kalde ham for nedad-bache. « Løkke blæste en lang fin røgstråle ud i luften, purrede sig med de magre fingre i det grå hår og så med et velbehageligt grin bort på Randel. » Hvad siger du, « spurgte Randel, » er han ustø på benene i den forstand også? « » Å, man siger både det ene og det andet. Ialfald har han ofte ondt for kontanter. — men hvem-har fortalt Fru Sevaldsen det, om jeg må spørge? « henvendte han sig til fruen. » Det er såmænd Marie Bache selv, « sagde Fru Randel. » Moderen eller datteren? « spurgte Randel. » Moderen. — ja de ved vel, « henvendte hun sig til løkke, » at siden Bache begyndte at gå så meget i klubben, så går konen og datteren på omgang hos sine bekendte. Det er en ren plage, siger Fru Sevaldsen. « » Jo, det har jeg nok hørt, « sagde løkke spydigt, » og så sender hun først lille-marie ud for at spørge, om nogen er hjemme, — når hun kommer, så ved man, at hun er mariæ bebudelse. « han pegede i luften med pibespidsen for at pointere det bedre. » Og så kommer siden mariæ åbenbarelse, « Supplerede Randel og pegede ligeledes med pibespidsen. » Nej, nu er dere for slemme, « sagde Fru Randel; men hun lo, så hun måtte lægge strikketøjet fra sig, og det smittede de to gamle kavallerer. Også gutterne måtte le med, blot ved at se på de to gamle, som hukede sig forover, holdt sig på knæerne og lo mere, jo mere de betragtede hinanden. Når løkke lo, trak den elastiske mund sig langt op til siderne, åbnede sig for to rækker grove, gulagtige tænder og skød den glatte hage frem, medens den lange, skarpe og krumme næse blev endnu længere og krummere, og så trak øjnene og de buskede bryn sig med mange rynker skævt opover, så der kom noget satyragtigt i hele ansigtet. En døv person måtte have leet med ved at se ham. Randel havde et mere regelmæssigt ansigt, der ikke gjorde så stor grimace, men til gengæld lo hos ham øjnene for hele personen; de glinsede og spillede og levede og morede sig, som om det hele randelske railleri havde besat dem. » Der ser du far og løkke, « Sagde også engang Fritz til Wedel Stenersen, da de i et boghandlervindu så det pudsige franske billede, hvor to magre præstemænd sidder ligeoverfor hinanden og holder på at le sig fordærvet over en lystig historie; og sammenligningen var træffende. » Men à propos, « sagde endelig løkke, » vi nævnte Sevaldsen. — ved dere, at skipper Wagle har skudt storken? « » Wagle, som fører Sevaldsens » Orion «? « Spurgte Fru Randel. » Hvad er det med ham? « » Herregud, har jeg ikke fortalt dig det, « Sagde Randel. — » Skål, løkke, lad os brygge et nyt! — jo, ser du, han har været på søen i ti måneder, og så kommer han hjem netop — hahaha, akkurat så det just var sket, da han kommer ind ad døren. « • » Du gode gud! — og Sevaldsen — « hun mødte et blik og et nik fra begge herrerne. » Jaså—å! « til hendes beroligelse syntes guterne derborte at være fordybede i sine plancher. » Jo, jo såmænd, men Wagle måtte jo på jagt efter storken, « sagde løkke. » Eller rettere sagt gøgen, « mente Randel. » Det skal ellers have været en ganske pudsig scene. Wagle sidder ved bordet med almanak og rentedagstabel og sætter op: det var 7 gange 40 skulle være 280, det bliver altså akkurat 45 dage for lidet. » Hvad gør du der, Wagle? « siger konen. » Å, jeg gør op mit bestik, mor, men det stemmer ikke. « hahaha, jeg synes jeg ser ham! — men forresten måtte Sevaldsen give ham 500 daler, og nu har han været inde og købt sig en liden skonnert, som heder familjens håb. « » Han døber den vel om til familjens trøst, « sagde Randel. » Formodentlig. Men da han kom hjem igen fra Kristiania, skal han have sagt: nu får det være godt igen da, mor, for nu har jeg skudt både storken og papegøjen. « » Har han virkelig skudt en stork og en papegøje? « spurgte Wedel Stenersen. Fritz nappede i ham under bordet. De to gamle lo atter umådelig, og fruen stemte i med. » Javist, i al fald storken, det er sikkert nok, « sagde Randel og så bort på gutterne. Fritz sad alvorlig og studerede et billede. » Plerregud, de uskyldige børn, « tænkte Fru Randel ved sig selv. » Men hvor fik han skudt dem henne da? « Spurgte Wedel. » Over hos Sevaldsens naturligvis, « sagde løkke, og så lo de alle sammen igen. « Wedel begyndte at forstå, at der lå noget under, og Fru Randel skyndte sig at sige: » Nej, løkke bare narrer dig, han har ikke skudt nogen stork. « » Jeg? « sagde løkke med komisk forstillelse, » nej, gudskelov, jeg behøver ikke at skyde nogen stork. « » Å, jeg mente naturligvis Wagle. «. » Jeg skal forklare dig det siden, « hviskedee Fritz til Wedel. Han havde hørt og forstået hvert ord. » Å, ja ja, « sukkede Fru Randel, » man hører sandelig alt for meget sørgeligt og lejt her i verden. Det er nu dog virkelig for galt sådant noget. Stakkels Anna, men hun ved kanske ikke noget om det. Det er jo også allerbedst ikke at vide sligt. « Fritz så henne fra sin plads bort på moderen. Mon hun vidste? » Vist ved hun? « sagde løkke henkastet, idet han smattede på piben og med lillefingeren trykkede asken ned, » hun kender sgu nok Ulla. — det er jo en bedærvet verden, vi lever i, siger man, og vi får sandelig alle sammen finde os i forholdene. « » Å ja, « sagde Randel, » der kan da hænde værre ting end det. « han trommede på bordet og så hen for sig. » Sevaldsen har forresten gjort hende til hvad hun er, rig frue, søgt selskabsdame, og hvad var hun før? Ingenting. « » Konerne må jo desuden finde sig, « faldt Fru Randel lidt spidst ind, » selv om mændene tillader sig et og andet, som man siger. « hun så flygtigt bort på sin mand og trak i strikke- tøjet. Randel kastede et plirende sideblik på, hende, og løkke tog toddyglasset, smilede forsigtigt og klinkede: » Skål, Randel! « Denne rejste sig og gik ind i kontoret for at stoppe piben pånyt. Løkke fulgte ham. » Der fik du dig en, « sagde han dæmpet. » Å pyt! Fruentimmerne er ikke så strenge, som de gør sig til, « svarede Randel. Fritz hørte det gennem dørsprækken, han sad lige ved den. I dag havde han lyttet til hvert ord, og han forstod nu også de halvkvædede viser. Det var, som om et forhæng var trukket til side; han så et helt andet liv derude, som hidtil havde været overdækket for ham, og selv adskilligt, som han før ved lignende anledninger havde hørt med halv forståelse, begyndte at dukke frem, vistnok ikke i sine enkeltheder, men som et samlet indtryk, der gav en ny belysning. De gamle blev endnu længe siddende, efter at gutterne var gået. Da løkke endelig skulle afsted, spurgte han i forbigående: » Pivad er det for en ny roman, de har derhenne, Fru Randel? « » Den? Det er ingen roman; det er en aldeles udmærket ny bog af pastor Andersen om » Opdragelsen i hjemmet «. De kan tro, den har glædet mig, for det er aldeles mit system. « / Iii. Dagen efter, en klar, varm høst søndag, lå Fritz og Wedel ude på engen og strakte sig i græsset. De havde moret sig med i skjorteærmerne at slå poler, men bolden var bleven borte for dem henne mellem naboens udhuse, og så lå de nu og hvilede sig efter sin idræt. De to venner havde allerede længe været hvad man kalder uadskillelige. Wedels fader var en solid skomager, der havde slået sig op til nogen velstand, medens moderen var et ret fint skud af en håndværkerfamilie. Hun var stærkt religiøs, opfyldt af bevidstheden om, at kvinden skal være sin mand underdanig, og for øvrigt heller ikke af naturen videre tilbøjelig til at gøre sin vilje og sine meninger gældende. Den lille kone gled stille, næsten lydløst gennem sit hus og fik alt udrettet, uden at det gjorde nogetsomhelst opstyr; men om hun end fortræffelig forstod at udfylde Marthas rolle, var det hendes stille, men brændende sværmeri altid at kunne sidde som Maria ved frelserens fødder. Hun virkede trofast hernede, men levede i sine tanker mest hisset, medens hendes mand, brav, redelig og skikkelig, slet ikke fandt, at jorden var nogen jammerdal, men levede for at komme frem og op. Han havde giftet sig sent, og da han så fik en søn, opfyldtes hans mangeårige stille håb at kunne knytte den store grev Johan Caspar Herman Wedel-jarlsbergs navn til navnet Stenersen. Derfor skulle det også være hovednavnet Wedel, der blev fornavn. Moderen havde nok helst ønsket først at få en datter, men da gutten kom, overtydede manden hende om, at helstøvler dog alligevel er noget andet end halvstøvler, og så fik de jo desuden to døtre siden. Da gutten tilfældig var bleven kendt med Fritz, dyrkede skomageren dette bekendtskab på det omhyggeligste og sørgede for, at det blev varigt. Han og konen havde herom haft en tvist, en af de ganske få i deres stille ægteskab; hun syntes ikke om den verdslige beregning i dette og frygtede desuden for, at det randelske hus ikke var den bedste skole for hendes gut, der havde arvet hendes bløde gemyt, men også hendes stærke fantasi. Med sit moderinstinkt så hun rigtigt på forholdene, men manden mente, at gutten havde godt af at. komme blandt de fine, og hun bøjede sig -for hans vilje, dog under den stille beslutning at våge og bede; våge over guttens Vandel, bede for hans sjæls renhed og tro. Skomageren havde dog på sin.måde også ret. Gutten var smuk, en forskønnet udgave af moderen. Med sin regelmæssige, smidige figur, sin hvælvede, klare pande, distinkte bryn, blødt formede mundparti og dertil de dybblå, næsten sværmeriske øjne, så han i grunden bedre ud end Fritz, men han stillede sig dog altid uvilkårlig i baggrunden for denne, hos hvem han følte både social og intellektuel overlegenhed. Men han fik dog indtryk af de nye omgivelser og formede sig let efter dem. Nu lå han på ryggen i græsset med armene foldede bagom hovedet og stirrede op på himmelen, hvor nogle tætte hvide skyklatter drev langsomt hen over. » Hvad er det, du ligger og drømmer nu? « Spurgte Fritz, da de en stund havde været tavse. Han kendte sin vens tilbøjelighed til at lade fantasien- flyve langvejs og svulme ud i umådelige lykke- og æresdrømme. » Nå, hvor er du så henne? « Wedel rejste sig hurtigt op i siddende stilling. Et særligt, anspændt udtryk gled pludselig bort fra hans ansigt og gav plads for det sædvanlige. » Du vil bare gøre nar af mig, « sagde han lidt slukrøret. » Så har du vel været theaterhelt eller konge igen ligesom sidst,- mumlede Fritz og så halvt op på ham, medens han med den ene hånd støttede under hovedet og med den anden puffede huller i græstørven med boldtræet. » Nej, det var ikke det, « svarede Wedel langsomt. » Det kan jo være det samme. « » Mig kan du da gerne fortælle det. « og han havde ganske rigtig været langt borte og højt på ærens tinder. Denne gang var det admiral, han havde været, admiral med guldtresset hue og kikkert i hånden. Koldblodig som en gammel veteran gik han op og ned og kommanderede, medens kanonerne tordnede, og krudtrøgen rullede i hvide hvirvler henover den blanke havflade. Det var den russiske ekspedition, der skulle gøre invasion i Sverige og Norge, som han totalt ødelagde med sine kanoner og torpedoer. Han reddede fædrelandet! Det krøb i ham af henrykkelse ved den dejlige modtagelse, han og hans tapre gutter fik ved indsejlingen til Kristiania, og han hørte hvert skud af saluten, både fra fæstningen ogflåden. » Det er dumt at indbilde sig sådanne ting, som aldrig kan ske,< sagde Fritz i en affærdigende tone. » Kanske de tager studenter til admiraler, hvad? « » Ja, der ser du — du gør nar af mig; men det er så morsomt at tænke sig sligt, og det var så naturligt, jeg så mig selv så tydeligt, og alt sammen — « » Jeg ved noget, som det er morsommere at tænke på, « sagde Fritz med et smil og blev ved at støde med boldtræet. — » Nej, jeg vil ikke sige det. « Men efter nogen overtalelse gav han endelig efter og fortalte det hele med Maren. Måske havde han alligevel ikke gjort det, om ikke den ungdommelige lyst til at have en fortrolig, en taus medvider i sine triumfer, havde gjort sig gældende; men nu, da der var rørt ved det, brændte det ham at få udfoldet enhver flig af de ungdommeligt stormende b'ølelser. Wedel var først som forstenet. Han var ganske angst ved at se ind i dunkle og ukendte dybder, som for første gang lukkedes op for ham, men lidt efter lidt steg der svømme

1887_Winterhjelm_GrevindeSissi

Kristian

Kristian

Winterhjelm

Grevinde Sissi

male

male

no

Winterhjelm

Grevinde Sissi

Winterhjelm

Grevinde Sissi

n

roman

Reitzel

KB

nan

nan

O

I. Den 23de August 1886 om formiddagen lå dampskibet » Tessin « færdigt til at afgå med de gæster, der var indbudne til Drottningholm for at deltage i en til ære for kong Luis af Portugal bestemt udfærd til Gripsholm slot. Der var ikke så usædvanlig mange tilskuere samlede nede på riddarholmskajen, da de omtrent firti indbudne gæster kl. 11 drog afsted, thi kongerne og prinserne skulle først gå ombord ved Drottningholm. Men i Stockholms gader var der flere folk påfærde end sædvanligt på en sådan vakker sommerdag; thi mange af landliggerne ved saltsøen og fra den øvrige omegn, der ikke netop berørte mælaren, var komne ind for denne ene dag. Om aftenen, når de kongelige vendte tilbage fra Gripsholm, skulle der nemlig, efter hvad de officielle og officiøse blade med et fint vink » antog «, illumineres og opsendes fyrværkerier fra alle de passerede landsteder ved mælarstrandene. 4 det skulle blive en stor illuminations-folkefest til ære for den portugisiske konge. Arvid Laurin havde egentlig slet ikke tænkt på at gå ned til Tessin. Han havde drukket kaffe sammen med sin bedste ven Pontus Gille, og da denne skulle ned i sit kancelli, fulgte Arvid med ned til riddarholmen. Han havde ikke noget andet at foretage sig. Ellers plejede han om somrene at rejse ud, og efter planen skulle han dette år gjort en rundrejse i Norge, men hjerteanliggender gav ham denne gang ikke rigtig ro; han kunne ikke beslutte sig til at rive sig løs for en hel sommer. Blot for otte dage havde han forladt Stockholm, da en indbydelse fra hans onkel i vestergøtland var sådan, at han ikke godt kunne afslå. Men i Stockholm kedede han sig i grunden. De kredse, han omgikkes i, var spredte på landet og på rejser, og den evige flakken om på ungkarlevis var for længst bleven ensformig for ham. Slemmest var det dog, at jo mere han kedede sig, des mere uro følte han. Det varen krise, under hvilken ikke engang hjertet talte så afgørende tydeligt, at det kunne forjage de mørke punkter, som samvittigheden altid var rede med. Han var ikke vant til en tilstand, hvorunder alt, hvad der var lidenskab 5 i ham, stred således indbyrdes, at han aldrig fik fuldstændigt klart, hvad der var ren sjælstilbøjlighed og hvad der var dunkle sansers dragning. Han vidste blot, at han var under en dobbelt indflydelse, og at den mest blandede af disse tiltrak ham på engang berusende og urovækkende. Havde han blot sikkert følt, at denne sidste, ejende hele hans lidenskab, lokkede ham dæmonisk ud i en mørk, brødefuld opgivelse af et ublandet sjælerent forhold, skulle han knap have følt så megen uro. Han skulle med sin varme, higende og lidenskabsfulde natur haft både mod og beslutsomhed til at » være sig selv « endog tværtimod erkendelse og samvittighed. Men der var strid i ham. » Hvilket er virkelig kærlighed? « Og til hvilken af siderne han så, mødte der ham en følelsernes vaklen; hvor mon livet ville afdække et savn, der kunne dræbe lykken? I dag var han i dårligt humør. Pontus Gille havde talt alvorligt med ham, og hvor meget end vennens sikre, ensidige hævdelse af det ene standpunkt vakte modsigelseslyst hos ham og samlede følelserne til den anden side, knugedes han dog under vægten af de 6 bebrejdelser, der var gjort ham af en ven og fortrolig, hvis omdømme og varme, sande følelse han stedse så op til. » En hel natur kunne ikke tvivle, « havde Pontus sagt i en så alvorlig og bebrejdende tone, at Arvid uvilkårlig atter kastedes midt op i denne uro, som bragte ham til at spørge, om han da også virkelig kendte sine egne følelser tilbunds. Men han blev snart reven ud af denne stemning. På tilbagevejen havde han ikke gået mange skridt, før han på riddarholmsbroen traf Sissi Adlerfelt. » De — inde i byen i dag? « sagde han, idet han hilsede og rakte sin hånd. » Skal de ned til Tessin? « » Nej, ikke egentlig, « svarede hun og gjengjældte venligt hans håndtryk. » Ja, bliv nu ikke forskrækket, det er husholdningsanliggender. Men hvis der er noget mærkeligt ved Tessin, så kan vi jo tage det med. For de følger mig vel derned? « Hun sagde det så ubesværet, som om det var den reneste, skæreste sandhed, og alligevel vidste hun godt både hvad » mærkeligt « der var ved Tessin, og at hun havde overlagt nøje og længe, hvorledes hun ganske som tilfældigt skulle kunne komme derned og se, — h ul i sæwx « 7 hvem der var blandt de firti lykkelige indbudne, disse få udvalgte, finhedens fineste fine. Heldigere end nu kunne det altså ikke have truffet. Arvid var hendes vidne. Måske var det dette, der pludselig ved synet af ham spredte noget lyst over hendes blik og udtryk. Men Arvid fortolkede det anderledes. Atter denne varme glans i blikket, tænkte han; atter dette lysskær, når hun møder mig. Der var så mange sådanne tegn, som ikke kunne misforstås. Og helt uret havde han ikke. Sissi interesserede sig levende for ham, og mere og mere trængte det sig på hende, om hun ikke virkelig elskede ham således, som hun tænkte sig den dybe, sande kærlighed. Heller ikke hun var derfor uden uro i denne tid. Også hun droges af ulige hensyn. Et smuktparvar det. klans ægte stockholmstype mindede lidt om det militære, rankt, soigneret. Men det sædvanlige schablonmæssige kunne man ikke beskylde ham for, tvertom; især når han talte kom der noget meget personligt frem med skiftende, varmt udtryk. Den konventionelle maske var hos ham blot noget tilfældigt, der lystrede i rent ligegyldige 8 øjeblikke, men udenfor disse talte hans udtryk gerne tydeligere, end han selv ville ønske. Og hun forekom ham i dag smukkere end nogensinde. Toilettet var pikant uden at være påfaldende, og det udhævede fordelagtigt den fornemt elegante, men behageligt fri holdning, som man i selskabsverdenen med rette prisede hende for. Der var en afdæmpet fraicheur i den hvidlige teint, og mønstrede man de fint formede træk, ville man næppe kunne finde nogen uregelmæssighed. Også i dette ansigt var der personligt liv og udtryk, skønt hun ganske vist beherskede det mere ubetinget, når hun så ville, end Arvid var i stand til. Det brydde hun sig imidlertid ikke om nu, da hun ved hans side gik opover mod riddarholmskirken. Hun var overbevist om, at hun, hvilket øjeblik hun selv ville, kunne se ham for sine fødder. Spørgsmålet var kun: skulle hun give ham det bestemmende vink? I denne følelse af, at alt mellem dem var så forberedt, at kun den åbne, afgørende tale endnu stod tilbage, skyede hun ej at afdække dybden i blikkets glans eller at give stemmens velklang varme. Hun havde jo selv rådigheden over sit » Ja « eller » Nej «, hun kunne selv bestemme, når hun ville afgøre sit enten —eller. 9 » De ser ud, som om de ikke var i rigtig godt humør, « sagde hun og tillagde spøgende: » Det er da ikke, fordi jeg lægger beslag på dem? « » Jeg forsikrer dem — dårligt humør? — nej, de tager aldeles fejl! — og havde der været mindste spor af skygge, så ved de meget godt selv, at den måtte bort, når jeg træffer dem, især da det virkelig er længe siden — — « » Ja, det må vist være årsagen; det vil sige, de har en liden smule samvittighedsnag, at de ikke har været ude hos os på fjorten dage. De ser, at jeg tolker det på den allermildeste måde — i al fald på den naturligste, for de hører jo ikke længer til dem, som vi har lov til at dømme blot efter de strengeste konventionelle former. « » Spørgsmålet er blot, hvor grænsen er mellem det helt naturlige og det helt konventionelle. Det er det, jeg har tilbragt de sidste fjorten dage med at spekulere på, « sagde han med et smil. » Jeg synes, det burde falde sammen til et. « » Men de glemmer, at det konventionelle mest er til for udenverdenens skyld. — ja, « Tillagde han med en vis betoning, » det er jo forresten et Skjold for os selv også. « Hun mærkede på hans stemmes klang, 10 at de var nær ved at strejfe ind på et område, som hun for øjeblikket fandt det belejligst at undvige, og med en liden nuance af kulde svarede hun: » Nåja, de har kanske ret; man ved aldrig, hvor et hug ganske uforberedt kan komme fra. « Han studsede en smule. Denne lille forandring i tonen undgik ham ikke, og hun kunne nær have misregnet sig på resultatet. Thi han opfattede det, som om hun antog, at han trak sig forsigtig bort, og som om hun følte sig stødt eller såret af hans udtryk, noget han allerede var på vej til at gøre godt igen. Men situationen, som hun af skiftningen i hans udtryk straks opfattede, reddedes ganske uventet for hende, idet hun hurtig greb anledningen til helt at afbryde samtalen. » Der kommer Fredrik, « sagde hun ivrigt. » Jeg kan da ikke tænke mig, at han, som taler så overlegent om » define « og » de fornemme «, har været nede ved Tessin. « » Jo, såmænd har jeg så, « sagde Fredrik malm, da hun gentog spørgsmålet til ham. » Det er altid en af mine største fornøjelser at studere de menneskelige svagheder og elendigheder. — goddag, Arvid; du er vel blandt de indbudne, du — nej, det er sandt, man skal være adelig eller betitlet — diplomat eller 11 sådant noget — javist!--------men hvor nydelig du er i dag, Sissi, ja, jeg mener ikke alene toilettet — charmant forresten! Det er en god idé dette med det stribede der til det ensfarvede der. — men så har du også en rent aristokratisk smag til at finde det pikante uden at synde mod det enkle — — « » Fy, det siger du naturligvis for at gøre nar af mig, « sagde hun med et smil, der på læberne forsøgte at være lidt mut, men i øjnene var taknemlig skjelmsk. » Du, som forbinder alt ondt med ordet » aristokratisk «, « drillede Arvid. » Ingenlunde — ikke når det gælder klæder, « Sagde Fredrik med et påtaget alvor. » Jeg anser aristokratiet som enerådende autoritet i alt hvad der heder klæder og alt hvad der heder konventionelle nutidsløgne. Begge dele er jo nødvendige for menneskeheden. « De to andre lo. » Men du skal formodentlig ned til Tessin, Sissi — hvorfor skulle du ellers gjort dig så henrivende! — nå, jeg kan gerne gå derned engang til. « » Jeg er slet ikke på vej til Tessin. Men du kan sige mig, om køping ligger ved bryggen « » På sin plads som sædvanlig. Og når man har været ombord der, kan man så bekvemt passere forbi Tessin. « » Nu er du virkelig dum, Fredrik, « sagde Arvid misbilligende. » Åpyt, lad ham bare — hvem bryr sig om, hvad han siger, « indvendte hun ligegyldigt. » Skulle jeg virkelig være dum? — nå, derom er jeg jo ikke selv dommer. Men alle, jeg traf dernede, var der slet ikke for Tessins skyld. Rent tilfældigt så de den ligge der. Jeg var selv den eneste, som åbent tilstod, at jeg var gået exprès derned for at gotte mig over menneskenes underdanige elendighed. Jeg traf nogle af mine mest radikale republikanere, deriblandt vor højst avancerede rigsdagskandidat, men de kappedes alle med folkets udmarvede kjærringer og unger i at glo på skibet. De skulle bare have set klyngerne, som stod der — de henfaldt ligefrem i stum tilbedelse — stum, hengiven tilbedelse! — — nåja, selv om man er republikaner, kan man jo alligevel have religion. « » Religion? « de lo atter begge. » Javist, religion, evnen til at tage fornuften fangen under troens lydighed. Det genstridige køds uvilkårlige frygt og bæven for kraften fra oven. « » Fy, hvorfor skal du spotte så stygt, « Fandt Sissi det nødvendigt at sige, men bebrejdelsen bed slet ikke. \ b Fredrik mærkede meget godt, at han igrunden morede dem, og medens de gik videre, fortsatte han derfor aldeles ubesværet. » Men sig mig nu oprigtig, har i nogensinde fundet den andagtsfulde underdanighed halvt så stor i kirken som lige overfor denne verdens storhed — hvad? « » Å, det er jo noget snak, « sagde Arvid uvilligt. » Sagde du virkelig snak? — har du aldrig kommet til at tænke på den tyske præst, som bad i kirken, at den højeste måtte holde sin hånd over de allerhøjeste herskaber? « » Det er jo bare en anekdote, « lo Sissi. » Sand, som i virkeligheden alle gode anekdoter; ellers bed de sig ikke fast. — ja, se nu selv, hvordan de står dernede. Ser det ikke religiøst ud — hvad? « » Å, du går såmænd selv og ser på alt sådant,® sagde Sissi og bøjede samtalen hen på det ærinde, hun havde skaffet sig til restauratricen på køping, som skulle besørge noget for huset. De var allerede nede på bryggen, og Tessin måtte passeres både på frem- og tilbagevejen. Medens Fredrik malm virkelig med en vis spot betragtede de smågrupper, der mønstrede vognene med de indbudne, og medens Arvid 14 uden nogen som helst interesse passerede dem, var det med den mest levende agtpågivenhed, Sissi brugte sine øjne. Med den ejendommelige evne, endelkvinder har, til under tilsyneladende fuldkommen ligegyldighed at se alt og i et eneste øjeblik samle og fæste det i bevidstheden, kastede hun blikket gentagne gange hen over fartøjet og derefter til vognene. I et nu havde hun klart for sig hver eneste, der var ombord, og om hendes ledsagere nøje havde iagttaget hende, ville de kunnet se et lidet tilløb til smil og et skær af tilfredshed, som hun ikke var i stand til helt at tilbageholde. » Hun « var der ikke! Sissi så overhovedet det hele med ganske andre øjne end de to andre. Det at være med her, hvor — efter hvad ialfald aviserne havde fortalt — kun omkring 40 personer var indbudne foruden de tjenstgørende på Drottningholm, det var et stempel på udvalgthed, som hele den følgende sæson igennem ville blive erindret og vurderet meget højt i selskabslivet. Og hvor meget end folk af Fredrik malms kaliber ville spotte, hvor meget end alvorligere naturer, de være få eller mange, kunne hæve sig over de forskellige værdistempler, selskabet 15 påtrykker sine forskellige medlemmer, så gjaldt dog disse stempler overalt i samfundet. Hun var i så henseende fuldt enig med sin moder, som lige overfor tante Auroras indvendinger havde anført, at det var med hoffet og societeten som med guld og diamanter. Man kunne ikke give nogen fuldt gyldig grund, hvorfor de egentlig skulle være værdifuldere end sølv og rubiner. Men det var nu engang så; alle bøjede sig for det engang vedtagne værdiforhold. Det som er, det er nu engang. Sissi var fuldt gennemtrængt af denne opfatning. Som kvinde følte hun, at hun kun gennem selskabslivet kunne » komme op « endnu længere end hun allerede var. Spørgsmålet var blot om at afveje dette hensyn mod andre stærke og vægtige. Men i al fald ville det nage hende, om nogen af dem, hun var i berøring med, skulle løbe hende forbi. Det var misundelse — hun sagde sig det selv, søgte ikke at trænge den tilbage. Det lå i blodet; hun vidste det. Men derfor, hvilken tilfredsstillelse, at » hun « dog ikke var med. Over fra Tessin kunne man se hen til køping, og Sissi passede på at blive stående 16 på landgangen, så enhver kunne se, at hun havde et ærinde ombord. Og så passerede de tre atter ret hastigt forbi Tessin. » Se, nu skal de gå, « sagde Fredrik malm, » de udvalgte skal fare til paradiset. — se, hvor » forberedt « Fanny liljensparre ser ud, Sissi; du kan tro, hun er helt opfyldt af hofstemningens andagtsfulde forventning. « Han tog hatten af til hilsen. Et skær af bleghed for over Sissis ansigt. Det var virkelig Fanny. Hvor strålende hun var trods den lidt fornemme holdning, hun indtog. Ja, hun nød sin lykke! Og nu — hun nikkede ivrigt ned til Sissi, smilte, så de hvide tænder viste sig mere end sædvanligt, men i øjnene lå der og lurede en skadefryd, som i al fald Sissi ikke kunne undgå at mærke. » Ja, se her er jeg — den, som ikke kan være med, får spadsere på bryggen. « Så oversatte Sissi det talende blik, og med et sikkert instinkt havde hun fundet den rette tolkning lige indtil udtrykkets yderste nuance. Sissi kæmpede for ikke at skifte farve, og hun gjorde det heller ikke. Hun vidste, at det allermindste tegn i det ydre til, hvad 17 der rørte sig i hende, straks ville blive bemærket af Fanny og indregistreret som en yderligere triumf. Hun nikkede ligeså ivrigt tilbage, smilte ligeså overdådigt, havde mindst ligeså smukke tænder at vise sin modstanderske i denne forbitrede kamp mellem tvende fuldendte damers forfængelighed. » Skal vi ikke se båden gå, « sagde Fredrik malm, idet trosserne kastedes. » Nej, hvorfor det, « svarede Sissi. Og hendes tone var virkelig så ubesværet og ligegyldig, at ingen skulle kunnet mærke, hvorledes det dog snørede sig sammen i hendes bryst. ' uden at haste gik hun fremad, henkastede nogle ligegyldige ord til Arvid, så det ikke skulle være påfaldende, at hun ikke vendte sig om efter båden. Men det var • som om hun alligevel så og hørte alt. For hvert slag af propellen, var det som om hun så skibets langsomme svingning, så de » udvalgte « gå om hinanden på agterdæk og Fanny stående og se efter hende med det samme tirrende blik — å, at kunne få knuse hende! Arvid mærkede intet, og Fredrik begyndte atter at gøre spottende bemærkninger om tilskuerne. Men så ringe end denne lille begivenhed 2 kunne synes, så var den for Sissi bestemmende for livet. I dette øjeblik gjorde hun, hvad hun så længe ikke havde kunnet beslutte sig til. Hun kastede al tvivl. Hun havde ikke længer noget enten—eller. De tre fortsatte sin vej under ligegyldig samtale og skiltes først ved hendes port. Hun trykkede Arvids hånd og så på ham med et smil og et blik, som han selv ikke ret kunne skelne fra, hvad han var vant til. Men et noget var der dog, som det skærpede instinkt følte som en antydning af tilbageholenhed, måske kølighed. Skulle hun virkelig følt sig såret ved det, jeg nys kom til at sige, tænkte han. Men det kunne jo gøres godt igen i aften. Sissi havde ventet at finde sin moder hjemme, men portnersken leverede hende entrénøgelen. Det var hende også nu mest velkomment at være alene. Så uhyggelig hun end ellers ved sommertid fandt lejligheden inde i byen, hvor alt stod hulter til bulter med varetræk eller flor. og hvor vinduerne var kridtede, så syntes hun nu, at det ikke passede så dårligt til situationen. Det var som i en flytning. Ud af det gamle! Til noget nyt! Til noget — ja, til målet! 19 hvor hun hadede den Fanny. Thi om hende drejede sig alle hendes tanker nu. Fanny var det, som drev hende bort fra alle andre tilbøjligheder og tvang hende til at kaste sig ind på forfængelighedens marked, koste hvad det ville. Stå tilbage for hende — aldrig! Om hun så skulle opgive alt andet. Besejre hende, overfløje hende — alt for en sådan sejr! Hun gik længe hurtigt frem og tilbage gennem de mange værelser, der lå i en række. Men til sidst kastede hun sig ned på en chaiselongue. Alt det andet, som hun skulle ofre for dette, begyndte stærkere at trænge sig på. Hun havde besluttet ikke at ville græde; ingen røde øjne, når moderen kom hjem. Men det hjalp ikke. Hun brast i gråd og kastede sig ned med ansigtet i hænderne. Det plagede hende, at hun havde aftalt med Arvid og Fredrik, at de skulle være med om aftenen, når de gik for at se illuminationen. Men det var nu afgjort. Det var dog ikke hendes vane at lade svagheden længe have overhånd. Hun skammede sig næsten over, at hun havde givet efter, skønt ingen var vidne til det, og snart var hun i det ydre som før. Da de om aftenen, efter en spadsertur langs kajerne for at se på » Folket «, stod i hendes 2* 20 faders kontorlokale ved mælarkajen og betragtede illuminationen, skulle ingen ane, hvor oprørt hendes indre i dag havde været og endnu i grunden var, skønt beslutningen stod fast — ikke længer noget enten—eller! Havde Sissi været meget overtroisk, kunne hun måske i afslutningen af denne skæbnesvangre afgørelsens dag taget et varsel. De første raketter, man fra staden så, langt ude ved karlshæll og marieberg forkyndte, at nu skulle færden med kongerne på den korte vej ind belyses med al den købte glans, som de trofaste stockholmere trods alt skrig om dårlige tider ødslede med. Det var også en glimrende halvtime. På begge strande luede bengalske ilde, der gjorde de ellers så kendte konturer uigenkendelige som i et skiftende féeri, medens skarpt belyste vandsøjler, glimrende elektriske lys, tindrende vinduesfaçader, orientalsk illuminerede dampere, fyrværkerisole, raketter, sværmere forvandlede det hele strøg til et uroligt, farveprangende lyshav under den blåsorte himmel. Det knitrede og det bragede, det flimrede og det glitrede, det skinnede og det skiftede i en kongelig halvtimes lysberusning. Og så var det som med et slag — dobbelt mørkt, sort! 21 sort, dødt — dette lanternemylder på fjorden, som altid ellers forekom så fuldt af glad livlighed! Samme aften var der en anden kvinde, der i et andet hus ved kajen og fra et andet vindue sammen med sine forældre betragtede illuminationen. Hendes hjerte var tungt, hendes interesse for denne glansudfoldelse ringe. Hun var næsten glad, da det slukkedes, og det forekom hende som en velgørende fred, da hun atter kunne se stjernehimmelen tindre. Hun blev længe stående og betragtede den. Den slukkedes ikke! i. Hvis man slår efter i adelskalenderen, vil man finde, at familjen Adlerfelt introduceredes allerede i slutningen af 1600 årene. Men gennemgår man så rækken af nulevende medlemmer, vil man, som ved enkelte andre ætter i denne lysende forsamling, finde, at de alle sammen befinder sig i meget beskedne stillinger. Man finder vagtmestre, søkaptejner, fanjunkere og nogle handlende. Det er altså en af de ætter, der ikke har kunnet holde sig oppe, men rettighederne har den. Når man så ser, at hovedmanden Karl Sigismund Adlerfelt angives som » Grosserer, boende i Stockholm «, skal man først kende de indre forhold for at vide, at her foreligger en bevidst og ganske betydelig rejsning op imod den fordums anseelse; et navn, der med pengemagt bagom sig allerede har børsens og kommunens tillidspræg. 23 men Karl Sigismund Adlerfelt har ved egen energi og på handelsvejen arbejdet sig op fra intet. Nu råder der jo, som bekendt, indenfor adelen og selskabet endnu visse fordomme, hvis tilstedeværelse vistnok altid hårdnakket benegtes, men som dog, efter hvad enhver ved, har stor betydning. Formuen bør helst være arvet, men i ethvert fald må man ikke erhverve sig den ved ærlig » borgerlig « handel, hvorimod brændevinsspekulationer, aktiesvindel, åger ved mellemmand og lignende anses for mere noble sysselsættelser, når de drives fornuftigt og gentilt. Men Adlerfelt begyndte med at erhverve sig sin forrige principals datter og butik. Hans fader tilhørte underofficersklassen og fik ved sin afsked, på grund af sin lange, hæderlige tjeneste og det navn, han bar, titelen af sekundløjtnant i arméen, hvad der i hans stilling forekom ham som toppunktet af hæder. Denne fader gav nu sønnen en omhyggelig skoleopdragelse, og hans ærgjærrighed var at se ham som officer. Men den lille Karl artede sig ikke rigtig i den retning og syntes slet ikke at ville nære nogen tilbøjlighed for krigerstanden, så at faderen så småt begyndte at græmme sig over, at barnet » vanslægtede «. 24 den gamle adlerfeit var en særdeles statelig og smuk mand og havde i sin tid været en » Tjusare « forden lavere borgerlige fruentimmerverden, han kom i berørelse med..men medens hans tvende døtre i denne retning havde arvet det bedste efter faderen, hvorfor de også gjorde gode kjøbmandspartier, var Karl vistnok en nogenlunde god udgave af faderen, blot uden alt, som smagte af det militære, flotte. Og desuden havde nu gutten et hoved for sig selv, et kløgtigt hoved. Allerede i skoledagene mærkede han sig, hvilken betydning rigdommen havde, og når faderen forestillede ham herlighederne ved officersstanden og ville pigge hans medfødte ærgjærrighed ved at forestille ham, hvorledes hans opgave just var atter at bringe familjens navn til glans, så blev ganske vist hans ærgjærrighed egget, men i en helt anden retning. De fattige og forgældede officerer, han i hjemmet ofte hørte tale om, og de bitre bemærkninger, der under faderens bekymringer for sønnens militære fremtidsbane faldt om det personlige gunstsystem i de højere befordringer, syntes ikke at tiltale ham. Han ville blive rig. Uafhængig, mægtig og rig. Fra det øjeblik han fik sat sin vilje igennem \ 25 og kom i grundbergs store kortevarebutik, tænkte han kun på dette ene, spejdede kløgtigt efter alle veje til fremgang, og indså snart, at det første og sikreste skridt var at erhverve sig sin principals ubetingede tillid og gunst. Dette lykkedes ham også i den grad, at han i en alder af 26 år var gift med mærta grundberg og kompagnon med sine to svogre, da gamle grundberg døde. Den ret betydelige formue, den gamle efterlod, betragtedes imidlertid ikke ganske på samme måde af Adlerfelt og af hans svogre. Disse sidste mente at burde » leve med « på stockholmsk vis, men dertil fandt Adlerfelt ikke formuen stor nok. Han så, at tre var for meget i forretningen under disse omstændigheder, og ved et arrangement, som han forstod at lade falde ud til svogrenes fuldstændige tilfredshed, trak han sig med sine penge ud af affæren og begyndte en engros-handel i samme retning, hvilken snart voksede til en rigdomskilde. Men det skulle endda ikke givet ham den magt, han til sidst besad, om han ikke ved sit dybe kendskab til kommunale fremtidsplaner og med sikkert blik for konjunkturerne havde kastet sig over hus- og tomtespekulationer just da den rigtig ville tid begyndte. Den kløgtige, omsigtige og ikke ødsle 2ø mand var bleven grundrig, og navnet Adlerfelt udtales nu med ærefrygtens dæmpede tone af enhver, der har noget kendskab til børsnavnene. Men under alt dette, der endeligen skulle genoprette det adlerfeltske navns glans og bringe det en fremtid værdig dets fortid, havde han en dyb og stadig gnavende græmmelse. I sit ægteskab fik han kun datteren Cecilia, eller Sissi, som det forkortedes. Det var med stolt tanke på, at også navnerækken burde fornyes, hentet fra en i forrige århundrede i familjen indgiftet grevinde Cecilia Brahe; men hvad kunne det nu hjælpe, da der efter denne datter ikke fulgte nogen søn! Det græmmede ham. Forsynet havde lagt en væsentlig hindring for, hvad han på en rigtig måde havde udtænkt. Var han bleven officer, mente han, skulle han aldrig selv være nået til anseelsens højeste trin, og heller ikke haft udsigt til at hæve den næste generation derop. Trods sin store rigdom skulle han heller ikke nu selv nå derop; den fordums butiksvend har altid en klamp om foden. Sønnen derimod skulle med sit adelige navn, sin store rigdom, sin » ubesmittede « Ungdom og byggende på faderens gennem mange lange år møjsommeligt ophobede an27 seelse, taget skridtet ud. Sønnen ville ikke længer være » Købmand «, han ville være » Arving «. Men så kom der ingen søn. Da besluttede Adlerfelt sig til at lure forsynet. Ved at gennemgå listen over slægtens medlemmer fandt han snart, at der ikke lod sig gøre noget med skipperne, underofficererne, vagtmestrene. Derimod var der en mand, som visselig sad med små indkomster og en stor familje, men som dog indehavde en embedsstilling, nemlig et lidet præstekald på en af øerne i sødertørn. Hvem havde vel rede på præsten Adlerfelts fattige kår? En præst er en præst, enten han sidder med 2000 eller 20000 kroners indtægt, og en præstesøn, det lader sig høre. Den tredje af præstens sønner, født halvandet år før Sissi, bar desuden det i familjen nedarvede navn Karl Sigismund. Det var en passende anledning for den rige Karl Sigismund til at » tage sig af ham «, som han udtrykte sig, da han søgte et påskud til at besøge præsten der ude på øen for at besigtige den hele familje. Selv om resultatet af besigtigelsen faldt gunstigt ud, som det virkelig viste sig, var det dog bedst ikke at love for meget; men » tage sig af « gutten det havde han jo i ethvert fald råd til, og da præstefamilien, visselig med lidt benauelse ved afskeden, afstod den da tolvårige Karl Sigismund, kom den ikke til at angre på det. Den rige mand ødslede ikke, men han havde et godt hjerte og hjalp sin gejstlige slægtning på mange måder, til sidst endog til et mindre regalt pastorat på fastlandet. Den unge Karl Sigismund Adlerfelt var nu en prægtig ung mand, der i enhver henseende havde opfyldt sin fosterfaders forventninger både med hensyn til dygtighed og gentlemanlike udvikling. Hvis nu denne unge mand ægtede Sissi, da blev den hele store formue samlet på datteren og på navnet Adlerfelt samtidig. En fortræffelig plan. Alting var forberedt. Kortevareforretningen havde Adlerfelt for længst overladt til tvende søstersønner, der forpligtedes til at give den nyt firma, bark & Søderlund. Thi ættens navn skulle ikke længer hefte ved en borgerlig forretning, men pengene sættes i større aktieforetagender og obligationer. Desuden købte han det store gods thurehof i sødertørn. Det havde for 120 år siden været ejet af en Adlerfelt, og her skulle atter glansen fornyes. Imidlertid, mennesket spår, men gud rå’r, 2q heder det, og den hele plan mødte en uventet modstand i Sissi, som støttedes af moderen. Sissi havde ikke en smule tilovers for den unge Karl Sigismund, og kærlighed er jo noget, som ikke lader sig kommandere. Hun havde arvet en god del såvel af faderens viljekraft som af hans stundom til heftighed grænsende lidenskab for ideer og, i sympatti eller antipatti, for personer. Hun sagde sig selv, at hun meget vel kunne komme til at besejres af en virkelig kærlighed, men skulle hun gifte sig med nogen anden end en, hun dybt og heftigt elskede, da ville hun også have det visse for det uvisse. Med selve bryllupsdagen ville hun da have taget skridtet fuldt ud til tinderne af selskabslivet Karl Sigismund var ikke manden hertil. Og i dette punkt var det, hendes kvindelige instinkter mødtes med moderens. Denne, der fortræffeligt havde forstået at oppebære den stigende anseelse, interesserede sig udelukkende for sig og sine. Selve ætten Adlerfelts navn brydde hun sig ikke om, og når hun ikke selv kunne nå det højeste, så ville hun i det mindste se datteren gøre det. Hun tilhørte nemlig nu vistnok på en måde, hvad man kalder selskabet, men dog kun grosset af selskabet, og hun længtede såre efter den dag, da hun ligesom nogle 30 udvalgte mødre kunne sige, om ikke hvad » jeg «, så dog hvad » min datter « havde oplevet indenfor den intimeste ring; ej at tale om sådanne avisnotiser » Fra societeten «, hvor hendes datters hus skulle noteres med middage og souper’er, hvor » en del af corps diplomatique samt medlemmer af den højere societet « havde været nærværende. Fru Adlerfelt støttede altså ivrigt sin datters modstand mod planerne med Karl Sigismund. Hun havde sin egen plan. Iii. Lige søger lige, og rige søger rige, heder det. Det var i al fald til dels den omstændighed, at de begge havde pengemagt i ryggen, der førte studenterne Arvid Laurin og Fredrik malm sammen i upsalalivet. En liden klike af fine navne, opblandet med fine formuer, fandt hinanden sædvanlig, når det gjaldt at » leve højt «, at more sig, uden synderlig bekymring for pengene, og om det kammeratskab, der på denne måde udvikler sig, ikke just altid bliver til det varige venskab, så hænger der dog altid noget igen længere ud igennem livet. De to her nævnte blev stående i en mellemting mellem kammeratskab og venskab. Hos hver af dem fandtes noget, som tiltrak og som fjernede fra den anden, og rent fælles for dem begge var egentlig kun en vis tilbøjlighed til æsttetisk livsanskuelse. 32 endog denne tog dog lidt efter lidt en forskellig retning hos dem. Medens det følelsesliv, der bestemte Arvids livssyn, var mere personligt og temmelig uberørt af udenverdenens stridsfrø og konflikter, hvorfor han også altid dømte med en vis ro og ligevægt, berørtes derimod Fredriks lidenskaber i høj grad af ydre forhold, hvori hans stolthed ofte viste sig pirrelig, hans dom ensidig. I samkvemmet viste det sig mest ved en pirrelig mistænksomhed lige overfor dem, som han troede ville hævde en vis overlegenhed, således ikke sjælden overfor de aristokratiske navne, og han var ikke altid ganske forsigtig, når noget i denne retning eggede ham til en spydighed, som hans hurtige og klare hoved gerne forstod at forme så, at den sved lige meget, om den end bød en fint poleret spids. Mellem ham og nogle af de mere ordinære hoveder i kliken bestod derfor til sidst et slags krigstilstand, som man på ingen af siderne ville åbent kendes ved, men engang, da en af de » fine « fik en vistnok unødig, men ret fortjent snert, udspandt der sig mellem de to en ord-duel, af hvilken vistnok Fredrik malm gik ud som sejrherre, men som dog efterlod et ubehageligt indtryk hos ham af, at de andre kunne være tilbøjlige til at overføre ham borgerlig mistænksomhed og oppositionslyst 33 nogen ret havde han, nogen uret også. Men efter dette trak han sig i al fald uden opsigt mer og mere tilbage fra kliken, idet hans oppotionelle gemyt i længden også fandt mere næring blandt de radikale » nye «, der just på den tid havde fået sine vingefjær udvoksede. Arvid Laurin fulgte ham ikke på disse veje, som efter hans anskuelse blot mere og mer førte kammeraten ud i en ørkesløs nihilisme. Men Fredrik var et godt hoved og hvad man kalder en interessant person at omgås med, og Arvid følte sig derfor fremdeles i mange henseender ti

1884_Winterhjelm_Intermezzoer

Kristian

Kristian

Winterhjelm

Johannes Normann

Intermezzør

male

male

no

Winterhjelm

Intermezzoer

Winterhjelm

Intermezzoer

n

roman

Reitzel

KB

Tidligere: Bokhylla

nan

nan

O

Det var en forskrækkelig tør og hed sommer, at jeg første gang besøgte Sverige i den beskedne egenskab af handelsrejsende. Eller måske vil man give mig en lidt højere rang, thi det var jo på en måde for egen regning, som yngste associé, og ganske nybagt som sådan, at jeg med introduktionsbreve i lommen begav mig fra Frederikshald direkte til —køping for at knytte nogle forbindelser der. Først og fremst havde man dog anbefalet mig til, eller egentlig anbefalet mig ejeren af stedets hotel; ingen ville som han kunne bane mig vej, om det lykkedes at vinde ham. Og enten nu min elskværdighed havde bedåret ham, eller han på en eller anden måde havde fundet det stemmende med sin fordel, så er det sikkert nok, at han straks stillede sig på en særdeles god fod med mig, og jeg havde virkelig under hans kyndige vejledning udrettet adskilligt. jeg burde naturligvis efter dette været opfyldt af taknemlighed mod denne min første svenske » Ven «, men jeg tilstår, at jeg har den. Svaghed at ledes af mit første indtryk, og dette var lige overfor hr. Rundqvist stik modsat de interesser, der gjorde, at jeg blev bebyrdet med en vis taknemlighedsgæld til ham. Der var kedeligt i —kbping, det kan ikke negtes. Ikke blot at det var en småstad; jeg kan så godt trives i tækkelige, venlige småstæder. Men den hele omegn var flad, sandet, ensformig, og selve byen var også ensformig, sandet og flad; flad i mere end én betydning. Havde jeg kunnet finde en plet af virkelig skøn natur eller en smule frisk natur hos menneskene, så skulle jeg fundet mig meget vel; men hele omegnen var et kulturprodukt, og menneskene gjorde sig mest mulig umag for også at være kulturprodukter i den mindre gode betydning af ordet. I mine fristunder havde jeg egentlig ikke andet sted at ty til end det såkaldte lysthus i hotellets såkaldte have. Herhen var jeg da også nu flygtet for den brændende middagssol, og mine sysselløse tanker svævede afvekslende mellem Sahara med dens oaser og de forpinte blomsteroaser, jeg havde for øje i den flade, solbare have, hvor det gule sand syntes at titte frem overalt, blegende og fortørkende de sygelige græsplæner og blomsterbed, hvis golde fordringsfuldhed alligevel rent tog luven fra nogle stille og beskedne buske, der i sin vantrevenhed gjorde indtrykket af forkuede fattigmandsbørn. Jeg havde trukket mig helt ind i skyggen, der hvor et udenfor havegærdet stående lindetræ assisterede lysthusets ville vinranker med en slagskygge, hvis runding tegnede sig som en partiel solformørkelse på stenbordet. Men der lugtede kvalmt af varmt græs og jorddamp. Seltersvandet var uddrukket og kun konjakken stod tilbage. Jeg ville just rejse mig for at gå ind i hotellet, da jeg så en skygge strække sig hen over den nærmeste græsplæne og hørte dæmpet lyd af vægtige trin i den sandede gang. Da rundqvist viste sig ved indgangen til lysthuset, var jeg jo ikke i det livligste humør til at føre en konversation med ham, men — taknemlighedsgælden! » Jeg hørte de var gået ned her, « begyndte rundqvist, idet han lænede maven mod bordkanten og med et bastes snuslommetørklæde viskede sveden af panden og det indvendige af den høje grå cylinderhat, som han plejede at gå med om sommeren; de var i mode blandt fornemme folk dengang. » Ja, hvor skal man gøre af sig i den skrækkelige hede. Man kan jo snart hverken gå eller stå eller snakke, « lagde jeg til for at undskylde mig, om jeg måske skulle blive noget fåmælt. » Å nej, det er jo lidt varmt. « Ordenes lyd kom så tæt og rolig stærk ud fra de kraftige, smale læber. De grå øjne var også smale, men kraftige, næsten hårde, ellers var alt andet bredt og tæt hos denne kun middelstore, undersætsige mand. Da han atter havde sat hatten på, spredte han alle de ti fede, korte fingre ud, idet han støttede fingerspidserne på stenbordet, og den smule bøjning forover, hans figur derved fik, gav ham udtryk af en vis venskabelig fortrolighed, som — jeg ved ikke hvorfor — nu mishagede mig mere, end den ellers plejede. Han måtte have mærket, at jeg ikke var i det rigtige humør, og tilskrev det vel forretningerne. Åbenbart ville han først sagt noget i den anledning, men standsede, før han havde begyndt, og blæste blot lidt ad varmen. Endelig spurgte han: » De kommer vel ikke til at rejse på et par dage? « » Det kommer aldeles an på sahlgren, « Svarede jeg, » endnu får jeg vel forsøge med ham. « » Jaså, jaha, jo, jo, kunne nok tænke det, « Sagde rundqvist, og et besynderligt glimt spillede under øjenlågene; det kunne være spot eller had, i al fald ikke noget godt. » Så de kommer ingen vej med ham; nej, nej, kan vel tænke, talte vel noget om » sine forretningsprinciper «, om hvordan det havde været » siden farfars tid «. Han kommer altid med sin farfar. Det er jo også et slags adel, gudbevars, traditioner i forretningen og traditioner i familjen og traditioner både her og der. Vi andre stakkels usle væsener, vi kan jo gerne rette affærerne efter tidens krav; men hos ham skal man stå med hatten i hånden for traditionerne og takke for nåden, når han nedlader sig til at tjene en stump penge sammen med os. Jo jo men, « Tilføjede han på sit svensk, og den ene mundvig trak sig op til et tvetydigt smil. » Nå, forretning er forretning, « svarede jeg ligegyldigt, » jeg har mine betingelser, og han har sine; kommer vi ikke overens, så er der ikke mere at gøre ved det. « » Nej, de har ret, fuldkommen ret, « sagde rundqvist i samme faste, rolige tone som før, men det var dog tydeligt, at der ulmede noget bagom. » Men, ser de, sahlgren han er netop en af dem.... Nå, de er nordmand, de, og derfor kan de ikke så godt forstå, hvordan det hænger sammen; hjemme hos dem har de frihed og lighed, ja, det er et lykkeligt land! « Jeg så uvilkårligt op på ham, thi der kom noget indestængt lidenskabeligt i tonen, som jeg aldrig før havde bemærket hos ham. Ansigtet var blevet rødere, og øjnene var som to små ildkul, men den tætte, undersætsige figur stod endnu i samme rolige stilling let foroverbøjet, støttet på de udspredte fingerspidser. » Å, det er vel ikke værre her end hjemme hos os, « sagde jeg let henkastet, » lidt forskel er der jo overalt; den ene er rig og den anden er fattig; den ene forstår at skubbe sig frem, den anden ikke. « » Her er ingen frihed, « svarede rundqvist med en besynderlig mørk ildfuldhed, » nå ja, vi lever ikke i Rusland, det er sandt, men jeg kan vel tale af erfaring — jeg! Nu er jeg rig, jaha, det skal jeg ikke nægte; vi kan gerne kalde mig rig. « han smilede ondskabsfuldt polisk, » Men der var den tid, da jeg blev hundsket som den værste livegen; de store herrer, som havde arvet både navn og penge og ingenting bestilte, de tog fortjenesten og jeg havde arbejdet. Ja, sådan går det med alle simple arbejdere. De piner det yderste ud af dem, men giver dem ikke mere end at de så vidt kan leve. Nå, jeg havde kanske mere hoved på skaftet. Det var ikke længe, jeg fandt mig i, at profitten gik i de andres lommer. Nå, vel, lad os sige, at jeg ejer mindst ligeså meget som hele firmaet sahlgren — mellem os sagt, da! — men hvordan agter de mig for det? Joho, det skal jeg sige dem. « Han rettede sig op vredt og udfordrende. » Her for seks år siden var de nødt til at tage mig ind i kommunebestyrelsen, opinionen blandt de små var for stærk, ser de! Men mærkede jeg ikke på dem alle sammen, at de drog sig for mig? De kunne ikke holdt sig mere tilbage, om jeg havde været et år på tugthuset. Jeg var ikke fin nok, ser de — fin, sagde jeg! Ja gudbevars, de sagde ingenting og gjorde ingenting, som jeg sådan kunne tage på og bevise, men — ja, de skønner nok. Det er adelen, ser de, og hele slænget, som følger dem; alle vil opi det med dem, og så duer det ikke at være så simpel som at omgås mig. Jeg er barnefødt her, ser de, og alle ved, at jeg har begyndt som simpel arbejder. Nå, det varede ikke længe, før det blev en anden Dands, for jeg købte aktier i banken her for tre år siden, da de holdt på at ramle både her og der, og nu — ja, de ved jo selv, at dørene ikke er stængt for mig længer, he, he! De er nødt til det, ser de! Men bag ryggen på mig? « Han satte sig ned på bænken og tørkede atter sin pande og sin hat, medens øjenbrynene rynkede sig. Der var virkelig noget mægtigt i dette energisk tegnede, brede, tætte hoved, og jeg tænkte for mig selv, at det i grunden vist var bedre at have ham til ven end til finde. Da han atter havde sat hatten på, lænede han sig tilbage mod spileværket, strakte benene godt fra sig,, stak tommelfingrene i ærmehullerne på vesten og så næsten adspredt op i luften, medens han fortsatte. » Vi har en redaktør her; det er en underlig fyr. Taler de med ham sådan på tomands hånd eller ude i selskab, så er han mild og blid som et fruentimmer, liden og spæd og lys og blåøjet, men ikke før tager han pennen i hånd, så får de ragnarok og syndflod og jordskælv og lynild på engang. Han har været tre år i Chicago, ser de, han er blevet amerikaner. Ja, de har kanske set » Den nye 'lid «, den ligger inde i kaféen; han sparer dem ikke, og det er mærkværdigt så han får snuset op hvert gran, som viser, hvor dejligt adelsvældet er her i landet, ja, jeg mener naturligvis sådan mand og mand imellem, for politisk blev det jo slut — så vidt, da! — i 66. Nå, jeg ejer jo både ham og avisen, kan jeg gerne sige. « » Men kan ikke det skade deres stilling her? De sagde jo netop, at man var tilbøjelig til at holde sig på afstand... « » Nej, tvertom; de er lidt rædde for mig, he, he, he! Men jeg støtter jo avisen for det kommunales skyld, det kommunale, javist, for det kommunale, hm! — he, he, he! — det er vel en ærlig sag, hvad? Er det ikke? « Det ondskabsfuldt lystige i hans udtryk var næsten uhyggeligt, og jeg undrede mig blot over, hvorledes han kunne skænke mig så megen fortrolighed. Kanske mente han, at jeg som nordmand måtte være en født avindsmand mod alt, hvad der heder adel og aristokratisk væsen. » Men hør nu, hr. Rundqvist, « sagde jeg derfor, » tror de da ikke, at folk kan være dygtig aristokratiske i Norge også, og i Amerika og... « » Jo, gudbevars; men så er jeg midt oppe iblandt dem, når jeg har mine hundrede tusind; det er en forskel, det! Det er dygtigheden, som gør det der, ser de. « » Åja, hvad nu det angår, så... « » Nå, lad os ikke tale om det... Jeg spurgte dem, om de bliver her et par dage til, for på ttorsdag bliver der et stort arbejdermøde her, ja, de har vel kanske set det i avisen. De skulle være med der, så lærte de at kende den svenske arbejder; bedre lejlighed kan de ikke finde. Det bliver en lejlighed for vor gode redaktør også. Og de stakkels forpinte sjæle får luft, arbejdstrælene, som ikke kender til andet end at arbejde og slide dag ud og dag ind uden mere hvile end som behøves for ikke at knække maskineriet med engang. Men de skal få se, hvor nøjsomme i sine krav de alligevel er, disse samfundets undertrykte. « Han rejste sig heftigt, og de små øjne lynede, da han lagde den knyttede hånd hårdt på stenbordet: » Ja, hestene og trækoxerne bliver bedre behandlet; jeg ved det af erfaring, jeg! « » Men overdriver de ikke nu, « vovede jeg at indskyde. » Det er ikke sagt, at storfolkene altid har det så godt heller... « » Adelen er en fordærvelse, for den bringer ulighed; de folk vil ikke arbejde; ser de, det er ikke fint at arbejde, de foragter arbejdet. Ja, jeg siger dem, jeg ville heller være en adelsmands ridehest end hans arbejder. Som sagt, de skulle blive over til mødet. « Vi talte endnu en stund om dette, og rundqvist blev mere og mere åben i sine udtalelser om de højere klasser, mod hvilke han tydeligvis nærede en uvilje, der ikke kunne bortræsonneres. Endelig så han på uret og rejste sig skyndsomst; han skulle som sædvanligt ved denne tid ind for at udlevere Kognak og likører til overkellneren, det gjorde han altid to gange om dagen for bedre kontrols skyld. Det var ikke for intet, han var bleven rig på sin hotelvirksomhed. men idet han gik ud af lysthuset, vendte han sig endnu engang om, løftede den knyttede næve og sagde med en næsten hæs stemme, der skalv af bitterhed: » Frihed, frihed! « Samtalen med rundqvist havde fyldt mit sind med allehånde tanker om den evigt gentagne strid mellem samfundsklasserne, mellem høje og lave, mellem rige og fattige, mellem nydende og lydende. så længe verden havde stået, havde det jo været således; skulle det nogensinde ophøre? Skulle virkelig, som man nu hver dag hører og læser, al uretfærdigheden og fordærvelsen være samlet deroppe, og al den ædle lidelse dernede? Rundqvist havde ikke været i tvivl om det. Jeg sad ved middagen i hotellets spisesal; der var mange folk, og jeg havde sat mig ved et lidet bord, der stod noget afsides og sjælden benyttedes. Denne plads var lige ved den med en faldportiére dækkede indgang, hvor opvarterne passerede ud og ind fra serveringsrummet. Når jeg gik fra middagen, passerede jeg gerne samme udgang, da den var en genvej til mit værelse i hotellet. Det var et slags bred gang, åbenbart oprindelig et slags portgang, der var omdannet for øjemedet, og ligesom der hele dagen måtte brændes gas derinde, kendtes luften klam og dump; der måtte være forskrækkeligt om vinteren. Herinde var der ved en mellemting af disk og bord posteret en ældre dame, der havde at kontrollere opvarterne og udlevere drikkevarer fra et slags dybt skab i væggen bag hende. på de tider af dagen, da der serveredes, modtog hun uafbrudt opvarternes messingmærker og noterede samtidig på en lang papirremse de varer, der blev bragt ind. Når der så blev pusterum, skulle der summeres og indskrives i bøger, og, som jeg selv hørte af frøken spare, måtte hun sidde der uafbrudt fra kl. 8 om morgenen til over i om natten, søndag og hverdag. Sine måltider indtog hun ved disken. Første gang, jeg passerede denne vej, ville jeg knap lagt mærke til den sygeligt udseende, dybt over disken bøjede figur, om jeg ikke pludselig havde hørt en mistænkelig Hosten, hvis Art jeg alt for godt kendte fra et tilfælde i min familje. Da jeg tilfældigvis blev præsenteret for frøken spåre, tilstår jeg, at hun gjorde et usædvanlig behageligt indtryk; jeg følte øjeblikkelig, at dette var » en af mine egne «, et vistnok højst utilgiveligt udtryk, som jeg imidlertid ifølge slægtsarveloven har efter min moder, der var så gammeldags, at hun sagde » my house is my castle « og i sin dameomgang skelnede mellem » sine egne « og » de andre «, skønt hun i grunden var ligeså afholdt blandt disse » andre «. kort sagt, det var åbenbart, at frøken spåre med modermelken måtte have fået noget, som skilte hende skarpt ud fra omgivelserne. Og alligevel var hun så styg, om for øvrigt dette udtryk kan bruges om den, hos hvem dannelse og godhed lyser frem i hvert træk. Men disse træk, ja, jeg ville snarest betegne dem som vrængebilledet af et i slægten nedarvet, oprindelig prægtigt ørnefysiognomi, men hos hende var det blevet til — hvad skal jeg kalde det! — noget ugleagtigt kanske, skønt dette heller ikke træffer ganske nøjagtigt. Hun havde jo ikke noget rundt ansigt, tvertom, det var af sædvanlig bredde, men magert, afpillet, skrumpet, gulbrunt. Det var de store, lidt runde øjne og den besynderlige krumme næse, som man fæstede sig ved. Og så den blodsprængte rødme på kinderne, hver gang hun hostede. Således sad hun der dag ud og dag ind i sin tarvelige sorte uldkjole, det stærkt grånede hår omhyggelig glattet ind under en tæt siddende sort silkehue. Det eneste smykke, jeg så hende bære, var en riflet smal guldring, med en firkantet lapis lazuli. Jeg sad, som sagt, beskæftiget med en kotelet lige ved indgangen til hendes residens, da jeg studsede ved at høre rundqvists stemme. frøken spåre måtte have talt først, thi jeg hørte ham sige: » Det er rentud umuligt, bedste frøken spåre; i dag er det umuligt. De ved, vi har klubben i aften, og jeg tør ikke sætte Marie hid, når der et så megen trafik; desuden får hun jo nok at gøre derude. Men i morgen, frøken spåre, i morgen formiddag i al fald. Er de kanske syg? Hodepine igen? « » Nej, syg er jeg ikke, « hørte jeg hende svare med sin milde, svage stemme og tydeligt i en tone af undergivenhed, » men jeg føler mig så træt, så træt, og der er ligesom en besynderlig uro over mig; jeg ved ikke, hvad det er. « » Nå, når de ikke er syg, så... « » Jeg ved ikke, hvordan det er, men i dag falder arbejdet så usædvanlig tungt for mig, jeg er så urolig; jeg tænkte bare for i eftermiddag... « » Men, bedste frøken spåre, just i eftermiddag ville de sætte os i den største forlegenhed, og når de ikke er syg, så... Men i morgen formiddag kan de jo være ledig, i hele morgen formiddag. « Jeg lyttede virkelig, thi dette begyndte at interessere mig; og jeg tænkte ved mig selv, at det just ikke var en så stor opofrelse, hr. Rundqvist gjorde; thi » Formiddagen « gjaldt vel ikke længer end til middagsserveringen begyndte, og med den begyndte også det mest anstrengende arbejde. Men frøken spåre svarede ikke; jeg hørte rundqvists skridt gennem gangen og forstod, at sagen var afgjort med dette. Stakkels frøken spåre! Hun nærmede sig vel de femti, og i tolv år havde hun nu siddet her dag ud og dag ind, slidende på sin alt andet end jernstærke helbred, under et arbejde uden lys og luft, uden skimt af verden, ensformigt og åndsfortærende. At hun havde tæring var åbenbart; rimeligvis havde den udviklet sig i den råkolde luft derude om vinteren. » Det må være anstrengende at sidde her dag ud og dag ind, « sagde jeg til hende, da jeg efter middagen passerede gennem hendes aflukke. » Åja, åja, det er nok vist og sandt, « Svarede hun med et dybt suk og fæstede sine runde, lysbrune øjne på mig. Jeg havde ventet at finde et udtryk i dem af utålmodighed, af bitterhed og gemt vrede, men der var blot en dyb, for den, der så det, ligefrem hjerteslidende resignation i hendes blik. Der lå ligesom en grå skygge over hende, noget af dette fattigmandsagtige, som kan gøre et så trøstesløst indtryk. Flekkerne på hendes kinder og de knoklede, just ikke smukke hænder var rødere end ellers, syntes jeg; men det var måske blot en indbildning af mig. » Men jeg forstår ikke, hvordan de holder det ud, « sagde jeg, » De må sandelig tale med rundqvist om at få lidt mere afveksling, i al fald så de kan komme mere ud i luften; især nu, sommertiden, ville det gøre dem godt. « » Ja, det ved gud, det ville gøre mig godt; men hvordan skulle det gå for sig? Jeg får nok sidde her! « Der kom atter et trøstesløst suk, og hun slog sine øjne ned på den regnskabsbog, som lå foran hende, idet hun mekanisk dyppede pennen, uden dog at give sig til at skrive. Så sagde hun med en stemme, der syntes at kæmpe en smule for at bevare den naturlige, jævne tone: » Sommetider kan jeg blive næsten fortvivlet, og jeg forstår ikke selv, hvordan jeg egentlig eksisterer, men så sløves det — jeg tænker ikke længer, men vanen gør, at det går som en maskine. « så hostede hun pludselig stærkt og længe. » Ja, det er egentlig Hosten, som er det værste; det tager så forfærdeligt på brystet at sidde her; men det er som om gud på en vidunderlig måde holdt mig oppe; han ved jo at det er nødvendigt. « » Ja, men om de taler med rundqvist alvorligt og indtrængende og forklarer ham alt... Er da ikke rundqvist nogenlunde rimelig at komme ud af det med? « » Åjo, han er nok en reel mand, men han er jo lidt streng, og nøje med arbejdet. Han arbejder selv meget, og han vil, at vj andre skal arbejde. Hvis jeg ikke var så svag... Men han forstår vel ikke det, kan jeg tro! « Hun så atter op, og gud ved, hvad der lå i hendes blik. Det forekom mig, at jeg så dybere og dybere ind i det, at alt det sjælelige hos hende voksede, til jeg helt glemte det lille brudte legeme. Men hele dette åndige udtryk var lidelsens og resignationens, den dødsdømte resignations. Havde jeg i dette øjeblik kunnet sætte mig på hendes plads og overtage hendes arbejde — jeg havde gjort det. Men det lod sig jo af mange grunde ikke gøre. » Dette kan ikke gå i længden, « sagde jeg, » jeg vil straks tale med rundqvist om det, for de trænger åbenbart til først at hvile dem ud en tid og så ikke arbejde uden mere fritid. « » Tak, « sagde hun og rejste sig halvt, idet hun rakte mig hånden; hun smilede på en besynderligt venlig-vemodig måde, jeg syntes endog der kom noget smukt over hendes ansigt, men jeg fik det indtryk, at hendes tak mere gjaldt den medfølelse, hun havde mødt hos mig, end selve mit løfte. Jeg vendte mig halv ufrivilligt om, da jeg åbnede døren til gården; hun sad da atter med sit sædvanlige dumpt-ligegyldige udtryk bøjet over regnskabsbogen, og den grå skygge syntes endnu tættere at hylle sig om hende. & rundqvist var jeg ikke i stand til at træffe før om aftenen; da var det jo for sent at få noget forandret for den dag. Forresten var det med et sødsurt ansigt, han modtog mine forestillinger i sagen, ordene var fagre, men minen var lidt stødt. Ikke ganske utydeligt lod han mig forstå, at jeg overdrev, at frøken spåre nok var lidt brystsvag, men at hun aldrig havde klaget, og at arbejdet med at sidde der og skrive jo slet ikke kunne kaldes så overvættes anstrengende; da skulle jeg se, hvordan de havde det, som måtte stå i kjøkkenosen hele dagen; men, gudbevars, han skulle tage alle hensyn, og han havde jo selv sagt, at hun kunne være fri imorgen formiddag. Forresten ville han tilkalde sin egen læge, for ingen skulle sige om ham, at han overanstrengte nogen, nej så minsand, men han havde aldrig hørt, at det skulle skade nogen at arbejde for sin løn, det havde han selv gjort, og han fik nok arbejde den dag i dag også... Jeg gik fra ham med en stærk mistanke om at have tabt hans gunst, men herregud, det fik da være. Oppe på mit værelse lå den lidt gammelagtige Siri på knæ foran kakkelovnen. Det var lidt tidligt på aftenen, thi jeg var om eftermiddagen kommen overens med sahlgren, ville rejse næste dag, men forinden ordne mine papirer; desuden var der ikke noget som helst andet at foretage sig den aften. Siri havde gjort sengen i stand, bragt vaskevand, lukket spjældet på ovnen, alt som hun plejede ved denne tid; nu pudsede hun let ovnens messingdør, tydelig ude af stand til endog kun over natten at vide den krænket af min mangel på virtuositet til at spytte i ovnskrogen. » Godaften, Siri! « » Godaften, godaften; jeg skal straks være færdig. « » Å, det haster slet ikke. « Jeg var i kridthuset hos hende. I det hele taget har jeg den egenskab at komme godt ud af det med gamle koner og piger, og Siri syntes særlig at have fået tilovers for mig. Forresten var det en prægtig gammel pige; hun havde åbenbart set meget godt ud i sin tid og var endnu ganske statelig. Hos hende kunne jeg kanske få nogle oplysninger om frøken spåre. » Sig mig, Siri, kender de noget videre til frøken spåre; hun har vist et hårdt arbejde dernede, stakkel! « » Om jeg kender hende? Jo, jo minsand; jeg blev nok ikke en dag her i hotellet, var det ikke for hendes skyld. Jeg skal sige dem, jeg har tjent i hendes forældres hus; jeg kom der, da hun var liden pige, og jeg er fem år ' ældre end hende. Åja, det skal en nu ikke se på os nu, nej, nej! Men vist og sandt er det, at hun slider sig ihjel dernede; især er det slemt om vinteren, kan de tro; da er det så råkoldt dernede, at hun må sidde med store skindsokker og uldtørklæder og kåbe fra morgen til aften, og så oser det af mad og alle disse toddy’erne; jeg synes, jeg mister pusten bare jeg kommer derind. Og slig sidder hun for 40 kroner om måneden, ja, og så har hun jo alting frit da, naturligvis. Hun bor oppe på kvisten; der er så trangt, så en knapt kan snu sig, men ellers har hun jo gjort det nok så hyggeligt deroppe. « » Men herregud, kan hun da ikke få noget lettere arbejde, nu på sine gamle dage. « » Ja, ser de, det er nu ikke så let at få noget, og nu trænger hun til det, hun har. Selv, bruger hun jo ikke stort, det skal gud vide, og jeg lapper og syr jo af det gamle i det længste, så hun skal slippe at købe nyt. Men hun har en søsterdatter, som hun må hjælpe frem, ser de. Hun har nok friplads på skolen, men det koster alligevel; nu er hun snart udlært, og om et år kan hun få plads, siger frøkenen; da vil hun slutte, for hun har en liden understøttelse på 100 kroner, og noget må hun vel kunne få ved siden af, som er lettere end dette. « » Jaså, hvor har hun den understøttelse fra? « Spurgte jeg Siri, som nu havde rejst sig. Det ved jeg ikke, « svarede hun. Men det forekom mig, at hun så på mig, som om hun tænkte, at det ville hun ikke ud med. Nå, jeg spurgte da heller ikke mere, men fortalte hende, hvad jeg havde hørt dernede, samtalen med rundqvist og alt sammen. Dette var hun meget taknemlig for, hendes øjne blev ganske blanke og hun tørkede sin hånd på forklædet, for med en smule frygtsom nølen at række mig den til tak. Og så smilede hun, da jeg trykkede den og venligt klappede hende på skulderen. Frøken spåre var bleven en tilknytning mellem os, og det var, som om vi havde kendt hinanden i mange år istedenfor i fjorten dage. » Glem nu ikke at vække mig klokken syv, « Sagde jeg, da hun var i døren. » Klokken syv, « gentog hun med langsom betoning. » Jeg er oppe længe forinden. Godnat og tusind tak. « ❖ » Hvad... hvad... er den alt syv? « » Nej... undskyld... å herregud... « Da jeg fik jaget lidt mere søvn af øjnene, så jeg Siri stå ved sengen ligbleg og næsten skælvende. » Hvad er det? « råbte jeg og rejste mig halvt op; jeg blev selv ganske forfærdet over hendes udseende. » Å, du store-gud, frøkenen sidder død i stolen deroppe. « » Snak, du må tage fejl, Siri! Nå... Nå.. » Jeg skulle ind og lægge i ovnen og så sidder hun med kammen i håret ludet ned på bordet på håndklædet, som var fuldt af blod, og hænderne lå slig... aldeles slig på testamentet; og det var opslaget; hun havde vel læst i det, da hun mærkede det kom... å, du store gud... du fredsens gud... å, hvad skal vi gøre... å... å... « Og så brød endelig tårerne frem; hun hulkede og vred sine hænder. Jeg bad hende vente mig deroppe, kastede hurtigt klæderne på mig og skyndte mig derop. Tre-fire piger og en opvarter stod indenfor døren; en af pigerne vovede sig frem, bøjede sig ned med hænderne på knæerne i nogen afstand fra bordet for at titte efter ansigtet, som lå nedludet mellem armene. Siri lå på knæ ved stolen med arme og hoved støttet på armlænet og ganske borte af rådløshed. Jeg hørte lange, heftige drag af hulken fra hende. Næsten umiddelbart efter mig kom også rundqvist op; vi flyttede liget hen på sengen, og rundqvist gik for at skaffe læge tilstede.. Af det heles udseende kunne man slutte, at hun under beskæftigelsen med at kæmme sit hår først havde fået et stærkt hosteanfald med blod, og rimeligvis i den ængstende følelse af noget usædvanligt grebet efter testamentet, hvorefter hun var blevet overfalden af et nyt anfald, under hvilket blodstrømmen havde kvalt hende. Således fandt altså Siri hende, da hun om morgenen kom ind for at lægge i ovnen. Alt imens hun græd, syslede med liget, vaskede ansigt og hænder med en svamp, satte en tyliskappe på dets hoved, for at alt skulle være rigtig pent til lægen kom, fik jeg de øvrige fjernede fra værelset og gav mig i snak med Siri. » At jeg skulle leve den dag, noget så frygteligt skulle ske, « småmumlede hun, men lidt efter lidt blev det mere til en samtale med mig. » Ja, ja, mennesket spår, men gud rå’r, det er da sikkert nok; jeg havde tænkt, at vi til sommeren skulle flyttet sammen, for jeg er stærk nok til at arbejde, ser de, så kunne hun fået hvile sig ud, og med hendes og mit tilsammen havde vi klaret os nok så pent. Men dette har slidt hende ud, ser de, og det var nok ikke sunget ved hendes vugge, at hun skulle sidde slig fra morgen til kvæld og slide som den simpleste pige; ikke havde hun krop til det og ikke var hun slig vant fra barndommen heller. Ja, nu kan jeg vel gerne sige det, som hun er død og borte fra al elendigheden her på denne syndige jord. Åja, synd har vi nok af, synd og skam og sorg, og de, som ingenting har gjort, de får ofte bære det og betale for det, skal jeg sige dem. De behøver jo ikke at sige det til nogen her i huset, men hun hedte nok ikke frøken spåre, det ved vel jeg, som har tjent i hendes forældres hus. Ja, de skulle set hende dengang, tolv år var hun, da jeg kom i huset, og hun var så munter og så glad — og snild da! Ja, der var slig et hjerte i hende på gamle dage også, at hun kunne ikke se en fattigkærring uden hun skulle give lidt af de få skillingerne, hun havde at røre sig med; og dyrene da! Alle de dyr, som på jorden findes, så havde hun hjerte for dem. Jeg skal sige dig, Siri, sagde hun, dyrene de er ligesom småbørn, de kan ikke forsvare sig, sagde hun, og når hun så, de slog en hest eller sparkede til en hund, så græd hun og sagde, hun ønskede at være dronning, så hun kunne udgive den strengeste lov mod dem, som overfalder og plager dyrene, for det er meget værre end at slå et voksent menneske, sagde hun, for det kan forsvare sig, men det kan ikke et stakkers fattigt dyr; ja, det sagde hun over hundrede gange, så jeg hørte på det; gud velsigne hendes sjæl! « » Men hvad hed hun da, når hun ikke hed spåre? « » Nej da, hun hed ikke frøken spåre, og hun havde vel ikke drømt, at hun skulle slide langt værre end et dyr, for det sparer de da gerne kræfterne på, enten det så er en hest eller en trækoxe, bare fordi de har købt den med penge og vil nytte den så længe som muligt. Men et stakkers fruentimmer, gudbevars... « her tog gråden hende atter. » Ja, jeff s'ge dem en ting, « fortsatte hun om en stund, » værre slave end hun var, kan vel ingen være i det sorteste Afrika, som de siger, og rundqvist kan gerne være aldrig så bra forresten, men hård og slem er han til at holde folk ved arbejdet; han under en ikke mere frihed end den, som loven siger om søndagen, og de kan vel vide, at et svageligt menneske, som hun var, ikke kunne holde ud med sligt; å tvi! jeg ville ikke gå med hans samvittighed nu for al verdens guld, nej. det ville jeg ikke, så fattig jeg er! « » Nej, nej, Siri, det tror jeg nok; men hvad hed hun så egentlig! « Siri satte vaskevandsbollen fra sig på stolen ved sengen og kom nærmere hen til mig. skønt der ingen var tilstede, var det som om hun ville sikre sig at kunne tale fortroligt. » Ja, de behøver jo ikke at sige det til nogen, kanske hun ikke ville have det, « og Siri så ligesom tvivlende bort til sengen, » men hun hed egentlig frøken ehrnsporre, Cecilia ehrnsporre hed hun, men det er der ingen anden end præsten som ved her; ja, for at hun kunne gå til nadveren da, ser de, med sit rette navn for gud i himlen; men det blev altid sagt Cecilia spåre. « » Men herregud, hvorfor tog hun et andet navn; havde hun... noget... sådan på samvittigheden? « » Hun? På samvittigheden? Nej, om nogen kan være ren og skær og uskyldig som en guds klareste engel, så var det vel hun. Kors i jossu navn, hun går lige ind i himlens salighed, så sandt som noget menneske skabt på jorden kan gøre det; ja, det skal jeg da give min egen salighed på! « Og så gik Siri tyst og vemodigt hen til sengen og strøg den døde blidt over panden. I samtalens løb fik jeg da vide hele historien. Den var sørgelig, men desværre temmelig dagligdags og sædvanlig. Frøken ehrnsporres yngre søster havde giftet sig med en godt udseende handelsmand, der spekulerede i formuen. Det var meget imod moderens vilje, men ægteskabet blev nødvendigt. Da den gamle frue, der levede i en af de bedre småstæder, kort efter døde, viste det sig, at hendes ejendom langtfra var nogen » Formue «; der blev kun en forholdsvis beskeden sum til hver af døtrene, og fra den dag af kom det end klarere frem, at frøken ehrnsporres svoger var et dårligt menneske. Sin sidste skilling ofrede hun for sin familjes ære, efter at søsteren, for længst nedbrudt og ulykkelig, var død, og efter at svogeren havde gjort en meget tvivlsom konkurs, så han foretrak at lægge fædrelandet bag sig. Det var ved denne anledning, at de sidste rester af arven gik med. Så sad hun der igen med en liden søsterdatter, som måtte opdrages. Efter at have forsøgt både det ene og det andet, havnede hun i hotellet, hvor hun bogstavelig talt sled sig ihjel. Det var ikke af nogen falsk æresfølelse, hun havde forandret navn; det var for ikke, om blot indirekte, at falde den fjernere familje til byrde. Dette opgav hun også, da hun søgte og fik den lille ridderhuspension, som Siri først ikke ville sige hvor kom fra. Jeg var nødt til at rejse samme morgen. Hotellets vogn stod for døren for at bringe mig til stationen, og idet jeg skulle afsted, kom rundqvist ud på trappen og tog afsked i nogle ligegyldige ord, som jeg ikke svarede synderligt på. Til sidst sagde han: » Det var rigtig kedeligt dette med frøken spåre; ja, så pludseligt kan det komme. « Kusken smeldte med svøben. » Jeg håber, de taler smukt på mødet om de forpinte arbejdere, « sagde jeg, idet vognen satte sig i bevægelse. Jeg så, at han blev blodrød. Da vendte jeg mig om, og idet vognen rullede afste

1886_Winterhjelm_Naturalisterne

Kristian

Kristian

Winterhjelm

Naturalisterne

male

male

no

Winterhjelm

Naturalisterne

Winterhjelm

Naturalisterne

En Sommerskitse fra Stockholms Skjærgaard

n

roman

Reitzel

KB

nan

nan

O

I. Ude på bjørkudden lå to unge mennesker i et skyggefuldt bakkeheld inde mellem lysløvede og hvidstammede hængebirke og ventede på dampbåden, som nu måtte have passeret kolbotten. Der er vel mindst hundrede steder ude i Stockholms skærgård, som heder bjørkudden, og kanske ligeså mange, som heder kolbotten, men hvis man vil vide præcis, hvor det er, og få rede på, hvad det er for familjer, som plejer at bo derude om sommeren, så går man ombord i et af de halvhundrede dampskibe, som Stockholm hver sommerdag sender derud mellem øernes mangfoldighed, og når man så blot træffer den rigtige dampbåd og lægger nøje mærke til, hvorledes denne fra den store sejlled viger ind i et smalt sund for derefter i en sigsaglinje at passere fem lignende sund og fire fjorde, hvorefter den sætter over et bredere havsindløb og derpå fortsætter først mod øst, senere mod syd og endelig mod vest gennem en række sundslyngninger og labyrinttiske passager, så vil man på urskiven kunne regne sig til, at man er på stedet præcis 3 timer og 15 minuter efter afgangen fra hovedstaden. Dette er af vigtighed at vide ved en virkelighedsskildring. Om end hele Stockholms skærgård er rig på afvekslende naturskønhed, så tør det ikke være overdrevent at sige, at vort bjørkudden er et af dens aller smukkeste punkter. I gamle, syndefulde dage ville man sagt, at det ligger romantisk, men da dette ord nu til dags ikke gerne nævnes uden med tilføjelse af » reverenter talt « eller » med respekt at sige «, så kan man jo betegne beliggenheden som kulturfjern, havsfrisk, frodigt grønnende og sommerlun. De to unge herrer ville på denne hede junidag ikke lade sig solstege nede ved bryggen, hvor blot et par tjenestepiger sad med de tomme kurve og spande, der skulle ombyttes med de fyldte, som dampskibet bragte. Det var langt behageligere at ligge og strække sig heroppe, indtil damppiben lød, og imens styrke bevidstheden om at være rigtig på landet gennem den vide udsigt mellem bondebebj'ggede øer helt ud til havet, som skimtedes der udenfor det yderste sund. 3 rigtig på landet, så fjernt som muligt fra de egentlig villabebyggede strøg, skulle det være, det havde Knut Nordling fået drevet igennem ved moderens hjælp, for hun holdt altid med ham så meget som muligt. Og Knut ville bort fra kulturen. Den væmmede ham, sagde han, med sin affekterede konventionalisme, og den plagede ham som en storartet samfundsløgn, der ville erstatte det naturlige med det kunstige, og som istedenfor den påståede lykke kun bragte ulighed, nød, undertrykkelse og andre ulykker, som naturmenneskene var fri for. Men længere end til tre og en kvart time ud i Stockholms skærgård havde de ikke kunnet drive det. Grosserer Nordling havde endog kun efter betydelig modstand gået ind herpå, da han var en mand, som passede sin forretning og slet ikke syntes om at komme en time senere på kontoret end ellers, for ikke at tale om, at han jo måtte stå op en time tidligere, end han plejede. Han havde dog til sidst givet efter, da han nemlig alt for vel kendte til sin hustrus nervøsitet og til hendes fortræffelige hukommelse for enhver liden ting, der ikke var gået ubetinget efter hendes vilje. Og nu havde hun rykket i Marken med sine nerver, der måtte have virkelig søluft og virkelige søbad, så han fik 4 nok give efter, hvis ikke denne sommer skulle blive ham et » virkeligt « helvede, som han noget mut mumlede for sig selv, da han den afgørende dag havde sagt sit ja og lukket døren mellem sig og sin bedre halvdel. Nu var de der altså, og om end Fru Nordling heller ikke herude fandt tilværelsen aldeles fuldkommen, så var dog både hendes søn Knut og dennes fætter tture lindstrømer så meget mere tilfredse hver på sin måde. Tture lå nu i skjorteærmerne og strakte sig velbehagelig, idet han stirrede op igennem birkekronerne uden at se på noget særligt. Han havde lagt sig ret ud på ryggen med hænderne i kors under hovedet, og medens han hengav sig til den dovne nydelse, overlagde han så småt, om han skulle vedblive at tie, eller om han skulle forsøge på atter at tale med Knut. Denne havde nemlig været så fåmælt, blot givet knappe svar på tiltale, og endelig var det ligesom ganske af sig selv blevet tavst. Men tture hørte til dem, der ikke godt kunne finde sig i ensomhed eller være overladt helt til sine egne tanker. Derfor syntes han også godt om byen, hvor han altid havde en vis afveksling, altid nogen ny at tale med. Først når han meddelte sig med mange, kunne tankerne rigtig flyve omkring og ligesom bierne 5 afsøge blomst efter blomst, men med det instinktmæssigt givne mål for øje at samle kundskabens og livserfaringernes sødme i forråd for hans livsbehov som verdensmand. Herude nød han det skønne i naturen, ja der var øjeblikke, da han nok kunne hengive sig i en ensom lyrik; men så kom der straks en trang til at meddele sig, til at udveksle indtryk, ellers blev det for ensformigt. Uden at røre på sig skelede han til siden bort på Knut, som sad og støttede hagen mod en naturstok, han selv havde skåret sig, medens hans blik, lyseblåt drømmende, tabte sig henne i det ligeså lyseblå fjerne. Knut måtte dog have mærket den bevægelse, ttures livlige, brune øjne foretog. Pludselig vækket af sine drømmerier, spurgte han distrait: » Hvad sagde du? « » Ikke et gran, « sagde tture og lo med en kort, frisk latter. » Men hvad siger du om en sådan dag! Det er herligt! En får ikke tid til at se på noget særskilt henne i landskabet bare for stemning — ja det er sommerstemning i naturen. Det er skønhed, bare skønhed! « » Hm! — hvad er skønhed? « sagde Knut med en lidt tungsindig farvning i tonen. » Hvad det er? — hvilket snak, gamle Pilatus! E )u, som ikke bryder dig om andet end alt det, 6 som begynder med » Ur- «, bare urmennesker og urnatur og sligt, du behøver jo blot at se dig om, så ser du skønhed. Dette er da sandelig ikke andet end natur. Ja, om du undtager husene på Grøndal derover på øen; men det er da en veritabel bondegård og kan ikke genere en, som ikke anerkender andet end bønder. Og hele resten — mørke, granbevoxede øer og hav og fjord, og hele sundet udover der med de rødbrune fjeldskrænter, hvor det bare vokser lidt i sprikkerne, og så hele mørke skoven indover øerne, det er næsten vildt, det er romantisk! « » Romantisk! « sagde Knut hånligt. » Romantik er en kulturstemning. Det er en række følelser, som udspringer af et forvænnet naturel, eller, om du heller vil, en bedårende løgn, og den skyldes en berusning i kulturextrakter, som ikke længer har noget med den oprindelige virkelighed at gøre. Det er ligesom, når nogen får sig et champagnerus og ser hele livet og verden som en glæde — men dagen efter! Ja, da trænger virkelighedens elendighed sig frem igen. « » Å, herregud, når man bare altid kunne kurere virkelighedens elendighed med en salt sild, så — — men dine urbønder, de drikker sig da forresten også fulde. « » Ja, men de bliver ikke romantiske af det. « 7 » Nej, det skal gud vide, « sagde tture og lo. » Å! « Knut fandt, det var ikke noget at le af. » Og forresten, spørg bonden, hvad som er vakkert og hvad som er stygt i naturen. Jeg skal gerne indrømme, at jeg selv er svag for det, du kalder skønhed, ja det er jeg desværre endnu. Men jeg arbejder mig mere og mere bort fra det og søger at komme på bondens standpunkt, for det er det naturlige. Det, som er nyttigt i naturen, det finder han skønnest; det unyttige finder han uskønt. » Ja, han er nu så madvis, han, « sagde tture, som begyndte at føle sig irriteret over som sædvanlig ikke straks at kunne finde modargumenter mod slutninger, som han fandt falske og som stred mod hele hans livsopfatning. » Kan så være, « svarede Knut tørt, » men det tør vel være ubestrideligt, at den virkelige skønhed er den, som betegner det harmoniske samliv mellem mennesket og naturen, og da selvopholdelsesdriften og slægtens vedligeholdelse bevisligt i så henseende er grundvolden og udgangspunktet, så forekommer det mig klart — ja, jeg ved ikke, hvad du kan have at indvende — jeg synes det er klart, at bonden har fuld ret i at betragte den nyttige, frugtbare jord som det skønne, og de ufrugtbare og unyttige fjelde som det uskønne. « 8 » Pyh, der er vel lidt forskel på, hvad som er nyttigt og hvad som er skønt, « sagde tture i den afgørende tone, som gerne kommer med følelsen af at være den underlegne i debatten. » Bonden kan være god nok, men du vil da vel ikke for alvor påstå, at han har nogen videre følelse for det skønne, eller i al fald at hans mening er mere afgørende end vor. Og om han virkelig nogen gang viser skjønhedssans, så går den i samme retning som vor. Det ser du jo på hans filigransøljer og udskårne Tiner og stole og alt sligt. Det bliver da ikke nyttigere, fordi han giver det en form, som vi også kan finde vakker. « » En form er vakker, når den frit angiver sig som den mest hensigtsmæssige. Det er jo det, som selve kunstkenderne kalder for konstruktiv sandhed. Altså også her nytten som udgangspunkt. « » Ja, det kan være godt nok, « indvendte tture, » men jeg forstår ikke, hvad der er for noget egentlig hensigtsmæssigt i filigransen og i drageslyngningerne. « » Nej, ganske vist, men det viser også en påvirkning af civilisationen, og derfor kan der også disputeres om, hvorvidt vi skal kalde det i sandhed skønt. « 9 » Jovist er det skønt, det ved jo alle og enhver, « sagde tture. Han begyndte nu at blive mere og mere utålmodig over at stå fast, men da han var så sikker på at have ret, ville han ingenlunde give sig. » Alle og enhver, « svarede Knut smilende sikkert og selvbevidst, » det kan jeg jo vende mod dig selv, for det betyder jo naturligvis, at en knusende majoritet står imod mig, den lille ensomme minoritet. Men se, så har jeg alle bønderne på min side — —< » Bønderne finder jo også, at filigrans og drageslyngninger er vakkre, « afbrød tture triumferende over at have fundet et dræbende argument. » Lad gå for filigransen — jeg får vel bøje mig for majoriteten, bøndernes majoritet, som du selv nu giver gyldighed. Men det var jo naturens skønhed, vi talte om, og er bondens mening rigtig i det ene tilfælde, så er den det i det andet også naturligvis. « » Det indrømmer jeg ikke, « sagde tture, » det er jo givet, at bonden har mere Sans for det direkte nyttige, som du selv siger, men når han har med sine nyttige ting at gøre, så udvikles skjønhedssansen hos ham også ligetil det direkte slet ikke nyttige, således som filigransen, og jo højere hans udvikling stiger, desto mere natursans får han også, 10 akkurat i samme retning som vi. Findes der kanske ikke bondefødte digtere og malere og billedhuggere kanske? Og som landskabsmaler f. Eks. må han jo have samme syn på naturen som vi. « Tture følte sig stolt. Han troede med sine sidste indvendinger at have udtømt emnet og sat Knut skak. Men deri tog han fejl. » Det er bare civilisation, « svarede denne. » Ja, gudskelov — det er civilisation, « sagde tture overlegent. » Men nu er der det leje ved sagen, « Indvendte Knut, » at medens massen af de arbejdende bønder gennem alle tidsaldre har været enige om, at i naturen det er skønnest, som er nyttigst, så lader det til, at din kære civilisation slet ikke er kommen til nogen enighed. Vore forfædre fandt, at fjeldegnene var stygge og kedelige, men slettelandet og de frugtbare marker var skønne. Derfor byggede de sine herregårde og slotte nede på slettelandet. Nu er det omvendt. Og når du nu synes det er vakrest, hvor naturen får vokse vildt, som den vil, så syntes din oldefader, at det var vakrest i haven, hvor træer og buske var klippede som pyramider og lyraer og terninger og søjler. Selve paradiset tænkte han sig som en kunstig fransk have, ellers havde, han vel ikke fundet sig i at se det i sådan afbildet i den gamle billedbibel. Og gå bare op i nationalmusæet, så får du se, at meningerne om, hvad der var’ skønt i naturen, altid har vekslet hos kunstnerne. Ja, der er dem som påstår, at de forskellige tidsaldre ligefrem har set naturgjenstandene helt forskelligt. Om vi altså skal få en fast grund at stå på, så er det bedst vi holder os til det, som gennem alle tider har været de oprindeligste og mest ukunstlede menneskenaturers opfatning. Og det er bøndernes. De lever daglig sammen med naturen. « » Ja, jeg er ikke så dreven i alt det der som du, « sagde tture, » men når civilisationen dømmer bort i væggene, så dømmer du også bort i væggene, for du er s’gu civiliseret og ingen Bonde, det er sikkert. « Damppiben lød, og de sprang begge op for at gå ned til bryggen. Men i farten svarede Knut: » Ja, det er den gamle indvending, men derfor kaster jeg også civilisationen af mig. « » Å, den er nu ikke så letvindt at blive kvit som en livkjole heller, « sagde tture, idet han fulgte efter nedover. Men undervejs tænkte han for sig selv: det er da også en Pokkers underlig fyr. Det ene øjeblik sidder han og ser ud som en sværmerisk drømmer, som mindst af alt hører 12 denne verden til, og næste øjeblik slår han om sig med sofismer mod de naturligste stemninger og indtryk og bryder sig ikke om andet end nyttige bønder. Det er ikke muligt at blive rigtig klog på ham. Og det var virkelig for ttures vedkommende tilfældet. Skønt de nu i årevis havde været daglig sammen i hjem og på skole og til sidst ved universitetet, var det ham ikke muligt at få Knut rigtig helt for sig. Selv var han en så usammensat natur som mulig, åben, retfrem og med et naturligt, fast greb i de livsforhold, han var sat i. Men trods den instinktmæssige lethed, hvormed han gerne straks tog indtryk af de mennesker, han mødte, sådan hvad de tillidsbestemmende træk angik, så havde han endnu ikke den Art modenhed, som skal til for at analysere en natur som Knuts, der forekom ham at være en uforklarlig blanding af sværmeri og virkelighedstrang. Men så var de nu komne ned til bryggen for at tage imod kandidat flodén, som af Knut var buden til at komme derud. i. Tture lindstrømer og Knut Nordling var som sagt tættere. Kommandør lindstrømer kunne måske siges at have giftet sig noget sent, om man blot ville tælle hans år, men den raske og joviale sømand havde bevaret så megen ungdommelighed i sind og skind, at ingen egentlig fæstede sig ved aldersforskellen, da en nogle ogtyveårig søster til grosserer Nordling gik til alteret med ham. Også hun var en frisk og sund natur som manden, og om de end begge ikke ragede særlig udover gennemsnittet af åndelige evner, så måtte det dog i det hele taget siges, at børnene havde godt at arve på, både tture, som var den ældste, og søsteren Ebba, som var tre år yngre. Der var naturligvis kommet nordlingske penge i familjen, og nogen bekymringer i den retning føltes derfor hverken i forældrehjemmet eller da tture i fjortenårsalderen stod forældreløs. Men nede i karlskrona kom børnene dog ikke til at blive. En af kommandørens slægtninger, hvis hustru havde båret Ebba til dåben, ville slet ikke, at hun skulle blive opdraget af nogen anden end hende selv, og således kom Ebba til at bo på det store gods johannelund i blekinge, medens det faldt ganske naturligt, at tture fortsatte sin skolegang i hovedstaden og kom i huset hos Nordlings. Her blev han da fosterbroder til Knut. Hele Stockholm kendte grosserer Nordling, når han afmålt og gravitetisk spadserede fra sit hjem i drottninggatan og passerede norrbro for at gå til sit kontor på skeppsbron, hvor et næsten til prætention beskedent lidet skilt med guld på sort fortalte publikum, at det gamle deruPder==firma deruPder==P. heruPher==nordling & deruPder==søn holdt til i trappe op. Egentlig havde han ikke stockholmstypen; snarere skulle man sagt, det var den bekendte angliserede gøteborgstype. Hans noget magre krops rankhed var ikke den smidige stockholmske, men den stive engelske, og med det behørige grå hår og whiskers var det ikke frit for, at han en liden smule mindede om det phileas fogg-agtige. Man kunne næsten se udenpå ham, at han havde den i Stockholm så sjældne ægte forretningsånd, der vel tillader værdigt og rundhåndet at udfylde en i5 rolle i selskabslivet, men som dog aldrig taber af sigte, at forretningen er numer et. Fru Nordling fandt, at han savnede fantasi. Det vil sige stemningsfantasi. Derimod havde hans forstand — beklagede hun sig •— en mærkværdig fantasi, der kunne gribe et ord af hende under en disput og fare omkring med det over følgeslutningernes vejnet til alle mulige områder af menneskelig beregning, indtil han bare med dette ene ord havde samlet en sådan mængde indvendinger mod hende, at hun til sidst blot kunne svare: ja, det er alt sammen meget muligt, men jeg ved, at jeg har ret! Dette var dog kun ved de forholdsvis få tilfælde, da Nordling anså det som absolut og uomgængeligt nødvendigt at sætte sin vilje igennem. Ellers plejede han almindeligvis med stor selvfornægtelse at give efter for hendes luner, og disse luner kom hyppigt på. Nordling var rig, anset, forstandig, socialt velset og af en gammel familje, men den var dog kun borgerlig. Hans hustru bragte ingen penge ind i ægteskabet, tvertom, familjehjemmet havde været yderst knapt, men hun var født komtesse. Nu var hun visselig alt for forstandig til ikke i vor mere nøktre tid at have afstrejfet sig de udenpåsmurte våbenskjolds-miner, der i6 stundom til lidet gavn for værdighedens bibeholdelse proklamerer den indvortes slægtsstolthed; men hun bevarede en aldrig slumrende følelse af den sociale betydning, samfundet endnu fæster ved byrd, og hun følte det som en medfødt rettighed at kunne hengive sig til visse forfinelsens kapricer, der stemte overens med en fra barnsben bortskjæmt kvindes nervøse naturel. Hun havde set sin ældste søn, firmaets arving, gifte sig med en rig borgerlig; det fandt hun sig i. Men sine to døtre giftede hun bort med adelige navne. Knut havde det endnu ingen hast med. Kun disse spørgsmål var for hende de store, så hun med så meget større ro kunne hengive sig til alt det små i livet. Thi alt det, der for hendes egen personlighed engang havde været stort, det var blevet så uhjælpeligt knækket, at det siden aldrig kunne sætte ny vækst uden gennem hastigt skydende og hastigt visnende vildskud fra de rødder i hendes sjæl, der endnu levede. 1 sin opvækst havde hun sværmet og drømt store drømme. Naturel og opdragelse lagde livet for hende som noget, hendes fantasi kunne forme efter behag. Med en sådan fantasi som hendes gik det så let at skabe lykke, og medens hendes samtidige gerne 17 regnede med hindringer og nøje vejede sandsynligheder, for under sin kvindelige stræben fremad og opad til det sociale mål aldrig at tabe en gunstig chance, byggede hun ubekymret på det luftslot, hun havde omgivet sig med, indtil det i en stormfuld og isnende stund blæstes bort, just da det skulle tage fast form. At den unge grevelige gardeløjtnant, der på vinterens baller havde vist den fine, smukke, knoppende friske komtesse så megen opmærksomhed, også gjengjældte hendes følelser for ham, var noget, hun anså givet. Muligvis var det vel så, men han havde samme fejl som hun, han ejede ingenting, og på gæld kan man ikke leve i al evighed. Så hørtes det en dag, at han var meget rigt forlovet. Dermed var den historie ude. Hendes luftslot var blæst bort, og da hendes fantasi nu reagerede ligeså ubunden af hverdagslig opfatning, som den forhen havde bygget op, så følte hun sig som en ensom forladt i en øde ørken, og i en ørken hilses jo en kamel velkommen som redningsmand, end sige en solid og veludrustet grosserer. Da Nordling friede til hende, tog hun ham. Nu var det hendes fantasi at være den af skæbnen forskudte, der skulle lide og være offer for andres lykke. Og på det blev hun nervøs. Så længe Knut kunne huske tilbage, havde han set hende omtrent som nu. Hun gik med små og langsomme skridt lydløst over gulvtæpperne i de store saloner, til hverdags altid klædt i de mørkeste farver, der stod så godt til hendes tidligt hvidnede hår og blege, fine teint. Hun havde ikke noget imod at synes liden, spæd og ætterisk, og hen over det lidt trætte lidelsessmil svævede der fra hendes store blå øjne et drømmende blik, om hvilket det ikke var let at sige, enten det søgte at skue ind i evighedens fred, eller det spejdede fjernt efter den jordiske lyksalighedens 0. De store ting i livet skulle engang for alle være døde for hende, det var jo besluttet. Men kunne hun ikke leve dem, så kunne hun læse om dem, og da litteraturen begyndte at sysselsætte sig med verdens elendighed, var det hende en stor glæde og tilfredsstillelse. Der behøvede ikke at være fantasi, den skulle hun nok besørge selv, men der skulle være rigtig stor nød og elendighed, rigtig grundig menneskelig fortvivlelse, rigtig bitter klage over samfundets fordærvelse. Når hun med et vist præg af rekonvalescenttræthed halvt sad, halvt lå hen på chaise19 longuen i det lille, koseligt drapperede sideværelse med den elfenbens papirkniv i den ene hånd og den gule franske bog i den anden, da svævede hendes fantasi viden omkring blandt samfundets » forstødte « rundt omkring i verden, og hendes nerver kildredes ved de piskeslag, der rettedes mod rigdommen. Var hun kanske ikke selv en sådan forstødt, fordi hun ikke havde været rig? Var det ikke derfor, hun var blevet en lidende? De eneste bøger af denne Art, hun misbilligede, var de, der spottede adelen, thi det var uberettiget. Nok rigdommen, men ikke adelen. For Knut var der ved alting i hjemmet, især efter at hans søskende var borte, noget eget stille, åndeagtigt; moderen gav tonen an, faderen gik stiv og fåmælt omkring de stunder, da han opholdt sig i salonerne og ikke lukkede sig inde med avisen på sit værelse, og selv tjenerskabet blev lydløst og stilfærdigt. Da han engang læste et eventyr fra skyggernes rige, omsatte han det også straks til hjemmet. Det eneste, der skar igennem alt dette, var faderens tørt forstandsmæssige behandling af alle de f hjemmet forekommende diskussionsemner. Det var i almindelighed ved middagsbordet, Knut hørte sådanne samtaler, ofte disputer, under hvilke han i sit hjerte sluttede 20 sig til moderens springende og farverige forestillinger, så han næsten følte sig personlig truffen af de nederlag, som han erkendte, at faderens konsekvente og altid slagfærdige argumentation beredte hende. Men om der blev ham en dobbelthed i dette, som virkede splittende på hans opfatning, så rimede han endnu mindre sammen moderens fantasifuldere betragtning med den vægt, hun lagde på utallige småting. Hun kunne irriteres til en hel scene, om en sauce ikke var skarp nok, og næste gang ville hun så ikke have den sådan, men gjorde en ny scene. Og han lagde mærke til, at i det hele husstel gjaldt det for hende at få forandring, finde noget nyt just i alle disse små ting. Nye følelser, nye retter, nye yndlinge blandt deres bekendtskabskreds, nye favoriter i kunstverdenen, det gik alt sammen om hinanden, blot det var nyt. Midt i de dæmpede omgivelser, der kun afbrødes af nervøse ryk, når hun fik en af disse kapricer, som Knut godt forstod, da de gerne havde et vist slægtskab med barnets, virkede det som en strøm af sundt, frodigt liv, når en og anden gang kommandør lindstrømer på sine besøg i Stockholm boede der et par dage. Han overvandt sin svigerinde fuldstændigt med sin brede jovialitet, som han dog lige21 overfor hende iklædte den mest hensynsfulde opmærksomhed, og selve Nordling blev næsten munter ved sådanne lejligheder. Når Knut hørte moderen sige om lindstrømer: » Han er et stykke ægte natur midt i vor konventionelle tid «, eller » Opdragelsen har ikke været i stand til at fordærve hans sunde naturel «, så spidsede han øren. Naturen kunne altså fordærves ved den opdragelse, som man jo gav ham selv, og som gav anledning til så mange formaninger og bebrejdelser. Da så tture kom i huset, tture, der altid havde haft sine sommerferier ude på det blekingske gods og færdes blandt bønder og fiskere, som han havde så mange historier om; tture, der selv var så åben og ligetil, og som mærkværdigt nok ikke syntes at tage det mindste indtryk af alt det dæmpede og åndeagtige i det nordlingske huses og især Fru Nordlings daglige liv; da var Knut allerede kommen til den alder, at han så småt kunne danne sig forestillinger om uligeartetheden i forholde som dem derhjemme og dem ude blandt arbejdstrælene i naturen. Med moderens tilbøjlighed til at lade fantasien frit male store lyse billeder, hvor sympattien og ønskerne var, og store mørke billeder på den anden side, havde han arvet faderens tilbøjlighed til at uddrage en række konsekvente følgeslutninger. Det, der fattedes, og som gjorde, at tture ikke kunne få ham helt for sig, var, at han til sine skarpe følgeslutninger ikke medbragte faderens nøktre og praktiske blik på livet som helhed, men tog sine udgangspunkter som moderen med stærk, næsten fanatisk fantasi i det enkelte. Det sidste led i hans følgeslutninger blev derfor næsten altid i uoverensstemmelse med, hvad det virkelige liv lærer den nøktrere ånd som sandhed og hensigtsmæssighed. Og da han nu gennem årene havde vænnet sig til at lægge et svælg mellem kultur og natur, og at sammenføre alt til kultur hørende på den ene side under synspunktet af hjemmets pirringslystent nervøse forvænthed, men alt naturmennesket vedkommende helt langt på den modsatte side, så gik han ind i den voksne alder med en ejendommelig blanding af friske håb og syge tvivl. Iii. Straks da tture kom i huset hos Nordlings, havde Knut sluttet sig varmt til ham. Tture var en vennefast natur, men tog det mere ligetil på guttevis; Knut derimod så næsten op til sin nye ven og kammerat, da denne i mangt og meget, særlig i en vis djærv åbenhed, mindede om kommandøren. Og så bøjedes han ikke ind under den ejendommelige stemning derhjemme, hvis indflydelse Knut selv aldrig rigtig kunne unddrage sig. Men tture fik i hans øjne derfor præget af en vis kraft og naturlig uafhængighed. Således holdt det ved ligetil den voksne alder, uden at alt det, der skilte dem i livsopfatning, hvis man for denne alder tør anvende et sådant ord, gjorde noget skår i deres venskab. Tvertom øvede de en vis indflydelse på hinanden, for så vidt som tture blev noget mere afsleben og Knut adskilligt raskere og mandhaftigere. 24 det var først, da den voxnes tankeverden åbnede sig for dem, at de lidt efter lidt veg noget ud hver til sin kant og mærkede, at der var felter, hvor de følte sig fremmede for hinanden. Sagen var, at tture tversigjennem var stoffet til en matter of faet mand og gled ubekymret over i den voksne alder uden andre tanker eller ønsker end at tage sin tilbørlige plads i livet, således som han forefandt det og altid havde fundet det, medens Knut faldt lige på flovedet op i den i Stockholm da just som værst grasserende problem-mani. Dennes paradigmatiske konsekvensmageri, således som den fremtrådte i litteraturen, på scenen og i diskussionerne, det var just mad formonsieur thi om der allerede havde ophobet sig hos ham et noget uordnet stof til samfundskritik, så formede det sig nu til bestemte angreb. Naturligvis skulle han også omvende tture, men det ville slet ikke gå. De mest skarpslebne våben fra problemdiskussionernes arsenal, de mest velbyggede bevisførelser for kulturlivets forvrængthed prellede af på ttures uforbederlige tilfredshed med en verden, hvor man fik se til at komme ud af det med hinanden på bedste måde uden at gøre for mange ophævelser. De gik i tteatret sammen og så et ægte- 25 skab blive vendt op og ned, og når så Knut med den mest overbevisende advokatoriske argumentation beviste, hvor blodig uret manden havde, og hvor konsekvent rigtigt hustruen handlede, var han færdig til at flyve i flint, når tture svarede: » Ja, det er såmænd meget muligt, men skal jeg sige min mening, så ville jeg sgu ikke være gift med hende, om de betalte mig for det, for jeg syntes rent ud sagt ikke, hun var ganske rigtig i Toppen. « overhovedet erklærede han stadig, at det var nogen underlige mennesker, og han havde ikke truffet på sådanne i sin bekendtskabskreds, eller at vedkommende ville stået sig bedst på at være lidt rimeligere, så havde de nok arrangeret sagen på en eller anden måde. På denne måde lagdes der et stort felt mellem dem, hvor noget væsentligt og grundbestemmende ikke kunne berøres uden strid, og om der ikke hos dem begge havde været et hjertelag, der ikke ville eller kunne slippe, hvad der fra først af med varme og hengivenhed var sammenbundet, skulle de snart have kommet til at stå køligt til hinanden. Forholdet blev omtrent som mellem to pljertevenner, af hvilke den ene er dybt religiøs, den anden ligegyldig; Knut bundede i de nye ideer som i en religion og græmmede sig næsten over ikke at kunne få tture med, få ham » vakt «. i denne problemtid havde Knut lidt efter lidt stillet kravene alt skarpere. Strømmen var jo med, de mange sluttede sig til, så længe det gjaldt den negative side af sagen, og der kun spurgtes om kritik af det bestående. » Alle virkelig begavede folk slutter sig jo til vor retning, « kunne han den ene gang efter den anden sige til tture, og medens han selv med lethed pegede på » Talenterne « og » de omtalte «, havde tture ikke så let for i en fart at stille navne op imod, fordi de just ikke hørte til de sensations-omtalte. Det var jo som en folkevandring, hvis modige horder flommede ind over udlevede kulturer. I denne tid var det også, han vænnede sig til at finde en vis fornøjelse i at sætte tture fast under disputer om slige ting. Endog når han stundom følte, at tture med et sikkert instinkt slog ned på det rette, og han selv i sit stille sind ærgrede sig over, hvor meget lettere denne fandt vejene ligesom i blinde, eggedes han til spidsfindigt at argumentere ham ind i et musehul, noget der atter gjorde tture stridere, da han følte, at han havde ret, men først længe bagefter kunne samle sammen de beviser, der ikke ville fremstille sig i farten. Da nu imidlertid publikum — det vil sige den tusendel af folket, som overhovedet berøres af sådanne spørgsmål — længe nok 27 havde øvet kritik, og de rettroende ikke længere nærede spor af tvivl om, at hele vort samfund var bygget på forkastelige løgne, så var der jo ikke mere at udrette hermed. De mere alvorlige, sådanne som Knut, spurgte efter det positive, der skulle sættes isteden, og det går jo ikke anderledes på det åndelige marked end på det materielle; da der blev efterspørgsel, blev der også tilbud. Der dannede sig straks en liden skole med forfattere, kritikere og snakkere, der var henrykte over at komme med noget nyt, og som huskede, at quesnay og Rousseau havde henvist til moderjorden og naturtilstanden. Da der imidlertid blev tale om naturtilstanden, nægtede alle de, der havde drevet problemeriet som en sport, at lyde. Man kunne ved the, vin, punsch og stegte fasaner meget godt behandle kvindespørgsmålet, og væren i sandhed, og præstelæren, og fordærvelsen blandt dem, der var rigere end en selv; men tænke sig at gå nøgen i skoven og selv skyde sig et skind til vinterdragt, at bo i en rishytte og spise sin middag på en køkkenmødding, nej, det gik ikke. Der kunne ikke engang være tale om at blive urbonde og selv køre gjødsel og pløje ageren. Samfundet måtte reformeres fra grunden af, men således, at man selv ikke blev forstyrret i sine vaner 28 og livsvilkår. Sådan f. Eks. at ophæve ægteskabet, det kunne man jo gerne gøre, men at ophæve vin og trufferet leverpostej, det kunne da ikke for alvor være meningen. Knut var imidlertid med på alt sammen. Det vil sige, han mente, man behøvede nok ikke just at gå nøgen i skoven — tture foreslog forresten, at dette kunne have sine tillokkende sider om sommeren eller i de hedere klimater — men helt tilbage til bonden måtte man gå. Imidlertid følte han godt, at nu svigtede publikum, der forhen havde været så villigt med. Hjemme fandt han forresten nogen støtte. Hans fader spurgte vel ganske tørt, om han var gal; tture skjemtede med ham, hver gang han fulgte nogen af sine forfinede vaner, men hos moderen fandt han medhold. Også for hende var dette noget nyt og pikant, og da der naturligvis ikke kunne være tale om andet end foreløbig at leve dette natur-bondeliv i fantasien, så følte hun ingen specielle betænkeligheder ved at acceptere det i principet og forsvare sin søn mod sin mand og sin nevø. Da tture engang under en alvorligere samtale foreholdt ham, at den forrige kritiske reformlyst endda kunne lade sig høre, den havde jo også fået folk til at gå med; men dette med naturtilstanden, det så jo Knut, at alle Jill,.milmmlj 'xl1l-bili i well 29 fornuftige mennesker vendte sig bort fra, da svarede Knut bare, at der just var noget ægte stålsættende i at gå ensom og forkjættret blandt de første vejbrydere, og der var ikke sagt noget sandere ord end digterens, at den stærkeste mand er den, som står alene. Hvad » fornuftige mennesker « angik, så behøvede han blot at pege på, at Fru Engblom var sjælen i deres forbund. Det var i denne Fru Engbloms aftencirkel, at han rigtig modnedes til naturalist. Hun

1888_Winterhjelm_Smaastykker

Kristian

Kristian

Winterhjelm

Småstykker

male

male

no

Winterhjelm

Smaastykker

Winterhjelm

Smaastykker

n

roman

Reitzel

KB

Bokhylla

nan

nan

O

’tag endelig for dem af maden, hr. Sagfører, det koster lige mye for det; madam Bjerke, ser de, hun tager halvanden krone fast for varm frukost, enten en så spiser mye eller lidet, så de må endelig ikke sjinere dem, « sagde storthingsmand granholt. Muligens for at illustrere sin tale, lagde han samtidig en ny beefsteg over på sin tallerken, dækkede den med en Skive kold skinke og et stort spejlæg, hvorefter han et øjeblik hensank i tvivlende betragtninger over, hvorvidt han skulle tage sig en tredje dram eller blot fortsætte med bayersk øl. Han valgte øjet. » Alt drikkendes, ser de, betaler vi særskilt, men maden...ja, som sagt er, tag bare for dem, de. « » Det er rigtigt en herlig sommerdag, se derude hvor det dirrer i luften, den formelig hvidner af varme, « sagde sagfører knorterud. Han havde nylig nedsat sig i distriktet, og hans sagførerbevilling var ganske fersk. » Ja, det er drivendes vejr, det er sikkert, det; i år kan det blive noget af, « sagde granholt, idet han gjorde sig umag for at få beef, skinke og æg ind i munden på engang. Ægget randt nedover hagen på ham, og medens han med servietten gjorde en stortørk over hele underansigtet, bemærkede knorterud: » Ja, og så vakkert! « » Vakkert! Akkurat som de siger! Og se derude i skogsbrynet, ser de smågutten går og leger og ekserer. Ja nu, som folket har kommet til magten, skal de få se, det kan blive noget af. Se bare på dem der. Nu er de små, men det bliver just riffelringer, det! Herregud, når jeg sidder slig og ser på folkets børn og så tænker på, at det er ikke mere end så, at vi har sluppet unda embedsvældet og undertrykkelsen, så... å ja, herregud! « » Det er en stor tid, som oprinder over landet, « sagde knorterud højtideligt. » Ja, de kan så sige! Gud er stor, siger tyrken, men jagu kan vi sige det samme, vi. For nu er det da rigtig realt slut med stormandsvældet. « » Og det er just det herlige ved den nye tid, « supplerede knorterud, » at alle de små og fortrykte kommer til sin ret. Den fattigste arbejder kan nu løfte sit hoved og arbejde for sin lykke og selvstændighed. Menneskerettighederne... ja, om jeg så må sige: det store samarbejde kan ske i hegn af den sande kærlighed og agtelsen for næsten. Det er som de siger, at nu kan folkets børn... « » Jaha, ja, gudbevars, akkurat som de siger, « Afbrød granholt og fæstede servietten fastere oppe ved hagen, idet han glattede den omhyggelig ud over den fyldige mave, » men hør nå her, for at snakke om noget andet; dette her, som de nylig sagde, om at de ville foreslå arbejderforsikring og sligt, det må nu bare være en højrefinte. For, ser de, nu som de er i oppositionen, skal de naturligvis finde på både det ene og det andet for at sjinere os. « » Ja, men jeg synes, at arbejderforsikring... » » Kjæredem da, sagfører, « afbrød attergranholt og fæstede sine små grå øjne betydningsfuldt på ham, » De er ung endnu, de, det er godt at mærke. Men om jeg får lov at give dem et godt råd — ja, de er jo så ny her i distriktet, så de kan ikke så nøje kende stemningen, som en siger — men her er vi gamle og drevne i politiken, skal jeg sige dem, og de kan da vide, at vi har lang erfaring fra undertrykkelsens tid, og at vi selv bedst må vide, hvad som er til vor lykke og hvad vi trænger til og sligt. Men en må være moderat, ser de; friheden den er nok god, gudbevars, ja, friheden den er udmærket, det er den; men en må ikke misbruge den; og sligt som sjosialisme og så’nt, ja alt dette herre samfundsopløsende, det må de ikke komme med her i distriktet —ja, jeg bare giver dem et godt råd, jeg. De m.å ikke tage det ilde op. Men jeg er barnefødt her, jeg, ser de, og jeg tror nok, jeg kender stemningen. « knorterud tav. Flan så ud af vinduerne og lod som om han var fortabt i beskuelse af det skønne landskab, medens han i virkeligheden spekulerede på, hvorledes han skulle æde i sig den uforsigtige ytring, som granholt heldigen havde afbrudt. Thi han ville på ingen måde » være i uoverensstemmelse med folkemeningen «, nu da han skulle oparbejde en ny forretning. Da der blev en liden generende pause, medens granholt gaflede i sig det sidste store stykke beef, ytrede han derfor lidt spagt og langsomt forsigtigt: » Ja, jeg mente det jo aldeles ikke således... « Granholt hjalp ham atter ved at afbryde: » Nej, nej, jeg kunne vel tænke det! Ja, nu skønner jeg dem godt. De mente naturligvis, at arbejderne kan forsikre sig selv, hvis de vil, for de har jo sin løn, og der findes forsikringsanstalter nok. Jaha, de ser, vi bliver nok enige, når vi bare får snakket ordentlig med hverandre. Og dette herre med arbejderne, ser de, det er jo bare absolutisme. Det udgår jo fra denne Bismarck, siger folk, og han er jo kejserlig absolutist, akkurat som vore egne var. Nej, vi får da få lov at være fri. Og, herregud, sørger ikke vi for arbejderne? De skulle bare vide, hvad vi betaler ud i fattigskat; å herregud, det er fælt, ser de, ja reint fælt! Er det ikke det, vi sidder her for i dag, kanske? Nu begynder de snart derinde med licitationen, og så skal de få se, at vi betaler ud store penger for disse fattigungerne, som skal ud på bygden; og så alle de voksne da, som går på lægd bygden rundt, skranglede usle folk, som knap kan holde i en rive engang! Nej, nej, san, vi kommunemænd, vi ved nok, at det koster, det er vist og sandt. « De sad i skolehuset i saggrænden, hvor fattigkommissionen skulle have møde for at afgøre en del sager, og så skulle de børn, som var faldt på fattigkassen, bortliciteres til de mindstbydende folk på bygden. Da granholt og knorterud kom ind i den store sal, var der allerede adskillige mennesker samlede. I den ene ende af salen var der afdelt et rum ved hjælp af et stort bord og to langbænke, som spærrede adgangen på hver side af det. Der bagom gik nu kommunens mænd, kassereren, distriktslægen og nogle andre af » Myndighederne «, og derind gik også granholt og knorterud. Den sidste blev præsenteret for nogle af de tilstedeværende og behørig observeret som en ny mand. Men granholt undlod ikke at forestille ham som en » Folkets mand «, og det hjalp dygtigt på omgjængeligheden. Blot doktoren iagttog foreløbig en vis afstand. Udenfor skranken syntes knorterud, at det så noget uhyggeligt ud, og atmosfæren i salen var ikke skikket til at forsøde indtrykket. Det lugtede af børn og sure klæder, og den trykkende temperatur syntes at ville suge til sig alt det ildelugtende og fordele det jævnt til en dump, lummer kvalmhed. De, som stod eller sad derude, var heller ikke lystelige at se til. Nogle kjærringer, der var en smule bedre klædte, stod og småsnakkede sammen i små grupper, men ellers var den gråblege fattigdom det fremherskende. Og børnene var det, som her beherskede billedet, lige fra de skrigende og sutrende halvårsgamle, svøbte i smudsige klude, og til de fem-sex Års gamle barbenede og skidne, der gerne var iførte et minimum af klæder, på hvilke man oftest havde vanskeligt ved at skelne mellem, hvad der var grundstof og hvad der var lapper. Når man, som knorterud nu, tog et overblik over hele samlingen af disse usnydte unger, blandt hvilke de mere fremmelige var tause af beklemt og forknyt forbavselse, medens de sugede på en skiden finger eller lænede sig skræmt og kejtet op til sin ledsager, da fik man indtrykket af noget usundt gråt-i-gråt; det var som om der steg klamme dødsskygger op, der ville kæmpe om magten med det strålende sommerlys, som legede med de utallige sværmende støvgran, der satte hele flimrende lysvægge i solstrejfene. Doktoren stod også og så ud over salen. Det var en liden, mager mand med alvorlige, skarpe træk, men med et par forunderlig store og dybe blå øjne; nu syntes de at iagttage disse egensindige grå skygger, som intet Sollys kunne jage bort. » Pyh, så fælt det er med fluer her, da, « Sagde granholt til knorterud og viftede omkring med hånden. Så kastede også han et mønstrende blik udover salen. » Iår er det nu også reint forsæt, så mange fattigfolk vi skal punge ud til her i saggrænden. Ja, ser de, det lønner sig ikke at sage tømmer i år, og så går næsten hele arbejdsstokken der, da. Ser de ham der borte ved døren, den lange, grå gamlingen, som bare har én arm? Ja han kan de tro har kostet mig penger. Kan de tænke så uvørrent; han går og lægger den højre armen lige under sagbladet. Doktoren måtte sætte den af, ser de, og jamen kostede det.mig over tyve kroner. Ja, jeg synes rigtig det var skammeligt og uvørrent gjort. « » Var han fuld, da det skete? « spurgte knorterud og glattede op, medens han vedblev at snurre sine blonde moustacher. » Nej, gudbevars, fuld var han ikke heller. Det var jo kanske dumt gjort af mig at tage så gammel en mand til arbejde i sagen; men så var han billig, da, ser de. Han stod og fomlede og fomlede med stokken, og ret som det var, så lægger han armen lige hen i sagbladet. Ja, det var rigtig uvørrent. Jeg fik betale både doktor og salve, jeg, det er sikkert nok. Så faldt han på datteren da, ser de, for arbejde kan han jo ikke; hun var enke og flink var hun, men nu er hun død, og så må vi have ham ud på lægd, og de to barn’a, de ser han sidder med, de skal liciteres bort i dag. « Knorterud så hen på den gamle. Det var en lang, mager og gammel-indfalden mand med tyndt, hvidt hår og et kort, stift helskjæg i ubestemmelig kulør mellem hvidsprængt, gråt og rødblond, sådan lidt hvert blandet sammen. Munden lå smal og fast sammenkneben, medens under de buskede gråhvide bryn øjnene snart for uroligt og ligesom spørgende fra den ene til den anden af de tilstedeværende, og snart så ned for sig på et ubestemmeligt punkt henne på gulvet. Da var der i udtrykket noget uendelig håbløst og tungt. På knæet havde han den lille halvandetårs gamle gut, som han holdt med den venstre arm ind til sig, og den treårs gamle pige stod, barbenet og uselt klædt, lænet tæt ind til hans højre knæ, idet hun af og til så uroligt og bedende op på ham med store blanke øjne. Da rørte armstumpen sig, ligesom om han ville tage også hende i favn, men det kunne jo ikke blive til andet end et dybt suk, der løftede og atter bøjede hele hans lange utænkelige figur. Den lille pige var hans øjensten. Hjemme hos datteren havde han jo ikke kunnet udrette noget synderligt med bare den venstre arm, og så havde han mest været med børnene, passet dem, legt med dem, og Anne havde aldrig kunnet være uden » Bedstefar «, hverken inde eller ude. Mager var hun og grå, for maden havde ikke altid været hverken så rigelig eller så nærende, som barnealderen kræver, og så havde hun nu desuden småskrantet og faldt af i nogen tid, så hun så rigtigt klejn ud. Det var dette, som gjorde bedstefar urolig. Han havde mønstret alle de andre børn for at se, om de dog ikke så uslere ud; thi hvad han frygtede for var, at Maren holtet skulle få tilslag på Anne. Maren holtet plejede nemlig altid at tage de dårligste børn til opfostring, og folk i bygden mente, at de børn, som kom til hende, de havde det ikke for godt. Og Anders bråten, som efter gammel vane tænkte på gud om søndagen og på verdens elendighed om hverdagene, han sad nu, hver gang han stirrede sådan ubestemmeligt hen for sig, og bad til gud, skønt det jo var hverdag i dag. Han bad, at gud ville være så inderlig snild at lage det så, at Maren holtet ikke kom til at få hans lille øjensten. Og hver gang så han derefter ned på Anne, mødte hendes rædde, bedende øjne, syntes hun så endnu magrere og dårligere ud, og så kunne han ikke engang nå hende med armstumpen og klappe hende blidt som han plejede, men fik bare med brudt stemme sagt: » Veste Anne! « Licitationen var begyndt. Tre fire børn var allerede placerede, Maren holtet havde endnu ikke budt. Hvergang et barn blev råbt op, besigtigede hun det omhyggeligt, men nogle var vel for stærkt byggede, nogle endnu en smule rødmussede, lod det til. Og for hvert barn, som blev tilslået nogen anden, blev Anders bråten uroligere. Doktoren stod just nu i samtale med kommunens første mand, storthingsmand granholt. » Hør nu her, granholt, « sagde han, » jeg synes, man nu skulle bestemme sig for ikke at approbere Maren holtets bud. Hun har jo altid en hel barnekoloni, og hos hende dør de som b'luer. « » Ja, ser de, min kære doktor, det kommer sig nu ganske naturligt af det, da, ser de, at hun nøjer sig med de dårligste ungerne, som ingen andre vil have. For de vil jo ikke gerne gå og passe syge unger; det lønner sig nok ikke videre, nej men gør det ikke, nej! « Granholt betragtede doktoren med en urokkelig ligegyldighed, som irriterede denne en smule. » Jeg vil bare sige dem, at presten er fuldt enig med mig. Vi har haft en lang konferentse om den sag, og vi er fuldstændig enige. Det grænser næsten til — — ja, jeg havde så sandelig nær sagt barnemord — at lade Maren holtet få børnene. De svinder jo bort som skygger hos hende. « » Ja, ikke er det vi, som slår ungerne ihjel. Vi retter os efter lov og forordning, og ikke rettere end jeg ved, så er det doktorens sag at se til, at ungerne hverken sultefødes eller vanskjøttes eller bliver ilde medfarne. Kom de bare, doktor, og meld Maren holtet for mishandling af ungerne, så får hun sin straf efter loven. Men jeg har ikke set nogen slig anmeldelse, jeg for min del da. « » Det er jo just ulykken, mand, at jeg ikke kan få noget bevisligt på hende, « sagde doktoren ivrigt, og øjnene begyndte at blive blanke og mørke på ham; » tror de kanske ikke jeg har gået og snuset og været over hende uforvarende; men altid ved hun at passe sig så vidt, at der ikke er noget at få på hende. Alligevel kan ingen tvivle om, at der ikke behøvede at dø så mange hos hende, som der gør. Det siger ikke bare jeg; presten er fuldt enig med mig. « » Ja, ser de, « svarede granholt med den koldblodigste ligegyldighed, » min sag er det at sørge for, at fattigkassen får det billigt — de ved nok selv, at skatterne er store nok — nå jaja, deres sag er det at komme med anmeldelse, om nogenting er galt hos Maren holtet. Vi får skøtte vort, hver for os, tænker jeg. « og dermed smilede han ganske ubeskriveligt afvisende, drejede sig om på hælen og gav sig i snak med knorterud, hvis kommunale og politiske opdragelse han syntes at ville sikre sig ved allerede fra først af at lægge beslag på ham. Medens denne samtale mellem granholt og doktoren stod på, havde virkelig Maren holtet fået tilslag på lille Anne. Hun havde haft barnet henne hos sig, lagde hånden på dets hoved og bøjede det tilbage, så hun rigtig kunne se, hvad øjnene fortalte; for øjnene fortæller så meget hos syge og skrantende børn. Så havde hun følt med begge hænder nedover hele kroppen, hvor mager den var, og alt imens gjorde hun bud; men der var bare en som bød med hende, og hun holdt snart op. Anders bråten sad med øjnene spændt på hende, og der var kommen en hel uro over ham, så han småflyttede sig hid og did på bænken. Men da tilslaget faldt, var det som der sank en tung vægt indeni ham og der gik som en sort skygge for øjnene. Anne skyndte sig hen til bedstefader igen og stillede sig ved hans knæ. Da han kendte, at barnet rørte ved ham, begyndte han at dirre, så ned i dets øjne, som nu dobbelt bedende og skræmte var rettede op mod ham, og det blik, Anne mødte, måtte have sagt noget, som den lille forstod bedre end alt dette andet, thi hun skar i at græde sådan rigtig med barnets hjertesorg, men /knders’s øjne var bare tørre og hede og det brændte i struben på ham. En liden stund efter blev gutten bortliciteret. Han var for liden til at forstå nogenting af det hele eller blot have en følelse af synderlig forandring, og han blev villig henne hos den kone, som skulle have ham. Endelig var da hele forretningen forbi. Salen begyndte at tømmes, og knorterud, der endnu var alt for ung og dertil » sentimentalsk «, som granholt havde sagt om doktoren, så med en underlig beklemt følelse, hvorledes » Folkets børn « nu transporteredes til det billigste hjem, nogle for at forberedes til livets usleste trældom, nogle for efter en kort tids sorg og savn at løses bort herfra og vinde den eneste lykke, der er dem beskåren. Anne skreg, da Maren holtet skulle tage hende. Hun sad på bedstefars knæ, nu efter at gutten var tagen; Anders løftede hende så højt op, at hun lå med hovedet gravet ind ved hans Hals under skægget, således som hun altid havde plejet at gøre, når bedstefar skulle trøste hende; men denne gang fandt Anders ingen ord; de blev siddende fast, når han prøvede på at sige noget. Han kunne bare bøje hovedet helt ned over hende, så hun kendte det varmt og hegnende og godt og trygt. Sådan som de sad der, han med ryggen helt krumbøjet og ludende over hende, hun ligesom helt indfældt og gemt i hans favntag, så det hele mest ud som en underlig bylt, som det ikke skulle være så let at klare fra hinanden. Og da Maren holtet kom for at tage hende, skreg Anne skærende og vildt. Bedstefar måtte selv løse hendes hænder, som ville holde fast, og da han så, at hendes øjne sagde: » Hvorfor hjælper du mig ikke; hvorfor giver du mig bort selv! « da løstes endelig tårerne hos ham, og idet han tørkede dem bort med bagen af hånden, fik han så vidt magt til at sige: » Gud velsigne dig, veste Anne! « Så fulgte han efter Maren holtet ud af døren, medens Anne, som hun havde taget på armen, strakte hænderne efter ham hen over hendes skulder og råbte: » Bedstefar, bedstefar! « » Kom nu da, sagfører, så går vi, « sagde granholt til knorterud. » Gudskelov, nu er vi da kvit disse ungerne! Ja, det er reint fælt, så de kosteros; og så kommer endda denne hersens doktoren — — ja, han har nå altid været gælen og så’n sentimentalsk, som dem siger! « Medens granholt stelte henne ved hesten og samlede sammen høposen og sligt, stod knorterud og så op over vejen, hvor Maren fidtet med barnet gik foran og Anders efter den sidste afsked daltede bagefter. Sagføreren kunne høre, hvorledes barnet skreg, og han syntes næsten ikke, han kendte Anders igen. Men kanske var det, fordi denne havde siddet derinde men gik nu, tænkte han. Broen over elven var lige ved. Den vej skulle Anders, Maren holtet gik til den anden kant da de endelig skiltes ad ved vejskillet, hørte knorterud, at lille Anne med den yderste anstrengelse af sin stemme skreg » Bedstefar, bedstefa-a ar! » og han så, at hun som i den mest fortvivlede angst strakte armene ud efter ham over Marens skulder. Og Anders bråten standsede, stod længe og så efter hende, og endelig kunne det ses, at han sagde noget. Knorterud kunne ikke høre, hvad det var, og det var jo heller ikke noget så særligt at høre. han bare sagde, mens tårerne randt ned i skægget: » Veste Anne mi’. « Så gik han ud på broen. Her hvilede han et øjeblik armene på rækværket og så ned i elven. Men om en liden stund fortsatte han sin vej. » Ånej, det får stå i guds hånd, « Mumlede han for sig selv, da han gik. i svinestien. ’hvad kan det være for noget, de holder på med' derinde nu, « gryntede den fede racepurke med en blanding af grættenhed og nysgerrighed. » Jeg tror sandelig de graver et stort piul eller en dam eller sådant noget; ligesom ikke vi svin kunne rode så meget, som behøves. Nøf, urt, de skulle altid sætte et intelligent svin til at besørge alt roderi, ellers bliver der ingen rigtig svinsk mettode i det. « Hun stod et øjeblik stille og så henimod det nye gærde, som de for et par dage siden havde sat op til en ny svinesti lige ved siden af. Bagbenene spredte hun godt fra hinanden for at stå mageligt, og så slog hun en livligtnysgjerrig krøl på halen, lagde ørene langt frem for at lytte og mysede forsigtig med sine smale, flæskomspændte øjne. Man måtte sandelig følge med strømninger og begivenheder i udenverdenen. Derinde gik nu de grå, magre bondesvin. Ja, vel var det, at den nye herremand havde skilt dem ud, så man ikke længer behøvede at være i simpelt selskab. De havde gjort sin nytte, de havde hårde og stærke Tryner og havde rodet rigtig godt op, så der nu var en dejlig søle, som de rigtig fine racesvin kunne klaske og gnide og gotte sig i. » Uiff, urt, urt, urt! Det var godt vi blev kvit det simple pak derinde, « gryntede purken lavmælt hen til Galten. Hun ville endnu være lidt hensynsfuld, så længe man ikke vidste, hvad som stod på derinde, og hvad det kunne blive til. » Urt, lad mig være i fred, « gryntede Galten, » hvad bryr jeg mig om det pak! Nu vil jeg søle mig, flyt dig, her er et rigtig henrivende sølehul. Lad mig få vælte mig. Du kan jo gå hen og klø dig på gærdet, så bliver du i godt humør! « » Sybarit! « gryntede purken og sendte ham et elskovsfuldt blik, idet hun gik på siden bort, da han trykkede hende med trynet hun blev stående en stund og så på ham, medens han væltede og gned sig i sølen. Skønt han ikke længer var ganske ung, beundrede og elskede hun ham dog stedse for det præg af verdensgrisagtighed, som viste, at han var et ægte racesvin vistnok havde hun som et sandt og ægte svin haft flere elskere end ham, men hun vendte dog altid tilbage til denne sin første kærlighed. Ingen af de andre havde haft denne gjennemnoble tendert-blege flæskethed, hvor øjnene skjulte sig dybt i skjelmsk baghold og det ædelt schatterede trynes vellystfulde runding tittede søgende og udfordrende frem. Og trods dette fine og tendre, der i og for sig var nok til at bedåre et purkagtigt sind, var han alligevel så stærk og kraftig bygget, så ægte galtagtig, betagende, berusende. Han var dejlig. Så vidste hun jo desuden, at også han, trods alle elskerinder — ja, han havde endog forvildet sig til de simple bondesvin derinde — stedse vendte tilbage til hende, til sin første fint beåndede kærlighed. Thi hun ville ikke skjule for sig selv, at hun endnu var behagesyg, og hver gang, han vendte tilbage til hende, følte hun det som en sejr. Det forhøjer og forynger kærligheden. Ak ja, denne trofasthed i elskov var måske et brud på den i grisenaturen nedlagte bestemmelse, men man er svag, man er skrøbelig. Dog, hun trøstede sig med, at det jo hed hos en af oldtidens gryntere: errare snillum est. » Urt, hvilket komplet svin! « smågryntede hun endnu engang i beundrende tone og frydede sig ved den elegance, med hvilken han gned den mægtige bagdel i den våde søle. Naturligvis følte hun nok, at hun selv kunne gøre det ligeså dejligt og gratiøst, og at hun overhovedet med sine hængende flæskesider, svulmende Hals og korte dejlige ben ingenlunde stod tilbage for ham i skønhed og visdom. Nogen underkastelse fra hendes side kunne der ikke være tale om, det stred ikke alene mod hendes svinerettigheder i almindelighed, men også mod hendes purkerettigheder i særdeleshed. Hun følte sig heldigvis så fri for pligter, havde blot kønnets alle rettigheder. Hendes opgave var det at spise, sove, klø og søle sig. Med ham var det jo en anden sag. Han havde galanteriets og forsørgelsens pligt, nemlig at holde de andre i passende afstand, så hun fik god plads til at spise ved grisetrauget. Og gav hun ham ikke sin kærlighed for det? Men han kunne have ret i, at hun nu kanske burde gå hen og klø sig på gærdet. Man må opfylde sine pligter mod sig selv her i livet, det vidste hun fra dengang, hendes moder katekiserede hende i nydelsens evangelium, den højeste svinske lov, uden hvis nøjagtige efterfølgelse selv den grisagtigste gris ikke kan svinge sig op til forklaret svinskhed. Hun ville ikke længer stå og filosofere og drive lediggang med at dyrke den unyttige ånd; man måtte frem for alt pleje legemet. Urt! endnu i færd med at løsrive sig fra betragtningerne over det svinske naturels lokkende, men uopløselige gåder, gik hun med sænket hoved og hængende øren langsomt henimod den sædvanlige kløplads på gærdet, men pludselig fik hun en ide, som kun et så åndrigt svin som hun kunne falde på. Hun løftede hovedet, rejste ørene, krøllede halen i åndfulde sving, gryntede nogle korte, men betegnende og kjernefulde » Uiff-urf « og tog sig så en kort sidegalop hen til det nye gærde. Så kunne hun samtidig opfylde sin bestemmelse og observere, hvordan det gik derinde. Det var en herlig, varm, solrig sommer. For solrig endogså for svin. Thi svinene ynder ikke Sollys og solvarme. De har sådan hidsighed i blodet, at skal de nyde livet rigtig fuldkommen svinsk, så søger de helst ind i de skjulte, mørke skygger, hvor de, når det lyster dem, kan stimulere livsånderne i den rigtige evindelige søle, som svaler blodet, når det har været for hidsigt, og egger kroppen til fornyet virksomhed. Thi svinene må jo også bestille en smule. Potetesskrællingerne og skuljerne flyver ikke lige ind i munden på dem, når de ligger og plasker og klasker i sølen. Endog det dovneste svin må røre på sig, gå bort til grisetrauget og puffes med de andre om maden. I den svinesti, der her er tale om, var der forresten skygger nok. Den lå helt mod nord med den store kulturgårds mange afdelinger bag sig, og alt det skrælleri og affald, som vragedes der, det kom ud i svinestien og blev til højtidskost for svinene. De fandt, at det var den fineste tillavning, man kunne tænke sig. Og efter deres uforgribelige mening var det også en højst civiliseret svinesti. De var jo svin af en meget fremskreden og ædel race, og ligesom man straks kunne se på dem, at de havde et udenlandsk snit, de søde dyr, således havde de også selv en stolt følelse af, hvad de duede til. » Der er forskel på svin og svin, « havde Galten ment, og den var nu engang erkendt som svineriprofet. » Tænk bare på de dumme grå bondesvin derinde, urt, dem blev vi da heldigvis kvit. Nej, et ordentligt europæisk racesvin, det er højden af civilisation. Alt, hvad som duer her i verden, det findes blandt os rigtige racesvin. « » Urt, javist, « gryntede purken, » og så klodset de søler sig, de stakler, der er ikke det mindste raffineret i deres griseri, de er umoralske! « ja, purken gik altså hen til det nye gærde, og der begyndte hun først at klø og skure sig op og ned på gjærdestørene med de aller eleganteste bevægelser af ryg og bagdel, og med hovedet lagt sådan kælent til siden, som hun havde lært, da hun endnu var en ganske liden spædgris. Sligt glemmes ikke, når man er af god familie. Og nu ville hun just vise dem derinde, hvor fin hun var. Og dejligt var det også. Det føltes så rivende. Gjærdestørene og vidierne var nye, der var endnu ikke spor af flæskesved på dem. Ak! Rivende må det være! Da hun havde kløet sig grundigt og udfoldet al sin elegance, satte hun trynet ind mellem to gjærdeskier og snufsede, idet hun samtidig mysede forskende ind gennem sprikken og lagde ørene langt frem. Pivor nysgerrigt hun end iagttog alt derinde, bevarede hun dog en fornem holdning. Plun ville ikke hidgrynte noget af bondesvinene, men vente, til et af dem nærmede sig. Og nu kom der just et. » Hør her, min gode bondegalt, har i fået rede på, hvad alt det roderi skal være til? Hvad bliver det til? « » Jæ’ vejt ikke — urt, urt! « » Idiot! « snufsede purken. Hun ville ikke grynte det tydeligt; ethvert racesvin ville dog have forstået det på minen. Men just som hun lavede sig til at gå bort med værdig foragt, hørte hun et frygteligt spektakel. » U ih, ih, u-ih! « lød det skrigende og klagende udenfor svinestien. » Urt, urt, ih, u-ih! « lød det indenfor, og alle svinene både herinde og på bondesiden stimlede sammen til gærdet, gryntende, hvinende og snufsende. ih, hvad er det, hvad er det, « gryntede purken. Selve den dovne galt rejste sig af sølen. » Det er for galt, ih! Nu har de naturligvis atter konfiskeret et svin og vil lave pressesylte af det; urt, urt, det er oprørende! « Men gennem grinden blev der puffet en fin, laskefed purke ind til racesvinene. Hun havde vist svævet i en dødelig angst for at blive dømt efter paragrafferne om svineslagtning, for hun så helt forvildet ud. » Hvor dejlig hun er, « tænkte Galten, da den nye purke kom sig lidt og kastede et stjålent blik af kælen på ham, » hun er jo ligefrem en sensitiva amorosalt ^qiiest ce que cest que gryntede den gamle purke. Hun så straks, at der var p'inhed og race, og så tænkte hun, det var bedst at begynde på fransk. » Ah quel bonheur! Je comprends que je me trouve dans une société de cochons distingués, des cochons de pur sang'", gryntede den nye med en højst elegant sving på gryntningen. » Certainement! Et je vois que vous en êtes, vous aussi, vous êtes de famille —? » Oui, oui, oui — fe suis de la vieille cochonnerie — et vous i «. » Moi, madame, « gryntede den gamle purke med bevidst værdighed i følelsen af sit fortrin, j’ai l’honneur d’appartenir à une ligne supérieure, à la cochonnerie bohémienne, naturalisée dans ce pays-ci — neuf, neuf, neuf!* » Urt, nøf, uih! Altså en landsmandinde, og jeg er så lykkelig at gøre bekendtskab med den højeste grad af svineri, « gryntede den nye. » Hvor det glæder mig! Tillad mig at krølle på halen! « » Å, jeg beder! Jeg tillader mig også at krølle på halen! « » Og, tør jeg spørge — de svin der indenfor? « » Bryd dem ikke om dem, kære; bare simple bondesvin. Det er vi, som er verden! « » Urt, ja naturligvis, det kunne jeg også straks ane. « » Men, om jeg må være så fri, hvor kommer de egentlig fra? « den gamle purke fandt, det var på tide at komme fra komplimenter til forklaringer. » Jeg kommer fra.grisehuset, « gryntede den nye, » jeg skulle være alene, fordi jeg er så fin. De fineste af os bliver jo altid indespærrede på kortere eller længere tid. Men forresten kan jeg ikke begribe det — nu, da jeg har gjort deres bekendtskab — — de er jo af en så ophøjet svinskhed — — « » Å, de smigrer! « » Slet ikke, men til sagen. Jeg lå altså i min celle og gjorde mig det så mageligt som mulig. Men det var varmt derinde, og jeg døsede. Så hørte jeg den nye herremand og røgteren komme. Urt, jeg sveder fedt endnu, bare jeg tænker på det. « » Var det så frygteligt? « gryntede den gamle purke. » Ja, så børsterne rejste sig på mig langs hele ryggen — uiff, urff, urt! « » Men så fortæl da, « gryntede det rundt omkring. Man havde samlet sig, store og små; trykkende sig frem og tullende om hverandre. Det var alt for spændende. » Ja, det var fælt, « gryntede den nye, » nu skal i høre. « Det kan ikke gå på denne måde, sagde den nye herremand, det er jo frygtelig svinsk herinde. Det fordærver hele slægten for os. vi kan jo feje det værste ud, sagde røgteren. » Feje ud! Det, man skal ligge og søle i! « Gryntede den gamle indigneret. » Hys, afbryd nu ikke! « gryntede Galten. » Fordærve hele slægten! Nu har jeg aldrig hørt magen! « vedblev den gamle. » Så hold da trynet på dig! « Den gamle purke så forlibt bort på ham. Det var den allermoderneste jargon, kraftsvinjargonen. Ja, han stod på højden af tidens civilisation; han forstod rigtignok at anvende det naturlige udtryk med svine-elegance. Den nye fortsatte. Det hjælper ikke at feje, sagde herremanden, her må rives, rub og stub. Vi må reformere det hele. Halve forholdsregler hjælper ikke. Vi må have et bassin, så de kan få et vandbad; det styrker både sjæl og krop. De må skylle svineriet af sig, det er deres egentlige bestemmelse. » Er han gal; skal vi ikke få beholde vort dejlige svineri — vil han gøre vold på naturen! « Den gamle purke måtte sætte sig i sølen for at køle sig. Det sagde røgteren også. » Svin bliver svin, sagde Syrach «, det var hans ord. Jeg ved nu ikke, hvem Syrach var, men en rigtig vis mand må det hav® været. » Den røgter har noget af et svin i sig, « gryntede den gamle, » jeg siger ikke mere; det er Ros nok! « Så sagde herremanden: hør, min gode mand, kender de ikke.til skovracen? — nej, det gjorde røgteren ikke. — ja, da vil jeg sige dem, at de søler sig ikke, tvertom, de er yderst renslige — — » Fy for al ulykke! « gryntede den gamle mat. — — og bader sig i den klare bæk; der hefter ikke mere smuds ved dem end ved ethvert andet jordisk kreatur. De ser altså, at det er den oprindelige bestemmelse, og når vore ikke lever efter den, så er det fordi de er degenererede, de søler sig og griser sig, medens deres forfædre — — » Urt, uih — det er jo den gamle dumme mytte; bare purkestuehistorier, som de dumme bondesvin fortæller smågrisene for at skræmme dem, når de er så malpropre at ville gå i vandet og fordærve sin søledragt. « Og nu skal vi gøre et bassin både herinde i vinterhuset og derude i sommerstien. De svin skal s'gu leve ordentlig, sagde herremanden. » Det er altså det, de graver derinde — fy! « » Fy! « gryntede alle sammen. » Vi vil ikke have nogen vold på naturen — vi er svin og vil vedblive at være svin! « Og så må vi se til at bevare og forædle en god race, sagde herremanden. Dette maskepi vil vi ikke vide noget af. Det bli’r der bare løst flæsk af. Nej, en galt og en purke til hvert hushold — så skal det være! Det forædler slægten! » Nej, nu har jeg aldrig hørt magen, « gryntede den gamle purke, » han må jo være bindespikkende-gal! Vil han i den grad gøre vold på den svinske natur, at vi ikke skal få lov til at have elskere og elskerinder — hvad siger du, Galten min? « » Det er mod naturen — det går aldrig, « Gryntede Galten og kastede et længselsfuldt blik på den nye purke. Hun følte det,

1882_Winterhjelm_TilStatsraadstaburetten

Kristian

Kristian

Winterhjelm

Johannes Normann

Til Statsrådstaburetten

male

male

no

Winterhjelm

Til Statsraadstaburetten

Winterhjelm

Til Statsraadstaburetten

n

roman

Reitzel

KB

nan

nan

O

I. På den tid af året, da søormen gør sin runde i alverdens aviser, da nationalforsamlingerne er opløste, diplomaterne og fyrsterne ved bad, kunstens templer lukkede, kort sagt i den varmeste sommertid, der i journalistisk forstand kun avler solstik og høstudsigter — på denne tid finder jo selv ubetydeligere dagsnyheder en i dobbelt forstand svulmende modtagelse, og journalisten sætter os andre i forbavselse ved sin uhyggelige evne til at lade det tarveligste stof vokse og brede sig i bladenes Spalter. Den mindste lille spire, som kommer ind i et dagblads sommerdrivhus, skyder vækst som en kikajon og bliver med engang til en rumfyldende artikel. Men har man ikke engang denne lille spire, da må de moralfilosofiske, pædagogiske, filantropiske og statistiske artikler fra vinterens månedsskrifter holde for, og når så publikum begynder at gabe for ofte og påstår, at » der er ingenting i avisen «, må de ulykkelige redaktører og negere fiske rygter, sommerrygter — sat sapienti! desto livligere kaster publikum sig over den smule underhåndsprat, som hos os endnu ikke finder vej til bladenes Spalter; man snur og vender og drejer og snur igen på det eller det, som den eller den skal have sagt eller gjort, og er det ydermere så vel, at det gælder en helt eller halvt offentlig personlighed, så desbedre — man nyder det med lidenskab. Dette var tilfældet, da der rundt om i Kristiania en vakker dag — eller rettere sagt en unaturlig hed og begivenhedstom sommersolstegsdag — indfandt sig et faktum i form af en indbydelse til middag og sommerfest ude hos fabrikeier Krogh. Da dette var et virkeligt faktum, ikke et løst og tvivlsomt sommerrygte, der muligens kunne være i familie med søormen, fyldte det alle nyhedslystne mænds og kvinders sjæle med det lysegrønneste håb om stof for de nærmeste otte dage. Det var altså en begivenhed i Kristiania, at der skulle være sommerfest hos Krogh; — Krogh, mere behøvede man ikke at sige, rigdommens berømthed vidste jo kun om denne ene Krogh. Og der var jo så uendelig meget at tale om i den anledning. Der skulle vælges toiletter, passende både for rigmandens elegante middag og for sommerfestlig abandon; man skulle vide, hvem der rejste derud på jernbane, og hvem der tog vogn. Man måtte ikke stå tilbage for sine rangs- og standsfæller, på samme tid som mangfoldige af de indbudne ikke gerne ødslede unødigt. Følgelig blev der besøgt og spurgt og rådpleiet i det uendelige blandt venner og bekendte, og hele byen, som man siger, var stærkt sysselsat med dette vigtige anliggende, der heller ikke fordunkledes af noget som helst opsigtvækkende samtaleemne fra ind- eller udland. om Krogh særlig havde lagt an på at egge den almindelige opmærksomhed for sin person, kunne han ikke have valgt et beleiligere øjeblik, og der var dem, som mente, at nogen beregning i så henseende vistnok var med i spillet, en insinuation, som man forøvrig havde anledning til at gentage hver sommer. At den både på penge og indflydelse rige mand, fabrikanten, kommunemanden, politikeren, ikke undlod at give fester også i den egentlige Saison, siger sig selv; men om han da havde sine konkurrenter til den almindelige opmærksomhed, så kunne det siges, at han havde indført noget nyt med, og endnu var alene om den store sommerfest, han hvert år gav ude på landstedet ved fabriken. Da samledes på engang alt det, som ellers måtte fordeles på hver sin gang, eller tildels ikke kunne komme med, i vintersaisonen. Herude fik også andre et overblik over, hvilken broget og talrig kreds af medborgere, han havde samlet under sin indflydelses spandvidde; moden og elegancen, rigdommen, embedsstanden, politiken, journalistiken, kunsten, alt samledes her, og der blev taget mindst muligt hensyn til partier og koterier. » Marienlyst « skulle være et neutralt felt. Skønt nu disse sommerfester unegtelig til en vis grad var et slags selskabelig storvask, forstod Krogh altid at give hver af dem et vist særpræg; på højsommeren blev det en tete champêtre, udover eftersommeren en orientalsk fest eller en bådfærd med fakler. Og heller ikke undlod han med et vist koketteri at opfinde en « anledning « til festen, så at dennes egentlige øjemed på en behændig måde tilsløredes eller bortblandedes. Dagen kom og med den gæsterne. Det var trykkende hedt; støvet hvirvlede på landevejen så skræppebladene, neslerne og nypetornene ved vejkanten var hvide, og op over de magert dækkede skalbergbakker havde man vanskeligt for at skelne mellem, hvad der i farven skyldtes støvlaget eller græsstråenes sygelige tørhed. Fjorden lå irriterende blank udover og fortalte spottende, at der ikke langvejs sås så megen vind som til at kruse dens speilflade. Vogn efter vogn passerede, den ene elegantere end den anden; men det var som et tog af munke og nonner. Formummede skikkelser, tæt indhyllede i støvklæder, sad tavse, forpinte af den støvblandede varme luft. Det så ikke ud som et festtog. Ligeoverfor den store galvaniserede port, som førte ind til Marienlysts park, havde imidlertid en del af bygdens folk samlet sig for at se på stadsen, og derinde i parken begyndte dog allerede festhumøret at løfte hovedet; man kørte på hård, oversprøjtet vej i skygge af naturlig skov; man kunne atter ånde. Krogh havde egentlig købt den hele, temmelig betydelige ejendom for fabrikkens skyld. Denne lå for sig selv, dybt nede ved elven, inderst ved en bugt og havde alt sit stel der, medens dens område skiltes fra den øvrige del ved en højderyg, der stak lige ud i søen. Den særskilte del strakte sig som en bred, stor odde ud mod fjorden og dannede oprindelig en hel gård med marker og skov. Her havde Fru Krogh fået Hals og hånd over alting. Pluset, om hvilket arkitekten udelukkende havde forhandlet med hende, lå så langt som muligt fra fabrikken på en opmuret terrasse ud mod søen, og derfra strakte sig en tlave og løvpark lige til den naturlige skov, som var blevet gennemskåret af veje, så alle dens skønne udsigter til søen, såvel som de granskende lysninger og skyggefulde tykninger derindenfor kom til sin fulde ret. Hele anlægget var beregnet på, at man skulle glemme fabrikkens tilværelse, og kun når i meget stille vejr røgsøjlen fra den store skorsten steg tilveirs, anede man, at dernede Io var en travl virksomhed, som ikke ganske harmonerede med landlivets idylliske ro. Intet sted kunne egne sig bedre til en tête champêtre end denne stormandsmæssigt benyttede Marienlysts skov, hvor kunsten blot havde fået lov til at gøre opmærksom på og fremhæve de skønheder, som alene naturen selv kan byde. På den anden side af landevejen ejede Krogh intet, og her så det da heller ikke stormandsmæssigt ud. På den temmelig stenede skråning opover fra vejen sad i spredte klynger mænd og koner, gutter og jenter hist og her, hvor en furukrone kastede en rund skyggeflek, eller et par enerbuske sendte en spids kegle henover den solbrændte bakke. Solen stegte, så barlugten tør og kvælende fyldte luften overalt, og hver Tue var hård og varm, græsstråene gule næsten helt ned til jorden. Nede på skigarden sad smågutten og dinglede med benene, morede sig med at spænde tørre, grå fliser af med hælene eller med at ruske i de knagende staure, så de andre gutter måtte holde sig fast. Det var en varm fornøjelse at se på stadsen i dag, især da der var liden stads ved de indhyllede gæster; og da der i længden ikke blev noget videre udbytte af at diskuttere herskabshestenes eller vognenes og kuskenes indbyrdes fortrin eller mangler, blev der snart færre og færre tilskuere igen i bakken. på en sti nedover denne bakke kom, kanske som de allersidste blandt gæsterne, to mænd langsomt gående. Som husvante på Marienlyst og i omegnen havde de fra jernbanestationen taget en adskilligt længere, men mere skyggefuld og støvfri vej, og de syntes åbenbart mere optagne af samtale end af varmen, som for øvrigt også havde bragt dem i en noget opløst tilstand. Som de gik der ved siden af hinanden, dannede de en ganske ejendommelig kontrast; den ene slank, fin og elegant, den anden noget kubbet, bred og skødesløs, og hvor megen intelligens man end ved første øjekast ville kunne bemærke hos dem begge, skulle man dog snart komme på det rene med, at den artede sig meget forskelligt. Den ene af dem — Fredrik ploffmann, en søstersøn til Fru Krogh — talte mest og livligst, talte med mund, øjne, hænder, arme i stadig bevægelse. Han var øjensynlig greben af emnet. For øjeblikket så han en smule underlig ud; på grund af varmen var halsesnippen knappet op og brettet bagover, så den stod ud over frakkekraven som et oplukket halsjern, vesten var også opknappet og i dens øverste knaphul hang det smale, hvide halstørklæde og viftede. Nu da de var komne ud i solstegen, havde han taget hatten i den ene hånd, medens han med den anden -af og til ruskede sig i det fyldige, brune hår og skæg, gned sig over den brede, knudrede pande og mishandlede sin næse, alt for at få lindring mod den dryppende og pirrende sved, der tilbede ud af hver pore. Han havde dette noget massive tilforladelighedspræg, dette moderne aposteludseende, der muligens ikke stemmer med kunsthistorikerens idealer, men som — alle øvrige betingelser forudsatte — altid i og for sig udgør et præ lige overfor massernes umiddelbarhed. Forøvrig lå der i dette øjeblik noget barnligfromt i hans udtryk trods den lidt heftige bevægelighed; thi han talte med sin fordums pensionsfælle Albert gran om længstforsvundne tiders fællesskab og venskab, om en tid, da de stod hinanden så langt nærmere end nu, nu hvor ikke alene den daglige livsgerning, men også adskilte politiske retninger havde fjernet dem fra hinanden. Gran syntes også meget interesseret, men lagde det mindre livligt for dagen, og der var overhovedet over hele hans væsen udbredt en sikker, samlet ro af den Art, der ikke stænger for et bestemt afpræg af de vekslende følelser, men som binder udtrykket inden en vis grænse, så det netop ofte herved vinder i stille styrke og understrømmende kraft. Man kaldte ham derfor ikke koldblodig men behersket. Medens de gik således sammen, betragtede Hoffmann med atter vågnet kærlighed sin kraftige og smukke ungdomsven, som på denne tid kanske var den mest omtalte og i den almindelige mening mest fremtidslovende blandt den yngre politiske slægt, og han kunne så godt forstå, hvorledes denne mand med det energiske, men fint elskværdige ansigt og den sandt elegante holdning var skikket til at vinde dem, han kom i berørelse med. Når man under den høje og jævne pande og de regelmæssigt ovale øjenbryn, der trak sig buet ned mod den let bøjede næse, så ind i hans klare, rolige, brune øjne, da kunne man ikke være i tvivl om, at derinde boede både vilje, kloge tanker og rige evner. Mændene lagde kanske mest mærke til dette, skønt der også blandt disse fandtes dem, som, med kvinderne, følte sig ubevidst tiltrukne, når den lidt fyldige, men korte mund med en let hævning af de snoede brune moustacher lagde sig til et elskværdigt eller forbindtligt smil, der ikke syntes at regne på den virkning, det gjorde. Den, som kendte gran, og som i dette øjeblik med koldt hoved kunne have udspejdet hans inderste tanker, skulle muligens have sporet en dobbelt interesse hos ham for denne samtale og fået en anelse om, at han af flere grunde gerne så sin noget yngre ven i en så mild og varm mindernes stemning. Ganske vist var de ungdomsvenner, men livet havde fjernet dem mere, end nogen af dem egentlig syntes om. Just frygten for at deres i virkeligheden hjertelige stemning overfor hinanden skulle lide bræk i meningernes sammenstød, havde gjort sit til, at de ofte undveg hinanden, hvor sådan brydning kunne være tænkelig, og dette var ikke så sjelden, da de havde fulgt og fulgte meget forskellige veje. Hoffmann var redaktør af » Folkets røst «, medens gran allerede var kapitalist og derhos aktiv politiker; just dette sidste var det, som skilte deres veje ad. De søgte ikke længer hinanden, men når de mødtes, var alt som før. Således også i dag. De traf hinanden på jernbanen, og det var som en selvfølge, at de da sluttede sig sammen. Fra ligegyldige ting var så samtalen kommet på gamle dage, uden at nogen af dem egentlig havde tænkt på at bøje ind did. Det ville være uretfærdigt at sige, at gran ikke fuldt så meget som den anden følte sig varmt berørt af at se oprullet disse billeder fra ungdomstiden, der som de vekslende omrids fra en laterna magica fremtrådte i forstærket belysning og i enkle, klare farver; men det havde nu engang under en uafbrudt selvhjælpsstrid for at vinde fremgang gået ham i blodet at forbinde det behagelige med det nyttige og, uden at forringe følelsernes ret, regne dem med som faktorer i interessen. En sådan tilnærmelse som denne mellem vennerne hørte til de sjeldnere, og det ville ikke være ham ukært, om der under en eller anden af de vendinger, som i det offentlige liv så ofte indtræder, kunne være banet vej også for en mere omfattende forståelse mellem dem. For øjeblikket stod dog dette mere som et fjernsyn for ham, men ønsket lå som glo under asken. De var kommet ned i parken og skulle rette på sine toiletter. Om dette var en let sag for gran, der besørgede det ved et par slag med lommetørklædet på de steder, hvor støvet havde lagt sig synligst, kom derimod Hoffmann i en håbløs forlegenhed, da han skulle sætte al sin ubehjælpsomhed i virksomhed for, ligesom katungen, der springer efter sin egen hale, at gøre rundrejser efter de passager, gennem hvilke halstørklædet kunne gå i tryg havn i halsesnippen, og da det hele alligevel endte i en ubegribelig forvirring, måtte han på nåde og unåde overgive sig til gran, der leende tilbød at hjælpe ham. » Ved du hvad, Albert, « sagde Hoffmann, » dette er da rigtig som i gamle dage, du! Husker du, at du sagde, du var min barnepige, og kan du huske, hvor gamle Dumont lo så inderligt, hver gang jeg havde knappet vesten skævt eller sligt? Det var alligevel en prægtig kjærnekarl med alle sine snurrigheder. « og det samme tænkte gran om ploffmann ved at se den milde, åbne venlighed, som i dette øjeblik lyste af hans brede, knubbede ansigt. » Jeg husker det, som det var i dag, « sagde gran, idet de gik videre, » og kan du huske, hvor både Lucie og jeg strævede med dig for at lære dig française? » » Lucie, ja!.... du!.... det er i grunden underligt ikke at have set hende på så lang tid. Jeg ville så gerne været herude, straks hun kom, men det har ikke været mig muligt. Har du set hende? « » Nej, jeg har heller ikke haft tid; men hun har vel forandret sig adskilligt, siden hun rejste. « » Forandret?.... Tror du det?.... Og hvorfor? « Det var som om Hoffmann ville skyde fra sig tanken om, at hun ikke nu skulle svare til det billede, han havde bevaret af hende. » Å jo, ser du.... der er så meget forandret! Vi har alle forandret os.... Jeg synes, der ligger et helt liv imellem.... Se nu bare på os to. « » Vi har da ikke forandret os så farligt! « » Å, vi er kanske de samme og alligevel ikke de samme. Det var jo dog anderledes før. « » Nå du mener.... ja ja.... du må ikke tro, at ikke jeg også har følt det mangen en gang; men.... rent ud sagt, for mig er personligheden og livsgerningen ét. Jeg bærer den med mig hjemme og ude.... det bruser frem i mig, og jeg kommer altid selv til at tale og handle så, som min følelse kræver.... Det er vel derfor, jeg har vanskeligt for at skille følelse og overbevisning fra det.... jeg ville sige.... ja, de klogskabshensyn, som kan gøre sig gældende i øjeblikket. Jeg ved ikke engang om jeg vil erkende, at det altid er klogt at være klog! Ialfald vil du ikke misforstå mig; jeg er ikke i stand til at komme i strid med mig selv, men jeg er ræd for, at strid med andre ofte bringer mig sådanne tab, som et hjerte ikke har godt for at tåle. Ja, du misforstår mig da ikke? « der var kommet et tungere og mørkere udtryk over ham. » Langtfra, jeg har aldrig misforstået dig, « Sagde gran i en rolig og venlig tone, tvertom sætter jeg personlig just pris på det hos dig, som du her — jeg kunne være fristet til at sige: anklager dig for! Men —jeg er lykkeligere anlagt.... Om forladelse, at jeg siger: lykkeligere, for jeg anser det virkelig for lykkeligere at være i stand til at se bort fra meningsuligheder, hvor det gælder et rent personligt forhold. Nu er det jo sikkert nok, at vi begge mener, vi gør rigtigt, og jeg f°r min del er i al fald ikke i stand til at betragte dig med andre øjne, om du end går veje, som jeg ikke anser for at være de rette.... Jeg ved jo, det er så din overbevisning, og den respekterer jeg — har altid respekteret den! — men lad os ikke tale mere om den sag, kære Fredrik, kanske kommer dog den dag, ja, jeg siger så stort et ord: den dag kommer ganske vist, om vi lever, at vi to kan blive enige om mangt og meget, som nu skiller os. « » Jeg tvivler på det, Albert, vor grundanskuelse om folkets livsvilkår og livsprinciper er alt for ulige, men.... « » Grundanskuelse! Lykke og fremgang for alle klasser og for det størst mulige antal, det er både din og min grundanskuelse; det er midlerne, bare midlerne, vi er uenige om. Men, som sagt, det nytter jo ikke, at vi nu diskutterer den sag, og desuden er vi straks midt oppe i selskabet.... ja, se der er en af forposterne; pas dig nu bare, det er din kære kollega Weidemann, som sidder der borte på bænken. Hører han, at vi taler om anskuelser, så kan du belave dig på en tør afrivning, for han er så helt og holdent Avis, hvor han går, at du næppe slipper fra ham, hvis du ikke flygter eller overgiver dig. « » Da tror jeg sgu, jeg flygter! « Gran mærkede, at han havde stukket følehornene lidt for tidligt frem; men det havde ikke skadet noget, og han sagde til sig selv, at gemt er ikke glemt. Redaktør Weidemann, en høj, mager mand med et skarpt ansigt, noget gråsprængt hår og med en tandstikker vippende mellem de smale og hårdt sammenpressede læber, sad ganske rigtig ved det første skiferbord i haven og læskede sin tørhed med et glas setters, idet han, med de lange, tynde ben strakt godt fra sig, var hensunken i en journalistisk meditation. Ved lyden af trinene løftede han hovedet og fæstede de små stikkende øjne på de kommende. » Oho, højstærede, « råbte han med skarp, kold og noget gneldrende stemme, » så vor store politiker lytter til » Folkets røst «. Ja, det er jo sandt... « » Ja, hvem lytter ikke til folkets røst, « afbrød gran og gik hen for at trykke redaktørens hånd. Plan ønskede åbenbart at give Hoffmann anledning til at passere, noget denne også gjorde, idet han lettede lidt på hatten. » Han er en ideolog, de; jeg kan ikke udstå... « » Hys da, for Pokker, han kan høre det. Lad nu ham være i fred; de ved jo, at jeg står i personligt venskabsforhold til ham. « » Ja, men det gør ikke jeg. Han er så fuld af tteorier, de.... og så dette koketteri med » den simple mands kår «, og hvad det nu altsammen heder. Har de læst hans artikel i dag om børns arbejde i fabrikker,.... » de blege ansigter «.... » de forkrøblede sjæle «.... » nedarvet åndelig og legemlig svaghed «.... huh, det regner med de væmmeligste fraser! Ved de hvad, de: det er uværdigt! « » De går for vidt, Weidemann, de tager altfor hårdt på ham. Jeg kender ham så nøje, at jeg ved, han ikke siger eller skriver et ord, som ikke kommer af den fuldeste overbevisning. Han overdriver jo sommetider, det skal jeg indrømme, men der er ærlighed også i det. De tager for hårdt på ham. « » Nå ja, det er jo deres ungdomsven, de dækker ham med kærlighedens kåbe, ha, ha. « Weidemann lo på denne halvt spøgende, halvt hånlige måde, som er egen for visse mennesker, der altid holder sig en garde. De gik begge for at slutte sig til selskabet. » Han er ikke alene min ven, men.... ja, hvem ved, om man ikke engang i tiden kan få berøringspunkter med ham? « » Nuvel, lad gå, « svarede Weidemann, » da er det ham, som trænger til » Tribunen «, og ikke » Tribunen « til ham. Haha, de, det skulle være morsomt en dag at se ham svinge hen til os... Søge beskyttelse under » Tribunens « vinger, de! « Gran kunne ikke ganske tilbageholde et smil over den omnipotente mine og tone, som farvede dette lystne ønske; men han indskrænkede sig til at bemærke, at Weidemann vistnok tog fejl af den mands karakter, som han således håbede at få bøjet ind under sine vinger. » Egensindighed og stivhed endog til at fare lige lukt ind i nederlaget, det har han i al fald. « I dette øjeblik hørte de den store klokke, som kaldte gæsterne sammen til bordet, og de påskyndede sin gang for først at kunne hilse på værtskabet. Solvarmen syntes særlig at have lagret sig over den store og elegante, kun med alleslags buskvæxter og blomstergrupper bevoksede have, hvor huset med sine schweizergavle og veranda lå nær ved balustraden ud imod fjorden. Derude over vandet stod en dirrende, bævrende luft, gennem hvilken landskabet tegnede sig i stadig bevægelse med linierne fordrejede som gennem en ujævn glasrude. Inde på land stod der hede af stenene, af huset, afjorden, ja, selve den stærke Duft fra de lange og rige rosenhækker og fra de i mønstre arrangerede blomstersenge, kom en i møde med en bedøvende lummerhed, og trods at gartneren tidligt om morgenen havde haft sit sprøitemandskab ude, hang mangesteds bladene med slap stilk, blød, hængende flade og mat farve, medens man på de store, fyldige roser kunne se en vissen bleghed i de modneste blades rand. Humierne, hvepsene, fluerne og de utallige små blanke skal-insekter, som pilede fra blad til blad, fra strå til strå og fra blomst til blomst, ville været de eneste til at nyde og fryde sig over den glødende hede, om ikke den store mynde også havde søgt sig en plads herude på et langt skiferbord, hvor den som en kolossal etagérefigur lå med snuden helt fremstrakt mellem forbenene og drak sol gennem hver pore. Gæsterne havde ikke haft sådanne tilbøjeligheder; de havde spredt sig i parkens kølige gange og samlede sig nu med mere eller mindre Iver for at passe sit snit ved bordene. Nogle kom enkeltvis, nogle i flokker, og den fine singel i gangene knirkede langsomt under trinnene eller rislede stødvis under damernes kjoler; klang det etsteds hurtigere, kunne man være vis på, at det var en tjener, som skyndte sig for at samle ind glas og bretter fra skiferbordene. Varmen, varmen — den var alles herre for øjeblikket. Gran skilte sig fra Weidemann for at gå ind i havestuen, hvor han ventede at finde Krogh og Fru Krogh. Et hastigt blik udover stuen lod ham dog forstå, at de rimeligvis var ude ved bordene for at lægge sidste hånd på værket, men til gengæld fik han se Lucie, som med nogle andre damer sad henne i den store hjørnesofa i samtale med Hoffmann og fruens Broder, assessor Høgh. Gran skyndte sig derhen; hun rejste sig, og de rakte hinanden hånden over det lille marmorbord, bag hvilket hun \ ___23___ havde siddet. De øvrige rejste sig også, og den hele gruppe blev stående lidt længere til siden ved den engelske kamin. » Jeg håber, du kender mig rigtig igen, « Sagde Lucie spøgende, » Frederik var ikke ganske sikker, han syntes, jeg havde forandret mig så, og han blev ganske alvorlig, da han hilste på mig.... Hjemme hos far sagde han altid, at jeg var » det nydeligste på jorden, « så det er jo ikke videre morsomt, at jeg har forandret mig så. « hun så godmodig drillende hen på Hoffmann; de andre lo. » Men gud bevare mig, hvor kan du sige sligt.... « Hoffmann blev næsten forlegen, og syntes at tage sagen halvt alvorligt. » Å, Fredrik er ligesom jeg alt for optaget af gensynet, « sagde gran, » til at kunne sige dagligdags komplimenter i et øjeblik, da det synes, som alle vore minder skal vige for en ny virkelighed. For nu rejser du da ikke så snart bort igen? « » Nej, jeg ville jo helst blive hjemme.... Hjemme, siger jeg — åjo, jeg får da vel regne mig for hjemme nu, skønt en kunstnerinde har sit hjem overalt og ingensteds, plejer man at sige. « » Ved du hvad, Lucie, her hos os er du da virkelig hjemme, « sagde Hoffmann. » Det ville være stygt af dig, om du ikke følte, at vi alle sammen betragter dig som vor. Og husker du ikke, hvor mange gange papa Dumont sagde til mig, at når han døde, skulle jeg være din Broder her i det fremmede land — så måtte han jo kalde det. Jeg har altid tænkt mig, at du skulle komme tilbage hid og blive her. « » Javist bliver hun her, « sagde assessor Høgh, som havde talt med de øvrige damer og nu vendte sig til hende. » De vil blive båret på hænderne af os alle sammen.... både som frøken Dumont og som skuespillerinden. Ikke sandt, mine damer? « Der var naturligvis en enstemmig tilslutning, som Lucie besvarede med en let bøjning og et af disse smil, der viste, at det ikke var første gang hun takkede for en hyldning af sin person og sit talent. Under den ophakkede konversation om ingenting, som helt naturlig blev ført, efterat Høgh havde overtaget dens ledelse, holdt gran og Hoffmann sig en smule tilbage. De var begge i dette øjeblik mere tilbøjelige til at nyde gensynet ved betragtning af den skønne og ejendommelige skikkelse, som stod for dem, og som ikke alene ved nyhedens interesse, men også ganske uvilkårlig ved sin personlighed blev som et samlende midtpunkt i gruppen. I sammenligning med de nordiske typer, der omgav hende, var allerede præget af hendes sydlandske afstamning en ejendommelighed, der end mere forstærkedes ved den livlige energi og intelligente klarhed, som var udbredt over det i frisk kvindelig ungdom strålende ydre. Det næsten sorte hår, de store brune øjne med lange sorte øjenhår og fint rundede bryn svarede i tone til den noget kraftige overlæbe, hvorfra en knapt mærkbar anelse af dunet skygge bredte en tanke af sanselighed udover det skære ansigt, som havde denne i al sin ungdomsfriskhed lidt matte hvidhed, der så harmonisk fremhæver både den regelmæssigt iblandede og den opblussende rødme. Men når munden med en let bøjning nedover af overlæben lagde sig til et smil, var dette let og fint i sin bevægelse og uskyldsfuldt, næsten barnligt, hvor det formede kindet, noget som også fremhævedes ved, at underansigtet, når man betragtede det forfra, havde en slank, næsten spæd afskråning nedover mod hage og Hals. Derimod var den rent skårne profil atter af en betegnende styrke, og om ikke underansigtets finhed, det lille velformede øre, den skønt afgrænsede tinding og frem for alt den jomfruelige Hals og buste havde mildnet dens udtryk, skulle man kanske have fundet den en smule maskulin. Hele hendes i-ioldning svarede til dette udseende; der var en ejendommelig myghed og afrunding, en udpræget kvindelig ynde i hendes bevægelse, men derigennem dog altid noget samlet og bestemt, som kanske dels skyldtes hendes uddannelse for scenen, men visselig også en medfødt, iboende sikkerhed. Som hun stod der, halvt vendt fra de to barndomsbekjendte, følte hun dog godt, hvilken opmærksomhed de ofrede hende, og uden at bringes ud af samtalens hvirvel, havde hun både dem og de forskellige damer og herrer, der passerede ind og ud eller slog sig ned i havestuen, inde under sin observation. Det, der bevægede hendes tanker, var, hvorledes gran og Hoffmann nu efter så lang tid skulle komme til at stå for hende, og hvorledes de var knyttede til dette selskab, der nu for hende var en helt ny verden igen. Der er jo så mange små omstændigheder, så mange personlige tilknytninger, som man under den stadige deltagelse i et steds selskabsliv kan gøre sin regning med, medens de samme småting står som ubekendte, men muligens nødvendige faktorer for den, der kommer udefra og dog har behov af fuldt at opfatte og forstå den, til hvem man er knyttet med noget slags interesse. en stor del af dem, som samlede sig i stuen, kendte hun fra før, andre var nye ansigter. Borte ved vinduet stod to trivielt udseende grosserere og pillede på bladplanterne eller trak i handskerne; dem havde hun set 27 som opløbne handelsfuldmægtige. Den gamle dame på pianostolen og den unge, flotte kavaller, der stod lænet ved pianoet og konverserende bøjede sig ned mod hende, huskede hun ikke; det var formodentlig en ny frue og en svigersøn in spe. Pludselig vendte hun sig mod gran. » Hvem er den gamle og den unge dame der længst borte under det store blomstermaleri? Hun har ikke haft øjnene fra dig på lang tid. Nej, se ikke derbort nu med det samme. « » Jeg ved, hvem du mener, « svarede gran, » det er moder og datter.... « » Ja, det kunne jeg se straks.... « » Fru Andersen, enke, og datteren Fru Heide, enke. « » Aha, to enker.... hvorfor er hun så optaget af dig? Det er ikke af enkesorg? « Gran lo. » Jeg har virkelig ikke mærket, at hun har set hid.... det er vel snarere på di da, tænker jeg. Hendes salon — forresten kommer jeg ofte i hun holder salon hver tirsdag — der træffer man kunstnere, journalister, offentlige personligheder og sligt. Hun er rig og kan føre hus.... « » Og hun har en svaghed for offentlige personligheder, hvad? « Lucie smilede halvt spørgende, halvt skjelmsk, ».... du kommer vel også der, Fredrik? « medens gran lo, og Hoffmann bestemt fralagde sig at komme i Fru Heides saloner, noget som Lucie med spøgefuld alvorlighed påstod, at hun på ingen måde kunne tro, da det var så naturligt, at den unge og smukke enke havde ivrige beundrere, især når hun både var rig og holdt politisk cirkel — blev samtalen afbrudt ved, at Krogh kom hen for at gøre opmærksom på, at han nu desværre måtte berøve de ærede damer og herrer frøken Dumonts selskab en stund, da hans kone havde sagt ham, at middagen var serveret, og han skulle udbede sig den ære at føre frøkenen tilbords. Han anmodede samtidig Hoffmann om at finde Emilie Krogh og føre hende. Derefter hævede han sin røst udover værelset: » Mine herrer, vil de behage at tage damer til bords. « Med værdighed og courtoisie førte han sin dame ud af havestuen, og det øvrige selskab sluttede sig efter. Ved den store volière i haven stod en ældre, middelshøi mand med et noget fornemtstolt udtryk, hvilket foruden at tegne sig i ansigt, blik og holdning, udhævedes yderligere ved et vist stift anstrøg i klædedragten, særlig i det høje halsbind over gammeldags snipper. De nye, hvide handsker vare bekvemt vide i fingertupperne, og guldknappen på stokken, han holdt i hånden, tilkendegav sig straks som ___£9 _ arveguld. Han så hen for sig med et temmelig interesseløst blik, der muligens beskæftigede sig med de brogede, døsige fugle, muligens med genstande langt bortenfor, muligens også med intetsomhelst specielt. Grosserer Schulin kunne også alt dette udenad; han havde set det her fra Kroghs, og han havde set det fra den anden side fjorden, -hvor han nu netop kunne skimte sin egen gammeldagse villa som en liden hvid plet. Det så næsten ud, som om han heller stod her alene, end at blande sig med ham ukendte personer, og i virkeligheden hørte også kun meget få af dem, der besøgte Kroghs store sommerfester, til Schulins stadige omgang. Schulin hørte til en gammel slægt og var en smule konservativ også i valget af sin omgang, og om ikke Fru Krogh havde været hans kedelige kusine, er det højst tvivlsomt, om han nogensinde havde sat sin fod i Kroghs hus, hvor så mange personer af vidt forskellig Art kom. Inde i byen var kredsen noget snevrere, men herude » mødte man jo alle mulige «. Imidlertid, for sin kusines skyld kom han. Han fandt, at hun havde sluttet et slags mesalliance, og når han bevarede en usvækket højagtelse for hende, var det muligens til dels fordi han i hendes af og til noget kede humør troede at spore en sådan erkendelse hos hende selv. Han følte, at det ville smerte ham, om han tog fejl, om hun, gamle Høghs datter virkelig kunne finde sig vel i det politisk-kommercielle sammensurium af selskabsliv, med hvilket hr. Fabrikanten omgav sig. Han vak til, ved at en damehånd blev lagt på hans arm. Bag ham stod en høj, slank dame, af hvis udseende man ikke skulle kunne slutte, at de 50 år var overskredne; thi om end det fint skårne, noget blege ansigt havde sine mærker af tidens tand, så skulle man lede længe efter de få grå hår, som muligens fandtes mellem de brun-blonde. Og så man kun på hendes lette gang og ranke holdning, skulle man umulig ville dømme hende så gammel. Schulin, som havde vendt sig, så med et vist behag på det rolige blik fra de endnu så smukke blå øjne, og i det lette, smilende drag om munden genkendte han den Art af ladylike bevidsthed, som han fra barndommen af havde lært at betragte som det rette damevæsens ideal. Han følte sig atter ligesom hjemme i situationen og ytrede med et kort, elegant buk, der næsten gjorde ham yngre, nogle galante ord om det » altid lige fortryllende « og » altid lige elskværdige « hos sin kære kusine. Hun holdt med sin ene hånd kjolen borte fra jordkanten om volieren, ligesom ventende, og sagde: » Ja, Henrik, du fører mig vel som sædvanlig tilbords? « svaret bestod i et nyt buk af samme Art, og i en fremrakt arm. » Du ser på volieren.... vi har fået en del nye udenlandske i år. Hvad synes du forresten om haven i sommer? Den kommet

1873_WintherC_DenFredloesesSoen_2

Carl

Carl

Winther

Den Fredløses Søn

male

male

dk

Winther

Den Fredloeses Soen

Winther

Den Fredløses Søn

En original historisk Fortælling

n

gothic

Jordan

KB

Forf. ikke identificeret.

nan

nan

O

Vi vende nu tilbage til kong Eriks Hof. Skjøndt kongen havde nået sit hjertes ønske, at den fromme Ingeborg var bleven hans hustru, så syntes dog ikke glæden at være dragen ind i kongeborgen. Ingeborg var en ivrig kattolik, hun ærede kirkens overhoved, paven, høilig, og hun var ikke ubekendt med den tvivl, som flere gejstlige nærede, at hendes ægteskab med kongen ikke var gyldig, eftersom paven ikke havde ophævet deres slægtskabsforbindelse, også hvilede kirkens band over riget. Da hun et år efter deres bryllup nedkom med et dødt drengebarn, troede den fromme dronning, at det var en straf af himlen, fordi deres ægteskab var syndigt og fordi de begge havde trodset kirkens band ved deres ægteskab. Hun henfaldt i en slags melankoli og da kong Erik, der havde været fraværende i nordtydskland, hvor han, lig de store valdemarer, havde tilbageerobret, hvad deres efterfølgere havde ladet sig fratage, vendte tilbage, fandt han hende dybt bedrøvet. „ Hvad fejler dig, elskede Ingeborg? “ spurgte han, der var underrettet om, at deres førstefødte var kommen død til verden. „ Kan du ikke gætte grunden til min sorg? “ Svarede hun. „ Tager du dig det så nær, at gud ikke skænkede vor førstefødte livet? “ „ Ja, “ var hendes korte svar. „ Kan gud da ikke give os en ny søn istedetscr den dødfødte? “ „ Jeg frygter for, at guds vrede hviler over os, fordi vi have ægtet hinanden uden pavens tilladelse. “ „ Fromme Ingeborg, har du nu hørt efter en eller anden geistligs ytringer om vort ægteskabs uzyldighed? “ sagde kongen. „ Du tier, “ vedblev han, „ så gættede jeg dog rigtig. Det er altså pater Johannes, din skriftefader, som er årsag i dit samvittighedsnag. Jeg skal tale alvorligt med ham, og det er bedst, at du opsøger dig en anden skriftefader. “ „ Ak, Erik, “ svarede dronningen, „ jeg vil dog vedblive at nære den tvivl. “ „ Altid har jeg de præster på min nakke, “ Sagde kongen og stampede forbitret i gulvet, „ men jeg skal trodse dem og vise dem at jeg og ikke paven regerer i. Danmark. “ „ Når du gav den hellige fader et godt ord^ ville han løse bandet, kirkeklokkerne ville da atter lyde over hele landet, mange elskende par, som sukke fordi de ikke må ægte hinanden, ville da blive glade, og fromme sjæle, der dø i stor hjerteangst, fordi de ikke ville blive bcgravedr i indviet jord og ikke erholde syndsforladelse, ville dø rolige. — fald dog tilføje, elskede Erik! “ Men kongen blev opbragt over denne begjering. „ Jeg skulle unde den forvorpne, bortløbne prælat, grand, den triumf, at jeg ydmygede mig og føjede mig i hans flammelige fordringer. Nej, aldrig, før vil jeg dø, end således underkaste mig pavens magt. Forlang ikke det, Ingeborg. “ „ Ak, nej; da du vendte sejrrig tilbage fra kampen i nordtydflland, troede jeg dig tilbøjelig til. At ydmyge dit hjerte for Herren, men ak, jeg bedrøg mig. “ En tåre randt imod hendes villie ned ad hendes kind, og da kongen, der elskede hende inderligl, så det, blev han blødhjertet. „ Lad mig betænke mig, Ingeborg, “ sagde han. „ Måske kan jeg ved et ydmygende ord bevæge paven til at nedsætte sine fordringer på den landflygtige ærkebisps, min dødsfjendes vegne. Jeg stat lade min afsending i rom give pavens omgivning et vink-vm, at jeg måske vil falde tilføje, og da vil jeg erfare, hvorvidt han er villig til at opfylde mit ønske. “ „ Gør det, elsfede Erik, gør det, “ sagde Ingeborg, idet hun greb hans hånd og kyssede den. Kongen følte sig rørt, trak hånden fra hende, slyngede sin arm om hendes Hals og gav hende et hjerteligt Kys. „ Ak, du ved ikke, elsfede Ingeborg, hvor gerne jeg opfylder dine ønsker, “ sagde han. „ Men du kunne intet ønske gøre, som jeg mindre ville opfylds end dette. Giv dig tilfreds, jeg skal måske snart blive forsonet med den hellige fader, trods hans urimelige fordringer, thi han er ikke selv tilfreds med at rigets undersåtter blive ugudelige, fordi mange af dets gejstlige følge hans pantsættelse ikke tale guds ord fra prædikestolen, og der behøves måske kun et ydmygende ord, så kan en forsoning med paven, som jeg nylig sagde, sinde sted. “ „ Du ved ikke, hvor meget du ville glæde mit hjerte dervev, “ svarede Ingeborg. Atter drog kongen bort det følgende år, for nt bekæmpe de tyske stæder i nordtydskland, og Ingeborg ventede en ny nedkomst. Kongen havde vel gjort nogle forsonende skridt i rom med hensyn til biskop grands fordringer, men den nedrige prælat ville ikke give det ringeste efter. — medens kongen var borte nedkom Ingeborg, men atter som første gang med en dødfødt søn. * ) det er let at begribe at dronningens sorg nu blev dobbelt forøget ved denne store ulykke. Hun var nu overbevist om, at der ikke hvilede nogen velsignelse over deres ægteskab og hengav sig danske til sin Kummer. Da denne sørgelige tidende bragtes kongen, forlod han skyndsomst nordtydskland, landede ved Vordingborg, på hvilket slot dronningen var nedkommen, og ilede til hende for at trøste hende, som han indså måtte være meget nedslået i sindet. „ Jeg er bedrøvet indtil min sjæls inderste, * sagde Ingeborg, da han stod ved hendes leje, hvilket * ) for at læseren ikke skal tro, at det er opdigtelse af forfatteren til denne fortælling, at Ingeborg hver gang nedkom med en dødfødt Prinds, ville vi henvise til Danmarks historien, som fortæller, at hun fødte 14 sønner, hvoraf 11 dødfødte, og tre, som døde i en ung alder, den sidste ved et uheld, som vi senere skulle fortællæ, og som bragte dronningen til at gå i kloster. Den fredløses søn. I. 1 hun endnu ikke havde forladt. „ Herrens forbandelse hviler over os, og han vil ikke skænke os nogen arving til Danmarks rige, når vi ikke ydmyge os for ham. Ak, jeg føler tungt Herrens vrede, elskede Erik! “ „ Vær rolig, Ingeborg, “ svarede kongen. „ Jeg skal ydmyge mig for Herren og hans statholder her på jorden, den hellige fader Bonifacius. Din bekymring skal få ende. Arme moder, føde to børn til verden, og ikke have den glæde at se en af dem levende. Men Herren vil skænke os flere, som ville blive vor alderdoms glæde. “ „ Gid det måtte fle, men en mørk anelse fylder min sjæl og bebuder mig sørgelige dage. I drømme har jeg set ind i fremtiden, og hvad jeg der så har sat mig i den stemning, hvori jeg nu befinder mig. “ „ Hvo agter på drømme, Ingeborg? Jeg troede dig hævet over sådan overtro. “ „ Kald det ikke overtro, Erik. Gud viser ofte mennesket i drømme hans fremtidsfljæbne for at ydmyge ham i tide. “ „ Hvad drømte du da, som kunne gøre dig så melankolsk? “ „ Jeg drømte, at jeg stod i Ringsteds prægtigt oplyste kirke. Præsten stod på prædikestolen og en ligpsalme blev sungen. Jeg sad ene i den kongelige stol og hørte andægtigt til. Da ligpsalmen var endt begyndte præsten at tale. Han talte fordømme « Lige ord om vort ægteskab. „ Nu ligger de hisset under det pragtfulde monument, og hist i kirkegårdshvælvingen slumrer deres børn! “ sagde han. Han nævnte et antal som lød uforståeligt i mit øre. „ Se! “ sagde han, „ det er straffen fordi de trodsede Herrens statholder. Nu ligge de der, ingen børn efterlade de, som fælde tårer ved deres grav! “ — da jeg hørte disse ord, sortnede det for mine øjne, alt forsvandt, og jeg opvågnede med et heftigt bankende hjerte. En tårestrøm lettede det. “ „ Det var en afskyelig drøm, Ingeborg, “ sagde kongen dybt rystet. „ Men det har været den onde ånd, der har gjækket dig. Jeg skal ydmyge mig for paven og han vil løse kirkens band. “ „ Så gør du en gud behagelig gerning; Erik, “ svarede Ingeborg ' med et glædens smil. „ Og forsoner himlen, hvis vi have begået en brøde. “ „ Elskværdige, fromme væsen! “ sagde Erik og trykkede hende kærligt til sit bryst. „ Vi have ingen brøde begået, det er jeg forvisset om, men for din skyld vil jeg ydmyge mig for pave Bonifacius. det er det, han venter på. ' hans stolthed bliver da smigret, thi han har mærket, af hans magt og myndighed her i Norden står på svage fødder. Jeg seer ind i fremtiden, og den tid vil komme, da ingen fyrste vil agte pavens bandbulle, dens pile vil prelle af mod kongemyndigheden, og pavens magt vil være en skygge, ja måske mindre end en skygge af den magt, han endnu besidder. — men jeg vil kalde på min Drost, min trofaste Åge, hvem kærligheden til mig og den troskab, han nærer for mig, har bragt ham til af udsætte sit ægteskab med den han elsker, “ „ Ja, det er en ædel mand, “ svarede Ingeborg. „ Var du omgiven af lutter sådanne mænd, var det værd af være konge. “ „ Det var det, Ingeborg, men søg nu ar berolige dit oprørte sind. Gud vil være med os i fremtiden. “ Dronningen forlod ham, og kort efter indtrådte Åge Joensen efter af være hidkaldet af en dørvogter. Hans åsyn var alvorligt, hans længsel efter at se Leonore havde indgravet sine træk i det. Han vidste også, at hans elskede, der savnede Gunild, følte dybt sin forladte stilling. Åge kunne have ladet hende komme til Danmark og der ægtet hende, men han vidste, at kongen, blot ved at høre marsk Stigs døtre nævne, blev sat i en ilde stemning; når han ville ægte Leonore, måtte han forlade kongen, for hvem han nærede en stor hengivenhed. Da han trådte ind til kongen, fandt han denne siddende i en dybttænkende stilling, hovedet støttet på den ene arm. Han grublede over sin dronnings drøm. „ Skulle Herrens vrede ramme mig så hårdt som Ingeborg drømte, “ lød hans ord i drostens øre, idet denne blev stående ærbødigt ved indgangen. „ Skulle jeg ikke efterlade mig nogen arving til ttronen. Ak, arme Danmarks rige, da vil min Broder Christopher gøre det til det ulykkeligsle rige ved sin udueligh ' ed, sin herskesyge, sin slette karakter. “ Nu blev han drosten vaer. „ Du her, Åge? “ sagde han, „ Du ved ikke hvilke mørke tanke, der rystede min sjæl i dette øjeblik. “ „ I gav eders tanker ord, nådige konge, “ Svarede drosten. „ Og jeg hørte, hvad der synes at ængste eder. Hvad vil i agte på drømme, herre konge. “ „ Nævner ikke biblen selv mærkværdige drøm ' me? “ spurgte kong Erik. „ Som Josephs, ville i måske sige, min herre konge, “ svarede drosten. „ Men i må mindes eder, at det var miraklernes tid, og at man ikke har nogen Joseph, der kan udlægge drømme. De betyde jo, efter drømmeudlæggerne, altid det modsatte, og da vil i efterlade eder en talrig slægt. “ „ Gid det var så, “ sagde kong Erik. „ Jeg har ladet dig hidkalde for at tilkendegive dig, at jeg vil falde tilføje for paven. “ „ Hvad, herre konge, vil i betale 49, 000 mark sølv til erkebispen? “ spurgte drosten forundret. „ Nej, jeg har lovet min Ingeborg, der er meget sorgfuld for sine to dødfødte sønner, at skrive et ydmygt brev til paven, for at forsone ham. “ „ Hvor ydmygende det er for eder, herre konge, så vil jeg dog råde eder til det, for at fred og ro igen kan finde sted i riget. “ „ Det er såre hårdt, når man har retten på sin side at måtte give efter, men såvel Ingeborgs bønner som rigets vel har bevæget mig dertil. “ Og efter nøgen rådførsel, skrev Åge følgende ydmyge brev til paven: „ Jeg beder eders hellighed barmhjertigen at antage mig, at ikke hele riget skal fordærves og folket gå til grunde. Thi de er ikkun får, og hvad have de gjort? Lad Peders sværd slikkes i skeden, og Christo statholder, eller rettere Christo selv, læge mit øre, for at jeg igen kan blive indlemmet i Christi kirke og høre guds ord. Hvad somhelst eders hellighed lægger på mine skuldre, som jeg kan bære, skal jeg ikke undslå mig for, om det er end nok så hårdt. Hvad skal jeg sige mere? Tal herre og din tjener lyder! * * ) således nødsagedes en konge i hin tid at tilskrive paven, medens de i vore tider have forjaget ham fra hans besiddelser. „ I vil snart se gode frugter af dette ydmygende brev, herre konge, * sagde drosten. „ Paven ligger for øjeblikket i strid med kong Philip af Frankrig og vil derfor vist gerne forsones med eder. * „ Gid det var så vel, ønsker jeg, * svarede kongen, „ en stor sten ville derved lettes fra mit hjerte. Det vigtigste for mig, er at erkebisp grand aldrig mere vender tilbage til Danmark, og * ) dette brev er ord for ord som kong Erik i sin tid tilskrev pave Bonifacius den ottende. at paven indsætter en anden erkebisp i Norden. Vi ville nu oppebie hans svar. “ Dette udeblev ikke længe. Efter to måneders forløb kom der en legat fra rom, medbringende pavens svar: når kongen betalte erkebispen en erstatning af 10, 000 mark sølv for den tort og den skade, han havde lidt, så var paven villig til at løse riget fra kirkens band og tillige billige kongens ægteskab med prindsesse Ingeborg. Erkebispen anvistes et erkesæde i Tyskland, så han gav ikke mere anledning til nogen forargelse. At kongen med glæde gik ind herpå er naturligt. Nu lød kirkeklokkerne over hele landet, og da den fromme Ingeborg hørte den første klokke ringe i anledning af bandets ophævelse, faldt hun på knæ for forløseren på korset og takkede ham, thi hun følte sig atter svanger og nu ville bandsættelsen ikke mere have nogen indflydelse på hendes nedkomst. Nu var der også glæde over hele landet. Kirkerne vare fyldte med mennesker, hvem præsterne gave aflad på ti år for de synder, de havde begået og ville begå. Dronningen delte denne glæde, men da timen kom, at hun fknlde føde, lå der atter et dødt drengebarn i hendes skød, og hendes tårer randt ned på det lille livløse legeme. Endnu mente hun, at kirkens band havde hvilet på hende, da hun undfangede, og trøstede sig med, at når hun fknlde føde et fjerde barn, ville det nok leve. Og hendes formodning blev til virkelighed, da hun nedkom med et fjerde barn, en dreng, ligesom de foregående. Det var et lille livligt væsen, moderens og faderens glæde, men inden det var var bleven et halvt år gammelt, blev det pludseligt sygt og kort efter endte et krampeslag dets liv. For ikke at trætte læseren med at fortælle om dronning Ingeborgs mange fødsler, efter historien 14 i alt, alle drengebørn, så ville vi blot tilføje, at af disse 14 børn vare de elleve dødfødte og havde aldrig set verdens lys, og de tre vare vel levende, da de blev fødte, men at de døde alle tre inden nogen af dem var bleven et år gammel. Det fjortende barn trivedes synlig frem for alle de tretten foregående søskende, og moderen og faderen samt lægerne nærede det håb, at det ville blive i live. Ester folketroen var begge ægtefolks begåede synd, at ægte hinanden uden pavens samtykke og bandlysningens ophævelse, forsonet med det trettende barn, og overtroen syntes at bekræfte sig ved det fjortende barns trivelige tilsland. Da kørte en dag dronningen fra Abrahamstrup, nuværende Jægerspris, til Holbek til kirkegang. En amme, der sad ved siden af dronningen var betroet barnet. Søvnig af naturen sad hun skødesløs med barnet på armen. Da stødte det ene vognhjul mod en stor sten, bognerp hoppede iveiret, barnet fløj ved stødet ud af armen på den sovende amme og slog hovedet istykker mod en sten. Dronningen, der forgæves havde grebet efter barnet, da det fløj ud af armene på ammen, besvimede af angst, og da hun kom til sig selv igen, lå hendes barn livløst ved hendes side. Stride tårer randt nu ned ad hendes kinder; hun angrede høilig, at hun ikke selv havde båret omhu for barnet, som da ikke ville være bleven dræbt. Hun besluttede ikke mere at vende tilbage til det kongelige slot, men ved at gå i st. Claraklostrct i Roeskilde, og der gøre pønitentse for hendes ligegyldighed for livstid, blive forsonet med gud. Skjøndt kong Erik, der vedblev at elske hende, uagtet de mange dødfødte børn, bad hende indstændig at opgive sit forsæt at forblive i klosteret, så lod hun sig dog ikke bevæge, men oprettede et eget alter i klosterkirken, for hvilket hun hver dag, tidligt og sildigt lå på knæ og bad inderligt til gud for hendes begåede synder, der vare blevne straffede så hårdt, til rigets store skade, da formodentlig Junker Christoffer ville blive valgt til konge, når hendes ægtefælle, kong Erik døde. Begges liv henrandt nu sørgelig i de få dage, der var dem forundt at leve, thi årsdagen efter barnets død i midten af angust døde hun i st. Claraklosteret og omtrent 3 måneder efter fulgte kong Erik hende i graven. Det var på vordingborgslot at han følte døden nærme sig. Intet kærligt væsen stod ved hans leje, hans dronning og hans børn vare alle døde. Hans Broder, den onde Christoffer var landflygtig. Hans ven, drosten Åge Joensen, levede efter at have ægtet Leonore, i Sverrige, fjernt fra ham. Ved hans leje slode forskellige af rigets fornemste embedsmænd. Hans sidste ord til dem vare: „ Vælg ikke min Broder, Junker Christoffer, til min eftermand på tronen. Han vil bringe fordærvelse over riget ved sin uduelighed, sin ødselhed og sin uordholdenhed. “ Junker Christoffer opholdt sig i Paris, da broderen døde, og her kom hans tidligere Drost, bulcw, og bragte ham den ham så glædelige efterretning. „ Rigets stænder ville forelægge eder de betingelser, hvorefter de ville vælge eder, “ sægde bulcw. „ De kalde det en håndfæstning, som i skal underskrive. “ „ Jeg undersfriver den ubetinget, “ svarede Christoffer uden betænkning. Drosten så forundret på ham. “ „ Du undrer dig derover, “ sægde Christoffer smilende. „ Jeg skal sige dig, jeg har ikke i sinde at holde en eneste af de forpligtelser, jeg undersfriver, undtagen jeg synes om den, og har jeg først scepteret i hånden, så skal de finde en hård hund i mig, og ikke fcrmå at vriste det ud af min hånd. Forlad dig derpå! “ „ Jeg vil dog ikke råde eder, nådige herre, til at trodse rigets stænder for meget, “ sagde Bulow, „ thi ligesom flere store herremænd svigtede eders Broder, kong Erik, således ville de da også svigte eder. “ „ Da vil jeg gøre kort proces, og kappe deres hoveder af, “ svarede junkeren, „ thi du ved nok at ordsproget siger, der skal skarp lud til skurvede hoveder! “ „ Men for at kappe hovederne af, må man have dem i sin magt. Og det er ikke så let en sag. “ Således talende begav Junker Christoffer sig med sin Drost til Roeskilde, hvor valget skulle foregå. De begivenheder, som nu fandt sted, hører historien til, og egne sig ikke til omtale i en fortælling, som denne. Vi ville blot underrette vore læsere om, at Junker Christoffer, nagtet man kendte hans flette character, blev valgt til konge, fordi han gjorde både den ene og ben anden af landets store ejendomsbesiddere store løfter, som han flet ikke havde i sinde at holde. Kong Erik havde pantsat mange af rigets indtægter. Derfor sagde kong Christoffer: „ Skal jeg betale gælden, så må man hjælpe mig! “ og nu pålagde han den ene hårde skat efter den anden og pantsatte, hvad der af landet endnu ikke var pantsat. Han var den uslests af Danmarks konger og fik til sidst tilnavnet: „ Pantsætter! “, thi i sine sidste levedage ejede han ikke andet end Skanderborg slot og byen saxkjøbing på Lolland. vi føre nu vore læsere frem i et senere tidsrum omtrent tyve år efter kong Eriks og hans dronnings død. Det var hen ad efteråret, at man så en ældre herre, vel tredsindstyve år gammel, ride med en ung mand på nogle og tyve år. De red hen ad landevejen fra Holbek til kallnndborg på to vælige hingsts og vare begge bevæbnede. De nærmede sig et stort krucifiks af træ, ved hvis fod flere fattige arbejdsfolk, som kom fra Marken, havde kastet sig på knæ. Krucifikset var oprejst tæt ved en kilde, som ansås for hellig og helbredende, og mange af de fattige mennesker, der ikke kendte nogen anden drik, drak af vandet, som de lod rinde i deres hue. „ Herre gud! “ sagde en gammel Bonde, idet han andægtigt foldede sine hænder, “ lad dog ikke tyskeren blive herre over hele Danmarks rige. De husere her i landet, som om de vare røvere og stimænd, og ikke krigsmænd. Men som Herren er, så er hans tjenere, og det får vi arme bønder at føle, der nu har fået tysk herskab, i stedet for dansk. “ „ Ja, du har ret, gamle, “ sagde den ældre herre i en venlig tone til bonden. „ Danmark er gerådet i fremmedes vold og tydflerns regere næsten overalt. “ „ Men jeg håber, “ sagde den unge mand, der holdt stille med sin hest ved den ældre herres side, „ at enhver dansk mand vil slutte sig sammen og forjage disse tyske røvere! “ „ De er desværre herrer her, fordi landet er pantsat til dem af kongen, som ikke ejer andet af Danmark end Skanderborg slot og byen saxkjøbing. Grev Johan af Holsten er herre i Sjælland, “ sagde den gamle rytter. „ Gid kong Christoffer måtte fle al landsens ulykke, som han har skattet og vattet med Danmarks rige! “ sagde en ung bondekarl. „ Deri giver jeg dig ret, “ sagde den unge mand, “ en siettere konge har Danmark aldrig havt. “ „ Alle dages ende er endnu ikke kommen, unge herre, “ sagde den gamle Bonde. „ Vor herre lever endnu, og han vil ikke lade os omkomme i den elendighed; til ham sætter jeg min lid! “ „ Ja, han er en mægtig herre, mod hvis vælde tydsferne bliv- til intet, “ sagde den ældre herre. „ Og som du nys sagde, gamle, alle dages ender endnu ikke kommen. “ „ Agter Herren sig til kallnndborg, den er jo i den mægtige danske adelsmand, Knud porses magt. “ „ Ja desværre er kallnndborg Lehn i hans hænder, og skønt han er en dansk herremand, har han dog sluttet sig til grev Johan, og udsuger og udpiner landet ligeså meget som han. Men du spurgte, gamle, om jeg agter mig til kallnndborg. Det har jeg og min søn her netop i sinde for derfra at komme over til Jylland, hvor den jyske Bonde har rejst sig og ikke vil lade sig undertvinge af grev Gert! “ „ I vil da få en hård dyst, “ sagde bonden, „ thi man siger, at greven er usårlig, så intet sværd kan bide på ham, og at han tillige er en stor stridsmand. “ „ En dygtig krigsmand er han, men tillige den værste tyran, “ sagde den ældre rytter. „ Gud bedre riget, hvis ' han skulle blive herre i Jylland, som det er hans agt for tiden. “ „ Og vil nu de gode herrer drage over til Jylland for at kæmpe imod ham? “ spurgte. den gamle Bonde. „ Det have vi stærkt i sinde, “ var svaret. „ Gud hjælpe os! “ sagde nu den gamle Bonde, idet han så ned ad landevejen. „ Der kommer en flok ryttere, som have været nede i landsbyen hist henne, og udplyndret den for al den levemåde, der findes. Det er bedst at vi tage benene på nakken og flynder os bort, hvis vi ikke ville føle deres stridskclber eller deres lange sværd. Thi seer jeg ret, så er de mægtig drukne, og så er de altid så uregerlige og agte hverken venner eller fjender! “ De knælende bønder rejste sig nu op og skyndte sig så hurtigt de formåede afsted for at nå deres hytter, som lå ikke langt borte, og som de derpå ængsteligt tillukkede. „ Vi komme vist i lidt slagsmål med de uvorne karle, “ sagde den gamle rytter til den unge, „ eller skulle vi vende dem ryggen, og krybe i skjul som de stakkels bønder? “ At det var ikke var hans alvor, kunne man se deraf, at han prøvede om sværdet ved hans side gled let ud af skeden, men dette bemærkede sønnen ikke og sagde derfor: „ Fy for en ulykke! En dansk stridsmand skulle være ræd for en tysk stratenrøver, thi andet er det pak jo ikke. Hvis du vil som jeg, så fare vi uden videre med draget sværd ind på dem, og du skal se at de smøre haser. “ „ De er alt for mange, Herman, til således uden videre at trænge ind på. Der er vist en snes stykker. Vi ville ride dem fredelig i møde, den fredløses søn. il. 2 og derved gøre dem trygge, og når de da trænge ind på os, hugge vi os igennem dem. “ „ Mine fingre, fader, klø efter at slå løs på dem! Men da du vil have vi skulle drage dem roligt i møde, så vil jeg føje dig og lade sværdet blive i skeden. “. De tyske ryttere kom nu ridende ganske langsomt hen ad vejen imod vore to ryttere. De havde drukket al det øl, der fandtes i kroen i den landsby, som de havde hjemsøgt for at plyndre, og vare derfor stærkt berusede, så de svinglede frem og tilbage på hestene over imod hverandre og sårede heste og ryttere med deres stridskolber, som vare forsynede med pigge som en morgenstjerne. På begge sider af og bag på deres heste hang udbyttet af deres plyndring i landsbyen, hvis beboere de havde forladt grædende, efter at de havde tildelt dem drøje slag fordi de vare uvillige til at give dem hvad de forlangte, hvilket de derfor toge med magt. „ Ved du hvad, bruderchen! “ sagde en høj rytter, der ragede frem over alle de andre og formodentlig var deres anfører, „ Danmark er dog et rent kanånsland. Aldrig har jeg haft så gode dage som her. Vil landets beboere ikke give os godvillig, hvad vi forlange, så tage vi det selv, og mukke de et eneste ord, så vanker der prygl. “ „ Ja her er ganske anderledes, end i mit lieber vaterland! “ svarede en lille undersætsig Karl, der dinglede fra den ene side af hesten til den anden, og var nærved at falde af den. „ Og ret smukke bønderpiger er her. Jeg tog mig lidt vel meget frihed mod en smuk blond tøs, så hun gav sig til at skrige, og straks kom der en Karl løbende, og ville rive hende fra mig, men da jeg fugtlsde ham dygtigt igennem, fandt han sig i at jeg karresserede hende. “ „ Den slingel! Han burde have anset det for en ære, at en tysk krigsmand ville give sig af med sådan en bondetøs. “ „ Der var også en bondekarl, der ville hindre mig i at tage disse gæs, som gør sådan et helvedes spsktakkel her ved sadelbommen, men da jeg gav ham et dygtigt hiv over hans ene arm, brølede han af fuld Hals og gav slip på gæssene, som vi ville stege til aften. “ „ Det. er en fandens gækken med de gæs, der hænge ved din saddel, “ sagde en rytter, der red bag ham, idet han med sit sværd med et hug afhuggede hovedet på to gæs. „ Så, nu har jeg slagtet dem for dig, “ sagde rytteren og tørrede det blodige våben i hestens manke. „ Gid det havde været halsen på to dansfe krigsmænd, jeg afhug. “ „ Der komme to mænd ridende, det er dansfe folk, kan jeg se, se nu om du ligeså rafl kan hugge hovedet af dem, Peiter! “ „ De skal nok begge to tumle ned af hestene, som er prægtige dyr, jeg vil gøre til bytte, “ „ Halt! “ råbte han, „ hvor skal i to lumpenkerle hen? “ „ Kommer det jer ved, “ svarede den unge rytter og ville drage sit sværd, men et vink af faderen holdt hans hånd tilbage. „ Hvad, galer du dansks hanekylling! “ råbte den tydsfe rytter og greb til sin stridskolbe, men den høje rytter holdt ham tilbage. „ Har i Pas og lejdebrev fra grev Johan? “ Spurgte rytteren. „ I seer mig lidt mistænkelig ud med sværdet ved eders side. Det behager i straks at give os. “ „ For at passere landevejen i Sjælland har jeg aldrig hørt, at man brugte Pas. “ „ Den skik har vi tydsfe indført! “ svarede den høje tyske rytter, „ og da i ikke har noget Pas, kan jeg tænke, så behager i at række os eders sværd og i kan da ride rolig eders vej! “ „ Tak skal i have for den tilladelse, min gode tyske krigsmand, her har i, sværdet, “ sagde den gamle rytter, og ligeså lynsnart som han drog det ud af skeden, gav han den høje krigsmand et hug over armen, så han tabte stridskolben, han havde grebet til. Sønnen havde ligeså hurtigt draget sit sværd, og begge søgte nu af bane sig en vej igennem rytterskaren. Den ældre herre førte nogle drabelige slag; her fløj der en afhugget hånd af en rytter og hist en arm. Sønnen stod ikke tilbage for faderen, hans sværd for omkring mellem dem med lynets fart, hist fik en en flænge i ansigtet, og her og der hørtes der skrig af de sårede. Formedelst deres berusede tilstand, forsvarede krigsmændæne sig flet, deres heste blev fly fordi de sårede dem, idet de tumlede omkring, med deres piggede stridskolber. „ Det må være djævlen selv, “ sagde den høje anfører, » åndende sig af smerte, „ og ikke et menneske, som han uddeler hug. “ „ Slapperment! “ sagde en anden gammel rytter. „ Han har forhekset min hest, thi den vil ikke lystre tømmen, “ og idet samme stejlede den og kastede ham mod en stor sten, så han ikke formåede af rejse sig igen. „ Det er bedst at vi retirere! “ sagde en tredie, „ thi mod trolddom kan ingen ærlig krigsmand stå sig! “ „ Skam få den, der flygter for to fjender, medens vi udgøre en snes mand! “ sagde en gammel fljægget rytter, den eneste ædrue af alle, som havde redet allerbagerst, og førte idet samme et vældigt sværdhug efter den ældre danske rytter. Men denne var årvågen, han afparerede hugget og på samme tid fløj tyskerens sværd ud af hans hånd og hen ad vejen. „ Fast må jeg tro at mine berusede kammerater have talt sandhed! “ sagde den gamle rytter, idet han ved en hurtig vending af sin hest undgik. at blive såret og greb til sin stridskolbe. „ Den hånd, der formåede således at slå sværdet ud af den gamle Sebastians hånd, må vist tilhøre en troldmand! “ Medens han talte således var han bleven ene tilbage af hele hoben med undtagelse af de på kamppladsen liggende sårede, der våndede og vred sig as smerte. „ Rid bort i fred, gamle gråsfjæg, “ sagde den ældre rytter. „ Du er ligeså god som hele den bortjagne flok, der nu tager flugten. “ „ I er en tapper krigsmand, har jeg mærket, “ Sagde tydfkeren og lod sin stridskolbe falde ned ved hestens side, „ og som det er en ære at kæmpe med, thi der hørte en stærk hånd til al hugge sværdet ud af den gamle Sebastians hånd. — jeg vil derfor også som en ærlig gammel krigsmand give eder det råd, at i seer at fjerne eder fra landevejen ad en eller anden sidevej eller sti, få hurtigt som i formår. “ „ Af hvilken grund, gamle brave krigsmand? “ Spurgte den gamle rytter. „ Fordi der efter os snart vil følge en stor skare stridsmænd, der hører til grev Johans livvagt, og som er karle, der ikke flygte således som mine drukne kammerater der. “ „ Jeg har været i større farer før end den, “ Sagde den gamle rytter, „ og jeg hytter vel nok mit skind, som jeg hidtil har gjort. “ „ Vi blive ikke forknytte for så lidt! “ tilføjede den unge rytter. „ Ja, i kender vel nok ordsproget: mange hunde er harens død? “ „ Men vi er ikke harer men mænd, som ikke ere vante til at fly for nogen. “ „ Men som dog ikke vil kæmpe med en hel hær! “ svarede den gamle. „ Dog, det bliver eders sag! Jeg har advaret eder som en ærlig krigsmand, fordi i er tapre mænd, og når i ikke følger mit råd, så må i tage skade for hjemgæld. Farvel! “ Med disse ord sprængte han afsted efter sine kammerater, der lig en flok forskrækkede får joge afsted ad vejen til Holbek. „ Den gamles råd er dog ikke så galt, “ Sagde den ældre nytter, „ det er ikke nogen vanære at vige af vejen for overmagten, og selv den berømte Holger dansfe ville ikke have optaget kampen med en hel krigersfare. “ „ Det være som det være vil, fader, “ sagde den unge rytter, idet han tog sit sværd ved klingen og holdt det således „ i vejret, at det med sit greb dannede et kors, „ så sværger jeg her ved symbolet på vor frelsers død, at jeg ikke flyr for nogen fjende, men før vil sinde døden end skjule mig! “ „ Det er en tåbelig ed, Herman! “ sagde den gamle rytter, „ og den vil jeg ikke gøre efter dig. At kæmpe, når det ikke kan undgås, med en flok drukne stridsmænd, som dem vi nys tvang til at flygte, kan forsvares, men at indlade sig i kamp med en fjendesfare på flere hundrede mand, er galsfab og overmod og straffer sig selv. “ „ Det er på riddervis, fader, “ sagde den unge rytter. „ Lær mig ikke ridderflik! Har der været noget Hof, hvor det gik ridderligt til, så var det kong Eriks, min herres; men aldrig har jeg, grev Henrik af Halland, hørt, at ridderflik bød at kæmpe med en stor krigerflare, undtagen når en overrumpling fandt sted. Men, “ vedblev den gamle, „ seer jeg ret, så talte den gamle tyske krigsmand sandhed, thi i det fjerne, hvor Kallundborgs høje kirketårn knejser, seer jeg en mylrende rytterskare. Endnu kan vi undgå at støde på den, når vi ride ind ad sidevejen her, der rigtignok fører afsides ind i Sjælland og fjerner os fra vort bestemmelsessled Kallundborg, men vi kunne jo vende tilbage til den igen, når rytterskaren har fjernet sig længere hen ad vejen til Holbek. “ „ Vi skulle altså fly eller vende ryggen til vore fjender! “ råbte den unge nytter. „ Nej aldrig! Jeg rider skaren i møde, vi er jo ikke i et fjendtligt land, men i et land, hvor vi hører hjemme! “ „ Vovehals! “ råbte faderen med en alvorlig mine, idet dog sønnens kjækhed syntes at glæde ham. „ Gale hunde få revet skind, og således vil det gå dig, når jeg lader dig ene styre din Kaos. Jeg følger dig, og kommer det til kamp, så sætte vi ryg mod ryg, og der skal først dannes en vold af sårede og døde omkring os, førend sværdet salder ud af vore hænder. — men tro mig, vidste din moder, min Margrethe, den fare, vi muligen slædes i, da ville hun blive såre ilde til mode! “ „ Kampens bulder er ikke for kvindeøren; de frydes mere ved harpeklang og citharspil, “ sagde den unge Greve. „ Mener du også at marflen Ludvig Albertsens Dattes, Ulrikke, ville synes bedre om dig,, når du opvartede hende med kælent citharspil end når hun hørte dig omtale som en modig ridder i kamp med dine fjender. “ Grev Herman blev blussende rød, da hans fader nævnte marskens datter. „ Ja, “ sagde han med funklende øjne og med hånden på sværdet, der igen hvilede i skeden. „ Hun er måske også en undtagelse blandt ridderdamerne, thi jeg har set hvorledes hendes kinder blussede, hendes bryst hævede sig og hendes øjne funklede, når hun hørte

1896_WintherH_EnTornefuldVej

Hedevig

Hedevig

Winther

En Tornefuld Vej

female

female

dk

Winther

En Tornefuld Vej

Winther

En tornefuld Vej

Fortælling

n

roman

J. L. Wulff

KB

nan

nan

O

Justitsråd hagen beboede en villa i en af sidealléerne ved Gammel Kongevej; lægen havde tilrådet ham daglig motion, og det antoges da, at det bedst kunne nås ved turen til og fra kontoret. Men da han som oftest kom for sent hjemme fra, og der syntes at blive mere og mere extrårbejde efter kontortiden, indskrænkede motionen sig til at stå bag på omnibussen, hvor hagen snart blev ærbødig hilst af alle konduktørerne, som hyppig fik en rigelig drikkeskilling. Mindre korpulent blev han ganske vist ikke, men til gengæld havde han den fornøjelse, at udvide sit personalbekjendtskab, da intet ungt, smukt ansigt kom ind i vognen, uden at det først passerede ham, og ingen smal, fin fod trådte ud. Uden han først bemærkede den. Det var mærkeligt. Hvor konduktøren vidste god besked med, hvor ansigtet og foden hørte hjemme, og hagen havde; en god hukommelse. Det var ham altid en forfriskning at se på et smukt pigeansigt, og undertiden var det ganske interessant at følge den slanke skikkelse og betragte s den lette gang og det flygtige spor. Et lommetørklæde kan tabes, en pakke falde ned på jorden, man er der, tager det hurtigt op, et par ord veksles, og næste gang man mødes byder høfligheden, at man hilser. Og alléerne skære hinanden så bekvemt, at det egentlig ikke er nogen omvej, som er værd at tale om. enten man kører lidt længere eller lidt kortere. Men han fandt, at det i ethvert tilfælde var det behageligste at spise sent til middag, han havde da også lov til at være gnaven, når maden ikke kom på bordet, idet han viste sig i stuen, og derfor var middagen ansat til klokken halv seks. Det var en råkold februar eftermiddag med tæt tåge, de enkelte lygter i alléen lyste kun svagt, og justitsråd hagen havde vanskelighed ved at undgå snedriverne, som lå langs hegnet og langsomt sivede ud på gangstien. Han stampede med fødderne, da han kom hjem, og tørrede sig omhyggelig på måtten. Pigen, som var ny i huset og uvant med gerningen. så’ ud i gangen. „ Er maden færdig? “ han standsede, så’ på hende — hun var egentlig køn — virkelig en smuk pige. Han havde været alt for uoplagt om morgenen til at lægge mærke til hende. Pokkers kønne øjne. En noget simpel næse, men munden var fin, og tænderne skinnende hvide, figuren let og dog fyldig. „ Hvad er det de hedder, min pige? “ „ Anna, herre. “ „ Nå Anna, er maden færdig, hvad? “ „ Om et øjeblik, jeg ventede kun på, at justitsråden skulle komme “. „ Det har vel været en besværlig dag, den første — der er en tokrone til opmuntring. Men det bliver nok lettere, når de bliver kendt med huset. “ Anna så' forundret på pengestykket, hun var ikke forvænt med extraløn. „ Tak “. Han nikkede venligt og gik opad trappen. Pigen så' efter den korpulente herre med det runde ansigt og tynde hår. Det var egentlig et underligt hus, som hun var kommen i, alle sammen mere eller mindre mærkelige. Fruen lod nu temmelig skikkelig og hink, men frøken Høeg, fruens søster, som stod i lang slobrok med cigar i munden og malede den hele dag, hun så' rigtignok temmelig skrap ud, og så var der den unge herre, studenten. — Anna nynnede, puttede tokronen i lommen og sved derpå vællingen, som Fru hagen havde bestemt, de skulle have for nemheds skyld. Fru hagen mærkede straks den svedne lugt, da hun løftede låget af terrinen, men sagde intet, det blev nok påtalt af de andre. Hagen mærkede den også, men tænkte på pigens smukke øjne og ville skåne hende for skænd. Victor, den ældste søn, gjorde mærkelig nok heller ingen bemærkninger, og Margrethe, Fru hagens søster, havde gjort sig det til regel, aldrig at klage over maden, da søsteren som oftest havde ubehageligheder nok, når der hændte et uheld, „.leg har fået brev fra Karen “, sagde Fru hagen meget mildt, hun var rørt over, at hagen intet sagde om maden, „ hun kommer i morgen tidlig med „ København “. „ Det er også på tide, nu har hun været en hel måned borte “, svarede hagen. „ Hun har moret sig glimrende “, indskød Margrethe. „ Fri mig for glæderne i Jyllands hovedstad “, sagde Victor spisende, „ det kan da kun være unge piger, som på denne årstid, kunne tinde fornøjelse der. Men naturligvis, når hun er hos den yndige veninde, så er jo alt godt. “ „ Du skulle ikke kimse af århusijanerne, min dreng, de forstå at more sig; de har haft slædefarter, baller og store middage — husk på garnisonen og at Ellens fader er oberst. “ „ Ja, undskyld, mor, men jeg finder officererne aldeles utrolig kedelige og åndløse “. „ Kan du nævne mig mange unge piger, som synes det samme? “ spurgte Margrethe. „ Heldigvis, jeg kender dog nogle, der foretrække studenterne, og det er ikke de mindst begavede “. „ Jeg holder med Victor “, sagde hagen. „ De herrer militære er ikke underholdende, som oftest nå deres interesser ikke ud over deres egen stands. Det ville være mig højst ubehagelig, at få en officer til svigersøn. “ „ Lad os dog ikke allerede tænke så vidt “, svarede Fru hagen. „ Karen er lige fyldt sytten år, og jeg håber, at hun vil betænke sig længe, før hun opgiver sin frihed og ungdom “. „ Du var jo selv en brud på sytten år, Emmy “. Hagen så’ med et smil på sin hustrus endnu smukke og ungdommelige ansigt. „ Netop derfor håber jeg det “. Hagen rynkede panden og så’ fornærmet ud, medens han trommede med hånden på dugen. Margrethe så’ over mod ham, det generede hendes nerver, når svogeren på denne måde gav sit mishag tilkende. „ Men det var nu ikke derom, vi skulle tale “, afbrød Fru hagen den lange pause, „ hvorledes skal hun nu hentes? Kommer skibet ikke klokken seks — kan du, Victor, tage imod hende? “ „ •leg synes, lille mor, at hun må være bleven gammel nok, til selv at kunne tage en drosche “. Moderen så’ misfornøjet på det ungdommelige ansigt, hvis smukke træk vare prægede af gnaven tværhed. „ Du er just ikke nogen galant Broder “, bemærkede tanten. „ Den lille jomfru ville vist blive højst skuffet, når der ikke var en eneste til at modtage hende “. „ Så kan jo tante selv! “ „ Fy, Victor “, sagde Fru hagen vredt. „ Jeg holder med Victor “, udbrød hagen. „ På denne tid af året er det, sgu, en meget blandet glæde, at stikke næsen ud af fjerene klokken fem om morgenen. Der er ingen grund til, at Victor skal plages, fordi Karen har været ude at more sig. Ja, velbekomme — velbekomme — du har vel ikke mere til os, Emmy. Send pigen ind på mit værelse med kaffen — jeg vil tage mig en lille skraber. Jeg er komplet ødelagt af alt mit arbejde i dag. “ Efter kaffen og cigaren, som Margrethe gerne nød i dagligstuen, gik hun over i sit værelse. Hun var stærkt oprørt over den ene halvdel af menneskeheden — hun afskyede den. Disse opblæste, magttagende væsner, som kastede al byrden over på den anden halvdel, den, som de selv kaldte den svagere del. Nu sov han naturligvis, hendes dyrebare svoger, henstrakt på den bløde sofa, efter at han den hele dag havde forfrisket sig med samtale med alle mulige forskellige mennesker — hun vidste nok, hvor anstrengende de havde det på kontoret — og imedens havde Emmy, og hun, siddet ved den yngste drengs, den lille Kajs seng, i den kvalme sygestue. Nå, heldigvis, det havde vist sig at Kaj ikke fejlede ret meget, men kunne han vide det, da han om morgenen tog så hurtig afsted. Mon svogeren følte nogen bebrejdelse, fordi han altid havde så uhyre travlt, når der var sygdom i huset — mon Victor undlod nogen fornøjelse eller gav afkald på det mindste, det var denne latterlige, kvindelige følsomhed, som altid lagde byrderne på kvindernes skuldre. Og nu Victor, som havde været den sødeste dreng, hvilken utålelig hvalp var han ikke bleven — men faderen holdt jo altid med ham, hvor kunne det da blive anderledes. Men hendes lille jomfru, blomsten i hjemmet, skulle ikke, fordi Victor var en doven hvalp, føle sig skuffet ved sin ankomst, hun ville selv tage til kvæsthusbroen og modtage hende — hvad skulle der være i vejen derfor! ( danske vist burde hun hellere arbejde på sit store billede til udstillingen, men det kunne nok more hende at vise svogeren, at ikke alle behøvede deres morgenro, hun vidste, at hun en enkelt ( dang havde ærgret ham grundigt ved en sådan uformodet handling. „ Af vejen der! Varsko for satan! “ Margrethe vendte sig, en rå udseende lastdrager skubbede sin trækvogn lige mod hende. „ Han kan selv gå af vejen—jeg viger ikke et skridt. Hvem har givet ham lov til, at køre ind på fortovet? “ hun stødte paraplyen hårdt ned mod fliserne. Han så’ på den høje, kraftige dame, med de vredt sammendragne bryn og lod til at blive imponeret, thi med en ed skubbede han vognen noget til side. „ Varsko — af vejen der! “ En drosche kom kørende, oglastdragerentrak sin byrde længere frem. Margrethe så’ sig triumferende om, det var hende altid en stor tilfredsstillelse at hævde sin ret. Ved siden af sig bemærkede hun en ældre dame, som så’ sig urolig og ængstelig om i trængslen. „ Støt dem til mig, jeg skal nok hjælpe dem “. „ Hvem skulle have troet, at her var så mange mennesker på denne tid af dagen “. „ Skal de hente nogen ved dampskibet? “ „ Jeg skal modtage min datter, som har været lærerinde i Jylland, hun har ikke kunnet tåle den strenge vinter derovre og er bleven syg. Det er brystet, men nu håbe vi på foråret og tlen mildere luft. Skal fruen også modtage nogen? “ „ Jeg er, gud ske lov, ikke gift! “ Margrethe undlod aldrig, hvor anledning gaves, at underrette sine medmennesker om denne glædelige kjendsgjerning. „ De siger, gud ske lov, nå, ja, som ugift er man fri for store byrder, men man når heller aldrig den højeste glæde “. „ Hvor véd de nu det, min gode frue, de har kun kendt sorgerne og glæderne i deres eget hjærte —• deres medmenneskers må de pænt lade ude af spillet. Måske mine glæder er nok så høje, nok så rene og ædle, som den gifte kvindes. “ i )e stod nu ved bolværket, og idet Margrethe støttede sig til sin solide paraply, stirrede hun tankefuldt ud over havet, hvor dampskibet, som de ventede, kom glidende ud af morgendisen. Bølgerne skvulpede grønligt omkring dets forstavn og syntes legende at føre det frem mod målet. Hun nød den friske luft og det maleriske billede og syntes, at en morgentur til havnen var nok så munter, som at ligge i sengen og se pigen fyre i ovnen. Og der stod hendes blomst, den lille jomfru, og viftede og hilste nok så glad, det havde dog virkelig været synd, om ingen havde været derude for at modtage hende. Så snart landgangsbroen blev kastet til, var Margrethe den første, som betrådte den. Først efter at hun havde omfavnet blomsten, bemærkede hun en ung mand, som stod ved Karens side og bar hendes håndkuffert. Karen presenterede ham som landskabsmaler Åge Wedel. „ Hr. Wedel har opholdt sig i oberst Mallings hjem “, tilføjede hun hurtigt, „ og skulle netop hjem samme dag som jeg. Hr. Wedel kender dig godt fra udstillingen. “ Den unge mand var meget glad over at lære frøken Høeg at kende og overordenlig opmærksom og hjælpsom. Han sørgede for drosken, han hjalp damerne ind i den, og man skulle tro, at han selv aldeles intet rejsegods havde, så ganske optaget var han af den lille jomfrus kuffert og rejsetæppe. Imedens så’ Margrethe på de forskellige rejsende og opdagede snart den ældre dame, som hun havde hjulpet igennem trængslen. Det gjorde hende ondt at se den, som før havde været så ubehjælpsom og ængstelig, nu måtte støtte og lede, thi datteren, en bleg, mørkøjet pige, hvis hoste lød uhyggelig i den rå morgenluft, syntes at kunne tramge til al den hjælp, der kunne ydes hende. „ Jeg ville være dem taknemlig, hr. Wedel, om de kunne hjælpe de to damer, der henne, til at komme ind i en drosche. Tak! “ Kusken løftede pisken og trak i tømmen, hesten svingede med den lange, tynde hale, og borte vare de, før han kunne forsikre om sin beredvillighed. Åge skyndte sig hen til de fremmede og tilbød sin hjælp. De så’ noget forundrede på det ukendte, ungdommelige ansigt, men da han fortalte, at frøken Høeg havde; anmodet ham om at skaffe en vogn til dem, takkede den ældste dame for hans venlighed, straks gættende, at det måtte være den ugifte dame med paraplyen, som havde sendt ham. „ Frøknen synes anstrengt af rejsen og kan vist ikke tåle morgenluften, må jeg dække dem med dette sjal — nå, der er kufferten. ( lodmorgen. “ først nu havde han tid til at ta-nke på sine egne sager --- en aflang kuffert, staffeli og malerkasse. for én gang skyld havde han nok lyst til at være hot. ( fpholdet i Århus havde ikke taget noget dybt greb i hans penge, han besteg derfor også selv en drosche og kørte til et hotel, hvor han straks bestilte frokost. Derpå tog han overfrakke og hat og gik igennem byens gader, til han nåde Charlottenborg, hvor han i porten fordybede sig i de forskellige anmeldelser om ledige ateliers. Et stort, lyst værelse, vel møbleret og skikket til atelier, er at få til leje i Lykkesholms allé. Nærmere aftale hver dag imellem elleve og tre. Da han næsten var færdig med sine arbejder til forårsudstillingen, kunne det mulig passe ham. Især da han, efter sit ophold i Århus, havde fået en mærkelig forkærlighed for kvarteret der ude. Han kunne i det mindste se på det. Men da det endnu var for tidligt at gå derud, slentrede han op til sin ven, Søren Malling, som havde givet husly til hans ejndele, medens han var på rejse. Han traf vennen halvt påklædt, stående med korslagte arme foran et stort billede i prægtig forgyldt ramme. De stillede sig begge foran maleriet i ivrig beskuen. „ Det tager sig, hvad du? “ „ Det er svært Søren, hvor den ramme hatterer, men jeg synes endnu, at hinden dominerer for meget “...snak, sådan vil de, sgu, have det for tiden — de må imponeres du, en selvstændig opfattelse, fyren har talent, han må støttes, ellers vandrer også han over til de fries lejr. Mai med amgstelig omhu, tag det, som du ser det der ude i naturen, og jeg vil lade mig hænge, om du ikke, to dage efter censuren er trådt sammen, får det trykte brev ind af døren. Jeg ærgrer mig kun over, at jeg ikke har gjort den sorte rand om skyerne endnu dybere i tonen, men nu er det for silde. “ Søren snoede sit fipskæg og vred og drejede det, imedens han fremførte sine dybsindige bemærkninger. „ Lad mig så høre lidt om de gamle derhjemme. Var fader endnu misfornøjet med, at jeg havde valgt kunstens tornefulde vej — eller har skyerne løftet sig lidt efter at jeg var rejst fra Århus. Det kneb, sgu, en gang imellem medens jeg var der. “ „ Jeg tror han angrede sit gnaveri — for tiden er det kun den retning, i hvilken du lidt efter lidt er havnet, som piner ham. “ Søren bed sig i skægget, purrede op i det krøllede hår og var meget misfornøjet med sin gamle — han var storartet borneret — temmelig fordummet — men hvorledes kunne folk blive andet, som i mange år sad fast på et og samme sted. Men der var så meget at se og drøfte, at vennerne snart glemte familiesorgerne — supplerings valget stod lige for og der skulle en af de nærmeste aftener være valgmøde. „ Naturligvis må vi have svend Lauritsen ind “, udbrød Søren, „ de kan trænge til frisk indpodning i den gamle, rynkede stamme. Ja, du følger vel os andre? “ „ Jeg er så temmelig lige glad “, svarede Åge og mente det også i øjeblikket. „ Ere mine billeder ikke så gode, at de kunne tale for sig selv, så lad dem blive kasserede. Men ønsker du, at jeg skal stemme på Lauritsen, så gør jeg det selvfølgelig. “ Klokken var nu hen ved tolv, Åge tog afsked og begav sig på vejen til Lykkesholms allé, da han helst ville have værelset straks, at benytte Sørens tilbud, om at tilbringe et par nætter på hans sofa, for at få tid til at finde et rigtig godt atelier, havde han ikke lyst til. Han ville rimeligvis kun leje for et par måneder, da foråret snart ville lokke ham ud på landet. Men et sted måtte han være, da der endnu var et og andet at arbejde på det maleri, som han havde medbragt fra Århus, og som han satte store forhåbninger til. Da han nåde tivoli, og omnibussen ikke var der, besluttede han også at gå det sidste stykke vej. Føret var tørt og vejret klart og frisk, han så’ på sit ur, for at vide, hvor længe han var om turen. Og drejende forbi frihedsstøtten gik han udenom jernbanens terrain og var snart ved sanct jørgenssø. Vejen var dog ikke så lang, som han havde tænkt sig, stille og fredelig var her og kun et par sideveje skilte ham fra det sted, hvor hans smukke rejsefælle fra Århus havde sit hjem. Den gamle by var egentlig utålelig med al sin larm og uro, og han besluttede at tage værelset, hvis det da var nogenlunde ordentlig. Han så’ på numrene og opdagede, at det hus han skulle til, lå gemt i en lille have bag en høj hæk. Da lågen var åben, nåde han uhindret til den overbyggede trappe. Også her kunne han gå lige ind, og da han skulle henvende sig på første sal, gik han op og ringede på. Det varede en rum tid, endelig hørte han slæbende trin, låsen blev drejet om og døren åbnet. En middelaldrende mand i en lang, slidt hjemmefrakke og med filtsko på fødderne viste sig i åbningen. Hans grå, kortklippede hår og lange skæg så’ ikke særlig soigneret ud, ligesom hans hænder og negle vidnede om, at han ikke i lamgere tid havde haft tid til at beskæftige sig med deres røgt og pleje. „ Hvis jeg ikke tager fejl, så er det her, at der er et værelse til leje? “ „ Deres navn, min herre. “ „ Åge Wedel, landskabsmaler. “ „ Undskyld et øjeblik. “ manden forsvandt, og Åge lænede sig mod dørkarmen grundende på, hvor han tidligere havde set dette af gråt skæg indfattede ansigt med de dybtliggende, melankolske øjne. Han bemærkede ikke, at manden kom tilbage, før han atter stod for ham med en bog i hånden. „ Det er rigtig — Åge Wedel — udstillede sidste år to landskaber — debuterede for seks år siden og har siden da udstillet hvert år. Jeg fører et slags regnskab over de unge malere — kan ellers ikke huske dem og har nok lyst til at se, om de ikke blive skubbede frem på de ældre maleres bekostning. Mit navn er hans Hyllested, genremaler, som de vel véd? “ Åge bukkede, han vidste nu, hvor han tidligere havde set manden, det var ved nogle møder i Larsens lokale på sanct Anna plads, men hvad hr. Hyllested havde frembragt af kunst, det grundede han forgæves på, da han ikke førte bog over dem, der udstillede på Charlottenborg. „ Hvis de ville vise mig det værelse, som de ønsker at leje ud, ville jeg være dem meget forbunden. “ „ Det er rigtigt, det var værelset! Jeg glemte det helt. Det er den anden dør her på trappen — altså egen indgang. Jeg har nøglen i lommen for ikke at forlægge den. “ Han åbnede døren, og de trådte ind i et rummeligt værelse, med et højt vindue ud til en åben plads. En skrøbelig sofa, to stole, et bord Hedevig Winther: en tornefuld vej. 2 og en seng, udgjorde hele møblementet. Men det var det rolige, brede lys fra vinduet, som tiltrak sig Åges opmærksomhed, og lod ham glemme de andre mangler. Efter at have hørt prisen og forvisset sig om, at han kunne få sit morgenmåltid uden at behøve at gå ud, betalte han lejen forud foi' en måned. Da han atter havde nået byen, bestilte han en mand med en trækvogn, til at føre hans ejendele fra vennen ud i den nye bolig og gik da til hotellet, eftei1 sin kuffert og det øvrige rejsegods, og magelig lænet tilbage i en drosche, kørte han nok så tilfreds ud ad Gammel Kongevej. Den unge kunstner fløjtede en munter Melodi, medens han fornøjet og glad hæftede skitser og studier op på væggen og udsmykkede sit hjem på det bedste. Staffeliet stod midt på gulvet, så hele lyset faldt ind på et stort vinterbillede, som han havde arbejdet på i Århus — hist og her manglede vel endnu noget, men det kunne fuldføres efter studier, når det først var blevet udspændt og havde fået ramme. To andre malerier stod på mindre staffelier, de skulle alle ind på den sig nærmende forårsudstilling. han havde lige tændt sin chag-pibe og sat sig i sofaen, for, med hovedet heldet til siden, rigtig at overskue sit arbejde, da han blev afbrudt af sin vært, der viste sig i døren. „ Tillader de, at jeg kommer ind og ser på deres virksomhed? “ uden at vente på svar, stillede han sig med korslagte arme foran billedet. „ Ikke så ilde, ikke så ilde — sneen på granerne ligger tyk og blød, man kan knuge den og presse den. Baggrunden er for tung — men der er ’paient — der er talent. Jeg er kun halvtres, ja, de troede, at jeg var ældre, men jeg har arbejdet i så mange år, at jeg har fået grå hår deraf — men de ville ikke anerkende mig, ville ikke. Sende mine bedste arbejder tilbage og tage imellem et lille billede, som jeg har jasket op på lærredet. “ Han havde vendt sig om mod Åge, og hans øjne lyste uhyggeligt under de buskede bryn. „ De er måske begyndt sent? “ bemærkede Åge. „ Jeg var student først, men min brændende kærlighed til kunsten hjalp mig hurtig frem —men så blev de angst — stoppede mig på alle måder, så jeg endnu ikke er uden censur. Men, min unge ven, i år bliver jeg det “, han dæmpede stemmen og hviskedee, „ det er den femtende gang — de sidste år har jeg været meget forsigtig kan de tro, kun sendt et enkelt billede ind, som de ikke formåede at finde fejl ved, jeg har dog ikke lyst til at rykke tilbage til de ti år. Kom skal de se! “ Han rakte hånden ud og tog Åge ved armen for at føre ham bort, helt glemmende, • at han var kommen tor at betragte sin nye lejers arbejder. Åge fulgte, ham viljeløs, uhyggelig betaget af den ild, som funklede i den ældre malers øjne -- arbejdet i tredive år og endnu ikke nået videre, end til at blive kasseret af yngre kollegaer — nej, så hellere kaste paletten og gribe malerpotten og den store pensel. De kom over gangen og ind i en mørk korridor, derpå ind i et værelse, hvor der sad to damer. „ Min hustru, og min datter — den unge maler Wedel “. Åge bukkede og ville gå videre, men standsede derpå forundret, ved at genkende de to damer. „ Hvis jeg ikke tager fejl, havde jeg den fornøjelse at se fruen og frøknen i Morges på dampskibsbroen “. ' „ Hr. Wedel var så venlig, at hjælpe os til en vogn “, sagde Fru Hyllested til sin mand. „ Det er et mærkeligt træf, at vi atter skulle mødes “. „ Jeg håber, at frøknen nu har overstået rejsens besværligheder? “ „ Jeg har i vinter fået en stærk forkølelse, som ikke vil forlade mig, men lægen mente, at forandring af luft ville hjælpe mig “. Hun hostede og så’ anstrengt og lidende ud. „ Når foråret kommer, vil de sikkert blive rask “. Åge havde opfanget et ængsteligt blik i hendes bløde, brune øjne. Hyllested stod utålmodig og ventede på at få Åge med, nu tog han ham atter ved armen og førte ham ind i et værelse, hvor gamle staffelier, tomme blindrammer og tegninger, der lå strøede på et faldefærdigt bord, syntes at udgøre det vigtigste af møblementet. Ved vinduet, hvis karm var overfyldt med gamle krukker og flasker, stod et staffeli med et tildækket billede. „ Idet jeg tager dette klæde af “, sagde Hyllested med stor højtidelighed, „ viser jeg dem, unge mand, at deres ansigt og væsen har vakt min fulde tillid — de ser ærlig og retsindig ud. Sig mig nu deres mening om dette arbejde. “ Åge følte sig ikke vel til mode, ved at skulle optræde som dommer, men han ville såre sin vært, hvis han undslog sig for at se maleriet, og trådte derfor hen foran det, medens klædet blev fjærnet. Det var et temmeligt stort billede, forestillende kunstnerens hustru. Det var en tro gengivelse af hendes fine, noble træk, som bekymringer og sorger synlig havde ældet før tiden -- og de samme rådvilde og ængstelige øjne, som han om morgenen havde set fæstet på datterens ansigt, skuede ned mod ham, men trods den dygtige tegning, så’ han straks billedets store mangler. Farven var tør og kedelig. Skyggerne brune og tunge, og endnu tydeligere ville disse mangler træde frem, når det stilledes mellem de unges arbejder, i det stærke ovenlys. han stod længe tavs og stirrede på arbejdet, var det muligt at forandre det, uden at male hele billedet om — havde det været gørligt, ville han have tilrådet det, men han indså, at den tid, der var tilbage ikke kunne slå til, og at det smukke i opfattelsen, måske kunne ødelægges derved. „ Det er en meget smuk gengivelse af deres frue11. „ Ja, ikke sandt! “ udbrød Hyllested med funklende øjne. „ Og det står roligt i farven, ingen spræl med gult, grønt og blåt — roligt står det! Mon de herrer af den nye skole ikke skulle formå at få øjnene op for, at det vigtigste i kunsten er rene, rolige farver. „ Ser de “, han tog Åge fortrolig i frakkekraven og så’ ham ind i øjnene, „ det hænder jo ikke så sjældent, at der bliver købt portrætter til galleriet —jeg har malet dette billede med den tanke, at ville sælge dem det, hvis de ønske det “. Åges øjne veg sky til siden, hvorledes forberede ham på, at dette billede ikke blev købt til malerisamlingen. „ Jeg er endnu ikke repræsenteret der — de bør dog købe af mig — men jeg er altid bleven skubbet til side — de kunne ikke lide mig “. Hans blik blev atter mørkt, og idet han satte sig ved bordet, gemte han ansigtet i de magre hænder, og Åge så’, hvorledes hans skikkelse bøjede sig under en dæmpet hulken. „ Der er kun få af den store skare, som blive repæsenterede der, hr. Hyllested “, sagde Åge trøstende, „ det er kun de mest begunstigede “. „ De bar ret “, han så’ atter op, „ der er nogle enkelte, som hvert år få et billede solgt til samlingen — læg mærke dertil — hvert år! Men ser de, til næste år er jeg uden censur — jeg bar meget stående, som venter på den tid. “ Efter at Åge havde vekslet nogle ord med damerne, gik han atter over til sig selv, han var misstemt efter besøget hos den ældre maler, og endskønt han var træt af dagens anstrengelser, følte han dog trang til at komme ud, for at adsprede sig. Ganske tilfældig, naturligvis, slentrede han om ad den vej, på hvilken justitsråd hagen havde sin bolig — han vidste nummeret og opdagede snart den hyggelige villa, der lå så stille, inde i den store have. Endskønt det endnu ikke var helt mørkt, var der lys i det ene værelse, hvor grønne planter dækkede for de store vinduer. Der sad „ hun “ vel nu i hyggelig samtale med sin familie — han sukkede ved tanken om, at han nu stod udelukket ene her, gemt bag den høje hæk, og dagen forud, da var det ham, der havde siddet ved hendes side, da var det ham, der havde lyttet til hendes klare latter, og fremlokket de dybe smilehuller i de fine, runde kinder. Havde han dog været portrætmaler, hvilken fryd, at fæstne den lette skikkelse og det lille hoved, med det mægtige, bølgende hår, på lærredet. Gangdøren gik op, en pige kom ud på stentrappen, hun sang lydelig, idet hun bankede en måtte. En ung mand stak i det samme hovedet ud af døråbningen og sagde nogle ord. Pigen lo — han tog hende om livet og kneb hende i kinden. Hun stred leende imod og kastede hovedet tilbage. Åge trak hatten dybere ned over øjnene og gik videre. Rimeligvis frøken Karens Broder — nå, det vedkom da ikke ham — men syntes dog at have givet ham et lille indblik, i deres huslige forhold. Åge Wedel var skolekammerat og ven med den unge Malling, oberst Mallings eneste søn, han havde tilbragt lange ferier i deres gæstfrie hjem, og da han var en elskværdig og fint dannet mand, blev han altid modtaget med glæde, når hans tid tillod ham at besøge dem. Ellen Malling, og Åge Wedel, omgikkes så fortrolig som søster og Broder, og det var derfor ganske naturligt, at han betroede hende sit sværmeri for den lille.jomfru — Ellen havde optaget tantens kælenavn — og Åge fandt, at det passede så godt til den slanke skikkelse, så han undertiden selv havde været dristig nok, til også at nævne hende dermed. Det er altid heldigt, vidste han, at stå sig godt med sin tilbedtes veninde, og han havde allerede haft mange fordele deraf, men den vigtigste ventede han endnu på, thi Ellen havde lovet ham, at skrive til ham og inden i hans brev, sende et brev til Karen, så han kunne besørge det efter adressen og på den måde få adgang til justitsrådens hus. Med utålmodighed og længsel ventede han nu på brevet, men da det endelig kom, blev han greben af en ængstelig, betagende uro og en kriblende angst for, at den lille jomfru skulle være ude, når han kom — at han måske slet ikke ville blive modtaget — at der skulle ske et eller andet, som ville forhindre ham fra at komme afsted, eller at jorden ville åbne sig, og en uoverkommelig afgrund skille ham fra det sted, hvor det syntes ham, at al verdens lykke havde samlet sig, og lokkede ham til sig. Men mærkelig nok, der hændte intet, som forhindrede ham fra at gå ud af husdøren og komme igennem den lille låge, som, på grund af at hængslerne vare rustnede over, aldrig var lukket. Også var vejen, der førte til justitsrådens bolig, fast og jævn, han faldt ikke og brækkede benene, men nærmede sig hurtigt målet; heller ikke havde han glemt brevet hjemme, hver gang han løftede hånden, følte han det sikkert og fast i brystlommen på sin frakke, netop der, hvor hans hjerte bankede så heftigt og uroligt. Det var egentlig utrolig dristigt, næsten frækt, at komme selv med det — burde han ikke sætte et frimærke på og lade det falde i den dybe postkasse? Men han vidste, at den dumpe lyd af brevets fald, ville for ham være det samme, som måske for bestandig at lukkes ude fra hendes hjem. Herre gud, han havde jo ikke gjort noget ondt og ville ikke noget ondt. kun have lov til at nærme sig den lille jomfru og beundre og tilbede hende. Det var forbavsende, så hurtigt han nåde stedet, dér lå det allerede henne — han sagtnede sine skridt og stod til sidst stille, og trak vejret dybt og tungt. Nå, der kan da ikke ske noget værre, end at døren bliver smækket i for Na;sen af dig — frisk mod og fremad. Efter at have opmuntret sig selv med denne enetale, åbnede han den elegante låge, gik hen ad den gruslagte havegang og ringede på klokken. Den fordømte klokke, den blev ved og blev ved i det uendelige, som skulle den kime alle husets folk sammen — hvem kunne nu også tænke sig, at det var et så utroligt ringeapparat! Lidt efter blev7 døren åbnet, og Anna fremviste sit smukke ansigt.,.er frøknen hjemme? “ Anna målte ham og blev synlig beroliget, ved at se en velklædt herre, med et kruset fuldskæg, stå derudenfor, han lignede ikke nogen tigger. „.ja hun er “. „ Vil de melde mig “. „ Hvem skal jeg melde? “ „ Landskabsmaler Wedel “. „ Vil de følge med “. Han fulgte op af trappen og stod stille medens pigen gik ind. Mon hun blev glad, eller kun forundret, måske vred? Tankerne fore lynsnart gennem hans hoved, i det sekund pigen var borte. Kunne han dog se hendes ansigt, idet hans navn blev nævnet. „ Vær så god, frøknen er derinde “. Døren med en tung portiere blev lukket efter ham, han gjorde et skridt frem og standsede derpå forfærdet over den fejltagelse, som her havde fundet sted. Frøken Høeg vendte sig om mod ham, idet han trådte ind og lagde paletten og penslerne. Han bukkede, hun ventede på en forklaring. „ De ønsker at tale med mig? “ spurgte hun endelig. „ Mit navn er Åge Wedel, jeg er landskabsmaler. “ „ Deres ansigt er mig bekendt —k det er rigtig, det var dem, der hjalp os forleden nede ved dampskibet. Sæt dem, hr. Wedel, og fortæl mig, hvad jeg skylder æren af deres besøg. “ Tanke efter tanke fo'r igennem Åges hjerne — nu var i sandhed gode båd dyre, for at fri ham ud af denne vanskelige situation. Hvis han nu betroede hende den virkelige årsag til sit besøg og bad hende om råd og hjælp, men trods hendes smukke, mørkegrå øjne, som så’ på ham med et venligt blik, hørte hun dog åbenbart ikke til de kvinder, der særlig ynde at stifte partier. Men noget måtte han dog finde på, når hun ikke skulle tro, at han var sindsforvirret — så — nu havde han det. Han krammede sin hat og noget stammende og forlegen, bad han frøkenen, der var tiere år ældre udstiller end han, at besøge sig en dag, og sige ham sin mening om et stykke, som han selv var meget tvivlrådig om. Margrethe så’ forbavset på ham, det var første gang, at én af det forhadte mandkøn henvendte sig til hende, med en sådan anmodning. Men da han så’ forlegen og ulykkelig ud, og hun dertil syntes godt om hans ansigt og væsen, antog hun, at han virkelig ikke havde nogen anden at henvende sig til, om et råd og lovede beredvilligt at komme. Derpå rykkede hun staffeliet frem for lyset og lod ham se sine billeder, som han betragtede med interesse, da de vare malte med en bred, kraftig pensel og stod smukt i tonen. „ De vil få megen glæde af deres arbejder, “ Sagde han med oprigtig alvor. „ Derpå er jeg aldeles ikke sikker, “ sagde Margrethe, som selv med stor opmærksomhed betragtede malerierne. „ Det er det elvte år, hvis jeg får noget kasseret, rykker jeg jo tilbage igen. Man kan aldrig være sikker, censuren er uberegnelig, det er i regelen gået mig således, at det. Jeg selv har syntes bedst om, er blevet kasseret. Så besluttede jeg en gang. at spørge én af de herrer, hvor manglen var? Det er skoven i baggrunden, tonen over skoven er unaturlig, fik jeg til svar. Tilfældigvis traf jeg en anden af det Års udvalgte, også han så’ billedet. Skoven er nok mislykket, sagde jeg. Nej, aldeles ikke, den står udmærket, det er her i forgru

1894_WintherH_Friluftsliv

Hedevig

Hedevig

Winther

Friluftsliv

female

female

dk

Winther

Friluftsliv

Winther

Friluftsliv

n

roman

Jydsk Forlags-forretning

KB

nan

nan

O

» Himlen véd, at livet i sin helhed ikke er meget lysteligt, men af alt kedsommeligt her i verden, er dette uheld med Arnold dog noget af det kedeligste. « Den talende lå magelig henstrakt i en lav stol foran den åbne havedør ud til verandaen, hvor solen, trods de grønne planter, som vare opstillede for at skygge og svale, stegte og bagte, ja formelig gnitrede på de grå sandsten. » Du må undskylde Edele, at jeg synes det er mere end kedeligt — men det er sandt jeg glemte, at hvad jeg og andre mennesker kalde sorg, bekymring, smerte og angst, det har du kun en benævnelse for — kedsomhed; alt er jo kun kedeligt for dig. « » Vil du virkelig påstå, Ida, at du føler sorg eller angst fordi Arnold liar brækket sin arm? « spurgte Edele efter en hjertelig gaben, som hun ikke gjorde sig mindste umage for at skjule. » Det er kedeligt, det véd gud det er. og meget uheldigt at det skulle ske netop nu, da jeg er kommen her ud. Alle vore rideture, nu gå de da fløjten — a — ha — jeg tror virkelig, jeg gaber munden af led. Når jeg først begynder, kan jeg ikke holde op igen. « » Du skulle såmænd forlægge din residens til et andet sted så længe. « Edele så over mod søsteren, der sad i en lille sofa ved vinduet og syntes meget optaget at et håndarbejde; det var til at få hovedpine at, at se den flittige filernål danne knude efter knude. » Hvis jeg havde et andet sted at ty til, så tror jeg virkelig også jeg gjorde det, men du véd, at i år har jeg ikke noget og desuden, der er såmænd lige kedeligt overalt; her behøver jeg da i det mindste ikke at lægge bånd på mig, det er altid en behagelighed. « » Du skulle gifte dig, danne dig selv et hjem, som du kunne få interesse for, « sagde Fru Hasle, idet hun med lillefingeren bevægede tråden frem og tilbage, før hun knyttede den stramme knude. » Med hvem? « » Med én af dine mange tilbedre. « » Der er ikke én af dem, som interesserer mig, og du kender mine tanker om et ægteskab uden kærlighed, jeg betragter det for ligefrem umoralsk. « » Nutidens ungdom er virkelig for vidende, jeg tror det er en stor ulykke. « » Men denne ulykke, som du kalder det, kan ikke undgås. Literatur, skuespil, aviser alt bringer os viden. Det forårsaget, ganske vist, at en del kvinder, der måske ellers ville have giftet sig, nu ikke ville, men jeg synes det kan være ganske heldig, der er såmænd nok om det alligevel. « » Jeg véd nok det ikke kan hjælpe at strides med dig om den sag, « sagde Fru Hasle, og lagde sit arbejde omhyggelig ned i den flettede kurv på bordet. Hun rejste sig, så på blomsterne ved vinduet, drejede lidt på urtepotterne, rettede på bordtæppet, lagde aviserne i orden, som Edele for lidt siden havde bladet igennem og gik langsomt ud af værelset, lukkende døren sagte efter sig. Fru Hasle var en lille dame hen ved tredive år, med bleg, gennemsigtig teint, lidt rød-kantede øjne og blond hår. Kun den fint-formede mund og de smukke tænder havde hun tilfælles med søsteren, der hvilede så magelig ved den åbne havedør, med øjnene mat hæftede på den solbelyste plæne med gran og birkegrupper. Øjnene blinkede og glippede — fuglene sang fra lindetræet ved gavlen, insekterne svirrede i sollyset - og lidt efter lidt faldt øjnene helt til. Søvnen dalede ned og spredte den kedsomhed, der hvilede over de smukke, regelmæssige 'fræk. Faste skridt lød på den grusede havegang, nærmere og nærmere kom de og nu op ad verandatrappen, men Edele hørte dem ikke. Skyggen af en kraftig mandsskikkelse faldt på sandstene, men Edele sov endnu trygt og ubevidst om de alvorlige øjne, som hvilede på hende med et beundrende blik. Endelig gjorde hun en bevægelse, trak de små, fine fødder til sig og så pludselig op. » Tilgiv frøken, at jeg forstyrrer. « » Det er nok mig, « svarede hun smilende, » der skal bede om undskyldning, jeg spærrer jo ganske vejen for dem. Skal de tale med hr. Hasle? « » Jeg er hans læge? « » Nej virkelig — å — så gør mig den tjeneste at helbrede ham lidt hurtig. « » Jeg lover dem, at gøre det så hurtig som det er mig mulig, « svarede han med et smil og et buk. Da han havde været inde hos sin patient, hvis tilstand han fandt meget tilfredsstillende, ventede han atter at trælle den smilende skikkelse i lænestolen, men pladsen var tom, og uden hindring kom han over verandaen og ned i haven. men da han drejede om gavlen af hovedbygningen, og nærmede sig kanalen, der snoede sig igennem haven, stod Edele på bådebroen og anstrengte sig for at løse rebet, som bandt båden til land. » Har de travlt, hr. Doktor? « » Nej. « » Så hjælper de mig nok med denne knude! Til gengæld skal jeg være færgekone for dem og sætte dem over til den anden bred. Det er da altid lidt genvej. « Hun så så smuk ud med den opsmøgede hat, ligegyldig for solens virkning på den klare, friske teint, at han, endskønt han alligevel havde travlt, dog hurtig stod ved hendes side for at løse knuden. Imedens betragtede hun den unge læge og fandt at det energiske udtryk om munden var ganske interessant, og at hans hoved, med det mørke, krusede hår, sad frit og kækt. Hænderne vare vel noget store men meget soignerede og den mørkeblå klædesdragt af sidste mode. » Det kunne vist være på tide om jeg præsenterede mig for dem, « sagde hun, efter at have staget båden fra land og nu benyttede de to årer med mere kraft, end man skulle have tiltroet hende. » Mit navn er Edele, Edele flammer, Fru Hasle er min søster. « » Jeg har heletiden antaget, at jeg havde den fornøjelse at tale med frøken hammer, da jeg har hørt, at fruens søster var kommen her ud. « » Nå, så vidste de jo forud, hvem jeg var. Men hvad er deres navn? « » Jørgen Knudsen. « » Da jeg sidst var her ude, husker jeg der måtte hentes læge fra nærmeste købstad. De har altså nylig nedsat dem her? » » Det er knapt et år siden. « » Her må være forfærdelig kedeligt at bo for længere tid, jeg kan godt forstå, om man næsten gik i bagtås her ude. « » I bagtås! « » Ja. glemte helt at tale. « » Det skulle gøre mig ondt, om frøknen skulle komme i den ubehagelige situation, « svarede han leende. » Det ville virkelig også bedrøve mig overordentlig. Men da de nu kommer daglig til min svoger, så håber jeg at få dem at skjendes med. Lægerne pleje at være meget stridbare. « » Frøkenen har sørgelige erfaringer, « sagde han smilende. De vare nu nåde til land, han sprang ud af båden og med en hilsen forlod han sin smukke færgerske, medens hun roede længere op ad kanalen til en skyggefuld plads under en gammel hængepil. Her gjorde hun båden fast ved en gren, satte sig magelig tilrette og tog en bog op af lommen, som hun med stor Iver fordybede sig i. Man kunne, fra den plads Edele havde valgt sig, se op mod høgholt, der, med sine hvittede mure, røde Tage og takkede gavle, smilte venlig imellem de grønne træer. Det var en smuk gammel ejendom, som i mange led havde tilhørt slægten og som det derfor for enhver pris gjaldt at bevare for familien. Da den gamle godsejer Hasle døde uden at efterlade andet end gården, og den ældste søn havde giftet sig med en fattig embedsmands datter, var det meget heldigt at den næstældste, Arnold, var forlovet og hurtig blev gift med den rige Ida hammer, så at han kunne overtage gården og udbetale broderen og sine to søstre deres arvelod. Man sagde om Arnold Hasle, at det var en praktisk mand, der så mest på det reelle og derfor valgte en formuende pige istedet for at følge sit hjertes stemme, men hvordan det nu end forholdt sig, blev han ejer af sine fædres gård. Broderen, der var officer, levede i køben havn og kom så godt som aldrig til høgholt. Synet af barndomshjemmet, som han var opdraget til at betragte som sin ejendom, pinte ham. Havde Arnold ikke været stærkt forelsket i sin unge brud, så Havde hun været så meget mere optaget af ham, og der ymtedes om, at hun ofte pinte sig selv og ham med uberettiget jalousi; og endnu fire år efter deres bryllup, så hun med beundring op til ham. og hendes blik hvilede med stolthed på den høje, elegante skikkelse. Hvorledes en hest kunne tage magten fra ham, og så skammelig kaste ham i grøften, fattede hun ikke — hvor mange gange havde hun ikke set ham tumle selv den mest balstyrige og få magt over den. Men nu var det ganske vist sket, og der sad han i havestuen på den plads, som Edele havde forladt, med armen i det stive bind. » Jeg er glad over at brudet ikke er værre, « sagde Fru Hasle, idet hun rettede puden bag hans rvg, » og at doktor Knudsen siger, du ingen men vil få derefter. « » Det er jo godt at du kan være tilfreds, « svarede han med en irritation, som vidnede om, at han ikke var nogen tålmodig patient. » Tænk, hvor meget værre det kunne have været. « 2 det kan ikke trøste mig, at der er andre, der både have brækket arme og ben. Og fordi Povl druknede i går, er det dog lige ubehagelig for Per, at han i dag har fået våde fødder. Vil du række mig aviserne! « » Forvalteren og skovfogeden have ventet noget, de ville gerne tale med dig. « » Så have de vel igen stridigheder, altid er der et eller andet i vejen med de to mennesker. Det er forbavsende, hvor de altid få noget at kævles om, da de dog have så lidt med hinanden at gøre. Men lad dem kun komme ind. « Forvalteren, en høj, tynd skikkelse med et langt, skægløst ansigt og et sødligt smil, kom først ind, bag ham ragede skovfogedens høje, djærve person frem, han hilste halvt militærisk. » Hvad er der i vejen! « spurgte Hasle rejsende sig op fra sin magelige stilling. » Ere i nu uenige igen? « » Det er skovfogeden, der vil klage, men jeg ville dog gerne være vidne dertil, « svarede forvalteren med et buk. » Jeg véd ikke, om det er efter Herrens befaling, at forvalteren har lavet sig en kjørcvej over den unge plantage? « » Markvejen er så opkørt at vi ikke kan få de tunge sædelæs frem, så har jeg givet ordre til at gøre et lille sving ind i skoven, til vejen bliver bedre længere fremme. Det gælder i disse dage at skynde sig så meget som mulig. « » Men i skyndingen er der kørt syv af de unge graner ned; jeg kan ikke svare til plantningen, når folkene have lov til at skatte og valte, som de selv ville. « » Det kan, sgu, ikke gå an forvalter — på ingen måde — de véd, hvor meget jeg freder de unge træer. « » Hvad vil Herren da at jeg skal gøre? « spurgte forvalteren. » Grøften til højre er ikke så dyb, de må kaste sten ogjord fra gærdet og så køre over Marken. Det er også Pokkers, at den dårlige arm skal træffe ind nu lige i høsten. Er der ellers noget de vil. Anders skovfoged? « » Kun høre, hvorledes Herren har det? « » Tak, ganske godt. Jeg skal forhåbentlig nok give møde den første dag i jagttiden.. » Det var en sand guds lykke, at deres lille dreng ikke kom til skade, « sagde Fru Hasle, der nu atter sad ved sit arbejde. » Det var det frue, « svarede skovfogden, forlegent krammende sin hat. » Jeg har så ofte set Herren ride igennem skoven med den lille knægt, « sagde forvalteren med sit mest indsmigrende smil. » Herren holder nok meget af børn. « Fru Hasle sukkede ved tanken om, hvor meget der endnu manglede i deres lykke, thi ingen små barnestemmer lød gennem de store Stuer på høgholt. » Det hele gik jo meget godt på denne arm nær, « sagde Hasle noget utålmodig. » Ja, nu kan de gå, Anders, der skal ikke blive gjort plantagen mere skade. « Da skovfogeden var gået blev forvalteren tilbage, han havde endnu en del at rådspørge sin unge herre om. Imedens var Edele kommen op fra haven og stod på verandaen lænet op mod døren. » Tror du ikke, Ida, « spurgte Hasle, » at jeg-kan køre med en af vognene ud i rugmarken? « » Det er umulig, Arnold, det må du på ingen måde! Husk du har lovet doktoren, at holde dig fuldstændig i ro de to første dage. « » Skal vi tage derud? « spurgte Edele søsteren. » Vi to! « udbrød Fru Hasle forbavset. » Ja, hvorfor ikke, det er jo lige ude ved skovbrynet, der er henrivende, og klokken er ikke mere end et, så der er lang tid til middag. « » Jeg vil virkelig ikke tage bort fra Arnold. « » For min skyld kan du godt tage med, jeg har jo aviserne, i kan trænge til at røre eder lidt. « » Jeg har virkelig ingen lyst, det er da. mærkelig Edele, at du ikke kan tænke dig det. « » Så tager jeg alene derud. Når jeg er på landet, holder jeg af at færdes ude. En lille køretur på en høstvogn kan også være morsom. « Svogeren så fornøjet på hende og nikkede samstemmende. » Det var ret, tag dig af bedriften medens jeg er lænkehunden, forvalteren tager nu lige derud. De sørger nok for et godt halmsæde bag i vognen. « » Frøknen skal komme til at sidde så magelig som i en Landauer. « » Dog uden fjedre, « lo Hasle. Med en trøje på armen og parasol i hånden fulgte hun forvalteren ned i lade-gården, hvor der herskede stor travlhed med at påbegynde indkørslen efter den korte middagshvile. Forkarlens vogn var allerede kørt med pigerne, nu blev der kastet nogle Knipper halm i den næste til Edele, og snart sad hun nok så magelig og kørte hen over svogerens marker og ned mod den smukke skovkam, som i en halvkreds omgav jordene. Edele var flere år yngre end søsteren og havde, da denne forlovede sig med Hasle, været et fjortenårigt pigebarn. Moderen, der var enke og kun havde de to døtre og en ældre søn, der var byfoged i en provindsby, og hos hvem hun tilbragte sommertiden, forkælede og forgudede den yngste datter. Der var ingen fornøjelse, ingen adspredelse, som hun ikke fik lov at deltage i, på den tid, da andre unge piger endnu gå på kursus, der var intet ønske, som hun jo søgte at opfylde for hende — og følgen deraf blev, at Edele allerede i tyveårs-alderen var ked af alt og fandt livet tomt og indholdsløst. Hun tvivlede på stærke og varme følelser, på venskab, kærlighed — ja, måske havde der engang eksisterer kærlighed, og der fandtes muligt endnu spor af denne følelse enkelte steder langt ude mellem mindre raffinerede kulturmennesker — men i de store byer, hvor man idelige hørte om mænd, der bedroge hustruen. og om hustruer, der, forlod manden, nej, der var denne følelse bleven en usund plante, som kun smittede men ikke forædlede. Så lukkede hun hjertet mistroisk til og legede smilende med de mange, som nærmede sig hende i det håb, at engang kom vel også hendes tid, og at hendes sjæl vel også måtte bøje sig for den store naturmagt. Men én følelse havde hun bevaret frisk og udelt, det var en varm beundring, en sund, klar opfattelse af guds frie, store, herlige natur. Himlens hvælvede kuppel med dens myriader af stjærner — skovens store hal med sin drømmeriske ensomhed — den lille blomst ved træets fod — bregnens takkede fylde, når den, dækkende skovbunden, selv dannede en underskov skøn som den, der hvælvede sig hen over den — alt dette elskede hun, og for hver enkelt lille skønhed i mark og på eng havde hun et åbent øje. Og da hun nu ene vandrede hen ad den bløde skovsti, der slyngede sig mellem bøgenes udstrakte rødder, ind gennem tætte vildtnis og unge graner og ud på åbne græshøjder, da følte hun sig ligesom forvandlet, og hun kendte denne forvandling så godt fra år til år — det var som et dække, der løftede sig og frigjorde hende, et dække af egenkærlighed, ladhed og ligegyldighed, der svandt bort, og lod hende tilbage som et nyt menneske. Hun kendte denne frigørelse som noget, der tilhørte hende, når hun træt af den store byes tummel, hvilede sig ud ved naturens moderlige favn. Ja, hun burde sikkert bestandig leve på landet! Se hvor solen overstrålede bakketoppen med den rødlige lyngbund, og hvor den brune sommerfugl svirrede i solglimmeret. Det var dumt hun havde taget den parasol med, den tyngede kun i hånden — hun trængte jo som sommerfuglen til sol og varme. og hun lagde sig ned mellem lyngtotterne og stirrede op mod træets krone, som rejste sig helt, helt op i det uendelige blå, hvis farve kun afbrødes af nogle enkelte lette, hvide uldskyer, som svævede sporløst hen. Længe lå hun i dybe tanker, og da hun rejste sig var der tårer i hendes øjne — så gemte hun ansigtet i sine hænder og græd. Det var underligt hvor det gjorde godt at græde — rigtig græde — uden nogen som helst grund. Så lo hun, tørrede øjnene og begav sig igen på vej, længere ind i skoven. Edele gik nu på en skovvej, der løb langs et bevokset hegn, hun havde ikke været her før og gik derfor hen til et lille hus, der lå ved ledet ud til en åben mark, for at høre, hvor vejen førte hen. To små drenge, på fem og tre år, legede ved brændestablen foran gavlen af huset. Den yngste stak forlegen fingrene i munden ved synet af den fremmede dame, den ældste tog høflig huen af. Edele satte sig ved siden af dem på en brændeknold. » Bo i to småtrolde ganske ene her ude i den store, store skov? « spurgte hun smilende. » Nej, far og mor bo her også, « svarede den ældste og så frejdigt på hende med et par store, mørkeblå øjne. » Og hvad hedder din fader? « » Far er Anders skovfoged. « » Ja så! « sagde Edele og så med interesse på den smukke dreng. » Så var det måske dig, som var ude at ride med hr. Hasle forleden? « » Hesten gik baglæns ned i grøften og kastede os af. « » Nu tør du da aldrig ride mere med Herren? « » Jo jeg tør, « svarede han med et rask kast med hovedet. » Herren sagde, at den skulle få tamp, og så lod den nok være med de nykker. « » Du er en rask dreng. Hvad hedder du? « » Knud. « » Ere i to ene hjemme? « » Nej, mor er inde. « » Er det eders køer, der henne på engen? « » Ja. « » Så kan jeg vist få lidt mælk, når jeg går ind til din moder. « Inde i stuen sad skovfogedens unge kone og lappede børnetøj. Det melankolske udtryk som hvilede over hendes ansigt fortalte tydeligt, at livet ude i den landlige fred og den ensomme skov også havde sine bekymringer og sorger, og den dybe fure mellem de mørke, buede bryn, vidnede om sjælekampe, der endnu ikke vare udstridte. Da Edele åbnede døren, løftede hun hovedet, men da hun så den fremmede dame, rejste hun sig rolig og uden forlegenhed. » Jeg beder dem undskylde, « sagde Edele noget imponeret af skovfogedkonens ydre, » men jeg er fremmed i denne del af skoven og ville kun spørge dem, hvorhen man kommer, når man går igennem ledet ud til Marken? « » De vil komme ned til landsbyen. Det er en halv times vej. « » Det var udmærket, så kan jeg gå den vej hjem! De skulle da ikke have et glas mælk eller frisk vand, jeg har gået langt omkring i skoven og er tørstig. « » Vil de sidde ned så længe, så skal jeg straks bringe dem et glas mælk. « » Det er en lys og yndig stue de har her, dog tror jeg, at jeg i deres sted hellere sad og arbejdede ude på bænken og så på de raske drenge. « » Der plejer jeg også at sidde, men min mindste lille er svg i dag og ligger der henne i sengen. « » Hvad fejler den? « » Det véd jeg ikke endnu. « » De skulle hente lægen. « » Jeg venter ham også hvert øjeblik. « da Edele var bleven ene, så hun sig omkring, på billederne på væggen, på blomsterne i vinduet, på triangelhylden med de malede roser og spraglede kopper, men alle vegne var der støvfrit og herskede der orden — så gik hun hen til sengen og kiggede ned til barnet. » Den sover nu, « sagde konen, der kom ind. » Den ser så rød ud, synes jeg. « » Det bliver vel også mæslinger, den sygdom grasserer for tiden her på egnen. Så, hvis frøknen ikke har haft den, skulle de måske tage dem i agt. « » Jeg har haft mæslinger endogså meget grundigt, så jeg er ikke angst, « sagde Edele og klappede den lille på hovedet, » men nu de to andre børn? « » De ligge i en anden stue og løbe ude hele dagen. Det var vel heller ingen skade til, om de nu fik den på samme tid. « » Jeg ser der på væggen et portræt, som jeg kender. Det er hr. Hasles søster, ikke sandt? « » Ja, « svarede skovfogedkonen, idet en stærk rødme for op i hendes kinder. » Som børn legede vi en del sammen og som ung kom jeg lidt op til gården. Det var inden hun blev gift, at hun forærede mig det billede. « » Ja så, « sagde Edele og forstod nu det udtryk af dannelse, der var udbredt over kones væsen og ansigt. » Nu tak for mælken, « vedblev hun, efter at have tømt det glas, der var bleven sat for hende, » det gjorde rigtig godt. Og god bedring med den lille. Jeg kan altså gå ligefrem og gennem byen til høgholt? « Det var som gled der en skygge over skovfogedkonens ansigt ved navnet af gården, hun jog den bort ved at stryge sig nervøst over panden og svarede: » Ja. « Edele sagde atter tak og farvel, nikkede til drengene udenfor huset og gik gennem ledet ud på de åbne marker. Hun grundede på, hvor hun for nylig havde set det ansigt, som den unge kones mindede hende om — det var mærkværdigt — hvor og når det var? Denne lighed plagede hendes tanke, som en Melodi, et glemt navn eller en anden sådan ubetydelighed kan plage. Hun blev pludselig revet ud af sine tanker, idet doktoren, kommende fra en markvej, uventet stod for hende. » Er de her, frøken! « sagde han åbenbart iorbavset over at se hende så langt fra gården. » Jeg kommer fra skoven og var lidt inde hos skovfogedens. De skal vel ud og se til det lille svgc barn? » Har frøkenen været inde hos den lille? « sagde han uden at besvare hendes spørgsmål. » Ja. « Men rørte dog vel ikke ved den? « Jeg strøg den kun hen over dens lyse hår. Men jeg har haft mæslinger, så de skal ikke være angst for at få en ny patient. « » Når det ikke er nødvendigt, bør man aldrig røre ved en syg. » Jeg er ikke angst for smitte. < » Det kan til sine tider være meget godt ikke at være for angst, men smitte er en kjends-gjærning, noget, der virkelig eksisterer, noget man bør agte og aldrig letsindig udsætte sig for. « Tak for deres advarsel, hr. Doktor; jeg skal erindre mig den en anden gang. Hr det en gjeuvej til landsbyen, som de kom ad? « » Når de følger stien her, kommer de lige ned til byen. « Edele hilste, doktoren tog hatten af, og et øjeblik efter var han forsvunden bag hegnet i skoven. Imedens Edele havde været borte fra gården, var det gået rask fra hånden med at køre ind. Vejen havde været nem at istandsætte, og skovlogeden havde haft ret i at antage, at forvalteren fornemmelig af chikane og for at ærgre ham, havde benyttet Herrens fraværelse til at køre ind gennem ungskoven. Det var et gammelt nag, forvalteren nærede til skovfogeden. De havde begge tjent under den afdøde herre, og Arnold Hasle havde beholdt dem, da han overtog gården; men bestandig syntes forvalteren at skovfogeden blev foretrukken, og hans nag til denne blev ikke mindre, da den smukke gårdmandsdatter, Anna Knudsen, giftede sig med skovfogeden. Forvalteren stod ved indkørslen da Edele gik forbi. » Hvordan gik det så forvalter, er vejen nu i orden? « » Efter nogen besvær så fik vi den jo i stand. Frøknen er nok gået den lange vej igennem byen. Jeg troede vi skulle have kørt dem tilbage. « » Jeg kom hen til skovfogedhuset og gik så igennem ledet. « » Det er et fint hus Herren lod opføre der, da skovfogeden giftede sig. Så frøknen måske indenfor? « » Jeg talte med den unge, smukke kone. « Forvalterens snu ansigt fortrak sig til et smil. » Hun har både været smuk og stolt, og der er mange, som have syntes godt om hende — men stoltheden faldt vel af hende, da hun tog Anders, thi engang så hun nok højere tilvejs. « Edele, der ikke kunne lide forvalterens snu blik, brød kort af, og skyndte sig op for at klæde sig om til middagen. Da lægen nogle dage efter trådte ind i havestuen på høgholt. var familien samlet der. » Undskyld at jeg ikke rejser mig og hilser på dem, « sagde Edele, der sad på sin gamle plads ved havedøren, » men jeg har en slem hovedpine og kan ikke godt tåle at bevæge mig. « Han så opmærksomt på hende, idet hun løftede øjnene mod ham, der var en større glans over dem, og en stærk rødme på hendes kind. » Det plejer at hjælpe, når hovedet hviler fuldstændig roligt. Frøknen skulle gå i seng. « » For nogen hovedpine! Nej, hr. Doktor, så kender de mig ikke. Hvad fejler så den lille hos skovfogedens? « » Der var ikke noget bestemt at konstatere. « Hasle, der gik frem og tilbage over gulvet, standsede pludselig sin gang. » Hvem er syg derude? « Fru Hasle så op fra sit arbejde forundret over det ivrige tonefald i mandens stemme. » Det var kun den lille, « svarede Edele mat og lukkede øjnene. » Du må virkelig moderere din stemme, Arnold, jeg kan ikke tåle din Bas. « » De må sgu, snart slippe mig løs doktor Knudsen, damerne trættes ved hele dagen at have mig inde. « » Arnold! « udbrød Fru Hasle bebrejdende. » Nå, ja, ja, du måske ikke, men Edele. « Doktoren lo og lovede ham at lægge al sin dygtighed ind på snart at få ham rask. » Hele afæren er gået så heldig som vel mulig, og jeg tænker de i morgen kan gå frit omkring. Jeg vil gerne tale med dem frue. Kun et øjeblik, hvis de tillader. « Der var noget i hans stemme, som fik hende til studsende at se op mod ham, og hurtig, rejsende sig, fulgte hun ham ind i dagligstuen. » Deres søster har en del feber, jeg råder dem til at få hende i seng — hun har for et par dage siden berørt en skarlagenspatient — vel behøver hun ikke derfor at få sygdommen, men har hun den, bør hun være i seng i dag. « Fru Hasle blev meget forskrækket og ikke lidt vred på Edele for hendes uforsigtighed. Selv havde hun ganske vist haft skarlagensfeber, men hvis nu ikke hendes mand havde haft den! det var i det hele en gæst, som man ikke kunne være glad over. Hun ville straks ind for at sige det til søsteren. Men doktoren holdt hende tilbage. » De må på ingen måde sige hende min angst, den er mulig forhastet, og det er tidsnok-at hun får det at vide, når sygdommen er der. » » Men jeg får hende aldrig i seng — hun gør kun, hvad hun selv vil. « » Så skal jeg forsøge derpå. « Edele så forbavset op da doktoren stod for hende. » Inden jeg går tillader de måske,' at jeg undersøger deres puls, frøken. De ser mig noget febril ud. Hovedpine og stærk feber er symptomer, der må respekteres. At hvile foran en åben havedør, hvor smuk sommeren end synes, er dog ikke det bedste middel til at forhindre en alvorlig sygdom. Frøknen, skal i seng, Fru Hasle. « Edele spilede øjnene op og så forbavset på ham,, hun var så lidt vant til at lade sig noget byde. Men i dag tog han uden videre årerne, og som hun forleden havde færget ham, førte han nu hende der hen, hvor han ville. » Det er vel ikke mere end billigt at jeg i dag er den, der betror mig til deres ledelse, da de var så modig forleden dag, at vove deres liv i den lille båd under min kommando. « hun smilede op mod ham med halvtillukkede øjne. » Har du været i båden, Edele? « spurgte Hasle. » Javel, lille svoger. « » Og de også, doktor Knudsen! Den er sågu så rådden, at det er et vidunder den har kunnet bære eder begge. « » Jeg har dog bedet dig lidt nok om, at lade den trække på land, « sagde Fru Hasle som hjalp Edele. » Hvis de nu begge vare druknede? « » Det er da ikke godt for mig at vide, at Edele er som en skolepige, der kommer ud på landet og straks skal undersøge alt, « lo Hasle. » Men de kan vel svømme doktor, så faren var ikke stor. « » Så godt, at jeg nok kunne have reddet frøknen op af kanalen. Jeg kommer tidlig i morgen og vil da forhøre mig om deres befindende, hvis de tillader. « Hasle fulgte lægen ned i haven, hvor han havde en længere samtale med ham. Og da Fru Hasle lukkede vinduet i Edeles værelse, så hun sin mand gå urolig og med nedadvendt blik frem og tilbage i havegangen nedenfor huset. Medens hun hjalp Edele, så hun imellem efter ham, nu tændte han en cigar og gjorde nogle drag, nu kastede han den atter bort — det var mærkelig, hvor bekymret han syntes at være over Edeles sygdom. Men Hasle tænkte ikke på Edele, hans tanker fore ængstelig længere bort. De hastede uroligt fra gården, fra hjemmet her — han så på den indbundne arm, sukkede og trak vejret tungt. Edele havde stærk feber. Tankerne ville ikke lystre hende, hun kunne ikke beherske og styre dem, de flakkede om på vildsomme, ubekendte veje, og når hun lukkede øjnene, syntes hun bestandig at være ude i den store, ensomme skov, træerne susede svagt over hendes hoved, foden stødte mod trærødderne — hun vaklede og faldt, faldt i det uendelige, i det store tomme rum — og atter gik hun uden dog at kunne finde nogen udgang af skoven — til hun endelig hørte en stemme sige: » der igennem ledet, så når de landsbyen. « og hun grundede og grundede, hvem ligner hun dog? Og atter gik hun og atter snublede hun, til hun træt og mødig standsedes af stemmen: » den sover nu. « Og hun klappede det lille lyslokkede hoved og det var, som for der glødende hede fra...31 barnet op i hendes hånd og arm, til den nåde op i hendes værkende hoved. Fru Hasle sad. noget beroliget ved at manden havde haft sygdommen, som et offerlam ved søsterens seng, da doktoren næste morgen kom. Han satte sig på den stol, som Fru Hasle forlod og tog Edeles hånd for at undersøge pulsen. » Ere smerterne i hovedet meget stærke, og hvad siger frøknens Hals? « Edele åbnede øjnene og så vist på hans alvorlige ansigt. Den samme rolige, faste pande, de samme buede bryn med den eftertænksomme fure ved den lige, fintformede næse, det samme bestemte udtryk om munden. » Det er mærkelig så de ligner den unge skovfogedkone! « sagde hun istedet for at besvare hans spørgsmål.. » Hun er min søster, så det er ikke underlig at vi ligne hinanden. « Men nu så han de mørke øjne flakke hvileløst omkring, tankerne vare på andre. Rejser, selv om hun havde forstået meningen af hans ord, var det dog åbenbart noget andet, som nu optog hende. Hans øjne så opmærksomt på hende for at opdage spor af den sygdom, som han ventede ville bryde frem; men huden var endnu skær og hvid, og kindens rødme var kun en følge af den høje feber. Medens hans hånd endnu omsluttede hendes, så han hvor smukt og ungdommeligt det hoved var, som hvilede på puden foran ham. Han så det mørke, fyldige hår, der faldt ned over panden mod de mørkttegnede bryn, så den fine profil og den lille, smilende mund med de hvide tænder, så kindens bløde runding ned mod den faste Hals. » Tror de det er mere og andet end en ganske almindelig forkjølelselsesfeberr «. spurgte Fru Hasle. Han slap hendes hånd og drog et suk, idet han rejste sig. » Undskyld frue! De spurgte? « Hun måtte gentage sit spørgsmål. » Om nogle dage må det vise sig, hvad det er. Jeg kommer igen i morgen og håber da at medicinen må have stillet feberen noget af. De har vel et eller andet menneske, der kan overtage plejen af deres søster? « » Min flinke lille jomfru har haft skarlagensfeber, og hende kan jeg ganske stole på. Ellers véd jeg heller ikke hvorledes det skulle gå, thi selv at overtage plejen kan jeg umulig, min mand ville aldrig finde sig deri, og jeg har jo så mange andre pligter. « » Jeg ville foreslå dem at skrive efter en sygeplejerske, men nu kan vi jo se tiden an. « » Doktor! « Han nærmede sig hurtig sengen. » Hvad fejler jeg? « Edeles stemme var klar og tvdelig. » Jeg kan ikke bestemt sige det. « » Men hvad antager de? Jeg ønsker at vide det. « Han så rådvild til Fru Hasle, men hun stod og så ud af vinduet. » Det kan muligcn blive til skarlagensfeber. « Hun lå stille og famlede ved lagnet. » Har det lille barn da den sygdom? « » Ja. « » Den stakkels lille, hvordan har den det? « » Ganske godt og ikke i nogen høj grad, jeg håber derfor, at hvis de får den, det da må blive mildt. « » Jeg hørte de talte om en sygeplejerske, sig til min søster, at jeg ønsker der straks skrives efter én. Jeg kan ikke selv lide at pleje syge, hun skal heller ikke plages dermed. « Fra Edele gik doktor Knudsen ud til Hasle, der med længsel ventede på ham. Og da Hasle havde fået sin arm undersøgt og forbindingen lagt til rette, greb han sin hat og med et lettende suk, over endelig igen at kunne gå frit omkring, begav han sig ned i gården. Efter et flygtigt blik ind i stalden og laden, kom han ud i stakkehaven, hvor arbejdet netop hvilede, det var lige i middagstiden. Den raske hånd undersøgte sædens beskaffenhed, men også denne undersøgelse var kun kort og hurtig; det var åbenbart ikke det han havde længtes efter at opnå, ved atter at komme ud. Forvalteren, der stod ved længen og betragtede ham. lagde han ikke mærke til, men skuppende hatten dybere ned over øjnene, for at skærme dem mod middagssolens stråler, begav han sig ned over vejen til rugmarken, der lå langs skovkanten. Forvalteren skyggede for øjnene og blinkede efter ham med de lyse øjenvipper. Munden fortrak sig til et hånligt smil: — det er en svær flast han har med at komme ned i Marken i dag. Men turen går vel også længere — ej lad se — ind i skoven! Ja, det er også svært hedt — man må svale sig lidt, efter at have siddet i stue så længe. Han tog uret op af lommen, undersøgte omhyggelig timen og minuttet og gik så op til sit Kammer for at få middagsmaden. Imedens gik Hasle hurtig hen ad den skovsti, som førte til skovfogedhuset. Her tinder træernes skygge skuppede han den bløde filthat tilbage på det tætklippede hår og fremviste den brede pande. De små, klare, gråbrune øjne så med et langsynet, skarpt blik ind mellem træernes stammer, næsen var fint buet med letbevægelige næsevipper, et soigneret og tætkrøllet fuldskæg dækkede de buede noget fyldig

1893_WintherH_HerregaardogPraestegaard

Hedevig

Hedevig

Winther

Herregård Og Præstegård

female

female

dk

Winther

Herregaard og Praestegaard

Winther

Herregaard og Præstegaard

Fortælling

n

roman

Mansa

KB

nan

nan

O

Magelig henstrakt på brinken, med hovedet hvilende på de kraftige arme, lå han så rolig, som om verden, med al dens kamp, larm og uro, aldrig forstyrrende havde berørt ham eller formåede at bringe ufred ind i hans liv. Høje, knudrede bøge strakte deres grene hen over hans hoved, ud over brinken og truede med at dække helt for udsigten — mark, skov og frugtbare strækninger med landsbykirker strøede mellem blånende t ræer. Han blinkede ad solen, der forsøgte at trænge gennem det tætte løv og gnitrede over hans krusede hår. Den blev nærgående, nu spillede den hen over næsen, nu over brynene — han nøs som et barn. « gud velsigne dem, » lød en stemme bag ham. Han rejste sig på albuen og så’ om. « god dag, skolemester. » « hvad ligger hr. Kandidaten og spekulerer på? » « at handlingen ikke altid retter sig efter villien, men er afhængig af omstændighederne. » « de ligger og filosoferer — he — he — men hvad kommer så der ud af? » « at noget ganske andet kan komme frem end det tilsigtede. Jeg,havde nu udregnet, at her på brinken ville jeg ligge uforstyrret i timevis — og se — så fører skæbnen netop dem her forbi — hvorledes har de forresten fået deres gamle ben til at ledsage dem her op? » « å, ganske uduelige er de endnu ikke, » svarede skolelæreren og rokkede tilfreds på sine korte, hjulede ben, « så unge og lange som hr. Kandidatens er de vel ikke, men herop kunne de dog bære mig. Jeg så’ da jeg gik der nede på Marken, en skikkelse ligge på brinken, og så vidste jeg nok, hvem jeg havde for mig.- jeg gik netop og tænkte på, at i dag var det to måneder siden de kom herud, og skønt to måneder ikke er nogen overdreven lang tid, så syntes jeg dog allerede, at de hører os alle til her ude. » « to måneder er ikke så korte endda, » sagde Ejnar kvit, eller kandidaten, som skolelærer Olesen kaldte ham, og rejste sig med et behændigt Spring, « hvor meget kan ikke opleves i den tid. Man kan rejse jorden rundt i firsindstyve dage, véd de nok, endsige lære en skolelærer, en præst og en herremand at kende. Jeg kender nu min herremand så godt, at jeg véd det er på tide at gå hjem for at være på pletten til middagen. » « ja, hillemænd, i dag er jo de unge frøkner komne fra København, nu bliver der mere liv på gården. Flinke damer er det, om end noget lig kammerherren — ikke så meget af udseende, forstår de nok, men sådan noget fornemme på det. Smuk af ydre det er den ældste — det har hun fra salig kammerherreinden. Det var en farlig smuk dame at sé på. » « går de med gennem parken, skolemester? » « å, ja, det kan jeg jo nok — det er ikke så lang en omvej endda, men så putter jeg piben i lommen. Vent lidt lad mig få den slået ud. Kammerherren kan ikke lide piber i parken. » « ja så! Det er på den måde han er bleven særling, at alle retter sig efter hans luner- » « tys, hr. Kandidat, parken er hans egen, og hver mand har ret til at give love på sin egen grund. Hvis jeg måtte råde, så tændte de ikke den cigar de har der i hånden. » « råde mig må de så evig gerne, men cigaren bliver nu tændt alligevel. » Skolelæreren rystede misbilligende på hovedet, Einar lo og tændte med stor ro og langsomhed. « nå, hvorledes har vor ven præsten det? » sagde Einar, idet de efter at være gåde gennem lågen, der forenede udsigtsbakken med parken, vandrede hen ad de bugtende gange, der snoede sig ind under træerne. « han havde et l’hombre parti i går aftes — men ellers tror jeg nok, han er i en slem kasus i disse dage. » « han kan måske ikke finde ord "til sin tale på søndag? » « å, jo, » lo Olesen, « han vender kun bøtten når det kniber, så får vi en af de gamle igen. Nej, det er dette med Ole Petersen, der hængte sig. Familien vil have ham kristelig begravet med tale og klokkeringning — præsten vil nødig nægte ham det, men nu er det så uheldig, at han var noget streng mod en pige for et årstid siden, der også tog livet af sig -- og så er han på en måde, ser de, kommen i klemme — i en kasus. » « ja, jeg forstår. » « hvad mener nu de om den sag? » « at ingen berøver sig selv livet, uden at åndelig eller legemlig sygdom er årsagen deri. » « ja, det er nu så meget godt, men det slår ikke altid til. Der var nu, til eksempel, pigen — hun tog livet af sig, fordi hun var kommen galt afsted. Der vidste man da altså grunden. ». « tror de da ikke, min gode skolemester, at hun har været både åndelig og legemlig syg! Véd de, om hun ikke desuden har haft anlæg til selvmord, tryk på hjærnen, eller anden skrøbelighed? » « men hvor skal præsten vide det? » « netop, fordi han ikke véd det, bør han hellere være for mild end for streng. » « skriften forbyder os dog, at berøve os selv livet, altså formenes det, at vi også i dette punkt har vor fri villie. Var det en sygdom, kunne der ikke være straf derfor —. Men nu må hr. Kandidaten have mig undskyldt, thi ser jeg ret, er der en fruentimmer-dragt, der længere henne i gangen. Så vi! jeg stikke af, da jeg ikke "er påklædt til dameselskab —. » « farvel, Olesen, hils deres kone. » « tak, det vil glæde hende om de snart ser ind. » Skolelæreren drejede af til siden, og Einar fortsatte ene sin gang, henimod det sted hvor den lyse damedragt viste sig. Eva Winge, kammerherre Winges ældste datter, var en høj brunette med mørkegrå øjne og bestemt tegnede bryn. Hun var faderens yndling, måske fordi hun lignede hans afdøde hustru. Når hendes noget smalle men fint formede læber smilte, gik der et glimmerlys hen over hendes ansigt og lyse stråler funklede i de mørke øjne. Det var med et sådant smil, der så ganske lignede moderens, at hun havde søgt faderens tilladelse, til sammen med søsteren at tilbringe vinteren i København hos en tante, for at tage kursus i sprog og historie. Han syntes, det havde været nok så passende til husets værdighed, om døtrene havde modtaget de fornødne og ønskede kundskaber af en dame i deres hjem — men Eva havde fået sin villie. Da Ejnar gik hende forbi, løftede hun et øjeblik sit nedadbøjede hoved og besvarede høflig men koldt hans dybe hilsen. Smuk, vidunderlig smuk, men fornem og stiv som faderen, tænkte han og slog med sin lette spanskrørsstok til en ung kastanie, der bøjede sine grene mod gangen. Han så’ med et skuldertræk de unge, friske blade strø sig hen over gruset. « hr. Hvit, hr. Hvit, » lød en klar barnestemme, og en lille dreng stormede mod ham. « du her, Ove, jeg troede du sad og læste lektier. » Jeg har læst dem, » svarede Ove og klyngede sig til Einars hånd, idet han hoppede glad ved hans side. « véd de, de er komne, både Eva og Nancy, og tante Julie, jeg løb her ned for at finde Eva — har de set hende? » « en høj dame med mørke øjne? » Drengen nikkede. « løb så hurtig du kan, der — der lige ud — • så indhenter du hende om et øjeblik. » Einar løftede drengen op, kyssede ham på panden og svingede ham om med ansigtet mod den kant, hvor han havde mødt frøken Winge. Ove løb — snublede og løb — « Eva — Eva! » Eva vendte sig, så’ drengen, løb ham i møde og modtog ham med en varm omfavnelse. « min egen Ove, min søde dreng. Hvor stor du dog er bleven. » hun bøjede sig ned, strøg håret fra hans pande og kyssede ham ømt. « hvor var du henne da vi kom? » « jeg læste lektier, men var omtrent færdig — da jeg så kom ned, var du gået her ud. Hr. Hvit sagde du var her, og så løb jeg alt hvad jeg kunne. » « hr. Hvit. Hvem er det? » « hr. Hvit! » sagde Ove forbavset Over søsterens uvidenhed. « min lærer, kandidaten. » « nå, det var måske den herre, der gik mig forbi før. Er han rar og flink mod min lille Ove? » « å, Eva, han er så rar — han kan alting — bygge store korthuse, lave piske, skære heste og i går lavede han mig en fløjte af en pilekjæp. » « så er han jo meget dygtig, » lo Eva. « han har så mange sommerfugle — mange, mange. Vi går sammen ud og fanger dem. Jeg har fortalt ham, at du også holder så meget af sommerfugle, og når du kom hjem skulle du ud med i skoven og fange nogle. » « måske, » sagde Eva, tog ham ved hånden og førte den snakkende, fornøjede dreng med sig. Da Einar, iført kjole og sort halstørklæde, trådte ind i havesalen, var hele familien samlet. Kammerherren rejste sig stift og presenterede - - « hr. Kandidat hvit — admiralinde Winge — mine døtre. » Einar bukkede. Ove løb hen mod ham, trak ham ved hånden til havedøren, hvor Eva stod og så’ ud. « Eva, det er hr. Hvit, min lærer. » Hun hilste med et smil. « de har allerede vundet en stor plads i Oves hjerte, hr. Kandidat hvit, og han er meget optaget af deres sommerfugle. » « jeg véd ikke rigtig om sommerfuglene eller deres ejer har den største plads. Men i hvert tilfælde har naturvidenskaben allerede en ivrig dyrker i min elev. » « en nobel og smuk passion, som jeg håber må vedblive. » « et ganske distingveret ydre, » sagde admiralinden til svogeren. « jeg hører han er Ivars ven — altså vel presentabel i selskabet. — men Ivar, hvor færdes han? Man ser ham så sjældent — vi troede at træffe ham her! » « til os kom han højst hver fjortende dag. I selskaber traf vi ham kun meget lidt, og på baller aldrig, » bemærkede den yngste datter Nancy. » « jeg venter min søn hjem en af de første dage, » henvendte kammerherren sig til svigerinden. « jeg antager, » sagde han bukkende for datteren, « at din hr. Broder læser så flittig, at selv hans søstres nærværelse, ikke har formået at drage ham fra bogen. Men tjeneren melder,' der er serveret — må jeg, nådige Fru svigerinde, byde dem min arm? » Den lange, tørre skikkelse førte sirligt den elegante admiralinde ind i spisestuen. Einar lod frøknerne vandre ene, et smil spillede om hans læber, da han rakte Ove sin hånd og gik bag efter de høje, slanke skikkelser. Han var så fuldt ud verdensmand, at han vidste, på rette sted, at vælge sin plads og gjorde det således, at det lille selskab følte, det hverken var af kejtethed eller ydmyghed. « det glæder mig at høre, at de har haft en behagelig rejse her ud, » sagde kammerherren efter at have slubret sin suppe og omhyggelig aftørret det grå afstubbede overskæg. « jeg håber, at kusken var ved stationen da toget kom. Han havde fået strenge ordre. » « det var en henrivende tur, der var intet der sinkede os. Jeg ser, de har deres ærværdige Ole endnu på bukken. » « mine folk skifte sjælden, min nådige. » « han kunne jo være død. » « ganske vist. » « faders folk dø aldrig, » sagde Ove. De lo alle, og Einar bemærkede: at det var tegn på hvor sund egnen måtte være. Nancy løftede sine øjne og så’ på den dristige huslærer, der turde komme med en bemærkning uden først at være adspurgt. « ganske rigtig, hr. Kandidat, egnen er meget sund, » svarede kammerherren. « min tip oldefader døde i sit halvfemsindstyvende år, det er, mærkelig nok, den første af mine forfædre hvis alder er bleven bevaret i historien, og han levede hele sit liv her på gården. Min bedstefader levede til sit fire og halvfemsindstyvende, og min fader blev seks og firs. » Kammerherren var nu kommen ind på sit yndlings-thema, og samtalen blev næsten udelukkende ført af ham og admiralinden. Einar havde god lejlighed til nærmere at betragte de tre damer. Admiralinden havde som ganske ung været meget smuk, det bar hendes ydre endnu tydelige spor af. Det mørke hår havde vel nogle grå stænk, men de mørkebrune øjne lynede og lyste, og smilet fremviste smilehuller og blændende hvide tænder. Hun var sig bevidst og sparede hverken på øjnenes punker, eller det strålende smil. Einar følte sit blik draget mod hende — hvilken anstrengelse det måtte være uafbrudt at bevare dette smil om læben — disse glimt i øjet — snart ramte de her, snart der, og nu lige ind i Einars egne mørke øjne. Ved siden af tanten og søsteren syntes den yngste datter snarere grim end køn. Hun havde faderens lyse øjne og fremstående underlæbe, men dertil en høj og smuk figur og en blændende blond fletning slynget om hovedet. Det lille kast med nakken, der ganske mindede om kammerherren, når han talte om sine aner, fremkaldte atter et smil om Einars læber. Dette tabte sig dog ganske, når hans blik hvilede på Eva. Der var en så harmonisk ro udbredt over hende, en sådan adel i hendes ansigts udtryk, at al satirisk lyst forsvandt og gav plads for ublandet beundring. En gang mødte hans blik hendes — en lille næsten umærkelig sammendragning af de mørke bryn, viste ham, at hun ikke yndede at læse for tydelig, hvad en fremmed tænkte om hende. « en aldeles charmant udsigt, » sagde admiralinden, der nød sin kaffe henstrakt i en havestol på verandaen. « hvis havet glimtede mellem træerne i baggrunden, hr. Hvit, ville den være superbe. » « hvad mener, deres nåde, om « jomfruen » hævede sin snedækte top mod skyerne? » Hun sendte ham et glimt- fra de strålende øjne. « de mener, det ene var ikke mere umulig end det andet? » « jeg mente kun, at et bjærg ville forskønne udsigten. » « jeg tror, min svoger ville blive forbavset over, at noget kunne forskønnes her. Nancy, hvad mener du, ma chère, om hr. Kandidaten fremtryllede et bjærg i baggrunden af landskabet? » « jeg foretrækker landsbykirken og markerne. » « tænk på det interessante ved at bestige det, og overraskes af det, der lå gemt bag det. » « hver med sit æsel og æseldrivere, » lo admiralinden. « i sandhed, Eva, jeg får ubetvingelig lyst — nu kun bjærget! » « der findes i hegnet, kun en mils vej herfra, et med vildtnis bevokset og næsten ubestigeligt bjærg, liar du lyst, tante, kan vi ride dertil i morgen, og forsøge vor lykke. Udsigten skal være aldeles glimrende. Mary er den eneste, jeg véd, der har været der — vi kan jo sende bud til hende, og bede hende give møde på sin lille hest. » « en aldeles fortrinlig plan, » udbrød admiralinden. « de må give Ove fri i morgen, hr. Hvit, en herre må vi have med. » « Ove og jeg have vist sluttet vore studier, før damerne er rejsefærdige. » « jeg skal skrive til Mary, » sagde Nancy. « hvis frøknen tillader, kan jeg besørge det? » Nancy gik for at skrive, og lidt efter bukkede Einar for damerne og forsvandt. « Mary! Hvem er denne Mary? » spurgte admiralinden. « Mary storm — pastor storms datter. Kan du ikke huske hende, tante? » « å en lille ubetydelig en! » « ja, den gang, men nu en smuk, tiltalende dame./ « ah, smuk! Den unge herre var også særlig ivrig efter at overbringe eders bud. » Eva smilte og rejste sig. Gik langsomt ind i havesalen og hen til flygelet — lod hænderne prøvende løbe hen over tasterne — søgte mellem noderne og satte sig med et nik til faderen, der halvtblundende sad i en lænestol. Atter løb de fine, smalle fingre hen over tangenterne, og snart fordybede hun sig i en sonate af Beethoven. Gennem en lille sidedør, i den store, anselige hovedbygning, gik Einar ned i frugt- og køkkenhaven. Gangen løb langs snorrette jordbærbede, lunt gemte mellem stikkelsbær og ribsbuske. For enden af hindbær- og humlehaven tittede en grønmalet låge frem, der førte ud til alléen. Einar gik et stykke igennem den og sprang rask over en stænte ved en lille sø, bevokset med åkander og siv, og omgivet af el og unge bøge. Han havde nu landsbyen, med den hvinede, teglhængte kirke, liggende for sig. Han standsede og med korslagte arme stod han drømmende og stirrede ud over landskabet. Horisonten begyndte svagt at iføre sig det gyldne røde klædemon, der bebuder den sig nærmende aften. En lærke jublede glad og fro sin aftensang; hans blik fulgte den til den syntes at forsvinde i de lette, jagende skyer, der fore hen over det dybe blå over hans hoved. En dreng jodlede højt og klart fra stien, der slyngede sig ned mod landsbyen, langs det frodigt be-voxte hegn. En ko brølede lydt hen over markerne. Fred, dyb, stille fred i naturen, kun hos skabningerne kamp og strid, tænkte Einar. Selv ikke her, i dette Overmål af ro og skønhed, kan mennesket give sig hen i erkendelsen af sit ophøjede formål, men synker ned i stillestående dvaskhed og hovmodig indbilskhed. Dog den fremadskridende tid lader sig ikke tvinge tilbage af nogen magt. En gang må disse gamle aristokrater, som nu slumre sødelig ind på deres herresæder, vågne op og se, at der gives noget andet og bedre end alenlange stamtavler. Jeg havde sikkert troet, det alt var sket, men jeg føler, at den gamle svamp vokser frodig, gemt mellem de årgamle vedbend op ad de forvitrede mure. Kamp må der til, thi svampen smitter og udbreder sig — det læses i de unges tilbagevisende blik, og den hovmodige rynke ved de buede bryn. Vel, lille Ove, din tanke er, endnu som vokset i min hånd — jeg må se at redde dig fra kammerjunker nykkerne, og måske gennem dig, virke på din vakre søster. Skade om hun skulle gå tilgrunde i adelstolthed. han løftede på hatten, strøg sig med hånden gennem det tætte, krusede hår og begav sig langsomt ad vejen til præstegården. Pastor storm gik med hænderne på ryggen frem og tilbage i den rummelige dagligstue. En lille, vever mand i grå frakke og med snurrige, ivrige vendinger. Det grå hår hang i totter ned bag ørerne, og han missede nærsynet ud i gården, hver gang hans ilsomme skridt, førte ham hen til vinduerne. « man burde vist ikke lade sig røre af enkens sorg. Hm — hm — burde vist ikke, » sagde han til sig selv, uden at lade sig forstyrre af sin kones nærværelse. « fatal sag, hm — hm. Hvad siger du, kone? Jeg syntes du sagde noget! » « intet, » svarede den lille, blege dame, der sad i sofaen stoppende et par strømper, « jeg sagde ikke noget. » « ikke det! Nå, jeg syntes det. » Atter vandrede han op og ned ad gulvet, svingende sine grå frakkeskøder i vendingen. « kunne man endda få et råd — hm — kone, ingen mening, provsten — » han gned sig i hænderne og lo, « provsten, jo, jo, nej tak, det skal jeg dog ikke bebyrde ham med. Vigtig mand, vigtig nok i forvejen. » Han standsede ved vinduet og missede ud. « hvem kommer der, kone? Der er en, der kommer op ad gården. » Fru storm rejste sig og så’ ud. « det er kandidat hvit. » « hm — det glæder mig. Flink fyr. Kan godt lide ham. », han svingede ud ad døren og modtog Einar. « glæder mig at se dem, hr. Kandidat, glæder mig at se dem, » han gned sig i hænderne og lo. « he — he — he — glæder mig virkelig at se dem. » « jeg er budbringer til deres datter. » « jeg tror hun er i haven, » sagde Fru storm. « det haster vel ikke med budskabet? De bliver her vel i aften? » Einar tog mod indbydelsen, han havde ikke lyst, oftere denne dag, at komme i det fine dameselskab. Præsten havde meget at drøfte om Ole Petersen, der så ubelejligt havde taget livet af sig. Om den i hans menighed voksende tilbøjelighed, til at løsrive sig fra kirken — hans kirke — og søge andre steder hen, for at høre guds ord. Om frimenigheden i nabosognet, der havde påbegyndt opførelsen af et kapel, og om den nye tids frivOle meninger og den skadelige nye literatur. Han vandrede heftig gestikulerende frem og tilbage. Einar sad i gyngestolen og henkastede imellem en bemærkning. Præstekonen sad stille og rømmede sig kun, når manden blev for ivrig. « ja, vent de bare, til de selv bliver præst, » svarede pastor storm på en af Einars yttringer, « vent de kun. » « jeg har ikke i sinde at blive præst — men var jeg det, tror jeg, det ville være mig en glæde, at se så meget liv i min menighed, at de rejste mile, for at få deres indre trang tilfredsstillet. Heller det, end se dem sove ind over det daglige slid. » « at tage sin eksamen og det med laudabilis og dog ikke søge kald, ja, se, det hører nu også den nye tid til. Men tro de mig, min gode hr. Hvit, tro de mig, var de først præst, ville de nok ønske at være den, der selv stillede deres menigheds indre trang. » « jeg håber heller ikke, at hele menigheden ville drage ud i skarevis. Men var der nogle enkelte, ville det være mig en glæde, om de hos andre kunne finde det, jeg ikke var i stand til at bibringe dem. Forresten hører det ikke alene den nye tid til, at tage en eksamen, som man ikke kan beslutte sig til at drage udbytte af. » « udbytte! Det var da et aparte udtryk de bruger, hr. Hvit. Hvad mener de med udbytte? » « hvad jeg mener! En hyggelig præstegård — en sød lille kone og mulige børn, der kunne ride ranke på mit knæ. » « he — he! Kone! Hvad mener du? » og præsten standsede sin gang for at misse hen mod hende. « ikke noget. » « ikke noget! Nej, der er såmænd heller ikke noget at svare derpå. » « jeg synes dog, » svarede Fru storm blidt, « at hr. Hvit har ret, når han hverken tror sig kaldet eller føler sig i besiddelse af evne til at være præst, at det da kun ville være for den mulige fordels skyld, hvis han ønskede at blive det. » « ja så, det synes du! Ja så! » sagde præsten irriteret. « ja, tænkte jeg ikke nok, du sad inde med en mening alligevel — nu skal i have tak, nu har jeg fået nok for den gang. » Han svingede med frakkeskøderne og for ud ad døren og op på sit værelse. « sådan går det altid, » sagde Fru storm med et suk, « så snart jeg siger min mening, bliver han vred, derfor plejer jeg i reglen ingenting at sige. Men bryd dem ikke derom, hr. Hvit, gå de nu ned i haven til Mary, og når theen er færdig skal jeg kalde. » Einar bukkede for den blege præstekone, for hvem han nærede dyb respekt, skønt han næsten aldrig hørte hende tale, gik ind i havestuen og ud i den gamle, hyggelige have. Han kendte allerede præstedatterens yndlingspladser, hvor hun helst i. uforstyrret ro nød de bøger, han imellem bragte hende. Han drejede rask til højre ned ad den lange nøddeallé. Der var, tiltrods for den lyse aften, ganske dunkelt, men snart kom han atter ud mellem unge træer og buske, og der — under en hængende Jasmin, sad den unge pige, som han søgte. Den samme fred, der havde hvilet over landskabet, som han før havde betragtet, sænkede sig nu over hende, og den stærkt farvede aftenhimmel kastede et rødligt skær hen over hendes lyse, gulbrune hår, der blødt og tæt faldt ned over panden. » Hun læste ivrig, og med bogen højt løftet, for ret at fange lyset på bladene, og hørte først hans skridt da han næsten stod for hende. Hun så’ op med et par klare, lysebrune øjne, der mindede om hindens, når den nysgjærrig vender sig og stirrer efter den forbigående. Et glad smil spillede om hendes læber, da hun så’, hvem der afbrød hende. « det havde jeg virkelig ikke troet, hr. Hvit, at de i aften kunne løsrive dem fra herregården. » hun flyttede sig på bænken, og Einar satte sig ved hendes side. « og hvorfor ikke? » « Eva og Nancy er jo komne hjem — ikke at tale om admiralinden, der har ord for at kunne fængsle enhver, som kommer indenfor hendes øjnes magt. Vogt dem, hr. Hvit. » « det lod dog ikke til at ængste dem meget, ellers havde de vel ikke været så optaget af deres bog. » « hvorfor skulle det ængste mig? » spurgte Mary. « nej! Hvorfor, » lo Einar. « jeg forstår ikke hvad de ler af, hr. Hvit. Men hvad synes de om Eva og Nancy? Er Eva ikke henrivende? De véd ikke hvor jeg holder af hende — hun er i mine tanker idealet af en kvinde. » Et stolt ideal! » « ja, hun er måske stolt, men på den rette måde. » « og lidt hovmodig? » « ikke det mindste, men de kender hende ikke. Vent til de lærer hende at kende. » « jeg har et brev til dem — men ikke fra idealet, det er fra nummer to. Har de noget imod, at jeg kalder den yngste frøken nummer to? » « jeg synes ikke det er noget smukt navn. » « her er brevet — se kun, hvor våbnet lyser i seglet, for at vi ikke skal forglemme den højadelige byrd. » « de er slet ikke elskværdig i aften, men ret i deres ubehagelige stemning. » Er jeg det, da er de i hvert fald ikke årsag deri. Der kom netop fred og hvile over mig ved at se dem sidde her ene, læsende så fordybet, så uforstyrret. men de kan rolig læse deres brev, jeg véd omtrent, hvad det indeholder. » Mary brød seglet og læste. « hun er alligevel sød, Nancy mener jeg. » « følger de så med for at vise vej til bjærget? Admiralinden fik en så ubetvingelig lyst til bjærg-vandringer, at al kraft må opbydes for at få hendes nåde løftet til Toppen. » « ja, jeg skal sikkert komme; det kan de sige. » « jeg så’ hellere, de skrev. » « de er ikke vante til ceremonier fra min side. » Men jeg ønsker det, » sagde Einar bestemt, « havde jeg bragt dem mundtlig besked, skulle jeg med glæde have bragt en lignende tilbage. » « så skal jeg skrive for at fornøje dem, » lo Mary. « de bliver her vel i aften? — tager de bogen? Tak, så kan vi gå op. Den bog synes jeg forresten slet ikke om! » « hvad har de imod den? » Der er set med mere eller mindre kynisk blik på alle personerne, der er ikke én sympathetisk skikkelse. Så slette kan umulig mændene være, og kvinderne er næppe så tåbelige, pjankede og uden indhold. Hører den virkelig til de bedre bøger for tiden?-' forfatteren er da bekendt nok. » « ganske vist, men der er langt bedre ting af ham. Det er sørgeligt at se en forfatter blive hildet i vrange anskuelser som oftest udarter han da ganske, og kan vanskelig tage sig selv fangen igen. Skriver han af ovei bevisning, så beklager jeg ham. » Der gives mange grader af overbevisning, og de fleste er af højst ufuldkommen Art, og for en stor del bestukne af tilbøjelighed. Han synes måske det er pikant. -skriver han af den grund, da beklager jeg ham endnu mere. Men man synes at føle, at han virkelig tror på sine skildringer. Jeg tror på menneskene, tiltrods for al den tvivl, der rejses mod gode egenskaber og gode bevæggrunde ^hos dem. » « og jeg vil sidst af alle være den, der forsøger at rokke en så lykkelig tro. Men det er også tegn på, at de aldrig er bleven skuffet. » De vare nåde op til huset i det samme præstekonen viste sig i havedøren for at sige, at bordet var dækket, og præsten atter var kommen ned mere rolig i sindet. « Havde vi nu skolelæreren, » sagde han og gned hænderne ivrig mod hinanden, -så kunne vi få os en lille l’hombre. » Midt om sommeren, fader? » « det gik meget godt — gik meget godt i aftes. Man ruller ned. » Præstekonen rømmede sig. « sagde du noget, kone? » « nej, jeg sagde ikke noget. » Nå, ikke det -— ikke det jeg syntes det dog. » « jeg skal også tidlig hjem, » afbrød Einar præsten, « jeg har en del breve at besvare, som skal med posten i morgen. » « breve, ja dem har man altid nok af, de er skabte til menneskenes plage — hm — til menneskenes plage. « dog også til deres glæde, fader, jeg elsker at få brev. » « ja, unge piger, de har altid nok at skrive om. Fatter de, hr. Kandidat, hvad unge piger skrive om? » « hvor yndigt der var i går i den månelyse have — hvor smuk den nye kjole tog sig i månelyset, og hvor kedelig det var, at veninden ikke gik ved siden og så’ al denne måneherlighed. » Præstekonen rømmede sig. « hvad — sagde du noget, kone? » « jeg tror ikke hr. Hvit mener, at unge piger skrive fuldt så dumt. » « hvad behager, sad du så ikke inde med en mening alligevel, » udbrød præsten heftig. « hvorfor skulle han ikke mene. det? Jo vel mener han det! » « deres frue har for så vidt ret, da jeg virkelig ikke tror, at frøken Mary skriver alene om måneskin. » Præsten brummede: « sidder altid inde med en mening — nå lad gå — lad gå. » < den næste formiddag mødte Mary så tidlig på herregården, at frokosten endnu ikke var serveret. Hun blev straks lukket ind på Evas værelse, og da Einar gik igennem den lange korridor fra læseværelset til spisestuen, hørte han en så hjertelig og klar latter trænge ud derfra, at han uvilkårlig standsede og lyttede. Kunne frøken Eva le således — uimodståelig, smittende? Der ringedes i spisestuen, og admiralinden og Einar mødtes ved døren. Hun var iført ridedragt, da turen skulle foregå lige efter frokost. Slæbet bar hun over armen, hvor ved en lille, noget for fyldig, bestøvlet fod kom til syne. « de ser, jeg er amazone i dag, » sagde hun, idet Einar åbnede døren for hende. « jeg er meget passioneret for ridning —. Jeg håber, kammerherren har en god hest til mig? » « en meget vel tilreden, » svarede kammerherren bukkende. Han stod med hånden hvilende på stolen, ventende på damerne. Et øjeblik efter vare alle samlede og man satte sig. « frøken storm — jeg håber de befinder dem vel! Hr. Pastoren? Fruen? — det glæder mig de er raske. Jeg tillader mig en af dagene at hilse på deres forældre — - en sag af vigtighed — hm — en lille delikat sag. Jeg hører, de skal være fører på rideturen. » « jeg er bleven udvalgt til dette vigtige hverv. » « er du sikker på, at der ingen farlige afgrunde er, Mary? » sagde Nancy. « tror du vi skal have reb med? » lo Eva. « hvad mener de, hr. Hvit, behøves reb? » « de er altså heller ikke ukendt med bjærget? » sagde admiralinden. « frøken storm og jeg have en ( fang besteget det sammen. Afgrundene er ikke meget farlige. Det vanskeligste bliver damernes lange ridedragter - - stien er kun smal. » « vi slippe nok igennem, » sagde Mary, « min norbak klatrer som et pjgern. Det bliver vanskeligere med din brune, Eva, den ynder ikke skridtgang. » « den får at lystre, » svarede Eva rolig. Einar så’ op ved den bestemte tone i hendes stemme. Der faldt en lysstribe fra vinduet hen over hendes ryg, op ad det kække, højt løftede hoved med det mørke hår strøget glat op på issen, hvor det samledes i en fast knude. Den stramme, mørke ridedragt fremhævede de fint bøjede skuldre og den ranke, kraftige vækst. Hun syntes skabt til at byde og blive adlydt — og dog udtrykte hans blik ingen beundring, kun rolig forsken. « jeg håber, at de er en dygtig rytter, hr. Hvit, så de kan hjælpe os stakkels svage skabninger, hvis der skulle vise sig vanskeligheder, » bemærkede admiralinden og benådede huslæreren med et blik fra de urolige øjne. « herrer fra byen, der have tilbragt deres tid med at studere, pleje sjælden at være øvede ryttere, » sagde Nancy med sit hovmodige kast med hovedet. « desuagtet er jeg temmelig øvet, frøken, svarede Einar med et smil. På Ivar nær.tror jeg ikke at have set nogen tumle sin hest bedre end hr. Kandidaten, » sagde kammerherren med en nådig bøjning tor Einar. « det er derfor jeg med fuldkommen tryghed tør overlade dem omsorgen for damerne i dag. Einar bukkede. « ved gud, en fuldendt gentleman, » hviskedee admiralinden til Nancy, idet de rejste sig fra bordet. Kort efter rede de fire damer og Einar rask ned igennem den ene af de lange alléer, der førte fra herregården. vejret egnede sig prægtigt til denne om sommeren noget varme sport. Himlen var grå uden dog at true med regn, og solen formåede kun glimtvis at gennemtrænge den tætte disethed. Og de store Linde havde bevaret fugtigheden fra tidligere dages regn,' så støvet ikke generede. Marys raske, lille norbak brugte flinkt sine ben, ved siden af Evas brune ridehest, der stolt havde vrinsket, da Eva klappede dens bøjede Hals. I alléen mødte de skolelæreren, der stod så strunk, som hans hjulede ben ville tillade, og løftede ærbødig på hatten. Eva hilste med pisken. « god dag, god dag Olesen. Hvorledes har deres kone det? » « aldrig rigtig godt, véd frøknen nok. Nå, i dag er den brune glad, den har fået sin herskerinde hjem. Velkommen tilbage. » De rede videre til de nåde enden af alléen, her drejede Mary sin hest ind på en sidevej, der førte til skoven. Einar sprang af og åbnede leddet, og én efter én rede de langsomt ind mellem bøgenes mægtige stammer. Mary red forrest, medens Eva og Einar sluttede toget. « herligt, herligt! » udbrød Eva. « intet kan dog sammenlignes med livet på landet. » « og dog har frøknen tilbragt et halvt år i byen! » « det syntes mig nødvendigt, » svarede hun afvisende. « de er en ven af min Broder, hører jeg. Korresponderer de med ham? » « ikke meget. » « vi så’ ham meget lidt, medens vi vare i byen — tror de, han studerer ivrigt? » « han håber på eksamen til jul. » « fader sætter stor pris på kundskaber og har altid ønsket, at han skulle tage en eksamen, skønt det jo egentlig er overflødig, da Frydenlund kun venter på at han skal overtage den. » Vejen blev her så snever, at al samtale måtte ophøre, og der hørtes kun enkelte udbrud. « ved gud, henrivende — aldeles superbe, lød det fra admiralinden. « Mary! » kaldte Nancy. « hvor fører du os hen? » Eva lo, medens de fine grene sloge hende om skuldrene. « kom, kom! » kaldte Mary. De rede alle til. Hun holdt på en åben plads omgivet af mørke graner. En dyb grøft skar sig ind gennem det høje græs og kun et smalt bræt førte hen over den. « nu skal i se, hvad min norbak duer til, og når jeg er kommen over, følger de andre efter i en lang række; jeg vil da se, hvem der gør springet bedst. » « det tør jeg ved gud ikke, » sagde admiralinden. « jo vist så, tante, det er jo intet. » « nej, jeg står af og går over, så må hr. Hvit sørge for min hest. » « hyp, » sagde Mary, svingende sin pisk i luften, « hyp. » Den lille hest for hen over græsset, den unge, slanke skikkelse sad fast og sikkert i sadlen, et Spring —• og hun holdt på den anden side grøften, vendende sit glade, smilende ansigt om mod selskabet. « bravo, bravo. » « nu, hr. Hvit, må de hjælpe mig. Jeg har aldrig forsøgt mig i steeple-chase. » Einar sprang af, og med tømmen på armen nærmede han sig admiralinden, der fortrolig lagde sin arm om hans skulder og lod sig glide ned af hesten. « jeg kan desværre ikke hjælpe deres nåde over brættet, men jeg håber, de kan ba

1899_WintherH_PaaFremmedGrund

Hedevig

Hedevig

Winther

På Fremmed Grund

female

female

dk

Winther

Paa Fremmed Grund

Winther

Paa fremmed Grund

Fortælling

n

roman

Jens Møller

KB

nan

nan

O

Med grålige, afskallede mure fortonede hørling kirke sig mod himlen, der blå og skyfri vibrerede hedt over den golde, nøgne kirkegård, hvor tuerne vare bevoksede med marehalm eller sparsomme græstotter, som visne og hentørrede knækkede ved hver berøring. Nogle løselig henkastede sten angav kirke-gårdsmuren; hvis der en gang havde været nogen højere grænse, så var den for længst nedstyrtet, sønderrevet eller nedblæst af efter-års- og vinterstormene. Enkelte faldefærdige trækors tydede dog på, at her var gjort forsøg på at hædre de afdøde, men dermed var også kampen opgivet mod vestenvindens knugende magt; men hvor jordsmonnet sænkede sig imod øst og syd, og bag kirkemuren, var der læ for vinden, og her lå et velplejet gravsted, om kredset af unge pile og med en hvid marmortavle, som fortalte, at her hvilede i fred Sofie Aurelia Egede. I det tørre græs, ved siden af gravstedet, sad en ung pige og lænede sig op mod den knudrede kirkemur. Ligesom den ensomme rose, der blomstrede på graven, syntes forladt og uvirkelig i nærheden af marrehalmen og græstotterne, således syntes også hun, der var i sin første ungdom og hvis farve var sart og fin, at -være flyttet fra mindre barske egne op til dette ensomme, melankolske sted. Hendes store, mørkeblå øjne stirrede med et drømmende langt blik ud over det vidtstrakte landskab, som udbredte sig ensformigt nedenfor bakkeskråningen; intet træ, ingen skovkrans med takkede linjer gav hvile for blikket, det søgte langt ud til horisontens kant, hvor hvide skymasser hævede sig op som fjerne bjærge — spredte sig og svandt i det blå. Det var ingen udsigt, der kunne fængsle tankerne, ensformigt, trættente, hævede og sænkede markerne sig ud i det uendelige, og hendes tanker syntes også at svæve langt bort, medens hun adspredt knækkede de lange, visne græsstrå, som stod ved siden af hende. hun havde siddet længe ganske stille, da hun vækkedes af trin på den modsatte side af kirken; hun vendte sig, og hendes fine profil fremhævedes skarpt mod den mørke kirkemur — et smil og et fornøjet glimt i øjnene hilste den velkommen, som afbrød hendes ensomhed. Det var et ungt menneske omtrent på hendes alder, men medens hun var fuldt udviklet og overalt ville blive betragtet som voksen, gjorde han nærmest indtryk af at være en lang, godmodig skoledreng, der var vokset ud af klæderne, som nu skulle slides op i ferien. » Forstyrrer jeg dig, Augusta? « spurgte han og standsede lidt fra hende. » For så vil jeg gå igen. « » Nej, aldeles ikke, jeg er netop nået så langt, 'at jeg er urimelig ked af mig selv og mine tanker. « » Jeg så’ dig gå forbi, og så vidste jeg nok, hvor jeg kunne finde dig. « » Hvor skulle jeg ellers gå hen! « » Her er ikke så smukt som ved havet. « » Men her ligger én, som har elsket mig, og det oven i købet den eneste. « » Sig ikke det, Augusta. « » Kan du nævne mig nogen anden, Kaj? « spurgte hun med et bittert smil. » Du glemmer helt din far, « svarede Kaj og satte sig ved siden af hende. » Han holder da meget af dig, skulle jeg mene. « » Å—ja — nu kan han nok lide mig, « sagde hun tøvende. » Du ved, at jeg elsker dig, « sagde han undseligt og hurtigt, medens en blussende rødme fo’r op over hans ungdommelige, glatte pande og trængte ind mellem hans tætte, krusede hår. » Hvad kan det hjælpe, « svarede hun roligt og langsomt, » du er jo kun her hjemme i sommerferien, og vinteren er så lang. « » Men jeg har da taget filosofikum i år, og så — så går der ikke så mange år, før jeg har min eksamen, « han stammede i sin ivrighed. » Og til den tid er jeg gammel eller død af kedsomhed. « » Jeg er et år ældre end du og skal nok blive færdig med det hele, til jeg er fire og tyve. « » Det er sørgeligt, at mor skulle dø — sørgeligt af mange grunde. Ilendes kærlighed havde magt over mig, den gjorde mig god, jeg søgte i det mindste at blive bedre for hendes skyld. Nu tumler mine tanker så fredløst om — du har også årsag til at være bedrøvet derover, havde hun levet, ville jeg bedre have kunnet vente. « » Hvad er det da, der piner dig så meget? « Hun vendte sig hurtigt og så’ skarpt på ham. » Som piner mig! « » Som gør dig så utilfreds? « » Sig du kun piner, det passer godt nok. « » Nå, hvad er det så? « » Og du skulle ikke vide det, det skulle være mærkeligt, om din moder ikke skulle have fortalt dig det. « » Hvilket, Augusta? « » At jeg kun er et antaget barn, at vi to slet ikke er i familie, og at jeg i det hele ingen hører til. « Kaj så’ studsende op, det var første gang, at hun selv berørte denne hemmelighed. » Jeg véd, at du som lille kom til onkel og tante, og at tante elskede dig højt. « » Og hun er død nu, derfor sidder jeg ene ved graven. « Kaj så’ bedrøvet ned og pillede ved det løse, hvide sand, som han hævede op i sin flade hånd og lod trille ned mellem fingrene. han var ulykkelig over hendes sorg og den bitre følelse, som den fyldte hende med. Han vidste så godt, at hun havde grund til at føle sig ene, da faderen først for nylig havde begyndt at vise hende venlighed og at denne venlighed fornemmelig stammede fra forfængelighed over hendes ydre. Havde hun udviklet sig mindre smukt, havde hendes evner været mindre gode, ville hun nu kun have været ham til byrde og besvær. Og hans egen far og Mo,r, de, som skulle være hendes nærmeste slægtninge, holdt ikke af hende, særlig hans Moder havde tusinde ting at udsætte på hende — hun var hende for fri og dristig i sine svar, en ung pige skulle være bly og beskeden, og særlig hende ville nogen ydmyghed klæde godt. Men i det sted knejste hun med nakken og bar sin fremtrædende figur, som var hun født der på Vestervig og var broderens rigtige datter. Han kendte det hele så godt, hørte det næsten daglig, når han var hjemme. » Det hjælper mig ikke noget, at du ser bedrøvet ud, Kaj, og jeg har endda grund til en pinlig angst — men det bliver ikke bedre, fordi vi sidde her evigt. Hjælp mig op, Kaj, og lad os komme hjem. « Han sprang op og rakte hende hånden, han var glad over enhver, selv den mindste tjeneste, han kunne vise hende. Han var et år ældre end hun og høj af sin alder, og dog var hun lige så høj som han, kraftig, men smuk og symetrisk skabt, med hvælvet bryst og slanke hofter. Hendes hoved var lille, og hun bar det højt, og nu, da hun syntes at ville lade sorgen og mismodet bag sig, som en klædning, der lå gemt til hende bag kirkemuren, spillede de mørke øjne med utallige smil og muntre glimt. De nærmede sig stenmuren, også her rakte han hende hånden og hjalp hende over, medens han så’ beundrende på hende. De gik ned mod fjorden, der lå som en smal stribe, hvori solen spejlede sig og frembragte strålende glimmer, hvis skær næsten smertede i øjnene. I nogen afstand, til venstre for landevejen, lå præstegården med sin lille have mod syd. Her boede pastor Salling, Kajs fader, og her havde Kaj levet sine første barndomsår til tiden kom, at han skulle i skole og efter megen rådslagning blev sendt til København, hvor hans fader havde familie. Fru Salling var søster til proprietair Egede på Vestervig, der, som eneste søn, havde arvet gården efter sin fader. Den lå længere nede mod Limfjorden i læ af en bakkekam og skinnede frem fra en større have, med sine røde mure og røde teglstenstag. Den lignede en gammel røverborg, hvis ejer lå på lur efter vejfarende folk, og proprietair Egede fortalte undertiden, når han sad ved et godt bæger, om sine raske forfædre, hvis snækker besejlede Limfjorden og opsnappede mangen vellastet skude. Men nu havde den kun bevaret den ydre lighed fra hin muntre fribyttertid, og selv snækken var forsvunden og havde givet plads for en gammel, rådden båd, som lå halvt fyldt med vand ved det forfaldne landingssted. » Går du med ind? « spurgte Kaj, idet de nærmede sig indkørslen til hans hjem. » Å ja, det kan jeg gerne, far er ikke hjemme, det er torvedag. « De fulgtes hen mod gården, hvis vægge vare rødmalede med en bred sort rand forneden, den gjorde et trist, mørkt indtryk med de tre længer bygget sammen med den lave hovedbygning. Gården var fyldt med småkreaturer, ænderne snadrede i et vandhul nede ved porten, medens hønsene fore forskrækkede tilside for en stor, langhåret hund, der kom springende ned over gården og snoede sig fornøjet omkring de to unge. Kaj tyssede på den og søgte at dæmpe dens glæde. » Den er helt ellevild, når jeg er hjemme. Det er mærkeligt, at den kan bevare sin kærlighed fra den ene sommer til den anden. « » Du er en dejlig hund, Bjørn, « sagde Augusta og klappede dens krøllede hoved, » rigtig en trofast og smuk hund. Den besøger mig ofte på Vestervig, når du er borte. « » Den véd, hvor meget jeg holder af dig, og vil minde dig om mig. « Pastor Salling og en proprietair, der boede på den anden side fjorden, sad i sofaen ved bordet i dagligstuen, hvor Fru Salling havde travlt med at skænke eftermiddagskaffen, da Augusta og Kaj kom ind. Pastor Salling var en slank, temmelig høj mand, med et smalt, fint ansigt, som indrammedes af grånende bakkenbarter, hans milde, blå øjne så’ venligt hen mod Augusta, idet han nikkede til hende. Fru Salling var en middelhøj, mager kone med skarpe træk og smalle læber, håret var strøget glat ned over tindingerne, og en lille sort kappe dækkede issen. Det var ikke uden grund, at proprietair Egede sagde, at svogeren ville være en fortræffelig mand, når han ikke stod så meget under tøffelen: » Han tør, gud hjælpe mig, ikke pudse sin næse, uden først at se hen til min søster. « så galt var det vel ikke, men hun havde en rap tunge, og pastor Salling elskede fred. Hun hilste kølig god dag, idet hun rakte en vel fyldt kop til proprietair Jonson, der havde rejst sig og hilsende rakte først Augusta og derpå Kaj sin store, kødfulde hånd. Det var en undersætsig, bredskuldret mand, nærved de fyrre, med et vejrbidt, godmodigt ansigt, hans kinder vare dækkede af et kortklippet, stridt skæg, som voksede i totter, så kindernes røde farve skinnede frem. » Ja, det er hedt ude, « sagde han med stærk jysk accent, » så det gør godt at komme ind i den svale stue. Derfor er jeg også flygtet ind til præstens i dag. « » Det var vel, at du endelig kunne komme, Kaj, det er en halv time over tiden, « sagde Fru Salling. » Jeg beder dig undskylde, mor, men jeg troede ikke, klokken var så mange. « » Ungdom og klokkeslet passe kun dårligt sammen Fru Salling. Man må holde ungdommen noget til gode. « » Sæt dig ned, Augusta, « sagde præsten og strøg en tændstik for at få ild på piben, » kender jeg min kone ret, så har hun nok en kop kaffe til dig med. « » Du kan få to, om det skal være. « Fru Salling satte megen pris på at traktere sine gæster rigelig. » Er din fader i byen, Augusta?" » Så vidt jeg véd, skulle hr. Egede have sig et par plovbæster, « svarede Jonson dampende på cigaren. » Far talte også om at købe en ny ridehest. « » Vil han af med den brune? « spurgte præsten forbavset. » Den skulle være til mig, » svarede Augusta ligegyldigt og så’ hen til præstekonen; hun glædede sig stærkt til at se virkningen af denne efterretning. » I du himmel, du har jo én! « udbrød Fru Salling og satte koppen hårdt ned i bakken. » Far synes, den er for gammel og stiv benet, jeg skal have en lille, let og elegant hest. « Egentlig ville Augusta helst være fri for den dyre gave, hun var fuldkommen tilfreds med sin lille gamle hest, som hun holdt af som en god ven, men der vågnede altid trods i hendes sind, når hun var sammen med faderens søster. » Du bliver såmænd godt forvænt, min pige, « sagde Fru Salling og pressede læberne fast sammen. » Bare det ikke skal komme til at svie til dig engang. Da jeg var datter på Vestervig, kendte jeg ikke til at ride og køre og gøre alt, hvad jeg ville. Nej, jeg måtte pænt gå med min mor i huset og passe, hvad der faldt for. « » Andre tider, andre sæder, “ indskød præsten forsonende. » Du må huske, at Sofie var vidt forskellig fra din moder, lille kone, og ikke født og opdraget her oppe. « » Sofie forkælede Augusta alt for meget, hun egnede sig i det hele ikke til at være en landmands kone. « » Mor er død, lad hende hvile i fred, « sagde Augusta og så’ bestemt hen mod Fru Salling. » Det er fa’rs ønske, at jeg skal have en ny hest, og da jeg selv har lyst til at få en, så passer det jo meget godt. « » Ungdommen skal more sig, det er nu mit princip, « sagde Jonson og smagte med velbehag på kaffen. » Da lader de dog ikke deres døtre ride. « » Jeg er nu engang ikke så flot anlagt som Egede. Men sikkert er det, at man får tids nok fat på livets alvor. « » Å ja, « svarede Kaj, » det ligger og lurer på os alle fra den tid, man kan skønne. « » Ja, du har grund til at klage, « udbrød Fru Salling. » Man kan ikke værnes derfor, selv om ens forældre aldrig så gerne ville. « Præsten så’ hen til sin kone, tog et langt drag af piben og sagde stilfærdig: » De bekymringer, som et ungt menneske har, der er kommen hjem og har glædet sine forældre med en god eksamen, og som nu først skal til at lære verden at kende, kan dog ikke være store, min dreng. Lad os tales ved, når du er mere moden. « » Jeg véd, sgu, ikke, hvordan det er fat med de unge for tiden, men så glade og uforsagte, som vi vare i vor ungdom, det er de nu ikke, « sagde Jonson og purrede op i sit hår. Jeg antager det kommer af, at vi tænker en del mere, end de gjorde i gamle dage, « bemærkede Augusta. » Så du bilder dig ind, at vi ikke tænkte, « sagde Fru Salling spidst. Augusta havde den sørgelige evne, at kunne irritere hende overmåde meget. Fra den dag, da broderen og svigerinden kom hjem fra et besøg hos nogle venner på østkysten og havde den lille tre Års pige med, havde Fru Salling ikke kunnet lide dette fremmede barn. At de senere adopterede barnet, gjorde ikke hendes følelser blidere overfor det, og der havde hyppig været stridigheder i den anledning mellem hende og Fru Egede. Hvem vidste, hvad nedarvede fejl, der kunne findes i et sådant fremmed barn, det var vanskeligt nok at opdrage sine egne, men gud fri én for andres. Og når vor herre havde nægtet én børn, så var det vel fordi man ikke egnede sig til at opdrage dem — det var lige frem at kæmpe mod guds vilje. Skønt hr. Egede spottede over søsterens indblanding i deres sager og lo af hendes ærgrelse over, at sønnen nu gik glip af den mulige arv, havde dog hendes ord en vis indflydelse over ham og bidrog en del til, at han betragtede Augusta under hendes opvækst med en slags mistro og kun viste hende ringe venlighed. Det var faldet ganske naturligt, da de to familier boede hinanden så nær, at de to børn ofte kom sammen og mødtes om sommeren, snart midt på den støvede landevej, snart i præstegården eller i hendes hjem. Oftest legede de dog nede ved fjordens stejle skrænter, der, hvor de hvidtottede får græssede på de golde marker mod vest, hvor der voksede et utal af små, spraglede blomster, som vare meget smukke at se, men som ikke vidnede godt om jordens frugtbarhed. Fru Salling havde den gang intet imod, at de legede sammen, det ville jo alt forandres, når drengen kom i skole; men da venskabet fortsattes, når han kom hjem i ferierne, og syntes at tiltage med årene i varme, begyndte hendes moderlige jalousi at vågne, og hun forsøgte på enhver måde at forhindre de unge i at komme sammen. Der var en kamp i hendes sjæl imellem uvilje mod broderens adoptivdatter og en klog beregning om, at hvis de virkelig kom til at holde af hinanden, ville dog hendes fødegård blive hendes søns ejendom. Men at den skulle blive hans, ved et ægteskab med Augusta, var og blev hende en utålelig tanke. Da derfor Augusta rejste sig for at gå, og Kaj syntes at ville følge hende, sagde Fru Salling med synlig misfornøjelse, at hun syntes, han gerne nu kunne blive hjemme, da han havde sværmet om den hele dag. Augusta hviskedee, idet hun gik forbi ham: » Bliv hjemme Kaj, « og han satte sig da gnaven ned ved vinduet og stirrede ud efter hende med misfornøjede blikke. Da Augusta korn udenfor porten, sprang Bjørn efter hende, den gned sig op ad hende, snurrede omkring hende og så’ sig tilbage, som om den ventede, at dens unge herre måtte komme og følge med. Hun klappede dens store hoved med de krøllede, nedhængende øren og sagde smilende: » Nej, Bjørn, i dag kommer han ikke, din madmoder vil ikke af med ham. « den syntes at forstå hende, thi den satte sig ned og så’ melankolsk op mod hende. Hun klappede den igen og gik nu hurtig hen ad vejen og ned mod fjorden. Himlen og vandet strålede blåt i eftermiddagsvarmen, kysten på den anden side fjorden fortonede svagt sine hvide skrænter, alt gnitrede og virrede under solens stråler. Nede bag højden, hvor hun gik, lå Vestervig gemt, kun fremvisende sine røde Tage og takkede gavle, det var på sin vis et skønt og storslået panorama, der udbredte sig for hende, og hvad det manglede i blid ynde, erstattedes af farvepragt og højtidelig alvor. Vejen skrånede nu rask ned mod lade-gården, der lå lidt fra hovedbygningen, og slyngede sig ind gennem porten, som var høj og bred. En storkerede var bygget på den ene længe, og storkefa’r stod søvnig på tagryggen med det ene ben trukket op under vingen. Gården var ren og vel vedligeholdt og gjorde et livligt og venligt indtryk. Augusta gik ikke hen mod hovedindgangen, men til den højre sidefløj og ind ad en mindre dør, som førte til denne del af bygningen. Hun kom gennem en gang, derpå et større, ubeboet rum, og bankede da på en dør, som hun åbnede uden at vente på svar. Det var et temmelig stort værelse, som hun kom ind i, med to fag vinduer til haven, hvorfra der var udsigt til fjorden. en krydret Duft af blomsterne på bordet og hengemte lavendler opfyldte stuen. Væggene vare behængte med blomsterbilleder og enkelte ikke heldige forsøg på landskabsmalerier. Mod den ene væg stod en hård sofa med et bord foran, og omkring bordet stod nogle rørstole med broderede puder. Ved det ene vindue var et sybord, og ved det sad en dame og arbejdede ivrigt på et stort filerearbejde. Det var Augustas lærerinde, frøken Laura blad, som nu i ti år havde boet hos Egedes, og som efter Fru Egedes død var bleven uundværlig som kvindeligt selskab for den unge pige, samtidig med, at de fortsatte timerne i sprog og musik. Hun var en slank og temmelig høj dame hen ved fyrrerne, med mørkt, kruset hår og små, levende, brune øjne under mørke bryn. Hun så’ kun flygtig op, da Augusta trådte ind, og fortsatte sit arbejde. » Gud velsigne dem, kære blad, hvor kan de dog arbejde i denne hede! « udbrød Augusta og kastede sig skødesløst i en af rørstolene. » Hvor har du været? « spurgte frøken blad, uden at besvare Augustas spørgsmål. » Jeg var oppe på kirkegården. » » Du går lidt på kirkegården! « » Er det ikke naturligt? « » Å—jo. « frøken blad trak taktfast i tråden og strammede knuden med et lille, bestemt ryk. » Hvad mener de, blad, med dette — å—jo? « » Jeg ville ganske sikkert sørge for, at der var pænt og hyggeligt ved mine kæres grave, men jeg ville ikke søge derhen for at finde trøst. « » Tror de da, at jeg finder nogen trøst der? « » Jeg ville, « vedblev frøken blad, overhørende Augustas bemærkning, » søge min trøst på de steder, hvor den, jeg havde haft kær, levede og virkede, der, hvor den i sine gerninger havde efterladt de bedste minder. « » Jeg forstår dem. De vil have, at jeg her skal søge at erstatte mor og optage hendes virksomhed. « » Jeg tror, at du derved ville føle dig mere tilfreds, end i timevis at sidde ved graven. « » Men det vil jeg aldrig, aldrig! « udbrød Augusta, og hendes smukke ansigt blussede. » Hendes plads skal stå tom, og hun skal savnes og derved bestandig erindres. « » Mon det ganske er i din moders ånd, Augusta, hun der aldrig trængte sig frem for at nå den første plads. « » Var hun ikke den første for os alle! « » Jo, men det blev hun, fordi hun altid først tænkte på alle os andre, før hun tænkte på sig selv. « » Jeg kan aldrig blive som mor, jeg ligner hende kun lidt, desværre — men lad os nu ikke tale mere derom, lille blad, det bliver dog ikke anderledes — og måske jeg også har mine grunde derfor. Følg de nu hellere med ned i havestuen, der er svalt, og så øve vi os på den nye firhændede. « Hun rejste sig, knappede handskerne op og tog den lette stråhat af; frøken blad samlede sit arbejde og lagde det i en flettet kurv, som hun tog i hånden; hun hørte til de damer, der altid havde et håndarbejde i nærheden og ikke kunne sidde ledig. De gik sammen ind i det næste værelse, det var en stor og rummelig dagligstue til gården, og derfra ind i havestuen, hvor klaveret stod om sommeren. Det var et meget fantastisk udstyret værelse, med grønne planter og blomster; det var ordnet efter Augustas smag med hyggelige siddepladser i hjørnerne og små, bekvemme borde med aviser og bøger. Hun elskede dette værelse med den åbne havedør ud til stenverandaen, som førte ned til haven, der, efter jyske forhold, var temmelig stor, og som skrånede ned mod fjorden, som blinkede frem mellem piletræerne, der begrænsede haven. De vare højst forskellige, de to damer, der nu satte sig ved klaveret; den ene kantet og tør, med mørkt hår og brun af farve, den anden blød i formerne, med den faste, hvide nakke og det blonde hår, som var strøget op i en tyk knude og krusede sig naturligt og let om issen; men begge vare de musikalsk begavede og følte lige stor interesse for opgaven. Frøken blad slog takt med foden, Augusta benyttede pedalen, frøken blad spillede ikke alene med hænderne, men vuggede hele kroppen, når der skulle lægges særlig vægt på noget, Augusta sad rank og stille, med øjnene spændt heftede på noderne. De spillede nodesiden ned og begyndte atter forfra og forfra; gik så over til den næste side, gjorde fejl og rettede dem — Augusta lo hjertelig og fornøjet, ved klaveret vare alle hendes bekymringer og sorger glemte. En vogn kørte op ad gården, de hørte det ikke; lidt efter blev døren åbnet til dagligstuen, heller ikke det hørte de, først da der lød trin og de nærmede sig havestuen, vendte Augusta hovedet, og rejste sig, da hendes fader og en fremmed herre trådte ind. Hr. Egede var en middelhøj, noget svær mand i begyndelsen af halvtredserne, med et venligt smil om de fyldige læber, der vare dækkede af et kort overskæg, og med et hurtigt, intelligent blik i de små øjne, som lå dybt under de buskede bryn. Han var.bekjendt for sin gæstfrihed og havde ofte en eller anden fra egnen med sig hjem, men denne gang var det én for Augusta og frøken blad ganske ukendt, som nu hilste på dem. » Frøken blad, min datters opdragerinde — min datter — hr. Hagen, « præsenterde proprietairen og slog ud med hånden. Den fremmede bukkede igen for damerne. » Det er en ung ven, som jeg har fundet på hotellet i byen, « vedblev hr. Egede og gned sine kraftige, tykke hænder, der vare hvide og velplejede. » Hagen er hans navn,. og hans hjemstavn er København. « » De må undskylde, frøken, at jeg således kommer dumpende ind i huset, men jeg kunne ikke modstå deres faders venlige indbydelse. « » Den, som er faders gæst, er altid velkommen af alle her på Vestervig, « svarede Augusta, formelt. Det første indtryk af hr. Hagen havde ikke tiltalt hende, der var noget overlegent og dristigt i hans blik, som mishagede hende. Han så’ ud til at være hen ved de tredive og måtte sikkert regnes for en smuk mand, men hans dragt var hende for udpræget moderne, hans smil under det sirlige overskæg for sarkastisk og hans hår for tyndt til den høje pande; på hans smukke, mørke øjne og hans fint formede næse kunne hun derimod ikke finde noget at udsætte. » Hr. Hagen er en ivrig jæger og har hørt. at vi her oppe i Jylland have en del ænder i vore moser, og nu vil han fylde os spisekammeret, « sagde hr. Egede. » Hvis damerne holde af vildt. « » Overordentlig meget, « svarede frøken blad, som havde sat sig ved et af de små borde og begyndte at pakke filerearbejdet ud. » Hr. Egede benytter ikke sin jagtret tilstrækkelig. « » Kom her hen, så skal de se vor udsigt, « sagde hr. Egede og tog hagen ved armen og førte ham ben til havedøren. » Glimrende, ikke sandt? De finder den, s’gu, ikke smukkere ved Øresund. « » Her er overordentlig smukt! Det er min første jyllandsrejse, og jeg kom hertil med store forventninger, men jeg må sige, de er dog blevne overtrufne. « » Vi jyder kalde også Limfjorden for Danmarks midelhav, « sagde Augusta, som stod ved siden af faderen på verandaen. » Midelhavets farve skal ikke være dybere diå end fjordens her i smukt vejr. « » De kalder dem jyde, frøken, og har dog ikke spor af jysk tilsnit, « sagde hagen med et beundrende blik på hendes smukke ansigt. » De er den første unge dame, som jeg træffer på min rejse, der taler rent dansk, så de må undskylde min overraskelse. « » Min hustru var fra Sjælland, og frøken blad er Københavnerinde, så det forklarer fænomenet, « sagde hr. Egede. » Jeg har, som de véd, selv studeret i København, og har vel også der fået afslebet noget af det medfødte, nå, jeg vil heller ikke sige, at det klæder en ung pige. « » Jeg glæder mig til, at de vil fortælle mig noget nyt fra København, « sagde frøken blad inde fra stuen, » vi have nok nogle fælles bekendte, det have jo alle her i landet. « » Jeg håber, at hr. Hagen ikke flygter alt for hurtig fra os, « svarede hr. Egede, » så deres ønske kan nok blive opfyldt, selv om det ikke bliver straks. « » Der er ikke stort at fortælle om min kære fødeby, frøken; den er om sommeren så kedelig, at man ikke engang har lyst til at tænke på den. « Han vendte sig om mod Augusta og fortsatte: » Jeg er, som deres fader fortalte, på en jagtudflugt, og da jeg vidste, at der på Vestervig boede en tidligere ven af min fader, og tilfældig traf hr. Egede på hotellet, tillod jeg mig at præsentere mig selv. « » Og det glæder mig, at deres fader, hr. Etatsråden, endnu erindrer mig — ja, de studenterdage vare dog livlige og fornøjelige — meget muntre. « han blinkede med de små øjne og lo. » I deres tid vare de det måske, men nu er der kun lidt humør mellem studenterne. « » Jeg antager, det kommer af, at de er for overlæssede, eksamenerne er blevne alt for skærpede. « » Ja, hvad skal man sige, « svarede hagen og trak på skuldrene, » der komme daglig nye opfindelser, nye bestemmelser og anordninger, nye spidsfindige fortolkninger, og alt skal læres. « » Jeg tænker, Vorherre snart sætter en grænse for menneskenes utrættelige forsken efter det ukendte, de krænke snart hans almagt, « sagde frøken blad. » Frøken blad venter bestandig på en ny spogforvirring som ved babelstårnet, « bemærkede Augusta leende. » Den bygning, der nu langsomt og sikkert er opført i det sidste århundrede, vil dog vanskelig blive nedrevet; frøkenen vil sikkert komme til at vente forgæves. « » Lad socialismen få magten, lad pøblen komme til at regere, og vi få et nyt barbari. « » Ja, det bliver nu ikke i min tid, « sagde hr. Egede leende, » ellers kunne det. blive ganske underholdende til en forandring. Nå, er alt gået vel her hjemme, medens jeg har været borte? « han lagde sin arm på Augustas skulder og så’ tilfreds smilende på hende. « » Så vidt jeg véd, er alt vel. « » Jeg har en flot gave til dig, min pige; men den kommer først hertil i morgen — du må vente til i morgen. « » Tak, far, jeg er sikker på, at den er smuk, når du har købt den. » Augusta gjorde en bevægelse til siden, så hun blev fri for faderens berøring. » Det er en ung ridehest, nu håber jeg kun, at den ikke slår dig af. « » Jeg er dog vist for øvet dertil, « svarede hun smilende. » Ja, de er sikkert en dygtig rytterske, « sagde hagen og så’ på hendes ranke figur og kække hoved, » og vist også en modig rytterske. Jeg kan forstå en sådan passion her oppe. « » Hvorfor her? « spurgte Augusta. » Fordi der her må være nægtet dem så mangen anden nydelse — for eksempel selskabelighed, baller, tteater, koncerter. « » Sådanne forlystelser sætte vi landboere ikke stor pris på, « afbrød hr. Egede ham noget utålmodigt. » Måske ikke de, men deres datter er meget ung. « » Hvad man ikke kender, længes man heldigvis ikke efter, vel Augusta? « » Men jeg kender det jo. Du glemmer min rejse med moder og de små besøg, vi have været i København. « » Vis, vas, du holder for meget af landet til at savne bylivets tomme glæder. « Hr. Egede var åbenbart misfornøjet; han gik ud og kaldte på pigen og kom snart ind igen for at sige, at jomfruen heldigvis var færdig med aftensmaden. hagen sov ikke godt den første nat på. Vestervig, det var ham for varmt i gjæste-værelset, tiltrods for, at han havde smækket to vinduer op. Dynerne vare for bløde og tæpperne fortunge, det var en rigtig landlig stor træseng som den, der er vant til fjermadratser, har svært ved at finde hvile i. Han stod op og spadserede om i værelset, derpå skammede han sig over at være så blødagtig, en jæger burde kunne finde hvile, om det så var på den hårde, kolde jord-men det var jo netop også det, der var i vejen, at der var alt for blødt og varmt. Hun var Pokkers køn, den små Augusta, og ikke spor af gåset, netop pikant og temmelig afvisende. Et friskt og kvikt væsen, ganske en dame og uden al landlig generthed. Hendes moder måtte have været en meget dannet dame — nå, frøknen var jo heller ikke så gal. han gik hen til vinduet og så’ ud. Månen stod i første kvarter på den dybe, blå himmel, og spejlede sig i fjorden i sølv-glinsende striber, en mørk plet gled ind i månespejlet og forsvandt igen — det var rimeligvis fiskere, som benyttede den smukke nat. Men der var dog køligt derude, hagen gøs let, da det friske vindpust trængte ind ad vinduet — han vendte sig, gik i seng og faldt snart i en tung, fast søvn, som dog ikke forhindrede, at han vågnede tidligt. Han så’ sig lidt undrende om, før han ret var klar over, hvor han var — der på gulvet stod hans kuffert opslået, og hans kære bøsse og jagtremedier stod der henne i krogen ved døren — det var sandt, han var jo gæst på Vestervig, hos mennesker, som han egentlig ikke kendte det fjærneste til. Det var et sandt ord, at jyden er gæstfri, men mere end et par dage, ville han heller ikke lægge beslag på denne gæstfrihed. Han sprang hurtig ud af sengen og var snart påklædt i en let, elegant sommerdragt — endnu et blik i spejlet, en snoning af mustaschen, og han tog sin hat og gik hen til vinduet. Når han satte sig i vindueskarmen, kunne han med et rask Spring nå ned og behøvede ikke at vække nogen ved at knirke med døren; det var én af landlivets behageligheder, at døre egentlig vare ganske overflødige hvor frisk og vederkvægende luften var, skønt solen allerede stod temmelig højt over horisonten — haven var virkelig ganske net og græsplænen tålelig ordentlig holdt. Her er vist frøken Augustas blomsterhave, tænkte han, idet han nåde hen til et lille blomsterparti, som lå lunt og i læ for vestenvinden, meget skønt er det just ikke, men hvad, man må tage klimaet med i betragtning. Et lille ellekrat langs en bæk, der snoede sig på den modsatte side af haven, tiltalte ham mere; han gik hen over en skrøbelig bro, som kun bestod af fire planker, og ad en smal sti, nåde han ud på græsmarken, hvor røgteren og en dreng vare travlt beskæftigede med at tøjre køerne. Folkene så’ forbavsede på den fremmede, idet de forundrede sig over, hvad det vel var for én, der var kommen så tidlig ud at spadsere. Hagen fulgte stien, som førte udenom haven hen mod fjorden, der lå blank og klar nedenfor de høje skrænter, som løb brat ned mod den sandede strand. De takkede jordkanter, som hang ud over skråningen, vare bevoksede med højt græs og små dværgblomster, som vare særegne for de golde Jorde ved fJorden, hist og her stod marre-halm og lyngtotter. Han trak vejret dybt og stærkt, hvor luften var ren, det var ret en dejlig morgen til en rask tur. Han løb ned ad en skråning og gik nu langs vandet på en sti, der var temmelig fast og farbar, til han nåde en bugt af fjorden, som skar sig ind i landet, hvor strandkanten var fladere, og hvor en å løb ud i havet, efter at have frugtbargjort et lavt dalstrøg, der skinnede saftig grønt så langt øjet kunne række. En lille, velholdt hytte lå klinet op mod den sidste skråning, og udenfor huset sad en kone og malkede en ko. Hagen hilste og spurgte, om han kunne få et glas mælk, han ville betale hende for det. » Hvad er han for én, og hvor kommer han fra? « spurgte konen og så’ skarpt op. » Jeg kommer fra Vestervig og er bleven tørstig på vejen. « » Så, han kommer fra gården, der er de ellers ikke så tidlig oppe. « » Vil de så give mig lidt at drikke, gode kone? « Hagen så’ ned mod hendes vejrslagne ansigt, som var omgivet af et tærnet tørklæde, der var bundet stramt under den faste, firkantede hage. » Jeg har ikke noget glas. « » Nå, de vil altså ikke give mig noget, « sagde hagen, « som havde taget sin pung frem og nu så’ ned i den. Hun skottede til den og spurgte, om han kunne drikke af en kop. » Mig er det lige meget, om det er et glas eller en kop, « svarede hagen, der havde set, at spanden var ren og blankt skuret. Hun så’ op mod ham, fra sit lave sæde, med et par mørke, spillende øjne, og hagen tænkte,

1887_WintherH_PovlSaltern

Hedevig

Hedevig

Winther

Joachim Becker

Povl Saltern

male

female

dk

Winther

Povl Saltern

Winther

Povl Saltern

Fortælling

n

roman

Schubothe

KB

1844-1867.

1844-1867. Kig igen: den er på vippen.

HISTORICAL

I landsbyen veldum var der særlig én person der udmærkede sig ved sjælden dybsind og eftertanke, det var byens Skræder tillige dens graver og klokker. Sine uhyre kundskaber havde han erhvervet sig igennem almanakker. « de ær en gue bette bow te å løse i » Sagde han, når præsten besøgte ham, og han sad på bordet ved vinduet med benene over kors, men istedet for at sy havde årets almanak liggende opslået på sit knæ. « de ær en gue bette bow te å løse i » sagde han med et*suk, idet han eftertænksom lukkede almanakken og så på sit ur. Det var år 1844 den 23de juni, og klokken var halv syv. Der var akkurat tid til at stoppe den lille af tobaksrøg og sovs sværtede pibe og få den tændt, inden han skulle afsted for at kime solen ned. Ganske vist gik den den 23de juni 1844 ikke tidligere ned end den samme dag i dette år, men i landsbyen veldum blev den hele sommeren ringet ned kl 7, hvor højt den end sad på himlen, og hvor meget den end smilede til skræderen, der med langsomme skridt gik op ad den stejle kirkebakke. solen var hele sommeren med til at ringe sig selv ned og fremkaldte mangen en sveddråbe på skræderens pande. Kirkevejen var hverken kort eller let at gå, højt oppe lå den lille, jyske landsbykirke. Kullet og koparret så den ud. Intet slankt eller mægtigt spir hævede sig fra den mod himlen, nej, den var så lille, at selv kirkeklokken ikke kunne rummes i den, men var anbragt i et træstillads udenfor. Hvittet og teglhængt lå den øverst på Kirkebakken, omgiven af landsbyens døde, — børn, der vare døbte i den — unge, der vare konfirmerede i den, og gamle, der havde holdt deres bryllup i den. Skræderen svntes, det var en smuk kirke, u s j han kendte så godt som ikke andre end den og så runde tårn udenpå almanakken. Hans kirke havde en del egetræer omkring sig, — ganske vist var det nogle gamle, forkrøbne stakler, der bøjede den smule grene, de havde, så langt fra vestenvinden som muligt, men egetræer var det dog. Så var der også præstens have, den strakte sig langs kirkegården helt nede fra byen og op med vejen. Det var en stor og smuk have, den pyntede ikke lidt på kirken. Han kiggede ind over gærdet, medens han gik langs med det, — der var stille derinde og intet menneske at se. Så spekulerede han på: « hwo wo hæhre hå e præjstes idaw? Kahænsæ de war gon ud i e mark. De war mød po farre de tow ung folk, men døgte de ed de. e præjstkuen ed no so mød fulkommele, hwo bette hun end ær. Hun ved, hudden de ska væ. » Skræderen var nu nået helt op til kirken, han pustede lidt, spyttede i hænderne, flyttede piben i munden og tog fat i det tykke tov, der hang frit ned fra den lille klokke. Det var ikke så let at få den i gang straks, men var det først opnået, gik den så godt som af sig selv. Der hvor skræderen stod ved den vestlige side af kirken, kunne han se hen til præstens vindue i gavlen af huset, han syntes at se et glimt af præstens ansigt. « så ær han da hiem, å han ku si, a ær e mand, dæ passen e kjærkklok. De ær mød da, so han løser åltid ve e bow, han ku mere end e almanak. » Den unge præst sad inde i sit studereværelse ved skrivebordet, bøger lå opslåede omkring ham, papir foran ham, og pennen holdt han i hånden, men papiret var blankt, pennen tør. Hans tanker vare åbenbart ikke ved arbejdet, og da kirkeklokkens første slag lød ind til ham, rejste han sig, gik hen til vinduet og så ud og op mod himlen. Snart vendte han atter tilbage til pladsen ved skrivebordet, dyppede pennen — men en lyd som af ilsomme skridt i den lange gang, der adskilte studereværelset fra dagligværelserne, fik ham atter til at standse, — han lyttede spændt — årerne trådte blå og tydelig frem på de blege, høje tindinger. Kirkeklokken var hørt op at lyde, og de tre sidste slag vare længst hendøede i luften, før han atter bøjede hovedet og dyppede sin pen.----time gik efter time — da hørtes endelig uro i huset, — stemmer — og en lyd som af et højt og klart barneskrig. Han fo’r op, knugede de fine, smalle fingre sammen og forsvandt af stuen. Povl Saltern havde set dagens lys — været i sit første bad — fået sine første bank — sandsynligvis fundet verden modbydelig, og nu hylede han af alle kræfter. Der var ingen fare, liv var der i knægten — han var kun noget sen af sig. Nu lå han i sin lykkelige moders arm, medens hans fader glad bøjede sig over sengen, og kyssede den fine, hvide hånd, der lå i hans. « du er vist ked af det, Aksel, » sagde hun smilende. « ked af det? » gentog han forbavset. « du ønskede jo en lille pige! men jeg kan ikke gøre ved det, det er kun en dreng. En sød lille dreng. Og du kan tro, hans store Broder vil blive glad ved ham. » Den store Broder var kun to år. Der var ikke stor glæde at se hos ham, da han første gang blev presenteret for det lille, underlige væsen, der lå i den vugge, han erindrede som sin, og som ikke bestilte andet end sove og sutte — sutte og sove. Og hvilke ansigter han skar, hvor rynket han var i huden, og ingen øjne havde han. « han sover altid, » sagde hans fader, « der er intet liv i ham, Olaf var anderledes kvik, hvilke øjne den fyr havde — husker du, hvor han kunne skråle? » « jo tak, » sagde hans moder, « han kan såmænd ganske godt endnu, » og så bøjede hun sig ned over vuggen, kyssede sin lille, grimme dreng, som de sagde ingen øjne havde. « stakkels, grimme dreng, moders egen kæledægge, hvor sød du er — sover hele, hele tiden — vækker ikke moder om natten, sov du kun sødt, så kommer liv og kløgt nok bagefter. » Og han sov og suttede og lod til at finde mere behag i verden nu, end da han første gang så sig om i den, men smuk blev han ikke af søvnen; kinderne voksede, rynkerne slettedes ud, medens de små øjne syntes endnu mindre i de fyldige omgivelser. « hvid, blød og sød er han dog, » sagde hans moder, når hun gemte hans hoved ved sit eget hvide bryst. « mig med, » bad Olaf og klyngede sig op til moderens skød. « ja, du er min egen, kære dreng, » og hans hoved blev klappet af de kærlige hænder, « men dig elske jo alle — fader — tante — og enhver, her kommer; men min lille grimrian elskes kun af moder, det er hendes kæledægge. » moders kæledægge trivedes godt, stor og kraftig blev han, tidlig til at krybe, tidlig til at gå, men sen og trøv til at tale. « han har ikke sprogtalent, » sagde den lille præstekone, « men jeg kender udmærkede hoveder, der ikke har det. » Nej i han havde ikke sprogtalent. Som fire Års dreng kunne han ikke finde rede på jeg og mig eller tælle til tyve. Ikke et Vers kunne han udenad, således som Olaf, da han var fire år, lange sange kunne han dengang. Nu gik Olaf stolt i skole i faderens studereo værelse, medens Povl spændte stole med tømme og skagler, — det var et par prægtige heste. Dagligstuen var stor, der var god plads til dem og til vogn med tre sæder, et til ham selv, et til moder, og et til tante Clara. Endskønt han ikke holdt af det, eller fandt det passende, fik de dog lov at have sytøjet med på vognen, og så gik turen snart til himmel bjærget — snart til Silkeborg — snart til Horsens, alt som tante Clara havde ærinder de forskellige steder. Så sad præstekonen med de store, alvorlige øjne, og hendes unge, smukke svigerinde, der var i huset hos dem, og lo og talte, medens fingrene ivrig arbejdede, Povl knaldede med pisken, og de små skanker sparkede ivrig frem og tilbage. Fra dagligstuen vendte to vinduer ud mod gården. Hver vinduesplads havde sin forhøjning med sybord og stol, den ene var Fru Salterns, den anden Claras. Povl havde så hele stuen for sig selv, når han med hænderne begravede i indbildte lommer, og med en lang pind i munden, der forestillede en pibe, gik op og ned ad gulvet, talende med et væsen, hans fantasi fremtryllede ved hans side. Hver gang han fra forhøjningerne kom til den modsatte væg, henvendte han sine ord til et portræt, der hang, af gamle rektor Bloch. « mig mener hundrede tusind, — ganske vist, hundrede tusind — mig tror ikke en million. » « mig tror rektor Bloch helst vil have en billion, » afbrød tante Clara. « lad hare være i ro, » sagde Fru Saltern med et smil, « nu går han og leger så godt. » « mig kan ikke lege, når tante Clara driller. » « mig tror, mig vil have noget øl, kan fremmed herre ikke hente den flaske, der står bag kakkelovnen? » « mig skal ride efter den, » og så bliver piben til hest, og det går så stærkt, som dyret kan løbe, og tante Clara får flasken. « men hvad går der af Pasop? » sagde Fru Saltern, « mon vi får besøg? » « det er kun skræderen, der kommer op ad gården, du ved, Pasop kan ikke lide ham. Nu er han ved lågen. Han skal vel tale med Aksel. Jeg skal gå ud at høre, hvad han vil. » et øjeblik efter blev døren revet op, og Clara viste sig med forskrækket ansigt. « min gud, min gud, — krigen er brudt ud. » « krigen! » « ja — ja — » « det er måske kun et løst rygte. Du ved, skræderen løber med så megen snak. » « nej, — en mand er lige kommen fra Horsens, han har selv læst det, — der er ingen tvivl derom. » « jeg tænker, Aksel straks kommer herned, så kan vi få mere at vide. » « og børnene — vi alle sammen — her midt i Jylland, vi må rejse alle. » « det ved du da, er umuligt, Aksel forlader ikke sin menighed. » « men du og børnene. » « nej, Clara, jeg bliver hos Aksel og børnene hos mig, men du kan rejse, — tage straks til København. Du har allerede længe talt om, at du havde lyst til det — hvorfor da ikke gøre det nu. » Povl var kommen hen og havde stillet sig op foran tanten. « mig blive hos mor og føre krig, » og øjnene ivste. « mig også blive hos mor, » sagde Clara og græd og lo på engang. « hvor kan du — kan du tro, Mathilde, at jeg et minut kunne tænke på at forlade dig og børnene! Aldrig — aldrig. » i det samme gik døren op, og pastor Saltern, skræderen og Olaf trådte ind. « så Povl, » sagde Olaf og så hel modig ud, « nu gælder det, nu skal vi slås. » « tys, børn, » sagde præsten, « dette er ikke spøg, » hans ansigt var alvorligt og blegt, og de ellers så milde, smilende øjne vare nu overskyggede af de svære, sammentrukne bryn. « tror du virkelig, det er sandt? » spurgte hans kone. « der er desværre rimelighed nok derfor, og vi har jo ventet det længe. » « jow gu, bette madam, de ær so saun, so saun. — e almanak hår åsse sød de. » « ja, ja, Volle, det kan være det er sandt, » Svarede præsten, idet nogle smilerynker samlede sig omkring øjnene — « men månen og solen har ikke noget med krigen at gøre. De gå deres rolige gang, hvad vi mennesker end foretage os. Jeg kører over til herredsfogden, » vedblev han, idet han vendte sig mod sin kone, « muligt ved de der noget mere. » « jeg kører med,. » udbrød Clara. « jeg også, » sagde præstekonen. « Volle, vil de sige, at kusken spænder for så hurtig som mulig, så kører vi alle. » Lidt efter holdt vognen for døren, alle blev stuvede op på den: det var umuligt at lade børnene blive hjemme, sagde Fru Saltern: under sådanne ængstelige tider. det varede ikke længe, før der i den lille landsby viste sig synlige tegn på krigens udbrud. De kampdygtige, unge mænd blev indkaldte. Unge koner og gamle mødre gik med tårefyldte øjne og passede deres dont. Byens drenge legede krig på Kirkebakken og mellem gravene i skolens frikvarter. De ældre mænd gik med bekymrede miner eller stod i klynger på gaden, og talte ivrig med hverandre. — skræderen var altid at finde hvor samtalen var livligst — alle nyheder kom først til ham. Da kom den dag, da de første danske soldater med deres røde kjoler, viste sig på vejen fra Horsens. Hvilket røre, hvilken begejstring — hvilket liv! Alt hvad veldums huse og gårde kunne opdrive af mennesker, vare på færde. Ved den grønne havelåge ud til vejen vare alle fra præstegården forsamlede. Olaf og Povl sagde med bankende hjerter på havegærdet, pastor Saltern stod med sin kones hånd i sin. Clara lænede sig med blussende kinder og strålende øjne til havelågen. « de kam, de kam. A ka si dem, de kam fra e skwolmæjster! Der ær de, » råbte skræderen. Ja, der kom de-, denne første, frejdige skare. Hvor viftedes der med klæder, hvor vinkedes der med hatte! Hvilke begejstringens tårer — hvilke glade tilråb! Og hvilken råben hurra til gensvar! Hvor strålede de lyse, solbrændte ansigter, medens sveddråber efter den anstrengende march glinsede på de hvide pander! Og hvor bankede Povls hjerte, medens han med opspilede øjne lå der på havegærdet og så på den forbidragende skare — hvem der havde sådan en rød kjole — sådan blanke våben, — så strålende en sabel! Intet øje var tørt, da den sidste forsvandt i hulvejen op mod byen. Præsten lagde sin kones hånd ind under sin arm, og nu gik de alle hurtig op gennem haven for straks at kunne modtage indkvarteringen. Afdelingen skulle blive natten over i veldum for at samle kræfter til den kommende dags fortsatte march. Hvilken glæde at modtage officererne, der skulle opholde sig i præstegården. Den lille præstekone gik omkring i huset og sørgede for deres legemlige forplejning i enhver retning. Hvor bugnede sengen i gjæstekammeret med bløde dyner, hvor liflig indbøde de friske, hvide lagner til den meget ønskede hvile. Men bordet i spisestuen var heller ikke at foragte, hvor det bedste, huset formåede, var sat frem for de hungrige. Og så kaffen i dagligstuen efter måltidet! Hvor hyggeligt, hjemligt der var, hvor blødt og godt man sad i den magelige sofa, medens maskinen snurrende sendte vanddampe højt op mod loftet, og den blonde, brunøjede pige, præstens unge søster, skænkede kaffen, og med rødme på kind rakte officererne kopperne, medens samtalen gik så levende og ivrig. Godt er det at være forsvarer og ikke angriber, — godt at færdes i sit eget land, at se begejstring og beundring lyse sig i møde, når man kommer vandrende de lange, lange veje med våben i hånd. Hvilket øjeblik for Povl — da den ældste officer rejste sig, løftede den lille fyr op i sine stærke arme, trykkede hans mund mod sit store skæg og sagde, idet han satte ham varsomt ned igen: « næste gang bliver det måske din tur at gå imod fjenden, husk da, at en gammel soldat har givet dig sin velsignelse. Det er alt, hvad jeg har, hr. Pastor, til tak for deres og deres hustrus kærlige modtagelse. » Så klappede han Olafs blonde hoved og gik ind for at sove. Dagen efter var der atter liv og røre, travlhed og begejstring, men i afskedens øjeblik vare mændenes blikke bekymrede, og kvinderne hulkede og græd. Andre skarer fulgte efter denne første, altid den samme jubel ved modtagelsen, — altid den samme sorg ved afskeden. — men en dag, — i vild karriere, kom et bud ridende, — skummet stod på hesten: — « tyskerne komme! Vogne skal være rede til at køre dem længere nord på. » Rædsel og skræk! Rygter om mord og brand løb forud med stormskridt. Sognefogden gik omkring i byen og beordrede vogne og husrum. Hændervridende koner med grædende børn kom løbende til præstegården. Sølvtøj og penge blev nedgravede i haverne. Præsten talte med kvinderne for at bringe ro og orden: det var kristne der kom som de selv, de kom ikke for at myrde værgeløse mænd, kvinder og børn. De skulle kun stille hver gå til sit, og give fjenden opdækning og føde, så vidt det stod til dem. Imedens dreves kreaturerne og hestene, der ikke skulle benyttes til kørslen for tyskerne, ud i de store nærliggende skove — og således udrustet modtog veldum den første preussiske fjendeskare. atter stod maskinen på bordet i præstegårdens dagligstue, atter dampede den lystig op imod det lave loft, men præstekonen sad ene med den fremmede officer. Det var en lørdag, præsten var på sit studereværelse for at arbejde, Clara på vandring med børnene op igennem byen for at se på preusserne, da de lod til at være skikkelige og holdte i streng tugt. Samtale var der ikke meget af derinde i dagligstuen. Officeren kunne kun enkelte danske ord, og Fru Saltern ville ikke tale fjendens sprog mere end højst nødvendig. Hun vidste, hvad hendes pligt bød, den gjorde hun, men heller ikke mere. men imedens de således sad, kunne de ikke undgå nærmere betragtning af hinanden. Han var en høj, alvorlig mand, med et blegt, mildt ansigt, som det sorte skæg gjorde endnu blegere — de mørke øjne så halvt undskyldende hen på den tavse husfrue, med de store, mørkegrå øjne. — han læste fjendskab og vrede i dem og blev forlegen og endnu mere alvorlig. Pasop lå sovende ved døren, den stønnede og prustede, den drømte åbenbart urolig. Da rejste den sig pludselig, strakte sig, og med logrende hale gik den hen over gulvet for at slikke den fremmede officer på hånden. Han klappede den på hovedet, smilte og vendte sit blik mod Fru Saltern. « se, frue, selv hunden i huset er venligere stemt imod mig, end de. Den føler, at det ikke er deres fjende der sidder her overfor dem, men en mand, der vil takke for venlige ord. Ikke er jeg af fri villie dragen ind i et lille, fremmed land for at bekæmpe det, — men ordren lød — og jeg har kun adlydt. Se dem omkring i byen i dag, ro og mandstugt vil de finde alle vegne, — ingen klage vil lyde efter os, når vi er dragne herfra. Deres børn og unge slægtning gå nu mellem de soldater, de hader — men fredelig og sikkert gå de som mellem deres egne. — mon dog hunden vedblivende kun vil være den eneste, der viser mig venlighed? » Der lå så megen mismod og bedrøvelse i stemmen, at Fru Saltern rejste sig og rakte ham hånden. « tilgiv, » sagde hun med blid stemme, « at jeg har set ud over personen og kun tænkt på fjenden. Men sæt dem i vort sted. Tænk dem den uret, der tilføjes os, tænk dem det blod, det dyrebare blod, der allerede er flydt. De må også erindre, at det ikke er mange uger siden, at tyskerne huserede meget slemt et par mil herfra. » « ja, frue, » svarede officeren og rejste sig, « jeg forstår så godt, så særdeles godt deres følelser, men når jeg siger, at jeg meget nødig er dragen ind i deres fædreneland, at denne krig er mig personlig imod og en sorg, vil de da venlig tillade mig at gå ved deres side, medens de viser mig deres smukke have? » Fru Saltern smilede, tog sin hat, og lidt efter så præsten med undren sin kone spasere med den tyske officer, og, som det lod, i ivrig samtale. Han lagde pennen, og snart sluttede han sig til de spaserende. Da tyskerne et par timer efter brød op og med vogne førtes længer nordpå, vare alle enige om at erklære, at de vare langt skikkeligere at have med at gøre, end nogen havde troet. Kun ni æg var der bleven stjålet — dem havde de drukket rå af skallerne. Clara havde taget Povl ved hånden, var gået op ad markvejen og stod bag et gærde for at se dem køre bort. Hun fik skænd af svigerinden. Da hun kom tilbage. « det var virkelig ikke noget at gå efter — for at se preusserne på vore egne vogne. » « hvad gjorde det, » sagde Clara leende, « de kyssede på fingeren af Povl og mig — det gjorde da ingen skade. » « det passer sig ikke for en dansk pige. » « du skulle bare have set, mor, hvor de lo og var glade, » sagde Povl, « og så Søren — hvor han piskede på hestene — han var den aller, allersidste. » « du og den fremmede officer var jo blevne udmærkede venner, » vedblev Clara, « da jeg før kom hjem, gik i og talte nok så fornøjelig sammen. » « det er noget helt andet, både Aksel og jeg fandt, han var en meget dannet mand. Han fortalte mig, han kun med sorg var rykket herind i landet. » « og tror du, nogen af de stakkels folk med glæde er rejst hjemme fra — måske fra kone og børn? » « det bliver atter noget andet. Clara, fordi en enkelt ved sit væsen får en til at glemme, at han er vor fjende, så er dog den store masse vore fjender, som man ingen venlighed bør vise. » De sad atter hver ved sit vindue på forhøjningerne, håndarbejdet var kommet frem, og fingrene gik flittig. « mig tysk trommeslager, » sagde Povl, der havde bundet bånd i en træklods og ivrig bearbejdede den med en pind. « du Olaf være soldat. » « nej, » jeg er officer — ein zwei — ein zwei. » « mor, mig fik tyskernes tromme om halsen — mig trommede på gaden, og tyskerne lo. » « lad være med at lege tyskere, børn. I kan lege danske soldater, men ikke tyske. Det er igen dig, Clara, der har ført dem sammen med soldaterne. » Men før Clara kunne svare, rullede en vogn ind i gården, det var Søren med de gamle brune, der kom tumlende så hurtig, hestene kunne løbe. Olaf og Povl styrtede ud. Fru Saltern gav ordre til, at Søren straks skulle komme ind, når hestene vare satte i stald. Lidt efter stod Søren i stuen — huen holdt han i hånden, og ansigtet lyste af et polisk grin. « det var tidlig, du kom hjem, hvorledes er det gået til? » « a kam te skåe å wælt di hæ tysk Hunn. » « lod de dig så køre hjem? » « næ, de krøw po hin igen. » « og så? » « å so kam a te skåe te å wælt e wown jen gang te. » « hvorledes kunne det dog gå til, Søren, du kører jo ellers så godt. » « a trow ett, e madamme bløw worrn nær e hæjst kunn slepp di hær tyskere. » « han har gjort det med villie, » udbrød Clara henrykt. « so krøw de ålsammen po de åndre wown, å a lo e hæjst ræn, å hæhr ær a. » « jeg tror ikke, du skal tale om det til præsten, for når man skal gøre en ting, skal man naturligvis gøre den ordenlig. Men her har du en mark, — og kom så med ud og få noget at spise. » Fra den dag var Søren Fru Salterns erklærede yndling. Denne forskrækkelse var ikke den eneste, der kom over landsbyen veldum. Atter kom der en ridende stafet — hesten prustede og skummede, ja der var endog dem, der havde set blod ud af dens næsebor. Rytteren havde i den rasende fart mistet hatten og bundet et klæde om hovedet i dens sted. Alt dette mildnede ikke rædslen, men frembragte en aldeles feberagtig fortvivlelse i præstegården, hvortil han havde styret sit ridt. « slaverne — slaverne — slaverne er brudte ud af tugthuset; de er ingen mil borte, — mord og brand følger dem overalt, — redder, hvad reddes kan! » Og atter svingede han ud af gården for at bringe sit vanvittige budskab videre. efterretningen havde gjort sin virkning og frembragt den samme overvættes rædsel, som budbringeren selv var betagen af. En kort, men ivrig, tårevædet rådslagning i studereværelset. Hestene kom for vognen, Clara og børnene blev pakkede op på den for ved ilsom flugt over en lille å, hvor broen kunne kastes af, at søge frelse hos nabopræsten. Denne å kunne slaverne umulig komme over, — endskønt hver mand vidste, men det var glemt nu i rædslen, at med opsmøgede benklæder kunne man vade sikker til den anden bred. Fru Saltern kunne umulig forlade sin mand, — hans skæbne måtte hun dele. Sølvtøj og penge gravede de sammen ned i haven, og nu var præsten rede til, med byens mænd, at forsvare deres hjem mod den fremstormende skare. Sognefogden og tredive mand stod samlede på byens gade. Præsten overtog kommandoen, endskønt han ikke havde mere ide om angreb og forsvar end skræderen, der hovedrystende stod og så til. Nogle vare beredne, andre til fods. Præsten som den styrende sad på et gammelt, stædigt øg, der havde verdenserfaring nok til at føle, at dens rytter ikke hørte til de øvede, og derfor bragte pastor Saltern i de mest fortvivlede situationer. Fru Saltern gik ved hans side. « for himlens skyld, » sagde hun med grådkvalt stemme, « vogt dig for geværet — jeg synes, du holder det så uforsigtigt. » « der er ingen fare, ikke den allermindste. Hm — det — det er ikke ladt, min pige, og jeg har ikke noget at lade med, men sognefogden har. » « ak, Aksel, husk på mig og børnene. » « det er jo netop jer, jeg tænker på — men hvad går der dog af hesten? » Den havde gjort nogle baglængs volter, der ikke tiltalte præsten synderlig. I det samme kom en dreng løbende fra markerne. « de brinner, jen ka si ild po veldum banke. » « gå, min elskede, gå ind til sognefogdens! Men hvad går der dog af den hest, jeg tror den er rasende, — den vil ned i grøften, den er vist bange for dig. » « det er rædsomt, rædsomt, Aksel! Dog gud være lovet, at Clara og børnene er i sikkerhed. » « er der noget i vejen med hesten, sognefoged? » « a trow, e præjst sku gi ham let mier a e tøm. » « af tømmen! Hvad mener de? » « e præjst holler ham får stram. » « jeg tror, jeg vil stå af. Jeg befinder mig bedre på jorden. Å, Mathilde, tag du hesten og træk den ind til sognefogdens. » « ser de, fra syd komme de, altså enten gennem hulvejen eller oppe fra vejen ved Jens jéns gård. Nu deler de dem i to hold, — det ene ligger ved hulvejen, det andet bag Jens jéns lader — når de komme, gives ild. Skræderen står på Kirkebakken, så snart han ser slaverne, kimer han og kan da løbe her ned til os andre. » « de æ no so mød got, men — « nå hvad er der i vejen? » « dæ æ ikkon et på å wos dæ hå bøsser. » « ja, ja, så må de slå fra dem, med hvad de har. » Sognefogden gik og delte mændene i to hold. Skræderen forsvandt på Kirkebakken, han følte sig som byens vigtigste mand, der var stillet på den mest udsatte post. Konerne og pigerne bragte fødemidler til mændene; uden mad og drikke er, som bekendt, helten ingenting. Fru Saltern gik atter ved siden af præsten, medens han vandrede fra den ene afdeling til den anden for at indgyde dem mod. « tror du nu virkelig, Aksel, at i kan skræmme slaverne herfra og forsvare byen? » « jeg antager ikke, de har holdt sig sammen, men i mindre afdelinger hærger landet. I så tilfælde kan vi vel nok indgyde dem respekt ved modig optræden. » De vandrede atter tavse ved siden af hinanden, gennem byen på den knudrede landevej. Fra de hvittede, pyntelige huse, der lå spredte langs vejen, tittede beboerne ængstelige og blege efter dem. Børnene legede ikke, men hang grædende ved mødrenes skjorter. Da kimede pludselig kirkeklokken, — Fru Saltern blegnede, men i præstens ansigt skød blodet op, og han greb modig til det uladte gevær. Skræderen kom styrtende i vild fart ned ad vejen fra Kirkebakken og råbte allerede langt fra: « de kam, de kam! » « hvad vej? » råbte præsten. « å e håssenswajjs. » Præsten vendte sig hurtig til Søren, der som hans adjutant stod ved hans side med en le over skulderen. « løb til Jens jén, sig de skal komme straks. » « la æ Skræder ren, a ka tage e tow slawer po mæ. » « det gælder hurtighed, derfor må du. » Søren kastede sit våben og fo’r løbende op ad gaden. « di æ te æ hæjst, » sagde skræderen stakåndet efter sit løb, « å di kam de snåret di kan. « Virkelig hørtes nu hestetrampen, og en rytter kom til syne i hulvejen. Skræderen forsvandt skyndsomt i smedien. Medens denne angst beherskede beboerne i veldum, kørte Clara med børnene hen ad vejen til nabopræstens. Den snoede sig igennem en dyb, alvorlig skov. Høje bakker med lyng og gamle ege hævede sig langs den sandede, dybsporede skovvej. Imellem bøjede træerne deres grene hen imod hverandre, og lyset blev så dæmpet, så grønlig. Børnene skjalv og stirrede sky ind mellem træstammerne, — her var prægtigt gemme for slaver og røvere. — hvad var det? — kun et suk fra skovens indre — et skrig af en flyvende krage — eller en skovfugl, der kaldte på sin mage. — men dette, hin lysende skikkelse der, der langt inde i skoven? — en gammel egestamme, hvoraf Barken er skrællet. — der i grusgraven? hør, hvor det rasler! — kun en sten, der falder, måske en rævemoder, der lister sig hjem til ungerne. Men snart er man ude af skoven, nær ved åen, der bugter sig som en sølvslange langs skovens rand. Først over den, så er faren forbi. De se vogne på den anden side, det er alle flygtende skarer; børn og gamle. Vognen skærer dybt i det bløde, hvide sand, kun langsomt går det frem. Der viftes fra vogn til vogn. Det gjorde godt at komme ud af skovens tykning ud på fri mark, hvor blikket kan række så langt, langt frem. Kusken pisker på hestene: hyp — hyp. —> nu er de på broen — hvor hult og dundrende det lyder, da hestene betræde den: hyp, hyp. Atter ned i det bløde sand. Kusken knalder med pisken — den bageste vogn er indhentet; nu kører præstens forbi. Der hilses og tales —: hyp — hyp. Hvilken lettelse at have en vogn bag sig, ikke at være de sidste. Længere og længere frem går det, det er ikke lette og korte veje i Jylland. Der er mile mellem landsby og landsby. Da hørtes høje tilråb, og en rytter kom galoperende forbi den bageste vogn og råbte: « lutter løgn — lutter løgn! » « det er jo pastor viller, » sagde Olaf, der havde vendt sig om for at se. « lutter løgn, » sagde pastor viller, idet han indhentede deres vogn. « alt roligt, — ingen slaver — har sagt dem det i veldum. » « hvad siger han? » sagde Povl. « han giver os godt håb, gud give det må være sandt, » og hun bøjede sig over drengene og kyssede dem. Dage gik, og dage kom. Krigsårene vare længst forbi, men de efterlode dybe mærker i de gamles tanker, i de unges drømme. Kærlighed til fædrenelandet, kærlighed til kongen og hjemmets Arne vare de blomster, der spirede af blodageren. Der blev lagt sæd i barnesjælene i disse år, sæd, som senere smukt skulle udfolde sig — mod til at trodse faren, — seighed til at holde ud, — poesi til støtte mod livets dagligdags prosa. i den lille landsby på grænsen af Jyllands hede og dets største skovstrækninger, gik alt igen i den rolige, daglige gænge., Povl var nu en stor dreng på syv år, der gik i skole i faderens studereværelse sammen med broderen og præstegårdens røgterdreng. Det var gruelige timer deroppe i studereværelset. Alt andet beskæftigede drengens tanker end denne lasede, forhadte tabel, der lå foran ham — og som han lige havde fået sin lektie om i, tillige med et velvilligt dask af faderens pibespids. Der var nu flitsbuen nede i huggehuset, hvorledes skulle han få et spanskrør til at trække igennem den? Der var lergraven med den næsten færdige hest, der manglede kun halen, mon den faldt sammen af regnen? Der var drengene på Kirkebakken, ville de møde? ja de skulle få at føle, at han havde kræfter. « kan du nu din tabe], Povl? » « jeg — jeg — jeg ved ikke. » « kom herhen med den. » Og Povl kom nølende — lige lidt kunne han. « gå hen og læs igen. » Olaf stak hovedet ned i sin bog og lo, røgterdrengen, den dumme Per, grinede. « hvad ler i af? » sagde præsten, « pas eders egne ting. Povl, du kan gå ned til moder, og lade hende læse lektien igennem med dig. » Nede i dagligstuen var der fremmede. Povl gik hen ved siden af moderens stol. Hun klappede hans bløde, lyse hår. « nå, min dreng, er du nu færdig med skolen? » « nej, mor, jeg skulle » — det var så flovt at sige det. « du har da aldrig fået en af lektierne om. » Povl krammede den lasede tabel. « det er sådan en lille, dum dreng, jeg har, » Og hun klappede atter ømt og kærligt det lyse hoved. « undskyld mig et øjeblik, medens jeg går med Povl ind til tabellen. » « nå, min dreng, » sagde hun, da de sad inde i spisestuen, og døren var lukket efter dem, « hvad er det så, der er så vanskeligt? » « det er tabellen, mor, » sagde drengen med hulkende stemme, hendes ømhed og kærtegn havde tvunget tårerne frem — dem Olaf og Per aldrig måtte se. « den slemme tabel, lad mig se, hvad det er. » Og så blev det gennemlæst, gjennemtærsket, til Povl kunne den. Således fik han sine kundskaber møjsommelig ind i hovedet ved moderens tålmod. Han var en meget dum dreng til at huske, derimod let og hurtig til at fatte, men da pastor Saltern, efter den tids skoleskik, holdt sig strengt til lektierne og lod forklaringerne være moderens sag, lærte Povl mere hos hende end i skolestuen. At følge med Olaf kunne der aldeles ingen tale være om, han lærte med usædvanlig lethed, og af den årsag lærte han gerne. Der var allerede tænkt på at sende ham til København i en latinskole, men pastor Saltern troede dog at kunne lede ham frem endnu nogle år: « først måtte han se at komme i et større embede ». Og medens Olaf læste ting, som Povl var overbevist om, han aldrig ville kunne lære, gik han og drev i den store have — eller lå timer igennem ude på Marken og stirrede op mod himlen — tænkende på — det, han selv knap vidste. På lærken, der sang så fornøjelig, — på græsstrået, der kildrede ham på næsen, — på væderen, der stod og stampede udfordrende i jorden ad ham. Så sprang han op, truede ad den og begyndte at balancere langsomt op ad tovet, til han nåde dens hoved, så kunne den ikke røre ham. Han tog den da i dens lange horn og sad snart på dens bløde, uldne ryg. Nu kunne den stampe og stange, så meget den ville, her følte Povl sig som mester selv over Olaf. Ofte var han i kamp og strid med skoledrengene, når de med bøgerne under armen kom støjende og legende fra skole. De modigste af dem sprang ind over havegærdet, det kunne Povl ikke tåle — han stod da indenfor i haven, forsynet med lerkugler, og bombarderede af al kraft de frække drenge. Ejendomsretten holdt han meget strengt på. Eller han løb ud i Marken til avlskarlen, fik lov at holde tømmerne, når denne møjsommelig pløjede fure efter fure på den knoldede brakmark, indtil kirkeklokken lød, og kaldte folkene hjem fra det trættende arbejde. Så blev Povl løftet op på den ene hest, medens karlen svang sig på den anden, og i jævn lunte gik det mod præstegården. Eller han sad i lergraven, der lå lunt gemt bag haven, og dannede af det bløde ler fantastiske figurer og skikkelser, som han selv ikke vidste, hvad lignede, — endsige nogen

1897_WintherH_VedMaalet

Hedevig

Hedevig

Winther

Ved Målet

female

female

dk

Winther

Ved Maalet

Winther

Ved Maalet

n

roman

Jens Møller

KB

nan

nan

O

I. Den.7. Juni 1844. Så har jeg da, kære ven, nået målet for min rejse og er så nær mit barndomshjem, som jeg foreløbig kan og vil være. Når jeg ser ud ad mit vindue, møder mit øje den grønklædte skovstrækning, som når ned mod havet, og frem af skoven hæver Søholm sine hvide, takkede gavle. Da du aldrig har besøgt mit fædreland, kan du umuligt tænke dig den smilende ynde, som på en varm sommerdag kan være udbredt over det. Himlen er let og høj, de næsten gennemsigtige skyer spejle sig i havet, der ligger langs kysten som et blankt Skjold. Grønklædte bakkedrag med afvekslende sædearter strække sig henimod den skovrige baggrund, hvor solen spiller hen over de nylig udsprungne bøge. En vej slynger sig mellem agrene og en blomstrende eng, som strækker sig ned til et. lille fiskerleje ved havet. Bugnende frugtbarhed lønner beder menneskenes møje og omsorg. Jeg har indlogeret mig i en lille ejendom, som tilhører lægen her på egnen; han er kommen hertil i de senere år, så her kan jeg opholde mig ganske frit, uden al tvang. Da befolkningen i denne del af landet, til skade for doktor Brøndsteds indtægter, er af en meget sund race, søger han nogen bi-fortjeneste ved at have én eller to pensionærer om sommeren — jeg siger doktoren, men mener naturligvis hans kone, som har hele besværet. Doktoren er jovial og bredskuldret med dybe smilefurer ved øjnene, hans kone er lille, mager og i bestandig virksomhed, datteren. her er nemlig én, er en net pige, ja, hun er mere end net, thi hun er overordentlig smuk og elskværdig, og i de første dage underholdt jeg mig en del med.hende og glædede mig over hendes friske, kvikke naturlighed; men jeg har atter trukket mig tilbage, angst for den magt, som skønhed har over sanserne — du vil kunne forstå mig, når jeg siger dig, at jeg senere fik at vide, at hun er forlovet med sønnen på Søholm, Jakob Krogh. Det var med en betagende, vemodig følelse jeg atter salt de gamle steder, som jeg havde bevaret i så frisk erindring, mærkeligt at se, hvor alt var uforandret, som om tiden her havde stået urokkelig stille, medens jeg selv var løbet frem i ilsom fart fra sted til sted. Selv så forandret fra den blide for mildhed så modtagelige dreng, hvem et vredt ord bragte tårer i øjnene, til den hårde mand, der mangen gang har tvunget tårer frem hos andre — hvor stor en skyld hviler ikke på dem, som have fremkaldt denne forandring. Nogle dage efter min ankomst hertil, sad jeg på gavlbænken under mit vindue og så’ med stærkt blandede følelser hen mod mit gamle hjem Søholm, erindringerne fra mine barndomsår strømmede ind over mig med hidtil ukendt styrke. Den mand, som jeg da kaldte fader, stod atter for mig i sin manddoms kraft, jeg så’ hans høje, ranke skikkelse, det smukt formede hoved med den høje, tænksomme pande, de mørke øjne og den lint buede næse; men jeg så’ også, at furen mellem brynene blev dybere og at hans blik blev koldt, når det hvilede på mig — jeg var angst for ham og skyede ham. Jeg legede i haven og gården, men listede bort, når jeg så’ ham — og dog beundrede jeg ham og elskede ham, men netop derfor var jeg så stille og forlegen, når jeg var sammen med ham. Jeg har aldrig kendt min moder og havde i mine første år ingen idé om, hvad en moder var. Husbestyrerinden, madam Paulsen eller Betsy, som jeg kaldte hende, sørgede for min første opdragelse, og af hende fik jeg de første kærtegn, der er de eneste, jeg erindrer, men som bandt mit barnehjerte fast til hende og som endnu, medens jeg mindes dem, bevæge mig dybt. Jeg husker en aften, jeg lå i min seng og havde sluttet den lille aftenbøn, som Betsy havde lært mig, hun sad på sengekanten og klappede min hånd. » Ville du gerne have en moder, Henrik? « spurgte hun mig pludselig. » Hvad skulle jeg med en moder, jeg har jo dig. « og jeg så’ forundret op mod hendes godmodige ansigt, der indrammedes af en sirlig kappe. » Jeg mener en rigtig moder, en dame, der var gift med din fader og som skulle bo i de store værelser og have magt over alt. « » Tror du, hun ville holde lige så meget af mig som du? « » Det tænker jeg da nok «, svarede hun undvigende. » Holde alle mødre af deres børn, Betsy? « Hun tøvede, hun var åbenbart i tvivl om, hvorledes hun skulle besvare mit spørgs-. mål. » Ja, ser du Henrik «, sagde hun endelig, » det beror jo også på, hvorledes børnene er — de artige holde de altid meget af. « » Havde jeg en rigtig moder, Betsy, så ville jeg altid være artig. « Hun kyssede mig og sagde, at jeg var en sød dreng, men at jeg nu skulle sove — og jeg vendte mig og sov, men i drømme så’ jeg en dame med et mildt ansigt, som bøjede sig over mig og sagde, at hun var min moder og holdt så meget af mig. Her afbrødes mine tanker af en ung mand, der hurtig nærmede sig fra vejen langs havet. Han var iført'en let sommerdragt, og den smalskyggede stråhat dækkede kun over panden, så det ungdommelige ansigt, om givet af lyst, kortklippet hår, var brunet af sol og vind. Da jeg havde set ham færdes nede i engene, antog jeg ham for forvalteren på Søholm og skænkede ham ikke videre opmærksomhed. til han standsede foran mig og hilste høfligt. » Hr. Falck, formoder jeg, doktor Brøndsteds gæst, mit navn er Jakob Krogh, min moder ejer gården der inde i skoven. Jeg håber, vi skulle stifte nærmere bekendtskab, medens de opholder dem her på egnen. « Jeg stod altså lige over for ham, som jeg, selv imod min vilje, bestandig mere og mere havde følt et uberettiget nag imod. Og endskønt jeg gjorde mig umage for at skjule mine følelser, må dog mine tanker til dels have afspejlet sig i mit ansigt, thi han sagde hurtig: » Ja, de må undskylde min ligefremhed, folk på landet tage det ikke så nøje med ceremonierne. Men jeg håber, de vil linde egnen smuk, vi indfødte er meget stolte af den. « Han hilste venligt og gik ind i gården, hvor damerne sad under den mægtige lind, som kaster sin skygge hen over den solhede jord og op ad gårdens hvidtede mure, hvor tusinde af gulrøde solglimt spreder den dybe tæthed. Jeg rejste mig, løsrevet fra erindringerne, for at leve i det nærværende og gik ind mod land, hen til den nære, venlige landsby. den 4. Juni. Dette ligefremme, godmodige menneske er altså min halvbroder, min faders søn — ban ligner ham ikke, lige så lidt som jeg kan tænke mig, at han ligner mig; han ser ud som en plante, der er vokset op under milde, sollyse dage, vandet med kærlighed og ømhed. Jeg kæmpede hårdt for at overvinde mit nag til ham, medens jeg gik hen mod landsbyen, men eftersom jeg nåde frem, og snart et og snart et andet dukkede op, som mindede mig om fortiden, forsvandt han af min tanke, og jeg fordybede mig atter i minderne. Det syntes mig kun kort tid efter, at Betsy havde gjort sit forsøg på, at forberede mig på den store forandring, som skulle foregå i mit hjem, at fader rejste bort. man sagde mig, at han var taget ind til den store by, hvor husene vare så høje, at den ene familie kunne bo ovenover den anden, og hvor gaderne vare så snevre, at solen kun kunne belyse den ene side af dem. Men der var dog også enkelte smukke bygninger, og i en af de smukkeste boede der en dame, som var skønnere end Betsy eller nogen, jeg havde set, og hun skulle følge hjem med fader og være min moder. Der var stor travlhed over hele gården. Gartneren plantede, og lugekonerne skuffede og rev. Græsplænerne vandedes, og de nedfaldne blade blev fejede sammen. Pigerne skurede og polerede, Betsy ordnede og gav befalinger, gardinerne blev luftede, møblerne bankede og børstede — og jeg gik ene og så’ forventningsfuld til. Endelig blev den lukkede vogn skubbet ud af vognporten og hestene med det nye seletøj omhyggelig spændte for. Jens kusk så’ mønstrende til, iført nyt livre og grå gamascher; han gned tilfreds det lange overskæg og trak de tykke handsker på. » Må jeg køre med? « spurgte jeg Betsy bønfaldende, » jeg kan sidde hos Jens. « hun så’ forbavset på mig og svarede kun: » Gud forbarme sig. « Men det var nok til at knuse mit mod, og jeg listede langsomt bort og ned i haven, livor gartneren lagde sidste hånd på en mægtig guirlande, som skulle hæftes over indgangen. Jeg ville hjælpe og stak nogle blomster ind i det grønne. » Du må hellere gå herfra, Henrik, du sinker os kun «, sagde gartneren barsk. Så gik jeg ned gennem haven, ud på Marken og ned mod havet i nærheden af det lille fiskerleje; her lagde jeg mig ned i græsset og stirrede langt ud over vandet, fra bølge til bølge, indtil mit blik nåde de hvide sejl, som lyste mod horisonten. Da jeg endelig kom hjem, var det skumring, jeg sneg mig bag om gården, ind ad en lille dør i gavlen, og op ad trappen, til jeg nåde mit. Værelse, hvor jeg forknyt satte mig og ventede på Betsy. Det varede længe, syntes jeg; endelig kom hun dog og tog mig kærligt om hovedet og kyssede mig. » Er min moder kommen? « spurgte jeg forventningsfuldt. » Ja, min dreng. Fruen er kommen. « der var en egen betoning i ordet fruen, som tik mig til at se op. » Skal jeg da ikke klædes om og ned til hende og fader? « » Ikke i dag, Henrik, Herren og fruen have så meget at tale om, vi tør ikke forstyrre dem. Men kom ind til mig, der har jeg dækket til dig. og — « her standsede hun. da hun så’ mit ansigt fortrække sig til gråd. » Og der har jeg den dejligste kage til dig. » Først den næste dag, da frokosten var anrettet, blev jeg ført ned i havesalen. Jeg stod betuttet og målløs stille ved døren, thi noget skønnere og mere strålende end damen, der sad tilbagelænet i den stol, over hvilken min fader bøjede sig, havde jeg aldrig set. » Kom nærmere, Henrik, og hils på din moder. « Jeg så’ ængstelig op mod fader, men der var et så mildt og lykkeligt. Udtryk over hans smukke, mandige ansigt, at. det gav mig nyt mod, og jeg gik hen til damen og bukkede dybt. Hun rakte mig sin hånd, der var så fin og smal, at jeg knap turde berøre den. » Jeg håber, vi ville blive gode venner. Henrik. « » Hvis ikke, så véd jeg, at din skyld bliver detikke, Minna «, svarede fader og bøjede sig ned mod hende. Hun smilede op mod ham — hvor jeg husker det smil. » Henrik, du har at lyde og elske din moder! « Jeg bukkede igen, og på et vink af fader, trak jeg mig tilbage til vinduesfordybningen. Det var mit første møde med den kvinde, som skulle få en så indgribende magt over mit liv. Og, ved alt hvad der er mig helligt, mit hjerte bankede hende i møde med et barns hele længsel og hengivenhed, jeg håbede på hende og hendes indflydelse, som en troende håber på sin gud, jeg nærmede mig hende med ydmyg beundring, spejdende efter kun nok så lille et tegn på den kærlighed, som en moder skulle føle for sit barn, og som jeg tørstede efter. Men mine forsøg på at vinde hende stødtes tilbage med isnende kulde, og snart gled jeg atter hen i min ensomme forladthed og blev på mit værelse ved siden af Betsys, og søgte min trøst i hendes medlidende kærtegn. Hun sørgede for, at jeg regelmæssig mødte til middagen og da var pudset og ren — når der var gæster, hvilket nu hyppig hændte, spiste jeg på hendes værelse. Men undertiden kunne det ske, når der ikke var for mange fremmede, at fader ønskede jeg var tilstede, således også en dag, som jeg har særlig grund til at huske. Der var bleven udnævnt en ny præst i det sogn, hvori Søholm ligger, han og hans kone vare indbudne til middag. Det var en ung mand med en mager, knoklet figur; jeg husker, at jeg grundede over, hvorfor hans kjole hang så løst og rynket om ham, som om den havde tilhørt vor gamle, tykke præst og, som så meget andet, var fulgt med kaldet. Og medens jeg spiste, betragtede jeg med nysgerrighed hans aflange, blege ansigt med det sødlige smil, som dannede to lange furer fra næse til hage — hvorfor mon han smilte så meget, og hvorfor var vel hans hår så tyndt og langt? Når jeg blev stor, ville jeg bære mit hår som fader. Jeg så’ hen mod fader med barnlig stolthed, i mine øjne var han den smukkeste mand på jorden, og jeg beundrede ham. Han mødte mit blik, og som det havde givet ham nye tanker, bøjede han sig mod præstekonen, som han havde til bords og sagde nogle ord; jeg kunne se, at det var om mig og blev rød. Hun var en lille sygelig kone med et forskræmt udtryk i de blå øjne, men da hun svarede fader og så’ med et smil ned til mig, fik hendes ansigt et mildt og venligt skær. Min stedmoder sad ved siden af præsten, og jeg forundrede mig ikke over, at han så’ så meget på hende, thi hun så’ strålende ud i sin lyse dragt med de mange armbånd om de runde arme, og hun talte ivrig med ham. Jeg hørte hun talte om gud, om englene, døden og om himlen: jeg forstod ikke meningen, men har dog bevaret disse ord i min erindring. Efter middagen, da jeg som sædvanlig ville gå over til Betsy, kaldte fader på mig; jeg nærmede mig forundret, det var aldrig hændt før, når der var nogen. » Her ser de den lille fyr «, sagde fader til præsten og strøg mig ret venligt ned over håret. » En hink og velopdragen dreng, det er jeg sikker på «, svarede præsten med sit evige smil. » Han er stor og rask, som de ser, og jeg håber også velopdragen — men hans kundskaber er i en sørgelig forfatning. Dog antager jeg, når han kommer under deres opsyn, det da vil vise sig, at han ikke mangler evner til at tilegne sig, hvad de vil bibringe ham «. » Det er jeg overbevist om, hr. Godsejer. Men da en tom hjerne kun tænker på spillopper og dårlighed, så ville vi anstrenge os, ville vi ikke Henrik? « » Du skal i huset hos pastor Thomsen, Henrik, det er på høje tid, at du får nogen undervisning, så du senere kan komme i en større skole. Nå, nu kan du gå. « » Jeg var meget nedslået og ulykkelig, da jeg kom op hos Betsy, og hun fik tårer i øjnene, da jeg fortalte hende, at jeg snart skulle bort, hun omfavnede mig bevæget. » Jeg kan ikke lide den nye præst. Betsy «. » Gud, sig dog ikke det. Henrik — de sige alle, at han taler så dejligt og er så hellig «. Betsy tørrede sine øjne. » Men jeg kan dog ikke lide ham. og far har jo altid sagt, at lier skulle komme en huslærer og undervise mig «. » Fruen mener, at du har bedst af at komme ud blandt fremmede. Jeg hørte hende en dag sige det til Herren ». jeg sad længe stille og eftertænksom. » Betsy «, sagde jeg endelig, » har du kendt min rigtige moder? « » Men Henrik, hvor kommer du dog til at tænke på det? « » Jeg ville gerne vide, om du har set hende. « » Jeg har ikke set hende, min dreng, den gang levede din bedstefader og boede her, Herren opholdt sig inde i byen og blev gift der. « » Men var hun aldrig her ude og besøgte bedstefader? « » Hun døde så tidligt — kort efter din fødsel, « svarede Betsy tøvende. » Å, Betsy, det er tungt ikke at have nogen rigtig moder! » her brast jeg i gråd, overvældet af min sorg, og Betsy græd med, idet hun søgte at trøste mig. Således kom jeg til at forlade mit hjem, for at tilbringe fem år af mit liv hos pastor Thomsen i landsbyen, som jeg nu nærmede mig, og gud véd, at det var ikke med blide følelser jeg gjenså’ det sted, hvor de tyske verber og engelske gloser blev bankede ind i min hjerne. Idet jeg gik igennem byen langs det grøn-bekransede gadekær, hvor ænderne sejlede på vandet, syntes det mig kun at være få dage siden, at jeg sidst stod her og så’ kirken spejle sig, hvor kæret var roligt og blankt. Og dog, hvor forandret var ikke alt, den gang stod jeg som en lille slave, lænket på hænder og fødder, nu derimod så fri som nogen mand på jorden, uden andet bånd end det, som min egen vilje bandt mig i. Jeg gik rundt om kæret til det høje stengærde, der omgav kirkegården og hen mod den lille låge, som vendte ud mod markerne, jeg vidste den jhejede at være åben og så’, at der ikke var sket nogen forandring i denne skik. Det var en stille, rolig landsby kirkegård med høje buksbom hækker, som omgav de små tuer, der næsten alle vare prydede ens — her var ingen marmortavler eller høje søjler, som pralende fortalte om de efterlevendes sorg, men her var en hygge og orden, som talte højere og inderligere end besværligt sammensatte klageord. Jeg nærmede mig det, sted, hvor ejerne af Søholm hvilede, og så’ det omgivet af et koldt og hårdt jærngelænder, der søgte at standse enhver fra at betræde det —• og over gravene lå tunge stenplader, der syntes at. skulle forhindre dem, som hvilede derunder, fra nogensinde at hæve sig til højere og lykkeligere egne. Jeg sprang over gelænderet og knælede ned, medens hede tårer lettede mit sind. Milde gud, bad jeg, lad den elskede, som hviler her, se min sønlige kærlighed, og hjælpe mig til at rense hans, som mit navn. Jeg gik lettet og roligere bort. Da jeg nærmede mig præstegården, mødte jeg min venlige vært, som kom kørende ud fra dens port. Han holdt straks stille og spurgte, om jeg ville stige op og køre med ham hjem. Jeg tog imod tilbudet, fornemmelig for at få lejlighed til at høre noget nærmere om pastor Thomsen, som jeg vidste endnu var præst der i byen, og satte mig på den snævre plads, som doktorens svære skikkelse havde levnet på sædet. » Ja, jeg kommer lige fra præsten, « sagde han som svar på mit spørgsmål, » men heldigvis, hans ildebefindende er ikke af nogen alvorlig natur, noget lændegigt. « jeg følte en hævngerrig glæde over, at hans velær-værdighed havde nogen legemlig smerte, thi jeg huskede hans ord, når han slog mig med linealen over armen: vær du glad, at dette kun er legemlige smerter og ikke åndelige, som de jeg føler over dig. » Det er en særdeles nidkær og ivrig præst. » vedblev doktoren og smækkede så småt på hestens fede ryg. » måske dog noget vel nidkær, « lagde han til efter et lille ophold og så’ smilende til mig. » Jeg holder nu en gang ikke af den strenge kristendom. « Jeg nikkede samstemmende og han vedblev. » Han har stor indflydelse over folkene her i byen og det har givet anledning til en del skinhellighed, forsikrer jeg dem, al naturlig glæde er som banlyst herfra. Der har for eksempel været tale om en lille Dans for egnens ungdom i den nye pavillon oppe i skoven, men tror de ikke, at mange af bønderne ville forarge sig derover — jo, det véd gud, de ville! Thi Dans og kortspil, det er djævlens opfindelse, efter præstens taler, så Danser djævlen lyslevende omkring i enhver balsal og står grinende bag ryggen af dem, som en mørk vinteraften tage sig en lille uskyldig l’hombre. « » Men det er vel dog deres mening, at han taler efter sin overbevisning og ikke udelukkende for at vinde magt og anseelse. « » Gud bevares, naturligvis mener jeg det, « og doktoren skubbede den bløde filthat ned over øjnene, som for at skjule de poliske rynker. » Det synes at være en smuk ejendom, som ligger der henne i skoven, « sagde jeg, ledende samtalen hen på et andet emne. » De mener Søholm? Ja, det er en smuk og god gård. Som de véd, tilhører den Fru Krogh, den unge Kroghs moder. Hans fader døde, medens han endnu var dreng. Der er en stor og smuk have til gården, og hvis de har lyst til at aflægge besøg der, vil det være mig en fornøjelse at præsentere dem, jeg skal derhen en af dagene. « » Hvis jeg kunne få haven at se uden at aflægge besøg, tager jeg med glæde mod deres tilbud. Jeg ønsker nemlig ikke at stifte bekendtskaber, medens jeg er her. « » Jeg forstår dem. De vil helst være ganske ugenert, medens de er på landet, men da haven er åben for alle, kan de rolig tage med. « Vi kørte nu ind i gården, hvor lænkehunden modtog os med glad gøen, derpå op under linden og hen for døren. Frøken Anette og Jakob Krogh stod ved indgangen i ivrig samtale og det syntes mig. at de forlovede ikke vare ganske enige — jeg bemærkede, at der var en stærk glød på hendes kinder, og at hun trak sig noget tilbage, da ban nærmede sig hende. » Jeg fangede hr. Falck midt i landsbyen, « sagde doktoren, idet han forsigtig steg baglæns ned af vognen, » han så’ så mørk og dybsindig ud, at jeg syntes han kunne have godt af en lille køretur. « » Hr. Falck er måske hypokonder og skyer selskab, « sagde Jakob med et spydigt anstrøg, som ikke stemte med den hjærtelighed, hvormed han havde hilst mig, da han kom, og som jeg antog for et udslag af hans dårlige lune, efter samtalen med frøken Anette. » Undertiden foretrækker jeg ganske vist naturens selskab for menneskenes. Når man, som jeg, har hakket i måneder omkring i Amerikas bjerge og skovkløfter, lærer man at elske ensomheden og véd at finde venner i det frie, det man ikke altid finder inden døre. « » Er det som jæger, de har færdedes i skovene? « han så interesseret på mig. » Som jæger, guldgraver, hyrde og som røver, hvad de vil. » » De må en gang fortælle os nogle af deres oplevelser, medens de var røver, « sagde frøken Anette leende. » Jeg elsker alt, hvortil der hører mod, kraft og viljestyrke — vil de — en dag her ude under linden? » den 7. Juni. Du ser, kære ven. at jeg efter mit løfte til dig skriver så godt som daglig, som var det en dagbog jeg førte, over mine oplevelser og følelser; måske det engang vil interessere mig selv at se disse papirer igennem, og i tanken atter opleve denne rejse til mit fødeland. Efter aftale sender jeg disse breve, eller rettere optegnelser, til dig, når jeg har fået din adresse, men jeg véd jo, at det måske kan vare en tid endnu. Jeg véd også, at du ikke vil trættes ved at følge mig, selv i de mindste detailler, thi meget i min karakter og i mine tanker, som mulig har været dig dunkelt og uforståeligt, vil derved blive dig mere klart. Når du så’ og hørte min heftige uvilje mod al stillet! til skue af varme følelser, mod al udvendig gudsfrygt, selv om det var ærligt ment, når du så’, at jeg var hård, hvor jeg burde føle mildt, hvor kunne du da vide, at jeg daglig i tiere år havde levet under en mands tugt, som brugte guds ord, medens han straffede ubønhørligt, som hyklede kærlighed, medens han følte vrede mod sit offer og som bagtalte, medens han ydmygt smilende bøjede sit hoved. Hvor ofte har jeg, som lille purk, ikke ængstelig, skælvende betragtet de dybe furer om pastor Thomsens mund, som forlængede sig på samme måde, hvad enten han smilede eller blev vred; jeg kunne ikke løsrive mine øjne fra dem og kiggede med nysgerrig kædsel hen mod ham, thi jeg vidste, at når han løftede hovedet fra den bog, som lå for ham og opdagede mit blik, ville han gribe den skarpkantede lineal og slå mig, ligegyldig for, hvor han ramte: men som øglen fængsler fuglens syn, fængslede han mit, medens jeg tankeløs og adspredt søgte at fæstne lexiens ord i min hjerne. Han bandt mig til skolebordet og til læsningen, som man binder er slave til blokken, og fra en sund og rødmusset dreng, blev jeg en bleg lille fyr, der skælvede, når han nærmede sig. Men jeg var ikke den eneste, som han tyraniserede; hans frygtsomme kone var lige så angst for ham som jeg, og kun i smug turde hun vise mig venlighed — men min bevidsthed om, at hun følte for mig, var mig dog til stor opmuntring. Efter faders ønske, kom jeg hjem hver anden søndag, og endskønt min stedmoder viste mig den største kulde og ligegyldighed, var det dog sande festdage for mig. Fader var aldrig særlig venlig, men det kunne dog nu ske, at han lod mig følge sig på sin runde i Marken og gården, og han kunne nu også henvende et par ord til mig, eller lade mig udrette et eller andet ærinde for sig. Med hvilken glæde og stolthed løb jeg ikke på hans mindste vink. Engang på en sådan tur i Marken fik jeg mod til at fortælle, om pastor Thomsens hårdhed, og den sorg, jeg følte over at være i hans nærhed; men jeg tik en så streng og alvorlig tilrettevisning, at jeg besluttede hellere at bære alt i stilhed, end oftere udsætte mig for faders vrede. Derimod lyttede Betsy til mine ord med den største opmærksomhed og indignation; i begyndelsen havde hun vel tvivlet lidt, men da jeg en gang viste hende tydelige mærker af præstens lineal på min arm, var hun fuldt overbevist om, at præsten var djævelen selv, og fra den dag ophørte hun at gå i hans kirke. Det var præstekonen, som en dag fortalte mig, at jeg havde fået en lille Broder, og hun gjorde det kvindeligt og moderligt, idet hun tog mig på sit skød og sagde, at når jeg blev stor, skulle jeg elske ham og hjælpe ham i alt. Jeg ved ikke, hvad der greb mig ved denne efterretning, men jeg husker, at jeg blev stærkt bevæget og græd, med hovedet mod hendes skulder. Måske erindringen om den skuffelse, som jeg følte ved min stedmoders ankomst, bragte mig til at frygte enhver forøgelse i mit hjem. Jeg havde virkelig også kun lidt glæde af min lille Broders ankomst til verden, thi der gik længere tid inden jeg fik lov til at se det lille væsen, som opammedes af en kone her fra egnen, da min stedmoder var for sart, til selv at kunne tåle det besvær, som fulgte med et barns.pleje. Dog er en af mine kæreste erindringer knyttede til mit første besøg hjemme, efter min Broders fødsel. Fru Thomsen havde indtrængende pålagt mig, at lykønske min fader og moder til den store, glædelige begivenhed, og da jeg ved min ankomst traf fader stående i gården, gik jeg hen til ham, og idet jeg rakte ham min hånd, ønskede jeg ham til lykke. Et øjeblik så’ han alvorligt på mig og de mørke øjenvipper glippede, som når noget bevægede ham stærkt; da bøjede han sig ned og kyssede mig. Det var første og eneste gang, at jeg mindes et kærtegn af fader, men jeg har bevaret dette øjeblik i kærligt minde, som et tegn på, at han dog elskede mig, selv om han ikke viste mig det. Endskønt min stedmoder var for svag, til at tage sig af den lille nyfødte, vandt hun dog hurtig så mange kræfter, at hun atter med sædvanlig fornøjelse kunne modtage gæster og selv tage ud; og da sommeren nærmede sig, blev gården fyldt med unge slægtninge og venner inde fra byen. Betsy brummede over de forøgede udgifter og den megen uro og besvær — et sådant hus var der aldrig før bleven holdt på Søholm, riden og llankeren, spillen og dan sen, det var ikke som i de gode, gamle tider — men bevares, Herren måtte jo selv om det. Betsy og jeg vare så vante til at meddele hinanden vore bekymringer, at det faldt hende ganske naturligt, at betro sine sorger til mig. » Hvorlænge din fader vil holde et sådant liv ud, det fatter jeg ikke, « vedblev hun, „ det ligger ikke for ham, som det da heller ikke lå for din salig bedstefader, og heller ikke dig vil det tiltale med tiden, Henrik. I er af andet malm end dem, som befinde sig bedst i Sus og dus. Se nu en gang der ned i gården, hvor alvorlig din fader går og passer sin bedrift, medens fruen rider omkring på landevejene og i skovene med unge, fremmede herrer. « Idet jeg nærmede mig vinduet og så’ ud, glammede gårdhunden, og den Betsy talte om, kom ridende op ad gården. Hun så’ strålende ud med den lette hat på det svære, lyse hår, og ridedragten sluttende stramt om den ranke, fyldige skikkelse. Hun hilste smilende med pisken, idet hun og hendes ledsager kom i nærheden af fa der, som nu stod ved stentrappen for at modtage hende. » Det er den unge husarofficer, der kom for otte dage siden. « hviskedee Betsy, som om de kunne høre hende gennem de tykke mure. Jeg så’ med interesse ned, en officer var noget nyt for mig, selv om han ikke bar uniform. Han sprang hurtig af hesten, og med tømmen på armen nærmede han sig den smukke rytterske. Men fader stillede sig rolig imellem og løftede hende ned — jeg syntes at furen mellem brynene var dyb, som når han var misfornøjet, skønt han smilede, idet han tiltalte hende. Senere mødte jeg officeren i haven, jeg kendte ham straks på det snoede skæg over de fyldige læber og på den høje, ranke figur. Jeg hilste ærbødig på ham, som på et højere væsen. » Halløj, du der, hvad er du for en fyr? « spurgte han smilende. Jeg så’ forbavset på ham over hans uvidenhed. » Jeg er Henrik. “ » Nfej, virkelig! « sagde han leende. » Det er meget oplysende — du hedder måske ikke andet? « » Jeg hedder Henrik Krogh. « » Å. ja så! Nu husker jeg. « han fløjtede en lang tone, medens han betragtede mig, » men hvor opholder du dig, siden jeg. først har haft den store fornøjelse at se dig i dag? « » Jeg boer hos præsten. « » Ved gud, højst fornuftigt, så kan du på samme tid både blive lærd og gudfrygtig. Lad mig se en gang, « han drejede mig om mod solen, » din moder har vist været smuk, tror du ikke, Henrik? Det undskylder din faders ungdomssynder. « » Jeg véd ikke, « svarede jeg alvorlig, » jeg har aldrig set hende. «. » Du har da en smuk moder nu, det vil du vel ikke nægte. Du er egentlig en lykkelig skjelm, Henrik; de fleste have kun én moder og som Hegel er der ikke noget fornøjeligt ved hende. « » Er der da noget fornøjeligt ved min moder? » spurgte jeg. jeg syntes godt om ham og var stolt af at gå med ham. Han lo til svar på mit spørgsmål og sagde, at det vist ikke ville vare længe, før jeg blev en fiks fyr. » Sig mig du, forstår du dig på en hvid arm og en fin hånd? Nå, ikke det, men det gør jeg, ser du, og jeg synes om begge dele. Så, nu kan du stikke af, thi endskønt dit selskab er meget behageligt og underholdende, vil jeg dog nu foretrække at være ene. « Han smilede og fremviste en hække hvide tænder under det snoede overskæg — jeg hilste forlegen og drejede om af en anden gang; men her mødte jeg min stedmoder og nogle lysklædte damer, som leende og talende gik ned mod åen. » Der har vi jo vor ven, Henrik, « sagde en af damerne, som jeg tidligere havde set og som havde været meget venlig imod mig, » kom med og få dig en rotiir, vi skal ned til åen. « » Lad os dog være fri for at have drengen med, “ sagde min stedmoder misfornøjet. » Du kan løbe op og sige til hr. Rothe, at vi vente ham ved båden. « » Hr. Rothe? “ gentog jeg spørgende. » Nu ja. den høje herre, officeren." » Han er her nede i haven, der henne, men han vil helst være ene. « » Vil han helst være ene? « spurgte den unge dame, der først, havde standset mig. » Ja, han fortalte mig først, at han godt kunne lide at se på en hvid arm og en fin hånd, så sagde han, at jeg skulle stikke af. « » Drengen er guddommelig, « sagde damen og lo. » Fy, skam dig, « sagde min stedmoder, » man må aldrig gentage, hvad andre sige i spøg. « Men, skønt hun skjendte, syntes jeg dog, at hun så’ fornøjet ud, og leende og talende gik de videre. Dog jeg listede efter dem ned til åbred-den og krøb op i et heldende piletræ, det kunne more mig at se selskabet i båden. De havde dog fundet hr. Rothe, der ikke syntes at være så ked af at blive forstyrret, som han havde sagt, men det lod også til, at min stedmoder ville belønne ham derfor, thi jeg så’, at hun havde strøget kniplingerne bort fra sin arm og lod hånden lege i vandet, medens hun søgte at gribe de hvide åkander. Trods pastor Thomsens forsikringer, om mine dårlige evner, må jeg dog i enkelte retninger have været lærnem nok, thi min beundring for smukke arme og fine hænder, kan jeg bestemt lede tilbage til min korte samtale med den unge husarofficer. den 8. Juni. Jeg mødte frøken Anette i dag ved stranden, hun sad på en græstue og var så optaget af sine tanker, at hun ikke hørte mine skridt, før jeg stod for hende. Hun blev øjensynlig forskrækket ved så uventet at se mig, thi hun fo’r sammen og ville rejse sig for at gå. Jeg bad hende blive en lille stund, og tillade mig at hvile ved siden af hende. Et øjeblik sad vi tavse og så’ på bølgernes leg, men da faldt talen så naturligt på havet og dets skønhed; men før vi ret vidste det, vare vi komne i en livlig diskussion om forskellen i kvindens og mandens følelsesliv. Hun antog, at manden var ærligere, trofastere og sandere. end kvinden. Jeg fastholdt derimod, at manden ikke var i stand til, at lade hele sit væsen så ganske gå op i kærlighed og glemme sit eget jeg, som kvinden, og at årsagen til dels var hans overvejende egoisme. At han måske var sandere og ærligere, en nødvendig følge af hans styrke, og hendes svaghed, men så trofast i sine følelser, det kunne han ikke være på grund af hele sin natur — hun adspredtes kun af hjemmets stille sysler, medens han færdedes i livets tummel, hvor tusinde krav kaldte på hans tanker og virksomhed. Hun sad foroverbøjet og ridsede med en gren i det hvide, faste strandsand; hendes højre hånd var uden handske og den glatte guldring glinsede i sollyset. Da jeg tav, så’ hun hurtig op og udbrød: » De vil dog indrømme mig, at mandens følelser er langt stærkere end kvindens? « » Ja, ganske vist, han føler langt voldsommere, men den inderlighed og dybde, som findes hos hende, den opvejer al den ydre glød. « » De skatter just ikke deres eget køn højt; « hun smilede og kastede grenen mod havet. » Jeg har gransket en del over mine følelser og min egen karakter og har dertil levet med mange forskellige mennesker; jeg har studeret dem og søgt at sammenligne og se afvigelserne, men er kommen til det sørgelige resultat, at i hovedtrækkene ligne vi mænd alle hverandre og der lindes en hel del rovnatur i os. « » De mener altså, at karaktererne ikke afspejle sig i det ydre? « » Hvorfor mener jeg det, frøken? « Hun lo; hun har en egen hjertelig, skøn latter. » Fordi de ellers modsiger dem selv; jeg har endnu ikke truffet to mennesker, der ligne hinanden, altså kan deres indre heller ikke have udprægede ligheder. « » Vi ha

1873_Wolle_BrudstykkerAfEnJydskBorgermandsDagboegerFor1848

Emil

Emil

Wolle

Dr. x-x.

Brudstykker Af En Jydsk Borgermands Dagbøger For 1848

neutral

male

dk

Wolle

Brudstykker Af En Jydsk Borgermands Dagboeger For1848

Wolle

Brudstykker af en jydsk Borgermands Dagbøger for 1848, fundne i en gammel Skuffe

n

gothic

Schubothe

KB

De sidste sider (fra s. 103) er et drama i 2 akter

nan

nan

O

Bli ' er løgn i Vester sandhed i pst eller ret i foråret uret i høst? Er ikke det samme sandt og vist på første sal, i kjcelder og kvist? Er „ folkevillien “ selv sig klar? Og mon den en „ tanke “ for pie har? Eller støbes partiernes feltråb i en blind sympathie og antipathie? „ jeg vil, for jeg det nu således vil! Vil ikke, for jeg har ej lyst dertil! “ Mon aristokrater og liberalister ej er tilhobe kun egoister? Er „ folket “ Massen, som stormer afsted på enkeltes vink uden mål og med enten lovmæssig kækt mod fjendens kanoner eller lovløs vildt mod fyrsternes ttroner? Den blinde naturkraft, som ledes og bruges til det, som i enkelte hoveder ruges, og styrter den vej, hvor strømmen v « ldcr, hvor vinden bl « ser og vognen helder? Det går dog overvældende besynderligt til i denne de fem sandsers verden, og gamle Solon havde dog nok ret, af man ikke skal prise nogen lykkelig for hans død. For fjorten dage siden var Ludvig Philip den lykkeligste og mægtigste monark i Europa. Den almindelige mening så i ham verdens klogeste hersker. Europas ligevægt, folkenes og kongernes sag, krig og fred mellem Europas stater lå i denne mærkværdige mands hånd. Men hvad der satte kronen på alle disse lykkens gaver, var at de ganske blev regnede Ludvig Philip til fortjeneste som hans personlige egenskabers værk; ja Solon selv havde måske næppe vovet, til en så fast stillet mand at prædike over sin sørgelige tekst. Alt dette er vitterlig kjendsgjerning; men hvad der så følger efter, lyder næsten som et eventyr. En broget sværm af håndværkere, drenge og kvinder strømmer gennem Paris ' s gader. De storme paladset, hvis forsvarere stå rådvilde og betuttede og gøre kun et svagt forsøg på modstand. Lidt efter ses et alderstegent ægtepar flygte gennem larmen og trængslen; det bliver skubbet ind i en leiekareth og kører bort. Folkesværmen styrter ind og proklamerer en republikansk regering, som nu styrer nationen. Men lad os følge fyrsten. Ingen fredløs landstrygerbande er nogensinde hurtigere og grundigere stoffet afvejen, end denne ophøjede familie. Dronningen, fortæller et engelsk blad, var ilet tilbage til et skab for at hente nogle sølvpenge; i st. Clvud lod man tallerkenen gå omkring, og nationalgarden samlede en lille sum til det kongelige par. I Dreux havde det endnu et femsrancstykke. Flygtende nå de til Ludvig Philips engang så berømte slut i en og frygte for at betræde deres ejendom. Således flakke de videre afsted fra bondegård til bondegård. Imidlertid nå de øvrige enkeltvis England. De komme som fremmede fugle, der af stormen blive slyngede op mod et fyrtårn. De er blevne skilte fra hinanden i trængslen, og den ene ved intet om den andens skæbne. En spansk infantinde, en dejlig pige, til hvis hånd endnu for ganske kort siden alverden keilede, har som en vildsom flygtning, alene og henvist til at hjælpe sig selv, sneget sig bort på må og få gennem sidedøre og sidegader. Således bliver denne fyrstelige familie fejet bort og fra hinanden af revolutionens fejekost. Efter at kongen og dronningen i adskillige dage havde været som forsvundne, horer man endelig ganske tilfældigvis, at de er ved kysten af Normandiet, hvor de vandre fra hus til hus og søge gjæstevenfkab hos Almuesfolk, kongen efter sigende i besynderlige forklædninger. Endelig gjennemseiler Ludvig Philip i et stormfuldt vejr kanalen og lander, iført en skibstroie, som han havde lånt af den engelske capitain. Dog, ved Englands kyst føler han sig hjemlig til mode; erindringer og venner fra hans tidligere eksil hilse ' ham. En menneskealder svinder bort som en drøm, og den gråhærdede monark genfinder sig som hertugen af Orleans, den gamle egalitæ ' s banlyste son. Ja den pariser katastrofe kom så pludselig og uventet, at jeg endnu flet ikke ved, hvad jeg skal mene og sige derom. Men for mine byesborn kom den jo ligeså pludselig og uventet, og de, som her angive den politiske tone — selv de, som fjorten dage i forvejen vare Louis Philips ivrigste beundrere — er dog nu over al måde og beskrivelse begejstrede over det i Paris forefaldne. Der er øjeblikke, hvor jeg ikke er langt fra at flamme mig lidt over, at jeg ikke kan springe ligeså højt op til loffet i revolutionair jubel som de ivrige i ånden; thi egentlig talt har jeg altid, lige siden jeg var en dreng, tænkt mig Republik som den reneste og for individets selvfølelse mest tilfredsstillende statsform. Men denne forkærlighed var kun ganske instinktmæssig og troskyldig naiv, ikke grundet på nogen som helst historisk undersøgelse eller sammenhængende politisk indsigt. Det var kun en theorie, der umiddelbart tiltalte mig; men jeg var ikke vis på, at det i praktisk virkelighed var et så ubetinget gode, at det for enhver pris skulle eftertragtes. Deraf kommer det vel, at jeg nu ikke kan skrue mig op sil de andres franske enttusiasme ved hver ny overraskende efterretning i disse dage. Jeg kan ikke komme videre end at finde det hele interessant; men det „ interessante “ er jo nærmest et æsttetisk synspunkt, som flet ikke vedkommer bedømmelsen af sådanne begivenheder. Og selv hvad det „ interessante “ Derved angår, så — jeg kan ikke fragå det, men tilstår det rent ud: således som sagen for øjeblikket fremstiller sig for mit indre syn, så er Ludvig Philip mig — ved sit hele skæbnesvangre liv, med sine fejl og sine fortrin, i sin muligvis vildfarende politik, hvorved han, kæmpende for en efter hans overbevisning almeenheldbringende ide, måske overskred sin competenke, og fornemmelig i sit tragiske fald — den interessanteste skikkelse i hele det nyeste franske revolutionsfluespil, meget interessantere end alle hans politiske fjender tilhobe, interessantere end bande blousemænd, pøbel, de højrøstede talere og hele den provisoriske regering. Sådant noget omtrent kom jeg iaftes ved given anledning til at sige oppe i klubben, men skal aldrig gøre det mere. Thi visse folk lånte mig nogle øjne og gjorde sådanne sære gebærder til hinanden, at jeg et øjeblik blev betagen af en fornemmelse, som om jeg nu om lidt skulle fængfles og stilles for revolutionstribunalet som farlig aristokrat og hemmelig agent for den forjagne kongefamilie. Også nogle andre jevne folk, som ikke er klogere på de dele end jeg, haves slemt i kikkerten som flammelige royalister og antirevolutionaire stillestandsmænd, der strengt taget burde guillotineres. Den gamle for os danske ejendommelige forelskelse i franskmænd og alt, hvad der hedder fransk, har i denne tid nået en ængstelig hvide på jysk grund og navnlig her i min nærmeste omgivelse. Når f. Eks. visse folk sige: „ er det ikke nogen mageløse mennesker de franskmænd? — er det ikke det første folk på jorden? — hu! uh! hvem der var franskmand, af man kunne være stolt af dette navn — ikke?! “ — så bliver man straks skrevet på de „ mistænktes “ Liste bare ved den måde, hvorpå man da let kommer til af svare sit noget langtrukne „ jo!? “ De gode velsignede ærlige jyske thronstormere og kongeforjagere er lidt nærved af fordærve mig den virkelige interesse, hvormed også jeg — om end på min egen Viis — følger det store drama, der opføres i Paris. For af tage et eksempel: de hade i disse dage kongedømmet — hvad der nu fik være —, men de hade tillige kongerne og især de styrtede. „ så uhyre virkninger må have haft uhyre årsager, altså har kongen forbrudt sig uhyre; de franske republikanere er uforlignelige og dejlige, altså er Louis Philip et asen “ — og på grundvold af sådan og lignende utrolig logik bedømme de på forhånd alting, rub og stub, enhver nok så lille enkelthed i avisernes meddelelser. Der kom jeg godt op af køre i morges. I den første franske revolution var det i processen mod Ludvig den sekstende et af jakobinernes hovedanklagepunctcr, der ganske særlig skulle gøre ham lovlig hjemfalden til guillotinen: „ af han havde ladet folkets ædle blod flyde, da det stormede tuillerierne “, det vil sige — af han havde forsvaret sig. Girondisterne og kongens defensor viste, fkjondt naturligvis forgæves, det meningsløse og uredelige i dette anklagepunkt — og havde Ludvig den 16de forsvaret sig drabeligere fra sin kongeborg, da havde hans charakter sikkerlig nydt større agtelse hos efterverdenen end den nu kan rose sig af. I den sidste fransfe revolution råbes der nu ligeledes på „ den utilgivelige forbrydelse “ af den styrtede regering, af den „ har nedskudt folket med kardætsker “. Men kan dog for en evig ulykke andet end den mest forskruet-idiotiske fanatisme for ramme alvor kalde det en utilgivelig forbrydelse, at en mand forsvarer sig, når en ophidset mængde uden varsel stormer ind i hans hus for at slå ham ihjel? En sådan opfattelse af slottets væbnede forsvar kan jeg fil nød finde nogenlunde naturlig hos den i oprorets tummel og hede vildt gærende folkemasse; — men hører jeg det samme blive gentaget mange mile borte fra allarmen højt oppe på ryggen af Jylland, ja at blive nøjere dvcumenteret ved lignelsen, hentet fra en overbevist tyv, der ulovlig slår fra sig, når rettens folk komme for at hænge ham: så vamler det mig lige ind fil mine inderste dele, og jeg er ikke langt fra at tro, at revolutionstanker er usunde for den menneskelige hjerne. Da jeg nu altså i formiddags kom hen på gæstgivergården for at høre og læse det nyeste fra Paris og derved faldt i en samtale med nogle andre skatteborgere her af staden, kom jeg leilighedsviis fil at yttre, at ovennævnte sentents om den „ utilgivelige forbrydelse o. s. v. “ i den dog i det hele taget oplyste provisoriske regerings mund klang mig som en retorisk floskel, som en på hoben beregnet og efter blousemændene tillempet talemåde, som en ved omstændighederne fremkaldt nødløgn, noget, som isærdeleshed den åndfulde lamartine umulig havde kunnet mene for ramme alvor. Men hvad skeer! — på engang høres bagved mig en harmfuldt bævende rost oplade sig i følgende udbrud: „ ja, når man trækker nathuen ned over øjne og øren og i hjertet er frihedsfjendsk, så kan man sagtens kalde det nodlogn og floskler og tomme talemåder! “ Først efter tilendebringelsen af denne glimrende replik, under hvilken jeg næsten var betagen af en fornemmelse, halv som om en nathue virkelig blev sfudt mig ned over øjne og øren, betagende mig syn og hørelse, halv som om jeg nu straks skulle hen og guillotineres, fik jeg dristighed til at vende mig omkring. Jeg så da — og ville næppe tro mine egne øjne, som jeg først måtte gøre seende ved at gnide dem — min brave ven og højst agtbare velynder l., indtil pariserkatastrophen et af de satteste og medgjorligste individer, man kan ønske sig, stå i plastisk skrævende stilling, gennemborende mig med vrede stikkende øiekasf, med rødt anløbne striber i det ellers blege ansigt, med sære trækninger ved munden og kjæverne samt arme og ben i krampagtig dinglende bevægelse. Nathue-guillvtinefornemmelsen slog næsten øjeblikkelig om i en så overvældende tragikomisk forbavselse, at jeg gik glip af det belejlige øjeblik til at sige noget passende, hvis sådant skulle være faldet mig ind; thi den truende skikkelse vendte mig ryggen, efter at vi havde stirret på hinanden i tre sekunder, og forlod scenen med så hurtige skridt, som graviteten tillod. Jeg er naturligvis ikke bleven i fjerneste måde fornærmet over denne eksplosion, end sige vred på et grundflikkeligt og noget enfoldigt sølle menneske, der kun er repræsentant for en meget talrig klasse i denne tid. Det har blot haft den følge, at min interesse for de franske anliggender som sådanne har i det mindste for i dag veget pladsen for allehånde betragtninger over gallomaniens og revolutionsfeberens mærkværdige virkninger i så mange Miles afstand, endog på de tammeste og fredsommeligste menneskenaturer. Af adskillige betragtes « juste « milieu « som jndifferentisme og politisk charakterløshed. Og dog kan jeg ikke se andet, end at det såkaldte just « milieu kan være en ligeså charakteristisk, bestemt udpræget, fast begrundet, selvstændigt fremtrædende og frem for alt uhildet politisk skikkelse, som nogen af uderlighederne. Et gammelt bekendt tankesprog siger jo dog: „ sandheden ligger i midten! “ d. v. s. midt imellem begge aderligheder, lige langt fra begge udskejelser. Men selv de, som indrømme denne sætnings gyldighed i det hele, mene dog tillige, at sandheden, navnlig i politiske bestræbelser, skal tilvejebringes gennem modsætningernes merlighed — altså gennem den bekæmpede usandheds modsatte usandhed — for endelig at vinde ro og fasthed. Jeg kan finde det ganske naturligt, at det går således til, ja ville muligt også selv lade mig rive med af strømmen, når jeg var midt i den. Men — de så meget yndede dderligheder være nu nok så midlertidig nødvendige gjennemgangstilsfande ( nødvendige vil da vel kun sige uundgåelige — på grund af menneskelig brøst og lidenskab ), så ville jeg dog foretrække straks at stille mig i det centrum eller « juste milieu-, hvor jeg troede sandheden var at finde, og ville ikke forsæflig gøre mig selv til et af historiens blinde redskaber. Men nu oven i købet hundrede mile fra bevægelsens skueplads at tage glubende parti til alleryderste venstre og få bersærkergang på fransk, når man sidder ved et glas øl og en pibe og læser aviser i en jysk provindsklub — og således blive en politisk charakter — oh! Oh! oh! Når mon den fransfe feber når vore grændser? Mig synes, det trækker uroligt op, og det skulle da være meer end mærkeligt, om ikke også visse folk dernede skulle falde på, følgende tyskernes eksempel, at gøre sig interessante på Franst. Ja det går alt i nogen tid for fulde sejl i Tyskland. Det er dog virkelig at bestyrke de alt meer end nok lovpriste franskmænd i deres selvforgudelse, altid og i alting at gøre dem den ære at efterabe dem, ligesom for at de skulle se, at vi andre just ikke heller er tabte bag af en vogn. Jeg læser under alt det vrøvl og spektakel revolutionshistorier på kraft, det vil da sige den revolutions, som par excellence er bleven kaldt den fransfe revolution og altid ganske særlig har været genstand for revolutionsenthusiasternes beundring. Jeg har med skam at tale om aldrig kunnet dele denne beundring, men allermindst nu, da jeg fordyber mig i fransfe historieskrivere, der dog gøre alt hvad de kunne for at vende de lyseste sider frem. Mon ikke de herrer enttusiaster fvrvexle det interessante og fængslende med det beundrings- og efterlignelsesværdige? Mig tykkes, at franskmændene i deres første revolution bare sig ad som kællingen, der slagtede sin ko for at få sugebenet: alt det andet kastede hun bort! der er en talemåde, jeg aldrig har forstået, en talemåde, som især er bleven brugt af politiske kraftcharakterer, der ville gælde for med upartisk skarpsindighed af have opfattet hint „ storflåede verdensdramas “ Indhold og væsen. Det er den talemåde: „ terrorismen reddede Frankrig! “ Ganske det samme sige nu de moderne historieskrivere, endog ttiers, hvem man dog beskylder for af have skrevet fra et contrarevolutionairt standpunkt. Jeg kan som sagt flet ikke forstå denne talemåde. Hvad i alverden vil det dog sige: terrorismen reddede Frankrig!? Ja, havde jeg nær sagt, hvad vil det overhovedet sige, af „ Frankrig blev reddet “? Republiken gik da fanden i vold, fordi terrorismen udmattede den og gjorde den ked af sig selv, så af det utrolige blev muligt, af et militairt despotie —, og den derpå følgende tilbagegang til det gamle kongedomme — kunne rejse sig af den hendøende Republiks ruiner. Og hvad andet end bourbonnernes genindsættelse var vel flet — kun nogle år tidligere end det nu skete —, dersom udlandets hære, venderne og de antiterroristifle departementer havde fået overhånd, indtaget Paris og hængt jakobinerne? Var andet flet end hvad der nu alligevel senere skete, med undtagelse af at adskillige af Frankrigs bedste og ædleste hoveder da vare blevne unddragne boddeloxen og skånede for landets fremtid? Hvad vil det altså sige, at „ Frankrig blev reddet? “ Og selv om meningen hermed kun skal være den, at reaktionens Sejer, kongemagtens genindførelse o. s. v. blev forhalet en tidlang, så ville det blive lige besynderligt at tillægge terroristerne nogen fortjeneste af denne forhaling. Thi hvem var det, der væsentlig fremkaldte den modstand, der skulle overvindes? Hvem var det, der havde gjort den såkaldte fjende, både den udenlandske og indenlandske, langt talrigere og mere forbitret, altså langt farligere? Det var terroristerne, der lugtede forræderi og fare allevegne og derfor huserede ligeså blindt og hensynslysf mod de bedste og sandesfe republikanere, som mod royalisterne! Men var det terroristernes blodige rasen til højre og venstre, som havde fremkaldt den største „ fare “ ( bl. Andet for deres egen personlige sikkerhed! ) — så er det dog virkelig det allerforunderligste mundheld at sige: „ terrorismen reddede Frankrig! “ Når jeg selv stikker ild på huset og dernæst ved voldsomme kraftanstrengelser og anvendelsen af overordentlige midler selv igen flukker den, så ville det dog være meer end underligt, om nogen for alvor ville sige, af jeg havde reddet huset, og af den grund tilkende mig krav på de dog halv ødelagte hunsbeboeres taknemmelighed. Der er også en anden revolutionshisforifk talemåde, som jeg aldrig har kunnet forstå, og som jeg nu atter finder både hos ttiers og lamartine. Det er den talemåder „ girondisferne ville målet, men ikke midlet! “ Deres mål var jo Republiken, den frieste Republik; men hvad var da midlet, som disse, de ædleste, åndrigste og modigste af samtlige republikanere, ikke ville? — ja jeg siger også de „ modigste “; thi af sidde til op over ørene midt inde i et terroristisk system med et talløst tilhæng i folket kræver ikke tiendedelen af det mod, som selv to og tyvende af sætte sig i en opposition derimod på liv og død. Dette kalder jeg heroisme, storslået heltemod, medens feigheden allerbedst hyttede sit skind ved af skjule sig under sansculotternes røde hue og i forsamlinger stille sig længst til venstre og hyle og trampe. Trods begge hine forfatteres øjensynlige forkærlighed for girondisferne synes de dog mere af omtale deres henrettelse beklagende end misbilligende. Ttiers kalder dem fortræffelige, ædle, modige, talentfulde mennesker; men de havde dog ikke, mener han det rette greb på revolutionsværket! Og denne hindrings bortrydvelse — synes der at fremlyse af hans hele raisonnement — var derfor i grunden nødvendig for revolutionens og Frankrigs frelse. Han kalder dem „ berømmelige slagtoffre, uanset at de havde sat deres fædrelands velfærd ivove “. Men hvad er nu dog meningen med den passiar? Hvis meningen kunne være, at girondisterne havde i den lovgivende forsamling selv bidraget til at fremmane det spøgelse, som de senere i conventet ikke formåede at beherske — hvis meningen skulle være, at de ikke havde været besindige, skarpsindige og mennefkekjendere nok til i tide at sorudsee, at de republikanske lyn, som deres glimrende vellalenhed udslyngede, måtte, når de tændte, under de daværende forholde blive til en ødelæggende, altfortærende ildebrand — hvis med andre ord bebrejdelsen sigter til deres tidligere optræden, da de, sejlende med strømmen, satte denne i en endnu voldsommere bevægelse, og ikke til deres senere, da de opbøde al deres kraft for at sætte en dæmning mod den vending, strømmen tog: ja så ville jeg måske ikke betænke mig på at underskrive den sætning, at „ de havde sat deres fædrelands velfærd på spil “. Men det kan jo ikke være meningen! Set i belysning af den hele forbindelse, hvori sætningen forekommer hos den berømte historieskriver ( og lamartine har også der omtrent noget lignende ), kan det ikke gå på begyndelsen, men på slutningen af deres virksomhed; og der synges jo desuden tillige det gamle omkvæd: „ de ville målet, men ikke midlet! “ Men for allandsens ulykker, hvad var da midlet, som skulle lede til målet: republiken og dens beståen? Mene da virkelig de herrer historieskrivere, at midlet ( som de aldeles ikke nævne eller i alt fald antyde yderst forblommet og som om de undså sig ved at tale rent ud af skægget ) — mene de da virkelig, at midlet skulle være: hver dag at afhugge så og så mange hoveder, ligegyldigt hvilke, når blot det til hver dag forudbestemte antal blev fuldt? så at altså girondisterne endog skulle have „ sat deres fædrelands velfærd på spil “, fordi de to og tyve i tallet mod mange tusinder og med bøddeloxen over hovedet kæmpede en heltemodig, glimrende, uforglemmelig kamp mod hele rædselsregimentet og alle revolutionstribunalets væmmeligheder!? Jeg kan overhovedet aldeles ikke fatte, hvorledes den mening er bleven herskende blandt nutidens dannede frihedsmænd både i og udenfor Frankrig: at ttiers har skrevet sin revolutionshistorie fra et contrarevolutionairt standpunkt, i alt fald meget nær til den side. Mig forekommer han at have gjort alt muligt for at vende de lyseste sider frem og dække skyggesiderne. Med en utrættelig kløgt henviser han bestandig til en aldeles aparte, usædvanlig, overordentlig og for intet andet gældende målestok for bedømmelsen af en revolutionair tids handlinger; — hvad der efter en almindelig målestok er forbrydelse, bliver efter hin „ energisfe forholdsregler “ — og selv de mest oprørende, ikke blot grusomme men tillige perfide, nederdrægtigheder omtaler han høisf euphemistist som en fast overmenneskelig, alle contrarevolutionaire hindringer knusende krafts udsvævelser. Robespierres charakter og bedrifter vil han meget nødig bryde staven over, og han bliver halv begejstret over robespierres „ ædle, hoihjertede “ Forsvar for Danton og hans parti — inden nemlig diktatoren selv fælder ham, fordi han ikke længer kan bruge en så farlig medbejler — ja finder conventets ( o: robespierres ) erklæring tildet fransfe folk, at en gud og sjælens udødelighed skulle anerkendes, at være noget stort og skønt, som historien bør dvæle ved for at gøre opmærksom derpå — hvad behager?! Couthon charakteriseres af ttiers egentlig kun som en sølle svagelig, gnaven og knarvorn knurrepotte; og den sødladen-sentimentale saint-just, der i hykleri, blodtørst og sophisfisk løgnagtighed i at motivere domfældelsen af sine såkaldte „ mistænkte “ Næsten overgik sin „ hoitelskte “ Robespierre, benævner han vel under meddelelsen af bestemte fakta som grusom, blodtørstig; men til andre tider — navnlig i sine raisonnerende oversigter — kalder han ham den „ mørke, melancholske, sværmeriske angling, den unge dristige, virksomme saint-just! “ Det kan man dog virkelig kalde enphemisme! Ronsin, som i compagnie med collot d ' herbois havde nedskudt næsten alle indbyggerne i Lyon med kartætsker, fordi det gik så langsomt med guillotinen, står gennem ttiers ' s skildring, som dog omstændeligt meddeler hine kjendsgjerninger, mere som en rafl, determineret, fyrig, næsten ridderlig charakter, end i egenskab af mennefleflagter. Ja endog marat, hvem han dog ikke generer sig for i det hele taget at male temmelig sort og væmmelig, omtaler han undertiden i sådanne forbindelser og udtryk, som også kunne tages i meget gunstig betydning: når han s. Eks. omtaler dennes „ rastløse arbejdsomhed “ — nemlig med at angive alle velhavende, velklædte, velopdragne og veloplærte som „ mistænkte “, udskrive hoveder i tusindvis til guillotinen og gøre pøblen til afsindige tigre ved sit infernalske dagblad — fremdeles hans „ glødende, aldrig hvilende, brændende, alt fortærende ildsjæl “; hvilke talemåder snarere synes at hentyde på en forvildet, men i sit grunbvæsen agtværdig charakter, end på et afskum som marat. Anm. Løvligt kan jeg, når galt skal være, dog i grunden næsten bedre lide marat end de fleste af hans colleger. Der var dog et slags mephistophelisk humor i den ejendommelig pudseerlige måde, hvorpå han udtalde sine aldeles ualmindelige grundsætninger og lod folk „ danse til guillotinen “. Han var revolutionens ironiske djævel, en i sit slags stærkt udpræget original, en fuldkommen psychologist mærkværdighed og for så vidt en i visse måder interessantere figur end robespierre og de andre blodbesudlede træmænd med deres kedelige alvor og affekterede dyds- og retfærds-declamationsnummere. Fremdeles: udtrykket „ patrioter “ tager sig i ttiers ' s pen ikke ud som en blot formel tillempning til terroristernes anmasselse at benævne sig selv udelukkende således, men tildeels som ttiers ' s egen alvorlige mening: at disse også virkelig vare de bedste og eneste rigtige patrioter. Kort at melde: at en skribent, der — uden at befinde sig midt i bevægelsens vildeste hvirvel — dømmer og charakteriserer således, kan fra et nok så moderne-demokratisk standpunkt blive beskyldt for af have skrevet contrarevolutionairt, det går over min forstand og midt ind i præstens. At også lamartine har givet os adskillige as de dages modbydeligste scener og figurer noget vel rosenfarvet, finder jeg mindre påfaldende, da hans i ' tustoii ' ø » les xironæins vel ikke er langtfra af måtte betragtes som et slags revolutionshistorifk digterværk, hvor altså digteren nødig har villet overskride skjonhedsgrænsen alt for meget. Men hvad angår virtuositet i af anvende bemeldte „ ganske aparte usædvanlige o. s. v. Målestok “, hvorved det cyniske bliver ophøjet, det brandgule rosenrødt og det oprørende rørende, så kunne dog hverken ttiers eller lamartine i fjerneste måde hamle op med den i Frankrig højt vurderede Louis blank, der f. Eks. synger følgende elegie over robespierre: „ han tog den ære og den smerte med sig i graven, af hans død forhalede jordens befrielse!! “ — oh! oh! hvad behager? — robespierre var altså en martyr! for en hellig sag! en stor livsopgave! Man har talt så meget om det overordentlige opsving, som revolutionen af 1789 skal have givet hele den kultiverede verden til frihedstankens vækkelse og udvikling. Jeg er virkelig ikke meget tilbsielig til af tiltræde denne mening. Det ville jo vistnok kunne gælde om hvad der skete indtil constitutionens antagelse, om næsten alt hvad der blev talt og handlet under den konstituerende forsamlings ædelt begejstrede, og om det meste af hvad der blev talt og handlet under den lovgivende forsamlings i mange henseender ligeså agtværdige, virksomhed — dersom det dermed kunne have været afgjort; thi det egnede sig blot til af slå jordens både store og små despoter med forfærdelse, men vække folkene til selvfølelse og selvbevidsthed. Men hvad der slete efter den tid, navnlig hvad der slete efter d. 10de August 1792 — den del af revolutionen, der gav den sit blivende præg — slog også folkene med forfærdelse, måtte virke afskrækkende og hine virkninger tilintetgørende. Mon ikke den nordamerikanske frihedskamp og andre historiske kjendsgjerninger i forbindelse med den stedse tiltagende oplysning skulle have bragt nationerne i det mindste ligeså langt frem, som de nu er, i retning af den humane frihedsidees udvikling, om hin nerverystende sensationstragedie flet ikke var bleven opført? Jeg tror ikke engang, af vore civiliserede frihedsvenner ville sympattisere videre med den, dersom den var bleven opført andensteds, f. Eks. i Tyskland, og altså forgabelsen i alt fransk, den gamle forslidte gallomanie, ikke blev et moment i sagen. Enttusiasterne se blot hen til „ ideen “ ( s: frihedens ophøjede ide ) for ved dens ensidige fastholdelse at glide let hen over alt, hvorfra sjælen vender sig bort med uvilje. Men hvorledes kan man dog egentlig tale om „ ideen “ i en historisk udvikling, hvor ideen bestandig bliver trængt ned til bunden og usynliggjort af ideens vrængebillede, der svømmer ovenpå — hvor ideens egentligste og sandeste repræsentanter, de, med hvem vi i ideens navn fornuftigvis må sympattisere, bestandig blive tilintetgjorte eller fortrængte fra skuepladsen af ideens afsindige fordanskere og dog eneste officielt anerkendte bærere, der give udviklingen sit endelige og blivende præg? — tog det virkelig dengang en sådan vending med frihedsværket, at det, set i sin hele fremgang og udvikling fra først til sidst, langt snarere kan siges at have vanhelliget end forherliget frihedsideen, langt snarere standset og for lang tid misliggjort end fremmet og banet vejen for dens virkeliggjorelse i ånd og sandhed: så havde det jo været meget heldigere netop for ideen og langt ønskeligere netop på dens vegne, om det så ubegribelig lovpriste værk var forblevet ugjort. Historien endte egentlig kun hæsligt og meningsløst, ikke virkelig tragisk, hvilken sidste Art katasfropher som bekendt ingenlunde behøve at slå ideerne ihjel: tværtimod! —vare f. Eks. Revolutions-ideens forkæmpere bukkede under i en kamp på liv og død med absolutismen og dens hele aristokratiske apparat, da havde det været en ægte tragisk undergang, hvorfra ideen luttret og frigjort kunne hæve sig både løftende og befrugtende fil andre tider og andre steder. Men som det nu gik, blev revolutionen sin egen parodie og åd sig selv op, hvorved selve ideen for mange tider blev gjort død og magtesløs tilligemed alt det øvrige. Hvad ville man domme om et drama, hvor ekspositionen og første akt var fortræffelig og højst lovende, anden og tredje akt endnu meget respektable, men fjerde og især femte akt noget fordømt kynisk og meningsløst sammensurium, som aldeles tilintetgjorde virkningen af den lovende begyndelse og endte i en fuldstændig fiasko, nemlig i noget stik modsat den oprindeligt foresvævende ide? Man ville bryde staven derover og ikke betænke sig på at udtale sin forkastelsesdom. Men en dermed beslægtet målestok påfrænger sig under vurderingen af den virkelige verdens virkelige begivenheder. Her var et lignende forhold tilstede, som mellem middelalderens kattolske gejstlighed ( med dens inquisition, auto-da-f^er rc. ) og de såkaldte kætter «. Ligesom den kattolske fanatisme langt heftigere hadede og forfulgte kætterne o: i reglen de bedste Christne, den christelige jdees værdigste og sandeste repræsentanter ( ja jeg antager da, at vi protestanter ere enige deri ) end selv hedninger, jøder og mahomedanere: således hadede og forfulgte jakobinerne og revolutivnstribunalet endnu ubarmhjertigere de konstitutionelle og de ikke-terroristiske republikanere o: de bedste og sandeste frihedsmænd, end selv royalister og virkelige aristokrater fra aneian regime. Hvad bliver det så med al den passiar om „ ideen “, som historieskriverne og de herrer gallomaner slå om sig med? Ligesom den spanske inquisitions forfærdelige gerninger, langt fra at forsone, tværtimod oprøre mig så meget desto mere, fordi de slete i christendommens o: „ ideens “ Navn, således oprøre det fransfe revolutionstribunals forfærdelige gerninger mig så meget desto mere, fordi de slete i frihedens o: „ ideens “ Navn. Jeg ærgrer mig mindre over forbrydelser, begåede af en lovlos, usminket røver, end over forbrydelser, udøvede — bona lille eller ikke — i christendommens, sandhedens, frihedens, dydens, retfærdighedens, menneskerettighedernes eller hvilkensomhelst anden „ jdees “ Navn. Thi det bliver så oven i købet en profanation af ideen: at bruges som bæstialitetens udhængefkildt. Og ligesom det er mig en dårlig tilfredsstillelse at eftersøge og påvise en christendommens ide ( det skulle da være den kirkelige enheds ) i papismens udsvævende, inquisitoriske despotie, der påtrykte tidsalderens — og navnlig den spanske middelalders — christendom sit særlige stempel: således er det mig en ligeså mager tilfredsstillelse at oplede og eftervise en frihedens ide ( det måtte da være den republikanske enheds ) gennem den ligeså despotisk udskejende og jesuitisk uhyggelige jakobinisme, som påtrykte den fransfe revolution sit ganske særlige stempel. Men ligesom christendommens ide forbliver mig lige ren og ophøjet, fordi jeg ikke kan finde den i den kattolske middelalders officielle fremtoninger uden som et fælt vrængebillede, men må oplede den hos kætterne, således forbliver mig frihedens ide lige ren og ophøjet, fordi jeg ikke kan finde den i bemeldte revolution uden hos „ revolutionens kættere og slagtoffre “. Ideen kan jo ikke gøre for, at dens selvbeskikkede bærere fordærve dens sag og ved deres hele afskrækkende og afsindige måde at tage sagen på udskyde dens realisation i en ubestemmelig fremtid. Her er allså siet intet sagt til nedsættelse hverken for christendommens eller for frihedens ide, men kun til nedsættelse for især Spaniens kattolske middelalder og Frankrigs så overvurderede revolution af 1789. Anm. Jeg gad vide, hvorledes man skulle kunne påvise den ideale tanke i et system, som — efter lamartine — sattes i scene af to fjendtligt mod hinanden stående partier, af hvilke robespierres jo endog skal have været det respectableste. Disse to partier holdt nu hinanden i Schak derved, at det ene overbød det andet i at lade guillotinen „ arbejde “ Og således have pøbelen på sin side, og samtidig hermed stræbte de at styrte hinanden, for at det parti, hvem dette lykkedes, kunne ved pludselig at standse med „ rædselen “ få skylden far det hele kastet over på det fældede parti; hvilket da også skal være grunden til, at

1871_Wolle_FraMinFoerstePraxis

Emil

Emil

Wolle

Dr. x-x.

Fra Min Første Praxis

neutral

male

dk

Wolle

Fra Min Foerste Praxis

Wolle

Fra min første Praxis

Fortælling

n

gothic

Schubothe

KB

Hermed indbundet:, Forsøg paa en orienterende Efterskrift, Dr. x-x. - i.e.: Emil Wolle, Kbh., 1872. - VIII s. - Aftrykt af Fædrelandet

nan

nan

O

Første capitel. Fornyelse af et gammelt bekendtskab. Skjulte tilstande. I året 1853 nedsatte jeg mig søm praktiserende læge i en syensk købstad af anden rang. Ved min ankomst dertil kendte jeg knn et eneste menneske i hele byen, en underordnet embedsmand ved navn valsett. Han havde vel ikke hørt til mine egentlige ømgangsvenner, da hun var endeel år ældre end jeg; men som ganske ung student havde jeg. ofte truffet ham i forskellige københavnske kredse. Det var derfor naturligt, at han var en af de første, hvem jeg efter ankomsten til den lille by besøgte. Da jeg trådte ind ad gadedøren, mødte jeg en pige, der på mit spørgsmål, om hr. Valsett var hjemme, svarede: „ Herren er på sit værelse! “ Idet hun pegede hen på en dør langt inde i gangen. Idet jeg nærmede mig døren, hørte jeg en gå med stærke skridt øp og ned ad guldet. Denne spadseren standsede pludselig, da jeg bankede på, uden at dag nøgen sagde „ kømind! “ eller kikkede øp. Men da jeg havde kendt manden søm en jevn gemytlig fyr, med hvem man ingen omstændigheder behøvede at gøre, så tøg jeg ikke i betænkning selv at åbne døren. Jeg fortrød dog dette, da jeg havde gjort det, og blev stående på dørtrinet halv forlegen, halv forbavset. Jeg så valsett stå midt på gulvet og flære de besynderligsfe og særeste ansigter, idet han mumlende bevægede læberne samt med den højre hånds pegefinger beskrev cirkelbuer i luften. Denne sælsomme adfærd varede dog ikke længere end et par sekunder. Det var øjensynligt, at han var bleven overrasket ved min pludselige indtræden, så at han ikke havde fået tid til hurtig nok at vende tilbage i sine naturlige folder. Dette lykkedes ham dog nu, efter søm sagt nogle sekunders forløb, så godt, at jeg kom i nogen tvivl, øm jeg ikke havde taget fejl. Hans ansigt, der et øjeblik var forekommet mig uhyggelig grimasseret, antog som ved en forvandling de mig velbekendte rolige og ret behagelige træk; kun syntes endnu i nogle minuter en mathed eller afslappelse at hvile over dem, som efter en anstrengelse. han kom smilende hen imod mig og udbrød i den naturligste tone af verden: „ Ih men det er jo Poul Gamborg! vor nye doktor! velkommen! “ — han tog min hånd og drog mig ind i stuen, vedblivende således: „ Jeg stod just her midt i et mattematisk problem, hvori cirklen spiller en hovedrolle, store cirkler med mindre indeni i et bestandig aftagende forhold. De ved jo, jeg har altid giver mig meget af med mattematik, — nej det er sandt, det ved de ikke; men nu ved de det. Nå som sagt velkommen! gør dem bekvem! En pibe eller en cigar? “ Under denne indledningstale havde han voltigeret mig hen i sofaen og lagt cigarer og pibe på bordet. Jeg tog en cigar, idet jeg gjorde en undskyldning, fordi jeg havde forstyrret ham ved at falde med døren ind i huset. Uden at indlade sig videre herpå sagde han, medens han stoppede sig en pibe: „ Nå ja, det var jo kønt af dem, Gamborg! at de ikke gik min Tor forbi. Der er dog løbet nogle spande vand til stranden, siden vi traf sammen hos justitsråd inituPinit==P. og deruPder==grosserer deruPder==l. og hvad de hed alle sammen. “ „ Ja det er nu vel snart en halv snes år, “ Svarede jeg, „ siden de forlod København for aldrig mere at lade dem se i de kredse, hvor te så ofte havde udbredt liv og munterhed. Jeg har adskillige hilsener til dem. “ „ Ah! “ svarede han adspredt og, svin det lod, uden af ændse hverken mine complimenter eller hilsener. Han tændte sin pibe og kastede sig hen i en lænestol, der stod i en krog ved siden as sofaen, således af dagslyset fra stuens eneste vindue ikke kunne belyse hans ansigt. „ Nå, “ sagde han, da han havde gjort sig magelig, — „ begynd så og fortæl! jeg er lutter øre. “ Jeg måtte smile ad denne lakoniske opfordring, men begyndte ikke desfomindre af fortælle loft og fast om hvad der havde tildraget sig med de forskellige mennesker, vi havde kendt tilfælleds. Et var mig nu helt påfaldende, medens jeg gav disse meddelelser tilbedste. Det hos ham frembragte indtryk syntes næsten hele tiden af stå i omvendt forhold til meddelelsens glædelighed eller bedrøvelighed. Når jeg fortalte om mennesker, der vare tilfredse og fornøjede i deres stilling, agtede i deres virkekreds og lykkelig gifte i et med kønne og opvakte børn velsignet ægteskab, så rokkede han urolig om i sin lænestol, idet han bestandig strøg sig med hånden øver ansigtet, så det blev mig umuligt af iagttage hans minespil på det beskyggede sted, hvvr han sad. Enten tav han da barnstille, eller han fremmnmlede med en underlig klangløs stemme afbrudte sætninger sam: „ Hm hm! Det var jo rart — hm hm! “ — eller: „ Ja jeg seer inituPinit==Jens deruPder==P. ( eller hvad den omhandlede deruPder==Person nu hed ) — med strålende ansigt til begge ørene over det gavn han stifter — og bærende kone og børn omkring på en presenteerbakke — ligesom forhen sin visdom og åndrighed “ — eller: „ den ældste son kan vel sin store tabel allerede — og datteren danse mazurka til beundringsværdighed — skønt, tænk engang! kun respektive syv og fem år gamle — og allesammen lystige og glade — å ja ja ja! “ Når jeg derimod fortalte om en eller anden gammel bekendt, hvem skæbnen havde hjemsøgt, det være sig med stor familiesorg, hypochondrie eller andenflags genvordighed, da viste han den mest levende interesse og deellagelse for personen, erknndigede sig om alle biomstændigheder, blev snaksom og oprømt. Ja da jeg fortalte ham om en skole- og studenterkammerat af ham, som altid havde været noget excentrisk, at han i længere tid havde været sindssyg og på gode veje til at komme i en dåreanstalt, så sprang han op af sin stol med et udtryk i ansigt og stemme, som næsten kunne kaldes triumferende, og udbrød: „ Hvad! Hvad! min kære velsignede Christian hagen! min bedste ven fra skole- og studentertiden i ypperligt hoved i langt mere ånd og Genie i hans lille finger end de superfornuftige samtidige, der overså ham, i hele deres krop. Vittig og begejstret! men allerede tidlig hjemsøgt af temporairt tungsind, næsten på grændsen af åndsforstyrrelse. Jeg havde nok hørt herovrefra, at disse tilstande, som han dog tidligere kunne beherske, havde taget overhånd. Men ravruskende gal! med den ene fod i dårekisten! Det går langt over mine forventn — det havde jeg dog ikke tænkt, ville jeg sige. Ak ja, hvad er et menneske? — en halv rode, svarede en gammel sergeant — ah ja ja ja ja ja ja ja! “ Imod slutningen af denne hjerteudgydelse sænkede hans stemme sig pludselig næsten med et sørgmodigt udtryk, idet han igen kastede sig i lænestolen. Da jeg ikke vidste, hvorledes jeg skulle forstå den underlige adfærd eller besvare den ligeså underlige passiar, drejede jeg samtalen over på andre genstande. Jeg havde i hovedstaden kendt ham som en litterairt dannet person, vel bevandret i den skønne litteratur og — så vidt jeg dengang kunne have nøgen dom om sligt — ret grundig æsthefiker. Det undrede mig nu derfor af se ligge på hans bord et par af de mest desperate, nerverystende romaner af den nyere franske litteratur, medens farfliellige fortrinlige forfattere og klassiske værker, som jeg opdagede i hans reol, stod skovede og med alle kendetegn på ikke af være fremtagne længe. Jeg tog en af de på bordet liggende boger, bladede deri og spurgte, om han læste sådant noget uden som kuriositet for en gangs skyld. „ Ah! De er endnu æsthefiker og skjon ånd!? “ Udbrød han næsten spodsk. „ Man behøver virkelig ikke af være æsthefiker, “ Svarede jeg undvigende, „ for af stødes tilbage as disse usande og usunde skildringer. “ Ester en lille pause, i hvilken valsett sad og så ned for sig, sagde han: „ Nogle læse for af nyde og lære, andre for af glemme. De læser, kan jeg begribe, for af nyde og lære. “ „ Ja jeg skal ikke nægte, af — “ „ Og jeg læser for af glemme! “ afbrød han tørt. „ For af glemme! — dog vel ikke for af glemme, hvad de læser? thi da ville de jo komme nemmere dertil ved slet ikke af læse. “ „ Nej for af glemme noget andet! “ „ Nå ja, det gør vel egentlig også vi andre; vi søge i poesien trøst og hvile og erstatning — og for så vidt glemsel — for meget, ver i det virkelige liv berører os som trivielt, uskjont, lavt. “ „ Lært sin lektie godt “ — forekom det mig som han mumlede mellem tænderne. Men da jeg ikke var vis derpå, vedblev jeg, bladende i bøgerne: „ Men hvad trøst finder de i disse trostlose værker, hvad forsoning i disse evige dissonantser, hvad hvile i alt dette sønderrevne og krampagtige? “ „ Bravo! Bravo! “ udråbte han, idet han sprang op og rystede min hånd, — „ bliv ved! bliv endelig ved! Hjælp mig af opfriske min æsttetiske katechismus! Jeg har rent glemt den herovre. “ Atter var jeg i forlegenhed med svar og tav. Han spadserede op og ned ad gulvet og vedblev således efter en lille pause: „ Til deres sidste ærede spørgsmål kunne man ellers svare, af en finder sin fornøjelse i af fordybe sig i opdigtede verdener, hvor en idealiseret tilværelse kaster et genskin over hans egen prosaiske, og en anden løjerlig Karl finder måske større tilfredsstillelse i at fordybe sig i tilværelser, hvor det går endnu galere og bansattere og trostlosere til end i hans egen. “ Uden at yttre mig herover sagde jeg: „ Jeg seer, de har en fortrinlig bogsamling. Dersom jeg ganske iblinbe ville tage en bog ud af deres reol, den første den bedste, da er jeg temmelig sikker på at træffe en, hvori enhver dannet læser må finde en langt ædlere og renere og sundere føde for ånden, end i alle disse dæmoniske feberfantasier med ulykke og fortvivlelse, forbrydelse og samvittighedsnag, hvori de nyere fransfe forfattere overbyde hinanden. “ Jeg gjorde straks forsøget, og med øjnene bortvendte fra reolen tog jeg på må og få en bog ud deraf. Vnlseth kiggede fra siden af flygtigt i bogen, da jeg lukkede den op, og stak ved synet af Gothes torquato Tasso i en forskrækkelig latter. Forbavset spurgte jeg ham, om han da fandt tilfældet så latterligt, om han da ikke anså dette berømte gotheske drama for et klassisk digt. „ Berømt! klassisk! — alle kunstførstandiges feltråb! “ Udbrød han under fortsat latter og morscheren op og ned ad gulvet — „ klassisk ro! fuldendt form! plastisk skønhed! dybsindigt kunstværk! — ikke sandt, jeg kan dog endnu husfe lidt af min æsttetiske katechismus ha ha ha! — ja jeg leer; men jeg kunne accurat ligeså godt græde af vemod øver af høre dem og mig selv gentage disse begejstrede talefigurer fra min ungdoms poetiske bersærkergangsperiode. Jo vel, jo vel er den store Gothes berømte torquato Tasso et kunstværk, et lingvistisk mesterstykke, et metrisk non plus nltra, foran hvis stilistiske fuldendthed man kan sidde med foldede hænder og gabe af beundring. Men trøst og hvile og fred og glemsel for en fredløs sjæl! — oh! Oh! nej dertil må skarpere lud, skarpere lud! — en ven af mig anvender undertiden stærke drikke; men det middel holder jeg ikke af. “ Jeg begyndte af blive lidt utålmodig, da jeg i denne første sammenkomst endnu ikke vidste, hvorledes jeg skulle forstå, end sige besvare, disse som mig syntes usammenhængende overgange fra skurril lystighed til ligeså bizar alvor og omvendt. Blot for af sige noget svarede jeg: „ Med alt det er jeg lige klog på, hvad de egentlig mener om dette digterværk, som tilfældet spillede mig i fingrene. De kalder det selv et kunstværk og mesterstykke; men det er jo ironie, må jeg antage. “ Valsett flår på engang et meget alvorligt ansigt, satte sig flegmatisk i lænestolen og sagde i den sagtmodigste tone: „ Kan det i allerfjerneste måde interessere dem af vide min mening om en halv kanoniseret digtning, hvis roes man ikke tør underkende uden af stemple sig som philisfer på smagens gebet, så skal jeg gerne fremsætte den uden alle krumspring. Gothes Tasso er som charakter en forfængelig, fordringsfuld, irritabel og forkælet personnage, der vil af hele verden skal danse efter hans pibe, og når dette ikke skeer, tror han, af han er omgiven af fjender, hadet, foragtet og forfulgt, ja ærgrer sig over ikke af kunne få lov til af mene dette, når nogen stræder af overbevise ham om, af dette fjendskab kun eksisterer i hans indbildning. En sådan charakter kunne måske blive dramatisk tiltrækkende; men den af den store sprogkunstner fremstillede er for mig en kedelig, deklamerende klynkepeer, der, flæbende sig gennem fem handlingsløse akters milelange repliker, forfejler som hovedperson, hvorom alting drejer sig, enhver sympathetisk virkning på mig — trods versenes fuldendte ryttmer og de mange enkeltstående tankers og psychologifle småtræks åndrighed og sindrighed. Jeg håber, at jeg nu har fremsat min ringe mening i en så ærbar, tydelig og adstadig form, som de vil forlange. Jeg tror endog, jeg brugte participier og appositioner. “ Jeg måtte smile ad den næsten pedantiske højtidelighed, hvori han pludselig var slået over, og bemærkede blot: „ De antager, så vidt jeg kan forstå, en indbildt lidelse for ingen lidelse? “ „ Jo! jo! jo! “ råbte han, pludselig igen heftig, — „ tværtimod! den kan være ligeså stærk som den virkelige og håndgribelige, ja kanske endnu mere kvælende og nedbrydende. Men både den virkelige og den indbildte lidelse, såvel som den halv virkelige halv indbildte, må have andet til sin gjensfand end ene og alene det eget kære jeg. Derfor er tassøs evige sorg og klage i mine øjne ynkelig egoistisk — endog hans kjærlighedsqvide og hans prindsessesorg; thi det var jo ikke på den elskedes vegne han klynkede, men kun på sine egne. Nej, nej, nej! den eneste berettigede sjælslidelse, for så vidt det ikke ligefrem er en sygdom, er sorgen over en andens sorg, smerten over en elsket persons smerte, som man er skyld i — og frem for alt anger! Anger! Anger! “ Jeg så på ham; men han vendte sig bort, og jeg betænkte mig lidt på et passende svar, da i det samme faste skridt hørtes ude i gangen. Efter en flygtig banken gik døren op, og ind trådte en person, der efter en skjodeslos hilsen og et halvt forundret halvt fortrædeligt blik på mig gav sig til af spanke om i stuen på kryds og på tværs, ganske som om han hørte hjemme her. Han så mig noget konfiskeret ud, næsten som en gammel student, der for længst har opgivet studeringer og er i begreb med af gå i frø. Valsett præsenterede os for hinanden, og jeg erfarede da, af det var hr. Einar vision, organist ved hovedkirken og byens musiklærer. Jeg greb lejligheden til af anbefale mig. Valsett fulgte mig til gadedøren og bad mig besøge sig ret ofte; min foreløbige hilsen ville han tillade sig af bringe sin kone, der for øjeblikket ikke var hjemme. Jeg takkede, idet jeg gjorde undskyldning for, af jeg ikke selv havde erindret dette, tilsøiende, af en sådan glemsomhed naturligvis ville blive en umulighed, når jeg først havde gjort fruens bekendtskab. „ Han? Kone! “ tænkte jeg, da jeg gik ned ad gaden, — „ det var da besynderligt, det tænkte jeg ikke en eneste gang på, mens jeg var inde hos ham, fkjondt jeg dog vidste, at han var gift. “ Der havde, forekom det mig, været noget eget gammelungkarlemæssigt, pebersvendeagtigt udbredt både over manden og hans studerestue, noget som fjernede al tanke om et ægteskabeligt forhold. Og så hans løjerlige tale og underlige adfærd! I København havde jeg jo rigtignok af flere, som kendte ham nøiere end jeg, hørt ham omtale som et slags original, men i alt fald som en interessant og elskværdig original. Jeg havde dengang intet påfaldende bemærket hos ham; men nu! — der var øjensynlig foregået en stor forandring med ham. Og hvad angår „ det mattematiske problem om store cirkler med mindre og mindre indeni “, som han sagde jeg havde truffet ham i ved min indtrædelse, samt at han „ altid skulle have givet sig meget af med mattematik “, så erindrede jeg nu tydeligt, hvorledes jeg engang i København tværtimod havde hørt ham drage heftig tilfelts mød mathemafiken i disput med en skolemand, der ville hævde mathemafiken? overlegne værd for almindelig dannelse og tænkeevnens udvikling. Jeg erindrede blandt andet, at han dengang havde sagt, at han „ tog sin hat dybt af for mathematiken som aldeles særlig fagvidenskab og møder til store praktiske resultater, men ikke gav fire skilling for den som almindelig skarpsindighedsovelse og dannelsesmiddel; thi den så meget udskregne mattematiske logik var som logik betragtet åndløs, ensidig, borneret, maskinmæssig og kunne siet ikke overføres på ideer og forestillinger, som lå udenfor de tørre tals, figurers og størrelsesforholdes område, — hvorfor også han for sin part, der aldrig havde kunnet afvinde disse nogen interesse udenfor deres rent praktiske anvendelighed i nyttige øjemed, havde givet mathematiken døden og djævelen siden sin skoletid. “ Altså måtte der nu rimeligvis bag hans luftcirkler og foregivne „ mattematiske problem “ have stukket noget ganske andet. andet capitel. Nye bekendtskaber stiftes. Nogle spændende lyttescener. Foreløbigt indblik i et familieliv. Jeg gjorde nu, som skik er i kjøbsfadeu, mine visiter rundt, og efter næppe otte dages forlob havde jeg gjort bekendtskab med den væsentlige del af befolkningen. Jeg kom til byen på en for nng gunstig tid. Den forrige praktiserende læge havde nylig fået ansættelse andensteds, og distriktslægen, som var en ældre mand, formuende og dertil noget magelig, kunne langtfra bestride den private praksis, som byen og ømegnen afgav. Han havde derfor med længsel ventet min ankomst og ønskede mig hjertelig velkommen. Det var naturligt, at jeg på mine besøg flere gange bragte talen på min ven valsett. Men deraf blev jeg ikke meget klog. Han omtaltes almindeligvis sam en „ flink fyr “, som en ret vakker, underholdende og i byens kredse gerne set mand. „ Men han har i nogle år, “ sagde de hos amtsforvalterens, „ levet temmelig tilbagetrukken og lader sig nu sjeldnere se i stadens selskaber, især siden hans kone er bleven sygelig og hans broderdatter kommen i huset. “ „ Å han kan være uhyre entressant, når han vil, “ sagde agentinden på hjørnet; — „ han siger rigtignøk sommetider nøget, søm ingen kan førståe hvad han mener med; men det lyder iligevel græsselig mvrsvmt, især når man seer på hans ansigt og gestulatiøner. Konen synes jeg mindre om. Det lyder sommetider næsten som hun gjorde nar af folk, og man skulle tro hun bildte sig ind, at hun er mere dannet og har et iligantere væsen end en anden en. Hendes kjoler og møbler er da ikke for iligante just. “ „ Ja jeg for min part, “ sagde toldinspectricen, „ har egentlig ikke nøget bestemt af udsætte hverken på manden eller på kimen. De er begge ret behagelige og vittige folk, hver på sin måde, og niecen ret vakker. Iøvrigt tror jeg ikke, han er lykkelig i sit ægteskab, og børn har de da ingen af. “ „ Hvad der undrer os, “ ytrede en ugift søster af apottekeren, „ er af han har så megen og, som det lader, intim og fortrolig omgang med den ækle Vilson. “ På mit spørgsmål, hvad der var i vejen med denne hr. Vilson, fortalte man mig, af han ikke kom i nogen anden ordentlig familie udenfor spilletimerne, af han havde et frastødende væsen og et skummelt blik, af han var forfalden til drik, og af det var beklageligt, af man var nødt til af overlade ham sine børn til undervisning, da der ingen anden musiklærer var i byen. Iøvrigt troede man nok — det havde ikke blot hr. Valsett, der var den mest musikkyndige på stedet, men også gjennemrejsende musici erklæret —, af han var duelig i sit fag. Efter nogen tids forløb besøgte jeg igen valsett. Dennegang gik jeg ikke til hans privatværelse, men ringede på ved familiebeboelsen. En ung pige lukkede op og førte mig, da jeg navngav mig, allerede som en halv bekendt gennem et forværelse ind i dagligstuen. Valsett kom mig munter og hjertelig i møde og forestillede mig straks en dame, der sad og syslede ved et sybord, som sin kone og den unge pige som deres niece. Han udførte den hele indledende ceremonie meget humoristisk, idet han navnlig gav sine damer en i en pudseerlig form smigrende charakteristik af min ringhed, og falde og bevægede sig overhovedet under mit hele besøg med en lethed og naturlighed, som ikke havde spor af lighed med hans underlige adfærd forrige gang. „ Nå, Gamborg! “ sagde han til sidst, „ hvad synes de så om os kjøbstadsphilistre her, de som kommer lige fra kongens København? Ja de siger godt; men jeg kan dog se, de har en skjelm bag øret, og de har endnu ikke levet dem ind i os. Men det vil ikke vare længe. Jeg og min kone fandt også i førstningen meget herovre småligt og grinagtigt, men vænnede os snart således dertil, at vi ikke længer kunne se det. Således vil det også gå dem. “ Jeg så mig om i et par værelser. Meublementet var ikke moderne, men gjorde ved smagfuld opstilling og noget vist jeg ved ej hvad et behageligt indtryk. Det syntes væsentlig at bestå af arvestykker. Et smukt fortepiano stod i dagligstuen. Da det var en sildig eftermiddagsvisit, bad man mig blive til aften; men jeg var buden fil distriktslægen og tog afsted med det løste at komme snart igen. Da jeg om aftenen silde gik hjem fra min collega, kom jeg over en åben plads, hvor byens hovedkirke ligger, og troede at høre orgeltoner. Jeg nærmede mig kirken og blev ikke lidt forbavset over at opdage, at det intet sandsebedrag var. Orgelet på denne tid? — det var henimod midnat— ja! Lige på engang bruste det frem med sine mægtigste toner. Jeg spurgte vægteren, som just kom gående, om sammenhængen. „ Det er organisten, hr. Vilson, “ Gryntede han, idet han fortsatte sin vandring. det var da hel besynderligt. Var det i nogen anledning? Nej, kirken var jo bælmørk. Var han alene derinde? Endelig opdagede jeg et svagt lysskær udaf et eneste glughul på den fløj, hvor orgelværket befandt sig. Jeg blev stående noget; højtideligt og gådefuldt lød tonerne ud i den stille nat. Den følgende eftermiddag var jeg i landpraris og kom først sent om aftenen tilbage. Da jeg varen halv Fjerdingvei fra byen, fik jeg i sinde at gå den øvrige vej. Jeg havde endnu ikke fået min egen agestol og var træt af at køre på det umagelige bøndesæde, gav derfor bondemanden lov til at vende hjemad og spadserede selv i en rask Marsch til byen med en lille medicinkasse under armen. Det var en smuk, mild og månelys sommeraften. Da jeg havde nået nogle huse og gårde, der dannede ligesom en lille forstad til den kant af byen, blev min opmærksomhed vakt ved toner, som, skønt de kom fra en violin, på særegen måde mindede om den natlige orgelconcert. Jeg nærmede mig huset, hvorfra de kom, og blev stående i nogen tid som lænket til stedet. Det var den sælsomste musik, jeg nogensinde havde hørt, afvekslende noget af det smukkeste og noget af det bizarreste. Først blide klagende passager, hvor tonens melodiske klarhed kunne måle sig med de bedste virtuosers, jeg i København havde hørt; derfra gik det over i toner og passager af et usammenhængende, vildt, skærende, hvinende præg — og således i gentagne asvexlinger. Og over det hele var udbredt en ejendommelig fremmedartet, fantastisk, åndebesværgenbe mystik, som i den stille sildige måneskinsaften til sidst gjorde mig halv uhyggelig tilmode. Det var åbenbar ingen bestemt composition, men fri fantasie efter øjeblikkets indskydelser. En borgermand kom inde fra byen for at gå ind i et hus lige overfor. Jeg gjorde ham samme spørgsmål som vægteren forrige aften og fik til svar: „ Det er hr. Vilson, den gale spillemand, som stryger viol. “ „ Nå organisten? — gale, siger de; er han da gal? “ spurgte jeg. „ Ja det er nu kun sådan en talemåde; for ellers er han da nok ikke så gal, som han løber avet om til. “ Med disse ord hilste manden og gik ind, og da violinen i det samme tav, gik jeg også min vej. Den følgende aften, ovenpå en solhede og lummervarm dag, gjorde jeg mig efter endt dagsgjerning en lang spadseretour udenom byen. På tilbagevejen kom jeg ind i denne fra samme kant som den foregående alten, dog ikke ganske tilfældigt, tilstår jeg, men i den tanke måske at få noget mere af den originale violinmusik at hore. Til huset støder fra landeveisiden en have, som er adskilt fra gaden ved et plankeværk. Jeg gik tæt forbi dette; men inden jeg havde nået huset, blev jeg uvilkårlig stående ved inde fra haven at høre nogle forunderlige ord blive udtalte. Jeg kunne skelne to stemmer, en skarp og ikke synderlig vellydende fruentimmerrøst i stærk norsk dialekt og en dyb mandsstemme, der også lød noget norsk, men som en Normands, der har opholdt sig længe i Danmark. „ Aldrig havde jeg troet, Einar! at du fluide blevet så ond en fa ' r, “ hørte jeg den gvindelige røst at sige. Af mandsstemmen kunne jeg kun forstå afbrudte ord og sætninger, der lød i mine øren omtrent således: „ Jeg er heller ikke ond, moster! — men drengen har svigtet— skulle have forsonet fortids mørke gerninger — den gamle forbandelse over afkommet — slægten i tredje og fjerde led — arv fra den gamle blodbetyngede synder — skulle jo ophore tilligemed dens følger, når — -- -- -- -- du ved det, moster! at Valseths hustru, ligesom Arthurs døve moder — af de forrådtes slægt, som udtalde forbandelsen — men hverken hun eller manden aner — „ Men Arthur ved det heller ikke — hvad kan stakkels drengen for det? “ afbrød fruentimmerrøsten; men så tabte stemmerne sig bag plankeværket, og jeg kunne nu ikke høre andet end en utydelig mumlen. Jeg gik bort med hurtige skridt, halv skammende mig over min ufrivillige luren, halv uhyggelig tilmode over de gådefulde ord. Jeg kom nu oftere hos Valseths, der vare yderst gæstfrie og forekommende og fik mig ej sjælden til af slå mig til ro der om aftenen. Det varede ikke længe, for jeg kom under vejr med, af husets tvende damer vare stadens interessanteste, ligesom niecen upåtvivlelig var dens smukkeste. Også tantens ansigt og former bare i det mindste umiskendelige præg af en fordums ualmindelig skønhed. Både hun og niecen vare livlige naturer, og når de gave et muntert lune frit løb, virkede det sympathetisk. Begge havde de sands for det komiske og naragtige i de menneskelige forhold, hvilken sands tilligemed evnen til hurtigt af opdage og charakteristisk træffende af fremstille sligt dog var stærkest udviklet hos Fru valsett. Det var måske denne evne og denne drift, der hos visse af byens respektable mænd og ovinder gjorde hende mindre populair end manden, som ingenlunde manglede denne sands, men var i den henseende forsigtigere blandt sine byesborn, måske fordi han følte, af det hos ham let kunne antage et mere nærgående anstrøg. Jeg tilbragte flere aftener i den lille kreds på den sørnøieligste måde. Uden af tale øm, af også dybere, alvorligere strenge ansloges, var det så langtfra, af jeg følte mig generet af hint sarkastisk spøgende lune, af jeg endog ofte fandt en særegen tilfredsstillelse i, f. Eks. ved forsætlige paradokser eller hvad jeg ellers kunne sinde på, af gøre mig selv til frivillig Skive derfor og da forsvare mig og gøre gengæld det bedste jeg kunne. Valsett, når han var tilstede, slog sig da snart på mit, snart på sine damers parti. Overhovedet forlod jeg de mennesker hver gang med den behagelige forestilling, af jeg havde været højst underholdende og elsfværdig, skønt jeg efter grundigere overvejelse måtte tilstå for mig selv, af det dog nok egentlig var dem, der havde været det. Den der herskende ejendommelige tone og stemning udfoldede sig så naturligt, fordringsløst og uden synlig bestræbelse, af den uvilkårlig meddelte sig og hos den ikke aldeles indolente eller åndsforladte tilstedeværende kaldte skjulte kræfter tillive. Og dog — noget var der i vejen! Noget! men hvad var det for et noget? Det kunne jeg ikke blive klog på. Allerede da jeg havde været der nogle gange, opdagede jeg spor til en mislyd, der svagt, yderst svagt og forbigående, skurrede ind i dette familielivs iøvrigt smukke og rene harmonie. En anden havde vel næppe bemærket det eller dog ikke tænkt videre derover, og jeg selv ganske sikkert ikke heller, dersom jeg ikke efter mit første besynderlige møde med valsett havde været belavet på et eller andet og under mine første besøg i familien ligeså meget undret søm glædet mig øver at finde alt så ganske anderledes, end jeg ifølge hin indledning havde ventet. Det kunne ingen ægteskabelig mislyd være i dette ords almindelige forståelse; thi jeg mindedes ikke at have set større enighed eller større gensidig forekommenhed og venlighed end den, som hersfede mellem dette ægtepar. Men jeg lagde undertiden mærke til, når valsett overlod samtalen til os andre tre, hvorledes han da betragtede sin kone fra siden af, uden at hun så det, med et blik og et udtryk i ansigtet, der på engang afspejlede en usigelig ømhed og en tilbageholdt smerte. Ja en dag kom jeg uforvarende til at se et glimt af det samme, som nær havde forskrækket mig ved min første indtrædelse hos ham. Jeg og de to damer støde ved et lille bord i nærheden af vinduet og gjorde vore kritiske bemærkninger over en nylig fuldendt sortkridtstegning af frøken Ottilia ( således hed den unge pige ). Hun var i denne kunst en elev af sin tante, om hvis talent flere fortræffelige skilderier på væggene gave vidnesbyrd. Jeg vendte mig pludselig om for at sige valsett en compliment både på hans frues og nieces vegne; men han havde sat sig i en krog langt bagved os andre, og der sad han nu og bevægede munden som en, der mumler noget ved sig selv, beskrev magiske kredse i luften med den højre pegefinger og fortrak dertil ansigtet på en måde, som vanskelig lader sig beskrive, alt ligesom dengang, kun i en mindre stil, mere indad end udad, som om han frygtede for overraskelse. Complimenter: blev siddende i min Hals, og jeg vendte mig fra ham for at iagttage ham videre gennem et spejl, som hang på pillen mellem vinduerne. Men i det samme sprang han op og kom hen, som om der intet var i vejen, og. blandede sig i forhandlingerne, dog endnu i nogle minuter lidt adspredt og med et noget sygeligt eller lidende udtryk i ansigtstrækkene. Mine øjne faldt uvilkårligt på Fru valsett, der netop i dette øjeblik stod tavs, alvorlig og øjensynlig med tankerne andensteds, medens hun kun med det ydre øje betragtede tegningen. Jeg havde oftere for hos den ellers så livlige, opvakte kone lagt mærke til et sørgmodigt træk ved øjnene og munden og undertiden en stille, tankefuld, henstirrende fordybelse i sig selv, dog langt fjernet fra det abnorme anstrøg, søm en sådan selvfordybelse antog hos hendes mand. Da en øjeblikkelig adspredthed endog i muntert lag også kan påkomme mig selv, var det ikke faldet mig ind af tillægge det nogen som helst dybere betydning. Men just nu, da jeg lod blikket glide fra den ene til den anden, gik pludselig, jeg ved ikke ved hvilken særegen ideeforbindelse, hine ord, hvormed han sluttede sin personlige tom over gøthes Tasso, op for min erindring: „ Nej den værste sorg er det af bære på en andens sorg, som man er skyld i — og fremfør alt anger! Anger! Anger! “ Jeg lød naturligvis, søm jeg ikke havde bemærket nøget påfaldende, og lød complimenter!, kun få øjeblikke efter at den var bleven siddende, rafl væk løbe af stabelen. En times tid efter idet var et tidligt eftermiddagsbesøg ) gik jeg derfra i den ypperligste stemning og havde sågodt som glemt hin lille mimiske episode; så naturlig oprømt og oplivende havde tone og conversation været hele den øvrige tid. Fru valsett og frøken Ottilia, som også i den henseende var en lovende elev af sin tante, havde endt med at spille et fiirhcendigt stykke på klaveret, sjælfuldt og elegant. Kort at fortælle, hver gang jeg havde været der, fik jeg fornyet lyst til at gentage besøget. Tredie capitel. „ Skjulte tilstande “ i musikalsk belysning m. m. Ta jeg næste gang kom derhen, noget længere mod aften, var familien i haven. Det havde været en varm dag, på grændsen af sommeren og efteråret. Da jeg kom derned, hørte jeg fra lysthuset, hvor man sad om theebordet, en fremmed, temmelig dyb mandsstemme, der havde et anstrøg af norsk dialekt. Den forekom mig ikke ganske ubekendt og vakte en uklar, men næsten uhyggelig erindring hos mig. Jeg nærmede mig lysthuset fra en side, hvor jeg ikke kunne ses, for jeg kom helt hen, men gjorde en uvilkårlig standsning, da jeg hørte den fremmede røst udtale omtrent følgende ord: „ Det var den sidste gang! hører de, min kære Fru Ingeborg! sidste gang! — og betragt det som et bevis på deres magt over en syndig sjæl: en gentagelse, en tilbagegang er en umulighed — den lethestrøm er udtørret for mig; det sværger jeg dem til ved min faders sjæl og en anden elsket afdøds himmelske salighed! “ Jeg hørte derpå Fru valsett svare noget i en egen blid og glad tone, men kunne kun forstå de ord: „ Tak, Vilson! — for dem en hellig ed — deres venner glæde sig —. “ Jeg hostede for at vække opmærksomhed og skyndte mig at komme hen til lysthusets indgang, trådte ind hilsende og genkendte straks i den fremmede — den natlige virtuos, „ den gale spillemand “, som borgermanden havde kaldt ham/ den „ ækle “ Organist, som apottekerens ugifte søster kaldte ham: Herr Einar Vilson. Jeg havde ikke truffet ham nogensteds siden jeg kort efter

1899_Worm_ForbrydelsernesKongeEllerDenSkalperedePraest

Peter Anton

P.A.

Worm

anonym

Forbrydelsernes Konge Eller Den Skalperede Præst

neutral

male

dk

Worm

Forbrydelsernes Konge Eller Den Skalperede Praest

Worm

Forbrydelsernes Konge eller Den skalperede Præst

n

roman

Emil F. Petersen

KB

Del 1-2 - sidetal er lagt sammen for de to dele

nan

nan

O

I. På Atlanterhavet. Det er en smuk, varm og solklar dag i April måned 1864. Midt ude på Atlanterhavet, midtvejs mellem den gamle verden og Amerika, flyver en smuk bark fremad for fulde sejl. Det stolte skib fører dansk vimpel og kommer fra vort gamle Danmark for at gå til det unge Amerika. Skibets navn er » lilisa «, og dets kører er kaptajn Larsen af København. Vi vil en gang kaste et lille blik der om bord og se, hvad der foregår på det smukke skibs pyntelige dæk. Alle sejlene er oppe. Vinden er udmærket, ikke for svag og heller ikke for stærk, men aldeles således, som den skal være for at være rigtig tilpas. 'pi matroser har travlt med mange forskellige ping. Nogle spiller dæk, andre maler rælingen, medens atter andre er i l;ærd med at udbedre noget tovværk. i forstavnen af skibet, midt imellem matroserne, går en mand eftertænksomt frem og tilbage. Det er en høj mand, temmelig mager. Hans hår er noget tyndt, og en mørk rand om-hans øjne tyder på, at han har levet et bevæget liv.. Hans læber er tykke og kødfulde og tyder på megen sanselighed, men dog er der over hele hans væsen udbredt en vis salvelse og højtidelighed, som danner en besynderlig modsætning til hans ansigts sanselige udtryk. Manden er nogle og fyrretyve år gammel, men bevæger sig med samme lethed og frihed som en yngling på tyve. Denne mands navn er Bekker. Han har været præst i København, men på grund af adskillige misgærningcr, som dog er bleven dyssede ned, har han fået sin afsked og befinder sig nu på en just ikke ganske frivillig tur til Amerika. I agterstavnen af skibet ligger en ung dame henstrakt på nogle hynder. Hendes øjne stirrer tomt og meningsløst ud i rummet, som om de ikke kunne optage noget indtryk ude fra. Det kan de i virkeligheden heller ikke — den unge dame er blind. Det er Margrete, den forhenværende pastor Bekkers kone. Et stykke bag ved Margrete, henne ved roret, står kaptajn Larsen, en rask og rørig mand i sine bedste år, i livlig samtale med styrmanden. De taler om vind og vejr og om, at hvis denne vind bliver stående, kan de håbe at nå Amerika flere dage tidligere, end det almindeligvis plejer at være tilfældet. » Ja, « sagde kaptajn Larsen, » det er den bedste vind, jeg nogen sinde har haft til Amerika, og jeg har dog gjort den tur adskillige gange. « Styrmanden, en smuk ung mand på tredive år, var aldeles enig med sin kaptajn i at rose vindens udmærkede egenskaber. Men der må dog have været noget i hans ansigtsudtryk, som var påfaldende for kaptejnen, thi denne sagde: » Nu, min kære Iversen, hvad er der da egentlig i vejen med dem. Jeg synes ikke, de har været i de sidste dage således som sædvanlig. « » Kaptejnen har altså lagt mærke til, at jeg ikke har været i godt humør de sidste dage? « svarede Iversen lidt forlegen. » Javel har jeg det, og det har gjort mig ondt. Elvad er der i vejen? Vi to har jo kendt hinanden så længe, at vi ikke behøver at have hemmeligheder for hinanden. Sig mig, hvad der trykker dem, måske kan jeg hjælpe. Jeg holder ikke af at se bedrøvede ansigter om bord på mit skib. « » Jeg er egentlig heller ikke så meget bedrøvet, som jeg er urolig, « svarede Iversen. » Urolig! Hvorover? « spurgte kaptejnen nysgærrigt. » Ja, jeg véd næppe, om jeg bør sige det, « svarede Iversen atter forlegen. » Må jeg for gammelt bekendtskabs skyld gøre kaptejnen et spørgsmål? « » Ti for et, min ven, ti for et, « svarede kaptejnen venligt. » Vi har jo kendt hinanden så længe, at vi ikke bør have hemmeligheder for hinanden. « » Nuvel, « sagde Iversen, » så vil jeg med kaptejnens tilladelse tillade mig at spørge dem om, hvad denne Bekker, som vi har her om bord, egentlig er for en person? « » Bekker, hvad han er for en person? « spurgte kaptejnen forundret. » Hvorfor spørger de mig derom? « » Jeg har mine grunde, « sagde Iversen. » Nu, jeg kan godt forstå det, han må forekomme dem lidt hemmelighedsfuld, ikke sandt? « sagde kaptejnen godmodigt. » Jeg skal med største fornøjelse tilfredsstille deres nys-gærrighed, men det er ikke nogen lystelig historie, de vil få at høre, det siger jeg dem i forvejen. Vinden er så god og søen så stille, at de godt kan give Ole roret, medens jeg fortæller historien, kom, lad os sætte os herhen, « de satte sig ned, og kaptejnen fortalte: » Det er slet ikke min hensigt at fortælle dem Bekkers hele levnedsløb, det kender jeg ikke en gang selv fuldstændigt. Han har været præst i København, men opførte sig på en måde, der næsten er utrolig. Han var bestyrer for en såkaldet plejestiftelse for pigebørn, hvor han holdt sig et lille harem. Hans kone, som de ser der henne, og som er bknd, forførte han på den skændigste måde, og han ville have overladt hende til elendigheden, dersom han ikke var bleven tvungen til at gifte sig med hende. Han har desuden et par mord og en hel del andre kæltringestreger på sin samvittighed. « » Men hvor kan det da være, at et sådant menneske ikke bliver straffet efter lov og dom, « afbrød Iversen ham, » hvor kan han få lov til uhindret at begive sig til Amerika? « » Tingen er den, at de, som opdagede hans skurkestreger, havde medlidenhed — ikke med ham, men med den ulykkelige unge pige, han havde forført. Hun elskede ham med en så dyb og inderlig lidenskab, at det ville være blevet hendes død, dersom han blev skilt fra hende. Det var den ene grund. Den anden grund var. den, at verden jo dog ikke vandt det allermindste, om man også fik hovedet hugget af ham; derved blev de, han har myrdet, dog ikke levende igen og hans øvrige skurkestreger ikke ugjorte. Derfor tvang man ham til at gifte sig med sit offer og til at udvandre, i håb om, at han vil gå i sig selv og blive et nyt og bedre menneske, når han kommer i ny forhold og bliver tvungen til at arbejde for sit ophold. Desuden må tanken om den uhyre skånsel, som er vist ham, vel heller ikke undlade at have en velgørende indflydelse på ham. Dertil kommer endnu, at han har en lænke om benet, idet han har måttet underskrive en tilståelse af alle sine misgærninger, hvoriblandt der endogså fandtes landsforræderiske planer og anslag. Denne tilståelse kan komme for dagens lys når som helst det gøres nødvendigt, og sker det, da er min gode hr. Bekkers dage talte. Jeg skal ved lejlighed fortælle dem alle de nærmere omstændigheder ved hans forbrydelser, som jeg tilfældigvis er bleven indviet i. « » Tak, kaptajn, det gøres ikke nødvendigt, « sagde Iversen, idet et udtryk af skræk og afsky viste sig på hans ansigt, » jeg vil helst være fri for at høre mere om en sådan person; blot tanken om ham indgyder mig modbydelighed og væmmelse. Nu ser jeg desværre, at min mistanke var grundet. « » Hvilken mistanke? « » Det skal, jeg straks fortælle dem, kaptajn. jeg ville først høre deres mening om Bekker, før jeg talte til dem om ham; thi der er intet, jeg frygter så meget som at kaste mistanke på en uskyldig. « » Men, i himlens navn, hvad taler de egentlig om, Iversen, « sagde kaptejnen, » jeg forstår dem slet ikke. Hvad mener de? « » Jeg mener, at der forberedes et mytteri her på skibet, « sagde Iversen. » Mytteri 1 « » Ja. « » Hvem skulle vel falde på det? « » Ih, hvem andre vel end ham, vi nylig talte om, Bekker. « » Præsten? Min passager? « » Ja, - ja, jeg er temmelig overbevist om, at han har noget i sinde. « » Han kan da umuligt have i sinde at tiltage sig kommandoen over skibet; thi så vidt jeg véd, forstår han sig slet intet på sømandsskabet. Jeg kan ikke tro, han kunne fatte en så vanvittig plan. Hvoraf slutter de sligt? « » Har de ikke lagt mærke til, at Bekker omgås meget med mandskabet? « » Jo, det har jeg, men jeg har troet, at han gjorde det for at få tiden til at gå. « » Det kan være, « svarede Iversen, » men jeg tror det ikke. Af vore ti matroser er de lire, som de véd, irlændere, der ser ud til at være nogle fortvivlede karle, og som de jo kun tog om bord af nødvendighed, da fire af vore egne landsmænd blev syge, før vi nåde England. Med disse fire irlændere lusker han omkring i krogene og hvisker med dem på en hemmelighedsfuld måde. Så snart de bliver va’r, at nogen får øje på- dem, skilles de ad og lader, som om de slet ikke har talt sammen. « » Det ser unægtelig mistænkeligt ud, « sagde kaptajn Larsen ettertænksomt. » Ja, ikke sandt, « vedblev Iversen ivrigt. » Forleden dag stod jeg tilfældigvis skjult bag nogle fustager, medens Bekker og to af irlænderne stod på den anden side. De talte meget ivrigt sammen i en hviskende tone, men da jeg ikke forstår den irske dialekt — som de véd, er jeg desværre ikke stiv i det engelske -kunde jeg ikke rigtig opfatte, hvad samtalen drejede sig om. Så meget er jeg imidlertid vis på, at der blev talt om » Kaptejnen «, » Pistoler «, » Huggerter « og » kaste over bord «. « » Hvorledes endte så den samtale? « spurgte kaptejnen. » Den sank til sidst ned til en ganske sagte hvisken, og da jeg havde stået omtrent ti minutter bag fustagerne, skiltes Bekker og matroserne ad. « » De har ikke senere bemærket noget? « » Nej, ikke andet end' at disse hemmelige samtaler vedvarer. « » Det er allerede nok, « sagde kaptejnen. » Tak, Iversen, tak for deres meddelelse; de har sandsynligvis gjort mig en stor tjeneste dermed. Jeg skal nu nok vide at være på min post. « » Hvad har kaptejnen i sinde at gøre? « spurgte Iversen. » Det véd jeg endnu ikke. Jeg vil først nøje iagttage Bekkers færd, og så vil jeg tage mine forholdsregler derefter, « sagde kaptejnen. Med disse ord rejste han sig op og gav sig til at gå op og ned ad dækket i dybe tanker. Det var såre let for ham at gøre Bekker uskadelig; han behøvede blot at spærre ham inde i kahytten. Men det ville han dog ikke gøre, før han havde fuldkommen vished for, at han virkelig havde i sinde at anstifte mytteri, således som Iversen mente. » Spærrer jeg uden videre den kæltring inde, « sagde han til sig selv, » så er det i stand til at sætte ondt blod blandt mandskabet; thi manden har forstået at slikke sig ind hos dem alle, både danske og ikke-danske. Mandskabet vil tro, jeg gør ham uret -..... det kender ham jo ikke. Nej, jeg må først finde nogle beviser, så kan jeg indespærre ham bag efter, hvis det gøres nødvendigt; thi når alt kommer til alt, 12 hvad kan han så egentlig gøre? De seks danske matroser er mig tro nok, de har faret med mig i flere år, og med de fire irlændere kan han da vel ikke udrette synderlig store heltebedrifter. Men sagen må dog undersøges alligevel, og er der noget om, hvad Iversen fortæller, så skal jeg nok være mand for at finde det ud. « I. Bekker og hans planer. Som vi omtalte før, gik Bekker op og ned på dækket i forstavnen af skibet. Han havde tlænderne på ryggen, og hovedet var bøjet ned mod brystet; det var øjensynligt, at han gik i dybe tanker. » De dårer! « tænkte han ved sig selv. » De tror at have bundet mig for stedse. Kortsynede dårer 1 en mand som jeg lader sig ikke beherske, lader sig ikke foreskrive regler. —r — de kalder mig en morder, uskyldighedens forfører, en vellystning, der har brugt mit hellige kald, mit præsteembede, som et skalkeskjul for mine misgærninger. Misgærninger! Hvad er en misgærning? Mennesket har jo sin fri vilje; det kan jo gøre, hvad det vil. Al vor higen og tragten går jo dog til sidst kun ud < j. på vor egen fordel. Mennesket bør jo stræbe efter det gode. Når jeg nu vil foretage mig noget, som er godt for mig, hvad kan jeg så gøre for, at det skader andre? Dette kalder de svagsynede mennesker for misgærninger. -- --dårer! De tror nu, at fordi de har unddraget mig lovens straf, så skal jeg forandre min natur, klæde mig i sæk og Aske og spille den bodfærdige. Død og helvede, hvor kan de forlange det? Har de ikke pålagt mig en langt strengere straf ved at smede mig sammen med denne blinde pige, som jeg for længst er ked af. Nej, nej, det bliver der intet af. En mand som jeg er ikke skabt til dette stille, rolige, spidsborgerlige i.iv, som behager de små sjæle, fordi de er bange for at vove noget stort. - — tilbringe sine dage i en hytte i en af Amerikas afkroge! Smukke udsigter! — - men nej, det skal jeg dog nok vide at forhindre. « Da han var kommen så langt, gjorde han en vending og kom derved til at stå lige over for en af de irske matroser. Denne Matros hed Jack Neil. Han var lang, mager og knoklet. Øjnene lå dybt inde i hovedet på ham, og et langt, sort hår flagrede frem under den begede hat. Hans mund var tæt sammenkneben, og han havde i det hele taget et skummelt og uhyggeligt udseende. da han så, at Bekker vendte sig om imod ham, kastede han først et blik rundt om sig, som for at se, om nogen var i nærheden. Derpå så han på Bekker med et betydningsfuldt øjekast, som skulle udtrykke, at han havde noget at sige ham. Bekker forstod meget godt matrosens minespil. Han standsede og sagde hviskende på engelsk, hvilket sprog han talte næsten lige så flydende som en indfødt: » Nu, Jack, hvad nyt? « » Alt går godt, « sagde Jack Neil ligeledes hviskende. » Alle de våben, der. findes her på skibet, har jeg skaffet til side og gemt på et sted, hvor vi i en håndevending kan finde dem. « » Er du vis på, at der ikke findes flere våben her om bord? « » De eneste våben, her endnu findes, er en sabel og to pistoler, men de1" er i kaptejnens kahyt, og der kan vi ikke komme til dem. « » Hvor mange våben har vi? « » Tre pistoler, en bøsse og fem sabler. « » Og krudt? « » Jeg har fundet en lille fustage nede i rummet; den har jeg sat hen til det øvrige. « » Hvor er det? « » Her, « svarede Jack, idet han pegede hen i en krog, hvor nogle gamle sejl lå sammen-stuvede. » Der, under sejlene, ligger det. hele. « » Godt, du er en perle, Jack. Alt er jo således fuldstændig forberedt? « » Fuldstændig 1 « » Så kan vi vel snart bryde løs? « » I nat skal jeg og to af mine kammerater have vagt, medens de andre sover; det er et tilfælde, som næppe vil indtræffe mere på denne rejse. « » Så lad os benytte den gunstige lejlighed. Jeg skal komme ud til eder, når eders vagt begynder, og så tager vi fat på arbejdet. « » Men så glemmer i da ikke eders løfter? « » Nej, vær du ganske rolig, du så vel som dine kammerater. I skal hver få eders part af skibets ladning, og for fremtiden vil vi leve et frit og uafhængigt liv, pløje søen som gode kammerater og nu og da tage os en prise, hvor vi kan finde den. « » Jeg og mine kammerater stoler også på, at i vil holde, hvad i har lovet. Skulle i imidlertid ikke gøre det, så kan jeg lade eder vide, at det vil blive værst for eder selv, « sagde irlænderen med en truende mine. » Det-véd jeg jo, min ven, det véd jeg, « sagde Bekker smilende. » Altså i nat? « » Ja, i nat, « svarede irlænderen, hvorpå han gik ned under dækket. læseren må ikke forestille sig, at denne samtale blev ført uafbrudt i ét træk; det ville have vakt opmærksomhed, og dette måtte jo fof enhver pris undgås. Nej, samtalen blev ført på den måde, at Bekker tilsyneladende skødesløst slentrede op og ned ad dækket; når han så ligesom tilfældigvis kom i nærheden af Jack, vekslede han et par ord med denne, medens de begge anstillede sig, som om de talte om de ligegyldigste ting af verden. Da Jack var gået ned under dækket, sagde Bekker til sig selv: » Så, min kære kaptajn Larsen, nu tror jeg ikke, at din regering over dette skib varer ret længe mere. Jeg med mine fire bevæbnede irlændere må da let kunne overvinde de seks sovende danske matroser, kaptejnen og styrmanden, især da kaptejnen er den eneste af dem, som har våben. De skal alle springe over klingen, alle; der skal ikke blive nogen tilbage, der en skøn dag kan optræde som vidne imod mig. Når jeg har sat mig i besiddelse af skibet, rejser vi til Sydamerika, og der sælger jeg min kone som slavinde. Da hun er blind, vil jeg vel ikke opnå nogen høj pris for hende, men hendes skønhed vil vel nok forføre en eller anden rig planter til at købe hende. Så er jeg af med hende, det er hovedtingen. I den første den bedste havn hyrer jeg nogle matroser i stedet for de danske, som vi må skaffe af vejen. Det skal være lutter forvovne karle, som hverken frygter gud eller djævel. Vi anbringer et par kanoner her på skuden, og så farer vi om på det umådelige flav til skræk og rædsel for de usle købmandsskuder, hvis besætninger vi vil sælge som slaver, og hvis ladninger vi vil tage i. Forvaring. Det skal blive et herreliv! Ved hjælp af min overlegne forstand vil jeg let kunne styre en hob ville krabater; jeg vil være konge om bord på dette skib, der skal blive en skræk og en rædsel i alle de farvande, hvor det viser sig. Det værste er, at jeg intet forstår af sømandsskabet, så at jeg må overlade skibets førelse til Jack Neil. Dog, jeg vil snart lære ham kunsten af, og når det er gjort, så kan det let være, at Jack Neil en skøn dag finder sig selv liggende på havets bund; thi han kunne let blive mig besværlig. « Da Bekker havde endt denne opbyggelige monolog, gik han tilbage til agterstavnen af skibet og talte lidt med sin blinde kone. » Hvorfor taler du så sjældent til mig? « spurgte Margrete. » Hvorfor lader du mig sidde her så ene og forladt? Du véd jo, at når du ikke er hos mig, da er det, som om jeg savnede mit åndedræt. « Bekker så sig om; der var nu ingen i nærheden. Da han før gik hen til sin kone og sagde hende et par venlige ord, stod kaptejnen og styrmanden i nærheden, og det var af den grund, at han viste sig venlig; nu, da det ikke mere behøvedes at påtage en venlig maske, sagde han i en barsk tone: » Passiar, Margrete. Du véd, jeg kan ikke lide al den romansnak. En gift kone må huske på, at hendes mand har andet at tage vare end at stå og hænge over sin kone. Al denne følsomme flæben og lamenteren vil jeg have mig frabedt. « Dermed vendte han hende ryggen og gik ned i sin kahyt. Lidt efter kom kaptajn Larsen hen til hende. Da han så, hun græd, sagde han venligt: » Hvad er der i vejen, Margrete? Jeg synes, de græder? Er de syg? « » O, ja, « sagde Margrete tøvende, » jeg tror ikke, jeg er ganske rask. Der gik pludselig ligesom en gysen gennem mig. « Uagtet Bekker, siden han var bleven tvungen til at gifte sig med hende, havde vist sig meget kold og endog undertiden — som læseren har set prøve på — rå og frastødende imod hende, så ville hun dog ikke tale derom til nogen. Dertil elskede hun endnu Bekker alt for højt. Hun troede, at hun måske havde såret og trættet ham ved alt for megen ømhed, og håbede atter at fremkalde hans venlighed ved aldeles at rette sig efter ham. Læseren bedes erindre, at hun var uvidende om Bekkers fortid, og på grund af sin blindhed kunne hun ikke sætte sig ind i de virkelige forhold, således som andre, hvem synets Sans ikke var berøvet. Uagtet alle de krænkelser, hun havde lidt, anså hun dog endnu Bekker for et mønster på fuldkommenhed — for et ideal. Stakkels, unge kone i » De er syg, stakkels kone, « sagde kaptejnen bedrøvet. » De må gå til køjs, så kommer de dem nok igen. De kan ikke tåle at være så længe ude i den skarpe søluft. « » O, nej, « bad Margrete, » lad mig blive lidt her oppe endnu; jeg tror tværtimod, luften gør mig godt — her er så velsignet friskt og dejligt. Lad mig blive lidt her oppe endnu. « Flun sagde dette så bønligt, at kaptejnen ikke kunne bringe det over sit fijærte at afslå hendes bøn. Uagtet al den kærlighed og ømhed, hun følte for sin mand, så parredes disse følelser dog undertiden med en vis rædsel for ham. Af de sidste ord, han havde talt til hende, havde hun følt, at han var vred på hende. hun havde også hørt, at han havde slået kahytsdøren i efter sig; han var altså dernede, og når hun nu ville følge efter ham, ville han så ikke blive endnu mere vred på hende? Jo, det ville han sikkert. Hun ville derfor hellere blive på dækket nogen tid endnu, så måske hans vrede, som hun ikke kunne tænke sig nogen grund til, ville lægge sig. Hun blev altså på dækket indtil hen ad aften, da det begyndte at blive koldt. Så blev hun bragt ned i kahytten, hvor Bekker allerede lå og sov. Han havde holdt sig i kahytten hele eftermiddagen under påskud af, at han ikke var rigtig rask, men i virkeligheden var det for ikke at komme til at røbe den plan, som nu var sin udførelse så nær. Da styrmand Iversen havde fortalt kaptejnen sine iagttagelser, besluttede denne, som læseren erindrer, at ville iagttage Bekker og hans færd på det nøjeste. Til den ende begav han sig ud i forstavnen af skibet, hvor han gav sig et og andet at bestille. Men han så intet mistænkeligt. Bekker gik ganske ligegyldigt frem og tilbage, vekslede i forbigående et par ord med en Matros, men deri kunne der da intet ondt være. Da Bekker kort efter gik ned i sin kahyt, hvor han blev resten af dagen under påskud af upasselighed, blev kaptejnen ganske tryg og begyndte at tvivle på, hvorvidt hans styrmand havde hørt rigtigt. Det faldt ham slet ikke ind. at se efter, om de gamle våben, som halvt forglemt lå i en krog af skibet, var på deres hidtidige plads. Havde han kastet et blik ind under de gamle sejl, der lå på dækket, så ville han vistnok snart have skiftet mening. Det blev aften, og det blev nat. Det var ikke måneskin, men himlen var klar, og stjærnerne funklede. Endelig kom det tidspunkt, som Jack Neil havde omtalt til Bekker, da de tre irske matroser skulle holde vagt på dækket. Ligesom deres vagt skulle begynde, gik kaptejnen ned i sin kahyt, og styrmand Iversen var ene på dækket med de tre irlændere. Iversen stod ved roret og betragtede kompasset. Vinden var særdeles gunstig, og skibet skød rask fremad for fulde sejl. De tre irske matroser slentrede omkring og vekslede af og til enkelte ord. Da gik døren til Bekkers kahyt ganske sagte op, og Bekker sneg sig lydløst frem på dækket. Så snart han var kommen ud på dækket, lagde han sig ned på alle fire for ikke at blive opdaget af styrmanden. Sagte og let som en slange krøb han fra agterdelen af skibet hen ad forstavnen til. Da han var kommen i nærheden af den forreste mast, standsede han, rejste sig op og udstødte en sagte, hvislende lyd. Det var et signal. Et øjeblik efter stod Jack Neil ved hans side. » Nu, Jack, er alt i orden? « spurgte Bekker hviskende. » Ja, « svarede Jack, » vi har delt våbnene imellem os, her er deres part. « Med disse ord rakte han Bekker en sabel og en pistol. » Er pistolen ladt? « spurgte Bekker. » Ja, « svarede matrosen, » alle de skyde-våben, vi har, er ladte. « » Godt, « sagde Bekker, » så lad os handle efter vor tidligere aftale. Vi sniger os først bag på styrmanden, og når han er ekspederet, tager vi fat på kaptejnen. Når først de to er færdige, så falder mandskabet til føje af sig selv. « » Naturligvis, « svarede Jack Neil, » så meget mere, som jeg er den eneste her om bord, der forstår at styre et skib, når kaptejnen og styrmanden er borte. « » Lad os så tage fat på arbejdet, « sagde Bekker. » Jo hurtigere, vi bliver færdige, desto bedre. « Bekker kastede sig igen ned på alle fire og krøb som en slange tilbage hen imod skibets agterdel, hvor styrmand Iversen stod. Sablen holdt han mellem tænderne, og pistolen havde han stukket i en brystlomme. Jack, der kunne bevæge sig mest ugenert, gik hen til de andre matroser og gav dem befaling til at følge ham. De slentrede nu tilsyneladende ligegyldige agterud. Da de var kommen lidt forbi styrmanden, kastede de sig også på alle fire og gav sig til at krybe fremad ligesom Bekker, op på skansen. Det var af højeste vigtighed for dem ikke at blive opdagede af Iversen, før de var lige bag på ham. Så snart de var kommen til skansen, krøb de derfor frem så lydløst som muligt, idelig søgende de mest skyggefulde steder. Jack Neil krøb forrest, derpå de tre matroser og endelig Bekker bagest. Iversen stod netop og tænkte på sine kære i hjemmet, da det forekom ham, at han hørte en underlig, puslende lyd. Han så sig om, men opdagede intet usædvanligt. Han slog sig da til tåls med, at lyden var frembragt af bølgerne, som skvulpede op imod skibets side. Imidlertid var hans opmærksomhed nu en gang bleven vakt, og hans sanser arbejdede derfor skarpere end sædvanlig. Pludselig syntes han at opdage noget, som bevægede sig i skyggen af skanseklædningen. Tanken om Bekker og hans formodede planer til at gøre mytteri faldt ham nu ind med for nyet styrke. Han besluttede at være på sin post imod alle mulige eventualiteter. Han greb en håndspage, som tilfældigvis stod ved siden af ham, og råbte: » Hallo! Er der nogen der styrbord? « Der kom naturligvis intet svar. Det, Iversen syntes at have set bevæge sig i skyggen af skanseklædningen, var Jack Neil, der bugtede sig fremad som en slange. Da styrmanden råbte ham an, holdt han sig naturligvis stille, men natten var for mørk til, at styrmanden kunne opdage ham der, hvor han lå. » Nej, det lader til, at alt er stille her, « mumlede Iversen ved sig selv, » det har blot været et sansebedrag. Det kommer af, at jeg tænker så meget på denne fordømte præst. « Nogle minutter forløb nu i lydløs stilhed. Jack Neil og hans kammerater tillige med Bekker var nu ganske nær ved styrmanden. » Ind på ham! « hviskedee nu Jack Neil halvhøjt. » Alle på én gang! « I et nu var de alle på benene og fo’r ind på Iversen, der dog heldigvis opdagede dem, inden de kunne få fat i ham. » Fordømte skurke! « råbte han. » Mytteri! Fijælp! « Han stillede sig med ryggen op imod skanseklædningen og slog rundt om sig med håndspagen. Han håndterede dette våben med en sådan styrke og dygtighed, at ingen vovede at løbe ham ind på livet. » For satan! « råbte'jack Neil, » dette her kan ikke blive til noget! « I det samme greb han sin pistol, sigtede på Iversen og skød. Skuddet ramte imidlertid ikke. Iversen vedblev at slå om sig med sin håndspage, medens han uafladelig råbte: » Kaptajn, til hjælp! Mytteri! « » Frisk mod, alle ind på ham på én gang! « råbte Jack. » Nu har vi intet mere at tabe; vi må sejre, hvis vi har vort liv kært! « De styrtede nu alle fire løs på Iversen, men i det samme forandredes scenen pludselig. Kaptejnen, der havde hørt sin styrmands råb, styrtede nu ud af sin kahyt med en pistol i hver hånd. Han løb lige hen, hvor tumulten var, fyrede sine to pistoler af, hvorpå han greb en håndspage og stillede sig ved siden af sin styrmand. » Fordømte skurke! « råbte han, » jeg skal lære eder at gøre mytteri! « Hans skud havde virket. To af matroserne segnede om. Kun Jack Neil var usåret, men ham fik kaptejnen og styrmanden snart bugt med. Det varede ikke længe, før ban blev slået til jorden, hvorpå kaptejnen med sin styrmands hjælp bandt og bastede ham forsvarligt. » De irske skurke! « udbrød kaptejnen. » De er da ikke såret, Iversen? « » Jo, jeg tror, jeg har fået en lille rift i armen, vistnok af en kniv, men det har ikke noget at betyde, « svarede Iversen. » Der kan de se, kaptajn, at jeg havde ret i min formodning om, at der var et mytteri i gære. « » Ja, men jeg ser ikke noget til Bekker, « svarede kaptejnen. » De mente dog, at han skulle være hovedmanden. « » Nej, « sagde Iversen, » jeg ser ham ikke, men jeg tør bande på, at der var fem om mig, skønt her kun ligger fire; den femte må bestemt have været Bekker, som har absenteret sig. « Det havde han virkelig også. Så snart Bekker så, at kaptejnen kom, indså han, at alt var tabt. For ham gjaldt det så hovedsagelig om ikke at blive greben i gærningen; thi så mente han altid at kunne slippe derfra ved en løgn. Han benyttede sig altså af den forvirring, der opstod, da kaptejnen havde skudt, til at liste sig tilbage i sin kahyt, hvor han i en fart kastede klædningen af sig og lagde sig i sin køje. Han havde tillige været så forsigtig at kaste sin sabel og pistol over bord. » Det skal vi nok undersøge nærmere, « sagde kaptejnen, » lad os nu blot først få disse fyre lagt ind i rummet. Pib mandskabet ud, Iversen 1 « Iversen adlød straks befalingen. Alle lugerne, som førte ned under dækket, var omhyggeligt tillukkede, men han fik dem snart åbnede og mandskabet purret ud; folkene blev ikke lidt forbavsede ved at høre, hvad der var sket, og det varede ikke mange minutter, før der var lagt håndjærn på synderne, som derpå anbragtes inde i rummet. Kaptejnen stak hovedet ind i Bekkers kahyt, men Bekker lå, som sagt, i køjen og sov tilsyneladende trygt. » Den sag skal vi nærmere undersøge i morgen, « sagde kaptejnen til sig selv, hvorpå han atter gik til ro. Iii. Ankomsten. Den næste morgen genfinde vi kaptajn Larsen og styrmand Iversen gående op og ned på dækket i ivrig samtale. » Som sagt, « sagde Iversen, » jeg er overbevist om, at jeg i mørket så fem skikkelser bevæge sig hen imod mig, uagtet vi kun har fanget fire. Den femte var ganske vist Bekker. Jeg er fuldkommen overbevist derom; thi hvem kunne det vel ellers være? « » De har ret, Iversen, « svarede kaptejnen, » det kunne vel næppe være nogen anden. Men han har været snild nok til. at trække sig ud af sagen i tide; thi da jeg straks efter affæren så ind i hans kahyt, lå han i køjen, tilsyneladende i dyb søvn. Det vil altså være meget vanskeligt at overbevise ham om at have været personlig deltager i sagen. « » Det vil det, « sagde Iversen. » Hvad har de i sinde at gøre, kaptajn? « » Ja, jeg véd næsten ikke selv, « svarede kaptejnen. » Sig mig, Iversen, forlanger de, at jeg, når vi kommer i land, skal lade foretage en retslig undersøgelse imod præsten? « » Nej, « sagde Iversen, » da hans anslag ikke er lykkedes, og da jeg sandsynligvis aldrig mere i dette liv vil støde på ham, så er det mig ligegyldigt, om han bliver straffet eller ikke, tilmed da han i forvejen har så mange synder på sin samvittighed, at den straf, han kunne komme til at lide herfor, ville være for intet at regne mod, hvad han har gjort. « » Sandt at sige glæder det mig, « sagde kaptejnen. » Jeg har givet mit ord på, at jeg ville sørge for, at præsten kom i en sådan stilling og sådanne omgivelser, at han kunne blive et nyt og bedre menneske. Som jeg fortalte dem i går, tog vi denne beslutning af hensyn til hans stakkels blinde kone, der ville tage sin død over hans skæbne, som hun ikke kunne forstå var fortjent, da hun jo er uvidende om de sande forhold og næppe vil kunne begribe dem. Jeg har givet mit ord på, at jeg ville bringe ham så langt bort og i en sådan stilling, at han for fremtiden skulle blive uskadelig for sine medmennesker. Flvad de irske matroser derimod angår, da skal de, så snart vi når land, stilles for retten og dømmes efter fortjeneste. Det skylder jeg både mig selv og andre skibskaptejner; thi har de gjort mytteri mod mig, kan de også gøre det mod andre. « » Men hvis de nu, for at frelse sig selv, drager præsten med ind i sagen? « » Herregud, Iversen, hvor de er uerfaren, « sagde kaptejnen, » tror de da virkelig, at dommeren, hvis matroserne skulle angive præsten som deres anfører, ville tage en sådan anklage til følge. En præst, der ikke forstår sig det mindste på sømandsvæsnet, skulle falde på at stifte mytteri 1 det lyder virkelig alt for usandsynligt, og dette er også en grund til, at jeg ikke vil lade Bekker anklage; thi hvorledes skal vi bevise anklagen? Ingen af os har set ham i færd med gærningen. At lade ham stille for retten vil kun forvolde mig bryderier, tidsspilde og pengetab. « » Hvad har de egentlig i sinde at gøre med denne præst? « spurgte Iversen. » Jeg har en gammel ven, en dansker, som er bosat langt inde i landet; hos ham vil jeg få Bekker anbragt på en eller anden måde. I disse aldeles fremmede omgivelser, omgivet af den mægtige, storartede natur, kan det dog være muligt, at samvittighedens stemme vil vågne og tale ham til rette. Jeg vil af hjertet ønske det for hans stakkels kones skyld. « Medens kaptejnen og styrmanden førte denne samtale, der fortsattes endnu længere, lå Bekker i sin køje og spekulerede på, om det kunne være muligt, at kaptejnen skulle have mistanke om, at han havde haft nogen del i det om natten foregåede mytteri, medens han tillige ærgrede sig over, at det var faldet så uheldigt ud. » Fordømt! « mumlede han. » Der blev altså intet af min smukke plan: at bemægtige mig skibet og gøre mig til en konge på havet. Nu, hvem véd, hvad det kan være godt for. Nu kommer jeg til Amerika, og der må altid være en hel del at gøre for folk som jeg. Jeg har en anelse, ja, næsten vished om, at min rolle endnu langtfra er udspillet. Skæbnen vil nok endnu give mig adskillige trumfer på hånden, og som klog spiller skal jeg vide at benytte dem rigtigt. « Han fandt det dog rådeligst foreløbig at blive i køjen og give sig ud for syg. Så løb han ingen risiko for at forråde sig ved et uoverlagt ord eller en ubetænksom mine, og så havde han også ro til uforstyrret at kunne tænke over sine fremtidsudsigter og hvad han skulle tage sig til, når han endelig kom til Amerika. Så snart Margrete hørte, at hendes mand var syg, gik hun hen og satte sig ved siden af hans køje. Hun greb hans hånd og spurgte ømt, hvorledes det var fat med ham, om hun ikke kunne gøre noget for ham, og søgte at trøste ham så godt hun formåede. Han modtog disse kærtegn temmelig vrantent og bad hende om at lade ham være i ro. Tonen, han betjente sig af, var temmelig hård, men Margrete følte sig ikke såret de

1894_WormMueller_FireDage

Jacob

Jacob

Worm-Müller

Fire Dage

male

male

no

WormMueller

Fire Dage

Worm-Müller

Fire Dage

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

Amalie Skrams søn

nan

nan

O

I. Kl. 11 om kvælden blev der, som sædvanlig, lukket på møhis vinstue i Niels hemmingsensgade. Men Møhl selv havde ikke lyst til at gå. Han satte sig ind på kontoret med et stort, halvtømt portvinsglas; over det faldt han i søvn —• — indtil han pludselig vågnede ved et smæld gennem hele kroppen. Klokken var blevet over halv to. Han tømte glasset i én slurk og slukkede så gasblusset, der suste og sang i stilheden som en kedel under svag kog. Derpå famlede han sig gennem de to værelser, hvoraf lokalet bestod, forbi borde og bænke, gennem butikken, ud på gaden. Dagen havde været brændende hed. Nu var luften sval, næsten kølig, og så forfriskende at indånde ovenpå, vinstuens spiritusholdige atmosfære. fra Vimmelskaftet og Amagertorv lød fodtrin, latter og tale, af og til et fruentimmerhvin eller en sangstump, der gjorde indtryk på ham af en skinnende hvid skumbølge ovenpå et mørkt, énsmumlende hav. Der måtte være mange mennesker på benene i kvæld. Men det var også den første. Og langsomt gik han ned mod menneskevrimlen... » Godaften, nordmand — gi’r du en skylle? « En ung, lysklædt kvinde standsede op foran ham og så ham smilende ind i ansigtet. « godaften, » Hvaps « — er du så sent ude og g^r — nej, jeg skal hjem og lægge mig. « O » A—a! « jæpte hun. » Men du skal ikke tørste for det, « fortsatte Møhl uforstyrret, som om han aldeles ikke havde lagt mærke til hendes misfornøjede grimace. » Her har du en daler. Jeg håber, du drikker den op på min sundhed. « Han fandt en tokrone frem af portemonnæen og gav hende. » Er det ikke det, jeg altid har sagt, at du er en svend helt igennem, « lo hun fornøjet. » Tak skal du ha’ — og sov godt! « pigebarnet løb et par skridt. Så vendte hun sig om og råbte efter ham: » Kommer du ikke snart og besøger mig? « » Jo, « svarede han højt. Men i sit stille sind tænkte han: » Aldrig! « Nej — aldrig, aldrig! F'or nu havde han vel endelig en gang lært, at der ingen fornøjelse var ved kvinder, hverken sjæleligt eller legemligt. Det, som kaldtes kærlighed, var et eneste storslået bedrageri både fra naturens og fra menneskenes side. De, som en gang var bedraget, ville naturligvis ikke tilstå det. Og så gik de omkring og så fiffige ud... Den komedie ville han imidlertid ikke være med til. Han var skuffet, og han tilstod, at han var det. Der fandtes i grunden bare én ting her i verden, som fortjente navn af vellyst: efter dagens møje og besvær at strække sin trætte krop mellem et par kølige, friske lagener og slippe sjælen løs i uendelige drømmerier. Og han følte pludselig en ømhed for og en længsel efter sin seng, som var den et levende væsen, der kendte og forstod al hans sørgmodige grublen. hvor han havde forsømt den hidtil... Sværmet ude nat efter nat, smidt sig her og der hos en kammerat eller en pige, på en sofa eller i en stol, hvor det var lettest at dumpe ned. Nu skulle det imidlertid være forbi. Det var på tide, han tog sig sammen og udrettede noget. Tænk, lange 35 år havde han levet her i verden uden egentlig at vide, hvor de var blevet af alle sammen. Tiden syntes ham et stillestående vand, han var plumpet ned i, og hvor han lidt efter lidt grønskedes over og rådnede bort. Men han ville op af det, han ville op af det — med begge hænder ville han op af det. Blot han kendte et eneste menneske, som kunne hjælpe ham, være lidt om ham. Han var så bange for at være alene. Og det havde han i grunden altid været. Helt fra gut af havde han følt denne ensomhedens nagende rædsel — denne fornemmelse af at stå ensom midt i det tykkeste mørke — en hjælpeløs skygge omgivet af hjælpeløse skygger. Aldrig kom han til at nå ind i et menneskes hjerte, aldrig fik han evnen til at lukke nogen ind i sit eget... A, han kendte den, denne blinde rædsel, som aldrig lod sig gribe, som tvang ham ud i tummel og virvar og støj, og som førte glasset til hans læber. Alkohol var det eneste, som for en tid lulied denne nagende orm i dvale, dæmpede denne fortærende ild... Men også for ham måtte der findes et menneske, han kunne betro alle sine brøst og skrøbeligheder, lægge sig blot for helt til havbotten — som ville forstå ham og hjælpe ham og holde af ham, og som han ville elske — over alt i verden... Så at han ikke som en ensom, jamrende stakkar skulle slæbe sig hen imod den grav, der et stykke herfra ventede på ham som på al den øvrige skabning... Og da forstod kanske han også kærlighedens mysterium. For der var et mysterium, noget ophøjet, noget helligt, noget, som gav liv og lykke... han kendte folk, på hvis øjne han kunne se, at de var indviede... Uden selv at vide af det, var han kommet hjem. Og han skulle allerede til at åbne gadedøren, da han med ét lod hånden hvile på nøglen... Så, nu havde han glemt at lukke den øverste låsen i pengeskabet... Det kom også af, at han aldrig kunne gøre på én gang, hvad han skulle. Det var en komplet sindssyge... Hvorfor kunne han ikke ventet med at tage på sig frakken, til han havde lukket skabet ordentligt i?... Blot han aldrig var kommet til at tænke på det, for nu måtte han tilbage igen — helt her fra den yderste enden af ny Kongensgade og ind i forretningen... Ikke fordi han var bange for tyve. Slåen holdt nok, selv om der kom nogen og forsøgte sig. Desuden ville han i øjeblikket med glæde betale de par hundrede kroner, som fandtes i skabet, for at få lov til at gå op og lægge sig... Men om det havde været så tomt som en tom ølflaske — han måtte derind alligevel. Det var ligefrem en tvangstanke hos ham dette, at begge låsene skulle være i orden. Det var ikke første gang, han havde måttet røre benene for den sags skyld... Udenfor butiksdøren stod den garderhøje gadebetjent med næverne stukket ind i frakkeærmerne. Han gjorde stram honnør, da han så Møhl. » Jeg havde skam glemt portnøglen inde i forretningen, « sagde Møhl. » Den må være faldet ud af ringen, « lagde han forvirret til, idet han trak nøgleknippet op af lommen. Hvorfor stod han forresten her og skrønte?... Hvad pokker ragede det betjenten, at han gik ind i sin egen forretning, selv om klokken var 3 om natten. » Skal det være en hybenkratser? « spurgte han, da han vel havde fået døren op. Betjenten kiggede op og ned af gaden. » A, skidt, der er ingen, som ser os — kom de bare! « — han skød ham lempelig indenfor og fulgte selv bagefter — » så tænder jeg det lyset her, som vi bruger til at gå i kælderen med og stiller det bag disse flaskerne, og så får vi os en liden morgenbitter. « Han skænkede, mens han talte, et portvinsglas fuldt af kognak. » værs'god 1 « Betjenten tog skråen ud af munden, tørrede sig med bagen af sin hånd under den stive knebelsbart, der gav en kradsende lyd fra sig, og løftede glasset. » Velgående! « » En cigar, måske — og så en snaps til på falderebet? « betjenten stak cigaren indenfor frakken og tømte glasset pånyt. » Ja — så siger jeg så mange tak for skænk og cigar, « sagde han derpå i den samme lavmælte tone, hvori han havde talt hele tiden, » men nu må jeg vist gå. For kommer inspektionen, kunne det hænds, den blev gnaven. — tak og godnat! « » Ingenting at takke for — se her, tag en cigar til — godnat, godnat — og god fornøjelse på posten! « Betjenten smuttede udenfor, stod et øjeblik stille og slentrede så videre med langsomme, afmålte skridt. Møhl låste døren efter ham, gik ind på kontoret og tændte gassen. Foruden den store, sorte hestehårs sofa fandtes der ikke andre møbler end bordet foran sofaen, en stol og en ståpult, der var spikret fast i væggen til venstre. Over det hang et fotografi af hans afdøde kone. I krogen ved siden af en lang, tyk dobbeltsnor. Der havde en gang været knyttet en korketrækker i den. Korketrækkeren var borte, men snoren hang der endnu, til ingen nytte. Han skulle huske på at lade karlen tage den ned i morgen!.. * det var forresten underligt: skønt hans mor aldrig havde været i København og altså heller ikke inde på dette kontoret, havde hun alligevel en gang drømt, at han havde hængt sig i den snoren — netop i den snoren, som det aldrig havde faldt ham ind at skrive et muk om til hende. Hun havde fortalt det til ham i et brev, der var skrevet om morgenen lige efter drømmen, og vådt af hendes tårer. Hun havde beskrevet det så tydeligt — hvorledes hun i skumringen var kommet ind på kontoret — henne i den ene krog hang der ligesom en bylt klæder — uden at tænke noget videre over det — bare lidt forundret over, at disse klæderne hang der — gik hun nærmere. Og så var det ham — død og kold, med halvlukkede øjne og et skrækkeligt smil i den ene mundvig... Han kom til at tænke på, at det snart var tre år, siden han havde fået det brevet — — og at han ikke engang havde svaret på det... Bare smilet af den hjerteangest, der talte ud af hver linje... Og så burde han være rystet til dybet af sin sjæl. For hvor ret havde ikke moren i alle sine bange anelser. Han hang i det reb, han selv havde snoet sig. Hvis nogen gad skære ham ned, måtte de skynde sig. » Ikke sandt? « så han højt og vendte sig mod fotografiet af sin kone. » Det var det, du altid undrede dig over, når jeg havde lavet en eller anden dum historie, hvorledes jeg egentlig ville komme til at ende. « Han gik helt hen til billedet og så det stivt i øjnene. Hvor det i grunden lignede udmærket!... Slik havde hun set ud, konen hans, med røde, runde kinder og glat, gult hår, med store øjenlåg over et par klare, tænksomme øjne, med hvælvet barm og mandfolkebrede skuldre, med store, smukke hænder og fødder. Han likte ikke billedet. Det så stadig på ham med et blik fuldt af spot og kold nysgerrighed, det samme blik, hvormed hun havde betragtet ham det sidste år af deres ægteskab. Han vidste, hvad det blik betydde: du er en underlig fyr! så det, men hvad er du egentlig for en fyr?... Ja, han var en underlig fyr — han følte det godt selv, alt, hvad han foretog sig, var underligt og meningsløst. » Men det underligste var, at jeg giftede mig med dig, du! « i tankerne talte han til fotografiet, idet han trodsigt stirrede på det med en følelse af skadefro glæde over, at det ikke kunne svare ham. » Hvorfor tror du i grunden, at jeg gjorde det?... Ikke fordi vi var kærestefolk, før vi blev forlovede.---------kan du forresten huske: det var her i denne sofa, det skete — den sommersøndag aften, stuen var lukket, din far lå syg ovenpå, og jeg sad her og førte bøger for ham? — du kom herind, glidende på dine morgensko, som du plejede, bleg i kinderne, du, som ellers var så rød, men meget varm? — tror du ikke, jeg så, hvorledes det var fat med dig?... Jeg lo indvendig, mens jeg tilsyneladende sad der så optaget og alvorlig og takkede dig, fordi du ville hjælpe mig... Kan du huske, hvorledes du så påstod, at jeg adderede fejl, og bagfra lagde dit bryst over min ryg og din hånd over min — for at føre pennen, som du sagde?... Det var ikke derfor, jeg giftede mig med dig — jeg har aldrig elsket dig, aldrig i verden, hører du, det var bare dit store, træge legeme, som hidset mig en smule op... Det var heller ikke, fordi jeg skyldte din far de penge, og fordi jeg, ved at blive gift med dig, selv kom til penge... jeg blåste i virkeligheden pengene et langt stykke — både dem, du havde, og dem, jeg skyldte... Det var heller ikke, fordi jeg syntes, det kunne være ganske morsomt for en gangs skyld at give rollen som værdig ægtemand — i grunden skammede jeg mig over dig, så stor og bondsk du var!... Nej, ved du, hvorfor jeg giftede mig med dig? — nu skal jeg fortælle dig det: af fejhed! Jeg turde ikke komme hjem til min gamle far og mor deroppe i Norge og tilstå, at jeg havde' opført mig som en døgenigt, drukket op de penge, de med sved og møje skrabede sammen til mig, og ikke studeret medicin for 2 øre... Æsch! « endte han pludselig, idet han rakte tunge af billedet og vendte sig fra det. Hvad nyttede det vel at rippe alle disse ting op igen... Hvad nyttede det vel at plage og pine sig med bebrejdelser og selvforagt... Det gjaldt at gøre noget, at handle... Kanske skulle han rejse op til forældrene — på besøg, forstår sig, ligesom lidt tilfældig, — som om han gik forbi... Ikke falde med døren ind i huset, ikke straks kaste sig i armene på moren og fortælle, hvor ulykkelig han var... Nej, først føle sig for, prøve, hvor stor plads han endnu havde i deres kærlighed, og så lidt efter lidt... Han ville tænke på det... Af gammel vane hentede han frem en flaske whisky, skænkede sig et stort glas og tømte det. Som en ildstrøm gled drikken gennem hans strube og tændte i næste øjeblik en svag blussen på hans pande. Øjnene fyldtes med tårer, og hele rummet flød ud i en rødlig tåge, som når skæret fra en fyrstiks klare flamme spiller i bølgende cigarrøg. Han gik ud i butikken, hældte vand på en karaffel og satte sig så til at drikke. Og efterhånden befandt han sig ganske vel. Nå — i grunden var der jo ingenting i stykker... Javel var han ensom og alene, og livet ligeså tomt som døden. Men hvad så? Hvorfor klage, hvorfor bære sig?... Lad de andre klumpe sig sammen, parvis og i flok! Han var nu ikke skabt slig. Hans hånd var mod alle og alles mod ham. Han ville bare bringe sorg over dem, der holdt af ham, og som han holdt af. Og desuden — den bittersøde kval, han følte, når han alene for sig selv tog alle sine minder frem, den var vel i og for sig en ligeså stor nydelse som andre menneskers håndgribelige glæder... Gud ved, om det blev til fornøjelse for nogen af parterne, hvis han nu rejste op til moren. Den mor, han havde i sit hjerte, hende forstod han, og hun forstod ham. For hende var der ikke en fold skjult i hans sjæl... Se, nu stod hun der lige overfor ham og så på ham med sine dybe øjne. Og han klagede for hende al sin sorg, og hun oplod sin bløde, melankolske røst og sagde: » Stakkars, kære Paul! Jeg ved det — du er født med en sorgfuld sjæl... Kan du huske, da du som ganske liden gut kom til mig og spurgte, hvad det ville sige, at kristiern den anden, den ulykkelige konge, gråt i mors liv? — det kunne ingen af os forstå. For, mente du, det kan da umuligt betyde, at han gråt, mens moren levede? Det var da ikke noget mærkeligt. Kan du huske det? Ser du, Paul — også du gråt i mors liv. Og aldrig i verden bliver du rigtig glad. Men føler du dig alt for tung og trist, så kom til mig, jeg skal hjælpe dig. « Og han svarer moren og siger: » Kan du huske engang som ganske liden gut, jeg skulle i teatret om aftenen. Jeg glædede mig feberagtigt. Men så havde jegværet uskikkelig. Og så sagde du: nu kan du vælge — enten at få ris og komme i teatret, eller slippe for ris og blive hjemme. Jeg valgte at blive hjemme og slippe for ris. Kan du da huske, hvorledes du hånede mig med hårde, hadske ord?... Og gav mig ris alligevel og tvang mig til at gå i teatret?... Siden den gang troede jeg, at jeg var en pjalt. Men det måtte ingen vide. Allermindst du... « Tilslut lukkedes hans øjenlåg i, han faldt overende i sofaen og sov. Pengeskabet havde han rent glemt. i. Han drømte, at han var liden gut igen, hjemme i sine forældres hus. Han havde været uskikkelig og fået ris af faren. Og endnu med bukserne nedom sig krøb han hulkende og hikstende op i fanget på moren, der strøg ham med sin myge hånd over det ømme sted og hviskedee ham trøstende kæleord ind i øret. Hans gråd blev tættere og fuldere og så tyst som sommerregn i stille vejr. Han lagde sig helt op om halsen på moren og lovede hviskende, at han skulle blive så snild, så snild — aldrig gøre hverken papa eller mama sorg... Så begyndte moren også at gråte — de ligesom gråt sig ind i hinanden i én tindrende fornemmelse af lykke. Han vågnede i et hav af lys. Solen bølgede lige ind gennem ruderne, øjnene stod fulde al tårer, brystet svulmede, så at han næsten ikke kunne trække pusten. han rejste sig overrende i sofaen, lagde armene på bordet og hvilte hovedet på dem. Hvor det var længe, længe siden — og hvor han havde været lykkelig dengang — ligefrem omgivet af lykke som af solskinnet her — fra det øjeblik af om morgenen, da moren vækkede ham med et kys, til om kvælden hun brejed tæpperne tæt omkring ham og sad ved siden af ham, mens han læste aftenbønnen — » Gud bevare papa og mama og mig selv og forretningen og alle mennesker « — så dejlig søvnig, at de sidste ord kun blev til en dæmpet mumlen... » Uden at i blive som børn igen, komme i ingenlunde ind i himmeriges rige. « Ordene faldt ham ind med ét og fyldte hans sjæl med forunderlig fred. Han rejste sig fra sofaen og gik frem på gulvet, så at de små støvkloder, der fyldte værelset, hvirvledes rundt i den brede solstribe. Det var kanske livets store kunst, hel i sind og skind at gå ungdommens og manddommens storme igennem. Oldingen kendte tilbunds livets tomme tummel, og hans matte øje så bagom det tusmørkeforhæng, der skilied liv og død. Hans sjæl havde fred, hans glæder var nøjsomme som barnets, men langt dybere. Og stundom betoges hans tanke af salig svimlen ved følelsen af at stå lige overfor evigheden... Møhl følte det, som var, uventet og ufortjent, en stor og kostelig hemmelighed blevet ham åbenbaret... I værelset ved siden af ramledes der med stole. Hvadfornoget? Han så på uret. Det viste lige på slaget 8! Så havde karlen gået derinde og stullet i over en time — og kyperen var kommet — og gæster sad der naturligvis også---------og her havde han ligget og ikke hørt det allermindste... Ja, han havde sovet velsignet, så trygt og fast som ikke på lang tid, og under søvnen var hvert spor af rusen dampet ud af hans hjærne... Med lette skridt og et smil på læberne gik han ind i vinstuen. Ellers ville han have følt sig en smule flou ved på denne tid af døgnet pludselig at dukke frem fra kontoret. Alle og enhver kunne jo se på ham, at han ikke havde været i seng. Men i dag måtte de gerne tænke, hvad de ville. Han havde jo fundet den nøgle, der åbnede porten for et nyt liv. Han var allerede begyndt at iføre sig et nyt menneske. Den, de lo af, var ikke ham. Den virkelige Møhl kendte og forstod de ikke, og det blev dem heller aldrig givet at kende og forstå ham... Den første stue var tom. 1 sofaen inde i det andet værelse sad en bred, undersætsig skikkelse med hovedet ned på brystet og lukkede øjne. Foran ham på bordet stod en bitter og et glas vand. Da han hørte Møhl komme, løftede han hovedet i vejret og sled øjenlågene op. » Godmorgen, mester! « » Godmorgen, godmorgen, hr. murmester Larsen, « svarede Møhl muntert. I det samme han skulle række ham hånden, stumpede han over et stoleben, så at han nær var faldet. » Hvad-for-en-smed — dingler de allerede så tidlig på dagen — de trænger vist til en opstrammer. — — Vilhelmsen, gi vos to til af samme slags. « » Javel! « svartes der inde fra butikken. Et øjeblik efter kom kyperen løbende med glas og flasker. » Godmorgen! « sagde han til principalen, med et lidet spørgsmålstegn bagefter ordet, idet han samtidigt sendte ham et sideblik fra sine store, kolde øjne. Møhl forstod godt udtrykket i hans ansigt. Men det bidrog kun til at forøge den velvillige stemning, han for øjeblikket var i. » Godmorgen! « svarede han venligt. Samtidigt følte han lyst til at gøre noget for Vilhelmsen, spørge, om han trængte til penge, om han ikke havde lyst til at få fri i det dejlige vejret. Han nøjed sig imidlertid med at protestere mod den bitter, murmesteren havde tiltænkt ham. » Nej, tusen tak, det er alt for tidligt, skønner de. « » Skønner jeg de’, jeg? « efterabede Larsen hans norske dialekt med sin lamme, grødede stemme, mens et smil forgæves søgte at brede sig ud over kindernes træge kødmasser. Kyperen gik med flasken, og Møhl fulgte efter, da murmesterens hode atter var sunket ned på brystet, og øjenlågene faldet i. » Hvor er Immanuel? « » I kælderen! « Vilhelmseri gav svaret i en tone, som om spørgsmålet indeholdt en fornærmelse, og pegede samtidig med sin vagtsomme stumpnæse henimod det rækværk, der var stillet op foran nedgangen til kælderen. Møhl gik derned. Under en af lyskasserne sad Immanuel og klistrede etiketter på flasker. Da han fik øje på principalen, rejste han sig og hilste. Møhl smed sig ned på en krak og strakte benene fra sig. Han betragtede med velvilje karlen, hvis friske ansigt med den klare profil og de blide, lidt døde øjne altid satte ham i godt humør. » Å, Immanuel — gør mig den tjeneste at børste mig lidt — og blank skoene en smule af. Gå så hjem til Trine og få noget undertøj og en flip og et par manchetter i rejsetasken — hun kender rumlen — og kom tilbage med det. Jeg trænger til et varmt bad, jeg har ikke været i seng i nat. « Immanuel la sig på knæ og trak skoene af ham. Derpå spændte han fangskindet af sig og stak det under fødderne på ham. Frem under en af tønderne trak han en skobørste og en gammel underkop med blanksværte og gav sig til at gnide løs. Møhl lænede sig tilbage mod trappen og kneb øjnene sammen. » Det går ikke i længden med al denne drukkenskaben, Immanuel, « så han og rystede på hovedet. » Bare man kunne rejse fra hele greja! « » Herren skulle se at sælge forretningen. « » Der er ingen, som vil give noget for det skidt, så længe bevilgningen til at holde vinstue ikke kan overføres. Og de er jo gale deroppe i magistraten. — men jeg tror, jeg endnu en gang prøver, om det ikke skulle gå med min kones fætter-------. Og så drager jeg! « » Hvor rejser herren hen — om jeg må spørge? « » Op til Norge, hvor der er høje fjælde og salt, frisk fjord langt nede og ren, styrkende luft, så fri for baciller, at melken næsten ikke kan blive sur, og ligene ikke gå i forrådnelse. — forstår du det, Immanuel? « så han og gav ham et klask over ryggen. » Blot herren ikke kommer til at kede sig i længden. « » Aldeles ikke! « afbrød Møhl ham ivrigt. » Der er så mange ting, jeg skulle have tænkt over, som man aldrig får tid til her i byen med al dens sommel og alle disse mennesker, som vimser omkring og lader munden løbe og ved, hverken hvad de siger eller gør. « » Det kan der forresten være noget i. Just som man har fat i en ting, er der en, som råber, og når man så kommer tilbage, er tanken langt borte. « » Ja, netop. Og derfor rejser jeg ud i ensomheden. — i ensomheden^ « han gentog ordet. Det gled hen over hans hede tanker som en svalende luftning. » Vil du være med, Immanuel? « » Det ville jeg rigtignok gerne. « han så op på Møhl med et lyst blik. » Jeg skulle med største fornøjelse tjene for kosten og klæderne alene, blot jeg ikke blev skilt fra dem. — for nu har jeg haft mange konditioner — lige fra jeg var 14 år — men aldrig har nogen talt til mig som herren. Man kan da mærke, de anser én for et menneske, « sluttede han med et forlegent smil. — Immanuel er også min ven, tænkte Møhl rørt, og det er det, jeg så godt kan lige hos den karen, at han aldrig bliver vigtig, fordi jeg giver mig en smule af med ham, men passer sine ting alligevel. » Der er forresten én, som ikke synes om, at herren er venlig imod mig. « » Så—er der nogen, som har ondt af det? « » Ja, han der oven på. Han mener vel, han er nærmere til det. « Iii. Klokken to sad Møhl i hjørnevinduet i Svendsens kafé med en kaffe. Han befandt sig så vel ovenpå det varme bad, så frisk i huden, så myg i lemmerne, rigtig i stand til at nyde den andagtsfulde stemning, han havde befundet sig i lige siden morgenstunden. Opvarteren bragte ham dagens aviser. Han rørte dem imidlertid ikke. Uden at se stirrede han ned på boulevarden, hvor der bevægede sig en stadig strøm af mennesker, og hvor cyclisternes maskiner blinkede i solskinnet, når de kom farende på deres rappe hjul. Drømmen fra om natten ligesom hulkede endnu i hans sjæl, og han dukkede atter og atter ned i dens skære stemning, mens han sagte nynnede morens gamle vuggesange... En sporvogn dukkede frem fra Frederiksborggade og holdt henne ved omdrejningen på boulevarden. Den blev straks omringet af folk, der ville med, og som i deres utålmodighed neppe gjorde plads for de passagerer, der steg af — en tyk, pustende herre med grå cylinder, to fruer med sine børn, en gammel kone med en kurv på armen og til sidst — — det gav et stød lige midt i hjertet på ham! — — den høje dame, som hoppede ned af sporvognen og bagefter af konduktøren modtog en pakke, hun havde glemt indenfor — det var jo Lilly Holm!... Hende troede han vel forvaret, mellem så mange andre bortgemte minder, og nu — blot han så hende, fik han ligefrem feber! » Opvarter — må jeg betale? « Han kastede en krone på bordet og for ud på gaden. Han gav sig ikke engang tid til at få penge igen. Hun var forsvundet i menneskemyldret, han havde imidlertid set, at hun var gået i retning af kultorvet. — og jeg skal nok nå hende! tænkte han, idet han uden videre satte på sprang tværs over boulevarden. han fik øje på hende, just som hun passerte Rundetårn. Han standsede et sekund, tørrede sveden af panden og gav sig atter til at gå, men ikke så hurtigt som før. Det var ligefrem en nydelse at se hende der krydse sig frem imod menneskemængden, høj og slank som en silje, klædt i sort fra top til tå — bare i hatten en smule rødt, der lyste som et smil. Mere end én herre, som gik forbi, standsede halvt op og fikserte hende. Hun sejlede roligt videre og bar hovedet højt på den kraftige hals. Men han vidste, at hun godt kunne lige al den hyldest. Hun var forfængelig, og hun havde engang tilstået for ham, at hun følte sig lykkelig over at være så vakker. På dette og på mange andre ting, hun i sin tid havde sagt og gjort, gik han og tænkte og forhastede sig slet ikke med at hente hende ind — indtil det pludselig for igennem ham, at hun jo kunne være fremme, hvad øjeblik det skulle være, eller at der kunne komme én og ta hende væk lige for næsen af ham... Han gjorde sine skridt længere og hurtigere og var snart på siden af hende. » Goddag, frk. Holm! « hun standseel halvt forskrækket og vendte sig om. » Nej, goddag, hr. Møhl! « sagde hun smilende med en ganske liden antydning af et udråb i stemmen. Hun blev samtidigt en smule rød, idet hun rakte ham hånden. Hun havde også sorte handsker på. » Ja, de må undskylde, frøken, at jeg sådan uden videre border dem midt på gaden, « fortsatte Møhl — de var begyndt at gå ganske langsomt afsted ved siden af hinanden — » men jeg sad og drak kaffe inde hos Svendsen, da de steg ud fra sporvognen, og de så ved gud så briljant ud, at jeg ikke kunne modstå lysten til at tale med dem. « » Så de da, hvad vej jeg gik? « » Jeg ville haft det på følelsen, om jeg aldrig havde set det. « Hans stemme var inderlig, og han følte som en sød smerte, hvorledes alt blodet strømmede til hjertet. Deres øjne mødtes, og han syntes at mærke en lignende fornemmelse hos hende. » Hvorledes lever de for øvrigt? « spurgte så Lilly Holm. han ærgrede sig lidt over det konventionelle spørgsmål. Havde hun ikke andet at sige ovenpå den tavse tilståelse, de netop havde aflagt for hinanden!... Men så kom han til at tænke på, at det vel var hans egen skyld, fordi han gik der og stirrede ud i luften uden at mæle et ord, og så svarte han muntert: » Tak, forfærdelig dårligt. — hvor skal de hen — forresten? « Lilly Holm gav et lidet latterstød fra sig. » Ned til en gammel tante på Gammelholm med denne lysdug « — hun løftede den hvide pakken i vejret. — » Tante skal hækle blonder på den. « » Får jeg lov til at følge dem derned? « » Å — ja, vil de — har de tid — det er så kedeligt at gå alene. « » Men det er ikke velanstændigt — efter dansk skik og brug ialtfald — at to unge uforlovede mennesker spaserer ved siden af hinanden ned gennem byen ved høj, lys dag, ved de. « » Pyt, det bryder jeg mig ikke det mindste om, « svarede hun og knejste med nakken... Uden at han vidste, hvorledes det var gået til, befandt de sig allerede langt henne i Østergade. han følte sig ør af lykke og kunne ikke finde på noget at tale om. Han gik bare og tænkte på, hvor vakker hun var, hvor stolt og hvor kæk, og hvor han holdt af hende. Så spurgte han pludselig: » Hvorledes lever de hjemme? — det er snart længe siden nu. « » Ja, hvorfor besøger de os aldrig? « » Det ved de jo godt — — efter den gang, jeg var buden til middag og ikke kom. — var deres fru mor meget vred? « » Om hun var vred — hun har vist ikke tilgivet dem det endnu. Men de må også indrømme: la de andre gæster sidde og vente en hel time og så ikke en gang sende afbud!... Vi troede naturligvis, de var dødssyg, og så får vi dagen efter høre, at de samme aften har været i kisten, hvor de ovenikøbet opførte dem mindre net. « » Ja, « sagde han og kunne ikke lade være at le, » jeg slog hul på den store tromme. « » Skammer de dem ikke en gang? « » Jo, jeg gør. Jeg forsikrer dem, hver gang jeg har tænkt på den historie — — men jeg er så glad over at have truffet dem, at skammen ligesom ikke rigtig bider. « » De kan davide, jeg skammede mig, « fortsatte han lidt efter, » ellers var jeg naturligvis kommet på visit. Jeg sad derinde i forretningen og drak med nogle fyre, og — mens jeg sad der og vrøvlede og drak, løb tiden fra mig, og — efterhånden fik jeg lidt vel meget i hovedet. « » Fy 1 « » Her er det forresten, at tante bor, « brød hun af og standsede foran en port i Tordenskjoldsgade. de stod et øjeblik og så på hinanden — ingen af dem havde lyst til at sige farvel. Så udbrød hun med ét: » Hør, de kan vente på mig, så skal jeg skynde mig, og så kan de allernådigst få lov til at følge mig et stykke tilbage. « » Jeg skal vente til dommedag! « udbrød han henrykt. På trappetrinnet op til gangen drejede hun hodet halvt om og så smilende på ham. Uvilkårlig gik han henimod hende. » Hør, frk. Holm, « så han og fulgte hende op i gangen. » Hvad er det? « hun smilte endnu, men lidt usikkert. » Det var noget, jeg ville sige dem. « Han greb hendes hånd og trak hende nærmere. Hvor hendes brune øjne strålte! Hvor hendes mathvide kinder var hede!... Det svimlede et øjeblik for ham — han var lige ved at slå armen om hende... Så skød han hende pludselig fra sig. » Det kan være til en anden gang. — skynd dem nu op til deres tante og kom snart igen. « Han blev stående og lyttede efter, hvorledes hun sprang op af alle trapperne, helt op på fjerde sal. Så blev der ringet på en klokke, en dør åbnedes, og en gammel kvinderøst, der ligesom strømmede over af hjertelighed, lød ned til ham: » Men gud, min pige, du ser jo ud, som om du havde løbet den hele vej. « Så lukkedes entrédøren i med et smæld. Møhl gik atter ned i porten, mens han uafbrudt gentog for sig tantens ord. Det var ligesom om de havde en anden mening bag sig, som om de sagde: » Jeg ved nok, hvorfor dine øjne stråler, og dine kinder blusser, men det taler vi foreløbigt ikke om. « den tanten var vist en prægtig gammel dame. Hende fik han se at blive kendt med og gøre sig rigtig gode venner med — tage hende med i teatret og til koncerter. Hos hende kunne Lilly Holm og han mødes til vinteren, hvis moren ikke ville vide af ham... Han var allerede inde i en hel roman, da hans øje fangedes af et bybuds hvide frakke ude på gaden. Han fik en idé. » Hou de — har de tur? « Bybudet, en gammel, rynket mandsling med kroget ryg og rystende ben, kom hen til ham med kasketten i hånden. » Til tjeneste, herre. « » Hør! « — Møhl tog portemonnæen op af lommen og åbnede den, så at solen blinkede i alle sølvpengene. » Gå ned i blomsterforretningen i Bredgade, på venstre side, ved de — « » Javel! « » — og køb en buket til et par kroners penge — ikke for stor, men så smuk som muligt — helst bare roser. Med den skal de vente på hjørnet af Bredgade og torvet, til de ser mig komme med en dame. Hende overrækker de buketten og går deres vej med de samme. — forstår de? » Jo, den er jeg med på. « » Her har de 4 kroner. « — » Og skulle vi ikke komme inden en halv times forløb, « råbte han efter bybudet, der allerede havde sat sig i gang, » kan de gøre med buketten, hvad de vil. « Et øjeblik efter kom Lilly Holm. » Det var hurtig besørget — ikke? « lo hun fornøjet. » Tante var så vred, fordi jeg skulle gå med det samme. Men jeg fortalte hende jo, at jeg havde så mange ting at besørge. Så bad hun mig komme snart igen, og så kyssede hun mig — — jeg synes ikke om at kysse gamle damer — de er altid så våde om munden. Og tante har ovenikøbet skæg. « » For at blive gift med dem måtte man kanske ofre sin bart? « » Nej, med herrer er det en anden sag, der hører det til. — men gud, skal vi blive stående her i porten? « » Nej, la os gå. « » Hvor skal vi egentlig hen? « spurgte Møhl og standsede, da de var kommet ud på torvet. » Jeg skal hjem til frokost. « hun begyndte atter at gå — han fulgte hende nølende. Så standsede han igen med en pludselig beslutning og sagde, hurtigt og indtrængende: » Frk. Holm — vil de gøre mig en stor tjeneste: spis frokost med mig i dag — ude på Langelinje, f. eks. Der træffer vi ingen kendinger på denne tid af døgnet. — — det er virkelig så længe siden, jeg har talt med dem, at jeg umulig kan skilles fra dem alt nu... Hvad — gør det! « » Det går virkelig ikke an, « svarede hun og så tvilrådig mod jorden. » Ikke an!... De kan jo sige hjemme, at de spiste hos deres tante. Plejer de aldrig det? « » — jo, « kom det lavt efter et

1895_WormMueller_Stormen

Jacob

Jacob

Worm-Müller

Stormen

male

male

no

WormMueller

Stormen

Worm-Müller

Stormen

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

I. To gange bankede fru våge på døren til sin søns værelse. Da der ikke kom noget svar, åbnede hun den og trådte indenfor. Der var ganske mørkt i stuen; først efter nogle sekunders forløb opdagede hun, at der hang et sengetæppe for vinduet; henne på sengen lå de øvrige sengklæder uordentlig sammentullede; i sofaen i baggrunden af værelset skimtede hun omridsene af en menneskelig skikkelse, der sad foroverbøjet med ansigtet begravet i hænderne. » Finn! « sagde hun halvhøjt, spørgende og gik et par skridt fremover. I det samme stumpede hun over en stol og var lige ved at falde. Hun gav en kort, forbitret lyd fra sig og rev med kraftig hånd tæppet ned fra vinduet, så at dagslyset i en bred bølge væltede ind i stuen. » Hvad skal de narrestreger til — jeg kunne slået mig stygt her! ------finn'.* men Finn rørte sig ikke. Han blev siddende, som han sad, foroverbøjet, med ansigtet begravet i hænderne. Hun stod og betænkte sig, mens hun opmærksomt betragtede sønnens tætte, småkrøllede hår. Så fortsatte hun med en stemme, der skulle lyde nok så ligegyldig, men som skalv på bunden: » Du gik jo alligevel til doktoren i går — hvorfor har du ikke fortalt mig det? « Finn trak næsten umærkelig på skuldrene, men sagde stadig ingenting. Hun gik hen til ham. » Er du sint på mig? « » Sint —! « brummede han indi hænderne i en hånlig tone. » Ja, ikke netop sint, men — ærgerlig, ubehagelig tilmode, fordi jeg plagede dig med dette doktorbesøg... Jeg hører nu, at det var unødvendigt, gud ske lov og tak — jeg traf professoren på gaden i dag. Han smilte virkelig så sødt, da han sagde, at jeg aldeles ikke behøvede at være bange. Du var bare lidt tuts for tiden, men det gik nok over. « Finn tog hænderne fra ansigtet, men løftede ikke hovedet. Så busede det med ét ud af ham: » Dere kvinder er så naive! « » Det kan nok være. Men vent, til du engang selv får børn, så vil du bedre forstå din mor. — har jeg fejlet, gjorde jeg det i god tro... Kan du huske, dengang du skulle drage ud i verden, hvor alvorlig, hvor indtrængende jeg talte til dig— om alle de farer og fristelser, som lurede på dig, om de forfærdelige sygdomme, som herjer menneskeheden; — skønt det var pinligt nok for en mor at afhandle den slags emner med sin voksne søn... Kan du erindre, hvor forlegen også du var, men samtidig så bevæget; og du så mig lige i øjnene og sagde: jeg skal nok holde mig oprejst, mama —? « Hun gav sig til at spasere frem og tilbage på gulvet, idet hun fortsatte: » Jeg var dengang virkelig — naiv nok til at tro, at du ville holde ord, kunne holde ord — som gut havde der jo aldrig været noget i vejen med dig... « » De skænd troede jeg, jeg havde faet, « afbrød Finn snerrende. » Å, du forstår godt « — hun kastede uvillig med hovedet — » jeg skænder ikke nu. Til sidst var det kanske alligevel mig, som skulle havt skændene. Eller kanske ingen... Man kan jo ikke hjælpe for, at man bliver født. Men man kan heller ikke hjælpe for, at man får børn. Det ene følger af det andet. Og råder vi ikke over vort eget liv, råder vi heller ikke over afkommets.------------nej, jeg skænder sandelig ikke på dig — og har jeg i sin tid været hård og urimelig mod dig, beder jeg dig omforladelse — jeg havde ikke bedre forstand dengang... Men du må da vel kunne begribe, hvorledes jeg har været til mode de sidste par måneder, slig som du pludselig faldt sammen —: ingen arbejdslyst længer, ingen appetit, ingen søvn i taler man til dig, lader du enten, som om du ikke hører det, eller du giver et ilsket svar — af dig selv kommer du aldrig med noget. Din mor er luft for dig, din kæreste behandler du næsten med hån — — og det, efter at du i fire år har levet glad og fornøjet sammen med mig, næsten som et barn. — — dengang jeg fik dig tilbage fra udlandet, var jeg så bange for, at dit skulle bringe alle dine dårlige vaner med dig, fare ud, svire og sværme, føre ødelæggelsens vederstyggelighed ind over mit liv; og du aner ikke, hvorledes min glæde vokste dag for dag, efter som jeg så, at alt smudset ligesom var skyllet af dig, og jeg både i dine legemlige og sjælelige træk genfandt den Finn, der havde givet mig hånden på, at han nok skulle stå oprejst. Jeg tænkte mig dit stormende ungdomsliv derude under billedet af en dyb og dyndet flod, du havde vadet igennem, og som du måtte vade igennem — men oprejst havde du holdt digi... Indtil, som sagt, den slappelse, du endnu lider under, pludselig faldt over dig. Da blev jeg så forfærdelig angest for, at det alligevel skulle være ungdomssynder, som hævnede sig... Til sidst holdt jeg det ikke længer ud, jeg måtte have vished. Derfor gik jeg til professoren og fortalte ham, hvad jeg vidste, derfor bad jeg dig om at aflægge ham den visit. Du kan tro, jeg kviede mig — det var, ligesom om jeg ville rippe op i alle de gamle historier... Men ikke sandt — nu er du også glad over at have doktorens ord for, at der ikke er noget i vejen? « » Professoren er en tosk! « sagde Finn indædt. Han havde stillet sig hen ved vinduet, hvor han stod med hænderne i lommen og stirrede ned på gårdspladsen. Fru våge, der under hele sin lange forklaring havde spaseret frem og tilbage på gulvet, standsede nu og satte hænderne i siden, idet hun betragtede sønnen med et harmfuldt blik. » Nej, ved du hvad, « udbrød hun, » nu bliver du snart for morsom! Du må i al fald lade, som om du ikke hader og foragter dem, der mener dig det vel. « » Bare dere kunne lade mig være ifred! « Skreg han op og trampede i gulvet. » Jeg er jo syg, « sagde han så, mat og uvillig. Med slæbende skridt gik han hen til sofaen og lod sig dumpe ned i den. Fru våge rystede på sit smukke, hvidhårede hode og lo af tilbagetrængt ærgrelse. » Syg —! Ja, af ondskab og arrigskab er du syg — der er ligefrem ikke plads for sinne til at snu sig i dig, så stor og lang du er!... Her kom jeg ind til dig, så jublende glad, kan jeg gerne sige, over alt det gode og hjertelige, professoren havde sagt mig, og fuld af trang til at dele glæden med den, som i dette tilfælde skulle være nærmest til det, og så bliver jeg behandlet som — jeg ved ikke hvad! Man kunne fristes til at tro, du havde en skrue løs. « » Det tror jeg imellem også selv. « Tonen var så træt og stille, at hun blev' opmærksom. » Er der noget i vejen med dig — noget, du har vanskelig for at komme med? « hun drog ham op til sig og slog armene om ham. » Nej, « svarede han og forsøgte at gøre sig fri. Men hun holdt ham fast. » Betro dig til mig — jeg vil aldrig ophøre at være glad i dig, hvorledes det forholder sig. — hører du! « » Der er ikke noget, « mumlede han. Hun lod imidlertid, som om hun ikke hørte det. » Er det kanske Elisabeth, du ikke er glad i længer? « » Jeg er vist ikke længer glad i nogen, « Vrissede han vrantent. » Finn! « sagde hun med et udråb, idet hun slap ham og så forfærdet på ham, » mener du virkelig, hvad du der siger! « Finn rørte sig ikke. » Hvis det er tilfældet, må jeg jo alligevel tro, at du ikke er sluppet så ganske helskindet over din ungdom. « Men nu klaskede han hænderne mod hinanden og gik frem på gulvet. » Herregud — lad mig engang blive fri foldet vrøvl!... Javist har jeg tumlet mig omkring, jeg som andre unge mennesker — kanske lidt heftigere, lidt mere stormende end de fleste, fordi jeg havde slig en ubændig kraft. Nogen ar og skrammer sidder der vel tilbage her og der, både på kroppen og i sjælen; men de er for længe siden groet igen. « Mens han talte, betragtede moren ham ufravendt. Hun plirte lidt med sine store, sorte øjne, og hendes blik var skarpt og undersøgende. » Er du nu ganske sikker på det? « sagde hun med et svagt anstrøg af spot i tonefaldet. Han ville netop til at give et opbrusende svar, da der i det samme med let hånd bankedes på døren. I næste øjeblik gik den op, og på dørtærskelen viste der sig en slank, lys dame, klædt i blåt. » Men gud, Elisabeth « — fru våge vendte sig om mod hende — » er det dig! Vi har slet ikke hørt dig ringe. « » Men jeg har hørt dere tale, « lo Elisabeth. Hendes stemme var spæd, men klar og mild som hendes store, lyseblå øjne. Hun løftede sløret opover næsen, gik hen til fru våge og kyssede hende på munden. Så rakte hun hånden ud mod Finn. Han tog den distræt og slap den straks igen — uden at bemærke det bedende, bedrøvede blik, Elisabeth sendte ham. Hun vendte sig atter mod fru våge. » Hvorledes står det til i dag? « » Spørg din tilkommende gemal — han er netop i øjeblikket oplagt til at give venlige og imødekommende svar. « Elisabeth stak sin arm ind under Finns og anstrengte sig for at komme til at se ham ind i ansigtet. » Vend dig om, lad mig få se på dig! « Sagde hun endelig og ruskede i ham, halvt for spøg, halvt ærgerlig. Han gjorde, som hun ville. Han forsøgte at smile, men øjnene kom ikke rigtigt med, og smilet stivnede til en grimace. » Finn, hvor du ser dårlig ud! — føler du dig værre? « » Nej. « » Bedre, da? « » Nej. « » Men vil du ikke snart blive frisk igen? « » Jo, naturligvis. « Finn smilte spodsk. » Du har jo hørt, hvad lægen siger: jeg har overanstrengt mig. Når man har overanstrengt sig, må man hvile, så går trætheden over. 2 og 2 er 4. « » At du umager dig — du ser jo, der ikke er noget udkomne med ham! « udbrød fru våge forarget. » Har du ikke lyst til at følge mig nogen ærind i byen? « » Bare tale et par ord med Finn. « Elisabeth så bønlig på hende og blev rød. » Ja-ja, gør det, kanske kan du få ham i humør. Jeg laver mig i stand så længe. « i. » Du Finn, « sagde Elisabeth, efter at de var blevet alene, » der følger jo ikke egentlig smerter med nevrasteni? « » Nevrasteni! » vrissede han. » Ja — du lider jo af det. « » Han siger så — lægen. « » Nevrasteni — hvad er det egentlig for et idiotisk ord, « brød han pludselig løs i et formeligt raseri. » Hvad betyder det? Lidt trist humør, lidt træthed, lidt slaphed — en ganske almindelig sygdom, som vil gå over ved ferie og styrtebade og adspredelser! « » Ja — men tror du ikke selv det? « spurgte Elisabeth, forskrækket over hans heftighed. » Å — jeg tror ingenting, jeg. Jeg forstår ikke, at folk længer gider snakke sammen. De må jo for længe siden have indset, hvor umulige disse grove lyde er, som kaldes ord. Ikke alene tager de duften af alle tanker og forestillinger, men de ifører dem en dragt, der gør dem vanskabte og ukendelige. « » Ikke altid, Finn. « » Jo, altid! — jeg er sikker på, at en hund med et eneste vift af sin hale kan bibringe en kammerat nøjagtigere forestillinger end det ene menneske det andet i en lang tale. « » Nej, det er ikke sandt, Finn! « Elisabeth var også blevet ivrig; hun brugte ingen store bevægelser, talte heller ikke højere end sædvanlig, men hendes stemme understregede ligesom alle de afgørende ord. » Det kan nok være slig i sin almindelighed, når man taler med folk, man ikke bryder sig om. Men jeg forsikrer dig til, at bare jeg, f. eks. — efter at jeg har lært dig at kende, har jeg fundet ganske andre udtryk for mine tanker end tidligere. Og bare du vil snakke med mig, fortælle, hvorledes du har det, skal jeg nok forstå dig — for jeg holder jo så meget af dig. « Hun greb hans begge hænder og så ham indtrægende ind i øjnene. Men Finn vendte sig bort, og hans ansigt fik på én gang et spodsk og misfornøjet udtryk. » Hvorfor holder du egentlig så meget af mig, Elisabeth? — det siger mama også. — jeg forstår ikke, at dere — gider. « » Fy skam dig, Finn, hvor ond du er! « Hun rev hænderne til sig og blev blussende rød helt opunder sit askefarvede hår; hun var lige på gråden. Der steg som en følelse af skamfuldhed op i Finn. Han rykkede hende nærmere uden dog at kunne bekvemme sig til det mindste kærtegn. » Ja, du forstår ikke — « begyndte han, mere stammende og forvirret, end han hidtil havde talt, » men jeg synes ikke, jeg er nogenting værd længer. « » Hvor kan du snakke så stygt! » » Stygt — stygt — — slig er det... Men det kan ikke nytte at forklare dig alt dette, som jeg ikke engang selv rigtig forstår. Og forstod du det, ville det bare gøre dig sorg og smerte til ingen verdens nytte. « » Finn — du skal!... Jeg er sikker på, det er bare indbildninger og skrupler det hele. men jeg kan jo ikke hjælpe dig at blive dem kvit, så længe jeg ikke ved, hvori de består. « » Du — du! « vedblev hun, da han ikke svarte. Det foresvævede Finn, at han engang havde sammenlignet sin forlovede med en stille, klar flamme, fra hvilken der opsteg en mild varme, som havde bragt hans hjerte til at udvide sig — lindt og blødt. Det var længesiden, han havde mærket den følelse lige overfor hende; men i dette øjeblik var det næsten, som om han atter bragtes ind under hendes trylleri, og han fik lyst til at åbne sig for hende. » Kan du huske en middag hjemme hos dig for et halvt årstid siden? « — han talte langsomt, hans stemme lød, som om den var anpusten, han var tydeligvis i begreb med at fortælle noget, som havde, en egen, mystisk magt over ham — » din far blev uventet buden ud, så vi to var alene ved bordet. Idet du rakte mig suppen, sagde du med et smil: det er akkurat, som om vi skulle være nygifte, vi to... Det smil og de ord fyldte mig med uhygge. Det var høj, lys dag, og solen skinnede, men alligevel var det mig, som blev der tusmørke istuen. —• — nu — er det næsten nat. « Elisabeth havde lagt sig udover bordet med hovedet mellem sine arme. » Du holder ikke længer af mig! « kom det lavt og utydeligt fra hende. » Der er i hvert fald ingen anden, jeg bryder mig om. — — — men ser du — jeg havde længe gået og følt, at der var noget ivejen med mig. Jeg var træt og utilfreds og tidt så uendelig bedrøvet... Så kom den dag, og du sagde de ord, at vi sad der som to nygifte. Og da slog det som et lyn ned i mig: ja hvad så, hvad så — hvad så videre? Hvor længe ville den lykke vare? Hvor lang tid ville der gå, før det smil, hvormed du rakte mig suppen, kun var tvungent og konventionelt? Hvor længe kunne jeg vel beholde den illusjon, at din kærlighed var væsensforskellig fra den elskov, enhver smuk, ung kvinde kunne byde mig?... Hele livets latterlighed og meningsløshed gik med ét op for mig... Hvad forskel er der vel på det barn, som leger med tinsoldater, og på den statsmand, som styrer over millioner? De gør det begge for at få tiden til at gå.... Når en gut styrter afsted på sin kæphest, hører han den vrinske og griber fastere om tømmen, for at den ikke j6 skal kaste ham af. Han er akkurat lige så ophøjet eller lige — latterlig som digteren, der fuld af iver og bekymring indstuderer sit femakts drama... Å — jeg kan skamme mig som en hund, når jeg tænker på de gange, jeg har gået og broutet for dig af, at jeg ville blive noget udmærket, noget udsøgt i mit fag. Det er, som om min sjæl får søsyge, når jeg mindes de øjeblikke, jeg har lidt af den febersygdom, menneskene kalder begejstring... « Han gik op og ned af gulvet og vedblev at tale, idet han mere henvendte ordene til sig selv end til Elisabeth, der fremdeles lå ubevægelig over bordet. » Der er en erindring fra min barndom, som i denne tid atter og atter kommer igen. Det er længe siden nu •— jeg var bare 12 år gammel. Jeg lå den sommerferie et par mil udenfor stensby ved et stort møllebrug. En nat brast stemmen, der dæmmede op for det vand, som drev møllen. For at den kunne blive sat i stand igen, måtte bassinet tørlægges. De grov kanaler og lod vandet rende bort. Snart lå bunden bar og nøgen, bedækket med sort, stinkende dynd. Det hele var øde og tomt, bare hist og her stak forvredne, henrådnede trærødder i vejret, og midt udpå lå resterne af en båd, som for umindelige tider siden var sunket... Jeg husker, hvorledes denne ødelæggelsens vederstyggelighed gjorde det heftigste indtryk på mig. Tiltrods for, at den gabende afgrund fyldte mig med gru og rædsel, måtte jeg gang på gang liste mig ud på den. En gang vovede jeg mig for langt og kunne bare redde mig ved at lade min ene sko i stikken. Den sank langsomt, og mudderet lukkede sig sporløst over den... Nu er jeg blevet hængende — og jeg har ingen ting at lade i stikken... Græder du, Elisabeth? « Han gik hen og strøg sin hånd kærtegnende nedover hendes ryg, der skalv konvulsivisk. Hun rejste sig op, slog armene omkring ham og lagde sit våde kind ind mod hans. » Nej, nej — jeg skal holde dig fast, så du aldrig kan synke! « » Bare du kunne —! « han smilte sørgmodig. » Der står i det gamle testamente: hvo, som ser Jehova, dør. Jeg har set ham, som jeg den dag så de grinende knokler bag dit smil. « » Å — det er indbildning — hvorfor tænker du altid på sådanne sørgelige ting! « » Det er nu engang interessantere at beskæftige sig med det sørgelige end med det lykkelige. Glæden er bare en overflade, men i sorgen ligger det ene lag under det andet, dybt, dybt ned... Desuden råder man ikke for, hvad man kommer til at tænke på. « » Jo, man gør! « hun tørrede sine øjne og pussed næsen, mens hun ivrig vedblev: » Det er jo netop derfor, man er menneske. Hvorfor skal du absolut tumle med alt dette triste. Har du da ingen lyse minder fra din barndom at tage frem? » Han rystede på hovedet og smilte, på én gang sørgmodig og overlegent. » Mens man er barn, håber man bare på at blive voksen. Når man er blevet voksen, håber man ikke længer, for man kan ikke ønske sin barndom tilbage... Just den største lykke, jeg oplevede som barn, fik mig til at forbande min unge alder. « han lo, og der var denne gang ingen bagtanke i hans latter. » Hvor sød du er, når du viser et fornøjet ansigt. « Elisabeth klappede ham på kindet. » Fortæl! « bad hun indsmigrende. » Jo, ser du — jeg var nemlig forlovet, virkelig for alvor forlovet. Det foregik den samme sommer deroppe i stensby. Jeg har vist fortalt dig noget om det før — husker du ikke den lille pigen på det første blad i mit album — Annie Thomsen? « » Hende, du sværmede for? « » Ja, sværmede —. « han stirrede tankefuld ud i luften. » Nej, jeg elskede hende lidenskabelig og bævende, og da hun engang nævnte navnet på en gut, hun kendte, blev jeg vild af skinsyge... Vi forlovede os — jo, regulér forlovelse. Vi vekslede ringe, vi havde fundet i nogen forundringspakker; når vi blev voksne, skulle vi ombytte dem med de dyreste og smukkeste i hele verden...ved du, jeg skrev frierbrev til hende og sendte gårdsdrengen med det, fordi jeg ikke turde gå selv. Og jeg bad hende om skriftligt svar — var det blevet nej, havde jeg besluttet mig til at gå bent bort og drukne mig. Jeg tror næsten også, jeg havde gjort det. « » Svarte hun så tilbage — pr. omgående? « » Nej — hun kom selv løbende. « » Tænk, hvor yndigt! « i der var spot i hendes stemme. Han j mærkede den og blev ærgerlig derved.; » Ja, det var yndigt. Vi levede sammen hele den lange sommerdag, i skoven, på "i fjorden, i fjældet, hvor jeg havde mine troste- snarer... Indtil den dag, hun rejste. Da gik iii jeg ud for mig selv alene og knyttede mine,11 hænder og forbandede min skæbne, at jeg ikke var voksen. « I » Og nu forbander du din skæbne, fordi 1 du ikke kan mane de dage frem igen! « I hun forsøgte at tale i en overlegen, i spottende tone, men det var hende ikke muligt at lægge skjul på sin jalousi. Han fik en ubetvingelig lyst til at ærte hende. » Sig mig, Elisabeth, tror du det er sandt, i at man bare elsker én gang i sit liv? « R » Kanske. — i så fald er det sørgeligt, at i| du ikke fik hende. — men nu er du jo voksen, i hvorfor opsøger du hende ikke — de hensyn, du muligvis burde tage lige overfor mig, generer dig vist ikke. « » Det er for sent, hun er gift. Annie Hauge heder hun nu. « » A Finn « — hun omfavnede ham — » hvor ond du er imod mig! « Han kunne ikke lade være at føle sig smigret over den magt, han ejede over hende. Og varmen fra hendes legeme tøede ligesom isen op omkring hans hjerte. » Er jeg så ond? « mumlede han, mens han smilende så ned på hende. » Ja — men du mener ikke noget med det! — Kys mig! « Langsomt nærmede han sine læber mod hendes — da fru våge uventet kom ind i værelset med ydertøj på. De to for fra hinanden. » Om forladelse — jeg glemte at banke på, « sagde hun, idet hun med møje tvang et smil tilbage. Finn havde alt et spydigt svar på tungen, da der i det samme blev ringet på entréklokken. Ude fra køkkenet kom pigen løbende for at lukke op. » Marie, « råbte fru våge efter hende, » der er ingen hjemme! — skal vi nu tage mod visitter, får vi ikke udrettet noget i formiddag, « Vendte hun sig mod de andre. lidt efter viste pigen sig på ny. Mellem fingrene holdt hun et visitkort, som hun leverte fruen. » Annie Hauge, hotel continental —. « Elisabeth og Finn så på hinanden, de blev begge meget røde. Fru våge lagde imidlertid ikke mærke dertil. » Annie Hauge, « grublede hun. » A, nu ved jeg, « udbrød hun så, » det må være Annie Thomsen, din gamle veninde fra stensby — hun blev jo gift her forleden år. Det skal virkelig blive morsomt at se hende igen... Hør — du kan gå op på hotellet til hende og invitere hende til middag i morgen — hvis hun blir så længe i byen. — men kom nu, Elisabeth, klokken er alt blevet mange. — farvel, Finn i « » Farvel, Finn, « sagde også Elisabeth. Og sagte tilføjede hun, idet hun trykkede hans hånd: » For min skyld må du gerne bede hende. « Iii. Uvilkårlig gik Finn ind i dagligstuen og så fra vinduet af moren og kæresten spasere afsted ved siden af hinanden. Først da de var forsvundet om hjørnet, rettede han sig op fra sin bøjede stilling og pustede ud. Han trængte til at have fuld vished for, at han var alene, at ingen kom og forstyrrede ham med spejdende blikke og spørgsmål — henkastet ligesom på må og få, men i virkeligheden med den hensigt at trække ud af ham, hvorledes han havde det — om han ikke følte sig bedre — om han ikke snart ville blive frisk igen. — hvor besynderligt!... Han havde ikke tænkt på Annie på år og dag, og netop som han rent tilfældig kommer til at tale om hende, optræder hun pludselig lys levende... Han havde en følelse af, at denne begivenhed ville blive skæbnesvanger, at hans liv nærmede sig en katastrofe. I det sidste halve års tid havde han ofte tænkt på at dø. Hvorfor skulle han gå omkring og gøre nar af sig selv og andre ved at lade, som om samfundet og menneskene interesserte ham, når han i virkeligheden var færdig med det hele?... Men han var ligesom ikke kommet sig til at foretage de nødvendige skridt. Bare det at købe en revolver, f. eks., var jo et helt tiltag. Så måtte han også søge et sted hen — hjemme kunne det umulig foregå... Desuden ville det være nødvendig at efterlade et par ord... Igrunden indså han ikke nytten af det. Men han følte med sig selv, at han umulig kunne forlade dem, der holdt så meget af ham, uden nogle linjer til afsked... Og så fortvivlelsen hos moren og kæresten — en fortvilelse, der kom til at blive dobbelt sort, fordi det ville stå for dem som en evig gåde, hvorfor han havde gjort det... Han havde fundet en slags sløv trøst i, at noget direkte skridt til at fremkalde døden heller ikke var nødvendigt. Der j var slået bylder ud på hans sjæl, langsomt, men sikkert gik den i forrådnelse. Han havde læst om indiske fakirer, der, når de ikke længer bryde sig om at leve, hypnotiserte sig selv ind i døden. Noget lignende foregik med ham. Han syntes at mærke, hvorledes livet daglig ligesom sivede ud af alle hans porer... Nu var der med ét sat en stopper for denne sagte, men uafbrudte strøm. Safterne vendte tilbage i hans knop, hvor det sydede og gærede med en voldsomhed, der næsten gjorde legemlig ondt... Ja, hun var kommet langt borte fra, Annie, for at fuldbyrde hans skæbne! I den pinlige uro, hvori han nu befandt sig, holdt han ikke ud at leve... Skulle det virkelig være det, at han endnu elskede hende? — sludder! — hende — hvem var det?... Han havde engang for mange år siden kendt en liden pige, som hed Annie. Havde hun forandret sig lige meget, som han selv, var der ikke meget tilbage af hende... Hvad var det da?... Han kom med ét til at huske på morens besynderlige udtryk, da hun havde spurgt ham om han nu også var så sikker på, at det liv, han havde ført, ingen men havde voldt ham. Store gud — var det muligt — havde han som en anden barbar af fulde lommer øst ud al sin evne og kraft til at level... Stod han nu tilbage uden så megen skillemynt, som et dyr behøver for at føle sig lykkelig — og alligevel med en nagende, magtesløs følelse af, at der var noget at leve for!... Han satte sig ned på en stol og pressede hænderne mod brystet som for at standse det altfor hastige åndedræt... Lidt efter lidt blev han roligere, og han begyndte næsten med en vis forundring at betragte den ophidselse, som for et øjeblik siden havde behersket ham lige indtil sandsesløshed. Den forrige tusmørkestemning fyldte atter hans sjæl, han lænede sig tilbage mod stolens rygstød og stirrede drømmende ud i luften. Han fornemmede en lise som efter et voldsomt anfald af smerter... Der gled en tåge fra hans øjne, den fyldte hele rummet og fik efterhånden en skær, rød farve, som om solstråler spillede i den. Ja, slig havde verden set ud den tid — som om man betragtede den gennem et rosenblad — hele den lange sommer fra den eftermiddag af, Annie var kommet løbende og havde kastet sig om hans hals og råbt: jeg er også glad i dig!... Ingen af dem havde den gang nogen egentlig greje på, hvad kærlighed var for noget, men aldrig havde han senere i sit liv kendt igen den tindrende jubel som rislede gennem ham, når han og Annie sad ved aftensbordet sammen med de voksne, og de i uudsigelig ømhed trykkede fødderne mod hinanden, mens de med hænderne håndterte kniv og gaffel som snille børn og tilsyneladende uhyre interesseret hørte på, hvad der blev talt om ved bordet... Og så deres lange, ensomme ture sammen i mark og skov, hvor de afhandlede livets største problemer... De havde ikke været i tvil om, at man kun elskede én gang, og at de to, der passede for hinanden, altid mødtes her på jorden. Og gud sendte børnene, mens forældrene sov i hinandens arme, omsvævede af drømme, hvis salighed ikke kunne beskrives... Han ligefrem dykkede sig ned i erindringen, hele det sommerfriske landskab stod foran ham så tydelig, som kom han derfra i går. Og overalt, på hver plet, så han sig selv og Annie, stadig sammen, omgivet af sol og med solskin i øjnene, smilende mod hinanden i øm, ufattelig forståelse. Dette ejede han jo, det var i hvert fald et udbytte, han havde af sit hensigtsløse liv... Og hvem vidste — kanske kunne et menneske ikke forlange anden lykke her i verden end sådan et minde, helt og uplettet, som, hver gang det toges frem, bragte tårer i øjnene og et drømmende smil på læben. Han rejste sig op, helt bevæget ved tanken. Bare livet blev tåleligt — bare han ikke kom til at ligge som en mare på sine nærmeste, bare ikke det menneske, der holdt mest af ham, var ham en torn i øjet... Nej — han ville ikke se Annie. Han ville ikke have ødelagt den stemning, som nu arbejdede sig stærk i ham, og som kanske standsede hans fod på afgrundens rand!... Monstro, han kendte hende igen, hvis han traf hende — tilfældigvis?... Der lurede alligevel på bunden af hans sjæl en higen mod dette møde. Men han ville ikke give efter for fristelsen, han var sikker på, det blev til ulykke for ham. » Lad mig ikke give ud den sidste mynt, jeg har! « smilte han ved sig selv. Den sidste mynt — en guldpenge, der kunne veksles i det uendelige!... Han fik sådan trang til lys og luft — der var ligesom ikke plads i stuerne for alle de tanker, som strømmede ind på ham.. Han tog sit tøj på og gik. Udenfor var der varmt, med solskin og høj luft — den første vårdag, før våren endnu rigtig var kommet. Finn, der i begyndelsen havde taget langsomme, afmålte skridt, gik efterhånden hurtigere og hurtigere. Han vidste i grunden slet ikke, hvor han var. Indtil han med ét fik en urolig fornemmelse af, at han kendte sig igen. Han hævede sit hode og stod udenfor hotel continental. Iv. Imens fortsatte de to damer sin gang med hurtige, taktfaste skridt. Deres lange boas’er flagrede for vinden, og benene aftegnede sig under kjolen, hver gang de satte foden frem. Fru våge trak den lune luft til sig med velbehag og så sig om med skinnende øjne. » For et dejligt vejri « sagde hun og slog ud med hånden. » Hvis det varer, står skoven brud — inden otte dage. « Elisabeth følte, at der lå noget bag ordene, som var myntet på hende. Hun blev forvirret og søgte at skjule det. » Skoven står brud — det er da et underligt udtryk... « » Nej — den pynter sig for sin brudgom sommeren, sådan som du også skal gøre, når du engang gifter dig. « Engang —! Det ord gjorde altid indtryk på Elisabeth, som om hun så gennem en omvendt kikkert: alle ting blev så små og kom så langt bort. Det var imidlertid ikke svigermorens mening nu. Elisabeth havde en fornemmelse af, at hun ligesom brugte det for spøg. Men hun likte ikke den spøg, den var så underlig udelikat... Der steg — for første gang i hendes liv — som en slags uvilje op i hende mod svigermoren, og hun tænkte ved sig selv, at hun ville have været aller lykkeligst, hvis hverken hun eller Finn havde kendt noget andet menneske i hele den vide verden, og hun havde haft ham ganske for sig selv. » Hvor skal vi egentlig hen? « spurgte hun og standsede næsten op. Fru våge lo. » Er du nysgærrig? — — hjem til din far — jeg har noget meget vigtigt at tale med ham om. — han er jo at træffe på denne tid af dagen? « Elisabeth spurgte ikke mere. Også fru våge syntes at være faldt i tanker. Resten af vejen tilbagelagde de i dyb tavshed. då bøde i en af byens forstæder, i en villa, der var trukket et stykke tilbage fra vejen med en have foran. Ude i haven gik då selv med bredbræmmet panamahat og snadde i munden og spaded jorden op i blomsterbedene. » Nej, hvad må mine øjne se! « råbte han ved synet af de to damer. » Det er rigtignok en sjælden gæst på disse kanter — af sig selv da at sige. « Han lænede spaden mod et træ, skyndte sig derpå hen og åbnede grinden. » Værsegod, træd nærmere! Undskyld, at jeg ikke giver hånden, men — de ser — « han viste, der var jord på den. » Jeg steller nu min have selv, så sparer jeg gartner, og sparet er fortjent, ved de... Elisabeth, vil du vise fru våge indenfor, så skal jeg straks være til tjeneste. « » Din far er nok i godt humør i dag, « smilte fru våge, mens de i entréen tog tøjet af sig. » Det er ligefrem, som det skulle være bestilt. « » Mit søde barn! « udbrød hun så med ét og kyssede hende. Då modtog dem i dagligstuen. Han havde iført sig sort frakke og vasket sine hænder, som han uafladelig gned mod hinanden. » Hvorledes lever så monsieur Finn 1 « spurgte han, da de var kommet sig til sæde, og Elisabeth havde bragt et glas vin. • » Monsieur, papa! « sagde Elisabeth bebrejdende. » Hr. Finn da — hr. Vage — hvad du vil, « Sagde han med et anstrengt-velvilligt smil. Hans ansigt forstod åbenbart bedre at udtrykke vrede og ærgrelse end glæde og var for øvrigt helst ubevægeligt. » Man skal altid være korrekt — så vidt muligt — det er nu mit princip. Din forlovede er ikke min svigersøn, før du er blevet gift med ham. Og det kan vel vare noget endnu — ikke sandt, frue? « » Måske! « hun betragtede ham med et ironisk smil. » Måske, måske ja — vi ved det naturligvis ikke, og for øjeblikket drejer talen sig ikke om den ting... Jeg tillod mig at spørge, hvorledes han levede — min tilkommende svigersøn. — er du så fornøjet? « smiskede han over til sin datter og smilte igen på sin anstrengte måde. » A — tak! « svarede fru våge. » Stadig denne nervøsiteten? — ja, den kendte vi ikke i min tid. Det er slet ikke min mening, som så mange gamle folk at ville påstå, at verden stadig bliver værre. Tvertimod — den går fremover.. Se bare her! « Han gik hen til lysekronen, tændte det elektriske lys i en af kuplerne og slukkede det igen. » Det er jo storartet — og det sparer tid og penge. Og således er der fremgang og opfindelser på alle punkter. Men ugdommen forstår ikke længer at moderere sig — hvad der efter min mening kommer af, at tugten er slappet. Jeg sagde de til min far og mor. Nu tildags skal forældrene være sine børns bedste venner og fortrolige, som det heder. Hvad blir følgen: de unge taber respekten uden derfor at holde mere af sine forældre, end vi gjorde af vore. Der bliver intet hold på dem... Ja, de er naturligvis ikke enig med mig, de frue! « endte han brat, idet han ligesom standsede sig selv midt i et løb. Mens han talte, havde fru våge betragtet ham med en halvt spottende mine. Nu blev hun med ét alvorlig og svarede, idet hun plirte med øjnene og tankefuld rystede hovedet: » Jeg ved såmænd ikke. Kanske er vi mere enige, end både de og jeg aner. Jeg brugte fortroligheden, som de siger. Men da det kom til stykket, havde jeg ikke mere hold på gutten min, kg, end mange andre mødre. Finn brugte sin tid til at rase i alligevel han — og vel så det. « Det gav et sæt i Elisabeth. Hun bed sig i læben, og hendes øjne fyldtes med tårer. Men då gned fornøjet sine hænder. » Det glæder mig virkelig! « Elisabeth rejste sig op og betragtede ham harmfuldt. » Glæder det dig, at Finn i sin tid skejede ud, papa! « Då slog ud

1876_Zahle_Alfred

Peter Christian

Peter

Zahle

Alfred

male

male

dk

Zahle

Alfred

Zahle

Alfred

Livsbilled fra Arbeiderlivet

n

gothic

N.P. Hansen

KB

nan

nan

O

Første afsnit. Slet står ikke til at ændre. På fedselssliftelsen i København var indlagt en ung løvinde med maske for ansigtet. Hun ville altså være ukendt overfor stiftelsens mandlige og qvnrdelige hjælpere. Nylig havde hun sødt et velskabt drengebarn. Der kom ingen for at spørge efter hende. Men hun havde midler, så at hun vel kunne, hvis hun ønskede det » Få barnet i pleje. Nogle dage efter indfandt sig en ualmindelig prægtig klædt dame, der spurgte, om hun kunne få et nyfødt drengebarn, da hun havde mistet sit eget. Hun ville sørge for det i alle måder; det skulle blive deres eget, og hun kunne love det en lykkelig fremtid i rig dom og velstand. Overlægen forebragte dette spørgsmål for den unge øvinde, sam først intet ville høre om at afstå sit barn; men lægen forestillede hende, at et sådant tilbud ikke hver dag forefaldt, at hun vel måtte overveje, om hun kunne sørge for barnets fremtid, om hun selv stod fri i verden, og om ikke barnet i tiden kunne fa < de hende til byrde hun sagde ikke nej, men udbad sig 3 dages frist. Damen gik da og ville komme igen fjerde dag derefter. Den unge svinde spurgte meget utålmodigt, om ingen endnu havde været og spurgt efter det numer, hun havde modtaget. Hun havde ik°e tilstrækkelig mælk til at give barnet die sindet var uroligt, og der påkom hende en feber, som truede hendes liv da damen indfandt sig fjerdedagen efter, var den unge øvinde ikke ved sin samling. Der blev sagt, at hun måtte komme igen; men skulle barnets moder dø og ingen spørge efter det, så ville hun få sit ønske opfyldt. Det gik, som så ofte; feberen gjorde ende på den unge moders liv. Under denne feberstilstand faldt der flere afbrudte atringer, som vågekonen af nysgjer - righed lagde mærke til. Hun kaldte oftere på navnet Edmund, hun nævnede en gård eller et bynavn; hun sagde: „mor, » u kommer jeg! “ Ofte for hun sammen som af gh sen og ville skjule sig, men så kaldte hun igen på Edmund. Sit barn ytrede hun intet om. Man iagttog nøje, at hun havde villet være ukendt. Hun jordedes med masken for ansigtet. Ingen kom og spnrgde efter hende: men der var medgivet hende penge nok til hendes jordfæstelse, og barnet ville der jo blive sørget for. damen kom da vgså til fastsat tid. I et glimrende kjsreløi sad en amme, som fog imod det spæde barn. Overlægen medgav det et lille kors, som den afdøde havde båret i et floilsbånd om halsen. Vognen rullede bort; og et as livets sædvanlige men sørgelige optrin var for denne sinde sluttet. En ung ovinde havde bedet med livet. Barnet kom ud dlant vildt fremmede. Nogle dage efter det forefaldne indfandt sig på stiftelsen en togfører for på en andens vegne at spørge, hvordan det var gået vedkommende unge ovinde. Han fik da den oplysning, at hun var både død og jordfæstet, saint at barnet var givet i pleje, uden at man vidste hvor, men at en uden tvivl meget rig dame havde faget sig af barnet som sit eget. Der skete nu en række efterforskninger, men disses udfald skal ikke her omtales. Derimod rykker vi l4 år frem i tiden. I landsbyen giverød havde en småhandler et meget smukt barn i pleje, som nu skulle konfirmeres. De havde modtoget det i pleje, da det var tre år gammelt. Et strålende kjøretoi holdt en gang udenfor deres dør. Deri sad en sortklædt dame, som spurgte, om de ville tage et barn i kost, da det trængte til landluften, og tilbød da straks af give sov rdlr. Når s år var gået, kunne man henvende sig om mere hos en mand i Helsingør, hvis navn og bopæl nævnebes. Smughandleren, som trængte til rede penge, slog straks til. Vognen rullede bort; han huskede blot ravnet og stedet i Helsingør, og det sovende barn blev lagt ind på sengen. Damen sagde, af barnets navn var Arthur, men da småhandlsren nærede ' en mistanke om, af damens forebringende var urigtigt, gav han og konen det navnet Alfred efter navnet på et barn, de selv havde mistet. Da barnet vågnede og så sig om, gav det sig til af græde. Det nævnede navne, som de ikke forstod. Men vanen bragte det snart til at finde sig i den landlige kost, så af det trivedes vel og vidde sig under opvæksten meget opvakt, men havde noget skulende og en slags menneflestyhed ved sig. Småhandlereu, der var kommet til egnen andet steds fra, udgav barnet for en afdød slægtnings, hvilket de havde taget til sig som deres eget. Den gamle gejstlige i det store sogn voldte ingen bryderier med hensyn til barnets ko firmation, og nu kunne Alfred komme ud af tjene. Andet afsnit. Små gryder har også ører. For af man kan vide, hvordan det gik til, af Alfred fik den tænkemåde, han siden lagde for dagen, er et lille træk tilstrækkeligt. småhådleren hørde til dem, der altid klagede over, hvordan de store i samfundet underkuede de små. Han var got skåret for tungebåndet. De, der kom og handlede, fik ofte en og samme historie af høre. Drengen kunne dem snart udenad. Ikke langt fra giverod var der en stor skov, som tilhørde staten. Ved udkørslen til landevejen bøde en skovløber, som foruden sin løn havde ret til af slå græs til sine køer. Udenfor skoven havde en rigmand opført et prægtigt landsted, hvortil han havde nogle få Tønder land til nogle køer. Denne rigmand gik ofte forbi skovløberen ind i skoven, og en dag, da denne hofter hø, siger rigmanden til ham, om han ikke kunne overlade ham et par læs hø; han skulle få gode penge for dem. Skovløberen svarer, af han ikke har lov af sælge hø fra skoven; han har kun ret til af hoste til eget brug. Rigmanden frængde imidlertid ind på ham, sagde, at han ikke skulle sige det til røgen og forestillede ham, ar han var en fattig mand, der nok kunne trænge til at tjene et par skilling. Skovløberen lod sig friste, og der blev bragt nogle læs hø over på landstedet, uden at nogen fik det at vide. Da nu skovløberen trængte til penge, kom han op til rigmanden og bad ham om pengene for høet. Rigmanden modtog ham med fornem overlegenhed og spurgte ham, hvor det kunne falde ham ind at kræve penge for høet. Han havde jo aldeles ingen ret til at sælge det, og hvis det kom hans foresatte for ører, ville han jo miste sin stilling. Skovløberen sagde nu til småhandleren, hvad der var forefaldet og bad om råd. Denne skjeldte rigmanden ud og sagde, at sådan var de skurke alle sammen. Men han ville råde skovløberen ril ligeud at sige skovridderen, hvordan det hele var gåttv og bede ham tale hans sag, hvis den kom ti! Domænevæsenetskundskab. Det gjorde han. I kontoret var en hæderlig, veltjent gammel embedsmand, der lod skovløberen kalde op. Her måtte han sige, hvordan alt var forefaldet mellem ham og landstedets ejer. Da han ikke tvivlede om sandheden, gav han skovløberen en advarsel og lod ham få en anden plads. Han indså, af der intet var af gøre overfor den pågældende ejer, mod hvem man ingen vidner havde. Men skovridderen gav folk lov til af omtale det skete, og småhandleren rar utrættelig med af nævne dette tilfælde som stolte for sin påstand, af de store gjorde de små blodig uret. Med sådanne fortællinger voksede Alfred op. Han indsugede det bitreste nag til alle dem i samfundet, der var højere stillet end ham selv; han inende, det var ' simpel gjengjeld af gøre “ ret mod dem igen. tredie afsnit. Det er det første skridt, der koster. Småhandleren havde altid kæmpet med små kår. Han hutlede sig frem med klatgjeld. Drengen Alfred måtte ofte gå ærinder for ham, og altid fik han en bunke løgn og gode lofter æt rende med. Rykkerne kom efter deres penge, og så hørde drengen, hvordan både den mand og den kone, han kaldtefar og Mo ' er, løj „ lige så stærkt, som en hest kan rende '. Var de vel ude af dorren, så hed det: „ Nu kan du tabe med den “, og til hver havde han et udsøgt skjeldsord. Da det blev rent galt, aftalde mand og kone, at de ville brænde huset og lageret af men forinden havde de ved at stikke taxationsmændene mår i øjnene opnåt en høj brandsikringssum da de var gået, havde manden opslåt en skoggerlatter over hvad man kunne binde dem på ærmet. Alsred hørde på de t alt sammen og fandt d t aldeles i sin orden. En dag sagde manden til Alfred, at de ville gå ud sammen, mens konen skulle passe butikken. Her forefaldt følgende samtale: „ Ser du, Alfred, når småfolk er på knæerne, må de hjælpe sig, som de bedst kan. De s ' øre har nu så mange måder, hvorpå de kan hytte deres skind. De er nu ved at falde over mig. Penge må og skal jeg ha ' e, hvordan det så går. Stjæle vil jeg ikke, for dertil er jeg for reel en mand; men at brænde hele klatten af, det skader ingen moders sjæl; for disse hersens brandkasser kan got tåle en lille svie; det mærker de slet ikke. Nu skal vi bare passe got på, at den ikke bliver opdaget. Og så må vi alle sammen være enige om, hvad vi vil sige, når vi kommer i retten. Jeg har været der mange gange, og de er slet ikke så gale af komme fil rettes med, når man bare gør sig så dum som en torsk og siger, af det kan jeg ikke husfe. « Alfred fandt, af denne tale lød meget lærerig og opspilede øjnene for af høre mere! „ Ser du, Alfred, jeg gør regning på dig. Du er nu ikke dum, og derfor kan du meget got være med fil af dreje dem en knap. Jeg har nu sådan tænkt på, af når det en dag er et hundeveir, hvor ingen mennesker kommer ud, og hvor vi så kan være bedt ud i gildeslav i forvejen, så må vi først ha ' e stukket alt det, der er noget værd, fil en side, og når så kassen er tom, så brænder ' en a ', forstår du. Det kommer sådan af sig selv. Nå, vi. la ' r os ikke mærke med nogen ting. Vi danser og spiller og drikker som ellers. Så kommer der vel sagtens nogen og skriger op, af huset brænder, og så bliver vi begribeligvis grædefærdige og løber hjem alt hvad benene kan trække. Nå, så står der jo ikke andet end en sodet skorstenspibe, og næste dag har vi så justitsråden og branddirektøren, og der står vi arme mennesker og har mistet alting, men håber på, af go ' e mennesker vil give os nattely. så skal vi jo spørges ud. Det hører nu sådan til; men vi ved ingenting; vi var buden ud, og det kan da folk bevidne, hvor vi morede vs, indtil det forfærdelige budsfab kom; så skyndte vi os hjem, men så var vi så fattige som kirkerotter. “ „ Men,far, hvis det nu ikke vil brændæ helt, eller hvis nogen skulle komme for tidligt og flukke! “ „ Når sådan en ' kasse brænder, min dreng, så brænder den altid grundigt. Det er nu sådan en sat neget. Sådan noget halvt er der ingenting ved. “ „ Å, men der kunne jo dog komme noget i vejen. “ „ Meget rigtigt, min dreng, jeg kan got tie, af du tænker på det i forvejen; det er bedre end bagefter. Men det er just derfor, det hele skal laves rigtigt, ellers skal man rent lade være! “ Fjerde afsnit. Brændt barn skyr ild. Småhandleren og hans kone havde haft meget travlt med af rydde op og af pynte sig de havde ved aftens t ' de lavet en hemmelig kjelder eller kule, hvor de kunne gemme både dyner og handelsvarer, kedler, ankere og klædningsstykker. så gik de til nabobyen, men konen blev tit efter manden og Alfred, for hun skulle blive hjemme og passe butiken og lukke got efter sig så kom også hun i fuld puds. Hun var lige så fint klædt som degnens kone og som jordemoderen. I gildeslavet mærkede man intet til, af småhandlerens var anderledes end ellers. En halvanden time efter af hans kone var kommet der og just sad med den duftende kaffekop kom der bud, af det brændte oppe i overdrevet; man mende, det var hos småhandleren. Konen havde så megen åndsnærværelse, af hun tabde korpen, og så skyndte hun sig af få tøjet på. Manden og Alfred tilligemed flere ilede over markerne. I den rå sludfulde aften var det uhyggeligt af se de røde luer, der væltede op; når der faldt noget fra taget, kom der en tyk røg ledsaget af en opstigende bunke gnister. Vinden bar over mod vejen og standsede færselen. Det lod til, af det hele snart var forbi. Da mon nærmede sig stedet, kom der ad landevejen hver fra sin side kørende en sprøjte. Den ene kom fra sognet, den anden fra nærmeste købstad de kom da over markerne ind bag om huset for af få vand af branden. Brandkaptainen fra købstaden bandede over, af man skulle ud i et sådant hundeveir og så oven i købet hjælpe til af slukke hos en af disse „ fordømte høkere “, som trak næringen fra købstaden. brandfogden fra landet visde også tegn pa «, af han var „ gal i hovedet “ men af en hel anden grund. Han mumlede noget mellem tænderne om, af han bare var kommet tit for så kunne man dog have reddet nogle af de mange herligheder, som småhandleren gjemde; men — sagde han — pas bare på, så skal i se, når der kommer ild i brændevinsankeret! Den udeblev aldeles! Imidlertid gik småhandleren og hans kone udenfor hulet. Hun græd og vred sine hænder. Han skjeldte og smeldte på hende, af hun vist ikke havde passet på af slutle men, da hun gik; men hun svor højt og helligt på, af hun havde slukket på skorstenen og blæst stenolielampen ud. Alfred stod og stirrede med ville blikke ind i ildhavet, der nu havde omspændt det hele. Taget var faldet. Bindingsværket styrtede sammen, og således var der intet videre at gøre det hele var som sædvanlig et par timers sag. Sprøjterne vendte hjem, og nogle naboer tilbød de brandlidte husly. Næste dag blev der optaget brandforhør. Ingen kunne give nogen ovlysning om ildens opkomst. Manden og sønnen var gået til gilde om eftermiddagen, og konen var kommet ud på aftenen. En times tid efter havde man set luen slå ud af taget, men da man kom til, var al redning umulig og unyttig, da stråtoget lå brændende run-t om huset, og loftet var i færd med st falde ned. Soanefogden havde imidlertid sagt til herredsfogden, at det var noget pak, og at de efter al rimelighed havde påsat ilden for at hjælpe sig igennem med brandsikringssummcn. De var i Borg og gjeld til gud og hvermand. Herredsfogden påbød da, at de skulle følge med og underkastes nærmere forhør. De blev så sat i varetægtsfængsel, hvor slutteren sagde: „ Rå, Ole glim, så har vi dig da igen! “ Det var første gang ælfred prøvede hvad det ville sige at være i rettens hænder. Han havde et kækt, trodsigt blik men var ordknap og indesluttet. Herredsfogden lagde mærke til hans fine ansigtstræk og sagde: „ Den gøgeunge har aldrig i sine dage haft Ole glim og hans kjærling til forældre. “ Først fog han ham for: „ Dit navn! “ — „ Alfred glim. “ — „ Hvor gammel? “ — „ Fjorten år. “ — „ Har du altid været hos Ole glim? “ — „ Jeg kan ikke husfe andet! “ — „ Har du aldrig hørt Ole glim tale om af slikke ild på huset? “ -- „ Jo, det har han mange gange spøget med! “ - - „ Har du selv hjulpet ham med det? — „ Nej, hvor kan justitsråden tiltænke mig noget så lavt! “ Med Ole glim gik det i en anden tone: „ Du har jo tit talt om af brænde huset af? “ — „ Ja vel, hr. Justitsråd, men det var jo heller ikke det værste! “ - „ Men så er der jo al rimelighed for, af du har gjort det? “ — „ Nej, så ville jeg ikke sige det sådan lige ud. Man siger så meget, men når det kommer til stykket, så er man dog øm over den gamle rede, og leve skal man dog. “ Konen kom sidst i forhør. „ Rå, boet, det var jo dig, der sidst gik fra huset! “ — tørrende øjnene med forklædet svarede boet, hvis ansigt var så koparret som Barken på et egetræ: „ Ja, hr. Justitsråd, og var det ikke underligt nok, at jeg, da jeg var kommen halv vejs til byen kom i tanke øm, at ulykken kunne jo dog lade det brænde, mens vi alle var ude. Se det var nu alt det, jeg har samlet på. Vi begyndte med de bare hænder. Og hvor skal vi i disse dyre tider få det igen? Nej, hr. Justitsråd, vi er ulykkelige mennesker. “ — „ Å, i har jo meget rigeligt forsikret! “ — „ Nej, jeg sa ' e selv til Ole, at det var alt for lavt. Jeg kender priserne bedre! “ — „ Sig mig en gang, boet, den dreng han er da ikke din søn! “ — „ Nej, det er-han heller ikke! Vi mistede en dreng, og så tog vi mit søskendebarns dreng til os; de er nu rejst til Amerika. “ „ Ru skal jeg sige dig en ting, boet, nu kan du og Ole gå hjem; jeg- kender jer jo nok; men det vil jeg sige, af den dreng har ikke got af af høre på al den banden og tordnen, der fylder jeres Stuer. Jeg kunne got holde jer; for i ved hvad omdomme i har blant folk; men jeg vil tabe jer flippe, imod af i overlader mig drengen. Jeg vil se, hvad jeg kan gøre af ham. I kan dog aldrig selv gøre ham til et flikkeligt menneske. “ Det var hverken efter Oles eller boets kogebog ' af drengen skulle bort. Nu skulle de jo hove no,, en nytte af ham, og det var jo ikke rådeligt. af han blev alt for skikkelig. De mende dog af måtte ' gøre gode miner til slet spil men være noget mere nøjeregnende for fremtiden retsbetjenten medgov dem følgende skubsmål: „ Jeg kender jer tilstrækkeligt, og det var jo ikke umuligt, af jeg kunne få jer i forbedringshuset et par år, men hvad ville det hjælpe. Bagefter ville i flan jer ned et andet sted og ved jeres snuhed fluffe øvrigheden ingen skøtter om jer, ja, når i får lov til af drive jeres uvæsen, så er det snarere, fordi man frygter jer. Og så vil oven i købet fondon noget kjel^ringepak tale om, af øvrigheden er uretfærdig imod jer! Nu kan i gå for denne gang. Drengen bliver min gi el og pas på, af hvad jeg med det gode får. ud ham ikke bliver til jere? Ulvkke! Femte afsnit bedre sent end aldriq. I hovedstaden levede en embedsmænd af den gamle skole. Han havne to flinke sønner, som han havde opdraget med en strenghed, der aldeles kuede deres selv stændighed. Den eneskulde værejurist og den anden gejstlig. juristen havde i sin pure ungdom forelsket sig i en ung tællelig sypr e, der kom i huns tantes hus. Tet unge hjerte søgdc i kærlighedens blide følelser vederlag for den barflhed, der herskede i hjemmet. Hun vidste, af det aldrig ville tykkes ham af så itu faders samtykke til af ægte en sypige, hvor agtværdig, flittig og stræbsom hun end var. De to unge mennesker elskede hinanden as deres hele hjerte, men alt måtte gå lønligt og i smug. Som det så ofte går, blev de unge menneskers kærlighed deres ulykke. Hun var som de fleste unge uoplyste piger uvidende om, hvad følger en tilnærmelse udenfor ægteskabet kunne have, og h » n lagde ike bånd på sin lidenskab. Så indtrådte et svangergab, der omhyggeligt måtte skjules. Han fik hende ud på landet, hvor en Karl som havde tjent hans fader, ejede en gård, og derfra kom hun, da fødselen nærmede sig, ind på stiftelsen. Det traf sig så uheldigt, af faderen netop i de uger, det stod på, havde sendt sønnen i et ærinde til en nland i provinserne. Da han kom hjem, sendte han en yngre sagfører ind på stiftelsen for af høre om moderens og barnets skæbne. Han fik da det sørgelige budskab, læserne kender. At være bleven skyld i sin elskedes død og af være bleven fader uden af vide, hvor barnet var bleven af, bragte en dyb sørgmodighed over sønnen og kastede ham endog på et hårdt sygeleje, hvor han i vildelse nævnde sin elskedes og sti barns navn. Dette kom for hans strenge Kaders øre, men da lægen ikke gjorde nogen hemmelighed af, af der var Kare for det unge håbefulde menneske » Liv, blev faderen angst, og spurgte lægen hvad der var af gøre. I øieliktet var der jo intet at foretage, men han rådede ham til, hvis sønnen skulle ooerstå krisen, at tale til ham med venlighed og vinde hans fortrolighed før at gøre helbredelsen lettere og undgå tilbagefald. Sønnens Broder, tteologen, der var huslærer på landet, var ved broderens farefulde sygdom kaldt til hovedstaden ham havde broderen ikke turdet indvie i sin sørgelige skæbne. Tanten, hvor han havde lært den unge pige at kende, var bød før ikke længe siden. Man kunne således intet få- at vide, før den syge kom nogenlunde til kræfter. Det varede en stund, og imidlertid havde faderen og hans son, tteologen, nogle af den slags samtaler, de aldrig havde haft før. Faderen var i færd med at bøje sit sind. Da han hidtil kun havde haft medgang, og alt er gået efter ønske, vedblev han med sit tilvante strenge og bydende væsen. Sådant havde det været i hans tid. Han hadede den nye tid, der efter hans mening ville sprænge alle bånd og indføre en aldeles lovløs tilstand. Lige så stramt som halsbindet sad om hans Hals, lige så stramt holdt han tøjlerne i sin husstand, men lige så punktlig var han også i sit embede. men nu havde den tunge gest, sygdom, indfundet sig i hans hus. Hans kæreste søn til hvem han efter en ypperlig aflagt embedsprøve satte et stort håb om en strålende fremtid, lå der og var døden nær. Alt hvad han havde levet for, var ligesom ved af falde sammen. Hans gamle hjertes is smeltede. Han følde, af man måtte blive ydmyg for gud, hvis man i bønnen ville bede ham om af afvende denne store ulykke. Men værst af alt var ben tanke ham, af hin selv havde skyld i sønnens sygdom og mulige død. Så måtte han tale med sin anden søn, der af eget frie valg havde uddannet sig til gejstlig virksomhed, og som var i hvi grad greben af sit kalds alvor. Holdt til bogen med stor strenghed havde han selv ved flid og gode evner aflagt prøven i en ung alder, og var så taget ud som huslærer. Han blev hjertelig glad oxp, faderen klagede sin nød for ham, og hau trøstede ham med mere christelig åndsmodenhed, end man skulle have ventet af hans unge alder. Han sagde først, af man jo ikke kunne vide, om gud også ville prøve hans Broder; der var jo så meget, hvori unge mennesker kunne fare vild, så vi alle kunne trænge til en manende rost. Men ville vi bede gud for vor skyld af afvende en tung prøvelse, så måtte vi først prsve os selv, om der ikke var noget i vort indre eller i vor. Færd, som var guds hellige villie imod. Vi måtte i alt fald have det redelige, alvorlige forsæt fremtidig af aflægge eller ville aflægge, hvad der “ ar guds villie imod. Så kunne vi, da gud ser på den redelige oprigtige villie, nærme os ham med vor ben og ydmygt vedgå, af, afvendes det onde fra os, så er det ved hans nåde, fordi vi selv aldrig er, som vi bør være. „ Jeg takker dig, Kader, for hvad du har gjort for os børn. Jeg vil ikke gå i rette med dig; men jeg vil og må sige, af hvad det gjelder om i guds rige, det er kærlighed. Hans kærlighed åbenbares bedst, når vi for hans åsyn lukker op for hver en hjertelrsg og så går til hans nådebord. Måske du, gader, mere har tænkt på, af Edmund skulle blive noget stort i verden, frem for af han måtte blive en god borger i guds rige. Lad os, fader, gå sammen ti! Herrens bord, tænke på moder, der elskede os alle så højt, og bede sammen for Edmund, af h., n atter må gives os tilbage. “ “ Den gamles hoved faldt ned på brystet. Da sone en standsede, greb han hans hånd, trykkede den heftigt og sagde: „ Ja, jeg ved det, jeg har været for gård. Jeg har aldrig søgt af vinde hans hjerte; men i guds navn, det skal blive bedre. Jeg ved jo ikke selv, hyad dag jeg skal gøre mit regnskab op for den store dommer! “ sjette afsnit. Det går til en tid, men så bliver det opdaget. Politiet havde i sin tid søgt af komme på spør efter, hvør barnet var blevet af, men det havde tabt sporet. En halv snes år efter, af det omspnrgte barn - var født på stiftelsen, havde man, da der skulle bygges en villa på strandvejen, sundet et barnelig af samme alder så var man atter kommen på tanke om det borteblevne barn, som det altid af ben omtalte sagfører var mindet om. Man sagde nu af komme på spor efter, hvem der havde bot der på den tid, men stedet havde stadigt stiftet ejere og lejere. Barnet havde ikke været nyfødt, så at der ikke var tale om barnefødsel i dalasmål, men det var så snilt gjenit, at det kun kunne være ved et rent tilfælde, at det blev opdaget. I en sidebygning, hvør der var et brændehus, og. hvør der altid stod værktøj og have redskaber, var det gravet så langt ned, at det ikke ville være kommet for en dag, hvis der ikke var udgravet til kjelderrum for en ny bygning. Men dette lille lig var stoppet ned i krumbøi. t tilsland af en rå, ukærlig hånd. Der forelå altså noget, man havd.. villet skjule. - - ved denne tid pågreb øvrigheden et spilleselflab. adskillige yngre handlende og officerer var stamgjester i et tilsyneladende privat hus, hvør Fru Lassen var vertinde. Det havde været påfaldende for opdagelsesvæsenet, at nogle af deltagerne, som tidligere var grebne i utilladeligt spil, visse aftener sås at gå ind i et sted i Møntergade. Man fulgte deres spor og sikrede sig hemmeligt adgangen. Da dørrene reves op, fandt man meget rigtigt en kreds herrer ved hazardspillet. En ældre dame og flere yngre sørgede for rigeligt måltid. De måtte alle i droster køre med til varetægtsfængslet for næste morgen foreløbigt af afhøres. Efter af der var givet nogle, ikke forhen i utilladeligtsspil grebne herrer, en advarsel, måtte de, man kendte, udrede klækkelige bøder. Derimod ønskede man nærmere af kende vedkommende damers levnetsløb. De yngre medlemmer sagde, af de var den ældres veninder; da deres mål tydede på, af de var tyske, spurgte man dem om deres fødested og om deres levevej ' de opgav, af de var fra Hamborg, og af de levede af fin syning, hvorved de havde lært Fru Lassen af kende, som påtog sig af levere fint herrelinned. Det lod jo temmelig uskyldigt. Nu skulle den ældre meddele Lif om sit liv. Hu « gav den fine dame, og fandt det først meget påfaldende, af man ville tiltro hende af give sit hus hen til utilladeligt spil. Det var hendes kunder og bekendte, der kom af og til i huset, da hun som enke. dog ønskede nogen adspredelse, efter af hendes „ uforglemmelige “ Mand Lassen, der var kaptajn på et stort norsk skib, havde fundet en desværre altfor tidlig grav i bølgerne. Hun havde bedet fine syersker at hjælpe tit til med anretningen. At herrerne havde, mens de var inde at dække bord, hengivet sig til et spil, de ikke måtte, kunne hun ikke vide, og måtte afvise enhver mistanke om medskyld. Dommeren fandt ikke hendes „ Opgivende « aldeles troligt og ønskede fremdeles at vide, hvor hun var født, hvortil hun svarede, at hun var et forældreløs! Barn, der var udsat i pleje hos en længst bortdød arbejdsmand Hansen ved Kastrup. Her var hun som lille pige taget med til Norge afen skipper, som havde hende med på farter i fremmede lande. Da hun var i 6 år, havde en kaptajn friet til hende og fået ja. De levede et par år meget lykkeligt mest ude på søen, iudtil hendes eljkte Lassen døde af den gule feber. På bette punkt sir Fru Lassen tårer i øjnene, men vakbe aldeles ikke dommerens deltagelse. Dommeren ville nu vide, hvor længe „ Fru Lassen “ Havde bot i hovedstaden, og hvor hun havde bot. Hun gav først temmelig sikre svar, men så kom der tit Plummer i udsagnene, og så var der gået hul på det væv af usandhed og løgn, hun havde spundet. De mænd, der var ved opdagelsesvæsenet, blev samlet i et værelse, hvor hun blev ført igennem og stanset med nogle spørgsmål, for af alle kunne få lejlighed til af iagttage hende. da hun gik, var beder en ældre mand, som wende af skulle genkende hinde fra tidligere tid. „ Jeg fager ikke fejl, det var Flora. “ Hvem var Flora? Ja Flora var som ung en meget kendt og meget smuk pige, som havde vidst af ind ynde sig hos en rig fabrikant, der udstyrede hende med stor pragt så af hun følde hus som en hertuginde han lejede lejlighed til hende på strandvejen. Men da han bede, tabde man hende aldeles af sigte man wende, hun var rejst til Hamborg med disse oplysninger underkastedes hu » en ny aihrring og adspurgdes, om hun havde kjendl ved om wende fabrikant, hvortil hun rask svarede, af ham havde hun som så mange andre ofte set, men talt med ham havde hun ikke at have ligget på landet på strandvejen, ja det havde hun meget rigtigt efter „ salig “ Lalsens død. Nu kom tanken på det opgrævne barnelig, og man spurgte, om det ikke var det landsted. De gjorde en tur derud, og førdc hende hen, hvor man nu havde rejst den nye bygning. På den plet, hvor liget var fundet, sagde dommeren, idet han så hende stift i ansigtet: „ Her er sundet et barnelig! Det er deres barn! “ Dette virkede således, at hun vaklede. „ Det er deres — gjenfog dommeren. — det nytter dem ik ' e at negte. Bi kender d m. “ „ Må jeg — sagde hun — tale med dem i Enrum! “ syvende afsnit. En ulykke kommer aldrig alene. Edmund var kommen sig af sit sygeleje. Men han var ikke mere som forhen. Mismod lagde sig over hans sind. Han gik som et pligtmenneske til sin embedsgjerning, men han var aldrig glad. Dette græmmede hans gamle fader, som var bleven en hel anden mand, alt som han nærmede sig graven. Han deltog med Iver i alle stadens velgørende foreninger og samfund. Han ydede selv penge til, og han fik en levende følelse for den sandhed, at de, der er heldigt stillet i samfundet, ikke kan eller bor være ligegyldige ved den nød, der findes hos dem, som samfundet selv har ladet gå for lud og koldt band. Han fik sin søn til at deltage med, og denne lod sig det ikke sige to gange; thi han syndes ligesom. at-have en uret at gøre god igen. Imidlertid opgav faderen ikke derfor sine tanker om at gøre sønnens lykke. Han ønskede gerne at se ham gift og rigt gift, inden han lnkkede sine øjne. Det var ham en smal sag, når bare Edmund selv ville; thi han var en indflydelsesrig mand, hvem mange gerne ville være i slægt med, og hans søn Edmund var selv et smukt menneske, der allerede var et got stykke inde på embedsvejen. En rig fabrikant, der var død for en halv snes 2k! År siden, hævde efterladt fa småpiger og udnævnt Edmunds fader til deres formynder. Han havde styret deres rige midler, og nu var de vel endog dobbelt så store som den gang. De unge piger var opdragne i Paris og var blevet verdensdamer af første rang. i da frøkenerne kom hjem til Danmark, sørgede de- j res formynder for, at en ældre dame, lige udmærket ved hjertets og åndens dannelse, kom til at føre hus for dem. De kom selvfølgelig i deres formynoers hus, og her traf de hans søn, der forde sin egen husholdning efter at være kommen i selvstændig embedsstilling ten ældste, frøken Elfride, tilkalde ham, og han var heller ikke hende ligegyldig. Men det var, som om tungsindet nu for alvor greb ham. Ville han bede om hendes hånd, burde han jo først tilstå hende, af der var et sørgeligt blad i hans livs bog, af han havde været skyld i en ung piges Tod, og af der måske levede et barn af hende. Dette barn kunne jo en gang sremstå og gøre sine fordringer gjeldende. At nærme sig en ung brødefri svinde med en sådan tilståelse forekom ham af være en utilgivelig synd. At vinde hendes kærlighed, for dette var åbenbare ', stod for ham næsten som et ran. Derfor skyde han af træffe sammen med hende. Men denne tilbageholdenhed havde på hende den aldeles modsatte virkning. Det er ikke usædvanligt, af en i det hele vel udrustet svinde, hvis liv er hengåt uden stærke sindsrystelser, føler sig hendraget fil en mand, over hvem der er udbredt et vist tungsind. En uklar længsel efter noget hemmelighedsfuldt, som hun kunne få indblik i, virker ofte på de bedre svinder, men det er ikke altid, ar deres længsel stilles, og al åndens løsning er efter ønske en alvorlig mand med gode evner kan på den anden side fristes fil at fjase med en omrfladisk ovind, hvis hele tilværelse er som en flagrende sommerfugls; men en sådan mand gifter sig ikke med en flane, ligeledes kan en Ver ' ensdame, når hun ikke er ga l aldeles op i tant og fjas, vel tabe sig gjorde kur fil af en laps på et bal, men den rette kvindelige følelse drager hende mod den mand, hvem der er noget ved. Edmunds fader så me ' > ængstelse på, hvorledes disse to mennesker, sot » pa fede så vel for hinanden, syndet at fjerne sig fra hinanden. Også det voldte ham græmmelse. Når Edmunds tid tillod det, færdedes han ude i de mange sej flader, d-r virkede for almenvellet, det var, som om han blåt konfirmanderne i alle byens kirker spejdede efter sin borteblevne søn på den tid var det, at man i byen hørde om de pågrebne spillere og om den såkaldte Fru Lassen i hvem man niende at genkende en tidligere omnde af tvetydigt rygte, og da hendes navn nævnede » sammen m d de unge frøkener » afdøde fader », fabrikantens fik esmund stor lyst fil at tomme fil bunds i denne sags sammenhæng. ottende afsnit. Slet omgang fordærver gode sæder. Fru Lassen havde udbedt sig en samtale under fire øjne med dommeren. Denne var en streng, alvarlig ældre mand, hvem hun ikke tænkde på at påvirke ved letfærdig sanselighed, men hun mende at gøre sin skæbne mindre hård ved at sige ham hele sandheden, da det ikke kunne nytte at negfe længere, men tilståelse » ville ikke mildne dommeren, hvis hun ikke fremstillede sagens sande sammenhæng. Han lod hende da komme, og da de var ene, sagde hun: „ Hr. Dommer! Alt hvad jeg før har meddelt om mit liv, er usandhed fra ende til anden. Det er den slags udflugter, vi må hjælpe os med, når vi først er kommen på kant med hele samfundet og må friste et liv som jaget vildt. Min virkelige skæbne er følgende, og de kan ved at høre dem for under hånden hos dem, jeg nævner, overtyde dem om, at det er sandhed hvert eneste ord. Min moder nærede sig af at vaske for folk. Jeg har aldrig kendt en fader, men moder sagde, at han havde været tømmermand og var falden ned fra et stillads, hvorved han omkom. Der blev givet moder en understøttelse, m

1875_Zahle_Erna

Peter Christian

Peter

Zahle

Erna

male

male

dk

Zahle

Erna

Zahle

Erna

Et Giftermaal i den fornemme Verden

n

gothic

N.P. Hansen

KB

nan

nan

O

Ørnens rede og ørneungen. Hovedgården Elverholt ligger på en Holm i en se, der strækker sig mellem høje skrænter på et streg, hvor borgen i gamle dage har været en slags fæstning. På begge sider af seen var der gamle knudrede ege. Til selve borgen førde tv stensatte broer, der i fortiden har haft bindelbroer til at trække op over bondlebet. Bygningen var « eget gammel, uregelret, med tykke mure, lave porte, runde hjørnetårne og porttårne i kården. I sin tid havde den stor « spir, som var nedrevne på den tid, da dette livsbilled tager sit udgangspunkt. Ejendommen vor gået gennem mange danske slægter ved giftermål og køb. Nu ejedes den af slægten søkrone, hvis adelskab ftralde sig langt tilbage i tiden, « en hvis daværende høved, den sidste af slægt-n, var et vantrevent skud. Rolf søkrone, der var friherre eller baron, havde af fine forældre sket ingen opgragrlse modtaget. Det var i den tid, landeiendommeue ved den engelske krig sank i værdi. Han » Forældre havde alle deres dag « Levet vå Lander, og da moderen var svagelig, medens faderen kun levede for sine heste og hunde, vo; ede Rolf op næsten overladt til sig selv. Han havde meget høje tanker øm sit adelskab, så høje, af han mende, en adelsmand ikke havde nødig af lære noget. Der blev taget huslærere til ham, men han ville og lunde intet lære. Når læreren klagede, fik han grovheder af den gamle jægerbjørn, og søgte hurtigst muligt af komme bort. Den svagelige og af sjndet tilmed såre svage moder døde i Rolfs unge alder, og drengen, eller som han kaldtes „ Junkeren “, snlgde nu faderen på hans jagter og udflugter. Rolf faldt en gang af hesten, brækkede benet, blev sket kureret af stedets dårlige læge, så af han haltede, og ved samme lejlighed havde han fået en stramme i ansigtet tværs over næsen, der blev skæv. Rolf var. som man kan tænke, lidet lystelig af se til, og skønt han var stamherre til Elverholt, var der i hele adelsverdenen ikke en eneste abelsfrøken af opdrive, der følde sig hendragen til denne godshcrlige arving. Han mende selv, af han ikke var så gal endda, og af han i alt fald var meget anderledes end alle uadelige eller „ ikke fødte “ Anglinger, og tilmed skulle han ^o have stamhuset. Gamle Bjørn søkrøne var meget urolig for, at sønnen ikke skulle blive gift i hans levedage. Han ville gerne have sikkerhed for, ar hans ædle slægt ikke aldeles sknlde uddø. Således stod sagerne, da denne fortælling indledes. en baronesse søges. I den fine verden vidste man got, hvordan det stod på Elverholt. Adskillige gamle slægter fandt, at det ville være tungt, om et gammelt adelsnavn skulle gå fil grunde ligesom så mange andre. Men hvem tænkde på at gå ind som hustrn i dette hus? Hos de fleste jevnbyrdigc kvinder vor der visse finere nerver, der ikke tillod dem dette vovespil. Gamle søkrone var nær ved at mistvivle om, at hans stamtræ skulle skyde friske grene. Inddyde folk fil sit herresæde havde hun vrøvct på mange gange. Men da folk kendte grunden, kom der afslag på afflag. Rygtet omtalde alt ' med latter. Så greb han fil en sidste udvej. Han ville fore. Tage en rejse med sin hr. Søn i udlandet. Der var jo også adelige. Svkrone og hans søn levede på en stor fod i udlandet. Pariserskrædderne fik stadset dem op efter nyeste mode. De levede på de største hoteller, og efter hånds lykkes det dem at udtrykke sig nogenlunde fafteligt på tysk og fransk. Men var der end „ Fødte “ og „ fuldblods “ Mennesker i udlandet, så var der også vittige hoveder, der gjorde løjer med „ Bjørnen “ og „ Bjørneungen “. De op. Nåde endog at blive afbildet livagtigt men med store uformelige hoveder, hvor „ Bjørneungens “ temmelig skæve „ Snude “ gjorde klen mest latterlige virkning. De adelige rejsende afstrækkebes fra dette lidet tiltalende par, og ingen kvinde med smag lod til at ville yde sin skærv til at opretholde de sokroners ældgamle stamtræ. Derimod var der ^nok andre „ Damer “, som havde smag før de penge, stamhuset måtte udrede i rejseudgiftcr. Den gamle og den unge søkrone blev trukket voldsomt op, og en ung dansf, der levede i Paris af tilfældigt snapardcide, hjalp dem troligt med at leve i en vild rus af nydelser, der lettede pungen men efterlod tomhed. Disse herrers rejse var altså ingenlunde så fyldig, ar den er omtale værd. Zngcn by kunne bagefter yde dem hvad Paris havde af nydelser før fremmede pengeødere, og omsider vendte gamle søkrone med søn deres næser til Danmark, hvor Elverholt modtog dem med åbne arme og en tom kasse. Godsforvalteren havde gjort sit yderste for af lade stamhusets fæstere yde det mest mulige. Bønderne sled under hoveriets tryk, men en gang måtte der blive en grænse, og da et stamhus ikke gerne må gå i slå, var der intet andet for end af gøre friherren umyndig og lade kancelliet varetage godsets ledelse og gjeldens afvikling. formynderskab. En gammel kancelliherre kendte en yngre kontorchef, der „ skulle frem “. Denne mand tegnede til af blive et nyttigt redskab for enevælden. Det var en pæn mand, ærbødig mod foresatte, myndig mod undergivne, punktlig i sin embedsgjerning men lysten efter af „ komme i vejret “. Kancelliherren indstillede til allerhøieste stadfæstelse, af denne håbefulde kontormand mod et klækkeligt vederlag overtog administrationen af stamhuset Elverholt. Kontorchefen vidste snart af indsmigre sig hos den gamle søkrone, der fandt sig i omstændighederne og blev sar på smal kost med fin søn. Men han trøstede sig ved udsigten til, af sønnen mulig en gang kunne få godset gjeldfrit. Sønnen fik ved kontorchefens mellemkomst en plads som „ Volontør “, det vil sige uden løn, på et af den røde bygnings kontorer for af øves i forretningerne. Gamle søkrone rykkede i en samtale under fire øjne ud med sin inderste sjæls ønske, om det ikke tillige skulle være kontorchefen muligt at skaffe sønnen gift, men det skulle rigtignok være med en „ født “ Dame; thi hans forkædre havde endnu aldrig, så langt stamtræet visde tilbage, ægtet nogen kvinde, der var „ borgerlig “ Født. Kontorchefen følde sit „ borgerlige “ Blod at koge tit ved at høre denne fordring. Men, når han så på søkrones alt andet end adelige træk, og tænkde på fig selv og sine lige, der var „ Herrer i åndernes rige “, så overlod han med glæde den gamle adelsmands søn en eller anden „ født “ Dame, som ingen anden ville eje eller have. Kontorchefen lovede altså at spejde efter ten mage fil den unge søkrone, lod en læge prøve på at. rette tit ved næsen og fik en skomager fil al lave høje støvler fil hans korte ben. Kontorchefen kendte en elskværdig ældre dame, enke efter en højtstående hofembedsmand. Hnn sprde som enke intet storthus, men, da hun var åndrig og kendte alverden, kom næsten alle hovedstadens fornemste damer fil hende. Kontorchefen kendte hende fra sin Archer, og da han hørde fil de „ belevne “ Mænd, var han velkommen hos hende. Til hende henvendte han sig i denne „ delikate “ Sag. „ Hvad bringer dem, min kære justitsråd, trods deres sædvanlige travlhed, op j min mile gnkehvlig? “ „ Det samme, som bringer alverden herop,, pet, at søge et got råd, som man altid er, mer på at finde hos deres nåde! “ „ Hr. Justitsråd! Ingen smigrerier! Pil de tage plads og lad os komme til sagen. Di har næppe l « nge så megen, No som nu! “ „ Jeg er bleven administrator for. Kpkrvnes stamhus! Den gamle hædersmand har tillige pålagt mig det hvisk penible hverv at skaffe hans søn baronen, en kone! “ „ Øg det sommer de til mig om! “ „ Ja til hvem anden skulle jeg vel gå i en sådan sag. Det er jo den ærligste ting af verden. En klog kvinde vil jo indse, at han er i alle måder ^velbåren “; thi fordi man ved ridderlig jdræt knækker et ben eller kløver sin næse, derfor er man da ingen vanskabning. “ „ De vil muligvis holde mig et naturhistorisk foredrag over deres protegoe! Jeg imødeser en længere afhandling om dette interessante emne! “ „ Deres nåde behager at slå det hen i spøg. Men for mig er det en højst alvorlig sag. Det er mit ramme alvor, at jeg ville prise mig lykkelig ved at se den unge søkrone indtræde i den hellige wgtesfand! “ Hendes nåde kastede sig tilbage i lænestolen og gav sig til at le højt. „ De må tillade mig, min kære justitsråd, at situationen er alt for morsom, til at jeg kan tage den alvorligt. De tager dem virkelig af deres stamhus på en særdeles grundig måde. Blant andre træer i haven, som de ikke vil, der skal gå ud, er også stamtræet! “ „ Er jeg blot jå lykkelig, at deres nåde finder mit wrinde morsomt, så drister jeg mig til at have nål så meget, som en dødelig under så ugunstige wgteskabsudsigter over hovedet kan vove at tænke på! “ „ Ja jeg vil da ikke håbe, at de tiltror mig at » ære en livblerske! “ „ Nej, men redskab, måske det eneste redskab til at redde et gammelt adeligt skud fra at visne! “ det ringede. Kontorchefen rejsde sig, kyssede hendes nådes hånd og fjernede sig baglængs mod dørren. „ Jeg skal virkelig have den ting tit i tankerne. Det kunne virkelig more mig af se. hvor vidt det kunne lykkes! “ Pigen på quolstrup. I en skovrig egn omgiven af bløde Enge lå herresædet quolstrup, hvis navn tydede på, af den hidrørde fra et gammelt Torp. Derude levede i små kår den gamle hr. Kammerjunker løvenstedt, som ved en milifærfeil i krigen 1813 som ung lieutenant var falden i unåde. Nu var han allerede got oppe i fyrrene. Hans hustru var en adelig Daine af nederlandsk herkomst. Hun havde i sin ungdom måske ikke været nogen afgjort skønhed, men hun var som ældre kone noget af det fineste, man kunne tænke sig. Fru løvenstedt ' gik altid klædt i sort. Hun var lille, fin af vækst, men slank om livet og rank af holdning. Hendes noget gråsprengte hår sad smukt om tindingerne. Ansigtsfarven var meget bleg, trækkene skarpe men fine. en let bøjet næse, en lille veltegnet mund og en noget fremspringende spids hage. Der var udbredt et vist sørgmodigt skær over denne borgfrue. Hendes mand, der følde sig krænket og tilsidesat, blev med årene mere følesløs forfine omgivelser. hans eneste tilfredsstillelse » ar af ride og af være med i lanomandsmøder, hvor han stadig tog ordet om en og samme genstand. Men han vgr og blev kammerjunker, så længe han levede. Fru løvcnstedt kunne, om hun ikke havde noget stort åndeligt pund, under andre omgivelser havde ventet at blive genstand for hyldest. Der var ved hoffet just ikke mange skønheder i den ældre dameverden. Hun havde ægtæt den unge smukke officer, da han var på rejsen med de danske tropper i udlandet hendes velstående forældre havde ment, at hans gods var større, end det var. Da de fik sandheden at vide, satte de hendes medgift fast, og siden var det noget køligt mellem ægtefolkene. Deres eneste barn var datteren Mathilde. Meo hende gik det, som der ofte går med ret smukke forældre: huri blev slet ikke køn; hun havde temmelig store træk, en noget plump figur og mærkelig nok en meget dyb og mandhaftig stemme. Der var ikke mindste opfordring til at gøre stads med Mathilde. Altså blev de alle tre hjemme og hjalp hinanden troligt med at kede sig. Det er omtrent det magreste livsindhold, man kan tænke sig. Sådan gik set på quolstrup i en række år, men så kom der en brat vending i tingene. pastor Glassing. Til sognekaldet, hvor quvlstrux lav, kom der ved > embedsledighed eii ugift pastor, en yngre, fyrig kandidat, som i brændende tro og med en kraftig røst samlede menigheden i tætte skarer omkring prædikestolen. Han var kaldet til denne af sides egn, hvor ikke mange skøttede om af tage hen, af kirkeeiercn, der havde kaldsret. Den bvrtdragne pastor havde siddet småt i det og havde i lang tid længtes, ikke efter kaldet fra oven, men efter af jå et bedre kald hernede ». Hans tanker nåde aldrig op over verdsligheden » Lavmål, og hans wgtehalvdel var lige så hemabt som han i tanker om udkommet til dem og deres børn. Sligt skal ikke give en pastor troens frimodighed. Følgen var, af ført var det, og tort blev det. Ingen kom til sidst hen af høre disse i s afsnit skoleret inddelte taler, som han skrev og lærde udcuad, uagtet de ikke var værd af spilde den ulejlighed på. Så kom pastor Glassing. Han var grim af udseende, skjodesløs med sin dragt, ligegyldig for penge, men han kunne tale således, af alle strammede derhen ikke blot fra hans eget men også fra nabosognene. Fra quolstrup kom herskabet også derhen på deres plads i „ de høje stole. “ Løvenstcdt var ligegyldig ved sligt. Hans hustru fandt, at det var noget vildt; men for Mathilde blev pastor Glassing midlet til at vække aldeles ukendte kræfter i hendes sjæl. Hun var en mandig kvinde. Ville hun noget, så ville hun det. da Mathilde havde hørt pastor Glassing ec par gange, så havde hun også rruffet sit valg. Folkesnak. Mathilde havde snart tilegnet sig den lærdom, pastor glalsing fremstillede for sine tilhørere. Han var en afgjort modstander af den gængse forstandstro. Han ssgde at vinde sine tilhængere ved et billedligt foredrag, der fængslede dem. Hans opgave var at slaffe dem en hvile i troen grundet på et fast udgangspunkt. Han strælkede dem ikke ved tordentaler, men han gjorde trveslivet tiltalende ved deri at adle de bedre følelser af menneskelivet. Menighedssangen tonede kraftig og fyldig i hans kirker; folk længdes efter at være med, og de gik glade bort hver til sit for i hjemmet at gennemleve hvad de havde hørt. Det er nu en gang så, at mængden tager meget hensyn til hvad den ser samfundets spidser foretage sig, når den da billiger det., at borgfrokenen straks blev en af Glassings ivrigste tilhørerinder, drog mange til samme side. Det virkede stærkt på de nølende og tviolrådige. Men verdens gang er tillige således, al de sjæle, der syslen med småligheder, straks måler andre medderer egen alen. Sayledemppstod der snak om, at > den ugiffe pastor,, der kom meget på quolstrup, - ville bejle til borgens datter, især da hun heller ikke undlod med moderen at gjestc pastorens hus. Mathilde var alt for selvstændig til at bryde sig det allermindste om sådan snak. Hun havde her fundet sit livs mål. Det holdt hun fast på. Tillige gik hun et skridt videre. Hun niende, det var hendes livs opgave at påvirke andre, og hun var utrættelig, hvor lejlighed gaves, til at lægge et got ord ind for den tro, pastor Glassing kundgjorde. Rygterne om, at der skulle kunne blive „ et parti^ mellem Mathilde og pastor Glassing, nåde imidlertid også løvenstedts øren. Han tog det meget alvorligt. Alene tanken derom var i hans øjne ærekrænkende. Den gang var man endnu mere prikken på jevnbyrdige wgtcskaber end nu. Et sådant parti ville være, hvad man kaldte en „ Misalliance “. Han rådfvrde sig med sin hustru, der var af samme mening; men da de ikke turde tale til datteren derom, sagde de at finde på råd, og heri var fruen en mester. En frier. Løvenstedt havde helst set, når datteren skulle giftes, at hun havde fået en velstående frier; thi quolstrup var som ejendom ikke nær stor nok sil deres udelstr «. Det lignede en lille urtepotte, hvori der var plantet en uhyre stor og gammel cactus. som kngre havde Mathilde ikke været utilbøjelig til at låne øre til en ung officer, der rigtignok vor adelig men næsten uden midler. Han blev temmelig tydeligt opfordret til at opgive sine hensigter. „ Hun måtte ikke fad ham “. Dette bragte allerede en vis kulde ind i datterens følelser overfør sine forældre. Da det nu truede med pastoren, der var aldeles borgerlig, mende fruen, det var bedst at lade officeren rykke i Marken. Men hvordan skulle det nu ske? Selv kunne de ikke opfordre ham dertil. Han lå i garnison i en mindre købstad tre mil derfra. Fru løvenstedt havde en ældre veninde i hovedstaden, som under hånden fik der hverv at lade den nævnte enkefrue vide, hvordan sagen stod. Hun kunne altså ved fine mange forbindelser give vedkommende et vink om, at nu var Mathilde ledig, og nu ville forældrene ikke sige nej. Slige W rinder går det altid rask med, men officeren havde allerede fået nys om, hvordan sagen stod. Han var imidlertid ikke til sinds af tage sagen på den måde. Hans en gang fe ilskag ne håb havde gjort ham til en letsindig krabat, der sørd « et vildt liv, og da han nu bar på et nag til familien løvenstedt og tillige horde, af datteren var bleven hvad man kalder „ hellig “, så udtænkt « han en skummel plan til af hævne sig. Han påtog sig det samme væsen og virde sig snart på egnen, hvor han strop gjestede quolstrup, men lod. som vin alt det gamle vor glemt. Han jøgde også pastor Glassing og øvede sig der i stikordene. Man lod sig fore bag lyset, og det blev af alle der på egnen troet, af vedkommende officer også var bleven „ hellig “. Det varede ikke længe, før han og Mathilde udvekslede deres meninger, hun med sædvanligt liv og fycighed, han med en vis stilfærdig ro, der lod skimte, ar han dybt angrede sine dårskaber, men af han nu var kommen til ro og tryghed med sikkert håb om tilgivelse. Han lod Mathilde ane, af det afflag, hendes forældre i sin tid gav ham, havde ført Hain på afveje; han syndes, af hans liv var øde og tomt; han styrtede sig i en hvirvel af sandselige nydelsen han niende sig for evig, tabt for bedre følelser; men han havde albrig glemt, hvad der fra først af havde fyldt hans sjæl med håb, og han var nu glad over af vide sig i pagt med fin ungdoms drøm. Slige ord undlod ikke af gjorde, et dybt indtryt på Mathilde, som heller ikke havde glemt ham. Forældrene så ikke uden tilfredsstillelse, af deres plan lod til al ville lykkes. Mathilde henvendt « sig til pastoren i denne hjertesag og indviede ham i hvad der var i sin tid forefaldet mellem hende og officeren. Han så heri en højere; livsførelse og rådede hende til itke af sige nej, hvis han i atter gentog sit tilbud. Det varede da heller -ikke længe før, end officeren i rokkede ud med sprosset.. ' det bliver opdaget. Den falske frier var nu kommen så vidt, af han kunne skride ind. Han havde som god militær gravet løbegrave om fæstningen; udenværkerne var tagne. Forældrene havde selv åbnet breschen, og da den gamle frier nu gentog sin bøn om datterens hånd, fik han både deres og hendes ja. Som trolovet var han nu pot og pande i huset. Den medgift, datteren kunne bringe, var tilstrækkelig til, at han som officer kunne gifte sig. Hun stillede ikke store fordringer. Forældrene ville gerne spæde noget til af fødevarer. Alt skulle blive så dejligt. Han stillede brylluppet i nær udsigt, og forældrene fik travlt med udstyret. Der skulle stå friherrekroner på det allsammen. Da han aldeles ikke havde den mindste følelse af velvillie overfor Mathilde, var hun grimmere i hans øjne, end hun i sig selv var. Det mandhaftige i hendes bæsen var tiltoget siden hendes unge dage. Dette væsen stødte ham. Da hun tillige var hensynsløs i sin dragt, plump i sin gang og bydende i sit væsen, blev hun ham mere og mere frastødende. Officeren havde selv ikke mindste Sans for det religiøst; han var tværtimod så stik modsat, at han kun ville bruge det som middel til at skuffe Mathilde. Men det måtte heller ikke negtes, at den måde, hvorpå troen havde virket på hende, ingenlunde var tiltalende for en elsfer. Der var kommet noget hårdt, selvmidsfnldt og affærdigende ind i hendes allerede forud temmelig mandhaftige væsen, og da hun nu tillige var alt andet end køn, så fatter man, hvordan sagen stod. Dog mærkede » ikke uråd. Som dreven i omgang med kvinder vidste officeren at gøre sig elskværdig, og Mathilde modtog hans varme kjærfegn som en skyldighed, hun ikke afvisde. Var hun falden i en stærk, ædel og trofast elskers hænder, så havde der på bunden af hendes sjæl ligget et rigt fond af kærlighed til at gøre en mand lykkelig, når denne da havde været fordomsfri nok til ikke at se for meget på udvortes skønhed. Hendes forældre var advarende vidnesbyrd i modsat retning: „ store glimmerblomster — uden Duft! “ som Povl Møller synger. Mathilde kunne overfor al sin betlers udvortes hengivenhed ikke nære nogen som helst mistillid. Hun hengav sig med fuldt hjerte til ben første kærligheds uendelige rigdom. De red ud sammen som raske, kække ryttere; de vandrede sammen i quolsfrups tætte, løvfulde gange, hvor natteraglen slog fine elskovstriller i krattet; så slyngede han armen om hendes liv og gav hende mangt et Kys. Så læsde de for hinanden i den luftige veranda, før bordet dækkedes i spisesalen. Da var de også ene, medens forældrene efter gammel skik gik hver til sit for af iføre sig en anden dragt til middagsbordet. Det, som dog allermest tiltalde Mathilde, var, af hendes trolovede troligt fulgte hende hen for af høre pastor Glassing og gjestede hans hus. Det indgød hende stadigt større tiltro og gjorde hende stedse villigere til af modtage hans kærtegn, som hun, der var aldeles uvant med sligt, opfattede som noget, der vel højde med til kærligheden. Således nærmede man sig den tid, der var fastsat til brylluppet. På denne tid blev hendes kjærreste i tjenestesager oftere borte end ellers, og en dag modtog hun et brev fra en veninde, der skrev, af hun ikke nænnede af lade Mathilde være i uvidenhed om, af hendes kjærreste drev den frygteligste spot med hende, af han offenlig i manges påbør havde rost sig af af have ført hende og forældrene bag lyset for af hævne sig på dem og tugte dem, fordi de atter havde vovet af gøre regning på ham, af han endelig agtede aldeles af unddrage sig sine løfter og søge fremmed krigstjeneste. Da Mathilde modtog dette brev, tvivlede hun ikke et eneste øjeblik om rigtigheden. Hun tilstod for sig selv, af hun af og til havde sundet noget påfaldende i hans væsen, af han havdc røbet ligesom to sider, en verdslig, overfladisk, letsindig og bandelysten, ovenover hvilken der var trukken med svag farve en påtagen, hellig, altså skinhellig maske. Hun var så klar over sig selv, af hun straks fattede det som en redning af være bleven fri for et sådant mere end flet menneske; men hende- egne følelser havde været for stærke, og hendes hengivenhed i hans kjærfegn så sorgløs, af hun var som sønderbrudt i sit anderste. Hun gik del med en vis rolig overlegenhed og bar på denne frygtelige skuffelse og tilsidesættelse. Pastor Glassing trøstede hende med, af nu var tiden for hende til af vandre i mesterens lidelses spor, og hans kærlighed dog vel var så uendelig rig, af den opvejede alle dødeliges. Det fattede hun meget vel; men den retning, hvori hendes alt for unge tro hidtil var gået, svide ingenlunde til af bære den slags modgang. Hun faldt sammen først indvendig og siden også i legemlig henseende. Med sin stærke blodrige legemsbygning faldt hun i en meget farlig sygdom, hvori hun henlå i vildelse og var døden nær. Forældrene blev højst ulykkelige over ved deres egen uforsigtighed af have draget denne ulykke over deres datter. Men skade og skam følges som oftest ad. Det blev selvfølgelig genstand for megen omtale, af det bar gået over styr med det påtænkte giffermål. Officeren sørgede for, af folk fik af vide, hvordan man havde villet bruge ham som modvægt mod pastoren, uagtet man en gang hånligt havde afvist ham. Han fandt, af de havde got af denne tugtelse. Ru mende man, af årsagen til Mathildes sygdom var en anden end sorgen. Enkefruen i hovedstaden fog sig denne tildragelse meget nær, da hun mende af hove haft nogen skyld deri.! en sygdoms virkninger. Når et mandfolk slår op med en kvinde, er de fleste tilbøjelige til af tage hendes parti og gå i rette med mandfollet. Imidlertid er det jo så, af man aldrig ret lærer hinanden af kende, undtagen man har lov til af tales ved, og det kan kun sle under trolovelsen. Hvis officeren fra først af havde hast den hensigt af drive gjæl med hele familien, så kunne man have undskyldt ham; thi visselig var det ikke elskværdige eller for en mand tiltalende egenskaber, han med hver dag så udvikl: sig hos Mathilde løvenstedt. Under hendes sygdom, der truede med døden, blev han genstand for en så voldsom harme selv fra tidligere venners og drilkebrødres side, at ban skyndsomst måtte komme ud af landet. Mathilde fik en nervefeber, der i høj grad svækkede hende og i øjeblikket virkede på hendes hukommelse. Men da hun blev syg, vor hun i hovedstaden, så hun ikke kunne føres hjem. Hun blev da plejet på Frederiks hospital, og enkefruen kom meget ofte derind for at se til hende. Det afgørende vendepunkt var vel overståt, så at kræfterne, som det hedder, tit efter tit vendte tilbageø men der var adskillige tegn til, at hun havde taget skade på hjernen. Hun kunne næsten intet huske om fortiden, og lavede sig efter hånds ligesom en hel ntz verden, der aldeles intet havde med den forrige at skaffe. hun kendte hverken stne forældre eller pastor Glassing. Derimod lærde hun tit efter tit enkefruen og lægen at kende. Enkefruen hende til bisse sjældne mennesker, der havde tib til alting. Hun kunne uden at tilsidesætte sit eget husliv tilbringe timer ved den syges seng. Hun var ved læsning og samtaler ined videnskabsmænd i den grad kyndig i sygdommens gang, at hun ikke et øjeblik tabde håbet om hendes helbredelse. Hun var tillige gennemtrængt af en gennem et langt liv prøvet kjærlighedstro, af hun vidste af lokke det ene lysglimt frem efter det andet, og vandt den syges hele hjerte. Lægen var en rolig, tænksom, omhyggelig mand, der gjorde alt hvad hans videnskab og flereårige øvelse tilsagde ham. Han måtte indrømme, af enkefruens sygepleje » vcrtraf alt, hvad han hidtil havde været vidne til, og han overlod hende næsten aldeles af vælge midlerne. Hun var især virksom og påpasselig, da den syges tankegang ligesom dæmrende vendte tilbage. Da gav hun med fin og nænsom varsomhed tankerne en sund og god retning. Hun vandt den syges hele kærlighed. Når hun vågnede af fin slummer, ledte hendes øjne efter hendes, sg hun fandt dem som oftest. „ Må jeg kalde dem moder? “ sagde Mathilde. „ Ja, kald du mig kun moder, mit barn, “ svarede enkefruen; „ jeg skal være en moder for dig, og sig du til mig! “ „ Hvor er jeg egentlig nu? “ ' „ Du har været meget syg, men du vil blive gengivet til livet igen, blive som nyfødt, når du selv vil og vi! hengive dig fromt og stille i guds villie! “ „ Ja det vil jeg så gerne, men har jeg ikke et hårdt og stygt sind? Er jeg ikke fæl og flem, så ingen kan holde af mig? ' enkefruen mærkede nu, i hvad retning hendes tanker gik. Det gjaldt om at vinde udbytte deraf for fremtiden uden at lade hende hensynke i vemodig syslen med fortiden. Hun sagde derfor til Mathilde: „ Jngen af os er eller har været, som vi bør være. Alle har vi evnen til at kunne blive bedre, end vi er. Egenlig talt ligger der i den store husholdning, hvor alting svinder for at give plads for nyt, såre ringe vægt på et menneskeliv her i dette jordeliv. Når da gud udriver os næsten af dødens strube, så mener jeg, at ehvert alvorligt menneske må se et fingerpeg om, at gud fremtidigt har brug for os, når vi da fatter et andet sind; thi ellers havde han vel ikke ladet os gennemgå en så hård prøve. Vær du derfor frimodig, min datter; gå kun trøstig fremtiden i møde og sig, som Maria sagde til engelen: mig ske efter Herrens villie! “ Da hun havde givet Mathilde dette at tænke over, lod hun hende være alene med sig selv. påvirkninger. Mens Mathilde var syg, havde pastor Glassing følt en vis tomhed. Han var jo vel meget optaget as sin gejstlige gerning. Men den menneskelige side af hans væsen krævede sit. Han kunne, når han ville være ærlig, ikke dølge for sig selv, at beder var opstår den tante hos ham at blive adelsfrokencns sejler. Midt i al hans tale om at følge frelseren efter i ddniyghed, afsavn og afkald på livets nydelser var han ikke fri for at fristes af den tanke at blive en adelig kvindes mand. Men så sagde han til sig selv: ad denne vej kan du måske vinde mange for troen. Han gjorde sig adskillige wrinder på quolstrup for at høre, hvordan det nu var med datteren. Forældrene var nedsunkne i dyb sorg både over sknffet håb og over den eneste datters hårde og farlige sygeleje. Overfor pastor Glassing var de noget mistroiske; thi det var jo for hans skyld, at de på ny havde indførf den ulykke bringende officer på quolstrup. Under disse omstændigheder valgdc pastoren at søge nøgle dages orlov hos provsten for selv at rejse til hovedstaden. Han vidste ikke bedre end at henvende sig til enkefruen, der jo tog sig så moderligt af den syge. En dag altså, som hendes nåde sad i sit af blomster duftende værelse, hvor hygge og smag parredes på den vidunderligste måde, meldte kammerpigen: „ Pastor Glassing fra nærede! “ „ Hvad mon han vil? “ tænkde fruen og slog en engelsk bog, hun læsde i, sammen efter at have lagt et mærke. „ Lad hans velærværdighed komme ind. “ Hun rettede tit på sin kappe og glattede på sin yderst tarvelige sorte kjole. Således stod da hendes nåde ansigt til ansigt med pastoren. De mønstrede hinanden, som om de ville sige: „ Ved du nu, hvad jeg egentlig rummer inderst inde? “ Enkefruen var i grunden meget styg af ansigtstræk men med et klogt udtryk og et skarpt blik. Hendes dragt var aldeles ikke på moden men meget renlig og afpasset til hendes stilling som enke. Pastor Glassing var en lille bredskuldret mand med et temmelig svært skæg og pjusket hår, som efterlod adskilligt skæl på den sorte frakke, der ikke så ud til at have kendt børsten i mange tider. Han krammede en blød filthat i sine hænder, og så gennem et par tågede briller meget spørgende på den dame, han så ofte havde hørt omtale. „ De har, hr. Pastor, sagtens nylig været på quolstrup, så det glæder mig gennem dem at kunne høre, hvordan den stakkels Mathildes forældre egentlig har det. Jeg har været meget urolig for deres skyld. “ „ Det er for at kunne bringe forældrene sikre efterretninger om deres frøken datters virkelige tilstand, at jeg som deres og hendes sjælesørger har tilladt mig at henvende mig til deres nåde. “ „ Mathilde har været meget alvorligt syg; hun har været døden nær; legemligt er hun nu måske uden fare, men der er større fare for, at hendes sind kan have lidt skade! “ „ Men hvorledes ytrer dette sig, deres nåde? “ „ De vil overfor mg som en ældre kone vel ikke tage det ilde op, når jeg siger, at de selv, hr. Pastor, muligvis ikke er helt uden skyld i hendes tilstand. “ Pastor Glassing folde sig ilde ved, at dette uden omsvøb sagdes ham lige ud. Han var så sikker på sin Troes rette grundsyn, at han i enkefruens ord kun så en af de almindelige tvivl om, hvor vidt religiøs påvirkning var gavnlig. Pastor Glassing svarede derfor: „ Frøken Mathilde har været en af mine stadige tilhørerinder. Hun har med oprigtigt sind sluttet sig til min prædiken. Jeg kan derfor ikke tro, at hun har haft skade deraf; tværtimod mener jeg. at det måtte have givet hende den rette frimodighed! “ „ De tillader mig at sige dem, hr. Pastor, at netop i nsv og sorg skal troens sandhed og wgthed stå sin prøve. Det har den her ikke gjort. Hun savner al den støtte, der skal til for med troens krast at bære ulykken. Der må bygges helt forfra og på en anden grund. “ „ Herom må jeg udtale en stærk tvivl, deres nåde. Hvad grund kan vel være sikrere at bygge på end vor dåbs pagt! “ „ Jeg tilhører med mine meninger måske en svunden tid, men troen på en åndelig sjælelæge er vel hverken fra i går eller i dag. Jeg vil ikke svække deres ord vin troens pagt, men jeg holder mig til, at vi skal følge lægens egne råd. Vi skal selv følge ham efter i “ „ Det var en streng fordring, deres nåde stiller til os svage mennesker. De fordrer mere, end selve mest e ren kræver af os. “ „ Hvor meget eller hvor lit der kan være nok under sædvanlige omstændigheder, skal jeg her ikke indlade mig på; men jeg holder mig til det givne tilfælde med Mathilde. Hun havde i sin tro ingen støtte, da det for alvor gjaldt at prøve ulykken! Men da sligt jo dog kan hænde os alle, og da de sunde ikke har lægen nødig, er det bedst i de gode dage at tænke på de onde, at de ikke skal træffe o « aldeles uprøvede. “ „ Det er en mørk tro, de der fremstiller; den har efter min mening jntet eller lidet at skaffe med liv og lys, som dog må være hovedsagen! “ „ Deres belærværdighed vil tillade mig som en ældre kone at blive ved min tro; jeg vil, som sagt, aldeles ikke unturkjende deres. Men, da jeg har måttet tage mig af den syge, så må jeg også bruge de midler, jeg mener at føre bedst til helbredelse. “ „ Tænker deres nåde også over, om ikke deres lægemidler kan dræbe noget lyst og frimodigt i hendes sjæl! “ „ Nej, hr. Pastor, men der var noget hårdt, egenkærligt, selvtillidsfuldt og alt for tragt, der nu netop plager hende selv. Der må vi lempe og mildne. “ „ Mener deres nåde, at det » ilde være mig muligt at hjembringe en hilsen fra hende selv til forældrene? “ „ Det må jeg aldeles fraråde hr. Pastoren. Hun “ er endnu så svag, at den mindste rystelse kan bringe hende et tilbagefald. Jeg holder aldeles fortiden ude af vore samtaler, og vender hele blikket hen imod fremtiden. “ „ Så vil jeg tillade mig fra deres nådes velvillige meddelelse at bringe forældrene budsfab. “ Dermed bukkede pastor massing for hendes nåde og gik bort meget gram i hu på enkefruen. Volontøren. Kontorchefen horde s

1875_Zahle_FamilienPuttmann

Peter Christian

Peter

Zahle

Familien Puttmann

male

male

dk

Zahle

Familien Puttmann

Zahle

Familien Puttmann

Livsbilled fra Kjøbenhavnerlivet

n

gothic

N.P. Hansen

KB

nan

nan

O

Familiens hoved. Må jeg, kære læser, præsentere dig for hr. Urtekræmmer eller, hvad jeg ville sige, kolonialvarehandler Puttmann. Han er en mand i sine bedste år med gråsprængt hår, rødlig ansigtsfarve, passende maverunding, bredformede hænder og et ansigtsudtryk, hvis folder fra rosinpillertiden har aflejret sig efter det stadige spørgsmål: „ Hvad ønsker de, lille jomfru! “ Puttmann har gjennemgåt alle graderne fra dreng til svend. Han er bleven en holden mand; han føler sig. Og når bare Lucie ikke ser det, så er han tillige meget stor på det. Men hans Lucie, hans om just ikke bedre halvdel, har sat ham adskillige grå hår i hans ellers kønne kastaniebrune hårprydelse, som alle pigerne syndes så Pokkers got om i hans unge dage, da han var opførende danser i „ Foreningen “, hvor perlevenner og muntre svende „ gjorde et morderligt sjov “. Puttman vidste om sig selv, at han kunne rive noglæ brandere af sig, der var blus i, for pigerne lo allesammen ad ham i „ Båtekken “, når han lod en stryge. Nå! Alderen tager jo noget på kræfferne, og Lucie syndes, at nu skulle han hæve „ Båteks “ -handelen og tage borgerskab som „ Grosseer “, men det syndes nu Peter ikke om, for han hed Peter. Han vidste, hvad „ Båtekken “ smed af sig, og der skulle meget fil, for af Lucie og det søde velsignede pigebarn Adelgunde kunne være klædt ligesom andre fine folk. Dette med af være „ Grosseer ' havde han oprigtigt talt ingen forstand på, og så vit det gjorde dam, måtte han i dette stykke, bare i dette ene stykke sige sin Lucie imod. Peter Puttmann var et barn fra opfostringshuset og født på fødselsstiftelsen. Denne omstændighed var ham en kilde fil mange grublerier. Han nærede ikke den ringeste tvivl om, af en eller anden baron var hans virkelige fader, og i sin skønhed havde han et utvetydigt vidnesbyrd om, af hans moder havde været et allerkæreste pigebarn. Han var lærenem og havde medfødte gaver fil af underholde alle nabolavets piger, så der var fuldt i butiken. Hans principal vidste af sætte pris på Peters merkantile fuldkommenheder. Udenfor handelen var Peter den flotte kavalér, men han ødede aldrig penge på kommers eller på vidtløftigheder. Han var alt for stolt fil af gøre indgreb i pengekassen, og mester sagde tit: Peter — sagde han — så længe jeg har dig, kan jeg gå fra butikken når det skal være. Der kommer altid flest skillinger gennem sprækken, når du er der! “ Det smigrede Peter! Det var hans liv og lyst at spøge med grosserens Stine og kammerherrens Janette. Kom der en herre efter vejviseren, var Peter så adræt og høflig, at folk for skams skyld kjøbde for en mark cigarer, og da det var en, når han selv skulle sige det, ganske udmærket cigar, så kom Herren igen. Og så sagde Peter: „ Hr. Kaptajn! Det er en ny kunne! “ Kaptajn i borgerskabet. Peters principal var Siegfried brumling, en rigtig borger af den gamle skole, der drev det til at blive kaptain i borgerskabet, hvorved atter hans skikkelige madame havde den ulykke at blive frue. Kaptajnen var en streng mand. Han var en afgjort modstander af alle frihedsideer og passede sin militære tjeneste med en Iver og punktlighed, som gjorde mangen linieofficer til skamme. Peters nette væsen og lyst til altid at se got ud i klæder tiltalde ham; men hans pålidelighed og redelighed var dog det, der gjorde udslaget. Derfor havde også kaptajnen tidlig fattet den plan, at Peter, når han blev svend, skulle optages i forretningen og have hans eneste datter, frøken Lucie, til ægte. Da Line tofte — således var kaptajnens kones pigenavn — blev frue, fik hun nykker, og så skulle pigebarnet Lucie opdrages til af være frøken. Hun skulle lære af spille på klaver, og hun blev indført hos obersten, når kaptajnen blev bedt derhen. „ Min Lucie har ikke nødig af gå i køkkenet! “ Sagde Fru Line. Hun selv havde slidt i det fra den tidlige morgen og til den sildige aften. Hendes bomuldsforklæde var uadskilleligt fra hende. Men det fløj af i en fart, når der ringedes på dørren: thi man kunne jo aldrig vide, om det var nogen af den fine verden. Lucie fik således som eneste barn en urimelig opdragelse. Hun var som en dukke i huset. Hun så til daglig sine forældres tarvelige væsen, men intet blev negtet, hvor det gjaldt af gøre stads af det enfoldige, tøssede pigebarn, der alt for villig lyttede til al slags smiger. Brumling var ingen rig mand og Lucie ingen smuk pige, så den ydre flitter fristede de færreste til af bejle. Alle Lines kunster for af få hende til af gøre lykke på de baller, hvor hun kom, førde kun til skuffelser og ymygelser. Dog endelig oprandt en lykkens dag for Fru Lines stolte drømme. En lieutenant ved jægerne, der var i gjeld til alle og enhver, meldte sig endelig som Lucies tilbeder, og Lucie syndes kun alt for got om en jægeruniform. Kaptajnen ville dog høre, hvordan det stod sig med bejleren, og de oplysninger, han indhentede, lød meget tvivlsomme. Det kom til et frygteligt optrin mellem kaptajnen og fruen, dog uden at Lucie hørde det. Enden blev, at kaptajnen blev slåt af Marken, og at fruen med datter holdt valpladsen, men sin pengepung holdt kaptajnen stramt tilsnøret; at udrede lieufenantens gjeld var der ikke tale om. Udsigterne til bryllup var meget langt ude. Den grønne lieutenant Victor holdtes kun tilbage, fordi han frygtede kaptajnens rasende vrede, hvis han lod hans datter i stikken. De var på baller sammen, gjorde skovture, havde plads i tteatret og søgte efter evne at slå tiden i hjel med al slags fjas og dårlighed uden at have en alvorlig tanke og uden at foretage nogetsomhelsf nyttigt. Lieufenantens gjeld steg, og alt som den steg, sank han selv dybere og dybere. Hans næse blev utilladelig rød, og man var utilfreds med ham i tjenesten. Imidlertid var Peter Puttmann bleven svend og havde i enhver henseende opnåt sin principals tilfredshed. Fruentimmerne havde han aldrig agtet videre på. Om han end var nok så snaksom med nabolavets piger, havde han dog ikke hidtil kendt til skudsår fra den lille gud, der med pil og bue sigter på mandfolkenes hjerter. Sin principals datter Lucie havde han kendt, fra hun var et lille barn, og han havde derfor aldrig set hende med andre øjne end den næsvise tøs, om hun så nok så meget stadsede som dame. Da hun skulle være kjærrest med løjtnanten, tænkde Peter som så: det kan være got nok til ham. det vigtige skridt. Kaptajnen var ene hjemme. Drengen og den nye svend var i butikken. Peter fløjtede en italiensk operamelodi. Da viser kaptajnen sig i dørren og vinker Peter ind i sit kontor. „ Peter, jeg må tale med dig! Lad os gå op på mit kontor! “ Da kaptajnen og Peter var ene, kneb det med af få samtalen i gang. Peter mærkede nok, af der var noget alvorligt i Gjerde. Han havde derfor lagt sit forklæde, inden han gik op. Noget ont, vidste han jo med sig selv, kunne der ikke være i vejen. Nok så kækt purrede han sig i de kastaniebrune. Kaptajnen tændte sig en pibe og bød Peter en fin cigar. „ Du ved jo, Peter, at jeg vil optage dig i min forretning? “ „ Ja, hr. Kaptajn! “ „ Så kan jeg vel tale lige ud til dig om en sag, der ligger mig meget på hjerte? “ „ Ja, hr. Kaptajn! “ „ Sig mig oprigtigt, om der er nogen pige, du synes om? “ „ Nej, hr. Kaptajn! “ „ Hvis jeg skulle falde fra, må du sørge for min kone og datter! “ „ Ja, hr. Kaptajn! “ „ Du ved, at løjtnanten er forlovet med min datter? “ „ Ja, hr. Kaptajn! “ „ Løjtnanten skal nu gå til de vestindiske tropper, og så er det kjærsteri forbi. Han drikker sig nok i hjel derovre! “ „ Mener de, hr. Kaptajn! “ „ Pigebarnet vil sagtens hænge noget med næbet de første dage; men det går nok over! “ „ Ja, hr. Kaptajn! “ „ Du skal lade som ingenting, men, når hun ellers arter sig vel, har jeg tænkt på at gøre dig til min svigersøn! “ „ Mener de, hr. Kaptajn! “ „ Ja, du er vist den eneste, der kan tage hende på den rigtige måde! “ „ Mener de, hr. Kaptajn! “ „ Jeg vil nu gøre dig til lieutenant i borgerskabet. Den ene lieutenant kan være lige så god som den anden. Uniformen vil sidde got på dig! “ „ Mener de, hr. Kaptajn! “ „ Som sagt, du lader bare som ingenting, så kommer det nok af sig selv! “ „ Mener de, hr. Kaptajn! “ „ Så kan vi jo lade den sag være afgjort! “ „ Ja, som hr. Kaptajnen ønsker. “ vrangsiden af et hjerte. Kunne man have vendt vrangen ud af Puttmanns hjerte, ville en mennskekjender have opdaget løjerlige ting. Peter havde aldrig gjort sig tanker om kaptajnens datter. Nu så han hende på en gang med helt andre øjne. Men det var just ikke kærlighedens. Peter havde hidtil kun brugt sit hjerte til at elske sig selv med. De pigebørn, han i rig mængde havde lejlighed til at se, var i det højeste kun værd at pynte sig for eller at danse med. „ Men frøkenen kunne jo vel aldrig være værre end de andre — fænkde Peter —, og så skalde jeg jo dog forsørge hende alligevel, hvis kaptajnen nu faldt fra. “ „ Og så blive lieutenant, begribeligvis en gang kaptajn og gift med kaptajnens datter! „ Mon han dog ikke skalde vide, hvem jeg stammer fra? “ fænkde Puttmann. „ Man tager dog ikke sådan et barn fra fødselsstiftelsen og sætter det lige ind i sin familie! “ „ Om jeg nu, når alt kommer til alt, virkelig er en sådan barons eller excellences søn! “ „ Men han vil jo have det! Og ham har jeg aldrig sagt nej. Han har været imod mig som en fader. “ „ Nå, om hun vil have mig? Ja det kan jeg jo lade ham om. Han sagde jo, at jeg slet ikke skulle lade mig mærke med nogenting! “ „ Got! så ser jeg tiden an! Det kan jo aldrig gå værre end over styr, og friet har jeg da ikke. Så du her heller ikke fået nogen kurv, Peter! “ „ Men af frøkenen nu kan gøre så meget ud af sådan en rod som denne lientenant! Det kan ordenlig ærgre mig. “ Man ser, af Puttmanns selvoverveielser ikke skal særdeles dybt. Han hørde til den slags mennesker, der hverken var gode eller onde, men som kunne blive begge dele, alt som omgivelserne drejede sig. Stod de gode og onde tilskyndelser omtrent lige, ville han omtrent gennem hele sit liv blive den, han var. Et tordenslag. Lientenant Victor havde nu bragt det dertil, af han havde valget imellem af få sin afsked „ på gråt papir “ Eller af gå til de vestindiske tropper. Så nødigt, han ville, måtte han ud med sproget, rigtignok under den mildeste omskrivning af de stedfindende omstændigheder. Han havde — sagde han — frem for adskillige andre kammerater modtaget det ærefulde hverv af af gå til hærafdelingen på de vestindiske bilande, hvor man i løbet af få år kunne avancere hurtigt og tjene mange penge. Men af skulle skilles fra sit hjertes udkårede var ham en rædsom tanke. Lucie ville, af faderen skulle holde ham tilbage, men denne havde alt for høje forestillinger om de militære pligter. Moderen fog atter det kære barns parti, og begge var enige om, af faderen var en hårdhjertet bøddel, der ville „ myrde to menneskers lykke. “ Kaptajnen ønskede løjtnanten vel rejst men trøstede datteren med, af det jo dog ikke kunne vare nogen evighed, inden de kunne ses igen. Så faldt pigebarnet på den tanke, om de ikke kunne blive gift førsf, og hun følge ham til Vestindien som hans hustru. Denne tanke mødtes med afgjort indsigelse fra tjenestens stade, da det ikke var lieutenanter tilladt af gifte sig. med mindre de påvisde en vis større formue eller årlig indtægt. Lucie var af den slags pigebørn, der ikke vidste, hvad arbejd og pligter var; hun kendte kun til af få sin lunefulde villie. Og fik hun den ikke, valgte hun af hengive sig til en krampegråd, der syndes af skulle koste hende livet. Så jamrede hendes moder, og så var der i regelen intet andet middel, der hjalp, end af man alligevel lod det gå, som hun ville. Altså var der en lejlighed til en stor extraforestilling med våde lommetørklæder, hvinen og hulken, hovedpine og trusel om af dø, hvis hendes Victor skildes fra hende. Man måtte lade Victor hente for af forebygge, af pigebarnet „ gjorde en ulykke på sig selv. “ Victor kom, og hans nærværelse virkede allerede temmelig velgørende. Hun rejsde sig og kastede sig om den elskedes Hals. svigersøn og svigerfader. Har man opdraget et pigebarn slet, må man tage følgerne. Man kan gøre sig al mulig umag for at undgå følgerne, men det går overmåde let galt; thi her er tale om noget flygtigt og letsindigt, hvis fejl ikke er så let at råde bod på, som når talen er om et ungt menneskes gale streger. Victors afrejse til Vestindien trak ud i nogle dage. Der skulle, så vidt pengepungen tillod det, holdes nogle afskedsgilder med omgangsvenner. Disse virkede ikke til, at Victors næse blev mindre rød, og at hans militære ære blev mere grundmuret. Allerede så han som i fjern udsigt en eller anden rig kreolerinde ile ham til hjælp med hensyn til hans gjeldsposters afgørelse. Med kaptajnen var der jø intet udkomme, og han bandede denne „ Kræmmersjæl “, hvem han måske havde gjort alt for megen ære af ved at bejle til hans datter. Da rejsen nærmede sig, kom adskillige, der i ånden så deres penge gå fløjten tilligemed løjtnanten, til kaptajnen som hans svigerfader med spørgsmål om han dog ikke ville skaffe dem sikkerhed for deres tilgodehavende. Så blev det først rigtig galt. Kaptajnen blev som rasende. Han rev dørren op og visde dem med tordenrøst ned ad trappen, så alle husboerne kunne høre det. „ Svigersøn! — sagde han — så de mener, af jeg vil være svigerfader til en sådan sjofelist, der må pakke sammen, fordi han ikke kan nære sig her hjemme, da han både skylder til højre og til venstre, og i det hele er den største pjalt, jeg nogensinde har kendt! “ En eller anden tjenstagtig sjæl var så venlig af forebringe lieutenant Victor, af hans svigerfader i manges påhør havde negtet af være hans svigerfader, ja tilmed kaldt ham en sjofelist og en pjalt. Slige udtryk kan umulig blive siddende på en militær ære. Victor blev blussende rød i ansigtet, og næsen blev mørkeblå. Hvad han skulle gøre, var ham aldeles ikke klart; men noget måtte der jo gøres. Victor var ingen ven af af udgyde blod, men efter af have drøftet sagen med mere ro sammen med et par af sine fugtige brødre, fandt man, af sagen ikke kunne afgøres uden en udfordring. Victor tilskrev sin elskede Lucie et hjerteskærende brev om den sørgelige nødvendighed, han var bragt i, i sin egenskab af officer af måtte værne om sin militære ære, der på det blodigste var krænket af hendes grusomme fader, af hvem han nu måtte kræve en æresoprejsning, hvis ikke — duel! Da Lucie i sin allerede højst pirrelige tilstand modtog en så „ rædsom “ Efterretning, der truede hendes elskede med døden, fordi hendes „ unaturlige “ Fader havde myrder hans „ gode navn og rygte “, fik hun et voldsomt tilbagefald, og Lucies værelse genlød af ville hvin, medens et glas vand med hofmannsdråber gjorde lugtesansen delagtig i det oprør, hvori alting var. „ Vil du da endelig tage livet af dit eget stakkel » Barn! “ udbrød moderen, da hun havde fået kaptajnen op for af se den elendighed, hvori han havde bragt sin datter. Kaptajnen tjendte så got disse tilfælde med dånelser og skrig, så han kun satte en alvorlig trumf imod „ alt dette kjærlingeri “, men da han havde læst det brev, der fremkaldte den nye oversvømmelse af tårepersen, blev han noget mere eftertænksom. Han lagde brevet i en convolut og ledsagede det med nogle oplysninger om grunden hertil, nemlig af han var bleven prellet af lieutenantens kreditorer. Dette brev sendte han sin foresatte, da han ikke kunne vide, hvad løjtnanten kunne falde på for at gøre alvor af sin trusel. Før afskeden. Kaptajnens foresatte, obersten, gjorde melding til sine overordnede, og næste dag modtog Victor en tilsigelse om at møde hos sin oberst, hvor han foreløbig fik stuearrest. Han skrev derfra et grovt brev til kaptajnen, hvori han kaldte ham en feig cujon, der ad omveje havde villet unddrage sig duellen. — kaptajnen selv måtte møde og afgive nærmere oplysninger. Hans fremstilling af Victors letsindige levnet og påtrængenhed overfor hans datter bødede på de nærgåenheder, han havde tilladt sig overfor en linieofficer. Men han modtog dog en alvorlig irettesættelse, der sårede ham meget dybt. Da han kom hjem, var han så medtaget, at han måtte gå til sengs. Han lod Peter kalde og sagde ham, hvad der var forefaldet. Medens de kalde sammen, ilede Lucie hen til Victors bopæl. - her opførte hun sig som en rasende og udtalde sig således mod sin fader, at Victor fik det ondskabsfulde forsæt at hævne sig så grundigt på ham, at hun skulle efterlade en tung erindring, når han snart rejsde bort fra landet. „ Intet skal skille os ad, min elskede! “ sagde hun. „ Vil du som jeg, så vil vi knytte båndet så fast imellem os, af ingen menneskelig hånd skal kunne bryde det? “ „ Ja, Victor, jeg tilhører dig; det ved du. Kan vi få en præst til af vie os, så vil jeg kalde dig min mand og vente på dig, til du kommer tilbage, eller øgså vil jeg snige mig ud på skibet klædt som matrosdreng og følge dig, indtil det er umuligt af sætte mig i land! “ „ Nej, Lucie, det vil blive opdaget og ødelægge dit rygte. Men kom i mine arme, og lad os til trods for alt, der vil skille os, vise, af det er vor faste villie af tilhøre hinanden. “ i sin overspændte tilstand glemte Lucie alle hensyn, og Victor var troløs nok til af misbruge en kvindes hengivelse uden af tænke på følgerne. Fra hans glødende favntag rev hun sig endelig løs og skyndte sig hjem, hvor moderen og de alle sammen undredes over den kolde ro, der nu var kommen over hende, uagtet hun før havde været næsten ustyrlig. Victor var nu nok så broutende, og nu var han aldeles rede til at rejse af sted. Ikke mange dage efter stak skibet i søen fra toldboden, og Lucie stod viftende med sit lommetørklæde. Før rejsen. Fra opfostringshuset havde Peter Puttmann en noget ældre ven Ole Brus, som var bleven sømand, og som nu var anden styrmand på det skib, der afgik til Vestindien. Efter at Peter Puttmann havde talt med sin principal om hvad der var at gøre, kom han i tanker om, at Ole Brus skulle med på farten, og så gik han ud til ham. „ Nå, er du her? “ sagde Ole, som var en rigtig ulk men et got menneske. „ Du ser mig så djævels spekulativ ud. Er der noget i vejen! “ „ Å nej! Ole. Jeg fejler ingenting; men der er en ting, jeg vil bede dig om! “ „ Nå, så kom bare ud med sproget, for jeg har lige så travlt som en mus i barselseng, inden vi har fåt skuden klar. Vi sejler af med den første gode vind. “ „ Ser du, Ole, en af de fyre, der skal over til de vestindiske tropper, en rigtig udhaler og slyngel mellem os sagt, har leget kjærrest med min principals datter, et af de slags pigebørn, der render efter en uniform. Min principal har meget imod dette væsen, men moderen holder med pigebarnet. Der har været et gruligt styr i den sidste tid, for hun vil ikke skilles fra ham. Kaptajnen — du ved nok han er kaptajn — mende nu, at når fyren bare var vel rejst, så var det forbi med det samme! Jeg vil nu bede dig om at holde øje med raden og lade mig vide, hvordan han teer sig. Det kunne dog mulig bringe pigebarnet på helt andre tanker, når hun kan få at vide, hvilken Karl han egenlig er. “ „ Hvordan ser den fisk ud, og hvad hedder han? “ „ Du kan ikke tage fejl ad ham for hans næse lyser allerede som et fyrtårn; hans navn er Victor klem med „ von “ foran. “ „ Got, min ven, jeg skal have ham i kikkerten! “ „ Tak, Ole, og lykkelig rejse! “ „ Ja hun holder vel nok! Ellers ses vi vel en gang oppe hos den — gamle! “ brev fra Vestindien. Tiden gik og tiden „ læger alle sår “, siger ordet. Lucie, der først havde været mut og frastødende mod sin fader, fandt sig efter hånds i adskillelsen, om hun end fastholdt tanken om at gense sit hjertes udkårne, når han vendte sig tilbage fra sydens guldgruber. Det varede længe, inden der kunne komme brev der ovre fra. Men en dag bragte postbudet et til Peter Puttmann, og han kendte straks Ole Brus på håndskriffen, der mere lignede kragetæer. Han skyndte sig ind i kontoret for at få læst det. „ Til min ven Peter! Ja det var en net fyr, du gav mig at holde øje med. Jeg lod naturligvis som ingen ting, men sørgede for at lægge mig på siden ad ham. Vi havde ikke rejst længe, før jeg opsnappede lit af en samtale, han førde med en vindtør, gusten rad fra Odense, som nok også skal over for at kureres i Vestindien. De talde, kan du jo nok tænke, om fruentimmer, og da han så, at min fyr havde en glat guldring på fingeren, så sagde han, at det bare var narrestreger. Det var en fjantet tøs, han havde leget kjærrest med, og han havde da også forført hende, inden han rejsde. Nå, tænkde jeg, det var jo rart. Så sidder de en gang på dækket og spiller, og da fyren havde tabt alle sine penge, spillede han også guldringen bort. For en sikkerheds skyld fik jeg en af mine venner, som var ved mønt, fil at købe den af ham, som vandt den, for han kunne nok også trænge fil nogle af de runde tingester, der ingen hul er i. Du kan hente ringen hos minmor; for hende har jeg sendt nogle andre rariteter. Inden vi kom i land, hørde jeg ham småsnakke om, at han nok skulle finde en rig pige, og så ville han give tjenesten døden og djævelen og rejse fil Amerika. Hører jeg mere, skal du nok få det at vide. Men dette kan vel være nok fil at sætte tøsen på ret køl igen, om der ellers kan være noget i vejen med takkelagen. Broderlig hilsen. Din ven Ole Brus. Anger og trøst. Der kunne vel være gået hen ved ½ år, siden skilsmissen. Kaptajnen, som fik Peters brev at læse, blev tungsindig over sin eneste datters opførsel; men han kalde ikke om noget. Til Peter sagde han, at han løsde ham fra hans ord; thi den gang han tilbød ham sin datter, havde han dog ment, af hun var sluppen nogenlunde helskindet ud af lieutenantens kløer. Alle hans fremtidsplaner mørknedes, og han faldt i en alvorlig sygdom. Samtidig måtte hans hustru rykke ud med sproget, af delvist var galt med datteren. Hvad han ikke var syg og svag forinden, blev han det nu. Lucie havde opgivet af få brev fra den troløse elsker. Nu var tiden til af sige hende hele sammenhængen. hun var ført rædsomt bag lyset, men hun havde selv skyld deri. Nu fik hun tillige syn for sagn; thi hun modtog den guldring med sit navn, som løjtnanten havde spillet bort. Hun indså nu, af hendes fader havde haft ret, og nu havde hendes letsindighed bragt ham på sottesengen. Hun kom nu på helt andre tanker og veg ikke fra hans sygeleje. Da det således så ud til, af han skulle dø bort fra sin datter, som mulig ville blive moder til et uægte barn, kan man tænke sig hans sjælevånde. Et spildt liv er altid sørgeligt af se tilbage på, og en ødelagt husstand er noget af det værste, man kan dø bort fra; thi det er sår på samfundet, der næsten aldrig læges helt, minder, der gentager sig i børnenes erindringer og pletter det, som skulle være det reneste og dyrebareste. Datterens oprigtige anger og faderens trøstesløse tilstand bragte Puttmann til af udbede sig en samtale med ham i Enrum. „ Jeg er selv et forældreløst barn. De har været god imod mig. Vil hun have mig, så vil jeg ægte hende og være hendes barn i faders sted. Så kan de være rolig! “ Den syges ansigt klaredes ved Peters ord. Han ville nu tale med datteren derom. Varmt trykkede han sin trofaste medarbejders hånd. et skriftemål. Kaptajnen var altså ene med sin datter. Der var en levende følelse hos begge, af denne samtale ikke drejede sig om småting. „ Lucie, jeg har kaldt dig for af tale ene og alvorligt med dig. Du er nu bleven bøjet i modgangens skole. Jeg har næppe langt tilbage. Kummer over dig, mit eneste barn, er ikke uden skyld i mine lidelser. “ Lucie hulkede. Men faderen trykkede varmt hendes hånd. „ Hvordan tror du, af jeg roligt kan lukke mine øjne, når jeg ser min datters rygte ødelagt? Hvad tænker du selv på? “ Lucie vedblev at hulke og stønnede, at hun nu klart så den afgrund, hvori hendes barnagtige letsindighed havde styrtet hende. Havde hendes fader et råd, så ville hun med glæde gå ind på det. „ Jeg har et råd, mit barn! Og du skal høre det! Når jeg er borte, bliver min forretning fortsat af min mangeårige medhjælper. Han har forpligtet sig til at sørge for din moder og dig. Men han vil gøre mere. Han vil, hvis du vil, ægte dig og give sit navn til det barn, du skal føde! “ Lucie stirrede hen for sig. Det havde hun endnu aldrig tænkt på. „ Ja, mit barn, når man er sleiet ud, ryger der mange livsplaner i lyset. Mange skønne drømme er som visne blomster på den grav, hvori vore fejltrin har nedsænket vor livslykke. Den faldne kvinde må tage meget af nåde, som den fejlfrie kvinde har ret til at vrage. Men husk, hvem det er, der byder mest. Det er ham, der bringer dig og mit hus et stort, et meget stort offer! “ „ Fader, er det hans oprigtige mening? Er det ikke noget, han af medlidenhed kaster hen før mine fødder? Jeg vil gerne ydmyge mig, men jeg vil nødig gøre ham ulykkelig! “ „ Mit barn! Der er mennesker, som kan bringe ofre. Han hører til dem. Jeg kender ham. Han vil gøre dig lykkelig, og du vil ikke gøre ham ulykkelig. Men skal det ske, så må det ske snart. “ „ Ja fader! Tror du, at han vil, så sig ham, at jeg er rede. Men sig ham, at jeg føler så dybt, hvor uværdig jeg er til at byde en brav mand hånden. “ Trolovelse ved sygesengen. Da kaptajnen havde modtaget sin datters samtykke til at ægte Peter Puttmann, fik han meget travlt med at få den ting i orden. Han ængstedes øjensynlig ved den tanke, at han skulle dø bort, inden det hele var klappet og klart. Hans kone havde nu ikke mere at skulle have sagt; thi hendes modstand var aldeles brudt efter den vending, tingene havde taget, og hun var desuden som lamslåt ved den tanke, at en sådan stadsmand som kaptajnen virkelig skulle være uhelbredelig syg i hans alder. Kaptajnen ville imidlertid ikke blande hende ind i sine rådslagninger, og mens lægen havde påbudt hende af gå ud en times tid, da hun ikke kunne udholde al den megen vågen, nyttede kaptajnen hendes fraværelse til af kalde Peter og Lucie ind til sig ved sengen. Datteren stod der med nedslagne blikke. Peter purrede sig i de kastaniebrune og målde pigebarnet med et prøvende blik. Kaptajnen brød da tavsheden med de ord: „ Der står, min datter, den mand, der er opofrende nok til af fri dig og mig fra vanære. Lad mig nu se, af du i hele dit liv skønner oprigtigt på dette offer og bliver ham en god hustru. Jeg løser køngebrev for jer, og i gør mig en stor tjeneste, om i jo før jo heller holder bryllup; thi jeg ville gerne se jer som mand og kone. “ Peter tog nu til orde og sagde: „ Når kaptajnen ønsker det, er jeg til tjeneste, og de, lille frøken, skal ikke græde mere for den tings skyld. Det giver sig nok. Der var de bryllupper, som fra førstningen af var glædebryllupper men snart blev grædebryllupper. Det kan jo måske gå hel omvendt med dette. Og det skal jeg sige dem her i deres hr. Faders påhør: så sandt jeg hedder Peter, skal jeg sørge for dem og deres moder, når kaptajnen ikke kan mere; det kan de være sikker på. “ Puttmann vedblev: „ Og jeg skal desuden sige dem, at jeg selv ikke ved hvem der er mine rigtige forældre, men at deres fader også har været en fader for mig, og derfor kan de stole på, at jeg skal tage alting på mig. De kendte ikke verden, og de gik fejl. Vi skal bære over med hinanden og se at lede alting til det bedste! “ Lucie rakde Peter hånden, og kaptajnen lagde sin hånd på deres. „ Se så, børn, giør nu, som jeg siger. Du kan nu, Lucie, sige det til din moder. Vi gør det i al stilhed, og i skal ingenting sige til husets folk. “ Bryllup i en fart. Fru Line fik frygtelig travlt, da hun hørde sin mands villie. Indvendinger gjorde hun ikke; thi hun vidste jo, at nu måtte man lade adskillige frue- og frøkennykker fare. Desuden ville hendes mand jo have det sådan, og ham måtte man ikke sige imod nu; det sagde jo doktoren. Altså: kongebrevet var i orden. Der blev skrevet til en pastor ude på Amager om at vie dem i al stilhed. Lucie måtte klæde sig på til en almindelig spadseretur. Så skulle hun stige ind i en drosche på Amagertorv og køre ud til landsbyen. Peter gik ud tit bagefter og tog ligeledes en drosche. pastoren var skriftligt underrettet om det hele. Brudeparret havde efter aftale holdt hver på sit sted, før at kuskene ikke skulle spørge hinanden ud. Pastoren var en meget venlig mand, der tog det hele som en almindelig forretning og gjorde så lit ud af det som muligt. Han havde heller ikke fået mere at vide, end at brylluppet skulle holdes så tidligt af hensyn til brudens faders sygdom og efter hans ønske. Da pastoren havde gødkjendt dem før rette ægtefolk at være og af kirkebogen oplæst hvad der ved slige lejligheder var foreskrevet, leverede Puttmann ham en konvolut med indlagt femten daler, og så bød han med et buk Lucie sin arm, hvorefter de, uden at nogen lagde mærke til dem, kom ud på gaden. „ Se så — sagde Peter — nu kan den ting ikke gøres om igen, lille frøken, eller hvad jeg ville sige...! “ Lucie kunne ikke lade være af smile ad denne fejltagelse. „ Sig du bare Tingen, som den er, Peter, nu er jeg din kone, og der er ingenting af frøkenen tilbage! “ „ Jeg sagde du til dem, da de var en lille pige, men da de så blev konfirmeret, sagde jeg de. Må jeg nu tage mig den frihed af sige du til dem igen? “ „ Ja det følger jo af sig selv, Peter. Sig du bare du! “ „ Men, når vi nu kommer hjem, skal vi så sige, af vi er mand og kone? “ „ Det kan vi jo gøre, som fader synes det. “ Det var helt underligt for dem af gå sammen som ægtefolk. Peter havde så tit hentet frøken Lucie, når hun havde været ude, og så havde han fortalt hende nyheder fra nabolavet; thi det morede hende. Nu var det jo rigtignok noget helt andet. Da de nærmede sig byen, mende de, af alle mennesker så på dem, og vidste, af de var bleven gift. Men det vænnede de sig til, og endelig kom de da hjem, hvor Fru Line kyssede sin datter og rakde sin svigersøn hånden. Fru Line havde så tit drømt om et stort kirkebryllup med lys og brudepiger for sin eneste datter. Det som så meget andet måtte hun slå en streg over. Men det pinde hende voldsomt. Kaptainen havde med megen alvor tilbragt tiden, mens de unge var borte. Han havde ladet sin kone fremtage en gammel støvet bibel, og, hvad hun aldrig før havde set, han havde læst i den, foldet sine hænder og bedet for sine børn. Kaptajnens sidste villie. Da det unge ægtepar kom hjem og viste den syge vielsesattesten, var det, som om der lettedes en sten fra kaptainens bryst. Han bad dem knæle ned ved sengen og velsignede dem. „ Tak, sagde han, nu kan jeg dø roligt; thi nu er jeg sikker på, af alting vil gå sin rolige gang, når jeg er borte. Du, Peter, har altid været mig tro og hengiven. Jeg er vis på, af min datter aldrig kunne være i bedre hænder end i dine. “ Fru Line havde dækket et pænt aftensbord til de nygifte; men ellers vidste ingen, hvad der var foregåt og alt i huset vedblev ellers sin vante gang. Men kaptajnen var endnu ikke færdig. Han lød notarius publicus kalde for af få bragt sin sidste villie på papiret. Han kom, og her fastsatte kaptajnen, af, når han døde, skulle hans forretning gå over til Puttmann, der i ægteskab med hans datter skulle med hendes livsarvinger arve alt, hvad han ejede og „ eiendes vorder “, mod af hans hustru skulle have frit ophold i deres hus, samt 200 rigsdaler. årlig, eller, hvis hun ønskede af bo for sig selv, 400 rigsdaler. Efter hendes død skulle hendes ejendele tilfalde Puttmann og hans hustru eller hendes livsarvinger. Da dette var i orden og var underskrevet af begge ægtepar, blev der hentet et par naboer, som vidnede med deres underskrifter, af da kaptajnen og hans hustru havde oprettet dette tesfament, var de ved deres fulde samling. Det varede ikke mange dage, efter af disse familiesager var ordnet til kaptainens tilfredshed, før han efter overspændingen slappedes. Han henfaldt i en døs, lå med lukte øjne, og en morgen fandt man ham død i sengen. Lægen gav attest for, af han var død af et hjerteonde, og, som det syndes, var han gået bort uden smerter. hvad folk sagde. Heldigvis var løjtnanten kommen af sted uden af have bralret ud med noget rygte, der kunne såre frøken Lucie. I København kan man ikke i et halvt år tale om den samme ting; dertil veksler indtrykkene og nyhederne for hurtigt. Men nu dukkede rygtet op, af Puttmann og kaptajnens datter var blevet gifte. Folk kendte fruens nykker og havde aldrig ventet, af hun havde ladet svenden få sin fint opdragne frøken datter. Puttmann kunne se på nabolavets piger, af de fæstede sådanne underlige blikke på ham, og så tænkde han ved sig selv: „ Mon de også skulle vide alting! “ Han var jo vel den samme som før, men det nagede ham, hvis folk skulle tro, af der var noget galt i vejen. Men hvad kan folk ikke finde på? Der gives en uhyre opfindsomhed, hvor det gjelder af gøre sin næstes rygte så sort som muligt. Folk kan være lade og dovne i andre retninger, men i denne retning underkaster man sig villigt en uhyre travlhed. En prøve på denne tjenstagtige omgang med næstens rygte var følgende: svenden Peter havde vidst af dåre sin principals datter. Det var kommet så vidt, a

1873_Zahle_FraFolkelivet

Peter Christian

Peter

Zahle

Fra Folkelivet

male

male

dk

Zahle

Fra Folkelivet

Zahle

Fra Folkelivet

n

gothic

Forfatteren

KB

Fra Folketidendens Feuilleton; En samling af fire forskellige tekster, sidetal er derfor sammenlagt; Udgivet samlet i denne titel 1873 men teksterne er skrevet før 1873

nan

nan

O

Det var en årle morgenstund i angust måned 1807. På en bivej, der drejede af fra hovedlandevejen fra Køge sydefter, kørte en fragtvogn. I den klamme morgentåge kunne man næppe øjne den, førend man var ganske tæt ved den. Fragtmanden kørte ganske sagte, og så sig ofte om. Ved hans side sad en anden person med hatten ned over vinene og en Kavai op om begge vrerne. Fragtmanden hed Ole vissert. Hvorfra han havde fået dette gammeldags nordiske navn, var ikke så let at udgranske. Præsterne havde jo allerede i flere år fået andre navne i gang, og det var en ren sjeldenhed, at der i en slægt kunne holde sig et navn, som mindede om den grå fortid. Ole visiert var ikke barnefødt i byen, hvor han bøede. Dog havde han boet der temmelig længe. Han var meget ordknap og næsten menneskesky. Når man en sjælden gang fik presset nogle ord ud af ham, kunne man fristes til at tro, at han havde haft sin hjemstavn et steds i Jylland. Fragtmanden havde et lille sted et par bøsseskud udenfor eu købstad i det sydlige Sjælland. Stedet lå ikke langt fra landevejen inde til en side på Marken. Det så næsten ud, som om stedet var bygget efter ejerens underlige sind. Huset lignede ganske et menneske, der vender sig bort for at foretage noget, han ikke har lyst til, at andre skal se. Huset vendte ligesom ryggen til byen. På søndersidcn var der mod sædvane flet ingen vinduer; et steengjerde med nogle buske dækkede væggen. Ingen kunne fra byen se, hvad der foregik mellem bygningen og gjerdet. En kroget vej med nogle lavstammede piletræær ved grøftekanten så ud som en række vagtposter, dværge med store hoveder, der hver heldede til sin side. Når man gik ned ad denne lidet indbydende krogvei, kunne man endda ikke se noget til huset. På lang afstand mødtes man af hundeglam fra den bulbider, der holdt vagt ved fragtmandens hus. For enden af vejen lå et udhus, ligeledes uden vinduer. Derinde stod hans vogne og heste, når han var hjemme. På gårdspladscn, om man kunne kalde den så, stod en brønd med en stor brøndstang. Om denne brønd troede folk at vide meget ondt. Der skulle Ole Viffert, som mange gange var efterstræbt for toldsvig, have nedsænket sine varer. Ja der var dem, der troede, at han og hans for ikke lang tid siden afdøde hustru havde deri nedsænket mangt et barnelig. Ordet gik nemlig, at hun og han havde taget imod mangen fremmed kvinde, som ubemærket havde opholdt sig hos dem. Alle oplysninger og eftersøgninger havde dog aldrig ledet til noget. Men man undgik altid at have noget med dem at skaffe. Gik man indenfor den lave dør, mødte man et tarveligt hjem, men det var ikke uden hygge. Der var på skabe og dørkarme opstillet en mængde sager fra gammel tid; thi det var Ole Vifferts kjephest at skaffe sig allehånde oldsager og udskårne genstande. I gavlen mod sydvest, der vendte bort fra byen og ud mod nogle høje banker, havde han en net stue med en haveplads foran. Der var dog ingen, der blev bedet indenfor at se på disse herligheder. Når Ole visiert var hjemme og havde bragt sine sager om i byen, var hans indlingssyssel at tage sine bøger frem. Han vidste mere, end man skulle tro; men man kunne aldrig mærke det på ham. Han vidste også bedrs end de fleste, hvad der stod til at læse i aviserne. Der var velstand i landet på de tider. Det lille danmarr havde midt under Napoleons hærtog på fastlandet og Englands forsøg på at stække erobrerens vinger sat sig til formål den vanskelige opgave at være upartisk til begge sider. Krigen rasede lige til rigets grænser i Holsten, og danske tropper var nær blevet indviklede i krigen året forinden, da Napoleon slog Preussen til jorden og preussiske flygtninge, forfulgte af fransle, dreves op mod vstersøens kyster. Danmark, der lige siden Frederik den fjerdes og Tordenskjolds dage ikke havde kendt til krig, havde ingen klar forestilling om, hvor let man kunne inddrages i den. Midt i sommeren 1807 havde den store kejser i Tilsit sluttet fred med Rusland og Preussen, og var vendt hjem for at modtage sit seirstolte folks hyldest. Der havde han i sit overmod talt hårde ord til den danske gesandt, fordi Danmark ikke havde hindret engelstmændenes sejlads gennem oresund, og samtidig måtte den danske gesandt i England høre ilde for Danmarks forsøg på at hævde sin neutralst til Søes. De hemmelige aftaler mellem ostens og vestens kejsere, der skal være gået ud på at dele Europa mellem sig, bragtes tilligemed selve fredsudkastet til England, og det hed sig, at der var betalt en halv million for at røbe hemmeligheden. Det lille Danmark, som havde samlet en alt for stor måde, blev inddraget under disse hemmelige aftaler. Dermed var Danmarks lange fredstider til ende. Et uvejr trak op i synskredsen. Snart skulle man på den sørgeligste måde opleve krigens odelæggelser og admygelser. De danske oer Sjælland, Fyen, Falster, Låland og Langeland blev denne gang krigssfuepladsen, medens Jylland, der ellers under fastlandskrigene så ofte havde prøvet stimer af hærtog som i en ruse, nu gik fri, da hæren dækkede sydgrænsen. Ole Viffert vidste godt, hvad der hidtil var sket. Da han kor så mange steder og talde så lidt selv, hørte han desto mere. Han lagde det sammen og tænkte sit ved det. De fleste talte hen i vind og vejr om, hvad der var årsag til krigen. Gik det uheldigt, så var man rede med ordene „ Forræderi “ og „ Feighed “. Fjenden, ligegyldig med hvad ret han handlede, blev straks en „ Skurk “ og „ Røver “ i disse folks vine. Hver en stakkels menig, som måtte med, fordi han måtte lystre magtens bud, fik samme skudsmål. Ole visiert forstod det bedre. Han hørte på alting og lod adskilligt af det dummeste tøj gå ind ad det ene og ud ad det andet vre. Engelskmandens „ Overfald “ på Danmark 1807 var længe et ordsprog; digtere sang om „ Røveriet “ og „ Ranet “ af de dansfe snekker. Nu, da så mange år er henrundne siden den tid, og da man kender mange skjulte tråde, som dengang holdtes hemmelige for den store mængde, nu dømmer man helt anderledes. Napoleons seirvindinger dårede mange svage sjæle. Nu erkender man hans ' umættelige jergjerrighed og hans herskesyge. Men magtens og sejrens glimmer har sit trylleri, og den løftelse af sindet, der ligger i storværk, har da også sit værd. Dengang hvilede Danmark efter halvandet hundrede år i enevældens arme. Dengang havde få Sans for, at England, som førte en utrættelig, kostbar og vedholdende kamp mod den store erobrer, i højere grad end han kæmpede for folkelivets højeste goder, for selvstændighed, tænke-, tale- og skrivefrihed, medbestemmelsesret i statsstyrelsen og den fribårne mands ret i samfundet. Alt dette havde erobreren trådt under fødder, men de, som i lang tid ikke kendte disse goder, hvorledes skulle de kunne skønne på dem? Napoleon nærmede sig med stærke skridt det oieblik, da han kunne samle en flåde, der mægtede at byde havenes dronning spidsen, og med den at kaste seirvante skarer over på det stolte orige, hvis sejlere herskede på alle klodens have. Ole visiert havde tit, når han så den lange række aftaklede orlogsmænd ligge på rad ude i flådens leje ved København, tænkt, at det kunne blive Danmark en dhr spas i flige urolige tider. Hvem skulle kunne forsvare dem, hvis nogen fik lyst til at tage dem? Slaget på reden 1801 var vel et vidnesbyrd om tapper dåd og ægte sømandsånd, men fjenden blev nok klog af skade, og han gjorde det nok ikke om igen på den Viis. Napoleon havde allerede sit orneblik vendt mod den skat, det lille Danmark gemte i sin orlogshavn. For Danmark og Norge var den til ingen nytte selv ikke 1801; i hans mægtige hånd ville det blive et frygteligt værge. Han trak en for Danmark uimodståelig hær sammen på dets sydgrænse for i et dertil egnet oieblik at falde ind over halvøen, gå over Fyen, få tropper listet forbi englænderne i storebelt og da tvinge Danmarks unge kronprins, der styrede landet i sin sindsvage faders sted, til at udlevere måden og dertil yde mandflab i sin forestående verdenskamp med England. Men England var godt underrettet om, hvad der forestod. Det tog den raske beslutning at komme Napoleon i forkøbet. det vidste, at Danmarks hovedstyrke til lands stod r Holsten, og at flåden ikke var udrustet; det havde tropper stående på rygen som kampfæller med de svenske under kong Gustav d. Fjerdes iltre kamp mod den, der havde styrtet så mange konger og ttroner i støvet. Det udrustede i hast en stor flåde, som med udvalgte tropper ombord skulle gøre landgang på Sjælland og tage den danske flåde med sig! Dog prøvede de først med det gode at få dette værge vristet ud af den svages hånd. De sendte en underhandler til kronprinsen i Holsten med det forslag, at når Danmark ville lade sin flåde føre over til England, inden frosten kom, så Napoleon ikke skulle bemægtige sig den fra landsiden, ville England sikre danmark-norge alle dets besiddelser, stille hære og penge til kronprinsens rådighed, samt tilbagegive flåden, når freden var sluttet. Frankrigs tilbud gik derimod ud på, at når Danmark stillede flåden til Napoleons rådighed, skulle til gjengjeld hanse » Slæderne aftrædes til Danmark. Bag det ene tilbud stod som trusel en mægtig flåde, bag det andet en mægtig hær. Den ene ville oversvømme verne, den anden halvøen. Hvad stnlve nu den ulykkelige fyrste vælge, når han stilledes mellem to sådanne iderligheder? Folkeflægtskab og fælles tænkemåde burde have ladet Karoline Mathildes søn vælge forbund med England; men enevoldsherskeren følte sig måske mere hendraget til selvherskeren, der tilmed dengang stod på sin magts tinde, og hans tydskfødte statsmænd bernstorfferne foretrak mulig at lade uveiret bryde løs over oerne frem for at åbne Holsten og Slesvig for et uundgåeligt indfald. Hvem ved, om ikke udsigten til hansestæderne, ja endøg til Sverige spillede en rolle ved det afslag, der gaves England. Købmænd, som handlede på England, vidste meget god besked med hvad der forestod, men fra regeringen og udenrigsministeriet hørde man endnu kun tale om visse muligheder. Dog mulighederne måtte omsider blive til virkelighed. Den store måde, som England lod ligge navnlig i oresund, og som nød godt af svensk gjestfrihed, ville gøre landgang på Sjælland. Derom kunne ingen tvivle. Men når? Ole visiert fog ind i en gjestgivergård på Vesfergade. Der kom sognefogden hans Jensen fra hotte. Han holdt stadig udkig med skibenes bevægelser, og fra ham vidste Ole, hvordan de bar sig ad, og at fiskerne fortalde, hvor uimodståelige og udvalgte tropper der var ombord i de engelske skibe. Men kunne da vore egne tropper på Sjælland ikke hindre en landgang? Ole visiert og med ham alle fornuftige folk mente nej. Men deres tal var ikke stort. Man skulle jo snart prøve styrke med fjenden, så det ville vel nok vise sig. Samme år som Englands angreb 2. April havde man fået oprettet „ Landeværnet “. Det var et smukt og godt dansk navn, meget bedre end både „ Reserve “ og „ Forstærkning “. Landeværnet dannedes af det i linien øvede mandflab og skulle kun bruges til værn for den landsdel, hvor angrebet skete. Det var ordnet amfsviis; men dengang var der flere amter. Fanen med danebrog og kongens navnetræk gemtes hos amtmanden. Hver bataillon talte 600 mand, men — befalingsmændæne var officierer, der var gået af fra selve tjenesten! De menige indkaldtes til nogle dages årlige vvelser. Tanken var god nok, men udførelsen flet, væbningen ringe; der manglede folkets selvvirksomhed og den fribårne mands kraft. I fanen stod „ for konge og fædreland “, men der manglede ordet for „ Frihed og lighed “. På Sjælland, møen og lolland-falster var der udenfor hovedstaden omtr. 20 batailloner, og af dem vare 6 indkaldte til København. Her havde kronprinsen aflagt et kort besøg, ordnet alt hvad i hast kunne ordnes, udnævnt commandant for fæstningen og generaler på Sjælland. Borgerne troede først, at han ville blive og kæmpe med dem, men han tog fin fader med sig og rejste hemmeligt bort. Han var nær bleven opsnappet af englænderne i storebelt. Kongen udgaves for en svensk herre, og kronprinsen var gemt nede i lasten af skibet; ellers var de begge faldet i engelsk fangenflab. Man kunne på alting tydeligt mærke, at man selv tvivlede om med borgere, studenter, herregårdsskytter og landeværn, samt lidt rytteri og artilleri at kunne modstå 30, 000 øvede og velrustede tropper. De fleste ministre og andre embedsmænd forlod hovedstaden. Kronings-kostbarhederne, de såkaldte regalier, skulle have været sendt bort til hæren i Holsten; men da beltfarten var usikker, blev de i al hemmelighed sendt ned til Sorø, hvor amtmand Stemann gemte dem i Mogens Gjøes kiste i Sorø kirke. De danfle kongers guldsager til borddækningen overgaves grev Danneskjold-samsøe, der lod dem indmure i en kirke ved gisselfelt. Alt dette vidste Ole visiert. Han havde selv mødt den vogn, der kørte kronprinsen bort, og da han tillige hørte, at de dansfe ikke måtte skyde det første skud mod engelskmændene, så tænkte han som få, at det hele kun var for et syns skyld. De tør ikke udenvidere overlevere måden til englænderne, tænkte han, for så gør Napoleon det straks af med dem ovre i Holsten. Han så mange indkaldte landeværnsmænd, der forlod kone og børn og ængsteligt spurgte ham om nyt, når de mødte ham på hans Toure fra hovedstaden. „ Å, det hele har vel ikke meget af sige! “ var hans ordknappe svar. Landeværnsmændene var iført rød vadmels- eller klædeskjole med blå krave og opslag. Den var så vid, af den gik over den sædvanlige trøje, svin de dengang bar. Dertil havde de en rund hat med grøn fjerbusk og hvide lærredsbeenklæder. De blev udrustede fra amterne, og udgifterne blev siden pålignede beboerne. Ole visiert havde set den gamle svagelige general pehmann, som skulle lede hovedstadens forsvar, og han tænkte sit ved, af en sådan mand var udset til dette hverv, der kun kunne lykkes en ungdommelig dumdristig fyrighed. Ole Viffert havde som sagt mødt den vogn, der natten mellem 11tc og 12te August bragte kronprinsen bort fra hovedstaden. Da han nåde derind, var der et ualmindeligt røre. Der havde været illumination for prinsen, fordi han var vendt tilbage til staden, men, da rygtet om hans pludselige afrejse udbredtes, sank modet hos mange og lysene slukkes. Næste morgen læste man et kort opråb fra ham, hvorefter han, da alt var bragt i orden, meddelte borgere, at han var ilet til hæren for at tjene sine landsmænds sag, dersom ikke snarlige omstændigheder måtte indtræffe, som kunne afgøre alt på en efter hans vnske ærefuld og værdig måde. Hvad dette skulle være, var rigtignok en gåde. Der kunne deraf udledes håb om en fredelig overenskomst, men alligevel blev der netop nu 4 dage før englændernes landgang taget for alvor fat på at ordne stadens væbning, så godt man kunne. Ole Viffert syntes nok, at folk var alt for tillidsfulde. Han vidste, hvormange der var, som i stilhed holdt med englænderne, eller som var betalt af dem for at give dem al den underretning, de kunne ønske. Da kong Christan steg i vognen på Frederiksberg slot for at køre ad Korsør til, så man tre raketter gå til vejrs i nærheden af slottet for at give flåden i sundet et vink om, hvad der gik for sig. Kronprinsen havde inden sin afrejse pålagt chefen for det sjællandske rhtterregime nt generallieutenant castenschjold atsamle landeværnet på Sjælland, medens generalmajor Oxholm, der var chef for det søndre sjællandske landeværns-regiment, skulle samle landeværnet for Lolland, Falster og møen. Våben skulle udleveres dem fra hovedstaden. Oxholm, der netop var tilstede under kronprinsens korte ophold, gav sig straks i færd med at skaffe våben ud på landet. Han opspurgte hvad befordring han kunne få, og således fik Ole Viffert tilbud oni at stille sin vogn til rådighed. Han kørte da d. 14. August med et vognlæs ned til Køge, og vendte straks tilbage igen for at hente sine varer. På Vestergade hørte han i gæstgivergården, at sognefoged hans Jensen d. 15de havde meldt til hovedkvarteret, at den engelske måde havde nærmet sig så tæt til landet, som den kunne komme mellem Skodsborg og Vedbæk. „ Alt folket — skrev han - er så bedrøvet og frygter for, at de gå i land i denne nat “. Landgangen gik også for sig, uden at danske tropper på kysten viste sig. Næste dag d. 16de August var en søndag, og da blev der fra hovedstaden udsendt en afdeling for at undersøge, hvor fjenden stod, men, hed det, „ man måtte gå forsigtigt til værks, ikke skyde eller angribe først og vogte sig for at blive afskåret. “ Man måtte ikke vove sig længer ud end til kongens Lyngby og derfra sende patrouiller ind i jægersborg dyrehave; thi man vidste ikke engang, om fjenden var gået i land på flere steder. Man satte nu en kæde ud fra stranden til skovløberhuset „ Fortunen “. Englænderne var gået i land søndag morgen mellem kl. 4 og 5 fra Vedbæk sønderefter. Fra Københavns tårne havde man ikke kunnet opdage noget, og den udsendte afdeling vidste intet før op på dagen. Da kom cher rejsende fra Hørsholm og landboer fra omegnen, som fortalde, at landgangen havde fundet sted, men man var uenig om, hvor stor fjendens styrke var. Der taldes om mellem 400 og 16000 mand. Henimod aften var englænderne allerede på marschen mod København i 3 afdelinger. Den højre fløj gik over Nærum til Lyngby, centrum over jagtslottet eremitagen til jægersborg og venstre fløj langs strandvejen til lystskoven Charlottenlund. Der var ikke mødt fjenden den ringeste modstand. Fra fortunen havde englænderne det prægtige skue udover den stad, som snart skulle prøve en brandsthdnings vdelæggelser, og hvis stolteste slanke spir skulle falde for de fjendtlige kugler. I lund havde englænderne fået trykt en proklamation affattet ved svensk bistand og med mange svenske ord. Denne uddeelde den engelske admiral gambier og overgeneral Cathcart efter landgangen. Heri hed det, at „ det var uundgåeligt for de magter, der vedblive at modsætte sig de franskes indgreb, at gribe til sådanne forholdsregler, at de neutrale magters våben ikke skulle blive brugte mod dem selv “. Derfor „ holdt man det rådeligt at fordre en midlertidig overleverelse af de dansfe linieskibe og at understøtte denne fordring med en stærk flåde og hær, tilstrækkelig udrustet med alt, hvad der er nødvendigt til et virksomt og kraftigt foretagende. “ „ Vi komme derfor — hed det — til eder, Sjællands beboere, ikke som fjender, men til vort eget forsvar. Vi forlange denne Marine som pant, ikke som erobring. Det slår til eders regering ved et ord at bringe os til igen at indstikke vore sværd, som imod vor villie er blevne dragne mod eder. “ „ Dog, skulle på den anden side Frankrigs rænker gøre eder døve imod fornuftens og vensfabets stemme, så må det uskyldigt udgydte blod og en belejret, bombarderet hovedstads rædsler falde over eders og eders grusomme rådgiveres hoveder “. „ Kongen af Storbritanniens matroser og soldater ville behandle Sjælland, så længe eders opførsel tillader det, på samme fod som en med Storbritannien allieret magt, hvis territorium har den ulykke at være krigens skueplads. Alle personer, som forblive fredelige i deres boliger, skulle betragtes som hellige. Ejendommen vil blive respekteret og beskyttet, den strengeste disciplin overholdt. Alle levnetsmidler vil blive betalte. “ „ Da den dansfe regering hidtil har vægret sig ved at forlige denne sag under en venskabelig overenskomst, så er en del af armeen bleven udskibet, og den hele magt har taget en krigersk stilling. Dog er det endnu ikke forsilde at høre fornuftens og mådeholdets stemme. Givet på kysten af Sjælland den 16de August 1807. denne henvendelse gjorde dog ingen synlig virkning på landboerne. Ole Viffert fik en af dem fra en Bonde, som kom fra Søllerød dagen efter, og han fik deraf så meget at vide, at han trøstede sig til med et stort læs af alle slags varer at køre ud fra hovedstaden, hvad han havde betinget sig, da han bragte våbnene til Køge. Havde Ole været en anden mand, end han var, da kunne han have gjort sig vigtig overfor alle de spørgsmål, hvormed han bestormedes selv fra de fornemstes side. Ole blev ved sit stående svar: „ Det hele har vel ikke stort at sige “. Han bragte sine varer omkring i byen ligesom ellers, og ingen mærkede på ham, at han kom fra en halvt belejret by. Allerede var landeværnet indkaldt, og amtmændene var i travl virksomhed for at få det skyndsomst til at møde under fanerne. I de fleste gårde og huse fremkaldte denne pludselige indkaldelse Jammer og elendighed. Der var fra udlandet så mange krigsrygter i gang; der var så megen tale om store og blodige slag, at ingen nu mere tvivlede om, at det blev til alvor, så at mand, hustru og børn måske aldrig mere skulle ses. Overfor disse sorrigfulde ansigter var det en hel modsætning at ste Ole Vifferts rolige, uforandrede ansigtstræk, som om flet intet var på færde. Han havde nemlig en hemmelighed, der bragte ham den ligevægt i sindet, som de fleste andre savnede. Hvad denne hemmelighed var, vil det følgende vist. 2 han skyndte sig med at blive færdig og ville endnu engang prøve, om han ikke kunne bringe et fragtlæs hjem, eller om han på anden måde kunne få noget at fortjene med heste og vogn. Dennegang lagde han vejen over Ringsted. Her var allerede samlet tildeels ved frivillige bidrag en mængde genstande, der fulde sendes til general castenschjold, svin dannede sin såkaldte hær fra nyt af i Roeskilde. InituPinit==fra deruPder==Sorø deruPder==amt havde deruPder==P. heruPher==c. heruPher==stemann fået hver deruPder==bøsse, sabel og kårde samlet, og desuden lod han dag og nat arbejde på nye sabler. En mængde fødevarer leveredes fra gisselfelt, nysø, Eskildstrup, hæsede og andre gårde, ligesom præsterne fra Herlufmagle, Glumsø og Kongsted var meget ivrige med indsamlinger. Generalen havde fra hovedstaden kun fået omtrent 50, 000 skarpe skud til bøsserne, men af blytaget på en kirke, som var brændt, støbde man kugler og kardætfler. Af disse bøsser var der kun sendt ham 1674 altså kun til 3 batailloner. I Ringsted fik Ole visiert nu et fragtlæs med våben og fødevarer til Roeskilde. Da man havde kastet et løst blik i hans papirer, så man, at det var en mand, man kunne overdrage endog en vigtigere sending. Han fik alt i orden med stor hast men uden mange ord og kørte afsted til Roeskilde. Castenschjold var den 16de August om eftermiddagen rejst over Roeskilde til Ringsted, hvor hans hensigt var at samle de 7 batailloner landeværn, som var tilbage til hans rådighed. de sjællandske landeværnsregimenter vare delte i de « Nordre og søndre afdeling. Den nordre udgjorde 9 regimenter samlede fra følgende 9 daværende amter: Københavns, Roeskilde, Hørsholm, Kronborg, Frederiksborg, Dragsholm, sæbygård og Holbek; den søndre udgjorde 10 regimenter fra amterne: Sorø, Ringsted, antvorskov, Korsør, Vordingborg, tryggevælde; hvortil kom amterne på de søndre Ver, nemlig Halsted, Ålholm, nhkjøbing på Falster og møen. Desuden havde Frederiksværk med gods en egen landeværnsbataillon, davnet af fodfolk, rytteri og skyts på omtrent 860 mand. Da hvert regiment efter papiret skulle tælle 600 mand, ville landeværnet alene på Sjælland, lolland-falster og møen tælle over 12, 000 mand; dertil kom endnu hovedstadens og købstædernes mandflab samt en kystvæbning, alt foruden den egenlige linie. Hvis dette mandflab havde været godt øvet og udrustet samt med lethed kunne samles, føres og forplejes, ville denne ordning flet ikke have været så ilde. Nu derimod var det både til at le og græde over, når man for alvor tænkte på at kunne udrette noget dermed overfor en veludrustet fjende. Castenschjold havde heraf endda kun nogle få amters mandflab. Allerede 15de August var tryggevældes, Københavns amts og Hørsholms landeværnsmandskab mødt i hovedstaden. Dagen efter kom Roeskilde og Kronborgs amters landeværn, hen ved 2000 mand; 2 amters landeværn blev indkaldt til Kronborgs fæstning. Således havde generalen kun tilbage 7 amters mandflab på Sjælland nemlig Frederiksborgs, Dragsholms og sæbhgårds fra nordsjælland, samt fra sydsjælland Sorø, Ringsted, kørsør og Vordingborg amters mandflab; men der var kun indkaldt 120 istedetfor 150 mand før hvert compagni, så at man kun kunne regne på omtrent 400 mand fra hvert amt, ialt 2800 diand. Af rytteri havde han kun 300 mand, af skyts kun 9 kanoner, hvoraf 2 var sendt ham fra arsenalet i hovedstaden, 4 fra grev Moltke på bregentved, som amtmand Stemann lod i Ringsted sætte på lavetter, og endelig 3, der tilhørte sølauget i kørsør. Alle vare forespændte med bønderheste og kørtes af bønder. Allerede d. 17de var castenschjold brudt op fra Ringsted med to batailloner, der vare samlede der, og med 4 batailloner, der vare samlede ved Holbek. Uagtet det var i høstens travleste tid, var mandskabet dog mødt så hurtigt, som det kunne ventes. I Roeskilde uddeltes de fra hovedstaden afsendte våben, og generalen opslog sit hovedqvarteer på lethraborg. Englænderne ville imidlertid ikke således tillade en hær at samle sig i ryggen på dem. Fra omegnen af hovedstaden afsendte de en rytterafdeling til Glostrup, hvorfra man om natten lod nogle mand afsøge forholdene henimod Roeskilde. Her fandt de omtrent ved Hedehusene de danske forposter, der overraskedes ved et pludseligt angreb, så at de mistede nogle fanger og heste, samt havde 3 sårede. Fjenden forfulgte lige ind til Roeskilde porte, og herved blev omtrent 60 mand vildfarende og adspredte. ved Roeskilde modtog man engelskmændene med en virksom geværild, så at de trak sig tilbage ad København til med tabet af 4 mand og 2 heste. Samme dags aften d. 21. gik generalen fra Roeskilde til bakkerne ved allersløv, således at han var dækket af den green af leireåen, der løber ud i kattinge sø. Her var det, at Ole 4issert indtraf med sin sending. Det første sammenstød havde ikke efterladt det bedste indtryk hos mandskabet. I Roeskilde blev Ole Viffert kaldt op til Major Tscherning fra Frederiksværk. Denne havde opspurgt, hvorledes Ole Viffert havde deltaget i våbensendelsen til kjvge, og da nu forbindelsen med hovedstaden var afskåret, ville Tscherning overdrage ham at skaffe krudt til den hær, castenschjold skulle samle. Frederiksværk var et lille krudtværk, som tilhørte kronprinds Frederik. På dette værk med omliggende gods havde majoren en siden 1801 dog ikke indøvet lille hærafdeling af alle 3 våbenarter, som nu talde 860 mand. De var udskrevne d. 15de og allerede væbnede d. 16de. Englænderne var ved deres landgang i den tro, at > Frederiksværk var en fæstning, og Tscherning nyttede denne deres fejltagelse til at opnå heldige vilkår hos fjenden. Før landgangen havde han sendt hovedstaden to krudtsendinger hver på 250 vogne, der også nåde København, førend den indesluttedes. Derimod kunne vogne, heste og kusfe, der havde hjemme mest på Frederiksborg amt, ikke komme hjem igen. En tredje sending på 800 vogne i afdelinger på 20 vogne afgik fra værket mandag morgen kl. 6 d. 17de. En del gik over Farum, en anden over Ballerup og skulle mødes ved lygten tætved Nørrebro. Værkets frivillige ledsagede sendingen. Ved Herløv stødte den vestlige vognrække om aftenen kl. 6 på general de Deckens afdeling, der skulle dække den fjendtlige hær mod landet. Tscherning gjorde da omkring og søgte at redde krudtvognene dels til værket dels til Kronborg, og det lykkedes med undtagelse af 21 vogne af østre afdeling, der toges af fjenden tilligemed føreren lieutenant Ulstrup. Men nu havde fjenden fået blod på tanden, og han lod enrhtteriafdeliug på 120 heste flyde frem lige til Frederiksværk. Da Tscherning om tirsdagen havde bragt krudtsendelsen i sikkerhed til Kronborg, ville han rejse til Roeskilde før at tilbyde castenschjold sin tjeneste; men på rejsen fik han at høre, at fjenden havde nærmet sig værket. Da hans lille afdeling dels var afgået med sendingerne, og da 3 krigsskibe krydsede udensor i Kattegat, gik han om aftenen kl. 10 til fjenden før at underhandle, som om han var commandant før en fæstning. Her opnåede han af general de Decken, at værket som kronprinsens ejendom stilledes under Englands varetægt, at værket blev i fuld drift, imod at krudtet afleveredes til englænderne, hvad dog aldrig blev tilfældet. Den frivillige afdeling blev ikke krigsfanger men blev uvæbnet sikkerhedsvagt ved krudttårnene arbejderne skulle have deres sædvanlige løn, og før at få dette i orden, fik Tscherning endog tilladelse til et 4 timers ophold i hovedstaden lørdagen d. 22de, hvilket nhttedes af ham til hele landets værn. Fjenden rykkede da ind i den indbildte fæstning blot en eneste nat men kom der aldrig senere. Tscherning havde forbindelser overalt på Sjælland ikke blot med castenschjolds afdelinger men også med småøernes og med Kronborg, hvem han sendte 5000 rigsdaler. til lønninger før folkene. Om natten havde han møder med fædrelandsksindede mænd før at lægge planer til fædrelandets frelse. Han skaffede sig adgang både til den indesluttede hovedstad og fjendens hovedqvarteer, hvortil han altid vidste at gøre sig wrinder. Der var altid en officer med, når fjenden fordrede bøndervogne, og så skaf, fede han passer for hestehandlere under påskud af at sælge heste til englænderne, som dog altid kun kunne bruge en ganfle enkelt. Ja selv med Sverige havde han forbindelser ved fabrikarbeiderne, der rejste derover for at afsætte varer fra værket. Værkets overgivelse blev da ikke til gavn for den overmægtige fjende men Tscherning fik derved lejlighed til at yde det øvrige land nytte og ville have udrettet mere, hvis ikke omstændigheder, som han ikke rådede over, havde hindret ham deri. Amtmanden for Roeskilde amt, Treschow, sendte torsdagen d. 20de bud til værket om krudt og våben til general castenschjolds afdeling; men det måtte majoren vel efter aftalen negte. Om lørdagen sendtes imidlertid 6 jagter op ad fjorden til værket under påskud at hente muursteen. Om natten hjalp Tscherning mestrene med at bringe 20, 000 pd. Krudt, 1800 klinger og andet krigsforråd ned i lasten, hvorhos han afsendte folk, der skulle hjælpe til ved kanoners istandsættelse til krigsbrug. Denne sendelse landsattes ved fjordarmen bramsnæs overfor Eriksholm og nåde castenschjold i hans stilling ved Kornerup bakker. Ole visiert deellog i denne transport fra bramsnæs. Tscherning forberedede en ny sending med 8 kanoner og 2000 bøsser, endeel krudt og andre rustningsdele, som skulle fra Kronborg gå til Søes ror ad samme vej at nå til hæren. Da castenschjold havde stået to dage ved Kornerup, kom der fra kronprinsen i Kiel ordre af 18de til, at han skulle samle sin afdeling med general Oxholms fra oerne. Begge generaler vare allerede komne overens om, at de skulle samles mellem Ringsted og Køge, men nu ændrede man » heldigvis planen derhen, at man skulle samles mellem København og Køge, hvilket var alt for nær ved fjenden. Castenschjold brød da op onsdag d. 26de og tog stilling bag ved Køge å med en del af hæren indlagt i købstaden. Således blev Tscherning hindret i at opretholde forbindelsen med hæren. Ole visiert søgte dog med flere vogne at nå Køge. Således stød da det danske landeværn på det sted, hvor det næste søndag skulle optage kampen med en fuldt væbnet fjende. En stor del af mandsfabet var iført deres hjemlige kofter og havde træsko på fødderne. Få eller ingen amter havde efterkommet forordningens pålæg af 1801 at have soldaterklædningerne færdige, hvad vieblik de skulle bruges. Ved Køge skulle efter kronprinsens ordre landeværnet fra Lolland, Falster og møen støde til de sjællandske afdelinger. Men da landeværnsordningen indeholdt den forskrift, at dette værn kun skulle bruges til vedkommende landsdels forsvar, opstod heraf store vanskeligheder. General Oxholm kom på sin rejse fra hovedstaden over Køge og stege til nhfiøbing på Falster d. 19de. Her fik sadelmagere og skomagere travlt med at lave patrontasfer. Det var noget sent, da fjenden alt stod på Sjælland d. 16de. En hob landeværn stod udenfor generalens hus, klagende over høstens tab og partisk indkaldelse, fordi mange unge og ugifte karle havde fået lov at blive hjemme, medens gamle gårdmænd måtte give møde. Generalen lod dem alle gå hjem mod at vende tilbage følgende morgen; thi først da ventede man våben fra hovedstaden. Mange af disse folk havde ikke været indkaldte i 7 år og kendte slet ikke deres officerer. Næste dag var mandskabet ligeså uroligt og blev kun med vanskelighed stillet. Da der alligevel var kommet flere end de foreskrevne ' 600 mand, fik de ældste gårdmænd og de uundværligste håndværkere hjemlov. Et blindt rygte om fjendtlig landgang på Låland og møen bragte alt i den største uro. Generalen drog nu til mariebo og Nakskov. Også 7de afdeling var urolig og ophidset af borgerne i naksfov, som pustede, at den fluide blive tilbage til bens eget forsvar. Generalens påmindelse om, at alle verne udgjorde en provins, frugtede intet. Nu kom d. 22. om lørdagen kronprinsens ordre om ufortøvet at marschere til Sjælland og samles med general castenschjolds afdelinger, hvad Oxholm selv havde drevet på. Der blev da givet ordre til

1875_Zahle_GamleRasmus

Peter Christian

Sophus

Zahle

Gamle Rasmus

male

male

dk

Zahle

Gamle Rasmus

Zahle

Gamle Rasmus

Et Livsbilled fra Kjøbenhavnerlivet

n

gothic

N.P. Hansen

KB

nan

nan

O

Skatten. „ Knald og fald! “; det var væver Rasmus vindings yndlingsudtryk. Han var en midaldrende mand med grånet hår. Men der var en vis ungdommelig friskhed i hans ansigtstræk. Alligevel hed han altid: gamle Rasmus. Han gik gammel dags klædt og sled i det fra morgen til aften, men han var tavs overfor de mange andre, der bøde i klædebobernes mellembygning, hvor Rasmus nu havde bot med sin hustru i mange, mange år! Han gik kun ud i skumringen og gik altid kun den samme vej over teglgårdsbroen, ladegårdsveien, bag om til københavnernes store gravplads. På denne vej havde han altid en kort pibe i munden. Han så nøje på alting og på alle. Mangen gang undslap ham da halv højt hans yndlingstanke „ Knald og fald! “ Ja, hvor mange gange havde han ikke oplevet dette ords rigtighed, og mon han ikte også ville komme til af opleve det i fremtiden? Rasmus vinding var dog ingen knarvorn gnavpotte. Han så på tiden med et velvilligt aie. Han vidste, af menneskene nu en gang ikke var anderledes. Man måtte tage dem, som de var. Han flap så got fra sin dom over andre; thi han domde sig selv strengt. Det var hans ord ved mere end en lejlighed: „ Jeg har det dog altid meget bedre, end jeg egentlig havde fortjent, når ret skulle gjelde! “ Mange kaldte Rasmus vinding en særling; men det bred han sig kun tit om. „ Det er jo gået got ben tid, jeg har levet, og langt kan jeg jo vel ikke have til bage! “ sagde han, og han mende, hvad han sagde. Folk tænkde, han havde samlet grunker og var en gammel gnier, da han næsten aldrig lod nogen fremmed komme over sin dørtærskel. Han havde jo nok en skat at gemme på. Hvad den var, vil læserne så at se af det følgende, men det var ikke af den slags, der går „ i handel og Vandel “. Overfor den var han en gnier, og overfor den tabde gamle Rasmus vinding ligevægten. Men så målt? Han da også bøde for det. ægteskab. Ville man spurgt Rasmus vinding, om han havde været heldig i at vælge sin wgtehalvdel, var svaret sandsynligvis blevet et lunt smil: „ Vor mor kan nu ikke være anderledes, og hun har trolig holdt ud med mig i gode og onde dage. Hvad har jeg så mer at fordre? Har jeg ikke bragt hende videre, så har jeg vel selv den største skyld! “ Ane Olsen var hendes pigenavn. Hun var en skikkelig hånbværkers datter. Nu var hun en ældre kone af den gamle skole. Rasmus havde først prøvet på at få hende med på sine tankers flugt, men hun holdt sig altid ved jorden og passede sit hus. Når han lod hver dag have nok i sin plage, var hun optaget af udkommet og tænkde bare på, hvordan hun kunne spare og lægge til side. Men skønt det gik dem om end småt så dog jevnt, var hun yderst ængstelig for „ de gamle dage “. „ Martha, Martha! — sagde Rasmus — du bekymrer dig om så meget! Se frit op og lad os stole på, at gud nok sørger for os, når vi bare gør vor pligt! “ „ Ja, du kan sagtens, Rasmus! Du har sådant et let sind! “ „ Nej mor, jeg har intet let sind, men jeg har med guds hjælp fået et frimodigt sind. Det skulle du også se at lægge dig til. Det ligger lige ved dig, når du bare går hen og tager det! “ „ Herre gud, Rasmus, skal vi nu snakke om den ting igen. Du ved jo, at det er noget, jeg stet ikke forstår mig på! “ „ Ja ja, min pige, lad os så tale om noget andet! “ Det var der nok as; men det skøttede Rasmus nu ikke om at indlade sig på. Gamle Ane, som hun nu sad der med sine krogede fingre og en tæt kniplingspibe om kappen, rystede på hovedet og snurrede sin rok, idet hun sagde: „ Hver tænker nu sådan sin del! “ Rasmus var meget klogere, men i en henseende så hans kone med sin hverdagsforstand klarere end han. Deres ulige meninger drejede sig om „ Skatten “. Ja, hvad var nu skatten! Det var deres eneste barn, datteren Marie, faderens niesten, hans tankers fortrolige, hans jordiske livs eneste genstand for udelt omhu. Om hende kunne han ikke tænke højt nok. Han så derfor ikke klart i alt hvad der vedrørde den elskede datter. Ane så mere nøgternt på den ting. Marie var jo kun „ simple folks barn “; hun havde ingen „ fin opdragelse “; hun kunne hverken „ spille på klaver eller male “. Så kunne hun heller ikke gøre sig store tanker. „ Det er bedst vi holder os ved jorden “, mende Ane. „ Du gør ellers pigebarnet rent forrykt! “ murpolereren. MurpOlerer Ole Glattrup var langt ude i slægt med bæver vinding « hustru, og han var kommen i huset fra dreng. Han havde været en vildkat men havde et got hjerte og var lommen stadig fremad. Der var en aldrig trættet munterhed udbredt over hans væsen, og når han stod på stilladset med hvide stænk i det rødmussede ansigt og med en eller anden lystig fløitesang, kunne man ordenlig blive glad over ham. Han havde en gang haft kopper, og de havde efterladt temmelig dybe spor i hans ansigt. Det skæmmede ham noget, før han havde før været en køn Karl og en pryd på Grøndals dansegulv. Nu vidste han got, at „ en flue kunne brække benene i ansigtet på ham “, og at, „ om han så kunne polere hele København så glat, at en blind kunne spejle sig i væggene, så var det dog plat umuligt før nogen doktor at polere hans fjæs glat. “ Det var derfor bedst, at han fandt sig i „ at være porcellainshandler og gå med kopper, der aldrig gik i stykker! “ Rasmus havde ikke kunnet lide hans kåde streger, og derfor måtte Ole Glattrup ligesom snige sig til at se op til sin gamle halvfaster, „ når det gamle spektakel gik med piben i højre mundvig ud for at se på de kalkede grave. “ Ane Rasmus vindings kunne for modsætningens skyld got lide Ole, men hun turde ikke sige sin mand, når han havde været der. Men nu blev det rent galt. „ Hør faster — sagde Ole en dag — kan jeg og Marie ikke blive kjærestefolk! “ „ Men Ole, dog! Hvor falder du på det? Ja var det mig, der rådede, var det en anden sag. Men hvis. Fa ' er fik at vide, at du havde de tanker, jeg tror, han meldte dig for politiet for at sende dig til Bistrup! “ „ Men hvad stikker den gamle gumler! Lad ham bare prøve på de dele! Du kan tro, jeg skulle polere ham! “ „ Skynd dig nu blot at komme bort! Vi kan vente ham hvert øjeblik? “ „ Ja men, hvor er Marie? Lad mig bare selv tale med pigebarnet! “ „ Marie! Ja tror du, jeg ved, hvor han er! Jeg er rent til overs! Han og hun, de hvisker noget sammen, som jeg ikke må høre. Så går ham sin vej, og hun sin vej, og så mødes de her omme ved frue plads, og så skyder de gjenvei gennem skomagerens sted! “. „ Det var got, du sagde mig det! Så ved jeg, hvor jeg kan træffe hende! “ „ Nej gør dog aldrig det, Ole! Du ved jo, af jeg holder af dig. Så var Rasmus i stand til, af jeg skulle følge med ham på kirkegården, for af jeg aldrig mere skulle komme til af tale med dig! Skynd dig nu bare og kom snart igen! “ Ole gik, og Ane så ud ad vinduet, om han var » el borte. Marie. Marie var altså „ Skatten “, faderens øjesten! Hvordan var Marie? Et barn er gerne et „ Hverken-eller! “ Aldrig et „ Både-og. “ Det er hverken aldeles som sin fader eller aldeles som sin moder. Det er aldrig både som faderen og moderen. Det er livets hemmelighed, dets rigdom i asveylingen, at barnet som oftest er noget aldeles nyt. Marie var som eneste barn under alvorlige, stilfærdige forældre bleven en rigtig rar pige, tækkelig i sit væsen, tiltalende uden at være smnk, huslig, hjælpsom, ordenlig og — som eneste barn — „ båret på hænderne “ af forældrene. Men nu kom med årene noget til. Fader Rasmus holdt meget af gudelige samtaler. Han var en gammel dags gudfrygtig mand, der bag den ydre skal af overgivenhed og lune gjemde en grublende ånd, som trængte til meddelelse. Marie havde på kirkegulvet været et af de børn, der svarede bedst. Faderens samtaler slog rod i hendes sind. Hvad han ikke kunne tale med sin kone om, det kunne han tale med datteren om. Men alt som hun således knyttede sig til faderen, fjernedes hun fra moderen. hun måtte fra lille gå byærinder. Hun bragte tøj om i byen. Men hun var altid ordenligt og net påklædt, dog uden alle damenhkker. Faderen falde med hende om alle de fristelser, en sådan enlig pige var udsat for. I sit fromme sind havde hun de bedste værn mod tillokkelserne. Hun blev alvorlig, tit menneskesky, ved at se al den usædelighed, der myldrede omkring hendes veje. Men — netop en sådan pige gør ofte et dybt indtryk på de letsindigste. Mange „ Herrer “ havde selvfølgelig talt fil den jevnt klædte pige, der tit måtte gå sine ærinder i mørkningen, hvor man ikke havde dagens lys, og hvor man endnu ikke tændte arbejdslyset om aften, så at den tid var som skikket fil byærinder. Men denne tid er også aftensværmernes. En lille sortsmusket herre i mørke klæder og med afmålte skridt havde længe lagt mærke fil Marie; thi alle i gaden kendte hende, såsom forældrene aldrig havde flyttet. „ Hvem er hun? “ havde han spurgt, og fik fil svar: „ Ih, ved de ikke det? Det er den gamle gniers eneste barn; hun skal have alt hvad han ejer! “ Fuldmægtig burre. I forhuset bøde fuldmægtig burre. Han var juridisk kandidat og havde valgt sagførerveien. burre var søn af en falleret købmand, der var rejst fil „ Vesten “. Hans moder var død af sorg i lutter elendighed. Ulrik burre var ikke af dem, hvem sorg og modgang gør fil bedre mennesker. Adskillige af hans faders kunder havde hjulpet ham fil at få has på sin embedsprøve. Så sagde Ulrik til sig selv: „ Jeg vil prøve på at blive en rig mand! “ Om midlerne spurgte han aldeles ikke. Han var got i gang med sin hensigt. I en forening, hvor der samlede sig en del solide borgermænd, meldte han sig ind for at gøre bekendtskaber. Der spillede han l ' hombre med stamgjesterne. Han udsøgte sig en prokurator, der rigtig havde greb på at gøre alting i penge, og som var stærk i at være nyttig for folk, der skulle have deres penge frugtbargjort til høje procenter. I øvrigt iagttog Ulrik burre, at han i det udvortes var den pæne mand. Han gik got klædt, deltog ikke i sviregilder, men levede for sit mål: at blive en rig mand. Når man har sådan et mål at leve for, bliver man ikke så blødhjertet som andre unge mennesker. Ulrik burre havde ikke været forelsket og havde, da han var en lille, sortsmusket, grim fyr, ikke gjort det allermindste indtryk på noget kvindehjerte. Ved stadigt at møde Marie, denne alvorlige, nette blufærdige unge pige, både på gaden og på trappen, var der tit efter tit opståt tanker hos ham, som han ikke havde kendt før. De blandede sig med hans andre livsplaner; thi alle folk talde jo om at Maries fader bestemt måtte være en rig mand. „ En rig mand “, det var for burre det største, der var fil i verden. „ En rig mand “! Han så på gamle Rasmus vinding med et par andre øjne, end om han havde været en af mængden, der levede fra hånden og i munden. Ulrik kunne både regne og lægge sammen. „ Få jeg pigen, søm er meget vel opdragen, så er jeg er dog den, der får, hvad han har; og mulig kan jeg straks få hans penge fil at gøre forretninger med! “ Nok sagt! Ulrik burre udbeder sig en dag en samtale med væveren. Denne spørger hvorom, og da han hører, hvad det gjelder, foretrækker han, at samtalen bliver på fuldmægtigens værelse. Burre var vinding aldeles overlegen i talegaver. Han meddelde ham, at han var juridisk kandidat, at han var fuldmægtig hos en prokurator, at han selv drev indbringende forretninger, at han havde alvorlige „ reelle “ Hensigter, og bad sluttelig, om han måttte frie fil datteren, og om faderen ville lægge et got ord ind for ham hos Marie. Rasmus vindings verdensklogskab slog ikke til her. Hans store tanker om datteren bragte ham til af gøre store øjne ved tanken om, af hun en gang kunne blive frue, sådan en rigtig fin frue! Men derimod mende han af vise sin fiffighed ved ikke af tale om sine penge. Dem skulle fyren ikke vide noget om. Rasmus pattede på sin pibe, så under de buskede øiebryn ud ad vinduet og sagde, af han skulle nok tale med Marie om den ting. Et pigehjerte. Et pigehjerte! Intet på jorden er vel så uudgrundeligt men tillige så tiltrækkende som en piges hjerte. Selv kan hun sige som i Emilies hjertebanken: „ Mit hjertes banken selv jeg ikke fatter! Nu står det stille! Nu slår det atter! “ Marie var en meget tænksom pige i alle andre sager, men da faderen kalde til hende om kærlighed og frieri, var hun ikke mere sig selv; så løb det rundt. Hun var ingen romanlæserske. Hun spurgte ikke, om hun elstede, om hun mulig kunne „ komme til af elsfe “, om hun, „ når de først blev gift, måske nok kunne elsfe ham tit! “ Hele dette magasin af muligheder var hende aldeles ukendt. Da faderen talde fil hende om fuldmægtig burre, gjorde hun ingen kruseduller, som om „ hun aldrig i verden havde set ham før sine øjne “. Jo, hun havde så mænd set ham tit nok. Og skulle hun sige sin hjertens mening, så var han bare tit kønnere end fanden. Men hun havde ingen ting af udsætte på hans opførsel. „ Ja jeg vidste jo nok, af du var en fornuftig pige! Jeg giver dig „ Betænkningstid “, selv om du ikke bad mig derom. Det har jo heller intet jag. Han får dig desuden ikke, før han selv er bleven prokurator; det kan han stole på! “ „ Se få, nu sover vi på det — endte gamle Rasmus, da be nåde stucdørren — men du har ikke nødig af tale fil moder om ben del! “ Hvad foregik nu inde i lille Maries hoved og hjerte den nat! Blodet var i stærkt omløb, og det bankede voldsomt i tindingerne. Men det tænkdc hun ikke selv over. Derimod var det vist og sandt, af hun ikke havde det rigtig got. „ Hvad skulle hun dog gøre! “ Hendes fader havde jo altid været hendes bedste rådgiver. Men nu kommer et samvittighedsspvrgsmål! Bar beder flet ikke en eneste anden af mandkjmnet, som nogen sinde havde bragt Maries hjerte til at banke? Hvad syndes hun s. Eks. om murpolereren? Moderen kunne jo dog ikke have ladet være at tale til hende om ham; de havde jo setes som børn! Ja det var netop sagen! Man kan gerne have tit kjærsterier som børn, men det går over, når det bliver alvor. Maries grundvæsen var, at hun var stille, gudhengiven, modtagende, men afgivet opsat mod alt hvad der var urent og syndigt. Men nu havde hun lært sit gudhengivne sind af sin fader, og så overjorde hun en hel del af det, hun egentlig skyldte gud, alene på sin fader. Hun bad fromt, om gud ville give hende et vink om hvad der var det rette, men hun endte med: det er vist bedst, at fader råder! Men om det også her var det r-tte, derom var der inderst en lille skjult tvivl. Brygger humle. Rasmus vinding havde en ungdomsven, med hvem han mødtes om søndag eftermiddag „ på kirkegården “. Anders humle hørde til menigheden i stormgaden, og Rasmus havde altid hast stør tillid til ham. Humle var også en brav, retskaffen, stilfærdig mand. Men alt som de blev ældre, falde de to gamle ikke altid om de himmelsfe ting. De falde også en del om jordiske sager, og det endog den mest jordiske af alle jordiske ting, nemlig penge; thi af ting, der kan gå frit med på rejsen til evigheden, har man endnu aldrig hørt nævne „ Pengeeffekter! ' hvordan skomager spannier var kommen til sine mange penge, var et spørgsmål, som humle og vinding med en vis ivrighed drøftede, når de sådan sad sammen vel tragtede de ikke efter denne verdens mammon, men spørgsmålet var hvad de skulle gøre med deres spareskillinger, for af de kunne bære de størst mulige renter! Og så var be, uden af vide det, midt inde i renter og rentes rente! De drøftede spørgsmålet vin, hvilke indenlandske eller udenlandske obligationer og „ Papirer “ der var de bedste, og da man niende sig af være klogere end andre på de himmelsfe ting, så tog de heller ingen på råb med i denne sag. De ville, sagde de, ikke narres! Bryggeriet kastede jo nok en del mere af sig end væven; thi det var humles ord, at „ Alt, hvortil man kan bruge vand som råstøf, det må der kunne tjenes penge på. I øl er det meste jo dog vand; det, der er øl, er i grunden kun kuløren og smagen. Det er den, beder koster; men det er vandet, der vejer til. “ Vinding havde i alle sine dage vundet garn og vævet garn! Der var ikke andet vand med end den daglige sved. Men hans ordenlige, sparsommelige tarvelige færd havde ladet ham samle noget til bedste. Nu skulle han spørge Anders humle til råds i en vigtig sag. kommissionær Løbner. Den vigtige sag, som lå Rasmus vinding på hjerte, var at få at vide, om brygger, humle ikke kendte en kommissionær, som han kunne tale med om et sted, han ønskede at kede. Han havde nemlig sagt humle, hvad fuldmægtig burre havde talt om. Med fiffigt smil tilsoiede vinding: „ Han mener vel sagtens, jeg har penge. Men dem skal han ikke så fingre i. Hvad jeg har lagt til sides, vil jeg sætte i et lille sted, og det kan Marie få i medgift. Det skulle jeg mene var en meget ordenlig medgift for et pigebarn i hendes stilling. “ Humle sagde, at han ikke kendte videre til den slags folk. Dem fluide man tage sig i vare for. Men fandt han en, skulle han sende ham op til vinding. En dag bankede det på dørren, og ind trådte en lille vims mand, der skulle hilse så flittigt fra brygger humle. „ Å mor og Marie, gå et øjeblik ud. Jeg skal tale i Enrum med Herren der! “ Møer vinding så med mistænksomme blikke på den indtrædende, men gik. Da Rasmus var ene med manden fra humle, sagde han: „ Jeg kan tænke, de er kommissionæren! “ „ Ganske rigtigt, hr. Vinding! De ønsker, jeg skal anbefale dem en ejendom! — her greb han i brystlommen efter en fyldig brevtaske, og i det hans tunge løb lige så hurtigt som et pustende lokomotiv, vedblev han — jeg skal have den wre, højstærede, at forevise dem 3 smukke eiendømme i Christenbernikovstræde, et hjornested i hoppens længe, 2 brillante eiendømme ved lygten; de må ikke tro, det er så langt borte, som man siger; jeg løber derud på mindre end en halv time. Nå dem synes de ikke om, højstærede. Ja vil de så behage at fe her. Her er i sted i sværtegabe, men det er rigtignok noget dyrt, og så her et lille net sted i st. Gjertrudstræde. Ja jeg ved nok, men der er jo brådne kar i alle lande! “ „ Deres ærede navn er? “ „ Løbner, Løvstræde nr. 88 4de sal mellembygningen. Jeg skal... “ „ Må jeg nu ikke også få et ord indlagt, min gode hr. — Løbner! Rent ud sagt. Jeg må have et sted i en pæn gade, men jeg har ikke meget at give for det! Og det må give godt af sig. “ Løbncr stod med åben mund lige på springet til at fortsætte. „ Ja, må jeg ulejlige dem. Her skal de se en nydelig indbringende ejendom i Brolæggerstræde. Det er en overmåde pæn og proper gade. Der kan indrettes til 37 familier og et par svende på ovisten og den giver netto mindst 2000 rdl. “ Vinding pattede på piben men rystede på hovedet. „ Nå heller ikke det. Må jeg så ulejlige dem med en på vandtunsten, for de vil vel ikke have et pænt lille sted i Didrik badsfære gang! Ikke mere end 1500 rdlr. s udbetaling. Men her skal de se, her er en dejlig ejendom i Montergade med mellembygning og bagbygning, ypperlig... “ „ Nej, ved de hvad, min kære hr. Løbner, jeg vil ikke være nogen Vert, der stak leve af at smide småfolk ud. Har de ikke noget sted i en af hovedgaderne. “ „ Må jeg uterlige dem! Vil de her se en gård i store Kongensgade nr. 101 med 4 boutiquer, herstabelige lejligheder, og så går der 60 rbl. af en amagerkone i porten i “ „ Hvad siger de, nr. 101, det er jo min Broders sted. Vil han sælge det? “ spørger Rasmus. Løbner gør store øjne, og retter på brillerne: „ Er hr. Agent vinding deres Broder, må jeg så lov at spørge? “ „ Ja det hører de jo, jeg siger! Men vil han sælge sin gård! “ „ Ja, forstår sig i når han kan gøre en god handel. Han er en sjælden dristig mand, skal jeg sige dem. Ja det må de jo vide, siden de er hans Broder? “ „ Det er noget, jeg ikke blander mig i. Min Broder og jeg, vi går hver sine veje! “ „ Ja, så! Men må jeg ulejlige dem en anden gang med nogle andre ejendomme. Jeg kan også skaffe svenske tjenestefolk! “ „ Nej mange tak skal de have! “ agent binding. Da den pludrende, hæsblæsende kommissionær var vel ude, gav Rasmus sig til at tænke over, hvordan det egenlig kunne hænge sammen, at hans Broders ejendom i store kongensgabe var kommen til at ligge broderligt sammen med den lille nydelige ejendom i st. Gjertrudsfræde. Agent vinding var ben flotte, rige, store grosserer. Han var blot et par år yngre end Rasmus, men var kommen til handelen! „ Til handelen! “ Du tidens mægtige guddom! Hvor mange er ikke de, som i vore tiber dyrke pengestuffens altfor tit skuffende tryllemagt. Frits vinding var en vindig men fiffig ungling, og hans „ Principal “ havde i kort tid svunget sig i vejret ved en uhørt dristighed, ved at få en pengemand til at hjælpe sig med højst vovelige foretagender, men han havde held. Fritz var indviet i hans dybeste hemmeligheder. Derfor sørgede han også for tidlig at sætte ham i vej. Han fulgdc som lærling mesterens fodspor og opnåde en så fremragende stilling, at han blev agent! Hans hus røbede det flotteste rigmanbsliv. Hans hnstru og døtre vverbød alle byens damer i udsøgt pragt. Et sådant hus var ikke noget for væverens madam og Marie! Rasmus var for stolt til at komme beder. Ane vinding. Hjemme hos vindings var der meget tarveligt men særdeles renligt. Der lå ikke et støvgran på de gamle møbler. Gulvet var skuret, og hvidt sand var strst derpå. I vinduerne stod der i glasserte potter en række gyldenlakker, der udbredte en mild luft i de små Stuer. Ane sad og snurrede rokken. Hendes ansigt røbede, at der var noget på færde. Da Rasmus kom ind, så han med et halvt die, at der var noget i vejen med mutter. „ Nå, hvad sidder du nu igen og grubler over. Har melmanbens kone måske fortalt dig en ulykke? “ „ Ja, Rasmus, du kan sagtens tage dig den ting lel, for du bryder dig aldrig om nogenting. Men du vil kanske en gang komme til at give mig ret! “ „ Men hvad er det så? “ „ Du vil komme til af spørge lig fra din Broders gård! “ „ Så—å! hvoraf ved du det? “ „ Der har ståt en hund og tudet udenfor i nat, og så har jeg tydelig mærket, af det har kløet mig under hagen. “ „ Det er dit kappebånd, der har snæret dig. Men ved du ellers, hvorfra det ord kommer. Det kommer fra gavtyvene, når de havde ligesom en anelse om, af be kunne få et reb om halsen. Du vil da vel ikke regne dig til ben slags folk? “ „ Ja dig kan man jo ikke tale til om de dele, uden af du skal slå det helt? “ „ Ja, ja, så lad os tale om andre ting. Jeg kan fortælle dig, af vores Marie måske en af dagene får en frier. “ „ Men, hvad siger du, Rasmus! “ „ Jeg siger, af Marie er omtrent så godt som forlovet. “ „ Og det laver hun og du på jeres egen hånd uden så meget som af tage mig hendes moder på råd med. “ „ Nej, jeg kommer jo netop nu for af tale med dig om Tingen! “ „ Nå og med hvem er det så! “ „ Ja nu skal du se, om du kan tie; thi det er ikke sådan rigtig afgjort endnu! Det er med fuldmægtigen herovre i forhuset. “ „ Med fuldmægtigen! Den fornemme herre? Går han ikke hen og gør nar ad mit barn? “ „ Lad du mig bare om det! Kommer han her, så tænker jeg, du tager net imod ham og lader os få en god kop kaffe og et glas portvin! Har du noget imod ham, så sig helst ingenting til ham! “ Dermed gjorde Rasmus sig et wrinde ud af stuen og lod Ane ene med sine tanker. skinsyge. Ane havde ikke ro på sig den øvrige del af dagen. Marie var ude at sy. Ane længdes ordenlig efter, at Rasmus skulle gå sin vante aftentur. Hun sad som på nåle, og rokketotten fik mere end et voldsomt ryk, medens tråden sprang i et væk. Da Rasmus var vel ude af dorren, fik Ane travlt med at tage hat og shawl. Hun måtte hen til Ole Glattrup og sige ham den nyhed. Murpolereren arbejdede på et sted på gammelforv. Det vidste hun. Hun håbede nok at træffe ham endnu. Meget rigtigt. Ole var netop i færd med at lægge arbeibstoiet sammen for at iføre sig en puds. Han ' ville nyde livet udenfor „ Voldene “. „ Hvad er det for et Pokkers hastværk, du har, faster? “ sagde Ole. „ Ja det må du nok sige, Ole! Det gjelder dig. Ved du, at Marie skal forloves? “ Ole rettede sig og tyggede på nøget r munden. Han dæmpede en indvortes gyselig uro og sagde med udvortes roligh b.: „ Ja må jeg så gratulere jer alle sammen. Det er begribeligvis en eller anden Greve, hun skal havet “ „ Det er med fuldmægtigen ovre i forhuset, han, som skal være prokurator! “ „ Den sortsmuttcde rad! Ja jeg skal sprætte næseboerne op på den procuratorsnude, så at han skal nyse rødt ved det! “ „ Men Ole! Tag dog aldrig sådanne stygge ord i din mund. Du kan kyse marix bort fra dig, og Rasmus kalder dig en gudsforgåcn krop! “ „ Når jeg bliver gal i hovedet, ved jeg ikke selv, hvad jeg siger. Men jeg synes dog, jeg er meget bedre end den sortsmuttede djævelunge. “ „ Ole, du ved, jeg holder af dig. Lær dog at holde dit ustyrlige sind i tomme. “ „ Ja, jeg ville gerne, når jeg bare kunne! “ „ Kan du ikke allen fals prøve på det for Maries skyld? “ „ Du siger noget? “ „ Ja, prøv på det! Nu må jeg hjem; ellers ved ° jeg ikke, hvad jeg ftal sige, når Rasmus spørger, hvor jeg har været. “ Hun gik. Ole Glattrup blev meget alvorlig. Da han gik fra arbejde, var han nær gået hen på en knejpe, hvor han havde lyst til at banke alle mennesker. Men en bedre tilskyndelse bragte ham til at gå hjem. Der tænkde han efter, hvad faster havde sagt, og der lovede han sig selv at styre sit sind for Maries skyld. Tanken om Marie bragte ben store stærke mand til at bøje sig, og han gjorde, hvad ingen nogensinde havde set ham gøre, han — græd! to elskende. Det var aftalt mellem væver vinding og fuldmægtig burre, at han skulle indfinde sig om aftenen kl. 7, og Rasmus havde bedet Marie om at blive hjemme for at modtage fuldmægtigen. Ane havde haft uhyre travlt for at vise huset fra den propreste side. Hun selv var færdig at se fliden ud, jo mere hun gjorde rent i huset. Marie fandt sig i hvad fader vaflede, men hun modstod alle moderens pålæg om at tage sin silkekjole på. Hun ville være som til daglig dags. Rasmus lavede sig til at gå sin vante tur. Han ville ikke ulejlige de unge. Burre var altid fint klædt og havde altså ikke nødig at gøre nogen undtagelse. Til den fastsatte tid smuttede han hurtigt over gården, før at ingen fluide se ham, og så bankede han sagte på vindings dør. Væverens køne tog imod ham med nogle underlige nejninger og ryk med hovedet samt et smil, der omtrent udtrykke, hvor stolt hun folde sig ved en så ualmindelig fin gest. Burre havde en næseklemmer på, der gav hans spidse næse og stikkende øjekast noget endnu mere næsvist end ellers. Han mønstrede i få blink med vinene både „ Madamen “, „ Værelserne “, „ Genstanden “, og, medens han syndes både at lugte og føle „ Simpelheden “, fik han tid til ben overvejelse, at hvis her var grunker, så var de got gemt på kistebunden. Marie sad ved vinduet, hvor en lille kanarifugl hoppede i buret ovenover urtepotternes friste grønt. Hun trådte ned fra en forhoining, og lhsct fra vinduet faldt, da hun vendte sig mod ben indtrædende, på en kind, der var ikke så lidt rødere end sædvanlig. Hun tog sig sammen og rakde fuldmægtigen hånden samt satte en stol hen til ham. Derpå satte hun sig igen. Ester felttogsplanen havde væverinden derpå at gøre sig et wrinde ud i „ Køkkenet “. Pause! Fuldmægtig burre kunne magelig have ytret sig straks; men efter alt hvad han allerede havde set, tænkde han, om han ikke egentlig gjorde bedst i at lade den mariehøne slvvc. Så faldt det ham ind, at Rasmus vinding vist ikke var at spøge med, hvis han således holdt manden for rar, og så holdt han sig altid den bagdør åben, at forlovelse jo ikke var det samme som giftermål. I mellemtiden kunne det så blive til hvad det skulle være. „ Deres hr. Fader har sagtens meddelt dem, hvad mit wrinde gjelder? “ sagde han. „ Ja, jeg har ikke den wrc at kende dem, men jeg ved hr. Fuldmægtig, hvem de er, og når de kommer her med min faders samtykke, er de os andre velkommen. Jeg er vant til af følge min kære farers råd, men jeg ville gøre dem uret ved af tale vin følelser, som jeg kender dem for lidt til af kunne gjengjelde. Jeg bør heuer ikke dølge for dem, af min opdragelse vistnok ikke er således, som de i deres stilling og omgang er vant til af finde. Men jeg vil i al fald tilstå dem, af mit hjerte er frit. Dog ønsker jeg, af de først nærmere lærer mig og mine forældre af kende, førend de træffer noget valg. “ Fuldmægtig burre sad med halvåben mund og hørde på denne tilståelse, der frem fort i et jevnt sprog men med en tiltalende velklang i stemmen, bragte ham ud over hans kløgtige overvejelser. Han havde altså ikke taget fejl af Marie. Hun var en virkelig elskværdig, sanddru og åbenhjertig pige, hvis forstand stod højt over mange „ pjattede “ Damers hun ville måske kunne gøre ham lykkeligere end mangen en af disse. Den tanke, om han kunne gøre hende lykkelig, fandt ikke plads i hans selvsyge sind. Noget skulle han svare, men hvad. Burre var virkelig her iloe faren; thi han ville ikke binde sig ved nogetsomhelst. „ De vil ikke misforstå mig, når jeg har den wre at sige dem, at jeg ved i længere tid næsten daglig at se deres væsen, har fundet mig særdeles tildraget af deres ovindeligheb og ynde. Men jeg kan jo ikke forlange, at de skal kunne gjengjelde mine følelser, da de, som de meget rigtigt bemærker, ikke kender mig. Da imidlertid deres hjerte er frit, vil jeg med deres forældres tilladelse give dem lejlighed dertil! Jeg selv er uden slægt og venner i alt fald her i staden. Ellers skulle jeg have haft den wre at forestille dem for dem! “ Der indtrådte nu et nyt ophold. Marie syndes, at hun havde sagt nok, og at der efter hans sidste ytringer ikke var mere for hende at tilføje. Da hun intet sagde, afbrød han tausheden. „ De bor rigtig venligt herovre i “ „ Ja, når man har bot på et sted så længe som vi, så må man få det kært, hvordan det så er. Men det er vistnok alt for småt og tarveligt for dem? “ Burre kunne ikke svare noget hertil, da han virkelig netop havde haft den samme følelse, da han trådte ind hos væveren. Dog svarede han: „ De må ikke tro, at jeg har været vant fil at leve på en stor fod. Jeg har gået meget igennem, inden jeg er kommen få vidt, som jeg er for vicblikkct, men jeg håber endda at bringe det meget videre. “ „ Så passer jeg vist ikke for dem, hr. Fuldmægtig. Den fremgang, jeg måske har gjort, er gået i en ganske anden retning. Jeg vænner mig med hver dag mere og mere fil nøjsomhed. “ „ Men det er jo en stor dyd hos en husmoder i vore dage! “ Efter nogle tilløb fil en samtale, tog burre afsted med øusket om snarligt gensyn. Den lille fjeder i hjertet, der lukker for kærligheden, sprang ikke op for nogen af dem. sladder. Alle i nabolauget kendte jo væver vindings og hans datter. De kaldte ham ben hellige væver, og ikke alle var venligt sindet mod ham. Rygtet med sine tusend tunger havde snart hørt nyheden. Væverens Marie skulle have en prokurator., han voksede ved at løbe over adskillige tunger fil at blive hoiesteretsadvocat, en fornem herre, uhyre rig! Men hvordan var det da gået fil, at Marie skulle have en sådan guldfugl, mens andre piger i hendes stilling måtte nøjes med en hånbværker eller højst en handlende? Ja her havde man travlt. Man var ikke enige hos melmandens og hos høkerens. Alle gamle kaffesøstre fik noget af bryde deres hoveder med. Hvad man gjettede på var i neglen det allerværste, man kunne udruge. Nogle havde jo nok hørt ben gamle historie om, af vinding havde mange penge. Han var jo en Broder til ben rige grosserer. De kunne måske have noget sammen andre var hos spækhøkeren meget klogere. Den unge prokurator havde gjort haneben til. Pigebarnet. Gamle Rasmus havde grebet dem og tvunget fyren til af give køb. Men det kunne umulig vare. længe. Så var der dem, der mende, af Marie var såban en taste, der havde snedig lokket ham i sine garn, og af Rasmus var en gammel nar, beder var for stolt til af pleje omgang med sine lige. Marie kunne straks se på alle folks ansigter, af de vidste noget. Når nogen gik så vidt, af de fornemt mistede hende til lykke eller så efter hendes finger for af opdage ben glatte guldring, så slog hun det hen. Ingen kunne blive klog på hende eller faderen. Hvad de stalde have af vide, målte de vente gennem „ Madammen “. Rådslagninger. Da madammen havde hørt, hvor varmt det var gåt til ved „ de elskendes “ første møde, opgav hun ikke håbet om, af murpolcreren endda kunne stikke fuldmægtigen ud og gå as med sejren. Hun var klog nok til ikke af tale derom til sin mand. Så var hun snart færdig. Hun gjorde sig et wrinde til brygger humle og meddelde ham hele sagen. Humle var af be rolige opmærksomme folk, der havde tid til af høre. Han lod hendes rappe tunge løbe linen ud og fik mellem en mængde snik snak alligevel så megen mening, af det dog var et spørgsmål, om ikke murpolereren dog til syvende og sidst var af foretrække for fuldmægtigen. Da han og Rasmus mødtes på kirkegården eller „ Kjeregården “, som de sagde, bragte humle sagen ganske småt på omtale. Han forestillede ham, om også fuldmægtigen dirkelig var „ et retskaffens menneske “, og lod snildelig ord falde om, hvorvidt han var af god familie. Han havde hørt noget om „ Fallit “, men det var vel blot sådan noget, folk snakkede om. Rasmus pattede på pibe

1876_Zahle_StreifBlikPaaVorTid

Peter Christian

Peter

Zahle

Streif Blik På Vor Tid

male

male

dk

Zahle

Streif Blik Paa Vor Tid

Zahle

Streif-Blik paa vor Tid

Af en Afdøds Papirer

n

gothic

N.P. Hansen

KB

Måske skrevet under anonym?

nan

nan

O

Et uventet møde. Ieg var rejs! kil hovedstaden med ektermiddagstoget for at afgøre nogle forretninger, da jeg ikke kunne være om natten på mit sædvanlige gjestgiversted, opsøgte jeg mig et andet og skrev mit navn i fremmedbogen, hvorefter jeg gik i skuespilhuset. I almindelighed hengiver jeg mig uddelt til indtrykket og lader mig løfte over hverdagslivets ofte smålige dødbiderier. Ieg var ypperlig i stemning og lod mig ikke påvirke af de latterlige dragter og optrukne ansigter, jeg i det stærke lys så i tilskuerrækkerne. Livets højere magter åbnede nrig en åndens verden. I den drog jeg nogle i tiden flygtige men for evigheden varige åndedrag. Nynnende gik jeg hjem gjer nem de københavnske gader og var snart ved hotellet. Da jeg var på mit værelse, kom pigen ind og skulle hilse fra en ældre dame, der med nogle børn bøde på nogle værelser ved siden ad mit. Hun måtte endelig tale med mig, inden jeg rejsde næste morgen. Hun kaldte sig enkefru vestero. Hun havde set mit navn på rciselisten, og var blevet meget glad derved, da det mulig sparede hende en rejse til mit hjem; thi hun havde noget meget vigtigt at meddele mig og kunne kun dårlig rejse fra fem børn, hvoraf det yngste kun var fire år. Jeg blev underlig fil mode ved dette budskab; thi leg kendte ingen ældre dame, der hed vesfero. Jeg mende derfor, af der måtte ligge en fejltagelse fil grund. Ikke lidet spændt på hvad næste morgen ville bringe sov jeg ind, og i drømmen blandede sig noget fra skuespilhuset med en skikkelse ligesom fra en anden verden. Jeg var dog på det Rene med, af jeg måtte op så tidlig som muligt. Kendt men aldrig set. Da jeg var påklædt tidligt næste morgen og åbnede dørren, trådte en kvinde ud ad dørren ved siden ad. Der var ingen tvivl om, ak det måtte være hende. Hun så på mig og jeg på hende. Men det var afgjort, af vi to aldrig havde set hinanden. Hun kendte mit navn og min stilling. Derfor talde hun fil mig og bød mig træde indenfor. Hendes stemme svarede fil hendes skikkelse. uagtet af det var livligt så var der lystigt og renligt på hendes værelse, i sengene slumrede fem yndige børn med friske kinder og lyst kruset hår, det var tydeligt, af del ikke var hendes. Et eneste ord af hendes mund satte mig ind i det hele. Hun bragte mig en hilsen fra min nys afdøde ven Karl storni. Så vidste jeg alt, og så vidste jeg tillige, hvem hun var. Tanken om min ven bragte mig øjeblikkelig til at trykke denne kvindes hånd med den inderligste taknemlighed; thi da jeg havde elsket ham, som var det min egen Broder, måtte jeg, der brevvekslede stadigt med ham i de sidste 4 år af hans liv, hvori jeg aldrig så ham højt skatte den kvinde, der efter hans hustrus død havde plejet ham med en ømhed, der sagde sin mage. Jeg bøjede mig ned for at trykke et Kys på den hånd, jeg ' endnu holdt i min; men hun drog hånden roligt tilbage og stred til at røg-e sit ærinde, hvilket var at overgive i mine hænder en -nakke papirer, han ikke ønskede i andres. Så meddelde hun mig, at han på sit yderste havde talt meget om mig og ytret, at jeg kunne efter eget skøn råde over hans skriftlige efterladensfaber, hvori han med sin livlige ånd havde nedlagt sine tanker om vor tid og deri indvævet sit eget mærkelige levnetsløb. Under alt dette trådte ved erindringen om ham tårerne i mine øjne. Ieg følde denne nagende smerte, der altid påkommer mig ved af tænke på mine kære afdøde, dej » jeg aldrig, aldrig mere kan stifte vennetanker men, men som så lyslevende viser sig for mig i mine drømme så af jeg næsten fristes fil af tro, af deres ånder på en eller anden måde omsvæver mig. Mathilde. Den kvinde, der stod for mig, var en af de meget sjeldne. Hun var kvinde fra top fil tå, men hun var såre langt fra af ofre på modens alter. Hendes ansigt havde mistet ungdommens roser, men der var uden mindste rynke. En gulig sin men ikke usund farve var udbredt over det hele. Hendes store tillidsfulde blå øjne lod en glemme alt andet. Håret var gråsprængt og lå glat om panden. En lille kappe med en pibe om dannede en runding om hele ansigtet. Kjolen var blågrå af denne skønne farve, der nærmer sig luftens, når den blå himmel er borte, men regnen heller ikke har indfundet sig denne farve var som et udtryk for hendes indre. Klæderne skulle svare fil den unde, hun udbredte omkring sig. Et skinnende hvidt forklæde sfærmede den ved alt det arbejde, hun havde med min vens forældreløse fem børn. Jeg vidste, af hendes navn var Mathilde, men hun bar som pige et helt andet navn end besfer ». Hvorfor hun havde det, vidste jeg endnu ikke. Mindet om min ven og det skønne i Mathildes væsen bragte mig til af opsætte min hjemrejse for af tilbringe denne dag med hende og børnene, så af jeg kunne få en mundlig meddelelse om min vens sidste levetid. Hun blev glad over mit tilbud, og medens jeg gik ind for af skrive til hjemmet om min opsatte rejse, klædte hun børnene på. Brevpakken. Jeg blev tit tidligere færdig end hun og kunne ikke modstå af åbne min afdøde vens papirer. Jeg kendte straks hans hånd. På det indvendige omslag stod mit navn Alfred Nyland, og der var vedlagt et par linier, hvis dato udvisde, af det var skrevet dagen før hans død: „ Næst mine børn er du, Alfred, min sidste tanke. Lægen siger, af det kan ikke vare længe. Men jeg har jo „ bestikket mit hus “ og opgjort mit regnskab med „ denne verden “. Jeg dør roligt; thi jeg stoler på forsynet. Jeg har jo levet mere end nok; men hvad der især glæder mig, er, af jeg ved, du vil tage dig af mit eftermæle og mine papirer. Mange har aldeles ikke kunnet fattet mig. Men for dig har jeg åbnet mit hjerte. Gør nu med mine efterladenskaber hvad du vil. Jeg stoler aldeles på dig. Men lov mig, at hvis du ikke selv får dem ud i verden, at du da sørger for, at de kommer i pålidelige hænder. Jeg vil ærgre mig, hvis nogen tog fra eller lagde til hvad jeg har sat mit liv ind på at få rede i. Lad folk kun få det, som ' det er. De kan have got af det. De, som ikke kan tåle den slags åndelig føde, har jeg ingen medlidenhed med. Det er åndelige krøblinger, som aldeles ikke vil være med til at føre menneskelivet fremad. “ Ved at se de øverste blade i pakken faldt mit øje på følgende blad: „ Hvor mange forældre tænker som menneskelige væsener forud på de liv, be sætter i verden? Er ikke en god portion lunets, tilfældighedens, sandselighedens værk? Skulle der dog ikke lægges nogen kærlighed til børnene for dagen? Burde man ikke tænke noget på deres skæbne og ikke blot på egen lyst? Så kommer vi til verden hver med sin arv af tilfældighed, lune og brøst. Jeg har måttet trække mit læs. Jeg vil ikke gå i rette med mine forældre, men jeg vil heller ikke hengive mig til gammel dags talemåde om, hvad vi børn skylder vore forældre. Jeg takker ikke dem for, af den moderlige natur uagtet deres letsindighed gav mig et smule hoved til af tænke over mit indre væsen, så det ikke faldt ud fra hinanden. på dette punkt randt jeg gud eller han mig, og jeg har derfor, uagtet alle mit livs vildsomme veje, altid fundet min sjæls inderste tilflugt hos ham. Men jeg selv oar ikke stort bedre end andre fædre, snarere værre. “ Hun og børnene. Jeg brændte af længsel efter af høre Mathilde meddele mig noget om min vens sidste år eg dage. Nu - var hun, mende jeg, snart færdig med af klæde børnene på, og imidlertid ringede jeg på opvarteren, for af han lunde flasfe os en åben wienervogn. Ieg tænkte, af en tur til zoologisk have egnede sig bedst for børnene. Glade og livlige barnestemmer lød allerede ind til mig fra sideværelset. Endelig åbnedes hendes dør, og der mødte mig et skue, jeg aldrig glemmer. Fem børn, som var ordenlige og nette i deres klædedragt, tækkelige i deres væsen og opmærksomme for ethvert vink, omgav den sjældne plejemoder. Glade ansigter, barndommens sprudlende tristhed dæmpedes ikke ved noget bydende, skændende væsen. Men stille påmindelse, punktlig sædvane og tillidvækkende kærlighed styrede denne lille barneverden, der nu var lykkelig ved tanken om at skulle se noget, de havde hørt så megen tale om. de to ældste var piger, så fulgte to rasle drenge, men den yngste sårige var også en pige. De to „ store “ Piger havde hver sin Broder at tage sig af; den mindste lille pige fulgte plejemoderen. Udenpragt og dukkeslads varder over dem alleudbredt et vist skær af velhavenhed; thi min ven havde efterladt midler nok til sine børns opdragelse. Men ingen arvelod kunne have givet børnene dette velopdragne væsen, som kun det trofaste qvindeøie havde vidst at fremtrylle. Derfor var dette syn mig en så rig kilde til iagttagelse. Ieg fik deres navne at vide. De var alle valgt af min afdøde ven: Vibeke og Maja, Karl og Fredrik, den sidste havde han efter moderens død æpkaldt efter plejemoderen Mathilde. Jeg så på alle disse ansigter, hvis udtryk var som lysalfers, før at opdage træk af min afdøde vens høje pande, kække ørnenæse, dristige læber; men jeg så kun hans spillende øjne; det øvrige udseende måtte de have fra moderen søm jeg havde set, og som var en blond skønhed inen uden videre udtryk. Vi tom da alle 7 i wienervognen, men ligesom ved en stiltiende aftale blev der ikke talt om faderen, idet Mathilde med en kvindelig finhed for børnenes skyld ledede samtalen i retninger, der passede for omgivelserne. Hun var utrættelig med under kørselen at vise dem ting, de ikke havde set før, så at turen blev dem et lille lærerigt livsblad i deres hukommelses skatkammer. hnn sagde dem hvor Oehlenschlæger havde bol, hun viede dem Alleen til Kammas og rahheks gamle digterhjem, hun sagde dem, hvem der havde bygget Frederiksberg slot og hvilken konge der havde opholdt sig mest på dette slot. Hun kunne sige dem, hvad vandspringet i Søndermarken var got til, og hvordan vandet i underjordiske rør førtes til hvert hus i staden for at skaffe det rent og frisk vand helt op i øverste stokværk. Da vi kom ud til haven, fil hun købt en hel del brød, som børnene kunne give de dyr, man havde tilladelse til at fodre, men jeg så på det hele, at her var aldeles ingen lejlighed fil af få en samtale, som som jo iet kunne bringe børnene fil af spidse ører. Hun var min ven og sine pligter fro; dem helligede hun sig. Mulig havde hun den samme lyst som jeg fil af tale om vor fælles tjære afdøde, men denne samtale egnede sig ikke for børn nes øre lad le ligheden bringe den. Imidlertid kom jeg ikke fil af kede mig; thi aldrig før har jeg endnu haft så got af af gjeste zoologisk have som den gang. Det er lærerigt for os mennesker af se på de stolte, kloge dyr, om de end fil dels lever som statsfangers men ved af være sammen med Mathilde og børnene lærde jeg al agte på den mægtige kløft i skabningen, der er mellem mennesket og den dyreverden, som står det nærmest. Hun var som en sguvn Adam i Edens have. der gav dyrene ravne, idet hun nævnede dem før børnene. Sandt ar sige stød hun i kundskaber herom langt øver mig. Hvor ra havde den kvinde lært alt det, hun her kunne sige børnene? „ Du kan — tænkde jeg — hvile trygt i din grav, min tabte ven; thi så børn er i så gøde hænder søm dine. Har du end gjort mange brud på den almindelige levevis, så har du dog ikke krænket oegøve, der råder i åndens verden. Du blev sandheden tro, når du blot klart indså den. Ingen har hadet løgnen mere glødende end du, og derfor tærede denne ild dit indre, så dit livs lys brændte hurtigere ned end så manges. Var end dit ægteskab en frugt af trods og letsindigt lune, da du indgik det, så har du søgt at bøde på dit fejltrin, da det var flet det stakkels flyggeagtige væsen, du kaldte din kone, havde kun sit glatte ansigt og sit gulgule hår. Så måtte du være alt. Hendes tynde livstråb gik over for et pust af livets storme. Men så fandt du kvinden, benægte kvinde i Mathilde! “ Jeg fik altså ikke meget at vide om min ven, men jeg oplevede en dag af de sjældne. Jeg måtte indrømme. At det liv, han havde efterladt, var- såre lovende. Vi tog hjem til hotellet efter at have tilbragt hele dagen ude og fpist til middag i det grønne. Når så børnene var bragt til ro, hvilket skete temmelig tidligt, ventede jeg den samtale, som jeg så inderligt længdes efter. storm. Medens Mathilde bragte børnene til ro, gav jeg mig atter til at efterse i min bens erindringsblade. På et af dem stod der: „ Hvorfor blev jeg, som jeg er? “ Derunder havde han skrevet: „ Jeg har tit grundet over, hvad lod og del forældres sindstemning har på deres børns sind. Der er noget, som til trods for opdragelse og ydre påvirkning er ligesom vort sinds urgrund, noget, der danner det indre menneske således, at det derved skelnes fra alle andre mennesker. Det er vort eget selv. Men dette må være en vis sammensmellning af faders og moders sind, dog således, at heldige eller uheldige omstændigheder kan komme til at virke fremskyndende eller nedtrykkende. De grundlove, hvorefter et barns udvikling går for sig, indeholder en mængde sikringsmidler for at skærme det sig udwldende liv mod ydre påvirkning, der er skadelig for sundheden. Men uimodsigeligt har fra først af faders og moders sind en afgørende indflydelse på det vordende menneskeliv. “ „ Jeg har i mig altid følt et slags dobbeltvæsen. Der har været stridende kræfter i mig. Hele mit liv har været en kamp, en brydning mellem to magter, og denne kamp har tæret på min livskraft. Jeg fristes til af udlede dette dobbeltvæsen deraf, af min fader og min moder aldrig smeltede sammen i virkelig sand kærlighed. Denne er altså bilkåret for, af barnets sjæl kan blive en sjælelig enhed og helhed. Ve da over dem, der uden sand kærlighed sætter børn i verben. Te kan så såre let avle ulykkelige væsener! “ Ved af læse disse ord stod det straks for min erindring, hvad der blev sagt mig om min vens forældre ved deres ægteskab. Han selv undgik altid af tale derom. Men troværdige folk har meddelt det. Hans fader var en smuk rank mand, der havde taget sin eksamen i forstandstroens dage. Han var meget stolt af sit kønne udvortes og havde den mening om sig selv, ar ingen kvinde kunne modstå ham. Som student havde han trolovet sig med en smuk pige, i hvis forældres hus han kom meget. Han tog efter endt eksamen ud på landet som huslærer på en herregård, hvor der var en voksen datter og to drenge. Proprietæren var enkemand og lod en husjomfru styre husholdningen sammen med sin ældste datter, som af og til var hos en slægtning i hovedstaden. Kandidat storm, der var en verdensmand, blev snart pot og pande i huset. Herremanden og hans forvalter spillede l ' hombre omtrent hver aften, da storm kunne være trediemand. Storm var af de rolige spillere, der uden at vove noget aldrig glemde en lejlighed til at gøre et heldigt greb i lykkehjulet. Han tabde næsten aldrig, undtagen når han med forsæt lod de medspillende vinde for at gøre dem trygge. der kom nu på egnen en dræbende skarlagensfeber, som bortrev både sønnerne og faderen. Datteren, som var borte, bragtes til at blive, hvor hun var, for ikke al udsættes for smitten. Inden feberen bragte herremanoen fra Sans og samling, overdrøg han storm al være formynder for datteren, og han skrev til hende, at det, da hans slægt var uddød, ikke ville være ham ukært at tænke sig hende og kandidat storm som hans arvinger. Kandidat storm havde allerede selv tænkt, at det var en let måde at blive herremand på. Det hele kom jå brat, at pigebarnet var ude af stand til at tænke klart over stillingen. Kandidaten var hendes formynder. Alder og stilling var meget passende. Hun stod ene i verden. Storms smukke ansigt og ranke holdning passede got for en herremand. Han kunne jo meget got blive noget stort. Altså, da han friede, slog hun til. Storm lod holde bryllup så hurtigt, som sørgeåret passende kunne tilstede. Men under al den travlhed var der aldrig opstår nogen inderligere tilknytning mellem dem. Det hele gik, som det nu sådan skulle være, og fordi det ikke kunne blive anderledes. Omegnen gjorde megen stads ad det unge smukke par. Men så kom en omstændighed, der aldeles skilde deres hjerter ad. En dag, da den unge frue sidder i sin stadselige havestue, meldes der en ung sørgeklædt dame, der ønskede at tale i Enrum med fruen. Hun blev indladt. Den indtrædende gjorde ved sit sørgmodige udseende allerede et dybt indtryk på ben unge frue. Hun modtog hende venligt og mende, det var en ung pige fra omegnen, beder sagde om hjælp. Den indtrædende gav sig til at hulke og skjulde sit ansigt i hænderne. „ Fat dem, min kære “, sagde fruen til hende og lagde kærtegnende sin hånd på hendes hoved. „ Tilgiv — sagde endelig den sørgende — at jeg kommer til dem. Mit komme vil måske volde dem megen Kummer; men de må og bør vide, hvordan det hænger sammen! “ En sky gik over den unge kones pande. „ Deres mand har — vedblev den sørgende — lovet mig ægteskab. Jeg ved mig ikke skyldig i noget, hvorved han havde ret til at bryde den pagt, han havde indgåt med mig. Han har, da jeg hørde om hans vordende ægteskab med dem, holdt mig hen med talemåder; thi åbent turde han ikke bryde med mig. Min gamle fader, i hvis hus han kom som student, har taget sin død ved efterretningen. Jeg står nu ene i verden, om end ikke hjælpeløs; men mit livs håb er knust; jeg har intet at leve for. Jeg har været fristet til at ende mine dage; men gud holdt sin hånd over mig. Jeg kunne have tiet og skjult mig med min sorg. Men de skal vide, at han er en hjerteløs mand, der kun higer efter udvortes glans og har taget dem for at gøre lykke i verden, venr intet andet af ham. En mand, der feigt har skjult for dem en for alle i vor omgangskreds indgangen pagt, og som troløs uden et eneste mildnende eller undskyldende ord har overladt mig til mig selv som et brugt klædningsstykke, man kaster fra sig, han kan umulig være dem værd. Frygt ham og giv nøje agt på hans handlinger; thi han kunne måske også svige dem. “ Et brud for hele livet. Fruen hørde med stigende alvor men fattet på den sørgeklædtes advarsel. Da denne ville tage trolovelsesringen af sin finger for dermed at stadfæste sine meddelelsers rigtighed, og vise fruen storms navn, sagde hun: „ Det gøres ikke nødigt! Jeg har hørt tilstrækkeligt, og jeg vil indrette mig derefter. Henvend dem kun altid frit til mig. Jeg er jo på en måde den ufrivillige årsag i deres ulykke, og det påligger mig derfor som en pligt at gøre for dem hvad der står i min magt. “ Dermed tog de to kvinder afsled med hinanden. Den sørgeklædte rejsde straks hjem uden at se eller ville se storm. da denne noget efter trådte ind i værelset, anede han aldeles ikke, hvad der var forefaldet i hans fraværelse. Han gik hen til sin kone, der sad med bøjet hoved ved sit arbejde, hnn løftede et par meget strenge blikke op på ham og sagde: „ Ved du, hvem der har været her? “ „ Nej, hvor skulle jeg vel vide det? “ „ Din trolovede, som du troløs har forladt! “ „ Tor jeg være så fri at spørge, hvoraf du så sikkert ved det? “ „ Af hendes egen mund! “ „ Å, kvinder siger så meget, og man skal da heller ikke dømme alene efter hvad den ene part siger! “ „ Har du da noget at sige til dit forsvar! “ „ Jeg har i alt fald intet at gøre dig regnskab for; enhver mand kan i sin ungdom have haft et eller andet fruentimmerbekjendtfkab, men når det ikke griber ulejligende ind i ægteskabet, så plejer dette at slå en tyk streg over fortiden. “ „ Kan være; men således agter jeg nu ikke at tage den ting. Vort ægteskab kom så hovedkulds, at jeg knap fik samlet mine tanker; om mine følelser vil jeg flet ikke tale. Jeg ser nu aldeles klart, at du har taget mig som eneste arving til denne store ejendom. Du har opnåt hvad du ville. Nu er du Herren her pav gården, jeg vil ikke gøre dig din ret stridig men mit hjerte råder du ikke over, du har aldrig haft det, og dit har du aldrig frit kunnet give mig; derfor må du nu vide, at jeg med de midler, min fader har udsat for mig, vil herefter leve for mig selv og for det barn, der er frugten af mit slet overtænkte ægteskab. Jeg vil dog ikke overfor verden ulejlige dig. Ieg skal være vertinde ved vore fælled selskaber; men det må du vide, at jeg aldrig i hjemmet vil leve med dig. Du kan gå dine egne leje. Du kan, om du synede, søge skilsmisse: for mig gerne. Men jeg vil ikke have < n plads, som egentlig tilhører en anden, vor tænkemåde er hinandens så aldeles modsat, at et samliv mellem os er utænkeligt. Ingen overtalelse bringer mig fra dette mit forsæt. Jeg indretter min husholdning i den østre fløj; der vil jeg råde; men du kan være aldeles rolig for, at jeg intet skal s > retage, der på nogen måde skal gøre dig eller huset skam, nu kender du min mening! “ Dermed tog hun sit arbejde, og med en isnende kulde i blikket gik hun uden heftighed ud af værelset. Storm havde under denne ægteskabelige meningstilkjendegivelse ladet tankerne opstille alle mulige slags fremtibsblink. Først tænkde han, at det vel var en almindelig opbrusning, der lagde sig med tiden. Så: ølde han, at der var en meget stærk alvor i det sagte, men så føsfede han sig med, at det jo flet ikke var så farligt. Han kunne jo holde sig sfadesløs på anden måde. egenlig talt var hun jo kold og frastødende. Og hvad kunne det i grunden gøre ham, om hun holdt ved sit ord? Da hun stod op svr at gå, sagde han: „ Jeg imødeser dine nærmere ordrer, for at alt kan blive indrettet aldeles, som du ønsker. “ Karl storms opvækst. En dyb Kummer hvilede over Karls moder under hendes svangerskab; men hun var urokkelig og fast, hvilket visde, at hun ikke hørde til de svage væsener. Hendes mand vænnede sig til stillingen. Han optrådte som herremand men søgte tillige med en vis snuhed at gøre stillingen indbringende på alle optænkelige måder. Landboerne hadede denne overmodige mand, der aldrig havde et venligt ord eller en hilsen. Hans hele liv hengik med kjobenhavnsrejser, hvor han sammen med nogle udsøgte vellystninge tombe nydelsernes bæger så nær bunden, at der altid blev noget tilbage. Hjemme sagde han jagtselsfaber i jagttiden. Han indrettede et billard på herregårde » og tilbragte sine aftener med l ' hombrespil. Det var ingen hemmelighed, at han havde flere løsagtige kvinder boende ikke langt fra gården, men de mindre nøjeregnende fandt, af det kunne tilgives, da hans hustru ikke ville leve et ægteskabeligt samliv med ham. da Fru storm havde født en søn, opstod der en voldsom strid mellem „ Ægtefolkene, idet faderen var skinsyg på moderen, og havde hende mistænkt for, af hun ville vende barnets hjerte fra faderen. Fru storm lod sig dog ikke fravriste sin ret til barnet. Hun sagde bl. A.: „ Du dommer sagtens efter dig selv. Jeg vil tværtimod opdrage drengen således/ al han så til som muligt lider under vort sønderrevne samliv. Han skal vænnes til af elske sin fader. Men de første pligter mod barnet påhviler mig. Her vil jeg udelukkende råde. Det skal visse timer på dagen bringes over til dig, og så kommer der, om han lever, en tid, hvor du må råde! “ Mest opbragt blev han, da Fru storm tog hans forrige trolovede til opdragerinde for barnet. Hun havde syntes got om den unge pige, og uagtet hendes modstand, fik hun hende i huset. Te levede aldeles for sig, havde en aflukket del af haven, førde selvstændig husholdning, havde kusk og tjener. Ved fruens mellemkomst blev den unge pige efter få år trolvvet med en brav og dygtig forpagter på en nabogård. De blev et lykkeligt par, og der tilbragte Fru storm sine bedste timer. Men da Karl voksede til, blev det værre og værre. Hans fader havde altid noget at udsætte på barnets opdragelse, men da han var en køn, rast dreng, hang faderens hjerte efter ham, og han sagde ved alle slazil tåbelige midler at drage ham til sig. Barnet var let at lokke, og uagtet det holdt mest af moderen, blev det dog af og til koldt overfor hende, fordi hun klogelig holdt igen mod, at faderen gav det slikkerier og vin at drikke. Han kunne af faderen opnå alle selv de urimeligste ønsker, når han bar « ville rette sig efter ham. Det lærde drengen snart, og han nyttede lejligheden. Allermest harmede det moderen, at faderen tog drengen med på spadsereture til sine „ Veninder “, og at disse ukhske kvinder skulle kysse barnets mund. Det kunne ikke undgås, at Karl tidligt hørde aldeles modsatte meninger, alt som han var hos faderen eller hos moderen. Uagtet sin barnlige fyrigheb blev han tidligt eftertænksom og indesluttet. De to modsatte væsener i hans indre åbnede allerede kampen. Karl storms sidste år. Da børnene var bragt til ro, gik Mathilde og jeg ned i hotellets have for at nyde aftensmåltidet sammen. Hun var en udmærket vertinde, der sørgede for et veldækket og smagfuldt bord med et velsmagende måltid. Mens hun stod ved maskinen, sagde hun: „ Jeg kan tænke, at de som Karl storms ven ønsker af min mund at høre, hvordan han havde det i de sidste år. Jeg skal, så gvt jeg kan, i kørte træk sige dem et og andel. Men de vil vistnok finde meget herom i hans efterladte papirer. “ Jeg ønsiede døg gerne al vide, hvordan min ven havde taget sig i det, da han vidste, al han ikke kunne leve ret længe. Mathilde meddelde da, at han udtrykkelig havde fordret af lægen, at denne skulle vare ham ad så tidligt, at han lunde ordne alt før sin død. Lægen havde tilrådet ham en rejse til syden, men det ville han ikke, med mindre han kunne give ham sikkert håb om helbredelse. Det turde lægen ikke, og så blev han. Brystsygen udviklede sig langsomt. En tid var han pirrelig og heftig, men de sidste halvandet år var han rolig og fattet på ikke at komme sig. Han foregvglcde sig ikke som andre brystsvage, at han kunne blive rafl igen. Tvertimod fulgte han sygdommens udvikling med en læges hele agtpågivenhed, som om det slet ikke var hans eget legem, han iagttog. Han urende, at hans afdøde hustru egentlig havde smittet ham, men han havde alligevel ikke haft tro til at leve længe; thi han påstod, at de sindsoprør, han havde været underkastet, t den grad havde ligesom brændt ham i hjertet og bragt hans blod i kåg, at det måtte afkorte hans livs tråd. I øvrigt iagttog han alt, hvad der kunne mildne og stanse sygdommen. Han undgik alle sindsrhstelser, og blev muntrere dag for dag. Han lærde og skrev så længe, han kunne udholde. Men han læsde kun de ypperste værker. „ Til adspredelse — sagde hun — måtte jeg læse Holberg og moliere for ham; så fik han sig mangen hjertelig latter. Han gik gerne i haven med børnene og talds med dem, som det kunne være med voksne. Han pålagde mig, at vi ikke måtte gå i sorg ved hans død; han opnåde i levende live tilladelse til at blive jordet i haven, og beder måtte ikke være andre til stede end gårdens folk. Han fik det tillige ordnet således, at jeg skulle bære navnet vesterø, og at jeg skulle adoptere alle børnene, som var det mine egne. Derhos udsatte han en arv for hvert af dem, som jeg skulle råde over som en slags enke i uskiftet Bo. For det øvriges vedkommende blev jeg indsat som hans universalarving. Alt er selvfølgelig punktligt opfyldt efter hans ønske. “ Var han en særling? Alle, der ikke går de almindelige veje, får let ord > for at være særlinger. Jeg kunne jo ikke selv negte, at det var påfaldende, at han havde, givet sine børn et helt andet navn. Mathilde meddelbe mig derom følgende: „ Deres ven dulgte ikke, at mindet om hans fader mere og mere vp bleven ham uhyggeligt. Han så i ham sit livs ulykke i “ „ Han ville om muligt aldeles fritage sine børn fra de erindringer, der knyttede sig til dette navn, der var blevet ham selv en byrde. Navnet vesterø oalgd « han egenlig på må og få. Dog vil de muligvis finde noget oervm i hans erindringer. Der er nemlig, som de måske ved, en lille skovkranser 0 i søen ved gården, der kaldes veslerø. Den havde han kær, og han sejlede ofte derover for at hengive sig til tanker i ensomhed, “ „ Hans faders gård var — vedblev Mathilde — bleven ham i den grad uhyggelig, at han allerede, inden han døde, havde ordnet alt til dens salg og sikret børnene på deres nye navn adkomst til prioriteterne, så at sagen var lovformelig i ' orden. “ „ Han overlod mig at tage Bo, hvor det var tjenligt for mig og børnene, men han pålagde mig at slafse dem en god, omhyggelig opdragelse, således at jeg tillige sørgede for et sundt opholdssted, hvor de stadigt kunne være ude i luften; men han blev ikke træt af at gentage: „ opdrag dem aldrig i luksus og overdådighed! Lad dem aldrig så at vide, hvor meget jeg har efterladt! Og — føjede han til— når jeg er død, tal så aldrig til dem om mig. Det er ikke været, at de skal plages med mit minde. Kunne de begynde et liv forfra, som jeg ønsker mig det selv, da var det det bedste også for dem. “ Dette falder mig sværest, men de så. nok i dag, at jeg undgik at tale med dem om ham i børnenes nærværælse. “ jeg sad faus, hensunken i erindringen om min ven, og idet jeg vel måtte indrømme, at han ikke var som så mange andre, eller som folk er flest, så kunne man dog ikke med rette kalde ham en særling. Ligesom klodens højeste punkter, bjergene, har et vildt sønderrevet, spidst og kantet udseende, som store vidner om mægtige omvæltninger i klodens levnetsløb, således måtte vist enhver, der havde kendt Karl storm, indrømme, at der var noget ' mægtigt og storflåt ved Hain, men tillige var der især i hans ungdom noget vildt og trodsigt over ham, der i ' ke tillod hans liv at hengå som andres. Kunne han have indordnet sig under de almindelige former, da ville han måske være blevet en stor digter, men han flyede i levende live at komme i kast med bladudgiverne, smagsdommerne og forlæggerne, hvilke sidste selvfølgelig ikke havde turdet udgive et arbejde fra hans hånd, når de blot havde bladet tit i det. Vi skildes for denne sinde. Det var blevet silde, og jeg fulgte Mathilde til hendes dør. Imidlertid havde en kone fra hotellet våget ved de slumrende små. Det var hendes plan. at leje et særskilt sted med en god have i villakvarteret og straks lade de ældste pigebørn søge en af de bedre skoler; men for drengenes vedkommende ville hun have et flinkt menneske til at læse med dem. Jeg billigede hendes plan og var nu glad ved at vide, at jeg kunne se hende, hver gang jeg kom til hovedstaden. Da jeg på mit værelse gik til No, tog jeg hans papirer hen med ved sengen, uagtet jeg var meget træt efter denne dag. Idet jeg luller op, salder mit øje på et lille blad med den overskrift: hvad er dannelse? — derunder stod: „ Jeg kan got lide h. C. Andersen for en ting, og det er fordi han i „ Meer end Perler og guld “ la ' er åndernes konge fremvise en sprellemand, en, svin har været i den højere dannelsesanstalt, og så flutter med: og så var han dannet, og sådan ser han ud. Meget muligt, at samfundet, sådan som det nu er, skal have et sæt af sådanne sprellemænd, som kan gå og spille abekat med hinanden som i h. C. Andersens abelattcnes land. Han har hast lejlighed til at lære dem til bunds at kende. Jeg agter ikke at gøre kur til hvad jeg kalder galenskab. Jeg har tit, når jeg spisde fisk, taget et kågt torskeøie. En gang var det jo fra nuturens hånd klart som en vanddråbe; nu er det en mælkehvid stilnet kugle. Om man nu afflaller det ene lag efter det andet, så sår iran dog ikke mere noget klart ud af det. Det bliver mindre og mindre, tyndere og tyndere, man mener, at der dog til sidst indeni må finde » noget af den oprindelige klarhed; der er da også en lille hornagtig masse derinde, men vil man ved ydre tildanning og afrunding få det klare frem, opnår man til sidst, at det hele svinder ind til et intet. Jeg kan smile, når jeg hører folk tale om „ dannede mennesker “ i sammenligning med „ udannede “. Hvor er grænsen? Kan såkaldte dannede mennesker ikke opføre sig som de mest ubehøvlede slyngler, og kan såkaldte „ udannede “ Mennesker ikke opføre sig meget net og sømmeligt? Hvor er så mest dannelse? må jeg spørge. Jeg vil hverken prise de store eller smigre de små. Jeg ved meget got, at der er dannede, som kan opføre sig meget tilfredsstillende og „ behaveligt “, ligesom der er udannede, der kan være gyselig rå og „ ubehavelige “. Men fordi den ydre skal er tildannet og afrundet så smukt som muligt, så kan Kernen indenfor meget ofte være såre underfundig, og fordi skallen kan være rå, kantet, uskjon, så kan Kernen gerne være så meget des skønnere, renere og „ behaveligere “. „ Klæderne gør manden “ er et ord, der høres ofte, og det bringes uvilkårlig med ind i forestillingen om „ Dannelse “. Der kommer kun „ dannede mennesker “ Lyder ordet. Hvem er da de „ udannede “? „ Jeg niende, de var et dannet menneske “, høres der siges, hver gang en føler sig skuffet af den ydre skal. nu vel! Vil man bruge den slags skilletegnsord mellem folk, så lad gå, men giv dem ikke en hel ny mening, der flytter „ Dannelsen “ fra dej idre ind i det indre! Man „ danner “ dog ikke indefra udefter. Derom skulle man bruge et andet ord. Det, der nærmer sig mest, men som dog tænker på retningen udefra indefter, er ordet „ gjennemdannet “. Men da det indre er usynligt, så er man vanskeligt stillet. Den ydre skal ser man des tydeligere. Det er dog det urimeligste, der kan tænkes, af bruge samme navn om den tildannelse, der næ

1894_Zeemann_EtDanskHjemISoenderjylland

Ferdinand

Ferdinand

Zeemann

Et Dansk Hjem i Sønderjylland

male

male

dk

Zeemann

Et Dansk Hjem Isoenderjylland

Zeemann

Et dansk Hjem i Sønderjylland

n

roman

Jydsk Forlags-forretning

KB

Derudover står Gyldendal i parentes ved siden af Jydsk Forl.forr.

nan

nan

O

Til Thomas Schmidt! Få en udflugt til Sønderjylland for fjorten år siden faldt jeg tilfældigt over et særtryk af en tale, som Bjørn stjerne Bjørnson havde boldt i Norge ved 17de maj festen 1867. Den lød således: ^or^e om slesviger næ’. Når jeg på det norske studentersamfunds vegne skal udbringe en skål for Norden, fører jeg den did, hvorhen Nordens længsler nu gå, hvor alt det, Norden har kært på en frihedsdag som denne, alt det, som i dag svinger festsange og faner over vore hoveder, må stænge sig inde, olier, når endelig så skal være, da vidne i landil ygtighed, eller foran bajonetter eller i fængsler; jeg vil fere eders tanke til Slesvig. Slesvigerne, de vide, hvad det er at have frihed; thi de have savnet den. De vide, hvad det er at have brødre; thi de have stået sammen og set ud efter dem, medens deres hjem brandt bag dem. De længes til os nu, som man længes til at få tale, Iii at få græde ud, o, som man længes, når man er fange, efter at få se sit eget flag igen, eller få høre guds ord på sit eget mål. For slesvigerne opstige vor bøn på denne frihedens fødselsdag, som tillige er den store bededag, at friheden også må komme til dem som gensyn mød brødre; men vi bede med det tillæg, at den ikke må komme uden vor hjælp. Netop på en dag, som denne, må vi kunne tro, at det ikke er massekraft alene, som giver styrke, men selvtillid og klogt, og derfor må vi også kunne tro, at den norrøne statnrne, når vi pro forenede og passe den belejlige tid, også er i stand ti ) at forvare, hvad vort er. At. opgive denne tro, er at opgive både frihel og fædreland. Men i Slesvig lever s tam in en.s bedste del. Sandelig, at bolde ud en kamp i tusinde år imod en overlegen kulturmagt, som engang i tiden liar haft en ny, alt reformerende religionslære i forbund med sig, har haft folkets egen regering til tjenere og sjældent.modstand indenfra, fordi ingen, ikke engang deres egne brødre, forstod, hvad det her gjaldt; at holde ud skiftevis krig og undertrykkelse. Forlokkelse og list, forjagelse og fængsling, og endda, efter denne tusindårige kamp, kun vige nogle kvadratmile jord for fjendens sprog og sæder, det er en styrke, som der ikke er mage til i historien, fordi der ikke er mage til sådanne folk. Der lever ikke mand eller kvinde, født af den norrøne stamme, som ikke er stolt over at fole sig i slægt med den slesvigske bondegut, der langer trøjen fra sig, stiller sig frem og siger: » Skyd mig nu, thi jeg sværger ikke til eders kongen kiler med ham, den- stilfærdige dødkermcster Thomas Schmidt fra kgcrnsund-, som, havde gjort krigen under dannebrog og 11 il skulle blive preussisk soldat, men lod sig" slæbe fra den, kamil ie, hvis forsørger han var, kaste i fæn gsel i Flensborg, føre til tugthuset i gluckstadt og der, da m-an stjal hans egne klæder fra ham,, for at han skolde nødes til at gå i den preussiske uniform, blev i iggend e to dage i sengen, og da, de klædte ham på med magt, førte ham ud for at trykke ham geværet i hånden med magt, da slubrede: » Jeg lader mig hellere skyde på a stedet, end jeg rører ved, kders våben. « nu sidder han på spandau fægtning. Det er tungt at vide, at dot, som samler os til fest, kærligheden til vor frihel, vor jord, vort sprog, vore brødre, vore.minder og håb skal bringe andre af vore brødre til spandau..men godt at vide, at disse mænd selv ikke på spandau fæstning opgive troen på, at disse samme ting have magt til at frelse dejn, — skulle så vi gøre det? Sådanne helte i bondekoften vidne om den dybe kraft i vor stamme, som er lovet en fremtid. Thi dette er ikke fortvivlelsens.mod, sådan som do have det, der ane undergang: i Slesvig er det alt sammen styrke og tålmod, doreren klarhed, en ro over dem, som er de fyldte med forjættelser. Dette er vor store ( ikede i dag. Thi skulle vi opgive stykke før stykke af os, skulle vi tro, dette var vor fremtid, da stod vi nu i fest som a'ed gravet; da sejlede, fiskede, såede, handlede, da digtede og tænkte, da helbredede og omvendte vi forgjeves; thi den, der intet håb har, han lever ikke. ict land ør ikke erobret, fordi en arme -drager sig tilbage derfra og en fredsslutning.følger. Først når folkets tro går på flugten, når heltene tra deres sagn og sange begynde at hytte fra pædrøjordon, vigende for do nye skarer, der komme susende på sejrens vinger, da er landet erobret. Men aldrig har sproget svunget sine våben more funklende tæt, aldrig have doros minders, deres digtnings, deres længsels helte raget højere i tankens luft og samlet sig i større armeer oml nu i dette lille land, hvor hver anden bondegut er bi o væn Iii digter, forfatter, taler, og hvor pigerne 'kan tiere nordiske sagn og sange udenad, end mangen dannet nogensinde har læst. Nej, dette er- ikke bestemt til fndorgang! Derfor glæde i vor skål for Norden, glæde over at have sådanne frænder; ghodo over, at do give os vort håb i dag! Skål for Norden! Jeg havde dengang allerede kendt dem længe, uden at de med et ord havde omtalt de oplevelser, som Bjørnson sigter til i talen. Men fra dette øjeblik af havde de ingen ko. De måtte fortælle mig deres hele liv i alle dets detaljer, og når de de lange vinteraftener. — tit tog vi nætterne med — levende manede minderne frem, grelfes jeg af beundring for vore underkuede landsmænds mod. 1 smug noterede jeg op, hvad de fortalte, og da jeg en gang spurgte dem, om jeg måtte skrive noget om dem, svarede de mig leende. O 7 o / » at det måtte jeg godt, for det blev alligevel ikke til noget; — men for resten ville det være rart at tå Bjørnson « udtalelser berigtigede «. Dette gamle løfte holder jeg mig nu til, da jeg har gjort alvor af min tanke, og jeg håber. De tilgiver mig. » at det alligevel er bleven til noget «. Det var fra først af min agt at bearbejde stoffet, men jeg har af mange ( frunde opgivet det. Bogen gør som en bølge heraf ikke fordring på at være andet end nogle trykte optegnelser, som jeg har ment kunne have interesse for en mindre Kres, fordi de viser, dels hvad der af en mands liv fæstner sig i hukommelsen, og dels deltagelsen i et felttog fra begyndelsen til enden med de indtryk, som et sådant efterlader. « leg har derfor medtaget mange små hændelser, som kunne synes at være betydningsløse i deres ubearbejdede form, men uden hvilke helheden ikke var kommen frem. At jeg, af mærliggende grunde, har måttet udelade adskilligt, følger af sig selv. Forf. nede ved færgegården i egernsmid stod en flok drenge og så på. at nogle køretøjer færgedes over til,,den anden side. “ Den store, fladbundede pram flød let på vandet, og hestene, som syntes at være vante til turen, benyttede lejligheden til at få sig en morgenskraber. Der var heller ikke meget, som kunne virke ophidsende på dem, thi det eneste, som brød stilheden, var en munter visestump, en af færgekarlene gav til bedste. Og de taktfaste hammerslag fra en smedje. Luften var så klar, at de mindste genstande / på den anden side sås skarpt, og stilheden gjorde, at sangen fyldte det hele sund. Selv drengeflokken forstod, at billedet var smukt, og ingen sagde et ord. » En damper! En lamperb dette, gjaldende råb fra en lille, stærkt gestikulerende dreng, som kom løbende til, bragte forstyrrelse i det hele. Flokken gentog e./ cz> o ( let med et brøl og pilede af sted i retning mod smedjen. Færgekarlen brød brat af og vendte hovedet mod syd. Hestene vågnede og vendte næserne samme vej. Ingen kunne dog se noget. Drengene nåde smedjen, hvorfra flensborgfjorden kunne overses. Den lille fyr, som havde bragt budskabet, pegede ud over vandet og sagde: » Kan i se ham, det er ellers en ordentlig Karl! « medens de andre fortabte sig i beskuelsen, fik han en ny indskydelse, løb hen til smedjen og råbte: » Christian, kom ud, der går en damper rundt holdnæs! « så løb han af frygt for følgerne af sin dristighed. Han vidste, at hans fader, mesteren derinde, ikke var til at spøge med. Christian, en ung, kraftig knøs, som i sit ansigts sved trak blæsebælgen, skottede hen til sin fader. To svende, som var i lag med en hestesko, lod hamrene synke og prøvede på at se noget gennem vinduerne. Mester gav svendene et bistert blik, hvorefter arbejdet med skoen fortsattes, men skuffelsen udtalte sig tydeligt gennem hammerslagenes forstærkede klang. Knøsen hk et tavst vink om at blive ved. Selv var mester dog ikke uberørt af efterretningen, og da han ligesom tilfældig havde nærmet sig vinduerne og set damperen, gentog han uvilkårlig drengenes udbrud: » Det var ellers en ordentlig Karl; kom hen, så skal i bare se! Nå, stik så af et øjeblik, dreng, men kom snart igen; « Christian for ud og hen imellem de andre. Langsom og majestætisk gled damperen langs holdnæs nordkyst, efterladende sig en hale af røg, der ligesom stod stille og betegnede vejen, ad hvilken den var kommen. Kølvandslinien stod som en sølvstreg i søen. Og nu drøftedes hundrede gisninger om skibets hjemstavn, størrelse og ladning, og hundrede ønsker om at være om bord i og pløje søen med et sådant fartøj svirrede i luften. Det måtte være noget andet end egernsundog ærøskippernes ture til København eller højst til Norge. En og anden vidste nyt om den eller den farende dreng, som nylig havde skrevet hjem og prist friheden og livet på søen. Længsel lagde sig over de stirrende øjne. Skønt vidt forskellige i kår og alder besjælede en tanke dem alle, at nå ud over fjordens indestængte vand, ud til de fjerne havne, hvor besynderlige mennesker færdedes, og fremmede sprog taltes. Damperen havde vendt agterenden til og forsvandt endelig ovre ved lyksborgskovene. drengene gik deres vej med undtagelse af Christian og Thomas. Smedesønnerne, som blev o / / stående, indtil faderen hentede dem. / » Vil i stå her den hele dag? Ind med jer, der er meget at gøre! « Christian gik ind. medens Thomas, som o / / ikke kunne få sine øjne fra røgen derovre ved Lyksborg, vovede at blive. Faderen stod også en stund og lod øjet glide rundt i landskabet. Glitrende og funklende lå vandet, med sejlere, som ingen vegne kunne komme trods de udspilede sejl. Alle de store styrede ind ad fjorden mod Flensborg, de små mod Egernsund. På den anden side lå ringenæs og Alnor og Gråstens bøgeskove. Langs kysten på broagerland så han renbjerg og længere mod syd Iller teglværker, hvis røde Tage lyste i solen, ind over halvøen Broagers knejsende, tvespirede kirke og mod øst i det fjerne Dybbøl bjærg med møllen. » Ja, ja! Vi har det alligevel godt i dette / j o o her lille land! « øg i et anfald af godt humør, som ikke ofte påkom ham. vendte han sig om mod Thomas og sagde: » I morgen kan du og Christian besøge jeres bedsteforældre på Als. « Thomas for som en raket hen til smedjedøren on- råbte ind: » Hurra, Christian, fader har sagt, at vi i morgen skal til Kettinge! « I. Lykkelig er den, som dør, hvor han fødtes. Og lykkelig er den, som genser skuepladsen for sin barndoms små bedrifter. Er horisonten mindre vid, er søen i sin vrede eller ro mindre vældig eller mindre smilende, bakkerne lavere og menneskene mindre originale, end barneøjet så — det er dog hans hjemsted, og glimtvis vil han se det i samme skær som i de tidlige dage.’ men for den, hvis fødested har skiftet flag, er tanken om barndommen som at grave minder op af en grav, hvis Tue er sløjfet og hvis falmede blomster er kastede hen i en krog, og gensynet af de kendte steder vil kun volde ham sorg. Nylig havde Thomas som ældre mand stået på det højeste punkt af smedjens have, som skrånede ned mod fjorden, og hin sommer-morgen i fyrrerne, da den store damper gik rundt om holdnæs, stod for hans erindring, skarpt og klart. Han stod der som en gæst, der måtte opføre sig stilfærdigt og ikke tale for højt, en fremmed, en mistænkelig person i sin fødeby. Her havde han levet sit barndomsliv, og her havde han afsluttet sin ungdomstid nogle år efter, at de havde rejst grænsepælene deroppe ved kongeåen. Egentlig havde han kun levet indtil da, og til disse egne knyttede sig hans stolteste, men også hans bitreste. Minder. Kun lidt havde han udrettet, mindre end de fleste, og Dybbøl derovre kendte han kun fra landevejen. men på en virkelig dåd i et menneskes liv kan livet leves. Iii. Egérnsund er teglværkernes by. Det kunne hænde, at røgen fra ovnene hvilede over sundbredderne som en sky, spærrende udsigten i alle retninger. Sådanne dage havde teglværksejerne, eller som de i almindelighed kaldtes, teglmestrene, travlt, men der var også rift om deres produkter. En hel flåde af mindre skibe førte stenene bort; mange gik til København, enkelte endog helt op til Norge. Største delen af fragtfarten indehavdes af ærøskippere, men også mange folk fra byen og omegnen levede af den. Egernsund havde et skibsværft, hvor der var nok at gøre. Beboerne smigrede sig med, at af alle de skibe, som passerede brunsnæs, havde mindst halvdelen stævnene vendte mod deres by; de var blot ikke så store som de, der gik til Flensborg. Dampskibe vare endnu på de tider så sjældne, at de vakte opsigt, og det var ungdommens største fornøjelse at få fat i en båd for at komme dem på nogenlunde nært hold. Ved siden af den industrielle virksomhed drev teglmestrene landbrug, og jorden var fortrinlig. Både ler og muld gav således en rig høst. Tæt op til skibsværftet lå færgegården, hvorfra færgen, som kunne rumme fire forspændte køretøjer, var i stadig virksomhed. Pladsen her var et yndet samlingsted; man hørte nyt, og det traf sig, at man fik hilsener med til venner og bekendte på den anden side. Rigere og bedre tumleplads for en opvoksende slægt kunne ikke godt tænkes. Teglværkernes lager-labyrinter, livet ved færgegården, markernes levende hegn og fjorden, sundet og noret, opfyldte af sejlere, som gik og kom, de vide udsigter, og så den lykke, som den almindelige velstand bragte, alt dette forklarede beboernes trofaste o / kærlighed til deres skønne hjemstavn. Drengene levede et sandt friluftsliv, både på landet og vandet, og tidlig lærte de at føre åre og sejl. En fast stok af gamle, prøvede ulke, hvoriblandt stenskipperne, gav råd og vejledning og fortalte mangen krønike om deres farter i de unge dage. Egernsunddrengens hu stod derfor fra det øjeblik, han evnede at tænke, til søen, og hårdt skulle flet gå til, om han opgav sit mål. Men alle, som fløj ud for at prøve sømandens nomadeliv, måtte prise skolen, de havde gennemgået, og så de end rigere lande og større o 7 o o o forhold — de glemte dog aldrig byen ved det smilende sund mellem nybøl nor og Flensborg fjord. Iv. Det var et helt eventyr for Thomas at komme i besøg hos bedsteforældrene på Als. Den lille fyr strålede af glæde, hver gang tilladelsen blev givet, thi skønt han havde gjort turen mange gange, var han sikker på at se den i et nyt lys. Det var ikke blot de to gamle i Kettinge, han glædede sig til at se, men daglig gik han jo og spekulerede på alt det, som lå gemt bag dybbølbanken. Dér var » Byen « med det gamle slot, hvor Christian den anden havde siddet i fængsel, dér var også et sund, og dér var Augustenborg. Hvor hertugen boede i al sin herlighed. 0/0 o han syntes, at det var som en tur ud i den vide verden. Når vognen var pakket og alt i orden, gik det over skodsbøl, smøl, frydendal kro og Dybbøl bjærg til alssund, over hvilket de blev færgede ganske på samme måde som over sundet derhjemme. Prammen haledes over langs et tov, som var fastgjort på begge bredder. I Sønderborg spændtes fra, og staden besås. Det gamle slot svarede ganske til thomas’forestilling om et fængsel, skummelt, forfaldent og smudsigt, som det var. Derimod kunne han ikke få i sit hoved. I hvorfor byen havde så mange Møller: der var én hel krans af dem, og male gjorde de altid. Når familien og hestene havde satden nødvendige forfriskning til livs, gik deto o /o videre over Ulkebøl til Augustenborg, hvor der også regelmæssigt gjordes holdt. Man søgte et lille kig ind i de pragtfulde parker, beså slottet og det store stutteri udefra og steg så fornøjede igen til vogns for endeligat standse med et smæld foran bedsteforældrenes hus. Så kom den nogle og halvfemsindstyveårige morfader ud og sagde: nå, er i dér, velkommen! Inde i huset diskede bedstemoderen op med alt, hvad køkkenet formåede. Den gamle hans Christian var endnu rask og rørig og fortalte altid historier om slottet og hertugen. Han havde i mange år været materialkusk hos denne og vidste derfor god besked om mange forhold. Nu, i sin høje alderdom, sad han på hertugelig aftægt og gik i øvrigt lidt til hånde på amorsgård. Huset, de gamle beboede, lå ved siden af et. Sted, hvor i tidligere dage galgen havde stået, og foruden materialkusk førte hans Christian derfor også titlen: nabo til galgen. Da man engang havde forsøgt at rokke ved disse titulaturer, førte det kun til, at hans Christian trak i kisteklæderne og gik op til hertugen. » Hvad vil du, hans Christian? « » Æ veli søgh om å behohl den plads, æ hæ. « » Ja, hvad er det for en plads, du har? « » Materialkusk og nabo til æ galle. « » Det skal du blive, så længe du lever. « Og hertugen holdt ord, og hans Christian holdt af ham og ærede ham lige til sin død, som indtraf kort før krigen. — for Thomas svævede der over det lille hus en Duft af storhed, som gav det forøget værd, men det mærkeligste af alt var dog, at væddeløbsbanen gik lige uden for vinduerne. Han mindedes dunkelt fra et tidligere besøg et' væddeløb, af hvis enkeltheder kun én havde fæstnet sig: han kunne aldrig glemme, at nogle af hestene fra stutteriet var blevne førte ud til banen i vogne — for at skåne benene, sagde man. Thomas blev ofte i længere tid hos de gamle, og af hjertens lyst boltrede han sig da i friheden, og der blev ikke lagt ham hindringer i vejen. Hele egnen blev afsøgt, ligefra Kettinge nor til Miang sø. På sådanne ture kunne det undertiden knibe lidt med kræfterne, thi Thomas var lille afvækst og ikke synderlig stærk, men til gengæld besad. han en lykkelig ligevægt i sindet og et sjælden godt humør. Kun alt for hurtig fik disse sommerdage ende, og når vognen fra Egernsund mødte for at hente ham, var det med lydelig gråd, at han trykkede de kære bedsteforældre i hånden og sagde farvel. Faderen plejede regelmæssig at sige: » Græd nu ikke, Thomas, du kan jo da komme igen! « hvortil den gamle hans Christian altid svarede: » Ja., ja, hvem ved, for når en først bliver de nogle og halvfems — —•< tilbage til skolegang og blæsebælg, thi hjemme* bb*v børnene » holdt til «. Thomas’ fader, Peter Hansen Schmidt ( smed ), var en streng mand, og hidsigheden kunne undertiden løbe af med ham, både over for svendene og børnene. Han var middelhøj, lidt korpulent, med gråsprængt rundskæg og svært hår. Ord brugte han ikke mange af, og til daglig brug skøttede han heller ikke om at høre andre bruge dem. Politik, for så vidt som man dengang kunne tale om politik, brød han sig ikke om, men senere sagde man om ham, at han var en god dansk mand, » så dansk som selve provsten «. Han satte en ære i at være en dygtig smed, og derfor mødte han om morgenen som førstemand på arbejdsstedet og var den sidste, som om aftenen forlod det. Syv sønner og en datter havde han sat ind i verden, og hammer og Fil måtte bruges flittig, om de manke munde skulle mættes. Peter Hansen var født vest for Flensborg i landsbyen valsbøl, over hvilken sproggrænsen nu går. Han talte rent dansk med undtagelse af talordene, som han altid gengav på plattysk. Var faderen lidt hård og børnene som følge deraf noget bange for ham. så hang o o o /o de så meget mere ved moderen, som var en stille og mild, noget religiøs anlagt kone, og kærligheden til hende holdt sig usvækket gennem hele livet. Hun var for de tider en meget oplyst kvinde, som både læste og skrev godt og derfor måtte føre faderens regnskabsbøger og korrespondance. De kunster, som Peter Hansen udtrykte sig. var han selv ikke videre bevandret i. Thomas måtte op hver morgen kl. 6 for at trække blæsebælgen, og dette arbejde vedvarede til henimod otte, da skolegangen be/ o o gyndte. Denne varede fra s—12 og fra 1—4 med undervisning i regning, skrivning, dansk og religion. Ville en elev lære tysk, og det hændte, måtte det ske i private aftentimer. Skolen var om vinteren besøgt af over hundrede børn, som alle undervistes i ét lokale, og dog blev de otte eksaminerede og med godt resultat. Om sommeren var antallet af børn noget mindre. Thomas holdt mere af at pjaske i søen end at sidde på skolebænken, og han var i også langt stivere i den kunst at krysse med en båd end i Regula de tri. Med største sikkerhed kunne han skelne en skonnert fra en brig, men drejede spørgsmålet sig om, hvorvidt et ord skulle skrives med store eller små bogstaver, kom han ofte i bekneb. Han kendte på lang afstand hvert skib i egernsund-flåden, derimod kendte han ikke alle sine skriftsteder. Skoletidens slagsmål og lege hørte til dagens orden; Thomas deltog kun i de sidste, men også med liv og lyst. Et par gange havde han forsøgt sin lykke med næverne, men hver gang var det endt med ynkeligt nederlag. Tanken om at vokse sig stor og stærk gled derfor ind i hans fremtids drømme som noget uafviseligt, selvfølgeligt, og helst ville han være så stærk, at han kunne rette en af sin faders hestesko for næsen af ham. Vi. Til thomas’ store forundring ankrede en dag et skib, som han ikke kendte, op i Egernsund. Det var en slup, som bar det stolte navn » Prins Carl «. Skipperen var en ung mand, rigtig en kernekarl at se på, og det spurgtes snart, at han ville have » Prinsen « Fortømret på værftet. Da thomas’ fader skulle levere smede arbejdet, kom » den lille skipper « derved i berøring med smedjen, og længe varede det ikke, før man var på det rene med hele hans levnedsløb. Han var nylig kommen hjem fra lange rejser og ville nu slå sig til ro på prinsen. Hyggelig, elskværdig og snaksom var han, og da han ikke kunne få al tiden slået ihjel på værftet, drev han hen til smedjen, hvor hans besøg blev hyppigere og længere end strengt taget nødvendigt. Peter Hansen og kone havde ikke noget derimod, thi den støtte sømands åbne og frimodige væsen havde tiltalt dem begge, og, herregud, at han kedede sig og kom noget tit, det måtte man jo holde en kunne til gode. Men da prins Carl atter gyngede i sundet, pudset og pyntet og skinnende blank, og » den lille skipper « hejste sejlene, var det under en munter opsang, og da han med skumsprøjt om boven skar forbi smedjehaven, hvor hele familien stod samlet, vinkede han og svingede med huen. Thi som ballast havde han smededatterens. Jaord. — thomas’ søster havde gjort et godt parti,. thi foruden » Prins Carl « ejede » den lille skipper «. Petersen hed han. en ejendom i stenbjærghav ved gjeltingbugten i Angel. Brylluppet stod kort efter, og så havde da Peter Hansen kun sønner igen'. I stenbjærghav skabtes et sjælden lykkeligt hjem, så » den lille skipper « med sandhed kunne sige, at han havde fundet en god havn efter at have tumlet sig på de store have. En udpræget familiefølelse gjorde, at der var livlig forbindelse mellem Egernsund og stenbjærghav. Selv thomas’ moder vovede sig til søs, og hun tog gerne en vasker for flen nydelse at se sin datters lykkelige ansigt. Godt, at ingen af dem kunne løfte frem/ o tidens slør og se Nordsøens oprørte bølger lukke sig over den raske sømand med det gode humør og den lille slup med det stolte navn. Vil. Højsommer og fest i Egernsund. Solen bager de røde Tage, og alt arbejde er standset, både ude og inde. Gaderne er sorte af bysfolk og folk fra omegnen, og strømmen går i samme retniiuz. hen imod pladsen, hvor den store æreport er rejst, og hvor ringridningsfesten skal gå for sig. Selv de gamle haler knortekæppen frem og stavrer af sted. Fra smededomænen mødes fuldtallig, mester med kone i fuldeste puds, ledsaget af fem sønner. Christian, arvtageren af smedjen, Carl, hans, Thomas og hinrich. Peter, som tjener i byen, er allerede derhenne. Den syvende søn, Lorentz, er i København. Endvidere møder fra smedjehuset, beboelseshuset og baghuset: fra det første en gammel skipper, som havde boet der. så længe Thomas kunne mindes, fra beboelseshuset svendene og fra baghuset, hvor der tillige var kostald, gamle Peter Ludvig, sømanden, med sin engelske kone. Under vejs skiftes der håndtryk og spørgsmål, som om man ikke havde set hinanden i lange tider. Færgekarlen » Gamle hans «, det vittige hoved, har for en gangs / o o skyld ladet pram og tov skøtte sig selv og møder også frem. Tykke matroner, satte koner og rødmossede piger danner farvepletter i alt det sorte. Pladsen bliver stuvende fuld. Hurra! Der flagrer de små, rødhvide flag fra lanserne, og dér er de, teglværksejerne og jordegodsbesidderne! Musiken blæser, og rundtom, hvorhen rytterne se, møder dem opmuntrende smil, og beundrende øjekast. Alle er de ens klædte, i sorte kjoler og stramnæ, hvide benklæder. Ridtet begynder, og op og* ned går det med heldet til at fange ringene, som hænge ned fra æreportens bue. Dristigere og dristigere jages der igennem, og højere og højere bliver mængdens tilråb. En ung, kraftig teglmester bliver den sejrende. Under jubelråb og skingrende fanfarer erklæres han for » Konge « og ledsages hjem af en hel garde og for fuld musik. Thomas er med. Han har tårer i øjnene af begejstring og ønsker sig i øjeblikket intet større end at blive ringridningskonge, blot en eneste gang. Garden tager afsked med kraftige hurraråb, og alle gå hjem. I hvert hus er der fest, også i smedjen, og mester er kommen i så godt humør, at han tager konen om livet og synger sin yndlingssang: husker du dengang, da vi sad og sang 1 den grønne lund. Jeg dig begærede, hjertet besnærede, i den samme stund. Hverken min mama eller din papa skal forbyde mig at elske, hvem jeg vil, hvem mit sind står til uden falsk og svig og konen tager manden om halsen, giver ham et Kys, og pegende på drengeflokken, seks mand stærk, siger hun: » Ja, lille mand, det var dengang! Nu ligner flokken dér imellem! « Viii. For Thomas var der i oplevelserne fra før krigen hverken orden eller følge. Med udviskede omrids dukkede de op af hukommelsen, ikke knyttede til noget bestemt år. Han bevarede kun hovedindtrykket af, at de lå uendelig fjernt, og at det var sorgløse dage. Solskin og atter solskin, med rigeligt udkomme i hjemmet, enighed i byen og fred i landet. Til hans største sorger hørte den, at han af en eller anden grund forsømte gudstjenesten om søndagen i Broager kirke, for så vidste han, at moderen efter middagsmåltidet ville gøre forsømmelsen god igen ved at læse op af den store postil, som lå på en hylde i dagligstuen. Og moderens gudstjeneste var tit højtideligere og længere end præstens. Det kneb for de små fyre at holde andagten ved lige. og mangt et stjålent blik kastedes ud over fjorden, livor kammeraterne var i fuldt arbejde med alle mulige former af både. Lød der et prajende råb derude, løftede de ufrivillige kirkegængere hovederne og sænkede dem først igen, når moderen tog øjnene fra den store bog og så strengt på dem. Hun ville, at de med god samvittighed skulle nyde fornøjelserne, og det kunne de ikke, før de havde opfyldt deres pligt mod Vorherre. Når postilen endelig blev klappet sammen og lagt på plads, var det med et lettelsens suk. at han og brødrene styrtede ud med fri rådighed over hele eftermiddagen. var der god kuling, stak de ind i noret eller ud i fjorden, og var vinden derefter, gik de så langt som til borreshoved, sydspidsen af broagerland. Her. tyktes det dem, begyndte det åbne hav, bag hvilket verden lå, langt, langt ude. hvor himlen gik i ét med vandet. Men lå fjorden blank som et spejl, uden så meget som et krus på det dybe, da gik de til Broager eller over sundet til Gråsten, hvor de prægtige bøgeskove og det smukke slot gjorde et overvældende indtryk på de barnlige sind. Hertugen boede undertiden her, og lykkedes det dem at få et glimt af liam at se. var det med strålende ansigter, / o j de vendte hjem for at fortælle alle, som gad høre derpå, begivenheden. Ingen havde dengang noget imod hertugen, tværtimod: o o o o han var afholdt og genstand for almindelig hyldest. For Thomas stod han gennem bedsteforældrene på Als i et særlig gunstigt lys. Indbegrebet af storhed og magt og j i o o o o lykke. Hertugen holdt ofte jagter i de omo o liggende skove, og rygtedes det i byen, var det ikke blot ungdommen, men også nysgerrige voksne, som lokkedes fra deres arbejde for at få et lille indblik i herligheden. Efterretningen om en jagt modtoges altid med tilfredshed, thi skovene vrimlede i den grad af \ ildt, at folk havde ondt ved at holde dyrene fra deres -kalgårde. « kun krybskytterne, som gud og hvermand kendte, satte ved sådanne lejligheder sure miner op: for dem var det altid efter jagterne noget skralt med udbyttet, de var i øvrigt karle med omløb i hovedet, men desuagtet hændte det, at en sådan forvoven gut blev nappet og afstraffet, hvad der da skaffede den lille by stof til samtale i lang tid. Det store Broager kram- og hestemarked, som afholdtes to gange om året — Kristi himmelfartsdag og følgende dage og i begyndelsen af november — øvede også stor tiltrækning på ungdommen. Lang tid i forvejen skrabede Thomas penge sammen, thi det gjaldt om at have lommen fuld, hvis han ville se noget. Vidundere af alle slags udstilledes, de tyske akrobaters, linedanseres og berideres kunster stirrede han målløs på, og når han træt og udplyndret vendte hjem, drømte han om dem i uger. Tidlig om foråret 1848 — Thomas var da hen ved ti år gammel — lagde han mærke til, at faderen blev mere gnaven, end han plejede at være, ja, en morgenstund i marts, da en teglmester var kommen ind i smedjen og havde talt med ham i længere tid, var han bleven så vred, at han efter teglmesterens bortgang havde brugt sin hammer med en sådan voldsomhed, at et stykke jærn var blevet til bare spruttende gnister. Og med hvert slag fulgte et skældsord. Ingen vovede at spørge ham, hvad der var i vejen, og ingen kunne regne ud, hvad teglmesteren havde gjort. Til slutning landede hammeren med et brag henne i en krog, og Peter Hansen forlod smedjen med en ed. Ix. Som om en bombe var falden ned i det fredelige hjem kom efterretningen om krigen. Moderen var betænkelig, men Peter Hansen syntes at være lige det modsatte. De barske træk oplivedes af et lunt smil om munden og et eget blink i øjet, og Thomas så med forbavselse, at han ofte smed både hammer og tang for at give sig i snak med kunder eller naboer, og åndeløs lyttede han til. På de sidste tider, hørte han, havde nok alt i byen ikke været, som det burde være, flere af teghnestrene var nok tysksindede og lagde ikke skjul på deres mening. De var høje i hatten, sagde Peter Hansen, men nu skulle de bare få at se! Modet fortog sig nok! Og da det så en dag rygtedes, at en lysekrone i en af salene på Augustenborg var falden ned, drak Peter Hansen sig et stort glas, thi det betød ikke noget godt for tyskerne, og da det en anden dag forlød, at stormen havde revet det sorte ud af et tysk flag, som var blevet hejst et sted på Als, så gav han hver af sine svende en Groe; og lod moderen bage æbleskiver til alle drengene, for det var et endnu bedre varsel om. at det ville gå tyskerne galt. Thomas gik og ventede i ubeskrivelig spænding, og hundrede gange om dagen var han nede ved færgegården, hvor især gamle hans måtte holde for. Hans blev af ungdommen anset for et sandt orakel, der heller / ikke var uvillig til at kramme ud med, hvad han vidste; drengene holdt så til gengæld ild i hans lille, korte pibe, som hvert øjeblik gik ud. » I vil vide noget om krigen? Ja, det er jo ikke så godt at sine. Om de kommer 'j o o her? Ja, gud ved! Om anglerne er tyske, fordi de snakker tysk? Nej, det er ikke sproget, det kommer an på. Hertugen, den filur, det er ham, vi kan takke for det hele. Om han ikke er nød? Jo. såmænd er han o / så, rigtig en flink mand oven i købet, men store folk kan også få storheden i den gale Hals, og han skal tage sig i agt for, at han ikke mister vejret med det samme. Om han bliver på Als? Nej, vi har ham nok snart på Gråsten, derfra er vejen syd på åben. Nå, så når vi inen! Der er svært / o o med rejsende i denne tid, og værre bliver det vel. “ Og gamle hans trissede ud på færgen rystende på hovedet og med en mine, som lod forstå, at han var sig sin i samfundet ganske særegne stilling fuldt bevidst, men hvem anden kunne vel også sige, at han boede og spiste i et sogn, sov i et andet og tjente sit brød midt imellem! Ved sundet ovre på alnorsiden beboede han et lille hus; nætterne tilbragte han derimod i Egernsund. Trods al snakken om krigen havde Thomas dog ingen følelse af overhængende fare, først da blusemanden damasse, som havde en smedje i renbjærg og under hvem Christian tidligere havde arbejdet, indfandt sig i Egernsund med ransel på ryggen og kæp i hånden, blev han uhyggelig til mode. Damasse var franskmand og havde været med i de napoleonske krige. Mangen aften havde han siddet i smedjen og på sit blandingssprog af fransk, dansk og tysk fortalt om sine felttog. Nævnedes Napoleon » Navn, da kunn