text
stringlengths 17
185k
|
|---|
Gastón Gaudio
Grand Slam
Gaudios bedste Grand Slam-resultat i singlerækkerne kom ved French Open, som han som useedet sensationelt vandt i 2004. Her besejrede han i en dramatisk finale landsmanden Guillermo Coria, efter fem sæt. |
Gaustatoppen
Gaustatoppen er det højeste punkt på en 7 km lang bjergryg, og ligger ved Rjukan i Tinn kommune i Telemarken i Norge. Med sine 1.883 m over havets overflade er det også Telemarkens højeste punkt.
I en årrække har Gaustatoppen huset militære installationer, der bl.a omfatter et tårn på toppen og en todelt bane, der inde i bjerget fører til toppen. De sidste 1.060 meter er med en stigning på 40 %. Banen blev bygget af NATO mellem 1954-1959 og gav bl.a. adgang til kommunikationsudstyr og radaranlæg på toppen. Den blev benyttet til transport af personel og militært udstyr. Banen starter i 1.170 meters højde, hvor man med en lille jernbane bliver ført 850 meter vandret ind i bjerget. Herfra fortsætter man med kabelbane op mod toppen.
Siden 2004 har banerne visse dage om året været åbne for turister.
Gaustatoppen er det punkt i Norge, der har den bedste udsigt, målt efter arealet man kan se. Under ideelle forhold kan man overskue et område på ca. 60.000 km², hvilket svarer til omtrent en sjettedel af Norges samlede areal. Til sammenligning dækker Danmark ca. 43.000 km².
Mod vest kan man se Sandfloeggen, Hardangerviddas højeste fjeld, der ca. 100 km væk rejser sig 1.719 meter over havet. Længere mod nord finder man Hårteigen med 1.690 meter over havet. Næsten 200 km længere mod nord ser man på en klar dag også Uranostinden på 2.157 meter over havet. Mod øst finder man Tryvannstårnet i Oslo og de svenske skove.
Gaustatoppen benyttes bl.a. af trekkere og om vinteren af skiturister. |
Geo-Naturpark Bergstraße-Odenwald
Geo-Naturpark Bergstraße-Odenwald er et område på 3500 km² mellem floderne Rhinen, Main og Neckar. Mod syd går den delvist over i Naturpark Neckartal-Odenwald i Baden-Württemberg. Mod øst møder den på den anden side af Main Naturpark Bayerischer Spessart. Naturparken har siden 2004 som Geopark Bergstrasse-Odenwald været medlem af UNESCOs Global Network of Geoparks. |
Georg Jensen (virksomhed)
Sølvsmedien grundlægges
Som 14-årig kom Georg Jensen i guldsmedelære og efter endt læretid besøgte han Kunstakademiet, hvorfra han fik afgang som billedhugger; derefter tog han i flere år på studierejse til udlandet. Han arbejdede en tid med keramik sammen med den senere kunstneriske direktør for Den kongelige Porcelainsfabrik Christian Joachim og startede i 1904 sin egen sølvsmedje i et lille lokale over en port i Bredgade i København.
Allerede fra begyndelsen gjorde Georg Jensens arbejde lykke og blev erhvervet af en række museer, og de vandt hurtigt stor udbredelse. I 1912 flyttedes virksomheden til Knippelsbrogade 2-4 samme år åbnes den første butik Bredgade 21, København.
Georg Jensens Sølvsmedie havde allerede under Første Verdenskrig lidt meget under manglen på sølv, og i 1916 stiftes aktieselskabet Georg Jensen & Wendel. I 1917 skød Georg Jensens svoger, Thorolf Møller, sammen med ingeniør P.A. Pedersen (1869-1937), således 440.000 kr. i selskabet. 1919, da selskabets flyttes til Ragnagade 7, hvor en stor moderne fabriksejendom var opført i nybarok ved arkitekt Gotfred Tvede, skød P.A Pedersen endnu et stort beløb i firmaet, så aktiekapitalen steg til 1.200.000 kr., og i den forbindelse overtog han formandsposten. I efterkrigstidens økonomiske krise, så han sig også nødsaget til at overtage selskabets ledelse, og i 1924 trådte Georg Jensen tilbage som administrerende direktør. 1925, da kontrollen med sølvsmedjen stille gik tabt, flyttede Georg Jensen til Paris for at åbne en filial. Tilbage i Danmark i 1926, fortsatte han som kunstnerisk leder indtil sin død i 1935.
New York filialen blev en meget vigtig filial, og dens agent Frederik Lunnning (1881-1952) - stifteren af Lunningprisen - var dens utrætteligen drivkraft. Han begyndte med at vise frem Georg Jensens varer i lobbyerne på de fineste hoteller i byen, og med ordrer, der strømmede ind, hjalp dette med at redde Georg Jensen fra krisen hjemme. Det var Lunning, der etablerede Georg Jensen-butikken på 5th Avenue.
I starten af 30’erne oprettede P. A. Pedersen PLATA for at fremstille produkter i sølvplet og stål. Dette var noget som Georg Jensen ikke ville have med at gøre, men nye ’billige’ produkter var en nødvendigthed på et tidspunkt, hvor landet var i økonomisk depression.
I 1931 tog P.A. Pedersen sin søn, Anders Hostrup-Pedersen, ind i sølvsmediens ledelse, og efter hans død i 1937, overtog han helt som administrerende direktør. Frem til 1970, i denne post, satte A. Hostrup-Pedersen sit stærke præg på virksomhedens udvikling, ved at knytte en række fremtrædende kunstnere til firmaet og ved at udvikle selskabet internationelt. Som drivende kraft bag en række store udstillinger af dansk kunsthåndværk i udlandet, fik han selvfølgelig altid Georg Jensen forfremmet.
Efter besættelsen udvidede Georg Jensens Sølvsmedie med et nyt fabriksanlæg i Gladsaxe, tegnet (1952) af arkitekt Oscar Gundlach-Pedersen, der også stod for indretningen af flere forretninger i udlandet (bl.a. Paris 1952) samt sølvtøj.
Samarbejde med kunstnere
Georg Jensen har haft samarbejde med en række kunstnere, hvoraf en del har været fast knyttet til virksomheden. Af disse kan nævnes Georg Jensens søn, sølvsmeden Jørgen Jensen og maleren Johan Rohde, med hvem samarbejdet begyndte allerede i 1906 og varede til Johan Rohdes død i 1935. Af andre kan nævnes tegneren Harald Nielsen, Sigvard Bernadotte, som var fast knyttet til virksomheden siden 1930, billedhuggeren Arno Malinowski, billedhuggeren Henning Koppel og billedhuggeren Gundorph Albertus, som blev underdirektør i virksomheden og leder af værkstederne.
Andre designere, der har arbejdet for Georg Jensen, er Nanna Ditzel, Inger Hanmann, Grethe Meyer, Jens H. Quistgaard, Vivianna Torun Bülow-Hübe og Erik Bagger og i nyere tid Bo Bonfils og Isabell Kristensen.
Eksport og butikker i udlandet
Allerede i 1908 begyndte salget i Tyskland. Kort før 1. verdenskrig i 1914 begyndte det i Sverige og i 1919 blev det første Georg Jensen-udsalg i udlandet oprettet, nemlig forretningen i Paris; i 1922 blev forretningen i London oprettet; i 1923 i New York og samme år i Barcelona. Senere er der oprettet Georg Jensen-udsalg i Bruxelles, Genève (1949), Buenos Aires (1949) og Stockholm, men desuden findes der forhandlere af Georg Jensen-sølvet i en lang række lande og størstedelen af firmaets produktion eksporteres. |
Gheorghe Zamfir
Gheorghe Zamfir ([ˈɡe̯orɡe zamˈfir]; født 6. April 1941 i Găești i Rumænien) er en rumænsk panfløjtemusiker.
Zamfir er kendt for at spille på en udvidet udgave af den traditionelle rumænske panfløjte, kaldet for en nai, som består af en sammensætning på enten 20, 22, 25, 28 eller 30 fløjter, for at udvide tonernes spændvidde, og for at opnå så mange som otte deltoner – udover den grundlæggende tone – fra hver fløjte ved at ændre på deres embouchure. |
Globalisering
Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer. Teknologiske fremskridt inden for transport (fx damplokomotivet, dampskibet, og senere jetmotoren og containerskibet) og kommunikation (fx telegrafen, telefonen og senere internettet og mobiltelefonen) har gennem tiden været stærke drivkræfter bag globalisering, idet de har øget den indbyrdes afhængighed og sammenhæng mellem forskellige landes økonomiske og kulturelle forhold.
I de første årtier af det 21. århundrede er følgerne af globalisering blevet mærkbare næsten overalt i verden, og holdningerne til globalisering er stærkt delte. Tilhængerne mener, mere globalisering vil føre til bedre økonomiske og sociale forhold i store dele af verden, mens modstanderne omvendt mener, mere globalisering vil forringe mange menneskers sociale forhold og skabe mere ulighed, samt gå ud over både kultur og natur.
Oprindelse og definition
Ordet globalisering (fra latin globus: 'kugle') er brugt fra slutningen af 1800-tallet i snævre betydninger i sociologiske og uddannelsesmæssige sammenhænge, men det var i en bog fra 1982 af den amerikanske forfatter John Naisbitt, og i en artikel året efter af den amerikanske økonom Theodore Levitt, at begrebet først optrådte i sin nuværende betydning. Der er fremkommet mange bud på en definition, bl.a. denne:
Helt kort står globalisering for åbning, uddybning og fremskyndelse af verdensomspændende sammenhæng, men globalisering er mere end det … Globalisering foregår på en skala fra det lokale over det nationale til det regionale. I skalaens ene ende finder vi sociale og økonomiske bånd og netværk, som virker i det lokale eller nationale område; i skalaens anden ende udmønter de sociale og økonomiske bånd og netværk sig i større målestok i regionale eller globale vekselvirkninger. Globalisering betegner forandringer i tid og rum, som forvandler den måde, hvorpå mennesker omgås hinanden, ved på samme tid at sammenknytte og udstrække menneskers gøremål til at foregå i en hel region eller verdensdel.
Den australske globaliseringsforsker Paul James er blandt de, som opererer med fire forskellige grundlæggende udtryksformer for globalisering. Den ældste og mest konkrete form, embodied globalization, er når folkeslag vandrer. En anden form, agency-extended globalization, betegner trafik af fx embedsmænd, repræsentanter og agenter for lande, institutioner, firmaer og deslige. Den tredje form, object-extended globalization, er trafik med varer og produkter. Og endelig betegner han overførsel af ideer, forestillinger, viden og information som disembodied globalization, idet denne mere abstrakte form for ham at se er den for tiden dominerende. Denne serie af forskellige former for globalisering gør det ifølge James muligt at forstå, hvordan den mest konkrete form, i dag kendetegnet ved strømmen af flygninge og immigranter, er genstand for megen opmærksomhed og regulering, mens den mest abstrakte, fx i form af internationale finansielle transaktioner, foregår uden nogen særlig kontrol.
Historie
Historikerne er ikke enige om, hvornår globaliseringen begyndte. Nogle mener, det er et moderne fænomen koblet til industrialisering og imperialisme i 1800-tallet, mens andre kan spore globaliseringens begyndelse tilbage til tiden omkring Amerikas opdagelse sidst i 1400-tallet, eller helt tilbage til oldtidens græske og romerske riger. Hertil siger visse historikere, at hvis globalisering skal opfattes som så gammelt et fænomen, giver det ikke mening at bruge det i en moderne sammenhæng. Den amerikanske forfatter Thomas Friedman har inddelt globaliseringen i tre epoker: Globalisering 1.0 dækker årene 1492-1800, Globalisering 2.0 perioden 1800-2000, mens Globalisering 3.0 er tiden efter 2000. I den første periode gjaldt globaliseringen landene, i den anden periode blev firmaer og foretagender globaliseret, mens det nu er blevet menneskenes tur til at blive globaliseret.
Tidlig globalisering
Ældre tiders globalisering lader til at være sket under tre forudsætninger. Den første forudsætning er indflydelse fra Orienten, det at landene i Europa og Middelhavnsområdet har ladet sig inspirere af kulturerne i Mellemøsten og Østasien. Den anden forudsætning er afstand, det at landene i gammel tid pga deres teknologiske stade kun har haft kontakt med deres umiddelbare nabolande, og ikke har haft verdensomspændende forbindelser. I takt med at ny teknologi fx gjorde det muligt at sejle længere bort, blev globaliseringen gradvist mere verdensomspændende. Den sidste forudsætning drejer sig om afhængighed, stabilitet og regelmæssighed. Hvis et land ikke har brug for sin nabo, vil ingen af de to komme til at påvirke hinanden. Dette at lande fx gennem handelsforbindelser har opdaget, at nabolande havde noget eftertragtet, man ikke selv havde, fx peber eller silke, har været en vigtig drivkraft bag øget kontakt og handel, essensen i tidlig globalisering.
Handelen og trafikken langs Silkevejen var frem til 1300-tallet et vigtigt eksempel på tidlig globalisering. Det var ikke blot silke, men også krydderier, foruden pels, porcelæn, jade og bronze og mange andre eksotiske varer som vesterlændingene købte i landene mod øst, i bytte for især guld, ædelsten og glas. Både Kina, Indien, Persien og Arabien blomstrede som følge af handelen. Det var ikke blot varer som udveksledes, også mere abstrakte ting som religion, filosofi, kunst, sprog, teknologi, samt sygdomme (fx den sorte død i midten af 1300-tallet) tog turen langs ruten, båret af en broget flok af ikke blot handelsfolk, men også håndværkere, kunstnere, missionærer, gesandter, foruden flygtninge og røvere.
Den tidlige globalisering udgik ikke kun fra Europa, for det var først i begyndelsen af 1800-tallet at de europæiske lande blev så politisk og økonomisk magtfulde, at de blev dominerende på verdensplan. Før da var også områder som Mogulriget i Indien, Abbaside-kalifatet i Mellemøsten, det mongolske kejserdømme og senere Ming-dynastiet i Kina, foruden Japan drivkræfter i det som af samme grund er kaldet multi-polær globalisering.
Trafikken ad Silkevejen blev i løbet af 1300- og 1400-tallet vanskeligere, da mongolerne efterhånden mistede fodfæste i områderne langs vejen, som i stedet blev overtaget af lokale fyrster. Da det byzantinske riges hovedstad Konstantinopel i 1453 blev erobret af osmannerne, betød det i praksis en lukning af Silkevejen. De købestærke sydeuropæiske kunder måtte nu nøjes med erstatninger for varerne østfra, imens man forsøgte at finde andre veje til de attraktive markeder. I 1492 sejlede Christoffer Columbus derfor mod vest over Atlanterhavet, og opdagede hvad han troede var nogle øer øst for Indien, men som snart viste sig at være Amerika. Seks år senere sejlede Vasco da Gama syd om Afrika og nåede til Indien, og hermed var en erstatning for Silkevejen fundet. I kølvandet på disse og andre opdagelsesrejser blev 1500- og 1600-tallet præget af fremvæksten af stærke europæiske sømagter, først Spanien og Portugal, og senere Nederlandene og England. Der var nemlig masser af penge at tjene på handel med (foruden simpel udbytning og plyndring af) de nyopdagede landområder. Både englænderne og hollænderne grundlagde omkring år 1600 handelskompagnier, som varetog at fragte eksotiske varer fra Østasien til de europæiske markeder, foretagender som regnes som de første multinationale selskaber. Også Danmark fik i 1616 sit eget ostindiske kompagni, som med base i handelsstationen Trankebar på Indiens vestkyst drev handel med især krydderier og bomuld.
På søvejen til Indien passerede man hele vestkysten af Afrika, og her begyndte europæerne at købe slaver, som blev en hjørnesten i den såkaldte trekantshandel mellem Europa, Afrika og Amerika. Skibe fra Europa til Afrika medbragte varer som klæder, våben, brændevin og jern, som blev brugt som betaling for slaver, som så blev sejlet til Amerika for at blive solgt til især sukker- eller bomuldsplantager. Til sidst blev sukker, bomuld, tobak osv sejlet tilbage til Europa, og trekanten var sluttet. Danmark deltog gennem hele 1700-tallet i denne meget lukrative handel, som foregik i de danske kolonier, dels på Guldkysten i Afrika (en del af det nuværende Ghana) og dels på de dansk vestindiske øer i Caribien.
Den columbianske udveksling er betegnelsen for den trafik over Atlanterhavet af afgrøder og husdyr, som fulgte i tiden efter Columbus' opdagelse af Amerika. Her fandtes planter som var ukendte i Europa, fx tobak, majs, kartofler og tomater, mens europæerne omvendt bragte heste, køer og grise, foruden afgrøder som hvede og ris med sig til Amerika, hvor disse ikke oprindeligt fandtes.
Før den columbianske udveksling fandtes der ingen appelsiner i Florida, ingen bananer i Ecuador, intet paprika i Ungarn, ingen kartofler i Irland, ingen cigaretter i Frankrig, intet kaffe i Columbia, ingen ananas på Hawaii, ingen gummitræer i Afrika, ingen chilipebre i Thailand, ingen tomater i Italien og intet chokolade i Schweiz.
Mens europæerne fuldstændig dominerede trekantshandelen over Atlanterhavet og koloniseringen af Amerika, var situationen i Asien præget af, at fx også arabere, indere og kinesere kontrollerede store dele af handelen.
Moderne globalisering
I løbet af 1800-tallet begyndte globaliseringen at nærme sig sin moderne form, som en direkte udløber af den industrielle revolution. Industrialiseringen gjorde det muligt på de mange ny fabrikker at fremstille ensartede standardiserede produkter i stort antal. Stordriftsfordelene gjorde de nye varer billige, og den store befolkningstilvækst sikrede stor afsætning på fx husholdningsting og andre forbrugsgoder. Tiden var præget af mange teknologiske nyvindinger og opfindelser, fx dampmaskinen som leverede energi til de mange fabrikker, men som også som drivkraft på dampskibe gjorde langfartssejlads hurtigere og billigere. Denne transportrevolution indtraf i årene 1820-1850, bl.a. symboliseret ved de britiske oceangående hjuldampere Great Western fra 1838 og Great Eastern fra 1859, den tids største passagerskibe. Flere andre lande gav sig i kast med international handel, og globaliseringen blev i det meste af perioden frem til 1. Verdenskrig nærmest synonym med imperialismen, som især prægede Asien og Afrika.
Efter 2. Verdenskrig indgik sejrherrerne, i alt 44 lande, en række internationale aftaler om handel, bankvæsen og valutapolitik, bl.a. Bretton Woods-systemets fastkurspolitik og GATT-aftalen med frihandels- og toldregler, og man oprettede Verdensbanken og den Internationale Valutafond, bl.a. til støtte for genopbygningen efter krigen. Eksportvarers andel af verdensøkonomien steg fra 8,5% i 1970 til 16,2% i 2001, og denne udvikling var medvirkende til, at GATT i 1995 blev afløst af verdenshandelsorganisationen WTO, som også regulerer handel inden for fx serviceydelser, it, landbrugs- og beklædningsindustri. Efter årtusindskiftet har det ikke været muligt at videreføre bestræbelser på at samordne verdenshandelen på internationalt plan, og visse lande er i stedet gået over til at lave bilaterale handelaftaler, fx USA og Sydkorea. Forhandlinger mellem USA og EU om en handelsaftale, den såkaldte TTIP, gik efter opstarten i 2013 trægt, bl.a. pga kraftig modstand blandt EU's befolkninger og valget af præsident Trump i 2016.
Fra den store transportrevolution midt i 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig blev verdens økonomier og kulturer hastigt knyttet tættere sammen, bl.a. gennem imperialismen. Verdenskrigene og den efterfølgende Kolde krig bremsede udviklingen, men den begyndte at tage fart igen hen mod slutningen af den kolde krig, hvor der fx i perioden 1965-1990 skete en fordobling af trafikken af migrantarbejdere, hovedsagelig internt mellem udviklingslande. Efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud to år senere blev mange af verdens lande bundet meget tættere sammen, dels gennem øget samhandel og dels pga de mange som rejste ud fra de tidligere kommunistiske områder for at søge arbejde og uddannelse. I en tid med åbne økonomier og grænser uden fortilfælde i nyere tid er arbejdskraften søgt hen hvor lønnen er højest samtidig med, at mange udviklingslande har oplevet kraftig økonomisk vækst og velstandsforøgelse. DHL Global Connectedness Index måler globaliseringen vha fire parametre, nemlig bevægelser af varer, information, mennesker og kapital. Efter finanskrisen i 2008 faldt indekset ca. en tiendedel, men var i 2013 nået op over niveauet før krisen.
Nutiden
I sin bog fra 1997 Was ist Globalisierung? postulerede Ulrich Beck, at globaliseringen ville føre til dannelse af et verdenssamfund, hvori nationalstaternes grænser blev ophævet, men denne situation er endnu langt fra indtruffet. Allerede i 1990-erne begyndte økonomiske, politiske og kulturelle bevægelser rettet mod globaliseringen at røre på sig, såsom Attac, og siden finanskrisen i 2008 har der været øget fokus på og kontrol ved grænserne samtidig med, at fremmedfjendske politiske bevægelser i mange lande har vokset sig stærkere. Ændrede forbrugervaner og -ønsker har ført til, at den bølge af offshoring, som erhvervslivet gennemlevede i årene omkring årtusindskiftet, nu er vendt til en tendens mod onshoring, hvor man flytter produktionen tilbage til det oprindelige land, og tættere på kunderne. For mange firmaer er det ikke længere så vigtigt at fremstille varerne i lavtlønslande som at fremstille dem tæt på markederne, og ny robotteknologi er her en vigtig parameter i produktionen. Tendensen mod mcdonaldisering, dvs ensretning af produkter og varer, er også aftaget.
De nye onshoring-tendenser har ført til en øget migration af arbejdskraft mod rige og kapitalstærke lande og regioner. USA modtog i tiåret 1991-2000 hele 9 mio immigranter, hvilket gjorde dette årti til 1900-tallets største mht immigration. I Europa steg antallet af immigranter i årene 2000-2015 med 35%. I 2015 var antallet af førstegenerationsindvandrere i USA 47 mio og i Europa 76 mio. Det rige og vestligt orienterede Japan udgør en undtagelse mht immigration mod kapitalstærke lande, idet japanerne traditionelt kun har taget mod et meget beskedent antal flytninge og immigranter. Dette til trods for, at japanske kvinder føder så få børn, at befolkningstallet frem til ca. 2070 vil falde fra de nuværende 128 mio til 87 mio.
Det som de stadigt stærkere højrepopulistiske globaliseringsmodstandere i både Europa og Nordamerika i disse år især vender sig mod, er således hverken kapitalismen som sådan eller omfanget af den internationale handel, men derimod tilstrømningen af immigranter. Hvor turister i gamle dage tilbragte deres ferier i udlandet i relativ tæt kontakt med de indfødte dér, og dermed lærte fremmede mennesker og kulturer at kende, foretrækker den moderne turist ofte masseturismens store specialindrettede hotelkomplekser, resorts eller krydstogtskibe. Sådanne steder er turisterne i praksis afskærmet fra kontakt i nogen særlig grad med den indfødte befolkning, noget som man visse steder også føler er nødvendigt for at beskytte turisterne mod terrorangreb. Men resultatet bliver, at den vestlige verdens mennesker generelt forstår fremmede mennesker og kulturer dårligere end tidligere.
Siden terrorangrebet den 11. september 2001, som blev planlagt og udført af den verdensomspændende paramilitære bevægelse al-Qaeda, er et antal nationer kommet tæt på at gå i opløsning, fx Irak, Afghanistan, Somalia, Libyen og senest Syrien, typisk fordi en elite af krigsherrer vha militær magt og ofte med en religiøs dagsorden har taget kontrollen med områdets naturresourcer. Erhvervslivet går sådanne steder oftest i stå, uden mulighed for vækst og udvikling, men i stedet præget af sortbørsmarkeder uden for lovgivningens kontrol, og den del af befolkningen som ikke nyder magthavernes gunst, har ofte få andre muligheder end at emigrere. En lang række andre lande især i Asien og Afrika, men også i Europa, oplever interne stridigheder mellem forskellige befolkningsgrupper, som virker destabiliserende og kan ende med løsrivelse af regioner, som det fx er set i Østeuropa efter Jugoslaviens og Sovjetunionens opløsning. Men problemet kendes også fra Vesteuropa, fx i Skotland, Norditalien, Belgien og Catalonien.
Folk rejser
Det at folk rejser eller flytter fra et sted til et andet er et meget væsenligt kendetegn ved globalisering, jf. Global Mobilitet. I løbet af 1800- og 1900-tallet blev det muligt at rejse meget hurtigere og billigere. I 1700-tallet tog det fx fem uger at krydse Atlanterhavet fra Europa til Amerika, noget som i begyndelsen af 1900-tallet kunne gøres på otte dage. De mange europæere, som på den tid udvandrede til Amerika, måtte ofte betale en halv årsløn for en enkeltbillet, mens man i vore dage kan flyve fra fx København til New York på godt otte timer, for hvad der svarer til 2-3 dagslønne, og så har man også betalt for turen hjem igen.
Turisme er at rejse for sjov. Udviklingen inden for flyteknologi og infrastruktur, fx med jumbojet, airbus, lavprisflyselskaber og nye og bedre lufthavne har øget interessen for turistrejser. 2012 var det første år hvor antallet af turistrejser oversteg 1 mia, efter at de 500 mio rejser blev passeret i 1995. Bl.a. pga det europæiske Schengen-samarbejde og de deraf følgende åbne grænser var antallet af udstedte visa i 2015 det laveste nogensinde.
Immigranter rejser ikke for sjov, men derimod for at bryde op fra deres hjemegn og slå sig ned i et nyt land, ofte langt borte, for dér at finde arbejde og søge lykken. I 2014 vurderede ILO, at der verden over var 232 mio mennesker, som enten havde taget fast ophold eller levede som gæstearbejdere i et nyt land.
Mange unge mennesker rejser udenlands for at uddanne sig, og mange bruger uddannelsen som et trinbrædt til en karriere i det ny land. Værtslande for udenlandske studerende oplever omvendt ofte, at disse studerende bidrager såvel økonomisk som kulturelt til samfundet i en sådan grad, at man fx med støtteordninger og lempeligere visumregler, såsom Green Card-ordningen, aktivt søger at tiltrække og integrere dem. Mellem 1963 og 2006 er antallet af disse internationale studerende blevet nidoblet.
Mange mennesker er i dag arbejdsmæssigt og på anden vis forbundet i grænseoverskridende netværk i højere grad end de er knyttet til personer et bestemt geografisk sted, fx i nabolaget hvor de bor. Globalisering medfører derfor et øget antal ægteskaber på tværs af landegrænser, med hvad deraf følger af udfordringer mht fx statsborgerskab og kulturelle forskelle. Dobbelt statsborgerskab er blevet mere almindeligt, og er i Danmark blevet tilladt siden 2015.
Information udveksles
Frem til telegrafens fremkomst i midten af 1800-tallet kunne man kun skrive til hinanden i form af breve sendt med postvæsnet, men telegrafen gjorde det nu muligt at sende korte skriftlige meddelelser, telegrammer, over lange afstande med lynets hast, fra 1867 også mellem Amerika og Europa gennem et nylagt søkabel. Fra omkring 1900 begyndte telefonen at blive udbredt, og nu kunne man snakke sammen over store afstande, fra 1956 også gennem et telefonkabel på tværs af Atlanten. Telex var en teknologi til overførsel af tekst via telefonnettet, som blev meget udbredt efter 2. Verdenskrig, mest brugt af myndigheder og erhvervsliv.
Siden 1960 er antallet af telefonnumre blevet tidoblet. Det faste telefonnet blev fra engang i 1980-erne også brugt til udvekling af telefax-dokumenter, og senere kom det til at udgøre den infrastrukturelle rygrad i internettet, vha et modem, som forbandt computeren med telefonstikket. Via internettet kunne man nu kommunikere vha VoIP-telefoni og videokonferencer, og internetbaseret telefoni har medført stærkt forøget global kommunikation og samarbejde pga de lave omkostninger og den høje kvalitet af lyd og billede. Senere er fastnettelefoner i stor stil blevet afløst af mobiltelefoner, gennem opstilling af et globalt net af mobil-sendemaster. Selvom antallet af internetopkoblinger i 2010-erne vedbliver med at stige eksponentielt, er internetbrug stadig meget ujævnt fordelt mellem verdens lande (se kort), og i totalitære regimer overvåges borgernes internetadfærd nøje.
I Tyskland var i begyndelsen af 1990-erne et par tusind computere koblet på internettet, et tal som et kvart århundrede senere er steget til 30 mio. På verdensplan havde antallet af private internetbrugere i 2001 nået 495 mio, i 2010 nåede man 2 mia og i 2015 var der mere end 3 mia brugere. I 1988 var 8 lande forbundet via internettet, hvilket i 1993 var steget til 55 og i 1995 til 115, altså over halvdelen af alverdens lande. Først i løbet af 2000-erne er alle verdens landet kommet på internettet.
Det var først med internettets og emailens fremkomst i midten af 1990-erne, at det blev teknisk og økonomisk muligt for privatpersoner at udveksle skrevne dokumenter, og snart efter fotos og videoer mm, over hele verden på splitsekunder. Email blev efter årtusindskiftet suppleret med telefontjenester som Skype (lanceret 2003) og sociale medier som LinkedIn (lanceret 2003), Facebook (2004), Twitter (2006) og Instagram (2010), som på få år fuldstændig har revolutioneret begrebet socialt samvær, da de giver brugerne mulighed for at følge med i hinandens hverdag over meget store afstande.
Økonomisk globalisering
Med økonomisk globalisering forstås en øget økonomisk afhængighed mellem verdens lande, som viser sig ved en voksende international trafik af varer, tjenesteydelser, arbejdskraft, teknologi og kapital. Mens globalisering inden for erhvervslivet mest har fokus på at afskaffe og nedbryde handelsrestriktioner, afgifter, toldmure og lignende, drejer økonomisk globalisering sig især om at få landenes økonomier til at hænge bedre sammen, hen mod opbygning af ét stort globalt marked.
Den øgede samhandel er hjulpet på vej af internationale standarder for udformning af fx infrastruktur og industriprodukter, fx i begyndelsen af 1900-tallet jernbaneskinners afstand og reglen om højrekørsel på vejene, og senere dimensioner for først stikkontakter og dernæst computerstik som USB og Lightning. Den internationale standardiseringsorganisation ISO står for at koordinere standardiseringsarbejdet, som fx omfatter størrelsen af de såkaldte ISO-containere. Godstransport med containerskibe, fx fra Maersk Line, har siden 1970-erne været afgørende for økonomisk globalisering, fordi man hurtigt, effektivt og billigt kan flytte store varemængder over lange afstande. Siden 2. Verdenskrig har den øgede skibstransportkapacitet været medvirkende til fremvæksten af multinationale selskaber, hvis produktionsanlæg og økonomiske aktiviteter spreder sig over flere lande.
Næsten alle verdens lande er del af en eller flere frihandelsområder eller fællesmarkeder (se kortet), inden for hvilke man samarbejder om at lette udveksling af varer og tjenesteydelser. EU udgør en af de vigtigste af disse områder, idet varer, kapital, serviceydelser og arbejdskraft kan bevæge sig frit på EU's indre marked, som omfatter de 28 medlemslande. I Eurozonen benyttes desuden samme valuta, euroen.
International udveksling af serviceydelser er en vigtig bestanddel af økonomisk globalisering. Således har Indien siden årtusindskiftet opbygget en meget stor branche inden for business process outsourcing, hvor den set med vestlige øjne billige lokale arbejdskraft udfører (ofte mere eller mindre rutineprægede) opgaver for andre, fx computerprogrammering, drift af call centre eller administrative opgaver som renskrift af patientjournaler fra sygehuse og lægeklinikker. Pga tidsforskellen mellem Indien og den vestlige verden er det desuden muligt på denne måde at udnytte døgnets 24 timer bedre til løsning af opgaverne, idet man ved fyraftenstid sender arbejdsopgaverne med internettet om på den anden side af jordkloden. Her udfører de indiske firmaer arbejdet, mens afsenderen holder fyraften, er sammen med familien og sover. Næste morgen ligger det udførte arbejde så i indbakken. Denne form for globalisering udnytter således helt konkret, at jorden er en roterende kugle.
Kulturel globalisering
Kulturel globalisering henviser til udveksling af ideer, holdninger og åndelige værdier mellem verdens lande og folk, så at sociale relationer og bånd bliver udbredt og styrket. Udvekslingen foregår inden for populærkultur, gennem rejseaktivitet og i dag også på internettet, og den kan ses som en moderne videreførelse af den udveksling af varer og kultur, som begyndte med kolonialismen.
Diffusionisme er inden for etnografi og kulturgeografi en betegnelse for spredning af kulturelle elementer og systemer, som fx ideer, stilarter, religioner, teknologier og sprog. Kulturel globalisering har gennem diffusionisme øget de sociale bånd mellem forskellige kulturer og gjort afstanden mellem dem mindre, men globaliseringen kan også medføre, at isolerede kulturers egenart udviskes. Fx har man siden 1980-erne i den vestlige verden spist sushi, som stammer fra Japan, dog med tillempet smag og andre råvarer end de traditionelle japanske. Omvendt er det lykkedes den norske lakseindustri at få japanerne til at spise sushi med laks. Disneyland Paris er blevet så populært et udflugtsmål, at det trækker folk væk fra den franske hovedstad i en sådan grad, at det måske går ud over efterspørgslen efter originalt fransk bagværk. Wienerbrød er en særlig dansk slags bagværk, som er blevet populær i mange andre lande, hvor det dog bages med lidt andre ingredienser, fx i Storbritannien ofte med karamel og kardemomme, og i USA med frugttopping og søde oste; men det kaldes stadig på de kanter ’Danish pastry’.
Religioner er nogle af de kulturfænomener, som meget tidligt og i meget omfattende grad er blevet spredt rundt om i verden, enten ved tvang, folkevandring, missionærvirksomhed og imperialisme, eller af handelsfolk. Kristendom, islam og buddhisme, og i nyere tid fx sekter som Jehovas Vidner, Mormonkirken og Scientology er eksempler på religioner og religiøse bevægelser, som har slået rod i kulturer langt fra hvor de udsprang.
Globalisering ses tydeligt inden for sport. Ved de moderne olympiske lege deltager fx atleter fra mere end 200 lande, og FIFAs VM i fodbold er verdens største sportsbegivenhed, efterhånden større end OL. Hver niende menneske på jorden fulgte VM i fodbold 2006.
Globalisering medfører forandring. Kulturskikke, fx en bestemt egns folkemusik, kan forsvinde eller blive opblandet med andre slags (folke-)musik, og globalisering kan nødvendiggøre en decideret redningsaktion for at forhindre en lokal musiktradition i at uddø. Arkivarer og musikologer vil så forsøge at indsamle lyd- og video-optagelser, altimens lokale musikere kæmper for at fastholde denne egns særlige musiktradition. Et eksempel på dette er den meget righoldige færøske folkesangs- og dansetradition, som pga øernes afsides beliggenhed stadig var ganske levende op i 1950-erne, men som fra da af begyndte at blive kraftigt trængt tilbage af populærmusik og pardans. Fremkomsten af først fonografen i slutningen af 1800-tallet og senere transportable spolebåndoptagere efter 2. Verdenskrig muliggjorde imidlertid, at musikologer og folkemindesamlere op gennem 1900-tallet, og især i 1950-erne og 1960-erne, kunne indsamle tusindvis af lydeksempler på øernes forskellige folkesangsgenrer. Lydoptagelserne er senere transskriberet og publiceret, og publikationerne er i dag en af inspirationskilderne for det færøske musikliv.
Musik er i det hele taget en vigtig bestanddel af både økonomisk og kulturel globalisering. Musikgenrer som jazz og reggae, som udvikledes lokalt i hhv USA og Caribien, har senere fået verdenomspændende udbredelse. Gennem globaliseringen har også ikke-vestlig musik fået stor udbredelse, og denne verdensmusik, som altså har rødder i traditionel folkemusik fra bestemte geografiske egne, har udviklet sig til en række nye genrer, såsom world fusion, ethnic fusion og worldbeat.
Visse kritikere hævder, at globalisering skader den kulturelle mangfoldighed. Når en stærk og dominerende stat eksporterer sin kultur til et modtagerland, kan den lokale kultur her blive truet. Efter 2. Verdenskrig begyndte USA en massiv kulturel eksport til i første omgang Vesteuropa, bl.a. som en del af den psykologiske krigsførelse over for den kommunistiske østblok under den kolde krig. Senere blev amerikaniseringen og udbredelsen af vestlige værdier og livsstil også rettet mod udviklingslandene i den tredje verden, og siden de sidste årtier af 1900-tallet er der her foregået et voldsomt kulturpres med vestlige værdier, fx musik, mode og livsstil, gennem biografer, fjernsyn og senere internet. Toneangivende især i den muslimske verden begyndte tidligt at kritisere dette vestlige kulturpres, herunder den for dem at se anstødelige tøjmode for kvinder, og lige siden den vestligt orienterede shah af Iran blev afsat af ayatollah Khomeinis muslimske præstestyre i 1978 har Mellemøsten været præget af uro, bl.a. kampen mellem vestlige og traditionelle muslimske værdier, en kamp som jævnligt gennem terrorhandlinger forlægges til steder i den vestlige verden.
En UNESCO-rapport viste i 2005, at østasiatisk kultur da var begyndt for alvor at sprede sig til resten af verden, men også at det stadig var den vestlige verdens kultur, som spredtes mest. I 2002 var Kina den tredjestørste kultureksportør, efter Storbritannien og USA. Mellem 1994 og 2002 faldt både Nordamerikas og EU's kultureksport, mens Asiens overhalede Nordamerikas, formentlig også pga Asiens meget store befolkninger.
Politisk globalisering
Når globalisering betyder, at verden bliver mindre, betyder det også, at nationalstater tenderer mod efterhånden at blive overflødige. Tidligere blev politiske beslutninger truffet af og gjaldt for hver nationalstat for sig, men globaliseringen har medført en vækst i antallet og betydningen af overstatslige organisationer, fx FN, EU, WTO, G8 eller Den internationale Straffedomstol, på bekostning af nationalstaters politiske betydning og styrke. Man skelner her mellem mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde, hvor mellemstatslige beslutninger ikke kan få retslig virkning mod et medlemslands vilje, mens overstatslige beslutninger godt kan. Med Lissabontraktaten i 2009 blev hele EU-samarbejdet som hovedregel overstatsligt. Meget af diskussionen for og imod EU er gået på, om det er en fordel eller ulempe for et medlemsland at tillade overstatslige beslutninger, fx mht militær- eller politisamarbejde eller håndtering af flygtningestrømme eller finanskriser.
Politisk globalisering har understreget betydningen af at få klarlagt de politologiske konsekvenser af at politiske beslutninger tages på flere forskellige niveauer, og intergovermentalisme er én af fortolkningsmulighederne.
Et karakteristisk træk ved den globaliserede verden er de mange internationale NGO-er som med forskellige dagsordner (fx arbejder både Greenpeace og WWF på hver sin måde med miljø, Inuit Circumpolar Council med inuitters kultur og levevilkår, mens Læger uden Grænser hjælper katastroferamte) søger at påvirke politiske beslutninger og strategier. Filantropiske fonde opererer på samme måde som forretningsforetagender, fx Bill & Melinda Gates Foundation der arbejder med at afhjælpe sundhedsproblemer og fattigdom i udviklingslande. I 2010 bidrog filantropiske organisationer med 59 mia USD til udviklingslande.
Visse lande reagerer på globalisering med isolationisme. Det kommunistiske styre i Nordkorea har i praksis isoleret landet fuldstændigt fra omverdenen. Udlændinge har svært ved at få indrejsetilladelse, og de der kommer ind, overvåges nøje af myndighederne under opholdet. Nordkoreanere har ikke lov at rejse ud af landet.
Andre lande kan opleve at blive isoleret fra omverdenen. Cuba blev kort efter Fidel Castros kommunistiske magtovertagelse ramt af en amerikansk handelsblokade, som økonomisk set isolerede landet fuldstændigt fra omverdenen, helt frem til præsident Obama og OAS i 2009 vedtog at lempe blokaden, og i 2014 blev der igen oprettet diplomatiske forbindelser mellem USA og Cuba.I stil med Nordkorea, foruden de fleste kommunistiske østbloklande, havde også Cuba frem til ophævelsen i 2013 meget strenge regler for indbyggernes muligheder for udrejse. Cuba var således i en lang periode afskåret fra enhver form for globalisering, og da så grænserne gradvist åbnedes og blokaden blev hævet, tog globaliseringen fat med fuld kraft og førte til store ændringer af det cubanske samfund. Fra 1990 til 2011 steg det årlige antal turister fra 350.000 til 2,7 mio. Turistindustrien har medført store omlægninger af det cubanske arbejdsmarked. Cuba havde tidligere en af den vestlige verdens mest veluddannede arbejdsstyrker, men i og med man nu kan tjene mere som taxichauffør eller tjener end som akademiker, er søgningen til de højere uddannelser faldet markant.
Sprogenes globalisering
Forskellige sprog har gennem tiden fungeret som verdenssprog, dvs sprog som er så udbredte at de også bliver det vigtigste fremmedsprog, således i Antikken især koiné-græsk og vulgærlatin, og i nyere tid til skiftende tider og steder latin, tysk, spansk eller fransk, foruden ikke-europæiske sprog, fx hindustani i Indien, mandarin i Kina og arabisk i Mellemøsten og Nordafrika.
I takt med fremvæksten fra engang i 1600-tallet af det britiske imperium voksede det engelske sprogs internationale betydning, og siden de engelsksprogede lande Storbritannien og USA vandt 2. Verdenskrig, har engelsk fungeret som verdenssprog i hele den vestlige verden. Engelsk er i dag officielt sprog i 57 lande, foruden i Commonwealth-landene, og i yderligere 25 lande benyttes det som uddannelses- eller forretningssprog, eller fungerer som lingua franca, det fremmedsprog man benytter til daglig. I dag har ca. 340 mio mennesker engelsk som modersmål, mens yderligere 600 mio behersker engelsk som fremmedsprog. Til sammenligning tales mandarin-kinesisk af i alt ca. 900 mio mennesker, hvoraf de 190 mio behersker det som fremmedsprog. I 13 lande i verden forstår man mandarin-kinesisk, mens det tilsvarende tal for engelsk er 105 lande. Det vurderes at ca. én trekvart mia mennesker i hvert fald taler nogenlunde godt engelsk. Engelsk er første fremmedsprog i ganske mange landes skoleundervisning, og engelske udtryk optages i større eller mindre grad i disse sprog, på dansk især inden for it (fx computer, printer, smartphone), sportsgrene eller -udstyr (speedway, mountainbike, tights) eller mode (shorts, pullover) eller fritidsliv (fastfood, street kitchen). Sprog og kultur er knyttet tæt sammen, og i ikke-vestlige lande hvor engelsk er et vigtigt fremmedsprog, kommer engelsk udover at fungere som kommunikationsmedie også meget nemt til, på diskret eller umærkelig vis, at præge kulturen med vestlige værdier.
Hvor engelsk under den kolde krig var dominerende i vesten, gjaldt noget lignende for russisk i den kommunistiske østblok. Efter Sovjetunionens sammenbrud i begyndelsen af 1990-erne er russisk dog trængt stærkt tilbage som verdenssprog i det tidligere kommunistiske Østeuropa og Centralasien, og der menes nu at være 100 mio færre russisktalende end i sovjettiden.
Efter at Storbritannien ved en folkeafstemning i 2016 meldte sig ud af EU, og den isolationistisk indstillede Donald Trump samme år blev valgt til amerikansk præsident, er engelsk som verdenssprog i stigende grad begyndt at komme under pres. Et tegn herpå er også, at den meget stærke kinesiske økonomi har medført det pudsige, at visse amerikanere i den højere middelklasse ansætter kinesiske aupair-piger til at passe deres børn, så børnene fra en tidlig alder kan lære hvad man ved siden af engelsk betragter som det nye verdenssprog.
Wikipedia
Det internetleksikon, du lige nu sidder og læser i, er i høj grad et produkt af globalisering. Fremskridt i fredelig sameksistens, international samhandel og kommunikation, bl.a. gennem FN og WTO, har åbnet grænserne mellem landene så tilpas, at en teknologi som internettet har kunnet blive verdensomspændende. På internettet har kulturelt og videnskabeligt samarbejde ført til udviklingen af en applikation som Wikipedia, hvor alverdens sprog kan bindes sammen i et netværk, hvorfra man kan trække oplysninger om alverdens ting. Men selvom alverdens sprog er repræsenteret på Wikipedia, så er den engelske udgave dog her i slutningen af 2010-erne stadig langt den største.
Økonomi
Den internationale vareeksport steg mellem 1960 og 2008 til det 15-dobbelte, mens vareproduktionen i samme tidsrum steg til godt det 5-dobbelte. Direkte udenlandsinvesteringer steg mellem 1970 og 2007 fra 13 til mere end 1.800 mia US-dollar. I 1980 beløb den internationale handel sig til 2.400 mia US-dollar, hvilket i 2007 var steget til 17.000 mia US-dollar, heraf for 13.600 mia US-dollar varer og 3.300 mia US-dollar tjenesteydelser.
Person- og godstrafik
Siden 1950 er omfanget af flytrafik med passagerer og gods steget til det 100-dobbelte. I 2014 fragtede udenrigsflyvninger 1,32 mia passagerer, som i gennemsnit hver fløj 2.900 km, i alt 3.840 mia passager-kilometer. Mens mængden af grænseoverskridende luftfragtgods i 1986 lå på 5,1 mio tons, var det i 2014 steget til 32,8 mio tons, som med en gennemsnitlig flyvelængde på 5.100 km beløb sig til 167,3 mia tons-kilometer.
Også på havet er transportmængderne vokset kraftigt. I 2014 blev 9,8 mia tons gods i gennemsnit sejlet 5.300 sømil, svarende til 52.600 mia tons-sømil. Det tilsvarende tal var i 1970 10.700 mia tons-sømil.
For og imod globalisering
Holdningerne til globalisering er stærkt delte. De fleste tilhængere af økonomisk vækst og udvikling fremfører, at globalisering er enten medvirkende til eller nødvendig for at forbedre menneskers levevilkår rundt omkring. Modstanderne mener omvendt, at globalisering ødelægger eller forringer levevilkårene, på global eller lokal skala, ved at true den sociale eller økologiske bæredygtighed og kulturelle diversitet og øge ulighederne mellem forskellige samfundsgrupper. Globalisering fører i deres øjne til opløsning af sociale bånd og demokrati, belastning og nedslidning af miljøet, fremvækst af nye sygdomme og øget fattigdom og fremmedgørelse. Modstanderne mener, at man i stedet for BNP som målestok for velfærd og lykke burde bruge fx Gini-koefficienten eller Happy Planet Index.
Den øgede trafik af mennesker mellem verdens lande har fremkaldt en frygt for det eller de fremmede, xenofobi, som er medvirkende årssag til fremvæksten især i den vestlige verden af indvandrerfjendske og nationalistiske politiske partier. |
Gnags
60'erne
Gnags blev dannet i 1966 i Skjern under navnet "Those Gnags" af brødrene Peter Andreas Gjerluff Nielsen og Jens Johan Gjerluff Nielsen og bestod i starten af Nielsen-brødrene samt forskellige skolekammerater. Ordet "Those" foran "Gnags" skulle signalere, at dette var noget specielt, idet der var så mange bands, der hed noget med "The". I 1967 blev navnet dog forkortet til Gnags. De etablerede en lokal musikklub, Gnags Dancing, på forældrenes gård udenfor Skjern. Fra 1967 var gruppen en trio bestående af Jens G. Nielsen (trommer), Jacob Riis-Olsen (sang, guitar) og Sven Fenger (bas). Peter var da ude af gruppen, da hans stemme var gået i overgang, men han kom med igen i 1968 på orgel.
Fra omkring 1967 begyndte Jacob Riis-Olsen at skrive egne engelsksprogede sange til gruppen, og to af disse, "Eyes And Ears" og "I Can't Talk About It Now", blev i 1969 indspillet i Jack Fridthjofs primitive "æggebakkestudie" i Nykøbing Mors. De blev udgivet på single samme år, men solgte ikke nævneværdigt.
70'erne
Omkring årsskiftet 1969-70 forlod Sven Fenger musikgruppen, der herefter fortsatte som trio, nu med Peter A.G. Nielsen på bas og sang, og de begyndte at skrive sange på dansk. Som dansksyngende trio optrådte de blandt andet i Thy-lejren i 1970. Året efter etablerede de et kollektiv i Haraldsgade i Viby ved Aarhus sammen med blandt andet deres faste lydmand, Ole Lauritsen. Kort tid efter udvidedes gruppen med keyboardspilleren Ivan Oehlenschlaeg Sørensen. Med denne besætning indspilledes debutalbummet, På vej, i Rosenberg-studiet. Det er præget af et forholdsvist blødt udtryk med et fremtrædende klaver og mange korharmonier. Der forekommer også instrumenter som cembalo. Teksterne befinder sig ofte på et abstrakt, filosofisk plan med sangtitler som "Du er dig". Albummet blev udsendt i 1973 af Magnet Music (en underafdeling af Philips under ledelse af Johnny Reimar) og solgte omkring 7-8000 eksemplarer.
I 1974 blev musikgruppen udvidet med Per Chr. Frost på guitar. Samme år indspilledes det andet album Del af en ring, igen i Rosenberg-studiet. Albummet befinder sig musikalsk og tekstligt i forlængelse af På vej, selvom musikken er blevet mere enkel; der er blandt andet færre temposkift. Denne gang var Magnet Music dog ikke videre interesserede i at udgive musikken. Gnags forhandlede derefter om en fælles distributionsaftale med Alrune Rod, der havde startet eget pladeselskab, men aftalen strandede på grund af uenigheder om modellen (Alrune Rod ville kun forhandle via postordre), så Gnags etablerede i stedet deres eget pladeselskab, Genlyd Grammofon, og udgav Del af en ring som den første udgivelse på selskabet i 1975. Genlyd, der blev opkøbt af BMG i starten af 90'erne, dannede herefter rammen om alle gruppens udgivelser til og med Gösta Hammerfedt fra 1996.
Efter Del af en ring etablerede Gnags deres eget pladestudie hjemme i kollektivet i Viby, Feedback-studiet. I begyndelsen var det et ret primitivt studie med to tosporsbåndoptagere, men det blev senere udbygget til et fuldt professionelt lydstudie, der kom til at danne rammen om indspilningen af en lang række danske vinylplader. Både Genlyd og Feedback fik i de følgende år stor betydning for udviklingen af det århusianske rockmiljø, der især havde en blomstringstid i 80'erne med navne som f.eks. Gnags, Tv-2, Mek Pek, Thomas Helmig og Kliché. Den første indspilning i Feedback-studiet var Gnags' tredje album, Det er det fra 1976. Albummet indeholdt bl.a. sangen "Ulvetid", der også blev udgivet på Christianiapladen fra samme år. Det er det fulgtes i 1977 op af La' det gro, hvor Per Chr. Frost var erstattet af Ole Poulsen, der tidligere havde spillet i Alrune Rod. Poulsen forlod dog hurtigt Gnags, hvorefter Frost kom tilbage.
I 1977 blev musikgruppen udvidet med Henning Stærk som ekstra trommeslager og percussionist. Stærk medvirkede første gang på Er du hjemme i aften fra 1978. Albummet blev et kunstnerisk - og kommercielt gennembrud for Gnags og indeholder en i forhold til de forgående pladeudgivelser mere pågående og guitardomineret rockmusik. Samtidig var Peter A.G.'s tekster blevet mere konkrete i budskabet, og en del af sangene havde et klart politisk indhold, f.eks. "De strejker henne på møllen". Albummets mest kendte sang er dog formentlig den akustiske ballade "Under bøgen", der ifølge Peter Deleuran og Jan Knus er "det nærmeste Gnags er kommet en nationalsang". I 1979 fulgte Burhøns, der viser kraftig inspiration fra punk og new wave med korte, hurtige sange tilsat fræsende guitarer.
80'erne
New wave-inspirationerne blev yderligere udforsket på det mere kølige album, Intercity fra 1980, der blandt andet indeholdt nummeret "Rytmehans". Det fulgtes i 1981 op af et livealbum, Live vol. 1, der samtidig var den sidste Gnags-plade med Henning Stærk. Han blev erstattet af den dengang 19-årige Mads Michelsen, der var bror til Anne Dorte Michelsen fra Tøsedrengene. Samtidig udvikledes Gnags' udtryk sig i retningen af reggae og verdensmusik, hvilket kom til udtryk på Safari fra 1982. Pladen var produceret af den jamaicanske producer Karl Pitterson, der blandt andet havde arbejdet som lydtekniker for Bob Marley. På pladen var Peter A.G. Nielsens tekster blevet mere fabulerende end tidligere, og gruppen kaldte pladen "en hyldest til livskraften, fantasien og kærligheden og fællesskab med naturen".
På det næste album, det meget stemningsmættede X (1983), videreudvikledes den rytmisk betonede musikstil fra Safari, nu i selskab med den amerikanske producer Jack Nuber. Mange af sangteksterne kunne karakteriseres ved et udpræget metaforisk islæt; således er titler som "Havnen med skibe", "Tømmerflåden" og "Alt synes ro ombord" præget af en skibsmetafor, mens fuldmånen som billede optræder i titlerne "Fuldmånen lyser" og "Fuldmånevanvid". Samarbejdet med Jack Nuber fortsatte med Den blå hund (1984) med sange som "Går med hunden gennem byen" og "Vilde kaniner". Albummet blev Gnags' foreløbig største succes, idet den som den første solgte i mere end 100.000 eksemplarer. Også En underlig fisk (1985) blev produceret af Nuber. Albummet kan høres som en slags konceptalbum, idet mange af sangene er bygget op om en symbolik baseret på fisk, vand og hav, f.eks. udtrykt i titler som "En underlig fisk", "Det gule akvarium" og "Isbryderen".
Samarbejdet med Karl Pitterson blev genoptaget på Plads til begejstring (1986). Pladen indeholdt blandt andet sangen "Danmark", der med linjer som "Danmark / det banker på din dør / har aldrig set dig så selvisk og ensom / nogensinde før", "Lige meget hvem du er / lige meget hvor du er / så velkommen her" og "Længe leve mangfoldigheden" opfordrede til åbenhed i det danske samfund overfor fremmede og overfor input udefra. Dette tema blev i 1988 videreført på singlen "Rejsegrammofonen", der blev udsendt i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd som en del af en kampagne mod fremmedfrygt. Plads til begejstring blev i 1987 fulgt op af Har de puttet noget i kaffen? med blandt andet hittet "Den dejligste morgen", og i 1989 kulminerede succesen med Mr. Swing King med sange som titelnummeret og "Når jeg bli'r gammel". Musikken på pladen viste bl.a. inspiration fra caribisk musik, blandt andet som følge af en Gnags-turné i Cuba og Nicaragua i 1988. Samme år havde Gnags optrådt for 100.000 tilskuere ved Grøn Koncert.
90'erne
I 1990 blev Genlyd Grammofon solgt til det tyske selskab BMG. Året efter udsendtes Lygtemandens sang, der var en ny salgssucces, omend i mindre omfang end Mr. Swing King. Om pladen udtalte Peter A.G. Nielsen i 2008: "Da vi lavede Lygtemandens Sang, så lavede vi den ikke, fordi vi skulle lave én magen til Mr. Swing King – tværtimod ville vi lave noget andet. Men hvis du går fra at sælge 300.000 plader med Mr. Swing King til kun at sælge 150.000, så bliver det betragtet som om, at det går dårligt". 90'erne blev således mindre succesfulde end 80'erne og samtidig mindre produktive. Pladerne Øjne på stilke (1994) og Gösta Hammerfedt (1996) opnåede ikke helt den samme succes som tidligere, selvom sidstnævnte opnåede en platinplade for 50.000 solgte eksemplarer. Betegnende nok var de to plader slet ikke repræsenteret på opsamlingen Gnags Greatest fra 1999, der udelukkende indeholdt sange fra perioden 1980-1991. Samtidig begyndte et frafald i bandmedlemmer. I 1996 valgte Per Chr. Frost at stoppe for at spille med andre musikere, og samme år måtte også Jens G. Nielsen holde op på grund af sygdom.
00'erne
Det var således en kvartet, der i 2000 udsendte Ridser, Revner & Buler, et album der supplerede bandets udtryk med enkelte elektroniske elementer. Det udkom på pladeselskabet RecArt, som den første Gnags-udgivelse siden 1973, der ikke havde relation til Genlyd, men var en kommerciel skuffelse.
I 2002 blev Gnags udvidet med Mika Vandborg (guitar) og Bastian Sjelberg (bas, keyboards). Med denne besætning indspilledes Skønhedspletter (2002), der blev en pæn succes. Også denne plade blev udsendt på RecArt. Året efter dannede Gnags imidlertid igen et pladeselskab, S!MPLE Records. Selskabet blev bl.a. dannet på baggrund af en skepsis hos bandet overfor musikbranchen – især i lyset af balladen om den såkaldte Wig Wam Tour fra 2002, der inkluderede flere store danske navne, men som blev aflyst pga. et svigtende billetsalg. S!MPLE Records dannede rammen om udgivelsen af albummet Skitsernes Drøm (2003), der dog blev dårligt modtaget af nogle kritikere: Gaffa tildelte det kun to ud af seks stjerner, mens Erik Jensen i Politiken betegnede sangene som "skitseagtige, ufærdige og ufuldendte".
Herefter fulgte en stille periode, der dog i 2005 blev afbrudt af udgivelsen af Siden 66, et bokssæt bestående af numre fra hele karrieren. I 2007 medvirkede Peter A.G. Nielsen desuden som gæstevokalist på nummeret "Kærlighed til folket" med den århusianske reggaegruppe BliGlad. Først i 2008 udsendtes et nyt album, Legepladsen, nu igen på Genlyd. Her var Gnags atter en kvartet, idet besætningen nu bestod af af Peter A.G. Nielsen, Mads Michelsen, Mika Vandborg og Bastian Sjelberg. Albummet blev produceret af Jens Bjørnkjær, og musikken blev af gruppen betegnet som en "en klassisk groovy Gnags-lyd – dog meget mere skramlet end tidligere".
10'erne
I efteråret 2011 havde Black Box Theatre i Holstebro premiere på teaterkoncerten Danmark, der byggede over Gnags-numre. Samme år lukkede Gnags' gamle Feedback-studie, som siden slutningen af 90'erne havde været ejet af Jacob Riis-Olsen.
I 2015 tog Gnags på turneen Flashback Tour, hvor guitaristen Per Chr. Frost er tilbage som guitarist og kapelmester. De øvrige musikere, udover Peter AG, er Niels Mathiasen på saxofon, Søren Runge på keyboards, Lars Daugaard på trommer, Rune Harder Olesen på percussion, Anne Seier synger kor og Henrik S.P. Poulsen spiller bas. Turneen startede i Tivoli Friheden i Aarhus, og når 26 byer og festivaler .
I 2016 havde Gnags deres 50 års jubilæumsturné med navnet »Dansaurus Tour 2016«. det var med samme besætning som i 2015.
Den 3. februar 2017 udkom Gnags' 22. studiealbum, Nørd på Genlyd og Sony Music. Albummets konstellation består af forsanger Peter A.G. Nielsen og guitarist Per Chr. Frost, hvilket er første gang siden 1996 Frost medvirker på et Gnags-album. Albummet gik ind på førstepladsen på hitlisten, hvilket er første gang siden Gösta Hammerfedt (1996).
Peter A.G. Nielsen
Født 1952. Sang, keyboards, guitar, bas, harmonika. Medlem 1966-1967 samt 1968 – i dag. Er bandets forsanger og tekstforfatter.
Jacob Riis-Olsen
Født 1951. Elguitar, spansk guitar og kor. Medlem af Gnags fra 1967, men udtrådt efter albummet Skitsernes Drøm fra 2003. Han købte i 1999 Feedback-studiet, som Gnags i sin tid etablerede i 1975 i tilknytning til deres kollektiv i Aarhus. Han var herefter ejer af studiet, indtil det lukkede i 2011.
Ivan Sørensen
Født 1955, død 22. juli 2015. Orgel, keyboard. Medlem af Gnags fra 1971, men udtrådt efter albummet Skitsernes Drøm fra 2003.
Mads Michelsen
Født 1962. Trommer, percussion, bas, guitar, moog og keyboards. Medlem af Gnags siden 1981. Før Gnags spillede han bl.a. i gruppen Rockforbundet samt i Mek Peks band. Han er bror til Anne Dorte Michelsen.
Mika Vandborg
Født 1971. Elguitar. Medlem af Gnags siden 1999. Han har også arbejdet sammen med bl.a. Love Shop, Dicte, Kasper Winding og Nikolaj & Piloterne. I 2003 udgav han soloalbummet Under The Sun. Det er senere fulgt op af albummet 2010 (2010).
Har siden 2012 frontet gruppen Electric Guitars med guitaristen Søren Andersen
Bastian Sjelberg
Bas. Medlem af Gnags siden 2002.
Jens G. Nielsen
Født 1951. Trommer, percussion, programmering, kor. Medlem 1966-1996.
Per Chr. Frost
Født 1954. Bas, lead-guitar, akustisk guitar, kor. Medlem 1974-1976, 1977-1996 og igen fra 2015.
Henning Stærk
Født 1949. Trommer, percussion, bas, mundharpe, sang. Medlem 1977-1981.
Sven Fenger
Bas. Medlem 1967-1970.
Ole Poulsen
Guitar. Medlem af Gnags 1976-1977, hvor han afløste Per Chr. Frost. Før Gnags var han bl.a. medlem af Alrune Rod fra 1971 frem til bandets opløsning i 1974. |
Gumball 3000
2010
Mere end 100 biler deltog i rallyet i 2010. Rallyet begyndte i London og endte i New York, og kørte gennem Amsterdam, København, Stockholm, Boston, Quebec City og Toronto. Michael Madsen forlod det i Belgien efter en bil blev stoppet af politiet for at overskride fartgrænsen.
2011
Rallyet 2011 startede i London og sluttede i Istanbul. det kostede £25,000 per bil for at deltage.
2012
Rallyet i 2012 var en 'Sea to Shining Sea'-rute i USA, fra New York til Los Angeles, og stoppede i Toronto, Indianapolis, Kansas City, Santa Fe og Las Vegas.
2013
Rallyet i 2013 startede i København, og gik gennem Stockholm, Helsinki, St. Petersburg, Tallinn, Riga, Vilnius, Warszawa, Kraków, og Wien, og sluttede i Monaco.
2014
I 2014, med en pris på £40,000 hvor man fik lov til at have to i en bil, startede i Miami, USAs, og gik gennem Atlanta, og sluttede i New York City. Den fortsatte derefter, med deltagere og biler lastes på fly, over til Vesteuropa, der starter i Edinburgh, fortsatte gennem London, Paris og Barcelona, før endelige landing på Ibiza. Sponsorer som AnastasiaDate, Battery Energy Drink, Betsafe, Christie's, Nicolas Feuillatte, og YouTube var til at se på de mange dyre biler.
"Spirit of the Gumball" vinderen i 2014 var deadmau5, og medkørende Tory Belleci i teamet Purrari, hvor de kørte en Ferrari 458.
Gumball 3000: The Movie
Gumball 3000: The Movie er en film fra 2003 som varer 98 minutter og lavet af Steven Green og berettet af Burt Reynolds.
Video game
I 2002 udviklede SCi et Gumball 3000 videospil til Sony PlayStation 2. |
Gungner
Gungner eller Gunger (nørrænt: gungnir "det rystende") var ifølge nordisk mytologi Odins altgennemborende, træfsikre spyd som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene.
Det er ifølge eddadigtet Skáldskaparmál smedet af Ivaldesønnerne.
Den ældre Edda
Ifølge Den ældre Edda var spydet smedet af dværgene. Loke finder spydet mens han besøger dværgene (hvor han er for at bestille guldhår til Sif). Loke smigrer dværgene og spørger efter spydet, som de giver til ham. I eddadigtet Völuspá bliver det beskrevet hvordan krigen mellem aserne og vanerne først begynder rigtigt, da Odin kaster et spyd over hovederne på de forsamlede vanerguder. Om dette spyd specifikt var Gungner er dog ikke ubestemt. I Sigrdrífumál rådgiver en valkyrie, Sigrdrifa, Sigurd om magiske anvendelser af runer. Hun fortæller blandt andet Sigurd, at der var hugget runer ind i spidsen på Gungner.
Den yngre Edda
Ifølge kapitel 51 af bogen Den ældre Edda, Gylfaginning, vil Odin ride foran Einherjerne på vejen til slagmarken ved Ragnarok iført en guldhjelm, en imponerende kappe af ringbrynje og bærende på Gungner. Han vil derefter gå til angreb på Fenrisulven med det.
I Skáldskaparmál er der givet flere oplysninger om spydet. Spydet blev smedet af dværgene kendt som Ivaldesønnerne under styringen af smeddværgen Dvalin. Spydet blev skaffet af Loke som led i hans plan om at søge en delvis erstatning for, at han havde skåret håret af Sifs hoved. Spydet er beskrevet som at være så velballanceret, at det kunne ramme ethvert mål, uanset kasterens dygtighed eller styrke.
Arkæologiske bevis
Hvis rytteren på hest vist på Bökstastenen er blevet korrekt identificeret som Odin, vises Odin med Gungner, mens han jager en elg.
I Nibelungens Ring
I Richard Wagners operacyklus Nibelungens Ring er Wotans (Odins) spyd lavet af træ fra verdenstræet Yggdrasil og er indgraveret med de kontrakter hvorfra Wotans magt stammer. Han bruger spydet til at knække Siegmunds (Sigmunds) sværd, hvilket fører til Siegmunds død. Da han forsøger at forhindre operaens eponyme helt, Siegfrid (Siegmunds søn), fra at vække Brünnhilde (Brynhild) fra hendes fortryllede søvn, knækker Siegfrid sværdet i to og Wotan flygter. Det er underforstået, at denne begivenhed er enden på Wotans magt, og han viser sig aldrig igen på scenen. |
Gurre
Historie
Gurre landsby bestod i 1682 af 7 gårde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 39,1 tønder land skyldsat til 15,31 tønder hartkorn. Dyrkningsformen var alsædebrug.
Gurre havde i 1976 310 indbyggere, i 1981 299 indbyggere.
Gurre udviklede sig som en lille vejby i vejkrydset mellem den øst-vestgående vej fra Helsingør til Tikøb og den nord-sydgående vej fra Espergærde til Hellebæk. Det var dog først efter kommunalreformen i 1970, at der blev udlagt et mindre samlet boligkvarter.
Senere anlagdes Skindersøvej som omfartsvej øst om byen som aflastning for den gamle Hellebækvej gennem byen. |
Håbet bag hegnet
Handling
På Marokkos kyststrækning ud mod Middelhavet ligger Melilla. På bjerget oven for den spanske enklave lever tusindvis af håbefulde afrikanske migranter med en drøm om en dag at forcere hegnet ind til Europa. Abou fra Mali er en af dem. Han er hovedperson i 'Håbet bag hegnet' og har selv ført kameraet i de 16 måneder, filmen følger ham, mens han forsøger at tage springet. |
Halsring
En halsring er en ring, der enkeltvis eller sammensat med andre ringe benyttes som halssmykker. I visse afrikanske og asiatiske kulturer benyttes halsringe af kvinder med det formål at strække halsen. Strækningen af halsen sker bl.a. ved deformation af skulderbladene grundet halsringenes vægt. Halsringene benyttes som følge af skønhedsidealer.
Brug af halsringe anses normalt ikke at medføre væsentlige helbredsrisici ved fjernelse.
Turisme anses af mange for at være en af årsagerne til, at brugen af halsringe fortsat er udbredt i en række regioner.
Kelterne benyttede snoede halsringe, torques. Moden blev optaget af romerne. |
Haurum-Sall Pastorat
Kilde
Series pastorum i Haurum Kirke |
Henning Sprogøe
Karriere
Han studerede oprindeligt historie på Københavns Universitet, men efter militærnægtertjeneste på Bristol Teatret på Strøget i København blev han i 1978 ansat på Nordisk Film som assistent for Erik Balling på Olsen-banden går i krig og Olsen-banden overgiver sig aldrig. Han fortsatte som produktionsassistent på tv-serien Matador, inden han blev optaget på Statens Teaterskole i 1980.
Hans første store rolle var som Nicolai i Nøddebo Præstegård på Folketeatret, som han spillede fra 1984 – 91. Derudover medvirkede han i bl.a. Skatteøen, Jorden rundt i 80 dage, En Spurv i Tranedans og Den politiske Kandestøber inden han blev chef for Folketeatret i 2002.
Han var programvært på Filmmagasinet i TV 2's barndom i årene 1989 – 91. Han har medvirket i flere film bl.a. Midt om Natten sammen med sin far, Ove Sprogøe og Olsen-banden Junior.
Han har spillet revy og teater i Jylland, på Fyn, på Sjælland og Bornholm og undervist på Skuespillerskolen i Århus og Statens Teaterskole, hvor han i 2012 blev prorektor. I Bikubenfondens Reumert jury siden 2014.
I 1994 modtog han Ole Haslunds hæderslegat for rollen som Figaro i Figaros Bryllup på Grønnegårds Teatret.
Familie
Han er søn af skuespiller Ove Sprogøe (1919-2004) og cand.mag. Eva Sprogøe, født Rasmussen (1922-2004). Privat er han bosiddende i Vanløse og gift med skuespillerinden Anne Fletting, som han sammen med har sønnerne Mathias Sprogøe Fletting og Johannes Sprogøe Fletting. |
Henry Compton
Henry Compton (1632-7. juli 1713) var en engelsk biskop, først i Oxford, senere i London.
Under Karl II havde han stor indflydelse og ledede prinsessernes, de senere dronninger Marias og Annas religiøse opdragelse. Under Jakob II modsatte han sig kongens bestræbelser for at fremme papismen på den anglikanske kirkes bekostning og faldt i unåde. Han var med til at indkalde Vilhelm af Oranien 1688.
Under den nye regering fik han igen sit embede. Da Sancroft, ærkebiskop af Canterbury, ikke vilde krone kongeparret, gjorde Compton det, men ved valget af en ny ærkebiskop tog man ikke ham, men Tillotson, hvorover Compton følte sig meget stødt. Han bevarede dog stor indflydelse både under Vilhelm og under dronning Anna lige til sin død. |
Herregårde i Odense Amt
Herregårde i Odense Amt.
Før kommunalreformen i 1970 bestod amtet af 8 herreder: |
Hitoshi Imamura
Tidlige karriere
Imamura blev født i byen Sendai i Miyagi Præfekturet hvor hans far var dommer. Han tog eksamen fra den japanske hærs officersskole i 1907 og fra krigsakademiet i 1915. Han blev forfremmet til kaptajn i 1917, og blev sendt til England som militærattaché året efter. I april 1927 blev han udnævnt til militærattaché i Britisk Indien. Efter at være blevet forfremmet til oberst i 1930, beklædte han en række stabsposter i operationsafdelingen af den kejserlige japanske hærs generalstab i årene 1931-1932.
Krig i Kina
Efter Episoden den 28. januar i 1932 blev han sendt af sted for at overtage kommandoen over det japanske 57. infanteriregiment. Efter at være kommet tilbage til Japan blev han kommandant på Narashino militærskolen fra 1932-1935.
I marts 1935 blev Imamura forfremmet fra regimentschef til brigadechef over 40. infanteribrigade med rang af generalmajor. Han blev udnævnt til vicestabschef for Kwangtunghæren i Manchukuo i marts 1936. Han blev kaldt tilbage til Japan for at overtage posten som kommandant for Toyama infanteriskolen i 1937-1938.
Efter at være blevet forfremmet til generalløjtnant i marts 1938 fik Imamura kommandoen over 5. division, som dengang var indsat i Kina, og den fortsatte han med at lede under anden kinesisk-japanske krig indtil 1940.
I 1940-1941 var han vicegeneralinspektør for militær træning, en af de mest magtfulde poster i den japanske hær. Han blev efterfølgende udpeget til chef for 23. armé.
2. verdenskrig
Imamura blev chef for 16. armé i november 1941, og fik ordre til at lede hæren under invasionen af Hollandsk Ostindien. Da hans invasionsflåde nærmede sig Java under invasionen blev hans transportskib Ryujo Maru sænket af torpedoer, som sandsynligvis var japanske, under slaget ved Sunda strædet og han måtte svømme i land.
Han overtog senere kommandoen over den nye 8. japanske områdearmé, som omfattede 17. armé på Salomonøerne (under Felttoget på Salomonøerne) og 18. armé på Ny Guinea (under felttoget på Ny Guinea) i slutningen af 1942. Imamura havde hovedkvarter i Rabaul på New Britain. Imamura anvendte en usædvanlig mild politik overfor den indfødte befolkningen i det tidligere Hollandsk Ostindien, ofte i strid med den øverste stab i den Sydlige Armé og Overkommandoen i Japan. Hans politik vandt nogen støtte i befolkningen og gjorde vanskelighederne under besættelsen mindre.
Imamura blev forfremmet til general i 1943. Sammen med flådechefen i Rabaul, viceadmiral Jinichi Kusaka, underskrev Imamura de japanske styrker på Ny Guinea og de sydlige stillehavsøers overgivelse til australske styrker som repræsenterede de allierede i september 1945.
Ved krigens slutning blev Imamura interneret i Rabaul af den australske hær, da han og tropper under hans kommando blev beskyldt for krigsforbrydelser, herunder henrettelse af allierede krigsfanger, og han blev stillet for en krigsret. I april 1946 skrev Imamura til den australske kommandant i Rabaul og bad om at hans retssag blev fremskyndet så retssagerne mod krigsforbrydere under hans kommando kunne gå hurtigere. Imamura blev anklaget for "ulovligt [tilsidese og undlade] at opfylde sin pligt ... med hensyn til at styre de som var under hans kommando, hvorved de begik brutale overgreb og andre alvorlige forbrydelser...". Han blev stillet for en australsk krigsret i Rabaul den 1. – 16. maj 1947; blev kendt skyldig og fik en dom på 10 års fængsel. Imamura afsonede sin straf i Sugamo Fængslet i Tokyo, indtil han blev løsladt i 1954. |
Hjuldampskibet Skirner
Armering
Artilleri: 2 styk 24 pund kanoner og 4 styk 4 pund kanoner.
Tjeneste
Søsat og færdigbygget i 1847. I årene 1850-1863 anvendt som postbåd på ruten Korsør-Kiel. Udgået 1871. |
Huler
Handling
Overalt i Danmark er der børn, der bygger huler. Store huler, små huler, høhuler, træhuler og havehuler. Hulerne er ikke så lette at få øje på, for tit er de både hemmelige og rigtig godt skjult. I denne lille dokumentarfilm åbner seks børn deres huler og fortæller om deres huleliv. Om mystiske lyde, om at gemme sig for de voksne og om at have sit eget særlige sted. |
Huset i Hickory Road
Huset i Hickory Road er skrevet af kriminalforfatteren Agatha Christie. Den blev udgivet i 1955 og 1959 i Danmark. |
Ikjefjordbroen
Ikjefjordbroen , på norsk Ikjefjordbrua er en betonbjælkebro på fylkesvej 8 i Høyanger kommune i Sogn og Fjordane fylke i Norge. Broen krydser Ikjefjorden mellem Fureneset og Storeholmen, og er 340 meter lang med et hovedspænd på 52,5 meter. Gennemsejlingshøjden er 18 meter, og broen har i alt 11 spænd. Bygningen af Ikjefjordbrua begynte i oktober 1974, og den blev åbnet i 1977. |
Isotop
Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof. Dvs. at de har samme atomnummer, Z, men forskellige atommasser, A, hvilket skyldes, at antallet af protoner i atomkernen er bibeholdt, mens antallet af neutroner varierer afhængig af det enkelte isotop. Ordet isotop betyder nemlig på samme sted (fra græsk: iso-topos) og skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system, idet de har samme atomnummer.
Isotoper kan enten være tungere eller lettere end det 'normale' grundstof. Som regel er det den hyppigst forekommende isotop, der definerer, hvad der er det 'normale'.
De fleste fundne isotoper i jordskorpen er stabile isotoper, hvilket betyder at isotoperne i princippet har en levetid på uendelig lang tid. Eksempler på stabile isotoper helium-4, hydrogen-1 og kulstof-12.
Ustabile isotoper eller radioaktive isotoper er isotoper, som henfalder til andre isotoper af samme grundstof eller andre grundstoffer. Eksempler på ustabile isotoper helium-5, hydrogen-3 (tritium) og kulstof-14. Se også radionuklid.
Altså varierer atommassen i et grundstof afhængigt af neutrontallet, og dermed hvilken isotop der er tale om. For at kunne skelne mellem de enkelte grundstoffers isotoper, så skrives de i videnskabelig nomenklatur ved grundstoffets navn, som er efterfulgt af en bindestreg og antallet af nukleoner (protoner og neutroner) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, Helium-3). I symbolsk form angives antallet af nukleoner ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. ⁵⁷Fe, ²³⁸U, ³He).
De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af atomvægten. Dvs. ⁷⁹Br og ⁸¹Br reagerer på samme måde i en kemisk reaktion, da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z). |
István Serényi
István Serényi (tysk: Istvan Schlesinger, 26. august 1911 – 3. oktober 1996) var en ungarsk udendørshåndboldspiller som deltog under Sommer-OL 1936.
Han blev født og døde i Budapest.
Serényi var en del af det ungarske udendørshåndboldhold, som kom på en fjerdeplads i den olympiske turnering. Han spillede i fire kampe.
Han var medlem af VAC (Vívó és Atlétikai Club) (dansk: Fægte- og atletikklubben), Budapest. |
Jürgen Croy
Jürgen Croy (født 19. oktober 1946) er en tidligere østtysk fodboldspiller.
Jürgen Croy var målmand og spillede for BSG Motor Zwickau og fra 1968 BSG Sachsenring Zwickau. Han debuterede 17. maj 1967 på DDRs fodboldlandshold i en 1-0 sejr over Sverige i Helsingborg og spillede i alt 94 landskampe.
Han blev kåret som Årets fodboldspiller i DDR i 1972, 1976 og 1978 og spillede 372 kampe i den bedste østtyske fodboldrække (Oberliga).
Efter afslutningen på sin aktive karriere arbejdede han kortvarigt som træner, bl.a. i Sachsenring Zwickau. |
J. Chr. Jensen-Broby
Jens Christian Jensen-Broby (18. februar 1888 i Nordrup ved Ringsted – 22. februar 1976 i Holte) var en dansk folketingspolitiker fra partiet Venstre i 1919-60.
Han var søn af sognefoged, gårdejer Chr. Jensen (død 1942) og hustru Sofie født Pedersen. Han blev i 1914 gift med Elna (født 1891 på Giesegaard), datter af herskabskusk Kristoffer Rasmussen og hustru Sofie født Pedersen.
Han var uddannet tømrer og siden gårdejer af Skovlygård, ved Sorø i landsbyen Broby (Deraf navnet Jensen-Broby).
Han blev først næstformand for Venstres Ungdoms Landsorganisation (VU) 1915-17 og derefter formand i 1917-18.
Han blev valgt ind i Folketinget 18. februar 1919 i Gudmekredsen på sin 31 års fødselsdag og blev dermed det yngste folketingsmedlem på daværende tidspunkt. Forlod først Folketinget efter næsten 42 år i 1960.
J.Chr. Jensen-Broby blev medlem af Folketingets Finansudvalg i 1929 og overtog herefter formandsposten i perioden 1947-59.
Fra 1953 havde J.Chr. Jensen-Broby derudover formandskabet for Statsregnskabsrådet, der behandlede de af finansministeren udstedte instrukser for aflæggelse af statens regnskaber. |
JBU's kvalifikation til DBUs Landspokalturnering for herrer 2009-10
Jydsk Boldspil-Unions kvalifikation til DBUs Landspokalturnering for herrer 2009/2010 var én af DBU's seks lokalunioners kvalifikationsturneringer, der havde til formål at finde i alt 56 hold indrangeret i Danmarksserien eller lavere pr. sæsonen 2008-09 til den landsdækkende 1. runde i DBUs Landspokalturnering for herrer 2009/2010 (Ekstra Bladet Cup 2009/2010). JBU's turnering havde deltagelse af 338 hold, der spillede om 22 ledige pladser i pokalturneringens 1. runde.
Turneringen blev afviklet som en cupturnering over syv runder i foråret 2009, og de 22 vindere i syvende runde kvalificerede sig til 1. runde af den landsdækkende pokalturnering. |
Jan Magne Førde
Jan Magne Førde (født 2. februar 1962) er fra Langevåg i Sula kommune og er trompetist og komponist. Han er mest kendt for at være en del af The Brazz Brothers, hvor han spiller trompet og flygelhorn. Han har også spillet i Orleysa og Bodega Band
Jan Magne Førde er bror til Jarle og Helge Førde
Førde er uddannet ved Musikonservatoriet i Trondheim i Norge (nu Institutt for musikk ved NTNU) og i København, og er i dag en af de mest spænnende jazztrompetister i Skandinavien. Han arbejder specielt med norsk folkemusik i moderne stil og hans bidrag til norsk musik inden jazz og rock viser en genuin kvalitet. Hans kompositioner for større og mindre brassensembler er ofte fremført over hele Skandinavien.
I 1996 udkom hans solodebut, Enough of that jazz. |
Janowiec
Historie
1537-1870 – by. Janowiec havde stadsret. |
Jelenia Góra
Historie
Byen blev grundlagt i starten af 1100-tallet og blev udbygget af hertug Bolesław II i 1241 og i 1288 fik byen sine købstadsrettigheder. I middelalderen, en del af Polen. I 1526 kom byen under det habsburgske Østrig under navnet Hirschberg, der betyder noget i retning af 'Hjortebjerget'. Byen blev senere annekteret af Kongeriget Preussen sammen med resten af Nedre Schlesien. I 1871 blev Hirschberg/Jelenia Góra en del af det tyske rige og var en af de største byer i provinsen Schlesien. Efter Første verdenskrig blev byen i 1919 en del af provinsen Nedre Schlesien.
Efter Anden verdenskrig blev byen indlemmet i Polen som følge af beslutningerne på Potsdamkonferencen. Byen er herefter kendt under sit polske navn, Jelenia Góra. Efter indlemmelsen i Polen blev de tilbageværende tyske indbyggere forvist til DDR og erstattet af etniske polakker.
Andet
Jelenia Góra har Randers som sin danske venskabsby. |
Jens Kramer Mikkelsen
Baggrund
Født 16. december 1951 på Østerbro i København. Hans far, Ove Kramer Mikkelsen, var laborant på Landbohøjskolen. Hans mor, Tove Kramer Mikkelsen, var både kontoruddannet og udlært som skrædder. Jens Kramer Mikkelsen var sammen med sin fire år yngre bror, politikeren Lars Kramer Mikkelsen, den fjerde generation af socialdemokrater i familien. Jens Kramer Mikkelsen har tre børn.
Erhvervskarriere
Jens Kramer Mikkelsen er uddannet på Statsseminariet på Emdrupborg i 1976. Siden arbejdede han som matematiklærer på Grundtvigskolen i København frem til han blev overborgmester i København i 1989.
Da han i november 2004 trak sig fra jobbet som overborgmester, var det for umiddelbart efter at begynde som adm. direktør i Ørestadsselskabet I/S, som i 2007 blev afløst af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, hvor han i dag ligeledes fungerer som adm. direktør.
Både Ørestadsselskabet og By & Havn har haft til opgave at stå for udviklingen af nye bydele – hovedsageligt i Ørestad og Nordhavnen. Her medvirker salget af grunde til at finansiere bygningen af Københavns Metro. Derudover står By & Havn for driften af havnen via datterselskabet Copenhagen Malmö Port.
Udbygningen af Ørestad begyndte i midthalvfemserne efter en arkitekt-konkurrence i og er nu halvvejs færdig. Blandt de mest markante bygningsværker i den sydlige del af Ørestad er de prisbelønnede byggerier 8tallet, VM Bjerget samt indkøbscenteret Field's. I den nordlige del finder man bl.a. DR-Byen samt Københavns Universitet. Samlet regner man med, at området kommer til at huse boliger til 20.000 mennesker, når det er fuldt udbygget.
Nordhavnen er det største af By & Havns havnearealer, og det område med de største udvidelsesplaner. Den nye opfyldning bliver på i alt 100 hektar, hvilket svarer til en fordobling af det nuværende areal, eller at Københavns Kommune bliver 1 % større arealmæssigt ved opfyldningen. Her er tanken at bygge med en ligelig blanding af bolig og erhverv, så der bliver plads til 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser.
Som direktør for By & Havn har han bl.a. været fortaler for at bygningen af Metroens cityring kommer til at inkludere en udbygning med en sidearm til Nordhavnen.
Politisk karriere
Jens Kramer Mikkelsen blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune i 1978 for Socialdemokraterne. Her var han blandt andet formand for Byplan- og Trafikudvalget.
Da han i 1989 blev overborgmester, overtog en by med mange problemer: Arbejdsløshed, sociale problemer, stagneret byggeri og børnefamiliernes flugt til forstæderne. I slutningen af 1980'erne var hovedstaden på falittens rand, fordi de gode skatteborgere forlod byen, og de ressourcesvage blev tilbage. "Kramer vil se kraner" blev det sagt om overborgmesteren, og det gik gradvist i opfyldelse i løbet af hans periode. Det lykkedes ham at få Folketinget til at vedtage loven om den ny satellitby Ørestad, at få anlagt Københavns Metro og at få gang i byggeriet, særligt ved havnen.
Traditionen tro var også Kramer Mikkelsen formand for Københavns Havn, der indtil 2004 var et privat selskab. Københavns Havn tabte den 16. august 2004 sagen mod Staten om ejerskabet til havnen. Dermed kom havnen på Statens hænder. I overborgmesterens tid var havneaktiviteterne aftagende, og havnen blev derfor et lukrativt ejendomsselskab i stedet. I 1990'erne solgte havnen ud af sine grunde, der i begyndelsen overvejende blev bebygget med kontorbyggeri, og nogle af resultaterne, bl.a. Københavns Frihavn og Kalvebod Brygge, blev mødt med kritik for at være udtryk for en privatisering af tidligere offentligt tilgængelige områder og en lukning af adgangen til havnen. Ikke blot havnen, men også kommunen kom gradvist på fode igen, og ved udgangen af Kramers embedstid var kommunens økonomi genoprettet.
I Kramer Mikkelsens periode blev de ca. 20.000 kommunale lejeboliger solgt til beboerne som andelsboliger via selskabet TOR I/S. Der er delte meninger om denne politik.
København var europæisk kulturby i 1996 under navnet Kulturby 96. I den forbindelse stod kommunen bl.a. for en renovering af Rådhuspladsen og opførelse af busterminalen (der nu vil blive fjernet i 2010 pga. den kommende Metro-cityring).
I 2000 besluttede Københavns Borgerrepræsentation, anført af Kramer Mikkelsen, at sælge Ungdomshuset til frikirken Faderhuset. Denne beslutning kædes til tider fejlagtigt sammen med Ritt Bjerregaards efterfølgende embedstid, men på grund af flere opsættende sager i retssystemet blev lukningen af Ungdomshuset først effektureret i hendes tid, og beslutningen var således ikke hendes.
Slutningen af Kramers embedsperiode blev præget af uheldige sager. I 2000 blev lederen af Københavns Ungdomscentre (KUC) Poul-Erik Oppelstrup beskyldt for at have blandet sin privatøkonomi sammen med KUCs ved at bruge et KUC-kreditkort til at betale private regninger med. Samme år blev Poul-Erik Oppelstrup og tre andre bestyrelsesmedlemmer meldt til politiet for bedrageri, fordi de havde brugt foreningens kreditkort til private formål. Sagen blev af pressen døbt "KUC-skandalen". Alle pengene blev dog betalt tilbage, og politiet opgav at rejse tiltale. Sagen var dog med til at skabe opmærksomhed om andre problemer i KUC og mange års kritiske revisionsprotokollater, som Økonomiforvaltningen under overborgmesteren i syv år var blevet gjort opmærksom på. Laue Traberg Smidt blev valgt til ny formand, men også han måtte gå efter få uger, da det i pressen blev afsløret, at han havde stået bag økonomiske uregelmæssigheder i tidligere bestyrelser. Der blev omsider skabt ro ved valget af Kirsten Stallknecht til ny formand.
I foråret 2004 blev Jens Kramer Mikkelsen kritiseret for ikke at have opfyldt et offentligt fremsagt løfte. Han modtog i maj 2001 Mæglerprisen fra Ejendomsmæglernes Fond på 50.000 kroner, og ved prisoverrækkelsen udtalte overborgmesteren, at han ville give pengene videre til hjemløse i København. Det skete imidlertid aldrig, og pengene blev i stedet brugt på en privat rejse til Australien. I 2001 modtog han i øvrigt også prisen som Årets Politiker af Dansk Erhvervssammenslutning.
Kramer Mikkelsen offentliggjorde mandag den 7. juni 2004 at han ikke ville genopstille til kommunalvalget i 2005, men fortsætte valgperioden ud (til 1. januar 2006).
27. september 2004 meddelte Jens Kramer Mikkelsen imidlertid, at han pr. 15. november 2004 ville udtræde af Borgerrepræsentationen (og dermed nedlægge hvervet som overborgmester) for at blive administrerende direktør i Ørestadsselskabet. Denne afgang blev yderligere fremskyndet af, at Borgerrepræsentationen skulle behandle en låneansøgning fra Ørestadsselskabet, hvorfor Kramer var inhabil. Fire partier opfordrede derfor overborgmesteren til at gå af før tid. Han blev efterfulgt på overborgmesterposten af Lars Engberg.
Jens Kramer Mikkelsen opnåede 26.126 personlige stemmer ved Kommunalvalget i 1997 og 27.417 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2001. |
Jensen Ross Ackles
Tidligere liv
Ackles blev født i Dallas, Texas, som søn af Donna Joan (gift Shaffer) og Alan Roger Ackles, en skuespiller. [1] Ackles har en bror, Joshua, der er tre år ældre, og søster, Mackenzie, der er syv år yngre. Han er af engelsk, irsk og skotsk afstamning. [2] Han havde planlagt at studere idræt og medicin på Texas Tech University og blive fysioterapeut, men i stedet flyttede han til Los Angeles for at begynde sin skuespiller karriere.
Karriere
Efter han havde været model som 4-årig og 10-årig, begyndte Ackles at koncentrere sig om en skuespillerkarriere i 1996. Han optrådte i adskillige gæsteroller på Mr. Rhodos, Sweet Valley High, og Cybill før han sluttede sig til rollebesætningen på NBC's sæbeopera Days of Our Lives som Eric Brady i 1997. Han vandt i 1998 en Soap Opera Digest Award for Best Male Newcomer og blev nomineret tre gange (i 1998, 1999 og 2000) til en Emmy Award for Outstanding Yngre skuespiller i en drama serie for hans arbejde med Days of Our Lives.
Ackles forlod Days of Our Lives i 2000 og dukkede op i mini-serien Blonde, om livet i Marilyn Monroe. Han var også til audition som den unge Clark Kent i Smallville, men rollen blev tilbudt skuespilleren Tom Welling stedet. Efter han ikke fik rollen, optrådte han som gæsterolle i James Camerons tv-serie Dark Angel på Fox i 2001 som seriemorder Ben/X5-493, "Bror" af hovedpersonen Max/X5-452 (spillet af Jessica Alba). Hans rolle døde i episoden, men Ackles kom tilbage til showet i anden sæson som Ben's klon, Alec/X5-494. Han var med i serien indtil sin opsigelse i 2002.
Ackles arbejdede hårdt i hele 2003. Han sluttede sig til rollebesætningen af WB's hit show Dawson's Creek i sin sidste sæson, spiller CJ, Jen Lindley's elsker. Bagefter,blev Ackles filmet i nogle episoder af unaired serien Still Life for Fox, før det pludselig blev droppet. Han havde også en lille rolle i 2004-kortfilm The Plight of Clownana. Ackles var producentens første valg til at spille Eliza Dushku kærlighed renter på anden sæson af Tru Calling, Ackles forlod den rolle, som derefter blev tilbudt til en anden skuespiller og rollens navn blev ændret til "Jensen", fordi producenterne af Tru Calling godt kunne lide Ackles' navn. Ackles tog tilbage til Vancouver (hvor Dark Angel blev filmet) i 2004 for at spille den assisterende fodboldtræner Jason Teague i Smallville, som også var den nyeste romantiske interesse for Lana Lang (spillet af Kristin Kreuk). Han havde også en ledende rolle i 2005-filmen Devour som Ackles' far, skuespilleren Alan Ackles, havde også en rolle at spille far til Ackles' rolle, Jake Gray.
Senest har Ackles sluttede sig til rollebesætningen af CW horror/dramaserier Supernatural i 2005, hvor han spiller Dean Winchester. Dean og hans bror Sam (Jared Padalecki) køre hele USA på jagt efter overnaturlige rovdyr, nogle gange med deres far, (Jeffrey Dean Morgan).
I sommeren 2007 tog Ackles om den rolle, Priestly i den uafhængige komedie Ten Inch Hero. Filmen begyndte at trykke på filmfestival kredsløb i begyndelsen af 2007 og Ackles modtog stor ros for sin komiske timing i den rolle. I februar 2009 blev filmen udgivet på DVD udelukkende ved Blockbuster Home Video. Han optrådte også på scenen fra 5-10 juni, 2007 med Lou Diamond Phillips i A Few Good Men på Casa Mañana Theatre i Fort Worth, Texas, som løjtnant Daniel Kaffee. Ackles modtog stor ros for sit arbejde i denne rolle, som også var hans professionelle teater debut.
I sommeren 2008 blev Ackles støbt i genindspilningen af kultfilmen My Bloody Valentine 3D, som kom i biograferne den 16. januar 2009.
Privat liv
Efter at have datet i 3 år, blev Ackles forlovet med skuespillerinde Danneel Harris som han har været venner med i over 10 år. De to spillede sammen i filmen Ten Inch Hero. De blev gift den 15. maj 2010.
Den 30. maj 2013, fødte Danneel parrets første barn, datteren Justice Jay Ackles.
Den 2. december 2016 fødte Daneel parrets tvillinger, Zeppelin Bram og Arrow Rhodes, en dreng og en pige. |
Johann Georg Hiedler
Liv
Johann Georg Hiedler var søn af Martin Hiedler (17. november 1762 – 10. januar 1829) og Anna Maria Goschl (23. august 1760 – 7. december 1854). Han giftede sig for første gang i 1824. Konen døde dog efter barsel fire år efter. I 1842 giftede han sig med Maria Anna Schicklgruber, og blev dermed stedfar til hendes femårige søn Alois, født udenfor ægteskab.
Sandsynligvis var Hiedler far til Alois; men efter brylluppet adopterede han ikke drengen, som skikken ellers var, og Alois voksede op med sin mors pigenavn. Hun døde i 1847, og dermed forsvandt Johann Hiedler. Først henved 30 år senere dukkede han op i byen Weitra i en alder af 84 år. Nu var han gået over til at stave sit efternavn Hitler, og 6. juni 1876 afgav han erklæring til notaren i tre vidners nærvær om, at han var far til Alois Schicklgruber. Hvorfor han havde ventet så længe med den indrømmelse, fremgår ikke af dokumenterne. Han skal dog have betroet en bekendt, at det blev gjort for at få udbetalt en arv efter møllerens bror, som han havde boet hos i sin opvækst. Sognepræsten i Döllersheim fik så erklæringen oversendt, og 23. november samme år strøg han navnet "Alois Schicklgruber" ud, og skrev i stedet "Alois Hitler".
Den jødiske forbindelse
Tre mænd er anført som mulig farfar til Adolf Hitler. Den ene er hendes mors mand Johann Hiedler, som jo også - meget forsinket - påtog sig faderskabet. Den anden er hans bror, Johann Nepomuk Hiedler. Alois voksede nemlig op hjemme hos ham. Den tredje er en jøde, hvis eksistens aldrig har ladt sig bekræfte.
Hans Frank påstod, da han sad i arrest i 1945, at Maria Anna Schicklgruber havde været kogekone hos en jødisk familie Frankenberger i Graz, og at familiens søn betalte hende børnebidrag fra Alois' fødsel til han var 14 år. Adolf Hitler skulle altså have været kvartjøde. Men Frankenberger er ikke noget jødisk navn. Ejheller findes der spor efter en børnebidragsaftale mellem nogen Frankenberger og en Schicklgruber. Adolf Hitlers brorsøn, William Patrick Hitler, påstod i Paris Soir i 1939, at jødens navn havde været Leopold Frankenreiter; men det navn er heller ikke jødisk, og den jødiske menighed i Graz har heller ingen optegnelser om nogen Frankenberger eller Frankenreiter. |
Kaldesignal
Et kaldesignal bruges som identifikation af modtagere og afsendere af radiotrafik. |
Kalk-Natron-glas
Kalk-Natron-glas, Soda-kalk-silikatglas eller sodaglas er den mest almindelig, billigste og anvendt glas til f.eks. vinduesglas, flasker, marmeladeglas og drikkeglas og undertiden lygteglas. Omkring 90 % af alt glas, der produceres er kalk-natron-glas. Til fremstillingen bruges bl.a. natriumcarbonat og siliciumdioxid.
Sodaglas er et kort glas, med det skal der forstås temperaturforskellen mellem den flydende og faste tilstand på glasset lille,taler man om et kort glas, er det modsatte tilfældet benævnes glasset langt. |
Kamisarder
Kamisarder (fransk Camisards) var franske protestanter (de såkaldte hugenotter, som selv kaldte sig reformés) med rødder i valdensere.
Kamisarderne levede som bønder i Cevennerne og i Languedoc i landets sydlige del. Begrebet camisard er hentet fra deres skjorter (fransk chemise dialektal camise).
De begyndte i 1685 en opstand mod Ludvig 14. på grund af ophævelsen af Ediktet fra Nantes (der ellers var indført i 1598). Efter ophævelsen af Ediktet fra Nantes, begyndte en undertrykkelse af de franske protestanter.
I 1702 kom det til en samlet bondeopstand, Cevennerkrigen, som gik over i en grusom guerillakrig. Selvom kamisardernes leder Jean Cavalier sluttede fred i 1704, og selv om mange af kamisardernes ledere blev henrettet i 1705, forsatte mindre kampe helt til 1710. Jean Cavlier fortsatte dog kampen mod Frankrig. Han gik i tjeneste først for Savoyen og senere for England. Han bosatte sig i Irland - og skrev sine erindringer om Cevennerkrigen. En endelig fredsaftale blev først underskrevet i 1715. Formelt opnåede hugenotterne først ligeberettigelse med udstedelsen af lovbogen Code civil i 1804.
Op mod en halv million hugenotter flygtede - nogle få hundrede heraf kom i 1720-1723 til Fredericia i Danmark. En del kamisarder flygtede til Tyskland, hvor de stiftede den radikal-pietistiske bevægelse af inspirerede. Andre flygtede til bl.a. Schweiz, Nederlandene, England og Brandenborg.
Cevennerkrigen svækkede Frankrigs politiske position i den spanske arvefølgekrig, fordi nogle af hærens bedste tropper blev sat ind mod kamisarderne. |
Keith Haring
Tidligt liv
Haring blev født i Reading, Pennsylvania og voksede op i Kutztown i Pennsylvania. Han var fra en tidlig alder interesseret i kunst. Fra 1976 til 1978 studerede han grafisk design ved The Ivy School of Professional Art, en handels- og kunstskole i Pittsburgh. Haring, som var åben om sin homoseksualitet, flyttede til New York som 19-årig, hvor han blev inspireret af graffitikunsten og studerede ved School of Visual Arts.
Karriere
Haring fik første gang offentlighedens opmærksomhed i forbindelse med nogle kridttegninger I New Yorks subway. Udstillingerne blev optaget af fotografen Tseng Kwong Chi. Omkring den tid blev, "The Radiant baby" hans symbol. Hans tykke streger, livlige farver og aktive figurer indeholder stærke budskaber om frihed og enhed. Fra 1980 organiserede han udstillinger i Club 57. Han deltog i Times Square Exhibition og tegnede for første gang dyr og menneskelige ansigter.
Haring bidrog til New York New Wave udstillingen i 1981 og havde sin første soloudstilling hos Tony Shafrazi Gallery. Samme år deltog Haring i Documenta 7 i Kassel, Tyskland. I 1982 blev han venner med andre spirende kunstnere: Futura 2000, Kenny Scharf, Madonna og Jean-Michel Basquiat. Han deltog i Whitney Biennialen i 1983, og Bienal de São Paulo. Han lærte desuden Andy Warhol at kende. Harings venskab med Warhol blev en afgørende faktor for, at han fik succes, specielt efter de begge var døde.
International kunst
I 1984 rejste Haring til Australien og malede murmalerier i Melbourne. Ligeledes besøgte han bl.a. Rio de Janeiro , Musée d'Art Moderne de la ville de Paris i Paris, Minneapolis og Manhattan og malede dér. Han designede endda en jakke til Madonna, som blev brugt til hendes nummer ”Like a Virgin”.
I 1985 begyndte Haring at male på lærred. Samtidig viste Musée d'art contemporain de Bordeaux i Bordeaux en udstilling med hans værker, og Haring deltog på biennalen i Paris. Han optrådte på MTV i november 1985, hvor han malede under et specialafsnit, hvor værten var hans ven keyboardspilleren Nick Rhodes fra Duran Duran. I 1986 malede Haring murmalerier i Amsterdam, Paris, Phoenix og i Berlin på Berlinmuren ved Brandenburger Tor; i 1989 malede han en 180 m2 gavl med titlen Tuttomondo (Hele verden) på et af de gamle huse på Piazza Vittorio Emanuele II i Pisa. Han malede også på Grace Jones’s krop I hendes musikvideo til "I'm Not Perfect." Haring lavede også diverse merchandise, og han lavede reklamelogoer for Absolut vodka og Swatch ure.
I 1988 fik Haring diagnosen AIDS, og han døde af følgesygdommene i 1990. Han grundlagde Keith Haring Foundation i 1989, som bl.a. skulle støtte AIDS organisationer. |
Kejserinde Irene
Død
I 802 konspirerede patricierne mod hende og satte Nikeforos, finansministeren (logothetēs tou genikou), på tronen. Irene blev forvist til Lesbos og tvunget til at forsørge sig selv ved at spinde. Hun døde året efter.
Arv
Irenes nidkærhed for at genindføre ikonerne og styrkelse af klostrene fik Theodor Studites til at omtale hende som en helgen i østlige ortodokse kirke, men hun blev aldrig kanoniseret. Omtale af hendes formodede kanonisering stammer hovedsageligt fra vestlige kilder. Påstandene understøttets imidlertid ikke af Menäon (den ortodokse kirkes officielle liturgiske skrift), eller "Helgernes liv" af Nikodimos Agioreitis, eller andre af ortodokse kirkes officielle skrifter. |
Kenneth Kapsch
Kenneth Kapsch (født 1966) er en tidligere dansk atlet i dag indehaver af ejendomsmæglerfirmaet Siesbye Kapsch, som sælger liebhaverboliger i København.
Kapsch var medlem af Kastrup Tårnby Atletik og senere i Sparta Atletik. Han vandt seks individuelle danske mesterskaber; tre i stangspring og tre i trespring samt 9 holdmesterskaber med Sparta Atletik.
Kapsch løber i dag marathonløb og har løbet London Marathon 2014 på 3,05,00 |
Ketoacidose
Symptomer
Tilstanden starter fra første dag med at manifestere sig i stærkt tiltagende urinproduktion, med heraf følgende hyppig vandladning. Urinen får en markant lugt af acetone, der skyldes ketoner (dannet af sukkeret i blodet) i urinen. Der kan påvises ketonstoffer og muligvis sukkerstoffer i urinprøven.
Fra anden dag og fremefter vil der fortsat være store mængder keton- og sukkerstoffer i urinen, og der vil muligvis også kunne påvises protein og mikroskopiske (ikke synlige) spor af blod i urinen. Blodprøver vil vise et fald i blodets pH-værdi, ligesom der vil være stadig større mangel på visse essentielle stoffer i blodet, især kalium og natrium. Patienten bliver desorienteret, konfus og vil ende med at blive bevidstløs. Pulsen og temperaturen kan stige og blodtrykket kan falde til et punkt, hvor patienten går i shock. Han kan også begynde at udvikle en hurtig, dyb vejrtrækning, "Kussmauls respiration".
Behandling
Ketoacidose kræver indlæggelse på hospitalet. Her gives insulin i hyppige, afmålte doser enten i fedtlaget under huden (subcutan injektion) eller i jævn tilførsel via et drop – dette for at holde blodsukkeret på et stabilt, normalt niveau. Samtidig gives oftest store mængder væske intravenøst for at skylle affaldsstofferne fra ketoacidosen ud med en øget urinproduktion, samt for at genoprette væskebalancen i kroppen, som er blevet forstyrret af den øgede vandladning. Endelig har man på hospitalet mulighed for at føre den hyppige kontrol med patienten, tilstanden kræver.
Dødelighed
Selv med rettidig, korrekt behandling er dødeligheden for patienter i ketoacidose på omkring 5%, stigende for sen diagnosticering / iværksættelse af behandling. Det er derfor af afgørende vigtighed at passe sin sukkersygebehandling som anvist, og at søge læge ved utilpashed og/eller svingende blodsukker, så relevant behandling kan opstartes så tidligt som muligt. |
Kevin Tshiembe
Lyngby Boldklub
Kevin Tshiembe fik en toårig kontrakt med førsteholdet hos Lyngby BK d. 20 juni 2017. Han scorede selvmål i sin Superliga-debut for klubben den 11. februar 2018 mod Brøndby IF. |
Kick-Ass 2
Om filmen
Filmen er skrevet og instrueret af Jeff Wadlow, baseret på Mark Millar og John Romita jr.s tegneserie om superhelten Kick-Ass. Aaron Johnson, Chloë Grace Moretz og Christopher Mintz-Plasse gentager sine hovedroller fra originalen, og Jim Carrey er også med i en central rolle.
Handling
Dave (Aaron Johnson) og Mindy (Chloë Grace Moretz) vil gerne starte et hold bestående af superhelte, men må skrinlægge planerne da Mindy bliver taget i sit Hit Girl-kostume og er nødt til at lægge det på hylden og leve et normalt teenageliv. Dave står dermed på bar bakke, og bestemmer sig i stedet for at slutte sig til en bande andre normale folk som i lighed med ham selv er blevet inspireret til at bekæmpe kriminalitet med kostumer.
Gruppen kaldes "Justice Forever", og er ledet af den hårde Colonel Stars and Stripes (Jim Carrey). Imens planlægger Kick-Ass' fjende Red Mist (Christopher Mintz-Plasse) - som har døbt sig selv om til Mother Fucker - en hævn som vil påvirke alle Kick-Ass kender og holder af. Men der er én ting Red Mist ikke har regnet med - Dave har alle medlemmerne i Justice Forever bag sig, og de lader ikke sine medlemmer i stikken. |
Kinzig (biflod til Rhinen)
Geografi
Kinzig har sit udspring nær Loßburg i landkreis Freudenstadt. Først løber den sydover, men drejer gradvis vestover. Den løber ud af Freudenstadt efter Alpirsbach og er kortvarigt inde i landkreis Rottweil og løber så gennem Ortenau. Kinzig løber ud af Schwarzwald nær Offenburg og munder ud i Rhinen nær Kehl. Den øvre del af Kinzig er en bjergflod, som indimellem har skabt alvorlige oversvømmelser. |
Kirsten Refsing
Baggrund og karriere
Refsing er datter af bibliotekar Kristen Henrik Refsing-Pedersen og hustru Signe Marie Jørgensen.
Refsing blev nysproglig student fra Fredericia Gymnasium i 1966 og magister i japansk fra Københavns Universitet i 1977 med ophold på Wasedauniversitetet i Tokyo. Hun blev i 1986 dr.phil. fra Københavns Universitet på en afhandling af ainu-sproget. Fra 1984 til 1990 var hun adjunkt ved Aarhus Universitet, og kom derefter til Københavns Universitet som lektor og institutleder ved Østasiatisk Institut. Fra 1995 til 2006 var hun professor og institutleder ved Department of Japanese Studies ved University of Hong Kong. Fra 2006 til 2011 var hun dekan ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun er aktuelt professor i japanske studier sammesteds.
18. november 2011 blev hun Ridder af Dannebrog. |
Kirstine Meyer
Opvækst
Kirstine Bjerrum blev født i Skærbæk som datter af farver og gårdejer Niels Janniksen Bjerrum (1826-80) og Christiane Degn (1826-77). Skærbæk lå dengang syd for den dansk-tyske grænse på grund af krigsnederlaget i 1864, og opvæksten i Sønderjylland blev i høj grad præget af dette; både faderen og moderen deltog i arbejdet for den danske sag og var aktive i højskolebevægelsen. Hun var desuden grandtante til kemikeren Jannik Bjerrum (1909-1992), der var far til Niels Bjerrum (født 1940) og Morten Jannik Bjerrum er professorer i hhv. uorganisk- og materialekemi på Danmarks Tekniske Universitet, og biouorganisk kemi på Københavns Universitet.
Kirstine Bjerrum tog som 18-årig til København efter at have mistet begge sine forældre. Her boede hun hos storebroderen Jannik Bjerrum i et hjem, der var samlingssted for naturvidenskabeligt interesserede personer, og dette kom til at vække den interesse for de eksakte fag, der sidenhen skulle gøre hende til en pioner blandt kvindelige fysikere.
Det var ligeledes i broderens hjem, at hun traf matematikeren Adolph Constantin Meyer (født 20. maj 1854 på Børglum kloster), som hun blev gift med 7. november 1885. De fik en søn Johannes Meyer i sommeren 1896.
Allerede som 35-årig blev Kirstine Meyer 18. december 1896 enke og dermed eneforsørger for deres søn Johannes, der barndommen igennem tilbragte meget tid i Jannik Bjerrums hjem med fætre og kusiner – især når Kirstine Meyer var på rejse som censor eller på ferie – ofte vandreferier i Østrig med de to naturvidenskabelige veninder Hanna Adler (som livet igennem var til stor inspiration for Kirstine Meyer) og Thyra Eibe.
Uddannelse
I 1882 tog Kirstine Meyer eksamen fra Nathalie Zahles skole som lærerinde, i 1885 blev hun student sammesteds, og samme år påbegyndte hun studier på Københavns Universitet. I 1892 tog hun eksamen som magister og blev dermed sammen med Hanna Adler de første kvindelige fysikere i Danmark.
I 1899 fik Kirstine meyer Videnskabernes Selskabs guldmedalje for artiklen Om overensstemmende Tilstande hos Stofferne. Artiklen blev trykt i 1900 og var en sammenlignende undersøgelse af 30 forskellige stoffer mht. tryk, rumfang og temperatur. Hun forsvarede sin doktordisputats i 1909 på en afhandling om Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne og blev således den første kvinde i Danmark, der fik en filosofisk doktorgrad i et naturvidenskabeligt emne. Afhandlingen (som i øvrigt fire år senere blev udgivet i bogform i Tyskland), gennemgik forskellige forestillinger om varmens natur, og Kirstine Meyer påviste blandt andet, at grundlaget for den nutidige temperaturmåling, der baseres på de to faste fikspunkter is' smeltepunkt og vands kogepunkt, ikke stammer fra den polske videnskabsmand Fahrenheit, som man hidtil havde troet, men fra danskeren Ole Rømer.
Undervisningskarriere
I perioden 1885-1909 var Kirstine Meyer tilknyttet N. Zahles skole som lærerinde i naturlære, og havde her ry som en inspirerende og kyndig underviser. Inspireret af en pædagogisk rejse til London gik hun som noget helt nyt i Danmark ind for, at eleverne i undervisningen skulle gøre sig erfaringer gennem praktiske forsøg.
I undervisningsåret 1892-93 var Kirstine Meyer vikar på Metropolitanskolen, der var en ren drengeskole,, og hun kunne som kvinde derfor ikke få fast ansættelse.
I 1893 havde veninden Adler året efter sin eksamen åbnet sin egen H. Adlers Fællesskole (fra 1919 til 1992 Sortedam Gymnasium) på Sortedams Dossering i København efter amerikansk forbillede, hvor piger og drenge skulle undervises sammen. Her underviste Kirstine Meyer i årene fra 1900 til 1930 og bidrog til skolens fortjeneste som et af de første steder, hvor piger blev undervist fuldstændigt ligestillede med drenge. Undervisningen foregik de første år parallelt med undervisningen på N. Zahles Skole, og i 1920 blev hun lektor samme sted.
I 1902 udgav hun lærerbogen Lille Naturlære for 12-14 års-elever, der indeholdt grundlæggende fysik, og hun grundlagde Fysisk Tidsskrift, som blev et forum for diskussioner om undervisningsmæssige spørgsmål, og samtidig orienterede om nye landvindinger inden for fysikken (fx radioaktive stoffer og deres stråling). hun redigerede tidsskrifttet frem til 1913.
Meyer var medlem af flere udvalg, der behandlede Skoleloven af 1903, og det er blandt andet hendes fortjeneste, at fysikundervisningen blev gjort mere eksperimentel samtidig med, at der indførtes elevøvelser. Meyer skrev forskellige afhandlinger om Rømer. Sammen med Thyra Eibe, der var latinkyndig, studerede hun Rømers latinske håndskrift Adversaria, som indtil da havde været opbevaret upåagtet på Københavns Universitets Bibliotek. Adversaria blev genudgivet i 1910 og afslørede Rømers viden inden for astronomi, fysik, matematik og konstruktion.
I 1908 blev hun leder af faglærerindernes praktisk-pædagogiske uddannelse, og året efter blev hun medlem af eksamenskommissionen for seminarierne. Efter 1909 fortsatte Kirstine Meyer som censor ved N. Zahles skole i en årrække.
I 1910 blev hun udnævnt til faglig medhjælper for undervisningsinspektøren for gymnasierne. Hun var blevet forbigået i 1903 af Martin Clarentius Gertz, selvom hendes lærer og professor C. Christiansen havde indstillet hende som sin efterfølger. Hun bestred stillingen helt til 1932, undervejs beundret og ind imellem frygtet. Kirstine Meyer nævnte selv, at det som kvinde dengang var svært at avancere; "Kvalifikationerne maatte i saa Tilfælde ligge et godt Stykke over Konkurrenternes. Dog – heri er jo en nyttig Spore til Dygtiggørelse."
I 1916 blev hun udnævnt til formand i bestyrelsen for faglærerinde- og faglærereksamen. og i årene 1919-23 var hun medlem af den store skolekommission. Fra 1928 var hun formand for censorerne i fysik ved Kbh.s Universitets skoleembedseksamen.
I 1920 udgave Kirstine Meyer i 100-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen hans Naturvidenskabelige Skrifter og to egne afhandlinger om videnskabsmanden; The Scientific Life and Works of H.C. Ørsted og H.C. Ørsteds Arbejdsliv i det danske Samfund.
I 1933 udgav hun som 72-årig skriftet Erasmus Bartholin om Rømers svigerfader, videnskabsmanden Rasmus Bartholin. |
Kloster Weltenburg
Weltenburg ligger i kommunen Kelheim i den tyske delstat Bayern. Stedet ligger ved floden Donau. Klosteret tilhører benediktinerordenen, og ligger ovenfor Donaus gennembrud, Donaudurchbruch bei Weltenburg, hvor Donau gennemskærer Fränkische Alb. Klosteret er et abbedi som tilhører den bayerske benediktinerkongregation.
Historie
Allerede i år 45 efter Kristus fandtes det ved Weltenburg på Donaus højre bred, en romersk grænsevej og militær transportvej. Veien førte opstrøms til kastel Hüfingen ved Donaueschingen. Vejstrækningen kaldes af historikere for Donau Syd og var gennem lang tid en af de to vigtigste øst-vestforbindelser nord for alperne. Ved borgen krydsede trafikken fra Via Claudia som kom fra det øvre Italien.
De irsk-skotske munke Eustachius og Agilus fra Luxeuil grundlagde det første kloster på stedet i 617 tilegnet den hellige Kolumban. Dette kloster regnes som det ældste i Bayern.
Klosterbygningene
Abbed Maurus 1. Bächl (1713-1743) opførte Frauenbergkirche, de øvrige kirker i klosteret og også selve klosterbygningene. De baroke bygninger som omgiver klosterhaven indeholder også klosterkirken viet til Sankt Georg, er opført af brødrene Asam fra 1716 til 1739. Klosteret blev opløst i 1803 under sekulariseringen i Bayern, men genoprettet i 1842.
Orgelet er bygget af orgelmager Konrad Brandenstein (1695-1757).
Klosterbryggeriet
Klosterbryggeriet Weltenburg antages at være et af de ældste klosterbryggerier i verden (siden 1050). I klostergården er der anlagt en stor udeservering. Weltenburger Kloster Barock Dunkel blev i 2004 kåret til det bedste mørke øl i verden.
Andet
Cykelruten langs Donau, Donauradweg, går forbi klosteret. |
Knud Sørensen mellem land og by
Handling
Knud Sørensen har som landmåler forholdt sig helt stofligt til det danske land og den danske jord, han har som forfatter overført denne stoflighed til sin litteratur både i formsproget og i indholdet, han har som samfundsdebattør i sjælden grad formået. |
Kolding Boldklub
Kolding Boldklub (forkortet KB) er en idrætsklub i Kolding. |
Kongerslev
Omegnen
Ca. 5 km øst for byen strækker den 55 km² store Lille Vildmose sig langs Kattegat. Den enorme mose bruges til tørveudvinding i den nordlige del, mens den sydlige del har fået status af nationalpark med bl.a. vildtlevende dyr som vildsvin, kronhjorte og elge. Her er kun adgang på særlige vilkår.
7 km vest for byen finder man Lindenborg Gods, bygget i 1583. 3 km sydøst for byen ligger herregården Kongstedlund, opført i 1592 med en vestfløj i renæssancestil og en sydfløj bygget i bindingsværk.
Faciliteter
Kongerslev Skole har 249 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Skolen har 35 medarbejdere, hvoraf de 20 er lærere. Desuden er der tilknyttet en SFO. Skolen benytter Kongerslev Idrætscenter, som blev bygget i 1977 og også benyttes af Kongerslev Idrætsforening til fodbold og håndbold samt af Mou og Omegns Skytteforening til skydning.
Byen har Kongerslev Kro, opført 1936, og en SuperBrugs.
Etymologi
Første del af navnet Kongerslev stammer fra det olddanske konung, som betyder "konge", mens lev betyder "arvegods".
Historie
Sydvest for Kongerslev ligger Kongerslev Hede, der er et bakkeområde på ca. 17 ha med seks gravhøje placeret rundt omkring i landskabet. Knap 1 km vest for Kongerslev findes langdyssen "Store Monshøj", der er ca. 65 m lang med to kamre indeni.
I 1682 bestod landsbyen af 22 gårde og 6 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 935,9 tønder land skyldsat til 132,21 tønder hartkorn. Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.
I 1875 beskrives byen således: "Sønder-Kongerslev med Kirke, Præstegaard og Skole".
Jernbanen
Kongerslev havde station på Aalborg-Hadsund Jernbane (1900-69).
I 1901 blev byen beskrevet således: "Sønder-Kongerslev med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri (Neptun) og Jærnbane- og Telegrafstation." Målebordsbladet fra 1900-tallet viser desuden lægebolig, jordemoderhus, missionshus og telefoncentral.
I 1944 blev der anlagt drejeskive på stationen pga. de mange godstog, der under krigen kørte i døgndrift med tørv fra Vildmosen til Aalborgs energiforsyning og cementfabrikker.
Navnet Jernbanegade minder om, hvor stationen lå, men den er revet ned, og der er bygget ældreboliger på stationsområdet. Gang- og cykelstien Hadsundruten går gennem Kongerslev, men ikke på banetracéet, som der kun er bevaret små stumper af i byen og den nærmeste omegn.
Erhvervsliv
Pindstrup Mosebrug har afdeling i Kongerslev på J.F. la Cours Vej (opkaldt efter virksomhedens stifter). I 1957 anlagde mosebruget et sidespor til jernbanen, og fra spagnum-fabrikken var der et 700 mm smalspor ud i mosen.
2 km øst for byen ligger Kongerslev Kalk, som er en stor producent af jordbrugskalk, foderkridt og andre råstofprodukter til havebrug, landbrug og industri. |
Konsumption
Konsum(p)-tion, en. -er. (ænyd. konsumtion) tysk konsumtion, engelsk fransk consumption, af lat. consumptio, verbalsubstantiv til consumere, konsumere
1) (i nationaløkonomisk sprog) som verbalsubstantiv til konsumere; også konkret, om hvad der forbruges (af livsfornødenheder osv.); forbrug; konsum.
2) (foræld.) om en indenlandsk nærings- og forbrugsafgift (i Danmark indført første gang i 1657 og ophævet i 1852) kombineret med andre (indirekte) skatter (formalingsafgift, afgift ved vielse og lignende), specielt om en afgift af fødevarer, som indførtes fra landet til købstædernes markeder. Konsumptionsafgiften blev betalt ved acciseboden ved varernes indførsel til købstaden; - se også accise, som er en anden afgift fra samme periode.
Ordet findes i sammensatte former som Konsum(p)tions-afgift, -betjent, -bom, -forpagter, -forvalter, -fri(hed), -kontor, -penge, -svig, -væsen og flere. |
Kontor
Et kontor (latin: officium) er en lokalitet, for eksempel et lokale, som er beregnet til at ansat og frivilligt personale, inden for det offentlige, private og foreninger, kan udføre administrative opgaver.
Størrelsen af kontorer kan variere fra små hjemmekontorer til store kontorlandskaber. Et kontor indeholder typisk skriveborde, stole til personale og eventuelle gæster, telefoner, computere, telefax etc. Store virksomheder vil ofte være etableret i et kontordomicil med kontorlokaler på flere tusinde kvadratmeter, imens små virksomheder ofte vil leje et mindre kontor eller en kontorplads i et kontorhotel. Freelancere og iværksætteres kontorer er ofte hjemmekontorer eller i såkaldte kontorfællesskaber, hvor flere deler kontor sammen.
For at kunne drive et kontor, er det nødvendigt, at det, i de pågældende lokaler, er tilladt at drive erhverv. Alt efter branche og virksomhedernes størrelse, kan kontorer se vidt forskellige ud. Nogle kontorer indeholder mange private, små kontorlokaler, mens andre primært består af et stort, såkaldt storrumskontor uden vægge mellem de enkelte arbejdsstationer. Herudover kan selve kontorets design have meget forskellige stil- og farvemæssige udtryk.
I 1800-tallet stod de ansatte ofte ved kontorpulten og skrev med fjerpen. Fysisk er det fordelagtigt at veksle mellem stående og siddende stilling ved skrivepulten.
Benævnelser for "kontor"
På engelsk kaldes kontor office, af latin officina (= værksted), oprindelig opificina, afledt af opifex (= håndværker). Ordet genkendes i dansk officin, som er den del af apoteket, hvor medicinen uddeles.
På fransk bruges ordet bureau, som på tysk er blevet til Büro. Det er en afledning af bure, et gammelfransk ord for et groft uldstof, anvendt blandt andet til at trække datidens skriveborde med. Ordet "kontor" tager derimod udgangspunkt i latin - adjektivet putus (= ren, ublandet) og verbet putare (= beregne, ordne, rense). Deraf fik man verbet computare (= regne sammen), hvoraf ordet "computer", samt det franske substantiv comptoir (= disk, egentlig "stedet, hvor man betaler"), som på engelsk blev til counter. På hollandsk blev comptoir til kontoor, og i den form kom ordet til de nordiske lande. |
Konvention
Konvention er en kutyme eller et dokument, som er fastlagt på grundlag af vedtagne og almindeligvis generelt accepterede regler, standarder, overenskomster og kriterier som kan have udviklet sig gennem tiderne.
Nogle regler og kutymer kan udvikle sig og blive fastlagt som lov, det vil sige at landets lovgivende forsamling kan formalisere konventioner, eksempelvis færdselsloven som ikke eksisterede da vort samfund blev motoriseret. I starten havde man nogle uskrevne regler (konventioner), som senere er indgået og brugt i omtalte lov. |
Læhegn
Plantevalg
Til hegn vælges hårdføre buske og træer, buskene må gerne bære farvefulde bær, det tiltrækker fugle, og planterne må gerne være af dansk herkomst.
Når læhegn skal plantes, plantes ofte skiftevis 4 vækster af flere (3-6) arter, da det både giver større sikkerhed i forhold til sygdomsangreb og større biodiversitet. Ved plantningen kan indgå ammetræer og -buske, hvis formål er at skabe læ for de nyplantede småvækster og hjælpe dem op.
Opførelse af læhegn
Ved pløjningen vil der ofte blive en vis afstand mellem selve hegnet og den pløjede mark, hvorved der dannes en slået stribe græs langs kanten eller inden i et læhegn/læbælte. Den slåede stribe kan også anvendes til markvej, så grubning ikke bliver så nødvendig i markkanten. |
Landkreis Vorpommern-Rügen
Tidligere landkreise
Landkreisen opstod i 2011, da Hansestadt Stralsund, Landkreis Nordvorpommern og Landkreis Rügen blev slået sammen til én landkreis.
Alternative navne
Området udgør planlægningsregionen Landkreis Nordvorpommern (Nord-Forpommern).
Ved en folkeafstemning den 4. september 2011 var der et lille flertal (51,0 procent) for navnet Vorpommern-Rügen. Alternativet var "Ostseekreis Stralsund" . |
Langelandsfestivalen
Langelandsfestival er en musikfestival, der afholdes hvert år i uge 30 på en række marker ved Rudkøbing og ud mod Det Sydfynske Øhav. Langelandsfestival blev grundlagt i 1991 af Troels Hersom, der solgte festivalen til Allan K. Pedersen i 2006, efter festivalen var løbet ind økonomiske problemer.
Slogans
Langelandsfestival har i årenes løb benyttet forskellige slogans i sin markedsføring, hvoraf "Danmarks største havefest" og "Danmarks største familiefestival" nok vækker størst genklang. I 2018 har festivalen brugt sloganet: "Festival for alle" for at illustrere, at man mener at kunne tilbyde festivaloplevelser til mange forskellige slags mennesker.
Musik & scener
De to hovedscener på Langelandsfestival hedder Store Scene og Møllers. Der er også mindre scener i Bodegaen og Skibaren. Musikprofilen for festivalen har varieret gennem årene, da der har været udenlandske kunstnere som Lisa Ekdahl og Michael Bolton - mens man i 2018 har valgt at satse på danske kunstnere, der kan levere et stærkt live-show. Musikchef Juri Carlsson har således udtalt i forbindelse med præsentationen af DJ-en Kongsted:
”Vi er særligt glade for at præsentere Kongsted som artist på Langelandsfestival 2018, da vi med årets musikstrategi har særligt fokus på, at de artister vi booker, skal kunne levere et stærkt liveshow, og Kongsted er garant for netop det!
Det, at vi troede på ham da folk ikke kendte ham, er i god tråd med en anden del af vores musikalske koncept, som drejer sig om at skabe et godt forhold til danske artister, og være med fra de er helt grønne, til de blomstrer som store stjerner. Kongsted er nu en af Danmarks bedste DJ’s og bliver en stærk tilføjelse til vores musikprogram, der begynder at stå frem som en blanding af etablerede og nye navne fra den danske LIVE-scene!” |
Laurids Kjærulf
Laurids Mortensen Kjærulf (1647 – begravet 25. februar 1729) var en dansk godsejer, bror til Anders Kjærulf.
Han var søn af Morten Laursen Kierulf og var ridefoged på godset Gammel Wiffertsholm i Himmerland. I 1679 døde godsets ejer, og den daglige ledelse var lagt i hænderne på Laurids Kierulf, som kort efter (1680) købte den på auktion. Han blev en holden man og var også pengeudlåner. 11. april 1724 gjorde kongen ham og hans bror til adelsmand, og da han døde i 1729, efterlod han sig en stor formue.
Han blev 22. oktober 1685 gift i Solbjerg Kirke med Karen Giesmann, men efterlod ikke overlevende sønner. |
Leo Jørgensen
Leo Torkild Oscar Jørgensen (29. januar 1903 i København – 19. februar 1968 i København) var en dansk og atlet og typograf som var medlem af IF Sparta hvor han begyndte som 14-årig i 1917.
Han deltog i OL 1928 i Amsterdam på 100 meter og vandt 16 danske mesterskaber; otte doubler på 100 og 200 meter. Der til elve i stafetløb. Satte danske rekord på 100 meter med 10,7 i 1928, slået af Holger Hansen 1938 og på 200 meter med 22,3 i 1933 slået af Gunnar Christensen 1938. |
Luiz Inácio da Silva
Biografi
Lula blev født i en lille landsby i den fattige brasilianske stat Pernambuco, men voksede op i byen Santos i delstaten São Paulo, hvor der var større mulighed for at få arbejde. Han har ikke megen formel uddannelse, i stedet har han siden sin barndom haft forskellige former for ufaglært arbejde.
Som 21-årig mistede han en finger i en arbejdsulykke, mens han arbejdede i en fabrik der fremstillede dele til biler. På samme tid blev han involveret i fagforeningsarbejde og havde flere vigtige tillidsposter i fagforeningen. Det højreorienterede diktatur i Brasilien på den tid øvede en stærk undertrykkelse på fagforeningerne, og Lulas holdninger blev som en følge deraf mere venstreorienterede.
I 1970'erne hjalp Lula med at organisere vigtige fagforeningsaktiviteter, blandt andet store strejker. Han blev arresteret og var fængslet i en måned, men blev løsladt efter protester mod hans fængsling. Strejkerne sluttede med at både fagforeningstilhængere og regeringstilhængere var utilfredse med resultatet, og i 1980 blev Partido dos Trabalhadores (Arbejderpartiet eller PT), dannet for at varetage arbejdernes interesser. I 1982 tilføjede han kælenavnet "Lula" til sit juridiske navn.
Valg
I 1986 blev Lula valgt til en plads i Brasiliens kongres, med en rekordhøj procentdel af stemmerne. PT var med til at skrive landets forfatning efter diktaturets fald, hvilket var medvirkende til at arbejdernes rettigheder fik stærke garantier i forfatningen, men det lykkedes ikke at opnå en bedre fordeling af landbrugsjorden.
I 1989 var Lula PT's præsidentkandidat. Han viste sig at være populær i store dele af det brasilianske samfund, men var frygtet som modstander af virksomhedsejere og folk med finansielle interesser, hvorfor han tabte valget. Partiet var dannet af venstreorienterede socialdemokrater såvel som Trotskij-socialister, hvilket også var medvirkende til, at de velhavende var bange for ham.
Lula stillede op til præsidentembedet i efterfølgende valg. I 2002 gav han afkald på sin uformelle tøjstil, foruden et punkt i sit valgprogram, hvor han nægtede at betale Brasiliens udlandsgæld, hvilket havde foruroliget økonomer, forretningsmænd og banker i USA, der frygtede at det sammen med Argentinas holdning kunne påvirke hele verdensøkonomien.
Regering
I anden valgrunde i 2002-valget, afholdt den 27. oktober slog Lula José Serra fra Partido da Social Democracia Brasileira (Brasiliens Socialdemokratiske Parti, PSDB) og blev valgt som landets præsident. Ved præsidentvalget i 2006 d. 29. oktober blev han genvalgt som præsident.
Den engang frygtede Lula (der i 1989 blev anset for at være en "søn af Moskva") accepterede ændringer af sine oprindelige idéer. Hans allierede førte ham progressivt mod en centralistisk politisk placering. Da de fleste brasilianere forventede store sociale ændringer fra hans regering, valgte Lula at beholde alle sin forgængers, Fernando Henrique Cardosos, økonomiske og sociale programmer. |
Lunar Reconnaissance Orbiter
Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.
Lunar CRater Observation and Sensing Satellite (LCROSS) er en satellit der skal gøre det muligt at søge efter vandis ved Månens poler.
LRO og LCROSS blev opsendt d. 18. juni 2009 klokken 23:32 CEST med den samme Atlas V-raket. LRO gik i kredsløb om Månen tirsdag d. 23. juni klokken 12:27 CEST. LCROSS kolliderede med Månen d. 9. oktober 2009.
LRO Observationer
Instrumentet Diviner har målt temperaturer med et ultraviolet kamera. Målinger foretaget i juli og august 2009 ved Månens poler indikerer at der er vandis på steder i permanent skygge .
Formålet med LCROSS
Hvis en fremtidig månebase skal bygges, vil vand være en vigtig ressource og det bliver meget dyrt at transportere vand fra Jorden til Månen. NASA vil søge efter vandis for at få dækket behovet ved polerne, hvor der er permanent skygge i de dybe kratere. Her vil man lede under Månens overflade. LCROSS skal ramme Cabeus-krateret på Månen for at kunne analysere materiale under overfladen. Ved sydpolen skal det udbrændte Centaur-trin fra Atlasraketten, som et slags missil, bruge sin kinetiske energi til at lave et krater på størrelse med en svimming-pool i Cabeus A-krateret på 98 km. Materialet, der hvirvles op, skal analyseres af instrumenter på LCROSS Shepherding Spacecraft, der flyver igennem skyen. Isen fordamper til vanddamp (H₂O) og solens ultraviolette stråling vil omdanne vandet til hydroxid (OH⁻) og brint (H⁺). Sammenstødet skulle blive så voldsomt at det måske kan observeres fra Jorden med en stjernekikkert. Fire minutter efter rammer LCROSS S-S/C Månen. LCROSS S-S/C masse på 585 kg giver dog et væsentligt mindre krater end Centaurtrinnets 2.366 kg.
LCROSS er bygget på Ames Research Center.
LCROSS Observationer
NASA har offentliggjort data fra LCROSS instrumenter der indikerer fund af vand i Cabeus-krateret . |
Luxemburgske euromønter
Luxemburgske euromønter bliver ikke produceret i Luxemburg, men derimod i Holland. Henri af Luxemburgs portræt skal ifølge lov være på alle luxemburgske mønter. |
Lykkelige Jim
Handling
Jim kan li' at spille billard, og han er god til det. Jim skylder en masse penge væk, det er han også god til. Han har lige været i Las Vegas. Nu har han ikke noget sted at bo. Vennerne har en bar. Der holder Jim til. En dag møder han en pige. Hun vil til Paris. Jim vil gerne hjælpe hende ... |
Måbødalen
Måbødalen er en spektakulær dal i Eidfjord kommune i Hordaland Fylke i Norge. Dalen er kendt for den bratte vej fra Eidfjord og op til Vøringfossen ved Fossli. Vejen, som blev bygget i perioden 1900 – 1916, er i dag meget brugt som turvej for gående og cyklende turister. Den består af tre tunneler og tre broer. Et sted er vejen lagt i fem hårnålesving lige efter hinanden.
Vejen gennem Måbødalen regnes som et godt eksempel på vejingeniørkunst fra begyndelsen af 1900-tallet. I 1986 blev en ny vejføring gennem Måbøtunnelen åbnet.
Den 21. december 2009 blev hele vejstrækningen gennem Måbødalen fredet. |
Mads Albæk
Herfølge Boldklub (ungdom)
Han begyndte karrieren i Gadstrup Fodbold og kom i 2001 til Herfølge Boldklub. I sin tid i Herfølge var han til prøvetræning i de udenlandske klubber SC Heerenveen og Tottenham Hotspurs.
FC Midtjylland
Mads skiftede i 2004 til FCM og spillede 4 år for klubbens ungdomshold. Herefter blev han i 2008 permanent rykket op på førsteholdet.
I forbindelse med, at han blev rykket op på førsteholdet, fik han sig også en professionel kontrakt, som han skrev under på i januar 2008. Den 28. februar 2009 debuterede Albæk officielt for sin klub, da han startede inde i opgøret imod Esbjerg fB.
I marts 2010 underskrev Albæk en kontraktforlængelse med sin klub, så den nu udløb sommeren 2014. I juli 2011 blev Albæk udnævnt som FCMs nye viceanfører.
Albæk havde i en periode ikke været i god form, og det gjorde det ikke bedre, at han i marts 2012 var ude en måned pga. en skulder, som var gået ud af led.
Ved FC Midtjyllands spilleauktion 24 oktober 2012 fik han bettingexpert som personlig sponsor sæson 2012 og 2013.
FCM skulle vælge en årets spiller for 2013, og her faldt valget på Mads Albæk. Han spillede 32 kampe i Superligaen og scorede ni gange. Det gjorde ham også til topscorer.
Stade Reims
Den 19. juni 2013 skiftede Mads Albæk til Stade Reims i Frankrig. Han fik trøjenummer 17. Den 18. august samme år fik han debut for sin nye klub, hvor han bl.a. bidrog med et mål i 2-1 sejren over Lille OSC.
I sin anden sæson i klubben fik Albæk efterhånden svært ved at bevare sin plads på holdet, blandt andet på grund af en skade, og i sommeren 2015 søgte han derfor væk fra Reims. Hans nye klub blev svenske IFK Göteborg. |
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks. solvinden, reagerer med og afbøjes af en planets eller et lignende legemes iboende magnetfelt. Jorden er omgivet af en magnetosfære, ligesom de andre planeter med iboende magnetfelter: Merkur, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Jupiters måne Ganymedes har en lille magnetosfære – men den ligger helt inden for Jupiters magnetosfære, hvilket fører til komplekse interaktioner. Ionosfærerne hos svagt magnetiserede planeter som Venus og Mars danner strømme, som delvis afbøjer solvinden, men har ikke egentlige magnetosfærer.
Betegnelsen magnetosfære er også blevet brugt til at beskrive regioner omkring andre himmellegemer, som er domineret af magnetfelter, f.eks "pulsarers magnetosfærer".
Jordens magnetosfære
Jordens magnetosfære er et område i rummet, hvis form er bestemt af Jordens indre magnetfelt, plasmaet i solvinden og det interplanetariske magnetfelt (IMF). I magnetosfæren styres en blanding af ioner og elektroner fra både solvinden og Jordens ionosfære af elektromagnetiske kræfter, som er meget stærkere end tyngdekraften og kollisioner.
På trods af sit navn er magnetosfæren udpræget ikke-sfærisk. Alle magnetosfærer ved solsystemets planeter har en oval dråbeform på grund af solvinden.
På den side, som vender mod Solen, er afstanden til magnetosfærens grænse (som varierer med solvindens intensitet) omkring 70.000 km (10-12 jordradier eller RE, hvor 1 RE = 6.371 km. Medmindre andet er anført, er alle afstande her regnet fra Jordens centrum). Magnetosfærens grænse ("magnetopausen ") mod Solen er tilnærmelsesvis kugleformet og på natsiden ("magnetohalen" eller "geohalen") en tilnærmet cylinder med en radius på 20-25 RE. Haleregionen strækker sig et stykke ud over 200RE, og dens præcise afslutning er ikke kendt.
Jordens yderste neutrale gasomslutning eller geokorona består mest af de letteste atomer, brint og helium og fortsætter ud over 4-5 RE med faldende tæthed. De varme plasmaioner i magnetosfæren optager elektroner under sammenstød med disse atomer og skaber en svindende "glød" af energineutrale atomer, der er blevet brugt i IMAGE- og TWINS-missionerne til at afbilde de varme plasmaskyer.
Ionosfærens udvidelse opad, kendt som plasmasfæren, strækker sig også ud over 4-5 RE med aftagende tæthed, hvor den bliver en strøm af lette ioner, som kaldes polarvinden, der undslipper magnetosfæren og indgår i solvinden. Energi, som overføres til ionosfæren ved polarlys, opvarmer stærkt tungere atmosfæriske komponenter som ilt og molekyler af ilt og kvælstof, som ellers ikke ville kunne undvige Jordens tyngdekraft. På grund af denne yderst variable opvarmning, sker der i perioder med forstyrrelser en betydelig atmosfærisk eller ionosfærisk udstrømning af plasma fra polarlyszonerne til magnetosfæren, hvilket nogle gange udvider den region, som er domineret af jordbaseret materiale, helt ud til magnetopausen.
Jordens magnetosfære giver en beskyttelse, uden hvilken livet, som vi kender det, ikke kunne overleve. Mars, der har ringe eller intet magnetfelt, menes at have mistet meget af sine tidligere have og sin atmosfære til rummet, delvis på grund af solvindens direkte påvirkning af dens overflade. Det meste af vandet i den tætte atmosfære på Venus menes at være forsvundet ved fordampning forårsaget af solvinden.
På grund af størrelsen af Jupiters magnetosfære er der mulighed for et meget svagt og meget kort periodisk hoved-hale-samspil mellem den og Jordens magnetosfære. Også de ydre gasplaneters magnetosfærer kan svagt interagere, selv om deres magnetosfærer er meget mindre end Jupiters.
Strålingsbælter
Da de første videnskabelige satellitter blev opsendt i første halvdel af 1958 – Explorer 1 og Explorer 3 af USA, Sputnik 3 af Sovjetunionen – observerede de et intenst (og uventet) strålingsbælte omkring Jorden, som opretholdes af dens magnetfelt. "Min Gud, rummet er radioaktivt!" udbrød en af Van Allens kolleger, da betydningen af disse observationer gik op for ham. Det var det "indre strålingsbælte" af protoner med energier i området 10-100 MeV (megaelektronvolt), som senere er forklaret ved "albedo neutronhenfald," en sekundær effekt af samspillet mellem kosmisk stråling og den øverste del af atmosfæren. Den er centreret omkring feltlinjer, som krydser ækvator ca 1,5RE fra Jordens centrum.
Senere er der observeret en gruppe indfangede ioner og elektroner på feltlinjer, der krydser ækvator på en afstand af 2,5-8 RE. Den højenergi-rige del af denne gruppe (ca. 1 MeV) blev kendt som det "ydre strålingsbælte", men hovedparten af gruppen har lavere energier (med en top omkring 65 keV) og kendes som cirkelstrøms-plasma.
Man har opdaget at antiprotoner findes i et bælte mellem det indre strålingsbælte og det ydre strålingsbælte.
Indfangede ladede partikler i et magnetfelt kan udgøre en ganske stabil situation. Dette gælder især i det indre bælte, fordi tilgangen af fangede protoner fra albedo-neutroner sker ganske langsomt og kræver år for at nå den observerede intensitet. I juli 1962 afprøvede USA et termonukleart våben højt over det sydlige Stillehav, som detonerede omkring 400 km oppe i den øverste atmosfære for at skabe et kunstigt bælte af højenenergi-elektroner, og nogle af disse fandtes stadig 4-5 år senere (sådanne tests er nu forbudt ved traktat).
Det ydre bælte og ringstrømmene er mindre vedvarende, fordi kollisioner med atomer i geokoronaen med ladnings-udveksling har tendens til at fjerne partikler derfra. Det antyder, at der findes en effektiv mekanisme, som løbende forsyner denne region med nyt plasma. Det viser sig, at den magnetiske barriere kan nedbrydes af elektriske kræfter. Hvis plasma påvirkes stærkt nok, genereres der elektriske felter, som tillader det at bevæge sig som reaktion på påvirkningen, hvilket ofte (men ikke altid) deformerer magnetfeltet i processen.
Magnetiske haler
En magnetisk hale eller magnetohale dannes ved solvindens pres på en planets magnetosfære. Magnetohalen kan strække sig i stor afstand fra sin oprindelsesplanet. Jordens magnetiske hale strækker sig mindst 200 jordradier i retningen modsat Solen, og altså langt ud over Månens bane på omkring 60 jordradier, mens Jupiters magnetiske hale strækker sig ud over Saturns bane. Undertiden er Saturn derfor helt indesluttet i Jupiters magnetosfære.
Den udvidede magnetohale kommer fra energi, som er oplagret i planetens magnetfelt. Til tider frigøres denne energi, og magnetfeltet bliver midlertidigt mere dipol-lignende. Derved tilføres den oplagrede energi til den plasma, som er fanget på de involverede magnetfeltlinjer. Noget af denne plasma drives i halens retning og ind i den fjerne solvind. Resten tilføres den indre magnetosfære, hvor dem fremkalder polarlys og forøger mængden af cirkelstrømsplasma. Den deraf følgende energirige plasma og elektriske strøm kan forstyrre rumfartøjers drift og påvirke kommunikation og navigation.
Elektriske strømme i rummet
Magnetfelterne i magnetosfæren stammer fra Jordens interne magnetfelt samt fra elektrisk strømme i dem magnetosfæriske plasma: Plasmaet fungerer som en elektromagnet. Magnetfelter fra strømme, der cirkulerer i magnetosfærisk plasma bringer Jordens magnetisme meget længere ud i rummet, end det ville forventes på grundlag af Jordens indre felt alene. Sådanne elektriske strømme bestemmer også feltets struktur langt fra Jorden og skaber de regioner, der er beskrevet i ovenfor.
I modsætning til et konventionelt resistivt elektrisk kredsløb, hvor strømmen bedst kan anses for at opstå som en reaktion på en påtrykt spænding, kan strømninger i magnetosfæren bedre ses som dannet af strukturen og bevægelsen af plasmaet i det tilknyttede magnetfelt. For eksempel er der en tendens til, at elektroner og positive ioner, som er fanget i dipol-lignende områder i nærheden af Jorden, cirkulerer rundt om dipolens magnetiske akse (den linje, som forbinder de magnetiske poler), dvs. i en ring rundt om Jorden, uden at vinde eller tabe energi. Set fra den magnetiske nordpol (geografisk syd), cirkulerer ionerne i retning med uret og elektroner mod uret, hvilket fremkalder en nettocirkulation med uret, der som følge af sin form kendes som ringstrømmen. Ingen spænding er nødvendig – strømmen opstår naturligt på grund af ioners og elektroners bevægelse i magnetfeltet.
Enhver sådan strøm vil ændre magnetfeltet. Ringstrømmen styrker for eksempel feltet på sin yderside og forøger derved magnetosfærens udstrækning. Samtidig svækkes magnetfeltet på dens inderside. Under en magnetisk storm føjes der plasma til ringstrømmen, hvilket midlertidigt gør den stærkere, og feltet på Jorden er under en magnetstorm observeret at kunne svækkes med op til 1-2%.
Deformation af magnetfeltet er nøje forbundet med de elektriske strømme, hvilket gør vanskeligt at anføre den ene som årsag og den anden som virkning. Ofte (som i magnetopausen og magnetohalen) er det intuitivt mest hensigtsmæssigt at betragte fordelingen og strømmen af plasma som den primære effekt, der producerer den observerede magnetisk struktur, så de tilhørende elektriske strømme er en enkelt egenskab ved disse strukturer, altså en følge af et konsistenskrav fra den magnetiske struktur.
Som nævnt findes der (mindst) en undtagelse, hvorved spændingsforskelle alligevel bevirker strømme. Det sker ved Birkeland-strømme, som fra det fjerne, ydre rum når ind i den polnære ionosfære, løber i det mindste et stykke vej gennem ionosfæren og vender derefter tilbage til rummet. (Dele af strømmen afviger og forlader Jorden igen langs feltlinjer på dens morgenside, strømmer over midnatssiden som en del af ringstrømmen og kommer så tilbage til ionosfæren langs feltlinjerne på aftensiden og slutter sig til mønsteret igen.) Disse strømmes fulde kredsløb under forskellige forhold er stadig under debat.
Fordi ionosfæren er en slags ohm'sk leder, vil sådanne strømme opvarme den. De vil også skabe sekundære Hall-strømme og accelerere dels magnetosfæriske partikler/elektroner i polarlysets buer, dels enkelt-ioniserede iltioner (O +), der bidrager til ringstrømmen.
Magnetiske storme
Der optræder to forskellige situationer, hvor der sker en særlig vigtig påvirkning af plasmaet i magnetosfæren.
Den mest almindelige indtræder, når nord-syd-komponenten Bz i det interplanetariske magnetfelt (IMF) er af betydelig størrelse og peger mod syd. I denne tilstand er magnetosfærens feltlinier relativt stærkt knyttet til IMF, hvilket giver den en relativt høj tilvækst af energi og plasma. Det får magnetohalen til at udvide sig og gør den ustabil, hvilket til sidst medfører en brat og voldsom ændring af dens struktur. Denne proces kaldes en magnetisk substorm.
Det præcise forløb udforskes stadig, men en mulighed er følgende: Efterhånden som magnetohalen svulmer op, udgør den en større hindring for solvindens strøm, hvorved halens udvidede del bliver stærkt påvirket af solvinden. Til sidst bliver påvirkningen så stor, at den bryder feltlinjerne i plasmaet ("magnetisk tilbagekobling"), og den del af plasmaet, som nu ikke længere er knyttet til jorden, fejes væk som en uafhængig magnetisk struktur ("en plasmoide"). Den nærmere del springer tilbage mod Jorden, hvorved den tilfører energi til sine partikler og fremkalder Birkeland-strømme og klare polarlys. Som observeret af ATS-satelliterne i 1970'erne i afstanden 6,6 RE kan det ske flere gange om dagen, når betingelserne er gunstige.
THEMIS-missionen er et NASA program til at studere detaljerne i de fysiske processer, der er involveret i substorme.
Substorme føjer i almindelighed ikke noget væsentligt til ringstrømmen. Anderledes forholder det sig i en magnetisk storm, hvor et udbrud på Solen (en "koronamasseudsstødelse" eller et soludbrud – detaljerne er stadig under debat) medfører, at en hurtigt bevægende plasmasky rammer Jorden. Hvis IMF har en sydlig komponent, skubber dette ikke kun magnetopausegrænsen tættere på Jorden (til tider helt ind til omkring halvdelen af dens sædvanlige afstand), men fremkalder også en indsprøjtning af plasma fra halen, meget kraftigere end den, som er forbundet med substorme.
Plasmaindholdet i ringstrømmen kan nu vokse meget betydeligt, og en væsentlig del af tilvæksten består af O+ ilt-ioner, som er trukket ud af ionosfæren som et biprodukt af polarlyset. Hertil kommer, at ringstrømmen presses nærmere Jorden (hvilket tilfører dens partikler yderligere energi), så feltet omkring Jorden ændres midlertidigt, hvorved polarlyset (og dettes strømsystem) flyttes længere i retning mod ækvator. Den magnetiske forstyrrelse kan aftage i løbet af 1-3 dage, eftersom mange ioner fjernes ved ladningsudveksling, men de højere energier i ringstrømmen kan vare ved i en meget længere periode. |
Magnus Gabriel De la Gardie
Magnus Gabriel De la Gardie (født 15. oktober 1622 i Reval (nuværende Tallinn), Estland, død 26. april 1686 på Venngarns slott nær Sigtuna, Stockholms län) var en svensk greve, riksmarskal, drost og digter. Han var søn af Jakob De la Gardie og Ebba Brahe. Han blev begravet i Varnhems kloster.
Som en af rigets største jordejere støttede Magnus De la Gardie lenssystemet og stimulerede sandsynligvis ikke til større sparsommelighed. Hans franskvenlige udenrigspolitik og udfaldet af den Skånske krig medførte at, han mistede sin indflydelse. |
Makrofauna
Makrofaunaen er dyr, hvis længde måles i centimeter, til forskel fra de mindre dyr i henholdsvis mesofaunaen og mikrofaunaen. Denne skelnen er især væsentlig, når man taler om jordbundsfaunaen.
I jordbunden tilhører et stort antal arter makrofaunaen. Det drejer sig f.eks. om snegle, orme, mider, edderkopper og insekter . |
Mallemuk
Kendetegn
Mallemukken er en tung og tætbygget havfugl, der flyver med korte, stive vingeslag, som gør at den ikke let forveksles med måger. Vingen har et lyst felt i den yderste del. Hovedet er hvidt med en sort ring omkring øjet og med et grønligt næb med specielle næsebor, der som hos andre stormfugle er rørformede. Oversiden er grålig med et spættet udseende. Benene er grålige og halen ensfarvet grå.
Føde
Føden består især af småfisk, blæksprutter og krebsdyr. Den fanges enten direkte fra vandoverfladen eller dykkende. Mallemukken følger ofte efter fiskerbåde på havet, for at tage fiskeaffald. Den kan også leve af fedt og tran fra døde hvaler som flyder på havet.
Forekomst og ynglepladser
Almindelig ynglefugl ved kysterne i Irland, Storbritanien, Færøerne, Island, Grønland og Svalbard, hvor den yngler i kolonier på klippeskråninger og de lodrette fjeldvægges hylder, men også længere væk fra kysten. Den kan endvidere benytte sig af specielle redesteder andre steder, hvor den kan få ro. Den findes næsten overalt i de nordlige have.
Fra maj eller juni begynder den at ruge ca. 53 dage på et enkelt æg og ungerne er flyvefærdige efter ca. 48 dage.
Når mallemukken slår sig ned på en afsats, tager den sig ikke af, om andre fuglearter har annekteret stedet. Forsvinder de ikke omgående, gylper mallemukken en ildelugtende olie ned over deres fjerdragt, så de aldrig kommer tilbage til klippehylden. Når fuglefangere kommer i line ned langs fjeldmuren, sker der ofte at de får deres tøj tilsølet af det ildelugtende opgylp, som mallemukkerne kan slynge indtil et par meter fra sig.
På Færøerne er mallemukkens fede unger, en af færingernes yndlingsspiser. Ungernes flyveevne i den første tid efter at de har forladt reden er endnu så ringe, at de ikke kan komme på vingerne uden forholdsvis stærke vinde. De er derfor lette at fange med en ketcher fra en motorbåd. I 1930'erne udbrød der en epidemi på Færøerne med mange døde. Heldigvis konstaterede lægerne kort tid efter udbruddet, at smittekilden var mallemukungerne. I nutiden bliver slagtede unger behandlet, så smitten undgås. |
Maskespil
Handling
En video om skuespilleres arbejde med masker. Masken betragtes som nøglen til skuespillerens primære værktøj: Kroppen. Masken dækker skuespillerens ansigt og tvinger ham eller hende til at bruge kroppen som udtryksmiddel. Masken kan tvinge skuespilleren til at finde nye udtryk, og skuespilleren kan bibringe masken nye dimensioner. |
Matanzas River
Matanzas River er et vandområde i St. Johns County og Flagler County i Florida, USA. I modsætning til hvad navnet antyder, er der ikke tale om en egentlig flod, men om et snævert æstuarium, der ligger i læ fra Atlanterhavet bag Anastasia Island.
I 1565 kom Pedro Menéndez de Avilés til området. Han havde ordre til at udslette alle protestanter han mødte i "den nye verden", og da han traf på en gruppe på flere hundrede skibbrudne franske huguenotter under ledelse af Jean Ribault, lod han dem alle henrette nær Matanzas Inlet. Derfor fik floden sit navn "Matanzas", som betyder "drab" eller "myrderi" på spansk. Navnet er et af de ældste eksisterende stednavne i USA.
Matanzas River er omkring 32 km lang og strækker sig fra Matanzas Inlet i St. Augustine i Florida til ca. 13 km syd for Matanzas Inlet ved den sydlige spids af Anastasia Island. Matanzas River er en del af Intracoastal Waterway, der er en vandvej, som løber fra New Jersey til Texas langs USA's østkyst.
Matanzas River var "hovedindgangen" til St. Augustine, USA's ældste by, grundlagt i 1565. I nærheden af byen kaldes vandområdet ofte for Matanzas Harbor. Den sydlige del af "floden", blev opfattet som "bagdør til St. Augustine" uden om byens forsvarsværker, og for at beskytte den spanske koloni mod angrib fra britiske tropper, opførte man Fort Matanzas i 1740. Fortet ligger ca. 22 km syd for selve byen.
Floden danner grundlag for et stort tidevandsmarskområde. Udvidelsen af byen St. Augustine samt bebyggelse på den nordlige del af Anastasia Island truer floden med forurening. Mange forskellige aktiviteter er derfor iværksat for at beskytte områdets økosystemer, som blandt andet består af saltvandsmarsk, mangrovesumpe, østersbanker, laguner og andre vådområder.
To større broer krydser Matanzas River. "Løvebroen" (Bridge of Lions) og Mickler-O'Connell Bridge, der begge fører fra St. Augustine til Anastasia Island. |
McFly
Historie
Bandet blev dannet af Tom Fletcher og Danny Jones. Som mødtes under en audition i Manchester, efter at Tom Fletcher havde forsøgt at komme ind i bandet Busted, men uden held. De to unge drenge faldt i hak, og lejede et værelse på InterContinenal Hotel i London, hvor de opholdte sig i omkring 2 måneder med at skrive sange. Med jævne mellemrum fik de hjælp af James Bourne, der i modsætning til Tom var blevet optaget i Busted. Senere indsendte de så en annonce til musik-magasinet NME, hvor de indkaldte til en audition, til bandets Bassist og Trommeslager – her blev altså Dougie Poynter og Harry Judd optaget i bandet. Det eneste gruppen nu manglede var et navn, som ville give genlyd i musikkens verden. Tom foreslog navnet "McFly", hvilket var baseret på hans kærlighed til den Amerikanske science-fiction komedie Back to the Future series, Marty McFly – spillet af Michael J. Fox.
Da navnet var fastslået gik det løs. Den 29 marts 2004 udgav McFly deres debutsingle Five Colors in her Hair, hvilket blev et kæmpe hit blandt briterne. Allerede i April 2004 lå sangen nemlig på UK Single Chartens førsteplads, hvor den blev liggende i flere uger. Efter succesen med debutsinglen kunne McFly roligt udgive deres første album Room on the 3rd floor, som udkom den 7. juni 2004. Albummet blev også et kæmpe hit, og fløj direkte ind på førstepladsen i England. Her skrev McFly sig i rekordbøgerne som det yngste band, hvis debutalbum blev nummer et – en rekord de tog fra idolerne The Beatles. Med deres popularitet hastigt stigende, opnåede bandet flere førstepladeser og fik tildelt op til flere awards. McFly modtog bl.a. awards som Best UK Band og Best Album. En god hjælp dertil har dog været venskabet med Busted, som gav dem mulighed for at deltage i deres Arena Tour, fugerende som opvarmningsband.
Herefter gik det kun fremad, og allerede året efter succesen med debutalbummet, stod bandet klar den 29. august med det 2. album Wonderland. Ligesom Room on the 3rd floor cden gik Wonderland direkte ind på englands førsteplads. På cden findes sangen All About You, der byder på et 60 mand stort orkester. Sangen blev år 2005's officielle single for Comic Relief, og bandet hjalp således til med at indsamle penge til nødlidene børn i bl.a. Afrika. I den forbindelse fik bandet mulighed for at rejse til Uganda, for selv at se, hvad pengene skulle bruges til. Under besøget blev musikvideoen til sangen You've got a friend også optaget, og kan sammen med sangen All about You findes på Comic Relief-singlen. I juli 2005 havde McFLY æren af at optræde i Tokyo som en del af den globale støttekoncert LIVE 8, der blev transmiteret direkte til hele verden. I november 2005 udsendte McFLY deres første live DVD, The Wonderland Tour 2005, optaget i Manchester under deres efterårstourné. (biografi af www.mcflyfans.dk)
2006
Successen ville ingen ende tage. Deres andet album Wonderland, gik også direkte ind på en førsteplads på albumhitlisten. Den 6. november 2006 udkom så bandets tredje album, Motion In The Ocean, som endte på en 6. plads. Dette album blev senere genudsendt sammen men en live-dvd fra deres efterårstourné, 2006. I 2006 medvirkede gruppen i filmen Just My Luck. Derudover har de indspillet soundtracket til filmen Nat på Museet.
2007
Dette år bød på hele 2 englandstournér, en i foråret og, i forbindelse med udgivelsen af deres "Greatest Hits", en i efteråret. Musikprogrammet Boogie tog til Birmingham i slutningen af november for at interviewe McFLY sammen med to danske fans. Interviewet kan ses på Boogies hjemmeside og YouTube .
2008
I begyndelsen af året forlod McFly Universal for at starte deres eget pladeselskab Super Records. Bruddet skyldtes bl.a. uoverensstemmelser vedrørende "censuren" af deres sange samt den måde, gruppen var blevet markedsført på gennem de sidste 4 år.
Fra januar til marts var McFLY i Australien – dels for at give 2 (totalt udsaolgte) koncerter, men hovedsageligt for at indspille deres 4. studiealbum, Radio:ACTIVE, udkom den 22. september 2008. En 10-tracks-udgave af dette album blev givet væk gratis sammen med avisen "The Mail on Sunday" den 21. juli 2008, hvilket forøgede avisens salg med 300.000. eksemplarer på den dag! "Radio:ACTIVE" udkom i september i en deluxe-udgave med tilhørende dvd og opnåede en 8.-plads på den engleske albumhitliste.I oktober tog McFLY til Brasilien for at spille koncerter og promovere dem selv. Dette var bandets første koncerter i et ikke-engelsk land. November/december byder på endnu en stor englandstourné for bandet, hvorfra der også udkommer en live-dvd.
2009
McFly har i 2009 både givet koncerter i Australien, Japan, Sydamerika og Holland. De har desuden også været på tour i UK. Denne tour var kaldt "Up Close and This Time it's Personal". McFLY tog på en mini-Europatourné i efteråret 2009 til Spanien, Frankrig, Holland og Tyskland.
2010
McFLY tilbragte marts og april i Atlanta sammen med Dallas Austin, for at indspille deres album "Above The Noise" der udkom den 15. November. |
Meløy
Erhvervsliv
Erhvervslivet består af industri, landbrug, fiskeri, fiskeopdræt og serviceerhverv. Kommunen har store vandreserver i fjeldene og et af de største vandkraftværker i Europa.
Glomfjord industripark rummer Yara med produktion af gødning, samt bl.a Scanwafer og SiTech som producerer siliciummaterialer til brug i solceller.
Historie
Meløy og Rødøy var samlet administrativt indtil år 1884; Tidlige referencer til Rødø herred inkluderer normalt også Meløy.
Meløygården på Meløya var hovedsæde for adelsslægten Benkestok (ca. år 1500-1600). Kommunen købte denne gård i 1872, og havde sin administration her indtil 1952 da den blev flyttet til Ørnes.
Glomfjord kraftværk var et af Norges første store kraftværker, under krigen udbyggede tyskerne det, men blev stoppet af sabotage - Operation Muskedunder (norsk: Operasjon Muskedunder).
Norsk Hydro etablerede efter krigen (1947) kunstgødningsproduktion hvor tyskerne havde forsøgt at udvide den allerede eksisterende produktion af aluminium.
Kultur
Kommunen har et rigt kulturliv med mange festivaler og revyer. NordNorsk Revyfestival skifter mellem Meløy og Høylandet. Sommerdagan arrangeres hvert år i månedsskiftet juli/ august.
Kulturværninteresser
Fondal gård i Fonndalen i Holandsfjorden er en af de ældste (ca 1630) gårde i Meløy kommune som fortsat er i drift, og er fredet af rigsantikvaren på baggrund af forskellige forhold, bl.a alder, byggeskik, og tidlig turisme. Denne fredning er imidlertid udfordret fordi virksomheder (og kommunen) ønsker tilgang til de store meængder finkornet sand og småsten som morænen gården hviler på, indeholder. Denne sand er ideel til asfalt og beton-produktion, og virksomheder har allerede udvundet en del af sandet før fredningen. En endemoræne er grus som isbræer fører med sig og lægger igen når de trækker sig tilbage. Engabræen ligger kun et stenkast fra gården, og opinionen mener udvinding af denne grus vil forringe det unike landskab og dermed også langsigtede indtægter fra turisme . |
Mellemkrigstiden i Tyskland
1. verdenskrigs indflydelse på mellemkrigstiden i Tyskland
Forhandlingerne i Versailles udmøntede sig en fredskontrakt, der blev underskrevet mellem parterne af 1. verdenskrig samt en tysk nationalforsamling i juni 1919. Det gik hårdt ud over tyskerne, da de blev syndebuk for hele krigen, hvor specielt den franske premierminister Georges Clemenceau ønskede at se et svækket Tyskland. Dette på baggrund af at tyskerne aldrig mere skulle udgøre en militær trussel. Versailles traktatens krav til Tyskland lød bl.a. på at landet skulle afstå land, at de skulle afmilitariseres samt betale store summer i krigsskadeerstatninger. Specielt de store krigsskadeerstatninger gjorde at Tysklands økonomiske situation blev forringet. Dette samtidig med at den tyske økonomi i forvejen var svækket grundet de økonomiske omkostninger, som var forbundet med 1. verdenskrig. En lang række lande havde generelt nedslidte produktionsapparater, og det samme gjorde sig gældende for Tysklands Weimarrepublik, hvorfor den økonomiske situation synes værre i Tyskland end i de resterende lande. De nedslidte produktionsapparater resulterede i et svækket økonomisk system. Uden handel kunne man ikke få råvarer således at industrien igen kunne komme i gang, og uden en industriel produktion havde nationerne ikke noget at handle med, hvilket resulterede i at man ikke kunne beskæftige den store gruppe af arbejdsløse. Dertil kom, at man i de respektive lande - og ikke mindst i Tyskland havde omfattende udgifter forbundet med hjemkomsten af soldater, som måtte integreres ind på et nyt arbejdsmarked, der i forvejen var præget af arbejdsløshed og skrantende økonomier, hvortil de politiske strømninger fik større tilslutning.
Weimarrepublikken
Umiddelbart efter 1.verdenskrig, og efter Wilhelm ll’s abdicering, får de politiske partier og strømninger grobund og et reelt politisk virke. Dette er dog ikke uden politisk uro - Socialdemokraterne (SPD) ønsker således et parlamentarisk demokrati mens kommunisterne (KPD) ønsker et Tyskland inspireret af Sovjet. I konkurrence med KPD lykkedes det SPD at få Berlins arbejder- og soldaterråd til at godkende en revolutionsregering med deltagelse af socialdemokraterne under Friedrich Eberts ledelse. Således kunne Ebert præsidere over den nye overgangsregering Rat der Volksbeauftragten, som både rigskansler og folkekommissær, indtil man kunne gennemføre et valg til en forfatningsgivende nationalforsamling . Her består uroen af politiske uenighed mellem kommunisterne og socialdemokraterne. En konflikt, der bl.a. eskalerer da regeringen sætter hæren ind mod en arbejderdemonstration i Januar 1919 med mange dødsfald som følge - deriblandt kommunistlederne Rosa Luxembourg og Karl Liebknecht.
I midten af januar bliver der dog alligevel afholdt valg til nationalforsamlingen. Valget blev vundet af den såkaldte Weimarkoalition bestående af Socialdemokratiet (SPD), Tyske demokratiske parti (DDP) og det katolske Centrum-parti som tilsammen får 329 ud af nationalforsamlingens 423 pladser . Efter valget mødtes nationalforsamlingen i Weimar for at udarbejde en ny forfatning.
Den demokratiske Weimarforfatning bliver således i august 1919 vedtaget af et flertal bestående af Weimarpartierne, SPD, DDP og Centrum. Med denne vedtages, at den lovgivende magt ligger hos rigsdagen, hvis medlemmer vælges for en 4 årig periode.
Antallet af pladser i rigsdagen afhænger af valgdeltagelsens størrelse, hvilket i praksis vil sige, jo flere vælgere, jo flere pladser. I 1918 var der således 423 pladser i rigsdagen mens der i 1933 var 647 pladser. De tyske delstater blev i forfatningen kaldt länder, og fik hver sit eget lokale parlament (landdagen) og delstatsregering. Landdagen havde en stor del af den lovgivende magt, men i vigtige nationale spørgsmål som eksempelvis den tyske udenrigspolitik var Landdagen underlagt Rigsdagen.
Foruden Rigsregeringen kom et Rigsråd, bestående af repræsentanter fra de enkelte delstatsregeringer Den nye Weimarrepublik bliver oprettet og bliver således specielt støttet af det politiske centrum, Socialdemokratiet og Centerpartiet, som de vigtigste partier mens det tidligere Kejserdømme specielt var støttet af højrefløjen. Hertil kommer, at der ydermere opstår et stort antal af partier og politiske bevægelser, hvoraf mange finder deres eksistensgrundlag i, at være modstandere af Weimarrepublikken. I forlængelse deraf må nævnes den nationalsocialistiske bevægelse DNSAP, en forkortelse af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, som bl.a. blev udgjort af en ung Adolf Hitler. Endvidere var Tysklands politiske situation umiddelbart efter krigen - ligesom resten af Europa - præget af socialistiske og marxistiske strømninger med forskellige mindre oprørsforsøg med tilhørende strejker og demonstrationer, der til stadighed præger den politiske dagsorden.
Dertil må specielt ét kup-forsøg, der fik betydning for Weimarkoalitionen, nævnes. Her forsøger en gruppe antirepublikanere i 1920 - under ledelse af højtstående embedsmænd som Wolfgang Kapp og general Walther von Lüttwitz at tage regeringsmagten i Berlin ved det såkaldte Kappkup. Konsekvensen bliver, at den socialdemokratiske rigskansler opløste rigsdagen og udskriver nyvalg med det resultat at socialdemokraterne mister 125 mandater i Rigsdagen, hvorved deres position i regeringsarbejdet svækkes ). Den nye regering blev en liberal mindretalsregering, således mistede rigsdagen sin stabilitet. Weimarkoalitionen var brudt sammen, og regeringsspørgsmålet blev et fremtrædende problem resten af republikkens levetid. Afslutningsvis resulterede de mange små partier og politiske bevægelser i, at Weimerrepublikken var præget af et svagt og splittet politisk system samtidig med at den økonomiske situation i Tyskland var svækket med dertilhørende stor inflation.
Inflationen
Som følge af krigsskadeerstatninger til Etenten og et generelt svækket produktionsapperat mister den nye republik hurtigt kontrollen med republikkens budget, hvor Tyskland i 1920-1923 søger at løse deres økonomiske situation ved at at trykke flere pengesedler, hvilket resulterede i en hidtil uset hyperinflation. Allerede i begyndelsen af 1923 erklærer Tyskland sig ude af stand til at betale de såkaldte krigsskadeerstatninger. Frankrig og Belgien sanktionerer Tyskland ved at besætteRuhrområdet, som er et vigtigt område i Tysklands industriproduktion i form af kulforsyninger fra minerne i Ruhr. Områder som Tyskland nu er afskåret fra , hvorved Tysklands økonomiske krise forværres indtil 1924, hvorDawes-planen udarbejdes. I denne ligger bestemmelser omkring tyske tilbagebetalinger og sikrede Tyskland omfattende amerikanske lån. I mellemtiden har den større inflation medført regeringsskifte, hvor Gustav Stresemann har positionen som Rigskansler. Undertiden kom inflationen under kontrol igen, på baggrund af en ny valutareform, hvorved der forstås en pengeombytning således man kunne komme inflationen til livs.
Verdenskrisen og børskrakkets indflydelse på Tyskland
I 1929 bryder USA´s økonomi sammen. Set i lyset af at USA på daværende tidspunkt var verdens stærkeste økonomi, spredte krisen sig også til Tyskland. Dette bl.a.på baggrund af at USA ´s import faldt, hvilket gjorde det svært for tyskerne at få afsætning på sine varer og dermed skabtes der arbejdsløshed . Også I andre lande faldt importen på baggrund af krisen, og mange lande satte told på importen, og gjorde det derved svært for tyskerne at afsætte deres billige industrivarer.
Tysklands eksport af industrivarer faldt fra 13,4 milliarder mark i 1929 til 4, 8 milliarder . Endvidere havde det faktum at tyskerne ikke længere kunne låne penge i USA , til at betale krigsskadeerstatningerne fra 1. verdenskrig, fatale konsekvenser for økonomien. Tysklands økonomi er altså rigtig dårlig, set i lyset af inflationen og verdenskrisen og udgjorde tilsammen en stor arbejdsløshedsprocent. Bl.a. denne arbejdsløshed førte til at Hitler fandt sin vej til magten.
Hitlers vej til magten og starten af 2. verdenskrig
Mange stiller spørgsmålet om hvordan en mand som Hitler kunne komme til magten og svaret er at finde i mellemkrigstiden. Hvis Tyskland bl.a. ikke havde været i en sådan økonomisk situation som forklaret i ovenstående afsnit, er der mange der peger på, at 2.verdenskrig slet ikke ville have fundet sted.
Ensretning af samfundet
Hitler og nazistpartiet kommer til magten i januar 1933, og styrer herefter mod en etpartistat. Kommunisterne var efter [rigsdagsbranden] på flugt eller i fængsel, og socialdemokraternes position var meget vanskelig. Fra borgerlig side mødte Hitler ikke meget modstand og en årsag til dette var at den borgerlige fløj støttede nogle af hans propaganda- punkter, fx kritikken af Versailles-freden, demokratiet og marxismen. I marts 1933 vedtager den tyske rigsdag bemyndigelsesloven, og siger dermed farvel til demokrati og frihed. Ved vedtagelses af bemyndigelsesloven fik Hitler monopol på den politiske magt i Tyskland. Dog er der nogle mere eller mindre magtfulde institutioner og grupperinger i samfundet, som Hitler skal have ensrettet for at opnå fuldstændig kontrol. Disse er eksempelvis arbejderbevægelsen.
Arbejderbevægelsen var en torn i øjet på det nazistiske parti og i marts måned 1933 blev der gjort noget ved dette. Arbejderlederne blev efterlyst og arresteret. Den 2. maj 1933, besætter nazisterne fagforeningslokaler og andet lign., og de arbejderledere der ikke var flygtet blev også fængslet. I juni 1933 blev SPD forbudt og forfulgt, og de borgerlige opløser sig selv. 14. juli udstedes en lov mod oprettelse af nye partier og herved har Nazistpartiet opnået monopol på magten over Tyskland.
Også på det administrative område blev ensretningen tydelig. Rigets føderale opbygning stod i vejen for centraliseringen og blev først frataget enhver betydning, for senere at blivel sidst opløst. I stedet fik man en ny nationalsocialistisk administrativ inddeling, som var underlagt Hitler.
Statens tjenere skulle også ensrettes og skulle være politisk og racemæssigt accepteret for ikke at blive afskediget. Militæret spillede også en væsentlig rolle i ensretningen og for at vinde militæret støtte lovede Hitler bl.a. genindførelse af værnepligten og genoprustning. I 1934 skulle soldaterne aflægge personlig troskabsed til Hitler.
Ensretningen kom også til at have en betydning for de civile tyskere. Tyskerne blev organiseret i statslige organisationer som eksempelvis Hitlerjugend. Her blev de unge bl.a. indoktrineret med den nazistiske ideologi og lærte våbenhåndtering. Derudover var der nazistisk propaganda der nåede ud i næsten alle hjem.
De langes knives nat (Röhm-affæren)
Ernst Röhm havde ambitioner for SA, men disse gik på tværs af den etablerede militære ledelse. Men denne gruppe blev hurtigt et voksende problem og politisk belastning for Hitler.
Hitler måttte løse dette problem af hensyn til sine andre allierede. Hitler begyndte at iscenesætte en aktion, hvori han selv spillede en stor hovedrolle. Denne aktion er senere hen blevet kaldt ’de lange knives nat’, eller ’Röhm-affæren’. Hitler forberedte en aktion, hvori han forestillede sig at Röhm var forræder og planlagde et kup mod ham. Trods mange rygter om denne aktion, fattede SA aldrig mistanke om Hitlers planer.
Den 30. juni 1934, blev det planlagt at SA skulle mødes til en møde med Hitler. Her gennemførte Hitler sin aktion. Omkring 50 SA ledere blev ved dette møde overrasket af Hitlers mænd og skudt. Trods Hitlers overbevisende skuespil, og snak om Röhm’s mulige kup mod ham, er der den dag i dag ingen tegn, som indikerer eller tyder på at Röhm planlagde noget kup mod Hitler. Dette var blot en dæk-historie for Hitler, så politiske mord som denne kunne blive legaliseret (En lov som Hitler indførte med tilbagevirkende kraft den 3. juli 1934). SA eksisterede efterfølgende stadig, men var nu ingen stor trussel mod Hitler. SA mistede megen magt, og SS overtog en del af deres ’arbejdsopgaver’, så som kontrollen over koncentrationslejre.
Den økonomiske udvikling 1933-36
Hitler virkeliggør, efter sin legale magtovertagelse, sine valgløfter om at løse krisen indenfor fire år ved at forbedre økonomien og de sociale forhold. Dette var dog ikke sket uden tilstedeværelsen af de faktorer at man i 1932 havde fået styr på krigsskadeerstatningerne og i 1933 allerede kunne registrerer forbedringer på den internationale konjunktur. Hitler havde til at begynde med heller ikke nogle konkrete planer for hvordan han ville holde sine løfter. Han fortsatte et program som Schleicher-regeringen havde udarbejdet i forvejen. Planen var at man ville sætte gang i det økonomiske system ved hjælp af store, offentlige investeringer. I ledtog med Hitlers magtovertagelse og arbejderbevægelsens nederlag, blev den tyske industri mere optimistisk og man kunne hurtigt se at investeringer og produktionen steg. Lønnen var lavere i 1933 end 1932. Inflationen var begyndt at falde. I sommeren 1933 angriber Hitler arbejdsløsheden ved at få bygget boliger, støttet landbruget og udbygget motorveje. Dette krævede naturligvis store pengesummer investeret. I begyndelsen var disse af civil karakter. I 1935 kunne en stigning i rustningsindustrien også registreres. Resultatet af disse tiltag blev at i 1937 var arbejdsløsheden så godt som bragt ned til et minimum. Denne succeshistorie integreredes naturligvis i den tyske propaganda som ’systemets fortjeneste’, til det tyske folk. Tyskland var i fremgang. Perioden 1935-38 anses for at være landets ’konsolideringsperiode’ og den positive økonomiske udvikling opfulgtes af forskellige handlinger der skulle medvirke til at normalisere forholdende i det tyske rige.
Der fandt dog samtidigt terror og undertrykkelser sted, men blev for flertallet af tyskere, overskygget af de mange positive indtryk de fik af deres eget ’folkefællesskab’. Nøje uvalgte scenarier iscenesattes af Hitler og nazisterne til formålet. Han havde sikkerhedstjenesten, SD, til at udarbejde rapporter over ’stemningen blandt folket’, hvorefter der afholdtes store partidage og fællesmøder. Dette for at undgå at folket skulle vende sig imod ham og for at styrke følelsen af ’folkefællesskab’ og for at få den enkelte til at føle sig som en del, af en større helhed. Samtidigt rejste Hitler meget udenrigs og eksponerede sig selv for at forstærke den opståede [førerkult]. Blandt begivenheder der unyttedes til lejligheden om at forstærke følelsen af folkefællesskab og til den tyske propaganda, tildeltes OL meget belejligt Tyskland, allerede inden Hitler havde overtaget magten. Til gengæld var det et tilbageskridt for Hitlers teori om ’det ariske overmenneske’, at afroamerikaneren Jesse Owens vandt OL stort med fire guldmedaljer .
Nazismens syn på ’de andre’
Den nationalsocialistiske verdensanskuelse, havde racismen som et grundlæggende element. I start af 1920’erne formulerede nazisterne deres raceidéer. Egentlig var Antisemitismen mere udbredt end som så, før nazisterne udnyttede disse forskellige raceteorier. Nazisterne udnyttede dette og formulerede som overstående deres egne raceidéer, hvori de gav udtryk for den nordiske eller ariske race, var de andre racer overlegne. På dette tidspunkt anså mange livet som en kamp, hvor kun den stærkeste mand overlever. Man gjorde dette i kampen for ’livet’, for at overleve den svære hverdagskamp. Igennem disse raceidéer, som nazisterne formulerede i 1920’erne, placerede man jøderne i den modsatte ende af den ariske race. Her anså man at jøderne var indbegrebet af alt ondt, da nazisterne overbeviste de ariske tyske folk, at jøderne var i gang med en sammensværgelse mod den ariske race.
For at sikre en biologisk ren race foretog nazisterne en selektion. Dette betød at staten i Tyskland oprettede selektionsprogrammet T4. Denne gik udover bl.a. sindslidende og de handicappede – For at kunne gøre dette oprettede man hertil særlige anstalter. Omkring 100.000 mennesker blev myrdet i disse. Herudover forfulgte man jøderne. I 1933 begyndte man at boykotte jødiske forretninger, og alle offentligt ansatte i den tyske stat skulle være af arisk race. I 1934 blev båndende for jødernes udfoldelsesmuligheder strammet yderligere i erhvervslivet, såvel som politisk. Det ledte til at der i 1935 blev indført racelove – her mistede jøderne deres borgerlige rettigheder, og blev i lovgivningen behandlet som andenrangs - mennesker. Senere blev raceblanding forbudt, og i 1938 måtte jøderne ikke længere arbejde med deres erhverv eller besøge offentlige steder, så som teatre, skoler, sportspladser mv. De fik stemplet et ’J’ i deres pas, og senere dette år angreb nazisterne også de jødiske synagoger, hjem, forretninger mv.
Tysk udenrigspolitik 1933-1938
Umiddelbart så det ud til at Hitler førte samme udenrigspolitik som før 1933, i og med at han bl.a. beholdt den gamle udenrigsminister Konstantin F. Von Neurath indtil 1938. En årsag til dette kunne være, at nazistpartiet var nødsaget til at træde varsomt med udenrigspolitikken, da specielt USA var utilfreds med den måde man behandlede oppositionen og jøderne på. Ved Münchenaftalen i september 1938 udtrykte Neville Chamberlain, Storbritanniens premierminister troen på, at der hermed var skabt "fred i vor tid". Blot et år senere udløste Tysklands angreb på Polen den 1. september 1939 udløste 2. verdenskrig.
Radikaliseringen i 1938
I 1938 ændres en række indenrigs- og udenrigspolitiske love. Grundlæggende blev det tyske samfund mere nationalsocialistiske, og kontrollen tog til. I indenrigspolitikken blev militærets ledelse erstattet med en ny institution OKW. Denne var med til at understrege Hitlers militære ambitioner, og han stillede sig selv i spidsen for hæren – en rolle der gennem krigen blev forstærket. I udenrigspolitikken blev Neurath erstattet med Ribbentrop, som var Nazist. Ligeledes indenrigspolitisk, blev lign. Stillinger udskiftet.
I samfundet var der en skærpet tone overfor de grupper som var erklæret anderledes, herunder jøderne. Dette eskalerer natten mellem den 9. og 10. november 1938, også kendt som krystalnatten, hvor over 90 mennesker mistede livet. Om natten blev jødiske ejet forretninger raseret og de mange glasskår der flød på gaden, har givet navn til hændelsen. Bl.a. som resultat heraf prøvede mange jøder prøvede at flygte ud af Tyskland i løbet af 1939. Nazisterne ville af med jøderne. |
Min smukke nabo
Handling
I den moderne storby lever mennesker side om side, men alligevel i vidt forskellige verdener. Anis er en ung indvandrerpige, der isolerer sig på sit værelse. I en oplyst stue overfor sidder hver aften en ung, lys pige og spiller på cello. Anis bliver fascineret af pigen med celloen og en aften ringer Anis til hende og beder hende spille, så hun kan høre musikken gennem telefonen. |
Molitg-les-Bains
Geografi
Molitg-les-Bains ligger 49 km vest for Perpignan. Nærmeste byer er mod nordvest Campôme (1 km) og mod sydøst Catllar (5 km). |
Momo - Skuespillernes Eget Forlag
Momo - Skuespillernes Eget Forlag - eller Forlaget Momolydbog - er et dansk lydbogsforlag.
Lydbogsforlaget er stiftet som et andelsselskab i 2008 af en række skuespillere, som indtaler de lydbøger, forlaget producerer.
Lydbogsforlaget ledes af Lotte Andersen, der fungerer som direktør, samt Julie Carlsen, der er formand for bestyrelsen. |
Moshultamåla
Moshultamåla er en landsby i Algutsboda socken i Emmaboda kommun, Kalmar län.
Landsbyen er Vilhelm Mobergs fødested, hvor han begyndte sit forfatterskab under pseudonymet "Ville i Momåla".
I Moshultamåla findes en pestkirkegård fra 1710–1711.
I Geografiskt-Statistiskt Handlexikon öfver Sverige (1883), beskriver C. M. Rosenberg Moshultamåla som en "By i Algutsboda sogn, Uppvidinge herred, Kronobergs län". Efter en ændring af länsgrænsen tilhører landsbyen nu Kalmar län. |
Muslimske verden
Begrebet den muslimske verden har to betydninger.
I kulturel sammenhæng bliver begrebet brugt om alle mennesker, som tilhører den verdensomspændende fællesskab af de, som tilhører religionen islam. Dette fællesskab, hvor medlemmerne er kendt som muslimer, består af omtrent 1,4–1,6 milliarder mennesker. Dette fællesskab består ikke af bestemte folkeslag, men er spredt ud blandt alle folkeslag; verdens muslimer er kun knyttet sammen ved tilslutningen til en fælles religion.
I geografisk og politisk sammenhæng (specielt i historisk sammenhæng) bruges begrebet muslimske verden og islamske verden som referencer til geografiske og politiske enheder, som er domineret af islam. I denne sammenhæng referer begrebet hovedsageligt til den islamske betydning Dar al-Islam.
Diaspora af muslimer er også kendt som ummah. Islamsk tro viser enhed og forsvar for alle medtroende, så det ville være at forvente, at alle muslimske land skulle samarbejde; men nationalistiske strømninger har haft en tendens til at splitte snarere end at forene muslimske lande, specielt i den anden halvdel af det 20. århundrede. |
NOW Dance 1
NOW Dance 1 er et dansk opsamlingsalbum udgivet 2. juni 2002 af NOW Music. |
Natura 2000-område nr. 119 Storelung
Områdebeskrivelse
Storelung er en aktiv/nedbrudt højmose, som ligger omgivet af landbrugsland. Den er præget af tidligere tørvegravninger, og der ses rester af de gamle tørvegrave og dræningskanaler. Bl.a. løber der en nord-sydgående kanal igennem mosen, og mosen omgives desuden af en ringkanal. Storelung har centralt en stor åben moseflade, og tørvelaget har stedvis en tykkelse på op til 3,5 m.
Mosen indeholder flere plantearter der er sjældne på Fyn f.eks. hvid næbfrø, liden soldug, rundbladet soldug og rosmarinlyng. Storelung er desuden en vigtig insektlokalitet med forekomst af flere rødlistede arter fx moseperlemorsommerfugl. Højmosen omgives af sumpskov, der domineres af dun-birk og grå-pil.
Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H103 og ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn i vandplanopland Vandplan 1.13 Odense Fjord
Storelungs 27 hektar blev fredet i 1969 |
Nico Perrone
Nicola Carlo Perrone (27. april 1935), i Bari, Italien) er en italiensk essayist, universitetsprofessor, foredragsholder og journalist. Han har været gæsteprofessor på Roskilde Universitet (siden 1991), på Handelshøjskolen i København (1992, 1993) og på Københavns Universitet (2003). Han har udgivet en snes bøger, samt et stort antal artikler i Italien, Danmark, Schweiz og USA.
Hans mest kendte bog Enrico Mattei har afsløret hemmelige dokumenter, af hvilke det er fremgået, at det var et attentat, der forårsagede ENI's bestyrelsesformands død.
Biografi
Perrone har været professor i amerikansk historie og samtidshistorie ved Bari Universitet (siden 1977), direktør for Istituto di Storia Moderna e Contemporanea (1988-90, 1991-94) og for "European Module in Economic and Social History of European Integration" (siden 1994). Han har været gæsteprofessor i Schweiz (Lugano 1998 og 2000) og USA ("Foreign Policy Research Institute", i 1983). Vicepræsident for "Society, Science & Technology in Europe" (Louvain-la-Neuve, Belgien, 1995-96).
Som følge af sit virke for udbredelsen af amerikansk kultur, er han blevet udnævnt til æresborger i staten Nebraska.
Han er medlem af repræsentantskabet for "Federico Caffè Center" (Roskilde, siden 1995). I Italien har han været tilknyttet en række dag- og ugeblade (siden 1972) og redaktør for en række programmer i det statslige italienske radio-TV RAI. Han har været medarbejder på Monthly Review (1968-76) og Westdeutscher Rundfunk (Køln, Tyskland, 2001).
Desuden er han er redaktør på Storia in rete (siden 2005) og direktør for bogserien America (1980-84). |
Nils Ramm
Amatørkariere
Nils Ramm boksede i bokseklubben Djurgården IF. Som amatør opnåede han at vinde det svenske mesterskab to gange.
Ved de første europamesterskaber for amatørboksere i 1925, der blev afholdt i Ramms hjemby Stockholm, blev Ramm udtaget til at stille op i vægtklassen letsværvægt. Han nåede finalen, hvor han tabte til danskeren Thyge Petersen. Ved de næste europamesterskaber for amatører to år senere i Berlin nåede Ramm igen finalen, hvor han mødte tyskeren Hans Schoenrath. Ramm vandt finalen, og blev dermed Europamester i sværvægtsboksning for amatører.
Ved Sommer-OL 1928 i Amsterdam blev Ramm udtaget i sværvægtsklassen til den olympiske bokseturnering. I den første kamp i turneringen mødte Ramm finalemodstanderen fra EM året før, Hans Schoenrath. Ramm vandt på point og mødte herefter nordmanden Sverre Sørsdal i semifinalen. Ramm vandt over normdmanden på point, og var herefter klar til finalen, hvor modstanderen var den argentinske mester Arturo Rodriguez Jurado. Kampen mod Jurado blev imidlertid kort, da Ramm allerede i første omgang fik en flænge om øjet, hvorefter kampen blev stoppet. Ramm vandt dog sølvmedalje.
Professionel karriere
Efter OL i Amsterdam blev Ramm professionel, og han debuterede ved et stævne i Stockholm den 7. oktober 1928 mod tyskeren Hans Breitensträter. Breitensträter havde knap ti år tidligere besejret Dick Nelson og havde ligeledes slået Johan Ekeroth ud i København. En kamp mod Emil Andreasen i Idrætshuset i 1922 var endt uafgjort, og var med 94 professionelle kampe bag sig en rutineret modstander. Ramm vandt dog debutkampen, men tabte allerede i sin anden kamp, da han blev stoppet i 5. omgang mod franskmanden Moise Bouquillonen på grund af en flænge om øjet. Ramm vandt i sin tredje kamp det svenske mesterskab i letsværvægt mod Edward Hultgren og i kampen efter det skandinaviske mesterskab i letsværvægt mod nordmanden Edgar Christensen.
I 1930 flyttede Ramm til USA, hvor han under navnet Nisse Ramm forsøgte at etablere sig som professionel bokser. Efter 10 kampe i Chicago med 9 sejre og en enkelte uafgjort tabte Ramm tre kampe i træk mod jævne modstandere, og han returnerede herefter til Sverige i 1931. Han vandt herefter et par kampe og blev herefter matchet mod den forholdsvis stærke belgiske mester i letsværvægt Gustave Limousin, der kort forinden havde stoppet Kaj Axel i København. Ramm vandt kampen, men stoppede herefter karrieren som professionel bokser.
Øvrige aktiviteter
Ramm medvirkede i rollen som bokser i tre film En idrottsdag i Lysekil (1929), Sabotage (1944), Mordvapen till salu (1963).
Ramm fortsatte efter karrieren som træner i bl.a. Djurgården IF. |
Niqab
Niqāb (egl. [ansigts] ‘slør’, moderne dansk retskrivning niqab, uofficiel stavemåde: nikab, arabisk: نِقاب) er et slør der dækker hele ansigtet undtagen øjnene, og som bæres offentligt af nogle muslimske kvinder sammen med et tørklæde som del af en påkrævet islamisk klædedragt. Niqab er udelukkende et ansigtsslør, der slås om hele hovedet og dækker alt undtagen øjnene.
Der skelnes generelt mellem ansigtsslør (niqab), som kun lader en sprække fri til øjnene, mens tørklæde (ḥijāb) almindeligvis betegner et hovedslør, der først og fremmest dækker hår, nakke og hals. Mere generelt kan hijab også betegne tilsløring og tildækning af kroppen. Hijab i denne brede betegnelse betragtes som det beklædningsstykke, der lever op til minimumskravene for islamisk tildækning af piger og kvinder, hvor ansigtssløret (niqab) iblandt størstedelen af de islamiske lovskoler anses som tilrådet og ikke pligtig.
Ansigtssløret niqab må ikke forveksles med de forskellige former for tilsløring. I Iran benyttes traditionelt den sorte chador (et stort sjal eller kappe, der lægges om hovedet), i store dele af Golfstaterne abaya (der dækker hele kroppen, men er åbent ved ansigtet), i Pakistan purdah, i Saudiarabien niqab og i Afghanistan burka, alle former for beklædning, der dækker hoved, krop og til dels ansigt fuldstændigt. Hertil knyttes at der i det sydlige Iran og i landområder med beduiner som Oman og Abu Dhabi, praktiseres også tildækning af ansigtet med en stof- eller lædermaske, der helt eller delvist dækker ansigtet.
Maskeringsforbud
Niqab og burka som påklædningsgenstande har været i særlig fokus i den danske debat siden 2017, som et forslag er blevet præsenteret til at disse typer af beklædning skal falde under maskeringsforbud, med henvisning til straffelovens paragraf 134.
Oprindelse
Niqaben stammer oprindeligt fra beduinkulturer på Den Arabiske Halvø, hvor beklædningen allerede i førislamisk tid blev anvendt af både kvinder og mænd som værn mod sand og sol. Den blev også en typisk kvindebeklædningsdel i det kristne, før-tyrkiske Byzans (med Konstantinopel), af fornemme kvinder ofte båret med maske.
Beklædning
Niqab fås normalt mellem et til tre lag slør, hvoraf det inderste lar normalt har sprække til øjnene, evt. adskilt af en lille snor. Det ydre lag, som kan slås tilbage over hovedet, er et slør, der dækker øjnene, så kvinden kan se. Af dette lag kan der være flere. Niqaben bindes i nakken (som tildækkes med hijaben). Niqaben kan være af silke eller syntetisk materiale, ofte nylon (polyester), eller en blanding heraf.
Muslimske kvinder forsøger på meget forskellig vis at efterleve traditionens krav om slør og tildækning - her kan der også tales om skiftende modetendenser. |
Nordavia
Nordavia (russisk: ЗАО «Нордавиа»), tidligere kendt som Aeroflot-Nord (russisk: Аэрофлот-Норд) er et russisk flyselskab, ejet af Aeroflot (51% af aktierne) og AviaInvest (49%). IATA-kode: 5N og ICAO-kode: AUL. Selskabet blev stiftet i 1963 under navnet Arkhangelsk United Aviation Squadron, og hed fra 1991 Arkhangelsk Airlines, indtil Aeroflot overtog aktiemajoriteten i 2004.
Nordavia har hovedkvarter i Arkhangelsk i den nordvestlige del af Rusland nær Hvidehavet, hvor det har tilholdsted i Talagi Airport i Arkhangelsk. Flyselskabet opererer fortrinsvis indenrigsflyvning og ruteflyvning på regionale internationale ruter til bl.a. Tromsø, Luleå og Rovaniemi fra Arkhangelsk og Murmansk.
Den 15. september 2008 forulykkede et af selskabets Boeing 737 fly – Aeroflot Flight 821 – under indflyvning til lufthavnen i Perm, og alle 88 ombordværende mistede livet. Flyvningen mellem Moskva og Perm blev opereret af Aeroflot-Nord som del af en serviceaftale mellem Aeroflot-Nord og Aeroflot.
3. juni 2009 var det slut med flyvninger i Europa, da selskabet fik forbud mod at flyve i europæisk luftrum. |
Ossetere
Etymologi
Osethi er egentlig det georgiske (grusiske) navn for landet, og folket skulle kaldes "öser". Selv kalder de sig iron og sit land
Ironistan.
Sprog
Det ossetiske sprog er klassificeret som tilhørende den nordpersisk gren af den indoeuropæsiske sproggruppe, det eneste andet sprog i samme undergruppe er yaghnobi, som tales af et lille tajikisk folk på omkring 12.000 personer, 2.000 km mod øst. Begge er rester af det skytisk, som på et tidspunkt blev talt over det meste af Centralasien. Ossetisk har også nogle lighedspunkter med pashto som tales i Afghanistan og det nordlige Pakistan.
Religion
Langt de fleste ossetere er i dag russisk ortodoks kristne, med et lille mindretal muslimer, hovedsageligt samlet blandt Digor i det vestlige Nordossetien. Dette har medført en del spændinger med de overvejende muslimske naboregioner. Senest i form af et terrorangreb mod en ossetisk skole i byen Beslan i september 2004. |
Our Sunshine
Our Sunshine er en roman fra 1991, baseret på Ned Kellys liv, en australsk bushman, der levede i det 19. århundrede hvis udrettelser af mange synes som heroisk oprør mod briterne i Australien. Bogen blev skrevet af Robert Drewe og basis for filmatiseringen Ned Kelly fra 2003, med Heath Ledger i rollen som Kelly. |
Paris-Roubaix
Ruten
Den ca. 260 km lange rute, som rytterne tilbagelægger på vej til målet på cykelbanen i Roubaix, justeres en smule fra år til år, eftersom nogle af de gamle vejes overflader bliver renoveret og løbsarrangørerne forsøger at erstatte dem med andre udfordrende brostensveje for at opretholde løbets karakter. Man har dog undladt at asfaltere mange af pavéerne udelukkende af hensyn til Paris-Roubaix. I 2005-udgaven af løbet indeholdt ruten eksempelvis 54,7 km brostensbelagt vej.
Løbet starter i byen Compiègne nord for Paris og følger herfra en snørklet rute mod nord gennem det nordfranske kulmineområde. Efter ca. 100 km når rytterne til det første af de brostensbelagte vejstykker, pavéerne. Den måske mest frygtede pavé er den yderst udfordrende vej Trouée d'Arenberg gennem skoven Wallers-Arenberg, som blev føjet til ruten i 1977, og som rytterne når efter ca. 166 km. Indtil 1998 var indkørslen til Arenberg-pavéen ned ad bakke, hvilket nærmest førte til en sprint blandt rytterne for at skaffe sig en god position i feltet for at nå blandt de første ind på den snævre og farlige vejstrækning. Denne positionskamp har flere gange ført til alvorlige styrt, måske mest alvorligt for Johan Museeuw, der som den førende rytter i World Cup'en styrtede i 1998 og nær mistede sit ene ben på grund af koldbrand.
For at sænke feltets fart på vej ind i Arenberg-skoven vedtog arrangørerne fra 1999 at justere ruten, så vejen gennem skoven nu køres i den modsatte retning. I 2005 blev Trouée d'Arenberg-sektionen helt udeladt, eftersom arrangørerne mente at vejens tilstand var forringet så meget, at det ikke længere var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte vejen. Fra 2006 var vejen gennem Arenberg-skoven imidlertid med igen efter at være blevet forbedret en smule. Arenberg-området var tidligere et kulmineområde, men efter at minerne blev forladt, er mange af områdets veje forfaldet.
Derudover er to af de vanskeligste og ofte afgørende sektioner den 3000 m lange Mons-en-Pévèle (efter 213 km) og den 2100 m lange Le Carrefour de l’Arbre (efter 244 km), begge mod afslutningen af løbet, som en smule ironisk slutter med halvanden omgang på den flade udendørs betoncykelbane i Roubaix.
Historie
Løbet arrangeres af Amaury Sport Organisation og blev første gang kørt i 1896, hvor vinderen for første og hidtil eneste gang var tysk, Josef Fischer. Det blev afviklet hvert år til og med 1914, hvorefter serien af løb blev afbrudt af første verdenskrig. I perioden 1896-1914 var franske cykelryttere helt dominerende, og 16 af de 19 første løb fik fransk sejrherre.
Efter første verdenskrig blev traditionen genoptaget i 1919, hvor løbets rute fulgte frontlinjerne fra krigen ret tæt og passerede forbi mange ruiner, kratere og ødelagte bygninger. Og det var i denne sammenhæng at løbet fik tilnavnet "L'Enfer du Nord" (Helvedet i nord) af journalisterne, der fulgte det. Fra 1920 begyndte de belgiske ryttere at dominere løbene, og det har mere eller mindre været tilfældet lige siden. Af de 84 løb i perioden 1920-2006 har vinderen i 51 tilfælde været belgisk.
Det hurtigste Paris-Roubaix nogensinde blev kørt i 2017 af den belgiske cykelrytter Greg Van Avermaet. Han gennemførte ruten med en gennemsnitsfart på 45,204 km/t.
I 1968 blev løbets start flyttet ca. 80 km mod nord fra Paris til Compiègne efter råd fra Jean Stablinski, men løbet beholdt altså navnet Paris-Roubaix.
Rekorden for flest sejre indehaves af de belgiske cykellegender Roger De Vlaeminck, som mellem 1972 og 1977 sejrede fire gange, og for den bedrift blev han hædret med et trofæ i form af en brosten, og Tom Boonen, der opnåede sine fire sejre i perioden 2005–2012. Octave Lapize (Frankrig), Gaston Rebry (Belgien), Rik Van Looy (Belgien), Eddy Merckx (Belgien), Francesco Moser (Italien) og Johan Museeuw (Belgien) har hver vundet tre gange. De italienske legender Jules Rossi og Fausto Coppi vandt i hhv. 1937 og 1950. Belgiske ryttere har vundet 52 gange, mens franske ryttere har vundet 30 sejre (heraf en delt sejr). Ingen danskere har hidtil vundet løbet. |
Peary-Land Ekspeditionen
Handling
I det store arbejde, der fra dansk side er blevet gjort gennem årene for at udforske polaregnene - og især Grønland - har hæren og flåden ofte ydet en stor indsats ved at stille mænd og materiel til rådighed. Således også i 1938, da dr. Lauge Koch foretog en flyveekspedition til det nordøstlige Grønland, kaldet Peary Land. Filmen er også kendt som Mørkefjordsekspeditionen. Bemærk, at denne film ikke omhandler Eigil Knuths berømmede Peary Land-ekspeditioner, der finder sted senere, nemlig fra 1947 og fremefter. Optagelser derfra kan ses i Vejen mod Nord (1948) og Danmark bag polarkredsen (1947). |
Peter Tom-Petersen
Uddannelse og virke
Han var søn af apoteker Christian Tullin Petersen og Maren Andrea Thomsen. Han blev færdig på Maribo Latin- og Realskole i 1876, hvorefter han gik på Kunstakademiet i København fra 1877 til 1881. I 1882 på Kunstnernes Frie Studieskoler under Laurids Tuxen og P. S. Krøyer. 1883-84 var han elev af Léon Bonnat i Paris og siden en kort tid hos P.S. Krøyer .
Han blev i 1891 gift med Marie Elisabeth Lorentzen i Brahetrolleborg.
Som maler udførte Tom-Petersen især landskaber, interiører og byprospekter, men allerede som ung havde han tegnet illustrationer, og i efteråret 1900 begyndte han at radere og helligede sig siden overvejende denne virksomhed. Han har raderet henimod 300 blade. Motiverne er historiske bygninger og maleriske idyller i gamle byer. Snart skildrer han de romantiske byer i Tyskland, Rothenburg ob der Tauber, Lybæk osv., snart danske købstæder som Ribe, Faaborg, Ærøskøbing eller Københavns gamle kvarterer. Raderingerne blev meget populære og fandt vid udbredelse. En del af dem har fået topografisk værdi
Han fik tildelt Mention honorable i på Verdensudstillingen i Paris 1889 og modtog Akademiets rejsestipendium 1892.
Peter Tom-Petersen var medstifter af Grafisk Kunstnersamfund i 1909 og 1909-11 medlem af bestyrelsen. Han var medlem af censurkommissionen ved Charlottenborg i 1910 og 1915, samt i årene 1910-26 medlem af bestyrelsen for Faaborg Museum, som han havde været med til at oprette. Han var desuden en del af juryen for Den baltiske Udstilling i Malmö i 1914.
Tom-Petersen er portrætteret på en tegning af Georg Achen 1891, på et litografi af hesteskuet på Brahetrolleborg 1904 og på Peter Hansens maleri af åbningsfesten på Faaborg Museum 1910 (Faaborg Museum).
http://petertom-petersen.dk/biografiside1.html?fbclid=IwAR3cTPX7-2-9kNeGx4rsvA1n_UsskdNQSuvcdnfqsRE4oyKVvS3xIAbpC5Y
1917 bor han til leje i Phillip Kochs Hus i Søndergade 36 i Ærøskøbing med familien i sommertiden. 1918 køber han et hus i Nørregade, Ærøskøbing. 1919 bygger han atelier i haven. Bor i huset hvert år i sommerhalvåret frem til sin død i 1926.
Rejser og udlandsophold
Tom-Petersen var på en række udlandsophold og rejser gennem sit liv startende med skoleopholdet i Paris 1883-84. Derefter Holland, Belgien og Paris 1887, Tyskland og Italien i årene 1890-91, Italien 1891-92 samt Frankrig (Avignon) 1921. |
Point de vue
Point de vue (af fr. = fikspunkt) betyder inden for arkitektur og havekunst en skulptur eller bygning, der danner blikfang for enden af en akse: en allé, boulevard eller anden gadestrækning. Begrebet er særligt knyttet til barokkens gestaltning af formelle haver (f.eks. Versailles) og til barokkens byplanlægning, men er ikke begrænset til denne stilperiode. |
Poul Clemmensen
Poul Clemmensen (6. januar 1922 i København – 16. september 1998) var en dansk skuespiller. |
Punk-rock
Punkens historie
I slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne begyndte bands som Wire, Joy Division og Gang of Four at eksperimentere med punkens udtryk, mere komplekse sangstrukturer og blande genren med eksempelvis elektronisk musik eller funk. Hermed opstod post punken.
Sideløbende opstod hardcore punken på den amerikanske vestkyst, hvis lyd var endnu hårdere end den oprindelige punk. Hardcorebands som Black Flag, The Minutemen, Hüsker Dü og Minor Threat inspirerede samtidig støjrocken, såsom Big Black og Sonic Youth, samt alternativ rock bands som The Replacements, The Pixies, R.E.M. og Dream Syndicate, der var inspireret af punkens simple sangstrukturer og energi, men også fandt inspiration i den enkle, melodiøse tradition fra The Beatles, The Byrds og Big Star kombineret med Neil Youngs støjende guitareksperimenter. New Wave-bands som The Cure, Depeche Mode, Erasure og The Smiths var en mindre aggressiv musikgenre, der forenede punkens enkelhed med elementer af pop.
Den umiddelbare succes hos mange af disse grupper inspirerede flere hardcorebands til at bevæge sig i retning af alternativ rockscenen, hvormed grungen blev skabt. I starten af 1990'erne lykkedes det flere grungebands som Nirvana og Pearl Jam at opnå stor folkelig og kommerciel succes.
Med deres kærlighed for The Beach Boys og 1960'ernes tyggegummi-pop banede Ramones vejen for det, der senere blev kendt som poppunk. I de sene 1970'ere kombinerede engelske bands som Buzzcocks og The Undertones mere poppede melodier med punkens hurtige og kaotiske kant, hvilket i nogen grad blev videreført i 1980'erne af bands som Bad Religion og NOFX, der havde rødder i det californiske skateboard-miljø. I 1990'erne dukkede en række poppede bands op, herunder Green Day, Blink 182 og Offspring, der var inspireret af punken, men både musikalsk og stilmæssigt var orienteret mod et bredere publikum.
Ud over disse poppunkbands eksisterer den traditionelle punk- og hardcore-musikscene i dag hovedsageligt i undergrunden. Mange gamle bands eksisterer dog stadig eller bliver gendannet til fordel for diverse punkfestivaler. Blandt de klassiske punkfestivaler er Rebellion – tidligere kendt som "Wasted" og endnu tidligere kendt som "Holidays in the Sun" – og Punk and Disorderly.
Punk som subkultur
Betegnelsen punk anvendes også om den subkultur, der opstod i 1970'erne i tilknytning til musikken. De såkaldte "punkere" i autonom- og bz-bevægelsen, kendes som regel på deres påklædning: Læderjakke (ofte forsynet med nitter, påmalede sloganer og badges), iturevne bukser og t-shirt, samt strittende hår i skrigende farver. Fra ca. 1982 bed folk specielt mærke i den såkaldte hanekam. I dag er dog ingen direkte sammenhæng mellem punk rock, politisk holdning eller tøjstil.
Punk i Danmark
I Danmark var Sods (senere Sort Sol) det første punkband, men også No Knox, Brats, Dream Police og Lost Kids med Jan Jet i forgrunden var med på den helt tidlige punkbølge. Peter Peter fra Sods/Sort Sol spiller i dag stadig i gruppen Bleeder, som læner sig meget op ad punk.
Sods' debutalbum Minutes to Go fra 1979, regnes for det første danske punk-album.
Af væsentlige helt tidlige danske punk-festivaler, der også udkom på LP, kan nævnes Pære Punk (1978), Concert Of The Moment (1979) og Nosferatu Festival (1982), der bl.a. præsenterer væsentlige danske bands som Sods, Brats, No Knox, Lost Kids, City-X, Bollocks, UCR, ADS m.fl.
Den københavnske punk lever videre og stortrivedes, efter at den oprindelige punkbølge var overstået i Ungdomshuset på Jagtvej 69, faktisk helt op til husets lukning i 2007. I dag har det nye Ungdomshuset på Dortheavej 61 med scenen "Dödsmaskinen" sammen med andre københavnske spillesteder ført punkgenren videre efter Ungdomshusets lukning.
Fra omkring 1999 opstod en ny bølge af danske punkbands i miljøet omkring Ungdomshuset på Jagtvejen med bands som bl.a.: Paragraf 119, Hjertestop, No Hope for the Kids, Amdi Petersens Armé, Under Al Kritik, Gorilla Angreb.
I 2007 og 2008 gennemførte det århusianske band Cola Freaks to store turnéer gennem USA. I sidste omgang som opvarmningsband for den nu afdøde punkstjerne Jay Reatard.
I januar 2011 fik kvartetten Iceage stor medieopmærksomhed og blev udråbt til genoplivere af den danske punkscene i forbindelse med udsendelsen af deres debutalbum "New Brigade". Et album, der af musikbladet "Soundvenue" blev betegnet som "muligvis det vigtigste danske album siden Klichés "Supertanker" |
Rajab
Rajab er den islamiske kalenders syvende måned. Rajaba betyder "at respektere".
Den islamiske kalender følger månen og derfor flytter muharram sig 11-12 dage hvert år i forhold til den gregorianske kalender. Måneder starter, når en rettroende muslim iagttager nymånen på himlen, og derfor kan det ikke præcis siges, hvornår en måned vil starte. |
Raskeskab
Et raskeskab (også raskeanlæg eller raskerum) bruges inden for bagerfaget til gærdeje, da det forkorter hævetiden med 50 %, samt giver en ensartet hævning af dejene deri.
Skabet er helt eller tilnærmelsesvist luft- og vandtæt (via gummilister på skabsdørene), så indeklimaet er som indstillet på raskeskabsautomaten (se det øverst til højre sorte panel på billedet). Typisk vil det være indstillet til 37 °C og 80 % fugtighed, da det har vist sig, at gæren er mest produktiv i under disse forhold. Det er ikke at sige, at gæren har det bedst ved disse forhold (det ville være 25-30 °C), men skabets primære funktion er at fremskynde gærens kemiske processer. Sekundære funktioner kunne være optøning eller mild opvarmning af deje og andet.
Stikvognene
De såkaldte stikvogne som ses på billedet, er brugt i bagerier og konditorier, da de kan holde adskillige (13, 15, 18...) bageplader af gangen, for at tillade afbagning f.eks. flere hundrede stykker wienerbrød på én gang. |
Ratepension
En ratepension er en pensionsopsparing som udbetales i månedlige rater, over mindst 10 år. Ratepensionen kan tidligst udbetales fra det 60. år, og sidste rate skal udbetales senest ved det 85. år. Alle personer over 18 år kan tegne en ratepension hvis de ikke er fyldt 60 år. Ratepensionen skal dog senest være oprettet fem år før start på udbetalingsperioden.
Ratepensioner er fradragsberettiget både i bund-, mellem- og topskat – derfor er der en fradragsværdi for indbetalinger på ca. 60%. Det gør især ratepensionen attraktiv hvis man betaler topskat. Ved ophævelse af ratepensionen i utide (inden 60 år), er der som for kapitalpension en afgift til staten på 60% plus omkostninger til pensionsselskab/forsikringsselskab/pengeinstitut.
Ved udløb – start på udbetalingsperioden – beskattes de månedlige ydelser som personlig indkomst.
Private ordninger – beregning af fradrag
Hvis du forpligter dig til at betale det samme beløb i mindst 10 år, får du fuldt fradrag for hele indbetalingen hvert år, uanset størrelsen.
Hvis du ikke forpligter dig i mindst 10 år, kan du højst få det årlige fradrag (i 2007: 43.100) også kaldet opfyldningsfradraget.
Hvis du indskyder et større beløb på en gang, skal du fordele fradraget over 10 år. Du kan dog altid fradrage op til opfyldningsfradraget på 43.100 (2007).
Modsat kapitalpension skal en privat ratepension ikke nødvendigvis kunne indeholdes i den personlige indkomst. |
Republik
Fremgangsmåder ved valg af præsident
Præsidenten kan enten være direkte folkevalgt, valgt af dertil udpegede repræsentanter fra de forskellige dele af riget eller valgt af parlamentet. I nogle lande folkevælges præsidenten i to omgange: hvis en enkelt kandidat ikke får over 50% af stemmerne i første valgomgang, gennemføres en anden runde mellem de to kandidater, der fik de højeste andele af stemmerne i første runde.
Præsidenters beføjelser
Præsidenten i en republik er den udøvende magts chef og statens repræsentant. Han har den øverste ledelse over krigsmagten, initiativ, benådningsret og magt til at udnævne folk til offentlige embeder. Hans stilling modsvarer således suverænens i et monarki, men han savner i modsætning til en sådan absolut veto mod repræsentationens beslutninger, indehaver sin plads kun for en begrænset årrække (men kan ofte genvælges) og er over for repræsentationen ansvarlig for sine gerninger.
Folkerepublikker
Republikken opfattes normalt som en demokratisk statsform, idet præsidenten enten er udnævnt ved direkte folkelige valg eller ved repræsentanter for folket, men der findes mange diktatur- eller et-parti-stater, der kalder sig republik eller folkerepublik. I diktatur-styrede republikker er det ofte en mindre magtgruppe (fx militæret), som står bag udnævnelsen af præsidenten. I et-parti-stater har man enedes om kandidaten på forhånd således, at partiets repræsentanter enstemmigt "vælger" præsidenten.
Den romerske republik
Republik var den almindelige betegnelse for den romerske stat efter kongedømmet. I den romerske republik havde folkeforsamlingen efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som konsulerne og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i senatet. For at forhindre embedsmændene i at tilrane sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år.
Selv om den reelle magt efter Julius Cæsar var gået over til kejseren med Augustus som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt. |
Ritzaus Bureau
Konkurrence
Ritzaus Bureau er det største danske nyhedsbureau. En mindre konkurrent er Dagbladenes Bureau, der ejes af en række danske regionale og lokale dagblade. En anden konkurrent, Newspaq, blev i 2012 opkøbt af Ritzau.
TV 2's forhenværende adm. direktør Per Mikael Jensen erklærede efter tiltrædelsen den 1. maj 2006, at TV 2 havde planer om at etablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede Nyhedsavisens David Trads i 2006, at avisen ville starte et nyhedsbureau under navnet DNY (forkortelse for Dansk Nyhedsbureau). Disse to opstarter er dog aldrig blevet realiseret, hvilket også gjaldt planerne hos DR's tidligere nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen. Danmarks Radio (DR) skrinlagde nemlig sine planer om et nyhedsbureau i forbindelse med medejerskabet af Ritzaus Bureau den 1. januar 2007.
Derimod gjorde Berlingske Media – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzau og etablerede Berlingske Nyhedsbureau (BNB), der leverede nyheder til koncernens egne udgivelser, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder.
Det blev den 16. november 2015 annonceret, at Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og eksisterende kunder pr. 1. december 2015 afhændes tilbage til Ritzaus Bureau.
Cavlingprisen
Jens Jørgen Espersen, journalist ved Ritzaus Bureau, modtog Cavlingprisen i januar 1988 på baggrund af en skarpsindig journalistisk fremdragelse af thorotrast-sagen. Denne sag havde til november 1987 været upåagtet af den danske offentlighed.
40-procents-reglen
Konkurrencerådet godkendte den 30. november 2005, at Ritzaus Bureau fra den 1. januar 2007 fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især gratisaviserne Urban og MetroXpress) overforbrug af utilsigtede faksimileudgaver fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt, dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en outsourcing af deres journalistiske redaktioner til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform. |
Roverandom
Roverandom er en bog af den britiske forfatter J.R.R. Tolkien. Denne bog er en af hans mindre kendte bøger. Bogen handler om en hunds eventyr i den magiske verden, og et besøg hos troldmændene. Det er en børnebog, der også kan fange den voksne læser. I de ældre eksemplar, kan det ses at Tolkien selv har tegnet og malet illustrationer. Bogen er tilegnet hans anden søn, da han mistede sit yndlingslegetøj, en lille sort og hvid malet bly-hund. |
Sædding Strand
Sædding Strand er en 3300 meter lang strand ved bydelen Sædding i Esbjerg.
Stranden går fra Guldager Møllebæk i nord til Fovrfeldt Bæk i syd. Den indeholder to badestrande henholdsvis kaldet Sædding Strand og Mennesket ved Havet. Sidstnævnte badestrand opkaldt efter skulpturen af samme navn. De to badestrande er adskilt af et strandstykke, hvor badning er forbudt grundet ringe vandkvalitet. Dette er forårsaget af kloakoverløb fra Fovrfeldt Bæk ved Karl Andersens vej.
Bygninger og beplantning
Stranden er præget af blandet beplantning samt både helårshuse og sommerhuse. Disse forsøges dog opkøbt af Esbjerg Kommune jævnfør bestemmelserne i lokalplanen. Der er eksempelvis bøgetræer, roser, gyvel og brombær i bevoksningen på skrænterne ned mod stranden. Disse er desuden græsklædte. Langs skrænterne løber en sti og fra stien er der med jævne mellemrum betontrapper ned mod stranden. |
Søren Høy
Karriere
Søren Høy slog sit navn fast som filmanmelder på DR's filmmagasin Bogart, hvor han arbejdede sammen med Ole Michelsen. Efter Bogart fik han sit eget magasin, Filmland, der var det første trimedielle filmmagasin i Danmark med tv, radio og webredaktion. Filmland blev sendt på DR i 2003 og 2004. Han var ansat ved DR fra 1998 til 2005.
Han er ofte brugt som kommentator i forbindelse med Oscar-showet, hvor han medvirker som ekspert i den direkte transmission.
Derudover har han skrevet bogen Filmstjerner (2005) og bidraget til adskillige antologier bl.a. Filmland 2003 (2003), Filmland 2004 (2004) og Fotografens øje (2009).
Søren Høy har leveret kronikker til de fleste af landets dagblade. I 2004 skrev han i Politiken et af de første kritiske indlæg om den amerikanske dokumentarist Michael Moore . I 2004 startede han en debat i om de danske Oscar-indstillinger, da han kritiserede, at Jørgen Leths De fem benspænd blev indstillet fra dansk side.
Fra 2006 har han skrevet fast for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Han skrev og instruerede i 2007 en mockumentary om Lars Von Triers film Direktøren for det hele. Den findes på filmens officielle dvd-udgivelse. I filmen medvirker bl.a. Casper Christensen, Iben Hjejle og Peter Gantzler.
I flere år var han fast paneldeltager i DR P1 programmet Netværket, hvor erhvervsledere og debattører diskuterede aktuelle problemstillinger.
I 2008 stiftede han sammen med Lars Top-Galia fra rockgruppen Sort Sol kunstbureauet artFREQ, der laver koncerter, udstillinger og udgiver musik og film.
I 2009 blev Søren Høy medlem af filmtænketanken Image of Europe, under ledelse af den tyske Cannes-vinder Wim Wenders. Tænketanken lavede en kollektivt udtalelse, hvis pointe var, at Europas statsledere skulle give plads til den emotionelle side af Europa, bl.a. ved at uddanne europæerne i brugen og analysen af filmmediet.
Søren Høy var som den første dansker korrespondent for verdens største filmbranchemagasin The Hollywood Reporter.
I 2008-2009 var han filmanmelder på TV2s morgenprogram GO' Morgen Danmark.
I 2009 startede Morgenavisen Jyllands-Postens webside et blog-univers, hvor Søren Høy blogger om filmkunst og filmpolitik.
I 2010 lavede Søren Høy uddannelsen OureDox sammen med filminstruktøren Kasper Torsting. Uddannelsen på gymnasiet i Oure er den første af sin slags, hvor unge kan læse dokumentarfilm fra 1G. Desuden er der etableret en højskolelinje, hvor eleverne har et seks måneders kursus i dokumentarfilm.
I 2011 skrev Søren Høy spillefilmen Single, der er løst baseret på Marlene Weybølls bøger om Singleton.
I 2012 lavede han en dokumentarserie i seks afsnit, Spis Vietnam, der blev sendt på DR2. Serien handlede om et moderne Vietnam i forandring. |
Søren Jessen-Petersen
SRSG i Kosovo 2004-2006
Han var SRSG, Special Representative of the UN Secretary-General (Særlig Repræsentant for FN's Generalsekretær), dvs. det internationale samfunds øverste repræsentant og overordnede myndighed i Kosovo, fra 16. juni 2004 til slutningen af juni 2006, hvor hans kontrakt udløb.
Han efterfulgte Harri Holkeri (Finland), der måtte træde tilbage på grund af dårligt helbred, og blev selv efterfulgt af Joachim Rücker (Tyskland).
Uddannelse
Søren Jessen-Petersen er uddannet som jurist og har haft journalistiske opgaver.
Internationalt diplomatisk arbejde; i mange år i UNHCR
Søren Jessen-Petersen har mange års diplomatisk tjeneste bag sig. Han har arbejdet for UNHCR (The UN Refugee Agency), hvor han sidst var Assisterende Højkommissær. Han har haft forskellige betydningsfulde arbejdsopgaver på Balkan, og han har bestridt internationale positioner i Sarajevo i Bosnien-Hercegovina og – umiddelbart før udnævnelsen til SRSG – i Skopje i Makedonien for EU.
I sommeren 2005 kandiderede han til posten som Højkommissær for UNHCR efter Ruud Lubbers fra Kongeriget Nederlandene; i stedet valgtes António Guterres fra Portugal. |
SEV
Elfelagið Streymoy-Eysturoy-Vágar (SEV) er et fælleskommunalt elselskab på Færøerne, der både driver kraftværker og står for distributionen af elektriciteten til forbrugere og virksomheder. De fleste kommuner på de tre centrale øer Streymoy, Eysturoy og Vágar var med til at stifte SEV i Vestmanna 1. oktober 1946, og efterhånden har SEV fået samtlige færøske kommuner som medlemmer og en af Færøernes største arbejdspladser. Selskabet fungerer stadig som et sameje mellem alle medlemskommunerne. I 2014 kom 51% af SEV's energi fra vedvarende energikilder som vandkraft og vindenergi. I første halvdel af 2015 blev 65,2% af SEV's energi udvundet fra vandkraft og vindenergi.
I 2015 vandt SEV Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, som er på 350.000 kroner. SEV har meddelt, at de vil donere pengene til Páls Høll i Vágur, som er en svømmehal og velværecenter, med Færøernes første 50-meter svømmehal. Hallen er opkaldt efter svømmeren Pál Joensen, som er den eneste færøske svømmer hidtil, der har deltaget ved OL og har vundet medaljer ved EM og VM. Ifølge SEV skal pengene bruges til en elevator i Páls Høll, således at det bliver nemmere for handicappede at få adgang til hallen. Páls Høll ligger ved siden af SEVs kraftværk i Vágur, Vágsverkið, og både selve hallen og poolen i hallen opvarmes med spildvarme fra elproduktionen, som indtil hallen åbnede løb ubrugt ud i havet. |