text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
nu var pigen særdig med sin bøn hun rejste sig og vride takke altaverde |
men du siger at du ikke har dem |
hvad der skal blive af den lille når hun forlader mit hus det kan jeg slet ikke tænke mig |
råbte henry og slog den pågældende lige i ansigtet |
sira bjarni havde ikke ganske opfattet meningen af disse ord men han følte alligevel at de var indblæste af en for ham fremmed og fiendtlig ånd |
der er kun to måder at forstå den på enten troede de da de tilintetgjorde vekslen at jeg dog aldrig ville være i stand til at indløse den og betragtede den derfor som et unyttigt værdiløst stykke papir som det ikke var ulejligheden værd at gemme på |
de v d jo ligeså godt som jeg at livet er det samme overalt sagde hun sørgmodig |
tænkte paul |
friedel ville bøje om hun også og gå en anden vej men rønnaug holdt igen |
tak frue så rein men får jeg lov til at sidde her ved vinduet |
igår aftes var det fjerde gang derfor skal han ekskluderes af foreningen og det er noget enhver nødig vil ti han vil fra samme øjeblik blive foragtet af alle foreningens medlemmer det er naturligvis dette der har stået ham i hovedet i går og som har bragt hank til at gøre denne bevægelse i rusen |
du kan ikke mene hvad du før sagde jovist mener jeg det |
0 forfærdeligt |
jeg jeg takker dem for hvad de har sagt mig anerkender deri deres deres omhu for mig og mine |
end mange hvis benklæder havde en lignende defekt afbrød marie hende |
også haralds ven ridder adelbert tog del i glæden |
det er ikke så galt at være ugift og fri for alt det vrøvl |
der var gået en måned og minderne om sommerens store begivenhed blev nu kun tagne frem engang imellem |
hvem kan akkompagnere mig til erlkønig |
da det var kommen så vidt med de to kendte jacksons ligefremhed ingen grændse i roberts hjem |
nede i bådhavnen rustede allerede en og anden hvitting eller rækefisker som lagde sin båd ud til tidligt morgenfiske og med en smule forundring skottede op på de to der talte og fægtede i luften |
vi |
måske der også er tilstødt ham en ulykke |
thomsen klippede lidt nervøst med øjnene |
nej i ingen henseende |
da kan jeg se to |
jeg kender en ulidelig smerte |
der er hele to |
kirsline svarede ikke men tilkastede hende et bebrejdende blik |
hun rejste sig |
han hviskedee majestæterne er derinde i kabinettet men det er sandsynligt at kongen slumrer |
ja der er store forandringer og storartede forandringer tilføjede gamle jørgen |
nej kanske jeg burde citere tegn r eller en af de andre digtere fruentimmerne er så poetiske gudbevars |
dette intime kammeratskab med de fine franske herrer hævede siverts anseelse ombord |
det ytrede sig kun ved den grænseløse hengivenhed han nærede ikke alene for sin herre men for hele hans hus |
det var ret lidt mere endnu sådan |
ser du sara |
vil de være min hustru |
det drømte han nok ikke om den gang han afnødte mig en otteskilling fordi han trak i klokkerebet ved min faders ligfærd |
jeg stiller mig her |
dog vil jeg helst udvikle for dem de grunde der have gjort det til en fast overbevisning hos mig at ikke nogen præst eller skolelærer bør give sig til at være statsmand |
rolf fik at se dem efter at de første ugers flom var sagtnet |
det manglede blot at kær skulle stange sine tænder med gaflen som hun havde set skolekommissionens medlemmer gøre |
en mængde mennesker rejste sig og blev præsenterede for estter uden at hun dog opfattede deres navne derimod mærkede hun at de alle undersøgende betragtede hende og blodet skød på en generende måde op i hendes kinder |
det gøs i ham og han vendte uvilkårlig øjnene bort det var jo en retfærdigheds handling der her var udøvet en gjengjældelse der havde ramt den skyldige |
forretningen |
her ville i reglen kun de komme som allerede følte sig grebne af ordet og her ville de føle sig som et samfund af hellige der stod i modsætning til den vantro verden |
folmer |
han der er opdager |
hun skar tænder ved tanken og rev i sengetæppet der var en god del lidenskab i den gamle dame men holdt så temmelig i tømme af hensynet til børnene som hun vidste ikke ville bære meget over med hende om hun forløb sig og af et stort lysende håb et håb om en gang at slippe ud af fængslet ud til det rige festsmykkede liv i tusinde kærters glans som hun havde higet efter så længe hun kunne mindes |
munken kastede lygten og begyndte som en assindig at kysse det kolde legeme som om han med sine hede kys ville kalde hende tillive igen |
ved du hvad følgen vil blive af den |
da kunne de gå og længes som børn efter hinanden og når gensynsstunden endelig oprandt tit i en sen nattetime kunne der komme liv og glød i begges hjerter |
i fortjener et bedre eftermæle end det der måske engang vil blive jer til del |
han kunne så leve for sit livskald det han selv havde valgt det han håbede at arbejde sig frem i han kunne kæmpe blive et selvstændigt dygtigt samfunds medlem altid stræbende videre og videre opad i ordets bedste forstand blive et menneske om end aldrig et lykkeligt menneske |
han støttede hovedet i sine hænder og tænkte på alle mulige midler til af flippe bort næn fandt ingen han havde kun tilbage igjen af krybe langs stenkammen og tomme for tomme undersøge biuren på begge sider af denne for om muligt af finde en dør eller luge |
hun ilede stønnende fremad under løvhanget |
gennem forhængene listede allerede et uvist gråblegt morgenskær ind og flagrede åndeagtig i stuens halvmørke |
dette var alt fuldstændig optaget af preussiske soldater |
venter dig i morgen med første tog |
x |
råbte den unge pige ind i det andet værelse hvad der havde til følge at ikke alene fru søeborg men også den anden frk |
han ville være med i det store arbejde der skulle dæmme op for tidens ødelæggende strøm før den fik skyllet den nedarvede tro og moral og fædrelandskærlighed bort |
først kom lise og sagde til mig at gamle hansen kammerlakajen ville tale med mig |
vist var der noget i vejen |
det var næsten blevet helt mørkt og da han sad inderst inde i det med tæt lov bedækkede lysthus skulle man ude fra have møse med at opdage ham |
og tak selv sagde kongen |
den næste formiddag red kongen kun ledsaget af styge til wittenberg for straks at tage fat på udførelsen af sine planer |
hun steg op ad trappen gråtende ved fru rendalens arm tomas kom efter med portrættet som der var kastet et tæppe over ti det regnede |
ru synes jeg mandfolkene skulle gå sig en tur hen på højen mens vi ovindfolk tager af bordet sagde ane |
jeg hører først nu til min store forundring at min moders broder er afgået ved døden sagde grev carl med sin dybe stemme |
han genkendte åfjordsdialekten 1 det var et kvindfolk med en grov stemme som holdt på at lære en liden gut et regnvejrsvers om peter piper han sidder bag flyerne og piper til skyerne og så kommer de som sauerne over alle haugerne |
for himlens skyl d |
så gav hun ham et langt kys på panden og hviskedee i det hun langsomt rejste sig og strøg ham med hånden gennem fiåret til lykke min egen jørgen |
trediedagen efter læstes i morso om en duel der havde fundet sted mellem to engelske adelsmænd nemlig lord brighton og lord kallivers |
han er som født til at herske og regere han ville ikke og det har jo vist sig at han ikke kan trives i det private liv her er en stor iver der driver ham til at gøre sig populær |
i hine tider bedækkedes landet af store birke og nålesuoe hvor elsdyr kronhjorte ulve urokser og bævere fandtes i overflod og gav rigt bytte for jægeren |
det ligger i kongens og deres majestæts egen interesse at de ikke proklameres ved at jeg fremdrages alt for meget |
de kan måske når de kender den en gang stå dem bi med råd og dåd |
det er et temmeligt udelikat spørgsmål min hr som jeg imidlertid må bede dem om st besvare mig inden jeg kan tage nogen endelig bestemmelse |
han rivaliserer med mig |
sent men sødt |
klokken er et kvarter over et |
ja |
derpå vendte han sig eftertænksomt spørgende til clausel jeg syntes ikke jeg så deres celebre ven på ballet i går |
da hans vendte sig om for at se efter hende var hun forsvunden |
i det øjeblik da samtalen var livligst og stemmerne vare meesf højrøstede greb grosserer frank sit glas og henvendte sig til den bestjernede mand |
i det sidste år af sit liv lå hun til sengs og kunne i den tid sjældent tåle at høre musik men vor ven var hende lige uundværlig for det |
indadtil følte hun at denne fortid ville holde fast på en berettiget plads i hendes hjerte og hvor meget hun end arbejdede på at slænge den ind i et forborgent rum og lade sit følelses og tankeliv bevæge sig udenom dens enemærker så sprang døren til denne løndom hvert øjeblik op og hun kunne have skreget af anger og pine men hun måtte bekæmpe sig og lade smærten rase indenfor kjolelivets bølgende folder |
læg blot mærke til hvor synet af mig kan bringe hende til at skælve vedblev gotlieb jeg har hendes hemmelighed i min hånd |
ej hvad fanden går det vel mig an mester kilian brummede den svære var han end tyve gange autor til slige kondolations og gratulationsviser og reventlovernes kreatur tillige jeg frygter ham min tro ikke |
noget behageligt gensyn bliver mødet med flemming næppe for grevinden bemærkede vitzthum |
rundt i salene på de elegante divaner henslængt i fantastiske stillinger eller pyntende dem medens deres slavinder holde spejlet for dem ligge sultanens hustruer |
jeg bad dog den gamle jomfru olsen om at lade vognen køre efter lægen |
mangen kvinde som har fået skønhed i arv er skønt født i fattigmands hytte vandret fil en herremands slot og er bleven sat fil højbords der |
intet under at både passagererne og mandskabet på ug l aiv trængte sig sammen ved skibets ræling for at iagttage denne mærkværdige søfarende |
jeg blev ærgerrig fornemsyg som min mor |