emilstabil commited on
Commit
b6e30a8
·
1 Parent(s): fd32ca6

Update README.md

Browse files
Files changed (1) hide show
  1. README.md +3 -0
README.md CHANGED
@@ -12,6 +12,9 @@ language:
12
  - da
13
  widget:
14
  - text: "Hvad er kronisk grøn stær? Kronisk grøn stær medfører skader på synsnerven og udfald i synsfeltet. Hvis tilstanden ikke behandles, vil det ofte medføre blindhed. Forhøjet tryk i øjet øger risikoen for, at man får kronisk grøn stær. Det forhøjede tryk er imidlertid ikke selve årsagen til, at man udvikler synsskade. Kronisk grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark, men den præcise forekomst kendes ikke. Man regner med, at et par procent af befolkningen over 40 år har kronisk grøn stær. Forekomsten stiger med alderen. Udvikling af blindhed som følge af kronisk grøn stær kan i mange tilfælde forhindres ved, at diagnosen stilles tidligt, og man bliver behandlet korrekt. Hvad er symptomerne på grøn stær? De fleste tilfælde af kronisk grøn stær bliver opdaget tilfældigt i forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af øjnene. En person med kronisk grøn stær har hverken smerter eller andet ubehag i øjnene. Det skarpe syn, som man bl.a. bruger til at læse og til at se TV med, bevares oftest længst tid. Først når der er sket betydelige skader på synsnerven, vil man mærke udfaldene i synsfeltet. Da kan det være vanskeligt at forhindre yderligere forværring. Hvordan stilles diagnosen? Trykket i øjet måles i forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af øjnene ved øjenlægen. Hvis man er arvelig disponeret for at få grøn stær, bør man blive undersøgt. Der er dog ikke nogen gevinst ved at måle trykket rutinemæssigt før 40 års alderen hos personer uden øjensymptomer. Hvor ofte man skal kontrolleres vil afhænge af øjenlægens fund. Øjenlægen stiller diagnosen ud fra følgende undersøgelser: Vurdere synsnervens udseende (oftalmoskopi) suppleret med en skanning af synsnerven, Undersøge synsfeltet (perimetri) og Måling af trykket i øjnene (tonometri). Det er ikke sjældent, at man skal kontrolleres flere gange, før en sikker diagnose kan blive stillet eller udelukket. Hvorfor får man kronisk grøn stær? Man ved ikke, hvorfor man får kronisk grøn stær, men sygdommen medfører skader på synsnerven. En række faktorer øger risikoen for at få kronisk grøn stær: Arvelig disponering ved at ens forældre har sygdommen, Alder. Forekommer ikke før 40 års alder, men tiltager herefter med alderen, Øjenskader, Regnbuehindebetændelse (iridocyklitis), Langvarig behandling med binyrebarkhormon, Forhøjet blodtryk. Disse faktorer skal man tage i betragtning, når diagnosen stilles, og sygdommen behandles. Det er især vigtigt at tage hensyn til en arvelighed, således at nære slægtninge til personer med grøn stær bliver tilbudt at få undersøgt øjnene. Hvilke former for grøn stær findes der? Kronisk åbenvinklet grøn stær er den hyppigste form for grøn stær. Dog skal tre andre former nævnes: Akut grøn stær opstår, når afløbet af kammervæske pludseligt bliver lukket. Trykket i øjet stiger hurtigt, og dette fører til smerter, hovedpine og eventuelt kvalme og opkastninger. Synet bliver sløret, og man kan se regnbuefarvede ringe, når man ser på en lyskilde. Akut grøn stær er en sjælden tilstand og skal behandles akut af en øjenlæge. Medfødt grøn stær er en meget sjælden tilstand, som man skal have mistanke om, hvis øjet hos små børn vokser, bliver gråligt og medfører tåreflod og følsomhed overfor lys. Sekundær grøn stær opstår, når afløbet af kammervæske nedsættes, hvilket kan have forskellige årsager, som f.eks. efter øjenskader, betændelser, svulster og blodpropper i øjet, samt ved brug af visse medikamenter (især øjendråber der indeholder binyrebarkhormon). Er grøn stær arveligt? Der er ikke nogen direkte arvelighed, men der er en øget risiko for at få grøn stær, hvis sygdommen findes hos de nærmeste slægtninge. Hvordan behandler man tilstanden? Behandlingen består i at sænke trykket i øjnene til et niveau, som synsnerven kan tåle. Dette kan man gøre på forskellige måder: Medicin. Den medicinske behandling består af øjendråber og i sjældne tilfælde også af tabletter. Øjendråberne kan enten sænke dannelsen af kammervæske eller bedre afløbet af dette. Dråberne skal tages regelmæssigt - en til flere gange i døgnet. Det kan være aktuelt at kombinere flere typer af øjendråber. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt også at tage tabletter, der nedsætter trykket i øjet. Det er vigtigt at være omhyggelig med øjendrypningen, selvom det kan være besværligt, og man ikke kan mærke nogen effekt af behandlingen. Behandling med laser. Øjenlægen kan anvende laser til at brænde små huller i kammervinklen, så kammervæsken lettere kan løbe ud. Behandlingen er hurtig og gør ikke ondt. Man skal som regel behandles med laser, når øjendråberne ikke har tilstrækkelig effekt, men laser kan også bruges, før det overvejes at give dråber. Kirurgi. Det er også muligt at operere for grøn stær, men dette kan desværre ikke bedre synet. Målet med operationen er at bevare det syn, der er tilbage. Ved et indgreb foretaget under mikroskop etablerer lægen et kunstigt afløb for kammervæsken under øjets bindehinde, hvorved trykket i øjet bliver sænket. Det er sjældent, at der opstår alvorlige bivirkninger efter en sådan operation. Operation kommer som regel først på tale, når man har forsøgt behandling med øjendråber og laser, og dette ikke har været tilstrækkeligt. Hvordan undgår jeg at få eller forværre kronisk grøn stær? Såfremt man er arveligt disponeret for kronisk grøn stær, bør man få undersøgt øjnene en gang om året hos en øjenlæge. Hvornår skal jeg søge hjælp? Hvis man oplever at overse genstande i synsfeltet. Hvordan udvikler sygdommen sig? Det er vigtigt at være klar over, at behandling af grøn stær som regel er livsvarig. Behandlingen formål er at hindre, at synet forværres. Der findes ikke nogen behandling, der kan bedre synet, og der kan være bivirkninger forbundet med alle de former for behandlinger, der er til rådighed. Det er nødvendigt at gå til regelmæssig kontrol hos øjenlæge for at sikre, at behandlingen er tilfredsstillende. Hvilken behandling der er bedst, og hvor ofte der skal foretages kontrol, må vurderes individuelt i hvert tilfælde."
 
 
 
15
  ---
16
 
17
  ```
 
12
  - da
13
  widget:
14
  - text: "Hvad er kronisk grøn stær? Kronisk grøn stær medfører skader på synsnerven og udfald i synsfeltet. Hvis tilstanden ikke behandles, vil det ofte medføre blindhed. Forhøjet tryk i øjet øger risikoen for, at man får kronisk grøn stær. Det forhøjede tryk er imidlertid ikke selve årsagen til, at man udvikler synsskade. Kronisk grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark, men den præcise forekomst kendes ikke. Man regner med, at et par procent af befolkningen over 40 år har kronisk grøn stær. Forekomsten stiger med alderen. Udvikling af blindhed som følge af kronisk grøn stær kan i mange tilfælde forhindres ved, at diagnosen stilles tidligt, og man bliver behandlet korrekt. Hvad er symptomerne på grøn stær? De fleste tilfælde af kronisk grøn stær bliver opdaget tilfældigt i forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af øjnene. En person med kronisk grøn stær har hverken smerter eller andet ubehag i øjnene. Det skarpe syn, som man bl.a. bruger til at læse og til at se TV med, bevares oftest længst tid. Først når der er sket betydelige skader på synsnerven, vil man mærke udfaldene i synsfeltet. Da kan det være vanskeligt at forhindre yderligere forværring. Hvordan stilles diagnosen? Trykket i øjet måles i forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af øjnene ved øjenlægen. Hvis man er arvelig disponeret for at få grøn stær, bør man blive undersøgt. Der er dog ikke nogen gevinst ved at måle trykket rutinemæssigt før 40 års alderen hos personer uden øjensymptomer. Hvor ofte man skal kontrolleres vil afhænge af øjenlægens fund. Øjenlægen stiller diagnosen ud fra følgende undersøgelser: Vurdere synsnervens udseende (oftalmoskopi) suppleret med en skanning af synsnerven, Undersøge synsfeltet (perimetri) og Måling af trykket i øjnene (tonometri). Det er ikke sjældent, at man skal kontrolleres flere gange, før en sikker diagnose kan blive stillet eller udelukket. Hvorfor får man kronisk grøn stær? Man ved ikke, hvorfor man får kronisk grøn stær, men sygdommen medfører skader på synsnerven. En række faktorer øger risikoen for at få kronisk grøn stær: Arvelig disponering ved at ens forældre har sygdommen, Alder. Forekommer ikke før 40 års alder, men tiltager herefter med alderen, Øjenskader, Regnbuehindebetændelse (iridocyklitis), Langvarig behandling med binyrebarkhormon, Forhøjet blodtryk. Disse faktorer skal man tage i betragtning, når diagnosen stilles, og sygdommen behandles. Det er især vigtigt at tage hensyn til en arvelighed, således at nære slægtninge til personer med grøn stær bliver tilbudt at få undersøgt øjnene. Hvilke former for grøn stær findes der? Kronisk åbenvinklet grøn stær er den hyppigste form for grøn stær. Dog skal tre andre former nævnes: Akut grøn stær opstår, når afløbet af kammervæske pludseligt bliver lukket. Trykket i øjet stiger hurtigt, og dette fører til smerter, hovedpine og eventuelt kvalme og opkastninger. Synet bliver sløret, og man kan se regnbuefarvede ringe, når man ser på en lyskilde. Akut grøn stær er en sjælden tilstand og skal behandles akut af en øjenlæge. Medfødt grøn stær er en meget sjælden tilstand, som man skal have mistanke om, hvis øjet hos små børn vokser, bliver gråligt og medfører tåreflod og følsomhed overfor lys. Sekundær grøn stær opstår, når afløbet af kammervæske nedsættes, hvilket kan have forskellige årsager, som f.eks. efter øjenskader, betændelser, svulster og blodpropper i øjet, samt ved brug af visse medikamenter (især øjendråber der indeholder binyrebarkhormon). Er grøn stær arveligt? Der er ikke nogen direkte arvelighed, men der er en øget risiko for at få grøn stær, hvis sygdommen findes hos de nærmeste slægtninge. Hvordan behandler man tilstanden? Behandlingen består i at sænke trykket i øjnene til et niveau, som synsnerven kan tåle. Dette kan man gøre på forskellige måder: Medicin. Den medicinske behandling består af øjendråber og i sjældne tilfælde også af tabletter. Øjendråberne kan enten sænke dannelsen af kammervæske eller bedre afløbet af dette. Dråberne skal tages regelmæssigt - en til flere gange i døgnet. Det kan være aktuelt at kombinere flere typer af øjendråber. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt også at tage tabletter, der nedsætter trykket i øjet. Det er vigtigt at være omhyggelig med øjendrypningen, selvom det kan være besværligt, og man ikke kan mærke nogen effekt af behandlingen. Behandling med laser. Øjenlægen kan anvende laser til at brænde små huller i kammervinklen, så kammervæsken lettere kan løbe ud. Behandlingen er hurtig og gør ikke ondt. Man skal som regel behandles med laser, når øjendråberne ikke har tilstrækkelig effekt, men laser kan også bruges, før det overvejes at give dråber. Kirurgi. Det er også muligt at operere for grøn stær, men dette kan desværre ikke bedre synet. Målet med operationen er at bevare det syn, der er tilbage. Ved et indgreb foretaget under mikroskop etablerer lægen et kunstigt afløb for kammervæsken under øjets bindehinde, hvorved trykket i øjet bliver sænket. Det er sjældent, at der opstår alvorlige bivirkninger efter en sådan operation. Operation kommer som regel først på tale, når man har forsøgt behandling med øjendråber og laser, og dette ikke har været tilstrækkeligt. Hvordan undgår jeg at få eller forværre kronisk grøn stær? Såfremt man er arveligt disponeret for kronisk grøn stær, bør man få undersøgt øjnene en gang om året hos en øjenlæge. Hvornår skal jeg søge hjælp? Hvis man oplever at overse genstande i synsfeltet. Hvordan udvikler sygdommen sig? Det er vigtigt at være klar over, at behandling af grøn stær som regel er livsvarig. Behandlingen formål er at hindre, at synet forværres. Der findes ikke nogen behandling, der kan bedre synet, og der kan være bivirkninger forbundet med alle de former for behandlinger, der er til rådighed. Det er nødvendigt at gå til regelmæssig kontrol hos øjenlæge for at sikre, at behandlingen er tilfredsstillende. Hvilken behandling der er bedst, og hvor ofte der skal foretages kontrol, må vurderes individuelt i hvert tilfælde."
15
+ example_title: "Kronisk grøn stær"
16
+ output:
17
+ text: "Kronisk grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark. Tilstanden medfører skader på synsnerven og udfald i synsfeltet. Forhøjet tryk i øjet øger risikoen for, at man får sygdommen. Det forhøjede tryk er ikke selve årsagen til synsskade, men er imidlertid ikke den præcise forekomst. Hvis tilstanden ikke behandles, vil det ofte medføre blindhed. Behandlingen består af øjendråber, kirurgi og operation."
18
  ---
19
 
20
  ```