text
stringlengths 10
383
|
|---|
Havde han ikke hjulpet hende , da forældrene døde , så hun Havde fået lærerindeeksamen ,— hvad var der så blevet af hende ? 2 |
— nu var der atter et musikkorps der spillede lidt henne i gaden , og i det fjærne hørte man en sangforening . 0 |
Kjeld Lasson var hjerteknusende i sin smukke uniform ; han udbragte en skål for sin borddame , frk . 1 |
« nå , Kjeld — men især dette officersvæsen — jeg er frygtelig nysgerrig — » , frittede hun ham . 0 |
Nu var det , som om al den andens mistrøst hovmodede ham , og der jog et Brus af eksalteret lykke og tillidsfuldhedop i ham . 1 |
Hvilke anstrengelser og martyrier har det ikke udstået , og hvilke uretfærdigheder og forbrydelser har det ikke begået ! . 2 |
Hen ad Frederiksborggade gik det og ned ad Nansensgade ,indtil han åndeløs standsede ved sin gadedør . 2 |
Ja , omend han havde sit eget hyggelige stel med ovn , som varmede , og lampe , som lyste , så gik han der dog . 1 |
Sjursen rejste sig halvt i sengen og så sig omkring : en svag lysning trængte ind gennem vinduet . 0 |
Hun så lidt forundret på mig , og der drog et skjelmsk smil over de smukke læber , da hun kom med brødet . 1 |
„ Du behøver ikke at være ræd , “ sagde han idet han så på mig igen , „ han erjussom lidt svær i agjering , når han har fået lidt i hode . 1 |
» Han må nu have været meget forelsket alligevel , « sagde Fru v . Westen , » for han interesserede sig for hendes sytøj . 1 |
Selv var hun et dårligt eksempel , men hun havde dog sørget for fler end sig selv , fra hun var seksten år . 2 |
I går havde hun mødt hende , da hun gik med Bob og bibe , og Fru v . Westen havde strøget blødt hen over bibes hår . 0 |
Mogensen oplivede sig imens med at drikke , og da de rejste sig fra bordet , strålede han af velbefindende . 1 |
. . Gudbevares , han er meget elskværdig , men jeg véd ikke — han er mig for støjende , han generer mine nerver . 2 |
Da de vare komne på loftet , og inden dueslagetblev åbnet , kastede hun sig i hans arme og hviskedee : » Gustav , jeg elsker , elsker , elsker dig . 1 |
Jeg mærkede , at hun var bleven greben af ærgerrighed ,og havde jeg ikke selv været med til at fremkalde denne djævel ? 2 |
Fra et hjørne , straks til højre for indgangen blev der kaldt på Gustav , det var en universitetsven , som kaldte på ham , en juridisk kandidat Ingversen . 0 |
Hun syntes , at de begge så så glade ud , og at de tilsendte hende kærlige hilsener , idet de gentagne gange kyssede på fingeren ad hende . 1 |
Ligeledes så hun her en rustning , hvis brystplade vidnede om , at den var forfærdiget til en kvinde . 0 |
Ding , dang , siger det gennem domkirkens hvælvinger , som om det ærværdige zegtepar råbte på deres børn . 0 |
“ sige souverainitetens tilbedere , „ og kongen er Herrens salvede og guddommens repræsentant : altså skal han være souverain ! 1 |
Det var terroristerne , der lugtede forræderi og fare alle vegne og derfor huserede ligeså blindt og hensynslysf mod de bedste og sandesfe republikanere , som mod royalisterne ! 2 |
Han sagde til sin elskelige rigsdrost Bjelke , som var hos ham i kammeret : „ Hvad er det for en lysning i riddersalen ? 1 |
Rundt i gaderne fandtes deres forbrændte lig , der af nordmændene blev begravede på kirkegården . 2 |
Efter prædikenen var altergang , og de fleste deltage deri , også Halvor og Bjørnstads mænd ; det var ham selv forment som fredløs at gå til Herrens bord . 2 |
» Madam Hansen hviskedee begejstret til madam Stoltenberg : « gudj , hvor Stoltenberg dog æ en selskabsmand ! 1 |
« gu gør du ej , du får bare uniformen , gør du » , svarede den gamle kusk med stort alvor , « å de’ æ den , jeg holder på ! 1 |
Lappernes godlidende og hjertelige snakkesalighedlyder over alt , medens der fra kvænlejren råbes : » Perkela ! 1 |
Han slog hende kruset ud af hånden og styrtede ud , som om den dæmon , der boede i ham selv , og som han havde indsuget med modermelken , fulgte i hans fodspor . 2 |
Arthur , Angelo og de to svigerdøtre lo bifaldende , til sidst bøjede de små børn sig ud over mødrenes skuldre og on spyttede på bedstefaderen . 2 |
— men det skal blive løgn , skal det ; vil ingen anden , så skal jeg selv være mand for at begrænse ondet og — og — — . 2 |
— men selv om vi have lykken med os , indvendte Louis Pjerre ; hvorledes skal det da være med plantagen ? 2 |
På siden af den vidtløftige hovedbygning fandtes en trappe , der i reglen benyttedes af tjenestetyendet . 0 |
Gripon trykkede stiltiende hans hånd , greb sin hat og arm i arm slentrede de atter ud af restaurationen . 0 |
Anton Ludvig strøm allernådigst beskikkettil katechet i Ebeltoft « — men så se dog lidt glad ud , Agny ! 1 |
De to sad i karnapvinduet , og Agnetes øjne søgte med en underlig stjålen vedholdenhedud på gaden , som om de ledte efter noget dér , men dog følte med sig selv , at de var på gale veje og havde samvittighedsnag derover . 2 |
„ Denne sommer er så smuk , “ sagde han en gang , og så lukkede sommeren sig om ham og mig og Harriet og Octavia , og der var ikke andet på jorden end vi fire i den lette kaleschevogn , hvori vi kørte . 1 |
Derfor tror du på mig , og derfor troede du for to år siden på mig , og jeg siger jo ikke , elskede , at du har uret . 1 |
Ulf havde iført sig den prægtige rustning , han havde købt i Flandern , den funklede i morgensolens glans . 1 |
Men det mord , Erik har begået på Harald , er mere himmelråbendc end det , magnns begik på Knud ; thi det er et brodermord . 2 |
“ For at undgå flere spørgsmål , sagde han : „ Jeg har nu fortalt dig , at Mogens bejler til dig . 0 |
Eriks kærtegn havde glædet ham og dog følte han derigennem modsætningenmellem sin egen og den andens lykkeligerenatur . 2 |
Han gik fra skrivebordet til reolerne , fra reolerne til vinduet , tog så en , så en anden genstand i hånden og lagde den tankeløs fra sig igen . 0 |
« men kun én gang — en eneste gang stævnede jeg ud på kamppladsen — « » Og hvordan gik det dig ? 0 |
At forholdet mellem dem er smukt , seer han jo for sine øjne ; det må være racestoltheden hos begge , der udelukker al intimitet . 1 |
Ligeså højrøstet , som det gik til i vignen , ligeså stille fandt Sibylla det ved sin hjemkomst i paladset . 1 |
Og nu masken af al vildfarelse , det er på den høje tid at gøre dag omkring sig ; har hun ikke formået at skuffe ham , er det overflødigt at skuffe sig selv . 2 |
Han gav sig straks til at gå op og ned ad gulvet — : jeg så’ ham aldrig sidde i en stue i familjens nærværelse ! 2 |
Jeg lovede , at jeg med magt skulle svøbe estter , der protesterede mod at medtage det grimme dyr til waterproof . 2 |
Kammerherreinden var nærmest glad ved at vende tilbage til de mere komfortable forhold på Bannersborg . 1 |
Tante Marie ventede med frokost ; og medens den blev nydt , taltes der naturligvis ikke om andet end de to sørgelige begivenheder : godsejerens død og det gådefulde mord på godsinspektøren . 2 |
Hvor var bruden smuk i sin hvide , elegante brudedragt med myrttekransen om ' håret ; hvor strålede hendes blik af glæde , som hun lænede sig til sin husbonds arm og så ' op til ham ! 1 |
Og det gjorde mig endnu mere hadefuld mod Hanne , som jeg fortalte mig selv var skyld i det alt sammen . 2 |
- da Anders bøjede sig ned for at se ind , mærkede han en sød dunst af cigaretrøg og vinlugt stryge sig under næsen . 2 |
— å nej , de må ikke — blev Anders ved — jeg holdt så meget af hende — lad mig blive — lad mig blive . 2 |
Og hvorfor var hun ikke glad — ikke strålende jublende glad — over alt det store herlige , hun havde hørt ; og over al den rige nåde , der var bleven talt om ? 2 |
Nej det er hykleri og vildskab og djævelens besnærelse og meget mere , som er opfundet for at bringe splid 'og . 2 |
— de rejste sig , og fordybede i glade minder gik de hjemad , sergenten og sypigen — på deres bryllupsaften . 1 |
Men da hans eksempel ikke hjalp , løb han rundt om den sørgende kreds og dunkede hver enkelt i nakken : » Nå , græd nu , for Pokker ! 2 |
Når nu ikke engang , nej , ikke engang eukleides , eukleides med aksiomerne , har lagt mere end en øre til grundværdien ! 1 |
Og desuden spillede han falskt som en synd ; han holdt ikke ud at høre på det selv , nejgu om han gjorde ! 2 |
Der er intet , som minder om det , ingen har sagt dem det , der er ingen medicinlugt , ingen , ingen mærker på væggene efter reoler og ingen bane på gulvet efter en disk . 0 |
Efterhånden som henrykkelsen tiltog , omsluttede hun hende med begge arme , trykkede hende til sidst op til sig og kyssede hendes hår og pande gentagne gange . 1 |
Det største tilløb fandt dog sted omkring bissekræmmernes boder , hvor flagrende silkebånd , stribede bændler og uægte guldfmykker strålede enhver i møde . 2 |
Jeg stolede også derpå , og du forstod vist , det var dig jeg påkaldte , medens jeg talte til de andre . 1 |
Derimod gør han høfligt honnør for baronen , hvis kritikløse gavmildhed han kan takke for flere måltidermad på de bedre restavranter . 1 |
Og da det ikke lykkes ham at opnå dette , begynderhan , der ikke er nogen anden end vor tragiske statist fra strandpavillonen , at aflevere følgendetale : « mine damer og herrer , højstærede forsamling ! 2 |
I falderebet står skibets officerer samlede og mønstrer de uregelmæssige geledder nede på broen . 0 |
Majestætæn gik ned ad rækkerne , nikkede tilfreds og sagde til en af sine generaler : „ De stå godt ! 1 |
“ „ Det er ærgerligt , at jeg i min stilling ikke kan komme med , “ sagde Viby , „ forbandet ærgerligt ! 2 |
Da Selgren marcherede ind ad porten , stod den vagt , der skulle afløses , opmarcheret foran fourchetterne . 0 |
Nu så hun på håndleddet og på det smukke armbånd ; så rejste hun sig op og gik hen til spejlet og så sig i det . ' 1 |
— men jeg vil ikke gå på akkord med det dårlige i dem , jeg slår ikke af på mine fordringer , jeg opgiver ikke mig • selv . 2 |
Hun blev meget glad ved at se Lea , flyttedestaffeliet til side , tog af sig voksdugs-ærmerne ,og vaskede sine farve-smudsede hænder . 1 |
Det er disse dine stakkers skillinger , som gør ho’det kruset på dig , som gør dig ond og trodsig . 2 |
» Hun kommer sig nok , « mumlede gran og rejste sig med en gaben , » hun kommer sig nok — kommer sig nok . 2 |
„ Nej det just ikke , men jeg har derimod i sinde af spille den stortalende kong Valdemar et ordentligt puds ! 1 |
“ sagde moderen blidt , idet hun lagde sin hånd på hans arm , „ forlad os ej så i vrede , bliv , o bliv ! 2 |
— men jeg takker dem mange gange , svarede hun mere hjerteligt , end han var vant til , hvad der straks fremkaldte et lyn af glæde i hans øjne . 1 |
De har det så fladt , ingen fjelde , ingen elve , ingen — — — ål faldt Emma ind , så have vi---------------nej ! 2 |
» Jeg har læst dem , » svarede Ove og klyngede sig til Einars hånd , idet han hoppede glad ved hans side . 1 |
Noget gammel bliver olesen— burdehaveen hjælpelærer — menden tankeholder hanikkeaf — nej , nej ! 2 |
“ Da brast Hilleborg i gråd , men hun fattede sig hurtigt igen og sagde : „ Sig mig da nu alt ! 2 |
“ „ Af kærlighed kan ingensinde vokse had , “ sagde Hilleborg med et tungsindigt blik , „ kun sorg . 2 |
Hr . Peder havde kendt ham i hans ungdomstid , i hans velmagtsdage , men selv kaldte han det nu sin fornedrelsestid . 2 |
Hun var storartet , hun var dejlig , han var vist forelsket i hende , eller i det mindste forlibt . 1 |
“ Odd vendte sig og så Holsts buskede tyndhåredehode , han havde rejst sig op i sengen og trukket forhænget til side . 0 |
„ Vermagst du , holde , glucklich Dich zu nennen .1' og det var ligesom hun var Elsa , som svarede . 0 |
Jeg kan egentlig ikke forstå , at han ikke blev forelsket i hende , for jeg var det op over begge øren , da jeg havde boet der en uge . 1 |
At her var sket en ulykke , det følte hun , — hun havde jo desuden selv hørt , at man havde haft brug for en læge ! 2 |
Gamle Baumann tog sig altså en extratur med hændergnidning og satte sig så ned i den hyggelige ,varme og oplyste stue . 1 |
« » Å vischi vaschi , Baumann , « svarede kobberstikkeren , » det er nu , fordi de er syg og dårlig , at de siger det , og de mener det ikke . 2 |
— så , tør nu dine øjne h og lad mig se det glade smil , som jeg holdt så i c v & 122 meget af , da du var barn , « sagde Bergstrøm og strøg hånden kærtegnende over hendes pande . 1 |
« » Da for hun op og sagde med fortvivlelse i hver en mine : » Hvor kan du nænne at sige sådanne rædsomme . 2 |
“ Han kyssede hende ømt , men i sit hjerte tænkte hun dog : „ Jeg er bleven elsket med en bedre kærlighed . 1 |
Følgen heraf var , at den sine portion fandt ham kejtet , hans slægt fandt ham stolt , og begge fandt ham stiv og kedelig . 2 |
Hun lå og famlede om på tæppet med de magre hænder uden at ændse de indtrædende , medens hun talte hurtigt , sagte og ængsteligt . 2 |
“ Hun sænkede ikke sit blik , men lod det hvile på ham med et ubeskrivelig stolt og trofast udtryk , medens læben stille hviskedee : „ Ja jeg vil ! 1 |