text
stringlengths 10
383
|
|---|
Forfærdet ilede hun ind til sin moder og vakte hende , derpå dristede hun sig ud til døren for at se efter sin frænke . 2 |
Mellem landsbyerne snødinge og Bjerre lå omtrent en mil nord for brådegård gården ulvborg , der ejedes af kongesønnen Henrik svensøn , for fin haltende gang sædvanlig kaldet skatelår . 2 |
Hvor ofte havde Rachel beundret Enevold og i stilhed takket ham , fordi han var så fin mod hendes søskende ! 1 |
Endel havde hun lidt — men han blev aldeles syg af at høre på hendes beretning ; våndende sig af ildebefindende jog han omkring mellem møblerne . 2 |
Da den smukke Inga Nielson hin vinteraften fulgte med fiskerdrengen jøran , tilligemed sin døvstummesøster , anede hun ikke , at man benyttede hendes mennesfekerrlige hjerte på den laveste måde . 1 |
Også dig vil hans fadermildheds uudtømmelige kilde læske , og ikke lade dig forgå i Jammer og elendighed . 2 |
— altså vil i begive eder straks herfra , så må jeg altså straks stride til min herre , sagde Ebba . 0 |
Hun elsker ham , elsker for første gang ; hvad hun havde følt for Fredrik , var taknemmelighed for , hvad han gav hende . 1 |
Straks bagefter var hun vred igen , erklærede smækvred , at ingen måtte finde behag i hende , han allermindst ! 2 |
“ „ Men pengene er falsfe , gode ven , “ sagde brændevinsbrænderen , „ og jeg har fået flere af samme fabrik . 0 |
“ Men Kristian svang sig ud igennem åbningen , trods og fortvivlelse greb det stakkels jagede dyr , der så enhver udvej spærret ; i oprejst stilling råbte han tilbage : „ Skyd , hvis du kan ! 2 |
Trofasf snærede og knurrede , gabede over Palles hånd og trak ham i benklæderne , hylede og stavede sig ; den var som ellevild af glæde , og Palle da ikke mindre . 1 |
“ „ Jeg har ikke stjålet “ , råbte Palle med lynende øjne ; „ det er en løgner , som siger fligt ! 2 |
— a , jeg forstår , — du er glad , fordi — fordi — — » Og så brast det for hende , og hun tog til at hulke . 1 |
Det var da også alt for fatalt at skulle stå og skrige der ved den dumme fossen , — og så rent som det var gået i bagtås for ham ! 2 |
» Bertha smilte , blev ved at skrive og sagde : « men derfor er jo også herrebreve så grænselostkjedsommelige » . 1 |
Men leilighedsviis , som han tømte den , mærkede han , at hendes hånd skælvede , og han troede , det var af taknemlighed , thi i hendes die så han en sølvklar tåre . 1 |
Uvilkårlig rejste hun sig for at neje , den megen tummel og glans havde formodentlig i dette øjeblik forvirret hende . 2 |
“ sagde stoppenålen , „ jeg bliver siddende , jeg er for fin , men det er min stolthed og den er agtværdig ! 1 |
“ „ Men jeg har jo ellers ikke den fornøjelse af kende dem , “ bemærkede Andersen noget ærgerlig over de » Andens ubluhed . 1 |
Svendene på værkstedet vare nogle rå kavallerer , hverken værre eller bedre end deres kolleger andetsteds . 0 |
Karl Knudsens ubændige mod og fremragende hærførertalent hævede ham højt over de andre befalingsmænd . 1 |
Da tabte Fru Kirsten tålmodighedenog åbnede vinduet , herrerne nede i gården hørte glarruderne klirre , så op og hr . Jakob vinkede med hånden og råbte : „ Nu kommervi ! 2 |
Men det skal nok vise sig , når vi får taget brodden fra sten Sture og hans slæng , at der er flere mænd af den sort i Sverrige . 2 |
Han så langt på moderen , nikkede ikke , kyssede ikke på fingren , men hun blev ved at nikke og smile og råbe lykke og vifte med lommetørklædet , vifte og vifte , til toget drejede om ved svinget , hvor skoven begyndte . 1 |
Hver ugedag fandt han et sådant liggende på sit skrivebord , og for hver ugedag , der gik , følte han det sværere at åbne . 2 |
Greven lod ikke til at høre hvad weraljeff sagde og fremstammede , som ved sig selv : — ingen forbrydelser ! 2 |
— så skal jeg sige eder , hvad jeg ved ; men det er fandt , jeg ved egentlig ingenting , det var noget weraljeff sagde , der skulle foregå i morgen aften . 1 |
Derefter mønstrede han konstruktøren med et blik , som han rimeligvis anså for at være gennemborende . 2 |
Han lagde sin smukke bouket tavs på bordet , satte sig ned ved siden af hende og spurgte deltagende : „ Hvorledes har de det i dag ? 1 |
“ „ Hun så ned for at skjule sine tårer ; men jeg svarede , thi jeg er en uforbederlig gammel nar : „ Hvor kan de græde over den uretfærdige gamle pebersvend ; han er ikke deres tårer værd . 2 |
Overfyldt af lykke , smilende under glædes-tårer satte hun sig hen og skrev sit budskab til ham — hver linie , hvert ord jublede som et sejrs-råb : » Hother — Hother , jeg skal være moder ! 1 |
Her var det altså , her fandt de ham , da slaget var endt , endnu pegende på sit » Dannebroge « med den henstrakte , stivfrosne hånd . 2 |
Da jeg træder ind til hende , rciser hun sig op i sengen ; smilende sagtmodigt rækker hun mig hånden og siger : „ Velkommen , kære Henrik ! 1 |
Vil du se en ødsel , vellystig , uheldsvarslende , sukkersød , modbydelig , vammel tiber , så gå til Nero . 2 |
Jerusalems døtre , når i se min elskede , så sig ll hende , at jeg er syg af kærlighed til hende . 1 |
“ svarede den skotske kaptajn , „ jeg for min part er glad ved ikke at høre til denne nation af kræmmere ! 1 |
„ Buthotcr “ , de egentlige „ Kvælere “ , som besørge mordene , og endelig komme de to „ Lughas “ , som have det hverv at nedgrave de dræbte og udslette et hver ! 2 |
De seje bastbånd , som vare fabrikerede af talipottræets yngste grene , skjar kun tættere ind i kødet . 0 |
Holm så ' sig smilende om i kredsen , fil han mødte Lars ' s strålende , anspændte blik ; så tog han tilorde : „ Ja , venner ! 1 |
Der er megen elendighed at sé på en udvandrer-damper i sådant vejr , især på fruentimmer og børn ; men man bliver sløv for det . 2 |
— men lad mig nu se på dig , min fornøjelige svoger Nicolai og høre om dine bedrifter på vor jordklode i de åringer , jeg ikke har kendt dig . 1 |
“ „ O det er ikke det , “ hulkede Estrid , „ men — “ „ For himlens skyld , der er da ingen ulykke hændt ? 2 |
Et øjeblik efter trådte Estrid atter ind , jeg førte hende hen til bordet , hvor hun straks greb efter det rosenrøde papir . 0 |
Flun lå stille hen med lukkede øjne , men en gang imellem slog hun dem op og så på doktor Wang med et lykkeligt smil . 1 |
« årerne svulmede på assessorens pande : » Du er en uartig og utaknemmelig tøs 1 gud ved , hvad du bilder dig ind ! 2 |
Øjnene luede med en uheldvarslende glans i det gule fjæs , der hvert øjeblik sortrok sig til et triumferende ! 2 |
“ „ For helvede : “ udbrød kardinalen utålmodig og stampede med foden , „ forstår hun da ikke , hvad jeg mener ? 2 |
“ „ Kan i skimte træet derhenne på vejen , “ sagde Vagn , idet han pegede på et fyrretræ , det stod et hundrede skridt fra dem og var halvt udvisket af tågen . 0 |
“ Men Peter Laurits , som var gledet ind i en lykkelig rekonvalescents , tog flere pund til om ugen . 1 |
Allehånde løgne havde djævelens børn i deres ondskab sat i omløb til hans fortræd , — stene ham ville de ! 2 |
Deres højærværdighed —• med megen agtelse , “ svarede Per kostebinder med et ansigt så uudgrundeligt som en olden-borres . 1 |
Så tog hun den slapt nedhængende hånd og sagde : » Fredrik , jeg ved alt . . . . men du må ikke være så ulykkelig . 2 |
. . « ordensmandentager lidt hårdt i en noget tvivlsomt udseendeperson , der imidlertid gør sig aldeles utvivlsomved et bredt , » Rejs til helvede med dere ! 2 |
« rungende hurraråb lød i tilslutning hertil , hvorpå Alme kækt vendte sig til pigen , som gik ud og ind : » Marja . 1 |
Gensynet mellem Olaf og Asbjørn var meget hjerteligt ; Henrik gotskalksen var i dette njeblik ikke tilstede . 1 |
Som en straf for Knuds forfærdelige drab ville vi få dårlige år og megen elendighed i Danmark . 2 |
Sneen lå højt , hun vadede gennem den , sprang behændigt over de vindfæller , som spærrede hende vejen , og nåde til sidst en enebærbusk . 0 |
Det var nu meget uforsigtigt af hende , at hun ikke havde rullet ned , og det var ikke pænt af ham , at han benyttede sig af det . 2 |
Ser du , der var en gammel etatsråd Heine i familjen , onkel eller sådan noget til den gamle Fru Proost . 0 |
Men ligesom jeg blev udreven af mit Paradis i drømme , således blev jeg også udreven af mit Paradis i vågen tilstand . 2 |
Han læser gerne populærvidenskabeligebøger , men hvad han læser , får han som oftest i den forkerte Hals . 2 |
De travede op og ned ad gulvet , Sofie kælende for hunden og skændende på Mustafa , og tyrken gik og smånynnede . 1 |
“ Hvor der var hyggeligt i hans arbejdsstue , bøger i mængde og skønne bibelske billeder på væggene . 1 |
“ Kontorchefen tav , til han var herre over sin vrede , og så sagde han : „ Lad dog ikke disse mennesker bringe uenighed mellem dig og mig , Agnete ! 2 |
» Til dem vil jeg sige det : ja , jeg har kendt hende , og — elsket hende højere end noget andet menneske ! 1 |
« et øjeblik efter sad ulkær hikkende og med en høielig krænket mine på kanten af sin seng og stirrede dybsindigt ned i vandglasset , som han fremdeles holdt i hånden . 2 |
„ Her e’ fisk og poteter te deg , Marthe , sku’ eg helse og seje fra farfar , “ så Jens muntert og pegede på køkkenbordet . 1 |
“ „ Eg trur min sæl , du har brækket den litne forstan’en , du havde , at av deg , eller kanske du står og gør nar av folk ! 2 |
“ Han rejste sig , gik ind i kammeret , låste hatten ned i en komodeskuffe og stak nøglen til sig . 0 |
En smuk septemberdag sagde han til sin kone : » Vorherre skal have tak , nu kan jeg da endelig gå igen , og du kan ikke tænke dig , så glad og lykkelig jeg er ! 1 |
Klaus stod og så på ødelæggelsens vederstyggelighed ; han græd de salte tårer af sorg over sit tilintetgjorte værk . 2 |
Han , der i så rigt mål var vant til at nyde friheden , den frihed , man føler på et skib , når det befinder sig på det åbne hav , havde her , i den stramt siddende klædning , som omsluttede hans legeme , det . 1 |
Herfra blev de nu vidner til , hvorledes martianerne lidt efter lidt samlede sig om kraterets munding , hvor nogle af de sortbehårede i flokken , der havde båret byrden , lagde denne fra sig . 2 |
« de gør bekendtskab med min omgangskreds , sér jeg , » sagde han og pegede på billederne , « en smuk samling . 1 |
. . « det er dog satan , så høg sér østerlandsk ud , » sagde historielæreren , der sad ved siden af Gerson . 2 |
De havde flyttet det runde bord hen til kakkelovnen , og der sad de nu — Nina og Sofie — og arbejdede , mens William læste højt . 0 |
“ „ Må jeg så ønske dem hjertelig velkommen til skattebørg , “ sagde tante Stella og rakte ham venligt hånden . 1 |
Det var ikke smukt af ham , ej af åbne deres øjne , da han naturligvis var seende , medens de jo desfoværre har vist af være blind . 2 |
“ „ Men jeg hører , d’herrer derovre , “ sagde kronprinsen til de overforsiddende , „ roser kalkunen ! 1 |
Prinsen tog hendes hånd , idet han udbrød : „ Charlotte , jeg aner , hvad der er sket , det er forfærdeligt ! 2 |
Kurfyrsten af Hessen • og hertugerne af Brunsvig og Schwerin sagde fremdeles som flygtningei Holsten . 2 |
Der er en naturtroskab i den , som er prisværdig ; og den sykologiske udvikling er , hvad hovedpersonernevedrører , og efter mit skøn , ypperlig ! 1 |
« — mente Francine — » men jeg ved det « — lagde hun til med en dræbende afgørelse i tonen — » du forstår endnu ikke vort . . . ! 2 |
Mademoiselle d’ette tilkastede madame d’épinay et blik , der sagde så meget som : — „ Mine brødre" — den var til dig , min søde ven ! 1 |
— å , Saint-lambert , sagde hun bebrejdende — du har vist ikke talt med andre end Grimm i den sidste tid derovre i lejren ! 2 |
Du er jo endnu midt i din udvikling som kunstner og har endnu meget at lære — vær da efter omstændighederne ved godt mod , kære ven ! 1 |
“ Brevet virkede på Benjamin som en trækfuglskare , der på rejsen sydover strejfer en dødsdømt fanges gitter . 2 |
. . der er fra glade og frie ungersvende blevne forvandlede til gnavne statsborgere og spidsborgere . 2 |
-myligf yt tamfejmafschantz adfærd : den lmme -hym mistet ) fmandey^ nogle få øjeblikke efter hørte man ham , ) stå , ygoeq hpm -ivamlade , hm . 2 |
— og så skulle vi ikke ha ærbødighed for det øjeblik , det er der , smilet , — så skulle vi ikke kaste os på knæ og kysse kvindens fod , mens hun smiler ! 1 |
* * * jeg tror også , at det er , fordi du har fortalt mig så meget dejligt , at døden står sådan for mig . 1 |
Men j'eg er aldeles ikke sint på dig , ti du har jo git mig alt , — mig selv har du git mig , — men jeg kan ikke gå til dig . 1 |
At sige dig , hvorledes vort forhold opstod , er noget som bliver for vidtløftigt ; men hun elskede mig og jeg hende . 1 |
— nå , er du endelig der ; udbrød han gnavent ; det var da satan til parlamentermg , med denne hr. . 2 |
Her står min vordende husbond , foiede hun rødmende til , og pegede på Frits , der havde grebet hendes hånd . 1 |
„ Forelskelse er fruentimmervrøvl , “ „ Ungdommener værre end nogen tror “ — de sentenser har han selv opfundet . 2 |
Og eftersom jeg har hørt , var værksejer trane — hun boede hos ham i over halvandet år — nok så brutal . 2 |
„ Men du er en næsvis tøs og var du min så — “ „ Og var du min — så — “ Frigga efterabede til fortrinlighed hans gestus . 2 |
Om nummer 27 i en evangelisk , protestantisk ,luthersk kvindestiftelse , tror på djævle og på helvede — skulle man hørt sligt ? 2 |