Datasets:

chcaa

/

memo-canonical-novels

like 1

Follow

Center for Humanities Computing Aarhus 20

1895_EwaldC_DenGamleStue

Carl

Carl

Ewald

Den Gamle Stue

male

male

dk

EwaldC

Den Gamle Stue

Ewald

Den gamle Stue

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

I Dansk bogfortegnelse står at førsteudgaven blev udgivet anonymt. 2. udg. blev udgivet under rigtigt navn

nan

nan

O

Stuen vender ud mod torvet, der er så stort og så fornemt, at der ikke handles på det. Om dagen larmer vognene, men fjernt; for huset, hvori stuen står, er trukket langt tilbage, og murene er tykke som et slots. Ved aften ligger torvet i tusinde lys; om natten hører man fontænens rislen, som aldrig begynder og aldrig hører op, og råb, som ingen véd, hvad er, og ensomme trin, som kommer nærmere og går bort igen. stuen er løftet højt over torvet. Dens vindue er en dør, som fører ud til en balkon med mange, røde blomster. Når blæsten pisker dem, flagrer bladene helt over i fontænens bassin og gynger på vandet. Stuen er lang og dyb. Derhenne, hvor vinduet er, vælder lyset ind ad brede, brogede ruder; men inderst, hvor kaminen rækker til loftet, er der al tid mørkt. Aldrig så nogen gardinet draget for vinduet. Men om så solen kunne skinne til stuens bund, ville den ingen tid se et menneske derinde. Om dagen er stuen død. Så sært ligger den i huset, at den ingen steder hører til. Det daglige liv går uden om den, og selv når hele huset står i lys, og hestene stamper i porten, og glassene klirrer, og musiken toner i de store sale, er stuens dør bestandig lukt. Ingen er nogen sinde trådt over dens tærskel uden dens herre og frue og den ældste tjener i deres brød. For stuen er husets sjæl og sagn og lønkammer. Dertil var den allerede bestemt af ham, som byggede huset, og så kunstig forstod han at indrette det, at ingen kunne falde på, at den var til, uden de som vidste det. Da så arbejdet var endt, bandt han bygmesterens tunge med en dyr ed og en vægtig pung, og manden holdt, hvad han havde svoret. Så smykkede bygherren huset så rigt, som det var muligt efter de tiders evne, med gyldenlæders tapeter og brogede ruder og kostbare tæppet fra østerland. Men han satte intet bohave derind før til allersidst. Da bragte han to prægtige armstole, som han havde ladet gøre i majland. Sælsomme så de ud. De gled så let over gulvet, at et barn kunne flytte dem, og var så store, at mennesker blev ganske små, når de satte sig i dem. Træværket var udskåret med fugle og dyr, hvis ansigter grinede forunderlig i mørke, men sluktes, når der kom lys. Da alt således var ordnet på det bedste, kaldte han en gammel tjener, som havde været i huset, fra han var barn, gav ham en nøgle til stuen og bød ham vogte den tro. Hver aften, når det skumrede, skulle han tænde lysene på kaminen, og sådan skulle han gøre det, om så han vidste sit herskab på rejse i fjerne lande. Hver morgen skulle han med egne hænder bringe stuen i orden. Ingen uden han selv måtte nogen sinde betræde den. Om aftenen på den dag, da han tog sit nye hus i besiddelse, førte han sin hustru ind i stuen, efter at han først havde vist hende al den anden herlighed. Hun så sig forundret om. Men han bragte hende til sæde i en af de store stole, satte sig selv i den anden og talte således til hende: » Mit hjerte... dette Kammer er dit og mit og ellers ingens i verden. Jeg lagde det lønligst i huset, fjernt fra kontorerne, hvor vi arbejder, fra gangene, hvor vore folk går, og salen, hvor vi bænker vore gæster, ja, selv fra ægtesengen, hvor du sover ved min side. « hun tog hans hånd og kyssede den og så på ham. » Det skal være vor ægtestands tempel, helliget ved vor kærlighed, som er større, end noget, vi véd. Her vil vi bede til ham, som gav os hinanden. Her vil vi tale sammen frydefuldt og alvorligt, hver aften, når vore hjerter driver os dertil. Og når vi en gang dør, da skal vor søn føre sin hustru herind, og de skal gøre som vi. « Derefter skrev han det op på et dokument, sådan som det var sket, og de beseglede det begge med deres navne. Dokumentet gemte han i et hemmeligt rum i væggen. Da det således alt sammen var fuldbragt, lagde de sig på deres knæ og bad med hænderne foldede i hinanden enfoldig til gud, forinden de gik til sengs. de to er døde for længst. Men deres søn efterlevede deres vilje, og hans søn igen, og således fremdeles helt op til den tid, som nu er. Og om end rigdommen steg og sank i tidernes vekslende lykke, så blev det gamle hus på torvet bestandig i slægtens eje. For han, som var dens hoved, var alle tider sådan, at han værgede sit fædrenehjem. Stuen stod ukrænket, som det var bestemt, og dokumentet blev gammelt og gult i det hemmelige rum i væggen. Kun én gang i hver herres tid blev det taget frem, og det var den aften, han første gang førte sin unge hustru ind i lønkammeret. Så skrev de deres navn på det og forvarede det igen. Men det blev skik, at enhver af dem, som tog stuen i retmæssig besiddelse, smykkede den med et stykke bohave efter sin Sans og sit hjerte. Og sælsomme var de ting, som i tidernes løb flokkedes om de to store, sælsomme stole. Der var en af husets ejermænd, som var mild og munter indtil enden. Han satte sin hustru et æreminde i en kostelig, rigt indlagt rok, der snurrede lystig hver aften i mange, gode år og blev så stående med garn på tenen. Der var én, hvis tanker flakkede bestandig og havde aldrig ro, og hvis forstand sluktes, forinden han døde. Han skænkede stuen en kunstfærdig fremstilling af himmelbanen. Når man trykkede på en fjer, så lyste kloderne og løb deres evige veje, og han sad og legede med stjernerne til sin sidste dag. der var en anden, hvis hustru ræddedes for stuens store stilhed, og ikke kom der uden den ene gang. Han biede i fem år og lod så gøre en dukke, en kvinde, i legemsstørrelse, og pragtfuldt klædt. Han satte den på en stol ved vinduet, så lyset faldt på dens tomme ansigt. Men hans søn, som elskede sin moder, rykkede dukken tilbage, så den skjultes i gardinet. Der var én, hvis hustru havde for skik at synge, når hun var bedrøvet, og var det tit. Hun bragte et spinet med spinkle, skønne toner, der sang, som moderen synger sit barn i søvn. Klangen blev i tiden såre tynd. Når der blev spillet i stuen ved nattetid, lød det ud over det stille torv som nyn i luften, og ingen, som gik forbi kunne vide, hvad det var. der var også én, som lod sin hustru male og hængte billedet på væggen. Han brød sit ægteskab, og hans sønnesøn tog billedet bort. Men der, hvor det havde været, blev en lys plet, som ikke lod sig udviske. Han, som var husets Pierre på den tid, da det sker, som fortælles i denne bog, havde ingen ting bragt endnu. Men hans hustru havde stillet det op, der havde fanget hendes øje længst af alt, hvad hun havde set af kunst på sine lange rejser. Det var en krukke af urimelig form og stor og blank og bleg i farven. På dens side var afbildet en nøgen mand, som vred sig gennem torne. Den stod på et stenbord, som var hugget af et fjæld ved je- rusalem. sådan stod stuen. Hver aften, når det mørknede, tændte husets ældste tjener lysene på kaminen. Hver morgen, før nogen vågnede, ordnede han stuen med sine egne hænder og vandede de røde blomster på balkonen. Når det var vinter, strøede han krummer til spurvene, der flokkedes på balustret og skreg. Men han, som ejede huset, hed Cordt. Og hans hustru var Fru adel- heid. Cordt sad i en af armstolene ved kaminen og læste. Han var selskabsklædt og holdt på skødet sin klaphat og sine handsker. Han vendte bladene hurtig. Hvert øjeblik strøg han sit store hår fra panden; hvert øjeblik så han efter Fru Adelheid, der gik op og ned ad gulvet med hænderne på ryggen. Hun var meget høj og slank. Hendes ansigt var hvidt som hendes hvide kjole. Hendes mund var meget rød, hendes øjne store og underlige. Hun havde blomster i håret og ved bæltet. » Du læser jo ikke, Cordt, « sagde hun, mens hun gik med ryggen til ham. Han lukkede bogen og lagde den fra sig. Så drejede han stolen sådan, at han vendte ansigtet mod hende. Hans øjne var større end hendes og mægtigere, hans mund stærkere. » Du er så smuk, « sagde han. Hun lo sagte og tog hans hånd og kyssede den. » Du er så dejlig, « sagde hun. Hun gik igen. Han strakte benene fra sig og lagde hovedet tilbage i stolen, men fulgte hende hele tiden med øjnene. En gang imellem stod hun stille og rettede på sin dragt, lod fingrene løbe over spinetets tangenter og gik så gennem den åbne dør ud på balkonen. Han kunne ikke se hende fra sin plads, men hendes hvide kjoleslæb lå helt ind i stuen, og det så han på. Så kom hun tilbage, satte sig på armen af den anden stol og gyngede med benet. » Jeg kan ikke lide, du er i godt humør, Adelheid, « sagde han. Hendes øjne skinnede. Hun så mod kaminen, hvor en brændeknude lå i gløder. » Du skulle drikke dig et glas vin, Cordt. « » Jeg kan ikke lide vin. « » Det kan jeg heller ikke. Men rusen. Den gør så let. Det bliver så dejligt alt sammen. « » Har du drukket? « » Men Cordt da... hvor falder du på det? « » Fordi du er så let, og jeg så dejlig. « hun gik hen til ham og lagde sin kind på hans hår. » Nu må du ikke ødelægge det for mig, « sagde hun. » Du kan gøre det med et eneste ord, og det ville være stor, stor synd. Du siger, jeg er smuk, og jeg er glad, fordi du synes det, og fordi jeg skal ud med dig, og fordi du er smuk og min. Så er vi langt fra hinanden og nær ved hinanden alligevel. Så nikker vi til hinanden, som vi plejer, og véd, hvad vi véd. « Han gjorde sig lempelig fri for hende. » Sæt dig lidt, og snak med mig, « Sagde han. Hun kyssede ham og satte sig i stolen og glemte straks sit mismod. Hendes øjne skinnede som før. Han pirrede gløderne frem af asken og kastede et stykke brænde ind. De sad og så på, hvordan det fængede, og røgen omspændte det og bølgede. Hendes fod dansede på gulvtæppet; han skyggede med fiånden over øjnene og forfulgte sine tanker. » I mine første studenterår var vi fem gode venner, som mødtes hver lørdag aften, « sagde han. » I reglen hos mig, for jeg havde bedst råd. Vi sad og drak vin til den lyse morgen og fulgte så hinanden hjem. « » Så var i vel fulde. « » Jeg ved ikke. Det var vi sagtens. Vi talte så højt og dybt. Vinen gjorde os større, modigere, finere. Næste dag var vi jo anderledes, mere tilknappede og kølige. Men vi kunne se hinanden frit i øjnene, for vi havde aldrig noget at angre. Det gjorde ingen ting, om vi havde ladet os rive hen. Vi kendte hinanden så godt og stolede på hinanden. « Hun sad og så på ham, mens han talte, men sagde ingen ting. Han kastede mere brænde på ilden, helt i tanker, indtil hun tog et stykke ud af hans hånd og lagde det bort. » Du stikker jo ild på huset. « » Man skulle aldrig drikke vin med fremmede, « sagde han. » Man ruller jo dog ned, når man klæder sig af. Og det er jo det, man gør. « » Du siger det, som om det var drukkenskab, « sagde hun. Han gav ikke agt på hendes ord, men blev ved: » Man knapper sig op, man viser sig frem. Se på deres øjne og deres smil. Jeg har haft det i mine egne øjne... jeg har hundrede gange pludselig set dem nøgne alle sammen rundt om bordet. « » I det gode selskab, Cordt? « » Hvor ellers? « » Jeg forstår det ikke, « sagde hun. » Jeg kender ikke de mennesker, du taler om. « » Du skal sammen med dem i aften, Adelheid. « Hun trak fortrydelig på skuldrene og trommede med sin fod på tæppet. « » Adelheid. « Hun så på ham, og hendes øjne var mørke og vrede. Han tog hendes hånd og holdt den fast i sin. » Jeg har set det i øjne, der så på dig, Adelheid. « Hun rev sin hånd til sig. » Det er så grimt, Cordt. « hun rejste sig og gik hen til balkondøren. Han så efter hende, og hans øjne tindrede. » Adelheid. « Hun stod med ryggen mod ham, lænet til karmen og knappede sine handsker. Han bøjede sig frem over og klemte hænderne fast om stolens arme. » Jeg har sét det i dine øjne, Adelheid. « Hun rørte sig ikke, sagde ikke et ord. Da hun var færdig med handskerne, samlede hun sit slæb og gik ud på balkonen. Majluften var kold, og hun gøs i sin lette dragt. Lygterne skinnede mat gennem tågen; der kørte mange vogne over torvet. Hun kunne høre selétøjet ringle i porten; tjeneren gik og trampede dernede. hun vendte sig om og stod i døren og så på Cordt. Han havde drejet sin stol mod kaminen. Hun kunne ikke se andet af ham end hans ene skulder og arm, hans store hår og så hans ben. » Vognen er der, « sagde hun. Han rejste sig og gik hen imod hende. » Du må ikke være vred på mig, « Sagde han mildt. » Jeg har det ikke godt. « » Er du syg? « » Ja... måske... nej, ikke sådan. « » Ja, for min skyld kan vi gerne blive hjemme. Min glæde har du ødelagt. « » Har jeg? « » Naturligvis har du det. Det var for dig, jeg gjorde mig smuk... Det var dig, jeg ville til fest med. « » Var det? « Han tog hendes hånd og trak hende hen til kaminen. » Sæt dig, Adelheid... jo... Blot et minut. Skal vi blive hjemme i aften... hente vin... holde fest... « » Ja... du er i festhumør. « » Vær nu god, Adelheid. Du er min fest... det véd du jo... det véd du jo fra hundrede dejlige dage. Vil du som jeg i aften, så gør vi det. Og du er smuk for mig, og jeg for dig, og vore øjne skinner. « Hun så ikke på ham, men rystede på hovedet. » Jeg vil blive hjemme, hvis du ønsker det, « sagde hun. de sad tavse. Lysene på kaminen viftede og dryppede i trækvinden. » Det er underligt, « sagde han så. » Husker du den aften i London, Adelheid, da vi skulle på det store bal? Da bad jeg dig blive hjemme, og du gjorde det og var glad. « Hun lagde sig langt tilbage i stolen med armene under nakken. » Jeg var ikke glad den aften, « Sagde hun. Han løftede hovedet og lyttede. » Jeg bøjede mig, Cordt, men jeg var ikke glad. Jeg spillede komedie for dig. « Hun mødte hans bilk. Hendes øjne var rolige og bedrøvede, og hun tog dem ikke til sig, mens hun talte. » Jeg var ond, Cordt. Jeg hadede dig. Jeg løj for dig. Jeg dansede på ballet time for time, imens jeg sad og holdt din hånd og lod så glad. « Hun lod sig glide ned af stolen og lå på knæ foran ham med hænderne foldede om hans knæ og ydmyge øjne på hans ansigt. » Se ikke så underlig på mig, Cordt. Sådan er jeg jo. Jeg elsker dig. Men jeg kan ikke leve, uden de andre... uden at de sér det, sér min lykke. Jeg vil være smuk, og de skal forelske sig i mig, og jeg skal være din. Jeg bryder mig kun om at være smuk, når jeg er forelsket. Se ikke sådan, Cordt. « Hun knugede sig til ham og tiggede med sine øjne. » Jeg er jo ikke ond, Cordt —vel? Jeg var jo dag og nat hos vores lille barn, da han var syg... ikke Cordt? « » Jo, « sagde han. » Ja... det var jeg. Men jeg kan ikke altid være stille. « Han rejste hende op og gik gennem stuen med armen om hendes liv. De gik ud på balkonen. Der kom en vogn i skarpt trav over torvet, og lidt efter én til og en hel mængde. De kom rundt om fra gaderne, men for af sted i samme retning og forsvandt om et gadehjørne. Hovslagene klikkede mod stenbroen, lygterne skinnede på de blanke kalescher, kusk og tjener sad stive og sorte på bukken. » Kom så, Adelheid, « sagde han. » Lad os tage af sted. « Lysene på kaminen brændte ned, og ansigterne på de store stole grinede i mørket. Da morgenen gryede, kom den gamle tjener og gjorde stuen i orden. Da det blev aften, tændte han lysene. Han gjorde det næste dag og næste igen og mange dage derefter. Solen stod op, og solen gik ned. Vandet plaskede i fontænen, lygterne lyste, og menneskene mylrede over torvet. De røde blomster strålede på balkonen, og hver aften faldt lyset gennem den åbne dør. Men sommeren gik, og der kom ingen i stuen. Fru Adelheid stod på balkonen. Hun plukkede de røde blomster og kastede dem ned over torvet. Hun var i lang, hvid kjole; på gulvet lå hendes handsker og hvide Boa. Hun kom fra tteatret og havde kedet sig. Nu vendte hun sig om mod stuen. Cordt sad sammensunken foran kaminen og stirrede. Hun ville se hans ansigt og kaldte på ham. Han skød stolen tilbage og så hen. » Jeg tænkte på stykket, vi så, « Sagde han. » Ja, det var dumt. « hun trak den anden stol ud på gulvet, så hun kunne se krukken med den nøgne mand, der vred sig gennem torne. » Der var en tid, da jeg var træt af lovene, « sagde Cordt. » Jeg glædede mig, når digteren viste mig et ægteskab, som blev brudt i elskov. Jeg tænkte, menneskene voksede ved det, og der blev højere til himlen og grønnere på jorden. « Hun gøs igen og svøbte kjolen tættere om sine fødder. » Nu er jeg så træt af det ulovlige. Jeg væmmes ved disse fruer og deres elskere. « » Du er jo selv gift nu, « svarede hun. » Hvad siger du? « Han så op. Hun kunne se, at han ikke havde hørt hendes ord, og hun var glad ved det. » Der må vel være en konflikt, « Sagde hun. » Naturligvis. Det må der jo. Det er jo det. 1 gamle dage måtte de ikke få hinanden, og nu må de ikke blive sammen. « Hun sagde ingen ting, men lod sin hånd glide over krukken. » Alle disse utro koner har gjort elskoven mindre. Jeg kunne tænke mig, at en fin kvinde kvalte sin forelskelse, fordi hun ikke ville ud i det. « » Fordi hun var bange. « » Fordi hun var fin. « De sad en stund tavse og så på gløderne, der blev borte i den hvide Aske. » Tror du, der er mange, der gør det? « spurgte hun. han så op. » Tror du, der er mange utro koner? « » Jeg véd ikke. Hvorfor skulle de ikke gøre det? « Han støttede hovedet i sine hænder. Fru Adelheid legede med krukken. » Men jeg forstår ikke, folk gider gå i tteatret. « » Hvor skal de gå hen? « Han skød sin stol tilbage, så han kunne se hende. Hun blev siddende, som hun sad og tænkte på ingen ting. » Adelheid, « sagde han, » du ville nødig hjem i aften. « Hun lagde sig tilbage i stolen og så på sine hænder. » Å, « sagde hun. » Jeg havde lyst til at spise ude. « » Jeg ville så gerne talt med dig. « » Jeg tog jo også hjem, min ven, « Svarede hun og rakte hånden ud imod ham. Han så den ikke, og hun lod den falde. » Jeg ville helst blevet hjemme fra tteatret, Adelheid. « » Javel, « svarede hun og trak ganske lidt på skulderne. » Jeg forstod det ikke. « » Men så i tteatret forstod du det. Og så ville du dog alligevel spise ude. « Han bøjede sig over mod hende for at fange hendes blik. Hun sagde ingen ting og så ikke på ham. » Adelheid. « Fru Adelheid rynkede panden. » Jeg går nu ikke i tteatret for komediens skyld, « sagde hun. » Den morer mig ikke. Men det morer mig at se på dette hav af mennesker, høre det larme og stilne af igen. Jeg kan godt lide, når de klapper, og når der er ganske stille, mens de siger noget godt på scenen. Så synger det i mig, og jeg har det godt. « Han så et øjeblik på hende; så lo han og gned sine hænder. Fru Adelheid drejede stolen om imod ham og så nær, at hendes knæ rørte ved hans. » Hvad er det så, du ville tale med mig om i aften? « spurgte hun. » Som ikke kunne opsættes, til tteatret var forbi? som ikke kunne gemmes en time, siden jeg nu havde lyst til at spise ude? «. Han så på hende og rystede på hovedet. » Var det noget? Eller var du bare træt og tom, som jeg var det?. • • som de utro hustruer er det? og de moderne digtere og... alle? « » Nej, Adelheid, « sagde han. » Nej. Det var ikke noget. Ingen ting. « » Jeg véd ikke, hvad du mener, « Sagde hun og kastede sig pludseligt og stærkt tilbage i stolen. » Der er noget bag dine ord. « Cordt nikkede. » Du er ond mod mig. Hvad er der i det, jeg gør? Vi lever ikke anderledes end andre folk af vor kreds, det jeg véd af. Vi rejser, går i tteatret, tager ud og sér vore venner hos os. Vi træffer sammen med morsomme mennesker, kunstnere... alle dem, der er noget. « » Morer du dig al tid blandt de morsomme mennesker? « Hun så lidt usikkert på ham. » Der er ikke noget al tid noget steds, « sagde hun. » Nej, « sagde han. » Gud bedre det. Det er der ikke. « De sad tavse, hver i sine tanker. Så strøg han sit hår fra panden og sagde roligt: » Prøv på, om du kan forstå mig, Adelheid. Når man gifter sig og bliver moder, så plejer man at blive stille... mere stille, mener jeg. Jeg mener, så er der sejre, man ikke kan vinde, triumfer, man ikke kan opnå... Som man ikke bryder sig om. Man bryder sig ikke om dem, Adelheid, fordi man har uddybet sit liv... fordi man er kommen én mand så nær, at andre mænds nærmelse er én ubehagelig. Så bliver man stille... mere stille. Og stilheden er ikke tom, men rigere netop end det andet. « Hun så på ham med et underlig nysgerrigt glimt i de vrede øjne. » Er du jaloux? « spurgte hun. Han rystede på hovedet og slog med hånden. Men hun sprang op og stod foran ham med store, stolte øjne. » Da skulle du være det, Cordt, « Sagde hun. » Du skulle være det. Jeg er din, og jeg elsker dig. Du vandt mig en gang, se til, du kan bevare mig. Kæmp om mig, Cordt. Jeg er ung, og jeg er smuk, og der er mange mænd i verden. « Han rejste sig sindigt og så på hende, så hun et øjeblik troede, han ville slå hende. » Du bliver seks og tyve år i næste måned, « sagde han. » Og for resten slås vi ikke i vor familie for at beholde vore koner. « » Cordt. « Hun satte sig uden at vide, hvad hun gjorde. Han så på hende, og hun så på ham igen. Hun kunne ikke lade være at tænke på, hvor høj han var; og hvor han bar sine klæder frit; og at hans ene skulder var lidt lavere end den anden. Så gik han hen i stuen, så hastig, at han var ved at snuble over tæppet. Han tumlede med den gamle rok og trak den ud på gulvet. Hun fulgte ham med øjnene. » Kan du spinde på oldemoders rok, Adelheid? « spurgte han. Hun foldede armene over brystet og så på ham. » Kan du ikke, Adelheid? Kunne du ikke lære det? Når jeg nu bad dig om det? « Han trak rokken helt hen foran hende og stillede den, som om hun skulle bruge den med det samme. Så satte han sig i sin stol igen. » Tror du ikke nok, Adelheid? « De så hårdt på hinanden. Så blev de bange og undselige og tog deres øjne til sig. De syntes begge to, de rakte hånden ud, men ingen af dem kunne se den andens. De havde en længsel efter at kaste sig i hinandens arme, men sad så stive som støtter. Deres læber skælvede; men de så ikke på hinanden og vidste ingen ting om hinanden. » Jeg tænker på, hvor vi er bitte små i disse store stole, « sagde han omsider. Hans stemme var rolig, og hun blev ganske rolig i det samme. Det var helt forbi; der var stille i deres sjæle. Det var ikke nogen forsoning, for de mindedes ikke nogen strid. Deres blikke hvilte trygt i hinanden. De var gode, og de var venner. » Mon vi er mindre, end de, der sad her før os? « sagde hun. » Anderledes, ja; men mindre? « De rejste sig begge to. » Meget mindre, « sagde Cordt, » og meget mindre lykkelige. « de gik gennem stuen ud på balkonen, som de plejede, før de gik til ro. Septembernattens stjerner tindrede fra en høj himmel. De fleste lygter var slukkede, og der gik kun få mennesker over torvet. Langt borte sang en fuld mand. Lyden af vandet, der faldt i fontænen, voksede i stilheden. » Her er så smukt, « sagde han. » Ja. « » Og nu er sommernætterne forbi, og vi har ikke haft dem. « Hun lagde sit hoved på hans skulder og lukkede øjnene. » Jeg tror ikke, der i hele verden er et torv, så smukt som dette, « Sagde han. » Jo... i Florens... « Han sukkede og førte hende ind i stuen. » Vi har rejst for meget, Adelheid. « Hun gik rask over gulvet og åbnede døren. Han blev stående på balkonen. Det var alt sammen brudt op i ham igen. Han kæmpede mod det, men kunne ikke. » Kommer du, Cordt? « Hun var udenfor i gangen, og kunne ikke se ham. » Gå kun... jeg kommer lige straks. « Han tvang sin stemme så rolig, han kunne, men den lød helt unaturlig i hans egne øren. Han stod ganske stille og lyttede. Hun blev stående et øjeblik, som om hun betænkte sig. Så lukkede hun døren og gik. Han kunne høre, at hun gik hurtigt. den første sne var falden og lå på balkonen, fin og hvid, broderet af spurvenes fødder. De røde blomster stod indenfor i varmen og så kummerlige ud. Så var der sat et stort bord dybt inde i stuen med en lampe og en stabel bøger. Cordt kom tidlig. Han gik lige hen til bordet, satte sig og slog en bog op. Lidt efter stod han ved vinduet og så ud. Det skumrede. En våd og tåget aften med et tyndt, rødligt lys bag tågen og kolde fødder og dryppende Tage. Sneen på torvet var smeltet i sjap. Fontænen var tavs, dækket af bræder og granris. Han satte sig igen og læste. Han rejste sig, så på sit ur, gik hen til vinduet, vandrede op og ned ad gulvet og satte sig igen. Han tændte sig en cigar og lod den gå ud. Han gik sin vej og kom en time efter igen og begyndte forfra. Lidt før midnat rullede vognen ind ad porten, og fem minuter efter stod Fru Adelheid i stuen, høj og hvid med store øjne. » Har du moret dig, Adelheid? « Hun kunne høre, han brød sig ikke om at vide det, og svarede ikke. » Jeg fryser, « sagde hun. Hun trak sin stol tæt hen til kaminen, puttede sig op i den og satte fødderne på ildgitteret. » De spurgte efter dig, Cordt. « » Det gjorde de vel. « Han bladede lidt i sin bog, lukkede den så og trak sin stol hen ved siden af hendes. Han sad med hånden under kinden og så træt ud. » Har du i sinde at sidde hele dagen i denne stue, Cordt? « » Nej. Men om aftenen. Når jeg ikke har andet for. Jeg elsker denne stue. « Hun lagde sine hænder hårdt i hinanden og lukkede øjnene. » Jeg hader den, « sagde hun. » Hvad ondt, der er mellem dig og mig, er kommen her. « Han sagde ikke noget til det, men rejste sig og gik hen til bordet efter en cigar. Det for i hende, da han smækkede kassens låg i. » Tager du med i morgen? « Han rystede på hovedet. » Vil du afbryde al vor omgang, Cordt? « » Nej, « sagde han. » Det vil jeg ikke. Men jeg har ingen lyst til al tage ud i denne tid. « » Hvad tror du, vore venner vil sige? « » Lad dem sige, hvad de vil. « » Tænker du ikke på, hvor ubehageligt det er for mig? « » Å jo. Men jeg har ingen lyst til at tage ud i denne tid. « Han tændte sin cigar ved lysene på kaminen. Så satte han sig igen og røg rolig og så ind i ilden. Hun så til ham og sukkede. og uden at hun vidste, hvordan det gik til, og uden at hun ville det, blev hun pludselig blød om hjertet og fik våde øjne. » Er du ikke lykkelig, Cordt? « Han så op og så længe på hende. » Nej. « » Og det er min skyld? Fordi din kone er en pjanke, der skal i selskab hver dag? « » Det er du ikke, Adelheid. « » Fordi jeg er et tomt, moderne, uroligt menneske? « » Det er du ikke « » Hvad er jeg da, Cordt? « Han tog hendes hånd og kyssede den og smilte til hende. » Du er min hustru, Adelheid. Og vi har et lille barn, vi to, og skal måske have et til. « » Nej, « sagde hun og tog sin hånd til sig. » Nej, Cordt. Det var blot dum snak af mig. « Han sagde ingen ting. Hans hånd faldt slapt ned, og han blev mere bleg, end hun kunne huske, hun havde set ham. Hun blev bange for, at han var syg, og bøjede sig hen imod ham og kaldte på ham. Han så hende ikke, hørte hende ikke. Hun kunne ikke få øjnene fra ham. Hun tænkte, han kunne ikke se mere bedrøvet ud, om deres dreng var død. Hun følte det som en forfærdelig skam, at hun selv var glad over det, og hun var angst for, at han skulle se på hende. Så gjorde han det og læste hendes tanker. og hun blev ond og ondere, jo stærkere hun så ham sørge. Hun forstod det ikke, følte sig oprørt over det. Og da der ingen vrede var i hans øjne, blev det værre for hende endnu. Hun ledte efter et ord, der kunne få ham til at fare op og sige noget, lige meget hvad. Men han sad stille og tavs og vendte langsomt sit ansigt fra hende. Og hun kunne ingen ting sige. Hun rejste sig og gik hen til vinduet og stod der en stund. Så gik hun tilbage og satte sig i en stol. » Hvad tænker du på, Cordt? « » På dig. « De sad igen tavse. » Adelheid. « Han sagde det ganske stille og mildt, men hun blev bange. » Jeg vil kæmpe om dig, Adelheid. Jeg vil kæmpe om dig, og det nye, lille barn skulle hjulpet mig. Nu må jeg kæmpe alene. « Hun mindedes dunkelt, at det ord var faldet mellem dem en gang, men forstod ham ikke. » Jeg vil sætte liv og lykke ind på at vinde dig, « sagde han. » Jeg vil tale med dig og tigge dig og slå dig. Jeg vil tage dig i mine arme og lukke min dør for dig og løbe efter dig og forlade dig. « » Og hvis du ikke vinder mig? « » Jeg vinder dig. « » Men hvis? « Hun så på hans mund, imens hun lyttede efter svaret. Det kom ganske roligt; han så ikke en gang på hende. » Så vil jeg forkaste dig. « Fru Adelheid kneb sine øjne sammen og spærrede dem så vidt op. » Forkast mig hellere straks, Cordt. Hvis du da kan. « » Det kan jeg ikke. Vi har jo det lille barn sammen. Og vi holder jo af hinanden. « » Jeg véd det ikke, « sagde hun. » Hvad er det, du ikke véd? « Hun svarede ikke, rystede blot på hovedet. » Du skal have din frihed, « sagde han. » Tag ud, så meget du vil, mor dig, fyld huset med gæster. Vær glad og trist den hele dag igennem, som det falder i din lod. Rejs bort, hvis du har lyst til det. « » Og du vil aldrig med? « » Så lidt som muligt. Derude vil jeg ikke kæmpe om dig. Der vandt jeg dig én gang, og jeg er ikke bange for dig... sådan. Dér bryder jeg mig i hvert fald ikke om at vinde dig igen. « » Og så? « » Og så skal du vide, at du hver aften kan finde mig her. Her bor jeg. « Han rejste sig og gik langsomt gennem stuen. Fru Adelheid lod sig glide ned på gulvet og lå der med kinden mod ildgitteret og stirrede. Hun mærkede, at han kom tilbage og stod ved siden af hende og gik og kom igen. » Cordt, « sagde hun. » Jeg kommer her aldrig. « » Det kan du gøre, som du vil. « Han satte sig og støttede hovedet i sin hånd. » Han vidste nok, hvad han gjorde, min stamfader, da han byggede den hellige ægtestands lønkammer i sit nye, rige hus... højt over gaden, fjernt fra dagens gerning... og nattens. Han skuede dybt og langt. « » Det er husets torturkammer, « Sagde Fru Adelheid. » Jeg er sikker på, at mange kvinder har grædt bitterlig herinde. « Hun rejste sig halvt op og strøg sig over panden. » Jeg er bange, Cordt. Du vil mishandle mig. Jeg kan ikke det, du vil. Skal vi tale sammen et andet sted... I din stue, Cordt? « » Nej, « sagde han. » Her er vor plads. Her er vi skyldige at være. « Han stod op og satte sig straks igen. Hans øjne tindrede, mens han talte. » Her har de siddet alle sammen, de mænd, som har boet i huset, og deres kvinder... i fryd og i kvide. Deres ansigter ser på os fra hver en krog, deres ord hvisker alle vegne... Kan du ikke høre oldemoders rok?... Hører du ikke spinetet synge? « » Jo, Cordt. « » Her bliver vore ord større og tungere i stilheden. Her bliver vi mægtige i vor kærlighed og vor vrede. Hvad vi kan, det kan vi her. De kunne noget, disse gamle, brede mænd og kvinder. « Hun rejste sig og stod foran ham, lænet til kaminen, høj og hvid. » De kunne holde hustugt, « sagde hun. Hun så på ham, og der var trods og angst og vrede om hendes røde mund og i hendes underlige øjne. » Det kunne de, « sagde han. » Gud lønne dem derfor i deres grave. « Hun satte sig i den gamle stol og lagde armene om krukken, hvor manden vred sig gennem torne. Hun stirrede på mandens ansigt og syntes, hun var hos ham og følte tornene i sit kød. » Herinde var det også, vi to for alvor bandt os til hinanden, Adelheid. Den aften, vi satte vore navne på det gamle, gule papir derhenne i muren. Da forskrev du dig til denne stue, som du hader. Og når tiden kommer, går vor søn herind med den, der er hans lykke. « Han gik ud på balkonen og kom tilbage, hvid og våd af sne. Han bragte kulde med sig, og hun gøs. Tavs stod han ved kaminen og gik så på ny. Hun lyttede efter hans trin og ventede på et ord og kunne intet sige. Så gik hun hen til det gamle spinet og satte sig og sang: Lenore, dagen er grim og grå, jeg kan ikke bære dens tynge, jeg hører ikke dens klokker slå og ikke dens fugle synge. Lenore lille, min frue fin, så dejligt dit øje stråler. Lenore, skænk mig din gyldne vin af nattens duftende skåler, de blankeste stjerner på os ser, violerne blåner i vange. Lenore, kys mig, og kys mig mere, og kys mig tusinde gange. De spinkle toner sang i stuen, da hun tav. Hun lyttede, men kunne ikke høre hans trin. Han sad i en af de store stole og rørte sig ikke. Hun så lidt på ham over sin skulder. Så rejste hun sig og lukkede instrumentet med så megen larm, hun kunne. » God nat, Cordt. « » God nat. « Så blev hun meget rød og meget bleg og gik med vrede, våde øjne. Fru Adelheid frøs og havde rykket sin stol så nær kaminen, hun kunne. Det blussede og bragede derinde; det røde skær brændte på hendes ansigt og hendes hvide kjole. Men hun blev ved at lægge brænde på og kunne ikke blive varm. Cordt sad i den anden stol og læste med bogen på knæene og hovedet støttet i sine hænder. Bogen var stor, med gule blade og gamle bogstaver. Mismodig så Fru Adelheid til ham. Hun fortrød, at hun var kommen op i stuen, og havde gået, om hun havde haft magt dertil. Så sukkede hun og så mod ilden med trætte øjne. » Adelheid... hør en gang. « Han strøg håret fra panden med begge sine hænder og læste: » Men da budskabet nåde dronning ttyre, at Olav trygvasson var død, faldt hun i afmagt og lå længe sådan. Siden kom hun vel til sig selv igen, men var så sorrigfuld, at det var en ynk for hendes hofsinder at skue. Da dagen var omme, gik hun til en munk, som boede tæt derved og var viden om berømt for sin fromhed og hellighed. Ham spurgte hun, om et menneske syndede mod guds lov, når hun gav sig selv døden; thi hendes herre og husbond var død, og hun ville ikke leve. Men munken svarede og sagde: visselig er det synd. Thi gud har givet os livet

1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_1

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Den Skotske Kvinde på Tjele 1

male

male

dk

Ewald

Den Skotske Kvinde på Tjele 1

Ewald

Den skotske Kvinde paa Tjele

Livsbillede fra Reformationstiden

n

gothic

Gyldendal

KB

1500

undetitel

HISTORICAL

Første kapitel. Gode mænd og kvinder. Den hellige augustini dag, eller den 26de Mai, 1534 var en solklar, varm vårdag. Solstrålerne spredte sig straks efter solens opgang over jorden som en hær af lysengle, for hvis glavind nattens skygger måtte vige, fjælede de sig end i skovens tætteste tykning, og dugperlerne henveiredes, efter at de en kort stund havde afspejlet morgensolens stråleglands og forherliget dens Sejer. Der var solblink over Tjele langsøes vandspejl, som hist og her krusedes af morgenvinden og over de mægtige skove, som dengang dækkede næsten hele søens nordlige bred og med få afbrydelser strakte sig mod sydvest helt ned til Viborg. Nu er skovenes område her, som så mange steder, stærkt indskrænket, og der er skilsmisse mellem Tjele langsø og Bigum og lindum skove; men for trende århundreder siden spejlede ærværdige ege og bøge mange steder deres kroner i søens glar. Også søens sydlige bred krandsedes af en smal strimmel krat og enkelte frodige trægrupper; men her havde øksen allerede i den grå hedenold gjort lyst. Her var grønne rugmarker og agre, som af svære med stude forspændte plove pløjedes til vårsæd; men her fandtes også overdrev og lyngsletter, der viste spor af en svunden kultur. Agerrender under den brune lyng fortalte om den slægt, som den sorte død i det fjortende århundrede havde bortrevet. Egnen var mere tyndt befolket nu, end i fortiden; men nogle store drifte stude, som græssende søgte deres sparsomme føde på overdrevet, viste, at nogle af landets gode, det vil sige frie, adelige mænd havde fæstet Bo ved Tjele langsøes bredder. Fra Tjele Hovedgårds skorstene i vest og fra Vingegårds i øst steg den blå røg næsten lodret op i den klare morgenluft. Hanegal og hundeglam lød fra begge disse herresæder, ved hvis stalde og lader hungrige ulve havde lusket om ved nattetid. Nu var gråmanden listet tilbage til skovene, og Mikkel, som fulgte dens spor for at få sin part af byttet, havde skjult sig i sin hule; men fiskeørnen, glenten og musvågen, ridderlige røvere, der søge deres bytte ved dagens lys, kredsede i luften, og en flok hejrer søgte ned til søen for at fiske. Dog lod det til, at man både på Tjele og Vingegård havde besluttet at forstyrre dem i deres dagsværk. To rytterskarer mødtes ved markskellet mellem Tjele og rise gårde, og det kendtes straks på deres klædedragt og udrustning, at det var gode mænd og kvinder, der ville forlyste sig ved deres privilegium og nyde jagtens glæder i forening. De bøde hverandre: guds fred og godmorgen! Det lød muntert, mere som et glædesråb, end som en velsignelse. Hestene skrabede i gruset med hovene, medens de blanke stålbidsker blinkede i solen, og fjedrene på rytternes baretter og rytterskernes små hatte vaiede i den milde forårsvind. Man aftalte jagtens gang, medens falkedrengene holdt stille med falkene på deres behandskede hænder. Herskab, som tjenerskab, var godt, men simpelt klædt. Her var ingen stor pragt at skue og mere af vadmel og klæde, end af silke og Fløiel; men ridstøiet og jagtvåbnene, knive, spyd og armbrøster vare blanke og hestene vel fodrede. Efter en kort, livlig samtale, red det hele selskab ned ad søen til. Fremmest red den unge, skønne Margrethe, eller som hun i hjemmet kaldtes, Margaret Mogensdatter fra Tjele og ved hendes side Folmer Hansen af slægten Rud. Intet under, at han ofte og gerne så hende ind i hendes mørkegrå øjne, thi fra dem udstrålede med ungdommens hele friskhed en skøn og ædel sjæl. Hendes ansigtstræk vare af en så skin og udpræget skønhed, at de selv ved en flygtig beskuelse efterlode et varigt indtryk i beskuernes erindring; men linierne vare ikke så bløde og runde, som det er almindeligt hos de danske piger, og hudfarven, skønt frisk, dog lidt mørkere. Den fint bøjede næse var af den ædleste form, de mørke og kraftigt tegnede øjenbryn og de fyldige, veldannede læber gave hendes åsyn et for hendes unge alder sjældent præg af lidenskabelighed og villieskraft; og dog havde hendes dejlige øjne ofte et blidt og drømmende udtryk, og de kunne i enkelte øjeblikke stråle af den reneste fromhed. Når et smil opklarede hendes åsyn, da forvandledes dets alvor til den blideste kvindelige unde, men hun smilte oftere, end hun lo. Hendes statelige skikkelse og sjælfulde blik indgød de fleste unge mænd mere beundring og ærefrygt, end kærlighed, men det var at forudse, at den lidenskab, hun vakte, måtte blive dyb og varig. Uagtet hun først nylig havde fyldt sit sekstende år, var hendes skikkelse dog fuldt udviklet, og dette var i hine tider intet særsyn; thi den simplere og kraftigere kost, den stærke bevægelse til hest på rejser eller på i agt og savnet af mange bekvemmeligheder, som gøre den nulevende slægt blødagtig, hærdede dengang de unge, og åndelig anstrengelse hæmmede kun lidet den naturlige, sunde, legemlige udvikling. Den mørkerøde kjortel, der skuttede stramt om Margaret Mogensdatters smække liv og svulmende barm, den lille sorte fløielshat med den hvide strudsfjeder, der sad kækt på hendes mørke, i rige mætninger lagte hår, fremhævede på det klædeligste hendes skønhed og røbede en fin og ren smag, men kun ringe pyntesyge. Hun bar sit skønne hoved stolt og frit og førte sin hest let og sikkert. Der var dem, der mente, at hun bar hovedet for højt, og at større ydmyghed ville passet bedre for hende; thi omendskønt hendes fader, hr. Mogens Lauridsen af æten Løvenbalk, forlenet med nørlyng herred, i sin tid flagen til ridder af kong Frederik den første og desuden beslægtet med bilderne, gyldenstjernerne og andre ædle og mægtige slægter, levede på sin gård Tjele som en anset, velstående mand, og uagtet hendes moder, Genete Jakobsdatter Craigengelt, var en kvinde af ædel skotsk byrd, så hviskedees der dog i krogene adskilligt om forholdet mellem hendes forældre, der kun lidet var skikket til at give bende og hendes Broder Knud anseelse i verdens øjne. Skøn Magaret vidste måske ikke endnu, al verden havde stemplet dem som slegfredbørn, men desto bedre vidste hun, at ifølge et gammelt sagn randt der dansk kongeblod i hendes faders årer, og at hendes moder på spindesiden var udsprungen af de skotske grahamers, greverne af Montroses æt. I denne ældgamle slægts årer var stuarternes og Douglas ' ernes blod blandet, og tidlig var Margarets hu ved hendes moders fortællinger bleven draget til dennes fødeland og hendes høje frænder. Det var da tilgiveligt, om hendes unge hjerte svulmede af stolthed, og det var sandsynligt, at hvis en alvorlig admygelse engang skulle ramme hende, da måtte virkningen blive knusende og ryste hendes væsen i dets grund. I dette øjeblik, medens hun langsomt red ned ad søen til ved Folmer Ruds side og lyttede til det, han med dæmpet røst sagde, var hendes holdning og mine dog snarere ydmyg, end stolt; hendes sænkede øienlåge og blussende kinder røbede hendes hjertes svaghed og jomfruelige undseelse, og den mand, der syntes at have så stor magt over hende, bemærkede med inderlig glæde disse tegn på hendes fremspirende tilbøjelighed for ham. Folmer Rud var egentlig ikke nogen smuk mand; Margaret Mogensdatter havde set kønnere mænd, end ham, uagtet hun ikke havde været vidt om i verden; men hun havde ikke set nogen mand, der lignede ham. Hans skikkelse var skank og veldannet, men næppe over middelhøjde, hans ansigtstræk ikke regelmæssige, hans brune øjne trods deres levende Glands snarere små, end store. Besad han en skønhed, da måtte det være hans hårfagerhed; thi hans rige brune hår og skæg, som han efter den tids mode bar langt, var af en smuk, kraftig farve og blødt som silke. Margaret havde kendt ham i to år, og hun var næsten barn, da hun så ham første gang; men dog mindedes hun endnu levende dette første møde, der havde været for hende ligesom en åbenbaring af noget hidtil ukendt. Hos hvilken anden mand havde hun iagttaget en så vidunderlig ro, mildhed og dannished? Hvo af deres lige havde som han vedkendt sig som noget ærefuldt sin boglærdom, sin glæde over naturens skønhed og sin smag for livets renere og ædlere glæder? Så ung Margaret var, hun havde dog allerede været vidne til megen råhed og ofte set sørgelige følger af tidens skødesynd, drukkenskab. Folmer Rud var den eneste mand, hun aldrig havde set beskjænket, og så stor var tidsalderens fordom i dette punkt, af hans afholdenhed pådrog ham beskyldning for umandighed, ja mistanke for lumskeri. Dog, hvo kunne vise større mandighed og et fastere mod, når det behøvedes, end han? Måske gaves der flere mænd, som han, men Margaret havde ikke på sin vej truffet nogen mand, der indgød hende en så ubegrænset tillid. dog var hun ikke ganske blind; thi hun havde opdaget en af hans fejl, som var en vis påståelighed og feig fasthængen ved sin egen mening, og hun havde med sørg mærket, at han heldede stærkk til den nye lutherske lære, medens hun med liv og sjæl var den papistiske kirkes tro datter. Dog var denne uoverensstemmelse hidtil ikke vokset op til at blive et skær for den gode forståelse imellem dem. Bagved disse to red Margarets Broder, Knud Mogensen Løvenbalk, som var to år ældre, end hun, en kraftig, sværlemmet angling med et sundt, roligt åsyn og et for hans alder barnligt udtryk i de blå øjne. Hans legeme var fuldt udviklet, men efter hans bly og noget kejtede væsen at dømme, når han færdedes blandt kvinder, og hans taushed blandt mænd, da lå hans sjæl endnu i svøbet. Hans ledsagerinde, en syttenårig pige, fyldig, velskabt, lyshåret, med en skin, frisk ansigtsfarve, skjelmske blå øjne og smilehuller i sine runde kinder, syntes at more sig over hans forlegenhed og gække ham. Det var ide Nielsdatter af slægten brun, et forældreløst barn, der i nogle år havde levet på Vingegård, hvis ejer, Christoffer Enevoldsen kruse, var hendes frænke og beskikkede formynder og bestyrede hendes formue, der, som næsten al formue i hine tider, skal i jordegods eller i parter deraf, en hist, en anden her. I nogen afstand red Christoffer kruse selv, en kraftigt bygget skikkelse, hvis blik og hele færd tydede på stor besindighed og godmodighed og hans yngre Broder Thomas, der i modsætning til ham havde et uroligt blik og en spodsk mine, enten dette nu var bevis på et lidenskabeligt, vredladent sind, eller han måske havde en bestemt årsag til at være i dårligt lune. Imellem disse to red deres eneste søster, Anna Enevoldsdatter, en fin, spædlemmet jomfru på nogle og tyve år og med et mildt åsyn. Allene og bagerst i rækken, umiddelbart foran svendene og falkedrengene, red en mand, hvis klædedragt og hele adre dannede en stærk modsætning til det øvrige selskabs. Uagtet han ikke bar nogen bestemt ordensdragt, og en flad hue skjulte den kronragede isse, røbede dog den side kjortel og det glatragede ansigt munken. Tidernes vanskelighed påbød en formumming, thi denne mand var en prædikebroder af dominikanernes nu så forhadte orden, som allerede for nogle år siden var bleven fordrevet fra Viborg. Broder Vigand var hans navn, og han var af bondeæt, født af » ordnede forældre på Tjeles grund, en omstændighed, der havde forskaffet ham tilhold hos hr. Mogens, som havde antaget ham som skriftefader og læsemester for sine børn; men ingen skulle af hans adre have gjettet hans lave herkomst, eller i ham formodet et medlem af den sortkappede tiggerorden. Hans skanke og statelige skikkelse og hans ranke holdning viste, at han ikke kunne være ganske fremmed for legemsøvelser og våbens brug, og hans alder var næppe over tredive år. Han så ikke meget ældre ud, end Folmer Rud, der dog først nylig havde fyldt sit fem og tyvende år. Hans skarpe træk og funklende sorte øjne havde en vis mørk, sydlig skønhed, som om der flød zigennerblod i hans årer; men hans fkarpe blik, der snart havde et snu lurende udtryk, snart lyste af en fanatisk ild, indgød alt andet, end tillid. Han så ud som en mand, hvis bryst rummede stærke lidenskaber, men som også formåede at tæmme dem, når klogskabshensyn bød det. Hans væsen kunne dog være indsmigrende nok; men i dette øjeblik, da han, uden at blive iagttaget, red efter det muntre selskab, lyste hans mørke øjne af had, og hans smalle læber krusedes af et hånligt smil. Hans skikkelse gjorde samme virkning i denne muntre skare, som en mørk slagskygge i et solbefkinnet landskab. Nu havde de nået bakkeskrænten ved søen, og Margaret udbrød, idet hun vendte sig mod øst og pegede ned på den sivbevoxede bred: „ Ved guds moder og alle helgene! Aldrig så jeg før så skøn en flok hejrer; det bliver lysteligt, Folmer! “ „ Det er så, “ svarede Folmer Rud og så hende listeligt smilende ind i øjet, „ Det er så, selv uden hejrerne! “ „ Klogest nu at tie, “ sagde Christoffer kruse, „ skulle vi fange held til jagten. “ „ Somme tale meget og tænke lidet, “ sagde munken med et hvast blik på Folmer og Margaret. „ Sigter i til mig, Broder Vigand? “ spurgte Folmer og så raskt op med et smil. „ Da tænkte jeg dog nys fromt og godt. “ „ Hvad da? “ spurgte munken. „ Jeg bad til eders helgen og skytspatron, den hellige Vigand, at han ville frie eder fra at blive græsrytter, som forgangen dag, da i beviste jomfru Margaret og hendes Broder den omhu at ledsage dem til Vingegård. “ Ingen af selskabet lo af denne spas, undtagen unge knnd Mogensen. Hans søsters blik udtrykte afgjort mishag, og Thomas kruse sagde: „ Ikke er det en skam for en kirkens mand at falde af hesten. “ „ Nu, “ sagde Broder Vigand, idet en mørk bredesrødme farvede hans åsyn, „ det er ikke første gang, at den ædelige herre til kjellinghøl har øvet sit vid på mig, en stakkels fordreven sortebroder. Det kendes på eders tale, at i er en ugudelig spotter. Jeg rider tænkelig en hest så godt, som i, sætter jeg end, som Thomas Enevoldsen nys sagde, ingen ære i det. I har gjort et værre fald, Folmer Hansen, end det, jeg gjorde fra hesten, al den stund i er falden under den nye handel og kætter! og må regnes blandt dem, der plat ville træde al christendoms hellighed under fødder. “ „ Formener i, “ spurgte Folmer med et koldt smil, „ at noget så stort og helligt, som det, i der nævnede, stikker i eders kutte? “ „ Mens i mundhugges, “ sagde Christoffer kruse, „ lette hejrerne. Gem den trætte til hjemfarten! “ „ I var for hård mod bigand “, sagde Margaret med dæmpet røst til Folmer, da de alle red videre langs søen. „ Tykkes eder det? “ spurgte Folmer med rynker i sin pande. Mig bæres fore, at jeg er seende, mens i er blind. Bar jeg så vis på alt, som på det, at denne sortebroder er en skalk. “ „ Folmer! “ udbrød Margaret, „ I tale ej så ringeagtende om denne hellige guds mand. Ikke kender i ham, og i evner ikke at dømme hans værd. “ „ Så tale vi ej mere om ham, “ sagde Folmer, idet han genvandt sin sædvanlige selvbeherskelse. „ Dog beder jeg, skøn Margaret: vogt eder for ham og for munkerænker! I haver i mig en velmenende ben. “ Nu begyndte jagten, og den lille trætte glemtes snart i den lystige færd. Alle hengave de sig så sorgløst til jagtens glæde, som om der kun var fred og velvære i Danmark; og dog var det danske folk dengang ikke blot adsplittet ved åndelig strid, der voldte skilsmisse mellem frænder og venner, men Danmark var et herreløst land. Kong Frederik den første var død året tilforn og hans søn og efterfølger, hertug Christian, endnu ikke kåret til konge, end mindre i besiddelse af riget. Vejen til ttronen skulle for ham gå over blodige valdpladse. Lybekkerne lurede på at styrte sig over byttet, idet de falskelig løftede den fangne ørn, kong Christian den andens banner, og hertug Christian betænkte sig på, så længe folkets kald ikke lød til ham, at gribe efter kronen og frelse riget fra undergang. Dog, det var en god tid for adelen, der nu i disse herreløse dage ganske rådede for riget og ikke forudså, at der efter dette vindstille ville komme en vældig storm. Hver fri mand sad mere mægtig og selvrådig, end nogensinde før, i sit Lehn og på sin gård, og rigens råder grundede over de gunstige kår, som gav dem udsigt til ved en ny konges valg at stille hårde betingelser og forøge standens magt på kronens og den synkende kattolske kirkes bekostning. De skønnede nu rigtigt deri, at tidens strøm var dem med og skulle løfte folkets gode mænd og kvinder end højere i magt og anseelse; men kampen blev dog hård, og de fik at fornemme, at de åndelige kræfter, Luthers mægtige røst havde sat i bevægelse, bar mere i deres skød, end en kirkelig reform. Samfundsbygningen blev rystet i sin grund, og meget blod og mange tårer skulle flyde, forinden den atter stod fast. andet kapitel. En frafalden. Det muntre jagtselskab var på sit ridt ned til søen blevet iagttaget, uden at noget af dets medlemmer havde bemærket det. Et sted i krattet nede ved søen, hvor en fodsti slyngede sig, sad en mand, indhyllet i en grov kappe, hvis hætte var slået tilbage. På hovedet bar han en flad klædes baret uden fjeder og under kappen en mørk trøje og tæt sluttende benklæder, der efter datidens skik gik i et og endte som strømper i et par plumpe lædersko. Uagtet hans ådre var alt andet, end krigerisk, bar han dog en ryting, eller et kort sværd i et læderbælle, thi i hine dage rejste ingen ubevæbnet. Han var en før mand af middelhøjde med sunde, kraftige træk og blond, gråsprængt hår og skæg. Rynkerne i hans høje pande fortalte om åndelige kampe, og hans store, blå øjne havde et grublende, indadvendt udtryk. Dog oplivedes hans åsyn af et smil, da han fra sit sæde i det grønne så ud over søen til de frodige skove på den modsatte bred, som om hans sjæl glædedes ved naturens vårpragt. Sålunde vare også hans tanker, og de fik luft i ord; thi han fremsagde højt og med varme, ikke et dansk vårdigt, thi et sådan var dengang endnu langt fra at være til, men nogle Vers i det døde, fremmede, men skønne sprog, med hvilket han lige fra sin barndom af havde været fortrolig, nemlig hans gamle vens og lærers, den for ikke mange år siden hensovede Morten Borups latinske maivise: in vernalis temporis ortu isetabnndo, dum recessum frigoris nuntiat hirundo, terræe, maris, nemoris decus adest deforis renovato mundo; vigor redit corporis, cedit dolor pectoris tempore jucundo. Terra vernat floribus et nemus virore, aves mulcent cantibus et vocis dulcore; aqva tempestatibus caret, aer imbribus, dulcis plexus røre, sol, consumtis nubibus, radiis parentibus lucet cum decore. O qvam mira gloria, kvantum decus dej! Kvanta resplendentia sute faciei! A qvo ducunt omnia, Summa, ima, media, formam speciei, magis hæk dictantia. Qvam sit differentia noctis et diei. 1. Når den frydefuldt vår lisligt til os kommer, og når svalens kviddren spåetom der aære sommer; når den bitre kulde flyer, og når vårens pragt fornyer, jordens slidte klæde — gydes sundhed i vort blod, i vort hjerte ungdomsmod, håb og lyst og glæde. 2marken står med blomsters pryd, grøn og frisf er skoven; fuglesangens muntre lyd toner fedt foroven; vandene, hvis bælger steg, standse brat den ville leg, himlens storme hviler. Solen bryder skyens magt, i sin sulde strålepragt den til jorden smiler. 3. Hvilken herlig strålekrands, skaberen til zere! Genskin af hans åsyns glans, hellig du os være! Alttngs ophav, store gud! På din almagts vise bud al det skabtes vrimmel mylrer frem og vidner, at ej der gives død og nat hos dig i din himmel. buskenes raslen og den dæmpede lyd af hestehoves trin på kratstiens bløde grund vakte ham pludselig af hans drømmerier. Han så op og studsede; thi der viste sig ganske uventet en skikkelse, som netop havde foresvævet hans indre blik, og som stod i nøje forbindelse med de ungdomserindringer, der vare blevne levende i hans hjerte. Det var en aldrende mand, som han selv, klædt i cistercienserordenens hvidgrå kutte; hætten var slået tilbage, og det kronragede af solen brunede hoved var blottet; fødderne vare nøgne og stak i træsandaler med læderremme, medens hænderne lå foldede over saddelknappen, og den sindige pasgænger, uden at styres af tøjlerne, i jevn skridtgang fulgte stien. Munken hævede sit magre og sygelige, men ærværdige åsyn, studsede og holdt hesten an, da han så pludselig på dette ensomme sted så en fremmed træde ud som fra et baghold, og den bevæbnede Convers eller lægbroder, som ledsagede den gejstlige herre, red frem og lagde hånden på sit sværdhefte; men han skønnede snart, at hvis her blev strid, da skulle den ikke føres med våben, der vare udgåede fra en smeds esse. Efter mange Års adskillelse, og efter at en dybere kløft, end tid og rum kunne frembringe, havde åbnet sig imellem dem, mødtes omsider disse to ungdomsvenner, den frafaldne johannitermunk, hans Tausens tro medhjælper i den nye læres forkyndelse, Broder Thøger Løvenbalk af Viborg og cisterciensermunken Broder Ambrosius fra esra iosulu eller øm kloster. „ Guds fred og kærlig broderlig hilsen! “ sagde Broder Thøger med bevæget røst, trådte hen til munkens hest og rakte hånden ud. Lluria sanotissiiua! “ udbrød Broder Ambrosius og slog kors for sig. „ Mine tanker vare just ved de tider, da vi to delte Kammer og briks broderligt med hinanden, “ sagde Thøger Løvendals, idet han uden vrede sænkede sin forsmåede hånd, „ og der kommer du ridende ligervis, som mine tankers genfærd. “ „ Et genfærd og værre, end det, er du nu for mig, “ svarede Broder Ambrosius og slog atter kors for sig; „ en frafalden, den hellige kirke modstandig og fjendsk, en falsk apostel og rendere, som forfører den vanvittige * ) hob. “ „ Ej, ej! “ svarede Broder Thøger sagtmodigt, „ Du tager hårdt fat. Troe vi dog på den samme gud, hvor det end har sig med resten. Lad Christi kærlighed en liden stund få bugt med din papistiske vrede! “ „ Ak ve, Broder Thøger! “ sagde Ambrosins med sorgfuld harme i blik og mine, „ at jeg skulle leve denne stund og se for mit åsyn dig, der fordum var mig så kær, som havde vi hvilet under det samme hjerte, men som nu må være for mig som en fremmed. Ingensinde forliges jeg dermed, at du brød dit hellige løfte, ja hvad værre er, du brød endogså kydskhedsløftet og tog til ægte en forløben nonne. Gud bedre det, bål og brand ville være * ) uvidende. dig vis, havde den hellige fader magt over dig, som han har ret! “ Broder Thøgers åsyn blev blussende rødt, og hans øjne fløde vredeslyn. „ Anna Pedersdatter, “ sagde han i største harme, „ nu i tre år min hustru for gud og verden, er, gud signe hende, en ærlig og dydig dannekvinde. Bedre at leve i et ret, helligt ægteskab, end at søle sig i den sodomitiske helligheds fule skjørlevnet og hvreri, som nu længe har været brugt i eders klostre, gud til fortørnelse og alle retskafne mennesker til blussel og vederstyggelighed. “ „ Ikke af mig, “ svarede Broder Ambrosins og hævede hovedet, „ ikke af mig! Gud den alsommægtigste, guds hellige moder og alle helgene bevare mig fremdeles fra slig kødelig besmittelse! Lad ikke den hellige kirke og dens tro tjenere undgælde for, hvad det løsagtige klærkeri forbryder. Tænkelig findes der og skabede får i eders forvildede flok. Dog er det mig vitterligt, at. selv i eders kætterske hob findes dem, der mene, at en hellig ed er en hellig ed og tør ikke brydes. Alle have de end ikke dandsef så let til brudeskamlen, som du, som hans taufen, denne fænnikedrager for det ganske lutheri her udi Danmark og som eders forvorpne, falske pave udi vittenberg, Morten Luther selv. “ Thøger Løvendal! så et øjeblik tavs ned for sig og spurgte derpå med et smil: „ Er da du en helgen og ren i tanke og sind som en guds engel? “ „ Gud bedre! “ svarede Broder Ambrosins ydmygt. „ Intet menneskes levnet kan være så skønt, det haver jo lak og men, om gud æsker det strengelig i rette, end sige tanker og sind. “ „ Nu, “ sagde Thøger mildt, „ give gud, at alle de fule munke vare så rene, som du! Dog have ikke alle afholdenheds gave, og det forbud mod ægteskab er et helvedes påfund, en snare, djævelen har udspændt at fange christne sjæle udi. “ „ Jeg er vidende derom, “ svarede Broder Ambrosius i en skarp tone, „ at i kætter? sige så, at som ingen kan være mad og drikke foruden, så kunne mænd ikke være kvinder » bevaret. Jeg vil tilråbe dig, hvad en hellig og lærd Broder * ) har sagt: „ Det give gud, jeg var eder mægtig på det sted, jeg ville, da skulle i fornemme, hvilket først gøres behov, mad eller kvindfolk. “ “ Nu brød Broder Thøgers harme løs i sin fulde kraft, og hans mægtige stemme rullede som torden, idet han udøste sin forbittrelse over cisterciensermunkens hoved. Han udtalte ikke blot sin retfærdige harme over Broder Ambrosius ' s hårdhjertede fanatisme og fordømte i de skarpeste udtryk det hele papistiske væsen, men udslyngede imod ham og papisterne de groveste skjeldsord; thi tidens råhed kendtes endogså på de bedste af reformatorerne, og den åndelige gæring satte lidenskaberne i en så frygtelig bevægelse, at de plumpeste ord, sproget ejer, neppe syntes dem vægtige nok. Poul eliesen. „ Du dømmer ikke, “ skuttede han, „ af et redeligt, christeligt sind, men af et avinds rasende og galent hoved, forstokkede Knud, du er! Du er en af disse smurte, skrabede og viede offerpræster, der smykker sig med et falsk helligheds løjede skin og for ussel vindings skyld mod bedre vidende lyve og digte skærsild og sælge aflad at føde ørkesløse buge af menigmands pendinge og svedige arbejde. Ha! en gammel skarns munkekirke og ingen hjertensgod kirke er det, i kalder — “ „ Holdt! “ råbte Broder Ambrosius bleg af harme og forfærdelse. „ Stands den helvedes strøm af syndige, gudsbespottelige ord, der vælder ud af din frække mund og drag dig det til minde, at skal den kirke, du skjændelig har sveget, den du ej er værdig til at nævne, kaldes en skarnskirke, og er guds og kirkens tjenere og have længe ej været andet, end skrabede og smurte offerpræster med en falsk helligheds løjede skin, da er, gud bedre! ej heller du født af rette christne forældre og du selv ej rettelig døbt, så vist som du og dine fædre blev christnede i denne samme kirke, hvilken du nu besudler med din skidne tunge. “ Broder Thøger tav beskæmmet. Han indså, at han var gået for vidt og havde lidt et nederlag, hvilket undertiden hændtes reformatorerne. I deres ustyrlige nidkærhed kom de nu og da tilkort lige overfor deres papistiske modstanderes koldblodighed og snilde logik. Og dog, hvor langt ædlere end disse vare de dog ikke, trods udskejelserne, netop formedelst denne varme ntdkærhed. Deres hjerter brændte af tro, og de kæmpede af en fast overbevisning for en åndelig sag, hvorimod papisterne for største delen kæmpede for verdslige goder og fede præbender, hvilke de holdt fast på til det yderste og end ikke slap, da de mod deres bedre overbevisning målte bøje sig under den nye kirkesfik. Thøger Løvenbalk betænkte dog, at hvis nogen papist talte oprigtigt og af virkelig overbevisning, da måtte det være Broder Ambrosius. Han var en stille klosterbroder, der hendrog sit liv i ubemærket ensomhed, men havde ry blandt dem, der kendte ham, for fromhed, retskaffenhed og en blandt datidens munke sjelden uegennyttighed. De hårde bebrejdelser, Broder Thøger havde udslynget mod papisterne i almindelighed og det med grund, ramte kun for en ringe del den fromme, renlivede Broder Ambrosius. Thøger havde desuden det forud for sin ungdomsven, at han havde været hildet i de samme vildfarelser i mange år, lige indtil for ni år siden hans Tausens mægtige veltalenhed vandt hans hjerte for den nye lære. Han kunne altså forstå sin fordums vens blinde forstokkethed, hvorimod denne talte om den lutherske lære, som den blinde taler om farverne. Disse betragtninger afvæbnede Thøgers vrede, og han ville lige til at sige et forsonligt ord, da Broder Ambrosius, der udtydede sin modstanders taushed på en ganske anden måde, hævede hænderne og med et himmelvendt blik udbrød: „ Jesus Christus og alle guds hellige forbarme sig over dig i din syndige vildfarelse! De lyse op i det sataniske mørke, som regerer i dit ugudelige, vantroende hjerte, frelse dig fra evig fortabelse og føre dig tilbage i den hellige kirkes moderlige skød! “ „ Amen! “ sagde lægbroderen med dyb røst. „ En velsignelse, “ sagde Broder Thøger roligt, „ om ellers det, du nys udtalte, kan kaldes så, ville stedse være mig velkommen fra en oprigtig og from mands læber, som dine. Dog vide du det en gang for alle, at du ikke skal leve den dag, da Thøger Løvenbalk falder tilbage til den ugudelige overtro, det menneskelige påfunds tyranni og den formastelige og bedrageriske værkhellighed, hvori du og dine lige forhærde eders hjerter. Dog, kan nu end det, der er brudt på begge vore sider, neppelig heles og oprettes, og nødsages vi end til fremdeles hver at gå til sin side, så kunne vi dog, den korte stund, vi ere tilsammen, lade det skjenderi fare. Lad os skilles i fred, ihukommende, at Jesus Christus, vor herre, er den rette slangetrædere, al ondskabs, hads og avinds fjende. Ræk mig din hånd i broderlighed, så vist som jeg håber, at vi engang hisset skulle samles i det hellige Zion i glædskab og kærlighed! “ Den gang sagde lægbrøderen ikke amen, men Broder Ambrosins, som af naturen var mild og forsonlig, blev blød om hjertet. Han rakte Broder Thøger sin hånd, steg af hesten, og de lejrede sig begge i græsset under en nys udsprungen bøg, efter at Ambrosins havde budet lægbrøderen at tage mantelsækken af sin hest og bringe den hid. „ Del mit tarvelige måltid med mig, “ sagde Broder Ambrosins med en venlig, men noget forlegen mine, „ om du er trængende til en vederkvægelse. “ Thøger tog med tak mod tilbudet; thi han havde vandret tvende mile i den tidlige morgenstund, og han havde ingen ringe mening om indholdet af den madpose, der var bleven fyldt i et herreklosters vel forsynede fadebur. En prægtig dyrekølle og en Bimpel sød vin, som kom for dagen, viste, at de øm brødres afholdenhed stod langt tilbage for deres kjætterhad; og dog påbød Benedicts regel den yderste strenghed og afholdenhed i levemåde; og denne ordensregel var fuld gyldig for cistercienserne, der kun vare en forgrening af den gamle benedictinerorden og havde deres navn af deres første kloster citeaux eller cistercium i Frankrig. Ordenen var bleven fornyet i det tolvte århundrede af den hellige Bernhard af clairvaux, hvorfor de også kaldtes Bernhardiners; men i det nye statut, ollurta oaritatm, eller kjærlighedsloven, påbødes en bogstavelig iagttagelse af Benedicts strenge regel, ifølge hvilken kødspiser kun vare tilladte i sygdomstilfælde. Den hellige Bernhard ville da sikkert, om han havde kunnet stå op af graven og træde frem for Broder Ambrosius, taget forargelse af den lækkre dyrekølle; med mindre han ville ladet sig formilde af det, den gode klosterbroder nu sagde, måske fordi han i Thøger Løvenbalks åsyn blev ligesom et glimt af et smil vaer. „ Den værdige fader, abbed Peder, “ sagde han, „ har givet mig absolution for dette brud på regelen på denne rejse, da mit svage legeme dobbelt trænger til styrkelse. “ Broder Thøger tænkte, at den absolution var en bekvem og herlig ting, men han sagde: „ Det glæder mig at fornemme, at du nyder dette saftige kød og denne liflige druesaft med samme gode samvittighed, som jeg, der for længst har indset, at en mådeholden nydelse af guds gaver er hvert menneske tilladt. Dog, nu sige du mig, i hvilket ærinde du har begivet dig på denne lange rejse? “ „ Abbed Peder, “ svarede Broder Ambrosius, „ formente, at jeg hængte for meget over bogen, og at den friske luft ville være mig tjenlig, og såsom vort kloster havde et lidet mellemværende at opgøre med de værdige brigittinersøstre i Mariager, drog jeg derhen, men gjestede på vejen min gode ven, hans nåde bisp Ove bilde i Års. I Mariager nød jeg stor gjestfrihed hos den fromme og værdige abbedisse, Elsebeth Rud, og vekslede fromme og lærde tanker med klosterets skriftefader, hr. Mathias Nielsen. Dog tilstår jeg, at min sjæl fornemmelig vederkvægedes ved de samtaler, jeg havde med hr. Ove bilde, en renlivet og from guds mand — dog, hvad vi talte om, er, gud bedre! ikke nu mere for dine øren. “ „ Dog højagter jeg denne bisp, “ svarede Thøger, „ og vare alle eders bisper, som han, da ville evangeliets klare lys trængt lettere ind og megen strid være undgået. “ „ Derom bærer jeg stor tvivl, “ sagde Broder Ambrosius skarpt, „ dog lade vi nu dette fare! Jeg er nu på vejen til viborrig at røgte mit andet ærinde, som er at købe tør fisk for klosterets penge. I disse vanskelige tider, da oprørs bulder står i frembrud, og Herren synes at ville lade stor straf gange over disse riger og lande, gjelder det at benytte denne stilstand til at forsyne klostret med stort forråd, at vi ikke skulle komme i trang for fastemad; og hvilket er dit ærinde i denne egn? “ „ Jeg agter at gjeste min frænde på spindesiden, hr. Mogens på Tjele. “ „ Da er du, tykkes mig, gået hans dør forbi. “ „ Jeg er så, “ svarede Thøger smilende, „ al den stund jeg blev som et barn igen, da jeg gjensåe denne blanke sø og disse grønne skove, hvor jeg stundom legede som barn med hr. Mogens og hans søster Maren, nu Erik Pedersen Skrams hustru; og jeg fik løn for min gang herned. Kom ikke det skønne selskab af ung

1871_EwaldHF_DenSkotskeKvindePaaTjele_2

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Den Skotske Kvinde på Tjele 2

male

male

dk

Ewald

Den Skotske Kvinde på Tjele 2

Ewald

Den skotske Kvinde paa Tjele

Livsbillede fra Reformationstiden

n

gothic

Gyldendal

KB

1500

undetitel

HISTORICAL

Første kapitel. Knnd rider ene til tinge. I den tidlige morgenstund en dag i marts måned 1535 red en enlig rytter over taphede ad Viborg til. Han var indhyllet i en vid kappe, der hang løst om hans ranke, kraftige skikkelse og dækkede tillige for en stor part hesten, en smuk, fint bygget skimmel. Den skridtede rask hen ad hedestien, indtil den havde nået Toppen af en lille høj; der standsede den brat, spidsede øren, rystede natterimen af sin lange manke og vrinskede. Det umælende dyr ville åbenbart sige til den skabningens herre, det bar på sin ryg: se dig om og skøn, om vi er på ret vej! Dette var ikke tilfældet; thi rytteren havde, fordybet i sine egne tanker, ladet hesten tøjlen. Vistnok havde han ikke langt til asmild kloster, fra hvilket dengang en massiv stenbro førte over søen til Viborg; men det var ikke af tænke på så tidligt af komme ind i den befæstede by, og især var rytteren ikke meget oplagt til af forsøge det fra denne side, da han straks ville støde på vagten ved borrevold, hvor kongeborgen lå. Han besluttede derfor af dreje hesten mod nord og ride udenom søen for af nærme sig byen ad ålborgveien, der førte til sanct Mogens port. Dog standsede han et øjeblik og stirrede over søen til byen, hvis husrækker og talrige kirkespir viste sig for ham i det tændte ny ' s svage skin, medens de dybe toner af vigilie-sangen over den myrdede kong Erik glipping i morgenens stilhed lød over til ham fra sanct mariæ krypt ' kirke. De kneifende tårne, af hvilke domkirkens spir, som de dengang vare, ragede højest mod himlen, vidnede om den christne kirkes vælde gennem århundreder på dette hellige bjerg, som byen vel kan kaldes, om de have ret, der udlede dens navn af det islandske ord be, hellig og ordet bjerg; thi indtil langt ind i middel ' - alderen blev byen kaldt biberg. Sædet for gudsdyrkelse har den bakke, på hvilken byen ligger, uden al tvivl været allerede i den grå, hedenske oldtid. Christi alter var blevet rejst der, hvor Odins alter havde stået, og nu nylig havde et lyn fra det høje ved hans taufen tændt sandhedens fakkel på det samme sted. Det er den gamle stad Viborgs hæder, at fra den udgik reformationen i Danmark, og den bør alene af denne grund holdes i ære. Dog rørte der sig ikke hos den unge beskuer af Jyllands hovedstad, som den var i sine velmagts dage, tanker af den Art. Han så over til den vidtstrakte by, som fra bjergets af domkirken og mariæ klostret kronede højde terasseformigt til begge sider trak sig ned i dalen lige til søen, uden at offre byens mærkeligheder eller ælde en eneste tanke. Det bekymrede ham kun lidet, hvor gammel byen var, eller hvor mange konger der vare blevne hyldede; måske vidste han heller ikke stort derom. Han tænkte ikke på de døde, men på de levende. Vigiliesangen over kong Erik Christophersen, som da havde lydt i to og et halvt århundrede, og som skulle vedblive at lyde hen ved et århundrede endnu, ikke af pietet for den myrdede konge, men for at bevare kirken den dermed forbundne indtægt, behagede ham blot, fordi denne døds-messes højtidelige toner var i samklang med hans egen mørke stemning. Da de sidste toner døede hen, gav han hesten et tryk af sporerne og sagde: „ Vi have nu vagret *: nok, gråmunk; nu fort til målet! “ Siden hesten var gråmunk, måtte vel rytteren være Knud Mogensen. Hvo der ikke i det forløbne halve år havde set hans skikkelse, ville forundret sig over, i hvilken grad den havde udviklet sig og over hans forhen bløde stemmes malmklang. Han var nu en fuldt udviklet mand, og i hans væsen og færd var der kun lidet barnagtigt; thi modgang er en hård skole. Dog var hans mod ikke kuet, men vokset. Han viste sig også nu at være Margaret Mogensdatters ægte Broder og Folmer Ruds åndsfrænde; thi, idet han red hen ad pen ensomme hede, forlystede han sig med at synge en vise, hvilken han mindedes fra lykkeligere dage, og som passede godt på hans egen stilling, nemlig visen om kong Erik emun og sorte plog, der begynder sålunde: * ) strejfet om. årke om morgen, lærken den sang under så grsn en lide, Herr Carl klæder sig for sin seng, kongen af Danmark lader det hevne. Han drog på sin skjorte så skøn under så gren en lide, dertil stukken trsie med silke så grøn, kongen af Danmark lader det hevne. Bukkeskinds støvle drog han på ben under så grøn en lide, forgyldte sporer spændte han omkring, kongen af Danmark lader det hevne. Forgyldte sporer spænder han omkring under så grøn en lide, så rider hr. Carl ene til ting kongen af Danmark lader det hevne. Så tav Knud og lo bittert. Det var ikke så vel, han var så stor, at kongen af Danmark skulle have noget at hevne på ham, men det forholdt sig dog så, at han red ene til tinge, og det var netop fejlen. Uden venner og beskyttere havde Knud ganske af egen drift taget den beslutning, at drage sig til nytte den udvalgte konges nærværelse i Viborg i anledning af hyldingen, som skulle foregå på denne dag, mandagen efter lætare, eller midfaste søndag. Han viloe fremtræde for kong Christiern og kræve sin lovlige ejendom tilbage; thi hans faster Maren og hendes ægteherre, Erik skram, havde straks, da bondehæren i december forrige år af Johan rankzov var bleven slaget og nedhugget i Ålborg, benyttet landefreden og sikkerheden til at bemægtige sig Tjele, hvor de havde bosat sig og nu vare i færd med at udflette brandens ødelæggelse. Hvad evnede vel unge Knud Mogensen at udrette mod en så mægtig fjende, som hans frænde Erik skram? Han havde vel heller ikke store forventninger derom, thi han spurgte sig selv: mon kongen under mig et blik i dag? Han nærmede sig byen i den første svage dagbrækning og søgte til et Herberge, som var beliggende udenfor sanct Mogens port, til bekvemmelighed for alle rejsende, der vare så uheldige at indtræffe silde om aftenen, eller om natten, når den befæstede bys porte vare lukkede; men forresten også meget søgt, fordi det var billigere, end herbergerne inde i byen. Værten tog imod ham i egen trivelige person, og da han så, at den rejsende var godt ridende og efter alle kendemærker en adelsmand, kom han end uden følge, tog han sin røde hue af og gav Knud en såre høvisk modtagelse. Snart så Knud sig bænket i gjestestuen ved et vel besat bord; men skønt han blev, ene om sulefadet og ølkanden, så var han dog ingenlunde ene i stuen; thi der lå flere gjester og sov på bænkene, da den store tilstrømning af mennesker i anledning af hyldingen havde overfyldt ethvert Herberge i og omkring staden. Medens værten betjente Knud og credentsede hans ølkruus, lod han munden løbe. „ Så i agter eder og til hyldingen i dag? “ begyndte han med flydende tunge; „ ak ja, gud og hans helgene være prisede, at vi dog nu have fanget ende på denne lovløshed og have vundet en lovlig herre og konge til at stå for styret! “ Knud forundrede sig ikke over, at en borger i den luthersk sindede by Viborg førte helgene i munden; thi den gamle vane blev vore lutherske fædre først sent kvit; men han tænkte, at værtens hengivenhed for hertug chrisfiern ikke var oprigtigt ment, og derfor sagde han: „ Troede jeg dog, at de viborrig mænd alle deres dage yndede gamle kong chrisfiern, og er det blevet mig sagt, at i hyldede ham forgangen år i den skipper-feide. “ „ Nu, “ svarede værten med et snu blik, „ det gjorde vi for nøds skyld; gud giver villie, nøden giver tvang! Sandt nok det, at kong chrisfiern, gud se i nåde til ham i boldt og jern! var borgeren god; dog er hertugen en retsindet mand, der vil bekræfte stadens privilegier; han er dertil god luthersk og har villien til at holde os klærkeriet fra døren og befæste den nye kirkens orden. “ „ Var dog blot denne krig og blodstyrtning til ende “, vedblev værten, da Knud tav. „ Skatternes tynge vil vorde hård. Så går talen, at hans nåde i disse dage på tinge vil gøre et dybt greb i vore lommer. Hver præst, degn og kirke får bøde et halvt Års indtægt, og vi andre byesmænd slippe ikke heller nådigt. Dog, nu tænke vi ikke derpå, men glæde os over den næring, disse dages højtid giver! Frygtede vi ikke, ved min helgen, i løverdags, at hans nåde ville blive ude og måtte hr. Johan rankzov derfor den dag i hans navn modtage hyldingen af bønderne. Da kom han i går, og intet er nu forset; tvert derimod få vi nu en lystelig hylding på Gammeltorv, som jo er tingstedet, og er der på denne årsens tid lunere, end på dannerlyng, som var god nok til de bønder. Få vi så og en skøn hylding af adel og borgere alene, og et lysteligt theatrum er opført og betrukket med blåt klæde, der hans nåde agter at fremtræde og modtage hyldingen af de tvende stænders udsendinge, samt af de prælater, som ville vove sig did; mig lyster at vide, om bisp Jørgen, den arge skalk, drister sig til at ride ind i biborrig! “ Da værten mærkede, at hans stumme gest var en utaknemmelig tilhører, forlod han ham, efter at han først havde prist sine fødevarer og sit øl og lod ham alene. Knud tog imidlertid for sig af maden; men han havde ikke fået mange mundfulde ned, før han hørte en mægtig gaben, så et par lange ben fra en af bænkene svinge ud på gulvet og en høj skikkelse rejse sig fra lejet. Klæderne vare nye og pralende og skægget vel plejet, men dog var Knud ikke et øjeblik i tvivl om, at han havde sin frænde, Geert Eriksen, for sig. Det var et ikke ringe bevis på den verdenserfaring, Knud havde erhvervet sig, at han ikke straks tiltalte Geert, men afventede, om denne under de forandrede forhold ville kendes ved ham, for deraf at skønne, på hvilken fod han burde tage ham. Geert skjevede til ham, men tog straks øjnene til sig igen, brølede så på værten og begærede mad og drikke ved den anden bord-ende. Nu vidste Knud hvad klokken var slagen og besluttede at straffe gale Geert for hans utaknemmelighed. „ Bet mødt, Geert! “ sagde han og hævede kruset for at drikke ham til. Geert plirede med øjnene og svarede med stiv holdning: „ Ej, tror jeg ikke, det er Knud! “ „ Jeg formærker, i er bleven svagsynet “, sagde knnd med et smil; „ den syge havde i ikke tilforn, da fader end var i live og i kom at tigge på Tjele. “ Geert tog koldsindigt mod det hib, sank et mægtigt stykke flæsk og sagde så: „ Eders fader er jeg takskyldig i hans grav; med eder har jeg intet at skaffe. “ „ Sød er sjælden sand og fager sjælden fast, “ Svarede knnd. „ I løber efter de rige, Geert, at bjerge føde og klæder, ringe ære det for vor æt! “ „ Maren “, sagde Geert, „ er min frænke og mig lige så nær, som hendes Broder, eders fader var. “ „ Ret så! “ svarede knnd. „ Hvo som nu vil have med Erik og Maren at skaffe, han må fornegte knnd Mogensen; når gods ganger på grund, da vorder venskab tyndt. “ „ Ikke så! “ udbrød Geert hidsigt. „ Nys sagde du, jeg gjorde æten ringe ære; du tale helst ej om ære, end mindre om æt! “ „ Tak, for du duttede mig! “ svarede knnd og lo barsk. „ Du vide dog nu dette, at var det ikke, fordi du er min frænde og for dine grå hårs skyld, du skulle for de ord få smage odden af min klinge. “ „ Ikke er jeg ræd, “ sagde Geert og skulede til Knud over ølkanden, „ dog besmitter jeg nødig mine hænder med dit blod. Bi gå nu helst hver sine veje; din uven er jeg dertil ikke. “ „ Lige godt det! “ sagde Knud og rejste sig; „ hvad du er og hvad du tænker, det vejer som et halmstrå. “ Derpå gik han og slog døren i efter sig, så klinken raslede derved. Med faste skridt og stolt holdning vandrede han ind igennem sanct Mogens port, som vægteren nu havde åbnet. Der var alt folk på benene, og gaderne vrimlede af borgere og adelsmænd. Da Knud blandede sig i mængden, sank hans mod noget; thi ukendt og upåagtet, som han var, følte han sin egen ringhed og uformuenhed. Ikke på et eneste åsyn mødte ham gjenkjendelsens smil, og ingen vennehånd udstrakte sig imod ham. Medens Knud rastløs vandrer gennem gader og stræder med bitterhed i hjertet og grublende over, på hvad måde han bedst skal udføre det forsæt, der har ført ham til staden, ville vi tage denne lidt nærmere i øjesyn. Viborg var efter de tiders målestok en stor og folkerig by, men hverken regelmæssig eller stadseligt bygget. Kirkerne og klostrene, over tyve i tallet, knejsede endnu på nogle få nær, hvilke borgerne med kong Frederik den førstes samtykke havde nedrevet, og desforuden fandtes der nogle anseelige grundmurede eller bindingsværks bygninger, velhavende borgeres båninger; thi adelen havde endnu ikke begyndt i nogen stor målestok at bygge sig boliger i staden; men de. fleste bygninger havde kun lervægge og vare tækkede med strå, så mange af gaderne mindede om en landsby. Nogle af der » vare snevre gyder, uregelmæssige og uden brolægning, mange steder sås møddinger ved husene, og svinene løb frit omkring og rodede efter æde. Kun den indtrådte nattefrost sparede de gode borgere og mere fornemme herrer, hvem hyldingen havde forsamlet i staden, fra at vade i dynd til Gammeltorv; men der havde man dog ved påkørt sand fyldt hullerne, at hans nåde med sit følge bekvemt kunne gå til hyldings-tribunen. Mere end tredive klokker ringede i en hel time, og blandt dem tonede fornemmelig med dyb og stærk klang domkirkens trende klokker, høitidsklokken, prædikeklokken og tolvklokken. Hvor stærkt et had end be Viborg bymænd nærede til papismen, hvilken de skyldte den mægtige og blandede klang, som nu drønede over staden, og i hvor høj en grad de end misbilligede kirkeklokkers indvielse, salvelse og dåb, de elskede dog klangen og vare stolte af klokkerne. Som en liflig musik lød den evige ringen i borgernes øren, medens de, nogle med deres hustruer og døtre, trippede hen ad de frosne gader for at sikre sig en god plads på torvet, eller i de tilstødende gader, hvorfra noget af stadsen lod sig beskue. Det var, sandt at sige, nu en stund siden, at noget optog af betydenhed havde forlystet de Viborg borgere; thi tidernes uro havde ikke været gunstig for slige fredelige skuespil. Det var da en øjenslyst en gang igen at se byvagten i dens stadsdragt og fornemmelig alle gillelangene med deres pyntede oldermænd og svende og med de vaiende faner. Der var. De elleve tusinde jomfruers gilde, sanct Kjelds, sanct ursulæ, annæ og birgittæ gilde, og disse optog blev dobbelt påskønnede nu, da efter papisternes underkuelse de pragtfulde kirkelige processioner ganske vare ophørte. Der fandtes ikke få matroner og jomfruer, der endnu med et suk mindedes de dage for en halv snes år siden, da sanct Kjelds, byens skytspatrons, berømte gyldne skrin blev båret i stort optog, omgivet af flammende kerter, gennem byen. I dette hellige gemme opbevaredes helgenbeen, hår af martyrer, stykker af jomfru mariæ særk og mange andre forunderlige levninger. Det var endnu til og opbevaredes i sanct Kjelds kapel ved domkirken; men det henstod upåagtet, brændte end ved kannikernes omhu den hellige lampe fremdeles ved dette fordum så kostelige klenodie. Nogle as kvinderne lod deres tanker gå tilbage i tiden og sukkede, men det blev ved sukket; thi ingen vovede at udtale slige tanker. De hænder, gamle og hårde, eller unge og bløde, som før stedse havde grebet efter rosenkrandsen, måtte nu savne denne prydelse og nøjes med lommeklædet, en tarvelig erstatning. Ingen ung, sødtalende munk gik mere ind og ud i borgernes huse, lyttede til kvindernes hjertesuk og skriftemål, ydede dem trøst, eller gav dem kloge råd i forlegenheder. Endelig var i kirken den uklare andagt under messen og de melodisfe hymner bleven afløst af årvågenhed under de lutherske prædikeres forståelige tale og strenge formaninger; de mange altarlys med deres blændende glans foran de juvelsmykkede helgenbilleder og monstrantser slukkede, og i stedet før chorsangernes fuldendte musikalske ydelser, var trådt menighedens skurrende sang. Heiligt ville det forarget Thøger Løvenbalk, Jørgen Sadolin og Jakob Skjønning, disse den lutherske læres djærve forkæmpere, som nu gik sammen op ad gråbrødre Kirkestræde, havde de denne morgenstund og ved mangen anden lejlighed kunnet læse i nogle af deres sognebørns hjerter. Dog, hvad det ydre angik, da var der intet at dadle; thi rosenkrandsene vare aldeles banlyste, og de trave prædikere bleve hilste af alle med den største ærefrygt. Torvet var allerede længe før tiden opfyldt af byens borgere, og de fleste af dem havde ganske udseende as det, de vare, modige, selvstændige, nidkære mænd. Visselig ville ellers heller ikke hans tausend sandhedsord vundet indgang i deres sjæle og givet dem mod til at byde den mægtige Viborg bisp brådden, så de mødte bevæbnede med sværd og økser ved gråbrødre kirke for at værne om prædikerens forkyndelse af det rene evangelium. Næst forhøjningen, hvor kongen skulle fremtræde, havde borgermesteren, Morten Hegelund, taget plads, han, som ved sin anseelse havde været den lutherske læres stærkeste verdslige støtte i Viborg. Der stod også rådmændene, hvoriblandt Peder trane og kannikeren hr. Jakob, magister Jens og hr. Christen stub, alle mænd, der havde støttet den nye lære. Til dem sluttede sig Thøger og hans medbrødre med glade morgenhilsener; men deres muntre miner formørkedes såre, da de så den forhadte bisp Jørgen fris, indfinde sig med et anseeligt følge af papistiske gejstlige og væbnede svende. Disse banede ham vej gennem mængden, og han indtog uden betænkning den fornemste plads, der også lovligt tilkom ham. Borgerne knurrede; men da bispen havde været med til at udvælge kongen,, kunne det jo heller ikke formenes ham at overvære hyldingen, og tålte kongen ham endnu, da måtte borgerne også finde sig i hans forhadte nærværelse. De følte sig imidlertid forvissede om, at når kong Christiern først sad fast i sædet, da ' ville de hovmodige kirkefyrsters tid være omme, og i denne forventning skuffede de sig heller ikke. Da tiden til kongens ankomst nærmede sig, ryddede bysvendene med deres Piker en vej op til forhøjningen, ad hvilken hans nåde uhindret kunne begive sig til sit sæde. I den yderste række af mængden, lige bag bysvendene, havde Knud taget plads; og her overrafkedes han led for første gang denne dag at blive tiltalt ved navn og venligt hilset. Det var en vel næret og godt klædt borger med en skøn ung pige under armen, der så uventet og med al høviskhed henvendte sig til ham; og idet han genkendte den vel agtede og rige viintapper Jokum pryds og hans skjelmske, sortøjede datter Barbara, dukkede en smuk og munter barndomserindring op hos ham. Hans fader plejede i fordums dage at tage ind hos Jokum, der holdt et godt Herberge, og Knud mindedes den sidste gang for nogle år siden, da han var der, at have haft mange løjer for med Barbara og leget skjul og tagfat med hende mellem de tomme Tønder, der henlå i herbergets gård. Dengang vare de begge børn, skønt den voksne alder nær; men nu var hun en voksen jomfru med rødmende kind, og af hendes tale mærkede Knud, at medens hun for længst havde været ude af hans tanke, så havde hendes hjerte trofast bevaret erindringen om ham. Så venneløst og uden glæde var Knuds liv for tiden, at Jokum viintappers velvillige ord faldt som dug på hans hjerte, og Barbaras milde blikke og skjelmske smil adspredte mørket i hans sjæl. Det var såre langt fra, at erindringen om ide Nielsdatter hindrede ham i at fryde sig ved den solstråle, der faldt på hans vej. Hans stemning mod ide var tværtimod for øjeblikket bitter. Hun sad nu på Holmgård hos Laurids og Anna, medens Christoffer kruse færdedes i Leding. Vingegård var jo nu kun en brandtomt, og Christoffers hustru, børnene og oldemoder vare alle tyede til Holmgård, hvor de havde fundet en gjestmild modtagelse. Derhen havde Knud sendt bud og brev; men ides svar viste, efter knubs formening, at der måtte være foregået en forandring med hendes sindelag; thi omendskønt hun ikke åbenlyst brød med ham, så indeholdt hendes brev dog kun såre lidet om kærlighed, men desto flere bebrejdelser, fordi han havde fældet Thomas kruse. Knud fordybede sig nu ganske i samtale med Barbara Jokumsdatter og mærkede næppe, hvad der foregik omkring ham, førend hans nåde med hele sit store følge af rigens råder og andre gode mænd, som alle vare stegne af hesten ved torvets indgang, med stor pomp gik lige forbi ham. Da så Knud for første gang kong Christiern den tredie, og han stræbte at læse i kongens åsyn, hvad for mand han monne være. Med kongelig anstand stred han forbi i sin sorte Fløiels kappe, med en gylden kede på brystet, den flade baret med den hvide fjeder på det brune hår og den venstre hånd hvilende på det gyldne, juvelsmykkede sværdfæste. Hans åsyn var alvorsfuldt, og i hans blik afspejlede sig retsind og en stærk villie. Dog veg denne strenghed i udtrykket, når han smilte og med venlig nedladenhed hilste til både sider. I hans følge gik mange af rigets bedste og meest ansete mænd og iblandt dem to af den endnu vaklende ttrones fasteste støtter, rigens hofmester hr. Mogens Gjøe og hr. Johan Rantzov, måske sin tids største feltherre, som kun havde behøvet en større skueplads for at vinde europæisk berømmelse; dog manglede ved denne lejlighed den tredje, Danmarks vovehals, Peder skram, sin tids mest udmærkede søkriger, og hvad der vil sige endnu mere, den mest retskafne og uegennyttige af århundreders gode mænd. Endelig var der en stor skare adelsmænd, ' og blandt dem blev Knud vaer sin argeste fjende, Erik skram. Hvor han hadede det rynkede åsyn og det snu blik! Uvilkårligt gjorde han et skridt fremad, men straks følte han bysvendens Pike mod sit bryst, og da han satte sig til modværge, ville der opstået tumult, havde ikke Jokum viintapper lagt sig imellem og formildet den vrede byfredens vogter. Kort efter storegik hyldingen på sædvanlig Viis. De tilstedeværende udsendinge fra de tre stænder i Jylland svare den udvalgte konge troskabseden, og rigens hofmester forelæste på kongens vegne et åbent brev, i hvilket der tilsagdes stænderne bevarelsen af deres gamle privilegier, som de havde haft fra Arilds tid. Derefter fremtrådte kongen selv og blev hilset ' med høje jubelråb. Han talte mængden korteligt til, takkede stændernes udsendinge for den troskab, de havde tilsagt ham og lovede at blive folket en mild, retfærdig og trofast herre. Sluttelig anbefalede han dem bestandighed i de vanskelige tider og villighed til at bære de tunge byrder, hvilke rigets trængsel pålagde alle, høje, som lave og endte med at nedbede Herrens velsignelse over land og folk. Under gentagne jubelråb steg kongen ned ad forhøjningen og gik samme vej tilbage, men nu med et end større følge; thi flere ansete borgere og gejstlige vare blevne indbudne til hans bord, og da måltidet skulle holdes straks efter hyldingen, begave de sig nu med det øvrige følge til kongeflottet på borrevold. Knud så kongen komme og overlagde, om ikke øjeblikket nu var for ham til at træde ' frem og tale sin sag. Han havde nemlig opgivet sit oprindelige forsæt, at gå den sædvanlige vej, som ville været en af de følgende dage at fremtræde på tinge med sin fordring og sin klage. Ved hove fandtes ingen, hos hvem han turde vente beskyttelse, Erik skram og Maren vare såre vel sete der og slægten skram i det hele taget i stor gunst. Knud mente da, at han snarest ville nå målet, når han trådte dristigt frem og i folkets påhør stemplede Erik skram som en ransmand og skalk. Det var forvovent, men ikke ilde udtænkt; thi en slig kæk appel til kongens retfærdighedsfølelse ville måske ikke forblevet ganske uden frugt, og det var kongens hjerte, han måtte vinde; bevisligheder havde han ingen af. Dog, hvad Knud i sin ubesindighed havde foresat sig, det mislykkedes ganske i udførelsen. Bysvenden, som stod foran ham, havde nemlig endnu mistillid til ham og betragtede ham som en urolig og ildesindet person; kunne han ikke være en stimand, lejet af papisterne til at overfalde og myrde kongen? Da nu kongen atter nærmede sig, holdt bysvenden øje med Knud, og ikke så snart gjorde Knud mine til at bryde igennem rækkerne, før han atter havde bysvendens Pike for sit bryst, og da han ville støde den til side for at bane sig vej, sprang et par af de hosstående svende til, og der opstod en tumult, som endte med, at Knud under høje råb af overmagten blev trængt tilbage. Trods sin ophidselse og forvirringen omkring ham havde Knud dog blikket heftet på kongen og hans omgivelser; og hvad han der blev vaer, underrettede ham, ligesågodt som ord, om hans sags håbløshed. Erik skram havde nemlig fået øje på ham og åbenbart genkendt ham. Knud så, at han hastigt trådte hen til kongen, blottede ærbødigt sit hoved og hviskedee hans nåde nogle ord i øret. Kong Christiern standsede, så strengt og forskende på Knud, løftede, ligesom af medynk, på skuldrene og gik så videre. Knud fik altså dog et blik af kongen, men det var et hvast. nu var kongen borte og alt forbi; men som Knud stod der, blussende af forbittrelse, fornemmede han et slag på sin skulder, og da han så sig om, stod hans frænde Thøger for ham. „ I Herrens navn, Knud! “ sagde han, „ er det dig, og skulle vi mødes så? Hvad har du fore, at du vækker tumult på hans nådes vej hans hyldingsdag? “ „ Godt at se eders åsyn, Thøger, “ svarede Knud i stor sindsbevægelse; „ jeg fornemmer dog nu, at en frænde kendes ved min faders søn. “ „ Hvor lider du, Knud, og hvor færdes din moder og søster? “ „ De sidde lunt i Vissing kloster, bede deres ave og synge vigilier, for at frie faders sjæl af skærsildens pine, alt medens sortebroder Vigand er hos og lægger ved til helvedes ild, at vigilierne få lyde des stærkere. „ Gud nåde de arme kvinder! og du? “ „ Ikke har jeg blivende sted, færdes snart hist, snart her; til somme tider ligger jeg i skove og skjul, til andre har jeg tag over hovedet, men ikke mit eget, al den stund der på Tjele sidder en røver og tyv; ikke vil jeg hvile, før jeg får ham røget ud af reden. “ „ Vaer din mund! “ sagde Thøger og så sig om. „ Jeg ved mere om den sag, end du tænker; dog er ikke her sted eller tid at tale derom. I dag har jeg forhindring, da jeg skal til hans nådes bord; men kom til mig i korsbrødregård i morgen klokken syv slet, da ville vi tale et alvors ord med hinanden. “ Knnd trykkede sin frændes hånd og lovede at give møde, hvorefter de skiltes; men da han derpå gik for at søge ud af byen til sit Herberge og se tik sin hest, blev han Jokum viintapper vaer, som med sin datter stod tøvende på hjørnet af torvet og sanct Mogens gade. Barbara så idelig hen til ham og hviskedee til sin fader, indtil denne gik knnd imøde, hilste ham og sagde: „ Herren være med eder, knnd Mogensen, stilles her vore veje! Skulle i dog tvert derimod være til sinds at gøre os følgesfab og træde over min dørtærskel, den i ved er ikke langt herfra, da ville det være mit ringe hus en ære og forvolde mig og min datter stor glæde. “ „ I have tak, Jokum! “ svarede knnd venligt; „ men min hest er opstaldet hos Morten uden Sancte Mogens port. “ „ Ej! “ sagde Jokum, „ derfor ved jeg let råd. Om i det begærer, da skal min stalddreng snarest hente eders ganger og rejsetøi. Eders fader, hvis sjæl gud nåde! undte mig i sin tid god søgning; i forunde mig nu at beværte eder til gengæld som en ret gest uden vederlag. “ Barbara stod forventningsfuld på gadehjørnet; hendes varme blik og blussende kinder bad endnu mere indtrængende, end faderens ord, og Knud tog da med tak imod det gjestevenlige tilbud. Snart var han hos Jokum viintappers og så sig lænket i hans dagligværelse, et hyggeligt og lunt Kammer, som lå bag gjestestuen og var en helligdom, i hvilken hans betalende gjester kun sjælden fik held til at trænge ind. Jokum gik ud og ind for at passe sin dont, men Barbara forblev hos Knud, betjente ham ved måltidet og kredentsede hans bæger. Vakker var hun at se til i sit brogede skørt, med det blå klædes livstykke snørt om den smalle midie, den hvide brystdug over den svulmende barm og den fine pibekrave om den snehvide Hals. Hendes rige, brune hårfletninger med ibundne røde silkebånd vare ordnede med fiffighed og smag, hendes bevægelser vare yndefulde og hendes væsen tækkeligt. Som en kjøbstadsjomfru, hvis fader holdt viinfkjenk og Herberge, havde hun vistnok erhvervet sig en vis utvungenhed og frihed i sin måde at være på, men dog var hendes væsen fuldkommen sømmeligt. Det ville hærmet ide Nielsdatter, som nu gik bleg og sorgfuld på Holmgård, havde hun kunnet se ind ad glarruden til Knud og iagttage, hvor vel han befandt sig i den skønne Barbaras selskab; hun ville snart tydet Barbaras blikke på den rette måde og skønnet, at Knud var i fare. „ Ej, Barbara! “ udbrød han muntert og drak sin skønne selskaberinde til, „ I er jo nu vorden en « stadig jomfru med høvisfe lader og er ikke længer den vildkat, som da vi legede skjul i biintønderne. „ År give forstand, “ svarede Barbara rødmende, „ dog til de færreste et gladere sind. “ „ Da seer ikke i tungsindet ud, “ mente Knud, „ snarest som kunne i, bød jeg eder op dertil, lade den leg gå an på ny. “ „ Ha, ha! “ lo Barbara; „ lysteligt nok kunne det være, men dog lidt ubekvemt nu og kunne flade mit gode navn og rygte. “ Knud lo med, men snart blev samtalen mere alvorlig og fortrolig, i det mindste fra Barbaras side, idet hun fortalte om sin ungdoms hændelser siden deres sidste møde. Knud hørte på den smukke og livlige fortællerfle med glæde, men gjorde ikke gjengjeld og betroede hende intet om hans egen stilling, hvilken han mente hævet over hendes. Det var ham flet ikke påfaldende, at Barbara ikke frittede ham ud, eller at hendes fader, som nu kom med en kande kostelig rhinskvin og en stund holdt Knud med selskab, ikke viste det ringeste tegn til nysgerrighed. Det anede kun lidet Knud, at de begge vidste nøje besked om hans kår, og at Barbara med kærlighedens hele egoisme følte sit hjerte banke forhåbningsfuldt ved tanken om hans mislige stilling. Som hr. Mogens Løvenbalks ægte fødte søn og herre til Tjele ville Knud visselig stået højt over Barbara Jokumsdatter; men mon hun ikke turde hæve sine øjne til en adelig vanbyrding, fordreven fra gård og gods? Rigtignok var Knud ikke uformuende, snarest velstående, men Jokum havde kun et barn og evnede at give sin datter en anseelig medgift. Ak, stakkels Barbara kendte kun lidet den hårdhjertede yngling, hun ødslede sine smil og ømme blikke på! Adelsmanden var ham i kødet båren, som i klæderne flåren; til at genvinde den tabte ære, dertil stod hans hu, og hellere ville han dø, end foretage sig noget, der kunne stemple ham som vanbyrding; kun skjulte slægtstoltheden sig bag hans jevne væsen, når han var i godt lune. Knud gik sent til sengs og hvilede blødt på herbergets bedste bolstre, over hvilke Barbara med egen hånd havde bredet de fineste med kniplinger kantede lagener. Han var lidt tung i hovedet af den megen rhinskvin; Jokum viintappers stærke røst og de blidere toner af Barbaras vellydende stemme gjenløde en stund i hans øren. Han tænkte uklart over denne dags hændelser og forundrede sig over den ærlige viintappers taknemmelighed, en sjælden dyd i denne verden; men han mindedes tillige, at han til sidst havde spøget vel dristigt med den smukke Barbara og ranet et Kys fra hende. Han så da ide i ånden for sig med et strengt bebrejdende blik og angrede. sin brøde; hvad var den lille kjøbstadjomfru for ham imod den skønne, fribårne, højsindede ide Nielsdatter! Derudover var dog hans erkendelse ikke meget klar; thi uagtet det dristige ridt til hyldingen kun havde beredet ham en ydmygelse, havde han endnu den samme levende følelse af sin egen kraft og sit høje mod, begreb ikke ret forholdenes overmagt og sov ind med den beslutning ikke at bøje sig, men fremdeles kæmpe med sin onde skjebne. andet kapitel. I korsbrødregård. Johanniter-klostret, også kaldet korsbrødregård, lå i sanct Ib gade, ikke langt fra porten af samme navn. Det var en anseelig bygning, som bestod af fire sammenbyggede længder og havde en skøn, hvælvet kirke med et firsindstyve alen højt tårn. En stor og vel dyrket have strakte sig fra klostret lige ned til søen. I dette skønne kloster, af hvilket der nu ikke er andet tilbage, end spor af fundamentet, som er fundet ved udgravning, havde johanniter-ordenen i hen ved fire hundrede år haft sit paulun. Ordenens formål var oprindelig det hellige lands generobring, eller af indsamle bidrag dertil og af pleje syge. Den var helliget til Johannes den døber og havde af ham sit navn; men da duen, den helligånds symbolum, er en erindring om døberen, og billedet af den hørte til ordenens insignier, benævnedes ordenens medlemmer også duebrødre, men dog hyppigst korsbrødre, fordi de som korsfarere bare et ottekantet hvidt kors på deres sorte ordenskapper. i klostret var et lidet hospital, hvor munkene ydede syge pleje, men gudstjenesten holdtes tillige ved magt med sang og messe i kirken, mens nu og da ordenens viede præster prædikede på papistisk Viis. I dette kloster havde Thøger Løvenbalk været optaget fra sin ungdom, først som ungbroder, senere som munk og viet præst, og herhen blev, som bekendt, i året 1525 hans Tausen sendt fra antvorskov johanniter-kloster, for der at omvendes fra sine kætterske anskuelser. Peder Jensen, en klarhovedet og vel o

1881_EwaldHF_GeorgReinfeldt

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Georg Reinfeldt

male

male

dk

EwaldHF

Georg Reinfeldt

Ewald

Georg Reinfeldt

Roman

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

første kapitel. Rosted er en gammel købstad, som ligger godt gemt i en af høje skovbakker omgiven Dal, og denne så vel som byen gennemstrømmes af en å, der har taget navn efter den sidste. I dette sit skjul levede staden i lange tider sit eget liv, dog mindre forborgent siden den var bleven sæde for amtmanden og altså for så vidt provindsens centralpunkt, hvortil kom en garnison, nemlig to eskvadroner af de hvide kyradserer; og da regimentschefen med sin stab havde kvarter i Rosted, spredte dette elitekorps’s nærværelse en vis glans over byens øvrige spidsborgerlige tarvelighed. o Rosted var nemlig dengang, for omtrent halvtredsindstyve år siden, kun en lille by med temmelig snevre og krumme gader og det jevne præg, som er bleven næsten alle danske købstæders fælleds lod, efterhånden som p'ortidens karakteristiske og monumentale bygninger forsvandt. dog mente borgerne i Rosted, at de havde noget i den retning at være stolte af, som deres rådhus, en solid, men hæslig bygning på to stokværk med okkergule mure og meget store vinduer, og i hvis sal der hang nogle portraiter af stadens hensovede borgermestre; og den gamle, temmelig forfaldne kirke med dens løjerlige kirkestole og smagløse mindesmærker over sognepræster fra reformationens tid og ligeså fornemme som lidet berømte adelsmænd fra omegnen, der i levende live havde givet byens borgere god fortjeneste, og nogle af dem havde endda viist staden den ære at udkåre deres kirke til hvilested for deres høifornemme, jordiske levninger; thi omkring Rosted ligger en kreds af skønne og rige herresæder, lig en næsten alt for kostelig indfatning om en liden ædelsten af tvivlsom værdi. Alene af disse herregårdes tilstedeværelse kan det skønnes, at Rosteds omegn må være frugtbar og smuk. De Rosted borgere mente da også, at ingen by havde en mere malerisk beliggenhed, og at navnlig åen, hvad de pittoreske omgivelser angik, kunne måle sig med enhver flod i verden. Lunefuldt nok slynger den sig gennem landet, hindret i sit løb af fremspringende skovåse, der lig påtrængende elskere søge at holde den flygtende skønne tilbage, indtil den endelig undslipper deres favntag for, en adstadig matrone lig, at fortsætte sit løb gennem en grøn eng og Rosted by, indtil den en mils vej nedenfor taber sig i en havbugt. Folk i Rosted priste også åvandets klarhed og forsikrede, at ikke engang de uhumskheder, vandløbet medførte fra byen, i nogen mærkelig grad formåede at plumre det. I hvert fald er det for intet at regne mod nu, da byens indvånerantal har mindst fordobblet sig, og adskillige fabrikker bidrage deres muligste, til her, som alle vegne, at forpeste luften for menneskene og forgifte vandet for fiskene. Løvrigt må man regne de Rosted borgere det til gode, at de vare så stolte af deres by og af omegnens herligheder- thi kun få af dem havde set sig om i verden. Dengang vare menneskene endnu ikke blevne til trækfugle, som på susende jernbanetog kunne fare landet og verden rundt, og de få dampskibe, som med sneglefart kløvede havets bølger, vare ikke skikkede til at bibringe dem nogen forestilling om de vidundere og den totale omvæltning i samfundslivet, som dampkraften en menneskealder senere skulle bevirke. Den dalevende slægt kom mindre bekvemt gennem livet og havde færre nydelser, end der ere faldne i nutidsmenneskenes lod, men de havde også færre bekymringer. De kendte mindre til rigdom, men også mindre til fattigdom; det moderne kulturliv med dets feberagtige trafik * havde endnu ikke rejst den hvirvelvind, der fører os, vi vide ikke hvorhen. De havde også deres vanskeligheder at kæmpe med; men de følte dog anderledes sikker jordbund under fødderne; thi hverken stillede de så store fordringer til livet eller livet til dem. De Rosted borgere levede altså lykkeligt i deres små, lave huse og trivedes vel. Det gjorde intet skår i deres velvære, at de færreste af dem ikke havde andet begreb om scenisk konst, end det, en lille omflakkende skuespillertroup, eller deres egne tarvelige dillettantforestillinger i rådstuesalen kunne bibringe dem. Klubballerne tilfredsstillede den finere portions og markedsforlystelserne de jevne borgeres trang til adspredelse, og deres udflugter om sommeren i det grønne' og rotourene på åen vare meget fornøjelige. De gik uden at klage på deres dårlige stenbro, idet de med tilfredshed tænkte på de lave skatter og communens gjeldfrihed; og om aftenen vandrede de hjem fra deres små selskabelige sammenkomster med håndlygter uden at forarge sig over de gamle, døsige tfanlygter, der stod i urimeligt lange afstande og gjorde fortvivlede forsøg på at blinke til hinanden, som fortrolige venner, der smerteligt følte adskillelsens bitterhed. Men frem for alt følte de sig som medlemmer af en familie og havde i en årrække følt velsignelsen af at leve under et vistnok temmelig strengt, men dog faderligt regimente. Hermed sigtes ikke til landsfaderen, kong Frederik den sjette, men til byens fader, byfoged og borgermester, Jens Børge van dolmer. Imidlertid var for et Års tid siden det, der syntes så fast sammenknyttet, blevet adskilt. Byens overhoved havde veget sædet, men kun for at stige op på et højere stade, uden at denne forandring dog berøvede borgerne den glæde fremdeles at beholde ham i deres midte; med andre ord, kongen havde gjort ham til amtmand over Rosted amt og omtrent samtidigt ophøjet ham til kammerherre. Dé fleste erkendte, at retskaffenheden og dygtigheden her havde fået sin vel fortjente løn,' og borgerne i Rosted betragtede denne udnævnelse som en ære, der var viist deres by; men omegnens adelige jorddrotter mente, at den var et indgreb i deres stands privilegier; thi en borgerlig ' amtmand var dengang et særsyn. En borgerlig amtmand!' blodet kunne koge i Jens van dolmers årer, når han fik at fornemme, at aristokraterne tvivlede om den sande beskaffenhed af hans herkomst; thi han regnede sig for at være lige så god en adelsmand, som nogen af dem. Da en af byens rådmænd efter hans ophøjelse til amtmand kom for at lykønske ham, sagde den brave borger i sin enfoldighed: » Nu kunne vi da se, at sjette Frederik er en ægte borgerkonge! « » Å, min gode, « svarede den nybagte amtmand, idet farven i hans ansigt mærkeligt forbøiedes, » De kunne med mere føje kalde hs. Majestæt bonde- eller neger-konge. Jeg ved ikke af, at vor allernådigste konge i nogen særdeles grad har fremdraget borgerstanden; men om så var, hvad vedkommer det mig? « Det var imidlertid ikke så underligt, at almenheden tvivlede om det adelskab, byens fader altid havde tillagt sig og amtets overhoved nu end mere pukkede på. Slægten van dolmer, der oprindeligt stammede fra Flandern, var nemlig i lange tider forsvunden i borgerligt mørke, indtil den sidste mandlige ætling, vor Jens Børge, løftede skjoldet og lod verden vide, hvilken gammel ædel slægt det var, der ville udslukkes med ham. Han havde nemlig ingen sønner, men kun døttre, et savn, som han vistnok i roligere og fornuftigere øjeblikke med et suk blot gjorde Vorherre selv ansvarlig for; men intet menneske er altid roligt og fornuftigt, og således havde han heller ikke holdt sig fri for nu og da at lade sin blide hustru, Kathinka, føle, at hun bittert havde skuffet hans forventninger om en mandlig arving, forventninger, som hele den lange række af fruerne van dolmer, lige indtil hende, samvittighedsfuldt havde opfyldt. Denne bebrejdelse kom gerne frem, hver gang han steg et trin op ad ærens stige og kastede Glands på sit gamle navn. Ridderkorset, med hvilket han for nogde år siden var bleven benådet, havde kostet hans hustru nogle bitre tårer, og hans ophøjelse til amtmand og kammerherre var også for hende bleven en svøbe i hendes myndige ægteherres hånd. Hun kunne med grund erindret ham om, at hverken ridderkorset eller amtmandsposten var et stamgods, han kunne bevare i familien, og som gjorde savnet af en mandlig arving mere føleligt for ham; men hun havde for længst lært at bøje sig og tage de aristokratiske orkanbyger, der nu og da for hen over hendes hoved, uden at knurre. Det ligger nu engang i blodet, tænkte hun; men hun gjorde sig rigtignok undertiden det spørgs-. Mål, hvorfor hendes ægteherre, der stilede så højt, havde valgt hende, en ret velhavende købmands datter, til sin hustru? Hendes medgift havde ikke været stor nok til at friste ham. Hun var tarveligt opdraget og aldeles ikke anlagt til at spille en dames rolle, hvorfor hun også nu havde følt sig temmelig ilde til mode ved at blive ophøjet til kammerherreinde og tituleres » Deres nåde «. Et blik i spejlet kunne endnu sige hende, hvad det var, der fra først af havde draget hendes mand til hende, thi hun var en smuk kone; men hendes hjerte gav hende dog et bedre svar; thi uagtet der unegtelig ikke mere var synderlig spor tilbage af den første lidenskabelige elskov, så var hendes mand dog, på den ene, lille svaghed nær, der stak i blodet, i gerningen en trofast og. kærlig ægtefælle og en god fader for sine børn. hans fædre havde næsten alle været agtværdige mænd, skønt nu i mange slægtled i lidet ansete livsstillinger. Hans fader var død som en fattig præst i et lidet kald; men traditionen havde dog bevaret sig i familien, og allerede fra barndommen af var det blevet Jens van dolmer indpræget, at der flød ædelt blod i hans årer, og at han burde stræbe at gøre det ære. Ordet: » Adel forpligter « havde haft den heldigste indflydelse på ham i hans ungdom, holdt ham fri for udskejelser og ført hans naturlige ærgerrighed i det rette spor. Men i den modnere alder trådte misvisningen mere og mere frem. Den falske æresfølelse tog så småt luven fra den sande, og da han ingen søn havde, der kunne fortsætte hans ærgerrige stræben, så stod hans hu til at få sine døtre standsmæssigt gifte. Jutta, den ældste, og Fanny, den yngste, vare i hans øjne fra naturens hånd tarveligt udstyrede og destoværre blottede for al ærgerrighed; men den mellemste, Rosa, var en skønhed og en ægte van dolmersk type. Til hende satte han da sit håb, og hans hustru var alt for glad over, at han omsider syntes at have glemt savnet af den aldrig fødte søn, til, at hun gad forstyrre hans ærgerrige drømme med indvendinger. Hun gik villigt ind på den tanke, at deres ophøjelse i anden rangklasse var som et fingerpeg fra himlen, der viste vejen, ad hvilken slægten, om end kun på spindesiden og med navnets forlis, omsider kunne nå op igen til den høje sfære, fra hvilken tidernes ugunst havde fordrevet den. Omstændighederne vare unegtelig gunstige; thi det amt, hvis overhoved de tre unge damers fadernu var bleven, havde ingen mangel på mandlig, adelig ungdom, lykkelige besiddere af store ejendomme, eller dog håbefulde arvinger til sådanne. Der var således ejeren af stamhuset feldborggård, kammerjunker Eger; han var imidlertid ude over sin første ungdom og viste sørgelige symptomer på at ville blive en forhærdet pebersvend. Så var der lieutenant anner på bisholt; men det kunne ikke nægtes, at faderen, den gamle oberst, som endnu var i live, havde ført et vildt liv, og at sønnen slægtede ham på; men det var netop ham, der hidtil havde viist de unge frøkener van dolmer megen opmærksomhed — indtil det sidste nylig afholdte klubbal. Der havde viist sig en stjerne af første rang, den unge grev Georg Reinfeldt, arvingen til grevskabet Ambæk, forhen lieutenant i h.estgarden; men han var for nogle år siden trådt å la suite i armeen og havde derefter foretaget en længere udenlandsrejse. Lige hjemkommen fra den opholdt han sig nu hos sin fader, den gamle kammerherre, lehnsgreve Anton Reinfeldt på hovedgården Ambæk, besidderen af grevskabet Reinfeldt. Den unge Greve havde på det omtalte klubbal i den grad fremdraget Rosa og dandset så meget med hende, at det havde vakt en ikke ringe opsigt. En balaftens forelskelse var nu vistnok ikke noget, hvorpå der kunne grundes solide forventninger; men frøken Rosas fader hørte det dog fra flere sider, at efter alle kendemærker at dømme måtte den lille, vingede gud ved denne lejlighed have sigtet godt og sendt sin pil dybt ind i den unge Greves hjerte. Virkningen -af dette faktum på amtmanden var stærk. Hans hustru overraskede ham morgenen efter ballet i hans arbeidsstue, syslende med en pakke gamle papirer, hvis indhold hun havde stiftet bekendtskab med allerede i forlovelsesdagene. det gamle adelsdiplom, eller rettere en copi af det, thi originalen var for længst forsvunden, og tegningen af familiens våben lå foran ham på skriverbordet.. Våbenmærket var tre sølvroser i rødt felt. Der havde hersket tvivl om, hvor vidt de tre figurer skulle forestille ibskaller, eller roser, hvilket havde givet Jens van dolmer forønsket lejlighed til interessante forhandlinger med en heraldiker; men da denne havde erklæret dem for at være roser, havde han ladet den kønne, kolorerede tegning af våbenet, som nu lå for ham, udføre derefter. Han havde i svage øjeblikke viist den til adskillige omgangsvenner, og disse havde måttet gjennemgåe den lidelse at høre på lange foredrag om slægtens og våbenets historie og om heraldikens betydning i_almindelighed. Kendskabet til familien van dolmers storhed i fortiden var derfor meget udbredt i Rosted og i byens omegn, folk gjorde sig lystige over den sidste ætlings efter deres mening forlorne adelskab, og et vittigt hoved blandt officererne ved kyradseerregimentet havde givet ham det øgenavn: ridderen af de tre roser. Dette havde imidlertid en varm ven af familien, second-ritmester Alexander dam, givet en smuk udtydning, idet han sagde: » Ja, lad os kalde ham det; thi han har jo en datter for hver rose i våbenskjoldet, og enten nu dette er ægte, eller lavet, så er sandelig Jutta, Rosa og Fanny tre ægte, friske rosenknoppe, hver en pryd for deres køn, og en mand er såmænd ofte bleven adlet for mindre, end for den fortjeneste, at have sat dem ind i verden! « De tre rosenknoppers moder havde ikke svært ved at gjette de tanker, som nu sysselsatte hendes ægteherres sind; thi han havde allerede den foregående aften, inden de gik til sengs, ladet falde nogle yttringer, som havde ledet hende på sporet. Han så vel allerede de tre roser i et nyt, endnu ikke komponeret, våbenskjold side om side med reinfeldternes Bjørn, og hun tænkte: herregud, hvor Jens dog er sangvinsk! imidlertid vovede hun ikke at røbe sine tanker; men hun mærkede sin mands lykkelige stemning på den omstændighed, at uagtet hun kom for at begære penge af ham, blev hun dog vel modtaget. Da hun havde fået, hvad hun forlangte, spurgte han i en oprømt tone: » Hvordan have pigebørnene det? « » De sove endnu på deres grønne øren, « svarede hun. » De brugte såmænd også deres ben godt på ballet i nat, « sagde han; » især Rosa; hun var jo ikke af gulvet — hm! « Derpå pakkede han de værdifulde familiepapirer sammen, gemte dem og gik op på rådstuen, hvor han havde forretninger, mens hans hustru begav sig ud i byen for at besørge nogle ærinder. Under forældrenes fraværelse ville vi se ind i amtmandsboligen, og det vil da vise sig, at pigebørnene, mens deres moder troede, at de sov, vare i færd med at ryste søvnen af sig og hurtigt kom på benene. andet kapitel. Det var just set. Hansdag; thi festen i klubben havde stået set. Hans aften, som blev holdt højt i ære af denne borgerlige forening, fordi det var klubbens stiftelsesdag. Denne fejredes hvert år med en rotour op ad åen, en frokost i skoven og et bal om aftenen i klubbens lidet pyntelige, men dog rummelige lokale i en gammel bindingsværks bygning på torvet, lige overfor rådhuset. Klubben var ingen lille forening, thi militairet, som stod på den bedste og venligste fod med borgerskabet i byen, gjorde sit til, at den skulle blomstre. Adskillige af omegnens godsejere havde meldt sig ind i den og støttede den, og de unge adelige herrer vragede ikke dens festlige sammenkomster; thi det gik altid muntert til ved dem, og der var ikke få smukke piger i Rosted. I det hele taget var i hine dage det selskabelige samkvem mellem de adelige og de borgerlige friere og mere hjerteligt end i nutiden trods al dens stræben efter lighed; men de fornemme riskerede heller ikke noget ved tilnærmelsen, thi deres forrang blev dem dengang altid villigt indrømmet af de lavere stillede. Amtmandsboligen lå i Klosterstræde; den kunne ellers kun kaldes således, for så vidt den nuværende amtmand boede der; thi Rosted amt hører ikke til de gamle Lehn; der havde aldrig været noget slot, hvor i fordums tider en mægtig lehnsmand havde siddet og hersket, og altså var der ingen embedsbolig. Den nye amtmand var derfor bleven boende i den gård, hvor han i mange år havde levet som borgermester, og som var hans private ejendom.: den var en af de anseeligste i byen og stod på det gamle for længst forsvundne klosters grund, men mindede ikke i mindste måde om sin ærværdige forgænger; thi den var et grimt hus uden spor af stil eller. Udsmykning og med sortegråe mure. Denne i sin tid så yndede farve har unegteligt sit fortrin; ~thi det hus, som det menneske, der frivilligt antager snavsets farve, stiller sig på et reelt virkelighedsstandpunkt, undgår alle prætensioner på jomfruelig renhed og kan trøstigt sige til enhver gadedreng: prøv på at sværte mig, om du kan! men, ligesom for at protestere imod, at den bag de sortegråe mure boende" Familie havde noget at gjorde med smuds, vare de tæt siddende vinduer meget store og deres mange små ruder altid overmåde blanke. De hvidmalede rammer og sprosser stak skærende af mod de blækfarvede omgivelser, og nogle zirlige, røde Gardiner vakte en forestilling om stadselighed og hygge indenfor. Bygningen lignede et glashus, og deri kunne man se et symbol på ejerens standpunkt; thi han kørte så at sige gennem livet i glaskareth, altid synlig for mængden og tryg ved sin gode samvittighed, fordi han gjorde ret og skel mod enhver. I hans hus, som i hans indre, syntes alt som blæst, og fandtes der alligevel nogen uorden i krogene, så blev den skjult for nysgerrige blikke. Huset havde til gaden en lille udbygning, en karnap med vinduer til tre sider. Den dannede lige som et lille tårnkammer, der stod i forbindelse med dagligstuen og var de unge damers y ndlingsopholdssted. Fra vinduerne kunne man overse gaden i en lang strækning til begge sider, og amtmandens døttre vare ingenlunde hævede over den svaghed, der almindeligt tillægges deres køn, nysgerrighed. Karnappen var, som den næstkommanderende ved kyradseerregimentet, den muntre oberstlieutenant frejssing sagde, en fortrinlig observationspost; og da de tre frøkener van dolmer så ofte lod sig se i dette glasskab, havde et andet vittigt hoved ved regimentet'døbt det: jomfruburet. Der indfandt de sig da også denne formiddag og sagde omkring et lille rundt bord i en yndefuld gruppe, dog uden at de vare sig grupperingen bevidste. Jutta sad i baggrunden med en brodereramme på sit skød og lod nålen hurtigt gå op og ned gennem stramaiet, Rosa sad ved det midterste, åbne vindue med en bog i hånden, og Fanny sad imellem dem og sømmede på et lommetørklæde. Der var stille på gaden, og de tre unge damer forholdt sig fuldkomment tavse. Der var, især over den smukke Rosas person, en kendelig mathed, en følge af den gjennemvågede og gjennemdandsede nat; men iøvrigt havde det måske sin årsag, at Rosa surmulede, og at de tre søstre ikke fortsatte den drøftelse af ballets begivenheder, som de havde begyndt, da de klædte sig på. Jutta så friskest ud. Hun gik i sit tre og tyvende år, men hendes skikkelses fylde, hendes noget storslåede træk og hendes faste, selvbevidste blik gav hende udseende af at være nogle år ældre. Hendes figur var iøvrigt høj, velskabt og anseelig, hendes ansigtstræk regelmæssige, men ikke fint udmeislede. Hun havde moderens lige næse og ikke den van dolmerske krumme, men den fyldige og faste hage var faderens. Sine smukke, kloge, brune øjne havde hun taget i arv' efter sin moder, og hendes lysebrune hår, i hvilket sommersolens klare stråler netop faldt, spillede lidt i det rødlige. Det tør ikke fordølges, at hendes iøvrigt klare ansigtsfarve vanziredes af nogle fregner; men denne omstændighed generede ikke i mindste måde hendes erklærede tilbeder, ritmester dam, når han i sine panegyriske digte besang hendes skønhed. Denne brave kriger, hvis mod var hævet over enhver tvivl, og hvis vældige personlighed gjorde ham aldeles skikket til at stå ved kyradseerregimentet — thi han kunne smide den største og stærkeste af regimentets udsøgte karle i gulvet — havde dog et meget blødt hjerte og et poetisk gemyt. Han skrev Vers i smug, sang og akkompagnerede sig selv på sin guitar. Han havde indrangeret de tre søstre blandt gudinderne og besunget Jutta som Diana, Rosa som Hebe og Fanny som psyche. For Juttas vedkommende var valget for så vidt betegnende nok, som hun havde viist sig meget kysk og streng i sit forhold til ham og ikke syntes synderlig tilbøjelig til at bønhøre ham; men iøvrigt ville hun, om hun havde fået de strofer, i hvilke hendes standhaftige tilbeder havde besunget hende, at læse, været den første til at le af sammenligningen, thi hun vidste godt, at hendes ydre var mere matroneagtigt, end jomfrueligt. Hvad Fanny angår, da var den gode ritmester ikke kommen synderligt bedre fra det. Hun var ung og jomfruelig nok, thi hun var først for et år siden bleven konfirmeret; men hendes sunde, noget djærve ansigt og hendes endnu ikke fuldt udviklede, kantede figur mindede visselig ikke om psyche, hvis dejlighed var så stor, at menneskene oprejste altre til ære for hende og tilbade hende. I hendes store, grågrønne øjne, der undertiden kunne blive ganske sorte, var der ellers sjæl nok; hun så ud, som om hun tænkte en hel del, snart forundrede sig, snart morede sig over, hvad der foregik omkring hende; men der var aldeles intet erotisk ved hende. løvrigt var hendes runde ansigt med den korte hage og den lidt opstående næse en protest mod familieligheden, og derfor havde hun heller ikke, uagtet hun var den yngste, nogensinde været sin faders kæledægge. Denne lykke var derimod i fuldt mål bleven Rosa til del. Hun tilfredsstillede i enhver henseende sin ærgerrige faders f'ordringer. Han ville ikke fundet det overdrevent, om ritmester dam så havde sammenlignet Rosa med Venus selv; thi intet kunne i hans øjne være smukkere, end et ansigt, der var en kopi af hans eget, kun i en blødere og finere form. Sit ansigts skønne ovale form, den noble, fint bøjede næse, den lille mund med de fyldige læber og den veldannede hage med kløften, alt dette havde Rosa taget i arv efter sin fader; men hendes øjne vare af et renere blå, end hans, af sin moder havde hun fået et par smilehuller i tilgift; og hendes rige hår var ikke askefarvet som faderens, men gyldenblondt. Faderen synes også straks ved hendes fødsel at have skønnet, at hun var en van dolmersk ædelsten af det reneste vand, siden han greb det navn, han gav hende, lige ud af sit våbenskjolds hjerte. Men ligheden mellem fader og datter indskrænkede sig mest til det ydre. Jutta havde arvet sin faders myndige sind og stærke villie, og derfor tørnede de også ofte sammen; men Rosa var blød, som sin moder; dog mere lunefuld, ganske som man måtte vente sig det af et af naturen så rigt udstyret og af sine forældre forkælet barn. Smuk, som altid, var hun at se til, mens hun sad mageligt tilbagelænet i sin stol i sin lyse morgenkjole og stirrede i bogen; men den smilende ynde, der havde været over hende som ballets dronning den foregående aften, var veget fra hende, og en gudinde var hun i dette øjeblik ikke lig, thi hun holdt hånden for munden og gabede. » Du læser overmåde grundigt, Rosa, « sagde Fanny, idet hun så op fra sit sytøj; » i de sidste ti minutter i det mindste har du ikke vendt bladet. « » Å, jeg tror, at jeg sov indvendigt, « svarede Rosa, idet hun lagde bogen fra sig og gik hen til vinduet. sollyset, som strømmede ned fra den klare sommerhimmel, ombølgede hendes yppige, men dog fint byggede og smidige skikkelse og viste dens skønne omrids. Hendes ældste søster fik lige som i en vision et stærkt samlet indtryk af hendes ynde, lod sit blik et øjeblik tankefuldt hvile på hende og sagde derpå til Fanny: » Går du så hen til jomfru Jens.en og køber det garn til mig? Husk — mellemgrønt! « Fanny rejste sig, lagde sit sytøj på bordet, så først til Jutta, derpå til Rosa og spurgte i en spydig tone: » Hvor længe skal jeg være om at købe det garn? Kan en halv time gøre det? « Jutta slog blot afvisende med hovedet, men - Rosa vendte sig hurtigt om og sagde: » Lad hellere mig gå! « » Vist ikke, « svarede Fanny; » Jutta bryder sig slet ikke om at få Garnet, men blot om at blive af med mig. Jeg har hele tiden haft det på fornemmelsen at jeg generede; men nu håber jeg også, at i benytte tiden vel og få alle eders hemmeligheder afhandlede, mens jeg er borte. « Derpå gik hun hurtigt ud af stuen, og Rosa gjorde mine til at følge hende, men Jutta sagde: » Bliv, kære Rosa! Jeg sendte ganske rigtigt Fanny bort for at tale med dig i eenrum. Fanny er et godt barn, men et meget nysgerrigt; netop når hun mærker, at vi ville være alene, bliver hun hængende ved os som en burre. « Rosa blev lidt rød i kinderne og så surmulende til Jutta. Hun ønskede åbenbart ikke nogen samtale under fire øjne; men enten det nu kom af, at hendes ældre søster havde megen magt over hende, eller det var fordi hun tænkte, at det var bedst at få overstået, hvad der dog ikke kunne undgås, så blev hun. Hun gjettede straks, hvad det var, Jutta ville tale med hende om. Hun skulle have en af de gardinprædikener, hun egentlig burde fået af sin moder; men hun havde en sikker fornemmelse af, at hendes forældre stod på hendes side, og det gjorde hende kæk. » Ballet i går har givet mig noget at tænke på, Rosa! « sagde Jutta. » Ja så! « svarede Rosa og lod sine smilehuller se. » Jeg har en anelse om, hvad det er. Dam inklinerede i hver evige Vals for dig — han skulle da ikke have friet til dig? « Jutta skiftede farve, og Rosa glædede sig over den Sejer, hendes dristige taktik, selv at være den angribende part, havde forskaffet hende; men glæden blev kun kort. » Dam! « udbrød Jutta og slog med nakken. » Du kender min mening om ham; han er en brav mand, men han er så naragtig. « » Å, det mener du slet ikke, « svarede Rosa i en drillende tone. » Han er den smukkeste og elskværdigste officer ved hele regimentet. Du har vist glemt, at du fordybede dig sådan i samtale med ham i cotillonen, at i rent glemte at danse ud. « » Ja, « svarede Jutta og lo, » vi talte om hans vært og værtinde, og han gav mig en meget morsom skildring af madam Byrum; men nu skal jeg sige dig noget, « vedblev hun med alvor; » jeg troer ikke, at dam eller nogen herre ville byde mig sligt, som at frie til mig i en cotillon. Har han tænkt derpå, hvad jeg for resten ikke tror, så er lysten vist forgået ham. Lad mig altså sige, skønt det lyder noget indbildsk, at når han ikke friede, så er. det min skyld. Derimod er jeg bange for, kære Rosa, at når grev Reinfeldt ikke i går på ballet friede til dig, så var det såmænd ikke din skyld! « » Jutta i « udbrød Rosa, idet hun blev blussende rød. » Ja, Jutta.' « lød svaret. » Den slemme Jutta; når hun ikke var, så ville du lige gå i fælden, en lille tosse, som du er; thi fader og moder — men jeg vil helst ikke sige, hvad jeg tænker om dem, sådan som de bære dem ad i den slags ting. Det ville være til ingen nytte, om jeg talte med dem; men jeg håber dog, at jeg kan udrette noget ved at tale med dig selv og appellere til din egen selvfølelse, Rosa! Jeg skammede mig over dig på ballet i går; men du har vel ikke selv nogen klar forestilling om, hvordan du var; også er det jo aldeles forbavsende, at du i den grad kunne indlade dig med en herre, som du i går aftes så for første gang. « Rosa var bleven meget bleg, og hendes smukke øjne tindrede; men netop angrebets heftighed havde gengivet hende hendes fatning. » Å, det var såmænd ikke så slemt, « svarede hun med en rolighed, som i høj grad irriterede Jutta. » Jeg vidste, hvad jeg gjorde, og jeg kan godt være min opførsel bekendt; du tager også fejl deri, at jeg ikke skulle have set grev Reinfeldt før. « » Hvor i al verden har du da truffet ham? « Udbrød Jutta. » Å, han er på en måde en gammel bekendt af mig, « svarede Rosa, idet hun sad og krammede bladene i den ulæste bog. » Jeg så ham første gang hos oberst hollenstedts; det er nu seks år siden; det var lige dagen, efter at jeg havde fyldt mit tolvte år, det husker jeg tydeligt; og han var just bleven lieutenant og kommen hjem fra kadetakademiet. Han husker det også godt; det sagde han forleden, da han var herinde i byen, og Fanny jeg mødte ham på gaden. Han engagerede mig allerede dengang, « sluttede Rosa med et triumferende smil. » Og det kalder du et gammelt bekendtskab! « Udbrød Jutta. » Jeg sagde — på en måde, « rettede Rosa. Jutta tav et øjeblik; derpå sagde hun: » Tør jeg spørge dig, om det er hans egen glimrende person, der stikker dig i øjnene, eller har det bedåret dig, at han er arving til et grevskab? det sidste er nok til at bedåre fader; ikke fordi han i går gav sin værdighed bort, det gør han aldrig, men han viste dog grev Reinfeldt mere opmærksomhed, end jeg synes om. « Rosa undgik Juttas skarpe, forskende blik og gav intet svar. Georg Reinfeldts personlighed havde ikke tiltalt Jutta; han havde gjort det indtryk på hende, at han var insinuant og falsk, og hun havde fået noget at vide, som bestyrkede hende i denne formodning; hun besluttede nu at fortælle det til sin søster. » Rosa, « sagde hun, » jeg kan ikke udholde den tanke, at du bliver holdt for nar, men det er der ingen tvivl om.'1 grev Reinfeldt opførte sig i går aftes således, at alle måtte tro, at han havde alvorlige hensigter; men jeg troede det dog ikke. Reinfeldts er meget hovmodige mennesker; hvad bryde de sig om faders kammerherretitel, eller hans adelspatent, som ingen tror på; vi er og ville altid i deres øjne være en borgerlig familie. « Rosa sad og stirrede ufravendt på hende, mens hun talte; hun blev mere og mere bleg om kind. » Men nu, « vedblev Jutta, » har jeg fået vished for, at grev Reinfeldts opførsel imod dig på ballet var uforsvarlig. Lieutenant anner, som jo kender Reinfeldts så nøje og må vide besked, han fortalte mig, at grev Georg er forlovet, eller så godt som forlovet med sin cousine, Tekla Eger på feldborggård — så, nu ved du besked! « Rosa sad der endnu med det samme stirrende blik, indtil hun pludseligt udbrød: » Gud, Jutta, hvem skulle dog tænkt, at du kunne være så misundelig! Du tror vist ikke selv et ord af det, du der fortæller mig. « Og så brast hun i gråd; men Jutta rejste sig, satte brodererammen fra sig, gik hen til Rosa og slog sine arme om hende. » Jeg misundelig på dig? Kære, kære Rosa, kom nu dog ikke med sådan noget dumt tøj! Jeg under dig den bedste mand, der nogensinde eksisterede, en langt bedre, end denne — « Rosa holdt sin lille hvide hånd for Juttas mund, så hun ikke fik sagt, hvad hun ville, nemlig: laps! Men da hånden var taget bort, for hun fort og sagde: » Rigdom og rang, det er ikke lykke, Rosa! Vi havde det alle sammen meget bedre, inden fader blev amtmand og fik kammerherrenøglen. « Rosas øjne fik liv. Jutta mente, at kunne læse i sin søsters blik, at hendes ord dog gjorde noget indtryk; men Rosas tanke var denne: vi ere nu i samme rangklasse, som Reinfeldts! » Vær dog fornuftig, kære Rosa, « vedblev t Jutta, » og brug din eftertanke en lille smule — « Men Rosa lukkede atter hendes mund, denne gang med et Kys, og i det samme fløj døren op, Fanny kom hurtigt ind og råbte på sin barnagtig6 måde: » Gud, der komme de alle sammen nede i gaden; det er en hel kavalkade. « Og så løb hun hen til vinduet uden at tage tøjet af. » Hvem alle sammen? « spurgte Jutta noget bidsk, mens Rosa vendte sit blussende ansigt mod vinduet. » Alle officererne, « svarede Fanny, som stod og stirrede ned ad gaden, » og et par af de civile herrer; de have vist slet ikke været i seng, « vedblev hun, idet hun vendte hovedet ind i stuen; » Jomfru Jensen sagde, at der har været en stor frokost henne i klubben. « Derpå så hun igen ud ad vinduet og udbrød: » Ål nu ride de ned ad Ågade — nej, ritmester dam rider videre og — jeg tror ved gud, at den anden er grev Reinfeldt! « Så fløj hun fravinduet, straks efter lød hestetrampen, og de to herrer, efterfulgte af en rideknægt i mørkegrønt livrée, viste sig indenfor søstrenes synskreds. Skjøndt balkavallererne ganske rigtigt, som Fanny formodede, ikke havde været i seng, så havde de dog klædt sig om, inden de forfriskede sig ved ridetouren. Ritmester dam så prægtig ud i sin daglige, militaire dragt, den blå surtout og med kyradseerhuen, dér sad på snur på hans sorte, krøllede hår. Han red en sort hest, et vældigt dyr, som ville givet en rytter af almindelig størrelse udseende af at være en pusling; men nu tænkte man snarere det modsatte, at hesten uden skade kunne været lidt større. Grev Reinfeldt faldt dog ikke aldeles igennem ved siden a

1888_EwaldHF_Griffenfeld

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Griffenfeld

male

male

dk

EwaldHF

Griffenfeld

Ewald

Griffenfeld

Historisk roman

n

roman

Erslev

KB

nan

nan

O

Første kapitel. Løfternes stund. Det var en klar vinterdag med klingrende frost. Sneen knirkede under fødderne på de værdige borgere, som med usædvanlig hast ilede gennem Københavns gader, og under hjulene på de tunge karosser, som rullede afsted med fornemme kvinder, ikke uden fare for i de mange snevre stræder at tage tuden af en tagrende, et skilt eller en anden fremragende genstand med sig på vejen. Det var imidlertid ikke kulden alene, der gav mændene så stærk fart og drev dem ned i viinkjælderne. Ikke heller var det blot lyst til selskab og sladder, som førte kvinderne sammen om deres kaffeborde. En vigtig begivenhed var med kort varsel indtruffen, og alle følte trang til at drøfte dens følger; thi på denne dag, den 9de februar år 1670, i middagsstunden, havde kong Frederik den tredie lukket sine øjne og sagt verden farvel. klokkerne fra kongeborgens store tårn istemte et kraftigt memento om altings forgængelighed, og stadens kirkeklokker gave svar som et mangestemmigt Echo, mens den dalende sol kastede sine røde stråler ud over de snedækkede Tage, gavle og tårntinder. Aftenrøden forvandlede det liglagen, som lå over staden, til et purpurklæde, og den stjerne, der skulle varsle om den kommende morgen, skimtedes alt på himlen. Det var som et billede af det, der nu i stilhed foregik på Københavns slot. En opgående stjerne varslede der om en dådrig dags morgen, og en stærk og snildrig hånd vævede over den hensovede konges liglagen det purpurklæde, hvormed enevældens første arvetager, den unge kong Christian den femte, skulle smykkes og som for en stund skulle omgive hans trone med hæder. Kongen sad i sit gemak; hans livlige brune øjne vare ufravendte fæstede på en slank mand, næppe af middelhøjde, som stod foran ham og talte til ham. Så vel proportioneret var imidlertid denne mands legeme og så beherskede og yndefulde hans bevægelser, at hans mangel på højde kun gjorde et ringe skår i hans persons værdighed og anseelse. Han var iført en sort dragt uden mindste prydelse, og han bar, uagtet parykkerne vare begyndte at komme i mode, sit eget skønne mørkebrune hår, som faldt ned på begge sider af hans smalle, blege, udtryksfulde åsyn. Ordene faldt underdanigt nok fra hans smidige tunge, men hans hoved var stolt løftet, og i hans mørkegrå øjne funklede åndens gnist. Hans røst var ualmindelig vellydende, havde en dårende klang, som gik lige til hjertet; men i dette øjeblik gav den ved sin fasthed vidnesbyrd om, hvilken villieskraft der boede i ham. Nu og da spillede der et smil om hans læber, ikke det spodskheds glimt, som ingenlunde var usædvanligt hos ham, men som solblink, der kastede lys på de ærens tinder, fra hvilke han drog sløret og viste sin herre og konge vejen derop. Denne mand var Peter Schumacher. Som en af de ringeste i rang havde han nylig stået i den kreds af kronens tjenere, som hyldede den nye konge, aflagde troskabseden til ham og modtog hans tilsagn om nåde og gunst. Adskillige øjne havde i denne alvorlige stund været tårevædede, og nogle gamle hjerter havde banket uroligt kong Frederiks betroede tjenere måtte frygte, at med deres hensovede herre og velgører ville sagtens trods den unge konges nådige ord deres tid være forbi. Den mægtigste af dem, gehejmeråd Christoffer gabet, havde ondt ved at slippe håbet om at stå sig. Hans sorte øjne tindrede af harme, og hans hvide hår vare som Aske, strøede på hans hoved, ved tanken om, at tøjlerne kunne blive tagne fra ham, der havde ført dem så sikkert, og lagte i hænderne på den ignorant og vellystning, hvem han stod og betragtede med skærende ringeagt. Andre viste dog allerede denne herre ærbødighed, thi det var kong Christians erklærede yndling og forlystelsesråd fra hans prindsetid, kammerherre Morten Skinkel. Det hovmodige smil på hans rødblussende ansigt viste, hvor sikre hans forventninger om ophøjelse og magt vare. Derfor blev hans overraskelse og forvirring ved det, som nu skete, aldeles overvældende. På gehejmeråd gabets opfordring fremtrådte nemlig nu den afdøde konges archivar, oversecretair i cankelliet, Schumacher, bærende en stor med det kongelige segl forsynet pakke og efterfulgt af flere cancellitjenere med saffianskapsler. Det var kong Frederiks testamente eller kongeloven og regalierne, som ifølge den hensovede monarks villie på denne måde blev overgivne til hans søn og efterfølger. Dog var denne handling langt fra at være nogen tom ceremoni; thi hverken kong Christian selv eller nogen mand i hans faders råd, ja end ikke den kongelige testators egen gemalinde, nu enkedronning Sophie Amalie, havde nogen kundskab om testamentets indhold. Alene Schumacher, som egenhændigt havde nedskrevet og på kong Frederiks befaling paraferet testamentet, kendte indholdet af dette aktstykke, som i næsten to århundreder skulle blive rigernes grundlov. Tillige havde den kloge og tavse konge ved at give regalierne i Schumachers værge viist denne en ære og tillid, hvortil hans embedsstilling aldeles ikke kvalificerede ham. Stærkere end ved de mest anbefalende ord havde da kong Frederik peget på den mand, der efter hans mening var værdig til hans efterfølgers fulde tillid og mere brugbar end nogen anden. Dog opfattede ingen af de tilstedeværende handlingen således. Schumacher var i deres øjne kun en håndlanger, som gik større mænds ærinde og overleverede det gods, der var blevet dem betroet. Vel vidste gabet, at sagen forholdt sig anderledes, men dog havde selv han ikke nogen anelse om rækkevidden af det, som nu foregik for hans øjne. Kun kongen var åbenbart stærkt greben og blev nogle øjeblikke stående, hensunken i taushed. Muligt havde hans kongelige fader på dødslejet talt til ham om Schumacher og sagt ord, som nu gjenløde i hans indre; men derom vidste man intet. Kongens langvarige taushed blev omsider alle påfaldende, og med spænding vogtede deres blikke på majestæten, indtil han pludseligt hævede hovedet, slog ud med hånden og afskedigede den hele forsamling med et par nådige ord. Derpå befalede han, at testamentet og regalierne skulle bæres til de gemakker, hvor han hidtil havde boet som Prinds, og bød Schumacher følge sig. Mens alle bøjede sig dybt, gik da kongen gennem rækkerne, fulgt af Schumacher og cancellitjenerne, som bare de kostbare byrder. Snart rygtedes det på slottet, at kongen havde fjernet alle og lukket sig inde i sit gemak med Schumacher. I flere timer varede denne audients, og imens lignede kongeborgen med de i gemakkerne og på gangene omflakkende og ivrigt samtalende hoffolk en bistade med summende bier, der vare blevne opskræmmede af en indtrængende gedehams. Uroen ville dog været endnu større, om man havde vidst, hvad der imens foregik bag kongens lukkede dør. Schumacher havde på kongens befaling brudt den store pakkes segl, den i gyldenstykke indbundne foliant var bleven udtaget af sin sølvkapsel, og kongen var bleven gjort bekendt med testamentets indhold. Dog blev det ikke derved; thi da oplæsningen var til ende, forlangte kongen nærmere forklaring over flere punkter, og der udspandt sig nu en langvarig og dybtgående samtale mellem kongen og hans salig faders meest betroede tjener. Da blev kong Christian med en grundighed, som aldrig forhen, indviet i sin kloge faders lønligste tanker, og det blev ham tillige indlysende, at den mand, som havde nedskrevet kongeloven og som nu tolkede den for ham, måtte haft en væsentlig andel i dens tilblivelse og affattelse. Det kom da ganske naturligt, at Schumacher nu fik lejlighed til for sin nye herre at udvikle sine egne tanker om regimentets førelse. Således blev disse to, kong Christian og hans vordende enemægtige minister, straks førte sammen og stod i ordenes fulde og dybe betydning ansigt til ansigt. Den første scene af den handling blev spillet, af hvilken rigernes skjebne hang. I et nu fik den højtbegavede, villiestærke tjeners klare og modne ånd et fast tag i hans unge herres bløde og modtagelige sind. Hvor vidt forskellig var ikke den tale, der nu lød i kong Christians øren, fra den sladder, hvormed hans letsindige halvbroder, kong Frederiks naturlige søn, Norges statholder Ulrik Frederik Gyldenløve, den rå Morten Skinkel og den underdanige følgesvend kammerpagen Adam Levin Knutt, hidtil havde underholdt ham! Sjelden fik en monark ved sin ttronbestigelse følelsen af sit høje kalds værdighed, af sit ansvar og af de foreliggende opgavers storhed således løftet og styrket, som kong Christian, mens han sad og lyttede til Peter Schumachers snilde og bevingede ord. Alle vanskeligheder syntes at jevne sig for kongens tanke, og muligheden af at løse opgaver, hvilke hans kloge fader havde måttet lade ligge, viste sig for hans studsende blik. Hans opmærksomhed blev henledet på ting, hvilke han hidtil ikke havde offret mange tanker. Dog var der en stor sag, som havde levet i hans hjerte lige fra hans tidligste barndom, og det var tilbageerobringen af de tre klenodier, som vare faldne ud af den danske krone, de tabte provindser, Skåne, Halland og Bleking. » Nu, Schumacher «, sagde han da, » I har udlagt alt vel for os, og i synes at vide råd for alt; men sig os endnu et — hvorledes skulle vi komme svensken tillivs og genvinde de provindser, som vor kære salig fader og farfader ved tidernes ugunst have mistet? « Schumacher havde med forsæt undladt at berøre den sag, ikke fordi han jo delte kongens ønske om dens gennemførelse, men fordi den unge monarks ubændige krigslyst og tørst efter våbenhæder vare ham vel bekendte. Heri lå en stor fare; thi snilde politiske kombinationer, store forberedelser og en tålmodig afventen af det gunstige øjeblik vare absolut nødvendige til et heldigt udfald af denne revanchekrig. Fremsættelsen af spørgsmålet således ganske i almindelighed røbede egentlig kongens politiske umodenhed. » I eders majestæt «, lød det snilde svar, » boer en heltesjæl; i er en født kriger. Det blev jo endogså spået ved eders majestæts vugge, at i skal vinde svensken over, om det da er sandt, hvad der fortælles, at dengang eders majestæts høje farfader, salig kong Christian den fjerde, berømmelig ihukommelse, holdt eders majestæt over dåben, trykkede i hans hånd så stærkt, at han udbrød: vil du trykke svensken, som du har trykket mig, da får han skam! « Kongen nikkede med et tilfredst smil til bekræftelse af dette sagns rigtighed. » Deri «, vedblev Schumacher, » seer jeg et godt omen; men, eders majestæt, sværdet bør aldrig trækkes blindt eller balgen bortkastes, når det er draget. La pluma dirige el hierro, som spanieren siger; lad pennen styre sværdet! Om denne store og vanskelige sag tør jeg da kun sige, at hvis det skulle blive mig forundt i al underdanighed at tjene eders majestæt med mine råd, da vil jeg af al min evne arbejde for, at målet kan blive nået. « Kongens kinder glødede, og hans øjne lyste, mens Schumachers blik hvilede skarpt og forskende på ham. Kongens uskønne træk adledes ved denne udstråling af hans Io kærlighed til hans fædreneland og tørst efter hæder. Uagtet han var fire og tyve år gammel, lignede han i dette øjeblik en yngling på seksten år. Der var også med hensyn til åndelig udvikling større afstand mellem kongen og den fem og tredive år gamle Schumacher, end denne aldersforskel på elleve år forudsatte. Det viste sig deri, at kongen slet ikke syntes at fornemme det tryk af tøjlen, som lå i ordene: la pluma dirige el hierro 1 heller ikke havde han nogen klar følelse af, hvor meget der under denne fire timers samtale blev ham givet, og hvor lidet han selv ydede. Han var ganske henreven af Schumachers veltalenhed, vindende personlighed og den fine takt, hvormed denne forstod at fremsætte sine tanker og give råd. Dog havde kong Christian sund forstand, og han undlod heller ikke ganske ved denne lejlighed at bruge den. Han sad i nogle øjeblikke taus og tænkte over sin stilling. Uagtet han ganske vist ikke havde ringe tanker om sine evner, så kendte han dog godt og havde ofte, når han med sin fader sad i statsrådet, fornummet sin mangel på virkelig indsigt i statssager. Han forudså, at modsatte meninger ville brydes omkring ham, og at det ikke altid ville falde ham let at tage en beslutning. Det ville være ham såre tjenligt at have i baghånden en mand som Schumacher, der 11 c lod til at være enhver sag voksen og som tillige var pålidelig og diskret. Således kom fornuftgrunde til personlig tilbøjelighed og, dreven frem af en stærk impuls, rakte han sin hånd frem og udbrød: » Schumacher, i er en mand for mig! Jeg agter at benytte eders tjeneste. « Schumacher greb den kongelige hånd for at kysse den, men kongen afværgede det og sagde med hjertelig ligefremhed: » Lad det for den gang fare! Giv mig blot et ærligt håndtryk. Vær ikke blot min troe tjener, men min ven! For gud, det ved jeg, hvor ung jeg end er, og min fader sagde det ofte, at ingen er fattigere på sande venner, end vi fyrster. Jeg synes at fornemme, at i eder har jeg fundet en, som ikke vil svigte. « Uagtet Schumacher forud havde nøje kendskab til kongens temperament og vidste, at han i reglen handlede hurtigt og uoverlagt, overraskedes han dog ved denne pludselige og fuldstændige hengivelse; men den bevægede tillige hans hjerte; thi kongens blik og hans stemmes klang lod ham fornemme, at det var oprigtigt og fuldt ud ment. Hvilke fejl end denne unge fyrste havde, så var han en ærlig mand; der var ikke falskhed i ham. Med dette for øje og ganske forglemmende, at ærlighed i en svag mands hjerte er som et klenodie i et barns hænder, og at souverain magt er et arnested for luner, greb Schumacher kongens hånd og svarede: » Visselig kan eders majestæt lide på mig! Jeg tilhører eders majestæt med liv og sjæl; forundes det mig, da skal jeg, så sandt hjelpe mig gud, tjene eder tro til min sidste stund! « Hans ellers så klare stemme skjelvede, og der stod tårer i hans øjne. Kongen fornemmede, at dette kom fra hjertet; det var noget mere og bedre, end glæde over udsigten til magt og ære. Dette øjeblik prægede sig så dybt i kongens minde, at man skulle tro, at det aldrig kunne udslettes. Hans samvittighed bevarede det også i sit inderste gemme; det skulle banke på, selv i sene tider, da det lå som i en grav med en tung sten over sig. Men ingen af dem så i dette bevægede øjeblik, i denne løfternes stund, langt fremad. » Gør det, gør det! « svarede kongen, » og i skal få eders løn. « » Jeg takker eders majestæt for disse huldsalige ord og for den store nåde, eders majestæt i denne stund har bevist mig, eders ringe tjener! « Dette Schumachers svar viste, at han var kommen til besindelse og atter tog afstand fra sin kronede ven. Han skulle få rigelig anledning til udøvelse af denne svære konst lige overfor en fyrste, som så ofte ved sin barnagtige åbenmundethed gav sin værdighed hen. Dette viste sig straks. Der kom uro over ham; han mindedes pludseligt sin kære Skinkel, hvem han havde givet håb om ophøjelse. » Tak migi gerningen, Schumacher «, sagde han da i en mindre sikker tone, » og i skal i mig finde en herre, som holder sine løfter og ingensinde bryder sit givne ord; men lad dog det, der i dag er talt mellem os, være fortiet! Det vil tjene eder selv bedst, at vi gå lidt lempeligt tilværks. Få de andre nys om, hvad vi have i sinde med eder, da ville de falde over eder, som hundene over ræven! « Så tav han en lille stund, og denne gang beholdt han dog sine tanker for sig selv. De vare: jeg vil få styr med Skinkel; men jeg vil gøre ham til overkammerherre; dermed må han lade sig nøje! Derpå sagde han: » Se dog i morgen årie herop og tag eders papirer med! Da ville vi yderligere tales ved og i al stilhed begynde på værket. « Så rakte han sin hånd frem og tillod Schumacher at kysse den; gik så henimod døren til sit indre gemak, idet han sagde: » Er Knutt der, da skik ham ind til mig, når i går! « Schumacher trådte i kammerpagens sted, åbnede døren og bøjede sig dybt, idet kongen gik forbi; men da han havde lukket døren efter majestæten, blev han nogle øjeblikke stående i dybe tanker, så betagen var han af det, der var foregået mellem ham og kongen. Hvor stor en rækkevidde ville det få, og var den unge, let bevægelige konges så hurtigt opblussede velvilje at lide på? Mens disse tanker for gennem hans hoved, så at han glemte både tid og sted og kongens befaling, skræmmedes han op af en puslende lyd, vendte sig brat og så for sig en besynderlig lille skikkelse, som dog var ham vel bekendt. Det var en mandsling på næppe halvanden alen, hjulbenet, og på hans smalle skuldre hvilede et meget stort hoved med stride, sorte, kort klippede hår. Hans store, lyse, fremstående øjne havde et ondskabsfuldt udtryk, som dog i dette øjeblik var blandet med skræk. I sin brogede dragt, røde strømper og gule, spidsnæsede skoe, gule knæbeenklæder, en grøn sølvtresset trøje med en bred hvid liinkrave samt et lidet træsværd ved lænd, — var han så hæslig og frastødende en skabning, som man kunne se for sine øjne. Det var dværgen hans Ruprecht, spotviis kaldet Prinds hans, fordi han selv påstod og gjorde sig til af, at der flød fyrsteligt blod i hans årer. Han var i dyre domme bleven indforskreven fra Sachsen, og ofte havde Schumacher undret sig over, at herskaberne kunne finde behag i et så hæsligt væsen, hvis kald det var at drive rå løjer, være en boldt for sin herres og hoffolkenes luner og, idet han således tumledes om, snertede andre og undertiden selv måtte døje hård medfart, fik sine medfødte anlæg til ondskab udviklede til en unaturlig højde. Han var sit herskabs yndling, det vil sige, han havde til en vis grad frisprog og tåltes i gemakkerne omtrent som en hund, man ikke agter på; men han besad større dannelse og mere forstand, end de fleste tiltroede ham. Skinkel derimod vurderede ham højere og havde protegeret ham, hvorfor dværgen var ham oprigtigt hengiven. Dette vidste Schumacher, og derfor for straks den tanke gennem hans hoved: det lille uhyre har luret og hvert ord, der er blevet talt mellem kongen og mig, vil blive rapporteret til Skinkel! Dog sagde han hel koldsindigt: » Ej, hans Ruprecht, er i der? Eftersom i ikke, hvor liden i end er, kan være krøben gennem nøglehullet, så må i have stukket her et sted; i har luret! « » Luret! « udbrød dværgen med sin pibende røst. » Pas eder selv og lad mig med fred! « Da greb Schumacher ham i nakken og sagde barskt: » Bekend, hvor i var! « Dværgen lod en snerrende lyd høre, som en hund, der vil bide, og det ville han sagtens også gjort, hvis hans tænder havde kunnet nå hans modstanders hånd; at bide, kradse og sparke vare idrætter, i hvilke han havde stor øvelse. » Slip! « hvæsede han omsider. » Ikke førend i har bekendt, hvor i stak, « Lød det barske svar. » Der, bag skærmbrædtet «, sagde dværgen endelig i en grædefærdig tone: » Jeg lå der, da kongelige majestæt kom med eder; men jeg faldt snart i søvn ved den megen talen. « » I lyver! » svarede Schumacher, og deri tog han ikke fejl; thi Ruprecht havde hørt hvert ord og bevaret det væsentlige i sin stærke hukommelse. Dog slap Schumacher nu taget og sagde: » Hør mig nu, Ruprecht og forstå mig ret! I har selv nys hørt og ved altså, at det er hans majestæts villie, at det, som er talt mellem ham og mig, skal være fortiet. Ingen uden i har hørt det, og hvis det kommer ud, da må det være eder, der har sladdret. Imorgen, når jeg får foretræde hos kongen, da skal jeg gøre hans majestæt vidende om eders lureri og — « » Ak, hr. Obersecretair «, bad dværgen i en ynkelig tone, » vær barmhjertig og forråd mig ikke! Viser i mig skånsel, da skal jeg gjengjelde eder det og stedse fremme eders gavn hos hans majestæt. « Schumacher smilte over narrens indbildskhed; det var og blev stedse hans svaghed, at han agtede sine fjender for ringe; men han så det tillige i dværgens lumske øjne, at denne ville bryde sit ord, og derfor sagde han: » Vid, Ruprecht, at det første, jeg fornemmer til, at i har sladdret, da skal jeg sørge for, at i den dag, inden sol går ned, bliver puttet i troldhullet. « Det var det store slotstårns, blåtårns værste fængsel i kjelderens dyb, hvor fangerne hejsedes ned med tridser og måtte leve blandt rotter og andet kryb. Derpå gik Schumacher; men da han havde lukket døren efter sig, knyttede dværgen sin lille hånd, rystede den i luften efter ham og sagde med en stemme, som skjelvede både af arrigskab og angst: » Das trolloch! Da sollst du selbst endigen, verfluchter weinzapfergesell! « Således gav han sit hjerte luft i sit modersmål, uagtet han, som de fleste tyskere ved hove, kunne brække på det danske; og han blev den første tolk for den følelse, der siden kom til at spille så stor en rolle ved hove, den bornerte ringeagt for Schumachers borgerlige herkomst. I forgemakket kom Knutt farende, som om han ville løbe Schumacher overrende, og det ville været en let sag for ham; thi han var en smuk, høj og kraftig yngling, trods sine kun to og tyve år fuldt udviklet, dertil en mester i alle legemsøvelser. Schumacher ville ikke kunnet tage tag med ham; men den ellers temmelig flegmatiske unge herre så i dette øjeblik meget ophidset ud, som om han var oplagt til håndgribeligheder, i den grad havde det krænket ham, at kongen havde viist ham ud i drabantstuen, hvor han nu i samfulde fire timer havde måttet spanke om. Derfor gjorde det pludselige omslag, som nu foregik hos ham, et pudsigt indtryk. » Vel, at i er her, monsieur Knutt «, sagde Schumacher roligt smilende; » Hans majestæt har befalet mig at lade eder vide, at nu ønsker han eders nærværelse. « Knutt blev rød, bukkede ærbødigt og gik ind til kongen, mens Schumacher lod sig iføre sin pelts af sin tjener, en ung, firskåren knøs ved navn Jens fris. Dennes ærlige ansigt vanheldedes i dette øjeblik af en overordentlig vigtig mine; men det var tilgiveligt; thi alle vare forbavsede over hans herres lange audients hos kongen. Flere af hoffets herrer og til sidst endogså kongens egen Broder, unge Prinds Jørgen, havde indfundet sig og spurgt, om oversecretairen endnu var hos kongen, og alle havde de måttet gå med den besked, at dette var tilfældet, og at hans majestæt havde givet den strengeste ordre til ikke at indlade nogen, hvor kunne da Jens tvivle om, at nu ville hans herre jo komme højt på strå? Inden aften var rygtet om kongens og Schumachers langvarige forhandling over hele byen, og klogere folk end Jens fris toge varsel af begivenheden. Da hans herre havde forladt slottet og over broen var kommen ud på Slotsholmen, standsede han, vendte sig om og blev stående nogle øjeblikke i dybe tanker. For ham lå, inden sine grave, belyst af den opgående månes klare stråler det gamle slot med sine stejle, snedækte gavle, Tage og spir, denne underlige samling af bygninger, opførte til forskellige tider og hver med sin tids præg. Op over det hele ragede blåtårns høje spir med de tre store gyldne kroner og den blinkende vindfløj. En skummel Borg var det at se til og nu vanheldet ved sine hvidkalkede af regn og smuds plettede mure, dog i sin helhed storladen og hist og her med et skjønhedspræg i sin form. Hvor mangt et drama, både sorgens og glædens, var der ikke blevet spillet inden disse gamle mure; hvor mange muntre fester vare ikke blevne holdte der, mens Giger og fløjter tonede, kerter og fakler blussede, og hoffet udfoldede hele sin pragt. Hvor mange glade hjerter havde ikke banket der, men hvor mange tårer var der ikke tillige blevne udgydte. Hvor mange ærgerrige vare her ikke blevne ophøjede, men atter på kongebud brat nedstyrtede fra ærens tinde, ja havde måttet lade deres liv. Hvor mange offre havde ikke retfærdigheden grebet, eller hevnen indhentet og indespærret i blåtårns skumle fængsler; ja, endnu i denne stund sad jo kong Christian den fjerdes ulykkelige datter, forræderen Corfitz Ulfelds hustru, Fru Eleonore Christine der, sang sine bodspsalmer, græd sine modige tårer og kæmpede sin hårde strid i den fængselstrang, som for hende skulle blive til himmelgang. her var nu, som ingensinde før, magtens sæde; her ttronede den enevældige konge som en guddom, tilbedet og blindt adlydt af sit folk. Af et ord af hans mund, et vink af hans hånd hang hans undersåtters velfærd, ære og liv. I denne løvens hule havde han, som nu kom fra sit mærkelige stevne med souverainen, alt for syv år siden vovet sig ind og trængt sig frem blandt de ærgerrige, dreven af en uslukkelig tørst efter ære og magt. Tålmodigt havde han ventet og tjent i syv år, ligesom Jakob for Lea, indtil han nu, heldigere end patriarken, syntes at skulle vinde sine ærgerrige drømmes Rachel, uden at behøve at vente syv år til. Jo mere han tænkte over sin samtale med kongen, desto mere forvisset følte han sig om, at målet var nået. Han stod og tænkte over dette, over sit udholdende arbejde i de syv lange år og over sin lykkestjernes pludselige frembrud. Han havde en fast tro til den, og derfor gyste han ikke ved tanken om den slibrige vej, ad hvilken han nu skulle vandre. Han havde en stærk følelse af sine kræfter, og derfor tænkte han mindre på de farer, der nu skulle lure på ham, mere på alt det, han ville udrette til gavn for sin konge og sit fødeland. Han havde, hvad der på en gang var hans styrke og hans svaghed, en levende fantasi, og den undfangede allerede nu ting i hans hjerne, som høilig ville forbavset enhver almindelig dødelig, om han havde kunnet se og fornemme det. Men da han var kommen hjem til sin gamle moder i viintappergården på hjørnet af Løvestræde og Kjøbmagergade og han lå i sin seng, da sov han ikke ind i sin ærgerrigheds rus, men han bad med alvor og andagt sin aftenbøn, idet han takkede gud for den store nåde, der var ham vederfaret, og bad om kraft og lykke til at følge kaldet; thi han var et ægte barn af sin tid og tilhørte en slægt, i hvem gudsbevidstheden trods al syndighed og forvildelse var såre levende. Alle vandrede de, både i glæde og i sorg, opad jakobsstigen. andet kapitel. Lykkens sikkre ankergrund. På det sted, vi nu kalde snare gade, lå en smuk og anseelig købmandsgård med en have bagved. Få borgerlige huse vare så vel kendte og i sin tid så søgte, som dette; thi der havde borgernes fører under statsomvæltningen 1660, kong Frederik den tredies ven, præsident hans Nansen levet og virket i en række af år. En modig skibsfører og lishavfarer havde han været i sine unge dage, blev så en driftig købmand og samlede stor rigdom, indtil han nåde de højeste borgerlige værdigheder. Da kom han til at spille en rolle, hvortil hans karakter og evner gjorde ham som kaldet, uagtet han i sin store og mærkelige beskedenhed gjorde sig al umage for at holde sig i skygge og undgå al udvortes ære og ophøjelse. For et par år siden var denne udmærkede mand under sjælden velfortjente lovprisninger gået i sin gravmen hans enke, Sophie Hansdatter, var ilive og endnu i sin fulde kraft og sad i den gamle gård med sin afdøde søn Mikkels tre unge døttre, Catharina, Sophie og Elisabeth. For dem havde hun været en moder, siden hendes sønnekone, Catharina heldekande, var bleven sindssyg og måtte sendes bort til en frænde, som tog hende i forvaring for resten af hendes liv. Kjøbmandsbedriften var bleven fortsat af den ældste søn, der hed hans ligesom hans berømte fader; men han boede ovre på Slotsholmen, hvor nu adskillige af byens og hoffets fornemste mænd havde deres boliger. Sophie Hansdatter var en af de matroner, i hvem den gamle tids dyder ærbarheden og huusholderiskheden endnu levede. Hendes hus var ikke blot et samlingssted for hendes salig mands talrige frænder og venner, men tillige et bolværk mod den letfærdighed, som med de franske moder mere og mere trængte sig ind i samfundet. Den 4de Mai, netop samme dag, som kong Fredriks lig efter to måneders sørge-ceremonier blev bisat i Roeskilde, var en større kreds samlet hos Sophie Hansdatter. De værdige mænd og kvinder sad i storstuen, et rummeligt værelse, hvis vægge vare beklædte med mørkt egepanel, og fra hvis svære gibsloft adskillige amoriner, havfruer og en Neptun med en trefork stirrede ned på selskabet. de faste bænke langs sidevæggene viste, at der måtte være gået en menneskealder, siden dette værelse blev indrettet. Det messingbeslagne krydderiskab og skjenken med dens sølvforgyldte kander og bægre syntes at være fra en langt ældre datum. Der fandtes også adskillige rariteter, som den salig præsident havde bragt hjem fra sine lishavsfarter og dernæst et vidnesbyrd om, at han var endt med at blive en mand af bog og pen. Rigtignok var hans store bogsamling gået i arv til hans søn ovre på revieret, som det strøg af Slotsholmen, hvor han boede, kaldtes; men hans enke havde dog beholdt nogle af bogskattene, deriblandt hans bibel og den bog, han selv havde forfattet, nemlig hans kosmografi eller beskrivelse over den ganske verden. Disse to bøger, Sophie Hansdatters hellige og verdslige bibel, stod på hendes smykkeskrin henne i krogen og vare al den læsning, hun befattede sig med. Alligevel havde hun ikke kunnet holde modens forandringer ganske borte fra sin ærværdige stadsstue. De gamle gulvfaste borde ved vægbænken vare blevne fjernede, og midt på gulvet stod et stort rundt bord med en kreds af smalle, højryggede og hårdsædede stole om. På disse umagelige sæder sagde i aftenskumringen Sophie Hansdatters gjester. Det svindende dagslys faldt over deres pyntelige skikkelser, hvis stivhed og satte lader så ganske svarede til de ranke stole. Deres dragter vare som et prøvekørt på den fremskridende mode. Der var mænd i de gamle, korte trøjer med brede liinkraver og andre i langskjødede frakker og med den da moderne, nedhængende halsklud, den såkaldte daskeklud, ziirligt knyttet eller sammenholdt af en ring. De ældre kvinder bare ærbare sorte huer med det hvide lin, som helt dækkede panden, og mørke, langærmede kjortler; de yngre brogede, nedringede kjortler med halværmer; deres hår bølgede frit eller var opheftet med en sløjfe på siden. På ærespladsen, i hans Nansens brede hyndestol, sad værtinden, en trivelig matrone med faste træk, røde kinder og et par lyse, ikke umilde øjne. Ved hendes side sad en kvindeskikkelse, mindre drøj, og hvad der her viste sig under enkelinet, var såre forskelligt fra Sophie Hansdatters rolige, jevne åsyn. Trækkene vare skarpere, næsen bøjet, munden mere udtryksfuld, ansigtsfarven bleg af de store, brune øjne lyste en underlig blanding af ånd og barnlig enfold. Udtrykket var væsentligt tungsindigt; men der kunne dog fra hendes mørke øjne komme et glimt og om hendes læber spille et smil, der mindede om den mand, som hun havde båret under sit hjerte; thi det var Peter Schumachers moder, Marie Motzfeld. Her sad også hans søster Catharina og hendes mand, den brave borgermester Jørgen Fog; dernæst hans yngre Broder Albert, en kluntet mand med grove træk og et stridigt sind, som skulle volde ham mange bryderier, indtil han ganske underkastede sig og så blev forfremmet; hans frænde, den djærve, frittalende Esaias Fleischer, præst ved helliggeistkirken, og hans gamle ven, professor Rasmus vinding. Her var næsten hele den kreds samlet, i hvilken Schumacher hidtil havde levet, men fra hvilken han på sin glimrende bane mere og mere fjernede sig, så at den ganske trådte i baggrunden. Han vedblev at være dem god i gerningen, som deres patron og velynder; men de ophørte efterhånden at være hans egentlige omgangstæller. Nogle af dem syntes allerede nu, da han var avanceret til statssecretair og assessor i højesteret, at have en fornemmelse af den forandring, som skulle komme. De sagde og ventede på ham. Han var med kongen i Roeskilde til bisættelsen, men han havde lovet at indfinde sig til dette aftenselskab, idet han havde ment at kunne være tilbage i god tid; han ville da køre lige til Snaregade og stige af der. » Han kommer ikke, « sagde omsider Catharina Fog i en fortrydelig tone. » Nogle af hans fornemme venner er sagtens løbne af med ham. « » Kanske, « sagde Rasmus vinding; » Eders Broder får nu så mange nye venner, at det begynder at slide i båndet mellem ham og de gamle, som dog muligt er de bedste. Men lad se først; det er sagtens blot som en runs, der vil forvindes. « » Nu, nu, « sagde Jørgen Fog, » vi må regne Schumacher det til gode, at han nu er over al måde overlæsset med forretninger og overløbet af supplikanter. « » Blandt hvilke han aldrig skal finde mig, « Sagde Esaias Fleischer i en skarp tone. » Om i så synes, kære venner, « sagde Sophie Hansdatter på den hende egne faste måde, » da helst ikke flere uvenlige ord om Schumacher her i min stue! « » Jeg harmedes ved før at høre på dig, Catharina «, udbrød hendes søster Margrethe, » at tale så nedsættende om vor kære Broder og det lige nu, da vi hvert øjeblik må vente ham! « » Ak, gud se i nåde til os, « udbrød deres moder, idet hun løftede sine hinder, » ikke så snart kommer lykke og højhed til os, førend ufreden også er der! « — men henne på vægbænken gik passiaren mere fornøjeligt; der blev sladdret, småhvisket og leet, thi der havde ungdommen forsamlet sig. Husets tre unge døtre havde forvandlet den gamle købmandsgård ti

1897_EwaldC_JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse

Carl

Carl

Ewald

James Singleton

James Singletons Store Udenlandsrejse

male

male

dk

EwaldC

James Singletons Store Udenlandsrejse

Ewald

James Singletons store Udenlandsrejse

Fortalt af ham selv

y

roman

Det Nordiske Forlag

KB

I tre dele; Illustrationer ved start på ny del/mellem delene

nan

nan

O

Første kapitel. Bebudelsen. Ved nyårstid havde jeg det ikke godt. Trods gentagne opfordringer fra redaktøren af illustreret tidende, så vel som fra andre blade, var det mig ikke muligt at skrive noget. Det så ud, som om min poetiske åre var fuldkommen udtørret. Jeg tog mig det virkelig nær. Ikke at jeg anså mig for nogen betydelig forfatter. Men jeg havde fået min lille literære virksomhed kær og var heller ikke ufølsom for dens ydre attributer. Man regnede mig for en vittig mand og lo altså også af mine dumheder, hvilket i begyndelsen ganske vist forvirrer en, men som man snart vænner sig til og fmder behageligt. Det morede mig at læse i bladene, at « den talentfulde forfatter James singleton rejser efter sikkert forlydende i morgen til Hellerup ». Lorry Fejlberg havde haft den godhed rent undtagelsesvis at give mig sæsonkort til operetten, og jeg var kommen på hat både med marks og med Oscar Madsen. Da det nu oven i købet viste sig, at min forretning ikke blomstrede synderligt — jeg havde jo i det sidste halvår ofret den mindre opmærksomhed end tidligere —, vil man ikke undre sig over, at jeg imødeså fremtiden med nogen ængstelse. Forretningen fik jeg vel nok på benene igen, — men hvordan skulle det gå med det andet? Der eksisterer ganske vist forfattere, hvem en eneste lille novelle gjorde « talentfulde », lige til de i en moden alder bortreves ved en « for tidlig død ». Jeg kender endogså en, som i adskillige år offentlig gik for talentfuld, skønt det ikke vidstes, at han nogen sinde havde skrevet en linie. Besynderlig nok blev det forbi, da han omsider skrev. Men hvad garanti havde jeg for, at det ville gå mig så godt? Jeg stod ene i verden. Min sfære lå under brandes’ niveau, og’paludan havde jeg fornærmet. Vi levede da alle i mit hjem under et tryk, som ikke lettedes ved min hustrus ihærdige fordømmelse af min literære virksomhed, fra hvilken hun udledte alt ondt. Så var det torsdag aften den 11 te januar. Min kone og jeg sad i dagligstuen i en fortrolig klynge. Den yngste, pigebarnet, var i seng, de to drenge på bal. Pigen havde fået lov til at gå ned med et brev. Hun er meget korresponderende af sig og putter aldrig brevene i postkassen på sine friaftener. Alle sammen har vi jo vores særheder, også pigerne. Den forrige skulle se en minut til sin søster; en af de andre trængte bestandig til at trække en mundfuld frisk luft. Alle behøvede de tre-fire timer til det. Jeg blundede let med aftenberlingeren på mit knæ. i et halvt år — nej, i otte måneder har jeg måttet undvære min aftenberlinger, og først da forstod jeg, hvad den var for mig. Når den kom, vågnede jeg af en lille middagslur, jeg tog, — — måske det er korrektere at sige, at luren tog inig. Når jeg efter te satte mig til at læse den, sank jeg hen i en tilstand, som aldeles ikke var søvn, om også den for en flygtig betragtning svagt kunne minde derom. Jeg tror ikke, sproget ejer et ord for Tingen, men mange, mange landsmænd vil forstå, hvad jeg mener. Jeg så alt det, som i de sidste fire og tyve timer havde sat verden i bevægelse — for så vidt det da stod i avisen — gennem et sælsomt mildnende slør, omtrent som var det historiske begivenheder fra fjerne tider. Således erindrer jeg tydeligt, at carnots mord ikke gjorde synderlig større indtryk på mig end i sin tid Cæsars. Men — o, i mit fædrelands klassiske institutioner! Min aftenberlinger — din sommerlejlighed — vores alle sammens opvartere og smørrebrød og drosker, politi og barberstuer, første klasses hoteller og anden klasses kupéer! Lad mig endnu, før jeg ret er begyndt på min bog, bøje mig dybt til eders ære. Tvi radikalerne, som gør jer latterlige og spænder ben for jer. Et trefoldigt hurra for de fødelandsvenner, der kæmper under megen spot og miskendelse for jeres bevarelse. Men jeg må tilbage til min historie. På den anden side bordet sad min hustru, en født Hansen og endnu en køn kone. Forleden sommer havde hun en let flirtation med en maler i Espergærde; den fortonede sig sagtelig i det blå, fordi jeg lod de unge mennesker fuldkommen i fred. Der er i det hele ingen grund til fornærmelse på disse poeter og kunstnere, som gør en smule kur; deres bestemmelse er at lære konen, at manden alligevel er den bedste, og de opfylder den i ni tilfælde af ti. For øjeblikket var hun kærligt beskæftiget med den mindste drengs buksebag, som udfylder hende mindst fire ugentlige aftener. Det er godt, at et fruentimmer har noget at bestille; den sommer med maleren var bukserne i Jylland. Så ringede det pludselig voldsomt på entrédøren. Jeg gjorde en bevægelse for at rejse mig. Jeg gør altid den bevægelse; den manifesterer smukt et galanteri, som ikke bør mangle i noget ægteskab, men som en fornuftig mand aldrig overdriver. Min kone rejste sig derimod virkelig — med en mine, som udtrykte, at hun var villig til at underkaste sig de urimeligste anstrengelser for husfredens skyld, men at hun ganske vist aldrig havde giftet sig, om hun havde vidst, hvad hun nu vidste. Det var min ven digteren. Jeg ville ønske, jeg havde et billede af ham, som han spankulerede ind i stuen, — eller som han sad mellem min kone og mig, med hatten bag i nakken,, opknappet frakke og store, ville øjne. Willumsen skulle male ham. Jeg har aldrig gouteret Willumsen, og jeg var dengang, han grasserede, i en stilling, der kunne tillade mig at sige det. Men det hænder af og til, at et ansigt eller en situation bringer mig til at sende ham en anerkendende tanke. digteren sad længe, uden at mæle et ord, men med stærke konvulsiviske trækninger i ansigtet. Jeg har kendt ham så længe, at jeg hverken blev bange eller forundret. Måske venskab ikke er det rette ord for forholdet mellem ham og mig---------------kan ordet overhovedet anvendes, undtagen når man ikke mere er forelsket i et fruentimmer, men agter hende og ønsker at blive af med hende? Digteren og jeg kan snakke sammen, når vi træffes engang imellem og ikke alt for tit. Vi kender hinandens små sjofelheder og tolererer dem uden at gøre ophævelser. Sådant et menneske må man jo have. Jeg ville kunne erfare hans død uden sorg og hans lykke uden misundelse. « nå, kære ven — hvor er ilden? » spurgte jeg omsider. Poeten stirrede på mig, men sagde ikke et muk. Udtrykket i min kones ansigt begyndte at forurolige mig. « måske forstyrrer jeg? » spurgte hun. « de skal måske tale literatur med James? » Han drejede hovedet og så på hende. Derefter gav han sig atter til at beskue mig. « jeg skal hilse dig fra etatsråden, » sagde han omsider med hæs røst. « tak — men må jeg spørge — der er jo flere etats— » Jeg fik ikke talt ud. Han sprang op og skred rundt i stuen med lange skridt og ville fagter. Han slog armene sammen over brystet og rakte dem mod 2* himlen. Han lo højt og hånligt, stod stille og rystede på hovedet, løb atter rundt og skar græsselige smil. Han lignede flere af Willumsens billeder — alle Willumsens billeder. Omsider faldt han ned igen på sin stol og sukkede dybt. « der er i år femten digtere, som søger det Thomsenske legat, » sagde han så. « ikke flere? » udbrød jeg overrasket. « og så taler man om overproduktion. » « de syv er så store, at direktionen ikke kan enes om nogen af dem. De syv er så små, at den ikke kan være dem bekendt. » « den lykkelige femtende. » Han stod op, sænkede hovedet og bredte armene ud. Han ville i det øjeblik aldeles lignet Thorvaldsens Kristus, hvis han ikke havde haft hat på. « den femtende er jeg. » « til lykke — » Jeg sprang frem med begge hænder imod ham. Men han satte et meget stort ansigt op og pegede med en forfærdelig lang finger lige på min næse, så jeg øjeblikkelig styrtede om i min stol. « ha, ha, ha. — ha, ha, ha, ha, ha, ha.. » Han så frygtelig ud. Fingeren var der hele tiden, og den dirrede. « singleton... Etatsråden standsede mig i aften på gaden... for ikke ti minuter siden. Han betroede mig, at jeg ikke fik legatet i år. Jeg var for ung endnu... for radikal... ikke idiot nok, forstår du? » « nej, herre gud... det gør mig virkelig ondt... Å, tag den finger væk, kære ven, jeg kommer, gud hjælpe mig, til at skele... Det var da trist. Hvor i alverden skal de stakkels mennesker da få idioten fra? » « vær ikke bekymret for det, singleton, » sagde han. « lad det aldrig sætte dig et eneste gråt hår i hovedet. Idioten er funden. » Han havde trukket fingeren ind og sad igen over skrævs på stolen. Der lå en rent ud djævelsk skadefryd i hans ansigt. Om det så var min kone, b'l'ev hun uhyggelig ved det. « idioten er du, » sagde han så. Jeg så spørgende på ham og derefter på min kone. Hun så helt mild ud og nikkede venlig til mig. Poetens øjne funklede. « idioten er du. » « ville det være upassende, om jeg bad om en nærmere forklaring? » spurgte jeg i en noget formel tone. « ikke en smule, singleton. Aldeles ikke. Det er ikke deri, det upassende ligger. Og det hele kan siges, med to ord: etatsråden beder dig gennem mig, om du endnu i aften vil indsende din ansøgning. Så får du legatet. » Der var meget stille i stuen. Min kone sad med åben mund og runde øjne. Også jeg var målløs. Da jeg ret havde fattet, hvad jeg havde hørt, og det blev mig klart, at der ikke kunne foreligge nogen misforståelse, blev jeg ganske underlig til mode. det var, som om der voksede et nyt og større menneske inden i mig — jeg tænker, det er det, man i ældre poesi kaldte, at ens hjerte svulmede. Min vest og min frakke, stolen, hvori jeg sad, stuen, min ven og min kone — det blev alt sammen mindre, for småt til mig, rent ud sagt. Jeg tror ikke, jeg ville blevet det mindste forbavset, om loftet havde løftet sig, og jeg i det hele taget havde fundet mig henflyttet i en højere sfære. Imidlertid varede fortryllelsen ikke længe. Jeg blev vakt ved et græsseligt skrig — også min kone for i vejret. « skandale! » Det var digteren. Han vendte ansigtet op mod loftet og rakte sine knyttede hænder i vejret. Hans knæ rystede, hans læber skælvede. Tre gange opløftede han det samme råb. Jeg ville sige noget, men kunne ikke straks. Stemmen frøs fast i min Hals... sådan som det går jubilaren, når han skal takke for den alt for store og uventede ære. Omsider fik jeg da mælet: « et glas Sherry, kære ven... » Digteren så på mig. Først nedenfra og opefter, så den anden vej, så tværs igennem mig og sluttelig på det sted, hvor jeg efter hans mening ikke længer stod. « James singleton... vi har været venner. » « ja—e. » « hvad er venskab? » « næ—e. » « vi kender ikke hinanden mere. Jeg véd ikke, ved hvilke midler du har tilsneget dig legatet. Jeg bryder mig heller ikke om at vide det. Du er i hele verdens øjne en latterlig person. I mine desuden en foragtelig. — adieu. » Han gjorde kort omkring. « min frue! » Med vældige skridt gik han mod døren. Der blev han stående. vendte sig om og så endnu engang på mig. « ha, ha, ha. — ha, ha, ha, ha, ha... » Så styrtede han gennem entréen og ned ad trappen med et gyseligt bulder. Min kone og jeg var ene. Der er et fransk billede, som hedder enfin seule. Muligvis foresvævede det mig i dette øjeblik — et kunstnertemperament er jo så sammensat. Muligvis var det et rent originalt påfund af mig at udstrække mine arme for at trykke mine børns moder til mit overstrømmende hjerte. Madame var imidlertid ikke oplagt til fransk sentimentalitet. « rejser du, James? » Jeg har sikkert set meget dum ud. Det var jo også en sublim tanke, at en dansk digter ikke skulle rejse, når han fik det Thomsenske legat. Og så oven i købet, når legatet gjorde ham til digter... når det først ved kundgørelsen i bladene gik op for almenheden, at han var digter... Det er jo sket adskillige gange... « rejser du? » « Josepha — » Nu begyndte der en scene, som jeg er ude af stand til at skildre i dens enkeltheder. Når ægtefolk er alene, er der jo altid scener... Skændescener, ømme scener, stumme scener. Gud véd, om vi ikke har realiseiet ægteskabets idé galt. Jeg er tilbøjelig til at tro, at ægtefolk skal være så lidt alene som muligt. Den ægteskabelige lykke beror på, at man har hinanden, tilhører hinanden i evighed, og i tryg forvisning herom lader hinanden være i fred. Ofte kan det være langt behageligere at. sidde i et middagsselskab og vide, at den kønne kone nede ved den anden bordende er ens — end at være solo med den samme kønne kone. Og undertiden kan man befinde sig udmærket under fire øjne med en anden køn kone... « jeg vil med, James. » « umuligt. » « James — » « en digter kan ikke slæbe sin sekstenårige søns moder med sig, når han i udlandet skal samle indtryk og forny sin poetiske mønt. Dette er ikke en almindelig rejse, man gør for sine egne penge og for at more sig eller gøre forretninger. Det skulle ikke undre mig, om det i fundatsen ligefrem var forbudt digterne at tage deres koner med. » « du bilder dig da ikke ind, at du er digter, James? » « man vil jo, at jeg skal tro det. » « vil du høre min oprigtige mening, så er det, du har lavet, noget rigtigt juks. Og jeg véd mange, der siger det samme. » « direktørerne for det Thomsenske legat er altså af en anden mening. » « digterens hustru er vel den nærmeste til at dømme. » « tja—e. Hun burde måske være det. Det er ikke sådan at afgøre. Der findes digtere, som alene beundres af deres fruer. De femten, som ikke får legatet, finder forhåbentlig rigelig ægteskabelig trøst. For mig er den jo i øjeblikket ikke så nødvendig. » « og hvordan skal det gå med forretningen, mens du er borte? » « den passer Danielsen. Selvfølgelig. Og der er andet her i verden end forretninger, kære Fru singleton. Du er kommen på en fejl hylde. Du1 burde været gift med Danielsen. » « skulle du så haft hans kone? » « nå—e... næ—e.. » Det gik en times tid sådan. Derefter skrev jeg ansøgningen, lagde den med egne hænder i postkassen og gik mig en tur. Jeg erindrer, at vejret var dejligt. Da jeg kom hjem, fandt jeg Josepha i seng. Jeg rettede et ligegyldigt spørgsmål til hende, og da hun ikke svarede, vidste jeg, at hun var vågen. Sagtmodig bød jeg hende godnat, gik ind i stuerne igen og vandrede over gulvet. Jeg var under et højtryk af digteriske følelser. Det nye menneske i mig voksede... jeg følte mig større, jeg svulmede op. Det forekom mig slet ikke mere urimeligt, at man havde opfordret mig til at søge legatet. Det var ærefuldt — gudbevares. Men urimeligt? Egentlig var det meget dumt af mig, at jeg ikke af mig selv var faldet på at søge det. Hvad besynderligt var der da i, at rette vedkommende erindrede mig om min forsømmelse og søgte at råde bod på den? Jeg har aldrig hørt til dem, som gik ud fra, at de højere stillede ved enhver lejlighed nødvendigvis må bære sig ad som idioter. Klokken ét kom mine drenge hjem fra ballet. Jeg satte mig i lænestolen, stillede dem op foran mig og så mildt på dem. « drenge, » sagde jeg. « er der nogen af jer, som véd, hvad det Thomsenske legat er? » Han med de ni fingre stak en af dem i vejret.. Det er en hæslig skolevane med de fingre. Og jeg har ofte sagt ham, at når man bare har ni, skal man ikke flotte sig i privatlivet. Han vidste altså besked og forklarede sig meget ordentligt; han er i det hele et godt hoved og en kvik fyr. « vores dansklærer havde det i fjor, » sagde den store. « hvem er jeres dansklærer, min søn? » « det er digteren Olsen. Han er et rigtigt fjols. » de i i hulvlbeindke. Lbual. - -/ bemærkningen berørte mig ikke behageligt, men jeg måtte jo indrømme for mig selv, at jeg var nervøs, og havde desuden ingen lyst til at skænde. Altså meddelte jeg fyrene den store nyhed, som de påhørte i skyldig ærbødighed. Men de så noget forundrede ud, da de gav hånden og ønskede mig til lykke. Da de var gåde ind i deres Kammer, stod jeg tilfældigvis i entréen — — det var faldet mig ind at se efter, om min overfrakke var præsentabel1 i udlandet. Jeg hørte dem da tale sammen. « er den gamle digter? » spurgte den lille. « gu’ æ hanikkenej, » sagde den store, som alle dage har været en laban og sikkert vil gøre mig megen sorg. « men det kan blive sjov at være af med ham så længe. » Digteren bør ikke være gift. Indtil denne nat havde jeg følt mig forholdsvis lykkelig i mit hjem — ét og andet er der jo altid, man kunne ønske anderledes. Men nu forstod jeg, at mit familieliv kunne blive en hemsko på min digteriske udvikling. En uforstående hustru og vanartede børn... hvorledes skulle under disse forhold mine vinger udfolde sig, så jeg kunne svare til det høje mål, man har målt mig med? Imidlertid sugede jeg trøst af selve min ulykke. Det var, som om altj- hvad der kunne hænde mig i denne nat, faldt befrugtende på min sjæl. Nu skulle jeg jo bort — fri for alle bånd flyve gennem fjerne, fremmede lande. Jeg kunne ikke sove, men sad i min stue til daggry. min horizont var kranset af Rhinens grønne bjærge. Mine fødder sled paris’ asfalt — min tanke for vild i Londons tåge. Afrikas sol brændte på min isse, og min næse vejrede arabisk røgelse. Klokken seks gik jeg ned på gaden for at påsé, at postkassen rigtig var tømt. andet kapitel. Højtideligheden. Klokken var tolv, da jeg trådte ind i den store sal på akademiet, hvor den årlige Thomsenske højtidelighed finder sted. En rødkjolet betjent med et ben, en arm og et øje, men ellers venlig og forekommende, anviste mig min plads ved siden af tre gentlemen, der ligesom jeg var i kjole og hvidt. De sad på de tre af fire rørstole, der var anbragte midt i salen. Det var mine lykkelige medindehavere af legatet for i år. Jeg kendte dem jo af anseelse, og vi præsenterede os for hinanden. Den ene var en to- og halvfemsindstyveårig genremaler, som ikke havde udstillet i mangfoldige år, men gjort megen lykke i halvtredserne. Den anden var en syttenårig billedhugger. Den tredje var en musiker af ubestemmelig alder. Han havde i de sidste ni år med understøttelse af kultusministeriet hver sommer ligget på landet i Skive, hvor hans forlovede er fra, for at « fuldende en opera ». Formodentlig var den nu færdig; i det mindste så han ud, som om han ikke havde mindste forestilling om, hvad han skulle gøre med sine hænder. Vi talte lidt sammen — med dæmpede stemmer, for der var overordentlig højtideligt i den store sal. I en halvkreds foran os stod tolv med rødt betrukne armstole. Henne ved vinduet sad en hundredårig sekretær, som mønstrede os meget overlegen. Han havde jo sét adskillige af vor slags og fandt formodentlig, at årgangen 97 var sløj. Det er nu aldeles ingen småsag at sidde, som vi sad der. Vi snakker så meget om dem, der er indespærrede i skabene på råd- og domhuset, og det er naturligvis ubehageligt ikke at kunne røre sine albuer. Men man kan også have for meget albuerum, og der hører en betydelig kontenance til at sidde stille og bevare sin munterhed på en stol midt på gulvet i en vældig tom sal. Og så har de i skabene da undertiden gjort noget, mens vi jo nærmest måtte anse os for over gennemsnittet. Omsider åbnedes en fløjdør med megen larm, og ind trådte de tolv direktører. Jeg behøver ikke at nævne deres navne — alle kender dem. Det er fædrelandets tre første malere, billedhuggere, musikere og digtere. Hver af dem sér sådan ud, at man uvilkårlig vender sig efter ham på gaden. Hvert enkelt af deres navne har klang langt ud over Danmarks grænser. som de dér trådte ind i en lang række, virkede de rent overvældende på os. Det var jo en hel tidsalders kunstneriske magt og stræben, og jeg måtte tænke på, hvilke tolv tab der ville beredes landet, når disse mænd gik bort, hvilket desværre ikke kunne vare meget længe, da den yngste af dem var otte og halvfjerds. Vi bøjede os da også alle meget dybt, så nær som genremaleren, der var næsten ganske blind og heller ikke hørte godt, hvorfor han blev siddende på sin stol uden nogen anelse om, hvad der var hændt. De tolv satte sig på de røde stole — i midten etatsråden, som var direktionens formand —, strakte benene fra sig og så hengivne ud. På et vink af etatsråden fremmumlede sekretæren legatets glorværdige historie samt dets regnskab. 1 året 1821 døde gehejmeråd Thomsen, hvis navn var knyttet til Skandinaviens største klipfiskeforretning, og som også på anden måde i levende live havde gjort sig højt fortjent af sit fædreland. Ved testamentets åbning befandtes det, at han havde skænket hovedmassen af sin formue til et legat, der skulle bære hans navn, og hvis renter årlig skulle deles mellem fire frie kunstnere, en af hver Art, på det at de ved en rejse i udlandet måtte udvide deres syn og fatte dobbelt kærlighed til gamle Danmark. Oprindelig var legatkapitalen en million. Ved seks — i andre henseender heldigt gennemførte — konverteringer var den imidlertid smeltet ind til 400,000 kroner. Renten heraf, 16,000 kr., var altså hvert år disponibel i legatets øjemed. Imidlertid medgik 6000 kr. til salærer å 500 kr. Til de tolv direktører, som desuden hver erholdt 10 kr. Daglig i diæter i de tredive dage, de rådslog om legatets fordeling. Endvidere lønnedes sekretæren, der var edsvoren, skulle være til stede ved alle møderne, føre regnskabet og besørge alt øvrigt le gatet vedrørende kontorarbejde, med 100 kr. årlig, hvilket i betragtning af hans høje alder og elleve børnebørns børn, han havde at forsørge, for i år ekstraordinært var forhøjet med 50 kr. til 150 kr. Endelig gaves 250 kr. til stiftelsen for faldne officersdøtre. De tilbageværende 6000 kr. fordeltes i fire stipendier å 1500 kr. Da oplæsningen var til ende, rejste etatsråden sig og syslede længe med en stor bunke papirer, der lå på et bord foran ham. Så gav han sig til at søge i sine lommer, men fandt ikke noget, hvorefter den rødkjolede gik ud i hans overfrakke og efter en stunds forløb kom tilbage med et sammenfoldet stykke papir, som han overrakte ham med et dybt buk. Etatsråden tog det, foldede det ud med et elegant slag med hånden, satte sin pince-nez på og så på det. Han rømmede sig, så på os, på sine kolleger, på loftet, på papiret igen og sagde med sin klare, høje stemme: « mine herrer! Jeg ønsker dem til lykke og håber, at deres rejse må blive til gavn for deres j ) kunstneriske virksomhed og derigennem til ære for vort fælles, elskede fædreland. » Da talen var til ende, lykønskede hans kolleger ham. Han satte sig ned og gemte omhyggelig koncepten i sin brystlomme. Derefter opråbte sekretæren vore navne, og én for én trådte vi frem og modtog dokumentet, der bekræftede vor udnævnelse. Så snart en af os havde fået det, defilerede han forbi direktørerne og modtog et håndtryk af hver af dem og desuden et godt ord af etatsråden. Til mig, som var. den anden i rækken, sagde han: « jeg stoler på dem, singleton. » Under denne del af højtideligheden hændte der det, som alle kender, og som kun tages med her, fordi jeg var øjenvidne, og fordi det gjorde så stærkt et indtryk på mig. Da den gamle genremalers navn blev opråbt, blev han rolig siddende, eftersom han intet kunne høre. Sekretæren råbte to gange til, så højt, at det gamle hus, hvori hans stemme boede, stod fare for at styrte sammen — for at tale med kålund. Vi andre råbte med og puffede til manden, som omsider rejste sig op °g blev ledet frem. I samme øjeblik han følte dokumentet i sin hånd, blev han ramt af et hjerteslag og styrtede død om på gulvet. Han havde søgt legatet i en og halvfjersindstyve år. Nu, da han omsider havde fået det, dræbte ølæden ham. Selvfølgelig vakte ulykken megen bestyrtelse. sekretæren rystede over hele kroppen, musikeren fik ondt, den rødkjolede humpede efter flere rødkjolede med flere ben og øjne og arme, og alle direktørerne blev meget blege. Men aldrig skal jeg glemme den åndsnærværelse, hvormed etatsråden reddede situationen. Jeg kender intet sidestykke dertil i historien undtagen den franske kammerpræsident Dupuys hin mindeværdige dag, da bomben sprang i deputeretkamret. Etatsråden rejste sig, løftede sin højre hånd mod himlen og ringede med den venstre på en lille sølvklokke — langsomt, som når kirken ringer til ligfærd. « mine herrer! » sagde han så. « denne mand fik en smuk død, om også han kun fik sét, om det må være mig tilladt at udtrykke mig således —; over grænsen. Mangen talentfuld kunstner dør, inden han når så vidt. » Med en kraftig håndbevægelse antydede han, at ceremonien skulle fortsættes. Komponisten, som var den sidste, kom til sig selv igen, skrævede over liget og modtog sit dokument. Man har taget forargelse af dette optrin, som naturligvis blev omtalt og stærkt diskuteret i bladene. For mig var det ophøjet og smukt. Den døde kunstner, som lå dér med et lyst smil på sit rynkede ansigt, gav festen et eget relief. Jeg kunne ønske, at de talenter, der døde i løbet af året, uden at de havde fået det Thomsenske, blev balsamerede og lagte frem ved højtideligheden. det ville også fylde godt i den store sal. Efter at etatsråden havde meddelt os, at han i sit hjem hver mandag mellem 23/a og 5 ville være rede til at meddele os nærmere oplysninger, var højtideligheden til ende. Udenfor akademiet havde der samlet sig nogle hundrede mennesker, som betragtede os med ærbødig nysgerrighed, da vi kom ud. Mange blottede hovedet. Vor udnævnelse havde allerede dagen forud stået i småbladene — gud må vide, hvor de aviser får opsnuset sådant noget. Jeg havde ikke fortalt det til ret mange; men formodentlig var mine kolleger mindre diskrete. 3* tredje kapitel etatsråden. Nogle dage efter ringede jeg på etatsrådens dør og blev modtagen med stor elskværdighed. « kære kollega, » sagde han. « det glæder mig at se dem. » Og ikke blot sagde han kollega, men1 hans tone og opførsel var sådan, at jeg begreb, at jeg fra nu af var optagen i lauget. Min karriére var sikret. Jeg ville blive rost i berlingeren, anmodet om at skrive kantaten, når der skulle indvies et nyt børnehjem, interviewet om literære spørgsmål. Det var ikke utænkeligt, at jeg selv engang kunne komme til at sidde på eh af de røde stole og skænke det Thomsenskes fulde skål for en af lykke skælvende yngre Broder. Da etatsråden havde placeret mig i en lænestol og selv taget plads lige over for mig, antog han en forretningsmæssig mine. « de véd vel, kære singleton, at deres rejse skal vare otte måneder? » « så længe får jeg næppe råd til at blive borte, » svarede jeg frejdig. « de femten hundrede kroner vil jo ikke strække så langt, privatformue har jeg ikke, og min forretning tåler vanskelig så lang en fraværelse. » Etatsråden skar en grimace. Så lagde han venlig hånden på mit knæ. « tjen mig i, ikke at snakke om deres forretning, » Sagde han. « det er i deres egenskab af digter, jeg har den glæde at tale med dem. » Jeg bukkede. « de forstod mig næppe før, singleton. Legatets fundats fordrer, at de skal opholde dem i. Udlandet i mindst otte måneder. » Jeg blev l'idt bleg, men sagde ingenting. Etatsråden stirrede på mig med en slags onskabsfuld medfølelse, som tvang mig til at tage mig sammen. « det bliver — lad os se — det bliver et hundrede, syv og firsindstyve kroner halvtredsindstyve øre pr. Måned. Jeg vil ikke fæste mig ved ørerne — » Etatsråden og jeg gjorde samtidig en håndbevægelse, der antydede, at vi strøg ørerne. « det er mange penge, singleton, » sagde han så. « tænk, hvad man går og klatter væk i København — i tivoli f. Eks. Og på sporvogne. Og kaféer. » « meget sandt, hr. Etatsråd. » « 1 udlandet bestiger man bjærge. Man bor i billige, romantisk beliggende værtshuse. Ofte sover man i en høstak, når natten overfalder en på vandringen. En duftende høstak, singleton. Stundom bor man flere dage hos venlige landboere, som hårdnakket vægrer sig ved at tage betaling af den fremmede; så lægger man en femøre i børnenes sparegris og går bort med den gamle farmors velsignelse. » Etatsrådens øjne lyste. Jeg lyttede til hans ord uden rigtig at høre dem. « man kan gå tarveligere klædt i udlandet, hvor ingen kender én. Og man kan køre på tredje klasse og tage dæksplads på damperne — — dér er de interessanteste folketyper; men pas på, de ikke tager deres tegnebog. Man ryger ikke tobak, den er så urimelig dyr, at det slet ikke falder én ind. Vinen er derimod mange steder billig, singleton. » Der steg op i mig en bondsk, en lavpandet, en sjofel tanke, som jeg skammer mig ved at nedskrive, og som jeg aldrig skulle tilstå for noget menneske, hvis ikke jeg havde svoret en hellig ed på, at denne bog skulle være sandhed og kun sandhed. Jeg tænkte på at frasige mig legatet. Men etatsrådens ansigt bragte mig til besindelse. Hans blik hvilede på mig med udtrykket af den højeste spænding; han mimrede med munden som en gammel Gourmand, der nyder en rigtig lækkerbisken. « det forstår de jo nok, singleton, at de i disse otte måneder ikke må sætte foden på dansk grund. » « men hvis jeg nu f. Eks. skal fra Sverige til Tyskland — er det mig så ikke tilladt — uden mindste ophold forstår sig — at tage routen malmø—københavn—gedser—warnemunde? » Etatsråden rejste sig i sædet og så stort på mig. « raser de, mand? Det ville jo være den groveste krænkelse af fundatsen og kunne have de amerubehageligste konsekvenser for dem. Lægger de virkelig deres route så tosset, så må de gå over Rusland. Men måske der går skibe fra Sverrige til Tyskland — jeg har ikke rejst i de sidste fyrretyve år, så jeg er ikke fuldkommen å jour med de moderne kommunikationer. » Han lænede sig tilbage i sin stol, øjensynlig oprørt. « hr. Etatsråd, » sagde jeg så — « om nu min hustru blev syg — — om — om hun døde — — kunne jeg så ikke — var det ikke tænkeligt — — » Etatsråden standsede mig med en håndbevægelse. « de synes ikke at have den rigtige opfattelse af deres, om jeg så må sige, officielle stilling, singleton. 1 den Thomsenske direktion regner vi aldeles ikke med familien. De er officielt ugift, singleton — forstår de? De har i disse otte måneder intet uden deres kunst — absolut intet. Hvad ville de sige om en general, som midt under slaget forlod sin hær, fordi generalinden var syg? — ser de det. » Der var tyst i stuen. Jeg var sunken sammen i min stol og pillede blot svagt ved kvasterne på dens arme, lammet og forknyt ved efterhånden at se mig løsreven fra det, der hidtil havde udgjort en væsentlig del af min tilværelse. „ Jeg følte mig virkelig som et lille, familiefrit, nøgent talent. Og jeg frøs. Etatsråden havde sat pince-nez’en på og bestirrede mig uafbrudt. « jeg kan fortælle dem et tilfælde, der noget ligner det, de supponerede, » sagde han. « det er — lad mig se — det er vel en snes år siden eller så. En billedhugger, som havde legatet, blev af sin Broder beskyldt for at have frastjålet ham tusinde kroner. Fra Cairo indgav han ansøgning om lov til at rejse hjem for at rense sig. Véd de, hvad vi svarede? » « nej, » sagde jeg mat. « fuldkommen rigtigt. Vi svarede nej. Vi holdt tre møder om sagen, men kunne ikke finde mindste grund til at bevilge hans begæring. For hvis han ikke havde taget pengene, var han jo sikker på, at hans uskyldighed kom for dagen, når han kom hjem efter de otte måneders udløb. Og havde han taget dem, var det jo bedst for ham at blive borte. » Jeg samlede al min kraft. « må jeg gøre dem et spørgsmål, hr. Etatsråd? » « bevares- det er min pligt at svare dem. » « hvis jeg nu rejser til Sydamerika, og jeg fra Brasilien f. Eks. går med en damper til New Orleans f. Eks. — — og når så damperen anløber st. Croix — — og jeg har tandpine — og går i land for at få trukket tanden ud — » Etatsråden gned sig i hænderne og nikkede venligt til mig. « det var et interessant — virkelig et interessant tilfælde, » sagde han. « jeg tvivler ikke om, at det vil give anledning til heftige diskussioner i direktionen. Men giv kun deres ansøgning ind, kære ven. Jeg er kun én af de tolv — men jeg har jo nogen indflydelse, og jeg lover at støtte dem. Giv kun ansøgningen ind. Men glem ikke at vedlægge tandlægens attest. » Jeg takkede ham varmt, og vi var for et øjeblik fuldkommen fornøjede med hinanden. Han sagde mig forskellige forbindtlige ting. Men pludselig blev han meget alvorlig, brød af midt i en replik og stirrede hen for sig. « bedst var det naturligvis, om øerne forinden blev solgt til Amerika, » sagde han grundende. « tja—e. » « kender de cawling? » « desværre ikke personlig, hr. Etatsråd. » « det var skade. Nå, ja. Jeg skal, som sagt, gøre, hvad jeg formår. Nu sender de mig deres rejseplan til godkendelse; jeg skal hurtig ekspedere den, og så kan de rejse, når de vi'f. Jeg rejste mig for at tage afsked. « så står der kun tilbage at anmode hr. Etatsråden om en anvisning på pengene, » sagde jeg. Han stirrede på mig. « pen — pengene? » « ja... de femten hundrede kroner. » « å — nå—e. » — etatsråden så lettet ud, som man gør, når man opdager, at den, man taler med, ikke er helt fra forstanden. « det har jeg aldeles ikke noget at gøre med. ^derom henvender de dem i finanshovedkassen. » Jeg bukkede til afsked og trykkede hans hånd. Han beholdt min hånd i sin og så på mig med et besynderligt ansigt. Bagefter forstod jeg, at han vejede, hvor vidt han skulle skænke finanshovedkassen et muntert kvarter eller tage det selv. Hans egenkærlighed sejrede. « forresten kan jeg gerne spare dem turen derop, » Sagde han. « de har na

1875_EwaldHF_KnudGyldenstjerne_2

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Knud Gyldenstjerne 2

male

male

dk

EwaldHF

Knud Gyldenstjerne

Ewald

Knud Gyldenstjerne

Tidsbillede fra det femtende Aarhundrede

n

gothic

Gyldendal

KB

Pris på 2. opl: 5.

nan

nan

O

Første kapitel. Blandt frænder. På det gamle herresæde egeflov, to mile nord for Svendborg, vare en af de første dage i juli måned næsten alle medlemmer af slægten Skinkel forsamlede. Den tilsyneladende foranledning til dette slægtmøde var Jørgen lydekesøns nylig fuldbyrdede aegteflab, idet han havde hjemført fra Sjælland sin unge brud, Anna present, hvorfor han ønflede en gang at se alle sine slægtninge i sit fædrenehjem og derved tilkendegive, at han og hans ugifte Broder Johan nu agtede at forandre deres levevis, som hidtil havde været ensom, afsluttet og lidet gjestfri; men tidsomstændighederne havde dog deres part i dette pludselige anfald af gjestfrihed; thi begge brødrene, navnlig Jørgen, vare meget opsatte på at begynde den forkyndte fejde, og de mente, at når den nærmere aftale blev truffen i deres eget hjem og forhandlingerne ledet af dem selv, ville de få bedre hånd i hanke med sagen. Hertil kom endelig, at mødet ville vække mindre opsigt på det fjernere liggende egeflov, end på Ruggård. otte havde da fulgt indbydelsen og var draget derned med Hilleborg, ledsaget af så mange væbnede svende, som Ruggård kunne undvære, når borgen skulle være sikkret mod overfald; men det viste sig her, at dronningens forsøg på at formane ham til fred, i stedet for, som hensigten var, at skræmme ham, havde gjort ham tryg og overmodig. Han troede ikke på Christoffer Parsbergs udsagn, at Knud Gyldenstjerne skulle være uvidende om dette skridt af dronningen og så i det blot et bevis på, at undsigelsen var kommen hans modstander højst ubelejlig, og at han for enhver pris ville undgå fejden. Var det nu noget nyt for Jørgen og Johan at have huset fuldt af gjester, så var det ikke mindre nyt for de fleste af disse at sætte foden over dørtærskelen i den gamle skumle Borg. Den var opført i middelalderens ældgamle stil og bestod blot af et svært, siirkantet tårn, omgivet af mure og grave. Dog var der i tidernes løb blevet opført nogle lavere bygninger, som lå hist og her omkring tårnet, og til dels vare indrettede til beboelse. De kødede på den ringe plads og gjorde det muligt at huse så mange gjester, måtte de end tage til takke med snever lejlighed. Selve hovedbygningen, tårnet, så brøstfældigt ud, men var dog endnu stærkt; thi murene havde en uhyre tykkelse, og det var blot den ydre skal, tidens tand havde formået at angribe. Der var tre stokværk foruden kjelderen, alle indrettede omtrent ens, med et større rum i midten og i adermurene små kamre, som stod i forbindelse med det ved åbninger uden døre. Fra glughullerne i disse kamre kom alt det lys, midterhallen fik, hvorfor man bestandig befandt sig der i halvmørke, og på årets mørkeste dage måtte man tænde lys. I kjelderen fandtes køkken og forrådskamre, og fra den førte en snever vindellrappe op til alle stokværk og udmundede på tårnets flade tinde, der var sorsynet med brystværn, og hvorfra man i sikkerhed kunne holde udkig. Indgangen befandt sig i første stokværk, men sad dog temmelig højt oppe; til den førte en brøstfældig trætrappe, ikke ulig en stige, som i krigstilfælde let kunne fjernes, hvorved al forbindelse med yderverdenen blev afskåren; men dog var der til yderligere sikkerhed over indgangen i muren anbragt et faldgitter til afspærring mod indstormende fjender. Jørgens og Johans hedengangne fader lydeke, sørøveren kaldet, havde i mange år siddet i dette stærke gamle hus, som han havde arvet efter fin fader Johan, der må have tilkøbt sig det omtrent. midt i det fjortende århundrede, da skinklerne indvandrede fra Sydslesvig til Danmark, thi det var meget ældre. For lydeke, der havde strøgods ved kysten og holdt kaperfkibe i søen, var det gamle, stærke tårn et nyttigt smuthul, thi det lå tilslrækkelig sikkert og langt oppe i landet. Der trak han sig tilbage og bragte det bytte i sikkerhed, han havde ranet på søen. Han drev det så vidt med sin plyndren, navnlig af hansernes rigt ladede skibe, at dronning Margrethe i sin tid måtte lægge sig imellem, og hun bekvemmede sig til i forening med hansestæderne at slutte en formelig fred med ham på 1 * fire år, ganske på lige bilkår, idet regenterne lige så godt måtte stille borgen for opfyldelsen af deres løfter, som lydeke. > denne vikingefærd var ikke hæderlig; thi enten den gjaldt fjende eller landsmand, gik den ud over fredelige skippere; men den var såre indbringende. Tårnets dybe kjeldere havde været oplagsstedet for mangfoldige kister med kostbare tøjer, krydderier og andre værdifulde sager, hvilke lydeke til dels gjorde i penge; men meget deraf gemte han, frydede sig ved det på sine gamle dage og esterlod det til sønnerne, der vel forsøgte på at træde i faderens fodspor, men ikke fik held til at forøge skatten mærkeligt. Nu, da hele slægten var forsamlet på egeskov, havde de lejlighed til at prale med deres velstand og benyttede den i rigt mål. Den unge huusfrue, Anna, var bleven heilig forundret over alle de gode sager, hun forefandt i forrådskamrene, og gav sig til at pynte de simple og rå gemakker med alt det gamle, men vel bevarede klæde, Fløiel, Sindal og gyldenlæder, hun kunne få anbragt på vægge, bænke og sengehimle; men hun gjorde det med så liden skjønsomhed, at borgens indre kom til at ligne en krambod. Alligevel vakte herlighederne levende beundring og en god del misundelse hos hendes huusbondes frænder og frænker, af hvilke de færreste havde en finere smag, end hun selv. Dog skjsnnede de mest på den kraftige, ældgamle druesaft, der henlå i kjelderen fra lydekes tid, og som oeres vært i rigeligt mål lod fkjenke for sine gjester. — det var en lummer dag, da de alle vare forsamlede til middagsmåltidet i hallen i andet stokværk, som var tårnets største og bedste rum. Der var højt til loftet i denne hal, og halvmørket og svalheden bag de tykke mure var på denne varme dag et gode, som de alle priste. Mændene havde deres eget bord og vare bænkede for sig i den ene ende af hallen, kvinderne for sig i den anden, mens huusfruen gik imellem begge borde for at se til anretningen og nu og da kredentse et bæger til en kær, eller anset frænde. Bordene bugnede af fødevarer, og drøje vare de, svære skinker, kokjød, mægtige postejer, men der fandtes også vildbrad, fisk og bagværk. Enhver sammensat ret var over al måde stærkt kryddret, og denne overdrevne brug af krydderi bidrog meget til at hidse blodet og vække tørsten, som måtte slukkes med strømme af ol og vin. Kvindernes bord udmærkede sig ved en større overflødighed af bagværk og sukkergodt, i kanderne var der finere og sødere vine, og på bænkene, som stod omkring bordet, vare de blødeste hynder anbragte. I højsædet under den plumpe thronhimmel sad Iørgen og ved den nederste bordende hans yngre Broder Johan. Jørgens høje, sværlemmede skikkelse gjorde god fyldest i den højryggede hyndestol. Med det stærke røde hår og skæg, det blussende åsyn og de lyse sine, allerede noget stive af drik, lignede han, på de udtungede og brogede klæder nær, en af oldtidens vikinger, der efter endt strandhug svælgede i nydelsen af flæsk og ol. Dog ville han taget det såre ilde op, havde nogen lignet ham ved en røver, eller givet hans faders og hans eget håndværk det rette navn; han var lige så stolt af det ranede gods, som af en i lige kamp erhvervet trofæ. På begge sider af det lange bord vare slægtens tilstedeværende medlemmer bænkede efter alder og værdighed. Overst på værtens højre side sad Hilleborgs fader otte, på den venstre hans fættre fra det nærliggende lammehave, borkvard og Claus med deres sønner, hans, otte og Jørgen. Der var også til stede ottes afdøde hustrues brødre, Frederik Barsebek til elvedgård og hans Broder, Albert; men ottes svoger, Peder hogenskilb, havde dog ikke drevet sin føielighed så vidt, at han havde givet møde til denne sammenkomst, hvis egentlige oiemed han gjettede. Der fandtes også stedfortrædere for andre grene af slægten Skinkel, som gamle otte Tegenhuus til rolstedgård og juulskov og hans sønner. Han havde giftet sig ind i slægten og antaget dens navn, uagtet han førte en rød hjort i sølvfelt i sit våben og gjorde fordring på at nedstamme fra Absalons søstersøn. I alt var der vel en snes mænd til stede, og da dertil kom deres hustruer, døtre og frænker, blev forsamlingen så stor, at hallen ncppe kunne rumme dem alle. En broget forsamling var det dertil, både hvad klædedragten angik og den forskel i alder og sindsbeskaffenhed, som tilkendegav sig i det ådre. De ægte skinkler vare kendelige på deres kraftige legemsbygning, lyse hår og Oine og deres regelmæssige, men djærve ansigtstræk. Der var over dem alle et præg af sindighed; de vare lade i deres bevægelser og fåtalende, men gennem deres jevne væsen skinnede dog stoltheden tydeligt frem. Folket havde formedelst disse deres egenskaber givet dem tilnavnet: de enfoldige; men det viste sig dog stedse, at vare de end tunge af begreb, når det gjaldt åndelige ting, så fattedes det dem ikke på klogskab i denne verdens anliggender. Hilleborgs morbrødre derimod, Frederik og Albert Barsebek, vare mænd af et finere præg og røbede i hele deres væsen større dannelse og belevenhed. Det var smukke, ridderlige skikkelser, og ved at se på dem, fkjonnede man ret, at Hilleborg, både hvad hendes skikkelses lethed og inde og hvad ansigtstrækkene angik, væsentligt slægtede sin hedengangne moder, deres søster, på; især viste ligheden sig i hendes ansigts ovale form og næsens fine bøjning. Gamle otie Tegenhuus var alle de andre ulig, en mand for sig, lavstammet, bredskuldret. Hans hår var sort, fkjøndt nu gråsprængt, og dertil stridt; de fremstående kindben, braknæsen og det ville blik fra hans mørke ofine gjorde hans åsyn hæsligt og frastødende. Hans tale og færd holdt også, hvad hans åsyn lovede; thi ingen pustede værre til hadets ild i slægten, end han. Blandt kvinderne var der drøje, matroneagtige skikkelser, hvis stærke lemmer tydede på et virksomt og hårdført liv både med huslig gerning og på jagt; men også nogle slanke og skønne fruer og jomfruer, på hvem ungdommens vår kendtes i deres kinders fine lsd og oinenes strålende glans. dog blussede selv de nu af vin og lystighed, deres væsen var kækt, og deres tale faldt djærvt. Mellem disse sad Hilleborg, alvorsfuld og tavs. Hendes spændte blik røbede den aldrig hvilende kamp i hendes hjerte, men det mærkedes tillige, at hendes skjønhedssands følte sig frastødt, og at hun, selv afset fra dette slægtmødes pinlige hensigt, ikke befandt sig vel blandt sine frænder på egeskov. De havde alt tidligere mærket sligt hos hende, så hun havde fået ord for at være sær og stolt, og flere, end en, af hendes frænker undte hende i deres stille sind den udmygelse, der var overgået hende som en forskudt og vraget fæstemø. Selv forstod hun at skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige. Hun vidste, at de fleste af hendes frænker, trods deres djærve, rå væsen, vare ærlige og sædelige kvinder; men hun følte sig ikke draget til en eneste af dem, og blandt mændene var det kun hendes fader og hendes morbrødre, for hvem hendes hjerte slog varmt. Underlige tanker opstode da hos hende, som den, hvad hun ville gøre, om Knud nu pludseligt trådte ind i hallen og viste sig midt blandt sine fjender? Om han nærmede sig hende, ville hun da støde sin dolk i hans bryst? Hun havde i enkelte oieblikke været til mode, som om hun kunne gøre det; men følte dog nu, da hendes frænder larmede omkring hende, at hun snarere ville ilet til og med sit legeme dækket ham mod deres sværd. Jørgen slog til lyd, og der blev taushed. Han rejste sig af sædet, greb sit bæger og sagde: „ Nu er det tid, at vi tømme et bæger til aere for vor kære, hæderlige frænde, otte bernickson. Vi takke ham for hans nærværelse og lade ham herved vide, at vi, alle som en, stå med ham. Hver af os have fornummet den krænkelse, der er tilføjet hans datter, jomfru Hilleborg, vor kære frænke, som øm den var tilføjet os selv, og er vi da rede til med al den magt, vi råde over, at støtte ham og, det snareste ske kan, at drage mod den Nidding, som brød sit ord, og straffe ham. “ „ Ia, ia! “ lød det i et vildt Chor fra mændene, og selv fra kvindernes bord hørtes en gjenlhd af dette samtykkende udråb. Otte rejste sig straks, efter at bægrene vare tømte, og sagde: „ Jeg takker dig Jørgen og eder alle, mine kære frænder, for dette eders gode og venlige sindelag; det er Hilleborg og mig en husvalelse i vor retfærdige harme. Gud have lov, villien til at holde vor og slægtens wre opret er god; der fattes nu blot et: at vi få held til at lokke vor fjende frem. Så vidt jeg har fornummet, da trykker han sig i sædet og vil helst hytte sit skind; hendes nåde er dertil såre øm over hans liv. Dog, vil i, som jeg, da slå vi løs, når vi kunne få ram til ham, i hvor vi end træffe ham; skal det være svoret? “ „ Ja, ja! “ råbte de alle, men otte Tegenhuus føjede til med et hånsmiil: „ Det skulle da være, at han fangede helligdomstanker, som hans frænde Erik i sin tid, og blev med et så kær ad himmelen, at han krøb i kutten. “ „ Har ingen nød, “ sagde borkvard fra lammehave, „ han attråer jo at dække sig med et mere kosteligt skrud og mener sig vel mere sikker i kongekåben. “ „ Selv om han bar den, “ råbte Jørgen, „ den skulle ej skærme ham! Kongekåbe eller munkekutte, det er os lige ens, skal vor slægt atter narres sin hevn fra. “, „ Ja, “ sagde otte Tegenhuus, „ lad os mindes det regnskab fra fortiden, som end henstår uafgjort. Vor frænke, Margrethe, gik vanæret i sin grav; vi vide alle, at således forholder det sig; hun vil ej fange fred i den, før hun er hevnet. “ „ Lad det hvile! “ sagde Frederik Barsebek med alvor; „ ikke kan det skaffe hendes sjæl fred, at Eriks frænde Knud, som er ganske uskyldig i hendes elende, straffes. Her er årsag nok til harme endda, og ej have vi det nødigt for at opildne stridslysten at mane ånder frem af gravene. “ Jørgens Broder Johan, der hidtil havde siddet taus og mørk, tog nu til orde og sagde: „ Jørgen og jeg, som end mindes faster og daglig i vor barndom hørte om denne forsmædelse, vi tænke fornemmelig på den gamle krænkelse og mene om den nye, at den blot gjorde målet fuldt. Vi længes svarligen derefter at ramme en af slægten, bliver det nu ej Erik, så dog hans frænde. Derom føler jeg mig forvisset, at ikke have vi nødigt at mane vor faders ånd og hans søster hid; de er her tilstede iblandt os, se vi dem end ej, og lytte til, hvad vi tale. “ disse ord frembragte pludselig taushed, mændene så mørkt hen for sig, og kvinderne skottede blege til hverandre. Da brød otte bernicksøn stilheden og sagde: „ Lad os da tømme et mindebæger til de henfarnes mre! “ Bægrene blev tømte i taushed, og derpå sagde otte Tegenhuus: „ Have deres sjæle ej fred, de skulle snart fange den! Knud Henriksøn er, det ved jeg, Erik kær som en søn, og det sværd, der går gennem Knuds hjerte, vil og ramme hans. Ha, Hilleborg, du blegner, “ Sagde han, idet han så over til kvindernes bord, „ er det da så alligevel, at du end har ham kær? “ „ Nu bliver i for hård, “ sagde Frederik Barsebek med rynket pande, „ lad hende med fred! “ „ Jeg kan ej tro det, “ sagde Fru Karen, otte Tegenhuus ' s hustru; „ Elskov fødes ej længe af hånhed, og Hilleborg Ottesdatter var stedse en stolt og ærekær jomfru. “ „ Just derfor går jeg nu herfra, “ svarede Hilleborg, idet hun rejste sig og så sig om med et stolt og fast blik. „ Det sømmer sig bedst for mig ikke at høre på, at i lægge råd op mod ham, som i to år var min fæstemand; ikke ønsker jeg hans død, det siger jeg her frit ud. “ Hendes kinder blussede, mens hun talte, og skøn var hun at se til i sin harme. Otte Tegenhuus blev hende svar skyldig, men den unge huusfrue og flere af hendes frænker søgte at formilde hende. Dog lod hun sig ikke sige; hun forlod hallen, men ikke alene; thi de unge fulgte hende, og da måltidet væsentligt var til ende, og kvinderne vidste, at det nu ville gå løs med at drikke, så rejste de zeldre sig også, og kvindernes bord blev tomt. „ Nu er luften ren, “ sagde otte Tegenhuus råt; „ Kvinderne due ej ved en rådslagning. Lader os nu straks skride til at overveje, hvad vi først ville sætte i værk! “ „ Et ord i rette tid, det! “ sagde Jørgen; „ og er det da mit råd, at vi gribe sagen an på min faders Viis, og som han ville rådet at gøre, havde han end været i live. Vi må se at lange de gyldenstjerners gods ad den våde Bei. Restrup ligger os for fjernt, men fra enggård til Bygholm er kun en kort sejlads. Jeg slår da for, om min gode frænde, otte bernicksøn, giver sit minde dertil, at vi bemande vore tre skuder og lade dem skibe om ad beltet til enggård. Imens drage vi alle i hob gennem landet til Ruggård, derfra drage vi, end bedre rustede, til enggård og indskibe os derfra, eller om i det hellere vil, fra Bogense. “ Dette forslag gav otte bernicksøn straks sit samtykke til, og alle modtoge det med jublende bifald, undtagen Frederik Barsebek, som gjorde et forsøg på at snakke dem derfra og forhindre fejden; men han blev straks overdøvet af otte Tegenhuus, som ikke var langt fra at beskylde ham for fejhed. Den derved opståede strid blev dog bilagt, og nu tømtes det ene bæger efter det andet, og vildflaben blev stedse større, indtil pludseligt portgjemmerens horn lod sig høre og meldte fremmedes ankomst, enten det nu var venner, eller fjender. Den skingrende lyd af hornet trængte igennem drikkelaugets larm, der blev stilhed, og de af selskabet genvandt besindelsen, som ikke alt vare så drukne, at de lå under bordet. andet kapitel. En forbundsfirue. Johan lydekesøn, som var en af de mest wdrue og derfor var gået ud for at indhente kundskab, vendte kort efter tilbage med den uventede gest, som viste sig at være ingen anden, end Eiler bryste. Straks, da Hilleborgs fader så ham i døren, tænkte han: Eiler kommer fra Knud med tilbud om forlig! og således forholdt det sig også. Uagtet otte og Hilleborg vare dragne den lige Bei gennem landet fra Ruggård til egesfov, uden at berøre Odense, havde Eiler dog fået nys om slægtmødet og straks givet Knud Gyldenstjerne underretning derom, Knud samledes da med sine forældre og frænder, og Eiler var til stede ved deres rådsiagning. Alle vare de enige om at ønske freden bevaret, og Eiler foreslog da, at om de vare til sinds at bøde med pungen, da skulle deres tilbud skriftligt opsættes, og han ville da være villig til at overbringe skrivelsen. Da alle vidste, at han stod sig godt nied Hilleborgs fader, tænkte de, at han var den bedste mellemmand, de kunne vælge, og de toge derfor med tak mod hans tilbud. Om hans rænker havde de ingen anelse, og de fattede end større tillid til ham, da han gjorde dem opmærksom på, at selv om hans sending mislykkedes, så ville han måfkee dog under opholdet på egeskov få held til at aflure Hilleborgs frænder deres planer og således kunne bringe dem underretning om, når og hvor fejden fluide bryde løs. Glad over atter at være i Hilleborgs nærhed og fuld af tillid til sin egen snildhed trådte han ind i hallen og hilste Jørgen, otte bernickson og den hele forsamling med stor belevenhed og sikkerhed. Otte bød ham venligt velkommen, men ellers skulle han jnst ikke prale af den modtagelse, han fik. Jørgen rejste sig tvært og sagde: „ Nu, velkommen være i som vor gest, Eiler Geertsøn, mente vi end hidindtil, at i stod på den modsatte side og var en af kongemagerne. “ „ Deri fejler i ikke, Jørgen lydekesøn, “ svarede Eiler; „ jeg er Knud Henriksøns gode ven; dog ikke derfor eders uven. Jeg kommer i et godt og fredeligt lerinde. “ „ Da ønskede vi snarest det modsatte, “ svarede Jørgen med rynkede bryn; „ men tag nu sæde først og vederkvæg eder efter det lange ridt! “ „ Gerne gør jeg det, “ sagde Eiler og satte sig på den plads, der blev ham anvist; „ jeg kommer, skønner jeg, i en god og glad stund. I sidde jo her i gammen, og nu kan jeg få held til at smage den gamle most fra eders kjelder, af hvilken der går stort ' ry over landet. Ej se, der ligger jo unge hans borkvardsen under bordet; mosten har været ham for stærk! Nu, kommer jeg end i et alvors aerinde, det huer mig dog at vorde for en stund blandt gode mænd en glad dåre. “ Han gav sig nu i færd med maden; men da Jørgen havde drukket velkomstbægeret med ham og Eiler behørigt prust den ædle druesaft, sagde otte tegenhuns, idet han så på Eiler med et mistænksomt blik: „ Sjelden så jeg eder så glad i hu, Eiler Geertsøn; og var i alt fastende så munter, hvad må i da ikke vorde, når i får bugen fyldt med mad og drikke! “ „ Har ingen nød, “ sagde Claus fra lammehave, „ al den stund Eiler Geertsøn har for skik at vorde, alt som han æder og drikker, desto mere stum og alvorsfuld. “ „ Mon? “ spurgte Eiler med et spydigt smil; „ nu, da vil jeg i hast ende mit måltid, for ej at dræbe min egen og eders lystighed. “ „ Da jeg så dig komme, “ sagde otte bernickson, „ var min lystighed forbi; straks gjettede jeg, hvis budbringer du er. Lad snarest høre dit aerinde, at vi kunne få den sag til side. “ „ Den skal ej umage min tunge, “ svarede Eiler, drog Knud ' Gyldenstjernes skrivelse frem og rakte den tvers over bordet til otte; „ lad skriften selv tale, jeg har intet at føje til. “ Sindigt star otte snoben over med sin kniv, udfoldede brevet og læste det, først for sig selv, dernæst højt for dem alle. Som alle datidens skriftlige frembringelser udmærkede også denne skrivelse sig ved en vidtløftig form og en knudret stil, men hovedpunktet i den var forståeligt nok. Knud Gyldenstjerne tilbød Hilleborgs fader en anseelig sum penge som erstatning for, at han brød trolovelsespagten med hans datter, og lovede at udbetale den inden kort frist, når otte og hans frænder ville holde fred og indgå et fast og varigt forlig med ham. Under Knuds eget stod nogle navne, der gave otte den bedste borgen for løftets indfrielse, thi Knuds fader, hr. Henrik, hans frænde Niels Pederson til Ågård og bregentved og Oluf Axelsøn Thott til wallø havde underskrevet brevet som hans forlovere. Det kendtes på ottes åsyn, at dette gode tilbud ikke ganske havde forfejlet sin virkning. Taus og med en betænkelig mine lagde han atter brevet sammen, mens alle med spænding ventede hans svar; endelig sagde han: „ Jeg kan ikke på en studs give svar; den sag må overlægges med mine frænder; men du fortøver vel til i morgen, Eiler, og da skal du få det med, sort på hvidt. “ „ Tager i ikke mod det tilbud, otte, “ sagde Frederik Barsebek, „ da pådrager i eder stort ansvar og vil få alle imod eder. “ „ Begynder i straks på at råde, Frederik, “ sagde Jørgen, „ da vil jeg og sige et ord. Vil i, som jeg, otte, da skikke vi Knud Henriksøn og hans frænder den hilsen: først en dyst, så fred; vi sælge ej så vor 8ere! “ „ Ret så! “ udbrød otte tegenhuns; „ I er desewald: Knud Gyldenstierne. I. 2 uden sikker på, at han må bede med pungen, stevner i ham for kirkeretten. “ „ Dog går den vinding i lebet, “ sagde Frederik Barsebek, „ øder i forinden hans gods. “ „ Nu, “ sagde otte tegenhuns, „ min hu står og meest til at få ram til ham selv. Jeg gad nok ferst kildre ham lidet med sværdet og lade ham fornemme, at vi skjøtte ej om slig konge; vi ville ej bete nakke for ham. “ „ Nej, nej! “ råbte de andre i munden på hverandre. „ Hvad den sag angår, “ sagde Frederik Barsebek, „ da har jeg samme sind, som i. Lader os arbejde ham imod og eftertragte det mål at gjøre hans kongeplaner til intet, men ved snildhed; den fejde fører kun til fordærvelse for os og styrker hans sag. “ „ Tvert derimod, “ råbte borkvard hidsigt, „ lade vi ham med fred, da vokser hans mod. Arge vi ham straks på liv og gods, da fornemmer han vort faste forsæt, at vi ej ville tåle ham. “ „ Men. vinder han kronen, “ indvendte Frederik Barsebek, „ da evner han at tage hevn og vil gøre det. “ „ Vinder han kronen, “ sagde otte Tegenhuus med et gnistrende blik, „ da begynder først ret fejden. Vi ville rejse folket imod ham; det skøtter ej om ham, det fornemmede jeg, hvor jeg kom frem. “ „ Har i intet ord at sige? “ spurgte Frederik Barsebek, idet han vendte sig til Eiler bryste og så skarpt på ham. „ Hvad skulle jeg sige? “ svarede Eiler koldsindigt; „ hvad det røde guld ej evner, det end mindre mine ord. “ „ Da kunne Knud Henriksøn lige så godt slikket sin svend, “ sagde Frederik Barsebek, rejste sig harmfuld og forlod hallen. — noget derefter fulgte de fleste andre hans eksempel, dog blot for at nyde middagshvilen, så at Hilleborgs fader, Jørgen lydekesøn, gamle otte Tegenhuus og Eiler bryste blev alene i hallen. Da viste det sig, at Eiler dog kunne tale, og at han ikke var i tvivl med sig selv om, hvav han ville sige. Otte bernicksøn sad der, » besluttet og rådvild. „ Eiler, “ sagde han, „ jeg mener, at du er min ven. Lad høre dit hjertes mening nu, da vi er alene med disse mine to frænder og venner, på hvilke du kan lide. Hvad råder du mig at gøre? “ „ Svært for mig at råde i den sag, “ svarede Eiler, „ thi er jeg end visselig eders ven, så dog og Knud Henriksøns. Dog er mit hjerte mest på eders side, og til eder, otte, kan jeg tale frit, da i er ved eders fornuft; Knud derimod er rent galen, mens denne lergjerrighedens syge regerer ham. Hans forsæt, at eftertragte dronningen og kronen, er usindigt, men jeg kan ej bringe ham derfra. Jeg må snakke ham efter munden, ellers brister det imellem os. Dog tænkte jeg i mit stille sind, da det med denne fejde kom på, at det tjente til hans gavn; det holder ham tilbage og giver ham midt i hans rus alvors tanker. Mit råd er da: tag ikke straks mod hans tilbud; lad ham først føle svien en kende; og det er desuden min mening, at glipper dette, da gør han edet siden end større tilbud. “ 2 » „ Er i så til sinds, Eiler, “ sagde Jørgen, „ da ville det hue mig bedre, om i åbent gav Knud Henriksøn det til kende og gik over på vor side. “ „ Nci, “ udbrød otte Tegenhuus, „ lad Eiler gøre, si^n han selv vil; holder han det gående med Knud Henriksøn, da kan han allermeest gavne vor sag. “ „ Da kunne jeg dog, “ sagde Jørgen, „ ønske at se bevis på, at han mener det ærligt med os. “ „ Du skal så det, Jørgen! “ svarede Eiler; derpå vendte han sig til Hilleborgs fader og sagde: „ nu vil jeg sige det frit ud, hvad i dog forud ved, otte; jeg har eders datter kær og begærer hende af eder. Giver i mig håndslag og løfte på, at hun skal vorde min, når klædet er skåret sønder mellem hende og Knud, da er jeg eders mand. Blot må i lade mig selv råde for, når timen er der, da jeg bør give Knud det til kende og bryde med ham. “ Otte rakte ham fluks sin hånd og sagde: „ Du har mit løfte, det jeg villig og gerne giver dig, så sandt jeg, som du ved, fra først af ønskede dig til dattermand og ej Knud Henriksøn. Det voldte min gode hustru, at det gik, som det gik, gud tilgive hende det i hendes grav! Dog, da jeg ønsker dit bedste, Eiler, da er mit råd til dig: driv ej det spil for længe! Du er snild, men det kan briste for dig, og du kan komme til kort. “ „ Tak for eders løfte først! “ udbrød Eiler med et funklende blik; „ fra nu af har i i mig en tro søn; men hvad det andet angår, da stikker jeg nu engang i det og kan ej rede mig ud deraf på en studs. Det er kommen, jeg ved ej hvordan. Jeg har været for godhjertet, og Knud Henriksen har dåret og troldgjort mig, som så mange andre. “ „ Den troldom vorder nu brudt, “ udbred otte Tegenhuus, „ som med dig, så med alle andre! Den syvoddede stjerne, som så længe har stukket os i oinene, skal nu blegne! Lad så da ej heller det, i nu har givet eders ord på, være halv gjort gjer. Ning, otte bernicksen! Kald eders datter straks hid og lad hende vide, hvorefter hun har sig at rette. “ Ophidset, som otte var, gik han ind derpå og lod Hilleborg hente. Hun vidste om Eiler bryskes nærværelse, det sås på hendes blege åsyn og spændte blik, da hun trådte ind. Hun gjengjeldte ikke Eilers hilsen, gik lige hen til sin fader og sagde: „ Har i noget at sige mig, kære fader, da lader os være alene! “ „ Nej, “ svarede otte barskt, „ just derfor kaldte jeg dig nu, at det, jeg har at sige dig, skal være vidnefast. Så spørger jeg dig da først — derom tvivler du da ej, at det for evig tid er brudt og ude mellem Knud Henriksøn og dig? “ „ Visselig ikke, “ svarede hun med usikker røst. „ Nu, jeg vil tro det, “ ser otte fort, „ væd jeg end, at kvinder stedse have svøb under skød, forborgne råd og tanker. Dog skal du til end større sikkerhed vide, at kom han end til mig og tiggede på sine knæe om at få den søndrede pagt helet — hvo ved, den stund kan komme, da han gerne gjorde det — jeg sværger, at jeg ville vise ham af og sparke ham væk som en hund. “ „ Det vil han ej gøre, “ sagde Hilleborg med rødmende kind; „ venter du det, da kender du ham ej. “ „ Nu, lige godt! “ svarede otte; „ men vide skal du, at såsom du er mit eneste barn og arving til alt mit gods, da bør du ej forblive ugift. Det snareste der med sømmelighed ffee kan, bør du bindes til en anden mand og en, som er bedre, end han,. Der sveg dig. Bedst da, at du straks får at vide, på hvem du bør rette din hu — “ „ Fader min! “ udbrød Hilleborg og løftede de foldede hænder bedende; men hendes fader brød sig ikke derom og sagde, idet han pegede på Eiler: „ Nu, der står han! Han er din gode ven fra din barndom af og kan ej gøre dig ræd. “ Hilleborg lod hænderne synke, men så op og sagde med blegnende kind, men fast røst: „ Jeg gør det ej, fader! “ Dog, i det samme brast hun i gråd og sank om på den løibænk, hun stod ved. „ Dette huer mig ej, otte, “ sagde Jørgen, der trods al sin råhed dog følte medlidenhed med sin værgeløse, unge frænke; „ I går for ilsomt til værks. “ „ Mener du? “ spurgte otte hidsigt. „ Da agter jeg dog ej at vige en tomme fra mit forsæt. Forstod jeg dig ret, Hilleborg, “ spurgte han og vendte sig igen til hende, „ sagde du nej? “ Da rejste hun sig brat og udbrød i stor heftighed: „ Mit svar var nej og vil aldrig vorde andet; før lader jeg mit liv, end jeg giver Eiler Geertsøn min tro! “ „ Ej hør! “ råbte otte, bleg af forbittrelse, „ Du besinder dig vel, min dukke og lystrer, eller jeg skal finde på middel til at kue dig. “ „ Prøv derpå, “ svarede Hilleborg trodsigt, dybt krænket over sin faders hårdhed; „ I skal finde, at og jeg har en villie! “ „ Så det har du! “ råbte otte ude af sig selv og ser hen med løftet hånd, som om han ville slå hende; men Eiler sprang imellem, greb den gamle i armen og sagde: „ I forglemmer eder selv; i må ej lægge hånd på eders datter. “ „ Da fortjener hun ej bedre, “ råbte otte, „ end at jeg tog hende ved hendes gule lok og garvede hendes ryg. “ „ Da måtte i førsi brydes med mig, “ sagde Eiler, glad over at kunne træde op som Hilleborgs forsvarer. „ Tænk ej, at jeg vil have nødtvungen fæstemø; det ville bringe mig ringe lykke; frivilligt må hun komme; giv hende tid til at besinde sig, da vil det ske, og jeg vil vorde den gladeste mand i Danmarks rige. “ „ Aldrig skeer det! “ råbte Hilleborg, vendte sig fra ham og løb fra dem og ud af hallen som en sky hind. „ Hvad tak fik du der? “ udbrød hendes fader i stor harme; „ ak, enebarn er sørgens barn! “ „ Sig ej det, kære fader, så tør jeg vel nu kalde eder, “ svarede Eiler; „ giv tid og faer med lempe, inden i prøver det hårde. “ „ Det vil blive fornødent, tro du mig! “ sagde otte og gik i vrede af hallen, men Jørgen og otte Tegenhuus priste nu Eiler for hans mildhed og klogskab, og det lykkedes ham fremdeles i dagens løb at sætte sig fast i alles gunst. — dog, den næste morgen, da skulle hans selvbeherskelse blive sat på en hård prøve og den tålmodighedens og mildhedens maste, hvormed han havde smykket sig, blive reven af ham. I følge sin faders udtrykkelige befaling måtte Hilleborg, som den foregående aften havde holdt sig på sit Kammer, indfinde sig i hallen og nyde davren med de andre. Træt på sjælen og mod i hu, som hun var, søgte hun straks efter måltidet ensomhed, gik ind i et af de små sidekamre ved hallen og satte sig der på en løibænk. Hun kunne der gruble nogle oieblikke i ro, men var dog set af alle og tænkte da, at Eiler ville holde sig fra hende. Deri tog hun imidlertid fejl; thi lidenskaben drog ham til hende med uimodståelig magt, og han tænkte just, at i alles påsyn ville hun ikke vove at vise ham af og måske derved pådrage sig en ydmygende revselse af sin fader. For så vidt regnede han rigtigt; men han betænkte ikke, at hun, uhørt af de andre, havde det i sin magt, selv med smil på læben, at såre ham på det føleligste. Han satte sig ved hendes side, men i sømmelig afstand. Hun flyttede sig ikke og forandrede ikke en mine, men hendes Oine vare fæstede på ham med et spændt og årvågent blik; de vogtede på hans åsyn, mens han talte, og fulgte enhver af hans bevægelser. Han talte dog til hende i en rolig, mild tone og der var ikke i hans væsen spor af galanteri eller bejlen. „ Din faders strenghed i går, “ sagde han, „ bedrøvede mig, ja vakte min harme; jeg sagde ham det uden omsvøb, da du var gået. Tænk ej heller, at jeg havde nogen del i, at han kaldte dig hid og talte dig så hårdt til i andres påhør. Han forivrede sig, fordi han har

1875_EwaldHF_KnudGyldenstjerne_1

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Knud Gyldenstjerne 1

male

male

dk

Ewald

Knud Gyldenstjerne

Ewald

Knud Gyldenstjerne

Tidsbillede fra det femtende Aarhundrede

n

gothic

Gyldendal

KB

Pris på 2. opl: 5.

nan

nan

O

Første kapitel. Hvis ærinde mester Claus red. Æalborgsdag i det Herrens år 1448, omtrent tre måneder efter kong Christoffer af Bayerns død, og da hans unge enke, Dorothea af Brandenborg, stod for styret, vare borgerne i gamle Odense by tidligt på benene. Allerede fsr solens opgang, og inden dens stråler lysnede på kirkespirenes forgyldte fløje, steg røgen op fra de fleste skorstene og meldte, at byens indvånere endnu tidligere, end sædvanlig, agtede at nyde deres daure; og årsagen dertil var, at den årlige maifest denne gang skulle fejres, ikke blot på sædvanlig Viis, ved gildernes og laugenes lystige sammenkomster, men tillige ved en stor kirkelig procession; thi der hersfede en hård tørke, markerne sukkede efter væde, og nu ville guds tjenere i et højtideligt optog vandre ud og nedbede negn fra himlen. Således havde det været skik fordum, idet der omtrent for et århundrede siden, straks efter den sorte død, var blevet anordnet bede- og fastedage og aflagt det løfte, at fremtidigt skulle hver valborgsdag byens drenge og piger, ledsagede af præsten, holde procession med faner og crucifixer over marker og Enge og synge lovsang og bøn. Nu var imidlertid på grund af tidens vanart denne hellige handling alt i mange år gået i forglemmelse, indtil i dette år guds hånd både ved den hårde tørke og rigets herreløse tilstand syntes at ligge tungt på folket og stemte sjælene fil alvor. Kirkernes klokker lod snart deres toner høre og sang den vante morgensang, så det rungede. Det kimede fil ottesang fra gamle vor frue kirke i list, fra gråbrødre-kirke i vest, fra Sancte michaelis- eller Sancte hans-kirke og sortebrødre-kirken i nord, endelig fra gamle Sancte albani- og fra Sancte knuds-kirke i syd; men klokkerne rørte deres tunger forgjeves, og kirkebesøget blev denne morgen kun sparsomt; thi både i munkeboligerne og i borgernes huse forberedede man sig fil den store procession. Ellers vare vore fædre dengang ivrige nok i at iagttage den ydre andagt, hvorledes det end stod fil med gudsfrygten i deres hjerter; men denne morgen søgte kun nogle få stoddere, gamle kvinder og unge jomfruer fil kirkerne, og hvad de sidste, de unge jomfruer angår, da gjaldt deres bønner denne morgen næppe deres salighedssag, snarere et eller andet hjerteanliggende; thi valborgsdagen mindedes særligt af alle elskende. Kjærlighedstanker måtte jo også melde sig på denne skønne vårdag, da solen skinnede så klart, og træerne alt begyndte at grønnes, og de unge vidste jo, at når processionen var holdt og andagten sket fyldest, da fluide sommer bæres i by, og dage « Ende med lystighed og Dands. Stadsdragterne blev da fremtagne og eftersete, mens de urolige pigetanker fløj vide om, og hjertet bankede i mangen ungmøes bryst af forventning om, hvad denne dags aften ville bringe. Blandt dem, der trods alle disse verdslige tanker dog om mørgenen droges til kirken og syntes at have noget at anråbe de gode helgene om, var stadens fornemste jomfru, borgmester hans mules datter, iohanne. Ledsaget af sin amme, Lisbeth, og beskyttet af en svend med værge ved siden, trippede hun ned ad Korsgade for at begive sig til Sancte Knuds kirke. Hendes lette og zirlige gang røbede hendes unge alder og hendes legemes smidighed, men ellers fik man ingen forestilling om hendes ddre, thi datidens jomfruer forstode den konst at tilhylle sig, så de lignede nonner, og det betragtedes som usømmeligt for en ung jomfru at vise sit åsyn på gaden. Jomfru iohanne var da også så godt formummet, at endogså hendes friske læber vare tilbundne med et klæde, men de nøddebrune tline skimtede man, og de forbigående fik nu og da et stråleblik fra dem, idet hun skottede til højre og venstre, som om hun søgte nogen. Endelig lyste hendes kække tline mev et ømt glædcsskær; to ynglinge som imod hende så forskellige i ddre, som dag og nat, den ene lille af bæxt, fint bygget, crdel af skabning, som af åsyn, uagtet hans kjortel og hoser vare af grovt stof og uden prydelser; men af hans blå tline lyste frejdig livsglæde og en drømmende sjæl, mens de gule lokker faldt skønt ned fra den sorte hue om hans blussende kinder, hvis fine lød næsten gjorde ham en 1 » jomfru lig; den anden var en opløben ungersvend, mager og vissen, krumrygget og kalveknæet, og uagtet han syntes et par år ældre, end hans ledsager, dog iført en skolediscippels bedrøvelige dragt, sorte hoser, en sid sort kappe med kun et zerme og et hul til den anden arm, mens hans sorte hue endte i en tvedcelt svands, der hængte ham helt ned på ryggen. I sin hue havde han stukket en liden, grøn green, mod hvis friske blade hans gustne ansigtsfarve stak stærkt af, men hvad end andre tænkte om hans mre, selv syntes han såre tilfreds, thi hans vandblå Line, der ellers havde et tomt udtryk, lyste af glæde. Da disse to gik forbi jomfru Johanne, havde hun den dristighed at standse og tiltale dem. „ Guds fred, Åge “, sagde hun til den skønne og livsglade ungersvend, „ vær hilset på Sancte valborgsdag! Og du med Jesse “ føjede hun til, idet hun vendte sig til hans uheldige kammerat, „ ej se, hvor du har stadset dig op! men du sial, tænker jeg, gå med i processionen. “ Derpå gik hun videre, men sendte dog først ung Åge et blik. Han blev stående med huen i hånden og så efter hende med Line, der lyste af limhed og begejstring, mens Jesse gloede så dumt, at ingen skulle gjette de venlige og taknemmelige følelser, der dog rørte sig i hans hjerte. Begge tilbade de Johanne Hansdatter, hver på sin Viis, begge følte de den dybeste taknemmelighed mod hende, der stod så højt over dem, at de fleste unge jomfruer i hendes sted neppe ville set til dem; thi de hørte begge til samfundets udskud; han, der var så rigt udstyret af naturen, var et hittebarn, sagde man, selv vidste han hverken af fader eller moder; men når ung Åge ikke blev ringeagtet, da skyldtes det den omstændighed, at borgmester hans mule, uvist af hvad årsag, havde antaget sig ham lige fra hans barndom af og nylig ladet ham sætte i lære hos en våbensmed. Den anden derimod, stakkels Jesse, var endnu værre faren, thi han var rakkerens søn, og det bedste, der var hændet ham, var den omstændighed, at hans forældre tidligt vare blevne revne bort af pesten. Han var da bleven opfostret af en kærlig kvinde, jomfru Veronica, der var i slægt med hans mule og levede i velstand; hun havde antaget sig mange forældreløse børn, foruden ham; hos hende var også Åge bleven sat i kost, og således vare disse to, den ene uden slægt eller navn, den anden af æreløs herkomst, blevne fostbrødre og hang ved hinanden med liv og sjæl. De gik nu til deres fostermoders bolig, mens jomfru Johanne gik videre over flakhavn ad knudskirken til, mens der rørte sig følelser i hendes unge hjerte, som vare den dybeste hemmelighed for alle, ja som hun næppe vovede at tilstå for sig selv. Hun ville måske løbe fra dem, idet hun gik så hurtigt, at Lisbeth stønnende bad hende ikke løbe livet af den kvinde, der næst hendes egen moder elsfede hende højest af alle. Jomfru Johanne sagtnede da sin gang, men fra hendes læber kom intet venligt ord. Hendes blik var alvorsfnldt og bekymret; thi nu, da hun nærmede sig guds hus, da mindedes hun det hjerteanliggende, der havde drevet hende derhen, og havde hendes tanker end et øjeblik syslet med den skikkelse, hun nylig havde set, og som i hendes øjne var den mest fagre og elskelige af alle, så vendte de sig nu til en anden, som hun måtte se oftere, end hun ønskede, og som stod levende nok og truende for hende, uagtet den denne morgen ikke havde krydset hendes Bei. Høj, sværlemmet, plump, men pyntet som en af datidens spradebasser, iført en broget kjortel med udtungede zermer og baldyret med silke, stramme hoser og spidse snabelsko, et firskårent, kantet legeme i en kvindagtig dragt, således så han ud, hvem hendes fader havde udset til hendes fæstemand og skjebnen til hendes plageånd. Hvor tydeligt så hun ham ikke for sig med det fregnede ansigt, de hørgule hår og de kolde grå øjne, der altid stirrede på hende, når han var i hendes nærhed; men af disse øjne lyste alligevel stor forstand og fast villie; så og bevidstheden om god herkomst og stor formue, thi Jens hagensøn var en søn af rådmanden hagen Jensøn, en af stadens rigeste borgere. Johanne ville gerne ringeagtet ham, men det kunne hun ikke; tværtimod, hun frygtede ham. Tro ' lovelsen havde alt fra deres barndom af været en afgjort sag mellem deres fædre, og når den ikke var bleven fuldbyrdet, da skyldtes det alene Johannes bløders, den gode Fru Edeles forbøn. Hun havde formået sin huusbonde til at se tiden lidt an, om ikke deres datter kunne vænne sig til tanken om et jegteskab, hun dog nødigt måtte tvinges til, om det skulle vorde lykkeligt. Dog var hans mule nær ved at tabe tålmodigheden, thi Johanne var nu seksten år, Jens hagensøn tyve, og i hine tider regnedes den kvindelige myndighedsalder allerede fra det tolvte år, den mandlige fra det fjortende. Dette tyder på en meget tidlig udvikling hos datidens ungdom; thi uagtet denne den kanoniske rets bestemmelse kunne synes at stamme fra forholdene i syden, hvor en jomfru endnu med det fyldte tolvte år betragtes som giftefærdig, få er det dog vist, at wgteskaber også i Norden dengang sluttedes meget tidlig. Således blev dronning Dorothea, ikkun fjorten år gammel, formælet med den nu hedengangne kong Christoffer og var allerede i sit attende år enke. Når i hine tider et varmt hjerte slog i en jomfrues bryst, og hun havde en stærk følelse af sin kvindelige værdighed, da kunne hun få en hård dyst at bestå med den ublide skjebne; thi forældrenes myndighed havde knusende vægt, og ved en datters bortgivelse spurgtes sjælden om hendes tilbøjelighed. 8egteskabet var en handel, en forsørgelse og i det punkt vare datidens jomfruer ligeså spage, som nutidens er det modsatte. Om disse ved den friere rådighed over deres skjebne vinde større lykke i livet, lade vi stå hen, thi guds førelser og kærlighedens veje er underlige; men hvor en afgjort, rodfæstet tilbøjelighed, eller stærk modvillie er til stede, der bliver tvang til alle tider en svær synd, og til at begå denne synd følte den værdige borgmester den største lyst. Johanne vidste det og gyste ved at tænke derpå; men hun lignede ikke datidens andre jomfruer; hendes ånd var kæk og selvbevidst, og hun havde besluttet at stå imod; men hun var ikke mindre from og ilede nu til kirken for at hente trøst og samle mod ved hellig Valborgs alter. Den skønne Sancte Knuds kirkes indre strålede dengang i middelalderens rigeste pragt. De talrige altre, prangende af guld og sølv og på hvilke der brændte viede kerter, de malede billeder på væggene, fattigmands bibel, som de kaldtes, thi den fattige lod dengang nok være at læse bibelen, selv om den kom ham i hænde; al sin christelige lærdom fik han gennem de ydre sandser; messesangens dæmpede Chor, som lsd oppe fra sangergalleriet, ledsaget af et lidet orgels bløde toner og svarede præsten, de malede og pyntede helgendukker på altrene med de brændende lys foran, viraksfkyerne, som bslgede under de høie, med rige farver smykkede hvælvinger — alt dette var såre fljønt og for sandserne berusende; men vi snske det ikke tilbage og allermindst de formummede, kronragede præster, der færdedes listende omkring, bærende på deres isse den krands af hår, som skulle være et sindbillede på frelserens tornekrone, men soni hos de fleste af dem kun skjulte verdslige begjærligheder og åndelig sløvhed. Ånden var veget fra kirken i samme grad, som dens jordiske gods forøgedes, men, som for at skjule den indre brøst, tog den ydre pragt ved gudstjenesten til i samme forhold, som troen svækkedes. Kun i nogle fås hjerter levede den sande tro og opbevaredes der som en perle i en lukket skal til bedre tider. men for jomfru Johanne, som for alle, hos hvem gudsfrygten, om end famlende, rørte sig, var guds hus trods alt sit flitterslads og sine dovne, sløve præster, et helligt sted, og en gang derhen var i hendes Tine en fortjeneste, der blev optegnet i himmelen. Både hun og Lisbeth bestænkede sig ved indgangen med vievand, for at vorde rene til at betræde helligdommen, og gik derpå hen til det kapel, hvor hellig Valborgs alter stod, prydet med helgenindens pyntede billede og strålende af lys. De hørte messen, som forrettedes der af subprioren, thi prioren selv, den hæderlige fader, hr. Jakob ged, sparede sine kræfter til optoget og den prædiken, han da skulle holde. Derpå knælede de begge for at bede, og jomfru Johannes bøn var så varm og brændende, som had, frygt og en forbuden kærligheds lønlige rørelser kunne gøre den. „ Hellige Valborg “, hviskedee hun, idet hun sænkede sit hoved og solklædet ganske skjulte hendes åsyn og rødmende kinder, „ Du kong Richards hellige datter og den hellige vunibalds fromme søster, du, af hvis hellige ben endnu den dag i dag helbredende olie flyder til de syges husvalelse, du høre nu min bøn og være min forbederinde hos guds moder, at hun formildes og frier mig fra den forsmædelse og elendighed, som truer mig! Ak, tilgiv mig, om jeg forhen har ladet ringe om dig og dyrket hellig Karen * ), ch Sancte Katharina med hjulet, der trolovedes med Christus i et syn, og derfor var de trolovedes patronesse. når jeg drømte om en lykke, som plat er mig negtet. Hun, som dog fluide antage sig dem, der ærligt elskhinanden, har været mig unådig og truer med at give mig bort til en fæstemand, hvem jeg hader og afskyer. Det hjul, som radbrækkede hende selv, vil hun nu grumt lade gå over mit hjerte. Forbarm du dig nu over mig, da skal jeg nu og altid ofre dig fljønne, viede lys og rige gaver! Bend hans hu fra mig, hvem jeg ej formår at elske, frie mig fra legteskab og brudeseng, og skal det så være, da lad mig hellere leve og dø som jomfru! “ Med tårefyldte Oline rejste hun sig og slog kors for sig. Ammen gjorde ligeså, thi hendes bønner bestode blot i en tankeløs opremsning af pater nostcr og ave Maria, mens rosenkrandsens Perler løb gennem hendes hænder, og den ordstrøm kunne standses, når det fluide være; men da Johanne vendte sig fol at gå, da standsede hun studsende, thi lige for sig så hun uventet en skikkelse, så mandig, fljøn og ærefrygtindgydende, at den, uagtet den ingenlunde var fremmed for hende, men endogså nu og da spillede en ikke ringe rolle i hendes indbildningskraft, dog næsten gjorde samme virkning, som da hun havde set den første gang. Det var en herre i manddommens første, kraftigste alder, høj og anseelig og med så stolt og ædel en holdning, som den kun sås hos få. Rolig selvbevidsthed lyste ud af hans funklende blå Oline, og hvert træk i hans regelmæssige, fiintdannede åsyn vidnede om, at han var en mand. Så stærkt var dette indtryk, at ikke hans lysebrune, salveduftende lokker, der faldt zirligt om hans veldannede hoved, ikke hans vel plejede, studsede skæg, ej heller hans stadselige dragt formanede at svække det, eller vække nogen forestilling om kvindagtighed. Hans klædning var prægtig; den bestod af en rød Fløiels våbenkjortel, der var som oversået af Perler, anbragte i lige afstand fra hinanden; men de viste sig ved nærmere betragtning at være fine stålnagler, som røbede, at det bløde fløjl kun var et overtræk, under hvilket der skjulte sig en pantserskjorte af stålringe, et kostbart klædningsstykke, som i datidens modesprog kaldtes en korazin. Stramme, lysegrå hoser sluttede sig om hans veldannede ben, og han bar gule kravestøvler med gyldne sporer, som vare et tegn på hans værdighed som ridder. En mørkegrøn, klædes kappe, kantet med peltsværk, hang om hans skuldre, sammenheffet med en wdclsfeensagraffe lidt nedenfor halsåbningen, hvor den fine liinkrave skimtedes, og i hånden holdt han en sort hat med en hvid fjeder. „ Ej, jomfru Johanne “, sagde hans dybe røst, idet han bøicde sit hoved lidet, „ skulle vi mødes her på dette hellige sted! Hvor lider eders gode fader? “ Johanne rødmede, men så ham dog kækt og forskende ind i otiet, idet hun svarede: „ Jeg takker, hr. Knud, han lider vel — og eders kære fæstemø..,.? “ Men hun fik ikke tid til at fuldføre spørgsmålet; der ser som en skygge over hans åsyn, idet han hastigt svarede: „ Jeg håber, hun lider vel! “ når jeg drømte om en lykke, som plat er mig negtet. Hun, som dog skulle antage sig dem, der ærligt elske hinanden, har været mig unådig og truer med at give mig bort til en fæstemand, hvem jeg hader og afskyer. Det hjul, som radbrækkede hende selv, vil hun nu grumt lade gå over mit hjerte. Forbarm d » Dig nu over mig, da skal jeg nu og altid ofre dig sfjønne, viede lys og rige gaver! Vend hans hu fra mig, hvem jeg ej formår at elsfe, frie mig fra mgtesfab og brudeseng, og skal det så være, da lad mig hellere leve og dø som jomfru! “ Med tårefyldte Line rejste hun sig og slog kors for sig. Ammen gjorde ligeså, thi hendes bønner bestode blot i en tankeløs opremsning af pater noster og ave Maria, mens rosenkrandsens Perler løb gennem hendes hænder, og den ordstrøm kunne standses, når det skulle være; men da Johanne vendte sig for at gå, da standsede hun studsende, thi lige for sig så hun uventet en skikkelse, så mandig, sfjøn og ærefrygtindgydende, at den, uagtet den ingenlunde var fremmed for hende, men endogså nu og da spillede en ikke ringe rolle i hendes indbildningskraft, dog næsten gjorde samme virkning, som da hun havde stet den første gang. Det var en herre i manddommens første, kraftigste alder, høj og anseelig og med så stolt og ædel en holdning, som den kun sås hos få. Rolig selvbevidsthed lyste ud af hans funklende blå Line, og hvert træk i hans regelmæssige, fiintdannede åsyu vidnede om, at han var en mand. Så stærkt var dette indtryk, at ikke hans lysebrune, salveduftende lokker, der faldt zirligt om hans veldannede hoved, ikke hans vel plejede, studsede skæg, ej heller hans stadselige dragt formanede at svække det, eller vække nogen forestilling om kvindagtighed. Hans klædning var prægtig; den bestod af en rød Fløiels båbenkjortel, der var som oversået af Perler, anbragte i lige afstand fra hinanden; men de viste sig ved nærmere betragtning at være fine stålnagler, som røbede, at det bløde fløjl kun var et overtræk, under hvilket der skjulte sig en pantserskjorte af stålringe, et kostbart klædningsstykke, som i datidens modesprog kaldtes en korazin. Stramme, lysegrå hoser sluttede sig om hans veldannede ben, og han bar gule kravestøvler med gyldne sporer, som vare et tegn på hans værdighed som ridder. En mørkegrøn, klædes kappe, kantet med peltsværk, hang om hans skuldre, sammenheffet med en wdelsfeensagrasfe lidt nedenfor halsåbningen, hvor den fine liinkrave skimtedes, og i hånden holdt han en sort hat med en hvid fjeder. „ Ej, jomfru Johanne “, sagde hans dybe røst, idet han bøjede sit hoved lidet, „ skulle vi mødes her på dette hellige sted! Hvor lider eders gode fader? “ Johanne rødmede, men så ham dog kækt og forskende ind i øjet, idet hun svarede: „ Jeg takker, hr. Knud, han lider vel — og eders kære fæstemø....? “ Men hun fik ikke tid til at fuldføre spørgsmålet; der ser som en skygge over hans åsyn, idet han hastigt svarede: „ Jeg håber, hun lider vel! “ derpå vendte han sig brat fra hende og forlod kirken, mens hun blev stående og så efter ham med et pinligt udtryk i sit sine, bevægelige åsyn. Ak, så var det vel sandt, hvad andre fortalte om Knud henrikssns koldsindighed mod hans unge, elskelige fæstems, Hilleborg Ottesdatter! Det lå Johanne på hjerte at vide det, thi hun havde kendt dem begge fra sin barndom af, og jomfru Hilleborg var hendes bedste veninde. Rigtignok var de tvendes stilling i samfundet hævet hsit over hendes; thi Knud Henriksen, der var beklædt med ridderværdigheden og for tiden øverste for dronning Dorotheas livvagt, var en søn af gamle hr. Henrik Knudsøn til Restrup og Bygholm og Fru Anna munk, og var således udsprungen af en af Danmarks ældste slægter, der mente at kunne tælle sine Ahner helt op i oldtiden, men som først nylig efter sit skjoldemærke, en guldstjerne i blåt felt, havde begyndt at antage tilnavnet Gyldenstjerne. I rigdom overgik ikke mange, i anseelse og indflydelse ingen slægt denne. Selo havde Knud alt i sin tidlige ungdom, om end med nogle afbrydelser, været ansat ved hove, hvor det syntes at behage ham vel, og hvor hans indflydelse under kong Christoffer ikke havde været ringe. Han betragtedes ikke blot som sin tids skjsnnesfe, men tillige som en af dens bedst begavede mænd, og vejen til rigets hsieste værdigheder måtte ligge åben for ham, når han ville eftertragte dem; og dertil syntes han nu at have nået alder og modeuhed, da han var over tredive år gammel; men der var dem, der mente, at hans mrgjerrighed gik endnu hviere. Dog var selv en så høitstillet mand i hine tider omgængelig i sit forhold til de andre stænder; thi kasfeånden havde endnu ikke ret fæstet rod i folket, hvorom den omstændighed vidner, at selve benævnelsen adel og adelsmand endnu ikke blev brugt. Så måttc snarere hans mule kaldes en adelsmand, thi han havde af kong Christoffer fået adelsdiplom og skjoldemærke, men de gamle, frie danske slægter lode hånt om slig brevadel og thdsk skik, og hans mule blev ikke en smule bedre i de ætstore mænds Oine ved det adelsbrev. Der gaves endnu ikte love, der forbød wgteskab mellem de mænds børn, der ^førte skjoldemærke og deres, som ingen havde, de omgikkes hinanden, og ånden i det hele nordiske ' samfund var, trods al forfkel i kår og magtstilling, endnu forholdsvis jevn og fordomsfri. Navnlig færdedes dengang Fyens ætstore mænd og rige jorddrotter meget i Odense, hvor endogså flere af deres standsfæller vare fast bosatte, og hvor selv de, der ikke vare det, havde hver sit hus, hvor de kunne slige af, når de gjestede byen. Der fandtes nemlig ingen herberger, undtagen for så vidt klostrene vare forpligtede til at huse pilegrime og rejsende. Tyske adelsmænd, indvandrede i kong Erik af Pommerns tid, dengang han havde givet sin søstersøn, hertug bugislaus, rådighed over Fyen, fordi han havde udset ham til sin efterfølger, havde fæstet Bo i Odense og blandet sig mellem Borgerne. Det så kaldte stettinske herrehuns vidnede endnu længe efter om deres blomstringstid, og hele byens nordlige kvarter, mellem gråbrsdre-, sanct hans- og sortebrødre-kloster, var fuldt af adelige våninger. Det var altså ganske efter tidens skik, at Hilleborg Ottesdatters fader, lænsmanden på Ruggård, otte bernicksøn, havde sit eget hus i Odense. Det lå ikke langt fra hans mules, og således var det gået til, at Johanne og Hilleborg i deres barndom vare blevne legesøstre. Forskellen i deres kår gjorde intet skår i deres venskab, uagtet den var stor; thi otte bernicksøn af slægten Skinkel, med rosen og de tre søblade i våbenet, var en af datidens rigeste blænd. Han ejede jversnæs og enggård * ) og havde desforuden Ruggård med hele Skovby herred, harritzlev Birk og Bogense by i pant af kronen for en sum penge, hvormed hans fader, hr. Bernicke Ottesen, havde forstrakt dronning Margrethe. Han var altså herre i den største part af det nordvestlige Fyen, og hans eneste barn, datteren Hilleborg, var arving til det hele og for tiden den rigeste brud i landet. Hun havde nylig fyldt sit femtende år, men var allerede for to år siden bleven trolovet med Knud Gyldenstjerne, altså kun et år efter at hun var trådt ud af barnealderen. Af den årsag udsattes brylluppet, men uagtet hun i de forløbne to år havde udviklet sig herligt og nu var en fuldvoksen jomfru, viste hendes fæstemand ingen utålmodighed efter at få bryllupsdagen fastsat. * ) nu Wedellsborg og gyldensteen. der var i det hele noget skæbnesvangert ved denne trolovelse; thi Hilleborgs fader havde fra først af været imod den. Han var ikke vel slemt mod Knud Henriksøns slægt, og det af den berettigede årsag, at en del år tilbage i tiden en lignende forbindelse mellem en mand af denne tet og en jomfru af hans egen var endt på en ulykkelig måde; men dertil kom, at han fra først af havde næret det bnske at bortgive sin datter til en søn af sin gode ven og nabo, Geert bryste til dallund, nemlig til Eiler, der for tiden var hofsinde, og Eilers fader havde ikke mindre ivrigt attrået denne forbindelse. Hilleborgs moder derimod, den nu hensovede Fru Cæcilie, havde afgjort været derimod, fordi, sagde hun, brysterne vare en ond slægt, der aldrig havde haft noget godt lov på sig; og det gik da så, at Geert bryste døde, uden at trolovelsen mellem hans søn og Hilleborg ottcsdatter kom i stand; men Fru Cæcilie oplevede at se sin datter knyttet til Knud Gyldenstjerne og lukkede da stne Bine roligt og med den forvisning, at datterens fremtids lykke var sikkret. I Eiler bryskes hjerte derimod avledes det bittreste nag mod hans lykkelige medbejler, som havde snappet bort den rige og sfjønne brud, der egentlig havde været bestemt for ham; men han skjulte længe dette nag og gemte det dybt i sit bryst. Johanne vidste noget herom og om forholdet mellem de trolovede; at Knud Gyldenstjernes sfjønne, ridderlige personlighed straks havde gjort et dybt indtryk på Hilleborgs endnu barnlige sjæl, men at den store forfkjel i deres alder, idet hans alder var den dobbelte af hendes, havde fremkaldt hos hende en blyhed og tilbageholdenhed, der af ham var bleven opfattet som kulde. Da han færdedes meget ved hove og fulgte kong Christoffer på hans rejser, så han kun sjekden sin unge fæstemø, men blev dog ved hvert nyt møde vaer, hvor herligt hun udviklede sig og at den kærlighed til ham, der altid havde været der, uagtet den bly havde dølget sig, mere og mere på den elskeligste og ømmeste måde ytrede sig. Navnlig vare de ved det sidste møde, forrige Års jul, som Knud Henriksøn havde tilbragt på Ruggård, ved en længere samværen komne til forståelse af hinanden. Da havde ikke blot han talt til hende, men hun havde åbnet sit hjerte ganske for ham og ladet ham fornemme, hvilken skat af dyb kærlighed det gemte. Dybt greben, som det syntes, havde han forladt hende for at følge kong Christoffer på den rejse til Skåne, der blev kongens sidste, og siden havde hun ikke set ham. Et kort brev, hvori han undskyldte sin fraværelse med forretninger, var al den hilsen, hun havde fået fra ham. Selv var hun dog længe rolig og tillidsfuld; men nu, da han var hende så nær, begyndte hun at ængstes og hendes fader at vredes over hans vedvarende fraværelse, og Johanne havde, når hun gjestede Ruggård, fornummet til begge dele. Derpå tænkte hun straks, da hun blev Knud Gyldenstjerne vaer i kirken og, bekymret over hans koldsindige svar, som tillige viste, at han ikke nylig havde været på Ruggård, gik hun efter ham og kom tidsnok til at se ham slige til hest og ride bort, efterfulgt af sine svende. Stolt og frit sad han i saddelen, men der var rynker i hans pande, og udtrykket i hans funklende øjne og et vist træk om hans læber røbede, at hvor mandigt hans sind end var, og hvor stor selvbeherskelse livet på de høje steder end havde lært ham, hans natur var dog opblussende, følsom for ubehagelige indtryk, let at henrive, når hans indbildningskraft påvirkedes. „ Ak, “ sagde hun sukkende til sin gamle veninde, Lisbeth, idet hun så efter ham, „ han seer en konge lig! “ Men Lisbeth, som på grund af sin plejedatters koldsindighed mod Jens hagensøn og hendes samkvem med de store havde dannet sig den forestilling, at hun nærede kærlighed til en eller anden høibåren ridder, måske til hr. Knud selv, blev såre forfærdet over dette sørgmodige beundringsudråb, hvis egentlige betydning hun slet ikke fattede og sagde derfor hastigt: „ Nu, min datter, der gives ved guds moder ligeså fagre mænd her udi staden og mindre hoffærdige. “ Da loe Johanne, og man så hendes friske læber ' vise sig over det stygge mundklæde. „ I har ret, moder Lisbeth, “ sagde hun; „ hvad tykkes eder om Jens hagensøn? Er han ej næsten lige få sager, som hr. Knnd og langt tykkere? Så bærerhan og sløjfer på sine wrmer og bjelder på sine sko og en halskrave, så han næsten kvæles i den; Ewald: knnd Gyldenstjerne. I. 2 og han er af visse årsager ikke hoffærdig af nogen ting, uden af sin faders pengeposer. “ Det var Johanne en stor tilfredsstillelse at slå sig løs og sige til sin amme ting, som hun ingensinde ville vovet at fremføre for sine forældre; men dette angreb var dog Lisbeth for stærkt, så hun et oieblik tabte mælet, og inden hun kom til orde, afskares samtalen, idet en spæd skrattende stemme pludseligt råbte bag ved dem: „ Vel mødt, værdige moder Lisbeth og i, jomfru Johanne! “ De vendte sig brat, og Johanne svarede: „ Ved guds hellige moder, mester clans, i gør mig ræd! “ Det var en pudsig skikkelse, en liden mand på en liden hest. Vanskabt var han ikke, men dog næsten en dverg og hovedet uforholdsmæssig stort, hagen lang og spids, kindbenene fremsfående. Det glatte sorte hår, den gulige ansigtsfarve og hans hårde udtale af det danske sprog viste, at han ikke var født i Danmark. Hver mand i Odense kendte ham, thi han var ingen ringere person, end dronning Dorotheas hofnar, og da hendes nåde for tiden holdt Hof på Næsbyhoved slot, gjestede han oftere, dels til tidkort, dels for at spørge nyt, borgernes huse og var meget nsie underrettet om alle forhold i stadens ansete familier. Man mente, at hendes nåde gerne hørte de nyheder, mester Claus opsnusede til hende; i ethvert fald var hans indflydelse hos hende ikke ringe; måske fordi han, skønt født i Bøhmen, dog var en landsmand af hende. Jøvrigt dar han ej ukyndig i lægekunsten og derfor kaldtes han mester. Han bar heller ikke på dette ridt nogen egentlig narredragt; han var blot klædt efter den højeste udenvelts mode, idet hans ene hose var hvid, den anden rød og ligeså omvendt hans bams halv rød, halv hvid. Når dertil føjes snabelskoe med bfelder på næserne, en spidspullet filthat med en hanefjeder i og et bælte, tæt behængt med ringende sølvbjclder, ved hvilket der hang et lidet sværd, vil det ses, at hans hdre var pudsigt og i Oine faldende nok. Af hans lyfegråe tline, der dannede en besynderlig modsætning til hans ravnsorte hår, lyste en underlig blanding af vid, list og tungsind. Egentligt ondt var udtrykket ikke, men Johanne følte sig dvg nu, da han lod sin hest gå tæt hen til hende, ubehageligt berørt af hans forskende blik og spodske smil. „ Blev i ræd, skønne jomfrn, “ sagde han, „ da var det sikkert, fordi i ej vidste, hvo det var, der kom. Elans bøhmer evner ej at kyse nogen moders sjæl, engang kvinder; det skulle da være, “ føjede han ttl, idet der viste sig et ondskabsfuldt glimt i hans øme, „ når jeg oplod min mund og sagde dem et sandhedens ord; dette, ved i, hører med til mit kald. “ „ Er i da redet hid fra Næsbyhoved, “ spurgte Lisbeth, „ for at sige os sligt? “ „ På det lav, “ svarede mester clans og lagde fingeren på næsen, „ jeg blev udsendt i et andet trinde af en høj person; men nu er det vel røgtet; 2 * hid gik det, ved Sancte nepomuk, som et lyn, fra Næsbyhoved hertil på nogle minutcr — hvor han rider! “ og så pegede han den vej, Knud Gyldenstjerne var redet. „ Så eders mrinde gjaldt hr. Knud? “ spurgte Johanne forundret. „ Sagde jeg det? “ spurgte narren, slap tøjlen, satte begge hænder i siderne og lo. „ Jeg formente, jomfru Johanne, i var ej som andre jomfruer og somme mænd, på ingen Viis nysgjcrrig; men da jeg fornemmer, i er det dog, så tænker jeg, i må tåle den samme synd hos andre, og jeg spørger da nu — i hvad wrinde gik i til Sancte Knuds denne morgenstund, da næsten alle andre møer her i staden sidde hjemme, binde sløjfer og pudse Perler og klenodier? “ „ I hvad andet jerinde går man til guds hellige tempel “, sagde Johanne, „ uden i det, at høre nlesse og bede? “ „ Det er vist og sandt, at i bad “, svarede narren, „ men i gjorde noget endda, i talte med Knud Henriksøn. Tag mig det ej til mistykke, at jeg spørger eder, hvorom talen mellem ham og eder gik? “ „ Nej hør! “ udbrød Johanne, „ I er da nysgerrig trods nogen; men nu siger jeg — lige for lige! V ' l i betroe mig, hvis zerinde i red, og hvad det gjaldt, da skal og jeg sige eder, hvorom hr. Knud og jeg talte. “ „ Kvinden “, svarede mester Claus, „ er listig so ' “ Sin bror Eva; ved den tuskhandel vorder jeg sikkcrlig narret. Lad mig da helst gjette — i talte med hr. Knud om hans fæstems, jomfru Hilleborg? “ » Irg siger intet “, svarede Johanne, „ nden det, at i, mester Claus, er en ugudelig mand, som går i guds hus for at lure; i må have været derinde, enddog seg ej så eder. “ „ Jeg ville bede “, sagde narren med et smil, „ men eders snak forhindrede mig deri; dog hørte seg ikkun det ord: fæstemø. “ „ I bede “, udbrød Lisbeth, „ I, som ellers ingensinde sætter eders fod i kirken! Kom i jo så og herind i Danmark fra det land, hvor Johan huß, den arge kætter, gjorde oprør mod gud og den hellige fader og måtte lide en forsmædelig død for sin formasteligheds skyld. I er nok selv en kætter “, sluttede Lisbeth, slog kors for sig, og Johanne gjorde ligeså, hvorefter Lisbeth rykkede Johanne i wrmet og ville have hende til af gå hjem, men Johannes deltagelse for Knud Hen

1898_EwaldH_KristianDenAnden

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Kristian Den Anden

male

male

dk

EwaldHF

Kristian Den Anden

Ewald

Kristian den anden

Historisk Roman

n

roman

Gyldendal

KB

Der er en enkelt illustration inden romanens start

1515

Undertitel. 1515

HISTORICAL

Første kapitel gangerpilten. I det nordostlige Skåne, på en Holm i helgeå og ikke langt fra det sted, hvor kristiansstad siden blev anlagt, lå fordum den gamle Borg lille. Den beherskede omegnen og var et af rigets stormænd eftertragtet Len. Der sad i året 1515 en herre af trollernes mægtige, fra Sverrige indvandrede æt, admiral Jakob Arvidsen med sin hustru Kirsten Herlufsdatter Skave og omgiven af en talrig børneflok. I adskillige år havde de levet der og nydt gode dage. Det blodige sekstende århundrede med dets mange kampe havde dog pusterum, og der var kroge af landet, hvor krigen ikke altid nåde hen. For øjeblikket var der fred i Norden og glæde i Danmark, fordi landets unge konge, Kristian den anden, havde fuldbyrdet sin formæling med kejser Karl den femtes søster, frøken Elisabeth. Jakob Trolle havde nylig, først i August, været i København, hvor han havde bivånet den unge prinsesses ankomst, formæling og kroning. Hjemkommen derfra havde han på lillø fundet gæster, som vare komne ganske uventet, men som dog ingenlunde vare uvelkomne. Det var Abraham Eriksen Gyldenstjerne med hans hustru Else Povels datter Laxmand og deres børn. Jakob Trolle mente rigtignok, at Abraham Gyldenstjerne burde været med til den kongelige fest, som han selv havde bivånet, og ikke gemt sig på lillø, men det havde nu sine årsager. Abraham Eriksen var en af skæbnen forfulgt mand, og hans hustru var den uskyldige årsag til hans modgang. Hun var nemlig en datter af den for tretten år siden myrdede rigshofmester Povel Laxmand. Da Abraham Gyldenstjerne i sin tid fæstede jomfru Else, priste hans venner hans lykke, thi hun var den rigeste brud i landet. Hendes fader havde samlet uhyre ejendomme og han var næst kongen den mægtigste mand i riget. Men ved hans drab styrtede hele den stolte bygning i grus. Som bekendt blev Povel Laxmand efter sin død af kong hans anklaget for landsforræderi, dømt i sin grav, og alt hans gods blev inddraget. Således forvandledes hans datter fra den rigeste til den fattigste jomfru i landet, men ikke desto mindre holdt hendes fæstemand fast ved hende. Hverken kongens unåde eller vennernes advarsler kunne rokke Abraham Gyldenstjernes trofaste kær- lighed. Han ægtede jomfru Else og begyndte nu en håbløs kamp for at rense sin konefaders minde og tilbagevinde i det mindste sin hustrus mødrenearv, som burde være undtaget fra inddragelsen. Men nu havde han omsider opgivet kampen. Hans håb om, at kong Kristian skulle vise sig mere nådig, end faderen, kong hans, var blevet bittert skuffet. Derfor havde han nu sagt Danmark farvel. Efter at han havde solgt sit gods i Jylland, var han nu med resterne af sin formue på vejen op til Stokholm. Sverrige var hans fødeland. Hans fader Erik var indvandret fra Danmark og var ved at ægte kong Karl Knudsens datter Kristine bleven de svenske gyldenstjerners mægtige stamfader. Men tillige var Abraham ved slægtskabsbånd knyttet til s verrigs nuværende regent, rigsforstanderen sten svantesen Sture, da denne var gift med hans broderdatter, Kristine Nielsdatter Gyldenstjerne. Han var kommen på et hyret skib, som for modvind måtte lægge bi ved søvig, og dette førte til, at han med alle sine gik i land og gæstede det nærliggende lille. Jakob Trolles hustru, Fru Kirsten, var nemlig en frænke og gammel veninde af Fru Else. Det var dagen efter Jakob Trolles hjemkomst, en smuk, solklar augustmorgen. Solstrålerne gjorde den gamle, grå Borg så lys, som den kunne blive. Den havde næsten kun glughuller på udsiden, så at den lignede en blind gubbe. Men selv inde i borggården, hvor den var mere seende, havde den ikke ret mange blanke ruder som kunne glimre i solen. Den forbiflydende å derimod, som krusedes af en mild vind, blinkede med sine nøkkeøjne, som om den frydede sig over, hvad den denne morgen fik at se. Nedenfor borgvolden ved vindebroen, som førte over åens smalle, sydlige løb, stod nogle unge birke, fyrretræer og enebuske, som vare trivedes i de forløbne fredelige år. I ly af dem stod der en jordfast bænk, hvor borgens svende og piger om sommeren, når borgstuen blev dem for trang, søgte ned om aftenen og fordrev tiden med snak og sang. Herskabet havde derimod sit sæde oppe på borgvolden, hvorfra der var fri udsigt over den blanke å og de skovklædte kyster. Men denne morgen gav den lille lund ved borgvoldens fod ly til ædlere gæster. På bænken sad en yngling og en ung jomfru. Hans ranke og kraftige legeme og hendes yndefulde skikkelse med de bløde, runde former vare vidnesbyrd om den tidlige udvikling, som i hine tider ingenlunde var sjælden. Han havde nemlig endnu ikke fyldt sit attende år, og hun var kun femten. Ynglingen var Gert Ulfstand, søn af den navnkundige søhelt, den danske flådes skaber, admiral Jens Holgersen til Glimminge nede ved Ystad. Dog ejede han også lyngbygård, som lå i nærheden af lillø, og opholdt sig netop for tiden der. Den unge jomfru, det var gørvel, eller som hun oftest kaldtes, gjerrild Gyldenstjerne, Abrahams datter. Gert og gjerrild, de havde set hinanden fer og som Bern leget med hinanden, men dog kom dette møde på lille ganske uventet. Det anede ikke gjerrild, at hun skulle træffe sin barndomsven på lille og hørende til Jakob Trolles husstand, men dog var intet naturligere. Gerts moder, Margrethe Trolle, var nemlig admiral Jakobs søster, og han var bleven anbragt hos morbroderen på lille for at lære hofskik og våbenbrug, indtil han blev værgagtig, det vil sige værdig til at bære værge. Således blev selv store mænds sønner sendte ud for at lære alting fra neden af. De måtte finde sig i at varte op, løbe ærinder og udføre anden tyendegerning. Gert Ulfstand var altså trods sin fornemme byrd og sit slægtskab med borgherren, kun at regne for en småsvend eller gangerpilt. Gert og Gjørrild mødtes som gamle kammerater, men der viste sig dog snart en stor forskel på før og nu. Gert fik anfald af høviskhed og ridderlighed, Gjørrild af blyhed. Rigtignok brød den barnagtighed, der endnu var i dem begge, nu og da igennem, Gjørrild blev drillevorn, Gert hidsig og bydende, lige som da de legede med hinanden som børn. Men den leg, de nu drev, var afgørende for hele livet. De følte sig ved enhver lejlighed dragne til hinanden og søgte ensomhed, når de kunne komme afsted dermed. Således havde de nu i den årie morgenstund efter at davren var nydt, passet deres snit og havde listet sig ned til åen. De sad tavse ved hinandens side, han med blikket fæstede på hende, hun stirrende hen for sig. Gert havde taget sin hat af for at svales af den friske morgenvind. Hans mørke, krøllede hår stod smukt om hans sunde, af solen brunede åsyn. Hans træk vare ikke fine, mere djærve end skønne, men blikket fra hans brune øjne var frejdigt og mandigt. Gjørrild var lige så lys, som Gert var mørk. Hun var løbet barhovedet ud. Hendes gule, lokkede hår fastholdtes foroven af et pandebånd, men flød ned ad hendes ryg som en gylden strøm. Hendes næse havde en fin bøjning, hendes mund en fast form. Der var noget helstøbt, harmonisk ved hendes åsyn, som ved hendes hele person. Dog var det især stråleglansen fra hendes store, blå øjne, som viste, at det ikke var nogen fattig sjæl, der boede i den jomfru, at hendes hjerte havde noget at give, men at man ikke fik det for intet, og at hun vidste, hvad hun ville. „ Hvi sidde vi her og måbe? “ udbrød hun pludselig, i det hun så på Gert med et drillende smil. „ Sover du, eller har du mistet mælet? “ „ Gjørrild 1 “ sagde Gert med ømhed i tonen, i det han greb hendes hånd. „ Hvad nu? “ sagde Gjørrild hastigt, tog sin hånd til sig og sprang op. „ Agter du din moster så ringe? “ Og så brast hun i latter. det forholdt sig virkelig således, at det indviklede slægtskabsforhold gav hende et slags ret til at kalde sig Gerts moster. Hans morbroder, ture Trolle, var nemlig gift med hendes kødelige søskendebarn, Magdalene Gyldenstjerne. „ Nu er det ikke tid til spøg, Gjørrild, “ svarede Gert i en ømfindtlig tone. „ Jo, det er “, sagde Gjørrild overgivent. „ Lad os røre os en kende! Skulle vi løbe til væds borgen rundt. Du vil ikke? Nu, da lad os til tidkort synge en vise. “ „ Hvorfor ikke også danse? “ spurgte Gert i en spydig tone. „ Såmænd, “ svarede Gjørrild, „ men dertil er gulvet her lovlig ujævnt. Ellers trådte jeg gerne en Dans med dig, som vi gjorde, da vi vare små og sang dertil. Nu få vi lade det blive ved visen, “ Sluttede hun, idet hun atter satte sig på bænken. „ Lad gå, “ sagde Gert i en mildere tone. „ Jeg får vel føje dine luner, ligesom jeg gjorde, da du var liden. Hvilken vise skal det da være? “ „ Vælg du! “ „ Nu, lad det da blive visen om gangerpilten, “ Svarede Gert med et lunt smil. „ Syng du så for! “ „ Ej den! “ udbrød Gjørrild modstræbende. Men hun gav sig dog til værket, og nu sang de, til dels som vekselsang, visen om gangerpilten, der vandt sin brud i tærningespil. hør du liden ungersvend, leg tavlbord med mig! — sang gjerrild og Gert svarede: jeg haver ikke røden guld at sætte op for mig. — og så sang de begge omkvædet: forinden den fryd, så leve de sammen både. Derpå tog gjerrild atter fat og sang: sæt du op din gode hat, og fast om den er grå! Jeg sætter op min perlesnor, tag, om du den kanst få! Men det næste Vers sang de sammen: den første guldterning, som over tavlbord randt, den ungersvend han tabte, så glat den jomfru vandt. Således blev de ved visen til ende og fortabte sig således i den, at de næsten glemte, hvor de vare. Gangerpilten taber i den terningleg både sin kjortel og sine hoser, men da den tredje guldterning ruller over tavlbordet vender bladet sig, jomfruen taber og gangerpilten vinder. Forgæves tilbyder hun ham, for at slippe, sine sølvbundne knive, sit silkesyede skørt, sin hvide hest, sit slot og fæste. Han svarer hver gang: det får jeg, når jeg kan, men jeg vil have den jomfru, som jeg med guldterning vandt, hun må da give sig. Jomfruen stander i Bure, og børster hun sit hår. Herre gud bedre mig fattig mø for giftermål jeg får! Ungersvend stander i gården, han støtter sig til sit sværd. Og du får bedre giftermål, end du nogen tid est værd. Og jeg er ingen gangerpilt, endskønt du siger så, jeg er den bedste kongesøn i verden leve må. Est du den bedste kongesøn i verden leve må, da skal du have min ære og så dertil min tro. Forinden den fryd, så leve de sammen både. Mens gjerrild sang slutningsverset, fæstede Gert blikket på hende. „ Huer den vise dig lige så godt nu, som fordum? “ Spurgte han. „ Å hvad! “ svarede hun knibsk. „ Dengang var jeg et barn og havde ingen forstand på sligt. “ „ Lad mig da høre, hvad du nu tænker om den jomfru 1 “ det er da lige til, Gert! Den jomfru, der således kunne sætte sig på et terningkast, må kaldes letfærdig, og gangerpilten, som gik til brudeskamlen med hende, må siges at være lidet kræsen. “ „ Da har dog andre jomfruer, hvem jeg ikke kalder letfærdige, gjort lige som denne. “ „ Det kan jeg ikke tro, Gert! “ „ Å jo, gjerrild! Jeg kender en ungmø på femten år med lokker som guld og øjne som kærminder. Hun traf på sin vej en ungersvend, som i sin nuværende stand kun er at regne for en gangerpilt. Med ham legede hun tavlbord dag efter dag; og ligesom gangerpilten i visen, tabte både sin hat og sine hoser, således har han nu tabt sit hjerte til den jomfru, så at der ikke er en pjalt til rest. “ „ Ej Gert, hvor du er bleven lærd i at udlægge viser! “ udbrød Gjørrild, i det der viste sig et usikkert smil om hendes friske læber. Det må du have lært af de sorte munke, da du gik i klosterskolen. “ „ Og sig mig nu “, vedblev Gert uforstyrret, „ om den jomfru, som jeg sigter til, ikke mente mere med den leg, end jomfruen i visen? Har hun holdt ungersvenden for nar? “ „ Gert! “ udbrød Gjørrild, idet hun blev først rød og så bleg, og hendes øjne stod fulde af tårer. Gert sprang op, knælede for hende på den bare jord, tog begge hendes hænder, kyssede dem og derpå sprang han op, drog hende til sig og deres læber mødtes i et glødende Kys. „ Gud og alle hellige være priset, “ sagde så Gert, „ nu er det sket. Du har givet mig din tro. “ „ Det har jeg, “ sagde Gjørrild, og deres læber mødtes atter. „ Og du vil holde dit løfte? “ „ Det vil jeg, endskønt jeg har handlet uskikkeligt, da jeg gav dig det uden faders og moders minde. “ „ Den fejl skal blive rettet på din side, som på min, “ svarede Gert i en tillidsfuld tone. Men Gjørrild sank ned på bænken og blev siddende der bleg og stum. „ Hvad nu, mit hjerte? “ spurgte Gert. „ Du viser et åsyn, som om der var timedes dig en ulykke. “ „ Ak, Gert, “ udbrød Gjørrild i en klagende tone. „ Hvi kom du med den dumme vise? Vi havde det så yndefuldt og godt med hinanden, men nu er det forbi. “ „ Hvad for snak er det! “ sagde Gert i en utålmodig tone. Nu skal det først ret til at begynde. “ men Gjørrild sad og så alvorsfuld hen for sig og talte nu så forstandigt til ham, som om hun i alder og værdighed var hans moster. Nu fik Gert at mærke, hvor tidlig den barnlige Gjørrilds forstand var modnet, og det virkede i det første øjeblik forvirrende og frastødende på ham. „ Du er blind, Gert, “ sagde hun, „ og skønner ikke, hvor meget der er i vejen. Fader lider dig ikke, har du ikke mærket det? Og hvoraf mener du, at det kommer? Fordi du er en søn af en af de mest kongetro danske mænd. Han hader kong Kristian og det gør vi andre med. Jeg har med modermælken indsuget det had. Vi er alle svenske og ville vedblive at være det. “ „ Ej hvad! “ udbrød Gert. „ Had hvem du ellers vil, når du kun har mig kær. “ „ At dette med dansk og svensk kunne blive en anstødssten mellem dem indbyrdes, det forudså Gjørrild naturligvis ikke. Hun havde kun det for øje, som lå nærmest. „ Men fader giver ikke sit minde til vor forening, “ Sagde hun, „ det skal du få at se. “ „ Nu, det får komme an på en prøve, “ svarede Gert tillidsfuldt. „ Jeg haver og en fader, og han er ikke god at bide skeer med. Kan jeg vinde ham for vor sag, da have vi spilllet vundet. “ „ Lid ikke for sikkert på det, Gert! Min fader er ikke så drabelig en mand, som din, men han er dog fast i det, han vil og i det han ikke vil. “ „ Nu ikke mere af det visdomsspræk! “ udbrød Gert. Derpå sprang han op, greb hende om livet kyssede hende og snurrede hende rundt. Dermed fik han al gammelklogskab rystet ud af hende. I en glædesrus vandrede de tilbage til borgen, og deres læber mødtes ofte på vejen. „ I morgen skal du spørge nyt fra mig, “ sagde Gert, da de skiltes. andet kapitel Gert tager sig selv orlov. Oppe i hallen sad Jakob Trolle og legede tavlbord med sin gæst, og i den ende af hallen, oppe ved kaminen, var der tyst nok; men i den modsatte ende blev der gjort dygtig støj, thi der legede og tumlede husets børn med Gjørrilds små søskende, Povel, Erik og Helene. Fru Else, som sad i en vinduesfordybning med husets frue, tyssede flere gange på dem. „ Lad dem kun lege, “ sagde Fru Kirsten, idet der gled et smil over hendes godlidende, trivelige åsyn. „ Glade barnestemmer fryde mit øre, og vore ægtemænd er så optagne af spillet, at de intet høre deraf. Men hvor er gjerrild? “ „ Hun gik op på gæstekammeret for at bøde på sit skørt. Hun fik en rift i det i går, da hun løb om kap med Gert. “ „ Ja, de to lege vel sammen! “ sagde Fru Kirsten med et nik. „ Og fornyer deres barndomsminder, “ tilføjede Fru Else. Men hvilke lyksalige dage, også for os gamle, Kirsten, som vi tilbringe her på lillø! Sankt Nikolaus være takket for den nordenvind, som stoppede os i farten, så vi kom herind! Jeg var hos dig i tanken, længe inden vi nåde hertil, men jeg turde ikke bede Abraham om at gøre noget ophold. Min kære husbond længes efter Stokholm for at komme til ro der. “ „ Til ro? “ udbrød Fru Kirsten, „ kun gud Herren ved, hvad ro han vil finde deri hvor en tronrøver sidder i sædet, der er freden aldrig sikker. „ Hr. Sten er en fredsæl herre, “ svarede Fru Else i en skarp tone. „ Ikke kan den mand, der blev kåret af folket til at sidde i sædet og stå for riget, kaldes en tronrøver. Og hans hustru, Fru Kristine, er lige så højsindet en kvinde, som han er mand. “ „ Jeg mærker, “ svarede Fru Kirsten lidt spidst, „ at du er på veje til at blive helt svensk, Else! “ „ Ved guds moder nej, Kirsten! Jeg er så dansk en kvinde som nogen. Men der, hvor nådens dør er bleven lukket for os, der er ej lysteligt at være. “ „ Tilgiv mig mine ubetænksomme ord, Else, “ Sagde f'ru Kirsten venligt. „ Jeg glemte i min ivrighed dine store lidelser. Det er vist, at du og dine, er blevne skammeligt behandlede. “ „ Ja, ja! “ udbrød Fru Else lidenskabeligt. „ De gamle vunder bryde stedse op på ny. At tænke sig, at ens fader er bleven snigmyrdet, vanæret i sin grav og hans arvinger plyndrede. Hans arge fjender voldte det. De ville have fingre i hans gods. Det var hans store rigdom, der fældede ham. Jeg sværger dig til Kirsten, at hans Skjold var rent og uden plet. Kong hans skal stå til ansvar for guds domstol, fordi han lod det ske, ja han havde vel selv fra første færd af fingrene med i spillet, siden han lod drabsmændene gå ustraffede derfra. “ Fru Kirsten havde imidlertid fået en anden forklaring af sin husbond og vidste, at Povel Laxmands sag ikke var så ren, som hans datter troede. Der hvilede en stærk mistanke om forståelse med svenskerne og højforræderi på hr. Povel, og der lå jo et vægtigt vidnesbyrd imod ham i den omstændighed, at hele rigets råd sluttede sig til kongen i denne sag, og at end ikke Povel Laxmands egne frænder havde gjort det mindste forsøg på at tage ham i forsvar. Ingen mistænkte kong hans for at have haft del i drabet, man antog, at drabsmændene, Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen, havde haft et personligt mellemværende med rigshofmesteren, som de afgjorde på den måde. Hr. Povel var en myndig, stridbar herre, som havde skaffet sig mange uvenner. Men med disses og kongens griskhed efter penge og gods havde det vel nok sin rigtighed. Fru Kirsten nænnede imidlertid ikke at modsige sin veninde, og der blev heller ikke nogen lejlighed til at tage ordet, thi Fru Else vedblev at tale i stor ophidselse. „ Og så at tænke sig, “ sagde hun, „ at kong hans, som selv havde været forbeder for Abraham, da han begærede mig af min fader, og altså var stifter af trolovelsen, nu rådede ham til at forskyde den fattige jomfru, hvis fader lå vanæret i sin grav, og søge sig en anden brud. “ Fru Kirsten vidste, at det virkelig forholdt sig således og måtte indrømme, at det ikke var ædelt handlet af kong hans, men hun tilføjede, at det ene vel fulgte af det andet. Kongen kunne under de forandrede forhold ikke billige trolovelsen og derved slå sig selv på munden, „ Ja, “ udbrød Fru Else forbitret, „ den ene brøde trækker den anden efter sig, og synderne gå i arv. Kong Kristian er lige så grum og falsk, som hans fader var. “ „ Nu, kære Else, “ svarede Fru Kirsten sagtmodigt, „ at dømme konger og hele deres færd, det er ingen let sag, aller mindst for os kvinder. Det få vi overlade til mændene. I hvert fald er jo nu kong hans’ og din faders sag for længst indstævnet for guds domstol. Lad stenen ligge over disse sørgelige minder. Se på din ædle husbond og fryd dig over ham, som blev dig tro og bjergede dig og dine. “ „ Ja, gud signe ham! “ udbrød Fru Else dybt bevæget. „ Han har et stort hjerte. Hans lige findes ikke på jorden. “ imidlertid vare de to herrer henne ved kaminen i færd med den gerning, som Fru Kirsten havde henvist til mændene. De vare ragede i en heftig ordstrid om de misgerninger, som kong hans efter Abraham Gyldenstjernes mening havde begået og om dem, han tiltroede kong Kristian. Der var en stærk modsætning mellem værten og hans gæst. Jakob Trolles skikkelse var storslået og kraftig, hans åsyn djærvt, hans stemme buldrende. Abraham Gyldenstjerne derimod var en fin og spinkel mand med ædle, skønne træk, men hans åsyns bleghed og furerne ved munden fortalte om store sindslidelser og viste, at hans helbred stod på svage fødder. Han havde i sin tid været en tapper herre og værget mandigt for Kalmar, da han havde befalingen der. Det var en af hans Anker mod kong hans, at denne ikke havde påskønnet hans tro tjeneste. Men nu var hans kraft brudt. Han evnede ikke mere at føre sværdet og agtede det heller ikke, hverken for den ene eller den anden sag. Han ønskede nu kun et roligt liv og en blid død. Ordstriden blev heftigst, da kong Kristians og sten Stures mellemværende kom på tale. „ I Stokholm, “ sagde Abraham, „ venter der mig blidere kår, og der er luften renere end i København. “ „ Såmænd, “ svarede hr. Jakob spydigt, „ Luften er frisk og sval nok i Sverrigs hovedstad. “ „ Ikke, “ sagde Abraham heftigt, „ sigtede jeg til den luft, vi indånde og som går gennem lungerne, men til menneskenes tankesæt og færd. Sten Sture er en renlivet mand, der lever dydigt med sin hustru; men hvad må vi tænke om kong Kristian, som sin ædle unge dronning til hån holder fast ved sin frille, Sigbrit Willums ublu datter Dyveke? Som en meneder har han stået for guds alter, da han lovede sin hustru troskab. “ „ Nu, nu, Abraham, “ sagde Jakob Trolle med et ildevarslende smil, „ af den slags menedere kunne vi vel finde nogle blandt vore bedste mænd. Jeg varer eder ad og beder eder om ikke at bruge smædeord om min herre og konge. Jeg tåler det ikke i mit hus. “ Til held for venskabets bevarelse blev ordstriden afbrudt ved, at gårdfogden Rasmus trådte ind for at få besked i et husligt anliggende, og Gjørrild benyttede lejligheden til at smutte ind bag fogeden gennem døren. Hun gik hen til børnene og gav sig til at lege og danse med dem. Hendes moder opdagede hende imidlertid straks og blev tillige var, at riften i skørtet ingenlunde var bleven bødet. Gjørrilds kinder blussede, og der var en egen glans i hendes blik. Fru Else gjorde sig sine tanker om det, og da Fru Kirsten i det samme blev kaldt hen til herrerne for at sige sin mening om den sag, der havde ført gårdfogden op i hallen, gik Gjørrilds moder hastigt hen til hende, tog hende ved armen og førte hende afsides. „ Hvor har du været, barn? “ spurgte hun. „ Nede ved åen, “ svarede gjerrild efter et øjebliks betænkning. „ Nu gjerrild, “ sagde Fru Else med et smil, „ du ger klogt i ikke at prøve på at lyve og sige, at du har været oppe på sengekammeret. Den gabende rift i dit skørt ville straks vidnet imod dig. Men sig nu, var du dernede alene? “ Gjerrild stod og stirrede på sin moder uden at svare. Hun kneb læberne sammen på den trodsige måde, som var hende ejendommelig. „ Din taushed siger mig, “ vedblev Fru Else, „ at du ikke var der alene, og så er det ikke svært at gætte, hvem der gjorde dig selskab. Du var der med Gert. “ „ Ja, moder, “ svarede Gjørrild, idet hun blev rød, „ jeg var der med ham. “ „ Nu, “ sagde Fru Else, idet hun så på Gjørrild med et forskende blik, „ deri behøver der jo ikke at være noget ondt, endskønt du dog nu er for stor til således at løbe gal med en ungersvend. Var det aftalt spil? “ „ Ved guds moder nej! Vi mødtes på tårntrappen, da jeg ville gå op og bøde på skørtet, således som i havde budet mig. Men Gert tog mig ved hånden og sagde: gå nu med mig, og så gjorde jeg det. “ „ Ja, ja, Gjørrild, den er let at lokke, som efter vil hoppe! Den rift i dit skørt kan du let få bødet, men en rift i dit hjerte, den vil blive sværere at hele. Er det så fat med dig, at du har fattet elskov til Gert? “ „ Moder min! “ udbrød Gjørrild. „ Nu, mit barn, jeg tænker, at det ikke har videre på sig. Vi drage nu snart herfra, og du og Gert, i ville vel ingen sinde mødes mere. “ „ Men dertil står dog mit håb “, sagde Gjørrild med tårer i øjnene. „ Vist ikke, se at blive den nykke kvit! “ „ Men det er ingen nykke, moder! “ udbrød Gjørrild; mere fik hun ikke sagt. Jakob Trolles stærke røst lød nemlig pludselig buldrende gennem hallen, og Fru Else gik hen til herrerne for at få at vide, hvad der var på færde. Gårdfogden stod der endnu. Efter at han havde udrettet sit ærinde, havde han endnu noget at melde, og det havde bragt hr. Jakob i harnisk.- „ Plager fanden drengen? “ råbte han, „ Hvi hindrede du ikke ham deri? “ „ Nu, husbond, “ svarede Rasmus, „ jeg har jo ikke befaling over ham. Så var han og alt i sadlen, da jeg kom, råbte: sig til hr. Jakob, at jeg rider over til min fader! og væk var han over broen som et pust. “ „ Det er Gert, der selv har taget sig orlov, “ Sagde Fru Kirsten forklarende til Fru Else, som studsede ved at høre det. „ Et brushoved har han alle sine dage været, men dette går dog over stregen, tykkes mig. “ „ Hvad kan årsagen til den store hast dog have været? “ udbrød hr. Jakob. „ At løbe på den vis af gårde er jo ganske uskikkeligt. “ „ Nu, undvegen er han dog ikke, siden han red til sin fader, “ sagde Abraham. „ I hvad ærinde han red, det ville vi sikkert få at vide i morgen. Kender jeg hr. Jens ret, da vil han varme ørerne på sin galning af en søn og fluks skikke ham tilbage. “ Gjørrild stod og hørte til med bankende hjerte. Hun tænkte: nu spolerer Gert alt ved sin fremfusenhed 1 hun fik ikke megen søvn i øjnene den nat. tredie kapitel lovet bort. Abraham Gyldenstjernes forudsigelse gik i opfyldelse. Den næste dag bragte løsning på gåden. Gert kom, men ikke på nogen krænkende måde skikket hid af sin fader. Den gamle bragte ham selv. Klokken var ti, og man var ved at gå til bords oppe i hallen, da portgemmerens horn gjaldede med en klang, som viste, at det var en fornem gæst, der blev meldt. Jakob Trolle begav sig straks ned i gården, mens de andre gik til vinduerne for at se, hvem det var, der kom. Admiral Jens Ulfstands høje skikkelse, siddende rank i sadlen på en sværlemmet sort ganger, dukkede frem af porten og red ind i borggården. Efter ham kom Gert på sin letbenede kleppert og derpå et anseligt følge af svende. Hr. Jakob ilede sin svoger i møde og trykkede hans hånd. Gert sprang af hesten og hjalp derpå sin fader af sadlen. hr. Jens lo, klappede Gert venligt på skulderen og sagde nogle ord til hr. Jakob, som tilskuerne oppe i hallen ikke kunne høre. Derpå forsvandt svendene med hestene og Gert gik ind, men de to admiraler fulgte ikke hans eksempel. De gav sig til at gå frem og tilbage i gården, fordybede i samtale. Da tabte Fru Kirsten tålmodigheden og åbnede vinduet, herrerne nede i gården hørte glarruderne klirre, så op og hr. Jakob vinkede med hånden og råbte: „ Nu kommer vi! “ „ Ja, gør det, “ svarede Fru Kirsten, ellers få i sveden grød. Vær hjertens velkommen, Jens! “ „ Tak, Kirsten! “ råbte Jens Ulfstand, og borggården gav genlyd af hans dybe røst. „ Vi tøvede kun en kende for at den grød, vi lave, ikke skal vorde sveden, hø, hø! “ Derpå gik de ind og op ad tårntrappen. Kort efter viste Jens Ulfstands mægtige skikkelse sig i døren, som næsten var for lav til ham. Ulfstanderne var en kæmpeæt. I et af værelserne på den stolte gård Glimminge, som dengang kun var seksten år gammel, men som siden har modstået tidens tand i fire århundreder, står på en tavle i væggen følgende indskrift, som bygherren selv har forfattet: jeg er en kæmpe stærk og stor fra Gulland jeg til Skåne fo’r. Han var nemlig i sin tid befalingsmand på Visborg. Men i dette store legeme boede tillige en stor sjæl. Som sin tids største søhelt og kyndigste admiral havde han allerede dengang vundet et navn, som overstrålede alle andre. Han havde tjent kong hans tro og værnet om sit fædrenelands kyster med den flåde, hvis skaber han var. Før hans 'hd havde Danmark ingen samlet, altid kampdygtig flåde. Han havde tugtet både svenskerne og hanserne og hærjet de fjendtlige kyster, lige som hans lærling, Severin Norby, skulle gøre efter ham. Det var nok at se ham for at skønne, at han var født til at befale, men dog var hans væsen jævnt og bramfrit, og i hans øjne lå der et glimt af lune. Dog var det ikke godt at falde i den myndige herres hænder, thi hans spøg var stundom værre end alvor. Det fik den tykke abbed afbekkeskov, Niels Henriksen at føle. Med denne gejstlige herre havde admiralen haft en strid, og da abbeden en dag klagede sig for ham over sin fedme, svarede hr. Jens, at det vidste han råd for. Han lod så den værdige mand gribe, føre ned i smedien og lænke til ambolten, hvor han måtte arbejde, indtil fedtet var gået af ham. Denne for abbedens helbred så gavnlige kur kostede imidlertid hr. Jens en bøde på hundrede mark. En mand af den støbning måtte være den sagtmodige, fint følende Abraham Gyldenstjerne imod, og desuden vidste denne, at Jens Ulfstand var en af de værste svenskerhadere i Danmark. Han gengældte derfor admiralens høviske og venlige hilsen meget stift og koldt, hvilket blev misforstået, thi Abraham havde ingen anelse om, i hvad ærinde hr. Jens kom. Mens de vekslede nogle ord, trak hr. Jakob Fru Kirsten til side og bød hende at lade dække til de unge i tårnkammeret. Fru Kirsten fik ikke at vide, af hvad årsag de unge skulle fjernes, men hun havde en anelse derom. De satte sig nu til bords, men den samtale, som straks kom i gang, gav ikke løfte om god forståelse. Jens Ulfstand havde sin søn kær og ville gerne være ham til villie, men han kunne dog ikke få bugt med sin ærgrelse over, at Gerts valg var faldet på en svensksindet mands datter. En svensker, det ville været ilde nok, men en mand af dansk æt, som var gået over, det var i den kongetro Jens Ulfstands øjne endnu værre. „ Jeg hører af Jakob, “ sagde han til Gjørrilds fader, „ at i er på vej op til Stokholm og vil slå eder ned der. Hvi bliver i ikke i eders fædreland.' Jakob siger, at i mener eder tryggere hos sten Sture; men jeg gad dog vidst, hvad i kan have at frygte af kong Kristian. “ „ Jeg nærer ingen sådan frygt, “ svarede Abraham, „ men Sverrige er mit fødeland, og hvo som råder der, er min rette herre, desuden er hr. Sten min frænde. “ „ Det sidste lader sig høre, men ikke det første, “ Svarede hr. Jens skarpt, „ Kong Kristian er Sverrigs rette herre og da og eders. “ L „ Lad os ikke strides om det, “ sagde Abraham sagtmodigt. „ Mundhuggeri sætter kun.ondt blod. “ „ Nu, med munden vil den strid ikke blive udfægtet, “ Svarede hr. Jens, „ men med blanke våben, jeg tænker om ikke ret længe. “ „ Lad os dog håbe, “ sagde Abraham, „ at hr. Stens sværd vil holde kong Kristians i skeden, så at freden bliver bevaret, er den end nødtvungen. “ „ Mener i det, da kender i hans nåde slet. Nej, mand, der vil ikke blive fred, førend sten Sture viger sædet og bøjer knæ for sin herre og konge. “ „ Aldrig i evighed gør han det 1 “ sagde Abraham hastigt. „ Det vil og falde kong Kristian svært at få hr. Sten sat i knæ. Der ligger mange bjærge mellem Stokholm og København, og at søvejen også er trang, det fik kong hans at mærke. “ Hr. Jens ville give et hastigt svar, men Jakob Trolle løftede advarende hånden. „ Jens “, sagde han, „ du forglemmer, i hvilket ærinde du er kommen hid. “ „ Nu, nu, “ svarede hr. Jens muggent, „ jeg ville kun give Abraham Eriksen et venskabsråd og bede ham vel overveje, hvad han gør, når han drager til Stokholm. “ „ Jeg har ikke begæret noget råd af eder, hr. Jens, og ikke ved jeg af, at i er min ven “, svarede Abraham med isnende kulde. “ „ Ha, ha! “ lo admiralen i et anfald af barskt lune, „ I har ved min helgen aldrig sagt noget sandere ord. Men vid, mand, at hvad der er langt fra vor hu, derpå tænker nu vore børn. Og nu bør jeg sige eder, i hvad ærinde jeg er kommen. Gerts hu står til eders datter Gjørrild. Han har bedt mig om, at jeg skulle begære hende af eder. Derfor red han i går over til vort. “ „ Tænkte jeg det ikke nok! “ udbrød Fru Kirsten. „ Men jeg har mine betænkeligheder ved sagen, og i har forud fået årsagen at vide, “ sluttede admiralen. „ Ikke ville vi trænge os på “, sagde Fru Else stolt. „ Jeg har varet min datter ad. “ „ Så det har du? “ udbrød hendes husbond. „ Her må være foregået noget bag min ryg. “ „ Da foregik dog det, som har voldet denne sag, lige for dine øjne, kære Abraham. At Gjørrild og Gert vare i færd med at forse sig på hinanden, det har jeg alt en stund mærket, men jeg tænkte, at det ville drive over, og derfor ulejligede jeg dig ikke med den sag. “ „ Ja, ved min helgen, “ udbrød Abraham, „ dette kommer bag på mig som dommedag. “ „ Jeg nærer ikke mindste tvivl om det, “ sagde hr. Jens. „ Det er begribeligt, at i tænker i det første øjeblik, lige som jeg gjorde. I er lige så lidet lysten efter at få min søn til dattermand, som jeg efter at få eders datter til sønnekone. “ „ Nu, “ udbrød hr. Jakob, „ da er der jo den skønneste enighed midt i uenigheden. “ „ Det synes så, “ sagde hr. Jens. „ Dog har jeg ment, at den sag burde overvejes, inden den lægges ned. Vi bør ikke tænke alene på os selv, men også på vore børn og deres vel. Meget taler imod, at de komme sammen, men dog også noget for. Eders æt, Abraham Eriksen, er så god som min, ja måske regner i eders for bedre af den årsag, at eders moder var datter af en mand, som kaldte sig konge? “ „ På ingen vis, “ svarede Abraham, idet han slog afvisende ud med hånden. „ Mine mange aner veje både konge- og kejsernavne op. “ „ Nu, “ vedblev hr. Jens, æren er da lige stor på begge sid

1895_EwaldHF_LeonoraKristina

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Leonora Kristina

male

male

dk

EwaldHF

Leonora Kristina

Ewald

Leonora Kristina

Billeder af en Kongedatters Liv

n

roman

Erslev

KB

1621-1698

1621-1698. Om Leonora Christina Ulfeldt

HISTORICAL

Første kapitel. Rosmarin. En mild dag sidst i september måned i året 1629 skinnede solen klart over Frederiksborg. Det stolte slot, som dengang endnu var nyt, hævede med ungdomskraft sine spir mod himmelen. De forgyldte fløje skinnede i solen, og slottet strålede overalt af guld som. en ridder, der har smykket sig til en festturnering. Der var mere ædelt metal på denne Borg end på nogen anden i Europa, sige krønikerne. Nu strålede den i solens glans, og slotssøens blanke vandspejl gengav det prægtige skue, mens hjortespringvandet midt i søen opsendte sine plaskende stråler dg fangede i sin leg også noget guld fra solen. Hvad husede dette fortryllede slot, som var så rigt smykket? Yar der fryd og gammen i dets haller, eller dækkede al denne pragt kun som en maske over elendighed? De stolteste menneskeværker ere forgængelighed underkastede; men de ere dog stærkere og stå længer end de drømmeslotte, som det menneskelige hjerte opfører. Et pust kan vælte dem, selv om de synes byggede på fast grund, end sige når de er byggede på sand. Således var det gået Frederiksborgs bygherre, Kristian den fjerde. Han havde opført så mange stærke huse, som skulle overleve ham i århundreder, og dog havde han allerede nu i sin kraftige manddomsalder oplevet at se sin æres og sin huslige lykkes tempel synke i grus. Han sad i den blå sal, et af slottets pragtfuldeste rum. Silketapeter, hvori der var indvævet skønne landskaber, dækkede væggene, og fra det rigt udskårne, forgyldte loft holdt retfærdighed, klogskab, tålmodighed, kærlighed og andre dyder, fremstillede som en kreds af svævende kvinder, laurbærkranse over hans hoved, mens nag og vrede rasede i hans hjerte, og mishåb tyngede hans ellers så stærke sjæl. Hvis han havde kastet et blik i det store vægspejl, som gengav hans billede, ville han have faret tilbage for sig selv. Hans kraftige skikkelse sad bøjet, furerne i hans stolte åsyn vare dybe, og mørkt var blikket, der kunne være så muntert. Foran ham stod hans marskal, Niels krabbe., og lyttede ærbødig til sin herre og konges ord, uagtet de hverken vare vise eller nådige, tværtimod ville og uhøviske. Han var det tålmodige kar, hvori kongen udøste sit hjertes galde, mens han søgte at dulme sin smerte med den hede vin. Hyppig måtte Niels krabbe fylde kongens bæger, og hurtig blev det hver gang tømt. Men kongens blussende åsyn og tindrende blik viste, at det blev kun som nyt ved til ilden. Fra Rhinen var den vin kommen, som han drak, og fra samme egn den herre, som havde krænket hans huslige fred og ære, nemlig rhingreven Otto Ludvig af Salm, der var hans hustrus galan. Fru Kirsten Munks eventyr med denne fyrstelige rytteroberst var sandelig ingen hemmelighed, og dog havde kongen lukket øjnene til og stræbte at skjule sin skam for verden; men nu for det ud, som han hidtil havde gemt i sit hjerte. » Havde jeg rhingreven her, « sagde han, idet han satte det tømte bæger hårdt i bordet, » lod jeg ham hænge i det højeste træ i dyrehaven. « » Jeg frygter for, at eders majestæt ville være i eders gode ret, om i gjorde det, « svarede Niels krabbe; men så tav han brat. Døren gik nemlig op, og en pragtfuldt klædt dame trådte ind. Hun havde en smuk figur, og hun førte sig ikke uden ynde; men hendes åsyn var blegt og blikket fra hendes smukke øjne vildt og ustadigt. Det var Kirsten munk. Kongen fæstede blikket skarpt på hende, mens hun langsomt nærmede sig. Han tænkte: mon hun har luret ved døren? Det havde hun vistnok; thi det var nu hendes daglige gerning at udspejde sin kongelige husbond. » Ej, « sagde hun, da hun var kommen hen til bordet, » her sidder eders majestæt jo vel og nyder mosten. Men det er uret, at i lader Niels krabbe stå der med tør mund. « Så fyldte hun to bægre, gav Niels krabbe det ene, tog selv det andet og stødte sit mod hans. » God tår, Niels! « sagde hun. » Jeg får drikke med eder, siden min herre ser så ondt til mig. « » Gå på eders Kammer og bliv der! « råbte kongen. Hun lod sig. dog ikke skræmme; hun tømte bægeret langsomt, satte det fra sig med en spotsk latter og gik så med et trodsigt hovedkast. Niels krabbe åbnede døren for hende og bukkede ærbødig, mens hun gik forbi, men holdt døren åben, indtil hun var forsvunden gennem det tilstødende værelse. » Så du nogen sinde en ledere heks? « spurgte kongen Niels krabbe, da denne havde lukket døren. » Og dog var hun engang som en engel. Men hun havde satan i blodet fra fødselen af; kun vidste vi det ikke. Jeg har elsket hende og tillige æret hende, som om hun var fyrstebåren; men nu, da hun skulle gøre gengæld og være mig til trøst i al min elende, har hun vanæret mig, og endda spotter og håner hun mig. « » Hun må være troldgjort og syg på sjælen, « Sagde Niels krabbe. » Ja, vel har hun noget med trolddom at skaffe, « Svarede kongen med et mørkt blik. » Hun har prøvet sine kunster på mig. Men hvorledes det end har sig med alt det djævelskab, vi nu sidde i, så må du tilstå, Niels, at nu, da dette kommer til alt det andet, bliver det så hedt for mig, som om jeg sad i helvede. Det tykkes mig næsten, at gud Herren frister mig over evne. « Med » alt det andet « mente kongen sin ulykkelige deltagelse i trediveårskrigen som kredsoberst og nederlaget ved lutter am barenberg, hvor han trods sin hærførerdygtighed og sit heltemod var bukket under for overmagten, blev slået af den kejserlige general Tilly og kun med nød bjærgede livet. Det glimrende vidnesbyrd, som den gråhærdede og erfarne sejrherre gav ham, at kongen af Danmark var den dygtigste og mest hårdnakkede modstander, han nogen sinde var truffen på, var kun en ringe trøst for den slagne helt. De laurbær, han som hærfører havde vundet i kalmarkrigen, vare nu visnede, og hans stolte håb, at slå et afgørende slag for sin tro og vinde hæder for sig og sit folk, var tilintetgjort. Men derefter kom det, som var værre. Riget havde ligget åbent for fjenden, og Jylland var blevet hærget af Wallensteins kroater, som trængte helt op til Limfjorden. Nu var der rigtignok omsider blevet sluttet fred; men’ riget var ødelagt og skatkammeret tømt. Aldrig havde han tænkt sig muligheden af,.at han kunne blive så ynkelig stillet, som tilfældet var nu, og den egennyttige adel, hæmskoen på hans kraftige vilje i hele hans regeringstid, skulle nok vogte sig for at hjælpe ham på føde igen. Da nu til disse ulykker kom hans hustrus letfærdighed og falskhed, fik hans hjerte nådestødet, og hans heltesjæl sukkede under korsets tynge. Mens Niels krabbe stræbte efter evne at trøste sin nedslagne herre, blev denne siddende hensunken i grublen og lod bægeret stå uhørt, indtil han omsider så op med et mildere og livligere blik. » Hvor er frøkenerne? « spurgte han. Således kaldtes kongens døtre med Kirsten munk, uagtet hun såvel som de havde fået titel af grevinde af Slesvig og Holsten; men navnet frøken hævede dem for så vidt højere, som det ellers kun tillagdes prinsesser af blodet. Da Niels krabbe svarede, at de vare ovre i lysthaven med hofmesterinden, bød kongen ham at lade båden gøre rede. På den anden side af søen, lige over for slottet og foran i lysthaven, lå en lille bygning, som brugtes til våbenværksted og rustkammer. Kongen havde ladet den opføre, da slottet var færdigt, og givet den navnet sparepenge, for at vise dem, der mente, at hans skatkammer var blevet udtømt ved opførelsen af det pragtfulde slot, at han endnu havde penge tilovers. Ved sparepenge var landgangsbroen, og kongen lod sig ofte ro derover og dvælede gerne i sit rustkammer. Der gik han da også nu ind og blev siden uventet opholdt, så at det varede en tid, inden han kom videre. Øverst oppe i lysthaven var der mellem pede hække et stort parti buske og blomster i snirklede bede samt flere lysthuse og bænke. Der havde hofmesterinden, Fru Anna lykke, Qvitzovs enke, vandret om med de tre ældste frøkener og sin egen datter, unge Pernille, indtil hun omsider satte sig ind i et lysthus med en bog og lod så de unge skøtte sig selv. De brugte ikke friheden til at tumle sig i leg, hvad man kunne have ventet. Den ældste af de tre kongedøtre var nemlig kun elleve år gammel, og de vare ingenlunde voksede fra riset, som i øvrigt efter datidens opdragelsesmåde fulgte de unge piger så at sige lige til brudeskammelen. Men de vare dog både legemlig og sjælelig så tidlig udviklede, at barnligheden var i færd med at gå af dem. De vare også alle tre trolovede eller i det mindste lovede bort. Pernille Qvitzov og den næstældste frøken, den tiårige Sofie Elisabet, havde dog noget i sinde med leg og kommers,.men det blev der intet af, fordi de to andre straks skilte sig fra dem og gik arm i arm hen i en krog af haven. Den højeste af dem var den ældste af kongedatrene, den elleveårige Anne Katrine. Hun var en slank bygget pige med et smalt åsyn og et par store, noget tungsindige, brune øjne. Den anden, som var kraftigere bygget og stor for sin alder, var Leonora Kristina. Hun havde først nylig fyldt sit ottende år, men hendes øjne strålede af liv. Udtrykket var for et barn på hendes alder usædvanlig sjælfuldt og tænksomt. Hendes åsynsfarve var frisk, men hendes smukke og stolte træk vanhældedes af nogle kopar, som først i årenes løb svandt bort. Disse to søstre, som kongen, deres fader, elskede højst, sluttede sig gerne sammen og greb enhver lejlighed til at udøse deres hjerter for hinanden. De havde ofte været adskilte; thi Fru Kirsten holdt aldrig samling på børnene. I den spæde alder blev de givne i mormoderen, gamle Fru Ellen marsvins varetægt, og de sidste to år havde Leonora tillige med Sofie Elisabet og deres yngre Broder, Valdemar Kristian, tilbragt hos kongens søsterdatter, prinsesse Sofie Hedevig, som var gift med statholderen i Friesland, grev Ernst Casimir af Nassau. Men da freden i dette forår var bleven sluttet, kaldte kongen dem tilbage, fordi det nu i hans pengenød blev ham for kostbar en sag at holde dem i udlandet. De vare blevne førte til Kronborg, hvor deres moder boede, mens kongen færdedes omkring i riget, indtil en ildebrand på slottet havde fordrevet dem derfra. Så vare de flyttede til Frederiksborg, hvor kongen var stødt til dem, og således var måske for første gang hele familien samlet på et sted. » Her er bedre at være end på Kronborg, « Sagde Anne Katrine til Leonora, mens de gik mellem hækkene. » Jeg blev led ved altid at se på søen, og her er fader hos os. « » Men han er hver dag i ondt lune, « svarede Leonora. » Før var han mere munter.. » Han er nu aldrig glad, når han er hos moder. « » Hvoraf kommer dog det? « spurgte Leonora. Anne blev rød og tøvede med at svare. Hun havde så temmelig rede på sagen. Ikke alene havde hun ofte hørt pigerne tale nedsættende om hendes moder; men hun havde selv, mens Leonora var i Holland, mærket til det ømme forhold, der herskede mellem Fru Kirsten og rhingreven. Hun kunne også have fortalt den smukke historie om, hvorledes moderen havde opført sig det foregående år, dengang deres lille søster, Marie Katrine, som Leonora aldrig fik at se, blev syg og døde på Københavns slot, mens Fru Kirsten lå på Kronborg og morede sig med rhingreven. Ikke engang efterretningen om barnets død kunne få Fru Kirsten til at bryde op. Hun kom først til jordefærden, og da man efter den skulle gå til bords, sneg hun sig bort fra slottet ad en bagtrappe og kørte med rhingreven til haven ved Rosenborg, hvor de bleve sammen til langt ud på natten. Men Anne Katrine bluedes ved at omtale det for sin tre år yngre søster. Hun følte sig som et voksent menneske lige over for Leonora. » Moder har ikke opført sig, som hun burde, « Nøjedes hun med at sige. » Du hører jo selv hver dag, hvor hun skælder og smælder. « » Tal ikke så ilde om moder, « svarede Leonora heftig; » hun kan også være god. « » Ja, mod dig, men ikke mod os andre, « sagde Anne. Deri havde hun ret. Det var Leonoras skæbne overalt at blive foretrukken; endogså hendes lunefulde moder var ofte mild imod hende, hvorfor hendes søstre også vare misundelige på hende, alene Anne Katrine undtagen. » Fader derimod, « vedblev Anne, » er retfærdigog god mod os alle. « » Også mod moder? « spurgte Leonora med et usikkert blik. » Ja! « svarede Anne uden tøven. Dette svar gjorde Leonora stum. Hun havde mere end en gang hørt sin moder sige, at kongen havde handlet skammeligt imod hende; thi Fru Kirsten lagde aldrig bånd på sin tunge. Men Leonora elskede sin fader højt, hvorfor hun heller ikke ville tro ilde om ham. Hun var naturligvis ikke i stand til at dømme dem imellem; men hendes skarpe og tidlig udviklede forstand sagde hende, at hun ikke kunne retfærdiggøre sin moder uden at nedsætte sin fader. Derfor tav hun. Men Anne Katrine, som var mere vidende og aldrig havde mærket noget til kærlighed hos moderen, havde let ved at tage parti. Hun gav nu sine følelser luft på en måde, som viste, at hun tænkte mindre dybt end hendes yngre søster. » Moder er mig på nakken, « sagde hun, » og du skal ikke stole på freden. Det kan endnu komme dertil også med dig. Sagen er, at du er bleven ny^or hende. Pris du din lykke, at du i disse onde tider var i Holland hos den gode faster Sofie. Hun var blid mod dig, og du blev skønt holdt med klæder, mens jeg fik skænd og hug og næsten måtte gå i pjalter, så ond og karrig viste moder sig imod mig. « » Men jeg måtte døje ondt netop for mit gode udstyrs skyld, « sagde Leonora. » Sofie Elisabet blev nidkær på mig, fordi det var bedre end hendes, og græd i arrigskab sine salte tårer derover. Se, hvor hun går derovre og skæver til os, fordi vi gik fra hende! Nu stikker hun og Pernille hovederne sammen og gør nar- ad os. « » Ja, hun slægter moder på, « sagde Anne og hensank et øjeblik i tanker; men straks efter udbrød hun: » O, Leonora, mon mange børn her i verden er så ilde stedte som vi? Vi have en god fader, og konge er han endda, men dog leve vi ofte i usle kår og er helt fortrykte. Gid jeg kun var så gammel, at min kære Frants kunne føre mig til brudeskammelen og jeg slippe herfra! « Hun var nemlig allerede for to år siden bleven trolovet med den nu fire og tyve år gamle Frants Rantzau til Rantzausholm, som kongen så havde hævet op fra hans ubemærkethed, sat ham ind i rigets råd og gjort ham til statholder i København. » Jeg længes ikke efter at blive hjemført, « Sagde Leonora med så vigtig en mine, at Anne stak i at le. » Med dig har det gode stunder, barn, « sagde hun. » Sofie kommer da efter alderen først, og hun er endnu ikke nået til trolovelsen. « Sofie var lovet bort til holsteneren Kristian Pentz til neudorf, Leonora til Korfits Ulfeldt, søn af den gamle rigskansler Jacob Ulfeldt til egeskov og Urup. Begge disse bejlere hørte til den høje adel ligesom Frants Rantzau; men Ulfeldt måtte kaldes fattig, fordi der var sytten børn, så at den gamle kansler kun kunne efterlade lidt til hver af dem. Kongen måtte hæve ham, for at han kunne blive sin vordende brud, kongedatteren, nogenlunde værdig; men det var han også villig til, fordi han havde store tanker om Ulfeldts evner. Men Leonora tænkte naturligvis kun lidt på den side af sagen. Hun havde kun set sin vordende, femten år ældre fæstemand en gang, kort førend hun blev sendt til Holland, mens han gik ud på en af de udenlandsrejser, som optog næsten hele hans ungdom, og på hvilke han erhvervede sig så mange kundskaber og så megen erfaring. Nu var han kommen hjem og ventedes hver dag til Frederiksborg. Leonora imødeså gensynet med ham med ligegyldighed eller snarest med uvilje, ikke fordi hans person havde gjort noget frastødende indtryk på hendes barnesjæl, men af en ganske anden årsag. Hun havde nemlig, hvor utroligt det end lyder, allerede elsket en gang og levede i mindet om en første kærlighed. I andres øjne var det naturligvis en barnestreg, men visselig ikke i hendes egne. Hun talte aldrig derom, og da den drillevorne Sofie Elisabet engang kom med en hentydning til hendes » afdøde mand, unge grev Morits « og titulerede hende » Enkegrevinde «, hentede hun sig et ørefigen, og der påfulgte et håndmænge, hvori Sofie bukkede under, så at hun aldrig mere vovede at røre ved den sag. Men nu gav Leonora selv Anne Katrine lejlighed til at udfritte hende. » Når du vil vide det, « sagde hun, » da ville jeg ønske, at jeg kunne vedblive at være ugift alle mine dage. « » Er det da virkelig så,* spurgte Anne, idet hun undertvang et smil, » at du ikke kan glemme din ven, unge grev Morits? Hvad gavner det at tænke på ham nu, da han er død og borte? « » Han er ikke død, « sagde Leonora, idet hun så hen for sig med et drømmende blik, » han er nu en engel i guds himmel. Ofte har jeg ønsket, at jeg kunne fare op til ham. « Herover blev Annes følsomme hjerte rørt. » Nu skal du åbne dit hjerte for mig, Leonora, « Sagde hun. » Fortæl mig, hvorledes i havde det med hinanden og om hans død. Kom, lad os sætte os her! « Der stod i nærheden en bænk, skjult af nogle buske; men da de kom til stedet, blegnede Leonora, mens hun udbrød: » Nej, ikke her! « og trak den forundrede Anne hen til en anden bænk. Da de havde sat sig der, gav hun sig til at skildre sit kærlighedseventyr med den afdøde, elleveårige grev Morits af Nassau. » Han var så skøn, « sagde hun, » at du ikke kan tænke dig det. Han havde blå øjne, gult, lokket hår og æblerøde kinder. Han var så mild og god og altid munter. Vi blev snart gode venner og sneg os bort, så ofte vi kunne, for at sladre i Enrum. Vi læste sammen, han lærte mig det latin, han kunne, og vi tegnede sammen. Så skete det en dag, at han gav mig et Kys, tilsvor mig evig troskab og sagde, at nu var jeg hans fæstemø; men det måtte for en tid blive en dyb hemmelighed. « » Jeg elsker ham, skønt jeg aldrig har set ham, fordi han havde dig så kær, « udbrød Anne, som nu ganske var med. » Havde han levet, ville han have ægtet dig, og du ville være bleven grevinde af Nassau. « » I himmelen er der ingen grever og grevinder, « Sagde Leonora, » nu er han kun Morits for mig. Vor glæde blev så kort, Anne i hans Broder, grev Wilhelm, var os ikke god. Han led ikke det kæresteri, sagde han, og da jeg havde fået den slemme koppesyge, hvad tror du da, han gjorde? Han førte Morits ind til mig, mens jeg lå der, skæmmet af vabler, for at han ved det syn skulle få lede ved mig. « » Det var djævelsk! « udbrød Anne. » Så fik han derved selv sygen og døde. Grev Wilhelm er en brodermorder. « » Ja, « sagde Leonora, idet hendes tårer brød frem, » han fik en sådan skræk ved at se mig i den.tilstand, at han måtte søge sengen, og to dage efter var han død. De ville skjule det for mig; men jeg fik det dog at vide. Jeg stod på, at jeg ville se ham, og min lærer førte mig da op i salen, hvor Morits lå på paradeseng. Han løftede mig op, for at jeg bedre kunne se, og spurgte mig, om jeg kunne kende Morits. O, Anne, jeg glemmer aldrig det syn! Men hvor skæmmet hans åsyn end var i døden, så genkendte jeg ham dog straks. Jeg ser ham endnu for mine øjne, som han lå der i det hvide linklæde, smykket med Rosmarin. Fra den dag af har jeg hadet den busk. Når jeg ser de mørke, spidse blade og den blege, blå blomst, kommer der en gysen over mig. Den er som en dødshilsen fra Morits og minder mig om ham, som jeg så ham på det sidste, hvad jeg helst vil glemme. Der står en rosmarinbusk bag den anden bænk, derfor ville jeg ikke være der. « Derpå brast hun i gråd; Anne Katrine slog sine arme om hende og kyssede hende. Men som de sad således, blev de pludselig skræmmede op og for fra hinanden. Gennem tåresløret så de flere skikkelser stå for sig og genkendte først kongen. Ja, der stod han i sin brune, guldstukne vams og de store kravestøvler. Fjerhatten var trykket ned i panden, marelokken hang ned på den brede, hvide halskrave, hans højre hånd støttede sig til den lange, guldknappede stok, og den venstre holdt han i siden. Dog udtrykte hans åsyn mere forundring end vrede. » Hvad er her på færde? « spurgte han. » Hvorfor sidde i der og tvine, børn? Har i mistet en af eders dukker? Nu skulle i få trøst; se, hvem jeg bringer! « Anne Katrine blev blussende rød ved at se, hvem det var. Bag kongen stod tre unge herrer, hendes halvbroder, prins Ulrik, Korfits Ulfeldt og Frants Rantzau. Anne følte sig skamfuld ved at blive overrasket af sin fæstemand grædende som et barn, men især ved kongens hentydning til, at hun endnu legede med dukker. Sagen blev ikke bedre ved, at bag herrerne stod Fru Anna lykke og Sofie Elisabet og Pernille Qvitzov, som puffede til hinanden og fnisede. Men Leonora så ikke noget til det, thi Ulfeldt var trådt hen til hende for at hilse på hende. Med megen alvor og værdighed rakte hun ham sin lille hånd, og han bøjede sig ned og kyssede den lige så ærbødig, som om hun havde været en voksen dame. Han var en høj, velvoksen herre med en bydende mine, uagtet hans stolte åsyn i dette øjeblik havde sit elskværdigste udtryk. Han var kun tre og tyve år gammel; men han så ældre ud, og dette indtryk forstærkedes ved, at han gik og støttede sig til en stok. Han led nemlig af åreknuder i det højre ben, en svaghed, som han aldrig ganske blev kvit. Sindig gang tjente ham bedst, og derfor gik det øvrige selskab fra ham og Leonora, som langsomt fulgte efter. Anne Katrines tårer forvandledes hurtig til smil, mens hun vandrede ved sin muntre fæstemands side. Han fortalte hende, hvorledes han havde truffet Ulfeldt i København lige efter dennes hjemkomst fra udlandet, og så vare de blevne enige om umeldte at tage ud til Frederiksborg. » Ulfeldt, « sagde han, » brændte af længsel efter at gense Leonora og skønne, om hun havde vokset sig stor og smuk i de henrundne to år. Så var han også lysten efter at vide, om kongen fremdeles står ved sit ord; men i så henseende er der ingen fare. Korfits er en troldmand, som kan vinde alle hjerter, når han vil. Rigtignok var din høje fader noget sort, da prins Ulrik førte os ind til ham i sparepenge; men rynkerne i hans pande glattedes snart. Vi pokulerede bravt dernede. Det er en god, lille vinkælder, din forsynlige fader har også der. Vi kom muntre herop, men fandt så eder, badede i tårer. Hvoraf kom dog den gråd? « Da Anne ikke ville ud med sproget, drillede han hende med at sige, at årsagen så dog vist havde været dukkesorger. » Vist ikke, « svarede hun krænket, » når jeg leger med dukker, er det kun for at more de små. « De små, det var hendes tre yngre søstre, den seksårige Elisabet Augusta og tvillingerne Kristiane og Hedevig, som vare tre år gamle. » Og Leonora? « spurgte Frants med et smil. » Dog nej, « tilføjede han, idet han vendte sig om og så tilbage, » se, hvor stolt hun går der ved korfits’s side, som om hun alt bar fruerlin og var dronningen af Saba. Det er ved min stamfader et pudsigt syn og bliver det ikke mindre derved, at Ulfeldt fører sig, som om han var kong Salomo selv. Det undrer mig, at ban ikke brister i latter. « Men det vogtede Ulfeldt sig vel for. Med megen snildhed og takt stræbte han at nå sin ærgerrigheds mål, at blive kongens svigersøn. Om forelskelse i et barn på otte år kunne der jo ikke være tale; men dog lagde dette møde spiren til varme følelser hos ham. Han blev fortryllet af den forening af barnlighed og modenhed, som lå i Leonoras væsen, og undrede sig over hendes forstandige svar. De vare dog afvisende, og han fik brug for alt sit snilde i denne mærkelige samtale. Det lykkedes ham til sidst at få sin barnebrud til at åbne hjertedøren på klem; men da han så gav sig til at udfritte hende om årsagen til de tårer, som hun og hendes søster havde udgydt, mens de blev overraskede på bænken, lukkede den sig atter til. » Det var intet, « sagde hun, idet hun blev rød, » bryd eder ikke om det! « » Men det gør jeg. Jeg skønnede straks, at det ikke var barnegråd. De tårer kom i hvert fald sikkert ikke af sorg over mistede dukker. 1 er alt vokset fra at lege med dukker, frøken Leonora, det kan jeg mærke på alt. I har haft en eller anden sorg. Hvem har gjort eder fortræd? « » Hvoraf ved i, at sorgen var min? « spurgte Leonora, idet hun så ham kækt ind i øjnene. » Anne Katrine græd jo også. « » Jo, « svarede Ulfeldt, idet han undrede sig over sin lille modstanderskes snildhed og slagfærdighed, » det var øjensynligt, at hun trøstede eder. Men siden i ikke vil ud med sproget, så må jeg gætte. Eders moder har handlet ilde med eder og måske tugtet eder? At Fru Kirsten er en hård og lunefuld moder, er kundbart nok. « » Nej, « svarede Leonora heftig, » det var ikke det. Moder har ikke været ond imod mig. « » Nu, « sagde Ulfeldt, » det er smukt af eder, at 1 ikke vil sværte eders moder; men jeg ved, hvorledes det har sig. Jeg vil tale med kongen derom. « » Nej, nej, gør ikke det! « udbrød Leonora. » Så kunne moder tro, at jeg har sladret, og jegvil blive straffet. « » Men jeg gør det alligevel, medmindre 1 vil åbne eders hjerte for mig og sige mig, hvad det da er, der tynger det. Hvem kan eders ve og vel ligge mere på hjerte end mig, der er udset til den ære engang at blive eders ægtefælle? Jeg vil lade eder vide, at hans majestæt agter med det første at lade vor trolovelse blive fuldbyrdet. Vi drak muntert derpå nede i sparepenge. — har i noget derimod? « spurgte han med et smil. » Fader, « svarede Leonora med overraskende alvor, » har ikke spurgt mig. Han har forkyndt mig sin vilje; men hvis han spurgte mig, ville jeg svare ham, som jeg nu svarer eder — jeg ved det ikke ret! « » Nu, « sagde Ulfeldt venlig, » anderledes kan det jo ikke være i eders unge alder. Se nu i mig kun en ældre Broder og vis mig fuld fortrolighed. Oplad nu eders lille hjerte for mig og sig mig, hvad det er, der tynger det. « » Men i vil spotte mig og le mig ud, « svarede Leonora og brast i gråd. » Visselig vil jeg ikke det, « sagde Ulfeldt, idet han klappede hende på kinden. » Kom, min kære, lille veninde; lad os sætte os på denne bænk og tale med hinanden derom. « Han satte sig; men hun blev stående foran ham og så på ham med sine tårefyldte øjne. » Nu, « sagde han, » lad mig så få at vide, hvem det er, der har været ond mod eder. « » Ingen, « svarede hun med et suk. » Han, på hvem jeg tænker, gjorde mig kun godt. Han var min bedste ven; men han ligger nu i sorten muld. Derover græd jeg, og Anne Katrine med mig. Det var unge grev Morits i Holland; han var min hjertenskær. « Ulfeldt havde virkelig nær givet sig til at le; men han fik bugt med sin lyst dertil og høstede lønnen derfor, idet Leonora nu, hjulpen på gled af hans spørgsmål, med rørende naivetet fortalte ham om sin kærlighedshistorie og dens tragiske udgang. Ulfeldt tabte snart al lyst til at le, med så megen naturlighed og sand følelse fortalte hun sit barnehjertes saga. Han blev rørt samtidig med, at han skønnede, både hvilken skat af varme og trofasthed der lå gemt i dette barnehjerte, og tillige hvilke sjældne åndsevner hendes fortælling i al dens simpelhed vidnede om. » Nu have i tak! « sagde han til sidst. » Nu kender jeg eders hjertesorg og kan trøste eder. Tal til mig, når i vil, om stakkels, unge grev Morits. Gerne vil jeg høre om ham. » Nej, « svarede Leonora, » jeg tier helst om ham; men nu ved i, at jeg alt en gang har elsket. « » Ja, « svarede Ulfeldt med et smil. » Hvis unge grev Morits end var i live, kunne jeg vel spare mig al bejlen? « » Visselig! « svarede Leonora med alvor, idet hun bøjede sit hoved. Men fra nu af gik der i hendes barnlige sjæls dybde en forvandling for sig, som Ulfeldt ved sin ømhed og klogskab fremmede. Hendes fantastiske barndomskærlighed døde hen som en larve, uf hvilken den dybe og trofaste kærlighed sprang frem, som siden skulle gøre hende så navnkundig. andet kapitel. Den hårde bænk. Frants Rantzau og Korfits Ulfeldt dvælede i nogen tid på Frederiksborg og overværede den sidstfødte frøkens dåb. Dette usalige barn, som kongen kun nødig vedkendte sig og da også siden forstødte, var blevet født på Kronborg, kort førend Fru Kirsten flyttede derfra. Det blev døbt med glans og fik navnet Dorotea Elisabet. Fru Kirsten var trods sin mislige stilling så munter, at hun nogen tid efter tvært imod skik og brug gjorde et stort barselgilde, og den tålmodige konge fandt sig også i det. Han havde måske heller ikke noget imod for en tid at adspredes og glemme sine sorger. Også var det en god tid for børnene; thi når Fru Kirsten morede sig, lod hun dem skøtte sig selv, og riset hvilede. Men nu var denne frist udløben; gæsterne vare rejste, og der var atter stille på slottet. En mørk dag i november måned vandrede kongen alene i indelukke-skov bag staldgården og tænkte over sagernes stilling. Efter at han i nogen tid havde gået frem og tilbage på den vej, som siden fik navn af Kristian den fjerdes allé, standsede han ved et stort træ, hvor der lå en kampesten med et indhugget sæde. På den hårde bænk satte han sig, og det var en plads, som ret egnede sig for de overvejelser, der sysselsatte ham. Han havde nemlig i et anfald af det bitre lune, som var ham ejendommeligt, ladet denne sten henlægge til minde om mortensaften det foregående år, da Fru Kirsten stængede sin sovekammerdør og lukkede ham ude. Ved denne egenmægtige og ulovlige handling havde hun faktisk separeret sig fra ham og drevet ham over i en anden kvindes arme. Han var nemlig allerede kommen i forhold til jomfru Vibeke kruse, som siden blev hans frillekone og trofaste ledsagerske til hans livs ende. Uagtet den sag ikke lader sig forsvare, må man dog tage hensyn til datidens overmåde løse sæder, og hvad fyrster og store herrer uden sky tillod sig. Set fra det synspunkt brændemærker dette forhold ikke særlig Kristian den fjerde. Trods alle tidligere udskejelser havde kongen desuden været sin nuværende hustru tro. Men dertil kom, at han ingenlunde selv havde indledet forbindelsen med vibeke- kruse. Fru Kirstens egen moder, gamle Fru Ellen marsvin, havde på en skamløs måde draget kongen ind i den, og Fru Kirsten havde endogså selv gjort lignende forsøg for at blive ham kvit. Dette træk giver os et dybt indblik i datidens sædelige fordærvelse. Fru Kirsten ville da heller ikke have brudt sig derom, hvis det havde været en anden kvinde. Men Vibeke kruse havde været hendes egen kammerjomfru, og hun var bleven fjernet, fordi hun kun vidste alt for meget om sin frues gale streger og derfor var til ulejlighed. Nu mente Fru Kirsten, at Vibeke havde sværtet hende hos kongen, og hun nærede derfor et dødeligt had til hende. Fru Kirstens skammelige gerninger vare imidlertid åbenbare nok. Hun havde i den grad sværtet sig selv, at andre ikke havde nødig at gøre det. Kongen sad altså på stenbænken, der var lige så hård og kold som hans skæbne, og grundede over den mørke gåde, hans hustrus onde hjerte og ville sind. Han gennemgik hendes lange synderegister og overvejede, hvad han skulle gøre eller lade. Knuden strammedes, og jo mere spændt forholdet mellem forældrene blev, des mere sved det til børnene. Kongen havde forbudt hende at blande sig i opdragelsen; men dog gjorde hun det og tumlede ubarmhjertig med børnene, udskældte dem og.slog dem. Hofmesterinden, der lige så meget var sat til at passe på Fru Kirsten som på børnene, kunne ikke magte hende. 1 disse dage fik Leonora at føle, hvor god hendes moder var. De røde strimer på hendes krop viste det. De tårer, som hun og Anne Katrine nu fældede sammen, vare mere bitre end de, som mindet om unge grev Morits havde aflokket dem. Men kongens grundende tanke måtte dybere ned end til dette. Ikke alene havde han en stærk mistanke om, at hans hustru havde været ham utro; men han vidste, at hun var en spion og forræderske. Hun aflurede ham statshemmeligheder og røbede dem for den svenske gesandt, fegræus. Hun havde endogså været i lag med denne for at få ham til at hjælpe hende til flugt til Sverige; men han var for klog til at indlade sig med hende. Til sidst mindedes han hendes skumle planer med at øve trolddom på ham, hvortil han havde sigtet i samtalen med Niels krabbe. Hun havde prøvet på at give ham blysukker og anden gift i maden, vel ikke for at dræbe ham, men i den tro, at det ville give ham lede til elskov og til hende. Dog tvivlede han ikke om, at hun ønskede ham døden. Hun havde flere gange ladet ord falde, som røbede hendes sande sindelag, om det også var sket i hidsighed. Var det udholdeligt at leve længer sammen med en sådan kvinde? Hun lagde åbenbart an på at gøre ham det så broget, at han til sidst måtte lade hende fare. Skulle han gøre kort proces og slippe hende straks? Dette spørgsmål gjorde kongen sig selv, efter at han havde tilendebragt den lange vandring gennem de mørke minders labyrint. Men straks rejste sig en hel hær af skrupler. Hvis han forstødte hende, måtte han retfærdiggøre sin handlemåde, hvad han ikke kunne uden at blotte hende og kundgøre sin skam for alverden. Det ville desuden give stor alarm mellem hendes talrige og mægtige frænder. Hendes moder, Ellen marsvin, havde rigtignok hidtil stået på hans side og gjort, hvad hun kunne for at tæmme datteren, men sagtens kun fordi hun var klog nok til at indse, at det måtte tage en ende med forfærdelse. Fru Ellen kendte ikke meget til mora

1896_EwaldHF_LidenKirsten

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Liden Kirsten

male

male

dk

EwaldHF

Liden Kirsten

Ewald

Liden Kirsten

En Kærlighedshistorie fra Kong Hans's Dage

n

roman

Gyldendal

KB

Illustreret titelblad

nan

nan

O

Første kapitel over stok og sten for fire hundrede år siden så det anderledes ud på den af Limfjorden omflydte frugtbare 0 mors end i vore dage nu er den en bar højslette hvor vinden ikke møder nogen synderlig hindring men dengang var der ikke så lidt skov og flere strækninger som nu bære korn dækkedes af den brune lyng dog var det ikke storskov og det var ikke bøgen som bredte sin løvrige krone der. Det meste var ungskov og krat hvor ærværdige ege som en slagen hærs veteraner ragede op og udstrakte deres knudrede grene over buskene og skovens små ymper ligesom disse kæmper herskede i skovene således spillede de adelige sædegårde herrer blandt bøndernes lave huse. Øen var som spækket med dem. Vel var ingen af dem mægtige borge men de lave stærke huse vare dog næsten alle omgivne af volde og grave som holdtes vedlige uagtet man nu i lange tider ikke havde haft brug for disse værn. Siden Niels Ebbesens dage havde ingen fjende været oppe i Jylland, og bonden, som havde prøvet på at afryste adelens åg, var bleven så grundig kuet, at han ikke mere vovede at kny. De fri, adelige mænd og kvinder stængede sig derfor ikke inde på deres gårde, vindebroerne bleve sjælden opheisede, og deres hængsler rustede. Øens herrer kunne færdes trygt og uden væbnet følge i deres skove og på deres heder. Dog var det usædvanligt og efter de tiders strenge ydre tugt heller ikke sømmeligt, at kvinder færdedes uden ledsagelse; men ikke desto mindre red to unge jomfruer en af de sidste dage i Mai måned i året 1498 alene ud fra herregården sø og over heden nord på til feggeklit, øens yderste, nordlige landtunge. De mente, at de ubemærkede kunne tage sig denne frihed på dette ensomme strøg. Rigtignok gik der en færge over det smalle sund mellem feggeklit og hannæs, men færdslen ad den vej var kun ringe. Det var en kold forårsmorgen. Der blæste en skarp vind fra nordvest, thi i disse nordlige egne har varmen jo aldrig haft hast med at komme. Men himlen var klar, og solen kastede sine stråler over Limfjordens blinkende vand og over kysten på den anden side sundet. De to unge ryttersker nød udsigten og den friske søluft, idet de i tavshed red efter hinanden langs klintens vestlige' kant. Begge vare de indhyllede i kåber, hvis hætter dækkede deres hoveder, så at deres skikkelsers omrids ikke trådie skarpt frem. Dog var det tydeligt, at hun, som red forrest, var den højeste og slankeste af dem. Under kanten af hendes hætte lyste et par store, blå øjne med et muntert og dristigt blik, mens solens strejflys faldt over hendes skarpt skårne træk, den bøjede næse, de fyldige, sanselige læber og den lange hage. Hun sad rankt og sikkert i sadlen, uagtet den kun var en til damebrug omdannet herresaddel. Den eneste damesaddel på sø havde nemlig vist sig at være i uorden, men den dristige rytterske lod sig ikke skræmme af så lidt. Hesten var af landracen, tung og langhåret. Et ganske andet syn frembød hendes ledsagerske. Hun red en fint bygget, smuk, sort hoppe og sad med magelig ynde i sin stadselige tværsaddel. Hun var mindre af statur og fyldigere skønt dog smal nok om sin midie. Hendes træk vare bløde, hendes kinder runde og friske, men den lille lige næse og den yndigt dannede mund gav dog hendes åsyn et særegent præg af finhed. Hendes blik var bly, men der syntes at være dybere til bunds i hendes gråbrune øjne end i hendes ledsagerskes glimrende blå. Det var et drømmende, søgende blik, som viste, at den attrå, der boede i hendes hjerte, endnu ikke havde fundet sit mål; men det var tillige et strålende blik. Enten disse øjne vare tungsindigt tilslørede eller de lyste af munterhed og skjelmeri udøvede de en dragende magt men om dem kunne det siges at de ikke vidste hvad de gjorde hun var kun sytten år gammel og den første ungdoms hele blufærdige jomfruelighed var over hende. Den anden jomfru derimod havde en moden kvindes selvsikre væsen uagtet hun også var ung nok kun to og tyve år da hun blev en knøs var som gik noget derfra og vogtede får med en hund standsede hun sin hest. Hej du Lasse “ råbte hun kom hid og hold vore heste! “ Lasse drejede sit hvidhårede hoved og så derhen med en ægte morsingboers sindighed og varsomhed; men da han var bleven klar på hvem det var der kaldte ad ham kom han hurtigt springende han kendte godt jomfru Edel Mikkelsdatter Jernskjæg som var til huse hos sin morbroder Jep Andersen Grubbe på sø og hesten som hun red gamle brune blis dog var det især synet af den anden jomfru der gav hans tunge ben fart det var nemlig Kirsten Nielsdatter skram fra Frøslevgård liden Kirsten kaldet i folkemunde. Det var et kælenavn som menigmand havde givet hende ikke nærmest fordi hun var lille men fordi hun havde været på mors fra sin barndom af og fordi hun var mild og huldsalig og altid viste sig rundhåndet. det havde Lasse erfaret, når han med sin fader, en Bonde i seierslev, var til hovarbeide på sø, hvor jomfru Kirsten undertiden opholdt sig som gæst. Hun var tillige i hans øjne skøn som en engel, hvorfor han nu stod og stirrede på hende, mens jomfru Edel, der var sprungen af hesten let som en vind, hjalp hende af sadlen. Efter at Lasse havde fået mange formaninger om at passe på hestene og holde sin hund rolig, gik jomfruerne helt ud på klinten. Edel tog kåben af og lod vinden lufte det lange, gule hår, som bølgede ned ad hendes ryg, kun sammenholdt af et perlebånd om hovedet. Kirsten bar sit hår på samme måde, men da hun kun slog hætten lidt tilbage, blev hendes silkebløde, brune hår ikke synligt i hele dets fylde. De gik helt ud på klinten, som sænker sig brat, og hvor de havde fjordens vande et halvt hundrede fod neden for sig. Der satte de sig på en lav borgvold, en rest fra gamle dage..,her drager man vejret frit, “ sagde Edel. „ Det gør ved guds moder også vel at kunne skue vide ud, bort fra denne elendige 0. “ „ Men hvor er stedet? “ spurgte Kirsten. „ Stedet? “ gentog Edel og gav sig så til at le. „ Så du har endnu den gamle krønnike i hovedet? Jeg tænker, at vi sidde på stedet. Her stod nok fengos Borg, her steg han i land, dræbte sin gode Broder horvendil og tog hans hustru til ægte. “ men sønnen amtet hævnede sin fader “ sagde Kirsten idet hun så hen for sig med er drømmende blik. Ja de sige så Kirsten! Men det er vel kun en fabel. Jeg er nu lige glad hvordan det så har sig dermed hvorfor sysle dine tanker med sligt? “ Jeg ved det ikke Edel! Det kommer vel af at der skete så meget dengang men nu sker der så lidet som det er været at ofre en tanke “ Nu det er der noget i “ svarede Edel det passer i hvert fald godt på os morsingboere stundom når jeg sidder ved rokken i fruerstuen på sø tykkes jeg mig at være en på en Borg indslumret tornerose; skønt det skal gud og alle helgene vide at en Borg er det gamle hus på sø ikke “ Det er ikke alene det Edel! Mændene er ikke mere som de fordum må have været men ganske uridderlige og lavt tænkende “ Ej “ udbrød Edel der bryder du jo staven over alle de gæve ungersvende der sværme om dig som sommerfugle om en rose hvis de ikke have anstrengt sig med ridderlighed i deres bejlen til dig så ved jeg ikke hvad! Venter du at en af dem skal komme og voldføre dig ride bort med dig i favnen lige som Bonde due gjorde ved Johanne Andersdatter i vore fædres tid? “ Hvilken snak Edel! “ Nu Kirsten jeg ville ønske at jeg havde så mange bejlere på stien som du! Men sligt times ikke så fattig en jomfru som mig “ Edel sagde dette i en bitter tone hendes ærgerrige sjæl havde svært ved at bære de ringe kår som var falden i hendes lod det var gået tilbage med hendes fordum rige og navn kundige slægt hendes fader Mikkel Andersen havde forødt sit gods men han havde gjort det som værre var idet han efter sin første hustrus død havde ægtet en ufri kvinde en guldsmeddatter. Fra det øjeblik af var opholdet i hjemmet blevet Edel utåleligt hun forlod sin fader i vrede rejste over til Jylland og kom i havn hos sin morbroder på sø hvor hun nu spiste nådsensbrødet. Kirsten derimod var en rig pige hun havde efter sin fader Niels skram arvet den skønne Hovedgård Mattrup nede ved Horsens og efter sin moder Cæcilie Jensdatter frost en halvpart i Frøslevgård på mors der var hun kommen i huset hos sin moster Fru Else Jensdatter frost fordi hun tidlig havde mistet begge sine forældre Fru Else. og hendes mand Albert skel vare altså bievne hendes plejeforældre og hos dem var hun bleven opdraget sammen med deres eneste barn Birthe der således både var hendes søskendebarn og hendes plejesøster jeg under dig alle mine bejlere Edel “ sagde Kirsten. Jeg er led ved dem og dog må jeg for deres skyld døje vrede og hårdhed af moster “ ja hun vil ikke give dig bort det er åbenbart. Det ville hue hende bedst om du forblev ugift alle dine dage al den stund din part af gården så engang ville tilfalde hende eller hendes arvinger dog ville det være bedre om du lagde dig til at dø med det første thi da ville hun selv blive eneejer af Frøslevgård “ Skam få du Edel så ringe du tænker om min moster! Ond er hun ikke kun nidkær på Birthes vegne give gud at en af ungersvendene ville begære hende af hendes forældre og hjemføre hende så ville moster blive mild og vi kunne leve fordrageligt med hinanden “ Men det sker næppe Kirsten! Sære måtte de unge karle være om de lod dig sidde og lagde sig efter Birthe som hverken i rigdom eller fagerhed kan måle sig med dig før du er borte bliver Birthe aldrig gift; men hun kan endda vinde med thi at du snart bliver gift og hjemført trods alle Fru Elses kunster det regner jeg for at være lige så sikkert som at sol står op i morgen “ Du gør mig ræd ved den ilde spådom Edel! Men det har ingen fare når jeg selv strider imod og moster jager bejlerne fra mig så skulle det gå underligt til om jeg ikke fik fleld til at blive jomfru alle mine dage “ „ Ha, ha! “ lo Edel. Der er langt til dine dages ende, tør vi håbe. Et barn på sytten år kan snakke som du gør men livet vil lære dig noget andet den rette har ikke vist sig endnu det er Tingen; og herremændene her på mors ere jo også kun småfolk men lad os dog holde mønstring over ungkarlene der er nu først Albert mus her på Ullerup — “ Den lille visne Karl! “ udbrød Kirsten han er for sød i sin mund slesk og falsk “ Så er der Niels kås på jølby — “ Nej tak Edel! Han bor for nær ved vor dør. Vi kende ham ud og ind det svin han er en fyldehund og en slagsbroder “ Men sorte Jørgen da? “ spurgte Edel videre således kaldtes Jørgen høg til ørndrup på grund af sit ravnsorte hår og sin mørke lød han er dog en statelig svend stor og stærk fører sig smukt og er høvisk nok i al sin færd hans gård er da også bedre end de andres “ Nej Edel nej allersidst ham! Der er mord i hans øjne. Jeg gyser når han ser på mig han stirrer altid og siger så lidt hans tanker ere sikkert onde. Men hvordan det end har sig med ham så er jeg sikker på at hverken han eller nogen af de andre eftertragte min person men kun mit mammon. “ Det skal du dog ikke være så sikker på! Men i hvert fald tænker du deri som en stor tosse. Ingen anden jomfru jeg kender ligner dig i det stykke du bør tværtimod mene at den bejler der ikke skønner på din gode gård er en vindhas upålidelig og ikke været at have “ Nej hvor du er gammelklog Edel! Vær vis på, at mange jomfruer tænke som jeg, om de end for faders og moders skyld ikke vove at sige det. Men for mændene er i disse uridderlige tider gods alt, kærlighed intet. Selv de bedste af dem sætte vel, når det kommer til stykket, en gård over et hjerte. Derfor tænker jeg, at kan jeg ikke slippe, da vil jeg stå mig bedst ved at få en fattig mand. Han vil vel elske mig højere, fordi jeg gør ham rig. “ „ Bild dig det ind! Hvis han da ikke er et rent får, så vil han netop blive en strengere herre, mere bange for din indgriben, mere øm over sin myndighed. “ „ Edel, dit hjerte er af sten! “ „ Og dit af voks, Kirsten! Så surrer der også så mange tanker i dit lille hoved, som bier i en kube. Du spænder buen for stramt og sigter for højt, hvad elskov angår. Du har læst for mange ridderkrønniker og sunget for mange elskovsviser. Når den rette kommer, hvor vil da ikke dit hjerte stå i brand! Da se gud og alle hellige i nåde til dig og bevare din forstand! “ „ Jeg venter mig ikke noget så farligt, “ svarede Kirsten overmodigt, idet smilehullerne i hendes kinder kom frem. „ Ham, du kalder den rette, kommer vel aldrig. Alle de mænd, jeg hidtil har set, ligne ham ved guds moder så lidet, som en krage ligner en falk. “ De havde siddet så fordybet i samtale, at de ikke havde lagt mærke til, at færgen fra hannæs var gået over; men nu vækkedes de ved larmen da den lagde til broen Edel rejste sig og så ned der er nogle herrer med deres heste og svende “ sagde hun ved guds moder tror jeg ikke at to af dem er Jørgen høg og Albert mus “ Hvad siger du! “ udbrød Kirsten idet hun sprang op da må vi afsted ikke for meget godt vil jeg møde de to karle ene her på heden “ Jeg er dog hos dig “ svarede Edel og jeg er i mine egne øjne ikke noget dårligt værn for din blyhed; men som du vil! “ De gik så hurtigt tilbage til hestene som de fandt i god behold Edel hjalp Kirsten i sadlen og derpå fik hun selv en håndsrækning af Lasse men han var ikke øvet i staldtjenesten og gav hende så kraftig en hjælp at hun nær var kommen over hesten og ned på den anden side dog blev hun i sadlen men således at hun kom til at sidde over skrævs som en mand. Det gør intet således rider man dog bedst “ Råbte hun muntert idet hun trak skørterne ned over sine veldannede ben som vare bievne vel meget blottede og hvis smukke form viste sig i de stramme hoser. Hun red så efter Kirsten som ikke havde ventet på hende i begyndelsen gik det raskt nok fordi Lasses hund med rasende gøen satte efter brune blis og ville bide den i benene men da hunden var bleven kaldt tilbage af Lasse sagtnede den gamle stivbenede hest farten og nu havde Kirsten fået så stort et forspring, at Edel opgav evret og red videre i skridt. Hun var imidlertid ikke kommen ret langt, førend hun hørte hovslag, vendte sig i sadlen og så, at en rytter nærmede sig i fuldt firspring. I en fart fik hun det højre ben tilbage over sadlen og havde lige fået sig sat sømmeligt til rette, da rytteren indhentede hende, parerede sin hest, en skøn, lys skimmel, råbte: „ Ej se! “ og hilste høvisk. „ Nej, er det eder, Erik Styggesen, “ udbrød Edel, idet hun blev rød i kinderne ved tanken om, at han muligt havde set hende gøre den mislige bevægelse med benet over sadlen. „ Hvad har dog ført eder op til mors? Er kongen i farvandet? “ „ Nej, “ lød svaret, idet de red videre sammen, „ men dog på vejen op til Viborg. Jeg har været i hans nådes ærinde ovre i Thy og skal nu støde til ham i staden. “ Erik Styggesen Rosenkrantz var en af kong Hans’s hofsinder. Edel havde for et par år siden truffet ham i København, den eneste gang hun havde været til hove. Ved den lejlighed havde han trådt en Dans med hende, og da hun nu så ham ind i hans smukke, frejdige åsyn, mindedes hun ikke uden sindsrørelse den glade dag. Dengang var hendes hjerte ikke af sten. Det havde banket, da Erik Styggesen med sin kraftige arm førte hende så sikkert i dansen, og hun så ham ind i hans blå øjne. Det syntes hende at hun dengang havde fået et varmt blik til gengæld han var den mest ridderlige mand hun var truffen på en af de få som ved det blotte syn indgyde tillid Edels hjerte havde banket men nu var det forbi heller ikke var han rig nok til at hun følte sig fristet til at lægge sig efter ham den arvepart han havde fået ud af sin fædrenegård Hevringholm var næppe nogen stor herlighed og i lever nu her på sø hos eders morbroder “ Sagde Erik mens alle de tanker for gennem Edels hoved Albert mus som kom over med fortalte mig det; men dog ville jeg forsvoret at jeg skulle træffe eder her alene på den ville hede. “ Albert mus hvor blev han af? Og Jørgen høg? Jeg så at de vare i færgen men eder blev jeg ikke var “ Da var jeg der dog de andre er redne med svendene ad landevejen. Jeg fik lyst til at gøre et lille slag over heden jeg har ensomhed kær og mellem os sagt så var de to rejsefæller ikke selskab efter mit sind. Albert mus er en vindhas og sladrer som en skade men Jørgen høg er mig især imod han er trættekær og lumsk ret en skummel Karl han hader mig fordi jeg engang da han opførte sig uhøvisk ved hove måtte irettesætte ham men sig mig dog hvem var den rytterske, der red forud og forsvandt som et lyn? “ „ Det var unge Kirsten Nielsdatter fra Frøslevgård. Hun er i disse dage vor gæst på sø. “ „ Så det var hende! Albert mus talte om hende og sagde, at hun er en såre knibsk jomfru. Jeg har set hende engang på Mattrup, mens hendes fader, Niels skram endnu var i live, men dengang var hun kun et barn. “ „ 1 må vide, “ sagde Edel, „ at stakkels Kirsten er meget efterstræbt. Der er snart ikke en ungersvend her på mors, der ikke har været ude efter hende, men mest nærgående have disse to været og så deres fælles ven, Niels kås på jølby. Det undrer mig, at disse tre trods medbejlerskabet ere svorne venner; men de samstemme rigtignok i alt andet. Måske agte de at kaste lod om jomfruen. “ „ Hvad, “ udbrød Erik, „ er hun en sådan, at hun således giver sig hen? “ „ På det lav nej! “ svarede Edel, men råbte så, idet hun pegede fremad: „ Gud hjælpe os, der ligger hun! Hun er falden af hesten. “ Erik Rosenkrantz gav sin hest af sporerne og nåde hen til stedet før Edel. Kirsten sad på en lyngtue og holdt tøjlen i sin højre hånd. Hesten stod rolig ved siden af hende. Erik så, hvorledes det havde sig. Sadlen var drejet rundt med hende. „ Skam få den stalddreng, som spændte saddelgjorden, “ sagde han. „ Er i kommen vel fra det? “ „ Så nogenlunde, “ svarede Kirsten, men hendes åsyns bleghed viste, at hun følte smerter. „ Barbara er tålig. Jeg fik hende standset, da sadlen skred. Men min venstre hånd smerter. Jeg greb for mig med den i faldet. “ „ Lad mig se den, “ sagde Erik, idet han sprang af hesten. „ Jeg forstår mig lidt på badskærkunsten. Men først bør jeg give mig til kende for eder. Jeg er Erik Styggesen fra Hevringholm, en gammel ven af Edel Mikkelsdatter — ej, der har vi hende! “ „ Nu, det må jeg sige, Kirsten, at du er vel faren, “ udbrød Edel, idet hun standsede den pustende, brune blis. „ Det kommer der ud af at ride gal over stok og sten! “ „ Der er nok ingen stor ulykke sket, “ sagde Erik. „ Vil i holde min hest et øjeblik, jomfru Edel, da skal jeg undersøge hånden, om dens skønne ejerinde vil tillade mig det. “ Derpå tog han Barbaras tøjle, hængte den om sin venstre arm og talte beroligende til dyret, mens Kirsten rakte ham sin dårlige hånd. Han tog varligt på den, men dog strømmede blodet Kirsten raskere gennem årerne ved berørejsen. Blikket fra hans funklende blå øjne gik hende underligt gennem sjælen, og hun blev blussende rød. Så tog han fastere på hånden, og trods smerten derved tålte hun det uden at skrige. hun følte en uforklarlig glæde ved at være i hans hænder og dog var han hende ganske fremmed hun mindedes ikke at have set ham før. Han tog nu et silkeklæde frem af sin vams og bandt det jævnt fast om håndledet men han syslede længe dermed så “ sagde han omsider nu er hånden vel hyttet “ Det er den vist “ sagde Edel smilende i gav eder god tid med det arbejde! “ Ja “ svarede Erik hastværk er lastværk “ Men sagen var at aldrig før havde så fin og blød en hånd ligget i hans når i nu kommer hjem jomfru Kirsten “ vedblev han da bør i lægge kolde våde omslag på og skifte dem flittig “ Følg helst med til sø og tag selv vare på jomfruen “ sagde Edel siden i har begyndt på den doktoreren bør i også føre den til ende “ Det er dog ikke sagt at det ville være jomfru Kirsten til behag “ svarede Erik mens Kirsten sad tavs og så ned for sig men jeg tør det heller ikke. Kongens tjeneste går for alt og jeg har ikke megen tid at give bort om jeg skal nå Viborg i rette tid “ I det samme raslede det over heden. Det var Albert mus og Jørgen høg som kom farende fra den nærliggende landevej både med deres egne og Erik rosenkrantz's svende hø hø! “ råbte Albert mus med sin skingrende røst. „ Så i fangede dem begge to, Erik Styggesen! Men hvad ser jeg! Det er jo Edel Mikkelsdatter og liden Kirsten! Der gjorde i ved min helgen et ædelt bytte. “ „ Bytte? “ gentog Edel. „ Hvad er eders mening med slig uhøvisk tale? “ „ Det var ikke ilde ment, “ svarede Albert mus, „ men i er nu altid så kort for hovedet, jomfru Edel, og tåler ikke skemt. “ „ Nu, “ sagde sorte Jørgen i en spydig tone, „ eftersom Erik Styggesen gerne render efter skørter, så er det intet under, at han ville vide, hvad det var for to kvinder, der jog over heden, som om fanden var efter dem. “ „ Fanden, “ sagde Erik i en skarp tone, „ er ikke her, med mindre han skulle være kommen i eders følge, Jørgen Pedersen! Så ved i og med eder selv, at det er en stor løgn, i der sagde om mig, at jeg gerne render efter skørter. “ „ Vel! “ svarede Jørgen. „ Hvis i vil lade de to jomfruer fare og nu ride med os, da tager jeg mine ord i mig igen. “ „ Men det har jeg ingenlunde i sinde, “ sagde Erik hidsigt. „ Jomfru Edel har bedet mig om at følge med ind til sø, og det agter jeg nu at gøre. “ „ Og dog, “ udbrød Albert mus, „ lod i os før vide, at i rider kongens ærinde, og at eders tid er knap. Det sagde i til os i færgen. “ „ Lad i kun mig skøtte mine egne sager selv, “ Svarede Erik i en skarp tone. nu “ sagde Jørgen høg jeg agter mig ned til højriis for at gæste min Broder hr Niels inden han i morgen rider til Viborg jeg vil da bede ham sige til hans nåde: i må ikke vente snart at se Erik Styggesen han sidder i en fælde. To jomfruer lokkede ham på feggeklit hede. “ Erik lagde hånden på sit sværdfæste hans kinder blussede og hans øjne funklede Jesus skal der nu flyde blod! “ råbte Kirsten i stor angst idet hun sprang op vist ikke kære lille jomfru “ sagde Erik idet han slap sværdfæstet det kan bie til en anden lejlighed “ Han havde ved Kirstens mellemkomst fået tid til at tænke og det gik op for ham at hvis han indlod sig i kamp så havde Jørgen høg udsigt til at opnå sin hensigt at skille ham fra jomfruerne og holde ham borte fra sø ja gør i kun det Jørgen “ sagde han kold sindig lad kun eders hr Broder forlyste hans nåde med den spøg min kære herre vil le deraf. løvrigt håber jeg at være i Viborg fuldt så tidlig som hr Niels “ Mens denne ordveksling stod på havde Erik rosenkrantz's svende sluttet sig til deres herre og draget deres sværd og Albert mus's og Jørgen høgs svende gjorde på deres side ligeså et ord fra herrerne og de ville styrtet løs på hverandre. Men Albert mus vendte sin hest Jørgen høg fulgte ham efter et øjebliks tøven og de red derfra idet de mundhuggedes vi burde kastet os over ham og gjort det af med ham “ sagde Jørgen såmænd “ svarede Albert men det kunne blevet os en lovlig dyr spas at antaste en mand som rider kongens ærinde du er for nidkær Jørgen! Lad os først se hvad han fører i sit Skjold “ Det er åbenbart nok Albert! Jeg så det af de øjne han og Kirsten sendte hinanden og så hendes angst for hans dyrebare liv! De må have kendskab til hinanden. “ Nu det har måske intet at sige at den stråjunker rider med hende til sø og dvæler der en dag men det rette ville været at ride med dem til sø og spolere den spas for dem dog det lod sig jo ikke gøre “ Albert mus havde nemlig en skæltrætte med Jep Andersen og de vare dødelige uvenner de søgte altså tilbage til landevejen og red videre mod syd til Albert mus's gård Ullerup gud og alle hellige være prisede at vi blev de to banditer kvit “ sagde Edel da hun så dem og deres følge forsvinde over heden banditer er de vel ikke “ svarede Erik men de opføre sig som om de vare det “ Nu “ sagde Edel vi kunne dog takke dem for at vi beholde eders selskab der skulle intet mindre til. Hverken Kirsten eller jeg evnede at drage eder fra pligtens vej. “ „ Jeg genkender eder på hvert ord, i siger, jomfru Edel! Der har været en skælm i eder fra barndommen af, må jeg tro! Ville i tænkt bedre om mig, hvis jeg straks havde givet mig? Men jeg er eder stor tak skyldig for den ære og venlighed, i viser mig. Gerne og glad følger jeg eder og jomfru Kirsten til sø. “ „ Og i vil være velkommen der, må i tro! Ikke hver dag forvilder en god mand og dertil en kongens sinde sig ind på sø. “ Kirsten sagde intet. Hun så ud, som om hun drømte. Hendes saddel blev nu rettet og omhyggeligt fastspændt af Erik selv, uagtet der var fire svende til at gøre det. En snor blev bundet til hendes hests bidsel, for at den ikke skulle tage magten fra hende nu, da hun kun havde brugen af den ene hånd. Erik løftede hende i sadlen, og således fik han også hendes lille fod i sin hånd. Holdende fast i snoren førte han hende med sig, som om hun allerede var hans bytte, og således red de ad sø til, mens Edel fulgte dem smilende, og lærkerne sang over deres hoveder. andet kapitel på sø. Den næste dag hvilede vindene gennem et brudt skylag faldt der et mildt dagslys over land og sø og bierne summede i den lille rosengård som fandtes indenfor voldgraven på sø og som lå tæt ved det lave våningshus denne have var anlagt af husets frue Anne Povelsdatter dyre allerede i hendes unge dage og var trivedes godt under hendes omhyggelige røgt hun var nemlig født og opvokset på sø og som eneste barn havde hun arvet gården og bragt den til sin mand Jep Andersen hun havde elsket gården med alt hvad der hørte til den lige fra hun kom til skels år og alder og den havde vel endnu den største part af hendes hjerte skønt hun levede godt med sin husbond som var en fredelig mand det skulle da være at deres eneste barn sønnen Jep gjorde gården rangen stridig i moderens hjerte; men gården og sønnen de hang så nøje sammen som eneste arving var han bleven opdraget frem for alt med det for øje at elske og bevare den ejendom, der var falden i deres lod, ikke forringe den, men om muligt forøge formuen. Jep syntes også at arte vel. Han var nu tyve år gammel, høj og stærk af lemmer, sindig i al sin færd, men tillige noget mut og ordknap. Det var ikke let at se på hans rolige, næsten sløve åsyn, hvad der egentlig boede i ham, om der intet var, eller disse murfaste træk kun vare en maske. Dog havde han i en henseende klart nok tilkendegivet sin mening. Hans forældre ønskede, at han skulle se sig om efter en fæstemø, men dertil havde han vist afgjort utilbøjelighed. Hans moder havde nemlig gjort sig håb om i liden Kirsten at vinde en rig brud for sin søn, men Jep havde med stor bestemthed afvist tanken derom. Han syntes at have lede til kvindfolk, alene Edel Mikkelsdatter undtagen. Hendes selskab var ham til enhver tid kært. Men uden at tale om, at Edel var en fattig jomfru, som Anne dyre aldrig kunne ønske sig til sønnekone, så var der en uoverstigelig hindring for en forbindelse mellem de to. Efter den kanoniske ret var nemlig ægteskab forbudt endogså i fjerde led, og Edel og Jep vare jo som søskendebørn beslægtede i første led. Forholdet mellem dem kunne derfor aldrig blive anderledes end som mellem søster og Broder. Men selv om denne hindring ikke havde været, ville Edel Mikkelsdatter aldrig nedladt sig til at ægte Jep uagtet hun virkelig havde nogen godhed for ham. Anne dyre stod i sit fadebur og kiggede gennem glughullet ud i rosengården hvor Edel Kirsten og Erik Styggesen sad sammen i en løvhytte hun var ikke bleven glad ved den fornemme gæst som den foregående dag så uventet var falden ind til dem men hendes husbond desto mere. Jep Andersen havde dog været noget med i sine dage og hørte gerne nyt fra hove og om hvad der ellers foregik ude i verden Erik havde derfor virkelig af sin vært fået den hjertelige velkomst som Edel havde lovet ham men Anne dyre var vred på Edel fordi hun var reden ud på heden uden forlov og havde lokket Kirsten med sig Anne havde et ansvar med hensyn til unge Kirsten Nielsdatter mens denne var hendes gæst. Kirstens moster Else Jensdatter frost på Frøslevgård sendte hende til sin gode veninde Anne dyre i den tro at hendes søsterdatter der var i gode og sikre hænder både Jep Andersen og Anne vare desuden påholdende kun lidet gæstfri og levede stille unge springfyre fandt intet tilhold på sø og dog var nu denne Erik Styggesen kommen farende og bruclt ind i helligdommen. Det var sikkert Edels værk hvad hun end havde til hensigt dermed; men at den unge herre var kommen ikke for Edels men for Kirstens skyld det mærkede Anne dyre snart hun stod og så sig gal på Edel som sad der og sladrede med den fine hofsinde. Til snak og fjas havde hun altid lyst, men aldrig til at gøre gavn i huset, hvad hun burde til gengæld for, at hun fik føden. Anne dyre var ikke glad ved det påhæng, hun havde fået i Edel Mikkelsdatter. Det var hende en tilfredsstillelse, så vidt hun kunne, at kue denne hoffærdige jomfru, men til gengæld ringeagtede Edel hende dybt. Hendes frænder på sø vare ikke stort mere end bønder i hendes øjne. Hun ofrede dem i dette øjeblik ikke en tanke. Livligt gik samtalen mellem hende og Erik, mens Kirsten mest sad og hørte til. Det var imidlertid ikke Eriks skyld. Han ønskede nu Edel langt bort. Han troede, at det var hendes nærværelse, der gjorde Kirsten så tavs og tilbageholdende, men deri tog han fejl. Hendes selvfølelse var vågnet, og Edel havde hjulpet hende dertil ved om aftenen, da de gik til sengs, at drille hende med Erik Styggesen og slå på, at nu var vist den rette kommen. Nej, hvor stærkt end Kirsten i det første øjeblik navde følt sig greben, så skammede hun sig dog nu over denne svaghed, der så underligt var kommen over hende ved synet af en vildfremmed mand. Erik fik det snart at mærke. „ Smerter hånden eder mere? “ spurgte han. „ Næsten ikke “, svarede hun, idet hun lettede på hånden, som hun bar i et bind. „ Jeg har al årsag til at takke eder “, vedblev hun i en spøgende tone i er fuldt så dygtig i lægekunsten som den kloge kone i Frøslev levede i her på mors da ville i kunne tage Mari hareskår brødet af munden. “ Det er en smuk tak du der giver din ædle læge Kirsten! “ udbrød Edel du værdsætter ham jo ikke højere end en gammel signekærling “ Jomfru Kirsten mener ikke det “ sagde Erik venligt det var kun spøg hun har gjort gengæld for den ringe tjeneste jeg viste hende ved at standse mit sværd og måske redde mit liv siden jeg kun var en mod to “ Jeg må tro at det var meningen “ sagde Edel mens Kirsten blev rød i må nemlig vide at der bor et højt sind i denne unge jomfru hun klager over brøst på ridderlighed hos vor tids mænd og over at der intet sker nu imod i gamle dage og derfor burde hun jo bleven glad da det tegnede til kamp mellem eder og eders modstandere; men tværtimod! “ Er i virkelig så blodtørstig jomfru Kirsten? “ Spurgte Erik vist ikke! “ svarede Kirsten heftig bryd eder ikke om Edels snak! Intet er længere fra min hu end at ville sætte mænd sammen. “ Jtdo « sagde Edel således går det gerné når man får det for øje som man i sin tåbelighed har drømt om dog viser udfaldet at jeg har ret i det jeg sagde før hvis i Erik Styggesen havde ladet eder flænge af Albert mus's og Jørgen høgs sværd da ville i stået som en helt med en glorie om hovedet mens i nu da i for at stille hendes angst hyttede eder kun har fået spot til tak “ Jeg tror dog at hånden værker lidt “ sagde Kirsten med usikker stemme idet hun rejste sig jeg vil gå op og tage friske omslag på “ Så gik hun mens Erik fulgte hende med øjnene og nød synet af hendes lette gang og hendes holdnings naturlige ynde derpå rejste han sig og gav derved tydelig til kende at nu havde løvhytten ikke mere nogen tillokkelse for ham. Tøv lidt og lad hvile falde på eder “ sagde Edel. Om i da “ tilføjede hun med et fint smil kan udholde at dvæle en liden stund der hvor Kirsten Nielsdatter ikke er? “ I behager at drive spøg med mig “ svarede Erik barskt men tog dog sæde på bænken nej “ svarede Edel med alvor jeg har alt andet end spøg for øje og jeg vil tale til eder uden omsvøb. Eders hjerte er fanget det er åbenbart og det undrer mig sandelig ikke der er i Kirsten Nielsdatters person nedlagt en tryllemagt der er så meget stærkere fordi hun kun i ringe grad er sig den bevidst i det mindste har hidtil ikke al den hyldest hun er genstand for kunnet forrykke hovedet på hende vid— “ Erik løftede hånden som om han ville afbryde hende men hun lod sig ikke standse „ Vid “, sagde hun, „ at dette uskyldige barn på sin vis er meget snu og mistroisk. Hun tænker om enhver bejler: mon det er min person eller min gård, hans hu står til? “ „ Kære jomfru Edel “, sagde Erik med tiltvungen sagtmodighed, „ I går sandelig over stregen. Hvad giver eder årsag til at tro, at jeg agter at bejle til til jomfru Kirsten? Men selv om så var, men hvad ret blander i eder da i den sag? “ „ Med en venindes ret, Erik Styggesen! Jeg har Kirsten såre kær, og jeg mener, at jeg ikke kan ønske hende nogen bedre mand end eder. “ „ Jeg takker eder for eders gode mening om mig, kære jomfru Edel, men — “ „ Ingen bedre mand, siger jeg, på det ene nær, at i ikke er rig nok. Det kan blive en

1886_EwaldC_Lindegrenen

Carl

Carl

Ewald

Lindegrenen

male

male

dk

EwaldC

Lindegrenen

Ewald

Lindegrenen

Roman

n

roman

Erslev

KB

nan

nan

O

Min bog handler om forhold. Børn ikke kender og følgelig ikke forstår. Den megen tale om umoralitet, der stadig lyder fra den moderne literat urs fjender — og som har ramt ganske anderledes betydelige arbejder end mine — kan vel berettige mig til at gøre denne bemærkning på det første blad. Min hensigt dermed vil være nået, hvis jeg kan forhindre, at mit arbejde bliver læst og bedømt ud fra andre forudsætninger end dem, hvorunder det er skrevet. København i April 1886. Carl Ewald. i. Deres hjem lignede på en prik de fleste andre hjem. Der var ikke nogen særlig smag eller tilbøjelighed, der havde sat stil i det. Ingen påfaldende kvikhed havde stillet møblerne op... ingen iøjnefaldende ekstravagance slynget gardinerne om vinduesrammerne. Var der en vinduespille, så bar den et spejl eller et skrivebord... der var en væg, der ikke kunne være andet end sofavæg, og der var en anden, som ville være rent umulig, når den ikke blev dekoreret med en puf. Så stod der borde midt i stuerne med lænestole om, og i spisestuen rettede rørstolene sig artig på rad. Ellers var sofavæggen „ Familievæg “... viet levende og døde, mere og mindre kære slægtninge. Over hendes skrivebord hang nogle fuldmodne gule roser, malet af en afdød tante... Over hans hang hendes portræt, i svær udskåren ramme med tykke snore og silkekvaster. Og så var der tre—fire almindelige, gode kobberstik og littografier. Inde i spisestuen hang seks af „ Fremtidens “ Gevinster i smagfulde rammer på lyst tapetserede vægge. Det stod alt sammen, som det står i jævnt velhavende huse. Men der var hyggeligt hos dem. Det mente alle, og det mente de selv, og det morede dem de lange vinteraftener at holde mørkning en times tid eller to, mens ilden knitrede i kakkelovnen, — følge lyset, der spillede over gulvtæpper og Gardiner og blanke møbelbén, glæde sig over deres hjem og snakke om dét stykke og dét og dét, de ville anskaffe sig, efterhånden som de fik råd til det. Når de så tændte lys, satte han sig gjærne til at læse. Hun tog fat på sit håndarbejde, snakkede en gang imellem lidt med ham og sad ellers stille og flittig. Hun havde Sans for orden og pyntelighed i stort og småt... Hækl es ans kaldte han det, når han så’ hende virke på blonder og border og antimarcasser og gud véd hvad det alt sammen var for noget. Men hun brød sig ikke om, at han drillede hende, hængte tålmodig smilende de hæklede stykker over stoleryggene, når han rev dem ned, og var glad over sit nydelige hjem. Han ejede sin egen villa. De ti tusende kroner, der var blevne til overs fra hans ung• karleliv, satte han i sådant et pynteligt lille fem værelsers hus, som de ligger rundt ved vejene på Frederiksberg. Så havde de det ganske for sig selv — med plankeværk ind mod nabovillaerne og et pynteligt stakit ud til vejen. En lille have, hvor Krokus og vintergæk og avrikler tittede frem af sneen, så snart almanaken meldte forår... hvor blomsterbuskene tætnede sig i maj og juni, og roserne spredte deres søde, tunge Duft ved midsommertid. Og om efteråret var der det ville vinløv, der flammede i takkede tunger rundt de røde mure. Det var det allerkjønneste, sagde han. Men hun holdt på roserne.. Haven disputerede de ikke så sjældent om. De holdt begge af blomster, men havde det på hel forskellig måde. Han passede på, at der var noget til hver tid af året, spekulerede og beregnede, for at han bestandig kunne have en blomstrende busk eller et bed at glæde sig over. Men hun gad gerne samle det alt sammen på en gang. Hun led ikke de nøgne bede mellem blomsterne... hellere fjorten dages glans og Duft end en klat her og en anden dér gennem alle årets måneder. Det nappedes de tit om. Og når de så en stund havde snakket frem og tilbage, tog han hende muntert om livet og kyssede hendes friske kind. „ Hvad skulle jeg gøre, om du var dobbelt skøn og fristende i et år, Avgusta, og så falmede for mig som blomsterne dér? “ „ Har du aldrig haft sådant et ønske? “ Spurgte Avgusta. „ Nej, “ sagde han leende. „ Så slet en økonom er jeg ikke. „ Du skal bevare din skønhed i mange, lange år endnu... Mange.. lange år. “ Hun blev véd at spørge på en underlig indtrængende måde, om han virkelig aldrig ønskede det... om han slet ikke kunne forstå det da —? Og han rystede igen på hovedet og lo som før og kyssede hende og bød hende blive ved at være smuk i mange, lange år. Men da han bagefter sad og røg sin cigar til eftermiddagskaffen, og som han plejede, lod sit blik flyve rundt i den hyggelige stue — — så stod hendes spørgsmål ham endnu i hovedet. Om han aldrig havde følt sådant noget... aldrig? Å jo, det havde han vel i k grunden nok. I sin st arm und drang-penvae... Han mindedes i alt fald én kvinde, han havde besiddet, og som havde tændt i ham længslen efter at trænge livet sammen i ét eneste lykkeligt minut. Han havele følt, at han gerne gad dø i hendes favn. Han havde sagt det til hende... de dage stod med ét så levende for ham, og han blev varm og rød i panden. Men så lukkede han øjnene et øjeblik og åbnede dem atter for at se på sin smukke, unge hustru. Hans blik duggedes, mens det hang ved hendes korte, lyse hår... Silkebåndet, der vandt sig om det, den bløde runde kind og det søde lille- øre, han aldrig kunne blive ked af at kysse. „ Det ville jo være umoralsk", sagde han højt. Avgusta lod bogen, hun læste i, falde i sit skød og så over på ham. „ Hvad for noget?" spurgte hun. „ Det var det, vi talte om før... ude i haven. Det er det, jeg har siddet og tænkt på. Du husker nok... det om skønheden, som skulle blusse af på en gang. “ „ Nå sådan", svarede hun rolig og tog igen fat på bogen. Men han lagde sig mageligere til rette i chaiselonguen og docerede videre, mens han veltilfreds blæste røgen af sin cigar ud i rummet. „ Naturligvis... hvis man døde med det samme. Så var det en anden sag. Men hvad skulle man gøre med alle de mange år derefter? — nej... Ægteskabet er jo netop lige det modsatte. Det er virkelig en havn — ægteskabet — som man så tit siger. Det er netop det allerbedste billede. En havn... der er fred, der er trygt. Man sejler i magsvejr små ture og kommer helskindet hjem igen. Sejler fornuftigt, så man har liv og lemmer og båd og det hele i behold og kan sejle mange, lange dage derefter. Sådan er det netop. Og velsignelsen derved føler bedst en mand, der har tumlet sig en smule i åben sø, mens han var ung. “ Hun så’ en gang op fra sin bog, men sagde ingen ting. Den tanke, der før var blusset op i hende, var slukt igen, og hun forstod ikke rigtig hans raisonnement eller brød sig i øjeblikket ikke om at tænke over det. Han var kontorchef i en bank og gik hver formiddag til sine forretninger. Det første år af deres ægteskab faldt tiden, til han kom hjem, hende lang. Hun kunne ikke rigtig finde sig til rette i sit hus... tog lidt forkert fat på det. Den ene dag tog hun sig al verdens ting på og gik så længe over sin gerning, til hun blev træt og trist. Den næste sad hun med hænderne i skødet og syntes, timerne sneglede sig af sted. Men når han kom hjem, levede hun op igen, pludrede væk ved middagsbordet om løst og fast og gjorde ham hjemmet så frisk og lifligt som en vårdag. og han lod hende mærke sin glæde. Der gik ikke en dag, uden at han fandt på et eller andet for at fornøje hende. Når de havde drukket the om aftenen, kunne det falde ham ind at få hende anbragt på chaiselonguen, lægge et shavl om hendes fødder og sætte sig på en skammel ved siden af for at „ være god imod hende “, som han kaldte det. Så lod han være med at ryge tobak, passiarede med dæmpet stemme, fortalte historier og lo på en egen stille, fornøjet måde, mens han gang efter gang strøg hende over kind og hår og kyssede hende mildt og blødt. Det faldt ham så let „ at være god imod hende “, og han foretog sig da heller ikke noget, der kostede videre anstrengelse. Men hun var allerlykkeligst de aftener. Når han sad hos hende, lukkede hun øjnene og smilte og hørte kun det halve af, hvad han sagde. Og når han gav sig til at gå op og ned ad gulvet, fulgte hun ham med øjnene, når han vendte ryggen til, og lukkede dem igen, når han kom hen imod hende, og væddede med sig selv, om han nu ville stå stille og stryge hende over håret eller kysse hende. — men efterhånden gled en forandring så lempelig ind over dem. Hun havde fået sin pige sat i trit, og der var sjælden synderligt at gøre for hende selv. Hver formiddag gik hun til byen, gjorde visiter eller tog imod visiter, abonnerede i tteatret og var at finde både her og dér. Huset gik sin støtte regelmæssige gang, nydeligt og ordentligt som før, og hun tog glad mod sin mand, når han kom hjem. Men det Kys, hun tidligere bragte ham i entréen eller helt nede ved havelågen, det hentede han nu, når han bøjede sig ned over stolen, hun sad i inde i kabinettet. Og han hentede det ikke, før han havde taget overtøjet af sig, vasket sig og skiftet frakke og støvler i sovekamret. Og fik hun en enkelt gang bud, at han blev borte, voldte det hende ikke længer den bedrøvelse som før. Hun kunne magelig få en ensom aften til at gå ved en bog. I det hele læste hun meget nu... meget mere end han. Hun greb efter de ny bøger, så snart de kom, og hun slap dem ikke, før hun havde vendt det sidste blad. Havde hun læst en bog til ende, kunne hun godt sidde en timestid eller to og tænke over den. Så kunne det også falde hende ind at spørge ham om et og andet, hun ikke forstod, tale med ham, fortælle ham den tvivl, den glæde, forundring, forargelse, bogen havde tændt i hende. Men i det kapitel tog han hende ikke rigtig i alvor. Det morede ham, så forvirrede spørgsmål hun kunne gøre om den slags praktiske ting, kvinderne aldrig kan hitte rede i. Han lo hende gemytlig ud, bandt hende dit og dat på ærmet og ironiserede så småt over damer, der snakkede om sager, de ingen forstand har på. Det drillede hende... somme tider så hun var grædefærdig over det. Men til andre tider kunne hun blive ordentlig vred på ham og fortælle ham, at hun på ingen måde var nogen dumrian, at hun ville vide besked, og at han var en egoist, der ikke gad være over at lære sin kone noget. „ Jeg vil ikke have dig alt for klog, min søde pige, “ sagde han så. „ Det kan jeg slet ikke stå mig ved. For det første — — “ Hun surmulede, og han måtte op af sin chaiselongue for at kysse hende god igen og fortælle hende, at hun var allersødest, som hun var, at han slet ikke ønskede hende anderi edes, at hun var den klog este lille frue i hele kristenheden, og at han for resten gerne ville holde alenlange foredrag for hende, hvis det kunne more hende. Bare ikke i aften. Så lod hun sig forsone, men vænnede sig efterhånden af med at spørge. Og når hun kom ud, kunne det træffe sig, at hun faldt i dyb samtale med sin bordkavallér om et og andet af det, der sådan havde listet sig ind i hende og fængslet hendes tanke. Når så kavalléren bag efter udbredte sig over hendes skarpe forstand og sjældne eftertænksomhed, nikkede hendes mand og gned sig fornøjet i hænderne. Og når de kom hjem om aftenen, drog han hende til sig og fortalte hende om den beundring, hun havde vakt, og kyssede hendes øre og hviskedee ind i det, at han var tindrende glad og stolt over sin søde, kloge lille kone... „... min.. min egen! Jeg har dig.. de andre har bare lov til at beundre dig.. og det må de gerne.. det skal de! “. Men det holdt hun ikke af, han sagde. Han kunne godt lide, hun læste... Holdt af at sidde og se på hende med cigaren i munden uden at tage sig noget til. i det hele bestilte han ikke synderligt, når han kom hjem fra kontoret. Han var en dygtig mand... pas på Franck, han driver det til noget! sagde hans kammerater. Og de ledende mænd på bankvæsenets område anså det ikke for usandsynligt, at der stak en financiel kapacitét i ham. Men han begyndte at tabe interessen for åndelig anstrengelse uden for sit egentlige fag. I sine unge dage havde han læst meget.. han spillede kønt fortepiano, havde også været et stykke af en sportsmand. Nu havde han lagt det hele på hylden.. gik lidt på koncerter, var i bestyrelser for roforeninger og den slags, men blev ellers mere og mere passiv. Han holdt nok af at komme ud, men han nød i fulde drag de aftener, hvor de sad ene hjemme.. hun læsende, han stille og tankeløs, men glad og vel tilpas. „ Du har rent tabt din hæklesans, “ sagde han en aften, da han sad sådan og døsede i stille fornøjelse. a, “ svarede hun og så’ op fra bogen. Han blev siddende og så på hende. Hun læste videre, hurtig som al tid. Lidt efter nåde hun sidste side, lukkede så bogen og skød den fra sig med en gestus, som om der ikke var noget ved den. Gabende rakte hun armene i vejret, foldede dem så over brystet og lænede sig tilbage med blikket vendt imod hængelampen. „ Min hæklesans? — ja... jeg har jo ikke brug for den mere. Det er ligefrem rørende, så ordentlig du er bleven. Aldrig krøller du noget mere... det holder alt sammen tre gange så længe, som før. “ „ Ja, dér kan du bare se, Avgusta! “ sagde han fornøjet. „ Det kommer der ud af at være godt gift. — når jeg tænker på, hvad for en gris jeg var i gamle dage! Nej..respekt for sådant noget som gulvtæpper og Gardiner og alle den slags ting... den skal der dog en husmo’er til at lære én. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg kunne holde det liv ud, jeg førte den gang... mens jeg var ungkarl. Sådant et roderi... både med det ene og det andet. Og sådan en uregelmæssighed fra dag til dag. Gud ske lov, jeg fandt dig i rette tid. “ Hun sagde ingen ting, nikkede bare lidt og blev ved at stirre op i lampen. Franck lagde cigarstumpen i askekoppen, der stod ved siden af chaiselonguen, slog benene op og foldede hænderne under hagen, imens han lukkede øjnene i en fornemmelse af ubeskriveligt velvære. „ Ja... vi kan rigtignok sige, vi hører til de heldige. Nu sidder man lunt og godt i sin egen lille rede og har sin gode, sikre indtægt. Og ingen gæld. Og — last not least — en sød lille kone, som alle mennesker er forelskede i, men som er min... min... Min! “ Hun nikkede igen, rolig som før og smilte til ham. „ Og så helbreden du... Helbrede!!! “ Sagde han. „ Helbreden ikke at forglemme. Hvad hjalp det alt sammen, når man gik med en dårlig mave eller et svagt bryst? Jeg kan ikke sige dig, hvor det piner mig at se på Hansens. Det er mig ligefrem en lidelse at gå til de middage. Somme tider kan jeg dårlig få en bid ned, når jeg hører hende hoste og ser på hans gulgrå ansigt. — og så har de mennesker fire børn... nej, jeg tror s’gu, der er fem! “ Hun flyttede sig lidt med stolen, så skærmen skyggede for lyset. „ Skal vi vædde, jeg véd, hvad du tænker på? “ spurgte han lidt efter og rakte hånden ud imod hende. Hun gik hen og satte sig på chaiselonguen o^ lagde sit hoved op mod hans skulder. „ Er det da så sært, at jeg tænker på det? “ spurgte hun sagte. „ Du har da også selv sagt — — “ „ Ja, det véd gud jeg har, min søde pige! Det véd gud, jeg har. Og jeg siger det endnu. Tror du ikke, jeg ville være glad over sådan en sød, lille tulle... en rigtig bébé, der sjokkede omkring i stuerne og lå og rodede ude i haven og blev præsenteret for de fremmede på sin mamas arm? — men blot ikke en hel redefuld. Så bliver hele ens liv forandret... så må vi knibe og spare både her og dér, og det egner ingen af os sig til. Desuden har man s’gu ikke lov til at sætte fler børn ind i verden, end man kan forsørge. Nå... så er da endelig d u det første og det sidste for mig. Tror du, jeg ville ønske dig træt og anstrengt og hulkindet og forjaget? Du kender nok det gamle ord: det første barn klæder en moder, det andet skæmmer hende ikke, men alt, hvad der mer over det, stjæler hendes skønhed tomme for tomme. “ — de kom en hel del ud... mere nu end før. Somme tider var hun ked af det. Det trættede hende at klæde sig på, at sidde så længe til bords, at snakke om vind og vejr — kort sagt det hele. Men når hun bad om lov til at blive hjemme, blev han al tid bedrøvet og erklærede, at så gik han heller ikke. Og så blev enden på det bestandig, at de fulgtes ad. Til andre tider var hun rent forstyrret efter at komme ud og more sig, og så skulle ingen ønske sig en kvikkere borddame end hun. Så kunne hun være så overgiven og kåd, at hun rev hele selskabet med sig... Franck frem for nogen af de andre. Og når hun førte hele samtalen, og alle flokkedes om hende, lyste hans øjne af stolthed og triumf. Men midt i al lystigheden kunne hun pludselig blive træt. Der kunne komme over hende sådan en sær betagende lyst til at hylle sig ind i noget blødt og varmt og sidde med lukkede øjne... ganske stille... foran et knitrende bål med fødderne op på kaminpladen. og så høre køn musik... lidt borte fra, så tonerne en gang imellem løb i ét, og det hele blot kom til hende som et dæmpet akkompagnement til hendes egen stemning. Men når det kom op i hende, skyllede hun hastig et glas vin ned. Det gød ild i hendes blod, og så var hun med det samme lystig og kåd som før. Hun kom efterhånden til at sætte pris på et glas god vin. Hun drøftede bag efter menuen med sin mand, og hendes bemærkninger i den anledning morede ham. Det var ikke husmoderen, der kritiserede nabofruens middag med tanken på sin egen. Og han var frygtelig fornøjet over, at hun var fri for den slags smålighed. De talte om det som kammerater, der har været ude sammen, og løb hun sur i navnene på vinsorterne, lo han lystig og drillede hende dage i træk dermed, købte én slags vin og bildte hende ind, det var en anden — til han så endelig holdt et ordentligt foredrag for hende, udbredte sig vidtløftig over emnet, der interesserede ham levende. For han havde alle dage holdt af et godt bord. Ved sine egne selskaber var hun den friskeste og nydeligste værtinde, man kunne tænke sig. I gamle dage havde hun ved sådan en lejlighed al tid været træt og plaget af små madsorger. Men nu blev det hele besørget af en kogekone, og der var aldrig det bitterste i vejen. Når de havde fart et en uges tid fra selskab til selskab, var han træt og længtes efter et par rolige aftener på sin chaiselongue. Men hun var ikke så let at stoppe i farten, og der kunne gå dage, inden hun igen faldt i ro og tog fat på sin bog. Så talte hun næsten uafbrudt... fortalte om sin ungdoms fornøjelser — om det bal og det og det, hvor hun havde moret sig så vidunderlig — om den og den sommerferie på landet, hvor hun havde sværmet med de andre unge piger som sommerfugle i solglans. Det morede ham at høre hende pludre sådan, men han blev hurtig træt af det. Han havde ikke kendt hende i den tid, kendte få eller ingen af de mennesker, hun talte om, og manglede derfor forudsætningerne for at blive en rigtig interesseret tilhører. Så ønskede han, at hun igen skulle falde i ro og sætte sig til at læse, for at han selv kunne synke hen i sin vante, stille tilfredshedsdøs. „ Egentlig** burde jeg skænde på dig, Avgusta, “ sagde han. „ For jeg tror slet ikke, du kan tåle at komme ud og more dig. Men hvordan skulle jeg bære mig ad med at blive vred på sådan en sød lille heks? Kom herhen, du forfløjne selskabsfugl, og lad mig kysse dig. — hvad for noget?.. Du vil ikke? — nej — men.. Du må alvorlig talt huske lidt på dit helbred, min lille ven. Du har slet ikke godt af al den uro. Det tager på dig. Jeg synes allerede, din teint... nå, nå! bliv nu ikke vred, mit lam! Jeg under dig såmænd al den fornøjelse, du kan få. Jeg vil jo blot have, du skal være smuk i mange... lange år endnu. “ En skøn dag stødte han på et par af sine gamle ungkarlevenner, og de fik sig arrangeret et tarokparti den følgende aften. Det gentog sig og blev så til en ugentlig spilleaften. Når han spillede ude, gik hun hyppig i tteatret, og i begyndelsen kom han og hentede hende. Men det var kun et par gange. Det var jo alt for tidligt for ham at bryde op, og hun mente selv, hun brillant kunne køre hjem med theatervognen. Når hun så var kommen vel hjem, satte hun sig undertiden til at vente på ham og tog sin bog for at forslå tiden. Men det blev hende i reglen for langvarigt, og så gik hun i seng, sov ind og nøjedes med næste morgen at spørge ham, hvad tid han var kommen. Og vågnede hun, når han kom, vekslede hun et par rolige, venlige ord med ham og sov ind igen. Men én nat blev hun liggende længe vågen.. længe efter at han var falden i søvn. Hun tænkte på, hvor uhyggelig hun havde været til mode en nat i begyndelsen af deres ægteskab, da han havde været ude og først kom hjem klokken to. Da havde hun ikke kunnet lukke et øje, havde grædt og været så besynderlig hjerteangest. Og nu var hun så rolig. Det undrede hende... Hun tænkte på det, men kom til det resultat, at det sagtens måtte være godt. Og så faldt hun i søvn igen. Han spurgte hende, om hun var ked af de spillepartier. Men hun rystede på hovedet. Hvorfor skulle hun være det? Hun var naturligvis glad over, at han morede sig. Det trængte enhver mand til. en gang imellem blev han rørt over hende, når han havde været ude alene. „ Jeg véd såmænd godt, det ikke er morsomt for dig at sidde ene hjemme. Her går du hele formiddagen, mens jeg er på kontoret... og så løber dit bæst af en mand oven i købet fra dig om aftenen. — men nu bliver jeg hjemme en hel uge. Og så har vi snart forår — — så hører partierne op. “ Han lagde sin arm om hendes liv og gik op og ned ad gulvet med hende. „ Hvad skal vi nu bestille i aften? “ spurgte han og kyssede hende på øret. „ Vil du lægge dig på chaiselonguen?... skal jeg være god imod dig ligesom i gamle dage? “ „ Det er vi snart for gamle til, Franck! “ Sagde hun smilende. „ Ellers skal du såmænd ikke beklage mig. Jeg er overmåde tilfreds med tilværelsen. “ „ Ja.. ikke sandt? Man skal også lede efter folk, der er så lykkelige som vi. Når jeg kommer hjem og ser på min søde lille kone, har jeg en fornemmelse, som om jeg havde vundet det store lod i lotteriet. “ „ Som om — — du havde vundet? “ Gentog hun leende. „ Du er galant, må jeg sige. Det er godt at mærke, du allerede er gammel ægtemand. — men hvad skal vi så more os med i aften? “ De gik ud, og de morede sig. Hun over alt muligt, og han over hende. Hun var aldrig så omhyggelig for sin dragt som ved sådan en lejlighed. Og når de sad og spiste til aften på en restavration efter tteatertid, blussede hendes kinder, og hendes øjne funklede. Hun holdt mest af at sidde, hvor der var mange mennesker, se på dem, lytte til deres passiar og deres muntre latter. Hun holdt af at se opvarterne komme springende, fornøjede sig over deres høflige buk og stereotype smil, spiste med appetit og glædede sig over hele anretningen. Traf de bekendte, der "slog sig sammen med dem, steg hendes livlighed somme tider til kådhed. De lo, og de spøgte, og de blev siddende, til gasblussene sluktes ét for ét, og opvarterne flokkedes i længselsfuld ventende klynge med blikket spørgende fæstet på dem, om de ikke snart fandt, det var sengetid. Når de kom hjem og havde fået lampen tændt i dagligstuen, blussede hendes kinder endnu, og hendes øjne funklede som før. han tændte sig en cigar og gik op og ned ad gulvet... hun stod ved bordet med hatten på endnu og lagde sine handsker langsomt sammen. Og når han så ville lægge sin arm om hendes liv og kysse hende, så rykkede hun lidt til side. Og når han gik efter hende, løb hun fra ham, rundt om bordet og koketterede med ham, til hun kastede sig i chaiselonguen med ansigtet trykket så fast, så fast i hænderne. „ Nå — din lille heks? Skal jeg slås med dig, som om det var det første Kys, jeg stjal? Har jeg ikke erhvervet mig lovlig b.et til at kysse dig, må jeg spørge? “ Han tog hende lempelig om armene og håndleddene, men hun gemte sig bare tættere op i chaiselonguen. Om han dog ville tage hende med magt og løfte hende op og rive hendes hænder bort og holde hendes ansigt fast mellem sine som i en skruestik og kysse hende og kysse hende atter og atter! Men han satte sig ved siden af hende og klappede hendes hår. Og så rejste hun sig pludselig med et sæt og lod ham kysse, så meget han ville. men det var hende, som bævede en underlig skuffelse igennem hende fra øverst til nederst. „ Du skulle ryge en af de cigarer, Avgusta. Prøv en gang. De er så lette. Det klæder en dame så nydelig at ryge." Hun prøvede.. tændte en af dem og røg den med tilspidset mund og pudsig højtidelighed. Og når hun hostede og gned sine øjne og ikke kunne få røgen rigtig blæst ud, lo han ad de grimacer, hun skar, og viste hende, hvordan hun skulle bære sig ad. Men hun sagde, det smagte hende udmærket, og lærte snart at ryge cigaren helt op. De blev tit siddende længe sammen sådanne aftener. Han knappede sin vest op, gjorde sig det mageligt og legede med hendes hår, mens han fortalte ét og andet fra sit ungkarleliv. Det fornøjede ham at friske op i de gamle erindringer. Han nød mindet om de dages svir og sværm i bevidstheden om, at han nu sad her i sit lune, lykkelige hjem som en sat borger i staten. Men hun slog armene sammen over brystet og lænede sig tilbage, mens hun lyttede med et nysgerrigt udtryk i ansigtet. Det morede hende, fængslede hende. Men når hans omkvæd atter og atter var, at nu var det forbi, og at det kun var fornøjeligt at mindes det, fordi det var spændt så godt af og havde fået en lykkelig ende — — så følte hun det risle så underligt igennem sig.. hun vidste ikke selv, hvad det var. Når de så gik i seng, og han allerede sov trygt, kunne hun sidde længe halvt afklædt foran sit toiletbord og stirre hen for sig med hænderne foldede i skødet. — Franck var meget lidt filosofisk anlagt af naturen og ofrede ikke religiøse spørgsmål en tanke. Han troede ikke på noget af det altsammen, var overmåde bange for gudfrygtig fanatisme, men følte akurat lige så stor rædsel for hidsige fritænkere. Han ærede kirken som en ganske nødvendig faktor i staten... følte oven i købet en vis mild sympatti for religionen, når den blot trådte ham i møde i en nogenlunde selskabsklædt form. Avgusta var op vokset i et jævnt gudfrygtigt hjem, og da hun blev gift, havde hun sin børnelærdom i frisk minde. Hun græd over vielsestalen... gik i begyndelsen også en gang imellem i kirke, men det holdt hun snart op med. Enten kedede hun sig, eller også hørte hun ting, der ikke behagede hende, fordi de rørte op i hende på en måde, der generede hende. Alt dette her om en bestandig forberedelse til et andet liv kunne hun slet ikke med. Hun havde en ubestemt fornemmelse af, at det — taget i alvor — slet ikke ville passe med hendes daglige tilværelse, og hun følte ingen trang til et opgør med sig selv. For døden var hun så bange som et barn for prygl. Traf hun ude en og anden, der raillerede over præster og religion, kunne hun ikke lade være at more sig over det. Men i reglen tog hun dog kirken i forsvar, påstod, at herrerne bare ville den til livs, fordi den generede dem i deres fornøjelser og førte dens sag så kvikt, at spotterne, bedåret af hendes skønhed og livlighed, gav hende ret — — med en vittighed, der var mere skeptisk end det ord, der havde voldt striden, og fik hende til at le i kor med de andre. Hændte det en gang imellem, at hun gik i kirke, og kom lidt tankefuld hjem, var Franck al tid misfornøjet med hende. Han var ikke utilbøjelig til at anse religionen for en overmåde forstandig sysselsættelse for damer, der ikke gad -----------men han ville for alt i verden ikke have sin søde lille frue til et hængehoved. „ Tag det bare en smule med ro, Avgusta “, sagde han. „ Herre gud, vi hverken stjæler eller bedrager, det jeg véd. Lad så tingene gå deres gang... spasér du blot i kirke, så tit det morer dig. Men lad det for guds skyld ikke tage på humøret. Livet er s’gu for kort til, at man har råd til at græde det bort. “ Så holdt hun helt op med at gå i kirke. Om formiddagen spaserede hun ofte hen til en af deres omgangsvenner, der boede tæt ved i villakvarteret. Fruen dér i huset var overmåde snaksom, og Avgusta kunne bestandig være vis på at træffe en eller anden af sine øvrige damebekjendte. Så blev skandalerne naturligvis drøftede, og det var såre sjældent, fruerne ikke blev enige i deres fordømmelsesdom. Men for resten var der tre emner, der bestandig var på bane. Det første var børnene. Dér kunne Avgusta ikke snakke med. Det andet var tjenestepigerne, og intet på jorden var hende mere kedsommeligt end pigevrøvl. Det tredje endelig var mændene... Ægtemændene, og det interesserede hende ulige mere. Der var ting i det, veninderne fortalte, som hun rødmede over,.. Forhold hun ikke kunne fatte, de ville berøre. * når sådant noget kom på tale, trak hun sig uvillig tilbage, og derfor fik hun ord for at være snærpet. Men mangen gang faldt passiaren på materier, der fængslede hende i høj grad, og så var hun den allerivrigste til at give sit besyv med i laget. Hyppigst drøftede de den vanskelige stilling, kvinden havde, når hun på samme tid skulle være moder og husmoder og dog bevare sin mands kærlighed. De var alle enige om, at det hørte der grumme megen klogskab til og forsigtighed og et koketteri, der efter Avgustas mening overskred grænserne for det tilladelige. Navnlig var der en prokuratorfrue, som var ganske uudtømmelig i råd og vink og erindringer og finesser. Sådan og sådan havde hendes moder sagt hende, og sådan ville hun rigtignok lære sin datter. „ Og hvad skal så en mand gøre for at bevare sin kones kærlighed? “ spurgte Avgusta. „ Kæreste Fru Franck! “ sagde prokuratorFruen og lagde hånden på hendes arm. „ Gud, hvor de er ung endnu! Men de skal nok lære, at vi trænger anderledes til mændene end de til os. Når vi en gang har givet os hen til en mand, så er vi hans, og så gælder det blot for os om at holde fast på ham. Uden ham er vi slet ingen ting.. Meget mindre end en stakkels gammel jomfru. Det kan de tro, mange kvinder får at føle! “ Ud af al den passiar vandt Avgusta overbevisningen om to ting. Hun kom på det rene med sig selv om, at der var meget mere ved mændene end ved kvinderne. Og hun forstod, at hun havde en mere end almindelig god mand. Når den tanke blev rigtig levende i hende, vidste hun ikke, hvor godt hun skulle gøre det for ham. Så var der ingen ende på alle de små opmærksomheder, hun spekulerede ud, og så kunne hun være så kvidrende glad som i deres ægteskabs første tid. Men han lagde ikke synderlig mærke til forandringen... han var gradvis gledet ind i de satte ægtemænds tal og vidste slet ikke af, at han var der. Og når sådan hendes stemning ikke mødtes med hans, kunne hun gemme den ind i sig og sidde med lukkede øjne og nyde den ganske for sig selv. Så blev den stundom til drømme, hvori han ikke var med. Eller når han gik en sommeraften og puslede ude i haven timer i træk, — så kunne der komme en uhyre tristhedsfornemmelse over hende. Kaldte han på hende, sagde hun, at hun ikke gad gå ud. Hun hørte slet ikke efter, hvad han fortalte om den ene og den anden blomst, men sad med lukkede øjne i sin pufkrog helt inde bag potteplanterne. „ Det er nok sløjt med humøret i dag? “ Råbte han ind. Men Avgusta sad ved klavéret og spillede Chopin, så folk blev stående ude på vejen og lyttede. Og straks efter gik hun ud på verandaen, lænede sig tungt til balustraden og så’ på ham, mens misstemningen arbejdede sig stærkere og stærkere op i hende. Han stod endnu dernede... puslede og pillede, bukkede sig langsomt efter et stykke bast, der var faldet ned i græsset, og bandt sindig og betænksomt en rose fast til stokken. Hvor så’han lykkelig ud! Velværet struttede ligefrem af hele hans person. Men i det øjeblik var hans rolige tilfredshed hende både en gåde og en plage. „ Franck." „ Ja vel, mit lam. “ „ Bare vi var en ganske lille bitte smule ulykkelige, Franck." Han slap rosen, så den svippede hen til siden, og så’ på hende med åben mund. „ Sådan noget må man aldrig sige... Ikke engang for spøg. Det kan komme, før vi venter det. Lad os være glade over lykke og helbred og det alt sammen, mens vi har det." „ Du taler al tid, som om vi havde nået enden, Franck." „ Enden... Enden? Hvad vil det sige? Jeg håber, vi har mange, lange år for os endnu. Men på en måde har vi vel nået sidste station. Det vil sige, jeg håber da, vi bliver, hvor vi er. Jeg har da løbet hornene af mig og ønsker intet bedre end at blive her i mit rolige, lykkelige hjem, til jeg dør. “ „ Ja... for dig er det enden... men for mig er det da kun begyndelsen. “ Hun sagde det halvhøjt, mere til sig selv end til ham, og straks efter gik hun ind igen og satte sig til at spille. Men han havde hørt hendes ord og studsede lidt ved dem. En stund blev han stående eftertænksom og bandt rosen op, så tørrede han omhyggelig sine fødder af på måtten og gik ind til hende. i. Så kom det da... en vår, det tredje år de var gift. Stæren, der fløjtede i akacietræet uden for deres sovekammervindue, vakte det til bevidsthed i hende. De tidlige vårblomster, der hovedkulds skød op af den våde jord uden at give sig tid til at få bladene med, fortalte hende, at de vidste det så godt, forstod det så godt... de havde ventet det, og de var slet ikke forbavsede nu, det var der. Og tågen, der vævede sit klamme

1899_EwaldT_MaendOgRaskeDrenge

Theodor

Theodor

Ewald

Mænd Og Raske Drenge

male

male

dk

EwaldT

Maend Og Raske Drenge

Ewald

Mænd og raske Drenge

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

nan

nan

O

I. Pædagogen Henrik jul var fyrretyve år, og hvad var han så blevet? Cand. fil. stod der på hans dørplade. Cand. fil.! Det er en gravskrift. Det er omtrent, som om nogen ville sætte » Jordemodermand « Eller » mauvais sujet « på sit visitkort. Således gik det til, at Henrik jul ingen ting blev: gamle jul havde været rektor ved en latinskole i provinsen og en herlig mand, men af de gamle. Han var rar, når man skikkede sig, som han ville have det, men skikke sig skulle man, i hans hjem som i hans skole. Det var ikke altid let for de små at trække vejret. Der var noget af el fængsel ved den ensformige grå skolebygning med de nummererede døre og de uendelige gange. Og der var noget af en slutter ved gamle jul. Men retfærdig var han, og når alt kom til alt, var der vel ingen, der ikke kunne lide ham. Han læste selv historie med alle klasserne, og der gik ikke mange børn fra ham, uden at de kendte og holdt af det rare, som ligger bag ved Blochs lærebog. Han havde tre sønner, gamle jul. Den ældste var blevet kunstner. Han havde arvet sin faders formsans og sin moders sanghjerte. Men det brast for ham. Ak — de slebne glas og den røde, varme vin! Den anden søn blev student med kedsommelighed. Han havde taget faderens skarpe tanker og moderens sunde Sans som sin lod og gik efter en næsten glemt slægtstradition: de juler havde været handelsmænd, langt tilbage. Nu var han en anset købmand, af dem, som sladderen ikke når. Gamle jul havde sin ærgerrighed. En søn, som tog sin embedseksamen, det var hans krav til livet. Helst skulle han træde i sin faders spor. Han kastede sin tro og sit håb på den yngste, Henrik, den grimmeste og klogeste af de tre. Henrik blev student med glans, men viste sig straks noget sær. Han forstod ikke at være rus. Det er dog en god gammel tradition, at man kan ikke blive en Slider med god samvittighed, før man i det mindste ét år har været en blære. Der var hos ham kun lidt af den skummende ungdom, der ikke kan få det frit og lystigt nok. Han gav sig straks til at vælge og vrage mellem universitetets fag. Gamle jul gik som på nåle der hjemme og ventede på sønnens breve. Betænk! kære dreng, — skrev han til Henrik — at du vælger for hele livet. Du taler så meget om, hvad du vil studere. Du skriver, at du har endnu intet studium fundet, som du synes om. Hvad er studiet? Bestem, hvad du vil være, så giver det sig af sig selv, hvilken eksamen du inå tage for at blive det. Det spiller kun en ringe rolle, om studiet behager dig eller ej. Sim embedseksamen tager man af pligt, man skal jo leve! Senere i livet kan man studere sit liebhaveri, så meget man vil. Ak kære fader! — skrev Henrik tilbage, trods alle dine gode råd falder det mig svært at vælge. Du spørger mig: hvad er studiet? Jeg spørger: hvad er levevejen? Der er ingen, som behager mig. Hvad man skal leve af, bliver straks så trivielt. Og egentlig vælger jeg kun på skrømt. jeg har dog kun én kærlighed, og det er pædagogik! Ih, min kære dreng, der traf du jo mit højeste ønske på prikken! svarede gamle jul omgående. Så tager du skoleembedseksamen, den sag er klar! Men få dage efter trådte Henrik ind til sin fader og sagde ham, at han kunne ikke tage skoleemhedseksamen. — det er pædagogik, jeg vil studere, sagde han, ikke historie og latin og hvad andet, der kræves for at blive adjunkt. Alt det bryder jeg mig ikke om. Gamle jul havde sin tikse idé. Han kunne ikke forsone sig med den tanke, at ingen af hans sønner ville tage embedseksamen og gå den snorlige vej. Alle gamle fædre vil kunne forstå ham. — men du skal jo dog leve! sagde gamle jul. — lykken er dårens formynder, svarede Henrik, som dog var en besindig ung mand. Kort efter døde gamle juls Broder, en excentrisk papirhandler. Han testamenterede Henrik sin formue — » for at dog engang én skulle kunne leve, som fortjente det! « Den finte var alt, hvad testamentet gav gamle jul. Gamle jul fandt, at dette var sindssvagt. det var jo at udsætte en belønning for studenter, der ikke ville tage eksamen! Han skrantede lidt og døde snart efter. Hvem ved — måske af sorg. Det er tit så små ting, gamle mænd sætter hele deres hjerte ind på. Henriks Broder, købmanden, foreslog ham at anbringe formuen i hans forretning. Men jul erklærede, at han ville leve af pengene, så længe der var nogen. Da han oven i købet giftede sig, blev det for meget for broderens sunde Sans; forholdet mellem brødrene kølnedes. Og Henrik jul stod da i grunden ganske ene i verden med sin lille urtekræmmerdatter. De lejede kvistlejligheden i kommerceråd Petersens hus i Rigensgade, og der boede de endnu. Konen var rigtignok død for længe siden, men Henrik jul havde ikke rigtig vænnet sig til det. Han beboede stadig de samme tre tarvelige værelser; han kunne ikke sove, når hendes seng ikke stod ved siden af hans. Og om aftenen, når solen var gået ned bag husene, gik han endnu stedse en times tid op og ned ad gulvet i dagligstuen og småsnakkede med hende. At hun ikke svarede, gjorde ikke meget, for hun havde heller ikke sagt stort, medens hun levede. Op og ned gik han, fra kakkelovnen i hjørnet til vinduesfordybningen, — altid når dagen døde, og mørket lagde sig barmhjærtigt over krogene; så var øjet ikke fristet til at se. Skyggerne groede sammen med minderne, og og dødt blev levende. Der henne i krogen sad hun og strikkede og smånikkede og længtes efter at lampen skulle blive tændt, men holdt dog af at høre ham tale. Han kunne høre pindene klirre og fornemme hendes hoveds bevægelse, mens hun kæmpede mod søvnen. Så forbarmede han sig over hende og gik ind til sig selv for at tænde lampen. Midt i hans studereværelse stod et stort bord. For dets ene ende udstrakte en ormædt, læderbetrukken stol sine vidtfavnende arme, og bestræbte sig ikke uden held for at møblere hele den lille. Stue. Det var en sådan stol, som man ikke kunne lade være at sætte sig i; en tro stol, som stræbte at holde sin herres tid ud og holde sammen på stumperne, så godt den formåede. I det ene hjørne stod en boghylde, der var nær ved at falde i staver over de mange bøger, den bar, og i hvilke jul aldrig læste. Nogen nytte gjorde de endnu ved at skjule en stump af det blårudede tapet, der i fortvivlende ensformighed strakte sig over de fire vægge. Hist og her havde det af kedsomhed slået en revne og ydede ved en flagrende lap den muntreste dekoration, det formåede. Af billeder var der kun ét, som hang midt på den største væg: et gammelt stik af Heinrich pestalozzi. Og det hang der ikke engang som prydelse; det var en altertavle, værelsets sol. Dette var Henrik juls studereværelse, men her studerede han ikke mere. Bøgerne havde han læst, og det i dem, som kom ham ved, kunne han udenad. Han studerede nu pædagogik på sin egen manér. Om morgenen gik han ganske langsomt gennem gaderne og lagde nøje mærke til dem, han mødte; det vil sige børnene. De andre så han ikke og brød han sig ikke om. Men af børnene undgik ingen ham. Han granskede i det ansigt, hvormed de gik til skole, og kunne læse deres skæbne deri. Han kendte de fødte dukse, som værdigt og forstandigt spadserede i deres pæne tøj i særdeles god tid, betragtende alt omkring sig med en god samvittigheds klare og faste blik. Og de anstrengte dukse, med trætte øjne bag brillerne, og i velholdte, vellappede klæder, de som sled over evne for en fattig enkemoders skyld. De fødte fukse, med snavsede hænder og pjusket hår, som gav sig tid til alle hånde skarnsstreger, skønt det var yderste øjeblik. d.e uheldige slidere, som løb med tungen ud af halsen for at komme tidsnok og memorerede lektien. De forsagte og de ligeglade, de trætte og de overlegne — han kendte dem alle og havde ondt af dem alle sammen. Hvor han kunne, standsede han dem med venlige ord. Senere på dagen gik han mest omkring i fattigkvartererne, hvor der egentlig ingen børn er, hvor alle livets frugter falde for tidligt af, modnede i sult eller råhed eller græmmelse, eftersom solen nu har skinnet på dem. Når ban vendte hjem fra den runde var han gerne bitter. Så gik ban atter ganske langsomt rundt i gaderne, ved den tid, da skolerne tømtes. Han genkendte de børn, han om morgenen havde mødt, granskede i deres ansigter, og læste deri den skæbne, de havde lidt. Han syntes, del var som at se fanger, der har siddet deres tid ud, og han syntes, alle børnene var ringere og råere og dummere, end de havde været om morgenen. Hans bitterhed blev til harme, og så gik han hjem og skrev sin harme ned. Han skrev på en stor bog, han ikke tænkte på at udgive; den var kun som en lade, han kørte sit korn ind i. Om eftermiddagen holdt han meget af stå i et af sine vinduer og se på børnenes leg i gården eller på gaden; da kunne han blive helt glad og vel til mode; for han syntes, at børnene var så kønne og kloge, når de var frie. Hvad han så fra vinduet, nedskrev han også, og det var som oftest de lyse pletter i hans bog; de var skrevet med en anden håndskrift end den sædvanlige, med en glad og forsonet mands hånd, og med runde, latinske bogstaver. Han skrev gotisk, når han var vred. Der stod at læse, in ordan to drenge legede hest. Den ene troner højt på vognens buk og sinelder fornøjet og vigtig med pisken. Den anden trækker ham rundt og rundt på den store gårdsplads, rundt om en ung løn, hvis rødder dør en langsom død under asfalten, og hvis tynde, fattigt løvede grene strækker sig mod himlen, som skreg de af hunger efter solen, der står bag husene. Rundt og rundt kører de, men så falder hesten ud af sin rolle og vil være kusk. Da bliver kuskens fornøjede ansigt betænkeligt; pisken hænger med snerten; han føler det ikke som en ophøjelse at få tømmen lagt på sig. Det går ikke af uden en trætte. Men pludselig bliver den forspændte dreng genial: han er virkelig hest! Han trækker til, han bliver sky for en kasse, han kan ikke standse. Rundt og rundt går det, hesten stejler og slår, pruster og hæver bringen. Kusken gør alt, hvad han formår, for at standse det uregerlige dyr. Den lader sig ikke standse. Stærkere og stærkere tumler den frem, løbsk, ude af sig selv. Så opgiver kusken evret og giver slappe tøjler; når alt kommer til alt er det jo ganske behageligt at blive trukket på den måde! Men i samme nu, han slapper tøjlen, er spændingen al hesten, den standser med et ryk. Den er ikke længere hest. Legen har kulmineret — han vil ikke lege længere. Der står endvidere at læse om to drenge, der har bygget sig en Borg af kasserne i hjørnet af gården og kæmper på liv og død. Borgherren står på borgens tinde og støder angriberen tilbage gang efter gang. Han knejser som en ung Romer med det sorte hår strittende om den lave, brede pande, med en triumfators blik, med glødende kinder og tungtåndende bryst under den oprevne krave. Dagene går ens for Henrik jul og aftenerne er de samme. Kun sommeraftenerne synes ham for lange; for han længes efter mørket og mindet, som er de barmhjærtigste venner, han i sin ensomhed har. i. En aften kom der en herre og spurgte efter kandidat jul. Forfærdet kom jul ud i gangen med lampen; den gamle pige stod og forhandlede gnavent med den fremmede; han måtte dog vist gå fejl, for der kom aldrig nogen og spurgte efter hendes herre. Jul løftede lampen højt, så lyset faldt på den anselige, sortklædte herre, på de skarpe træk og det halvt skjulte smil ved munden. — du Bjørn i din hule! sagde den fremmede — du må ikke lukke mig ude, for jeg har virkelig haft besvær med at finde dig. Og så ser jeg på dig, at du kender mig ikke. Du — hik! Hik var juls øgenavn fra skolen, og så begreb han jo, at det var en gammel skolekammerat, han havde for sig. Henrik jul syntes ikke om en gammel skolekammerat, der sagde du. — kom kun indenfor! sagde han. Du må undskylde, jeg husker dig virkelig ikke. Du er ikke Svendsen, for han var meget tyk — og Holm er død — du er da måske Bryndum? — jeg er Bryndum! svarede han. Men hvis du stikler på mig for min magerhed, spørger jeg dig, hvor jeg skal sidde, for jeg ser virkelig kun én stol. — jeg tror, jeg vil hente én til, sagde jul. Og — jeg husker virkelig ikke — du vil måske have toddy? Her har sandfærdig ikke været et menneske hos mig, siden Julie døde. Toddydampene steg som en uvant virak op om Heinrich pestalozzis lidende træk og duggede det eneste glas i huset, der blev holdt blankt. Der lå endnu for megen usædvanlighed i luften, men det gamle kammeratskab kom listende og rykkede dem nærmere til hinanden og lagde Henrik jul ord på tungen, som han ikke havde brugt i mange Herrens år. — der hænger gamle pestalozzi! sagde Bryndum så. Jeg er også blevet pædagog, ved du. Jeg kommer rent ud sagt for at byde dig timer i min skole. Du må jo være blevet en forfærdelig pædagog efter alle dine studier — eller hvor har Vorherre haft dig i tyve år? Du har vel siddet her i dit hummer og samlet de kundskaber, vi andre trænger til. Du ville pynte på min skole, gamle jul! — jeg ville ødelægge den, sagde jul. Jeg er blevet en gammel kantet én, du. Og så — så holder jeg for meget af børnene til at have noget med jeres skoler at gøre. — så er du s’gu på moden! sagde Bryndum, for folk er rent tossede i den retning. De ser kun ugerne, at vi ikke pudser næsen på børnene og giver dem chokolade i frikvartererne. Har du virkelig kukkeluret her i den grad, at du ikke har hørt om de store humane reformer i skolerne? — jeg har kun set på børnene, sagde jul, og de ser ikke gladere ud. — børnene bliver s’gu aldrig fornøjede, sagde Bryndum. Tvært imod, jo mere man kæler for dem, des mere utidige bliver de. Ak jul, du skulle prøve at være skolemand. Du sidder naturligvis her i din kahyt og fantaserer noget sammen. Det går ikke så let, når man sidder der med børnene. Kan du huske din fader, hvor han var streng, den herlige gamle gripomenus? Vi var i en ordentlig spændetrøje den gang, men vi holdt s’gu af ham, det gjorde vi. Jeg kopierer ham rent ud sagt i mine timer, du. De tider ville jeg s’gu ønske, vi kunne få igen. Da var ungerne under krabasken, og det gav karakter. Kan du huske, hvad vi havde for et sjov, når vi var frie? Trædemølle den halve dag -— så går karusselien den anden halve! Men nu ender vi s’gu snart med at fornøje børnene så meget om formiddagen, at de giver sig til at læse mattematik om aftenen af bare kedsomhed. Det er kællingetider! — fortæl mig om noget andet! sagde jul. For her forstår vi nok alligevel ikke hinanden. — hvad er det for gåder, du sidder med? Råbte Bryndum. Kom for fanden hen til os med dine spøgelser og få dem luftet mellem drengene! Har du en ny mettode? Brillant reklame for skolen! Humbug er det s’gu i mine øjne alt sammen, men det trækker. Jeg har snart lire hundrede elever, og dem har jeg kapret ved hjælp af en indfødt fransk lærerinde og så et nyt ventilationsapparat. Og så har jeg en børnehave, hvor rollingerne synger og leger, så mødrene græder af henrykkelse. Og så har jeg sløjd. — har du ruget noget nyt ud, er du tidens mand! Lad os bare høre! Jul sad og nippede til sin toddy, og mærkede, hvordan blodet skummede i hans årer af den lette samtale og den uvante drik. Han så på Heinrich pestalozzi, hvis ansigt skreg efter brød og efter fred, men hvis sjæl blot hungrede efter børn — mange børn — fattige børn! — ja, sagde han. Hvis du har plads for mit eksperiment, så kunne det måske lade sig gøre. — jeg glæder mig s’gu til ti nye elever, sagde Bryndum. — men du vil såmænd ikke engang forstå mig, Bryndum. Ser du, jeg har ganske rigtig ruget et æg ud — og ved du, hvad der kom ud af det æg? Der kom et barn. Men det var ikke sådan et barn, som du kender. Det var slet ikke sådan, som mennesker er. Det havde nogen store forundrede øjne, der ligesom råbte efter kundskab om alt det underlige, de så. Dets ryg var så rank, at man kunne ikke nænne at lægge byrder på den. Og så strakte det hænderne ud og famlede efter vejen; og når det trådte fejl, trillede tårerne ned ad dets kinder, og det vendte hovedet om mod mig og bad med et blik så bønligt, om jeg ikke ville hjælpe det. Men aller mærkeligst var det at høre det tale. Der var slet ingen, som kunne forstå det uden jeg. For det mente ikke det samme med ordene som vi andre, og det kendte ikke de ting, det talte om. — det var s’gu et englebarn, sagde Bryndum. Nej, sådan en fisk kender jeg ikke. Jeg kender nogen raske drenge og nogen hængehoveder, nogen dovne krabater og nogen læseheste. Mine drenge famler s’gu ikke. — det var ikke nogen dreng, sagde jul. Ikke noget barn. Men sådan er barndommen. Jeg har opdaget barnet, Bryndum. — det er s’gu ikke nogen ny opfindelse, gamle jul! — nej, den er gammel, sagde Henrik jul, den er gjort mange gange før af mange mennesker. Men jeg har gjort den om igen. Man er nødt til at gøre den om igen, hvis man vil forstå, hvad et barn er. Ser du — i læser jeres » Emile « og jeres Spencer — hvis i læser dem? — og plukker nogen gode — og kurante — idéer ud af dem. Og så fikser i jeres skole op med nogen reformer. Men uden man bliver som et barn, bliver man aldrig pædagog. — du taler vakkert for dig, gamle jul. Hvem fanden skulle tro, at der boede sådan en digter på en Rigensgades kvist. For det er s’gu et digterværk, kære! Nej ved du, hvem jeg respekterer? Det er min salighed amerikanerne! De forstår at skære en skole; og reklame kan de gøre, som om de havde slugt hele deres samtid. Sikke udstillinger de kan lave! Å, jeg så én, engang jeg rekreerede mig derovre i en sommerferie. Du skulle have set den. Kort, du, tegnede af eleverne, som om de havde været elever fra Charlottenborg — og stile! Der var ikke en tolvårs gut, som ikke havde sin mening fiks og færdig om den nyeste indenrigspolitiske begivenhed. Og de lærer i det hele taget en knusende mængde. Det er humbug, efter min mening, det er det s’gu, men det trækker, jul! Og når vi er ærlige, så er pædagogik dog en levevej som enhver anden. Der er ingen pardon med konkurrenterne. — ved du hvad, sagde jul, så holder jeg mere af vore gamle grundtvigianere, som sad og fortalte deres børn historier i al enfoldighed, så øjnene spillede i hovedet på dem af lyksalighed. Synes du ikke, der er noget dansk i det? Nå, det er nu for resten ikke mit ideal. — jeg ville s’gu ønske, jeg vidste, hvad det er, sagde Bryndum. — det ville jeg med, svarede jul. For jeg lever rent i det negative. Sig mig, når du ser dig omkring, på mennesker som de er, og på dig selv — og på mig — synes du så, resultatet er så glimrende? Jeg har næsten glemt, hvordan de voksne mennesker er. Men digterne og storånderne har da alle dage fundet dem tarvelige. Har du lagt mærke til digterne, Bryndum. De rigtige, de som synger om en helt? Enten har de gravet ham op i gamle tider for at få ham på afstand, i omrids. Så fylder de ham ud med dyder, og så har de en upåklagelig helt. Men tager de sig en nutidshelt, så er det altid en, som er på kant med samfundet. De dydige er så uinteressante. Det er nogen sære, valne væsner, i sender ud fra jeres skoler, Bryndum. Og det var såmænd ikke stort bedre i faders tid. — men gud fader bevares,.lul! Du giver da vel ikke skolen skylden for alt det? Skal vi lave helte? Det må Vorherre virkelig besørge. Det er sandelig humbug, siger jeg dig, det meste vi laver. Vi kan naturligvis lære dem noget, det kan vi. Men gøre dem bedre kan vi s’gu ikke. De bliver som de er født til. Værre gør vi dem s’gu da ikke. — det er ikke det, sagde jul, men det er så tilfældigt. Kan du ikke tænke dig sådan et barn, som det gror i, stort og småt og godt og ondt. Kan du ikke se, at hvis man kendte sådan et barn, så kunne man klippe og luge og hæge om det, der var noget værd? Men det er så tilfældigt, hvad der får magten. Voksne har næsten ingen indflydelse på børnde kan jo ikke engang forstå hinanden. I spørger i vest, og de svarer i øst. Så klapser 1 dem lidt af og holder en fortræffelig tale for dem, — og de nejer sig og tager den glæde og smerte i under dem; sådan som man opgiver at retfærdiggøre sig i et fremmed land. — tænk om du nu havde opdaget barnet, sådan som jeg! — ja så var jeg vist kommet vidt i verden. Sig mig, hvad lever du af, kære jul? Underholder børnene dig som advokat ved private sammenskud? Her er s’gu tarveligt. Men du lever dog! Kan jeg ikke friste dig med en god gage? Lad os sige fem og halvfjerds øre timen, hvad? Jeg ville fandens gerne have fat i din faders søn. Han havde s’gu et pædagogisk navn, der klang, den gamle. — ak ja, man skal jo dog leve! det sagde han også til mig, da jeg ikke ville tage skoleembedseksamen. Men otte dage efter arvede jeg min onkel. — av, sagde Bryndum. Når du er kapitalist, så går jeg s’gu. Så har du jo råd til at gøre opdagelser. Har du snart spist pengene op? Ja for så kommer jeg igen. Jeg siger dig, livet ser så nøgternt ud, når man er nødt til at gøre noget for at leve. — godnat! — på gensyn! sagde jul — når jeg sulter! Hvis jeg ikke arver igen. Iii. Jul gik i de følgende dage om og tænkte en del over denne samtale. For det uar jo virkelig så, at pengene måtte slippe op en gang. Han havde ellers aldrig skænket pengene en tanke. De kom og gik i bestemte terminer — og sådan måtte de blive ved at komme og gå, det ville være pudsigt at tænke andet. Nu var ban blevet ængstet, og ban blev ikke beroliget ved de regnestykker, han gjorde op. Der var ikke langt til bunden. Det kunne ikke nægtes, at der forestod noget meget ubehageligt. For hvad skulle der ske, når pengene ikke længere ville trille til ham? Man skal jo dog leve. Man skal jo dog leve! gik han og gentog for sig selv og tænkte på sin fader derved, som var det en lektie, han havde fået for af ham. Du havde sandelig ret, kære fader, man skal virkelig leve. Jeg har spist min arv op, og jeg arver ikke mere. Jeg må snart til at tjene mit brød. Tjene sit brød — det måtte dog egentlig være dejligt. » Livet ser så nøgternt ud, når man er nødt til at gøre noget for at leve! « Havde Bryndum sagt. Jo, det ville kun være godt at blive stillet som de andre; i grunden havde han hidtil indtaget en helt falsk patricierstilling; hans idéer havde været ham billige, for han havde ikke behøvet at prøve dem i livets vanskeligheder. Altfor billige havde de været ham — at han dog ikke havde set det før! Han havde jo været på ren skæv vej. Det var ganske farligt at kunne sidde sådan og tænke sig ind i noget, som ikke var til. Når alt kom til alt var dette nok en ren frelse for ham, at nøden kom og kunne lære ham at spinde. Ud mellem mennesker med idéerne, ud i livet med dem, så hårdt det kan blive. Duer de noget, holder de nok tørnen ud. I tyve år havde han siddet her og studeret sig ind i børnenes tanker. Det var dog en utrolig mængde, han havde fået skrevet op i de år! Det måtte gås igennem nu! Det måtte samles og ses i sammenhæng — han måtte vide, hvad han havde nået, hvad der kunne gøres ud af det. Der må arbejdes! De tykke, tykke bind! Det syntes ham et yderst fornøjeligt arbejde at læse dem igennem; det var som at leve årene om igen. Det var som at finde stumper og stykker af sig selv spredt på bøgernes blade og sætte dem sammen og se hvad for en jul der kom ud! Thi sådan gik det ham, at bøgerne syntes ham helt andre end dem, han havde skrevet. De dage, hvor han havde siddet og optegnet, hvad han havde set, og tænkt med pennen i hånden, da havde børnene været det hele for ham. Nu da han læste det igen, svandt børnene ind til staffage. Han som ellers kun brød sig om børn, var nu fuldt optaget af at følge en voksen mands daglige sjælsstemninger år efter år, sådan som papiret kan bevare dem. Nu var det tilskueren, der var bogens hovedperson. Han gjorde sig næppe klart, at denne tilskuer var ham selv. Han beundrede hans klare øje og fine øre og nød det hele som en fremmed bog, skrevet af en, han ikke kendte. De harmglødende ord fik ham til at knytte hænderne, og de bedrøvede fik ham næsten til at græde. Hvor bogens ord lo med runde skrifttræk, faldt der et smil om hans mund, og af og til kunne han slå en latter op, så det skjalv i stolen. Aldrig har en forfatter haft en mere lønnende læser, end han var. Men en dag slog det ham, at han sad der og nød sig selv og var ikke kommet et skridt nærmere til målet. Han skulle jo tjene føden. Hvad skulle han gøre med alt dette skrevne? Skulle han udgive det? Det var ikke rart. Det var som at give sig til pris, at lukke op for hver dag i sit liv og gøre sin sjæl i penge. Men der måtte jo dog være en mening med det arbejde, han havde gjort. Alle mennesker havde dog et mål, de stræbte mod. Ingen sad og skrev sådan, mens dagene gled, bare for at de skulle glide. Alle regnede det for en pligt og en ære at lægge deres bedste timers tanker frem for folket til dom og som bidrag til åndernes sammenskud. Burde ikke også han skænke den vin til festen, han kunne byde? Den var velgemt, og den var ædel, netop fordi den aldrig havde haft anden bestemmelse end at ligge der og samle årenes kraft. Det kunne jo ikke skade at tale med en forlægger. Hvem var der af større? Der var Jakobsen — Jacobsen! Det var jo også hans skolekammerat. Jul lo, da han gik der hen, for han syntes, han var sprunget mange år tilbage i tiden. Nu gik han igen i vånde, fordi han skulle vælge sig et levebrød. Og så alle disse gamle skolekammerater; mon han ikke nu, når han kom hjem, skulle gøre sin fader regnskab for, hvordan det var gået ham? Da han kom ind i Jakobsens kontor, kunne han kun ved at rejse sig på tæerne skimte, hans ansigt bag de opdyngede manuskripter. Han var virkelig helt kammeratlig stemt, da han trådte ind, men han følte med beklemmelse, at kammeratligheden skrumpede ind, og han stod der som en ung debutant. Og da Jakobsen kun så flygtigt op på ham, nikkede hen mod en stol og derpå roligt skrev videre, var han ganske til mode som en ung student, der har forvekslet sin første evige kærlighed med et digterkald og mærker sit hjærte banke mod sine Vers. Den store mand neligerede sin gæst forbavsende længe. Jul, som havde alle sine erfaringer om gamle skolekammerater gennem Bryndum, havde tænkt sig at sige du. Men da han havde siddet lidt, puttede han » du « et i lommen. Tilsidst gik det op for ham, at han var ganske glemt. — min kære Jakobsen! sagde han så, jeg sidder her virkelig endnu. Jakobsen snurrede rundt, så det knagede i kontorstolen, og stirrede på ham. — jeg ved ikke af, jeg har den ære —! Sagde han. Da jul præsenterede sig som barndomsbekendt, tik Jakobsens ansigt et lidende udtryk, og han mumlede noget om » forbandet travlt «. Så trykkede han jo hans hånd og bad ham tage plads, hvad jul allerede havde gjort på eget ansvar. De vekslede nogle selvfølgelige bemærkninger om gammelt og nyt. Der var ganske køligt imellem dem. — men trøst dem, sagde jul, trøst dem kære Jakobsen! Jeg opsøger dem virkelig ikke på deres kontor for at opfriske vore skoleminder. De har naturligvis travlt, og jeg skal fatte mig i korthed. Jeg har måske i sinde at udgive en bog. — herre jemini! råbte Jakobsen og slog hænderne sammen, — begynder nu også de gamle at debutere! Men de siger måske? Gør det ikke, kære ven! De skal s’gu ikke. — sagen står således, sagde jul, at jeg halvvejs føler mig forpligtet til det. — forpligtet? Å gud velsigne dem! råbte Jakobsen og fo’r frem og tilbage over gulvet. Forpligtet! Der skulle være tugthusstraf for at skrive bøger. Vil de se! —jakobsen gjorde en håndbevægelse ud over skrivebordet — det er manuskripter! Jeg har fået dem i én •— én uge. Jeg får så mange hver uge. Jeg kan ikke gå ud, uden at en forfatter griber mig i knaphullet — jeg kan ikke gå ind, uden at en forfatter smutter med mig. Jeg kan ikke spytte uden at træffe en lyrikers laksko —jeg kan ikke sove for melankolske dramatikerøjne — jeg kan ikke spise — kan ikke andet end læse manuskripter. Jeg har bedt alle mennesker om at hjælpe mig — der er ingen, der har tid. De skriver alle sammen bøger selv. Jeg tænker på Vers — jeg trækker vejret i akter — og så vil de gud hjælpe mig debutere med ganske grå hår! — jeg kan atter trøste dem, kære Jakobsen,, jeg har hverken Vers eller akter i lommen. den bog, jeg vil udgive, har jeg været tyve år om at skrive. — for grundigt, sagde Jakobsen, for grundigt! Hvad handler den om? — om mig selv, Jakobsen! — udmærket. Hvad mere? — om børn, Jakobsen! — er det en børnebog? Den er pædagogisk, Jakobsen. — pædagogisk! råbte Jakobsen og segnede ned i en stol. — du store gud! Jeg udgi’r den ikke! — giv mig et godt råd, Jacobsen! Jeg har studeret børn i tyve år, forstår de, jeg kender dem ud og ind — og jeg har gjort mine optegnelser hver dag. Nu ville jeg gøre noget ud af dagbøgerne — man skal jo dog leve — men det bliver for voluminøst, som det er, ser de. — jeg gør det ikke! sagde Jacobsen. Jeg vil bare have et godt råd, Jakobsen! Hvor stor må en bog være nu om stunder, når man vil have folk til at købe den? — den skal være så kort, at man kan læse den på et par timer, og så lang, at den kan gå i læsepakkerne. Den må ikke koste mere end to kroner, og så skal den være morsom — og spændende — og handle om kærlighed. — men jeg udgi’r den alligevel ikke! Farvel! — hør nu Jakobsen — jeg vil have den bog ud. Jeg er efterhånden blevet opsat på det. Hos hvem kan jeg henvende mig? Der må dog vel være en forlægger for alvorligere og grundigere ting også. — jeg tænkte det nok, sagde Jakobsen. Sådan er de alle sammen. De beder om et godt råd; jeg råder dem til at losse kul eller grave grøfter — men så vil de være forfattere. Gå til Svendsen, kære. Jeg kan ingen værre fjende huske i øjeblikket. Jeg skal læse syv dramaer og fire noveller og elleve digtsamlinger igennem inden i morgen. Nu ringer det i telefonen — de undskylder mig! Men jul! Hvis de kommer igen, så lad det være om sommeren! Og så opfrisker vi skoleminderne. Ellers kommer de ikke ind! Jul gik lidt flov hjem. Han havde slet ikke tænkt sig den mulighed, at bogen ikke kunne blive udgivet. Han syntes, det var en gave, han havde at give. Nå, tænkte han, jeg tog vist Jakobsen for alvorligt. Nu skriver jeg bogen, — så får vi se. Iv. Henrik jul kunne ikke skrive bogen. Han kunne ikke sætte det punktum, der måtte til, før han kunne begynde. Hvor kunne han skilles fra alle disse børn, som han levede imellem? Alle dem, han mødte på gader og stræder; han vidste ikke navnet på dem, han kendte ikke deres bolig og deres forældres rang. Men han brød sig heller ikke om at vide mere, end han vidste. Netop derfor holdt han så meget af dem, fordi de ikke var ham benævnte børn, men fordi det blot var barnet i dem alle han kendte. Og hvor han kendte det! Han forstod jo deres smil og tårer; han kunne læse, hvad der stod i deres øjne; han kunne forstå, hvad de mente med deres ord. Han forstod, hvor ensomt de gik omkring mellem alle de kloge voksne, som var for tykhovedede til at forstå et barns mindste ord. Hvor han havde ondt af dem! Og hvor han elskede dem! Og hvor det var ham umuligt at skilles fra dem. Han gik om på gader og stræder, som han plejede — han kunne ikke lade det være. Han så ikke andre end børnene. Han så dem gå angste eller rå til skole, og det gjorde ham vemodig. han så de fattige drenge, i hvem barnet lå vissent og krøllet sammen og tåretomt, dybt, dybt nede bag det forsorne blik. Det gjorde ham bitter. Og når børnene gik fra skole så blege som planter, der har været gemte i en kælder og ikke straks kan ånde i den lyse luft — da blev han vred. Så gik han hjem og skrev sin vrede ned. Og når børnenes rygge havde rettet sig, og deres blod dristede sig til at skumme, som dets natur var, da blev han glad og skrev sin glæde ned. Han levede ganske, som han plejede. Men i én henseende var han forandret: han led ikke længere, som den lider, der sidder gemt i tteatrets mørkeste krog og ser den helt, han elsker, snæres inde af nederdrægtighed oppe bag rampen. Han ville give meget for at kunne åbne heltens øjne og rive masken af de onde og sætte den ret i højsædet, som har sin søster i hans eget hjerte. Men helten dør, og tæppet går ned; og det falder ham ikke ind at strække hånden ud for at hindre det. Han springer ikke frem og råber ud, at det var en helt, der faldt, at det var uretten, der sejrede. For han spiller jo ikke med; han er kun en tilskuer i et tteater. Sådan havde Henrik jul før lidt med børnene: han havde været en deltagende tilskuer, men dog kun en tilskuer. Nu led han bittert, fordi han vidste, at han burde spille med. Hvert bedrøvet barneøje, hver dukket nakke, hvert fordummet blik ramte ham som en bebrejdelse. Det skreg i ham, at han kunne hjælpe, om han ville tage sig sammen og gøre sin pligt. Han prøvede på det. Han satte sig til sit bord og tænkte på barnet, sådan som han havde set det. Han prøvede på at skildre det, sådan som han holdt af det, så ensomt det var. Men det ville ikke lykkes. For alle de mange børn fra dagbøgerne kom springende og ville erindres sådan, som han havde oplevet dem; de ville ikke for nogen pris hule sig omsmelte til en idé. De sammensvor sig med dem, han gik imellem på gaderne; han tabte sig i alle disse børn, alle disse småtræk, alle disse oplevelser. Det oversteg hans kræft

1897_EwaldC_Makra

Carl

Carl

Ewald

Makra

male

male

dk

EwaldC

Makra

Ewald

Makra

En Fortælling fra Middelalderen

n

roman

Gyldendal

KB

1300

Undertitel. Efter korstogstiden det vil vel sige 1300+

HISTORICAL

Første kapitel. Doria. I gamle dage levede der i genua en adelig slægt ved navn Doria, som efter korstogenes tid blev en af de fornemste i republiken. Doriaerne var købmænd. Men de store genuesiske købmænd vare rigere og mægtigere end mangen en ridder og fyrste og vel så stolte. De havde ingen herre over sig uden den øvrighed, de valgte for et år ad gangen af deres egen midte og jog bort igen før tiden, om de havde lyst. og var mange nok til det. Så langt, den kendte verden nåde, for deres skibe i handel og krig. Paven i rom og kejseren i Constantinopel bejlede til deres venskab; de sluttede traktater med de vantros beherskere i Syrien og Afrika og med de ville fyrster på Krim. Deres døtre giftede de med markgrever og baroner. Doriaerne havde samlet sig store rigdomme. De havde mange skibe i søen, pakhuse i Constantinopel og kaffa og Tunis, store godser med faste borge på Korsika og Sardinien. Desuden herlige vinhaver i Provence og skønne landsteder på den liguriske kyst. Oprindelig var slægten nået frem ved at stille sig i spidsen for det undertrykte folk mod dem, der regerede republiken. Da så tyrannerne var forjagne, tog doriaerne og de andre fornemme familier, der stod ved deres side, magten og brugte den efter deres eget hoved og til deres egen fordel. Mer end én gang havde en Doria ført den genuesiske flåde til sejr i krigene med Pisa og Venedig. Mer end én af slægten havde styret staden som Podesta eller som kaptajn. Det var kun sjældent, at der ikke sad en Doria i et af de højeste embeder eller som statholder og dommer i provinserne. Og så stor var deres skare af vasaller og tilhængere, at vanskelig nogen vovede noget i genua uden at tage dem med i beregning. Slægtens fædrenehus lå på st. Lorenzos torv. Set fra torvet lignede det en Borg, gammelt og mørkt, som det var. Det flade tag kunne man slet ikke se, de krenellerede mure havde kun få og små vinduer, der alle sad højt over jorden. Porten var stor og bred, men stænget sådan, som om den ingen sinde skulle åbnes. Over den sad i en niche et gyldent billede af den hellige Georg. Men kom man fra skippergaden — og det gjorde alle, der havde ærinde derind — skulle man ikke tro, det var det samme hus. Der var nok en mur, men den havde port og dør og var dækket til tinden af grønne ranker. Bag muren lå en gård med fem store træer, i hvis kroner fuglene sang. Langs hele huset var der en loggia, båren af ranke søjler og med mange brede trin ned til gården. Højt over loggiaen hang tre skønt udhugne stenbalkoner, og fra loggiaen og fra balkonerne så man ud over det blå hav, så langt øjet kunne række. Inde i huset var der store sale til fest, med spejle og kostelige tæpper, udskårne armstole og indlagte borde, tunge fade, kander og krus af drevet sølv. Der var små rum til at sove i, med løjbænk og bedepult. Der var stegers og fadebur, husknægtenes hal og ternernes, fruerstuen og husherrens kontor med hemmelige vægrum, hvori der gemtes vigtige dokumenter. Der var våbenkammeret, og der var dybe kældere, hvortil løngange førte, og som gemte kostbarheder, ingen vidste tal på. Tit og mange gange var der da også holdt prægtige fester i det gamle palads på st. Lorenzos torv. I vinhøstens tid, ved årsskiftet, i karnevalsdagene og ellers, når lejlighed gaves, samledes genuas fornemme mænd og skønne kvinder i de store sale. Så blussede faklerne, musiken klang, og dansen gik over gulvet. Mangen sejr for slægten og dens parti var fejret, mangen blodig sammensværgelse stiftet, mens bægrene gik rundt om doriaernes bord. Men på den tid, da det skete, som her skal fortælles, var der stille i huset som i en grav. Om så hele genua stod i fest, var doriaernes palads mørkt og lukket. Aldrig lød musiken i dets sale, aldrig trådte en gæst over dets tærskel. De grønne ranker groede langt over muren; på taget havde en flok herreløse duer bygget rede. Hver morgen til bestemt tid listede en gammel tjener gennem døren til skippergaden og kom lidt efter igen med sine indkøb. Om nogen spurgte ham, rystede han blot på hovedet og svarede ikke, og når døren havde lukket sig efter ham, var hvert spor af liv i huset forsvundet. Men sømændene, som sejlede ind i genuas havn, så ofte en kvinde, som sad i loggiaen med hånd under kind og stirrede ud imod havet. Somme tider løb en lille dreng og legede på trappen ved hendes fødder. Somme tider flokkedes duerne om hende og åd føden, hun kastede til dem. Men mest sad hun ene og stirrede når så sømændene spurgte, fik de at vide, at kvinden var husets herskerinde, Fru Laura, og at hun havde boet ene i det gamle hus, siden hendes dreng var født for fem år siden. Og ellers var genueserne villige nok til at fortælle om hende, hvad de vidste. Hun var engang den skønneste dame i staden og dertil så mild og god, at selv de andre skønne kvinder elskede hende. På den tid farvede alle genuas damer deres hår gult, fordi moden bød det; Fru Laura alene behøvede det ikke, da hendes havde en naturlig gylden glans og lå over hendes hvide pande som en krone. Ingen havde en fod og en hånd så lille som hun; om hendes øjne sagdes det, at de var milde og moderlige som Madonnas, og hendes stemme vai- så vidunderlig, at der gik ry af hendes sang langt ud over republikens grænser, og Provences troubadurer kom for at høre den. Da hun havde fyldt sit sekstende år, stod hendes bryllup med Matteo Doria, og ingen i genua mindedes større glæde og prægtigere fest. Hun herskede i det gamle hus på st. Lorenzos torv som en dronning, og alle priste Matteo og hans lykke. Ingen tigger gik uhjulpen fra hendes dør. Ingen havde et ondt ord at sige hende på, og hendes dyd blev så meget mere berømmet, som livet i genua dengang var overmåde letfærdigt. Så fødte hun en søn, som i dåben tik navnet Livio. Og to dage efter, en morgenstund, blev alle husets folk med undtagelse af en gammel tjener og to terner sendte bort til et landsted udenfor byen. Der var ingen af dem, der kunne sige hvorfor, så det hjalp ikke, man spurgte dem. De vidste blot, at husherrens ansigt havde været blegt som Fru Lauras, at de to havde stirret i hinandens øjne, som om de aldrig skulle ses mere, og at Matteo var stegen om bord i sin galej i samme stund, hans folk havde forladt huset. Så vidste genueserne at fortælle de fremmede sømænd, hvorledes Matteo Doria fra den dag af bestandig for over havet i sin hurtigsejlende galej. snart fulgte han sine skibe til havnene, hvor de skulle losse og lade deres kostbare frugt, snart kæmpede han med saraceniske sørøvere og venetianske kapere; snart gæstede han de fremmede købmænd og herrer, med hvem han stod i handelsforbund. Der gik mange sagn om hans færd på søen, og intet af dem var ham til skam. Kun én gang om året kom han hjem. Når så han havde fortøjet sit skib ved havnebroen, gik han ene i land og op til sit hus. Der dvælede han en times tid eller to, steg så atter om bord på galejen og sejlede bort. Hver gang rygtet om hans ankomst fløj over staden, løb frænder og venner til havnen, og der stod en stor skare, når han kom tilbage fra besøget i sit hus. Men han skød dem til side, affærdigede dem med muntre svar eller hvasse, eftersom de spurgte til, og var borte igen, før de fik besindet sig. Og Fru Laura sad atter ene i det stille hus. Den gamle tjener gik ud og ind, rankerne groede vildt over muren, og duerne flagrede på taget. Som vennei’ og frænder havde fristet Matteo, sådan prøvede de jo også på at trænge ind til Fru Laura og få rede på hemmeligheden. Men det lykkedes ingen at få hende i tale. Af og til hændte det jo også, at et lystigt selskab på sin vej gennem skippergaden standsede foran husets port og forlangte at indlades. De kaldte på hustruen med alle hånde spøg og spot: „ Er Matteo rejst fra dig, så tag dig en anden. Kom ud, og vælg. Der er mænd nok i genua, som priser din dejlighed. “ „ Har du tabt dit gyldne hår, siden du ikke mer tør vise dig blandt genuas damer? “ Men hvordan de råbte, og hvor meget de dundrede på porten, kom der aldrig et svar. Huset stod mørkt og tavst, rugende over sin hemmelighed. Og da ingen vidste noget, fortaltes de forunderligste ting, som blev troede i dag og glemte i morgen. andet kapitel. Fru Laura. Så var det en aften i vinhøstens tid, som er den skønneste i genua. I havnen lå skibene side om side, så tæt, at der kun var et smalt farvand frit i midten. For til vinhøsten skulle alle søfolk hjem, om det da på nogen måde var muligt; selv midt i krigen var det hændt, at den genuesiske flåde sejlede til fædrenebyen for at holde rast en stund, inden den atter drog mod fjenden. Staden var fuld af folk, som larmede og sang i gaderne. Bysvendene havde møje med at holde orden og brød sig heller ikke synderlig derom; de var glade med de glade, og det var kun hist og her, man så dem slæbe en drabsmand til fangetårnet. Om det så var brovagten yderst på molen, havde den forladt sin post og tog del i lystigheden. Som nu larmen var på det højeste, kom en galej roende ind havnen. Tungt trak slaverne de brede årer. Man hørte deres lænkers raslen, årernes plask i vandet og engang imellem et råb af formanden eller et slag af hans svøbe, når en af slaverne ikke gjorde sit arbejde til hans tilfredshed. På dækket sad halvhundrede jærnklædte mænd i klynger og talte sagte sammen. I forstavnen stod Matteo Dorio støttet til sit sværd, stirrede ind mod staden og lyttede efter gildeslarmen derinde fra. Engang imellem talte han med sin høvedsmand, som stod ved siden af ham. Da galejen langt om længe havde fundet en plads, hvor den kunne fortøje, gik Matteo i land, men ikke alene, som han plejede. Han bød ti fuldt væbnede mænd følge sig, og i spidsen for dem banede han sig vej gennem skippergaden, hvor trængselen og larmen var vildest. Da han var kommen til sit hus, gav han det aftalte tegn og blev straks efter indladt. Så bød han sine mænd blive i loggiaen, til han kaldte på dem. Tavse satte de sig på trappen og så ned i gården, der var mørk under de store træers skygge; et par af dem hviskedee sammen om det sælsomme hus, hvor der hverken var lyd eller lys. Månen skinnede på deres blanke rustninger, engang imellem kurrede duerne på taget, og larmen fra byen lød bestandig stærkere. Matteo gik igennem de store, stille sale i sit fædrenehus, fulgt af den gamle tjener, der havde lukket ham ind, og som hele tiden talte sagte og ivrigt til ham. Til sidst kom han ind i et stort rum, hvis bageste del var oplyst af to fakler, som var fastgjorte i væggen. Matteo blev stående i mørke på dørtrinet og så derhen. Fru Laura sad på en løjbænk med hænderne foldede i sit skød. Hendes lange, hvide klædning flød ud over gulvet, helt hen til Livio, der lå på et tæppe ved hendes fødder og sov med hovedet på en pude. Så var der to kvinder, en gammel, som lå på knæ på gulvet og så på drengen, og en ung, som slog væven og sang dertil. Matteo biede, til sangen var endt. Så gik han hen til løjbænken, lagde sig på knæ ved siden af sin hustru og kyssede hendes hænder. Fru Laura blev ikke forundret over at se ham. Hun smilte sørgmodig, bøjede sit ansigt ned mod ham og sagde stille: „ Så har du fået mit budskab, Matteo? “ Han nikkede og satte sig ved siden af hende på løjbænken. „ Er du beredt? “ spurgte han. „ Det har jeg været længe. Hver dag i den sidste måned har jeg spejdet efter dit skib fra loggiaen. Se, der står mit rejseskrin. Og Julie og Marie er rede. “ „ Jeg kunne ikke komme før, “ sagde Matteo. „ Vi kan sejle i denne time, om du vil. “ Han tog hendes hænder og så hende ind i øjnene; men hun rystede bedrøvet på hovedet. „ Nej, Matteo, “ sagde hun, „ der er ingenting anderledes. Det var kun min store hjerteangst, som bad dig komme. “ Matteo sukkede. Så løftede han Livio op fra gulvet og kyssede hans røde mund. „ Hvor skal vi hen, moder? “ spurgte drengen, halvt i søvne. Da opdagede han sin fader og rakte armene mod ham med et råb. Matteo satte ham på sit knæ og sagde: „ Vi skal ud over havet, Livio. På et stort skib skal vi sejle mange dage, mens solen skinner. Du skal se fiskene i vandet og slaverne, som drager de tunge årer. En hjælm skal du få og et sværd som en rigtig krigsmand. Ja — og en gylden brynje. “ „ Og hvad så mere? “ spurgte Livio. „ Så kommer vi til et land, hvor der er godt at være. Der skal vi bo i et dejligt slot, som er mit og dit og din moders. Der er blomster i lunden og dyr og fugle, som kommer, når du kalder. Der skal du løbe og lege den hele dag, og jeg skal altid være hos dig. “ Fru Laura så på dem og smilte. „ Hvad hedder så det vidunderlige land? “ Spurgte hun. „ Makra, hedder det, “ sagde Matteo. „ Og fjernt ved Asiens kyst ligger det, gemt mellem hundrede herlige øer. Den mand, som hersker over det og mange andre lande, er en mægtig herre og dertil min fuldtro ven. “ Fru Laura gav den gamle tjener og ternerne befaling til at bringe hid, hvad de skulle bruge på rejsen. De kom med skrin og tæpper og forværkskåber, og imens sad Matteo og talte med sin søn. Så satte han ham ned på gulvet og rejste sig, men beholdt drengens hånd i sin. „ Nu er det tid, “ sagde han. Da drønede pludselig tre stærke slag gennem huset. De så alle sammen på hinanden og lyttede. Den yngste af kvinderne skreg og løb mod døren, men Matteo standsede hende med et ord. Nu lød slagene igen, men stærkere. „ Det er på porten til torvet, herre, “ sagde den gamle tjener. „ Hvem banker på min port i nat? “ råbte Mateo med myndig røst. En stemme, der var stærkere og myndigere end hans, svarede dernede fra: „ Matteo Doria eller den, som i hans navn byder over dette hus, luk op i den hellige rets navn. “ Matteo greb sig med begge hænder til hovedet og veg tilbage fra vinduet. Han vendte sig imod Fru Laura, der var sunket om på løjbænken, dødbleg og med forvildede øjne. „ Det er dem — det er for sent, “ sagde hun. Men Matteo sprang frem i hallen og gav et stød i sin fløjte. Et øjeblik efter stod hans mænd foran ham. „ Roberto... Silveo... Til porten i Skippergade... Se efter, om den er spærret. “ Mændene løb, og før lyden af deres skridt var hendød, lød de tre slag på porten for tredje gang. Matteo drog sit sværd, og hans mænd gjorde det samme. Ingen i hallen talte et ord; ternerne græd, den gamle tjener løftede sine hænder imod himlen. Mændene kom tilbage og berettede, at porten til skippergaden var brudt op, og gården fyldt med over hundrede bysvende. Matteo rådslog sagte med dem. Slagene drønede på porten mod st. Lorenzos torv. Det var øksehug nu; de kunne høre, hvor de svære bjælker gav sig og faldt. Da lød der gennem hallen et skrig så skærende, at de alle for sammen. „ Herre... Herre! “ Det var den gamle kvinde, der skreg. Hun kastede sig over løjbænken, hvor hendes frue lå, og nu så de alle, at Matteos hustru havde stødt en dolk i sit bryst. Heftet glimtede mod hendes hvide klædning, der allerede var gennemtrukken af blod. De trængte sig om hendes leje. Matteo drog dolken ud og kastede den på gulvet. Han lagde sin arm under hendes hoved, kyssede hendes pande og hendes mund og sagde hende tusinde gode ord. Hun prøvede på at rejse sig, men kunne ikke. Hendes lange, gyldne hår flød ud over løjbænken, hendes fingre greb krampagtig om Matteos. Hun vendte ansigtet mod Livio, der stod skrækslagen og stum, med ville øjne. „ Livio... Matteo... “ Hun sagde noget, ingen kunne høre. Nu lød 2 det, som om hun sang. Så løftede hun pludselig sine arme i vejret, lod dem falde og var død. Matteo lå over hende, med ansigtet trykket mod hendes bryst. Mændene stod tavse, støttede til deres sværd, den gamle kvinde jamrede lydeligt. Pludselig lød der hastige skridt udenfor, og og en høj munk trådte ind i hallen. Med ham fulgte tre mænd i lange sorte kapper: deres våben raslede under kapperne; de gik, når munken gik, og stod stille, når han stod stille. Matteos folk veg tilbage og lod munken gå helt hen til løjbænken. Der stod han en stund og stirrede på Fru Laura og hendes ægteherre, der ikke havde løftet sit hoved eller givet noget tegn på, at han vidste, hvad der foregik omkring ham. „ Sig bysvendene, at de kan gå bort, “ sagde munken. „ Hun vi søgte, har dømt sig selv og unddraget sig straffen. “ En af hans mænd gik. Livio løb hen til sin fader og råbte: „ Fader, fader! Hvad vil den mand? “ Matteo løftede sit hoved og så sig om i hallen. Så rejste han sig med møje, tog sit sværd, som lå på gulvet, og stak det i balgen. „ Kender i mig, Matteo Doria? “ spurgte munken. Matteo så på ham med døde øjne og nikkede. Så bød han en af sine mænd gå til våbenkammeret og bring lanser og hellebarder. „ Jeg er Broder manfredus, genuas inkvisitor, “ Sagde munken. „ Der er rejst en svær anklage mod eders hustru. Jeg kom for at føre hende for den hellige ret. “ „ Min hustru er død, fader, “ sagde Matteo. Munken greb ham i armen og bragte sit ansigt tæt til hans. „ Ved i, hvud loven byder, Matteo Doria? “ „ Min hustru er død, “ sagde Matteo igen. „ Men i lever, Matteo, “ sagde Broder manfreders med stærkere stemme. „ Og den, som formener den hellige ret adgang til sit hus, hans hus skal jævnes med jorden. Og den, som huser en kætter og er vidende derom, han skal hensættes i fængsel på kirkens nåde. Men den, der forkastede den hellige kirkes lærdomme og ikke afsvor sin vildfarelse, han skal brændes på bålet, hans ejendom fortabes, og hans børn ingen sinde kunne forlenes med embede eller magt. “ Matteo satte sig på løjbænken og tog Fru Lauras kolde hånd i sin. „ Hvem borger mig for, at i ikke delte eders hustrus gruelige vildfarelse? “ spurgte munken. Matteo rystede på hovedet og mødte rolig munkens blik. „ Nej, “ sagde han. „ Det var altid mit hjertes sorg, at hendes tanker forvildedes. Og var han her, som førte hende bort fra den rene lære, så ville jeg dræbe ham på stedet. “ „ Hvem var han? “ spurgte munken. „ Jeg ved det ikke, “ sagde Matteo. „ I mange år for jeg hvileløs over havet og kom kun en en sjælden gang til genua. Jeg kæmpede med saracenere og venetianere og pisanere, jeg købte og solgte og øgede mit gods, og aldrig en time på dagen var mine tanker fra hende, der stødte dolken i sit bryst,da i slog på min port i denne nat. “ Den mand, der var gået til våbenkammeret. Kom med favnen fuld af lanser og hellebarder og stillede dem raslende i en krog af hallen. Ingen lagde mærke til ham; de så alle på Matteo og munken, der stod med korslagte arme og rynket pande. „ I var vidende om hendes kætteri, Matteo Doria, “ sagde munken. „ Det er mig nok. “ Matteo stirrede hen for sig, som om han slet ikke hørte den andens ord. „ Jeg ved ikke, hvordan det var, “ sagde han, „ men hun var anderledes end andre. Jeg er kun en ulærd adelsmand og kriger, og jeg forstod ikke, hvad hun sagde til mig om sin nye tro — uden det ene, at ægteskabet var en synd, og at gud forbød hende at elske sin husbond. “ „ God kvinde skal have prygl, og slet kvinde skal have prygl, “ sagde Broder manfredus. „ I skulle tugtet eders hustru, mens det var tid. “ Matteo så på den dødes ansigt og smilte sørgmodig. „ Jeg ved kun, at hun var bedre end jeg, “ Sagde han, „ renere og mildere end nogen, jeg kender. Hver dag bad jeg til den hellige jomfru, at hun ville oplyse hende om hendes vildfarelse. Hvert år kom jeg hertil for at se, om min bøn var hørt. Så var det, hun frygtede for, at hendes brøde skulle komme for lyset. Hun hørte, hvorledes den hellige ret for frem i majland og i Provence, og en dag skikkede hun mig bud, om jeg ville tage hende bort til et land, hvor hun kunne leve i fred. “ „ Da slog hendes samvittighed hende, “ sagde munken. „ Hun ræddedes vel for døden på bålet, “ Svarede Matteo rolig. „ Men mest frygtede hun for, at pinslerne skulle få hende til at afsværge sin tro. “ „ Så havde hun været en menederske og tifold værdig til døden, “ sagde Broder manfredus. „ Den som falskelig med læberne afsværger sin vildfarelse og huser den endda i sit hjerte, for ham er ingen nåde. “ „ Måske, fader, “ svarede Matteo. „ I holder dommedag over de levende, men gud over de døde. Jeg har den tro, at helgene i himlen går i forbøn for hende for hendes rene sjæls skyld. “ Han sad lidt og stirrede. Så sagde han, rolig som før: „ Jeg havde fundet det land, hun længtes imod. Den mand, som er dets hersker, har ikke hendes tro og ikke min, men han er mild og retfærdig. Han under enhver sin gud. I hans rige bor mange hånde mennesker, og ban er fader for dem alle. Der står mit slot i fagre lunde og venter forgæves på hende, som nu er død. “ „ Hvad hedder det land? “ spurgte munken. „ Jeg skulle vel sige jer det, for at i kunne drage derhen og forstyrre dets lykke? “ sagde Matteo. „ Der er ingen præster i det land. Der er jøder og vantro muselmænd og arme hedninger. Ofte har jeg dvælet der. I mit Kammer står et billede af frelseren på korset; foran det knælede jeg morgen og aften og bad til den hellige jomfru for hendes sjæl, som nu er død. Kan hænde, hun havde afsvoret sin vildfarelse, om hun var kommen derover og havde levet uden angst og samvittighedsbid. “ munken gik lidt frem i hallen, hvor hans mænd stod, og pegede på den døde. „ Tag den døde kætterske, og bær hende til klosterfængselet, “ sagde han. Endnu i denne nat skal hendes sag blive undersøgt, og findes hun skyldig, skal hendes lig lægges på bålet, inden ugen er omme. “ Matteo sprang op og så på munken med flammende øjne. „ Raser i, munk? “ spurgte han. „ Jeg gør, hvad loven byder, “ svarede Broder manfredus rolig. „ Og jeg gad se den, som vover at sætte sig op imod den hellige ret. “ „ Så se ham her! “ råbte Matteo. „ Eders griske hænder skal ikke røre ved hende, jeg holdt i mine arme. “ I det samme vendte han sig mod de tre sortklædte mænd, der gik henimod løjbænken, og slog den forreste af dem i panden med sin knyttede hånd, så han styrtede til jorden med et stort bulder. „ Hid mine mænd! “ råbte han. „ Tag hellebarderne, og dan en båre af dem. Læg tæpper over dem... bring fakler... så bærer vi Fru Lauras lig til havnen. “ „ Grib Matteo Doria! “ råbte munken overlydt. „ Jeg anklager ham for kætteri og modstand mod den hellige ret. Forbandelse ramme hver den, der hjælper ham i hans ugudelige forehavende! “ En af de sorte mænd lagde sin hånd på Matteos arm. Men han sprang et skridt tilbage og svang sit sværd. „ Ved alle hellige mænd, munk, “ råbte han, „ den, der lægger hånd på min hustrus lig, slår jeg ned som en gal hund, var han end paven i rom. “ Munken veg tilbage, og mens han udstødte de grueligste forbandelser, bød Matteo på ny sine mænd danne båre af hellebarderne. De gjorde, som han sagde. Den gamle Maria bredte tæpper over båren, nogle kom med fakler, og Matteo lagde den døde på tæpperne. Så løftede de båren på deres skuldre, og Matteo vendte sig endnu engang til Broder manfredus: „ Jeg har sagt eder sandheden, munk, som er den, at min hustrus kætteri var mit livs sorg og forfærdelse. Nu er hun død for sin egen hånd af skræk for eders hævn. I denne nat drager jeg herfra med min galej og sænker hendes legeme i havet, jeg for over de mange onde år, jeg længtes mod hende og ikke turde komme. “ „ Den hellige ret skal ramme dig, hvor du er! “ skreg munken. Matteo svarede ikke. Med et råb bød han sine mænd begive sig på vej og gik selv i spidsen for dem gennem de store sale og loggiaen, over gården og ud i skippergaden. Højt på deres skuldre bar mændene Fru Lauras lig. Hendes gyldne hår flød ud over båren, og blodet plettede hendes hvide klædning. De svingede deres fakler, og sværdene blinkede i lyset. „ Doria! Doria! “ råbte de. Mængden stimlede sammen om det sælsomme ligtog, og der var ingen så beruset, han blev jo ædru ved det, han så. Højt råbte de Fru Lauras navn og Matteos. „ Se, se, hendes blod! “ skreg kvinderne. „ Hun var genuas skønneste dame! Matteo har dræbt hende! Hvor er drengen? Kan i se drengen? Se hendes guldhår! “ Så veg de bange til side for Broder manfredus, der løb barhovedet efter toget og svingede med armene og råbte: „ Grib dem! Grib kætterne! Forbandelse over hver den, der ikke lyder mit bud! “ „ Doria! Doria! “ Matteo gik forrest med sit dragne sværd højt løftet. Han stirrede frem for sig, som om han hverken så eller hørte, mens hans lange sorte hår flagrede i vinden. Var der en af hans frænder eller venner, der løb til og greb ham i armen, så stirrede han på ham, som om han ikke kendte ham, og rev sig løs og gik videre. „ Doria! Doria! “ Alt som toget skred frem, var der flere og flere, der mindedes doriaernes magt og hæder. En havde kriget mod venetianerne under en Dorias anførsel, en havde fået en gave af hans hånd; en skyldte ham sit embede, og en sit gods. Og eftersom de var så mange, og vinen havde hidset deres mod, vendte de sig mere åbenlyst mod inkvisitorerne, hvem alle hadede og frygtede. „ Bort med præsterne! Ve over inkvisitorerne! Doria! Doria! “ Det blev til et råb, der fyldte hele gaden. En af de sorte mænd blev grebet bagfra og kastet til jorden og trampet ihjel af den rasende hob. Broder manfredus så, at han var magtesløs. Så vendte han om og gik tilbage til sit kloster, og hvor han kom, veg mængden til side for ham, så han fik bred vej. Omsider nåde ligtoget havnen. Fru Lauras lig blev lagt på dækket, og alle mændene gik om bord. Så lød kommandoråbet, og galejen satte sig langsomt i bevægelse. De tunge årer faldt plaskende i vandet; faklerne, der var fastgjorte i dækket rundt om den døde, viftede og lyste ud over det sorte hav og de mange skibe, der lå fortøjede side om side. Inde på land stod mængden og skreg, så det lød langt ud over vandet: „ Doria! Doria! “ Men oppe i det gamle hus på st. Lorenzos torv løb Livio gennem de store sale. „ Fader, fader, tag mig med! “ Med møje fangede tjeneren og den gamle Maria ham ind og fik tysset ham i ro. „ De glemte dig, barnlille, de glemte dig, “ Sagde hun og græd over ham. Næste morgen bragte de drengen til podestaen, som var hans moders slægtning. tredje kapitel. Livio. Matteo Doria kom aldrig tilbage til genua. I det første år efter den nat, han sejlede bort med sin hustrus lig, hændte det af og til, at et genuesisk skib mødte hans galej på havet eller i en fremmed havn. Men ingen kunne sige, at han havde talt med ham, thi han undveg bestandig sine landsmænd. Siden sagdes det, at han var død på Krim, hvor han ofte besøgte en tartarhøvding, med hvem han plejede venskab. Men ingen vidste noget bestemt derom, og efterhånden hørte genueserne op med at tale om ham. Broder manfredus havde straks stævnet ham for den hellige ret og påstod alt hans gods forbrudt til kirken. Men så stor var doriaernes magt, at de kunne drage sagen i langdrag fra år til år. Da så pave honorius udsendte en Bulle, hvori han mildnede straffen for kætternes børn, og manfredus kort efter døde, var der ikke mere nogen, som bestred Livios arveret. Han blev boende i podestaens hus, indtil han var atten år, og havde til formynder sin faders halvbroder, der hed Andreola. Det var en sær gammel mand, der boede i et tårn, som lå lidt udenfor genua ved rapollovejen, og som engang var bygget til værn mod pisanerne. Øverst i tårnet havde han sit Kammer, der var fuldt af gamle fohanter, kort og underlige instrumenter. Der tilbragte han sin meste tid og var ikke glad, når han fik besøg, hvad da også kun sjælden hændte. Det eneste menneske, han havde hos sig, var en gammel, døv tjener, som havde fulgt ham fra hans ungdom og ikke ville forlade ham, skønt han troede, han havde mistet sin forstand. Men genueserne troede, at Andreola gjorde guld, og præsterne havde ham mistænkt for trolddom. Engang hvert halve år red han ind til staden og lod forvalteren aflægge regnskab over Livios gods. Derefter begav han sig til podestaens hus, spurgte sin myndling, om han var en god dreng, og om der var noget, han ønskede. Så red han hjem til sit tårn og begravede sig mellem sine bøger. Da Livio var atten år gammel, havde han lært, hvad adelige drenge på den tid lærte i genua, og kunne det bedre end de fleste. Han fægtede bedre og red bedre og sejlede dristigere på bugten. Desuden kunne han læse og skrive en smule og digtede skønne Vers. Han var meget smuk, høj og stærk og havde sin moders gyldne hår og blå øjne. I sit fjortende år havde han dræbt sin hovmester, der ville tugte ham. Oftest var han glad; men stundom faldt der over ham et tungsind, der var helt unaturligt for hans alder. Han flyttede ind i doriaernes palads på st. Lorenzos torv og begyndte at leve som en ung mand, der ikke vidste ende på sin rigdom. Fest fulgte efter fest, den ene prægtigere end den anden. Jo mere han drak af den røde vin, des stærkere blev han, mens hans fæller faldt berusede under’ bordet. Genuas skønne kvinder kappedes om at vinde ham, og han lod dem ikke bede forgæves. Han havde flere elskerinder- end nogen anden mand i staden, og før han havde fyldt sit tyvende år havde han dræbt fem mænd i tvekamp. Han gik i tvefarvede silkeklæder, den ene side rød, den anden gul, skønt det var forbudt af rådet. Ofte yppede han klammeri i gaderne, når han og hans venner kom hjem fra et gilde, ja, en gang dræbte han lige udenfor podestaens palads en bysvend, der ikke hurtig nok gik af vejen for hans hest. Ofte blev han idømt svære Beder. Han betalte dem og lo. Stundom fornærmede han i kådhed grovelig hæderlige borgere, der intet ondt havde gjort ham; men straks efter kunne han gøre fuld og oprigtig bod. Stundom oprørtes han over uret, han så. En dag blev tyve slaver førte ovei- torvet for at bringes om bord på et skib, der gik til Tunis. Da Livio så dem, drog han sit sværd, skar deres bånd over og gav dem fri. Derefter kastede han sin pung til slavefogeden og gik bort, som om intet var hændet. Allermest morede det ham at spotte og forhåne præsterne, og mange var de forbandelser, de fromme mænd udøste over ham. En nat opførte han således et stort narrespil, idet han og fem af hans venner ved nattetid bankede på franciscanerklosterets port, formummede som fattige pilgrimme, der bad om husly. Da så de vare indladte, anrettede de et grueligt spektakel, drak nogle af munkene fulde, klædte dem nøgne af og slæbte dem ud på gaden, hvor de blev fundne næste morgen til skam og skændsel for deres hellige stand. Biskoppen tog ham for sig og talte så mildt og fyndigt til ham, at han blev helt bevæget. Han lovede bod og bedring og tænkte på en rejse til det hellige land; men dagen efter havde han glemt det. Mod sine tjenere var han aldrig den ene dag som den anden, og ikke anderledes mod sine venner. Han kunne være gavmild og god over al måde og straks efter trættekær og ond, men når han rakte sin hånd mod en mand og bød ham sit venskab, fik han aldrig nej, om også han lige forud havde tilføjet manden en blodig fornærmelse. Blandt hans tjenere og vasaller var der ingen, som ikke gladelig ville døet for ham. Der var mange i genua, der forargedes over hans ville liv, men der var flere, der lo. For ikke blot var han rig og smuk, tapper og gavmild, men al den velstand, handelen bragte til byen, havde gjort borgerne overvættes letsindige. Præsterne og munkene, som var dem, han krænkede hårdest og oftest, havde aldrig nydt stor anseelse i republiken. De tog deres rigelige part af det mammon, der strømmede til byen, og genueserne ]•, når de prædikede om livets hoffærdighed og kødets spægelse. Hver mand i genua vidste da også at fortælle artige ting om de fromme mænds og kvinders liv bag klosterets mure. Alt som tiden gik, tiltog Livios tungsind bestandig, og når det kom over ham, talte han kun med en, den gamle Maria, som havde været til stede den nat, hans moder døde. Hun boede endnu i det gamle hus på st. Lorenzos torv, og der gik ingen dag, hvor ikke Livio besøgte hende. Mest kom han om aftenen, når dagens fest og gøgl var til ende, og om han havde været aldrig så lystig og vild, blev han straks alvorlig, så snart han satte foden i den gamles Kammer. Ofte kom han om natten eller hen ad morgengry. Så satte han sig på løjbænken, hvor hun lå, og sad tavs en stund og stirrede. Hun vågnede, blot hun hørte hans trin udenfor, og lagde sin rynkede, gamle hånd på hans unge. Når så han havde blod på sin hånd eller sine klæder, kunne hun bryde ud i Jammer: „ Barnlille dog, hvad ondt har du nu øvet igen? “ Da så han på blodpletterne og på den gamle og svarede, som om han rent havde glemt det: „ Ja vist, Maria. Jeg dræbte en mand. Men det var ikke mig... ikke mig..." Hun rystede på sit grå hoved og tænkte, 3 han var beruset, eller hans tanker forvildede, men elskede ham desto mere. Ellers talte de bestandig om det samme: om Fru Laura og den forfærdelige nat, da hun havde stødt dolken i sit bryst for ikke at falde i den hellige rets hænder. Om Matteo, der var så fortvivlet, at han havde glemt sin søn, og som nu var død et sted i fjerne, fremmede lande. Livio kunne ikke blive træt af at spørge, og den gamle kvinde tænkte aldrig på andet. Det var, som om hendes liv var standset ved den dag; hvad der var hændet hende siden, syntes hende intet. Han spurgte, om Fru Laura var smuk, og Maria kunne ikke noksom berømme hendes skønhed og dyd. „ Ak, Livio, “ sagde hun. „ Den

1899_EwaldC_MinLilleDreng

Carl

Carl

Ewald

Min Lille Dreng

male

male

dk

EwaldC

Min Lille Dreng

Ewald

Min lille Dreng

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

nan

nan

O

Hun skal føde vores barn. En morgenstund for otte dage siden kom hun ind til mig med den bekymrede mine, der udmærker hende, når hun på egen hånd har fattet en uigenkaldelig beslutning. „ Sig det straks, for at jeg kan adlyde", sagde jegmen hun gik hen til vinduet og stod dér og så ud og sagde ingen ting. Og jeg så på hende. Så træt hun var af sin byrde, og så stærk. Så urolig, så nervøs... og så langt løftet over den ligegyldige verden omkring hende... Med alle tanker og sanser vendt mod den verden, hun har i sit skød. „ Du", sagde jeg... „ Fra jeg var dreng, syntes jeg, at en frugtsommelig kvinde var smuk. Sådan må det også være, om man skal blive lykkelig. Der må være et sted i ens sjæl, hvorhen sansen for skønhed, længslen efter skønhed ikke når... sådan, at en frugtsommelig kone eller et barn eller en kæreste eller en fattig mand al tid er smukke." Hun nikkede og havde ikke hørt det. „ Jeg rejser fra dig", sagde hun så. „ Det ville bare være ondt for dig at se mig pines og ikke kunne hjælpe. Jeg ville hele tiden tænke på det, og så ville det blive værre for mig også." „ Ja... rejs.." Jeg sagde det så hastig og så glad, at hun vendte hovedet og så på mig. „ Har du tænkt på det samme?" „ Nej... nej, det er slet ikke faldet mig ind. Men det er godt, og jeg er glad for det. Ikke sådan som du tror. Jeg skulle nok gjort fyldest, om du var bleven hjemme. Men..." Hun sér igen ud af vinduet. Det er allerede skét. Hendes tanker er dér, hvor hun skal hen. Hun pakker alt det mærkelige tøj ind... hun ordner stuen... hvor vuggen skal stå... hvordan der skal gøres lunt om den... „ Jeg vil så gerne være ene i denne tid", sagde jeg så. „ Man skulle tro, det var dig, der skulle have barnet". „ Er det da ikke det?" Så lo vi begge. Men jeg prøver på at forklare mig: „ Der er gjort alt for meget ud af kvindens part i barselfærden... synes du ikke også? Det er naturligvis det rent udvendige, der har duperet folk... Frugtsommelighedsperioden, véerne o. s. v. Om manden hører man aldrig noget sympathivækkende. Han går i stuen ved siden af og vrider sine hænder og føler sig som forbryderen, der har gjort det. Ængstelig spørger han læge og jordemoder og hvem, der ellers assisterer, og barsk lyder svaret. Når alt er lykkelig overstået, underrettes han derom i en tone, som siger, han kan prise sin gud, at hans skurkestreg ikke fik værre følger. Det er latterligt, du. Og det er aldeles uretfærdigt. Manden har et ganske andet ansvar og tager det ganske anderledes alvorligt. Han underkastede sig såmænd gerne den smule pine.. Vi lér igen, og vi kommer ind i en dyb og filosofisk samtale, der burde trykkes, men ikke bliver det. Næste morgen rejste hun... ud i landet til en søster. Vi skiltes muntert på peronen, for hun længtes blot efter at nå sit mål, og jeg kender ikke til angst. Jeg véd, at hun kommer hjem med barnet. Jeg er ikke mere bange for hende, end om hun var i tteatret eller i skoven. I familien er der naturligvis en mægtig forargelse. Det er ikke sét før, at en kone tog bort fra sit lune hjem for at føde sit barn i et fremmed hus, der formodentlig både er fugtigt og dårlig indrettet, hvor hun hverken kender lægen eller jordemoderen... fjernt fra barnets fader og hendes naturlige beskytter. Hvis samme mærkelige herre var nervøs, kunne han vel selv rejse. Så meget mere som han jo ellers logerer sig ind på de utroligste steder i landet og bliver der både uger og måneder. Men det er skønt og fortjenstfuldt at forarge, når man er stærk og værger om så kun det mindste spir på sit væsens Borg. Da føler man sig som et godt menneske, der ikke glemmer de små fugle. jeg er ene i mine store, stille Stuer. Det var det, jeg ville, men jeg er ikke al tid glad. Mine tanker er mig somme tider for stærke. Og så følges de stundom af en tomhed og slaphed, der volder pine. En gang ejede jeg en have. Jeg var lykkelig, når jeg gik og arbejdede i den og ventede på, at foråret skulle komme. Jeg længtes. Og min længsel var i stærekassen, der hang på valnøddetræet, i rosenbuskens knopper, i frøene, jeg havde lagt i jorden. Så kom der år, hvor jeg ikke længer havde haven. Det blev forår alligevel, og jeg længtes som før. Men min længsel havde ingen form og farve. Den gik i drømme jorden rundt. Sådan er det netop nu. Jeg har ikke haven. Jeg har ikke som hun et hjerte, der slår mod mit og evig maner og minder og lover mig. at ikke også det telegram kan komme. Jeg lukker alle dørene op og vandrer gennem stuerne... ind i spisestuen og hendes stue og hendes sovekammer, der er så underlig koldt og blankt. Foran spejlet står jeg stille og tegner med fingrene i støvet på glasset. Jeg tegner fugle... Fugle, der flyver... Fler og fler i hastig voksende flok. I kammeret ved siden af er der lystigt. Det er pigen og hendes kæreste. Hun har gode dage, for jeg spiser på restaurant. Hun har bare sig selv at sørge for... og kæresten naturligvis. Vi har al tid været enige om, at vi kun ville have en pige med kæreste. De er hundrede gange bedre end dem, der kigger efter én. Og de der ingen har og ingen kigger efter, er selvfølgelig helt umulige. Det morer mig at høre på dem. Jeg kan tydelig forestille mig deres plumpe elskovsleg med puf og kneb og Kys og kostbarhed. Jeg får lyst til at sé hende, just som hun er nu... med røde kinder og blanke øjne og Kys på munden. Hun kommer på min kalden, får en besked og går igen. Men nu er de stille derinde. De generer sig, fordi Herren er i stuen ved siden af, og jeg vil gå. Da får jeg øje på spejlet med fuglene, der flyver, og bliver stående. Jeg kommer til at tænke på et sted en gang... en strand med mange måger... En sommerdag. Hun var der og jeg og flere og blandt dem én, som sagde noget sjofelt om børn. Jeg fór op. Men i det samme kom hun og jeg til at sé på hinanden, og så tav jeg. Det var mig nok, at der var én foruden mig, som var såret og vred. Det går op for mig, at jeg tænkte på den sommerdag før, mens jeg tegnede fuglene. Jeg kan ikke forklare hvordan, men jeg gjorde det. Der var ingen ting mellem hende og mig den gang, jeg havde vist næppe sét hende. Jeg véd heller ikke af, at jeg nogen sinde i alle de mellemliggende år har tænkt på den scene. Og nu står den sælsomt levende for mig... Ansigterne, ordene... det er, som slår søluften mod min kind... så véd jeg pludselig, at den gang... den sommerdag på stranden, hvor mågerne fløj... den gang blev vores barn bestemt i guds råd. Der bliver meget stort omkring mig og meget varmt inden i mig. Jeg føler ingen angst, men jeg er ikke mig selv. Jeg synes, jeg er mindre, men ikke ringere. Jeg véd blot, at jeg ikke ville kunne tåle at se pigen med de blanke øjne og røde kinder og høre hende og kæresten. Og jeg går hastig ind og lukker alle døre efter mig. i dag mødte jeg i Frederiksberg have en begavet mand, en digter, hvis gode hoved og renlige stil langt mere end hans vingefang har ført ham frem blandt de forreste, hvor jo i gunstige tider som disse gud ske lov de næstbedste befinder sig. Han har sin faste Borg i provinsens frisindede intelligens og fortryller navnlig ved sin ironi. Hans sjæl er meget mindre end hans forstand. Men der er - ved siden af ironien - en sommerblå frejdighed over ham, som er indtagende for danske. Og så ejer denne gudernes yndling oven i købet en morsom seminaristisk forsigtighed, som han selv ingen anelse har om, men som også er dansk og altså fortræffelig. Talentfulde danske, der mangler den, miskendes af deres landsmænd og risikerer verdensberømmelse. jeg slog klo i ham og fik ham til at tale om sine børn. Han er en udmærket fader. Og han er det på en solid, borgerlig måde, som den, der ikke lever over evne, og hvem gæld er en vederstyggelighed. Hans børn får, hvad der efter deres stand og stilling i samfundet tilkommer dem af bukser, moral og godt eksempel. Hvis de ikke vanslægter aldeles, kommer de aldrig til at give deres æresord, uden hvor de nemt kan indfri det. Som nu vi gik, sagde jeg noget, der oprørte ham. Han stod stille og så på mig, og alt det blå var over ham, og al hans sjæl var i hans stemme, da han svarede: „ Det kunne jeg da rigtignok aldrig tænke mig, at mine børn ikke skulle være mig taknemmelige". „ For hvad?" „ Har de lagt mærke til, hvor knopperne kommer sig i de sidste dages milde vejr?" Spurgte han. Jeg tog ham under armen og slæbte ham videre. „ Det er den ironi, som har gjort dem så berømt", sagde jeg. „ Jeg forstår det meget godt. Men det nytter dem ikke noget. De må høre på mig... jeg vil skrifte for dem. De aner ikke, hvor jeg er lykkelig over, at jeg traf dem... just dem.. „ Jeg må desværre skynde mig hjem til frokost." „ Jeg giver deres frokost fanden. Jeg byder på postejer hos josty. De må vide, at jeg hver time på dagen kan vente at blive fader." „ Ja, det er en alvorlig sag", sagde han. „ Så forstår jeg deres nervøsitet. Men når deres frue ellers er rask..." „ Det véd jeg ikke... hun er rejst bort... Det drejer sig aldeles ikke om hende." „ Å — e..." „ Nej... vist ikke nej, menneske. De er aldeles på vildspor. Talen er ikke om moderen, men om mig." Han sukkede og prøvede på at tage sin arm. Men jeg er større og stærkere og holdt ham fast og trak ham videre. „ Sér de", sagde jeg - „ det er jo det for- færdelige ved det, at jeg i denne sag er så langt ringere end de og de andre honnette folk i dalen. I har lavet til barsel på sådan en måde, at i kan stå ved det. I kan påregne... nej, i kan forlange jeres børns taknemmelighed. Men jeg... « „ Højstærede..." „ Kald mig ikke sådan, før de har hørt mit skriftemål. De véd ikke, hvad for en forbryder jeg er, men de skal erfare det. Sér de... jeg gik hen og forelskede mig i det fruentimmer, som nu skal have barnet... jeg giftede mig med hende og tog hende i mine arme uden mindste tanke på børn. Forstår de mig? Ikke et minut tænkte jeg på børn. Nu er barnet der." „ Jeg véd ikke rigtig..." „ Hvor skulle de vide det fra... De? De som aldrig kan tænke dem, at deres børn ikke skulle være dem taknemmelige. Men vil de sige mig, hvordan i alverden j eg skal kunne vente taknemmelighed af det barn, som måske i dette øjeblik kommer til verden?" han blev mere og mere urolig og rev i armen, men jeg holdt fast. „ Naturligvis... jeg kan i nogle år dressere den til at sige tak for mad og banke den til at sige om forladelse. Men det er jo bare komediespil. Den virkelige, følte taknemmelighed.. „ Jeg må hjem," sagde han. „ Vi er straks ved udgangen. - men véd de... det eneste der trøster mig lidt, er, at taknemmelighed jo egentlig er en ret sjofel tredje rangs dyd... finder de ikke også? Så er der jo også det, at loven byder mig at give mit afkom mad og klæder og skrivning og regning. Jeg kan også godt se det naturstridige ved en fed, gammel fader, som beskatter sine unge, magre børn... På den anden side... når man tænker på Frederik den sjette, dér står.. Han slap fri og løb mod sporvognen, der allerede var i gang... vinkende med hatten til farvel. Han så virkelig godt ud, som han benede af... ganske blå, med ironien, hjem til familien. pludselig satte jeg i løb efter ham. Konduktøren så mig ikke, min hat fløj af, men jeg løb, til jeg havde indhentet vognen og sprang op på trinet. „ Jeg kom bare i tanker om et Vers af heine", sagde jeg ganske forpustet. „ Nu skal de høre: Zu Halle auf dem Markt, da steht eine grosse kirche. Die burschenhafft und die landsmannschafft, die haben dort Platz zum beten. „ Skal jeg ikke ringe... De har tabt deres hat..." „ Fy, de ironiker," sagde jeg muntert. Så hoppede jeg ned, hentede hatten og gik hjem for at se, om telegrammet var kommen. det er nu trist, at man ikke er bleven idiot. Og egentlig er det et mærkeligt ulykkestilfælde, når man betænker, hvor mange idioter der er, og i hvor mange skikkelser dumheden formummer sig. Mens de andre er så få, og så enige og ens i det væsentlige, at de keder sig til døde i hinandens selskab, når de omsider træffes. Derfor er det formodentlig at de drikker. Eller skriver bøger og komedier. Eller skifter kvinder. Der er nu f. Eks. Idioten, som er stolt over, at hans søn ligner ham på en prik: samme udstående øren, samme brede mund, samme flade gang. Når så sønnen vokser til og ikke vil makke ret, falder den gamle, den oprindelige idiot, i sorg og forundring over, så slet et afkom han har fået. Han begriber ikke, hvor lasterne er kommen fra. Han vrider sine hænder til skabningens herre. Men han har det jo godt. Der er idioten, som tror så tykt på arveligheden, at han ikke tillader sin kokkepige at tvivle. Han har det også godt. For han kan altid finde skylden. Og det er en langt større trøst end de aner, som har skylden. Så er der mig. Jeg har min moders næse og véd selvfølgelig, at jeg kan finde hver trevl af det barn, som skal fødes mig, i barnets slægt. Men hvad nytter det mig. Mit barn er jo som heimdal... det har syv mødre. Og det er ikke nok med mødrene og fædrene i syvende led. Om også jeg sætter mig til puslespillet og opstiller de syv gange syv og halvfjersindstyve kombinationer... Hvad borger mig for, at der ikke pludselig dukker en onkel op, som vælter det hele, idet han præsenterer mig en knude, som var en bitte plet på min fader, er kun en prik på mig, men godt kan blive til en pukkel på min søn. imidlertid har jeg stof nok, til at jeg kan drømme. Og stoffet er så godt, at det er umagen værd at drømme. Og drøm er dejlig, mens man venter. Jeg går ind i spisestuen, hvor portrætterne hænger. Man skal hænge sine portrætter i spisestuen; så er man altid sikker på at have et par mennesker af god familie ved sit bord. Jeg tænder alle lysene, ruller min lænestol derind og sætter mig til ro med min bedste cigar og mit bedste glas vin. Så sér jeg på de ansigter, jeg kan udenad. Der gives folk, som har en bedstefader og folk, som ingen har. Der gives folk, som ikke har andet end en bedstefader. Jeg har en, og det er jeg glad for. Vor familie er endnu ikke så god, at den degenererer. Vi har ikke fået vort eget ansigt, som udgives i oplag efter oplag på bestandig tyndere papir. Men vi har vore egne træk, som er ganske stærke. Og efter vort frie valg og uden smålig Tingen om familiens samtykke, tager vi os hustruer, som sætter deres egen stærke næse i vore sønners ansigt. Ikke heller sidder vi inde med traditioner, som kan gøre vore hjærner små. Men det, vi tjente var vi tro. De gamle herrer, som hænger dér, tjente kongen, og deres loyalitet slog ud i store stjærner på deres bryst. De gjorde ret, for der var ikke andet. Da der kom noget større, bukkede vi for kongen og gik. Dér hænger nu min fader, min bedstefader og min oldefader... hver og én ældste son. Jeg selv er den førstefødte. Det er gode tegn for mit barn. Det er godt at være avlet i sengen med de nye vår og den nye himmel, godt at have kravlet på et u-slidt gulvtæppe, godt at have fået sine første kærtegn af hænder, der ikke er tjattede trætte i vask af børns ender og øren. Hvad er førstefødselsretten vel andet end styrken af den unge brynde... af den grønne tro på lykken... De største forbrydere går uopdagede i deres grav. Der er nu morderen fra Pilestræde. og der er ham, som opfandt ægteskabet og gjorde det... ikke til en tindrende top i lykkens land, et mål for hver en højbåren elskers og elskerindes vandring... men til en møbleret lejlighed, som enhver amagerbonde kan flytte ind i, bare han får sine papirer påtegnede af kongens og Vorherres politi. Jeg drikker mit glas ud og fylder det på ny. Min moders slægt kender jeg ikke som min faders... jeg véd egentlig intet om den, uden at moders søstre fik udmærkede mænd. Min moder selv kendte jeg bedre end min fader. Mellem hende og mig var der fjendskab... et instinktivt, uforsonligt fjendskab, som forvirrede og pinte mig, mens jeg var barn. Da jeg kom til personlig bevidsthed, forstod jeg både fjendskabet og hende. Hun var oprindelig et større menneske end fader. Der var i hende en sund tankens trods, som hun måtte knække for at kunne leve dér, hvor hun var i verden. Det ydmygede, oprørte, beskæmmede hende. Der kunne komme glimt i hende af foragt og had mod fader, som havde mindre at råde over men blev sig selv tro i det mindste. Hun hævnede sig daglig på sine børn; var de lydige, ringeagtede hun dem, var de trodsige, slog hun dem. Da hun så, at jeg var hendes rette arving, overvældede skammen og bitterheden hende sådan, at hun skjulte sig for mig, løj for mig, forfulgte mig. Da jeg brød ud og blev mig selv, som jeg var født til at være, tog hun brutalt parti imod mig. Men den dag, jeg forstod, at jeg netop var hendes barn, hadede jeg hende... med urette, for hun var jo ikke længer ansvarlig. Men jeg var for ung til at ynke og sad så hårdt i det, at jeg måtte have mit had til hjælp. Taften løfter jeg mit glas mod hendes grå ansigt... det hårdeste, det koldeste, jeg så. Kære moder... vi kunne ikke leve sammen, men hvad så? Lad de gamle historier være glemt. Jeg skylder dig mere end fader, og jeg er dig taknemmelig for det, du har givet mig. Jeg er fornøjet med mit barns bedstemoder. jeg drikker min vin. Mine tanker bliver stærke og sære. Jeg er ikke længer en ung mand, der venter på budskabet om mit barns fødsel og fordriver tiden med at kigge på portrætter. Jeg er en séer, en troldmand, der stævner de henfarne damer og herrer sammen, for at jeg kan stille mit barns horoskop af deres øjne og deres vandrebog. Og mens jeg stirrer på billederne af mit barns moders slægtninge, brydes rækken for mig og videnskaben går fanden i vold. Jeg sér kun ansigter, og min hjerne vrimler med anekdoter om disse mennesker, jeg aldrig har kendt. Der var nogle af dem, der arbejdede som myrer, og der var andre, der drak som svampe... der var latterlige snobber og lystige kammerater... Skilsmisser og skandaler... Præster, som satte ti uægte børn i verden og sov hen i Herrens fred og blev begravne under deltagelse fra hele stiftet... stærke, stille kvinder med håret skilt over de hvide pander og guldhjerter... meget vel. Men nu er det mere, end jeg kan overkomme. Enten det nu er vinen, eller det er spændingen, jeg går i, eller det bare er de mange mennesker, der er i stuen hos mig... jeg må trække vejret lidt. Jeg beslutter at vælge i vrimlen. Hvorfor skulle jeg ikke gøre det? Jeg er jo suveræn... endnu... så længe til mit lille barn er kommen. Følgelig skænker jeg i mit glas og vender mig uden tøven til mit barns bedstemoder på mødrene side. Tilvisse en såre smuk og stilfuld gammel dame. Langt over treds er hun på billedet dér, og tykt og ravnsort ligger håret om hendes hoved. Der er ingen sky i hendes øjne, og hendes mund er ung. Stærk er hun som en ulykke. På disse mine arme har jeg en gang båret hende ud af mine Stuer og sat hende ærbødigst på gaden. Der var intet imellem os uden en smule religion; men jeg havde den opfattelse, at den kunne ødelægge mit hjem. Siden den dag agter vi hinanden og har fordelt arbejdet efter vore evner. Hun beder for min sjæl, og jeg gør hendes datter lykkelig jeg véd en historie om hende. Hun sad, forladt og fattig, med seks børn og ingen mand. En dag kom hun hjem ved spisetid og havde ikke andet end tre hvedetvebakker. Hun skar dem i stykker, tolv stykker, to til hvert af børnene; selv havde hun spist ved kongens taffel og trængte ikke til mad en uge mindst. Det ene stykke var sødsuppe med større svesker end nogen endnu havde sét. Det andet var bare den lækreste gåsesteg. Hendes øjne skinnede, mens hun fortalte det. Børnenes øjne skinnede. De lod, som om de spildte suppen og fik skænd for det. De legede, at de ikke kunne få al den gåsesteg ned. Jublende og mætte rejste de sig fra bordet. Madame, jeg drikker på deres sundhed. De har levendegjort et af de hellige eventyr. De er et skønt menneske, og mit barn er lykkelig ved at tælle dem blandt sine aner. Jeg skænker det sidste af flasken i mit glas og bøjer mig dybt for en gammel herre med et stort ansigt og lange hvide hår. Det er min bedstefader. Han var en tapper officer og hofmand tillige. En tid var han hovmester for en snavs prins, et voksent menneske, som var interneret på et slot et sted. Prinsen red rundt i parken, som det var ham forbudt at forlade. Bag ruden stod bedstefader og så på ham... og nedskrev om aftenen i dagbogen sin foragt for ham, der i morgen den dag kunne være souveræn fyrste, men ikke turde sætte over hegnet for sin hovmester. Jeg kan udenad nogle breve, han skrev i Felten som ung officer. De er hidsige og uforbeholdne, de lyser af had til uretfærdighed og der er i dem ikke skygge af pral. Da han blev gammel, sad han og læste i Søren kirkegård. Da så han sådan ud, at folk på gaden overalt veg til side for ham i instinktsmæssig ærbødighed. Og nu... Jeg er rolig og stolt og glad. Jeg sér på mit barns bedstemoder på mødrene side, på dets oldefader på fædrene. Vil du byde denne dame din arm, bedstefader. Du kan det trygt, hun er en smuk og en ærbar kone. Og frue... vil de følges med denne gamle herre... De ser, han er en fornem mand, og jeg giver dem mit ord på, at han er en fin mand. Så indbyder jeg dem som de bedste af deres slægt til at være til stede ved den hellige handling, mit barns fødsel... jeg beder dem lægge alle gode gaver på dets vugge... Det ringer på entrédøren. Glasset falder ud af min hånd. Jeg stryger mig langsomt over ansigtet og løber så ud. Der er ingen. Det var en halucination. En klokke i min hjærne, der kaldte mig tilbage til virkelig- heden. jeg har været ude fra morgenstunden og blev borte natten med, hvis det ikke var for det telegram, som ikke kommer. Hendes brev betyder ikke noget. Hun skriver al tid, som om der ingen ting var på færde, og jeg får nok et muntert og roligt brev efter telegrammet, men skrevet, mens hun vidste, at nu var det alvor. I dag har jeg tømmermænd. Jeg holder ikke ud at tænke på det orgie, jeg foranstaltede i aftes, da jeg samlede de henfarne damer og herrer om mit bord. Billederne er bare billeder nu og blege og sér koldsindig på mig, og jeg sér knap til dem. Flasken jeg drak af, og glasset står der endnu, og der er cigaraske på gulvet. For pigen, den sludske, har hovedet fuldt af kærresteri, og der er jo ingen, som kan sé hende på fingrene. Forgæves prøver jeg på at læse. Det lider mod nat, og alt som det bliver stille i byen, vokser min uro. Det kan jo også være både godt og flot at tromme fædrene sammen og præsentere kompagniet for den nye mand i slægten. Der kommer dog det øjeblik, da man må afmønstre paraden og føler sig som den, der er nærmest til at aflægge regnskab. Var hun her endda, som skal føde vores barn. Jeg skrev til hende i Morges. Vi har den vane at skrive hver dag til hinanden, når vi ikke er sammen... mest bare et par ord, som man siger godmorgen og godnat. I dag skrev jeg Vers. Nu sidder jeg tilbage med den tørre prosa. Forgæves kalder jeg hendes billede frem... Hendes milde mund og hendes kloge øjne, hendes sanddruhed og mod og mærkelige ubestikkelighed... Så ryster jeg på hovedet. For det er jo bare nok en udflugt. hvad véd man i det hele taget om et andet menneske. Elsker jeg det, sér jeg skævt. Hader jeg det sér jeg skævt. Er det mig ligegyldigt, sér jegingen ting. Alene mig selv kender jeg. Jeg véd, hvad jeg ville, og hvad jeg evnede... de gange jeg havde ingen uret, når det gik galt, og de gange, det gik godt og var ikke min ære. De gange jeg talte, hvor jeg burde tiet... nej, det er lige meget... Men de gange, jeg tav, hvor jeg burde talt... i tavshed lå alle dage det største forræderi. Der er ikke andet for... jeg må give mig til at betragte mit eget favre ansigt. Jeg hader spejle, har aldrig haft noget i mine Stuer. Mit slips kan jeg binde uden spejl, og det generer mig ikke det mindste, om jeg går på Østergade med en sort plet på næsen. Der er ikke noget æklere end pludselig at stirre ind i sine egne øjne. Det er heller ikke sundt. Heller ikke nødvendigt. Alt, hvad man behøver at vide, kan man læse i de andres. jeg kalder da de mennesker frem, jeg har været noget for, og som har været noget for mig, vennerne, veninderne... Venner... Min ven er den, hvis ære er min, og min er hans. Det kan der vel ikke være tale om mellem ordentlige mennesker. Man er jo heller ikke fælles om en kvinde. Kammerater er allerede en anden ting. Godt kammeratskab påkaldes mest, hvor det gælder en dum streg eller en dårlig streg. Det kan der vel heller ikke være tale om mellem ordentlige mennesker. Jeg skyder disse mandfolk fra mig, med hvem jeg drak og politiserede de unge nætter og talte om kunst og kærlighed. Det var jo bare en børs, vi holdt, hvor vi bød ud vort indhold med brøl og blanke øjne. Der er ingen ting tilbage af det alt sammen. Mødes vi nu, kigger vi forsigtig på hinanden fra den skanse, hvor vi forsvarer vort liv, og som vi ikke forlader uden fuldt rustede i kjole og hvidt, når vi en aften jubilerer. Og kvinderne... nu rykker jeg sagen nærmere på livet. Dette er blod af mit blod. I disse øjne kan jeg sé mit eget ansigt. Disse læber kan fortælle mig, hvem jeg er. Jeg glider ind i alt det, som er forbi. Jeg hører trin og stemmer og musik... En kjoles raslen, en latter, et farvel... Jeg sér grønne veje, hvor alle gærdets roser dufter for mig... Stuer, der løfter sig til et tempel over min lykke... grå dage, gyldne dage.... Bange er jeg ikke. Jeg løj aldrig i elskov... løj mig ingen elskov til og ingen fra. Jeg kan række mine hænder ud, og der bliver lagt hænder i mine. Jeg kan møde med smil et smil over den glæde, der var en gang og som gik bort og blev fulgt af en anden glæde. Og jeg er stærk og stolt nok til at tåle tungsindet om den mund, som ikke kunne glemme. Men som jeg sidder her og foler mig som en redelig mand, der selv har skabt sin skæbne og selv ønsker at bære den, hænder der mig noget højst besynderligt. I disse Stuer og disse skove, disse henfarne dage med deres visne blomster og gamle sange og falmede ord, træffer jeg, hvorhen jeg sér, bestandig et menneske, som er mig inderlig °g oprigtig imod, men hvem jeg ikke kan få øjnene fra. Han taler med min røst og holder min venindes hånd i sin. Han har mine øjne, men ikke mit blik han er, som jeg kunne været, men aldrig som jeg ville været. Jeg føler mig ansvarlig for, hvad han siger og hvad han gør, og det skriger i mig, at jeg ikke vil være det. Så stærk er hallucinationen, at jeg først lidt efter lidt og langsomt bliver klar over, at dette menneske er mig selv, som jeg var i de dage... og i de... og i de... Men da jeg véd det, stiger det ubehag, jeg føler, til rædsel, og alt, hvad der er i mig af vilje, rejser sig til mit forsvar. Jeg knytter mine hænder og springer op og går rundt i stuen, som om jeg kunne løbe fra det. Jeg er ikke det menneske... det er ikke ham, hvem der måske i denne nat fødes et barn... men det nytter mig ikke. Jeg kan ikke blive det kvit. Mine tanker løber med mig. Hvad et menneske er... Hvad et menneske kan blive til. Som al ting flyder og glider og gror... Og så er livet flettet af løfter. Og løfters brud er sorg og synd... Der er pludselig musik i min stue. Ud af alle kroge synges den samme, ensformige Melodi... Strofen om den ene, som var bedrøvet. Stærkere og stærkere synger det. Stolen synger med og billederne på væggen og ilden i kakelovnen og bøgerne på reolen... Det synger i mig selv... Alt hvad digtere og præster og andre fruentimmer i årtusinder har gjort for at tæmme og svække manden, synger sig sammen i denne lille, skønne, lumpne vise. Jeg løber til ruden og støder den op og bøjer mig ud i den store nat. Der strømmer imod mig en Duft af ungdom og vår. en rå og stærk og voldsom ungdom i brand og brynde... en vår uden blomster og sang, en vår i mulde... Spirer, der krummer sig for at bryde op i lyset... Fostre med skulderen imod og knyttede næver, der sønderriver moderens liv... Jeg drikker duften der ude fra. I stuen bag mig synger visen. Men der ude fra kommer røster af en anden slags... spodske, muntre, trodsige stemmer, som siger mig, at jeg kan længe nok skabe mig bunden og i bås — elskoven kan komme over mig endnu som våren over jorden. Og derfor... derfor og derfor alene har jeg haft ret til at tænde et liv. Derfor og derfor alene kan jeg kræve tak af det barn, som skal fødes mig, fordi jeg avlede det, da jeg var ung... Røsterne derude stiger og svulmer. Luften synger og jorden og stjærnerne på himlen og gråspurven under tagskægget. Berust, betagen lytter jeg. Men bag mig snurrer bestandig den lille, fattige vise sin the- pottemelodi. fattig er visen og fattig er jeg. Jeg er som en stor mand, hvem der bringes et fakkeltog. Han bukker og takker og hans hjærte svulmer. Bag ham i stuen står hans hustru og lér spodsk... hun véd, hvad han er for en bitte, tarvelig sjæl... Et isnende vindpust slår ind over mig og jeg lukker ruden. Det er utroligt så uhyggeligt her er. Jeg har også glemt at købe friske blomster til mit bord. De gamle hænger med bladene... Der er da i verden ikke et livagtigere billede på døden end en vissen blomst. Jeg kan ikke læse, ikke sidde, ikke gå. Jeg kan ikke holde det ud, som det er, og jeg tror jeg ville dø, om telegrammet kom nu. Sandelig... i denne nat er jeg i barnsnød. Aldrig var jeg så ene og så ensom i mit liv. Forladt af venner og veninder, af tanker og af tro... rådløs og dådløs stængt inde i forventningen om noget, jeg længes efter og skælver for... Jeg står i en krog og stirrer. om ikke der skulle komme noget og række mig en hånd... noget som kunne give mig mig selv tilbage... noget, som ikke er så stort som røsterne der ude og ikke så småt som visen her inde... Da dukker der op i mit minde en lille dreng. En lille dreng, som står på gadehjørnet... på alle gadehjørner står han og sér prøvende på de hastige mennesker, som går forbi. Han vil bare vide, hvad klokken er. Men han er en forknyt lille dreng. For han kommer vist for sent hjem. Eller han vil så inderlig gerne have en halv time endnu til sin leg. Og han skal titte sig mod til at spørge i et venligt ansigt... nej ikke det en gang... han lader sig blot lede af sit instinkt, der siger ham, når den mand kommer, som har besked til ham. Den lille dreng lod mig aldrig gå forbi. Mangen gang så han mig langt borte fra og styrede trøstig løs på mig. I denne elendige, sentimentale nat gør han gengæld. han bliver hos mig og snakker med mig, går med sin hånd i min rundt i mine Stuer og nikker rolig og bestemt til mig, når jeg med angst i stemmen spørger ham, om han ikke nok tror, at min egen lille dreng... i dag er det vår, og jeg må ud i våren. Jeg kører de lange veje, der er, inden man slipper denne by, som er så smuk, og som jeg elsker, og som jeg så ofte må fly med ild under fødderne, om ellers jeg skal leve. Jeg kører, til jeg er ude af byen. Så går jeg, til jeg er borte fra vejene. Uden vanskelighed finder jeg mig steder, hvor der ikke går mennesker hver dag. Jeg kender dem alle... jeg kender dem, selv om jeg ikke har været der. Jeg kan lukke mine øjne og digte dem, som de er. For alle min ungdoms grønne veje gik ad skoven til, og siden har jeg ingen glæde haft og ingen sorg, jeg løb jo med den i lunden. Aldrig fanger kirkeklokkerne mig i deres mystik, så længe der er sjæl i finkens sang og gåseurten har en hemmelighed for mig. Aldrig... Finkerne synger mine tanker itu. Jeg føler mig så glad og så grøn og så fuld af knopper. Over mit hoved sidder en lille fugl med sælsomt skinnende fjer og menneskeøjne og bratsch i stemmen. Den synger og gynger og gynger og synger: „ Tag våren, når den kommer, og tak... Tag lykken, når den kommer og tak... tag elskoven, når den kommer og tak... « Og solen skinner og anemonerne nikker i vinden. Rundt om spirer små træer, larver kryber i græsset, jorden er fuld af æg og frø... Jeg breder mine arme ud og bøjer mig under guds lov, som ikke er de sorte præsters sorte: du skal, du skal ikke... men finkens og anemonernes og solens og ormens lyse, lykkelige: du kan, du må. Her, hvor alt er fødsel og vår, beder jeg for det barn, som skal fødes mig... Han skal gro op i menneskenes mylder, som anemonerne her... med foden i mulde og ansigtet højt mod den røde sol. Han skal vokse sig stærk og rank gennem vrimlen... Han skal være et menneske med øjne og et menneske med magt... en af dem menneskene misunder og forfølger, og som bøjer menneskenes vilje. Må han blive en gentleman of the life. Må hans nysgærrighed være grænseløs og hans mod og hans attrå og hans elskov og hans vrede. Må han finde gud selv. Må han træde sin egen vej og lyde sin egen lov. Må han blive stille eller råbe højt... Blot ikke nærsynet og fattig... Må han dø, når han ikke længer lever. Det lover jeg, at jeg skal ikke skygge over hans ungdom, ikke knække hans trods, ikke lade mine gamle klæder sy om til ham. Jeg skal anerkende ham, når han kommer i de sælsomste bukser og med de sælsomste ord. Jeg skal unde ham hans drømme og hans piger og hans venner og hans Vers... Syngende går jeg gennem skoven, som er så stor og så lys og så syngende i dag. Og langt op ad dagen falder det mig ind, at jeg al tid og ganske rolig er g

1877_EwaldHF_NielsBrahe_1

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Niels Brahe 1

male

male

dk

Ewald

Niels Brahe 1

Ewald

Niels Brahe

Historisk Roman fra det sextende Aarhundrede

n

roman

Gyldendal

KB

Anden del har file-id: 130002482771, udkommet 1877 og på 517 sider

nan

nan

O

Første kapitel. Sanct Oluf. I det sydøstlige Skåne, på albo herreds flade sletteland, hæver sig, omtrent en mil fra havkysten, en skovbevokset bakke. Der lå fordum og ligger endnu gamle sanct Oluf kirke, mærkværdig ved sine mange, lige indtil vore dage bevarede, altre og helgenbilleder og ved sin sundhedskilde, i århundreder et valfartssted for andægtige og syge. Allerede i det sekstende århundrede var denne kirke meget gammel, og da den, forunderligt nok, var indviet til Norges skytshelgen, gjestedes den ikke blot af skanningerne, men af nordboerne i det hele taget. I mange slægtled havde de, navnlig sanct Olufs dag, d. 29de juli, søgt derhen for at styrkes i deres helgentro, finde sundhed i den klare kilde og bevare sig mod ulykke og alt ondt ved at berøre den liden sølvøxe, helgenbilledet holdt i sin hånd, og som man tillagde undergørende kræfter. Selv til andre tider af året drog sjældent nogen vandringsmand forbi uden at lægge en gave på sanct Olufs alter, og i deu nærliggende præstebolig kunne han finde ly og nyde tarvelig gjestfrihed. Var han rig, da gav han præsten en kendelse derfor, var han fattig, vederkvægedes han' for intet. En dag sidst i november måned i året 1524 lå en tæt tåge over hele egnen. Himmelens skyer havde sænket sig ned over jorden, bølgede gennem skoven og omsluttede kirken med deres fugtige eavn- tag. Den anseelige bygnings grå mure viste sig med usikkre omrids, og de høje buevinduers små ruder vare som tilslørede, dugsprængte af støvregnen. Uagtet det var høj middag, herskede der dog skumring omkring det ensomme guds hus, og mørket forøgedes af de ærværdige ege, der rakte deres knudrede grene ud over blytaget, som om disse skovens kæmper med deres stærke arme ville beskærme sanct Olufs helligdom. Når et vindstød rystede grenene-, faldt en regn raslende ned over taget, som atter sendte vandstrømmene ned i det allerede af fugtighed rigeligt mættede grønsvær ved kirkens eod. Kirkeklokkens dumpe toner, da middag ringedes ind, vare nylig forstummede, og der hørtes nu ingen lyd, undtagen vindens susen. Præstegården og degnens bolig, de eneste menneskelige våninger der i nærheden, syntes som uddøede, og i selve kirken var der tyst. Sognepræsten, den renlivede hr. Nicolaus, nød sin middagshvile, og den plejede at være god og lang. Han tog sig det i det hele ikke synderligt nær med at læse sine helgenmesser, følte såre sjældent trang til at opbygge sig selv ved en stille votivmesse og narrede nu og da de i skærsilden lidende sjæle for en vigilie, uagtet den var betalt. Der var langt til lund, og på denne barske årstid faldt besøgene i kirken sparsomt, så at hr. Nicolaus trygt kunne udhvile efter sommerens anstrengelser og pleje sit huld. Der mærkedes da ikke til noget andet levende væsen, end en ugle, som sad i et af kirkens glughuller og stirrede ud i det grå dagslys med sine store, glasagtige dine. Formodentlig troede den, at natten stundede til; men pludseligt lod den et skrig høre og forsvandt, et sikkert tegn på, at dens fine øre havde opfanget en lyd, som skræmmede den op. Det var. et fjernt bulder fra skovvejen af hestetrampen, vognhjuls knagen og menneskerøster. Lyden kom nærmere, og der viste sig mellem træerne en flok i kapper indhyllede ryttere, derefter to med fire heste forspændte karme med vognstyrere på forsædet og to løbere foran, og så atter en trop ryttere, som sluttede toget. Løberne, raske, unge karle i korte trøjer, stramme hoser og lange støvler,’ men iøvrigt med værge ved siden, ligesom de andre tjenere, havde det hverv at vise vej mellem huller og stene og udsøge en nogenlunde jevn kørebane for de tunge karme; men her, hvor vejen, om den ellers kunne kaldes så, indsnevredes af træstammerne, var der intet valg. Man måtte gennem tykt og tyndt, det knagede i karmene, når de sank ned i de dybe huller og atter blev trukne op af dem ved et tag af de stærke heste. Kørselen gik næsten som en sejlads i bølgegang, og de røde klædes forhæng, som hang- ned fra vognhimmelen, svingede til siderne, medens snart et, snart et andet kvindeligt åsyn, indfattet i rejsekåbens hætte, ængsteligt kiggede ud, når karmen slingrede værst. Rejseselskabet bestod af seks adelige herrer og tyve bevæbnede svende, så at den hele skare, vognliestene med iberegnede, var lire og tredive - heste stærk; i karmene sad kun kvinder. Det sorte våbenskjold med den lodrette sølvbjelke og de sorte og hvide fjedre på hjelmen, som var malet på karmenes sider og udsyet på hestedækkenerne, viste, at det var herrer af braheines æt, der nærmede sig, de lystige braher, som de kaldtes i folkemunde, uagtet der vides mere om alvorlige, end om lystige, streger af denne slægts dådkraftige og dengang såre mægtige mænd. De rede foran vognene, tre ældre herrer og tre yngre. Den midterste af de ældre var en høj, skulderbred mand med lyst hår og et kort, kruset skæg. Hans ansigtstræk vare storslåede, prægede af mandighed. Den krumme næse og de lige øjenbryn vare skarpt tegnede, øjnene store og blå, blikket ofte åndsfraværende og tydede på sorgløshed, næsten sløvhed; men nu og da kunne disse øjne på en overraskende måde vinde liv og skyde lyn, uden at tilsvarende ord altid gave tanken mæle. Det var Niels Nielsen Brahe, herre til wandås, walløse og meget andet gods i det danske rige. Ved hans højre side red hans farbrodersøn, ridderen hr. Aksel Axelsen Brahe og dennes Broder, hr. Åge, begge medlemmer af rigens råd, ejere af meget gods og ihændehavere af store læn. Hr. Aksel havde en statelig holdning og et fast blik, hr. Åge sad noget duknakket på sin hest, og udtrykket i hans øjne var mere usikkert; men begge havde de et præg, som fattedes Niels Brahe, nemlig af den selvbeherskelse og afmålthed, som erhverves i statsmandens liv og ved hove. Niels Brahe havde aldrig deltaget i statsstyrelsen og kun sjældent viist sig ved hove, uagtet han havde været i stor gunst hos den fordrevne kong Christiern og altid været vel set af ham. Der var intet afmålt eller slebent i hans væsen, hans jevne, djærve måde at være på mindede om krigeren, eller måske snarere om sømanden, som han sad der og gyngede på sin hest. Hans frænder talte med stor alvor om statssager, om kong Frederiks bestræbelser for at styrke sin ttrone, hvilke de og den ganske adel af al magt støttede, om de rænker, den onde kong Christiern vel nu spandt i sin landflygtighed og om hans kun altfor tro tjener, hr. Severin Norby, som sad på Gulland og svang sin svøbe over Østersøen. Niels Brahe hørte derpå uden at sige et ord; men nu og da lysnede hans blik, han syslede uroligt med sin dolk, der hang ved hans belte, eller han greb det lidet sølvbeslåede jagthorn, som han stedse bar om halsen i en snor. En gang gav han sin hest af sporerne, så den for frem, idet hans kinder blussede; men det var ikke let at sige, om han teede sig så, fordi det, han måtte høre på, vakte hans harme, eller blot af utålmodighed, fordi hans frænders samtale voldte ham kedsomhed. Lynet i hans øjne sluktes, som det var tændt, og' det bevidste blik afløstes af et ligegyldigt, næsten enfoldigt udtryk. De unge herrer, som rede i anden række, førte en livlig samtale om jagt og andre mindre vigtige genstande; men uagtet det kun gjaldt falke og hunde, blev ordstriden dog stundum varm nok, og dette kom især af den meningsforskel, der på ethvert punkt syntes at herske imellem de to af dem, Niels Brahes sønner Jørgen og Oluf. Jørgen, den ældste, en slank yngling på to og tyve år, lignede sin fader meget i ansigtstræk og legemsbygning, men dermed hørte også ligheden op. Hans væsen havde intet af faderens jevnhed, det var bydende og fordringsfuldt, og om hans smalle læber spillede ofte et trodsigt smil; i hans lyse øjne sås aldrig denne forunderlige veksel af næsten barnligt enfold og mandig selvbevidsthed eller opblussende begejstring, som var ejendommelig for faderen; hans blik var fast, koldt og skarpt. Man fik ved at iagttage ham det indtryk, at der trods hans unge alder i ham boede en ældre, mere moden sjæl, end i hans fader. Dog kunne han sjældent i nogen ordstrid stå sig mod sin to år yngre Broder, Oluf, der stedse havde svar på rede hånd og med overlegent lune værgede sig mod sin ældre Broders bydende bemærkninger. Oluf var mindre af vækst og spinkel af legemsbygning; han havde dernæst en legemsfeil, som dog ikke viste sig, når han sad til hest; hans venstre ben var nemlig for kort, så han haltede lidet, når han gik; men hans ansigtstræk vare finere og skønnere, end broderens, og hans brune øjne såre udtryksfulde. De lyste drillende nok, idet han behændigt værgede sig snart mod sin Broder, snart mod sin frænde, hr. Åges søn, unge lave, som red hos dem, og som begge gave ham skylden for, at den hjort, de den foregående dag havde jaget ved widskøfle, var undsluppen dem. Ud af den forreste karm høiede sig nu en yndefuld skikkelse, og der viste sig et såre skønt åsyn med fine, regelmæssige træk og to brune øjne af en sjælden giands. Det var Niels Brahes hustru, Anna Pedersdatter af slægten lang. Her så man i sin fulde renhed den skønhed, af hvilken ung Oluf havde taget en part i arv. Der var ingen rynker på denne hvide pande, den flint bøjede næse, den ualmindelig vel dannede mund med dens friske og fyldige læber, og kindernes og hagens fine runding havde et næsten jomfrueligt præg; men af de store, mørke øjne lyste en' ren, stærk i livets skole prøvet sjæl, og i hendes holdning og væsen kendtes den modne, men dydige, kvindes selvbevidsthed og værdighed. Det forundrede alle, at ungdommens friskhed og ynde var bleven hende i den grad tro; thi hun havde dog fyldt sit ni og tredivte år og var moder til tre yoxne børn, sønnerne Jørgen og Oluf og datteren Kirsten, som sad lige overfor hende på karmens bagsæde. Jomfru Kirsten var ikke sin bløders lige i skønhed, men vel i ynde. Hendes træk vare mindre regelmæssige, det brune hår var moderens, de blå øjne faderens; men de skjelmske smilehuller havde hun for sig selv, en gave, hun hverken skyldte fader eller moder. Som hun sad der, med hænderne foldede i sit skød og stirrende hen for sig, lignede hun en psyche, der nylig har vækket den slumrende Amor; hendes blik var drømmende og ømt, søgte så ligesom skrækslagent og forskende til hendes moders ædle åsyn med det stolte og rene blik, og trak sig så tilbage, som om hendes sjæl fordybede sig i sig selv, indtil et overgivent, trodsigt smil, der spillede om hendes læber og et lynglimt, som tændtes i hendes øjne, røbede, at hun formodentlig, uagtet hun først nylig havde sit sekstende år, dog var en jomfru, der havde sit eget sind og var i besiddelse af en ikke ringe villieskraft. Hendes. Moder syntes ikke at bemærke dette stumme minespil, vidnesbyrd om et ungt hjertes første kampe, og de to andre kvinder i vognen, Fru Sophie Rosenkrantz, hr. Aksel Brahes hustru, og Fru Johanne sparre, hr. Åges, sagde tilbagelænede i karmen, som om de sov; de vare vel trætte af rejsen, og samtalens fornemste genstand, den sørgelige foranledning til rejsen, var for længst udtømt. De gode mænd og ædle kvinder kom fra det tre mile nord på beliggende widskøfle, Aksel Brahes ejendom, hvor Niels Brahe havde givet møde, kommende fra sin hjemstavn, wandås, helt oppe i øster gønge herred, og Åge Brahe, idet han havde gjort en lige så lang rejse fra sit læn Sølvitsborg på grændsen af Bleking. Alle droge de nu sønder på for at gjeste Tostrup, hvor de dagen efter skulle bivåne hr. Tyge Brahes, Aksel og Åges Broders, jordefærd. Hr. Tyge Axelsen, som nu lå på såre i hallen på Tostrup, havde fået sit banesår året i forvejen, da han med kong Frederik den førstes mænd belejrede Malmø, hvor kong Christiern den andens tilhængere,.efter denne ulykkelige monarks flugt af riget, tappert forsvarede sig i otte måneder. Dog havde han henlevet et år på sin gård Tostrup, lidende og svag, indtil Herren nu havde løst op for ham. « nu er vi om.lidet ved Sancte Oluf », sagde Fru Anna, idet hun så ud af karmen; « jeg skønner det af den gamle, knudrede eg der på bakken. Vi få unde hellig Oluf en gylden hver, fordi han førte os karske og beholdne så vidt. » « jeg lægger min gave på jomfru Marias alter », sagde Kirsten livligt med sin fuldtonende, bløde røst; « guds moder formår dog mere, end Sancte Oluf og alle helgene tilsammen. » Fru Sophie Rosenkrantz vågnede af et lidet blund og sagde: « stedse vare de braher lystne efter at mæske de præster og munke og er det endnu. Lad se først, om vi træffe hr. Nicolaus ved sine altre, eller kanske snarere ved ølkanden eller under sengedynen. » I det samme kørte karmen frem for sanct Oluf kirkens dør, hvor der gjordes holdt. Aksel Brahe var først steget af hesten; han mønstrede følget og-vognene, idet han udbrød: « gud og Sancte Oluf stå os bi, vi se ud alle til hobe, så og karme og heste, som vare vi dragne gennem et gadekær. » « ikke gennem et, men gennem hundrede », svarede Niels Brahe, der nu også-steg af hesten og satte foden på stenflisen ved indgangen fast og tungt, så hans sølvsporer klirrede. « ingensinde », sagde Oluf til lave, « så jeg vort gode, adelige skjoldemærke så plettet; men til at toe det gøres blot vand, ej blod, nødigt. » -forunderligt af dig at sige sligt, når din fader står hos », svarede lave med dæmpet stemme. Han sigtede med disse advarende ord til den kjendsgjerning, at Niels Brahe for nogle år siden på jagten efter en heftig ordstrid og påfølgende tvekamp havde dræbt sin gode ven, Thord Ibsen sparre, ejer af Bemtsholm, hvis jorder grænsede op til Niels Brahes egen gård valløse. « jeg siger som lave », føjede Jørgen til, « du burde bedre vare din kåde mund. » « ej, hvor enige i er i at revse mig », svarede Oluf; « nu, stenen af hånden og ordet af munden har man ej altid magt over, og ikke tænkte jeg nu på Thord Ibsen. Fader ville dog ikke keret sig derom, om han havde hørt mine ord og forstået dem så; han har selv, mere end en gang, talet til mig om den sag. » Jørgen svarede ikke, men blev hvid om kind; det var aldrig hændet ham, at hans fader havde åbnet sit hjerte for ham om denne eller nogen anden sag af betydning. De vare nu alle trådte hen til den forreste karm, hvis dør en af løberne havde oplukket og af hvilken nu hr. Aksel høviskt hjalp kvinderne ud. Den anden karm fik skøtte sig selv, thi i den sad for tiden blot det kvindelige tyende, fruernes kammerpiger, som dog i højere grad end herskabet kunne trænge til at befries af deres fængsel, så liden plads levnede de i vognen opstablede skrin og klæder dem. Kirsten var nu ved Jørgens side og talte ham til. Det sås straks, når de vare sammen, at han var hende den kæreste af brødrene, og hans kolde åsyn formildedes ved hendes nærværelse. Han havde både moderens og søsterens hjerte, Oluf faderens. « er du træt af det ridt, Oluf? » spurgte Niels Brahe sin yngste søn. « nej, fader, » svarede Oluf muntert, « mig tykkes næsten, at mit korte ben er vokset en halv tomme ved den rækning; men mon min gode helgen er til huse? Her lader helt mørkt og øde. » I det samme viste der sig en svag lysning bag de duggede ruder. Måske havde uglens skrig advaret klokkeren og denne vækket præsten; thi nu hørtes der slæbende fodtrin indenfor, kirkedøren gik op, og i døråbningen viste sig en trivelig, kronraget herre i en brun kutte. Hans små øjne havde et godlidende, muntert udtryk og hans fede ansigt en sund farve. Den ene kind var dog lidt rødere, end den anden; det var vel den, der havde hvilet på sengepuden. « det kendes på hr. Nicolaus, at han tjener en helgen, der giver en god hente, » hviskedee Jørgen spodsk til lave; thi, i modsætning til sin fader og øvrige slægt, havde han et kættersk sindelag og heldede til den nye lære. Hos de andre mærkedes der intet til spot; de bøjede sig ærbødigt, mens hr. Nicolaus med salvelse og ikke uden værdighed talte dem til. « velsignet være eders lidgang i denne helligdom, i gode mænd og ædle kvinder, » sagde han, idet han slog korsets tegn, « om det da er eders agt at forrette eders andagt hos den store guds hellige, hvis ringe tjener jeg er. » « visselig er det vor hensigt at bede en bøn for hellig Olufs alter, » svarede hr. Aksel. « vi er desforuden dragne ud i et alvors ærinde, at stede til jorden min gode Broder, hr. Tyge, som nu ligger lig på Tostrup, det i vel er vidende om. » « jeg er så, » svarede hr. Nicolaus. « gud nåde for onde tider, vi må opleve! Ve over de ugjerningsmænd, der voldte hans død, ve over oprørere, de er djævelens børn! Gerne læser jeg en messe for eders hedengangne Broders sjæl, om i det ønsker. » Jørgen smilte og puffede til lave,, thi dette tilbud var lig en bøn om en gave; men om end hr. Aksel muligvis tænkte det samme, så troede han dog på messens kraft og svarede derfor: <læs den messe og lad kerterne brænde for Sancte Olufs alter, indtil min Broders lig er ført af gårde. » Mens han sagde dette, drog han en af de guldringe, som smykkede lians venstre hånd, af fingeren og rakte den til præsten, som tog den og lod den glide ned i sin rummelige lomme, idet han sagde: « 1 otte nætter skal jeg læse vigilie for hr. Tyges sjæl. » « kan det tilstedes os, » spurgte hr. Åge, « fulde af skarn, som vi er af de opblødte veje, at træde ind i helligdommen? » « vievandskosten, » svarede hr. Nicolaus, « evner at vaske af værre pletter, end dem, denne jords skarn kan sætte på et klædebon, og den gave, hr. Aksel nys gav til kirken, vil ganske formilde vor gode helgen, skulle han været til sinds at vredes. » De trådte nu alle ind, idet de, en for en, gik hen til vievandskarret og stænkede sig med kosten, hvorefter de fulgte hr. Nicolaus og begyndte deres valfart gennem kirken. Uagtet de alle før havde været der, følte de sig dog grebne af andægtig beundring, idet de vandrede gennem det skønne, høje, rigt smykkede guds huns. De malede hvælvingers brogede pragt, de farvede ruder og altrene, hvor helgenbillederne prangede med stærke farver, sølv, guld og ædle stene, det var desuden i deres øjne vidundere af konst. De standsede ved hvert alter, først ved Sancte Annas, jomfru Marias moders, hvor helgeninden sidder i en bred karmstol under en baldakin med guds moder og cliristusbarnet på skødet; så ved trefoldighedens alter, livor gud fader selv er at se i mandsstørrelse med et yppigt skæg og verdenskloden i sin hånd. Bag ham ses små rum, de Saliges boliger, og en omvendt trappe betegner vanskeligheden i at nå derop. Ved jomfru Marias alter blev jomfru Kirsten alene tilbage, lagde sin gave på det og bad i hast en brændende bøn; men de samledes snart alle ved Sancte Olufs alter ved chorets sidemuur, nær højalteret, og det var åbenbart, at hverken verdens skaber eller frelserens moder indgød dem så stor ærefrygt, som billedet af denne kongelige helgen, uagtet det i størrelse kun var en mandsling mod gud fader. Afguden var iført en lyseblå kappe, havde en guldkrone på sit hoved, et stærkt skæg, et sølvbelte af løvehoveder om sit liv og holdt en liden sølvkalk i den venstre hånd og den undergørende sølvøxe i den højre. Ni kerter brændte på altret og spredte velgørende lys og varme om sig. Alle bøjede de sig for den pyntede trædukke og mumlede en bøn, hvorpå hr. Nicolaus tog sølvøxen og lod den gå fra hånd til hånd, for at de kunne berøre den. Kvinderne førte den til deres læber og kyssede den, men da den kom til Fru Anna, vendte hun sig mod sin huusbonde og slog et kors i luften med den for hans pande og hans bryst. Niels Brahe studsede og de andre med, men ingen sagde noget, før de gik ud af kirken. Da vendte Niels Brahe sig mod sin hustru og spurgte med dæmpet røst: « Anna, hvi korsede i mig med øksen? » Hun skiftede farve, men så ham dog fast i øjnene, idet hun svarede: « for at bevare eder mod fare og alt ondt, min kære huusbonde! » Han så.lidt barskt til hende, men tav. De andre gjorde sig imidlertid også deres tanker om dette sære indfald af Fru Anna og talte derom i smug. Aksel Brahe hviskedee til Åge: « hun frygter, hans gale sind skal føre ham i ulykke og friste ham til end et drab. » « mon? » svarede Åge spørgende. « nu, vilter har han alle sine dage været; det kendes på ham, at vikingen Oluf Nielsen var hans morfader. Fru Anna har vel årsag til at være ræd for fremtiden, men dog måske ej på den Viis, du tænker. Har du ikke fornummet, at Niels i den sidste tid er vorden helt sær, fåtalende og mut? » » Sær har han alle sine dage været, » sagde Aksel, « var til ingen tid nogen ret ædelig mand i sin færd, teede sig gerne som en søulk, eller en Bonde, og nedlod sig usømmeligt til almuen. » « nu er du ved det, » svarede Åge. « sidder han dog der i gønge herred som en liden konge, hvem almuen lyder og følger. Når de gjøngeboere forgangen år vare så stridige og negtede at give skat, da havde han vel sine fingre med deri. » « ej hør'. » udbrød Aksel smilende. « nej, nu gør du ham for stor! Han er en stakkarl; drev det ej heller vidt i nogen sag, uden til sin egen skade. Ikke kan du for alvor tænke, at Niels skulle pønse på oprør. » « nu, » svarede Åge betænkeligt, » vi vide dog, hvor skoen trykker ham. Han haver end kong qhristiern kær, ham vi andre alle med skel frygte og hade. Hans hustru ved det, og det bekymrer hende. » « vel muligt,? sagde Aksel med det samme overlegne smil; « men se du nu ikke derpå med kvindeøine og gør ej en kamel af en myg!? — « et sært mummespil, det Fru Anna der opførte,? Sagde Fru Sophie til Fru Johanne. « mon hun ville klare sin huusbondes forstand? Niels Nielsen var alle sine dage et stort dummerhoved.? « gud og Sancte Oluf må vide det, « svarede Fru Johanne. « dog kunne jeg ikke andet, end tænke, at så korses jo en døende med den hellige olie på pande og bryst, og blev jeg til mode, som om hun flyede ham til Jorde. « — kort efter toge de afsked med hr. Nicolaus og droge videre sønder på; men i mørkningen, da de nåde Smidstrup, skiltes deres veje, thi Niels Brahe agtede at overnatte der hos sin gode ven. Kjeld Bing, fordi, som han sagde, pladsen måtte være trang på Tostrup, hvor der var fuldt af gjester. Fru Anna og Kirsten stege da ud af den forreste karm, som var Aksel Brahes, godset fordeltes, og ternerne fulgte hver sit herskab, hvorefter Niels Brahe skiltes tilsyneladende venligt fra sine frænder, som droge ad Tostrup til, medens Fru Anna, Kirsten og Else i deres egen karm, ledsagede af Niels Brahe, sønnerne og de seks svende, de havde med sig, droge ind på Smidstrup. andet kapitel. Blandt venner. Bar og styg var den egn, som omgav Smidstrup; skaldede sletter med kratskove hist og her gav den et øde udseende, endnu mere trøstesløst denne mørke, fugtige efterårsaften; men desto lifligere var det for de rejsende at komme under tag, og det var et gjestfrit hus, de nærmede sig. Kjeld Bing sad der trygt med sin unge hustru og sin ganske husstand bag de dybe grave, den gamle Borgs tykke mure gav lunnhed om vinteren og kølighed om sommeren, fadebur og kjelder vare stedse vel forsynede, og Fru Kirsten oplod gerne begge dele, fornemmelig når kære gjester meldte sig. Som sådanne betragtedes Niels Brahe, hans hustru og hans børn. Niels og Kjeld havde været gode venner i adskillige år, og hidtil havde de havt samme tankesæt og tilbøjeligheder; men om denne enighed ville stå sig i disse vanskelige tider, det var noget, der først skulle vise sig. Kjeld havde i sine ungkarledage været en vovehals, ligesom Niels Brahe, men da han for et år siden ganske uformodet var indtrådt i ægtestanden og trods sine fire og halvtredsindstyve år havde ægtet den tredive år yngre Kirsten splid, syntes der at være foregået en stor forandring med ham. Niels Brahe, som var skabt af et hårdere og seigere stof og sjeident lod sig påvirke, end ikke af sine nærmeste, tænkte just herover, da de nærmede sig gården. Han følte sig stedse mere ene i sin stand og sin kreds, hvorfor han fastholdt håbet om i Kjeld Bing fremdeles at finde, ikke blot en god ven, men også en meningsfælle. De kunne nu skimte det gamle grå huns, straks efter vare de ved vindebroen, og da Niels Brahe stødte i sit horn, sås straks lys glimte gennem de snevre vinduesåbninger, hvilket gav huset udseende af en småøiet kæmpe, der vågner af en dyb slummer. Kjederne raslede, vindebroens klap faldt ned, de droge over med et bulder, som gav genlyd fra gården, og da de holdt ved tårn døren, lød Kjeld Bings kraftige røst dem i møde. « værer hjerteligt velkomne, sagde han, « og gud have lov, at i nu er her i god behold; vi have ventet eder i over to stunder. « vel mødt, Kjeld! svarede Niels Brahe muntert, idet han sprang af hesten; « vi forsinkede os hos Sancte Oluf, men om slige dryntelgjester, som os, må siges, at de fortjene sveden grød. « ej, » udbrød Kjeld, « der seer jeg din huusfrues Gine kigge ud fra karmen som to stjerner; jeg må der hen, at de snarest kunne få skinne i min hal. » Det var genskinnet af de tændte fakler, hvormed svendene ilede til, som havde ladet ham se disse stjerner. De rode blus flagrede for vinden, røgen for som rosenfarvede skyer op i luften, de gamle grå mure lysnede af glandsen, mens skyggerne flyede op over taget, og det blev så lyst i den skumle borggård, som det nu var i Kjeld Bings og hans hustrues hjerter. Fru Kirsten splid, en tækkelig ung kvinde med et muntert åsyn, var allerede ved karmen, omfavnede den udtrædende Fru Anna og gav hende et Kys på hver kind; men Kirsten kærtegnede hun som et barn, uagtet hun just ikke var så mange år ældre og den unge jomfru mere høj og vel voksen, end hun selv; men den gifte stand gav den unge frue værdighed. Så sagde hun: « nu, hvorlunde have i levet, siden sidst? Og hvor lider gamle morbroder? » Det var Niels Brahes moders, Magdalene Olufsdatters brems’s, Broder, gamle Aksel Olufsen, hun mente. Han henlevede, blind og affældig, sin alderdom på avandås. Der gik som en skygge over Fru Annas åsyn, idet hun svarede: « såmænd, han lider så vel, en mand kan, der ikke er seende. » Da Fru Kirsten havde budt Niels Brahe og begge hans sønner hjerteligt velkommen, gik de alle op ad tårntrappen til hallen, som var i det øvre stokværk; og som Fru Anna, idet hun slog sin kåbehætte tilbage, trådte ind ad døren, udbrød hun: « ej, her er jo så lyst, som den klare dag eg så lunt, som i skærsommer! Af det mørke og den slud udenfor og herind, det er jo som i Paradis! » Men det viste sig, at dette Paradis havde glubske bevogtere, en hel flok hunde, som, trætte af en anstrengende jagt samme formiddag, havde ligget slumrende på kaminteppet, men nu skræmmedes op ved gjesternes indtræden og' fore løs på dem med en larm, der snarest mindede om helvede. Kjeld Bing forsøgte med sin stærke røst at bringe de rasende dyr til taushed; men pludseligt forandredes scenen, idet en af hundene genkendte Niels Brahe som en god jagtkammerat fra forhen, glædeshyl fulgte på den vrede gøen, Jørgen og Oluf blandede sig i legen, og som kåde børn tumlede nu mænd og hunde sig om i hallen, indtil Kjeld Bing tik sin hundepisk fat og jog deres firbenede legekammerater ud af hallen. « sært nok, » sagde Kjeld til Niels Brahe, « at Pasop genkendte dig! Har han dog blot jaget med dig en gang, og det er nu et halvt år siden;, men hunde og Almuesfolk, de hænge stedse ved dig, som var du en troldkarl. » « ved min helgen, » svarede Niels Brahe, « hos de to skabninger, du der nævnede, er i disse svigefulde tider størst troskab at finde. De hmælendes glædeshyl fryde mit hjerte mere, end høvisk og slesk tale, og jeg hører så gerne træskoe klappre, som gyldne sporer klinge. » Kjeld Bing rystede på hovedet svarede: « bi lidt, gode ven, til din hund haver bidt dig og de træskokarle sveget dig! » "de trådte nu alle hen til det store egetræes bord, som stod dækket i hallens øverste ende, noget fra kaminen. Der credentsede Fru Kirsten et bæger vin til sine gjester, og da de havde nydt denne velkomstdrik, begave de sig hver til sit, kvinderne for at klæde sig om, mændeue for. at aflægge rejsetøiet, skille sig ved de tunge, snavsede ridestøvler og ombytte dem med magelige, brednæsede skoe. Da Niels Brahe atter kom til stede, fandt han i hallen blot dugsvendene, som vare i færd med at indbære det rigelige måltid, de nu skulle nyde. Han sagde i forbigående til dem nogle venlige og skjemtefulde ord, således som det gerne var hans vane, og hvad der stedse gjorde ham så yndet blandt tyendet, hvor han kom frem, og gik derpå op til kaminen og blev stående der i dybe tanker. Svendene tænkte, idet de nu og da skottede op til ham, at han var en statelig herre at se til, og at der næppe blandt hans lige fandtes mange, der ville kunne måle sig med ham i legemsstyrke. Han bar ingen kappe, eller paltzrok; de stramme hoser af brunt klæde og den snevre trøje af samme stof og farve, med opsplittede ærmer og hvidt foder, og som gik helt op i halsen, hvor den nøle sluttede sig til den lille, krusede pibekrave, var ret skikket til at vise hans vel dannede legemes kraftige former, vel dannet fra naturens hånd og siden lige fra barndommen af udviklet og hærdet ved legemsøvelser, våbenfærd, jagt og strabadser i krig, både til lauds og til vands. Hans tanker vare imidlertid i dette øjeblik langt fra slige drabelige gerninger. Hans øjne havde et mildt og drømmende udtryk, idet han så sig om i den rummelige, men lave hal. Han følte hygge ved at være her. Her var ingen pragt, bohavet simpelt og plumpt, de rå kalkvægge blot hist og her ved siddepladserne dækkede af lædertapeter og havde ingen andre prydelser, end våben og jagtredskaber, som vare ophængte uden tilsyneladende orden, eller skjønsomhed. Der fandtes større overdåd i mange huse, ja hans egen hal på wandås var langt rigere smykket; men hygge hænger ikke af pragt, fremkommer ofte på en gådefuld måde som virkning af instinktmæssig skjønhedssands og tilfældige stedforhold i forening. Fru Kirsten havde ikke sparet på sine vokslys, som i stort antal strålede fra de svære sølvstager på det vel dækkede bord, der var strøet friske enebærkviste på gulvet, og løibænkene med de bløde hynder stod smukt i kreds om kaminen, hvor svære fyrretræes-blokke lå blussende og knittrende over ildbukkene. Det velhehag, Niels Brahe følte ved at dvæle på dette sted, var knyttet til skønne, men også til alvorsfulde erindringer. I denne hal havde han for over fire og tyve år siden for første gang set sin hustru, dengang en jomfru i sin ungdoms første, blomstrende skønhed, og hendes dejlighed og uskyld havde straks ved det første blik mægtigt grebet hans hjerte; men lier havde han også senere i et af sit livs mest trøstesløse øjeblikke fundet Lise og beroligelse ved milde' og forstandige ord af en ædel jomfru, som længe, uden' at det hverken dengang, eller senere, kom til hans kundskab, havde næret en ulykkelig, uigjengjeldt kærlighed til ham. Hun var dengang b'iot på besøg hos Kjeld Bing, med hvem hun var fjernt i slægt, men nu havde hun taget fast bopæl på Smidstrup, og Niels Brahe ventede denne aften at få hende at se. Det var jomfru Edele sparre, søster til den Thord sparre, der var falden for hans hånd. Hun havde viist det sjældne mod i den- sag at gå mod hele sin egen slægt, idet hun, skønt sorgfuld over broderens død, frit udtalte, hvad der også var sandheden, at han ved først at yppe klammeri og krænke Niels Brahe, selv havde forskyldt sit bratte endeligt. Derfor havde hendes frænder brudt med hende, og hun var tyet til Smidstrup. Nu gik døren op, og de trådte alle ind. Niels Brahe følte sig slået ved synet af sin hustru, da hun frisk og smykket pludseligt viste sig for ham; thi han havde jo nyelig forestillet sig hende, som hun havde set ud i sin ungdoms vår, og han måtte på ny erkende, at hun i en sjælden grad havde bevaret sin skønhed. Dog var forskellen stor, dels i hendes mere udviklede skikkelses modnere former, dels i hendes matroneagtige klædedragt, som bestod i en sort Fløiels med foerværk bræmmet kjortel. Sølvbeltet neden for livstykket, som omsluttede hendes endnu smækkre midie, gav vel et ungdommeligt udseede, men hendes barm var ganske dækket af det hvide lin, som tillige omsluttede halsen og endte i en kruset pibekrave næsten oppe under hagen og, hvad der var værre, hendes dejlige mørkebrune hår dækkedes ganske af perlehuen. Dog gav den lille fiffige sorte Fløiels baret med den hvide fjeder lidt erstatning for tabet. Moden tillod unge Kirsten at lade se lidt mere af hendes hvide Hals og runde skuldre, og uagtet en liden rød Fløiels med guldborter kantet og en hvid fjeder smykket baret sad fiffigt på hendes hoved, havde dog hendes brune hår sin frihed, hang i rig fylde ned ad hyggen og nåde helt ned på skørtet af hendes blå damaskes kjortelved Fru Annas side gik jomFru Edele, hvem Niels Brahe straks ilede i møde, og førte med ærefrygt hendes fremrakte hånd til sine læber. En fin rødme stjal sig over hendes blege kinder og blev mere synlig ved det hvide, klosterlige hovedliin, der hang ned på begge sider og omsluttede hendes åsyn. Blidhed lyste ud af hendes brune øjne, og hendes ord, da hun talte, som klangen af hendes røst tolkede på en smuk og frimodig måde hendes gl

1877_EwaldHF_NielsBrahe_2

Herman Frederik

H.F.

Ewald

Niels Brahe 2

male

male

dk

Ewald

Niels Brahe 2

Ewald

Niels Brahe

Historisk Roman fra det sextende Aarhundrede

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

Første kapitel. Tidernes ugunst. Efter hyldingen på lybjergs høj blev der i nogen tid stille i lund. Hr. Severin var straks derefter med en del af sin hær draget nord' på til Helsingborg, som han belejrede og håbede at tage med stormende hånd, forinden de kongelige fik undsætning. Otte Stisen havde befalingen i lund, Junker Mourits var der med sine ryttere, og hos dem var Niels Brahe forbleven, stadigt sysselsat med at få skik på de af gøngerne, som havde foretrukket at blive ved hæren, og hvem han forsøgte at lære krigstugt. Det var altså ikke fredens trygge stilhed, som herskede i den gamle klosterstad; den var som et kort vindstille efter en orkan, der hvert øjeblik kunne bryde løs på ny. I alles sind var der spændt forventning, alles blikke vare vendte mod syd; thi kun fra Malmø kunne fjenden komme, om han ville gribe an. Befalingsmændene vare årvågne, der blev hver dag sendt små rytterhobe ud, som undertiden vovede sig næsten til malmes porte, og Niels Brahe var ikke sjælden med på disse strejftog. Imidlertid sad Fru Anna i sin bolig, som var et stærkt lille steenhuus i banet Mortensgade, ikke langt fra sortebrødreklostret og tilhørte dette. Niels Brahe havde lejet det af prioren, da det just stod ledigt, hvilket en af stadens borgere, velagtede købmand Jens Lock havde ladet ham vide. Denne mand, så vel som hans Broder Jørgen, var en tro tilhænger af kong Christiern, og Niels Brahe vidste om dem begge, at de vare ærlige og pålidelige, hvorfor han havde givet sin hustru og datter under disse tvende mænds beskyttelse, om nogen fare pludseligt skulle påkomme og han selv være fraværende. De havde også sørget for husets udstyrelse med bohave, og jens" s hustru Maren havde med stor omhu forestået lidretningen og gjort sit til, at herskabet skulle befinde sig vel der. Fru Anna havde imidlertid hurtigt fundet sig til rette i sit nye hjem og i sin ejendommelige stilling. Hendes hele liv bares nu op af en løftet stemning, så at hun selv ikke mere følte, hvor eventyrligt det var, og på hvor usikker en grundvold det hvilede. Hun så ikke mere tilbage, men blot fremad; men hun havde dog haft en anfegtelse, nemlig da efterretningen om bøndernes hærjen og plyndren kom til lund. Mændene toge sig imidlertid denne tidende såre let; hendes egen huusbonde sagde ubekymret, at den mishandlede almue blot udøvede retfærdigt gjengjeld, og at dette forhåbentlig ville indjage fjenden en gavnlig skræk. Så glemte hun da hurtigt det, hun ikke selv havde haft for øje, og de bange anelser, bøndernes misgerninger havde vakt hos hende, forsvandt. Hun havde desuden nok at tænke på og tage vare. Hærens befalingsmænd søgte hendes hus og nød gjestfrihed hos hende, men viste hende stor ærbødighed. Ingen kom der oftere, end Junker Mourits, som syntes at sætte stor fris på hendes og Kirstens selskab, og hvis iine og belevne væsen atter var dem i høj grad til behag. Det var Fru Anna en formelig Lise og styrkede hendes håb om en god udgang på kampen, at en herre af hans byrd, med hans krigerdygtighed og ridderlige tænkemåde stod på samme side, som hendes husbond. Men i det Fru Anna, lig en dronning, holdt Hof i lund, fik hun også nogle af en herskerindes byrder og forpligtelser, og hun påtog sig dem villigt. Hendes ædle, varme hjerte fandt tilfredsstillelse i at gøre vel og antage sig de kvinder, som fulgte med hæren, når de trængte til råd, eller bistand; thi hun så den dybe fordærvelse, der herskede iblandt dem, og forsøgte at modarbejde den. Det kunne da heller ikke undgås, at hun kom i nærmere berørelse med otte Stisens frillekone, alhede, og da hun skønnede, at der ved denne faldne kvinde dog var noget godt, især en usminket ærlighed, fattede hun den dristige tanke at redde hende og lod sig ikke afholde derfra ved de advarsler om det frugt esløse i disse bestræbelser, som hun fra flere sider modtog. hun havde imidlertid i denne sag mest benyttet sig af mellemmænd og ingensinde tilladt alhede at betræde hendes huns; og derfor blev hun høilig overrasket ved en morgenstund, da hun sad alene i sit Kammer, at se Else åbne døren og alhede træde ind. Det var en dag henimod slutningen af April måned, og da hendes ophold i lund og hendes bekendtskab til alhede havde varet omtrent i to uger. Alhede trådte ind med en vis kæk ynde, som var hende medfødt, og nærmede sig uden forlegenhed Fru Anna, der sad i sin hyndestol og læste i en legendebog. Hendes klædedragt var mindre pralende og viste, at hun havde lært noget ved at iagttage Fru Anna og jomFru Kirsten, når de kom til lejren. Hun hilste Fru Anna med et kniks og et smil, der i en kreds af hærens befalingsmænd ville forskaffet hende en såre venlig modtagelse, men som i Fru Annas øjne havde præget af fripostighed. Fru Anna havde ladet bogen langsomt synke ned i skødet og fæstede nu blikket på alhede. Så fuldt, rent og fast var dette blik, og så megen værdighed lyste alhede i møde fra dette åsyn, at hun, hvor kæk hun end var, dog nu mistede fatningen og rødmede; men hendes forvirring drev hende just til at tale, og hun sagde da hurtigt: « det forundrer eder tænkelig, ædle frue, at jeg kommer ukaldet til eder; men det er nødagtigt; jeg må tale med eder. » « visselig forundrer det mig at se eder ubuden her, » svarede Fru Anna koldt, « men siden i nu er her, da tal; hvad har i på hjerte? » « først at takke eder, » sagde alhede, « for den velvillie, i har viist mig — » « nu, dette forundrer mig end mere, » faldt Fru Anna ind, « thi ikke har jeg hidindtil mærket, at i skønnede på mine gode hensigter med eder. I ønsker at forblive den, i er, en usalig kvinde, foragtet af alle ærlige dannekvinder. » Alhede blev bleg, og hendes smukke, blå øjne skøde lyn. I er hoffærdig og haver et hårdt hjerte, Fru Anna, » sagde hun; « 1 dømmer mig uhørt. Hvi befattede i eder med mig? I kunne ladet mig i fred; jeg var tilfreds med min lod; i gav mig håb om en bedre, den jeg dog ikke kan nå. Jeg er kommen for at bede eder lade den sag fare; otte vil ikke gøre mig til sin rette, præstegivne hustru, det jeg dog nu ønskede at blive. I gjorde mig da uret, når i sagde, at jeg ønsker at forblive den, jeg er. » Da formildedes Fru Annas hjerte, og hun sagde: tag sæde, alhede, og udøs eders hjerte for mig! Siden eders villie er så god, da hitte vi måske endda på en udvej for eder. » Men alhede tog ikke sæde; hun blev stående foran Fru Anna med krydslagte arme og sagde: det gavner til intet, at der går flere ord os imellem. I vil ingensinde lære at begribe mig, eller hvorlunde jeg er ble ven den, jeg er. » Måske dog, » sagde Fru Anna; « og jeg er en kvinde og haver set megen elendighed i denne verden. I skal ikke gå utrøstet fra mig; beret mig eders skjebne; jeg skal tålmodigt høre eder. »:en skøn fortælling for så høvisk en frues øren, som i er! » udbrød alhede med et bittert smil. « dog, i skal få den; den kan gøres kort. Vid da, at selv er jeg et frillebarn og kendte aldrig min fader; de sige, at han var en kirkens tjener og præst. Otte fandt mig på Gulland, hvorhen min moder var flyet med sin skam fra sin hjemstavn i Norge. Han begærede mig af hende, fik mig og gav hende god forsørgelse til gjengjeld. Nu, otte Stisen, han var jo en stor herre, i mine ø'ine, som en fyrste, siden er han bleven mindre, det er sandt, men dengang dårede han mig, en stakkels enfoldig tøs i pjalter, som jeg dengang var. Han gjorde en flin frue af mig og klædte mig i silke og Fløiel; jeg fik gode dage og var glad, ja hovmodede mig af min lykke. Begriber i det?: der gives mindre begribelige ting, end dette, » Svarede Fru Anna med et medlidende blik. « nu, vedblev alhede, « otte var god mand nok, ikke ond, og når han blev vild, da vidste jeg at tæmme ham. Ikke må i tænke, at jeg lader mig træde pånakken! Ved jeg såheller ikke af anden mand, end ham, hverken før, eller siden, så han har intet at forekaste mig, og have alle ved hæren indtil nu viist mig agtelse; end ikke hr. Severin, eller eders egen gemal, agte mig ringe; vil i tro det? » Jeg må det vel, svarede Fru Anna og rødmede let; mænd dømmer ikke sligt så strengt, som de burde. » « først da i kom hertil, » vedblev alhede, « fik jeg fluer i hovedet og blev ringe i mine egne øjne, men og genstand for andres spot, de andre kvinder skose mig og spørge, hvi jeg tøver med min brudefærd? Om guldsmeden ikke kan få mit hovedguld færdigt, så prægtigt skal det være, eller om jeg bier, til kong Christiern selv kommer at være min brudefører for alteret — og mere af den sort; det er til at sprække af harme over, og det er eder, der liar bragt alt dette over mig! » Alhede havde vand i øjnene, hendes blik var trodsigt, og hun stampede i gulvet, da hun sagde de sidste ord; men Fru Anna så blot på hende med det samme medlidende blik, som før, og sagde: « og dog sagde i, da i kom, at eders ærinde var at takke mig? Det ender nok snarest med, at i bander mig! » Alhede genvandt sin fatning og sagde: helt galen er jeg ikke endnu; jeg har forstand nok til at skønne, at i mener mig det godt. » « vel, » sagde Fru Anna; « men skønner i og, at det, jeg ville, var til eders sande bedste? » Jeg tror ja, » svarede alhede med et suk. « nu, » sagde Fru Anna med større varme, « da har i blot et at gøre. I må forlade den mand, i har givet eder hen til, og forsøge at leve skikkeligt. « Da brast alhede i latter, slog hænderne sammen og sagde: « et skønt forslag det! Nej, da ville jeg først ret vorde til foragt, og man ville sige, at otte havde forstødt mig for utroskabs skyld; aldrig gør jeg det! » » Da mente i ikke, hvad i sagde før, » svarede Fru Anna, « at det, jeg ville udrette for eder, var til eders sande bedste. » « og hvorlunde skulle jeg så bjerge føden? Jeg har intet lært og havde stedse en kvinde til min opvartning. » « derfor gives der råd, » svarede Fru Anna; « jeg vil tage eder i mit brød og lade eder lære noget. Jeg vil gøre eder til hunsholder på min gård walløse. » Da rødmede alhede dybt, og hun løftede stolt sit hoved; et forslag af den Art krænkede hende, men overraskede hende tillige. Fru Anna havde dog hidtil viist hende noget hensyn og ikke duttet hende som en simpel, ufri kvinde. Dette havde den ædle frue nu blot gjort af en vis skyhed, for at holde alhede i afstand; men denne havde opfattet det anderledes. Nu kom ilendes hidsige blod i kog, og hun svarede, i det hun satte hånden i siden: « så i vil gøre mig til eders tyende? Jeg siger tak for mig! Jeg trækker for at være min egen herre. » Da stikker dog den falske hovmods djævel i eder, » svarede Fru Anna fortørnet. « og hvorlunde, » spurgte alhede med stigende harme, skal den hovmods djævel kaldes, der stikker i eder? I forglemmer, til hvis fane eders husbond har svoret. Når kong Christiern vender tilbage, da vil det ganske være forbi med de gode mænds store rettigheder og magt og med deres kvinders hoffærdighed; da ville vi alle vorde lige. » Jeg tænker dog, » svarede Fru Anna med et roligt smil, thi hun havde hurtigt fattet sig, « at der vil blive nogen forskel endda. Forføj eder nu bort! Hvad jeg har haft for med eder, det har været takløs gerning; jeg vil intet mere have med eder at skaffe! » Da lo alhede spodsk, slog hænderne sammen og sagde: « nu, gud have lov! Hilsen til jomfru Kirsten og råd hende ej tiere at gjeste lejren; vi kunne mødes; sidst da veg hun til side for mig, som om det var en besmittelse, at min kjortels søm rørte ved hendes. Dog, hvo ved — lader os se inden enden, hvo der mår mest, i og eders hoffærdige datter, eller jeg! » Derpå drejede hun sig rundt på hælen og gik; men Fru Anna blev nogle øjeblikke siddende i dybe tanker: rejste sig så og gik ind i kammeret ved siden af; men som hun åbnede døren, fik hun at se et syn, der ganske berøvede hende den fatning, hun nylig havde tilkæmpet sig. På en løibænk sad Oluf og Else hånd i hånd og lod til at have talet i stor fortrolighed med hinanden. Elses øjne vare røde af gråd; hun sprang op med et skrig, da hun så Fru Anna og ville løbe ud af stuen, men det blev hende budet at blive. Oluf, som havde hat på og værge ved siden, thi han var nylig kommen fra lejren, rejste sig med en forlegen mine, men syntes dog hurtigt at genvinde sin fatning og så sin moder frimodigt ind i øjnene. Gud og alle hellige stå mig bi! « udbrød Fru Anna, « hvad have i to fore? Oluf, Oluf, jeg havde ikke troet så ringe om dig! » « 1 må helst nu vide det, » sagde Oluf. « Else, min gode legesøster og jeg, vi have hinanden kær. Dog er det ikke min agt at gøre hende til min fæstemø, af den årsag, at jeg muligt ingensinde forandrer mig. Jeg sagde hende nys, at jeg elsker min gode klinge højere, end nogen jomfru; min hu står til mandig bedrift og krigerfærd; deraf hendes gråd. Dog føjede jeg til, at om jeg nogen tid tog mig en hustru, da skulle det vorde hende. » « Oluf, er du galen? » spurgte hans moder i stor harme. » Kan du så forglemme din herkomst, at du er din faders søn, og at Else er en ufri kvinde? Ak, sligt ville Jørgen ingensinde kunne gjort! » « jeg har intet forglemt, » svarede Oluf sindigt og fast; « jeg tænkte blot som så, at det nu snart kan vende sig så, at frie og ufrie de vorde ens gode; har dog fader stillet sig på almuens side og vil neppelig modsætte sig, at jeg tager en adelbondes* datter, hvad Else er og dertil en dydig jomfru, til hustru, om min hu står dertil; men jeg vidste forud, at eder ville det ikke være til behag. » Ved guds moder, der sagde du sandt! » udbrød Fru Anna: « og du skal snart erfare, at din fader tænker deri, som jeg. Du har tænkelig lært ved hæren at lege med det hellige og mener, det er • selvejer. ingen synd at tage sig en slegfredviv? men jeg skal lære dig andet! Nu fort med dig! » Oluf sendte Else et trøstende blik og forlod kammeret; men da han var gået, vendte Fru Anna sig til Else, som stod bleg og fortabt for hende og sagde: du er en letfærdig jomfru; har alt en fæstemand og lader dig dog klappe af en anden mand, der ingensinde, det ved du grant, kan vorde din ægtefælle. Det snareste, det ske kan, skikker jeg dig til dine frænder og skal sørge for, at du vorder ægteviet til Øland; havde han været her og ikke med hr. Severin for Helsingborg, du skulle dandset med ham til alteret den dag i morgen! » Else så forskrækket op. Hun havde kun en gang talt med landsknegten Øland i lund og givet ham en ublid modtagelse; hans fjernelse havde været hende til stor Lise. Hun samlede nu alt sit mod og sagde: « Fru Anna! mellem Øland og mig er alt forbi og ude; så stor er ikke eders magt, at i kan tvinge mig til ægteskab mod min villie. Husbond vil ikke stå med eder i den sag. » Ikke? » svarede Fru Anna bleg af harme, « du skal få det at se! Nu ti, at jeg ikke forglemmer mig selv og varmer dine øren, det du ærlig-t havde fortjent. Else, Else, jeg har haft dig såre kær, og nu lønner og du mig med utak! Bort fra mine øjne! Gak på dit Kammer og forbliv der! » Da Fru Anna i heftig sindsbevægelse atter trådte ind i dagligværelset, forskrækkede » hun ved at se en mand stå derinde, og hendes forlegenhed blev ikke mindre, da han vendte sig, og hun så, at det var Junker Mourits. Han hilste hende med sin sædvanlige høviskhed, kyssede den hånd, hun forvirret og rødmende rakte ham, og sagde: « ædle frue! Jeg kan se det på eders åsyn, at i har haft fortræd og lad mig straks sige eder, at jeg kender årsagen til eders onde lune. Jeg traf alhede lidet herfra, og hun berettede mig om sit besøg hos eder; det er skammeligt, at hun har formastet sig til at trænge ind til eder og har krænket eder i eders eget huns. » Fru Anna, som over sin nyeste bekymring allerede havde glemt alhede, følte sig lettet ved at se, at en forklaring blev hende sparet, satte sig i sin hyndestol, bød Junker Mourits tage sæde på den løibænk som stod hos, og sagde: « straffede i hende derfor? » « vel gjorde jeg det, » svarede han med et smil, « dog med måde. » Det måtte den gode Junker nok sige; thi han havde blot klappet alhede på kinden og sagt; vær nu ikke så gram i hu over det, min dukke! Gak til dit kvarter og hold dig stille! « 1 vore vanskelige kår, » vedblev han, « nødsages man til at fare med lempe. Havde jeg talt alhede hårdt til, da ville der ligget et huns, og otte Stisen ville bleven såre- fortørnet. Den store sag, vi kæmpe for, bør ej lide afbræk ved uenighed over småting. Jeg er kommen, ædle frue, for at sige just dette til eder. Det er skønt af eder, at i liar villet gøre allied til en ærlig hustru; men jeg kunne forud sagt eder, at det var spildt umage. Er det så og lige godt og ens, om der er en frillekone mere, eller mindre, ved hæren. » « jeg frygter, i har ret, Junker Mourits, » sagde Fru Anna med et suk; « hvad er dog krig for et ugudeligt håndværk! » « nu, » svarede Junker Mourits, « det kan være ilde nok bevendt med dyd og gode sæder og i fred. Dog har i ej ganske uret; men tag mig det ej til mistykke, når jeg siger eder, hvad jeg tænker — i burde forbleven ved hjemmet og aldrig kommen hid! » « jeg tror, i haver ret, » svarede Fru Anna med et suk; « jeg vidste ikke, hvortil jeg gik ind. » « men såre ville dog jeg beklaget det, Fru Anna, om i var bleven herfra, » sagde Junker Mourits og så hende venligt og med et spørgende blik ind i øjet. « for gud, i eders ædle og dydige selskab haver jeg nu her tilbragt de lyksaligste dage i mit liv! » Høilig ville og jeg beklaget det, » svarede Fru Anna, « havde jeg ingensinde lært eder at kende. » Hun så på ham med det blik og det smil, hvorom Niels Brahe og flere med ham tænkte, at der ikke var mage til det, så ren og skøn en sjæl strålede der ud af hendes fagre åsyn. « Fru Anna, » sagde Junker Mourits med bevæget røst, « jeg haver et ønske! » Sig frem, ædle herre, » svarede hun; « står det i min magt at opfylde det, da skal det ske. » « at i måtte vorde min vænnoder*! » « ej! derom drømte jeg ikke, » udbrød Fru Anna glad. « dog nu, i siger det, da rinder det mig i hu, at i og Kirsten, i have talet meget med hinanden. » « dog ikke om elskov, » tilføjede Junker Mourits. « jomfru Kirsten undveg stedsesligt; dog tror jeg, at min person er hende ikke imod. Hvad mon eders gemal tænker om mig? » « det bedste, » svarede Fru Anna. « jeg feilerneppe deri, at eders bejlen til vor datter vil volde ham glæde. » Da sig ham, når i ham seer, at min hu står til jomfru Kirsten. » « det skal jeg; dog, gnd nåde, når og hvor længe haver jeg ham? Han kommer og farer af igen som en ilende byge. Imens, da stræb at vinde Kirstens hjerte og tal frit til hende. Jeg vil forud sige eder, at hun haver haft en anden mand kær, så i der vil få noget at overvinde. Hendes hu stod usaligt- til den mand, der aller sidst kan vorde hendes ægtefælle, Thord Ibsens søn Jakob, som nu er med de andre i Malmø, det i vil kunne forstå, om i kender den ulykkelige sag, som skiller vor slægt fra hans. » « jeg gør så og begriber let det, » svarede Junker Mourits. Dobbelt, > sagde Fru Anna, vil det da glæde Niels, om i fonnåer at bringe hende på andre tanker og vinde hendes hjerte. Hun haver sit eget svigermoder. sind, men hun er ærlig og vil give eder åbent svar. » « jeg vil gøre det, » svarede Junker Mourits, « straks første gang, jeg træffer hende uden vidner. Som sagen står, da bør jeg fare med lempe. » « 1 er en besindig og viis herre! » udbrød Fru Anna og så venligt på ham. « ak, kunne nu denne glæde vorde os til del! Stor og grum er tidernes ugunst, og jeg haver ved guds moder alt på mere end en Viis fået den at fornemme! Først den store græmmelse, det voldte os, at vor ældste søn gik over og står nu imod os som en fjende og nu — » Her standsede hun brat og tav; men Junker Mourits, som mente at kunne gjette hendes tanker, tog ordet og sagde: « ker eder ikke om alheds frækhed i denne morgenstund! Jeg skal sige det til otte Stisen, som vil advare hende, så hun ikke kommer tiere. » « ikke tænkte jeg på hende, » svarede Fru Anna, » enddog det er hårdt, at jeg må døje, at en slig letfærdig kvinde trænger ind til mig og håner mig; dog, dette haver jeg selv forskyldt. » Da Junker Mourits nu spurgte, hvad det da var, hun havde tænkt på, fortalte hun ham om det, der var hændet hende med Oluf og Else. Han hørte på hende smilende, som om han tillagde den sag ringe vægt; men da sagde hun: alle pukke de på det samme og sige, at riår kong Christiern kommer i landet igen, da vil det være ude med de gode mænds magt og rettigheder, og at da skulle alle vorde lige. Sig mig dog, fører kong Christiern sligt i sit Skjold? Vil han, om han atter kommer til magten, usindigt omstyrte fædrenes indretninger og forstyrre verdens orden? » « vær tryg ædle frue, » svarede Junker Mourits, « derpå tænker han neppelig og vil ej heller evne det, om hans hu endogså stod dertil. Almuen er i hans hænder som en løftestang til at vippe hertug Frederik af sædet. Når det er fuldbyrdet, da vil atter den gamle orden indtræde, om han end visselig vil sørge for, at de gode mænd ej misbruge deres myndighed og trykke almuesmanden for hårdt. Så vil og sikkert hr. Tyge og nogle af de værste miste deres læn. Jeg forventer, at når kong Christiern atter kommer i sædet, da vil han, gjort viis ved ulykken, fare med lempe og vorde en regent, god og viis som Salomon. Usigeligt trøster det mig at høre eder tale så, » svarede Fru Anna; « jeg vil mindes, hvad i nys sagde og stræbe at tænke og håbe, som i. » Dog er der end langt til målet, » sagde Junker Mourits. « 1 sukkede før over krigens uvæsen, og dog ved i end ikke hvad krig er; thi denne fejde har hidindtil kun været legeværk; men nu vil det sikkert snarligen blive til alvor. Jeg fik i denne morgenstund en vigtig tidende, som jeg ville meddelt eders husbond, men' han var ikke til at finde. Der er nu kommet undsætning til Malmø; ikke ved jeg, hvor stærk den er, men den føres af Johan Rantzov. » « nu, » svarede Fru Anna, « det måtte vel komme før, eller siden. » « jeg sagde: Johan Rantzov, ædle frue! » Vedblev Junker Mourits med eftertryk; « det navn vejer en hel hær op; jeg kender den herre fra forhen; jeg ved om hans hærførerdygtighed, rådsnarhed og uforfærdethed. Det vil jeg sige eder: stil imod mig Tyge krabbe med tusinde mand og' Johan Rantzov med blot tre hundrede, og jeg trækker for at fegte med hr. Tyge og hans tusinde mand. Hr. Johan vil nu tage tøjlen i sin hånd, og snart vil det komme til slag. » « frygter i for udfaldet? » spurgte Fru Anna. « nej, » svarede Junker Mourits, « frygt er det, der sidst hjemsøger mig, og jeg stoler desuden på vort arkeli, som er fjendens langt overlegent; men lader os nu tale om eder! Det er mit råd til eder og eders datter, at i tænke på. at salvere eder. Jeg vil tale med eders husbond derom, når jeg træffer ham. Ved det første nys om fjendens nærværelse, da bør i bryde op og forlade staden. « nødigt gør jeg det, » svarede Fru Anna uforfærdet; « jeg vil forblive hos min husbond og se udgangen på fejden. » « lykkelig er han, sagde Junker Mourits ridderligt, « som haver så modig en hustru! Dog ved i ikke, hvad i der gør; betænk, at landsknegten efter sejren, om vore fjender skulle vinde os over,, er som et grumt dyr; han agter hverken kvinder eller børn. Tænk på eder selv, men og på eders kære datter og hendes sikkerhed! » 2* « vel, » svarede Fru Anna, « vi ville høre min husbonds mening derom, når han kommer til stede. » Junker Mourits rejste sig nu, stod et øjeblik uvis og sagde så: « jeg tænkte nu over tidernes usikkerhed; krigen kan skille os ad i et nu; tillader i, at jeg stedes for jomfru Kirsten og får hende i tale? » Hjertens gerne, om hun var til huse; men hun er gangen til fromesse hos sanct Laurentius; jeg forundrer mig over hendes lange udebliven. » « nu, » sagde Junker Mourits, idet han tog afsked, « da vil jeg ile derhen og gå hende i møde! » andet kapitel. Sortebroderen. Årsagen til Kirstens lange udebliven var den, at hun fra kirken var gået videre til Jens Locks bolig for at besøge hans hustru og var bleven opholdt en rum tid. Maren Lock, en godlidende kvinde, men noget æresyg, var nemlig såre glad ved sit bekendtskab med herskabet fra wandås, hvis nedladenhed hun priste højt for alle, og gjorde derfor stor stads af sin ædelbårne gest, hvem hun beværtede med lutendrank og søde kager og underholdt med vidtløftige fortællinger om alle sine huslige genvordigheder i denne usalige krigstid og om landsknegtenes og deres kvinders tyvagtighed og store frækhed. Hun sørgede også for, at den pige, der ledsagede jomfru Kirsten, blev rigeligt forfrisket. Det var en fadebuurskvinde, som Fru Anna havde taget med fra wandås, og som forestod hendes husholdning i lund. Else plejede ellers at gå med til kirke, og da ledsagedes de stedse af en gårdsvend; men Else havde denne gang underfundigt påskudt hovedvee, mens sandheden var, at hun snarere led af hjertevee, og svenden havde ærinde andet steds, hvorfor Fru Anna havde ladet Karen gå med og mente, at denne midaldrende, håudfaste kvinde var beskyttelse nok; thi både hun selv og hendes datter vare nu vel kendte i byen, som i lejren, og ingen havde endnu vovet at fortrædige dem, når de færdedes på gaden. Omsider slap Kirsten løs fra Maren Lock; men som hun begav sig på hjemvejen og gik forbi kirken, da kom der en hob drukne landsknegte imod dem. Povel Kjørning var med i flokken; thi han holdt sig ikke for god til at svire med de menige krigere, når de betalte gildet, og han var mere end halv beskjenket. Da han nu så Kirsten komme, løb han hen til hende, hilste hende med så dybt et buk, at han nær var falden på næsen for hendes fødder, og talede hende til, blot for at vise landsknegtene, hvilket fornemt selskab han havde, og hvor stor en mand han var; men landsknegtene, som i deres drukne tilstand ikke blev vaer, hvem det var, Povel z Kjørning havde givet sig i kast med og blot så, at det var to kvinder, med hvem de formodede, at han ville drive spas, løb i hælene på ham derhen, slog kreds omkring Kirsten og fadebuurskvinden, talte dem uhøvisk til og havde allerede lagt hånd på dem begge, da pludseligt en draget klinge lynede midt iblandt dem og susede om ørerne på dem, uddelende rap til højre og venstre; de skrege op og ville drage deres huggekårder; men da de så, at det var Junker Mourits, og at han havde de fire drabanter, som plejede at ledsage ham, med sig, vege de til side. Junker Mourits skammede Povel Kjørning ud og lovede landsknegtene streng straf for deres formastelighed, hvorpå de slukørede luskede af, og da Povel Kjørning, som ville retfærdiggøre sig, mærkede, at han ikke blev hørt, fulgte han bandende efter dem. Kirsten som ingenlunde havde mistet fatningen, rakte Junker Mourits hånden og sagde: « gud have lov, at i kom, og hjertens tak, fordi i så modigt ilede os til hjelp! « nu, » svarede han, « havde jeg ikke gjort så, da måtte jeg kaldes en usselryg; men hvor dristigt af eder, jomfru Kirsten, at færdes på gaden uden mandlig ledsagelse og hvor lidet betænksomt af eders Fru moder at tillade det! » Han bød hende sin arm og sagde, at han ville ledsage hende hjem; og de gik så, i det Karen og drabanterne fulgte efter i nogen afstand. Han valgte imidlertid ikke den nærmeste vej til sanct Mortensgade; men Kirsten blev det ikke vaer, at han gik omveje; thi snart fik hun noget at høre, som fængslede hele hendes opmærksomhed og pinligt overraskede hende. I det han unskyldte sig med tidernes usikkerhed ’ og bad hende tilgive ham, at han dristigt benyttede denne lejlighed til at tale uforstyrret med hende, tolkede han hende med velvalgte ord, mandigt og smukt, sin kærlighed; derpå sagde han: « jeg har nu, for lidet siden, talet med eders Fru moder og sagt hende, at min hu står til eder. Hun er mig god, vil gerne have mig til dattermand og tror at kunne borge for eders fader, at han tænker som hun. Med ham vil jeg snarest tale; men siden det er kommen, som det er, da ville det være frydefuldt for mig, om jeg kunne lade ham vide, at i ei- mig god; tør jeg håbe det, jomfru Kirsten? » Men da svaret ikke kom straks, føjede han til: « lad mig sige eder, hvad eders fader helt vel ved, at jeg er ingen arm mand. Min halvbroder, grev Johan, er pligtigt, når jeg begærer det, at udbetale mig en rund Summa, hvis størrelse jeg ikke nu vil nævne; nok at i ved, at jeg evner at sikre eder så god forsørgelse, som en jomfru i eders kår med rette venter sig. » Denne forstandige tale gengav Kirsten den fatning, som hendes bejlers erklæring havde berøvet hende. Det smertede hende virkelig, at hun måtte bedrøve ham med et afslag; thi hun agtede liam og nærede venskab for ham; men nu begyndte hun at troe, at den store medgift, hun ville bringe den mand, hun skjenkede sin hånd, havde været en medvirkende årsag til hans bejlen. Hun mindedes, hvorledes Jakob havde bejlet! Dette var som is i sammenligning med hendes hjertenskærs fyrighed. « 1 viser mig stor ære ved at gøre mig et sligt tilbud, » svarede hun, i det hun tog sin arm ud af hans, « og da eders venskab i den tid, vi have kendt hinanden, har været mig til megen glæde og tidkort, volder det mig end større bedrøvelse, at jeg ikke kan være eder til villie i den sag. I må troe mig, når jeg siger eder det, at det er ganske ugørligt. « jeg kender årsagen til, at i viser mig så bestemt af, » svarede han uden spor af vrede. « eders Fru moder har sagt mig, at i har en anden mand kær. » Kirsten rødmede og bøjede sit hoved til bekræftelse, i det de gik videre, hun nu med hastigere skridt. « og jeg ved, hvo det er, » vedblev han. « jeg tvivler ikke om, at Jakob Thordsen er eders kærlighed værd; han er dertil yngre af år, end jeg, muligt mere fager, føjede han til med et smil; « men om et ægteskab med ham kan det med større grund siges, at det er ganske ugørligt. Eders fader giver ingensinde sit minde dertil og hvad da? Vil i for Jakob Thordsens skyld vorde en gammel jomfru? » « ja! » svarede Kirsten med fast røst og så ham ind i øjnene med et funklende blik. Kære lille jomfru, svarede han sagtmodigt « 1 er ung og ved ikke, hvad i der selv siger. Det giver- sig nok! I kender nu min hensigt og kan overveje sagen. » « her er intet at overveje, > sagde Kirsten utålmodigt; « jeg er ens med mig selv og har med velberåd hu givet eder mit svar. » « nu, » svarede Junker Mourits, « det er lige så fat med mig; jeg vil ikke skifte sind, men jeg kan bie, og vil jeg da fremdeles tænke på eder, om gud Herren lader mig leve og komme uskadt af denne fejde; men nu vil jeg ikke længere besvære eder med min nærværelse. Lad mig endnu blot sige dette: tænk ikke, at eders afslag har fortørnet mig! Byd til enhver tid over mig! » Han hilste hende med ridderlig anstand, og hun følte sig næsten beskæmmet ved lians uforstyrrelige blidhed og høviskhed; men desto større en lettelse var det for hende, at han gik, og hun ilede nu ad hjemmet til, så opfyldt af det, der var hændet hende, at hun næppe lagde mærke til, at Junker Mourits lod to af drabanterne gå med til hendes beskyttelse. Der viste sig dog ingen fare; gaderne vare stille og mennesketomme; men som hun nærmede t^ig dominikaner klostret, kom to sortebrødre imod hende.! De havde begge deres hætter hængende dybt ned over ansigterne,’ måske for at skærme sig mod solen, som nu, i middagsstunden, brændte hårdt i de trange gader: men da hun ville gå forbi dem, da standsede den forreste af munkene, løftede hænderne som for at velsigne hende og sagde hurtigt men med dæmpet røst: « byd folkene at blive stående og gak afsides med mig! » Kirsten havde nær udstødt et skrig; det var Jakob Thordsens røst, og nu genkendte hun også • hans åsyn. Karen stod lige bag dem, men det var at liåbe, at hun ikke kendte Jakob. Hun lod heller ikke nogen forundring mærke, da Kirsten nu bød hende at vente her på hende, hun havde et ord at tale med denne hellige mand, og drabanterne, som hørte denne besked, standsede og satte deres partisaner ved foden. Med bankende hjerte fulgte nu Kirsten Jakob og hans ledsager, som ingen anden var, end Mogens, nogle skridt hen ad klosterporten til, og da de vare langt nok borte til ikke at blive hørte, sagde Jakob: « gud og den hellige dominions være priset for denne lykkelige tilskikkelse! Jeg er her i andet ærinde og havde ikke håbet at få eders kære åsyn at skue. Se på mig Kirsten! » Hun gjorde det, og hendes hele sjæl strålede af det blik. « gud signe eders søde ørne, » sagde han så. « 1 er mig fremdeles hengiven, ej sandt? » « til døden, » svarede hun; « men jeg skjelver for eders liv, Jakob! Hvor dumdristigt af eder at vove eder hid! » « ingen anden ville gøre det, svarede han, « ingen, på hvem vi kunne lide, og det gjaldt at indhente sikker kundskab; men vid, at eders sikkerhed bekymrer mig ineest. Jeg vidste om eders og eders moders nærværelse, alt inden jeg drog ud på den speiderfart; det er usindigt af hende at dvæle her i lund. Forsøg at bevæge hende, til at drage herfra, thi nu vil her snart blive fegtning, og hun og i kunne blive ilde stedte og komme i stor fare; men slig' hende intet om, at jeg har været her og' givet eder denne advarsel. Så have eder gud, » Sagde han derpå med lydelig

1883_EwaldC_RegelEllerUndtagelse

Carl

Carl

Ewald

Regel Eller Undtagelse

male

male

dk

EwaldC

Regel Eller Undtagelse

Ewald

Regel eller Undtagelse

Roman

y

roman

A. C. Riemenschneiders Forlag

KB

nan

nan

O

I. Nu skulle det være! Tolv lange, lange år af sit liv havde han ofret hendes kjøkken- og fadeburs - interesser. Liv —? Ja, det var et rart liv det! Eller kunne det måske kaldes at leve, hver dag at holde måltid til de fastsatte tider? Var man måske kommen til verden for at kysse sin kone én gang daglig, gøre sine to årlige middagsselskaber og hver aften bede sit fadervor med nathuen trukken ned over ørene? Han forstærkede sine skridt og gravede hænderne dybere ned i lommerne, alt imens tankerne tumlede i hans hoved. I tolv år havde han været ene — ene med forpligtelse til at være to. Hans hus havde været et værtshus med stamgæster, der har part i forretningen og ikke kan kastes på døren. I skænkestuen breder de sig, men ved værtens egen Arne er der ingen plads for dem; der kommer de aldrig, og de bryder sig heller ikke derom: de er godt fornøjede i skænkestuen. Eller var hans kone og børn måske andet? Hun — ja, hun var det samme kønne, elskværdige væsen i dag, som den gang han lod sig fange af hendes brune lokker og klare øjne. Det samme sjælløse væsen, i hvis hjærte der var plads til mand og børn, en onkel, to tanter og en fætter eller to — resten var hende uvedkommende. Og så hans børn — nej hendes børn, hendes i sind og skind! Hvor tydelig huskede han ikke den dag, den ældste af drengene var bleven født! Det var, som om der var kommen et nyt skær over hans hjem, da han vendte sig fra vuggen, hvor den lille, røde fyr lå og skrålte. Alle de misstemninger, året havde bragt, var gemte og glemte; et nyt kapitel af hans liv slog dørene op på vid gab og lod ham se ud over lyse, lykkelige egne. Han kunne huske det, som om det var i dette øjeblik, hvordan han den aften havde siddet et par timer ved det åbne vindue og blæst;røgen fra sin cigar ud i den lune sommerluft. Som lette skyer var den danset op og ned, frem og tilbage, havde formet sig til fantastiske skikkelser og var så forsvunden ved det mindste vindpust. Og som det gik med røgen, var det gået med hans planer. De var gåde i skuddermudder alle til hobe; rimen havde dræbt hans sommerdrømme— men hvor havde han ikke drømt! Hans søn —! Han havde tænkt sig, hvordan de to tilsammen skulle arbejde og kæmpe for at bringe hans ideer til udførelse. Den dreng, hvis fremtid lå i hans hånd, som ikke skulle forkludres med tossede ammestuehistorier, men vokse op til en sund og kraftig natur, over hvem han tidlig og silde skulle våge. han kunne også erindre, hvor klart det havde stået for ham, at alt endnu kunne blive godt mellem ham og hans hustru — nej, hans drengs mor. Naturligvis! han havde jo fuldgyldige beviser på, at hun ikke forstod hans livs digten og tragten, næppe nok lærte at respektere hans daglige vaner. Han vidste, at hendes glæde og sorg, forventning og frygt for ham var pjank og pjank til hobe. Men herregud! så fik de gå hver sine veje og mødes i deres kærlighed til drengen. Hun passede hans tøj, lærte ham orden og nethed, han sørgede for, at hans udødelige sjæl ikke tog skade, at alle hans evner kom til deres ret og fandt den plads i livet, hvor de bedst kunne udfolde sig og virke til gavn for samfundet og derigennem for ham selv. Og det kunne ikke være nogen umulighed at få det til at gå på den måde. Hvad var et ægteskab vel andet, end en overenskomst, sluttet i en rus, hvor blodet suser for ørene og ingen af parterne ved, hvad de gør? Et bånd, der bindes så fast, fordi man gør regning på, at begge parter, når de vågne, har takt og levemåde nok til at indrette sig skikkelig og fornuftig med hinanden? Hild da det ægtepar, i hvis hus det grønne løv blev tilbage for at skygge over småbør nenes leg, når elskovens roser for længst er blegnede i vanens frygtelige vinter! Han stod et øjeblik stille og så ud over søernes isdækte flade. Nå, det var en drøm, et luftkastel ligesom alt det andet! De andre to sønner var komne til verden, pæne, slikkede poder var de alle tre med håret omhyggelig skilt midt i panden og de fromme blå øjne hele ugen rundt vendte mod Vorherres himmel. Før de lærte at gå, kunne de folde hænderne og plapre aftenbøn efter deres gudfrygtige mor. Fra de var to år gamle, blev de slæbt i kirke, og familien beundrede de fromme små, der kunne sidde ganske stille og snorksove under præstens prædiken. De gik til privat bibellæsning hos en af byens modepræster, og hans velærværdighed forsikrede, at han sjælden havde truffet et par drenge, der var så modtagelige for kristelig påvirkning. Og han ville så gerne tro, hvad hans velærværdighed sagde! Deres mor græd af rørelse over pastorens ord, og hun havde sandelig grund til at græde! Hver fribåren tanke, han havde vakt i sønnernes sjæle, havde hun systematisk kvalt i sin dumhed og uforstand. Han kunne tydelig børe hende sige det, hun var kommen med hundrede tusende gange: - » Herregud, Oluf! jeg forstår virkelig ikke — « Det var netop sagen: hun forstod ikke, og hun lærte aldrig at forstå! Han gik videre med lange skridt. » Ja, men Oluf! jeg har den bedste vilje — jeg ville så gerne, når jeg bare vidste — « Han lo højt og slog armene sammen over brystet. Det havde hun også sagt vel de hundrede tusende gange. Som om det var nok her i verden at beråbe sig på sin gode vilje! Ja, så kunne hver dumrian gå livet igennem med oprejst pande! Hvem har ikke en god vilje? eller har ikke haft den? eller vil ikke øjeblikkelig få den, hvis —? Hun havde også været hos hans velærværdighed og under blodige tårer fortalt ham, at hendes gode vilje ikke slog til, og at hun følte sig så grænseløs ulykkelig. og hans velærværdighed havde været hos ham og talt skønne og bevægede ord til ham om tro og forsagelse og pligt og håb, og hvad andet der stod i katekismen. Pastoren havde inviteret ham til søndagstraktemente i kirken, så skulle han dog en gang få at se, hvordan den gode, redebonne vilje sluttede tusinder af mennesker sammen til en kristelig menighed. Og han havde svaret hans velærværdighed, at han troede at have mere af gud i sit hjerte, end den ganske kristelige menighed kunne hidkalde ved bøn og kirkesang og orgelpiber og hvælvede kirkebuer og alt, hvad andet der stod til dens rådighed. Han havde oprigtig bekendt for pastoren, at han i menighedens idé ikke kunne se andet end et middel til præstetyranni, at den bedste kristen netop holdt sig udenfor menigheden og meget, meget andet i den gode vilje! ja, det var bleven skillemønten, hvormed man betalte sin entré ved paradisets porte. Men livet bar sig jo en smule anderledes ad. Hvad der ikke duer, rykkes op og kastes i ilden — det var livets lov, som stod skreven i de evige stjerner. og hun duede ikke — i alt fald ikke til at være hans hustru. Måske hun kunne finde en kongelig embedsmand, der ville læse Berlingskes feuilleton højt for hende om aftenen, beundre hendes broderier og wienertærte og sætte en halv snes børn ind i verden med hende. Måske — det var jo muligt, • han ville slet ikke benægte det. Men til hans hustru duede hun ikke. Og når han nu vidste det, når han følte umuligheden af et fortsat samliv; når han følte sin kraft fortæres i den muligvis meget hæderlige, men ganske unyttige kamp, han daglig førte for at sætte et venligt ansigt op til sin ærede familie; når han ved enhver lejlighed så sig gal på den huslige kone og de artige, slikkede unger — hvad så? Havde samfundet råd til at ofre sine bedste kræfter af respekt for en lov, der var skreven af tåber for tåber? Han gik videre og lod blikket glide hen over søen. Lygterne på broen afspejlede sig i den blanke is, hvor drengene endnu skøjtede om under hujen og skrigen. Der var tomt på dosseringen, men lige nu strøg et forelsket par ham forbi. De holdt hinanden kærlig omslyngede og så ham slet ikke, men gik langsomt og uforstyrret videre, idet de fortsatte deres halvhøje samtale. Alle de gamle minder stormede ind på ham på ny, og han blev stående og så efter parret. Måske gik de på forbudne veje — lige meget! de var lykkelige, og det havde han også været en gang. Så godt som nogen havde han nydt den første kærligheds lykke, så lidt som nogen var han en tør og kedelig pedant! Men man kan ikke leve tolv år på en elskovsrus. Hans ånd var for dyb, hans tankes flugt for kæk, hans higen mod sandhed og lys tor inderlig til at han i længden kunne nære sig af vindens suk og bølgens blink i måneskinnet. Der måtte mere substantiel føde til, og hvad var det så, han havde fået? Wienertærte og strømpestopperi og sladder om naboens forlovelse med genboens datter! Ja, hvordan var det gået ham, da han talte til sin unge hustru om den virksomhedstrang, der boede i ham, da han fortalte hende om de ideale planer, hans ungdoms begejstring havde affødt, og på hvis virkeliggjørblse han nu ville sætte sin manddoms kraft? for det havde han gjort! han havde budt sig hende til, han havde — å. han gad ikke tænke derpå! Nej, nu skulle det være! Han stod stille tæt ved broen, hvor menneskevrimmelen bølgede frem og tilbage. Til at blande sig i den havde han ingen lyst; men han blev stående og så et øjeblik på den. Hvor mange ulykkelige mennesker dér monstro traskede af med glatte, vel fornøjede ansigter? Ulykkelige, fordi de ikke i rette tid havde brudt af og søgt lykken dér, hvor den var at finde. Hvor mange af disse smilende herrer og damer gik monstro hjem for at kævles med deres ægtefæller? Hvor mange kom fra en anden, hos hvem de havde fundet et genskin af den lykke, en ublid skæbne havde nægtet dem ved deres egen Arne? Hvormange mislykkede børn satte monstro sådanne umoralske ægteskaber mellem år og dag ind i verden? Å ja, der sad tre hjemme i hans hus. så skulle han da tro, han havde leveret sit kontingent! Han vendte sig brat om og gik tilbage, alt imens tankerne vedblev at kæmpe i hans hoved. Og når han så var bleven befriet fra samlivet med hende, når præsten havde løst, hvad præsten havde bundet, skulle han så på ny begynde det ensomme ungkarleliv, han havde ført, inden han betrådte den hellige ægtestands tornefulde bane? Det kunne han ikke. Han følte, at han måtte have én, med hvem han kunne tale, hvem han kunde' meddele sine drømme og forhåbninger, sin begejstring og sin forargelse. Og det havde han jol han kendte en lille pige, der elskede ham og så op til ham. En lille beskeden én, der ville brede hans dug og hvile ved hans bryst, tage med taknemmelighed hvad han bød og gøre hans hjem lyst for ham. Han vidste, at hendes sjæl var stormodig som hans. Hvor mange gange havde hun ikke siddet ved hans side, når en af jordens store ånder havde ført deres sjæle bort over tid og rum til de egne, hvor de evige ideers lys skinne menneskene lige ind i øjnene? Ofte' tænkte og talte de sammen, indtil den retmæssige hustrus skinsyge havde skræmt hende bort. Så var det kommen til hæftige Ewald: beget eller undtagelse. 2 i optrin, og dem havde hans lille pige ikke kunnet tåle. Hun var gået, og i det øjeblik var det slået ned i dem begge som et lyn, at de elskede hinanden. Og om denne lille pige vidste han mere endnu: han vidste, at hun var i stand til at hæve sig over menneskenes dom og sætte Bo hos ham den dag i morgen, om det skulle være. Han vidste — » Stop lidt, hr. Arkitekt! « lød en munter stemme i hans øre. » De løber jo skikkelige folk i Peblingesøen. « » Å er det dem, Hasse! lad mig være i fred og gå deres vej! « » På ingen måde, højstærede, på ingen måde! Hasse er netop på vej for at lede efter dem. Han har haft den ære at søge dem i deres hjem; fruen lukkede op — røde øjne, angergivne miner — ægteskabelig scene? stor menneskekender, den Hasse! « » Hør Hasse, jeg regner dem for et stort fæ — « » Meget forbunden!*: >— jeg anser dem just ikke for at være nogen overdreven ærlig mand — « » Hm, særdeles — « » — men jeg antager dog, de må have en smule hjerte i livet. Jeg har i aften taget den beslutning at lade mig skille fra min kone. Vil de så lade mig gå i fred? « » Ha, ha! ypperligt! vittig mand den hr. Arkitekt! yp—perligt! » » Det er mit alvor Hasse, far vel! « Arkitekten skyndte sig videre, men Hasse indhentede ham snart. » På min ære herre! De får ikke lov til at skilles fra mig i den sindsstemning, hvori de nu er. De ser jo ud, som om de kunne springe lige i søen! Lad det dog ikke gå dem nær, jeg forsikrer dem, Fru Hasse har mange gange både med verbale injurier og — hm! mere — « » Al respekt for Fru Hasse! » råbte arkitekten vred. » Men hvis de nu ikke går deres vej, så smider jeg min salighed dem ud i søen! « Den lille trivelige mand sprang tilbage og holdt sin stok ud for sig med et så komisk udtryk i sit forslagne ansigt, at arkitekten ikke kunne bare sig for at smile. » Tænkte jeg ikke nok, det var deres behagelige spøg! « sagde Hasse, fuldkommen be- 2* roliget. » Men hør nu et alvorsord hr. Arkitekt! Det er min sjæl ikke for narrestregers skyld, jeg render her og leder efter dem. De må og skal tale med mig om sagerne. Slår de ikke til i afte n, ryger s’gu hele kagen ud af hænderne på os. De er ikke den mand, hvem familievrøvl holder fra at passe sine forretninger! « Wissing drog et dybt suk. » De har ret, Hasse, jeg går med dem! « » Bravo! nu kender jeg dem igen. Jeg har sagt til deres ærede frue, at hun ikke skulle ængste sig, hvis de blev noget borte. « » Min ærede frue venter mig ikke i aften, « Svarede arkitekten kort. De to mænd begav sig passiarende på vej ind ad byen til. Uden for en oplyst kafé standsede Hasse og foreslog, at de skulle gå derind. » Jeg har dokumenterne hos mig, « sagde han og halede en bunke papirer op af sin vældige brystlomme. Et øjeblik efter sad de i et lunt lille kabinet med en mængde papirer udbredt på bordet mellem sig. Hasse demonstrerede og forklarede, arkitekten hørte efter, kastede af og til et flygtigt blik på dokumenterne og kom med korte spørgsmål. Forresten sagde han ikke noget, og til sidst blev Hasse træt. Med et ærgerligt blik på sin tilhører standsede han sin ordstrøm og sagde efter en pavse: » Nå, hvad mener de så? « » Jeg tør ikke Hasse! « » Tør? « råbte den lille mand og sprang op- fra stolen som en vidskelædersbolt. » De tør ikke! og hvad tør de ikke? Tør de ikke tjene penge? Tør de ikke gøre den bedste, den solideste forretning, der i mands minde er gjort her på pladsen? « » Det taler for deres, min gode mand, « Svarede arkitekten rolig. » Og det er så begribeligt. Deres fortjeneste på den historie bliver ganske antagelig. « » Ja vist, ja vist! « råbte kommissionæren og stillede sig op med skrævende ben og næsen i vejret. » Det er naturligvis utænkeligt, at en kommissionær kunne interessere sig for et almennyttigt foretagende! De har dog kendt mig i en del år, hr. Arkitekt! så de bør vide, at jeg mange gange har interesseret mig for spekulationer, der ikke har indbragt mig det ringeste. Der var nu f. Eks. Grunden til kirkebygningen derude på — « » Hvor de tjente 1900 kr. I « » Så var der gadeanlægget med den ny bank og springvandet i midten — « » Som indbragte dem for røverkøb den bedste hjørnegrund, den de siden solgte med 16,000 kroners gevinst. « » Vel tjente jeg lidt! « skreg Hasse; » men en arbejder er da også sin løn værd! Man skal ikke binde munden på oksen, som tærsker! Den som smør’ godt, kjør’ godt og— « » Nu skal de ha’ tak for deres ordsprog, go’e herre! råbte arkitekten leende og rakte afværgende sin hånd ud mod den iltre, lille mand. » Det sidste mundheld illustrerer på en passende måde deres uegennyttighed. « Men kommissionæren var ikke så let at stoppe i farten. Han kørte løs med byggehistorier og overslag og beregninger. På én gang havde han fat i dokumenterne igen og beviste med soleklare talstørrelser, at der var penge at tjene som græs. Forhus og mellemhus og baghus og værksteder og stalde og trapper og butikker og portkamre og 3die sal og 4de sal summede om ørene på arkitekten. han kunne intet afgørende sige i aften, han ville dog sove på det først; ejeren ventede såmænd nok en dags tid eller to; så stort et bud fandt man ikke hver dag på gaden. Det var jo hele sin formue, han risikerede, og nu skulle han jo skifte med konen og børnene. Som sagt, i morgen formiddag skulle han nok få svar. Men under al den passiar blev Wissing efterhånden i godt humør. Kommissionærens ilter hed morede ham. Der var i Hasses øjne et spændt og angst udtryk, som tydelig viste, hvor bange han var for at gevinsten skulle gå fra ham. De to mænd snakkede længe sammen, og Hasse anvendte al sin overtalelseskunst for at formå arkitekten til at opgive skilsmisseplanen. » Skifte og dele så køn en formue! « Råbte han indigneret. » Det var da synd og skam og det kan umulig være meningen! En lille rejse kan gøre akkurat samme nytte. Når man så kommer hjem igen er man blid og føjelig som en turteldue. Uh! Jeg kunne finde mig i prygl hver dag, når jeg havde så mange penge! « Wissing morede sig over hans uforskammede påtrængenhed og gik ind på hans ideer. Samtalen drejede sig efterhånden hen på ægteskabelige historier og fruentimre i det hele. » Bare man lader dem skøtte sig selv og gi’er dem lidt mønt mellem hænderne, så går det s’gu brillant! « forklarede Hasse. Han blev spurgt, om han da aldrig havde følt sig genert af Fru Hasse, eller om ægteparret måske endnu den dag i dag kurrede som to duer i et dueslag? Jo, det havde han dog — nu aldrig mere, gud bevares! Men i gamle dage, den gang han var agent for det store magasin i galanterivarer. Og hvad det så var, der havde forstyrret den huslige fred? En bagatel, naturligvis, en ren bagatel! Han solgte så meget til enlige fruentimmer, der havde 50 øres-butiker, og før han gik ind til dem med sin prøvekasse, strøg han selvfølgelig al tid sin forlovelsesring af og puttede den i vestelommen. Hvad kom det dem ved, at han var gift? det gik meget bedre med handelen, når han ingen ring havde på fingeren, det var en kjendsgjerning. Ikke desto mindre var Fru Hasse bleven meget vred, da hun opdagede hans fif; hun havde sågar kaldt ham en Judas, der forrådte sin frelser. Og da hun skulle have sin første lille, var hun en dag gået rundt i en halv snes butiker og havde præsenteret sig som sin mands kone — noget der, ha, ha! på ære under de forhåndenværende forhold var ganske overflødigt! Men man må jo bære over med kvindfolk i de omstændigheder! Siden han havde slået sig fra agenturet og var begyndt på kommissionsforretningen, gik det udmærket. Sådan i det hele taget, naturligvis! Det kunne jo passere, at der viste sig et uvejr i luften; men han var al tid klog nok til at afparere det med en ny kjole, en allerkæreste lille muffe eller en komediebillet. Så var det en ren fornøjelse at se, hvor skyerne fordelte sig. Arkitekten lo, så stolen rystede under ham, og klokken var mange, da han brød op. » Nu følger jeg dem hjem, hr. Arkitekt! « Sagde Hasse livlig. » De kan bande på, mine sidste beviser skal nok slå hovedet på sømmet og alt i morgen være klappet og klart mellem dem og fruen. Desuden må vi da endnu en gang gennemgå byggeplanen, for at den kan stå lyslevende for dem, når de i morgen tager deres beslutning. « » Nej tak, Hasse, jeg går helst allene i aften. God nat! « » Husk så, det er fundne penge, min salighed fundne penge! « råbte kommissionæren efter ham, da de var skiltes uden for kaféen. » God nat! min kompliment til fruen! « Men Wissing hørte ikke tilråbet. Han gik rask ad søerne til. Hans sind var bleven så forunderlig frit og let. Mon det skyldtes kommissionærens endeløse sludder? hans latterlige ægteskabsfataliteter? Han vidste det ikke, og det kunne jo også være det samme. Han drømte sig ind i fremtiden og hans hjerte blev’ blødt og mildt. Fortiden havde han glemt; der var kun en smule formaliteter at iagttage ved afskeden, så var den historie forbi! Og ikke en tanke om de svundne år skulle tynge på hans sjæl. Ingen overgemt gnavenhed og fortrædelighed skulle plage hans lille pige, når hun flyttede hen til ham. Endmindre fandt hun da dyrebare relikvier, som skulle respekteres og kunne gøre hende stillingen vanskelig. han rakte sine arme i vejret og åndede dybt op. Han følte, at der endnu var ungdom nok i ham til at gøre en kvinde lykkelig. Ufred og misforståelse havde pint ham og plaget ham, grånet hans hår før tiden. Men nu, da han havde rystet Maren af sig, løftede hans sind sig friskt og ungt og længselsfuldt mod den fremtid, der ventede ham. Og hvad skulle det ikke blive for et liv, de to førte, når de havde gemt sig i en krog af den store by! Begge sysselsatte med hans store plan, begge tænkende, læsende, studerende. Hvad blev det ikke for aftener, når han kom hjem fra sine forretninger og hun tog imod ham med sit milde, kærlige smil og lagde sin bløde kind op til hans! Han gik raskere til. Den kolde natteluft kølede hans pande, men ikke hans blod. Foroverbøjet stred han sig op mod vinden, der strøg langs hen ad søerne og ruskede i havernes bladløse træer. Snart havde han nået hendes hjem og lænede sig grublende til havelågen for at puste lidt ud efter den hurtige Marsch. Der lå den oppe, den nydelige lille "v illa mange, mange gange havde han gået op ad den brede, sirlige gang; mange gange havde gamle Hanne lukket ham op, når han havde meldt sin ankomst ved et heftigt ryk i klokkestrengen. Professoren havde fortalt ham, at han ingen sinde var i tvivl om, hvem gæsten var, når det ringede, som om hele huset skulle styrte sammen, og at hr. Arkitekten egentlig burde give ham en ny klokkestreng hvert år. Ellinor kendte nok også hans måde at ringe på 1 i gamle dage besøgte han dem oftest sammen med konen og børnene. Det var et såre gæstfrit hjem for de få, der kom der. Men det var kun få, og professorens hus havde ord for at være et af de mest dannede i byen. Han kunne kuske, hvordan en lille student, der skulle gennemgå drengenes lektier, havde anbefalet sig med de ord: » Jeg manglede rigtignok ét point i første karakter, men jeg kommer hos professor Hauffs. « og det var af den solide dannelse. Det var et frisindet hjem, hvori Ellinor var vokset op. Enhver mening kunne siges, enhver anskuelse blev tålt og respekteret. Sjælden havde han truffet en mere sympathetisk skikkelse, end den gamle professor, hvis yderliggående radikalisme fremtrådte under den fineste form. I mange ting stemmede de overens og meget havde han lært af dengalme herres åndfulde samtale. Sandt nok, han var en handlingens, professoren en tankens mand. Hauff havde så mange gange betonet, at naturen aldeles havde nægtet ham præstelige anlæg; han havde sin egen filosofi og lod dø andre tale om deres. Men deres omgang havde skaffet ham mange behagelige timer. Det var i gamle dage! Så var han kommen der én tid lang alene. Efterhånden havde professoren rynket panden, når hans kone ikke var med, og Ellinor hørte pludselig helt op med at komme i hans hjem — formodentlig resultatet af en undersøgelse, den gamle herre en dag havde foranstaltet, da han umeldt indfandt sig i arkitektens villa. Han havde da også ganske rigtig fundet husets herre i oprør, konen grædende og børnene skrålende og forskræmte. Så var omgangen helt hørt op — at sige da den officielle omgang. Som en tyv om natten havde han listet sig ind i haven, når alt var lukket og slukket; i mulm og mørke havde han søgt hende, der imidlertid var bleven ham mere end livet. Som en tyv om natten! Men aldrig havde han betrådt hendes lille Kammer, der oppe på kvisten. Hvor han ærede hende for det! Men i aften! Han gik op ad den grusbelagte gang og stod stille lige under det lille vindue. Der var rullet ned, men han kunne se, der brændte lys. Mon hun ventede ham? Gud véd, hvor ofte han havde stået her og hørt hendes søde stemme fra det halvåbne vindue! Et rosenflor havde vokset sig tæt og frodigt mellem dem under disse natlige sammenkomster. Et rosenflor, hvis Duft havde beruset og betaget dem, gydt rødme over hendes kind og ofte som en knugende attrå jaget blodet fra hans. Nu skulle rosenfloret blive til et brudebolster! Og den gamle mand derinde? han, fra hvem han ville stjæle datteren? Han gentog ordene langsomt en to—tre gange for sig selv. Stjæle datteren! Han havde aldrig stjålet; men sådan ville folk jo nok kalde det. Dydige tanter ville stikke hovederne sammen over kaffekopperne og følge hans og hendes rygte til jorden med fuld musik. Professoren ville også kalde det således. Hvor frisindet han end var, ville han aldrig kunne se andet deri, end — men det fik alt sammen være, hvad det ville! Han gjorde ikke andet, end hvad ridderen gjorde, når han i en månelys nat løftede sin elskede op på hesten foran sig og førte hende bort til liv og glæde fra den skumle klostermur. Ridderens slægt var uddød; men klosteret stod der endnu. Det var blot undergået en lille forandring; de agtværdige nonner var blevne til hæslige, gamle sladdersøstre, der svingede røgelsekarrene i dydens og moralens tempel, trolig assisterede af den ganske menighed, som knælede i hellig ærefrygt for en guddom — ja, en guddom, de hver time på dagen krænkede i deres egne hjerter. Og Ellinor ville som han. De havde mange gange talt om den ting. Blot havde hun altid bedet ham om ikke at fremskynde. katastrofen, men lade sagen gå sin egen gang. Og det vidste han, han havde gjort. Ja, de var enige om den ting. Og når så de tre år var gåde, som samfundet gav ham til at betænke sig i, når alt krav var fyldestgiort og alle lænker sprængte — så skulle han med fornøjelse gøre familien den tjeneste at lade en præst snakke lidt over den pagt, der var sluttet i deres hjerter, længe før de selv vidste af det. Han satte ingen pris derpå og hun ikke heller; mais enfin! når man skal til middagsselskab tager man jo dog den sorte kjole på, selv om man finder frakken klædeligere. Indtil da måtte samfundet forholde sig, som det fandt for godt. Han tog en lille sten op fra gruset og indsvøbte den i et stykke papir. Behændig kastede han den op mod ruden og gik et par skridt tilbage, så at han bekvemt kunne se derop. Rullegardinet blev trukket i vejret og vinduet lukket halvt op. » Er det dig så sent? « » Ja, det er, min lille pige! der er vel ikke fler, som fenstrer under dine vinduer? « sagde han muntert. » Godt nvt, min egen ven! I morgen går jeg til præst og øvrighed for at få separationen besørget. « Hun gjorde en uvilkårlig bevægelse; et glas, der stod i karmen, faldt ud og splintredes i tusende stykker. Forskrækket lukkede hun vinduet, og han trådte tilbage mellem buskene. Der kom imidlertid ingen og han kaldte på hende igen. » Oluf, Oluf! véd du nu også, hvad du har gjort? Har du tænkt på børnene, på — « » Det har vi jo talt om så lidt, lille du! « Svarede han utålmodig. » Fortiden er død, lad os se, hvad fremtiden kan bringe os. « Over en time talte de sammen, og hun gøs, nu da hun stod foran afgørelsen. Han ville have hende med straks med det samme. Men derom kunne der ikke være tale! Når alt var klappet og klart, skulle hun stå ved sit ord, men ikke før. Så længe fik han vente. Og hendes fader, hvor ville han ikke blive bedrøvet! Ja, ja, hun vidste det nok, der var ikke noget at gøre ved den ting, og hun blev jo også nok god igen, når de først blev gifte. Men hun havde aldrig tænkt sig q Ewald: regel eller undtagelse. u afgørelsen så nær. Det var alligevel så skrækkeligt! Om han ikke troede, at hans børn en gang ville forbande hende? om han nu var rigtig vis på, at hun kunne være noget for ham? Ja, han kunne gerne kalde det tossestreger, men hun bad ham alligevel tænke alvorligt derover en gang endnu. Hun? Ja, med hende var det en anden sag i å gud, å gud, hun kunne slet ikke tænke sig det! om nogle få dage! han måtte give hende en måned, fjorten dage da? Nej, nej! Hun ville ikke svigte ham, det kunne hun jo ikke! hvor kunne han tro, at hun kunne sidde rolig her hjemme, når hun vidste, at han var ene og forladt? Da han gik hjem, sang og jublede det i ham. Fortiden var død og begraven, den ofrede han ikke en tanke. I fremtiden lå alt, hvad et menneskehjerte kan begære: arbejde og kærlighed. Hun lagde sit hoved på puden og græd bitterlig. Det stod for hende, som om hendes elskov med ét var bleven brødefuld. Ikke at hun gav sig hen til ham og derved sank ned til det, folk kaldte skændsel og vanære. Hun elskede ham jo, og det var nok. Men hans hustru, hans børn, hendes gamle fader! Mangen en nat, når han havde forladt haven, og vinduet var lukket, havde hun med rødmende kinder og smil om mund drømt sig ind i hans favn. I aften, da afgørelsen var kommen, da hun kunne tælle timerne, til hun skulle blive hans — i aften faldt hendes hede, bitre tårer på hovedpuden. det var meget bedre, som det havde været før! meget bedre at mødes og tales ved og ikke krænke noget menneske og vente og håbe — først hen ad morgenstunden faldt Ellinor Hauff i søvn, og da gamle Hanne kom op til sin unge frøken med theen, blev hun dygtig forskrækket over hendes feberglødende kinder og røde øjne. — - i. Er de da rent af lave i dag, Hanne! Hvordan Pokker er det dog, de bærer dem ad? Ingen ting står på sin plads! så se dem dog for, menneske! « Den gamle pige puslede stilfærdig om professoren og flyttede frem og tilbage, som han ville have det, uden indvendinger eller bemærkninger. Hun rykkede den magelige lænestol hen foran kaminen, satte kaffen og cigarkassen på et lille bord ved siden af og hjalp sin herre i slobrok og tøfler. Da det var bestilt, listede hun sig ud med sine vanlige lydløse skridt og lukkede døren sagte efter sig. Professor Hauff stod i nogen tid med hænderne på ryggen og så ind i den' knitrende ild. Han var i dårligt humør, det var han al tid, når vejret var så råt og ubehageligt som i dag. Han fik ikke sin sædvanlige motion, og det ærgrede ham at se på den triste, grå himmel og det sølede føre. Der var noget i den tunge disede luft, som trykkede og foruroligede hans sind, der ellers var så lyst og ligevægtigt som få andre menneskers. Selv var han sig dette faktum fuldt bevidst; det irriterede ham og gjorde ham gnaven og umedgørlig. Han gik hen til vinduet for at kaste et blik ud mellem de halvt sammentrukne Gardiner. Der var ingen forandring at se, ikke den mindste rift i det tætte skylag. Så vandrede han et par gange langsomt op og ned ad gulvet og lod sig endelig med et suk falde i lænestolen. Kaffen og cigarkassen fik lov til at stå i fred; han lagde hænderne sammen, støttede hagen mod dem og stirrede melankolsk ind i kaminen. Skæret fra ilden spillede hen over det bløde gulvtæppe og spejlede sig i møblernes gammeldags snirklede ben, der skyldte deres blankhed til Hannes utrættelige tørafklud. En gang imellem lyste et blink helt op ad de rigt dekorerede vægge, glimtede et øjeblik i en forgyldt maleriramme eller i lysekronens glasprismer og forsvandt så igen i mørket, der tættere og tættere sænkede sig over stuen. » Pastoren er her, « meldte Hanne. » Nå, gud ske lov! « råbte professoren og sprang op så kvik og livlig som en ungersvend. » Han kommer, som han var kaldet! Lad ham straks komme ind, og tænd så lampen, Hanne. « » Å nej, lad os holde mørkning, Hauff! « Råbte den anmeldte gæst ude fra gangen. » Nu kommer jeg straks, jeg skal blot have mine galoscher af. « Hanne hjalp pastoren hans overtøj af, og da han havde forvisset sig om, at hun hængte det alt sammen på hans egen knage, som ingen anden vovede at røre, og stillede galoscherne pænt lige under, gik han ind i stuen, trak en stol hen foran kaminen og placerede sig ved siden af sin ven. » Hvor er Ellinor henne? « » Ude. « » Sikken et vejr, hvad? jeg synes det er al ære værd, at jeg er trasket ud til dig fra Vesterbro i sådan et føre. « » Det er det også, kvist! « sagde professoren og slog kam på skulderen. » Du skal også have Ros derfor, hvis du så vil lade være at tale om vejret. « » Pyt! « svarede den gamle præst leende. » Det er også noget at snakke om for en rigmand som dig. Tæppe på gulvet, tykke Gardiner for vinduet, det dejligste bøgebrænde, Vorherre har skabt, i kaminen — jo du har rigtignok grund til at klage! Så skulle du bare vide, hvordan der ser ud i min gamle Rønne. Vandet står tommehøjt i kælderen, drypper fra loftet og siver gennem væggene. Jeg har måttet bekoste et par vandstøvler til pigen, ellers nægtede hun bestemt at gå ned i kælderen. Både malle og Petrine går med bomuld om hovedet af tandværk og gamle trofast vandrer tålmodig omkring fra sted til sted for at se, om han ikke skulle kunne finde en plet, hvor han kan slippe for en douche fra loftet. « Professoren lo ad præstens fatatiteter; men straks efter blev han alvorlig igen og sagde tankefuldt: » Jeg er alligevel vis på, at du i sådan et vejr befinder dig bedre i din Rønne, som du kalder den, end jeg bag mine tykke mure. « Pastor kvist kendte af erfaring godt sin vens gråvejrs-tungsindighed, og det lod til i dag at være ham magtpåliggende at få bugt med den. » Skal vi bytte? « råbte han ivrig. » Jeg flytter herud straks i morgen, om du vil ha’ det. « » I morgen er det måske solskin, « sagde professoren med et lille smil. » Ja, og frost, « suplerede præsten. » Uh, frost! Du kan ikke gøre dig nogen forestilling om, hvad vi døje med de svinagtige kul. Det ene øjeblik

1898_EwaldC_SulamithsHave

Carl

Carl

Ewald

Sulamiths Have

male

male

dk

EwaldC

Sulamiths Have

Ewald

Sulamiths Have

n

roman

Det Nordiske Forlag

KB

nan

nan

O

Idt hen på våren anno do min i l mdccclxxxxviii udbrød i hovedstadens fornemme kredse en sælsom og uhyggelig pest som slog indvånerne med rædsel vistnok havde man længe kendt sygdommen hvis navn var sortsygen og som var såre smitsom. Den havde især til huse i sådanne onde egne af landet hvor kvindernes skønhed tidlig falmede og uvejr og fattigdom gjorde mændenes hænder hårde og deres sind tungt den viste sig ved en dyb afsky for de glæder den gode gud i sin miskundhed har skænket menneskene at de må kunne udholde vandringen i jammerdalen og forunderlig nok havde de syge ikke desto mindre den tåbelige tro at de var bedre end andre og under guds særlige nåde hvorfor de ofte blev hovmodige og hykleriske men vidste man således god besked med sortsygen, var det dog aldrig faldet nogen ind, at den kunne hjemsøge dem, der færdedes i de høje sale, og for hvem livet løb muntert og nemt. Des større var forfærdelsen, da det blev åbenbart, hvorledes det forholdt sig. Den første, der blev angreben, var en dame, der vel ikke længer stod i sin blomstrende ungdom, men endnu var meget smuk og munter. Mange var de mænd, som bar elskov til hende, og hvis ellers rygtet talte sandt, afviste hun ingenlunde dem alle. Hendes hus var da også udråbt over hele staden for sin lystighed og glans, og de, for hvem det stod åbent, ansås for at være vel farne. En dag faldt denne dame i et tungsind, hvis årsag ingen kunne fatte, og for hver dag, der siden gik, blev hun alt mere sørgmodig. Hun klædte sig i sorte klæder og forkyndte lydelig, at Dans var en svar synd og elskov og musik ikke andet end djævelens snarer. Hun sås aldrig mere i skuespilhuset, som hun forhen sjælden forsømte, men gik i kirke, ikke alene om søndagen, som det er indstiftet og gud velbehageligt, men alle ugens syv dage og det både morgen og aften. Hun afskedigede sin kok og tog i hans sted en kapellan med et surt ansigt og klamme hænder hun græd ofte over verdens elendighed og da hun mente det var hendes pligt at anvende resten af sit liv til kamp mod synden foreholdt hun tidlig og silde sine veninder deres letfærdige levnet. I begyndelsen forargedes veninderne og lo hende ud. Men dette gjorde hende kun endnu mere standhaftig klarligen viste hun dem at det der hidtil havde udgjort deres glæde var idet tant og forfængelighed og hun talte således til dem at latteren døde på deres mund. Når de indvendte at hun selv fordum var gladere end nu svor hun på at der i hendes hjerte boede en fryd der var lifligere end nogen hun hidtil havde kendt og i hvilken de alle kunne få del såfremt de omvendte sig efter nogen tids forløb blev en af dem smittet og kort efter endnu en og derpå flere de påførte atter deres mænd og slægtninge sygdommen og før nogen kunne sige hvordan det var gået til rasede sortsygen over næsten hele den fornemme verden. De som spillede til Dans måtte flikke sko for at opholde livet og skuespilhuset stod tomt, siden hoben, som det er dens vane, efterlignede de fornemme, i hvad de så gjorde. Bryllupper fejredes med bedemænd, som var det ligfærd, og de døde stedtes til jorden med jubel og fanfarer, såsom de gik ind til et bedre liv end dette. Hvor man samledes til fest, flød ikke længer vinen i slebne glas, men der blev ombuden te til alle. Ingen sinde hørte man nu muntre og søde sange til kærlighedens pris, men lutter drøvelige salmer. De unge og galante adelsmænd tilhviskedee ikke mere deres dame ømme ord og trykkede hendes hånd i løndom. Alle sad de med from mund og nedslagne øjne, og midt iblandt dem stod en præst og sukkede og prækede. Det ansås ikke længer for høvisk, at damerne viste deres skønne skuldre, men alle tilhyllede de deres yndigheder, som var det mørkets gerninger og ikke skaberens mesterværk. Og mens de forhen bar gyldne Spanger om Hals og arm og baldyrede kosteligt linned til deres egne skønne legemer, sømmede de nu nødtørftigt lin til fattige børn og gav deres smykker til frelse for fjerne, vildfarne sjæle. Imidlertid var der nogle, som endnu modstod sortsygen og holdt sig karske på sjæl og legeme, og blandt dem frem for alle en gammel grevinde som var elsket af alle unge for sit gode hjerte og lystige sind og æret af de gamle formedelst sin klogskab og rigdom hun havde haft tre mænd som gik i graven idet de lovede hende højt og hun sørgede oprigtig over dem alle nu boede hun ensom i sit palads med et stort tjenerskab de fattige gav hun hvad deres var og bad ofte sine venner til fest. Men hun led kun muntre mennesker og var aldrig dens ven som lod hovedet hænge til hende gik en morgenstund den dame der var bleven sygdommens første offer og satte sig hos hende og talte som hun plejede grevinden hørte hende rolig til ende og sagde så: » Nu har jeg set syvti somre komme og gå men aldrig hørte jeg så slet og tåbelig en tale. Gak til ruden og se at lunden grønnes i år som i fjor og fuglene parres og synger dertil. Hvad er der hændt at menneskene skulle forsage glæden? « Den anden blev ved sit og mente at den dag kom vel da grevinden vandt det som dårerne kaldte sygdom men som i virkeligheden var livets krone og dyreste klenodie men den gamle dame rejste sig fra sin stol og sagde med stor harme: » Aldrig kommer den dag da jeg gør mine ædle herrer den tort i deres grave at laste lykken de gav mig mindre endnu den dag jeg laster lykken for de unge « Nu fik den syge et grueligt anfald og lagde sig på sine knæ og græd og bad og sang grevindens gode hjerte fornægtede sig ikke hun viste hende stor deltagelse og bød hende dråber og vand men da det havde varet en stund og der ikke kom nogen forandring tabte hun atter tålmodigheden hun løftede sirlig sin kjole nejede og sagde med megen artighed: » I får have mig undskyldt for i dag ædle frue. Min kat fik killinger i Morges « Damen gik fortørnet bort men da grevinden var bleven ene henfaldt hun i mørke tanker længe sad hun og stirrede og slog med hænderne i stolens arme hvilket var hendes vane når hun blev vred. Dernæst gav hun sig til at tælle efter på sine fingre skrev navne op rystede på hovedet slettede ud og skrev igen under dette blev hun atter ved godt lune og da hun var færdig med listen lod hun sin hushovmester kalde og gav ham den » Skik bud til disse damer og bed dem vise mig den ære at gæste mig i aften « sagde hun » Tænd lys i salen og i det blå gemak og i det grønne. Sæt bagværk frem og vin og blomster, som det sømmer sig til fest. « Da aftenen kom, samledes de indbudne, som alle var unge og skønne og fornemme fruer. Og efterdi grevindens sindelag var vel kendt, havde de smykket sig på det bedste, hvilket de gjorde så meget hellere, som de snart intet andet sted havde at stille deres yndigheder til skue. Der var Fru Dorothea med den høje vækst og den stolte mund, som hun aldrig åbnede for snaks skyld. Der var fyrstinde Sofie, som bar sit ædle hoved bøjet under vægten af det skønne, guldrøde hår. Der var Fru Agnes, som lo, Fru Camilla, der dansede som ingen, og Fru Therese, som aldrig gik i seng med det sind, med hvilket hun stod op. Der var Fru Inger, som ikke kendte til skinsyge, og Fru Malene, som kendte den kun alt for vel. Der var Fru Anna, som blev skønnere for hvert barn, hun fik, baronesse Clare, som havde giftet sig med en pukkelrygget mand og elskede ham, Fru Mimi med de milde øjne og endnu mange flere. Den gamle grevinde sad i sin armstol og bød sin hånd til Kys og så med fryd i hjærtet fra den ene til den anden. Ved hendes fødder sad den, hun elskede mest, den blonde grevinde Grethe med de sælsomt skiftende øjne. Hun var mere ombejlet end nogen anden dame i staden, og alle vidste, at hun ikke elskede sin gemal, som var gammel. Desuagtet tillagdes der hende intet elskovsæventyr, men det sås på hende, at om hun en gang elskede, da ville det spørges. Hendes ansigtstræk var sådan, at man ikke kunne kalde noget af dem dadelfrit, og dog måtte man sige, at skønnere kunne ingen kvinde være. I hendes mundvige lå der tusind smil og tusind Kys, og hun gik på sine høje ben, som var al jorden hendes. Når hun løftede sin skønne stemme og sang, måtte alle lytte. Som nu de talte muntert og let i munden på hinanden, spurgte Fru Agnes, om denne fest skulle holdes uden mænd. De tav alle i det samme og så til den gamle grevinde, som nikkede og lo. » I aften vil vi være os selv nok, « sagde hun. » Jeg har noget at tale med eder om, som ikke er for mændenes øren. Men sig mig først, hvor er den muntre Fru Luise, som vi alle har så kær? Er hun syg? Eller har hushovmesteren forsømt at indbyde hende? « » Fru Luise er syg « sagde fyrstinde Sofie » Pesten har grebet hende « Alle damerne så til hende. Så sukkede de og tømte deres glas og sukkede på ny » Jeg var hos hende i Morges « fortalte fyrstinden. » Hun var sort som en enke og hvid om kinden som den hvis elsker sover hos en anden. Hun sagde at hun havde forsaget verden og irettesatte mig fordi jeg ikke skjulte mit hår under et ærbart klæde. « Damerne lod høre mange udbrud af forundring og beklagelse grevinden slog i stolen så hushovmesteren henne ved døren skjalv i sine knæ. Men grevinde Grethe lagde sin hånd på hendes og så op med et skalkagtigt smil: » Føler i noget anfald af pesten kære moder? « Spurgte hun den gamle grevinde lo men blev straks efter alvorlig igen » Værre landeplage og gudsbespottelse så jeg ikke i min tid « sagde hun » Giv mig et glas vin at jeg kan to dens navn af min mund « » I to måneder har jeg ikke sprunget en Dans « sagde Fru Camilla » Jeg frygter fødderne visner af mine ben om dette varer ved. « » Jeg tør ikke mere le, « sagde Fru Agnes. » Og jeg kan ikke græde. « » min gemal blev syg i sidste uge, « sagde baronesse Clare. « hver aften holder han andagt, til jeg sovner. Og hver morgen, når jeg slår øjnene op, finder jeg ham allerede hensunken i bøn. « » Ak ja, « sagde Fru Mimi, og hendes milde øjne fyldtes med tårer. » Ingen ved sig sikker, « sagde Fru Malene. Den gamle grevinde strøg sin yndling om håret og så fra den ene til den anden. » Visselig er det for sortsygens skyld og af ingen anden årsag, at jeg bad eder til gæst hos mig i aften, « sagde hun. » Derfor bad jeg eder alene; thi skal vi tale om denne hæslige pest, der snart har forvandlet vor skønne, muntre stad til et sygehus og en dårekiste, da må vi være mellem os. Mændene skotter deres, om også de er syge. Aldrig så jeg en mand så befængt af sortsygen, at han glemte at stræbe efter guld og ære. Men hvad har vi, som den ikke tager fra os? « » I siger sandt! « råbte de alle. » Mine duer, « sagde grevinden. » Kom nærmere til mig, at i kan høre, hvad jeg siger, og jeg kan se eders fagre ansigter. Mangen god gang gik dansen i denne sal, og hjertens gerne så jeg det skue igen. Men hvor er de galante adelsmænd henne, som bød eder op? Og hvor er spillemændene, som slog takten for eders rappe fødder? Alt sammen er det borte og forbi. Dertil gav gud eder skønhed og ynde, at i skulle vække mændenes attrå og binde den til eder. Men nu er det sådan, at den, der til guds ære bærer sin hvide Hals og sine runde arme utilhyllede, hun udråbes over den ganske stad for letfærdighed. Finken smykker sig til sit bryllup det bedste, han har lært, og synger den tilbedtes pris af sit næb, så jeg ikke kan sove for hans lykke. Men i må klæde eder i sæk og Aske, og om en ungersvend gik under eders rude med sin lutt, ville vagten komme og kaste ham i tårnet. Er eders skønhed falmet, så i ikke længer tækkes mændene? Er eders blod bleven tyndt? Er eders øren døve for søde ord og elskovssange? « » Nej! nej! « råbte de. Grevinden rejste sig i sædet og så hen for sig med tindrende øjne. » I syvti år har jeg levet i jammerdalen, « Sagde hun. » Jeg har set hungersnøden hærge landet og krigen. Mangen ædel herre måtte bide i græsset to af dem sov i min seng « Her løftede grevinde Grethe truende fingeren og alle damerne brast i latter » at sige den ene efter den anden « Damerne lo endnu mere og den gamle grevinde mest af alle så de måtte åbne hendes snørliv at hun ikke skulle omkomme og det varede en stund inden hun fik mælet igen » Det forstår i vel i skælmer at jeg talte om min tredje salige mand og om min anden « sagde hun og tørrede sine øjne » Gud glæde dem i sin himmel og min første gemal med dem; han var en god og munter herre og udåndede i mine arme. Men det siger jeg for vist: hellere vide sin elsker død på Marken end se ham vandre i live med hellige miner blind og døv for sin dames skønhed og livets fryd « » Det siger vi alle! « råbte de ædle fruer og kyssede hinanden og græd af rørelse » Mine duer « sagde grevinden da de atter var faldne i ro. » Det står ikke i vor magt at standse pestens gang den må rase indtil den gode gud i sin visdom atter oplader menneskenes øjne for sin herlighed og ingen ved sig sikker som Fru Malene nys sagde hvem af os havde tænkt at Fru Luise skulle falde for den grimme sot? Lad da os som endnu ikke er befængt med smitten hjælpe hinanden til at bevare vort sind karsk og vor glæde grøn « Dette forslag modtog damerne med stort bifald og biede på at grevinden nærmere skulle forklare livad hun mente de kom heller ikke til at vente længe; thi den gamle dame tog ufortøvet ordet og sagde: » Om i vil som jeg da mødes vi som her er til stede hver ugedag til fest og opmuntrer hinanden på det bedste « » Sikkerlig er vi eder alle taknemmelig for eders omsorg ædle grevinde « sagde Fru Dorothea. » Men jeg fatter ikke hvorledes det skal kunne ske. De pestsmittede ville snart opspore os og forstyrre vort møde « » Kære moder « sagde grevinde Grethe » det kan aldrig skikke sig at vore møder holdes i eders hus efterdi ingen ville tro at vi tilbragte tiden med bøn og faste og da kom vi i større vanry end vi kunne bære om vi sam ledes hos baronesse Clare ville hendes gemal sikkert indfinde sig inden timen var omme og delagtiggøre os i sin andagt selv jeg tør i disse tider næppe se så mange karske damer hos mig « Den gamle grevinde lagde hånden på hendes mund. » Ti stille, galgenfugl, « sagde hun. » I kan vel vide, at jeg har tænkt derpå. Som i mindes, har jeg uden for stadens port en skøn og skyggefuld have, hvor jeg sjældent var, siden jeg blev enke. Der vil jeg lade min bygmester opføre et smukt hus, hvor vi kan mødes, så tit vi kommer overens derom. Nu lakker det mod skærsommer, og eftersom min gigt ingen sinde har plaget mig mindre end i denne vår, formener jeg, at gud for vore synders skyld vil skænke os blide dage. Til Sankte hans skal huset stå færdigt. Om i så synes, mødes vi derude Sankte hans nat, når midnatsklokken ringer. Da skal jeg sige eder, hvad jeg siden har udtænkt. « Damerne lovede alle at komme, og da de havde dvælet sammen endnu en stund i lystighed og gammen, tog de bort. Da den gamle grevinde sad i sit sovegemak, fortalte hun efter sin vennesæle vane kammerternen, der hjalp hende med afklædningen, hvad der om aftenen var hændt og fremtidig skulle ske. Pludselig blev hun var, at pigen græd. » Hvad skader dig, Regitse? « spurgte hun venlig. » Har hans bedraget dig på ny? » » Ak, nådige frue! « sagde pigen. » Jeg bryder mig ikke om hans. « » Nå, « sagde grevinden og lo. » Frants er jo også en køn Karl, og jeg ved på min ære ikke, hvem jeg i dit sted ville vælge. « » Nådige grevinde! « sagde Regitse og kastede sig på sine knæ og græd overstadig. » I må ikke vredes på en ringe tjenerinde, at jeg sørger over den verdslighed, hvori i lever, og beder eder aflade med eders letfærdige tale. « Grevinden stirrede målløs på hende. Så gav hun hende et mægtigt øredask. » Pak dig herfra på timen! « sagde hun. » Og lad mig aldrig se dig mere for mine øjne. « Derefter fuldendte hun selv sin afklædning i en sådan fart, at båndene brast som sytråde, bad sin aftenbøn og sov ind med fred i sindet. sulamiths have Sankte hans nat til den fastsatte tid modtog den gamle grevinde sine gæster i haven uden for stadens port. De stimlede om hende med fryderåb og kyssede hendes hænder. » Er i her alle, mine duer? « spurgte hun. » Alle med undtagelse af baronesse Clare, « Sagde Fru Agnes. » Pesten har taget hende. « Den gamle grevinde knyttede hænderne, men grevinde Grethe lagde hendes arm i sin og sagde: » Hun holder andagt med sin gemal. « » Vi ville bede for hende, « sagde den gamle grevinde med værdighed, og alle damerne lo. » Ingen ved sig sikker, « sagde Fru Malene. Støttet på sin stok og grevinde Grethes arm, begav den gamle dame sig på vandring i de dunkle gange med sit statelige følge. Og hvor damerne kom hen, måtte de udbryde i lovord om de skønne vækster, der skinnede frem i brogede lygters lys. Højt løftede granerne sig mod himlen, og i deres sorte nat blussede de ville rosers elskovsild. Linden kuplede sig til herlige haller, bøgene stod skønt i lund, røde valmuer brændte i græsset. Nattergalen slog i hækkene, violer og reseda blandede deres Duft i den stille nat. Birkens stammer lyste spøgelsehvide på fjerne, dampende Enge. » Sandelig, her var skønt at bo, « sagde Fru Dorothea. » Her er livet, « sagde den gamle grevinde. » Således skabte gud det i sin godhed. Varlig har gartneren åbnet en vej for vor fod, og lygter har han hængt på kviste, for at vi ikke skal gå de skønne blommer forbi. Men alt er det groet af den gode muld, som det havde vilje og magt, og intet blad er faldet for saksen. Ære være gud for hans værk! « » Ære være gud! « sagde damerne og bøjede de fromme hoveder. De kom til et sted nær havens grænse, hvor der var et højt gitter. Inden for gitteret stod midt i måneskæret et hæsligt, gammelt fruentimmer i smudsige pjalter. Hendes røde øjne randt, hun mimrede med den tandløse mund, det dryppede fra den lange, spidse næse. » Gud stå mig bi! « skreg Fru Mimi, som var den første, der fik øje på utysket. Damerne for sammen, og da de så det hæslige syn, veg de skrækslagne tilbage. Fyrstinde Sofie, som ikke kunne tåle noget grimt, valen afmagt nær. Men den gamle grevinde lo fornøjet. » Det er en af mine hekse, « sagde hun. » Og endda ikke den værste. « Hun talte venligt til hende og kærtegnede hende med stokken. Kvinden knurrede som et dyr og skulede ondt, og de ædle damer spurgte, hvad i alverden dette skulle betyde. » Jo, « sagde grevinden, » som i ser, har jeg sat et mægtigt gitter rundt om haven, for at ingen skal trænge ind og overraske os. Men for yderligere sikkerheds skyld har jeg med megen møje og bekostning forskaffet mig de tyve hæsligste gamle fruentimre i landet. Hele natten vandre de rundt bag gitteret og skal visselig skræmme den dristigste mand fra vort fristed. Intet berøver en mand hans mod som en god, gammel heks. « De lo meget af grevindens påfund, mens de gik videre. Kun Fru Camilla slog med nakken. » Jeg tror ikke vi har nødig at frygte mændene « Sagde hun » De bryder sig i disse tider fejl om os og vort « » I kender dem ikke mit skønne barn « sagde grevinden. » Just når de lægger ansigtet i fromme folder slider djævelen stærkest i deres kød. Mangen hellig mand belurede ærbare damer og jeg kunne fortælle artige historier — « » Fortæl! fortæl! « i'åbte de. » Nu har vi ikke stunder « sagde grevinden » Der er vort hus. « Og virkelig var de under samtalen komne til huset som lå foran dem i tusinde lys og fortryllede dem over al måde det var bygt i havens fjerneste krog helt ude på stranden med sælsomme tårne og tinder og trapper højt på det flade tag brændte et lystigt bål til ære for natten og foran porten var tjenerne opstillede i to rækker med kærter i de løftede hænder. Undrende stod damerne i en sal der var gjort af lutter spejlglas så at de så deres egne skønne personer hundrede gange mang foldiggjorte med møje rev de sig løs og van drede gennem mindre gemakker med bløde tæpper og løjbamke for den der trængte til hvile. Der var borde med rød vin og gylden, bagværk og sjældne frugter. Der var herlige billeder og bøger og lutt og et rigt indlagt spinet og mange andre prægtige instrumenter. Til sidst stod de på en bred og høj marmortrappe, der løb lige ned i havet, hvis sorte, mumlende vande skyllede over dens nederste trin. » Her vil vi dvæle i denne skønne nat, « sagde den gamle grevinde. Hun satte sig øverst på trappen i en armstol, og damerne nedlod sig efter hendes bøn rundt om på trinene ved hendes fødder, tavse så de ud over havet, der glitrede i det hvide måneskær. Og som de sad der i deres lyse lette klæder, lignede de visselig en flok hvide fugle, der i nattens mulm er fløjne over havet til den hellige lund. Glad så grevinden på dem, da hun talte: » Mine duer! nu er tiden kommen, da jeg vil sige eder, hvorledes jeg har tænkt, vi skal anvende de timer, vi tilbringer sammen i denne have. « Forventningsfulde løftede de deres ansigter mod hende. Grevinde Grethe lagde hovedet mod hendes knæ og lukkede sine øjne. » I må vide, at for fire hundrede år siden rasede der i staden Firenze en pest der dog var mindre ondartet end sortsygen såsom den alene dræbte legemet daglig døde hundrede mennesker og indvånerne var til sidst så forfærdede at de hengav sig til alle hånde optøjer og udskejelser efterdi de tænkte at døden kunne komme over dem når som helst. Nu var der i staden nogle ædelbårne damer og herrer som om de også skulle dø ville leve deres sidste dage i skønhed og glæde de opslog da deres bopæl på et landsted uden for porten og fortalte hinanden sådanne muntre og yndige historier som kunne bortjage dødens gru af deres tanker disse historier som blev nedskrevne i en bog vare efter tidens skik til dels overmåde uanstændige og ville kun dårlig passe for eders høviske øren. Jeg selv fandt forleden tilfældig bogen i min afdøde gemals boghylde og bladede løseligt i den « Damerne så lønlig til hinanden og smilte men grevinde Grethe sprang op og vred sine hænder i fortvivlelse. » Ak jeg ulykkelige hvad skal jeg gøre! « Råbte hun. » Også jeg fandt tilfældig bogen hos min gemal og han er levende endnu « De skønne fruer brast i latter og det kom for dagen, at de alle helt vel kendte den uanstændige bog. Men den gamle grevinde så på dem med hyklet strenghed og sagde, mens latteren endnu sad i hendes Hals og gjorde hendes mæle usikkert: » Visselig havde jeg ikke troet sligt om så dydsirede fruer. Men det får nu være, som det vil. Det er mig plat umuligt at moralisere i de lyse nætter, og dertil har gud sikkerlig heller ikke skabt dem. Siden i kender den grimme bog, vil i så meget lettere forstå mit forslag, som er det, at vi mødes her om otte dage til samme tid og så fremdeles, og at hver nat en af os fortæller en skøn og sandfærdig historie. » Alle gav deres bifald tilkende, og således blev det bestemt. Men nu løftede den gamle grevinde sin pegefinger i vejret og sagde med stort alvor: » Men for at historierne kan blive fuldkommen sandfærdige, og for at vi ikke skal henfalde til nogen slags usømmelighed således som de gamle florentinere, mener jeg, at enhver bør fortælle noget af sit eget liv. « Damerne så forlegne ned for sig. » Hvem oplever noget i disse tider, ædle grevinde? « spurgte Fru Therese. » Hvad kan der vel hænde en ædelbåren dame? « spurgte fyrstinde Sofie og sukkede » Jeg ved ikke i verden hvad jeg skulle fortælle « sagde Fru Mimi og vendte de milde øjne mod himlen » Og jeg tør ingenlunde fortælle hvad jeg ved « sagde Fru Agnes og lo » Kunne vi ikke berette noget om en kusine? « Spurgte grevinde Grethe den gamle grevinde lo og sagde at det gik vel an når det ikke kunne være anderledes de talte nogen tid om det og enden blev at det ikke heller gjorde så nøje med slægtskabet når kun historien var god » Hvad skal den handle om? « spurgte Fru Anna. » Hvad andet vel end om elskov? « svarede grevinden forundret. » Hvad andet er der? Om i vil vise mig den tillid som den ældste og mest erfarne så vil jeg hver nat opgive en tekst og så må den fortælle som kan « Dette syntes de også godt om men nu opstod der uenighed iblandt dem idet Fru Dorothea formente at selv om man ikke fortalte noget af sit eget liv eller af en slægtnings så måtte det i hvert fald være om ædelbårne personer eftersom de alene var i stand til at føle ophøjet kærlighed herimod indvendte Fru Mimi med stor bestemthed at elskov gjorde alle lige nogle holdt med hende men andre bestred hendes påstand og alle udfoldede de stor Iver under dette var den gamle grevinde hensunken i dybe tanker hun stirrede hen for sig med hånd under kind og da damerne æskede hendes dom i disputen så hun op som vågnede hun af en drøm de ville da forklare hende hvorom sagen drejede sig men hun slog ud med hånden og sagde: » Jeg har helt vel hørt eders trætte mine duer! Og jeg holder for at Fru Mimi har ret jeg ved mere end et tilfælde hvor personer af ringe stand udviste en stor og højbåren kærlighed således mindes jeg en kusine som nu er død. En skøn kusk bar en sådan elskov til hende at hun havde megen møje med at modstå ham. « » Sig os navnet på den kusine kære moder. Sagde grevinde Grethe den gamle dame rødmede smukt helt op under det hvide hår og derpå fik hun et sådant anfald af latter at hun blev ganske blå i ansigtet damerne måtte løfte hende af stolen og stænke hende med vand og gøre de yderste anstrengelser for at frelse hende. Da nu det var overstået, sagde hun: » Så er da alt i orden, og kun et står tilbage. Hvad navn skal vi give dette vort fristed i sortsygens stad? « Grevinde Grethe løftede sit ansigt imod hende og sagde hastig og med sælsom alvor: » Lad os kalde det salamiths have efter hende, gud satte i skriften som elskovens skønneste åbenbaring. « » Således skal det være, « sagde den gamle grevinde glad. De ædle damer blev sammen, til dagen gryede i øst. Så kørte de hjem i deres karme med smil på mund og friske som dugdråber. første nat ottende dagen derefter sad den gamle grevinde på marmortrappen i sulamiths have, omringet af damerne. Hendes kloge blik vandrede fra den ene til den anden. » Der fattes en af mine duer, « sagde hun. » Pesten har ramt Fru Malene, « sagde fyrstinde Sofie. » I Morges skikkede hun mig bud, at hun sad til huse i gråd og ruelse. « » Ingen ved sig sikker, « sagde grevinde Therese. De lo alle undtagen den gamle grevinde, som slog i stolen. » Lad os i fremtiden fortie det, om nogen mangler, « sagde fyrstinden. » Om så er, ved vi jo, hvad der er hændt, og det er til gavn for ingen, at vi henfalde i tunge tanker. « » I har ret, « sagde den gamle grevinde. » Lad de døde begrave deres døde. Vi som er karske, lover gud og skrider til at udføre vort forehavende. Det er mit forslag, at vi i nat taler om ædel elskov, på det at vi må begynde værdigt og smukt. Jeg beder den, der ved en skøn historie om dette emne, at hun vil forlyste os med den. « Damerne såtil hinanden, og ingen meldte sig. » Vil du ikke være den første? « spurgte grevinden og tog sin yndling kærligt under hagen. » Gerne vil jeg det, kære moder, « sagde hun ufortøvet. » Om ellers i vil tage til takke med en liden, simpel historie, som netop falder mig i minde. « De klappede i hænderne og rykkede tættere sammen for at høre. » Hvad hedder historien? « spurgte Fru Camilla. » Er den sandfærdig? « spurgte fyrstinde Sofie. » Erden anstændig? « spurgte den gamle grevinde. Grevinde Grethe slog de skønne arme om sit knæ og stirrede ud over vandet. » Nu skal i høre den, « sagde hun. « jeg vil fortælle den sandfærdig, som den er gået til, og mere ærbar historie er aldrig hørt i verden. Men skal den have et navn, da vil jeg kalde den den dydige brudgom. Der levede for ikke længe siden i vor nabostad en ung adelsmand, af hvis dyd der gik ry over det ganske land. Allerede da han var dreng, lagde han sådanne egenskaber for dagen, som berettigede hans forældre til at nære de skønneste forventninger om ham. Aldrig hørte man et usømmeligt ord af hans mund, og når de andre børn gjorde skælmsstykker, sad han flittig ved bogen. Når han blev spurgt, tænkte han sig nøje om, inden han svarede, og svarede altid forstandigt. Og ingen sinde skred han til at foretage sig endog den mindste ting uden efter god og grundig overvejelse. Alt som han voksede til, forfremmedes han endmere i dyd, og da skægget spirede om hans mund, var han et spejl for alle. Aldrig rørte han kort eller tærninger, og vin drak han kun på de store højtidsdage og da kun med måde. Medens hans jævnaldrende tilbragte deres nætter i svir og sværm med løse kvinder, bevarede han sin sti ren og lå hver aften i sin seng, når klokken slog ti. Da nu tiden nærmede sig, at han burde indtræde i den hellige ægtestand, gerådede både han selv og hans forældre i svar bekymring for, hvorledes de vel skulle finde en brud, der var ham værdig. Thi derom var de enige, at denne herlige yngling ingenlunde skulle kastes i armene på et fruentimmer, som ikke forstod at skatte hans sjældne egenskaber og vandre videre med ham på den dydens vej, han alt i sin spæde barndom med så meget held havde betrådt. Så længe søgte de forgæves, at det så ud, som om denne store dyd aldeles ikke skulle forplantes til efterverdenen, hvilket visselig havde været en større synd mod naturen, end nemt kunne tilgives. Men omsider lykkedes det at finde en pige af fornem slægt, der mentes at være således, som de ønskede det, og som i hvert fald var meget ung, så hun kunne optugtes til det høje kald, der ventede hende. trolovelsen fejredes med stor fest. I tiden indtil brylluppet kom de daglig sammen, at de måtte lære at kende og elske hinanden, og ingen sinde så man et par trolovede betee sig så høvisk og dydefuldt som disse. Thi medens de andre unge folk dansede eller kyssedes eller fordrev tiden med anden moro, sad disse to bestandig hånd i hånd og samtalede om de mest ophøjede materier. Fremfør alt var det den dydige unge mands attrå, at hans hjertenskær skulle have den rette opfattelse af elskoven, og derfor talte han således til hende, idet han ærbart førte hendes hånd til sine læber: » Næppe gives der i verden en skønnere og ædlere følelse end elskoven, som knytter mand og kvinde sammen i det hellige ægteskab, og derfor bør man fare overmåde varlig med den og vogte den for sådanne indflydelser, der kan forvanske og forringe den. Så mange er de snarer, som ligge for vor fod, at man kun sjældent seer to mennesker, der elsker hinanden, som det sig bør. Ofte bortødsles elskoven i en rus, som er lidet bedre end anden drukkenskab. Ofte stiftes et ægteskab for verdslig fordels skyld, hvilket kun er at ligne ved en forbrydelse. Ofte skrider mænd og kvinder letsindig til fuldbyrdelsen af det, som man alene burde gøre efter de modneste overvejelser. « Her drog han vejret, hvilket kom hende vel tilpas, om end hun tænkte, at hans tale var liflig at høre. Stille sad hun ved hans side med nedslagne øjne. Hun turde aldeles ikke slå dem op, efterdi på bænken lige over for sad hendes Broder med sin trolovede og sagde ikke et ord, men bare kyssede hende bestandig. Hun syntes sig selv såre ringe, såsom hun i sit hjerte tydelig fornemmede et ønske om, at hendes fæstemand ville gøre ligedan. Men da hun så ofte havde hørt, at han var bedre end alle de galne unge mennesker i staden tilsammen, tvang hun sine letfærdige tanker og lånte ham villig øre, da han fortsatte: » Vistnok findes der filosofer, som påstå, at elskov er intet uden en kopulation af to legemer, hidført af en naturdrift, over hvilken man ikke er herre. Men det skal du vide, min dyrebare brud, at således forholder det sig ikke. Thi af to menneskers elskov udspringer et andet menneske eller, som man kalder det, et barn. Og eftersom dette barn nedarver sine forældres egenskaber, de slette som de gode, vil du se, at der på ingen måde kan være noget mere alvorsfuldt end elskoven. Derpå tænkte jeg bestandig og afholdt mig fra al sansernes forvildelse. Derpå tænkte jeg, da jeg anholdt om din hånd. Derpå og derpå alene vil jeg tænke, når om en føje stund vort ægteskab sluttes. Og ringe ville min elskov til dig være, om ikke jeg mindede dig om, at vi bestandig bør undertrykke vor egen lyst og uafladelig holde os vort høje mål for øje, som er at give livet til et dejligt og dydigt barn. « Omsider kom den dag, da brylluppet skulle stå, og eftersom begge slægter var overmåde fornemme og rige, og brudens skønhed og brudgommens dyd var vidt berømte, blev det en fest, hvortil ingen mindedes magen. Fremfør alt udmærkede den sig ved en skøn og overordentlig højtidelighed. Visselig var der i brudehuset fuldt op af mad og vin og flinke spillemænd, og blandt gæsterne var der mange galante herrer og damer, som elskede Dans og lystighed. Men brudgommens alvorlige ansigt lyste således over det hele, at al larmende glæde plat forstummede og veg pladsen for en sømmelig følelse af dagens storhed. Der var ingen berusede, som ellers er god og gammel skik. Ikke heller blev der nogen Dans af. Ikke heller hørtes skæmtefulde taler ved måltidet. men alle måtte beundre den strenge alvor og pligtfølelse med hvilken brudeparret betrådte ægteskabets bane da nu den dydige brudgom havde ført sin frue til brudekammeret blev han stående inden for døren udstrakte sin hånd imod hende og sagde med bydende røst: » Drag dine sko af thi det sted d

1889_Marer_VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating

Johannes Jens Carl

Johannes

Marer

Poul Fasting

Verdens Syv Underværker Og Andre Småting

male

male

dk

Marer

Verdens Syv Undervaerker Og Andre Smaating

Marer

Verdens syv Underværker og andre Smaating

y

roman

Schou

KB

Roman?

nan

nan

O

Verdens syv underværker. Jeg skal villig indrømme, at jeg sjælden 1 har været så rasende og tillige så flov, som da jeg forleden nat gik hjem fra kancellirådens bal. Så inderlig flov var jeg, at jeg ligefrem kunne føle, hvor mit ansigt var taget til i længde i den sidste halve time. Jeg gik og brummede gade op og gade ned, og til en afveksling overdængede jeg undertiden mig selv med de mest nederdrægtige og foragtelige skældsord, som det danske sprog sidder inde med. Enhver anden ville måske have taget sig sagen temmelig let; men det kunne jeg ikke, det kunne jeg absolut ikke. Jeg beder dem selv dømme. Kancelliråd Holm er en mand, jeg sætter overmåde stor pris på; men hans baller siger dog spader to til manden selv, for de er så livlige, at man ikke skulle tro, man befandt sig på et københavnsk bal — de kender jo nok disse baller, hvor damerne mellem dansene opholder sig i ét værelse og herrerne i et andet! — nej, her råder der en gemytlig og virkelig selskabelig tone, og værten behøver ikke at opbyde alle sine overtalelsesevner for at få herrerne til at danse; de tilbyder sig ganske frivillig til dette » moderne hoveriarbejde « — som jeg en gang hørte en attenårig olding kalde det — thi man må lade kancelliråden eller rettere sagt hans døtre: de forstår i sandhed at samle blomsten af Københavns skønheder til deres baller, noget, de fleste huses giftefærdige døtre i reglen ikke forstår eller — ikke vil forstå. På kancellirådens soirées dansantes er mange ubefæstede kvindelige og mandlige hjerter bleven stukne i brand, og med et lunt smil roser Holm sig undertiden af, at han » nok tør sige, at hans baller er nogle meget farlige nogle, for de har allerede en snes forlovelser på deres samvittighed, « Og så plejer han jovialt at tilføje: » Men mine egne døtre kan jeg sgu ikke få afsatte, og jeg synes dog ikke, de er så aldeles umulige — når jeg selv skal sige det! « den aften var det en frøken storm, som absolut bar prisen. Så snart hun trådte ind ad døren i hvid tætsluttende kjole, med hvid vifte i hånden og koralhalsbånd om halsen, sagde jeg til mig selv: » Hende og ingen anden! « — naturligvis ikke for hele‘livet, men kun for den aften; og da hun så nikkende bøjede sit smukke hoved, i hvis mørke hår en lille hvid rose tog sig allerkæreste ud, kunne jeg ikke dy mig længer. Jeg lod mig straks præsentere for hende og engagerede hende til bordDans; til den Dans engagerer jeg altid de damer, jeg ønsker at få talt en kende med uden at være udsat for stadig at blive forstyrret af en eller anden ubehøvlet kavaler, der anmoder om at få lov til » blot at danse salen én gang rundt med frøkenen. « Frøken storm skulle altså være min borddame; men allerede, da man var midt i første Vals, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke også havde engageret hende til anden Vals og francaisen; jeg så’ nemlig, hvor ivrig hendes herre, en ellers meget tavs fyr, beskæftigede sig med hende. Munden stod ikke stille på ham et øjeblik; hun måtte være af den slags damer, der gør herrerne veltalende. Rimeligvis negligerede jeg min egen dame lidt, thi jeg havde stadig mine øjne rettede mod den hvidklædte, som for hvert minut, der gik, gjorde et dybere og dybere indtryk på mig. Hendes herre til anden Vals var om mulig endnu mere snakkesalig end den første, hvad der ligefrem gjorde mig ondt for hende; og både for hendes og min skyld bad og bønfaldt jeg alle himmelske magter om at gøre pinen og ventetiden så kort som mulig; thi selv om hun måske ikke længtes så meget efter at komme til bords, måtte hun i ethvert tilfælde være led og ked af den almindelige balkonversation, hun, som i mine øjne var noget så ualmindeligt. Rigtignok havde jeg så godt som ikke talt med hende, men det er den slags ting, man øjeblikkelig har på fornemmelsen... Endelig — efter to lange timers forløb — blev man anmodet om at tage damer til bords. Selvfølgelig bevægede jeg mig langsomt og sindig hen til frøken storm, bukkede for hende, og sagde i den ligegyldigste tone, det var mig mulig at påtage mig, at det » var vistnok frøkenen, jeg skulle have den ære at... « » Vistnok! « jeg hykler! Jeg jesuit! — hun så’ flygtigt på sit kort og svarede med et sarkastisk smil, at jeg » langt fra havde taget fejl i min formodning! « jeg indså straks, at den hvidklædte ikke var tabt bag af en vogn, og glædede mig af mit ganske hjerte til den næste time, de næste tresindstyve minuter, i hvilke jeg skulle have hende ganske for mig selv. Ikke så snart var vi placerede ved bordet inde i spisestuen, førend jeg begyndte at indlede en efter min egen mening — uhyre åndrig konversation med den skønne: jeg må dog i Parentes tillade mig at bemærke, at jeg ikke hører til den kategori af balherrer, der lærer et par sider af deres konversationsleksikon udenad, før de tager hjemme fra. Da der var gået fem minuter, var jeg på det rene med, at jeg havde med en ung dame at gøre, der ikke blot kendte h. F. Ewalds værker ud og ind, men også havde lidt mere end en anelse om, hvad strindberg havde skrevet. Det galdt derfor om at holde tungen lige i munden. Vi udvekslede vore meninger om alle mulige indenlandske og udenlandske forfattere og til sidst kom turen også til Ibsen og til hans » Frue fra havet «, der var udkommet for to dage siden, og som vi naturligvis begge allerede havde læst. I et helt kvarter debatterede vi ihærdig dette stykkes literære værd, ganske uberørte af de i mellemtiden udbragte skåler for gæsterne, for værten og værtinden og for damerne; men til noget bestemt resultat kom vi dog ikke. Hun mente, at det var så dejligt, en gang at læse et stykke af Ibsen med en lykkelig slutning, medens jeg påstod, at det havde været en meget stor skuffelse for mig at læse et ibsensk stykke, der endte nogenlunde ordentlig og fornuftig. Medens vi således sad og underholdt os med hinanden, havde jeg ikke mine øjne fra hende. Hun var virkelig bedårende; men jeg tror dog næsten, at hendes små hvide tænder var det, der gjorde mest indtryk på mig. Jeg måtte tilstå for mig selv, at jeg kun sjælden havde truffet på en så smuk, livlig og intelligent ung dame. Ligemed ét udbrød hun: — men Ibsens stykker er nu uhyre vanskelige at spille; til alle rollerne kræves der udmærkede kunstnere, som fuldtud forstår disse dejlige værker, disse underværker, som.... Hun ville have fortsat, men jeg ulyksalige afbrød hende — gid jeg aldrig havde gjort det! — underværker? Å, ja! å, ja! å, ja! Sagde jeg overlegent. Hun tav et øjeblik; det så’ ud, som om der var faldet hende noget ind, hun grundede et par sekunder, og så sagde hun til mig: — å, der var for resten noget, jeg så gærne ville vide, og de er nok så venlig at sige mig det.... Ja, det er forfærdeligt af mig, at jeg ikke véd det.... det tilstår jeg åbent og ærligt; men jeg stødte på udtrykket i en bog i dag og... ja, rent ud sagt.... med skam at melde, jeg kendte ikke de noksom bekendte verdens syv underværker. — verdens syv underværker! udbrød jeg rædselsslagen. — ja, verdens syv underværker! gentog hun langsomt, idet hun betonede hvert enkelt ord. Hun så’ så fortrøstningsfuld på mig og lagde gaflen ned på tallerkenen, som om hun ville hellige mit svar hele sin opmærksomhed. Det var en af de pinligste situationer, jeg nogensinde har været i! Hvor kunne hun dog også falde på at spørge mig om sådant noget? Og oven i købet på den måde.... som om det hørte til almindelig dannelse at kende disse gamle skimlede underværker, som man en gang hvert tiende år hører nævne ganske en passant, men som det aldrig med en tanke kunne falde en ind, nærmere at indlade sig med. — ja, havde hun endda spurgt mig om de ni muser, kunne jeg muligvis have tjent hende med to trediedele af dem, men de syv underværker... det var dog for galt!... Jeg kunne ligefrem risikere, at hun om lidt ville vide besked om de syv vise, der for mig altid havde været indhyllet i et mystisk mørke. Hvad nyttede nu al min åndrighed mig, når jeg ikke kendte noget til de » noksom bekendte « underværker?... Det var dog også et forbistret spørgsmål at komme med! Alt andet på jorden og i himlen skulle jeg have givet hende besked om, kun ikke dette ene! Og imidlertid sad hun så sød og rolig og ventede på svar. Der måtte siges noget. — ja... jo... de syv underværker er jo... som frøkenen meget rigtig bemærkede... noksom bekendte, stammede jeg. Der var nu først... Jeg åbnede låget for min hjernekiste og undersøgte den på alle leder og kanter, jeg rumsterede med den, som jeg aldrig før havde gjort det, og enhver af dens kroge blev nøje ransaget. Endelig fandt jeg i min uendelige pine et underværk, som var slængt hen i et hjørne af den; jeg åndede lettere, og lidt mere rolig fortsatte jeg: — ja, der var altså... Kolossen på Rhodus! — hvad den? spurgte hun videbegærlig. — hvad den? Ja-a-h... ( ulykkelige jeg! )... den stod og skræ... nej, den stod og... den stod med det ene ben... på den ene side og med det andet ben... på den anden side... — af hvad? — af hvad? Tjah —... Gud véd, om man egentlig véd af hvad... — nå, ja, bare videre! Ja, det var såmænd let nok sagt: bare videre; men hvad skulle jeg sorgfulde og betrængte ungersvend gøre; jeg havde givet ti, ja, jeg havde gerne givet tyve jubilæums-tokroner for et ganske lille bitte uskyldigt underværk. Men der var ingen, der meldte sig. Jeg kunne derfor lige så godt straks erklære mig for overvunden, og med mat stemme sagde jeg: — de må undskylde mig, frøken, men i øjeblikket kan jeg ikke huske flere... jeg har glemt dem! — de har måske aldrig kendt dem? udbrød hun leende og så skælmsk på mig med sine store, brune øjne. — å, det vil jeg nu egentlig ikke sige. — men hvis jeg nu spurgte dem om de syv vise...? — å nej, frøken, for guds skyld la’ vær’! Straks efter gik man fra bordet, og dansen 'begyndte igen. Frøken storm var lige så munter og livlig som før, hvorimod j e g ikke mere kunne komme rigtig i humør: verdens syv underværker knugede og tyngede enormt på mig. Imidlertid gjorde jeg gode miner til slet spil, og jeg tror ikke, at min dame lagde mærke til min misstemning. rigtignok havde jeg blottet mig forfærdelig og tydelig nok lagt min kolossale uvidenhed på arkæologiens område for dagen; men jeg trøstede mig med den tanke, at hun om fem minuter havde glemt det hele. Det lod det også til; og da dansen var til ende, forlod jeg hende med lettet hjerte: hun havde ikke gjort så meget som en hentydning til det passerede. Men jeg glædede mig kun alt for tidlig. Jeg var naiv nok til at tro på en kvindes medynk og overbærenhed, skønt jeg dog burde have vidst, at alle disse væsener, som des værre udgør over halvdelen af menneskeslægten, er idet lumskhed og falskhed. Da vi var midt i kotillonen, og min dame, en blegrød frøken Petersen, valsede med en herre, der havde inklineret for hende, lagde jeg mærke til, at frøken storm havde uhyre travlt med en hel del damer henne i et hjørne af salen; og medens jeg endnu stod og spekulerede over, hvad der vel var i gære, kom de farende over imod mig med hinanden under armen i én lang række; der var syv i det hele, og frøken storm dannede midtpunktet. De så’ mere eller mindre søde ud alle sammen, som de stod dér leende, forpustede og hede i hovederne — undtagen den yderste på højre fløj. Det var en lille skeløjet og i det hele taget temmelig uheldig dame, en af kancellirådens niecer, der i reglen sad over på ballerne, og som jeg kun nødtvungen dansede med, da jeg har en skræk for skeløjede folk. Jeg bliver ganske uhyggelig til mode, når sådant et menneske lader sit blik falde på mig, fordi jeg aldrig véd, om vedkommende mener mig eller muligvis en eller anden hr. Jespersen, der befinder sig ti skridt fra mig. Imidlertid stod jeg og ventede på, hvad der ville komme. Det lod ikke vente længe på sig. Venligt og indsmigrende sagde frøken storm til mig: — ja, hr. Fasting, her ser de verdens syv underværker! Hvilket af dem vælger de? Og hun tilføjede troskyldig: — ja, for de kender vel... — ja, jeg gør, svarede jeg rasende, og så råbte jeg: » Kolossen på Rhodus! « Det var den skeløjede, der agerede Kolos! Nu først fattede jeg rigtig frøken storms djævelske anslag. Hun kendte min svage side, hun havde betroet den til de andre lattermilde unge damer og fået den noget indskrænkede kancelliråd-niece til at overtage kolossens parti. Jeg skummede; men jeg måtte finde mig i min skæbne. Ved mig selv sagde jeg: » Har hun ikke fået danset før, så skal hun min sæl og salighed få danset nu! « jeg greb det ulykkelige, uskyldige offer i mine arme, og så for jeg af sted med hende i en vild galop, som der sjælden er set mage til. Rigtignok blev der spillet » I kongelunden skal bryllupet stå «; men det ænsede jeg ikke. Jeg brummede indvendig: » For mig kan i sgu holde bryllup, hvor i vil; men vi to skal nu være sådan omtrent i Helsingør i løbet af ti minuter! « og så susede vi videre med et iltogs fart. Jeg brød mig* hverken om gæsternes rasende blikke eller deres udbrud af forundring, og jeg standsede først, da jeg bogstavelig talt ikke kunne stå på benene længer. Og min dame? Hun var ildrød i ansigtet, på halsen og på armene. Sveden haglede ned ad hende, og idet hun stønnede: å, gud, nu kan jeg ikke mere! « skelede hun så nederdrægtigt op på mig, at jeg fik ganske ondt i øjnene og styrtede ud af salen for ikke mere at vende tilbage. Jeg takkede kancelliråden for den vel tilbragte aften, bad ham undskylde, at jeg allerede nu trak mig tilbage på grund af et » pludseligt ildebefindende «, og et øjeblik efter var jeg på vejen hjem ad. I hvilken sindsstemning jeg var, har jeg allerede fortalt, og skønt jeg for en stor del har forvundet min ærgrelse, er jeg dog endnu ikke bleven rigtig enig med mig selv om, hvor vidt jeg vil hilse frøken storm, første gang jeg møder hende på gaden. Hun fortjener det i det mindste ikke, den lille djævel! militær honnør. Rasch er en uforbederlig spøgefugl, en spasj mager af første skuffe; hvad han kan finde på, og hvad han kan fortælle, det er næsten overvældende. Han hører til den kategori af mennesker, der i al elskværdighed og med det alvorligste ansigt af verden på stående fod improviserer — virkelig improviserer — en eller anden lille historie, der bærer virkelighedens præg, men som ender så dristig, at man i reglen ikke et øjeblik er i tvivl om, at man har været offer for » en af Raschs sædvanlige «. Man bliver dog langtfra gnaven derover, tvært imod morer man sig over den flothed og det humør, hvormed de afleveres. sin værnepligt har Rasch for nylig aftjent som menig og unclerkorporal ved forplejningskorpset. Han har været inde i halvandet år. Så møder jeg i går det høje, svære menneske. — goddag, Rasch, nå, er du nu færdig med militærtjenesten? siger jeg. — færdig! udbryder han med himmelvendte blikke; hvor længe i alverden ville du have, jeg skulle være inde? Synes du måske ikke, at atten måneder er mere end nok? Livsslave ville du have, jeg skulle være, det kan jeg tænke mig... det ligner dit noble gemyt! — takker for komplimenten! — å, gud bevares, ingen ting at takke for... det er så lidt!... Men hvad det var vi talte om... jo, nu er jeg færdig... jeg blev det i sommer... du kan tro, det var en svir. — du havde dog vist dine gode dage og levede et ordenligt dolce farniente? — å, ja, å, ja! sågu! jeg klager ikke. Militærvæsenet er virkelig et ganske rart lille væsen, når man først har vænnet sig til det... Der går rigtignok en bandsat tid, før man... Får vænnet sig til... men så er det også dejligt, dejligt! tre timers tjeneste om formiddagen og frank og fri den øvrige dag. — ja, og du havde jo oven i købet lov til at gå civil. — det havde jeg, svarede han; men det havde sine ubehageligheder... sine store ubehageligheder! Han så’ ned i stenbroen et øjeblik, og derpå rettede han alvorsfuldt sit blik på mig. — kunne du have lyst til at vide, hvor galt jeg en gang kom afsted? spurgte han langsomt. — ja, lad mig bare høre. Og så trak han mig ind i en port for i ro at kunne berette mig sin lidelseshistorie. — jo, ser du, begyndte han, jeg havde jo fået tilladelse til at gå civil udenfor tjenesten, en tilladelse, der blandt andet kan gives til underkorporaler ved forplejningskorpset, og at jeg benyttede den i fuldeste mål, kan enhver tænke sig, som kender mig ret. Så en morgen nu i sommer, da jeg sad nok så uskyldig på kontoret og regnede ud, hvormange femtedele af et kommisbrød og af 55 øre, en lumpen soldat, der var kommen ud fra sygehuset, skulle have, træder min overordnede, intendanten, ind. Han så’ vred ud, meget vred. Men da jeg var mig bevidst intet ondt at have bedrevet, rejste jeg mig frejdig og rask op fra stolen, med et lille klask.med hælene i gulvet, — for det er militært, skal jeg sige dig. Dér stod jeg så stiv som en pind,'med næsen lige ud og fingrene ned ad buksesømmene. den stilling og holdning betegner det samme, som når andre menneskelige væsener siger » god morgen « til hinanden. Intendanten for hen imod mig. - hvad er det, jeg hører om dem? Hvad er det, jeg hører om dem? — ja, det véd jeg virkelig ikke... — stille... til man spørger... — jamen, jeg syntes, at intendanten spurgte... - stille! — javel, hr. Intendant! — nu har jeg haft vrøvl for deres skyld... Meget vrøvl... hvad siger de til det? — jeg forstår ikke... — kan de da ikke tie? — Jovel, hr. Intendant! — der er blevet klaget over dem... en løjtnant... — en sekondløjtnant? — må jeg tale? — javel, hr. Intendant!, — en løjtnant, siger jeg, har klaget over, at de ikke har hilst ham på gaden. De var civil og han i uniform. — jeg mente ikke... -- de har ingenting at mene; de skal vide... De skal vide, at de har at hilse enhver overordnet i uniform, om de også selv går civil, forstår de... Det har jeg allerede sagt dem før... Men de har ikke fulgt min ordre... Det er insubordination... De véd, eller de skulle i det mindste vide fra deres lærebog, at » ubetinget, nøjagtig og villig lydighed mod hvilken som helst befaling af foresatte er soldatens vigtigste pligt og kaldes subordination. « Forstår de ikke det? — jamen... — må jeg være fri for deres » Jamen’er «. De har kun at svare » Javel «... Er de så... Så... uintelligent? — javel, hr. Intendant! — nå... det gør mig sgu ondt for dem... Men nu vil jeg bare én gang for alle sige dem, at hvis dette gentager sig, hvis der kommer blot én klage til over dem, så bliver den givne tilladelse — tilladelsen til at gå civil — frataget dem... og de hilser militært — hatten dybt ned. Nu véd de det... og dermed Basta! — Jovel, hr. Intendant! Det var mig virkelig ubehageligt, højst ubehageligt, og mod i hu gik jeg fra kasernen hjem. Den nederdrægtige løjtnant, der havde » meldt « Mig, hvor jeg hadede ham! Nu kendte han mig altså tilfældig; men at skulle hilse alle, alle de andre, som ikke kendte mig... jeg syntes ligefrem, det var synd... at gøre dem så megen ulejlighed... og hvad måtte de tro om mig, når jeg således hilste dem? Disse tanker hengav jeg mig helt og holdent til i trende timer; men så var min beslutning også fattet: jeg ville slet ikke gå ud mere — i det mindste kun i mørkningen — jeg ville stænge mig inde... som en munk i sin celle. Men klokken fem kom min ven Jacobsen hjem til mig og bad, om jeg ville møde klokken otte til et » Ungkarle-kalas « inde i tivoli; længe sagde jeg nej, uden dog at nævne ham grunden til mit afslag, men endelig gav jeg med blødende hjerte efter — udsigten til et lille sold kunne jeg ikke modstå... og Jacobsen er altid så Pokkers flot. Jeg lovede altså at komme, og han gik. Klokken syv bevægede jeg mig civilklædt hurtig ned ad buten — andre veje, der fører til tivoli, kender jeg københavner nemlig ikke så gærne. Men hvor angrede jeg det, da jeg var kommen omtrent hele østergade igennem. — jeg havde hilst 51 gange på lutter overordnede! på korporaler, sergenter, oversergenter o. s. v., o. s. v. Det var et stort spørgsmål, om min hatteskygge kunne holde det ud i længden. Jeg hilste og hilste; men det mærkværdigste ved det hele var, at ingen hilste igen. Enten overså de rent min hilsen, eller de mente, at den måtte være tiltænkt en anden; den eneste, der gengældte den, var en gammel general — det glædede mig, for så havde jeg dog i det mindste noget for min ulejlighed og tjenstvillighed. Da jeg var kommen til Amagertorv, spekulerede jeg et øjeblik på, om det ikke var det heldigste at stikke ned ad smågaderne; dog dér kunne jeg jo også møde militærpersoner, og derfor ræsonnerede jeg som så, at da den lige vej var den korteste og bedste, var det måske bedre at gå på med krum Hals. Da jeg nåde til halmtorvet, havde jeg i alt hilst Iii gange, og skyggen havde løsnet sig halvt fra hatten. Lige udenfor industriforeningen mødte jeg en sergent. Jeg så’ vist på ham og hilste ærbødig. Han kiggede på mig, standsede lige foran mig og sagde: — kender jeg dem? — neh! Hans ansigt antog et temmeligt ublidt udtryk. — kender de da mig? - neh! — vil de da gøre nar af mig? Hans hænder knyttedes betænkelig. — neh... men... — nå, så du vil dog gøre grin?... ja, nu skal du bare se, din civile agurk! Jeg flygtede, alt hvad remmer og tøj kunne holde, for at undgå sergentens raseri, og kom velbeholden ind i tivoli. Her satte jeg mig udmattet ned ved Lumbyes buste. Jeg var ganske lam i den højre arm. En — des værre ikke civilklædt — kaptajn kom gående. Hurtig sprang jeg op, blottede hovedet og holdt hatten udstrakt foran mig med pullen nedefter. Jeg må efter alle mine anstrengelser have set ynkelig ud — og min stakkels, ramponerede hat da! Manden stod stille og så’ lidt på mig. Pludselig observerede jeg nogle nervøse trækninger i hans ansigt. To store tårer rullede langsomt ned ad hans kinder, han stak hånden ned i sin lomme, tog en portemonnæ frem, lagde en femøre i min hat og — gik videre. Forbløffet stod jeg og stirrede på fem-øren, og da jeg atter løftede mit hoved, var kaptajnen forsvundet. — dette er ikke til at bære! udbrød jeg, kylede pengestykket langt bort og styrtede ned til koncertsalen for at finde mine venner. Dem traf jeg da også, og vi satte os foreløbig udenfor salen for i al ro og mag at høre lidt musik, førend vi begav os op til Nimb. Men havde det ikke været galt før, så blev det det nu. Som bekendt er det en mængde unge løjtnanters yndlingsfornøjelse, sommeraftener at vandre i det uendelige rundt om koncertsalen. Fra klokken otte til elleve går de der uafbrudt, uafbrudt. Det gav mig dødsstødet. Jeg var jo nemlig nødt til at rejse mig og hilse, hver gang der kom en forbi, og der kom fire i minutet. Jeg ulykkelige måtte stadig op og ned og op og ned fra min stol. Da der var gået fem minuter, hviskedee Jacobsen til mig: — hvad fanden går der af dig? — å, ingenting, ingenting! Bryd dig bare ikke om mig! svarede jeg nervøst. Da andre fem minuter var gåde, og jeg vendte mig om, var vennerne forsvundne. Men jeg blev ved — op og ned og op og ned, som et rent perpetuum mobile', jeg kunne slet ikke komme bort fra min plads, sådan vrimlede det med løjtnanter. Nogle minuter efter var stolene i tolv alens afstand fra mig helt tomme... de var rømmede! Folk trykkede sig rædselsslagne sammen og stirrede på mig som på et vildt dyr; men den panik varede kun et øjeblik, for så kom der to betjente anstigende, som på det venligste anmodede mig om at følge med. Og så blev jeg transporteret ud på kommunehospitalet — til observation. Se, det kan der komme ud af at gøre militær honnør i civilt tøj! sluttede Rasch smilende og skyndte sig bort ned ad gaden, inden jeg endnu var kommen mig af min forbavselse. fotografen fortæller. Ja, ser de, sagde han til mig, en fotograf kan såmænd have det rigtig rart og behageligt, når han først er bleven så hårdhudet, at alle kundernes vrøvl, sludder og passiar preller af imod ham, ligesom vand render af en gås. Men til han er kommen så vidt, er det rigtignok et fælt hundeliv. Man er i begyndelsen for ømfindtlig og delikat, og det er noget, man mindst af alt bør være. For husk bare på, at man jo aldrig har med normale mennesker at gøre. De bliver alle sammen mer eller mindre abnorme, så snart de blot sætter foden indenfor venteværelsets tærskel, og kommer de først ind i atelieret, bliver de ganske utilregnelige. rigtignok gives der to slags mennesker: de, der går til fotografen som til skafottet eller til tandlægen, og de, der betragter det hele som en af de bedste fornøjelser her i livet; men jeg kan forsikre dem om, at sidder de først foran apparatet, så går de sidste i reglen lige så meget fra koncepterne som de første; det er, som om min uskyldige, brune kasse paralyserede dem alle tilhobe. Der er nu f. Eks. den skikkelige, gode Fru Schmidth, en gammel dame på nogle og halvfjerds. Et elskværdigere og huldsaligere ansigt vil de kun sjældent få at se! Altid spiller der det elskeligste » Smil om hendes mund, og godheden stråler ud af hendes små øjne. Hende vil børnene og børnebørnene absolut have foreviget af en fotograf, for der eksisterer ingen portræter af hende siden hendes fem og tyvende år — den gang hun blev gift. Hvor mange bønner, overtalelser og Kys må der ikke til, før hun endelig bestemmer sig til at indlade sig på dette for hende så forfærdelige vovestykke! Der berammes en dag; men allerede dagen forud er den skikkelige gamle gerådet i en utrolig sindsbevægelse, og spørgsmålet om, hvad hun skal tage på, er nær ved at bringe hende til fortvivlelse. Skal det være kappen med sløjferne eller med blomsterne, skal det være den lilla eller den sorte silkekjole o. s. v., o. s. v. Hun sover slet ikke den nat, og når hun endelig den næste dag klokken tolv præcis står i atelieret, ledsaget af en af sine kvindelige slægtninge, er hun næsten ikke til at kende igen. Hænderne dirrer febrilsk, og angstsveden pibler frem på hendes pande og næse. Hun bliver anbragt i en lænestol og synker helt sammen i den. — nej, frue, de må rette dem lidt mere... Lidt mere endnu... sådan... det er godt! Og så må de endelig ikke se så alvorlig ud... Der er jo slet ingenting at være bange for... Å, frøken, ville de ikke være så venlig at gå lidt til side, for de forstyrrer vist den ældre dame... Tak!... Altså nu bare lidt venlig... Ja, de kan godt smile noget mere... Så, nu skal det være gjort i et øjeblik... behag blot at se på den hvide plet på væggen... Det er godt... Så tager jeg dem... en, to, tre... Tak, tusind tak; de er færdig... Hvis frøkenen vil • høre herop på torsdag, skal der ligge et prøvebillede... Far vel, far vel! Og hvordan bliver så billedet? Næsten ikke til at beskrive! Den skikkelige, elskelige Fru Schmidth sidder så stiv og strunk, som om hun havde slugt allermindst to spadserestokke og en jærnstang, læberne er krampagtig knebet sammen, og des øjne stirrer vildt og skummelt ud i det tomme rum. Fru Schmidth har meget mere lighed med en forhærdet, kvindelig tugthusfange end med en sød, god, gammel bedstemoder. Og hvem får skyld for det mislykkede billede? Naturligvis fotografen!... Eller lad os tage et ganske andet eksempel. Der er nu den unge Hansen, den bekendte laps, der aldrig har drevet det videre end til at blive sin » Faders søn «, der — udi egen indbildning — er noget af det mest bedårende og forførende, som tænkes kan. Han vil lade sig fotografere, eftersom han har lovet sit billede til et par damer, han sætter særlig pris på. Ganske vist har han forskellige fotografier af sig selv, men der er ingen af dem, der » rigtig ligner « — i det mindste ikke sådan som han vil have det. Hvad gør han nu? Jo, ser de, han løber rundt omkring og studerer alle de billeder af københavnske sceniske kunstnere og mærkbare personligheder, der er fremlagte i boghandlervinduerne. Han noterer sig de forskellige interessante stillinger, som disse interessante mænd indtager, og tillige deres ansigtsudtryk og klædedragt. Og så holder han prøve hjemme foran sit spejl. Han vælger og vrager; men når han så endelig går op til fotografen, har han også truffet sit valg: stående knæstykke, venstre hånd på ryggen, i den højre et åbent brev, der skal forestille en mm doux, og om læberne et fint, lidt overlegent smil. Han er stukket i diplomatfrakken og har ladet sig frisere hos byens mest renommerede » Hårkunstner «. — nede i venteværelset er han lidt hed i hovedet, og da der ingen er tilstede i øjeblikket, pudrer han sig dygtig. Det vigtige øjeblik kommer. Han bliver stillet op, aldeles som han selv ønsker det, og nakkestiveren, den forbistrede nakkestiver, indstilles. — vil de så være så venlig at se lige på den lille metalplade dér... jamen, ikke så alvorlig... Han begynder at føle sådan en underlig dirren i knæskallerne — modig! Hansen! bare modig! — intelligent smil, husk det intelligente smil! — så nu tager jeg dem... en, to... Det flimrer for hans øjne, og det mimrer i mundvigerne — nogle mærkværdige trækninger. — tre!... Tak... Hvis de vil høre her op på lørdag! Billedet bliver langtfra heldigt. Unge Hansen ser højst bedrøvelig ud derpå; han er imidlertid selv ganske tilfreds med det; men hans gode venner påstår, at han har ladet sig fotografere i det skæbnesvangre øjeblik, da han er nødt ti] at præsentere sin strikse fader en skræderregning på 876 kr. 38 øre!... Og så alle de luner, nykker og ideer, som ellers fornuftige mennesker kan have!... det gør ingen sig noget begreb om. Den ene vil absolut tages en face og den anden i profil, skønt det omvendte ville klæde dem ulige bedre... Så er der den og den legenisfejl, der skal skjules... Og som folk pynter sig! At det da aldrig kan gå op for dem, at en slidt og en ny frakke eller en ren og en mindre ren flip tager sig aldeles ens ud på et fotografi, og at en rød og en sort kjole begge bliver sorte. Men sådant noget lærer menneskene aldrig. Folk, der ellers ikke åbner en bog, skal naturligvis altid sidde med et større værk i hænderne, gnavne folk vil le og smile, og gemytlige folk ønsker helst at se rigtig satte ud. Herrer, der aldrig har drevet det videre, end til et par gange at blive kastet over hovedet på en hest, lader sig tage af i lange ridestøvler og med ridepisk i hånden, og damer i pelsværkskåbe og med muffe vil til trods for mine energiske protester absolut fotograferes med et strålende sommerlandskab til baggrund. Det er lystigt, kan de tro; og hvad selve fotografierne angår, så véd de jo nok, at de i reglen aldrig er tilpas. En vil være federe og en anden magrere, og allesammen meget, meget smukkere end de i virkeligheden er... ja, der er klager i det uendelige. Tænk dem, forleden kom der en ung dame op til mig med to forskellige prøvebilleder. Hun syntes så godt om hovedet på det ene og figuren på det andet, og så spurgte hun, om det ikke var muligt, at jeg kunne flytte det hoved over på den anden krop! Det lyder utroligt, men sandt er det. Ja, den slags dumheder kunne jeg fortælle dem mange af; dog hvorfor skal man egentlig blotte sine medmenneskers svagheder mere end nødvendigt? Men jeg kan alligevel ikke nægte dem og mig selv den lille fornøjelse at vise dem et brev, jeg fik i går fra en jysk proprietær, foldet er næsten toppunktet af, hvad der nogensinde er budt mig. Her har jeg det. Han skriver nok så flot: højstærede hr. Fotograf! Som de sikkert erindrer, blev jeg for omtrent ti år siden fotograferet hos dem i vinterfrakke og med høj, sort hat på. Pladen bærer nummeret: 14593. Ligheden var aldeles fortrinlig, hvorfor jeg gerne ønskede mig et dusin til af samme sort. Men da de høje hatte har skiftet form mange gange siden den tid, ville jeg anmode dem om at forandre min hat til nyeste mode. Skulle dette muligvis ikke kunne lade sig gøre, bedes de tage hatten af mig, så at jeg altså bliver barhovedet. Til oplysning tjener, at jeg har skilningen halvanden tomme over venstre øre, og at jeg er noget skaldet bagtil. I håb om, at de venligst vil effektuere denne min ordre tegner jeg ærbødigst Vilhelm ballemose. Hvad siger de til det? De mener vel, at den mand er moden til Bistrup; men de tager fejl. Jeg har forhørt mig om hans sjælelige tilstand, og der fortælles mig, at hans hjerne er fuldstændig i orden. Dette brev er altså kun et bevis på, hvad man nu til dags falder på at forlange af fotograferne; fordringerne stiger virkelig i en foruroligende grad. Godt er det da, at man, som jeg før sagde, efterhånden bliver lidt hærdet, for ellers så det galt ud. Apropos! har de ikke lyst til at blive fotograferet en af dagene? — nej, ellers tak! udbrød jeg. Foreløbig tror jeg dog ikke. Jeg skal nemlig sige dem, det går mig ligesom » unge Hansen «... jeg lider også undertiden lidt af dirren i knæskallerne og mim ren i mundvigerne! breve fra gerslev præstegård. I. I hængekøje. 11/8 88 naturligvis havde jeg fået indbydelse af onkel til at'komme herud, og det flere gange oven i købet. Og stadig havde jeg svaret: » Tusind tak, men jeg vil dog se vejret an og hellere vente, til det bliver bedre. « således skrev jeg i maj, således skrev jeg i juni og således skrev jeg min sandten også i juli; men da vi så var komne til den ottende Avgust, ræsonnerede jeg som så, at hvis jeg i det hel

1883_Feddersen_EtAegteskab

Benjamin

Benjamin

Feddersen

Et Ægteskab

male

male

dk

Feddersen

Et Aegteskab

Feddersen

Et Ægteskab

Roman

y

roman

V. Pio

KB

nan

nan

O

I slutningen af aret 1862 døde den gamle grosserer Gorm under et ophold i Meran. Det var et beklageligt dødsfald. Et anset handelshus mistede derved sit dygtige overhoved, og til sønnen, den fem og tyve årige Erik Gorm, som var eneste arving til den omfattende forretning og den afdødes betydelige formue, nærede man ikke store forhåbninger. Den afdøde havde været en ualmindelig stræbsom mand. Bedstefaderen, som havde grundlagt forretningen, var begyndt som detailhandler. Da sønnerne voksede til og kunne støtte faderen, havde denne udvidet handelen til en en-gros-forretning, og efter denne fællesvirksomhed havde huset fået navn. Men den betydelige anseelse, som huset » Gorm & sønner « Har nydt i handelsverdenen, skyldtes nærmest den afdøde grosserer, en sønnesøn af detailhandleren. tarvelig i sin levevis, samvittighedsfuld ligeoverfor enhver indgået forpligtelse, havde han grundet sin virksomhed på reelle principer. Han indlod sig aldrig på vidtgående spekulationer. Flan foragtede enhver ublu fortjæneste. De betydelige omsætninger gjorde ham det muligt at sé sin fordel ved en ringere avance på den enkelte vare. Den fejl, man nærmest kunne bebrejde ham, délte han> med de fleste af sine samtidige. - indgroet i vaner og hildet i til dels forældede anskuelser, nærede han fuldstændig foragt for den yngre slægts. dristigere idéer. Derved kom han og sønnen, der, navnlig i mindre god forstand, tilhørte den nyere retning, til at stå fremmede ligeover for hinanden, og den gamle grosserers indflydelse på sånnen var bleven af ganske modsat virkning, end den tilsigtede. Erik Gorm, der var forældrenes yngste og eneste overlevende barn, var af naturen et varmt, men meget flygtigt gemyt, og han var dertil ikke overdreven begavet. Begrundet i den strenghed, hvormed faderen havde søgt at påtvinge ham sin, efter sønnens begreber, aldeles gammeldags synsmåde, havde Erik Gorm tidligt ladet sig henrive af frihedens tillokkende, men undertiden ormstukne frugter, o moderen, der var død nogle ar før den gamle grosserer, havde været en hjertensgod, men en, i flere henseender aldeles jævn kone. Hun havde været svag nok til at give sønnen medhold bag faderens ryg og havde derved, uden at indsé det, indvirket skadeligt på sit barn. Selv tillod hun sig ikke den mindste udskejelse i klædedragt eller bekvemmelighed, men for sønnen fandt hun, at intet var for godt. Hendes til afguderi grænsende kærlighed til denne søn var vel nærmest begrundet i det store tab, hun havde lidt ved at miste alle sine børn på dette yngste nær; men bortset herfra bankede hendes hjerte af en vis stolthedsfølelse, når hun hørte sønnen udbrede sig tillidsfuldt over ting, som hun aldeles ikke havde f'orstand på, og i sådanne øjeblikke kunne han opnå alt af hende. Kun i ét punkt var Erik Gorm, der tidligt havde fået smag på livets nydelser og velvære, ikke i stand til at sætte sin krig igennem lige overfor den ellers svage moder. Når hun tillod ham at bede sine venner, som han nærmest søgte i de forfinede kredse, tilbringe en aften i den gamle grossérergård på Kristianshavn, sårede stolesædernes hårdhed og den totale mangel på gulvtæpper i de ualmindelig store værelser i høj grad den unge mands forfængelighed. Men det hjalp ikke, hvad han fortalte hende om behageligheden af polstrede møbler og det hyggelige ved et gulvtæppe. Hun var opvokset med ærbødighed for et rénskuret gulv, og den stol, der havde været blød nok til hendes tipoldemo’er, var god nok til hende. Hun nærede foragt for al overdådighed. O o et blødt sæde, ménte hun, var fordærveligt for sundheden, og hvorledes skulle pigerne fa øvelse i at skure et stuegulv, når man belagde gulvene med tæpper, som daglig optog støv i sig, og o som man kun en gang om aret fik rigtig udbanket? Hun kaldte det griseri, noget, som, efter hendes begreber, ikke kunne bestå med renlighed og orden, og sønnen måtte give tabt. O o 'o o men moderen var næppe død, førend denne, under påskud af omhu for » den gamle «, som fra dette øjeblik faldt mere og mere af, fik sat igennem, at der blev anskaffet bekvemmere stole, og at nogle af de bedre værelser blev belagte med tæpper. ’ og hvilken omvæltning foregik der ikke i enhver henseende, da den gamle grosserer så o * døde nogle ar efter! Havde værelsernes høje fodpaneler, de indrammede tapeter, de gammeldags møbler og de hvide gulve hidtil betegnet fortidens reelle tarvelighed, så havde sønnen af dette hus i løbet af nogle få måneder ladet murere, malere og tapetserere sørge for, at nutiden med sin blændende elegance og fordærvelige blødagtighed havde holdt sit indtog i den gamle, af solidt materiale opførte gård, som gennem arbejdsomme og nøjsomme slægter var gået i arv til et sandt nutidsbarn, over hvis overdådighed og, i det mindste tilsyneladende hensynsløshed den, af røde mursten bestående, nu oppudsede façade syntes at rødme. Kontorlokalerne, som i faderens og bedstefaderens tid havde afgivet tilstrækkelig plads for personalet, og ved hvis gamle pulte husets betydelige formue var tjænt ved ihærdigt arbejde og forøget ved selvfornægtende sparsommelighed, ved hvis oljelamper husets aktiva og passiva til enhver tid vare skete fyldest, disse lokaler vare nu blevne betydelig udvidede og livligere, så vel ved anvendelse af lyse farver og forgyldte k'orsiringer som ved anbringelsen af større, hvælvede, af en eneste rude bestående vinduer. Ved de nye og kostbare egetræspulte arbejdede man om aftenen ved gas, og blev der nu begået en sammentællingsfejl, måtte den snarere være begrundet i, at lyset var for stærkt for det yngre personales svækkede sanser. Med denne storartede omkalfatring og foro o skønnelse såvel af husets private som offentlige lokaler havde den unge Gorm, som samtidig lod sig gøre til konsul for » de forenede stater «, rimeligvis den tanke med hensyn til firmaets omdømme, at der ved siden af » de troende « O altid findes svage i anden, som trænge til at imponeres. Friheden og den store formue, som den unge mand så pludselig var kommen i besiddelse af, gjorde ham aldeles svimmel. Ved alt, hvad han foretog sig, havde han uden tvivl husets 6 anseelse for tanken, men måden, på hvilken han søgte at holde sin afdøde faders navn i ære, stod i fuldstændig strid med ærbødigheden for den afdødes anskuelser. Den gamle havde således aldrig villet høre tale om at holde landsted og allermindst, som de fleste nogenlunde velstillede forretningsfolk, ved » Strandvejen «, hvor der blev betalt ganske enorme priser for den ubetydeligste byggegrund. Han kaldte det en tåbelig forfængelighed, og hvis der skulle stikke beregning derunder, så anså han den for forfejlet, da man på denne måde trak en kapital ud af forretningen, som kun ville bære ynkelige renter. Men så snart » den gamle « havde lukket sine øjne, tilkøbte sønnen sig ikke desto mindre et betydeligt areal med en tilhørende solid, men aldeles almindelig bygning, der fik sit værd ved sin sjælden smukke beliggenhed, eftersom » Strandvejen « Netop på dette punkt nærmer sig sundet mere, end på nogen anden strækning. Den unge Gorm, eller konsulen, som vi i fremtiden ville kalde ham, havde forlovet sig kort før faderens død, og med hensyn til det forestående bryllup kan det vel forklares, at den unge mand ved købet af dette landsted har ønsket at vise sin tilkommende hustru en opmærksomhed. Men da han var alt for forfængelig til at ville indføre sin brud i en ret og slet bondegård, blev der øjeblikkelig taget fat på de betydelige ombygninger og den forskønnelse af terrainet, som tilfredsstillelsen af hans vidtgående fantasi gjorde nødvendig. Den usædvanlig milde vinter begunstigede det temmelig storartede foretagendes hurtige fremadskriden. Men her var nok at gøre for alle slags håndværkere, gartnere og montører, og efter flere måneders ivrige anstrengelser var man endnu langt tilbage så vel med bygningens indre forskønnelse som med havens kunstnerisk gennemførte anlæg, og hen ad foråret så’ man den unge brudgom i sin nye og elegante ekvipage, daglig køre ud. til det, fra et simpelt, stråtakt hus i dansk bondestil til en pragtfuld, italiensk villa forvandlede landsted, hvor han i tanken indførte sin yndige brud og håbede at frede om sin fremtidige lykke. I sin utålmodighed-fandt han, at der fra den ene dag til den anden aldrig var udrettet hvad han havde ventet. Ofte var der ting, som han heller ikke var tilfreds med. — de véd, hvad jeg har sagt dem; sagde han en dag til bygmesteren, som havde taget det hele foretagende i fordélagtig entreprise. Jeg ønsker disse værelser udstyrede på en sådan måde, at jeg skulle turde byde selv kongen til gæst hos mig. Loftet i første etages store altanværelse med en fortryllende udsigt over sundet var udført med megen smag og efter tegning af en virkelig kunstner, men konsulen fandt, at der var anvendt for matte farver, og at der var sparet på forgyldning. •— tag for alt ikke hensyn til hvad det koster, ytrede han, da bygmesteren tillod sig nogle indvendinger. Kan arbejdet ikke svare regning for dem, betaler jeg dem ekstra for opfyldelsen af mine ønsker. Og på samme tid opmuntrede han arbejderne med drikkepenge og gavnmilde løfter. Omordningen og udsmykningen af vinterlejligheden på Kristianshavn var til ende bragt i slutningen af marts; men skønt der allerede var hengået et fjærdingår siden den gamle grosserers død, så at sønnen, der brændte af længsel efter at indføre sin brud som hustru i sit nye og luksuriøse hjæm, til nød uden anstød havde kunnet indbyde venner og-bekendte til sit bryllup, blev dette alligevel udsat, indtil villaen ved » Strandvejen « kunne modtage det unge par. Det var bruden, der ønskede denne opsættelse, og den forelskede brudgom måtte, så svært det faldt ham, billige, de grunde, der anførtes som indvending mod fremskyndelsen af brylluppet. den unge dame var nemlig straks efter forlovelsen faldet i en alvorlig sygdom. Dertil var der indtruffet en meget sørgelig begivenhed i hendes nærmeste familje, og tillige håbede hun bestandig på brev fra en Broder, der som ung læge for et par ar siden var rejst til Amerika, os; fra hvem hun i den sidste tid aldeles manglede efterretninger. 0 o denne Broder, som vel var otte eller ni ar ældre, havde hun fra sin tidligste ungdom været fast knyttet til, og nar konsulen i den senere tid, hvor hendes helbred ikke kunne tjæne som rimelig grund til opsættelse af brylluppet, trængte ind på hende for, efter overenskomst, at bestemme. Dagen, bad hun ham indsé, hvor kært det ville være hende, om hun, der tidligt havde mistet sine forældre og stod så godt som ene i o o verden, blev ført til altret af sin ældre Broder. Konsulen, der var opfyldt af en lidenskabelig kærlighed til sin forlovede, havde på den tid gærne indladt sig på det umulige for at opfylde hendes ønsker. Men frøken Tora Holsted var ligeså elskværdig, ligeså beskeden, som hun var smuk, og hun udsatte ham ikke for den nødvendighed at krybe til månen. Hun udtalte kun ønsket om, at brylluppet måtte blive opsat så længe, som det var nødvendigt for at afvente svar på et brev, som hun atter havde afsendt til broderen, rigtignok med ringe håb om, at det ville nå ham. — i ethvert tilfælde, sagde hun en dag, da konsulen besøgte hende i baron C....’s hus, hvor hun, efter broderens afrejse, var bleven optagen for, som det hedder, at være til selskab o og nytte, — er årstiden så fremrykket, at det Io ville være urimeligt at indrette sig hér i byen, hvor alt, efter din fortælling, er beregnet på et vinterophold, når vi dog straks efter skulle bryde op for at flytte på landet. — jeg elsker landet og navnlig opholdet ved stranden, tilføjede hun med en varme, der lånte hendes fine kinder et let anstrøg af rødme og derved forhøjede hendes ualmindelige skønhed. Efter denne sygdom, som jeg har været underkastet, trænger jeg til at leve i naturen. % jeg kan.ikke forklare dig, hvorledes jeg har det. Hér i byen sér man kun en sparsom strimmel af himlen. Jeg må sé den ubeskåren, hvis jeg skal kunne udholde det tryk, som hviler på mit bryst. — forstår du, fortsatte hun hurtigt, da konsulen betragtede hende med et uroligt blik, skønt han vel vidste, at hun havde haft en stor sorg med hensyn til en yngre Broder, — det er endnu resten af min sygdom, som sidder herinde. Jeg har en følelse af, at den må ligesom udåndes. Konsulen ménte, at der burde tales til lægen derom. — hér nytter ingen læge, indvendte hun og rystede på hovedet. Jeg trænger kun til frisk luft, til et uendeligt rum at ånde i. De værelser, som du har indrettet til os i dine forældres gård, kunne være høje og rummelige, som du siger, mig ville de i øjeblikket dog være for snævre. og hver gang talen var om bestemmelsen o o af bryllupsdagen, kom den smukke unge pige i samme affekt. Den unge mand begyndte at ængstes; men hun beroligede ham med forsikringen om, at det kun var nervøsitet, der ville sætte hendes sind i bevægelse, selv om talen var om de ubetydeligste ting, af verden. Han troede, som sagt, at vide, hvor meget o hun, der endnu ikke var fyldt sit tyvende ar, i kort tid havde gennemgået. Havde han ikke o o selv stået hende bi med at få en yngre Broder sendt til Australien, og havde hun ikke fortalt ham om den ældre Broders elskværdighed, en Broder, som hun havde elsket så inderligt, som efter forældrenes død havde bestemt sig til at søge lykken ude i verden, og fra hvem hun nu i lang tid ikke havde haft efterretninger? Det faldt ham derfor ikke ind, at grunden til de forskællige påskud for opsættelsen af brylluppet kunne være den, at hun havde knyttet et bånd, som var mod hendes hjertes tilbøjelighed. Hvis han havde kunnet læse, hvor fortvivlet hun udtalte sig i de breve, som hun efter sin forlovelse forgæves sendte broderen i Amerika, og som, ved ligegyldighed, fra det amerikanske postvæsens side, ikke blev retournerede, ville han have sét klarere i sagen. Men så stor kan den unerdommeliere forfængelighed være, at den unge mand virkelig følte sig overbevist om at være elsket. — jeg, tænkte han, som havde forelsket sig i hende på et bal, hvor han så’ hende for første gang, — kendte jo aldeles ikke hende. Hvorfor skulle kærligheden da ikke ligeså godt kunne være vågnet uforberedt hos hende? O at han et par ar tidligere på en forårsudstilling havde haft lejlighed til at beundre et udmærket billede af hende, hvilket billede den gang tilligemed maleren havde været genstand for den almindelige omtale, havde denne flygtige natur glemt for længe siden, ligesom så meget o 0'0 o andet. I begyndelsen af maj afleverede bygmesteren villaen til montering og opstilling af det, til déls indforskrevne møblement, hvilket arbejde gik meget hurtig fra hånden, da alt var forberedt, og da konsulen ikke lod det mangle på den opmuntring, der er den virksomste af alle, fordi den er til at tage og føle på. Tora havde sagt, at hun både trængte til og længtes efter at komme på landet, og da man. to gange kunne have haft svar fra broderen i Amerika i den tid, der var forløben, siden Tora skrev sidste gang, kunne der ikke længer være tale om opsættelse, og brylluppet blev endelig bestemt til den 8de juni. O j det var sent på aftenen. Sundet lå i stille blund. Indad mod hovedstaden hvilede der en dæmpet skygge over den spejlblanke vandflade, over skibene på reden og den fremspringende kyst. I vest viste, hinsidés enkelte marker, de fjernt liggende skove, der dog på dette punkt berørte o o o i konsulens vidtstrakte og til dels af ældre trægrupper opfyldte have sig som en mørk masse med stærke konturer på den klare himmel, der, under solens korte fraværelse, i nordlig retning vedvarende farvedes af solens blændende afglans. Og ved afspejlingen blev sundet, opad mod Kronborg, i denne stille aftenstund til et sandt lyshav, der nordligst glødede som det rødeste guld, medens det nærmere og nærmere villaen antog mere og mere lysgule farver, hvis renhed var så gennemsigtig, at den tillod den smukke bygning med velbehag at betragte sine fantastiske former ligeså tydeligt som i det klareste spejl. Hvert enkelt lys i de festligt oplyste vinduer viste sig i vandet som en gylden sirat på den mørke aftegning af den fra sollyset bortvendte façade. Så stærk var den funklende lysmasse i nordvest, at den, nord for villaen beliggende badéhusbro, fra denne side, tog sig ud som en eneste lang, sort streg, der syntes at være trukken hen over andre ligeså sorte, i vandet nedadgående streger. Der rørte sig ikke en vind. Over sundet og langs den alfare vej, der, som ovenfor omtalt, på denne strækning løber tæt ved stranden, rugede nattens stilhed. Lysene vare slukkede i de nærliggende fiskerhytter; kim gennem krostuens vinduer faldt der et mere end sædvanlig stærkt lys ud på vejen, og af og til afbrødes den dybe tavshed i naturen af højrøstede stemmer, sang og hurraråb.' ' o o fiskerlejets befolkning, var, på konsulens f'oranstaltning, forsamlet på kroen. En enkelt forbi gående, som enten havde forsømt de sidste befordringsmidler til hovedstaden, eller som søgte hjæm på et af de nærliggende lyssteder, var standset for at betragte den pragtfulde illumination af villaen. Et øjeblik i forvejen stod endnu en lille gruppe af de omkring boende herskabers tjænestepiger i ivrig samtale hér på vejen. De vidste besked om dette meget omtalte bryllup mellem en af byens rigeste unge mænd og den smukkeste pige i hele København, som en af de bedst underrettede i den lille, snakkesalige kreds udtrykte sig, og man havde, i betragtning af, at et bryllup dog er noget så fornøjeligt, og en illumination på landet noget aldeles usædvanligt, fået lov til at blive ude over den, for en anstændig tjænestepige passende sovetid. Men, lokket af lystigheden på kroen var nu også denne lille klynge af glade pigebørn forsvunden, og i villaens nærmeste omgivelser var alt så tyst som i graven. På kroen var de nyformæledes skål bleven drukken mere end én gang, og den unge, gavnmilde brudgom lovprist i udtryk, som vistnok ville have været meget smigrende for vedkommende, hvis de ikke vare blevne siddende i halsen på den hæse taler. Om bruden vidste man kun, at hun skulle være den dejligste pige, som nogen var truffet på ved den videste jordomsejling, og at konsulen for hendes skyld havde anvendt forbavsende udgifter på den nærliggende villa, der ventede på at åbne sin f'avn for det lykkelige ægtepar. Alt var glæde og jubel! — den hæse taler lod, ^å vidt han var i stand til at få det frem, et ord falde om en. lysere fremtid for fiskerlejet, en fremtid, som, efter talerens salige smil at dømme, i den omtågede tilstand, i hvilken han befandt sig, syntes at stå klarere og klarere for hans ophidsede indbildningskraft, jo mere hans veltalenhed afbrødes af hikke og uhyggelige opstød. Men hvad enten de omkring siddende have kunnet følge ham i hans afbrudte tankegang eller ej, så var man i dette øjeblik yderst tilfreds med tilværelsen, og alle vare enige om, at alt ikke alene tydede på lykke for det unge par, men at der ikke kunne være tvivl om, at i6 3 ----- der fra den riges bord dog altid ville falde ' krummer i den fattiges skød. I med hensyn til det held, der ubestrideligt ville følge de nygifte i deres ægteskabelige liv, anførte en det gode vejr som et heldigt varsel, i en anden fortalte, at svalerne byggede i mængde ' j o o o 1/ under villaens fremspringende tag, en tredje havde tidligt på morgenstunden sét et par duer i næbes på randen af bygningens øverste skor- 1 stén, og man drak endnu en gang på de lykke- * lige unge folks sundhed. O o hvis nogen i denne højrøstede forsamling, hvor alt tydede på salig tilfredshed, i dette øjeblik havde sét ud af det vindue, gennem hvilket man fra krostuen har udsigt op over sundet, t ville hans naive tro på jordisk lykke måské være bleven rokket. Han ville nemlig være bleven forundret over den besynderlige uro, hvormed en skikkelse bevægede sig hen over badehusbroen, o o 7 da ethvert skridt frem og tilbage, selv den o o ' mindste bevægelse med arm eller hoved tydelig ville have kunnet i agt tages derved, at den o o 7 omtalte skikkelse, bortvendt fra lyset, på den klare horizont antog samme mørke farve og skarpe kontur som broen. Påvirket af den hede punsch og det lave, tillukkede rums røgopfyldte atmosfære, havde imidlertid ingen af de til stede værende Sans for hvad der foregik udenfor hans,- i dette øjeblik i t f i u meget begrænsede synskreds, og ingen faldt på at kaste et blik ud af vinduet. Men det varede ikke længe, førend døren til krostuen blev revet op udefra, og en ung fisker, som ved et eller andet uheld var bleven forsinket på søen, trådte hurtigt ind i stuen. Det var en ung mand af høj og kraftig vækst, der ved sin friskhed og ædruelighed ' o o bragte en luftning fra søen ind i det kvalme rum. Hans hurtige indtræden og den klare, kraftige stemme, hvormed han samtidig tiltalte de forsamlede fiskere, fængslede dog kun for et øjeblik en enkelt af de mere eller mindre drukne søfolks opmærksomhed. — godtfolk! sagde han med hævet stemme, — nu er der ikke længer tid til at kigge i o o o punschebollen. — er der dig, Ole Jensen? spurgte under den fortsatte støjen en næppe hørlig stemme. Du kommer sgu for sént til at bjærge din part. Men gennem rummet gik en ustandselig bølge af hæse stemmer, der, begrundet i den halv ubevidste tilstand, alle snakkede i munden på hverandre, og den unge mand måtte gøre en kraftanstrengelse for at holde sig oven vande. Han skød en af de nærmest siddende til side og sprang op på. Bænken. Overraskelsen hjalp til nogenlunde at bringe de sløve søfolk til tavshed. — N.u er der aNdet at gøre eNd at sidde hér og tyide sig med punsch! skreg han, så det rystede bjælkerne i det lavt liggende loft. Hurtig frem med oplivelsesapparaterne! — mér punsch! hvæsede en af de mést drukne. — stille! tordnede den unge mand. Mærker i ikke, at det er alvor? Og den drukne tav nu også og stirrede på den talende med et dorsk blik, samtidig med at det mere og mere lykkedes denne at gøre sig forståelig. — halte Jens! du har en vogn. Der må hurtigt bud efter lægen. Og da han i det samme fik øje på værten, som med et lurende blik trådte ind fra køkkenet, henvendte han sig ligeledes til denne med opfordring til at lade spænde for den, ham tilhørende vogn. — den ene, råbte den unge fisker, — kan køre til Hørsholm, medens, den anden joller ind ad København til for at banke den første, den bedste læge, han kommer forbi, ud af sengen. Det gælder om hurtig hjælp; — jeg har trukket et stakkels pigebarn op af vandet. Den energiske tiltale i forening med disse sidste -alvorlige ord syntes endelig at have vækket den forsamlede mængdes indslumrede bevidsthed. I det mindste afløstes den tidligere højrøstethed af en fuldstændig og næsten uhyggelig tavshed. — hvor er Niels Olsen? spurgte den unge fisker, efter at være stegen ned fra bænken, og nærmede sig kromanden, der stod i begreb med at forlade stuen. Han er dog den rappeste af os alle, skønt enhver af os andre må takke sin gud, der har ladet os beholde begge vore næver. — du véd, han har den syge kone, svarede kromanden. Han kommer her kun for at gøre sine små indkøb. Om aftenen sér man ham aldrig. Men lad ham kun blive, hvor han er. Vi skal nok klare ærterne. Og med disse ord hastede han, knæbøjet, med arme og bén ud ad bagdøren, o o nu sluttede nogle enkelte ædru, unge mænd o ' o sig hurtigt til den unge, flinke fisker, der, efter at være vis på, at hans ordrer blev efterfulgte, atter skyndsomst vendte tilbage til stranden, hvor han i rattens stilhed havde måttet overlade den bevidstløse unge pige til stjærnernes beskyttelse. Efter flere forgæves oplivelsesforsøg hørte man endelig lyden af den fra Hørsholm tilbagevendende vogn. Men lægen kom • kun for at bekræfte, hvad de omkring stående allerede vare overbeviste om, nemlig, at det ikke stod i menneskelig magt. at kalde sjælen tilbage fra evighedens usynlige trøsteboliger. Den unge, smukke pige med de blege, næsten barnlige træk og det udfoldede, mørke hår, var og blev, som hun dér lå henstrakt på stranden, et. afsjælet lig. et saligt smil svævede om de, endnu livsfriske læber, medens lyset fra den vordende. Dag strejfede den blege kind. På kroen var alt slukket og lukket. De ældre fiskere vare stavrede hjæm efter. Den salige glæde, man havde følt i anledning af dagens højtidelighed, var pludselig bleven afz brudt. Kun lysene i villaens vinduer tydede på, at det unge brudepar endnu ikke var ankommen til stedet. Det var langt over midnat. Den mørke skygge, som havde hvilet over villaens façade og tjænt til at forhøje virkningen af illuminationen, fortrængtes, efter hånden som dagslyset tiltog i øst. Herved opstod en brydning mellem det kunstlede og det naturlige lys, i hvilken kamp det sidste snart viste sig som det sejrende. illuminationen måtte for den gang være tilfreds med den virkning, den havde gjort; omegnens beboere havde beundret den, og den o 7 o ville blive omtalt. Dette var jo altid noget. » Men for så vidt som konsulen havde villet berede sin unge brud en festlig modtagelse, så var og blev denne hans beregning aldeles forfejlet. I samtlige vinduer var anbragt flere hundrede lys, men virkningen deraf var ved brudeparrets ankomst ikke større, end om der aldeles ikke havde været bekostet nogen illumination. Lysenes blege, i sig selv tilbagetrukne lysstråler om Tannen på de allerede mere end halvt nedbrændte lys bidroge kun til at fremhæve Tannens kullede krone. Dertil kom, at de, over indkørslen til villaen tidligt anbragte blomsterguirlander, der ved nattens dæmpede lys ville have gjort et venligt indtryk, som følge af varmen, allerede hang med bladene, og herved fik den smukke villas festlige udsmykning endmere et afbleget udseende. Konsulens misstemning herover var ved ankomsten også øjensynlig. Allerede da han passerede kroen, havde det ærgret ham, at han ikke var bleven modtaget med et kraftigt hurra, og næppe havde han bidt denne ærgrelse i sig, førend den afløstes af et meget uhyggeligt indtryk. Ved at sé ud af det, på hans side nedskudte vognvindu var han bleven opmærksom på en lille enspænderfjældevogn, som kørte forbi i skridtgang. Uden at gøre sig selv rede derfor, for den tanke igennem hans hoved: — der køre de med et lig! Og kendte han ikke de fiskere, som fulgte med vognen? — han var herre nok over sig selv til ikke at forråde, hvad der foregik i ham; men fra dette øjeblik havde den, som følge af sin forelskelse og champagnens virkning hidtil meget talende, ' unge mand siddet tavs, tilbagelænet i vognen. Og da denne endelig gjorde holdt foran den, med blomstrende trær på yderkanternes afsatser smykkede og med tæpper belagte, brede stentrappe, som fører op til villaens hovedindgang, j og. Tjæneren var sprungen ned fra bukken på; den elegante og magelige Landauer for at åbne f vogndøren, steg konsulen hurtigt ud og hjalp f u sin unge hustru ud af vognen, i det han i en / kort tone bemærkede: r — jeg har været uheldig i mine bestræbelser i for at berede dig en venlig modtagelse. 1 og da han havde ført hende op ad den ydre trappe, og husets kvindelige personale, i i den rummelige og smagfuldt dekorerede forstue, kom sit unge herskab i møde med et afmålt i » til lykke «, måtte han, ved synet af samtlige pigers søvnblege ansigter, lægge vold på sig i o o o'oo 17 o for ikke at overfuse dem med ukvemsord. Havde den langsomt kørende fjældevogn, t ved at forekomme ham som et ligtog, indjaget i 1 ham skræk, og havde den afblegede illumina- s tion og de halvvisne blomster, der mindede om 1 mishandlede kranse på en nylig tilkastet grav, i sat ham i en fortrædelig stemning, så skulle! han også vanskeligt kunne genvinde sin fatning i. ved at betragte de blege ansigter på disse, for- f méntlig følesløse skabninger, som på en så uhel- dig måde bragte ham og hans unge hustru den første velkomsthilsen i dette, til sand lykke, som han håbede, viede, overdådige hjæm. Det forekom ham i den stemning, han befandt sig, som om han ved sin indtrædelse under dette paulun for salige fremtidsdrømme mødte ildevarslende spøgelser fra graven, der søgte at fravriste ham det lykkens bæger, han med begærlighed så dristigt havde grebet for at tømme det til bunds. Og han ville næppe være bleven beroliget, om han allerede' i dette øjeblik havde erfaret, at de stakkels piger vare opfyldte af forfærdelse ved kort i forvejen at have hørt om den sørgelige begivenhed, som midt under den almindelige glæde over de unge brudefolks forventede ankomst havde fundet sted ved stranden ud for den festlig smykkede villa. Blidt og venligt henvendte bruden sig til de unge piger, som hun beklagede, fordi de for hendes skyld havde måttet vente så langt ud på natten. Men således som konsulen en gang var stemt, faldt Toras venlighed mod de tossede piger — således som han i sit stille sind kaldte dem — ikke i hans smag. Han havde besvaret deres velkomsthilsen med en let bevægelse med hovedet, der tillige indeholdt en antydning til Tora om, at han ikke ønskede at opholde sig i forstuen. Tora, som ikke havde sluppet hans arm, afbrød sig selv med et venligt godnat til hver enkelt af pigerne og fulgte konsulen videre opad husets indre trappe til de pragtfulde beboelsesværelser i den øvre etage. i den forreste stue, et elegant indrettet aftrædelsesværelse, modtog den unge mand sin hustrus shavl, som han lagde fra sig på en af de, nær ved vinduet stående, med drapfarvet silkedamask betrukne stole. Derfra førte han hende ind i det egentlige opholdsværelse, en rummelig, med rige forgyldninger dekoreret sal, hvis polstrede møbler vare betrukne med himmelblåt atlask, og hvis hele æteriske udsmykning, i denne tidlige morgenstund, gjorde et næsten overjordisk indtryk, derved at salen fik sit lys gennem de åbenstående altandøre ud mod det slumrende, i de lyseste, mest fortryllende farver spillende hav. Den friske luftning fra sundet syntes hér at bringe mere ligevægt, i den unge mands indre. Han nærmede sig Tora, som var gået ud på altanen, hvor hun indåndede den vederkvægende luft i fulde drag, og sagde til hende, opfyldt af kærlighed og lykke: — nu er du i dit hjæm. Tora brast uvilkårlig i gråd, men fattede sig hurtigt og trykkede hans hånd til tak for alt, hvad han havde gjort for hende. — du er træt. Vi vil gå til ro. Og med disse ord overgav han hende i hænderne på kammerjomfruen, der tilligemed tjæneren var hidkaldt ved et tryk -på det elektriske ringeapparat. Da Tora, ledsaget af den unge, nette, sirlig 2$ klædte pige, som udelukkende var bestemt til at betjæne husets unge frue, havde forladt værelset, forlangte konsulen en flaske sodavand, som han hurtigt tømte, og begav sig, efterfulgt af tjæneren, ind i det, til det fælles soveværelse stødende kabinet. Det havde været en bevæget dag for konsulen. Han havde ikke kunnet frigøre sig for en del besværlige tanker, som meget ubelejligt væltede sig ind på ham netop i et øjeblik, hvor livets højeste lykke syntes at tilsmile ham. Han var, hvad man, almindelig talt, kalder et godt menneske. Men han var en let natur, et sandt øjeblikkets barn, sanselig i sine tilbøjeligheder og dertil allerede temmelig blaseret og meget verdslig. O o vielsen havde, begrundet i de lange dage, været berammet til klokken otte om aftenen. Det højtidelige ved et kirkebryliup bestod for konsulen nemlig alene deri, at vielsen foregik ved lys og i en kirke, der ved sin rummelighed afgav tilstrækkelig plads for en betydelig tilskuermasse. Tora havde ønsket at blive viet i al stilhed, helst i en, udenfor hovedstaden tjærnt liggende kirke, da hun, lige overfor baronen og baronessen, hos hvem hun var i huset, ikke havde vovet at fremkomme med ønsket om, at vielsen måtte foregå i hjæmmet. Der havde fra begyndelsen været tale om en bryllupsrejse i udlandet, men herimod havde Tora erklæret sig med en, for hende så usædvanlig bestemthed, at hun tvang sig til at tilbageholde enhver indvending, da konsulen forestillede hende, at han skyldte venner og bekendte en indbydelse til at overvære vielsen, og at det ville være taktløst at udsætte de mange elegant og let klædte damer for en forkølelse ved en flere mile lang køretur ud i landet. Tora tænkte, at man ved en sådan lejlighed allerhelst måtte ønske sig fritaget for de mange venners og bekendtes nærværelse. Men o o hvor svært hun endogså havde haft ved at forsone sig med et opsigt vækkende bryllup, så beholdt hun disse tanker hos sig selv, så meget mere som baronen, der havde været så elskværdig at tilbyde at føre bruden til alteret, i forening med baronessen, delte konsulens anskuelse af sagen. — i det mest alvorlige øjeblik af sit liv at skulle vide sig omgiven af en mængde nysgærrige mennesker! tænkte Tora, da hun senere sad ene på sit værelse. Men jeg skal finde mig deri, når jeg blot undgår denne rejse. Og ved tanken på udlandet skjulte hun sit ansigt i sine hænder. — sig mig, elskværdigste frøken Tora, sagde baronessen en dag til den unge pige, — hvad har de i grunden mod udlandet? De, der er blidheden se

1885_Feddersen_Isidora

Benjamin

Benjamin

Feddersen

Isidora

male

male

dk

Feddersen

Isidora

Feddersen

Isidóra

Hverdagsfortælling

y

roman

V. Pio

KB

nan

188 -

O

Samtlige værelser i den af hofgalanterihandler Bentson beboede elegante første sal i Ny-østergade vare tagne i brug til det forestående aftenselskab til ære for husets svigersøn, oberst stagerup, dér for nylig var forflyttet fra Odense til København. Herr Bentson havde ladet udgå trykte indbydelser, hv6ri det héd: hofgalanterihandler Bentson og frue udbede sig æren af den og dens særdeles behagelige nærværelse til té, lørdagaften den 17de februar 188 — kl. 8. Indbydelsen var udsendt i betydelig mængde til de mést fremragende blandt hr. Bentsons venner og bekendte, og da det havde været galanterihandleren magtpåliggende at samle en så glimrende kreds om sig, som vel muligt, havde han ikke betænkt sig på at indbyde endogså sådanne blandt sine højt stående kunder, som han antog ville være henrykte over på denne måde at kunne equivalere en og anden mindre behagelig fordring. det havde været hr. Bentson en let sag som galanterihandler 'at forsyne værelserne til overdrivelse med lysekroner og lampetter; men da ikke få af dem kun for denne aften vare lånte fra butikken nédenunder, var det galanterihandleren om at gøre, at de bleve behandlede med varsomhed, og han havde af den grund selv påtaget sig tændningen. Ved overdreven forsigtighed og ved den for en ældre mand besværlige stigen op og néd ad trappestige, var hr. Bentson imidlertid ikke nået videre, end til at oplyse salen, det egentlige modtagelsesværelse, da husmoderen, en lille, trind og korthalset dame i et strålende festkostume på slaget otte åbnede døren fra de indre værelser til spisestuen, hvor hun næppe ville have kunnet sé en hånd for sig, hvis hr. Bentson ikke i det samme var trådt ind fra den oplyste sal og havde følt nødvendigheden af at lade døren stå åben efter sig. Herved fordéltes mørket, og et sirligt dækket tébord under en pragtfuld lysekrone kom til syne i dette vel kendte gårdværelse i en københavnsk lejligheds centrum, medens hr. Bentson selv kun var kendelig på de ydre omrids af mandens ranke figur, eftersom lyset fra salen, som galanterihandleren havde i ryggen, var så blændende stærkt, at det, hen over det blomstrede gulvtæppe, kastede Fru Bentson en kulsort slagskygge i møde, førend hofgalanterihandleren i egen høje person nærmede sig for at gå igennem stuen. Ikke desto mindre havde konen til sin store forskrækkelse opdaget, at manden endnu gik i skjorteærmer. — men, Bentson i udbrød hun, — hvorfor betaler vi lejetjæner, når du i sidste øjeblik vil gøre både det ene og det andet? — Mette Katrine! svarede hr. Bentson, hvem blodet var steget til hovedet, — jeg stoler kun på mig selv. Og med denne bemærkning gik han hende forbi for at ordne spillebordene i et tilstødende kabinet. Det krænkede konen, at manden ikke havde sagt hende et forbindtligt ord med hensyn til den umage, hun havde gjort sig med sit toilette. Der var dog ikke mørkere i stuen, end at hun ved det lys, der faldt på tébordet, kunne sé, at salgsprisen ikke var visket af forskællige pletterede sager, og hun vidste, at toilettet i henséende til farvepragt ikke stod tilbage hverken for sukkerskålen, eller lysekronen, der spillede i alle regnbuens farver. Fru Bentsons søsterdatter, Emilie lund, der fristede den alt andet end misundelsesværdige skæbne, efter moderens død, at være optagen i galanterihandlerens hus, havde søgt at bringe harmoni i den skrigende farveblanding, som stemte med tantens begreb om elegance; men Mette Katrine havde ikke villet lade sig sige, og i sine bestræbelser for at agere verdensdame var det kun lykkedes den lille trivelige person med den korte Hals at opnå en slående lighed med en udpyntet fastelavnstønde. — vi kan jo vente de fremmede hvert øjeblik, foreholdt hun manden, da han kom tilbage, — og du er endnu ikke påklædt! — du mangler, Mette Katrine! hér som ved enhver lejlighed den fornødne ro, svarede hr. Bentson, og til konens fortvivlelse gav han sig til at forsøge virkningen af enkelte møblers omflytning. — folk med nogen opdragelse, forklarede han, finder det upassende at møde præcis. — da ville jeg såmænd ønske, at selskabet var samlet, sukkede konen. I den stive pynt vidste hun ikke, hvad hun skulle tage sig for. — jeg forsikrer dig, Mette Katrine! bemærkede hofgal an terihandleren og rettede sig i sin fulde højde, — jeg^vilde føle mig meget krænket, hvis blot en eneste af vore gæster mødte på klokkeslet. Det ville omtrent være at henregne os til plebs. — det var dog tænkeligt, at en enkelt indfandt sig i god tid for at have så meget større fornøjelse af indbydelsen, indvendte Fru Bentson. — og har du sørget for belysningen i salen, så lad der også blive tændt i de øvrige værelser. — mødte vi ikke som de første en hél time tidligere end nogen anden forleden hos oberstens? spurgte galantcrihandleren. — du ville med al magt af sted, og jeg var desværre den føjelige. Men du må kunne indsé, at det var mig pinligt? Obersten måtte jo tro, at jeg ikke havde begreb om god tone. — ulykken var da ikke så stor, eftersom det var hos vor egen datter, indvendte konen, — og alt var jo i den bedste orden til vor modtagelse. Men hvis man nu overraskede os, kære mand, medens vi står hér og snakker, er jeg bange for, at man vilde' mistænke os for at have villet spare på lysene. — kommer du med sådanne hentydninger, Mette Katrine, svarede manden fornærmet, — så skal der øjeblikkelig blive tændt. Men da han havde hentet 3'rappestigen fra salen og stillet den til rette foran lysekronen i spisestuen, gav han sig dog endnu god tid til at indprænte konen, hvad der i aftenens løb var at i agt tage. — ved gæsternes ankomst, sagde han — bydes der té. Men pålæg endelig Emilie, at hun ikke pladrer kopperne fulde. — hun véd beskéd, forsikrede konen utålmodig. — jeg har gentaget det snese gange for hende. — sénere på aftenen servéres is, aldéles som du så’ hos Avrora, kun en antydning. Og kort før det almindelige opbrud et par snipper smørrebrød og et halvt glas vin. — trdr du nu ikke, Bentson, at man hos os venter noget mere solid? spurgte Fru Bentson meget alvorlig. — som husmdr ville jeg nødig gøre mig latterlig. — latterlig ved at følge skik og brug? udbrød galanterihandleren hånlig. — det er rént ud sagt noget kniberi, bemærkede Mette Katrine, og den, der selv sætter pris på et godt måltid, burde skamme sig over at lade sine gæster gå sultne bort. — bød man os måské andet end té og lidt kage hos oberstens forleden? * — men måtte jeg ikke også, da vi kom hjæm, midt om natten tage e frem af spisekamret? — ligemeget! stammede hofgalanterihandleren forlégen, — det bli’er ved hvad jeg har sagt. — ja, nu er det naturligvis for sént at tænke på en fornuftig aftensmad, sagde konen. — men jeg er bange for, at den, der vil spise kissebær med de store, far stenene i øjnene. — jeg star som himmelfalden! udbrød galanterihandleren. — din mand, Mette Katrine, er befunden værdig til at tillægges prædikat af hofgalanterihandler, vor datter Avrora fører tittet af oberstinde, ja, vi har endogså haft en general i familjen, tilføjede han med et dybt suk, — og dog stiller du dig ved dine udtalelser i klasse med plebs! Det kogte i Mette Katrine. Vel havde hun et og andet forud for sin værdige ægtefælle. Hun hadede for eksempel sparsommelighed i det små, og hvor store ubehageligheder hun endogså kunne sige folk lige op i ansigtet, så kunne det aldrig være faldet hende ind at sætte splid mellem et par mennesker ved hjælp af anonyme skrivelser. Dertil var hun desuden ikke tilstrækkelig opfindsom. Men hun var i et og alt ligeså forfængelig som manden, og selv hvor hun ved en lejlighed som denne havde stemt for en solid, borgerlig anretning, var det nærmest fremkaldt af lyst til at vise sin husmoderdygtighed. Hun og manden havde været enige om at give deres børn, deres to døtre, glimrende navne som isiddra og Avrora; men kærligheden til børnene havde heller ikke vist sig i stdrt andet. Husholdningen i forening med butikshandelen havde i børnenes barndom væsentligst optaget Fru Bentsons tid, og det første barn havde hun derfor været glad over at kunne sende hen til søsteren, Emilie lunds moder, enke efter en skibskaptajn, om hvis endeligt man aldrig havde erfaret noget bestemt. Men avtøra, o der var født flere år senere, og som ikke fandt en legekammerat i den med isidbra jævnaldrende kusine, havde tidligt betragtet det som en straf, når hun blev truet med den formanende tante, og hun havde enten været overladt til tjænestepigen, eller moret sig i butikken med det selskab, hun fandt i afspejlingen af sin egen lille person, der mangfoldiggjordes i det af spejlglas og Krystal opfyldte rum. Mette Katrine vidste i grunden ikke, hvad det klassiske plebs havde at betyde. Men hun tvivlede ikke om, at det var en fornærmelse uden lige; ti hendes mand anvendte dette ord, som han tilfældigt havde opfanget, nærmest med tanken på den ældste datters mand, og var der noget menneske, som var hende imod, og som hun selv så’ over hovedet, så var det denne svigersøn, der havde påtvunget hendes datter sit uanselige navn, efter at hun tidlig var bleven enke efter en såkaldet general. Men hun béd ærgrelsen i sig. Hun vidste af erfaring, hvorledes manden kunne bringe sig selv i harnisk ved at fordybe sig i de gamle historier, som stod i forbindelse med datterens andet giftermål, og i øjeblikket, hvor hun brændte af begærlighed efter at sé sig selv i et fordélagtigt lys, var det hende om at gøre at få' manden til hurtigst muligt at tænde lysekronen. — lad nu generalen ligge, hvor han ligger, sagde hun med et ængsteligt blik til den åbenstående dør. — måtte du ikke selv fortie sandheden for at få’ manden i kristen jord? Det virkede! Hofgalanterihandleren så’ sig urolig om i værelset. Han vidste med sig selv, at han vedvarende benyttede sig af en løgn, for at håndhæve sin værdighed som generalens svigerfader. — tænk hellere på de levende, sagde konen. — endnu kan du dog sige, at du har en svigersøn som obersten, og har du til ære for ham sat dig i udgift for en ny silkekjole til mig, så spår ikke på en tomme lys; men tænd! — tænd, kære mand! før det er for silde! * • • • — i den første time kommer der ikke det, der ligner et menneske, afbrød han hende kort. Og i sin irriterede stemning gav han sig til at spadsere op og néd ad gulvet. — det er godt nok, at jeg kan sige: min svigersøn obersten! — men tr6r du, at det er mig behageligt, at jeg har måttet invitére den anden? — lad os sé ham, førend jeg tr6r, at han kommer, bemærkede den lille korthalsede frue. — noget i et kontor! lo galanterihandleren foragteligt. — har man kendt mage? — og ikke så meget som en simpel sekretærtittel! — men Emilie gav jo ondt af sig, fordi jeg ikke ville be’e ham. — selv om de kom, søgte Fru Bentson at berolige manden, — så vil han og isiddra forsvinde blandt alle de mange glimrende uniformer og kostbare toiletter. med sikkerhed vidste hun rigtignok kun, at oberstinden ville møde i lyserødt moirée-antique. Men hun betænkte sig ikke på at bestyrke manden i hans egne storartede forestillinger om den elegance, gæsterne ville udfolde for at vise, at de stillede hans hus lige med de bedste. Og ved fuldstændig at gå ind på mandens forfængelige idéer fik hun ham om sider overtalt til at tænde lysekronen. Men næppe havde han besteget trappestigen og var begyndt at tænde lysene, hvorved Fru Bentsons farvepragt mere og mere gjorde sig gældende, førend lejetjæneren viste sig i salsdøren. Om hr. Bentson havde sét sit nummer i klasselotteriet ved første udtræk komme ud med den største gevinst, kunne han ikke være bleven mere overrasket; lejetjæneren meldte baron Pripp! Rokket i sine begreber om det passende var galanterihandleren nær styrtet néd af stigen. Stueuret viste kun på halv ni! — sa’e jeg det ikke? ville fruen udbryde; men tungen lammedes ved at sé manden stå som en sténstøtte, der var stillet til vejrs på stigen. Om et hæderligt tilbagetog kunne der ikke være tale. Baronen, som var fulgt i hælene på tjæneren, havde alleréde nærmet sig Mette Katrine. Det var en til syne jadende elegant skikkelse, en slank figur med et åndløst ansigt, en mand på omtrent fem, seks og tredive år. Håret var sort og glinsende, men fortil noget tyndt, og den derved fremkomne overdreven høje pande, den så godt som altid åbenstående mund og de lysskye øjne, når.han med et vist træk på den afstumpede næse lod pinceneten falde i den tilheftede elastik, gav ham et meget intet sigende udtryk. — Fru Bentson? spurgte han med en ejendommelig næselyd og en fremad bøjet bevægelse med hovedet, der måtte betragtes som en hilsen. — til tjæneste! stammede husets frue, og begrundet i sin usikre holdning nejede hun endogså dybere, end hendes ærbødighed for den udmærkede gæst ville have tilsagt hende det. Hun var aldeles forfjamsket og vidste ikke, om hun skulle række ham hånden, eller byde ham en stol. Baronen forklarede, at han tilfældig var kommen ind i hr. Bentsons butik uden at gøre sig nogen tanke om, at han hér ville træffe pårørende af generalinde volterman. Få dage derefter havde man sendt ham en indbydelse, og han havde modtaget den, da han formodede, at man havde villet give ham lejlighed til at træffe sammen med generalinden, om hvem han kun vidste, at hun var bleven enke, uden at det havde været ham muligt senere at forfølge hendes spor. Fru Bentson var ikke langt fra at synke i jorden. Men til al lykke fritoges hun i øjeblikket for at give baronen den ydmygende oplysning med hensyn til datteren, da manden, som havde benyttet sig af baronens kortsynethed til i al stilhed at fjerne sig med stigen, med hurtige og støjende bevægelser trådte ind i stuen og afbrød samtalen. Således som han rettede på manchetterne og vrikkede årmen i kjoleærmet, var det tydeligt, at hån ikke havde givet sig den tilbørlige tid. — ah, hr. Baron! råbte han på afstand, — tilgiv, at jeg ikke var til stede for at modtage dem. — hvor gæstfriheden viser sig i en så ærlig skikkelse som hér ved den jævne mands bord, svarede baronen m » d en næselyd, der havde noget tilfælles p med en hunds snusen, — ville det efter mine følelser være en forsyndelse at bringe husmoderen til fortvivlelse ved at lade vente på sig. Herr Bentson undgik sin hustrus betydningsfulde blik. Blodet pressede ham til hovedet. » Den jævne mand « var en drøj pille at få’ néd, og han formåede kun at fremstamme nogle uartikulérede lyde. Og da gæsterne begyndte at indfinde sig, og baronen lod ham forstå at han ikke ønskede at præsentéres, var galanterihandleren ikke langt fra at få1 et tilfælde. — folket, forklarede baronen, — spørger ikke længer, om hvem man er, men hvad man er. Og jeg er ikke dum nok, forsikrede han med sin åbenstående mund, i det han med det tilvante træk på næsen lod pinceneten falde, — til at ville gøre mig latterlig ved at holde på min værdighed. Adelen bør komme folket i møde for at undgå den ubehagelighed at blive betragtet som en antikvitét. Galanterihandleren var nær bleven hjertelig. Han forsikrede baronen, at han for sit vedkommende havde meget tilovers for adelen. — og jeg gør m*n mands ord til mine, tilføjede den lille frue med det mést smilende ansigt. Baronen befæstede pinceneten og så’ néd på den talende med et blik af tvivlsomt værd. Men ægteparret var alt for henrykt over den sjældne gæst til at bemærke det, og med de fornøjeligste ansigter gik vært og værtinde, hver på sin side af. Baronen, de ankomne i møde. nogle og tyve år tidligere gik et ungt menneske ved navn Vilhelm Frank en tidlig forårsaften sin sædvanlige tur ud over Langelinje. Han strålede af glæde, han følte sig som fuglen i luften. For at føje en ældre Broder, der, som juridisk kandidat, var gået kontorvejen og siden forældrenes død havde understøttet ham, havde Vilhelm taget filosofikum. Men dermed havde han sagt punktum, hvad studeringerne angik. Han ville ikke sidde indemuret i et støvet kontor for at kopiere andres tanker. Som dreng havde han taget prygl for sin Broder; men ofre, hvad der stod for ham som hans livs lykke, for at rette sig efter broderens anskuelser, det kunne han ikke, og det ville han ikke. Han følte digterkald, og det ville han følge til trods for alle grundfornuftige, ja til trods for de mést opofrende blandt alle grundfornuftige brødres velménte råd. Ved timeundervisning og bladartikler havde han sammensparet en lille kapital, og den skulle anvendes til en rejse. Målet var intet mindre end Italien! Broderen havde rystet på hovedet uden at gøre videre indvending. Kun havde Vilhelm måttet love ham ikke at rejse før månedens udgang. Til den tid hævede han sin gage, og ville Vilhelm absolut af sted, så ønskede han nok, at han ikke blev stikkende i det dernéde. Det var utålmodighed efter at komme bort, der denne aften drév ham ud på Langelinje. Det forekom ham, at han var sit mål nærmere, når han så’ havet, de rullende bølger, de bortsejlende skibe. Den nedgående sol farvede sundet. Enkelte spredt liggende skibe kastede skygger ind imod havnen. Over skovstrækningerne langs kysten op ad Kronborg til hvilede en disig lufts lette tåge. Hvor ofte havde en ustyrlig længsel ikke drevet den unge drømmer ud i de fjernt liggende skoves skygge? Hvilke befrugtende indtryk skyldte han over hovedet ikke den danske natur? Nu forekom han sig selv utaknemlig; han ville bort, langt bort, hvor der hverken var bøge, eller nattergale. Havde han ikke besunget skoven ved Øresund som det herligste på jorden? Og nu tænkte han udelukkende på venetianske gondoler, brogede karnevalsoptrin og en natur så vidt forskællig fra den, han nærmest havde for sig. I tanken indåndede han alleréde orangens sødlige Duft, ikke anende, at tilfældet i næste nu ville kuldkaste hans ungdommelige planer, at der skulle gå år, inden hans drømme virkeliggjordes, og at han skuffet i sit livs. skønneste håb, sløv og modløs skulle tvinges til den samme rejse, til hvilken han i øjeblikket utålmodig talte dagene. På hjæmvejen gennem esplanaden kom han forbi en bænk, hvor en ung pige sad grædende bøjet over en ældre kone, som hun havde besvær med at under* støtte, da der på den tarvelige bænk intet var at læne sig til. Vilhelm vaktes af sine drømme ved at høre den lydelige gråd. Han nærmede sig for at spørge den unge pige om grunden til hendes sorg. Men da hans blik faldt på den gamle kone, var ethvert spørgsmål overflødigt. Det var kun alt for tydeligt, at hun var ramt af et slag. — jeg skal hente en vogn, sagde han ligeså hurtigt, som han havde gennemskuet situationen. — fat dem, frøken! trøstede han den unge pige; — jeg er her øjeblikkelig igen. Med et hurtigt blik havde han opdaget en drosche, som holdt på hjørnet af Amaliegade og toldbodvejen, og få minutter efter var vognen kørt ind i esplanaden, hvor det unge tjænstvillige menneske lod den standse så nær bænken, som muligt. Han løftede den syge op i vognen og fik hende med kuskens hjælp sat til rette i den opslåede kaleche. — tillader de? spurgte han med foden på vogntrinet, så snart den unge pige havde taget plads. — jeg er dem meget taknemmelig, lød svaret gennem ustandselig gråd. Og han satte sig -på bagsædet, lige overfor hende. — det er vel rigtigst at køre til det nærmeste hospital? — ak nej! hulkede den unge pige. — mor har altid haft skræk for hospitalerne, og dér ville jeg næppe få’ lov til at pleje hende. Det var altså moder og datter! — Frank havde tænkt sig det. Men nu først modtog han det fulde indtryk af den unge piges sorg. Han havde selv i en tidlig alder mistet en kærlig moder. — jeg har desuden uindskrænket tillid til vor gamle læge, som jeg hurtigt vil kunne fa’ bud efter. Vi b6r foran i Borgergade i doktor Wenks nærhed. Og hun opgav kusken husnumret. kørslen syntes ikke at angribe den syge, der i en søvnlignende tilstand hvilede hovedet på den kærlige datters - skulder. Da vognen standsede i Borgergade, samlede der sig en flok nysgærrige børn og pjaltede kærlinger, som med gabende ansigter af højst forskællig karaktér trykkede sig op mod vogndøren. Men Frank forstod at skaffe sig plads. Han tog den syge i sine kraftige årme, trængte sig gennem sværmen, der stadig var i tilvækst, og bar hende op i huset. Datteren var fulgt efter, og med pigens hjælp havde hun hurtigt fået moderen bragt til sengs. Vilhelm var imidlertid løben efter lægen, og i nattens løb, hvor den unge pige vågede ved moderens leje, kom hun oftere tilbage til den tanke, at hun næppe fik ham mere at sé. Men Vilhelm var ikke som unge mennesker i almindelighed. Den sørgelige begivenhed havde gjort stærkt indtryk på ham, og alleréde næste dag indfandt han sig for at spørge til den syge. Pigen lukkede ham ind i den beskedne dagligstue. Hun skulle sige det til jomfruen, sagde hun, og der var næppe forløbet så lang tid, som hun behøvede for at udrette sit ærinde, førend døren blev åbnet, og en ung pige med det yndigste ydre trådte ind i stuen. hun nærmede sig Frank på en så yndefuld måde, at han havde vanskeligt ved at skjule det overvældende indtryk, hun gjorde på ham. Hvis dette var den samme, som han aftenen forud var kommen til hjælp, så måtte han, til sin egen forbavselse, have været meget optagen af moderens ulykke. Nej, nej! det kunne ikke være hende. Havde det været hende, måtte han have været besjælet af andet, end almindelig medfølelse. Den hjærtelighed, hvormed den indtrædende havde nærmet sig ham, var intet koketteri. Den var en naturlig følge af hans egen menneskekærlige opførsel, som ikke var bleven forringet ved at omtales. Hjærteligheden var begrundet i taknemmelighed. Den store tjæneste, han havde ydet den syge og dennes ulykkelige datter, forekom hende udvist mod hende selv, da de pågældende vare hende kære som den kærligste moder og den kæreste søster. Hendes dejlige øjne strålede af velvilje. Men ved at møde Franks beundrende blik forvirredes hun. Om hans ydre var der ikke blevet talt, og selv havde hun ikke gjort sig nogen tanke derom. Det smukke hoved sænkede sig, og smilet veg fra hendes yndigt formede og rødmende kinder. — de må undskylde min kusine, stammede hun. og med nød og næppe fik hun tilføjet, om han ikke ville tage plads? Kusinen havde et og andet at foretage med hensyn til den syge. Stemmen dirrede. Han så’ tårer i hendes øjne, og han spurgte hende,. om den • syges tilstand havde forværret sig? — tante går det næppe igennem, lød det lydløse svar. Og dermed tav hun. Men i sit stille sind takkede hun ham for dette spørgsmål. Nu turde hun lade ham sé sine tårer. En trykkende pause ville rimeligvis være indtrådt, hvis døren til sygeværelset ikke var bleven åbnet af kusinen, som nu trådte ind. Hun rakte hånden ud imod Frank uden at kunne finde udtryk for sine følelser. Ansigtet var blegt og røbede den dybeste smerte. — sér du ind til mor, Isidora? henvendte hun sigbevæget til kusinen, medens hun endnu holdt Frank i hånden. — jeg blier hos jer, Emilie! så længe i behøver mig. De véd det hjæmme. Og uden at sé op gjorde hun i forbigående en bevægelse med hovedet for at i agt tage simpel høflig* hed mod den fremmede. — det var min kusine, isiddra Bentzon. Datter af galanterihandleren på Østergade, bemærkede Emilie. — i hende har de vist en trofast ven? ytrede Frank og fæstede et frittende blik på den unge pige. — hun er ligeså god, som hun er smuk. — og hun er meget smuk, tilføjede Frank med en let bevægelse i stemmen. — lad mig nu ikke anden gang glemme at takke dem, afbrød Emilie ham. — tak for alt, hvad de har gjort for mig! Og tak, fordi de kom igen! — ville det være ubeskedent at spørge dem om deres navn? tilføjede hun. Han nævnede sit navn, men forsikrede hende, at hun ikke i mindste måde skyldte ham tak. Han var selv tilfældet i høj grad taknemmelig, fordi det netop skulle være ham, der kom forbi og var bleven vidne til hendes store hjælpeløshed. — da kan jeg forsikre dem, sagde den unge pige med et udtryk at dyb Kummer, — at tanken om deres medfølelse har været som en solstråle i min sorg. Hun havde vedvarende beholdt hans hånd inden i sin, men nu slap hun den. — de skulle vide, vedblev hun, — hvor forladt og ulykkelig jeg følte mig, da jeg sad dér i esplanåden med min døende mor i årmen. Flere spadserende var alleréde gået forbi uden at lægge mærke til os. Jeg kunne desuden ikke slippe min stakkels bevidstløse mor, tilføjede hun og aftørrede de fremvældende tårer. — de må derfor kunne forstå den taknemmelighed, jeg følte, da de nærmede dem os på en så déltagende måde. Han spurgte hende om der ikke var indtrådt nogen bedring? Hun rystede på hovedet og béd sig i læben for at undertrykke sin smerte. — måtte hendes forstand blot klares så meget, sagde hun lidt efter meget bevæget, — at jeg kunne sige hende, at jeg i min fortvivlelse fandt deltagelse blandt fremmede. Mor var bleven bitter lige overfor verden. Måské ikke uden grund. Jeg foreholdt hende, hvor kærlig min kusine isiddra ved enhver lejlighed viste sig imod os, og det var også det eneste, der stemte hende mildere i hendes dom. Tidligt og sént har den unge pige, med hvem de hér gjorde et flygtigt bekendtskab, fundet glæde i vore tarvelige forhold. Jeg trdr også, at mor har haft gavnlig indvirkning på hende. Alle siger, at hun ligner mor langt mere, end sin nærmere slægt. — o, den velsignede mor 1 og med dette udbrud brast hun i lydelig gråd. Det tiltalte Frank, at den af en så stor sorg nedtyngede unge pige bestandig kom tilbage til at fremhæve den smukke kusine. Selv tænkte hun ikke på at måle sig med den bedre stillede galanterihandlerdatter. Men skønt Isidora overgik hende i skønhed, var Emilie ikke mindre tiltalende ved sit beskedne væsen, og hendes påklædning, der ikke tålte sammenligning med kusinens, stod, om muligt, ved sin tarvelighed i større harmoni med den kvindelighed, som var betegnende for dem begge. Frank forhørte sig jævnligt om den syges befindende. Han kom altid på en bestémt tid. Men den dag, Isidora ikke var i stuen, når pigen lukkede ham ind, fik han hende ikke at sé. Det var jo datterens pligt at modtage ham. Og selv om Emilie havde opfordret hende dertil, havde hun en ubevidst følelse af, at hun derved ville have udsat sig for at røbe en hemmelighed, som hun endnu søgte at skjule for sig selv. Og så døde tanten. — måneden var gået til ende, broderen havde hævetsin gage, men der kom ingen Vilhelm for at tage afsked. Efter lang, forgæves venten forhørte broderen sig i hans logi. Hér vidste man ikke andet, end at han var flyttet. i slige tilfælde ville de fleste, om ikke have ængstet sig, så i det mindste følt berettiget grund til forundring. Men den ældre Frank var bleven vant til disse små ejendommeligheder. Endelig mødtes brødrene en dag på gaden. Vilhelm var standset på hjørnet af store Kongensgade og Gothersgade og så’ forventningsfuld hen over kongens Nytorv. — men, Vilhelm i råbte den ældre Broder ham i møde. — kan du tilgi’e mig? Et håndtryk blev betragtet som tilstrækkeligt svar. — du har altså opgivet rejsen? — ja, foreløbig kommer jeg næppe bort. — men hvor i verden opholder du dig? — farvel! afbrød Vilhelm uventet. — dér sér jeg omnibussen. Hils hjæmme! Jeg besøger jer snart. — jeg bår for resten på Klampenborg! Og under det sidste tilråb havde han alleréde foden på vognhjulets Aksel, og lidt efter sad han foran hos kusken. Broderen rystede på hovedet og så’ bekymret efter ham, så længe han kunne øjne den ranke skikkelse, som ragede op over vognen. efter at besøgene i Borgergade vare ophørte, var Vilhelm strejfet om i gaderne den største dél af dagen. Han vidste vel, at isidåra var datter af galanterihandler Bentson, som den gang havde butik på selve Østergade, i en ældgammel gård, der for længst er undergået en moderne ombygning. Han vidste også, at Herr Bentson af nåde og barmhjærtighed havde optaget sin kones forældreløse søsterdatter i sit hus. Men med hensyn til hende at gøre sig et ærinde i familjen forekom ham taktløst. Som enhver anden stod det ham frit at besøge butikken så ofte, han ville. Men isidåra, vidste han meget godt, kom aldrig i butikken, og selv om han på denne måde havde kunnet håbe at få’ hende at sé, kunne han dog ikke, i lighed med den unge Eduard løve i kong Salomon og Jørgen hattemager, der for den smukke hattemagerdatters skyld daglig købte sig en hat, opkøbe galanterihandlerens samtlige lysekroner og téserviser? x en enkelt gang havde han sét hende på gaden. Han kendte hende i afstand på den sorte dragt, der, trods farvens alvor, syntes at forhøje hendes skønhed. Han kendte hende på gangen, på den slanke vækst og på tusinde småting, ja, han kendte hende, fordi han følte, at hun var der. Men han vovede aldrig at nærme sig hende. 'han nærede alt for stor ærbødighed for kvinden og for hende i særdéleshed, til at han skulle udsætte hende for om* tale. Han søgte endogså ikke at blive sét af hende; ti i så tilfælde at gå hende forbi ville på den anden side være forekommet ham unaturligt. Da han derimod en dag, i nærheden af hendes hjæm, som han ikke så sjælden passerede, i den sædvanlige trængsel på Østergade uventet næsten strejfede hendes årm, mødtes deres øjne, og da hun besvarede hans hilsen, fandt han, at hun så’ lidende ud. De livlige træk syntes ham trætte, og smilet vémodigt. Men ville han ikke være bleven mere bedrøvet. Om hun havde strålet af sundhed og tilfredshed? — da der så atter gik en lang tid, hvor han i sin urolige længsel ikke så’ et glimt af hende, hørte han tilfældigt med stor henrykkelse, at hun var tagen i besøg hos nogle slægtninge, som tilbragte sommeren i Tårbæk. Med hensyn til den påtænkte udenlandsrejse havde han sagt sit logi op, og da han ikke længer tænkte på at forlade hjæmmet, flyttede han øjeblikkelig til Klampenborg og indlogérede sig i den såkaldte skræntbygning, der den gang hørte til klampenborg-badeanstalt. Hér havde han gjort bekendtskab med en ung, talentfuld maler. De vare hurtigt blevne enige om at flytte sammen i to, i bygningens stueetage, ved siden af hinanden beliggende værelser ud mod sundet, der bredt og mægtigt nåede hélt ind under det højt liggende badehotel. De unge mennesker levede hér et liv, som kun unge mennesker med udpræget Sans for naturen er i stand til at leve, så længe livet endnu ikke er gået henover os med sine uundgåelige skuffelser, et liv fuldt af friskhed, skønhed og forventninger. Frank modtog de mægtigste, de mést fantåstiske indtryk gennem havets vekslende stemninger. Der var øjeblikke, hvor han måtte spørge sig selv, om det var virkelighed, når han ved solopgang så’ havet i så lyse og glimrende farver, at den unge maler forsikrede ham, at ingen ville tro derpå, hvis han ville forsøge at gengive det på lærredet. Og hvor åndede de unge mennesker ikke let, når de lejrede sig i de nærliggende, duftende skove, maleren med sin studiebog, og Frank beskæftiget med at iføre sine tanker versemålets snørliv? Fra det første øjeblik havde Frank tiltrukket sig den unge malers opmærksomhed. Det var en Karl, man kunne bruge til model,' havde han tænkt. — han sér ud, som om han tiltroede sig at kunne bære alverdens byrder, havde han ytret, da Franks mandige ydre en gang var kommen på tale. Det stærke legeme var rankt, bredskuldret og kraftigt bygget, men på samme tid smidigt og vel proportionéret. Ansigtstrækkene vare ædle og fine,. Udtrykket åbent, og bevægelserne frimodige. Det sorte øje glødede og syntes at måtte antænde alt, hvad det hvilede på. Ligesom de lange øjenvipper og det let tegnede bryn var håret kulsort, og de bløde lokker bevægedes frem og tilbage ved de kække kast med det smukt formede hoved. Hvad der væsentligst bidrog til, at Frank gengældte malerens hengivenhed, var den omstændighed, at Frank hurtigt havde opdaget, at Eros drev samme spil med dem begge. Dog troede Frank ikke på dybden i den unge malers følelser. Hvorlédes skulle det kunne være muligt, overvejede han med tanken på isiddra at tale uforbeholdent om et forfængeligt håb? Det ville jo være den blodigste fornærmelse mod den unge pige. Maleren lagde aldéles intet skjul på sine følelser; han omtalte, til Franks forundring, den pågældende endogså ved navn. En aften, da der havde været té-dansant i koncertsalen på Klampenborg, hvorhen Frank var fulgt med for muligvis at få’ Isidora at sé, overraskedes maleren ved * r sin og Franks hjæmkomst til det fjernt liggende herrebadehotel ved at opdage blyantskrift på den hvidmalede dør i gangen. Han fik hurtigt tændt lys og genkendte flere adelige navne. De vare skrevne med den samme hånd, som han kendte så godt, og hånden tilhørte lille Mimi, som ved forbindelsesordet og var forenet med de ovenanførte navne. Det var over midnat, og alt var stille i huset. Frank måtte holde lyset, medens vennen skår det stykke ud af dørfyldningen, hvorpå navnet var skrevet. Fordybningen i døren blev omhyggeligt udfyldt med Kit fra malerkassen, og da dagskæret kort efter faldt ind i gangen, der adskilte værelserne mod sundet fra værelserne ud mod vejen, anede ingen lige så lidt den overlast, døren havde lidt, som den unge malers hemmelighed, der hér blev begravet, o

1880_Fibiger_Askepot

Elfride

Elfride

Fibiger

Askepot

female

female

dk

FibigerE

Askepot

Fibiger

Askepot

En Nutids-Roman

n

roman

Schubothe

KB

nan

nan

O

Tæt ved den alfare landevej og op til kromandens have er dammen. Under de gamle, ludende piletræers nedhængende grene, på den mosbegroede sten, omme bag broen, hvor landsbyens koner og piger om dagen pleje at tumle med vasketøjet, sidder hun imellem de høje bregner og de knejsende brudelys med knæet støttende armene og med hånden sluttende tæt om den smalle og blege kind. Luften er mild og aftenen er stille. Hun har ikke lagt mærke til, hvorledes den er fremskreden og har kaldt dæmringens spindelvævsagtige tåger hid fra skovens udkant, hvor de lejrede sig dengang, da solen gik ned. Stilfærdigt have de lidt efter lidt indhyllet hele den endnu kun halvtslumrende natur i deres lette, bølgende slør, under hvis natlige flig tusinder af levende, synlige og usynlige, skabninger måske i dette øjeblik fejre deres formæling, for enten at dø i nuets salige lyst, eller i morgen, når solen atter hæver sig strålende og varm af nattens favn, at leve livet på ny og søge lys og næring af disse varme, glødende stråler. Hun sidder og drømmer med vidt åbne øjne, men skønt hendes tanker færdes langt borte herfra, fremkalder dette sandselige naturliv ubevidst hos hende selv en grænseløs længsel efter glemsel, hvile og fred. — tanke knytter sig til tanke, følelse til følelse og former en tryllering, der slutter tæt om hendes sorgfulde hjerte. Og uden for denne ring står allerede fornuftens manende stemme og magt. Vel har jorden et moderskjød, der kan gemme sit eget afkoms livløse rester, men når så dagen kommer, hvor der kaldes på de døde, hvad da? — hvem rejser hende så af graven op? — hun bøjer sig fremad, og det stillestående vandspejl gengiver hendes eget billede i uklart omrids lig en formløs skygge, medens dammens sanger, en stor, grim klokkefrø, der er krøben op på den modsatte bred, nu hæver sin melodiøse røst, som gjaldt dens lokkende toner ene og alene hende, skønt et usynligt kor af herrer og damer af arten uafbrudt musicerer og svarer rundt om fra Enge og moser med skrattende kvæk. Selv himlen, der ejer millioner af blinkende lys, har kun tændt en en eneste stjerne på sin hvælving i denne stund; det er aftenstjernen, og den har nok med at iagttage sin nærmeste nabo, nattens ellers så prægtige lysbringer, som for øjeblikket sidder og stirrer fremad med et blegt, gnavent og smalt ansigt, der ligner alt andet end en strålende kerte. Ude på landevejen kommer en hund løbende; dens hvidblommede skind viser tydeligt dens størrelse og omrids. Den trasker ned til dammen og plasker en strækning ud for at stille sin tørst. Så kommer nok en, så en tredje og derpå en fjerde, de ligne alle hverandre, og følge alle deres kammerats eksempel. Denne er alt færdig med at drikke og snuser nu ivrigt omkring for ikke at spilde tiden, ifald her på stedet skulle findes noget, som efter dens instinkt var værd at tage nærmere i øjesyn. Den finder også et spor, og uden at agte på sin herre, der kommer ridende i langsom skridtgang, sætter den afsted uden om dammen og hen til den ensomme, efterfulgt af de andre tre. Den lægger sit brune hoved med de kloge øjne i hendes skød og stirrer hende op i ansigtet med et dybt suk, medens de andre, veldresserede som de er, blive stående lidt betænkelige med hældende hoveder og i frastand, som ville de først se, hvad enden bliver på dette møde. « Diana! er det virkelig dig, du kære hund, » Og hun tager dens hoved imellem sine hænder og trykker det imod sit bryst, mens hun kærtegnende stryger dens lange silkebløde øren. Men hendes stemme bæver, og hun bøjer sig ned og hviler sin kind imod dens lådne Hals, som ville hun skjule sit ansigt for dens spørgende blik. « halløj! Diana, hid Hector, halløj! » og rytteren standser sin hest og lader en skarp fløjten følge bagefter, medens det ædle dyr misbilligende slår med hovedet og skraber med sit ene forben i jorden; det smager den ikke at skulle stå stille og vente på disse desertører. Med kraftig hånd tøjler Herren hesten og lader den derpå atter fortsætte i skridtgang, thi hundene komme ansættende. Men han standser på ny og kalder igen, thi Diana er bleven tilbage, og han ser den endnu stå ved bredden af dammen. Endelig trækker han en pibe frem, hvis skærende lyd ikke høres, førend han atter gemmer den på sit bryst. Det er som vedblev den at støje omkring i den stille aften, thi fra kirkens portal, kroens lade, fra præstegårdens gavl og skolens lave bygning, men især ovre fra skoven, kommer ekkoet tilbage lydende snart højere snart lavere. Men Diana, "hun kommer ikke. Der må være noget, som særligen lægger beslag på hendes opmærksomhed og gør hende pligtforglemmende lige overfor ham, thi hver gang hun river sig løs derovre fra, hvor pilene hælde sig ud imod vandet, ser han grant, at hun atter vender om, selv om hun er nået over halvvejen tilbage. Det forekommer ham også, der sidder en skikkelse derovre, mand eller kvinde skimter han ikke, men han driver sin hest fremad med sporer og pisk, og i et eneste Spring sætter den ind over grøften på Marken henimod pilene, fulgt af de andre hunde; han må have den sag undersøgt. Hun har set det hele. Blodet skyder hende voldsomt op i kinderne og breder sig glødende ud over Hals og barm, så hjertet begynder at banke, som ville det hamre sig fri og flygte, thi selv kan hun intet steds komme. Der er intet skjul i nærheden, og prøvede hun på at smutte bort, han ville se hendes skikkelse og følge bagefter. Nej! hun får at blive og tage imod, hvad der kommer. Hun ved godt, hvem han er. Ham tilhører herregården, der ligger foran skoven, og jorden, som i dette øjeblik brænder under hendes fødder, er hans ejendom, så han har fuld ret til at spørge hende, hvorfor hun færdes her så silde på aftenen? — men dette må ikke ske, hun samler sit tørklæde og strammer det ned over skulder og arme, hun retter på hatten, der er gleden tilbage, og går ham så i møde med lette, men sikre skridt. « tilgiv, hr. Baron! Diana og jeg er gamle bekendte, jeg beder, straf ikke hunden » ----- « godaften! » svarer han, idet han holder sin hest an, og bøjer sig studsende lidt fremad for nøjere at tage den skikkelse i øjesyn, hvis stemmes bløde og rolige tonefald ikke alene røber ham kvinden, men endog betegner damen, og han letter på hatten, uvis om, hvordan dette eventyr vil ende. Forgæves leder han samtidigt i sin hukommelse for der at finde noget, der kunne bringe ham på spor efter, hvem hun kan være, som står så rank med frit hævet hoved, medens den bredskyggede hat aldeles skygger for ansigtstrækkene. Han er nærved at misunde Diana, hun har dog et tidligere bekendtskab at støtte sig til, og i sin uvished kalder han ad hunden, men den er borte og lader både sin herre og damen i stikken. Hun opfatter situationen meget korrekt; han kan høre det på hendes stemmes klang, der varsler om et lille stille smil ved munden, idet hun atter tager ordet og udtaler sin beklagelse over, at have givet anledning til, at han har forladt den slagne landevej. « det vil med andre ord sige, at jeg er kommen på afvej, men de må dog indrømme mig det naturlige i, at ville se, hvem og hvad der færdedes her så silde. Tillad mig, at jeg følger dem til deres hjem, klokken er bleven mange, og det kunne dog let hændes, at en vandrende håndværkssvend eller en vagabond just benyttede aftenen til at gøre en udflugt. » « jeg takker, hr. Baron, men jeg er ikke bange. Det er ikke længe siden, at man holdt op med at slå kegler inde i kromandens have, og senere har jeg hørt hviskende stemmer der, » Tilføjer hun og går fremad, medens han sætter hesten i bevægelse og rider med. « ja, ved de hvad, » svarer han og ser sig tilbage over skuldrene, « en aparte fornøjelse forekommer det mig dog at være, at sidde her ene ved dammen så silde. » Atter føler hun blodet fare til hovedet og til hjertet. Tror han måske, hun havde givet møde her til et aftalt stevne? med hvem da? Hun sænker hovedet og går tavs videre ved siden af hans hest i det duggede græs, thi hvad skal hun svare ham? « de ved, hvem jeg er og kender mig, » Afbryder han tausheden, « må det derfor være mig tilladt at spørge, hvem det egentlig er, som går her og taler med mig? Måske en fremmed? De boer formodentlig i kroen, eller er som gæst hos præstens eller doktorens? » « ingen af delene, hr. Baron. Jeg er Fru lund, engang Judithe brandth, og boer nu her i landsbyen hos min stedmoder. » « ah! » udbrød han, som en, for hvem der går et lys op, og lettede på hatten, « ja så ved jeg besked. Men de må have mig undskyldt, at dette ikke faldt mig ind. Husk, jeg har kun haft den fornøjelse, at se dem en gang siden min hjemkomst fra min første udenlandsrejse, og dengang var de ikke engang forlovet. Nu boer de altså som enke hos deres moder? » « siden i fjor efterår. » hun bøjede hovedet med et suk. « jeg så’ dem forresten for en månedstid siden i kirken, eller rettere sagt, jeg så’ dem ikke, i al fald var det kun så flygtigt, at jeg ikke kunne genkende dem, da de gik ned ad gangen. Men jeg hørte, at Julie, jeg mener min søster, sagde, at det var første gang de var i kirken efter et langt sygeleje, ikke sandt? » Hun nikkede blot bekræftende. De vare nu komne ud på landevejen og her holdt han sin hest an, steg ned og slyngede tøjlen om sin arm, medens hun blev stående, uvis om, hvad hans hensigt var og beredt til at sige ham godnat og farvel. « det er jo omme bag smedien deres moder boer, » sagde han og gik fremad, idet hesten og alle hundene fulgte tæt i hans fodspor. « ja, hr. Baron! men, » tilføjede hun usikkert og blev stående, « dette er ikke vejen, der fører til herregården... » « nej, deri har de ret. Men jeg tør og bør ikke lade dem gå ene, og derfor følger jeg dem til deres husdør. » « men jeg forsikrer... » « hvilket? spar dem enhver forklaring, men sig mig ærligt, hvad der bevægede dem til at sidde i aften ved dammen? og hvorfor opsøger de just den plet? der er både trist og usundt. Gå dog hellere ad skoven til, ifald stierne langs markerne ikke tiltaler dem og frem for alt, gå dog heller ikke der så silde og alene. » « jeg har ingen at gå med, ikke engang en hund. Jeg ved ikke selv, hvordan det gik til, men jeg var træt og så satte jeg mig ned og faldt i tanker, men jeg må dog sige baronen, at jeg også har siddet ved dammen om dagen, især i middagsstunden. Jeg har først tegnet og så malet den, både inde fra Marken og ude fra vejen. Det er egentlig det eneste sted her i nærheden, som egner sig til studie; piletræerne er så ejendommelige. « ja, i middagstiden, det kan jeg endda forstå, endskønt jeg dog ville vælge mig et andet motiv, ifald jeg befattede mig med at male. Men har de lyst til at se og studere maleriske udsigter og grupper, så står haven og parken til deres afbenyttelse. Jeg har begravet mange penge derinde, og vedligeholdelsen koster mig årligen store summer, derfor holder jeg den aflukket. Almindelige mennesker... jeg mener den menige mand, har ikke sands eller øje for sligt, snarere en nyfigen lyst til at pille og undersøge både statuer og zirvæxterne og det er ødelæggende. Jeg skal imorgen sende dem en nøgle, så er de ganske uafhængig og kan komme og gå, når som helst og på hvilken tid af dagen det måtte behage dem. » « de er al for god; men jeg tilstår, jeg har ofte kastet længselsfulde blikke derind... » « et forlanger jeg til gengæld «, afbrød han hende, « og det er, at de giver mig deres ord på, at de aldrig mere vil foretage dem excursioner til dammen, efter at solen er gået ned, de kender ikke, som jeg, hvad traditionen fortæller om de ludende piletræer og den bundløse dam. » « baronen glemmer, at jeg er barnefødt her i landsbyen. En stakkels, ung pige kom til dammen og fandt sin elsker, der havde hængt sig i et af piletræerne af sorg over hendes. formentlige troløshed, og i sin fortvivlelse sprang hun ud i vandet og druknede sig. » « tænkte de på dette, da de sad der? og ved de, at vejfarende ville påstå at have set hende vandre langs bredden vridende sine hænder, medens månens stråler skinnede på den hængte mands ansigt, der kom til syne imellem piletræets blade, når vinden viftede dem frem og tilbage. » Hun for sammen og trådte gysende til side, så langt, at havde han ikke udstrakt sin arm og greben fat med sin hånd i hendes kjole, var hun gleden ned i den brede grøft, hvis altid rindende vand fyldte dammen. Han trak hende til sig og lagde uvilkårligt armen om hendes skuldre, idet han bøjede sig ned og så’ hende halvt alvorligt, halvt bebrejdende ind i øjnene. Månen, hvis lys nu havde fået farve og styrke, faldt lige på hendes blege, opadvendte ansigt, og det dybe blik, der strejfede hans, inden det sænkede sig, slog ham ved sit rene udtryk. Det hele var kun et øjebliks sag; han tog sin arm tilbage, og de gik videre i taushed igennem landsbyens gyder og stræder. « tak, hr. Baron, nu er jeg hjemme, der ligger huset », udbrød hun pludselig med sagte stemme og pegede på et lille lavt, med grønt bevokset sted og med en to fags kvist. Det så’ ud, som en vel tilknappet personlighed, der ikke sådan lader sig overrumple; der var lukket og slukket overalt. Kun et af kvistvinduerne stod åbent, og det hvide halvgardin var trukken fra. Hun rakte sin hånd ud, han trak handsken af sin og tog imod den. « så godnat! » sagde han. « men er de nu også ganske vis på, at døren er åben? » Tilføjede han og tog huset nøjere i øjesyn, « eller, hvordan vil de komme ind? måske de har en nøgle?... » « det vil blive den letteste sag af verden », svarede hun hurtigt, men i måden, hvorpå svaret blev givet, var der noget, der stod i strid med ordene. « undskyld, det må vi have opklaret, forinden jeg rider herfra. » « oh! jeg beder dem, hr. Baron! » afbrød hun ham åbenbart ængstelig og lagde hurtig sin hånd på hans arm, for at forhindre ham i at gå hen og tage i. Låsen, « bryd dem ikke derom, jeg skal nok komme ind. » « på hvilken måde?... De agter da ikke at ville krybe ind ad vinduet der? » tilføjede han med et smil og så’ ned på hendes spinkle skikkelse, der næsten så’ barnlig ud i den sorte dragt, « vel sidder det ikke højt tilvejrs, og jeg kan uden stor anstrengelse nå derop, men... » Hun rødmede og han opdagede det, fordi hun så skyndsomt bøjede hovedet. Det var altså dog hendes hensigt. « ja, kære frue! eller hør, lad mig hellere kalde dem Judithe, ligesom dengang, da vi legede « munken går i Enge », de husker vel nok?... ja jeg mener oppe i riddersalen. Kan de også huske, når familien fra præstegården om søndagen spiste på herregårdene de var min faders yndling. Det er jo rigtignok adskillige år siden, men ikke desto mindre, dem springer vi nu over. Altså! er der nogen, som skal ind ad det vindue der, så bliver det mig, kære Judithe. » Hun måtte le. « nej, nej! Hr. Baron, det må ikke ske; og til hvad nytte skulle det være?... » « sidder nøglen indenfor i låsen? » spurgte han og uden at høre efter, hvad hun svarede, gik han hen til det nærmeste træ og slyngede hestens tømme om stammen; derpå fløjtede han dæmpet ad sine hunde, som støvede om i nærheden, lagde sin ridepisk på jorden og befalede dem at lægge sig og passe på den. « jeg skal sige dem », sagde han, « det er bedst at få lidt hold på dem, inden forestillingen begynder. Kom der tilfældig en kat forbi her i nærheden, så ville jagten begynde, og Møns om ikke blive ædt, så jaget og halset så længe omkring med, at alle landsbyens køtere vågnede og tog påvej, og så ville folk tro, at fanden var løs. » Han gik tilbage imod huset, idet han samtidigt med øjnene målte højden op til vinduet. « nøglen sidder altså i døren? » gentog han. « forhåbentligt, det plejer den altid. Men Herr baron! jeg forbyder dem at krybe derop; jeg tillader det ligefrem ikke! » tilføjede hun bestemt og lagde sin hånd fast på hans arm. « jeg vil prøve på at vække Dorthe, hun hører måske, når jeg vedbliver at banke på ruden. » Hvad Dorthe? tosse Dorthe, døve Dorthe, som børnene i landsbyen kaldte hende, lever hun endnu, det pragteksemplar », udbrød han og lo; « hende kender jeg da også lidt til, jeg har selv som dreng været med til at drille hende — deres stedmoder er tunghør, som bekendt, men Dorthe døv, så den udvej må de opgive. Desuden, det ville måske skræmme livet af dem begge. » « der henne i smøgen, på gavlen af rokkedrejerens hus, hænger en stige », udbrød hun resolut, « den kan jeg selv bære hid. » « de anser mig da også for en rigtig Bjørn, kan jeg mærke », sagde han og gik hende hurtig forbi og kom tilbage med stigen, som han rejste opad muren lige under vinduet. Prøvende satte han foden på de. to nederste trin og gik så til side og indbød hende med en bevægelse af sin hånd til at stige op. « den står fuldkommen sikker », bemærkede han, da hun tøvede. « lad nu være med at være snerpet », tilføjede han med et fint stænk af frihed og utålmodighed i tonen, som hun dog øjeblikkelig fattede istedetfor at svare, samlede hun blot sit schavl tættere sammen, løste sin hat, bandt båndene sammen og hængte den over sin arm. « god nat! og min hjerteligste tak, hr. Baron », sagde hun rolig, men tilføjede så uden al affektation, « jeg bliver stående her, indtil jeg ser baronen ride hist om hjørnet. Stigen kan godt blive stående; de lyse nætter er ikke forbi, og i morgen fortæller jeg Klaus rokkedrejer, at jeg har båren hans stige hid, fordi Dorthe, der troede mig hjemme, havde lukket døren for mig. » « jeg skal føje dem i at gå bort, imedens de går opad stigen, men dog ikke længere end hen til min hest, jeg vil dog se dem velbeholden i hus. » Som sagt, så gjort; han vendte sig bort og gik hen og klappede hundene, der sad og så’ med den dybeste alvor på pisken, og gav sig så til at rette på hestens bidsel. Hun derimod satte hurtig foden på stigen og var alt kommen mere end halvvejs, da hun standsede og så’ sig tilbage. Der stod han ubevægelig den smukke, ranke mand, for hende en gammel bekendt og dog en fremmed. drømte hun atter, eller hvad var der i vejen med hende? men således kunne hun ikke skilles fra ham, og takke ham burde hun i al fald. Uden betænkning, hurtig, som selve tanken, steg hun ned og løb hen til ham, der pludseligt vendte sig mod hende med et spørgende udtryk af forundring på sit ansigt. Det var ikke det, hun havde ventet at møde, og hun trådte tilbage med en usikkerhed i sin holdning, der var langt mere betegnende end den skuffelse, der uvilkårligt talte ud af hendes træk, og som han straks lagde mærke til, uden at forstå dens betydning. Han kunne umuligt vide, at det nagende savn, hun følte, den våndefulde uro, der så lidt kom over hende, ene og alene havde sin rod i mangel på forståelse, og at dette savn var vokset og bleven hende en grum behersker, en varulv, der udsugede hendes hjerteblod, men at hans nærværelse havde jaget spøgelset bort. - « tak for alt godt! lov mig, at de ikke taler til nogen om dette møde i aften, og tænk ikke noget slemt om mig », bad hun, idet hun bøjede sig ned og klappede Diana, der til gjengjæld rejste sig og slikkede hendes hånd. « god nat, frue! det lover jeg dem », svarede dens herre alvorligt og rakte hende sin hånd. « jeg skal hverken glemme dette løfte eller mit andet, men selv bringe dem nøglen til haven og parken; glem de så til gengæld heller ikke deres. Husk på! » og han hævede advarende sin pegefinger, « herefter ingen ensomme aftenvandringer mere « Uden at svare ham, ilede hun tilbage og steg let og behændigt opad stigen og svang sig ind ad vinduet. « god nat og hjertelig tak, hr. Baron! » Råbte hun med et smil og i en dæmpet tone, idet hun bøjede sig ud af vinduet. « god nat! » svarede han småleende, idet han så’ op til hende, der som hun stod der, så’ meget indtagende ud i det klare måneskin. Istedetfor at bære stigen bort, som hans agt var, kom fristelsen over ham til at ile op ad den, og dette gjorde han også med blikket fæstet på hendes ansigt. Men pludseligen sprang han ned på jorden, « Romeo og Julie! » sagde han overgivent, idet han satte foden på jorden. « ikke så ganske, hr. Baron », svarede hun i samme tone og lo. Han lod, som hørte han ikke hendes svar, men tog stigen og bar den tilbage hen på dens plads, men idet han steg tilhest, så’ han igen op til hende, der endnu stod i vinduet, og da hesten fulgt af hundene var ved at dreje om hjørnet, så’ han igen tilbage og sendte hende en hilsen med hånden. hun lukkede vinduet i det samme, men efter et øj ebliks forløb åbnede hun det atter lydløst og forsigtigt, og bøjede sig lyttende ud af det. På himlen stod en lysende halvring, der begyndte i nordøst og endte i nordvest og den var dannet af morgen- og aftenrøde. I disse lyse nætter, hvor solen ikke synker dybt ned bag horizonten, har himlen aldrig synlige stjerner ad den kant, men over hendes hoved var den oversået af millioner, og månen var endnu på post og holdt vagt. Imedens hendes blik søger opad imod lyset og følger et enkelt stjerneskud, følger hendes tanker den ensomme rytter, og hendes øre opfanger hestens hovslag ude på den hårde landevej. Nu slår den an i galop, og så ophører dette. Han er altså reden ind i den lange alle, der fører op til herregården, hans hjem. Hans hjem! hvor er hendes hjem? er det dette, lille, lave Kammer? Nu lukker hun for alvor vinduet og sætter sig ned på stolen ved siden af, med hænderne foldede i skødet. Den samme smertelige længsel fra før, da hun sad ved bredden af dammen, holder på ny sit indtog, det samme forpinte udtryk glider atter over hendes ansigt, ligesom dengang, og hun stønner højt og skjuler sine øjne bag sin hånd. Men pludseligen rejser hun sig, stryger håret fra panden og hæver sine arme bønfaldende op over sit hoved. « ikke således!.ikke således! » udbryder hun højt, « nej, ikke således! Oh! hjælp mig gud fader! » mumler hun og slår hænderne sammen og ser sig om i det halvmørke Kammer, thi månen har slukket sit lys og nattens mørkeste timer nærmer sig. Det forekommer hende, der står nogen henne ved hovedgærdet af hendes seng, og hun stirrer på det med åndeløs forventning, men det er en fejltagelse, der står ingen. « nej! » udbryder hun i en sagte inderlig tone og slår ud med hånden, « de døde komme ikke tilbage, de blive, hvor de er. » Hendes øjne fyldtes med brændende tårer, og hun begyndte at græde, stille og lydløs, som om hendes hjerte skulle briste. Det er en gråd, som måtte kunne røre stene, men det er en gråd, der for hende har en forunderlig, smerteblandet glæde i dens tårer; i dens sorg og savn ligger der noget så gribende, så vidunderligt forsonende, at det ville være hende umuligt med ord at tolke, hvad der i denne ensomme time på ny fødes til liv i hendes hjerte og sind, og måske hun ikke engang formår endnu at gøre sig rede derfor. Hvor ofte har hun ikke stridt og lidt således, som i denne stund, men ingensinde har lys og mørke således stået side om side, og dog så tydeligt adskilt. Ingensinde før har åndens herlighed således trængt igennem til hendes sjæls inderste v rå. « nu skal dette også være forbi! » udbryder hun pludseligt og bestemt, og standser, thi hun er hele tiden gået rastløs frem og tilbage i det snevre Kammer. « jeg kan ikke tåle at græde mere, og det er heller ikke på den måde jeg når til mit mål. Famlende leder hendes hånd efter æsken med svovlstikkerne, men så forgrædte er hendes øjne, at hun må vende sig bort fra lyset og atter slukke det. Halv afklædt kaster hun sig på sengen, for at være på færde, så snart solen gløder i øst; for hende gælder det om at arbejde. Søvnen indfinder sig næsten i samme øjeblik, dyb, rolig og styrkende, uden drømme. Det har længst været fuld dag, og hun sover endnu og selv da hun vækkes ved højrøstet tale neden under, lukker hun sine øjne på ny, idet hun med et halvt smil siger sig selv, at det er Dorthe og brødkonen der klare deres mellemværende, og at det er påtide, hun står op, hun bør ikke sove længere. Men hun blunder igen og i denne halvvågne tilstand drage en mængde forskellige usammenhængende billeder fra tidligere tid, forbi hendes sjæl. Snart er det hendes fader, snart den gamle baron, som hun ser og taler med, eller det er hans. Søn Fritz, der vader ude i dammen, for at lede om om sin søster, der har gemt sig bag hende, og. Som hun skjuler for ham, idet hun breder sine arme ud som vinger. Men oppe på højen i præstegårdens have står hendes egen moder og vinker misbilligende af hende. Så ser hun baron Fritz skynde sig ind i skoven, og forgæves anstrenger hun sig for at kalde, for at han skal tage hende med, men hun kan ikke råbe højt nok, hendes læber bevæge sig kun lydløst, indtil på engang et højt {gjennemtrængende skrig trænger sig frem af hendes bryst. I det samme vågner hun og farer overrende. Alt er gråt i gråt, både ude og inde, solen er borte, og regnen er nyligen ophørt. Den bengalske rose opad muren har løsnet sig oppe fra taget og hænger ned foran det ene vindue og overskygger kammeret. Nede fra køkkenet kommer en sodet lugt og bagefter den følger en brunlig røg, som den vandmættede luft ikke vil have med at gøre, og som gennet tilbage i skorstenen nu fylder hele huset fra loft og til kælder. Det var allerede ud på eftermiddagen, at han var reden hjemme fra, og da havde han lovet sin hustru ikke at blive forlænge borte. Men således, som det ofte hændtes ham,. var han undervejs bleven tiltalt og standset så ofte, at tiden var løben fra ham. Når hertil lagdes den tid, som den nyligen endte episode havde taget, så kunne han, der kendte • hendes nervøse ængstlighed, nok tænke sig, hun var urolig og sad oppe for at vente på hans hjemkomst. Det var varslernes og gengangernes time, og idet han red i galop forbi dammen, drejede han uvilkårligt hovedet og så’ hen imod de gamle piletræer. I dette øjeblik udbredte månen og stjernernes lysende funklen en sølvglands over dammens mørke flade, der sattes i en svag gyngende, næsten umærkelig bevægelse af det rindende vand, som tilførtes fra de nærmeste Enge og marker, og som uafbrudt småsnakkede med sig selv i grøfterne. De ganske ensartede og tarvelige men forunderligt formskjønne omgivelser dannede i den natlige belysning et tiltalende landskab, men desuagtet var det tydeligt nok, at set i dagens lys ville det ikke frembyde noget, der lå uden for regelen, og han kom til at smile ved tanken om, at Judithe sad og afmalede denne ganske tarvelige og landlige almindelighed. Næppe var han kommen et bøsseskud forbi, før hundene, som hidtil havde fulgt ham i klynge, fore afsted som ville over grøften og ind på Marken hen til en enlig voksende tjørnebusk. Han så en skikkelse, der åbenbart havde holdt sig i skjul bag den, styrte afsted skrås ind over Marken, efterfulgt af alle hundene og forsvinde over gærdet uden for Alleen op til herregården. Da han drejede ind ad Alleen, kom hundene ham en for en, slukørede i møde, medens han i frastand så skikkelsen, i hvem han troede at kende sin underforvalter, ile forud og forsvinde. Han holdt sin hest an og råbte højt, gentagne gange, at han skulle standse, men han lod, som om han ikke hørte det, og tog benene med sig, det bedste han kunne, indtil han pludselig forsvandt i nærheden af nogle høstakke. « det er bestemt persen, så vidt jeg kunne se, » sagde han til sig selv med et smil. « de ere formodentlig endnu alle oppe og på benene derhjemme, og Emma har naturligvis sendt folk ud både i øst og vest, for at se efter mig, men på samme tid givet dem strenge ordre ikke at lade mig få øje på nogen af dem, hvor de så traf mig. » Det var klart, at han havde gættet rigtig, og han red med en mørk og ærgerlig mine forbi den gruppe af karle og piger, som, skjøndt det var silde, stod samlede og hilste ærbødige på ham, der næppe besvarede deres hilsen. Han så imidlertid tilbage og vinkede med sin pisk ad en af karlene og sagde kort: « tag dig af hundene, » og red imod sædvane uden om hovedbygningen langs med laden over den smalle bro og ind i haven, hen til det firkantede tårn, hvis vindeltrappe førte op til hans egne værelser. Det var ham ligefrem imod, at tjenerskabet skulle blive vidne til hans hustrus modtagelse, han kendte hende og tilmed hendes følelsesudbrud ved slige lejligheder, der altid virkede halvt irriterende på ham. Han kastede tømmen til rideknegten, der straks var kommen tilstede og fulgt bagefter, og var allerede i færd med at ville åbne tårndøren og gå ind, da han hørte ham sige: « hr. Baron, der kommer den nådige frue! » Han blev stående og drejede knapt hovedet, men ridepisken, som han holdt i hånden gennemskar luften med et så heftigt rap, at hesten, som rideknegten førte afsted, gjorde et højt Spring, som var den bleven ramt, og vedblev uroligt at gøre sidespring. Den høje og hvidklædte dame, der nærmede sig, kom ikke ene, hun havde lagt sin ene arm om nakken på sin søn, en dreng på ti år og drog ham med sig henimod faderen. « Fritz! hvilken angst! hvilken skræk! hvor har du været? » hun slog sine arme om hans Hals. Han bøjede sig ned og kyssede hende flygtig på panden, uden at svare, men hun bøjede sit hoved tilbage, vendte ansigtet opad og kyssede ham flere gange heftig, idet hun fæstede sine øjne på hans, med et vistnok alfor talende udtryk af spørgende bekymring. Uden at besvare hendes Kys løsnede han hendes arme og to§ sin ene handske, som han havde tabt på jorden, ud af drengens hånd, der havde bukket sig ned efter den, og sagde i en halv bekymret, halv misfornøjet tone, « hvorfor er du ikke i din seng min kære dreng? » « skænd ikke på ham, Fritz! Det er min skyld, jeg var så angst, og det var mig en trøst at have ham hos mig... » I samme øjeblik hørtes rullen af en vogn, der kørte ind i borggården og op for døren der, og gjorde en brat ende på hendes forklaringer. ♦ « hvad betyder det? » spurgte han, « jeg synes jeg hører på lyden, at det er jagtvognen, have vi fremmede? » « mama ville køre ud for at møde dig, » Faldt drengen ham i talen. « Emma!... » han rystede misbilligende på hovedet og drejede sig rundt på hælen. Men drengen tog hans hånd og så op til ham med et hurtigt, halvt gammelklogt blik, medens han uvilkårligt trykkede sig indsmigrende op til ham og vedblev: « stakkels mama, hun-har været så bange. Jeg sagde til hende, at det skulle hun ikke være, du var såmænd ikke styrtet med hesten. » « gesvindt! løb du uden om, min kære dreng, og sig til kusken, han spænder fra, men skynd dig... » « hvor kan du dog være så ufornuftig og tillade ham at være så længe oppe, » sagde han næsten blødt, idet han så efter drengen. « kom! lad os gå efter ham Fritz! » udbrød hun og lagde sin hånd på hans arm. « er du nu bange for ham? dumt tøjeri, » Mumlede baronen, men trak dog hendes arm ind under sin og gik ud af haven, og de kom netop tidsnok til at se vognen køre bort og drengen løbe opad trappen og ind i vestibulen, der var klart oplyst. En lydelig og ivrig hvisken, der kom øverst oppe fra trappen til første stokværk, fik dem, idet de trådte ind, til at se opad. Der stod 2 små hvide skikkelser på bare ben og stak hovederne sammen med broderen, der øjensynligen søgte at formå dem til at forsvinde i seng, ved den beroligende meddelelse om faderens hjemkomst. At kaste hat, handsker og ridepisk fra sig i nærmeste vindueskarm og at tage trappen i to Spring, var et øjebliks sag for baronen.. Den næstældste af småpigerne tog flugten og forsvandt som et lyn med det lyse hår løst flagrende ned af ryggen ind ad den tæt ved, og på klem stående, barnestuedør. Drengen derimod listede sig ned ad trappen og hen til moderen for at sige hende: « godnat », da han så’ faderen tage den mindre søster ved hånden og gå ind med hende i barnestuen, hvor en lampe brændte. Baronen så’ hen til sin ældste datters seng, hun havde allerede fået sig puttet ned under teppet og lod som om hun sov. Han bragte den anden til sengs, dækkede hende til, og søvndrukken som hun var, lagde hun sig lydig til at sove på hans bud. Så gik han hen og bøjede sig ned over den ældste piges leje. « Minna! » Hun lod, som om hun sov, men skønt hun klemte øjenlågene tæt sammen, listede der sig en tåre ned af kinden. « god nat, du små! God nat, min egen lille pige! » forgæves søgte han at finde på at. Sige et eller andet, der kunne være hende som en lille opmuntring, men han havde selv en følelse af at trænge, om ikke til trøst, så til opmuntring, og han lod sig derfor nøje med at sende hende et lille nik, medens han samtidig trak i klokkestrengen. Medens han stod og ventede på, at bønnen skulle komme, dukkede der pludselig en erindring op hos ham, thi også han havde som barn sovet herinde. Og han så’ sin moder sidde ved siden af hans seng — thi han var syg den aften — og bøje sig ned over og lade ham sige det efter, som hun sagde. Og så hviskedee hun: « søde Vorherre, hold din hånd over os alle sammen! » Og han gjorde som hun bad, og så faldt han isøvn og sov den hele nat og var rask den den næste dag. I dæmpet tone spurgte han den indtrædende pige, hvor det kunne falde hende ind at gå sin vej og lade børnene være ene? » « jeg beder om forladelse, hr. Baron, » Svarede hun, « det skal ikke ske oftere. Jeg er forresten

1890_Fibiger_PraestOgLaege

Elfride

Elfride

Fibiger

Præst Og Læge

female

female

dk

FibigerE

Praest Og Laege

Fibiger

Præst og Læge

Fortælling

n

roman

Høst

KB

nan

nan

O

I det havde regnet i mange dage med en utrolig vedholdenhed, og skønt det lakkede mod aften, så det ikke ud, som om regnen ville ophøre på denne side midnat, thi himlen var fremdeles tæt overtrukken. Henad landevejen, der snoede sig fra vest til øst, kørte en let, lille jagtvogn, forspændt med to magre heste, som stadig bevægede sig fremad i et og samme jevne trav, medens kusken sad rundrygget og svippede i luften med sin pisk, en adspredelse, som han af og til ledsagede med en dæmpet fløjten. « endelig! » udbrød den rejsende, der sad på vognens bageste sæde, og udstødte et lettende suk, da han lagde mærke til, hvorledes de enkelte, hist og her gulligt blinkende lyspunkter bag vinduerne i de spredt liggende bøndergårde tiltoge i antal. « endelig! » gentog han og trak kavajkraven helt ned, — et blegt, alvorligt ansigt kom til syne, — « nu tror jeg, det lykkes at komme til målet. » Vognen kørte i det samme hen ad den brolagte strækning foran kroen, et langt, hvidtet, enetages våningshuus, og indad porten på rejsestalden. « har det også regnet her den hele udslagne dag? » spurgte den rejsende gårdskarlen, der var kommen tilstede med en håndlygte og en vognstige. « uafbrudt! » lød svaret, idet han lettede på huen. « Lars! hvad tror du, han er for en fisk? » Bemærkede han henvendt til kusken og så efter den rejsende, der skyndte sig afsted og ind i kroen. « det ved jeg ikke; som du seer, bagage har han intet af. Kanske du kan opdage, hvem han er, for han bliver i al fald her i nat, har han sagt, » Svarede Lars. Neppe var den rejsende trådt over tærskelen til skænkestuen, førend han trak sit lommetørklæde frem og holdt det for næsen. Der var ganske vist ingen god luft derinde; dårlig tobak og stank af fuselbrændeviin havde overtaget. Ved et lord henne ved væggen sagde nogle bønder, et par tykke studeprangere og en gammel, fordrukken håndværkssvend med hatten på snur og spillede fiirkort. Hele stuen var oplyst ved hjælp af en på væggen ophængt, osende petroleumslampe, i hvis skær de gamle kobbermål på disken endog så helt stadselige ud. « har de et anstændigt værelse at byde mig? » Spurgte den rejsende halvhøjt, idet han så sig om, som betvivlede han muligheden. Istedetfor at svare rejste kromanden, der sad og så på spillet, sig og gik foran ham ind i den næste stue, hvis dør han skyndsomst trak til, så snart han havde tændt lysene i de to messingstager, der stod på bordet foran den med hestehår betrukne, gammeldags sofa. Den rejsende så. sig om, trak på skulderen og afførte sig ved værtens hjælp sin gennemblødte kavaj, som hængtes op på en knage. Set på ryggen lignede den rejsende, skønt han var en mand på et par og halvtreds, nærmest en halv voksen dreng, så spinkel og så smalskuldret var han, og den mørkebrune, lidt kortlivede frakke, som han bar, forskønnede just ikke hans udseende. Hans stærkt grånende hår var blødt at se til, øjnene gråblå, klare og tankefulde, munden hin og smukt formet, og der lå et træk af bestemthed om læberne, der frapperede lidt, fordi det syntes at stå i strid med hele hans holdning og væsen, der snarere gjorde indtryk af mangel på selvstændighed end det modsatte. « de hedder Mikkel Sørensen, og foruden at være kromand er de også formand i sognerådet, ikke sandt? » spurgte den rejsende, der havde stillet sig op ved vinduet og stirrede ud af det med panden trykket mod ruden. « til tjeneste. Måske jeg turde være så fri... » « at spørge om mit navn og min håndtering? Selvfølgeligt. Det er mig, der har fået privilegium på at oprette og drive apottek her i landsbyen, og så antager jeg det som givet, at de kender mit navn. » « bevares, hr. van Weldern; men må jeg så ønske hr. Apottekeren velkommen! » udbrød kromanden og gik et skridt fremad, idet han rakte hånden ud mod ham. Apottekeren, der med et suk havde vendt sig bort fra vinduet, lagde ikke mærke til dette høflighedsbeviis, men gik ham forbi og slængte sig på sofaen, medens kromanden skyndsomst trak hånden til sig og forsvandt ud af døren. Lidt efter kom han tilbage og bragte en bakke o o o med the og smørrebrød. « hvis jeg turde gøre et forslag, så tager apottekeren tiltakke i nat hos mig, thi det er blevet sent, og man går tidligt tilro ovre i præstegården. Når jeg skal være ærlig, så venter man ikke deres komme førend i morgen. Præsten var nemlig herovre i eftermiddag i anledning af en fattigsag, og så talte han derom. » « så er det i sin orden, at jeg bliver her. Da jeg i går sendte min bagage herud, skrev jeg ganske rigtig til præsten, at jeg ikke kom førend imorgen ud på eftermiddagen; men da jeg uventet blev færdig med mine forretninger, tik jeg hotelværten til at lade sin befordring køre mig hertil, da jeg nødig ville blive længere der på stedet end højst nødvendigt. » « sommetider kan det være heldigt at komme bag på folk, især når man således som apottekeren ligger i byggeri, der tilmed er bortliciteret, » Bemærkede kromanden. « nå, — det var da ikke grunden, hvorfor jeg tog afsted midt i den øsende hegn. Ved de måske ikke, at jeg oprindelig hører hjemme her på egnen? jeg mener, at jeg er barnefødt her. » « javel! Der er også mange, som af den grund glæde sig til apottekerens komme. » « så —? Det var meget. Forresten er det ikke mig, der bliver ejer af apotteket, men min afdøde Broders yngste søn, så snart han bliver myndig. » « men indtil da bliver det dog Herren selv, der er den styrende'. » « deri tager de også fejl; ganske vist må jeg foreløbig finde mig i at blive tituleret for « apotteker », men det får også en ende. » « med forlov, hvor længe var de ejer af apotteket? » « de mener, kan jeg tænke, hvor længe jeg ejede apotteket i batavia? Det ejede jeg i nitten år, det vil sige, jeg havde en bestyrer. » « nå, således. De kan være forvisset om, at her er sket store forandringer på egnen, især i de sidste åringer. » « det kan jeg nok tænke mig. » « herregården er aldeles omkalfatret. » « alt her i verden er omskiftelighed, min gode Mikkel Sørensen, selvfølgelig er jeg ganske forberedt på forandringer, tilmed da det er to og tredive år, siden jeg sidste gang var her. » « det må alligevel være underligt, når man i så mange år har levet andensteds, og så kommer tilbage og finder så lidet af det gamle, men så meget af det nye. Jeg selv tænkte såmænd ikke, da jeg for otte år siden flyttede hertil, at herregården skulle blive indrettet til hospital for nervesvage og sindssyge mennesker. » « der skeer så meget mellem himmel og jord, hvorom ingen nogensinde har drømt; min farfader har såmænd heller ikke tænkt sig en sådan mulighed, da han tilkøbte sig ejendommen. » « han var ikke af dansk adelsslægt, det hører man straks på navnet. » « han var født i batavia, men kom til Hamborg 1807 som adjutant hos den hollandske generallieutenant gratien, der var beordret til i forening med spanske og franske tropper under marechal Bernadottes overkommando sammen med Danmark at gøre indfald i Sverige, hvis alliance med England generede Napoleon. Min farfader købte ejendommen ubeset — den var nemlig pantsat til en hamborger jøde — giftede sig så og flyttede hertil. » « han må have haft svært mange penge at rutte med. » « rimeligt nok, men han forstod også at bruge dem. Nu vil jeg se at komme tilro, at jeg imorgen kan komme så betids op, at jeg i mag kan se mig om og blive fortrolig med de forskellige forandringer. » i ind ad kammervinduet lysnede den østlige himmels gryende dag og vækkede apottekeren. Han sprang ud af sengen, åbnede vinduet, og uden at bryde sig om den kolde luft, som morgenbrisen fra fjorden sendte ind over land, vedblev han afvekslende at iagttage morgenstjernens gradvise blegnen og morgenrødens tiltagende strålebrydninger, indtil hele den østlige himmel lå som et eneste luehav, hvis skønhed yderligere syntes at anspore spurvene til i uendelighed at gentage deres kvidren, accompagneret af stærenes fløjtetoner. Ude fra gårdspladsen skingrede pludselig højt og skærende gårdhanens galen, og som forarget over denne udfordrende morgenhilsen, svang storkeparret sig fra sin rede oppe på laden med stærke, tunge vingeslag for dernæst med lydløs flugt at gjennemskære luften hen over havens træer. Så trak han vinduet til og skyndte sig at blive påklædt for så hurtigt som muligt at komme ud i det frie. Intet formåede at fordunkle himlens vidunderlige klarhed; selv hen over den hærskare af større og mindre skyer, der trak op ude i nordvest, tegnende sine formationer gråt i gråt, bredte den i øjeblikket sit lyse dagskær. Overalt lød fuglesang ham i møde, og han stirrede sig halvt blind for at følge svalernes piilsnare flugt, idet de kredsede frem og tilbage, medens lærkerne, stadigt opadstigende imod himlen, ud jublede deres livsfryd og lykke i bløde, melodieuse triller. Forgæves prøvede han om muligt at genkende et eller andet punkt i landskabet; men alt syntes ham så godt som ganske ukendt og ialfald stærkt forrykket fra sin tidligere synskreds, således som han bevarede det i sin erindring. En flok malkepiger, som vendte hjem med deres mælkespande, gik afvejen for ham, stillede sig op og så leende efter ham, der ufortrødent skridtede fremad med kasketten ned i nakken, seende sig om med spejdende blikke. Kun et lille bøsseskud endnu, så måtte han kunne nå skoven, over hvis trætoppe han skimtede lynaflederne på herregårdens tag, under hvis ly han havde set dagens lys. Efter faderens død var broderen, som den ældste, kommen i besiddelse af ejendommen; da også han døde, tilmed som enkemand, der kun efterlod sig to meget unge sønner, var den gået over i fremmede hænder. For hen ved en halv snes år siden havde den nye ejer imidlertid afhændet den til staten, der havde ladet den ombygge og indrette til hospital for nervesvækkede og sindslidende patienter af begge køn, hvortil den på grund af sin beliggenhed ved skov og strand særligt egnede sig. Det var Jørgen van Weldern umuligt at finde et spor af den gangsti, som han så tydeligt mindedes skød genvej over til skoven, der stødte op til haven, og han skrånede derfor ind over en brakmark, men kom derved tæt forbi en tørvemose, som også var ham en ny fremtoning, hvorimod to storke, der gravitetisk spankulerede langs kanten, hvor bukkeblad og engkabbelej støde i blomst ved siden af store klynger af gule iriser, syntes ham at være kendinger, ialfald bildte han sig ind, at det måtte være dem, han før havde set flyve fra reden på kroens lade. Endelig nåde han den gamle murede, men nu pynteligt istandsatte indkørsel til den ligeså gamle lindeallé og skyndte sig derfor at nå bakken tæt ved, hvorfra man stedse havde kunnet øjne et glimt af fjorden. Ganske rigtigt! indrammet ligesom forhen, på den ene side af skovens mørke nåletræer og på den modsatte side af de lyse løvtræer, lå det blinkende vand, lig en sølverne stribe, glimtende og glitrende i sollyset. Uvilkårligt rev han kasketten af og svang den over sit hoved med et glædestrålende blik. Der manglede ikke meget i, at han med et hurra havde hilst på sin barndoms uforanderlige ven, dette salte vand, der altid havde fremkaldt en dragende længsel i hans sind og sat hans fantasi i bevægelse i retning af det nye og ukendte hinsides det store, åbne hav, om hvilket de mod land rullende bølger altid syntes at småsnakke indbyrdes, når han lå oppe på brinken og stirrede ud over fjorden, medens det susede over hans hoved inde mellem skovens træer. Ak! hvor var det længe siden. — en strækning længere nede i Alleen hilste nu som altid den gamle lade liam så uforanderlig i sin evig faldefærdige skikkelse, som et nyt velkommen. Ligeså gik det med det af andemad og frøbid overgroede vandhul, der lå tæt opad det mosgroede steengjærde, som hegnede skoven, medens det store, gamle bøgetræ mægtigt og knejsende strakte en nedhængende løvrig green ud over gærdet. Ubemærket havde imidlertid en mand, der kom gående i Alleen, — åbenbart en overopsynsmand fra, hospitalet, thi sådant antydede hans klædedragt og hovedbedækning — nærmet sig, idet han øjensynlig gjorde sig umage for ikke at blive set, hvorimod han stadig holdt øje med den fremmede, hvis adfærd forekom ham at være mistænkelig. Pludselig standsede Jørgen van Weldern, lagde hånden bag øret og bøjede sig lyttende fremad. Så gik det dog ganske til på samme måde den dag i dag som forhen; folk i landsbyen nøjedes ikke med at opsamle kvas, men tillode sig at ødelægge træer ved at plyndre dem folderes grønne grene. Den knagende og bragende lyd af grene, der blev brækkede, kom nærmere, og han listede sig frem, parat til, ligesom i gamle dage, at tage tilløb og svinge sig ind over gærdet for at overraske synderen, da han pludselig så den store green over vandhullet svinge frem og tilbage, derpå en spinkel hånd tage sikkert tag i grenen, hvorefter en slank kvinde, iført en lys kjole, svang sig op på gærdet. « nå, der er du, Jens! » råbte hun venlig, « tænkte jeg ikke nok, at du var at finde her ad denne kant. » Da det var åbenbart, at tiltalen ikke gjaldt ham, drejede Jørgen van Weldern hurtigt hovedet og fik øje på opsynsmanden, der stod nogle få alen bag ved ham og gjengjældte tilråbe! Ved at tage militairisk til kasketten, men tilsyneladende uden at værdige ham et blik. « tag dem i agt, frue, at de ikke falder, » Udbrød opsynsmanden og gik et par skridt længere frem. « vist ikke, nu kommer jeg over til dig, » Svarede damen, « men først må jeg have fat i nogle af disse tjørnegrene med deres nys udsprungne blomster. » hun bøjede sig forsigtigt fremad for at plukke af busken, der voksede tæt op ad gærdet. « jeg beder fruen, lad det fare, » bad opsynsmanden indtrængende, « og kom hellere herned på vejen. » Lydigt samlede damen sin kjole med den ene hånd, og idet hun løftede den op, bevægede hun sig frem langs gjærdekanten; men inden opsynsmanden var kommen hende halvvejs i møde, var hun allerede nede på den strimmel græsjord, der lå mellem Alleen og steengjærdet. Hun bar en stor bouquet afbrækkede grene i favnen og gik fremad, optaget af at ordne dem. Ubevægelig var Jørgen van Weldern bleven stående, idet han stirrede på den slanke skikkelse med det svære, stærkt grånende hår, dog uvilkårligt søgte han, da hun nærmede sig, skjul bag den nærmeste lind for mere ubemærket at kunne iagttage, hvad der videre ville ske. Han kunne godt have sparet sig den ulejlighed, ingen af de to syntes i dette øjeblik at tænke på ham. « hvorfor har fruen hverken hat eller tørklæde på? både træer og buske er jo endnu våde af nattens regn. Se, hvor kjolen seer ud! » Småskjændte i ærbødig tone opsynsmanden. « ja, se blot! » svarede damen og lo, idet hun strøg med hånden hen over sit hår og fremviste dens våde flade. « er det ikke forfærdeligt? » Han rystede på hovedet og rakte sin hånd ud for at hjælpe hende med at komme op på gangstien; men i samme nu tabte hun størsteparten af sine grene. Kun et par lange og hurtige skridt, og Jørgen van Weldern stod ved siden af hende; men idet han bukkede sig for at tage grenene op, vendte hun sig brat bort og lod ham stå uændset, om det skete tilfældigt eller med overlæg, var umuligt at sige. Da opsynsmanden i det samme trådte til og ligesom beskyttende stillede sig mellem hende og ham, gav han grenene til denne, men idet han tog imod dem, mødtes deres blik; dog nu var det Jørgen van Weldern, der vendte sig bort, medens den anden, der havde rettet sig ivejret og taget kask jetten af, blev stående og ligesom grundende lod sin hånd langsomt glide hen over den skaldede pande, inden han atter satte den på. Så fulgte han efter den slanke kvindeskikkelse, som uden at se sig tilbage -hurtigt gik ned ad Alleen til hospitalet med sine grene i favn, medens han derimod af og til skottede tilbage over skulderen for at se, om den fremmede endnu stod på samme plet. på landet, hvor man altid er tidligt på færde, rygtedes hurtigt Jørgen van Welderns ankomst, og præstens avlskarl bragte ham derfor efterretningen, så snart han hørte, at han var stået op, samtidigt med meddelelsen om, at « soen havde fået seksten grise i nat. » « seer man det! fortræffeligt! » svarede hans velærværdighed, « gå du kun, Jens, jeg kommer over til soen, så snart jeg har stoppet min pibe. » Hans velærværdighed var en svær, undersætsig mand, med et stort hoved, grove, lidt udviskede træk, men i besiddelse af et mærkeligt buldrende mæle. Når han stod på prædikestolen og tog på vej, idet han dundrede slag i slag i den og slog ud med armene, kunne det stundom hænde, at man så fugle, men navnlig flaggermuus, der havde rede under kirketaget, flyve forskrækkede op og kredse omkring, skønt solen stod højt på himlen. Hans sognefolk holdt af ham, fremmede derimod, som tilfældigt overværede gudstjenesten, kritiserede ham skarpt; men det mest karakteristiske for manden var, at det altid var de stakkels syge på hospitalet, der særligt opfattede, at hans prædiken i åndelig forstand indeholdt guldkorn, der kom fra et af kærlighed luende indre. Siden han for fjorten år tilbage blev enkemand efter et toårigt og tilmed barnløst ægteskab, styrede hans søster, almindelig kendt under navnet « søster Sophie », hans hus, og derfor var hans første gang også at opsøge hende, for først og fremmest at underrette hende om den glædelige begivenhed med soen, og dernæst om Jørgen van Welderns ankomst, ligesom, at han efter sit besøg i svinehuset agtede at gå til kroen for at afhente gæsten. « vel, vel, lille pet ermand! jeg gratulerer! » Og søster Sophie, som stod inde i mælkekamret og skummede aftenmælken, nikkede velfornøjet, idet hun hurtigt i tankerne gjorde et overslag over, hvad de velsignede smådyr kunne indbringe både i smil og i penge. Hun var en rigtig rar, gammel pige oppe i halvtredserne og sin Broders udtrykte billede. Men der var den ejendommelighed ved hende, at hun altid talte halvt hviskende og meget langsomt, som havde hun besvær med at få ordene frem, hvilket undertiden kunne forlede præsten til at fare op og slå i bordet af lutter utålmodighed over hendes stilfærdighed; men det gik hurtigt over, fordi hun altid satte sig roligt ned og forholdt sig tavs, indtil stormen havde lagt sig. Det faldt først præsten ind, da han kom til kroen, at det i grunden var vel tidligt på dagen at aflægge besøg; men den betragtning måtte der nu slås en streg over, og han tilråbte derfor Mikkel Sørensen, hvem han traf i skænkestuen, et vældigt rungende « god morgen. » « se god morgen, hr. Pastor! » « jeg kommer for at hilse på hr. van Weldern; mon han er oppe? » « jeg ved det ikke, jeg skal se ad. » Mikkel Sørensen bankede en gang og nok en gang på kammerdøren, men da ingen svarede, åbnede han den og kiggede ind. Såvel sengen som kamret var tomt. « borte, deres vel ær værdighed! » forsikrede han, « borte er han! » « se, se! ja, det nytter vel næppe, at jeg udspørger dem, Mikkel Sørensen, om manden? Jorden er rund og har været rund, lige siden den blev skabt, og drejer sig som altid om sin egen akse, og derfor tænker jeg, at han vel er omtrent som de fleste både af udvortes og indvortes, hvad for øvrigt vil vise sig, når man ret får ham set efter i sømmene. Personligt kender jeg altså intet til ham, og som jeg alt sagde dem i går, har jeg kun fået et eneste lille kort brev fra ham. Imidlertid, hils ham nu så flittig fra mig og sig, at jeg har været her for at hente liam hjem med mig. » « vent! » tilføjede han polisk og bukkede sig for med meget besvær at tage et gammelt es op, som lå under bordet. « hils hr. Van Weldern fra mig og sig, her er mit kort, og læg så mærke til, hvad ansigt han sætter op. Umuligt er det dog ikke, at han kan spille en anstændig l’hombre, » tilføjede han med sin vældige latter. « hvad er det for en, som kommer ansættende der? » vedblev han i den åbne gadedør og pegede ned ad vejen, hvor Jørgen van wel- dem kom til syne i et slags luntetrav med skøderne af sin frakke samlet foran. « gudbevares! » udbrød Mikkel Sørensen, « der er jo min sandten apottekeren; men hvordan er det, han seer ud? » « ynkelig! » mumlede præsten mellem tænderne. « stop, min far, » tilføjede han højt og tog rask kortet ud af den andens hånd, « den spas bliver dog måske lidt for drøj. Det er neppe været at stikke ham spadille ud, han er vist født renonce, derom er der næppe tvivl. » « hu, ha! » begyndte Jørgen van Weldern med dirrende stemme, idet han gik forbi præsten og ind i skænkestuen, efterladende et vådt fodspor, hvor han trådte. « hvad er der dog hændet? » spurgte Mikkel Sørensen. « hu, ha! Jeg må straks iseng. » « kan ikke jeg være til tjeneste? Jeg er nemlig præsten og er villig til at yde al mulig assistance, hvis den da kan udføres, at sige på christelig måde; thi de er vel ikke falden i baptist- eller mormon-kløer? » og præsten lo på sin vanlige Viis. « nej, deres velærværdighed, » svarede Jørgen van Weldern bidende og gik uden at værdige ham et blik hen ad mod døren til næste værelse. « godt ord igen, » fortsatte præsten med sin vældige stemmes dybeste klang, idet han samtidigt rynkede næse og trak øjenbrynene op, « men, — hvordan det så hænger sammen, — i min mødding har de tilforladeligt ikke været, den har nemlig en renere luft, skal jeg sige dem. » « kom nu og følg med over i præstegården; hvad skal det sige, at de vil iseng, » vedblev han, idet han stillede sig i vejen for den anden og venligt lagde sin hånd på hans skulder. « det er jo latterligt, de er jo så godt som ikke våd, undtagen lidt på knæerne, og strømper og sko er jo nemt skiftede. » « ikke så latterligt endda. Jeg har alt mit tøj stående ovre hos dem, og jeg er bleven så( kold og føler mig så ilde tilpas som vel muligt. » « nuvel, så sender jeg en af deres kufferter herover; hvilken af dem? » « tak, mange tak! Den mindste, om jeg så må bede. Sagen er, » vedblev Jørgen van Weldern formildet, « at jeg ikke så mig for, hvor jeg gik, og det havde tilfølge, at jeg faldt i et mig ubekendt vandhul. » Afsted hastede præsten; men han var næppe kommen halvvejs, førend han blev indhentet af overlægen fra hospitalet, der havde været nede i landsbyen for at se til en syg. « de får snart en patient mere, » råbte præsten ham i møde. « hvordan det? » « å, det er apottekeren; han kom iaftes. » « hvorfor ikke? Højst sandsynligt! » « hvad behager? De kender ham? » « aldeles ikke. » « nå da! Men sig, hvorfor er de i et så jammerligt humeur i dag? » « jeg? Ikke værre eller bedre end sædvanligt. Men hvorfor antager de, at apottekeren er moden til hospitalet? Jeg hørte før, at han var kommen iaftes og forblevet! på kroen i nat, så lang tid til observation har de da ikke haft. » « han er falden i et vandhul, da han var ude for lidt siden, forklarede han mig og tilføjede, at « det var ham et ubekendt vandhul », forstår de? ubekendt! » — og hans velærværdighed lo så hjertelig, at overlægen måtte le med. « kom, følg med hjem! » vedblev præsten og stak sin arm ind under den andens, « så kan de gøre hans bekendtskab og straks indlede observation; han kommer nu til frokost. » « nej tak, jeg tror nok, jeg vil vente dermed til en anden gang. » *' « å, jeg forstår en halvkvædet vise. Først officiel visit i embedsmedfør, det kræver nemlig formen — og mettoden, » kunne han ikke dye * sig for at tilføje. « vistikke, » svarede overlægen halv ærgerligt, « det tænkte jeg dog ikke på. Når han snakker om et ham ubekendt vandhul, så er det natur “ * lig viis, fordi han er hjemmefødning her på stedet. »? « det er sandt; jeg glemte jo, han er Broder $ til Fru Pauline Blom. » ® og præsten forsvandt hilsende med hånden, i medens overlægen indskrænkede sig til et lille afskedsnik, idet han slentrede videre. Si Iv allerede i otte dage havde Jørgen van Weldern boet i præstegården; men endnu havde han ikke sat sin fod indenfor hospitalets port og havde ydermere under et ganske intetsigende påskud trukket sig tilbage efter at være bleven præsenteret for overlægen en aftenstund, da denne kom over i præstegården. Da præsten den næste dag uforbeholdent og på sin djærve måde udtalte sig om det besynderlige i hans adfærd, indrømmede han ham, at det naturligvis nok kunne se lidt løjerligt ud, men om forholdene i sin helhed kunne ingen uden han selv dømme. « vis, Vas! Forhold mig hist og forhold mig her, » svarede præsten; « jeg håber ikke, at de tager mig det ilde op, når jeg siger dem, at det er en fuldstændig sygelig følsomhed, der ligger til grund for dette raisonnement. » « jeg forstår ikke, hvad de mener............ Sygelig følsomhed? » « herregud, mand! tror de da ikke, at også andre, der have slægtninge inde på hospitalet, ‘ lide under denne kendsgerning? Og hvad ville de overhovedet her på egnen, når det er således fat med dem, at de på det omhyggeligste søger at undgå al direkte forbindelse med den omverden, hvori deres søster lever; thi at dette er grunden til hele deres adfærd, antager jeg som givet; men må jeg spørge, forbedrer dette stillingen i nogen som helst retning? » « nej, ganske vist ikke, men lidt efter lidt bliver man dog altid mere fortrolig med situationen. » « situationen? For hendes vedkommende er den den samme, som den har været fra den dag, hun tog ophold i hospitalet. At vente på, hvad de anser for det belejligste øjeblik, er derfor ligeså urigtigt for deres eget vedkommende som for hendes, — jeg kan ikke indse andet. » « jeg havde glædet mig så inderligt til at kunne blive noget for min søster... » « hvad vil det sige?... Hvem har berøvet dem den glæde?... Synet af hospitalet?... Eller af overlægen? — » « nej, det er synet af hende selv, som har taget modet fra mig. » « har de da set deres søster? — eller talt med hende? » spurgte præsten overrasket. Jørgen van Weldern fortalte ham om sin morgentour dagen efter sin ankomst og tilføjede: « sæt dem nu i mit sted, og tænk dem, at de i deres erindring havde bevaret billedet af en pur ung pige, mild og lys som en skøn forårsdag, og de så uventet kom til at stå ligeoverfor hende efter så mange Års forløb og fandt hende så forandret, og dog sig selv så lig, at de straks kendte hende igen, tror de da ikke, at det ville gå dem, som det er gået mig, at de ville behøve tid for at komme tilrette med dem selv. » « ved de måske ikke, at efter vår kommer sommer, efter sommer kommer høst og så vinter? — men lad os nu blive stående ved høsten. Har de virkelig bildt dem selv ind, at deres søster skulle være uforandret i det ydre? Tror de, at de selv, min gode hr. van Weldern, er uforandret? » « men de misforstår mig aldeles... » « vist ikke. De fortæller jo endydermere, at hun slet ikke så på dem, hvorledes kan de så af dette tilfældige møde mellem dem og hende drage en slutning med hensyn til hendes åndelige tilstand? tilmed da hun ikke har anelse om deres tilstedeværelse. Hvem ved, om hun ikke har anset dem for en eller anden vagabond, thi af dem driver her nok omkring. Men i ethvert fald, det er en topmålt urimelighed fra deres side at lade dem påvirke i den grad af, hvad der er passeret. — når så de sidste gang deres søster? » « en aften sidst i maj 1853. Hun var dengang femten år, jeg derimod atten år og først nylig konfirmeret, hvilket var sket med fuldt overlæg fra min faders side, fordi den sildige confirmation bandt mig til hjemmet, thi al min higen i de senere år havde kun været at komme tilsøes og over til min farbroder i batavia. Han var ugift og havde gentagne gange foreslået at man skulle lade mig, der var opkaldt efter ham, komme derover. Dette var hidtil strandet nærmest på min moders modstand, men til sidst havde jeg dog fået min villie sat igennem, idet fader forhyrede mig med en capitain, der gik til England, hvor jeg så skulle ombord i et større skib. Efter en højst bevæget afsked fra moder, min Broder og søster kørte fader mig om aftenen ind til byen og ned til havnen, hvor skibet lå parat til at sejle ved daggry. » « så fik vel kaptajnen de strengeste pålæg om ikke at skåne dem i håb om at få dem så hurtigt som muligt gjort led og ked af sømandslivet; det plejer at blive betragtet som en af de radikaleste kure, » brummede præsten halvhøjt og sendte en tæt- røgsky op under loftet. Jørgen van Weldern trak på smilebåndet og vedblev: « efter at have taget afsked med fader og fulgt hans skikkelse, så længe den var synlig, blev jeg af kaptajnen sat til min første vagt sammen med skibshunden, en stor, sort pudelhund. Folkene fik landlov til hen ad på morgenstunden, og lidt derefter gik også kaptajnen selv fra borde. Med hænderne dybt begravede i min stortrøje travede jeg op og ned ad dækket, medens jeg gav tårerne, som jeg hidtil halsstarrig havde bekæmpet, frit løb. Pludseligt syntes jeg at høre åreslag og mit navn blive nævnet, jeg gik hen og så. ud over rælingen, fulgt af hunden. Midt i den lange, brede sølvstribe, som månelyset kastede hen over vandet, lå vor lille, hvidmalede jolle, og oprejst i den stod min søster, barhovedet og i sin lyse sommerdragt. » « du tossede dreng! » råbte hun, « sover eller våger du, min skat? » « men Pauline! » svarede jeg og spilede øjnene op, « hvor kan det dog falde dig ind at ro ud alene og på denne tid? Hvad tror du, fader siger, ifald han opdager, at båden er borte? » « det gør han ikke, » svarede hun bestemt, « han og moder er gåde til præstens, og drengen, » — hun mente vor Broder — « han sover for længst. Kast blot en Line herned, ifald du ikke har tabt næse og mund af lutter overraskelse, så skal du få at se, hvad jeg her har med til dig. » « som sagt, så gjort, et øjeblik efter lå båden tæt op til skibet, og jeg entrede ned; men hunden tog påvej og holdt ikke fred, førend også den kom ned i båden. Der sad vi så en rum tid; hun var, som jeg sagde, nylig fyldt femten år — og havde medbragt en hel kurv vintergjemte æbler, hvoraf vi fortærede en del. Resten puttede hun i mine lommer, men lige overfor os på toften sad hunden, logrende med halen, og gjorde af og til forsøg på at slikke os i ansigtet. » « rundt om herskede stilhed, og vidunderligt fredeligt og såre skønt tog alt sig ud i den rolige nattetime; det endte da også med, at jeg lagde mit hoved ned i hendes skød og græd, som om mit hjerte skulle briste, medens hun stille og kærtegnende strøg mig med sin hånd hen over håret. Til sidst måtte vi skilles. Jeg tørrede mine tårer og svang mig atter ombord med hunden i favn, gjorde fangelinen los og så jollen langsomt men sikkert, næsten lydløst, glide længere og længere bort over mod den modsatte bred, hvor den blev borte inde under skovens slagskygge, medens uret på st. Annæ kirke meldte den tolvte time, og inde i byen, såvel som langs havnemolen, slukkedes lygterne, en efter en. Det var sidste gang, jeg så hende, min kære, kærlige søster, og første gang, jeg efter to og tredive Års forløb seer hende igen, er det som en stakkels, sindssyg kvinde, givet såvel under åndelig som legemlig varetægt. » Han havde rejst sig fra sin plads, og nu vendte han sig mod vinduet og gav sig til, halvt fraværende, at tromme på ruden og stirre ud i det frie. « varetægt? » gentog præsten langsomt, — der var en underlig hæs lvd i hans stemme — o v « det kan man jo gerne kalde det, men jeg tror snarere, det var en tilfældighed, at Jens, der som velbekendt i sin tid har tjent på herregården som gartnerdreng, befandt sig i hendes nærhed. Jeg har ingensinde hørt, at man på hospitalet drog anden omsorg for hende end den, hun selv havde ønsket, og derfor er der også givet hende absolut frihed til at leve og bevæge sig, som hun selv vil, såfremt hun blot ikke overskrider de vedtagne regler, hvilke endog funktionærerne må underkaste sig. På mig har hun stedse gjort indtrykket af at være en meget blid skabning og — ja, om forladelse —, jeg mener i grunden, at have et elskværdigt temperament. » « ak ja! Det er et veltruffent portrait, de udkaster, deres velærværdighed, thi således var hun, tror jeg at turde sige, anlagt allerede fra naturens hånd. Jeg kar kendt mange kvinder, både unge og ældre — ja! hvorfor skal jeg ikke være ærlig lige overfor dem, hr. Pastor, og sige, hvad jeg mener? — altså, jeg har lige overfor min kone mangfoldige gange sagt til mig selv, at hun ikke blot for sin egen skyld, men for alle sine omværendes skyld, for længst burde have været indlagt på et sindssyge-hospital. Hun var til sine tider i en grad heftig, lidenskabelig og umedgørlig, skønt hun fik lov til at nyde livet, nyde sin frihed ganske, som det behagede hende, lige indtil det sidste, og sådan går det med så mange. » » Nå, man siger, — måske for sandt! — at vi mennesker er gale alle tilhobe, det vil sige, hver på sin Viis. » « ja! der har vi det! » udbrød Jørgen van Weldern heftigt og lagde sin hånd tungt på bordet, « man siger! ja! man siger så meget, hr. Pastor. « hun er gal! » eller « han er gal! » Det kommer ikke så nøje an derpå, det er blevet en gængs talemåde nu tildags. Mig forekommer det rigtignok som en utilgivelig letsindighed, som en skændig fripostighed, der søger sin lige. Hvorledes kan man forsvare, at det går upåtalt hen, at et individ, der udslynger en sådan beskyldning, holdes sagesløst? » «

1881_Fibiger_MineSoestre

Johannes Henrik Tauber

Johannes

Fibiger J

Diodoros

Mine Søstre

male

male

dk

FibigerJ

Mine Soestre

Fibiger

Mine Søstre

Optegnelser af Henrik Due

n

roman

Mackeprang

KB

nan

barndomserindringer

O

Første kapitel. Den blæst, den fæle fejende blæst, den rider os ned på sin ville hest. Lykkelig den, der har kendt en vår, som ikke faldt i et stormfuldt år. Når en jævndøgnsstorm, en af dem, der, så længe vort land har ligget her i havet, har arbejdet på at få dets seige ryg så krum og forpidsket og uden spor af nakkehår, som den er, endelig er kommen de tre nætter og dage til ende, som den plejer at bruge til at fylde kysterne med vrag og til at få alle dem, der hjemme læse strandingslisterne, grundig forkølede, og da endelig i god forvisning om, at alt det vestlige er besørget, åndeløs trækker sig tilbage i nord, efterladende en skarphed i luften, der som al anden livets kulde, styrker nerverne, da kunne vi saltvands folk sige, at vi vide, hvad blæst er. Det være langt fra mig at nægte, at der gives steder nok i landet, hvor man ganske anderledes får det at vide; jeg ville ellers udsætte mig for stor misnøie fra alle de gode søstæders side, thi de er meget nøieseende med deres fortrin i så henseende. Men da jeg nu netop har noget at fortælle om den gamle stad Roskilde, må jeg dog ikke begynde med at fornærme den, men må meget mere føre dens sag, så godt jeg formår. Det kan være gået nok tilbage med dens gamle herlighed, vi skulle dog ikke endnu mere beklippe dens hæder. Jeg må derfor bede indrømmet, at af de byer, der ikke netop ligge helt slængte ud mod de vrede bølger, er der ingen, der får bedre at vide, hvad blæst er. Byen ligger højt mod nordvest. Man kan derfra §ee adskillige mil udover det flade land, og kan gøre sig den fornøjelse at se blæsten der ude dukke op af en hemmelighedsfuld blygrå rand, og først lege med små uldede bolde, så blæse dem op, alt som den nærmer sig, og endelig som en kæmpe komme jagende med mægtige skytæpper over hovedet, løftende og splittende dem og kastende dem fra sig som klæder, man frem for alt må have af vejen, for ret at komme til at bruge sine kræfter. Man kan også se sig om o" se i vejret, og, om man ellers kan stå fast og holde sin hat på så længe, føle sig stolt af, hvor rolig domkirken med sit stejle bryst tager mod stormvindens svære dask. Roskilde folk pleje at gøre det, de have en vis øvelse deri. De føle sig i mange henseender stolte af deres domkirke, de beundre den også i denne. Der er endogså dem, der forsikre, at de kunne se, hvorledes dens slanke spire som » Birke på Slettens fjeld « — siger Heiberg — svaie i stormen. Roskilde drenge plejede i den tid, jeg har at fortælle om, endnu mere lidenskabeligt at lade sig henrive af denne følelse. Det er nu over fyrretyve år siden. Da var der kun en kort afstand mellem kirkens 'tårne og den gamle skumle sortmalede skolebygning, som nu ikke er mere. I de rolige dage, vi kunne glæde os ved i vort land — jeg tror, veirstatistikerne beregne dem til elleve om året — var det ret en hyggelig gruslagt vej at spadsere frem og tilbage på og røge sin aftencigar med en god ven. Men i storm vejr — intet sted var der mere at bestille for vindenes gud end i dette trækhul. Det var, som om alle stormånder fra det hele land og fra alle de have, små drenges fingre pege på, når de er oppe i geografi, løb bus på hinanden i dette stræde, for alle på engang at komme igennem. Uden den mindste agtelse hverken for kirke eller skole hvinede de og sloges som en flok vanvittige, hvirvlede de to ærværdige åndens stormagter sand i øjnene og overdængede dem på den mest drillende måde med småsten. De kunne ikke engang lade de døde med fred; når de spillede på de rustne jærnstænger, der mellem tårnenes støttepiller hegnede om et par længstforglemte grave, lød det, som havde en djævel fået fat på en hellig harpe. De opførte sig i alle måder som et tog af afdøde eller ufødte revolutionsmænd, hvilket var så meget mere forargeligt, som det foregik på gamle kong Frederik den sjettes tid, da intet menneske, der endnu var ved sin forstand, havde lyst til at spore revolution i luften. De latinske drenge kunne nu ingenlunde siges fri for at søge så farligt selskab. Børn er jo børn og vide ikke, hvad de gøre. Jeg er vis på, at nu, de ere gamle mænd, se de med bedrøvelse tilbage på deres ungdoms letsindighed. Men dengang kan det ikke nægtes, at de havde en ustyrlig lidenskab for at dandse med blæsten, når vejret var dertil. Med bøjede hoveder og lukkede øjne arbejdede de sig tappert op mod stormens rasende tryk og slag med samme fornemmelse, som om de skulle ud på hovedet i bølgerne. Havde de så nået skolens øverste ende, gjorde de et sving, som når man vil undgå et ørefiffen, og lod sig med hårene hvirvlende om øjnene og med udspilede kjoleskøder kaste nedefter til dens nederste ende, thi den skrånede temmelig stærkt ned ad mod nord, for der med Spring som overanstrengte ildklemmer at tørne mod den lavere sidebygning, der havde en række døre, i det håb at kunne få dem sparket ind. Selvfølgelig gik dette ikke af, uden at de lænsende og krydsende sejlere stadig borede hinanden i sænk, og de i bølgerne rullende vrag lykkedes det ikke altid de efterfølgende at springe over uden selv at komme til at rulle. Således nød disse fremtidsmænd deres del af et stormfuldt liv og nød den med jubel, ungdommen er jo nydelsessyg. Det var nu en jævndøgnsdag, da alle vinde vare ude, og alle glade ungersvende bøde vindene op til Dands. Lejligheden var upåklagelig, og en times tid om eftermiddagen efter skoletiden var under ballets glæder hurtig gået hen, uden at nogen havde haft lyst til at bemærke, at det begyndte at mørkne. Da kom en mand hurtig, næsten løbende, op ad den sti, som fører fra fjorden op mod Kirkebakken. Han var høj, rank og attletisk bygget og gik med så lette elastiske skridt, at ingen kunne tvivle om, at han var sit store legeme fuldkommen overlegen. Der var o o noget fantastisk i hans bevægelser; han lignede mindst af alt en småkjøbstadsmand, der er vant til at dukke sig for de øjne, der fra de små forhøjninger indenfor ruderne lade, som de aldeles ikke bemærke, at nogen går forbi. Han lignede mere en skuespiller, hos hvem den lange øvelse i at ledsage sine følelser med mimikens kraftsprog, har arbejdet det tteatralske væsen op til en anden natur. Men hvorledes han end havde erhvervet sig de egenheder, som gjorde ham til en enestående figur i hver dens erindring, der blot en gang har set ham, så var dette væsen nu så fuldkommen hans natur, at ingen kunne mistænke ham for at lægge mere i det, end han virkelig følte. Han gjorde fordring på at være en ærlig sjæl, og han var det, det var hans stolthed, men ligefuldt var han en ubegribelig mand. Hans sind arbejdede uafladelig med samme voldsomme og rask skiftende bevægelser som hans legeme; det arbejdede sig som vindene ind i alle kroge, og for som den brusende over hav og land, og hans ord fulgte det med ligeså kraftig som smidig, pattetisk eller grotesk veltalenhed, altid følelsens, for det meste lidenskabens sprog. Dog så det ud, som han beherskede både sind og ord, mest dog de sidste, ligeså sikkert, som han, den fuldendte gymnastiker, beherskede sit skønne kjæmpestærke legeme. Han var skolens mattematiklærer og var disciplenes afgud. Men da han var en streng lærer, kunne det ske, at den sætning, der var mest yndet blandt hans unge beundrere, at, hvis han havde ført Napoleons arme, var slaget ved waterloo ikke blevet tabt, dog blev t modsagt af den, der sidst havde været fremme foran kattedret. Men ingen ænsede modsigelsen, den betragtedes som den overvunclnes afmægtige trusler. Da han nåde den øverste ende af stien, hvor et par bomme skilte den fra den gyde, som førte forbi skolen på den modsatte side af kirken, var det for ham en ting, der fulgte af sig selv, og som han ikke skænkede nogen tanke, at han ikke benyttede den snevre gennemgang, som bommene åbnede for fodgængere. Han lagde. Hånden på bjælken og stod med et luftigt Spring på den anden side af den. Men svinget drev ham dog ikke fremad, man kunne snarere sige, at, hvor foden nåde. Jorden, stod den fast som en Stang, der var falden på spidsen og trængt ned i jorden, men dog ikke som en theaterdandser, der efter at have endt sin perouet bliver stående på en tå. Fn sådan springom var han ikke, hans bevægelser vare noget vel stærke og kunne ikke eftergøres af almindelige mennesker, men de vare dog altid naturlige. Han var flere ( tange på sin vandring således bleven stående, det var så hans måde, og det var grund nok til, at når man var gået ham forbi på en vej, var det ikke let muligt andet end at vende sig om for at se efter ham. Når en tanke holdt ham fast, holdt den ham også legemlig fast, og kunne, om den pludselig faldt over ham, tage et ryk i ham. Når den atter tog fart, drev den ham frem, hurtigt eller langsomt, som dens bevægelse var til, kunne endog bringe ham til at gøre nogle Spring. Strømmede hans følelse ud, rakte han også armene ud, løftede den sig, kom også armene i vejret og nakken tilbage, blev han mismodig, gik han med bøjet hoved og korslagte arme og så yderst grublende ud. Han talte også meget med sig selv, og var han nogenlunde vis på, at ingen var i nærheden, kunne han tale så højt, at han råbte, bestandig følgende ordene med stærke bevægelser omtrent som offentlige talere pleje, men det må siges til hans Ros, en del smukkere og naturligere, end de have for skik. Sådanne ting er mere almindelige hos livligere folkeslag, men da han boede i det land Danmark, var og blev han et stort særsyn. Denne ( rang kunne det imidlertid ikke være hans egen tanke, der bandt ham, thi den plejede dog at have magten nogen tid, kort eller længe, som knuden nu var til, men denne standsning varede ikke længere, end hvad der kan ske for enhver; man standser for at lytte, når man pludselig hører noget påfaldende. Det var drengenes hvin, der nåde hans øre, og i et Spring var han inde • ad den hvælvede dør, der gennem muren mellem skolen og dens sidebygning førte ind på kirkepladsen, og stod pludselig som et syn ved enden af skolen i det gab, hvor de kastedes forbi af blæsten. » Smør! Smør! « råbte en af dem, og som rotter for de fra hinanden, hoppende hen over de grave, som den gang endnu fandtes hist og her på kirkegården. De havde dog ikke behøvet at blive i den grad afsindige af angst, som de blev. Det frygtelige syn kom ganske vist med et Spring som en kat, men » Smør «, som de kaldte ham, fordi den ting faldt temmelig hyppig i hans praksis, eller sttør, som han i virkeligheden hed, var langtfra i noget krigerisk lune. Han vidste vel, at han kun behøvede at vise sig for at jage dem hjem i deres huler, og det morede ham; men vare de blevne, var det vel muligt, at han selv havde fået sig en svingom ligesom de. Han fik den også; blæsten engagerede ham. Den greb i samme øjeblik hans hat, der efter hans X ane sad noget på snur, og kastede den som en bold efter drengene. Han måtte da efter den i lange Spring ligesom den, og da han for hen over en gravsten, lå den sidste dreng der, styrtet i sin angst. Da hans fod trådte på levende, gled han ud og tumlede selv hen ad jorden, men havde derved den fordel, at han i farten fik fat på sin hat. Han rejste sig med upåklagelig anstand, og medens den ulykkelige dreng også søgte at komme på benene, betragtede han ham med en meget pudsig mine, som overmåde tydeligt viste, at han holdt af drenge. » Du er en ælling! « sagde han og stødte til ham, så han ravede til den ene side. » Du er en ælling! « Og han stødte til ham på den’anden side. » Lad mig se på dig! « og han tog ham i skuldrene. » Skal sådan en Karl lade sig træde på som en ælling? Op med hovedet! « og han skubbede ham under hagen. » Hør du! Er du en vingeskudt fugl — det kan større folk end du blive — så kryb under en busk! Smid dig ikke på alfar vej. Vandrerens fod er ubarmhjærtig, det er tilfældet, det er skæbnen altid. Skrub nu af! « Men drengen måtte lade det være, thi han holdt hånden på hans hoved på en faderlig måde. » Skrub nu af! « gentog han og stødte ham fra sig. Den lille skyndte sig afsted uden at gøre sig anden betragtning end, at han var sluppen for godt køb; men havde en anden hørt lærerens ord, havde hans stemme vel været værd at gøre en betragtning over. Den vidnede i enhver sin tone om rumfanget i hans hvælvede bryst, og om endnu noget mere, det var en fuldtudviklet bassangers røst. Fordybet i sin tanke, og med hatten ned i øjnene, som han havde sat den for vindens skyld, vandrede han tilbage langs skolen, bøjede om dens nederste ende, kom igen ned i gyden og gik ind ad en snever dør, som gennem den gamle bygnings tykke mur og derefter ad nogle trin førte op til enden af den lange skolegang, som på midten havde en større, men udenfor skoletiden aflukket indgang ud imod kirken. I samme ende af gangen førte trappen op til andet stokværk, hvor han havde sin bolig. Den tog han i et par Spring, men blev da igen stående som med et ryk i den øvre gang. Den førte ind til festsalen, som gik tværs igennem bygningen, og døren stod åben. Solen var gået ned, men under de kolde tunge skyer lå en ildstribe, og det rødlige skær, som faldt ind gennem vinduesrækken, frembragte på de ellers plumpe hvidkalkede vægge det fine spil af modsatte farvers harmoni, som fremkommer, når farvet lys afbrudt af skygger falder på hvid grund. Han betragtede det længe, løftede så sin arm mod himlen og udbrød: » Se, menneske, se! Og denne kunstens triumf frembragt blot ved lys, kastet gennem tåge ind i i forpestet skoleluft! Du skaber, underlige skaber! Sig mig, har du tænkt på det fra først af? Da har du haft mange kunstige tanker, og det går nu menneskevrøvlet og laver æsttetik af! « Så gik han ind i salen, men ikke henimod den tarvelige dør, der på den modsatte væg førte ind til hans bolig. Med skridt så faste, at det rungede i den tomme bygning, men- altid de samme elastiske bevægelser, skred han frem og tilbage i salen fra den ene vinduesrække til den anden, og hver gang han nåde et vindue, for hans hånd frem og tegnede flygtigt et s på den af stormpletter duggede rude. At hans sind arbejdede voldsomt, og at hans følelser altid blev stærkere, kunne man skønne af, at hans bevægelser blev det. Med armene snart slængte på ryggen, snart korslagte på brystet, med hovedet snart kastet tilbage, snart bøjet mod hans fødder, som ville han udfinde, af hvad grund de gik, snart næsten løbende, som om det gjaldt at nå det vindue, hvor det nævnte bogstav skulle henkastes, snart standsende og stirrende hen for sig som i angst for, at det skulle blive skrevet, havde han ligeså lidt tanker for, om der var nogen tilstede,' der iagttog ham, som et vilddyr, der kredser i sit bur, synes at agte på det betragtende publikum. Intet under, thi også i skoleværelset så hans disciple ham ofte således gå lange tider frem og tilbage. Dog var der nogen tilstede, og denne nogen glemte visselig ikke at vogte på enhver af hans mærkværdige bevægelser. Der var grund nok dertil, og grunden sad i stakkels nogens ryg. Den krummede sig med samme fornemmelse som en mus, der er beluret af en kat og intet hul har at krybe i, og krøb ved hver svingning, han gjorde på sin hæl, dybere ned i sine skælvende ben. Endelig, da et af lærerens sving antog charakteren af pludseligt opbrud til handling, undslap der det ufrivillige vidne et angstens suk. Sttør syntes ikke videre at overraskes, rettede sig blot endnu mere og kastede med rynkede bryn et blik som en hærfører udover en valplads henimod den- krog, hvor vidnet be fandtes i skikkelse af en lige meget af hans nærværelse og af sin samvittighed lamslagen skoledreng. » Du er her? Du er på den rette plads, unge lastefulde 1 lasten er en rotte, altid på Spring. Spring væk du! Spring, siger jeg. « fyren kunne ikke. » Aha! Din last er dovenskab! Det er ostebrød du vil. Du skal få det. Spring, rotte! « Staklen ville meget nødig springe efter det, den strenge arm pegede mod, var måske heller ikke istand til at tyde det sthørske sprog. » Ja, du har ret, « vedblev han; hans tanke stegmod det højtidelige, og hans stemme klang endnu smukkere i den tomme sal. » Dovenskab driver, driver for godt vejr, driver for storm. « vinden tog just et tag i de møre vinduer, og ruderne klirrede. » Hører du stormen? Hent mig stokken! « Intet var tydeligere, end at den ulykkelige lastefulde drev for stormvejr, da han gik efter et spanskrør, der stod mellem flere sine lige henne i krogen. Men stokken kom tilstede, og tugten blev udøvet med en hånd, der intet lod tilbage at ønske af indøvet færdighed, stokken blev ligegyldig kastet hen i krogen igen, delinquenten drev ynkelig af, og døren på bagvæggen faldt i efter lærerens kraftige skridt. Salen var atter tom, lys og skygge løb sammen i kalkens sædvanlige kolde hvidgrå!, og stormpletterne på ruderne i store, trøstesløse, dirrende tårer. Alt var stille. Intet er mere lydløst end en skolebygning udenfor skoletiden; eller var, thi nu til dags vaskes og udluftes der, og pedel og skolekone råbe til hinanden fra den ene ende af lokalet til den anden, og deres børn løbe ud og ind. Men i de tider kendtes ikke sligt tjenerskab, der blev sjælden gjort rent. Stormen var jaget forbi, rimeligvis for at forfølge de stumper af skyer, der havde været så heldige at undkomme fra dens rasende angreb om dagen, og nymånen begyndte stærkt at blinke. Om en og- anden borgermand så ud efter vejret, blev han befæstet i den meteorologiske hovedsætning, at det er månen, der splitter skyerne. Sttør lå på ryggen i sin sofa, med benene trukne op til sig, korslagte arme og stirrende ufravendt mod loftet. Der var ikke meget højt til det, især under de svære bjælker, og stuen var kun lille, og syntes endnu mindre ved den måde, hvorpå den var fyldt med mange slags seværdigheder. Dens eneste vindue var stærkt belejret’ af plumpe kasser, hvoraf store træer frodigt rejste sig, famlende med deres toppe mod de øverste ruder og med grene nok til at afgive en bekvem bolig for adskilligt levende. Nogle hylder syntes mindre bestemte til bøger end til underlige præparater af dyrs og menneskers.physiske indhold og små og store spiritusglas, hvori alle midgårdsormens seneste, endog ufødte afkom havde ikke blot fundet sin død, men også sin udødelighed. Ovenpå hylderne var skødesløst opdynget høje bunker af trykpapir med sejlgarn om, og ved foden af dem langs væggene og langt ud på gulvet lignende bunker, dog ikke med sejlgarn om, men tyngede ned afbrædter og svære stene. På et sidebord, der optog den inderste halvdel af det dobbelt så lange som brede værelse, hævede sig i midten som en fyrste en mægtig elektrisermaskine, medens det øvrige af bordpladen fyldtes af en hoben ubegribelige messingsager, der så ud som dens undersåtter, men blev som undersåtter undertiden blive det, når fremmede indtrænge i landet, stærkt oversete af knejsende udstoppede fugle og firfødede med glasøjne. Et par stole, der tjente til at bære alt andet end mennesker, og en nodestol, det eneste møbel, der bar det, den var gjort til, en tyk nodebog, optog det øvrige af gulvet hentil den forreste del af stuen, hvor et andet bord foran sofaen var bedækket med madvarer, tobaksapparater, en gammel lampe og en del uindbundne ilde medhandlede bøger, alt i så tilfældige stillinger, at det var åbenbart, at den ringe opmærksomhed, deres ejermand plejede at vise dem, ikke var til deres gavn. For øjeblikket viste han dem slet ingen. Hans omflakkende tanker havde fundet et midtpunkt, hvorom de samlede sig. En stor korsedderkop havde firet sig ned fra bjælken, men havde på vejen fattet mistanke om, at terrænet under den ikke var ganske sikkert, og var bleven hængende en alen over hans ansigt. Han holdt hånden op over den, idet han sværmerisk nynnede Don Juans sang: lå ci darem la mano. » Du vil ikke! Hvorfor så fornem! Du er jo dog min ven! Du er jo dog min Broder! « han vedblev at lege med den, så den hverken kunne komme op eller ned. » Du er dog engang et geni. Du bærer virkelig dit kors på ryggen og spinder dit væv ud af maven. Der er flere genier, der bærer deres kors i maven og er mest begavede med den fine takt i ryggen. Mageløs latterlig tanke, det med at være geni! Hvad mener du! Skal vi så være mennesker? Hvormange tusinde slægtled tror du, moder natur har brugt for at blive færdig med sådanne to karle som vi! Du vil ikke ud med det? Skal heller ikke umage dig med det! Pas du dit eget! Gid vi andre kunne passe vort! Nå, nu flink, du Matros! « han slap den løs, så den kunne komme til vejrs. » Til tops med otte arme og otte katteøjne! Ja, udkig til alle sider, det kan jeg lide. « Da hans tanker havde fundet tilstrækkeligt afløb i den retning med de visdomsord, han havde henvendt til dyret, havde de fuld frihed til at vælge en anden. Han sprang op, grel ) en violin, der lå på en af stolene, og lænet mod den eneste vindueskrog, der var fri, og stirrende ud på månen, begyndte han at stryge sit instrument. Det var ikke ganske rent, men uden at standse sit spil, rettede han efterhånden lidt på skruerne, og der brød klare, runde, mægtige toner frem. I begyndelsen lød det, som afmålte han himmelrummet med trindtom afsatte tonepunkter, der skød sig ud den ene af den anden, som om en stjerne, der havde funklet sin tid, forvandlede sig til en anden og fjernere. Da disse førere højtideligt nok havde hilset på hinanden, fyldtes mellemrummene med mylrende skarer; det blev en hær, der svang sig i luftige kampe og bestod underlige eventyr, lyttede til voldsomme i omm ndo åb, o^så til vemodige sukke fra hjemmet; indtil ttemaet, træt af de chaotiske udsvævelser, endnu engang tog sig sammen, stillede sine modsætninger klarlig frem og lod dem så glide over i Beethovens: » Freudvoll und leidvoll. « den varierede han, udspandt og overdrev på alle måder, overfyldende den med sine tidligere fantasier, til den mere kom til at ligne en vilds Dands end et pigehjertes rørende klage. Han var netop nået til fortvivlelsens mest uforklarlige dyb, da han med et for med buen ud i luften og gjorde et strøg på en anden genstand, der gav en svag hæs lyd, som når man stryger på en stok. » Spille med, kammerat! Lystigt nok! Nej, dands heller, mens troldmanden spiller. « råbte han og opslog en høj latter. Det var en lang grøn snog, der vakt af tonerne havde forladt sit skjul og var stegen over et oleandertræs grene så nær som muligt til tonernes kilde, men, da den ikke kunne nå den, strakte sin krop ud i luften aldeles stivnet af trylleriet. I det øjeblik, han standsede, sank den sammen og listede sig som en drukken med stort besvær tilbage til den tykke papyrusbusk, hvori den havde sin bolig. Han kastede sin violin og hentede fra en krog en mægtig bunke trykpapir, lettede stenene af adskillige andre bunker, og gav de planter, der vare udbredte i dem for at tørres, frisk papir, medens han under sit arbejde bestandig fløjtede og varierede det samme » Fréudvoll und leidvoll. « En dør hørtes at gå, og en komme gennem det lille soveværelse, som lå mellem hans stue og skolesalen. Bøjet, som han stod over sine planter, strakte han uden at vende sig sin hånd bagud og sagde med undertrykt stemme: » Bliv ude, bliv ude, min fjende! Ensomheden er hellig! « Men fjenden standsede ikke, bankede meget mere smukt høflig på døren og viste sig i skikkelse af en meget forekommende attenårig ungersvend. Sttør rettede sig og stod efter sin vane så rank, at hans ryg næsten var bag over bøjet, hans nakke var det idetmindste, og med et glædestrålende ansigt og et rørt blik strakte han sin hånd langt ud mod den kommende: » Henrik, mine tågede tankers lys, mit træge hjærtes varme! — ikke flamme — ak, det er en anden! Dig bandede jeg, dig manede jeg bort som en vissen genganger! Forstå mig, en gammel udlevet svend er som en sommerfugl, der en høstaften går i sin puppe og lukker for sig. Lukker « — han rykkede ham frem i den hånd, han endnu holdt i sin — » og ligger under vindtørt løv. Men du er vårsolen, kom til mit bryst! « Den unge viste sig noget forlegen ved at blive trykket ganske alvorligt mod hans brede af temmelig snavset linned dækkede bryst, og at føle en næse, som lugtede stærkt af snustobak, nær ved sin, men han fandt sig deri. Fandt sig også i at blive presset ned i det bedste hjørne af sofaen, skønt hans beskedenhed tydelig nok viste, at han ligeså gerne var bleven stående. Men rørt over den overstrømmende venlighed, han mødte, ville han gerne gøre sin ældre ven til behag. Trak derfor kun sin frakke til side, da han blev trykket ned, thi, skønt den ikke var meget god, var den dog så vel holdt, at det lod sig forklare, at dens ejermand ikke ønskede den alt for ubarmhjærtig behandlet. » Jeg har en plante, jeg ville tillade mig at vise dem. Jeg er ikke vis på, om jeg har bestemt den rigtig. « begyndte Henrik. Han var kommen for at tilbringe en aften hos sin tidligere lærer, men da det endnu kun var et år, siden han var bleven student, havde han endnu så meget af skoleånden i sig, at han fandt det nødvendigt som et offer til guden at medbringe et ærinde, der var plukket på discipelforholdets skønne mark. I de tider hørte botanik så lidt som nogen anden af naturvidenskaberne til skolefagene; og om der i det hele var nogen, der vidste andet om naturen, end hvad religionslæreren efter evangelisk christelig lærebog kunne foredrage om planeternes mange slags beboere og amphibierne, der lever både i vandet og på landet, måtte det rimeligst blive den, der havde at varetage et den sande lærdom så uvedkommende fag som mattematik. Han alene turde hengive sig til sådanne ekstravagancer som at tørre planter, samle insekter, udstoppe dyr, kige stjerner og øve trolddom med mystiske instrumenter. Sttør var nu engang en særling, som kunne tillade sig alt og kunne gøre det med ro, da han beboede en celle, som ingen husvært havde at byde over. Han var heller ikke den mand, der blev stående på halvveien i hvad han kastede sig over. Han gik snarere i Spring og nåde rask op på højderne, men vel kunne det ske, at der af denne grund blev liggende en del i dybderne. En talentfuld mand var han i alt fald og vidste meget, også en mand, der i sin henrykkelse beskuede endnu mere, end han vidste. Efter at han forgæves havde søgt at finde noget brugeligt mellem de tobakspiber, der som andre dødelige havde hver sin brøst, og endelig havde fanget en cigar i dybet af en kasse og budt sin unge ven en anden, som denne imidlertid afslog høflig, og endelig med en beundringsværdig i vore dage ukendt færdighed havde slået ild, tændt en svovlstik ved svampen og lampen ved den: greb han planten mellem to fingre og holdt den hen for lyset. » Asclepias, min ven! Hvor har du haft dine tanker henne? Let at bestemme. Vore forblæste bakker har kun en, vincetoxicum. Jo, i byfogdens have kan du se syriaca. Den bugner af grønhed, den mylrer alle vegne op, hvor den har fæstet fod, og har alle lemmer så fulde af melk, at den brister, blot man rører den. Den er da også fra Nordamerika — sådan er nu det land. « tilføjede han tankefuld. » Herlig vækst, højere end en af os, og duften — ja, man kalder den nærmest vanille, men — du kan jo sige, jeg er en nar, — jeg kalder den dog sommernattens hjærteslag! I Asien, du! Højfjeld, tropisk sol! Der klattrer asclepias i urskoven som en kjæmpeslange; der strækker den sig i kløfterne med øjne som en tigers! Underlige mennesker, de hinduer! Men nogen Pokkers friske fyre, dersom nogen tilfældigvis spør i butikken efter fantasi. Ved du, hvorledes de botanisk bestemmer asclepias acida? « Nej, Henrik måtte bekende, at så vidt strakte hans kundskab i botanik sig ikke. » Å, med prisværdig præcision. Første artsmærke: den er månen. Siger du så: månen! Nikker fyren, den skallede brahman, og siger: ja, universets skaber, æggets sjæl. Skulle så din mund af forbavselse springe op, så du kom til at sige: ska-skaber! Nikker han velvillig igen og siger: ja, de ni rigers beboeres frelser! Du forstår, det øverste riges salige er abekattene, det nederste riges er dem, der i deres mørke vantro har negtet brahmanen en snaps. Deres salighed skal være ringe. « Henriks mund var nærved at springe op. » Men fuldmånenætter, dem har de på himalaya! Pris din skaber, min ven! — jeg mener naturligvis asclepias acida. Brahmanen priser ham, er måske noget forfalden dertil, fuldmånenætter er farlige. Svimlende stier, svulmende lovsange, styrtende fosser, i fjeldsidernes krat skære de den hellige soma — månen, ved du, asclepias! Presse den i deres kar, lytte til dråbernesfald — det er selvfølgelig sfærernes musik — lade den gærede saft gå rundt i det festlige lag, du forstår, temmelig hyppigt. Udødelighedsdrikken — du husker jo: frelseren, abernes frelser — sætter sjælene i flamme, til kinderne blegne, øjnene lue, til månen synker — vil sige, til asclepias-vinen er drukken — og den unge dag gryer, da styrte de deres sveddryppende lemmer i den isnende elv. O, Henrik! Vandrede vi to der i fuldmånenatten hånd i hånd med en, vi begge elske! « Henreven af sin veltalenheds strøm havde han strakt sig på ryggen hen ad den knagende stol med det ene ben på kanten af bordet og med planten holdt højt over sig, som om han ingen tvivl havde om, at han med den for øje beskuede himalayas fuldmåne. Henrik havde al den glæde af hans foredrag, som et ungt menneske med nogen ånd kan have af en forklaring, der er værd at høre; var også så vant til sin lærers sprog, at han fulgte det med lethed, bestandig udfyldende springene med sin egen fantasi. Da han havde den vane at betragte alt, hva 1 der kom ham for øjne, med det samme rolige og laste blik, hvormed en kunstner seer på den genstand, han afbilder, stirrede han også ufravendt på sttør, mens han talte, og trak kun et smil, når hans fagter blev altfor ubevidste. Men da han kom til det sidste udbrud, trak han øjenbrynene ærgerlig sammen. » Brahmanerne sætte rimeligvis deres hellighed i, sådan en måneskinsnat at drive drukkenskaben til det yderste, « bemærkede han. » Langt derover, min ven! Hellighed er altid salighed! « Råbte sttør og væltede sig med en høj latter om på stolen, så den sank sammen under hans vægt. Men han havde benet under den, rejste sig med anstand, kastede den bort og tog en anden. Henrik så endnu skarpere på ham, men han mærkede det ikke. Med den ene hånd på sit knæ, med det andet ben strakt langt hen ad gulvet, nakken kastet tilbage og vildt blik, udbrød han: » Hvad mener du, mit kald er i denne verden! « » At være taler, « svarede den anden rolig. » At føre en opdager-expedition, du! Sæt mig i Afrikas giftigste flodsump på en rideoxe, og jeg skal vælte menneskeædernes hytter foran mig som en flodhest de sorte bølger. Sæt mig hinsides spitsbergen i en isklædt jolle, og jeg skal følge hvalens spor ud mod den gnistrende nordstjerne! « Henriks øjne lyste muntert: » Jeg tvivler ikke derpå, kun — « » Hvad tvivler du på! Mangen herlig evne mangler jeg og ved det, jeg kunne græde som et barn derover! « Der kom virkelig en tåre i hans øjne. » Men styrke! Nej! Se mit bryst! « og han trak sin skjorte til side og viste sit lodne bryst. » Upåtvivlelig ville colonnen komme rask nok frem, men — bliv ikke vred, når jeg siger det. « og hovedet bøjede sig venligt frem imod ham. » Jeg bliver aldrig vred. Det er min stolthed! « Henkastede sttør, mens han gik op og ned ad gulvet og sparkede sig en vej mellem dets levende og livløse indbyggere som en sejler mellem isklumper. » Jeg kunne dog ønske, at de ikke ville glemme at tage verten i klubben med. « Sttør lo længe. » Jeg forstår dig! Men indrøm mig det! Hverken eskimoer eller hottentotter ville sige ham complimenter for podagraen og majorskabet. « » Nej, men brandmajoren ville have øje på hver eneste prop. Ekspeditionen går ikke, når den ikke er tilstrækkelig provianteret. « » Du har ret, ret, ret! « sagde sttør, idet han hver gang med spidsen af sin tå berørte næsen på en lille skildpadde, der var kommen frem mellem urtepotterne. » Skulle mit skib nogensinde kuldsejle, og det gør det, bliver det af mangel på materiel ballast. Men det skeer desværre ikke for det første. Jeg er ligeså sindig i min hule som denne fyr. Han gjorde sit sidste skridt, førend du kom, og er endnu ikke kommen til det næste. Ham kan jeg dog hjælpe, « og han skød dyret et stykke frem, — » men hvem hjælper vel mig til det næste skridt? « Henrik så sørgmodig hen for sig og tav. Han tænkte på, at om han end havde kunnet det, ville han ikke. Imidlertid var det dog muligt, at hans tanke ikke var den samme som hans lærers. » Enhver bemærkning om mine fejl tages til indtægt! « Udbrød sttør og snurrede sig på sin hæl. » Jeg kender dem bedre end nogen af jer, skønt disciple kender dem forbandet godt. Dog har en ørk som ethvert andet land til sidst sine grændser; fejlenes ørk har dem, og manglen på proviant har dem. Sig, hvad du vil,.så har jeg dog endnu en flaske vin og et surbrød, måske endog et stykke ost, hvis min pindso ikke har nappet det til sine smågrise. « Han slog døren til sovekammeret op, rodede larmende om derinde og kom igen med de nævnte foro oj syninger for hans ekspeditioner. » Seer du!

1899_FibigerM_AnninaHjelm

Margrethe

Margrethe

Fibiger

Annina Hjelm

female

female

dk

FibigerM

Annina Hjelm

Fibiger

Annina Hjelm

Roman

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

I « er det dog ikke det særeste barn! —• nu har hun snart stået opstillet i en stiv klokketime nede ved porten for at vente på ritmesteren! — ikke stunds gavn har hun gjort den hele eftermiddag! Strikketøjet har hun ikke set til, og hun har syv omgange i hjemmestrikning til i morgen. — gud bedre os for ungdom, der vokser op i disse tider! » « det skal de have ret i, min gode hyltoft. — i vor barndom havde piben nok en anden lyd. » « jeg må tit undres over, så lidt det pigebarn slægter frøkenen på. Men det forstår sig, frøken Anna, den unge frue — gud velsigne hende i hendes grav! — var jo da også kun frøkenens halvsøster. Det gør begribeligvis en forskel. For når man — — — » « min søster Anna havde mange af de solide egenskaber, som ligger til vor familie, » afbrød frøken garoline Hassing med et anstrøg af barskhed sin husjomfru og i virkeligheden hendes eneste veninde. « men Annina er også sin faders datter. Det er det svenske blod, som stikker i hende. » M. Fibiger: Annina hjelM. 1 det var så sjælden, frøken Hassing hentydede til den kendsgerning, at Annina også havde haft en fader, at jomfru hyltoft indskrænkede sig til her at indskyde et: « hm! — ja vist så — ja! » i forventning om, at hendes herskab, der var kommen så godt på gled, skulle få et af sine anfald af meddelsomhed om den hovedbegivenhed i familien Hassings annaler, som hed « frøken Annas giftermålshistorie », og som var af uudtømmelig interesse for den gamle pige, der i snart fyrretyve år havde delt dens ve og vel. Men frøken Hassings høje, kantede skikkelse, der ellers var så rank i sædet, var sunket tilbage mod ryglænet af den umagelige stol på forhøjningen, hvor hun havde sin arbejdsplads. Strikketøjet var gledet hende ud af de flittige hænder, mens hendes gråblå øjne stirrede ud over genboens lave tag. Den lydelige dikken af det tempelformede alabast-stueur på chiffonnieren var længe den eneste lyd, som hørtes i stuen, mens billede efter billede med en tydelighed, som om de var fra i går, gled forbi den aldrende kvindes erindring. • den søgte tilbage til det hjem, hvor hun havde levet til langt ud over ungdommens dage. proprietær Hassing var i sin tid trådt i tjeneste som forvalter hos en formuende, barnløs enke, der ejede den gode jyske herregård frisdal. Imellem den statelige, knap trediveårige men ubemidlede mand og hans adskillige år ældre herskab udviklede der sig snart et forhold, som endte med et alt andet end lykkeligt ægteskab, der varede i over tyve år, og hvoraf Caroline var eneste barn. Da omsider moderen døde efter en årelang sygdom, hvorunder hun havde forbitret livet for sig selv og sine omværende, oprandt der en lykkelig tid for Caroline, som med ungdommelig virkelyst tog styret over den store husholdning, hvorfra moderens magtgridskhed til det sidste havde holdt hende borte. Lykkelige tid, der knap varede i to år! Så kom den sorgens dag, da faderen meddelte hende, at han agtede at give hende en næsten jævnaldrende stifmoder, og kort efter den endnu forfærdeligere, da han førte sin unge hustru hjem. Og dog var lykken kommen til huse med hende, der var så ung og så glad, så mild og fredsæl. Det var, som om solen først nu begyndte at skinne ind i de store Stuer på frisdal. Men den, der ikke var stifmoderen god og ikke sparede på at vise hende, at hun var den eneste på den store gård, som ikke faldt hendes elskelighed til føde, det var Caroline Hassing. Og, underligt nok, dog havde hun holdt af hende i* imod sin vilje betagen af den umiddelbare livsglæde, det væld af hjertensgodhed, der for første gang i stifmoderens person drog ind i det før så glædetomme hjem. Men hun skulle vel vogte sig for at vise hende det. Der kom dog den dag, da hun gjorde det. Men da var det for sent. Det var den dag, hendes faders tilbedte unge hustru var død, og hun ubemærket af de andre havde sneget sig ind for at se hende en sidste gang. Da bøjede Caroline sig ned og kyssede det yndige, livløse ansigt, og i en sjælekvide, som hun aldrig før havde været stedt i, brast det ud af hende: « jeg skal være som en moder for dit barn- så sandt, som jeg håber at blive salig, skal jeg være god imod hende alle mine dage! » Og dette løfte holdt hun. 1 Caroline Hassings hjerte, hvor der hidtil kun havde været kærlighed for et menneske i verden, hendes fader, fik dette barn snart en om muligt endnu højere plads. Det blev hendes livs indhold. Intet barn kunne være mere ømt overvåget, mere inderligt elsket og beundret end den lille guldlokkede Alf, der voksede op og sled den ene kjole efter den anden, mens hun fyldte huset med sin pludren og sin latter, sine udbrud af sorg, der så brat kunne vendes til glæde, og som, førend nogen ret vidste af det, var bleven så stor, at det var på højeste tid, at hun blev holdt til bogen. men en lærerinde ville Caroline ikke for nogen pris have i huset, og så blev det da ordnet således, at skolelæreren der i sognet kom hver dag og læste lidt med den lille. Håndarbejde og huslighed skulle hun nok selv fuldkommengøre hende i. Hvem skulle kunne gøre det bedre? Hvad mærkeligt der var ved den gamle brave Jokumsen, havde Caroline aldrig kunnet opdage. Men Anna fandt de tusinde ting at gøre sig lystig over. Efter hver skoletime havde hun ny erfaringer at meddele faderen og søsteren. Den første lo, så tårerne trillede ham ned ad kinderne. Ingen kunne muntre ham som det barn. Men Caroline sad rank i sædet ved sit håndarbejde og rystede misbilligende på hovedet. « le, Line, le! Ellers får jeg et kærlighedsanfald! » Råbte det overgivne barn, og truede skælmsk ad hende. « se bare til, du dyr dig! » lød det barsk igen. Men det afskrækkede ikke barnet fra at styrte sig over hende og knuge og kysse hende, så vejret forgik hende. Disse « kærlighedsanfald », som den lille kaldte dem, var Carolines rædsel. De stemte hende uhyggeligt, rent bortset fra, at kærtegn i sig selv var hende en vederstyggelighed. Hvor havde barnet lært sådan noget fra? Ordentlige mennesker bar sig dog aldrig sådan ad. « fy! Fy! Du uvorne unge! Du skulle skænde ordentlig på hende, fader, i stedet for at sidde der og le ad hende. » Men den forblindede fader lo kun så meget stærkere og rakte hånden ud efter sin yngste datter: « lad du det kun gå ud over din fader, min glut, når du får et af dine anfald; vi to forstår hinanden. » Men barnet veg tilbage fra ham og stirrede med angergivne øjne efter søsteren, der strunk sejlede ud af stuen. Ak ja, det var gode, lykkelige år, men de svandt så brat! Så kom den lange sorgens tid straks efter Annas konfirmation, da proprietær Hassing fik det apoplektiske anfald, som forvandlede den kraftige mand til en affældig, åndssløv stakkel. Det gav den ældre datter meget at tage vare på, både ude om og inde hos den syge, så hun kunne ikke vogte på den unge søster, som hun burde have gjort det. Det havde også været synd imod barnet at lade hende se for meget af den ynk med faderen. Og ikke mindre synd imod ham havde det været, om hun skulle bevare mindet om ham som det vrag, sygdommen havde gjort ham til. Dertil kom endnu den mærkelige kendsgerning, at med sygdommen var denne datters tilværelse og alt, hvad dermed stod i forbindelse ligesom gledet ud af hans erindring. For ham var Caroline atter blevet den kæreste og eneste, som hun havde været det hin korte, lykkelige tid i hans enkemandsstand. Hjælpeløs, som han nu var, og kun trængende til den materielle omhu, hun med sin praktisk dygtige natur kunne yde ham bedre end nogen anden, var han bleven et umyndigt barn, hende undergivet i et og alt, just som det andet var vokset fra hendes ledebånd. Således gled søstrenes tilværelse, der hidtil havde været så nøje sammenknyttet, bort fra hinanden. Der var dage, da de knap sås ved måltiderne. Undertiden følte Caroline det vel tyngende som en pligtforsømmelse fra hendes side, at hun gav den unge pige ubunden frihed i stedet for at holde hende til nyttig gerning. Navnlig så hun ugerne, at søsteren, som stedse havde haft hang til morskabslæsning, altid kunne træffes ved en bog, når dårligt vejr holdt hende inden døre. Hvor fik hun de bøger fra? På frisdal var der da ellers ikke for mange af dem. Men hendes i ny og i næ henkastede formaninger til den unge pige om at anvende sin tid bedre, havde kun til følge, at bogen, når hun uforvarende trådte ind i stuen, hurtigt blev gemt under et håndarbejde, som aldrig fortnede. En dag kom det til et alvorligt sammenstød imellem søstrene. Det var en sludfuld oktobereftermiddag. Faderen, hvis sygdom da allerede havde stået på i flere år, var just i den tid særlig urolig og forvirret og satte Carolines kræfter og tålmodighed på en hård prøve. Træt og forpint gik hun ind for at hvile sig lidt i dagligstuen. Der sad Anna henne ved vinduet og var ved det svindende dagslys så fordybet i læsningen, at hun ikke mærkede søsterens komme, før denne trådte hen til hende med et barsk: « sid ikke der og ødelæg dine øjne! » 1 sin forskrækkelse tabte den unge pige bogen ud af hånden. Caroline tog den op og gav sig til at undersøge dens indhold. Du forbarmende gud, hvad læste det barn! « forførerens dagbog »! « ægteskabets æstetiske gyldighed! » Forfærdet slog Caroline bogen i og stirrede på synderindens blussende ansigt med et udtryk og en holdning, der sagde mere end ti straffeprækener tilsammen. Men idet hun uden et ord ville bortfjerne sig med den, trådte Anna heftig i vejen for hende. « det er en pæn bog, Caroline! » « det ser jeg, » lød det isnende igen. « det er virkelig en pæn bog! Jeg fandt den i faders reol. » « vogt din mund, du slemme pige! « Dermed vendte hun sig om for at gå. Men henne ved døren nåde en underlig lyd hendes øren. Var det hulken? Eller var det — — —? Hun så sig om. Der sad, nej, der lå pigebarnet i en stol. Det ene ben var udstrakt i dets fulde længde, med sine foldede hænder fattede hun om knæbøjningen af det andet, mens der fra det tilbagekastede hoveds opadvendte ansigt, der skimtedes blegt i tusmørket, fremvældede en sær, klukkende latter, som endte i en skinger tone. Caroline måtte tænke på fuglekvidder. Men for hende betød fuglesang og menneskelatter kun et: lystighed eller overmod. Søsteren gjorde tilmed nar af hende! Fra den stund af følte hun i bitter forurettelse, at nu var der kun et barn på frisdal: den hjælpeløse stakkel, som intet formåede uden hende. Bogen skulle dog ikke gøre flere ulykker, end den alt havde forvoldt; det skulle hun nok sørge for. Den gemte hun i sin seng, som ingen uden hun selv redte og berørte, indtil hun under højsteget tilsyn kunne få den sikkert brændt. Der lå den vel forvaret til den første november. Thi det var en ubrødelig lov på frisdal, at inden den dag blev der aldrig fyret i nogen sovekammerkakkelovn, hvor koldt det end var. Men til sin død forblev Caroline Hassing sikker på, at spiren til de fremtidige sorger og forviklinger i søsterens liv, som også ramte hende selv så smerteligt, havde ligget gemt i en tyk, tættrykt bog i et stift, blåt papbind. Hun havde kun åbnet den en gang; men hun havde set nok til at vide det. Næste efterår døde faderen. Kort efter begravelsen havde søstrene endnu et sammenstød, som blev afgørende for den yngstes livsskæbne. Der var i mellemtiden aldrig blevet hentydet til det optrin, som havde foranlediget hin mærkelige autodafé. De ord, der var skiftede imellem søstrene siden da, kunne snart været talte. Caroline, der sjælden gjorde noget halvt, havde helt opgivet tilsynet med den unge pige. Faderens tilstand i dette hans sidste leveår lagde også til den grad beslag på hendes stadige nærværelse og fordrede anspændelsen af alle hendes kræfter, så hun endog så sig nødsaget til at opgive sit kæreste virkefelt og overlade en pålidelig husjomfru —• jomfru hyltoft — styret over husholdningen. Det var en morgenstund sidst i september. Søstrene havde lige rejst sig fra kaffebordet i den kolde, sparsomt møblerede spisestue. Idet Caroline greb nøglekurven for at gøre sin runde igennem huset, vendte Anna, som var gået hen til vinduet, hvor hun stod og trommede nervøst med fingrene på ruden, sig om imod hende og sagde med usikker stemme: « Caroline — — — jeg ville blot spørge dig — — kommer jeg ikke til at arve noget efter fader? » « du får naturligvis også din arvepart. Men gården og det meste af formuen, ved du nok, tilfalder mig efter min moder. » « kan jeg ikke — — — jeg ville så gerne have min arv lidt snart. ». « hvorfor? » « fordi jeg så gerne ville rejse. » « hvorhen? » « til København. » « til København! Hvorfor? » « jeg ville gerne — — uddanne mig lidt. » « uddanne dig! 1 hvad? « « jeg kan jo ingenting. » « jeg synes ellers, du har ikke bestilt andet i alle disse år end læse og uddanne dig. » « å, du skulle ane, hvor lidt jeg kan! Det er heller ikke bøger, man lærer noget af, det er mennesker, jeg trænger til, frihed! — — kan du ikke nok forstå, at jeg kan længes efter at komme lidt ud iblandt folk — — omgås andre unge? » « jeg kan overmåde godt forstå, at du længes efter at komme ud og more dig, ligesom vor stakkels fader vel har lukket sine øjne. Det er rigtig et heldig valgt øjeblik! » « hvad frihed angår, » vedblev hun, da den unge pige mødte dette udfald med tavshed, « synes jeg ikke, du kan klage. Du bestiller jo ikke det gud har ladet skabe, andet end at drive om fra morgen til aften, hvor du selv har lyst. Er det måske ikke frihed? » « jo, som plagene i indelukket har den! » « jeg forstår ikke dine dumme vittigheder. » « nej, du forstår ingenting! der er ingen her, der forstår mig! Og selv om der var, hvordan skulle jeg så kunne få sagt, hvad det er, jeg vil — — og — — og længes efter, og — — trænger til, så jeg tit er nær ved at blive gal! Jeg kan jo ikke engang tale — — — forstår ikke at føje mine ord! Der er aldrig nogen, der har talt med mig! Jeg har jo aldrig levet sammen med mennesker! » « du er meget høflig! » « Caroline, lad mig rejse! Jeg bliver ond, hvis jeg skal blive her længer! » Der var et eget tonefald i den stemme, hvormed disse ord blev sagt, som slog den ældre søster med forfærdelse og tvang hendes blik, som under den foregående del af ordskiftet var gledet uden om søsteren, til nu at fæste sig på den unge pige, som var trådt tæt hen til hende. Sandelig, af barnet, som hun havde hæget og plejet og haft alt at sige over i længst forsvundne fredens dage, var der intet spor hos den af tilbagetrængt heftighed dirrende unge kvinde, som stod foran hende. Hun stirrede målløs på den smækre, fuldbarmede skikkelse, der rystede af anstrengelse for at hindre de gispende åndedrag i at skaffe sig luft i skrig eller stønnen, og på det fortrukne ansigt med det underlig tomme blik. Der herskede dødsstilhed i værelset, mens hun stod troldbunden af forundring og stirrede på denne fremtoning, som hun så for første gang. Den afbrødes pludselig af tunge regndråbers plask mod ruderne. Caroline for sammen, så nøglerne klirrede i kurven, hun havde i hånden, og hastede bort uden at have givet en lyd fra sig. Søstrene sås ikke mere den dag. Anna holdt sig på sin stue og lod sige, at hun havde hovedpine. — trolden skaber sig! tænkte Caroline. Aldrig i sit liv havde Caroline Hassing været så vred som den dag, da hun først kom til besindelse igen; thi ingen sinde før havde nogen gjort hende så bange. Og så tilmed dette barn! Dertil kom en underlig afmægtig, ydmygende fornemmelse af, at netop det i hendes natur — hun kunne ikke selv gøre sig rede for, hvad det var — som før tit havde været hendes styrke overfor barnet, nu gjorde hende det umuligt at træde i forhold til den unge kvinde. Men da dagen var gået til ende, og stuepigen gentagne gange beskedent havde givet hende at forstå, at frøken Anna vistnok var meget dårlig, påkom der hende en hurtig stigende angst, der gjorde hende det umuligt at gå til ro, før hun havde set søsteren. Tre gange stod hun lyttende udenfor hendes kammerdør, hvorigennem ikke den svageste lyd var at høre, uden at hun kunne overvinde sig selv til at åbne den. Endelig — det var over midnat — tog hun sig sammen og gik derind. 1 sengen, der stod langs med væggen til venstre for indgangen, lå Anna lige udstrakt på ryggen og aldeles ubevægelig. Hendes ansigt var så blegt, at det lyste hvidt imod det mørke vægpapir. Ved synet af det stod Carolines hjerte stille af skræk. Hun sneg sig nærmere på sine filtsko, helt hen til sengen. Gudskelov, hun sov blot! Men en søvn som soldatens efter en slagdag. Selv Caroline påtrængte den tanke sig, at her lå der en, som havde kæmpet for sit liv; der kom noget op i hendes sind, som var ikke langt fra at være ærefrygt, og som jog den sidste rest af vrede bort. På en stol ved hovedgærdet stod et halv fuldt vandfad, hvori der lå et sammenlagt lommetørklæde, som havde været brugt til omslag. Hun måtte være sovet ind med magen til det om panden, thi dette var gledet ned på hovedpuden ved siden af hende, og ved fugtigheden havde hendes lokkede forhår rejst sig i et pur omkring panden og tindingerne. De mørke skygger under øjnene bredte sig helt ned på kinderne og lod disse synes indfaldne og vidnede i forening med de opsvulmede øjelåge om, at den hovedpine, hun var mistænkt for at foregive, havde været tilforladelig nok. Gennem det åbentstående vindue lød ustandseligt nattevindens Sus i træerne nede i haven. Et vindstød havde nær slukket lyset, som Caroline holdt i hånden. Efter et sidste blik på den livløse skikkelse foran hende og et misbilligende øjekast hen mod vinduet, som hun ikke vovede at lukke for derved at røbe sin nærværelse, gled hun ud af værelset. Næste morgen mødtes søstrene ved frokosten. Ingen af dem mælede et ord under måltidet. Men idet Caroline stod i begreb med at forsvinde ud ad døren med nøglekurven, sagde hun ganske rolig: « du kan rejse når og hvorhen du selv vil. » Fjorten dage efter rejste Anna til København, « for at gå på kursus », hed det. Ikke et halvt år senere fik Caroline brev fra hende, hvori hun henrykt meddelte, at hun agtede sig på en længere sørejse til Middelhavet. Damen, hun boede hos, var nemlig gift med føreren af et dampskib, der havde indbudt sin hustru og hende til at følge med ham derned. Den megen læsning og stillesidden bekom hende desuden heller ikke ret vel, lægen havde udtalt som sin uforgribelige mening, at en sådan søtur ville hjælpe bedre end alle jærnpiller. Caroline kunne sige sig selv, at en kraftig indskriden fra hendes side næppe ville kunne forhindre denne rejse, som hun med hjemfødningens skræk for det usædvanlige imødeså med bange anelser. Hun indskrænkede sig derfor til at sende søsteren en rundelig pengesum til rejseudgifterne og knyttede dertil mange formaninger om at være forsigtig og holde sig i kahytten, når det blæste. Fra hver havn, de anløb, sendte Anna begejstrede breve hjem. Fra Neapel kom et, som slog søsteren med rædsel. Hun meddelte hende deri, at hun havde forlovet sig med en svensk skibskaptajn hjelm, som lå der med sit skib — et sejlskib — og at hun var umådelig lykkelig. Efter hans ønske skulle vielsen allerede finde sted om en ugestid, da han lå folen lang rejse og ikke ville tiltræde den uden at have hende med som sin hustru. Med brevet fulgte et fra Annas veninde, kaptajnsfruen. Hun skildrede kaptajn hjelm, hvis bekendtskab hun og hendes mand først nylig havde gjort, som en overmåde smuk og behagelig mand, der nød stor anseelse for sin sømandsdygtighed. Han og Anna var ved første øjekast blevet dødelig forelskede i hinanden, og hun troede, Anna ville gå fra forstanden, hvis der blev lagt hindringer i vejen for brylluppet. Havde Caroline kunnet stjæle lynet ned fra himlen for at forhindre det, havde hun dog gjort det. Men inden hun selv havde kunnet vinde derned, havde det været for sent. fire år gik, før søstrene mødtes igen. Den bitterhed, Annas bratte affart fra hjemmet og brud med alt, hvad der hørte fortiden til havde vakt i Carolines sind, og som ret havde haft tid til at gnave sig fast, da hun efter salget af sin fædrenegård sad uvirksom hen i sit ny hjem i købstaden, svandt som dug for solen hin skærsommerdag, da den unge kone trådte over dets tærskel. Det var søsteren i en hel ny åbenbaring, men så ganske efter hendes hjerte! Endnu synes hun at fornemme strøget af den smalle hvide hånd til tak for hver omhu, hun viste hende. Så tydeligt står for hendes erindring den spinkle, yndefulde skikkelse, som hun, når hun uforvarende trådte ind i dagligstuen, kunne finde hensunken i beskuelse af billederne på væggen, det gamle stueur, faderens store lænestol med det slidte betræk, kort sagt af alt, hvad der stammede fra barndomshjemmet. Og Carolines hjem var helt igennem et Musæum af fortidsminder. Hun havde frygtet for, at søsteren skulle kede sig hos hende. Men hver gang hun foreslog en af de få adspredelser, hun kunne byde hende, bad Anna bønligt: « lad mig blive i ro hos dig! Det er kun for at se dig, jeg er kommen. Du ved ikke, hvor velgørende denne stilhed er mig! » Hun afslog endog med en vis heftighed Carolines forslag om, at de skulle tage sammen ud til frisdal for at gense det gamle hjem. « nej, nej! Lad mig beholde det i erindringen, som det var, mit gamle fredelige hjem! Der kan ingen tage det fra mig! » Caroline rettede aldrig noget spørgsmål til søsteren angående hendes forhold til manden og oplevelser i de forløbne år, da hun med bekymring så, at hun ikke selv bragte det på bane. Derimod søgte jomfru hyltoft nu og da at skaffe sig besked om, hvad den unge frue havde set og foretaget sig i « de varme lænder ». Med denne betegnelse omfattede den troskyldige sjæl i et begreb alt, hvad der ligger hinsides de vande, som beskyller Danmarks kyster. Da kunne der frembryde glimt af det skælmske lune, som så tit havde oplivet hjemmet på frisdal, og hun fyldte hende med de grufuldeste skildringer af ville dyr og mennesker og sidstnævntes påklædning eller mangel på sådan, så hårene rejste sig på det gamle hoved ved tanken om de rædsler, den velsignede unge frue havde været udsat for. « ja, det tog også på kræfterne, må de tro, » Endte Anna gerne en sådan fortælling med. « men derfor må de også til gengæld sørge for, at jeg får mine aller bedste livretter til middag, kære, rare, lille hyltoft! » Når så denne, optændt af Iver var ilet ud til dagens dont, sank Anna træt tilbage i den store lænestol med de ord: « selv om det nu ikke gik slet så galt til, så ved du ikke, Caroline, hvor jeg nyder at sidde her ganske stille hos dig, du kære, gamle, trofaste, der altid er ens! » Det var ord, der frydede Caroline lige ind til hjerteroden. Barnet var kommet igen, træt og forkommen. Men det var alligevel barnet, barnet, som hun elskede det. Den måned, hun havde haft Anna hos sig, stod som en mærkepæl i hendes tilværelse. Ren, udenlyde, lyste den i hendes erindring, når hun skuede tilbage. Så kom den dag, da søstrene måtte skilles. Anna, der hidtil havde fulgt sin mand på hans rejser og ikke haft blivende sted i land, skulle nu efter hans ønske berede et i west hartlepool. Caroline fulgte hende til diligencen i den årie morgenstund. Da Anna i afskedens øjeblik stod foran hende, bleg og tåreløs, brast uvilkårligt, i angst, det spørgsmål ud af hende: « er han god imod dig? » Anna svarede ikke, men hendes træk stivnede, og de fine øjelåg sænkede sig, som for at dække over en hemmelighed. Hun slap Carolines hånd og steg ind i vognen. Der skiftedes ikke flere ord imellem dem. Et øjeblik efter skumplede den tunge lukkede vogn hen 2* over den dugvåde, ujævne stenbro på det tomme torv. Caroline stod og stirrede efter den i forventning om at se en smal hånd tilvinke hende det uudtalte farvel ud ad vinduet. Men den viste sig ikke. Hen på efteråret kom der meddelelse om, at der var født en datter i west hartlepool. Nogle år gik, i hvilke søstrene vekslede sjældne og ikke meget sigende breve. Da fik Caroline en dag, efter at hun i flere måneder ikke havde hørt fra Anna, brev fra den før omtalte dampskibsførers hustru, med meddelelse om, at kaptajn hjelm var død af gul feber i Sydamerika. Brevskriverinden, der lige var kommen hjem fra en englandsrejse med sin mand, havde just været i west hartlepool, da Anna modtog det rystende budskab. Den unge kone, som i forvejen havde set elendig ud, var bleven syg af sorg og sindsbevægelse. Veninden havde efter evne været hende til nytte i den korte tid, hun var derovre, og havde lovet straks efter sin hjemkomst at meddele Caroline det skete. Hun lagde ikke skjul på, at hun anså Annas tilstand for betænkelig, og lod vink falde om, at de økonomiske forhold, kaptajn hjelm havde efterladt sin enke i, næppe var af de bedste. Caroline Hassing, der regnede sig det til ære, at hun aldrig havde kørt på jærnbane og aldrig havde sat sin fod i det moderne Babylon, som hedder København, befandt sig nogle timer efter modtagelsen af dette brev i iltoget, der, kun alt for langsomt, syntes hun, slingrede af sted med hende i den mørke decembernat ad København til, og næste aften, med samt sine gode danske seddelpenge ombyttede i engelsk guldmønt, ved kaptajnsfruens hjælp anbragt om bord i en englandsdamper, hvis fører med hånd og mund lovede sin kammerats hustru at sørge for, at hans passager sikkert nåde sit bestemmelsessted. Caroline havde håbet, at hendes omhyggelige pleje snart skulle få Anna bragt så vidt, at de alle tre — barnet måtte jo med, barnet var det mørke punkt! — kunne rejse sammen hjem til Danmark til hendes eget gode, solide hjem. Og så skulle intet mere skille dem ad. Anna var — gudskelov, tænkte hun i sit stille sind — jo nu en ubemidlet enke, der næppe havde råd til at bo alene, allermindst i et fremmed land, hvor alting var så dyrt. Men hun, Caroline Hassing, med sin store mødrenearv, havde jo nok til dem begge — og mere til. Men straks hun så det udtærede ansigt med de indsunkne, feberblanke øjne og fornemmede lyden af den brudte stemme, som lød svagere efter hvert af de forfærdelige hosteanfald, der gennemrystede det spinkle legeme og fik den iskolde sved til at briste ud af hver pore, skønnede hun, at her var intet andet for hende at gøre end at bie, til den sidste nattevagt var omme. Et andet billede påtrænger sig hendes erindring med den livets brutale kraft, der stiller døden og hvad dødens er i skygge. Det er billedet af et af sundhed og liv struttende barn med en forviltret masse af røde krøller omkring et ansigt, som på dette tidspunkt aldrig var rent, og hvorfra et par store, lyse barneøjne skinnede hende spørgende og fjendtligt i møde. Det var husets eneste barn, den treårige Annina. Det barn var alle vegne, thi intetsteds måtte det være. Sneg det sig ind i sygeværelset, hidlokket af moderens Hosten og stønnen, manglede det aldrig, at Caroline, straks efter at hun havde sat det udenfor døren, hørte den sjuskede enepige — Carolines fjende fra det første øjeblik af — med skingrende røst formene det adgang til de lavere regioner, hvor hun herskede enevældigt. Og gav så Hosten endelig den syge lidt fred, så der var håb om et stakket blund, hørte man den lille som en fredløs ånd husere ude på trappegangen, der forbandt husets to etager med et par småhummere i hver. Eller hun satte sig på trappen lige udenfor sygeværelset og fortalte sig selv historier under pludselige udbrud af latter og sære lyde, som Caroline syntes ikke hørte et menneskeligt væsen til. et underligt barn! Ikke en dråbe af det gode, solide hassingske blod flød i dets årer! Tit måtte Caroline mindes brudstykket af en samtale, hun havde opfanget den dag, hun kom med dampskibet til England. Da hun rejsefærdig til jærnbaneturen til west hartlepool, som hun skulle foretage i følge med sin beskytter, kaptajnen, trådte ind i rygesalonen på dækket, fandt hun ham i højrøstet samtale med nogle landsmænd og kammerater. En af dem udbrød med kraft, idet hun åbnede døren bagved ham: « det var satan til Karl! Om det gik gennem ild eller vand, var ham lige meget, blot skuden holdt, og han fik sin vilje. Der var vist ikke ret mange mand om bord, som havde gjort mere end en rejse med ham. » « ja, gud bedre det! » lød en anden dyb stemme med et støt tonefald — « var det blot skuden, han havde sat til! Men konen, den lille stakkel, så ikke ud, som om der var meget vejr tilbage i hende, da hun endelig fik landlov. Det er synd og skam af en mand at misbruge en kvindes kærlighed og mod, som han vistnok misbrugte hendes. Fruentimmer passer nu engang ikke til at færdes ene til søs iblandt os andre rå mandfolk. De trænger til hinanden. » I det samme fik kaptajnen øje på Caroline og skyndte sig at forestille hende som « kaptajn hjelms svigerinde », hvorpå der efter en trykkende pause fulgte et almindeligt opbrud. Sikkert var det denne mands natur, barnet havde taget i arv. Det havde sandelig intet tilfælles med den lille Alf, der bragte solskin til stuerne hjemme på frisdal. Jo, et mindede om moderen: disse ville udbrud af kælenskab, som Caroline altid havde følt sig så uhyggeligt berørt af, som var det eneste, der havde stødt hende hos hendes yndling. Men hos denne grimme, rødhårede unge, antog det en så utækkelig form. Det trådte tydeligt frem en dag ganske kort før Annas død, da hun var mindre lidende end ellers og havde ytret ønske om at se barnet. Efter strengt pålæg fra Carolines side om at være ganske stille, havde hun derfor fået lov til at være lidt inde hos moderen. Først stod hun længe ubevægelig henne ved sengen, hvor moderen lå og halvblundede, og stirrede på hende med et alvorligt og betænksomt udtryk i de store, runde barneøjne. Men da den syge så pludselig slog øjnene op og rakte hånden ud imod hende, mens et smil lyste op i de indfaldne træk, lagde hun sig med et dumpt udbrud ind til hende. Caroline trådte til for at fjerne hende, men et bedende udtryk i søsterens øjne standsede hende. En stund lå moder og barn tæt sammenklyngede i stille, inderlig omfavnelse, medens den syge med en stemme, svag som et åndepust, tilhviskedee det ømme, afbrudte ord. Men da omsider den tynde, gulhvide hånd mat sank ned fra de røde krøller, løftede Caroline barnet op fra lejet. Det så på hende med et fjendtligt udtryk i de duggede øjne uden dog at gøre modstand, da hun ville bringe det bort. Men da lød det fra sengen så bønligt: — « å, lidt endnu! » Under fortsatte, hviskende formaninger om at forholde sig fuldstændig rolig, anbragte Caroline den lille på en stol henne ved vinduet med tilhold om at more sig med at se ud på gaden. Men da Annina, der idelig vendte sig om efter moderen, på ny opfangede hendes blik og smil, betoges hun af en formelig henrykkelsesrus. Hun trippede uroligt på stolen, hvor hun stod, og tilkendegav i afbrudte sætninger og med gradvis stigende begejstring sin tilfredshed med, hvad der foregik i den øde gade. Til sidst skreg hun med høj røst: « dejlig vogn! Dejlig mand! » Caroline ilede til og tyssede på hende; men før hun var kommen sig af sin forundring over, at denne lovprisning gjaldt en laset sjover, som trak af sted med en vogn fuld af gammelt skrammel, var barnet med lynets hurtighed gledet ned fra stolen og snurrede som en top rundt på gulvet, klappende i hænderne, mens krøllerne stod i et Brus omkring hovedet på hende. « dejlig Nina! Dejlig mor! » jublede hun, og ravende som en drukken tumlede hun hen til sengen og kastede sig med et glædesskrig ind til moderens bryst, hvorved massen af krøllerne vældede ud over den syges ansigt og betog hende vejret, så hun fik et voldsomt hosteanfald. Caroline ilede til og rev barnet til side. Men idet hun ublidt skubbede det ud af døren, vendte det sig om og bed hende dybt i hånden, så det sved længe efter. Igennem den syges våndefulde Hosten lød barnets skrig ude på trappegangen, hvor det havde kastet sig ned og lå og huggede med hælene i gulvet, ude af sig selv af ophidselse, medens tjenestepigens skændende røst lød nede fra køkkenet. Det var sidste gang, Annina så sin moder. Efter dette forfærdelige hosteanfald gik det rivende ned ad bakke med Anna. Der kom en uro over hende, som forfærdede Caroline, og som hun gerne havde givet alt for at kunne lindre. Men hun stod afmægtig overfor denne kval, som åbenbart havde sin grund i noget bestemt, der lå den syge på sinde, og som det var hende umuligt at få fremført. De to sidste døgn al Annas liv var det forfærdeligste, Caroline havde oplevet. Hun stod overfor en gåde, som det gjaldt liv og død om at få løst, eller i alt fald fred i døden for hendes eneste elskede. Hun så de lange, tynde fingre på den før så yndige hånd, som vielsesringen foi længst var gledet af, famle i afmægtige greb i lagenet, mens de blanke øjne stirrede på hende med et hjælpeløst udtryk, og læberne skiltes uden at kunne få udsagt det vigtige ord. Hun bøjede sig vel de tyve gange ned over den elskede syge og lagde øret tæt ind til de stive sprukne læber. Men alt, hvad hun fornemmede, var et åndepust, svagt som det svageste pust i sivet. Ude af sig selv forsøgte hun selv at løse gåden. Hun sagde med en stemme, som fortvivlelsen gjorde ru og hård: « jeg skal nok sørge for barne

1890_Finne_DoktorWangsBoern

Edvard Gabriel

Gabriel

Finne

Doktor Wangs Børn

male

male

no

Finne

Doktor Wangs Boern

Finne

Doktor Wangs børn

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

Tidligere: findes på bokselskap.no: http://www.bokselskap.no/wp-content/themes/bokselskap2/tekster/pdf/doktorwang.pdf - den udgave er kun 97 sider

nan

nan

O

I. Som en utæmmet unghest stormede gutten over eksercerpladsen. Stråhatten svang han, brystet var fremskudt, ansigtet virrede henrykt mod himmelkuplen. Solen, den velsignede solen havde fået sig op i fjeldkløfterne der i øst, det var som vin i slunkne årer at kende dens dryssende guldlys. Det var dejligt at duggen — i solstriben var den et net over pladsen af masker med sølvtråd — kjøled og vædede hans fødder helt gennem skoene. Og han galloperte, lyrisk betagen af naturens morgenånde. Men så stansed han og gik langsommere. Ti på sletten med de gule nedtrakte tørvestrå vokste der grønne totter af de bredeste fugtigste græssorter. Disse græstotterne, hvert strå i dem bøied sig sammen med toppene over et stof, som de skyldte sit liv, en af dem hoppede gutten nedi og svinede sig til. Farverne af et flag på en hvid stang havde gjort sig bemærket mod den skyggegrønne fjeldside. Han kom bort under haugen og så tamburen sidde der med messinghornet i en rød snor. Flagget og stangen stod mod himlen. Gutten stansed og så opover dalen med solen i skarret. Over de mørke mor i sænkningerne var endnu tåge og dunkelhed, og nedenfor mørne, i pladsens øvre ende bevægede der sig langstrakte linjer med infanteri. Gutten gik videre, med sene skridt, henimod et højt rødt hus på fire stabler af gråsten. Det var depotet med tørvetag og en stentrappe ned fra døren. På tagåsen vokste en fin liden lys birk, som såes mod en slagskygge i fjeldet der bagom. Depotet lå ellers lige opfor elven med den bratskårne banke. En guirlande af oldertræer, rogn og birk tegnede dens linje helt oppe fra møen i øst og ned til broen. Mod midten af løvrækken stod så det røde depothus. Og langt nedenfor broen, nedenfor brunende græsmarker og lyse agerflækker, blånede fjorden. Bag sig havde gutten en teltlejr og en landsby eller „ Bidet “, og foran sig, i bakken over elven og løvlinjen, havde han det gule doktorhuset med frugthaven opover mod udmarkens stengærde. Hans eget hjem var nabogården, kapteinsgården, nærmere broen. Der var have med hvidt gærde, og gennem alléens løvværk så han den hvide husfacade kige frem. Lars-ola eller Kristian, det var ikke godt at skelne, stod ved stalddøren og spændte „ Rauen “ For, de skulle hente det nye pianofortet, som var kommen med „ Hornelen “ i går. Da gutten stod i skyggen af depotet, stansed han. Der var ikke hundrede skridt bort til træerne over elven, og gemmen løvet så han kun en flig af det gule doktorhuset. Han krøb ind under depotet, der var tør muggen jord derindunder, og fandt sig et par gråsten. Det sang i den røde husvæg, da han kastede en opunder tagåsen. En til, men der fløj hverken kråker eller kajer ud. Så sigtede han med sine sidste stene efter den spæde birken, der stod som et stykke slør mod det blå. Borte gennem olderen skvat en krækende trøst, og der lød årerammel op fra elven; så trin på skrænten. En floshat viste sig, en mand kom ud af det grønne. Hå hå, er det dig! tænkte gutten. Du som rundjuler dine barn; du som stænger dem inde og sulter dem, til de tilstår; du som selv spiser smørrebrød til kvelds og frokost, men til barnene gir du melk og tør kommis. Ja, jeg er ikke ræd dig, din røde styggen! Dermed stillede han sig i fræk position. Doktoren kom høj og svær gående i solen. Han kom ind i skyggen. Han var som et trold for den veste pojken. Håret var rødt, skægget var rustrødt, munden var åben, tænderne gule, og der var om næsen en trækning og under guldbrillerne et grin, som om manden allevegne lugtede styg gul materie. En gammel sommerjakke af blå silke hang ned fra hans ludende ryg. Det faldt ham ikke ind at ta notis af Johans øjne, hvor de var truende. Er din far på pladsen? Ja. Og din bror, er han også derborte eller er han hjemme? Han er hjemme. Doktoren gik videre. Men Johan stod grundende på samme flækken og så efter ham. Sommerjakken var sid og slængte om de sorte benklær. Han fulgte stien til eidet, men kommen til haugen midt ude på pladsen, styrte han ret imod teltene. Intuitivt skjønte gutten, at noget galt var på færde. Kristian — hvad ville doktoren med Kristian? Tilsidst var det røde troldet blit til en liden-grå maur indunder lejren. Da satte gutten i sprang bort til orrekrattet, fik dugdråber drysset ind på sin varme hals, tumlede nedover brinken og stod i skygge ved elvebredden. Over i sollyset på den anden side lå Hansemand i bagskotten af båden og fiskede efter småørret. Udover kanten lå han som sædvanligt og keg ned i vandet. Ti hans snøre var en uldtrå og hans angel en bøjet knappenål med mak på. Han måtte være geschwintere end en smed, om han med de grejer skulle få fisk. Hansemand! Hansemand! Gutten derborte vendte sig og gjorde ville fagter med hånden. Johan forstod, han ikke skulle la sig se og småt ind bag en olderbusk. Men der var ingen deroppe ved det gule doktorhuset, ved stalden heller ingen, som kunne hørt råbene. Hansemand løste båden, redde langt opover, kom ind i strømmen, som i en fej kastede ham nedover igen; men den smalle pojke på toften gjorde rappe tag og gled ind i vandstillet på denne side, hvor løvhænget skjulte ham. Så sprang Johan frem på stenene, og let kom færingen glidende. Hvad er det med gamlingen din, gut? Hys, gem dig. Jeg får ikke lov til at være sammen med dig mere, svarede Hansemand skelende mod det gule hus. Jeg skulle hente min far om en time, og hvis han ser os — gud forbarme sig! Nej, han er gået ind i lejren. De tog hver sit tag i færingens forrang og trak den op mellem stenene. Mens Hansemand derefter åndpusten fortalte, klatrede de op skrænten gennem orrebuskene og satte sig, så de kunne holde øje med pladsen og være skjult for doktorfruens blikke. For Jensine ser du, hun er i grunden med os hun, og sladrer aldrig. Men hun tør bare ikke vise det. Jensine var Hansemands ældste søster, som de ikke behøvede være bange for. Hvad Kristian havde bedrevet, stod heller ikke klart for Hansemand. Han viste bare sikkert, at Mogens var med i spillet. Mogens hadde først bandet og siden hulket i hele nat. Og nu skulle han foreløbig sidde oppe på forældrenes soveværelse i tre dage og ikke komme ud om en dør. I mellemtiden skulle doktoren spekulere på den egentlige straf. Hvad tror du det er? spurte Johan. Jeg tror de har drukket brændevin. Det skal du se, det er! De to gutter, som sad der på brinken under olders og birkes baldakiner, var modsætninger som Kain og abet. Johan piesners velklædte, lidt førladne person, hans rolige mine, hans jævne åsyn, en mellemting mellem regelmæssige familietræk og barneansigtets bløde linjer, talte om et harmonisk hjem, hvor maden var solid, hvor der lød milde ord. Han var byklædt i gråt tøj og havde en stråhat med blåt bånd. Hansemands fysiognomi talte desværre ikke om noget hjem i ordets gode mening. Det var et uroligt ansigt. Frenologer skulle kommet at tænke på taterbørns friliv, flakkende, instinktsporende. Som kamæleonens skiftende farver under skiftende lysvirkning, vekslede hans udtryk i stemninger, speiled forholdene sig i det. Lugtede der fare, skulle hans ansigt vise det, og var der glæde, skulle det lyse og le. Et snurrigt skøierfjæs, så brunt i farven, men egentlig vakkert, håret stridt og hvidgult som på en borket fole; hans spinkle, men formskjønne krop — dette individ kunne få det til at hoppe og kildre af ravgalen livslyst i stillere blegere guttenaturer. Og det kunne ha vokset sig frem til sjælden harmoni, hvis ikke viljer, hårde viljer, selv formet af landets snevreste livssyn, havde slåt sine brutale klør i sjælen. Nu var der en kamp mellem instinkt og tillært, mellem naturlig godt og for barnet ubegribeligt pædagogisk godt, og resultatet var en ond samvittighed, øjne, der flagrede og ikke gerne så ind i en stærkeres blik. Det var doktorens yngste søn. Hjemme hos Johan havde de oftere talt om ham. Det hændte nemlig i stille aftener, at såre smertensskrig, ørerivende, råbende om barmhjærtighed, svang sig gennem luften ned til kapteinsgården. Da vidste de, at doktoren var kommen hjem, og at Hansemand eller hans søster Petra stod våndende sig under slagene, bødende for dagens synder. Kaptein piesner lod falde ord som blodhund, tyran — og Johan beundrede ham, takket ham, elskede ham for det. Ti selv følte han, Hansemand var aldrig blit den raring han var, hvis han ikke havde haft det røde trold af en doktor til far. Har du spist? spurte Johan. ja. Vi! du ikke blive med hjem og få smørrebrød? Hansemand spilte øjnene op, dreied sig og granskede eksercerpladsen, men svarede ikke. Der er langtfra gået en time endda, og så kan jo forresten gamlingen din ro over selv. Ja men ser du, jeg får ikke ropengene da. Han lovte sikkert, jeg skulle få dem i dag. — en halv skilling turen, og nu er det femti turer, det er en ort og en skilling det! la han til med uendelig selvfølelse. Han havde holdt sig i skindet hele tre dage, for at far’en ikke skulle få noget påskud til at snyde ham. At gå med Johan nu, ville altså være som at stjæle æbler på vejen til paradisets have. Hansemand tvang sin lyst til gode smørrebrød. Der var også en anden mægtig grund til, at han i så lang tid havde holdt sig i skindet. I dag var det torsdag, og søndag formiddag var det, at han vandrede udover langs fjorden i sine nye blå- og hvidstribede bomuldsklær. Et stykke rødt garn og den bøjede knappenål havde han i lommen. Derude fandt han sig så en stang og begyndte at fiske. Han stod på en fjeldknub med søen brat under. Men hvittingen ville ikke bide under springfloden og solskinnet. Derfor stod gutten og halvsov, og da det endelig nappede, styrtede han i forbavselse udfør. Han befandt sig nede på bunden af søen, vidste han holdt på at drukne, men følte ingen angst. Da han åbnede øjnene og så den grøn-klare sandbund og kendte sig selv løftes sagtelig opigjennem vandet, tænkte han: nu bliver mine nye klær udskjæmt, men det gør ingenting, for jeg kommer aldrig hjem mere. Han syntes erindre, han løftedes og løftedes, til han hørte et skrig oppe fra land. Men det tog han med ro og sank velbehagelig til mode nedover igen mod det dejlige grønne férige. Det næste var, at han lå oppe på klippen, solen sved i øjnene, og lars-ola, kapteinens dreng, stod over ham. Du må ikke sladre til nogen! var det første, Hansemand havde råbt, da han vågnede af besvimelsen og huskede det forbudte søndagsfiske og de udskjæmte klærene. Nej, lars-ola var ikke den, som sladrede. Han fik gutten med op til den gamle kærringen på næsheimet, som ikke var i kirken, og mens hun tørrede de blå- og hvidstribede bomuldsklærene over gruen, lå Hansemand borti en seng. Men det tog lang tid med klærne, og endda så han til sin forfærdelse, at de blev krøllet og at røgen fra den sprakende ener satte en brunlig kulør i det hvide. Mens han nu i ånden så far’ens spanskrør eller morens inkvisitoriske blikke og spekulerte på en løgn, som kunne fri ham fra røret og ta det op med den andens øjne, stiger doktoren ind i stuen, tilfældigvis og intet anende. Han ville blot ha sig en skål surmelk. Alt kom for en dag. Klærene befaledes på, hvorefter han tog den tænderklaprende gut i hånden og vendte hjemover. Der bragtes han tilkøis og fik reglise. Ikke tale om bank. Mandag, tirsdag, onsdag — i disse dage havde den dybeste taknemmelighedsfølelse og håbet om en ort og en skilling holdt ham klar af alle fristelser. Forresten, sa Hansemand flot og trak kloggerne ind under sig, — forresten vil jeg ikke vise mig oftere for folk i disse klærene. Du er en tosk, Hansemand! Tror du nogen hos os er så dumme, at de ser på klærene da? Ja det kunne nu være det samme, mente Hansemand. Tanken på, at Johan havde en søster, gjorde ham fintfølende. Og nogen bryllupsklædning havde hans klædesplag ikke den fjerneste lighed med. Det var en stråhat til fire skilling, en grå vadmelsjakke, stoppet på ærmerne, og en bukse, der ikke dækkede de og hvidringede bondegarnsstrømper, men endte akkurat to tommer ovenfor kloggerne. Og i buksens bagdel og på dens knæ havde fru Wang syet brune skindlapper, ti Hansemand kløv både op og ned i fjeldet. Men i morgen, når de nye klærene mine er strøget, vil du da være med, Johan, bort på eidet og købt krudt? Krudt kan jeg få hos kommandersergent møklebust så meget jeg vil. Forresten har gamlingen også krudt. Jamen kan du nappe mere da? spurgte Hansemand andagtsfuldt. Han mærker aldrig noget. Hornsignalet lød fra højen derborte og blæste ind til frokost. En deling soldater nærmede sig trampende mod gutterne og stillede sig op foran depotet. Den tykke kvartermester kom diltende fra en anden kant med sablen klingrende mod marken efter gehænget. Møklebust stak nøglen i depotdøren, åbnede den og tren derefter ned igen. Så præsenterte de gevær, kvartermesteren steg ind og vinkede på møklebust. Derborte ser jeg gamlingen, nu må jeg hjem og spise, sa Johan og sprat op. Husk på krudtet! Langs løvlinjen gik Johan nedover mod broen, og Hansemand blev siddende og stirrede efter sin far. Møklebust stod på depottrappen og kommanderte mandskabet ind, et for et efter nummer. Gutten blev ked af at vente, lod sig på bagdelen glide nedover skrænten og slang ind i båden. Der satte han sig i agterenden, stak en mak på knappenålen og slap sin tre alen lange uldtråd ned i elven. Men Mogens havde holdt ham vågen i nat med sin hulken. Og ikke ville det bide. Så faldt han isøvn og hørte ikke moren stå på verandatrappen og brøle hans navn med en røst, som kunne vækket syv bjerge. Han sov og sov med solen på sin fire skillings stråhat, ligetil doktoren kom tilbage og bankede med sin stok i bådripen. Først af alt så han til sine fiskegreier; der stod en ørret med knappenålen gabet. Men fisken likte slet ikke synet af Hansemand, ti uden at forklare sig nærmere spyttede den knappenålen ud som man spytter ud en bærskal og trådte afventende nogle skridt i baggrunden. Å pappa, nu var der en på! Det er der altid det, gutten min, når man ingen får. Doktoren skjøv båden ud og steg bag i rangen. Hansemand satte sig til at ro, først opover, så kastedes de ned med strømmen igen, og så opover langs den anden bred. Ja i dag er det femti ganger! sa han kort. Donen var kampfærdig og de spændte, lyseblå øjnene så ud til siden. Far’en var mørk, han sad med det grætne grinet om næsen, og hænderne lå bistert knuget over stokkeknappen. Han gav sønnen et blik, som tydede: ser du ikke jeg er trist? Hvad mener du, slave? Ja det er akkurat femti ganger i dag, gentog Hansemand. Han turde knapt trække vejret af spænding, han sled i årerne, og båden stødte og gled op over de vedskier, der tjente som lunner. Hvad da? spurte doktoren og steg ud. Hansemand steg også ud, men skvat for sikkerheds skyld om på den anden side af stævnen. Det er en ort og en skilling, det! far’en slap en tør spodsk latter ned mod den lille fyr. Hvad skal du med penger — sig mig, hvad skal du med penger? Jeg skal købe krudt. Hvad skal du med krudt? Hansemand syntes der kom kognakslugt fra tar’en. Jeg skal ha det i kanonen. Og skyde fingrene af dig, hva? Og så skal jeg købe mig et ordentlig fiskesnøre. Hvorfor er han ikke lydig, hva? Har jeg ikke sagt, han kan be om at få låne troven og snøret til Per oppegård! Og så skulle jeg ha købt en blyant. Blyant kan du få af mig. Jamen farveblyant. Nå, hvad koster den? To skilling. To skilling kan du få. Jamen du lovte mig pengene i dag. Hvad jeg lover det holder jeg, men når du ikke har brug for dem, så er det en anden sag. Dermed basta. Og doktoren steg opover, støttende sig på stokken. Guttens første indskydelse var at sende en sten i hovedet på ham. Men så ville han blive dræbt. Han følte det, at så ville far’en knuse ham. Derpå forandredes raseriet til en indædt ski hævnfølelse, og roligt bandt han båden, og roligt iagttog han mandens gang opover markstien. Rundt omkring stod græsset fuldvoksent i rigelig brunlig farve. Doktoren svandt for Hansemands blik, der bakken begyndte at skråne mindre. Gutten tænkte: nu er han kommen op i landevejen. — nu åbner han havedøren. — nu sidder Mogens oppe på soveværelset og skælver, fordi han er kommen hjem. Med denne forurettelse svidende i sjælen huskede Hansemand mange lignende svidende forurettelser, brudte løfter, uretfærdige straffe og aldrig opfyldte håb, de havde git ham. Han syntes han var en Terje Viken, han måtte, han måtte ha hævn. Han bed tænderne sammen, mens hundrede gjengjældeisens planer sloges om forrangen. Sneg han sig f. eks. op i hønsehuset bag hestestalden og stjal de nylagte æggene, det ville langtfra gå op i op. Og kirsebærrene var ikke modne, der var ingenting at gøre. Han kunne få fat i Johan og stoltelig spankulere med ham opover vejen. Sveg tie sine løfter, så brød han sig pokkeren om deres befalinger. Og han skulle ikke hyle, når spanskrøret kom frem — å, kunne han få fingre i det røret! Han skulle smi det op i tusen filler, og så fankelen, om nogen skulle få ham til at gå på eidet og købe et nyt! Skulle han rømme, først til Bergen og så til Amerika? Mogens havde forsøgt det for et par år siden, men — telegrafen. Eller skulle han drukne sig? Det var så dejligt ude på søbunden dengangen. Men på søndag blev det Petras geburtsdag, da blev der chokolade og tebrød og hvedeboller, og kusinerne på eidet og Karoline piesner og endda to småpiger skulle være der, — nej foreløbig ville han ikke drukne sig. Ned fra udmarken i fjeldet hørtes kjørenes bjælder og unghestenes vrinsken. Kærrer rusled langs landevejen. Fru Wangs hårde røst skændte for noget. Gennem orreløvets krans over elven kom der tramp af soldater i springmarsj. Og i bakken over gutten varmede solen på al den brune syre og på kløveren; og sommerfuglene viftede og myggene luftede sig, og i græsset krøb guldkongen sindigt omkring, og ude i elvestillet gjorde ørreten hyggelige skvulp. Hansemand fandt det så sørgelig trist, at bare han skulle være nødt til at stå her og tænke på ondt. Alt dette vakre, det ville han ikke få nyde, hvis han gjorde noget galt, og de stængte ham inde med Mogens. Lysten til hævn fulgtes af en stille sorg, så han græd, la sig på maven i græsset og græd sig færdig, hvorefter han tørked øjnene i den grå vadmelsjakken. Lidt efter sneg han sig forsigtig langs elvekanten ned til broen. Løb så op i kapteinsalléen, hvorfra han ængstelig stirrede mod sit hjem. Han ville ha fat i Johan i anledning af de smørrebrødene. i. Et par dage senere, lørdag eftermiddag var det, at gamle bager Olsen borte på eidet sa til sin søn veiingeniøreh: du hannibalmand, eg længes så svinagtig etter at se mopsen, skal vi ikke ta os en trip hen over til Wang. Sønnen, hvis organ skæmmedes af et syngende næsesnøvl, gav ham et arrigt grin og svarte: å jo, vi kan gerne det. For Hannibal havde netop bestemt sig til at gå alene jerbort. Hans visne far trak i kisteklærene, kjæmmed parykken og satte sin gammelbergenske loshat på hovedet. Hvorefter han tog en sørgnodig afsked med de to hjemmeblivende mopse dg lovede dem på alvorsord, at han skulle hilse jeres fælle: Stakkars pittermand, de er stygge med pittermand derhenne hos Wang. Nej minsandten om vi skulle ha git pittermand ifra os, nej. Vejingeniøren stod allerede nede i gaden og ventede. Han brugte altid at gå i kisteklær, og han havde aldrig noget at bestille. Et hvidt, otte tommer langt cigarrør holdt han lækkert mellem fingrene, og yderst ude viklede osende røg sig ud fra en gul toskillingscigar. Inde i butiken vidste han, moren og søsteren stod og ekspederte, men han værdiges ikke at kaste et blik til den side. Endelig kom bager Olsen ud, stiv som en sørgeklædt mumie i helligdagsklærene. Du Hannibal, peb han, eg skal bande på, at de ikke har kæmmet eller badet mopsen, siden sidst eg såg til han. Å ja, den dør jo ikke for det, mente sønnen. Men har du varskud mor, at vi kanske blir borte til aftens? Nej, smet ind du Hannibal, og sej det. Hannibal småt ind med svingende skøder, og da han var mindre end andet folk, stansed han på dørtærskelen, hævede sig på tå, strakte halsen, og højt råbte han over boderne på de kurvebærende madammer og de stilfærdige bondemænd foran disken: vi går bare en liden trip bort til distriktslægen, mammen — kanske gir vi os over der til aftens. Klædt i sort, i den gispende hedluft, gik så far og søn gennem bidets gade. Barhodede og barbente unger, lykkelige og skidne som hedningebørn, lå og vippede på trapperne til de fattige huse, eller krøb ind under bondekærrerne, som stod ventende foran hvert andet hus, forspændte med søvnige fjordheste. Over hele landsbyen var der en ubeskrivelig em kommen ud fra landhandlerens åbne døre, en em af tusen varesorter, nødvendige for bygdens befolkning og møens soldater. Det var næsten som et friskt sjøpust, at larmen fra et lossende dampskib svirrede herop. Hannibal la forøvrigt ikke mærke til andet, end at et blondt kvindehode trak sig leende bag gardinet inde hos portåbneren. Det lykkedes ham at indbilde sig selv, at han ikke var den komiske genstand. Da han på hotellets veranda så engelsmænd og norske turister, hilste han op med anstand. Far’en hjulbenet og sønnen kalvbenet, den ene tørret, bleg og vimset, den anden ung og brun med brune barter; men begge herrerne var små og spinkle, og begge havde de det samme udtryk i sine diminutive åsyn, et udtryk af uskadelig sluhed og små sjæles griskhed. Muligvis var det rynkerne om de ellers så snille kastanjeøjne, det lå i. Til den gamles fjæs høved det listige træk, men til Hannibals, så sundt og ungdomsfyldigt, passede det som et harpagon-smil over barnslige læber. De kom ind på sletten, hvor landevejen skilte mellem ekserserpladsen til højre og markerne nedover mod fjorden til venstre. Trods solsteken, kisteklærene og flossen var gamle Olsen tørrere end pergament, men på Hannibals brune næse var der skinnende svedatomer, presset ud af rifter i huden. Under tavshed havde de nærmet sig broen, da gamlingen oplod sin pibende røst. Du Hannibal, har du tænkt over det du, om du ikke snart vil gifte dig? Jeg thnænker på at forlove mig, men det er så vanskeligt at finde nogen man er glad i. Hun må være rigtig pen! Og så må hun aldrig bli styg, — Hannibal udtalte forresten ordet som tsnyg — det er så uhyggelig at se, hvorledes kærringerne altid bliver sa tsnygge, når de har været gift et par år. du har ret i det hannibalmand, sa Olsen. De gik over broen, gennem kapteinsalléens løvtunel så de oppe på gårdspladsen nogle allerkæreste ungdamer gynge vildt under den hvidmalte galge. Der er ikke længe siden du snakte med hinner? spurgte så Olsen for at prøve en intimere tone. Hvem? Sossen vel? Du ved, jeg liker ikke, du kalder hende sossen. Jensine Wang er på sit toogtyvende nu, og — — jamen sossen er så sødt! råbte mandslingen sentimentalt. I det samme skvat Hannibal ihop og tog sig til øret med en smertens grimace. Cigarstumpen hoppede ud af røret. Ka er det for nokken fantegutter, som skyder med ertespretter! råbte han og glemte at tale bogsprog. Med opspilede øjne gav de sig begge til at stirre ind i lindealléen. Da der ingen sås, gik gamle Olsen bort i grøften og keg gennem det hvide havegærde. Kom bare pappen, vi skal nok klage, når vi træffer kapteinen. men næppe havde far og søn sat sig i videre bevægelse, før to halvvoksne menneske!under triumferende indianerhyl halede opigjennem alléen. Det var Hansemand og Johan, som hadde ståt gemt bag hver sin lind. Gamle Olsen truede med hånden og skreg gennem de hvide læber: ja vent kjuagutter, dokker skal nok få på den bare ende! Nej pappen, lad os bare ikke gøre noget ved det. Hansemand Wang er jo rent uforbederlig. hans far stansed forbløffet. Så la han hodet påskakke med et frydefuldt grin. Å, eg begriber dig så godt, hannibalmand. Han er bror til sos— til Jensine, og defforså---------men han blev ædru fra sin spøgefulde stemning. Ingen frygtede mere end han og forstod mindre end han et vist udtryk i Hannibals ansigt. Da han nu så det, blev han angest som børn må blive angst, når de leger dukkespil indunder hyggelige mosgrodde stene og pludselig en snog hvæser dem sin ånde i øret. Han kendte ikke sin eneste søn, skjønte ikke, at i lille Hannibals hjerne havde bevidstheden om det umandige ydre lejret et fond af energisk ondskab, en liden vanvittig ondskab med både pigger og horn, og at man kun behoved trykke på det ømme punkt, for at hornene skulle springe frem som bussemænd af en lakeret æske. Allermindst faldt det ham ind, at han under sit forsøg på at være underholdende hadde forekommet sønnen uendelig tåbelig, uendelig fjottet, at Hannibal pludselig var bleven rasende over at skulle ha sin egen karikatur efter sig i Jensines farvande. Tænker du ikke på Jensine længer, hannibalmand? Ka er det då for nøkke, sej det til pappen, peb han så ynkelig, han formådde. Ti den mest slikkende ydmyghed havde undertiden vist sig lige probat for vejingeniørens forunderlige anfald som davidsharpen for Sauls ' spleen. Men i dag gjorde det galt værre. Hannibal skjøv underlæben op under barten, det så ud som tungen var ude, og lod i den simpleste bergensdialekt al sin galde flyde ud over far’en. Nasallyden var borte. Bare den røde læbe skovlede ordstrømmen op: du er en tosk, du er en spellemand, du er en, du er en............ Ingen kan se dig uden at le seg kryl............ Du skulle bare se, korlissen du tager dig ud................................................æh. den sorteste bedrøvelse la sig over gamle Olsens ansigt, skikkelsen sank sammen i knærne, gråten ville til at ta ham, og alleslags trækninger for gennem ansigtet under kampen for at holde igen. Endelig fik han sagt, spagfærdigt og uden skygge af vrede: vi er så som gud har skabt os Hannibal, ingen kan lægge en alen til sin vækst. Men eg må nok sande, ka eg så ofte har sagt: ingen, ingen holder af mig, ikke engang mine egne barn, det er bare mopsene, som kender mig og som ikke skammer seg over mig. De havde tilbagelagt det korte stykke vej mellem kapteinsgården og doktorhuset. Fru Wang sad og læste aviser og strikkede oppe ved stenbordet i skyggen under den gamle ask. Ellers var ingen at se. Hannibal skruede en ny gul cigar i røret og åbnede havedøren. Ja så meget du ved det snerrede han, - du skaber dig ikke deroppe, og ikke kysser du mopsen heller. Fru Wang hørte fodknirk i gruset og så nedover. Det led nu på tredje dagen med mogens's arrest. Oppe på forældrenes soveværelse sad han, ved et bord foran vinduet, det vindu, som skulle git udsigt hen over den fuldmodne blomsterfarvede mark, ned til kapteinsgården imellem de ældede træer, ud til fjordstrimen mellem fjeldsiderne — hvis ikke den store asken havde skygget. Ruden var åben, en tynd, tynd grøn grenspire, med to-tre af de fligede blade smilte indefter mod gutten. Nedenunder var det, fru Wang sad ved stenbordet, dybt fordybet i „ Morgenbladet “ og „ Bergens adressecomptoirs efterretninger “. Han hørte strikkepindene gå og aviserne rasle. Af og til harkede hun med hæs ihærdighed noget op af halsen og spyttede det hørligt ud, hvad Mogens fandt ukvindeligt, ja ækkelt. I stuen under lå doktoren og sov middagslur på sofaen. Gutten kendte det som en stemning af døsig mæthed over huset at vide moren, den travle, krigerske mor, fredeligt strikkende og læsende i det grønne og høre far’ens kraftige snork efter laksesuppen. Der kom ikke andre lyder fra huset. Petra og den yngste søsteren, Sanne, havde fået lov at gå til Karoline piesner, og kendte han Hansemand ret, var han taget samme vejen. Alting var så middagsroligt. Ude i askekronen bremsede hvepsene, og på den åbne rude stod tre „ ørestikkere “ med vinkelbøiede trådfine ben, urørligt fasthæftet til glasset, som om også de holdt siesta. Man havde git ham bibelen til fængselslekture, derfor læste han nu højsangen for sjette gang. Gamle indianerbøger, som han første morgen havde smuglet med under vesten, hadde vist sig at være tant og forfængelighed, da de kom på siden af Salomos lyrik. Ude i slutningen af bibelbogen havde han anbragt et penneskaft. Når nogen tog i dørklinken, forvandledes skuepladsen blinksnart til paulus’s 1. Brev til korinthierne. Mogens var klædt i tarvelig gråt vadmel. Om håndleddet lå den skidne skjortelinning, først længer oppe kom jakkeærmet. Han havde en nedliggende snip i halsen, som vesten knappede over. Det var en svagelig fyr, fladbrystet, spæd og fregnet. Han havde farens røde hår, men hos gutten lå det i bløde lysgyldne lugger, var ikke som hos gamlingen kortklippet og stift. Han havde hodeformen fra moren, et højt, idiotisk hode, ret op fra ryggen, fladt i nakken, fladt på siderne og fladt i ansigtet. Men med det hovedet havde morens far hævet sig fra småbonde op til landhandler på eidet, med samme hode havde hendes bror taget forretningen i arv og blit velstandsmand, med det hode endelig havde hun selv inspireret den unge doktor til himmelstormende elskovsvers. Ville hun nu trække dem for lyset og vise ham, skulle han slåt hendes næse endnu fladere i skamfuldt raseri. Bleg og matøied var gutten før, og end blegere var han blit under indespærringen. Mest fordi højsangen og den barbente budejen til kaptein piesner alle tre dagene havde sat ham i kønslig andagt. Denne budejen havde han tilfældigvis opdaget ved at ligge i vinduet og spejde efter blakken. Hun gik oppe under stengærdet ved udmarken og slog græs til grisen, fordi det der var så saftig og vådt. Både igårformiddag og i dag var hun kommen igen til samme tid, og gutten havde slugt hver hendes bevægelse med vellyst. Solen kyssede hendes hvide skjorteærmer, og det røde livstykket var så dejlig fyldt, og stakken løftedes til halvt på barleggen, når hun bøied sig under arbejdet. Gutten tænkte på galehospitaler og det gøs i ham, men lige meget — han kunne ikke la være med sine synder mod naturen. Derfor blev han blegere om næbbet og mattere i øjnene, og undrede sig på, om ikke faren skjønte noget. Men Wang havde ikke for skik at tale med sine barn, sådan rigtig intimt. Uden med Jensine, ti hende elskede han, alene hende i hele verden. Hun fik lommepenge, og hun hadde fået lov at rejse til Bergen for at lære fin syning. Hun bar morgenkaffen op til ham, og når han kom trækkende med den tykke kvartermesteren, pikkede han hende på skulderen, hvilket betød, at lidt genever ikke kunne være afvejen. Og så drak han og kvartermesteren tørre knerter til sylteflæsket. Hvis det hændte, at Jensine var spydig mod moren, turde denne aldrig smelde til hende eller klage. Sad far og mor og skændtes ved bordet, var Jensine altid på hans parti. Hun var en magt i huset, størst næstefter ham, så moren selv gjorde kur til hende. Og hun vatmindre som en datter end som en æret gæst, syntes de andre. Mod dem var han anderledes, ærtede dem og kneb dem, var han i godt lune, og havde de overtrådt nogen af hans drakoniske bestemmelser, gik han efter fuldbyrdet afstraffelse omkring med rynkede bryn og sukkede lydeligt under måltiderne. Da Mogens hadde læst Bjørnsons bondenoveller, syntes han, at der faldt et nyt lys over far’en, og han forsøgte at holde af ham. Ti disse svidende spanskrørslag og denne mørke fåmælthed var altså kun tegn på den sarteste kærlighed til barnene. Jo færre ord, de klippede af sig og jo dystrere de så ud, disse mænd i fortællingerne, des mere elskede de jo sine sønner. Det var bare lidt rart at begribe. Mogens kendte angstfulde fornemmelser både under brystkulen og i maven. Den t-gentluje straf skulle forkyndes ham i dag. Bare, bare, bare jeg får rejse til Kristiania til høsten, så kan han gøre med mig, hvad han vil! endte omkvædet på alle hans betragtninger. Indimellem læste han i højsangen, som han nu kunne udenad. I værelset talte ingenting om skjønhedssans eller endog hyggelighedstrang hos ægteparret. Der var en spartansk mangel på sligt. De to senge side om side, med hovedgærderne ind mod den ene skråvæg, schatollet ved døren i baggrunden, bordet og et par stole var hele møblementet. Jo, et spejl over servanten var der og. Men i vinduet ikke en plante, på gulvet ikke et tæppe, på væggen ikke et skilderi. ingenting som kunne gribe indbildningskraften, ingenting som øjet under tanker kunne dvæle ved. Når derfor Mogens eller Hansemand var fordømt til opholdet herinde, vendte de naturligblikket ud, lod alle sine længsler flyve fra hjemmet, lod dem boltre sig i andre sfærer, Hansemand i Karoline piesners hjem, — kapteinsgårdens hyggelige stuer var nu det lyseste, han havde set — og Mogens i omgivelser af mere krydret og åndig natur. Mogens la sig varsomt ud vinduet for ikke at vække morens opmærksomhed. Han kunne se en strime af elven og eksercerpladsen, den skjulte askeløvet ikke for ham, og videre kunne han på denne side se opover udmarken i fjeldet. Den som var deroppe, hvor trostene flaksede gennem olderen og bjældekoen prustende brød ind i krattet, mens alle de andre kjørene dovent tyggede drøv og viftede med halen. Solen hadde nærmet sig fjeldkammen, den skinnede gutten i hovedet og strødde sit guld ind i askens krone. Og en rift han så af fjorden var blåere end ultramarin. Ved denne blå flækken mellem blad

1895_Finne_Rachel

Edvard Gabriel

Gabriel

Finne

Rachel

male

male

no

Finne

Rachel

Finne

Rachel

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

Klokken seks står ene vold op af sin seng, trækker i bukserne og lægger sig ud vinduet. Der er ikke kommen sol endnu. Søen ligger, med al nattetågen stuvet sammen oppe i sin inderste ende, og sover så kold med blank brun flade — det er ingen frisk sø med fjeldbund og funklende ørret, men en grund, mudret sø med fede karudser, karper og anden slamfisk. Og den lave alvorlige granåsen på den anden side, knapt et bøsseskud over, sover ligeledes — mens små tågedotter glider gennem dens skæg. Og de af høsten gulnede og brandede hængebirke langs vejen under havemuren sover, og fra enkelte af dem, hvis 'stammer stikker på skrå ud fra vejkanten, hænger alle de sirlige bladfrynser rake ned til én side, trækker og strækker sig ned mod de dormende gedder i sivene. jo, lidt liv er her. På en mægtig aker, som dækker over et godt stykke af jordbakken, som stænger dalføret i øst, er der en seksten mennesker beskæftiget med at tage poteter op. Seks arbeidskærrer står med passende mellemrum og modtager grøden. Men alt derborte går så flittigt og tavst for sig, som var det en skare alvorlige afdøde gamlinger, der rodede efter nedgravede skatte, som de i farten og skrækken ikke havde fået anledning til at tage med sig. De eneste lyder, man fornemmer, er fjernt dampskibes piben eller et hvin fra en lokomotivfløite. Kristiania dér bag åsen er i fuld gang med at vågne. Den ville vin opefter husvæggen er brandrød, blodrød, violetrød, ægte tunge farver, og den er her på forsiden af huset så tæt, at man fra grunden og op under tagskægget ingenting ser af den hvidmalte væg. Den slynger sig udover vinduerne, også Enevolds, og titter ind, når de er åbnede, og er overhovedet til bryderi, ligesom unge pigers flisede hårtufser, der rriterende ofte løsner fra fletten og lægger sigi ned i panden. en svær prygl af en bernhardshund, hvid og sort, kommer luskende over grusgangen. Aias! Og Aias skvætter op og giver sig til at juble med halen. Men den går foreløbig videre for mellem havens krat at vælge et passende sted for sin morgenrensning. Så høres langsomme skridt fra vejen, og ud af alléens løvtunnel kommer en gammel mand slæbende, en kroket gamling med onde gerrige øjne i det visne ansigt. På skulderen bærer han siægge og jernspæt og en hammer. Godmorgen! skriger han op med en brusten stemme som fra et gammelt rustent urværk, — har de set hunden min? Jeg jaget ham ud af haven i går aftes, Jens. Og hvalpen er spærret inde i nat nede i gangen. Jeg forstår ikke, hvad han tænker på om dagerne, det utyske. Ser han mig, så smet han bort og gjøm sig. Men han skal nu få så mycke prygl, når han kommer hjem igen. Ja, farvel da. Gamlen lunter videre — — — noget efter høres han i fuld gang med arbejdet på sin pukstenshoug lidt nede i vejen. — Rachel ligger lysvågen. Det ærlige lyse ansigt midt i den flom af blødt brunt hår over puden stirrer mod taget, hun er hensunken i sørgmod, armene ligger trætte og opgivet nedover det blå stoppetæppe. På ham, som kommer ind og sætter sig hos hende på sengekanten, ser hun med slig tillid og glæde gennem det duggede blik, at det er klart, at han i hendes øjne ikke ejer et træk, sjæleligt eller legemligt, som hun ikke elsker og beundrer. Han har et skægløst og ikke ganske sundt ansigt, gulmat i farven som hos en leversyg. Det er skarpt og ualmindelig fornemt skåret og stærkmagert som hele gutten. Hans hår er sodsort og tætklippet, sluttende om hovedet som en hætte af kostbart skind. Mens hun lyser af godhed og klogskab og tindrer af øm kærlighed, har Enevold en mine som af rolig funderen på noget, og hans små brune øienstene — som et par skarprandede kaffebrune ærter midt i det meget hvide — ser brutalt gløgge ud. Nu har du vist igen ligget i det åbne vindu og forkølet dig, gutten min. Du hostede så stygt. Og du ser også så træt ud. Du har det ikke så godt som du lader til. Og ikke har du sovet i nat — for jeg hørte nok, at du lå og kastede dig i sengen, og at du tilslut tændte lampen og gav dig til at læse i aviserne. Å fan 1 hør nu — nu sender jeg altså i dag de penge til din søster, og så kommer hun og bor hos os, indtil hun er allright igen. Vi skal altidens finde en post til hende. Hun skal nok slippe at måtte rejse hjem til Bergen. Vær ikke trist længere for hendes skyld, da. Dette brev i går, du — alt det, hun har gennemgået bare for fars gerrighed! Jeg har jo i disse årene hos dig rent glemt alt det onde derhjemme — det fæle, fæle hjem! Jeg tænkte jo aldrig på Josefa, siden hun rejste. Aldrig på Albert, som også led så ondt derover i Chikago, indtil vi fik vide det, og du hjalp. Han lå jo på hospital et halvt år derborte og fik ingen skilling hjemmefra. Og nu kommer snart Rikard til Kristiania for at studere. Jeg er så sikker på, det går samme vej med ham som med Albert. Far gir ham ikke nok penge — det bliver aldrig til noget med eksamen — å, jeg ser så godt, hvordan det vil gå! Bag fodenden af Rachels seng var der dukket op et rødkindet søvnigt barneansigt, som med forundring fulgte, at moren græd. Men ved synet af far’en lavede den lille sig til at ville ha løjer. Gemte sin person og sit hode, så der af hele fyren kun var igen de buttede næver, som holdt fast i kanten — for op som knipset af en fjæder — ned igen — —! Nej, i dag var papa ikke oplagt, Volle krablede sig over fra sin egen og ind i morens seng og — vups —! under tæppet, ind til hendes varme barm. Enevold strøg hende over ansigtet og så, hun havde nu bare ét hjem, som hun havde lov til at interessere sig for, og det var hendes eget her på thorsbakke. Hun kærtegnede hånden hans og så: vi skulle aldrig ha gået på stationen for at møde din far i går, du. Så havde vi sluppet den ydmygelsen. De vil ikke vide af os —; at du ikke ser det! Den fru krag har fået ham under tøffelen. Å, havde du bare aldrig skrevet op og bedet dem besøge os, når de kom ned- over! jeg forstår ikke —? Å, du skjønte lige så godt som jeg, vennen min, at de var begge med toget. Jeg så — og du også — et hode, som trak sig om bag gardinet, da det fik øje på dig. Det var fru krag. — — så ondt, så ondt det var for os begge at komme hjem igen — alene vi to —, hvor bordet stod festdækket til middagen for dem! Hvor du pintes, gutten min! Og så gråtende rørende det var at se dig gå omkring, som om du var lige glad — lade som du troede, at de slet ikke havde været med; at de havde opsat rejsen. Javist, javist var det væmmeligt! Men det er da ingenting at ligge og sutre for i dag. Jeg havde aldeles glemt det dér — hvorfor fanden skulle du nu rippe det op igen! Han var faret op, jog frem og tilbage, og de små brune øienstene huggede mørkt ud i rummet, fingrene kravlede nervøst, det spillede i alle benstrengene over de lange blege hænder. Desuden — vi har jo ingenting med de mennesker, ikke det ringeste brug for dem. Nogen faderfølelse er der ikke tale om. Siden jeg bodde hos dere i Bergen for ti år siden, har jeg fem gange, siger og skriver fem gange, talt med min gamle. Og da kun koldt, om forretninger, om afklareringen af mors arv. Han begyndte at interessere sig for sin husholderske, — og havde lidt ond samvittighed, frygtede for, at hans datter og hans søn i pietetens navn skulle se fortørnede ud. Derfor lod han dem i fred. Lod Alida forlove sig i vilden sky, ja gav hende sogar, så længe hun ikke var myndig, penge, som hun kunne låne sine kærester. „ For at de kunne blive færdige med eksamen. “ Det så de nemlig altid, når de var træt hende, træt bøgerne, træt kreditorerne og blot havde tilbage at fordufte til Amerika. Og mig lod han sejle sin egen sø. Ikke af ligegyldighed så meget som fordi, han ville ha madro. Han er et fæ, forstår du, den værdige distriktslæge bader, en dot. Og Alida er et fæ. For hver ny heder det: å, han er sand, han er ren! Og mig hader hun, glødende, fanatisk, fordi jeg tviler. Ellers den kæreste søster. Så fin og upraktisk og troskyldig som vor mor. Pludseligt for han bort og ruskede Rachel som i overgivent humør. Sov nu et par timer til, du kære, så er du glad og har glemt alt fra i går. Jeg skal ta noget godt med fra byen i kvæld. Adjøs! Nej, Enevold — du skal vel komme op siden og sige ordentlig farvel! — jeg synes, det er så ondt for dig, gutten min, at måtte ind i forretningen i dag. Hvorfor netop i dag? Det er sgu ikke morsomt nogen dag. Er du så sikker på, at du ikke har det ringeste brug for din far? Javist — hvad skulle jeg — —? Du skal jo ud med fire tusen kroner i dag til banken. Han stod, smidig og spæstig, og så på hende med et så bebrejdende skjælmeri, og derefter slog han op en skoggerlatter, så hun blev helt rød af glæde. Du er alt for sød, Kachel, med den revisormine. Må jeg spørge: hvor har hun dette fra? Jeg så det en dag i en bog på kontoret. Har du så mange penge i kassen da? Igen lo han: vistnok ikke alt, men det er også unødvendig. Det er jo kun et fornyelsespapir, blot at betale rente — små damer skal ikke stikke sin næse i protokollen. Så, nu skal dere sove! og med sin nervøse guttehast var han ude af døren, før hun fik sagt et ord. - nedenunder i gangen stod hvalpen, en silkehåret fuglehund, og ventede ham, vridende sig af glæde over at skulle blive løst af lænken. Dér var jaggu bohémen igen —! Gamle Jens’ eneste støtte, en sort liden bjørnehund, som havde ligget på tærskelen af verandadøren, skvat langt ud i haven, da Enevold åbnede. Op gennem rosenbedene, op i skogen bar det med den og Sancho, den stakkels plebejer af en bjørnehund gneldrende i naiv henrykkelse. mens Aias kom ruggen de for at hilse ordentlig godmorgen på sin herre og derefter følge med i køkkenet og andagtsfuldt overvære frokostens tilbereden: et vældig lerfad med brød og melk til ham, som var gammel og alvorlig, og en almindelig dyb tallerken til Sacho, som var en lapset grønskolling bare. Jossa havde theen færdig. Den drak han hos hende i køkkenet. Jossa var fem og tyve år og en underlig pige. Da hun var sytten, hændte det en mørk kvæld, at hun fra gården etsteds oppe i landet, 11 hvor hun tjente, så hele himlen i syd røgfyldt, ildoplyst, og samtidig kom folk løbende og kørende som de var gale langs vejen. Slig morro havde hun aldrig set. Hun ville også afsted, men det blev hende nægtet. Det var landhandlerbyen i nærheden, som brændte ned til grunden den nat. Og jossa, hun tog den næste nat, da det var mørkt og ingen røg og ild i syd, og satte fyr på lå ven — „ for at se på lysningen “. Syv års strafarbejde 1 aldrig havde hun fået plads bagefter, hvis ikke Rachel havde hørt hendes historie og søgt hende op. Hun var den beskedneste, villigste pige, og hun elskede hjemmet på thorsbakke til forgudelse. Smuk og velskabt var hun som en liden haremsdame og glad og uskyldig. Derfor fandt Enevold et velvære i hendes selskab, og han kunne ikke se den, i hans nærvær lidt forlegne jente, gå og stelle så fromt fornøjet, uden at smile indvendig ved tanken på de syv årene. Disse morgener — hvor de var velsignede de par timer, før dagen begyndte 1 allertidligst — mens man klædte sig på for de åbne vinduer — en stilhed og uberørthed over dalen næsten som på jordens første morgen. Og bare kære væsener at hilse på, Rachel og Volle og jossa og Sancho og gamle Aias. Og mens de to sidste slufsede maden i sig, drev han om med en cigar og så på røgen, som sagtelig steg op af skorstenen, og glædede sig til at være hjemme igen om kvælden. Roserne og ellers alle de andre blomster var plantet af Rachel; ærtesehgene og gulerodsengene og alt det i det åbne nærmest omkring huset var også hendes værk. Men for øvrigt var det en underlig gammel have med mangfoldige slags træer blandet om hverandre. Edelgran og norsk gran og furu og lærketræer og rogn, som livede op med sine tunge røde bærbundter, og ask og birk og sneboldtræ og older og hassel og endnu flere sorter vokste i det frodigste virvar opover åsskrænten; og nede i skyggerne under løvtaget vokste kaprifol og bjørnebær og andet krat omkring klippeblokker med brun fugtig mos. Det var også skog videre til alle kanter hinsides gærderne. Et stykke udfør verandaen stod i en liden lund for sig et svært rundt stenbord på fire stolper med bænke omkring. Herude spiste man den hele sommer og høsten med, så længe det gik an for kulden. Enevold stod og kiggede efter nødder op mellem de gule hasselbusker, som løftede sig op bag bænkene og stak sine toppe henimod hinanden til et tag over stenpladen, da stemmen som fra et hæst urværk lød fra vejen. Gennem den grisne spiræa langs gærdet såes Jens strække hals for at se op over muren. Jeg hørte hunden min for lidt siden. Han er nok hos dem alligevel, det utyske. Ja det er en uartig hund. Vi kalder ham for bohémen. Det stakkels dyr havde længe siddet ganske stille på sin hale og tilbedt Sancho med sine kloge sorte bjørnehundsøine. Sancho havde mæt lagt sig ned på gruset, dér hvor de første stråler fra solen gjorde en lys plet. Bohémen, som ingen mad havde fået, sad et stykke fra i det våde græs. Men straks at den brustne stemme lød, skvat han ivei som for selve satan og var borte oppe under krattet. Hør nu Jens. De skal få låne en lænke af mig, og så skal de binde ham et par dage og se, om han ikke bliver snild. Gå nu de hjem og vent lidt — jeg skal nok få fat i ham. Og da Jens var borte, lykkedes det Enevold ved hjælp af et kødben og megen list at få narret bohemen ned til sig; og så bar det afsted henover under åsen, i retning af åkeren, hvor de arbejdede så tyst. Under gamle birke havde Jens sin lille røde hytte og så nær ved vejen, at en bandit gladelig kunne stå i grøftekanten og lange sin næve tværs gennem ruden. Indgangsdøren var på bagsiden, op mod skrænten. Her udenfor skal de binde ham, Jens. Så gneldrer han, hvis noget kommer på, så grassat, at de kan høre det borte på stenhougen deres. Har de ikke været bange for at ligge her alene nu disse tre fire nætter, de ikke har havt ham i stuen? De kan vide det. Men jeg har nu revolver. Har de pengene i stuen hos dem kanske? Et hurtig, angst sideblik fra Jens, før han klynkede: har ingen penge, har ingen penge. Hun kærringen min, hun drak det op alt sammen, før hun døde. den skælvende gamle gnier med revolver i hånd om natten, det var for snurrigt at tænke sig. Lad mig se på den revolveren, om han kan bruges, Jens. De gik ind i husets eneste stue. Der sad en sort kat i vinduskarmen, hvor netop det første solstrejf skævede ind; og det stinkede fra et uopredt leje og fra et bord med en kaffekop og et brød på. Jens tog dynen og puden til side og løftede op to tykke lag af sammenstoppede sække og filler — madratserne —, og efter megen roden i sengens underlag holdt han i hånden en bylt så stor som et spædbarn. Han løste på byldten, løste op fire kunstfærdigen lavede rotteknuder og lagde så et skiddent stykke tøj forsigtig ned. Det var bare det første hylster, byldten blev mindre og mindre — men det tog en forbasket tid: i fem stykker tøj var det svøbt, det plumpe rustede våben, som endelig viste sig. Skælvende, næsten nødigt leverte gamlingen det fra sig, som om han ville anmode Enevold udtrykkelig om endelig ikke at røve det. Men den er jo ikke ladt. Har de ikke patroner, Jens? Jens grov en portemonnæ op af lommen, fandt frem en nøgel og låste stuens skab op. Der havde han fire patroner, indsvøbt i et lommetørklæde. Under hele scenen viste den gamle en sådan mistænksomhed, gav ham så mange skæve, prøvende blikke, at Enevold ærgrede sig. Han slængte flllerne på gulvet, trev patronerne fra Jens, stak dem i våbnets løb og lagde det på bordet. Dér skal det ligge, Jens. De er en gammel kedelig fyr, nu véd de det. Har de penge i stuen, så skal de sætte dem i banken på flyvende flækken, og så kan de trygt pukke Stein om dagen, så mye de orker. Husk på, at det pakket fra Oslo og vålerengen, som om sommeren ligger og driver opover her, de bryder ikke ind, uden de har håb om udbytte. Men sidder de her alene om kvældene og tæller grunkerne deres ved tællepråsen, så kan de være sikker på, at der er dem, som lurer på dem gennem sprækken i gardinet. En rigtig væmmelig nabo er de at ha, Jens. Men der var et udtryk af senil hjælpeløshed, klam skræk hos Jens. Enevold havde talt uden at gøre sig rede for, at der som baggrund for hans vrede formaninger stod erindringen om et stygt tilfælde for to år siden. Da var en stenhugger, som også boede alene i et lidet hus i lien, men et stykke nedenfor thorsbakke, bleven myrdet om natten. Det for gennem Enevold, at Jens tænkte på det samme. Nu ja, de behøver ikke frygte pakket, sålænge de bor ved siden af os, Jens. Om det så er m'dt på svarteste natten, så véd de jo, at Aias han bjæffer, så det brager gennem åsene, bare ved den mindste mistænkelige støj i dalen. Der er nok ingen, som vover sig hen til husvæggen deres engang, så længe Aias er her lige ved. Jeg er også så tryg, så gamlingen. Jeg har følt mig så tryg i disse tre årene, siden de flyttede ind her. Men før — mens der stod tomt på thorsbakken efter de forrige — å jøie mig, å jøie mig, og endda kærringen levede dengang. Men skulle nu de forlade thorsbakken, så — — Enevold blev stående nedenfor havemuren og se op. Rachels vindu var åbnet, de seje vinrankegrene havde klemt den ene af ruderne halvt tilbage. G. Finne: Rachel. 2 -----------forlade thorsbakke, torlade thorsbakke — —? Hvorfor var der faldet en ængstelse over ham, da Jens sagde de ord? Det var jo deres hjem, hans og Rachels hjem, det eneste hjem, de kunne tænke sig her på jorden. Aldrig havde han — bevidst i al fald — sporet så meget som anelsen af en tanke om, at de ikke skulle have det bestandig. Hvorfor, hvorfor da dette i dag? Forudfølelse? Skulle det, at man for tiden stod lidt i vanskeligheder med forretningen — —? Skulle tanken, fantasien, på egen hånd have løbet i forvejen og gennemlevet — uden at varskue bevidstheden — stadium på stadium af nedgang, frådset i at tænke sig nedgang —, sådan at man, så snart man udenfra hører et intet ondt ment ord, straks krymper sig sammen i angst og siger: dér er facit, løsningen på et regnestykke, du først nu aner, at du har gjort. — å skidt! Dårlig søvn. Nervøsitet. Eller var det Rachel, som havde sat bange følelser i ham — dette hendes store lyttende blik, bag hvilket der lå som en anelse om ulykke. Ikke for det. Også Enevold havde, uafhængigt af hende, på fornemmelsen, at der i dag kunne blive lidt ubehag med den bank. Desuden var der agenten fra Hamburg, som havde meldt sin ankomst. Agenten for det samme firma, som sidst havde antydet at ville have fuldt opgør, før det næste gang kunne give videre kredit. Kunne man blot greje ham kontant i dag og fremvise papir for, at banken følte sig rolig, så ville han skamme sig, og firmaet ville skrive omtrent: det er os en fornøjelse at meddele dem, at vi giver dem en ligeså stor og lang kredit, som de ønsker, og beder vi dem endelig ikke sende remisse uden når det i enhver henseende konvenerer dem............. Så langt var han, da han pludselig kom til at se op. Der stod Rachel bag gærdet, grundende iagttagende ham. Det er for sent til det første toget, ene vold. Ja for fanden! vrissede han. Nu må du spise, gutten min, du ser så dårlig ud, så hun moderlig deltagende — for dyb til at krænkes over hans grættenhed. Solen havde løftet sig et godt stykke over bakkekammen i øst —, og en dusch af spindelvævfine stråler sivede ind gennem alle træerne og alt det duggede blomsterkrat omkring huset på thorsbakke. Singelen og grusen i havegangene tørkedes lyse, insekterne begyndte at o* live på sig, og edderkoppene entrede indover sine tråde og plantede sig som griske uappetitlige madammer midt inde i centrum af sit net. Oppe under himmelhvælvingen svævede to falke og iagttog kråkeflokkene i åsen, og kråkerne lurte på kjødmeisen og gærdesmutten, som skvat omkring nede i krattet, og småfuglene gjorde jagt på libellerne og vepsene, og libellen han fløj igen om som en bitte liden luftfregat og snappede de små insekter, som krøb ud af jorden, der hvor solen varmede den op. Med solen vågnede lag efter lag af væsener og åd hinanden op alt efter størrelsen. De to falke, som var store, spiste fire kråker, fire kråker ødelagde seksten småfugl, seksten småfugl to hundrede og seks og femti af de større insekter — en pyramide af væsener, af sollystne sjæle, millioners mikroskopiske liv til grundflade og til top to stærke næb, som med en grubedirektions alvor sugede essensen af alt det levende blod derunder. Både Aias og Sancho sad pent på sin hale i indgangen til frokostbordet under haslerne og glæfsede maskinmæssig sikkert over hver brødbid, Enevold sendte dem. Også ret ind gennem åbningen strømmede strålevældet og gjorde de unge menneskers sjæl lysere. Rachel var allersødest i den blå morgenkjole med alle de fine hvide zigzagfigurer og det røde silkeskærf om livet. Hun smurte syltetøj på kjæks efter kjæks og sendte dem over til Enevold, som gnaskede og gnaskede og skyllede det ned med the. Med hans hurtige overgang i humør var han udenvidere bleven munter. Han så sin lille kone sidde dér så ærlig og sød og klog og med de forskende øjne, og han sprang frem, greb hende om livet, trakkede Sancho på halen, så han hytte, og dansede rundt huset. Jeg skal sige dig, lille Rachel, sagde han forpustet og trak hende ned i bakken, — at det er en forbandet skam, at din søster skal have ligget dernede i Kristiansand i en hel uge, syg og ensom. Jeg synes, du skulle pakke en liden håndkuffert og rejse ned og hente hende. For kanske er hun for syg til at kunne rejse straks. — om vi har råd? Ja — æsch -— er du nu igen henne dér, hvor små damer ikke skal stikke sin næse. Men skynd dig, så rejser vi sammen til byen — du kan endnu imorgen tidlig være i Kristiansand. Rachel sendte ham et hurtigt blik. Men smittet af hans fart og fandenivoldske lystighed, sprang hun op og ind i huset, vendte sig i verandadøren, kyssede på fingeren, lo så kvidrende vildt —; han satte sig hen og gav hundene mere kjæks. Det varmede inde i ham dette Rachels smil. Alle der så det, satte hun i mild stemning, og det fine var, at hun ikke vidste det selv. Nu skulle hun igen sidde på dampskibet, glad og tryg og varm som den sommeren, da de var forlovede og rejste kysten rundt. Hvor lo hun ikke da overgivent og smilte med sit brede lyse ansigt, som ikke kendte til svig. Hvor huskede han ikke, at selv onde grinebidere, menneskehadere, som sad på dækket og så bistre ud, tilslut overgav sig. For de følte, at her var noget godt, her var et tilfælde, hvor deres summariske foragt ikke passede. De så på det lyse ærlige åsyn med den brede gode mund, det uskyldigt glade smil — og de stirrede mere og mere for glade at overbevise sig om, at der virkelig fandtes det, som deres kritik måtte krybe iskjul for. Der var en grå hadsk melankoliker, der så ud som han gerne ville have set hele passagerflokken halshugget af én vældig ijå på én gang —, selv han fik en mine, som om han følte til sin glade forundring, at for hende kunne han kaste sig i søen eller frivillig udstå pinsler. Enevold følte sig glad og let. Hvis det skulle flaske sig sådan, at han i dag ikke klarte situationen, så kunne han da i al fald ikvæld gå herhjemme i fred og pønske på tingene uden at forstyrres af to ømme ængstelige, efter fortrolighed også i modgangen længtende øjne. * * * ud på eftermiddagen stod han og ekspederte alene i sin store butik. Det var ingen almindelig plebejisk cigarbutik med en liden lokkende jomfru bag disken og spadserestokke og billig vin i vinduet. Nej, alt var nobelt, storstilet. Gennem den svære spejlglasrude helt ned til fortougets niveau havde karljchangadens publikum et blik ind over det fornemme lokale så klart som ind i et akvarium. Høje hvidmalte cigarkassereoler med forgyldte lister og en lang funklende poleret mahogni disk uden anden besætning end det nikkels apparat. To messingborde med krystalklart vandservice til kundernes afbenyttelse. Boulevardens fasjonablesle tobaksforretning. Han drog sig efter hver kunne ind på sit kontor, et af disse baggårdskontorer med et lys som på bunden af en brønd; og hvor man må kile næsen flad mod ruden for at få et glimt af guds himmel, hvis sjælen bliver for syg, øjnene for triste af altid at træffe på søpledyngerne og pakkasserne nede under de ørkengrå baggårds murflader. Enevold løb om herinde, kolerisk, nervøs, bidende læberne, huggende øjnene ud under brynene, rastløs, tavs, hadsk som et rovdyr i bur. Indtil at gadelarmen lød ind til ham ved at nogen kom derude. Da satte han øjet for det lille kighul i døren, strammede på dressen og lavede sig allright eller lavede sig slet ikke, alt efter som kunden så ham ud. Steg så ned de to trin og ekspederte. Agenten for hamburgerfirmaet havde han grejet i dag med det, der var i kassen, og ved at sope ind hist og her blandt de mange, der havde lånt småsummer af ham eller taget på kredit. Rasmussen, butiksgutten, havde fløjet omkring den hele formiddag. Men fra banken kom han tilbage med den besked, at papiret måtte indfries. Enevold havde ladet lige glad. Drog på sig den mest plystrende mine. Gik lidt efter ud og sagde til Rasmussen, han gik for at spise til middag. Men han gik i sin svedende vånde ned på hotellet, hvor distriktslæge bader plejede at tage ind. For der var ingen anden udvej på så kort tid som til i morgen. Søster Alida, som nok havde størstedelen af morsarven i behold endnu, var jo hjemme på hedemarken, og venner i byen havde han ingen af. Med den selvfølgeligste glæde hilste han på sin far, også på fru krag, som kom ind. Begge havde klædt sig for at gå ned og dinere. Jo, Enevold havde hørt, de var set i byen. Havde ventet dem i går, var mødt frem på stationen, men havde ikke set dem med toget. Kedeligt — både han og Rachel havde glædet sig så til endelig engang at se far hos sig. Den gamle drev op og ned på tæppet, tyk som en flodhest, og gryntede forlegent. Han gik med hænderne sløvt bag på ryggen, åbnede næsten ikke sin mund, og når han så på sin søn, var det med et udtryk, som om han fandt ham pudsig og var villig til at være overbærende med ham. Men Enevold tænkte: de brænder begge to af nysgerrighed efter at få rede på, om jeg har sat hele morsarven overstyr, så at det er nødvendigt for dem at distancere mig udtrykkeligt. at dere ikke kom 1 de skulle set, fru krag — vi ventede dem med den fineste middag. Bekkasiner, dobbelte bekkasiner og burgunder. Det må jeg si! sagde fru krag blidt. Det er mere end vi hjemme på hedemarken har råd til. Det er virkelig fyrsteligt, Enevold. Jeg troede ikke, en forretning som din kunne give af sig så meget, at — — den høje, praktiske dame mindede ham i sin nøgterne kulde om en af de høstpelargonier eller kanske en af solsikkerne, som stærkfarvede og uden duft stod kolde på toppen af sin lange dumme stængel deroppe under husmuren på thorsbakke. Tanken på hans mor dukkede op, han fornemmede sig uendelig skidden, uendelig skidden på sjælen over sit tænkte ærende hos far'en ’ denne i grunden fremmede fjerne far, en nathue under fru krags strenge øjne, — og glad og selvfølgeligt smilende som han var kommen sagde han farvel og gik sin vej. Der var ikke andet for. Finsen, gamle kære ågerkarl Finsen måtte ud igen! Finsen, der så mangen en gang, mens Enevold endnu gik som umyndig og gymnasiast, havde hjulpet ham ud af kniben mod et vederlag af to hundrede procent. — det var just for at få fat i Finsen, hvad enten han var i sit hjem eller på sit kontor, at Rasmussen nu var ude i byen. Finsen kom og kom meget diskret — bagvejen. Viste sit tørre, venlige gnomansigt derudenfor ruden og takkede mange gange, da Enevold åbnede for ham den smale dør ind fra gårdspladsen. Nej, lageret kunne Finsen ikke låne på. Det var vel her som i enhver af denslags forretninger - størsteparten af de strålende kasser i hylderne var tomme, fulde af luft. Og desuden — ja han havde hørt en fugl synge om, at der var adskillig indsmuglet tobak. Indsmuglede varer, ja. Hr. Bader måtte endelig ikke fæste sig ved det — javist, javist, Finsen forstod jo nok, at en gentil herre som bader ikke havde gjort sådant af nærighed. Kun eksperiment — spænding — uprøvet — selvfølgelig. Og Enevold, allerede før så nervedirrende af ildebefindende, svedede, hans hænder knyttede sig, knokerne hvidnede. Først nu i eftertankens time så han det meget dumme, han havde ladet sig lede ind på. Først nu, syntes han, han indså den gabende forskel i tænkesæt, levemåde, væsen mellem en virkelig for handel født forretningsmand og en akademiker, bureaukratsøn. Heller ikke nogen andenprioritet i thorsbakke turde Finsen indlade sig på. Stedet lå for ensomt i den lille dal. Om hr. Bader fandt for godt at flytte derfra, ville det være overmåde vanskeligt at finde købere, folk der havde samme smag for det uselskabelige. Villaen ville komme til at stå tom eller blive et tilflugtssted for tatere og anden pøbel. Bohavet derimod, hvis det var ubehæftet — og det var det selvfølgelig —, — enden blev, at Finsen, eftersom hr. Bader jo absolut måtte have de penge i morgen, endnu i aften skulle rejse op for at se på møbler og andre ejendele og modtage bevis for, at de med rette tilhørte ham — notabene med den klausul, at han først havde ret til at hente dem i juni næste år. Til den tid havde hr. Bader naturligvis overvundet sin uvillie mod at gå til distriktslægen. Selvfølgelig. Det hele var en pro forma sag. For at have en garanti. * * * — Enevold er hjemme og venter. Har tændt lamper i de tre hovedstuer, for at Finsen med ét kan få begribelse af, at her er møbler nok, ting nok for mere end de fire tusen — så man slipper den pinlige akt at gå igennem stykke for stykke, notere sig pris på hver enkelt genstand. Her i det inderste rum, hvor han sidder og spiller tapper dundremusik over tangenterne, er der især meget lys, varmt stille lys fra flere nipslamper med farvet glas og fra en svær bordlampe med en sværfrynset dybrød skærm. Sådan inderlig træt sorg i hjertet, under det at polkatonerne stormer frem i sin dumme rytme. For i denne, hans og Rachels kæreste stue, hvor nu snart Finsen skal stige ind, er der så drivhuslunt af mange, mange hjemligtduftende, personlig-prægede ting. Dybe tæpper over gulvet. Allesteds på bordene fotogrammer og småbilleder i rammestativ. Og foran vinduets mørkerøde gardin løfter der sig op fra store potter en liden lund af blomster og palmer og giver stemning. Finsen kommer —, jossa er ovenpå for at lægge gutten. Enevold trak vin op, drak med sin gamle hjælper i nøden og fandt derefter papir og blyant. Nu får jeg lov at noter? op, Finsen, genstande, så de har valuta for de fire tusen. Og så skriver jeg en erklæring, at det optegnede tilhører dem — at afhente da og da. Videre at de har købt sagerne af mig og betalt derfor — hvor meget var det nu —? fire tusen, otte hundrede — de er et svin til at tage procenter, Finsen — fire tusen otte hundrede kroner, men at de forpligter dem til, så snart dette beløb er dem tilbagebetalt, at lade handelen gå om igen, udlevere beviset. Det grejer sig nok, det grejer sig nok! så Finsen generøst og ville slet ikke se på nogen af tingene, knapt nok på pianoet, som alene var værd tolvhundrede kroner. Med ryggen tillidsfuldt mod hr. Bader gik han langs væggene og så på de mange billeder. Den gamle pengeudlåner lod mundtøjet gå. „ Hr. Bader “ — „ hr. Bader “ lød det i et væk med samme servile pietet, hvormed han i tilfælde ville have tiltalt en „ hr. baronen “ eller en „ hr. statsråden “. Jeg forstår ikke, at en gentil herre som hr. Bader vil have omgang med denne maler Eliassen. Det skader dem, hr. Bader — jeg har hørt, at han skal have for brug selv i kunders overvær at pumpe dem for penge nede i deres forretning. Sådant går jo ikke an. En højst usmagelig person — finder jeg, han er. Nej, se den lille fine hunden 1 bisken! Bisken! Ja så, bisken — kom! Det er en nydelig jagthund, de har dér, hr. Bader. Nydelig lidet dyr. Hvor har de den fra? Jeg har fået den af min ven Bjarke, digteren de ved. Nå, hr. Bjarke — han som lever det mystiske liv for sig selv på den ensomme ø i fjorden derborte. Ja ja ja — jeg vil ikke udtale mig om deres bekendtskaber, hr. Bader. Nej det er også bedst, henslængte Enevold tørt. Finsen standsede og målte ham så længe med øjnene, til han så op. Jeg vil sige dem, hr. Bader, at det er udelukkende af venskab for dem, at jeg indlader mig på — denne affære. Jeg er ikke vant til, at man behandler mig som en udannet person. Om denne Bjarke vil jeg have lov at sige: at han, eller lad mig hellere for at undgå personligheder sige: at den retning, han repræsenterer, forekommer mig højst usmagelig. — nå, de har det færdig — tusen tak, tusen tak. Månen var oppe. Og Enevold gik, efter at have fulgt Finsen til stationen, frem og tilbage nede i vejen for at få ro i blodet. Hvor jeg hader mennesker! hvæsede han. Hvor næsten hvert menneske viser mig sider, — kanske er det bare mig, som synes at se dem — kanske er det forfølgelsesmani —, men hvorfor kryber jeg ihop i angst, i ildebefindende, når mennesker viser mig der

1891_Finne_ToDamer

Edvard Gabriel

Gabriel

Finne

To Damer

male

male

no

Finne

To Damer

Finne

To Damer

Fortælling

n

roman

Gyldendal

KB

nan

nan

O

I. Her kan vi lægge til, her går det vist an at komme op.... men læg til med siden, så stikningsstængerne ikke brækkes mod land--------- ingeniøren pegede på en pæreformet rois af gråsten, netop udsprengt fra skæringen oppe i linien. Det var inde i en ganske liden vig, og røisen stak ned som en snefon i et skar. — og så, vedblev han, forlegen og uden at se på folkene, som sad der i skjorteærmer med svedperler hængende i øjenbryn og skæg, — får den ene af dere ro over fjorden, den anden får bære stativet og kikkertkassen op. Det hjælper ikke, vi må ha et par punkter i den modsatte fjeldside, skal vi engang få beregnet denne tunnellinien. Nå ja — den, som ror over, får klyve omkring i urene derborte og vifte med det røde flagget så længe, til der gives signal fra målebordet, at et passende punkt er fundet. Og så husk at male store tydelige mærker! Han forlod assistenterne og gav sig til at stige opigjennem røisen. Naturligvis anede det ham, at den fede og værdige søgning, melhus, nu som så ofte, ville overdrage det tyngste ' arbejd til den anden, den yngre og mere ubehjælpelige Ola. Men han kunne ikke få sig til at skride ind, det lå i hans natur det at. la tingene gå sin egen skæve gang. Udtrykkelig at beordre melhus til den hårdeste del ville desuden ha været en udfordring. Melhus • var sergent og kunne nivellere fra den tid, han for med sektionsingeniøren; hans begreb om sin stilling var meget højt, han regnede sig som embedsmand og tålte ikke at stilles på lige fod med Ola. Med sin korte stikningsstav stødte ingeniøren i blokkene for at prøve, om de lå fast, — en forsigtighed, han brugte siden ivinter, da hans yndling Mikkel, melhus’ forgænger, ved i en lignende røis at gå uvørrent vippede udfør, rullede på fjorden og sank. Ikke engang hans lig fandt man; nogle meter fra land nådde intet snøre bund, han måtte ha sunket fra dybde til dybde, forbi mange sorter undrende fisk. før han kom til sit sidste hvilested. Selvfølgelig hadde han dengang, som han pleied, styrket sig på brændevinet, men det snakkede vi ikke om til nogen. Melhus han hverken drak eller nasked eller løj, og dog.......... Det sted på linien, hvor ingeniøren kom op, mindede om så mange andre steder af anlægget langs silfjorden: en pukstensfyldt vej, hugget i fjeldsiden, dels som halvgalleri, dels som skæring; vandet vel en hundrede fod ret under, og over ikke udsigt til andet end himmelen, og hist og her, skarpt som filigran mod den blå kuppel, lidt løv af en forkrøblet asp eller birk, der havde fundet sig en rift at gro i og forsøgte at kige ned fra randen af skæringens væg. Her var endnu ikke lagt hverken sleepers eller skinner over pukstenen, bare en lang række smale planker, hvor hjulbørene kunne rulles. Siden middag havde arbejdet hvilet, feisler og minebor lå henslængt rundt en dynamitkasse, og trillebørene lå væltet midt i vejen. I en liden kurveskæring sluttede udmineringen; men der var ikke tilbage så svært mange kubikmeter at sprænge bort, før det ville bære ind i den svarede fjeldhammeren. En hel kilo4 meter i længde hvælvede denne fjeldhammer sig over søen som en fabelstor muslingskal, der er stillet på kant. Flere gange var tunnelens linie beregnet, i den bortre ende var udsprængningen forlængst begyndt; nu stod igen kun nøjagtig at undersøge det gamle alternativ for denne side, hvor det gik i krumning. Ingeniøren klatrede op de forskellige afsatser i stenbruddet og satte sig øverst oppe til at hvile. For ham, som havde mange tunge tanker i de sidste dage, var det en nydelse at vide sig alene en stund og ude af assistenternes øjne. Det tog på kræfterne i længden at forstille sig for de fyre. Før, både under forlovelsestiden og senere, efter han blev gift, hadde de så mangen en gang grebet ham i åndsfraværende lykkelige smil, men ta mig tusan som svenskesluskerne sa, om de nu skulle få tæften af den nye sagernes vending. Derfor, når han sad i båden eller stod bøjet over målebordet, anstrengte han sig for at være den gamle jævne, ja han havde hittet på det brilliante udtryk for velbefindende at småfløite alle de sluskeviser og sjømandsmelodier, som tjenestejenten hans sang i tide og utide. Egentlig var der jo ikke sket noget, ikke noget konkret, ingen begivenhed. Bare en forandring til det døsige — ganske langsomt — i ungfruens måde og væsen, en forandring, han iagttog en stund, før han fandt ud, at hendes hele afslappelse måtte skrive sig fra kedsomhed. — den periode i stærke mænds liv, da de elsker og bygger rede for den elskede, og hvorunder de, om det gælder, lar sig drive til hensynsløshed, grusomhed; da alt hvad der kan bo i dem af list vågner, kryber frem og anvendes mod den omgivende verden, og da der, hvis ikke list hjælper, brutalt frakkes ned for føde, — den periode havde været temmelig dyr for ingeniørens selvagtelse. Ikke uden gennem listighed og intrigante ord var han løftet fra den fattige tegnekrak på kontoret i Bergen og sat foran kikkerten i fri mark. Ved samme sort midler havde han erobret sig den nysopførte vogterbolig på Rødberg til gratis afbenyttelse de par somre, til banen ville være færdig: og da det ivår gjaldt om at få skolebestyrer Borchgrevink til hovedendossent på den store vekselobligation i anledning af udstyret, stak han til side sin antipati for manden og viste hans liberalt kristelige opdragelsesprinciper en beundrende anerkendelse. Han var ensom i verden, og han blev hård, mens han for fæstemøens skyld med tvetydigt ansigt murede sig en position. Han trøstede sig med, at sligt er en fattig mands eneste udvej, om han vil vinde den kvinde, han har kær. Hun’nerne de sad som rolige tilskuere ved livets turnering, de sloges om at få kaste sig i sejrherrernes arme, og intet var bitrere end den hån, der fra smukke øjne slyngedes mod de svage, tabende mænd. — da det for nogle dage siden gik op for ham, at Fredrikke kjeded sig i det hjem, han så stolt havde budt hende, trak han sig ind i skuffelsernes sneglehus, hvor han var ved at forgå af forelskelse, men mest pintes han ved, at hun lod som hun ingenting mærkede. — — — båden kom frem derborte på fjorden, og da han skjælned Olas gule stråhat, som lå på bagtoften og lyste i solskinnet, stak den store triste mand i en kort hånlatter. Hvilket bedrøvelsens udtryk måtte han ikke ha, den gamle klodsede bondegut, mens han sad der og arbeided med sine primitive refleksioner over verdens ondskab. Og „ underingeniøren “ Melhus, som vel var på vej opover røisen nu, bærende kikkert og målesager, ham ønskede han selvfølgelig af hele sit ufordærvede hjerte den samme skæbne, som hans forrige kammerat Mikkel fik prøve. Han tager godt i.... blev vi bare færdige, til dampbåden kom udover igen, slap vi at ro hjem og kunne ta færingen på slæb! Indover i retning af den store hammeren løb fjorden forholdsvis smal og lige som en kanal mellem de trøstesløst øde fjeldsider; hvis skibet holdt sig et stykke fra land, skulle han opdage det allerede to mil borte. Til den anden kant, ikke langt fra det sted, hvor de havde lagt til med båden, videde fjorden sig ud og dannede en rund sø derved, at landet på begge sider trak sig tilbage i vældige halvcirkelformede buer. Her var terrænet ikke så stejlt, grønne gårde og skogklædte lier livede op både hist og her. Men dioramaets pryd og landskabets oase var den flade vækstrige ø, som lå og flød i indløbet til hellevig der skrås over. En båd hadde nærmet sig derbortefra, ingeniøren blev den først var, da den gled ind i solskinnet, ud af skyggen under fjeldet. Hvad ville den? Hid hvor den styrte, her fandtes jo hverken gård eller hytte, og over hele linien var det dødt og stilt som på en søndag. Kanske gjaldt det fossen, som hoppede udfør hammeren herinde og stod ret ned i søen med vældigt bulder. Det hændte ofte, at nogen besøgte den. Imidlertid kom melhus traskende nede i hulvejen. Ingeniøren lod stille op øverst i stenbruddet, han lod sig række libellen, og derefter, da bordet var skruet horisontalt, den kostbare og meget indviklede kikkert. Men næppe havde han sat øjet for objektivet, før han indædt snerrede gennem skægget. Så til helvede, han er jo ikke kommen over fjorden endda! Søgningen, der havde spændt op en gul lærredsparaply, så stor som et karusseltag, for at skærme papir og instrument mod solen, gav sig til med mørkt åsyn at spejde ind under kalle-øen. Ja, sa han på stift bogsprog, — må jeg udtale min ringe formening, så er han desværre ikke meget hastig af sig, Ola. Hm! svarede ingeniøren, han var i dag ikke oplagt til at ta den affekterte fyr humoristisk. Det var da en svær hast med den mand fra hellevig! Båden styrte allerede ind mod røisen derborte, skumsprøjtet stod for bougen. Blandt ingeniørens mange lykkesdrømme fra ivinter, han lå herinde og længted efter sin dejlige pige, var også én, han nu erindrede sig. En sommerdag, så vakker som fjorden kunne byde på, skulle han stå oppe i linien etsteds foran målebordet — assistenterne var udstillet med stikningsstænger fanden ivold borte i lierne. Hun, som til da var blit hans unge hustru, kom roende dernede, lysklædt og smekker som birketræet, men sorthåret som natten, med årerne løftet højt i vejret, klodset plaskende i vandet. Hun bandt båden, og forpustet kom hun klatrende opover til ham og sa, at det var så længe at være uden manden sin helt til om kvælden. Kanske ville hun kige ind i kikkerten og spørge, hvorfor alting, set gennem den, stod på hovedet, og hvad det ialverden skulle være godt for med de spindelvævfine trådene, som var spændt op derinde. Men han ville svare, at det behoved så smukke damer ikke kende til. Da den stakkels mand nu bøied sig ned igen over instrumentet, rynkede han brynene, som om han bag linsen havde mødt sin egen karrikatur. Hans udseende lod ikke formode, at han kunne huse barnagtige fantasier, eller at han ikke for længst var ude over illusionerne. Han lignede en mand, hvem intet jordeligt mere kan forundre, en mand, som har gennemskuet alt, fundet alt at være eins bier og så har plantet sig ned på det første det bedste ligegyldige sted for der at vegetere rolig videre indtil dagenes ende. Skønt storlemmet og robust og stærk, hadde han et tungt blegt ansigt, hvor trækkene ligsom hang af bare melankoli. Lågene hængte halvt ned over øjnene og gjorde dem søvnige, men blikket var alligevel slig, at om folk havde hans fotogram i stor udgave hængende på væggen, skulle de tilslut blive nervøse, fordi det syntes at forfølge dem med sin matte hån, hvor de end befandt sig i værelset. Det varte længe, før de fik taget ind punkterne borte på kalle-øen. Melhus holdt med den ene hånd paraplyen, med den anden svang han et hvidt flag efter sin overordnedes kommando; men Ola, som vel havde ondt ved at skjælne højre og venstre på så lang afstand, misforstod og misforstod, hvilket gav sergenten anledning til at ryste betænkelig på hovedet og udtale sig om hans svage evner. I sin optathed havde ingeniøren rent glemt, at personen fra hellevig måtte ha ærend til ham. Nede i linien stod han, lang som en ulykke, klædt i sort, med skjødefrak og en gammel flos skudt bag i nakken. Han så meget beskeden ud og fulgte tydeligvis arbejdet med en andagt, der ikke tillod ham at træde nærmere. Det var melhus, som gjorde ingeniøren opmærksom på ham. Undskyld at eg spor, men er det ’kje hr. Hansen, som eg har den fornøjelse at tale med? Kom det nedenfra på et bergensk, der kunne slå ti mand ihjel. Jo.. Ja ser de, eg er søster te — nei-æ, ka eg ve seje — eg er bror te dokkes frue, og så.... Ingeniøren fik med engang fart. Pak de sagerne sammen, melhus.... nå, der er alt dampbåden, hm!.... skru altså bordet af og læg det — men forsigtig — i lærredet! Pyh, for en varme! skreg svogeren og klaskede sig i ansigt og om hals med et dy vådt lommetørklæde. Ja, de har vist roet hurtig? Bagateller! Eg har ’kje vorre tesjøs i tre år for ingenting. Tror de kanske, eg tog i no då! Langstifra! S ♦ i ingeniøren fik sin hånd knuget i tavshed og meget længe. Den anden kunne være en tredve år, havde blå barneøine i et bredt ansigt med sadelnæse og udstående blanke kindben. Et stort brunt patriarkskjæg nedover skjortebrystet. Som jernbanemanden skred bortover pukstenen ved hans side, søgte han forgæves at opdage nogen lighed mellem sin kone og dette strilefysiognomi. Ja der sker mykkje rart i verden! De har vel aldrig hørt fortælle de, at Fredrikke har en bror, som heder fitter? Eg blev no så omtrent jaget hemenifra, ser de..... ja dengangen var hon kæk, Fredrikke, då hon fik sat det igennem.... å ja, der kunne vel være et og andet te seje på mig også! Ingeniøren kunne ikke dy sig for at smile. Var det denne naive sjæl, man et par gange hadde omtalt med så dystre miner! Dette drabelige mandfolk, som lod sig spænde tilsjøs af en flere år yngre søster! Han var kommen med dampbåden i formiddag, den var stanset udfør Rødberg, men han havde tabt modet på at gå iland der, siden han hørte, at Hansen var på arbejde længer inde i fjorden og søsteren alene hjemme. Så fulgte han videre med til hellevig. Han vidste nok, at han var velkommen hos kusinen, fru Borchgrevink. Nu skulle han hilse fra skolebestyreren og spørge, om ikke ingeniøren ville komme derbort ikvæld og ta en sprøjte. Da hr. Fitter havde aflagt denne rapport, begyndte han at tale om en ø i Stillehavet, hvor de lå og lastede guano. Men med ét stansed han, trak mundpartierne listig sammen, skottede skælmsk ned på sidemanden og skubbede sig fortrolig ind til ham med armen. De Sejer jo ikke nøkke mand! Korlissen har de det, — ja- eg mener med hon derude på Rødberg? Jo alt står vel til! Ingeniøren så meget betænkt ud, han vidste jo ikke, hvordan han skulle forholde sig til denne vrøvlebøtte. Ja pen er hon, og dom er hon heller ikke.... ja der er mange, som har frid te hinner, dengangen far enddå var rig. Men. bagetter, då han blev kjældermand, sku’ du ha tak! Blåst væk var de alle sammen! Det var ’kje andre end Kornelius, som var trufast.... men de kom og kneb hinner fra han alligevel, de, håh håh håh. Denne latterlige redebonhed til at forlade 14 sine tiender, denne uskadelighed og dejlige hjælpeløshed! Hm, tænkte ingeniøren, det er nok en åndelig fætter til afdøde Mikkel, vi her har for os. Og der faldt over ham trygheden fra i gamle dage, når han fulgtes omkring af sin elskelige drukkenboldt som -af en trofast hund. Hør nu — han anstilte sig forlegen, som den bedste måde at vinde brave folk på — hør nu hr. Todtland! Så megen sympati, som jeg må si, at jeg alt har fået for dem, så synes jeg nok, at de for deres egen skyld bør være lidt mere, hvad jeg vil kalde diskret. Mellem gentlemen, ved de, tales ikke gerne om denslags private ting, og hjemmet især vil man gerne holde helligt.... Nej vel, nej vel! My house is my castle, som engelsmanden siger! Netop! — ingeniøren gav ham et lyst beundrende smil, og så lo de begge to og var i den herligste forståelse. Eg har no altis vorre så lidet præsentabel eg, ska eg seje dem.... De kom til røisen og satte sig der, og mens det dejlige menneske holdt på at udvikle sin personligheds grundvæsen, nikkede ingeniøren til tegn på bifald, men lod for øvrigt — som når et kært og kendt musikstykke spilles — tankerne flyve andensteds hen. Alt, hvad de to herrer så udfør sig, lå det i skyggen, nien selv sad de endnu badet i lys. Snart ville solkuglen være dukket ned bag kalleøens kam, de evige snefonner deroppe hvilte i det sidste stærke rødlige skær. Kvældstemningen begyndte at lægge sig over fjorden. Langs den modsatte dunkelgrønne side gled damperen, vanskelig at øjne, selv grøn som den var. Hid nådde hverken lyden af maskinens stød eller brølene af alle de drukne jernbaneslusker, som vel var ombord og på vej til byen for at destillere sine penge. Var ikke skibet overfyldt før, ville det blive det fra hellevig. Hos kontraktøren derborte var også lønning i dag, hele eftermiddagen havde det yret af både over det store vandbassin; mindst et par hundrede mand lå indkvarteret på gårdene langs denne sides indvigning; det var en erfaring, at de tredve procent måtte ha sig en uges rangel i Bergen, før de kunne begynde arbejdet igen. Overfarten til hellevig blev en meget interessant kaproning mellem bitter todtland og de to assistenter, som kun på skrømt anstrengte sig. Når hans båd var kommen et stykke foran den anden, løftede han årerne og skreg. Høh, dokker må ’kje byste dokker! Melhus smilte i overbærende ironi og skottede hen på sin overordnede. Men han fandt ingen forståelse, ingeniøren så ud som alvoret selv og mødte hans hentydninger med et koldt og forundret blik. il det var første gang, han var hjemmefra uden at ha Fredrikke med. Første gang isommer, at han ved nattetid skulle ro den halve mil udover alene, ikke føle sig stærk og øm ved at ha hende trygt sovende i bagstavnen. Men hans opsigtsvækkende ligegyldighed skulle tvinge hende til at søge ham forsonet. Med aftenbåden fra Bergen — det var kun lørdagen, som bragte skib også da — kom et par unge mennesker i besøg til Borchgrevinks. De to damer var fruens søstre og den elegante spirrevip med det halmgule håret skilt i nakken og med de hvide knappegamascher over støvlerne var nok forlovet med den yngste af pigerne. De førte med sig et skvalder og et vrøvl, så ingeniøren begyndte at småbande dér han sad og drak sin konjak og vand ude på verandaen. Men så tog de en båd og rodde over til øen for at se på anstalten for moralsk fordærvede børn, som skolebestyreren byggede derude og som han siden skulle blive en af direktørerne for. Han fulgte selv med, gudskelov. Den times tid, de var borte, hvilte der en vederkvægende ro over huset. Mens ingeniøren drak sig et glas og drak sig et til, sad der længer henne på verandaen — helt inde i krogen, hvor det var dunkelt af alt det løv af vildvin og humle, som snodde sig op fra haven — en gusten og gammel, skolegutspinkel mand og frøs inde i et brunt rejsesjal. De to vekslede knapt et ord, de var gamle kendte og troede at være i den bedste forståelse angående alle principspørsmål. De så kærligt på hinanden af og til. Skolebestyrerens hus lå for sig selv i bunden af en smal sjørende, der var adskilt fra hellevig ved en løvklædt næsod. Fra verandaen så man af landhandlerstedet ikke andet end det øverste af et kirketårn, ragende op bag næsryggens trætoppe. I den lune sommerkvæld hørtes tydeligt støj og stemmer derbortefra, og tonerne af trækspil og en tele bares hidover. Der blev drukket og danset efter lønningen. Indimellem var det, som om luften sitrede af de tunge tramp i et. Krambodloft. Som en herregård udenfor en fabriklandsby lå søvig i rig og fornem ro afsondret fra det rå væsen derborte. Bag bygningen stak rigtignok fjeldet op, nøgent og blåskifret, men bakkesænkningen omkring vigens bund dannede den dejligste favn for hus og have, en favn, hvor det duftede af nyslået græs fra fyldte hæsjer, og hvor ældede, bred- og lavkronede æbletræer stod spredt omkring, lysende af kart. Skolebestyreren hadde i fjor, dengang de begyndte at bygge ude på øen, købt stedet af en gammel, velhavende landhandler og pebersvend. Udenfor nøstet dernede stod bitter todt- land i skjorteærmer og huggede i en tømmerstok, så fliserne fløj. Før på dag havde han smiet pinder til at spærre røgelaksen med og • lavet en træhest til Einar. Nu efter turen bort i linien havde han gransket huset fra loft til kælder for at finde noget til at gøre i stand. Men lykken var ham ikke huld. Så.vilde han undersøge hønsehuset, men fuglene, som havde sat sig til ro, foranstaltede sligt et leven, at han måtte flygte, og nede bag kjøkkenvinduets gardin stod jenterne og lo ham ud. Hvilket arbejde 9* han til sidst havde fundet på som afløb for sine urkræfter og sin nyttetrang var der ingen, som an ed. Fruen kom ud for at se efter sin mand og gæsterne, om de ikke var på tilbagevejen. Men så vidt man kunne øjne, lå båden endnu optrukket på øbredden derborte, og ingen lyse skikkelser såes mod den mørkegrønne baggrund af skog. Midt på øen ragede moralanstaltens brede hvidmurede facade op, tronende i landskabet som et slot og spejlende sig indover i den lange smale vandrende. Udenfor hvilte så fjorden, dunkel og stille som en søvn, med de dybe skygger af næs og fjeldvægge i mørkere og mørkere sjatteringer jo nærmere indunder landet, og med refleks af himlen kun i en blånende kile midt imellem. Gårdene på begge sider skimtedes blot ved de dyrkede græsflækkers lyse farve mod fjeldsiderne. Fruen blev stående i døren til havestuen, fortabt i naturnydelse. Nej er her ikke dejligt i aften.... se hvor småfisken hopper nede i vigen.... flyt dig her bort i åbningen, onkel Jakob, du kan jo ikke se. Å nej, men du fryser vist! Vil du ikke ha mere om dig? hun løb ind og kom tilbage med sin silkeforede slængkåbe. Studsed- imidlertid ved at se den tunge Hansen optat af noget, og ved at følge hans blik så hun fætteren sidde nede ved nøstet og tørre arbejdets sved af sin pande. Det smil, hun da gav, blev opfattet fejl af den syge overlærer, han tilbageviste hårdnakket slængkåben hendes, ville på ingen måde vide af den. Ikke så grætten, onkel Jakob.... i aften du, skal du få stegte kyllinger. Ja du er sød, mammy. Så hængte hun kåben om sig selv og stillede sig i døråbningen. For at trøste hende begyndte ingeniøren at rose den gode tanke med etablissementet ude på øen. ----------ja, erklærte han og så ud som han mente det, jeg ville virkelig anse det for ganske rimeligt, om Borchgrevink fik en orden — det er jo så, han har en før, for en filologisk afhandling — — men om han nu fik for eksempel olafsordenen for dette asylet.... Hun greb det straks. Ja tænk det, at det er hans idé! At alle de unge gutter, som har en dårlig opdragelse og som stjæler og lyver, de får bo frit derude på den dejlige øen, i det store dejlige huset. Egen uniform skal de altså ha, blå uldbluse og matroshue. Og så skal de seks vakreste af gutterne ro os frem og tilbage, når vi bor herinde om sommeren.... Hun stansed, hendes blækgrå øjne med de stingende lyspletter tabte et øjeblik sit udtryk af tindrende iver, mens de prøvende hang ved onkelens ansigt. Hansen beroligede hende ved at se alvorlig og interesseret ud..... men tænk, fortsatte hun, det liker jeg ikke, at et værelse skal indrettes til fængsel! Det tager ligsom bort præget af en barmhjærtig stiftelse.... men Borchgrevink siger, det er nødvendigt.... desværre. Ovérlæreren skuttede sig, han fandt det måske for fælt at høre på. Med plaidet om sig steg han ned havetrappen. Han var mager som døden, trist og matøiet, gulhvid om det spidse ansigt med det tyndvokste skæg på underkjæven. Mens han vaklende og skyggestille nærmede sig porten, gik over vejen og kom ned til søen, hvor han satte sig på en sten med ryggen mod huset, talte de oppe på verandaen ikke et ord. Ingeniøren pustede cigarrøg ind i en myggesværm, eller hans sløve øjne søgte hemmeligt den smukke arm, der stak ud af albuens blondekappe og holdt slængkåben sammen om det hvide jakonetliv. Med en meget klædelig surmulende mine sa hun: herregud Hansen, er det nu ikke for galt, at slige gamle intelligente mænder ikke kan tåle, at et stakkels enfoldigt kvindemenneske snakker med!.... nej, se der er børnene! Kol-lo — kol-lo — kol-lo! Ijomed hun som en budeie, der lokker på kjørene, og det lykkeligste lys fløj hende ind i ansigtet. — komme til mamma Einar, komme til mamma! Vraltende rundt jenten, som bar aftenmelken i et digert spand, kom de tre små til syne ud af løvranden derborte på næsryggen. Klappende i hænderne styrtede fruen ned havegangen og hen over imod dem, og da de mødtes, blev der en kvidren og en jubel i vigen som af morgenglade trøst i en birkeholt. Med den mindste på armen løb hun opover marken og blev borte mellem hæsjer og frugttræer, og de andre satte efter hende, skrigende af fryd. Lidt efter hørtes toget larme ind kjøkkenveien, op trapperne til soveværelset. 24 efterpå idyllen sneg der sig en stemning, så underlig bitter, over ingeniøren. Han tænkte på at drage sin vej hjem. Men så viste sig nede på vejen jernbanelægen, det triste og lunt absintdrikkende offer for fru mammys øjne. To ensomme fugle på samme kvist har det slet ikke så ondt; selv om de ikke er videre gode venner, kan de i al fald nyde og gotte sig over hinandens misundelighed på de fremmede arters lykkeligere væsen. I Brinkmans selskab skulle han nok døje både skolebestyrerens megen etik og hans megen tale om idéerne og så alt pludderet fra de unge mennesker, når de kom tilbage fra den moralsk fordærvede ø. O Assen har du det da gamle? Lykkelig?.... Du ser så død ud! Ær du ikke lykkelig? Svæver hun ikke mere over din hjemlige arne hun — æ — denne gamle hyggelige gudinde for frugtbarhed og afkom — frau holde tror jeg, Schiller kalder hende, hva? Den dvaske, uforstyrreligt alvorlige Hansen kom i humør bare ved at høre hans infame kristianiensisk. Brinkman slog sig ned i døren til havestuen og gav sig til at glise op under guldbrillerne. Hans ansigt var hvidt. Når det som nu var et eneste smil, — og få havde sét det anderledes —, lysende af intelligents og uendelig hjertensgodhed, trods det gjønende væsen, anede man ikke, at det egentlig bar et udtryk som en dødsmaske i alabast. Som de fleste fine mennesker under provinsforhold gik han omkring i frygt for at blive grebet af vanviddet en vakker dag. Men ormen, der gnavede ham værst, var videndet om, at et farligt, nu slumrende mavetilfælde hvad time som helst kunne vågne og dræbe ham. Ak, her på søvig er lunt, sa han komisk tungsindig, — her sænker freden sig over tingene, og det triste hjerte finder hvile; og bordet derinde står dækket og vinker med koldt, med alt, hvad maven begærer af koldt, ja her er godt at være. Og når man så elsker en dame, du Hansen!.... ak, hvor skønt at se hende, da hun flygtede for mig op mellem træerne herborte!... det skal jeg virkelig bruge i romanen. Er du endnu ikke færdig med „ Et pistolskud gennem brystet? “ Nej da, jeg laver på en ny en nu. Hvad skal den hede? doktoren så meget forundret ud over sligt sporsmål. Naturligvis skal den hede „ En ældre gentlemans sidste skrig. “ O a Brita! råbte han ind til pigen, som gik rundt bordet og la servietter, — å vær så snild at hente mig et glas, Brita, jeg må da ha lov at beruse mig lidt jeg også! Fruen kom ud til dem. Over håret havde hun lagt et let slør af blondetyl, hun holdt det sammen under hagen i en frysende stilling. De blanke unge øjne og ansigtets lykkelige fylde, indfattet i sløret, var en liden sorgløs verden for sig selv og burde ikke haft noget med den lidt klumpede figur at bestille. Hun lignede mere en sydens blondine ved et natligt stævnemøde end en norsk madmor med tre barn. Er det for min skyld, de har taget det sjalet på eller er det for den derre fætteren deres? Spurgte doktoren og pegede ned i haven, hvor nu hr. Todtland stod og trak en ny line på flagstangen. Gud ved, hvordan han havde fået den overrende. Nej, at de ikke kommer nu da, så vi kan spise! — hun overhørte det om sjalet. var det altså for at se efter bestyreren, at de kom ud? Jeg troede, det var for at hilse på mig, jeg. Uf det er bare tøv med dem, Brinkman, far! De siger aldrig et fornuftigt ord. Hun satte op en fortrydelig mine, men kunne ikke nægte sig det behag at lægge mærke til hans soignerede ydre. Han stak så udsøgt af mod de tarvelige stedlige omgivelser, kanske var det for hende hans eneste tiltalende egenskab. For tiden optrådte han i snehvid panamahat og askefarvet let dres; og når han sad, kom der til syne silkestrømper mellem de elegante sko og benklærne. Ingeniøren rejste sig pludselig og gik ned og satte sig hos den syge overlærer. Han tænkte, at måske kunne det glæde doktoren at få være alene med damen et par minutter. Og kanhænde, når wt kom til alt, havde heller ikke hun i sin landlige ensomhed noget mod en smule kurtise fra en gentleman. En stund efter kom hun farende ned og slog som i overstrømmende lykkesfølelse armene om onkelen, der resigneret og matøiet sad på sin sten med blikket udover vandet. Om han ikke frøs? Nu- skulle de straks spise. Han måtte endelig ikke være sint på hende for om hun snakkede barnagtig isted. Frisk og fyldig og tæt og selvsikker og dum og vakker dannede hun en hjerteskærende kontrast til den huløiede gamle. Det var våren og høsten, senhøsten med de visnende farver og våren i sin mægtige sprudlen. Ingeniøren så på de faste blækgrå øjne og på de fyldige håndled som de favnede den syge om halsen," og den stærke mand gren på næsen. For han følte al livets grusomhed ligge bag hendes omhu, en.omhu,. der kun skjulte ubevidst fryd over, at hun ikke var dødens bytte. Så kom skolebestyreren og hans gæster, og man gik opover mod huset,, det gamle hvide hus, lunt mellem hæsjer og frugttræer her under fjeldets" væg. Iii. Indsvøbt i sin blå flaggermuskappe sad ingeniøren og sov bagi båden under hjemturen. Han vågnede, da årernes knirk mod kjeipene hørte op, og båden gled frem uden anden lyd end de sagte klukkende skvulp for bougen. Det var midnat. De befandt sig lige under land og styrte mod det mørke gab af et åbent nøst og ind mellem en seks-syv både, der som fisk i et knippe lå fortøjet med stævnerne ' stukket sammen inde i det smale lunneløb. Han var hjemme. Det hus noget oppe, som skimtedes så ensomt at træde ud af fjeldsidens drømmetunge dis, var hans hjem, og det gråagtige bælte der, lige under med de to tunger stikkende halvvejs ned mod søen, var stenrøis og fylding fra linien. Selve gården Rødbergs huse kunne ikke øjnes hverken fra nøstet eller fra vogterboligen, de lå for sig selv på en afsats længer oppe og til venstre. Som ingeniøren, tung og søvndrukken, var på vej opigjennem de halvtredie hundrede trappetrin fra søen til huset, fangedes hans opmærksomhed af noget klumpet mørkagtig noget på et stykke græsplæn lidt borte mellem knauserne. Hån gik nærmere og så, det var fire jernbaneslusker, som lå der, døddrukne, i sine stasklær, med flasker stikkende ud af lommerne eller flydende om mellem de sovende arme og ben. Det havde han ikke betænkt! At også her på gården havde det vel gået for sig med fyld og væmmeligheder den hele aften. I sin første angst satte han på storsprang opover. Men han besindede sig jo straks og gav sig til at puste. Hun ville smile indvendig da Fredrikke, om han kom styrtende som en forskrækket gutunge. Og hun ville ærgre ham syg ved at lade, som om hun ingenlunde havde siddet i spænding for hans genkomst, ingenlunde — skønt dame og eneste civiliserte menneske på ødegården — skælvet under hylene fra sluskers orgier. Hun havde naturligvis havt forstand nok til at stænge døren. og desuden, hvem af disse slabbedasker skulle kunne vove bare at røre ved låsen i ingeniørens hus! Nervøs som han var blit, skvat han atter sammen ved at mærke en skikkelse snige sig langs bakken deroppe, lydløst. Den nådde ned til gærdet rundt vogterboligen og kløv over. Hm.... pigen, hun kom fra gården.... Hadde moret sig ikvæld, hun også. Vent lidt engel, råbte han og skyndte på. Hør de engel, har de låst den dør og tat nøglen med, før de gik ud? Nej, eg skulle bare.... det var bare i fem minutter.... Hun stod der og stammede og svælgede af frygt. Ja, det er godt. De har altså været ude i hele aften. Jeg har ikke noget imod, forstår de, at de tager den adspredelse, som kan falde, men—æ— de husker til en anden gang at varsku fruen. Ja ingeniøren må undskylde, eg skal verkelig huske på det. Det var en liden snild skøierjente, han klappede hende på kindet, før hun gik ind. Stakkars menneske, hun sov ovenpå hun. „ Ovenpå “ var foreløbig ikke andet end et uhyggelig stort loft rundt omkring en bred muret skorstenspibe. I en krok under skråtaget lå pigen på fladseng og fik ikke sove, før det lysnede, for spøgelser, de utroligste, ude på gulvet. Hun sov tungt om morgenen som rimeligt var, ingeniøren stræved fælt med at få hende op. I førstningen brugte han fra sin seng at banke i taget med en gardinstok. Men så blev jo Fredrikke lys vågen ved larmen. Derfor måtte han gå. over til, kun iført bukser, at klyve op hønsestigen fra køkkenet og stå med hovedet over lugehullet og hvæse hendes navn hen over loftets øde. Vogterboligen var gjort af frisk materiale; når som i dag solen havde stegt på tagets tjærepap fra morgen til aften, fyldtes rummene af en underlig varm em, der la sig klemmende for brystet. Der fandtes ikke gardiner for vinduerne i husets storstue, så når lampen var tændt om natten, blev der næsten uhyggeligt; man holdtes vågen af de store glugger i væggene, hvorigennem mørket sivede ind; og drev man omkring på gulvet, kunne man stanse op og lytte efter ingen verdens ting og spejde ud, som om man følte sig iagttat. ingeniøren stillede lampen på sit arbejdsbord — en massiv egetræsplade, hvilende på to bukke — og efter at ha kigget på brevenes udenpåskrifter, om der kunne være noget af særlig interesse, gik han bort og slog op alle ruderne i vinduet ud mod fjorden. Han blev stående og glo ned i aftensmaden

1884_Fogtmann_Stroem

Adolphine

Adolphine

Fogtmann

Édini

Strøm

female

female

dk

Fogtmann

Stroem

Fogtmann

Strøm

Fortælling af Hverdagslivet

n

gothic

N. B. Kousgaard

KB

nan

nan

O

Grosserer høst var en af hovedstadens rigeste mænd; han var af ydre en temmelig anseelig og korpulent herre og havde, sagde hans venner, søm ung været meget smuk. Han havde ved egen kraft og dygtighed arbejdet sig frem, og hans karakters særkende var en gød portion forfængelighed og pengestolthed; dog var han på ingen måde blottet for dannelse. Hans hustru var en elskelig kvinde! Hun havde som ugift levet under temmelig små kår, havde en tid selv måttet tjene sit ophold hos fremmede og, da den allerede dengang velstående købmand høst kårede hende til sin brud, var hun genstand for megen misundelse fra samtlige sine veninders side. Hun selv lærte imidlertid aldrig, efter sin mands mening, at sætte tilbørlig pris på de glimrende forhold, hvorunder hun nu levede, og dette var den eneste fejl, hun efter hans opfattelse havde; thi han elskede og beundrede hende varmt. Han var, fra hjertets side betragtet, et godt menneske, og da hun gav ham sit ja, var det, fordi hun nærede sand tilbøjelighed for ham; hans rigdomme ofrede hun ikke mange tanker, og hendes kærlighed til ham gjorde hende blind for hans fejl. Dog, da han var en temmelig bestemt karakter, som selv ikke af sin hustru tålte nogen modsigelse eller modstand, var hun fra begyndelsen af sit wgteskab vant til, aldeles at give sin villie ind under hans, og så snildt forstod han at maneuvrere, at hun, som så ham gennem kærlighedens briller, altid tillagde hans handlinger de ædleste og bedste motiver. To døtre vare frugten af dette wgteskab. Den wldste, Erna, var ved vor fortællings begyndelse fyldt enogtyve år, den yngste, Helene, eller Helen, som hun sædvanlig kaldtes, var tre år yngre. Erna var høj og slank, hun havde fine, sjælfulde træk, og en begavet ånd lyste ud af hendes drømmende, blå øjne. Hun havde arvet sin moders kvindelige, naturlige væsen; men skønt af et blidt gemyt, havde hun dog en mere bestemt karakter end moderen, og hun var den eneste af familien, som ikke ubetinget bøjede sig for søsterens luner og villie. Denne var hele husets afgud, faderens først og fremmest; af hende lod han sig dreje og vende, hvorhen det skulle være, hos ham mødte hun aldrig nogen modstand, vare end hendes ønsker nok så urimelige. Hun var ikke så høj som Erna, men hun var glimrende smuk: det cendréfarvede hår faldt i bløde krøller om en Hals, der i hvidhed kappedes med marmoret, ansigtstrækkene vare regelmæssige, smukke, og vid og lune strålede ud af hendes mørkebrune øjne. Hendes teint var blændende hvid og rød, og hendes sine, lette bevægelser forhøjede det trylleri, hun uvilkårlig udøvede over sine omgivelser. Hvad under da, at faderen, hvis forfængelighed følte sig smigret over den beundring, hendes skønhed vakte, gjorde sit før at forkæle og forvænne hende. Hun foragtede ikke som moderen denne verdens goder i form af glimrende dragter og funklende smykker, tværtimod, det var en af hendes hovedfornøielser at pynte sig, og da hun havde megen smag og ved faderens rundhåndethed kunne tilfredsstille alle de fordringer, et udsøgt og smagfuldt toilette altid stiller til vedkommendes pengepung, var det intet under, at hendes dragter altid vare genstand såvel for beundring som også for misundelse hos andre, der vare mindre heldigt stillede. Siden den første aften, Helen var bleven indført i selskabslivet, havde hun været en af hovedstadens mest feterede skønheder og naturligvis også fordunklet sin søsters mindre strålende ydre og langt tarveligere klædedragt; thi Erna slægtede også heri sin moder på: hun lagde ingen vægt på dragtens elegance, men derimod altid på, at den var smagfuld og kvindelig. Hun elskede sin søster varmt og inderligt og følte aldrig nogen misundelse, når hun mærkede, at Helen var genstand for større beundring i selskabslivet end hun selv; hun fandt det så naturligt, og hun var aldeles ubevidst om, hvor yndig og tiltalende hun selv var i al sin kvindelighed og beskedenhed. Kun Fru høst, som elskede begge sine børn lige højt, var ofte stødt på Ernas vegne, og undrede sig over, hvor få der var, der havde øje for dennes, efter moderens mening, langt mere tiltalende og sjælfulde skønhed. Men Erna tænkte aldrig derover, derimod nærede hun ofte stor angst for, at hendes „ lille, tåbelige søster “, som hun kaldte Helen, ikke skulle kunne tåle al den smiger, der blev ødslet på hende, og hun foreholdt hende ofte, hvilket tomt liv det dog var hun førte, hovedsagelig kun opfyldt af tanken om at pynte sig og gøre lykke. Men slige formaninger gjorde aldrig nogen virkning på Helen, hun lo kun deraf og kaldte sin søster en sød lille prædikant. Også med moderen talte Erna ofte derom; men denne var alt for svag til at kunne sætte noget imod sin mands og datters fælles ønsker, og når hun forsøgte at vække Helens tanker for andre, højere interesser her i livet, afbrødes hun som oftest af et spørgsmål som:,, var du da så græsselig alvorlig og fornuftig, da du var på min alder, lille moder? Vent til jeg bliver ligeså gammel som du, så skal jeg nok blive adstadig og få disse kedelige interesser, du taler om, nu vil jeg more mig. “ Så tog hun leende moderen om halsen; denne kunne ikke bare sig for at smile, og ømvendelsesforsøget var opgivet for denne gang. Kom faderen tilstede under en sådan debat, erklærede han straks:,, plag nu ikke Helen, lille moder, jeg kan godt lide, at hun holder af at more sig og pynte sig, det samme gjorde jeg s ' gu også, da jeg var ung, og, “ Tilføjede han broutende,,, penge har vi jo heldigvis nok af, så hun kan tilfredsstille sine ønsker. “ Det var om aftenen på Helens attenårige fødselsdag, hele huset var strålende oplyst og tjenerskabet i travl bevægelse; thi festen skulle fejres ved et glimrende bal. Grossereren spadserede med værdige skridt op og ned ad gulvet i spisesalen og kastede af og til et kælent blik til ridderkorset, som pyntede hans kjole. han var denne aften særlig glad ved det lille bånd, hvormed kongen for et årstid siden havde hædret ham; thi han havde udsendt invitationer til flere højtstående personer, som ikke for havde beæret hans hus med deres nærværelse, og han glædede sig over, at han, ved siden af de mange nye stjerner, som denne aften skulle glimre på hans himmel, dog også havde en lille orden at fremvise. Fru høst vimsede travlt omkring fra den ene stue til den anden, og Erna og Helen trådte just nu efter endt toilette ind til faderen for at hoste hans bifald. „ Nå, lille papa, “ sagde Helen, idet hun lagde armen om faderens Hals, „ er du fornøjet med din Helen? “ Grossereren kyssede hende ømt og holdt hende derpå lidt ud fra sig for ret at tage hende i øjesyn. Et stolt smil spillede om hans læber, og han havde også grund til at være fornøjet med hende. Hun var iført en blå silkekjole, som var en gave fra faderen i dagens anledning, og det bløde stof faldt smukt om hendes fine skikkelse, medens hendes krøller holdtes sammen af et granatsmykke, som passede godt til hårets farve. „ Ikke så ilde, “ sagde grossereren, „ Din lille skjelm! “ og han truede ad hende med fingeren, „ Du har nok i sinde at forhekse hovedet på vore fine kavallerer i aften. “ „ Ja, hvad andet vel, papa! hvis det ellers kan betale sig, “ svarede Helen og slog kækt med hovedet; „ men se nu på Erna; thi hende har du virkelig også wre ask “ og det var sandt. Skønt hendes dragt var langt tarveligere end Helens - kun en hvid uldkjole omsluttede hendes flanke skikkelse og en frisk afplukket rose stak i det smukke, mørke hår — kunne faderen dog ikke, trods sin partiskhed, negte, at også hun var i stand til at glæde og fryde øjet. Han nikkede fornøjet til hende; men et smerteligl smil gled dog over Ernas ansigt; thi dette: at faderen så åbenbart foretrak søsteren, smertede hende ofte meget. Skønt hun, mere end moderen og Helen, havde øje for hans mange, små fejl, først og fremmest for hans smålige forfængelighed, elskede hun ham dog varmt og ønskede så ofte, at hun kunne være noget for ham; men han, næsten udelukkende opfyldt af tanken om Helen, lagde ikke mærke til hendes bestræbelser for at nærme sig ham, og hun trak sig da krænket tilbage. Nu begyndte vognene at rulle, tjeneren ved døren gjorde sin pligt, og snart vare salene fyldte med herrer, besåede med stjerner og ordener, og med damer i hvide, lette dragter og raslende silkekjoler. „ Min kære hr. Etatsråd, “ udbrød grossereren temmelig højrøstet, „ hvilken wre de dog viser mig og mit hus ved at komme her i aften, thi jeg ved, hvor nødig de løsriver dem fra deres hjem og deres bøger, “ og grossereren bukkede, smilende over hele ansigtet, og trykkede etatsrådens hånd den ene gang efter den anden. Den tiltalte var en mand langt oppe i fyrrerne, med et fint og intelligent ansigt; han bukkede lidt ironisk for grossereren, hvorpå hans øjne ligesom søgende gik rundt i balsalen og standsede ved Ernas smukke skikkelse; her havde han åbenbart fundet, hvad han søgte. „ Hvis de tillader, hr. Grosserer, “ sagde han derpå, „ ville jeg gerne hilse på deres frøken datter, jeg har opdaget hende histhenne. “ „ Helen, mener de, “ sagde grossereren spørgende og vendte sig allerede triumferende om ad den kant, hvor Helen sad, ikke langt derfra, omgivet af en sværm af hovedstadens løver. „ Nej, med deres tilladelse, “ sagde etatsråden og lagde hånden, en fin, aristokratisk hånd, på grossererens arm, „ jeg mener deres ældste frøken datter. “ „ Ah! “ sagde grossereren i en lidt skuffet tone og styrede nu sine skridt henimod Erna, efterfulgt af etatsråden. Erna stod i levende samtale med et ungt mennefle, 6avæiäatu8 t-llsoioziss Holm. Han havde et ægte nordisk fysiognomi og et smukt, tiltalende ydre. Det lyse, krusede hår faldt blødt om en hos pande, der, trods hans unge alder, bar præg af dyb tænkning, og hans gråblå dine havde et åndrigt og hjertevindende udtryk. Munden, som var lidt fast sammenkneben, når han ikke talte, gav ansigtet et meget bestemt udtryk, som dog forsvandt, så snart han åbnede læberne, og et temmelig stort, blondt skæg gav hele ansigtet et mandigt præg. Kun treogtyve år gammel havde han taget sin eksamen med bedste karakter, men da han kun havde haft sig selv at stole på, havde han ved informationer anstrengt sig over evne, og havde derfor efter endt eksamen, for at rekreere sig lidt, modtaget en plads som huslærer hos en grevelig famile på landet, i hvilken stilling han havde tilbragt fire år, og først nu var vendt tilbage til hovedstaden, dog kun for snart igen at forlade den; thi han havde søgt og fået et lille præsteembede ovre på Jyllands hede. Han var en sosterson af Fru host og kom derfor allerede som dreng meget i grossererens hus. Han fortalte netop Erna om det nye kald, han snart skulle tiltræde, da han blev afbrudt af grossereren og etatsråden.,, hr. Etatsråd Helmer, oavæiäalus tlieolozias Holm, “ sagde grossereren præsenterende. „ Personlig er kandidaten mig vel ikke bekendt, “ Sagde etatsråden, idet han forbindtligt rakte den unge mand hånden og trykkede den varmt; „ men derimod har jeg ofte hørt dem omtale som en begavet og stræbsom ung mand, hvis personlige bekendtskab det glæder mig at gøre. “ Holm bukkede takkende, og Erna sendte etatsråden et taknemligt blik fra sine talende øjne, medens grossereren fjernede sig lidt betuttet, forbavset over den varme, hvormed etatsråden havde hilst på Holm; thi denne var i grossererens øjne en temmelig ubetydelig person. „ Det var dem, frøken Erna, “ fortsatte nu etatsråden, „ som jeg søgte, for at udbede mig en Dands af dem, hvis deres balkort, som jeg håber, endnu ikke er ganske fuldt; jeg er jo rigtignok en temmelig gammel kavalleer i sammenligning med de mange unge herrer, der er her tilstede. Som de ved, er jeg helleringen ivrig Dandser, men en Dands med dem, frøken Erna, kan jeg dog ikke modstå, og de plejer jo også at være så elskværdig at tilstå mig en sådan; tillader de altså, “ og han rakte hånden ud efter Ernas balkort. Etatsråden havde, medens han talte, betragtet den smukke pige, der stod så beskeden og naturlig foran ham og nu rødmende rakte ham sit balkort med et mildt og varmt blik; det var tydeligt, at han nærede ualmindelig interesse for hende, og at det ikke var ham ganske ligegyldigt, om han kunne få den attråede Dands eller ej. Etatsråden var ugift og var ejer af en betydelig formue, en arv efter en afdød slægtning; men han havde tidligere kun sjældent taget del i selskabslivet. Hans embede som revisor i finantsministeriet gav ham just ikke så meget at bestille, at det ikke ville levne ham tid til adspredelse; men han havde hidtil ikke fundet nogen nydelse deri og mest levet i bøgernes verden. Derfor var det så meget mere påfaldende, at han i de senere år gerne tog imod de indbydelser, som forskellige familier hidtil forgæves havde sendt ham, og mange brøde deres hjerner med at udfinde, hvilken magnet det vel var, der trak etatsråden bort fra sine støvede folianter ud i selskabslivet. Havde man spurgt hans gamle husholderske derom, havde man måske fået et vink om, hvorledes det forholdt sig; thi hun rystede meget betegnende på hovedet, når hendes kære, før så adstadige herre, ikke længere kunne sidde hjemme i ro ved sine bøger, og mumlede ofte mellem tænderne, sukkende over verdens dårlighed:,, ja, et fruentimmer er der nu med i spillet, det er en afgjort sag! “ øg hun havde ret; dog vidste hun næppe, hvem det var, der udøvede dette trylleri; det var Erna. Første gang etatsråden så hende; følte han sig tiltalt af hendes smukke ydre og kvindelige optræden, han indlod sig i samtale med hende og blev da forbavset over at finde så megen ånd og dybde og tillige rørt over den sjælens renhed og den hjertets varme, der lød gennem hendes ord. For første gang fandt han ved sin hjemkomst hjemmet øde og tomt, han kunne ikke holde tankerne ved sit arbejde og længtes efter atter at se og tale med Erna. Også hun følte sig tiltalt af den dannede, åndrige mand, hun lyttede med glæde til hans, før hende ofte belærende, ord og betragtede ham snart som en ældre ven, hvem hun tillidsfuldt betroede sine tanker og meninger, men hun tænkte sig ham aldrig optrædende som frier, og hans opførsel mod hende havde også et anstrøg af faderlig godhed og velvilje. Hun talte gerne med ham om dem, hun havde kær og om sine nærmeste forhold, men sin fætter Holm havde hun derimod så godt som aldrig omtalt for ham, en vis blufærdighedsfølelse afholdt hende derfra, og da Holm jo hidtil havde været fraværende i de år, hun og etatsråden havde kendt hinanden, havde denne aldrig for denne balaften set de unge sammen. En sky gled over etatsrådens pande, da han så Holms navn øverst på balkortet og igen længere nede ved borddansen, og uvilkårlig tænkte han: „ Skulle han være min rival? “ „ Der er, som jeg seer, -kun en Dands ubesat, “ Sagde han derpå atter henvendt til Erna, „ hvis de altså vil skænke mig den, tillader jeg mig at skrive mit navn. “ „ Med glæde, “ sagde Erna, idet hun fik balkortet tilbage, „ men, “ tilføjede hun med yndigt smil, „ jeg vil også så gerne hvile, medens denne Dands bliver dandset, og i stedet for glæde mig ved samtale med etatsråden, thi jeg ved jo, at de bringer et offer ved at danse. “ „ Ikke med dem, mit kære barn! “ sagde Helmer faderlig ømt, „ tværtimod. “ Holm havde i taushed betragtet etatsråden og Erna under denne samtale; han vidste ikke ret selv hvorfor, men det var ham pinligt at høre dem tale så fortroligt sammen, og han gjorde nu en bevægelse som for at forlade dem, da etatsråden, som lagde mærke dertil, henvendte sig til ham: „ Agter de nu, min unge ven! at blive en tid her i hovedstaden, eller, nu husker jeg det, de har fået et embede ovre på Jyllands hede, jeg har læst deres navn i aviserne, eller er det måske ikke dem? “ „ Jo, ganske rigtig, hr. Etatsråd! om nogle få dage skal jeg tiltræde embedet. “ „ Og hvorledes tror de da de vil befinde dem ude på den øde hede, tror de ikke, det vil falde dem noget trist i længden? “ „ Nej, tværtimod! “ svarede Holm med strålende dine, „ jeg elsker heden; thi jeg er født på heden og har tilbragt mine første drengeår der. “ I det samme blev deres opmærksomhed henledet på en nysankommen, en ung herre, som lige var trådt ind i salen. „ Ah! “ udbrød etatsråden, „ der er min unge protege, hr. Åge foss; skade, “ vedblev han, henvendt til Holm,,, at de ikke bliver her i hovedstaden; thi jeg ville da anbefale dem den unge mand til omgangsven, det ville sikkert være blevet til glæde for begge parter. Foss er en elskværdig karakter og et eminent hoved, men noget af en særling er han, lidt folkesky og særlig bange for damerne, de stakkels damer! “ fortsatte han spøgende, idet han så på Erna; „ hvem skulle tro, at de således kunne indjage skræk. Men jeg må nok hen at hjælpe ham lidt, hvordan skal han ellers uskadt skippe gennem det hav af flor og til, som omgiver ham på alle sider, “ Og etatsråden nikkede smilende til det unge par, og gik derpå med sine lette, elastiske skridt over gulvet hen til den unge herre, som nu var havnet i grossererens faderlige arme, ja, næsten bogstavelig talt; thi grossereren, som fra etatsråden vidste, at foss rimeligvis havde en stor fremtid for sig, rakte lyksalig smilende begge hænder ud imod ham. Uvilkårlig standsede samtalerne i de forskellige grupper hist og her i salen, og alles blikke fæstedes på den unge mand. Mange af de tilstedeværende havde hørt den unge herre, oanæiäatriz fuldmægtig i finansministeriet, omtale, som en fremtidsminister eller noget andet stort. Man vidste, at han havde udmærket sig ved sine eksaminer, at han på mødrene side nedstammede fra en tysk adelig familie, og der var også noget i hans ydre og optræden, der vakte opmærksomhed. Han følte sig åbenbart lidt generet af de mange blikke, som vare fæstede på ham, og der var noget vaklende i hans gang og holdning. Egentlig smuk var han ikke, hans træk vare grove og uregelmæssige. Det mørke hår var kort afklippet, ganske tæt ind til hovedet, og panden var temmelig lav. Øjnene, som vare mørkegrå og overskyggedes af mørke, tætte øjenbryn, som gave ansigtet et determineret præg, havde dog, når han tog lorgnetten bort, hvilken han som oftest bar, da han var meget kortsynet, et ubestemt, skakkende udtryk, og dette forhoiedes ved et noget intetsigende smil, som ofte, når han stod i sine egne tanker, lagde sig om hans læber. Dog det forsvandt igen, når han talte om ting, som vakte hans interesse, da strålede øjnene af liv, og det var, som om hans i forvejen temmelig høje og tynde skikkelse voksede, medens han talte. „ Nu er nok mit lejde overflødigt, “ sagde etatsråden, da han var nået hen til grossereren og foss og med et venligt smil rakte den sidste hånden. „ Dog, hvem ved: måske min ledsagelse endnu kan blive nødvendig, om de, min ven, sikkert skal komme igennem alle disse skær og klipper, “ og etatsråden kastede et komisk forfærdet blik på de lange silkeslæb, der lå hen ad gulvet. „ Og hvad mener de om ilden fra disse mangfoldige, strålende øjne? “ sagde grossereren, idet han gik ind på etatsrådens spøg; „ er de skudfri, er hjertet assureret, min kære, unge ven! ellers frygter jeg for, det får banesåret her. “ Foss bukkede lidt forlegen, han forstod åbenbart ikke at gå ind på den slags talemåder; men etatsråden befriede ham ud af hans forlegenhed ved at tage ham under armen og føre ham bort med sig, for, som han undskyldende sagde til grossereren, at præsentere ham for husets damer. „ Hr. Kandidat foss, Fru høst; “ Fruen nejede, Herren bukkede, og her gik konversationen straks let og utvungen, thi Fru høst spurgte ham deltagende, om hvorledes han befandt sig i de nye forhold i hovedstaden, om han ikke længtes efter, eller savnede sit hjem og sine nærmeste, der levede på Fyens land, og hendes moderlige, venlige væsen løfte den unge herres tungebånd. Han talte med varme om sit hjem, særlig om sin moder, og vandt derved straks fruens hjerte. „ En brav, ung mand! “ hviskedee hun til etatsråden, da denne gik videre med sin protege.,, ja, kære ven! “ sagde etatsråden, idet han ligesom forfærdet standsede ved en gruppe unge mennesker, som i en tæt klynge stod omkring Helens plads i et hjørne af salen; „ hvad mener de herom? hvis jeg turde benytte mig af et strategisk udtryk, ville jeg kalde dette en uigennemtrængelig barrikade, som imidlertid må gennembrydes, inden man kan nå ind til det eftertragtede mål; tror de, at vi to skulle have kræfter og strategisk talent nok dertil; og etatsråden så smilende på den unge mand. „ Ak, nej, “ svarede denne med sin dybe, velklingende stemme, „ et sligt talent er jeg aldeles ikke i besiddelse af, lad os hellere stryge flag og trække os tilbage med anstand. “ „ Åh, passiar! “ udbrød etatsråden leende, „ De må ikke så let opgive moret, jo vanskeligere en sag er, desto skønnere er også sejren, og vær de vis på: lykkes vore anstrengelser, vil de ikke fortryde derpå. Nå, Allons! Marsch! Højre om, nu venstre om, “ og leende begyndte etatsråden at bane vejen for sig og sin ledsager, idet han sendte undskyldende bemærkningersnart til den ene og snart til den anden side. „ Hr. Baron! er de så venlig, — undskyld, et lille venskabeligt puf, — åh, kære doktor! kan de ikke hjælpe mig, de, med deres noksom bekendte gode armkræfter. “ Doktoren havde engang i en offentlig forsamling gjort kort proces med en uforskammet døgenigt, som blandede nærgående personlige bemærkninger sammen med politiken og med et kast sat personen udenfordøren. „ Bevares, hr. Etatsråd! “ udbrød han nu, „ for dem er der, eller bør der i det mindste altid være plads, hvorsomhelst de ønsker. Som Moses udstrækker jeg min stav, “ og doktoren strakte sin lange, kraftige arm ud over de nærmeststående, „ og vandene skille sig, og blive til tørt land, hvorpå etatsråden og hans følge kunne passere ind til det forjættede land! “ Under latter over doktorens spøg opløste klyngen sig og lod vejen åben for Helmer og foss, som straks efter stod bukkende lige overfor aftenens dronning. „ Frøken Helen, “ sagde etatsråden præsenterende. „ Blandt blomsterne den skønneste, den lifligste at se, fuld løn er dette skønne syn for nys udstanden ve! “ „ Seer de, min frøken! så begejstrende er synet af dem, at selv jeg, gamle fyr, bliver poetisk stemt, hvorledes mon det da vil gå min unge ven her, hr. Kandidat foss? “ og etatsråden slog smilende den unge mand på skulderen. „ Men nu overlader jeg ham kamppladsen alene og trækker mig tilbage for ikke helt at tabe hjertet og forstanden — “ „ Det skeer vist ej med dem, ifald jeg kender manden, “ supplerede Helen og nejede skjelmsk for etatsråden, der ligesom værgende for sig med hænderne trak sig baglænds tilbage. I første øjeblik efter at etatsråden havde fjernet sig, stod Helen og foss lidt forlegne lige overfor hinanden. Det var dog tydeligt at læse i den unge mands ansigt, at Helens skønhed havde gjort et dybt indtryk på ham. Da i det samme orkestret lod høre sine første opmuntrende toner, bøjede Helen sig over imod ham og sagde rødmende med et henrivende smil: „ Jeg ved ikke, om min fader har husket at bede dem engagere mig til denne Dands, men det var hans ønske således, hvis de ikke har noget derimod? “ „ Jeg! “ udbrød foss glædestrålende og betragtede Helen med et blik, der fik hende til at slå øjnene ned. Foss vidste ikke selv, hvorfra han hentede sit mod, men hans forlegenhed var som blæst bort, og han bød kækt Helen sin arm. Som opførende par måtte de jo være i spidsen, og alles blikke vare følgelig rettede på dem; men foss ænsede det ikke. Hans øjne hang med beundring ved den yndige skikkelse, der så let og gracieust bevægede sig ved hans side hen ad gulvet, og da han lagde armen om hendes liv og svingede hende rundt i en lystig gallopade, bankede hans hjerte med heftige slag. Han var en udmærket dandser og sorte sin dame med en elegance, som slet ikke svarede til hans øvrige kejtede optræden; Helen berørte knapt gulvet med sine små fødder, og begge syntes de, da musiken tav, at dansen havde varet alt for kort. Erna og Holm var det næste par, og også de vare genstand for beundring, skønt Holm langt fra var nogen routineret dandser, men Erna bevægede sig så yndefuldt og smukt, og Holm betragtede hende med lyksalige blikke. „ Erna! “ hviskedee han under dansen, „ sig mig, har du tænkt på mig, medens jeg var borte? “ de vare dus på grund af slægtskabet. „ Hvilket spørgsmål dog! “ svarede Erna, dybt rødmende, „ så kan jeg jo give dig det samme tilbage igen. “ „ Og derpå vil jeg svare, “ sagde Holm, „ at al min tanke, al min længsel kan indesluttes i navnet Erna! “ Der var en foruden Holm, som under dansen betragtede Erna med varme blikke, hans øjne vege ikke fra hende, ja, han var så fordybet i beskuelsen af hende, at han ikke mærkede, at grossereren havde nærmet sig ham, før han følte en hånd blive lagt på sin skulder. „ De er så optaget af dansen, hr. Etatsråd! Og har dog ikke selv søgt dem en dame? “ „ Nej, hr. Grosserer, “ svarede Helmer, „ jeg er allerede lidt stiv i benene og overlader helst dansen til de unge, dog en Dands med deres ældste frøken datter har jeg forbeholdt mig. “ „ Ja så! “ sagde grossereren med et selvbehageligt smil; det var ham ingenlunde ukært, at etatsråden lod til at interessere sig for en af hans døtre, helst havde han vel set, at det havde været Helen, men evner! — Erna var den leldste, Helen havde jo tiden for sig. I det samme fik han øje på Helen og foss, som stod i levende samtale med hinanden. „ Ikke så ilde det, “ tænkte den forfængelige fader. „ Sagde de ikke, hr. Etatsråd! “ spurgte han denne, „ at deres ungeproteg6 var bange for damer? Den angst må han have overvundet, thi se engang, hvor levende han konverserer min datter. “ „ Ja, de har ret, “ sagde etatsråden med et tvungent smil — han var åbenbart ikke så fornøjet ved den gjorte opdagelse som grossereren. Den sidste Dands for bordet var den, som Erna havde lovet etatsråden. Hvor sorte han dog sin dame med anstand! hvilken finhed i alle hans bevægelser; det vakte i den grad begejstring, at alle de andre dansende holdt inde med dansen, og forlegen så Erna sig og sin kavalleer som genstand for alles blikke. Ved bordet var glæden på sit højeste; etatsråden udbragte smukt og hjerteligt skålen for festens dronning, grossereren takkede derfor og tog deraf lejlighed til at sige et par forbindtlige 0rd til etatsrådens protege, den unge foss. Fru høst, som fandt, at hendes søstersøn og specielle favorit også havde fortjent et par ørd til velkommen, drak over bordet et glas med ham og Erna, og derpå afløste den ene skåltale den anden, efterhånden som grossererens gode vine bragte liv i gemytterne. Selskabets Herkules, doktoren, holdt en lovtale over Amor, skønt han forsikrede, at han personlig ikke havde fjerneste bekendtskab til den lille fyr. Den unge baron med glas i øjet og en lille smule dun på hagen, takkede den ærede vært og værtinde, men, om det var af rørelse hans tale knækkede over på det mest gribende sted, fik man aldrig at vide, men,, hm, hm “ endte den; så tømte man glassene med et forlegent smil og en forlegen pause indtrådte. Til den lyse morgen varede ballet, og man skiltes med den behagelige vished, at man tilgavns havde moret sig! Det var et par dage efter ballet i grossererens hus. Øm aftenen skulle der samles et par gode venner hos dem, og til disse regnede grossereren nu også: etatsråden og foss, som mine vordende svigersønner, tænkte han. Tillige skulle Holm tilbringe aftenen derfor sidste gang for sin afrejse, og desuden var doktoren, vor ven fra ballet, inviteret, som husets læge, og et par unge piger: frøknerne svane, veninder af Erna og Helen. Gæsterne vare endnu ikke komne, da grossereren efter endt kontortid trådte ind til sin familie. „ Lillemor! “ sagde han til sin hustru,,, min nye fuldmægtig er kommen, og jeg har bedt ham tilbringe aftenen hos os, det syntes jeg var ganske passende; man må jo se at knytte de unge mennesker til sig, for at de kunne have interesse for ens affairer, “ tilføjede han i en vigtig tone; „ vil du, Erna, sørge for at der bliver dækket til en mere. “ „ Gerne, papa! “ sagde Erna og rejste sig for at give de nødvendige ordrer. „ Åh, papa! “ udbrød Helen, „ fortæl mig hvorledes han seer ud, er han høj eller lille, er han smuk eller grim, har han skæg? “ „ Er han hvid eller rod, er han lige eller skæv? “ Afbrød grossereren hende drillende. „ Din lille nysgjerrigpeer! Du kan jo nu snart selv se og dømme. Jeg holder nu ikke af hans ansigt, skønt kønt tror jeg s ' gu nok det er, i det mindste efter damernes begreb om skønhed, men jeg kan dog ikke lide det, og det forekommer mig, at jeg har set det engang for, eller at det ligner en, jeg har kendt, men jeg ved ikke, hvor jeg skal føre det hen. “ „ Du må ikke dømme så hurtigt, kære ven! “ Sagde fruen i en mildt bebrejdende tone, „ eller lade dig lede af det første indtryk, det er jo dog ikke altid det rigtige. “ „ Jo, sågu er det så! “ udbrød grossereren, „ det har jeg så mange gange lagt mærke til. “ „ Ja, “ sagde Helen eftertænksomt, „ deri tror jeg nu nok, at papa har ret, lille moder! Kan du huske den lille syjomfru Hansen, vi havde her engang? hende kunne jeg straks ikke udstå, og så hørte vi da også siden, at hun havde bildt sig ind, at fætter Johannes havde et godt die til hende, fordi han en aften var så tåbelig høflig at tilbyde at følge hende hjem. “ „ Det var just smukt gjort af Johannes! “ sagde fruen. „ Og, “ tilføjede Erna rødmende — hun var igen kommet ind i stuen — „ derfor var den lille jomfru da ingen forbryderske, fordi hun troede, at Johannes havde lidt tilovers for hende. “ „ Jo, ved du hvad, “ udbrød Helen, „ jeg ville da blive i høj grad krænket, dersom nu for eksempel sådan en skriver som den nye fuldmægtig vovede at kaste sine øjne på mig. “ „ Det er rigtigt, “ sagde faderen og nikkede bifaldende, „ man skal aldrig sætte sig selv for lavt. “ „ Men dog heller ikke for højt, lille mand! “ indskød fruen med sagte stemme. „ Åh, moder og Erna synes nu, at alt hvad vor kloge fætter gør er rigtig gjort, “ sagde Helen, „ mig keder han. “ „ Ja, s ' gu også mig, “ sagde grossereren leende, „ men han passer udmærket til at blive præst ude på heden. Uh! det gyser ordentlig i mig, når jeg tænker på en aften som denne, når det sner og blæser, da at skulle sidde og fryse i en præstegård med tynde vægge og lavt til loftet, mens vinden tuder og piber i skorstenen. “ Et smerteligt træk for over Ernas ansigt ved faderens og søsterens hensynsløse bemærkninger, men hun sagde intet, hun vidste, det ville dog ikke forandre deres anskuelser om den ting, og hun undskyldte dem i sine tanker med, — at det ikke var sagt, for at såre eller krænke hende, thi hun vidste, at moderen var den eneste, der havde opdaget hendes og fætterens tilbøjelighed for hinanden. Da Holm så godt som var opvokset med Helen og Erna, -- thi han kom allerede som tiårs dreng til hovedstaden for at gå i skole og boede de første år i grossererens hus, — var han jo halvvejs bleven betragtet som søn af huset, og derfor drømte hverken faderen eller Helen om, at han og Erna knyttedes til hinanden ved ømmere følelser. Moderen derimod, der holdt af Johannes som af en søn og efter hans forældres død aldeles betragtede ham som sådan, havde snart opdaget de unge menneskers tilbøjelighed for hinanden; men hun tav stille, så længe de ikke selv talte derom, thi hun vidste, at de ville få en hård dyst at bestå med hendes mand og syntes vel også, at den unge mand først måtte have præstekald og et hjem at byde Erna, inden de skulle forlove sig. Det gjorde hende altid ondt, når hendes mand og Helen omtalte Holm så hensynsløst, thi hun forstod at skatte hans flid og eksemplariske levnet og brød sig ikke om, at han var mindre verdensmand end de fleste af nutidens unge mennesker; hun vidste, at hos ham ville hendes barns fremtidslykke være sikret. Den gamle frue var derfor også nu i begreb med at tage sin favorit i forsvar mod den ubegrundede anklage, at han var kedelig, da hun blev forhindret deri af doktoren, som stak sit store med en vældig hårvækst forsynede hoved ind ad døren, med det spørgsmål: om grossereren havde et par tøfler at låne ham, da han ellers blev nødt til at lade benene blive udenfor? „ Det er et satans vejr! “ udbrød han, „ ja, om forladelse, mine damer! at jeg bruger så stærke udtryk, men bliver det således ved til i morgen, må man kastes ud af sit hus, det kan man kalde snevejr! “ „ Kære ven! “ sagde grossereren leende, „ kom dog bare ind, vi ta ' er det ikke så nøje med lidt sne og is. “ „ Bevares! “ udråbte doktoren, „ Nej, vel er jeg en tøver, men så megen opdragelse har jeg dog, at jeg ved, at man ikke har lov til uden videre at ødelægge folks fine tæpper; og poterne, bedste ven! de er s ' gu våde, det nytter ikke at skjule det! “ „ Ja, det er en anden sag, “ sagde Fru høst leende, „ nu skal jeg komme ud at hjælpe dem, “ og derpå forsvandt hun gennem døren tillige med doktorens hoved, men vendte meget snart tilbage med ham i fuld legemsstørrelse.

1876_Friis_Laerepenge

Jacob Jørgen Frederik

Jacob

Friis

Lærepenge

male

male

dk

Friis

Laerepenge

Friis

Lærepenge

En Fortælling

n

gothic

Chr. Steen & Søn

KB

nan

barndomskildring

O

Min fader var, efter datidens forhold, en meget formuende mand og, da han ingen omkostninger sparede på min opdragelse og undervisning, kunne han også være berettiget til af få det håb opfyldt, som var hans kæreste tanke, nemlig en gang af se mig „ i den sorte kjole “, uden af jeg endnu den dag i dag kan begribe, af hvad årsag han så meget ønskede dette, såfremt grunden ikke skulle være den, af, da han selv var skorstensseier, men på ingen måde ville tillade mig, af vandre denne hæderlige, men trange og besværlige vej, få havde han dog så megen forkærlighed for den sorte farve, af han gerne ville, af hans eneste barn i det mindste skulle gøre denne til sin livfarve; thi selv havde jeg aldrig ytret nogen tilbøjelighed til af gå ind i den gejstlige stand og endnu den dag i dag tror jeg, af også den har været vel tjent med af være bleven mig kvit. Langt om længe blev jeg imidlertid student, hvilket jeg mere skyldte mine læreres end min egen flid; thi desto værre må jeg med skam tilstå, af jeg i det mindste den gang havde en umiskendelig lyst til af være doven og dette var også hovedgrunden til, at jeg ikke havde fået mere end den første eksamen. Det begyndte også at gå op for min fader, at jeg i grunden ikke duede til noget, i det mindste ikke havde lyst til nogen alvorlig beskæftigelse og han lod mig derfor, som han udtrykte sig, fortsætte mine studeringer på egen hånd, det vil sige: lade mig slå tiden ihjel som jeg bedst kunne ved omgang med mine langt flittigere kammerater, drikke chokolade på et offentligt sted, spadsere på volden og til afveksling læse rejsebeskrivelser og studere kriminalhistorier, det eneste, jeg syntes at røbe nogen tilbøjelighed til. Endelig blev min kære fader sua syg, at han selv mente, at hans død var nærforestående, hvori han heller ikke bedrog sig; men jo nærmere det lakkede imod enden, jo mere betænkelig så han åbenbart på mig, der forresten ikke mere veg fra hans leje. „ Viggo “, sagde han en morgen til mig, efter at han i tavse betragtninger havde set ufravendt på mig i nogen tid. „ Viggo, når jeg nu er død, så står du ene i verden, Viggo “, hvilket jeg også bekræftede med tårer i øjnene. „ Ja, Viggo, jeg ved nok, at du vil græde ved din faders grav; thi du har et godt hjerte, Viggo, og et godt hoved; men du er forfærdelig doven, Viggo! gå derfor og hent mig prokurator Møller. “ Jeg så spørgende på min fader; thi jeg kunne ikke begribe, hvad forbindelse der var mellem min dovenskab og prokurator Møller. „ Gå nu straks, min søn “, fortsatte den kære gamle, da han bemærkede min nølen, „ thi ingen ved, hvor snart det kan være forbi. “ Naturligvis adlød jeg øjeblikkelig hans befaling, var så heldig at træffe prokuratoren hjemme og snart efter stod vi begge ved min faders leje. „ Lad os være ene, Viggo, en stund “, vedblev den gamle med svag stemme og naturligvis opfyldte jeg øjeblikkelig hans ønske, skønt alt endnu var mig en gåde. Om eftermiddagen kom prokuratoren igen, ledsaget af sin skriverdreng, som begge to forbleve en kort tid i Enrum hos min fader, medens jeg måtte underholde doktoren, som kort efter var kommen for at se til den syge og som greb lejligheden til at forberede mig på min kære faders snarlige henfart. Da jeg hen på aftenen som sædvanlig sad ved min faders leje, sagde han til mig med mat stemme: „ Det er forbi inden daggry, Viggo! jeg mærker det alt for godt; men jeg håber til guds barmhjertighed, at der så gryer en anden og bedre dag for mig. “ Han tav lidt, medens jeg græd. „ Du har ikke spurgt mig om, hvad jeg ville prokuratoren og det er smukt af dig, Viggo. Nu skal jeg sige dig det. Du har et godt hjerte, Viggo og et godt hoved; men du er doven, gruelig doven, urin søn, jeg har sagt dig det alt sammen før og desværre bliver det næppe bedre hermed; men disse tre egenskaber er hver for sig, end sige alle i forening, nok til at ødelægge dig, når du har en formue at råde over og derfor har jeg bestemt, at alt, hvad jeg efterlader mig, skal gøres i penge og sættes fast for dig til bedste for dig og dine livsarvinger, om du nogensinde efterlader dig sådanne; i modsat fald, skal kapitalen, efter din død, tilfalde det hæderlige skorstensfejerlaug her i byen og trængende skorstensfejere i de andre købstæder, alt efter nærmere angivne bestemmelser “. Dette var omtrent min faders sidste ord; thi om natten hensov han blideligen og jeg stod nu tilbage uden nogen nær slægtning, men i besiddelse af en formue, som måtte kunne sikre mig min fremtid, selv om jeg tænkte på, at tilintetgøre ethvert håb for landets skorstensfejere med hensyn til den i min faders testamente trufne bestemmelse. Efter at alt ved min kære faders jordefærd var vel overstået, følte jeg mig i høj grad ene og forladt. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre ved mig selv; jeg måtte have lidt adspredelse, afveksling, for ikke at gå helt til grunde. Sommeren stod for døren, årstiden var dejlig og pludselig faldt det ung ind, at jeg ville have godt af, at se mig lidt om udenfor hovedstadens volde, fra hvilke jeg hidtil ikke havde været længere fjernet end når jeg i kildetiden tog ud i dyrehaven; men hvor skulle jeg vende mig hen og hvem skulle jeg besøge? Thi et mål måtte jeg jo stille mig for øje. Da faldt det mig ind, at jeg jo havde en god ven, som for et par år siden var bleven præst ude ved vesfervovvov, som vi københavnere kaldte Vesterhavet og det kunne være morsomt nok, at se, hvorledes han skikkede sig i sin gejstlige stand; hvo ved, om jeg ikke selv derved kunne få lyst til den og således opfylde min kære faders ønske, endog han lå i graven. I ethvert tilfælde, ville jeg da få det nordlige Jylland og det stolte Vesterhav at se, om hvilket vi københavnere havde så mange underlige begreber. Jeg havde rigtignok kun en gang havt brev fra Jørgen Lønborg, dette var min gode ven præstens navn, men dette var min egen skyld; thi jeg havde aldrig svaret ham på det. Jørgen Lønborg var et grundskikkeligt menneske, der havde kæmpet med trange kår under sine studeringer, hvilket var hovedgrunden til, at han ikke fik bedste karakter, eftersom han rnåtte anvende en stor del af sin tid på at informere for 12 skilling timen og som endda næppe var kommen igennem, dersom ikke jeg og andre kammerater havde støttet ham lidt. Han var et yderst fredsommeligt menneske og vistnok ligeså upraktisk som fredsommelig, men kunne dog også have sin egen villie, når det gjaldt. Han var den stand hjertelig hengiven, som han havde viet sig til, og jeg antog, at han var bleven en samvittighedsfuld, om end ikke nogen videre dygtig præst, om hvilket sidste jeg forresten ingen Merling kunne have. da jeg endelig bestemte mig til af besøge ham, blev jeg enig med mig selv i, af jeg helst ville overraske ham og hans lille kone, om han forresten var bleven gift, hvilket jeg antog som givet, skønt han her i København ikke var forlovet eller i det hele led af ømme fornemmelser; men hvorledes kunne et menneske tilbringe sit liv i en afkrog af landet, rimeligvis i en forfalden præstegård, uden dannet omgang, med mindre han havde en venlig Als i skikkelse af en kærlig kone til af bringe hygge i huset og en behagelig adspredelse i livets daglige gang. Det var først min hensigt af foretage rejsen tilfods; men et blik på kortet, tanken om de slette veje, som dog i denne årstid vare tålelige, frygten for regnbyger, og endelig min medfødte dovenskab bestemte mig til af benytte posten, som en eller to gange ugentlig — man erindre sig, af vi befinde os i årene tyve — på sine skumplende, åbne vogne bragte de nejselystne fra den ene ende af riget til den anden. Jeg fkal ikke opholde mig ved denne langsomme, yderst trættende rejsemåde, som alle i den tid imidlertid mindre klagede over end man nuomstunder besværer sig over opholdet ved stationerne i et godstog eller kørselen endog i en anden klasses vogn; thi man mente nu en gang, at det ikke kunne være anderledes og tog alt så vidt muligt med gemytlighed, men jeg skal kun bemærke, at, da jeg langt om længe kom til Ålborg, var jeg soni mørbanket i alle mine lemmer, så at jeg, i de første dage, ikke kunne tænke på, at fortsætte rejsen længere nord på. På denne min lange, over al måde kedsommelige rejse, indtraf imidlertid et tilfældæ, der var ligeså mærkeligt som pudsigt, hvorfor jeg ikke kan andet end meddele det her. I Odense måtte endnu en bivogn føjes til posten og da vi, efter at have forladt byen, begyndte at gøre os bekendt med hinanden, viste det sig, at det bagerste sæde indtoges af en Krebs og en Myhre, medens jeg havde en hjortt til sidemand og en Storch tronede på kuskesædet ved siden af posfillonen, der, for at gøre samlingen komplet, fortalte os, at hans navn var Mads so, en opdagelse, der morede os alle lige meget, med undtagelse af storken, der åbenbart syntes ikke at ynde vor lystighed over dette snurrige sammentræf; i ethvert fald, indtog han en meget betydningsfuld tavshed. Såsnart vi vare komne til den kro, hvor der skulle „ bedes “ en længere tid, gav denne tilfældighed ny anledning til spøgende bemærkninger af de andre medrejsende. „ Vi kunne ikke begribe “ sagde en af disse, „ hvad det var for en sumnien og brummen, knebren og grynten, der lød fra den vogn bag efter os; men nu er alt os klart. Det er formodentlig dem, hr. Krøyer, der viser dyrene frem. Tør jeg spørge, begynder forestillingen allerede i Middelfart? “ Men dette var for meget for mølleren, som var den ovennævnte hr. Storch og som, på en yderst brutal måde, frabad sig hans dumme vittigheder, som han kaldte det. Ville de andre lade sig gøre til dyr, så for ham gerne; men han var et lige så godt kristent menneske som alle her i stuen og det ville han holde på til det sidste. Det gjorde åbenbart den anden meget ondt, at have forårsaget en sådan forstyrrelse, og han bad mølleren, ikke at tage hans spøg ilde op, eftersom han ikke havde tænkt noget ondt derved; men, da han sluttede med at bede den fornærmede mand, om at drikke et glas punsch med sig på en ny og bedre forståelse, syntes det, som om mølleren blev end nære vred; han slog i bordet, bandede og galede og kaldte sin modstander en vindbeutel, et dummerhoved og mange andre ting af samme gode skuffe. „ Ja vist “, udbrød en herre henne fra vinduet, „ er Jensen et dummerhoved, ja, et komplet fåre ' hoved! at byde en stork punsch! Hvad tænkte de dog på, menneske? De burde være løben ned i kæret her udenfor og hentet ham en frø eller to, så skulle de have set en forandring! “ Vi brast alle i en lydelig latter ved dette indfald, medens mølleren vendte sig med fornyet raseri mod den medrejsende ved vinduet, som med korslagte Anne og den roligste mine af verden så ligegyldigt på den larmende btand. Jeg var aldeles forberedt på et meget uhyggeligt optrin, da postillonen heldigvis blæste til udrykning, hvorved al videre strid i samme itu blev afskåren; men endnu længe sad storken og knebrede af forbitrelse, trøstet af og til ved en bifaldende grynten af Mads so, medens vi andre så på hverandre og lo i stilhed over den tykke Møllers pirrelighed. Men tilbage til fortsættelsen af min rejse nord på. For at nå mit bestemmelsessted, rnåtte jeg enten leje en vogn i Sundby eller foretage rejsen tilfods; men en gysen for igennem hele mit legeme, hver gang jeg tænkte på en ny kørsel. Da vejret var indbydende og jeg beregnede, at jeg kunne gå ligeså rask som jeg kunne køre, bestemte jeg mig altså for fodvandringen og, efter at have pakket de nødvendigste beklædningsgenstande i en rejsetaske, som værten i gæstgivergården, til sin egen store overraskelse, havde set sig i stand til, at skaffe mig og jeg så nogenlunde havde fået at vide, ad hvilken kant jeg skulle sætte kursen for at nå min rejses mål, begav jeg ung afsted. Så snart jeg havde sagt farvel til Ålborg, sejlede jeg en smuk formiddag over fjorden, ikke uden en vis stolt glæde over, at jeg dog i en retning havde overvundet den medfødte svaghed, som min salig fader havde kaldt: min gruelige dovenstab. Alt som jeg gik længere hen på vejen, blev jeg stedse nære vel til mode. Jeg undredes over mig selv, fordi jeg, der lige til denne stund ikke havde foretaget længere spadsereture end omkring volden, når det kom højt, to gange om dagen, kunne gå så kvik og livlig hen ad de sandede jyske veje, uden at spore mindste træthed eller frygt for hugorme, der, som mine venner i København fortalte mig, vrimlede ligeså talrige på de jyske heder som ål i en ruse, ja, endog angrede folk og heste, når de lå og slikkede solskin i hjulsporene og blev forstyrrede i denne filosofiske ro. Jeg udmalede allerede min vens glade overraflelse, når han så mig træde ind over sin dørtærskel, da jeg blev opmærksom på en fjerntrullende torden og, da jeg hurtig vendte mig om, for at se ad den kant, hvorfra lyden kom, så jeg til min mindre behagelige overraskelse et vældigt fremdragende uvejr, som efter alle menneskelige beregninger snart måtte indhente mig. Heldigvis lå en temmelig stor landsby tæt foran mig og, når jeg ville sætte det bedste ben frem, håbede jeg, med lethed at kunne nå den nærmeste gård forinden uvejret brød løs. Min gisning slog heller ikke fejl; store regndråber faldt vel allerede til jorden, men ret som det første skrald kom, smuttede; eg ind i portrummet, som dannede indkjørflen til gården. Jeg havde passeret en smuk have, som umiddelbart stødte op til gården og, ved at se et smukt lille anlæg foran stuehusets vinduer i det store gårdsrum, fattede jeg fnart, at denne ejendom måtte tilhøre en dannet familie, hvem det så end var. I porten stod en ældre mand, der siden præsenterede sig som gårdens røgter og kiggede ud efter vejret med det ene øje, medens han flottede til mig med det andet, idet regnen nu for alvor begyndte at strømme ned. „ Værsgod, vil han ikke gå over til dem sæle “, bemærkede han, lettende lidt på sin hue, hvilken jeg siden fik at vide, man i Jylland kalder en lue. „ Værsgod, der er intet i vejen. “ „ Tak, min ven “, svarede jeg, „ jeg kender ikke fanlilien og tilmed fortsætter jeg min vej, når vejret er holdt op “ og med disse ord nedlod jeg mig på en beskeden hjulbør, som tilfældigvis stod i porten. Det er et sandt ord, at på tjenerne skal man lære herskabet at kende; thi næppe havde jeg sat mig ned på børen, før indgangsdøren til stuehuset gik op og en kvinde, med et stort shawl over hovedet, kom løbende ned til nng, uagtet den stærke regn. „ Itu kommer en af jomfruerne, for selv at hente ham ind “, mumlede røgteren; „ jeg tænkte det nok. “ Såsnart jeg så, hvorhen den unge pige stilede sin gang, var jeg sprungen op fra mit beskedne sæde og i næste øjeblik stod hun ved siden af mig. Et par milde, blå øjne og et venligt ansigt kigede ud af shawlets folder. „ Jeg skal hilse fra mine forældre og spørge, om de ikke kunne foretrække at komme over til os, heller end at stå i denne grimme port, hvor det trækker så slemt “. Svin det faldt af sig selv, at jeg ikke ville sige nej, løb hun tilbage igen, uden at vente på mit svar og jeg var ikke sen med, at følge hende, idet jeg holdt min paraply foran mig, eftersom regnen piskede mig lige i ansigtet. Ret som vi konl midt i gården, kom et forfærdeligt lyn, ledsaget af et bragende tordenskrald. Den uilge pige standsede forfærdet; men da jeg i min hast ikke lagde mærke dertil, rendte jeg ikke ' alene hende overrende, men faldt endog over hende, eller rettere ved siden af hende, idet jeg gjorde de forunderligste kaprioler, for ikke at komme til at falde på hende og min paraply fløj bort, gnd ved hvorhen. Inde fra stuen lød et rædselsskrig; thi i første øjeblik troede man sagtens, at vi vare ramte af lynet og den gamle røgter, som havde samme mening om os, jamrede sig ikke mindre i porten. I næste øjeblik var jeg imidlertid på benene, lod den tossede paraply støtte sig selv, løftede den unge pige op af snavset og, da det lod til, at hun stod aldeles uden besindelse i den øsende regn, tog jeg dej: halvt afmægtige pige på mine arme og løb n: ed hende hen til døren, som før vor ankomst var bleven åbnet indvendig fra. „ Gud ske lov, vi har eder “, lød en kraftig mandsstemme, før jeg endnu havde sat min byrde ned på jorden. „ Herregud! hvordan gik det til? Fejler du noget, Georgine, hvordan har du det “? Således summede det rundt omkring mig; thi entreen forekom mig fuld af mennesker, både af ældre og angre, medens en ældre kone var i færd med at tage tørklædet fra den unge piges blege ansigt jeg stod så forlegen og skamfuld, at jeg ikke formåede, at sige et eneste ord, ikke en gang at tage huen af og må vist have spillet en meget underlig rolle. „ Mon jeg blev ramt af lynet “, spurgte den unge pige, som åbenbart begyndte at få sin fatning igen; „ thi jeg følte et stærkt slag i nakken og på ryggen og styrtede derved til jorden. “ „ Var du bleven ramt af lynet, du gås “, bemærkede den gamle herre leende, „ så stod du neppe her nu. Nej, du er bleven forskrækket, mit barn, over det stærke lyn og ved det forfærdelige skrald — det er det hele. “ „ Nej, min herre “, begyndte jeg, som godt følte, at jeg allerede for længe havde stået som en Per tot og med al mulig anstand tog huen af, for at hilse på familien; „ det hele er jeg ved min kejtethed skyld i; jomfruen standsede formodentlig uvilkårlig ved det stærke lynglimt og jeg, som ikke bemærkede dette på grund af den forbandede paraply, som jeg holdt foran mig, løb således på hende, at hun styrtede til jorden, hvorfor jeg ikke noksom kan bede om tilgivelse. “ „ Nå, band nu ikke den uskyldige paraply “, svarede husfaderen, muntert; „ Gud sle lov, at der ikke hændtes min datter noget værre; hun tilgiver dem nok det puf; men læg nu tøjet fra dem og kom ind til os. Maskinen var netop sat ind, da uvejret brød løs. “ Jeg kunne ikke modstå denne venlige indbydelse og, skønt vejret øjensynligt var i færd med at trække over, sad jeg snart lejret med familien omkring den dampende maskine. Jeg erfarede nu, at jeg var kommen ind hos en præst, der tillige var Provst. Hans familie bestod, foruden af husmoderen, af fire unge, elskværdige døtre og to sønner, de sidste i en alder as seks og ni år. „ Da de nu har spist af vort brød “, begyndte provsten, „ kan jeg med desto større ret spørge dem, om hvad de hedder, hvad de er og hvorhen øe vil. “ jeg navngav mig og sagde, hvem min rejse gjaldt. „ Han er en af mine præster og bor tre gode mil herfra, så de havde dog næppe nået hen til ham i dag, om de ikke havde taget natten med. “ Jeg mente, at det blev jeg nødt til at gøre, da jeg nødig ville ulejlige folk med at give mig husly. „ Å, det er os jyder netop en fornøjelse, når besøget er behageligt, hvilket jeg på forhånd antager, at deres vil være, uagtet de rigtignok begyndte med at puffe min datter om i gården. Har de derfor lyst, så bliv de hos os i nat, så kan de komme afsted så tidligt de selv vil i morgen; men vil de blive til klokken 9, så kan de endog køre med mig det meste af en mil, da jeg netop skal ud i embedsforretninger ad den kant. “ Jeg takkede mange gange for tilbudet og da jeg syntes særdeles godt om den hele familie, tog jeg gerne imod det. Jeg havde jo intet at haste efter. Efter ttebordet, fulgte jeg provsten ind i hans studerekammer, hvor han og jeg snart fik piberne tændte. „ De sagde, de var student “, begyndte han; „ hvad studerer de? “ Jeg blev første gang blussende rød ved dette spørgsmål og måtte med skamme tilstå, at jeg endnu ikke havde kastet ung over noget særskilt fag. „ Hvilket agter de at vælge? “ spurgte han videre og der var jeg lige nær; thi jeg ville ikke lyve for ham ved at sige, at jeg endnu ikke havde valgt denne eller hin videnflab. Provsten bemærkede ruin forlegenhed og så vist på ung. „ Er deres forældre levende? “ og da jeg benægtede det, spurgte han videre: „ Har de søskende? “ Hvilket jeg ligeledes måtte benægte. „ Hin, hm, så er de at beklage! De har måske formue? “ bemærkede han, og da jeg indrømmede dette nied en vis tillidsfuldhed, så han atter vist på nlig, idet han tilføjede: „ så er de endnu mere at beklage “. Han opdagede let min store forbavselse ved disse ord. „ De ser så forundret på mig, fordi jeg beklager, at de har formue; thi efter mit skøn, er dette hovedgrunden, hvorfor de endnu ikke har valgt deres vej i livet og, om de aldrig vælger nogen,, så vil også denne være den første årsag dertil; men det må de dog tillade en noget erfaren, gammel mand at sige dem, unge ven, at intet straffer sig mere her i livet end en uselvstændig virksomhed; thi man taber efterhånden sin selvagtelse og vækker i det mindste beklagelse hos dem, man omgås, så kan man forresten være så stikkelig som man vil; man bliver dog aldrig andet end et godt sølle skrog. “ Jeg var som sønderknust ved at høre disse ord; noget lignende havde aldrig før lydt i mine øren; skulle jeg rejse så langt, for en gang at få sandheden at høre, for at få at vide, hvilket jammerligt menneske jeg i grunden var! Provsten kunne ikke andet end lægge mærke til min bevægelse. „ De er da ikke bleven vred på mig, unge ven? “ spurgte han og så venlig på mig, „ så vil jeg altid beklage, at jeg har talt således til dem; nien en gammel student er i mine øjne et jammerligt menneske, forudsat at han fra begyndelsen af kun havde studeret for at erholde en vis akademisk dannelse, som altid har sin store nytte og rent ud sagt gjorde det mig ondt, at tænke mig dem som en sådan; thi dertil synes de mig at være — trods vort korte bekendtskab — for god og for opvakt! “ Disse venlige ord greb mig endnu stærkere end hans første udtalelse; jeg takkede ham med en varme, som syntes at gøre indtryk på ham, for alt, hvad han havde talt til mig i denne stund og forsikrede, at kunne jeg nogensinde rive mig ud af den slendrian, hvori jeg var kommen, så ville hans udtalelser i dag have sin store del deri. „ De lover ikke mere, end hvad de tror at kunne holde “, bemærkede provsten smilende, idet han med venlighed gjengjældte mit håndtryk, „ og det kan jeg godt lide “, tilføjede han; men i det samme bankede det udenfor og på provstens „ Kom ind! “ Viste i næste stund en ældre Bonde sig i døren. „ Nå, er du der, pejter “, sagde provsten. „ Værsgod, kom nærmere! Må jeg bede dem, unge ven, at gå et øjeblik ind i dagligstuen, hvor de nok træffer en eller anden af familien, eftersom denne mand ønsker at tale med mig i Enrum. “ Jeg lod mig ikke dette sige to gange og snart var jeg nede i dagligstuen, hvor jeg traf to af døtrene, med hveni jeg hurtig kom i samtale om København og livet derinde. I det samme blev døren til et andet værelse lukket op og Georgine — thi jeg kendte hende på røsten — råbte ind til os: „ Er du derinde, Viggo! Så kom herud og få en pandekage! “ Skønt dette navn er noget ualmindeligt, kunne jeg dog forstå så meget, at indbydelsen gjaldt en anden end ulig; men for alt i verden ville jeg ikke lade denne fejltagelse gå ubenyttet hen og, til de unge pigers store overraskelse, sprang jeg op, ilede hen i den endnu åbne dør og udbrød vred størst mulig alvor: „ Tusind tak for deres godhed, bedste jomfru! Her har de mig! Hvor er pandekagen? “ Den unge pige standsede midt på kjøkkengnlvet som forstenet af forbavselse. „ De, de! — men jeg kaldte kun på Viggo! “ „ Ja, men det er også kun mig; jeg hedder Viggo! “ „ Ja, men de kan da nok begribe, at jeg ikke, mente dem — hvor kunne det dog falde dem ind? “ Jeg kunne imidlertid godt mærke, at den unge pige ingenlunde tog mig spøgen ilde op. „ Undskyld, jomfru “, svarede jeg og trådte helt ud i køkkenet til hende; „ det kunne jeg meget godt tro; thi de har alt vist dem så god og tilgivet mig min kejtethed i gården, at det lå nær for mig at antage, at de også ville betænke mig med en overflødig pandekage. “ „ Men te glemmer helt, at jeg brugte ordet „ Du “ “. „ Intet skulle glæde mig mere, end at de herefter altid ville benytte denne benævnelse. “ Jeg udtalte dette så sagte, at ingen kunne høre disse ord uden den, til hvem de vare bestemte og, medens jeg følte, at mit hjerte bankede med stærkere slag, så jeg, hvorledes den dybeste rødme farvede den unge piges kinder. En pause indtrådte. Erklæringen var gjort; men om den mishagede hende, på grund af sin dristighed, vidste jeg ikke. Nu trådte moderen ud fra spisekammeret, hvor hun ganske vist havde hørt det første af vor samtale. „ Hvorledes hænger det sammen med den pandekage, jeg hørte om i spisekammeret? “ sagde hun, idet hun snart så på sin datter og snart på mig og med sit moderlige instinkt vistnok gættede, hvorledes det i grunden stod til med Georgine og ulig. „ Og hvorledes kommer hr. Krøyer ud i køkkenet? “ „ Jeg lukkede døren op og sagde, at Viggo skulle komme ud og få sig en pandekage, som jeg havde lovet ham “, forklarede den unge pige med synlig forlegenhed. „ Og da jeg hedder Viggo, kunne jeg ikke modstå en så fristende indbydelse “, supplerede jeg. „ Har du lovet hr. Viggo Krøyer en pandekage, bør du naturligvis opfylde dit løfte og forresten udtale dig bestemtere næste gang. “ Moderens dom var uigenkaldelig. „ Men gud, moder! “ indvendte Georgine, „ det er, som du ved, en af vore hverdagspandekager, dobbelt så tyk som dem, vi spise inde ved bordet. “ „ Lad hr. Krøyer kun døje den til straf for, at han uden videre løb ud i køkkenet; men du kan jo komme så meget niere sukker på “, lød den urokkelige moders afgørelse. „ Men, hvad bestiller vor gæst her ude i køkkenet? “ Lød provstens nøsf fra den åbne dagligstuedør, „ er mennesket sulten? “ Hans kone forklarede det hele, hvilket morede provsten ganske overordentlig. „ Vil hr. Krøyer ikke appellere til kongens nåde, “ spurgte han leende; „ thi så vil jeg, som konge her i huset, fritage dem, for at udføre, hvad jeg kalder en straf, nemlig at spise dette uhyre, som jeg seer Georgine netop nu er færdig med at tilberede. “ Jeg så på Georgine og hun på mig; vore øjne mødtes. Forstode hendes forældre os? Vi forstøde i det mindste fra nu af hinanden. Før jeg imidlertid kunne svare, greb den snilde husmoder ordet med den bemærkning: „ Jeg tillader mig at foreslå, at eksekutionen udsættes til efter aftensbordet; thi hr. Krøyer vil ellers ødelægge sin aftensmad og så skal det da siden være den store Viggo tilladt, at dele den med den lille Viggo; thi her er ikke flere pandekager i huset og denne tilhørte dog i grunden ham. “ Denne kloge dom vandt almindeligt bifald og i det bedste lune forlod provsten og jeg det skæbnesvangre køkken. Hvor gerne jeg end siden ville have talt med Georgine, var det mig dog ikke muligt, at komme til det den hele aften; hun var så godt som ikke inde, fordi hun, som bløderen ved lejlighed forklarede, havde husholdningen at svare til i denne uge og hver gang hun kom ind til os i dagligstuen, lagde hun en påfaldende forlegenhed for dagen, hvilken ikke blev mindre ved de skælmske blikke, som hendes yngre søstre tilkastede hende. Jeg kunne godt have lyst til at forklare provsten, hvor kær hans datter allerede var bleven mig, men vovede det ikke, fordi jeg tænkte på de stærke ord, han havde tiltalt mig med så kort forinden. Han så næppe andet i ung end en ung døgenigt, hvis eneste anbefaling var hans penge; nien disse gjaldt ikke meget hos en så alvorlig mand. Jeg var vis på, at han i det alindste ville forlange udsættelse med at give sit minde, indtil jeg viste ham, at jeg ved en selvstændig virksomhed havde gjort mig værdig til hans datters hånd og det var ikke langt fra, at jeg sporenstregs var vendt tilbage til København, for straks at tage fat på retsvidenskaben, som var det studium, der hidtil havde tiltalt mig mest, om noget ellers havde gjort det. Da provsten om aftenen fulgte mig ind på mit værelse, sagde han til mig: „ Jeg glæder mig ret ved, at de tager ud til pastor Lønborg; thi han trænger for øjeblikket til en trofast og forstandig ven, hvilket jeg anser dem for at være, hvor ung de end er i alder! “ Jeg så spørgende på ham. „ Ser de, unge ven, enhver præst skal betale lærepenge og ikke niindst, når han kommer blandt de brave vendelboer. Jeg sagde ham dette, da han første og sidste gang var hos mig; men i sit hjertes godmodighed, agtede han ikke derpå og han er derfor falden i en listig mands garn, som siden har forvoldt og forvolder ham de største ubehageligheder, ja, som endog har klaget over ham til mig, uden at det naturligvis gavnede ham noget eller nedsatte præsten i min agtelse; thi både læste jeg straks løgner! imellem linierne og dernæst retfærdiggjorde præsten sig på det klareste for mig; men alligevel må det havde krænket ham i høj grad, hvilket jeg, også fra andre sider, ved, at det har gjort. Den samme mand er også nu i begreb med at flille ham ved hans formue. “ „ Hvem er hans anklager, og hvad har man beskyldt han: for? “ spurgte jeg bevæget. „ I København gjaldt Lønborg for et retskaffent, sædeligt, flittigt og fredsommeligt menneske, såmænd den bedste af os alle, og jeg kan derfor ikke tiltro ham nogen som helst uflikkelighed. “ „ Jeg er af selv samme mening som de, og han er kun ved sin egen tillidsfuldhed kommen i forlegenhed. Hans fjende er en af disse svedne naturer, som, under skin af hjertelig velvilje, føger at trænge sig ind hos mindre erfarne, godtroende sjæle, for siden efter at føre denne forbindelse til størst mulig nytte for sig selv og i en håndevending forandres fra den varmeste beskytter til den bitreste fjende, når han mærker, at man har gjennemfluct ham og begynder at trække sig tilbage. Det er den rigeste mand i sognet, sognefoged og strandfoged, disse indflydelsesrige bestillinger nede ved kysten og så varm en ven af fuldmægtigene hos herredsfogden og amtmanden, at han ganfle vist vil ende som dannebrogsmand, dersom hans mange slyngelstreger, som han i krogene sigtes for, ikke forinden komme for en dag. Forresten er det bedst, at pastor Lønborg selv fortæller dem alt; men i alt fald vil jeg bede dem, om at lade mig vide, hvordan det egentlig står sig med Hain. “ „ Dersom deres højærværdighed vil tillade det, skal jeg på tilbagevejen have den ære at komme herind igen, for at afgive beretning og for atter at nyde godt af deres gæstfrihed. “ Jeg tror, provsten mærkede min bevægelse, da jeg udtalte dette, uren tilskrev det mulig alt sammen venskabet for præsten. „ Tak skal de have, gør det, unge ven, og nu: godnat i guds navn! “ Med disse ord forlod hs. Højærværdighed værelset. Næste morgen vågnede jeg langt senere end jeg havde villet, hvilket kom af, at jeg til langt ud på natten havde ligget og spekuleret på, hvordan jeg skulle få en samtale mider fire øjne med Georgine, før jeg rejste bort og, midt under disse betragtninger, koni jeg også til at tænke på min gode ven, præsten, og hans uheldige, for ikke at sige ulykkelige forhold. Var jeg færdig med det ene, randt det andet mig i hu, så at jeg først hen ad morgenstunden fik søvn i mine øjne. Jeg så på uret; klokken gik stærkt til 8 og — klokken 9 skulle vi køre! Og jeg, som ville allerede have været i haven klokken 5, for, om mulig, at liste mig til en samtale med min elskede! Atter en følge af min ulykkelige dovenstab, sagde jeg til mig selv; men det skal blive bedre, ja ganske vist også meget bedre! Under disse betragtninger, var jeg da endelig bleven klædt på og havde lukket et par vinduer op i mit sovekammer, da jeg, til min uendelige glæde, så Georgine komme fra den anden ende af haven, således at hun, efter al sandsynlighed, måtte komme tæt forbi mine vinduer. Hun bar en kurv med grønne ærter på Annen. Ak, havde jeg dog udført min beslutning fra om aftenen, så kunne jeg have plukket alle disse ærter for hende og, skjult for alle af de mægtige ærteblomster, fået den yndigste samtale med min tilbedte. Under disse selvbebrejdelser var hun kommen udenfor vinduerne. Skønt hun nødvendigvis måtte have set mig, vendte hun ansigtet bort, da hun gik forbi. „ Godmorgen, jomfru! “ udbrød jeg. „ Godmorgen, hr. Krøyer! “ svarede hun, idet hun vendte sit ansigt hen til mig og så venlig på mig — de øjne kunne nu aldrig andet end se venlig på en, i ethvert tilfælde virkede dette blik så mægtigt på mit let bevægelige hjerte, at jeg bøjede mig helt ud af vinduet og hviskedee til hende: „ Dyrebare Georgine! Fatter de, hvor inderlig jeg elsker dem? “ Hun blev blussende rød, tilkastede mig endnu et blik, som jeg syntes, ligeså venligt som det første; inen uden at svare på mit dristige spørgsmål, fløj hun bort ligesom en opskræmmet fugl. Der stod jeg! Var hun bleven fortørnet på mig? Ganske vist kunne hun have grund dertil; thi nu var jeg anden gang ligesom falden med døren ind i huset og hun kendte mig jo i grunden slet ikke. Hvorledes skulle jeg få vished om min skæbne? Springe gennem vinduet ud efter hende? Jeg kiggede ud af vinduet — hun var intetsteds mere at se. Hun så visselig ikke vred ud, da hun tilkastede mig det sidste blik; men, som sagt, disse øjne kunne aldrig tolke vrede, selv om hun nærede en sådan i sit hjerte. I det samme dundrede det på døren. „ Syvsover! Ottevågner! 9—10—11 går i skole! “ lød provstens muntre røst udenfor og straks derpå

1890_FriisJA_Lajla

Jens Andreas

Jacob

Friis

Lajla

male

male

no

Friis

Lajla

Friis

Lajla

Fortælling

y

roman

Gyldendal

KB

Tidligere: idetfrikorupus

nan

nan

O

I. Den tomme vugge. Langt nordpå i finmarken og dybt inde i landet ligger der en liden landsby, som heder karasjok. Den har-sit navn fra en elv, som løber der forbi. Denne heder nemlig også karasjok. Midt på en slette, som elven har dannet, står der en liden trækirke, og rundt omkring denne bor nogle finnefamilier. Stedet er om sommeren ganske vakkert; thi på Sletten vokser der frodigt græs, og rundt omkring på de lave åser står der smuk furuskov. Nu for tiden bor der præst på stedet, men i forrige århundrede, da det her fortalte foregik, kom der præst didhen kun et par gange om året, og foruden finnerne eller den indfødte befolkning boede der dengang kun en norsk lensmand og en elandelsmand. Handelsmanden hed lind. Han og hans hustru var en sommerdag komne derop tilbåds fra kysten af og havde medført en del varer, hvormed de begyndte at handle med finnerne. Ingen kendte forresten noget til handelsmanden og hans kone. De var begge unge og børnløse, da de kom, men efter et Års forløb fik de en datter, og i stedet for at vente med at få barnet døbt, til der kom præst til stedet, besluttede de at rejse med det til koutokæino, et lignende sted inde i det øde land, hvor der ligeledes er bygget kirke, og hvor der dengang boede præst hele året rundt. Afstanden mellem begge steder er omtrent 15 mile. Om sommeren må man gå for at komme frem, men om vinteren kan man køre med ren og tilbagelægge vejen på to dage. Således stod der en lillejuleaften for mange år siden 5 rensdyr spændte for hver sin slæde udenfor handelsmand linds hus i karasjok. Handelsmandens tjenestegut Lars, eller som finnerne siger, Lasse, holdt netop på at pakke ned i en af slæderne en gryde, noget frossent renkjød og forskellige andre ting, som tydede på, at nogen skulle ud på en længere rejse. Alle kjørerenene var store, prægtige dyr. En enkelt ren var, som sjældent træffer, ganske kridhvid, en anden var droplet; de øvrige havde den almindelige askegrå farve, og alle havde store, mangegrenede horn. De tilhørte handelsmanden, og det var da også han og kone, som skulle rejse til koutokæino for første juledag at få døbt sit eneste barn, en liden pige på omtrent v* år. Ægteparrets køreren, især den kridhvide, som konen skulle køre med, havde prægtigt sæletøi, bælte om halsen og livet, udstyret med rødt broderi, duske, sølvtråd og en mængde små bjælder. Det anses nemlig blandt finnerne for stadseligt, at en kone eller rig pige kommer kørende til kirke med en smuk, kridhvid ren og selv iført en hvid Pels, der er pyntet med allehånde broderier af rødt klæde. Rensdyrene havde formodentlig længe stået bundne; thi de spiste ikke mere af den mose, som var lagt hen for dem, men viste sig højst urolige, skrabede i Marken med forbenene, virrede med hornene og sled i den lange tøm af hvalroshud, der som en grime var bunden om deres hoveder. De var åbenbart meget kede af fangenskabet og ville gerne komme løs, så de, der skulle køre med dem, kunne være sikre på, at den første fjerdingsvei ville gå afsted i strygende galop. Inde i husets dagligstue sad den unge kone med spædbarnet på armen, og lige overfor hende en finnepige, der syslede med at lægge forskellige ting i orden i en « komse » eller finnevugge, en af disse indretninger, som efter tusen Års erfaring er bleven gjort så hensigtsmæssig som mulig for den slags rejse, der foregår i hine trakter om vinteren, ofte i bidende kulde og snestorme og hen over uvejsomme ørkener. En sådan vugge er udhulet af træ, har en kalesche, hvorunder barnets hoved hviler, og fra kaleschen ned til benene går stærke bånd eller snore, der danner et tæt gitter over barnet. Over båndene kan igen bredes et tørklæde eller lignende, således at barnet kan ligge fuldstændig i ly og dog uhindret drage pusten. Vuggen har et stærkt bånd fra den ene ende til den anden og kan ved hjælp af dette bæres på ryggen eller hænges op i et træ og sættes i gyngende bevægelse. Den kan kastes eller rulle hen over Marken og modstå 30 graders kulde, uden at spædbarnet tager nogen skade. I den forreste kant af kaleschen eller hvælvet over barnets hoved plejer man at hænge glasperler, ringe eller andet skrammel, hvormed barnet kan lege. I gamle dage plejede man i en guts vugge at hænge bue, pil og spyd en miniature til tegn på, at han skulle blive en vældig jæger. I en piges vugge hængte man vinger, fødder og næb af rypen til tegn på, at hun skulle blive « renslig, rask og net » Som denne. « er du nu sikker på, at mosen er ganske tør, som du lægger i vuggen, Magga? » spørger moderen finnepigen. « ja da, » svarer denne, « den er så tør, så tør og så fin, at den findes ikke bedre på hele diljefjeldet. » « og de små renkalveskind, har du dem? » « her er fire skind af ufødte renkalve, og her er dunpuden under hovedet, og her er posen om benene og alt det øvrige. » « nu tror jeg, Marie sover, » siger moderen, « nu er det bedst, vi ser til at få hende i vuggen. » med et sagte henåndet Kys på barnets pande gav hun dette fra sig til finnepigen, som bedre forstod at lægge det ned i vuggen. « får jeg også kysse barnet? » spørger finnepigen. « ja gerne det, Magga, » siger moderen, « du vil hverken Marie eller mig noget ondt, men væk hende bare ikke. » Med al mulig omhu blev nu barnet lagt ned i vuggen og moderen for så vidt beroliget med hensyn til den forestående rejse til koutokæino. Straks efter kom handelsmanden ind og underrettede dem om, at alt var færdigt til afrejsen. det var koldt men vakkert vejr, da de gik ud for at sætte sig i slæderne, og sneføret var fortrinligt, det vil sige, der var lidt nysne ovenpå så. Hård skare, at den bar både renen og slæden. Det er netop det slags føre, hvorpå renen springer bedst, da den af og til under sprænget kan tage sig en mundfuld sne for at køle sin tunge og slukke sin tørst. « er nu alle færdige og i slæderne med tømmen i hånd? » spørger finnen, som skal køre foran og have alle de andre ren bundne efter sig. « nu slipper jeg løs! » råber han, kaster sig i slæden, og med et heftigt ryk farer Raiden, eller de sammenbundne køreren afsted, så sneen fra dyrenes hover spruder højt over de kørende. I spidsen kører finnen, derpå handelsmanden, så hans kone, så finnepigen-med barnet i fanget og bag efter hende løsrenen eller reserverenen uden slæde. Man plejer nemlig på en længere rejse eller der, hvor landet er meget bakket, altid at have en sådan med. Når det går brat nedover, holder nemlig den bagerste ren, som ingen slæde har, der truer med at løbe ind på dens bagben, uvilkårlig igen eller stritter imod, og dette bidrager til at sagtne farten og gøre den støere for de forankørende. en eller anden ulykke kan også hænde nogen afkjørerenene, og man har da reserverenen at tage til. Så galt har også hændt, at det har varet så længe, før man kom til folk, at nisten har gået med, og at man har måttet slagte reserverenen. Nogle timer senere ser man de rejsende i langsomt trav bevæge sig hen over snemarken, medens en bue af nordlys stråler som en glorie over deres hoveder. Nordlyset er så glimrende, at man tydelig synes at høre en hvislende og knitrende lyd, idet det lige fra den ene ende af horizonten til den anden udskyder sine spidse og rødgule tunger. Nordlyset sammen med stjernelyset fra den blå vinterhimmel gør, at det er næsten ligeså lyst som om dagen. Rensdyrene har nu efterhånden sprunget hidsigheden af sig, og de slippes derfor af slagtømmen, således at enhver af de rejsende kører for sig selv; thi ikke blot finnen og finnepigen, men også handelsmanden og hans kone er vel vante til at køre med ren. Det er de rejsendes mening ud på natten at nå frem til en stue, som er opbygget et sted på vejen til afbenyttelse for veifarende; thi skydsskifterne i finmarken er på sine steder så lange, at man ikke på en dag kan nå frem fra det ene til det andet. Undertiden når man heller ikke frem til en sådan stue, men må overnatte ude på fjeldet. man graver sig da en seng i sneen, lægger et renskind på bunden, tager et over sig, vælter derpå slæden over sig, og dersom ikke kulden og snefokket er alt for slemt, ligger man ganske lunt og sover ligeså godt som i en stue. Under kørselen morer finnen sig snart med at sidde på knæ i slæden, snart med at stå oprejst i den eller indtage forskellige andre stillinger. De øvrige derimod har nok med at holde sig i slæderne på almindelig måde. Finnepigen, som har barnet i fanget, må da ogå køre så adstadig som mulig, især er dette tilfælde, idet de skal køre ned i et dalføre og ned på en elv, som man dels kører langsmed, dels ud på en stor del af vejen. Enkelte steder går elven så strid og foeset, at den ikke belægges med is. På slige steder må man køre i skråningerne langs elven, og her kommer det an på at holde balansen og blive siddende i slæden, da den under Renens ofte viltre og balstyrige spræt og tilsprang let kan støde mod stene og stubber, eller glide ud på skrå nedover bakkerne. Efter 5—6 timers kørsel stanser finnen for at holde rast på et sted, hvor det ser ud til, at der findes mose for rensdyrene. De bliver spændte fra slæderne og begynder straks med forbenene at sparke op sneen for at nå ned til mosen. Så gør finnen op en ild og sætter på en gryde, som han fylder med sne for at få vand til koge i. Imidlertid skulle handelsmandens kone også sørge for at lille Marie fik noget at nyde, og hun bad derfor Magga om at hjælpe hende med at tage barnet op af vuggen. « Tage barnet op af vuggen her i kulden, » udbryder finnepigen, « nej det går ikke an, hun vil jo komme til at fryse. » « men hvorledes skal jeg da bære mig ad? » Spørger moderen. « du skal gøre som en finnekone gør. » « hvorledes gør en finnekone? » « en finnekone lægger sig på knæ i sneen foran vuggen, bøjer sig over barnet og giver det die i vuggen. » Så blev da gjort, og efter et par timers hvile satte karavanen sig i bevægelse igen og kørte videre. Et stykke foran de rejsende stiger der ligesom hvide røgskyer op fra elven. Her er der altså en fos, så man ikke længer kan køre på elven. Finnen stanser derfor og siger, idet han atter binder alle kjørerenene sammen: « her må vi i land forbi fossen, og pas nu vel på, bakken er skrå, og falder man ud af slæden, kan man tumle lige i elven. » « kære Magga, » råber moderen, « pas endelig vel på Marie! » Den sidste halvtime har finnen holdt op med sine kaprioler i slæden, været ganske tavs og kørt usædvanlig raskt på. « er der noget i vejen, Lasse? » spørger handelsmanden. « å nej, » siger finnen på sit eget sprog, som handelsmanden også kan tale, « men har du ikke "seet, at her er friske spor efter en flok ulve? Det er ikke været, du fortæller det til din kone, for ikke at skræmme hende. Kanske vi når frem til stuen uden at træffe på dem, eller uden at de får vejr af os. Det er ikke mere end en halv mil igen, og vær ikke bange — » men før han fik sagt mere, kastede pludselig hans ren sig så voldsomt til siden, at han nær havde tumlet ud af slæden. En flok ulve korn travende ned imod dem med den hvide ånde stående ud af sine blodrøde svælg. Afsted fløj rensdyrene i den vildeste fart. Ingen hånd kunne stanse dem mere. Enhver havde nok med blot at tænke på at holde sig i slæden og værge sig for stød og skump. « Magga, Magga, pas på barnet, pas på Marie! » Hørtes fra moderen. opover mod højden fløj dyrene, men her tumlede de sig i sin skræk således ind imellem træstubber, at de sled af de reb, hvormed de vare bundne sammen. Vildt for de derpå afsted hver for sig i strakt galop, så sneen sprudede således i ansigtet, at man ikke kunne se for sig. Endnu vildere fløj de afsted, da de nåde op på højden og så ulveflokken efter sig. På sidste skrænt tumlede pigen så voldsomt mod en Stubbe, at både hun og barnet blev kastet ud af slæden. Pigen blev slæbt afsted af renen, da hun havde kj øretømmen bunden fast om håndledet, men barnet i vuggen rullede nedover og nedover. Etsteds var vuggen på nippet til at stanse i en skråning, men så gled den igen videre, fik stærkere og stærkere fart og fløj til slutning ud på et isflag, som flød nedover langs elvebredden. Imidlertid sprang rensdyrene vildt afsted hen over Sletten, pigen næsten svimeslået ved at slæbes afsted efter den ene arm med ulvene lige efter sig. Endelig fik hun hånden løs, og renen for nu afsted med tom slæde, rykkede snart dragrebet af, så slæden blev stående igen, og fløj derpå endnu vildere afsted med ulvene efter sig. Dette blev de øvriges redning; thi jagten gik nu efter løsrenen, og formodentlig indhentede ulvene den snart og frådsede et eller andet sted i dens varme blod. Ikke førend omtrent fik mil fra stedet fik finnen endelig så meget herredømme over sin ren, at han kunne stanse den. Handelsmanden og kone var heller ikke langt borte, og faren for øjeblikket forbi, men hvor var pigen med barnet? Det var nu blevet både overskyet og mørkt, så man ikke kunne se langt fra sig. De ventede derfor en stund for muligens at se eller høre noget til hende. « vi er ganske nær ved hytten, » siger finnen. « vi får køre først did, så skal jeg køre tilbage^ om det er mig muligt at få renen til at gå did igen. » « jeg vil også køre med dig, Lasse, » siger moderen. « det nytter ikke, » siger finnen, « du får ikke din ren til at gå did igen, kanske jeg heller ikke min. » « men barnet, barnet! » udbryder moderen grædende. « kanske Magga er kommet til stuen før os, » Siger finnen for at give hende lidt håb og få hende til at køre videre, skønt han selv kun havde liden tro herpå. Da de var komne så langt, at de så frem til stedet, hvor hytten lå, og endnu ikke kunne opdage noget spor efter pigen, vendte finnen om igen, medens handelsmanden og hans hustru kørte frem til stuen. Efter en halv times anstrengelse med at få kjørerenen til at gå tilbage igen, nåde finnen endelig stedet, hvor de havde truffet ulvene, og begyndte at råbe og huje for muligens at høres af pigen. Endelig svaredes der nede fra elven, og her fandt han pigen vadende omkring i sneen, grædende og jamrende sig, fortvivlet ledende efter barnet. Hun fortalte nu, hvorledes det var gået hende, og de fortsatte begge to i mørket at lede efter barnet, men forgæves. De kunne til slutning ikke tro andet, end at det enten var tumlet i elven og sporløst forsvundet eller bortslæbt af ulvene. Der var intet andet for, end at de måtte vende tilbage igen til de stakkels forældre, der i dødelig angst sad og ventede på dem i hytten. Endelig hører disse bjældeklang ude i den mørke nat, og moderen styrter ud med råbet: « barnet, barnet, hvor er mit barn! » « vi har endnu ikke kunnet finde det, » siger finnen, da pigen i sin skræk ikke kunne få et ord frem, « vi må vente, til det lysner lidt. » « ak gud, ak gud, » stønnede den stakkels moder og sank afmægtig om i sin mands arme. Pigen og finnen forklarede nu for handelsmanden, hvorledes det forholdt sig, og at det ikke kunne nytte at rejse afsted igen, førend om nogle timer, men da moderen kom til bevidsthed igen, ville hun selv afsted for at lede efter barnet. « vi må vente til i grålysningen, » forsikrede finnen, « så skal vi rejse afsted alle tre. » Det var en sørgelig nat for mand og kone, lange, ængstelige timer, gråd og hulken og veklager: « Marie, lille Marie, mit eneste barn sønderrevet af ulve! Herre gud, du straffer mig hårdt i din vrede! » klagede den stakkels moder. « forsøg, om det ikke er dig muligt at hvile lidt, så du er stærkere, til vi skal afsted igen for at lede, » siger manden. « hvile, hvile, nej jeg kan ikke, jeg kan ikke, lad os rejse straks. » « det nytter ikke førend ud på morgenen, vi kan intet se, » forsikrede manden; « det får stå i guds hånd. I sin barmhjertighed kan han holde sin hånd over barnet. Du ved, at det ikke kan fryse i vuggen. » « men ulvene, ulvene! I guds navn, lad os straks vende tilbage igen., » klager moderen. « ulvene har nok med at jage efter Maggas ren, » trøster manden hende med. « og så elven og fossen, ak gud. ak gud, nej jeg kan ikke blive her, vi må afsted igen, kære, kære, lad os rejse afsted! Kom med mig, du Lasse! » Lasse forsikrede, at rensdyrene var så forskræmte, at det for det første var umuligt at få dem did igen i mørket, og hun bevægedes da til at forsøge på at hvile lidt, men ikke før var søvn og træthed på vej til at kaste glemselens slør over begivenheden, før hun igen vågnede op, og sorg og skræk lagde sig atter blytungt over hendes hjerte. « nu skal vi snart afsted, » siger p'innen, « om *7 time er det så lyst, at vi kan se at køre. » pigen blev tilbage; finnen, mand og kone kørte afsted og kom i grålysningen frem igen der, hvor renene var blevne skræmte. Også stedet, hvor pigen var tumlet af slæden, fandt de, og snart opdagede finnen en smal stribe i sneen, hvor vuggen var gleden nedover mod elven. De fulgte sporet alle tre, og det varede ikke længe, før de også fik øje på vuggen nede ved elven. Med et skrig springer moderen frem og kaster sig over den, men med et suk og en dyb stønnen synker hun afmægtig om. Vuggen var tom, båndene var iturevne, og ved at se nøjere efter fandtes der blodpletter på sneen og fuldt op af ulvespor. Der kunne ikke være nogen tvivl længer, det var ikke muligt at tro andet, end at barnet var opædt af udyrene. Med den tomme vugge vendte forældrene tilbage til stuen. De havde nu intet at gøre i koutokæino, og næste dag rejste de tilbage til karasjok, syge både på sjæl og legeme. Kun en ting havde de ikke lagt mærke til, nemlig at der løb et svagt spor af et par ski hen over pletten, hvor vuggen stod, og langs opmed elven. i. Jåmpa på ski efter ulven. For mange år siden var Aslak låge finmarkens rigeste fjeldfin. Han ejede en hjord på 3—4000 rensdyr, og for at passe disse måtte han have både tjenere og tjenestepiger, ikke at tale om en hel flok hunde. Jåmpa og jouna hed to af hans tjenestegutter, og om disse kan det måske være været at høre lidt nærmere, især da om den første. Jåmpa var af ægte finsk blod og ægte finsk udseende. Hans mund var temmelig stor, næsen liden og noget flad, øjnene små og plirende, kindbenene udstående, håret sort og filtret, og hele ansigtet furet og rynket som et stykke skrumpet næver. Dertil var han aldeles brunbarket af hede og kulde, røg og regn, vind, hagl og sne. Han så ikke godt ud, ikke engang i en finnepiges øjne, og han havde gjort så liden lykke hos pigerne, at han endnu i en alder af hen ved 40 år ikke havde fået sig nogen kone. Jåmpa var ikke nogen from mand, og han kunne desværre heller ikke kaldes gudfrygtig i kristelig forstand. Tvertimod er jeg bange for, at han måtte siges at være hedning. Vistnok var han både døbt og konfirmeret, men hans kristelige opdragelse havde foregået i de tider i forrige århundrede, da finnebørnene blev tvungne til at lære sin kristendom på norsk. Jåmpa havde vel således lært så meget udenad af den norske katekismus, at han til nød « slap frem » For præsten, men rimeligvis havde han, som det heder fra den tid, « intet forstået af, hvad han enten havde hørt, læst eller sjunget », og senere havde han da kastet bogen og dermed også sin kristendom overbord. Mor låge, som var en from kvinde, og som kunne flere bønner både på finsk, kvænsk og norsk, havde ofte sagt til ham: « jåmpa, jåmpa, hvorledes skal det gå dig på dommens dag, du, som aldrig beder, hverken morgen eller aften? » « jeg kan ikke da.ro- » ( norsk ), havde da jåmpa svaret, « hvorledes kan jeg så bede til de norskes gud, han forstår jo ikke Samets ( finsk ). Hertil vidste mor låge heller ikke noget at svare, thi også hun havde hørt, at biskopen ( M. F. Bang ), så utroligt det end kan synes, havde forsikret, « at Vorherre ikke ville høre finske, men kun norske bønner. » Biskopen tænkte vel dermed at bringe dem til så meget ivrigere at lægge sig efter norsk. Men jåmpa ville ikke lære norsk eller kunne ikke, om han end nokså gerne ville; thi hvem skulle lære ham det? Og hvad gjorde han så? Jo, han tyede i hemmelighed igen tilbage til de gamle finske guder, som endnu ikke var ganske glemte, og hvis billeder endnu stod hist og her rundt omkring i fjeld og fjære. Disse måtte vel, mente han, i det mindste være ligeså sprogkyndige som han selv eller forstå både finsk og kvænsk, hvilke sprog han talte lige godt. Han bad vel således på sin vis, men når han bad, hvor han bad, til hvem han bad, og hvad han bad om, det ved alene Vorherre. Jåmpa havde et ubændigt hidsigt gemyt. Ond var han dog egentlig ikke. Han var nemlig glad i småbørn og ofte efter fattig lejlighed snild imod folk, som var endnu fattigere end han selv. Men blev han tirret eller ophidset, da var han ikke bedre end et vildt dyr, da skyede han intet, frygtede ingen overmagt og havde ingen respekt mere hverken for guddommelige eller menneskelige ting. Hvorfor havde så låge dette menneske i sin tjenester jo, jåmpa havde også sine dyder eller gode egenskaber. Han var mere end almindelig stor for en fin at være, men alligevel smidig som en kat og usædvanlig udholdende i gang og sprang, især var han en mester i at løbe på ski. Han var flinksom få til at passe på renhjorden, til at tæmme køreren, slagte ren, dressere hunde og frem for alt til på ski at jage efter ulven. Mangen en havde måttet lade sit liv for jåmpas kniv. Halvt en ulv selv var han dennes svorne dødsfiende. Han var derfor godt likt og kom vel ud af det med sin husbond låge, « den sagtmodige », og han havde god løn. Hver høst fik han 4 drægtige Simler og naturligvis også de kalve, der faldt af disse. På denne måde havde han, som så mangen tjener hos en fjeldfin, efterhånden samlet sig en liden hjord på omtrent i oo dyr. Disse var naturligvis mærkede i ørene med hans eget selvvalgte mærke, forskelligt fra husbondens og alle andres. Jåmpa drak, når og hvor han kunne få fat i brændevin, og så længe og så meget, at han blev liggende, hvorsomhelst det traf sig, inde i hus eller ude på Marken i sne og kulde. Og således kunne det undertiden hænde, at når han vågnede efter en rus, var hans lange, tafsede hår frosset så fast i sne eller is, at han måtte bruge kniven for at komme løs. Jouna var aldeles forskellig fra jåmpa. Han var temmelig lyslet og så ganske godt ud. Han var derhos en medgørlig og godslig fyr, snakkede, spasede og pratede uafbrudt, et barn i sind og tanke, som så mangen fin. Alligevel havde han også sine dyder. Han var flink i håndarbejde, til at gøre slæder, ski eller skeer og diverse redskab af renhorn, til at fiske og fange ryper, til at hjælpe kvinderne med at melke ren o. s. v. I det hele taget jåmpa var en Esau, og jouna var en Jakob. Jåmpa og jouna boede i telt sammen, medens derimod tjenestepigerne lå inde i husbondens eller familiens hovedtelt, som skik og brug er. låge havde den vinter, da det her fortalte tildrog sig, slået sine telte op på akkanasfjeldet, nogle mil fra karasjok, og sin talrigeehjord gående deromkring. Ulven havde været meget slem allerede tidlig på vinteren, og uafbrudt havde tjenestefolkene, 2 og 2 ad gangen, måttet være ude både dag og nat for at holde vagt, men alligevel havde det lykkes udyrene at rive ihjel flere rensdyr. Man havde set flere flokke af ulve, så det var at frygte, at denne plage ville blive endnu værre udover vinteren. Man havde også lagt mærke til, at der blandt ulvene var en enkelt en, som var ganske usædvanlig stor og af lidt anden farve end almindelige norske ulve. Man antog, at det måtte være en russeulv, som var kommen fra Sibirien. Jåmpa gik i et stadigt halvsinne, fordi dette udyr havde revet ihjel en af hans egne ypperlige køreren, skønt den havde haft hundrede andre at vælge imellem. Han havde også en dag været efter den på ski, men måttet opgive jagten, da sneen ikke var dyb nok, og ulven således havde let for at slippe unda. Jåmpa sukkede og bad, men rimeligvis ikke til Vorherre, om at der snart måtte komme stærkt snefald, så han kunne få prøve et kapløb under gunstige omstændigheder med denne røver af en ulv. endelig begyndte det også en dag at tykne til, og alt eftersom det tyknede, begyndte jåmpas ansigt at klarne op. Elan lagde nyt skud i sin korte finnerifle, udsøgte sig de længste og bredeste ski og smurte dem ind med renfedt. Så kom sneen. Stille og tyst i større og større sneflokker dryssede den ned fra den mørke himmelhvælving og lagde sig alenhøi både nede i dalforene og oppe på højderne, hvor den ellers plejer at fyge af, hvorfor også ulven, når den forfølges, altid plejer at tage vejen didop, da den der har let for at springe afsted. Jåmpas ansigt strålede, og han tog ekstra nattevagter i forventning om, at ulvene skulle komme. Men flere nætter gik hen, uden at man så spor af dem, så man næsten begyndte at tro, at de havde fortrukket til andre kanter. Jåmpa var både tilfreds og utilfreds hermed. Det var jo godt, at de blev borte, men han havde dog gerne først villet forsøge et alvorligt kapløb med den store ulv, som man havde set. Imidlertid måtte han igen tage fat på sine daglige sysler, og en formiddag holdt han således på med at tæmme en ren nede på isen af en indsø lige foran teltene. Ungbukken havde nogen tid forud gennemgået den første lektion efter jåmpas opdragelsesmethode. Denne bestod deri, at han med en lang snor eller rentøm bandt den fast til Toppen af en nogenlunde stor, slank og elastisk Birk og så lod den stå der og baske med denne. Birken bøjede sig, hver gang renen sprang til og sled og tumlede sig for at slippe løs. Men den var stærkere og seigere end renen, og efterhånden gik det med denne, som det plejer at gå med laksen på snøret i en vel øvet fiskers hånd. Den måtte til slutning give tabt og slå sig tilro og tåle at have grime og tømme på sig. Så tog han den med sig ned på en is og spændte en slæde i enden af dragtømmen. I begyndelsen er det ville dyr meget bange for slæden eller denne tingest, som den ser komme farende efter sig. Den tror formodentlig, at det er en ulv eller et andet udyr, som forfølger den, og først efterhånden, når den begynder at tabe skrækken for slæden, gøres dragrebet kortere. Jåmpa og renen baskede og tumlede sig nede på isen. Sommetider var renen mester, rev jåmpa overende og slæbte ham med sig et stykke. Men der var ingen fare for skump eller stød nede på den slette sneflade, og jåmpa holdt ud, indtil renen efterhånden også måtte finde sig i at gå roligt og slæbe en tom slæde efter sig. Senere blev den med slæde og noget læs bunden ind i en raide midt imellem tæmmede ren, og her må den uden videre følge med de andre. Låge var inde i sit telt og passede kødgryden, der kogte til middag. I en fjeldfinnehusholdning er det nemlig manden, som koger eller passer gryden, medens konens og pigernes arbejde fornemmelig består i at sy klæder, sko, berede skind og passe børnene etc. Jouna var beskæftiget med at snekkerere på en pulk eller renslæde. Alt åndede fred og ro, da man pludselig ser nogen på ski komme farende nedover den bratte li på den anden side indsøen, råbende noget, som ikke straks kunne forstås. Det var ingen anden end en af de to unge tjenestepiger, gunnil og Kate, som den dag havde renvagt. Jåmpa standsede med rendressuren og lyttede. Så hørte han tydelig råbet: « gumpe læ botsuinh ulven er efter rensdyrene! Og er der noget råb, som kan vække en fin op af døs, dvale, rus, drøm eller søvn, så er det dette. Ja, jeg frygter for, at en fjeldfin, om han end lå på knæ foran alteret og skulle modtage sakramentet af præstens hånd, dog ville springe op og fare afsted, dersom nogen kom ind i kirken og pludselig råbte ham i øret: » gumpe læ botsmn' « Jåmpa slap øjeblikkelig renen og tog sprænget opover mod teltene. Også han råbte: « jouna, låge, gumpe læ botsuing ikke så såre hørtes jåmpas råb, før jouna kastede kniven og låge sleven og sammen med kvinderne og alle hundene fra sine smuthuller kom farende ud. Alt kom i oprør, og medens mændene i en fart fik sine ski på benene, fortalte pigen andpusten, at en flok ulve pludselig var kommen farende imod dem, og da de havde forsøgt at møde dem, havde storulven i spidsen for de andre kommet lige hen mod dem og vist tænder, så de forfærdede havde veget tilbage og slået for sig med skistavene. Så havde hun, Kate, løbet til teltene for at gøre anskrig, medens den anden pige, så godt hun kunne, fulgte efter hjorden. Jåmpa slængte sin rifle på ryggen og stak et par rentunger ind på barmen; han vidste ikke, hvor længe jagten kunne komme til at vare, i al fald ville han ikke give sig på de første 2—3 døgn, det lovede han sig selv. Afsted satte de alle 3 i den retning, hvorhen rensdyrene var flygtede efter pigens forklaring. Det varede heller ikke længe, førend de fik øje på storhjorden, som igen havde samlet sig i en tæt klynge, som de altid plejer, når de skræmmes, og denne egenskab er det, som gør, at det ved hjælp af hundene er muligt at samle dyrene og holde dem samlede. Men da de kom frem til hjorden, fik de høre, at det havde lykkes ulvene at sprænge omtrent 100 dyr ud af storflokken. Disse havde sat afsted i nordostlig retning, forfulgte af ulvene, som på vanlig vis søgte at sprænge dem endnu mere fra hinanden for derpå 2 og 2 at forfølge en enkelt ren. Låge blev igen for at hjælpe pigen gunnil med at drive hjorden tilbage til teltene. Jåmpa og jouna satte efter ulvene. De fandt snart sporene, så det var ikke vanskeligt at følge efter dem. Efter omtrent en mils gang opdagede de bloddryp på sneen, så de kunne skønne, at storulven allerede havde haft sine tænder i en ren, og et stykke længer fremme fandt de renen, sønderreven og halvt opædt af ulvene, som allerede havde taget flugten igen. Jåmpa undersøgte mærket i ørene og opdagede, at det atter var en af hans egne ren, som ulvene havde revet ihjel, og var han ikke forbitret før, så kan det vel hænde, at han blev det nu. « gid satan eller jåmpa havde tag i dig, din fordømte blodhund! » skreg han og satte afsted igen efter ulvesporene med et mordlystent udtryk i sit ansigt. En halv mil længer fremme fik han se storulven med en mindre efter sig ude på isen af en indsø, som den ville sætte tværs over for at nå højderne på den modsatte side. Nu begyndte jåmpa jagten for alvor. Susende høj han nedover en skråning og begyndte sprænget udover isen. Jouna kunne ikke længer holde følge med ham, men begyndte at sakke bagud; jåmpa derimod sprang ustanselig. Ulvene, som så sig forfulgte og havde tungt ved at springe i dybsneen, begyndte, som de plejer, når de forfølges hårdt efter et rigeligt måltid, at kaste op for at lette sig noget, og jåmpa, som så det, slængte riflen, som tyngede noget, for også at lette sig lidt. Han vidste, at jouna, som kom efter, ville tage den med sig. Jåmpa var ikke langt fra ulvene, da de nåde land, men opover højden på den anden side fik de noget forsprang for ham. Da han atter fik se dem igen, havde den mindste skilt sig fra storulven; kanske den havde en anelse om, at det kunne være farligt at holde følge med den, og jåmpa satte naturligvis også efter den store. Det gik igen noget nedover, raskere og raskere fløj skiene; ulven ville atter sætte over en indsø, men i skråningen ned imod denne var jåmpas fart ti gange så stor som ulvens, og han halede mere og mere ind på den. Endelig kom han farende lige efter den, og idet han i farten for forbi den i en bakke, slog han efter den med skistaven for at lamslå den i korsryggen, som er ulvens svageste punkt. Men ulven var en gammel erfaren krabat. Den bråvendte i det samme og afparerede slaget ved at tage imod det med tænderne, som den altid plejer, når man vil ramme den med et slag, og det nytter derfor aldrig at slå efter dens hoved. Ulykkeligvis skar jåmpas venstre ski, idet han slog efter ulven, ind under en vidjekvist, og jåmpa stupte på hovedet, så han næsegrus lå begravet sneen. Som et lyn var ulven over ham og hug tag i hans skulder og rev og sled i renskindspelsen. Men heldigvis var denne tyk, og indenfor den havde jåmpa desuden en saueskindspels, så han følte nok tænderne og havde længe bagefter blå pletter i skindet, men han ænsede ikke dette stort. Han lå klogeligvis stille, indtil han nede i sneen fik tag i kniven, vred sig så pludselig om og rendte kniven i skulderen på ulven, så den atter strøg afsted. Jåmpa var heller ikke længe om at komme på benene og sætte efter den igen. Det bar atter udover en halv mil lang is, og kapløbet begyndte pånyt. Månen kom op, stor og blank, stjernerne tændtes over hele himmelen som tusinder af gasblus, nordlyset flimrede i rødgule tunger, og det glitrede og glimrede i millioner snekrystaller. Natten var lys, men intet levende hørtes eller sås. Alt var tyst og stille hen over de milevide, snedækte og ødslige høifjeldssletter. kun disse to, jåmpa og ulven, stønnede og løb uden vidner eller tilskuere, uden Stans eller hvile, ikke et præmieløb, men et kapløb på liv og død. Da ulven nåde land igen, var den nok begyndt at trætne noget, kanske også såret og blodtabet havde svækket den; thi den satte ikke opover mod højderne igen som før, men sprang langs indsøens strand. Jåmpa frydede sig herover og endmere ved synet af blodet i

1870_Friis_MagnusHeinesen

Jacob Jørgen Frederik

Jacob

Friis

Anonym

Magnus Heinesen

neutral

male

dk

Friis

Magnus Heinesen

Friis

Magnus Heinesen

En historisk Roman

n

gothic

Chr. Steen & Søn

KB

nan

undertitel

HISTORICAL

Første kapitel. Venskabspagten. År 1579 gik den myndige lehnsmand Christoffer Walckendorff med et fortrydeligt udtryk i sit åsyn op og ned i sin „ Skrivestue “ på bergenhus slot, medens hans sekretær, hans Lindenow, sad ved et bord i et hjørne af værelset, ivrig beskerftiget nied at åbne og gennemløbe en del brevskaber, der vare ankomne den samme morgen både fra Danmark og det øvrige Norge og udgjorde en meget betydelig masse dokumenter, eftersom der var gået flere uger hen, siden lehnsmanden havde modtaget en lignende sending. Af og til kastede han et blik i et åbent papir, han holdt i hånden, men til sidst smed han det med en fortrydelig mine på bordet, hvor skriveren sad og udbrød, idet han atter begyndte sin vandring omkring i værelset: „ Hvor kan hs. Nåde, kongen, dog forlange, at jeg skal kunne standse fribytteriet ved de færøifle kyster, når han ikke sender mig et krigsskib herop til hjælp. Garperne * ) kan jeg nok holde i øren, thi dem har jeg omkring mig; men fribytterne, der er i dag her og i morgen der, kan jeg umulig få fat på, uden et vel armeret skib. De må bjerge sig selv derovre, i det mindste indtil videre som de bedst kan og vil folk besejle disse eilande, må de tage mandskab med fil af forsvare skib og ladning. “ „ Jeg ser, af hs. Nåde kongen, giver edermyndighed fil selv af udruste et vel bemandet skib for af krydse imod fribytterne “, bemærkede sekretæren, idet han gennemløb kongebrevet, „ det var dog altid værd, af gøre et forsøg dermed. Idetmindste vil det indjage disse skarnsmennesker en gavnlig skræk, ja, måske endog helt forjage dem af farvandet. “ „ Men hvor skal vi få et sådant skib fra og hvor skal vi sinde en mand heroppe, der er dygtig nok fil af føre det og gøre virkelig nytte med det? “ Spurgte lehnsmanden utålmodig. — „ Nej, vi få af skrive tilbage og forestille hs. Majestæt, af der må snarest mulig sendes et skib herop. Så kan det blive fil noget. “ * ) et spotnavn ti! Lybekkerne. „ Men inden det sker kan mangen ulykke foranlediges “, indvendte hans Lindenow. „ Færingernes klager blive stedse mere lydelige. Præsten på syvers er jo flygtet og de øvrige beboere må skjule sig som de bedst kan i huler og kløster og fra bjergtoppene se, hvorledes man afbrænder deres huse, slagter fårene, som ikke er drevne til fjælds, og bringer alt deres rsrlige gods ombord. Fiskeri og handel ligger så godt som stille og vi blokeres jo næsten her i Bergen af en eneste lumpen sørøver. “ „ Alt dette behøver i ikke at opregne for mig da jeg jo ved det ligeså godt som i “, svarede Walckendorff halv fortrydelig, „ kunne jeg få den skælm til clerck, hængt, som forøvede den skarnstreg på østers og nu ligger her udenfor, skulle jeg ikke spare en god skilling. “ „ Jeg kender en mand her i Bergen, “ bemærkede sekretæren, uden som det lod at lægge mærke til sin herres voksende onde lune, „ og han ville snart feje farvandet rent for alverdens clercke, om i ellers ville betro ham dertil. Kun ved jeg ikke, om han har evne til at udruste et skib og endnu mere frygter jeg for, at i, herre, tykkes om mit forslag, da i ofte har ladet ham søle eders retfærdige fortsrnelse. Jeg mener Mogens Heinesen, “ skyndte han sig at tilføje, da han så, at lehnsmanden hørte på Hain med opmærksomhed. „ Hvad for noget! den liderlige fugl, den drukkenbold og slagsbrøder, der giver bysvendene mere af bestille end alle Bergen » Indvånere tilsammen - hvor kan i finde på af nævne ham? “ Spurgte lehnsmanden hæstig. „ Men, nu husker jeg det, i har jo et par gange bedet godt for ham, uden af jeg kunne forstå hvorfor. “ „ Mogens Heinesen er ganske vist et menneske med tøjlesløse lidenskaber, som end mere er blevne udviklede på hans tidligere kapertog i spansk tjeneste; thi det er ikke på slige rejser, af nogen fial lære dyd og gode sæder; men “, vedblev hans Lindenow, da han bemærkede, af Walckendorff hørte roligere på ham, „ han er alligevel i besiddelse af mod og en snarrådighed, som gør ham selvskreven til en så farefuld post. At han har gjort mange gale streger her i Bergen, er vel sandt, men lediggang er djcrvelens hovedpude, siger ordsproget og en mand som Mogens gør spektakel af hare tidslede, når han intet bedre har af fordrive dagen med. Desuden er det jo kun garperne, han er på nakken — landets egne børn rører han aldrig, uden af de holde med dem. “ Hans Lindenow bemærkede straks det gunstige indtryk, hans forestillinger havde gjort på hans herre så snart han nævnede garperne; thi var der nogen, Christoffer Walckendorff var forbitret på og lod søle sin myndighed så var det netop dem og ganske vist er det, at sekretærens tidligere fordønner for Mogens Heinesen ikke ville have frugtet så godt, dersom det ikke havde været de lybske i Bergen, de såkaldte „ Contoirske, “ han havde ladet søle sine nævers kraff. „ Hvoraf kommer al eders godhed for denne vildkat? “ spurgte Walckendorff synlig mere velstemt. „ Jeg har oftere tænkt derpå; thi jeg kan ikke forstå, hvorledes i kan have godhed for en mand af hans sæder. Jeg mødte eder jo også engang sammen med ham på bryggen * ). Sig mig det oprigtig, hans Lindenow! det vil have megen indflydelse på min beslutning. “ „ Jeg skal sige eder det ligeså oprigtigt som i spørger mig derom, herre, “ svarede Lindenow med synlig forlegenhed. „ Uagtet jeg ikke har nogen grund til at glæde mig ved mit skriftemål, skal i dog åbent og ærligt få det at høre. Men det må jeg først sige eder, at jeg ville have anbefalet ham til denne post, selv om jeg ikke på en måde stod i * j havnen. gjceld til ham, fordi han engang frelste mig af en selvforskyldt nød. Derimod er det ganske vist, at jeg ofte har bedet godt for ham hos eder af taknemmelighed for den hjælp, han i sin tid ydede mig. “ „ I ved herre “, vedblev sekretæren, „ at jeg for nogle år siden rejste udenlands med den unge Jørgen fris, der døde i drysset. Jeg rejste derefter til antverpen, for at trceffc et skib, med hvilket jeg kunne gå tilbage til Danmark; men her blev jeg bekendt med en usling, jeg tidligere havde mødt i drysset. Han var en mand af et behageligt vasen og vandt i. få dage min tillid og fortrolighed. Da jeg kedede mig i byen, drev jeg med ham om på de offentlige steder og han førte mig en aften ind i et spillehus, hvor vi først drak en del vin, men derefter kom vi til at spille og jeg tabte snart alt, hvad jeg ejede. Da jeg ikke havde flere penge, ville jeg låne hos min formentlige ven, men nu viste han sig i sin sande skikkelse og sagde, at han ikke lånte noget til en prakker. Ophidset af spil og vin gav jeg et heftigt svar, men nu gav han mig et slag så jeg tumlede og et par andre af komplottet rejste sig med det udråb: sund ham ud, smid ham ud! „ Først tage hans penge og så banke ham, ret er før grov en spøg, hørte jeg i det samme en dansk eller rettere en norsk stemme lyde og aldrig har jeg hverken før eller siden hørt en lifligere røst. Jeg stod aldeles målløs, langt mere ved at høre denne stemme end ved den forsmædelse, jeg havde lidt, men i samme øjeblik så jeg en ung, kraftig mand i sømandsklæder springe som en tiger ind på mine angribere. Der blev et forfærdeligt røre, i hvilket bordene væltedes, lysene slukkedes og brøl og støj lød fra hver krog i det store værelse. Hvorledes jeg kom udenfor ved jeg ikke; men næppe var jeg på gaden før min ubekendte ven også kom springende ud, blodig både i ansigtet og på hænderne. „ De slyngler vare før mange, “ sagde han atter på dansk „ nå, der er han “, vedblev han i samme sprog: „ Løb din vej før vagten kommer “, udbrød han på dårlig hollandsk og begyndte selv at løbe ned ad gaden. Nu fik jeg min samling og mæle igen. Jeg kaldte på ham i vort fælles modersmål og han standsede ligeså lynskagen som jeg før. Snart var jeg ved hans side og vi løb nu ned ad gaden igennem flere stræder til vi nåde havnen. „ Nå, så du er en landsmand, “ sagde han, „ det må jeg have haft på følelsen, ellers havde jeg vel ikke bundet an med hele stuens besætning. — hold bare op med din taksigelse, men hvem er du egentlig og hvordan er du kommen på den galej? “ Vi gik nu roligere ned ad havnen og jeg fortalte ham alt. — han sagde mig til gengæld, at han hedte Mogens Heinesen, var fra Færøerne, var kommen med et norsf skib hertil, men at skipperen havde jaget ham fraborde her i byen, fordi han ikke kunne enes med det øvrige mandskab. Da det var langt ud på aftenen skiltes vi nu, men satte hinanden stæevne til næeste dag; — vi mødtes på den bestemte tid og begyndte da at rådslå om vor fælles fremtid, medens vi gik ind i et vinhus og drak os et krus, som han betalte, da jeg aldeles ingen penge havde. Jeg var meget nedtrykt, uden penge og hjælpemidler i et fremmed land; hvorledes kunne jeg vcrre anderledes? „ Ikke forknyt, gode herre, “ sagde min beflytter leende; „ tabe vi modet, tabe vi alt. Se, her er hele min rigdom og den vil vi nu drikke op, go før jo heller; thi jeg får aldrig penge før jeg har givet den sidste skilling ud. “ Retsom han udtalte disse ord, kom en flok vildt udseende sømænd, der åbenbart hørte til et kaperflib, ind i stuen med stor larm og skrål. Den ene af dem, der siden viste sig at være deres fører, tog en nævefuld guldmønter op af lommen og forlangte i en bydende tone kryddervin til ham og hele banden. Derefter kastede han sine dine på os og efter at have sendt mig et flygtigt blik, fæstede han sine gennemborende dine på min kammerat. „ Se! sådan leve vi kapergaster. Altid lystighed både tillands og tilsøs og have vi sat vore penge overstyr, så en rask fægtning på liv og død og vi styre da iland igen med fulde lommer. Kom og drik med, min gut “, vedblev han og rakte Mogens et fuldt krus; „ jeg skulle fejle meget, om du ikke er en mand før mig. Her er vin og mangler du penge, så hold din hånd ud, og flere kan du få, om du går med på „ Seierskrandsen, “ hvis bedste blomster du her ser for dig. “ — Mogens lod sig ikke dette sige to gange; han tog imod det rakte krus og tømte det til bunden, under de ville mænds jublende bifaldsråb. Han sad snart iblandt den larmende skare, der pluddrede i ethvert tungemål, og syntes aldeles af have glemt mig, ligesom jeg for længst var glemt af den hele flok. Støjen og latteren blev stedse højere; krusene fyldtes og tømtes; terningerne rullede på bordet; snart kivedes man, snart var man gode venner; latteren og lystigheden nærmede sig højdepunktet. Jeg ville bort medens det endnu var tid; men forlade min landsmand uden af advare ham og i det mindste uden af sige farvel, var mig umuligt. Forsigtigt nærmede jeg mig den ville klynge, da en af de stærkeste mænd greb mig og smed mig op på bordet imellem krus, penge og terninger, idet han svor på, af jeg skulle sige ham, om jeg virkelig var et mandfolk, eftersom jeg var så spinkel af vækst. Den ville flok tiltordnede ham bifald; men nu rev Mogens en kniv fra kaptajnen, ved hvis side han sad, og svor på, af den første, der vovede af lægge hånd på mig, skulle høre ham til. „ Det er talt som en vordende mand af „ Seierskrandsens “ Brave gutter, “ råbte kaptajnen, der åbenbar havde herredømmet over sig. „ Enhver ærekær gut forsvarer sine venner med sit hjerteblod “, og uden videre greb han mig i brystet og det ene ben og satte mig ned på gulvet igen ved siden af sig. — „ Pil nu af så godt dine ben have lært dig! Du duer ikke engang til af pudse solvtøiet ombord i „ Seierskrandsen “, tilføjede han leende. „ Stop lidt “ råbte nu Mogens, der havde givet kaptajnen sin kniv tilbage og bemærkede de afskedsblik, jeg tilkastede ham. „ Du tilbød mig før penge, kaptajn seierscel, thi det navn bør „ Seierskranlsms “ Fører alene bære; ræk mig en ncevefuld i navnefæste og jeg er lin mand på tre togter. “ „ Her har du guldstykker og flere kan du få, du guldfisk, som jeg i dag har kapret “, råbte kaptajnen, synlig smigret ved det ham tildelte navn; „ men hust på, af her drikker du frit - i dag er du min gjcest. “ „ Se beder, hans “ udbrød nu Mogens uden at sige så meget som tak før de modtagne penge. „ Nu kan vi begge klare os. Hils gamle Danmark og så en skål før kaptajn seierscrl. “ Jeg var så fortumlet ved alt, hvad der var mødt mig og må have set halvfjantet ud. Da jeg kom lidt til mig selv, puttede jeg mine penge i lommen og bestræbte mig før idetmindsle at sige nun brave landsmand tak; men han havde øje og øre før alt andet og da der i det samme opstod et frygteligt klammeri og jeg på flere steder så knivene blinke over bordet, ilede jeg ud af dette forfærdelige hus. Næste dag gik jeg derhen igen, uden at træffe min landsmand og derpå skyndte jeg mig ned til havnen før at sinde ham der; men „ Seierskrandsen “ Var lettet om morgenen og jeg traf ham først her i Bergen igen, ligeså blottet før penge som han var i antverpen, men ligeså ligegyldig før den dag imorgen som den gang. “ Christoffer Walckendorff havde hørt på sin sekretærs fvrtæelling med stigende deltagelse. „ Er i kommen ud af eders gjceld til ham? “ Spurgte han endelig. „ Hvad venskabsgjæelden angår, da kan jeg aldrig så den afbetalt, “ svarede Lindenow, med et udtryk af følelse, der gjorde ham megen sere; „ men, hvad pengene betrceffer, da ligner han heri sig selv. Jeg tilbød ham ved vort første møde, at afgøre alt, selv om jeg skulle have faget forskud hos eder, herre, men han sagde leende, at jeg måtte afgøre det med „ salig seierscrls retmæssige arvinger, når jeg engang finder dem — ham flyldte jeg intet; men ville jeg give et krus kryddervin for gammelt bekendtskabs skyld, da han selv hverken havde penge eller kredit, så ville han med fornøjelse tømme det med mig. “ „ Jeg vil straks sende bud efter ham “ sagde nu lehnsmanden efter nogen betænkning „ og kan han skaffe sig skib og mandflab, skal han også blive sendt ud efter fribytterne — om blot for at fjerne ham fra byen for eders skyld. Hænger han ikke clerck så hænger denne ham og i begge tilfælde er intet tabt. “ andet kapitel. Magnus Heinesen og „ Harperne “. Vi vende os nu til et uanseeligt hus i et af de mange små strider, som findes i Bergen, næer ved havnen og fil et endnu uanseeligere værelse i samme hus. Værelset havde kun en dør, der oven i købet hang på sin ene hængsel og dannede den umiddelbare udgang fra stuen fil stræedet, samt et eneste vindue, der ville have afgivet en endnu tarveligere gennemgang for lyset, dersom ikke to af le fire hørnruder vare slagne ud, så der var frisk luft nok i samme værelse. Møblementet var — endog når man tager hensyn fil datidens tarvelighed hos småfolk — højst ufuldstændigt. Et stærkt bord på fire råt tilhugne stolper, der vare rammede ned i jorden, med en bordplade endnu med Barken på undersiden, en større og mindre bænk, samt tvende stole, hvoraf den ene kun havde tre ben — både bænke og stole ligeså ufuldstændig udgangne fra deres mesters hånd som bordet —- om rygstød var naturligvis ikke at tale — et bredt, ligeså råt tildannet sengested af uhsvlede brædder — om dette model for øvrigt kunne fortjene navn af sengested — opfyldt med gamle seilstumper istedetfor sengeklæder og tjenende fil leje, fil sofa, fil spisekammer og fil gud ved ellers hvad, fuldendte hele dette jammerlige opholdssteds udstyrelse. I værelset befandt sig to mænd; den ene lå med hovedet på begge sine arme, der hvilede på bordet og syntes af sove. Den anden lå på sengestedet, slettende sit hoved på sin hånd og så på sin kammerat. Den første var en hej, svær mand med lyst hår, men ansigtstrækkene kunne man naturligvis ikke få af se — ham i sengen var mindre, men undersætsig, med merkt krøllet hår, en bred, hverken hej eller lav pande, en let opadgående næse, en lille mund og et par blå øjne, hvori bestemthed og kløgt åbenbar udtalte sig. Begge vare de i uldne undertroier, medens overtrøierne hang over sengestedets fodende. „ Jonas! “ råbte den yngre i sengen „ Jonas! “ Gentog han, „ hører du ikke, din fyldevom! “ en grynten fra ham ved bordet var dennes eneste svar. „ Jeg er intet svin og forstår ikke dit grisesprog “, vedblev han i sengen. „ Men fyld mig kruset og ræk mig det fluks, så kan du fortsætte med din slægts mæle for mig så længe du vil. “ „ Fylde kruset! Hvormed? “ spurgte nu Jonas og vendte sit brede ansigt, der forresten fremviste en blanding af rå, men godmodige træk. „ Hvormed skal jeg fylde det? “ „ Med godt, gammelt øl, naturligvis “, svarede hans kammerat; „ men skal du af vanvare tage fejl og komme kryddervin i det, skal det ikke være dig til fortræd! “ „ Fyld det selv, du praler, om du ellers kan, “ Brummede Jonas atter med næsen mod bordpladen. „ Gå hen og borg en tønde rostocker øl eller pryssing hos karperne og lov dem bestemt betaling når månen falder ned, “ vedblev han i sengen leende. „ Gå selv, du spottefugl! og velbekomme traktementet “, gryntede atter den anden. — „ Ja, øl må vi have, hvor vi ^å skal hente det “, svarede den unge mand og sprang ad af sengen. „ Om jeg så skal hente det i garpernes egen ølkjelder med en knippel i hånden, må oi have noget. Siden iaftes har vi hverken fået vådt eller tørt. “ „ Du mener nok: siden i morges, “ bemærkede Jonas tort og køstede atter hovedet op fra bordet, „ thi efter min regning var solen oppe før vi kom hjem. “ „ Det er en forbandet by “, mumlede den unge mand; „ her i Bergen ligger alt stille undtagen jeg og derfor kan jeg ingen vej komme. Således kan det ikke gå. Tungen hænger tør i halsen på mig; der må vædelse til, om jeg ellers skal leve til aften. “ „ Hvor vil du hen, Mogens “, spurgtejonas, uden af svare på sin vens bemærkning, da han så ham trække i sin trøje. — „ Hen til karperne, naturligvis “, svarede denne kort; „ vi må have noget af drikke. “ „ Du henter dig kun et blåt øje og buler i hovedet “, indvendte den anden. „ Gå heller ud til cleru herudenfor, som jeg stadig har rådet dig. “ „ Ikke et ord mere herom, Jonas, hverken for spøg eller alvor, om vi ellers skal vedblive i vort venskab “ udbrød Mogens, som læseren allerede har gjettet af være Magnus Heinesen. „ Ikke et ord mere derom. Mødes clerck og jeg nogensinde bliver det ikke gammensord, vi skifte, såsandt som jeg er en god 2 færing og han har bragt stor ulykke over Færøerne, ja brandskatter dem endnu den dag i dag. Heller går jeg med fiskerskuderne til vestfjorden og lever af rådent vand og fiskerogn “, tilføjede han. „ Gå hvorhen satan du vil, når du blot skaffer øl i kruset “, svarede Ionas, åbenbar fortrydelig over hans vens tilrettevisning. „ Men du må have ham i lommen, om du presser så meget som en slurk af nogen garpe her i hele Bergen, med mindre du lover dem, at de må hænge dig bagefter. “ „ Det lover jeg dem gerne, om de så kan få fat på mig “, råbte Heine sen med munterhed. „ Det kommer an på en prøve! Farvel, Ionas, din dsdbider, og på glædeligt gensyn. “ Retsom han åbnede døren for at træde ud i strædet stod en af Christoffer Walckendorffs velbekendte drabanter udenfor, åbenbar med det forsæt, at se indenfor til ham. Dette syn gjorde ingenlunde noget behageligt indtryk på he in es en, men han lod sig ikke forknytte: „ Hvad godt nyt, min gode Andreas? “ udbrød han; „ kom kun indenfor, min ven! det sømmer sig ikke, at du står længer herudenfor, om du ellers har budskab til mig eller Ionas Maibom. “ „ Det er dig, mit budskab gjelder, Mogens “, svarede drabanten med en vis vigtighed. „ Den nådige hr. Lehnsmand, Christoffer Walckendorff, stævner dig til at møde hos sig, når først du kan og jeg vil råde dig til, at skynde dig noget. “ „ Tak for god underretning, Andreas, og for dit gode råd “, svarede Heinesen, med påtagen munterhed. „ Havde jeg øl i kruset, skulle jeg have rakt dig det; men Jonas derhenne drak resten ud, ret som han hørte, at nogen rørte ved døren. Det er så hans vane — intet at levne til gode venner. “ „ Ja, nu god dag, Mogens, og lyd kun mit råd og lad den nådige herre ikke vente, om du ellers vil vel fare. “ Med disse trøstelige ord forlod den værdige Andreas de to venner. „ Det var det øl, du skulle hente hos garperne, Mogens “, bemærkede Jonas med et ironisk smil på sit brede åsyn. „ Ingenspot, du tørvetriller! “ udbrød Magnus Heinesen næsten i komisk fortvivlelse. „ Det er galt nok, at komme til lehnsmanden efter en sådan kaldelse; men komme til ham på fastende hjerte, det er aldeles fortvivlet. “ „ Du glemmer nu igen, at du havde en god rus inde ved daggry “, trøstede hans ven ham. „ Å, den er jo for længst sovet ud! men hvad troer du egentlig han vil tiltale mig for denne gang, Jonas “, spurgte Heinesen. „ Er det for det lapperi med de to Garver næstførleden nat hos Chrisfoffer øltapper, eller for den dukkert, Heckel fik eller for den flænge, bysvenden fik forrige tørsdag — eller, „ Eller, eller, eller “, vrængede i o n a s; „ Du kan blive således længe ved, Mogens. Det er ikke værd, af du piller dig med disse betragtninger. Lehnsmanden har dem vist alle på papiret og han vil næppe glemme nogen af dem, når du kommer op til ham. “ „ Ja, men hvad kommer det alt sammen lehnsmanden ved “, spurgte Heinesen. „ Vi have jo borgemestre og råd, for hvem jeg skal stande til rette. “ „ Lehnsmanden ved sagtens, af du kun lidt bryder dig om de fårehoveder; men forresten kan du jo sige ham det selv, så får du det nok af vide “, trøstede Jonas ham. „ Ja, hvordan det er, eller ikke er, så må jeg nu til ham, thi med alt det, er hanikke af spøge med “, bemærkede Heinesen; „ men forresten vil jeg sige dig, at jeg heller var med at entre et kaperskib med huggerten i hånden. — og så ikke så meget som et krus øl at styrke mig på forinden! Nå, farvel, Jonas, ligeså godt hoppe i det som krybe i let! gå du om lidt hen til Thomas brakncese og beholder lehnsmanden mig ikke, flat jeg gerne tomme alle de kruse, som du i dit venskab vil unde mig, når vi atter ses. “ Medens Magnus Heinesen med så tungt et hjerte, som hans lette sind kunne tillade ham, vandrede til lehnsmandens bolig, skal vi se, hvad der imidlertid er foregået, ja endnu tildrager sig der. Umiddelbart efter drabantens afsendelse vare tre tyske handlende blevne meldte for lehnsmanden og efter en passende stunds forløb tilstedte adgang til ham. Disse lybske købmænd havde endnu i Bergen bevaret en del af deres gamle myndighed, dels på grund af deres rigdomme og dels formedelst deri viklieloshed, borgemestere og råd samt le tidligere lehnsmcmd vare optrådte med ligeoverfor dem. Christoffer Walckendorff var en ganske anden mand. Han ville ikke vide af anden selvrådighed end hans egen. Det måtte derfor snart komme til sammenstød imellem de mægtige handelsherrer og den myndige lehnsmand, ler imidlertid snart viste dem tilbage inden så snever grændser, at deres anseelse fra den stund lev et uopretteligt knæk og de indfødte handelsmænd begyndte at udvikle en vis selvstændig virksomhed. Denne lehnsmandens store uvilje mod de „ Contoirfle “ Var Magnus Heinesens store held; thi selv hans Lindenows mellemkomst ville — som tidligere bemærket — intet have udrettet, dersom det havde været landets egne børn og ikke de lybske pebersvende, med hvem han så ofte ragede sammen, at der nasten var åbenbar krig mellem ham og disse. „ Hvad er eders begjering, i gode mænd “, spurgte Walckendorff på dansk; thi ville de høres af ham, måtte de også betjene sig af samme sprog — idet ban mynstrede dem med et mere alvorligt end strengt blik. „ Vi bede i den hele lybske handelsstands navn her i den gode stad Bergen — eder, nådige hr. Lehnsmand! “ begyndte den ene af dem, idet de alle tre atter bukkede dybt— „ at i vil forskaffe os nogen hjælp og lindring i den store ulempe, som vederfares vor handel, derved at den grumme fribytter clerck har iagt sig i skærene her udenfor fjorden og optager det ene skib efter det andet, både dem, der skulle hertil og dem, der afgå, af hvad nation de end er og til hvilke havne, være sig inden- eller udenlandske, de end henrejse, til allerstørste molest, tab og hindring for alle handlende, men mest for os, som findes her på pladsen og knn have handelen af leve af. “ „ Jeg har allerede taget denne sag under fornøden overvejede “, svaredelehnsmandenimødekommende, „ og vor allernådigste arveherre og konge ikke mindre. Det er hans som mit alvorlige ønske, af der skal gøres afbrcrk, ej alene på clercks sørøverier, men også på alle de fribytteres dumdristige og flammelige gerninger, som i den sidste tid have hjemsøgt disse farvande og til den ende har allerhoist ' samme givet mig myndighed til af udstede et brev til en eller anden habil mand, der vil krydse efter og opbringe disse skarnsmennesker og vil siden selv ' allernådigst stadfæste mit valg. Manden har jeg vel funden, og han skal være her om en føje stund, men der rester midler til udrustningen af skib, mandflab, proviant og krigsfornødenheder. Kan dette ikke bringes tilveie, vil der gå lang tid hen før et krigsskib kan sendes herop, og imedens kan der ske store tab og ulykker for eder og eders handelsvenner. Jeg formener derfor, af det vil være eder selv bedst tjenlig, om i udstyrede ham med de fornødne midler, imod af han efter nærmere overenskomst svarede eder en passende afgift og afbetaling af det forstrakte beløb, af de indvundne prispenge og « fler nu eders mening herom. “ de tre pebersvende så noget førlegne på hinanden, men da Walckendorff til sidst gjorde en utålmodig bevægelse, vovede de ikke af tie længer. „ Det er et alvorligt spørgsmål, i har forelagt os til besvarelse, nådige herre “, begyndte endelig den, der førte ordet, „ og i må undskylde, af vi ikke kan give noget bestemt svar før vi have rådført os med handelslauget her i byen. Imidlertid tvivler jeg ikke på “, tilføjede han hurtig, da han så et uvejr trælle op på Walckendorffs ansigt, „ af handelslauget vil bidrage sit til, af få denne store ulykke standset jo før jo heller, om i vil være så nådig af sige os, hvem i har tiltænkt af føre skibet. “ „ Jeg kender kun en, der er habil dertil i hele Bergen og det er Mogens Heinesen, som i jo også kender noget til “, svarede lehnsmanden, imedens et ironisk smil spillede om hans læber. „ Mogens Heinesen! “ udbrød lybekkeren aldeles forfældet — „ den — den. “ „ Jeg kender ligesågodt som i hans gal flader vi tilbøjeligheder og har, som i vel ved, også draget ham adskillige gange til ansvar derfor “, svarede lehnsmanden meget alvorlig, „ men giv ham noget at bestille, og han vil anvende sin kraft og sit mod i en bedre gerning, derom er jeg overbevist. Han er øvet på kapertogter, og denne kaldelse vil netop være en virksomhed for ham. “ „ Eders strenghed må alligevel ikke vente, at vi betro denne mand skib og gods “, svarede en anden nu med stor bestemthed, „ thi det er vor tro, at han snarere gør fælles sag med fribytterne end han jager efter dem og navnlig hvad os tre angår, da tør jeg sige, at vi aldeles intet vil have med ham at skaffe; thi mig har han kastet ud i havnen så jeg var nær. ved at drukne; burckart der overfaldf han en aften udenfor sit eget hus, som han måtte frelse sig ind i, og Hermann Wulfs væltede han sig en anden gang ind på hos Christoffer øltapper, og tilføjede ham og andre gode venner megen overlast. Der er næsten ingen lybsk købmand her i Bergen uven af han har dette, ja hvad værre er, af beklage sig over — alt sammen forårsaget af dette ville menneske, uden nogen skjellig grund. “ Før lehnsmanden endnu fik tid til af svære meldtes Magnus Heinesen, som han øjeblikkelig befalede af indlades. Såsnart Heinesen var trådt indenfor gjorde han etdybtbukfor lehnsmanden, men da han fikøie på de tre lybske pebersvende, kom der et udtryk i hans ansigt som ville han sige: tænkte jeg det ikke nok! „ Du ser på disse tre mænd, Mogens, og ved vel så med det samme, hvad jeg kan have af sige dig “, begyndte Walckendorff, idet han besvarede sømandens hilsen med et let nik. „ De føre svære beskyldninger mod dig for alskens overlast, ja forsøgt drab, idet du endog har villet drukne heckei, som her står. “ „ Med gunst af melde, strenge hr. Lehnsmand, så har jeg aldrig fankt på en så gruelig gerning som af drukne den agtbare hr. Heckel fra Lybek “, begyndte Magnus Heinesen med al frimodighed, „ og det beviste jeg i samme øjeblik som jeg pirrede ham i vandet; thi jeg sprang selv ud efter ham og bjergede ham iland. “ „ Men, hvorfor pirrede du ham i vandet, som du siger “, spurgte den noget formildede lehnsmand. „ Sagen er simpelthen den “, svarede Magnus, „ af jeg bad ham om af låne mig halvdelen af de penge, jeg så han stod med i en pung for af betale nøgen fisk, men da han så sagde, af fanden kunne låne mig penge for den nattesvarmer og ødeland jeg var, gav jeg ham et ganske lille skup, uden af jeg betænkte, af han var vandet så nær og stod så ilde på sine fødder. “ „ Dær var ellers ikke meget lejet i det, Heckel sagde. Mogens! “ bemarkede Walckendorff med et let smil. „ Det kan måske næk vare så- strenge hr. Lehnsmand “, indrømmede Magnus Heinesen i al oprigtighed, „ men enten det nu er løgn eller sandhed, hvad der således siges, så kan dog ingen mand, der har hjertet på det rette sted, lide af høre det sagt, allermindst lige i hans egne øjne, og jeg gad vel se, hvordan i selv ville tage det, om disse garper nu ville sige eder, hvad enhver kan høre, af de snakke om eder på alle ølhusene, når de få lov til at lade munden løbe. “ „ Stille “, udbrød Walckendorff med en myndighed, der ikke tålte nogen modsigelse, da han bemærkede, at alle tre lybekkere ville tage til gjenmcele: „ Jeg kender enhver sådan wring, men foragter al ølhussnak. Men hvad enten der nu er løjet lidt eller meget i Heckels udtalelser, så vare de døg flemme ukvemsord, der måtte tirre et sind som det Mogens har, og da han selv fik sig en våd trøje for sin idræt, så mener jeg, at dette kan gå lige op. De andre klagemål kan i fremføre for borgemestere og råd, det er jo ikke lerfor i er komne her; men det hvorfor du er stevnet hid, Mogens, er det, at jeg vil give dig brev på at jage efter de flcendige sørøvere, som gøre farvandene heromkring usikkre og især er en ødelæggelse for Færøerne, hvorfra du jo selv stammer, og har anmodet de contoirske om at udstyre dig med skib og midler dertil. Kan du påtage dig denne gerning? thi lover du det, ved jeg, at du holder dit løfte, hvad ondt godtfolk ellers sige om dig. “ Magnus Heinesen blev blussende rød og hans øjne strålede af glæde. „ Jeg både kan og vil, nådige herre, og hverken i eller nogen skal fortryde den tillid, man viser mig. Men vil de contoirske hjælpe mig fil et skib, som kan bruges, så må de være anderledes folk end jeg anser dem for, uagtet jeg ærlig skal give dem part i fortjenesten og det vil være fil deres eget store gavn, at jeg løber ud. “ „ I høre, hvad Mogens siger “, bemærkede Walckendorff, idet han vendte sig fil de lybske. „ Hvad er eders mening? Vil i tro ham på hans ord og tage mig god for hans oprigtighed? “ „ Som vi engang har sagt; nådige herre, vi må først høre laugets mening “, svarede ordforeren for de lybske og bukkede dybt, „ vi have aldeles ingen myndighed fil at love noget på de andre kjobmænds vegne, og det, vi selv kan tilflyde, bliver for intet at regne. “ „ Nu vel da “, udbrød Walckendorff med en flet dulgt lergrelse, „ lad mig så eders mening at vide endnu inden solnedgang; thi hvad der skal udføres, må begyndes jo før jo heller. I ville imidlertid selv have barsk af, om i ikke høre mit råd og glemme eders fjendskab mod Mogens Heines en. “ Han afskedigede de tre købmænd med en høflig bevægelse med hånden, hvorefter de, under dybe skrabud forlod hans værelse. „ Hvad tænker du, at de bestemme sig til, Mogens “, spurgte lehnsmanden, efter at han var bleven ene med denne. „ Det er let at sige, hvad de ville gøre, nådige herre “, svarede Heinesen med sin sædvanlige frimodighed. „ De vil heller se mig hængt end betro mig så meget som en jolle, ikke for mistvivls skyld, men for det store nag, de bære til mig. Da de imidlertid holde meget af en sikker handel og tillige vil gøre noget for at behage eders nåde, som de ellers ikke holde stort mere af end af mig, vil de måske udruste et skib under en selvvalgt skipper, der imidlertid intet vil udrette. “ „ Hvorfor tror du, at han intet vil udrette “, spurgte lehnsmanden. „ Fordi de hverken vil udruste ham helt eller halvt “, svarede Heinesen med sin sædvanlige oprigtighed, „ dertil er de for gerrige, selv om de kunne finde en habil skipper, hvilket jeg meget betvivler. Netop for deres gerrigheds skyld, vil jeg heller ikke gerne have med dem at gøre; thi det vil blive til klammeri imellem os, uden ende og uden nytte. “ „ Og du kan ikke selv finde på midler til at få et skib “, spurgte Walckendorff. „ Du er jo ellers en snarrådig mand, har man fortalt mig, og det er en hæderlig gerning hvortil jeg har udset dig. “ „ Hvorledes skal jeg kunne det, nådige herre, uden penge, uden kredit, og kan vel også tilføje: uden godt navn og rygte “, svarede Heinesen, halvt i spøg og halvt i alvor. „ Havde jeg endda blot 100 kroner i lommen til at rasle med og kaste på bordet i ølhusene, fik jeg nok mandskab, og havde jeg det mandskab, jeg ønsker, fik vi nok et skib fat — det havde god

1870_Friis_MoedetPaaLaesoe

Jacob Jørgen Frederik

Jacob

Friis

Anonym

Mødet På Læsø

neutral

male

dk

Friis

Moedet Paa Laesoe

Friis

Mødet paa Læsø

En Fortælling

n

gothic

Chr. Steen & Søn

KB

Forfatternavn er ikke angivet i romanen: står kun titler på andre af hans romaner

nan

nan

O

Første kapitel. Lidt om mig selv. Min hjemrejse begynder. Skipperen og hans styrmand. „ Jeg havde for længst sagt farvel til skolen, var bleven — hvad man i almindelighed kalder, „ en håbefuld ung mand på 33 år “ — vel dresseret i en urtekramhandel i en provindsby, hvor jeg havde „ stået “ i fem år — thi mine forældre sørgede selv for mine „ Klæder og vask, “ som jeg ellers skulle have tjent ekstra far —; havde været, hvad man nuomstunder kalder kommis, men dengang simpelthen kun benævnede butikssvend, krambodkarl osv., i et par årstid, og var derefter rejst fil England for ret at lære „ det fine “ ved handelen og da, efter hjemkomsten, efter så mange Års „ Ståen “ og omflakken, endelig at „ sætte mig ned “ I min fødeby, hvor mine forældres mange venner og min barndoms legekammerater gav mig udsigt fil at blive ligeså mange solide kunder for mig, for så vidt som de naturligvis ikke selv „ handlede “ Eller vare besvogrede med handlende, thi i så fald ville de selvfølgelig gøre mig al den skade, de formanede. Det var i „ Årene tyve “, ot min rejse forefaldt; men dengang kendte man kun af beskrivelse de dejlige dampskibe, hvis dæk alle rejsende nu betræde, pyntede som til stort selskab. Skulle man dengang rejse, skrabede man alle sine ældste og simpleste klæder sammen fra pulterkammerets skjulesteder og skabenes kroge thi hvor man vendte sig ombord i de små „ Pærestuder “, blev man enten oversmurt af tjære eller flænget hist og her. Min rejse med jagten „ Ceeilie “ har forresten ikke stort med min historie at bestille, og jeg vil derfor kun flygtig dvæle ved den. Skipperen ejede selv halvdelen af skuden. Hr. Hørne, således hed han, var en mand med en vis belæsthed, men denne var for en del „ svedt ud “ ved de mange „ Dramme “, han stedse tog sig på sine rejser. Iland skulle han ellers være mådeholdende nok. Disse drammes størrelse stod altid i omvendt forhold til stormens magt. Var det stille, tog han sig sin „ store dram “, det vil sige, han var så omtrent pærcfuld; var det frist kuling, holdt han sig til sin „ Mellemdram “, hvilken han også plejede at kalde en „ Hallundat “, og så var han altid behageligst; men var det storm og uvejr, noget, jeg forresten ikke oplevede på rejsen, havde han kun „ en lille dram “ Inde og gjaldt da for en udmærket sømand; men drammen måtte altid til. Hans følelser for sit skib svarede også til forholdenes natur. I frist kuling, når det flinke lille skib med rafl fart kløvede bølgerne, kaldte han detallid „ min cillemor “, „ min halvpart “ osv., men gik det over til en flyvende storm, gav han ' jagten de mest kælne navne, mindede den om, at den var hans halve liv, formanede den til at være ham i livets søgang en trofast hjælperinde og lovede enten at lade male hendes agterspejl, give hende „ nye skørter “ eller tjære dækket, når hun nu blot denne gang ville være ham tro. Da vi flere gange havde stille eller i det mindste så godt som stille, hørte jeg derimod hans tiltale til „ Halvparten “ Lyde ganske anderledes; men da hans nidkærhed naturligvis blev forøget ved „ den store dram “, nødes jeg til at forbigå hans udtalelser i deres enkeltheder. Men med alt dette var skipper hørne alligevel en morsom mand at være ombord hos, og, så længe ug ved hjælp af vindenes guder kunne holde ham i „ den mellemstore dram “, endog fornøjelig at sladre med. Især morede det mig altid, at se hans anstrengelser for at få den lille dram gjort til mellemdrammen, og denne igen til den store. „ Hvordan står det, David, du kongelige mand? “ „ Flaut, skipper, “ svarede kokken, idet hans brede ansigt viste sig i kahytslugen. „ Ieg vil gerne tro det, min stakkels dreng. Vil de lyde mit råd, så gift dem aldrig, hr. Nyholm; hvad kan det nytte, at den ene part slæber som en hest, når halvparten ikke vil fremad. “ „ Kom frist vand på potten, min søn, “ vedblev han med et suk, „ Du kan også komme lidt blade på, David! Ieg forsikrer dem, hr. Nyholm, at, bliver hun sådan ved, må jeg nøjes med en „ Slubbert “ * ) istedetfor en „ Knægt. “ Nu har jeg kun fire flasker tilbags. “ „ Hvad siger „ Cillemor “, styrmand? “ spurgte skipperen et par dage efter. „ Hun vådsker godt forud, det ser ud til at ville lufte op! “ „ Det kan jeg ikke tro, styrmand. Det så det ikke ud til for en time siden. Du vil bare drille mig, milling, “ dette var styrmandens navn, „ ikke en slubbert kaldte han the med brændevin. sandt? Men sådan skal du ikke bære dig ad imod dine medmennesker milling, og allermindst imod mig, som du kan takke for, at du flap ud af slaveriet, du skælm! “ Det løb mig iskoldt ned ad ryggen. En fordrukken skipper og en styrmand, der havde været i slaveriet! Pænt selskab, på minlere! Og jeg, der netop syntes så godt om denne styrmand, hvem jeg betragtede som skikkeligheden selv. Men, når jeg så ret betænkte, hvor grim han var, denne kæmpemæssige figur, med det sorte, stride hår og øjenbrynene, der løb sammen over næsen i en tyk Duft, hans vældige „ Bakkenbarter “ af samme farve som håret og skæget, der begyndte at kappes med bakkenbarterne i længde, thi han „ ragede sig? aldrig påsøen, så fik jeg i ham et sådant pragteksemplar af en forhenværende slave, at selv den mest fantasirige romanforfatter ikke kunne tegne ham bedre. „ Hvad tænker de på, hr. Nyholm, siden de pludselig bliver så stille? “ spurgte skipperen, idet han skelede til mig over koppen, som han netop ville sætte for munden. „ Bliver de søsyg? “ „ Nej endnu har det ingen nød; jeg har jo desuden gjort Neptun min skyldighed, og så tænker jeg, at det er dermed forbi, “ svarede jeg, idet jeg nikkede farvel til styrmanden, der gik op på dækket, som det syntes, aldeles, uberørt af skipperens ord. „ Jeg tænkte kun på den stakkels milling; jeg havde aldrig trot, at han var sunken så dybt, at han havde været i slaveriet! Og hvorledes kunne de fri ham, hørne? det var naturligvis ad ansøgningens vej. “ „ Ak, min kære Nyholm, der er fald for hver mands dør, siger ordsproget; men, hvad der her er det sørgeligste, er dog det, atdet alene var hans godhed for en uværdig person, “ som bragte ham i ulykken, “ svarede skipperen med en så bedrøvet mine, at den næsten forekom mig komisk og ganske vist under andre omstændigheder ville have fremkaldt min latter. „ Men hvorledes kunne de fri ham? “ spurgte jeg ivrig. „ Det er snart fortalt, “ svarede skipperen og tog sig alter en dygtig slurk as sin kop, „ og vil blot cillemor lade os i ro så længe, skal de gerne få historien at høre. “ „ For fire, fem år siden fik jeg en skrædersvend ombord, som var dømt til 8 Års slaveri for forstjellige bedragerier. Rejsen var noget langvarig, og den tid benyttede skræderen til at lave en historie om sine misgerninger, så at den godtroende milling fuldt og fast troede, at han var ligeså uskyldig i det, hvorfor han var dømt, som de eller jeg, og da han med det samme altid græd og bad og takkede gud for denne prøvelse, som han kaldte det, blev styrmandens hjerte endnu mere blødgjort. „ Da vi kom til København, hvor krabaten skulle afleveres, mødte der en kommando for at afhente ham; men nu kom styrmanden hen til mig og bad om, han ikke nok måtte have orlov på en times tid, da han ville følge med fangen til slaveriet for at bede godt for ham. „ Er det det hele, “ spurgte jeg glad. „ På ingen måde, unge mand, så var det ingen sag. Det værste er tilbage! “ svarede skipperen meget alvorlig. „ Da de ankom til slaveriet, blev skræderen og milling førte ind i et lukaf indtil kapifainen kom for at modtage fangen, og da underofficeren vel havde låset døren til, gik han sin vej med sine folk. “ „ En halv times tid efter kom kaptajnen med et par slavesergeanter, og så snart han så milling, udbrød han kort og bydende: „ Følg med, kæltring! “ „ Nej, stop lidt, hr. Kaptajn, de tager fejl, “ Udbrød milling aldeles forfærdet, „ det er ham der, de skal have og ikke mig. “ „ Hvem er du da, “ spurgte kaptajnen mistroisk og mønstrede min stakkels styrmand fra top til tå, og sandt at sige, var kaptajnen aldeles undskyldt i sin fejltagelse; thi milling er, som de selvser, just ikke køn af naturen at se til. Skæget var fjorten dage gammelt, og han gik i sine sjoveklædcr, medens skræderen, der fluide i sin nye tjeneste, havde pyntet sig på bedste måde og så helt stadselig ud. “ „ Jeg er styrmanden ombord på „ Cecilie, “ og er bare fulgt med for at bede godt for ham der, “ Svarede milling hastig og pegede på skræderen. “ „ Det er lutter opdigtelse, hr. Kaptajn, “ svarede denne med den største frækhed. „ Jeg rejste med jagten hertil, og, da jeg har af naturen et medlidende hjerte, fulgte jeg med det stakkels menneske herind, for at anbefale ham ttl sine foresattes godhed. Det havde jeg aldrig trot om ham! “ „ Min stakkels styrmand stod aldeles målløs af forbavselse; og dette forbedrede ingenlunde hans sag i kapitainens øjne. Det varede imidlertid ikke længe før milling fik munden på gang, “ tilføjede skipperen småleende, idet han atter fyldte sin kop, „ og nu regnede en sådan strøm af forbandelser ned over skræderen, og forsikkringer om sin uskyldighed til inspektøren, der var den førnævnte kaptajn, at vægtskålen atter begyndte at synke til fordel for styrmanden, men da skræderen ligeså ivrig påstod det modsatte, måtte der bud efter underofficeren, for at han kunne sige, hvilken var hvilken, idet kaptajnen på forhånd lovede den skyldige en solid velkomst i slaveriet for hans „ Vittighed, “ Som han kaldte det. “ „ Underofficeren var imidlertid gået bort i et andet lerinde, og så kom der bud efter mig, og imedens fik min brave styrmand rundelig tid til at anstille betragtninger over den menneskelige oprigtighed, i almindelghed, men hos fæstnings - flaver i særdeleshed. “ „ Så snart jeg ankom var gåden med det samme løst; men, medens skræderen blev ført bort for at modtage sin velfortjente tugtelse, undlod inspektøren dog ikke at råde milling til at anvende sin barmhjertighed på en mere fornuftig måde en anden gang. “ „ Milling lovede også på det højtideligste, at han aldrig mere skulle bede godt for nogen passager, der havde samme bestemmelse for sin rejse som skræderen, men tilføjede som sin undskyldning, at han virkelig troede, at mennesket var uskyldigt, og i ethvert tilfælde en skikkelig Karl. “ „ Vi have ikke andre end lutter uskyldige og skikkelige folk herinde, “ svarede kaptajnen leende, „ spørg dem bare selv ad, “ og med den trøst gik min brave styrmand slukøret med mig ud af slaveriet igen, ' som de således vil indrømme, at jeg befriede ham for, hvor lidet han end havde fortjent det. “ „ Det var en alvorlig overhaling, skipper horns, “ Råbte jeg, idet jagten krængede så voldsomt, at jeg måtte holde mig fast med begge hænder for ikke at trille om på gulvet. „ Å, hvad, “ svarede denne, idet han atter tømte sin kop, „ vi le altid deraf, når vi tale derom. “ „ Nej, jeg mente ikke skræderhistorien, men den kuldbøtte, Cecilie nær havde forårsaget mig nys, “ Bemærkede jeg. „ Se! nu begynder hun igen. “ „ Å, hun lægger bare øret til, det er så hendes vane, “ svarede skipperen i al koldblodighed. „ Hej, David, din køter, kan du ikke høre, frifler hun op? “ „ Javel gør hun det, skipper. “ „ Jeg kan ikke få det i hovedet, hr. Nyholm, det så ud til alt andet i morges. Skal de ikke have dem en lille halv til? man ved aldrig, hvad vi kunne få at døje — så tager jeg en med, alene for selskabs skyld. “ „ Nej, tak, hørne, kan jeg blot beholde det, jeg alt har fået, så er jeg veltilfreds. “ „ Å, hvad, de har kun fået en eneste! Er de forknyt, fordi en dame nejer, og cillemor nejer galant, skal de se — men jeg synes flet ikke, hun er bleven friskere deroppe. “ „ Styrmanden siger, vi skal have et reb i fokken, skipper! “ rapporterede kokkens rødkålshoved i lugen. “ „ Det kunne du have holst din mund med, til jeg havde såt min knægt, din lømmel! nu kan i begge to — cillemor, min egen halvpart, så du vil rende gal på dine gamle dage. “ Med disse eller lignende ord tumlede den brave skipper op på dækket, hvor han altid blev så længe, hans nærværelse var nødvendig. Den første uge gik, og den anden var stærkt imod heldingen. Jeg begyndte også så småt at bande cillemor, endskønt hun gjorde, hvad hun formåede, og vi vare allerede i lag med at indføre den første „ Slubbert “ i kahyten, davi tæt ved Jyllands vestkyst fik -øie på en svensk fiskerbåd, der ligesom nu kunne finde vej til vore kyster, medens vore egne fiskere ikke kunne finde ud fra dem uden for det øjeblikkelige forbrugs skyld. Da jeg var hjertelig ked af livet ombord, spurgte jeg først skipperen, om jeg kunne blive sat i land på kysten, men da han var nær ved sin store dram, mente han, at det var for langt ud af hans kurs, fljøndt vi kun havde etpar mil til land. Kort efter fik han imidlertid selv øje på svenskeren, der lå omtrent midtvejs imellemos oglandet, ognnforefloghan mig, at sejle derhen og sætte mig af hos denne, så sendte han mig nok iland med en jolle, når jeg ville give ham en ubetydelighed derfor. Derpå gik jeg med glæde ind, og efter en lille times forløb vare vi på siden af fiskerfartøjet, hvis fedtede ådre og væmmelige stank fra de mange døde fisf, der lå i det åbne rum imellem for- og agterdækket, ville have betaget mig lysten til at gå ombord på det, dersom jeg ikke havde været inderlig ked af livet ombord på „ Cecilie “ og ventet, at slippe iland i løbet af nogle få timer. Ombord på jagten var kun styrmanden og kokken tilbage; det øvrige mandflab var taget iland med skipperen for at købe proviant og for ved den samme gode lejlighed rimeligvis at få sig en glad dag — desværre en alt for glad, således som det sidenefter viste sig. Jeg måtte derfor blive så længe ombord, indtil han kom tilbage, og så afgøre det fornødne med ham; men styrmanden mente, at det neppe kunne vare længe, da de alt havde været nogle timer borte. Jeg flap altså ombord, tog blot min vadsæk med det nødvendigste tøj med mig og bød farvel, ikke alene til skipper hørne, men også til hele mandskabet, inklusive „ den kongelige kok, “ og efter at styrmanden på „ Cecilie “ endnu havde købt nogle fisk af svenskerne, fjernede det gode skib sig langsomt fra mig og bød mig således farvel for evig. andet kapitel. Jeg kommer fra dynen i hælmen. Mærkelig kamp med fisk. „ Jeg vil ikke byde Herren ned under dækket, “ Bemærkede styrmanden; „ thi både for og agter vrimler det således med alflens utøj, at jeg selv altid opholder mig både nat og dag heroppe, når jeg er ombord. “ Jeg takkede for god underretning, satte mig på fordækket til luvart af fiflestanken og gav mig til at betragte mine omgivelser, styrmanden og kokken, af hvilke især den sidste tiltrak sig min udelte opmærksæmhed; thi vel var styrmanden nok værd at se på, eftersom han var en smuk Karl med mandige, alvorsfulde, for ikke at sige sørgmodige ansigtstræk, men når man blot en gang havde fået øje på kokken, kunne man umulig glemme hans hvide, stive hår, der strittede ud fra hans med smuds bedækkede, af sol og vind medtagne hoved, der sad på en så lang, tynd Hals, at hans hoved, på grund afdets fladtrykte, næsken ukendelige næse grangivelig lignede den støvekost, der er kendt i de fleste huse under navn af en „ Ugle “. Ester et par timers forløb havde styrmanden tillavet et måltid, som han kaldte „ Køt, “ og bød mig med venlighed at spise med ham. Det var rogn af fiflen „ Lange, “ sagde han, og smagte mig fortræffelig, trods den beske sennop, der brugtes til den; thi jeg var bleven dygtig sulten og havde ikke tænkt på at tage noget med fra „ Cecilie, “ hvor der var guds gaver i overflødighed. „ Ieg kan hverken byde dem øl, brød eller brændevin, “ bemærkede han, „ og har kun vand, som endda langtfra er frisk. Vel have vi nogen sur valle tilbage på et Anker, men den er værre end vandet. Alt er gået op. “ Ieg takkede ham, for hans gode villie, tog en slurk halvråddent vand, og da jeg forgæves havde forsøgt at knytte en samtale med ham, svøbte jeg mig ind i min kappe, som jeg heldigvis havde taget med, og ventede længselsfuld på skipperens tilbagekomst. Endelig, omtrent kl. 9, skimtede vi et par joller, og snart hørte vi folkene råbe, huje og flråle om kap med hverandre. „ Jeg frygtede for det, “ sagde styrmanden med en synlig bekymring i sit altid alvorlige åsyn, „ Mandskabet har drukket sig fuld iland, og, hvad værre er, få er skipperen også fuld, ellers vare folkene heller ikke blevne det. Han er en brav mand til hverdag, men ubændig som en Bjørn, når han har fået sig en tår, hvilket heldigvis kun skeer sjældent. Jeg må bede dem om flet ikke at svare ham, men lade mig afgøre alt for dem. Når jeg har fået ham til ro, skal jeg selv ro dem iland. “ Jeg lovede at opfylde hans ønske, takkede ham for hans velvilje for mig, men ønskede mig forresten i stilhed atter ombord på „ Cecilie, “ selv om hørne som aftenens stilhed lod formode, havde sig en stor dram. „ Du har fået fint selskab i min fraværelse — må jeg spørge kaptajnen, om jeg tør komme ombord på mit eget skib, “ spurgte en før, lille mand nede fra agtersædet af jollen med en lallende stemme. „ Må jeg hjælpe skipperen ombord? “ udbrød styrmanden uden at indlade sig på anden besvarelse af det opkastede spørgsmål. „ Hans, hal hen til agterdækket. “ „ Nej, med kaprtainens tilladelse så vil jeg helst forud for at tage den ferskvandsfisk i øjesyn. Er det en aborre, en skalle eller blot en hundesfeile, der jo lever både på landet og i vandet. Hahaha! “ I en håndevending var styrmanden på fordækket, hvorpå skipperen ved mandskabets hjælp alt søgte at komme op. „ Han forstår ikke dette sprog, “ sagde styrmanden med et undskyldende blik til mig; „ en jagt satte ham as, og han ville gerne iland med en jolle. “ „ Bis du en didfler — disse folk drukner jeg hellere, end jeg sætter dem iland, “ stammede skipperen. „ Han bød 5 daler for at komme iland, “ bemærkede styrmanden beroligende. „ Ikke for 5 gange 5. Jeg kan ikke lide tydflerne og vil se dem hængte alle tilhobe, og hvor tør din kammerjunker tage folk ombord i min fraværelse og slutte akkord med dem i mit navn. Du bilder dig vel ind, at du er kaptajn endnu, dufuchssvandser. Kan du se, at også jeg kan latin. Jeg skal lære dig noget andet! “ I det samme bukkede han sig ned og greb en rokke, der tilfældig lå ved hans fødder, i flaben, jvingede dens tornebesatte hale over sit hoved og ville netop til af slå styrmanden i ansigtet med dette forunderlige, men ingenlunde foragtelige våben, da denne bukkede sig, og slaget ramte en af det drukne mand flab. Denne gav et forfærdeligt brøl af sig og ser ind på skipperen, der tumlede bag over ned iblandt fiskene, fulgt af sin angriber og endnu en mand, som ville have stoppet skipperen i faldet. Den ene slog løs på den anden uden forfljel, men da skipperen var kommen underst, fik han de fleste prygl. „ Skil dem ad, Folkens! “ råbte styrmanden men da blev først alt rent galt, thi nu sprang alle de drukne mænd, 10 i tallet, ned imellem fiskene, og snart var der et generalslagsmål, som jeg siden søgte af fremstille efter hukommelsen ved en tegning. Fist af alle arter fløj ombord og overbord; thi fisk var det almindeligste angrebsvåben, som man endog søgte af stoppe ind i munden på sin modstander, når denne lå på ryggen og brølede om hjælp. Efter en halv times varm kamp lykkedes det endelig styrmanden af få dem skilte ad og den af blod og fjflesnavs tilsølede, halvdøde skipper slæbt ned i sit lukaf i agierenden. Derefter befalede han med en myndighed, som selv de drukne søfolk respekterede, det øvrige mandskab af gå ind under fordækket, idet han sagde, af han og kokken tog vagten den nat. „ Dersom de nu vil behage af følge med, “ sagde, han idet han sprang ned i den ene jolle, „ så skal de snart være iland. Jeg fortalte, af de havde lovet skipperen 5 daler, men så meget behøver de ikke af give. Jeg sagde det blot for af formilde ham; men det hjalp ikke. 2 eller 3 er nok. “ „ Jeg giver ikke alene gerne disse 5, men vil de selv ikke forsmå ligeså meget til for den tjeneste, de har ydet mig, så vær så god, her er 10 daler. Det vil glæde mig, om de vil tage derimod. “ „ Jeg tager kun imod de 5, “ sagde han med en vis kulde, „ siden de vil give skipperen dem. Mig skylder de intet. “ Og dermed gav han sig til af putte de 5 nd. I sin lomme, idet han lagde resten på toften hos mig, da jeg ikke straks rakte hånden ud efter dem. „ Jeg vil ikke pånøde dem mine penge, “ sagde jeg, idet jeg med en vis fortrydelse skal dem i lommen igen; „ men, før vi skilles, vil jeg dog sige dem så meget, af de har vundet min hjerteligste deltagelse, og af jeg inderlig beklager, af en mand, som de synes af være, skal leve i sådannc omgivelser. “ Styrmanden vedblev af ro uden af sige et ord. „ Jeg kan ikke gøre meget for dem, “ vedblev jeg efter en lille pause, „ men jeg kan måske dog skaffe dem en bedre ansættelse hos en landsmand af mig, dersom de vil opgive mig deres navn og opholdssted. “ „ Jeg forlader ikke skipper Svenningsen, “ bemærkede han kort. „ Ellers tak! og allersidst tager jeg 2 tjeneste i Danmark, thi det er netop de danfle, der ere skyld i min ulykke. “ „ Må jeg spørge hvorledes, “ udbrød jeg heftig, „ for af i det mindste en dansk mands deltagelse kan bidrage til af mildne den sorg, som en anden dansk har beredt dem. “ „ Da jeg har sagt så meget, bør jeg også sige dem resten, herre, og det så meget mere, som det ingen hemmelighed er. Jeg anser dem også for en mand, der vil forstå, hvad jeg har lidt og lider endnu. “ tredie kapitel styrmandens levnetsløb. „ Mit navn er Ludvigsen. Jeg har tilbragt min meste ungdom på søen. Da jeg havde taget styrmandsexamen, fik jeg straks hyre hos kaptajn holmstrøm, der førte briggen „ Håbet “ fra Gøteborg. Kapitainen, som selv ejede skibet og var en velstående mand, var en gammel ungkarl på 60 år. Han fik mig snart kjæer: jeg blev hans første styrmand, og han viste mig en faderlig godhed, hvilken jeg så meget mere påskønnede, som jeg fra min tidligste ungdom er et fader- og moderløst barn. For 4 år siden iåe vi i Havana, og her blev kaptajnen pludselig syg af den gule feber. Da han frygtede det værste lod han øjeblikkelig konsulen kalde, og ved hans hjælp gjorde han et testament, hvori han delte sine ejendele mellem mig og sin eneste Broder, der boede i skærene nogle mil fra Gøteborg, dog således, at jeg forlods skulle have briggen kvit og frit og af halvdelen af det øvrige betale broderen rente indtil hans død, hvorefter det hele fluide tilfalde mig. En ugestid efter døde min velgører, og jeg skulle nu førebriggen til st. Petersborg, hvortil den var fragtet. Alt gik heldigt, til vi kom i Nordsøen, hvor der opstod en frygtelig storm, der drev skibet ind på Jyllands kyst, netop på det sted, hvor vi nu befinde os. Da jeg mærkede, at vi måtte strande, fordi vi ikke kunne bære sejl, lagde jeg testamentet og skibets vigtigste papirer samt et par hundrede daler i en lefle, som jeg i en fart indsyede i sejldug og tog i et reb over skulderen således, at jeg bar den under min venstre arm. Endelig stødte skibet, og af dets 8 mand kom kun jeg og en til levende iland. Jeg var aldeles bevidstløs, indtil jeg slog mine øjne op på kysten, hvor jeg fandt mig omringet af en halv snes fiskere, hvoraf et par trillede kokken frem og tilbage på stranden for at få liv i ham igen. Min første tanke, så snart jeg var kommen til mig selv, var en tak til gud for min vidunderlige frelse, min næste var at gribe efter min wfle, men — den var borte! På mine ivrige spørgsmål efter den, sorsikkrede nogle mig, at den ikke var på mig, da jeg kom iland. Rebet måtte være sprunget ved mine anstrengelser isøen eller på en anden måde kommen af mig. Jeg troede det i begyndelsen, men da jeg siden efter så, hvor skændig man stjal fra skibet, ja at jeg endog, da jeg dam efter kom ombord, savnede et smukt sølvbeslagent merskums- pibehoved, som jeg lige fra rejsens begyndelse havde haft liggende i et kahytflab, som var aflukket, begyndte jeg at tvivle om sandheden af deres forsikkringer; thi, hvor stor magt havet end kunne have, kunne det dog ikke lukke en forsvarlig lås op, tage et pibehoved ud og igen smække skabet i. Ulykken var vistnok den, at jeg også havde lagt pengene ilesken; thi ellers havde jeg måfle dog nok fået den og papirerne tilbage. Hver dag gik jeg flere mil langs kysten for at se, om havet ikke skulle have kastet wsken op — jeg dåre, der kunne søge den i havet —, men mennesket klynger sig i sin nød lidt til det svageste håb. Jeg tiggede og bad alle, og man syntes virkelig rørt over min fortvivlelse. Jeg sagde fiflerne og øvrigheden, der omtrent vare to alen af et stykke, at jeg ikke alene ville give afkald på pengene, der vare i wfken, men desuden give, hvad man ville have, når man blot ville lade mig få papirerne igen, som alligevel ikke kunne være en eneste til mindste nytte; men alt var forgæves, og kun præsten, i hvem jeg fandt en brav mand, trods alle hans forunderligheder, var den eneste, som gav mit arme hjerte nogen virkelig trøst. “ „ Herren må nu ikke tro, “ vedblev styrmanden, idet han en stund lagde sig på årerne og så noget forlegent hen for sig, „ af det for mig var alene om pengene af gøre, thi så havde det været af forvinde; men Herren må vide, af jeg, ved af tage ud med kaptajnen, hver gang han besøgte sin Broder, var bleven bekendt med min nuværende skippers datter, Marie, og af det ikke var af tænke på 2egteskab imellem os, uden af jeg var en velstående mand; thi dels har skipperen ikke så lidt til bedste, og dels, hvadder varværre, havdekapitainens Broder også kastet sine øjne på Marie og hadede mig af alle livsens kræfter, fordi han så, af hun foretrak mig for hans gamle, drikkelystne person. “ Nu begyndte styrmanden af ro igen. „ Så snart jeg vel kunne, rejste jeg straks til skærene, fortalte om testamentet og foreslog broderen, at dele det hele uden videre, så ville jeg intet skridt gøre til at få dets gyldighed bevist. Da han ikke ville indlade sig herpå, tog jeg hyre til Havana for at få bevislighederne ihænde på, at testamentet var affattet; men det var, ligesom om ulykken forfulgte mig. Konsulen var død nogle uger efter min kapitain, og den kommis, der havde undersfrevet til vitterlighed, var et par måneder efter rejst til nev- Orleans, hvor jeg siden aldeles tabte hans spor. det andet vitterlighedsvidne var en af matroserne, som netop var iblandt de ved skibbrudet forulykkede, og kokken, som blev frelst, havde nok hørt, at kaptajnen havde givet mig briggen, ja mere til, men hvorsedes og i hvad udstrækning kunne han flet ikke sige mindste besfed om. “ „ Kapitainens Broder tog nu hele arven i besiddelse, hvilket for ham havde det gode, at han lod > mere af med at drikke, blot for at passe på sine penge. Jeg havde ikke råd til at føre proces, og man sagde mig desuden, uagtet alle troede mine ord, at jeg næppe ville vinde den. For endnu at gøre et forsøg, rejste jeg atter til strandingsstedet, og udlovede en belønning af flere tusinde rigsdaler., om mit testament kunne komme tilveie, men alt forgæves, og nu er jeg, istedenfor en formuende kaptajn på mit eget stolte skib, en ussel styrmand på en stinkende fisterjagt. “ „ Menhvorfor er de det, “ spurgte jeg ivrig, „ hvorfor søger de ikke et bedre og behageligere erhverv på en anden fart? “ „ Jeg burde vistnok gøre det, “ indrømmede han, „ men at det ikke fler, er alene Maries skyld. Hendes fader trænger til en pålidelig mand, da han ellers let drikker sig fuld og således bliver flammelig bedraget. Sidste gang skete det af en tydfler, og da dette endnu stod ham i frisk erindring, rejste hans tydflerhad sig deraf; men ellers er det hans egne landsmænd, fiskehandlerne i Gøteborg, som tage ham ved næsen, fljøndt aldrig så grovt ad gangen, som hin tydsier. Marie har nu besvoret mig, at blive hos ham, og da jeg jo derved også samles med hende af og til, har jeg kun alt for villig givet mit minde dertil. Hertil kommer endnu dette, at min nærværelse holder den gamle, næsvise friers påtrængenhed noget itømme. Men længe vil det ikke blive ved at gå således. Holmstrøm bearbejder skipperen, hver gang jeg er hjemme, at han sial lade mig fare, og havde ikke hin tydfler bedraget ham så grovt, og jeg ikke ved næste hjemkomst derefter sluttet en udmærket handel for ham med hele ladningen, havde han ikke fornyet kontrakten for dette år, som efter alt at dømme således bliver det sidste, vi er sammen. “ Vi nærmede os nu stærkt kysten under den i et øjeblik opståede, gensidige pause, som jeg fandt det var min pligt at bryde; thi jo længere den varede desto pinligere forekom den mig. Men hvad fluide jeg sige, som kunne trøste det stakkels unge menneske i hans bitre skuffelse om en sorgfri, lykkelig fremtid? På den anden side troede jeg, at han var en del uretfærdig imod mine brave landsmænd, vestkystens djærve fiskere, som jeg, i mit ukjendflab til forholdene, ikke bedømte på den samme måde som han, og jeg ville heller ikke dølge det for ham. „ Deres fortælling har grebet mig på det dybeste, “ Begyndte jeg, „ og jeg kan kun af hjertet ønske dem en lykkeligere og bedre fremtid end den, der åbner sig for dem under deres nuværende livsstilling, hvorfor jeg oprigtig vil råde dem og deres Marie til at opgive denne, for at de kan søge erhverv på en fådan måde, at deres kundskaber og dygtighed kunne give dem et rigeligere erhverv. Jeg kan umulig tro, at forsynet har vist dem et så glimrende fremtidsbillede uden engang i tiden at gøre det til virkelighed på en eller anden måde. Hvorledes de nu end herefter vil bedømme os danske, flalde dog vide, at en danskmands hjerte herefter flår varmt for dem, og kan jeg, som tidligere bemærket, være dem til tjeneste, så har jeg her nedskrevet min adresse; tag den kun, man kan jo aldrig vide, om jeg ikke kan være dem til nytte, chvor lidt jeg end endnu formaner, da jeg selv først nu skal til at danne mig en fremtid. “ „ Til gengæld for den hjertelige velvilje, jeg føler for dem, beder jeg dem blot om at tænke med mindre bitterhed på mine landsmænd og allermindst skære os alle over en kam. Med deres tilladelse står det heller ikke klart for mig, at man her på kysten har stjålet deres Leske, som efter mit skøn alligevel meget godt kan være kommen fra dem under deres fortvivlede kamp for at frelse livet, og da det i ethvert tilfælde jo dog er muligt, ja endog meget sandsynligt, at det kan være gået således til, gør de dem jo skyldig i en åbenbar uretfærdighed imod den, de uden andet bevis sigter for en få flammelig gerning, og denne bliver ikke mindre derved, at de af den grund nærer uvilje imod det hele folk, hvortil denne formodede usling hører. “ „ Når et folks love ikke er bedre ordnede, end at man med lovens navn kan stemple de snyderier, som jeg ved min stranding på dette sted lagde mærke til omtrent hver dag, jeg som en fortvivlet mand gik omkring her, kan et sådant folk i det mindste ikke gøre fordring på de menneskers velvilje, som ikke alene have været vidne til dem, men også for en del været offre for dem, selv om jeg vil antage, at havet har berøvet mig min fremtids lykke og derimod ikke de, der kaldte sig mine redningsmænd, “ Svarede styrmanden bittert. „ Men det er ikke værd at tale mere derom, herre, nu er vi straks ved stedet, hvor mine stolte fremtidsdrømme fik en brat ende — ja, der ser de endnu levningerne as mit gode skib — et billede på min livslykke, thi også den er nu at sammenligne med et — vrag “ „ Sig ikke det. Ludvigsen, sig ikke det, min ven, “ Udbrød jeg bevæget, idet vi gled hen imod nogle mægtige skibsplankcr, der ligesom voksede op af havet. „ Se engang —læs dog, hvad der står skrevet hist på plankerne, er det ikke som et opmuntrende vink til dem fra det kærlige forsyn, som har hvert menneskes skæbne i sin faderhånd? “ Ordet „ Håb “ lyste med lueforgyldte bogstaver ned fra den gjennemsavede rest af agterstavnen. Forundret drejede Ludvigsen sig rast om på toften, men vendte sig ligeså hurtig tilbage med et misfornøjet udtryk i sit åsyn. „ Man har brudt det halve af navnebrædtet af, “ Sagde han tørt. „ De kunne ligeså godt have taget det hele. Nej! for mig er der intet håb mere. Imidlertid må de ikke tro, at jeg er nfølsom for deres deltagelse, som både har trøstet og glædet mig og desuden bør de også vide, at jeg i sin tid sluttede vensfab med et par danske, som jeg gjords bekjendtsfab med iland og holdt meget af for deres trohjertighed; men de har sagtens glemt mig i min ulykke, “ tilføjede han bittert. „ Sligt må de ikke sige, uden at de ved det, “ Udbrød jeg med en harme, jeg ikke kunne skjule „ De gør let hine mænd uret dermed. “ „ Jeg vil ønske det, “ svaredeludvigsenmed sin uforandrede rolighed, „ det er det hele, jeg kan indrømme; men sætdem nuoppåinin ryg, så flaljegbæredem iland, og., hvis jeg i fremtiden tænker mindre ilde om deres landsmænd i almindelighed, så vil jeg oprigtig sige dem,, at det er mit bekendtskab med dem, som alene har bevirket det. “ Med et hjerteligt håndtryk stiltes jeg fra den unge mand, der som et lyn var spr

1878_FT_OlietrykmandensBortfoerelseshistorie

FT

F.T.

Olietrykmandens Bortførelseshistorie

neutral

unknown

dk

FT

Olietrykmandens Bortfoerelseshistorie

Olietrykmandens Bortførelseshistorie

Original romantisk Fortælling

n

gothic

H.C. Andersen

KB

Romanen mangler titelblad

nan

nan

O

Første kapitel. En sælsom historie. ^en første April var en „ god dag “ for dem af beboerne på gammelmønt og i de tilstødende gader, der satte pris på en lille passiar om næstens anliggender der passerede en sælsom historie, en uhørt begivenhed. Det var en vort førelseshi st arie: otiet ryks manden, sagde man, havde bortført slagtermester Kristensens unge kone. Over alt på trapper og gange, i urteboden og hos værtshusholderne, talte man om det. Alle talte med, sføndt ingen vidste nogen rigtig besked. Den ene formodning afløste den anden, mening stod mod mening. Vi, der er bedre underrettede, flynder os med at løfte en flig af sløret for denne mere end sælsomme historie. tidlig om formiddagen den første April kørte der en vogn fra gammelmønt gennem Vognmagergade ud ad Nørrebro til. Det var en arbejdsvogn, med et flyttelæs, oven på hvilket der sad to mænd. De smalle gader gennem hvilke vognen passerede, vrimlede af travle mennesker, der krydsede hverandre i alle retninger. Kun få af dem ænsede flyttevognen, kastede de end i forbigående et flygtigt blik på den, glemte de den straks alle igen, så snart de var komne forbi. Kun en eneste person dannede en undtagelse fra denne almindelige regel... en eneste perfon syntes blandt alle de travle mennesker, der fyldte gaderne, at stå i relation til vognen. Det var en dame, elegant og smagfuldt påklædt. Hun var af middelhøjde, rank og velproportioneret. Hendes ansigt var usædvanligt smukt, med fine regelmæssige træk. Der var noget pikant og tiltalende i hendes fysiognomi, navnlig havde blikket fra hendes dybe blå øjne en glans og et udtryk, der syntes at måtte kunne udøve en mægtig og farlig indflydelse over en mand. Hun var blond med et rigt, tykt hår og syntes at være fire eller fem og tyve år gammel. Damen gik på fortovet, omtrent et halvt hundrede skridt bag ved den belæssede vogn. Hun fulgte samme retning som den, og da hendes blik hyppig faldt på den, ville en iagttager snart være kommen til det resultat, at der mellem hende og den måtte bestå en forbindelse. Omtrent midt i Åbenrå kom der en mand gående imod vognen. Han var velklædt, men uden smag, kraftig bygget og hans kjødsulde ansigt havde et selvtillidsfuldt og ubehageligt udtryk. Han syntes at være omtrent tredive år gammel, og præget i hans ansigt tydede hen på en gennemvåget og gennemsviret nat. I forbigående faldt hans blik på flyttevognen. Han studsede og betragtede møblerne med den mine som ansigtet plejer at antage, når man træffer på gamle bekendte. Han blev stående og så efter vognen, idet han kløede sig i nakken, som om der var noget, han ikke rigtig kunne blive klog på. Idet han drejede sig om for at fortsætte sin gang, stod han ansigt til ansigt med en person, den unge dame. Han trådte et skridt tilbage, en mørkerød rødme skød op i hans kinder og han udstødte en ed mellem tænderne. Ved synet af ham, bedækkede en sin, let rødme ligeledes den unge dames kinder og hun standsede uvilkårligt. Man kunne ikke tage fejl af, at disse to kendte hinanden, og at mødet var lige overraskende for dem begge. Hvem var de da, denne kvinde og denne mand, der nu stod ansigt til ansigt? Det var nogle af de personer, som vi har hørt kvarterets beboere tale om. Han var slagtermester Kristensen, og hun var hans kone, der i følge rygtet skulle være bortført af o li et ryksmand en. Det var altså nogle af hovedpersonerne i vort sandfærdige drama, som vi nu har fremstillet for læserne. Andet kapitel. „ Et spil af tilfældet “. Slagtermesteren fattede sig hurtig efter sin første, uvilkårlige studsen over det uventede møde. I en arrig og tillige spottende tone sagde han: — det lader til, af fruen holder flyttedag tre uger før tiden... hvad skal det sige? — kunne du vente andet efter din opførsel imod mig? svarede Fru Kristensen med en stemme, hvis bløde klang kontrasterede behageligt imod hans rå, frastødende tone. — snak har vi nok af! Du skulle, dog ellers først have bedet mig om forlov. Idet han fremførte disse ord, stillede han sin brede person foran hende, som om han ville - spærre hende vejen. — kvinden er heldigvis i vor tid ikke mandens slavinde, der lydigt må føje sig under hans brutalitet... — ja, men jeg er s ' gu din mand... — som jeg aldrig har elsket... og der er en magt, som er stærkere end præsternes velsignelse... det er kærlighed! Ester af have fremført disse ord, smuttede Fru Kristensen let og behændigt forbi ham og fortsatte hurtigt sin vej. Den harmfulde slagtermester blev purpurrød af vrede og harme. Idet han knyttede sin fede hånd, mumlede han imellem tænderne: ' — det er rigtignok den første April i dag, men det skal døg ikke lykkes fruentimret at gøre mig til aprilsnar! Om jeg så skal følge hende til verdens ende, skal hun fanden tage mig ikke slippe fra mig! Efter denne mere velmente end smutte udgydelse, ilede han afsted i samme retning som damen. Hun fremskyndede sine skridt, før at indhente vognen, der imidlertid uafbrudt havde førtsat sin kjørtel og som følge deraf fået et lille forspring., da slagtermesteren havde længere og kraftigere. Bevægelsesapparater end damen, varede det ikke mange minutter, før han nåde hende. Således fortsatte de deres vej ud ad Nørrebro... Flyltevognen forrest, derefter den unge dame og et par skridt bagved hende den vrede slagtermester. Han indskrænkede sig ikke til at bruge sine ben, men gjorde tillige rigelig brug af sine taleorganer, idet han uafbrudt udstødte halvhøje bemærkninger, der havde damen til genstand, og som hverken var høflige eller synderlig smigrende før hende. Det kunne ikke undgås, at de mange forbigående måtte høre disse bemærkninger, hvormed slagtermesteren lettede sit opbragte sind. De fleste ænsede dem slet ikke, men der var dog enkelte som standsede og så efter manden, idet de øjensynlig var i tvivl med sig selv, om de skulle opfatte ham som fuld eller gal eller måske som begge dele. Der var også enkelte, som med øjnene anstillede en sammenligning mellem slagtermesteren og den unge dame, der var målet for hans bemærkninger og efter deres miner ak dømme, var det ikke vanskeligt ak sige, ak sammenligningen just ikke faldt ud til den tørstes fordel. De var komne over søerne, da der indtraf noget, som en romanforfatter i sit sprog ville kalde for et „ Spil af tilfældet “ eller et „ Lune af skæbnen “. Med få simple ord: det ene hjul under flyttevognen „ meldte sig fortrydelig “, og lagde sig til hvile i rendestenen. Der vat altså hverken tale om en indgriben af tilfældet eller skæbnen, men allerhøjest om en forsømmelse af vognmanden. Den nærmeste følge her af var, ak vognen væltede og ak møblerne i den mest venskabelige sammenblanding styrtede ned, medens de to mænd samtidig ombyttede deres ophøjede stads ovenpå læsset med et mindre blødt leje på brostenene. Selvfølgelig bandede de som to hedninger, uden at de dog derved i nogen kendelig grad forbedrede situationen. Tværtimod — den syntes endog at forværre sig. I København er en tallerken, der går i stykker i en madkurv, tilstrækkelig til at famle opløb på gaden. I dette tilfælde var der passeret en større „ Ulykke “, intet under altså, at gaden i et nu var „ sort “ af mennesker, hvoraf de fleste stod gabende og ligegyldige, medens kun nogle enkelte havde resoluthed nok til at begynde at hjælpe de to mænd med at sætte hjulet tilbage på dets plads. Den posthavende politibetjent glimrede som sædvanlig foreløbig ved sin fraværelse. Den standsning, som dette „ Spil af tilfældet “ ( for at benytte romanforfatternes jargon ) fremkaldte i den unge dames flugt, gav slagtermesteren lejlighed til helt at nærme sig til hende. Uden i mindste måde at lade sig genere af de talrige tilskuer, det store publikum begyndte han at give en „ Scene “. Han overøste damen med en skyldregn af de mest udsøgte uartigheder og skældsord. Som paraply mod denne regn, brugte damen kun en. kold, overlegen foragt, der trods sin tavshed var lige så talende som mange ord. Kun nogle få af de tilstedeværende havde mod nok til at give den vrede slagtermester knubbede ord for hans opførsel mod en dame, medens derimod de fleste andre opfattede det hele som en prima,, ballade “, der skaffede dem gratis morskab. Den håbefulde københavnske ungdom, der uden al tvivl har en stor fremtid for sig, når den en gang bliver voksen, gav sine følelser luft ved at „ pifte “ i fingrene og udstødte høje hurraråb. Disse var så skingrende, at de endogså nåde den posthavende politibetjents øren og påvirkede ham i den grad, at han skyndsomt indfandt sig på skuepladsen. — hvad er her på færde? Den københavnske gadeungdom, påtog sig velvilligt at besvare betjentens spørgsmål. I et højt, flerstemmigt kor for barnestemmer lød det fra alle sider: — oh, det er en kone, som vil rende væk fra sin mand! — han si ' er, at hun har tretten kærester! — men den er rigtignok bleven opdaget! — den revnede Granberg! — nu vil han sla ' e hende ihjel. — betjenten kastede et prøvende blik på de to hovedpersoner i optrinet derpå tog han en resolut beslutning. Han henvendte sig til slagtermesteren og damen og sagde kort: — jeg må anmode dem om at følge med på stationen. den unge dame syntes at føle sig lettere ved denne udvej til at slippe bort fra den pinlige situation. De to mænd havde imidlertid med assistance af nogle af de tilstedeværende såt hjulet sat på igen og var nu ved at læsse møblerne på vognen. Damen hvislede hurtig nogle ord til den ene af mændene og fulgte derpå betjenten, medens slagtermesteren uvilligt og bandende gik nogle skridt foran. Målet for deres gang var, som vi ved. Politistationen. Tredie kapitel. Forsvunden. Der er noget uhyggeligt ved den menneskelige retfærdighed, ved den samfundets magt, der skal hævde lovene. Selv om man har den reneste samvittighed, den bedste bevidsthed, nærer man dog en uvilkårlig frygt for den og undgår så meget som muligt at komme i berøring med den. Måske hidrører det for en del derfra, at man ved, at retfærdigheden, netop fordi den er menneskelig. kun kan være kortsynet og ofte, endog mod sin bedste villie, må tage fejl. Denne uhyggelighed der er uadskillelig fra retfærdigheden, udstrækker sig også til alle dens institutioner. Når man betræder råd- og domhuset, eller blot når man går ind på en politistation, føler man sig uvilkårlig ilde til mode, selv om man forresten har den roligste samvittighed. * h * under lignende følelser som dem, vi ovenfor har beskrevet, betrådte Fru Krisfensen, den unge dame, som vi hidtil har fulgt, politistationen, der var hende et temmelig uvant sted. Slagtermesteren derimod opførte sig med en vis „ Scenevanthed “, i det han var selvtillidsfuld og højtalende som sædvanlig. Den inspektionshavende betjent havde møje nok med at sætte en dæmning for hans talegavers rivende strøm. Efter at have ventet i en halv snes minutter blev de begge samtidig ført ind i assistentens private kontor. Vor almagt som romanforfatter strækker sig ikke så vidt, at vi er i stand til at følge dem ind i dette allerhelligste.... vor viden er ikke så stor, at vi formår at sige, hvad der blev forhandlet og talt derinde, men vi kan meddele, hvad der blev følgen af det. Efter en halv snes minutters forløb kom ' Fru Krisfensen ud, som sædvanlig livlig og gratiøs l '! og med et lille skælmsk smil omkring læberne. - hun forlod straks stationen. Der forløb omtrent fem minutter, så blev døren til asistentens helligdom igen åbnet! Denne gang var det slagtermesteren, der viste sig. Han så ikke nær få ' tiltalende ud som den unge dame.... navnlig tydede trækkene, hans røde kødfulde ansigt hen på en betydelig ophidselse. Med et søgende blik, som om han savnede nogen, så han sig om i vagtstuen. — hvor er hun henne? spurgte han kort. — hvem? svarede den inspektionshavende betjent lige så kort uden at se op fra den protokol, hvori han var ved at skrive. — for fanden, jeg mener hende, fruentimmeret '. — hvilket fruentimmer? spurgte den inspektionshavende fremmed, idet han bestandig skrev videre. — min kone, naturligvis! Nu så betjenten op fra sin pult og protokol. — nå det er Fru Kristensen de mener... Ja, hun er gået! Efter disse ord tog han atter fat på sit arbejde med en mine, som om han nu betragtede samtalen for afsluttet. Slagtermesteren udstødte en drøj ed og hans ansigt blev om muligt endnu z rødere end før. Et øjeblik stod han tvivlrådig, men derpå styrtede han afsted, idet han slog døren hårdt til efter sig. Fra stationen ilede slagtermesteren med så hurtige skridt, som hans korpulente ville tillade det tilbage til det sted, hvor flyttevognen var væltet. Det varede ikke mange minutter, før han nåde det. Gaden havde nu sit sædvanlige udseende. Ethvert spor af den foregående forstyrrelse var nu borte... Møblerne, flyttevognen var forsvunden... man skulle ikke have sagt, at gaden for knap en halv time siden havde været „ kulsort “ af mennesker, endogså den håbefulde gadeungdom havde søgt sig en anden tumleplads for sine bedrifter. Med et langt blik så slagtermesteren sig om til alle sider. Intet steds øjnede han Fru Kristensen, også hun var forsvundet. Han bed sine læber sammen og mumlede imellem tænderne: — altså dog narret April! Hun har været klogere end jeg. Hun har i forvejen sagt folkene besked om, hvor de skulle køre møblerne hen... Mens vi var på stationen, har de bragt alt i orden igen og har fortsat deres vej... og hun er også borte... hvor finder jeg hende nu igen... i København er der 250, 000 mennesker, hvor stat jeg mellem alle disse tusinde sinde en eneste... det er jo, som om jeg i det store hav ville lede efter en enkelt bestemt dråbe. Han tav et øjeblik. Men derpå knyttede han sine hænder og vedblev: — men jeg skal sinde hende, om jeg så skal grave hende op af jorden! Og lad hende så tage sig i agt... og lad ham også vogte sig, denne olietryksmand, der naturligvis har arrangeret alt dette... min hævn skal ramme dem begge! Efter disse ord gik han raff ind ad byen til. * hvor var den forsvundne bleven af? Skulle det lykkes slagtermesteren nogen sinde at finde hende... skulle han, som han havde svoret, så hævn over hende og olietryksmanden? Det følgende vil besvare alle disse spørgs- ' mål, — det følgende af vor sandfærdige fortælling vil gradevis løfte det tætte slør, der nu hviler over mysteriet. Fjerde kapitel. To unge veninder. Det var en råkold og sludfuld aften i begyndelsen af den mest, ustadige af alle årets tolv måneder, nemlig i April. regnen styrtede ned som på syndflodens tider, og en gennemtrængende blæst jagede hen ad gader og stræder. Alle levende væsener tyede i ly, kun hist og her øjnedes der en enkelt, beklagelsesværdig politibetjent, der indhyllet i sit regnflag, kæmpede mod det ublide vejr. Klokken var omtrent syv, mørket begyndte allerede at falde på. I et to etages sted på strandvejen, der lå circa et halvthundrede alen borte fra vejen med en have foran, stimlede man lys fra vinduerne på første sal. En iagttager ville formodentlig have sagt sig selv, at derinde måtte der være lunt og behageligt i modsætning til de rå, barske omgivelser udenfor. Således forholdt det sig i virkeligheden også. Gardinerne var rullede ned for vinduerne, en klar ild luede i kaminen, og lampens skær belyste det smukke og elegante møblement. I en sofa sad der to damer i en fortrolig samtale. Den ene var en ung pige på nitten eller tyve år, den anden så ud til at være nogle få år ældre; den første var mørk, den anden blond. De førte, som allerede fortalt, en fortrolig samtale. — ved de hvad, Emilie, sagde den yngste, det er rigtig et vejr til at sidde lunt inden døre, have det godt og fortælle historier... jeg holder så meget af historier. — jeg kunne måske fortælle dem en historie, Klara. — å, gør det, afbrød den yngre hende. ivrigt, de fortæller vist godt, og det er uden tvivl en interessant historie. Øet er mit eget livs historie. Ved disse ord greb Klara sin venindes hånd, idet hun gentog: — deres eget livs historie! De må endelig fortælle den, der er intet, som jeg heller ville høre end den. — hvorfor det, Klara? spurgte Emilie smilende. — fordi deres liv uden tvivl har været rigt på interessante begivenheder. Der er kun forløbet nogle få dage, siden de flyttede her ind i stedet til os, men jeg føler allerede en interesse og fortrolighed til dem, som om de var en mangeårig, prøvet veninde af mig. Intet ville være mig kærere, end om de ville gøre mig bekendt med deres livs historie. Hun ledsagede disse ord med et bønfaldende blik på Emilie. — øet er sandt, svarede denne, vi har kun kendt hinanden i nogle få dage, og dog nærer jeg allerede så stort venskab og tillid til dem, som om disse dage var lige så mange år. De må være både god og oprigtig. Jeg vil derfor også, siden de ønsker det, uden betænkning indvie dem i mit livs historie. Klara klappede fornøjet i hænderne. — tak, tak, sagde hun, det vil blive herligt.... — det er, tilføjede Emilie, en fortrolighed, som jeg hidtil kun har vist meget få, og jeg bortsfænker den kun på visse betingelser. — jeg går ind på alle betingelser. - - — for det første, at de, Klara, bevarer en ubrødelig tavshed om det, som jeg nu vil betro dem. Lover de mig det? Klara lagde med en tavs bekræftelse fin hånd inden i Emilies. Derpå vedblev denne: - endelig forlanger jeg, at de gengælder den fortrolighed, jeg viser dem, ved at gøre mig bekendt med deres livs eventyr. — å, mit liv kender ingen eventyr... Det er så hverdagsagtigt, og det vil næppe interessere nogen at høre det. — det skal de dog ikke sige, Klara. Enhver ung piges liv har altid sine interessante begivenheder.... om ikke andet så en lille kærlighedshistorie. Ved de sidste ord blev Klaras smukke ansigt blussende rødt, så at man ikke kunne tage fejl af, at hun havde ramt et ømt punkt hos hende. Emilie smilede skælmsk og vedblev: — ah, jeg ser del... jeg tog ikke fejl... De kender også kærlighedens flamme... del behøver de ikke at blive rød over... del er så naturligt hos en ung pige. — det er ikke min kærlighed, jeg rødmer over, hvislede Klara, men der er ingen, som ved eller må vide noget om den... dog del skal jeg fortælle dem alt sammen senere... — ah. del lyder jo helt romantisk, lille Klara, og de gør mig ganske forventningsfuld. Dog — lad mig altså først begynde med min historie. Emilie lænede sig tilbage i sofaen og lagde hånden over panden, som for at samle sine erindringer. Imidlertid betragtede Klara hende forventningsfuld. Femte kapitel. Altfor smuk. Efter nogle få øjeblikkes tavshed, fjernede Emilie sin hånd fra panden og tog ordet: — det er aldrig til nogen skade for en kvinde, at hun er smuk, men del kan blive en ulykke for hende, at hun er alt for smuk. De kampe og lidelser, som jeg har fristet i mit liv... al den modgang, der er mødt mig, stammer derfra, at jeg har været alt for smuk. Det følgende, som jeg vil fortælle dem, vil lade dem forstå dette bedre. — de, Klara, kender mig under navnet Emilie borgen. Det er imidlertid ikke mil virkelige... og skønt ingen her må kende det, vil jeg dog betro dem, hvad jeg hed som ung pige... Mil egentlige navn er Emilie Lindstrøm. Mine forældre var svenske, men jeg er født i København og betragter mig som hørende til Danmark. Allerede som barn fik jeg at føle, at jeg var altfor smuk. Alle syntes godt om mig, fordi jeg var så smuk, man kælede for mig, og dette vakte mine søstendes misundelse og deraf følgende drillerier og forfølgelser. I skolen blev jeg også foretrukken. Der var ingen af lærerne, der nænnede at skænde på en så smuk pige, endnu mindre at slå hende. Jeg tilstår det ærligt, jeg var ikke noget mønster på flid og orden, og derfor havde jeg hyppig fortjent revselse, men jeg fik den aldrig — fordi jeg var så smuk! Denne uretfærdighed vakte mine skolekammeraters had og misundelse mod mig. De pinede og plagede og tilføjede mig alt det onde bekunde... og ofte måtte jeg græde mine „ modige tårer “ — fordi jeg var alt for smuk. Endelig, da jeg var noget over fjorten år gammel, blev jeg konfirmeret og skulle nu, da mine forældre var ubemidlede folk, ud at tjene. I mangel af en passende kondition blev jeg dog et årstid hjemme hos mine forældre. Da fandt man endelig en kondition til mig, som man troede, at jeg kunne være tjent med. Det var hos en familie i møllegaden på Nørrebro. Aftenen før jeg for bestandig skulle forlade mit hjem, begav jeg mig bort... så hemmelighedsfuldt og stille, som om ingen måtte vide det. — hvor ville jeg hen? Jeg skal med få ord sige dem det Klara. Ude på Nørrebro boede der en spåkone, som jeg havde hørt meget omtale. Man sagde, at hun besad en mærkelig gave af at se ind i fremtiden, og at hendes profetier så godt som altid slog til. Det var hende min gang galdt... jeg ville lære min fremtid at kende. Jeg stod snart udenfor den lave bagstue, hvori Mo ' er krum — således hed spåkonen —havde sin bolig. Mit hjerte slog af uro og forventning... jeg vovede knap at banke på døren. Endelig tog jeg dog mod til mig og bankede på, så stille og beskedent som muligt. Der påfulgte intet „ kom ind “! men jeg hørte en lyd, der var en mellemting af en kats hvæsen og mjauen. Da jeg var sangvinsk nok til at tro, at det på dette sted var ensbetydende med en opfordring til at komme nærmere, åbnede jeg døren og trådte indenfor. En gul hankat, der havde en for en kat unaturlig størrelse og tykkelse, sprang med en hvæsen forbi mig, medens hårene i dens hale strittede til begge sider. Jeg blev så forskrækket for den, at jeg uvilkårlig standsede ved døren det var et lille værelse, der blev døsig oplyst af et osende tællelys, der stod i en flaskehals. Atmosfæren var krydret med en parfume, der mindede stærkt om kaffebønner, rom, røg- og snustobak. En mængde genstande af forskellig Art opfyldte rummet i den mest maleriske uorden. Ved et bord, der stod på tre trekvart ben, sad der en menneskelig skabning. Det var en gammel kone, hvis grå hår stak frem under en kappe, der formodentlig i sin tid havde været hvid, men som vistnok i flere år ikke havde kendt til rent vand og sæbe. Hendes ansigt var noget markeret og stærkt rynket. Nogle lange, grå børster sad på hendes hage, medens læben bedækkedes af et overskæg, som måske mangen en håbefuld ung mand ville have misundt hende. I den ene mundvig holdt hun en smudsig kridtpibe, medens en dampende kaffeunderkop balancerede på tre af hendes fingre. At den ikke indeholdt kaffe alene, så jeg af en halvfyldt romflaske, der stod på bordet. Det var efter alle mærker at dømmemor krum, den berømte spåkone. Med et langt blik fra sine grå øjne så hun så vedholdende og gennemborende på mig, at jeg uvilkårlig følte mig forvirret. Endelig spurgte hun med ubehagelig, skingrende stemme: — hvad vil du, tøs? Dette spørgsmål var så lidet høfligt og opmuntrende, at jeg stammende svarede: — jeg... jeg... ville gerne... lære min fremtid... at kende! Mo ' er krum tog en slurk af underkoppen og pustede derpå en vældig tobakssky fra sig. Så råbte hun med sin skingrende stemme: — å, rejs ad helvede til!mor krum er ikke tosset... hun blæser alle folk et stykke... Vil de vide deres skæbne, så lad dem gå andre steder hen -- hvor de dog ikke får noget at vide, hihihi. Forsvind tøs! Tiltrods for denne kategoriske opfordring blev jeg dog frygtsom slående. — jeg stak betale dem godt for det, madam krum... — betale! Jeg foragter penge! Det erdet falskeste, det mest fordærvelige i verden... Uden penge ville verden være værd at leve i. Men se nu at skruppe af, tøs, eller... Hun hævede truende sin knyttede hånd mod mig. Samtidig sprang den store, gule hankat med en så truende hvæsen og en så „ krasbørstig “ Mine henimod mig, at jeg for mit ansigts og mine øjnes skyld fandt det rådeligst al forsvinde bag døren. Da slingredemor krums stemme efter mig. — holdt... bliv lidt... en så smuk pige kan man ikke nægte noget! Jeg gik igen ind i stuen... mit smukke ansigt havde fejret en ny triumf. den gamle så med sine grå øjne gennemborende på mig. — bliv slående ved døren, sagde hun, så skal jeg sige dig din fremtid. Jeg behøver hverken kort, kaffegrums, eller din hånd... i dit ansigts træk læser jeg din skæbne. Medens hun talte havde den gule hankat med en elskværdig ugenerthed taget plads på hendes højre skulder. Idet den rokkede frem og tilbage med sit tykke ansigt, stirrede den på mig, som om den også var ved at læse min skæbne i mine træk. ' medensmor krum uafbrudt betragtede mig, sagde hun i en tone, der havde en vis højtidelig og tillige uhyggelig klang: — mit barn, du er smuk... deri ligger din magt i livet... Du vil vække kærlighed, hvor du færdes... Du vil blive elsket og selv elske. Men du er ikke alene smuk... Du er altfor smuk... det er den bølge, som vil bryde sig mod dit skibs stavn... vogt dig, at det ikke strander... fordi du er alt for smuk, vil du komme til at lide og kæmpe og græde... Du vil i dit liv blive både ulykkelig og lykkelig... og det vil endes i et fjernt, fjernt land. Den gamle standsede og sank sammen, som om hun var træt af at tale, medens den gule kat løftede munden i vejret og udstødte en langtrukken „ Mjauen “. jeg havde hørt mere end nok... og ilede ud af døren. Sjette kapitel. Tre om en. Den følgende dag tiltrådte jeg min første kondition. Det var som sagt i Møllegade hos en familie, der bestod af en gammel embedsmand, en yngre kone, en voksen datter og to sønner, hvoraf den ene var student den anden lieutenant. Jeg fik hårdt at føle, at jeg ikke alene var smuk, men for smuk. Der var ikke gået fjorten dage, før husets tre herrer begyndte at gøre kour fil mig. Hver gang fruen var ude, indfandt den gamle herre, der for alderens skyld rigelig kunne have været min bedstefader, sig i køkkenet, sagde mig en del kønne ord og søgte at tage mig om livet. Det lykkedes mig dog at holde ham i tre skridts afstand ved at true ham med at melde ham fil fruen, for hvem han havde stor respekt. Studenten, der kun var nitten år gammel, blev ligesom helt „ kulret “. Han skrev Vers fil mig... når jeg kom ind i hans værelse, faldt han på knæ for mig... bønfaldt mig om at flygte til Amerika med sig og sagde, at han ville give sit liv for et Kys fra mine „ Rosenlæber “. Da hans kærlighed imidlertid var af en temmelig uskadelig natur, lykkedes det mig uden stor vanskelighed at holde ham fra livet. Men værre — ja, den aller værste var dog løjtnanten. Når han mødte mig på trapperne, tog han mig under hagen og kaldte mig, „ en Pokkers køn pige! “ Var vi tilfældigvis alene i et af værelserne, så var jeg „ hans søde snut “... han tog mig om livet, og jeg måtte opbyde alle mine kræfter, ja, endogså indkalde reserven af min styrke for at forhindre hans overskæg i at komme i berørning med mine læber. Han inviterede mig med sig i skoven, og han forsikrede, al vi skulle more os „ ganske dejligt “ derude... men jeg var utaknemlig nok til at afvise hans invitationerhan lod sig dog ikke så let vise vintervejen, men blev bestandig mere og mere nærgående. Da fandt jeg på et middel til at holde ham i tømme. Jeg truede ham nemlig med at fortælle faderen hans opførsel. Det hjalp, thi løjtnanten var „ dreven “ nok til at have mærket, at „ den gamle “, som han kaldte ham, også havde et godt øje til mig. Da nu „ den gamle “ bestandig betalte hans Veksler, hans skrædder- og skomagerregninger og andre generende gældsforpligtelser, blev han bange for, at dette skulle ophøre, hvis „ den gamle “ fik nys om, at sønnen var hans rival. Derfor blev han siden den tid mere forsigtig, om hans påtrængenhed end ikke ganske ophørte. Min stilling i dette hus, hvor der var tre om en, var altså langtfra behagelig. Dertil kom, at damerne just heller ikke kunne beskyldes for at være elskværdige. Frøkenen, der var så styg, som arvesynden efter almindeligt sigende skal være, hadede mig, fordi jeg var smuk. Hun chikanerede og plagede mig på alle de måder, hendes hjerne kunne optænke, og dette tiltog, da hun snart mærkede, at alle de unge herrer, der kom i huset, beundrede mig. Det var dog også ærgerlig, at jeg, den fattige pige, havde så mange tilbedere, medens hun ikke havde en eneste, jeg måtte undgælde for det... jeg måtte undgælde fordi jeg ikke var ligeså grim som hun i fruen, der just ikke havde det allerbedste ord på sig for ægteskabelig troskab, var imidlertid rasende skinsyg på sin mand, og da hun kom efter, at han, rigtignok meget mod min gode villie, „ gjorde haneben “ til mig, kendte hendes forfølgelse ingen grænser. Jeg kunne ikke gøre nogen ting godt nok for hende, hun skældte og smældte fra morgen til aften. Jeg var, sagde hun, » ordenlig, » pålidelig, doven og ødsel, ja frem for alt ødsel. Men sagen var, at hun selv var så gcerrig, at hun ligefrem sultefødede familiens medlemmer. Løjtnanten tog revanche herfor uden for huset. Frøkenen stjal sig til at spise sig mæt, når fruen var ude. „ Den gamle “ døjede sult og savn med en engelagtig tålmodighed, ( han var i ingen anden henseende en engel! ). Studenten fandt på en anden uvei. Da han af sin Fru moder ikke kunne få lov til at spise sig mæt, så fandt han på at drikke sig mæt. Han gik altid, især efter at han havde forelsket sig i mig, med en fyldt kognaksflaske i baglommen, og til alle tider så jeg i husets hjørner og kroge den sværmerisfe student stå med flasten for munden. I dette hus holdt jeg ud i flere måneder. Jeg tænkte rigtignok ofte på af stifte, men så overvejede jeg, af det var min første plads, og af jeg derfor gjorde rigtigst i af blive i den så længe som muligt, hvad jeg end skulle døje. Da slete der en begivenhed, der fik indflydelse på hele mit følgende liv. Lige over for os boede der en urtekræmmer. Han hed Mortensen, og er nu grosserer. Det var en ganske ung mand, i det højeste tre eller fire tyve år gammel. Han var lille og uanselig og langtfra køn. Det eneste smukke ved hans fysiognomi var hans brune øjne. De var livlige og havde hyppig et udtryk, som jeg den gang i min ungdom og uerfarenhed ikke forstod. Men senere lærte jeg, af det var sandselighed. Han stod hver dag i sine vinduer og så over til os. Jeg mente den gang af det kun var tilfældigt, og af det kun slete, fordi der netop i øjeblikket ingen kunder var i butikken. Undertiden kom jeg også over til ham og købte et og andet. Han behandlede mig da med en forekommenhed, en høflighed og artighed, der bragte mig til at synes om ham og mene, at han var en sjælden dannet og pæn ung mand jeg troede også, at han var eksemplarisk og slikkelig som få unge mennesker i vor tid. Jeg skulle have vidst, at han var en stadig gæst i „ Føniks “, „ Ballen “ og alle de andre steder, hvor „ København ved nat “ tumler sig! En dag modtog jeg et brev; til min overraskelse var det fra urtekræmmer Mortensen. Han skrev, at han som ugift og med folkehold, trængte til en dame til at bestyre sit hus for sig. Han tilbød mig pladsen som sin husholderske, og han forsikrede, at han i enhver henseende ville behandle mig med al den agtelse og hensyntagen, man skylder en dame. Til slutning tilføjede han, at hensynet til mit eget vel også foranledigede hans tilbud, thi han vidste, hvor meget jeg led i min nuværende plads, og denne var i flere andre henseender heller ikke heldig for mig. Netop på dette tidspunkt var min stilling i huset utålelig. Fruen var ved at at tage livet af mig ved sin skinsyge og sine onde ord. Frøkenen hånede mig. „ Den gamle “ var påtrængende som en Borre. Studenten var ved at få delerium af drik og forelskelse i mig. Og lieutenanten, der nu mærkede, at jeg aldrig ville give efter for ham, sjoflede og hundsede mig som en af sine rekrutter. Så kom urtekræmmer Mortensens brev... Og intet under, at jeg ikke var længe om at bestemme mig. Samme dag sagde jeg min plads op... og en snes dage efter havde jeg haft min første kondition. Syvende kapitel. En god husbond. Jeg var ikke alene flyttet over på den anden side af gaden, men ind i en anden verden, tænkte jeg i begyndelsen. Min stilling var behagelig... jeg var en slags moder i huset... der var ingen til at chikanere eller plage mig. Min principal behandlede mig høfligt og forekommende, kort sagt med den agtelse, som han havde lovet mig i sit brev. Jeg syntes derfor også godt om ham og mente, at han var en sjælden karakter. Der forløb en tid, hvori jeg befandt mig vel under mine omgivelser. Men da stiftede tonen om... jeg gjorde igen den erfaring, at jeg var altfor smuk, denne gang for urtekræmmer Mortensen. Han begyndte hyppigere at søge mit selskab, så at vi nu oftere var alene sammen. Han sagde mig da smukke ord og komplimenter, roste min skønhed og ytrede, at jeg var farlig for det stærke køn. Jeg slog det hen i spøg og lo ad ham. Så gik han et skridt videre. En aften sagde han, at jeg var bleven farlig for hans ro, med andre ord, at han var rasende forelsket i mig. Jeg svarede ham hurtig, at han måtte se at blive denne følelse kvit, da jeg aldrig kunne genelste ham. Hvorfor? spurgte han. — ja, hvorfor! gives der vel grunde og motiver for kærligheden. Er det ikke netop en følelse som gør brud på alle grunde? Om jeg da slet ikke syntes om ham? -- --

1879_FT_OlietrykmandensFrieri

FT

F.T.

Olietrykmandens Frieri

neutral

unknown

dk

FT

Olietrykmandens Frieri

Olietrykmandens Frieri

Original romantisk Fortælling

n

gothic

H.C. Andersen

KB

Forfatter ikke identificeret, navnet i file-name er derfor pseudonymet

nan

nan

O

På en kvist i Dronningensgade, vorder for en del år tilbage en dag et usædvanligt røre og liv. Det var en fattig kvist... i et tarveligt kvarter af byen... og i et hus, hvis ydre just ikke tydede på velstand hos beboerne. På den omtalte kvist boede der et ungt ægtepar, en tømrersveno med sin hustru. De slog sig jævnt gennem verden og livet.. med arbejde og slid.. uden at kunne lægge noget hen, men også uden at savne noget af det nødvendige... og for øvrigt vel fornøjede med sig selv og tilværelsen. I omtrent et Års tid havde de været forenede ved de bånd, som digterne i deres poetiske sprog kalder for „ Hymens rosenlænker “... og deres ægteskabelige samliv var hidtil hcnglcdct roligt og jævnt, uden nogen ydre, overordenlig begivenhed. Men denne dag, hvorpå vor fortælling tager sin begyndelse, dannede en undtagelse herfra... På den var der endelig hændt en „ Begivenhed “.. Og det tilmed en begivenhed, som i det ægteskabelige samliv sjælden overtræffes i ' vigtighed og betydning. Man aner formodentlig, hvad det er vi mener, og skulle man mod forventning ikke ane det, skal vi rent ud fortælle det: tømrersvendens hustru havde bra^ sin mand en arving, den førstefødte frugt af deres ægteskabelige kærlighed. Derfor herskede der nu en usædvanlig travlhed.. et hidtil ukendt røre og en forstyrrelse uden lige på den fattige kvist. Som alle unge ægtemænd vidste tømrersvenden i det første øjeblik hverken ud eller ind.. hjælpsomme og tjenstvillige nabokoner kom til.. den nærmeste „ Madame “ blev i en fart hente.. og en halv times tid senere kunne hun præsentere ægtemanden en stor, sund og velskabt dreng, > vis første livsytringer var en om sundhed og kraff vidnende vrælen og sprællen. Med et henrykt blik stirrede den unge ægtemand på sin førstefødte.. med en lykkelig mine krystede han det spæde væsen i sine arme.. og om han end ikke udtalte, så tænkte han uden tvivl i dette øjeblik de berømte ord: — næ, hvor det barn dog ligner sinfar! Denne dreng som blev sødt på den tarvelige kvist i Dronningensgade, er helten i vor fortælling, den senere oljetryksmand. Vi vil glide kort og godt hen over vor helts barndoms år. De var ikke rigere på begivenheder end andre børns og på den anden Eide heller ikke fattigere. I det hele taget ligner alle menneskelige individers barndom hinanden, som den ene dråbe vand den anden. Og hvilken interesse har vel den barnlige alders begivenheder for andre end netop forældrene og den nærmeste kreds? Hvad kan det interessere almenheden at vide, at lille Peter eller Kristian var så » g så mange måneder gammel, da han fik den spiste tand? Forældrene notere omhyggeligt den dag, da lille Peter eller Kristian gør sit første skridt på egne ben hen over gulvet, men der er ingen andre som bryder sig om at husfe det. Og det er måske en vigtig og betydningsfuld begivenhed for forældrene, at den omtalte lille Peter eller Kristian akkurat var to år, fire måneder og syv og tyve dage gammel, da han en dag faldt ned fra Toppen af kakkelovnen uden at brække arme eller ben... men det store publikum er virkelig lige glad, enten lille Peter eller Kristian beholder hele lemmer eller ej. „ Det bliver inden for familien “, som ordsproget siger. Vor vordende helt var en fem, seks år gammel, da han gjorde det første skridt ud i livet. På dette tidspunkt blev han nemlig sat i skole.. Og i god og fuldstændig overensstemmelse med forældrenes livsstilling var det ikke en højere latinstole, men en slet og ret almueskole. Om en drengs skoleliv kan der fortælles en hel del mere end om det første barnlige liv inden for hjemmets fire vægge. Vi vil imidlertid også for delte punkts vcdkommendt fatte os i al mulig korthed. Bor helt var, hvad man kalder en „ rast dreng “. Han besad et sundt og kraftigt legeme... Og den „ Ånd “, som boede inden for delte hylster var både opvakt og livlig. Han var hverken værre eller bedre end de fleste andre drenge. Han passede sine lektier og kunne altid sine ting i skolen, men han holdt dog mere af at tumle sig sammen med sine kammerater end sidde bøjet over en bog. Han var en skikkelig dreng, men delte forhindrede ham dog ikke i at finde på allehånde kåde streger... skulle der drilles en lærer eller arrangeres en eller anden „ Ballade “ i større stil.. Ja, så kunne man rolig tage gift på, at var helt var en af hovedmændene derfor. Men da han som sagt ved siden af delte var en flink og flittig dreng, var han velset og yndet af sine lærere og af enhver, der kom i berøring med ham. Årene gik og vor helt avancerede gennem almueskolens fem klasser op til den øverste. At dette ikke skete, uden af han af og til fik sine fortjente prygl... af han også kunne sinde på af „ skulke “ og på andre barnlige idtætter, behøver vi vel næppe af notere, thi det hænder jo i enhver drengs liv. Men årene gik som sagt, vor helt blev længere og større og stærkere med dem, og nu nærmede sig den tid, da han skulle konfirmeres. „ Hvad han skulle være? “ var et spørgsmål, som både han selv og forældrene allerede i lang tid havde opkastet. Og den dag, da vor helt stod på kirkegulvet som konfirmand var det besvaret ril alle kontraherende parters tilfredshed. Vor helt havde valgt sin faders profession, han havde valgt af blive tømrer. og da han på kirkegulvet havde modtaget den præstelige velsignelse, da han om mandagen havde været ude „ af smække “ sig på „ Bergen “, kom han om tirsdagen i tømrerlære.. og dermed ender vor helts barndomshistorie. En læredrengs liv er næsten endnu interessantercre end en skoledrengs.. men atter her er der et „ Aber dabej “... nemlig at interessen bevæger sig indenfor grænserne af den snevre kreds, som dannes af læredrengen selv, mesteren og svendene. Derfor vil vi også med al ønskelig korthed glide hen over vor vordende helts tilværelse som læredreng. Kort og godt, han stod sine læreår ud og blev svend i det meget hæderlige tsmrerlaug. Men i årenes løb havde hans sind og karakter imidlertid forandret sig i en noget anden retning. I sin læretid havde han ikke blot beflittet sig på de ting, som strengt taget vedkom professionen. Han havde tillige udviklet og uddannet sin ånd. I sin fritid havde han læst en del.. og han havde søgt belæring og kundskaber, hvor det kunne lade sig gøre. Derved var hans ånd bleven vakt, og den kunne nu ikke mere finde tilfredsstillelse ved en tømrersvends solide, men ensformige tilværelse. Der havde desuden bestandig været et rastløst og higende moment i vor helts karakter og sind.. et moment, som for at tilfredsstilles søgte afveksling, æventyr og hændelser. Derfor arbejdede den senere oljetryksmand kun en kor; tid ved sin profession som tømrersvend. En skønne dag lagde han den på hylden, for aldrig mere af vende tilbage til den. Ved bekendtskaber var han så heldig af opnå en plads som handelsrejsende for et hus i København. Dette stiftende, afvekslende liv uden blivende sted, som han nu kom til af føre, tilfredsstillede mere hans urolige, fremadhigende karakter. I løbet af et par år gennemkrydsede han nu som handelsrejsende det lille Danmark. Han lærte så af sige enhver plet af det af kende.. han var i enhver provinsby og i den mest nanseelige flække og ravnekrog... han stiftede bekendtskab med en mængde mennesker i de mest forskellige livsstillinger... og dette var naturligvis ikke til nogen skade for ham under hans senere liv som forretningsmand. Men da blev Danmark selv for lille og indskrænket for ham. Han måtte søge sig en større tumle- og virkeplads.. ud i den store, vide verden, for af friste sin lykke der. en dag snørede han sin Randsel, sagde „ Levvel “ Til slægtninge, venner og bekendte og drog afsted til den forjættede verdensdel, man kalder for Amerika. Han var ikke velhavende, da han drog bort, — snarere omvendt! Men han havde sin ungdom, sin kraft og sine lyse forhåbninger.. og det var hans sikre forvisning, at han i den nye verden skulle vinde „ Guld og grønne skove “. Vi vil ikke dvæle ved vor helts færden i de fremmede lande. Alle de forunderlige eventyr og hændelser, han oplevede, findes beskrevne i en bog som udkommer under titlen „ H. C. Andersens rejseæventyr “, og vi henvise derfor ærede læsere, som kunne ønske at vide nærmere besked om vor helts færd i udlandet, til denne. Efter nogle Års forløb vendte den senere olictryksmand tilbage til Danmark.. om muligt endnu fattigere end da han drog bort.. men beriget med et fond af livserfaring og menneskekundskab. Hvad skulle han nu tage sig for.. hvad skulle han nu slå ind på? Ja, vor helt var ikke forknyt.. og han begyndte straks med små midler en forretning som forlagsboghandler. Den gik for ham.. han tjente penge ved den.. en dag fik han et godt tilbud om at afstå denne.. han modtog det og solgte forretningen med fordel. Nu skulle der altså igen begyndes på noget nyt.. men hvilket? Ja, vor helts hjerne var heller ikke denne gang sen til at undfange og realisere en plan. Han blev „ Oljetryksmandcn “. Det vil sige han begyndte oljetrykshandelen på gammelmynt, som formodentlig de fleste mennesker i Danmark kender, i det mindste af omtale. Men også denne forretning afstod han efter et årstids forts... oz slog derpå ind på sin tidligere virksomhed som forlægger. Han havde imidlertid en gang erhværvet sig navnet „ Olietryksmanden “.. dette beholdt han også efter forretningens afståelse.. og under det er det, at vi vil lade ham optræde i nærværende, sandfærdige fortælling. Man kender nu begivenhederne i vor helts barndom og første ungdom. Man ved nu gennem hvilke forandringer og farer han gradevis har udviklet sig til olietryksmanden og nu optager vi tråden i vor fortælling.. Nu skal vi til at skildre alle de forskellige hændelser og eventyr, hvis brændpunkt og centrum dannes af „ Frieriet “. andet kapitel et frieri med forhindringer. Men hvem friede olietryksmanden da til? Hvis bore læsere nu opkaste dette spørgsmål... da er det fuldstændig berettiget... thi på de foregående sider har vi jo ikke nævnet ordet „ Kærlighed “... vi har end ikke med en stavelse berørt, at olictryksmanden var forelsket. Og dog var dette virkelig tilfældet... Olietryksmanden led virkelig af denne på en gang pinlige og lykkelige sygdom, man kalder for forelskelse han havde lært en kvinde at kende... en dame, som efter et ulykkeligt ægteskab var bleven stilt fra fin enere afdøde mand. Denne dame, hvis navn var Fru kristensen^ stod på den tid, da olietryksmanden lærte hende at kende, i intim forbindelse med en mand ved navn Jørgensen, med hvem hun var hemmelig forlovet. Olietryksmandemhavde lejlighed til at bevife disse tø væsenlige tjenester, og han blev derved knyttet nærmere til dem. Jørgensen fik brystsyge og døde... men på sin dødsseng tog han det løste af olictryksmanden at han ville være Fru krisiensen en trofast ven under livets mangfoldige farer. vi får nu at se, om og hvorledes dette løfte blev opfyldt. En eftermiddag sad olietryksmanden i et hyggelige Van elfe sammen med en dame. Hun var både ung og af et tiltalende og vindende ydre. Det var Fru Kristensen, i hvis hjem olietryksmanden for øjeblikket befandt sig! De sad side om side i en sofa.. men der herskede en foreløbig tavshed mellem dem. Pludselig vendte damen sig om mod ham, berørte let hans hånd og sagde: — de er med sædvane så tavs i dag, olietryksmand.. hvad er grunden.. — jeg tænker på noget.. — på hvad, om man tør være så nysgærrig. — jeg skal sige dem det. Husker de endnu hin scene på hospitalet ved Jørgensens dødsleje...? — jeg glemmer den aldrig! —- jeg heller ikke! Så husker de også, at det var Jørgensens sidste ønske, at jeg skulle være dem en sand og trofast ven, idet de nu står ene tilbage i verden efter hans død. Fru Kristensen så venlig på ham. — de har, sagde hun, trofast opfyldt og holdt det løfte, som de stiltiende gav den døende.. De har siden været mig en sand og oprigtig ven... I dette øjeblik tog olictryksmanden hendes hånd. Med dæmpet stemme, som skælvede i let bevægelse, sagde han: — Emilie, der er noget, jeg vil sige dem.. Noget, som i længere tid har ligget mig på sinde.. — nu vel, sig det kun! — jeg føler mere for dem end blot og ret venskab.. Hun for rødmende sammen ved disse ord. Med en stemme, der ligeledes skælvede let, sagde hun: — lad os ikke tale om dette nu.. Han trykkede hendes hånd fastere. — jo, Emilie, lad os netop tale om det nu. Det er altså ikke blot som en ven, at jeg føler for dem.. nej, jeg har ikke omsonst lært deres elskværdighed og godhed at kende.. det er dybere og stærkere følelser, der rører sig hos mig.. det er kærlighed.. ja, Emilie, det må frem, hvorledes du end optager det: jeg elsker dig.. min hånd og mit hjerte tilhører dig.. og sig mig det nu.. stol jeg blive lykkelig eller ulykkelig for resten af mit liv.. det beror på det svar, som du giver mig herpå! Idet han sagde dette, knælede han med hendes hånd inden i sin foran hende og så forventningsfuld og bønfaldende op mød hende. Hun var i synlig stærk bevægelse. Et øjeblik lod det til, at hun var ubestemt.. men så bøjede hun sig frem som for at løste ham op til sig.. Hendes øjne stod snlde med tårer og hun bevægede læberne til et svar. Men hvorledes dette ville være fik han ikke at vide.. thi i dette øjeblik blev døren reven rask op og en mand trådte hurtig ind i stuen. Han trådte ind uden at banke på. Det kunne altså ikke undgås, at han måtte overraske olietryksmand og Fru Kristensen i den næsten ømme situation, hvori de nu befandt sig. Ved synet af dem blev han stående ved døren. Det var en ung mand, af middelhøjde, med et kønt ansigt. Men der var noget ubehageligt ved det totalindtryk, som hans fysiognomi frembragte. En menneskekender ville straks have sagt, at denne mand ikke kunne være god af karakter. Han var godt påklædt, men uden smag. Kun i et flygtig øjeblik blev han stående ved døren. Så trådte han frem mod de to med en ubehagelig spottende trækning omk. ing hans mund. Ved synet as denne mand var olietryksmanden saret op fra sin knælende stilling. Det var øjensynlig mindre behageligt at være bleven overrasket. han så med et vredt og truende blik på den indtrådte herre. Han bed sig i læberne, som om hun ville forhindre hæftige ord i at trænge frem over dem. Han gjorde nogle skridt frem, fsm om han ville træde den fremmede tæt ind under øjnene. Det så næsten ud, som om et heftigt optrin skulle finde sted mellem disse to mænd. Fru Kristensen betragtede dem begge med et ængstelig og bekymret udtryk i sit smukke ansigt. Det var utvivlsomt, at hun frygtede for et sammenstød. Og at dette ikke ville blive ubetydelig, fremgik af hele situationen. Dog, denne katastrofe, dette sammenstød fandt ikke sted. Hvem var det, som så ubelejligt havde forstyrret de to personers tats-u tøts? Det var Fru Kristensens brøder.. men det var tillige olietryk sm andens bittreste fjende. Hvad der nu forefaldt mellem disse tre personer, vil blive fortalt vore læsere i det følgende. foreløbig må vi lade vore læsere forblive i uvished om, hvad der passerede mellem olietryksmanden og hans dødsfjende. Og foreløbig sår vore læsere heller ikke at vide, om udfaldet af oljetrhrsmandens frieri til Fru Kristensen blev et „ Ja “ eller et „ Nej “... en „ Kurv “ eller ikke. Men i det følgende af fortællingen vil vore læsere erholde fuld klarhed sver disse punkter, der altså nu foreløbig må henstå dunkle. Omtrent et par timer efter det afbrudte frieri træffer vi Fru Kristensens brøder hos en dame på Vesterbro. Han sad sammen med hende i et stort og elegant udstyret værelse. Damen var ung og meget smuk. Hun var mørk med store, pragtfulde sorte øjne og et rigt, mørkt hår. Hendes figur var yppig og fejlfri. Hænder og fødder næsten aristokratisk små. Hendes dragt var elegant... næsten for elegant, og den vidnede just ikke om den mest udsøgte smag. Fru Krisfensens Broder, hvis navn iøvrigt var Nielsen, passiarede fortroligt med hende. Idet han knyttede sin hånd, sagde han: — ja, Henriette.. det er mit alvor.. der er kun et menneske på jorden, som jeg hader.. Og det er ham, lige som der kun findes en eneste kvinde, som jeg elsker... og du ved det... det er dig! — hvorfor hader du ham egentlig? spurgte damen. — hvorfor! Ja, jeg kan egentlig ikke ikke give dig reelle grunde for det... det er et slags instinktmæssig had, lige svin der findes folk, som instinktmæssig har afsky for rotter eller andre dyr. Han har egentlig aldrig sådan direkte tilføjet mig nogen fornærmelse. — ja, men så er det jo tåbeligt af dig, Thorvald, at du hader ham. Fru Kristensens Broder knyttede igen lidenskabeligt sine hænder. — jeg kan ikke gøre for det... men jeg hader ham... han er min fjende... og kan jeg komme til at tilføje ham noget ondt, så gør jeg det. — er du måske vred på ham, fordi han elsker din søster? — det er en grund mere for mig til at være uforsonligt stemt imod ham... at tænke sig, at den mand, der er genstand for mit had, netop elsker min søster... og at han måske bliver genelsket af hende! — tror du da, at hun elsker ham? — jeg ved det ikke.. men det er muligt... Sg det er netop denne tanke, som piner mig. Så sandt jeg lever, de to må aldrig få hinanden.. oljetryksmandm og Emilie, min søster, må aldrig komme til at tilhøre hinanden. Han sagde disse ord i en truende og ildevarflende tone. Et lille smil gled flygtigt hen over damens smukke træk. — men Thorvald, sagde hun, hvorledes vil du forhindre det... det vil jo næsten være en umulighed for dig, når de to elsker hinanden. — ja, jeg ved endnu ikke i dette øjeblik, hvorledes jeg vil forhindre det... men forhindret skal det blive... det sværger jeg ved alt, hvad der er mig helligt og kært, ja, jeg sværger det ved min kærlighed til dig, Henriette, der er mig det helligste as alt. — sværg ikke, Thorvald, du ville måske ikke være i stand til at holde din ed. — den skal blive holdt... og det er netop herom, at jeg vil tale med dig, Henriette. Man siger, at mandelist er vel behænde, men kvindelist er uden ende “... Du må hjælpe mig, du må give mig et råd.. jeg ved, at du er snild og klog, du må hjælpe mig med at udruge en hævnplan.. med at udklække en plan, en list, som skiller oljetryksmandm og min søster fra hinanden. — det vil falde vanskeligt, især når de to virkelig elsker hinanden. — de må og skal skilles ad! Læg nu dit hoved i blød, Henriette, vis, som du har gjort det ved tidligere lejligheder, at du virkelig er både snild og klog, kvinden er som skabt til at intrigere og lave kabaler. — tak for komplimenten, Thorvald! — vis, at ordsproget har ret: „ at mandelist er vel behænde, men kvindelist uden ende “. Han ledsagede disse ord med et indtrængende og bedende blik. Hun lænede sit smukke hoved tilbage mod sofaryggen og lagde sin lille, hvide hånd hen over panden, som for rigtig at tænke efter. På denne måde forløb der nogle øjeblikke under den dybeste tanshed fra begge sider. Så fog damen hånden bort fra panden og så under et lille smil på sin elsker. Samtidig sagde hun: — du skal blive hævnet på ham, Thorvald, jeg skal vise dig, at kvindens list står over mandens... min hjerne har undfanget en plan til at adskille oljctryksmanden og din søster. tredie kapitel. Kvindelist. Idet damen fremførte disse ord, slog Thorvald sin arm om hendes Hals og kyssede hende lidenskabeligt. — tak, Henriette, sagde han, ja, jeg vidste jo nok, at du ikke ville svigte mig. — du ved jo, at jeg elsker dig, og den, man elsker, svigter man aldrig. — tak for disse ord, Henriette, og du ved jo også, hvor stærk min kærlighed til dig er, den er det eneste jeg lever for, og den er i stand til at bringe ethvert offer. Han trykkede atter nogle lidenskabelige Kys mod den smnkke kvindes friske, svulmende læber. Derpå sagde han: — lad mig så høre din plan, Henriette. — det er ikke afgjort, at den vil behage dig, Thorvald. — når den kun er god, og når den kun lader mig nå mit mål, vil jeg synes om den, hvorledes den end forresten er. — nu vel, få ffal du høre min ide. Men besvar mig først et spørgsmål. Tror du, at nogen mand kan lære mig nærme e at kende, uden at komme til at elske mig.. tror du/ med andre ord, « t der er nogen mand, som er i stand til at modstå mig, når jeg lægger an på at bedåre og fange ham? Hun ledsagede dette spørgsmål med et langt, fristende blik fra sine store, sorte øjne. Ester et øjebliks tavshed svarede han bestemt: — nej, jeg tror det ikke, Henriette. — jeg tror det heller ikke. Du ved det, at endnu har ingen mand modstået mig, når jeg har villet gøre ham forelsket. — ja, jeg ved det, Henriette. — du ved, at mænd i de mest forskellige livsstillinger, både unge og gamle, både rige og fattige, har tryglet om min kærlighed.. og du ved, at mange er bleven ulykkelige for min skyld, fordi jeg ikke har villet bønhøre dem. — ja, jeg ved det, Henriette, svarede han med et suk. Din skønhed, dit væsen, den ynde, der klæber ved din personlighed, er en farlig magt. — sou: endnu ingen har kunnet modstå, når jeg har villet bruge den. — det er sandt Henriette, du har været elsket af hundrede og atter hundrede af mænd, medens du derimod selv kun har elsket en eneste, og denne ene, det er mig! Et smil, et lille tvetydigt smil gled som et lynglimt hen over Damms ansigt. Han så det ikke, og det var heldigt, ellers ville han måffc ikke have siddet så rolig og tillidsfuld ved siden af hende. derpå sagde han: — men, Henriette, lad os nu vende tilbage fil din ide, din hævnplan. — øet er just den, vi taler om! Han så noget overrasket på hende. — jeg forstår det ikke, Henriette! — førstår du ikke, at de ord, vi nu har vekslet, er indledningen fil min plan! — hvorledes! — å, sagde hun, idet hun lo overgivent, du er da » gså tykhovedet i en utilladelig grad. — øet er fordi du taler i gåder, Henriette, men forklar dig dog. — der gives et sikkert og ufejlbarligt middel fil at skille olietryksmanden og din søster ad. — oz det består i? — at bringe ham fil at elske en anden kvinde. — øet er umuligt, Henriette.. der lever ikke den kvinde, som kunne bringe ham fil at svigte sin kærlighed fil min søster. Damen lo på en selvtillidssuld og triumferende måde. Derpå sagde hun: — Io, der lever en sådan kvinde... og det er mig! Ved disse ord sprang Fru Kristensens Broder op fra sofaen og gik med lange, urolige skridt frem og tilbage i værelset. Derpå standsede han foran hende og sagde: — nej, Henriette, du overvurderer i dette tilfælde den magt over mændene, som du besidder. Dn vil aldrig kunne gøre oljetryksmandcn forelsket i dig, fordi han allerede er forelsket i min søster. — så sfulde han være den første mand, som har modståct ung, men jeg siger dig det endnu en gang, Thorvald, han vil ikke modstå mig. Thorvald rystede tvivlende på hovedet. — jeg tvivler, Henriette.. og dette er altså din plan... den ville være god, når den blot kunne udføre «. — det beror på dig, Thorvald, skal jeg bringe den til udførelse eller ikke. — men du kender ikke øljctryksmauden og han kender ikke dig. — det er ingen hindring, så kan vi lære hinanden at kende. — hvorledes? — ia, det er ikke vanskeligt, jeg har allerede hele planen i hovedet, jeg bilder ham ind, at jeg er dødelig forelsket i ham. — det er jo en komplet komedie, som du vil spille. — ia, men jeg er jo også skuespillerinde.. Jeg bliver altså kun i faget.. og, du ved det, mine bedste roller er netop elskerindernes. Hun ledsagede disse ord med et lille pikant og tvetydigt smil. — ja, jeg ved det, svarede han med et nyt lruk, du er bedårende på semen som uden for den. — tak, min vm, for komplimenten, men skal jeg udføre min plan eller skal jeg ikke? Han stirrede ubestemt og vaklende hen for sig. Derefter sagde han: — der er noget i din plan, om ikke behager mig. — hvilket, min ven.. at. jeg vil gøre ham forelsket i mig? — nej, det er ikke dette.. det er tværtimod det, at du vil lade, som om du elsker ham. Damen lo højt. — du bliver da vel ikke jalonx, Thorvald. — jo, netop... din plan pirrer uvilkårlig min jalousi! — ja, men det er jo tåbeligt, du ved jo, at det hele kun er komediespil fra min side. — det er også sandt.. men lad mig nu i enkelthederne erfare, hvorledes du har tænkt at bringe din ide til udførelse. * vi vil ikke lade vore læsere lytte til denne samtale, men de vil i det følgende ersare resultaterne af den. Vi vil imidlertid benytte lejligheden til at gøre læserne bekendt med damen. søm man ved, hed hun Henriette, og hendes fulde navn var Henriette Petersen. Hun var skuespillerinde ved et as byens thcatrc, hvis navn ikke vedkommer de her skildrede begivenheder. Hun var publikums, specielt det mandlige publikums yndling. Hendes spil var kvikt og flot.. men det var især hendes sjældne skønhed, som bedårede mændene. Hun havde tilbedere i hundredevis og hun modtog hver dag de mest fristende tilbud fra sine velynderes og tilbederes side. Hendes rygte var ikke det heldigste, men rygtet overdriver jo altid, specielt når der er tale om en feteret skuespillerinde. Vi ved imidlertid nu, at hun i det mindste havde en elsker. * Ester en lille halv times forløb var de to personers rådslagning til ende. De rejste sig op fra sofaen og skuespillerinden sagde: — vi er altså nu enige, Thorvald, jeg udfører min plan, således som jeg nu har meddelt dig den. — ja, gør det, Henriette.. jeg går ugærne ind på det, men det er jo nødvendigt. — nuvel, og jeg garanterer dig til gengæld, Thorvald, at inden lang tid skal olietryksmanden have glemt, at der eksisterer en kvinde, som hedder Fru Kristensens hun lagde sin lille hånd inden i hans, som om hun på denne måde ville besegle den pagt, de nu havde slutt. t. De fog derefter deres overtøj på og forlod i selskab værelset. -ft næppe havde døren lukket sig efter dem, før en anden dør i værelset blev åbnet. Den førte ind til de værelser, der beboddes af skuespillerindens værtinde. En kone trådte ind i værelset. Hun var gammel, meget gammel lod det endogså til. Hendes hår var hvidt, munden tandløs og skkkkelsen foroverbøjet. Mellem læberne holdt hun en stumpet kridtpibe, som hun dampede af. En stor gul kat med et tykt og omfangsrigt hoved sjokkede i hælene på hende. Denne kone, som så så forunderlig ud, var skuespillerindens værtinde, og-hun hed eller lod sig i ethvert tilfælde kalde madam Jensen. Hun lod sine øjne nysgærrigt løbe rundt i værelset. samtidig talte hun, som gamle koner hyppig plejer, højt med sig selv. — å, jaja, mumlede hun, det er heldigt, at væggene undertiden også have øren, man får så mange ting at vide, rigtignok talte de sagte, men mor Jensen har sine øren, så gammel og grå som hun er. Hun gjorde en lille runde i værelset, fulgt af den sjokkende kat. Så standsede hun, dampede as sin kridtpibestump og mumleoc derpå videre: — å, jaja, her skal nok spilles komedie, lader det til.. men herregud, hun er jo også skuespilleriude! Så bliver hun i øvelsen! og øljctryksmanden skal nok også have en lille rolle med, skønt rigtignok mod hans vidende og villie... Å, jaja, det er en syndig verden man lever i! Hun dampede på ny lystig as den sorte kridtpibe og derefter lod hun sine tandløse gummer fortsætte monologen med følgende ord: — å, jaja, men gamlemor Jensen kan da for den sags skyld også spille komedie, så gammel og grå som hun er! Øg jeg er bange for, at det muligvis kunne falde gamlemor Jensen ind, at tage en rolle med i det stykke, som her skal opføres... åjaja, hvad mener du, Møns? Dette spørgsmål syntes hun at henvende til den tykke kat. Den så yderst fornuftig op på hende og besvarede på sin vis spørgsmålet med en langtrukken, men meget udtryksfuld miauen. Mo ' er Jensen tridsedc derpå tilbage til sine egne værelser, fulgt af den flokkende kat. Fjerde kapitel. Et brev. Der er hengået nogle dage efter de begivenheder, som vi har skildret i de foregående kapitler. Efter sit afbrudte frieri havde olietryksmanden været syg og sengeliggende i nogle dage, og dette havde forhindret ham i at aflægge Fru Kristensen et besøg. Nu var han imidlertid atter rask som sædvanlig, og hans første gang udenfor hjemmet skulle selvfølgelig gælde Fru Kristensen. ' han var netop i færd med at gå ud i den hensigt, da der blev banket på døren og et postbud trådte ind. — et brev til olietryksmanden, sagde han, idet han afleverede brevet. Oljetryksmanden så på det.. det var i en lille zirlig og elegant konvolnt.. og den kvikt skrevne adresse hidrørte øjensynlig fra en damehånd. Han åbnede brevet og gennemløb det hurtig. Det syntes ikke at være ganske kort, og dets indhold satte ham øjensynlig i forundring. Efter at have læst blevet en gang, tog han plads på en stol og gav sig på ny til at studere det. Vi vil kigge over hans skulder og se, hvad brevet indeholdt. Det lød således: „ Hr. Oljetryksmand! De bliver sandsynligvis overrasket, når de kaster blikket på nærværende brevs underskriff og træffer navnet på en person, som formodentlig er dem ubekendt. Jeg siger formodentlig; thi det kunne dog være, af de alligevel kender mig. Jeg vil for ethvert tilfældes skyld præfenfere mig selv. Jeg er skuespillerinde ved —theatret, den bekendte skuespillerinde Henriette Petersen. Ikke sandt, så kender de mig, de har set mig spille komedie, og det skulle glæde mig, om de synes om mit spil. At de tillige, efter kun af have set mig på scenen, tillige skulle synes om min person, ville være for meget af forlange. og dog siger man, af jeg er smnk.. af enhver som har set mig, endog kun på scenen, uvilkårlig må synes om mig. Og de, som kender mig personlig, tilføjer, af jeg er interessant, af jeg er i besiddelse af ånd og intelligens. Det er rigtignok kun herrer, som siger alle disse smukke ting om mig, og derfor burde jeg måske helst optage dem som komplimenter. Dog, jeg vil give dem, hr. Oljetryksmand lejlighed fil at skønne om sandheden eller ikke sandheden uf herrernes dom om mig. Idet jeg forklarer dem hvorledes, vil jeg med det samme fremsætte for dem anledningen fil, at de i det hele taget seks disse linier fra min hånd. Jeg kender dem slet ikke, jeg har aldrig set dem... om jeg end „ faldt over dem “, foi » man siger, ville jeg ikke vide eller ane, at det var dem. Men jeg har hørt dem omtale, jeg har endogså hørt dem meget og hyppig omtale. Og den måde, hvorpå dette er slet, har netop givet mig lyst fil at lære dem personlig at kende. Nuvel, min herre, jeg spørger dem altså ved disse linier, om de vil give mig lejlighed fil at lære dem at kende. De antager måske dette for en af de kapricer eller luner, et af de bizarre indfald, som skuespillerinder med grund elle? uden grund sortrinsvis får skyld for at have. Hvis de gør det, kan jeg ikke forbyde dem det.. jeg må finde mig i det. Men for at få ende på delte brev, som allerede er bleven betydelig længere end mine breve plejer at være, spørger jeg dem endnu en gang, om de vil give mig lejlighed til at lære dem at kende. Hvis de vil det, da lader bekendtskabet mellem os sig stifte på den letteste og naturligste måde af verden. Jeg er hjemme i eftermiddag mellem klokken fire og seks, og til den tid venter jeg dem. Jeg har endnu aldrig ventet forgæves... Der er mange, som med længsel har ventet forgæves på mig, men jeg har endnu aldrig i de toogtyve år jeg har levet, fristet denne skæbne. Og hvis jeg har » Pfattet dem rigtig, vil de ikke lade en dame, lade mig vente på dem. Altså for sidste gang: jeg er hjemme i eftermiddag mellem klokke « fire og seks, og min bopæl er Bcsterbrogade nr. — 1ste sal. Jeg glæder mig til at se dem, ja, jeg længes endogså efter det. Der er hundrede og atter hundrede af herrer i København, som med guld ville opveje denne tilståelse af Henriette Petersen. e. S. Naturligvis lader de ingen uvedkommende se disse linier, der kunne være mere end prostituerende for den, som har været letsindig nok til at skrive dem. H. P. “ * » Således lød dette næsten mere end forunderlige brev. Efter at have læst det blev olietryksmanden siddende i dybe tanker, grundende over dets indhold. Brevet gled ud af hans hånd og blev liggende på gulvet ved hans fod. De tanker, som i dette øjeblik gærede i oljetryksmandens hjærne, optog ham i den grad, at han ikke lagde mærke til, at døren blev åbnet.. En herre trådte ind i værelset. Det var en ung, godt udseende mand i en særdeles nobel og smagfuld påklædning. Man måtte næsten blive i godt humør ved at se hans ansigt, få inderlig fornøjet og godmodigt var det. Han standsede ved døren og så på olietryksmanden, der endnu sad i sine dybe tanker, uden at ane, at der var trådt nogen ind i værelset. Den unge herres ansigt fik et umådeligt skælmsk og overgivent untryk. på tåspidserne listede han sig hen til stolen, hvorpå olietryksmanden sad, bøjede sig ned og tog brevet op fra gulvet. Bag oljetryksmandens ryg truede han skælmsk med pegefingeren ad ham det var som vin han ved denne gestus ville sige til ham: — din uforbederlige Don Juan son: du er.. atter et k rrlighedsbrev.. atter en ny kærlighedshistorie, som du har for. Derpå gav han sig uden videre fil at læse brevet med den fortrolighed og ugenerthcd, som gode venner der ikke har noget at skjule for hinanden, plejer at udvise. Det skete

1883_FT_TugthusfangenHannibalOgDenSmukkeRosalie

FT

F.T.

Tugthusfangen Hannibal Og Den Smukke Rosalie

neutral

unknown

dk

FT

Tugthusfangen Hannibal Og Den Smukke Rosalie

Tugthusfangen Hannibal og den smukke Rosalie

Roman

n

gothic

H.C. Andersen

KB

Forfatter ikke identificeret, navnet i file-name er derfor pseudonymet

nan

nan

O

I. En spillehule. Det var en råkold novemberaften. I de ellers så stærkt befærdede københavnske gader sås kun få mennesker. Ingen, som ikke behøvede det, gik ud i det sludfulde vejr, og de hvis forretninger drev dem ud, skyndte sig med at ende disse og atter komme hjem. Vi ville derfor også hurtigst muligt søge ly, og beder den ærede læser følge os op i et af de store gammeldags huse, hvoraf der endnu findes en del i Bredgade. I den sparsomt oplyste korridor gik en mand frem og tilbage, som om han ventede på nogen. Såvidt man kunne se ved skinnet af en lampe, som hang på væggen, var denne mand allerede hen ved et halvthundrede år i men desuagtet var der et kækt og modigt udtryk i hans øjne; han lignede en soldat på en farlig post. Uhret på garnisons kirke slog 9. Manden blev stående og lyttede. — alt vedblev at være stille. „ For fanden, “ mumlede han, „ det er dog Pokkers til tid at vente. Han skulle have været her for længe siden — de vente alle sammen på ham. De kan ikke undvære ham! Ha! ha! De ere ordentlig helt glade ved af han plukker dem for deres gyldne fjer! Ha! ha! “ Han lo sagte ved sig selv og trådte hen til et af vinduerne og så ud af det. — atter forløb der et kvarterstid den kolde nordenvind som havde blæst hele dagen, begyndte nu formelig af hyle og ruskede i vinduerne, som om den ville rive dem af hængslerne. Vinden peb ind igennem vinduerne og manden som holdt vagt svøbte sin frakke fast om sig — da med et stormen rev vinduet op, knuste ruderne og slukkede lampen. Et uigennemtrængeligt mørke herskede i korridøren. „ Så til helvede! “ brummede manden. Med en del besvær fik han atter vinduet lukket og derpå søgte han af tænde lampen igen, men det mislykkedes. Idetsamme hørtes tydelig trin på trappegangen manden sneg sig hen til øøren, åbnede den på ki » m og blev stående således af han spærrede indgangen trinene nærmede sig Deren. „ Hvem der! “ hviskedee han „ Hannibal/ var svaret. „ Hvorhen? “ „ Til brødrene! “ „ Hvad vil de der? “ „ Forsøge min lykke. “ „ Løsenet? “ „ Felicitas! “ „ Passsx. “ Med disse ord æabnede han døren og lod den ankomne træde ind. „ Hvad skal alle disse omstændigheder til, Franz, “ sagde han. „ Det er mørkt, “ undskyldte Franz sig, „ og jeg ligner den hellige Thomas en del i det kapitel at jeg gerne vil se før jeg tror. “ „ Det er rigtig at du er forsigtig, “ sagde Hannibal, og stak ham en drikkeskilling i hånden. Franz takkede og lod pengene forsvinde i sin rummelige lomme. Den fremmede, som havde kaldt sig Hannibal, gik igennem korridoren og irådte derpå ind i et stærkt oplyst værelse i hvilket en del herrer, unge og gamle, befandt sig. Nogle stod og samtalede sammen i grupper, andre spadserede op og ned af gulvet. Da døren æabnede sig og Hannibal trådte ind forstummede pludselig samtalen og alle hænder strakte sig ud imod den indtrædende. „ God aften! “ råbte en. „ Men hvor bliver de af? “ sagde en anden. „ Vi vare nærved at sorgå af utålmodighed, “ Forsikrede en tredie. På denne og lignende måde blev Hannibal hilset fra alle sider. Han trykkede de udstrakte hænder og bukkede smilende for selskabet, som omtrent udelukkende bestod af adelsmænd. „ Det er en stor lere for mig, “ sagde han, „ at blive ventet med så megen utålmodighed af et så udmærket selskab. “ Han bukkede atter til alle sider, men en skarp iagttager ville have bemærket, at der spillede et ironisk smil omkring hans læber. Hans bevægelser vare imidlertid fulde af inde og anstand, og alles øjne hvilede med velbehag på ham. Vi skulle her tillade os at beskrive hans udseende lidt nærmere. Han var en usædvanlig smuk mand på omtrent 26 år. Han var slank, men dog kraftig bygget. Hans ansigt havde en sydlandsk, brunlig teint. Øjnene vare mørkebrune og glødende, og af og til glimtede et lyn i dem, som enhver måtte slå øjnene ned for. Håret var krøllet og kulsort og et kruset skæg af samme farve omgav hans ansigt. Ved det første øjekast havde hans optræden noget indtagende, besnærende ved sig: men når en menneskekender havde fordybet sig i hans funklende øjne ville han have opdaget en uhyggelig glans deri: de rullede uroligt frem og tilbage og røbede dybe lidenskaber. For nogle år siden var han pludselig dukket op her i hovedstaden. Ingen kendte ham og ingen vidste hvor han kom fra. Han kaldte sig grev Hannibal — det var alt. Han havde imidlertid mange penge — og det var tilstrækkeligt. På grund af sit elskværdige, vindende væsen, og ved hjælp af sine penge vidste han at skaffe sig adgang til det bedste selskab. Her gjorde han bekendtskab med en del rige folk, som holdt meget af at spille hazard. Ingen ville imidlertid have det i sit hjem og da hazardspil som bekendt er forbudt her i landet, så måtte Hannibal se sig om efter et sikkert tilslugtsted, hvor han kunne holde bank. Et sådant tilflugtsted fandt han i det hus i hvilket vi have indført den ærede læser. Her boede en gammel, afskediget officer, som altid befandt sig i pengeforlegenhed. Han tog ikke i betænkning at overlade Hannibal sin lejlighed, naturligvis mod en klækkelig godtgørelse. Stedet egnede sig fortrinligt til det tilsigtede brug. Det havde nemlig flere udgange og den ene af dem førte ind til naboejendommen denne udgang var fuldstændig ubekendt for uindviede og man kunne derfor aldeles trygt hengive sig til spillet, uden at frygte for politiet. Skulle dette få nys om forholdene og indfinde sig der, så kunne man fjerne sig uden at blive bemærket af dette. Forøvrigt holdt Franz, den gamle forhenværende officers mangeårige tjener, vagt; man pålagde sig derfor heller ikke nogen tvang, når spillet begyndte. Udbrud af glæde eller vrede, eder og latterudbrud lød afvekslende. Det var et uhyggeligt syn at se denne forsamling af mennesker her om det med et grønt tæppe forsynede bord. De søgte alle at bilde sig ind, at de kun spillede for deres fornøjelse, men i virkeligheden var de alle besjælede af den smudsigste vindesyge. De bunker af penge, som lå på bordet, lokkede såvel de tabende som de vindende til bestandig at gøre højere indsats — begærligheden blussede op. Enkelte af de tilstedeværende vare røde af ophidselse, andre vare ligblege — alle dannede de en mærkværdig kontrast til Hannibal, som sad roligt smilende midt imellem dem. Fuldstændig kold og ligegyldig som om det kun drejede sig om bagateller, strøg han titusind kroner til sig og blandede smilende de skæbnesvangre kort og spurgte om, hvem der ville spille. Den unge baron Krogh ønskede at spille. „ To tusind kroner på hjerterdame! “ råbte han og skød en bunke Sedler hen til Hannibal. „ Det er svart, “ sagde denne. medens Hannibal lagde kortene op, så baronen ned imod jorden. Hjerter dame faldt til venstre — og baronen havde tabt. Han udstødte en rasende ed, og fordoblede sin indsats. Han tabte atter. „ De har et ganske mærkværdigt held, grev Hannibal, “ sagde en bleg, ung mand, der hidtil rolig havde set på spillet. „ Hvad vil de sige dermed, grev Janinski? “ Spurgte Hannibal. Grev Janinski var attache ved det herværende russiske gesandtskab, og hans tragiske endeligt, som vi ret straks skulle berøre, er måske endnu i frisk minde hos mange af vore læsere. „ Hvad mener de, grev Janinski? “ gentog Hannibal. „ Jeg mener, at jeg også kunne have lyst til at forsøge lykken endnu engang. “ „ Nuvel, så forsøg den. “ Janinski tog plads ved bordet og spillet begyndte under selskabets lydløse tavshed. i. Falsk spil. Man vidste, at Janinski, der havde tabt store summer til Hannibal, havde svoret engang at ville udfordre greven til et spil, som skulle ende med den ene eller den andens ruin. Janinski havde, mærkværdigt nok, fattet et levende had til den ellers så afholdte Hannibal, og nærede en afgjort mistro til ham. Situationen vor altså højst interessant, og man fulgte med den største spænding enhver af de to spilleres bevægelser. De vare begge yderst rolige. „ Ønsker de måske at overtage banken, grev Janinski? “ spurgte Hannibal. „ Nej! “ var svaret, „ det spil, som jeg har for, vil blive meget kort. Hvor stor en sum står der i banken? “ „ Tredive tusinde, “ svarede Hannibal, „ men beløbet kan godt forhøjes. “ Janinski gjorde en afværgende bevægelse. „ Det behøves ikke, “ sagde han. „ Resterne af min formue beløber sig omtrent ti! tredive tusinde kroner. Jeg svarer de tredive tusind kroner, grev Hannibal, ikke af lav vindesyge, men kun for at ruinere dem. “ Hannibal smilede spottende. „ Jeg kan en hel uge igennem hver aften tabe halvtredssindstyve tusinde kroner, uden derfor at blive ødelagt, “ sagde han. „ Tvivler de måske derpå, grev Janinski? “ „ Aldeles ikke, “ svarede denne. „ Men lad os så spille. “ „ Ja, lad os det, “ sagde Hannibal. „ De holder tredive tusinde kroner på — —? “ „ Hjerterkonge! “ råbte Janinski. Hannibal begyndte at lægge kortene op. En åndeløs stilhed herskede i værelset. Disse inkarnerede spilleres sandser vare aldeles betagne af spillet. De for op som vækket af en drøm, ved at Hannibal rolig sagde: „ De har vundet, grev Janinski; i morgen kan de give mig revanche. “ „ Nej, straks på stedet! “ råbte Janinski. „ Jeg håber de er villig dertil? “ „ Jeg bærer kun en temmelig ubetydelig sum hos mig, “ svarede Hannibal, „ når imidlertid mit leresord — — — “ „ Jeg sætter de tredsindstyvetusind kroner, “ afbrød janinsfi ham. Et udbrud af forbavselse ledsagede disse ord. Mange stemmer hævede sig for at overtale Janinski til at afstå fra sit forsæt. „ Lad mig om det! “ råbte han. „ Jeg er selv herre over min skæbne! Giv kort hr. Greve, giv kort. “ Hannibal fulgte opfordringen og efter et par minutters forløb var spillet afgjort. Janinski havde tabt!! — alles blikke rettede sig i spændt forventning på ham. „ Hvad vil han nu gøre? “ Det var det spørgsmål, som enhver rettede til sig selv. Janinski delte imidlertid aldeles ikke den almindelige ophidselse. Han rejste sig rolig op og idet han så Hannibal fast ind i øjet sagde han: „ Jeg er ruineret, mine herrer, jeg er en tigger. De har set hvorledes jeg er bleven det og ville sige at min dumdristighed har ødelagt mig. — jeg er af en ganske anden mening. — allerede længe har jeg glædet mig til det øjeblik, da jeg kunne få lejlighed til åbent at sige dem min mening og bevise den. Dette øjeblik er nu kommet, mine herrer, “ Vedblev han uden at bryde sig om den, en eller anden skæbnesvanger begivenhed anende forsamlings mumlen, „ jeg agter at bevise, at grev Hannibal er — meget fingerfærdig. “ En uhyggelig tavshed indtrådte Hannibals ansigt blev rødt af vrede, medens Janinski var bleg som sædvanlig. Således stod de ts mænd ligeover hinanden og enhver af de tilstedeværende havde en formodning om, at det ikke ville gå af uden blodudgydelse. Iii. Et spil på uiv og død. „ Vil de bevise, at jeg er meget fingerfærdig? “ Sagde Hannibal, som kun med møje formåede at beherske sig. „ Jeg plejer altid nøje at overveje hvad jeg siger, “ svarede Janinski, „ og jeg gentager endnu engang, at grev Hannibal har ladet mig tabe og vinde aldeles som han fandt før godt! Ha! Ha! “ Han lo spottende. Derpå tilføjede han: „ Jeg vil bede en af de herrer se efter i grevens frakkeærme, der vil findes et kort, hvis tilstedeværelse ville have afgjort spillet til fordel før mig. “ „ For satan, det er før galt! “ råbte Hannibal. „ Den første der vover at rører mig er dødsens! “ -- -- -- -- -— der påfulgt nu en kort tavshed. Derpå sagde han til grev Janinski: „ Elendige bagvasker, overtyd dem selv om at de har løjet! “ Med de ord trak han sin frakke af og kastede den på bordet. Grev Janinski stirrede som lynslået på sin modstander. Han havde jo aldeles tydelig set, med hvilken overordenlig behændighed han skød kortet op i lermet., efter grev Hannibals opførsel at dømme var det klart, at han allerede for længst havde transporteret det skæbnesvangre kort hen på sin plads igen, det vil sige imellem de andre kort. I så fald lod intet sig bevise og Janinski måtte stå til ansvar før sin dødelige fornærmelse. Således forholdt det sig også i virkeligheden. Der fandtes ikke spor af noget kort i frakkeærmet og spillet var fuldstændig, det indeholdt — 32 blade. „ Nå, hvor bliver beviset af? “ sagde Hannibal. Janinski trak foragtelig på skulderen. „ Beviset er desværre sluppet mig ud af hånden, “ Sagde han, „ imidlertid antager jeg, at en Janinskis zeresord må være tilstrækkelig pant forsandheden af mine ord. “ „ Det er ikke nok! “ råbte Hannibal, „ et leresord, når man stjæler en andens lere? „ Så ville vi jo alle kunne sige om hinanden, hvad vi ville. “ „ De lader til at have en meget dårlig mening om en russisk adelsmands leresord, “ sagde Janinski. „ Men en desto bedre om selve leren, “ svarede Hannibal. Han vendte sig derpå til de andre herrer. „ Mine herrer, “ sagde han, „ jeg er bleven dødelig fornærmet af grev Janinski og udfordrer ham til en kamp på liv og død! “ Omtrent halvparten af de tilsteværende ytrede deres bifald hermed. De andre trådte alvorligt hen ved siden af grev Janinski. „ Jeg modtager udfordringen og duellerer med dem — men først når de har bevist mig at de er adelsmand, “ sagde Janinski. „ En ny fornærmelse, “ sagde Hannibal rasende. Derpå rev han en brevtaske op af lommen og kastede den hen til sin modstander. „ Her er fuldgyldige beviser på min adelige herkomst! “ råbte han og hans glødende blik ligesom borede sig ind i Janinski, der rolig gennembladede de dokumenter, brevtasfen indeholdt.. „ Det synes at være rigtigt, “ sagde han kort efter, „ skønt man har jo før hørt om dokumentforfalskningerne, “ Tilføjede han. Idet han sagde disse ord, lod han sit kolde blik hvile på Hannibal, men ikke en muskel fortrak sig i dennes ansigt ved denne nye fornærmelse. „ Nu lige meget, “ vedblev Janinski, „ jeg duellerer med dem, hr. Greve. Behag at vælge våben! “ „ For guds skyld, bare ingen våbenlarm, “ Råbte den gamle officer. Han havde været tilstede under hele spillet, men blandede sig først nu i striden. „ Politiet har gode øren og så får vi dem på nakken af os og jeg er om en Hals. Man har jo ikke lov til at duellere her. Ved de hvad, mine herrer, dersom jeg må give dem et råd, så skulle de bære dem ad, som jeg engang har set to af mine kammerater gøre. Tag et spil kort og spil om liv eller død — eller kast terning om det, dersom de hellere vil det — det gør ingen støj. Den, der taber, skriver blot på en lap papir: „ Jeg har taget livet af mig af livslede, “ Og så går han tilbunds eller et andet sted hen og gør sig kold. Det den nemmeste ting af verden. “ „ Det går jeg ind på! “ råbte Janinski. „ Vi blander kortene, dele dem i to bunker og den, som får den bunke hvori kløer es er, han må endnu i dag forlade denne verden. Er de enig med mig, Greve? Hannibal nikkede og man skred straks til at udføre forslaget. Janinski blandede kortene, Hannibal tog af og derpå lagde den førstnævnte kortene op. Med ængstelig spænding hængte alles blik ved de to mænd, man vovede næppe at trække vejret, men ingen tænkte mere på at hindre det skrækkelige spil. I løbet af nogle få øjeblikke var spørgsmålet afgjort. Grev Janinski fik kløer es og var altså forpligtel til at berøve sig selv livet, måden, hvorpå han ville gøre det, beroede på ham selv. Enhver, der kendte ham, tvivlede intet øjeblik på, at han ville eksekvere sin dom, og man følte medlidenhed med ham på grund af hans sørgelige skæbne. Iv. Den hemmelige udgang. Janinski var en mand i sin bedste alder. Han var ægtefælle og fader og kun tilfældet havde bragt ham ind i denne kreds af spillere. Let bevægelig som alle russere, i hvis årer der flyder polsk blod, havde han hengivet sig til spillet, og i kort tid tabt betydelige summer. At størstedelen af disse vandrede i Hannibals lomme, vil den ærede læser vist allerede have gættet af det foregående. Da Janinski vågnede op til bevidsthed om hvad han havde gjort og indså følgerne af sin letsindighed, og sågar opdagede, at han var faldet i hænderne på en falsk spiller, begyndte han at foragte sig selv og fattede en bestemt beslutning — enten at tilbagevinde det tabte eller — dø. Som tigger ville han ikke for nogen pris trædæ sin kone under bjne, og derfor så han også nu så rolig ud, da hans skæbnes tærning var kastet. „ Jeg bøder med mit liv for min letsindighed, “ Tænkte han, „ og kan roligt gå bort fra denne verden; der vil blive sørget godt for min hustru og mit barn, min elskede Anges ' s fader er jo rig. “ Derpå sagde han højt: „ Loddet er kastet — om en time er jeg ikke mere. Lev vel, mine herrer, og tænk stundom på, st der engang levede en mand, som hed Janinski. Endnu engang, Levvel! “ Han ville gå. „ Janinski! Janinski! “ råbte flere af de tilstedeværende og så hen på Hannibal. Denne stod og stirrede mørkt hen for sig. Hannibal forstod betydningen af disse blik, der rettedes på ham, og ville vise sig højmodig. „ Den fornærmelse, de har vist mig, er tilgivet, Greve, “ sagde han, „ når de straks vil tilbagekalde den. “ „ Aldrig! “ råbte janinfli, glødende af harme. Han trådte hen til Hannibal, og idet han så ham stift ind i øjnene, sagde han med rolig, skærende stemme: „ Den, der træffer en skurk vå sin vej og ikke demaskerer ham, dersom han kan, han er selv en skurk! Jeg har gjort min pligt, og mine jordiske anliggender er ordnede. Jeg går nu ned ved søen og flyder mig en kugle igennem hjernen. Bølgerne ville føre mit lig med sig og tilintetgøre ethvert spor af mig. “ Derpå trådte han et skridt tilbage og henvendte sig til de andre tilstedeværende: „ Men om ham her, “ med de ord pegede han på Hannibal, „ vil de komme til at høre tale. — en falsk spiller! Bed de, hvorhen hans vej fører, mine herrer? — til skafottet! Og der vil grev Hannibal ende, det forudsiger jeg dem her i min dødsstund/ ' øe sidste ord sagde han truende og styrtede derpå ud. Øe tilstedeværende stod som forstenede. Grevens forudsigelse, som han havde udtalt i en påfaldende, overbevisende tone, havde gjort en dyb virkning. Om det så var Hannibal, så stod han som lynslået og hans øjne skød flammer, da han mærkede, hvorledes hans hidtilværende venner forlød ham med en kort hilsen. „ Jeg må forsvinde fra denne omgangskreds, der er ugler i mosen, “ mumlede han ved sig selv. „ Det går ikke længere på denne måde — afsted til kammeraterne! “ „ Farvel, Dahlberg! “ råbte han til den gamle officer. „ Lad dig ikke fortrænge herfra, hvad der endogså sker! “ Han kastede en tegnebog, godt spækket med Sedler, på bordet og ville fjerne sig, da i det samme Franz, Dahlbergs gamle tjener trådte hurtig og forpustet ind i værelset. „ Herre, “ hviskedee den gamle tjener, med en af vrede skælvende stemme, „ Politiet er her! De snushaner påstå, af her bliver spillet hazard, og ville slå døren ind, dersom jeg ikke lukker op. Skal jeg hugge dem ned eller — — „ Luk op for dem, “ sagde Dahlberg. Derpå vinkede han af Hannibal, af denne skulle følge med ham ind i et værelse, ved siden af det, hvori de befandt sig. I dette værelse var der kun meget få møbler. Hele møblementet bestod nemlig kun af en chaiselongues, fire stole, et rundt bord og et temmelig stort klædeskab. Dette klædeskab var imidlertid et ganske praktisk stykke møbel. Det var nemlig indrettet således, af man kunne gå ind i det, uden af man behøvede af komme samme vej ud af det igen. Bagklædningen dannede nemlig en dør, som førte ind til naboejendommens trappegang, hvorfra man kunne komme ud på gaden, uden af nogen bemærkede det. I dette skab gik Dahlberg og Hannibal ind, og efter at have passeret gennem nabohuset, trådte de ud på gaden. Dahlberg gik henimod huset, hvor han boede og gik roligt op ad trapperne, hvor politiet blev meget forbløffet over at se ham komme udefra. Han anstillede sig meget fornærmet over denne natlige forstyrrelse i hans hus og ledsagede selv politiet ind i lejligheden, hvor der naturligvis hverken fandtes spor af spillere eller kort. Med mange undskyldninger fjernede politiet sig atter. Imidlertid drev Hannibal tankefuld hen ad de næsten mennesketomme gader, kun af og til mødende en enkelt forsinket nattevandrer, som skyndte sig hjem fra et eller andet værtshus. „ Bort med de mørke tanker, “ sagde Hannibal ved sig selv. „ Mand dig op, Hannibal! Du har jo store planer for, men mod og kraft hører der til, for at udføre dem. Vi skal få at se, hvem der kommer til at dø på skafottet. Den elendige Janinski, som var lige ved at gennemskue mig, har fortjent sin død, og skulle han enduu i morgen være iblandt de levendes tal, så — — “ Hannibal gjorde en truende bevægelse og ilede hurtigt fremad. Efter at have passeret gennem Gothersgade, gik han over broen, som forbinder byen med Nørrebro. Han blev ved at gå indtil han nåde ud til det såkaldte rhabarberland. Han drejede om i en af smågaderne i dette kvarter, blev derpå stående udenfor et hus, foran hvilket der var en fri åben plads. Han trak en lille fløjte op af lommen og peb tre gange på en ejendommelig måde i den. Fem skikkelser dukkede plndselig frem i mørket og sluttede sig til ham. v. Overrumplingen. Vi vil bede den venlige læser følge os ud i det ulykkelige kvarter, som kaldes rhabarberlandet. Dette beboes næsten udelukkende af fattigfolk, mindre bemidlede handlende og håndværkere. Ejendommene ere i reglen prioriterede „ op over skorstenen “, som man siger, og beboes sjælden af ejeren, som for det meste har mageskiftet sig den til for en eller anden sandet jordlod eller slet drevet landejendom. Mange af ejendommene er i prokuratorklør og bestyres af en vicevært, som i reglen er en politibetjent eller afdanket militær, som på grund af beboernes fattigdom har ondt ved at drive mere end den halve husleje ind, skønt den slags folk ikke tager med glacehcmdskcr, men mcd jernhånd på de ulykkelige lejere. I dette kvarter er det at vi vil bede den ærede læser følge os ud og aflægge en lille visit i en der i kvarteret i sin tid vclbckjendt beværtning. I selve beværtningen var der mørkt og stille; vi lader os imidlertid ikke skuffe heraf, men gå ned i en kælder, som ligger under beværtningen og hvis loft er i lige linje med stenbroen. Her gik det, skønt det var så sent på natten endnu lystigt til. Omkring et stort rundt bord, på hvilket der stod en mægtig punschebolle, sad seks mænd, som gjorde den delikat duftende punsch al ære. De drak på hinandens sundhed og udbragte den ene skål efter den anden. Det så ud til, som om der fejredes en fest, thi foruden punschebollen stod en mængde kolde retter på bordet. Disse sidste vare dog endnu urørte og flere ubesatte stole ved bordet tydede også på, at hele selskabet ikke var samlet endnu. Ja, når øjet havde vænnet sig til tobaksdampen, der ligesom en sky rullede sig op imod det lave loft, så kunne man se, at ærespladsen for enden as bordet endnu var ubesat. De tilstædeværendes påklædning var ganske anstændig, men deres ansigtstræk var alt andet end tillidvækkende. Deres samtale var i højeste grad frivol og man kunne med temmelig sikkerhed antage, at de vare samlede for at sejre et vildt bachanal. „ Hejda, mocr strømpebånd! “ råbte den ene af gæsterne idet han dundrede l bordet med sin knyttede næve, „ hvor er du henne? Kom her! Vi er nær ved at krepere af tørst, og det er den værste dødsårsag jeg kender. “ Den person som lød det mere besynderlige end egenlig velklingende navn „ Mor strømpebånd, “ Var ikke nogen ringere end værtinden i huset. Dette øgenavn havde hun såt fordi hun engang havde været arresteret, som mistænkt for at have kvalt sin mand med et strømpebånd. Netten kunne mod hendes bemægtclse ikke overbevise hende om forbrydelsen og hun blev derfor frikendt, men siden den tid gik hun iblandt knejpens stamgæster bestandig under navnet, „ Mor strømpebånd “, og langt fra at være fornærmet over dette spottenavn var hun tværtimod stolt deraf. Med hensyn til udseende, da var mor strømpebånd en kone på hen ved en fyrretyve år, i hvis af lidenskaber gjennemfuredc ansigt et par kulsorte øjne uhyggeligt funklede. „ Rolig, rolig! “ sagde hun, idet hun trådte ind i stuen; „ I sidde nok nogle alen under jorden, men hvor let kan der alligevel ikke trænge en lyd op til gaden og røbe os. Jeg vil råde jer til at opføre jer ordenlig; dersom Hannibal hører jer gøre støj og spetakkel, så får i noget andet at vide. “ „ Nej, vil i høre, “ råbte „ Sukkerbasse “ således kaldtes han, der først havde talt, „ Mor strømpebånd præker moral! Det klæder hende godt. „ Nå, gamle vedblev han fortroligt idet han trykkede hende op til sig, „ vær nu ikke gnaven.. vi stak bare have noget mere rom og sukker og en anelse af kogt vand, og jeg vil være dig evig taknemlig når du vil skaffe os disse for vort legemlige velbefindende som uundværlige ingredienser. “ Mor strømpebånd, som var bleven mere og mere venlig efterhånden som sukkerbasse talte, så til sidst med et ømt blik, på den kraftige og ingenlunde ilde udseende mand, og fjernede sig for kort efter at komme tilbage med de forlangte varer. hnn tog nu også del i gildet og lod sig ikke forstyrre heri af to unge gæster som trådte ind. Den ene af disse, en ung mand, med påfaldende blege ansigtstræk, kastede sig straks synlig udmattet på en stol og tørrede sin i sved badede pande. Mor strømpebånd rakte ham et glas, som han tømte til sidste dråbe, og trækkende vejret dybt, lænede han sig tilbage i stolen. De andre tilstædeværendes samtale forstummede, man anede at den nyankomne havde noget på hjerte og så spørgende hen på ham. Han lod imidlertid ikke til at have lyst til at fortælle; tankefuld legede han med sin uhrkjæde og stirrede ned imod gulvet. „ Hvad er der i vejen med dig, blegnæb? “ Råbte omsider sukkerbasse. „ Du sidder jo der og ser ud som om hele verden var gået dig imod. “ „ Det er den også, “ sagde denne efter at have tømt et glas til og tændt sig en cigar, „ det er den også. Jeg har ikke haft andet end ulykker i dag, — det er den værste dag jeg nogensinde har oplevet. Straks i morges ville man nappe mig, fordi jeg havde gnedet mig temmelig tæt op af en herre. Fanden ved hvordan det er gået til, “ fortsatte han ærgerligt, „ men min hånd må have rystet — ellers kunne hans fyldte pengepung aldrig have undgået mig. “ „ Den rysten kommer af at være forelsket, “ Sagde sukkerbasse leende, idet han kyssede mor strømpebånd. „ Kan gerne være, “ indrømmede „ Blegnæb, “ „ men hør nu videre. Næppe har jeg reddet mig ud af denne klemme og bleven nogenlunde veltilmode igen, før jeg render lige på den guldsmed, fra hvis boutik jeg nylig, som i ved, neglede den smukke signetring, som jeg forærede Hannibal til hans fødselsdag. Han genkender mig, giver sig til af skrige, vil have mig arresteret og så videre. Folk samler sig omkring os — jeg må gøre gode miner til siet spil og følge med ham, og tænk jer, først hundrede stridt fra politikammeret tilbyder der sig en gunstig lejlighed for mig, til af give manden et velrettet stød i maven. Han styrter om og medens han ligger på ryggen og snapper efter vejret ligesom en torsi der er kommet på land, stikker jeg af. Med megen møje lykkes det mig af nå hen til vor tidligere knejpe „ Ligtornen “. Aldeles udmattet opholdt jeg mig der nogle timer, og først da mørket begyndte af bryde frem, vovede jeg mig ud på gaden. Så fører skæbnen mig en grønskolling i armene — jeg kan ikke dy mig, men inviterer ham til et slag kort, for jeg havde brug for penge. Vi gik ind i en beværtning — han tabte naturligvis, fæhovedet gjorde allarm og påstod, at jeg spillede falsk. En opdager var i nærheden — jeg kneb ud, man forfulgte mig og kun ved at opbyde alle mine kræfter, lykkedes det mig at redde mig herned. Engang tror jeg endogså, at de var ligeved at nappe mig, “ Sluttede blegnæb udmattet, „ og jeg vil vædde ti mod en på, at de har set huset som jeg forsvandt i. “ „ Du ulykkesfugl, “ snærrede mor strømpebånd, „ Du bringer mig måske sporhundene på halsen. “ Blegnæb trak på skuldrene, men for forstrækket sammen, da i det samme en stærk banken lod sig høre. „ Der har vi det, “ jamrede mor strømpebånd, „ nu banker de allerede på gadedøren. Hurtig, sluk lampen, “ befalede hun, „ og rør jer ikke af pletten. Understå jer ikke til at sige et ord, “ tilføjede hun, idet hun lydløst listede sig op i den øverste stue, hvor det egentlige forretningslokale lå. På den ud til gaden førende dør lød der flere slag og en stemme befalede: „ Luk op! “ „ Det er allerede sent, “ sagde mor strømpebånd indenfor, „ jeg tør ikke lukke gæster ind på denne tid. “ „ Luk op i lovens navn, “ lød det atter udenfor, „ eller vi sprænger døren. “ Mor strømpebånd holdt det for rådeligst at lukke op, og skælvende af angst efterkom hun derfor opfordringen. Idet hun åbnede døren, så hun seks i kapper indhyllede mænd stå for sig. Den ene af dem, der åbenbart var anfører, stød konen til side og sagde til de andre: „ Kom! “ „ Hvorhen? “ sagde mor strømpebånd, som da hun så, at det ikke var politi, atter fik mod. „ Det er rigtig, “ sagde anføreren, „ vi er ikke kendte med husets smuthuller og kunne nemt gå fejl. — før os ned til selskabet, “ tilføjede han i en barsk tone. „ Jeg har ingen selskab i huset, “ svarede mor strømpebånd, „ alle gæsterne er gåde for længe siden. “ „ De sædvanlige gæster er ganske rigtig gåde for længe siden, “ sagde anføreren, „ men vi ved aldeles bestemt, at din kælder er ganske hyggelig indrettet. Før os derned i lovens navn. “ „ Ih du alstyrende! “ råbte mor strømpebånd forskrækket, „ så er det dog politiet der er i mit hus! “ „ Undrer det dig? “ sagde manden spottende. Derpå henvendte han sig til sine ledsagere og sagde: „ Luk gadedøren og tag lyset ud af hånden på hende. Vi må skynde os, ellers undflipper de smukke fugle os. Fremad! “ og anførerens befalinger bleve nøje fulgte. på et vink af ham satte skaren sig i bevægelse, med undtagelse af en mand, som blev tilbage for at bevogte mor strømpebånd. Da man var kommet ud i køkkenet, stillede anføreren lyset på skorstenen, og idet han smilede sælsomt, tændte han en lille blændlygte, en af de såkaldte „ Tyvelygter “, som han bar skjult under sin kappe; derpå trak han en lem i gulvet op og forsvandt i dybet med sine ledsagere. De steg omtrent en snes trin ned og kom atter til en dør. Anføreren åbnede den hurtig og trådte ind i det underjordiske rum og idet han trak blændlygten frem, råbte han med dyb stemme: „ Vi finde jo næsten hele selskabet. De er arresterede, mine herrer “, sagde han derpå, frydende sig over den skræk, som afmalede sig på de tilstedeværendes ansigter. De lod til at være forstenede af overraskelse; det varede en lang tid inden de kom så vidt til sig selv at de kunne gøre en bevægelse. Omsider blev der levende iblandt dem, stolene blev rykket tilbage, en mistænkelig lyd, som når pistolhaner blive spændte, lod sig høre og knive blinkede i det af blændlygten kun halvt oplyste rum. „ Skal vi arresteres? “ råbte sukkerbasse. „ Hahaha! Det vil vi dog først se på! Op kammerater — dem skal vi snart blive færdig med. “ Idet han sprang op råbte han derpå: „ Kom hen til mig, kammerater, vi hører ikke til den slags folk, som man sådan uden videre arresterer. Dersom i har livet kært, “ henvendte han sig til de formentlige politibetjente, „ så stik af i en lynende fart. “ „ Det er lovlig meget forlangt, “ svarede anføreren. „ Overgiv eder og nogle af eders synder skal blive jer tilgivne. “ „ Grønskolling! “ lo sukkerbasse hånligt. „ Du taler som en rigtig snushane. Før vi er afvæbnede er der ikke tale om at overgive sig. Brænd jeres pistoler af på dem, kammerater, “ befalede han og fyrede, idet han sigtede mod hovedet på manden med blændlygten. Denne skjulte hurtig det forræderiske lys og trådte til side. Skuddet knaldede, katten faldt ud af muren, som kuglen havde boret sig ind i. „ Gør jer ingen videre ulejlighed, “ sagde manden med blændlygten leende og med fuldstændig forandret stemme. — „ Put pistoler og knive i lommen og tænd atter lampen, det er jo mig, Hannibal. I har glimrende bestået den prøve, som jeg satte jer på og nu vil vi være lystige. “ vi. Prøven. Medens han talte havde manden først taget kappen og derpå hovedbedcekningen af og præsenterede sig ved skinnet af lampen, som atter var tændt, som en ung, seks og tyveårig, elegant mand, der fuldstændig fortjente tilnavnet „ den smukke Hannibal “, som den under hans kommando stående bande havde givet ham indbyrdes. Hans fem ledsagere viste sig ligeledes at være medlemmer af det smukke selskab, som havde sammensvoret sig imod deres medmenneskers ejendom, og hvis frække forbrydelser, allerede i nogen tid havde sat Københavns og omegnens beboere i skræk. Politiet havde gjort de utroligste anstrengelserfor at bemægtige sig banden; men det havde været aldeles forgæves. Man havde ingen anelse om, hvem eller hvormange medlemmer den bestod af, ligesålidt som hvem der var dens anfører. Et hemmeligt slørhvilede over denne. Det var ikke nogen anden end grev Hannibal. Han gik leende fra den ene til den anden og trykkede de glædeligt overraskede kammerater i hænderne. De fem som vare i følge med - Hannibal, morede sig ligeledes over den vellykkede spøg, der havde stillet s

1870_GB_PolitispionenEllerHaelerhusetPaaKristianshavn

G.B.

G.B.

Politispionen Eller Hælerhuset På Kristianshavn

neutral

unknown

dk

G.B.

Politispionen Eller Haelerhuset Paa Kristianshavn

Politispionen eller Hælerhuset paa Kristianshavn

Original Roman

n

gothic

A. Behrend

KB

nan

nan

O

1ste kapitel. Det første møde. Ude på Kristians!. avn, i Prindsessegade, ligger der et højt, smalt hus, som rigtignok for længe siden ville have været lagt i grus, hvis det ikke var bleven støttet af de omliggende bygninger. De skæve, halv rudcløse vinduer, den smalle, smudsige dør, hvis fyldinger truede med at falde ud og de udboldnede, revnede fyrrcbjælker i bindingsværket vidnede om, at dette hus havde slået sin længste tid, at ejeren kun brød sig om at få så meget ind som muligt, medens hans fattige mejere ingen rettigheder tilstædes, men kun havde den sørgelize pligt — at betale. I et usselt kvistværelse i dette hus sad en efterårsaften en gammel kone og varmede sig ved et par halvt udskukte gløder i en lille, revnet grydekalkelovn. Konen var meget fattigt klædt, men over den hele påklædning lå der et anstrøg af renlighed og orden, som tydede på, at hun ikke var sunken så dybt, som bcboerinden af et så elendigt værelse ellers må formodes at være. moderen forsikrede ham forgæves om sin fuldstændige mangel på alt, selv de simpleste fornødenheder. Sønnen ville ikke tro hende og gav sig til at gjennemsøze det fattige Kammer. Det var snart gjort; den mugne hømadrats, det lasede tæppe skjulte ingen skatte og Villiam syntes endelig ar blive overbevist om rigtigheden af den gamles udsagn. Han nærmede sig brummende døren og det syntes endog som om han havde opgivet håbet og ville til at gå; han standsede dog, greb sin hulkende, hændervridende moder i den ene skulder og brølie: — hører du, moder! jeg ved at du har penge, søg ikke at skuffe mig, du bærer dem hos dig, ikke sandt? Møderen svarede ikke, men vedblev at hulke og vride sine hænder; men dette rørte ikke den løsladte forbryders hjerte. — men, du vil ikke, sagde han til sidst; så skal du ud med dem med magt. Jeg advarer dig, tir mig ikke! Han greb fat i ben gamle moders kjole og begyndte trods hendes skrig og bønner at undersøge hendes kommer. Under delte foragtelige optrin havde de ikke lagt mærke til, at der lød trin på den skrøbelige trappe, der førte op til kvistværelset, og først da der lød en hør banken på døren flap Villiam sin moder. — hvem der? udbrød han rasende. Døren blev i det samme åbnet og en mandsstemme spurgte om det var her der boede en enkemadam Smidt. — ja, svarede forbryderen; her har hun sit palads, — det er smukt, ikke sandt? Men hvad vil de hende ellers? — jeg har, sagde en høj, anseelig mand, idet han tøvende betrådte værelset, modtaget et brev fra hende, hvori hun bad mig om en gave; hun fortalte mig, at hun boede alene her, men jeg seer nu, at hun døg ikke er så ganske forladt, siden de, som formodentlig... — er hendes kærlige søn, afbrsd forbryderen ham; ja, herre, det kan de bande på, at jeg er, og derfor kan de trøstig give mig den mønt, de har bestemt for hende, hun skal få hver evige skilling. Den fremmede mand betragtede forbryderen med et forskende, mistroisk blik; denne slog nu øjnene op og så ondskabsfuldt på ham. Trods den store forskel såvel i ansigtets udtryk som overhovedet i væsen og y: re, herskede der døg i delte øjeblik en umiskendelig lighed imellem de to mænd, hvoraf den ene var en typus på nctsindighed og godhed, den anden på slethed og forbrydelse. — Vu, sagde endelig Villiam; kan de vel kende mig, når vi mødes på det næste hofbal, hahaha! Den gamle kone havde med en vis skælvende forundring betragtet det hele optrin og trådte tøvende nærmere. — de er grosserer dalezård, herre, ikke sandt? Stammede hun. — ja, svarede grossereren; Dalsgård er mit navn, oz de er formodeniliz den enkemadam Smidt, som har skreven dette brev. Han fremtog nu et smudsigt stykke papir, hvorpå nogle utydelige skrifttræk vare synlige. — jeg erindrer, fortsatte han, at vi, i mine forældres hus havde en pige, ' som senere blev gift med en skrædcrmestcr Smidt; jeg kan svagt mindes, at jeg holdt meget af hende, og at jeg sørgcde i flere dage, da hun pludselig rejste bort. De skriver, at de for over fyrretyve år siden har tjent mine asdøde forældre. Er de den pige? — så de kan endnu erindre mig, kære hr. Charles, hvem jeg har båret så mange gange på mine arme, og som aldrig var gladere end når jeg gav mig af med ham. O, jeg fortjener ikke en så venlig ihukommelse, jeg fortjente ikke deres uskyldige kærtegn. — men sig mig dog, spurgte grossereren alvorligl; hvad var grunden til deres pludselige afrejse fra vort hjem? Såvel min fader som min moder høldt jø dengang meget af dem, de var so endnu ikke forlovet og ingen ville meddele mig — som dengang kun var en lille dreng — hvorfor de tog bon. Den gamle rystede over hele kroppen. — nej, kære hr. Charles, stammede hun endelig; den egentlige grund får de ilke at vide, den må som en hemmelighed følge mig i graven. Da jeg forlod deres hjem, lovede jeg mig selv dyrt og helligt, aldrig mere at skulle nærme mig noget medlem af deres familie; jeg har høldt mit løfte i mange tunge år — o, så skrækkelig tunge — og vil holde del til min død. — forunderligt! sagde Dalsgård, talende ved sig selv; denne kone synes at have slået i en hemmelighedsfuld forbindelse med min slægt, thi med hende forlod al glæde vort lykkelige hjem. Fra den dag hun forlod huset var det for så kærlige forhold lmcllem mine forældre forstyrret, og den skat af ømhed, som enhver af dem bar i sit bryst, odskcbe de kun på mig, og aldrig på hinanden indbyrdes. — det er trøstclizi for et kristent menneske at se den kærlighed, Herren og min gamle moder vise hinanden efter så mange Års forlød, sagde den løsladie forbryder, idet han lod som om han » orrede øjnene med sit luvskidte frakleærme; — men nogle penge ville rigtignok være den gamle og ung mere kærkomne. Grøssereren tilkastede ham et foragteligt blik. -- den understøttclse,, eg af medynk og på grund af tidligere bekendtskab agter at give deres moder, skal ikke bidrage til at undersiølie deres ulyst iii arbejde, sagde han koldt. Forbryderen tilkastede ham et forbitret blik og mumlede en tru, cl. — jeg bryder mig hverken om deres trusker eller ville øjekast, vedblev grøssereren. Kan de ikke ernære dem selv, men falde deres fattige moder til byrde, vil jeg ved politiets hjælp skaffe dem ud på ladegården. — nej! nej! råbte den gamle moder ængsteligt; for gud i himlens skyld gjsr intet af dette, det ville være unaturligt om der herskede en så bitter strid imellem eder. — og hvorfor? spurgte dalszård højst forundret. — grunden, svarede konen noget stammende, — den er min hemmelighed. — hemmelighed på hemmelighed! råbte Dalsgård. Men jeg kan ikke indse i hvilken forbindelse jeg kan stå til et menneske, hvis hele adfærd tyder på en løslakt forbedringshusfange. — og det er han også! udbrød forbryderen, som havde åbnet døren og nu stillede stg midt i åbningen. Ja, min fine herre, der var en tid, da jeg var lige så god en fyr som de, havde lige så pæne klæder som de og dygtig mønt på lommen. Jeg og min principal havde imidlertid forskellige begreber om hvor stor min kassebeholdning skulle være og han fik mig i brummen. Nå, da det nu engang var galt, så blev det naturligvis værre; tre gange har man slukket mig i „ den røde bygning “ Herude, og jeg er fornylig kommen ud deraf igen. Der har de hele historien. Jeg var engang lige så uvd som ven bedste af eder, for et tusind dalers skyld sparkede i til mig, kastede mig i tugthuset og gjorde mig til en af de største gavtyve i kongens kjsdcnhavn. Men jeg skal betale eder det, fortsatte han og slog i den rådne dørkarm, så den rystede. I skulle alle undgælde, og du, storsnudede hund, ikke mindst han truede med knyttet hånd ad dalszård og lød ned ad trappen. -- Villiam! råbte moderen. Villiam, for guds skyld, hør mig! Hun styrtede hen imod dsren, men mangel på næring og den heftige nervespænding, hun havde været udsat for, var for meget for det gamle, skrøbelige væsen; hun faldt om på trappen og besvimede. Forbryderen havde imidlertid forladt huset. — stakkels kone, hviskedee Dalsgård, køstede hende forsigtig? op og bar hende ind i værelset, hvor han lagde den bevibstlose på madratsen. Er dette den muntre, livsglade Katharina, som altid sang og var vclfornsiet? Ja, hivet er tung! for de fattige. Det heftige optrin havde imidlertid tilkaldt husets folk. En mængde fruentimmer kom ud fra de forskellige værelser i huset og talte i munden på hverandre. — hun er slået ihjel af sønnen! formodede en. — gud, madam Jensen, indvendte en anden; han er jo nok et stort skarn, men så slem er han vel ikke; han kom jo først for kort tid siden og er vel gået efter dokteren. viceværtens korte, fede skikkelse viste sig nu i døren til kvistværelset. — er madammen dsd? hviskedee han meden hæs, skrattende stemme. Det slette fruentimmer, hun skylder mig husteie for to måneder. Dette bjerteløse udbrud ved det tilsyneladende livløse legemes leje fremkaldte en storm af uvilje fra de forsamlere kvinders side. — den hårde Karl, hviskedee man; thi frygten bandt lysten til at tale højt. Selv døven kan ikke røre ham. Dalsgård, der havde følt den gamles puls, vendte sig nu om og sagde med uvilje til viceværten: — leje » betaler jeg; kom til mig på mtt kontor imorgen formiddag; hent nu en drosche, men skynd dem! Den forbavsede vicevært adløv hurtigt. Madam Smidt kom kort tid efter til sig selv og blev af nogle medlidende koner båret ned i vognen. Dalsgård steg ind med og befalede kusken at ljøre ril Frederiks hospital. Viceværten, der drev en todbringende detailhandel med hokervarer, blev stående > sin tør og så efter vognen, så længe han kunne sine den. Han blinkede sornoiet med de små evmeome, og ten brede mund fortrak sig til et bredt, lumsk grin. Han glædede sig over den fisfighcd han havde udvist ved al forlange w måneders leje istedenfor de fjorten dage, som virkelig slode ttl rest. en hånd slog ham i det samme venskabelig vå skulderen. — hvad, sagde den lille mand og for tilbage; er de der igen, Villiam stsver? — hvor kørte de hen med den gamle? spurgte den ømme søn. — jeg tror næsten til hospitalet, svarede den fif « Stge høker. Det var rigtig en mand med „ Fisk “, som tog sig af hende, hvad? — det var det, lagde Villiam; men han skaltage sig i agt. — Na sNak, støver, hvæsede den fede vicevært; kom nu indenfor og lad os tale om forretninger. Du har vel intet imod en snavs eller to? Villiams øjne strålede; han trådte ind i huset og begge begav sig til høkerens private stue. 2det kapitel. Urtekræmmersvendens første sold. Peter Henningsen havde fyldt sit tyvende år og nå « toppunktet af jordisk lyksalighed, idet hans principal samme dag havde gjort ham til svend. Det var med en følelse af inderlig stolthed han den morgen rejste sig af sin seng og isene sig en splinterny dutilsfrakke, idet han for stedse aflagde den stumpede troie, som han nu med en vis majestætisk mine korærede sin eftersølgcr, den nye dreng. Peter, der hidtil var bleven holdt strengt i ørene af principalen, skulle nu lære livets glæder at kende, som han kun sparsomt hveranden søndag havde fået en mundsmag af i vesterbroes tteater, i tivoli eller i sin families skød, hvor faderen, der hørte til baptisternes menighed, plejede at bolde sonkagsprædikener og deri at formane sin ældste søn Peter at fly syndens og lastens vederstyggeligheder. Når så en psalme var afsvngen, måtte Peter afsted; thi en portnøgle ville hans principal viselige » ikke betro ham, og på slaget ti måtte han være hjemme. Nu var det hele forhold forandret; han var nu bleven herre over den tid, der ikke skulle ofres butiken, og hr. Reimert, principalen, havde i dagens anledning tilstået ham en halv fridag og —- en portnøgle. En fætter af ham havde indbudcn ham til et lille sold om aftenen. Det var en flink fyr, den fætter. Student var han, og iovrigt ingen hader af et godt glas og et muntert pigebarn. Han levede og lod andre leve med sig. Sålænge Peter som lærling var bleven indviet i urtekramhandclens mysterier, havde fætteren ikke taget nogen videre notits af ham, ja havde engang tilføjet ham den tort at benævne ham „ Fætter svedskeprinds “, en fornærmelse, som længe gærede i Peters sind. — kom op til mig på torsdag aften, så er du jo din egen herre og så giver jeg et lille sold for gode venner og kærlige veninder, havde fætter lagt, og Peter modtog tilbudet med glæde. „ Kærlige veninder “, tænkte Peter, og han gentog det ofte for sig selv. Hans hjerte bankede og en hidtil ubekendt sod bevægelse fyldte hans sjæl. Han så i ånden dejlige kvinder med skønne former og venlige smil, der vinkede ham til guddommelige glæder. Til dato havde han ikke kendt andre kvinder end sine søstre, sin moder og et par kusiner. Pigerne, der kom i butikken, havde principalen vel intet imod at han gjorde kur til i al hsviffhed, såsom at klappe dem blidt på kinden, ja vel endog at trykke armen om deres liv: „ det holdt kunderne tilhusc “, mente han; men videre turde man ikke gå, og da Peter en dag gjorde sit bedste „ for at holde kunderne tilhuse “, ved at kysse en ualmindelig smuk lille tjenestepige, fik ban i det samme et vældigt ørefigen af den ærbare urtekræmmer, som strengt holdt på skikkelighed hos unge mennesker. Jo, en kvinde kendte Peter dog, for hvem han ville dave gået i ilden. Som en tolvårs pige var hun i sine skoleår ofte smuttet ned i kælderen for at kjobe bonbons og andre lignende rariteter; men nu vare disse besøg ophørte. Den smukke syttenoarige frøken Dalsgård, den rige grosserers datter, der boede på første sal i det prægtige hus lige overfor ror urtekræmmer, var genstanden for Peters tanker både i vågen og sovende tilstand. Hun havde naturligvis glemt den lille urtekræmmcrdrcng med de klæbrige fingre, tænkte han; men hun var alligevel hans hjertes dronning. Med et suk så han hende ofte sidde ved vinduet, fin og nydelig, og han stjal sig bvert øjeblik hen til butiksvindue «, hvor han, imellem d pund chokolade, en pakke dorlys og to petroleumsskasker kunne ovfange et glimt af hende. Glimrende tanker om en brillant butik i en af hovedgaderne, en majorspost ved borgervæbningen og endelig et bryllup på første sal hinsides gaden for ham da gennem hovedet; men de tilstrømmende kunder i butikken fik ham snart bort fra fantasiens verden. * på festdagen kaldte hr. Ncimcrt ham ind i sit kontor, bød ham et glas portvin, klinkede med ham og ønskcde ham til lykke. Det var et stolt øjeblik i hans liv. Senere blev han vel draget ned fra den syvende himmel ved at se frøken Dalsgård siddende ved vinduet talende med en ung, fremmed herre; men han skød hjertet op i livet ved tanken om soldet om aftenen og de — kærlige veninder. Med en vis jublende fornemmelse delikaterede han den nye dreng med, som han kaldte „ et par varme vafler “, fordi denne lød det gå altfør meget ud over svedske- og rosinskuffen og kastede ofte længselsfuldt sit blik på uret, hvis visere med en dræbende langsomhed nærmede sig fire. Jført en splinterny klædedragt msdte han, efter et besøg i forældrenes hus, på slaget syv, på fætterens bopæl i Studiestræde. Efter at have famlet op ad de morfe, fugtige trapper, stod han endelig udenfor en der på tredje sal, indenfor hvilken en kvindelig stemme med stor virtuositet udførte variationer over den bekendte vise: „ Min tip, tip, tip. “ — „ Kærlige veninder “, tænkte Peter og hans hjerte bankede da han ringede på. — kom ind! lød en stemme indenfra. Han åbnede Deren og trådte ind temmelig forlegen og kejtet. Stuen, en ægte studenterkncipe, frembød et interessant skue. I sofaen og på stolene sagde otte » Ni unge mænd og piger, leende og passiarende; der var liv, der var gemytlighed; de så forundrede op ved Peters indtrædelse. — „ Den pantsatte bondedreng! “ mumlede en af de tilstedeværende. — å, snak, Verner! råbte en ung, rask mand og sprang op fra sofaen; det er jo min fætter Peter, festens konge. Kom Peter, vedblev han og tøg ham ved hånden; lad mig præsentere dig for selskabet, lutter flinke folk. Jeg vil, som naturligt er, begynde med damerne. — hvor galant! sagde en smuk, lille brunette. — naturligvis, fortsatte værten; først må feg forestille dig for frøken Alvilda Madsen, som du seer et nydeligt pigebarn, med uhyre musikalske evner, hun synger dig „ Maren kokkepiges kvaler “ langt bedre end nøgen sangerinde på Vesterbro, og du ved, det har noget at sige; hun har for øjeblikket kastet sin kjærlizhedsskat på mig og gennemboret mit hjerte med sine smægtende øjne. — vås! sagde den unge dame; det er ved gud rædsomt altid at skulle høre den høiiravende snak. — her seer du, fortsatte studenten, en ung dame, Marie Hansen, som til daglig brug syer for kræmrene, men ellers giver den „ Tragiske “ i kalkeballen; hun er intim med min ven, høiinant X., som du seer sidde ved hendes side; bemeldte høitnant troer ellers at have kunnet vinde kampen ved Bustrup, hvis han havde haft kommandoen, og holder umådelig meget af at fortælle hvad han ville have gjort og om de værdifulde råd, han under slaget gav generalerne. Lsitnanten streg sit overskæg og sagde majestætisk: - pjat! — jeg seer, vedblev fætteren, at jeg er kommet ind på en temmelig vidtløftig præsentation, jeg vil derfor indskrænke mig til at forestille dig kunstmaler berggreen og frøken Thora Holm, student Bondrup med flamme, Anna Nielsen og sluttelig — hvad der for dig er det vigtigste — sidder her en lille uskyldig dame, som min elskede, frøken Alvilde, i aften har bragt med sig; hun længes uhyre meget efter at lære dig at kende, Peter; vi have omtalt dig på det allersordelagtigsfe og bestemt eder for hinanden. Kil nu på, fætter, mens du har tid! Såvel Peter Henningsen som den unge pige, der var en smuk lille dame på atten år, med et frisk, uskyldigt ansigt og temmelig undseelige manerer, blev blodrøde ved denne præsentation. Peter, der ikke vidste hvad han skulle gøre med sine hænder, famlede efter butiksforklædet, der jo for øjeblikket hang hjemme i butiken, men som ellers i flige forlegenhedstilfælde plejede at være hans sædvanlige gemmested for hænderne. Den unge pige fik tsarer i øjnene og udbrød: — det er ved gud ikke sandt, jeg har aldrig tænkt på deres fætter og det er afskyeligt af dem og Alvilda at lave sådanne histørier; men de tror let da heller ikke. Hr. Henningsen? Hun så så bsufaldende på Peter, og det tårefulde blik trængte ham dybt ind i sjælen. — jeg sværger dem til, jomfru, at jeg ikke tror et ord af al den snak, stol trygt på mig! Han gjorde en bevægelse, som om han ville falde på knæ. Hele selskabet brast i latter og ironiske råb krydsede hverandre. — bravo, fætter! det gjorde du godt! — frsken mine kan gå i skole hos urtekræmmeren, råbte berggreen. — hun er en ren sinke imod ham! suplerede Anna. Men Peter havde set for dybt i den bedrøvedcs smukke øjne. Det brændte i hans barm, en hidtil » kendt følelse bemægtigede sig hans indre; til frøken Dalsgård havde han set op som til et højere væsen, som stod langt over ham; han følie at han her havde fundet „ en kærlig veninde “, der, hvis det lykkedes ham af vinde hende, ville følge ham tro og kærlig til hans livs ende. Samtalen og latteren bortledebes snart fra Peter og hans nye flamme. Herrerne begyndte af tale om politik, medens pigebsrnene, under Alvildas kommando, dækkede bord i den anden ende af værelset. Peter nærmede sig frygtsomt og notende den unge pige, som var bleven siddende ved bordet, uden af deltage i den almindelige virksomhed ved borddækningen. — frøken, begyndte han sagte; jeg håber da ikke de tror, af jeg har lagt den mindste vægt på min fætters letsindige tale? — nej, svarede den tiltalte, hvis navn var Marie Søndrup, — det tror jeg ikke; jeg ville aldrig være kommen herop blandt de mange herrer; men Alvilda forsikrede mig, af vi og hendes kæreste skulle være alene sammen, og det samme sagde hun til min moder. — men jeg, sagde den galante Peter, kan dog ikke være andet end taknemlig for denne usandhed; thi den har lært mig dem af kende. — o, svarede Marie; de er alt for artig. Dog det er vel kun de sædvanlige komplimenter, som herrerne sige os stakkels sypiger, men som de ikke mene et ord med? — nej, hviskedee Peter fyrigt; det er ingen komplimenl, jeg mener det virkelig og håber med tiden at kunne overbevise dem derom; dette må ikke blive vort sidste mode, vel? Marie rødmede; hendes smukke lille barm hævede sig og sank atter, da hun stammede: — nej! Peter var henrykt; ban trykkede varmt den lille hånd og troede at fornemme et gjcnlryk. — ih, du frelsens! råbte pludselig Alvilda henne ved bordet krukken med de syltede blommer, du fik hjemmefra, er jo gået i Mas. Karsten! — hvad siger du? råbte Kristian Karstens — Peters fætter - er krukken gået istykker? Ja, og sikken en re ' clighed der er inde i dit skab; alting ligger og flyder i blommcsast! „ Der vanker en jomfru i studentens skab, kager og syltede blommer! “ Sang berggrecn og tø. — ja, de leer, sagde frøken Alvilda vredt; men jeg havde glædet mig så meget til de blommer og nu ere de gåde i basken. — jeg troede ellers, bemærkede berggreen spydigt; at frøken Alvilda sværmede for en ganske anden slags syltetøj? — uh, Alvilda! skreg Thora Holm leende; hørte du det? den var rigtignok værre! — uh, jeg forstår ikke hr. Berggrcens plumpheder, derover føler jeg mig for ophsiet; jeg forstår heller sket ikke at Karsten vil omgås med sådanne herrer. — har jeg krænket deres ophøicde følelser, frøken Alvilda, så beder jeg dem undskylde, ytrede berggreen leende; - men vi kom jo fra blommesaften, den rigtige blommesaft, mener jeg. — må vi nu være her! råbte Alvilda og flygtede ind i Karstens soveværelse. Bordet var lukseriøst dækket med steg, boeuf, hummer, sardiner, hollandsk ost og kager. Herrerne drak danske snapse og baiersf øl, medens damerne toge tiltakke med det i smag og kraft mildere hvidtøl. Hver herre førte sin dame til bords og snart sad selskabet nok så gemytlig flolket omkring det runde bord. Vel kunne der være noget at sige angående serviset, som kun bestod af 5 tallerkener, 5 knive og halvfjerde gaffel ligeledes vare kagerne blevne satte på bordet i det papir, hvori man havde købt dem hos konditoren; men det skadede ikke det almindelige velvære. Damerne skar mad til herrerne og der faldt mange bemærkninger af spøgefuld og munter natur. — jomfru! hviskedee Peter til skn unge flamme; ved de hvorfor jeg spiser så uhyre meget i aften? Det gør jeg ellers ikke. — nej! svarede Marie og så ham forundret ind i ansigtet; — det har jeg ingen anelse om. — det er fordi de skærer maden, hviskedee han igen; jeg tror, jeg kunne spise alt hvad der er på bordet. — de har en god appetit, svarede hun smilende og førlegen. — det går jo ypperligt, Henningsen! råbte berggreen fra den anden side af bordet; — klem på, medens det er tid! Hør, de er vist en dreven filur til at bedåre pigebørnene. Ja, lur urtekræmmerne, de lærer den ting tidlig. — jeg må gøre dem opmærksom på, sagde Peter højtidelig; — at jeg har stået i en anstændig butik, og at min principal strengt holdt på en sædelig Vandel. — ja, derom tvivle vi ikke, svarede frekcn Nielsen; men urtekræmmerne de forstå jo rigtignok at bedåre et kvindeligt gemyt med Lau « lo loloxnt-, mandelsæbe og knappenåle. Jeg kendte engang en krøllet urtekræmmersvend, det var det nydeligste menriefle man kunne se for sine øjne og så var han altid så gentil. — ypperligt! råbte Karstens; bliv bare ved, frø « Ken Nielsen, jeg tør bande på at vi få interessante ting at høre. — så de tror at jeg vil opvarte med historier, blot for at blive til grin? sagde freken Nielsen sorternet. — jeg må bede det ærede selskab!... for Peter op. — bliv blot ikke gnaven i overskorpen, fætter, sagde Karstens beroligende. Sæt dig ned og vær gemytlig ligesom vi andre. Imidlertid havde Alvilda og lsilnanten været beskæffiget med at brygge en kolossal bolle Puns, som blev modtaget med aklamation. — her er altid så velsignet muntert! råbte student Bøndrup og svingede sin elskede rundt på gulvet. Karsten og Alvilda forstå at arrangere, det må man lade dem. — ikke at tale om de gode varer, suplerede løjtnanten og greb et fyldt glas. Jeg foreslår: gid de leve længe og give manglet gemytligt sold! Jeg foresiåer: Kristian Karstens og frøken Madsens skål! Skålen blev drukket med jubel, under afsyngelsen af den bekendte: „ Og dette skal være osv. “ Soldet tog sin begyndelse.. Punsen virkede som altid særdeles oplivende på alle gemytter; de tauft blev pludselig talende og den tvære glad. — 3a, sagde løjtnanten, — det var nu den attende April på Dybbøl, jeg stod med mit halvkompagni... — å hor, hr. Leutnant, forstå « os døg for den historie; vi er ikke oplagte til at høre på heltebedrifter nu! råbte man. — den er uhyre interessant, på ære, forsikrede løjtnanten, — ja, men gem den til en anden dag; nu ville vi være glade.. Løjtnanten satte sig surmulende ned, men blev snart glad igen. — uf, hvem var det, der tog mig om benet! Hylede jomfru Hansen og for op af stolen. Peter, der var kommen i en glad stemning, og antog at have bemærket tegn på sympatti hos jomfru Marie, havde i dette øjeblik netop bukket sig ned for at optage et lommetørklæde, hans elskede havde tabt, og var — ledet af en uheldig stjerne — kommen til at berøre jomfru Hansens smalbecn. Ved at høre hendes hyl dukkede han hurtigt op, blodrod i hovedet, og protesterede. — nej, her ved de hvad, kammerat, brusede løjtnanten op, — hold de deres fingre til rosinerne og vov ikke at fornærme andres damer! — jeg vil forklare mig... jeg vil holde en tale! råbte Peter fortvivlet og påvirket af punsen. de har fornærmet mig, hr. Løjtnant, ved af tro af je ».. - her sprang Peter op på stolen. — urtckræmmersvenden vil tale, bravo! råbte man fra alle sider. — nej, du vil ikke, Peter, indvendte Karsten mæglende. Gør dig nu ikke til nar, men gå ned af stolen; frøken Søndrup seer to ganske forskrækket ud. Lad det nu være glemt; Alvilda giver os så en sang. Peter krød skukøret ned fra stolen, og var snart indviklet i en fuldstændig forklaring over det uheld, der var hændet ham. Hun, jomfru Marie, hørte venligt på ham; hun vidste jo nok, tænkte han, af han kun tænkte og følie for hende. Mine Hansen troede dog ikke freden. Hun flyttede sig mistænksomt et stykke bort fra vor urtekræmmer, som hun af og til betragtede med forskende, ikke uvenlige blikke. Alvilda gav koncert. Hun viskede op med hele sit repertoire, der just ikke hørte til den fineste slags. Klokken kunne vel være hen ad 12 og frøken Madsen sang netop med megen følelse og skælmeri: „ Den er a ' Kragelund! “ da der bankedes på døren. — hvem kan det være, på denne tid af natten? Spurgte Karsten. Døren blev langsomt åbnet, og en lang, mager skikkelse skal hovedet ind og. sagde: — men, bedste hr. Karsten! — hvad, min vært! svarede denne. Men så kom dog indenfor. — jeg kan ikke, såsom der er unge kvindespersoner tilstede og jeg kun er iført underbenklæder og slobrok; men jeg er kommen for af tale et alvorens ord med dem, hr. Karsten. Jeg spørger dem om de finder det ret og kristeligt af gøre en sådan Belials larm ved nattetider, når guds udvalgte flok skulle bede og sove? — det er min vært, en metodistisk rokkedrejer, sagde Karsten henkastende, søm svar på hans gæsters svørgende blikke. -- har jeg ikke lejet disse værelser, og betalt dem? spurgte han dernæst rokkedrejeren. — jo visseligen haver de lejet og betalt, men de har ikke betalt for af holde mig og mit sideben — jeg mener min mig af gud udvalgte mage — i evig uro og smerte ved af forstyrre os i vor ssvn og vore kristelige betragtninger. Karsfen blinkede listigt til de tilsledeværende. — de må jo fryse derude på gangen, sagde han henvendt til værten, der stod med halvt tillukkede øjne, — kom dog indenfor og drik et glas Puns med. Svøb slobrokken godt om dem og jeg lover, at ingen af de unge damer ville blive forargede. — Puns er en lislig drik, svarede værten og trådte ind i værelset; nydt til måde gør den hjertet godt og vækker sindet til glade bønner. Han drak et glas glohed Puns, der forsvandt som når man efter lang tids tørke hælder et glas vand ud over den tørstigc jord hans åsyn opklaredes, øjnene åbnedes helt og han så med lystne blikke på de unge piger. — nok et glas, hr. Vært? spurgte karsfen. — frist mig ikke, unge letsindige mand; led mig ikke ud i fristelse. Det er midnat, merket ruger over jorden, og hver udvalgt bør sukke og bede. Der blev alligevel skænket i hans glas. Han lod sig ikke længe node, men drak på ny. Der blev nu serget for at hans glas stedse blev fyldt, når det var tomt, hvilket det var temmelig hyppigt. Lidt efter lidt forsvandt hellighedens maske, skføndi han vedblev at tale med prædikelone. — lad os så få en svingom! råbte berggreen. Rokkedrcieren sørcr op med frøken Alvilda! — betænk dog! skreg han; skal en af guds udvalgte flok danse som en af gud forladt skuespiller? — husk på køng David, indvendte man. Han dandsede også foran arken og hørte dog ikke til de forskudte. Dette slog åbenbart drejeren; han vægrede sig nu ikke længere, men åbnede dansen med frøken Alvilda. Det var et pudsigt syn; han hoppede og vrikkede, han buklede og nejede, og gjorde sig oiensynlig al umage for at tage Alvildas hjerte med storm. Aldeles åndeløs kastede han sig sluttelig, til alles usigelige moro, ned i sofaen og drog sin dandserinde med sig. — hør, sagde han, og flugte hendes fyldige yndigheder med øjnene, idet han tog hende fast om livet; — hør, du er en såre skøn kvinde; vil du husvale mig? -- gud, hr. Petersen, de er jo en gift mand; — Havde da køng David ikke en hnstru? Lod han ikke skønne kvinder husvale ham efter bønnen og arbejdet? Jo, og han var en from, Herren velbehagelig mand. Mød mig, lokkende kvinde, på søndag aften kl. 8 på hjsrnet af store Kongensgade og toldbodvcien, så kommer fårcflokken fra hyrdens tempel, og min hustru går til sine søstre i ånden, for at drikke the. — ja, derom kunne vi tale siden, sagde Alvilda leende; men kom, nu skal vi ha ' e en scrtur! Ligesom kvadrillen havde sat sig i bevægelse, medens Alvilda sang: „ En scrtur! ak i det lille ord “, osv., fløj døren op med et brag, og en fed madame, iført nattrøje og skørt, viste sig i åbningen med det udråb: — men er du da splintrendegal, Petersen? Nokkedreieren for sammen, slap Alvildas hånd, og faldt øjeblikkelig tilbage i sin gamle rolle. — mener du mig, du min elskede, af Herren udvalgte hustru? — skab dig bare ikke, mand! råbte madamen rasende, og fløj som en raket hen og greb ham i kraven; — jo. Du er mig den rette udvalgte fugl, du! Jeg sender dig ned for at stoppe munden på dette sloiende selskab, og så dandser mester urian med dem og... Du lugter jo af Puns, du har drukket! — kun en dråbe, min elskede, kun en lille dråbe; de tvang mig dertil. — nå, så det gjorde de; stik mig nu varesene inte den ud. Nu går du straks på timen op og lægger dig, din skinhellige nikkedukke, og, tilsøicde hun og vendte sig om imod selskabet, — jeg skal lære dem at forvandle mit hus til en knejpe; de flytter den første, hr. Karsten! — med fornøiclse, min fortryllende! sagde denne og bukkede dybt. — „ Min fortryllende! “ hvinede madamen og truede ad ham med knyttet hånd hvor tør de vove at byde en ærbar kone sligt? Sig det til de løse kvindfolk, de har stående her, men jeg skal fortrylle dem, det kan de tro! Og madamen forsvandt ud af døren med den samme hurtighed, hvormed hun var kommen. Snart efter drønncde huset af den tordentale hun holdt for den ulykkelige sjæl, hun havde den glæde at kunne kalde sin ægtchalvdel. Denne lille episode af det huslige liv havde afbrudt glæden. Man havde ingen lyst til at fortsætte den, klokken var desuden mange. Karsten fyldte glassene for sidste gang og takkede sine gæster for besøget. damerne fik nu travlt med at « ' fore sig overtøjet. og herrerne tændte cigarerne til hjemturen. Peter nærmede sig Marie. — tillader de, jomfru, at jeg ledsager dem? Sagde han. — tusind tak, svarede hun; men er det ikke for megen ulejlighed? — ulejlighed, for deres skyld? sagde han med en inderlighed, der bragte hende til at slå øjnene ned og ikke gøre flere indvendinger. Under megen talen, mange udråb og taksigelser fog man afsked. Alvilda og Karstens blev alene tilbage. Hun så vist på ham og sagde: — og hvad nu? — nu er den herlighed forbi, svarede han muntert og kyssede hende. Peter vandrede hjemad med Marie under armen; hans hjerte var fuldt af denne aftens begivenheder, af den nye lidenskab han havde fattet. De talte ikke meget sammen og snart slode de ved Maries hjem, et fattigt men net udseende hus i Pilestræde. — hvornår mon vi atter ses, jomfru Søndrup? Sagde han og greb hendes hånd. — ja, gud ved det, svarede hun, og han syntes hun sukkede. Delte gav ham mød. — går de aldrig ud om søndagen? spurgte han sagte. — jo, svarede hun tøvende, — min moder og jeg gå hver søndag eftermiddag en tur på volden. — tør jeg da hilse dem, tør jeg nærme mig dem og gøre deres moders bekendtskab? — det kan jeg jo intet have imod, svarede hun og beiede det lille hoved. — tak, sagde han og trykkede hendes hånd. Farvel jomfru Søndrup; vi ses snart igen. Hun sagde godnat og åbnede

1870_Gerson_AfDetDagligeLiv

Julius Christian

Julius

Gerson

Af Det Daglige Liv

male

male

dk

Gerson

Af Det Daglige Liv

Gerson

Af det daglige Liv

Skizzer

n

gothic

Chr. Steen & Søn

KB

Skizzer - er det noveller?

nan

nan

O

En lille fejltagelse. Det er en ved tal godtgjort erfaring, at der i vore dage rejses meget mere end for en del år tilbage. Måske har den tiltagende higen efter adspredelser sin del deri, måske den med en stadig voksende kundskab og dannelse sorøgede trang til med egne dine at se og kende alt sin endnu større. Væsenligst må dog grunden dertil søges i, at det i de senere år er blevet langt lettere og billigere at rejse, og det er næsten utroligt, hvad jernbanerne i den henseende have virket. Også i Fyen, hvor jernbanen endnu er i sin barndom, have rejseforholdene forandret sig ikke lidet, og de smukkere punkter besøges nu, navnlig i sommertiden, af en mængde mennesker, der tidligere ville have betragtet det som en for dem uoverkommelig opgave at gøre en sådan udflugt. Fremfør alle er det da det yndefulde hindsgavl med dets omgivelser, man søger hen til, og det ikke blot fra Fyen selv, men også fra hele det øvrige Danmark, og den velvilje, hvormed dets ejer, hofjægermester Fønss, lader selv de hans bolig nærmest liggende og dejligste partier af sin lund og have åbne for det store publikum, kan ikke noksom påskønnes af alle dem, der ad den fyenske jernbane gøre udflugter til middelfarf, for at glæde sig ved en rig naturs skønhed. Blandt dem, der i sommer besøgte stedet for kortere eller længere tid, var også en fabrikant Dinesen med datter. Forskellige sorger havde i den senere tid rammet hans huns; at han mistede en trofast hustru, datteren en kærlig moder, var den største af dem, om end datteren havde haft en anden sorg, der vejede tungt i vægtflålen ved siden af den nævnte. Han besluttede derfor at gøre en udflugt til det for sin skønhed så berømte sted, på en otte dages tid at tage bolig i det så fordelagtig bekendte berendtsfe hotel i middelfarf, hver morgen at benytte de fortrinlige søbade der ved byen og derefter tilbringe resten af dagen dels ved spadseretoure i den tæt op til staden liggende grimerhuusskov, dels ved småudflugter til den lille granskov mellem kongebroen og hindsgavl, til hindsgavls lund og vidunderlig dejlige have og endelig til den smukke, lille ø Fænø samt alt, hvad deromkring findes af tiltalende naturskønhed. Datteren, en pige på atten år, der sjælden, på grund af moderens sygdom i længere tid før hendes død, havde nydt glæden af varigere udflugter, havde længe imødefeet denne lille rejse med forventning om en større nydelse, og kort efter pintsen begave da fader og datter sig til Københavns banegård, — thi de hørte hjemme i København, — for efter kun en halv dags forløb at nå til bestenimelsesstedet. Rejsen gennem Sjælland havde for dem intet mærkeligt. Fraregnet den hurtighed, hvormed man bringes fra sted til sted, er al jernbanekjørsel lidet fornøjelig; selv om man har opnået en sordeelagtig plads ved et vindue, er udbyttet kun ringe, thi de landskaber, man føres igennem, veksle så hurtigt, at man ikke får noget klart overblik over det, man seer, endsige at man skulle opnå nogen stemning derved, og rejselivets pointe er dog de vekslende stemninger, sjælen under det gennemlever. Over beltet gik rejsen behageligt, en let luftning krusede vandet, og det var, som om Sjælland og Fyen på den klare, milde sommerdag søsterlig vare rykkede hinanden nærmere. Under overfarten stod den unge pige længe og så ned i det dybe hav. Var det de på oversladen legende solstråler, hun betragtede, eller hvilede kun det ydre øje på de solbeskinnede vande, medens det indre var fæstet på en sorg, på et savn dybt inde i hendes bryst, der måske ikke var mindre dybt end det hav, damperen gled hen over. Hvo kan til ethvert oieblik se, hvad der bevæger et menneskes indre? Var det et savn, der boede forinden, da var den smuktformede kind bieg nok, det mørkeblås øje alvorligt nok til at være udtryk derfor. I Nyborg måtte de rejsende finde sig i et kort ophold, så trådte de atter ind i jernbanecoupsen, for med damp at føres forbi den fyenske hovedstad, der er så stolt af at kaldes Danmarks anden stad, til Fyens vestligste by. Men havde farten gennem Sjælland været uden særlig interesse for de tvende rejsende, kunne det samme dog ikke siges om rejsen gennem Fyen, thi i samme oieblik, som toget fluide til at afgå fra Nyborg, steg en ung mand ind i den coupse, hvor de vare, og tog, uden ret at få tid til at se, hvem der blev hans rejsefæller, den eneste endnu åbne plads, der var, ved siden af fabrikantens unge datter. I det samme han satte sig, ville han tage hatten let as og hilse flygtigt, som man hilser fremmede, med hvem man kommer i en kort berøring; men det var næsten, som om armen var bleven til sten i det samme, hans ansigt skiftede farve, og, idet han ligesom med lidt anstrengelse endelig tog til hatten, satte han sig tavs og næsten forlegen på sin plads. Også med den unge pige var der foregået en pludselig forandring, over det blege ansigt havde der lagt sig en stærk rødme, og de ellers talende Oine så ndtryksløst ned i hendes skød. Kun fabrikanten forblev, fljøndt også han syntes noget overrasket, dog i det hele taget uforandret; han gjengjeldte den unge mands hilsen svagt og sænkede derpå coupsevinduet ned, for at ånde friere. Banetoget var kommet forbi Ullerslev og havde nærmet sig Marslev, men endnu var der ikke blevet vekslet noget ord mellem de tre nævnte rejsende, fader og datter og den syvogtyveårige, unge mand, der efterhånden syntes at være bleven aldeles uden øre for sin omgivelse og kun at være optagen af, hvad der rørte sig i hans indre. I Marslev gik et ungt menneske, der sad ved siden af fabrikanten, ud af coupeen, og hans plads blev indtagen af en snaksom handelsrejsende, der var i en uafbrudt bevægelse og havde noget at spørge om til alle sider. Så kunne de tre tavse rejsende da ikke mere tie aldeles stille, og nu og da måtte øjet løftes, om det endogså stundom skete lidt uvilligt. „ Fortsætter de touren ad hele den fyenske linie? “ spurgte den handelsrejsende, der nu sad ved siden af fabrikanten og lige overfor den nnge mand, sin nabo. „ Ja! “ var det korte, men derfor ingenlunde uhøfligt betonede svar. „ Og de, frøken, bliver de også ved lige til baneenden? “ „ Det er min fader, der sidder ved siden af dem; vi følges ad! “ lød det svagt og ligesom lidt fremtvungent fra deu unge piges mund. Den handelsrejsende nikkede, foreløbig tilfredsstillet ved det udbytte, hans nysgerrighed havde fået, og en stund herskede der atter taushed i den ende af coupden, hvor fader og datter fade. Pludselig syntes dog tausheden at blive selv fabrikanten for pinlig, og idet han bøjede sig over mod sin datter, sagde han: „ Hvordan har du det, Margrethe? “ „ Godt, kære fader! kun er varmen mig lidt trykkende i dag. Men det hjelper betydeligt, at vinduet er åbent. “ „ Jeg frygter for, at de er lidt generet i deres bevægelser ved mig “, sagde den unge mand pludselig, og ligesom overvindende sig selv; „ hvis så er, beklager jeg det meget og vil ikke vide tilfældet tak derfor. Coupeen er desværre så fyldt, at jeg næppe kan andet end gøre dem pladsen her ulidelig. “ Den unge pige bøjede hovedet lidt til siden som for at svare, men idet en del af forstemningens vægt, der lige siden afrejsen fra Nyborg havde ligget på hendes bryst, ved denne kun af hende til fulde fattede undskyldning faldt af, listede der sig fra hjertet og op til øjet en tåre, der trådte perlende ud under det smukt formede låg, og undseelsen tvang det svar tilbage, som allerede var undervejs. „ Agter de dem langt bort? “ sagde fabrikanten, for ligesom at befrie datteren fra det svar, han følte, at hun ikke kunne overkomme. „ Er det en længere rejse, de tilsigter, eller er det kun et besøg her i nærheden, de vil foretage? “ „ Det er min hensigt at tage ophold i Middelfart i nogle dage. Jeg vil besøge hindsgavl igen, som jeg ikke har set siden min barndom. “ Den unge pige kastede et hurtigt blik til sin fader, som denne søgte at fortolke, som han bedst kunne, og det var ikke utydeligt på hendes ansigt, at det tidligere tryk atter lagde sig fordoblet på hendes bryst. „ Jeg går også til Middelfart “, sagde den handelsrejsende, uden at dog nogen syntes meget begærlig efter at erfare det; „ jeg har endeel forretninger at afgøre der, så gør jeg med det samme en lille svingom også til det dejlige hindsgavl. Det er en prægtig ejendom, og det er herlige folk, som bo der. “ „ De kender ejeren og hans frue? “ sagde en stemme pludselig fra den anden ende af coupeen. „ Nej, jeg har min erfaring på anden hånd, “ Lød svaret; „ men det er derfor ikke mindre vist, hvad jeg siger. “ „ Ah, således! “ sagde stemmen atter i den anden ende af coupeen, og et ironisf smil gik hen over dens ansigt, der havde gjort spørgsmålet. Det var åbenbart en mand, der var godt kendt på det omtalte sted, og som ville straffe den handelsrejsende for den mine, han gav sig af at kende, hvad han ikke kendte. Atter indtrådte en lang pause, og banetoget holdt ved Odense station. I flere af coupeerne vekslede rejsende, men i det rejseselskab, som var der, hvor fabrikanten sad, fandt ingen forandring sted. Kun trådte den urolige handelsrejsende et par minuter udenfor, og fabrikanten rejste sig et dieblik, for at strække sine lemmer. Dette korte nu benyttede den unge mand til ganske sagte at tilhviske fabrikantens datter et par ord. „ Tilgiv, “ sagde han langsomt og kun hørligt for hende, „ seer de hellere, at jeg forlader coupeen? “ „ Jeg har i den henseende intet dnske, “ lød det dæmpede svar. Og den unge mand forblev på sin plads. Og atter rullede toget afsted, dampende hen mod de smukke, skovrige egne, der tiltage i afveksling af høj og Dal, altsom man kommer videre og videre mod vest. Det vil ved hver enkelt begivenhed i livet være vanskeligt at sige, hvad der er tilfældets værk og hvad der er styrelsens, skillelinien mellem begge er det ikke givet det menneskelige øje at erkende tydelig. Det går med styrelse og tilfælde som med guds villie og menneskets, hvo kan sige, hvor guds villie begynder, og hvor menneskets frie villie flipper op? Men vist er det, at, hvad vi helst antage som styrelse, ofte for vort svage blik seer ud som tilfælde, medens det, vi troede at burde charakterisere som tilfælde, udøver på os en virksomhed, som var det en styrelse fra oven. En lille, tilsyneladende tilfældig bemærkning af en for fabrikantens datter aldeles fremmed, af den travle handelsrejsende, blev således også her den første anledning til, at den sorg, som hvilede på hendes sind, i en ikke fjern fremtid skulle finde sin lettelse. Ville man senere have spurgt hende, om hun troede, det var en tilfældig bemærkning, da ville hun visselig på det bestemteste have benegtet det og kun i den set guds egen styrelse; men for den handelsrejsende selv og enhver udenforstående måtte bemærkningen kun synes en tilfældig, den fremkom hos ham som så mange andre, for at han kunne stille sit kjendfkab til alt i et så klart lys som muligt. De rejsende havde endnu kun et par stationer tilbage, før de vare ved baneenden, da faldt det pludselig den handelsrejsende ind, at han havde set den unge mand sør, uden at han dog ret huskede hvor. Idet han derpå forskellige gange lod sine øjne mønstre hans hele personlighed, sagde han pludselig: „ Jeg har haft den fornøjelse at rejse med dem før, jeg erindrer det nu tydelig. “ „ Det er nok muligt, “ lød det korte svar, „ jeg mindes nu også at have rejst med dem. “ „ Ja, det er ganske vist! vi vare på dampskib sammen fra London. De havde deres unge kone med. “ En almindelig taushed påfulgte, fabrikanten så ud af vinduet, den unge pige så ned i sit skød, candidat Johnsen, thi dette var den unge mands navn, lod et uvilligt blik strejfe hen over den snaksomme fremmede. „ Jeg har aldrig været gift, “ sagde han, „ den dame, de formodentlig har antaget derfor, var ikke min kone. “ „ Med deres tilladelse, “ vedblev den ufortrødne handelsrejsende, „ jeg tiltalte hende flere gange som Fru Johnsen, og hun gjorde ingen indsigelse derimod. Er deres navn ikke Johnsen? “ „ Et svar herpå behøver jeg vel næppe at give her til en mig ganske fremmed. Dem, der kunne have nærmere interesse af at få noget at vide i den henseende, skal det være mig kært at give det til anden tid og på andet sted. “ Den handelsrejsende tang og så sig betydningsfuldt om, men ingen uden den elegante rejsende, der tidligere havde tilrettevist sladdreren, syntes at agte videre på ham, og denne kun for atter at vise ham et ironisk smil, der straffede ham for hans påtrængenhed. Men to var der dog tilstede, der fulgte den unge mands ord med spændt opmærksomhed, og det var fabrikanfen, men især hans smukke datter. Over hendes pande gled der som et flygtigt solglimt, men kun for at efterlade en endnu stærkere skygge. Taus vendte hun sit ansigt mod det åbne vindue, og et dybt suk skaffede sig luft fra det fyldte bryst. En panse fandt sted på ny, så lukkede den handelsrejsende sine øjne for at slumre lidt. Fabrikanfen tog sin datters hånd og holdt den mellem sine, og den unge mand lod tanken atter søge indad, derind, hvor alle vore glæder og bekymringer have deres uafbrudt vældende, usynlige kilde. Da toget ankom til banegården ved Middelfart, satte fabrikanfen og hans datter sig i den omnibus, der fra hotellet afsendes, for at hente rejsende, som mulig ville tage ind der; den handelsrejsende kørte bort i en anden vogn. Hans strenge censor i den anden ende af coupeen forblev på banegården, for at oppebie en ekvipage, der skulle afhente ham, men som endnu ikke var kommen. Kun candidaten gik tilfods fra banegården, medens hau lod sin kuffert følge med omnibussen, og det var et langt, glædeløst blik, hvormed han fulgte fabrikanten og hans datter på deres Bei. Den næste morgen oprandt smuk og lys. Sagte vuggende slog vandet imod skibsbroen, og på det bugtede lille-bell kom og gik både, hver med sit hverv. Ude på en galease, der lå og lossede, stod en Matros og sang; det var en munter vise. Men en glad sang er på sin Viis en pris af den guddommelige styrelse, og det var nu den unge sømands måde at takke vor herre på, at synge frejdigt ved sit arbejde som fuglen på grenen. Fra hotellets dør kom en enlig skikkelse, for at nyde den friske søluft; det var candidaten, der var stået tidlig op, og som trængte til i guds frie natur igen at ånde lidt lettere op efter mangehånde tyngende tanker, der havde optaget endeel af hans for søvnen bestemte tid. At der ved et af vinduerne ovenpå stod en ung pige og lod niet tankefuldt glide ud over stranden, så han ikke, han var for optagen af det friske naturbilled, der, idet han trådte udenfor, oprulledes for hans Nie. Vil man nu spørge, hvad det var, der beskæftigede de tvende unge menneskers sind så alvorligt, da kan der foreløbig kun svares: erindringen om en brudt forbindelse. Fabrikantens datter og candidaten havde været forlovet i over et år, og det var ikke engang et siden, at forlovelsen var blevet hævet. Det var den unge pige, som havde hævet den. Men hun havde ikke gjort det, fordi hendes kærlighed til den unge mand var sluppen op, hun havde gjort det med hjertet fuldt af hengivenhed for ham, fordi hun endnu ikke noksom var kommen til erkendelse af, at meget i verden synes anderledes, end det i virkeligheden er, og at selv de tilsyneladende uomstødeligste beviser kunne være så svage, at det mindste sandhedens vindpust kan omstøde dem. Klokken havde nylig slået syv i kirketårnet nær ved hotellet, da trådte fabrikanten og hans datter ud på den høje stentrappe udenfor. Den unge pige bar en let morgenkjole og fra den lille stråhat flagrede der sorte bånd, symbolet på, at det sår, der var slået hende ved en kær moders død, endnu var åbent. For det sår af en anden natur, hun, i tro på nødvendigheden deraf, havde slået sig selv, var der intet symbol at se, det bar hun skjult i sit indre. Begge stod de en tidlang på trappen og lod niet gå over mod den jydfke kyst, der lå i fuld solbelysning, så gik de i modsat retning af havnen ad grimerhuusskov til, for under træernes skygge, på Toppen af en eller anden høj, at hvile lidt endnu med åbne nme. Til grimerhuusskov, men ad en anden vej, var også candidaten gået. Ventede han at træffe fabrikantens datter der? Hvo ved? Tænkt sig det klart havde han ikke! Men hvor lidt er der ikke også i os et håb eller en forventning, soni ikke har nået fødslens nieblik i tanken, men kun embryonisk, uset af os selv, ligger i vor sjæl! Hvor er nu den handelsrejsende? Han sover på sit grønne nre. Før han gik til sengs har han i gjestestuen ved et glas punsch givet den tålmodige unge hotelejer et bevis på, hvor velbevandret han er i politik og personalhistorie, og da hans forelæsning har trukket lidt sent ud på natten, sover han endnu de retfærdiges søvn. Gid han må tove godt, han har haft sin mission i verden og fuldendt den. Den lille historie om candidatens giftermål, han gav tilbedste i jernbanecoupeen, er mulig den største nytte, han endnu, skønt sig selv uafvidende, har gjort noget af sine medmennesker, på den ham ubevidste eftervirkning kan han nu hvile ud. Fabrikanten og hans datter havde vel siddet en halv times tid og indåndet de friske pust fra havet, så besluttede den førstnævnte at gå i bad; men da datteren ikke ville slippe den stemning, hvori hun var kommen, så hurtigt, bestemte hun sig til at blive tilbage og oppebie faderens tilbagekomst på den høj, hvor hun sad. Så forlod han hende da, efter først at have kysset hende på panden og lovet hende ikke at lade vente længe på sig. Lidt efter lidt så hun hans skikkelse tabe sig iblandt træerne, så bøjede hun sig tilbage mod en green, og medens hun vuggede sig i vågne drømme, sang fuglene ovenover hende om kærlighed og om, hvor smukt livet kan leves, når man kun nøjsom ikke alt for meget fordrer ud over øjeblikket. Lidt efter nærmede sig skridt nede fra stranden, en ung mand med sin stok i hånden steg op ad højen, og — for første gang i hen ved et år vare de to, der engang havde tilhørt hinanden, atter sammen. Ikke straks dog nærmede candidaten sig helt hen til den unge pige. Da han ved foden af højen så hende, uden at hun endnu havde fået vie på ham, blev han stående et øjeblik ligesom rådvild. Han betragtede den lette skikkelse, han engang havde haft net til at kalde sin, de hvide hænder, der foldede sig andægtig, som var det store, solbeskinnede rum over hende den af usynlige magter byggede kirke, hvori hendes skaber kaldte hende til andagt, det runde barneansigt, der så ofte tillidsfuldt og trygt havde hvilet op til hans skulder, medens niet sorgløst havde lukket sig for enhver tvivl og enhver bekymring, og en flok af minder rejste sig og hviskedee omkring ham om kap med det af morgenvinden bevægede løv. Da satte han pludselig stokken fast mod jorden, kastede tvivlrådigheden af sig som en kappe, der ved det skridt, han ville gøre, var ham for tyngende, og gik op ad højen, tæt hen til stedet, hvor den, hans tanker beskæftigede sig med, sad. Et udbrud af overraskelse undslap hende, og hurtigt som den skovdue, der i samme nieblik støt op over hendes hoved, rejste hun sig og stod foran ham. En strøm af purpur gød sig over hendes kind, og hendes bryst løftede sig, som var det for trangt til at rumme, hvad der bevægede det. Men i tamme nieblik havde også candidat Johnsen, der følte det, grebet hendes hånd, idet han sagde: „ Tilgiv, at jeg denne gang nærmer mig dem, skjøndt det ikke er tilfældet, det skyldes, men min egen fri drift. Men en bemærkning, der i jernbanecoupoen blev gjort af en fremmed rejsende, nøder mig dertil. Hvor lidet jeg end, efter hvad der fra deres side er sket, kan skylde dem denne forklaring, så ville jeg dog nødig for den, jeg engang havde kær, synes troløs mod mine blinder, og det er derfor, jeg nærmede mig dem, for at vise dem, at jeg ikke er det. “ Fabrikantens datter trak sagtelig og fkjælvende sin hånd ud af candidatens og sagde med nedslåede Nine: „ Jeg forstår dem ikke ret. “ „ De har engang hævet den forbindelse, der var imellem os, men så ligegyldig for den har jeg ikke været, at jeg allerede nu har kunnet ægte nogen anden. Hvad den fremmede rejsende ytrede i den henseende, var falsk. “ „ De har overfor mig ingen pligt mere. Jeg forstår, at de i sin tid i den fremmede stad fattede interesse for en anden, det var så lidet, jeg havde at byde dem. Om de alt nu har knyttet det bånd, de dengang bandt der, fastere, eller først i tiden vil knytte det, bør for mig være uden interesse, jeg har gjort det askald, der kan fordres af mig. “ En tåre trådte hende ved disse ord i niet, og hurtigt vendte hun hovedet til siden for at fkjule den. Den unge mand lod sin stok glide ned i græsset, blottede sit hoved og kastede hatten hen ved siden af den, og stod nu overfor hende smuk og åben, som da hendes hjerte første gang havde ilet ham i møde. „ I den fremmede stad, og jeg antager, de mener London, hvor jeg i længere tid opholdt mig, har jeg ikke for nogen anden fattet nogen sådan interesse, at den kunne stride mod det kærlighedsforhold, hvori jeg stod til dem. Jeg har set mange unge piger, jeg har omgåedes ikke få, men for mig er billedet af den, jeg i mit fædreland havde ladet tilbage, aldrig blevet fordunklet. Det blev det end ikke, da jeg modtog det brev, hvori de løste båndet mellem os, end ikke da, da de sendte mig det brev, hvori jeg bad dem om forklaring af deres skridt, nåbnet tilbage. “ Den solstråle, der i dette øjeblik ovenfra faldt hen over den unge pige, kunne ikke være klarere end den, som ved hans ord indenfra lagde sig over hendes ansigt. Dog tav hun et øjeblik stille, som om hun ikke så pludselig kunne bringe orden i alle de betragtninger, hans ittringer fremkaldte i hendes sjæl. „ Jeg har måske haft uret i ikke at åbne deres brev, “ sagde hun kort efter, „ men jeg fulgte deri kun mine forældres råd. Hvad det brev angår, hvori jeg løste vor forbindelse, da var det kun frugten af lang overvejelse og bitre tårer. “ „ Og hvorved havde jeg begrundet disse tårer? “ „ Af min fader vil de kunne erfare, hvor megen grund jeg havde til dem. At de meddelelser dem angående, der kom min fader ihænde, vare nøjagtige, kunne jeg ikke betvivle, dengang troede jeg mig endogså « overbevist derom. Nu have deres ord gjort mig vaklende i min tro. “ „ Og vil de åbent sige mig: hvad blev der berettet deres fader? “ „ En londonsk handelsven af ham, fabrikant som han, underrettede ham om, at han havde truffet sammen med dem i en engelsk banquiers hus. I længere tid havde de viist datteren stor opmærksomhed, efterhånden vandt hun også dem kær, og til sidst blev der mellem dem og hende knyttet et bånd, som kun kunne knyttes hensynsløst for det, der tidligere bandt dem. “ „ Men de har jo aldrig skrevet mig til derom. “ „ Burde jeg påtrænge mig, hvor jeg følte mig tilsidesat? Men blindt hen ville jeg dog ikke tro, hvad der blev sagt. Gennem flere pålidelige familier, min fader kender i London, forespurgtes der dem angående, men alle vare de enige i, at candidat Johnsen havde vundet den rige banquierdatters hjerte og bundet sig til hende. “ „ Dette sidste er også rigtigt nok. Candidat Johnsen har virkelig bundet sig til hende. Derer kun en lille fejltagelse i den henseende: samtidig med mig var der i London en anden candidat Johnsen, han hedder Edvard, medens jeg... ja, hvad jeg hedder, ved de, mit navn er Carl. “ „ Min gud, hvad siger de? “ udbrød den bestyrtede og skælvende pige. „ Sandheden! Det var netop denne hr. Edvard Johnsen, der tilfældig samtidig med mig rejste til København, hvor han ville præsentere sin unge engelsfe kone for sin slægt, netop denne hr. Edvard Johnsen, hvis hustru den mig fremmede rejsende i coupeen i går kaldte min. “ „ Min gud, hvor jeg dog har båret mig stygt ad! Hvor jeg dog føler mig dybt beskæmmet! “ Sagde fabrikantens datter heftigt. „ Hvor uendelig meget har jeg ikke at afbede hos dem! “ „ Lad os et oieblik gå fammen ned til stranden, vi trænge begge til al den kølighed, vi kunne få. Der skal jeg gjennemgåe vort forhold nærmere, der skal jeg give dem den fremstilling af mit liv i London, som deres brev og senere afvisning afskar mig lejligheden til tidligere at give dem. “ Og gladere i sindet, end han var kommen hen til skoven, om end ikke endnu fuldkommen glad, tog han den unge piges hånd og drog hende med sig ned ad skrænten til det sagte skvulpende vand. Hen forbi kysten gled et dampskib, det kom fra Kolding, fuldt af passagerer. Det danske flag viftede ind imod stranden, det viste dem uskylds og kærligheds farver. Om et oieblik ville på. Skibsbroen i den lille by alt være i travl bevægelse; hvor mange efterretninger af vigtighed, hvor mangen kær ven og frænde kunne der ikke med den hurtige damper bringes fra kyst til kyst! Men for ingen kunne den bringe en vigtigere efferretning end den, hvortil den handelsrejsende havde forhjulpet de to, som nu, uden dog egentlig at tænke på skibet, med blikket fulgte dets fart over det solbelyste belt. En stund stod begge de engang forlovede tause — der var jo for dem begge nok at tænke på. Hvor mangen tåre kunne den unge pige ikke have sparet sig, hvis hun havde stolet tryggere på den, der engang havde lovet hende sin tro, end på alverdens beretninger! Hvor mangen mørk time kunne hun ikke have sparet hånt, hvem hun gerne havde offret sit liv for at forskåne for smerte, hvis hendes livserfaring havde lært hende først at prøve nøje, før hun dømte. Men således er det menneskelige hjerte, det har ikke ro. Det kan rumme en rigdom af glæde og lykke, og dog kan et eneste giftigt pust tilintetgøre den! Således er det menneskelige liv, det er en uafbrudt veksling af blikstille og storm, og virkelig lykkelig er kun den, der i sin faste tro på guds styrelse eierkrasf til at lade stormen gå hen over sig. Over en halv time sagde de tvende unge mennesker nu ved stranden, han, gennemgående alt, hvad der var sket med ham såvel i Englands hovedstad som senere, efter at han var kommen tilbage til Danmark og for at fjerne sig så vidt muligt fra den, der havde forladt ham, havde taget sig en plads som fuldmægtig på et herredscontoir i en lille by i det nordlige Sjælland, hun, hørende på hans meddelelse med anger og glæde kæmpende mod hinanden. Da han var færdig med sin beretning, tog han begge hendes hænder og betragtede hende en tidlang tavs. „ Du har nu hørt beretningen om mit liv, “ Sagde han derpå, „ den er tillige beretningen om min uafbrudte kærlighed til dig, og derfor tiltaler jeg dig atter med det fortrolige du som dengang, da du tillidsfuldt troede på den. Her på mit bryst bærer jeg endnu dit brev, det brev, jeg havde bestemt at bære der for stedse som et palladium imod nogensinde atter at lade en kvinde få indgang deri. Jeg tager nubrevet frem og holder det hen fordig. Vil du, at jeg skal sønderrive det og lade stykkerne flagre for vinden, til de opløste synke på havets bund, eller skal jeg gemme det igen, hvor det lå? “ „ Har jeg vel ret til at se det sønderrevet? “ Sagde hun, idet hun grædende bøjede sig hen imod ham. „ Hvor meget har jeg ikke først at bede om tilgivelse for, hvor meget har du ikke først at tilgive? “ Et oieblik efter flød der utallige småstykker papir hen over vandet, bølgerne legede med dem, og et for et samlede vind og strøm dem atter. Men hvad der havde stået at læse, kom der dog aldrig mere til at slå. Da fabrikanten kom hjem fra badet, fortalte datteren smilende den fejltagelse, der havde fundet sted, og, beklagende det skete, hvori han selv havde en så stor del, rakte han candidaten hånden og havde for de tvende unge kun det onske, at bryllupet måtte slå snart. om aftenen var fabrikanten og candidaten nede i hotellets gjesfesfne, hvor også den handelsrejsende igen havde taget plads. Tæt ved gjestestuen, i det lille spifeværelse, stod den unge pige i den halvtåbnede dør under kvindelig beskyttelse af to unge damer, der hørte til huset, og en tredie, som var der i besøg. Fabrikanten forlangte en flaske champagne, og da han havde skænket i glassene, bad han den handelsrejsende på neisecompagniskabets vegne at tømme et glas nred ham. „ De troede at have teet den unge mands kone på rejsen fra England, “ Sagde han, „ lad mig her ved glasset oplyse dem om, at der ombord på skibet var to candidater af tamme navn, og at den dame, de få, var den andens kone. Men vil de også fe dennes, om just ikke endnu hustru, så dog tilkommende hustru, og det, som jeg håber, snart, så seer de hende her, det er min datter. “ Og dermed åbnede han døren til værelset ved siden af, og fabrikantens datter stod, omgiven af sin eskorte, i døren seiersglad og smuk. Den handelsrejsende rejste sig forvirret fra sin stol, gjorde nogle skridt hen imod damerne, men vendte så straks igen tilbage, uden at have fundet ord til at udtrykke sig med. Så tog han glasset i sin hånd og, idet han løftede det, sagde han: „ En skål for det unge par! Jeg beder dem om overbærenhed med min lille fejltagelse! “ hnn er brillant! Enhver, der har kendt min svigerinde i hendes yngre dage, vil indrømme, at hun var et brillant fruentimmer. Ikke alene havde hun i alle henseender herredømmet over sin ydre personlighed, så at den, om jeg så tør sige, til enhver tid og under ethvert forhold slog til, men selv i det enkelte var der hos hende næsten intet at påvise, hvorom man ikke kunne sige, at det var brillant. Hnn havde et par brillante dine, store og sorte som steenkulsperler, der, velslebne, glimre til alle kanter; et brillant hår, et uigennemtrængeligt net af nøddebrun nåsilke, hvis blødhed kunne føles med diet; en brillant Hals, et af fine årer gjennemdæmret elastisk rør, som kunne svaie for den mindste villieluftning; en brillant skulder, et slags konstrigt udformet chemisk præparat as roser og elfenb en; en brillant hånd, letrundet og hvid som sneen på alpetoppe, og endelig en fod så brillant, at ingen chineserinde, hvad længden angår, skulle gøre hende rangen stridig. Vel havde alt dette i årenes løb tabt sig endeel; i sin suldeste elands var det egentlig kun, da hun var mellem sytten og tyve år — og hun er nu fireogtredive; men sin bestemte holdning har hun endnu, den er selv overfor en nok så imponerende optræden så sikker, at hun end ikke gør situationen den ubefydeligste indrømmelse; endnu kunne hendes Nine flamme trods nogen sydlænderindes, især når hun bliver heftig, og hendes hår, er det end ikke mere få naturligt skinnende og blødt, at man med niet kan føle dets finhed, få har hun dog forstået at gjennemarbeide det så godt med duftende essenser, at det, især når den rette belysning falder hen derover, endnu gør indtrykket af en nigennemtrængelig silkevæv. Kun skuldrene er ikke ganske mere, hvad de engang vare; det chemiske præparat, hvor stos og farve engang vare lige fuldendte, har tabt lidt af sin fine udmeisling i con- og excentriske Buer, og hist og her har det fået en ganske lille gul tone, næsten som de ferniserede fotographiske visitkort, når de have henligget i nogen tid. Men el brillant fruentimmer vil dog enhver kalde hende og det er da også blevet erkendt til den grad, at en ung, smuk og formuende mand på niogtyve år i den allerseneste tid har betragtet det som toppunktet af al livets lykke at modtage hendes hånd, og for omtrent fire måneder siden, netop den første Mai, den dag pigerne skifte tjeneste, i holmens kirke lovede hende, hvad jo vistnok mangfoldige brudgomme før han have lovet, uden senere at holde, men, hvad han sikkerlig vil blive holdt til at holde, hvis ikke alle jnlemærker slå fejl. Hvorledes min kones søster kom i bekendtskab med ham, hvorledes han fik øjet op for det brillante i hendes hele fremtoning, hvorledes de besejrede hinanden og endnu daglig, om end ikke ganske på samme Viis, arbejde på at besejre hinanden, det kunne jeg nok have lyst til at fortælle lidt om, hvis jeg kunne gøre det godt. Men derom er jeg virkelig i stor tvivl. Imidlertid, jeg kan jo prøve derpå; lykkes det ikke, er der jo ingen skade sket. Det var i julen 1868, altså for ikke stort over et år siden, at min kone, min svigerinde og jeg varebudnetil gilde hos assessormichelseus i Strandgade. Egentlig er han kun kammerassessor, og min kone holder mest af, at jeg giver ham titelen helt ud. „ Man kan aldrig vide, “ siger hun, „ når du selv får en titel; du har længe nok tjent din konge ærlig og tro, og ville det så være behageligt for dig, om andre knappede af i den? “ Men dels anser jeg det ikke for kniberi at lade „ Kammer “ falde bort, da der i assessor uden „ Kammer “ i grunden er meget mere smæk end i assessor med „ Kammer “, og dels har jeg mærket på min i rangklassen optagne ven selv, at han ligeså gerne, om ikke hellere, seer „ Kammer “ falde bort, som at det tages med. At kun min kone og jeg og min svigerinde vare budne og børnene derimod slet ikke nævnte i indbydelsen, lå deri, at der ugen efter skulle være børnegilde, og hvad vor ungdom således tabte ved ikke at være buden sammen med os, det vandt den ved at skulle samles med sine lige. Hos assessor Michelsens går det nu altid meget net til. De

1883_Gerson_ForEllerImod

Julius Christian

Julius

Gerson

For Eller Imod

male

male

dk

Gerson

For Eller Imod

Gerson

For eller imod

En Fortælling

n

gothic

V. Pio

KB

nan

nan

O

Ude på Nørrebro, i en af de smågader, som størreparten af københavnerne knap kende af navn, end sige have besøgt, bor på en tredje sal over gården en lille håndværkerfamilie: mand, kone og to børn. Manden er i trediverne, konen neppe nok de tredive, solen skal gøre sin daglige vandring endnu ikke få gange, før dette tidsafsnit i kvindens liv fuldtud er endt. Husets herre, for så vidt man da kan kalde ham således, thi søgt at gøre sig gældende som sådan har han aldrig, har i sit idre intet, der giver ham adkomst til at kaldes en smuk mand. Hans ansigt er blegt og magert, tindingerne ligesom lidt indtrykte, kindbenene store og stærkt fremtrædende, arbejde og sorger have gjort, hvad de kunne, til at betage linierne den runding, som årenes tal ikke har kunnet få bugt med, og skønt han jo må siges endnu at være en mand i sine bedste år, er hans hår ikke så lidt gråt og har noget af det visnende, som mangel på røgt i almindelighed giver det. Når man har det småt og så at sige skal aftvinge livet det brød, der daglig skal mætte flere munde, så har man ikke tid til at gøre overflødig gerning, og hvor vigtig end skjønhedspleien kan være den velstillede — arbejderen, der står midt i stridens hede, han får ikke tid til at tænke på den. Hans indre svarer i meget til hans adre, det bløde i sjælelinierne, om man tør udtrykke sig således, er gået tabt, sindet er ældet ikke så lidt for tidlig. Stundom kan der vel hos ham komme et tilløb til spøg, som lægger et ungdommeligt skær over hans ansigt, men sjælden bæres det spøgende ord op af en varigere lys stemning, det dør hen, før det endnu er kommet ret til kræfter, og afløses da stundom af en taushed, som for sig fordrer ret til at præge hans væsen. Hvad husets kvindelige halvdel angår, da er hun unegtelig fristere at se til end hendes mand og har ikke fuldt så dybe mærker af, hvad hun har gennemgået, som han. Men hvor runde formerne i det hele taget end er, og hvor megen livlig Glands der end ofte er i øjet, er hun dog i sit hele udseende tydelig indregistreret som menig i den samme hær som han, den hær, hvis elite dag for dag går til slag på ny og såret i nattens stilhed forbinder sine sår. Nu og da viser der sig hos hende tegn på en dannelse, der peger ud over de forhold, hun lever under, hun har øre for god musik og vil gerne fordybe sig i nydelsen deraf, når der, hvad sjældent er, gives hende rigtig lejlighed dertil. Men i det væsenlige står hun dog på samme dannelsestrin som han: med få kundskaber og uden synderlig kendskab til det store, omkring hende pulserende liv har hun dog lært at se på, hvad der sker, med egne øjne. Uforskyldt modgang gør klarøiet. Kaster den end stundom vel stærke skygger over, hvad der ses, hos de bedre naturer tabe disse skygger sig dog efterhånden og give plads for en sandhed, der lidt dølger sig for den lykkelige. Hvad børnene angår, ja, de er friske og sunde og i den alder, de ere, spørges der ikke om stort andet. I det øjeblik, meddeleren af denne beretning tager synsforretning over familien, sladdre de nok så lystig i stedet for at sove, hvad de egentlig skulle, og ændse slet ikke, at der er en ven af deres forældre med sin hustru og en gammel pensionist fra forhuset i besøg der. Se vi nu, af og til forstyrrede af børnenes flygtige indfald, ind i dagligstuen, er vi snart på det Rene med, at det er et pauvert hus, vi ere i. Familiens dagligstue, det ene af de to værelser, som de have, kan ikke rumme ret mange. Det er et værelse på to smalle fag, gennem hvis ruder solen, selv når den skinner lysest, må nøjes med et beskedent indblik. Ruderne er ganske vist så klare som muligt, det skal husmoderen nok sørge for, men forhusets mur hindrer skinsyg størreparten af solstrålerne i at komme til magt derinde. Den omtalte pensionist, der tidligere har været lærer ved almueskolerne, har sit sovekammervindue lige overfor dagligstuen, og hans venskab med gjenbofamilien har sin væsenlige oprindelse fra hans jevnlige skue af dens nøjsomme liv. Tidt og mange gange har ønsket om lidt mere sol lydt indenfor den lille dagligstues vægge, et par potteplanter, der står i det ene vindue, har ikke drevet det højere end til at sætte knop, udvikle sig til fuldtudsprungen blomst have knopperne aldrig kunnet, men som så mangt et fromt ønske er også dette død hen, uden at kunne tilfredssfilles. Et forsøg på at indrette et soluhr i vindneskarmen ved at fæste en stor nål midt i en kreds af skrevne tal har viist sig aldeles håbløst. Og ligeså ugunstigt værelset er stillet, hvad sol angår, er det også stillet med hensyn til udstyr. lejlighedens ejer har ikke villet gøre synderligt, dens lejer ikke kunnet det. I vore dage, hvor det ene hus overgår det andet i komfortabel indretning trods dets beboeres higen ud til offenlige forlystelser og mangel på ro til at dvæle i hjemmet, i vore dage blive lejligheder som den, her skildres, sjeldnere og sjeldnere. I byens hovedgader sindes de så godt som flet ikke, man må søge hen til udkanterne as byen og til enkelte partier af den, der af en eller anden grund er kommen i vanry, for at se dem. Men heldigvis lader da hyggeligheden sig tilvejebringe i de fattigst udstyrede værelser ligesåvel som i de stadseligste, den udgår fra beboernes ordenssands og en stilfærdighed i deres indre, der ikke sjælden har kærlighed til det gode som sin dybeste kilde. Og hyggeligt er det lille værelse, hvori vi titte ind, trods al dets tarvelighed, der er, til hvad tid man kommer, fejet og luftet, hver ting står på sin plads, og man drager vejret frit og fuldt derinde. Savnet af tilstrækkelig sol mærkes da heller ikke for øjeblikket, det er nemlig aften, og gardinerne er nedrullede. Solens gerning gøres efter fattig evne af en lampe, der står på bordet og kaster ved sit skær en svag stråle af lys ind i sovekamret til de sladdrende børn. I ovnen ligge gløderne af en udbrændt ild og afgive, da dens dør står åben, deres bidrag til følelsen af velvære. Vende vi os nu fra beskrivelsen over husets beboere og deres bolig til, hvad der foregår i det øjeblik, vi, dem uafvidende, iagttage dem, da se vi den lille kreds, der er samlet, optagen af samtale. Ved bordets øverste ende, nærmest vinduet, sidder den gamle lærer, magelig henstrakt i en lænestol, der, hvis den ikke var så træet, som den er, nok kunne fortælle en del om fordums tider, ved den ene af bordets bredsider de to andre gjester, en midaldrende håndværksmester og hans kone, der begge arbejde i kurvemagerfaget. Ved bordets nederste ende sidder berten, lidt sammenbøjet, som om han var træt af dagens gerning, hans hustru med noget håndarbejde ved bordets anden bredside. Mændene have for sig hver sit lille glas toddy, kvinderne et glas æggeøl, der dog nok er brygget med mere god villie end evne til at gøre det rigtig kraftigt. Kurvemageren er for øjeblikket den, som gør sig mest gjekkende og betoner sine ord stærkest. „ Jeg ser dog ikke andet, “ siger han, idet han sætter sit glas fra sig, „ end, at den kamp, der af socialdemokratiet føres, for at skaffe arbejderne en bedre plads i samfundet, er glædelig. Dampen er sat op, farten begyndt. Fyres der nu kun stadig godt under kedlen, så må der vel også nås land. Det sfummer ganske vist nu og da ikke så lidt om bougen, de, der have kapitalerne, må høre mangt et hårdt ord. Men godvillig gøres der ikke indrømmelser, det er klart. Hvad der gennem årrækker har været overgroet med rådenflab og smuds, det stat der skarp lud til at rense. Jeg ved jo vel, at vi arbejdere beskyldes for at være rå, vore ord skurre i de velståendes øren, de gode dage have forkælet dem; men jeg siger: netop som der tales skal talen føres, og råbes ud skal det, så længe til det sfaffér sig ørelyd: arbejderen er hundsk behandlet i samfundet, før han kommer til sin ret kan der ikke blive fred. “ „ Å ja, såmænd! En vis sandhed er der unegtelig deri, “ afbrød den gamle lærer ham. „ Og derer klang i ordene, således som de stiller dem. Men, nærmere beset, er det, de sagde, dog i sit fulde omfang rigtigt? Er også den flittigere del af arbejderne virkelig så flet stillet? Ja, de seer dem om i stuen, også jeg har set værelser, der er rigere udstyrede. Men for nu at holde os til selve den, der nys førte ordet, har de det da virkelig så slet? De står dem jo ganske godt igennem. De kører ikke med fire som en og anden godsejer eller anden magnat, de giver heller ikke store middage som en og anden rig handelsherre, men når man som de og deres kone dog kan føre et net lille hus og vcrre med til et og andet, der ikke strengt hører til det mest fornødne, så har man dog ikke grund til højrøstet klage. Det er sandt, de har vel ikke altid haft det som nu; men selv om vi se tilbage, det arbejde, der gøres i verden, fordrer jo ikke lige kræfter, og den gerning, der kræver en stsrre forberedelse, har dog vel også krav på en større løn. Det er “ Sandheder, der er sagte så lidt, det ved jeg, men ligeså ofte fordringen på ligeberettigelse kommer igen, må også indsigelsen komme. “ „ Må jeg spørge dem, hr. Jørgensen, har de holdt bog over, hvor godt min mand og jeg sidde i det, og hvor meget „ Et og andet, “ vi er med til? “ sagde kurvemagersken, højrød af harme over, hvad hun anså som et uforskyldt angreb. „ Det har jeg ganske vist ikke, “ svarede læereren rolig, og det var vel heller ikke ganske rigtigt af mig at henvise til dem selv. Jeg ved jo også fuldtvel, at jeg selv ikke mere virker synderlig og kun lever af mine tidligere dages arbejde, der visselig hos mange har vcrret ihcrrdigere end hos mig. Men sålcrnge man har de unge kræefter — og det har de jo begge — så længe er det da næsten en fornøjelse at bruge dem. Ikke sandt? Tro de mig, den dag, alderen sætter en grændse for deres adkomst til arbejde, eller der vilkårlig af nid eller ondskab af andre sættes en grændse derfor, hvilket jo vel også kan tænkes, den dag vil være dem den bittreste af alle dage, de har oplevet. “ „ Vist så, derom blive vi let enige, “ sagde kurvemageren og trak sit glas lidt nærmere til sig. „ Arbejde må der til, så længe man kan arbejde, men også dette dog kun til måde. Og arbejdet må have et mål, det, at spare lidt op til senere dage. Det er den kapital, vi skulle lære på, når alder eller sygdom tager magten til at arbejde fra os. Gak til myren og bliv viis! Myren er et flittigt dyr, men det arbejder også for at samle lidt til dårlige tider. Og hvad nu den større forberedelse angår, den forberedelse, vi ulærde stadig få på vor tallerken, er jeg skyld i, at jeg har fået den ringere kundskab, og de i, at øe har fået den større? Have vi selv fladt de forhold, hvorunder vi vokse op? Gro de ikke op af andres gerninger, af omstændigheder, vi slet ikke kunne beherske. Disse spørgsmål er vist heller ikke nye, men de er ikke mindre berettigede. øe komme igen som uveiret, når luften er forpestet og træenger til at renses. Nej, ondet ligger langt dybere. Vi bøde for årtusenders vildfarelse, årtusender, i hvilke den ene halvpart af menneskene blev trådt under foden af den anden som skadeligt kryb. “ „ Ja, det kan nu hr. Jsrgensen ikke se, “ bemærkede hans hustru endnu noget irriteret. „ Om hvad vi døje for at leve, står der ikke noget i hans skolebøger. “ „ Det vil jeg dog jnst ikke indrømme. Men selv om så var, jeg har da også læst lidt andet end skolebøger, skønt jeg ganske vist endnu bevarer min fulde interesse for min tidligere syssel. Jeg læeser, navnlig i de sidste år, mangehånde, jeg læser endogså de blade, som jeg ved, de fcerlig sætter pris på, og som tale arbejderens sag med størst varme. “ „ Ja, et er at læese “, sagde kurvemageren og tog sig en slurk af glasset, „ Et er at læese, et andet at tage parti for, hvad man læeser. “ „ Også det gør jeg, hvor jeg kan “, vedblev den gamle læerer. „ Jeg tager parti, skønt jeg ikke har indskrevet mit navn på nogen partiliste og ikke skår på tromme derom. Jeg tager parti, skjøndt jeg jo rigtignok forstår dette udtryk lidt anderledes end de. Men hvad vi alle så nødig ville se, og hvad de, gode ven, slet ikke synes at kunne se, det er, at arbejdet ikke blot har det legemlige brød, det giver, til mål, men også et åndeligt brød, at det sremmer vor udvikling som menneske, ja, at denne udvikling netop er vort hovedmål. “ „ Hm! Hvad det angår “, indvendte kurvemageren, „ dette mål.... “ „ Netop det kunne vi ikke lade ude af sigte, “ Afbrød den gamle ham rafl. „ Vort hovedmål er først og fremmest udviklingen. Hvad den skal til, ja, det er en af verdensstyrelsens, eller, om de vil have det udtrykt lidt mere i tidens ånd, en af livets store hemmeligheder, en hemmelighed, der først løses os i døden eller i ethvert tilfælde ved døden. “ „ Jeg blander mig nødig i, hvad jeg ikke ret forstår, “ bemærkede husets vertinde lidt frygtsomt, „ men det vil jeg dog sige: hvad hr. Jørgensen der yttrer, er stundom også faldet mig ind og har været mig en stor trøst. “ „ Ja, det må det være os alle “, vedblev læreren. „ Vi nedværdige os med den evige pukken på lønnen, på de skillinger, hvormed vort arbejde skal betales. Og har i en tidligere tid, som det nylig blev sagt, den ene halvpart af menneskene træellet som slaver for den anden, så vise vor tids mennesker netop deres slavcsind ved stadig at råbe på lsnnen. Hele naturen arbejder uafbrudt, hvert trcr, hver lille plante, det mindste støvgran gjsr sit til altings trivsel og fremme. Hele naturen er lutter virksomhed, den tinger ikke nsieseende om hver smule, den vil gøre foros, kun vi mennesker, vi tinge og beregne alt til det yderste, ikke en vre må gå tabt. De taler, gode ben! om fortidens slaveri — vejen til frihed, deler netop arbejdet, jeg kunne fristes til at sige, det er en del af arbejdet selv. Under det modnes den sjcrlefrihed, som er tidens løsen, og som ganske vist hører til det kosteligste, vi mennesker kunne eje. Derfor mener jeg selvfølgclig ikke, at arbejdere » skal gøre sin gerning ulønnet, eller at hans arbejde skal undervurderes, det er, som Jensen nylig sagde, ganske rigtigt den kapital, han sparer op til en tid, hvor hans krcrfter svigte ham. Al uegennyttighedssvindcl holder jeg mig udenfor. Jeg ved, at det daglige brød ikke gives mig, blot fordi jeg vender vinene opad og beder derom, og at jeg ikke kan hjelpe mig med de klæder, der er givne fuglene under himlen. Men jeg ved også, hvor meget af den hemmelighed, jeg nys omtalte, der ved et sådant blik mod oven kan anes, og hvad kraft der derved gives til ny arbejden, til selvfornegtelse og til at stå fast. “ Den gamle skolelærer havde talt sig varm og tav nu et øjeblik stille. Ingen optog tråden, enhver så tavs ned for sig. Så lagde han sig lidt mere tilbage i sædet og sagde: „ Jeg har vist talt for stærkt, jeg glemmer så let, at jeg ikke længere er ung. Men hvad siger vor kære Bert om den sag? han er så tavs, og han ved sandelig dog også, hvad det er at tage fat, om end hans arbeidsredsfaber kun er de små typer af bly. “ „ Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige til det, “ svarede den udspurgte, „ jeg må daglig sysle så meget med andres tanker, der kun brudstykvis nå i mine hænder, at jeg ikke ret kan få hold på, hvad jeg selv mener. Hvad det angår, hvorom der her tales, så vil jeg sige: det er med det som med så meget andet af, hvad der yttres, nogen sandhed er der i, hvad der siges på begge sider, skjøndt jeg jo helst sluttede mig til vor kære genbo. Stor pris ville jeg sætte på, om enhver, der gjorde en mening gældende i en sag af den natur som vor, belagde den med en beretning om sit eget liv. Man ville da se, hvad grundlag den opfattelse, som fremføres, har, hvad der i den er holdbart og hvad der er løft, og hvorvidt man tør gå i at dele den. “ „ De mener altså, Thomsen, at man for hver gang man vil sige sin mening om noget, også skal belæegge den med attester fra sit eget liv “, afbrød kurvcmageren ham. „ Det kunne dog vel være en lovlig stiv fordring. “ „ At den skulle belægges med attester, “ indvendte berten, „ tcrnkte jeg mig just ikke; jeg ville kun, når der tales om de manges liv, se livet på næert hold i de enkeltes. Hvad om vi i aften alle, i det mindste vi tre mænd -— ville vore hustruer være med dertil eller bøde på, hvad vi mulig glemme, ved en eller anden tilføining, har jeg intet derimod — om vi alle tre, hver for sig fortalte sin livshistorie eller, om de hellere vil, dog brudstykker deraf, vi kunne da bagefter drage vore slutninger af det fremkomne i fornyet samtale eller i taushed. “ „ Det er jeg med til “, sagde læereren, „ det er fornuftigt talt. Jeg for min part har vel ikke meget at fortcrlle, jeg må kjsre til oplagspladsen med lille læs, men af, hvad jeg har, skal jeg ikke stikke noget under stol “. „ Jeg ser ikke nødvendigheden af en flig dokumentation, “ Indvendte kurvemageren; „ men jeg er jo gest her, og jeg skat føje mig i vor Berts forlangende, skønt også jeg vil få så lidt læs, at en trillebør kunne være mere end nok. Men forord bryder ingen trætte, Jørgensen må begynde, han er boglærd mand og har mundtøjet bedre end vi i sin magt. “ „ Er det værd nu at røre op i al den sorg og nød, vi have gennemgået, “ sagde madam Thomsen, henvendende sig til sin mand, „ vi er jo her sammen, for at fornøje os med hverandre. Lad os hver for sig glemme det tunge, livet har bragt os, det have vi bedst as. Hvad vi mene om den kamp, der føres for arbejderens vel, det er der dog ingen, der bryder sig om. “ „ Sig ikke det, lille kone! Er der ikke andre, der bryde sig derom, og det skulle de også have ondt ved, da ingen hører os, så kunne vi måske ved fælles overvejelse lære at se det med klarere øjne, og det tungeste af, hvad vi måtte bære, er da vel forhåbentlig også til ende. “ „ Jeg flutter mig ganske til deres mand, “ afbrød læreren hende. „ Sorg, der er forvunden, er ikke mere sorg, og de har jo i to sunde og velskabte børn så meget at glæde dem ved, at de bekymringer, deres fortid har bragt dem, dog vist ville væere lidet derimod. “ „ Ja, jeg skal ikke væere den eneste, der gjsr indsigelse, “ ytrede husets væertinde og så ned med et resigneret blik. „ Jeg vil dog først titte et øjeblik ind til bsrnene, jeg tror » væsten, at de endnu ligge vågne. Vcrr så god og tag dem imidlertid lidt af glassene, de er jo nisten urørte. “ Med disse ord forlod madam Thomsen stuen og gik ind i sovekammeret. Et vieblik kom der nyt liv i bsrnenes samtale, så stillede den efterhånden af, og der blev tyst derinde. Hele dagen havde vejret set betænkeligt ud, luften havde været stæerkt overtrukken, nu, da stilheden såvel i de boxnes som i børnenes samtale indtrådte, kunne de høre, at der var begyndt at falde regn. Først fløge enkelte dråber mod ruderne, så lød der stærkere slag, og det var, som om regnen ville opfordre de forsamlede til at slutte sig fastere sammen om, hvad de havde at sige hverandre. „ Det er ouverturen til, hvad vor gode vært her vil scrtte i scene, “ bemærkede kurvemageren. „ Tæger jeg ikke fejl, ville blcrserne i den få hovedstemmerne. “ „ Vist så! Barometret har alt hele dagen peget på blcrst. Men hvordan end ouverturen vil udvikle sig, den vil dog høres med glæde over hele landet efter den tørke, vi have haft så længe, “ sagde læreren og rejste sig, for at trække gardinet lidt til side. „ Når jeg ser over til mine egne vinduer og til mørket derovre, synes værelset her mig så velskikket for vor gensidige meddelelse som muligt. “ Og da husmoderen et øjeblik efter igen kom ind i stuen, begyndte den gamle skolelærer sin fortælling: „ Som de ved, er jeg født ovre i Jylland, i en lille landsby, der just ikke hører til de meget formuende. Jorderne er i flere Miles omkreds temmelig sandede, i tørre sommere så lidet lønnende som muligt, og hvor meget der end er gjort for at forbedre dem, medicinen er for dyr til, at helbredelsen kan blive grundig. Min fader varen husmands søn og født i trange kår, fjorten år gammel kom han til en landsbyskomager og lærte der hans håndværk. Udygtig til, hvad han havde lært, var han ingenlunde, og på drift til arbejde fattedes det ham heller ikke, men til synderlig mange kunder drev han det aldrig, de mere formuende tage deres skotøj fra de større byer, nogle endogså fra hovedstaden, og det var da mest reparationer, der faldt i landsbyskomagerens lod. At det liv, han førte, det vil sige, det hus, han tilligemed min moder beboede, og den kost, de nøde, da også var lempet derefter, er en selvfølge. Er det en gammel regel, at man skal sætte tæring efter næring, så fulgte han denne regel så punktlig som muligt, i min moders hus spillede kaffen en rolle, som den vel mere eller mindre spiller hos enhver uformuende, men i mine forældres hjem havde den tiltaget sig en magt, der kun lod sig opretholde på bekostning af deres fysiske kræfter. At de selv vidste det, udtalte de lidt og ikke uden bitterhed. Følelsen af, at de, uden at være fordringsfulde, med deres redebonhed til arbejde, dog vel kunne have haft krav på lidt mere, end der var givet dem, gik som en rød tråd gennem deres hele væren og væsen, og allerede som barn fik jeg derfor indtryk af den sociale forskel, vi mennesker leve under, om jeg end ikke kunne gøre mig rede for nogetsomhelst denne forskel vedkommende. Et hørte jeg stedse gjentoges af min fader med beklagelse, det var det, at han havde lært så lidt, at han åndelig taget stod i verden næsten med tomme hænder. For nogle år siden, jeg havde dengang allerede sluppet min skolevirksomhed, læste jeg en lille fortælling af en nu afdød tysk forfatter, som jeg ser op til med dyb ærbødighed for hans minde. Den handlede om en Træskomager, der forfærdigede et slags fransfe træsto, som med større lethed end de tidligere forbandt den samme evne til at forhindre indtrængen af fugtighed. Han følte sig ordentlig stolt af sin virksomhed. Hvor mange havde han ikke bevaret fra forkølelse, hos hvor mange havde han ikke lagt grundvolden til et længere liv i sundhed! Hans arbejde havde for ham karakteren af eu samfundsgjerning, der adlede det og bar ham op. Jeg tænkte ved læsningen på, hvor heldigt det havde været, om min fader havde kunnet se så lyst på sin gerning. Men desværre det lå ikke for ham, og min moders sind var så nedtrykt af de mangehånde bryderier, der så at sige hobede sig op om dem, at hun ikke var stikket til at bøde derpå. Når krybben er tom, bides hestene, siger man. Det er intet ædelt billede, når øet anvendes på os mennesker, mindst burde det anvendes på dem, man skylder ærbødighed og kærlighed. Og dog, dog er der i det en sandhed, som gør, at man ikke vil afvise det, når det som nu indstiller sig for tanken. Uden egentlig gensidig uvilje udveksledes der mellem mine forældre lidt hårde ord. På mig blev der under alt dette ikke offret mange tanker. Mine forældre holdt af mig og ville vist hver for sig, hvis mit liv havde stået på spil i i et bestemt øjeblik, have hengivet deres eget, for at bevare det. Men til gennem tiderne at gøre deres for at frelse det, til at opdrage mig, dertil manglede de ro i deres eget indre og evne, og de kundskaber, jeg fik under min skolegang, vare så tarvelige, at jeg, om ikke min faders klager over hans egen mangel på kundskaber havde vakt en mig selv ubevidst kundskabstrang, vistnok var gået gennem verden så fattig på viden som muligt. Således blev jeg tolv. År, den alder, hvori spørgsmålet om, hvilken gerning der skal være vor livsgerning, ikke sjælden allerede gør sig gældende. Da blev min fader en efterårsaften pludselig syg, og af den bevægelse, hvori hans sygdom satte min moder, mærkede jeg snart, at der her var tale om mere end et forbigående ildebefindende. Skjøndt jeg nu er i tredserne, og det således er over et halvt hundrede år siden, det skete, mindes jeg dog tydelig hver lille omstændighed derved. Det er nemlig det ejendommelige ved erindringen: den bevarer ikke sjælden trofast, hvad hukommelsen for længe siden har sluppet. Min hukommelse har i de senere år tabt sig meget. Efter mangt et navn, mangt et årstal, jeg har vidst, og som jeg ved en eller anden lejlighed ønsker at tilbagekalde, må jeg søge forgæves, og det er da også det, der har bevirket, at jeg frivillig opgav min stilling som lærer. Men min erindring bevarer så levende, som det var sket den dag i dag, alt, hvad af betydningsfuldt jeg har oplevet, og mit livs begivenheder blive mig til et stort galleri af billeder, som jeg nu og da, alt eftersom jeg er stemt derfor, gennemblader. Det er dette gennemsyn og de deraf fødte betragtninger, som er udbyttet af, hvad jeg har levet, resultatet, eller dog et foreløbigt resullat af den udvikling, jeg før omtalte, og for hvilken ingen løn af menneskelig hånd kan gøre fyldest. Det er lønnet med en mønt, der, som jeg fuldt og fast tror, har et uforgængeligt præg. “ Efter denne attring blev den gamle skolelærer et øjeblik tavs, som tænkte han endnu bagefter på, hvad de ord, han havde sagt, mulig kunne indeholde mere, end han under selve ittringen havde tænkt. Det er nemlig så, at der ved den varme, hvormed en tanke udtales, i sjelens dyb fødes forestillinger, der ikke sjælden overraske selve den talende. Det er geniet, hvem denne varme, hvem denne evne til at begejstres fortrinsvis er skænket. Men ikke blot geniet ejer den, til en vis grad findes den hos enhver, der hengiver sig fuldt og inderligt til den sag, han virker og kæmper for. husets vertinde så op fra sit sytøj og lod sine øjne hvile på hans blussende pande og på hans næsten endnu sig bevægende mund, hendes mands øjne vare så indadvendte, som grundede han allerede over den opgørelse, som skulle være udbyttet af samtlige fortællinger. Endnu slog regnen mod ruderne stærkt og uafbrudt. „ Netop således som det nu regner “, begyndte fortælleren på ny, „ netop således regnede det den aften, min fader blev syg og døde. Der faldt regn, blandet med en i fødslen halvt opløst sne. Da det var nødvendigt at få et kyndigt tilsyn med den syge, og min moder måtte blive tilstede hos ham for muligt pludselig indtrædende forandring, skulle jeg gå til lægen, og barn, som jeg var, vandrede jeg i mulm og mørke over en halv mil, for at udrette mit ærinde. Jeg læste for nogle dage siden en fortælling, skreven med begavelse af en af vore yngre forfattere. Der var i den skildret en ung pige, der, knuget af sorg og mangel, efter at have fulgt sin moder til sognets fattighus og forladende hende der, i sin smerte yttrer tvivl om, hvorvidt dog alt er skabt „ så såre godt “, som det i skriften siges, og det kan nok være, at en lignende tanke, mig halvt ubevidst, vågnede hos mig, medens jeg gik. Hvad kan der ikke falde en ind, når blodet er i stærk bevægelse, og man endnu er et barn, der ikke har synderligt af livserfaring at støtte sig til. Gennemvåd og forfrossen som jeg var, lød der jo til mig en genlyd af min faders klager gennem årrækker, et Echo af de kvaler, han i sit pinefulde liv ved at udtale sig om dem havde søgt befrielse for. Da kom, netop som jeg tænkte på, om der ikke var ly at finde for et øjeblik, en vogn rullende hen ad vejen, og da lygten på den kastede sit skær henover mig, og jeg således blev bemærket, fik kusken ordre til at holde stille, medens den, der sad i den, spurgte mig, hvor jeg skulle hen. Efter en kort udveksling af spørgsmål og svar, regnen tillod ingen lang drøftelse, tog han mig op i pn vogn, og så heldigt traf det sig, at det netop var lægen, der skulle til en syg i samme by, hvor mine forældre boede. Så heldigt traf det sig, sagde jeg, thi, at det var andet end tilfælde, tør og vil jeg ikke sige. Jeg tillægger ikke gerne forsynet, hvad jeg ikke mod en kold forstandskritik kan opretholde. Så godt jeg kan, mine ben er ikke mere så lette tilgangs som tidligere, men så godt jeg kan, går jeg daglig et stykke op ad bakke, for at forsøge, om jeg ikke kan nå et punkt, hvorfra jeg kan se ud over verdensrummet og opdage grændsen mellem styrelse og tilfælde. Jeg går trin for trin, jeg spejder og spejder: mon det dog ikke skulle lykkes mig at nå så højt, jeg ønsker, og som jeg med den kraft, der endnu er levnet mig, stunder til? Mon det dog ikke skulle lykkes mig at nå det punkt, hvor luften bliver så gennemsigtig, at jeg kan se, hvad jeg ville give mit liv for blot i et lille øjeblik at råbe ud til alle dem, der leve? Men når jeg så tænker på de millioner mile, der er mellem alle de verdener, som er til, og at loven for dem alle, loven for dem måske står skreven på et sted, der igen er millioner mile udenfor og over dem alle, så synker jeg uvilkårlig i knæ, ikke just af træthed, der er vidder, på hvilke man ikke mærker den legemlige anstrengelse, men af dyb ærbødighed, af frygt. „ Salig er de admyge, de skulle se gud “, hedder det, hvad enten mit øje skal blive opladt eller ej, hvad enten jeg skal flue loven eller, blindet af det stærke lys, der omgiver den, kun ane dens tilvær og tro på den, ydmyg vil jeg være, — selv deroppe, hvortil jeg har arbejdet mig op, er jeg dog kun en orm, der endnu ikke har friet mig fra mit støv. “ Atter indtrådte en lille pause, inde i sovekammeret gav et af børnene et skrig i søvne. moderen for op og gik derind, begge de små lå atter stille og sov. Kun hos det mindste af dem, ligesom det stsrre en pige, lå der omkring munden spor af en forsvunden angst. Moderen streg smt håret, der var faldet ned over barnets pande, tilbage og lagde dets arm, som det formodentlig havde løftet samtidig med skriget, atter ned under dynen og gik så ind igen i dagligstuen. „ Vi mennesker få dog aldrig rigtig ro, “ sagde hun, idet hun drejede lampen således, at dens skerr ikke læengere faldt ind i sovekammeret; „ Store og små, skrcekkes vi selv i søvne ved forestillinger, vi ikke kunne gøre os rede for. Hvad mon dog barnet nu klagede sig over? “ „ Hvo ved det? “ svarede den gamle lærer. „ Hos barnet er det dog næppe andet end en fuldstirndig fysisk fornemmelse. Det er en øjeblikkelig legemlig smerte, der, barnet ubevidst, har fremkaldt skriget. Men det forstår sig, med vished kunne vi intet sige, også her råder måske en lov, vi ikke kende. “ „ Hm! Hvorfor gøre et så stort nummer ud af en sådan bagatel? Hvorfor tale om en så ligegyldig sag i så høje toner? “ sagde kurvemageren, „ Barnet har vel spist et eller andet, der har trykket det, det er det hele. “ „ Ja, sådanne småting er virkelig ikke værd at lægge mærke til, “ føjede hans kone til. „ Med børn i den alder skal man overhovedet ikke tage det så nøje. “ „ Å nej! “ sagde berten, „ i den henseende er jeg fuldkommen enig med dem. Maven er en utaknemmelig del af det menneskelige legem, jo mere man gør for den, desmere misfornøjet viser den sig. Imidlertid, også her må jeg slutte mig til Herr Jørgensen, sikre på, hvad der har fremkaldt skriget, er vi dog ikke, der er måske dog gennem barnets indre gået en forestilling, som er udover, hvad det selv kunne gøre sig rede for. Kom, lad os tage vort glas og drikke på, at vi altid må kunne holde os fri for tanker, hvis rækkevidde vi ikke kunne beregne. “ Idet han sagde det, tømte han sit glas helt ud, men, så vidt man kunne se, uden at han selv mærkede dette, og ikke uden en lidt uhyggelig følelse tømte også de andre deres. De vidste nemlig, at deres ven typografen engang for flere år tilbage, om end kun kort, havde været betagen af en sindssygelighed, der lagde ham denne ejendommelige opfordring på læben. Så skænkede han atter i glassene og sagde: „ Lad os så bede hr. Jørgensen vedblive, jeg for min part hører ham så gerne. “ den opfordrede satte sit glas fra sig og vedblev: „ Da jeg med lægen kom til mine forældres hus, var min moder gået bort, for at søge hjælp til at løfte min fader op. Han var nemlig en temmelig svær mand, mindre ved nogen egentlig legemlig fylde, hvad de næringsmidler, han nød, heller ikke let skulle give anledning til, end ved en noget massiv benbygning. På sygelejet, hvor han havde ligget endnu halvt påklædt, fordi han så nødig erkendte, at han var virkelig syg, var han nemlig pludselig kommen i tanke om, at han til næste dags morgen havde lovet byens skolelærer et par sko, der skulle repareres, og at denne måske nu efter regnen ville savne dem. Han var derfor krøben op fra lejet og havde slæbt sig hen til sin arbejdsstol, hvor skoene stod, men da hans kræfter ikke fløge til, var han falden om og lå nu henstrakt på gulvet med hovedet støttet op mod et af dens ben. Over øjet var en lille skramme, han havde fået i faldet. Da min moder kom tilbage med en nabo, der skulle hjelpe hende, så de, hvad der var sket. Ved fælles hjælp fik de min fader løftet op og bar ham hen til sengen, og da nu lægen stod der og tog hans hånd, sagde han: „ Der er desværre her ikke stort at gøre, med denne sidste anstrengelse er resten af hans livskraft udtømt, han har endnu kun meget så øjeblikke tilbage. Hans Iver for at gøre sin pligt har forhjulpet ham til en smerteløs død. “ Min moder bøjede sig hen over ham og græd, over såret i hans pande lagde hun let sin hånd, for ikke at se hans dødblege ansigt skæmmet. Rige som fattige må vi give døden den tribut, vi skylde den, og dog f

1878_Gerson_UdAfLivet

Julius Christian

Julius

Gerson

Ud Af Livet

male

male

dk

Gerson

Ud Af Livet

Gerson

Ud af Livet

Skizzer

n

roman

Bielefeldt

KB

nan

nan

O

Almissen. På trinene fra fortoget og op til et huns på Østerbro sad for nogle år siden en ung mand og sov. I sin ene hånd havde han en åben portemonnaie, som hvilede på hans knæ, og som øjensynlig var tom, den anden lå løst nedhængende på stentrappen. Det var i skumringen, og en tæt støvregn faldt på hans luvslidte klæder, på det over brystet gabende smudsige linned og på det blege ansigt, der bar præg af et forvildet liv. Det var tydeligt, at han, umiddelbart før søvnen overvældede ham, havde undersøgt sin formuestilstand og fundet den alt andet end tilfredsstillende; i de slappe træk, som søvnen dog arbejdede på at give lidt mere fasthed, lå der noget uendeligt mismodigt. Flere forbigående stod et øjeblik stille og så på ham med et spottende smil, en og anden gjorde til sin ledsager en skarpt fordømmende bemærkning, men 1 atter andre betragtede ham dog med en vis deltagelse og tænkte et øjeblik på at vække ham. Ingen af dem alle opholdt sig dog ved ham udover et kort minut, til et længere ophold var regnen alt for indtrængende. Enhver havde desuden sit mål at styre efter og ville vel også nødig give sig i kast med et menneske, der måske var beruset og trættekjæiog i værste tilfælde kunne beskylde den standsende for at have berøvet ham, hvad portemonnaien indeholdt. Kun en læredreng, der, ligegyldig for regnen og yderligere hensyn, kom fløjtende hen ad fortoget, standsede lidt længere, bukkede sig og kiggede ned i portemonnaien og puttede så, da han så, den var tom, en lille sten deri. Så gik han, fløjtende sin lystige Melodi, videre. I lang tid lagde så ingen videre mærke til den siddende. Regnen faldt tættere og tættere og lagde sig i kolde dråber på den sovendes ansigt og på det til dels blottede bryst. Først da mørket faldt lidt stærkere på, kom en ung og elegant klædt dame gående tæt forbi trappen og blev, -skjøndt hun, dækket af sin paraply, gik med raske skridt, dog pludselig stående stille. Det var, som vægrede hendes fod sig ved at gå videre. Den hurtige gang havde rødmet hendes kinder, men rødmen forsvandt i samme øjeblik, hun standsede, og som led hun ved det skue, hun der blev vidne til, så hun længe ned for sig og blev stående som rodfæstet til jorden. Så løftede hun dog atter ørnene op og betragtede den sovende med synlig bekymring. Var det virkelig den, hun engang havde set beleven og smuk bevæge sig i byens bedste selskabskredse? Var den kummerlige, dyngvåde skikkelse, hun der så, virkelig den samme som den, der engang havde set på hende kæk og med ungdommelig begejstring? Ganske vist havde hun senere hørt sige, at han førte et forvildet liv og -ikke’ sjælden med slette omgangstæller sværmede om til helt ud på natten. Men kunne dette liv allerede have ført ham så vidt? Og kunne virkelig et menneske, der engang og det med rette havde været stolt af sine personlige fortrin, beskæmme sig selv så dybt? Blot hun, ubemærket af ham, kunne vække ham og i det mindste for denne ene gang frelse ham fra at være genstand for andres foragt? Af alt, hvad man i verden kan lide, er andres foragt dog noget af det hårdeste og det dobbelt, når den er fortjent. Men nej, at vække ham lod sig vist ikke gøre. Han kunne jo vågne, før det endnu var lykkedes hende at undfly, og hvad om han da, genkendende hende, gjorde hende og sig selv til genstand for en tankeløs folkestimmels oprørende indblanding 1 og dog, gå ham forbi uden noget som helst tegn på sympatti, det var hende umuligt, han havde jo dog engang af en begavet sjæls rigdom offret hende en overflod af hyldest, han havde jo dog engang beundrende og elskende fundet sin lykke i ethvert mildt ord, hun sagde ham. Men hvad kunne hun overfor, hvad hun der så, vel gøre? Hvad var der for hende at stille op med et menneske, der var kommet så vidt i selvfornedrelse, at han ikke undså sig ved, som sket, på offentlig । gade at give sig selv til pris? Tage, hvad hun i dette øjeblik havde hos sig af penge og lade det glide ned i hans tomme pung, for at det måske dog nogle øjeblikke kunne hjelpe ham ud af nød, hvad ville det forslå overfor en ulykke som den, hun der så for sig? Og han var jo da heller ikke en tigger, der havde bedet hende om en gave! Ville han ikke, hvis han ved sin opvågnen anede, at hun var giveren, kaste den bort med foragt, ja måske forbitret træde på den med sin fod? Og dogigjen, hvor skulle han få det at vide?. Ganske let kunne hun jo lade de få sølvpenge, hun havde, glide ned i den åbne portemonnaie, og ville hun end selv føle sig inderlig forpint ved at give således tilden, som også hun engang havde set med meer end almindelig interesse og glæde, hun ville mulig dog berede den åbenbart fortrykte en kortvarig befrielse fra mangel. Rask, som om hun frygtede for de indvendinger, hendes forstand kunne gøre derimod, tog hun en lille portemonnaie, hun havde hos sig, frem, tømte den og lod dens indhold glide ned i hans. Hun gjorde det så let, så ubemærket af nogen som helst forbigående, at' hun næsten for- c bausedes over, hvor godt det var lykkedes hende. Den sovende havde kun bevæget læberne ganske svagt som idrømme. Så fjernede hun sig hurtigt, dækkende sig med paraplyen til den side, han sad, så at han, selv om han lidt efter var vågnet, dog ikke havde genkendt hende. Men idet hun gik videre, og navnlig da hun var kommen i en længere afstand fra ham, standsede hun dog atter og så tilbage, som for at erfare, hvad der nu ville ske, indtil hun endelig med et dybt suk opgav enhver tanke om at få at vide, hvorledes den nærmest kommende tid ville stille sig for ham. Hvem var den unge mand, der så ganske havde opgivet sig selv, og hvem den unge kvinde, som, ham uafvidende og først efter så megen kamp, gav ham sin skærv? Vi skulle fortælle det. Det er i oktober netop fem år siden, at en ung mand, hvem vi, for ikke at røbe hans virkelige navn, ville kalde Jørgen Lovson, første gang modtog indbydelse til at tilbringe en aften i overlæge Thomsens hus. Gennem en familie, hvor han var vel set, var han kommen i berøring med husets frue, og da ikke blot doktoren, men også hans hustru gerne så en større kreds samlet om sig og navnlig satte pris på begavede menneskers selskab, lod hun ikke indbydelsen til den unge mand stå hen længe. Det Thomsenske hus var meget musikalsk. Fruen havde selv engang sunget smukt og var endnu ikke bange for at tage sin stemme med i en flerstemmig sang, en datter på lidt over atten år spillede piano med en vis bravour, og doktoren selv havde engang trakteret violinen, hvad han vel nu ikke mere havde tilstrækkelig tid til, men han hørte dog gerne andre spille og gav da sit kritiske besyv derom med en alvoi' og Iver, der viste, at han satte pris på kunsten. Hvad de samtlig kunne præstere, var ganske vist ikke ud over udbyttet af en jevn god dilletantisme; men når dilletantismen ikke sætter sig på kunstens højsæde og fordrer sig anerkendt som mere, end den er, fortjener den i ethvert tilfælde respekt, den er et skridt henimod erkj endelsen af, at der udenfor, hvad det daglige liv nødvendig kræver, er interesser, der også fordre et berettiget hensyn. Den unge Lovson var da heller ikke fremmed for musiken. Han foredrog med megen smag ikke blot flere af de ældre mestres compositioner for piano, men også moderne salonstykker af yngre dato; han blæste fløjte, om end ikke med fuldt så megen færdighed, så dog rent og med en vis grage, og han kunne, når det skulle være, også tage sin stemme i en kvartet og synge en lille duet med husets datter, der skaffede dem de tilstedeværendes bifald. Han var i det hele, livad man kalder et slags universalgenie, et menneske, der havde nemme til alt, hvad han ved en eller anden tilfældighed følte sig tiltrukken af. I ingen enkelt kunstretning havde han vel begavelse og udholdenhed nok til at erobre sig et fast terrain, end ikke på malerkunstens område, der dog var det, som han havde hengivet sig til som et slags fagstudium; men han tegnede rask henkastede skizzer og havde et ret godt blik for farverne. Endelig komponerede han også nydelige småm elo dier, som han, når de lå for ham, og der ikke var alt for mange tilstede, villig foredrog. Ja, selv poetiske stemningsudbrud kunne han give en versificeret form, der ikke var uden et vist tække. Og det var, som sagt, ikke blot til de skønne kunster, han havde naturligt anlæg, sine hænder kunne han bruge til en uendelighed af småting, der hver for sig just ikke var noget særligt beundringsværdigt, men samlede dog vidnede om en åndslethed til at sætte sig ind i alt og et godt praktisk greb til at håndtere Tingen. Måske havde hans kræfter, eoncentreret på en enkelt retning af kunst eller industri, inden føje tid givet ham en god plads blandt landets dygtigere mænd, men hvad enten det nu var sjelsdybden, der fattedes ham, eller den til enhver alvorligere gerning fornødne selvovervindelse og stadighed, så blev, hvad han frembragte, kun meer eller mindre farvefulde blomster, der ikke syntes at skulle nå til at sætte frugt. Men, som han var, måtte han netop ses med meer end almindelig fornøjelse i selskabslivet, og i overlæge Thomsens hus blev ham da også snart en af de mest yndede besøgende. Navnlig så den smukke datter ham med stor fornøjelse; når han i nogle dage ikke havde været der, følte hun det næsten som et savn. Letbevægelig, som han var, og let begejstret for, hvad der er skønt, kunne den gentagne omgang med den unge pige ikke blive uden indflydelse på ham. Ganske fri for koketteri var hun ikke, hendes store øjne talte et sprog, som hun forstod at nuancere med megen kunst; men lidt koketteri er da just ikke nogen brøde, hvor er den magt, som føler sig stærk, og som ikke gerne gør erobringer. For hvert nyt besøg, han gjorde, følte han sig også mere- fængslet, og hverken forældrene eller den unge pige selv havde endnu tænkt så nøje over de to unge menneskers tilnærmelse til hinanden eller set så nøje tilbunds i deres natur, at de vare komne på det Rene med, om der af ham i tidens fylde kunne udvikle sig en mand, i hvem en ung pige kunne finde en tryg støtte, eller af hende en hustru, der kunne give den begavelse, der hos ham var tilstede, et underlag af fastere villie. Således gik en tid, alle de evner, han havde, bleve tagne i beslag, ikke for deraf at skabe ham selv en fremtid, der kunne være til hans ære — havde han tid til at tænke på det? — nej, de bleve tagne i beslag kun til deraf, så at sige, at binde en krands, der kunne smykke den unge piges pande. Og, prydet med den, så hun virkelig endnu smukkere ud, end hun var; når hun, blussende, af livslyst, viste sig, følte man ligesom indtryk af et nyt forårsliv, det pulserede i ethvert af hendes blik, i enhver af hendes bevægelser. Det åndede ud af hendes endnu halvt barnlige latter og samtidig dermed dog selvbevidste skjelmeri. Det var da heller ikke underligt, at en yngre collega af hendes fader, der besøgte hendes forældres hus første gang nogen tid efter, at Lovson havde begyndt at komme der, blev slået af hendes skønhed. Efter sine forældre havde han arvet en betydelig formue og ved egen flid en stor dannelse. Lidt brystsvag var han jo vel, men det var dog ikke i den grad, at han selv eller hans collega betragtede det som farligere for hans fremtid. I det Thomsenske hus blev han snart velset, faderen drøftede med ham lægevidenskabelige spørgsmål, på huusfruens sang hørte han med spændt opmærksomhed, og med datteren indlod han sig i undersøgelser af en dybere natur, end hun var vant til med dem, der sluttede sig nærmere til hende. Det gjorde hende ligesom lidt stoltere af sig selv, de flygtige færdigheder, den unge Lovson mere og mere udviklede, tabte noget af deres ideale skær, og når hendes forældre stundom med hende talte om de fremtidsudsigter, som flere af de unge mænd, der vare knyttede til huset, havde, stod lægen som naturligt øverst, medens det efterhånden var blevet selve forældrene fuldstændig klart, at Lovson måtte stå allern ederst. Endogså den unge pige måtte indrømme, at han vist næppe nogensinde ville samle sig til arbejde for en tåleligere fremtid. Da den allerede velansete læge derfor efter kort tids forløb friede til den unge pige, og hendes forældre på det kraftigste støttede hans sag, gav hun ham sin hånd, ganske vist ikke uden lidt selvbebrejdelse, men dog ikke med nogen klar følelse af, at der hos hende selv var begyndelsen til en kærlighed, hun havde krænket, og hos en anden en fuldtudviklet kærlighed, hun gav dødsstødet. Selv i det øjeblik, forbindelsen var sluttet, var den unge Lovson ikke på det Rene om, hvorvidt hun havde opgivet ham, den nyforlovede piges øjne sænkede sig kun lidt mere undseeligt for hans end tidligere, og først et par dage efter, da forlovelsen deklareredes, stod han overfor den fuldendte kjendsgjerning med hjertet fuldt af forbavselse og bitterhed. Fra den dag af var hans skæbne afgjort. Af den evnernes sæd, der var given ham, havde han aldrig beredet sig det livsbrød, der vedblivende kunne yde ham åndelig og legemlig næring, ved den første store livsskuffelse gav han vildt, hvad han endnu måtte have tilbage deraf, til pris for alle vinde. kun et øjeblik, det, hvori den, han elskede, med sin forlovede trådte hen for ham, uden ret at løfte sine øjne op til hans, medens forlovelsen meddeltes ham, stod han rådvild, som havde han taget sit parti; det, at drive med strømmen ud mod det altopslugende hav. En kraftigere natur end hans ville have sat sig et mål, der lå højere end kærligheden til den enkelte, en med anstrengt arbejde mere fortrolig ville i fortsat arbejde have fundet den trøst og den ligevægt, som intet i den grad som arbejdet kan skænke, for hans tanker lå ethvert andet mål end den elskedes kærlighed fjernt, for hans tanker var al anden trøst en fuldstændig illusion. I overlægens hus så man ham ikke mere, men heller ikke i noget andet hæderligt hus, med alt, hvad der kaldte sig dannet og agtværdigt, havde han brudt, af agtværdigheden og dannelsen var han jo bleven forrådt, han søgte nu hen til dem, der gjaldt for de slette. Han havde endnu ikke af sin omgang med andre lært, at end ikke de bedste mennesker ere uden store fejl, og der skal mpnge og lange kampe til i livet, for at forstå, at al ulykke i verden først ret bliver til ulykke, når vi selv gøre den dertil. Allerede dagen efter sad han beruset på et værtshus af den simpleste slags, og var der end meget, som også der berørte ham sårende, under en runs glemmes det let. På de steder, hvor det ikke tages så nøje med selvagtelsen og endnu mindre med de gerninger, der er en følge af manglen derpå, der vinder man sig let „ Venner “, ganske vist ikke venner, der søge at virke løftende og støttende på hverandre — det spørges der jo heller ikke der om — men venner eller rettere omgangstæller, der føle sig knyttede til hverandre ved, at ingen af dem har noget at lade den anden høre. Og inden kort tid vandt han sig da også en mængde sådanne, en skare af ville fugle, som knap havde rede at tye til, og som levede mere af tolereret rov end af deres hænders arbejde. Og der gik år og atter år, den hyppige runs blev en lang og bedøvende, det ungdommelig friske gav plads for en vis overfladisk råhed, det frejdige i blikket for en oprørsk trods. Kun nu og da, når han, trættet af flere dages ville liv, søgte at komme til kræfter igen i Enrum, kunne der bryde en tåre frem af øjet, der, før han fik den undertrykt, voksede sig til en uimodståelig strøm; men inden det gode i ham havde skaffet sig Sejer, var han atter ude 'i livets storme, og storm og sol have det tilfælles, at de virke hurtigt tørrende. Således kom efterhånden den dag, da han om aftenen træt og beruset ikke kunne vinde hjem til det lille kvistkammer, han ved en flygtig syslen med små satiriske tegninger endnu havde bevaret sig, den dag, da han for første gang, skønt endnu sig selv ubevidst, havde modtaget almisse. hvor lang er vejen fra den første selvopgivelse til den første almisse? Målt med besværlighederne, den medfører, er den lang, milelang, målt med selve tiden, den tager, kun ganske kort. Den første ulyst til arbejde og den første almisse møde, ideelt set, hinanden i fødslens øjeblik. Almissen er ikke altid, hvad verden i almindelighed. kalder således, selv millioner i arv kan, ideelt set, være en almisse, og held den, der, når han modtager den, gør den til det modsatte af, hvad den var, til en forøgelse af. Sin virksomhedstrang og til en frugt for samfundet. Men det er ikke hyppigt, at dette er tilfældet, og spørgsmålet bliver da det omvendte af det tidligere nævnte, spørgsmålet bliver da: hvor lang er vejen fra den første almisse til den første selvopgivelse? I begge tilfælde er knugende ydmygelse den uundgåelige følge. Skriften siger: i dit ansigts sved skal du fortjene dit brød. Før mennesket havde smagt af kundskabens træ måtte det lyde som en forbandelse, efter at det var sket, var det velsignelsen, stadfæstelsen på, at intet skeer, som ikke skal vorde til slægtens oprejsning. Endnu sov den, der på den hårde stentrappe havde modtaget sin første almisse, og regnens dråber lå på hans kind, en ham ubevidst gråd over ydmygelsen. Men den, der havde givet ham almissen, var i sit rige hjem på sin Viis ikke bedre faren end han, hun græd virkelige tårer, tårer over, at hun i sin tid. ikke hellere havde valgt, støttende ham til arbejde og selv arbejdende at gå fremtiden i møde, end, således som det var sket, at bringe ham og sig selv fortabelse. Negtes kunne det nemlig ikke, at det valg, hun havde gjort, da hun knyttede sin skæbne til den i mange måder agtværdige læges, ikke havde bragt hende lykke. Ikke som om han havde ladet det mangle på opmærksomhed for hende og god villie ' til at gøre hende livet glædeligt; men i et havde han ikke været ærlig overfor hende, som læge måtte han have vidst, at den sygdom, han bar på, kun ville yde ham en kort levetid og sin ældre ven og collega havde han bibragt forestillinger derom, søm vildledede ham i hans dom, og som ikke stemte med det virkelige. Kun lidt over to år gaves der ham at leve med hende, og selv disse to år vare uden større lykke for dem begge, for ham, fordi han følte, at der i hendes indre gj emtes et andet billede end hans, for hende, fordi også hun efterhånden havde erkendt, at billedet var der og ikke i sit indre følte denne erkj endelse opvejet ved, hvad han havde medbragt hende af alsidig dannelse og formue. Dertil kom, at ægteskabet var forblevet barnløst, uden det, der gør ægteskabet bindende i dybere betydning. Og nu, da hun sad efter ham som formuende ung enke, nu forekom det hende stundom, som om der i alt, hvad der var blevet hende til del ved ham, var noget af almissens natur, noget,- hvorfor hun intet havde gjort, ikke engang givet sit hjerte. Så kom da også for hende den nat, da der lå strømme af tårer på hendes kind, og sad hun end ikke som den, der engang havde gjort sig håb om hendes hånd, offenlig tilskue på stentrappen, men lå i sin bløde seng, så.havde han dog det forud for hende, at han i det mindste den nat sov følelsen af sin ydmygelse bort, medens hun lå med vågne øjne og følte den dybt tilligemed sin anger. Da han om morgenen vågnede, lå han i sit fattige værelse uden klar bevidsthed om, hvad der var foregået om ham, og hvad der endnu foregik. Et heftigt ildebefindende havde betaget ham, og de udtalte, ord, der fra hans side kom frem, vidnede om, at hans fantasi ikke ret stod under fornuftens ledelse. Den ved drikken fremkaldte ild i hans blod og de stadig synkende iskolde dråber på hans bryst havde arbejdet sammen, og snart blev den hos ham begyndte sygdom til et spørgsmål om liv eller død. Ved hans side sad et ungt, tarveligt klædt fruentimmer, der af den arbejderfamilie, han boede hos, havde udbedt sig tilladelse til under hans sygdom at passe og pleje ham, noget, såvel manden som konen så meget hellere indrømmeda hende, som de begge arbejdede fra hånden i munden og kun havde liden eller ingen tid til at beskæftige sig med en syg. De foresloge det unge fruentimmer, som de antoge for en slægtning af ham, at lade ham bringe til hospitalet, det vægrede hun sig dog ved. Hun var netop for tiden uden arbejde, og hun havde så meget tilbage af, hvad hun tidligere ved sin tjeneste i et rigt hus havde opsparet, at hun nok kunne bestride de udgifter, der fulgte med hans sygdom. Hun var desuden vant til at passe syge. Hvem det var, vidste han ikke, og kun famlende fandt han sig lidt tilrette i, hvor han var kommen hen. Men det var ham jo også nok, at han var på sit Kammer, og at plejen ydedes ham, mat lukkede han atter sine øjne. Hvorledes var han kommen til sit hjem? Uden nogetsomhelst, der kunne vække opsigt. Henad morgenen var det samme tarveligt klædte fruentimmer, der nu sad ved hans seng, kommet ned til en småhandler ligeoverfor trappen, hvor den berusede sad; manden var netop i begreb med at åbne sin dør og tage sine skåder af. Ham bad hun hjælpe hende med at få den sovende anbragt et eller andetsteds, hvor han kunne forblive. Småhandleren kendte tilfældigvis lidt til det unge menneske og vidste, hvor han boede. Men hjælpe til at skaffe ham derfra kunne han dog ikke, endnu sov den pågældende så fast, at der fra hans egen side intet kunne gøres. Da det unge fruentimmer imidlertid gjorde ham opmærksom på, at der i en pung, der havde ligget på hans knæ, var penge nok til at betale ulejligheden, gjorde han skridt til at få ham bort, og det lykkedes ham ved hjælp af et par sandgravere, der netop gik til deres gjeming, at få -ham bragt op på hans værelse. Hvad der var i pungen, berørte hun dog ikke, selv udredede hun alle udgifter ved transporten og lagde pungen på et lille bord udenfor hans seng. Og således lå han da for første gang i flere år plejet af en kj ærlig hånd, men rigtignok også uden følelse for, at denne pleje fandt sted. Hvem var det unge fruentimmer, og hvorfor overtog hun, ene og værgeløs som hun var overfor en tilsyneladende rå dranker, der mulig kunne komme til bevidsthed og behandle hende på en krænkende måde, det ikke lette hverv at pleje den syge? Det var måske en af de såkaldte „ Damer af det røde kors “, der have stillet sig den smukke livsopgave at pleje og hjælpe de syge og lidende? Nej, til dem, der således tage korset i dobbelt betydning, ikke blot symbolet derpå, men også det virkelige kors, at lide med de lidende og hengive deres bedste kræfter i menneskehedens tjeneste, hørte hun dog just ikke. Var det da måske en kvinde, der havde levet vildt med den forvildede og nu følte sig kaldet til at stå ved hans side, til han kunne begynde forfra og med hende tumle afsted i nye forvildelser, til hans ungdom og kraft engang vare slupne op? Nej, heller ikke det var hun. Med slige kvinder var han ikke kommen i berøring, han havde i alle sine udskejelser haft en 2 erindring, der holdt ham borte fra dem. Muligt var det efterklangen af hans hjertes rene kærlighed, der lukkede hans øre for en sandselig, muligt var det dog også kun den foragt, han troede at burde nære for en kvinde, der gjorde, at han foragtede og skyede dem alle. Nej, den unge kvinde, der i dette øjeblik sad hos ham, var den, ban engang havde elsket, engang gjort sig håb om at eje. Efter en hel nats kamp med sig selv havde hun om morgenen iført sig et tyendes dragt, havde tilskrevet sine forældre, der boede i en provindsby, hvortil det regiment, hvorved hendes fader var ansat, var forflyttet, hvad hun havde gjort, og overdrog derpå til sin husjomfru fore-. Løbig ene at styre hendes huns. Hendes brev var holdt i så bestemte udtryk, at forældrene kunne se, at hendes beslutning var uigenkaldelig. Så gik hun til det kjærlighedsværk, hun agtede at udføre, uden yderligere at overveje, hvad det måtte føre til. I tre dage lå den syge uden klar bevidsthed om sig selv. Time fulgte efter time, dag efter nat, den, der sad ved den syges seng, vågede ufortrødent og undte sig kun afbrudt slummer på en gammel udslidt stol. Hun havde ladet hente læge, en mand, der var bekendt som meer end almindelig human i sine anskuelser. Han kom og gav, om just ikke sikkert håb, så dog et nogenlunde godt. På den fjerde dag kom den syge til bevidsthed om sig selv og bad sin plejerske, som han dog ikke kunne se, da hun sad lidt ovenfor hovedpuden, om lidt vand til at væde læberne med. Idet hun gav ham det, bøjede hun sig hen over ham, og han slog øjnene op. En pludselig rødme overfor ham, han syntes at kende hendes ansigt. Det var de samme træk, ganske de samme. Men nej, det var dog vist kun et foster af hans feberfantasier, som i halvslummer havde han hørt lægen sige, at han endnu af og til var betagen deraf. Taus drak han af glasset og lukkede så igen sine øjne. Og time fulgte atter på time, nat fulgte på dag, han sov en styrkende søvn. Hvo ved, hvad der under en sådan søvn kan ske af åndeligt omslag, som det skeer af legemligt! Hvo ved, om de ydre øjne hos den, der med kærlighed våger over den sovende, og den sovendes indre øjne, der, ham ubevidst under søvnen, aldrig lukke sig, ikke, skjøndt kun vitterligt for den, der „ prøver hjerter og nyrer “, stille betragte hinanden, tilsigende hinanden støtte til det oprejsningens værk, som en nådig styrer har forbeholdt den slumrende! Da den syge atter vågnede henimod midnat og slog sine legemlige øjne op, medens hans plejerskes nu vare lukkede, havde han kraft nok til at sætte sig overrende og betragte hende. Og han sad længe således, hensunken i beskuelse. Så drog han et dybt suk og lagde sig atter ned. Famlende med hånden, ville han dog først skyde natlampen lidt tilbage på bordet, da berørte han den fyldte portemonnaie og studsede. var den ikke tom, da han på trappen undersøgte den? Jo, det mindedes han godt. Og atter løftede han sit hoved; men det var endnu så træt, det var endnu så fuldt af uklare tanker, at løsningen af den gåde, der forelå ham, gik over hans kræfter, og langsomt lod han atter hovedet synke mod puden og slumrede straks efter igen ind. Og i det fattige Kammer herskede der dyb stilhed. Kun nu og da hørtes fra et fjernere værelse et svagt barnéskrig, det var et af arbeiderfolkenes børn, der klagede sig. Ved et af skrigene vågnede den syges plejerske og lyttede nogle øjeblikke efter; men efter at hun havde ladet sit blik glide hen over den sovende, lukkede også hun atter øjnene, uden dog endnu at slumre. Barneskriget vedblev endnu nogen tid, så hørte hun en stemme berolige barnet, og lidt efter hørte skriget da også op. Var denne natlige jamren og beroligelsen deraf en af de glæder, hun i sit barnløse ægteskab havde misundt selv den fattige moder? Var det, at sove roligt og uforstyrret, da ikke bedre end hvert øjeblik at få søvnen afbrudt ved et barns klage? Og dog, hvor rigeligt lønnedes ikke denne møje ved barnets med hver dag voksende hengivenhed, ved barnets udhvilen ved moderens hjerte! Og tys! Nu hørte hun også en mandlig røst og mandlige trin, det var faderens, det var arbejderens, der åbnede et vindue, for at se efter, om vejret tegnede til at blive gunstigt for det arbejde, han snart skulle til at gøre. Så lukkede han det igen, og alt blev atter tyst. Var dette fattige par, der med -hver dag vågnede til nye byrder og med hver nat til ny uro, cla virkelig lykkeligt? Hvo kunne løse hende denne store gåde? Og over en gåde, der oversteg hendes kræfter at løse, slumrede også hun igen ind, drømmende om den syge, medens han drømte om sin plejerske. Da dagslyset skinnede klart ind i kamret, vågnede hun og gik hen til den syges seng, han havde allerede længe haft øjnene åbne. Lidt udadbøiet sad han og fæstede sit blik på sin plejerske. Da hun så det, blev hun blussende rød, men forblev dog rolig stående. „ Rosalie! “ sagde han, „ hvorfor kommer de her forklædt? Hvad vil de her hos m i g? “ „ Kan de spørge? “ lød hendes svar, om end lidt frygtsomt. „ Jeg søger tilgivelse på det eneste sted, hvor jeg kan finde den. “ „ Kan drukkenboldens tilgivelse ikke være den rige frue ligegyldig? “ lød det ikke uden bitterhed fra den syges læber. „ Det ei’ ikke hans tilgivelse, jeg søger, han er ikke mere til for mig, det er den, jeg engang har elsket. “ „ Og forrådt 1 “ føjede han til med en klang, som om ordene tvang sig frem mod hans villie. „ Behøvede jeg ellers tilgivelse? “ spurgte hun. En lille pause indtrådte, han så frem for sig. „ Nej, det er også sandt, mit hoved er svagt, jeg har arbejdet så ihærdigt på at nedbryde dets kræfter, at det ikke mere magter at tænke klart. Og hvad vil de så, at jeg skal sige? “ „ At de vil gøre mig lykkelig, “ lød det rolige svar, „ lykkelig, således som jeg aldrig har været det, end ikke da jeg så dem første gang, lykkelig ved at vide, at de ikke hader mig, lykkelig ved at tro, at de fra dette øjeblik begynder et nyt og kraftfuldt liv. “ „ Hvor længe ville jeg kunne holde fast ved mit forsæt, “ sagde han, „ jeg, der har siddet som samfundets udskud på åben gade prisgiven for alles foragt, jeg, som har været så vidt, at jeg, mig uafvidende, allerede har taget mod almisse? “ „ Vi hjælpes ad, når det brister dem på kraft, “ afbrød hans plejerske ham. „ Netop nu går manden, der boer hos os, til sit arbejde, også vi ville begynde vort arbejde og det straks, den sunde ikke mindre end den syge. “ Taus satte den syge sig overrende og så med dyb alvor på den talende. Men blødt lagde hun sin hånd på hans hoved og trykkede det ned mod puden. „ Du er endnu så svag, “ sagde hun, for første gang med det fortroligere du, „ lad hovedet hvile på min hånd, når du er stærk nok dertil, hviler jeg mit hoved på dit. “ Pludselig bankedes der på døren, det var lægen, der trådte ind, men ikke den læge, der var vant at komme der, det var den kærlige plejerskes egen fader. „ Ej! den syge er alt bedre, seer jeg “, sagde han, „ det glæder mig. Jeg tog herover, for at hjælpe dig ved din gerning, og seer nu, at du er i fuldt beide. Kommer jeg -til ulejlighed? “ Taus sank datteren til sin faders bryst, og et øjeblik blev det atter tyst, som om alt endnu slumrede. Så trykkede faderen den syges hånd. „ Det er bedst, at patienten flyttes, “ sagde. Faderen til datteren, „ han tåler nu at flyttes, og jeg har uden dit vidende, allerede da jeg kom hertil iaftes, foranstaltet det fornødne. Den læge, du har rådspurgt, kender jeg, og han har også genkendt dig. Han har afstået mig et værelse til brug for den syge, du kan komme og gå der, når du vil, og ikke blot du, men også vor syge ven vil i min collega finde en trofast støtte. Du er vel ikke uvillig derover? “ Taus så den glade plejerske på den syge, der gik som et skær af lys hen over hans ansigt. Så åbnede lægen et vindue og sagde: „ Lad det stå åbent et øjeblik, vi have alle godt af lidt frisk luft! “ Nogle uger efter var den syge helbredet, men efter hans værts opfordring, blev han boende der, hvor han nu alt en tid havde været og daglig flere gange kunne have lægetilsyn. Hver dag besøgte han sin plejerske, nu og da besøgte hun også ham, han havde atter taget fat på den kunst, han engang havde troet at burde hengive sig til, og et stærkt bevæget livs lidelser havde gjort hans sind dybere og hans hånd mere ihærdig til dens gerning. Hele timer kunne den, han tidligere tilbad, sidde hos ham smilende og af og til beundrende, hvad han frembragte. ufortrøden blev han ved, og.under denne stadige arbejden forøgedes atter hans kræfter, ungdommen gjorde sin magt gældende, og den sorgløse skønhed, der engang havde været ham ejendommelig, blev erstattet af en anden alvorligere, men ikke mindre vindende. Også den unge enke blomstrede i ny ynde, og med hver dag, der gik, købte hun sig ny ret til at benytte, hvad der engang syntes hende almisse, til underlag for den fremtid, som den helbredede engang skulle skabe hende. Portemonnaien er, efter at den nu anerkendte kunstner har ægtet genstanden for sin tidligere tilbøjelighed, bleven gemt •— selv den lille sten, de forefandt deri, fik lov til at blive der, den unge maler kaldte den spøgende „ de vises sten “ — den blev opbevaret i ægteparrets fælles gemme, den første søn, de få, skal have den med de penge, hans moder engang lagde deri, som en grundfond til at leve af åndelig. Den skal minde ham om, hvad ungdomsforvildelser kunne føre til, men også om, at intet fald er så dybt, at man ikke kan rejse sig og gøre, hvad der var en almisse, til en velsignelse. på kjøretouren. » De rige, de køre, de fattige gå, når kongen befaler, skal skildvagten stå “, med disse ord stod en ung mand stille på en af de mere befærdede veje udenfor byen, idet tvende elegantklædte damer vare ved at passere ham, siddende i en bekvem Landauer. Og, idet han sagde det, tog han på militær Viis til hatteskyggen, som om han var soldaten, der ved at stå kun havde adlydt en kongelig befaling. Han gjorde det så rask og med et så let anstrøg af skjemt, at damerne i vognen ikke kunne andet end smile og hurtigt bød kusken at holde. „ Om forladelse, at jeg således standser dem, “ sagde han, da kusken havde efterkommet ordren, „ hvad jeg her tilfældigvis så

1886_GerstenbergMueller_Brydninger

Ingeborg

Ingeborg

Gerstenberg-Müller

Brydninger

female

female

dk

Gerstenberg-Mueller

Brydninger

Gerstenberg-Müller

Brydninger

Et moderne Livsbillede

y

gothic

Mackeprang

KB

nan

nan

O

Hun var meget smuk, det måtte alle være enige om. Hendes skønhed var af en egen betagende, bestikkende Art, hvid og rød, med yppige former, strålende øjne og dybe smilehuller, der blændede og afvæbnede den strengeste kritik og lod beskueren fuldstændig glemme trækkenes mangel på regelmæssighed. Hun vidste, hun var smuk, hun så ' det i sit spejl, i mændenes beundrende og i kvindernes misundelige blikke, det var blevet fortalt hende så tit, hvisket hende så tit i øret, at denne bevidsthed til sidst var gået over i blodet på hende, den udgjorde hele hendes liv, og bestræbelserne for at fremhæve og forhøje sin naturlige ynde og friskhed var hendes livs formål. Hnn var bleven forkælet af alle som skønhed og som sin faders eneste barn. Etatsråd bøg indtog nemlig en fremragende stilling i den lille by, hvor han var borgmester, hans hus galdt for det første i byen og hans datter for byens smukkeste pige. — så en dag rygtedes det, at Martha bøg var bleven forlovet med dr. Selmers. For lidt over et år siden havde Selmers bosat sig der i byen som en ung, ubekendt læge, og allerede nu havde han skabt sig en anset stilling og et navn, der omtalles med agtelse også uden for den lille bys omkreds. Han var bleven stærkt tiltrukken af Martha bøgs smilende ynde; de bløde former, den hvide hud, det søde smil fristede ham og berusede hans sanser, og han tænkte undertiden, når han så ' ind i hendes havblå øjne og hørte hendes ungdomsfriske latter, at en så skøn kvinde ikke behøvede ånd for at blive elsket. Så blev de gifte, og Selmers begyndte på at indrette livet hyggelig og rolig i sit og sin unge hustrus smukke ny hjem. Men ro var noget, den nydelige frue ikke brød sig om, og hygge noget, hun ikke forstod sig på. For hende var livets højeste lykke at flyve fra selskab til selskab og se så mange muntre venner om sig som muligt. Hvorfor er man ung, smuk, har hvide skuldre og små fødder, elegante, moderne dragter, når det ikke er for at vise sig, blive set, beundret og misundt? Læmpelig og udholdende havde Selmers søgt at drage sin hustru bort fra dette tomme liv og give hende smag for højere interesser, men han stødte her på en sej modstand, hendes temmelig indskrænkede ånd kunne og ville ikke fatte, hvad hendes mand havde at lære hende. Der begyndte en streng tid for dem begge, thi det var to hårde viljer, der her vare stødte sammen, den ene gav ikke efter for den anden. Det kom undertiden til heftige sammenstød, thi Martha havde under sit smukke, smilende ydre et meger opbrusende og egenrådigt sind. Hendes mands rolige, alvorlige næsen irriterede hende, det var som en bkur, hun ikke kunne bryde, og når hun stødte på denne kolde, udholdende modstand, tog hun gerne sin tilflugt til tårer og til sine forældre, der i alt gave tatteren medhold, og da Selmers koldt og bestemt afviste enhver jndblandning fra sin snakkesalige svigermoders og indskrænkede, selvtilfredse svigerfaders side, blev forholdet mellem ham og svigerforældrene efterhånden så spændt og køligt, at livet der i byen blev ham uudholdeligt. Så traf det sig så heldigt, at han med en ældre kollega, der ville trække sig tilbage fra sit anstrengende liv, fik det ordnet således, at han kunne overtage hans praksis i en lille by ovre i det vestlige Jylland. Og så ud på efteråret, da nordeuviuden allerede var begyndt at hvirvle træernes bleg-gule og skinnende røde blade omkring, en tidlig morgenstund, medens den fugtige efterårståge lå som et tungt dække over søen, skoven og den lille venlige by med de rode Tage, der nu næppe kunne skimtes, sorte vognen dr. Selmers og hans tårekvalte hustru bort fra deres gamle hjem. — det er en ejendommelig natur, der ovre på den jyske vestkyst; lavt og sandet milevidt strækker det flade land sig med de brune, tungsindige heder, hvor lyngen 1voxer i jævne flader eller adspredt i totter og klamper, så den lyse, sandede jordbund titter frem, ligesom når de sortgrå får tabe ulden, og den nøgne hud kommer til syne i bare pletter. Det er et mørkt, alvorligt landskab, og tavse og alvorlige blive menneskene, der leve der ovre, strengt arbejdende i stadig kamp med den ubarmhjærtige vestenvind, der kuer, knækker og bøjer al plantevækst, af og til river taget af de lave hytter og ryster de skrøbelige mure, og i kamp med det lige så ubarmhjærtige hav, ved hvis dønning de som børn er blevne vuggede i søvn, denne dumpe rullen, de hele livet have for øre, og som måske til sidst vil blive deres gravsang. En gang imellem stiger dønningens skvulpen og sukken til en larmende brølen, angst og rædsel stå malede på de blege åsyn, det er livet, hele tilværelsen, der nu står på spil, og havet kommer rullende med tunge, blygrå bølger bortskyllende alt, hvad det møder på sin vej, og forvandler de mørke heder og de flade Enge til et brusende hav. Fladt, bart, skovlost er landet over alt, lyngen viger på sine steder for de grønne, græsrige Enge, men kun her og der afbrydes den brune og grønne ensformighed af en lille plet dyrket jord, hvor kornet gulner i sommersolen. Der ligger den lille by på den flade slette, åben til alle sider og gjennemblæsf af vestenvinden. Hnsene er uregelmæssige og gammeldags, for største delen lave, kun af og til hæver der sig en nyere og mere pyntelig ejendom, der tilhører en af byens rigere købmænd. En lille å, der driver et par Møller, snor sig gennem byen og danner ved sydsiden en smal sø, inden den løber videre. — der nede, med haven grænsende til søen, lå det sted, der tilhørte dr. Selmers. Det var et lille, hvidt, firkantet hus med et vist pynteligt og hyggeligt udseende. Havestuen førte lige ud til den lille skyggefulde og vel vedligeholdte have med de mange smukke blomster. Dr. Selmers var en stor blomsterven og ofrede meget af sin fritid på at passe sine planter. — dr. Selmers og hans unge frue vare blevne meget hjertelig og venlig modtagne i byens forskellige kredse, og Martha fandt sig snart til rette i sit ny hjem og i den ny omgangskreds. Men hendes mand var ikke selskabelig anlagt, slet ikke, han elskede ensomhed, og intet var ham kærere end studerekamrets ro. Hans praksis, der blev større og større, lagde beslag på ham både dag og nat, og han var en meget samvittighedsfuld og energisk mand, der fuldstændig gik op i sit kald. Når han kom hjem om aftenen, træt efter dagens anstrengelser, lukkede han sig inde på sit værelse, hvor han ofte blev siddende til langt ud på natten, når han da ikke blev kaldet til en eller anden syg. — deres ægteskab var vedblivende barnløst, men efter et par Års forløb tog dr. Selmers til sig en lille toårig pige, datter af en afdød ven, der, som det lod, ingen slægt og ingen formue havde efterladt sig. Martha syntes aldeles ikke herom, men der nyttede ingen indvendinger. Dr. Selmers fik barnet lovformelig adopteret og meddelte sin hustru, at det var hans udtrykkelige ønske, at den lille pige aldrig fik at vide, at hun ikke var deres eget barn. Og når dr. Selmers fremsatte noget som sit udtrykkelige ønske, følte selv hans hustru, at hun gjorde bedst i at føje sig efter ham. — tiden gik rolig, fredelig, ensformig i den lille jyske by, og dr. Selmers unge plejedatter, Paula, voksede op i en verden for sig selv, der ikke havde meget med virkeligheden at gøre. Sine bedste timer, fulde af en stille intensiv glæede, tilbragte hun i faderens værelse med sine bøger og ungdommelige drømme. Faderens studerekammer var for Paula en helligdom, der hvilede i hendes øjne et eget skær over det lille værelse med de læderbetrukne stole, det svære egetræsskrivebord med de drejede ben, den fine, flettede måtte på gulvet og de med boghylder næsten helt bedækkede vægge; der syntes for hende at dvæle over det alt sammen en dæmpet, sitrende afglans af ubestemte drømme, af digternes store tanker og skønne syner, dem hun første gang her havde lært at kende, beundre og forstå. Selmers ville gerne have den lille rolige pige inde hos sig, hun sad så stille og ubevægelig med sin bog i skødet på sin plads ved vinduet. Hun forstyrrede ham aldrig, hverken når han læste, skrev eller i dybe tanker gik op og ned ad gulvet, man mærkede slet ikke hendes nærværelse. Kun når han af og til vendte sig om mod hende, smilede hun til ham, et kærligt smil, der mere lå i hendes klare, tankefulde øjne end om munden. Paula elskede faderen af hele sin sjæl, hun så ' op til ham og beundrede ham, i hendes øjne indbefattede han alt, hvad der var ædelt, klogt og stort, og faderen talte med hende om mangt og meget, så ofte han havde lejlighed hertil, og søgte at vække hendes interesse for alt, hvad der rørte og bevægede sig omkring hende, og udvikle hendes medfølelse for sine lidende medskabninger. Byens præst, pastor olafsen, var bleven en hyppig gæst i det selmerske hils, men han havde rigtignok også været flere år der i byen, før han havde lært dr. Selmers og hans frue nøjere at kende, thi de havde ikke hørt til de udvalgtes flok. Til doktorens religiense anskuelser var der ingen, som kendte noget nærmere, thi han talte aldrig derom og undgik helst at komme ind på dette emne, og hvad Martha angik, havde hun aldrig fordum beskæftiget sig med religion; når hun var gået i kirke, var det kun, fordi det ville lade så underlig, mente hun, ikke at gøre det, og så havde man også der en ypperlig lejlighed til at vise sine nye hatte. Men så var pastor olafsen kommen på hendes vej, og med en priselig udholdenhed og nidkærhed havde han søgt at „ vække “ hende, drage hende op af al den verdslighed, hvori hun hidtil havde levet, og han havde vist hende den snevre, tornebevoxede sti, der så sikkert fører ud over graven til den hinsidige salighed, og præstens hjælpende hånd havde med et kraftigt tag halet hende et godt stykke frem ad. Hun syntes, der begyndte for hende et helt nyt liv med en hel anden betydning, men det var i virkeligheden ganske det samme liv, hun førte, kun antog det en anden form. — pastor olafsen og hans frue kom efterhånden mere og mere sammen med Fru Selmers, og hun var stolt og glad ved deres omgang, thi præsten blev i sin kreds sét op til med en tilbedende benndring, og at blive skattet og søgt af pastor olafsen ' s blev anset for en stor og misundelsesværdig ære. Panla ledsagede stadig moderen, efter dennes ønske, i kirke og til alle andre gudelige forsamlinger; tavs og stille sad hun og lyttede med spændt opmærksomhed til alt, hvad der blev sagt og talt, det var dog muligt, at der, mellem alt dette virvar af snakken, talen, præken, oplæsninger og fortolkninger, fandtes et eneste lille ord, som var egnet til at lede hende på spor, et lille lys, ved hvis hjælp hun måtte sinde den magiske nogle, der for hende kunne oplukke dette hemmelighedsfulde, dette nnderfulde, man ikke fattede med forstanden, men kun følte med hjertet, som pastor olafsen sagde. Hnn så ' ufravendt, hun stirrede næsten på præstens gulblege, glatragede ansigt med de kolde, lysblå øjne, medens hun lyttede til hans tørre, åndløst foredrag, men hun hørte kun ord, stive, urimelige sætninger. Var det sandhedens rene, ublandede kildevand, den drik, hvorefter hun tørstede? Havde han sandheden inde, måtte den så ikke åbenbare sig, påtvinge sig hende med uimodståelig, overbevisende kraft? Men hun følte sig ikke overbevist. Hun ledte, og hun søgte, om der dog ikke mellem alt dette halm skulle findes blot et eneste guldkorn, men hun fandt intet. Hvert menneske opfatter sandheden på sin måde, og hun følte tydelig, at hvad der var, eller dog forhåbentlig var sandhed for præsten og hele hans menighed, aldrig kunne blive det for hende. — så en dag fulgte hun ikke mere med sin moder i kirke. Fru Selmers blev vred og ville tvinge datteren; som så mange andre nidkære ånder, der i århundredernes løb, lige over for dem, der ikke vide, hvad der tjener til deres bedste, have benyttet den stærkeres net som bevisførelse, anså ' hun det for sin pligt at anvende den moderlige biyndighed for at overbevise hende om, at hun, moderen, havde net og Paula uret. Men doktoren gav Paula mædhold. „ Hun har net til at tænke og handle, som hun selv finder for godt i den retning, “ sagde han bestemt, „ i mit hns i det mindste, skal jeg vide at hævde toleraneens prineip, og jeg ser hellere, Paula bliver hjemme og læser, end at hun tilbringer sin tid i åndløst verdslige eller gudelige forsamlinger. “ — Paula interesserede sig meget for sproglige studier, og hun havde været så heldig at få en dygtig lærer, en tteologisk kandidat, der var ansat ved byens latinsfole, en alvorlig og meget intelligent mand. Dr. Selmers havde bedet ham om at undervise datteren, og skjemt kandidaten helst ville have været fri, havde han, der meget vanskelig kunne afslå en begæring, det var ham muligt at opfylde, dog lovet at gøre det, og disse undervisningstimer, der fandt sted i doktorens hyggelige studerekammer om eftermiddagen, når denne var kørt ud, fik efterhånden et vist trylleri for ham, han holdt af at se disse mørke alvorlige øjne spørgende rettet mod sig, og han holdt af disse små ivrige disputer, der kun gjorde tankeudvexlingen mere livlig uden at forstyrre det gode forhold imellem dem. Paula læste ivrig, men der var dog øjeblikke, hvor hun syntes, alt var mørkt og og tomt uden om og inden i hende. Hvad levede hun egentlig for? Hvad udrettede hun? Hun længtes efter liv, bevægelse, handling! Vare bøger vel nok til at udgøre et helt livs indhold? — stillede livet ikke den uafviselige fordring, at enhver skulle søge at virke og udrette det mest mulige i det godes tjeneste? — „ Er det ikke uret at føre sådant et liv som jeg? “ spurgte hun en dag sin ven, kandidat bock, „ et liv, der er aldeles unyttigt og betydningsløst? Hvis jeg nu blev udslettet af de levendes tal, hvilket savn ville jeg vel så efterlade? Ville min vej gennem livet ikke være gået lige så sporløst som fuglens flugt gennem luften, jeg havde ikke såt et eneste sædekorn, der kunne blomstre og bære frugt? “ „ At leve for sin egen udvikling har også sin berettigelse, “ svarede han alvorlig, „ og desuden er vi ikke selv. Herre over, om det i det hele taget, trods vore ansfrængelser, falder i vor lod at udrette noget virkelig godt her i livet eller ej. Men hvor kan de sige, at deres liv er betydningsløst, tænk på den sorg deres forældre ville føle ved at miste deres eneste barn. “ „ Ja, det er sandt, fader ville savne mig meget; men han ville også være den eneste. “ „ Tror de? “ spurgte han langsomt med en egen betoning. Men hun lagde ikke mærke hertil. — doktoren havde ofte klaget over den dårlige sygepleje, der fandtes mange steder, og hvor vanskeligt det var for de fattige at blive plejet ordentlig, her måtte hun da under faderens vejledning, virkelig kunne udrette meget godt. Hvad kunne være mere passende for hende, en læges datter, end at være sygeplejerske eller måske studere mediein; hun havde ofte tænkt herpå. Men sygeværelsets indelukkede luft, de blege lidende skikkelser, deres suk og klager betoge hende med en smertelig magt. Dag og nat genløde deres smertensudbrud i hendes øre, dog hun betvang sig af yderste evne, hun ville ikke så let give tabt, skønt hun stadig med sorg mærkede, hvor langt evnen stod tilbage for viljen. herrerne spillede kort eller røg i det tilstødende værelse, damerne vare henviste til deres egen underholdning. Hvorfor dette som oftest, for de stakkels damers vedkommende, er ensbetydende med at martres af kedsommelighedens dæmon i dens værste skikkelse, er endnu ikke tilstrækkelig oplyst. Men således er det. Da Dante under guddommelig inspiration, med en mægtig digterånds skaberkraft og mesterskab, skrev sit udødelige inlorno, udmalede han der alle de rædsler og kvaler en menneskelig hjerne kan forestille sig, men han kunne have tilføjet en, for kvinderne ikke mindre raffineret pinsel: at lade dem tilbringe en evighed ene og alene henviste til hverandres selskab. Dine ' en er forbi eller souperen til ende. Herrer og damer træde leende og talende arm i arm ud af spisesalen; der høres en summen og brusen af fornøjede muntre stemmer, latter og spøg. Så udøve kortene og cigarerne deres tiltrækningskraft. Herrerne trække sig tilbage, dørene lukkes, og der indtræder en forbavsende stilhed. Konversationen slæber sig langsomt af sted, latteren er ophørt, panserne blive hyppigere og hyppigere og true på en foruroligende måde med at vinde overhånden. Vifterne slås op og i og tjene til at skjule en gaben. Men pludselig kommer der liv i forsamlingen, de matte, ligegyldige øjne få fornyet glans, krøllerne glattes, vifterne bevæges, de store og små, smukke og stygge munde fortrække sig til et smil, der viser tændernes hvidhed eller ikkehvidhed, latteren fornyes, og samtalen kommer atter i gang, — der har vist sig et mandligt element i salen. Hvad under, at skabningens herre ofte synes at vokse i sin egen bevidsthed. — Paula anstrengte sig for at holde den hendøende samtale i gang, hun fandt, det var enhvers pligt at bidrage sit til den almindelige underholdning, men hendes anstrengelser kronedes ikke med held. Så opfordrede værtinden en af de unge damer til at give selskabet lidt musik, og endelig, efter en del udflugter, undskyldninger og gentagne opfordringer, satte husets ældste datter sig til instrumentet. Hun spillede, hverken bedre eller siettere end de fleste dillettanter, en af Beethovens sonater, et af disse vidunderlige musiknumre, der er som et storslået sjælemaleri i toner, der rumme og gengive alle det menneskelige hjærtes følelser og lidenskaber, fra den dybeste mest sønderrivende smerte og fortvivlelse til den højeste jublende fryd, fra dæmonisk trods og glød til den reneste barnlige glæde og munterhed. Som det altid går — når musiken begynder, kommer samtalen først ret i gang — gik det også her; undertiden er naturligvis denne omstændighed et bevis på tilhørernes musikalske Sans, men dette kan dog ikke altid siges at være tilfældet. „ Har de hørt, fruselmers, “ udbrød frk. Flink, „ hvad man fortæller om Fru rask? “ Frk. Flink og hendes søster, thi der var to, var et par halvgamle ugifte piger, der dog endnu stadig gjorde fordring på at henregnes til ungdommens lag. De vare begge meget talelære og begyndte gærne samtidig og i munden på hinanden den samme fortælling, indtil den ældre frk. Flink med et parirettesættænde ord standsede den yngre. „ Har de hørt, “ gentog frk. Flink den ældre forstærket, „ det forskrækkelige, der fortælles om Fru rask? “ Fru Selmers havde intet hørt. „ Hvad er det da? “ spurgte postmesterinden, eu lille, mager dame med stikkende øjne, nysgerrig, men kastede i det samme et betydningsfuldt blik hen mod den kant, hvor de unge piger sagde. Frk. Flink opfangede vinket og dæmpede sin stemme lidt, men dog ikke mere, end at enhver, der ikke ligefrem led af en svaghed på hørelsen, godt kunne høre, at hunsvarede: „ Man siger i byen, at den sidste lille dreng, Fru rask har fået, skal have en aldeles forbavsende lighed med forpagter Jessen. “ Der blev en lille højtidelig pause. Damerne så ' på hverandre. „ Men det er jo afskyeligt! “ udbrød pastorinden indigneret og lænede med vægt sin brede ryg tilbage mod sofapuden. Uden at have nogen meget livlig indbildningskraft kunne man godt finde en slående lighed mellen hendes ansigt og en moppes. „ Barnet er jo næppe seks uger gammelt, “ indvendte frn Selmers godmodig, „ så i den spæde alder kan da nogen udpræget lighed ikke allerede vise sig. “ „ Det kan den såmænd meget godt, når folk ellers har øjne i hovedet, “ svarede frk. Flink spidst, „ men hvorledes hendes egen mand kan undlade at se, hvad der er åbenlyst for alle og enhver, det kan jegikke begribe. “ Samtalen blev pludselig afbrudt ved, at den omtalte dame, sagfører rask ' s frue, netop kom brusende ind og blev modtaget med en strøm af venlige bebrejdelser, fordi hun kom så sent, „ de havde ved gud alle savnet hende så meget. “ Frn rask tog plads mellem de andre og beherskede suart samtalen med sin gennemtrængende stemme. Præstens frue, der aldrig var rigtig vel til mode i selskab med frn rask, der med sit anmassende væsen ligefrem kappedes med pastorinden, bevarede en krænket tavshed, men des stærkere steg og summede samtalen omkring hende. Så blev der foredraget nogle sangnumre, et par forslidte tyske romancer af en ikke mindre forslidt sangstemme; de bidroge ikke til at oplive stemningen. Den tavshed og stilhed, som uvilkårlig påbyder sig, når der synges, syntes ikke at ville få ende, den hvilede som en tung vægt over forsamlingen. Værtinden, borgmesterens frue, så ' sig hjælpeløst omkring, så fik hu en lys ide. „ Hvad siger selskabet til lidt oplæsning? Jeg har netop fået sendende en ny bog fra læseforeningen, skal vi prøve den? “ Hendes forslag vandt enstemmig bifald. „ Måske frk. Selmers vil være så god at læse lidt, de læser så godt op? “ De flyttede sig alle nærmere om bordet, og Paula begyndte oplæsningen. Det var en samling kortere og længere fortællinger og skildringer, en ung begavet forfatters nyeste værk. De vare i det hele velskrevne og bare præget af en dyb, alvorlig, skønt noget mørk livsopfattelse og erfaring, men der blev sagt ting og fremført påstande, der, hvorvel fuldt berettigede, dog i deres hensynsløse sandhed vare mere yderliggående, mere djærve og dristige, end man holdt af at høre. Paula kastede et flygtigt blik ud over tilhørerkredsen; det forvissede hende om, at opmærksomheden fulgte med det læste, men tillige om den voksende harme og fortrydelse. Hun blev ved at læse. Pastorinde olafsen sad som den personifieerede forargelse, hendes næsebor ndvidedes, hendes læbervare sammenknebne. Fru Selmers så ' ikke mindre harmfuld og krænket ud, lige så de øvrige damer, kun de unge piger vare alene nysgerrige. „ Skal jeg læse videre? “ spurgte Paula rolig, da den første fortælling var til ende. „ Nej tak, min kære, jeg tror vi alle har fået nok af den bog, “ og borgmesterinden knejsede og lignede, med sit fyldige, stærkt røde ansigt, en kalkun, der puster sig op, „ den er jo ligefrem umoralsk, “ Endte hun med vægt. Borgmesterfrnen optrådte ved enhver lejlighed som dydsdragon, og den nlykkelige, der gjorde sig skyldig i den mindste overtrædelse, var altid sikker på i hende at sinde en ubarmhjærtig dommer. Der ymtedes rigtignok om, at den ærværdige dames egen fortid ikke havde været så ganske pletfri, men tys! Sådan noget hviskedees kun i krogene, og selv de, der aller villigst lyttede til slige rygter, ville meget nødig lægge sig ud med borgmesterens frue. „ Jeg må fuldstændig give dem ret, “ sagde pastorinden med en af forbitrelse dirrende stemme, „ jeg kan ikke forstå, at den slags bøger får tilladelse til at udkomme i trykken. “ De andre damer gave hende ganske medhold. „ Jeg har fornylig læst hele bogen, “ sagde Paula rolig, „ og fundet, at den, foruden at være udmærket godt skreven, indeholder meget sandt, der virkelig fortjener at læses. “ „ Det er nette udtalelser af en ung pige, “ udbrød Fru olafsen spydig, „ jeg troede ikke, min kære Fru Selmers, “ vedblev hun skarpt henvendt til denne, „ at de tillod deres datter at læse slige bøger. Fru Selmers rødmede og sendte Paula et harmfuldt blik. „ Det gør jeg heller ikke, men Paula har en stridig vilje. “ „ Hvad jeg har imod hele denne retning i literaturen, “ begyndte frn hejre, herredsfogedens frue med eftertryk, „ er, at den så let bliver simpel, nu læser man i bøger, ser opført på tteatret og taler højt om det, som man i min ungdom aldrig ville have berørt med den fjærneste hentydning, men siden den gode tone er forsvunden, det gamle fine væsen kun hører fortiden til, aristokratiet stødes fra tronen, og friheds og lighedssystemet indføres, er det ikke så underligt, at religion og moral undergraves, og alt vil sikkert få en sørgelig ende, “ og Fru hejre beskrev, som en moderne pythia, højtidelig en halvcirkel i luften! med sin ene magre hvide hånd. „ Nej, véd de hvad, “ udbrød Fru rask på sin højrøstede skingrende måde, thi hun var kun konservativ i literair henseende og lod hånt om alt, hvad der hører til god tone, „ Friheden er dog en herlig ting, og aristokratiet har for længe siden udspillet sin rolle. “ Fru hejre lukkede halvt sine øjne med en krænket mine og bevarede en ringeagtende tavshed. Hun så ' ud, som om hun i hjertet i følelsen af sin fornemme overlegenhed så ' alle de andre over hovedet, hvad hun sikkerlig også gjorde. Det ville heller ikke sige så lidt at være en født hejre; hun og hendes temmelig indskrænkede ægtehalvdel vare fætter og kusine og kunne, som de sidste af deres slægt, rose sig af at være de sidste af disse gamle hejrer, hvis hovmod kun kunne lignes ved deres armod. Værtinden, der mærkede, at stemningen begyndte at blive trykket, og at ildevarslende skyer trak op på den gode forståelses aldrig særlig klare himmel, lod som lynafleder desserten bringe ind, i følge den i adskillige provinsbyer herskende skik, at desserten ved aftenselskaber først serveres et par timer efter, at gæsterne have rejst sig fra bordet. Ved samme lejlighed kom også herrerne til syne, de viste sig et flygtigt øjeblik, som glimrende meteorer, for efter en liden stunds forløb at forsvinde i deres af tætte hvidlige røgskyer opfyldte helligdom. Men dette lille øjeblik bragte dog noget mere liv i det hele. „ Kom lidt her hen, forpagter Jessen, “ udbrød Fru rask smilende, „ vi har jo næsten slet ikke fået talt sammen i aften. “ Forpagter Jessen, en kraftig bygget mand med livlige øjne, indtog en særlig stilling der i byen, en stilling, som kun kan være mulig i små byer. Han havde et stort brændevinsbrænder! i forpagtning, var dygtig og energisk og i besiddelse af den slags solide egenskaber, som skaffer en mand sine medborgeres tillid og agtelse. Han var ugift og blev betragtet som et meget godt parti, og da han desuden var munter og behagelig, var det intet under, at han var meget søgt og yndet især af det smukke køn. Han var byens » eni ' unt zuté, - < han blev altid bedømt mere skånsomt end de andre; hvad han så end gjorde, sagde eller tillod sig, fandt det en undskyldning og mødte i det højeste et skuldertræk, et smil, et: Na, således er han jo en gang! Han var en ivrig dameven, de unge pigers opmærksomme og tjenstfærdige ridder, de unge koners fortrolige ven, lidt vel fortrolige mente man, men folk er nu altid fan ondskabsfulde. Forpagteren efterkom beredvillig opfordringen og tog plads ved siden af den blonde, fyldige frue, med hvem han snart var fordybet i en meget livlig samtale. „ Jeg spiller nok den usynliges rolle i aften, “ Lød det i en blid tone bag ved dem, og en ungmø, der endnu så ' ret godt ud, skønt hendes første blomstringstid alt var forbi, nærmede sig sødt smilende. Frk. Brink havde i flere år trolig arbejdet hen mod det forønskede mål en gang at havne som frn Jessen, men endnu var der ingen synderlig udsigt dertil, thi forpagteren var en sommerfuglenatur, der sugede honningen af hver en blomst, men frem for alt elskede friheden og sine vinger. „ Jeg skal hilse dem fra min mand, forpagter Jessen, “ udbrød købmand Werners unge frue, en lille spinkel dame med en skurrende hæs stemme, „ han er bortrejst i disse dage, men pålagde mig at bede dem sende et parti brændevin af den sædvanlige slags ned i forretningen. Fru Werner lænede sig yndefuldt tilbage i stolen og så ' op med et langt, smægtende blik, som hendes meget prosaiske ord tilsyneladende aldeles ingen anledning gave til. Forpagteren bøjede sig ned over den unge kone og konverserede hende ivrig og dæmpet. Borgmesterens son, en lang, opløben fyr, var ivrig i færd med at underholde de unge piger, han så ' sig om i kredsen med en meget selvbehagelig mine og trak af og til i sit spirende mundskæg, der endnu ikke var synligt for blotte øjne, enhver af hans bemærkninger blev modtagen med en ustandselig latter og en henrykt fnisen, omendskønt intet af, hvad han sagde, kunne siges at hæve sig over det højst trivielles standpunkt. „ Doktoren er ikke med i aften? “ spurgte Fru hejre venlig nedladende Fru Selmers. De to damer kunne i hjertet ikke udstå hinanden. Fru Selmers fandt, ikke uden grund, herredsfogedens frue indbildsk og overlegen, og denne havde altid været opfyldt af nag og slet dulgt fortrydelse over den opmærksomhed og forekommenhed, dokforfruen havde mødt der i byen, og nu havde doktoren tilmed fået et ridderkors, det gjorde ikke sagen bedre. „ Min mand går meget sjældent i selskab og har desuden så lidt tid dertil, “ svarede Fru Selmers. „ Jeg véd det, de er meget alene ligesom jeg, thi skønt det ikke så meget er arbejde, der optager min mand, “ og her bøjede Fru hejre sig fortrolig hen mod Fru Selmers og kastede et flygtigt blik over mod den kant af værelset, hvor herredsfogeden, præsten og borgmesteren stod stive og oprejste med glassene balancerende på deres tallerkener i en ivrig politisk diskussion, „ så er min mand dog temmelig sjelden hjemme om aftenen, thi ligesom alle andre fornemme herrer har han naturligvis » sa pstito amio, « Og herredsfogedens frue kastede et hurtigt forskende blik til siden for at se, om hendes ord havde gjort den forønskede imponerende virkning. Fru Selmers smilede let. „ Det kan jeg ikke fortænke deres mand i, “ sagde hun rolig og fortsatte sit hæklearbejde, „ dog synes jeg ikke, at en kone bør finde sig i sligt, det ville jeg aldrig gøre. “ Frn hejre bed sig i læben ved den første bemærkning, men trak knn på skulderen og svarede koldt: „ Som en fornuftig hustru lukker jeg øjnene til for det uundgåelige, jeg véd jo, at jeg deler skæbne med de fleste damer af min stand. “ Panla sad i dagligstuen alene med moderen et par dage efter borgmesterens selskab. Hun syede i tavshed, medens Fru Selmers talte uophørlig, ivrig og hurtig. Hun bebrejdede datteren vel for tyvende gang hendes højst anstødelige opførsel forleden aften: først åbenlyst af vedkende sig af have læst en sådan bog, — dette anførtes med en usigelig hån, — og derpå tage den i forsvar. Fru Selmers gentog den ene gang efter den anden, af hun ikke fandt ord til af udtrykke sin retfærdige harme, endskønt hun vedblev af tale med en forbavsende tungefærdighed, og som alle heftige mennesker, hvem intet opirrer mere end andres uforstyrrelige, tavse ro, talte hun sig efterhånden varmere og varmere og arbejdede sig til sidst ind i en meget ophidset sindsstemning. Da bankede det på døren, og pastor olafsen trådte uventet ind. Fru Selmers rejste sig hastig og hilste på den velkomne gæst med sit venligste og elskværdigste smil. Efter et par almindelige høflige bemærkninger tog præsten plads i lænestolen, der var skudt frem til ham, og kastede et alvorsfuldt blik på Paula, der sad lige over for ham. „ Det gør mig meget ondt af høre, “ begyndte han langsomt og med vægt på hver stavelse, „ af et af mine sognebørn, en ung pige, og tilmed en af mine egne konfirmandinder, har kunnet udtale sådanne anskuelser, som de har gjort forleden aften. “ Paula så ' lidt forundret op. „ Anskuelser? jeg? jeg véd ikke af at have udtalt nogen anskuelse. “ „ Ved ivrig at tage en bog i forsvar af den Art, som alvorlige og kristelige mennesker aldrig besmitter sig med at læse, har de tilstrækkelig godtgjort, hvilke anskuelser de nærer, og i hvilken retning deres sympattier går. “ „ Jeg udtalte kun min mening med samme ret, som de andre udtalte deres, “ svarede hun rolig. Præsten rynkede alvorlig panden. „ Jeg er bange for, at de er bleven smittet af tidens realistiske, fritænkerske og vantro ånd. “ „ Det er meget muligt, hr. Pastor, at de vil kalde vantro, hvad jeg kalder tro. “ „ Øg hvori består da deres såkaldte tro, om jeg må spørge? “ spurgte han skarpt. Hun ridsede tankefuld figurer med spidsen af saren i syæskens låg. så så ' hun op på præsten. „ Da jeg på forhånd véd, at vi ikke bliver enige, véd jeg ikke, til hvad nytte vi skal drøfte dette emne, det fører kun til en unyttig disput. “ „ Jeg frygter for, at det er værre fat med dem, end jeg fra først af troede, dog jeg vil ikke sige, at jeg venter at knnne overbevise dem om, at de har uret, og at jeg ansér det for min pligt at forsøge på at føre den vildfarne tilbage på den rette vej; det ville des værre vel sagtens ikke have megen vægt for dem; jeg vil kun sige, at det i højeste grad ville interessere mig at høre, hvad de forstår ved tro, og hvori deres meninger egentlig består, og hvorfor de aldrig mere følger med deres ægte kristeligsindede moder i kirke eller til andre gudelige forsamlinger? “ „ Dette sidste kan jeg straks svare på; fordi jeg ingen opbyggelse finder derved. “ „ Ingen opbyggelse derved! Stakkels unge pige, de er kommen ind på en sørgelig afvej. “ „ Fordi to veje ikke går i samme retning, behøver den ene ikke at være en afvej, og jeg finder, vi alle bør stræbe efter at blive så tolerante mod hverandre, at enhver overbevisning, om den end er nok så afvigende fra vor egen, kan gøre regning på at finde det tilbørlige hensyn. „ Er det ikke skrækkeligt, “ udbrød Fru Selmers, der hidtil havde siddet rolig med foldede hænder og i stille begejstring stirret på præsten som

1872_Gioerup_BjoernIBjoernegade

Michael

Michael

Gjørup

Bjørn Ibjørnegade

male

male

dk

Gioerup

Bjoern Ibjoernegade

Giørup

Bjørn i Bjørnegade

Original Fortælling

n

gothic

Ch. Michaelsens

KB

nan

nan

O

Første bog. Bjørn. — Bjørnsen. — Bjørnsøn. Første kapitel. I Nyboder. Det var den 29de jannar 1846, at en lille skare mandskab af holmens faste stok marcherede fra Gammelholm, gennem Norgesgade, over garnisonspladsen og gennem Amaliegade ned til Amalienborg. I spidsen for skaren gik holmens chef og nogle andre officerer i fuld Gala. Mændene i de forreste sektioner vare prydede med blanke, skinnende sølvmedajller på brystet, de havde nylig modtaget dem for 25 Års tro tjeneske og førtes nu ned til Amalienborg for at forestilles for kong Christian den ottende. De andre mænd i skaren vare vel også medajllemænd, men deres medajller havde ikke nyhedens glans, de havde fået dem forrige år eller for flere år tilbage; hvert år den 29de jannar mødte de nu på Gammelholm og hævede deres medajllepenge. Dengang skaren var kommen til Amalienborg, gjorde der holdt foran kongens palais, og admiralen begav sig ind gennem porten med de nye medajllemænd. Efter at disse vare blevne forestillede for majestæten, trådte denne ud på altanen og udtalte sin glæde over, at så mange vare blevne fundne værdige til at hædres med den smukke medajlle. Et kraftigt hurra var svaret, og derefter adskiltes skaren for at gå hver til sit. Folket levede dengang endnu i minderne fra 1801, marinen nød større anseelse end armeen, soldatersange kendte man ikke til, men derimod en mængde sømandssange til vore søheltes forherligelse. Denne stemning virkede helt naturligt tilbage på flådens officerer og mandskab, men medens de første måske ikke havde godt af denne medgang, påvirkede den stærkt de sidstes æresfølelse og meget af råheden i deres levevis forsvandt. Den gamle tid kunne dog ikke således på en gang kastes overbord, især fordi det var fra den tid, at man havde sine herligste minder. Først to år efter brød den nye tid rigtigt igennem, men medens den på den ene side hævæde mandskabets selvagtelse, blev på den anden marinens tidligere sejre nu fordunklede af landhærens nyere. Tre mænd forlod i ivrig samtale Amalienborg plads. Den yngste havde i dag fået medajllen, han bar en kanoners distinktioner, og så ud til at være lidt over 40 år. Der var noget ligefremt og trohjertet i hans ansigt forenet med et tænksomt udtryk. Han havde sort hår, et stærkt sort kindskæg og var ikke af den solide legemsbygning, som udmærkede den ledsager, der gik på hans højre side. Det var en overkanoneer på hen ved de tredsindstyve år. Ikke alene hans ansigt, men også hans figur havde en slags gemytlig rundhed, han var i besiddelse af et fortræffeligt humør, stor djærvhed og et mod, hvorpå han ved flere lejligheder havde givet prøver. Han havde ikke været med i selve slaget 1801; han var dengang fjorten år gammel, og dreng ombord i et af skibene, som hørte til sten billes eskadre, der lå på indrerheden, derimod havde han senere kæmpet med ved erobringen af engelske brigger. Den tredje mand hørte til holmens håndværkere og var bådebygger. Han var på overkanonerens alder, måske lidt ældre. Da han var lille af vækst, måtte han bestandigt se op til sine temmelig høje ledsagere, når han talte til dem, og dette gjorde han ofte. Efter at man havde talt om kongens tale og erklæret den for at være „ krabat “, gav bådebyggeren en skildring af sit ophold på Sorgenfri den foregående sommer, da han selvanden var bleven kommanderet til at efterse kongens lystbåde. Hvad han dengang havde set og oplevet, havde gjort et dybt indtryk på ham; han havde gjort bekendtskab med hoffets højtstående mænd, som selv ejede lystbåde og ønskede dem eftersete. Overkanoneren standsede pludselig hans tales strøm og gjorde opmærksom på, at en ny medajllemand var tilstede, og at han umuligt kunne andet end lade sig venner ønske sig til lykke ved et lille glas. Denne opfordring tog den pågældende ikke ilde op, men inviterede straks sine ledsagere til at gå ind med sig et sted i store Kongensgade. Der blev forlangt øl og brændevin, og dengang det kom, sagde overkanoneren med en vis højtidelighed: „ Jeg vil sige dig, Bjørn, at er der nogen, som ærligt har fortjent medajllen i dag, da er det dig; du kan præstere, hvad der forlanges af dine overordnede, og du kan min salighed også præstere, hvad der forlanges af dine kammerater, herpå ere disse drikkevarer et bevis, jeg ville have sagt, at du kan præstere mere end der forlanges, dersom du også havde ladet komme noget smørrebrød. “ Kanoner Bjørn bestilte straks smørrebrød. „ Eftersom du er en mand, der efterkommer alle rimelige ønsker, “ vedblev overkanoneren, „ så er det ikke alene som kammerat, men også som ven, at jeg vil drikke din skål med det ønske, at det må gå dig og din familie godt og vel, sålænge i leve. “ Man stødte snapseglassene mod hinanden og drak derefter en slurk af samme ølglas. „ Jeg deler Olsens ønsker, “ sagde bådebyggeren, „ Bjørn har fortjent alt godt. Jeg kunne have ønsket, at der i dag var blevet gjort samme stads af ham og de andre nye medajllemænd som i Christian den syvendes tid, dengang marcherede de til slottet med musik i spidsen. “ „ Må jeg takke for de mange gode ønsker, “ Svarede Bjørn, „ jeg er stolt af i dag at være bleven medajllemand, om jeg end ligesom Viby kunne have ønsket, at der havde været lidt musik med i paraden. Derefter må jeg bede jer undskylde, at jeg intet selskab gør i aften. I ved, at man det første år ingen medajllepenge får, men kun medajllen, og i ved også, at min kone venter sig hver dag med en lille, og det er en dyr historie. Jeg har spurgt hende, om hun ikke kunne vente en månedstid endnu, til vi fik bedre råd, men hun har sagt nej. “ „ Ingen undskyldninger, “ sagde Olsen, „ Tiderne ere ikke til at gøre gilder. Gid din kone snart må have det vel overstået. Det er jo det fredie barn? “ „ Det er det sjette. Tre af vore børn er døde, en dreng og en pige leve. “ „ Så gid du må få en dreng, det har du fortjeneste af, “ sagde Viby, og sigtede herved til, at enhver holmens dreng fra sit ottende år hver måned fik 2 1/2 skjeppe rug, medens pigerne intet fik. „ Det har aldrig manglet på drenge i min familie, “ sagde Bjørn, „ det er en gammel familie i Nyboder. Der fortælles, at min tipoldefader har tjent under Niels jul. “ „ Å, det samme fortælles om min, “ svarede Olsen. „ Men det er heller intet under, at vor familie må blive gammel i kongens tjeneste; kongen slipper os jo ikke, han giver os føde, fra vi er små, han giver os fri skolegang og klæder, og når vi er konfirmerede, må vi træde ind i samme stilling, hvori vor faderer, og først når vi have tjent et vist antal år, kunne vi få lov til at træde ud af tjenesten. “ „ Om forladelse, du kan løskøbe dig, “ sagde Viby. „ Javist. Kongen forlanger 2 til 300 rigsdaler. som erstatning for min opdragelse; men hvem har så mange penge? Når ikke særegne omstændigheder tale herfor, gør man klogest i at blive i tjenesten, man er da forsørget for livstid; thi når man bliver afskediget, får man pension. “ „ Jeg mener dog, “ sagde Bjørn, „ at det er urigtigt, at min søn ikke kan blive, hvad han har lyst til, at han ikke engang kan komme ind i holmens andre korpser, men må ligesom sin fader tage tjeneste i artillerikorpset. “ „ Måske er dette urigtigt, “ sagde Olsen, „ men jeg holder af, at kongen tager sig af vore børn lige fra deres barndom. Jeg har tænkt over den sag, og jeg må give den gamle admiral Holsten ret; han sagde engang, at der gaves ingen lykkeligere mennesker end nybodersfolk. De blive forsørgede fra deres fødsel til deres grav dels med penge og klæder og dels med en god naturalforplejning. “ „ Den kunne somme tider være bedre, “ sagde bådebyggeren. „ Duer den ikke, kan man klage, “ svarede Olsen. „ Jeg vil sige dig og Bjørn noget. Jeg holder kraft knuse mig ikke af disse nymodens ideer, som ville vende op og ned på alting. Jeg siger, man ved, hvad man har, men man ved ikke, hvad man får. Men jeg har længe mærket, at der også mellem os findes af disse reformerte, som ville reformere landet, æg som er misfornøjede med hele skuden. Få de lov til at råde, siger jeg, at skuden går tilbunds. “ Der var imidlertid givet snapse rundt af Olsen æg derefter af bådebyggeren; thi skønt de havde opfordret den nye medajllemand til at traktere, havde det dog ikke været deres mening, at han skulle være alene derom. På de gamle ulke vare tre snapse dog ikke i stand til at gøre anden virkning end at de blev en smule mere meddelsomme. De to andre havde med stor opmærksomhed lyttet til overkanonerens ord, Viby nikkede æg sagde: „ Ja, ja, du har ret; Olsen, lader os være fornøjede med vor stilling. Jeg klager ikke, skønt det lidt kan være lidt skralt om vinteren, men om sommeren har jeg god privat fortjeneste. Sidste sommer var jeg jo på Sorgenfri. “ „ Min kone, “ sagde Bjørn, „ har tjent hos en grosserer Bjørnson, æg nu gør hun opvartning der, når familien har store selskaber. Der skal om kort tid være et myrderligt stort selskab, og jeg håber, at min kone til den tid må have overstået sin barselseng. “ „ Et myrderligt stort selskab? “ gentog Viby. „ Ja. Hans ældste søn skal have bryllup. Når den slags folk holde bryllup, går det ikke stille af. “ „ Hør engang, “ brummede Olsen, „ jeg kender ikke den grosserer, og han kender ikke mig, derfor gjorde i bedst i at kaste ham overbord og tale om andre ting. — halløj! Nej, det går ikke. Klokken er bleven mange, og mutter bliver sprøjtende gal, hvis hun må vente med maden. Gå i med? “ De rejste sig og vandrede lystigt samtalende til deres hjem i Nyboder. Overkanoneren boede i Pindsvinegade, bådebyggeren i Løvegade og kanoneren i Bjørnegade, hvorfor hans kammerater sagde, at Bjørn havde nemt ved at huske navnet på den gade, hvori han boede. Dengang stod Nyboder eller kongens nye boder eller, som de i begyndelsen hed, st. Anna boder endnu uberørt af Københavns trang til udvidelse. Overskon havde for ikke længe siden forherliget Nyboder i en folkekomedie, og enhver dannet ung mand, som kom ned i dens snorlige, slet brolagte gader, følte ligesom et pust fra Christian den fjerdes, Niels Juels og Tordenskjolds tid viste sig i møde. Det var vanskeligt at finde vej i dens mange små gader, især når man ikke vidste, at gaderne på den østlige side af Adelgade vare opkaldte efter dyr, på den vestlige efter blomster. En stedkyndig ville tillige kunne have gjort opmærksom på, at det havde været Christian den fjerdes hensigt at anlægge en mineralrække vest før Rigensgade, men at af denne række kun Sølvgade og Stenkulsgade vare blevne anlagte. I dette århundrede var der med hensyn til den indre orden i Nyboder foretaget store forandringer til det bedre, hvilket skyldtes en kommandør lutken, som i længere tid havde været kvarterets kommandant. Før havde beboerne kastet deren fejeskarn udenfor gadedørene, hvilket havde tilfølge, at der ophobede sig store møddinger i gaderne, ikke gode før sundheden, men en søgt tumleplads før beboernes høns og små børn. Lutken havde udstedt strenge ordre om gadefejning og fået gaderne rene. Husene vare blevne numererede, hvilket dog ikke kom de gamle ulke, som ikke kunne læse tal, til gode; de måtte som før finde deres hjem ved hjælp af en sten, der blev lagt i en vis stilling udenfor deres gadedør. Befolkningens større dannelse bidrog til, at man nu sjeldnere så en mand og en kone, som havde været oppe at slås, blive slæbte i vagten, ledsagede af en hujende skare børn, ja, tidligere blev undertiden ved nattetid hele selskaber slæbte i vagten; drikkevarerne vare gåde mænd og kvinder til hovedet, en almindelig batajlle havde været følgen, og skrigene havde opfordret patrouillerne til at skride ind. De nederste klasser af den faste stok havde „ enkell hus “, nemlig et større og et mindre værelse og fælles køkken med familien i samme etage. Hvert hus i Nyboder havde to etager, og hver etage var indrettet til to familier. Bebøede man en hel etage, havde man „ dobbelt hus “ Eller fire værelser. Det var mere og mere blevet brug, at beboerne af „ dobbelt hus “ lejede de to værelser til gaden ud enten til yngre officerer eller til medicinske studenter, som fandt beliggenheden bekvem, eftersom hospitalerne lå ikke langt borte. Gårdsrummet var forholdsvis stort, og når et huses beboere kunne blive enige herom, kunne de få tilladelse til at aflukke gårdsrummet med et plankeværk, naturligvis på egen bekostning. I et hjørne plantedes træer og anlagdes en lille have, og langs muren lod man en vinranke snoe sig. Flittige håndværkere opførte et træskur i gården, her arbejdede de i deres fritid, og her sov om natten de halvvoksne børn, selv i den strengeste vinterkulde. Som kanoner havde Bjørn dobbelt hus og boede på „ en sal “, han havde flere gange talt om at ville leje de to forreste værelser ud, men var endnu ikke kommen så vidt, thi han havde manglet penge til at anskaffe sig de nødvendige meubler. Rigtignok havde han efterhånden fået de fleste, men der manglede endnu et større spejl til at hænge over sofaen, og når en og anden bemærkede, at et sådant spejl ikke behøvedes, svarede Bjørn: „ Gud bevar os, hvor før jeg vove at byde en kavalleer et værelse uden et spejl! “ I stueetagen boede ligeledes en kanoner, han hed kruse, en meget fredsommelig mand, der lod sig kommandere af sin kone. De havde mange børn og sagde i små kår. Om vinteren tjente manden lidt ved at være en slags maskinkarl ved det kongelige tteater. Da Bjørn havde sagt farvel til sine to ledsagere og gik op ad Bjørnegade, kom madam kruse styrtende imod ham og råbte: „ Hvor bliver de dog af? Skynd dem lidt! Min mand har været efter jordemoderen. “ „ Hvem kunne også ane det, “ sagde Bjørn og fog til at løbe så stærkt han kunne. „ Nå, nå, de behøver ikke at løbe, “ brummede madamen, som havde forberedt sig på at give en lang forklaring over sin nabokones tilstand. Bjørn hørte hende ikke og var allerede ved sin dør, hvor en smuk dreng på syv år fog imod ham med det udråb: „ Moder er syg! “ „ Du og din søster må blive hernede, “ Sagde Bjørn. „ Madam kruse har taget os herned, vi ere her. “ „ Det er rigtigt, “ sagde faderen og løftede en lille treårs pige, som var kommen løbende imod ham, op på sin arm og kyssede hende. „ Op tilmor, “ sagde den lille. „ Det kan du ikke, lille Anna, “ svarede han, „ Moder har fået besøg af storken, men når i ere rigtigt artige, bringer den jer måske en Broder eller søster. “ „ Å, vi skal være så artige, “ sagde drengen og klappede i hænderne. Bjørn ilede nu ovenpå og traf ved sin indtrædelse jordemoderen. „ Nå, hvorledes går det? “ spurgte han. „ Det går godt. Jeg skal sige til deres kone, at de er kommen, det vil glæde hende. “ „ Gør det, madam Jacobsen. “ Madam Jacobsen gik ind i kammeret, som det bageste værelse altid benævnes i Nyboder, og kom tilbage med den besfed, at hans kone ønskede at se ham. Bjørn listede sig ind på tåspidserne og nikkede til en bleg, endnu smuk kone på tredive år. Hun lå i en seng med snehvide lagener; fornden sengen fandtes i kammeret en simpel knagerække, hvorpå familiens klæder hang, endnu var man ikke kommen så vidt at have klædeskab. „ Min kære mand, ” sagde hun og smilede til ham i sine smerter. „ Marie, hvorledes har du det? “ spurgte han med inderlighed. Smerterne overfaldt hende, madam Jacobsen kom til, og Bjørn begav sig ind i det forreste værelse, hvor madam kruse kort efter trådte ind. „ Gå de ned til fatter og børnene, “ sagde hun, „ her kan de ikke hjælpe. “ „ Jeg vil dog blive her, det glæder min kone, af hun ved, jeg er så nær. “ „ Det angår ikke mig, “ svarede madamen og gik ind i kammeret. Bjørn foldede sine hænder og sad i stille bøn, mens hans hustru blev forløst. Da han hørte den spædes første skrig, bad han en bøn, af det måtte gå den nyfødte godt i verden. Madam kruse trådte ind, holdt den lille på sine arme og sagdes: „ Jeg gratulerer. En datter. “ „ Hun skal være velkommen, “ sagde faderen. „ De havde måske hellere set, af det var blevet en dreng? “ „ Jeg tager med glæde mod, hvad vor herre giver, “ svarede Bjørn. „ De kan godt komme ind nu, “ sagde madam Jacobsen i kammerets dør eller, som det hedder i Nyboder, „ Kammersdøren “. Bjørn trådte smilende ind til sin kone og sagde: „ Gud ske lov, af det er godt overstået. “ Han kyssede hende og bad hende om af forholde sig rolig. Desuagtet sagde hun: „ Det er sandt, du og børnene skulle jo have middagsmad. Jeg havde en gryde ærter over ilden, dengang smerterne overfaldt mig. Nu vil jeg bede madam kruse om at sætte den på igen. og hør, sørg for, at madam Jacobsen får kaffe med fint brød til. Du ved, hvor vore bedste kopper stå. “ „ Ingen bekymringer, “ svarede Bjørn, „ jeg skal selv sætte ærterne i kog igen, kaffen skal jeg også lave, og jeg skal sende en af kruses tøse efter brød. “ Idet madam Bjørn ville lægge sit hoved beroliget tilbage på puden, fik hun øje på sin mands medajle. Et glad og stolt smil lyste ud af hendes øje, og hun sagde: „ Ieg gratulerer dig til din smukke medajle, må jeg se den? “ Han tog den af sit bryst og gav hende den, idet han sagde: „ Ieg giver dig medajlen som belønning for dit dagværk. Den lille tøs er bleven en medajlepige. Hendes „ Geburtsdag “ ville vi da sagtens kunne fejre; thi hvert år kommer jeg på den dag til penge. “ Jordemoderen kom og anbefalede stilhed, hvorfor Bjørn straks gik bort; barselkonen kunne ikke afholde sig fra at vise hende den smukke medajle og sige: „ Den har min mand fået af kongen i dag. “ Bjørn fik hurtigt ilden til at brænde under kedlen, og ligeledes varede det ikke længe, før kaffen var færdig. Han bredte en smuk, ren dug over bordet, satte hvedebrødet og kopperne derpå og bad madam Jacobsen tage tiltakke med en kop kaffe. Madamen lod sig ikke byde to gange. Hun hørte til den slags jordemødre, som gøre fordring på at blive trakterede, hvor de komme, og som bestandig have en mængde historier at fortælle til forherligelse af egen dygtighed. I almindelighed gik hun elegant klædt, men det var ingen hemmelighed, at, var overtøjet strålende, var undertøjet i høj grad skident. Hun var omtrent fyrretyve år og enke med tre børn; om søndagen kunne man undertiden møde hende med hendes „ Forlovede “, et ungt menneske på lidt over tyve år. Medens madamen fortalte Bjørn sine nyeste historier, meldte den første barselvisit sig. Den gamle skik er ikke gået af mode i Nyboder, at barselkonen må modtage en mængde visiter af sine bekendte, som alle medbringe „ Noget til barselkonen “, dette noget er enten en halv flaske vin, en skål med sød suppe, en flaske hindbærsaft eller andet lignende. Rigtignok mene kyndige folk, at patienten har bedst af ro, men da vedkommende koner selv have måttet modtage visiter under lignende omstændigheder og ikke have taget skade deraf, antage de, af det heller ikke vil kunne skade andre. Den første besøgende medbragte en flaske hindbærsaft. Madam Jacobsen fik, efter at have drukket den tredje kop kaffe, lyst til af vise sin myndighed, hun gik ind i kammeret og sagde, af patienten måtte have ro. Den fremmede kone trak sig i den anledning tilbage, blev budt en kop kaffe af Bjørn, og de to madamer kom derved i en interessant passiar, til jordemoderen erindrede, af hun skulle et sted hen „ af svøbe “. Begge madamerne gik da samtidigt bort, madam Jacobsen med den bemærkning, af hun kom igen klokken otte. Bjørn skyndte sig af tage den rene dug af fyrretræesbordet, bære ærterne ind og hente sine børn op, for af de kunne spise til middag. De sknlde dog først hilse på deres moder, men hun var falden i en rolig søvn. Hendes mand kyssede hende sagte på panden, tog medajlen, som lå ovenpå dynen, og viste den til sine børn, da han og de vare komne ind i det andet værelse. Lille Anna klappede glad i hænderne og greb efter den blanke skilling, broderen så mere alvorlig ud. „ Christian, “ sagde Bjørn, „ en sådan medajle skal du også stræbe efter at så, når du engang kommer i tjenesten. “ „ Det skal jeg nok, “ svarede drengen kort. Man satte sig nu til bords, og Bjørn havde lille Anna på skødet. Maden smagte dem fortræffeligt. Da den var spist, bar kanoneren karrene ud i køkkenet og vaskede dem af så behændigt som nogen kokkepige. Derefter blev bordet, hvorpå der var spist, tørt af, og den rene dug atter bredt over det. For ikke at forstyrre moderen i hendes søvn, blev børnene atter bragte nedenunder. Da Bjørn kom op, så han ind til sin kone og den lille, der vedbleve at sove trygt. Det var imidlertid begyndt at skumre, han tændte et tællelys og satte det i en blankt poleret messingsfage. Derefter kom han friske spåner ind i kakkelovnen og sørgede for, at de kom til at brænde lystigt. Bjørn købte den største del af sit brændsel på orlogsværftets auktioner over gammelt tømmer og spåner fra de ophuggede skibe; disse spåner vare dengang billigere end nu, da amagerne have fundet på at bruge dem til strøelse i stalden. „ Det er nok koldt ude i aften, “ sagde kanoneren til sig selv og så ud ad vinduet mod den klare vinterhimmel, derefter gled hans blik over Løvegades lave husrækker hen til „ Byens huse “ På den anden side af hoppenslænge. De fattige folk, som boede der, havde sjældent råd til at hænge Gardiner for vinduerne, hvorfor det i frastand så ud som om husrækken var illumineret. Bjørn havde ofte moret sig med at se derpå. Iaften fore hans tanker dog langt videre end til de fjerne gjenbohuse, han tænkte på sine børns fremtid. For Christian nærede han ikke mange bekymringer, men derimod for de to små piger. Efter i taushed en kort tid at have lænet sit hoved til vindueskarmen, rejste han sig pludselig og sagde: „ Gud er god, han hjælper dem nok. “ I det samme kaldte hans kone på ham, og han gik ind i sovekammeret. På hans spørgsmål om hendes befindende, svarede hun: „ Jeg har det godt. Jeg har drømt en dejlig drøm. Jeg skal fortælle dig den. Men sæt først natlampen herind, at jeg kan se til den lille. “ Bjørn gjorde, som hun bad om, og lod tillige døren mellem kammeret og det forreste værelse stå åben. Efter at have set til den lille, sagde moderen: „ Jeg drømte, at jeg sad ude på kirkegården ved vore børns grave, og at jeg græd over at have mistet dem. Da begyndte en lille fugl at synge så dejligt i sirentræet, som skygger over graven, og der kom trøst til mit hjerte, og jeg spurgte mig selv, om den lille fugl vidste, at jeg sørgede. Pludselig tav fuglen, og jeg så mod træet i håb om, at den skulle begynde på ny, da dukkede der et lille ansigt frem mellem bladene og blomsterne, efterhånden kom en lille engel tilsyne, som jeg syntes at kende, den nikkede til mig, det var vor lille Fanny, som døde, inden hun var to år gammel. Hun var dejlig, da hun levede, men hun var endnu dejligere i min drøm. Skjøndt jeg ikke syntes, at hun bevægede læberne, mærkede jeg dog, at hun talte til mig, og hun sagde: moder, sørg ikke mere, du vil få en anden Fanny, som ikke dør. Jeg rakte armen ud efter mit dejlige barn, men hun svævede op mod himlen, og da hun kom mellem solen og mig, blændede solen mig, og hun forsvandt. — ikke sandt, det var en dejlig drøm? Lad den lille pige komme til at hedde Fanny? “ „ Som du vil, mutter. “ „ Tak, Bjørn, du er en ejegod mand. “ Bjørn anbefalede hende ikke at tale for meget, og fortalte hende, at børnene havde fået middagsmad, mens hun sov. Under det ene vindne var en forhøjning, hvorpå madamen, når hun var rask, sad og syede. Da klokken var syv, blev der på denne forhøjning redt en seng til børnene, som plejede at ligge på sofaen, men på den skulle nu faderen ligge. Efter at have drukket the hos madam kruse, bragtes de iseng, og de sov trygt, da jordemoderen kom. Mens hun puslede den lille, kom madam kruse til for ret at bese barnet. „ De er vel ikke bange for, at jeg skal overse det? “ spurgte hun. „ Overse? Hvad mener de med det? “ spurgte jordemoderen. „ Det er dum og tåbelig overtro. “ „ Det må de ikke sige. Jeg kender flere end et barn, som er blevet overset, og derfor pusler jeg aldrig mine spæde børn, når der er fremmede tilstede. Selv det menneske, om hvem man mindst aner det, kan have øje til af overse. “ „ Hvad man herude i Nyboder kalder, af et barn er overset, er ikke andet end den engelske syge. “ „ Sig ikke det; den engelske syge kender jeg meget godt. “ „ Tror de også, af et barn kan blive overset? “ Spurgte jordemoderen barselkonen. „ Det tror jeg rigtignok, “ var svaret. Madam Jacobsen rystede smilende på hovedet. Da hun var færdig med af pusle den lille, satte Bjørn noget koldt køkken, øl og brændevin frem på bordet og bad de to madamer tage for sig af retterne. De lod sig ikke byde to gange, og snart vare knive og gafler i fuld aktivitet. „ De har jo fået medajlen i dag. “ sagde madam kruse, „ jeg har rent glemt af gratulere. “ „ Må jeg også gratulere, “ sagde madam Jacobsen. „ Tak. “ „ Det er en meget smuk orden, “ sagde jordemoderen. „ Ja, “ Svarede Bjørn stolt, „ Ekvipagemesteren sagde i dag, af det var større ære af have medajlen end sølvkorset; thi man vidste, at enhver, som fik medajlen, havde ærligt fortjent den. Deres mand, “ henvendte Bjørn sig til madam kruse, „ fik medajlen i fjor. “ „ Og kan de huske det selskab, vi havde? “ Spurgte madam kruse. „ Det kan jeg rigtignok. Vi skulle også have havt selskab, hvis min kone ikke havde været så langt henne, det var godt, at vi ikke desuagtet indbød til selskab, det var dog ikke kommet i stand i dag; men ville damerne i dagens to anliggender drikke et glas punsch med mig? “ Dette ville damerne gerne. Bjørn tog sin hat på og ilede over i værtshuset lige overfor for at købe rom, sukker og en citron. I hver gade i Nyboder er der et såkaldt værtshus, hvor en mand har tilladelse til at handle med alle slags marketendervarer. Bjørn kom kort efter tilbage med indgredienser til punschen, som madam kruse bryggede i husets eneste terrin. Derefter øste hun op i glassene med en tinpotageske og spurgte: „ Er punschen god? “ „ Udmærket, “ sagde Bjørn. „ Den er virkelig meget god, “ sagde madam Jacobsen. „ Ja, lader os så drikke den lilles og min kones skål, “ sagde Bjørn, „ og ønske, at det må vedblive at gå dem godt. “ Man klinkede og drak, madam kruse stak hovedet ind i kammeret og sagde: „ Det var deres og barnets skål. “ „ Jeg hørte det, “ sagde barselkonen. Madam kruse drak derefter en skål for medajlemanden, Bjørn en skål først for madam Jacobsen og derefter for madam kruse, og madam Jacobsen udbragte en skål for de to andre børn. Bollen var derved bleven tømt, og madamerne rejste sig for at tage afsked. „ Ja, ja, “ sagde madam kruse ved afskeden, „ kommer der noget på, ved de, Bjørn, at de kun behøver at kalde på mig. “ Da gæsterne vare borte, lagde Bjørn for den nyfødtes skyld flere spåner i kakkelovnen, så efter om dørene vare lukkede, gav sin kone godnatkysset og lagde sig derefter påklædt på sofaen; thi huset havde ikke flere sengklæder end dem, som konen og børnene brugte. Han sov snart ind, og natten forløb roligt. Månen kom op og tittede ned til de små på forhøjningen, og de drømte måske, at månen var faders medajle, som nu skinnede for hele byen på den klare vinterhimmel. andel kapitel. En dag på landkadetakademiet. Den nuværende Fredericiagade, som vi på grund af dens beliggenhed hellere havde set blive kaldt Helgolandsgade, havde indtil for kort tid siden flere navne; den østlige del hed Blankogade, derefter fulgte Akademigade, kaninlængen, Bjørnegade, Nellikegade og Kokkegade. I Akademigade, der gik mellem Bredgade og st. Kongensgade, lå eller ligger der endnu en stor bygning, der imidlertid ikke mere som i 1846 har stående med forgyldte bogstaver over den store port midt på sin façade: det kongelige landcadetacademi. Dengang stod akademiet i fuld flor og havde nogle af landets dygtigste lærere til at undervise sine elever, hvoraf der var over 100. For en halv snes år siden er akademiet blevet ophævet, men man begynder nu at indse, at dets ophævelse hørte til de forhastede reformer. Der er jo fra dette akademi udgået mænd som Rye, Schleppegrell, Wilster, wørishøffer, Henckel, Lasson, Bernstorff og fl., ikke at tale om den preussiske feltmarechal Moltke. Landkadetakademiet havde afgivet stammen til vort officerskorps i den fyrste slesvigske krig, en stamme, der til dels bestod endnu 1864, men som om ikke mange Års forløb vil være „ en saga blot “. Til dette akademi ville vi en morgen i slutningen af februar 1846 fyre vore læsere. Klokken er 7 1/2, og såvel akademi- som bykadetter begynde allerede at samle sig til paraden, som hver morgen kl. 7 3/4 afholdes i fægtesalen, en stor sal i stueetagen, hvis loft bæres af to svære træpiller, og hvortil den før omtalte store port fra gaden fører ind. Kadetterne danne de tre sider af en firkant. På højre fløj står afgangsklassen, derefter følger ældste, næstældste, næstyngste og yngste klasse. Akademikadetterne er i den dragt, de bære i klassen ved undervisningen, derimod er bycadetterne i fuld uniform. For de fire ældste klasser består denne i en rød trøje med en rad hvide knapper, lyseblå krave med sølvbroderi, lyseblå skulderklapper, kantede med sølvtresser, og bagpå et par små skøder, kantede med hvidt. Bukserne er mørkeblå eller af kadetlærred, og huen mørkeblå med kokarde og en sølvtresse. Til uniformen hørte en sabel i en sort læderskede med messingbeslag, den bares i en sort lakeret rem over højre skulder; over venstre skulder bares, ligeledes i en sort lakeret rem, en lille taske, prydet med det danske våben i sølv, og foran på remmen sås kongens navnechiffer ligeledes i sølv. Til galla havde de fire ældste klasser tschako. Yngste klasse eller de såkaldte blå kadetter havde en blå trøje i stedet for en rød, ingen sabel og ingen sølvtresse om huen. Kappen var derimod ens for alle klasser og forsynet med et stort slag, pyntet med en række små knapper, og var ikke en nutidens kuskekavaj ganske ulig. Der var usædvanligt liv og frejdighed tilstede mellem alle disse unge mennesker, man sladdrede, man lo og i de yngre klasser vekslede man undertiden små venskabelige puf og stød. Når repetenterne kom og kommanderede: træd an!, bleve alle, som ved et trylleslag, stille. Repetenterne havde taget officeersexamen, men vare forpligtede til at forrette et Års underofficeerstjeneste ved korpset, fordi de havde været frikadetter eller, som det hed, „ virkelige kadetter “. Hver klasse havde sin repetent, nogle to. Efterat have efterset om enhver kadets dragt var ren, aflagde repetenten melding til klassens officer og stillede sig på højre fløj af sin klasse. Lidt efter lidt kom korpsets lieutenanter og nu indtrådte det højtidelige øjeblik, da man ventede på chefen og den næstkommanderende. Endelig åbnede den ved porten vagthavende kadet af yngste klasse denne på vid gab, officererne skyndte sig at danne den fjerde side af firkanten og ind trådte korpsets to højstkommanderende, efterfulgte af den vagthavende repetent, som bar paroljournalen. Chefen vandrede langsomt ned langs rækkerne, efterså om alle vare tilstede og pudsningen god, derefter stillede han sig i kredsens midte, og den vagthavende officer trådte nu frem og oplæste dagsbefalingen. I dag blev en kadet straffet med to timers arrest, fordi han havde røgt tobak, og en anden kadet fik tre kvarters stående arrest, fordi han ikke havde hilst en foresat på gaden. Efter straffelisten kom listen på dem, som denne aften vare kommanderede til at gå i komedie. Akademiet havde nemlig en loge. Efter at paroljournalen var oplæst, marcherede kadetterne bort og, komne udenfor fægtesalen, adspredte de sig til alle sider for at søge deres klasser, hvor undervisningen begyndte klokken otte. Mellem yngste klasses akademikadetter fandfes en lille, opvakt fyr, som i dag syntes at være i overvættes godt humeur; det var dog ikke, fordi han samme aften var bleven kommanderet på komedie, men han havde fået et brev om, at hans onkel i frikvarteret kl. 10 ville komme ud på akademiet og anmode chefen om, at hans brodersøn den følgende dag i anledning af en familiehøjtid måtte få frihed. Det var denne extraordinaire fridag, som glædede kadetten. Da slog en kadet af ældste klasse ham på skuldren og sagde: „ Bjørnsen, din fætter skal jo have bryllup i morgen? “ Ja, “ „ Skal du med? “ „ Jeg håber det. “ „ Jeg har hørt, at der om aftnen skal være bal, og at din onkel vil invitere nogle ældre kadetter. Kan du ikke skaffe mig med? “ „ Jeg ved ikke — “ „ Taler du ikke med din onkel i dag? “ „ Han kommer her klokken ti. “ „ Så må du sige til ham, at du ønsker, at han skal invitere mig til ballet, fortæl ham, at jeg er en ven af dig. “ „ Men — men hvad hedder de? “ spurgte Bjørnsen noget forlegen. Han var først bleven kadet i november det foregående år og kendte ikke alle sine kammerater, navnlig ikke de ældre. „ Jeg hedder Otto frossing, jeg er kadet i ældste klasse. Lad mig nu se, at du gør dine sager godt, så skal jeg sørge for, af ingen i min klasse giver dig støvler eller sabler af pudse. “ Frossing skyndte sig bort; thi han så allerede læreren gå ind i ældste klasse. Bjørnsen tænkte ved sig selv, af han sagtens kunne gøre den ældre kadet den tjeneste, hvoro

1893_Gioerup_BristedeIllusioner

Michael

Michael

Gjørup

Bristede Illusioner

male

male

dk

Gioerup

Bristede Illusioner

Giørup

Bristede Illusioner

Fortælling

n

roman

Chr. Mackeprangs Forlag

KB

nan

nan

O

første kapitel. ulykkelig kærlighed. det var en stille, varm sommerdag i året 1863, at en ung mand vandrede ud ad strandvejen, sveden løb ham ned over ansigtet, han tørte den ikke af, med sin spadserestok slog han en gang imellem et slag i luften, han var sig næppe bevidst, at han gjorde det, han så lige ud for sig som en drømmende. Ansigtet var ret kønt, og under næsen sås et par små moustacher. solen skinnede, en sagte luftning krusede det blå sund, en kapervogn kørte forbi, og kusken tilråbte den unge mand, om han ville med, men han så intet, han hørte intet, og fremad vedblev han at gå. Han var for længst kommen forbi Charlottenlund og nærmede sig Klampenborg. En og anden dame så fra en villahave ud på den støvede vandringsmand og spurgte sig selv, hvad vel grunden kunne være til, at han i den stegende solhede sås på den støvede vej. videre og videre vandrede han; da han kom til Klampenborg, bøjede han ind i dyrehaven og lagde neppe mærke til, at han fra solskinnet var kommen 4 ind under træernes skygge. Da han var i nærheden af Kirsten pils kilde, råbte pludselig en lystig stemme: » Falk, falk, hvor skal du hen? « den tiltalte standsede, så halvt åndsfraværende på spørgeren og ville gå videre. » Hvad, vil du ikke kendes ved mig? « lød det igen. » Hvad Pokker går der af dig? « den, som talte, var en ung kunstner, der sad med staffeliet foran sig og malede et friluftsbillede. Det var en lyshåret, blåøjet ungersvend, hvis ansigt savnede karakter, men havde et godmodigt, muntert udtryk. Han var i lys sommerdragt og bar stråhat. Da falk ikke havde svaret ham, sprang han fra sit arbejde og ilede hen til den tiltalte, hvem han greb i skuldren. » Hvad er der i vejen? « spurgte han. » Lad mig gå, Stenholt, « svarede falk, » jeg trænger til at være alene «. » Du trænger netop ikke til at være alene; thi du ser så ulykkelig ud. Hvor du er støvet. » » Ja, jeg er gået herud. « » Gået herud i den varme! « udbrød Stenholt forfærdet. » Så må du være træt og tørstig. Kom, lad os gå ned til kilden og tage os en rystetoddy. « » Nej, nej, jeg vil ind i skovtykningen, der vil jeg ligge hele dagen og natten med, jeg har intet at leve for. Jeg er bleven tilovers, jeg gør bedst i snarest muligt at gå tilbunds. « » Således som du er i dag, falk, har jeg aldrig set dig før. Jeg anser det for min pligt ikke at forlade dig, du skal gå med ned til kilden, hører du, jeg siger: du skal! « Stenholt tog sin ven under armen og førte ham ned til kilden, der fugtede han hans lommetørklæde i det kolde vand og badede hans pande. » Tak, det gør godt, « sagde falk. » Jeg vidste, du ville takke mig derfor, « sagde Stenholt, » og nu skulle vi have din tørst slukket. « falk lod vennen gøre, hvad han ville, og tog med tak mod det glas kognac og vand, der blev ham rakt. Da han havde drukket, sagde han: » Tak, det forfriskede. — hvor her er dejligt i skoven i dag. « » Nu begynder du at tale fornuftigt «, sagde Stenholt. falk sad en tid og så ud for sig, Stenholt lod ham sidde, men da tavsheden varede ham for længe, spurgte han: » Nu, hvad er der så i vejen? « » Du, som er kunstner, vil kunne forstå mig, jeg har mistet min tro på idealerne. « » Å, du får den vel igen. « » Nej, jeg får den aldrig igen. Jeg har mistet min tro på kvinden. « » Blæser vinden fra den kant? « spurgte Stenholt med et smil. » Du kan sagtens, Ludvig Stenholt, du er i havn, du er forlovet, « sukkede falk. » Å, derfor kan jeg ikke siges at være i havn. Hvis nu min kæreste en dag kom og sagde: jeg har mistet min tro på manden? Ville jeg da være i havn? Tro mig, det er værre, når kvinden mister sin tro på manden end omvendt. « » Jeg vil ikke disputere med dig derom, « sagde 6 falk, » jeg er ikke oplagt dertil i den sindsstemning, hvori jeg er. « » Så lad den få luft. « ’ja, jeg har trang til at handle, til at kæmpe, hør du, jeg kunne have lyst til at gå til Polen og kæmpe med polakkerne mod russerne. « » Inden du kom til Polen, var måske oprøret dæmpet, og måske også oprøret i dit indre. « falk svarede ikke herpå, men efter en kort tavshed udbrød han: » Det er også fordømt, at vejret er så stille i dag, jeg trænger til storm, til skybrud, til lyn og torden. « » Og jeg trænger til et vejr som i dag, « sagde Stenholt, » så kan jeg få noget bestilt. Kom nu Gustav falk og læg dig ned i græsset, mens jeg maler, måske kan du da blive oplagt til at fortælle mig, hvad der i dag har gjort dig så fortvivlet. At det er en kvinde, kan jeg slutte mig til, siden du har mistet din tro på kvinden. « » Du har gættet rigtigt, « sagde falk med et bittert smil; » jeg vil modtage dit forslag, jeg vil lægge mig i græsset, mens du maler, jeg er træt, jeg føler det først nu. « kort efter sad Stenholt ved sit staffeli og malede, mens falk lå ved siden af ham og så op i trækronerne. » Tror du, man kan begynde livet forfra? « Spurgte falk. » Hvorfor skulle man ikke kunne det? « » Fordi man i det nye liv ikke finder det, der giver livet sit værd. « » Hvad er det? « 7 » Kærlighed «. » Hvorfor ikke? Du ejer jo en sum af kærlighed til alt stort og skønt, det vil følge dig gennem livet. Du talte om at ville kæmpe for Polen, viser det ikke, at du har kærlighed til de undertrykte. « » Å nej, jeg ville blot kæmpe, fordi jeg følte trang til handling, til at kaste mig ind i nye forhold, der kunne bringe mig til at glemme. « » Hvorfor tænkte du da ikke på at gå til russerne? « da falk ikke svarede herpå, sagde Stenholt: » Den, du vil forsøge på at glemme, er en kvinde, ikke sandt? « » Det er sandt, « sagde falk. » Jeg vil ikke udfritte dig, « sagde Stenholt, » jeg havde for øvrigt ikke anet, at du gik og bar på en kærlighed. « der gik nogen tid hen, Stenholt malede i tavshed og kastede en gang imellem et blik på sin ven, der lå stille og så tankefuld ud i skoven. Da gav det et ryk i falk, han syntes at have taget en beslutning, tændte en cigar og sagde: » Du skal erfare, hvad der har fremkaldt min fortvivlede sindsstemning, og jeg vil begynde med begyndelsen. Jeg er født ovre i Jylland, hvor min fader var præst, i mit syvende år fik han kald i en af sydsjællands smukkeste egne. Det var et godt kald, og han behøvede det; thi han havde to sønner og tre døtre at opdrage, jeg var den ældste; til mit fjortende år blev der holdt en huslærer til os, derefter kom min yngre Broder og jeg ind på Herlufsholm. 8 min fader var en troende præst, som i meget havde sluttet sig til den grundtvigske retning. Allerede fra vi vare små, lærte vi Nordens guder og dets sagnhistorie at kende, men først og fremmest lærte vi vor kristendom. Det var faders ønske, at begge hans sønner skulle være præster. Min moder var en stille, elskelig kone, der med stor sparsommelighed bestyrede sit hus, hun havde en sund, praktisk forstand og viste sig i verdslige sager lidt klogere end fader. Hun ordnede de fleste af hans pengesager, og hans indtægter gik gennem hendes hænder. Præstegårdens avl var forpagtet bort. min Broder, jeg og min ældste søster levede i vor barndom et fuldkomment drømmeliv, vi mente, at ellepigerne dansede i sommernatten ude i skoven, at troldene boede i højene, og at Nissen puslede i vor stald. Fader gjorde intet for at modarbejde disse drømme og huslæreren heller ikke, det var en ganske ung tteologisk kandidat, som i Grundtvig så en moderne Luther. da fik vi en sommerferie besøg af min kusine Laura, hun var et par år yngre end jeg. Hendes fader var praktiserende læge i København. Jeg blev hurtigt forelsket i den lille, kloge pige, der snart blev husvant og lærte at tumle sig med os andre i mark og skov. Efter en fjorten dages forløb begyndte der at komme fine roser på hendes blege kinder, og det gjorde hende endnu smukkere end før. Hun sluttede sig efterhånden nærmere til mig end til min Broder Frederik og min søster Clara, og hun og jeg kunne, ligge i egnens smukké skove og drømme vidunderlige eventyr, drømme om, at jeg en gang i fjerne lande vandt et kongerige og med stor pragt kom sejlende til Danmark for at hente hende, der skulle være min dronning. så længe vi vare børn, drømte vi altid, at vi skulle leve sammen i glans og herlighed, jeg skulle bringe det til noget stort, og hun skulle stige til vejrs ved min side. Da jeg blev student og kom til København, var jeg en daglig gæst i min onkels hus, han var min faders Broder. Onkel Otto var en modsætning til min fader, han tog livet, som det var, gik aldrig i kirke, men havde intet imod, at andre gjorde det. Laura var nu bleven en voksen dame, og da faderen var enkemand, havde hun fået hans hus at bestyre. Hendes Broder var ansat på et handelskontor i London. da hun og jeg vare blevne voksne, var forholdet mellem os naturligvis noget anderledes, end den gang vi vare børn, hun havde fået faderens blik på livet, og det blev delt af hendes omgangskreds. Jeg lagde mærke til, at hun foretrak medicinere og jurister for tteologer, det bestemte mig til at opgive tteologien og blive jurist. Det var naturligvis min fader meget imod, men han lod mig have min villie. Laura vidste, at jeg var meget forelsket i hende; når jeg henledede talen på vor barndomstid og på vore drømme, spøgte hun dermed og sagde en gang: » Vi drømte om, at du skulle se at blive noget stort, det første skridt dertil vil være, at du får en god embedseksamen. « jeg erkendte at hun havde ret, jeg læste flittigt, for et halvt år siden fik jeg min eksamen, og så ventede jeg, at Laura ville forlove sig med mig. Men hun trak sig mere og mere bort fra mig og mente en dag, at det ikke var noget stort at være assistent i finansministeriet, hvilket jeg var bleven. jeg mærkede, at hun var bleven greben af ærgerrighed, og havde jeg ikke selv været med til at fremkalde denne djævel? Vi havde jo allerede fra barndommen af vugget os i storhedsdrømme, vi havde drømt om, at vort land igen skulle blive stort som i de gamle dage, vi havde drømt om store bedrifter, der skulle udføres af store mænd, og jeg var en af disse; dette barnlige storhedsvanvid havde afsat sine spor i Lauras sjæl trods hendes ellers ædruelige blik på livet. Men at det skulle have fået det udslag, det har fået, havde jeg ikke drømt om. hun er i går bleven forlovet med lieutenant kammerjunker Schopper. Ha! ha! ha! hendes storhed nåde ikke længere end til en kammerjunker og tilmed måske en, der er bleven det ved grevinde Danners protektion. En kammerjunker! Laura, havde du givet en ædel, højsindet mand fortrinet for mig, en af de store i åndens verden, havde jeg fundet mig i min skæbne, men en kammerjunker! « » Har han penge? « » Ja, han skal være styrtende rig. « » Så har dog din Laura set stort på livet; thi at være rig, lieutenant og kammerjunker det giver i vor tid langt større anseelse end at være kunstner, digter eller videnskabsmand. Forsøg på at overtrumfe din kusine, gift dig med en pige, der 11 i medgift bringer dig dobbelt så meget som kammerjunkeren har. « falk sprang hurtigt op af græsset og råbte: » Jeg gifter mig aldrig med en pige, der har penge, nej, fy for fanden! « » Det er kedeligt nok, « sagde Stenholt, » så vil du aldrig komme til at købe et maleri af mig. « ud på eftermiddagen blev Stenholt sulten og foreslog, at de skulle gå hen og spise en boeuf. Heri indvilligede falk og fulgtes ad med sin ven gennem skoven til bellevue. Da falk, efter at måltidet var endt, ville sige farvel, sagde Stenholt: » Du må ikke være alene, du bør søge selskab. Vi tage ind til byen sammen, undervejs kunne vi tale om, hvor vi skulle tilbringe aftnen. « » Jeg trænger til at være alene «, sagde falk. » Vist ikke, du trænger til adspredelse, ellers ærgrer du dig over din kousine og kammerjunkeren. « » Jeg er en slagen mand. « » Å snak. Du må rejse dig efter slaget. Du må blive til noget større end kammerjunkeren. « » Spot ikke. Jeg er en ensom mand, og en sådan bliver aldrig til noget stort. Det kan også være det samme; thi det store skal forgå og glemmes lige så godt som det små. « Gustav falk boede i Studiestræde. Nogle dage efter lå han på sin sofa og stirrede mørkt ud i værelset, han havde fået en invitation til det selskab, hvori Lauras forlovelse skulle deklareres. Han ville tilskrive sin onkel, at han ikke så sig i stand til at komme, men hvormed skulle dette motiveres? På den anden side havde han lyst til at se Laura i 2 og at vise hende, at hun var bleven ham aldeles ligegyldig, ja, at han foragtede hende. Men det gjorde han jo ikke, det var usandt, han elskede hende ligeså højt som før, han var fortvivlet, frygtelig fortvivlet, og det ville være ham umuligt at lade som han var ligegyldig, hvis han gik til deklarationen. hans bryst syntes at sammenpresse sig, han trængte til luft, og besluttede at gå en tur på volden. I den svale sommeraften var der mange spadserende på byens smukkeste spadseregang. Falk skænkede i begyndelsen ikke de unge piger med de store krinoliner et blik, efterhånden blev hans tanker dog dragne hen på omverdenen, han nynnede det sidste Vers af Poul Møllers vise: « i den tavse nat som en stor dukat månen stænker guld på alle grene, ak de skønne svandt jo fra hver en kant, — det er tungt, man skal gå hjem alene. « » Er de også ude at spadsere i aften? « lød en kvindelig stemme i falks nærhed. han vendte sig til siden og så sin værtinde og hendes datter. Falk boede hos en grosserer Jensen; hvori han var grosserer, havde falk aldrig kunnet blive klog på, at han ikke gjorde mange forretninger, var indlysende, thi han førte et såre tarveligt hus, det bedste værelse havde han lejet ud til falk og beboede selv de tre andre. En gang imellem havde han ønsket falks råd i et og andet juridisk anliggende, hvorfor det næsten så ud til, at han også befattede sig med lommeprokurator- 13 forretninger. Han var af mellemhøjde, tynd og meget livlig i sine bevægelser, ansigtet havde et halvt militærisk udseende, og øjnene fore uroligt omkring. Hans kone var svagelig og så lidende ud, datteren Annette var en smuk, lyshåret pige, lidt fyldig og med et vindende væsen. Det var hende, der nu havde tiltalt falk. » De seer dårlig ud, hr. Kandidat, « mente Fru Jensen. » Å, jeg befinder mig vel «, sagde falk. » Men det blev mig for varmt hjemme, jeg trængte til lidt frisk luft, derfor gik jeg herop. « » Jeg har hørt, « sagde Annette, » at deres kousine er bleven forlovet og har gjort et godt parti. « » Det har hun nok «, mente falk. » Fader har kendt grosserer Schopper, der er død for et par år siden, han har efterladt sig en stor formue, der tilfalder sønnen, når moderen er død. « » Det er jo heldigt for sønnen, « sagde falk. » Vil de ikke følge deres kousines eksempel og snart forlove dem? « spurgte Fru Jensen. » Jeg! « udbrød falk og lo bittert. » Nej, herpå tænker jeg ikke. « » Nu ja, de er ung endnu og har tiden for dem «, sagde fruen. falk skiltes ved Østerport fra moder og datter og gik videre ud ad toldboden til. De havde hele tiden talt om forlovelsen, ja, det var måske et hovedspørgsmål for familien at få datteren forlovet og gift, inden hun mistede sine forældre og stod ene i verden, men falk fandt en slig jagt efter en kæreste at være såre uskøn, ja fordømmelig,, 14 og han kunne ikke overtale sig til at tro, at den smukke Annette higede efter at kaste sig bort til den første, den bedste frier. alligevel, hans tro på kvinden var bleven rokket, var det virkelig af sand, dyb kærlighed, at Laura havde taget kammerjunkeren? Han troede det ikke, nej, nej, det var af dårlig ærgerrighed efter at brillere. Var Annette bedre end Laura? Hun havde større grund til at ønske sig en forsørger, men satte hun alligevel ikke kærlighed højere end det prosaiske forsørgelsesspørgsmål? Var det da usandt, hvad Hostrup havde sunget: » Blomsten hos os er den dejlige kvinde, frodigst hun groer i den nordiske luft. « falk kunne umuligt tro, at det var usandt, nej, nej, kvinden var og blev idealet, hvortil manden måtte se op, der gaves desværre undtagelser, ja, ja, der gaves undtagelser, og Laura var en af disse. Men hvis nu det utrolige var tilfældet, at hun elskede kammerjunkeren, ja, man havde jo set så galt før, da havde Gustav falk grundigt misforstået hendes karakter, og var hun så værd at eje? Nej, nej, hun hørte da ikke til de kvinder, om hvem Hostrup synger: » Hende vi elske, mens hjertet det slår, hende vi prise, mens læben formår. « Havde han da virkelig taget fejl? Han Havde lyst til om muligt at få det at vide, men det kunne kun ske ved at iagttage Laura. Om det end var ham imod, besluttede han at overvære forlovelses- gildet. andet kapitel. deklarationen. når først kærlighedens genstand giver anledning til reflektion, er det tegn på, at hjertets sår begynde at læges. Falk mødte til det store selskab hos sin onkel og traf her både gamle bekendte og fremmede ansigter, der hørte til kammerjunkerens familie. Især lagde han mærke til Fru Schopper, en ældre, meget fyldig dame, der, når hun gik over gulvet, brystede sig og prustede som en kalkunsk hane. Der var også en kandidat Peter herlig, som havde udgivet et par bind digte og nogle æsttetiske afhandlinger, der vare blevne roste af dagspressen, hvorfor han ansås for at være en meget lovende digter. Han kom i de bedste selskaber og var på grund af sit sødladne væsen meget yndet af damerne. Fru Schoppers yndlingspræst, pastor Hjalte, var også tilstede ved denne højtidelige lejlighed. Hver gang, han prædikede, gik fruen i kirke, og hver nytårsdag sendte hun ham i en konvolut i oo rigsdaler, den samme betaling, hendes huslæge fik. Fruen blev derfor anset for at være en meget gudfrygtig kone. Gustav falk havde hilst flygtigt og koldt på Laura og måttet tage mod et håndtryk af kammerjunkeren. Nu stod han i en vinduesfordybning og så ud over selskabet; ved hans side sås en ældre læge med et skarpt, men velvilligt og gemytligt ansigt og et par livlige øjne, bag de i guld i6 indfattede brilleglas. Han var en god ven af falks onkel, skønt de i meget vare forskellige. Professor Willerup var bekendt for en skønånd og havde under et pseudonymt navn skrevet adskilligt, der dog ikke var af videre værd. Han var politisk oppositionsmand, og det hed sig, han skrev til » Folkets nisse «, et blad, som han anbefalede alle mennesker at læse, og han gik gerne med et eksemplar af bladet i lommen. » Flere fremmede ansigter her i aften «, sagde han til falk, » hvem skal de have til bords? « » Jeg ved det ikke. « » Det går mig ligeså. Hm, der er pastor Hjalte, han er grundtvigianer ligesom deres fader. Har de nylig hørt hjemmefra? « » Ja, de have det godt. « » Er deres Broder studenten ikke her i aften? « » Nej, han er hjemme i sommerferien. « » Meget fornuftigt af ham. Jeg vil også tage mig en lille ferie, jeg vil til et tysk bad. « » Hør professor «, sagde falks onkel til professoren, » De må tage deres veninde Fru Petersen tilbords. « » Med fornøjelse, « var svaret. » Og du, Gustav, må tage frøken Schmidt tilbords. « » Jeg kender hende ikke. « » Det er sandt, kom, så skal jeg forestille dig for hende, det er Fru Schoppers søsterdatter. « doktor falk tog sin brodersøn med sig og forestillede ham for en frøken på nogle og tyve år. Hun havde et opvakt ansigt, der var omrammet af 17 et sort, fyldigt hår, de smukke øjenbryn hvælvede sig over et par brune, livlige øjne, næsen var lidt kroget, og frøkenen lignede noget en jødinde. Gustav bukkede, bød hende armen og førte hende til bords. Deres plads var ved den modsatte bordende af den, hvorved de forlovede sad. Det kostede damerne med de store krinoliner ulejlighed at få sig arrangeret ved bordet, de måtte forskellige gange give krinolinen et tryk, ikke desto mindre kunne det ikke forhindres, at stålfjerene generede herrernes ben. Ved sin anden side havde Gustav en yngre frue, der var gift med en auditør bolt, han kendte både hende og hendes mand. suppen blev nu serveret, alle talte endnu sagte, næsten hviskende, undtagen professor Willerup, der henkastede en bemærkning snart til denne og snart til hin og lo højt. Dr. Falk havde naturligvis Fru Schopper til bords, hun så ud over selskabet med en mine, som ville hun sige, at hun slet ikke ville forundre sig, om nogen ville titulere hende » Deres nåde. « de nyforlovede hviskedee ivrigt sammen, og Laura lo og var såre fornøjet. Det begyndte at koge i Gustav, han nedskyllede hurtigt et stort glas rødvin. Efter at hans dame havde spist sin suppe, spurgte hun Gustav; » Hvem er den ældre herre med guldbrillerne, han, som leer? « » Det er professor Willerup. « » Den udmærkede læge. Jeg har hørt ham omtale, ja, jeg har også læst et større episk digt, han har skrevet, men det tiltalte mig ikke. « hermed var begyndelsen gjort til en æsttetisk bristede illusioner. 2 i8 passiar mellem Gustav og frøknen, og den havnede naturligvis ved tteatret. Den gang vare skuespillerne måske endnu mere end senere dagens løver, og da Gustav kendte flere skuespillere og skuespillerinder, måtte han fortælle sin borddame, hvad han vidste om dem. Han fandt, at hun var ganske interessant at tale med, og da Fru bolt også blandede sig i konversationen, fik Gustav ikke lejlighed til vedblivende at iagttage de nyforlovede. ved stegen udbragte Gustavs onkel i få og hjertelige ord de nyforlovedes skål og ønskede dem held og lykke. Kort efter bankede pastor Hjalte på sit glas og rejste sig. Han var en kraftigt bygget, firskåren mand, snarere under end over mellemhøjde, den største del af ansigtet var skjult af et stort, gråsprængt skæg, han lignede mere en gammel herregårdsskytte end en præst og havde været frivillig med i 1848—50. » Som en ven af familien Schopper, « begyndte han, » vil jeg tillade mig at føje nogle rimfri ord til dr. Falks tale, de skulle helst have været talte på Vers, men jeg hører ikke til dem, der kan spille på guldharpe. Jeg søger derfor hjælp hos biskop Grundtvig, der synger: >1 Nordens hjertekamre endnu er Tønder guld og dejlige små Hamre, som jætter slå omkuld. i Nordens fruerbure end fagre vugger gå, der blinke og der lure end klare øjne blå. « jeg tør vel sige, at det er et par små guldhjerter, som her have fundet hinanden, og derfor holde vi fest i dag, og deres kærlighed er de dejlige små Hamre, hvormed de skulle slå livets jætter omkuld. Ja, de have fundet hinanden, det er gået hendes guldhjerte, som der står i den svenske folkevise: sælla tid, nar jag blev sjuttan ar, solen sken, gøken got, och det var vår, alt var skønt, jorden grøn, himlen blå, men likvæl teltes mig noget endå. guldhjertet fattedes noget, og det var et mandligt og mandigt guldhjerte, men det blev fundet, og nu synger hun glad: » Och siden så har jag ochså en van så dugtig, så rar, hans hjerte jag har, ty jag ar en nordisk flicka. « ja, hun er en nordisk kvinde, og han en nordisk mand, der bærer sværd, som han vil bruge mod de tyske jætter, når de komme. Men her i højnorden vil han blive en pryd for den snevrere kreds, hvori han færdes, han vil komme til at lyse som et forbillede for alle ægtemænd, og da jeg nu har anført både danske og svenske Vers, vil jeg, for at Norge ikke skal føle sig tilsidesat, også anføre et norsk. Jeg tvivler ikke om, at kammerjunker Schopper, når han en gang bliver gift, vil komme til at synge: » Å køre hvad dem køre vil, de kører kjærringen mi eja; hu er så god, hu er så snill de kan vist aldrig bli’ leia a. de røde roser å de øjne blå, mi eja kjærring holder je må, nå har je fået den, je vil ha, nå er de morosomt å leva. « » Ja morsomt er det at leve, når man får den, man vil have, eller som Grundtvig synger: » Det er så yndigt at følges ad for to, som gerne vil sammen være. « lader os da drikke på et godt følgeskab, lader os ønske de unge, at de må overvinde alle jætter, som vil rane guldet i deres hjertekamre. « de nyforlovedes skål blev drukken på ny. Fru Schopper havde i stille andagt og med foldede hænder hørt på præstens tale. Gustav havde en gang imellem måttet trække på smilebåndet, og ved at kaste sit blik over til den modsatte side af bordet, fik han der øje på en ung dame, der holdt sit lommetørklæde for munden, for ikke at komme til at le højt, især trak hendes legeme sig konvulsivisk sammen, da præsten med en vis pattos talte om at køre » Kjærringen mi eja. « Gustavs og hendes øjne mødtes, og der kom en slags hemmelig forståelse mellem dem; de havde begge lyst til at le, men turde ikke. Da hun havde taget lommetørklædet bort fra munden, så Gustav, at det var en allerkæreste lille mund, der hørte til et smukt, lattermildt ansigt. Gustav spurgte sin borddame: » Kender de den unge dame, der sidder lige overfor os? « » Det er min søster Ebba, « var svaret. » De har velsagtens også lagt mærke til, hvor upassende 21 hun opførte sig, da pastor Hjalte talte? Jeg skal tage hende ordentlig i skole derfor? « » Gør ikke det, frøken, « bad Gustav. » Jeg tilstår, at jeg har været hendes medskyldige, jeg måtte virkelig et par gange trække på smilebåndet, da præsten talte. « » Det forundrer mig, jeg fandt, han talte godt. Men de er måske ikke grundtvigianer som jeg? « » Min fader er grundtvigianer, min Broder, som studerer tteologi, er det samme, men jeg — ja, jeg er det med modifikation. « » Det er alle jurister, « sagde hun. » De hører naturligvis til » Dagbladets « side og har ikke forarget dem over, hvad birke-riis har skrevet i dette blad. « » Jeg må tilstå, at jeg har moret mig. Jeg morer mig altid over en god karrikatur. Deres søster seer over til os, måske mener hun, vi tale om hende, desværre er jeg ikke forestillet, ellers ville jeg drikke et glas med hende. « » Å, hun er et barn endnu, kun atten år, hende gør man ikke omstændigheder med, jeg nikker over til hende, så kan de gøre det samme og drikke af deres glas, det er også en præsentation. « således skete det, Ebba nikkede leende over til sin søster, men da hun så, at Gustav også nikkede og hævede sit glas og drak det ud, betænkte hun sig et øjeblik, rødmede let, tog også sit glas og drak det ud. » Hende må jeg tale med efter bordet, « tænkte Gustav. nu rejste prof. Willerup sig, bankede på sit glas, pudsede sin næse og rettede på sine briller. 22 derefter kastede han et velvilligt blik på selskabet og begyndte således: » Det er med nogen overvindelse, jeg tager ordet efter en så bekendt taler som pastor Hjalte og overfor de nye ansigter, her er tilstede. Overfor kendte ansigter har jeg mere mod til at tale, det gør ikke noget, om munden går istå, de vide, at meningen er den bedste. Men jeg håber, at de nye ansigter, jeg seer her i aften, snart for mig skulle blive kendte ansigter, og for at fremskynde dette, er det, jeg har rejst mig, og jeg benytter herved lejligheden til at forestille mig selv for selskabet. livet er i grunden lige så eventyrligt i vore dage som i ældre tider. Der gik nu for en månedstid siden Fru Schopper og jeg forbi hinanden på Østergade, uden at vi havde begreb om hinandens eksistens, der gik min unge ven Gustav falk op i sit ministerium uden at ane, at han skulle få en så elskværdig borddame, som han har i aften, der levede pastor Hjalte i uvidenhed om, at han i denne hyggelige stue skulle komme til at holde en tale på dansk, norsk og svensk, og min ven dr. Falk gik til sine patienter uden at tænke på et deklarationsgilde, men så blev hans datter forlovet, enhver forlovelse er i og for sig et eventyr, og så førtes vi sammen, der aldrig havde kendt hinanden før. Er det ikke som et lille eventyr, og kan det muligvis ikke føre til nye eventyr? Iaften er frøken Laura og kammerjunkeren eventyrets helt og heltinde, de have hovedrollerne, vi andre større eller mindre biroller. Jeg vil tillade mig at ønske, at eventyret for os alle må få fornyet tiltrækning derved, ----------1 ui^. wni ’.ibj «: 23 at de kendte ansigter og de nye ansigter må finde ret behag i hinanden. Et leve for de nye ansigter. « professor Willerups tale gav Gustav anledning til at klinke med sin borddame og nikke til hendes søster, der blev nu holdt flere taler, men Peter herlig tav, han kendte sin begrændsning, han var kun en dårlig taler og ville ikke sætte sin anseelse på spil. Når det unge par skulle have bryllup, mente han sig at være selvskreven til at skrive sangen til brudeparret. Gustav, som havde sat sig til bords i en vis bitter og elegisk stemning, blev efterhånden oprømt. Han fandt meget behag i sin borddame og især i hendes søster, han spurgte: » Er deres fader ikke her i aften? « » Jo, både fader og moder er her, « frøken Schmidt viste ham en herre, som sad på samme side af bordet som de, Gustav kunne ikke rigtigt se ham, men han erindrede ham fra før, man gik til bords. Det var en lille, tyk, gemytligt udseende mand; hans kone sad skrås overfor dem, og Gustav sagde til sin borddame: » Hvor de ligner deres moder. « » Det sige alle, « svarede hun, » og min søster har mere lighed med fader. « » Må jeg spørge dem, om han er grosserer? « » Nej, han er brygger. « » Og der er ingen Broder af dem tilstede her iaften? « » Jo der er, han sidder på samme side som vi, han hedder Carl og er civilingeniør. Ja, nu kender de hele familien. « » Det vil sige, jeg kender kun dem, men er hele 24 familien så elskværdig som de er, har jeg lyst til at gøre dens nærmere bekendtskab. « » De forstår at sige komplimenter, « sagde frøkenen og rødmede let, » må jeg takke på egne og familiens vegne. « stemningen blev meget oprømt overalt, og da man endelig rejste sig fra bordet, spurgte professor Willerup: » Skal ungdommen ikke have sig en Dands? « » Jeg tager tidligt tilbage til mit landsted «, sagde Fru Schopper. « Fruen lå hver sommer på landet i Tårbæk. » Å, en times tid kan vi vel nok tilstå ungdommen, « Sagde dr. Falk. mens der i dagligstuen blev drukket kaffe, blev spisestuen ryddet og gjort i stand til at danse i, Fru boldt tilbød sig at spille nogen tid for de dansende. » Og jeg skal løse dem af, « sagde den ældste frøken Schmidt. Gustav gik straks hen til frøken Ebba og spurgte, om han måtte danse med hende. » Det må de gerne, » sagde hun. » Ja, min søster har vel sagt dem, hvem jeg er, men hvem er de? « » Jeg er frøken falks fætter, kandidat falk. « hun var livlig og munter, og vinen havde gjort Gustav oprømt. De lo begge højt og skyndte sig glade og fornøjede ind til dansen, da den begyndte. » Man siger, at i vinen er glemsel, « sagde gustav’ til sig selv, « jeg begynder at tro det. « han vidste ikke, at endnu mere end vinen havde Ebbas muntre skjemt sat ham i godt humør. Laura kom hen og inklinerede for ham. » Det glæder mig at se dig i så godt humør iaften, « sagde hun. » Det glæder mig selv. Jeg har til i dag været i fortvivlet humør, og jeg bliver det i morgen igen. « » Hvorfor det? « spurgte hun. » Hvor kan du spørge? Jeg behøver vel ikke at sige dig det, « sagde han bittert. » Nej, nej, jeg vil intet have at vide. Hvad kan jeg gøre for, at du har hengivet dig til illusioner? « » Jeg vil ikke svare dig. Det kunne dog være, at du en gang kom til at fortryde, at.. at.. « » Behold endelig dit gode humør, mit skal du ikke forstyrre. « han førte hende tilbage til hendes plads, da han atter stod ved siden af Ebba, sagde hun: » Hvor de er kommen til at se alvorlig ud, de kan måske ikke tåle at danse? « » Jo jeg kan, « sagde han og lo atter, » især når jeg skal danse med dem, de dandser så fortrinligt. « » Å, kom ikke med komplimenter. « » Noget lignende sagde deres søster til mig før. Hvad er i grunden en kompliment? « » En uægte diamant, en uægte åndrighed. « » Tak, mange tak, frøken Ebba. « » Jeg har ved gud ikke villet fornærme dem, det må de endelig ikke tro. « denne samtale med Ebba, forhindrede Gustav i at tænke på sit ordskifte med Laura. Efter at have dandset med Ebba, dansede han med hendes søster Josefine. I pauserne blev han forestillet for bryggeren, dennes kone og sønnen Carl. Professor Willerup fik ham draget ind i en kort samtale med Fru Schopper, der inviterede Gustav til at besøge sig i Tårbæk. » Nu er vi jo komne i familie, « sagde hun, » og jeg seer så gerne min familie hos mig. « Gustav følte trang til at gå sig en længere tour, da han i den stille sommeraften vandrede hjem gennem de snevre gader med den beklumrede lufthan kom ud gennem Nørrebros gab, hvorover den jernbro lå, som nu ligger i ørstedsparken; den gang var glaciet endnu ikke bebygget, og en lindealle løb på hver side af vejen til søerne. Vejret var varmt og lummert, og blodet rullede hastigt i Gustavs årer efter vinen og dansen. hans tanker kunne ikke løsrive sig fra Laura,. Hun var nu en andens. I sin samtale havde hun talt om, at Gustav havde hengivet sig til illusioner,. Men levede hun ikke selv i en illusion, ville hun blive lykkelig med kammerjunkeren? Gustav havde ved sin ankomst vekslet håndtryk med ham, men ikke hele aftenen talt med ham; Schopper så udi til at være en godmodig, skikkelig, men indbildsk person, han havde næppe højere interesser,, det havde Laura, ville hun miste dem i sit ægteskab, eller ville hun bevare dem og derved få øjet op for,, at hun og Schopper ikke kunne føre et liv sammen i dette ords bedste betydning, et liv, hvori to sjæle

1888_Gioerup_DerovreFra

Michael

Michael

Gjørup

Derovre Fra

male

male

dk

Gioerup

Derovre Fra

Giørup

Derovre fra

Fortælling fra den anden slesvigske Krig

y

gothic

A. Andersen

KB

1863

undertitel. 1863

HISTORICAL

Første kapitel. Grundlovsfest på tivoli. Grundlovsdagen 1863 var himlen skjult af skyer. Mange ventede regn, men den udeblev, og damerne kunne uden frygt vise sig i deres lyse sommerdragter. I dagens anledning var byen smykket med en mængde flag, ikke blot danske, men næsten ligeså mange svenske og norske. Skandinavisme var dengang tidens løsen. Folk bølgede gennem gaderne, og ud på effermiddagen skulle grundlovstoget som sædvanligt drage gennem byen til tivoli. Mens der var stærkt liv og røre inde i byens midte, var der meget stille oppe på den grønne vold; der sås kun enkelte spadserende, mest gamle koner og børn, under de gamle træers skyggefulde kroner, i hvilke småfuglene sang lystigt. På bastionen ved dronningens mølle havde en ung mand i nogen tid stået og set ud over glaciet, som tog sig prægtigt ud i vårens lyse farvepragt. Røgen af hans cigar steg langsomt tilvejrs og beskrev små kredse i luften. Han vækkedes af sine drømmerier ved, at et par skrigende børn styrtede forbi ham; med en fortrædelig mine gik han videre og steg fra bastionen ned under voldens træer. 5 > an vedblev at være opfyldt af naturen og af det friske forår og skænkede ikke gadens huse nedenfor et blik. Da han var kommen i nærheden af Sølvgade, blev et vindue åbnet i kasernens stue-etage, en ung mand viste sig i vinduet og råbte op til den på volden spadserende: „ Lieutenant Gråfeldt! Hør, lieutenant Gråfeldt. “ Den således anråbte så ned til kasernevinduet og hilste. „ Jeg vil gerne tale et par 0rd med dem, “ Sagde manden i kasernevinduet. „ Jeg skal komme til dem, “ svarede Gråfeldt og gik hastigt ned af volden. Kort efter stod han i en øfficeerslejlighed på kasernen. Den bestod af en dagligstue og et sovekammer. Dagligstuen, hvori øfficeren modtog den indtrædende, var just ikke synderligt rigt meubleret og opfyldt af tobaksrøg. „ Goddag lieutenant røst, “ sagde Gråfeldt, „ De har ønsket at tale med mig. “ „ Ja, “ svarede den tiltalte, der ligesom Gråfeldt var i civil dragt, „ da jeg så dem gå forbi, fik jeg lyst til at spørge dem, om vi skulle følges ad på tivoli. “ „ På tivoli, “ gentog Gråfeldt, „ det er rigtignok ikke min agt at gå derud. Må jeg også gøre et forslag? Lader os tage i skoven i eftermiddag, der er ikke mange folk, og vi kunne rigtigt nyde naturen. “ „ Ved de hvad, det er et dårligt forslag. Naturen kunne vi nyde hver dag, men der er kun en gang om året grundlovsfest. “ „ De vil vel aldrig med i øptoget? “ spurgte Gråfeldt. “ Nej, jeg går herfra ligeud på tivoli og seer toget komme. “ „ Det er det samme tog hvert år, og det kommer ind på tivoli ganske på samme måde, og det er de samme talere, og det er det samme publikum. “ „ Derfor kan man jo godt more sig. Gå nu med Gråfeldt. “ „ Nu ja, siden jeg kan gøre dem en tjeneste dermed, skal jeg gå med. Det går mig i dag som sædvanligt, jeg kommer altid i livet derhen, hvor jeg ikke vil. “ „ Sig ikke sligt, “ sagde røst, „ De indrømmer jo derved, at de er en svag karakter. “ „ Da jeg var bleven konfirmeret, ønskede jeg at blive forstkandidat, men min fader lod mig studere. Da jeg kun havde et par år tilbage til min juridiske embedseksamen, greb nationalfølelsen mig, og jeg meldte mig ind påreserveofficeers-skolen, min forstand sagde, af det var dumt gjort, men mit hjerte sagde det modsatte, og nu er jeg lieutenant Gråfeldt. Jeg har opgivet af studere, og jeg driver. “ „ De har privat formue og har råd til af drive. “ „ Lad os så drive af til tivoli, “ sagde Gråfeldt leende. De to officerer, der nu gik på tivoli, vare i flere henseender højst forskellige. Premierlieutenant Peter røst var søn af en fattig officer og havde fået sin opdragelse på landkadetakademiet, han var i 1848 gået fra akademiet lige i krigen, og feltlivet havde påtrykt ham sit stempel. I de påfølgende fredsår havde han på en måde bestandigt levet på feltfod og i forventning om, af, brød den anden slesvigske krig ikke ud i år, brød den vel ud til næste. Den var hidtil udebleven og Peter røst selv kommen op i begyndelsen af trediverne.. At forlove sig tænkte han ikke på, han kendte ikke til familielivet og levede udelukkende på kasernen eller offentlige steder. Imidlertid fulgte han godt med i den militære literatur og læste ved siden af en del skjønliteratur. Han havde gjort Gråfeldts bekendtskab på en restauration, hvor han og Gråfeldt hver dag mødtes til samme tid og spiste til middag vev det samme bord. Holger Gråfeldt var flere år yngre end han og, som vi vide, var han reserveofficer. hans fader havde været amtmand og var død for nogle år siden, fin moder havde Gråfeldt aldrig kendt, hun var død et par år efter hans fødsel. Han var eneste barn, derfor tilfaldt faderens store formue alene ham. Gråfeldt førte ligesom Peter røst et ensomt liv; thi den største del af hans slægt boede udenfor København; han havde vel i hovedstaden et par gamle tanter, men så dem sjældent, fordi deres selskab kedede ham. De talte om fortid og om for længst afdøde personer, som ikke interesserede damernes unge slægtning. De havde desuden fået en fiks ide, og det var, at den frie forfatning ville fremkalde et oprør i København, men at det ikke ville udbryde, så længe acveprinds Ferdinand, den øverstkommanderende på Sjælland, opholdt sig her i byen. Når prinsen en enkelt gang gjorde en rejse, vare de gamle damer helt utrøstelige, pakkede sølvtøjet sammen og skælvede ved enhver usædvanlig lyd, de hørte. Holger havde været så uheldig at besøge tanterne en dag, arveprindsen var bortrejst, han havde set hele deres gammeldags elegante hjem i stor forvirring og forspildt deres benskab ved at afslå at blive hos dem om natten for at passe på huset. De to officerer vandrede under voldens træer til tivoli, og deres samtale drejede sig om det spændte forhold til Tyskland, og om der var udsigt til krig. „ Det har der nu været i så mange år, “ Sagde røst, „ men det er ikke kommet til krig. “ „ Man taler om forbundsexekution. “ „ Garnisonerne i Holsten have indkaldt deres krigsstyrke, “ sagde røst, „ men her leve vi i den dybeste fred. “ „ De holstenske batailloner i København, “ sagde Gråfeldt, „ bør næppe indkalde mandskab. Kommer der krig, blive de ikke til at stole på. “ „ Mange af vore højere officerer stole ubetinget på dem, “ svarede røst. „ Gør de det samme. Lieutenant røst? “ „ Jeg stoler ubetinget på underofficererne. Det er dygtige og loyale folk. “ „ Og mandskabet? “ „ Der falder mig en historie ind. For nogle år siden blev der fundet oprørske viser mellem mandskabet ved alle de holstenske batailloner. Det var genstand for megen omtale. Jeg husker et par stumper af disse viser, de lød: Darum Bruder seid nur munter und vollendet euren lauf, Ging der freiheitsstern auch unter, er geht doch mal wieder auf Fur das theure vaterland, schlcswig-holstein stammverwandt. En anden vise sluttede således: wer hat nun wohl das liedlein erdacht? Das haben die holsteinischen soldater erdacht! si haben es gesungen, si haben es gemacht, si haben die kopenhagener mædchen zu h.... gemacht. „ Fy, “ sagde Gråfeldt, „ hvad blev der så. af den historie? “ „ Den lieutenant, som havde fundet disse viser, fik af bataillonskommandeuren i officerskorpsets nærværelse en alvorlig irettesættelse, fordi han havde undersøgt mandskabets gemmer og konfiskeret disse viser. “ „ Og offieeerskorpset? “ „ Det fandt i sit stille sind, at løjtnanten havde handlet rigtigt. Da adjudanten havde oplæst irettesættelsen, spurgte majoren bataillonskommandeuren: „ Hr. Oberstlieutenant, skulle de skrevne visebøger tilbagegives mandskabet? “ „ Nej, “ svarede oberstlieutenanten, „ det kan jo ikke nægtes, at deres indhold er oprørsk. “ Offieeerskorpset fik efter dette svar ordre til at træde af. Nogle måneder efter blev den officer, som havde fundet disse visebøger, forsat herfra byen. Han var efter det forefaldne bleven en oppositionsmand mod det herskende militære system. “ „ Det kan jeg godt forstå. Der er vist mange, som for øjeblikket er det samme. Jeg beskæftiger mig for øvrigt ikke med politik, jeg har nok at gøre med mit indre menneske. Af hvad de har fortalt mig, synes den slutning at kunne drages, at man under en krig ikke vil kunne stole på de holstenske batailloners mandskab. “ De vare nu komne til tivoli, løste billet og gik ind på anstalten. Toget var endnu ikke kommet, men ventedes hvert øjeblik. De gik ned til talerstolen, der stod på sin sædvanlige plads ved søjlen bag kunstnerplainen; langs den sidste havde der stillet sig en mængde damer, det var grundtvigianerinder, som kunne kendes derpå, at de ikke bare krinoline. Det var krinolinens tid, og alle andre damer bare dette uklædelige klædningsstykke. Der drønede kanonskud; festtoget trak ind på tivoli og stillede sig om talerstolen. Dengang var hovedstadens befolkning enig i politisk henseende, der gaves vel nogle oppositionsmænd, som hørte til heelstatspartiet, men deres stemmer havde ingen vægt. Talerne fremførte, som Gråfeldt havde sagt, ikke noget nyt, og det var ikke til at mærke på dem og publikum, at de ventede at komme fil at gå store og alvorlige tider i møde. Den tyske konflikt havde nu stået på i så mange år og aldrig affødt andet end noter. Da C. V. Rimestad havde endt sin tale for grundloven, og et leve for den var blevet udbragt, skiltes mængden ad og fordelte sig over det store terrain. „ Hvor skulle vi nu drive hen? “ spurgte Gråfeldt. „ Lader os gå ned fil koncertsalen og se på folk. “ „ Det ene sted er ligesågodt som det andet, “ Svarede Gråfeldt. „ Der er mange smukke damer herinde i aften, “ Sagde røst. „ Jeg har ikke lagt mærke dertil. “ „ Seer de da ikke efter damerne? “ „ Det er ligesom jeg er i stemning fil. De taler, vi have hørt, have ikke sat mig i den stemning, at jeg kan have fornøjelse af at møde et smukt pigeansigt, de have ikke varmet mig, ikke begejstret mig, ikke revet mig med. Jeg synes, at hvad der er blevet sagt, havde jeg kunnet sige ligeså godt. Begejstringen er borte. “ „ Det har de ret i, men jeg mener dog, at de stiller for store fordringer, talerne — “ „ For guds skyld, lad os ikke komme nærmere ind på dem, “ sagde Gråfeldt, „ lad os så hellere blive ved damerne. De er i hvert tilfælde — “ Gråfeldt standsede midt i sætningen og tog sin hat af for et selskab, bestående af en herre og en dame med deres voksne, meget smukke datter. Damen tiltalte Gråfeldt med tysk accent og udtalte sin beklagelse over, at det var så længe siden, at hun havde set sin slægtning. Af samtalen kunne røst slutte sig til, at Herren var en godsejer fra Angel, damen hans hustru og den unge pige hans datter. De ville have Gråfeldt til at ledsage sig, men han undslog sig ved at sige, at han var i selskab med premierlieutenant røst. De så alle på røst, der hilste ærbødigt og modtog en gjenhilsen. „ Hvem var det? “ spurgte røst, da de vare gåde. „ Det var en halvkousine til mig, hun er gift med en hr. von Seebotten. Hun kom i min barndom fidt i min faders hus. Hendes mand er her i København i anledning af den tilstundende termin, hvori han har nogle pengesager at ordne. “. „ Frøken Seebotten er overordentligt smuk. “ „ Er hun? Jeg så såmænd ikke rigtigt på hende. Jeg havde nok at gøre med at svare på de spørgsmål, min kousine gjorde mig. — men hvad er nu det? “ Der lød et hurra fra den lille, granbevoxede høj, som dengang fandtes ved rutschbanen og foran cirkus. „ Jeg tror, “ svarede røll, „ at det er våbenbrødrene, som mindes slaget den 5te juni 1848. “ „ Lader os gå til højen, “ sagde Gråfeldt. „ Er de våbenbroder? “ „ Nej, der er ikke mange tjenstgørende officerer i selskabet. “ „ Jeg finder det noget forunderligt, især da kongen er selskabets protektor. “ På Toppen af højen fandt de våbenbrødrene samlede om en punschebolle, og en taler gav en kort skildring af slaget den 5te juni. Våbenbrødrene hørte på ham med stor opmærksomhed og hilste mindet om dagens sejr med et stærkt og rungende hurra. Flere talere, jevne borgcrmænd, optrådte derefter, og det fremgik af alt, hvad de sagde, at de ventede, at en kommende krig ville bringe Danmark lignende sejre som krigen 1848—50. Til sidst istemte de den, dengang så populaire vise, hvis omkvæd var: kommer tid, kommer råd har før ofte man sagt, nej, kun krigerens dåd knækker tyskernes magt. Vi vil slås med hurra for vor konge og vort land. „ Jeg holder mere af dette end af de officielle taler, vi hørte før, “ sagde Gråfeldt, da han og røst forlod højen. „ Man lærer her den rette folkestemning at kende. Undertiden får man en forsætning at høre, uden eftersætningen følger efter, men hvad gør det, når blot meningen er god? Det er tydeligt, at det store, menige folk lever i mindet om vore sejre, og at disse have berust det således, at det venter nye sejre under en kommende krig. Denne stemning er den nuværende regerings styrke. “ „ Men den er ikke hærens styrke. “ mente røst, „ thi der er så godt som intet gjort før at udbytte vore erfaringer fra krigen. Vi leve på traditionen. Det begynder ellers at blive mørkt, og jeg er sulten, skulle vi ikke tænke på at spise til aften? “ „ Å jo, men hvor? “ „ Det er kun en gang om året grundlovsdag, og det er heldigt, at den indtræffer i begyndelsen af måneden. Lader os derfor flotte os og spise til aften i basar-restaurationen. “ De begave sig ind i tivolis fornemste restauration, fik spisesedlen og bestilte mad. En mængde folk af de bedre samfundsklasser fandtes i salen, hvor der herskede en stille gemytlighed. Man var en lille smule mere ugenert end ellers, men det var dog tydeligt, at man alligevel generede sig for hinanden. Højrøstet tale hørtes intet sted. Da opvarteren havde bragt de to officerer deres mad, og de vare begyndte at spise den, trådte von Seebotten med sin familie ind i restaurationen. Gråfeldt dukkede sig ned over sin tallerken og hviskedee til røst „ Gid de ikke må få øje på os. “ Dette ønske skulle ikke gå i øpfyldelse. Fru von Seebotten opdagede sin slægtning og styrede lige hen til det bord, hvorved han sad. „ Det glæder mig umådeligt, at vi atter skulle træffes her, “ sagde hun og tog plads ved bordet sammen med sin mand og sin datter. Gråfeldt så noget skuføret ud, og røst morede sig herover. Efter at fruen havde indhentet Gråfeldts. Råd om, hvilken mad der skulle bestilles, begyndte hun en samtale om tivoli, en samtale, hvori hendes mand og hendes datter ikke toge del. Da maden blev bragt, forlangte von Seebotten champagne og sagde til officererne: „ De herrer drikke vel et glas med os? “ Det havde de intet imod. Gråfeldt var imidlertid kommen i tanker om, at røst havde erklæret frøken von Seebotten for at være udmærket smuk, han så derfor nøjere pua hende og fandt, at røst havde ret, fruen, der lagde mærke til, at Gråfeldt betragtede hendes datter, sagde: „ Ja, du ved vel ikke engang, hvad din kousine hedder? “ Gråfeldt måtte tilstå sin uvidenhed. „ Hun hedder Bertha. “ „ Må jeg drikke et glas med de herrer? “ spurgte von Seebotten på tysk og hævede sit glas. „ Morer de dem på tivoli? “ spurgte Holger Bertha. „ Å ja, det morer mig at se den mængde mennesker, og hvor anstændigt de opføre sig, “ svarede Bertha på tysk. „ Bertha forstår dansk, men taler ikke sproget, “ Sagde moderen. „ Det samme er tiljældet med von Seebotten. “ „ Sig mig engang, mine herrer, “ sagde denne, „ der er noget, som jeg ikke forstår. For hvilken grundlov holde de fest i dag? Vi have en forfatning for kongeriget, en for Slesvig, en for Holsten, en for Lauenborg og en fællesforfatning. “ „ Det er for kongerigets grundlov af 5te juni 1849, “ sagde røsi. „ Nu således. Jeg mente, at den ikke eksisterede i sin oprindelige skikkelse, at den var bleven beskåret betydeligt af fællesforfatningen. “ „ Det er ganske vist, “ sagde røst „ Det er altså en forfatningsfest for tre femtedele af forfatningen, “ sagde von Seebotten noget spydigt. „ Jeg vil ikke indlade mig på spidsfindigheder, “ Sagde røst, „ det er en frihedsfest. Det danske folk jubler over, at den 5te juni fik det friheden. “ Ved ordet frihed blev fruen opmærksom og så på sin mand. Han ville svare røst, men fruen afbrød ham og sagde: „ Vi er komne her for at more os. Lad politik være politik. Jeg kan ikke lide politik, den gør altid herrerne højrøstede. “ Hendes mand svarede intet hertil, men beskæftigede sig ivrigt med sin mad. Gråfeldt var imidlertid kommen i en livlig samtale med Bertha, der lo og var meget fornøjet ved at være i selskab med den unge slægtning, hun i dag havde teet for første gang. „ Det er vel bedst, vi tage hjem til hotellet, når vi have spist, “ mente von Seebotten. „ O, fader. “ sagde Bertha, „ Hr. von Gråfeldt har fortalt mig så meget om tivoli, at jeg gerne vil se mig lidt mere om herinde. “ „ Som du vil, “ svarede faderen. „ Det er jo også forsfe gang, du er på tivoli, “ Sagde fruen til sin mand. „ Det bedste vil de næppe få at høre i aften, “ Sagde røst; „ det er Lumbys koncert. Der er alt for fuldt r koncertsalen. Jeg anbefaler dem at gå herind en hverdag, alene for koncertens skyld. “ „ Jeg takker dem for deres råd, “ svarede von Seebotten, „ man spiser fortræffeligt på tivoli. “ Fruen var bleven dragen ind i sin datters og Gråfeldts samtale, hun havde derfor ikke lagt mærke til, at von Seebotten havde spurgt røst om grevinde Danner, og om hvorledes publikum i København betragtede denne dame. Røst svarede, at de flesle vare enige om at beklage kongens. Giftermål, men at pressen, så vidt gørligt, ignorerede dette forhold, for ikke at såre kongen. „ Da ignorerer udlandets presse i sandhed ikke dette forhold, “ sagde von Seebotten, „ og det har ikke gavnet monarkiets sag. Man siger, at det er grevinden, der bestemmer monarkiets både ydre og indre politik. “ „ Det er usandt, “ svarede røst, „ det kan kun siges af rigets fjender. Grevinden ønsker et kabinet af ganske andre mænd end dem, der nu sidde ved roret, men kan ikke sætte det igennem. “ Fru von Seebotten var begyndt at blive opmærksom og sagde halvt hviskende til sin mand: „ Er det passende at tale om grevinden, hvor vor datter er tilstede? “ „ Du har ret, “ svarede von Seebotten, kaldte på opvarteren og betalte fortæringen, de to officerer gjorde det samme for deres vedkommende. Da selskabet var kommet udenfor koncertsalen, sagde røst til Gråfeldt: „ Det er naturligt, at de bliver hos deres familie og viser den om på tivoli. Jeg seer min kapitain derhenne, han vinker ad mig, tillad derfor, ' at jeg siger dem farvel. “ Røst bukkede og forlod selskabet; da han var alene, trak han vejret friere og tænkte: „ Denne von Seebotten er vist en ivrig slesvigholstener. I samtale med en sådan fyr må man stadigt passe på sig selv, det holder jeg s ' gu ikke af, mindst på en grundlovsdag. “ Han ilede hen til sin kaptajn, der just ikke havde vinket ad ham, men i frasfand besvaret sin premierlieutenants hilsen med en gemytlig håndbevægelse. Røst forklarede ham årsage » til, at han havde forladt selskabet. „ Denne von Seebotten besinder sig næppe ganske vel her på tivoli, “ sagde kaptajnen. „ Vil skæbnen, kan han i forbigående få mange ting at høre, der skurre i hans øren. “ Fyrværkeriet var blevet afbrændt under publikums jubel, nu begyndte der først rigtigt at blive lystigt på tivoli. Store skarer droge omkring, syngende fædrelandssange, det var folk af alle samfundsklasser, broderligt vandrede de arm i arm. Tusinder af lamper funklede i det grønne løv, og over dem hvælvede den lyse sommerhimmel sig. Kapitainen var efter fyrværkeriet gået hjem, røst ville dog først gå lidt omkring og se på det lystige folkeliv. Nede på den sydlige side af koncertsalen vare en mængde borde satte sammen, en del mennesker, herrer og damer, sagde her og sang, og en gang imellem stod en herre op på en bænk og holdt en tale. Røst opdagede snart, at selskabet bestod as grosserere, yngre embedsmænd og studenter med eller uden damer. Da sølle han pludselig to kraftige hænder lagt på sine skuldre; en mand i sin bedste alder og med et stort skæg stod for ham: „ Røst, kære ven, skal jeg træffe dig her! “ Råbte manden. „ Thorsen! Du her i byen! “ råbte røst overrasket. „ Jeg er først kommen i dag. Min Broder, grossereren, fik mig straks med på tivoli. I morgen ville jeg ganske vist have opsøgt dig. “ Den mand, der havde tiltalt røst, var præst i Slesvig. I 1848 havde han været tteologisk kandidat, og som så mange andre var han gået frivilligt med og hurtigt blevet reserveofficer. Han og røst havde tjent i alle tre feltår ved samme kompagni, og et sandt venskab var opstået mellem dem. Thorsen var en halv snes år ældre end rost. Et par år efter krigen havde han fået præstekald i Angel, og vennerne havde ikke set hinanden siden, men bestandigt ført en meget livlig brevveksling. Røst blev i hast forestillet for grosserer Thorsen og frue og for frøken Thora Thorsen, brødrenes yngre søster, der kunne være en fem og tyve år gammel. Der var liv udbredt over den slesvigske præst, han vedblev at spørge sin gamle krigskammerat snart om dette og snart om hint. De havde stået ved et jægerkorps, hvilket Thorsen hentydede til ved at sige: „ Den gang vare vi grønne, men ikke for grønne. “ Man istemte nu: „ Længe var Nordens herlige stamme. “ Thorsen sang med, og da sangen var endt, lød der et vældigt hurra for vore skandinaviske brødre. „ Kommer snart det nordiske forsvarsforbund i stand? “ spurgte præsten. „ Man taler stærkt derom, “ svarede grossereren. „ Have vi Sverrige og Norge med os, skulle vi vel kunne holde dannevirkestillingen imod tyskerne, “ Mente præsten. Samtalen om det nordiske forsvarsforbund blev afbrudt af sangen „ Danmarks dejligst Vang og vænge. “ En student sprang op og udbragte begejstret et leve for Slesvig. Præsten blev som elektriseret derved, han stod op på et bord og sagde med høj røst: „ Jeg er derovre fra Sønderjylland, derfor føler jeg mig kaldet til at takke for det smukke leve, der nys blev udbragt for Sønderjylland. For denne provinds er der blevet udgydt meget dansk blod, og det er så godt som vist, at der vil blive udgydt endnu mere. Jeg håber, at sejren altid må følge Danmarks retfærdige sag. Vi derovre have holdt ud og ville vedblive at holde ud! ( bravo ) jeg må dog sige, at det forekommer os, at man heroppe ikke optræder kraftigt nok, at man fejlagtigt tror, at slesvigholstenerne kunne vindes ved mildhed. Husk dog på, at noældebladet ikke brænder, når man tager hårdt om det. ( hør. ) jeg vil slutte min tak for det udbragte leve med at sige, at sønderjyden især sætter sit håb tilden tappre landsoldat. Han fægter ikke med noter, men med rifler. Et leve for den danske hær! “ Et bragende hurra fulgte efter denne tale, og der blev et øjebliks stilhed. Da sagde en stemme fra en gruppe, som sad nede i nærheden af stadsgraven: „ Jeg takker sønderjyden for skålen for den danske hær, den og Sønderjylland er blevne uopløseligt knyttede til hinanden;, thi de have fælles minder. Men jeg vil sige, at, skulle det igen gå løs, må man ikke vente sig så store ting af hæren som forrige gang; thi vi er forholdviis nu lige så slet forberedte på at tage mod en fjende, som vi vare i 1848. ( stemmer: det er ikke sandt! ) det er sandt, vort forsvar er skammeligt blevet forsømt, intet ordentligt er der blevet gjort for Dannevirke og Dybbøl, og hæren venter på en tidssvarende organisation. Vore officerer ligge i en fortsat strid om organisationen, hvilket man kan se af bladene, hvor generalstabspartiet og infanteriet kæmpe mod hinanden ( smid ham ned! råbte nogle stemmer ). Smid mig kun ned, men sandhed bliver det dog, hvad jeg siger, vi danste have siden 1851 sunget og holdt taler, skrevet en mængde bladartikler, men arbejdet have vi ikke. Det bedste for det danske folk og den danske hær vil derfor være, at vi opleve mange lykkelige fredsår. “ Disse ord fremkaldte almindelig uvilje, og man hørte råb som „ han er en heelstatsmand, en reactionair, “ og der spurgtes: „ Hvem er han? “ „ Hvem jeg er? “ svarede stemmen. „ Jeg har deltaget alle tre år i krigen og blev såret både ved Fredericia og isted; jeg ved, hvad krig er. “ „ De er ingen frihedsmand, “ råbte en student. „ Jo, jeg er, men jeg siger: tænk på hæren, før i tænke på friheden, kan i ikke forsvare friheden mod en udenlandsk reaktion, miste i den. “ „ Det er en af Blixen-fineckes, “ mente nogle. „ Å nej, jeg vil kun sige sandheden. “ „ Han er sandhedsvidne, “ spottede man. „ Jeg vil sige jer, at, miste vi Slesvig, kunne vi vanskeligt få det tilbage, værer derfor forsigtige. “ Publikum istemte af al kraft „ den tappre landsoldat, “ og taleren måtte tie. Hvem han var, fik man ikke at vide. Hans opposition havde forhøjet stemningen, grosserer Thorsen ville absolul give en flaske champagne, før man gik hjem, og de andre i selskabet havde intet at indvende derimod. „ Jeg kommer til dig i morgen på kasernen, “ Sagde præsten til røst. „ Det skal du ikke, i morgen skal jeg på vagt på hovedvagten, der kan du træffe mig hele dagen. “ „ Så kommer jeg der, det kan du være sikker på. “ „ Skulle vi så drikke et glas på min kære Broders velgående? “ spurgte grossereren, efter at have stænket i glassene, „ og udtale vor glæde over at se ham så sund og glad i vor midte. “ De klinkede og drak med den slesvigske præst. „ Jeg søler mig i aften som ung på ny, “ sagde præsten, „ jeg føler mig næsten som dengang jeg havde uniformen på. Jeg synes, intet er forandret hverken tivoli eller folket, der bæres oppe af de samme stemninger som i krigsårene. “ „ Men noget afdæmpede, “ mente grossereren. Først dengang dagen begyndte at grye, forlod man tivoli, og røst måtte afgive et bestemt løfte om at besøge grossererens hus, et løfte, som han i sit stille sind besluttede ikke at holde, han var, som vi vide, ingen ven af familielivet. Andet kapitel. Familien von Seebotten. Holger Gråfeldt boede ved Østervold, hvor han havde lejet to smukt meublerede værelser hos en enkefrue.. I hans soveværelse fandtes reoler med æsttetiske og vidensfabelige værker i simple bind, i hans dagligstue stod et bogskab med bøger i pragtbind, de syntes mere til pynt end til nytte. På Gråfeldts skrivebord lå en del papirer, og bordets udseende tydede på, at det blev hyppigt benyttet. Uden nogen anede det, beskæftigede den unge officer sig med at digte; alt, hvad der gjorde et stærkt indtryk på ham, formede sig til poesi. Han fandt veg lidt, at, hvad han havde skrevet, kun var efterklang fra de store digtere og manglede originalitet. Derimod kunne en lille sang, en lille skildring undertiden lykkes for ham, og sligt gemte han omhyggeligt. Det faldt ham ingensinde ind, at den lille samling skulle offentliggøres, når den var bleven større; det syntes hår, at hans hemmelighed ikke måtte røbes. Da Holger hen ad midnat var kommen hjem, følte han ikke lyst til at gå i seng. Han stoppede sin store merskumspibe, lagde sig i det åbne vindue og så over mod voldens træer, der stod smukt med deres mange små hemmeligheder mod nattens lyse sommerhimmel. Besøget på tivoli havde givet ham ikke så lidt at tænke på. Den smukke Bertha havde gjort indtryk på ham; der var endnu noget barnligt i hendes væsen, hun havde glædet sig over så meget, ja, hun havde ønsket at rutsche og af forældrene fået tilladelse dertil. Da Gråfeldt og hun for ned af den stejle bane, havde hun et øjeblik angst klynget sig til ham, han tænkte derpå og ønskede sig dette øjeblik tilbage. På hjemvejen til hotellet havde hun ikke kunnet blive ked af at rose fyrværkeriet, og engang imellem drog hun en sammenligning mellem København og Hamborg, hvor hun ofte havde været. Gråfeldt greb sig i at drømme om et liv ved hendes side, han udmalede sig det lyst og smukt, da stod hendes faders billede for ham. Von Seebotten havde, da han var alene med sin hustrus slægtning, udtalt sig mere uforbeholdent end dengang lieutenant røst var tilstede og ikke lagt skjul på, at det skesvigholsfenske ridderskab ventede krig, ikke fordi de tyske stormagter ønskede en sådan krig, men fordi folkestemningen i Tyskland ville tvinge småstaternes fyrster til at stemme for en forbundsexekution, og den måtte drage en krig efter sig. Gråfeldt blev noget overrasket ved at høre dette og forsikrede, at man her i København ikke anså faren for at være så nær. „ Desværre for Danmark, hvis de kommende begivenheder træffe det uforberedt, “ sagde von Seebotten. Disse truende udsigter for det fædreland, han elskede få højt, droge Gråfeldts tanker fra Berthas nydelige skikkelse, engang imellem kom hun atter i forgrnnden, men snart måtte hun vige for tanken om, at Gråfeldt muligvis snart skulle forlade sine stille sysler for at kæmpe mod landets fjender. Alle disse tanker beskæftigede ham, til piben var røget ud. Da gik han i seng, han plejede ikke at plages af urolige drømme, men den nat sov han mod sædvane meget uroligt og havde den ene forvlrrede drøm efter den anden. Næste morgen stod han sent op, han så allerede rekrutterne vende hjem fra deres morgenøvelser på fælleden. Gårsdagens begivenheder faldt ham ind, han begyndte atter at tænke over dem og erindrede, at han havde lovet damerne at gøre dem en visit i hotel d ' angleterre denne formiddag. Han følte ingen lyst dertil, han var i fortrædeligt lune, måske fordi han havde sovet dårligt. Han fik øje på et lille, beskrevet blad, der havde forstukket sig halvt imellem nogle papirer på hans skrivebord. Han drog det frem og så, at det var et lille digt, han havde skrevet den foregående morgen. Det lød: gyldne sol, naturens moder! Du på himlen stille står, medens mange mindre kloder ruller om dig år for år. Skal engang de alle synke til din moderlige barm? Men vil de måske ej klynke: moder, ak, du er for varm! Gyldne sol! Vi ved det ikke, men vi ved, var lyset slukt, fnnkled ' vinens dråber ikke her i dette glas så smukt. Tænk ej over, hvad der kommer, nyd hver frugt, som solen gav; ak, kun kort er livets sommer, hurtigt når du fil din grav. „ Ja, det var i går, “ sagde Gråfeldt fil sig selv, „ i dag synger jeg ikke: „ Tænk ej over, hvad der kommer “, nej, jeg tænker netop derpå og især på den forbistrede visit. Men var jeg ikke i går ved at blive forelsket i Bertha? Hm, det lader fil, at det hele har været indbildning. Det går dog ikke an, at jeg bliver borte, de ville anse det for uopdragenhed, hvilket det da også ville være. “ Ved middagstid trådte Gråfeldt ind i hotel d ' angleterre og steg op til bel-etagen, hvor von Seebotten havde værelser. Han traf damerne alene hjemme; von Seebotten havde allerede fra morgenstunden været ude i forretninger. De modtoge ham med stor hjertelighed og takkede ham for, at han den foregående aften havde været deres vejviser. „ Og så vil jeg sige dig, “ sagde fruen, „ at både von Seebotten og jeg have fundet det besynderligt, af du siger du til moderen og ikke til datteren. “ „ De ville have, af jeg skal sige du til dig, “ Sagde Bertha. De lo alle tre, og Bertha fortalte nu, af hun havde set vagtparaden trække op og genkendt premierlieutenant røst, der kommanderede den. „ Og musikken var smuk, “ sagde Bertha, „ men jeg kunne ikke lide, af den til slutning spillede „ den tappre landsoldat. “ “ „ Hvad mener du med det? “ spurgte Gråfeldt alvorlig. „ Den vækker så mange sørgelige minder, “ Sagde fruen, „ den lyder i mange slesvigeres øren som triumfmusik. Husf vel på, af i vor egn stod mange under krigen på slesvigholstenernes side, mange begræde endnu en mand eller en Broder, som er falden. “ „ Gud bevar os, sorgen over en afdød skal altid være mig hellig, men skulle vi i København lade være med af spille og synge „ den tappre landsoldat “, fordi den slesvigholstenske hærs enker endnu efter over en halv snes Års forløb sidde og græde nede i Angel? “ „ Jeg har måske sagt noget dumt, “ mente Bertha, „ jeg glemte, at jeg var i København og ikke hjemme. “ „ Når du er hjemme, er du måske slesvigholstenerinde? “ Spurgte Gråfeldt. „ Vi befatte os få godt som aldrig med politik, “ Skyndte moderen sig at sige. „ Men du må huske på, at der kan hengå mange år, inden krigens sår blive lægte, og at vi ikke kunne stille os i opposition til vor omgangskreds hjemme. Jeg ønsker ikke, at politik mere berøres imellem os. Vil du i dag følge med os på nogle af byens samlinger? “ Herfor kunne Gråfeldt ikke undslå sig; men han var bleven ilde berørt af den førte samtale, der havde ladet ham forstå, at familien von Seebotten var mere eller mindre slesvigholstensksindet. „ Hvis du gjorde et forsøg på at omvende dem? “ Fløj det ham gennem hovedet. Han lo dog straks af denne tanke og besluttede at følge fin kousines vise råd: at lade politik være politik. Han sorte damerne på Thorvaldsens Musæum, og der var nok at tale om.. „ Et sådant Musæum have vi ikke i Hamborg, “ Udbrød Bertha, „ det er forunderligt, thi “ „ Tal ikke sådan, “ svarede moderen, „ havde vi haft en tysk Thorvaldsen, havde hainborg eller en anden tysk by også haft et sådant Musæum. “ Den unge pige havde hidtil kun haft et svagt eller intet begreb om kunst; Gråfeldts glædæ over at se de skjonne skikkelser greb til sidst også Be

1897_Gioerup_DronningOgHirdmand

Michael

Michael

Gjørup

Dronning Og Hirdmand

male

male

dk

Gioerup

Dronning Og Hirdmand

Giørup

Dronning og Hirdmand

Historisk Fortælling

n

roman

Rom

KB

Illustreret forside

nan

nan

O

første kapitel. på lur. det var en dag i slutningen af August måned 1145, at solen kastede sine strå- ler ned på den med egeskov bevoksede halvø, der skyder sig ud i store bælt fra det sted, hvor Nyborg ikke mange år efter blev anlagt. Under bakken lå et velbemandet vi- kingeskib; et øvet sømandsøje ville hurtigt have set, at det var vendisk. Det lå der så roligt og ubekymret som på dets egen kyst. desværre begyndte venderne at spille her- rer på de danske øer, og store sværme af dem havde bosat sig på Lolland og Falster. De frugtbare kyststrækninger blev ikke mere dyr- kede af frygt for venderne, og på mange steder havde disse forbindelser med den danske almue, der begyndte at spørge sig selv: » Hvad kan det nytte at slås med disse griske og dristige sø- røvere? « kun hist og her vovede befolkningen at være af en anden mening, således i ros- kilde, hvor kække mænd sagde: » Kunne vore 6 konger og herremænd ikke hjælpe os mod venderne, må vi hjælpe os selv. « de dannede da det store bekendte samlag, hvis fører hed » Vedemand « ( jægeren ), men det er et spørgs- mål, om dette navn er blevet båret af nogen enkelt mand, om det ikke var hele selskabets navn; thi det skulle jo jage venderne, det grumme vildt, der truede med at lægge dan- mark øde. skibets fører var ikke om bord, han lå oppe i skoven og talte med en dansk herre- mand. Venderen hed stoislav og kaldte sig fyrste; thi han hørte til krukos mægtige æt, der herskede på rygen. Det var en lille, kraf- tigt bygget mand med mørkt ansigtslød, funk- lende øjne, en noget flad næse og en fyldig mund, der til dels var skjult af et tyndt, mørkt skæg. Han talte livligt og benyttede det danske sprog i sin samtale med herremanden. denne var høj og bredskuldret, panden lav og bred, håret brunrødt, øjnene dybe blå med et noget skulende udtryk, det øvrige an- sigt var ganske smukt og han kunne vel ligesom venderen være hen ved de tredive år gammel. han hed Ketel palnesøn, af almuen kaldet Ketel den røde, det var en meget velhavende mand; foruden en større gård i byen kulle- rup, det nuværende julskov, ejede han strø- gods, både på Fyn og i Jylland. Hans søster var rigt gift ovre på Sjælland, og den fore- gående dag var han kommen fra et besøg hos hende. » Er du også sikker på, at de komme? « spurgte stoislav. » Ja, jeg er, « svarede Ketel. » Jeg har jo sagt dig, at jeg i går traf kongen og dronningen i Ringsted. De vare fast bestemte på at sejle til Fyn i dag. Kongen vil op til Viborg for at holde ting med bønderne. » I, danske herremænd, pleje ikke at være os gode, « sagde venderen og så stift på Ketel. » Du lokker mig vel ikke i en snare? « » Jeg er jo i din vold. « » Det er du. Men hvorfor er du klædt i jern fra top til tå? « - » Fordi jeg vil kæmpe med i dag, jeg vil vinde dronning Lutgard; alt andet, du finder på kongeskibet, må du beholde, men hende vil jeg have. « » Ja, det er vor aftale. Er dronning lut- gard så dejlig, at hun er en kamp værd? « » I, vender, se på kvinder med andre øjne end vi, « svarede herremanden. » I have flere koner og er ikke bestandige i kærlighed. « » Hahaha 1 « lo stoislav spottende. » Jeres præster forbyder jer at have mere end en kone, men mange af eder lever med friller, det gør du vel også? « » Jeg er ikke gift. « » Er det din hensigt at gifte dig med dron- ningen? « » Jeg vil have hende i min magt. Der var en tid, jeg troede, at hun var mig huld. Hun udmærkede mig frem for de andre hirdmænd, 8 da tvang forholdene på min gård herovre mig til at bede om orlov, og i de måneder, jeg ikke så hende, var hun ikke ude af mine tanker. I går i Ringsted kunne jeg ikke be- herske mig selv, jeg tilstod hende min kærlig- hed, men hun rynkede sine bryn, knejsede med nakken og bad mig huske på, at jeg talte med landets dronning. Hun syntes mig så dejlig som ingensinde før, jeg kunne ikke beherske mig, jeg ville gribe hendes hånd, da veg hun tilbage, truede med at ville lade mig lægge i lænker, vendte mig ryggen og gik. Så svor jeg at ville hævne mig, og at hun skulle blive min. « » Jeg kan forstå, du vil hævne dig, og jeg skal gerne hjælpe dig dertil; thi jeg kan få stor fordel deraf. Hvem kan nu rose sig af dronningens gunst? « » Jeg ved det ikke, fyrste, thi hun er så ubestandig i kærlighed som vejret er ubestan- digt på en aprilsdag. « » Tåler kongen en sådan opførsel af sin dronning? « » Hun behersker kongen i verdslig hen- seende, hun uddeler gods til sine yndlinge, sligt gods kalder hun Lehn, hun vil have alt indrettet her som nede i Tyskland, hvor hun er født. « » Det var jo i fjor, kongen giftede sig med hende, « sagde stoislav. » Han er vel nu over de halvtredsindstyve år, hvor gammel er hun? « » Hun er fem og tyve år og har været 9 gift før med pfalzgreve Frederik af sommerseborg, med liam havde hun to børn. Hun blev skilt fra ham, fordi de efter de kanoniske love vare for nær beslægtede. « » Jeg kender ikke de kristnes love om ægteskab, « sagde venderen. » Havde jeg en smuk kone, skulle ingen få mig til at skille mig fra hende. Men du svarede mig ikke på mit spørgsmål, om hun var smuk. « » Hun er som den fuldt udsprungne rose, hun er som en bølgende kornmark, hun er... « » Du må være meget forelsket i hende. « » Fyrste, du vil i dag få hende at se. « » Båden, jeg har sendt ud til pynten for at spejde, er endnu ikke vendt tilbage. « » Kongen må være bleven forsinket og er gået senere om bord. « de tav et øjeblik, der var så stille, at man hørte spætten banke på træernes bark. Et egern hoppede lystigt over deres hoveder og en ræv stak hovedet ud af tykningen og betragtede dem med stor mistænksomhed. » Når du får kongen i din magt, hvad vil du så gøre? « spurgte herremanden. » Jeg vil hurtigst muligt føre ham til ry gen. « » Hvor store løsepenge vil du forlange af ham? « » Jeg og de andre fyrster i venden ville fordre Lolland og Falster. « » Vil du ikke også fordre guld og sølv for dig selv? « lo » Naturligvis, « svarede venderen hovmodigt. » Hvis nu kongen ikke går ind på eders fordringer, hvad ville i. så gøre? « » Er Danmark uden konge, skulle vi snart blive herre over alle de danske øer. Ere vi det på en måde ikke allerede? Før var Danmark den mægtigste, nu har bladet vendt sig og det er blevet venden. Og kan du nægte, at den danske almue, selv her på Fyen, lever fredeligt sammen med os og begynder at ofre til vore guder? Almuen står sig derved, den får sin gamle velstand tilbage. Får jeg kong Erik i min magt, ville de danske have vanskelighed ved at få sig en ny konge. Der findes tre kongsæmner, men de er ikke komne til skelsår og alder. « » Du har ret, « sagde Ketel betænkelig. » Hvis du får kong Erik i din magt, vil der gå en mørk sky hen over Danmark. Dog lige meget, leve min hævn og min kærlighed, for dem ofrer jeg villigt, hvad det skal være! « » Der kommer båden tilbage, lad os gå ned til stranden og høre nyt, « sagde stoislav. de fik at vide, at kongens snekke befandt sig mellem Sprogø og Fyn. Den kom kun langsomt frem; thi der var ikke megen vind. Stoislav bemærkede, at han ville lade snekken komme landet noget nærmere, før han angreb den. Imidlertid steg han og den danske herremand nu ombord i vikingeskibet og lod det ro ud til pynten. Skibets besætning betragtede Ketel med halvt nysgerrige og halvt hadefulde blikke; venderne kunne ikke forstå, at deres høvding havde sluttet venskab med en dansk. Ketel på sin side skænkede ikke venderne en tanke, han var helt optagen af, hvad der forestod. En uhyggelig ild funklede i hans øjne, og han spurgte gentagne gange stoislav, om tiden ikke var kommen til at sejle ud i bæltet. andet kapitel. kongesnekken og vikingeskibet. langsomt gled kongesnekken frem mod Fyns kyst, sejlet hang under rå og udfoldedes kun svagt af vinden, hvorfor årerne vare blevne tagne til hjælp for at drive skibet fremad. I lyftingen stod kongen, droningen, nogle hofmænd og fornemme jomfruer til dronningens opvartning. kong Erik, af almuen kaldet den svage, var en høj, statelig skikkelse, hvis ansigt ikke harmonerede med den kraft, der lå i hans legemsbygning. Det havde det udtryk af fromhed, som man undertiden finder hos præster, og når han så opad, kunne man tro, at han var i begreb med at bede. Han havde været sin forgængers håndgangne og trofaste mand og var ved et sammentræf af for ham heldige 12 omstændigheder bleven valgt til Danmarks konge, fordi de, som vare nærmere berettigede, endnu vare mindreårige. I slaget var han blandt de forreste og havde udmærket sig meget i det afgørende slag ved fodvig, men til fører egnede han sig ikke. Dette havde han godtgjort i sin regerings begyndelse, da han foretog et tog til England. Han lod sin hær sprede sig over hele landet for at gøre bytte, da angreb kong Stephen ham, dræbte og fangede mange, og med uforrettet sag måtte kong Erik sejle hjem. han opholdt sig helst i Skåne hos sin ven erkebisp es kil, hvis råd han i alle statsanliggender fulgte, og når Danmark under den svage kamp indadtil blev styret så godt, som det blev, kunne man takke erkebispen derfor. Dronningen var klog nok til at holde gode miner med erkebispen, og han lod uvidende om, hvad der fortaltes om hendes elskovshandler, meget heraf var måske overdrivelse. Hun og erkebispen ledede kongen, der for øvrigt over for almuen, men ikke altid over for landets stormænd forstod at hævde kongemagtens værdighed. han talte med sin notarius, præsten Toke, om de kunne nå Viborg så betids, at kongen kunne komme til at deltage i jomfru mariæ fødselsfest, den 8de september. På rejsen gennem Fyn ville kongen dvæle en dag i Odense for at høre messe i st. Knuds kirke. dronning Lutgard stod i samtale med grev 13 hun var en smuk, lyshåret, fyldig kvinde af mellemhøjde, med runde skuldre, en fyldig barm og bred over hofterne. Hendes bevægelser vare livlige og skønne, hun talte gerne, og når hun lo, kom en række hvide tænder til syne, munden var fyldig, kinderne ovale, næsen smuk med en ubetydelig krumning og øjnene blå og udtryksfulde. Når noget mishagede hende, rynkede hun gerne sin smukke pande, der ikke skjultes af den fløjls rejsehue, besat med kostelige Perler. grev Eilif, hvem hun talte med, havde vist stor tapperhed og dygtighed under kongsæmnet Olaf Haraldsøns ikke ufarlige oprør. Det var en mand på • mellem de tredive og fyrretyve år, lille, stærkt bygget og med et kækt og mandigt ansigt, der behagede kvinderne. Hans forhold under Olafs oprør havde bragt ham i gunst ved hoffet, tidligere havde han været en mindre velset mand, ikke for sin egen, men for faderens skyld. Denne var en søn af kong Olaf hunger og hed Eilif, han blev af kong Niels kaldet til at være Jarl af Jylland. Her lod han sig underkøbe af Henrik gotskalksøn, kom ikke i rette tid til stede med sit rytteri i slaget ved lytjenborg, hvorfor de danske lede et nederlag. Eilif blev dømt til at miste sit jarledømme og alle sine arvemidler, hvorfor han kom til at leve i meget stor fattigdom. Han begyndte at røve og plyndre i sit gamle jarledømme, hans efterfølger Knud Lavard fik ham greben og lod ham som en simpel ugernings- 14 mand hænge i en galge. Knud fik af almueti stor Ros for, at han havde ladet sin fætter hænge. Medlemmer af kongehuset havde taget sig af sønnen Eilif, og han syntes ikke at skulle blive forfulgt af sin faders og farfaders kranke skæbne. Han var ejer af Vestrup på Fyn og nylig af kongen blevet forlehnet med Bistrup i Jylland. Han var endnu ugift, thi han var beregnende og higede efter at gøre et rigt giftermål. Dronningens gunst havde han vundet, men noget kærlighedsforhold bestod der ikke imellem dem, skønt rygtet ville vide det, og fra ingen af siderne var der gjort nogen tilnærmelse dertil. Derimod havde Eilif begyndt at udmærke jomfru Klara, en ’ datter af den rige skare Vagnsøn, en af kongens hofembeds-, mænd. Dronningen havde opdaget det og drillede ofte Eilif med jomfruen. » I har næppe talt med Klara i dag, « Sagde dronningen, » derfor står hun hist og sukker. « » Når i er til stede, dronning Lutgard, « Svarede Eilif, » fordunkler i alle fruer og jomfruer. « » Jeg har forbudt eder at smigrer mig, « lo dronningen. » Når vil i tale med hendes fader? « » Han er ikke med.på denne rejse. « » Han vil støde til os i Viborg. Måske har i betænkt eder, stakkels Klara! « » Jeg har slet intet betænkt endnu. « 15 » Vogt eder for, at skare ikke giver sin datter bort til en anden? « » Å, der findes flere jomfruer lier i Danmark end skare Vagnsøns datter. « » I kan tilføje: og i sachsland med. Der er nu Adelheid, hun har fulgt mig herop, og hun er nu skønnere end Klara. Hun er fra Meissen, hvor hendes fader ejer borge og godser. Måske holder i ej af de tyske jomfruer? « » Siden jeg har lært eder at kende, frue, må jeg holde af de tyske kvinder. « » Nu smigrer i på ny, « sagde dronningen og lo. Hun så i det samme udenbords og udbrød noget urolig: » Ser i det skib nede i bæltet? Det skulle vel ikke være en vendisk sørøver? « kongen havde hørt dronningens spørgsmål, han kastede et blik på skibet og sagde: » Frygt ikke, lutgård, det er et dansk skib, som har været i købmandsfærd. Det er stærkt lastet og kommer derfor kun langsomt frem. « » Dronningen blev beroliget og spurgte kongen: » Erik, hvad ville du have gjort, dersom hint skib havde været fra venden? « » Vi havde måttet flygte, « svarede kongen. » Flygte! « udbrød dronningen forarget. » Jeg troede ikke, at en dansk konge behøvede på hans egne strømme at flygte for fremmede røvere! « » Tiderne er ugunstige, « svarede kongen. 16 » De danske er ikke mere så øvede i våben som venderne. » Så lær de danske at bruge deres våben, « Sagde dronningen. » Du har dygtige og stridsvante lehnsmænd, lad dem lære almuen at kæmpe. « » Det er lettere sagt end gjort, « mente Eilif. » Almuen ville blive misfornøjet med at skulle oplæres til at fange sejr over dem, som plyndre dens byer og bortføre dens kvinder. Den priser nu kong Erik for hans milde regimente, og vor herre har givet landet en mængde frugtbare år. « » Jeg beder dagligt til den gode jomfru og alle gode helgener om, at de frugtbare år må vare ved, « sagde kongen. » I år er jeg bleven bønhørt, vi få en fortrinlig høst. « » Erik, « sagde dronningen, » det tykkes mig, at jo rigere dit folk bliver, desto mere grisk efter bytte ville venderne blive. « » Jeg bliver såre bedrøvet, « svarede kongen, » når jeg hører om, hvorledes venderne have plyndret og ført befolkningen bort i fangenskab. Jeg falder da på knæ og beder guds moder om at beskytte mit værgeløse folk. « bønner kunne være gode, « sagde dronningen, » men her ville stærke snekker og tappre svende være endnu bedre. « under denne samtale havde kongesnekken nærmet sig Fyn, da styrede pludselig et velbemandet vendisk skib ud fra næsset ved Knudshoved og satte kursen mod kongesnekken. 17 » St. Knud og st. Olaf stå os nu bi i vor kamp! « råbte kongen. han blev pludselig en anden, ansigtet glødede af kamplyst, han bød med høj og kraftig røst skibets besætning at ruste sig til kamp, selv lod han sig iføre sin rustning. » De er langt stærkere end vi, « sagde dronningen. » Vi ville sælge vort liv så dyrt som muligt, « sagde Eilif. » Jeg øjner Ketel den røde om bord på snekken, « sagde dronningen. » Ve mig, hvis han får mig i sin magt! Men aldrig skal det ske, før kaster jeg mig ud i bølgerne. Adelheid, ræk mig en skarp og spids kniv. « kongen, der ellers talte stille og dæmpet, vedblev at byde med høj malmrøst, og alle skyndte sig at efterkomme hans befalinger. Enhver anså kampen for at være håbløs, men alle ville sælge deres liv så dyrt som muligt. nu tørnede vikingeskibet mod kongesnekken, og venderne angreb med et vildt brøl. med stoislav og Ketel i spidsen arbejdede venderne sig op mod lyftingen. Ville råb og våbenbulder overdøvede dronningens stemme, når hun henkastede et ængsteligt ord til sine jomfruer, af hvilke nogle skrege højt, og andre lå på knæ og bad. Venderne mægtede ikke at trænge frem, hvor kongen stod, den ene efter den anden faldt for hans vældige sværdhug. På skibets modsatte side kom Ketel bestandigt dronningen nærmere, Eilif var bleven 18 såret i højre skulder og havde grebet sværdet med venstre hånd. » Dronning Lutgard, « råbte Ketel, og trængte ind på Eilif, » snart skal du se din elsker ligge død for mine fødder. « » Elendige Nidding! « råbte Eilif. » Aldrig har jeg været dronningens elsker. Den har løjet, som har fortalt dig sligt. « » Ej vil jeg trættes med dig, « sagde Ketel. » Aldrig skal du mere komme til at slutte dronningen i din favn. Skønne Lutgard, i har ikke villet lytte til mine bønner, derfor vinder jeg eder i dag med mit gode sværd. « Eilifs sværd huggede imod Ketels stålhue, men sværdet gled til side, da lo Ketel og råbte: » Havde sværdet været ført med din højre arm, ville dronningen nu have leet, i stedet for skal hun komme til at græde. « Eilif mærkede, at han var svækket af blodtabet, og at han ikke mere med held kunne gå angrebsvis tilværks. Han så sig om efter kongen, der kæmpede som en vild løve og ikke lagde mærke til den fare, hvori dronningen var stedt, ej heller så han, at venderne arbejdede på at falde ham i ryggen, og det lod til, at det ville kunne lykkes dem. » Tokel « råbte Eilif til kongens notarius, der kæmpede med, » dæk kongens ryg, hvis du formår det. « Ketel vedblev at angribe Eilif, der dækkede sig med skjoldet. Dronningen så, han blev blegere og blegere og blegnede selv. Hun nær- 19 mede sig rælingen, beredt på at springe over bord. da blev kongesnækken bordet af en ny snekke. Vejrbidte sømænd gave sig i kast med venderne og anfaldt dem kraftigt i ryggen. Det var købmandsskuden, som havde nået at komme kongen til hjælp i yderste øjeblik. Kampen fik nu hurtigt en helt anden vending. Fyrst stoislav erkendte, at han ikke formåede at kæmpe med denne overmagt og gav befaling til tilbagetog. Hurtige som katte entrede venderne, fulgt af Ketel, over på deres egen snekke og sejlede bort. » Tøv lidt, tøv lidt! « råbte kongen. men venderne tøvede ikke, de toge også årerne til hjælp, for at komme hurtigere afsted. købmandsskibets ejer gav sine folk befaling til at gå ombord igen i deres eget fartøj. Da vinkede kongen ham til sig og sagde: » Jeg takker dig, fordi du så kækt kom mig til hjælp. Vi vare i sandhed ilde stedte. Hvem er du? « » Ivar, søn af Harald, « var svaret. » Jeg synes at have set dig før. « » Jeg var med ved hæren, dengang vi i Skåne ved tiutte å overvandt Olaf Haraldsøn. « kongen så forskende på Ivars ansigt og sagde: » Nu husker jeg dig, Ivar, du er en jyde og, så vidt jeg ved, lidt i slægt med erkebispen. « dronningen havde kastet et beundrende blik 20 på Ivars unge, mandige skikkelse og skønne ansigtstræk. Hun nærmede sig og sagde: » Også jeg bør takke dig for vor frelse. Dersom venderne havde overmandet skibet, havde jeg søgt døden i bølgerne. Du har frelst mit liv og reddet kongen fra et forsmædeligt fangenskab. Han vil sikkert lønne dig derfor. « » Det vil jeg, « sagde kongen. « driver du købmandshandel, Ivar? « » Ja, « var Ivars svar. » Men møder jeg hedenske skibe, kæmper jeg med dem. « » Tilbyd Ivar ansættelse i hirden, « sagde Lutgard. » Såvidt jeg mindes, « svarede kongen, » ville jeg efter slaget ved tiute å have gjort ham til min Hirdmand, men Ivar svarede mig, at han ville være sin egen herre- « » Hvorfor vil du endelig være din egen herre? « spurgte dronningen. » Alle store mænd sætte en ære i at tjene i hirden. « » Jeg agter hverken at være huskarl eller skutilsvend, « svarede Ivar stolt. » Du skal hver dag, « sagde dronningen, » komme til at være om kongen og mig. « » Ædle dronning, « svarede Ivar og så beundrende på hende, » jeg må i hvert fald bringe mit skib med dets rige ladning i liavn, før jeg kan tage nogen beslutning. » Så bring da skibet i havn og kom til os, « sagde dronningen. Ivar mødte hendes funklende øjne, han slog sine et øjeblik ned, men hævede dem straks ‘21 igen, det var ligesom dronningen fortryllede ham ved sit blik. En slig følelse havde han ikke kendt til før. Han havde mødt flere smukke kvinder på sin vej, unge, vendiske kvinderhavde han ført hjem med sig og solgt dem som trælkvinder, men ingen kvinde havde set på ham som nu dronning Lutgard. Hans hjerte tog til at banke, han følte, at han i dette øjeblik var i hendes magt. Var det dronningen eller kvinden, der beherskede ham, eller måske begge tilsammen? » Det kan være, jeg kommer, « svarede Ivar på dronningens opfordring. » Kongen drager nu til Jylland for at holde tting, « sagde dronningen med blid og venlig stemme. » Du vil kunne træffe os i Viborg. « » Ja, « sagde kongen, » du skal komme til Viborg; vi blive der i længere tid. Der skal du blive belønnet for din dåd i dag. — ja, en belønning skal du straks få. « kongens hånd famlede på hans rustning, og han sagde fortrydelig: » Jeg har endnu min rustning på. Jeg bærer ikke min gyldne kæde, Toke, hent mig den, jeg vil skænke den til Ivar. « da præsten ville gå bort for at hente kæden, sagde dronningen: » Lad Ivar i dag nøjes med min kæde. « der var en vægtig guldkæde slynget flere gange om hendes Hals, hun tog den af og rakte Ivar den med de ord: » Det er kun en ringe påskønnelse, for hvad du har gjort for os alle i dag. Men når vi ses næste gang, skal din løn vorde stor. « hun så atter på ham med det varme blik, der gik ham til sjælen. da hun overrakte Ivar kæden, bøjede han knæ i det samme. » Du modtager din belønning mere høvisk end en Hirdmand ville have gjort, « sagde dronningen. » I smigrer ikke de danske hirdmænd, sagde Eilif. » Også i, grev Eilif, skal vorde belønnet, « Sagde dronningen. » Er eders sår blevet forbundet? « » Endnu ikke, « svarede Eilif. » Jeg vil selv forbinde det, « sagde dronningen. » Det vil være mig en større belønning end alverdens gyldne kæder, « svarede Eilif. kongen gav nu befaling til rejsens fortsættelse, strakte hånden ud mod Ivar og sagde: » Alle helgenerne være med dig, til vi ses i Viborg. « tredie kapitel. Ivar. de to snekker fjernede sig mere og mere fra hinanden, Ivar blev stående i lyftingen og så efter dronning Lutgards skønne skikkelse, han havde helt glemt kampen, kun hun ââ herskede hans tanker. Da kongesnekken var sejlet om kysten ved Knudshoved, vågnede Ivar som af en drøm; hans stevngemmer arngrim, der havde betragtet sin herre med et lunt smil, sagde nu: » Ja, ja, hun er nok værd at se efter, men jeg har dog set skønnere kvinder såvel i flanderen som i Normandiet. Vogt dig for elskov til en dronning —• der plejer ikke at komme noget godt deraf. « » Vogt din tunge, arngrim, « sagde Ivar ærgelig. » Hun har lænket dig til sig med en kostbar guldkæde, « sagde arngrim, » og du må nu se, at få din frihed igen. « » Hvad skal den tåbelige tale betyde? « for Ivar op. » Du er aldrig før bleven gram, fordi en gammel ven har sagt dig sin mening. Det vil neppe skaffe kong Erik nogen berømmelse, når det rygtes, hvad her er sket i dag. Med rette kalder man ham et kongelam. Gud hjælpe os for konger, vi i min tid har haft. Jeg skal være bleven født under Knud den hellige, som bønderne slog ihjel i Odense; under Olaf hunger sultede folket ihjel, nu ja, det var da ikke kongens skyld; Erik ejegod, som duede noget, rejste ud af landet og lod det sørge for sig selv; så kom kong Niels, der var en gnier og lod de store skatte og valte, som de lystede, og så fik de ham da endelig slået ihjel nede i Slesvig, og vel var det. Så kom Erik emun, han rege- 24 rede ikke længe og blev myrdet af sorte plov, — og hvordan Erik lam skal ende, kan ingen sige endnu. « » Det er jo muligt, at dronning Lutgard kan få ham gjort til en dygtig konge. » » Å nej, nu er det forsildigt, han er i bispernes magt, og så dur han ikke mere. Danmark trænger ikke til bisper, men til tapre krigere, nu tie lurerne og kirkeklokkerne lyde i deres sted. Men de vil ringe landet til graven? — her er ikke mere noget at gøre for raske svende, og derfor tænker jeg på, at jeg igen opsøger Hugo haver og tager hyre hos ham. « » Vil du tage hyre hos en grum sørøver? « » En sådan mand kaldtes tidligere for en gæv Viking, « brummede arngrim. » Det var, før vi blev kristne, « forklarede Ivar. » Nu er vikingefærd forbudt af kongen og fordømt af kirken. En røver kan ikke arve guds rige. « » Jeg vil hellere have en arv her på jorden end en arv i himlen, « sagde arngrim. » Og har jeg penge her på jorden, kan jeg altid tilkøbe mig en arv i himlen ved at give en præst penge for at læse messer for min sjæl. Da jeg havde hyre hos Hugo haver, var jeg sikker på at komme i himlen; faldt nogle af hans våbenfæller, fik han altid, når han kom i land, messer læste over dem, og præsterne lovede os, at de faldne skulle komme lige ind i himlen, selv om de havde været meget store misdædere. « » Jeg har hørt sige, « sagde Ivar, » at der 25 skal være præster, der er griske efter guld. Men sådanne præster stå næppe i nogen an: seelse hos guds moder, st. Jørgen og de andre helgener. « » Præst er præst, « mente arngrim. » Og så talte du om at forlade landet, fordi her er intet for en rask Karl at gøre. Have vi ikke i denne sommer kæmpet mangen blodig kamp med venderne? Min snekke er fuldt lastet med godt bytte, havde den været din, arngrim, havde du vel haft en rigere last; thi da havde du angrebet fredelige købmandsskibe. « » Man kan let antage et købmandsskib for at være et vendisk sørøverskib, « lo arngrim. » Jeg vil ikke tvistes med dig herom, « sagde Ivar. » Men tro mig, når kongen engang dør, vil her blive nok at gøre for enhver rask Karl. « » Han så i dag noget blegnæbbet ud, han lever næppe længe, « mente arngrim. » Danmark har alle sine sønner behov, « Sagde Ivar. » Ja, tit slås de med hinanden indbyrdes, « lo arngrim. « have vi ikke set den ene kongesøn føre krig med den anden? Det er jo ikke så længe siden, at Olaf fik skåninger og sjællændere til at drage sværdet mod kong Erik. Mon Harald Kesias søn ikke ville være bleven en bedre konge end det kirkelam, vi nu har. « » Nej, Olaf slægtede for meget sin grusomme fader på. På skændig vis dræbte han bisp Ricco. « dronning og Hirdmand. 2 26 » Å ja, jeg har hørt tale om, at han slog den Roskilde bisp ihjel. « » Bispen var en from mand og en dygtig kriger. Han havde slået Olaf i et slag ved buddinge, og Olaf måtte flygte over til Halland. Der fik han af sine spejdere at vide, at bispen, uden at ane nogen fare, opholdt sig i byen Ramløse ved Arresøen. I al hemmelighed kom Olaf over til Sjælland, en nat overfaldt han den gård, hvorpå bispen boede, kammersvendene satte sig til værge mod voldsmændene, men blev nedhuggede ved husets indgang. Nu kom bispen til, dækkede sig med sit Skjold og kæmpede tappert, indtil hans klerke fik døren til huset tilstoppet med borde, tæpper og hvad der faldt dem i hænderne. Olaf befalede da forbitret at sætte ild på gården, hvorfor bispen blev nødt til at bede om fred. Olaf svarede venligt herpå, men da Ricco og hans ledsagere kom udenfor, bleve de ynkeligen ihjelslagne. Olaf flygtede derefter skyndsomst til Halland. « » Mordet på bispen var en niddingsdåd, « Sagde arngrim. under denne samtale var snekken sejlet mod nord og næsten kommen ud af bæltet. solen sank bag bølgerne og fjerne kyster, og et hav af ild sås i vestens skyer. Vinden var taget til, og snekken skød en noget stærkere fart. Ivar var en jyde og hans folk jyder, sønner af fattige bryder eller forvaltere. Nogle få trælle vare også om bord. Da mørket faldt på, lagde besætningen sig til at sove med und- 27 tagelse af dem, der skulle have den første nattevagt. Ivar selv blev oppe. først sent ville månen komme frem, men stjernerne funklede i den klare høstnat, og et stjerneskud for engang imellem over himlen. Ivar så tankefuld mod himlen og spurgte sig selv, om det var muligt, at et menneskes fremtid kunne læses i stjernerne. Hvorledes ville hans egen fremtid blive? Skulle han gense dronning Lutgard, og ville hun se på ham med de samme øjne som i dag? De øjne kunne han ikke glemme; der havde stået så meget at læse i dem, og havde han læst rigtigt? Hvis han på ny mødte dronningen, ville hun da være den samme som i dag, og ville hun bevæge ham til at blive ved hove? Hvis det skete, ville han da kunne finde sig i at være Hirdmand? en anden kvinde dukkede en gang imellem frem for hans tanker, og hun var meget forskellig fra dronning Lutgard. Magga hed hun, og hun var lige bleven voksen. Ivar var født i rinds herred, himmer syssel, på en egn, hvor gamle egeskove spejlede sig i den fiskerige Limfjord. Her lå hans fædrenegård ulbjerggård, nær ved landsbyen af samme navn. Ivars slægt havde boet i herredet, så langt tilbage, nogen kunne erindre, den var beslægtet med andre gamle ætter og med adelbønderne, og mange af disse påstode at nedstamme fra fortidens jarler og småkonger. Efter sagnet var Ivars oldefader den kong rind, 28 der havde gjort flere tog til Normandiet og England, og som havde givet herredet navn. Ivars fader Harald havde i den sidste kongefejdes tid været en ivrig tilhænger af kong Niels og hans søn, kong Magnus. Harald faldt i slaget ved fod vig og efterlod ulbjerg til sin hustru Kara, der havde to umyndige børn, sønnen Ivar og datteren Sigrun. Første gang i sit liv var Ivar draget i ledning mod Olaf, der bestred Erik den spages ret til ttronen, og efter kampens ophør drog han, som vi vide, i kjøbmandsfærd. han var nu på vejen hjem, men tænkte dog ikke i dette øjeblik på hjemmet, nej, hans tanker vare hos dronning Lutgard, hun lignede hin gyldne, funklende stjerne mod vest, som var større og skønnere end de andre stjerner, den forsvandt i horisonten nogle timer efter solnedgang. Var den ikke skabt til om natten at lyse for to elskende? men Magga lignede en af hine rolige stjerner, som man hver nat kunne finde højt på himlen. Når Ivar vendte hjem, var han sikker på at møde Magga, men dronning Lutgard var en af de stjerner, som kom og forsvandt. Magga var lidt over seksten år gammel og datter af hr. Niels til Holmgård, Ivars søster var hendes bedste veninde. Han havde kendt hende fra barn, men først nu i den stille nat, da han ikke kunne glemme gløden i dronningens øjne, var tanken om at vinde magge opstået hos ham. Hun var Lutgards fuldstændige modsætning. Ivar kom til at mindes, at han en gang samtidigt med Magga havde været i Viborg domkirke, og der spurgte han sig selv, mens messen blev læst, om der var megen forskel mellem Magga og den hellige kvinde, hvis billede sås på en sidevæg med en stråleglorie om hovedet, om det var den hellige Agnes eller Cæcilia eller en tredie helgeninde vidste han ikke. til sidst tænkte han på dagens mærkelige hændelser, de ville rygtes viden om land og bringe Ivars navn i folkemunde, men kong Erik ville ikke vinde i anseelse. fjerde kapitel. hr. Bjørn til lynderupgård. et par mil nord for Viborg ligger ved hjarbækfjord, der tidligere hed fiskebækfjord, landsbyen lynderup, og tæt ved den ses lynderupgård. Den gang var den omgiven af skovbevoksede bakker, og nogle huse bære endnu navnet skovhøje. Landsbyen var beboet af fattige bønder, og herregården blev sjælden gæstet af ejeren Bjørn skade, der helst opholdt sig på de gårde, han havde i lljemsløv herred. da han havde hørt, at kong Erik snart kunne ventes til Viborg, var han rejst op til sin 30 forfaldne, af egetræsbjælker opførte gård ved Limfjorden. Han ventede at møde sin søn Mogens, der tjente i kongens hird. Bjørn regnede sig i slægt med kongehuset; thi hans moder var en af svend estridsøns mange uægte døtre. Nogen god mand blev Bjørn ikke anset for at være, det hed sig, at han ikke tog det så nøje med den måde, hvorpå han forøgede sin formue. Han var smalskuldret, havde skarpe ansigtstræk, en ørnenæse og et ustadigt blik, stemmen var høj og ildelydende. hans kone Bodil var en modsætning til ham selv, hun var lille, trivelig, godmodig og snakkesalig. ejeren af Holmgård, hr. Niels ravn, var kommen over i besøg på lynderupgård. Han var bleven modtaget på det bedste; thi Bjørn ønskede sin søn gift med Niels ravns eneste barn, Magga, derved ville Holmgård en gang i tiden kunne tilfalde Mogens bjørnsøn. Niels havde intet imod denne forbindelse. efter at herremændene havde talt om deres egne sager, faldt talen ved nadveren på landets anliggender. » Overalt i Jylland, « sagde Bjørn, » stiger forbitrelsen mod skåningerne og sjællænderne. De ville styre hele riget, især skåningerne. « » Det have de altid villet, « mente Niels. » Jeg ville ønske, « sagde Bjørn, » at de ville komme ind under Sverrige, der ville de blive de 31 sidste, mens de her, takket være kongen og erkebispen, er de første. « » Såmænd, « mente Niels. » Vi jyder bør ikke tåle det. Jylland bør som i gamle dage være hovedlandet. Olaf hunger og Niels foretrak Jylland for de andre landsdele. « » Siden jyderne slog kong Knud, ihjel « sagde Bjørn, » frygte kongerne Jylland. Men hvad skal et folk gøre, når en konge pålægger det større skat, end det evner at bære? Vendelboerne have ikke glemt hellig Knud endnu, de sværge ikke ved ham, men ved den hellige Thøger. Havde Olaf

1887_Gioerup_ErikEmun

Michael

Michael

Gjørup

Erik Emun

male

male

dk

Gioerup

Erik Emun

Giørup

Erik Emun

Historisk Fortælling

y

gothic

A. Andersen

KB

. 1300

undertitel. 1300

HISTORICAL

Første bog. Havblik før stormen. Første kapitel. Kongens ombudsmand. Den gamle by Roeskilde var ligesom de få andre, daværende byer i det 12le århundrede kun i sin vorden, skønt den var et bispesæde og havde en kongsgård. Danmark har i middelalderen ikke kendt til slige store stæder som andre lande have havt; vore byer førte en stille og ofte fortrykt tilværelse; det var landbefolkningen, som overalt førte an; byernes indbyggere kaldtes endnu ikke borgere, men bønder, og de fleste af dem breve agerbrug ved siden af anden næring. Med undtagelse af Ribe og måske Horsens ere alle dansfe byer byggede på kongens jordegods; de stod umiddelbart under kongen, og bans ombudsmand ( embedsmand ) eller, som han kaldtes af indvandrede tyskere, kongens foged, var en tidlang den højeste øvrighedsperson. Først efterhånden modtoge byerne særlige privilegier af kongen, ligesom lidt efter lidt et mere selvbevidst kommunalt liv udviklede sig gennem gilderne. Roeskilde var i ovennævnte århundrede ikke nogen undtagelse fra de andre byer. Den havde i flere henseender været begunstiget af forholdene; ligesom lund på den anden side af sundet var den bleven en bispestad, og en mængde gejstlige havde samlet sig om domkirken. Byen havde desuden en større kongsgård, hvor kongen dog sjeldnere opholdt sig; thi dengang drog han året rundt fra det ene sted ti! det andet, hvorfor da også kongsgårde fandtes rundt om i hele riget. De vare byggede af træ, og fidt uanseelige. Hvor kongsgårde ikke fandtes, drog kongen på gjæsteri hos adelbønderne. Roeskilde kongsgårds beliggenhed kan ikke påvises med bestemthed; sagnet fortæller, at den har ligget mellem de nuværende gader: bondethinget, domkirkegården, fondensbro, Skomagergade og karenalsdattersstrædæ, at den skal have været omgivet med en grav og haft indførsel fra algaden. Der skal på bagsiden have været en bro over graven til domkirken. Roeskilde, hvis huse alle dengang vare byggede af træ, lignede en stor landsby i vore dage; men dens udseende var ikke så venligt, møddinger sås på gader og veje foran husene, og disse lå langt fra hverandre hver på sin tost, af hvilken et stykke undertiden var indhegnet til urtegård. En smuk septemberdag i året 1130 stod kongens ombudsmand Palle Harald sen udenfor sin gård i byens østlige ende og så med interesse på, at to haner sloges på den mødding, der lå på gadens anden side. Det var en ældre mand på hen ved de tredsindstyve år med et skægget, vejrbidt ansigt. Han havde tidligere tjent i kongens hird, men var bleven misfornøjet med sin tjeneste, som under kong Nielses fredelige regering kun bragte ringe krigsbytte. Da derfor ombudsmanden i Roeskilde døde, bad Palle kongen om pladsen og fik den. Skønt den var meger indbringende, aftråede den ikke af de store slægter; thi kongens ombudsmænd havde ikke megen anseelse. Når de strengt ville påse deres herres tarv, bleve de ofte uenige med bønderne og måtte oøje forfølgelser og ukvemsord. Bag Palle stod døren åben til en mindre hal, og man så der tre af domkirkens vikarer gøre sig til gode med et krus tysk øl. Ombudsmanden havde den pligt, som senere tilfaldt borgermesler og råd, engang om året af fastsætte den pris, som købmændene måtte tage for den indførte vin og det tyske øl, til gengæld havde han tilladelse til selv af udskænke disse varer i mindre partier. En gammel svend passede ombudsmandens skænkestue. Palle blev forstyrrer i af følge de to haners kamp ved, af en vikar hilste ham og ville ind til de andre i skænkestuen. Da ombudsmanden så vikaren, drog en sky over hans ansigt, og han sagde: „ Tov lidt klerk, jeg vil tale næd dig. “ Den tiltalte standsede og blev noget forlegen. Det var en ung mand på omtrent 25 år, med et ganske smukt, men listigt ansigt. Han så spørgende på den gamle, der snart betragtede hanerne og snart vikaren. „ Tror du, den sorte vinder? “ spurgte vikaren. „ Arnold, “ sagde ombudsmanden kort, „ jeg vil sige dig, af du må holde dine øjne fra Sigrid. “ „ Hvad foranlediger dig til af sige mig det? “ „ Fordi hun er min datter. “ „ Jeg tror, den brune hane står sig? “ mente Arnold. „ Nu ved du min mening. — du skal herefter ikke forsømme din altertjeneste for Sigrids skyld. “ „ Jeg har de bedste hensigter, jeg ønsker hende til min hustru. Du ved, af jeg er af god slægt, af vi eje meget gods, af min Broder tjener i kongens hird, af jeg allerede har været tre år i Paris og der hentet doktorgraden, af — — “ „ Ej ej, du forstår af anbefale drg, “ sagde Palle, „ men Sigrid får du nu engang ikke. “ 7 „ Å, den sorte vinder dog! “ „ Mener du hanen eller dig selv? “ „ Å, jeg mener os begge, “ sagde vikaren med et smil. „ Så er det et dårligt varsel før dig, at den brune nu ved et kraftigt anfald er bleven sejrherre. Jeg vil dog redde den sortes liv. “ „ Ombudsmanden styrtede hen til møddingen og skilte hanerne ad. Vikaren ventede, til den gamle kom tilbage, og spurgte da: „ Hvad har du imod mig, Palle? “ „ Jeg har det imod dig at du er klerk. “ „ Hører du til dem, som mistroe os? “ „ Arnold, jeg bekender før dig og alle, at jeg er en god kristen. Havde det været i gamle tider, skulle du have fået Sigrid, men du ved jo, at mange nu mene, at præster ikke bør gifte sig. Du husker vel nok, hvorledes de gifte præster bleve forfulgte før syv år siden? Jeg selv ynkedes meget over dem og deres hustruer. Den mægtige Peder bodilsen og hans kappellan fik bønderne ophidsede mod dem, og de lemlæstede eller ihjelfloge dem. “ „ Det husker jeg alt sammen, det var, før jeg drog til Paris, “ sagde vikaren, „ men vid, at det kun var her på Sjælland, at forargelsen fandt sted, ikke en hånd har i de andre landsdele løftet sig mod de gifte præster. Vor gamle bisp Arnold, gud styrke hans sjæl, var for svag til at forhindre Peder bodilsens grusomhed. Nu er han død, og biso Peder -- -- -- -- -- -- - “ „ Han er ikke mægtlgere end den rige Peder bodilsen, hvem både kongen og Knud, hans frænde, ønsker at stå sig godt med. “ „ Hvad angår kongen og den jyske Jarls benstab og slægtsfab til Peder bodilsen min besten til din datter? Jeg siger dig, at selv paven ikke vil kunne stille os ad, er vi først blevne gifte. “ „ Så sagte, så sagte, du nævner paven, jeg har dog hørt, at han strengt holder på cølibatet, således hedder jo præsternes ugifte stand. “ „ Den får paverne aldrig sat igennem, “ Mente vikaren. „ Det er nu din mening. Som læg mand kan jeg ikke have nogen bestemt mening herom. Men du kan ikke fortænke mig i, at jeg under sådanne forhold hellere seer min Sigrid gift med en god Bonde end med en klerk. “ „ En ting kan du love mig, “ sagde Arnold, „ vent et par år med at bortgifte din datter. Jeg er sikker på, at du da vil have erfaret, at paven på grund af omstændighedernes magt vil blive tvungen til at opgive sin fordring på de gejstliges cølibat. “ Samtalen mellem ombudsmanden og vikaren blev afbrudt på en egen måde. Ud fra gårdens urtegård styrtede en ung, tyndbenet fyr, klædt i en hullet fåreskindspels og ellers nøgen. Det lange, uredte, skidne, hørgule hår fløj dam om ørene. I sin højre hånd holdt han en gås, i sin venstre et par ænder. Bag efter ham kom en ung pige løbende og råbte:,, en tyv, en tyv! “ På alle, der hørte råbet, fremkaldte det stor virkning; en tyv var ikke alene den enkelte^, men hele byens fjende, greb man ham, kunne det tidt ske, at man straks hængte ham op i det første, det bedste træ. Arnold tiltræde de lange klæder op om sig og forsøgte på at udmærke sig i Sigrids øjne ved at fange tyven: vikarerne i hallen forlod øllet og fulgte hans eksempel. Palle blev stående: thi han følte, at hans ben ikke mægtede at indhente den meget rapfodede tyv. Han fulgte jagten med den største øpmærksomhed: ved hans side stod Sigrid, der fortalte ham, hvorledes hun havde fået øje på tyven ligesom han var i færd med at liste sig bort med sine koster. Det var lykkedes den rapfodede tyv at komme et godt stykke bort fra sine forfolgere, hvis antal stadigt tiltog; thi fra næsten hvert hus kom beboerne ud og ilede efter tyven. Bag mændene lob kvinderne. Tyven havde mdslået omtrent samme retning som den, hvori frederikssundsvejen nu løber.,, jeg skønner ikke rettere end at tyven er en af jarlens trælle, “ sagde Palle til sin datter.,, han løber til Haraldsborg med min gås og mine ænder. Harald vil meget mod min villie få gåsesteg i aften. “ „ Den skændige Jarl, “ råbte Sigrid og stampede med sin lille fod i jorden. „ Jaja, lod han endda byens kvinder i fred, skulle jeg ikke gå alt for strengt i rette med ham for hans lyst til at spise gåsesteg på andres bekostning. — trællen har ved Sankt Bent ikke sagtnet farten endnu. “ „ Se, se fader, “ råbte Sigrid,,, der er en mand, som er lige ved at indhente tyven. “ Således forholdt det sig i virkeligheden. En tydst skinder ( Garver ) var kun få alen fra tyven og ville rimeligvis have indhentet ham, hvis ikke en stormand, der med sine to svende nylig var reden ud fra Haraldsborg, havde kastet sig i vejen for skinderen.,, ville i på ny storme jarlens Borg? “ spurgte stormanden.,, vi ville have fat på tyven, “ brølede mængden.,, jeg seer ingen tyv, “ var svaret. „ Han løber bort bagved lig, herre, “ sagde skinderen. „ Nu smuttede tyven ind på Haraldsborg! “ Skreg flere. „ Ve, ve over Harald Kesia! “ råbte mængden. „ Gå til side, at jeg og mine svende, “ sagde stormanden, „ kan ride frem. Vi have ærinde i Roeskilde. “ „ Vend hellere om og bed din ven deroppe på borgen om at give sine tyvekoster tilbage, “ Streg en kvinde. Stormanden svarede intet derpå, men sporede sin hest ind mellem mængden, der tøvende veg tilside. „ Præst. “ spurgte en skrædder Arnold, „ kender dn den fornemme nytter? “ „ Ja, der er Ubbe Jarl, kongens svigersøn, “ Svarede Arnold. Flere af de omstående hørte dette svar, og en kraftig røst råbte:,, hr. Ubbe, meld kong Niels, af hans brodersøn fortjener af hænges i byens højeste galge. “ Jarlen, der var kommen gennem hoben, red hurtigt ad kongsgården til med sine svende, men folkeskaren blev endnu nogen tid stående og udstødte afmægtige trusler mod jarlen på Haraldsborg, om hvem den vidste meget ondt af fortælle. Først da det begyndte af skumre, skiltes mængden ad. Palle havde kunnet se fra sin gård, hvad der foregik på vejen, han rystede på hovedet og sagde til Sigrid:,, var Ubbe Jarl ikke kommen ridende, var tyven bleven fangen af den raske skinder, — men lad os gå ind, Sigrid, jeg vil tale med dig om en anden sag. “ De gik gennem den hal, hvor der skænkedes for gæsterne, og trådte ind i et mindre Kammer, hvor ømbudsmanden modtog de folk, der kom for af tale med ham om deres egne og byens sager. Her fandtes også det jernbeslagne skrin, hvori han opbevarede kongens penge, til de kunne blive afleverede. Under bjælken hang adskillige tørre urter og nogle røgede pølser og skinker. Ombudsmanden bad sin datter om at tænde et lys. Hun gik ud for at udrette dette ærinde. Da hun kom tilbage, fandt hun sin fader sidde grublende med hånden under kind.,, er du syg? “ spurgte hun deltagende.,, nej Sigrid, jeg kender, gud være lovet, ikke til sot eller syge, jeg sad og tænkte på din fremtid. “.. Hvorledes er du kommen til det? “,, seer du, Sigrid, var jeg i min ungdom bleven hjemme i mit sogn hos min slægt, havde jeg nu ikke haft bekymringer for din skyld; thi efter min død ville du have haft en god støtte i de andre sognemænd. En af dem ville måske have haft dig til sin kvinde. Nu er det anderledes. For mange år siden har jeg for så godt som intet givet askald på min part af slægtens jord. Jeg behøvede jo ingen jord, jeg var r kongens hird, og blev jeg gammel, kunne jeg få mit gode ophold på en af kongens gårde. Det var et lystigt ungdomsliv, jeg førte; bytte var der nok af, og en endnu bedre plads end i de danske kongers hird kunne jeg have fået hos en af de russiske fyrster i østervegen. Men jeg blev, og jeg giftede mig med din salig moder; den hellige jomfru lade hende komme let gennem skærsilden! “ „ Det ske! “ sagde Sigrid, og korsede sig fromt. „ Hin stænkede mig en søn og en datter. Da havde jeg i fjor den sorg, at den kjøbmandssnekke, hvorpå drengen var den næste efter styrismanden, forsvandt i Østersøen på rejsen mellem Estland og Danmark. Øm skibet er forlist eller dets besætning hugget ned af venderne, ved kun Vorherre i himlen. Havde Erling levet, ville du i ham have haft en formynder og forsvarer, når jeg var død. Nu har du ingen; thi jeg er trådt ud af forbindelse med mit sogn og min slægt. Jeg står ene i verden, og dør jeg, vil du være en stakkels ensom fugl i en by, hvor der er så mange ville glenter/ ',, jeg kan måske til den tid få en mand, “ Lo Sigrid. „ Der har allerede været en bejler hos mig i dag. “ „ Hvad siger du? Hvem var det? “ spurgte Sigrid spændt. „ Det var Arnold, vikaren. Jeg svarede ham, at vel var jeg en ven af præsterne, men jeg ønskede ikke, at min datter skulle ægte en præst; thi det begynder at blive omstridt, hvorvidt det er tilladeligt for en præst at gifte sig. “ „ Tak, fordi du gav præsten afslag på hans frieri, “ sagde Sigrid, „ han har i den sidste tid ofte nærmet sig og talt venligt til mig, men han har dog ikke kunnet vinde min tillid; thi der er noget hos ham, som minder mig om en snog. “ „ Måtte der snart komme en bejler, som både du og jeg sinde behag i. “ „ Det har ingen hast. Jeg er kun atten år, “ Svarede Sigrid. „ Jeg mener dog, at det har hast, “ sagde ombudsmanden og så ømt på sin datter. „ Her er ikke mere lov og ret i denne by. Se, jeg, kongens ombudsmand, burde jo stævne Harald for birkethinget og anklage ham, fordi hans træl har stjålet af mit fjerkræ; men ikke kan det nytte, at jeg gør dette; thi den gamle kong Niels lader Harald Eriksen gøre, hvad han vil. Jeg skal sige dig, Harald hjalp i sin tid farbroderen til at blive konge i Danmark, og så kan du vel forstå, at kongen ikke vil gøre ham fortræd, skønt jarlen gør os alle sammen mere fortræd end vi ret vel bør tåle. Det er ikke længe siden, at han brød ind med sine svende hos Ejlef på torvet og bortførte hans datter, den fmukke Marie, og hun er nu hans frille. Får han oje på dig, Sigrid, kan det hænde, at han med sine svende også aflægger mig et besøg. Men jeg er ikke købmand som Ejlef, jeg er en gammel stridsmand og kun over mit lig skal den frække Jarl få min datter. “ „ Han skal aldrig få mig, før dræber jeg mig selv! “ råbte Sigrid. „ Selvmord nnstaner ikke en kristen kvinde, “ Sagde Palle. „ Han tor ikke vove med sværd at gæste kongens ombudsmand. “ „ Han tor vove alt, “ sagde Palle, „ thi han er en røver og en tyv. Desuden er kongen nu svag og formår ikke at hjælpe sine ombudsmænd hverken mod stormændene eller mod bønderne. “ Sigrid så bedrøvet på sin fader, kastede sig om hans Hals og sagde: „ Når jeg beder ret lidt og inderligt til den hellige jomfru, vil hun beskytte mig; thi hun er få god og har større magt end alle kejsere og konger. “ „ Bed mit fromme barn, “ sagde ombudsmanden, „ også jeg beder og vil bestandigt bede til Kristus og alle gode helgene, men især til den stærke st. Jørgen. “ Den gamle svend fra drikkehallen kom ind og meldte, at et par fremmede svende ønskede at tale med kongens ombudsmand i anledning af et ftort skib, som var kommet i fjorden med varer. „ Lad dem træde ind, “ sagde Palle, „ og gå du, Sigrid. “ Da hun var gået, trådte de to svende ind i stuen. I den svage belysning kunne man ik! e tydeligt se deres ansigter; thi de blev stående i halvskyggen henne ved døren. „ Træd nærmere, “ sagde ombudsmanden. Den ene og, som det syntes, den fornemste svend nærmede sig; Palle så et djærvt, ærligt krigeransigt, som næppe endnu havde nået de tredive nar. Et stort, lyst skæg dækkede mund og kind. „ Er du kongens ombudsmand? spurgte svenden. „ Ja, jeg er Palle Haraldsen. “ „ Mit navn er Vermund Thorsen, jeg tjener i Erik Eriksens hird. Jarlen er i dag kommen tilbage fra et godt vikingetog til Samland og den indre Østersø. Han medbringer mange og kostbare varer, som han vil lade sælge her. Du ved, at han må betale kongen en afgift, fordi han har fejoet mod rigets fjender, vil du modtage denne afgift? “ „ Det er mit embede at modtage den på kongens vegne. Men først må jeg ombord til jarlen og lade varerne optælle, derefter tager jeg mod den øeel som tilkommer kongen. “ „ Kan du komme i morgen, kort efter daggry? “ „ Jeg skal komme. “ „ Så er mit vigtigste ærnrde udrettet.. Jeg har endnu et andet. Vi have ofte gjort landgang på Samlands * ) kyster, vi yave hjulpet nogle danske ud af fangenskabet og mellem disse befandt sig din søn. “ „ Min søn, min Erling! “ råbte Palle. „ Gud * ) det nuværende ost- og bestprenssen. velsigne jarlen og hans tappre mænd! Erling er altså ikke død. “ „ Her er jeg, fader! “ råbte den svend, der stod ved døren, han styrtede frem og kastede sig i faderens arme. Den gamle, endnu kraftige kriger skjalv af stærk bevægælse, en tåre perlede i hans øje, og han sagde: „ Nu kan jeg dø rolig, nu har Sigrid fået en beskytter. “ „ Sigrid! Hvor er Sigrid? “ spurgte Erling. „ Sigrid er ved godt mod, du skal få hende at se. “ Palle åbnede døren og kaldte på Sigrid, der straks kom tilstede. Han fortalte hende, at broderen var i live og kommen hjem, og med et højt glædesråb kastede hun sig i hans arme. Da sagde Vermund, som havde været et tavst vidne til gensynet: „ Husk på Erling, at jarlen venter os ombord i aften. “ „ Tak, fordi du minder mig om min pligt, “ Sagde Erling og løsnede sig lempeligt fra Sigrids favntag. „ Min søn hører ikke til langskibets besætning, “ Sagde Palle, „ han kan jo blive her, mens du, min brave svend, Vermund hedder du jo, må lyde pligtens bud. “ „ Jeg har taget tjeneste hos jarlen, “ sagde Erling, „ det er en god og tapper herre, jeg ønsker mig ingen bedre. “ „ Så må du med ombord, “ sagde Palle,, „ men først skal du og Vermund smage mit bedste,, tyske øl. Fyld vort største krus, Sigrid. “ Da Sigrid kom ind med kruset, så Vermund først rigtigt på hende, og han syntes aldrig af have set smukkere kvinde i sit liv. Det var måske grunden til, af han ikke havde stort hastværk med af bryde op, og af han med tilfredshed hørte Erling fortælle, af det var Vermund, hvem han skyldte sin frelse, af det var ham, der havde anført den skare, som havde anfaldet venderens gård, hvori Erling arbejdede som træl. Sigrid så taknemmelig på den jevne og ærlige svend, hvis hjerte tog til af banke, da det mødte hendes blik. Kruset blev endnu engang fyldt og tømt, og mens det gik rundt, fortalte Palle om Harald Kesias skammelige færd og om den frygt, noeskilde fredelige beboere havde fået for ham. „ Det er Erik Jarls Broder, “ sagde Vermund, men venskabet mellem de to brødre har aldrig været stort. “ „ Knud Jarl har dog fået dem forligte, “ mente Palle.,, det vil sige, “ sagde Vermund, „ af frygten for den mægtige og strenge Broder lader dem holde fred med hinanden. Erik ligger nu ude på fjorden med sin snekke, men jeg er sikker på, af han ikke, mens hau er her, gæster jarlen på Haraldsborg. “ ' „ Hvilken forskel på brødre! “ sagde Sigrid. „ Ja, “ sagde Palle, „ heri har du ret. Knnd eller, som de kalde ham, knnd Lavard slægter sin fader Erik ejegod på, Harald gør ham den største skam, og om Erik ved jeg ikke andet end hvad jeg nu hører af Vermund, af han sial være en gæv og lapper herre. “ Endelig brød de to svende op for af gå ombord. Da Sigrid bad sin aftenbøn, bad hun ikke alene for sin fader og Broder, men også for Vermund Thorsen. den fremmede, kække svend. Andet kapitel. I kongsgården. Den Ubbe Jarl, som i forrige kapitel blev omtalt, var en søn af Asbjørn Jarl og gift med kongens datter ingertha. Han var noget over de halvhundrede år gammel og lignede sin fader, der spillede en så sørgelig rolle under oprøret mod knnd den hellige. Ligesom faderen havde Ubbe et ansigt, der mindede om rovfuglen, øjenbrynene vare store, buskede og sammengroede over næsen. Han var højere end faderen og bekendt for sin styrke. På sin hustrus opfordring var han redet til Roeskilde for af spørge til dronning Margrethes befindende, hun havde i længere tid været syg. Jarlen havde også selv et ærinde af udrette, han ville forhøre sig hos Harald Kesia, om denne stormand ville være med til af gøre et alvorligt forsøg på af styrte knnd Lavard og fratage ham hans jarledømme. Harald havde i sit stille sind den største lyst dertil, men han anså sin Broder for af være for klog og mægtig til, af et anslag mod ham kunne lykkes, tidligere forsøg på af styrte ham vare faldne højst uheldige ud. Imidlertid skjulte han ikke for Ubbe, af han slet intet havde imod, af knnd på den ene eller den anden måde blev ydmyget. Hermed måtte Ubbe stille sig tilfreds. Da han nåde kongsgården, steg han af hesten og gik hen mod den bygning, hvori dronningen boede. En ung, meget smuk pige, der talte norsk, mødte ham i forhallen, han sagde til hende: „ Ulfhild, gå til dronningen og spørg hende, om jeg kan få hende i tale. “ „ Det kan i vist nok, “ svarede hun,,, Henrik Jarl har nylig besøgt hende. Hun føler sig i dag bedre, hun siger, det er, fordr hun har modtaget gode efterretninger fra kong magnns. “ Dronningen havde intet imod at se Ubbe Jarl. Bleg og mat lå hun på en løjbænk. Skønt kun halvtredsindstyve år gammel, var hendes hår allerede hvidt, og de før så skønne træk gennem furede af rynker. Hun så ^d som hun var over 10 år ældre end hun virkelig var. Årsagen hertil var, at hun ikke havde taget sig livet let, men grebet kraftigt ind i statsstyrelsen: arbejdet havde oversteget hendes kræfter, og en ulægelig sygdom gnavede nu på hendes liv. Hendes svage mand ville ikke have været i stand til at bevare freden mellem kongehusets stridbare medlemmer, hvis han ikke havde haft dronning Margrethe ved sin side. Hun forstod med mesferhånd at mægle mellem dem, og så længe hun levede, blev freden ikke brudt. Dronning Margrethe må henregnes til en af Danmarks mest mærkelige dronninger. Hun var en datter af vest-gothernes konge Inge, og i året 1101 blev hun gift med den norske konge magnns Barfod. Da dette giftermål skulle tjene til ar befæste freden mellem Magnus og Inge, fik hun tilnavnet fred-kolle, fredens stifterinde, og til dette tilnavn søgte hun af gøre sig værdig i hele sit liv. Ikke længe varede hendes ægteskab med Magnus, der allerede i året 1103 satte livet til på et tog mod Irland. Et par år efter giftede hun sig med kong Niels og blev ligeså yndet i Danmark som hun for havde været i Norge. Bed giftermål bestræbte hun sig for af bane vejen for fredelige tider: hun formåede dog kun derved af skabe et havblik før stormen; imidlertidvise dog de mange slægtforbindelser, med hvilken ihærdighed hun forsøgte på af løse opgaven. den tøjlesløse Harold Kesia fik hun gift med Magnus Barfods datter Ragnhild. Harald havde en søn, Bjørn Jernside, der ikke i nogen henseende slægtede fin fader på, han blev gift med dronningens søster Cathrine. Kongens brodersøn Henrik, kaldet skatelar, blev gift med dronningens broderdatter Ingerid. Hendes søster Christines to døtre malmfred og Ingeborg fik hun gifte henholdsvis med den norske konge Sigurd jorsalafar og Knud Lavard. Ja, selv til Olaf hungers enke Inger eller Ingegerd fandt hun en mand, sin farbrodersøn Philip, vest-gothernes konge. I sit ægteskab havde hun ofte haft bekymringer, det var, når kong Niels havde lyttet til slette rådgivere. Det blev da hendes opgave at modarbejde disse falske Benner, og det lykkedes hende næsten altid. Men hun kunne ikke forhindre, at kongedømmet mistede noget af sin tidligere Glands; thi kongens personlighed var ikke stikket til at opretholde den, og hvad der skadede ham mest, var hans gerrighed. Til alle tider har denne last forsfjærtset en konge mængdens Indest og udsat ham for stormændenes spot, og især var det tilfældet her i Norden, som det fremgår af vore sagaer. Dronningen søgte at bøde derpå ved af sine egne midler at være rundhåndet mod gejstligheden, der allerede dengang begyndte at få fattigplejen i sin hånd. En stor sorg, som hun aldrig forvandt, havde den ædle øronning haft, dengang hun mistede sin smukke, lovende, førstefødte søn Inge. Han var femten år gammel, da han en dag var ude at ride med sin tugtemester. Da kastede hesten ham af, den ene fod blev hængende i stigbøjlen, derpå blev han slæbt hen ad jorden, og til sidst slået ihjel af hestens hove. Al hendes kærlighed fik nu hendes yngste søn Magnus eller Mogens, som almuen kaldte ham. Hun havde haft den glæde, at vesfgotherne i året 1129 havde valgt ham til at beklæde hans morfader, Inge stenkildsens ttrone. Da disse året efter dræbte svearnes konge, ragvald, der uforsigtigt på sin eriksgata havde vovet sig ind i deres rige, var magnns nu i gottland for at forsøge på at blive valgt til ragvalds efterfølger. - kongs Niels var på rejser i nørre-iylland, hvilken landsdel han meget yndede. I dronningens hal var hendes søns hustru richiza tilstede. Hun var en datter af den polsfe konge boleslav og for 3 år siden bleven gift med kong magnns;. Richiza var kongeslægtens smukkeste kvinde, og hendes skønhed af en helt anden slags end den, man plejede at finde i Danmark. Hendes hår var mørkt, øjnene næsten sorte og næsen græsk. Richiza var høj og slank og havde en kongelig holdning. Bag det stolte idre skjulte sig en mild og from karakfeer, og hendes mand, den stolte, unge kong magnns, tilbad hun med sit unge hjertes hele varme. Da Ubbe trådte ind, hilste han i forbigående på richiza, nærmede sig dernæst dronning Margrethe og sagde: „ Jeg bringer dig mangen god hilsen fra min hustru, hun håber, at jeg må bringe godt nyt med hjem om din sundhed. “ „ Hvorledes lever Inger? “ spurgte Margrethe med mat stemme. „ Tak, godt. Bien du selv? “ „ Jeg bliver svagere dag for dag. Wattersoten tager til, og munken, som seer til mig, mener, af min lever også er syg. “ „ Jeg håber, af han helbreder dig. “ „ Der bliver hver dag ovre i kirken bedt for mig. Men jeg mærker godt, af mine dage er talte, af jeg snart skal vandre bort og samles med mine fædre. Jeg håber til gud, af jeg ikke har begået nogen synd her på jorden, som ikke vil kunne vorde mig forladt i himlen. “ „ Det har du ikke, “ sagde Ubbe. „ Hvad der ængster mig, er frygten for, af i allesammen, når jeg er borte, ville glemme, af kun fred og venskab skaber lykke. Henrik forlod mig for lidt siden, han udtalte sig meget uvenligt mod vor frænde, hertug Knud. Men jeg talte ham da tilrette og mindede ham om, af jeg for fredens skyld har viist ham stor godhed og gjort ham rig; thi jeg skiftede jo min fædrenearv i tre lige dele, tog selv den ene, gav Knud den anden og Henrik den tredje. “ „ Hvorfor skulle Knud have del i din fædrenearv? “ Spurgte Ubbe.,, aordi han er gift med nun søsterdatter, og fordi han er en mægtig mand, som det er godt at have til ben. “,, du frygter altså Knud Lavard? “ spurgte Ubbe. „ Nej. Da Knud for ikke længe siden var her og hævede arven, formanede jeg ham til redeligen at befordre og vedligeholde freden i fædrelandet og enigheden i kongehuset og at vise sig ligeså stor indenlands som han har viist sig udenlands. Øg Knud kaldte da gud til vidne på sin retskaffenhed, og at han altid havde søgt at opføre sig uskyldig og tro, og han loveoe alene at ville forsvare sig og aldrig at yppe nogen kiv, ja, at ville gjengjælde fjendskab med velgerninger. “ „ Det er smukke løfter, “ mente Ubbe, „ når han nu blot holder dem. “ „ Ingen har nogensinde beskyldt Knud for at være svigefuld. “ „ Stræber han ikke efter engang at blive konge i Danmark? “ „ Han er jo allerede konge. Han har arvet Henrik gotskalksens kongerige. “ „ Hvad er det værd mod det danske rige? Obotriternes rige opstår i dag og forgår imorgen. “ „ Også du, Ubbe, lider, som jeg kan mærke, ikke Knud. Jeg ved dog, at han er min søn Magnus god, han er hans gudfader, ja, han er gudfader til min søns ældste datter. “ „ Jeg seer, at vore meninger om Knud er højst forskellige, “ sagde Ubbe,,, derfor vil jeg ikke trætte dig imod. Jeg hører, at du har fået gode efterretninger fra Magnus. “,, gud være evigt lovet! Det har jeg. Men jeg føler mig træt, richiza vil bedre end jeg kunne fortælle dig nyt fra sin herre og husbond. “ Da Ubbe vendte sig mod vest-gothernes dronning, sagde hun: „ Den hellige jomfru være lovet, min husbond har haft god fremgang i Sverrige; thi svearne have valgt ham til deres konge. “ Mens Ubbe opholdt sig i fruestuen og fik en udførlig beretning om Magnus forhandlinger med svearne, sad Henrik skatelar ved et krus tysk øl ovre i gæsternes hal. Utålmodig rejste han sig, men satte sig igen. Dette gentog sig flere gange, og for hver gang han havde gjort det, desto mørkere blev han. „ Kvinder kunne aldrig fatte sig i korthed, “ Mumlede han, „ nu må Ubbe vel sagtens høre det samme som jeg fik at høre derinde hos de to dronninger, først en stor roes over knnd og formaninger til at holde fred med ham, og dernæst en beskrivelse af Magnus Nielsens heltebedrifter ovre hos vest-gotherne og svearne. “ Henrik skatelar var en af svend Estridsens mange sønnesønner. Dengang Erik ejegod var død, var hans Broder svend, Henriks fader, den nærmestberettigede til ttronen. Han skyndte sig til Viborg, for at blive valgt til konge, undervejs blev hans legemlige svaghed så stor, at han måtte stå af hesten og lade sig køre på en vogn. Han udbrød da: „ Jeg vil glad dø, når jeg blot i tre dage har båret kongenavnet. “ Da han blev så syg, at han ikke engang kunne køre, lod han sig sætte i en bærestol og bad dem skynde sig, idet han sagde til sine folk, at han ville være glad, når blot folket fik ham udråbt til konge, og han derpå straks udåndede på ttinget. Han døde dog, inden han nåde Viborg, 46 år gammel. Hans Broder Ubbe var nu den nærmeste til ttronen, men han undslog sig for at modtage valget, og således blev Niels konge. Henrik Svendsen var en smule halt, derfor havde han fået tilnavnet skatelar. Han var af mellemhøjde, kraftigt bygget og besad en karakter, hvori hårhed var blandet med list; undertiden kunne han på en drøj måde spotte en modstander. For tiden anså han Knud Lavard for at være sin værste fjende, og de vare i årenes løb oftere kørnede sammen, således i Ribe, dengang kongen holdt sin søns bryllup. Svend var der bleven ærgelig over Knuds prægtige, sachsiske dragt og havde spottende sagt til ham: „ Purpur vil ej beskytte dit liv imod sværd, “ Knud svarede: „ Dine klædær gøre dig ej sikkrere. “ Som et slags trods mod Knud bar svend derefter meget simple klædær og var i dag iført en tarvelig fåreskindspels. Som sagt, han holdt Knud for at være sin værste fjende, men i virkeligheden anså han enhver, der stod mellem ham og ttronen, for at være sin fjende. Han havde arvet faderens ærgerrighed og forfængelighed og sagde som svend: „ Blot tre dage konge og jeg vil gerne døe. “ I grunden var der ikke mange, som stod mellem ttronen og ham, når kong Niels var død. Knud den helliges søn Carl var bleven myrdet i Flandern på lignende måde som hans hellige fader i Danmark. Derefter var der Knud Lavard; kunne Henrik få Knud og magnns til gensidigt at ødelæggæ hinanden, ville han efter deres død kunne gøre fordring på at blive konge, og han havde da al udsigt til at blive det. Knuds Broder Harald Kesia ville aldrig blive valgt, hertil havde han givet for stor forargelse, og Knuds anden Broder Erik nød ingen anseelse, fordi Erik ejegod havde avlet ham med en gift kone. Det var nu Henriks nærmeste opgave at ødelæggæ Knud, og hertil ville han benytte kong magnns, der ønskede efter faderens død at blive Danmarks konge, men indså, at Knud stod ham i vejen. Henrik havde længe med rigets stormænd lagt råd op mod Knud, men endnu havde de ikke haft nogen bestemt plan. I sit stille sind mente Henrik, at planen helst måtte lægges således, at magnns, hvis den lykkedes, ikke høstede roes derved. Endelig kom Ubbe fra fruestuen. Han satte sig hos Henrik, der straks begyndte at tale om Knud. Ubbe hørte en tid i taushed derpå og sagde til sidst: „ Frænde, før jeg kom hertil, var jeg hos Harald, for at udforske hans mening. Jeg kan kun sige dig dette, at han er ikke imod os. Du ved, at det er manges mening, at ikke Knud, men Magnus bør være Danmarks konge, når gamle kong Niels er død, men vi bør opsætte at tage afgørende bestemmelser, til dronning Margrethe har sagt verden farvel. “ „ Jeg mener, “ sagde Henrik ivrig, „ at der må handles hurtigt, vi vide ikke, hvor længe kongen lever. “ „ Han overlever vel sin dronning; thi, så vidt jeg kan skønne, har hun ikke lang tid tilbage at leve i. Desuden få vi ikke Magnus med os, så længe hans moder formaner ham til mådehold. Når hun er død, er han vor. “ „ Din fader var ikke få forsigtig, dengang han var med at rejse oprøret mod kong Knud, “ Mente Henrik. „ Det var under andre forhold, “ sagde Ubbe, „ Kong Knud var en dalende stjerne, hertug Knud er en opgående. Og hvad opnåedes ved Knuds drab? At han blev en helgen. “ „ Hvo ved, om ikke også Knud Lavard bliver en helgen, hvis vi dræbe ham, “ sagde Henrik spottende, „ så har Asbjørn været med t

1871_Gioerup_Fraskilt

Michael

Michael

Gjørup

Fraskilt

male

male

dk

Gioerup

Fraskilt

Giørup

Fraskilt

Original Novelle

n

gothic

V. Pio

KB

nan

nan

O

En smuk, solklar oktobereftermiddag førtes en livlig samtale i grosserer vorres hyggelige dagligstue. Den følgende dag ventedes fruens Broder, lægen carlbrandt, hertil byen, hvor han ville bosætte sig, efter at han havde tjent en lille formue i den jyske søkjøbstad, hvor han i hen ved tyve år havde haft en udbredt praksis. Hans eneste barn, den attenårige Marie, fluide ledsage ham. En passende lejlighed var bleven lejet i Gothersgade, men hans bohave, som var sendt herover med en skipper, var endnu ikke ankommet, man antog på grund af modvind. Hans søster, der gerne ville have haft alt ordnet til broderens ankomst, havde i den sidste tid beskæftiget sig ligeså meget med vejret som de dage, hvorpå man om sommeren havde berammet en skovtour, og blæste det stærkt, svævede hun i frygt for, at skibet fluide forlise og broderen ikke have assureret. Hendes ældste datter Anna stod med sin forlovede, arkitekt fred man, ved vinduet og så ud over Østervold, hvor grossereren boede. De deeltoge ikke i samtalen, der førtes mellem vorre, hans kone og deres yngste datter Thora, de vekslede sværmeriske bemærkninger om de halvt bladløse træær, de gule blade, som vinden hvirvlede om i luften, og om den dybe, blå efterårshimmel. Da bleve de afbrudte af Fru vorre, som spurgte: „ Har vinden ikke vendt sig? “ „ Nej, “ svarede Fredman, „ Møllens vinger stå i samme retning, hvori de have stået de sidste otte dage. “ „ Det er også fortrædeligt, “ vedblev fruen, „ dersom meublerne kom i eftermiddag, ville der endnu være tid til at få dem opstillede til i morgen aften. “ „ Du tænker næsten mere på meublerne end på din Broder, “ sagde grossereren godmodigt, „ og dog fortjener han nok, at man tænker på ham. Jeg har altid godt kunnet lide. ham, i sine yngre dage var han af et livsfrisf gemyt og havde sands for livets højere nydelser. “ „ Han har dog vist forandret sig meget siden dengang, “ svarede fruen, „ det tyder just ikke på stor trang til højere nydelser, at han i tyve år har boet i en jysk provindsby, uden så meget som en gang at have aflagt et besøg i København. “ „ Du mindes den begivenhed, som indtraf et par år efter, at han havde bosat sig i iylland; det er sandsynligvis den, som har holdt ham borte fra København. Nu har vistnok tiden bragt glemsel, og derfor kommer han til sin fødeby. “ „ Hvilken begivenhed sigter du til? “ spurgte Thora. „ Det er en begivenhed, som kun din moder og jeg bør kende, som ikke engang din kousine Marie kender, og som... “ „ Står den i forbindelse med min tantes død? Onkel blev jo tidligt enkemand. ' „ Du gør bedst i ikke at fritte os mere ud om den sag, “ sagde grossereren, „ den kan ikke have nogen interesse for dig, og desuden er den nu velsagtens glemt af min svoger selv. “ Thora ville svare, men afbrødes af en pige, som kom ind og meldte, at en skipper Møller fra Jylland ønfkede at tale med grossereren. „ Meublerne er komne! “ udbrød fruen. Det viste sig, at hun havde ret. Man blev da enig om, at meublerne straks skulle køres op fra jagten til lægens lejlighed, hvortil grossererens familie straks ville begive sig, medtagende husets to tjenestepiger. Arkitekten tilbød sin hjælp, som straks blev modtagen. Så store anstrengelser måtte krones med held. Det lykkedes i løbet af eftermiddagen og næste formiddag at få meublerne ordnede i Brandts lejlighed. Fruen så med et kritisk blik på ethvert stykke og kom til det resultat, at meublementet var noget for simpelt og gammeldags. Døttrene undrede sig over den store mængde kjøkkentøi, og Anna mente, at det næsten så ud, som hendes onkel ville nedsætte sig som restauratør. Hendes forlovede var henrykt over et par ældre malerier, som han havde udpakket, og erklærede sig overbevist om, at doktor Brandt var i besiddelse af en fortrinlig smag. „ Man kan lidt, “ mente Fredman,. fra en mands bohave slutte sig til hans karakter. Disse gammeldags og solide meubler fortælle os, at deres ejer må være en ligefrem og retskaffen mand, disse malerier, at han har skjønhedssands, og disse kasser, som han selv vil åbne, og som indeholde skeletter, at han er læge. “ „ Dette lille nøddetrææs sybord, “ sagde Anna, „ tilhører Marie; er der noget ved dette bord, som kan give dig et indblik i hendes karakter? “ „ Nej; dette sybord er en present, hun har ikke selv købt det. “ „ Skønt Carl har to smukke taffeluhre, “ sagde fruen, „ har han dog medbragt dette gamle bornholmske stueuhr. Han skulle helst have ladet jyderne beholde det. Hvor skal vi sætte det? “ » I køkkenet, “ svarede Thora. „ Når det ur er kommet på sin plads, “ Sagde moderen, „ er alt i orden. — jeg lader Stine købe noget fyrrebrænde, nogle tørv og svovlstikker, for at min Broders pige, som han bringer med fra Jylland, ikke straks skal få for mange byærinder. “ Kort før middag så fruen sig endnu engang om i alle værelser og sagde: „ Når her kommer Gardiner op, og der bliver lagt gulvtæpper, kan lejligheden, skønt meublerne ere noget gammeldags, blive ganske hyggelig. “ hun lod de andre gå ud først, lukkede selv døren af og stak nøglen i sin lomme. — om aftenen var det et pragtfuldt måneskin. Grossereren og hans kone kørte i åben vogn ud til jernbanen for at hente Brandt og Marie. Efter et kort ophold i ventesalen kom toget; en mængde rejsende strømmede ud af koupeerne, og fruen søgte ivrigt, men forgæves efter sin Broder. Netop som hun fortrydeligt gjorde en bemærkning til sin mand, at de ventede måtte have opsat rejsen eller taget med dampskibet, sagde en oprømt stemme: „ Godaften Rikke, godaften svoger. “ Søsteren udstødte et glædesråb ved at se sin Broder, og de to svogre vekslede håndtryk. „ Må jeg forestille min datter, “ sagde lægen og viste på en ung pige, der stod hos ham. Kort efter kørte man fra banegården; den jyske pige havde fået plads hos kusken, og vognen var fyldt med en mængde småsager, som lægen ikke havde villet sende med skipperen. De ankomne skulle hjem til grossereren og spise tilaften, før de toge til deres eget hjem. Brandt var i en lykkelig stemning, og han betragtede henrykt de forandringer, som vare foregåede på den kant af byen. „ Sidste gang, jeg var her, stod den gamle Vesterport endnu, “ sagde han, „ når man kom til København, følte man sig til mode, som skulle man ind i en hule. Månen forsvandt for os, og i dens sted så man en søvnig tranlampe. Nu vedbliver månen at følge os; hvor smukt tager ikke møllen og træerne sig ud i dens belysning? Er her ikke smukt, Marie? “ „ Her er smukkere, end jeg har tænkt mig, “ svarede Marie. „ Hvad hedder den gade, hvori vi nu køre ind? “ „ Frederiksberggade, “ svarede faderen, „ den gade seer ud som i gamle dage. “ „ Hvor længe har du været borte fra København? “ Spurgte grossereren. „ Jeg tog herfra 1850, kun nødigt forlod jeg den kære by, her var dengang liv og begejstring, her var godt at være. Men her var for mange læger, og derfor måtte jeg vandre ud for at tjene brødet. — nu jeg seer Gammeltorv igen, er det mig, som havde jeg aldrig været borte. “ „ Og dog er det næsten tyve år siden, “ sagde søsteren. „ Meget har forandret sig i den lange tid. Vore børn er voksede op og blevne store, vore følelser og tilbøjeligheder er blevne anderledes, og vi selv blevne ældre, skønt du, Carl, har holdt dig godt. “ „ Synes du? “ spurgte lægen, „ det kommer måske af, at jeg har haft så meget at bestille, at jeg ikke har haft tid til at tænke på at blive gammel. — se, Marie, nu køre vi ind i den så berømte Østergade. Man er ved at lukke boutikerne. “ „ Er det Østergade? “ spurgte Marie og så sig noget skuffet om. „ Hvad der gør Østergade berømt, “ svarede grossereren, „ er ikke dens huse eller dens boutiker, men dens menneskefærsel. På Østergade er der om dagen en slags menneskeudsfilling; her udstiller damen sin pynt og sit ansigt, og lapsen sine nye klæder fra scholtlænder < l Goldschmidt, sine nakkekrøller og sin svinehale. “ „ Sin svinehale? “ spurgte Marie forbavset. „ Således kalder man den moderne spadserestok, som er en mellemting mellem en stok og en ridepidfl. “ „ Der er kommet træer omkring hesten på kongens Nytorv, “ sagde lægen. „ Vi kalde det salatbedet, “ svarede svogeren. Man nåde til sidst grossererens bolig ved Østervold. Her ventede Anna, Thora og Fredman med længsel på gæsterne. Endelig kom de, lægen smilede til sin søsters børn og sagde: „ Lad mig se, at i og Marie blive rigtigt gode veninder. “ Kousinerne havde straks kastet et prøvende blik på Marie, og Thora hvisket til Anna: „ Hun er nydelig. “ Anna nikkede og ilede til for at hjælpe kousinen rejsetøiet af; hun var nysgerrig efter at erfare, om hendes figur var ligeså smuk som hendes ansigt. Det var den. Maries ydre var fuldkommen harmonisk, hun var lidt under middelhøjde, med mørkt hår og mørke, smukt hvælvede øjenbryn. Hendes ansigtstræk vare ikke alene smukke, men der var udbredt noget ubeskriveligt yndigt over dem. Hun talte med en smule jysk akcent, men det tjente kun til at fremhæve hendes stemmes klarhed. De to søstre fandt ikke noget særdeles fremtrædende hos deres onkel; han lod til at have et muntert sind, og Thora sagde til sig selv, at den begivenhed, hvorom hendes forældre den foregående dag havde talt, næppe havde gjort stort indtryk på ham og sandsynligvis var glemt. Dengang man skulle gå til bords, sagde Anna og Fredman farvel. Lægen så forundret på dem; hans søster forklarede ham da, at de forlovede og en af pigerne gik ned i Gothersgade for at tænde lys; thi det betød intet godt, når man kom ind første gang i en mørk lejlighed. „ Jeg troede, at den overtro kun gjaldt et par brudefolk, “ sagde lægen leende, „ jeg mærker nu, at den strækker sig til alle. — jeg havde ikke ventet her i hovedstaden at træffe en overtro, som, og det er forklarligt, endnu findes på de jyske heder. “ „ Lidt overtro hører med til et velordnet hus, “ Svarede grossereren. „ Jeg kan lide, “ sagde lægen, „ at det vedkendes åbenlyst. “ Grossereren stødte sit glas mod svogerens og bød ham velkommen, og da måltidet var forbi, rejste gæsterne sig for at tage hjem; thi det var blevet midnat. Kort efter rullede grossererens vogn atter ud af porten, og kusken havde fået pålæg om at bede Anna om at benytte vognen hjem, for at spare hendes forlovede at ledsage hende; thi han boede i en anden kant af byen. Da nu lægen var alene med sin datter, blev hans ansigt alvorligt og så i det mindste ti år ældre ud end oppe ved aftensbordet, hvor han var munter og glad. „ Nu køre vi altså til vort nye hjem, “ sagde han til sin datter, „ her i denne by agter jeg at tilbringe resten af mine dage. I hvad der end hændes, Marie, lov mig bestandigt at være min trøst og støtte. “ „ Hvor kan du tvivle? “ spurgte Marie. „ Jeg har jo ikke sagt, at jeg tvivlede. Min kærlighed til dig, mit eneste barn, indgav mig at sige det. Jeg har båret dig på mine arme, jeg har set dig vokse op, og skulle jeg miste dig, ville jeg måske miste troen på guds barmhjertighed. “ „ Er jeg ikke stærk, frygter du for, at jeg skal døe? “ spurgte hun. „ Nej, nej, gud lader dig vist overleve mig. — men det siger jeg dig, Marie: i denne stund, da vi skulle træde over vor nye dørtærskel, må du love mig, at du aldrig vil forlade din faders hus, uden når jeg fører dig selv ud deraf som en retskaffen mands brud. “ Marie rødmede og svarede: „ Et sådant løfte har du ikke behøvet at affordre mig. — du er bleven sær alvorlig, siden vi forlod onkels hus. Fortryder du måske, at vi ere flyttede til København? “ „ Dengang jeg kom i aften, følte jeg mig glad som et barn over at gjensee min fødeby, og nu gribes jeg af den modsatte følelse, nu ønsker jeg, at jeg var bleven ovre i Jylland. “ „ Lader os da vende tilbage. “ „ Nej, nej, det ville være tåbeligt. — se så, nu kaster jeg alle grillerne ud af vognen, de kunne flyve til månen, om de ville. — her holder kusken, her skulle vi altså bo, og Nissen skal ikke få lov til at flytte med. “ Fader og datter skyndte sig op i lejligheden, mens pigen og kusken havde travlt med at bære rejseføiet og pakkerne op til anden sal. De forlovede havde indrettet alt på det hyggeligste, og lægen fik en følelse af velvære, da han trådte ind i sin nye bolig. De bøde ham velkommen, han takkede dem med sin gamle, fornøjede mine, og kort efter sagde de godnat. Lægens soveværelse vendte ud til gaden og Maries til gården. „ Du kommer til at savne blomsterne, som du før havde udenfor dine vinduer, “ Sagde lægen,, du har udsigt til en gård, som sandsynligvis er både skummel og mørk. Men så kan du til gengæld gå ind i dagligstuen og se på den bølgende folkemængde udenfor. — ja, Maren, pigekamret er ikke så stort som ovre i Jylland, her i København er pladsen kostbar; men du ønskede jo selv at følge os herover. — hvad, man har stillet mit gamle bornholmske stueuhr op i køkkenet! Det skal endnu i aften stilles op i mit sovekammer, uden dets ensformige tiktak falder jeg ikke isøvn. “ Maren måtte straks hjælpe lægen med at flytte uhret ind i hans sovekammer; værket havde ingen skade taget under rejsen, perpendiklen blev heffet fast, lodderne hængte på, og uret sat igang. „ Og nu godnat, ” sagde han og kyssede sin datter, „ gid du må sove godt og drømme behageligt første gang i vor nye lejlighed. — det samme ønsker jeg dig, Maren. “ Lægen lukkede sin dør, men blev en stund stående i sit vindue og stirrede ud på gaden, hvor af og til folk endnu trods den sildige time vandrede forbi. „ Ak, ” sukkede han, „ dengang jeg endnu var ung! “ Først sent mødtes lægen og Marie den følgende morgen ved kaffebordet. Begge havde nu udhvilet sig efter rejsen, og enhver mørk skygge var forsvunden fra hans ansigt. Han talte om, at han straks ville give sig i færd med at udpakke de endnu uåbnede kasser, derefter ville han vise sin datter noget as byen. „ Meget få vi ikke set i dag, “ sagde lægen, „ dertil vil tiden ikke strække til, men vi have den jo for os. Du kan selv begynde med fra dit vindue at studere Gothersgade, der er en af byens længste gader; den er grændseskjellet mellem den gamle by og den i Frederik den tredies tid anlagte nye stad. Dens første navn var „ Ny-kongensgade “, men så byttede den navn med den nuværende store Kongensgade, der først hed Gothersgade. Oppe ved volden ligger reformert kirke, hvorved der er den mærkelighed, at på dens kirkegård hviler helten Olfert Fischer, der førte overkommandoen i slaget på reden 1801. “ „ Det er sælsomt at tænke sig at skulle bo i samme gade, hvor en så tapper helts sidste hvilested sindes; nutiden knyttes derved ligesom til fortidens stolteste minder. “ „ Der kan være noget i, hvad du siger; jeg vil forøvrigt gøre dig opmærksom på, at næppe en eneste af gadens beboere ved, at Olfert Fischers grav findes oppe ved volden. Københavnerne bekymre sig såre lidt om deres stads tidligere historie. Når der hist og her findes en bombe indmuret i en mur, ved almuen, at den er et minde om Københavns bombardement 1807, men hvor manges kundskab strækker sig ud over dette århundrede? “ „ Da beskæftigede man sig ovre i * * meget med byens historie. Almuen vidste god besfed med fortidens fremragende mænd, ja, de beskjæffigede endogså så levende dens fantasi, at der fortaltes, at nogle af dem gik igen. “ „ Alt dette forholder sig rigtigt. Når byen er lille, bliver det let at gøre sig bekendt med dens bygningers historie, medens hovedstadens historie næsten er et helt studium. Livet i provindfen er roligt og ensformigt, der bliver tid for almuesmanden til at se tilbage; livet her er larmende og fuldt af konflikter, og almuesmanden må fæste sine fleste tanker på nuet. Desuden er København med hensyn til historiske bygninger en såre fattig by. Heller ikke træffer man her historiske slægter, handelshuse, som i flere århundreder ere gåde i arv fra fader til søn. Derimod træffer du en vidunderlig dejlig natur og elskværdige mennesker. “ „ For os, som leve i nutiden, er det i alle tilfælde det vigtigste, og så er der tteatrene... “ „ I det kongelige tteater har jeg tilbragt nogle af mine herligste timer, “ sagde lægen med varme, „ mangen gang har jeg i de sidste tyve år måttet lukke øjet for det skønne og kun set på det nyttige. Prosaen havde trykket sit blytunge segl på den gyldne æske, hvori ungdomstidens tilbøjeligheder lå indesluttede, nu er seglet brudt, og nu er jeg tilmed så lykkelig at have en datter, der kan deltage i og forstå min glæde over det skønne i vor kunst og literatur. “ „ Du har aldrig været sparsommelig, når det gjaldt om at købe en god bog til mig; men jeg har ofte bebrejdet dig, at du næsten aldrig selv læste bogen. “ „ Det var, fordi jeg frygtede for, at mine tanker skulle blive for meget vendte bort fra mit kald som læge. “ „ Og vil du aldeles opgive at søge praksis her i byen? “ „ Jeg vil opgive at søge praksis, men hvis patienter skulle komme af sig selv, vil jeg ikke lukke døren for dem. Forøvrigt er der mange værker, som høre til den nyeste lægevidenskab, jeg ikke har havt tid til at studere; nu vil det være interessant at sammenligne disse værkers resultater med dem, hvortil jeg selv er kommen i en udbredt praksis. “ Fru vorre trådte i dette øjeblik ind og afbrød samtalen mellem fader og datter. Hun fortalte, at hun nærmest var kommen for at indbyde sin Broder og hans datter til middag samme dag og derefter var det højst nødvendigt, at hun satte såvel Julie som Maren ind i, hvorledes en københavnsk husholdning burde føres. Brandt takkede såvel for indbydelsen som for søsterens nyttige vink og gav sig i færd med at udpakke sine kasser, thi samtalen om husholdningen interesserede ham ikke. Efterat fruen i hen ved en time havde holdt et foredrag for husets kvindelige del og skarpt eksamineret Marie, om hun havde forstået alt, kom hun ind til sin Broder og sagde: „ Jeg vil spørge dig, om du ønsker, at jeg skal invitere et par gode venner til middag. “ „ Du gør mig en tjeneste ved ikke at gøre det, “ svarede lægen, „ jeg holder ikke af store selskaber. “ „ Men det bliver ikke stort selskab. “ „ Alligevel, lad være med at indbyde nogen, lad os være on kæmills. “ „ Nu ja, siden du ønsker det. — men hvorfor har du taget det gamle skrammel fra køkkenet “ — hun pegede på det bornholmske stueuhr — „ og sat det herind? “ „ Fordi jeg er bleven vant til dets ensformige tiktak, når jeg skal falde isøvn. “ „ Det vansirer stuen. — dog, det må du om. — så ses vi til middag; vi spise klokken fire. “ Hun gik, og lægen vedblev at udpakke og ordne fine sager. Da klokken var bleven tolv, spurgte han Marie, om hun havde lyst til at gå den påtænkte spadseretour, og hun sagde med glæde ja. „ Jeg vil ikke, “ sagde faderen, da de gik ud af porten, „ føre dig til byens stærkt befærdede gader, der kunne dine kousiner bedst være dine førere, men vi ville begive os ud til mit yndlingssted, hvor jeg så ofte i gamle dage har tilbragt glade timer, du sial se Langelinie og sundet. En del af byen vil du dog komme igennem, den lange store Kongensgade. “ Det var Brandt en glæde at svare på alle de spørgsmål, hans datter gjorde ham. Men jo længere han kom ned i store Kongensgade, desto mere begyndte han selv at se sig nysgerrig om. „ Her er jo blevet aldeles forandret, siden jeg var her sidst, “ sagde han. „ De gamle nybodershuse ere borte, og et stort smukt kvarter har rejst sig i deres sted. Lader os engang gå lidt omkring i de nye gader. Det gjorde man, og lægen udtømte sig i roes over alt, hvad han så. Endelig løsrev han sig og kom ud på Langelinie, hvor han også sandt meget forandret. „ Men det blanke, friske sund vedbliver dog at væræ det samme, “ sagde han, „ og se, derovre ligger Sverigs kyst. Her vil jeg dagligt spadsere ud og trække frisf søluft. De fleste københavnere gå til Frederiksberg, jeg har altid fundet Frederiksberg kedelig og spidsborgerlig; dens natur er — så forekommer det i det mindste mig — ikke ægte dansf, den er så stiv, så kunstig, her derimod rulle de friste bølger, og her bringer det forbiseilende skib os en hilsen fra fjerne lande. “ Pludselig drønede et skud fra Sextus og flere påfulgle; Marie for angst sammen og så på sin fader, der sagde: „ Bryd dig ikke derom, det er salut for et krigsskib. Hør, nu besvarer det saluten. Skibet fører dansf flag, det er en af vore fregatter, der kommer hjem fra en rejse. — er det ikke et stoltere skuespil end Frederiksbergs forlystelsessteder kunne byde os? — du kender dem ikke; men det siger jeg dig, at befolkningens sind løftes og styrkes langt bedre herude end i en spidsborgerlig natur, fremelsket af en spidsborgerlig tid. “ Hun svarede ikke på dette, og tavse vandrede de videre. Det nye interesserede Marie, men hun havde dog foretrukket en tur gennem byen med dens strålende boutiker og dens menneskemængde. På hjemvejen kastede hun længselsfulde blikke over kongens Nytorv hen mod den gamle stad, som hun forestillede sig langt interessantere end den nye med dens snorlige gader. I Gothersgade var der dog livligt nok, og efter hjemkomsten satte hun sig i vinduet og betragtede den forbispadserende mængde, til det var tid at gå til onkel vorre. Tidligt havde Marie mistet sin moder, og en ældre dame, en søster til en jysk landsbypræst, havde bestyret lægens hus. Denne dame havde været noget for eftergivende mod den lille Marie, som fik alle et forkælet barns vaner og nykker, heldigvis kom hun i et fortrinligt institut, hvis bestyrerinde forstod at opdage og rette sine elevers fejl, og omgangen med jevnaldrende afsled Maries fkarpe kanter. Efterhånden, som hun voksede til, kom hun oftere ud til byens familier og fik en, måske for stor smag for selskaber og baller. Kort efter hendes konfirmation døde husets bestyrerinde, og lægen lod nu sin datter overtage hendes plads. I begyndelsen syntes Marie ikke om dette noget bundne liv, men efterhånden fik hun smag for husets sysler. Efter hendes konfirmation underholdt hendes fader sig ofte og gerne med hende og spurgte hende tilråds i alle vigtige sager. Hun havde altid været hans kæreste tanke, han havde dagligt leget med hende, da hun endnu var et barn, men nu, hun kunne følge og tilegne sig hans tankegang, blev hun ham dobbelt kær. Det var en vane hos Brandt, at han næsten altid forlangle, at hun skulle følge ham på hans tankes alvorlige veje, medens han sjælden lod hende give samtalen dens præg, lod den beskjæffige sig med de ting, der mest interessere ungdommen. Han lod gerne sin datter besøge selskaber og baller, men han brød sig ikke om at høre, hvad hun havde oplevet på dem, og dog ville hun så gerne have fortalt sin fader derom. Marie havde hørt så megen tale om hovedstadslivet, hun havde endog et par gange dristet sig til at anmode om at måtte besøge sin tante vorre, men Brandt havde afslået det kort og bestemt. Han havde set, hvor meget disse asflag havde smertet hende, og derfor modnedes den beslutning hos ham at opgive sin praksis og bosætte sig i København. I stilhed blev alt forberedt, og en tag overraskede han sin datter med, at de til næste flyttedag ville forlade Jylland for bestandigt og tage til hovedstaden. Marie klappede af glæde i hænderne; et suk, som havde sneget sig fra lægens bryst, da han fortalte nyheden, afløstes hurtigt af et smil. Imidlertid kunne han ikke afholde sig fra at sige: „ Du må ikke føle meget for dine venner her, siden du stilles så glad fra dem. “ Nu blev Marie alvorlig, hun sagde: „ Jeg bærer mig tosset ad; thi jeg holder meget af mine venner her, og jeg stilles nødigt fra dem. Fader, lader os blive her. “ „ Nej, nej, nu er det for silde. Desuden... Jeg vil tilstå, siden jeg har begyndt at gøre mig fortrolig med den tanke at tage til København, har jeg selv fået længsel efter at komme derover. “ » Hvorfor kunne vi ikke tage derover i et kort besøg? “ „ Fordi, er jeg først derovre, ville så mange minder vågne, at de ville blive til en tryllekreds, hvoraf jeg ikke får styrke til at drage mig ud eller, selv om vi vendte tilbage hertil, ville jeg bestandigt nære ønsket om af gjensee min fødeby, et ønske, der i længden ville blive til en pine, eftersom jeg er i stand til af virkeliggøre det. “ Og således blev familiens overflyttelse til hovedstaden da bestemt. Ved middagsbordet hos grosserer vorre herskede en munter og behagelig stemning. Samtalen førtes i begyndelsen mest af de ældre, de yngre deeltoge vel af og til i den, men da den drejede sig om gamle erindringer, der ingen interesse havde for dem, bragte de mellem sig selv andre genstande på bane. Fredman ville gerne give sin kærestes kousine prøver på sin dygtighed i af føre en konversation; Thora mærkede hans hensigt og drillede ham ved bestandigt af modsige ham. De unges latter standsede, da grossereren tog sit glas, udbragte en skål for Marie og endte med spøgende af hentyde til muligheden af, af hun om ikke lang tid „ ville blive godt forsørget. “ „ Maries skål drikker jeg gerne med, “ svarede faderen, „ men hun er endnu for ung til af blive godt forsørget. “ „ Når en ung pige bliver gammel, får hun ingen af vælge imellem, “ sagde grossereren. Tanken om Maries forlovelse var lægen pinlig. Drog hun bort fra hans hus, da stod han alene, der var ingen til af opmuntre ham, og til hvem han kunne have fuld fortrolighed. Fra hun var lille, havde han elsket hende med en faders ømmeste og reneste kærlighed; undertiden var den mulighed vel falden ham ind, af den tid kunne komme, da en ung mand ville anholde om hendes hånd, men han havde bortjaget sådanne tanker, der forbittrede hans sind. Nu udtalte grossereren den frygtede mulighed som noget, der var ønskeligt, og Marie sad og hørte derpå, og undseelig stødte hun sit glas mod sin onkels. Lægen besluttede af gøre gode miner til slet spil; thi han indså, af ingen ville kunne forstå hans følelser eller af man, hvis de forstodes, ville kalde ham for en egoist. Man rejste sig fra bordet og tilbragte den øvrige del af dagen i munter samtale. Marie og hendes konstner fandt gensidig stor behag i hinanden, og det blev aftalt, af Thora den følgende dag skulle vise Marie om i byen. Anna ville gerne have været med, men hun havde just lovet af gå på visitter med sin forlovede. „ På torsdag er Fredman og jeg budne til selskab, “ sagde Anna, „ det er just vor tteateraften, vi have nemlig abonneret i det kongelige, — jeg overlader dig min plads. “ „ Tak, “ svarede Marie glad, „ jeg antager ikke, at fader har noget herimod. “ Det havde naturligvis lægen ikke. Han forhørte sig om, hvilket stykke der gik, og da det var „ Eventyr på fodrejsen “, besluttede han selv at gå i tteatret. „ Jeg har set stykket med Wiehe og Fru Heiberg i et par af elskerrollerne, “ sagde han, „ jeg har set det, da det var nyt, nu vil jeg se, hvorledes det tager sig ud som gammelt. “ „ Sådanne stykker blive aldrig gamle, “ sagde Fredman. „ Det har de ret i; de er evigunge, og de kunne give os ungdom på ny. “ Dengang lægen og hans datter om aftnen vandrede til deres hjem, spurgte han: „ Nu, hvorledes synes du om København? Fortryder du, at vi er tagne herover? “ „ Nej, “ svarede Marie, „ vel kender jeg ikke meget til byen, men introduktionen er lovende. “ „ Hm, hm, “ rømmede lægen sig, „ lad dig endelig ikke smitte af en farlig sygdom, der grasserer her i byen. “ „ Hvilken sygdom? ' „ Fornøjelsessygen. ' Marie lo og mente, at det havde ingen fare. den næste dags formiddag kom Thora efter aftale og hentede sin kousine til en vandring på Østergade, på samme tid gik lægen ud, hans mål var universitetsbibliotteket. Med et forventningsfuldt sind vandrede Marie ved sin faders arm torsdag aften til det kongelige tteater. Over kongens Nytorv lå en råkold efterårståge, hvorigjennen de mange gaslamper udenfor tteatret kastede deres vinkende lys ud i hverdagslivets mørke. Brandt fulgte sin datter op til logen og forlod hende da for at opsøge sin plads i parkettet. Før teppet gik op, så han sig nysgerrig om; thi tilskuerpladsen var jo bleven forandret, siden han sidst havde gæstet den. Medens hans øjne således vandrede rundt på dekorationen, faldt det også på Marie, der sad imellem en mængde andre damer. Nu først opdagede faderen, hvor smuk hun var. Hans hjerte svulmede af stolthed, han kunne ikke løsrive sine øjne fra hende, og først kapellets toner gave hans tanker en anden retning. Første akt var forbi, Brandt så op til sin datter, og hendes ansigt strålede af glæde. Han lod sit øje flygtigt løbe over damerækken i de øvrige loger. — pludselig så han som fortryllet på en omtrent fyrretyveårig dame. Hans ben rystede under ham, han måtte sætte sig. Hun havde ikke bemærket ham, men vedblev at tale muntert med det selskab, hvori hun var. Teppet gik op for anden akt, men Brandt havde tabt al interesse for stykket, han vedblev at se op til logen, hvori damen sad. „ Hvis hun nu fik øje på mig? “ mumlede han. „ Nej, nej, hun må ikke se mig. “ Han rejste sig og forlod tteatret. Med sorg i sine miner og med hurtige skridt ilede han afsted, han vidste ikke selv hvorhen. „ Jeg har gjenseet hende, “ mumlede han, „ jeg mistede min ro; men hvor kunne jeg også bevare den? Hun har sorspildt min lykke. Mon hun havde bevaret sin ro, dersom hun havde set mig? — måske. — jeg elskede hende, jeg elsker hende endnu, men hun har aldrig elsiet mig. — men er jeg ikke en dåre, at jeg ikke for længst har revet denne kærlighed ud af mit hjerte? — jo, jeg er en dåre, især når jeg har Marie. “ Han erindrede nu, af hun var i tteatret, og af han måtte hente hende, når stykket var forbi. Lægen så sig om, for af få af vide, hvor han var, men han kunne ikke orientere sig, det forekom ham, af han var i en fremmed by. Klokken var imidlertid bleven mange, og han måtte siynde sig for ikke af komme forsilde. Han spurgte en forbigående, hvor han var. „ På Gammelholm, i Tordenskjoldsgade, “ lød svaret. „ Og vejen til kongens Nytorv? “ „ Blot lige ud, og de er straks derved. “ Brandt skyndte sig afsted, og det lykkedes ham af nå tteatret, inden forestillingen var forbi. den dame, som havde bragt hans sind i så stort oprør, sad på den modsatte side af, hvor Marie havde plads, alligevel så han sig sky og ængstelig om, da han gik op for af hente sin datter. Hun kom ud, strålende af glæde over, hvad hun havde set, og i travlheden med af søge efter sit tøj, lagde hun ikke mærke til faderens tungsindige mine. Han så sig atter ængstlig om, da han forlod tteatret med Marie, men heldigvis mødte han ikke hende, der havde sat hans sind i et så stærkt oprør. På hjemvejen anstrengte lægen sig for at synes rolig, og det lykkedes ham at skjule sit sinds oprør for Marie, som udtalte sig med henrykkelse om skuespillet, hun havde set. Hendes fader lovede, at hun oftere skulle komme i tteatret, han ville se at skaffe hende en plads i en loge. „ Helst torsdag aften, “ sagde Marie, „ thi så have mine kousiner abonneret. “ „ Jeg skal se, hvad jeg kan gøre, “ svarede lægen, men han lovede sig selv, at det ikke skulle blive torsdag aften; thi den dame, der havde sat hans sind i så stort oprør, havde sandsynligvis abonneret om torsdagen. Da lægen var bleven ene på sit værelse, henfaldt han i dybe, smertelige grublerier. „ Hvorfor tænke på, hvorledes alt kunne have været? “ sagde han til sidst. „ Hvorfor forbittre mit sind over en lykke, som er tabt? — var jeg ikke lykkelig, før jeg gjensåe hende i aften? — jeg havde fred i mit sind og glæde over Marie. denne fred må kunne tilbagevindes. Havde jeg vidst, at jeg ikke var stærkere, ville jeg aldrig være vendt tilbage til København. Men jeg må gøre mig stærk; jeg kan jo atter møde hende, og hvis hun seer mig, må jeg ikke give hende anledning til triumf. Jeg må også være stærk for Maries skyld, skulle hun opdage noget, ville... ja, jeg vover ikke at forestille mig, hvad der da ville ske. — dette stille liv, jeg fører, og som før var mig så kært, er mig i aften forhadt, jeg må ud mellem mennesker, jeg må beskæftige mig med dagens begivenheder, det vil måske hjælpe mig til at genfinde min ligevægt; bøger formå det ikke. “ Brandt kastede sig på sit leje, men det varede længe, inden han faldt isøvn. Næste dag gjorde Marie bekymret den bemærkning, at hendes fader så dårlig ud. Han indrømmede det og mente, at det var, fordi han havde forlidt motion. Derfor ville han nu forandre sin levevis, han ville hver formiddag gå en længere tour og derefter spise sin frokost på et konditori. Marie fandt dette rigtigt, og lægen tog straks sin hat for at bringe sit forsæt til udførelse. På spadseretouren vedblev hans tungsindighed at følge ham, og kun dårlig oplagt til at nyde noget trådte han ind på et af vore større konditorier og forlangte en kop kaffe. Ved at se gæsterne ivrigt læsende i aviserne, kom han i tanker om, at han endnu ikke holdt nogen Avis i sit hjem; han besluttede endnu samme dag at tale med sin datter om, hvilken Avis der skulle abonneres på. Han tog et blad i hånden for at se, hvad der var passeret i verden, siden han forlod Jylland. Næppe havde han begyndt at læse, før en noget korpulent herre kom hen til ham og spurgte: „ Er det ikke doktor Brandt? “ „ Jo. Og de... Hvem er de? “ „ Kender du mig ikk

1872_Gioerup_GadenOgHjemmetEllerTaterlivIKjoebenhavn

Michael

Michael

Gjørup

anonym

Gaden Og Hjemmet Eller Taterliv i Kjøbenhavn

neutral

male

dk

Gioerup

Gaden Og Hjemmet Eller Taterliv Ikjoebenhavn

Giørup

Gaden og Hjemmet eller Taterliv i Kjøbenhavn

n

gothic

Jordan

KB

nan

nan

O

Første kapitel. Læseren præsenteres for familien. I Gothersgade boede Fru hammer, enke efter justitsråd og herredsfoged hammer, som var død for nogle år siden. Han havde haft et indbringende embede i Jylland og efterladt sig så meget, at hans enke kunne leve sorgfrit og give sine tre børn, en son og to døtre, en god opdragelse. Børnene vare nu voksne. Sønnen Gustav havde allerede i længere tid studeret jura. Han boede hjemme hos moderen. Fru hammers hus hørte til de selskabelige. Der blev dog aldrig gjort middagsselskaber, og kun engang om året gav fruen et bal, men enhver bekendt, som havde lyst til at tilbringe en aften i hendes hus, var altid velkommen. Gæsterne hørte til den formuende mellemstand; der kom ingen rige grosserere eller embedsmænd med store titler; herrerne vare dels yngre embedsmænd, dels kandidater og studenter, og dainerne døtre af familier, der ikke havde større indkomster end Fru hammer. Der var harmoni i fruens selskabelige kreds. Men denne selskabelige harmoni medførte en vis ensidighed; man undervurderede mangt og meget, som var godt og jmukt, fordi det lå udenfor den kreds, der omgærdede især damernes livsanskuelser. Tteatret ag literaturen vare havedgjenstande far samtalerne, medens det virkelige livs begivenheder spillede en underordnet rolle. Undertiden kunne herrerne tale lidt politik, næn eftersom dette kedede de unge damer, forlad man snart denne genstand. Hvor der er ungdom og skønhed tilslede, er der kærlighed eller længsel efter kærlighed. Det var derfor så naturligt, at de unge damer mellem sig selv indbyrdes talte am de unge herrer, og at de sidste, når de vare mellem sig selv, talte om de første. Higen efter ai tage eksamen og forelskelser, som efter kort tids forløb forsvandt, vare drivsjedrene i de unge herrers liv; var der hos en enkelt en svulmende livsfylde tilslede, blev den holdt nede af frygt for at støde an mod den gode tone. Man kunne tale med barme, men varmen måtte have en vis grændse; thi ellers så de andre så underligt på en og lo og spurgte: „ Du er nok begejstret? “ Sjelden indførtes nye personer i Fru hammers og hendes bekendtes selskabelige kredse, og når dette engang skete, var deten hel begivenhed. Han eller hun blev iagttaget og kritiseret på del skarpeste, og man søgt- at få hans eller hendes familieforhold at vide til de allermindste enkeltheder. Men var man streng mod nye personer, var man det ikke mod nye bøger; damerne vare i almindelighed i et l-iebibliothek, og ofte blev en bog læst, som helst måtte være bleven udenfor huset. Ler var måske hos mer- end en deltage! eller deeltagerinde i dette idylliske hovedstadslio en ubevidst higen tilstede efter forandring, men det var vanskeligt at bryde med gammel vane, med traditioner, hvori man var bleven opdraget, og med udsigt til ad en banet vej at gøre sin lykke. Den selskabelige kreds besad e! stort fortrin frem for de folk, som i samfundet slode ene og kun ved egen hjælp stnldc done sig vej. En ung mand blev f. Eks. Student og understøttedes af sine forældre, til ban havde taget embedseksamen. Derefter hjalp venner og bekendte ham til en privat ansættelse, hvori han kunne blive, indtil han var bleven gammel nok til at kunne træde i statens tjeneste. Denne sikre og banede vej uden bekymringer for fremtiden og med udsigt til en god karriere forledede de unge mænd > il med et vist hovmod at se ned på dem, søm havde det småt og målte kæmpe sig frem for at vinde en stilling i samfundet. Man talte vel i studenterforeningen med den slags folk, men man bød dem sjelden hjem til sig. Dersom kampen skulle få et uheldigt udfald før disse eneboere, et vittigt hoved havde kaldt dem tatere, ville de synke ned i livsstillinger, hvor man ikke kunne være dem bekendt. Fru hamnier og hendes to døtre, ledsagede af Gustav, sagde en løverdag aften i sommeren 186— i tivolis koncertsal. Damerne kom kun ugens sidste aften på tivoli; thi da besøges anstalten af det „ bedste “ Publikum. De drak først the hjemme og brøde sig ikke om at komme, før symfonien begyndte. Akellem anden og tredje koncertafdeling spadserede de lidt omkring ved bazaren, men trådte aldrig ind noget sted for at nyde forfriskninger. For dem bestod tivoli kun af koncertsalen. Nævnte aften var det meget varmt. Gustav følte derfor trang til at trække frisk luft udenfor og fandt ingen hindring mod at forlade sine damer, der havde truffet på bekendte. Han åndede atter, dengang han var kommen i det frie. Lejret var dejligt, og sommermånen kastede sin fulde glans på de grønne træer og på de mange pyntede mennesker, som dels søde, dels spadserede omkring koncertsalen, hvorfra toner dæmpet løde ud i aftenlandskabet. Gustao så sig om, som han søgte efter bekendte. Da sagde en slemme: „ Godaffen, hammer. “ Gustav vendte sig om og stod lige overfor en ung student, med hvem han gik sammen til manuduktør. „ Godaffen, Folkman, “ svarede Gustav. Ingen andre bekendte vare at se; derfor sluttede Gustav sig til Adam Folkman. Det var en præstesøn fra Jylland; han var bekendt for at være et godt hoved, og man havde ham mistænkt for i smug at skrive digte, men han hørte ikke til „ Familien “. Han var smuk, men af en særegen skønhed; mange havde spurgt ham, om hans familie ikke stammede fra Italien, men han havde svaret benegtende. Huden var brunlig, håret sort og øjnene stærkt mørkebrune og livlige. Han var høj og kraftig bygget og blandt sine venner bekendt for sin styrke. Selv de islandske studenter indrømmede, at han var stærkere end de, og det vil sige meget. Gustav hammer var snarere lys end mørk, men ligeledes stærkt bygget. Han kunne ikke kaldes smuk, men styg var han heller ikke. Ansigtet var, hvad man kalder ægte dansk, og havde et indtagende udtryk. Med hensyn til dragten vare hans klæder af et elegantere snit end fvlkmans, men dennes hele væsen og øptræden var af den natur, at man kun så på personen og ikke på dragten. Gustavs bekendtskab til Folkman strakte sig ikke videre end til det daglige møde hos manuduktøren og et par ord vekslede på gaden og i studenterforeningen. Han kendte heller ikke mere til hans familieforhold end Adam selv i forbigående havde meddelt tn dag, manuduktøren lød juraen hvile og førte samtalen øver på privatlivets område.. „ Hvor har de dog kunnet holde ud at sidde inde i den lumre koncertsal? “ spurgte Folkman. „ Jeg var nødt dertil; jeg er herude med min moder og mine søstre. “ „ Det er en anden sag. Men hvorledes kunne damerne holde ud al sidde inde i denne — jeg vil ikke kalde den koncertsal, men koncertkasse? Vil man tilgavns nyde et smukt musikstykke, må man befinde sig legemlig vel. Publikum derinde er i samme tilsland, som havde det fået hyldethee. “ „ Men, “ indvendte Gustav, » man må døje noget for den smukke musiks skyld. “ „ Hvorfor vil man absolut gå på koncert en aften som denne? Indbyder vejret os ikke til at blive udenfor? “ „ Jo, ganske vist. “ „ Kom, lad os sætte os her lidt afsides og nyde naturen og nogle forfriskninger. Se, her er en bænk, hvorfra vi have udsigt til koncertsalen og den brogede mængde, som bevæger sig omkring den; over begge stråler den ensomme måne og undrer sig vel sagtens over, at menneskene have trang til gasblus i aften. “ De to studenter satte sig på en bænk; Folkman kaldte på en opvarter og bestilte to glas svensk banko, to halve flasker sodavand, noget stødt hvidt sukker og to bajerske ølglas. „ Det er den bedste drik, man kan nyde om sommeren, “ Sagde Folkman. „ Jeg kender den ikke, “ svarede Gustav. „ Det er forunderligt. Der kommer opvarteren. Nu skal de smage. Se, når det hvide sukker kommer i, mousserer drikken som champagne. “ Gustav måtte tilslåe, at drikken smagte fortrinlig. Man tændte nu en cigar og lænede sig tilbage på bænken. Nu gik to unge piger forbi, ledsaget af en ældre, net klædt mand. Folkman hilsle, manden tog hatten af, og de unge piger nikkede smilende til den unge student. „ Hvem var det? “ spurgte Gustav. „ Det var Fanny og Betty. “ „ Nu ja. Men hvem er de døtre af? “ „ Det er deres faders døtre, “ svarede Folkman smilende. „ Ja, det er sikkert nok. Men hvad er deres fader? “ „ Han er bud ved en ligkasse; han hedder Madsen, og dej var ham, de gik med. “ „ Han var godt klædt; jeg havde antaget ham for at høre til den bedre klasse. “ „ Den bedre klasse er en meget vag betegnelse, “ svarede felkman. „ Nej, Madsen hører ikke til den bedre klasse, som de kalder det; han er kun bud. Men han har honnet ambition; han vil gerne synes mere end han er. Jeg kan for øvrigt ikke lide fyren. Der er noget næveagtigt i hans store, langagtige ansigt; det næveagtige findes dog kun om mundens lyse, næsten røde skæg, medens øjnene minde om svinet og undertiden kunne synes svinepolidske. Han har engang vundet nogle penge i lotteriet; renterne af dem og hans bestilling som bud indbringe ham så meget, at han har et sorgfrit udkomme. “ „ Hvor har de lært ham at kende? “ „ Gennem hans døtre, to velsignede skabninger. Jeg traf dem sidste vinter på en dandseøvelse, hvor faderen i begyndelsen hver gang hentede dem, men jeg forstod at vinde hans venskab, og til slutning fik jeg lov til at følge dem hjem. “ „ De går på dandseøvelse? “ spurgte Gustav forundret „ Ja, hvorfor fluide jeg ikke gå på dandseøvclse? Man morer sig godt og træffer der nydelige pigebarn. “ „ Men selskabet? “ „ Det er blandet, vil de måske sige, ja, ganske vist; men jeg lader i neglen herrerne skøtte sig selv. — hør, men de synes ikke at have interesse for unge piger? “ „ Jo, når det er damer. “ Falkman lo og bestilte mere svensk banko. Gustav nød sjælden spiritnøse drikke. I hans moders hus så man kun ved højtidelige lejligheder vin på bordet, og det var rødvin:; engang imellem kunne Gustav være med at drikke en bolle punsch, når punschen var svag og tillavet med citron. Den svenske banko gjorde ham usædvanlig oprømt, og med stigende interesse lyttede han til Folkmans tale. „ Betty har endnu ingen kæreste, “ sagde Folkman, „ skal jeg præsentere dem for hende? “ „ Nej, nej, “ sagde Gustav fly. „ Jeg skal sige dem noget, bliv ikke vred derfor, de er en filister. “ Gustav blev ikke vred, men forlegen. „ I vor alder må man tumle sig i livet; man skal ikke blive siddende hjemme bag sin moders dragkiste og drikke theevand og studere jura; man skal gå ud i verden og søge eventyr. “ „ Ja, hvem der kunne rejse udenlands. “ „ Å, man finder eventyr nok herhjemme. — de kan jo forsøge — jeg skal præsentere dem for Betty. “ „ Undskyld mig, “ sagde Gustav og rejste sig, „ nu er koncerten forbi, jeg må se at finde min moder og mine søstre. “ Han rejste sig, løb hen til koncertsalens udgang og så sig om efter damerne. Trængslen var stor. Endelig fik han øje på dem. De vare ledsagede af den unge, juridiske kandidat jensensvendsen. „ Hvor bliver du dog af? “ spurgte moderen, da hun fik øje på sønnen. „ Du er en smuk kavaler at have med, “ sagde Dagmar, den ældste søster. „ Heldigvis så hr. Jensen-svendsen den forlegenhed, hvori du havde sat os, “ vedblev moderen, „ og han var straks så god at tilbyde at følge os hjem “. „ Gustav er ikke som andre herrer, “ sagde den yngste søster Margrethe. „ Jeg... jeg, “ stammede Gustav, „ var kommen i samtale med en bekendt. “ „ Det, i havde at tale om, var vel ikke vigtigere end at følge os hjem? “ spurgte moderen. „ Det har vel sagtens været Henrik hvas, der har opholdt dig; thi hans veltalenhed kender ingen grændser. “ „ Nej, det var en student, som i ikke kende, “ svarede Gustav. „ Hvad hed han? “ spurgte den yngste søster. „ Adam Folkman! “ Med en betoning, der bragte Gustav til at blive i højeste grad flan og forlegen, spurgte Jensen-svendsen: „ Kender du Adam Folkman? “ Kandidat jensen-svensen var løven i Fru hammers omgangskreds. Han var en søn af en guldsmedmester og Major i borgervæbningen, der hed Svendsen. Dengang guldsmedmesteren avan « Kerede til Major, syntes både han og hans kone, at navnet Svendsen var for simpelt. Konen foreslog, at mon herefter skulle skrive sig schwennson, men hendes mand var patriot og modsatte sig denne fortydsfuing af navnet. Der var en bedre måde at gøre sit navn fornemt på, det var at sætte det sammen med et andet navn, således gjorde adelen. Hed det ikke blixen-fineste, rosenkrantz-levetzan, Bille-brahe, holsien-lehn osv.? Konens pigenavn var Jensen, man ville derfor herefter kalde sig Jensen-svendsen. Og når sønnen engang giftede sig med en pige, der hed Olsen, kunne han skrive sig olsen-jensm-Svendsen. Fru Svendsen erklærede straks, at navnet Jensen-svendsen lød fornemt, og der blev anskaffet en ny dørplade med dette navn. Hvad sønnen Charles Jensen-svendsen angår, da havde han taget en god eksamen og var meget søgt i alle selskaber; thi ham var smuk og i besiddelse af en selvtillidsfuldhed, der bragte alle til at tro, at han var dygtigere end han i virkeligheden var. Det er et særkende ved det dansfe familieliv, at selvtillidsfuldhed, til en hvis grad skjult under beskedenhedens maste, indtager de fleste for sig. Charles Jensen-svendsen ansås af herrerne for en dygtighed, af damerne for en uimodståelighed. Frøknerne dogmer og Margrethe hammer havde derfor i deres stille sind intet imod at blive fulgt hjem af kandidat jensensvendsen istedetfor af broderen. På kandidatens spørgsmål: „ Kender du Adam Folkman? “ svarede Gustav undvigende: „ Ikke sådan... jeg mener, vi ses hver dag hos manuduktøren. “ „ Den fyr kan man ikke være bekendt at holde omgang med, “ Sagde Charles. „ Gustav er såmænd ikke kræsen i sin omgang, “ svarede fruen, „ jeg har øste nok talt med ham derom. “ „ Når man har søstre bør man dog tage visse h-nsyn, “ Mente Charles. „ Gustav tager såmænd aldrig hensyn til os, “ sagde Dagmar. Kandidat Jensen-svendsen havde imidlertid budt fruen sin ene arm og Dagmar den anden; han befandt sig i den situation, som kaldes „ Hankekrukke “, og syntes at befinde sig så vel heri som fisken i vandet. Margrethe havde laget Gustavs arm, og de gik bagefter de andre. „ Jeg vidste ikke, at Adam folknian.... “ stammede Gustav. „ Jeg, “ sagde Charles, „ generer mig for at spadsere en gade ned med et menneske, hvis forhold jeg ikke kender. Det skylder jeg mine andre hæderlige bekendte. “ „ Kan du høre! “ sagde nkoderen over skulderen til sin søn. „ Vi kunne alle erindre, hvorledes en lille novelle, der hed „ Graven på Dannevirke “, i vinter tiltalte os, “ sagde Charles. „ Jeg selv havde lyst til at gøre forfatterens bekendtskab, jeg antog, at han med tiden ville blive en stor mand. Jformiddags står jeg på Østergade og taler med oberstinde hejre, da viser hun mig en underofficer, som går forbi, og hun siger: der går forfatteren til „ Graven på Dannevirke “. Ja, det var virkelig denne underofficer. “ „ En underofficer! “ gentog fruen halv indigneret over, at en underofficer vovede at optræde som æstthelisk forfatter. „ En underofficer! “ udbrød damerne. Forfatteren til „ Graven på Dannevirke “ havde tabt al interesse for dem, siden de ikke kunne gøre sig håb om at træffe ham i selskabslivet. En underofficer! “ udbrød Gustav og blev tankefuld. „ Ja, “ svarede Charles, „ en veritabel kammisunderosficeer. “ „ Kendte oberstinden ham persemlig? “ spurgte fruen. „ Ja. Han gør tjeneste ved hendes mands bataillon som foureer. Officererne kunne for øvrigt ikke lide dette skriveri. “ „ Det kan jeg tænke mig, “ sagde Dagmar. „ De lide vel overhovedet ikke skriver!, “ sagde Gustav spydig. „ Og deri niå jeg give dem ret, “ svareoe Charles noget skarpt. „ Skriveri passer hverken for ossiccers- eller underofficeersslanden. En militær befalingsmand — siger nu fader, der er Major — der optræder som digter, forårsager ham samme væmmelse, som om en etatsrådinde ville på gaden begynde at råbe med rejer. “ „ Det er vittigt sagt af deres fader, “ sagde Dagmar. „ Jeg kom fra, hvad jeg ville have søgt før, “ vedblev Charles. „ Sæt nu, at en bekendt havde præsenteret underofficeren før ung blot som forfatteren til „ Graven på Dannevirke “, og jeg var gået ned ad gaden med ham, var jeg da ikke på en måde bleven prostitueret? Thi hvorledes kan en Majors søn holde omgang med en underosficeer! Denne Adam Folkman er student, men er det en garanti før, at folk af den bedre klasse kan omgås ham? Nej. Man må kende hans familie og hans omgangskreds. Det er en forfærdelig sandhed, jeg her omtaler, at der gives studenter, som have den allerslettcste omgang. Jeg har set Adam Folkman gå ned ad gaden med et bud ved en ligkasse. “ Damerne udstødte et skrig af indignation. Gustav blev yderlig forlegen. Det var heldigt før ham, at man nu stod udenfor hjemmet. Kandidat Charles Jensen-svendsen sagde godnat og modtog mange indbydelser af fruen til snart at se op. Efter at der var blevet tændt lys, fandt Fru hammer sig kaldet til at formane sin søn til endelig at passe på sin omgang. Han måtte huske på, at han var af gød familie og ikke gøre den skam. Heldigvis før Gustav vare søstrene ikke tilstede under denne formaningstale. Med en angergiven mine sagde han godnat og gik op på sit værelse, et ganske hyggeligt kvistkammer. Moderens formaningstale blev dog snart glemt for Adam Folkmans ord, at man skulle gå ud i verden og opsøge eventyr. Livets brogede afveksling havde langt mere interesse for ham end hjemmets kedelige ensformighed; det ukendte vinkede og lokkede ham, men kunne han forlade fine gamle venner og bekendte? Betty var nydelig; Folkman havde lovet at præsentere ham for hende. Nej, Gustav havde ikke mod til at gøre dette skridt. Hvor han misundte Adam Folkman! Andet kapitel. Ligkassebudets fremtidsforhåbninger. Adam Folkman stirrede efter Gustav, dengang denne ilede til koncertsalen for at træffe sin moder og sine søstre. Adam sukkede, og en forbigående følelse af forladthed greb ham. Han misundte Gustav, der havde et hyggeligt hjem og gode dage. Han derimod havde intet hjem; han førte et eneboerliv i den store by, og han målte selv tjene sig livets ophold ved informationer og ved at levere feuilletonartikler til et mindre dagblad, der for øvrigt betalte dem godt. Det var ikke penge, Adam manglede, men kvindelig omgang. Han søgte et surrogat herfor i flygtige bekendtskaber med flygtige kvinder. Et sådant bekendtskab kunne fængsle, så længe det havde nyhedens interesse, men dette varede ikke længe, og Adam drog på nye eventyr. Han havde flere gange forsøgt på „ at komme ind i familier “, men han var bleven afvist på en for ham sårende måde; derfor opgav han alle videre forsøg. Og dog, hvormegen gavn og glæde ville vedkommende familier ikke have haft af den unge student? Han var i besiddelse af de egenstaber, som oplive enhver kreds, og fremtrylle spøg og latter, når stormen tuder udenfor, eller efferårstågen hviler knugende over land og by. Men idet „ Familien “ udelukkede denne sum af åndrighed, friskhed, ungdom og naiv begejstring, modtoges den med åbne arme af de udenforsfående, af taterne. Adam Folkman blev ikke upåagtet og manglede ikke beundrere, men hans liv fik en anden retning end den, han selv havde ønsket. I hele hans måde at være på kom der en slags udfordrende trods; han lærte tidlig omfanget af sine åndelige kræfter at kende; han følte sig næsten som en udvandrer, hensat i et fremmed land. Han indså snart, at han kun ved egen hjælp kunne bryde sig en bane. Det var ham en trøst, at der var mange, der vare stillede som han; deres tal tiltog i stedet for at formindskes. Ja, man kunne næsten sige, at samfundet havde toedcclt sig, at der på den ene side stod famile-mennesfer og på den anden tatere. Tidlig eller sent måtte det komme til en kamp, hvis følger ville blive en reform. Og det så næsten ud, som skæbnen ville det således; thi „ Familien “ forsmåede i sit hovmod dygtige og talentfulde kræfter, når de ikke kunne opfylde de strenge betingelser, der stilledes til dem, som „ god familie “, en upåklagcliz omgang o. s. o. Det var kun et øjeblik, at Adam gav denne følelse af forladthed spillerum. Han rejste sig og kastede et prøvende blik på mængden, der bølgede ud af koncertsalen. Han fandt dog ikke dem, han søg! e. Hurtig ilede han videre, og ved bazaren kom Madsen og hans døttre ham i møde, „ Godaffen hr. Madsen, “ sagde Adam. „ Hvorledes morer de og deres frøken døtre sig i aften på tivoli? “ „ Skarmant hr. Student, “ svarede Madsen, fornøjet og stolt over, at Adam havde kaldt hans døtre for frøkener. „ Har de og damerne været inde i bazaren at spise til aften? “ „ Nej, “ svarede Madsen, „ vi toge os en bid brød, før vi gik hjemmefra. “ „ Men så må jo damerne være sultne! “ udbrød Adam. Ved dette udråb af Adam så Madsen på sine døtre med skræk for, at de skulle sige, at de vare-sultne. Han havde en ubestemt forestilling om, at det ikke var fint at være sulten. Hans skræk gik over, da Fanny svarede: „ Vi er slet ikke sultne, hr. Folkman. “ „ Men tørstige må de dog være i denne, varme, “ indvendte Adam. „ Vil de drikke en halv Baier med mig inde i labyrintten? “ Spurgte Madsen. „ Såmæn vil jeg så, “ svarede Folkman. De gik da ind i labyrintten, og Madsen bestilte tre halve baiere. „ Men hvad skulle damerne drikke? “ spurgte Adam. „ Jeg mener, at mine døtre kunne dele den ene Baier. “ „ Nej, det går ikke, “ sagde Adam. „ Damerne må have limonade. “ „ Ja, ja, “ sagde Madsen og bestilte i en hast to glas limonade, noget flan over muligvis at have gjort brud på det passende ved at bestille baierst øl til sine døtre. Man bænkede sig nu i et af de små lysthuse i labyrintten. Adam ville til at indlede en samtale med de unge piger, men Madsen forhindrede dette ved at sige: „ Hr. Student, jeg ville gerne spørge dem om noget. — de ved, at jeg er ombligeret ved en begravelseskasse, men jeg har i forrige krig gjort tjeneste i armeen og avancerede til sergent. Nu talte jeg formiddags med en fyrbøder i krigsministeriet, og denne fyrbøder er ministerens højre hånd.,. „ Nej virkelig. “ „ Jeg skal sige dem, manden har et udmærket hoved, og det har ministeren opdaget, og nu sige budene i krigsministeriet, at da ministeren ikke selv har hoved, er han glad ved at kunne bruge fyrbøderens. Han tør derfor ikke nægte fyrbøderen noget. Denne fyrbøder er min ven, og formiddags sagde han til mig: hør Madsen, sagde han, du er min ven; jeg vil se at gøre noget for dig, sagde han, vil du herop som bud? — nej, sagde jeg, ellers tak. Jeg har det godt som jeg har det, sagde jeg, men vil du gøre noget for mig, sagde jeg, så skal tn se at få mig gjort til krigssekrelær, sagde jeg, gør du det, sagde jeg, skal jeg aldrig glemme dig det. Han sagde, det ville være vanskeligt, og så plirrede han med øjnene og sagde, han ville forsøge på det. “ „ Tror de, at te bliver krigssekretær? “ spurgte Adam. „ Hvor det ville være yndigt, hvis fader blev krigssekrelær! “ Råbte Fanny. „ Jeg skal sige dem, hr. Student, “ svarede Madsen, „ jeg har længe haft sådant noget i kikkerten, for man er ikke estimeret, når man ikke har rang. — jeg har spekuleret på, hvorledes jeg skulle få nogle ansete mænd til at tale for mig, og jeg har udfundet, hvorledes det lader sig gøre. “ „ Jeg er ganske nysgerrig efter at få det at vide. “ „ Io, seer de, hr. Student, man skal bare gå ind i så mange store foreninger, som man kan komme. Og så skal man gøre sig gode venner med formændene og de andre bestyrelsesmedlemmer. Det er nu ikke så vanskeligt; thi i enhver forening er der opposition, og så går man til bestyrelsen og sfjalder oppositionen ud. Bestyrelsen siger da bestandig: Madsen er en flink mand, en pålidelig mand. — jeg har udregnet, at jeg kan mindst få 2 formænd og 19 bestyrelsesmedlemmer til at anbefale min ansøgning om at blive krigssekretær. — jeg ville nu spørge dem, om de ville flrive ansøgningen for mig; de er en farlig god skribent. “ „ Med fornøjelse, “ sagde Adam. „ Jeg vil drikke på, at de må blive krigssekretær, dog ikke i øl, men i vin. “ Adam rejste sig og gik hen for at bestille en flaske Sherry. Da han var borte, sagde Madsen til sine døtre: „ Hr. Folkman er ret en dannet mand, som man kan have fornøjelse af at omgås. I kunne lære en hel del af ham, når i ville. “ Fanny erklærede, at det ville hun uhyre gerne. „ Jeg skal sige jer, pigebørn, at jeg har en plan for med jer, skulle jeg blive krigssekretær. “ Pigebørnene begyndte at blive både ængstelige og nysgerrige. „ Sig os den, “ sagde Betty. „ I skal få den at vide, når hr. Folkmann kommer tilbage. — der er han. “ Efterat man havde drukket et glas med hverandre på, at hr. Madsen måtte blive hr. Krigssekretcrr Madsen, ytrede denne: „ Hr. Student, dersom jeg skulle få en ansættelse i nangførørdningen, har jeg halvvejs taget den beslutning, at mine døtre skulle frekventere en højere dannelsesanstalt. “ „ Ih, gud fri os! “ råbte de begge. „ I ved ikke, hvad der er til eders eget bedste, “ sagde faderen. „ Hvad er deres mening, hr. Student? “ „ Hvad nytte flnlle deres frøkcn^døttre have af at frekventere en højere dannelsesanstalt? “ „ Hm, de flnlle lære den finere dannelse. “ „ Å, vi er såmænd dannede nok, “ sagde Fanny. „ Det førståer i eder ikke på, “ mente faderen. „ Man skal ikke lære andet, end hvad man i livet har brug før, “ svarede følkman. „ Jeg skal sige dem, hr. Student, “ vedblev Madsen, „ min vært er leietjener og siet ikke mere end jeg. Hans døtre have været på en højere dannelsesanstalt, og derfor tro de at kunne se mine pigebørn over hovedet, — det ærgrer mig. “ „ Hr. Madsen, de bringer mig til at tænke på den Bonde, som kom ind til en fortepianofabrikant, for at købe et fortepiano. Da fabrikanten spurgte ham, om han eller hans datter fluide spille på fortepiano, svarede bonden nej; kan havde allerede et fortepiano hjemme i sin storstue, og nu måtte han have et til; thi det ærgrede ham, at hans nabo allerede i længere tid havde hovmodet sig med to fortepianoer. — undskyld mig, hr. Madsen, de forekommer mig at bære dem ad som bonden; fordi leietjencren lader sine døtre få en dannelse, de ikke have brug for, skal de derfor gøre det samme? “ „ Men når jeg nu ansættes i rangforordningen, synes jeg... “, „ Nej, nej, vi ville ikke på nogen højere dannelsesanstalt og lære den højere skabagtighed, “ sagde Betty. „ Betænk dog, “ sagde faderen, „ at når du har dannelse, vil du kunne gøre et godt parti. “ „ Et godt parti, “ lo Betty, som vinen havde gjort veltalende, „ hvad er et godt parti? — jeg kalder det et godt parti, når jeg gifter mig med ten, der i dannelse er min ligemand, og som kan give mig klæder og føde. “ „ Betty er nu altid så prosaisk, “ mente Fanny. „ Der er dog mening i Bettys tale, “ sagde Folkman. „ Og det siger de! “ udbrød Fanny. „ De taler om kærlighed, de, som.... ja, de ved nok, hvad jeg sigter til. “ „ Hm, ja, menneskene er ikke ens anlagte, “ sagde Adam, „ Deres søster repræsenterer prosaen og de, Fanny, poesien. “ „ Ah! “ Madsen rejste sig og erklærede, at klokken var mange, og at man måtte hjem. Adam bød Fanny sin arm og Betty tog faderens. De boede i Danmartsgade. Undervejs sagde Adam til Fanny: „ Hvor de misforstod mig før. — føle vi os ikke begge lykkelige ved at kunne spadsere arm i arm i det smukke måneskin? — vi leve i nuet, vi leve kun for kærlighedens salighed — jeg siger vi; thi jeg tror, at de elsker mig Fanny. “ Fanny svarede ikke. „ Skulle jeg have taget fejl? Elfter de mig ikke? “ spurgte han. „ Jeg ved det ikke, “ hviskedee Fanny med en mine, svin røbede, at hun godt vidste det. „ Deres søster kar aldrig elsket, sagde Adam; „ hun er for kold og beregnende. Hun vil ikke elskes, men giftes. “ „ Hun vil vistnok begge dele ligesom jeg, “ sagde Fanny. „ Det er for tidligt at tænke på gisiermål, når man kun er atten år gammel. Fanny, det ville kede Dein grulig at blive gift, al sidde hjemme, kun at kunne gå ud og more dem med deres mand, som måske er en gammel gnaven en, og så ikke ai have nattero før børneskrig. Er det ikke langt bedre at kunne vandre fri og frejdig gennem verden, kun at have sig selv at sørge for og at stole på? “ „ Derpå har jeg ikke tænkt. “ „ Tænk te derpå. I vor alder skulle vi være som himlens muntre fugle, der under lystig sang flyve fra sled til sted; vi kunne tidsnok blive gamle og glemme at synge. Ja, Fanny, menneskene forekomme ung i deres ungdom at være fugle, efterhånden miste de vingerne og blive pattedyr, det er i den periode, man gifter sig, og til sidst bliver man en plante, der er fængslet til samme plet, og så boer man. “ „ Og så? “ „ Ja, så bliver man måske igen til en fugl. Men der er mennesker, som aldeles overspringe fugletilstanden, og straks blive pattedyr, medens der gives enkelte lykkelige, som til deres død vedblive at være fugle. Fanny, for øjeblikket er jeg en fugl,; a. Om de vil, en vild fugl, men de kan tæmme mig. “ „ Hr. Folkman, “ svarede Fanny, „ ville jeg forsøge derpå, er jeg bange for, at den ville fugl blev en rovfugl, og i stedet for at tæmmes, blev den endnu vildere end for. “ „ Nej, nej, Fanny, jeg er ingen rovfugl, men måske en lille sangfugl. Fanny, sæt den i kærlighedens bur. “ „ Ville den da ikke længes efter sin frihed og glemme at synge? “ „ Nu vel, Fanny, lader os da flagre sammen gennem ungdommens morgenrøde, så længe vi have lyst dertil, lader os som de små sangfugle kviddre og næbbes i den nys udsprungne lund, og så.... “ „ Husker de, ot de små fugle, som flyve sammen, og som kviddre og næbbes i den nys udsprungne lund, have deres lille, lune leede at tye til, når uveiret overrasker dem på en solklar sommerdag, men vi skulle ingen rede bygge, vi skulle være, hvad man kalder løse fugle, og når uveiret kom, ville idetmindsle jeg gå tilgrunde. Hr. Folkman, kunne de nænne det? “ „ Jeg frygter ikke for at rammes af lynet, når jeg har elflet og nydt livet i fulde drag. “ „ Men hvis nu lynet ikke dræbte dem? Hvis det blot sved fjerene af vingerne? Hvis.... “ „ Da havde jeg dog dejlige minder, hvori jeg kunne leve. 0, Fanny, de skal være mig et sådant minde. “ Hr. Madsen stod nu ved sin gadedør. Med en velvillig mine sagde han godnat til studenten, der til asfled havde vekslet et ømt håndtryk med Fanny. „ Hun drømmer om mig i nat, “ sagde Folkman, da han stod ene på gaden. tredie kapitel. Gustav får lidt menneskekundskab. Samtalen med Adam Folkman udvifkedes ikke af Gustavs sind, hvori der længe havde været en higen mod det ubekendte, mod det eventyrlige tilstede. Men den kreds, hvori den unge student færdedes, forekom ham at være en noverstigelig skranke mellem ham og eventyret. Han fik større interesse for Folkman end for sine øvrige bekendte, og han pønsede på, hvorledes han hyppigere kunne få ham i tale. Det blev ikke derved alene, at Gustavs tanker droges hen til en person, der stod udenfor familielivel; de begyndte endogså at gøre sigi rebelske ved de små selskabelige sammenkomster hjemme og ude. Han kunne således, når han stod og talte med en ung dame, gribe sig i at gøre det spørgsmål i tankerne: „ Hvorledes ville du have syntes om hende, hvis hun, i stedet for at være iNitupiNit==frøkeN N. N., havde været datter af ligkassebudet? “ Der var damer, overfor hvem sådanne spørgsmål aldrig faldt ham ind, men der var også damer, overfor hvem dette spørgsmål uvilkårlig påtrængte sig. Det blev ikke ubemærket, at Gustav vor begyndt at blive distrait, men langtfra at ane den sande årsag, troede de unge piger, at han begyndte at blive forelsket. Og de, overfor hvem han havde været distrait, nemlig dem, som han havde sammenlignet med ligkassebudets døtre, begyndte så småt at spørge sig selv, om student hammer ikke mente det alvorligt. gustao var ung, og han kunne ikke længe indeslutte i sit bryst, hvad der gærede inde i ham. Derfor foreslog han Adam Folkman en dag, da de kom fra manuduktøren, at gå en tur udad besterbro. Hertil var Adam straks villig. Ligetil de kom ril jernporten, så Gustav sig bestandig ængstelig om; han var bange for at blive set af nogen, der børte til familien. „ De seer dem hvert øjeblik om, “ sagde Folkman. „ De har vel ikke sat en dame stevne? “ „ Nej, nej, “ svarede Gustav og blev rød. „ Det er sandt, “ sagde Adam. „ De befatter dem vel næppe med den slags eventyr. Nu ja, hver sin smag. Det evige familieliv, hver dag de samme ansigter, synes mig, må blive kedsommeligt. Og dog, dersom familielivet var således, som jeg i mine tanker har udmalet mig, at det burde være, ville jeg foretrække det for alt andet. “ „ Og hvorledes har de forestillet dem det? “ „ Det dannede familieliv skal ikke bygges på frygten for det latterlige. “ „ Jeg forstår dem ikke. “ „ Jeg mener, at vor tids familieliv ikke har noget positivt indhold. Heraf have alle meer eller mindre bevidst en fornemmelse. Det gælder altså om at skjule, hvad man mangler; thi blev manglen åbenbar, hjemfaldt man ubarmhjertigt til satiren, såvist som den mand bliver latterlig, der, uden at eje en skilling, anskaffer sig et kostbart pengeskab. De konventionelle former, hvori man bevæger sig, er pengeskabet, men hvor er indholdet? Man mangler tro på et forsyn og tro på sig selv. “ „ Slet så galt er det dog ikke. “ „ Gid de havde ret. — men jeg er bange for,

1891_Gioerup_Hildur

Michael

Michael

Gjørup

Hildur

male

male

dk

Gioerup

Hildur

Giørup

Hildur

Fortælling fra Svend Estridsøns Tid

n

gothic

A. Andersen

KB

1046

Undertitel. 1046

HISTORICAL

Første bog. Svend og Magnus. Første kapitel. Den ætstore Bonde. Djursland kaldes den halvø, som skyder sig ud i Kattegat mellem Randers fjord og kalø vig. Der flød tidligere et stort sund, djurssund. Det havde flere udløb, således et nordligt mellem gjerrild klint og fornæs og et sydøstligt, der mundede ud mellem de to forpynter havknuden og jærnhatten. Ved landsbyen Kolind blev sundet snævert og kaldtes Kolindsund, et navn, der siden fortrængte djurssund. Den sydlige del af halvøen danner et højland, de såkaldte Mols bjærge. Imellem kalø vig og djurså lå i fortiden ligesom nu Thorsager kirke. I året 1046 var den ikke bygget af sten, men af egetræ, og allerede den gang en rundkirke; den var bleven opført på den plads, hvor der tidligere lå et hedenst offersted, helliget guden ttor. Kirken ligger på en isoleret bakke hvorfor den kan ses langvejs fra. vore hedenske forfædre havde, foruden adskillige mindre, tre store osferfester: sommerblot, vinternatsblot eller høstblot og midvintersblot eller juleblot. Disse fester højtideligholdtes i året 1046 endnu på mange steder i Danmark; thi de politiske forhold i riget havde været således, at kongerne havde andre ting at tænke på end at udbrede og befæste kristendommen. Og da England var tabt, stod kampen om, hvem der skulle være konge i Danmark: svend eller Magnus, og denne kamp var endnu ikke afgjort. Agnar jvarsøn hed en Bonde, der ejede en anselig gård i Thorsager og meget andet gods. Han holdt sig for at høre til landets mest ætstore slægter; thi han mente at nedstamme fra en af de underkonger, som Gorm den gamle havde undertvunget. Agnar var hen ved halvhundrede år gammel og havde foretaget en mængde vikinaetog såvel i vester- som osterleden. Endnu drog han hver sommer ud med sin store, velbemandede snekke og kom om efteråret hjem med rigt bytte. Så mange danske vare dragne over til England og blevne der, at halvdelen af Englands indbyggere vare danste udvandrere eller deres efterkommere. Agnar havde foretrukket at blive hjemme og at leve efter fædrenes skikke. Han havde flere gange været i England og var kommen til den erkendelse, at han måtte lade sig kristne, hvis han ville blive derovre og vinde rigdom. Men han ville leve og dø i sine fædres tro. Dette skaffede ham megen anseelse hos alle i Danmark, der tænkte som han. imidlertid havde han været klog nok til at indse, at de gamle guders tid nærmede sig sin undergang. Selv de unge, som ikke vare døbte, svore under tiden ved Kristus og havde optaget ham mellem deres guders tal; de mente, at han var den genopstandne Balder. Agnar bar ikke had til de kristne, han snarere ynkede dem: thi deres gud havde ikke den kraft til at hjælpe dem i strid som den vældige ttor. Med sin første hustru havde han haft tre sønner. Da de vare blevne voksne, havde han givet hver af dem en god snekke med et tappert mandskab og havde sagt til dem, den gang de sejlede bort, at de ikke måtte vende hjem igen, dersom de på deres tog til fremmede lande antoge kristendommen. Den ældste, visit, var det første år kommen hjem med stort bytte fra England, han havde om vinteren ført et lystigt liv i hjemmet, var derefter det næste forår sejlet bort og ikke mere vendt tilbage. Den næstældste søn, rane, var derpå dragen ud, men flet ikke vendt hjem igen. Agnar havde nu kun en søn hjemme; da han var bleven voksen, fik han som sine brødre et skib med udvalgt mandskab. Denne søn hed Erland. Den gang hans snekke blev roet gennem djurssund, stod faderen længe og så efter den. Kom Erland ikke hjem igen, ville Agnar være sønneløs. Han sukkede og vendte langsomt tilbage til hjemmet, som han nogle dage efter forlod for selv al drage på vikingefærd. Først sent i høsten kom han hjem, og til sin glæde blev han modtagen af den allerede hjemkomne Erland. og år efter år drog Erland på vikingefærd eller tjente på ledingsflåden, og Agnar fik denne søn mere og mere kær. Han opfordrede ham til al gifte sig, men Erland svarede, al det hastede ikke, han var kun nogle og tyve år gammel. Det var midt i oktober 1046, al Agnar forberedte sig til al holde det store høstblot. En prægtig, hvid hest var bleven fedet i sommerens løb og skulle ofres. Hvert år fik præsten ved Thorsager kirke en del foræringer, for al han skulle se gennem fingre med, al ofringen foregik på det gamle sted. Præsten behøvede ikke al frygte for, al bispen skulle få det al vide; thi hele Jylland var den gang kun et bispedømme, og den gamle bisp boede helt nede i Ribe. Bar der også mellem herredets beboere en del, der kaldte sig kristne, var denne kristendom halvt hedenskab; thi de ofrede under tiden til guderne og besøgte de hellige kilder og lunde. Man kunne sige, at i det mindste på den egn af landet flød endnu kristendom og hedensfab over i hinanden; de kristne havde i de sidste år fået en ny gud at sværge ved, det var den hellige Olaf, om hvis undergerninger der gik et stort ry. På præstens foranstaltning var Thorsager kirke bleven berøvet alt, der kunne minde om kristendommen; derimod havde Agnar i stedet for opstillet et stort træbillede af Odin, og foran billedet var et lille alter; på dette stod kobberskålert, hvori offerdyrets blod opsamledes, og lå den hellige ring, som Agnar skulle have på armen, når han blotede. Gudebilledet og alteret vare ved en lille skranke adskilte fra det større rum, som kaldtes disarsalen. Her stod der bænke, og et bål brændte midt på gulvet. Fra loftet hang en jærnkjæde ned over bålet, og i denne kæde hang en vældig kobberkedel, hvori offerdyrets kød efter endt ofring fluide koges. Der var i hovet, som kirken nu måtte kaldes, fuldt af alle slags mennesker. På bænkene sagde Agnars hustru irsa med sine to døtre Ragnhild og svafa, og desuden hustruer og døtre af bønder fra de omliggende byer. Nærmest altret sås egnens mest ansete mænd, som gjorde rosende bemærkninger om det smukke offerdyr, der stod foran altret. Røgen fra det allerede antændte bål lå tungt over forsamlingen og kunne kun med banskelighed bane sig vej gennem en lyre i taget og hovets åbne dør. Udenfor hovet stod en del folk af begge køn. De havde ikke ret lyst til at være til stede ved ofringen, fordi de kaldte sig kristne, men havde ikke noget imod bagefter at komme ind og spise af offerdyrets kød, skjøndt det var hestekød, hvilket var dem strengt forbudt. En gang imellem stak en og anden hovedet ind gennem døren for at se, hvad der foregik i hovet. Det var et mørkt, tåget oktobervejr, en gang imellem kaldt der en fin støvregn. „ Nu har Agnar taget ringen på armen “, sagde en udenforstående Bonde til de omstående. „ Nu har han stødt kniven i hestens bringe, og nu samler hans hustru blodet i offerskålen. “ „ Det er en fed hest “, sagde en Bryde, „ dens kød vil komme til at smage godt. “ „ Nu stænker Agnar blodet på altret, “ sagde bonden, „ og andre smøre det på væggene i hovet. “ „ Mon folket også skal bestænkes med blodet? “ Spurgte en kvinde. „ Javist “, svarede bonden, „ se, nu tager Agnar kosten, dypper den i blodet og stænker det ud over folket. Vor præst bestænker os med vievand. “ “ Jeg har lidt tænkt over “, sagde bryden, „ om blod, når alt kommer til alt, dog ikke virker kraftigere end vand. “ „ Vist ikke “, svarede kvinden, „ vi vide, at der er nedlagt stor kraft i de hellige kilder. Det vand, som præsten stænker på os, har han fået fra en hellig kilde i himlen. “ “ Jeg skal indrømme dig, at der er kraft i de hellige kilders vand “, sagde bryden. „ Det benyttes også af Odins dyrkere. “ „ Nu er kødet kommet i kedlen “, fortalte bonden, „ og kvinderne er begyndte med at smøre gudens billede ind med hestens fedt. “ „ Når kødet er kogt, skal det store gilde begynde “, sagde bryden. „ Mon vi ikke allerede nu skulle liste os ind? “ Den udenforstående mængde havde haft så travlt med, hvad der foregik inde i hovet, at den ikke havde lagt mærke til, at to fornemme ryttere, ledsagede af fire svende, vare komne til foden af bakken, hvor de havde gjort holdt. En svend var slået af hesten og steget op på bakken. Han gik ind mellem mængden, der så forundret og halvt fjendtligt på ham, og spurgte: „ Hvorfor er her så mange forsamlede? “ „ Den rige Agnar jvarsøn forestår i dag høstblotet “, var svaret. „ Ere i ikke kristne? “ spurgte svenden forundret. „ Jo, vi her “, skyndte de sig at svare, „ men ikke de derinde. De have ofret til Odin. “ „ Hvem er du? “ spurgte bonden, som før havde talt. „ Jeg er i den Jarls tjeneste, som holder dernede “, svarede svenden. Alle så ned på rytterne, der holdt ved foden af bakken. „ Hvor agter jarlen sig hen? “ spurgte bonden. „ Han vil gæste den mand, du nævnte før, Agnar jvarsøn. “ „ Så vi! han ikke træffe nogen hjemme, før det store offermåltid er endt “, svarede bonden. „ Agnar er altså hedning! “ udbrød svenden. „ Kan jeg ikke få ham i tale? “ „ Det går næppe an “, mente bonden, „ at du besøger ham i hovet. Men hvis du vil, skal jeg gå ind til ham og bede ham komme ud til dig. “ Svenden svarede, at han ville være glad ved, om bonden ville vise ham den tjeneste, og bonden tilbød sig så beredvilligt, fordi han på den måde ville kunne komme ind i hovet til det lækre offermåltid. mængden vedblev at betragte svenden og den lille rytterskare ved bakkens fod. Der var noget fremmed i deres klædedragt, men det vakte ingen opsigt; thi i de dage færdedes jo landets stormænd i en mængde fremmede riger. Noget efter, at bonden var gået ind i hovet, trådte Agnar ud deraf. Det var en høj, kraftig bygget mand med lyst hår og skæg; hans træk vare alvorlige og hans væsen ligefremt, han lignede en sømand, der fra sin ungdom havde pløjet havet. Han gik hen mod svenden og spurgte: „ Hvad vil du mig? “ „ Jeg vil blot sige dig, at svend Jarl agter i dag at besøge dig. “ „ Kong svend! “ udbrød Agnar studsende. „ Jeg ser ham ikke mellem rytterne dernede. “ „ Det er svend, en søn af Godvin Jarl i England. “ „ Hvad kan han ville mig? “ spurgte Agnar med stigende forundring. „ Han skal være mig velkommen. Jeg må blive her, til blotet er forbi, men skal lade min hustru og mine døtre straks gå hjem og sætte mad og drikke for jarlen og hans mænd. “ Agnar vendte sig og gik ind i hovet. Svend Jarl var, som sagt, en søn af den mægtige engelske Jarl goovin; det var en høj, kraftig bygget skikkelse med et smukt ansigt, hvori der under tiden viste sig noget ondt og hårdt. Han og hans følge var rustet fra hoved til fod, og det så ud til, at de havde tilbagelagt en lang vej. Ved siden af ham red en Hirdmand, der ' havde tjent ham, den gang han endnu besad sit jarledømme. Hirdmanden var ikke så høj som jarlen, men ligeså kraftig bygget, hans træk vare skarpe og listige, og hår og mundskæg rødlige. Da svenden havde meldt, hvad han havde erfaret oppe ved kirken, sagde jarlen: „ Så ville vi langsomt ride til byen. Du kender jo vejen, Robert; ikke har du fortalt mig, at din fader var hedning. “ „ Hvortil behøvedes det? “ spurgte Robert. „ Havde han været kristen, var jeg næppe kommen til at tjene i din hird; jeg var da bleven hjemme. Han sagde til mig, da jeg drog hjemmefra, at han ikke ville se mig mere, hvis jeg lod mig kristne. Jeg er bleven kristnet og har i dåben ombyttet mit gamle navn visit med Robert. “ „ Det er din Ros “, sagde jarlen, „ at du foretrak at lade dig kristne frem for at vende tilbage tu din fædrenegård. Hvor længe er det siden, at du har været der? “ „ Jeg kom til England samme år, som kong Knud døde “, svarede Robert. „ Så er det eu halv snes år siden, at du har været i Danmark “, sagde svend. „ Din fader vil måske næppe kunne kende dig igen. Er du også vis på, at han er en ven af mit søskendebarn svend estridsøn? “ „ Ja, jeg har i London talt med jyder, som vidste god besked med forholdene i denne egn af landet. “ „ Det er vanskeligt at få ret indblik i forholdene i Danmark “, sagde jarlen, „ snart hedder det, at svend er konge, snart den norske magnns, og nogle fortælle, at Harald hårderåde er konge. På rejsen fra Hedeby herop have de fleste fortalt os, at magnns var konge, og at det var ude med svends magt, men magnns skal jo have sine fleste tilhængere i Jylland. “ „ Det har han, så vidt jeg ved “, svarede Robert. „ Sjællænderne og skåningerne holde med svend. “ De vare nu komne til Agnars gård i Thorsager, der bestod af flere bygninger, hver til sit brug. Agnars hustru og døtre vare endnu ikke komne hjem, hvorfor de fremmede blev modtagne af et par hjulbenede, lavstammede og sortsmudsede trælle med et slesk og krybende væsen. Det var tydeligt, at de hørte ti! en anden folkestamme end den danske. De viste gæsterne, hvor stalden var, og svendene førte hestene derhen. „ Ikke havde jeg troet, at jeg nogen sinde skulle blive den, som førte en gæst ind i denne hal “, sagde Robert. „ Behag at følge mig, herre Jarl. “ Robert førte jarlen ind i gårdens største hal, hvor bondens højsæde straks faldt i ojnene; thi på hver side af det stod højsædessøjlerne, et par høje egestolper, hvis ene ende var gravet ned i jorden; på den anden var der udskåret et billede af Odin. Langs hallens sider stod bænke, og der var en dør i hver as dens gavle: midt på gulvet var ildstedet opmuret, og over dette sås i tagryggen en stor åbning, lyren, hvorigennem røgen kunne trække, skorstene kendtes ikke den gang. „ Vi have haller i England, der er byggede på samme vis “, sagde svend, „ men disse høje egestolper har jeg ikke før set. “ „ De findes også kun i en hedensk hal “, svarede Robert, „ det er husguderne. “ „ Jeg havde lyst til med mit sværd at ødelægge disse husguder “, sagde svend. „ Alle helgene bevare eder derfor, herre Jarl “, sagde Robert, „ vi flap da ikke herfra med livet. — min stedmoder må vel snart være her; thi i må være hungrig og tørstig. “ Næppe havde han udtalt dette, før Fru irsa med sine to døtre trådte ind ad døren og hilste høvisk på de fremmede. Jarlen fortalte, hvem ban var, og forestillede Robert som sin Hirdmand; han havde lovet ikke at tale om slægtskabet mellem Robert og Agnar; det var jo bedst, om faderen ikke genkendte sønnen. Irsa var en høj, rank > ^g endnu smuk, lyshåret kvinde, en sysselmands datter fra nabosyslet. Den ældste datter Ragnhild kunne være sytten, hendes søster svafa seksten år gammel; den ældste lignede moderen påfaldende, men den yngste, der var mindre og undersætsig, derimod faderen. Begge vare, hver på sin vis, smukke. Efter at have hilst på gæsterne, gik de ud for sammen med nogle terner, der også vare komne hjem fra hovet, at frembære maden og otiet for gæsterne. „ Du har smukke søstre “, sagde jarlen til Robert. „ Jeg må indrømme det “, svarede Robert, „ de vare børn, den gang jeg drog bort. “ „ De dyrke vel også den grimme gud derhenne på stolperne? “ „ Jeg formoder det. “ „ Skade for så skønne jomfruers evige salighed. “ Nu blev retterne bårne ind, og Fru arsa sagde til gæsterne: „ Jeg formoder, at i er kristne, derfor lader jeg ikke hestekød frembære for eder. “ „ Du har ret “, svarede svend, „ vi er kristne og befinde os vel derved. “ Han standsede pludseligt, som om noget randt ham i tankerne. Kvinderne opvartede gæsterne under måltidet, og disse fortalte til gengæld nyt fra de egne, hvorigennem de vare komne. „ Man har fortalt “, sagde irsa, „ at de norske konger ville opholde sig her i landet i vinter. Have i hørt noget herom? “ „ Vi have hørt, at de fornylig er dragne hjem “, svarede svend. „ Så have de måske bestemt sig om, men til våren komme de igen, og så begynde de forfra med at røve og plyndre, Odin hjælpe os! Hidtil er vi gåde fri, men ingen er sikker for kong Harald. “ „ Jeg bar lagt mærke til, at ham er de danske mest bange for “, sagde svend. „ Han skåner ingen mand, men hugger ned for føde; kvinder og børn fører han bort i trældom. Således var det ikke, den gang kong Knud herskede, da var Knuds søn konge i Norge. “ Da måltidet var forbi, lagde irsa hynder vå bænkene og opfordrede gæsterne til at sove; thi det ville kunne vare nogen tid, inden Agnar kom hjem. De to gæster toge med glæde mod denne indbydelse; thi de vare trætte efter rejsen, og snart faldt de i en tryg søvn. Det danske folk gennemlevede den gang en højst mærkelig tid. For ikke længe siden havde Knud den store hersket over Danmark, England, Norge og dele af venden, nu havde Danmark ikke en gang sin egen konge; thi efter hardeknuds død var landet, efter den mellem de to konger trufne aftale, tilfaldet den norske konge Magnus den gode. Med hardeknud uddøde mandsstammen af det gamle danske kongehus, der havde ført folket fra sejr til sejr; ovre på øen man herskede dog måske endnu en sidelinie af dette hus; den nedstammede fra lejrekongen hardeknud, der døde omtrent år 850. Denne sidelinie var bleven fremmed for Danmark. Store, æventyrlige opgaver vare blevne løste, den normanniske ånd gav vesf-evropa ny livskraft; mange af Danmarks ædleste slægter havde søgt sig et nyt hjem i Normandiet og England. Det forhen så mægtige rige var blevet svækket ved denne uforholdsmæssige kraftudfoldelse og havde nu vanskelighed ved at genfinde sig selv. Danmark lignede en rosenbusk, der havde båret mægtige grene, fulde af de dejligste roser; alle disse grene vare blevne plantede ud i fremmed jordbund, men roden havde endnu bevaret sin spirekraft, og fra den stod der lidt efter lidt nye skud, som en gang fluide bære nye roser. Den gang Agnar kom hjem fra hovet, sov gæsterne endnu. Det var blevet aften, og han bad sine svende i stilhed indbære drikkehornene i hallen, gøre alt i stand til et festligt drikkelag og sørge for ikke at vække de sovende. Da nu kærterne vare blevne tændte, betragtede Agnar sine sovende gæster. Han så længe på svend og sagde til sig selv: „ Jeg kan se på skjæget, at han er en englænder; thi englænderne bære kun mundskjæg, og normannerne flet intet skæg. Jeg har kendt hans moder Gyda, Ulf Jarls søster; sønnen ligner ikke moderen, han har arvet sin faders sachsiske blod. — her ligger en Hirdmand, Robert hedder han jo. Det ansigt er jysk, jeg synes, at jeg har set det før; det minder mig — lad mig se — hvem om? Javist, det minder mig om Astrid, min første hustru, hendes hår havde denne rødlige farve. Det skulle vel aldrig være bifil? Nej, han ville ikke have vovet at vende hjem. — men hvorfor komme de til mig? Hvad kan den mægtige Jarl Godvins søn ville mig? Har han besluttet af hjælpe kong svend? Ved Odin, svend kan behøve hjælp! “ Agnar vendte sig bort fra gæsterne for af give svendene de nødvendige befalinger. Mindst tredive mand spiste hver dag i hans hal. De hørte til det faste mandskab, der om sommeren for med ham ud på vikingetog, og de fulgte ham, når han havde en fejde hjemme med en anden stormand. Erland var nu også kommen ind i hallen, faderen vinkede ad ham og spurgte: „ Synes du ikke, af jarlens Hirdmand ligner din Broder bisil? “ Erland så på den sovende, der i det samme slog ojnene op. „ Du har sovet trygt, Robert “, sagde Agnar. Robert tænkte, af hans fader og Broder rimeligvis havde betragtet hans ansigt, mens han sov; den tanke var ham ikke behagelig. Han fattede sig og sagde: „ Jeg ser, af kærterne i hallen er tændte, er Agnar kommen hjem? “ „ Det er mig “, svarede Agnar, „ og her står min søn Erland. Vi have set på dit ansigt; thi det sorekommer mig, af du ligner min søn visit. “ „ Når han kommer, kan du jo gøre en sammenligniug “, svarede Robert. „ Han kommer ikke “, sagde Agnar, „ han tør ikke træde over min tærskel; thi han er rimeligvis bleven kristnet. Og skulle han alligevel vove at komme “, vedblev Agnar med dirrende stemme, „ skulle svendene kaste ham ud af min hal, og jeg vil hidse hundene på ham. “ „ Jeg vil bede dig ikke at føre slig tale, når jarlen vågner “, sagde Robert, „ thi han tåler ikke, at man fornærmer kristendommen, om han end ingen ven er af de engelske munke. Nej, det er han ikke. “ „ Agnar lader de kristne være i ro, når de ville lade ham være i ro “, svarede Agnar. „ En anden sag er det med mine sønner, de skulle holde fast ved min tro, hvis de ville beholde mit venskab. “ „ Hvor mange sønner har du? “ „ Jeg har haft tre, men nu har jeg kun en, han hedder Erland og står her. De to ældste er dragne ud i verden og ikke vendte tilbage. “ „ De er vel faldne i blodig kamp “, sagde Robert. „ Gid de vare; thi da vare de nu hos ovin, der ville de have det bedre end her på jorden som kristne. “ Nu vågnede jarlen, så sig forundret om, sprang hurtigt op fra bænken og sagde til Agnar: „ Jeg formoder, at du er Agnar jvarsøn. “ „ Du har gættet rigtigt “, svarede Agnar. „ Velkommen r min gård, og undskyld, at jeg ikke selv kunne tage mwd dig. “ „ Jeg er kommen til dig, Agnar “, sagde jarlen, „ for af dig at få at vide, hvor min frænde svend opholder sig. Ingen har bidtil kunnet eller dillet give mig besked, men man har fortalt mig, at du er svends gode ven, og at du ville kunne give mig al fornøden oplysning. “ „ De, som have sagt dig “, svarede Agnar, „ at zeg er kong svends gode ven, have sagt sandt. Vel holde mange jyder til med kong Magnus, og han er en god konge, men hans fader have de kristne gjort til en gud, som gør undergerninger, og jeg vil ikke tjene en kristen guds søn. Hver gang kong svend har behøvet min arm, har den været til hans tjeneste. Imidlertid gør det mig ondt Jarl, at du er rejst forgæves; thi jeg kan ikke sige dig, hvor kongen i dette ojeblik opholder sig. Vil du have det at vide, skal du drage til hans frænde Thorkil Geysa, der bor på skjersø. “ „ Tak for god underretning “, sagde jarlen. „ Når Thorkil Geysa er svends frænde, må han vel også være min? “ „ Det undrer mig, at du ikke kender en søn af din morbroder Bjørn “, svarede Agnar. „ Bjørn kender jeg godt og hans søn, den berømte sivard Jarl af Northumberland. “ „ Ovre i England glemme i nok eders danske slægt “, mente Agnar. „ Du ser, at jeg ikke har glemt min frænde svend, men at jeg er på rejsen til ham. “ Der blev på ny båret retter frem i hallen; over bålet hang en mægtig kobbergryde, hvorfra der blev taget kogt svinekød. Bonden indbød sin gæst til at sætte sig i højsædet; svend tog mod indbydelsen, det var jo en stor wre, der blev vist ham, men i sit stille sind holdt han ikke af at sfulle sidde mellem de to søjler, der hver bar et gudebillede. Han frygtede for, at det ville være et ondt varsel for hans rejse. imidlertid bortskyllede dllet og mjøden disse tanker; til sidst lod Agnar sætte et stort sølvbæger for jarlen, og en kjærtesvend fik befaling til, at det altid skulle være fyldt med den ædle bm, som bonden selv dette år havde hentet på sit tog til de fransfe egne. Jarlen tog det store, vægtige, funklende bæger i hånden og betragtede det; han så, at det var en kalk, som brugtes ved den hellige nadver. Der to ' r ham ved dette syn så mange slags tanker gennem hovedet. Her sad han, den kristne Jarl, mellem to afgudsbilleder, holdende det hellige kar i hånden, hvoraf en præsts fromme læber havde drukket, og dette kar blev nu vanhelliget ved at bruges i et hedensk drikkelag. Han formåede ikke at drikke den vin, der var i karret. Han satte det på bordet og sagde: „ Jeg takker dig, Bonde, fordi du har ladet sætte vin for mig, men tilgiv mig, at jeg ikke drikker den; thi jeg bliver syg, når jeg blander vin sammen med ol og mjød. Det bæger er smukt, hvori du har bladet vinen skænke. Vil du sælge mig det? “ „ Det bæger hørte til noget bytte, jeg en gang gjorde i Skotland. Sælge dig bægeret, vil jeg ikke, men da du sætter pris på det, vil jeg gøre dig en foræring dermed. “ „ Jeg takker dig “, svarede jarlen. „ Må jeg til gjengjæld forære dig denne dolk, den er kommen fra saracenernes værksteder, og du vil sinde ville dyr indgravede på fæstet. “ „ Din foræring er større end min “, sagde Agnar og betragtede med tilfredshed dolken. Senere kom de engelske forhold på tale. Kong Edvard, af folket kaldet munkekongen, var gift med svend Jarls søster edgitha. Agnar spurgte nu jarlen, om det var sandt, at kongen og dronningen vare så fromme, at de levede som Broder og. Søster. Dette bejaede jarlen, men nu lo Agnar og hans mænd. Svend rynkede brynet, men fandt det klogest at tie. „ Jeg tænkte på en gang i store Knuds tid at ville opholde mig nogle år i England “, sagde Agnar, „ men der var mange besynderlige skikke derovre, og dem kunne jeg ikke finde mig i. Der holdtes søndag fra klokken ni lørdag formiddag til mandags morgenrøde, og i dette tidsrum måtte ingen jage eller drive handel eller holde tting, ja, selv rettergang fandt ikke sted. “ „ Alle dage er os lige gode “, sagde mændene i hallen. Agnar vedblev endnu nogen tid at tale nedsættende om de engelske skikke. Det kunne dog ikke mere gøre noget indtryk på svend Jarl; thi han havde allerede drukket for meget; han var falden tilbage i højsædet, og hans hoved ned på brystet. Han sov. Robert havde drukket med måde; han måtte jo vogte sig for ikke at komme til at give sig nogen blottelse og beholde hovedet klart. To af jarlens svende lå allerede under bordet, og de to andre ville om kort tid gøre dem selskab. Agnar henvendte sig nu til Robert og sagde: „ Jeg havde ventet, at du havde sundet mishag i, hvad jeg fortalte om eders skikke derovre i England, men du har tiet. “ „ Jeg skal sige dig “ / svarede Robert, „ jeg sad og tænkte på, at jarlen næppe ville have talt nedsættende om danske skikke, hvis du havde gæstet hans hal, som vi i dag gæste din. “ „ Du kan have ret “, mente Agnar. „ Jeg har måske sagt mere, end jeg turde. Du skal dog vide, at jeg ikke er England god; thi jeg mener, at de engelske munke i de lange, hvide klæder have berøvet mig i det mindste den ene af mine sønner. “ „ Mener du, at han er bleven munk? “ spurgte Robert. „ Det er han vel næppe, - Agnars blod er ikke munkeblod; men Vifil har ladet sig kristne. Han har målte hast fordel deraf, men jeg har ingen haft; thi jeg har fået en søn mindre. Du drikker ikke, Hirdmand; smager ollet dig ikke? “ „ Det er godt brygget ol. “ Mens Robert talte med Agnar, havde han ikke lagt mærke til, at en ældre kvinde nærmede sig ham og betragtede ham med opmærksomhed. Pludselig råbte hun: „ Ved Freja, det er Vifil! “ ' Robert to ' r sammen, da han hørte denne stemme; han fattede sig dog snart og spurgte: „ Hvad mener du, kvinde? “ „ Bifil, kender du ikke Oda? “ spurgte kvinden. „ Din moder døde, den gang hun fødte Erland, og din fader lod mig vogte dig og dine brødre. Den gang holdt du meget af Oda, vil du nu fornægte hende? “ „ Du må antage mig for at være en anden “, sagde Robert. „ Du er Vifil! “ skreg kvinden. „ Se, du har et modermærke på den Hals, en rød plet, der ligner et trekløver. “ Hun viste på pletten. Agnars øjne så den; han rejste sig og sagde: „ Mere bevis er ej behov. Du er Vifil, og du ved, hvad skæbne der venter dig. “ „ Jeg er jarlens Hirdmand “, råbte Robert og lagde hånden på sit sværd. „ Du er min søn, som har sveget dine fædres tro “, sagde Agnar, „ Svende, bringer ham ud af hallen og hidser hundene på ham! “ „ Du krænker gæstfrihedens hellige love. “ „ Jeg holder mit løfte “, svarede Agnar. „ Mod overmagten kan jeg ikke kæmpe “, sagde Robert, „ men ve den af dine mænd, som lægger hånd på mig, han skal være dødsens. Jeg forlader nu din hal, men en gang vil du måske fortryde denne stund. — hids kun hundene på mig, du skal snart høre deres dødsbyl. “ Robert gik stolt ud af hallen, og ingen af svendene vovede at lægge hånd på ham. Agnar opfordrede dem heller ikke mere dertil. Da Robert var kommen udenfor i den bælgmørke okfobernat, sagde en stemme til ham: „ Jeg har sadlet din hest og beder er din kappe. “ „ Takben “, svarederobertoverraskef. „ Hvemerdu? “ „ Jeg er den Broder Erland. Og her er et lille Anker mjød og noget sul. “ „ Det er broderligt handlet. Hvad vej skal jeg ride i denne mørke nat? Jeg kan ikke en gang se hestens Oren. “ „ Du skal ride mod syd op mod de bøje bakker. Der vil du i skoven træffe et hus, hvor en frigiven bor. Bliv hos ham i nat. Finder du ikke huset, da læg dig til hvile i skoven. “ „ Men hvorledes træffer jeg jarlen igen? “ „ Du behøver jo ikke at tabe vor gård af syne. Såvidt jeg har forstået, agter jarlen sig herfra til Thorkil Geysa påskjersø: han skal altså samme vej, som jeg har betegnet for dig. Godnat Broder, gid gode alfer ville være dig nær! “ Erland turde ikke være længere borte fra hallen, for at hans fraværelse ikke skulle vække opmærksomhed. Da han korn ind, var drikkelaget allerede i fuld gang påny: en af de ældre svende kvad med høj røst: alfader virker, alfer skelne, vaner vide, norner vise, mennesker lide, thurserne længes, valkyrier sørge * ). * ) Odins ravnesang, efter Finn magnussøn. snart efter hørte han op med sangen og lagde sit hovede på bordet. Agnar lod svend Jarl bære ned fra højsædet til bænken og der lægge på bløde hynder. Da jarlen næste dag vågnede, fortalte bonden ham, af han, for af holde et gammelt løfte, havde bortvist hans Hirdmand, der havde vist sig af være bifil agnarson. Jarlen hørte roligt derpå og svarede: „ Jeg M ' d, af hall er din søn. Han Mente, af hall ikke ville være bleven genkendt. Du har vel ikke gjort ham noget ondt? “ spurgte jarlen og rynkede sine bryn. „ Han fik en bedre udgang, end han havde fortjent. “ „ Hvor finder jeg ham nu igen? “ spurgte jarlen. „ Hall har været mig til megen hjælp i dette land. “ „ Det er en dårlig Hirdmand, der ikke finder sin herre “, sagde Erland. Jarlen var ikke fornøjet med, hvad der var sket; han påskyndte sine svendes opbrud og spurgte efter vejen til Thorkil Geysa. Agnar beskrev ham den så nøje, det lod sig gøre; da sagde Erland: „ Jeg tilbyder mig af leasage dig til skjersø. “ „ Du viser mig her en tjeneste “,. sagde jarlen, hvis ansigt opklaredes. Agnar så misfornøjet ud, men sagde intet. Før jarlen tog bort, kaldte Agnar sin søn til en side og sagde: „ Thorkils døtre er smukke, vogt dig for, af deres skønhed ikke fanger dig. “ „ Er du misfornøjet med, af jeg har tilbudt af følge jarlen til skjerso? “ „ Jeg ville ikke være det, dersom Thorkil ingen døtre havde; thi jeg har tv vist nogen nhøflighed mod jarlen ved af berøve ham hans Hirdmand, og så må jeg sørge for, af han tilgiver mig det. Jeg ville ikke være misfornøjet, siger jeg dig, dersom du lovede mig aldrig af ægte en kristen jomfru. “ „ Du tager store løfter af dine sønner. “ „ Jeg har ikke taget løftet af dig endnu. Thorkil Geysa vil aldrig give sit minde til, af hans døtre gifte sig med mænd af vor tro, det beroliger mig. “ Agnar forlod nu søn og gik hen til den fornemme gæst. Erland stod et ojeblik i dybe tanker, kastede derpå hovedet stolt tilbage og gik ud for at sadle sin hest. Det var gråt efterårsvejr som den foregående dag. Da jarlen med sit følge var kommen ind i de store skove, der den gang lå syd for Thorsager, red Robert ham pludselig i møde. Han havde ikke fundet den frigivnes hus, men tilbragt natten i skoven, hvilende på et leje af Mos. andet kapitel. Thorkil Geysa. Midt i den store krag so lå på en Holm gården skjersø, hvor Thorkil Geysa, en af svend estridsøns ivrigste tilhængere, boede med sin hustru og sine to døtre. Det var Thorkil, som havde bevæget svend ti! at lade sig udråbe til konge på Viborg tting, skønt han derved sveg de løfter, han havde givet kong Magnus, da denne lod svend beholde sit jarledømme Jylland, som han i sin tid havde modtaget af kong hardeknud. Ester at Magnus var bleven konge i Danmark, havde svend opsøgt ham i kongshelle, og kongen var bleven helt indtagen af den smukke og ordsnilde Jarl, der var en søstersøn af Knud den store. En dag, de fad ved orikkebordet, gav kongen svend sin kappe og sendte ham en skål mjød, idet han lod ham bede om at drikke deres sammenkomsts skål. „ Hermed “, sagde kongen, „ vil jeg give dig Jarls navn og så meget af bestyrelsen over Danmark, som jeg nøjere vil bestemme, når jeg kommer did. “ Svend blev meget rød i ansigtet, da han modtog kongens kappe, og gav den straks til Thorkil Geysa, der havde ledsaget ham til kongshelle; selv tog han en kappe af gråskind på. Ejnar tambeskjælver så dette og sagde: „ For stor en Jarl, for stor en Jarl, min fostersøn! “ „ Liden skjønsomhed og forstand til at dømme om mænd tiltror du mig “, svarede kongen vredt; „ jeg forstår mig ikke på, hvorfor nogle lykkes dig for store jarler og andre skikkede til intet. “ Da kongen og svend derefter kom til Danmark, fik den sidste Jylland til jarledømme. I begyndelsen ville svend ikke lade sig overtale til at bryde den ed, han havde svoret kong Magnus. Han gjorde gældende, at en del danske ikke anså ham for at være den nærmest arveberettigede til tronen, men at Harald var det, en søn af den berømte Thorkil den høje og gift med Knud den stores søsterdatter Gunhild. På flere steder havde man tænkt på at stille Harald op som modkonge mod magnns, men tøvede blot dermed, til jarlen var vendt tilbage fra en pilegrimsrejse til nom. Da kom der bud om, at den sachsiske hertugs søn ordulf, der var gift med den norske konges søster Ulfhild, havde ladet Harald Jarl myrde. Dette var flet for at sikre magnns besiddelsen af Danmark. Nu fortalte Thorkil Geysa sin frænde

1872_Gioerup_MarthaEllerEnBoutiksjomfruesHaendelser

Michael

Michael

Gjørup

Martha Eller En Boutiksjomfrues Hændelser

male

male

dk

Gioerup

Martha Eller En Boutiksjomfrues Haendelser

Giørup

Martha, Eller En Boutiksjomfrues Hændelser

En Fortælling

n

gothic

Jordan

KB

nan

nan

O

Første kapitel. Det var en råkold dag i februar, et tykt lag sne lå på jorden, himlen var overtrukken med blygrå skyer, alle mennesker så kedelige og forfrosne ud og skyndte sig igennem gaderne, hvor vognenes rumlen blev dæmpet af sneen. Mellem mængden, der bevægede sig gennem Købmagergade, syntes en noget foroverboiet skikkelse, med ansigtet vendt imod jorden, ikke at have så stort hastværk som alle andre. Han vandrede i dybe og, efter udtrykket i hans ansigt at dømme, næppe meget behagelige tanker. Den temmelig medtagne hat skjulte ikke alle pandens rynker, og når han en enkelt gang vendte øjnene bort fra sneen, lå der i dem noget sørgmodigt, noget, der ligesom ville opfordre de forbigående til at trøste og hjælpe. Men de ilede forbi denne nedbøjede og for øvrigt anstændig klædte skikkelse uden at lægge mærke til den; to steder føler mennesket sig først ret forladt og ene, i ørkenen og i en stor stads menneskevrimmel. Måske manden havde en følelse heraf, dengang han, betynget med Kummer, vandrede videre, måske snskede han sig hellere i ørkenen end i de befærdede gader; kampen mod de ville dyr var ham måske kærere end den kamp, han her førte for livets ophold. Han havde erfaret, at der i byens vrimmel gaves mennesker, der vare ligeså listige som slangen, grådige som hyænen og grusomme som tigren, for dem kunne han ikke flygte, ja mod dem turde han ikke engang forsvare sig; thi de vare dækkede af et pantser, mere uigennemtrængeligt end krokodillens, og dette pantsers elastiske ringe var den danske lovgivnings kapitler og paragrafer om gæld. Han havde engang været en gældfri, ja velstående mand, dengang levede han et lykkeligt og sikkertliv og havde næppe nogen anelse om den kamp, der førtes udenfor hans hjem mellem debitor og kreditor. Da styrtede ulykker ind over ham, falske venner bedroge ham, han troede verden for godt, og til sidst måtte han lukke sin cigarboutik og erklære sig fallit. Det lykkedes ham at komme til akkord med sine kreditorer, men da han havde betalt dem, ejede han ikke en skilling. Dengang var han 45 år gammel og havde kone og en næsten voksen datter. Hvormed skulle Ørbæk ernære dem og sig selv? — det var øjensynligt, at sorgen for udkommet havde ikke alene nedtrykt madam Ørbæks sind, men endogså haft en fladelig indflydelse på hendes helbred. Et par gange havde hun haft krampetilfælde, når en stævning raktes ind ad Deren eller når fogdens folk kom før at gøre indførsel. Hver gang dørklokken ringede, gjennemfoer hende en nervøs zittren; thi hun ventede, at en eller anden rykker eller hans befuldmægtigede skulle træde ind i stuen. Uagtet sin sygelige tilstand syede hun og datteren flittigt før kræmmerne, før at skaffe udkommet, medens Ørbæk gik om før at søge efter en ny stilling. Al hans søgen var forgæves, skønt han var en så fuldtro, arbejdsfør og i flere retninger opvakt mand som nogen. Enkelte gange troede han at have nået sit mål, men det svandt bort, ligesom han ville gribe det. Allerhelst ville han have begyndt igen på en handel, men den smule kapital, som behøvedes hertil, var det ham umuligt at opdrive. Således henslæbte sig et par år, og endnu var han lige vidt; hans kone var bleven pirreligere end før og gjorde ham tit heftige bebrejdelser, fordi han ikke kunne ernære sin familie. Disse bebrejdelser gik ham dybt til hjertet; de fremlokkede tårer, og når hans datter Martha så dette, gik hun stille hen og kyssede sin fader. Martha var husets lysalf. Hun lignede faderen mere end moderen, var mild, venlig, stræbsom og selvopoffrende. Når moderen begyndte at udmale sig fremtiden i det sorteste lys, vidste Martha snildelig at få håbets glade solstråler listede ind i billedet, og undertiden kunne derved madam Ørbæks fortvivlelse gå over til en frejdighed, som desværre ikke varede længe. Martha var nitten år gammel og meget smuk, dog vidste hun selv intet af dette; thi hun havde andet at tænke på end at studere sit ansigt i spejlet. Indtil hendes 16de år havde forældrene intet sparet på hendes opdragelse, hun var elev i et os byens bedste pigeinstituter, da indtrådte de sørgelige forhold, som også greb ind i hendes liv, hun blev tagen ud af jnstitutet og konfirmeret. Hun fandt sig uden klage i skæbnens omskiftelser, den lykkelige skolepige blev til en tilfreds lille sypige, tilfreds over at kunne hjælpe til at fortjene forældrenes og sit eget daglige brød. Faderen elsfede sin datter højt, derfor hville hans blik tit med bekymring på hende, og han spurgte sig selv: „ Hvorledes vil hendes fremtid blive, hvis jeg tidlig skulle blive kaldt bort herfra? “ Måske var det herpå, han tænkte, da han langsomt, men ikke mere ganske ubemærket, vandrede gennem mængden. I de sidste ti minuter havde tre personer fnlgt ham med stor opmærksomhed; den ene af dem var en mand lidt under middelhøjde, med noget hårdt, blandet med noget listigt, i sit ansigt. Han var klædt som en jevn borgermand og havde om sin Hals et tykt, skidengult tørklæde. Lidt bagved ham gik to, noget ældre mænd, hvoraf den ene havde et opvakt og tiltalende ansigt og en livlig gang, medens den anden så skummel ud for sig og bevægede sig gravitetisk ved siden af sin ledsager. Endelig fandt den forreste øjeblikket kommet til at nærme sig Ørbæk. Denne standsede og spurgte med ængstlig dirrende stemme: „ Hvad vil de mig, prokurator Bach? “ „ Jeg har en arrestordre mod dem fra skrædermester Hermansen, hvem de skylder 100 nd. De ved, at han har dom over dem. “ „ Jeg ved det, “ svarede Ørbæk med en fortvivlet mine. De to netsbetjente, der fulgte med prokuratoren, vare trådte nærmere for at være vidner. Bach selv var noget forlegen; thi den „ Forretning “, han havde at udføre, var af den slags, hvortil en hæderlig prokurator såre nødig lader sig bruge; Bach hørte til dem, som ikke lod nogen fortjeneste gå fra sig, medens han dog ved enhver lejlighed sagte at bevare skinnet. „ Vil de slrax have den godhed at salge med mig i stutteriet? “ Spurgte prokuratoren. „ De vil arrestere mig på åben gade! “ udbrød Ørbæk. „ Lad os ikke gøre skandaler, “ sagde prokuratoren. „ Det tænker jeg ikke på, “ svarede Ørbæk, „ det tænker jeg virkelig ikke på. — men jeg må først hjem og tage afsted med min familie. “ „ Hm. “ „ De vil ikke give mig tilladelse hertil! Hvor kan de være så grusom at ville negte mig det? “ „ Jeg har jo ikke sagt, at jeg vil negte dem det; jeg vil blot gøre dem opmærksom på, at jeg og de to retsbetjente må følge med til deres bopæl; den er jo heromme i Silkegade? “ De fire personer satte sig i bevægelse, Ørbæk og prokuratoren foran, de to betjente nogle skridt bagefter. Bach talte til sin arrestant med dæmpet stemme om at finde sig i det uundgåelige; Ørbæk var dybt bedrøvet og på samme tid bitter mod den mand, som havde ladet en arrestordre udtage mod sin skyldner. „ Han har været langmodig mod dem, “ sagde prokuratoren; „ han har nu i over et år ventet på sine penge. “ „ Ja, det er sandt. Men han ved, hvor fattig jeg er; han ved, at jeg ikke kan betale. “ „ Det ved han. “ „ Men hvorfor sætter han mig da i stutteriet? “ spurgte Ørbæk forundret. „ Fordi der da bliver en mulighed for, at deres familie vil betale for dem. “ „ Mine svogre! “ udbrød Ørbæk, „ tro ikke det, “ „ Tiden vil vise det, “ sagde Bach, listigt smilende. Man var nu kommen til den tidligere cigarhandlers bopæl. De to betjente blev nede på gaden, prokuratoren fulgte Ørbæk op til kvisten og trådte med ham ind i den af to værelser bestående, tarvelig møblerede lejlighed. Madam Ørbæk og Martha sad ved vinduet og syede travlt. Ørbæk gik hen imod sin kone og sagde: „ Denne herre er proknrator Bach. “ Madamen blegnede ved at høre, at hendes mands ledsager var en proknrator. Hnn så hen på ham med et bedende blik, som ban ikke ville bemærke; derimod sagde han meget høflig: „ Mine damer, det gør mig ondt, at jeg nogen tid må berøve dem hr. Ørbæks selskab; skrædermester Hermansen har sorlangt ham sat i slntteriet. “ Madam Ørbæk udstødte et hjertefkerrende skrig; Martha brast i gråd. „ Lad det ikke vare for længe, “ sagde Bach, henvendt til Ørbæk, „ min og betjentenes tid er kostbar. “ Ørbæk bad sin hustru træde med sig ind i værelset ved siden af. Hnn fulgte ham mekanisk. „ Græd ikke, kære Clara, “ sagde han, „ jeg er ikke den første, som bliver sat i slntteriet, og jeg bliver vel heller ikke den sidste. Han kan højst holde mig to måneder derinde, en måned for hver 50 rdlr., den tid går hurtig. Du og Martha have jo længe ikke ålenes skullel ernære eder selv, men mig med, i behøve næppe al frygte for ligefrem at komme til at sulte; jeg selv har nok af de 24 skilling, som skræberen bliver nødsaget til at give mig om dagen, “ „ Det er frygteligt, jeg holder det ikke ud! “ råbte madam Ørbæk. „ Du har jo lov til at besøge mig, “ sagde Ørbæk, „ Du og Martha kunne komme ind til mig med eders arbejde. “ „ Alligevel er det frygteligt! “ Hun kastede sig om hans Hals og brast i en krampagtig gråd. Han forsøgte på at få hende til at fatte sig, men det ville ikke lykkes; da åbnede Martha døren og sagde: „ Prokuratoren siger, at han ikke har tid til at vente længer. “ „ Farvel da, kære Clara, “ sagde Ørbæk dybt bevæget, „ når du besøger mig i morgen, ville vi kunne aftale det fornødne om hvorledes huset skal indrettes i min fraværelse. “ Hun svarede kun ved at klynge sig tæt ind til ham. Han måtte næsten med magt rive sig los, anbefalede moderen til datterens omsorg, gik derpå ud til prokuratoren og sagde: „ Jeg er til deres tjeneste. “ „ Lad os da skynde os, “ sagde Bach. Neppe vare begge komne ud af døren, førend prokuratoren vendte om under påskud af at have glemt en handske. Han ilede hen til madam Ørbæk og sagde: „ Gå snarest muligt til deres mands familie, den betaler nok, søstrene ville ikke have den skam, at broderen sidder i stutteriet. “ Efter at have givet dette vink, bortfjernede prokuratoren sig skyndsomst. Andet kapitel. Ørbæks fader havde været embedsmand med ikke store indtægter, hvorfor han ikke havde haft råd til at lade sønnen studere. Han var kommen i handelslære, havde været flittig og påpasselig, og allerede tidlig havde han selv kunnet begynde på en tobakshandel, der lovede godt for fremtiden. Medens faderen levede, vare begge søstrene blevne gifte, den ældste, Bolette, med en velstående grosserer, den yngste, Nikoline, med en fuldmægtig ved en af vore større banker. kort efter faderens død havde Christian Ørbæk giftet sig med en ung pige, der et årstid havde været jomfru i hans butik. Familien havde meget at sige mod dette giftermål, søsirene mente, at deres svigerinde ikke var „ dannet “ nok, men efterhånden forsonede de sig med, hvad der var sket, og det uden nogen særlig tilnærmelse fra svigerindens side; thi Clara var stolt og mente at være en ligeså dygtig kone i sit hus som Fru Bolette Sørensen og Fru Nikoline Varro i deres. Dengang det gik tilbage med hendes mands formuesomstændigheder, trak hun sig efterhånden bort fra hans familie, som hun nu ikke havde set i flere år. Denne føgte heller ikke Ørbæks, og den rige grosserer havde afslået at give sin svoger en hjælpende hånd, da det endnu var tid. Man kan derfor tænke sig, hvilket indtryk prokuratorens opfordring gjorde på den allerede i stærk sidsbevægelse værende kone. Hun så med forfærdelse hen imod dsren, hvorigennem han var forsvunden. „ Jeg skulle ydmyge mig således? Nej aldrig! “ råbte hun. „ Berolige dig, kære moder, “ sagde Martha, „ Du skal ikke ydmyge dig; vi komme nok ud af det uden mine onkler og tanter. “ „ Nu beklager jeg, hvad jeg aldrig har gjort for, at jeg selo er af en fattig familie; havde jeg blot en rig familie, jeg skulle gå til den, og din fader skulle endnu i dag komme ud af stutteriet. — det må være frygteligt at sidde i stutteriet, at være berøvet sin frihed. Ørbæk har hverken stjålet eller bedraget, han er den mest retskafne mand under solen. Skal da ulykken straffes ligeså hårdt som forbrydelsen? Det er umuligt, at den gode gud har villet dette. “ „ Kære moder, man må nu engang være tilfreds med lovene i det land, hvori man lever. “ „ Men alle menneskelige love er ikke retfærdige. “ Moderen skjulte ansigtet i sine hænder og hulkede. „ At tænke sig. “ udbrød hun kort efter, „ at nu sidder min kære, kære, ulykkelige mand alene i det skumle og uhyggelige fængsel, og at han måske sulter, tørster og fryser! — det er ikke til at udholde at tænke på! — men jeg vil befrie ham, selv om jeg skal ydmyge mig nok så meget; endnu i dag går jeg til hans svogre. “ „ Moder, du vil —? “ „ Det er min pligt. O, hvor angrer jeg nu ikke, at jeg tit har ladet ham høre, at vi vare fattige, at jeg ikke har skåne! ham, men gjort ham bebrejdelser! — han gistede sig med mig, den stakkels fattige pige, dengang lykken smilede til ham, han lod mig dele sin overflod, og nu har jeg været dårlig nok til ikke med et tålmodigt sind at dele hans fattigdom. “ „ Moder, du gør dig for hårde selvbebrejdelser. Ethvert menneske kan lade sig overvælde af ulykken. “ „ Men jeg har ladet mig overvælde alt for lidt, “ hulkede moderen. „ Jeg vil nu gøre bod herfor, jeg vil gå til hans familie. Martha, giv mig min kåbe. “ „ Moder, du skulle dog først overveje sagen med fader. Husk på, at du ikke er stærk, at du ikke tåler stor sindsbevægelse, og at du har haft megen sindsbevægelse i dag. Din kind blusser endnu? “ „ Martha, hold mig ikke tilbage! Giv mig kåben. Jeg må afsted. Jeg har været et stridbart, syndigt menneske. “ „ Har du betænkt, at de kunne sige nej? “ „ Siger en moder nej til sit barn, der beder hende om bred? — han er deres Broder, forstår du? deres Broder, og ville du kunne sove rolig nogen nat, når du vidste, at din Broder sad i fængsel, og du kunne hjælpe ham ud? “ „ Det ville jeg ikke, “ svarede Martha. „ Men ville det ikke være bedre at skrive dem til? “ „ Hvad formår det kolde, døde bogstav mod det varme, levende ord? Skal eg sikre mig mod, st de ikke sige nej, må jeg tale med dem. “ Der lynede en feberagtig ild i moderens øjne. Marthas indvendinger forbleve frugtesløse, moderen ville afsted. „ Jeg går først til Sørensen, “ sagde hun, „ han boer tæt herved, på højbro plads. “ „ Indskrænk dig til at gå til ham i dag, “ bad Martha. „ Tante Nikoline boer helt nde på Nørrebro, og vejret er råkoldt. “ „ Får jeg nej hos den ene, må jeg til den anden. “ „ Skal jeg ikke ledsage dig? “ „ Nej, nej, bliv du hjemme. Men bed til vor frelser, at han vil se i nåde til mig. “ Tårerne strømmede hende ned af kinderne, dengang hun sagde farvel. Martha blev stående i døren, til hun tabte moderens skikkelse assyne nede på trappegangen, da gik hun langsomt tilbage i værelset og foldede sine hænder til bøn. — — grosserer Sørensens familie bestod af mand, kone og to voksne døtre, Caroline og Eleonora. Man var lige gået fra et velbesat middagsbord ind i dagligstuen for at drikke kaffe, da madam Ørbæk blev indladt. Grossereren og hans kone modtoge hende med forundring og nysgerrighed og en for den stakkels gæst følelig kulde; døttrene forholdt sig ligegyldige. „ Det er nyt at se dem, Fru Ørbæk, “ sagde den korpulente grosserer, som undgik at tiltale hende med svigerinde, „ der må vel være sket noget overordentligt. “ „ Min Broder er vel ikke bleven farlig syg? “ spurgte Fru Sørensen. „ Jeg kommer for at fortælle dem, at deres Broder i dag er bleven sat i stutteriet. “ Grossererens kulde tiltog betydeligt, og han undlod at byde sin svigerinde en stol, hvilket han havde betænkt at gøre. „ Er Christian kommen i stutteriet! “ udbrød Fru Sørensen med følelse. „ Kære kone, “ sagde hendes mand, „ den ulykke er ikke så stor; det kan hændes selv for den bedste af komme op i hestemølle « Stræde. Slår der ikke i visen: man kan i stutteriet leve så herlig og så godt. — vil de hilse deres mand fra mig, når de seer ham? “ „ Jeg mente, “ stammede Clara forlegen, „ jeg mente, af de ville hjælpe ham ud af arresten. Hele summen, han er bleven sat for, er kun 100 rigsdaler. “ „ 100 rigsdaler., “ sagde grossereren, „ er mange penge, jeg har dem ikke liggende disponible, og selv om jeg havde dem, fik de dem ikke; thi man må dog først og fremmest tænke på af efterlade sine børn noget. “ Her tilkastede grossereren sine døtre et faderligt blik. „ Om forladelse, “ svarede Clara, „ af jeg er fremkommen med min begæring, jeg troede, af de var en så rig mand, af 100 rd. hverken kunne gøre dem fra eller til. “ „ De tager fejl; jeg er ingen rig mand, i det mindste ikke så rig, af jeg kan bortgive store summer som 100 nd. “ „ De har altså ingen medlidenhed med min stakkels mand spurgte Clara, hvem tårer nu kom i øjnene. „ Jo, jeg har, “ var svaret, „ jeg ønsker oprigtig, at han var ude af stutteriet. “ „ Ja, ja, det ønske vi oprigtig, “ sagde Fru Sørensen, „ men desværre er vi ikke rige nok til at kunne hjælpe ham ud deraf. — vil de ikke drikke en kop kaffe med? “ Kaffen blev i dette øjeblik bragt ind af pigen, og Fru Sørensen syntes, at hun ikke kunne være andet bekendt end at byde sin Broders kone en kop med. Clara afslog indbydelsen og sagde, henvendt til grossereren: „ De afslaoer altså al hjælp. Jeg siger da farvel og vandrer fra denne varme stue ud i den kolde, mørke by for at søge hjælpen, jeg så vist ventede at finde her. Jeg skal hilse min mand fra dem alle. “ „ Tak, mange tak, “ sagde grossereren synlig glad over, at Clara ville gå. „ Og jeg skal sige ham.... nej, jeg vil intet sige ham, “ Endte Clara og ilede ud af stuen. Hun stød atter nede på gaden, mørket var faldet på, og det var begyndt at blæse stærkt. Den stakkels kone græd over, at hendes sikre håb var bristet; hun var forbitret på sin rige svoger, forbitret over den uforstyrrelige ro, hvormed han havde hørt på, at Ørbæk var bleven sat i stutteriet, og den kulde, hvormed han havde afslået at hjælpe ham ud. Men hun var også dybt bedrøvet over, at nu vare udsigterne til hjælp blevne mindre, det sortnede for hendes øjne; hun vaklede og var lige ved at falde. Hun mærkede, at hun var syg; hun overvejede et øjeblik, om hun skulle gå hjem, men håbet om dog muligvis at finde hjælp hos sin anden svoger, fuldmægtig Varro, bestemte hende til at gå til ham, skønt han boede langt ude på Nørrebro. Med et tungt sind begyndte hun sin lange vandring. Gadens gasblus brændte uroligt i den tiltagende blæst. Engang imellem faldt der fin sne. Klokken slog seks, da hun gik forbi trinitatis kirke. Jo mere hun higede efter at nå sin vandrings mål, desto mere beklagede hun, ikke at kunne gå hurtigere. Hun sukkede ved at tænke tilbage på sin ungdoms lette sind og lette gang. Dengang hun var kommen ud af porten, sortnede det på ny for hendes øjne, men hun satte al sin villies energi mod sygdommen, og hun betvang den. Hun syntes, at blæsten forfriskede hende; hun blev varmere, og gangen hurtigere. Der kørte en sporvogn forbi; hun ønskede at kunne køre med, men havde ingen penge hos sig. Fuldmægtig oskarvarro boede i en af de halvt bebyggede gader, der ligge tæt op til fællederne. Clara Ørbæk havde aldrig der besøgt ham og hans familie; hun havde altså nogen ulejlighed med at finde huset. En lille dreng viste hende det. Efter at være gået gennem en have, kom hun til en bygning på en etage, hvorfra lyset gennem vinduerne kastede sit skin på de udenfor værende sneklædte buske og frugttræer. Efter nogen søgen fandt hun indgangen og befandt sig kort efter ansigt til ansigt med sin svoger og svigerinde, der begge straks meget høflig bøde hende en stol og spurgte til hendes befindende, eftersom hun så påfaldende dårlig ud. „ Jeg fejler intet, “ sagde hun, „ derimod er min mand.... “ „ Han er da vel ikke syg? “ faldt Fru Varro hende i talen. „ Han er i dag sat i stutteriet. “ „ I stutteriet! “ udbrød varra og for op af den stol, hvorpå han sad. „ Det er derfor, jeg er kommen herud. “ „ Hvem har sat ham i stutteriet? “ spurgte Varro. „ Skroædermester Hermansen, det vil da sige, prokurator Bach hentede ham. “ „ Stutteriet er en afskyelig institution, der må afskaffes, “ sagde Barro med en mine, som om han var en selvhersker, på hvis vink alle måtte bøje sig. „ Hvor længe skal han sidde derinde? “ spurgte Fru Varro. „ Jeg tror to måneder; han skylder skræberen 100 rigsdaler. “ „ Hvad ønsker de af mig? “ spurgte Varro med en halv deltagende, halv forretningsmæssig mine. „ Jeg ønsker, at de vil hjælpe min mand ud af arresten. “ „ Hin, har han selv bedet dem om at henvende sig til mig? “ „ Nej, prokurator Bach opfordrede mig hertil. “ „ Sikken æsel! “ — dernæst vedblev Varro med pattos: „ Og jeg skulle medvirke til, at denne blegnæbede Skræder og hans prokurator triumferede! Aldrig! — Ørbæk selv ville sætte sig herimod. “ „ Ønsker de da, at min stakkels mand nu i de hårde vinterdage skal blive siddende i arresten og fryse? “ „ Jeg ikke alene ønsker det, men selv om han kunne opdrive 100 rigsdaler., ville jeg opfordre ham til at blive, hvor han er. — vi ville bruge hans arrestation til at få stutteriet afskaffet. “ „ For mig er det ligegyldigt, om stutteriet afskaffes eller ikke; jeg ønsker blot, at min mand bliver tagen ud deraf. “ „ Bedste svigerinde, jeg skal sarge for, at han aldrig mere bliver sat derind, selv om han skylder millioner bort. “ „ Min mand kommer næppe til at skylde mere bort, end han nu gjsr; thi ingen vil låne ham noget. ' „ Sig mig engang, har de været hos Sørensens? “ „ Ja. “ Hun fortalte nu, hvorledes det var gået hende hos den rige grosserer. „ Det var en fkjændig modtagelse, “ sagde Varro, slog armene overkors og gik med martialske skridt op og ned ad gulvet, hvilket så helt komisk ud, da han var en lille mand. „ Han er så rig, “ sagde Fru Varro. „ Var jeg så rig som han, ville jeg straks have givet dem de penge, de forlangte, forstå mig vel, ikke til at isse deres mand ud af stutteriet før, men til underhold før ham, dem og deres datter, medens han sidder derinde. Ja, var jeg grosserer Sørensen, havde jeg straks henvendt mig til vore første bladredaktører og opfordret dem til at arbejde før slutteriels afskaffelse. “ „ De vil altså ikke hjælpe min mand ud? “ spurgte Clara sagtmodig. „ Havde jeg pengene, ville jeg dog ikke hjælpe ham ud alligevel; man må sætte sagen, her slutteriels afskaffelse, over personen, her min svoger Ørbæk; men jeg har ikke pengene. Fem børn koste mange penge. Det er sandt, hvorledes har Martha det? “ „ Hun er rafl, “ sagde Clara Ørbæk og rejste sig, „ og hun vil blive meget bedrevet ved at erfare, at hendes fader ikke kommer ud af arresten. “ „ Jeg skal se ind til ham i morgen, “ sagde Varro. „ Hils ham fra mig og børnene, “ sagde fruen. „ Tak, “ sagde Clara og gik langsomt bort, fulgt til døren af Varro og Nikoline, der sukkede, da broderkonens skikkelse tabte sig i aftenens mørke: „ Stakkels kone! “ Med vaklende skridt begav den i sandhed stakkels kone sig hjemad. Blæsten var tiltogen mere end før, og den ledsagedes nu af sne; jorden var skinnende hvid. Hun gik imod stormen, sneen trængte ind gennem hendes støvler, den piskede hende i ansigtet, den hang sig i hendes hår og på hendes klæder. Ikke et menneske mødte hun i denne afsides gade. Hendes tårer blandede sig med sneen på hendes kind; nu var jo ethvert håb ude. Hun glemte vejret og sin egen elendige tilstand; hun tænkte kun på sin mand; hun spurgte sig selv, om stræder Hermansen ville have sat Ørbæk i stutteriet, dersom han havde vidst, hvor stor den elendighed var, han havde afstedkommet. Pludselig følte hun et stærkt sting i sit bryst; hun vaklede, og måtte støtte sig mod den nærmeste mur. Her stod hun stille et øjeblik, klokken slog i det samme otte på st. Johannes kirken, hendes tanker faldt på Martha, der sad hjemme og ventede og måske var urolig over moderens lange udeblivelse. Atter fortsatte hun sin vandring, men hun følte sig så træt. Langsomt gik det gennem den øvrige del af Nørrebro, sneen føg omkring hende og syntes at hviske uhyggeligt, når den på stormens vinger for hen ad jorden, til den endelig fandt hvile i et eller andet hjørne eller i en eller anden grøft. Menneskene, der giede hende lydløst og af sneen ukjendeliggjorte forbi, syntes hende næsten at være ånder. Hnn kom ind i byen, hvor blæsten var mindre skarp; hendes tanker flest imod hjemmet, hun ønskede, at hun var vel hjemme. „ Jeg vil straks gå iseng, “ sagde hun, „ jeg er virkelig ikke rigtig rafl. “ V ' ed Rundetårn fik hun atter det stærke sting i brystet, ledsaget af stor angst, hun var lige ved at falde, da greb en mand hende og sagde: „ Tag dem i agt, det er glat. “ Hun så op, det var prokurator Bach. Han genkendte også hende og vedblev: „ Jeg kan hilse dem fra deres mand, han finder sig ret tålelig i sin skæbne. Han venter deres besøg i morgen... Men hvad er det, jeg tror at de vakler? “ „ Ja... ja... jeg befinder mig ikke vel... jeg fulgte deres råd — jeg var hos familien... fik afslag begge steder... Hvor jeg er syg. “ „ Jeg skal følge dem hjem, “ sagde prokuratoren og bød hende armen. „ Tak; jeg bliver nødt til at tage mod tilbudet... O, hvor det sner; men jeg synes, at det er rød sne... hvor det bliver mørkt i “ „ Fat dem, “ sagde prokuratoren, „ nu er vi straks ved deres hjem. “ „ Det når jeg aldrig, “ sagde hun pludselig og stod stille, „ jeg føler, at jeg står ved indgangen til det evige hjem... Hils min mand og mit barn... min gud! “ Hun sank om på den sneebelagte stenbro og var død. Prokuratoren tog sagen med stor rolighed, han vinkede ad en forbikørende droschke og befalede kusken at køre en kone, som var bleven syg på gaden, ud på kommunehospitalet. Da en politibetjent kom til, lod han denne foretage det videre fornødne og gik selv hurtig bort, idet han mumlede: „ Da Silkegade er lige herved, vil jeg dog springe op og fortælle den forbandet kønne datter den sørgelige nyhed. “ Tredie kapitel. Efter at have bedet ret inderlig til gud, følte Martha sig trøstet og satte sig til sit arbejde; hun lovede sig selv for fremtiden at være dobbelt flittig. Hun tænkte på sin stakkels fader, som ubarmhjertige mennesker havde sat ind i et skummelt fængsel; hun spurgte sig selv, om der da ikke gaves noget håb om en bedre og lysere fremtid? Efterhånden faldt hun hen i drømme, lyse, dejlige drømme, hun så sin fader atter blive en velstående mand, og sig selv omgiven af barndommens lysende og strålende ansigter. Der lød toner for hendes øre; hun holdt meget af musik og havde haft et smukt fortepiano, som var blevet solgt tilligemed det øvrige bohave, dengang kreditorerne skulle dækkes. Hun længtes i stilhed efter dette fortepiano, men hun lod sig aldrig mærke dermed. Det blev mørkt, og hun forlod sit arbejde for at tænde lampen. Hun tænkte på sin moder; hendes lange udeblivelse tydede på, at hun hos grosserer Sørensen havde fået afflag på sin begæring og derfor var gået ud på Nørrebro. Som en følge heraf kunne hun ikke være hjemme endnu. Martha satte kedlen ind i kakkelovnen, for at moderen kunne få en kop varm the, når hun kom hjem. Kort efter at hun igen havde begyndt på sit arbejde, blev der banket på døren og ind trådte med et smilende ansigt husets eneste omgangsven hr. M a a ge. Martha rejste sig og bod ham velkommen, glad over at kunne have selskab, til moderen kom hjem. Klans måge hørte til en klasse mennesker, som tildeels på grund af egne fejl og tildeels på grund af en uheldig stjerne, må kaldes mislykkede. Var klans fra sin første ungdom kommen mellem de rigtige omgivelser, var hans ånd bleven luget og plejet, ville han måske have bragt det til noget betydeligt som digter; men han havde ikke haft den lykke, og derfor var han bleven en godmodig, forfængelig og lidt livlig, gammel pebersvend, der var en slags snyltegjcest hos mindre borgerfamilier, hvor han skrev Vers til fødselsdagene og gik for at være en digter af betydning. Han havde engang haft audients hos kong Christian den ottende, hvem han havde overrakt et heltedigt i seks sange. Majestæten havde modtaget ham meget nådig og tilstået ham en månedlig underststtelse på 20 nd. af cioillisten. Denne understøttelse var vel ikke under de følgende konger bleven inddragen, men nedsat til det halve. Imidlertid var den kjendsgjerning, at kongen understøttede klans måge, tilstrækkelig til at overbevise småborgerne om, at måge var en mere end almindelig mand. Han var nu hen ved de tredsindstyve år, men bar sin alder godt. Ligefra den tid, Martha kunne huske, var han kommen i hendes forældres hus. Engang imellem pålagde han dem højtidelig og indtrængende at opbevare de sange, som han tid efter anden havde skrevet til deres pris; thi han agtede med det første at udgive „ Samlede digte af Klaus måge i to bind “, og det var muligt, at han ikke havde afskrifter af alle sine sange. Det følger af sig selv, at digterens opfordring blev fulgt. Dagen efter at Ørbæk var gået fallit, trådte han ind til den dybt nedbøjede og sagde: „ Det er i nøden man skal kende sine venner, Ørbæk, jeg forlader dig aldrig. “ Han trykkede dybt rørt Ørbæks og Claras hånd, og holdt et længere foredrag om, at en fattig mand ofte kunne være langt lykkeligere end en rig. Siden kom han regelmæssig en aften om ugen til familien og var da utrættelig i at fortælle anekdoter eller synge de nyeste viser fra sangerindepavillonerne, hvortil han havde fri adgang, en udmærkelse, hvoraf han var ikke lidet stolt. Efterat Martha havde fortalt ham, at faderen var bleven sat i stutteriet, antog hans ansigt en dybt bekymret mine; han sukkede, sad en kort tid tavs og sagde da: „ Mærkværdig nok, jeg har selv aldrig været i stutteriet, jeg kunne have lyst til at prøve det. Tror de ikke, frøken, at et bind digte med titel „ Stemninger i stutteriet “ ville vække opsigt? Var deres fader digter, kunne han nu blive berømt; han skulle naturligvis tilegne stræder Hermansen bogen. — jeg skal imorgen besøge min gamle ben. “ „ Tror de, at min fader har det slemt derinde? “ „ Jeg har aldrig været der. Efter komedierne skal det i stutteriet gå overmåde gemytligt til. “ „ Del ville dog være godt, om han snart kom ud. “ „ Javist ville det være godt. — men hvorledes skulle vi få ham ud? Tror de, at det kunne nytte, om jeg gik op til Suhr eller Stoltenberg eller en anden af vore rigmænd? — jeg mener, at det ikke ville nytte noget. “ „ Jeg ikke heller. “ „ Så går jeg ikke derop. — jeg kommer rigtignok i huset hos en meget rig mand; jeg tror, at jeg er velset af hele fami- » Lien, men jeg skal sige dem; jeg har en mistanke om, at manden er ågerkarl; de kan altså begribe, at han næppe hjælper nogen ud af stutteriet. “ Det kunne Martha godt begribe. Hun fortalte ham, at hendes moder var ude for at gøre et forsøg på at skaffe pengene tilveie hos Ørbæks familie. Måge rystede på hovedet og sagde: „ Hun får dem ikke; jeg tør bande på, at hun får dem ikke. Nutildags skal man sidst gå til sin familie for at opdrive penge. Jeg siger dem, frøken, at vi leve i egenkærlighedens > tidsalder; egoisten har ingen familie, i det allerhøieste nærer han nogen følelse for sine børn; brødre og søstre betragter han som fremmede, som folk, der undertiden anmasse sig net til i hans nærværelse at tale om hans fejl. — jeg vil nødig spå ilde, men Ørbæks familie hjælper ham ikke; hvorfor har den ikke tidligere! > hjulpet ham? — men ' deres moder bliver længe borte. “ „ Det synes jeg også. — hun skulle vel ikke være kommet noget til? “ spurgte dateren urolig. „ Vær uden frygt. Hun er vist bleven opholdt hos en af sine svigerinder, og hvo ved, om hun ikke alligevel har fået pengene, siden hun bliver så længe borte, “ sagde måge trøstende. > „ Tror de? “ spurgte Martha og begyndte at håbe. „ Hun er måske gået lige hen til prokuratoren og har betalt ham; i så tilfælde kan deres fader endnu i aften være i sit hjem. “ „ Gud give, at de talte sandhed, men jeg tør næppe håbe det. — hvor det stormer ude! Hører de sneen slå imod ruderne? Det er en stærk snestorm. “ „ Deres moder må straks være her. “ „ Jeg bliver pludselig så angst. Hør, hvor stormen igen slår sneen mod ruderne! Blot moder ikke er bleven syg. “ „ Trøst tein. Jeg hører nogen komme op ad trapperne; det er måske deres moder. “ „ Gud give det var! “ råbte Martha og ilede hen til døren, som hun åbnede. En kold luft for ind i stuen og bragte den unge pige til at gyse. Isfedetfor moderens kom prokuratorens ansigt til syne i døren. Han hilste med stor alvor og sagde: „ Jeg er ilet herop for at fortælle dem, at deres moder er bleven syg på gaden og kørt ud på kommunehospitalet. “ Martha ndstødte et skrig og spurgte åndeløs: „ Dog ikke farlig syg? “ „ Jeg frygter farlig syg, “ svarede prokuratoren. Martha brast i gråd; måge tog nu ordet og spurgte: „ Hnn er vel ikke død? “ „ De gjorde måske rigtigt i at ledsage datteren straks ud på hospitalet, “ svarede prokuratoren; „ der vil de kunne få de bedste oplysninger. Farvel. “ Han hilste og gik. Martha sank ned på en stol og hulkede: „ Moder, moder, du må ikke dø! “ Klaus måge befandt sig ikke vel i denne situation. Han gik helst til side for livets alvor, skønt han undertiden glædede sin omgangskreds ved at oplæse „ sørgelige “, af ham

1887_Gioerup_MoerkeTider

Michael

Michael

Gjørup

Mørke Tider

male

male

dk

Gioerup

Moerke Tider

Giørup

Mørke Tider

Fortælling fra Olaf Hungers Tid

y

gothic

A. Andersen

KB