index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
|---|---|---|---|---|---|
596 | 1891 | Rode | Styrke | Da løftede hun Hovedet og smilede med sit dejlige Smil , og hun sagde helt muntert , medens hun rolig lod sine Øjne hvile i hans : „ Ja det ved De nu igrunden godt selv " Dette stolte Smil og dette sikre Blik , det tændte Ild i hans Sjæl Som Flammer blussede Kærlighedslængsel op i ham , og han følte selv den forunderlige Glød , der er den frembrydende Kærligheds Tegn , i det Blik , hvormed han saa paa hende Et Blik , der ligesom slyngede sig om hende , søgte at trække hende til sig , suge hende ind , et Blik saa uligt ethvert andet , saa fuldt af Vilje og Kraft | Rode - Styrke |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Værsegod , der er en stol — Jeg skulde bare tale med deres moder et par ord — Naa ja , De kan da vel sidde ned , til hun kommer I Birgit stod fremdeles henne ved døren uvis med sig selv — Men saa sæt Dem da ned , menneske lo han — Jeg er da ikke nogen kannibal , som De behøver være ræd for , skal æde Dem — Det ved jeg nok , De ikke er svarte hun med en kort latter Idetsamme gik det med døren inde i det andet værelse — Nei , se der har vi jo smaaen sagde fru Jansen muntert , da hun traadte nærmere og fik øie paa Birgit | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | Det var over Midnat , og han vilde nætop til at lægge sig til Ro , da han paa en Gang hørte Skridt uden for Døren og kort efter saa’ han en Mand iført en stor Kappe , der skjulte hele Ansigtet , træde ind til sig Da den fremmede slog Kappen til Side , genkendte Joasch ham straks ; det var Josef ben Rahkab^ en af de mest indflydelsesrige Farisæere , der om Formiddagen havde været til Stede i Templet , og Medlem af det jødiske Raad | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | Han fattede et vist nag til denne fætter , til hans skönhed og livlighed ; og mest pinte ham dette , at han , som Therese havde sagt , var en „ alvorlig kristen “ Han tænkte meget over dette og syntes , at disse „ alvorlige kristne “ tidt tog sig livet særdeles let , og at det at være alvorlig kristen blot var at slå sig til ro , uden kamp , i de engang fastslåede dogmer Og det var jo hendes , Thereses forlangende ; hvor fjernt stod han selv ikke nu fra det , han den evigt grublende , der aldrig kunde slå sig til ro ved noget positivt resultat , men altid måtte videre og videre ind | Agerskov - LivetsKilde |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Og ud af Fyrreskovene kommer der glidende lave Bjærgaase ned mod Floden , de bøje af og følge dens Løb , til inderst inde , hvor Floden krummer sig , der skæres Bjærgsiden af i en høj , brat Skrænt , oppe paa Højden vajer det engelske Flag over Fæstningens Skanser , og bagom Skrænten ligger der et Slør af Røg over Floden ; igennem det skimtes Taarne og Kirkespir inde i Quebec | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Da han havde siddet der i nogen Tid , kom der en Mand henimod ham Det var Islænderen Audun „ I sidder saa tavs og nedflaaet , Herre , “ sagde Audun ; „ er der gaaet Eder Noget imod “ „ Ja , det maa nok undre Dig , “ svarede Kongen , „ at jeg er saa mørk i Sind nu , da Alt omkring mig er saa lyst og straalende Sid ned ved Siden af mig , Islænder , og fortæl mig et Eventyr fra din Hjemstavn “ „ Det er ikke længe , jeg bliver her , Herre , “ svarede Audun , „ jeg har tænkt paa at rejse “ „ Rejse | AndersenT - SvendEstridsen |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Angeren og Sorgen derover har pint mig Dag og Nat og jaget Søvnen fra mine Øjne Intet Sted har jeg kunnet finde Ro og Trøst Min Synd var saa stor , saa jeg ikke selv turde bede Gud om Tilgivelse derfor ; men I , Danske vil I bede for mig “ Øg den Kirke , hvis Hellighed han havde krænket , skænkede han som Bod det Halve af Sokkelunds Herred i Sjælland , og lagde saaledes Grunden til Roskilde Bispestols umaadelige Rigdom X Uffe og Else Vaabensmeden og hans Datter var komne hjem fra Kirken De sad nu og talte om Drabet , men endnu vidste Ingen af dem , hvem det var , Kongen havde ladet dræbe „ Saa Du Oluf Mus i Kirken , Fader | AndersenT - SvendEstridsen |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | » — Se , saaledes er jeg , « sluttede han , » —et Skib uden Ror , der ikke selv véd , hvor det vil hen , og som tilsidst vil strande paa den første den bedste Klippe Jeg har villet tvinge mig selv til at tro som før , men uden Nytte Jeg kan ikke Jehovah har vendt sit Ansigt fra mig , og fordi jeg spiste af Kundskabens Træ , maa jeg dø evindelig Forstaar Du nu , at Du har taget Fejl af mig Rabbi « Den gamle sank udmattet tilbage paa Puderne , men der gled et stille , lykkeligt Smil over hans Læber | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | “ „ Det gjør mig ondt at høre , “ svarede Robert , „ at Du med Magt vil have Udseende af at være blottet for al højere Interesse Vedbliver Du at foregøgle Dig selv , at det er Din virkelige og sande Mening , saa kan det snart lykkes Dig for Alvor at fnae Dit aandelige Lys flukt Man behøver ikke at være Sværmer , men kun et almindeligt Menneske for at indse , at det er vor Pligt at virke hen til at blive saa fuldkomne som muligt og altsaa opstille Fuldkommenhed som det Maal , vi , ved Anvendelsen af vore bedste Kræfter og de ædleste Midler , uden Ophør ville stræbe at naae | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Om jeg vil Ja , min Hjeriensbroder , for Dig vil jeg gjøre Alt Selv om Du bad mig om at drikke en Baicr , gjorde jeg det , — alene for din Skyld naturligvis , thi jeg — Aha , Du fløitcr Nuvel , Du skal strax faae en Lædskedrik , svarede Greven leende , og ringede Tjeneren traadte strax ind — Tre Flasker Vin og Glas befalede Greven Kort efter vare de tre Herrer ivrig beskæftigede med at tømme Flaskerne Da dette var udført reiste Vennen sig , idet han raabte : — Saasandt mit Navn er Jørgensen skal jeg opholde Vilhelm hele Dagen ; men dertil hører Penge , og dem har jeg ingen af , derfor | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | Inden hun var kommen af Vognen , fik hun én , for fire Stemmer udsat , høirøstet Meddelelse om , at der om et Par Uger skulde være en Bazar i Hornbæk , og at man havde tilladt sig at gjøre Regning paa hende ; i Triumph trak de derefter afsted med hende op til Huset , en énetages venlig Bygning , og kun nødtvungent slap de hende ved Døren til hendes Leilighed , der bestod af Dagligstue og Soveværelse , medens Einar havde sit Kammer ovenpaa Lidt efter ankom denne til Stedet | MoellerI - TabteToejler |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Nu havde Tovet givet dem et fast Holdepunkt , Baad efter Baad kom frem i en Fart , og inden en Time var gaaet , stod hele det pyntede Selskab paa fast og sikker Grund og skyndte sig , træt og mæt as den saa længselsfuldt imødesete Fest , hver til Sit Men der blev Mere at tage fat i den Nat , thi Floden steg bestandig højere , saa højt , som Ingen nogensinde havde anet , at den kunde naa Der blev Nød og Fare paa alle Kanter , og det var , som en ny Aand var kommen over Peter Fisker Det klarede op , hvor han kom , og alle Negne havde han et godt Ord og en venlig Stemme at føje til Hjælpen | Budde - FraLoemmelalderen |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Der var noget saa hyggeligt og moderligt ved Fru Colberg , og Tonen i Hjemmet var saa munter og utvungen , at hun syntes , hun havde kendt dem i mange Aar Mest sluttede hun sig dog til den yngste Datter Marie , der omtrent var jævnaldrende med hende selv Hun var saa livlig og munter , at man strax blev i godt Humør , naar man var sammen med hende Anna derimod , som var et Par Aar ældre , var langt mere stille Da hun desuden nylig var bleven forlovet , brød hun sig ikke om at slutte sig til nye Veninder En Søndag Eftermiddag i Slutningen af Sommerferien kom Marie Colberg og Nelly gaaende ned gennem Villaens Have | Welding - EnUngPige |
845 | 1887 | Drachmann | MedDenBredePensel | Oehlenschlæger gik ud i Dyrehaven , saa’ med sine egne Øjne , hvad der var at se , løftede Mennesker , Dyr , Landskab og det ubestemmelige Bindeled , som kaldes » Stemning « , op i Poesiens Regioner — og var dog saa nærværende med sin sanselig friske , ungdomstrodsige Person i Værket Og han , som aldrig havde set en Perser , vel næppe en Gang en Muselmand for sine Øjne , han malede Figurerne i » Aladdin « med en saadan Anskuelighedens Glød , at ingen Kolorist under Renæssancen skulde have gjort det stort bedre Skade , at ikke den hjemlige Malerskole havde haft en saadan Fører — tænkte Ivar Christensen ved sig selv Altsaa herhjemme tegnede man | Drachmann - MedDenBredePensel |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Ved Kramboden paa Hjørnet havde en paa én Gang krydret og snusket Lugt imprægneret Taagen paa et bestemt Strøg : man traadte pludselig ind i den og ligesaa pludselig ud igen Vi kom i passende Tid til Damperen Næppe havde den lagt ud , saa var ogsaa Bredden forsvunden , og man kunde gærne tro , at man var midt ude paa Verdens-Havet Kun lige i Nærheden saa man de smaa Bølger blinke skælagtig ; Taagen drev henover dem som Røg Fra Skorstenen slog den sodede Kulrøg ned over Dækket Piben lød uafbrudt , snart med lang Hvæsen , snart i korte , stakate Hvin og Suk | Gjellerup - Minna |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Hun havde fattet den Ide , at hvis hun selv kunde rejse , vilde hun se at mage det saa , at Nanna maaske saalænge kunde bo hos Svendsens Hun fik muligt ikke Raad Iii at tage hende med sig , og Nanna vilde sikkert foretrække hint for dette Hun greb sin hvide Parasol ; hun saa frisk ud , og hendes Øjne havde det aparte Skjær , som syntes at være en for hende ejendommelig Sjælsafspejling og maaske derfor virkede saa magisk Han stilede saa afgjort hen imod Lindelysthuset , at han tvang hende til at følge sig Jeg har hørt om Vandalismen mod Lindegrenene , sagde han , ellers vilde jeg vist have tilladt mig at komme med Beklagelser | Schjoerring - SvundneDroemme |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | Da hun kom hen , hvor den hang , blev hun staaende nogle Øjeblikke med et Udtryk af Beundring foran dette Klædningsstykke , hvis Mage hun aldrig havde set — Det var en lang og vid Frakke eller Kappe af det fineste blaa Klæde , rigeligt smykket med det skjønneste Zobelskind — ; endelig vovede hun at tage Klædningsstykket ned , lagde det med Omhu over sin ene Arm og lod sine Fingre med Velbehag glide frem og tilbage over det bløde Stof , fra hvilket en hende ubekjendt stærk Vellugt steg op , hvoraf hun følte sig ligesom beruset | Lange - AaenOgHavet |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | “ Kammerherren løftede sit Hoved , og hans Ansigt var igjen smilende og sarkastisk : „ De minder levende om Deres høie Fader — Doktor Bennechen — netop det samme sagde han til mig for nogle Timer siden : De trænger til at komme bort herfra — og jeg vil følge hans Raad , jeg vil søge Politimesterembedet i Aalesund “ Johan Bennechen traadte skuffet tilbage ; dette krænkede ham Men Kammerherren tog sin Kappe paa , forat gaa ; alligevel nølede han , somom det var noget , han vilde sige , og Doktoren fandt ham mer og mer besynderlig | Kielland - Arbeidsfolk |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | Hos Bæverkonen , som velvilligt aabnede sin Dør for enhver , som troede under hendes Tag at kunne finde saa stort et Rum , som var ham nødvendigt , var snart ethvert Aflukke , hvert Skur , Loftet , kort sagt alt optaget , ja sine egne to smaa Kamre aabnede hun endog for de stakkels Husvilde , til Trods for at hun selv havde en stor Børneflok ; hendes Mand gjorde Tjeneste paa Flaaden At der kunde gjøres Indgreb i Familien Barnors Net til Besiddelsen af Stadsestuen , faldt hende ikke ind Marie saae imidlertid , hvorledes Sagerne stode | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | Da Frodor og hans Folk nærmede sig Hovedtrappen , aabnedes Døren , og en tyveaarig Yngling traadte ud Det kunde have været Apollo selv , som beboede dette Skjønheds-palads — Apollo selv kunde næppe have været skjønnere Lange , lyse Krøller bølgede om et Ansigt , hvis Træk var rene og fine , som om de var mejslede i Marmor , men tillige fulde af Liv og Bevægelighed , og dog vilde man kun tænke lidt paa Trækkenes Skjønhed for den Mildhedens Glans , der skinnede i de straalende , blaa Øjne , for det lyse Smil , der spillede om Læberne og syntes skabt til at vinde alle Hjærter og binde Alle i Rosenlænker Selv paa de raa Mænd gjorde Mildhedens og Skjønhedens Magt et uvilkaarligt Indtryk | Mau - EnFormynder |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Han begyndte nu at beskjæftige sig i Tankerne med hende ; han mindedes Ytringer , som tidligere vare faldne , men som han havde ladet gaa ind ad det ene Øre og ud ad det andet : om hendes Elskværdighed og Godhed , om at hun var en langt mere begavet Natur , end hendes Mand , om hvor lidt denne syntes at skjønne paa hende , osv Han overbeviste sig selv om Rigtigheden heraf ; han blev overrasket ved at se , hvor fint og sikkert hun dømte om mange Ting , hvor megen Naivitet , Friskhed og Livsglæde der laa gjemt , hvor han havde troet at se Blaserthed Det varede da heller ikke længe , før den sidste Rest af Tvivl forsvandt | Thorson - DenForlorneSoen |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | „ Kunde denne lille Pige ikke faa Lov til at se Kapellerne “ „ En anden Gang , med største Fornøjelse men i Aften bliver det for sent “ „ Nu spiller de vel snart “ „ Om et lille Øjeblik “ Tre dumpe Slag op gik Tæppet Scenen forestillede et øde Vinterlandskab med en lille , rislende Flod , der straks blev Genstand for en begejstret Klapsalve fra Gallerierne En ung Mand med gul Lapsestok og lakerede Støvler kommer ind og fortæller , at han er saa ulykkelig og saa forgældet , at han vil drukne sig Det er det eneste , han har at gøre | MadsenJ - KomtesseFlory |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | » Hun ilede hurtig ud af Stuen uden at svare med et eneste Ord ; den gamle Ven havde kun daarlig forstaaet hende XIII Aftenen kom med dens Uro , dens ængstende Forventninger , dens Spænding ; den kom , en mild , blid Sommeraften Det var en Times Tid før Aftensbordet Benedikt samtalede med Hammer i Havestuen , Elisabeth sad ved Klaveret i Dagligstuen og bladede i de ny Noder , Hammer havde med fra Rejsen Samtalen mellem de to Herrer gik utvungen , Hammer fandt med Forundring , at Benedikt var bleven en ganske anden end tidligere , han var bleven ligesom oplukket , han var ikke alene opmærksom , men endog meddelsom | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | I sin Tanke læste hun dem modstræbende og angst op igjen , de dunkle Sætninger blussede nu op som i Ild , og hun rødmede over denne Skjændsel og hun dækkede for sit Syn med en hjertegribende Hulken „ O , min Gud “ skreg hun fortvivlet , „ hvad har jeg forbrudt , at jeg blev født i dette Hjem , af disse Forældre “ Tredie Kapitel Det blev Aften og Spisetid Margherita vendte ikke tilbage til Paladset Man søgte efter hende i alle Retninger , men uden Resultat , Omsider fik en af Tjenerne den Ide at søge hende i Neptuns Grotte , hvor hun ofte gik for at læse uforstyrret Der fandt man hende | Paulsen - Margherita |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Vi vide alt , at hun har været forlovet Den , vi have hørt hende kalde Fredrik , var Søn af en Embedsmand nordenfjelds , som tidlig havde sendt sin eneste Søn til Søkadetakademiet paa Horten Da der ikke kunde være Tale om at gjøre den lange Rejse hjem til Forældrene i Ferierne , tilbragtes de hos Faderens Ungdomsven , Skibsrhederen , der var hjerteglad ved at give sin moderløse lille Datter en lystig Kamerat Thyra morede sig med Kameraten med samme Heftighed , som hun lærte , naar han var borte , men paa en vis stille , fornem Maade , der imponerede den støjende Søkadet | Colban - Thyra |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Hun gik tæt hen til ham , lagde sin skjælvende Haand paa hans og sagde blidt : „ Jeg skal aldrig mere omtale dette , jeg skal stræbe at bære Alt , men siig blot , Fader , at Du tilgiver mig , og at Du endnu har lidt tilovers for din Deodata | MauT - Deodata |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Jeg følte alle mine Nerver skrige og Blodet tumle rundt i mit Legeme som en Kælling under en Ildebrand I det hele vilde jeg have været fuldkommen lykkelig , dersom jeg havde kunnet undertrykke en lille Mistanke om , at Fru Lindemarks Hjærte allerede ikke var helt frit , at jeg med andre Ord havde en Rival Men for hver Gang jeg paany i Erindringen tilbagekaldte mig vor Samtale og navnlig det Udtryk , hvormed hun havde fremsagt det liebmannske Digt , blev det mig vanskeligere at frigøre mig for en Fornemmelse af , at hendes Betagethed ikke skyldtes en blot og bar platonisk Kærlighed til denne stormfulde Kyst men havde en mere personlig Adresse Ikke at denne Anelse egentlig skræmmede mig ingenlunde | Pontoppidan - Hoejsang |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Gardelieutenant , Baron Astolf , paa Kothurner , uden Strømper , draperet Toga , phrygisk Hue — Man sandt os det smukkeste Par — Nede i Haven var der oplyste Alleer , dunkle Løvhytter , for Hjerter , som søgte Eensomhed — Transparenter med Amor og Hymen — Store Baal paa Pladserne , hvor Populären spiste stegte Oxer hele Natten og skreg sig hæs af Loyalitet — — O det var den lykkeligste Dag i mit Liv “ Erindringerne gjød en flygtig Farve over hendes slappede Træk „ Men — Ungdomskærligheden , Grev Alex , hvor var han under al denne Jubel spurgte Otto „ Ak pauvre lui , “ sukkede Fruen , „ jeg erindrer , at hans Regiment netop var blevet forflyttet til et horribelt Hul | Kauffmann - Lindemark |
415 | 1874 | Mau | EnFormynder | „ Vi kan bære Alt , hvad Herren sender os ; ogsaa Du maa bøje Dig stille og taalmodig for hans Vilje “ — „ Du maa ikke forlade mig , Fader jeg kan ikke undvære Dig , jeg trænger endnu saa haardt til din Vejledning og Kjærlighed “ „ En bedre Fader vil vejlede og elske Dig , naar Du vil bygge paa ham Og dog er Skilsmissen , der forestaar os , ogsaa svær for mig Jeg længes efter Fred og Hvile , og jeg takker Gud , at Han vil udløse mig af Forkrænkeligheden ; men et Baand fængsler mig til Jorden , det er Dig , min Søn , min Eneste | Mau - EnFormynder |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Tilsidst tyktes det ham , at hele Luften hang fuld af blændende blanke Sværd Han blev ved at løbe , tumlede mod Cellens Vægge , slog sig , famlede forvildet om Endelig besindede han sig : han kunde jo dog ikke undløbe Faren , hvorfor saa ikke tage mod den med Anstand Hans Ansigt forstenedes ; hans Læber hvidnede og krusedes ud i et fint , spotsk Smil Hans Venner skulde ikke faa Anledning til at beklage sig over ham Han skulde ikke vise sig fejg Derpaa gik han rolig til Sengs og afventede , hvad der videre vilde ske Hans Bevidsthedstilstand var stadig fuldkommen uklar : hvert Øjeblik kunde det dræbende Hug træffe ham Den stadig spændte Tilstand udmattede ham efterhaanden og hensatte ham i en Døs | HansenJ - Neropolis |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Alt , hvad vi i Verden — hjemme her og i Udlandet — i disse to Aar har oplevet sammen , har følt , har tænkt , har talt sammen , er i mine som i dine Øjne for lidet at regne mod det , der nu fylder vore Sjæle Det Farvel , vi gav hinanden i Hamborg , da Du blev Dagen over , og jeg tog til Horsens , er Livet — , det andet var kun Begyndelsen Og saa vil Du dog have en Forandring heri Vi maa komme til en Forstaaelse om dette ene , der endnu skiller os Dit Brev er det skønneste Bevis paa din Sjæls Renhed , men Ebbe , Du er paa dette Omraade ikke saa klog som jeg | SkramE - HellenVige |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | — Det var en Regntaake ude , den skjulte Udsigten til Havnen , men Jon Ræstad søgte heller ikke efter noget derude — Lille Jon laa inde i Kamerset og strakte Hals for at se , om ikke gamle Arnt snart kom for at ta fat paa Fuldriggetskibet igjen og fortælle om Landene derude , hvor nu den store Bror Einar for om paa sin første Tur , og hvor han selv ogsaa skulde , hvis han bare blev god igjen i Benet Omsider kom gamle Arnt Han gjorde Indtrædelsen gjennem Døren end langsommere end vanlig og saa besynderlig ophidset ud | Kristofersen - VerdensHerre |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Jeg er i mit Barndomshjem , jeg er i min Faders Flus ; min Fod farer ikke vild paa den hjemlige Grund Saa staar jeg , just som Hanen galer tredie Gang sin Morgenhilsen over Byen , i den lille Gade , som leder ned til Kirkegaarden De lave straatækte gule Huse , hvor de gamle Kransebindersker boede , indrammer endnu Gaden , og som for tyve Aar siden hænger endnu — som var det de samme — tarvelige Vedbendkranse og Moskranse med Evighedsblomster udenom de smaa Døre med Klinke-laase I et af Flusene staar et Vindu aabent , og , hidkaldt ved Lyden af den tidlige Morgenvandrer , stikker en Morlille Hovedet ud | Nansen - GudsFred |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Har han krænket hende Han gjør en voldsom Anstrengelse for igjen at blive rolig Det er ham en virkelig Smerte , at den Syngende ikke er Thyra Det er jo en Naturmodsigelse , at en anden skal synge saaledes , synge ham Hjertet i Kog , men hans Kjærlighed er Thyra jo ligefuldt I ethvert Fald har han blot eet Ord Han har forlangt hendes Haand , og han lover sig , at hun aldrig skal angre at være bleven hans Han ser op til hende | Colban - Thyra |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | Men i Skolemesterens Stue steg i Halvmørket et Billede op af et eller andet stille Vands Dybder Det var et Ansigt , ungt og fuldt af Haab , saa ingen Fattigdom eller Modgang skulde synes at kunne stække det Og dog var der i dets friske llngdommelighed Noget , der havde en slauende Lighed med Skolemesterens Træk Det syntes at se saa bedrøvet og medlidende paa en falmet Skikkelse , der var bleven gammel og graa paa en ensom O , og som nu følte , at Verden var løbet fra den , og dens Liv havde kun været en Kjæde af smaa og intetsigende Hverdagsting Og alt , som det saae bedrøvet derpaa , saa svandt det igjen i Natten | Budde - FraLoemmelalderen |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | « Jeg blev saa rørt over dette ædelmodige Tilbud , at Taarerne kom mig i Øjnene , og det var knap , jeg kunde sanse at sige ham Tak derfor » Maa Jacob saa fortælle Historier for os , « sagde den mindste af Drengene » Ta , det maa han rigtignok , og kan I nu sige ham Tak for i Aften , Børn , og saa gaa ind til Mo’er og komme i Seng « svarede Faderen » God Nat , Jacob Jensen , og Tak for i Aften « sagde de flinke , velopdragne Børn og gav mig Haand , den ene efter den anden , og dermed gik de | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | « Stille lagde han sit Hoved mod hendes Bryst og vedblev i en næsten hviskende Tone : » Naar jeg føler Dit Brysts vuggende Bevægelser , saa er det mig , som om jeg var paa Havet Jeg rejser , jeg skal til Syden , jeg har en uendelig Længsel derefter , og véd Du hvorfor « » Nej « » Fordi Du er der , og jeg skal naa Dig « » Men jeg er jo ogsaa med paa hele Rejsen , « sagde hun smilende og bevæget | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Ikke alle Helte ere paa Valpladsene , og hun svarede modigt : — Hvad den anden bliver Din troeste Veninde Stol trygt paa hende — Bliv min , Thyra , raabte han med en Varme , der gjorde det arme Hjerte , der skulde ofre sig , Kampen næsten overmenneskelig Du er mig kjær , og jeg ærer Dig , som jeg blot har æret min Moder Tro mig , Thyra , Du kan være bekjendt at modtage , hvad jeg byder Dig — Men hendes Sang stjal dit Hjerte Saalænge Du troede , at det var mig , der sang , troede Du at elske mig Nu er det anderledes | Colban - Thyra |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | « » Tolv Kamelier å 50 Øre er 6 Kroner , fire Roser å i Krone er 4 Kroner , Venusgræs og Bladgrønt kan vi regne for 2 Kroner , Silkebaandet er ogsaa et Par Kroner ; lad os sige 15 Kroner for det hele , det er Røverkjøb paa denne Tid af Aaret , og jeg er vis paa , at Damen vil blive henrykt « Med disse Ord rakte den driftige unge Sælgerske Bouketten til sin medgj ørlige Kunde , idet hun fulgte med og aabnede Døren for ham » Plan gaar ud af Byen med sine Blomster Gud maa vide , hvem den Lykkelige er « sagde hun for sig selv , idet hun nysgjerrig blev staaende i Døren for at se efter ham | Koeedt - EnFrihavn |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Han skævede til Skomagermesterens Hus , hvor han i Aftes havde drukket Kaffe , men opnaaede ikke bag de smaa Vinduers grønt glaserede Urtepotter en morgenfrisk Hilsen af Frøken Vilhelmine Og han gik hen til sin Ven gennem den lille Have , hvor hans Fødder sank dybt i de opblødte Gange , ind i et muret Skur eller Havehus , hvor der stod Spader og River , primitive Redskaber til Jordens Dyrkning , mens en tynd Bræddevæg afgrænsede den unge Haandværkers Sengerum Det var et Kammer , hvor der foruden Sengen netop kunde staa en Stol og en Træservante med Stuens eneste Prydelse : hans unge Kæreste i Glas og Ramme » Bror Movitz snarkar du änn’ « forsøgte Jakob | Claussen - Kitty |
67 | 1882 | PaulsenJ | FamilienPehrsen | Hvad betød det , dette tunge Suk , denne Rallen i Sideværelset Ah , nu erindrede han det — — Hans Søn laa jo for Døden derinde De uklare Billeder fik efterhaanden fast Støbning Hele hans Samliv med Sønnen fra Fødslen til idag drog i én Sum forbi Slig ser den Skibbrudne fra Vraget det faste Land stige mod Horizonten Sverres første Barndomsaar gled over som en Sky , uden Mærke Han erindrede kun , at Barnet var stygt , at det skreg , og at denne Skrigen generede ham Men saa blev Gutten større , og han saa undertiden paa Faderen med et Par Øine saa store , saa sky , saa tankefulde , at Faderen ligesom skamfuld maatte slaa sine ned | PaulsenJ - FamilienPehrsen |
110 | 1885 | MoellerO | ReformatorenFraGalilaea | En i sig selv saa ædel og mandig Karakter som Joasch’s maatte føle sig for stolt til at turde tænke paa at tilfredsstilles ved den Kærlighed , der kan købes paa Gaden , og skulde den dybe almenmenneskelige Følelse af Længsel efter det andet Køn , der ogsaa slumrede i hans Hjærte , vækkes , maatte det derfor ske umiddelbart og ureflekteret , omtrent paa samme Maade som man kunde tænke sig en Sommerfugl bryde Puppehylstret og paa en Gang flyve omkring i Luften med den i samme Øjeblik klart vaagnende Følelse af virkelig at leve Forgæves søgte Joasch den ene Gang efter den anden at tage sig sammen ; det var ham ikke muligt at arbejde med den vanlige Ro og Stadighed | MoellerO - ReformatorenFraGalilaea |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Mufti sitzede altid , naar Ligbærerne gjorde deres Indkøb , for at faa en Lækkerbidsken med ; men i dens udmærkede Forstand , der dog kun var en Hundeforstand , kunde den ikke klare sig , naar det var passende at sitze og naar ikke Derfor hændte den Skandale , at engang , da den syntes , en Begravelse trak temmelig længe ud , sitzede den ved Siden af den ene Ligbærer for at faa ham til at gaa Præsten saa det heldigvis ikke , han svælgede , ogsaa ude ved Graven , i Ros over den afdøde , en gammel , rig Knark , som i levende Live kun havde plaget sine Omgivelser | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Da svandt Snfeen , saa man kunde se , hvor prægtigt Vintersæden stod ; man plukkede de* første Vintergække i Haverne , og , inden man vidste et Ord af det , stod Paasken for Døren Skærtorsdag var Aarets højtideligste Dag Da gik alle til Alters og bagefter samledes Altergæsterne til Middag i de forskellige Præstegaarde , og den Dag var maaske den eneste i hele Aaret , paa hvilken man ikke saa’ et Kaart eller hørte en Dansemelodi hele Herredet over Man drog tidligt hver til sit Næste Dag var det jo den for sin Sneppejagt navnkundige Langfredag , og , medens Mændene skød de brune Fugle , hoppede de unge Piger fra Tue til Tue ude ved de store Moser for at finde de første Vibeæg | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | „ Aa , det gaar over — det skal gaa over , “ lød Svaret , „ det betaler sig ikke at ærgre sig — Forresten staar Opløsningen paa Gaaden her i Avisen : opløst af Vindmager eller Vindbøjtel Karl Landstryger ; det er i Stilen , ikke sandt “ Den anden Herre sprang halvt forskrækket op Povl vedblev : „ Men vil d ' Herrer ikke drikke et Glas Portvin til Lidkøb “ — „ Jo , Tak men Lidkøb — paa hvad „ Paa Gaadens Løsning — paa det der , “ svarede Povl og Pegede paa de skæbnesvangre Linjer i Avisen — „ Ja saa , altsaa en Smule Kærestehistorie Den tager De temmelig alvorlig | Povlsen - TaagenLetter |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | Altid har jeg følt et Savn , som hverken ( Musiken eller noget andet kunde afhjælpe , en fortærende Higen efter at skabe —• og ikke engang et Barn fik jeg Derfor er det i disse Dage kommet over mig som en Befrielse , som en Fryd , Du næppe kan fatte , at sysle med Udkastet til en Bog , som jeg vil skrive om alt , hvad der ligger mig paa Hjertet , som skal sige alle mine Søstre Besked om saa meget , saa meget — og naar Du engang læser den og træffer paa en smuk 'Banke , paa en Skildring af Kjærlighed , som rører Dig , saa skal Du vide , at det har jeg Altsammen fra Dig , Einar | MoellerI - TabteToejler |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Man kan ikke undgaa ved at lægge sit Indre aabent for en anden ligesom at give Løfter om sin Fremtid — Løfter , som man synes den anden har et vist Krav paa at se opfyldte Jo ringere Fortrolighed desto større Mulighed for en selvstændig Udvikling Saaledes mente jeg i det mindste den Gang , og jeg søgte ingen ny Venskaber For at faa noget til at slaa Tiden ihjel med fandt jeg paa at læse til Examen og aftalte med to andre , at vi skulde arbejde sammen Vi begyndte altsaa , og de mødte den første Gang hos mig med tykke Kollegiehefter under Armen Disse blaa , fuldskrevne Hefter imponerede mig meget , da jeg | Bergstroem - Vendepunkter |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | —- Tillader De at jeg ligesom min Datter kalder Dem Margherita “ Margherita fremstammede nogle konventionelle Talemaader og satte sig ved Siden af Sengen Moderen betragtede hende mildt forskende Margherita udholdt ikke denne Prøve For at skjule sin Rødmen , bøiede hun sig ned og tog Digtsamlingen op fra Gulvet „ Tak , “ sagde Moderen , hvem hun rakte Bogen , „ det er Leopardis Digte , som jeg har bladet i idag — Holder De af Poesi “ „ Meget — “ „ Som alle unge Piger kan jeg tænke mig „ Eller som alle gamle Matroner , “ sagde Kaptainen og truede smilende til hende | Paulsen - Margherita |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | Kort efter traadte Egil ind , Ring havde foretrukket at gaa med Huskarlen ned i den store Bygning af Træ , der indesluttet af Murene tjente til Bolig for Huskarlene Bjørn og hans Døtre modtoge Egil med megen Ære Egil takkede og fortalte , at han nu agtede at slaa sig til Ro hjemme , hvorfor han gjærne vilde kalde Øens mægtigste Mænd sine Venner „ Det skal ikke mangle , “ forsikrede Bjørn , „ skønt her bliver vel ingen mægtigere end du selv Det skulde være Jarlen , thi han har vel Raad til at bolde liere Huskarle “ Skønt Navnet Blod-Egil listede sig igjennem Borgen i en Fart , maatte Pigerne i Stegerset paa den myndige Gunnilds Bud rappe sig | SommerLP - EgilRegnarsen |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | En ung Mand , som Robert i længere Tid havde manuduceret , men som efter at have taget Artium var rejst til sin Faders Gods paa Fyn for at oplæres i Landvæsenet , skrev til sin tidligere Lærer , for hvem han nærede stor Hengivenhed , ai Embedet som Skolelærer paa Godset var blevet ledigt Det var et Embede saa vel lønnet og fordelagtigt , som ikkun faa Skolelærerkald i Landet , det vilde sikre ham et rigeligt Udkomme og Opholdet der vilde være ham og hans Familie mere gavnligt end Livet i den kvalme By | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | Fra Etatsraaden fik jeg et venligt Brev , hvori han lovede at støtte mig , hvis det skulde vise sig , at der var et eller andet af de mindre væsentlige Punkter , jeg maatte opgive Men München maatte jeg endelig tage medFJERDE KAPITEL Onde Dage Der kom en Tid nu , som ikke var rar En omhyggelig Undersøgelse af min Status viste , at Forretningen var gaaet tilbage Jeg havde forsømt den Naturligvis sagde jeg til mig selv , at det , der var Forsømmelse , naar Talen var om Kul , simpelt hen vilde være Forbrydelse , naar det drejede sig om Literaturen Ingen har Ret til at unddrage sit Folk og sin Tid de Valuta , hans Aands Bank ejer Jeg havde altsaa intet Valg | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Judithe overvandt først sin Forbauselse og lo/ sin Forlegenhed , thi om Skræk kunde der ikke være Tale , og idet hun gik et Par Trin nedad Trappen , spurgte hun med stille Værdighed men og uden at den culminerede , fordi der laa en indirekte Bebrejdelse i hendes Stemmes undrende Tonefald : « Er det Dem , Hr Baron , der kommer her saa silde | Fibiger - Askepot |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | “ Kamillos Billede faldt allerede som en Skygge mellem dem Trettende Kapitel Et nyt Liv begyndte for Margherita Hun var lykkelig Erindringen om Kamillo trak sig tilbage som en fjern Sky , der , halvt umærkelig , hviler over et sollyst Landskab Hun levede i Nuets Berusning og glemte , at Skyen kunde vokse og true med Uveir Hos Girolamo glemte hun alt Han kom næsten hver Dag i hendes Hjem Den italienske Etikette tillader forøvrigt ikke de Forlovede at se hinanden saa meget ; det er først efter Bryllupet , at man der i Regelen gjør hinandens Bekjendtskab ; men i Grevindens Hus holdt man ikke saa meget paa Etiketten | Paulsen - Margherita |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Jeg har været Læge i Agerskovs Hus fra de blev gift , og har kjendt Børnene fra de var smaa , saameget mere som jeg ikke alene er Familiens Læge , men ogsaa hører til dens Omgangskreds , og er Gudfader til Sofie Hun afviger en Del fra Brødrene , idothun ligner Faderen mest i Karakter , Sønnerne derimod Moderen Det er et let , livligt , godmodigt Folkefærd , men ikke dybtfølende , de svømmer alle tre ovenpaa Livet , og skulde Ernst nu ogsaa gaa lidt tilbunds og faa’ sig en Dukkert Alvoren , hvad han min Tro ingen Skade har af , saa kan du trygt stole paa , at han snart kom mer op paa Overfladen igjen Skriv du ham et pænt nej | Tuxen - EllinorFalsen |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | Esther havde forvænt ham ved altid at have ham om sig , hun var den eneste Legekammerat , han brød sig om Time efter Time kunde hun ofre til hans Underholdning , naar de vare alene sammen Derfor havde Drengen en saa skarp Følelse af , at Gjæsten udelukkende havde lagt Beslag paa hans Mo’ers Tid , han følte det som en Forurettelse — som noget , der blev taget fra ham Drengens Bebrejdelser havde berørt Esther pinligt Barnet havde jo Ret , hun havde virkelig forsømt ham lidt i den sidste Tid Esther kjendte Egnen paa Kryds og paa Tvers Den alvorlige , tungsindige vestjyske Natur havde altid øvet en stærk , sympatisk Tiltrækning paa hende Oluf delte hendes Begejstring for den Natur , der omgav dem | BruhnM - EtAegteskab |
169 | 1897 | Agerskov | LivetsKilde | Etatsrådinden sagde farvel og gik videre ; man var alle enige om , at idag havde hun været ualmindelig „ vellykket “ Nogle dage efter mødte fuldmægtigen op med sit stambogsblad Det havde kostet ham megen ulejlighed at lave ; men nu troede han også , at det var bleven rigtig pænt Såsnart han var gået , for de to kritiske sjæle , Kai og Jenny i det ; der stod : „ Den förste barndom og de förste minder , det förste håb , som mer og mer forsvinder , de förste tårer over barnets kinder , det förste kys dets yndigste erindring “ „ Hvad i alverden er det “ udbrød Kai „ Jeg synes , jeg skulde kende det , “ niente Jenny | Agerskov - LivetsKilde |
637 | 1888 | Gundesen | Tjoernekrat | i en dump , uvirksom Opgivelse af alt , snart strammede hun sig op til en forceret Dans hen over Pinagtigheden ; kun en sjælden Gang , naar hun var ene med Morten , samlede hun sig til med stilfærdig Inderlighed at tale fornuftig om Sagen Dagen før Afrejsen var hun med ham i Piskerhuset Ved Solnedgang vendte de tilbage Da de naaede et Sted , hvor den dybsporede Hede vej gik ned til Søen under en høj Bakkeskrænt , ytrede Nanna Lyst til at komme op paa Bakken for at nyde Udsigten Morten tog hende da ved Haanden for at hjælpe hende derop | Gundesen - Tjoernekrat |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Hendes Hudfarve var endnu frisk som en ung Piges , og hendes Tænder endnu meget gode Men hvad der var det sjelkneste , var hendes Skikkelses fuldkommen ungdommelige Udseende Slank , uden den Magerhcd , der ellers ofte findes hoS den Ældre , naar ikke Feilen er den modsatte ; rank , uden den Stivhed , som ogsaa de » Ældre faaer med Tiden , naar denne ikke bøier Skikkelsen , vare hendes Gang og Bevægelser fuldkommen ungdommelige Hun var høi , men dog aldrig imponerende som sin Søster , der syntes at være det blot ved sin Høide ; thi medens denne holdt Hovedet høit , var Cathrines ofte lidt bøiet Hendes blide lysebrune Øine havde et forstandigt , forstaaende Blik | Krebs - AdEnOmvei |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | Og da var det , som om den fortærende Ild ligeledes var udslukt i hans Bryst , uden at dog Naturens paafølgende Ro derved tillige kom til at udstrække sig til ham — tvertimod : han havde en forfærdelig nedknugeyde Fornemmelse , som var han nu selv ikke andet end en udbrændt Vulkan , tom , kold , ensom og mørk Lidenskabens Spændkraft forlod ham , Djærvheden forsvandt , en dødelig saavel legemlig som sjælelig Nedstemthed betog ham , den gamle Sindsuro indfandt sig atter og dennegang i Følge med en pinefuld , fortærende Længsel — hvorefter — det vidste han ikke ret selv , og dog forekom det ham , at det var efter Noget i Fødelandet , i Hjemmet , han længtes | Lange - AaenOgHavet |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | „ For nokken apekattestreger , “ så Severin og fremtvang det forrige stive smil I det samme fik han et dunk i nakken med påbud om at vise skyldig ærbødighed for den høje ret Severin forsøgte at fløjte , men det gik ikke På spørsmålene om han havde noget at fremføre til sin retfærdiggjørelse svarte han intet Hans ansigt var blet svært blegt og de mørke øjne , der store og vidåbne stirred på Mikkel , tindred med en glans som af slebet stål Med behørige formaliteter blev så dommen forkyndt Severin skulde med et spanskrør tildeles et slag af hver af kammeraterne Som en særlig formildelse i straffen skulde han nyde den ære at bli slåt også af domstolens præses , Mikkel Mejer | SkramA - Afkom |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Og Peter Strohtmann sagtnede sin Gang og talte i saa sagte , bløde Toner , som om håns Søn just nu var vaagnet fra en farlig Febérdøs ____________________________________ * og trængte den mest uforstyrrede Ro „ Nu skal jeg hente et Glas Vin — min Gut og saa i Seng med dig Jeg har nok gaaet her og frygted for , at du ikke skulde kunne passe Maaden med Læsningen , men jeg har tiet med min Frygt “ Og Moderen — ja naar en Far som den , vi her har skildret , bliver blød for Alvor — hvad 7 • blir saa ikke Moderen Det lille , • fine Opspind havde ikke kunnet være bedre kommet paa Men der" var ikke Tid at puste ud | Hambro - Fremad |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | De se ikke , ane ikke , at denne Litteratur med sine frække , smudsige Fingre flaar Gevandtet af Blufærdighedens Genius , til hvis Alter Jomfruen tidligere søgte hen ; Nutidskvindernes Finfølelse er efterhaanden bleven saa tykhudet , at de ikke mærke , at disse Bøger ere raa og bestialske Slag i Ansigtet paa dem — maaske gaar jeg for vidt i den modsatte Retning , men hellere dette end blot med den yderste Flig af sin Phantasi at have strøifet det Andet » Hun havde talt med febrilsk Hurtighed ; nu stod hun henne ved Vinduet og gav sine Taarer frit Løb Einar nærmede sig og førte hende læmpeligt tilbage til Sophaen , idet han sagde : « Du tager det saa heftigt , Elis | MoellerI - TabteToejler |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Udmattet af saa mange søvnløse Nætter , saa mange voldsomme Sindsbevægelser , sov Deodata mere paa sin Bryllupsnat , end hun havde gjort i flere Uger , men det var en urolig og feberagtig Søvn Tilsidsf havde hun en underlig Drøm Hun drømte , at hun saae sin Moder , endnu skjønnere og mildere , end hun mindedes hende , med en forklaret Straaleglands i Øiet og i skinnende hvide Klæder Henrykt vilde hun kaste sig i hendes Arme , men Moderen viste hende tilbage med et alvorligt , bebrejdende Blik og sagde sørgmodig : „ Før Du har viist din Husbond den Tillid og Kjærlighed , Du skylder ham , kan jeg ikke velsigne Dig | MauT - Deodata |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Hvad tror du , Mor vil sige , naar hun faar at vide , hvordan du har gaaet og faldet bort i Væggen Det høres ikke godt det der , min Gut Hvad Jeg tror , det bedste bliver , at vi ikke siger , hvor det var — jeg mener at — hun — ikke skal blive altfor ængstelig Tror du ikke ogsaa det “ Rolf kunde atter for sit Liv ikke forstaa Faderens Tanker , men nu mødte Skibsmægleren sin Søns Øine med et Smil og fortsatte uden at vente paa Svar | Hambro - Fremad |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | Havde Grevinde Howard nu baaret lidt over med Flory , havde hun givet hende Tid til at lære at finde sig i det uundgaaelige , saa var alt blevet godt , for Flory var ikke vanskelig at vinde Men det hverken kunde eller vilde Grevinden hun havde , fra det første Øjeblik hun saa Pigebarnet paa Bechersdorf , fundet hende mærkværdig kejtet og klodset i Sammenligning med Margaret , der var smuk og førte sig som en Prinsesse hun havde aldrig kunnet forstaa , hvad det var , hendes Mand beundrede hos den Julie eller Flory aldrig Først studsede hun , da hun mærkede , at hendes næstældste Steddatter ikke modtog hende med aabne Arme hun studsede først , forundret og maaske lidt bedrøvet | MadsenJ - KomtesseFlory |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | « Præsten Omeyer følte sig anklaget ; han kjendte dengang ikke endnu Manden saa nøie ; han kunde jo have taget Feil af Duften Saa gik han ud og mødtes af et værdigt , vemodigt anklagende Blik fra den blaarudede Haltola » Ja , naa kan jeg for min Part berge mig for en hel Dag — men Konen og Børnene , Hr Pastor Mon tro det ikke er den barmhjertige Guds Vilje , at de ogsaa skal ha’ Mad til Helgen « » Jeg kjender dig ikke ordentlig , « sa’ Præsten forlegen » Du kunde gjerne drikke det op « » Det siger de alle , som ingenting aarker at gi’ bort , « sa’ Ola halvhøit og tog Skindluen med tunge Suk | DahlJ - Tugtemesteren |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | En høirøstet Passiar begyndte nu , alle snakkede i Munden paa hverandre Overalt skreg man paa Øl og Vin Gidi-Gaigai løb omkring som en Assindig , ønskende at han havde tusinde Hænder , og hans Hustru var altid i Hælene paa ham med Glas og Flasker Lorden forlangte Champagne , men i Mangel af denne Vare tog han tiltakke med Lacrymæ Christi Grevinden og Ladyen nippede til Vinen ; men Margherita lod først fit Glas spille i Lyset og tømte saa , uden at tænke derover , hele dets Indhold Hendes Øine var usædvanlig store og dunkle ; hendes Læber havde et mystisk Smil Lorden saa forundret , urolig paa hende Mariuccia stod i en Krog af Haven og ordnede sit Haar | Paulsen - Margherita |
854 | 1899 | Ravn | InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid | Faderen tilbragte hele sin Fritid sammen med Barnet og søgte at opdrage ham saaledes , at han altid kunde faa et Bifaldsblik af de milde Øjne , der fra Billedet over Skrivebordet syntes at følge Fader og Søn i hver Krog af Værelset 1864 kom , og i Dybbøls Skanser ramtes Henning Daa af en dødbringende Granat Da flyttede Drengen hjem til Moderens Forældre i Hjemmet paa Vestergade , hvor det var , som om hans lyse Smil og glade Latter kaldte Munterhed og Glæde til Live igen Mangen Sorg havde ramt Forældrenes Hjerter , og Døtrenes glade Skare var nu spredt rundt omkring i deres egne Hjem Hvor naturligt derfor , at der bjev ødslet med Kærlighed paa den elskede Ingeborgs dygtige , unge Søn | Ravn - InterioererFraVoreBedsteforaeldresOgForaeldresTid |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | Hendes fagre ærlige Aasyn er dit Fribrev “ Fra Silkeborg drog de til Tørsting under hvis Kirke Mattrup hørte De tog ind i Præstegaarden og fandt der flere Frænder hvoriblandt unge Fru Elses Broder Kristen Skram til Urup og hans Hustru Mette Timmersdatter en Frænke af Erik Der blev nu holdt Familieraad og den Mening sejrede at paa Grund af de usædvanlige Omstændigheder burde Brylluppet holdes straks hvad Folk saa sagde derom Kirsten burde ikke betræde sit Fædrenehjem uden som ægteviet Hustru Præsten Hr | EwaldHF - LidenKirsten |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | „ Frøkenen har nok været ude at spasere i det dejlige Vejr , “ sagde Anna , medens Ellinor i Tavshed tog sit Tøj af , og hun fandt denne Stilhed trykkende „ Ja , “ svarede Ellinor , idet hun vendte sig om imod hende , og alvorligt fæstede sit Øje paa hende „ Jeg var ude i Anlæget , bagved Grantræerne ved Aaen “ En brændende Rødme fo’r op i Annas kjønne lille Ansigt og forvirret slog hmr Øjnene ned Det gjorde Ellinor ondt for det stakkels Barn , hun lagde begge Hænderne paa hendes Skuldre og sagde blidt : „ Anna , hvordan er det dog gaaet til , at du spaserer med Hr Engel og tillader ham at tale saaledes til dig | Tuxen - EllinorFalsen |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Thomas var saa smaat begyndt at tænke paa , hvor længe denne Tingenes Tilstand vel vilde vare ved , da en Underofficer en Formiddag traadte ind paa Belægningsstuen , ledsaget af en Menig , som over Armen bar nogle Uniformsgenstande Blodet for ham til Hovedet , thi den samme Underofficer havde allerede flere Gange sagt , at han skulde i Uniform » Grenader Schmidt , klæd Dem af og ifør i o • Dem denne Uniform « » Jeg er ikke tysk Soldat og nægter at adlyde « svarede Thomas og saa fast paa Underofficeren Schlesierne havde samlet sig i en Krog af Stuen og stirrede med forbavsede Øjne paa den » gale Dansker « , under hvilket Navn Thomas var kendt imellem dem | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Men Espedal bare satte Hagen lidt længere ind i Brystet og strammede Bidslet lidt bedre — og den gamle Handske laa tungt paa Anes Hoved ; mens dens Eiermand sa’ med sin allerdybeste Røst : » Vi faar nok gaa ind for Guds Ansigt og tale med hverandre vi to « Og Ane gik med hængende Hoved over Gangen , som en Unghest , der ledes efter Bidset ind gjennem Gjeilen fra den frie Udmark Den klamme Handske holdt hendes Haand og kneb haardere og haardere til , mens Espedal inde foran Stifterens Billede lod Lovens Lys falde skjærende ind i det lille formørkede Hjerte | DahlJ - Tugtemesteren |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | Jeg kommer — — — — Jeg gjorde mig klar , betalte , hvad jeg skyldte , og sagde Farvel til min brave Vært , der saa betænkelig paa mig og sagde overtalende : « Herre , det er ikke til at staa paa sine Ben i det Vejr » — « Om jeg saa skal kravle paa alle fire , saa vil jeg ud i det » — og dermed forlod jeg Kroen Saa saare jeg kunde , slap jeg Landevejen og drev ind over Stubmarker og endeløse Sletter uden andet Maal for min Vandring end det at gaa imod Vinden Den var saa vældig i sin Kraft , at naar jeg vendte Ryggen til , kunde jeg læne mig op ad den uden at falde bagover | Bergstroem - Vendepunkter |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Det er vist noget , Mændene bilder sig ind , at vi er saa mærkelige Det er noget andet med et Menneske som Dem De er ikke saa let at begribe ( Dette smigrede ham ) Somme Tider tror jeg næsten , De gør Nar af mig " Han lo kort : „ Jeg gøre Nar af Dem " Men skønt Ordene og Tonefaldet højt fortalte om hans Underkastelse var der dog i hans Tanke en Stemme , der hviskede : Lidt Ret har hun , lidt har jeg løjet for hende ; thi hvad vil jeg hende egentlig Og i det Blik , han sendte hende , var der et Glimt af Glæde over , at hun for første Gang var den svage | Rode - Styrke |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Og alle Engenes Blomster var røde som Mænds Hjerteblod , eller hvide som nøgne Kvindelegemer XXV Den Følelse , der lidt efter lidt havde erstattet alle andre hos Ostorius Scapula , var Magtbegær Dog var dette Begær ikke ubetinget egoistisk men tværtimod tilsat med ikke ringe Bekymring og Omhu for Statens Vel Hans aarvaagne Kløgt spejdede stedse efter nye Muligheder , nye Forraad af Styrke , der kunde udnyttes Han havde derfor sin Opmærksomhed henvendt paa Almuen , som hans Standsfæller kun havde den mest ubetingede Foragt og Uvidenhed tilovers for Heller ikke de Fremmede undgik hans Opmærksomhed : Han var ikke blind for Grækernes utrolige Frækhed og Skamløshed , men disse Egenskaber indeholdt tillige Spiren til fuldstændig Respektløshed for alle mulige Overleveringer og Vedtægter | HansenJ - Neropolis |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Af lutter nervøs Angst for de minutlange Pavser , der hvert Øjeblik afbrød Underholdningen , og hvorunder man hørte Regnen piske mod Ruderne som en Hagl af Smaasten , lod jeg tilsidst Munden løbe med løst og fast og skyllede det ene Glas Vin i mig efter det andet , uden at tænke paa , hvad jeg sagde eller foretog mig Fru Lindemark aabnede saa at sige ikke Munden , end ikke for at spise , og viste heller ingen Omsorg for , at vi andre fik noget Derimod gjorde Lindemark sig paaskønnelsesværdige Bestræbelser for at opfylde sine Værtpligter og holde en Konversation i Gang | Pontoppidan - Hoejsang |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Hun havde allerede følt en Tvivl røre sig i hende straks , da hiin modtog hans første , ungdommeligt overmodige , end ikke i ortografisk Henseende ganske fejlfri Breve , der indeholdt saa meget om ham selv men lidet eller intet om deres Kærlighed Dog var det navnlig , da hun selv skulde til at skrive , at hun havde mærket , hvor fremmed han i Løbet af faa Dage igen var bleven hende Nu , da hun ikke længer var under Indflydelse af hans Person , og da Bevidstheden om den aarelange Adskillelse yderligere slukkede Branden i hendes Blod , havde hun pludselig intet at sige ham | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Den tomme Plads vil blive optagen af en ny Elsker , der har om end andre saa ligesaa store Fortrin som jeg Hendes Nag imod mig vil svinde , og naar vi ad Aare atter ses , vil vi hilse fornøjet paa hinanden som to Venner , der aldrig har haft noget Livsens Alvor sammen , næppe nok nogen minde- eller glemselværdig Oplevelse Det er Sagen Og det er Forklaringen af , at jeg kunde rejse bort uden at føle det som en Nødvendighed at tage Afsked med hende Her var ikke Tale om et Brud Hvad skulde jeg sagt hende andet end et valent » Tak for denne Gang « | Nansen - GudsFred |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | lablen i Historien var saaledes ikke meget forviklet , men Maria havde forsvaret sit Standpunkt som en Løvinde , og hun havde ikke lagt Fingrene imellem i sin Fremstilling ; der laa Glød og voldsomme Farver over Bogens Sider , og Sætninger og Vendinger vare valgte uden alt Forbehold , saaledes som man kunde vente det af en Dame , der er vant til at bevæge sig i moderne Forestillinger og mellem moderne Bøger | MoellerI - TabteToejler |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | — det var den røde Traad , der gik gjennem Krabbes og Svends ensformige Tilværelse , medens hun havde været borte fra dem , mærkede hun Saa kom til sidst Skildringen af Svends Sygdom Krabbe havde en Dag fundet Drengen siddende paa Stentrappen udenfor Døren , ventende paa , at han skulde komme hjem fra Landet Det havde været bidende koldt den Dag , og Drengen havde været stiv og blaafrossen af Kulde , da Krabbe fik ham ind i Stuen Lidt efter klagede han over ondt i Halsen , men han vilde dog ikke opgive sin sædvanlige Rejse efter „ lille Mo’er “ Febrilsk kjørte han gjennem Dale og over Bjerge og Skyer | BruhnM - EtAegteskab |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | Hans grove , noget uregelmæssige Træk mindede om Faderen , men en nøjere Betragtning vil dog snart opdage noget aandrigt og intelligent i den unge Mands ikke særligt skønne Ansigt Da Præstefolkene traadte ind , mødte en ung Gaardmand og førte dem til Sæde i to ny , smukke Lænestole — en Jubilæumsgave fra Sognebeboere — , som stode lige foran Talerslolen Bag ved denne i Salens Baggrund var Væggen dækket as et graat Lærredstæppe | Povlsen - TaagenLetter |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | ' Saa gik vi ind i Huset Døren var saa lav , at selv jeg maatte bukke mig lidt for at komme igennem den , og inde i Stuen , der var klemt sammen mellem Stalden og Svinestien , var der saa ringe Plads og dertil en Lugt , saa jeg næsten ikke havde Mod til at træde helt derind En Himmelseng langs den ene Væg , en Kistebænk under Vinduet og et Bord optog omtrent hele Rummet | Pontoppidan - Hoejsang |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | De kan spire og udvikles alle Vegne og under alle Forhold fra den stolteste Borg ned til den usleste Hytte Selv Eneboeren kan adle sin Celle og føle sig fredlyst og lykkelig i den , naar han lever som hjælpende Medlem af den store , lidende menneskelige Familje Uden Hjem er Hjertet fattigt Inden for Hjemmet mister Skæbnen sin Magt og Sorgen sin Braad Ulykken lammet' ikke ; Skilsmissen skiller ikke Foran Hjemmets Dør staar selv Døden magtesløst Minderne lever , om end Lyset slukkes Kjærligheden gjør Mirakler Hjertet kalder ; Taagen brister , og den Ensomme glemmer i Frigjørelsens Øjeblikke sin Ensomhed og føler sig lykkelig i Selskab med lyse , forklarede Skikkelser Derfor er ogsaa Hjemmet Verdens stærkeste Fæstning | Koeedt - EnFrihavn |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | » i Stedet for at gaa ud i Kjøkkenet « , føjede hun sagte til , idet hun forlod Boutiken og gav Betlersken , som kom ind ad en Bagdør , noget at spise » Men hvis nu Deres Mand havde set , at De gav hende noget alligevel , var han saa ikke bleven vred « spurgte Albert , der havde overværet Scenen i Kjøkkenet » Min Mand bliver glad , naar jeg i Aften fortæller ham , at den fattige Kone ikke gik sulten bort Han aflægger hver Dag , inden han sover , Afregning paa sin Vis , og det piner ham om Aftenen , naar han om Dagen har sagt et haardt Ord Han er saa hjertensgod | Koeedt - EnFrihavn |
596 | 1891 | Rode | Styrke | "" Gude saa længe frem for sig , saa sagde han : „ Da følte jeg saadan en underlig Magtløshed , jeg lod hende gaa — vi saa ikke hinanden mere , og jeg vendte tilbage til — Lovise " Der var et Minuts Tavshed , saa sagde Gude pludselig : „ Tro nu for Guds Skyld ikke , at jeg præker Moral Jeg har jo ogsaa været moralsk nogle Aar — til jeg blev to og tyve — det var der saamænd heller ingen Fornøjelse ved Jeg gav mange Penge bort den Gang ; jeg levede næsten fattigt ; men det er jo lidt trist , at det skulde blive en saa forholdsvis tarvelig Fornøjelse , da jeg endelig brød ud | Rode - Styrke |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | ja , for hvis du tror , at du slipper med den ene Gang , saa tager du virkelig feil Du tror ingenting Nej , det er vist ogsaa det fornuftigste , du kan gøre ich , mich , meiner , mir , du , dich , deiner , dir Vi maa virkelig derud nogle ganske faa Gange endnu ; jeg mener , bare naar Kainz spiller for Damerne bryder jeg mig ikke om ; men det gør du maaske ; jeg lagde nok Mærke til , hvordan du stadig sad og saa’ paa hende , Barkany , gennem din Kikkert Aa , nægt det ikke ; for jeg har gode øjne Das Auge , das Ende , das Bett Om jeg snart er færdig | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
555 | 1878 | Rosenfeld | HvemAfDeTo | Men jeg priser dette Vanvid , jeg styrter mig ind i dette Vanvid med den vildeste Glæde , og hvis jeg beslutter det , « sagde han med den voldsomste Heftighed , » saa skal dette Vanvid aldrig mere forlade mig : Du skal altid være hos mig | Rosenfeld - HvemAfDeTo |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | Efter at have fulgt dem nogle Skridt for at fremskynde deres Hurtighed , vendte han tilbage til Damen og fandt hende til sin Forundring i heftig Graad , med Hænderne for det tættilsløredc Ansigt Einar følte sig helt forlegen ; han havde aldrig havt Søstre , og det at høre ung Kvinde-graad — og ung maatte den være , det havde han lyttet sig til i Ordene , hun sagde før — gjorde ham ganske blød om Hjertet Det var derfor med en vis medlidende Ømhed i Stemmen , at han sagde : « Græd dog ikke , Frøken De to Slubberter ere borte , og De behøver ikke at være bange » ( Bange » udbrød hun , medens hun efter haanden blev Herre over sin Bevægelse | MoellerI - TabteToejler |
211 | 1895 | Schjoerring | SvundneDroemme | Det var dog mærkværdigt , at mine Øjne netop nu skulde falde derpaa , en saa lidet bemærkelig Plads , de faa Linjer have , smaa og knebne ind mellem langt større Stykker sagde hun til sig selv og lagde Bladet sammen , som for ikke mere at se det Hun laa en lille Tid med lukkede Øjne Hun gjorde op dog kun et simpelt Regnestykke , et Overslag over sine aarlige Indkomster , eventuelt med endnu en Husfælle Kunde det ikke gaa , var der jo mange Udveje Leje Villaen ud f Ex og bo mindre flot Huset var virkelig altfor stort for hende , hun huskede paa den første Aften og følte en kold Gysen ; hendes lange Sygeleje havde ikke borttaget Erindringen derom Tværtimod | Schjoerring - SvundneDroemme |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | „ Det er mig , Hr Grosserer “ lød Stemmen fra før , Masten forsvandt fra Ansigtet , og Peter Fister selv stod der i en Skikkelse , som ikke længere var til at tage fejl af Ude af sig selv soer Grossereren frem imod ham ; men Krigsraaden lagde med Aandsnærværelse sin Haand beroligende paa hans Arm og hvidskede : „ Forivre Dem ikke , bedste Ven Forivre Dem ikke Overlad mig at ordne Sagen — De kan tro , jeg skal snart skaffe Fyren paa Døren | Budde - FraLoemmelalderen |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Efter at have meddelt Forsamlingen , hvor stor en Fremgang Frelsens Hær har gjort det sidste Aar rundt om i Alverdens Lande , og efter særlig at have dvælet ved Danmark og de seks Korps , der er bleven oprettet her , slaar han ind i en let og fornøjelig Selskabstone og afleverer en Del mer eller mindre gode Brandere , saa at hele Salen sidder i én Latter Han taler om den Stivelsefabrik , Hæren har købt i Helgesensgade for dér at indrette en ny Forsamlingssal og Kvarterer for Officererne , og han mener , at han derovre nok skal faa » Stivelsen « ud af mange forhærdede Sjæle , saa de bliver smidige og bøjelige | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | « Hov trak sig med en gang ind igjen ; han ble akkurat som ræd , da Irgens saa med en gang gik med paa det » Ja , det kan jeg nok tænke mig , at det ikke er saa hyggeligt netop ; men Faen , det er jo næsten en livssag for dig dette ; du faar naturligvis betale vaskekonen og de andre , som du tror har det smaat , og som det vilde være lumpent at bedra ; — men de andre faar jagu vente | Colditz - Kjaerka |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Sølver steg længere ned ; da han drejede om en Afsats , saa han en Graakappe komme gaaende op imod sig med lange vadende Trin » Velkommen tilbage , Junker — Herren til det herreløse Gods « sagde Broder Jørgens blide Stemme » Hvad gør I her « spurgte Sølver skarpt » Intet , Junker Hvad er vel her at gøre Jeg søgte om en levende Sjæl at tale med om Jer Men her er mindre Liv end paa en Kirkegaard « Sølver følte Mistanke til Munken Han slap ham ikke af Syne , men fulgte ham ud paa Broen » Hvad Vej skal I nu « spurgte han » Til den Led « svarede Broder Jørgen med et besværligt Nik | Michaelis - Aebeloe |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Den stoler jeg imidlertid paa , den , ved jeg , er tilstede , hvorfor skulde jeg saa ikke frit kunne udtale det Elskværdige , elskelige Thora Skjænk mig et Øiebliks Samtale To Gange har jeg forgjæves søgt at komme til at give Dem den Forklaring , som jeg føler , at jeg skylder Dem , men begge Gange er det mislykkedes Første Gang kom De ikke , som jeg troede ; anden Gang kjørte Be fra mig , som jeg da forresten kunde vide ; tredie Gang haaber jeg paa en bedre Lykke | Korfitsen - EnSkibbruden |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Ja , vil I over , saa gaar jeg med « Henimod Mørkningen gik O J o o o de ud , og Vejret var snarere taget til end af Næppe var de komne nogle hundrede Alen fra Land før en Sø fyldte Baaden halvt med Vand , men den anrettede ingen andre Ulykker end at Thomas’ Pibe gik ud under Christians Latter Det faldt dem intet Øjeblik ind at tænke paa Svogerens Skæbne De kryssede nu ind under Iller for at komme i Læ af Landet og faa Baaden lænset for Vand Derefter stod de ned mod Brunsnæs , Færgestedet , hvor en Del Mennesker var samlede for at se , hvad Ende det vilde tage med den lille , dristige Sejler | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Han huskede , hvorledes Moderen havde givet ham Ris for et eneste „ Hanen gale mig “ , han havde brugt , og hvorledes han paa sine Knæ havde maattet bede Gud om ikke at være vred paa ham , fordi han , uden at vide det , var kommet til at bande Og her kom hans egen Far med en saadan Flom af Eder , at det fossede efter Rolf lukkede Øinene | Hambro - Fremad |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | » Ja , hent du kun Fjolen , Jacob , « sagde han Jeg hentede altsaa Instrumentet og spillede for hende , det ene Stykke efter det andet og de allerkønneste , jeg kunde komme i Tanker om , en hel Time vedblev jeg at spille for den syge Pige ; saa n9 mindede Moderen om , at nu kunde det maaske være nok Sara var maaske af en anden Mening ; hun forlangte dog ikke mere , men takkede mig for den store Glæde , jeg havde gjort hende » Nu skal jeg snart komme mig —• Jacob kan spille mig rask , « sagde hun med et lykkeligt Smil til mig , idet Mester O J O D 7 og jeg forlod hende og Moderen | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | Han havde rejst sig og sagt den unge Pige nogle forbindtlige Ord — De er ikke forsigtig med Deres Hemmeligheder , Herr Baron sagde Astrid skælmsk Men hvor Tante Emilie vil blive forundret , når jeg fortæller hende om min Opdagelse Isidoras Blik søgte Avrora ; men Søsteren var klog nok til ikke at røbe nogen Tvivl Baronen kunde nok ønske at vide , hvem Tante Emilie var , eftersom Frøken Astrid skænkede hende så megen Interésse Oprørt over den Måde , på hvilken Baronen betrågtede den unge Pige , blandede Isidora sig i Samtalen ved at oplyse ham om , at hendes Kusine var i Huset hos hendes Forældre — Så forstår jeg Frøken Astrid , udbrød Baronen | Feddersen - Isidora |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | Men Avrora , som havde fjærnet sig , modtog i dæmpede Toner den Forsikring , at selv den klareste Stjærne ikke var i Stand til at fordunkle Solen Næppe havde Baronen taget Afskéd , og Avrora fået Tid til en og anden Bemærkning med Hensyn til Kusinens Interesse for Svogeren , førend Stuepigen meldte , at Fruens Moder opholdt sig i Spisestuen Avrora gik øjeblikkelig ind til Moderen ; hun havde jo endnu ikke sét hendes nye Vinterdragt Men Isidora søgte først at bringe sit Sind i Ligevægt , og Astrid havde aldéles ingen Lyst til at forlade Stuen , da Fætteren ellers kunde gå , uden at hun fik sagt ham Farvel | Feddersen - Isidora |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | » vilde hun sige næste gang , og sä vilde hun stampe med foden , og række tungen ud , sä langt som så Ikke engang stor var haven Det havde bare vært indbildning , fordi der var så mange vinkler og krinkelkroge , rigtig så’nt fordægtigt snuskeri , som ordentlige folk hverken vilde eje eller ha En ækkel liden fillehave var det , med støvet , simpelt buksbomhegn , klistret ind mellem nabohaver , klods op til Altona Landesstrasse foran , hvor den uudholdelige omnibus i ét væk kom forbi Se , der er den igjen « Hamburg , zehn Minuten Zehn Minuten Hamburg , meine Herschaften » råber konduktøren og svinger med sin klokke , idet den tunge , gule , firkantede kasse langsomt kjører forbi | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |