index
int64 23
854
| year
stringclasses 26
values | author
stringclasses 60
values | work
stringclasses 64
values | text
stringlengths 98
1.22k
| full_title
stringclasses 64
values |
---|---|---|---|---|---|
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | « » Han har det stadig godt i Berlin « » Ja « Der hengik paany en Stund i Tavshed Saa lod Fru Salomon pludselig Haanden hvile , saae hen paa Datteren og sagde : » Jakobe sæt dig herhen , min Pige , og lad os tale lidt sammen « Jakobe løftede Hovedet med et opskræmt Udtryk Tøvende rejste hun sig og gik hen til Moderen » Hvad vil du « sagde hun , idet hun lagde sig ind i Sofahjørnet med Haanden under Kinden , saa langt fra Moderen som muligt Fru Salomon tog hendes anden Haand og sagde : » Vil du svare mig paa et Samvittighedsspørgsmaal , Jakobe « » Hvad mener du « » Nej bliv nu ikke straks fornærmet | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | Det er maaske ikke overflødigt at bemærke , at vi alle experimentere mere eller mindre , den voxne med Barnet , den reflekterte med den naive , samt at naar et Menneskes Skjulthed let opdages , er det egentlig et Tegn paa , at Ærlighed og Aabenhed er hans sande Natur : hos den , der virkelig kan skjule sig , maa Forstillelsen have Ærlighedens fulde Præg Strax efter at Berlong havde præsenteret Gjæsten , gik man til Bords Samtalen drejede sig , som ganske naturligt , nærmest om Livet i London og om de Forandringer , Kjøbenhavn var undergaaet | Thorson - DenForlorneSoen |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Brødposernes Indhold blev krammet ud og serveret paa den hvide gnistrende Sne Munden kom paa Gled og det oplevede drøftedes og kritiseredes De kunde ikke forstaa Grunden til Tilbagetoget , men at der skulde værre Forræderi med i Spillet , som enkelte mente , vilde ingen tro For dem alle var Dybbøl det forlosende Ord Dér vikle man vel give dem Lov til at forsvare sig Saa talte de om , kvor underligt det var at staa lier med skarpt i Bøssen i det Terrain , hvor de havde faaet deres Børnelærdom i Felttjeneste Mens de spiste passerede en Mængde Tropper af alle Vaabenarter forbi 1 Flensborg var nogle af Kompagniets Sydslesvigere forsvundne , og de kom aldrig JO o o tilbage | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Han blev rød af Harme over denne Latter , hans Øjne lynede , men den Fremmede blev ved at le , drejede saa Hovedet om paa Siden , trak Kabudsen længere ned over Mund og Hage , drog Vejret dybt og sovende og begyndte at snorke Sølver havde aldrig følt sig saa uhyggelig til Mode Hvad betød denne haanlige og gaadefulde Tale Stod den Fremmede i Ledtog med selve hans nyserklærede Fjende Skulde han straks vende hjem eller først afæske ham en nærmere Forklaring Han sparkede ublidt til den Fremmede , der imidlertid ikke lod sig vække , men snorkede videre Advarslen for Sten Basses Besøg havde opskræmt hans Fantasi Hvor let kunde ikke Gaarden blive overrumplet i hans Fravær Den Fremmedes Ord var ikke lutter dunkel Tale | Michaelis - Aebeloe |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | Fra de åbne lemmer i sjøbodernes gavler hang tykke vindetoug rakt og stille ned , og både de og boderne spejled sig i den blankgrønne sjøflade omkap med riggen og siderne af de mange Nordlandsjægter og de andre små og store fartøjer , som lå fortøjet i havnen En efter en kom fløtmændene sigende med kridtsnadder i munden og trøjerne knappet helt op i halsen , og tog på at spule sine grønmalte både , der havde fangelinerne fastgjort om bolværket på Triangelens , Murens og Dreggens fløtmandsbrygger På Nordlandsjægterne blev her og der kahytslugerne skubbet tilside af’ usynlige hænder , og et bustet hode stukket op ved kanten af åbningen | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | — Hvorfor havde hun ikke ladet ham tale ud hun vidste jo , hvad han vilde have sagt Bien hun turde ikke høre det Saa maatte hun jo have svaret — hvad — Nej det kunde hun ikke — Ja men — saa vare de jo bundne , og der kunde jo indtræffe — — om — om Søren Salling kom , ham der dansede saa meget med hende paa Juleballet i Fjor Han var dog saa køn — kønnere end Povl , og saa rask , saa munter og saa begavet , ikke saa stille som Povl Men han kom Heller ikke , og det var ogsaa godt Ham vilde hun slel ikke tænke paa , det var Synd mod Povl | Povlsen - TaagenLetter |
200 | 1894 | Bergstroem | Vendepunkter | » Han rejste sig af Køjen og kom hen under Muren : « Det var da morsomt at se dig Det er længe siden , vi har talt sammen » 6 « Fem Aar omtrent — og du er bleven O Kandidat imens Til Lykke » f « Hør , hvor længe har du boet inde hos ' o Gæstgiverens » « Lige siden i Morges » o o Her blev vi afbrudte ved , at en ung Pige ’ o o i hvidt , som kom til Syne i Havedøren , kaldte ham ind til Frokost « Vi ses nok siden , » sagde han og tog fore'o o o løbig Afsked Jeg saa ham forsvinde op ad Verandaens magelige Trin ind i det løvklædte | Bergstroem - Vendepunkter |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | „ Jeg har tænkt mig , “ svarede Hertuginden , „ at den unge Hustru med sit Barn kunde komme hid til Pløn , “ „ Til Pløn “ sagde Hertugen spørgende „ Ja , min Gemal Har I ikke lagt Mærke til , at vor gamle Oldfrue v Rønnov i den senere Tid er bleven saa affældig , at hun umulig kan røgte sin Gjerning uden Bistand Opgive sin Stilling vil hun ikke , — det vilde blive hendes Død Men om nu v Aichelbergs Hustru kunde tage noget af for den Gamle og derved skabe sig en uafhængig Stilling , indtil hendes Mand , bedækket med Hæder , som velbestaltet Høvedsmand ad Aare vender tilbage | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
216 | 1888 | Colditz | Kjaerka | Og saa hadde Hov destilleret pengene sine denne gangen som tidligere ; han hadde i halvfuldskab fart ude hele dagen lang , drukket og spist paa de værste buler , handlet og kjøbt katten i sækken hos antikvarer og skrabhandlere , og alt det skramle , han slig fik fat i — naar han kom hjem om kvelden med det , putted han det væk , gjemte det i alle de kroger og kriger , som Kjærka hadde , bare for at Moen ikke skulde faa se det , naar han kom om morgenen Naar saa pengene paa en to —tre dage var reducered slig , at han stod igjen med en 2o—30 kr | Colditz - Kjaerka |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Saa kom de til Dammen , hvis solbeskinnede Overflade uafbrudt blinkede og glittrede og alt i Frastand skar Lars i Øjnene , saa han fandt det mest hensigtsmæssigt at lukke dem , tilmed da det mumlende og rislende Vandløb i Grøfterne gjorde ham halvt døsig Var han ikke pirrelig iforvejen , saa blev han det , da idet samme en ualmindelig stor Humlebi fandt for godt at komme flyvende og det lige ind Ansigtet paa ham , saa det gjorde ondt , og dernæst vedblev paa det meest nærgaaende at kredse summende tæt om hans Hoved Tilsidst blev det ham dog for galt ; han rev sin betressede Hat af , og begyndte med den i Haanden at føre en forbittret Kamp imod sin Plageaand | Fibiger - Askepot |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Hun lagde sin Haand kjærtegnende paa Diaries Hoved og strøg del bløde , glindsende Haar Havde hun itkc taget den inderligsle Deelt Maries Sorg over hendes Vildfarelse i hendes Forhold til Henrik , og havde hun ikke i sit Hjerte vidst , at hendes Søster idetmindste maatte tage Halvdelen af Skylden som sin Deel Hun havde aldrig talt med Marie om denne Sag , men med en Kvindes hurtige Instinkt , hvor hendes Hjerte er interesseret , havde hun forstaaet Diaric , endogsaa bedre end Vilhelm havde , og ganske opfattet hele den sørgelige Episode Henrik havde hidtil været det Menneske , hun elskere meest — nu skulde hendes Broderdatter vel staae ved Siden af ham i hendes Hjerte | Krebs - AdEnOmvei |
815 | 1897 | NielsenJ | DenGamleDegnsErindringer | « begyndte Morbroder endnu en Gang » Ja , for jeg vilde gerne skabe mig en Stilling , hvor jeg kunde blive fri for at gaa » til Hove « og fri for at spille til Dans , « svarede jeg » Sæt ikke Næsen saa højt , Jacob ; du er kommen af Bønder og er ikke en Snus for god til at O o være Bonde « raabte Morbroder i en streng , irettesættende Tone Jeg vilde ikke fortsætte denne Samtale længere ; jeg afbrød den derfor ved at spørge : » Hvor er Geske Hende skulde jeg da ogsaa sige Farvel til | NielsenJ - DenGamleDegnsErindringer |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | Han havde lagt sig en beskyttende Tone til , naar han talte til hende i fleres Nærværelse , som om han var hendes faderlige Ven Men naarsomhelst hun gik ud alene , havde han en underlig Evne til at dukke op , hvor hun mindst ventede det Hun følte tilsidst en næsten overtroisk Frygt for ham , saa at hun helt holdt op med at gaa ud om Aftenen Derfor saa hun denne Vinter ikke meget til Colbergs Kun Marie traf hun jævnligt paa Isen Kulden var kommen ualmindelig tidligt det Aar , saa at Skøjteløbningen var i Gang allerede før Jul Da Amtmandens Børn var meget ivrige til at løbe paa Skøjter , maatte Nelly hver Dag paa Isen med dem | Welding - EnUngPige |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | Det Nye i Tiden havde han jo helt vel havt Øje for , men han havde havt mere travlt med at lytte til ,' hvordan det Nye blev dunkelt udtalt i det Gamle , end til at høre paa , hvad det Nye selv sagde klart og tydeligt ind imod ham ; og der var intet Mærkværdigt i' det , for der er endnu aldrig bleven præket et nyt Evangelium her paa Jorden , uden at den ganske Verden straks har faaet travlt med de gamle Profetier | JacobsenJP - NielsLyhne |
488 | 1896 | EwaldHF | LidenKirsten | At Edel rejste alene med Kongen mens Dronningen sad i Kjøbenhavn viste jo tydeligt nok af hvad Art Forholdet mellem dem maatte være og det smertede Erik baade for Kongens og Edels Skyld at de gav den store Forargelse Men han gik dog og blev meget hjerteligt modtaget Den Forlegenhed der i det første Øjeblik havde været over Edel ved Gensynet med Erik var forbi Hun var saa frimodig i sit Væsen som om hun havde den bedste Samvittighed saa at han var i en Forundring over hende og formaaede ikke ganske at skjule det , men hun lod , som om hun ikke mærkede noget „ Jeg kunde ikke lade eder saaledes gaa “ , sagde hun , idet hun trykkede hans Haand | EwaldHF - LidenKirsten |
711 | 1870 | Korfitsen | EnSkibbruden | Efter et halvandet Aarstids Forløb kunde han derfor ogsaa meddele sin eneste Slægtning , en Onkel , at han havde faaet den lille Sølvmedaille Med Brevet fra Onklen , der lykønskede ham i den Anledning , fulgte en Indbydelse til at tilbringe Sommerferien paa hans Gaard i Nærheden af Holbæk Under Besøget der blev Volmer for første Gang alvorligt forelsket Hun var livlig , piquant og havde megen Interesse for Kunst og Poesi ; dernæst var hun gracieus , en conditio sine qva non ligeoverfor ham , og dandsede fortræffeligt | Korfitsen - EnSkibbruden |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | Han gottede sig lidt ved Søren Børevigs Skuffelse og tog et Overslag over , hvor mange Dage det vel kunde vare , inden Svaret kom Njædel slog Melken i Ringerne med et forfærdeligt Søl Derpaa gik han ovenpaa , stak Hovedet ind i Kristines Kammer og saa sig om i Halvmørket , medens han indaandede den kjendte Lugt Han laasede Døren og stak Nøglen til sig ; men da han gik ned af Trappen , som knagede saa uvant i det tomme Hus , kom han til at mindes Søren Børevigs Ord , at Retfærdigheden var skeet Fyldest Længe laa han uden at faa sove Hans Hoved havde havt , for meget at bestille idag , og hans Lemmer for lidet | Kielland - Arbeidsfolk |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | Han havde ført et meget bevæget Liv ; en Del af sin Barndom havde han tilbragt ved Knud den Stores Hof i England , og efter Faderens Drab opholdt han sig hos sine Slægtninge i Sverig , mest hos sin Fætter , Anund Jakob , hos hvem han gjorde Krigstjeneste i 12 Aar og blev gift med hans Datter , Gyda Efter Olaf den Helliges Død fik hans Søn , Magnus den Gode , Norge , Knud den Stores Søn , Hardeknud , der var Konge i Danmark , rejste tik Flandern for at tilvejebringe Midler til at tilbagevinde Norge | AndersenT - SvendEstridsen |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Minna brast i Latter , — og en noget raa Bas , lidt til Siden for os , stemmede med i — Jeg vendte mig næsten forskrækket ; det var Drageren , der syntes at have opfattet Situationen — Men hvad ler I dog af spurgte Fru Hertz Hertz fik nu pludselig travlt med at indskibe sig , som om der var Fare for , at Damperen kunde gaa fra dem De blev staaende ved Rælingen , og vi talte endnu et Kvarterstid sammen , med lange Pauser , søgende efter Ordene og Allesammen kede af Ventetiden Hertz anbefalede os et Hotel , der var godt og „ maadeholdent “ i sine Priser Endelig ringede Signalklokken Hertz kom i Tanker om Manden i Ventesalen | Gjellerup - Minna |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | Paa venstre Side af Hovedet oppe under Haaret havde han en stor Bule, der saa ud som et Søpindsvin Det var der, Køllen havde truffet Han var vel en ni-ti Aar Gunnar ændsede han slet ikke mere, saa ivrig var han for at komme til at forklare sig Der spillede et ganske lille bitte Smil om Tages Læber, da han spurgte: — Naa saa Du kalder din ældre Broder for Rævefredrik — Ja, kvidrede den lille med en høj og lys Stemme — for det er han da osse, naar han snyderi Han puffede sin Kugle op a’ det Hul, Du ved nok, Tage, der er lige foran Midterbuen Og saa vilde jeg ikke spille med mere, og saa slog han mig lige her oppe | Wied - Ungdomshistorier |
86 | 1892 | Prydz | Arnak | Saa meget bedre , at han kunde sidde oppe og arbejde » Jeg er fornøjet over , at jeg faar mine Ting i saadan Orden , « sagde han en Dag til Lægen , der nu kun sjeldent kom Irma studsede , over Tonen mere end over Ordene , og over Lægens tause Nik og hurtige Øjekast hen mod hende Hun lod som ingenting , talte muntert og spøgte — Da det led mod Skumringen , hjalp hun ham tilsengs og gik ind til Børnene en Stund Han saa op aandsfraværende , da hun kom ind igjen » Er det dig , Gunda « spurgte han , — men saa kjendte han hende paa hendes Gang og Skuldrenes fine Linie » Hvordan har de Smaa det , du | Prydz - Arnak |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | Sæt saa , at hele Udsigten blev lukket i det samme og at Umuligheden da med en Gang aabnede sig for dine Øine For det er netop det , at Verden regner Svendesøstre for Umuligheder og Børnene af slige Ægteskaber ikke over Halvblods | Hambro - Fremad |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | „ Tak , Fru Esther Tak for denne fredelige Stund — det var Lykke Der er noget underlig helligt ved Øjeblikke som disse , hvor hvert higende Begjær har lagt sig til Ro , hvor Lidenskaben er slumret ind som et træt Barn , — saadan har denne Aften været for mig Det er et Klenodie , en Relikvie , jeg nu lukker inde i Mindernes Helligdom Det har De givet mig , Fru Esther , “ sagde han og bøjede sig ned og kyssede hendes Haand med et hurtigt „ Godnat “ „ Bliv Oluf bliv endnu et øjeblik , gaa ikke endnu “ Der laa en klagende , tonløs Smerte i hendes Stemme Han vendte sig hurtigt imod hende | BruhnM - EtAegteskab |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Hun har ogsaa havt en drøj Tid ligesom hendes Moder Du har ganske ladet hende sejle hendes egen Sø Hvor hun maa have kedet sig Men det ligner dig Du har ikke mere Faderkjærlighed i dig end Sengehesten dér Skamme dig maa du Altid bliver hun tilsidesat ; altid betragter du Juliane som et Skumpelskud , en Askepot ; men det taaler jeg ikke i Længden , hører du , jeg taaler det ikke Hvad taaler jeg ikke Taaler jeg ikke at tale saa meget ad Gangen Hvem har sagt det Aa , Lægerne hvem bryder sig om dem Det er ellers sjældent , du tager dig af mit Helbred , saa det klæder dig saa nydeligt , naar du engang imellem gør det | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
596 | 1891 | Rode | Styrke | Han kunde vanskeligere anslaa en haanlig Tone overfor hende , hvis hun havde mødt ham , som han frygtede Tilsidst beroligede han sig med , at skønt han ikke vidste , hvad Tid han havde truffet det omtalte Dameselskab , var det formodentlig efter Togets Ankomst Han besluttede sig altsaa til at vise Fru Holm sin Foragt Han sad ved Bordet ligeoverfor hende Han havde en ung , sød Pige ved sin Side Han konverserede hende livlig , lo meget og højt , og tømte store Glas til Bunden , altsammen uhyre forceret En Gang imellem kastede han et Blik hen paa Fru Holm , saa’ fast paa hende , indtil hun lagde Mærke til det , da lod han det flakke videre | Rode - Styrke |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | Jarlen fik at vide , at han slet ikke var kommen for at bejle , det var først ved at se Karna , at han havde faaet Sind til hende „ Vil du da ikke have Karna til Hustru “ spurgte den forbausede Sigurd „ Hvad kan det hjælpe , hun forlanger jo , at jeg skal give mig Næssekongen i Vold , “ svarede han „ Hun forlanger det klareste Bevis paa sin Bejlers Mod Ligefra hendes Barndomstid har Næssekongens Nattejagt staaet for hende som det mest skrækkelige Synes du ikke , at vi skal føje hende | SommerLP - EgilRegnarsen |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | „ Jeg har set Jesus hængende paa Korset , lidende , blødende og med Kærligheden straalende ud fra det blege Aasyn , saaledes som Frelserpigen i Viborg prædikede det for mig , “ sagde han , „ og jeg har ogsaa set ham sejrskronet i Himlen , rækkende sin stærke Haand imod mig for at drage mig til sig , saadan som Solman har vidnet om ham Marie , “ vedblev han , „ jeg har det som Røveren paa Korset — jeg ligger paa mine Gerninger , men Jesus tænker paa mig — Læs for mig om Røveren paa Korset “ — Jeg læste saa Lukas 23 Kapitel , men da jeg var færdig , sov han som nu | Povlsen - TaagenLetter |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Paa Havnehovedet staar Konsulen selv og vinker Farvel , sammen med ham andre af Byens Borgere , ti det er jo et af Byens egne Skibe , der gaar ud ; Barken kipper til Svar med Flaget under Gaflen — helt bleg i Farven syner den røde Flagdug mod den graa Luft — saa fylder Vinden Sejlene og » Snekkersten « staar nordpaa ud i Kattegat | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | Da han endelig maatte gaa for at varetage de altid presserende Forretninger , syntes det ogsaa Gertrude , at hun i Latteren over , at han havde havt en Droske holdende udenfor hele Tiden , indviede en lykkelig Fremtid Hun vinkede til ham fra Vinduet , da han jog over Torvet i det tilsneede Køretøj , og nynnede glad , medens hun længe blev staaende foran Spejlet , fordybet i Betragtning af sit eget smukke Billede | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
723 | 1889 | BruhnM | EtAegteskab | naar De længes efter mig , men heller ikke før , saa kald paa mig , saa — ja saa vier jeg glad mit Liv til Dem Levvel , Fru Esther Deres Ven Oluf “ Esther knugede Brevet i sine Hænder Nej Nej det maatte ikke ské — det kunde ikke ské Hun havde drømt en lang , lys , feberhed Drøm Nu var den forbi — forbi Det var Dag igjen Hun klædte sig hurtig paa og gik ind i sin Mands Værelse , som hun ivrigt gav sig til at ordne til hans Hjemkomst | BruhnM - EtAegteskab |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | Hjæmmet var bleven mig forhadt , og jeg tænkte kun på at komme bort Og da jeg så vågnede til Bevidsthed om min Elendighed , havde jeg mattet fortvivle , hvis jeg ikke havde grebet til et eller andet Middel for at døve mine Tanker Der var Øjeblikke , hvor jeg troede , at jeg skulde blive vanvittig ved at tænke mig dig tabt for bestandig Hun tav et Øjeblik Men Frank var ikke i Stand til at fremføre et Ord Gråden sad ham i Halsen , og han holdt Hånden for Øjnene for at holde Tårerne tilbåge — Min Mand , vedblev Isidora , — elskede mig til Forgudelse | Feddersen - Isidora |
545 | 1885 | Hambro | Fremad | „ Gud — Gud “ — ak om han havde kunnet bede , men nei han kunde ikke for noget mørkt og koldt , som holdt ham borte , noget , som Havet selv saa mørkt og koldt , naar det har lukket op sin Favn , for atter om en liden Stund at lukke til og føre med sig til sit dybe Gemsel og grave ned for altid Byttet , som betroede sig i dets Vold Nu fatted hån , at dette kanske var den Himlens Straf , han havde ventet paa , der maatte komme , i Fald der var en Gud | Hambro - Fremad |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Han havde nogle Kjærestehistorier , men dem var der ikke noget egentligt at bemærke ved , de var saadanne , som de fleste unge Mænd liar dem Ove Riemann havde ved sin Skolegang i den nærmeste Byes Latinskole faaet god Lærdom , som han brugte til Gavn for sin Fader : han trøsted den bedrøvede Olding , da det gik mod Graven , og da Faderen endelig døde , var nok Præsten tilstede , men det var Sønnen Ove der sad nærmest den døende og ligesom førte ham stille bort Saa samled Ove Riemann Gaarden Han skilte Klinten fra Hveden Den Mark , som var dækket af Mose og ubrugelig Urt , lod han ligge , og den gode dyrked han med Flid | KragT - FruBeatesHus |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | „ Jeg er også så bedrøvet , hvergang jeg tænker på det “ „ Og til syvende og sidst går Du kanske hen og gifter Dig med løjtnant Riber “ Lina tog lommetørklædet bort , og så gjennem tårer på broren „ Ja , hvad så “ så hun om en stund „ Du er det menneske , jeg holder mest af i verden , det ved Du godt Henrik Men Dig kan jeg jo ikke gifte mig med “ — — Ja , han holdt også forfærdelig meget af Lina , tænkte Henrik , da hun var gåt Egentlig havde han gjort det bestandig , men det var først ifjor , da han lå syg i 3 uger , at det rigtig var gåt op for ham | SkramA - Afkom |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Kapellanen , der forrettede det temmelig store Kald , vidste ikke , hvad han skulde gjøre med Barnet ; thi han var selv en enlig Mand , og skrev i sin Befippelse til Skibsrhederen , hvis Forbindelse med de afdøde Præstefolk han kjendte Svaret lod ikke længe vente paa sig : Vennen antog sig det forladte Pigebarn som sin egen Datter Da Vaaren kom , blev hun sendt afsted med Dampskib som en anden Vare , og en blank Vaardag saa man en liden Pige ankomme i sort hjemmevævet Uldværken , men med lange gyldne Piske nedad Ryggen og et godt Barneansigt IV Det var en underlig liden Fugl , dette fremmede Barn , som Thyra fik at opdrage , Ensomhedens Barn | Colban - Thyra |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Tilsidst kredsede hendes Fantasie idelig om den Tanke , at elske og lide for ham til Døden Ved Daggry ilede hun ned i Haven , hvor Træerne nu stode i et gyngende Taagehav , lysnet af Morgenrøden Blødt løftede Vinden paa Løvet , saa at Natteduggen perlede ned Hun trykkede de vaade Blade mod sit Ansigt , men Gløden kunde kun slukkes ved et Svar , som Naturen ikke mægtede at give — det var , som om den sukkede derover i Luftningens Pust Hun løb gjennem Lindealleen — her vare Skyggerne endnu ikke vegne — og sank udmattet sammen paa Bænken ved Havens Udkant — Udenfor Hegnet gik Veien , ad hvilken han pleiede at komme ridende | Kauffmann - Lindemark |
649 | 1885 | Lorenzen | HofdamenPaaOesterholm | Selv forblev han i Kjøbenhavn , for om muligt at arbeide mere paa Sagens Fremme , — i alle Tilfælde for at modarbeide mulige Indflydelser , der kunde gjøre sig gjældende fra andre Sider -i- rft -i < I den Tid der hengik imellem Hr v Johns Afreise til Kjøbenhavn og Kurerens Ankomst , svævede Fru Dorothea Christine i en pinlig Uvished | Lorenzen - HofdamenPaaOesterholm |
416 | 1895 | Michaelis | Aebeloe | Solen luede blodiggylden ind til ham gennem alle Luger og Sprækker — det var som Lysets haanende Grin ad den Smerte , der rasede i Stens Bryst Han steg op og op , til han stod paa den øverste Terrasse og saa Solen synke i flammende Blod som en uhyre Dødens Hilsen Det tyktes Sten , at selve det blussende Solansigt var Dødens eget Fjæs , der besprængte hans Pande , hans Mund , hans Hænder og Klæder med sit lunkne purpurrøde Blod Og han hev Sværdet over Brystningen imod Solen , han saa det lyne i et sidste Blink og falde , som skar det dybt ned i Solens blodigt grinende Ansigt Den Nat forlod han ikke Taarnet | Michaelis - Aebeloe |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | « » Hvad er det , jeg hører , Kæreste » sagde Smeden og kneb Vilhelmine i Armen , bedst som hun løftede sig paa Tæerne og gjorde en Svingning Hun gav et Hvin fra sig , og mens Kærestefolkene igen søgte Lænestolen , improviserede Jakob Arendsen et Vers til » Digtebogen « : » Der bor tre ferme Søstre i deres kloge Faders Hus Den yngste hedder Vilhelmine , hun skriger som en lille Mus « — | Claussen - Kitty |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | » Der ligger han saa forresten , « sagde jeg Maggie gik lige hen til ham , inden jeg kunde forhindre det , og sagde med glad Stemme : » Jeg tygger ikke mere , se selv Ingen Fjær , ingen Pengestykker , ingen Papirstumper tygger jeg mere « Glahn saa knapt paa hende og vedblev at ligge stille ; men Maggie og jeg gik Da jeg bebrejded hende , at hun havde brudt sit Løfte og talt til Glahn igen , svared hun , at hun kun vilde tilrettevise ham » Ja , det er godt , tilrettevis ham , « sagde jeg ; » men var det da for hans Skyld , du hørte °P tygge « Hun svared ikke Hvad , vilde hun ikke svare | Hamsun - Pan |
707 | 1885 | Feddersen | Isidora | — Har De læst Aviserne for i Aftes spurgte han i en dæmpet Tone Det hurtige Blik , hvormed Frank betrågtede ham , overbeviste ham om , at de forstøde hinanden — De er altså inde i Forholdene , Herr Justitsråd spurgte Frank ligelédes’ dæmpet — Fuldstændig — Har den afdøde virkelig gjort sig skyldig i Urédelighed - Af de hidtil foretagne Undersøgelser er det endnu ikke bevist , og Referatet i Bladene er muligvis overilet Men når man sér hen til de Rygter , som Generalens Død fremkaldte — — Hvilke Rygter afbrød Frank ham urolig — Véd De ikke spurgte Justitsråden forundret — Nå ja | Feddersen - Isidora |
558 | 1890 | DahlJ | Tugtemesteren | Og det ikke bare » bage Kage « med Spædbørn , men tumle og tøve med dem lige op i Slyngel- eller Backfisch-alderen Være deres bedste Legekammerat baade om Vinterkvelden ude paa et stort Kjøkken og om Sommeren udover Engen og langs Stranden Deres Fortrolige , som de tigger efter at faa med Det bevarer de smaa fra saameget ondt — og det bevarer saameget godt hos de store » Naa , er det dig , Ane , « sa’ Præsten mere blid end Børnene , for op af Gulvet og børstede sig med Hænderne Jo , det var da Ane — og hun vilde gjerne ha’ talt lidt med Præsten — » paa Kantoret « | DahlJ - Tugtemesteren |
346 | 1895 | Welding | EnUngPige | En medlidende Lyst til at sige hende noget venligt og opmuntrende greb ham , men han tog sig i det Det gik ikke an her , hvor der var saa mange til Stede De spillede en Stund i Tavshed , og der hørtes ingen anden Lyd end en Raslen af Aviser henne fra det store Bord og Brikkerne , som flyttedes Efterhaanden lagde dog først den ene , saa den anden Aviserne bort , og en sagte Samtale begyndte Snart steg den og blev livlig og højrøstet | Welding - EnUngPige |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Et maa jeg blot sige Dig , Kathinka : det er mit bestemte Ønske , at Du fortæller mig , hver Gang Deodata taler til Dig , som jeg har hørt hende tale idag ; jeg vil vide det ; Du skal ikke taale hendes Uartigheder “ „ Du maa ikke forlange det af mig , bedste Lindal det vilde gjøre mig saa ondt Du veed ikke , hvor pinligt det er mig at høre Dig tale haardt til det stakkels kjære Barn “ „ Jeg vil vide det , og Du vil dog vel tage Hensyn til mine Ønsker , Kathinka Du lover mig det altsaa Ikke et uhøfligt Svar , ikke en Indvending tager Du imod , uden jeg faaer det at vide | MauT - Deodata |
252 | 1889 | Marer | VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating | Bibliotek , om han med Glæde vandrer derop , saa kan De være saa sikker som noget paa , at han svarer Dem med Orfeus’ Ord : » Jeg gør det — men jeg gør det grumme nødigt « Nu skal De høre , hvordan det er gaaet mig Jeg kommer derop i Forgaars Jeg skulde med Toget Klokken halv to ; men da jeg Klokken tre Kvarter til et stikker mit Hoved indenfor i Udlaansværelset og ser , at der foran Pulten staar en Herre og en Tjenestepige , der skulde have Bøger byttet , regner jeg ud , at naar jeg kommer igen om et Kvarters Tid , er disse to Mennesker muligvis bleven expederede | Marer - VerdensSyvUndervaerkerOgAndreSmaating |
261 | 1887 | Tuxen | EllinorFalsen | Hun hørte til en af Nutidens sjeldne Skikkelser Med en fin Natur , en nobel Tænkemaade og en frisindet Aand , forenede hun en logisk , klar Tanke , saa at hun , uden fanatisk Partifølelse , men med en fint uddannet Aands Retfærdigheds Følelse , kunde udskille alt det bedste af hvad der fremkom fra de forskjellige Retninger , som i vor Tid staar saa skarpt mod hverandre , og forene det til et harmonisk stemt hele Erik var foruden Doktoren og Ellinor hendes Gjæst , og dette Firkløver plejede altid at have stort og fornøjeligt Udbytte af deres Samværen I Aften var det imidlertid , som om de to unge ikke rigtig kunde drages ind i en livlig Samtale | Tuxen - EllinorFalsen |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | Skønt hun lo af omtrent Alt , hvad jeg sagde , sporede jeg inderst i hendes Væsen noget uroligt og fraværende , der vakte min Eftertanke og — styrkede mit Haab Baade mens vi ved hinandens Side fordybede os ad de lønlige Stier i „ Charlottes Bøgelund “ , og især da vi ved Aftenstid , i den for alle ømme Følelser saa farlige Solnedgangstime stod sammen nede ved Stranden og betragtede det luende Farvespil over Himmel og Hav , fornam jeg med Fryd , hvorledes der over hendes lyse og frejdige Barnesind begyndte at lægge sig de Alvorens Skumringsskygger , den Vemodets milde Aftendug , der bebuder Kærligheds straalende Dag Jeg veg ikke fra hendes Side den hele Aften | Pontoppidan - Hoejsang |
65 | 1870 | AT | DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro | Nei , De tager Feil , elskværdige Frøken , jeg er netop et Menneske , som man maa have Agtelse før , thi jeg har faaet første — Hold inde med Deres Snak , min Herre , og forklar mig hvorledes Sagen førholder sig , men uden Opdigtelser — Hm , ja , det er just ikke det letteste Arbeide , De her giver mig , dog dog for at jeg ikke skal komme til at staa for Dem som et sket Menneske , vil jeg fortælle Dem det Hele skjøndt min Hjertensven Vilhelm har anmodet mig om ikke at tale til nogen levende Sjæl derom — Naa , til Sagen — Det var imorges tidlig imorges | AT - DenVanvittigesBoernEllerSkurkenPaaNoerrebro |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | “ Han saa opmuntrende paa sin Ledsager , men da denne tav , vedblev han : „ Kunde du ikke have Lyst dertil “ „ Krigstog har jeg faaet nok af for andres Regning , “ svarede Egil nu , „ skulde jeg værne Landet , skulde det være med eget Skib og eget Mandskab “ „ Men her er Stedet Egil Regnarsen , hvorfra Fjenden skal aves , “ paastod Jarlen bestemt , men saa faldt han tilbage i sin Hjælpeløshed — „ troer du ikke , at Karna siger det samme , du skulde forhøre | SommerLP - EgilRegnarsen |
822 | 1894 | Koeedt | EnFrihavn | Da han var uden noget som helst moralsk Hold , begyndte han at drikke og sank hurtig fra Trin til Trin , indtil ingen af hans fordums Bekjendte længere vilde vedkjendes ham En Vinteraften fandt et Par Arbejdere ham liggende syg og hjælpeløs i en Grøft ved Vejkanten De hentede i et nærliggende Hus en Bærebør og bar ham ind i Byen for at aflevere ham paa Fattiggaardens Sygehus Uden for Jødens Boutik stod Fru Meyer og talte med en af sine Kunder » Hvem er det , I har der « spurgte hun Manden | Koeedt - EnFrihavn |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | raabte hun forbauset — Du har virkelig faaet dem — Jeg har laant dem , Birgit Fire hundrede kroner Og fri reise har jeg ogsaa opnaaet for dig , vil sige , hvis du reiser iovermorgen Du maa altsaa gjøre dig færdig til da — Iovermorgen Og du Aa , nei , nei Hulkende høit kasted hun sig ind til ham Og som hun laa der grædende i hans arme , og han følte hendes barm skjælve mod sit bryst , var det som blodet med ét stansed i hans aarer , og alt hvad han havde tænkt og besluttet vakled i sine grundvolde Men blot for nogle sekunder , saa kom han atter til sig selv , skjøv hende mildt fra sig og sagde — Iovermorgen | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
522 | 1897 | MadsenT | UnderKundskabensTrae | Ærgerlig vendte han sig om og saa efter Martens , der ligegyldig fortsatte sin gang , som om ingenting var hændt Nu gjorde han helt om og nærmed sig igjen Som den forurettede vented naturligvis Meinhard en undskyldning idetmindste Men nei Ikke et ord Mennesket værdigede ham ikke saa meget som et blik engang Med en kort haan-latter og et foragteligt » idiot « , der bragte hr Martens , for hvem dette kom høist overraskende , til formelig at dukke sig som under et svøbeslag , indtog han sin forrige stilling igjen Forresten angred han allerede i samme øieblik , hvad han havde sagt — Man kunde jo aldrig vide Mennesket var bergenser , tog han ikke feil af ansigtet endog en Martens | MadsenT - UnderKundskabensTrae |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | « Ligger Du på knæ og sover , mens Du læst ska’ rødde op i garnhæspene Vil Du kvikke Dig , din dovning Nu har Du logge her og grov ve i over en time , og ka har Du fåt udrettet » Gutten rejste sig og så hjælpeløst på Sivert « K’e’ Du holder hænderne på ryggen for » Sivert slap tønden , som han havde fåt rejst , greb fat i guttens ene arm og tvang hånden frem i lyset « Ja , va’kje de’ det , eg forstod , at Du hadde vorre op i siroppen med nævene Slikke kan Du , ja Du heter ikkje Mass for ingenting Jysses , kå Du ser ud | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
426 | 1895 | Wied | Ungdomshistorier | Denne Hals, hvis Hud var brunrød og rynket, og som saa ubarmhjertig for- raadte hendes Alder — Men han vidste, at hendes Legeme ellers var fint og ungt, som paa en syt- tenaarig Kvinde — — og han lukkede sine Øjne og drejede Hovedet bort, thi han saa hendes sejr- stolte Blik hvile paa sig Hun vidste jo, at hun holdt ham uløselig bunden og fangen ved sit Legemes spændstige, mystiske Ungdom, der atter og atter lod ham glemme »Dødningehovedet« paa hendes Skuldre Hun rejste sig og blæste Lysene ud paa Bor- det foran sig: — Nu vil jeg spille for Jer | Wied - Ungdomshistorier |
63 | 1896 | KragT | AdaWilde | Og hun krøb i Seng , gjemte sig under Tæppet , rulled sig helt sammen og lukked Øjnene Barnet føler mærkelig nok Rædhed for noget ukjendt , der synes at leve og virke paa dets Sjæl , der endnu har saa sart en Hud , som en hvid Blomst , der nylig er dukket frem af Jorden Endnu er det ikke hærdet ved denne Jords Liv , derfor har det liden Følelse af Frygt for det paa denne Jord farlige Det trækker sig ikke tilbage for en gabende Afgrund , det frygter ikke , om man viser det en blanksleben Kniv , det ler , naar det ligger ved Siden af et tungt Hjul , der i næste Nu vil knuse det | KragT - AdaWilde |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Oppe fra Skoven kommer et Vindstød susende , rusker i Pavillonens Træværk , saa det knager i alle Fuger , og bulrer videre ned over Bakken til Byen Stød følger paa Stød , om og om igen den samme Leg , stadig vildere , stadig voldsommere Træerne sukker , gisper og stønner Stormen giver ikke Pardon Hvad der ikke har Kraft at staa , faar falde Stormen , den store Opriver og Forskrækker , raser udenom mig Jeg kender ingen Angst , jeg ler den op i Ansigtet : Du skræmmer mig ikke , Du naaer mig ikke , Du havde din Klo i mig , men jeg undslap Dig Og i lykkeligt Overmod velsigner jeg Stormen | Nansen - GudsFred |
267 | 1898 | SkramA | Afkom | Det bæved i hans indre ved tanken om , at Lina kunde bli hans Med hvilken stolthed vilde han ikke kunne præsentere hende ved hofballerne , når han nu blev forflyttet til Kristiania , og senere til Stockholm Han syntes , han så Karl den femtende gå bagover af forbauselse , og hørte ham sige : „ For tusan djævle , Du har ta mig fa’n gjort det bra , Riber “ — Og sligt et hus , de kunde føre — Lina , som blev så rig Selv var han jo også en holden mand Forelsket var han også Naturligvis Hvor skulde det kunne være muligt andet Lina , som ikke alene var så rent påfaldende vakker , men også så kvik og intelligent | SkramA - Afkom |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Pinefuldere næsten end at dvæle ved Grethes stille Sygeleje Men da Arbejderne kom og spurgte , om de saa skulde begynde Nedbrydnings-Arbejdet , sagde han , at de kunde gaa Han vilde sende Bud efter dem , naar han behøvede dem XXXIV 24 Marts Hun er død Min Grethe , min kære Pige er død Vi vidste jo hele Dagen igaar , at der intet Haab var Feberen og Vildelsen begyndte om Natten , og Lægen gik om Morgenen uden at sige noget Jeg kunde ikke spørge Jeg forstod , det var overflødigt Jeg har siddet hos hende og maattet tvinge Smil og Glæde frem i mit Ansigt Hun troede , hun laa til Sengs , fordi hun havde født vort Barn | Nansen - GudsFred |
602 | 1881 | Kielland | Arbeidsfolk | “ idet han for dem forbi ; han var badet iSved og saa hæs , at der neppe var Lyd i ham Der stod et Par Bryggesjouere ved Landgangen ; og da Njædel vilde følge efter Oldermanden over Brættet , sagde den ene Sjouer til den anden : „ Det er dog Skam — du , at disse Amerikanerne skal have Lov til at føre slige Kjæmper ud af Landet “ Njædel hørte det og strakte sin Haand frem Men Sjoueren , som var en ægte Bryggeslusk , frygtede strax noget Fanteri og saa mistænksom paa den svære Næve Alen da han saa opdagede Njædels lyse Øine , slog han til med et kraftigt Tag og sagde — halvt skamfuld : „ Jaja | Kielland - Arbeidsfolk |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | » Og saa er Søren den raskeste Mand i Byen « Paa Trappestenen foran et lavt Bindingsværks Hus med tætte , lysende Smaaruder stod en ung Pige i Kaabe rede til at gaa ud , trækkende Handsker paa ved Skinnet fra Gangelampen , før hun lukkede Døren til efter sig Og hun bøjede Hovedet fremad og skottede under den spidspullede Vinterhats brede Skygge henad Gaden til begge Sider » Huh , huh er det dig , Andres « havde hun sagt , da de to nærmede sig , og hun stampede , mens hun ventede , at de skulde komme helt nær : » Hvorfor kommer du ikke Jeg bliver meget mere syg a’ det « Smeden lo højt og præsenterede : » Hun der er min Vinterkæreste | Claussen - Kitty |
386 | 1887 | SommerLP | EgilRegnarsen | “ Enden paa Parlamenteringen , der trak længe ud og gav Tid til Hvile og Forplejning og navnlig kom de Saarede tilgode , blev , at Grækerne opgav Kampen som haabløs , hvad den forresten ogsaa maatte synes at være , men Væringerne , der som sagt fik den Styrke , der ligger i at stole paa sin Sidemand , vilde marchere videre til Trods for Seldshukkerne Grækerne kastede deres Vaaben , hvor de stode , og gik vaabenløse henimod den fjendtlige Hær , kun nogle faa bade om Tilladelse til at følge med og dele Skæbne med Væringerne Istedetfor at kaste deres Vaaben gave de sidste sig i Hast til at bjærge de af Grækerne bortkastede , hvoriblandt mange gode Spyd og Jernhatte | SommerLP - EgilRegnarsen |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | det Forsagte og Tøvende hos ham ; men nu havde Livet ved dets Given og Tagen , dets Stemmen op og Dæmpen af , gjort deres Hjærter rede , og skulde snart give dem helt-hinanden Neppe to Maaneder efter Begravelsen blev Fru Lyhne heftig syg , og der var en Tid lang Fare for hendes Liv Den Angst , der spændte over disse Uger , trængte hin tidligere Sorg i Baggrunden , og da Fru Lyhne begyndte at komme sig , var det baade for hende og for Niels , som havde der skudt sig Aar ind mellem dem og den friske Grav | JacobsenJP - NielsLyhne |
551 | 1875 | Kauffmann | Lindemark | Og Alt , hvad den ubegrændsede Fortrolighed kan bekjende , meddeelte han hende — Irmas Kjærlighed , hans Strid for at vinde Julie og dens endelige Udgang , Irmas frivillige Offer og sin Overvældelse ved Indtrykket af sin Gjernings Følger , der stode for ham som Tabet af Julie og hans hele Fremtids Forspildelse Han forklarede derefter , at Irmas Dom var falden og sat i Kraft under hans Sygdom , hvorledes han endelig , legemlig og aandelig brudt , uden Modstandsevne , havde skyet Landet , fulgt i Hælene af Skam og Fortvivlelse | Kauffmann - Lindemark |
140 | 1882 | Colban | Thyra | At være en af de tusinde Tantaluser , der gaa udenfor oplyste Théatre , som de af gode Grunde ikke tør betræde , der forlangende beskue smykkede Kvinder , de ikke engang tør hilse , det skader ingen , det vækker blot til stærkere Liv , og strax den første Nysgjerrighed efter at lære Paris at kjende er stillet , er Kunstbranden i ham stærkere , end al anden Brand , men nu skulde han møde Farer af anden Art , Farer i selve sin Kunst , skulde gribes af Rusen , det 19de Aarhundredes farlige Rus Kineserne maa , som bekjendt , hver Dag have sig en ny Rus for at gjenfinde den fra igaar | Colban - Thyra |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | At han , som han den foregaaende Dag sagde , vilde gaa en Tur , var kun noget , han foregav , Ihi han følte ikke Trang dertil Frederik Barnor øvede ikke videre Tiltrækning paa ham , thi deres Bekjendtflab skyldtes mere en Tilfældighed og gik kun , hvad saa ofte finder Sted , under Navn af Vensfab Alligevel følte han sig dragen til Barnors Hus ; der kom en Uro over ham , som han bedst sad ved sine Bøger , en Længsel , han ikke selv gjorde sig Rede for , men han gav efter for sin Tilbøjelighed ; — han syntes , han kunde lige saa godt gjøre det , da han dog ikke havde sin Opmærksomhed udelukkende samlet ved Bøgerne | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
561 | 1879 | SkramE | GertrudeColbjoernsen | 4 Sted , hvor hun stod , et Stykke borte , , og føjede til : « Jeg er bange , gaa Del » , Dette var for meget for Advokaten Han sprang op og kyssede paany i Henrykkelse hendes Haand Hun maatte ikke nu gøre sig nogen alvorlig Bekymring Hendes Fader var bleven overrasket før , ærgerlig maaske , over , at en fræk Person kunde nære saa egenkærlige Planer med hans eneste Datter ; men mere var der ikke i Vejen , kunde der ikke være Nu gik han ned paa Kontoret , og hun skulde være ved godt Mod saa længe — om lidt var haft tilbage med hendes Fader « Vær altsaa ikke længer bange Farvel min , Elskede , nu gaar jeg | SkramE - GertrudeColbjoernsen |
493 | 1898 | KragT | FruBeatesHus | Men en Eftermiddag i Slutningen af September gik han ud i Ro og Mag Han saa det for en Tid siden afskaarne Græs skyde Straa , der var tørre som den Høstluft , hvori det groede Han betragted Træerne i Lunden lige ved Kongevejen , og han undred sig over , at deres Løv var ubeskadiget af Vinden og af den kjølige Luft , som i den senere Tid havde hersket Men tilsidst hørte og saa han ikke mere | KragT - FruBeatesHus |
249 | 1873 | AndersenT | SvendEstridsen | “ Straks ester standsede Skjalm Hvide ved dem Han sprang af Hesten og lod Sangeren holde dem begge „ Hvad er der skot , ædle Dronning “ spurgte han , „ I er da uden Fare “ „ Ja , vær kun uden Frygt , “ svarede Gyda , „ nu er Alt godt igen “ „ Der kan I se , “ vedblev Skjalm Hvide , „ jeg burde ikke have ladet Eder ride alene paa denne ujævne Sti “ „ Nu maa I ikke skænde paa mig , “ sagde Dronningen med et Smil , „ jeg har faaet Straf nok for min Dristighed i Skrækken En anden Gang skal jeg bedre lyde Eders Naad | AndersenT - SvendEstridsen |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Har jeg ikke selv med Fare for Liv og Lemmer ført hende hid over det vilde , stormoprørte Hav — For dyr — Er hun ikke skøn som Helena , kysk som Lukretia Kan hendes Værd opvejes med Guld Ja , hvis jeg ikke nelop vilde gøre de Herrer en Tjeneste , da beholdt jeg hende selv ; hun skulde være mig i Datters Sted , ja mere end det — « » Vi giver dig 4000 « » Ikke under 6 Vil De haane Pigen i hendes aabne Øjne ved at byde saa ussel en Pris Eller tror De , jeg forherliger Yndigheder , hun ikke besidder Saa se da selv « Han drog et Øjeblik Pigens Klædning til Side , men tilhyllede hende strax efter | HansenJ - Neropolis |
421 | 1896 | Pontoppidan | Hoejsang | I Jeg ser for mig* et øde Landskab , en flad og nøgen Lynghede , og ovenover denne en vildt forreven Skyhimmel , hvis Rand til alle Sider øjnes ganske uafstumpet langs den milevide Horisont Tværsigennem den lyngmørke Cirkelflade strækker sig i snorlige Linje en Række Telegrafstænger og langsmed disse en tom Landevej , der til begge Sider synes at føre ind i selve Himmelens Riger Det er en Dag i Slutningen af Oktober , henimod Solnedgang Et enligt Køretøj snegler sig hen ad den endeløse Vej Det er en højtbelæsset Fragtvogn , der kommer inde fra den langt bortliggende Købstad , hvor der netop har været Torvedag Tungt strider de hu dende Heste sig frem mod den barske Vind | Pontoppidan - Hoejsang |
514 | 1876 | Krebs | AdEnOmvei | Han vilde holde hende strengt til hendes Løfte , sagde han ; havde hun ingen Medlidenhed , ingen Barmhjertigbed , at hun saaledes truede med at slille sig før bestandig fra ham , fra Alle , der elsfede hende Og han udbrød endelig : „ Isabella , intet uden Døden skal slille os ad “ Hun sad et Øieblik som i dybe Tanker ; derpaa sagde hun med et sørgmodigt Smil : „ Nu vel , Henrik , saa lad det være saa — Intet uden Døden skal slille oS ad “ og hun rakte ham sin Haand , som han kyssede med Heftighed Han vidste ikke , at hun netop samme Dag havde faaet en Ahnelse om , at hendes Liv ikke vilde være af lang Varighed | Krebs - AdEnOmvei |
361 | 1877 | Degenkolv | VenskabOgSlaegtskab | „ Det Parti røg jo i Lyset Da Fanden tog Pengene , tog han ogsaa Kjærcsten Jeg veed det fra Broderen selv , for man forstaar jo en halvkvæden Vise “ Men den Fremmede var alligevel Robert Han havde strax den foregaaende Aften , da han blev sat i Land fra Skonnerten , henvendt sig til en Læge for at blive ordentligt forbunden og var derved bleven bestyrket i sin Formodning om , at hans Saar var en ren Ubetydelighed , som om ikke mange Dage vilde være lægt og som , hvad han var meget glad over , haode været ham en Anledning til at gjense Kjøbenhavn og — Marie | Degenkolv - VenskabOgSlaegtskab |
39 | 1894 | Hamsun | Pan | Gudskelov , jeg gik ogsaa blot paa Prøve herhen , jeg kan gaa hjem igen , jeg har endnu lidt Fisk i Hytten Der blir vel en Raad til Mad Basta Baronen kom En liden Mand paa omkring firti Aar , et langt , smalt Ansigt med udstaaende Kindben og tyndt , sort Skæg Hans Blik var stikkende og gennemtrængende , men han brugte stærke Briller Ogsaa i sine Skjorteknapper havde han den femtakkede Krone , ligesom paa sit Kort Han var lidt ludende , og hans magre Hænder havde blaa Aarer ; men Neglene var som af gult Metal » Fornøjet mig meget , Hr Løjtnant Hr Løjtnanten har været længe her « » Nogle Maaneder « En behagelig Mand Hr | Hamsun - Pan |
844 | 1888 | Kristofersen | VerdensHerre | “ Saa slog han i en Skoggerlatter og gik videre med sine Førere VIII Interiører Konsul Aas trak sin højryggede Lænestol tilbage , hvilte Hænderne paa de luslidte fløjlstrukne Stolarmer og mønstred Rækken af Pengehauger , som laa foran ham paa Bordet , sammenligned med Opskriften paa et Stykke Papir og nikked af og til Der var Summer af ulige Størrelse — høje Sedler og enkelte Kronestykker , — , men den allerstørste Sum lagde han i en Konvolut og putted den under en Brevpresse Han havde sorte Selskabsklær og' hvidt Halsbind idag , og saa laa der noget blekt , ængsteligt , sky- over ham For han skulde tilalters , og da han var en troende Mand , satte det ham i Frygt | Kristofersen - VerdensHerre |
97 | 1899 | HansenJ | Neropolis | Dog mindede hun Junius Silvanus om den Nymfe , han havde beundret i Ostorius Scapulas Haveanlæg — det var den samme Type paa landlig Skønhed , men her var den kultiveret , havde vundet Herredømme over sine Bevægelser » Hun er virkelig køn , « gentog Fru Julia » Men har De nu noget rigtig hæsligt « henvendte hun sig til Købmanden » Til Tjeneste , « svarede han og førte sine Kunder ind i et rummeligt Aflukke , hvor der fandtes alt , hvad Hjertet kunde begære af lemlæstede og vanføre , værdifuld og meget eftertragtet Ejendom for de professionelle Tiggere Elendigheden maatte skrige højt for at vinde Opmærksomhed Dertil var taget tilbørligt Hensyn | HansenJ - Neropolis |
446 | 1889 | Gjellerup | Minna | Men om min Hjærtebanken skrev sig fra , hvad jeg havde læst , eller fra Frygt for at blive opdaget , skal jeg ikke kunne afgøre Minna satte sig med et Sytøj hos mig og lod meget tilfreds ved at se mig saa optagen af mit Arbejde Det havde hele Dagen været trykkende Luft , nu var der kommet Skyer op , og jeg var næppe bleven færdig med de to Skitser , før det begyndte at tordne ikke saa langt borte , og snart viste der sig ogsaa spredte sorte Pletter paa Trappefliserne Jeg hjalp Minna med at tage Dugen af Bordet , og vi gik op til de Gamle Det var meget sjældent , at vi før Thetid opholdt os i deres lille Dagligstue | Gjellerup - Minna |
140 | 1882 | Colban | Thyra | Hun elsker ham , elsker for første Gang ; hvad hun havde følt for Fredrik , var Taknemmelighed for , hvad han gav hende Dette var Kjærlighed , den , som kommer med et og aldrig dør Ja , hun elsker , men med Frygt og Bæven , thi hun er jo ældre end han I hans Nærværelse kræver liun af sig den fuldeste Ro , men vender han Ryggen , hvor var den da , hendes Rt> Blot hun ser ham langt borte , hamrer Hjertet Hvad var der ved ham , der havde rammet saa dybt og sikkert Var det den betydelige Kunstner , var det det betydelige Menneske Hun vidste det ikke | Colban - Thyra |
23 | 1895 | Claussen | Kitty | Hun syntes bleven spinklere , finere , og midt i hendes blide Blondhed lyste hendes Øjne som en safirblaa Tindren i et kostbart Spejl , der for hvert Vindpust fanger Em Og lidt efter sad nu de fire til Bords ved et udsøgt , velanrettet Maaltid : paa den ene Side den unge Doktor og hans lyse , sarte Kæreste , der saa skyldfrit følte sig hjemme i disse Ungkarlestuer , optrædende i Gæsterollen som Værtinde og tildelende sin Søster og Jakob Arendsen den samme trygge Skyldfrihed , hun selv som forlovet ung Pige nød | Claussen - Kitty |
624 | 1894 | Zeemann | EtDanskHjemISoenderjylland | Efterhaanden mødte de større Dele af Kompagniet , og dette kom i en Slags Orden , hvorefter det marcherede til samme Sted bag Skanserne , hvorfra , det var gaaet ud Der blev holdt Mandtal og desværre manglede de mange ; nogle var faldne , men de fleste tagne til Fange I Klosterkroen var der under Fægtningen foregaaet en lille Episode , idet en Sydslesviger , som ellers var en stor Spilopmager og nyligvar bleven idømt en Straf for nogle Gavtyvestreger , havde været saa ivrig med at brænde løs paa , Østerrigerne , at han ikke saa , at Kammeraterne var borte Da han endeligmærkede , at han var alene tilbage , vilde han ud , men Døren var spærret af to Østerrigere | Zeemann - EtDanskHjemISoenderjylland |
447 | 1898 | SkramE | HellenVige | Du maa først lære at være ked af mig , før Du kan tale om , hvor god en Ægtemand Du vil være — — --------Og alligevel , Du vil paa Trods af mine kloge Ord gifte Dig med mig Hvorfor skal Du , lille Negerpige , gaa fri spørger Du , og videre siger Du — og i dine Øjne kommer der det Udtryk , der faar mig til at bøje mig ned , krydse Hænderne over dine Knæ og hente mig alt tænkelig godt fra dit Ansigt — : „ Giv mig det Hjem , jeg skal have , giv mig Børn , som jeg kan holde af “ Min elskede Ven , jeg beder Dig saa mindelig : Vent endnu lidt | SkramE - HellenVige |
712 | 1883 | Thorson | DenForlorneSoen | „ Nej , véd Du hvad , “ sagde Knud ; „ en saadan Flothed Der er desuden ikke Tid til at bytte Billet “ „ Vi kan afgjøre det med Konduktøren “ Han steg ind , og Knud fulgte , trods sin Protesteren , efter „ Jeg har dog ikke Lyst til at blive puffet og overskraalt , naar det skal hedde , at man er paa en Fornøjelsestur , “ sagde Otto „ Første Klasse “ sagde Knud ; „ det maa jeg sige , Du har en vild Fantasi “ „ Ja , det er underligt , at jeg ikke er født i Orienten , “ svarede Otto Ved Klampenborg kom Pastor Fuurbo dem i Møde „ Naa , er I dér , Drenge | Thorson - DenForlorneSoen |
810 | 1895 | Nansen | GudsFred | Det forekommer mig , naar jeg finder de samme Butiker og samme Købmands- , Bager- og Haandværker-Navne paa samme Plads , jeg sidst saa’ dem , som om den gamle By havde standset sit Liv og sin Udvikling den Dag , vi forlod den Jeg maa ræsonnere for mig selv : » det er jo dog kun tyve Aar siden « Thi jeg føler mig som en gammel , gammel Mand , der efter at have levet mange Menneskealdre i Troldenes Høj , vender tilbage til min Hjemstavn Jeg kan egenlig slet ikke forstaa , at ikke alt er forandret og at ikke alle de Mennesker , jeg kendte , er døde Mange af dem er det dog | Nansen - GudsFred |
557 | 1897 | Povlsen | TaagenLetter | “ sagde hun , idet hun rakte ham Blomsterne „ Mindet maatte for Resten ikke visne saa hastigt som Blomsterne “ — „ Det skal det Heller ikke , “ svarede Povl , „ men Marie , giv mig noget med , som ikke visner , — et Ord , som jeg kan gemme som en Skat i Hjertets Dyb “ Halvt skælmsk , halvt alvorligt saa hun paa ham , men svarede intet Povl vedblev : „ Der er noget , jeg gerne vilde sige dig — — “ „ Det kan du sige mig en anden Gang , — hvis du ikke glemmer det , “ svarede hun og saa paa ham | Povlsen - TaagenLetter |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | Amerika har engang for alle besluttet at ville staa højere i Rangforordningen end Madame L’Europe , men det har ikke taget sig iagt , og istedetfor at støtte sig til Historien og deraf at uddrage en Visdom , der kunde belyse Ejendommelighederne ved den menneskelige Lyksalighed , har det kun benyttet dens nyttige Lærdom til at spille lidt Fjerboldt med » « Men hvis Emancipationen virkeligt er et overmodent Produkt , saaledes som De , naadige Frue , kalder den , saa kan Faren vel ikke have stort at sige » , indvendte han med et sarkastisk Smil | Fibiger - Askepot |
639 | 1896 | MoellerI | TabteToejler | Da han traadte ind i Dagligstuen , sad Professorinden i en ildevarslende Tilstand af indeklemt Raseri , og pegende paa Bordet sagde hun , idet hun reiste sig , med en Stemme , der dirrede af Forbittrelse : « Se dér — dette er Følgerne af dit Vanvid — Alt er tabt | MoellerI - TabteToejler |
262 | 1880 | Fibiger | Askepot | « Tværtimod » , svarede hun ivrigt , « men det vil De først lære at indse , naar Deres egne Døttre engang blive voxne , smukke , yndefulde og blufærdige Endnu ere vi altsaa aandelige Antipoder paa det Gebet , men hvem veed , om det dog ikke ender med , at De med det allerførste aflægger en Del af Deres — efter min Mening hæslige — naturalistiske Begreber , som slet ikke passer for vor nationale Karakter og Ejendommelighed Jeg venter mig endda ikke saa ganske lidt af Dem efter det overraskende Glimt af Genialitet , De saa uventet aabenbarede ved at røbe en Forstaaelse af og Tilbøjelighed for Undine » « Jeg takker allerunderdanigst Hvor smigrende er det ikke at faa alt dette at høre | Fibiger - Askepot |
679 | 1880 | JacobsenJP | NielsLyhne | » Hvad skulde man næsten tro « spurgte Gerda hidsigt » Ingen Ting , ingen Ting , bid mig bare ikke « svarede Søsteren , og lod pludseligt uhyre fredsommelig » Vil du nu straks sige , hvad det var « » Nej , nej , nej , nej , nej ; jeg skulde vel tro , jeg har Lov til at holde min Mund , naar jeg vil « Hun gik bort , ledsaget af den Tolvaarige , og de havde lagt Armene om hinandens Skuldre i søsterlig Samdrægtighed Bagefter fulgte den Ældste , struttende af Indignation Gerda stod ene tilbage og saae trodsigt ud for sig , mens hun huggede i Luften med den gule Ringkjæp | JacobsenJP - NielsLyhne |
241 | 1874 | SoerensenC | KongensYndling | “ Den unge Pige fæstede sine store , skjønne Øine spørgende paa ham , hvilket forvirrede ham noget Han var i det Hele taget i en meget ophidset , forvirret og adspredt Sindsstemning og hans Pande var ikke saa skyfri , hans Blik ikke saa aabent og freidigt som ellers „ Hvad fattes Eder , Herr Schumacher , “ udbrød Ellen , „ det forekommer mig , at I skjælver Er I febersyg “ „ O nei Jeg feiler Intet “ Ellen betragtede ham med stigende Forbauselse Saa adspredt og saa tungsindig havde hun endnu ikke tidligere seet den unge Mand | SoerensenC - KongensYndling |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Men forinden maa man en maaneklar Nat stille sig paa en Korsvej , hvor der staar et Krusifiks , og her skyde tre Skud mod Kristusbilledet — saa vender Kuglerne tilbage i Bøsseløbet og faar den Magt , jeg talte om « » Aa — » Der Freischütz « altsaa « » Ja rigtigt — Men da det kom til Stykket , svigtede Modet den Mand i Fortællingen Hver Gang han hævede Bøssen mod Krusifikset for at tage Sigte , rystede hans Fingre , og hver Gang han vilde røre ved Aftrækkeren , lammedes hans Haand , — og han blev alle sine Dage aldrig andet end den Bondeknold , han var født til at være Og er det egentlig ikke gaaet de fleste kristen fødte saadan | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | Naar han kunde finde Anledning dertil , søgte han altid Ensomheden Paa sit stille Kammer , mellem sine Skolebøger , var han gladest Naar Lektierne var læste , fik Digterne Audients og allerede tidligt fik Barnet Øiet op for den enkle , sublime Storhed , der udmærker de Gamles Værker En yngre Søster , der slægtede paa Moderen i Huslighed og Faderen i praktisk Sands og altsaa slet intet Hovedbrud gav Forældrene , erstattede ham hos disse nede i Dagligstuen Platons Symposium i Oversættelse faldt ham i Hænderne og gjorde et saa mægtigt Indtryk paa ham , at han , for at have den Nydelse , at læse den i Originalen , dyrkede saa flittigt fine filologiske Studier , at han sprang forbi alle sine Med-Elever | Paulsen - Margherita |
503 | 1870 | Lange | AaenOgHavet | “ Derpaa henvendte hun sig til sin Søn , tog hans Arm og sagde : „ Aftenens Helt paa alle Maader tillader Du Din Møder at være Din Dame og at dele Din Hæder “ Hvorpaa hun med sin Søn gik foran de Øvrige ind i den til Spisestue nu forvandlede Balsal , og Aftensmaaltidet begyndte I Førstningen laa endnu ligesom det alvorlige Digts Skygge over Henriks Ansigt , og han var ikke fri for at have et af sine Anfald af Aandsfraværelse — skjøndt af en anden Grund end for — som hans Moder tidligere paa Aftenen havde dadlet ham for | Lange - AaenOgHavet |
293 | 1897 | EwaldC | JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse | Er det mig , der paastaar , at alt er vel , blot jeg kommer af Sted » Jeg var irriteret Jeg var uretfærdig mod Monrad Jeg var desperat Og Monrad var nu den hjælpeløse , ulykkelige Vi prajede alle de Dampere , vi saa , men uden Held Enten skulde de ikke gaa , eller ogsaa gik de i indenrigs Fart , eller ogsaa var der noget andet i Vejen Vi løb og sprang og svedte En Overgang tog Monrad Pelsen og jeg Vadsækken — saa tog Monrad ogsaa Vadsækken , og jeg lod ham gøre , som han vilde Vi var paa Toldboden , paa Larsens Plads , i Gashavnen og tilbage til Havnegade | EwaldC - JamesSingletonsStoreUdenlandsrejse |
758 | 1890 | SkramA | SGMyreHellemyrsfolket | Næste morgen før Virs lukked op kramboden , kom han ind til Sivert , som han fandt oppe og påklædt , og meddelte ham , at han efter samråd med sin kone og i betragtning af Siverts unge alder ikke vilde blande politiet ind i sagen Ikke heller skulde de sige det til nogen , så det kom ud blandt folk og hindred ham i at få plads For bort måtte han og det endnu idag Efter at Sivert havde undertegnet et gjældsbevis , der lød på 40 specidaler , bad Virs ham ta pik og pak og komme sig afsted så fort som muligt Han skulde ikke hefte sig med at sige farvel | SkramA - SGMyreHellemyrsfolket |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | “ sagde Mademoiselle Minet , der kom farende ned , ligesom Flory og Margaret vilde smutte ind i Spisesalen „ Det kan ikke nytte , at du altid laver Ansigt , naar deler noget , du ikke synes om , Flory 1 Marguerite er saa søvnig , at hun næsten ikke kan staa paa Benene , og Flory er ligbleg af Træthed gaa nu op “ Mademoiselle Minet raslede ind i Spisesalen og lukkede Døren paa en meget afvisende Maade , der ærgrede Margaret i den Grad , at hun var lige ved at græde , medens Flory lettede sig ved at sige : „ det manglede bare | MadsenJ - KomtesseFlory |
30 | 1899 | MadsenJ | KomtesseFlory | hvor gammel er saa din yngste Søster “ „ Fire Aar ; hun fylder snart fem “ Flory fik Taarer i Øjnene og Teen i den gale Hals , og efter at Nonnen med den største Velvilje og største Medfølelse havde banket hende i Ryggen , flyttede hun Natlampen fra Bordet hen paa Kommoden , hvor den generede ganske forfærdelig og skar i Øjnene ; hun gjorde mange andre velmente Ting , aabnede Døren , vendte endnu en Gang tilbage til Sengen og sagde hviskende , for Døren stod aaben : „ Fanger man Tigre i Danmark “ „ Nej nej “ „ God Nat er der noget i Vejen , saa spørg kun efter Søster St Esprit , mit lille Barn | MadsenJ - KomtesseFlory |
745 | 1877 | Budde | FraLoemmelalderen | „ Der er Nogen , som er Dokfere , og der er Nogen , som skal være Dokfere , og det er en Forsfjel Og Povl er en villcle Karl til at snakke om det , det maa jeg ikke sige ham Andet paa , men om han kan gjøre det , se det sknlde vi jo først have at vide “ Der var i denne uhildede Betragtningsmaade noget saa roligt Overbevisende , at den tillidsfulde Stemme forstummede , og den modfaldne Tavshed vendte tilbage paany Og at Soren virkelig heller ikke havde saa synderlig Uret i sin Opfattelse , det blev yderligere beviist ved det , som netop til samme Tid foregik indenfor | Budde - FraLoemmelalderen |
138 | 1894 | NormanHansen | StyrmandBrorsen | Solen var ved at synke i Havet , og de store Skyer , som sejlede ind over Land , de var farvede af Aftensolens straalende røde Skin Og inde paa Strandbredden laa trætte Søfolk , der havde været ude paa Havet i deres underlige tunge Fartøjer , og hvilede sig i Sandet Og som Solen sank dybere , helt under Vandet , da skiftede Skyernes Farve , først til skarpt lyserødt , saa til en vidunderlig Farve mellem rødt og blaat , der holdt sig og bredte sit Genskin over Hav og Land og over dem , der laa i Sandet , til Aftenrøden sluktes og Mørket slugte alle Farver I den Time var det da , at Søfolkene der paa Stranden fandt Purpurmuslingen , den kostelige | NormanHansen - StyrmandBrorsen |
614 | 1871 | MauT | Deodata | Da besluttede hun at bede ham om Forladelse , thi hun vidste , at det var hendes Pligt Ak , det var kun den kolde Pligtfølelse , ikke Hjertets Sorg over at have fortørnet den Elskede , der drev hende — derfor var det saa svært Hun reiste sig langsomt , men tøvede uvilkaarlig et Minnt Da hørte hun Vognen rulle bort , og — det var for silde Med et tungt Hjerte gik hun til sine huslige Sysler ; mismodig satte hun sig til Klaveret og sang sine Yndlingssange uden at føle sig oplivet ; hun tog en Bog , men anstrengte sig forgjæves for at læse Tungt og langsomt gik Timerne | MauT - Deodata |
669 | 1880 | Paulsen | Margherita | Hun havde en uvilkaarlig Skræk for Smuds og Synet af en Ederkop bragte hende til af blegne og fkrige Derimod elskede hun lidenskabeligt alt , hvad der var skjønt , en Blomst , en farvet Sten , og hendes egen Dragt maatte altid være saa smuk som mulig Visse Farver afskyede hun og da Moderen engang bragte hende en pebret Kjole , var det umuligt hverken ved Smiger eller Trudsler af faa den Lille til af iføre sig den Hendes Bonne sagde : „ Vent bare Af Margherita bliver der enten noget Stort eller Ingenting “ I tolv Aars Alderen foregik der en Forandring med Barnet Hun begyndte at se og iagttage Livet i sit Hjem , og hun blev stille og indadvendt | Paulsen - Margherita |
66 | 1899 | Pontoppidan | LykkePerIDetFremmede | Dog , nogen Bevægelse ud over den Uhyggefølelse , som Synet af en døende naturligt fremkalder , greb ham ikke Ja , netop den Omstændighed , at Faderens Tilstand umuliggjorde alle Tilnærmelser , virkede hurtigt beroligende paa ham Hvad han mest havde frygtet , var Familjeiveren for i sidste Øjeblik at faa tilvejebragt en Forsoning Han vidste , at han havde intet at sige sin Fader ; og hvad denne kunde have ønsket at sige ham , vilde rimeligvis kun have forværret Forholdet og maaske givet Anledning til Optrin , som let havde faaet en uhyggelig Karakter Alt som hans Øjne vænnede sig til Stuens Mørke , traadte den døendes Ansigtstræk og hele udtærede Skikkelse tydeligere frem for ham | Pontoppidan - LykkePerIDetFremmede |