Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

luk op

det er mig

tys

luk op

er han gal

hviskedee han til sig selv

nøglen blev drejet om og ind trådte lasson just som kjeld der nu var omklædt i en elegant løbefrakke lukkede sin tilpakkede kuffert

denne løbefrakke var en ny uhyre dosis for den gamle

han var absolut ikke med på den kort og godt han kendte den ikke og hvis de skrammererede bukser ikke havde været havde han troet at det var en ny mode på en løve frakke

imidlertid faren var overhængende en frakke mere eller mindre var ikke så farlig

han skønnede nok at han slap ikke mindre end med de tre hundrede godt han ville så sige fire fire hundrede

er vognen der

spurgte kjeld da den gamle intet bemærkede

han talte med sig selv

snak om en ting lad nu det være godt kjeld

sig mig bare blot et hvad grund du har for dette

har du en grund

ja vel har jeg en grund svarede kjeld mut

kan du ikke sige den

ikke nu måske en anden gang

bliver jeg ked af dette studerer jeg medicin

og og han fik et stammeanfald og så vil du være doktor også ovenpå

han tænkte om kjeld også var normal

akkurat men det er ikke rimeligt således tror jeg da nu

hør nu kjeld

han klappede ham på skulderen

lad nu dette være godt

pak tøjet ud

og så vil jeg ekstra betale dig tre lad mig sige fire hundrede kroner til dinedine uniformer

det var svært for ham at fremføre det sidste ord

som skudt ud af en kanon busede det endelig frem gennem munden

ja tak skal du have far det er pænt af dig men min ekvipering er fem gange fire så omtrent

det var som han gav et hop den lille mand og for at bruge et slagord stejlede bogstavelig

det er aldeles ruinerende kjeld

nej far der skal nok mere til at ruinere dig

for resten vil du ikke betale så må jeg som så mange mennesker i min stilling gøre gæld og lade stå til vi kunne jo tale derom indvendte lasson

der er intet at tale om

så meget må jeg have for at klare mig

pak nu ud kjeld pak nu ud

det beror på dig far

enten betaler du eller du betaler ikke

i første tilfælde kan jeg blive til i morgen aften i sidste tilfælde rejser jeg om fem minutter

kun den der elsker penge for penges skyld kan forstå den lille mands kvaler

han så måske i ånden denne evig unge evig gamle historie om det slægtled der samler for at det andet eller tredje kan sprede det ud for alle vinde

men om eftermiddagen holdt kjeld jagt på ville og tamme ænder i parken i gården

en times tid før hans afrejse kom hans fader hen til ham tog en meget stor og meget fedtet tegnebog op af lommen og begyndte at tælle hundredekronesedler op

da han var kommen til fire drog han et dybt suk men så greb den lille lådne hånd rask til og i ligesåmange sekunder var han nået til 1200 så gik det atter meget småt

da han nåde 1500 så han smertefuldt og spørgende til kjeld

ja det er 1500 svarede denne lakonisk

det er 1500 gentog den gamle langsomt

jeg havde ellers tænkt kjeld at jeg ville have foræret dig lise til ridehest og så mit sidste ridetøj men tak skal du have far

det er udmærket pænt af dig

den krik jeg rider på har vandspat og jeg er ked af den

men men indvendte lasson nu kan du virkelig ikke også dit ridetøj kan du beholde selv

det er altfor gammeldags og jeg ville blive til ordentlig grin imellem officererne dersom jeg mødte op dermed

det kan jeg bestille i københavn og sende dig regningen

det var ikke den gamle muligt at komme til orde og trods al

hans fiffighed indeholdt sønnens ord dog noget der berørte hans hjertes inderste på et af de sårbare steder hvor han kunne træffes

er du også aldeles vis på kjeld at at den har spat ja vandspat kan jo kureres aldeles vis

i ånden så han sin søn fare af sted på en spattet krikke det kunne han ikke døje hverken som jyde penge eller landmand end sige fader til den flotte søn

ja dyret er jo bleven overanstrengt naturligvis og kan komme sig

det sidste blev indvendt så svagt at kjeld ikke lod øjeblikket gå ubenyttet forbi

han drog tilbage til staden med en tegnebog mere spækket end han havde turdet håbe med en ridehest som på ruten ville vække opsigt og udstyr skulle den ikke komme til at mangle

kjeld foretrak at ride til stationen

da han tog afsked med sin fader lagde han kærtegnende armen om hans hals

nå farvel far

du har været umådelig god imod mig men jeg håber da også at du kan se at du ikke har skam af mig

tak for lise jeg er meget glad over den

det tror jeg nok

svarede den gamle og strøg sig med frakkeærmet hen over øjnene så ondt gjorde det ham at se det stolte dyr komme dansende hen foran døren til afsked

lise er sine atten hundrede værd mellem brødre

pas godt på hende

hun er kun vant til gode dage

da han så kjeld svinge sig i sadlen følte han noget ukendt bruse op i sig og måske for første gang i hans liv gik det tydelig op for ham hvilken smuk søn han havde

men sammen med denne opdagelse en sådan var det virkelig for ham gik en så bitter smerte at han for anden gang i disse minutter følte sine øjne nær ved at svømme over ved tanken om at kjeld ikke havde hverken øje eller tanke for sin faders bedrift og ejendom højst kun for dens materielle værd

uagtet alle sine rigdomme følte han sig så ene så arm at han da sønnen sendte ham sin sidste hilsen med ridepisken ikke vidste hvorhen han skulle vende sig med al sin uforståede sorg

hvad var det hele om nogle år var hans arbejde endt intet kunne han tage med sig

hvad var hans hele gerning hans hele liv

alt hvad han havde samlet og fredet om skulle måske splittes for alle vinde og fremmede fodtrin nedtrampe disse steder hvor han hans fader bedste olde og tipoldefader alle havde levet så vel

ikke n af dem alle havde været på højde med kjeld han lignede en kongesøn men hvad nyttede det alt sammen

han gik ind og tog en endnu mere gammel frakke på end den han alt var iført

sådan passede det ham bedst nu sammen med hele hans åndelige armod og så stilede han med stok i hånden en gammel mands gang ti år ældre end nogen havde set ham ned mod engene om han d r kunne finde trøst i beskuelsen

der var brist på hans forhåbningers perlekrans og den tungeste og skønneste perle trillede langsomt bort andre ville følge efter

men ude i marken lo forvalteren ad ham og hviskedee om at det kreperede den stakkels fattige lasson at hans egen søn havde fået en af hans bedste fleste så han var ved at krybe i jorden derover som om sønnen ikke skulle have hele re eligheden til slut

i den fashionable del af dronningens tværgade boede på anden sal etatsråd då

alle vinduer vare oplyste og man fejrede en fest for husets yngste datter minona som samme dag havde bestået sin medicinske eksamen med første karakter

foruden hende var der endnu en lidt ældre datter ida

fru då tog glædestrålende imod gratulationerne

hun er jo så godt som en søn for os bemærkede hun dog må de ved gud ikke tro at hun ikke også forstår sig på anden gerning

hun kan heldigvis stoppe sine strømper selv det er vist mere end justitsråden i alt fald mere end min mand kan

fru då tilhørte i høj grad selskabet som hun dog ofte forbavsede ved sine mangen gang meget drastiske skildringer og en vis massiv ligefremhed

hun var en kraftig korpulent skikkelse hen ad de tres med store ret smukke træk og livfulde øjne en flot husmoder og en god karakter

etatsråden var lille en smule forvokset og kunne i enkelte øjeblikke se ud som et menneske der er præket til døde

fordums kammerater vidste at fortælle om en lebendig ven som altid var oplagt og altid med når der var et muntert lag eller en og anden basseralle hvor gækken skulle slås løs

i den lille spagfærdige meget stille mand som etatsråden nu var skulle vanskelig nogen have genkendt den lystige student

i hans store forstandige brune øjne kunne der af og til være et stikkende blik en sjælden gang et skælmsk udtryk i almindelighed lå der et præg af åndsfraværelse stundom sørgmodighed i dem

hans lange hage og tæt sluttede mund havde ofte noget vibrerende han var en meget nervøs og meget arbejdsom mand som forlangte meget af sine undergivne men selv altid afgav et lysende eksempel på flid

ida som lignede sin fader i sind og skind var hans erklærede yndling og fortrolige

minona havde uden i mindste måde at være smuk noget af begge forældrene

hun havde sin faders øjne og tætte mund sin moders store næse og gode profil et tyndt lyst noget purret hår en høj vækst og en meget behagelig talestemme dertil sin faders fordums lebendighed