Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

jeg vidste nu at den feighed han så ofte havde bebrejdet mig var de gode elementer i mit indre der havde arbejdet sig frem og villet advare hvergang mine ideelle krav blev ledede i et feilt spor

bevidstheden derom mandede mig op til selvstændig tænkning og onkels ord om ikke at lade sig kue af det skete bidrog sit til at min hævede forlovelse ikke voldte mig nogen virkelig hjertesorg

hvormeget eller hvorlidet mit hjerte egentlig havde været indviklet i sagen skulle jeg snart lære at kende og erfare at forlovelsen kun havde været et fejlgreb der dog heldigvis ikke hørte til dem der formåede at ødelægge eller forbittre mit fremtidige liv

nu fulgte 14 dage i hvilke det forekom mig at mit hjem var blevet et helt andet og hvor kærligheden til dette hjem udviklede sig med rivende fart jeg bebrejdede mig at jeg selv ikke før havde lokket de gode magter frem men blot klaget været misfornøjet og higet bort derfra

jeg havde brugt fejle midler og troet ved at øse af fremmede kilder at kunne stille det savn jeg følte som ene og alene udsprang af tørsten efter kærlighed og sympatti

det klarede og lysnede omkring mig det unge kraftige og livsfriske forår ligesom åndede med sine livsalige kys på bare pletter i mit indre foråret ar aldrig blevet hilset med større jubel og læren om frihed således som den lød omkring mig i naturens mangestemmede tungemål forstod jeg aldrig så godt som da jeg nu på egen hånd gjorde mine erfaringer og opdagelser

det er mærkeligt hvor hurtigt et andet livssyn kan arbejde sig frem når det forrige har fået et knæk og man har opdaget skavankerne ved samme

det syntes mig nu så let fatteligt at den rette frihed erhverves hverken ved ydre midler eller ved venners hjælp den kommer ud af ens eget indre når dette indre er i harmoni med det sande og gode og modtageligt for den guddommelige kraft der hjælper en til at styre ud af de plumrede kanaler

mens min egen stemning dag for dag vandt opsving gik det langsommere med henriks

han var endnu mørk og tungsindig for ham var der også bristet mere end for mig

den gyldne fremtid som forfatter som han havde stolet så sikkert på og som nu syntes at være skudt tilbage i uvished og mørke modløsheden ved at se humbugen og råddenskaben i sit eget produkt og så det sting af samvittighedsnag han følte ved sit eget feilsyn sin mangel på overbevisning og dømmekraft og sin given slip på moralske og religiøse begreber det var alt sammen noget der tog tid at arbejde sig ud af skønt man mærkede hans alvorlige villie til at oprette hvad han havde forbrudt

den overmodige selvsikkre mine som jeg havde forvekslet med mandighed var pludselig forsvunden og den rigtige mandighed der godt kan forenes med en ydmyg og beskeden tro på sig selv lyste frem gennem hans stille alvor og spåede godt for fremtiden

ofte kunne han gribe mo rs hånd og med øjnene bede hende om forladelse for den sorg han havde voldt hende og det var rørende at se hvorledes denne tavse ærbødighed og ømhed aftvang hende netop de rigtige ord til at berolige hans ømme samvittighed

tanken om hans snarlige afrejse bidrog også til at mo rs øjne begærligt hang ved ham hendes hånd så nødigt ville slippe hans

poul som ellers altid var den foretrukne måtte finde sig i at stå i skygge

han var flyttet hen i sin ny ledighed men mor havde tabt sansen både for de nye møbler og den ny tjener

når han kom over til os kunne mo rs blik ligesom ængsteligt hvile på hans skikkelse når den ulastelig og soigneret gled hen over gulvet og der lå et drag omkring munden en sky på hendes pande når han kom med sine kolde og egenkærlige udtalelser

også på ham havde jo buntsen øvet sin farlige indflydelse han havde jo sat skik på hans egoisme som ellers måske kunne være rykket op

at mor bebrejdede sig ikke at have gjort det i tide sås tydelig arbejdet ville nu blive vanskeligt men jeg som fulgte mo rs indre rørelser og så udslagene deraf jeg følte også med glæde at hun skred til dette arbejde med en energi der gjorde hende ære

allerede en af de første dage efter katastrofen hørte jeg tilfældig en samtale mellem poul og mor

jeg tilstår at vi må være onkel niels taknemlig for at han afvendte skandalen sagde poul der havde været højst indigneret over det forefaldne det havde været en rar begyndelse for mig som læge at både min broder og min søster havde gjort opsigt på en så upassende måde

kære poul svarede mor vi må lære ikke altid at tænke på hvad der kan skade vor egen fordel vore ydre forhold men hellere tænke på de ting hvoraf vor sjæl kan tage skade

jeg har forsømt det og derfor har jeg måttet have en påmindelse

men sådan har du jo aldrig fortalt

udbrød poul forbavset

nej desværre men onkel niels har åbnet mine øjne og nu vil jeg se at indhente det forsømte

poul så forskende på hende

jeg er bange for at du ikke er rigtig rask mo r de sidste dages begivenheder har gjort dig nervøs

mere hørte jeg ikke men det belærte mig om at pouls velfærd lå mor på hjerte i en videre forstand end før

midt imellem de tanker som foråret havde ladet mylre frem i mit indre var tanken om rejsen til amerika skudt tilbage

rigtignok havde jeg i øjeblikkets ophidselse meldt mig selv til onkel som passager men nu stillede forholdene sig anderledes

ikke alene at min mistro til egne kræfter var bleven mindre men jeg havde vundet hvad jeg ikke havde ventet min moders fulde fortrolighed

skulle jeg miste den sætte den på spil rejse bort netop nu hvor så meget var opnået

ganske vist fristede min ungdommelige lyst min livlige fantasi mig stærkt til endelig engang for alvor at komme ud at røre vingerne og prøve denne virksomhed under onkel niels s ægide men dette lille offer kunne og burde jeg bringe min kære moder der ved min skyld var bleven så sjælelig rystet

derfor trængte jeg alle lokkende rejselyster tilbage og skjondt onkel havde fortalt mig at mor havde givet sit samtykke både til min og henriks rejse så ville jeg ikke modtage et så stort bevis på uegennytte

med et fornøjet ansigt og frejdig mine meddelte jeg mor at jeg ville blive hjemme men her stødte jeg på uventede vanskeligheder

mor havde gjort sig fortrolig med tanken om rejsen selv om det havde kostet hende kamp og overvindelse ja måske netop derfor ville hun ikke nu forandre sin engang vedtagne beslutning og da jeg forsikrede hende at jeg nu ikke mere var så længselsfuld efter at komme afsted afbrød hun mig med de ord det har altid været dit ønske din drøm kan jeg gerne sige at komme til amerika og du skal ikke for min skyld give afkald derpå

desuden så tror jeg at onkel niels bedre end nogen anden vil kunne være dig en støtte og rådgiver hans frie og friske syn på livet vil give dig den livsglæde som hjemmet her ikke har kunnet

men at miste både henrik og mig

at henrik kommer bort er næsten en livsbetingelse for ham

og jeg vil ikke mere være så egenkærlig som før

desuden vil jeg betragte adskillelsen fra jer som en straf en velfortjent straf vorherre pålægger mig og som jeg også modig vil bære

et år går hurtigt og ikke sandt doris du kommer jo tilbage igen

vi omfavnede hinanden det gjorde vi ofte nu vi havde jo så meget at indhente og det er en tåbelig snak at kærtegn mellem slægtninge indbyrdes godt kunne undværes

så blev det bestemt at jeg skulle rejse med og mor imidlertid flytte hen til poul

jeg håbede at de nye smukke omgivelser ville adsprede hende tilligemed omsorgen for pouls hygge

se nu mor sagde jeg muntert behøver du ikke at være bange for at tjenerskabet skal omgås ligegyldigt med pouls sager nu du selv har overopsynet dermed

hun smilede svagt

jeg håber at jeg får noget vigtigere at tage vare

og så kom afrejsens dag

forberedelserne vare snart gjorte jeg havde jo mit personlige udstyr parat som jeg nu førte over atlanterhavet i stedet for til norge

den dag jeg stod og pakkede min kuffert berørte det mig ikke som en skuffelse men som en lettelse at jeg ikke behøvede i al hemmelighed at pakke mine sager ned og forsvinde uden afsked fra fædrenehjemmet

villaen hvor jeg var født og vænget som var kommet i miskredit ved det at buntsen havde fået mig til at se på det med uvillige øjne ville alligevel øve sin indflydelse og drage mig tilbage til sig når jeg frigjort for al bekymring frigjort ved et bedre og ædlere livssyn modnet og udviklet på rette måde atter vendte hjem til pligter og opgaver som man altid kan skaffe sig når man blot ærlig og oprigtig ønsker det

da drosken holdt for døren i den tidlige majmorgen for at føre os bort og vi rejseklædte for sidste gang indtog vort morgenmåltid sammen var jeg stærkt bevæget

hils alle hvem der bryder sig derom sagde jeg til mor skønt det er vist ikke mange

jeg ved dog en som vil sætte pris derpå svarede hun alvorligt

der blev en pause

det er sandt sagde henrik jeg talte med kandidat hellesen i går han bad mig ønske dig en lykkelig rejse

som en stille bebrejdelse steg hellesens billede frem det blev det sidste der fulgte mig ud fra hjemmet

ankomne til toldboden gik vi ombord på det store prægtige thingvallaskib hvor onkel havde sikkret os rummelige kahyter

det var første gang jeg stod på et stort dampskibs dæk omtumlet af al den uro og virvar som rejselivet medfører

droskerne kom jagende hen over pladsen dampskibsklokken manede dem til at skynde sig buketter blev afleverede hænder trykkede afskedsord vekslede

unge damer i fikse rejsedragter med slør bundet omkring rejsekaskjetten så uhyre glade og strålende ud mandskabet havde travlt med at hive de svære kufferter ned i lasten

over det hele hvilede en festlig stemning hist og her så man nok en eller anden trykke lommetørklædet til øjnene men vemoden opløstes igen i smil når solen kastede sit fornøjelige skær over det brogede skue

det gik måske flere som det gik mig skønt tårerne trængte sig frem og munden bævede så fyldtes hjertet dog af forventning og forhåbning ligesom hos mig var der måske et nyt kapitel af livet der skulle begynde en periode afsluttes som man uden beklagelse vendte sig fra for med fortrøstning at tage sin gerning op og se fremtiden i møde

den allersidste afsked var overstået

mor og poul stod arm i arm mens vi andre lænede os over skibets ræling for at tilvifte dem endnu et levvel

du må være rigtig god og kærlig mod mor at hun ikke skal savne os havde jeg fået hvisket til poul

landgangsbroen blev trukken bort og faldt tilbage med et hult drøn

damppiben udstødte et kraftigt opråb og skibet gled bort vore øjne fulgte de tilbageblevne indtil de flød ud i en uklar tåge og tåge var der for henriks og mine øjne da vore blikke mødtes og vi samtidig vendte os om mod onkel der stod bagved

i sin bekvemme klædelige rejsedragt lignede han rigtig en turist en glad uforsagt kæk turist tiltrods for sine grå hår

ja her har du os onkel udbrød jeg i en blanding af sorg og glæde råd og bestem nu over os og sig os hvad vi skal gøre

onkel niels smilede polisk så fra den ene til den anden og svarede så vil jeg foreslå at vi går ned og spiser frokost det er et godt middel mod skilsmisse og søsyge

man ved jo ikke hvor det bærer hen når vi først kommer ud på det åbne hav sejladsen er anderledes der end i de små kanaler