Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

tusmørket var faldet på jeg gik frem og tilbage i de smalle gange der så ofte havde været vidne til mine mange små ungdommelige sorger men aldrig til en så ubehagelig spænding som denne

endelig hørtes henriks fodtrin

jeg synes det er noget køligt til at sværme ude sagde han spøgende men han opdagede snart hvor lidt oplagt jeg var til at sværme

jeg stak min arm ind under hans og trak ham ind i lysthuset

vi tog plads i det grimme bræddeskur der endnu ikke var dækket af grønt og hvor der så skummelt og uhyggeligt ud

og der fortalte jeg ham så om mit besøg hos buntsen og hvad han havde berettet mig om sine ødelagte finanser der tvang ham til at forandre sine forhold sin levevis og rejse bort

det er utilgiveligt at han har ladet det komme så vidt

udbrød henrik

jeg kan naturligvis ikke dømme om hvormegen skyld han selv har da jeg ikke kender de nærmere omstændigheder men jeg anser det for min pligt ikke at svigte ham nu

hvad mener du

jeg mener at jeg vil dele det onde med ham

det er jo meget kønt af dig men for øjeblikket kan han dog ikke tænke på at gifte sig så det bliver en lang forlovelse tror du også at du kan bære det

jeg krammede nervøst mit lommetørklæde

det er buntsens ønske og mit også at jeg rejser med ham nu straks

tys henrik bliv ikke vred

du indser jo nok at jeg ikke kan gøre andet

han vil altså alligevel gifte sig med dig og drage dig med ind i sin egen elendighed 1 det er just ikke meget hensynsfuldt af ham

men dertil giver hverken onkel eller moder deres samtykke

det er også derfor vi har bestemt at rejse bort sammen uden deres vidende sagde jeg med lav stemme

der er ikke tid til at få noget ordnet nu

det må ske senere for allerede på fredag må vi afsted

å henrik hvad har jeg dog sagt der forskrækker dig sådan

henrik ar sprungen op ligbleg og stirrede forfærdet på mig

og han vover han vover virkelig at gøre dig et sådant forslag og du du er tåbelig nok til at indvillige deri

men ser du da ikke at det er en skam han byder dig glemmer du at du har dit rygte din ære at værne om at det er en skandale du bringer over dit hjem mor og os alle

jeg så fortørnet op

å henrik er det på den måde du tager det

havde jeg vidst det havde jeg ikke fortalt noget

du fornærmer mig ved dine stygge ord

du burde jo netop vide at fri kærlighed må sætte sig ud over alle hensyn og være stærk i sig selv

fri kærlighed hvem siger at jeg hylder fri kærlighed

råbte henrik

det siger dine egne handlinger din bog for eksempel har du ikke i den netop udtalt anskuelser der tydelig nok vise at du hævder den fri kærligheds berettigelse

min bog henrik tog sig med hånden til panden hvad kommer det den sag ved

jo når du tager så heftigt på veje fordi buntsen og jeg

at skrive om det er et at udføre det noget andet jeg vil virkelig ikke holde af at min egen søster skal gå hen og gøre sådan en dumhed

fy henrik jeg troede du skrev af overbevisning

overbevisning det er latterligt man skriver fordi man skal have et emne at skrive om og det emne du taler om er mest moderne og interessant for tiden

men jeg vil sige dig doris at jeg finder det både taktløst og upassende at sætte sligt i sene i virkeligheden

jeg vil sandelig ikke tåle det og mor heller ikke

har du måske tænkt på mor da du skrev din bog

det er noget helt andet hvad jeg skriver er jo kun lavet du derimod sætter din egen person ind

jeg troede også man satte sin personlighed ind i hvad man skriver å henrik du er en pjalt buntsen har ret når han siger at du er holdningsløs og aldrig selv kan tage standpunkt

nå så det siger han om mig for henrik op og hvad er så han

en dårlig person en indbildsk fyr en jammerlig karl og du er såmænd ikke hans første kærlighed og bliver heller ikke den sidste

og sådan taler du om din ven ham som du har set op til og indført her i huset

å henrik hvor jeg foragter dig

det er ham selv der har trængt sig ind på mig og jeg hai været tåbelig nok til at tåle hans hovmestereren og lytte til hans dårlige råd

jeg har længe været ked af hans magt her i huset men jeg troede dog ikke han ville byde os dette sidste jeg antog at han var ærlig nok til at gifte sig med dig

hvem siger at han ikke vil det

du kan da nok vide

at det er tomme ord hvis han foregøgler dig noget sådant har vi ikke hele tiden set hvor vrangvillig han har stillet sig når talen faldt på bryllup han vil naturligvis når du først er i hans magt kun følge sin egen lyst og tilbøjelighed med hensyn til frit samliv og når han så er ked af dig så står du der ene forladt venneløs og vanæret

å gud hvor jeg er ulykkelig

brød jeg ud

ingen har jeg at spørge tilråds og stole på

min egen broders ord og handlinger ståi i modstrid til hinanden tvivlrådig var jeg derfor kom jeg til dig og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre

fortvivlet sank jeg sammen på bænken og skjulte ansigtet i hænderne

jeg skal sige dig hvad du skal gøre lød en stemme der bragte mig til hurtig at se op

du skal give buntsen dit ord tilbage han er ikke nogen mand for dig og der kommer ingen lykke af at følge ham

onkel niels

råbte henrik og jeg på engang du har hørt os

ja jeg har hørt eder og jeg er kommen for at redde jer og gud være lovet at jeg ikke er kommen for sent

jeg har længe fulgt jer i stilhed og set eders kamp

det er netop denne kamp som jeg ved er i eders indre der giver mig tro til at i vil forstå og høre mig

doris du behøver ikke at foragte din broder fordi han har ladet sig lede af dårlige venner der har smigret for hans forfængelighed idet de ville købe hans ære nedslå hans samvittighed for henrik har endnu ikke bortkastet den

og du henrik skal ikke kaste vrag på din søster der er en god og ærlig pige som er bleven forblindet af en mand med høje talemåder og stor tro til sig selv

hun har levet i en tæt tåge der mere og mere har forvirret hendes begreber om hvad der var ret

eders undskyldning er at hjemmet ikke ydede hvad det burde så i greb efter hvad i troede var bedre

men løgn og bedrag var det alt sammen og skal der bygges op igen så må det være på en anden måde

hvad vil du da vi skal gøre

spurgte henrik modfaldent

onkel vendte sig imod ham

først og fremmest forhindre at din bog kommer ud

det tænkte jeg nok at du ville fratage mig mit kald som forfatter

onkel lagde sin hånd på hans skulder

det er netop det jeg ikke vil

en forfatter skal skrive på tro og love han skal være sig sit ansvar bevidst jeg taler her om de mænd der tænker på at udrette noget alvorligt og ikke ville være et ekko af andres dårlige meninger

jeg ved jo at der er forfattere der mene at det er dem så rasende ligegyldigt hvad publikum kræver om det kræver livsglæde eller mudderpøl

de skriver bare for at tilfredsstille sig selv men den sort literater har samfundet ingen gavn af literaturen har jo dog en højere bestemmelse end at være blot til lyst for dens udøvere

du har misbrugt dine evner brug dem nu i det godes tjeneste og der kan endnu blive en mand en god forfatter af dig

jeg er allerede gået for vidt jeg kan ikke trække mig tilbage

når du oprigtig vil så kan du det er ikke for sent materielle hensyn må ikke hindre dig

bogen foreligger næsten trykt og mine forpligtelser mod min forlægger kan jeg ikke bryde alle hans udgifter

betaler jeg

du må skrive til ham at bogen ikke kan komme ud nu den trænger til grundigt eftersyn og forbedring om et årstid håber du at kunne bringe ham den for øjeblikket står du i begreb med at foretage en udenlandsrejse som er absolut nødvendig

hvorledes onkel

hvis du så synes så rejser du med mig over atlanterhavet lidt frisk luft i lungerne vil gøre dig godt og jeg vil vise dig livet således som det leves i virkeligheden og ikke efter gode venners opskrift

luften herhjemme er dig ikke god du kan trænge til ren og styrkende luft tag mig med onkel

råbte jeg idet jeg sprang op og klyngede mig til ham

onkel slyngede sin arm om mig og førte mig ud af lysthuset

stakkels vildledte barn sagde han ømt du sukkede efter frihed og selvstændighed og så lagde du din villie så ganske under en andens

men jeg vil gøre dig fri og selvstændig fri lige overfor gud din samvittighed og dig selv

kort efter sad vi sammen i elavestuen hvor lampen var tændt

ligefra det øjeblik da onkel havde vist sig og begyndt at tale til os var det som en sten var falden fra mit bryst sandheden var pludselig bleven mig klar

jeg vidste at hvad han sagde det måtte være det rigtige det jeg burde rette mig efter jeg følte det på den smerteblandede glæde der arbejdede sig frem af mit indre og som ikke alene skyldtes at min tvivl havde fået ende men også at min samvtitighed var kommen til ro

hele tiden havde det jeg stod i begreb med at gøre stået så svært og uoverkommeligt for mig tiltrods for at jeg mente at gøre min pligt

men hvad der navnlig bidrog til at al vaklen hørte op det var at dengang jeg sad dernede i lysthuset med hænderne for ansigtet hensunken i den fortvivlelse hvoraf onkels ord rev mig op så havde jeg pludselig igen fået kig på havet havet der ikke havde vist sig for mig i måneder

dette syn netop fremkaldt ved onkels nærværelse måtte jeg nødvendigvis tillægge en afgj ørende betydning

men da ængstelsen var vegen fra min sjæl den kvælende fornemmelse i struben forsvunden kunne jeg sidde rolig om end bevæget og høre på hvad onkel havde at sige os