Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

bliv

sagde han greb hende i kjolen og tvang hende atter ned

vi må dog have en ende på dette

hvorfor just nu karl

på en så glad dag

jo jeg må han greb hendes hånd hvad er det der er så uimodståeligt ved lasson

han er ganske vist ret flink men har det største held jeg har kendt

han er rig ganske vist men rasende forfængelig

den slags raffinerede forfængelighed som å tout priks vil være mere end alle andre man færdes iblandt og endelig hans ja jeg v d da at en sangerinde fra kisten har boet hos ham minona rejste sig

hun var bleg den faste mund som oftest lukkede op for en frisk latter fortrak sig i vrede da hun i en irriteret tone svarede blandt mange træk jeg i min stadige omgang med mænd har lært er også det at sladderagtighed hersker fuldt så godt imellem dem som blandt os kvinder

der er den store forskel at mændene beholde alt hos deres eget køn mangen gang af gode grunde medens kvinderne alt for ofte befordre skandalerne over i deres protektorers mændenes lejr

jeg hader nu en gang for alle al slags sladder som mere eller mindre usand altid depraverende

toujours perdrix

i realiteten har du ret nok svarede vinter men jeg v d nu ikke hvorledes en sådan salve passer når man anfører bestemte kjendsgjerninger

her turde måske visdomsordet hvem der er ren kaste den første sten være på sin plads svarede hun med dirrende stemme

skal det være en insinuation fra din side så har du gjort fejlskud minona sagde han og rettede et frejdigt blik på hende

jeg insinuerer aldrig noget hver har sin achilleshæl

hendes pande lyste formelig af ren sædelig harme alligevel så han med det nøje kendskab han havde til hende at hans ord havde ramt hende hårdt næppe til fordel for ham selv

hvad han løst havde antydet måtte i den forbindelse det kom for hende se ud som om han ville nedsætte en rival altid en farlig position for en tilbeder

han havde ofte villet antyde til hende at lasson efter hans overbevisning ikke var hende værd men havde ikke før fundet anledning dertil

der blev en pause hun beredte sig til at forlade ham

men hendes glade lune var forbi

studierne førte med sig at hun mest omgikkes andre studerende særlig unge mænd det var årsag til at mange små kvindelige finesser f eks beherskelsesævne ikke lå for hende

banebryderne kunne ikke få detaillerne med de er nødte til at tage stormskridt og lade det tilsyneladende små som mangen gang udgør livets kærne blive liggende

nu er du vred på mig minona sagde han blødt men tro mig

du har ingen mere trofast ven

der var noget så tilsløret sorgfuldt i hans røst hans blik hans hele skikkelse at hun måtte give agt derpå

hvorfor kunne vi ikke kære karl som altid være gode venner og kammerater sagde hun inderlig

glem hvad vi have talt om eller rettere kom over det

aldrig lader det sig praktisere jeg har tænkt flere gange derpå men jeg kan ikke ingensinde lad os være venner

hun så ham ind i øjnene med det klare trofaste blik som var hende egent og tilføjede med langsom stemme hele tiden seende vist på ham

vær min ven som altid en trofast ven som sådan har jeg ikke råd til at miste dig ikke spor af råd karl

hun følte hans hånd bæve i sin og måtte til sidst tage øjnene bort fra hans øjne så store så sorgfulde som de vare

godt jeg skal se at komme over det sagde han det var min hele fulde skønne livsdrøm

farvel

karl karl

for guds skyld gå ikke bliv å denne ene aften du be r mig om det umulige svarede han halvt bortvendt

du må du må karl hviskedee hun da et par piger kom ind fra køkkenet med stabler af tallerkener

betænk hvor sladderen vil gå

bliv

hun omslyngede ham næsten med begge sine arme

de opmærksomme terner smilede til hinanden og nikkede

nu havde de da set som frøkenen holdt af ham

som du befaler sagde han med en røst uden klang fremmed for hans eget øre

hun skød ham sagtelig gennem døren til salen og ilede selv op på sit værelse

lidt efter hørte hun sin moder puste og stønne udenfor døren

mino lille mino er du der

mama trådte ind

had bestiller du her barn det går ikke an at du sådan forsvinder aftenens helt

man savner dig

hvad er der i vejen

er du forlovet med vinter

han har også været forsvunden

nej moder

det bliver jeg heller aldrig i evighed kom lad os gå

du bliver det aldrig

hvorfor

jeg tænkte netop nu at det blev til noget med jer

spurgte fruen med et liv som endog var hendes datter påfaldende

jeg kender karl alt for godt og vil helst beholde ham som ven svarede minona kort og tørt

klask

etatsrådinden følte sig som konen med æggene

den salige drøm var væk

det nyttede ikke at en indvendig stemme hviskedee ja men kjeld gør jo kur til ida

en anden stemme svarede han mener måke intet med hverken den ene eller den anden

ja vi skulle spise

det er sent

svarede hun og gjorde omkring

hun kom pludselig i tanker om fiskefarcen og følte livets åg på sine brede skuldre

drømmenes gyldne vinger bar hende ikke længere op

selskabet blev ikke hvad man ventede

selv champagnen gjorde ingen underværker

etatsrådinden fik intet forlovelsesgilde for nogen af sine døtre og det lykkedes hende ikke helt at skjule sin skuffelse for alle

gæsterne måtte nøjes med det pikante feminine kandidatgilde

vinter var unaturlig oprømt

minona ligeså unaturlig stille

kjeld lasson var hjerteknusende i sin smukke uniform han udbragte en skål for sin borddame frk

ida og tournerede heldig et par udfald af justitsråden på flere felt

han var selskabets fugl føniks og indbydelserne væltede ind over ham

han talte ikke senere med minona men da han tog afsked hviskedee han sagte til hende langelinje klokken 11 tolv er der så mange

lidt over halv elleve arriverede kjeld ud på langelinje

han havde så omtrent udregnet situationen fra den foregående aften og var i perlehumør

i det eleganteste civile toilette hvor alt var afpasset lige til spaserestokkens fine grå farve et supplement til benklæderne og handskerne tog han plads på en diskret bænk i det første buskads

morgenpromenaderne vare indstillede først om nogle timer begyndte beaumondens egentlige valfart

luften var tilsløret uden at være skytung yderst behagelig at indånde

kjeld var som alt sagt en stor elsker af naturen med særlig forkærlighed for vandet

sundet lå fuldt af sejlere og han nød i fulde drag det stolte syn uagtet han omtrent hvert andet minut så på sit ur og samtidig hen mod indgangen hvorfra hun skulle komme

da viseren stod på elleve sagde han ved sig selv naturligvis kan hun ikke være præcis

det ligger kun for mænd og med et overlegent smil så han ned ad vejen og tænkte at der ville gå mange minutter

hun var ikke en gang til at se

en let latter fik ham til at vende sig

hun stod bag ved ham med uret hængende i kæden og pegede på viseren

de har gået hele linjen

udbrød han og sprang op

al den tid er røvet fra mig

ja vist så

svarede hun og satte sig

ros mig hellere fordi jeg er så præcis

skulle vi blive her

spurgte han og fulgte hendes eksempel