metadata
license: apache-2.0
tags:
- generated_from_trainer
metrics:
- rouge
model-index:
- name: DaMedSumT5-large
results: []
pipeline_tag: summarization
language:
- da
widget:
- text: >-
Hvad er kronisk grøn stær? Kronisk grøn stær medfører skader på synsnerven
og udfald i synsfeltet. Hvis tilstanden ikke behandles, vil det ofte
medføre blindhed. Forhøjet tryk i øjet øger risikoen for, at man får
kronisk grøn stær. Det forhøjede tryk er imidlertid ikke selve årsagen
til, at man udvikler synsskade. Kronisk grøn stær er en af de hyppigste
årsager til blindhed i Danmark, men den præcise forekomst kendes ikke. Man
regner med, at et par procent af befolkningen over 40 år har kronisk grøn
stær. Forekomsten stiger med alderen. Udvikling af blindhed som følge af
kronisk grøn stær kan i mange tilfælde forhindres ved, at diagnosen
stilles tidligt, og man bliver behandlet korrekt. Hvad er symptomerne på
grøn stær? De fleste tilfælde af kronisk grøn stær bliver opdaget
tilfældigt i forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af øjnene. En
person med kronisk grøn stær har hverken smerter eller andet ubehag i
øjnene. Det skarpe syn, som man bl.a. bruger til at læse og til at se TV
med, bevares oftest længst tid. Først når der er sket betydelige skader på
synsnerven, vil man mærke udfaldene i synsfeltet. Da kan det være
vanskeligt at forhindre yderligere forværring. Hvordan stilles diagnosen?
Trykket i øjet måles i forbindelse med en rutinemæssig undersøgelse af
øjnene ved øjenlægen. Hvis man er arvelig disponeret for at få grøn stær,
bør man blive undersøgt. Der er dog ikke nogen gevinst ved at måle trykket
rutinemæssigt før 40 års alderen hos personer uden øjensymptomer. Hvor
ofte man skal kontrolleres vil afhænge af øjenlægens fund. Øjenlægen
stiller diagnosen ud fra følgende undersøgelser: Vurdere synsnervens
udseende (oftalmoskopi) suppleret med en skanning af synsnerven, Undersøge
synsfeltet (perimetri) og Måling af trykket i øjnene (tonometri). Det er
ikke sjældent, at man skal kontrolleres flere gange, før en sikker
diagnose kan blive stillet eller udelukket. Hvorfor får man kronisk grøn
stær? Man ved ikke, hvorfor man får kronisk grøn stær, men sygdommen
medfører skader på synsnerven. En række faktorer øger risikoen for at få
kronisk grøn stær: Arvelig disponering ved at ens forældre har sygdommen,
Alder. Forekommer ikke før 40 års alder, men tiltager herefter med
alderen, Øjenskader, Regnbuehindebetændelse (iridocyklitis), Langvarig
behandling med binyrebarkhormon, Forhøjet blodtryk. Disse faktorer skal
man tage i betragtning, når diagnosen stilles, og sygdommen behandles. Det
er især vigtigt at tage hensyn til en arvelighed, således at nære
slægtninge til personer med grøn stær bliver tilbudt at få undersøgt
øjnene. Hvilke former for grøn stær findes der? Kronisk åbenvinklet grøn
stær er den hyppigste form for grøn stær. Dog skal tre andre former
nævnes: Akut grøn stær opstår, når afløbet af kammervæske pludseligt
bliver lukket. Trykket i øjet stiger hurtigt, og dette fører til smerter,
hovedpine og eventuelt kvalme og opkastninger. Synet bliver sløret, og man
kan se regnbuefarvede ringe, når man ser på en lyskilde. Akut grøn stær er
en sjælden tilstand og skal behandles akut af en øjenlæge. Medfødt grøn
stær er en meget sjælden tilstand, som man skal have mistanke om, hvis
øjet hos små børn vokser, bliver gråligt og medfører tåreflod og følsomhed
overfor lys. Sekundær grøn stær opstår, når afløbet af kammervæske
nedsættes, hvilket kan have forskellige årsager, som f.eks. efter
øjenskader, betændelser, svulster og blodpropper i øjet, samt ved brug af
visse medikamenter (især øjendråber der indeholder binyrebarkhormon). Er
grøn stær arveligt? Der er ikke nogen direkte arvelighed, men der er en
øget risiko for at få grøn stær, hvis sygdommen findes hos de nærmeste
slægtninge. Hvordan behandler man tilstanden? Behandlingen består i at
sænke trykket i øjnene til et niveau, som synsnerven kan tåle. Dette kan
man gøre på forskellige måder: Medicin. Den medicinske behandling består
af øjendråber og i sjældne tilfælde også af tabletter. Øjendråberne kan
enten sænke dannelsen af kammervæske eller bedre afløbet af dette.
Dråberne skal tages regelmæssigt - en til flere gange i døgnet. Det kan
være aktuelt at kombinere flere typer af øjendråber. I enkelte tilfælde
kan det være nødvendigt også at tage tabletter, der nedsætter trykket i
øjet. Det er vigtigt at være omhyggelig med øjendrypningen, selvom det kan
være besværligt, og man ikke kan mærke nogen effekt af behandlingen.
Behandling med laser. Øjenlægen kan anvende laser til at brænde små huller
i kammervinklen, så kammervæsken lettere kan løbe ud. Behandlingen er
hurtig og gør ikke ondt. Man skal som regel behandles med laser, når
øjendråberne ikke har tilstrækkelig effekt, men laser kan også bruges, før
det overvejes at give dråber. Kirurgi. Det er også muligt at operere for
grøn stær, men dette kan desværre ikke bedre synet. Målet med operationen
er at bevare det syn, der er tilbage. Ved et indgreb foretaget under
mikroskop etablerer lægen et kunstigt afløb for kammervæsken under øjets
bindehinde, hvorved trykket i øjet bliver sænket. Det er sjældent, at der
opstår alvorlige bivirkninger efter en sådan operation. Operation kommer
som regel først på tale, når man har forsøgt behandling med øjendråber og
laser, og dette ikke har været tilstrækkeligt. Hvordan undgår jeg at få
eller forværre kronisk grøn stær? Såfremt man er arveligt disponeret for
kronisk grøn stær, bør man få undersøgt øjnene en gang om året hos en
øjenlæge. Hvornår skal jeg søge hjælp? Hvis man oplever at overse
genstande i synsfeltet. Hvordan udvikler sygdommen sig? Det er vigtigt at
være klar over, at behandling af grøn stær som regel er livsvarig.
Behandlingen formål er at hindre, at synet forværres. Der findes ikke
nogen behandling, der kan bedre synet, og der kan være bivirkninger
forbundet med alle de former for behandlinger, der er til rådighed. Det
er nødvendigt at gå til regelmæssig kontrol hos øjenlæge for at sikre, at
behandlingen er tilfredsstillende. Hvilken behandling der er bedst, og
hvor ofte der skal foretages kontrol, må vurderes individuelt i hvert
tilfælde.
example_title: Kronisk grøn stær
output:
text: >-
Kronisk grøn stær er en af de hyppigste årsager til blindhed i Danmark.
Tilstanden medfører skader på synsnerven og udfald i synsfeltet.
Forhøjet tryk i øjet øger risikoen for, at man får sygdommen. Det
forhøjede tryk er ikke selve årsagen til synsskade, men er imidlertid
ikke den præcise forekomst. Hvis tilstanden ikke behandles, vil det ofte
medføre blindhed. Behandlingen består af øjendråber, kirurgi og
operation.
_____ ______ __ __ ______ _____ ______ __ __ __ __
/\ __-. /\ __ \ /\ "-./ \ /\ ___\ /\ __-. /\ ___\ /\ \/\ \ /\ "-./ \
\ \ \/\ \\ \ __ \\ \ \-./\ \\ \ __\ \ \ \/\ \\ \___ \\ \ \_\ \\ \ \-./\ \
\ \____- \ \_\ \_\\ \_\ \ \_\\ \_____\\ \____- \/\_____\\ \_____\\ \_\ \ \_\
\/____/ \/_/\/_/ \/_/ \/_/ \/_____/ \/____/ \/_____/ \/_____/ \/_/ \/_/
Model description
This repository contains a model for Danish abstractive summarisation of medical text.
This model is a fine-tuned version of mt5-large on a danish medical text dataset.
The model was trained on 1 AMD MI250X GPU.
Authors
Nicolaj Larsen,
Mikkel Kildeberg &
Emil Schledermann
Framework versions
- Transformers 4.30.2
- Pytorch 1.12.1+git7548e2f
- Datasets 2.13.2
- Tokenizers 0.13.3