Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

endelig måtte han have sine pengeaffærer tilfredsstillende ordnede have rede på sin mødrenearv noget den gamle hidtil var gået udenom

kjeld mødte selvfølgelig civil denne gang hvad der straks virkede beroligende på lasson

det var kjelds håb at komme på ret køl med den gamle og da han til evidens følte at han havde meget at gøre godt kunne han ikke tænke sig dette ordnet på anden eller bedre måde end ved at tage hjem og leve en tid sammen med faderen så meget mere som han var i tvivl med sig selv om hvilken vej han til stadighed ville slå ind på

for tiden følte han nærmest lede ved alt hvad embedsbanen frembød

måske kunne han en gang finde smag i landlivet

han havde altid elsket denne jyske egn med det store hav marehalmen og fyrreplantagen de vide udsigter de græsrige enge de lyngklædte flader hvor fata morgana i disede dage fremviste sine eventyr

desuden fik han først minona herover glemte hun nok sine doktornykker

hun der elskede naturen dyr og landlige omgivelser ville lide alt dette

hun skulle lære at ride og han ville købe en lyst eller en lille dampbåd hvormed de i smukke dage kunne sejle ud på havet

jo mere han tænkte over denne idyl hvor der kun var glæder og nydelser ingen pligter desmere passioneret blev han

den første modtagelse var dog straks et kølende pulver

han fandt sin fader mere nøjsom og indesluttet end nogensinde og næsten umulig at få i tale

måden hvorpå han modtog et billede af minona var heller ikke skikket til at elektrisere hendes elsker

den gamle tænkte så at sige højt

i alle hans miner stod at læse at han absolut ingen sympatti følte for hende ligesom det var let at se at han aldeles ikke fandt hende smuk

hun er nok stor

sagde han og kunne næppe undertrykke en grimace

det vil sige hun er høj svarede kjeld og havde møje med at skjule sin ærgrelse

måske er minona kun smuk i mine øjne men ingen selv ikke du vil kunne frakende hende det elskværdigste udtryk og et par mageløse øjne

den gamle indskrænkede sig til at svare med o o en let hoste og pudse sin næse med mere larm end han plejede

kjeld havde stor møje med at lade være at buse ud med at nu var det bedst han fik det ordnet med sin mødrenearv som han gjorde fordring på men han betvang sig

han havde lovet minona at han ville overvinde sig og fare frem med lempe den eneste betingelse under hvilken hun selv for en kortere tid kunne tage bolig på søgård

nogle dage senere kom anledningen så at sige af sig selv

kjeld som havde været tidlig oppe sad i et hjørne af den uhyre dagligstue tæt ved den halvåbne dør til kontoret da hans fader der intet anede om hans nærværelse trådte ind med den lille rødhårede lauritsen der lignede en spæd kalv i hælene

gør dem færdig i formiddag for at tage til lynghøj

tag enspænderen med den grå hoppe og lad hende hale ud så de kan være der en gang i nat

se efter at enken kommer ud med alt sit skrammel og tag værelserne i øjesyn

skriv op hvad der mangler inden døre visit r vinduer døre lofter gulve og vægge

måske får min søn lyst at bo der med han rømmede sig og fortsatte se folkene på fingrene og er det nødvendigt så bliv dernede men skriv straks

ja vel

men hvis der nu er vanskeligheder med enken der er nok små kår og megen nød indvendte den røde frygtsomt

hvad rager det mig svarede lasson med knusende kulde

de siger blot at den anden forpagter kommer i morgen forstår de

fourage og proviant til hesten og dem får de h r og tager d r

pas på regnskaberne

af sted med dem

og ud ad døren ilede den lille røde

kjeld rejste sig det kogte i ham

uventet som et lyn fra klar himmel trådte han ind til den gamle

er du så tidlig oppe hillemænd

udbrød den gamle ikke rigtig vel til mode

at han dog ikke havde tænkt på den åbne dør men når i verden plejede kjeld at stå tidlig op

hør far

begyndte kjeld kunne jeg ikke gøre den tur op til din gård ved lemvig det ville netop tiltale mig både som jurist og turist

det kan der ikke være tale om svarede den gamle med begge hænder i de luvslidte lommer

der er jerusalems forstyrrelse og jeg har før set en flytning også en sørgelig flytning far

han tvang sig til at lægge hånden kærtegnende på faderens skulder giv mig nu lov hører du

gu gør jeg ikke nej det forstår du dig aldeles ikke på om ti minutter er lauritzen desuden af sted ja ja

så be er jeg for den stakkels enke at men kjeld kom ikke videre

den gamle som kun et par gange i sit liv havde tabt herredømmet over sig mistede det i nogle mintter

stakkels enke

ja jeg skal s gu love for det

manden har snydt mig for flere tusinde kroner det rakkerpak

dem skal du slet ikke ulejlige dig for

jeg er nødt til at passe på som en smed om ikke alt skal gå i skuddermudder alene dine fornødenheder nu er det nok

tordnede kjeld i en alt andet end sønlig tone

jeg skal fortælle dig hvad jeg gør

den smukke ridehest med opsadling du gav mig da jeg var hjemme bød baron rosengren mig et par tusende for før jeg rejste

jeg ville først rådføre mig med dig men nu skriver jeg til ham at den er hans og hver øre vil jeg give den stakkels enke så vist som jeg hedder kjeld fabritius lasson

skal du slide for at skaffe til mig er det ikke mere end billigt at jeg trøster dem som du sejpiner

med taktfaste skridt gjorde han omkring og forlod lokalet

han er gal gal gal

gentog den gamle ude af stand til at finde en nærmere betegnelse

så satte han sig ned i sin tarvelige slidte kontorstol og sukkede han gør det

gud forlade mig han gør det

han er ravruskende bindegal 1 undertrykt raseri fuldstændig ubehjælpsomhed og mangel på mod overfor sønnen som siden den sidste affære da han som officer gjorde sit store kup beherskede ham ubevidst og lammede ham aldeles

han følte at ih vad sønnen end fandt på hvor højt han så spændte buen kunne han aldrig bryde med ham

dybest på hjærtets bund voksede der en beundring så stærk at han kun med den yderste møje kunne dække over den

opdagede sønnen dette svage punkt og han skælvede tit i tanken for hans skarpe øjne kunne han gå hen og lægge sig han havde så intet mere at skulle have sagt

da han endelig tog sig sammen listede han hen til døren og spejdede med hånden over øjnene hele den store stue over

der var ingen ikke en lyd hørte han

så gik han ind i sit sovekammer ved siden af kontoret

det havde kun den ene dør og kun et fag vinduer ud til den skyggefulde noget primitive have

for vinduet var der forsvarlige jærnstænger og den hele egn vidste i mange miles omkreds at h r var lassons skatkammer

værelset var en spartaner værdigt

en tarvelig rødmalet træseng med aldeles modsat egnens brug kun få dyner og puder

væggen over sengen var rigt dekoreret med bøsser krudthorn jagttasker hundepiske fiskeredskaber etc og ved hovedgærdet af sengen stod en forsvarlig stok som gemte en dolk

endvidere to gamle høj ryggede stole med afslidt gyldenlæder et gammelt klædeskab et vaskebord med porcellænsplade af høj alder og et brandfrit pengeskab således indrettet at det i ildebrandstilfælde kunne forsvinde i jorden blot ved at trykke på en knap

dette skab havde i sin tid opvakt beundring ved en af de store udstillinger og var pr kommission rekvireret til søgård

om indholdet gik der på egnen æventyrlige rygter som virkeligheden dog overtraf

da lasson var kommen herind lukkede han omhyggelig døren trak et gardin for vinduerne og åbnede så skabet med en nøgle han bar om halsen imellem skjorten og en forsvarlig uldtrøje

med de små lådne hænder undersøgte han alle papirer først de uendelige stabler af værdipapirer hvoraf hvert enkelt var nok til at skabe mange familiers velvære så de store bunker af sedler guld og sølv hvilke sidste han især som en fuldblods jyde havde en ganske speciel kærlighed for

man vidste på egnen at han altid havde rørlige kontanter så at vederhæftige folk ofte kunne spare den længere rejse til ribe eller varde til de respektive banker

viste en mand sig mindre præcis med tilbagebetalingen fik han på den yderst primitive men sikre liste lasson holdt over udlån et kryds ved sit navn

når han kom næste gang opnåede han med vanskelighed et nyt lån eller en ny udbetaling

havde han opnået tre kryds blev der sat en rød streg over hans navn

han var i fremtiden umulig alt som lasson fordybede sig i sine optællinger og overbeviste sig om at hans status kunne bære hvad det skulle være blev hans sind mere ligeligt

da han kom til den næste bunke sedler tog han med et suk et dybt greb i dem og lukkede samtidig øjenlågene ned over de brændende øjne som for ikke at se hvor meget der gik i løbet

sedlerne blev så stukne i den store fedtede tegnebog han altid bar hvorefter han omhyggelig lukkede skabet

det bankede i det samme på hans dør og på et arrigt hvem der

svarede forvalteren at det var de holstenske købere som begærede ham i tale

nu fik han travlt det gjaldt hæren derude på engene

et stykke papir falden ud af skabet uden hans vidende sparkede han til med foden for at se om det var en værdi men da han flygtig havde overbevist sig om at det kun var et brev gav han sig ikke tid til at tage det op herinde havde ingen noget at gøre og han havde hast hans små øjne skinnede som gløder han skulle ud og tjene tusender

næppe havde kjeld fuldendt sit brev til baronen og forseglet det førend han modtog brev fra minona der meddelte ham at hun til julen ville være færdig og således ingen grund havde mere til at udsætte deres bryllup

vær endelig mild imod den gamle kære kjeld skrev hun

jeg holder af ham først fordi han er din fader og dernæst fordi han er så ensom

lad os være enige om at få ham tøet op og rigtig sprede lys over hans gamle dage

jeg strømmer over af livsmod og glæde jeg mangler kun vinger for hver dag at flyve over til dig mellem akterne og sætte al ting på den anden ende

brevet meddelte kjeld en strøm af den jubel og glæde det indeholdt og varm og fuldblodig som han var ville han straks opsøge sin fader og se at opnå det vidunderlige som i så forskellige skikkelser ligger færdig til opvågnen i ethvert menneskebryst

i kontoret var han ikke måske i skatkammeret i han ilede ind i sovekammeret heller ingen