Datasets:

yemen2016

/

memo

like 0

jeg er så angergiven

er det så godt

forlang hvad du vil og du skal se hvor jeg vil lyde dig

ja ja da

men du må lade mig sidde pænt ved siden af dig lidt imellem os sådan der kommer nogen og jeg er ikke aldeles ukendt herinde i byen

han rettede sig sparsomt derefter

nu skal du høre hvad jeg har udfundet

i morgen er det den 6te oktober

jeg rejser om nogle dage til københavn for at indgive ansøgning til krigsministeriet og melde mig til tjeneste og får da fast ophold i københavn

hvad synes du så om at gå et eller andet kursus igennem derovre f eks fra nytår

så kunne vi ses hver dag og jeg skal da forklare dig alle vanskelighederne som i øjeblikket er uoverstigelige det synes jeg udmærket om hvis mine forældre ville undvære mig

for første gang overfor hende følte han sig skinsyg altid kom disse forældre

forældre må vænne sig til at afse børnene sagde han kort

ja men børnene må virkelig ikke glemme hensynet til forældrene og når jeg ikke kan tale til dem om vort forhold hvad skal jeg da motivere en sådan rejse med

spurgte hun bedrøvet

det må vi udfinde var svaret for nu er du min min

constance

jeg vil ikke dele med nogen på den hele jord

jeg er næsten syg over at jeg i disse dage går og skjuler vor lykke for dem du kan tro at jeg elsker dig højt siden jeg kan gøre det

alligevel er det første gang i mit liv at jeg ikke kendes ved mig selv

der kom ved disse bevægede ord en rift som forleden på hans indre livs skyfulde himmel hvor han i lynets klarhed så situationen som den var med en sådan styrke at han følte et fysisk ildebefindende som farvede hans kinder grå

de kærlige øjne ved hans side opfangede øjeblikkelig hans udseende

hun kunne kun tyde det på den ene måde at det var hendes ord der bedrøvede og sårede ham og hun tænkte hvor lidt overbærende hendes kærlighed måtte være at hun nu allerede kunne nænne at krænke ham der i forvejen havde andre store sorger og vanskeligheder at bekæmpe og rede sig ud af

tilgiv mig at jeg kun tænker på mig selv og mine forholdsvis små sorger de er jo aldeles forbi så snart du får dine ryddede af vejen jeg skal ikke mere være så egenkj ærlig constance

han kunne kun nævne hendes navn og gentog det sagte men der var en sådan ømhed i hans stemme at hun følte det som kærtegn

riften lukkede sig på hans sjæls horizont

nej han kunne ikke tage hende fra sig selv han kunne ikke

og han var aldeles overbevist om at der på jorden ikke fandtes det offer han ikke kunne bringe hende

det var som om alt andet var sat ud af hans tankegang og var ham så fjernt som om det slumrede i døden

han tog hende i favn lagde sin kind ind til hendes og så ud over søens blanke flade hvor de mange farvede blade spejlede sig og af og til dryssede ned og dannede små billeder på overfladen

og du skal sove dybt mens bådens fjæl dig fører hen ad evighedens strømme lød det dæmpet til ham dette stykke af en gravsang der en gang havde henrevet ham da han første gang læste det altid siden kom det ham for tanken når han således som i øjeblikket fandt nuet at være tilværelsens eneste mål

om tiden kunne stå stille på denne plet med os hviskedee han jeg skulle ikke ønske at komme herfra

vi er alene på jorden

du og jeg

og der hørtes næsten ikke en lyd

der var så stille at de mærkede når et vissent blad faldt på det spejlklare vand

intet uden om eksisterede for dem de så på hinanden smilede til hinanden og elskede hinanden højere for hvert minut

endelig sagde hun med et suk når skal jeg høre fra dig

i overmorgen

skal du lille stakkel

så selv vandre ind efter brev

men det kan jo ikke ordnes anderledes

det er godt jeg skal nok få det men skriv så hver gang når det næste kommer

jeg kan jo ikke vistnok ikke mere end en gang om ugen gå til byen

det gav et pludseligt sæt i ham og han hviskedee hastig kom

rejs dig

vi må gå

jeg kender den herre som kommer derhenne

kom

han må ikke se os

han var atter bleven dødbleg

de gik hurtig til

ind i den lille by ilede de hen til hotellet

du må gå med op her at vi kunne tage afsked sagde han med hastig åndedræt

jeg tør ikke nej lad mig gå

bad hun opskræmmet

hun følte sig pludselig til mode som om en ulykke ville komme over dem

således kan jeg ikke skilles fra dig bad han ilfærdig

blot et øjeblik et øjeblik constance

tung om hjertet fulgte hun efter ham

de mødte et par mennesker på trappen som hilste

hun kunne ikke se på nogen og havde ikke anelse om hvem det var om hun eller han kendte dem

han lukkede en dør op til et stort værelse og lod hende gå foran ind

vi er første gang med hinanden under tag

hidtil have vi kun haft himlen over os

constance kære elskede constance

hvor det er tungt at skilles fra dig og hvor jeg elsker dig

han holdt hende i sine arme

farvel

hviskedee hun luften trykkede hende hun måtte ud farvel

hulken kvalte hendes røst

gå ikke ikke endnu det varer længe inden vi atter ses

hviskedee han

du må ikke gå fra mig hører du

jeg må jeg må

hun rev sig løs fra ham og løb til døren

gå dog ikke

hviskedee han ikke endnu constance constance

hvor kan du

jeg må og jeg vil jeg føler at jeg bør og du må ikke følge mig eller holde mig tilbage

hele den fasthed og ubetingede renhed hvormed hun var fostret op mellem fjældene stod som noli me tangere om hendes person

kjeld bøjede sig ubevidst kyssede hendes hånd og bad jeg skal ikke når du kun vil elske mig altid evigt

jeg tør ikke følge dig ikke for min men for din egen skyld

uden at se til højre eller venstre ilede hun ud af hans favn ikke i stand til at holde gråden tilbage ned ad trapperne og af sted

som om hun blev forfulgt fløj hun over stok og sten og først da hun var kommen så langt fra byen at hun ikke mere øjnede den trak hun vejret og begyndte at tænke efter og at græde på ny

hun var nu skilt fra ham hun elskede højst på jorden

det var for hende som om der var gået en sky over hendes lysende lykke

ak

det er adskillelsens smerte tænkte hun hvor og når skulle vi atter mødes

jeg elsker ham og glemmer ham aldrig aldrig

gamle lassons omhu for svigerdatteren nærmede sig til genialitet

fra morgen til aften spekulerede han på hvad han nu skulle adsprede og fornøje hende med

arbejdet var taknemligt nok og lod sig meget variere eftersom minonas interesser gik i alle de retninger som den gamle kunne opfinde

selv driften af den store ejendom interesserede hende

hun der fra sit studium var vant til at have med materien at gøre morede sig over at drøfte landbrugets mejeriets besætningens omsætningernes tarv o s v med ham og han på sin side var nærved at tabe både næse og mund over hendes kundskabers mangfoldighed og hendes hj ærtensgodhed

han spurgte hende til råds om de utroligste ting og folkene på gården havde for længst opfundet den vittighed at hvis sønnen døde blev hun gift med faderen men alle holdt de af hende og tyede til hende når der var noget at bringe i orden

minona havde al tænkelig udsigt til at blive som en af de berømte engelske lady s der have mønstergårde hver morgen inspicere deres stalde kende ved første øjesyn manglerne eller fortrinene samt prisen på en raceko osv osv

efter en meget indgående revue over hestene som hestehandler helt fra lemvig havde holdt fik han det hverv at købe en fejlfri sort eller kridhvid ridehest til minona og da lasson endelig var bleven færdig med ham mødte lauritsen til en privat konference i skatkammeret

lasson var som altid når han havde gjort gode affairer i perlehumør og gav endog lauritsen en uventet dueør idet han befalede ham at aflægge rapport

først var der brevet